:«=« m ^j^'*- ^s. f'Si^ 0 - .'i '■.7' •■*• < / ■» ^:?t...">25^w^ .i*«a? r K ^ «5^- •XZ f>^ ,^. "' .• '*^-^--l- 1 ^ i j' : ^ ■r^^ % .Ott N^'Ki!??^'6^\'\.''5'' .1—: UV r ^ 'V<^- ^ ,^ /CJV-4 . !\ k. tj * Såt '' jTt.' ■< ' -.-.' • / •% x -fif": ?f •> ^.MC j. -r >A,\ ■■^^■*f.--*fe'ii>--V".;-^' i- I.W.Tfl^Aex iEaendorff? lifti Inst. AXEIL J(0)MAS ]B(DIE(CIK cand. med. 0^ Stipendiat i Zoologi ved Universitntet i Christiania. SIDNEY I. SMITH, New Huven, Conn, 12 6^ DE SKANDINAVISKE OG ARKTISKE AMPHIPODER BESKREVNE AF Axel Boeck. Fiirsle Hefle. (Med 7 kobberstukne XarleT.) CHRISTIANIA. Trykt hos A. W. Brøgger. 1872. DE SKANDINAVISIE OG ARKTISKE AMPHIPODER BESKREVNE Axel Boeck. Andel liefle. (Med 25 kobberstukne Tavler.) ^.1 U-l It- EFTEa FORFATTERENS DØD UDGIVET VED HÅKON BOECK. -^=-^^^^^=^'==&- CHMSTIANIA. Trykt hoa A. W. Brøgger. 1876. Préface de la deuxiéme Livraison. L'impres8ion de cet ouvrage, dont le texte est édité aux frais de la Société des Sciences de Christiania — Sa Majesté Charles XV contribuant pour la somme de spd. 150 å rexécution des plapches sur cuivre — fut interrompue aprés la publication de la pre- miere livraison par la mort de Tauteur Mai 1873. Puisque Tauteur a laissé sou manuscrit å peu pres complet, sans que cependant la désignation des figures déjå giavées y fut ajouteé partout, il ne lui aurait pas été difficile d'y mettre une derniére main; mais cet arrangement pour tout autre, ne devait pas étre chose facile, et je ne ra'en serais pas chargé si je n'avais pas eu l'occasion d'étre parfai- tement au courant du plan de Tauteur et si je n'avais pas suivi avec intérét la mise en oeuvre de ce groupe d'animaux. De plus, j écrivis une grande partie des diagnostics sous la diotée de Tauteur qui, souflfrant d'une affection nerveuse était souveut empéché d'écrire lui-méme. J'espére qu'on fera un bon accueil å cet ouvrage dont la publication est, selon moi, d'un grand intérét priucipalement pour les naturalistes scandinaves, qui se sont occupés de ces formes animales dont ils ont: ou enrichi les museas d'exemplaires, ou la litterature zctologique par des contingents plus ou moins importants, eu faveur de Thistoire naturelle de ces aniraaux. Quant aux synonymes, j'ai été obligé de m'appuyer, en partie, sur les données de Spence Bate et Westwood, parceque la bibliothéque de l'université de Christiania n'a pas des ouvrages traitant suffisamment des Amphipodes, ce qui m'a empéché de les étudior å fond, tandis que l'auteur a fait ses études å 1'université de Copenhague, ou il avuit une source plus riche, puisque, par la bonte de la Direction, le musée des Amphipodes était å son service. I'ai ajouté les noms aux figures, qui n'étaient pas notes, aprés une longue et mure comparaison des différentes formes. Dans deux ou trois cas j'ai été obligé de renoncer å en trouver la désignation, car elles n'ont pas de marques assez convaincantes pour la classification de 1'espéce. La difficulté de designer les noms manquants provient en partie de ce que l'auteur a rassemblé bien des formes différentes sur la méme planche, car il avait pour but d'en faciliter l'apercu en montrant plus exacteraent la ressemblance ou la différence entre plusi- eurs espéces, tant pour ce qui est de la forme extéiieure que pour la construction de la bouche. L'auteur s'est plaint, au sujet de sa premiere livraison, de ce que pendant son absence causée par son voyage de recherches sur la péche du hareng, il n'a pas eu l'occasion de faire relire par un zoologiste les épreuves ou se sont glissées plusieurs fautes d'impri- 23015 IV merie surtout dans les mots latins de l'introduction, ainsi que quelques petites inexactitudes, et sur les planches, qui toutes devaient étre imprimées å Copenhague quelques erreurs de lettres. Quelques fautes ou inexactitudes semblables se sont aussi glissées dans cette liv- raison, mais se font facilement reconnaitre par la lectui'e ou par la confrontation des figures. Je dois aussi m'excuser de ce que la Sousfamille Iphimedinæ n'est pas å la place, qui est indiquée dans Taper^u systématique, une fausse disposition du manuscrit en est la cause. Quant å Tarrangement systématique des Amphipodes, et au plan suivi dans le livre, l'auteur dit dans son introduction, qu'il croit que c'est principalement la construction des parties de la bouche qui en est le fond, car elles présentent le caractére principal et le plu8 distiact"de tous les Arthropodes et c'est la vraie pierre de touche pour eu reconnaitre la parenté plus ou moins éloignée. La forme extérieure varie beaucoup suivant les différents endroits ou oes animaux séjournent, ce qui fait développer en eux des formes ressemblantes tantot d'une part, tantot d'une autre, mais qui peuvent facilement se ramener å un seul type. Si on veut chercher spécialement les caractéres de la forme extérieure on arrivera facilement å ramener des formes parentes dans des divisions biens éloignées les unes des autres, et d'un autre coté, de rassembler celles qui, de nature, ne sont pas conformes. Christiania, Avril 1876. Håkon Boeck. I n d I e d n i n g. 1 1859 blev der af Universitetet foreslaaet følgende Opgave som Prisafhandling for de Studerende: „De norske Amphipoder og deres Naturhistorie", hvilken Opgave blev af mig besvaret og tildelt Prisen samme Aar. Imidlertid udkom Bruzelius's Arbeide over Skandinaviens Amphipodn gammarina, trykt i Kongl. Vetenskaps-Akademiens Hand- lingar 1859, som først udkom i det følgende Aar, hvilket i høi Grad maatte modificere mit Arbeide, da Materialet væsentlig var kommet fra de samme Steder. Næsten det samme Antal Arter vare beskrevne i begge, idet Bruzelius havde optaget 77 Arter, og jeg 92, men hvorfra der gaar 7, henhørende til Hyperidernes og Caprellidernes Familie, som laa udenfor hans Afhandlings Plan. De Arter, som vare optagne i hans Arbeide, og som jeg ikke havde fundet, vare: Lætmatophilus tuberculatus, Callisoma 'Kroyeri, Gammarus Lovéni, Gammarus lævis, Par- amphithoé tridenfata, Eriopis elongata, Leucothoé clypeata og norvegica, Pontoporeia affinis og furcigera. Derimod havde jeg ogsaa et Antal Former, som han ikke kjendte, nemlig: Trischizostoma Raschii, Anonyxserratus,pingt!is,ohtusefrons,Bruzelii, Icnopus spi- nicomis, Urothoé norvegica, Pontoporeia armata, Oedicerus norvegicus, Aceros obtusus, Am- pelisca spitiipes, Stenothoé Danai, Eusirus longipes, Iduna fissicornis, Dexamine Thea, Am- phithopsis glaber, longicaudata, Acanthosoma parasilica, Podoceropsis Sophia, Amphithoé grandimana. Hela monstrosa. Desuden optog jeg de bekjendte Caprellidæ og Hyperidæ, som han ikke havde medtaget. Jeg forelagde derfor ved Naturforskermødet i Kjøbenhavn 1860 mit Arbeide, hvoraf et Uddrag, væsentlig med korte Beskrivelser af de nye Former, blev optaget i Mødets trykte Forhandlinger. Da der ikke var Anledning for mig til at faa Afhand- lingen udgivet i sin Helhed, blev den indtil Videre henlagt. For 2 Aar siden blev der gjennem Hr. Overintendant, Kammerherre Holst givet mig af Hs. Maj. Kongen et Bidrag af 150 Spd. til Stikning af noglePlader, hvorhos Christiania Videnskabsselskab tilbød at lade Texten trykke. Jeg lod derfor strax stikke de 5 første Plader og optog paany Bearbeidelsen af Texten. Imidlertid fandt jeg, at Arbeidet ikke nu længere kunde udkomme i den Form, som det for 9 Aar tilbage havde, i Særdeleshed da en 1 2 stor Mængde nyere Arbeider over denne Dyregruppe i det mellemliggende Tidsrum havde forandret meget Anskuelserne med Hensyn til dens systematiske Opstilling og de forskjellige Landes Fauna var betydelig forøget med et stort Antal Former. Jeg besluttede derfor at omarbeide fuldstændig det Hele, og gjennemgik derfor paany de Samlinger af denne Gruppe, som jeg kunde overkomme. Der havde ogsaa været Anledning for mig til at finde ved Kysten adskillige Former, sOm jeg maatte anse for ny, og ved at gjennemgaa de Samlinger, som bleve mig udlaante fra Museer og private Eiere, fandt jeg et ikke ringe Antal Arter, der dels vare aldeles nye for Videnskaben og dels for vor Fauna. Da vort Bibliothek i høi Grad manglede den til Bearbeidelsen nødvendige Litteratur, maatte jeg søge denne i Kjøbenhavn, hvor Bibliothekerne i denne Retning vare rigere udstyrede; her fik jeg paa samme Tid Leilighed til at under- søge Museernes rige Samlinger samt Krøyers Typer fra Grønland, Danmark og andre Steder. Jeg tog derfor den Beslutning at optage i mit Arbeide ikke alene de norske, men ogsaa de arctiske Amphipoder. Ved at studere dette store Antal Arter, over 260 nordiske og omtrent halvt saa mange fra Middelhavet, Vestindien, Sydafrika og Indien, kom jeg snart til den Overbevisning, at deres systematiske Opstilling maatte grundes paa ganske andre Ka- rakterer, end dem, der hidtil vare benyttede, og især at en nøiagtigere Undersøgelse maatte gjøre sig gjældende. Resultatet heraf har jeg nedlagt i et Arbeide, optaget i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1870 under Navn af Crustacea am- phipoda borecUia et arctica. ladledende BeniiBrkniDger om ÅDipliipodernes Morphologi. Det er ikke min Hensigt her at gaa ind paa en detailleret Beskrivelse af Am- phipodernes Anatomi, men kun at give de nødvendige Oplysninger om de Forhold, der komme i Betragtning ved deres systematiske Opstilling, og blot nøiere beskrive de Munddele og Lemmer, som benyttes i det følgende af mig udkastede System. Amphipodernes Lemmer, hvoriblandt Munddelene, udgaa, som hos alle Ar- thropoder fra Mellemrummet mellem Ryg- og Bugpladen, hvilket er dækket af en Sideplade, Epimera, hvortil de Muskler, der bevæge Lemmet, fæste sig. Paa Hovedet ere disse Sideplader meget store, og Ryg- og Bugpladen træder der betydeligt tilbage, saa at den førstnævnte kun fremtræder som et dækkende Skjold foran Munddelene. Epistomet. Epistomet ligger tildels under og mellem de nedre Følere og sender en smal Forlængelse mellem disse og de øvre Følere op til Hovedets Kant, som her gjerne er udtrukket til et længere eller kortere Pandehorn, rostrum. Nedad udvider Epistomet sig, er der forbundet med Overlæben og danner Skjoldet, Clypeus. Naar Hovedet er meget bredt, er Epistomet ogsaa tydeligt afgrændset fra Kindet, genæ, og vel udviklet, bredt; er Hovedet derimod meget smalt, sammentrykt fra Side til anden, trænges Epistomet frem og danner en mere eller mindre skarp Ryg. Den kan hos enkelte Former, henhørende til Lysianassidernes Familie, endog blive udtrukket i en lang Spids. Paa den indre Flade hefter sig Kindbakkens, Mandibelens, Bøiemuskel. Følerne. Følerne, Antennæ, ere to Par, hvoraf de øvre ere fæstede i Enden af Hovedet, medens det andet Par findes under eller bagenfor de øvre. Begge dannes af et Skaft, pe- dunculus, og en Svøbe, flagellum. De øvres Skaft er altid treleddet, hvoraf det første Led er det længste, og det tredie det {korteste; særdeles korte ere de to sidste Led hos Lysianassiderne, hvor de derfor let kunne oversees; ogsaa hos Hyperiderne, Stego- 1* cephaliderne og flere Andre ere disse Led korte, medens det første Led er meget tykt. Hos Batyporeia bliver det første Led udåd stærkt fortykket, og det andet Led udspringer da ikke fra Enden af det foregaaende, men fra den nedre Flade, saa at Skaftet synes at være knæbøiet. Hos nogle Former er det tredie Led meget forlæn- get, som hos Podoceropsis, Podocerus og Janassa, samt iios mange Former af Caprel- lidæ, hvor det tredie Led endog kan være længere end det første. Svøben bestaar som oftest af en stor Mængde smaa med Børster besatte Led. Hos nogle Former ere ikke alle Led af den samme Bygning, men hvert andet eller hvert tredie kan være stærkere udvidet mod Enden og bærer der de Leydigske kolbeformede Legemer, medens det ene eller de to mellemliggende Led ere smale. Hos nogle er Svøben meget faaleddet, hos Janassa bestaar den saaledes kun af et meget langt og to ydre, meget korte Led; hos Podocerus er den ogsaa faaleddet. Foruden denne Hovedsvøbe tindes der ogsaa udspringende paa den indre Side af Svøben fra Skaftets tredie Led en Bisvøbe, ftagellum appendiculare, der altid er kor- tere end Hovedsvøben; sjelden nærmer den sig denne i Længde, og da kun hos de Former, der have en kort, faaleddet Hovedsvøbe, som hos Slægten Phoxus. Hos Slæg- ten Lilljeborgia er den mangeleddet, men dog kortere end Hovedsvøben. Det er eien- dommeligt hos nogle Former, at Hovedsvøbens første Led sammensmelter til et meget stort Led, der da paa sin indre Flade er forsynet med to Rader af Børstebundter ; dette er næsten altid Tilfældet hos Slægterne henhørende til Underfamilien Lysianas- sinæ, men tindes ogsaa hos Pardaliscinæ, samt hos Slægten Halicreion, der hører til Underfamilien Oedicerinæ, dog her mere som en Undtagelse, idet Svøbens Led som oftest ikke ere sammensmeltede, i hvilket Tilfælde Skaftets andet og tredie Led ere forlængede. Naar derimod Svøbens første Led ere sammenvoxne, ere Skaftets andet og tredie Led stærkt forkortede. De nedre Føleres Skaft dannes af fem Led, hvilket allerede Bruzelius har angivet. Det første af disse er meget tykt, kort og som oftest sammensmeltet med Hovedet; det andet Led er udåd ogsaa kort, men indad meget bredere. I den nedre Ende forlænger dette andet Led sig i en lang, mod Enden tilspidset tornformig Deel. Dette er det af Spence Bate kaldte Olfactorspina, som han med Urette lader udgaa fra det første Led. Den er i Enden aaben, dog saaledes, at den er dækket med en tynd Hinde, der udklæder ogsaa den indre Side. Den kan maaske være et Lugte- ■ organ. Det tredie Skafteled er i Ålmindelighed. kort; hos Orchestidæ ere disse tre Led sammensmeltede med Hovedet og ere ikke frie. Ofte ere de to første Led ogsaa dæk- kede af Hovedets Sideplader, saaledes som hos Underfamilien Lysianassinæ, undtagen hos Slægten Eurythenes. Hos Slægten Gammarus og mange andre sees de to første Led at Hgge i et Indsnit i Hovedets Sidedele. Det fjerde og femte Led ere som oftest for- længede. ' Svøben kan ofte være meget forlænget, mangeleddet, og kan dette være Tilfældet hos Hanner tilhørende enkelte Former, medens Hunnernes Svøbe er meget kort, som hos Lysianassiderne og Phoxinerne. Naar Skaftet er meget stærkt og Svø- ben kun har faa Led, kalder man Følerne: næsten fodformede, subpediformes ; ere de stærkere, benævnes de : fodformede, pediformes. Det sidste Svøbeled er i disse Til- fælde forsynet med to Kløer. Hos Caprella er Svøben kun toleddet, og dens sidste Led er overmaade kort, hos Chelura danner Svøben et eneste, stort, ovalt Led, der benyttes til dermed at bortskaffe de Spaaner, der afgnaves af Kindbakkerne. Hos flere Former ere begge Følere hoa Hannerne væbnede med Sugeskaale, der ere fæstede paa Undersiden af de øvre og paa den øvre Side af de nedre, f. Ex. hos Lysianassinæ, hos Slægten Eusirus og hos flere Former hørende til Familien Atylinæ. Overlæben. Overlæben, Labium superius, slutter sig med sin bredere fastheftede Deel til Epistomet, men er altid tydeligt adskilt fra dette ved en Fure; hvor dette er udtruk- ket i en skarp Ryg, er dette ligeledes Tilfældet med Overlæben, og disse tvende Par- tiers Form slutter sig i det Hele meget til hinanden. Endskjønt Overlæben ikke er et parret Lem, ligesom de øvrige Munddele, men ligesom Underlæben kun er den yderste, udvidede og chitiniserede Deel af Mundrøret, er den dog bevægelig, og man seer tvende stærke Muskler at gaa fra Epistomet, en paa hver Side, og fæste sig paa en tværsgaaende, opbøiet og noget bueformig Rand, der falder paa den indre Side af Overlæbens indre Flade. Disse Muskler tjene til at presse Overlæben, idet Kindbak- kerne fra begge Sider bøies mod hinanden, over Gribedelen af disse, saaledes at det tagne Bytte ikke kan glide ud fortil. Aabnes Kindbakkerne, viger Overlæben noget fra disse, og ved Lukningen presses den mod dem. For hensigtsmæssig at opfylde den Bestemmelse, at beskytte Munden fortil og hjælpe Kindbakkerne, er Overlæbens frie, buede Ende noget forskjellig bygget hos de forskjellige Former. Som oftest er den .i Enden ikke ganske tynd, men noget bredere, og Spidsen er forsynet med talrige fane Børster, der fra begge Sider ere rettede ind mod Midtlinien, som har en haardere, chitiniseret, neglformig Fremstaaenhed, hvilken dog ofte er saa liden, at den bliver skjult af de hinanden fra begge Sider mødende Børster. Ved at undersøge Overlæben fra den indre Side, efterat Kindbakkerne ere fjernede, vil Neglen dog kunne sees. Hos andre Former er Overlæben i den nedre Kant ikke saa bred, men der- imod tilskjærpet samt ikke forsynet med Børster; den er derimod indskaaret i Midt- linien, og Fligerne kunne undertiden gabe meget. Hos enkelte Former er det ogsaa karakteristisk, at Overlæbens ene Flig er længere end den anden, hvorved den ikke bliver symmetrisk til Siderne. Naar Overlæben er bygget saaledes, er ogsaa Kindbakkerne ulige paa begge Sider, idet den, som svarer til den længere Flig, mangler den bevægelige Bigren, der her pleier at være fæstet under Gribedelen. » Med den Bygning af Overlæben følger desuden nogle Forhold 1 de øvrige Munddeles Form, hvortil vi senere komme tilbage. Kindbakkerne. Kindbakkerne, mandibulæ, ere hos Amphipoderne de stærkeste af alle Mundletnmer og de, der egentlig benyttes til Fødens Sønderlemmelse. De frembyde ogsaa talrige Modifikationer, efter det Brug, der gjøres af dem. De fæstes med sit ydre, bagre Hjørne i en egen Indskjæring i Mundrammen, og deres ydre, øvre Kant ligger indenfor og glider mod Mundrammen, naar de bevæges. Men ikke alene paa dette Sted har Kindbakkerne sit Fæstepunkt; ved Undersøgelse af dem in situ, og naar man bevæger dem mod hinanden, findes, at de ogsaa have et Hængsel i Form af en Tap, som er fæstet i en Fordybning i Epistomet, hvor dette er forenet med Underlæben. Dreinin- gen af hver Kindbakke foregaar saaledes ikke om en Axe, som man kan tænke sig at være parallel med Mundrammen, men om en, som staar mellem det ydre, bagre Hjørne samt den omtalte Tap. Naar Kindbakkerne derfor ere meget forlængede, smale, som man ser er Tilfældet hos flere Former af Lysianassidernes Familie, og Epistomet paa samme Tid er meget forlænget, danner denne Kindbakkens Bevæ- gelsesaxe ikke en ret, men en meget spids Vinkel med dens Længdeaxe, og begges Bevægelser blive ikke fuldstændig horizontale mod hinanden, men mere klippende. Paa den indre Side af Kindbakkerne er der et bredt, trekantet, aabent Rum, hvorigjennem de stærke Bøiemuskler, som komme fra Epistomet, træde ind og fæste sig paa den indre Side af Kindbakkens ydre Væg. Den ydre Væg er buet, convex, medens den indre Flade er concav, og Enden dannes af en mere eller mindre skarp og bred Skjærerand. Denne er som oftest ind- skaaret i talrige Tænder, hvilke nærmest Overlæben ere mindre, men blive større mod den anden Kant, dog saaledes, at de sidste Tænder igjen ere mindre. Naar begge Kindbakkers Gribedele bøies sammen, glide de kun tildels over hinanden, og den nærmest Overlæben liggende Del dækkes af denne, som trykker sig mod den. Hos andre Former er Gribedelen ikke indskaaret i Tænder, men mere but, og da foregaar Sønderlemmelsen af Føden ved, at den mere knuses end skjæres. Dette finder Sted hos de Former, som væsentlig ernære sig af Aadsler i en mere eller mindre opløst Tilstand. Hos nogle har dog den ydre Ende af Gribedelen en skarp Tand, som saaledes først gjennemstøder Byttet, forinden det sønderknuses af den øvrige Gribedel. Hos nogle Former — Pardalisca og nærstaaende Former — er Kindbakkens Gribedel overordentlig ulig paa begge Sider, idet den ene er delt i talrige fine Tæn- der, medens den anden i 4 meget store og grove. Under denne Gribedel findes der en anden, som er forbundet med Kindbak- kerne ved et Led, og som har en stærk Bøiemuskel og en mindre stærk Strækkemu- skel, der fæster sig inde i Kindbakkerne. Endskjønt denne Bigi-en er liden og dækkes af Kindbakkens Gribedel, maa den dog betragtes som et andet Led paa denne, der saaledes bliver toleddet. Nærmere Roden, paa den indre Side af Kindbakken, finder man en stærk Frem- ragning, den saakaldte Tyggeknude, Tuberculu7n tnolare. Som oftest er denne stærk og mangler sjelden fuldstændig; undertiden er dens Bygning dog saaledes, at den ikke kan bruges til dermed at knuse Føden. Naar den er stærkest udviklet, er Enden bred, tvært afskaaret og danner saaledes i Enden en rund, oval eller undertiden hestesko- formet Plade, der er omgivet af en Krands afTænder, og Fladen selv er enten forsynet med saadanne eller har et chagrinagtigt Udseende, ved at Fladen er dækket af haarde Korn. Denne Krands, der omgiver Endefladen, er ikke altid uafbrudt, men hos en stor Mængde Former, Gammarinæ, Chorophinæ og Andre, er der i det ydre, nedre Hjørne fæstet en lang, fjærformet Børste. Istedetfor at være saaledes afskaaret og forsynet med Tænder i Enden er Tyggeknuden hos enkelte Former tynd og tilspidset mod Enden og forsynet med bløde Børster. Mellem denne Tyggeknude og den indre, bevægelige Bigren strækker sig en Række Torne eller Børster i en noget buet Retning. Hos Enkelte bestaar denne Række af faa — 3— 4 — bløde, fjærformede Børster (jOrchestidce):, hos Andre er denne Række næsten rudimentær {Lysianassinæ)^ hos atter Andre kan den beståa af tæt til hverandre staaeude stærke Torne, der enten ere bueformige, i den convexe Rand saugtakkede, eller ogsaa bredere mod Enden og ere der indskaarne i Tænder, eller endelig gafieldannede eller have et andet Udseende. Fra den Rand, som lægger sig op til Epistomet, udgaar der som oftest en Palpe, som i rolig Tilstand af Munddelene slaar sig om Epistomet og lægges om Enden ind mellem dets Følere, i Furen mellem Epistomet og Kinden. Sjelden mangler en saadan Palpe JOrchestidce, Stenothoé, Caprella o. s. v.), og som oftest er den treleddet. Hos enkelte Former svinder dens yderste Led og bliver kun knudeformet (Metopd). Er Palpen vel udviklet, er dens tredie Led forsynet med en Række Børster, der mod Enden blive længere, krumme sig og ere Qærformet dannede ; mellem disse findes fine Porer, der synes at føre ind til nogle smaa Sække. Det første Kjæbepar. Det følgende Par Munddele, det saakaldte første Kjæbepar, Maxillæ primi paris, er i Almindelighed lidt mere udvidet end det andet. Grundleddet ligner det tilsvarende hos det foregaaende Par, men er stærkere; det andet Led, som her var meget Hdet og vanskeligt at se, er hos dette større, men ogsaa trekantet; det forlæn- ger sig fortil i en smal baandformig Del, der gaar indad og udvider sig paa de første Kjæbers indre Rand til en med Børster besat Plade af forskjellig Størrelse. Det følgende Led er temmelig stort og forlænger sig i Lighed med det fore- gaaende Kjæbepar indad til en bred Plade, der i den skraat afskaarne Ende er væbnet med stærke Gribetorne. I den ydre Kant af denne Plade, nær Roden, fæster sig Palpen, der som oftest paa dette første Kjæbepar er toleddet, medens den hos 8 det foregaaende var enleddet. Palpen har ogsaa som oftest i Spidsen Tænder eller Tome. I Beskrivelsen kalder jeg den første Plade den indre, den anden den ydre, og de vende sine med Tome og Børster besatte Render mod hinanden samt lægge sig, ligesom det foregaaende Kjæbepars Plader, buet ind i den Huling, som dannes af Underlæben. Palpen derimod dækker fra Siderne denne Del af Munden og hvælver sig over begge Kjæbeparrene samt Underlæben, idet dens øvre, med Tænder besatte, Rand møder den anden fra den modsatte Side. Denne Kjæbe kan ogsaa vaere af en noget afvigende Form. Naar Hovedet er meget smalt fra Siden eller de ydre Plader ere meget brede, bliver der kun lidet eller intet Rum mellem begge Kjæber, og de indre Plader svinde derfor eller blive rudimentære, saaledes som hos Caprellidce, hvor de aldeles ikke findes, eller hos Nicippe, hvor de ere rudimentære; meget smaa ere de hos Corophidæ; hvorimod de ere store hos flere Andre, som Syrrftoinæ. Naar Mund- delene blive meget forlængede, bliver det samme Tilfældet med den indre Plade, og hos Familien Lysianassinw kan man hos de forskjellige Slægter se denne Overgang fra en meget liden til en meget stærkt forlænget Plade. Den kan derfor tjene til at give et godt Begreb om Mundens almindelige Bygning og er derfor af meget syste- matisk Værd. Palpen er som oftest meget stor, toleddet, da den indad skal dække Mundde- lene. Naar Munden er meget bred og Munddelene meget tynde, og Kindbakkeme tynde, pladeformige, ikke trekantede, hvorved Overlæben og Kjæbefødderne rykke nær til hinanden, behøves ikke dette Dække af Palpen udåd, og denne bliver da kort, smal, enleddet, som hos Stegocephalus. Ere Kindbakkeme stærkt forlængede, tynde, mere svage og ikke skulle tjene saa meget til at klippe Føden, som til at bore Huller, og naar det første Par Kjæber ogsaa forlænger sig, modificeres ogsaa Palpens Form, saaledes som man ser det hos Familien Iphimedinæ; her er den temmelig stor, toleddet hos Slægten Iphimedia, medens den hos Slægten Verlumnus vel er toleddet, men meget kort og smal, hos Odius, hvor Munddelene ere end længere, bliver den tynd og enled- det, hvorimod den hos den afvigende parasitiske Slægt Laphystius bliver rudimentær. Saaledes frembyder ogsaa denne vigtige Kjendetegn i systematisk Henseende. Underlæben. Mellem dette Kjæbepar og Kindbakkeme ligger Underlæben, Labium inferius. Denne henhører egentlig ikke til Mundens Lemmer, men er kun den bagre, chitini- serede Fremragning af Mundrøret. Den er bagtil fæstet til Hypostomet, medens der paa hver Side strækker sig tvende baandformige Forlængelser hen til Overlæben og lægger sig hen til Mundrammen samt omslutter Mundaabningen. Tvende tynde Musk- ler fra den. fæste sig til Hypostomet og tjene til dens Bevægelse. De ere i Midten spaltede mere eller mindre dybt, eftersom Munddelene ere kortere eller længere, og 9 beståa saaledes af tveiide Sidehalvdele, der ved Roden ere forenede. Den dannes af toParPlader; de ydre ere de største, og i den øvre Rand i Regelen forsynede med Børster ; den ydre Rand er nærmest Enden smal, men bliver mod Roddelen bredere og gaar paa hver Side ud i en oval Lap. Denne Lap tjener til at fylde det ellers tomme Rum mellem Kindbakkerne og det første Kjæbepar, som ved Roden staa læn- gere fra hinanden, men som nærme sig hinanden mod Spidsen. Derfor er denne meget bred hos de Former, hvis Kindbakker ere meget stærke, trekantede og meget buede mod Spidsen, medens den er meget tynd og smal hos dem, der have brede, flade Kindbakker. Enden af disse ydre Plader er afrundet, sjelden, som hos Slægten Vertummts, forsynet med en bevægelig Tand, eller dybt fliget, som hos Underfamilien Amphithoinæ. De indre Plader ere som oftest smaa, rudimentære, og da tilvoxet de ydre; hos Lysianassince sees de derfor som tvende smaa Flige paa den indre Rand af de ydre ; hos Iphimedia ere de noget større, hos Ampelisca, Dulichia, Syrrhoé, hvor Under- læben er meget kort, sees de derfor tydeligere; hos Atylus og de nærmest den staa- ende Slægter samt hos Underfamilien Dexamince sees de som tvende smaa Plader ved Spaltens Bund; hos Familien Corophidæ ere Pladerne meget store, og blive endog tykke hos Slægten Amphithoé. Denne forskjellige Udvikling af Pladerne afhænger for en stor Del af ^indbakkernes Bygning, idet, naar disse ere stferke, trekantede og have en stor Tyggeknude samt ere meget bøiede i Spidsen, der opstaar mellem dem et tomt Rum, som skal udfyldes af Underlæben med dens Biflige, og derfor ere disse forskjelligt modificerede efter Kindbakkernes Bygning. Andet Kjæbepar. Det næste Fodpar er det andet Kjæbepar. Dette ligger lige indenfor Kjæbe- fødderne, men berører disse kun med den ydre Kant, da Kjæbefødderne have en mere convex Overflade, medens hint er bøiet i modsat Retning Hg det første Par Kjæber og Kindbakkerne. Derved vilde der opstaa et tomt Rum mellem Kjæbefødderne og det andet Par Kjreber, hvis det ikke, som anført, blev opfyldt af Kjæbeføddernes indre Plade. Det andet Kjæbepar bestaar først af et Grundled, dernæst af et meget kort Led, som ofte meget vanskelig sees, og til dette slutter sig en temmelig løs lig- gende Del; disse tvende svare fuldstændig til det af Kjæbeføddernes Led, som bærer den indre Plade. Derpaa følger et meget stort Led, som indad er forlænget til en stor, med Børster besat Plade, hvilket svarer til Kjæbeføddernes ydre Plade. Indled- det paa Grunddelen af dette Led tinder man ogsaa en Plade, som aldeles er tilsva- rende til Kjæbeføddernes Palpe, hvilken saaledes her er enleddet, medens den er fler- leddet paa Kjæbefødderne. .Jeg kalder disse dog for Lethedens Skyld det andet Kjæ- bepars ydre og indre Plader. Mellem begge Kjæbepar ligger Hypostomet, hvor flere af deres Muskler ere fæstede. 2 10 Kjæbefød d erne. Hos Atnphipoderne slutter den første Legemsring sig nøie til Hovedet, og den- nes Fodpar optræder i Mundeus Tjeneste og danner tilsanunen ligesotn en UnderlæbCj der dækker de øvrige Munddele; de kaldes Kjæbefødderne, Maxillæpedes. Disse Kjæbefødder dannes hos alle Amphipoder, undtagen hos Hyperiderne^ hvor de ere i en meget rudimentær Tilstand, af følgende Dele : Nederst findes et af tvende Sidedele sammensmeltet Led, som kan ansees at være Grundleddet for begge Kjæbefødder og tilhører egentlig ikke Legemsringen. Dette Led er indbugtet i Mid- ten og omfatter til begge Sider det følgende Led. I dette fæster sig paa hver Side to stærke Muskler, der bevæge det følgende. Dette bestaar oprindelig af to Led, som hos de fleste Former ere sammensmeltede og kun sjelden sees tydelig adskilte. Dog kan man undertiden, hvor Adskillelsen mellem begge ikke sees, vide, at en saadan virkelig findes, idet man seer Muskler, der tjene til at bøie begge Led mod hin- anden. Det øverste af disse Led fortsætter sig i den øvre, indre Vinkel paa hver Side i en bred, temmelig lang Plade, der i Enden er mere eller mindre tvært afskaa- ret og besat med Tænder og Børster. Disse Plader ere fuldstæudig adskilte i den største Del af sin Længde og hænge kun sammen ved sin Rod. De indre til hin- anden stødende Rande ere forsynede med stærke, fjærformede Børster, og hver af dem bøier sig i Randen ind mod det følgende Par Munddele for at opfylde et tomt, trekantet Hul mellem Kjæbefødderne og det første Par Kjæber. Det følgende, tredie Led , er fuldkommen adskilt paa hver af Kjæbefød- derne fra det andet og er i Almindelighed temmelig kort, men udvider sig til en i Regelen overmaade stor, bred, halvoval Plade, der paa den indre, almindeligvis ret [jifskaarne Rand, som lægger sig til den tilsvarende paa den anden Side, er væbnet med stærke Tænder eller Torne, sjelden kun med Børster. De følgende Led ere tynde og udvide sig i Regelen kun lidet. Jeg kalder dem Kjæbeføddernes Palpe, medens jeg benævner de store, pladeformige Udvidninger af de foregaaeude Led Kjæbeføddernes indre og ydre Plader. Palpen dannes oprindelig af 5 Led, hvoraf det første i Almindelighed er kort, det andet noget længere, det tredie atter noget kortere, og det fjerde og femte er som oftest sammensmeltet til et klofor- migt Led; dog sees ofte det sidste Led lig en Klo at være fæstet til det foregaaende Leds mere butte Ende. Da dette dog er meget sjeldent og disse tvende Led oftere ere sammensmeltede, kalder jeg dem tilsammen det fjerde Led. Dette Kjæbefodpar kan dog ofte blive uiodificeret i sit Udseende. Undertiden mangler det sidste Palpeled fuldstændig, og Palpen er saaledes treleddet, som Til- fældet er hos Dexamine og Iphimedia; sjeldnere er Palpen kun toleddet, som hos La- phystius. Hos Pardalisca og Andre er Kjæbeføddernes indre Plade rudimentær, medens den hos Leucothoé, Aicippe, Eusirus og Flere er meget liden. Den ydre Plade kaa ogsaa bUve meget liden, som hos Nicippe, Parampliithoé, Eusirus og Flere, næsten rudi- 11 mentær hos Leucothoé og Stenothoé: Fuldkommen mangler Palpeti hos Hyperia og be- slægtede Former, der ere Yderpladerne vel bevægelige mod hinanden, men de indre ere fuldstændig sammenvoxede og tjene kun til at fylde det ellers aabne trekantede Rum mellem Kjæbefødderne og de følgende Munddele, naar Munden er lukket. T r u n c u s. Efter Hovedet følger 7 Led, som jeg tilsammen — i Lighed med Lilljeborg — kalder Truncus, og ethvert af dem, fra Iste— 7de, Truncusled eller Legemsled, idet jeg antager, at kun de tvende første i Overensstemmelse med, hvad der tindes hos Insec- terne, maa regnes til Thorax, medens de 5 bagre maa henføres til Abdomen. Hvert af disse Led dannes af en Ryg- og en Bugdel samt tvende mellem disse liggende Si- emdeles beskriver han G. mulilus, S. 60, og afbilder den paa samme Plade; denne, som skal forekomme ved Færøerne, ligner efter Tegningen meget G. locusta; dog er Bisvøben paa de øvre Følere mere forlænget, end den er hos G. locusta, og Grenene paa det sidste Par Halefødder ere lige lange; desuden passer Beskrivelsen : ociiH puncti- formes nigri aldeles ikke paa denne Art. Hans G. qvadrilobata, S. 58, Tab. CXIV, Fig. 11—12, er Caprella linearts, L., G. pedatus, S. 33, Tab. CI, Fig. 11—12, er Proto pedata, Leach. Gam. spinicarpus, S. 66, Tab. CXIX, Fig. 1—4, der er tåget paa Øst- siden af Sjælland, er senere beskrevet under Navnet Leucothoe articulosa, men maa naturligvis beholde Artsnavnet spinicarpus. Oniscus ceti, afbildet paa Tab. CXIX, Fig. 13 — 17, er tåget af Monodon monoceros og er derfor den af Ltltken beskrevne Cyamus monodontis. Herbst (109) sammenstiller 1792 de af ham af Literaturen kjendte Amphipoder i eh 6te Afdeling af Krebsdyrene, som han kalder Onisci gamarelli. Han følger saaledes Fallas i hans Nomenclatur og optager ei Fabricius's Slægt Gammarus, der omfatter Amphipoderne. I denne Afdeling optager han foruden Amphipoderne ogsaa de lang- halede Krebse og Mysider. Under Nr. 113 opstiller han Canc. homari, Fabr. ; men dette er ingen Amphipode, og derfor citerer han med Urette hertil Strøms Canc. dorso carinato, serrato, som er en Amphipode og er Gam. Sabinii. Efter Phipps optager han Canc. anipulla og C.nugax; efter Abildgaard i Zoologia Danica C. podurus., C.mutilus, C. spinicarpus og C. ventricosus; efter Linné C. grossipes og C. linearis:, efter Fallas C- cancellus og C. locusta., hvilken sidste han opfatter i Pallas's Mening; fremdeles efter FaU&s C. gammarellus] disse 2 sidste ere saaledes Orchestia littorea $ og q^. Efter Otho Fabricius optager han C. arenarius, C. Stromianus, C. cicada, C. serratus, C. abyssinus; efter Forskal C. sedentarius ; efter Joh. Chr. Fabricius C. corniger. De øvrige, som han opfører, ere ikke Amphipoder. Om disse af Herbst optagne Arter har jeg allerede i det Foregaaende ytret mig. Herbst synes aldeles ikke at have kjendt Lepechin, Slabber, Seba o. s. v. Joh. Chr. Fabricius optager i den 2den forøgede Udgave af Entomologia systematica (68), B. II, S. 514, under Slægten Gammarw* følgende Amphipoder: G.ampulla, G.nugax, G. carinatus, G. cancellus, G. longicornis, G. locusta, G. pulex, G. corniger, G. linearis, G. salinus, G. stagnalis, G. gibbosus, G. esca, G. medusarum ; deraf er G. salinus, stagnalis 39 og esca ingen Amphipode. Af de andre ere G. carinatus og G. gibbosus nye; den første af disse to er Alylus carinatus, den anden er en Hyperide, nærmest henhørende til Amphipronoé eller en nærstaaende Slægt. Senere opfører han Cyamus ceti dels under Slægtsnavnet Cymothoé, S. 509, og Pygnogonum, S. 670. Latreille opstiller paa Canc. sedentarius Slægten Phronima, og i 5te Bind (137), S. 294, optager han efter Bosc Slægten Talitrus og efter Lamarck Slægterne Caprella og Cyamus. Disse Slægter danne den 3den Familie Crecettines., der henhører til hans 2den Orden Branchiogastres af Mnlacostraces blandt Crustaceerne. Schousboe (235) giver en særdeles god Afbildning og Beskrivelse af Canc. sedentarius, Forskal. Crustaceens Hus tror han at have sin Oprindelse fra et ube- kjendt Bløddyr. Viviani (262) udgav 1805 sin Phosphorescentia maris, hvori han kortelig beskri- ver og afbilder adskillige Amphipoder fra Middelhavet. Denne Bog synes lidet at være paaagtet, skjønt Figurerne ei ere saa slette, at jo de fleste maatte kunne gjen- kjendes. Hans Gam. caudisetus. Tab. I, Fig. 1 — 4, er uden Tvivl en Hyperia, hos hvil- ken Halens Svømmefødder, idet den er tegnet, have ligget bagtil, saa at deres Børster ere komne frem bagenfor Halen. Hans Gam. longicnrnis, S. 8, Tab. H, Fig. 3—4, har lange Følere og en kjølet Ryg. G. iruncatus, S. 8, Tab. H, Fig. 5-6, er en Allorches- fes; hans G. circinatus, S. 9, Tab. H, Fig. 9— 10, synes at være en Art Amphilhoé, og hans G. crassimanus er maaske en Gammarus; derimod er hans G. helerochilus en Tanais, og ingen Amphipode. Dumerille stillede Amphipoderne til den 2den Orden af Crustaceerne, nemlig Astacoides, og til Familien Artocéphales ou Captés, hvortil foruden Phronima, Talitrus og Gammarus ogsaa Sqvilla og Mysis henhøre. Derimod nævner han ei Caprella og Cyamus. Montagu (174) afbilder og beskriver 1806 tre Amphipoder fra Kysten af De- vonshire. Den første af disse er C. Phasma, der beskrives S. 66 og afbildes paa Tab. VI, Fig. 3; dette er Ægina Phasma (longispina, Kr.). S. 69 beskriver han Canc. palmatus og afbilder den paa Tab. VI, Fig. 4. Hans Canc. articulosus, der er afbildet paa Tab. VI, Fig. 6, er derimod den af Abildgaard beskrevne C. spinicarpus, der nu henregnes til Slægten Lencothoé. Latreille forøger i 1807 (135) Amphipodernes Slægter med Corophium. Montagu (174) beskriver endvidere i 1808 nye Amphipoder fra Kysten ved Devonshire; disse ere Cancer Gammarus grossimanus, der afbildes paa Tab. VI, Fig. 5, og som nu henregnes til Slægten Mæra; fremdeles Canc. Gamm. rubicatus. Tab. VI, Fig. 10, der nu henføres til Slægten Amphithoé; Canc. Gamm. falcatus, der er en Art Podocerm] endelig Oniscus Testndo, der er den af Spence Bate og Westwood opstillede Pereionotus Testudo. Desuden giver han Afbildning og Beskrivelse af de ældre be- kj endte Canc. Gamm. locusta, C. G. pulex, C. G. saltator og C. G. littorns. Rafinesque-Schmaltz (207) opstiller i 1812 en SlægtPt««7Aoémed ArtemeP. spi- 40 nosa og P. levifrons, men de ere saa slet beskrevne, at de ikke kunne identificeres med bekjendte Former; formodentlig er Slægten den samme som Phrosina Risso. Leach henfører Amphipodearterne i Tom. VI af Edinburgh's Encyclopedia (139) til 3die Tribus af hans Malacostracea Gasteruri og til Familien Gammarini. Han forøger Slægterne med Orchestia, Dexamine, Leucothoé, Melita, Mæra, Amphithoé, Pherusa, men han tager Corophium bort, som med de nye Slægter Podocerus og Jassa danner en Familie Corophionii; han danner ogsaa af Capretla og Cyainus (Larnnda s. Panope) og Proto Familien Caprellinii. Disse Familier samt Familien Gnathonii, der indbefatter Slægten Gnathia (,= Anceus), danne en Tribus Gasierurii. I et Tillæg til dette Arbeide opstiller han en Tribus II. Gammarides med følgende 4 Familier: Fam. I. Orchestidæ med Slægterne: Talitrus og Orchestia. Fam. II. Dex- aminidæ med Slægterne: Dexamine og Leucothoé. Fam. III. Gammaridæ med Slæg- terne: Melita, Mæra, Gammarus , Amphithoé og Pherusa. Fam. IV. Podoceridæ med Slægterne Podocerus og Jassa. Af Slægten Phronima danner han en Tribus III. Phro- nimarides, og af sin tidligere Familie Caprellini gjør han en Tribus IV. CapreUides. Leach forandrer i 1815 (140) igjen sit System paa følgende Maade: Legio II. Edriophthalma deler han i 3 Sektioner; den første af disse indbefatter alene Slægten Phronima. Den anden Sektion deler han i 5 Divisioner; til den første Division hører Slægten Talitrus og den nye af ham opstillede Orchestia:, den anden Division indbe- fatter Slægten Atyltis., som han har opstillet paa Arten Gamm. carinatus., Fabr.; den tredie Division indbefatter Slægterne Dexamine, opstillet paa Cancer Gamm. spinosus. Mont., og Slægten Leucothoé, der opstilles paa Canc. articulosus, Mont. ^ der er den samme som Canc. spinicarpus, Abildgaard. Den fjerde Division deler han i 2 Subdivi- sioner; den første indbefatter Slægterne Melita, der er opstillet paa Canc. Gammarus grossimanus, Mont. ; den anden Subdivision indbefatter Slægterne Gammarus, Amphithoé, hvilken sidstes Typus er Cancer Gamm. rubicatus, og Slægten Pherusa, hvis Tvpus er den af ham opstillede Art P. fucicola. Den 5te Division indbefatter ogsaa 2 Subdivisioner. Til den første hører de 2 nye Slægter Podocerus med Arten tariegatus og Slægten Jassa med Arten pulchella, til den anden hører Slægten Corophium. Endelig kommer den 3die Sektion. Dens første Division deles i 2 Subdivisioner; til den første hører Slægten Pro/o, der opstilles paa Arten Gamm.pedatus, Abildg., og Slægten Caprella; til den anden Subdivision hører Larunda, der er den samme som den før opstillede Slægt Cyamns. Hans øvrige Afdelinger henhøre ei til Amphipoderne. Tilesius (259) offentliggjør i 1815 „De cancris Camtschaticis"' og antager her S. 374, at den af Pallas opstillede Oniscus scolopendroides neppe afviger fra Linnes Canc. linearts. Latreille opstiller i 1816 Amphipoderne som en egen Orden , men han for- ener endnu 1817 Læmodipoderne under Navn af Cystebranches , hvorunder han ind- befatter de 4 Slægter Leptomera, Proto, Caprella og Cyamns, hvoraf de 2 første imid- lertid falde sammen, med Isopodernes Orden. I 1817 opstiller han i Regne animale 41 under Amphipoderne Slægterne Phronima, Gammarns, under hvilken sidste han indbe- fatter Leach's Slægter Leucothoé, Dexamine, Melita, Mæra, Phertisa og Amphithoé, frem- deles Slægten Talitrus, hvorunder han stiller Slægterne Atylus , Talitnis og Orchestia, dernæst Slægten Corophium; endelig stiller han Podoceros og Jassa udenfor de andre. Den af ham opstillede Leptomera falder sammen med den ældre Slægt Proto, og Slægten Naupridia beror kun paa et defekt Exemplar af en Proto og falder derfor bort. Savigny offentliggjorde 1816 (229) sine udmærkede Undersøgelser af Arthro- podernes Munddele og beskriver S. 51, Tab. IV, Munddelene til Slægten Gammarus, og S. 109 beskriver han og afbilder paa Tab. IV, Fig. 2, Munddelene af/,«/ces«n /"«rinn. Herved var Veien banet for nøiagtigere Undersøgelser af de Dele, hvoraf man maa tåge de vigtigste Karakterer for en systematisk Opstilling af Amphipoderne. Paa Tab. V, Fig. 1, afbilder han Cyamus celi og foreslaar, at denne skal skilles fra Ca- prelliderne og stilles hen til Pycnogoniderne. Treviranus (260) gav i Aaret 1817 en Anatomi af Cyamns, afbilder ,^ og ?, dens Munddele og Intestina. Han tror, at Munddelene ligne Omscus's. men ere simplere hyggede. Paa det andet Kjæbepars Form var han ei sikker, ligesom han heller ikke kunde finde, om Kindbakkerne havde en Palpe eller ikke. Maven angiver han at være ganske simpel, uden Spyt- eller Galdegange. Nervestrængen tillægger han 7 Knuder, og endelig , beskriver han Hjertet som et fortil bredt, bagtil smalt Organ, samt de cylindriske Aandeblærer. Han antager, at denne Slægt maa staa i samme Familie som Onisciis, og at den ikke hører sammen med Sqmlla, som de Geer, eller med Canc. pulex, som Latreille antager. Risso (212) forøgede Antallet af Middelhavets Amphipodeformer med de nye Slægter Typhis og Eiipheus, som han med de øvrige af ham kjendte Amphipodeslægter: Phronima, Talitrus, Gammarus, Caprella, Cyamus, sammenstiller til en 7de Familie Cre- vetines. Denne Familie sammen med den 6te Sqrillaires danner hans 3die Sektion, Sqcillines, blandt Crustaceerne. Han følger saaledes Latreille's System fra 1807, men forandrer Latreille's Navn Branchiogastres til Sqvillines. Af nye Arter opforer han Ty- phis ovoides, som han afbilder paa Tab. II, Fig. 9, og beskriver den 8. 122. Phronima custos beskriver han S. 121 og afbilder den paa Tab. II, Fig. 3. Talifnis rubroptmc- tatus omtaler han S. 127 og Caprella punctata S. 130. Typhis maa erstattes af Tyropns, Dana, da Navnet allerede har været brugt før. Capr. punctata skal efter Spence Bate være den samme som Capr. linearts, Linné. Slægten Eupheus gaar ud. Say beskrev 1817 (230) den nye Slægt Cerapus fra de nordamerikanske Stater og grundede den paa Arten iubularis, som han beskrev S. 51 og afbildede paa Tab. IV, Fig. 7 — 11, samt Unciola, som han grundede paa Arten irrorata; feilagtig er som Synonym til denne Slægt og Art antaget Krøyers Glauconome leucopis. Aaret efter (231) optager han under Ordenen Aphipoda, Latreille, en ny Slægt, Lanceola, S. 374, der maaske er synonym med Hyperia eller Vibilia ; fremdeles Lepidactylis, S. 379, der vanskelig lader sig bestemme. Til Slægten Gammarus henfører han som nye Arter 6 42 S. 374 G. fascialus, der forekommer i Floderne, S. 376 G. minm, ogsaa en Ferskvands- Amphipode, S. 376 G. mucronatus fra Havet og 8. 377 G. appendiculatus, ligesaa fra Salt- vandet. Senere opstiller han S. 384 Talitrus longicomis^ S. 383 Amphitoé dentala og A. punctata, ligesaa S. 382 A. serrata. Lamarck antager i 2den Udg. af Animanx sans vertébres (133), Tom. V, Latreilles systematiske Opstilling, idet han skiller Les Caprellines fra Isopoderne og lader dem danne en egen Sektion med Slægterne Leptomera (Proto), hvorunder han forener La- treilles Leptomeres og Pratens samt Caprella og Cyamus. Til Leptomera stiller han 2 Arter: L. rubra og L. pedata, den første er synonym med S^wHa tJcntrtcosa, Abildg., og den anden med G. pedatus. Disse to falde altsaa sammen. Under Slægten Caprella op- tager han C. scolopendroides og phasma; den første er synonym med Canc. linearts, L. Til Sektion IIL , Crustacés ampMpodes, henfører han Slægterne Phronima, Gammarus, Ta- litrus og Corophium. Han opstiller Phronima med Arterne P. sedentaria og P. custos, Gammarus med Arterne G.pulex, G. spinosus^ G. arliculosus, G. grossimanus, G. palmatus og G. pherusa. Saaledes indbefatter denne Slægt Gammarus Leach's Slægter, Dexa- mine, Leunothoé, Melita, Mæra, Amphiihoé, Pherusa, Podoceros og Jassa; fremdeles under Slægten Talitrus opstiller han Arterne T. locusta, T. gammarellus og T. carinalus, og saaledes indbefattes under denne Slægt Leach's Orchestia og Atylus; endelig under Slægten Corophium Arten C. longicorne, der falder sammen med Cancer grossipes, L. Slægten Typhis, Risso {Tyropus, Dana), forener han med Anceus og Praniza blandt Isopoderne. Leach forøger i 1819 (142) Slægten Gammarus med Arten Sabinii fra Baffins- Bugten; denne havde allerede Strøm godt beskrevet og tegnet i Aaret 1770. Latreille (134) opstiller en Slægt Hyperia paa Arten Lesueurii (Suerii), der dog blev mindre godt beskrevet. d'Orbigny (194) giver 1 1821 en nøiagtig Beskrivelse af Corophium longicorne (grossipes) og dens Levemaade, ligesaa en Beskrivelse af dens Munddele, og an- giver, at den om Vinteren forlader Stranden og gaar til Dybet. Scoresby (238) beskriver S. 541 Gamm. arcticus og afbilder den paa Tab. XVI, Fig. 14; dette er dog kun G. locusta. Han angiver ogsaa som forekommende i de arktiske Have Canc. pulex, C. ampulla og C. nugax. Han omtaler, at Cyamus ceti findes snyltende paa Grønlandshvalen og en smalere Art paa Nordhvalen. Mandt (162) beskriver i 1822 Gammarus libellula S. 32; dette er en Themisto, som senere af Krøyer er opstillet under Navnet Th. arctica og Th. crassicornis ; frem- deles S. 34 G. Gryllus, der senere er beskrevet under Navnet Lysianassa (Eurytenes) magellanica, Milne Edwards. Risso opstiller i 1822 (214) Slægten Phrosina med Arterne Pk. seminulata og Pk. macrophthalma ; den sidste er en meget tvivlsom Art. Fleming (72) gjør i 1823 opmærksom paa den Misforstaaelse, som Latreille gjør sig skyldig i ved at optage baade Slægten Proto, som skal have 10 Føddcr, og 43 Leptonera, som skal have 14; thi begge falde sammen og have begge 14 Fødder; hgeledes gjør han opmærksom paa, at Lamarck, der henfører dem begge under een Slægt Leptomera, heller skulde have opført dem under Slægtsnavnet Proto, som er et ældre Navn, samt at han ei skulde have anført i Slægtskarakteren, at de have fra 10 til 14 Fødder. Han tror, at Leach's Caprella Pennantii og C. acanthifera ere Synonymer med Cancer phasma; thi denne varierer meget med Hensyn fil Legemets Torne. Strauss-Durckheim (248 — 49) beskriver meget nøiagtig den afLatreille mindre heldig karakteriserede Hyperia under Navn af Hiella^ og han begrunder denne Slægt paa en Art fra den franske Vestkyst, hvilken han kalder Orhignii\ han afbilder den paa Tab. IV. Denne afviger ei fra Strøms Cancer medusarum. Sabine (220) beskriver i 1824 Gammarus borens og G. pulex, der ikke afviger fra G. locusta og G. Sabinii, Leach; Som nye Arter opstiller han G. loricalu» og Talitrus Edwardsii, hvilken sidste allerede er beskrevet af Lepechin under Navn af Oniscus aculeatus ; end videre Talitrus Cyaneæ, der af Otho Fabricius er op- stillet under Navnet Cancer medusarum. Desuden nævner han som forekommende i Davisstrædet G. nugax og G. ampuUa. Af disse afbilder han paa Tab. I G. loricatus, Talitrus Edwardsii og T. Cyaneæ. Desmarest (59) udgav i 1825 et Hoved værk over Crustaceerne. Hvad Amphi- poderne angaar, slutter han sig aldeles til Leach's sidste System; kun opstiller han dem under en særegen Orden i Overensstemmelse med Latreille. Han optager de se- nere efter Leach beskrevne Former og maa derfor udvide Systemet lidt. Som Ka- rakterer for Amphipoderne antager han ogsaa efter Latreille, at Kindbakkerne ere uden Palpe. Hans første Sektion stemmer overens med Leach'8, kun er der kommen en ny Art til, Phronima custos, Risso. Derpaa indskyder han en ny Sektion for at optage Hyperia, Latr., og Phrosina, Risso; han angiver, at den første af disse kun skal have 10 Fødder. Leach's Sektion H bliver hos ham Sektion HI, og den deles i sex Divisioner ; deraf er den 6te Division en ny, der optager Say's Slægt Cerapus. Leach s Sektion IH ophøies af ham til en egen Orden, der indbefatter 2 Sektioner; den første med Slægterne Leptomera, Proto og Caprella, den anden med Slægten Cyamus. Say's Slægter Lepidactylus og Lanceola, Rafinesque's Slægter Sperchus, Lepturus, Pisitoe, Leach's Slægt Aerope , Savigny's Slægter Cymadusa og Lycesle forbigaar han eller omtaler dem kun i Anmærkninger. I et Tillæg tilføier han enkelte af Ris8o's Arter fra Middelhavet. E. A. de Brébisson (37) opregner i samme Aar de Amphipoder, som af ham ere fundne ved Calvados. Gammarus pulex og Cancer Gammarus, siger han, findes baade i salt og ferskt Vand. Hans Talilnis loaista, som efler ham findes i fugtigt Sand, og hvis Fødder ei have nogen Gribehaand, maa være denne Art, medens hans Talitrus gamarellus er Orchestia littorea. Han optager ogsaa Slægterne Melita og Corophium. Risso beskriver i 1826 (213) Amphipoderne ved Nizza. Han opfører herPAro- 6» 44 nima med de 2 Arter Phr. sedentaria og Phr. custos, fremdeles Phrosina med Arterne Phros. semilunata og Phros. macrophthalina, Typhis med Arten T. otoides, Gammanis med Arterne G. pulex og den nye G. marinus, en ny Slægt Enone med Arten E. pwtclata, som er eu meget tvivlsom Slægt; fremdeles Slægten Talitrus med Arterne T. lo- custa og T. Nicæensis, Slægten Orchestia med Arten 0. Uttorea, Slægten Atylus med Arten A. coraUinus, endelig Slægten Eupheus med Arten Eu. legiodes. Denne sidste kan ligesaalidt som hans øvrige nye Arter henføres til nogle senere kjendte Former paa Grund af den ufuldstændige Beskrivelse. Til Læmodipodes henfører han Caprella, med Arterne C. linearis og C. punctata, og Pycnogonum ceti, der maa være en Art Cyamus. Guérin-Méneville opstiller i Aaret 1828 (97) Slægten Themisto paa Arten Th. Gaudichaudii fra Malouiuerne og giver en god Tegning af dens Munddele og Fødder. Johnston forøger det samme Aar (116) den britiske Amphipode-Fauna med en ny Art Gammarus spinipes og senere med G. carinatus samt aftegner paa Tab. XIV, Fig. 8—11, en Art Stemthoé. Latreille udgav i 1829 (136) en ny Udgave af Cuviers Regne animal, hvori han i Tom. VI behandler Amphipoderne. Han indfører under denne Orden 24 Slæg- ter, hvoraf dog kun 19 kunne blive staaende, idet Slægterne lone, Anceus, Praniz-a og Apseudes maa henføres til Isopoderne og Slægten Pterygocera maa gaa ud, da den kun er opstillet paa en ufuldstændig Tegning. De øvrige Slægter, som af ham op- tages, ere: Phronima, Hyperia, Dactylocera, Phrosina, Talitrus, Orchestia, Atylus, Dexa- mne, Leucothoc, Gammarus, Amphithoe, Typhis, Melita og Mæra. Milne-Edwards udgav i 1830 sit første Amphipode-System (167). Han deler dem i Familie des Crevetlines og des Hypérines, idet han anfører som Karakterer for dem, at Kjæbefødderue danne hos begge en forskjelligformet Underlæbe. Familie des Crevettines deler han igjen i Tribus des Sauteurs og Marcheurs; til de første, som have en Spring- hale, henfører han Slægterne Talitrus, Orchestia, den nye Slægt Lysianassa, Amphi- thoe, Gammarus, Isæa, Leucothoii. Guérin-Méneville (97) udgav i 1832 sine Bearbeidelser af Crustaceerne, som vare samlede ved Expeditionen til Morea. S. 44 anfører han Talitrus saltator, Milne-Edw., Or~ chestia Fischerii, Milne-Edw., Caprella lobata, og som nye fremstiller han Talitrus platycheles paa Tab. XXVH, hvilken han tror at burde danne en ny Slægt mellem Orchestia og Talitrus, fremdeles S. 45 Gammarus Pelopnnnesicus, der er ganske eiendommelig og afbildet paa Tab. XXVH, Fig. 5. Johnston beskriver og afbilder i det følgende Aar i Fortsættelsen af sin Illustra- tion in British Zoology (117), S. 40, Caprella acuminifera, Leach. Roussel de Vauzéme (219) forøger Slægten Cyamus med flere nye Arter og omhandler dem S. 234 — 255, idet han beskriver Cyamus erraticus, C. ovalis og C. gra- cilis; de vare alle tagne fra eet Hvalindivid, men de adskilte sig indbyrdes ved Bygning, Opholdssted og Livsytringer. Om den sidste Arts Berettigelse var der dog nogen 45 Tvivl. At deiiinod den ene af dem skulde være synonym med Linnes Oniscus (Cya- mus) celt, som Forfatteren tror, er ei Tilfældet. James Ross (218) opregner i 1835 de Åmpiiipoder, som hans Fader, Sir John Ross, medbragte fra sine Nordpolarreiser 1829 — 1833. Themisto Gaudichaudii, som Guérin har beskrevet fra Sydhavet, tror han at gjenkjende i en Form fra Ishavet, men dette er en anden Art, som Mandt først har beskrevet og benævnt Gammarus li- bellula. Senere har Krøyer beskrevet den samme Themisto Gaudichaudii under Navn af Th. arctica og crassicomis. De fra de tidligere Reiser bekjendte Cancer nugax og C. ainpulla stiller hau under Slægten Gammarus. Arterne Gamm. boretts ere G. locusta og G. loricatus, Lin., og G. Sabinii, Leach, gjenfinder han. Ligeledes opstiller han Talitrus Edwardsii, Sab., under Slægten ^mpAitAoe; men den er allerede afLepechin givet Nav- net Otiiscus aculeatus. Oveen opstiller Slægterne Acanthonotus paa Arten cristatus og Acanthosoma paa Arten hyslrix. Af disse lindes der meget gode Figurer, men korte Beskrivelser. Den sidste af disse Arter er dog allerede beskrevet og nogenlunde teg- net af Lepechin under Navn af Oniscus cuspidatus. Da begge disse Slægtsnavne alle- rede før ere benyttede for Insektslægter, maa de ombyttes. George Johnston giver i 1835 i Ulustration in British Zoology (118) en Bear- beidelse af de engelske Læmodipoder eller Caprellider. Han afbilder Montagues Canc. phasma, der henhører til Krøyers Slægt Aegina, samt Caprella acanthifera, Leach, C. Pennantii (acutifrons, Latreille), C. Unearis og endelig Proto pedata, hvilke alle han aftegner og giver deres Synonymik. Gervais (80) skiller i 1835 Gamm. pulex fra det ferske Vand i 2 Arter, som have været sammenblandede under dette Navn, nemlig G. pulex, Fabr., og G. Roesellii, Gerv., hvilken sidste er den samme som Astacus fluviatilis, Roesell. Guérin-Méneville forøgede i 1836 (98) Hyperiderne med flere nye Slægter, nemlig Pronoé, som han opstiller paa Arten capiio, samt Primno, der er opstillet paa Arten P. macropa. Hans Hieraconyx med Arten abbreviata falder sammen med Milne- Edwards Ancylomera. Til Slægten Oxycephalus (Milne-Edw.) tilføier han en ny Art fra Chili, nemlig oceauus; til Latreille's Slægt Phronima tilføier han en ny Art ailantica, der maaske ei er forskjellig fra Ph. sedentaria. Derimod er hans Slægt Phlias fra Malouinerne ingen Hyperide. Robert Templeton opstiller i samme Aar (256) Slægten Anisopus med Arten dubius, som dog falder sammen med Slægten Amphithoé. Say's Slægt Cerapus forøger han med Ar- ten abditus, paa hvilken Art Milne-Fdwards i 1840 grundede den nu af Systemet ud- skilte Slægt Cerapodina. Slægten Caprella forøger han med 2 nye Arter : C. nodosa og C. scaura, begge fra Mauritius, hvilke dog kun synes at være Han og Hun af samme Art. Robert Templeton udgav ligeledes i samme Aar en Katalog over de irske Cra- staceer (257). Af Amphipoder opfører han Talitrus locusta, Orcfiestia liltorea, Gam. i i. i e /< A R yi. m ptilex, Linné, og Gam. aqvalicus, Leach, hvilken sidste, han siger, findes i Bække, samt Gam. locusta og Corophium grossipes, Lin., fra Havet. H. Rathke forøger i Aaret 1837 (209) Amphipodeslægterne med en ny Amalhia, der opstilles paa Arten A. carinata, og Slægten Hyale, som han opstilier paa Arten H. ponlica. Den første af disse er i den nyeste Tid igjen optaget, men da Navnet har været brugt for en Insektslægt, er det forandret til Amathilla. Slægten Hyale har man hidtil ikke opfattet rigtig, da den uden Tvivl er den samme som Slægterne Allorchestes og Nicæa, hvilke Navne saaledes maa falde bort, da de kun ere Syno- nymer til hin Rathke's Slægt. Til bekjendte Slægter opfører han fra det sorte Hav følgende Arter: Orchestia littorea, der efter Spence Bate er den samme som Orr.h. medilerranea. Gam. gracilis, der er den samme som Gam. marinus. Gam. pulex og Gam. locusta samt Amphithoii picta, n. s. Til 'disse Amphipoder leverer han Beskrivel- ser og meget gode Afbildninger. Deshayes & Milne-Edwards udgave i det følgende Aar en ny Udgave af La- marcks Histoire naturelle des animaux sans vertébres (132). Denne Udgave slutter sig, hvad Amphipoderne angaar, fuldstændig til den første Udgave, men optager en Di. vision les Caprellines., der stemmer overens med Læmodipodernes Orden, og denne Di- vision dele de i 2 Familier: Caprelloidiens ou Læmipodes filiformes og Cyamoidiens ou Læmipodes ovalaires. Desuden tilføies de Slægter og Arter, som efter den første Ud- gave vare blevne bekjendte, nemlig: Hyperia, Phorcus, Lestrigonius, Daira, Themisto, Dactylocera, Hieraconyx, Primnoé, Oxycephalus, Vibilia, fremdeles tilføies Lysianassa, Phlias, Jassa, Podocerus, Cerapus og Erichthonius. Til disse og andre bekjendte Slæg- ter augives de da bekjendte Arter. Krøyer beskriver i 1838 Grønlands Amphipoder (126). Han giver først ind- ledende Bemærkninger over de seneste, før ham publicerede Arbeider, beskriver der- næst Lysianassa Vahlii, Lyss. lagena og appendiculosa, for hvilke 3 nye Arter han fore- slaar Slægtsnavnet Anonyx; derpaa beskriver han Gam. Sabinii, Leach. Gam. loricatus, Sab., Gam. pingvis, n. s., og Gam. locusta, Amphithoe carinata. A- hystrix (Acanthosoma), Owen, A. serra (Oniscus serratus, Fabr.), A.panopla, A.hicuspis, A. tnermis, A. creculata, A. IcBviuscula; fremdeles beskriver han Ischyrocerus angcipes, n. g. og n. s., hvilken Slægt han karakteriserer nærmere; dernæst omtaler han Metoecus medusarum (Oniscns medusarum, Fabr.) og karakteriserer denne Slægt. Han opstilier Themisto arctica, der er den samme som Th. Gaudichaudii, Ross, Themisto c.rassicornis, Lestrigonius exulans og Hyperia oblicia. Af disse ere Anonyx lagena og A. appendiculosa kun Han og Hun af samme Art; ligesaa forholder det sig med Amphithoi inermis og A. crenulata. Slæg- ten Ischyrocerus falder sammen med Podocerus, og Slægterne Lestrigonius og Hyperia falde sammen, da den første Slægt er opstillet paa Hanner og den sidste paa Hunner af samme Arter, derfor falde Arterne Lestrigonius exulans og Hyperia obliria sammen ; ligeledes er Themisto arctica den samme som Th. crassicornis, hvorfor de af ham beskrevne Arter fra Grønland kun blive 17, hvoraf 12 ere nye. 17 Andrzejowski (3) adskiller i Bull. Mosk. 1839, S. 23, fra Gamm. pulex Gamm. stagnatis, som skal have meget større eliptisk-nyreformige Øine og et Haleappendix, som ei er kortere, men længere end det sidste Haleled. Philippi opstiller i samme Aar i Archivf. Naturg. (201) den nye S\ægt Chelura med Arten teribrans fra Middelhavet. Milne-Edwards udgav 1840 III. Tom, af Hist. nat. d. Crustacés (168), hvori Am- phipoderne blive behandlede. I denne fastholder han sin tidligere Adskillelse mellem Amphipoder og Læmodipoder som 2 adskilte Ordener og deler ligesom i 1830 Am- phipoderne igjen i Familie des Crevettines og Familie des Hypérines paa Grund af Kjæ- beføddernes forskjellige Ud vikling, idet disse hos den sidste Familie ikke dække den hele Mund med 4 store Plader og 2 lange palpiforme Svøber, men kun Basis afMiind- delene, idet de mangle Palper. Den første Familie deler han i 2 Tribus: Crevettines sauieiises og Cr. marcheuses, eftersom Halen er mere eller mindre særeget udviklet. Til Tribus I høre 2 forskjellige Grupper, hvoraf den første kun indbefatter Slægterne Talitrus og Orchestia, som ei have Palper paa Kindbakkerne, den anden Slægterne Lysianassa, Alibrotus, Phlias-, Acanthonoius , Isæa, Anisopus, Amphitoii, Gammarus, hchyro- cerus og Leucothoé. Af Talitrus opfører han 5 Arter, hvoraf en ny; af Orchestia 8, hvoraf 3 nye; af Lysianassa 5 Arter; under denne sidste Slægt optages Krøyers ^nonj^oj- Arter; Alibrotus ligesom Phlias, Isæa og Anisopus have hos ham kun een Art, Acan- thonotus 2 Arter; Amphithoé har derimod 26, hvoraf 3 nye. For Oversigtens Skyld afdeler han Arterne i forskjellige Grupper, eftersom de have Tome eller Tænder paa Ryggen eller mangle disse, samt eftersom de øvre Følere ere længere eller kortere i Forhold til de nedre og efter Størrelsesforholdet af det andet Par Hænder. Slægten Gam- marus indbefatter hos ham 23 sikre Arter, hvoraf 3 ere nye, desuden nogle, som han kun med Forbehold opfører, f. Ex. Montague's G. palmatns, grossimanus , MUller's G. mutilus, Say's G. minus. Disse deler han ogsaa for Oversigtens Skyld i forskjellige Afdelinger efter Øinenes Form, eftersom de 3 sidste Postabdomenled have Tænder i Midtlinien eller kun Tome, og efter Formen af det 2det Fodpar hos dem, der have runde Øine. De 2 sidste Slægter, Ischyrocerus og Leucothoé, have, den første kun en, den an- den to Arter. Tribus II, Crevettines marcheuses, indbefatter Slægterne Erickthonius og Cerapodina, hver med 1 Art, Cerapns, Podocerus og Corophium, hver med 2 Arter. Med mindre Sikkerhed opfører han Slægten Atylus og Unciola hver med 1 Art. Familie Hypérines deler han i 3 Tribus : Hypérines gammaroides, H. ordinaires og H. anomales. Til Jribus I hører kun Vibilia med en Art; til Tribus II hører Hyperia med 4 Arter, Metoecus, Phorcus,Tyro,n. g., Primnoe og Daira hver medl Art, Lestrigonius med 2 Arter, hvortil han dog med Tvivl henfører L. exulans, Kr. ; fremdeles Themisto med 3 Arter, Anchylomera med 2, hvortil han ogsaa regner Hieraconyx, Phrosina ligeledes med 2 Arter, hvoraf den ene, Ph. semilunata, er usikker, Phronima med 3 Arter; endelig hen- regner han til Tribus III Slægterne Typhis med 3 Arter, Pronoe med 1 og Oxycepha- lus med 3 Arter. Læmodipodernes Orden deler han i 2 Familier: Fam. des Caprelliens, 48 der indbefatter Slægterne Caprella med 9 Arter, Naupridia med 1 og Lepfomera med 3 Arter, og Fam. des Cyamidiens med Slægten Cyamus, der har 3 Arter. Leach's Slægter Dexamine og Pherusa opfører han under Amphitholi ligesom Jassa under Cerapus, Melita under Gammarus. Mæra forbigaar han, ligesaa Rafinesque Sperchus og Leptunis; Say's Lanceola opfører han under Hyperia, og Cocco's Orione tror han bør henføres til Typhis. Latreille's Pterygocera, Say's Lepidactylus og Straus8's Hiella forbigaar han. Templetons Slægt Anisopus gaar ud, da den er synonym med Slægten Amphithoii, ligeledes Krøyers Slægt Ischyrocerus, da den er synonym med Podocents, fremdeles Milne-Edwards Slægt Erichthonius og Cerapodina, der begge falde sammen med Say's Slægt Cerapus. Slægten Leslrigonius, Milne-Edw., falder sammen med Hyperia. E. Eichwald (63) beskriver i 1841 Gammarus caspius, Pallas, samt den nye G. heemobaphes, der synes at stemme meget overens med G. locusta. Gould (90) opfører i samme Aar følgende Amphipoder fra Nordamerika: Or- chestia longicomis, Say, Orch. gryllus, Bose, hvilken sidste han stiller synonym med TalHrus gamarellus, dernæst Gammarus locusta og minus samt Hyperia galba; sammen med den sidste fandt han en lignende Form, men med en mangeleddet Svøbe, som han tror bør regnes til den samme Slægt eller til Hieraconyx. Af Læmodipoder opfører han Cyamus ceti, som han siger varierer meget efter Alder, og 2 Arter af Slægten Caprella, hvoraf han antager, at den ene falder sammen med Capr. sanguinea, Say. Guérin-Méneville opstiller i 1842 (100) Slægten Cystosoma med Arten Cyst. Neptuni fra det indiske Hav, hvilken udmærker sig ved sin Størrelse. Herved blive Hyperiderne forøgede med en ny Slægt. Krøyer beskriver 1843 (128) flere nye Slægter og Arter af Amphipodernes Orden væsentlig fra det grønlandske Hav. Disse nye Slægter ere : Opis, Stegocepha- lus, Phoxus, Pontoporeia, Pardalisca, Protomedeia, Ampelisca, Photis, Oedicerus og Laphy- stius, med Arterne 0. Eschrichtii, S. inflatus, Ph. Holbolli og plumosus, Pon. femorafa. Par. cus- pidaia, Pro. fasciata, A. Eschrichtii^ P. Reinhardi, Oe. saginatus og L. Sturionis. Af Arter, henhørende til bekjendte Slægter, henfører han til LeucothoS L. clypeata og L. glacialis, til Gammarus Arten dentatus, til Acanthonotus A. inflatus, til hans egen Slægt Ischyocerus Arterne angripes og latipes, til Slægten Podoceros P. Leachii. Endelig omtaler han den tidligere opstillede Slægt Anonyx og viser, at de nedre Følere hos denne ligesom hos Slægterne Opis, Phoxus og Ampelisca blive hos q^ meget forlængede og forsynede med Sugeskaale, medens de hos $ forblive korte ; han sammenslaar derfor sine før opstiljpde Arter Amphithoe crenulata og inermis til een Art. Han viser ved denne nye Forøgelse af Amphipoderne, at de nordiske Have maa være disses rette Hjem. Imidlertid ere ikke alle disse af ham opstillede Arter nye, og flere Former ere ogsaa i den sidste Tid blevne miskjendte. Stegocephalus inflatus falder sammen med Phipps's Cancer ampulla. Protomedeia med Arten fasciata er i den seneste Tid fuldstæn- dig miskjendt og antaget for at være den samme Slægt som Zaddach's Lepfocheirns, 49 men ved Undersøgelse atOriginalexemplarerne har jeg fundet, at den er den samme Form som den af Lilljeborg beskrevne Gammarus macronyx. Slægten Ampelisca er se- nere af Costa bleven kaldet Araneops, af Stimpson PseudophUialmus og af Spence Bate Tetromalus, Photis er af Spence Bate bleven knldet Eiscladus, og Lafystius er kaldet Darwinia. De nye Arter, som Krøyer henfører til Leucothoé, kan imidlertid ei blive staaende der, men maa henføres til den af mig opstillede Slægt flfeio;>a. 6romm. rfe«/at»M bør henregnes ' til Slægten Melita; hans Slægt hchyroreni» bortfalder, da den er synonym med Podo- ceriis, og den af ham opstillede Podocerus Leachii er synonym med Cerapus difformis. Harry Goodsir (84) giver i samme Aar i the Edinburgh new philosophical Jour- nal p. 183 en Beskrivelse af Caprellidernes Anatomi og fortæller, at deres Tarmkanal pulserer uregelmæssig. Ovarierne angiver han at være fæstede til Maven og at ud- strække sig fra den bågere Del af Postoccipitalsegmentet ved første Brystning, og at de afgive fra Midten af dette sidste Led en smal Oviduct, der fra begge Sider møde hinanden til fælles Aabning i Ovariesækken ; en anden Aabning har Oviducten i fjerde Segment. Han observerer ligeledes et Karsystem af Arterier og Vener, de første i den øvre Deel, de sidste i den nedre Deel af Følerne. Blodkuglerne finder han ikke at være kugleformige. De af ham opførte Caprelarter ere C- spinosa, der er synonym med Montagues Cancer pkasma : C. luberculata, der er synonym med C. acanthifera, Leach, og maaske neppe forskjellig fra C. septentrionalis, Krøyer ; C. læcis, der vel er den samme som C. linearts, Linné, og C. lobata., Muller, og er Hannen til den følgende Art, som han rigtig kalder C. Unearis. Krøyer (127) beskriver derpaa Cyamus celi og erraticus og viser, at ingen af de af Roussel de Vauzéme's Arter falder sammen med Linné's C. ceti. Dernæst giver han et Par Bemærkninger angaaende den mulige Anvendelse af de paa Hvalerne le- vende Smaadyr ved Hvalarternes Adskillelse. Krøyer (128) giver samme Aar en Fremstilling af Læmodipodernes Plads i Systemet, idet han først kritisk behandler Savignys, Strauss-Durckheims, Latreine's og Burmeisters systematiske Opstilling og de af ciem for denne Familie givne Karakterer. Han viser, at de ikke kunne adskilles fra de andre Amphipoder, og at de Karakterer, hvorpaa man har grundet denne Adskillelse, dels bero paa Misforstaaelse af de under- søgte Dele, dels ere altfor ubetydelige til at grunde derpaa en saadan Adskillelse. Han karakteriserer derpaa Læmodipoderne som en Familie under Amphipoderne, deler den i to Underfamilier, CapreWna og (7jya?«jna, og endelig giver han Diagnose af Sl ægterne Leplomera, Caprella, Cercops og Aegina, hvoraf de to sidstnævnte ere nye. Slægten Naupridia viser han er grundet paa et ødelagt Exemplar af en Leplomera. Som nye Arter beskrives Caprella Januarii, Cercops Holbølli, Aegina longicortiis, hvoraf den første er fra Brasilien og de to sidste fra Grønland. James de Kay (119) beskriver i 1843 i Natural history of New- York. Zoology. p. 35 de Amphipoder, der forekomme ved denne Stads Kyster. Af Slægten Orchestia opregner han 0. longicornis. der er synonym med Talitrus longicornis, Say, samt 0. 7 60 gryllus, Bosc. Til Talitrus, blandt hvis Slægtskarakterer han anfører, at det 3die Led paa de nedre Følere er længere end de 2 foregaaende tilsammen, samt at det 2det Fodpar ikke er bredere end detjlste og mangler Klo, henfører han den nye Art T. qvadrifidus, som han afbilder paa Pl. IX, Fig. 27. Til Gammarus henfører han Arterne G. minus, mucronaltis, fasciatus, locusta og appendiculosus. Til Slægten Amphithoé henfører han Ar- terne A. serrata, punclata samt dentata fra det ferske Vand. Til Cerapus regner han Arten tubularis, til Lepidactylis Arten dytiscus, til Unciola Arten irrorata, til Hyperia Arten Lalreillii, der er synonym med Lanceola pelagica, Say, til Podocerus P. cylindricus, Say; endvidere af Læniodipoda opfører han Cyamus med Arten ceti, som han afbilder paa Pl. VI, Fig. 14, samt Arten abbreviatus, Say, fremdeles Slægten Caprella med Ar- terne geometrica og eqcilibra, Say, samt sangvinea, Gould. Heinrich Rathke (208) forøger i samme Aar den norske Fauna med flere Amphi- poder. Disse er Gamin. anomalus, som han beskriver S. 63 og afbilder paa Pl. IV, Fig. 7. Han beskriver baade Han og Hun, men den første er blot en gammel Hun uden Æggeplader, medens Bruzelius har oplyst om den virkelige Han. Dernæst be- skriver han S. 63 Gamm. Sundevalli, n. s., som han afbilder paa Pl. III, Fig. 2; denne er senere af Spence Bate beskrevet under Navn af Liljeborgia Shetlandica; fremdeles Gamm. locusta, som han finder ved Sammenligning med de Krimske Exemplarer kun lidet at afvige fra disse ; fremdeles beskriver han Gamm. poecilurus, n. s., S. 68 og afbilder den Pl. IV, Fig. 2, og Gamm. Kreyeri, n. s., hvilke begge falde sammen og ere maaske kun identiske m&åGamm. marinus ; dernæst Gamm. Sabini, hvilken han viser sta&r nær Amathia carinata fra det sorte Hav, hvilket Slægtsnavn han finder før at være benyttet til en Decapode- slægt, og som derfor maa ombyttes, hvilket Spence Bate ogsaa har gjort. Gamm. angulosus, n.s., beskriver og afbilder han S. 72 og Pl. III, Fig. 3. Gamm. Zebra, n. s., der beskrives og afbildes S. 73 og Pl. III, Fig. 4, er kun en Hun af Podocerus cylindricus. Am- phithoé tenuicornis, n.s., (S. 77, Pl. IV, Fig. 3) er den samme som Dexamine spinicomis, Leach, og ikke, som Spence Bate antager, en ny Art; paa det af ham beskrevne Exemplar var Haleappendixet afbrudt, og derfor siger han: appendice caudali nulla. Amphithoepo- doceroides, n. s., (S. 79, Pl. IV, Fig. 4) viser han dannede ved de nedre Føleres Bygning Overgangen til Slægten Podocerus og falder sammen med Amphithoé albomaculata, Krøyer. Amphithoé Prevostii, Wi]ne-Edwards?, (S. 81. Pl. IV, Fig. 5) forandrer han senere til Arts- navnet A. Nilssonii, da han finder, at den ei er den samme som A. Prevostii; den staar me- get nær den af ham beskrevne Hyale poniica, hvilket viser, at Slægten Hyale er den samme som Nicea og Allorchestes, og disse maa saaledes stilles synonyme med den. AmphithoS Norvegica, n. s., (S. 83, Pl. IV, Fig. 6) hører til Slægten Calliopius. Iphimedia obesa, n. g. Fried. Miiller (177) beskriver i 1846 i Archiv f. Naturg., S. 296,^Grt»iwarMs am- ftu/ans^fra Fæstningsgravene ved Greifswald og afbilder den paa Pl. X, A, B, C. Dens sidste Par Springfødder ere kun engrenede, hvorfor denne Art vistnok hører til den af Spence Bate opstillede Slægt Crangonyx, men er dog ikke optagen af ham. Den afviger imidlertid fra Slægten Crangonyx, saaledes som Spence Bate beskriver den, ved at de tre Postabdomenled ere sammenvoxede, og ved at Haleappendix er dobbelt. Krøyer (131) afbilder, antagelig i 1846, i Voyages delacommission scienfifique du Nord en Scandinavie, en Laponie etc. følgende Arter: Acanthonotus tricuspus, Amphithoé carinata, A. panopla, A. Edwardsii, A. pulchella, Am,pelisca Gaimardii, Ponlo- poreia femorata, Stegocephalus inflatus, Opis typica, Anonyx Vahlii, A. Holbølli, A. minutus, A. gulosus, A. nanus, A. Edwardsii, A. tumidus, A. littoralis, A. ampulla, Glauconome leu- copis, Amphithoé albomaculala, Siphonoecetes typicus, Microcheles armata, Eusirus cuspidatus, LeucothoS clypiata, L. glacialis, Aegina longispina, Caprella hystrix, C. septentrionalis, C. lobata, Cercops Holbølli, Aegina longicornis og Podalirius typicus. I. F. Brandt (35) paaviser i .1847, at efter Steilers Beskrivelse fandfes der i Sprækker i Huden af Rytina Slellerii et parasitisk Insekt, som efter Brandts Mening . maa være en Gyamus eller rigtigere en ny Slægt, som han kalder Sirenocyamus, og som Artsnavn tillægger han den Rytinæ. Denne er imidlertid udryddet tilligemed sin Pleiemoder. Allman (2) giver i samme Aar i Biolog, contributions en udførlig Be- skrivelse og en god Tegning af Chelura terebrans; han opstiller den tilsidst som en Typus paa en egen Familie Chelnridæ. W. Thompson (258) omtaler i samme Aar den sarnme Chelura terebrans, som han fandt sammen med Teredo Norvegica, Xylophaga dorsalis og Limnoria terebrans i Træstykker, der laa paa Havbunden i Ardrossans Havn paa Kysten af Irland. Leuckart (75) opregner og tildels beskriver i 1847 de Amphipoder, som han 68 sammen med Frey faiidt ved Helgeland: Orchestia litlorea, hvoraf han ogsaa landt en Varietet, hvis fjerde Led paa det sidste Fodpar ikke var udvidet; men dette er dog kun en yngre Han ; dernæst Gammarus Sabinii og G. anguloms, Melita palmata samt Podalirius typicus, desuden to, som han anser for nye, Gammarus elongalus, der synes at være en Art Mæra, maaske Mæra lonyimana, Thompson, og Amphithoe gibba, der dog kun er Calliopius læviuscula. Han giver desuden sammen med Frey en Fremstilling af Caprellidernes Anatomi og af Blodomløbet hos Gammariderne. Adam White (264) giver i samme Aar en Beskrivelse af en Amphipode, som han kalder Ephippiphora, der staar nær Anonyx Vahlii. Han fandt den ved van Diemensland. Kock (123) sammenstiller i 1847 i „Deutschlands Crustaceen, Myriapoden und Arachniden" de der fundne Amphipoder, nemlig : Gammarus fossarum, G. pulex, G. pu- teanus og desuden de nye Arter G. mediiis og G. pilicornis, hvilke han afbilder paa Pl. VH, Fig. 92—93. White (265) giver i samme Aar en Liste over de i det britiske Museum værende Amphipoder. Han ombytter Slægtsnavnene Acanthonotus med Vertumnus og Chelura med \emertes. Forøvrigt er hans Gammarus glaber synonym med Lysianassa Costæ og hans Opis typica med Lysianassa atlantica. Schiødte (232) giver i 1847 i „Oversigt over det Kgl. danske Videnskabs-Selskabs Forhandlinger", S. 81, en kort Diagnose af Gammarus stygicus, der senere er opstillet som Typus paa Slægten Niphargus, Milne-Edwards (170) beskriver i Annales des scienses natiirelles 1848, S. 398, Lysianassa magellanica, der af d'Orbigny blev fundet i Maven paa en Fisk ved Cap Horn. Fried. Miiller (178) opstiller i det følgende Aar to nye Amphipodearter fra Øster- søen, nemlig: Orchestia euchore og 0. gryphus, hvoraf den første ei kan skilles fra 0. littorea. Desuden gjør han Rede for Kjønsforskjellen indenfor Slægterne Orchestia og Talitrus, hvilket før ikke var videre paaagtet. Han anfører ligeledes, at Zaddachs Slægt Leptocheirus besidder en Bisvøbe paa de øvre Følere. Lucas (158) opstiller 1849 i Exploration scientifique de TAlgérie. Crust., p. 53, Lysianassa longicornis, Orchestia Pereiri, Amphithoe Vaillantii, Vibitia Jeangerardii og Ca- pi-ella tabida. Nicolet (185) beskriver i Gays Historia fisica etc. de Chili, Vol. HI, 1849, følgende Amphipodearter : Talitrus chilensis, n. s., Orchestia Gayi, n. s.,derpaa opstiller han den nye Slægt Orchestoidea med Arten 0. tuberculata, hvilken Slægt Dana antager maa falde sammen med hans Talitronus; fremdeles opstiller han Amphithoe chilensis, n. s., og A. Gayi, n. s., samt den nye Slægt Mcæa, der dog falder sammen med ^//orcAeste*, Dana, og den allerede i 1837 opstillede Slægt Hyale, Rathke. Af Slægten Gammarus opstiller han en ny Art, G. chilensis; hans nye Slægt Lalaria med Arten L. longitarsis er sy- nonym med Krøyers Slægt Aora; af Slægten Caprella opstiller han 3 nye Arter: C. longicollis, C. brevicollis og C. spinifrons. 64 Dana (5^) udgav en Synopsis of the genera afGainmaracea i Arneric. Journ. of science 1849, p. 39. Heri hæver han Milne-Edwards's Familie des Crevetines til en høiere Gruppe, Subtribus, og deler den i sex Familier : Orcheslidae, Gammaridae, Corophidae, Icelidae, Cheltiridae, Dulichidae. Til Orcheslidae henfører han en ny Slægt Allorchestes, der falder sammen med Hyale. Den anden Familie, Gammaridae, deler han igjen i tre Subfamilier: /. Lysianassinae med Slægterne Lysianassa, Phlias, Stegocephalus, Opis, Anonyx, Pontoporeia og to nye, Vristes og Slenia, hvilken sidste han dog senere for- kaster; //. Gammarinae, hvortil han henfører Slægterne Alibrotns, Acanthonotus, Lepto- cheirus, Gammarus, med hvilken sidste han sammenslaar Slægterne Mæra, Melitn og Amathia, endvidere: Amphilhoe, Photis, Oediceros, Leucothoe, Erichthonius, Pardalisca, Ischyrocerus, Lepidactylus, Protomedeia, Ampelisca, Aora og Phoxus, derimod optager han ikke Dexamine, Pherusa, Emirus, Iphimedia og Acanlhosoma ; ///. Isæinae med Slægterne Isæa, Anisopus og Lafyslius. Til den tredie Familie, Corophidae, henfører han Slægterne Cerapodina, Cerapus, Corophiuvi, Podocerus og Unciola, til hvilken sidste henføres Glauro- nome, fremdeles: Atylus og den nye Slægt Clydonia. Til den Qerde Familie, Icelidae, henfører han Slægterne : Plerygocera og Icilius. Til den femte FamiUe, Cheluridae. hø- rer efter ham Slægten Chelura, og til den sjette Familie, Dulichidae, Slægten Dulichia. Endvideie giver Dana Diagnoser for de nye Slægter. Dana (54) giver i 1850 en Beskrivelse af 92 nye af ham paa Jordomseiling fundne Arter, hvilke henhøre til de i det foregaaende Aar opstillede Familier og Slægter. De Haan (102) beskriver i Fauna Japonica, S. 228, Caprella Krøyeri og afbilder baade dens Han og Hun paa Pl. L, Fig. 8. Hossius (115) giver i Archiv f. Naturgesch. 1850, S. 233, en Beskrivelse af de Gammarusarter, som forekomme i Omegnen af Bonn, nemlig: G. pulex, G. Roeselli og G. pulaneus; han afbilder dem paa Pl. HI & IV. Guiseppe de Natali (183) beskriver i samme Aar nogle Amphipoder, tilhørende Hyperiderne, fra Middelhavet. Disse er den allerede af Cocco opstillede Cheiroprisfis messanensis, som han beskriver paa S. 8 og afbilder paa Pl. I, Fig. 2; den synes at være en Han af en Anchylomera eller Phronima. Dernæst omtaler han S. 12 Orio Zanc- leus, Cocco, som maaske ogsaa er en Phronima, samt Omithorampus Coccoi, Natali, der synes at være en Art af Oxycephalus. Guiseppe de Natali (184) giver endvidere i samme Aar i et Brev til Achille Costa en Beskrivelse af to andre Hyperideformer; disse ere: Orattrinopulchella, Natali, som synes at være en Vibilia, og Replorramphus Costae, der ser ud som en Platycheles. Hans Beskrivelse af dem er meget kort, og Tegningerne ere mindre fuldkomne. Liljeborg (145) giver i 1850 et Bidrag til den høinordiske Havfauna i Ofver- sigt af K. Vet.-Akad. Forhandl., S. 82. Han opregner de Amphipoder, som han har fundet i Finmarken; disse ere Gammarus locusla og en Varietet af denne, hos hvilken Følerne ere noget forskjellig hyggede; endvidere Pardalisca cuspidata. Kr., Anonyx 55 ampulla, Caprella lobata samt hans nye Art Leucothot Norcegica, der især ved Fonnen af det andet Fodpars Haand afviger fra L. clypeata. Liljeborg (149) opregner i 1851 de Amphipoder, som af v. Diiben vare fundne i Nærheden af Bergen, ialt 37 Arter, hvoraf han anser Anonyx Norvegiais, Gammarus Dubenii og G. assimilis for nye. Imidlertid falder hans A. Norvegiciis sammen med Krøyers Anonyx gulosns og G. Dubenii sammen med G. locusla, saa at kun den sidste hævder sin Plads som en ny Art. Han viser dernæst Kjønsforskjellen hos Orchestia littorea, hvis Hun ligner meget Talitrus tripudians, Kr. Han er uvis med Hensyn til Arterne Amphithoe Pausilipii og A. Prevostii samt en Leucothoe, som han anser for en Unge af L. clypeata, Kr. Den af Rathke opstillede Podocerus calcaratus anser han kun for en Varietet af Ischyrocerus angtipes, Kr. Ligeledes viser han, at Caprella lobata varierer meget. Spence Bate (8) opstiller i samme Aar i Ann. mag. nat. hist. 1851, p. 318, de to Arter Bellia arenaria og Amphithoe Moggridgei. Den første har han senere givet Slægtsnavnet Sulcator, og den anden afviger i Intet fra Gammarus Sabinii. I. F. Brandt (34) giver i Bull. acad. imp. sciences de St. Petersb., S. 133 og S. 310, et Bidrag til Kundskaben om Amphipoderne. Først giver han en historisk Oversigt og almindelige Bemærkninger over Familien Orchestidae og mere indgaaende over Slægterne Talitrus og Orchestia, karakteriserer dem og opregner de da bekjendte Arter. Han deler Slægten Talitrus i 6 Sektioner, hvilket allerede var foreslaaet af Guérin, eftersom det første Fodpar er længere eller af samme Længde som det an- det. Dem, hvis første Fodpar er kortere, opstiller han i en Underslægt Talorchestia. Slægten Orchestia deler han ligeledes i to Sektioner, eftersom de øvrige Følere ere kor- tere eller længere end de nedre Føleres Skaft. Den første Sektion beholder Nav- net Orchestia, den anden opstiller han som en Underslægt Allorchestina. S. 310 næv- ner han en ny Slægt Megalorchestia med Arten M. californiana, hvortil han ogsaa hen- fører Talitrus longicomis, Say ; men denne hans nye Slægt falder dog sammen med Nicolets Orchestoidea. I. F. Brandt (36) bearbeider ligeledes i samme Aar de Amphipoder, som Mid- dendorff medbragte fra Siberien. Til Slægten Orchestia henfører han en ny Art 0. Ochotensis og anfører som fundne Anonyx ampulla, hvortil han henfører Mandts Gam- marus yryllus og A. Edwardsii, Kr. Til Slægten Gammarus henfører han med Tvivi G. locusta, der blev funden i en Flod, G. pulex og den nye Art G. Sitchensis, der vis- selig falder sammen med G. locusta. Disse Arter henfører han til en Afdeling, hvis sidste Par Springfødders indre Grene ere mere end halvt saa lange som de ydre. Til dem, som have den samme Gren meget kortere og næsten rudimentær, opfører han Gammarus Atchensis, G. locustoides. Dernæst opfører han G. denlatus. Til Slægten Allorchestes, Dana, (Hyale, Rathke,) henfører han en ny Art A. Ochotensis; det sidste Par Springfødder har hos denne Art to rhomboidale Plader. Til Caprella henfører han Arterne C. affinis og C. Nichlensis. 56 Fr. G. Hope (113) giver i samme Aar en Katalog over de italienske Cru- staceer. Af Amphipoder opstilles der S. 46 den nye Slægt Amphithonotus med Arten A. acanthophthalmus og Epitneria med Arten E. cristata. Den første af disse falder vist- nok sammen med Dexamine spinosa; disse Slægler samt de Amphipoder, som der op- regnes, beskrives senere mere fuldstændig af Achille Costa. Dana (55) giver i 1852 en Classification af Amphipoderne. Disse regner han som en egen Tribus til Tetradecapoda. Amphipoderne deler han i tre Subtribus: Caprellidea, Gammaridea og Hyperidea. Den første af disse har to Familier: Caprellidae og Cya- midae, den første Familie indeholder Slægterne Proto, Protella, Caprella, Aegina, Cercops og Podalirius, den anden Familie kun Slægten Cyamus. Den anden Subtribus, Gammaridea, deler han ligesom i 1849, men udelader Icilidae som en egen Familie, idet han opstiller den som en Subfamilie under Corophidae ved Siden af Clydoninae og Corophinae. Fa- milien Gammarédae deler han i tre Underfamilier : Stegocephalinae, Pontoporinae og Icæinae. Den tredie Subtribus i ; Hyperidae, Phronimidae og Typhidae; den første af disse har treSub- familier: Vibellinae, Hyperinae og Synopinae, den anden Familie har ligesaa tre Sub- familier: Phroniminae, Phrosininae og Phorcinae, den tredie Familie ogsaa tre Subfa- milier: Typhinae, Pronoinae og Oxycephalinae. White (268) beskriver i 1852 i Southerl. Journal of a voyage in Baffins Bay etc. Vol. II, Append. p. CCVI, følgende Amphipoder : Gammarus nugax, Sah., Acantho- notus tricuspis, Kr., Amphithoe EdwardsH, Sab. , og Stegocephalus inflatus, Kr. ; dernæst en ikke nøiere omtalt Anonyx samt endelig Caprella cercopoides, n. s., der falder sammen med Caprella seplenfrionalis, Kr. L. A. Burgersdijk (39) offentliggjør i en Dissertation en Beskrivelse af de Am- phipoder, som findes omkring Leyden, nemlig : Gammarus putaneus, G. Roeselii og G. locusta. A. Costa (46) opregner i 1853 de af ham ved Neapel fundne Amphipoder. Disse beskriver han nøiere og forøger dem i 1856. De nye Slægter, som han opstil- ler i dette Arbeide, ere: Araneops, der falder sammen med Ampelisca, Kr., Ichnopus, Aegidia, der falder sammen med Dana's Urothoé, Nototropis, der er synonym med Aty- lus, og Dexamine, Leach, samt Proholium, der er identisk med Danas Stenothne, endelig Ceradocus, der er synonym med Mæra, Leach, og tilsidst Microdetitopus. Stimpson (243) opregner i Synopsis of the Gammarine invertebrata of Grand Manan, 1853, p. 44, de af ham fundne Amphipoder. Disse ere: CapreWa med fire Arter, hvoraf C. robusta og C. longimana ere nye, Aegina med Arten Ae. spinosissima, Vnciola med Arten U. irrorata, Say, Podocerus nitidus, den nye Slægt LeptothoS med Arten L. Danae, hvilken Slægt falder sammen med Mæra, Leach, fremdeles Cerapus med Arterne C. rubicornis, C. fusicola, hvilken sidste vel neppe adskiller sig fra Podocerus cylindricus, Say, og C. fascialus, der neppe er en Cerapus; endvidere Orchestia gryllus, Gould, Allorchestes Uttoralis, Lysianassa spinifera, Anonyx nobilis, A. palidus og A. exiyiius, Stenofhoe cly- peata , Leucothoe grandimana, Amphitonotus catapkractus , Amphithoe rirescens, som Spence Bate sætter som Synonym til A. maculata, Say, Iphimedia rulgaris, som Spence sn Bate henfører til Alylus, den nye Slægt Monoculodes med Arten M. deniissus, Gam- marus Sabinii Og G. macrophthalmus, der efter Spence Bate henhører til Gammaracanthus, G. pulex og G. purpuralus, hviliten sidsle efter Spence Bate skal være synonym med G. dentalus, Kr. Hans nye Slægt Ptilocheinis stemmer aldeles overens med Leptocheints, Zaddach, og ikke med Protomedeia, Kr., som almindelig er antaget. Da Zaddach's Navn er benyttet til et Insekt, maa Stimpson'8 Navn blive gjældende. Fremdeles op- fører han den nye Slægt Psmdophthalmus synonym med Krøyer's Ampelisca, hvortil høre Arterne P. pelagictis og P. Hmicola, hvilken sidste neppe kan skilles fra Am- pelisca tenuicomis, endelig Phoxus med Arten P. fusiformis, der efter Spence Bate er sy- nonym med P. plumosus, Kr., og Arten P. Krøyeri, der staar meget nær P. Holbølli. Dana (57) beskriver i 1853 de Amphipoder, som af ham bleve fundne ved hans Verdensomseiling, og benytter den Classification, som han havde givet i 1852. I dette hans sidste System indordner han alle de af ham kjendte Amphipodeslægter. Under Caprellidae opfører han Slægterne: Proto, Leach, ProteUa, Dana, CapreZ/o, Lam., Aegina, Kr., Cercops, Kr. Til Cyamidae henføres Slægten Cyamus; til den førete Sub- familie af Gammaridae, Stegocephalinae, henføres Stegocephalus, Kr., til den anden, Ly- sianassinae, henføres Lysianassa, Edw., Phlias, Guer., Opis, Kr., Vristes, Dana, Anonyx, Kr., Urothoé, Dana; til tredie, Leucothoinae, henføres Slægterne Slenothoé, Dana, og Leucothoé, Leach; med Uvished stiller han ogsaa herhen Microcheles, Kr., og Amphi- thoe marionis, Edvr., hvilken dog henføres til Slægten Dexamine. Til den ijerde, Gam- marinae, henfører han Acanthonotus, Owen, Alibroius, Edw., Leptocheirus, Zadd., Iphi- media, Rathke, Oediceros, Kr., Gammanis, Fahr., Photis,Kr.^ Melita,Leach, Mæra, Leach, Dercothoe, Dana, Ischyrocerus, Kr. Af disse ere Pyctilus og Dercothoe kun Han og Hun af den samme Form og synonym med Cerapus; ligesaa er Ischyrocerus identisk med Podocerus. Til den femte, Pontoporinae, hører efter ham Lepidacfylis, Say, Pontoporeia, Kr., Ampelisca, Kr., Protomedeia, Kr., Aara, Kr., og Phoxiis, Kr. Til den sjette Sub- familie Isæinae høveT Isæa, Edw., 4msop?«, Templt., hvilken sidste dog er synonym med Amphithoe. Med Hensyn til Laphystius, Kr., er han i Uvished om, hvorhen han skal stille denne. Til den første Familie Hyperidae af den tredie Subtribus Hyperidea hen- fører han Slægten Fe6«7«rt, Edw., til dennes anden Subfamilie Vibilinae; tilden tredie Sub- familie Hyperinae regner han Slægterne Lestrigonins, Tyro og Hyperia, Latr. Westvood (263) anfører i Proceeding of the Linnean Society of London 1853, p. 44, at Niphargns stygius (aqvilex, Schjødte) er fundet i England. Spence Bate (8) forandrer samme Aar det af ham givne Slægtsnavn Bellia til Sulcator, da en Crustacé allerede forud havde faaet hint Navn. Dana (53) opregner i 1854 i Proceed. Acad. Philad. VH, p. 177, nogle Cru- staceer, der vare fundne i Californien, og beskriver disse. Liijeborg (147) beskriver 1855 Havcrustaceerne ved Kullaberg i Skåne. Han opregner 13 Amphipoder og beskriver deraf følgende 4 som nye: Ampelisca lævigata, A. tenuicomis, Gammarus erythrophthalmnis og G. macronyx. Af ældre bekjendte beskriver 8 58 han Leucothoe articidosa, Leach, Iscyrocerus minuttis, Lilljb., Erichthonius difformis, Edw., Laphystius sturionis, Kr., og Gammarus «n(7M/os«s, Rathke, og hau opregner tiden at be- skrive dem Gammarns Sabini, G. poecilurus, Caprella lobata og Leptomera pedata. Endelig giver han negle Rettelser til sine foregaaende Afhandlinger og viser, a.t Ampelisca Esch- richthii ikke er Krøyers Art, men er en ny Slægt og Art, som han opstiller under Navnet Haploops tubicola og tilføier en ny Art: H. carinata; disse to Arter beskriver han tilligemed Ampelisca macrocephala og Gammarus longipes. Endvidere viser han, at hans G. maculatus er synonym med G. obtusatus, Montag. Lilljeborg (150) giver 1855 en Oversigt over de i Scandinavien fundne Arter at' Slægten Gammarus. Han beskriver kortelig G. Sabini, G. angulosus, G. mntatus, G. locusta, G. pulex, G. poecilurus, G. obtusatus, G. palmatus, G. Sundevallii, G. assimilis, G. erythrophthalmus, G. anomalus, G. longipes og G. macronyx. Han foreslaar derpaa at adskille de Arter, hvis bågere Springfødder ere coniske, og at give dem Navnet Gammaropsis. Gosse (87) beskriver i 1855 i Ann. and Mag. of nat. hist. XVI, p. 30, en ny Art Cya- mus, som hau kalder Cyamus Tliompsoni og anfører, at han har fundet Unciola irro- rata, Say, ved Weymouth. Lindstrom (152) beskriver i Ofversigt af Kgl. Vet.-Acad. Forhandl. 1855, p. 48, den nye Amphipodeslægt Bathyporeia med Arten B. pilosa fra Gottland. Beil (24) opregner og beskriver i 1855 de Amphipoder, som bleve medbragte fra Sir Edw. Belchers Reise i det arktiske Hav. Disse ere Gammarus Sabini, Leach, G.lorivatus, Sab., G.boreus, Sab., hvilken er synonym med G. locusta, Lin., G.Krøyeri, Bell, hvilken han afbilder paa Pl. XXXIV, Fig. 4, og er synonym med G. dentatus., Kr., endvidere Lysianassa lagina, Kr., Amphithoé læviuscula, Kr., A. Jurinii, som efter Spence Bate skal være den samme, som Pherusa fusicola, Leach, Stegocephalus ampulla, Phipps, hvilken han afbilder paa PI. XXXV, Fig. 1, og endeWg Caprella spi7iifera, som afbildes paa samme Plades Fig. 2. Da denne sidste har Palpe paa Kindbakkerne, maa den imidlertid henføres til Slægten Aegina. Schjødte (234) omtaler i Overs, af det Kgl. Danske Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1855 den i England fundne Art af Niphargus og viser, at den er forskjellig fra den i Adelsber- gerhnlen forekommende Art, og kalder den JV. aqvilex. Stimpson (245) giver en Beskrivelse af nye Invertebrata fra det chinesiske og japanesiske Hav, deriblandt 20 nye Amphipoder, henhørende til Slægterne Phoxus, Leucothoe, Oediceros, Iphemedia, Anonyx, Allorchestes, Orchestia, Amphithoé, Gammarus, Corophium, Caprella og Dercothoe. Gosse (88) omtaler i A manuel of marine zoology for the British isles 1855, p. 138, de Amphipoder, som dengang vare kjendte fra de engelske Kyster. Amphipodernes, især de nordiskes, geographiske Udbredning. Om end Amphipodefauiian med støne Nøiagtighed kiiu er undeisøgt for Grøn- lands, Spitsbergens, Skandinaviens, Englands samt Adriaterhavets Vedkommende, me- dens vi fra de andre Have blot mindre fuldstændig kjende denne Fauna, i Særdeles- hed gjennem Dana's og Stimpson's Undersøgelser af det stille og atlantiske Ocean og disses Kyster samt gjennem Spence Bate's Bearbeidelse af det store Materiale, der findes i British Museum, kunde det dog være af Interesse at faa en Oversigt over Udbred- ningen af de forskjellige Amphipoders Slægter og Arter under de infeget afvigende Temperaturforhold paa de forskjellige Punkter i Verdenshavet. Flere Forfattere have allerede givet en saadan Oversigt over Amphipodernes geographiske Udbredning etter den Kundskab, som de paa den Tid havde til denne Dyregruppe, men eftersom denne Kundskab er bleven udvidet og man har lært af kjende flere Slægter, og Arter, ligesom de forskjellige Haves Fauna nøiere er un- dersøgt, ere ogsaa Anskuelserne om deres Udbredning blevne forandrede. Dette vil naturligvis ogsaa fremdeles blive Tilfældet, og jeg vil derfor kun give nogle Antyd- ninger i denne Hensende, idet jeg først kortelig vil omtale de Meninger, som andre Forskere have havt i denne Sag. Krøyer har i 1842 i sin Afhandling om „Nye nordiske Slægter og Arter af Amphipodernes Orden" osv. fremhævet, at de holdere Have kunne betragtes som Am- phipodernes rette og egentlige Hjem, idet han fandt, at alene de grønlandske Arter paa den Tid udgjorde en Fjerdedel af de omtrent 120 Arter, der vare kjendte fra hele Jordkloden. Ikke alene i Formernes Rigdom stod dengang det grønlandske Hav foran alle andre, men ogsaa deri, at Formerne opnaaede der sin største Masseudvikling. Han anfører derpaa flere Exempler, saaledes forekom Themisto arctica, Kr., i en saa- dan utrolig Mængde i „Godt-Haabs"-Bugten den Ilte Juli 1841, at man ikke kunde se gjennem Våndet; ligeiedes forekom nogle Arter &{ Anonyx i saa stor Mængde i enkelte Fjorde, at disse smaa Dyr i en Nat kunde fortære den største Sælhund, saa at kun Skelettet blev lilbage. Capitain HoJbøll skriver ogsaa til Krøyer "om disse Dyr og siger: „Jeg har ved paa 75 Favners Dybde at udlægge en Ravn og et Stykke af et Haihoved i en Kurv i to Timer erholdt over 6 Potter af disse smaa Dyr, uagtet Kurven var aaben og efterlod en bred Stribe af Dyr, Hg en Bisværm, som forlod den under Ophalingen." Ogsaa i Arternes Størrelse synes det at være en iremadskridende Udvikling mod Norden, idet den samme Art, som fandtes ved Spitsbergen, Grønland og den 8* norske Kyst var størst paa det første Sted, mindre i det sydligste at" det grønlandske Hav og aftog fremdeles i Størrelse paa den norske Kyst, alt eftersoni man rykkede længere mod Syd, f. Ex. Gammarus locusta, der ved Spitsbergen var 18" lang, var ved den norske og danske Kyst kun halvt saa lang. Imidlertid steg Antallet af de bekjendte Former ved Dana's Beskrivelse af de paa en Jordomseiling af ham fundne Arter, hvilke ere offentliggjorte i United States Exploring Exped. Crust. Part II ; herved blev Fdrholdet mellem de bekjendte grønlandske og andre Former meget forrykket. Af de i 1853 af ham bekjendte Amphipodearter fandtes der 83 i den koldeZone, 157 i den tempererede og 82 i den varme, idet Dana selv havde samlet ikke mindre end 110 Arter. Dana finder saaledes, efter de af ham anstillede Undersøgelser, at Amphipo- dernes (og Isopodernes) geographiske Udbredelse staar i en fuldstændig Modsætning til Decapodernes, idet Arternes Antal tiltager mod Norden og udenfor Tropezonerne; og selv om de nordlige Have ere bedre undersøgte, synes han dog, at Forholdet mellem den store Masse extratropiske og det ringe Antal tropiske Amphipoder er meget slaaende til at bevise den større Rigdom af Former i den koldere Zone. Mærkelig er Fattigdommen paa eiendommelige Slægter ved Troperne; af de ham bekjendte c. 50 Gammarideslægter findes 17 baade i og udenfor Troperne, medens kun 9 ere ude- lukkende tropiske; de øvrige tilhøre alene de nordiske Have. I Troperne tiltage Hyperiderne overmaade meget, og Orchestiderne synes ogsaa at være mest udbredte i de sydlige Have. Da Middelhavets Amphipode-Fauna blev mere bekjendt ved Costa's, Luca's og Andres Arbeider, og endelig daSpenceBate i flere Afhandlinger bearbeidede den en- gelske Amphipode-Fauna samt Bruzelius, Lilljeborg og Krøyer den skandinaviske, sank det store Forholdstal mellem de bekjendte grønlandske og de øvrige Amphipoder me- get stærkt, saa at den Antagelse af Krøyer, at egentlig det høie Norden (Grønland) skulde være Amphipodernes egentlige Hjem, ikke længere kunde holde Stik, da Form- rigdommen i Grønland nu befandtes at være meget mindre i Forhold til de bekjendte Former, end det af ham tidligere var antaget. Vel findes endnu ikke Amphipoder i en saadan stor Masseudvikling noget Sted saaledes som ved Grønland og Spitsbergen, men derfor kan man ikke sige, at dette Hav er Amphipodernes egentlige Hjem. I den af Spence Bate udgivne „Catalogue of the specimens of Amphipodous crustacea in Brit. Museum", der synes at have til Hensigt ikke alene at beskrive de Amphipoder, der dengang fandtes i Museet, men ogsaa alle Arter, der da vare be- kjendte, opregnes 574 Arter, delte i 118 Slægter. Der kommer dog hertil nogle, som af ham ikke vare medtagne, saaledes de af Viviani i 1805 beskrevne og afbildede 5 Arter fra Middelhavet samt de af Achilles Costa i 1850 og 1856 beskrevne Former, der ikke ere optagne i hans tidligere Arbeider, samt endelig de af mig i 1860 fra den norske Kyst beskrevne Former. Herved vil Antallet baåde af Slægter og Arter for- øges noget, hvorimod visselig en ikke ringe Del af de" af Spence Bate opregnede Ar- ter og Slægter maa udgaa, da de falde sammen med andre. Denne Forfatter synes heller ikke at have kjendt Bruzelius's og M. Sars's Arbeider, forinden hans Værk næsten var afsluttet, og disse ere derfor kun tildels optagne i en Efterskrift, og man savner saaledes i det hele Værk Angivelsen om Arternes Udbredning ved den norske Kyst. Det er derfor meget vanskeligt gjennem hans Afhandling at kunne give noget nøiag- tigt Udtryk for Kundskaben om de dengang kjendte Amphipoders Udbredning. Man ser dog, at Englands Fauna, naar man ikke tager Hensyn til Hyperidernes Gruppe, indeholdt 142 bekjendte Arter, hvoraf dog nogle vare fra det ferske Vand. Den norske Fauna indeholdt kun noget over 80 Arter; fra Grønlands og de nordiske Have kjendte man ikke fuldt 50 Arter, medens der i Middelhavet fandtes 62 af Costa undersøgte Arter, hvortil endvidere komme de af Viviani, Milne-Edvvards, Risso, Natali og Andre beskrevne foruden nogle Former fra det sorte Hav. Man kan antage, at omtrent 80 Arter paa den Tid vare kjendte fra Middelhavet. Om end de øvrige Ver- denshave havde faaet nogen Forøgelse i sit Artantal paa samme Tid, var dette dog ikke af væsentlig Betydning; man maa saaledes dengang antage, at Hovedpunktet for Amphipodernes geographiske Udbredning var Englands Kyster. Efter 1862 har Englands Fauna forøget sig noget ved de fortsatte Undersø- gelser af Spence Bate, Westwood og Norman, dog ikke mod hvad der paa samme Tid er fundet af Amphipoder i Middelhavet af Grube og Heller, hvilken sidste alene for Adriaterhavets Vedkommende optæller 100 Arter, og heraf falde kun enkelte sammen med de af Costa beskrevne. Over 160 Arter kjender man saaledes nu fra Middel- havet. Vi se saaledes, at dette Havs Fauna nu ikke staar tilbage for Englands. Goés opregner i sit Arbeide fra Spitsbergen alene 70 Arter og desuden 9, som endnu ikke ere fundne der, men vel ved Grønland, Island og Finmarken; af disse 79 Former forekomme ved Grønland 59, og det kan saaledes nu ikke længere ansees at være et saadant Centralpunkt for Amphipodernes Udbredning. Heller ikke er dette Tilfæl- det længere ved England, da vi se, som allerede er nævnt, at Middelhavet harligesaa mange Arter at opvise. Ved mine seneste Undersøgelser af Amphipodefaunan steg Antallet af de ved Norge fundne Arter lilligemed de, som vare kjendte fra Ishavet, meget stærkt, da jeg i „Crustacea Amphipoda borealia et arctica" har beskrevet 270 Arter i 123 Slægter; herfra gaar dog 9 Arter og 5 Slægter som henhørende til Hyperidea. Der var af disse fundet ved Norges Kyst 212 Arter foruden 4 Hyperider. Hvis man altsaa skulde kunne drage nogen Slutning fra dette Antal, der i saa høi Grad overstiger de fra England og Middelhavet fundne og beskrevne Former, maatte man antage, at den norske Kyst var et Centralpunkt i denne Henseende. Da imidlertid den største Del af de afmig som nye beskrevne forekommer paa de store Dyb, hvilke forhen kun lidet have været granskede, og da vort Museum i den lille Samling, som af M. Sårs blev medbragt fra Middelhavet, besidder ikke faa ubeskrevne Former, tvivler jeg ikke paa, at man ved fortsatte Undersøgelser i dette Hav vil kunne fordoble Antallet af de 62 kjendte Arter, og jeg tør saaledes ikke anse de nordiske Have for noget saadaut Cen- tralpunkt. Åt de varmere Have ikke ere saa fattige paa Gammarine Atnphipoder, som man hidtil har troet, — tlii man har længe antaget, at de Hyperinc Amphipoder tillage i Forrnrigdom i varmere Have, — kan blandt andet sees deraf, at Fritz Muller alene ved Desterro har iiden at gaa noget i Dybden fundet et stort Antal Arter. Ved at gjennemgaa de i Kjøbenhavn opbevarede Former fra Vestindien, Sydafrika og andre Steder fandt jeg ogsaa et ikke ringe Antal nye Former, saa jeg maa være af den Formening, at fortsatte Undersøgelser meget ville forøge Antallet ogsaa i de ti-o- piske Have. I 1871 gjorde jeg i et Bidrag til Kaliforniens Amphipodefauna opmærksom paa, at der fra Kalifornien, russisk Asien, Japan og China, fra hvilke Steder Amphi- poderne ere undersøgte af Dana, Brandt, De Haan, Stimpson samt mig, ikke var fundet en eneste Slægt, af hvilke ikke Arter ere fundne ved Norges Kyster; jeg om- talte ligeledes, at Amphipoderne fra den sydlige Halvkugle, naar man undtager Hy- peridea, der i de sydlige og varmere Have optræde i stor Rigdom og ofte i eventyr- lige Former, meget lidet afvlge fra de Former, vi kjende ved vore Kyster. Kun enkelte, som Dana's Slægter Clydonia og Icilius, have et fra vore afvigende Præg. Heller ikke blandt de Amphipoder, som jeg har havt Anledning til at undersøge fra Vest- indien og Sydafrika, findes der mange nye Slægter, og disse have ikke noget særegent Præg, men slutte sig nær til de hos os kjendte Former. Saaledes synes Amphipo- derne fra alle Jordens Have at have en større Overensstemmelse med hverandre, end hvad man ved er Tilfældet med andre Ordener af Crustaceer, især Decapoder, som, jo længere man kommer mod de varmere Zoner, optræde med en langt større Rig- dom af Former, end i de nordiske Have. Naar vi nærmere undersøge de nordiske Amphipoders geographiske Ud- bredning, finde vi, som jeg allerede har anført, med Hensyn til Masseudvikling af de enkelte Former, at de mest nordlige Kyster i denne Henseende staa høiest. Derimod er Formernes Mangfoldighed større, jo længere man kommer mod Syd. Af Slægter, der forekomme udelukkende i det arktiske Hav, er der hidtil kun fundet een, nemlig Acanthostepheia. Alle de øvrige grønlandske og spitsbergiske Slægter forekomme ogsaa ved Norges Kyster. Ihvorvel vi gjennem mit sidste Arbeide over Crustacea Amphipoda borealia el arctica kjende et stort Antal Slægter, der ikke ere fundne ved Englands Kyster, maaske væsentlig paa Grund af Havets mindre Dybde paa disse Steder, forekomme dog der flere Slægter, som ikke ere fundne hos os, hvilke da nærmest synes at burde regnes til sydligere Former; saadanne ere Euonyx, Grayin, Westwoodilla, Phædra, Istæa, Pe- reionotus, Gammarella, Cyrtophium, Cralippus og Dryope, medens de, dei- ere fundne ved Shetlands Kyst, rimeligvis ogsaa kunne findes hos os. I Middelhavet har man den eien- dommelige Slægt Icridium, Grube, men forøvrigt er der her ikke fundet for dette Sted særegne Slægter af Gammarider. 63 Af Orchestidae bliver Faunan rigere ved England og end mere i Middelhavet, paa hvilket sidste Sted Hyperidea opiræde i langt større Rigdom paa Former end ved Norges Kyst, hvor denne Familie kun er repræsenteret ved 5 Slægter. Sammenligne vi derpaa de Amphipoder, der forekomme ved Norges Kyster, der paa intet Sted omgives af et virkelig arktisk Hav, da Golfstrømmen overalt ved Kysten gjør sig gjældende, med dem, der forekomme ved Grønland og Spitsbergen, der omgives aldeles af et arktisk Hav, er der desuagtet en mærkvserdig Overensstemmelse mellem de nævnte Kyster i denne Henseende. Udelukkende for Grønland er kun een Art, samt een Slægt; udelukkende for Spitsbergen er iigeledes fem Arter og een Slægt, medens det største Antal er identisk med det, der forekommer paa de norske Kyster. Dog er det en interessant Kjendsgjerning, at en Del af de grønlandske Former, som der forekomme paa en ringe Dybde, hos os kun lindes paa de større Dybder eller i de dybere Bækkener ved Kysten, og jeg tviv- ler ikke paa, at disse Dybvandsamphipoder ere en fra de tidligere Tider efterladt Fauna, da ogsaa vor Kyst beskylledes af et arktisk Hav, hvis Levninger vi finde i alle store Skjælbanker. Disse Arter af de forskjellige Slægter, som Pardalisca, Stegocephalus o. s. v., er ikke alle identiske med de grønlandske Arter af de samme Slægter, men synes gjennem Tidernes Løb at have varieret saa meget, at de nu maa ansees for nye Arter, medens de tidligere maatte ansees at være identiske med de grønlandske Arter. Professor Loven har allerede paavist, at i Dybderne af Sveriges store Søer tindes der en Krebsdyrfauna, der maa betragtes at være en tilbagebleven Del af en arktisk Havfauna, efterat Landet har hævet sig over Havniveauet og Saltet i de for- henværende Havarme, der efterhaanden ere omdannede til Indsøer, er blevet udvasket og Våndet deri omdannet til Ferskvand. Den specielle systematiske Del. Systemets Udvikling. Fra den Tid af, at Latreille opstillede Ordenen Amphipoda, livorfia Ijcpmodipoda eller Caprellidae dengang af ham vare udskilte, har man forsøgt at gruppere de For- mer, som henhøre hertil, paa en naturlig Maade. Jeg har allerede forhen med nogle Ord omtalt Desmaresfs System fra 1825, hvilket i det Væsentlige stemte overens med det af Leach opstillede og kun skilte sig fra, dette ved, at han maatte optage nogle nye Former. Milne-Edwards fremkom i 1840*) med en ny Opstilling, som jeg i det Foregaaende har omtalt, ligesom jeg ogsaa har berørt Dana's Classification fra 1852 og 1853. Da denne danner et Grundlag for den nyere Anskuelse i denne Retning, vil jeg kortelig gjentage Hovedpunkterae af Dana's System, saaledes som han fremstillede det i 1853. Det er for en stor Del grundet paa Munddelenes Bygning, og han deler Amphi- poderne i tre Subtribus. De tvende første ere Caprellidea og Gammaridea, hos hvilke begge Kjæbefødderne ere forlængede og forsynede med Palpe, men de adskilles ind- byrdes ved Postabdomens Bygning, idet denne hos den første er liden og rudimentær, hos den sidste deriniod vel udviklet og forsynet med se.x Par Fødder. Den tredie Subtribus kalder han Hyperidea, hvilken afviger fra de foregaaende ved Bygningen af Kjæbefødderne, som ere korte og laagformede. Vi se saaledes, at han følger Krøyer i at indordne Læmodipoda under Amphipoda. Den første Subtribus, Caprellidea, deler han atter, ligesom Krøyer, i to Familier : Caprellidae og Cyamidae. Den anden, Gam- maridea, deler han i fem Familier: Dulichidae, Cheluridae, Corophidae, Orchestidae og Gammaridae. Af disse er Cheluridae allerede opstillet af AlJman, Corophidae sva- rer omtrent til Tribii des Crevettincs marcJieiises ; de to sidste Familier svare til de tvende Afdelinger hos Milne-Edwards af Trihu des Q-evetfines smtfci(ses. Fami- lien Dulichidae er opstillet paa den af Krøyer beskrevne Slægt DnJichia. Den tredie Subtribus, Hyperidae, indeholder hos Dana tre Familier: Hyperidae, Phronimidae og Typhidae, af hvilke den sidste svarer til Milne-Edward's Hyiyerines anomales; de to første ere spaltede af dennes Hyperines ordinaires og H. gammaroidcs. Enkelte af disse Dana's Amphipode-Familier ere igjen delte i Underfamilier; saaledes Corophidae i tre, Gammaridae i sex, Hyperidae, Phronimidae og Typhidae hver i tre Underfamilier. I Corophidae benytter Dana især Postabdomens og Følenies *) Histoire naturelle des crustacés, Tom. III, Pari* 1840. «5 Bygning som Iiuldelingsgrund, medens han i Gammaridae tillige fremliæver Munddelenes Form. isior Kindbakkenies og Kjæbeføddenies forskjellige Bygning. Han har ved denne systematiske Opstilling lagt Granden til Amphipodernes videnskabelige Systematik. Medens CaprclUdac og Corophidae vise en gjennemgaaende Ensartethed i Munddelenes Bygning, saa at der fra disse intet kunde hentes til dermed at karakterisere de større Grupper, har han, som anført, netop benyttet Munddelene ved Inddelingen af Ganimaridac, hos hvilke de optræde i en større Mangfoldighed af Former. Hos Ilypcridac derimod har han ikke tåget Hensyn til denne luddelingsgrund skjønt Munddelene ogsaa der kunde være blevne benyttede. Baade Bruzelius og Lillje- borg bruge dette af Dana givne Inddelingsprincip, forsaavidt som det kan anvendes for de nordiske Formers Vedkommende. Følgende Tabel vil tydeliggjøre hans System. Caprcllidca Amphipoda Caprellidae Cyamidae Dulichidae Cheluridae Corophidae Oammaridca / Orchcstidac Gammaridae Clydoninae Corophinae Iciliiiae \l Hyperidea Hyperidae Phronimidae Stegoceplialinae Lysianassinac Leiicothoinac Gammarinae Pontoporeinae Isæinae Vibilinae Hyperinae Synopinae Phroniminae Phrosininae Phorcinae I Typhinae Typhidae < Pronoinae ( Oxycephalinae Spence Bate's Inddelingsprincip afviger meget fra Dana's, da han aldeles ikke lægger nogen Vægt paa Munddelenes Bygning, men derimod kun tager væsentligt Hen- syn til den ydre Form. Han opstillede dette System i 1855 og udviklede det senere i 1862, da han fuldstændig gjengav det i „Catalogue of Ami)hipodous Grustacea in British Museum". Han deler Amphipoderne først i to Grupper: Normalia og Aberrantia; hvilke han adskiller paa følgende Maade: Sidepladerne {coxæ) paa de fire første Fodpar (jpe- reiopoda) ho» den første Gruppe, normalia ere pladeformet udviklede, Postabdomen (pleon) er normalt udviklet, de tre Svømmefødder (plcopoda) beståa af cilierede, dobbeltgrenede, mangeleddede, bøielige Vedbæng, de tre Springfødder, hvoraf det sidste Par varierer mere eller mindre, ere i Almindelighed togrenede, og Halevedhænget (tdson) er dan- net af en enkelt eller dobbelt støire eller mindre Plade, der undertiden er forsynet med Hager. Hos den anden Gruppe, Aberrantia, ere. derimod Sidepladerne ikke pla- deformet udviklede. og nogle eller alle ere optagne i Legemsleddene, Postabdomen 9 m mangler et eller flere Led; forøvrigt ligner denne (irnppe den foregaaende. Man ser saaledes, at han ikke tager Hensyn til Munddelene, men lægger Vægten paa den ydre Form og især paa, at enkelte Led af Postabdomen mangle. Thi, hvad Sidepladeine angaar, ere disse hos Familien Bnlichidac ligesaameget udviklede, som hos mange Slæg- ter af Familien (Jnrophidae. Det forekommer mig derfor meget tvungent at stille Dn- Urkidac ved Siden af Gaprellidae og Gymnidae. Gruppen Normalia inddeler han igjen i to Divisioner: Gamtnarina og Hyperina, Disse skiller han fra hinaiiden ved, at hos den sidste skulle Følerne være mere eller mindre al)norme, og desuden ved den af Milne-Edwards allerede angivne Karakter, at Kjæbefødderne ere ufuldstændigt udviklede og dække de øvrige Munddele som et Laag hos den første Division, derimod ere Følerne og Mundfødderne vel udviklede. Denne indeholder to Subdivisioner, Vagantia og Domicola, livoraf den første udmærker sig ved, at de nedre Følere ikke ere „uæsten fodformede" samt forsynede paa En- den med stærke, krumme Torne, ligesom det sidste Par Springfødder heller ikke har saadanne. De herheuhørende Former, der ikke danne sig Boliger, svare til Milne-Ed- ward's Tribus Santeurs. Subdivisionen Dmnicola svarer til hans Marcheurs. Den første af disse spalter Spence P>ate igjen i to Tribus, Saltatoria og Natatoria, medens Do- micola ikke deles i Tribus, men kun i Familier. Til Saltatoria henfører han kun den ene Familie Orchestidae, og til Natatoria ligeledes kun een Familie, Gammaridae. Di- visionen Hyperina, som svarer til Milne-Edward's Familie Hypéivés og til Dana's Fa- milie Hypcridm, deler han i fem Familier, Hyperidae, Phronimidae, Piatyscelidae, Phorcidae samt Oxycephalidae. Gruppen Aberrantia indbefatter Læviodipoda samt Dana's Familie Buluhidae. Denne (jnippe deles i Familierne Dulichidae, Capreliidae og Cyamidae. Dette System benytter han fremdeles i det af ham og Westwood udgivne Arbeide „British sessile-eyed Crustacea." Den vedføiede Tiibel paa næste Side vil lette Over- sigten af hans Opstilling. Sammenligner man nu Spence Bate's System med Oana's, se vi, at der i det første findes langt flere Slægter, som ere opstillede. efterat Dana's Arbeide var ud- kommet. Tager man kun Hensyn til de Slægter, der forekomme hos begge Forfattere, for ret at kunne bemærke Forkjellen mellem deres Anordning af Amphipoderne i Sy- .stemet, vil man se, at Familierne Cyamidae, (Japrellidac, BHlichidac, Chclnridac. og Or- chestidae indeholde de samme Slægter, hvorimod Familien (Jorophidae er anderledes opfattet hos Spence Bate, da han sløifer Dana's Underfamilier Irilinac og Clydoninae, samt stiller Slægterue Lilius og Clydmiia under sin Underfamilie Corophidcs, medens han forbigaar Slægten Fterygocera. Af de til Underfamilien Corophinae stillede Slægter udgaar Vlatophium, Crafophiinu, Cerapodina og Erichfonitts, der kun ere synonyme med andre Slægter; de tilbageblevne ere af ham indordnede i hans to Underfamilier Podo- cerides, hos hvilken Slægterne Podoccius, Siplionoerefp^i samt Cerapus, og Corophides, hvis Slægter Cyrfopkium, IJnclola og Corophium ere stillede sammen med IciUns og «7 \- Saltatoria Natatoiia Ganunarina Sormaliii Uomicula Hyperiiia Aherrantia Orchestidae Uauimuridae ' Coiophiilae ' Chelnridac IHyperiilae Phroiiimidae , ^Plat.vscclidue Phorcidae Oxyoephalidae Dulichidae Caprellidae Cyamidae Slegocephalide Lysianassides Ampcliseadcs Phoxides Gammaridcs Podocerides Corophides Phroniiuidcs Phrosinide» Synopiades Oxyccphalides Clydonia. . I disse to Uudertamilier optager Speiice Bate ogsaa Dercotkoi- og Amphithoe. Familien Gammaridae deles hos Dana i sex, hos Spence Bate i fem Underfamilier, da denne sidste ikke optager Leiicothoinae, af hvis Slægter SfenothoS og Lmcothoe han henfører den første til sin Underfamilie Stegoccjihalide.s, og den sidste til Gammaridvs ; han optager heller ikke hceinue, af hvis Slægter han henfører Isæa til Underfamilien Phoxides og stiller Anisojnts synonym med Amphithoe og saaledes til Familien Coro- phidae. Han optager desuden ikke Underfamilien Pontoporinae, men indordner dens Slæg- ter Phoxus under sin nye Undei-familie Phoxides og Pontoporeia under Lysianassid^-s. Protomedeia og Aora henfører han til Gammaridcs og Ampelisca til en n-y Underfamilie Ampeliscades. Dana's Underfamilie Stefjocephalinae indbefatter kun den ene Slægt Ste- gocephaJiis; Spence Bate's Underfamilie Steyocephalidcs har desuden Dana's Slægt Ste- nothoe. I Underfamilien Lysianassinae , der hos Dana indbefattede Slægterne Lji- siuiuissa, Phlias. Opis. Uristes, Anonyx og Uruthoe, optager Spence Bate desuden Pon- toporeia og Alibrotus samt nogle andre, som Dana ikke kjendte. Derimod henfører han Urothoc til Phoxides. Dana's Underfamilie Gainmarinae svarer heller ikke til Spence Bate's Gammaridcs, idet den sidstnævnte Forfatter henfører Slægterne Phoxus, Acanfho- notus, Ocdiceros, Iphemedia og Lepidactylus til Underfamilien Phoxides, Alibrotus og Pontoporeia til Lysianassides, Dcrcothoe til Podocerides og Ampelisca til Ampeliscades. Slægterne Gammarus, Mclita, Maera, Pardaliscu, Atylus, Protmnedeia og Aora henregne begge til den samme Underfamilie. De af Dana opførte Slægter Leptocheirus, Pycfilus og Ichyrocerus falde efter Spence Bate bort, da de ere synonyme med andre Slægter. Lepidactylus forbigaar Spence Bate med Taushed. Ogsaa ved Ordningen af Formerne indenfor den sidste Subtribus Hyperidea afviger Spence Bate fra Dana i Opfatningen af den nærmere Slægtskab. Dana deler den i tre Familier, Uyperidae, Phrmiimidae og 9* H8 Typhidae, medens Spence Bate hav fem saadanne, nemlig: Hyperiduc, Fhronimidm; Fla- tyscelidae, Phorcidae og Oxycephalidae. Hanhæver nemlig Dana's Underfamilie Phoninae op til en Familie Phorddae; ligeledes opstiller han Familien Oxycephalidae af Dana's to Underfamilier Synopinae og Oxycephalinae. Familien Hyperidae opfatter han heller ikke saaledes som Dana; han sløifer dennes Underfamilie Vihilinae og drager den anden, Synopinae, til Oxycephalidae. Dernæst opstiller lian Familien Phronimidae med Under- familierne Phronimidcs, der svarer til Dana's Phronimihae, samt Phrosinides, der sva- rer til dennes Phrosininae, hvis ene Slægt Themisto han stiller til Hyperidae. Afvigende fra Spence Bate's System er det, som Lilljeborg i 1865 angav i sit Arheide „0n the Lysianassa Magellanica% og som oplyses i den efterfølgende Tahel. F a m i 1 i æ : /'laminare, integrum vel divisuni . 1. Gammari dae. /non coalita. i pcifecti et I Scgnientum Icrassum et tu- l niagna. Mandibulæ omnia t palpigeri. 1 candæ 7:miim y berculifoime . Ipalpo plerumnue paria ailsunt. ISegmenta eau- 7 JEpimera . . . /carentes 2. Orchestidac jj. \NormaUa, S. Idalia posterioiaN I jpaiva vel mediocria. |.^lBate. Pedes \ I [^ f Mandibulæ palpigeræ 3. Corophi da e, 5 S Imaxillarcs i f ,. ^, ', . , ■£ /sive maxilli- / \ coalita 4. Cheluridae pedes y imperfeeti et palpo earentes , 5. H iminime obsoleta, segmentis 6 comprsit obsoleta. Corpus , y per i dae. 6. Dulichidae., ielongatum et angnstum 7. Ca pr el lid a c. depressum et latiuseulum . . . . 8. Cy am i dae. I en anden Tabel giver han en Oversigt over de ni Underfamilier og sex og tredive Slægter, hvori hau deler den første og største FamiHe Gammaridae. Disse Un- derfamilier ere: Lysianassina, Pontoporina, Gammarina, Phoxina, Trischizostomina, Oedicerina, Leucothoina, Atyiina og Ampeliscina. Vedføiede Tabel paa næste Side viser hans Inddeling i Underfamilier af Gammaridae. Sammenligne vi Lilljeborg's systematiske Opstilling med den af Spence Bate, linde vi, at den slutter sig hertil, idet han nemlig skiller Amphipoda normalia fra Am- phipoda abcrrantia og deler ligeledes Normalia i to Afdelinger, der svare til Spence Bate's Gammarinac og Hyperinae. Derimod benytter han ikke dennes Inddeling i Vagantia og Domicola, men deler Gammarinae, ettersom Halens bagre Led ere forenede eller adskilte, hvoi"ved han udsondrer Cheluridae fra de tre øvrige, Orchestidae, Gammaridae og Coro- phidae. Af den Afdeling, der svarer til Spence Bate's Hyperina, optager han kun Fami- lien Hyperidae, da alene denne findes ved Skandinaviens Kyster. Han deler Gammaridae i ni Underfamilier, medens de deltes i fem af Spence Bate. Af Slægter optager han kun dem, der forekomme ved Skandinavien. Følgende Slægter, der ikke forhen vare kjendte, ere optagne af Lilljeborg: Eurytencs, Acidostotna, Tiron, Trischizostoma og Oedi^ ceropsis. Af hans ni Underfamilier stemmer Lysianassinac overens metl den samme hos' 69 non pruductiim;! ,. 1/ saltcm maxima Lysianassina tis duobus ulti- ) ""^ P""^ '^^^ ■ Maml.bulac aoe ( ^^^ Pontopovina Pcdunculus an- tcnnaruni supe- Iriornm flugello appendiculari præditac Caput antie ipliis v c . f nicis i f polion et segmenta ejus ul- 1 tima duo elongata Gammarina i non tubiformes Fhoxiiia Gammaridae antennae supc- vcl minus productum et for- i nstar basiu antennarum su-/ ponorum obtegens. Paitcs oris J appendiculares ( tubiformes flagello appendiculari carentcs Oculi r compositi Pcdes trunci 7: mi paris ante- I cedentibus . . . Trischizostoiuatina Oedicerina Lencothoina multo longiores, segmento ultimo (ungve) longo, recto- el stiliformi Iminime rei pa-/minimae et plus rium longioresl vel minus indi- isegmento ultimo istinctae ' ungviformi. \ Laminae pedum I ' maxillaiium . . ^ bene evolutæ . Atylina > simplices stemmatiformes Ampeliscina Spence Bate, med Undtagelse af at Fontoporeia er udelukket, og med Dana's Lysianua- sinac, fra hvilken dog Urothov er udelukket. Til Underfamilien Pontopwinae henfører han Fontoporeia, Båtyxjoreia og Stegocephalus, paa hvilken sidste 81ægt Dana grunder sin Underfamilie Steyocephalinac, som ogsaa optages af Spence Bate, men som Lilljeborg sløifer. Af disse til denne Underfamilie henhørende Slægter henfører Spence Bate Fmi- toportia til Lysinna-ssides og Bathypweia til Gcmmmrides. 'fil Underfamilien Gammarina henregner Lilljeborg Gammants, Eiisirus, Fardalisca og Eriopis, hvilke ogsaa Spence Bate regner til Gammarides, og tillige Microplax (Lilljehorrjia) og Niripe, der af Spence Bate blive henførte til Fhoxides. Med Dana's Underfamilie Gammarinae ere kun Slæg- terne Gamniarus og Fardalisca fælles for ham og Lilljeborg, da de øvrige ikke vare kjendte af den Første. Han optager Underfamilien Fhoxinae efter Spence Bate og stil- ler, ligesom han, hertil Slægterne Fhoxus og Urothoe, hvorimod han udsondrer Ocdiceriis Monoculodes og Krøyeria, af hvilke Slægter han danner en ny Underfamilie Oediceriim. Efter Dana optager han Underfamilien Lencothoina (Leucothoinae^ Dana), hvortil hau for- uden de Slægter, som hin havde optaget deri, LeucotJioe og Stenothoe, Montague, ogsaa henfører den senere tilkomne Slægt Fleustes. Disse Slægter vare af Spence Bate hen- førte til Underfamilien Stegbcephalides. Af Slægterne Laphtjstius, Iphimcdia, Odius (Otus) og Acanthonotus, hvilke Spence Bate henfører til Underfamilien Fhorides, af Dexaminet Atylns samt af Calliopius (Calliope), som den sidstnævnte henfører til Gammarides, og af Bruzelius's Slægt Faramphitoc danner han en ny Underfamilie Atylina. Den sidste Underfamilie Ampeliscina stemmer overens med Spence Bate's Ampeliscades. Han grun- der disse Underfamilier paa Følernes, Øinenes, Føddernes og Mundredskabernes forskjel- lige Bygning og afviger saaledes i sit System ikke lidet fra det af Spence Bate op- stillede. 70 Efterat jeg i 1860 i „Demærkiiiiijier ansaaeiide de ved den norske Kyst fore- kommende Amphipoder" havde delt de af mig dengang kjendte Fonner i fire Tribus: Hyperidae, Prostomatae, Gammaridae og Caprellidae, samt atter delt Gammaridae i Familienie Orchestidae, Gammaridae og Corophidae, udgav jeg i 1870 , Crustacea am- phipoda borealia et arctica", hvori jeg har grupperet de af mig der opførte norske og arktiske 1'ornier i et nvt Svstem. Jeg troede, at Amphipodernes systematiske Opstilling væsentlig maatte grundes paa Bygningen af Munddelene, da disse frembyde de vigtigste og skarpeste Karakterer for alle Artroj)oder og er den egentlige Prøvesten for deres nærmere eller fjernere Slægt- skab. Allerede Chr. Fabricius hentede fra disse Deles forskjellige Form sine Karakterer for Crustaceernes Slægter, men Vanskeligheden i Undersøgelsen af dem har bragt de senere Forekere til at søge andre lettere Karakterer, hvis Undei-søgelse ogsaa mindre skadede Exemplarerne. Den ydre Fonn varierer meget efter Dyrenes forskjellige Op- holdssted, der har ladet nærstaaende Former udvikle sig snart i en snart i en anden Retning, men som dog let kunne tilbageføres til en fælles Typus. Vil man derfor væ- sentlig hente sine Karakterer fra den ydre Fonn, vil man ogsaa let komme til at føre beslægtede Former hen til langt fra hinanden staaende Afdelinger, og derimod sammen- stille dem, der naturlig ikke høre sammen. For at anføre et Exempel har jeg i min Underfamilie Phoxinae væsentlig hentet mine Karakterer fra Muuddelenes og ikke fra Pandehornets Form, som jeg antager er af liden Vigtighed, og som hos de forskjellige Slægter, der af Spence Bate henføres til Underfamilien Phoxides, er af en meget for- skjellig Form. Til denne Underfamilie har jeg henført de fire ved Norges Kyster fore- kommende Slægter Phoxus, Barpina, Sulcator og Urothoe, der meget afvige i den ydre Form og Føddernes Dannelse, men desuagtet umiskjendelig have en vis Overensstemmelse ogsaa heri. I Mimddelenes Bygning stemme de derimod meget overens, men skille sig heri fra Oedicerus, Monondodes, Amphilocus, Lafystius, LUljébor(fia og andre, der ere stillede sammen med dem. Hos Slægten Phoxus og Harpina, der lever paa sandblandet Lerbund mellem større og mindre Stene, er Legemet sammentiykt fra Side til anden, Hovedet gaar ft-em i et langt Pandehorn, som benyttes sammen med Følerne til dermed at vælte bort smaa Stene; de to tørste Fodpar ere stærke, og de tre sidste ere ikke meget brede. Hos Slægten Sulcator, som graver i Sand, er derimod Pandehornet meget kortere, Legemet meget sammentrykt, det første og det andet Fodpar have kun en svag Haand, det tredie og det fjerde Fodpars fjerde og femte Led ere særdeles brede og væbnede med stærke Klør og ere saaledes uddannede til at grave med: de tre bagre Fodpars Led ere overordentlig brede, spadeformige og bruges til at kaste den Sand bagover, som opgraves med det tredie og fjerde Fodpar: endelig ere Postabdomens tre sidste Led bøiede under det tredie, meget iorlængede Led, da disse Led .sammen med Fod- parrene ikke eller kun lidet benyttes som Bevægelsesredskaber. Hos den fjerde Slægt af Phoxinae, Urothot, der lever paa Dyndbund, er Legemet, istedetfor at være sammen- 71 trykt fra Siderne, netop nedtrykt, meget bredt, og Sidepladerne staa nd til Siden : Pan- dehomet mangler næsten aldeles, da dette ei er nødvendigt paa den bløde Bund; derfor ere de tre bagie Fodpar heller ikke saa stærkt Hdvidede som hos de to ovenfor omtalte Slægter; derimod er det sidste Par Springfødders (Irene meget brede og forsynede i begge Rande med lange, Qærformede Børster. Undersøger man derimod Munddelene, vise disse en meget stor indbyrdes Overensstemmelse og henvise til, at alle disse tre Slægter leve af smaa Dyr, som det ikke er ganske let at sønderbide, om de end ikke kunne gjøre nogeu videre Modstand , thi Kindbakkenies Fonn er stærk og kort, medens de øvrige Munddele ere svage. Saaledes forholder det sig, foråt benytte endnu et andet Fxempel, ogsaa indenfor Underfamilien i/jAmedma^'; de herhen hørende Slægter Vcrttun- nus, Iphimedia, Odius og Lafystius ere meget forskjelligt udviklede i den ydre Legems- form, især den sidste Slægt paa Grund af sin parasitiske Levemaade. Munddelene hos dem alle vise dog en typisk Overensstemmelse, men dog ere de af en lidt afvigende Bygning hos de forskjellige Slægter. Undersøger man Munddelenes Bygning hos en større Række af Amphipoder, f. Ex. hos Divisionenie Hi/perina og Gammarina, saa ville vi se, at de ere hyggede efter en meget forskjellig Typus. I den første Division tinder man saaledes, at hos den typiske Slægt Ihjperia ere Kindbakkerne forsynede med en meget bred Gribedel og fremstaaende Tyggeknude, medens de øvrige Munddele ere svage, især Kjæbetøddenie,; de ere ufuldkommen hyggede uden Palpe og med sammenvoxede indre Plader. Hos en anden Slægt blive Kindbakkenie svagere, ja næsten nidimentære, men den samme Hovedforai, især i Kjæbeføddernes Dannelse, giver sig tilkjende. Der- imod ere Kjæbefødderne hos Gamnmrida stærkt hyggede, forsynede med Palper og dette er ogsaa Tilfældet med CaprelUdae, som vel i den ydre Form synes at afvige fra Gum- marida, men som dog slutter sig nær til Corophidae og DuUchidue, især til den sidste, som ogsaa danner et tydeligt Overgangsled mellem begge. Jeg opstillede derfor de nordiske Amphipoder i to Divisionei-, Hyperida og Gam- marida, hvis Munddele vare af en saa forskjellig typisk Form. Hyperida delte jeg i to Familier, Hyperidae og Tryphanidae, hvoraf den sidste kun bestod af een Slægt, da jeg ikke kunde stille den til nogen af de før opstillede Familier, fordi Munddelenes Bygning afveg fra den hos de bekjendte Former. Divisionen Gammarida delte jeg i fem Familier: I. Prostomatae, der dannede en Overgang mellem Hyperidae og Or- r.hesfidae, men hvis ^Iundredskal)er havde antaget en Form, som synes at tyde paa en parasitisk Levemaade, II. Orchestidae, der hos mig havde det samme Omfang som hos de senere Forfattere, ligesom III. Caprellidae, idet dog Dana's Familier Caprellidae og Cyamidae bleve opfattede som Underfamilier under denne, oglV. Dulichidae. Hos disse to sidstnævnte stemmede Mundredskabernes F'orni særdeles meget overens med dem hos Gam- maridae, men Legemsringenes Antal reduceredes hos dem mere eller mindre, saaledes at •ler hos Dulichidae forsvinder een Postabdomenring med sit Lemniepar og hos Caprel- lidae Uere. Familien Gammaridae, der indhefattede de fleste Former, blev atter spaltet i •2"2 Underfamilier, hvoraf Chelutinae og Corophitme af Dana, Spence Bate og Lilljeborg ^ 72 vaie optagne som Familier. Jeg faiult nemlig, at disse heller burde stilles som llnder- familier sideordnet de andre under Familien Gamniaridae, da indenfor de Underfamilier, der allerede fandtes, eller som jeg maatte opstille, vare større Variationer i Munddelenes Bygning end mellem Slægterne Gamniana,-, Ghekira og Coropkhiw, der ere Typer for disse Familier, og at der i den ydre Form kunde findes talrige mere eller mindre tyde^ lige Overgange mellem dem og de andre Typer for Underfamilier. Følgende Underfa- miliei' vare i mit System opstillede som nye: AmphilocMnac, Stenofhoinae, Sprrhoinae, Pardaliscinae, Iphimedinae, Epimerwae , Dexaminae, Lcptochcirmae, Microdetttopinae, Amphitlmnae og Podocerinae. Følgende Tabel viser min systematiske Opstilling af Amphipoderne i 1870. Hyperidae Hypcridae Tryphanidae Prostomatae Orchcstidae Gammaridae Gammaridae Diilicliidne Caprellidae Lysianassinac. Pontoporinae. Stcgocephalinae. Amphilochinae. Phoxinae. Stenothoinae. Syrrhoinae. Pardaliscinae. Leucotboinao. Oedicerinae. Iphemedinae. Epimcrinae. Dexaminae. Atylinae. Gamraarinae. Ampeliscinae. Leptoeheirinae. Microdeutopinao. Ampliithoinae. Podocerinae. Chelurinae. Coropliinae. Caprellinac. Cyaminac. I dette mit nye Arbeide afviger jeg lidt fra den Anskuelse, som jeg havde i hint. Jeg var nemlig af den Formening, at Dana's Subtribus CapreUidea ved Mund- delenes Bygning stod saa nær hans anden Subtribus Gcmmaridm, men derimod skilte sig saa meget fra hans Hyperidea, at de to første Subtribus ikke burde adskilles, men at CapreUidea kun burde opstilles som en Familie under Gamniaridea. Imidlertid har jeg nu frataldt denne Anskuelse og følger Dana i at opstille Amphipodenie i tre Divi- sioner: Hyperina, Gammarina og Caprellina. Den første Division, Hyperina, indbefatter hos os kim meget faa Former, hvoraf de fleste henhøre til Dana's Familie Hyperidae, og hvis Munddele ere vel udviklede. Den anden Division, Gammarina, indbefatter den I 73 største Del af de i de nordiske Have forekommende Former. Denne Division inddelte jeg i 1870 i følgende Familier: I. Prostomatae, hvilken jeg allerede havde opstillet i 1860, men som Lilljeborg 11805 havde g,iort til en Underfamilie under Navn af Trischizo- stomatina, II. Orchestidae, III. Gammaridae, IV. Dulichidae og V. Caprellidae. I dette nye foreliggende Arbeide udskyder jeg, som anført. Familien Caprellidue og stiller den som en egen Division, Caprellina, med to Familier: Caprellidae og Cyamidae, istedetforto Underfamilier. Divisionen Gammarina deler jeg nu igjen i følgende Familier: I. Gammari- dae, der omfatter de af mig i det foregaaende Arbeide optagne Underfamilier Lysianas- sinae, Fmitoporinae, Phoxinae. Oedicerinac, Epimerinac, Dcxaminae, Atylinae, Amjieliscinae og Gammarinae ; II. Familien Leucothoidae, der indbefatter Underfamilieme Steno- thoinae, StegocepJialinae, AmpJdlochinae, Syrrhmnae, Pardaliscinae, Iphimedinae og Letico- thoinae; III. Familien Ampeliscaldae; IV. Familien Photidae, der indbefatter Underfamili- eme Leptochcrirtae, Photinac og Microdeutopinac ; V. Familien Podoceridae, der indbefatter Underfamilieme Amphitoinae og Podocerinae. Demæst optager jeg Cheluridae som en egen Familie, istedetfor at den før kun dannede en Underfamilie ; ligesaa Corophldae, som jeg deler i to Underfamilier: Corophmae og Helainac. hvilken sidste kun indbefatter den af mig i 1860 opstillede Slægt Hela. Endelig optager jeg Dana's Familie Dulichidae og de to af mig allerede før omtalte Familier Caprellidae og Cyamidae, saa at Fami- liemes Antal bliver 14, henhørende til de tre Hovedgrupper eller Divisioner Hyperina, Gammarina og Caprellina. Tabellen paa næste Side vil vise denne nye Opstilling. I Realiteten nærmer dette af mig opstillede System sig meget mere Dana's end nogen Andens, men jeg har kun optaget i dette System de nordiske Amphipoder, da for en stor Del Munddelenes Bygning er ubekjendt for en Mængde udenfor Norden fore- kommende Former, og jeg vilde saaledes have megen Vanskelighed for at indordne disse sydligere Former i mit System. Under disse Familier og Underfamilier ere 121 Slægter fordelte, hvilke alle ere fundne ved Norges Kyst og i de arktiske Have, medens i 1862 optoges af Spence Bate fra .alle Jordens Have kun 118 Slægter, hvoraf mange ere usikre, og som ville bortfalde. Trækker man fra dem, der høre til Divisionen Hyperina, nemlig 5 Slægter i mit Arbeide og de 24, der af Spence Bate i hans „Catalogue" regnes til den samme Afdeling, saa bliver Forskjellen mellem Antallet af Slægterne end betydeligere. Af disse 121 Slægter høre, som anført, 5 til Divisionen Hyperina, nemlig 4 til Familien Hyjietidae og 1 til Familien Tryphanidae. Til Divisionen Gammarina høre 108 Slægter, deraf 1 til Fami- lien Prostamatidac, 3 til Orehestidae, 3 til Ampeliscuidac, 1 til Cheluridae, 4 til Dulichidae. Til Gammaridae høre 57 Slægter, hvoraf jeg regner til dens Underfamilie Lysianassinae 17, til Pmtoporinae 4, til Amphilochinae 3, til Phoxinae 4, til Oedicerinae 8, til Epi- merinae 2, til Dexaminae 2, til Atylinae 7, til Gammarinae 10 Slægter. Til Familien Lmcothainae høre 19 Slægter. deraf til Underfamilien Stegocephalinae 2, til Stenofhoinae 3. til Surrh&inae 3, til Pardaliscinae 3, til Lcucothainac 5, til Iphimedinae 3 Slægter. 10 74 Divisioner. Amphipoda Hyperina Familier. Hypcridae Tryphanidae Frostomatidae Orchestidac Gammaridae Underfamilier. Lysianassiiiiic. Pontoporinac. Phoxinae. Oedicerinae. Epimerinae. Dexaminae. Atylinac. Gammarinae. Amphipoda Gammarina Stegocephalinae. 1 Amphilochinae. V Stenothoinae. Lencothoidae / Syrrhoinae. \ Pardaliscinae. f Leucothoinae. Ampeliscaidae Iphemedinae. Photidae 1 Leptocheirinae. < Photinue. 1 Microdeutopinae Podoceridae t Amphithoinae. • Podocerinae. Corophidae Cheluridae ) Corophinae. ' Helainae. Dulichidae Amphipoda ) Caprcllidae Caprellina | Cyamidae Sammenligner man dette System med Lilljeborg's, som ogsaa kun omfatter de nordiske Araphipoder, saa afviger det særdeles meget: først ved Opstillingen af de tre sideordnede Divisioner af Amphipoderne, Hyperina, Gammarina og Caprellina , medens Lilljeborg saavel som SpenceBate deler dem i to, Normalia og Aberrantia, idet Hyperina stil- les til Gammarina trods den særdeles afvigende Dannelse af Mundredskabeme, og til Aberrantia regnes Ccqyrellina sammen med en Familie af Gammarina Dulichidae, fordi et eller flere Led af Halen er bortfaldt hos disse. Dette Forhold tror jeg dog er af en mere underordnet Betydning end Mundredskabernes Form. Af mig er der optaget 14 Familier, medens Lilljeborg kun har 8. Af disse ere Hyperidae, Orchestidae, Cero- phidae, Cheluridae, Dulichidae, Caprellidae og Cyamidae fælles. Podoceridae og Photidae ere nye, hans Underfamilie Ampeliscina er hævet til en Familie, og den af mig før op- stillede Tribus Prostomatae, der af ham var opstillet som en Underfamilie, er her op- taget som en Familie. Desuden er tilkommet Familien Tryphanidae, der er opstillet paa en ny Slægt. Hans Familie Gammaridae er hos mig delt i to: Gammaridae og Leucothoidae. Sammenlignes Grupperingen af Underfamilier og Slægter i hans Familie Gammaridae med den i mine Familier Gammaridae og Leucothoidae, hvilke tilsammen omtrent svare til hans, saa findes, at han har optaget deri 7 Underfamilier (idet Ampeliscina og Trischieostomatina ere af mig stillede som egne Familier), medens jeg har optaget 15. 75 Hans Underfamilie Lysianassina svarer til min Lysianassinae, kun at jeg har flere Slægter, dels nye, dels saadanne, hvori jeg har spaltet to gamle. Afhans Pontoporina udtager jeg Stegocephahs, der tilligenied en ny Slægt danner Underfamilien Siegoccphalinae. De to til- bageblevne Slægter tilligemed to nye danne Underfamilien Ponfoporinac. Min Amphilochinae indeholder kun Slægter, som han dengang ikke kjendte som skandinaviske og ere derfor ikke optagne i hans System. Hans Phoxina, der indbefatter Slægterne Phoxus, UrothoS og Tirmi, afviger fra min Phoxinae, idet Tiron føres over til en ny Underfamilie Syr- rhoinae. Hans Underfamilie Oedicerina stemmer fuldkommen overens med min Oedi- cerinae, kun at der er tilkommen det dobbelte Antal af Slægter. Underfamilien Leu- cothoinae afviger derimod noget fra min Leitcothoinae, idet jeg optager deri Lilljeboryia, Euserus og Triar- ibus pedum instructum. Epiinera pleruniqve niagna. Denne svarer til Milne Edward's „FamiUe des Crevettines''' , til Dana's Amphi- poda gammaridea, til Spence Bate's Amphipoda (jammarina, naar der kun undtages, at den af den sidste udelukkede Familie DuUchidac er optaget i denne Division. Den adskiller sig saaledes, som allerede Dana har angivet, fra Hypteridea ved Kjæbeføddernes Bygning, men ligner i Munddelene særdeles meget Caprellidea, hvorft-a den dog skilles ved, at Halen hos den sidste er rudimentær. Denne Gruppe omfatter flere Familier: Cheluridae er opstillet af Alman, DulicMdae, Corophidae, Orchestidae og Gamnmridac af Dana, jeg har i 1870 opstillet Familien Prostomatidae, og endelig kommer hertil Fodo- reridae, Amphithmdae, Photidae og Leucothoidae som nye Familier. Inddelingsgrunden for denne Tribus i de anførte Familier er Munddelenes og Halens Bygning. De førstnævnte ere enten af en ganske eiendommelig Bygning, idet de ere omdannede til en Art Sugeredskab, som hos Prostomatidae, eller de ere mere normalt udviklede. som hos Orchestidae, medens de dog hos denne frembyde særegne Eien- dommeligheder; hos Leucothoidae ereKindbakkerne betydelig forskjelligt dannede paa begge Sider, medens hos de øvrige Familier Munddelene have omtrent den normale Typus, kun med ringe Modifikationer; her viser dog Halens Form en hos dem indbyrdes afvigende Bygning. Hos Prostomatidae er Halens Bygning omtrent som hos Slægten Hyperiu, hos Orchestidae er den meget kort, ligesom Springføddeme ere korte, Halevedhænget tykt, og tilsammen danner den et kraftigt Hopperedskab, hvilket ikke er Tilfældet hos de følgende Familier. Hos Leucothoidae og Gammaridae er Halen af den typiske Form; hos Photidae er den lig den hos hine Familier, men her er Halevedhænget meget tykt; dette er ogsaa Tilfældet hos de to følgende Familier, Amphithmdae og Podoceri- dae, men her ere tillige det sidste Par Springfødders Grene overmaade korte, besatte med Hager; hos Corophidae er derimod Halevedhænget atter pladeformigt, men alle Spring- fødder ere særdeles korte, især det sidste Par; hos Dulichidae mangler et af Halens 95 sidste Le*51. 1859. — Bruzelius, Bidrag t. Skand. Amphip. gamm. p. 33. 1862. — Spence Bate, Catal. crust. aniphip. Brit. Mus. p. 17. 1866. — Grube, Beitr. z. Kenntn. Amphip. Archiv f. Naturg. 1866. p. 378. 1867. — Heller, Denkschr. d. K. K. Acad. II. Abth. p. 2. 1870. — Boeck, Crust. amph. bor. et aret. p. 12. Typ.: Oniscus gammarellus , Pallas (Cancer gamraarus littoreus Montagu). Maxillæ Imi paris palpo destitulæ. Pedes maxillares palpis perbrevibus, latis; articulo paipi 2do sursiim dilalato, 4lo absenti. Antennæ siiperiores minimæ, pedunciilo inferioruin breviores. Pedes Imi paris sexiis utriusqve manu plus miniisve lata, subchelifornii. Pedes 2di paris articulo Sto sive manu maris peraiagna, subchelifornii, fe- minæ parva, chelam debilem formanti. Leach spaltede Slægten Talitrus i to Slægter, hvoraf den ene beholdt Latreille's Benævnelse Talitrus; denne udmærkede sig ved: „ Pedes qvatuor antici in utroqvc sexii suhceqvales monodadyli,"- medens den anden, Orchestia, karakteriseredes ved: „Pedum paria qvatuor antica monodactyla, pari secunda nmnti cmnpressa magna, foeminae pari an- tica moriodactyla secitndo didactylo."- Senere beholdtes begge disse Slægter, men man var ikke opmærksom paa den af Leach opgivne Kjønsforskjel og henførte Hunnerne, hørende til Slægten Orchestia, til Talitrus. F. R. MiJlier i 1848 og Lllljeborg i 1851 paaviste, at Hunnerne af Slægten Orchestia lignede Talitrus. I 1849 var Dana ikke fuld- stændig paa det Rene med denne Kjønsforskjel, men i 1853 stillede han Slægterne Ta- litrus og Orchestia samt en ny, Talorchestia , som Underslægter under en Hovedslægt Orchestia. Brandt fandt ved Undersøgelse af flere Arter ligesom Krøyer, at det femte Led paa det andet Fodpar hos Hunnerne af Slægten Talitrus var forsynet med en ufuld- kommen Haand med en rudimentær Endeklo. Forskjellen mellem begge Slægter ligger efter ham ikke i Bygningen af det andet, men af det første Fodpar, idet Haanden hos Hunnerne af Talitrus er kugleformig og bevæbnet med en lang, kun lidt ombøiet En- deklo, medens den hos Hunnen til Orchestia er i Enden udvidet og forsynet med en kmm Klo, der kan slaaes ned mod Griberanden. Til denne Slægt hører et betydeligt Antal Arter, saaledes opregner Spence Bate i 1862 (Catal. amphip. crust. p. 17) ikke mindre end 30 Arter, hvoraf de tvende nordiske, 0. littorea og 0. cuchore, falde sammen. Senere er der beskrevet ikke faa nye Arter fra de varmere Have , saa at man kan se, at Antallet af Arter aftager meget hurtigt mod Nord ; medens der saaledes i Norge kun er fundet een Art, er der fra Englands Kyster beskrevet fire og fra Middelhavet syv ellei' otte Arter. 102 ORCHESTIA GAMMARELLUS, Fallas, 1772. Oniscus gammarellus, Pallas, Spicil. zool. Fase. IX, 1772. tab. IV. fig. 8. Cancer g ammarellus,Kerhst,Yersvich einerNaturgesch. der Krabben u.Krebsen. 1782 — :1804. Cancer (gammarus) littoreus, Montagu, Linn. Trans. IX. p. 96. t. 4. fig. 4. Orchestia littorea, Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 402. — Desmarest, Concid. sur les Crust. p. 261. pl. 75. 13. — Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. 16. — Frey et Leuckart, Beitr. z. Kenntn. d. wii-bellos. Thiere. 1847. p. 160. — Lilljeborg, Norges Crust. Ofvers. K. Vet. Akad. Forh. 1851. p. 13. — Gosse, Marine Zool. 1855. p. 142. — Costa, Su' crost. Amfip. del regno di Napoli. Mem. d. R. Accad. de Sc. di Napoli 1856. p. 181. — Spence Bate, The Annals and Magaz. Nat. Hist. 1857. ser. 2. p. 136. — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 162. — Bnizelius, Skand. Amphip. Gam. p. 33. — Spence Bate, Gat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 27. pl. IV. fig. 8. — Spence Bate et Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 27. — Heller, Denkschr. d. K. K. Akad. d. Wissensch. 1867. 2 Abth. p. 2. — Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. 1870. p. 12. Orchestia Euchore, F. Muller, Archiv f. Naturgesch. XIV. p. 53. pl. 4. Talitrus tripndians, Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. 1. p. 311. tab. III. fig. 2, a-e. Mas. Antennæ superiores ferme ad articulmn pedunculi ultimum antennarum inferiorum porrectæ. Antennæ inferiores tertiani partem longitudinis animalis æqvan- tes. Pedes Imi psiiis carpo triangulari; nianu breviore et minore qvam carpo. Pedes 2di paris manu magna., ovali. in acie percurvata. Podes 5ti et 6ti paris articulo Imo fere eadeni longitudine ac latitudine; articulo 3tio parum modo dila- tato et ferme longitudinem 4ti æqvanti, breviore qvam Sto. Pedes 7mi paris ar- ticulo 3tio deorsum valde dilatato et in angiilo inferiore posteriore prodiicto: articulo 4to perlalo, Sto angusto. Fem in a. Pedes Imi paris carpo triangulari. latiore qvam manu qvadrangulari, apicem versus angustiore. Pedes 2di paris articulo Imo perlato, carpo paulo longiore qvam manu et deorsum multo latiore; manu obovata. in margine anteriore incisa; ungve parvo in incisura manus affixo. Længden er 12 — 15""". Legemet er sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er bred og rund. Hovedet er omtrent saa langt som første Legemsled, Øiiiene ere store, lidt ovale. De øvre Følere ere saa lange som eller noget kortere end Hovedet; denaaikke fuldt frem til de nedre Føleres sidste Skaftled; Svøben dannes af 8 smaa med Børster m besatte Led; ile nedre Følere ere omtrent en Trediedel af Legemets Længde. Skaftets første Led er meget bredt og ligger i Hovedets Plan, det andet er meget kort; det tre- die er omtrent tre Gange saa langt som tykt; det fjerde og femte ere omtrent lige lange og meget længere end det tredie. Svøben dannes af 20 korte Led. Kin db akkerne ere meget stærke, paa Enden krummede; deres Griberand er væbnet med indtil sex Tænder og den indre Bigren med fire til fem saadanne. Tygge- knuden er trekantet, stærkt fremstaaende. Det første Kjæbepar har i Spidsen stærke og paa den indre Rand kamformet indskaarne Tænder; den indre Plade er meget lang, smal, i Spidsen forsynet med to stærke, cilierede Børster; Palpen mangler. Det andet Kjæbepars Plader ere meget brede; den indre har en Mængde kortere Børster, samt to til tre længere. Kjæbefødderne ere meget brede og stærke; den indre Plade er lang og bred, dens indre Rand har en Række Børster samt paa Enden tre stærke Tænder; den ydre Plade er meget liden, næsten oval, og har paa den indre Rand samt paa Enden tynde, næ- sten børstefonnede Torne; Palpens tre Led ere særdeles brede, dens andet Led for- længer sig i det indre forreste Hjørne til en afrundet, med Børster besat Lap; det sidste Led er forlænget, ovalt. Det første- Fodpar er meget mindre end det andet, hos Hannen er dets fjerde Led triangulært, nedad bredere samt i den bagre og nedre Del forsynet med en opsvulmet, mygKant, der er besat med Torne; Haanden er kortere end det fjerde Led, triangulær med en paa Enden afskaaren Griberand; Neglen er liden og har et Par Bør- ster. Hos Hunnen er det fjerde Led triangulært, lidt længere end Haanden, som har parallele, lidt krummede ydre og indre Rande og en paa Enden ret afskaaren Griberand; Kloen er stærk, bred ved Basis og har paa Midten af den bagre Rand flere korte Torne. Det andet Fodpar er hos Hannen meget stærkt; dets andet, tredie ogljerde Led ere meget korte; Haanden er meget stor, oval, ikke fuldt dobbelt saa lang som bred, paa Enden skraat afskaaren med en krummet og med Torne besat Griberand; Kloen er særdeles stor, stærkt bøiet, paa Enden spids, og uden Tænder paa den indre Rand; hos Hunnen er det første Led meget bredt, især i den øvre Del, samt med bue- formet forreste og ret bagre Rand; det fjerde Led er længere end det femte, bliver nedad bredere, og dets bagre Rand er opsvulmet; det femte Led er forlænget, omvendt ægrandt, og har paa den nedre Ende en Indskjæring, hvori Kloen sidder, medens den bagre Kant er opsvulmet. Det tredie og fjerde Fodpar ere temmelig stærke; deres tredie Led er kun lidt udvidet nedad. De tre bagre Fodpars første Led er meget bredt, kun lidthøiere end bredt, med stærk buefonnet og saugtakket bagre Rand. Det femte og sjette Pars tredie Led er kun lidt udvidet, neppe saa langt som det fjerde, der er kortere end det femte; begge disse sidste Led have paa den 104 forreste Rand stærke Tome; det tredie Led paa det s}'vende Fodpar er hos Hannen meget bredt, triangulært med en stærkt uddragen nedre bagi"e Vinkel, det fjerde Led er længere end det tredie, der er særdeles bredt, medens det femte er langt og smalt; hos Hunnen derimod ere det tredie og fjerde Led smale ligesom paa de tvende fore- gaaende Fodpar. Det første Par Springfødder naar længere tilbage end det andet, dets Grene ere næsten lige lange, cylindriske og have Torne paa den øvre Kant. Det andet Par har samme Bygning, men er kortere. Det sidste Par har kun een Gren, der er kort, mod Enden smalere og med nogle Børster i Spidsen. Halevedhænget er kort, tykt, bliver meget smalere i Enden, hvor det er indbugtet; i Kanterne har det Torne. Den forekommer fra Throndhjemsfjorden rundt Kysten lige ned i Østersøen, især paa Sandstrande, og gjemmer sig under opkastet Tang og Stene. Ved Englands og Irlands Kyster er den fundet paa mange Steder. Van Beneden har paavist den ved Belglens Kyst, Milne Edwards ved Frankriges. I Middelhavet og det adriatiske Hav er denne Art fundet af Savigny, Costa, Lucas og Heller, i det sorte Hav af Czemiavskyi og ved Madeira af Morelet. Det af Pallas angivne Artsnavn 0. gammarellus bør benyttes, da det er det «eldste binære Navn, efterat Linné's tolvte Udgave af „Systema naturæ" varudkommen. Linné, der fandt den paa sin skaanske Reise, har henført den til Gamnmrns (Cancer) locusta og ikke opfattet den som en egen Form. Gen. n. TALITRUS, Latreille, 1802. Deriv. : Talitrus, et mythologisk Navn. Syn.: 1802. Talitrus, Latreille, Histoire naturelle générale et particuliére des Crustacés et des lusectes. V. p. 294. 1813. — Leach, Edinb. Encycl. t. VII. p. 102. 1815. — Leach, Transaction Lin. Soc. XI. p. 386. 1825. — Desmarest, Consid. sur les Crust. p. 261. 1829. — Latreille, Regne animal, t. IV. p. 119. 1830. — Milne Edwards, Anu. d. se. nat. t. XX. 1840. — Milne Edwards, Histoire nat. d. Crust. III. p. 11. & 18. 1848. — F. Muller, Archiv f. Naturgesch. XIV. pl. 1. p. 53. 1851. — Brandt, Bulletin phys.-mathém. d. l'Acad. d. St. Peterb. p. 135. ' 1853. — Dana, The Crust. U. St. Explor. Exped. p. 851. 1862. — Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 5. 1870. — Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. p. 13. Typ.: Talitrus (Oniscus) henstå, Pallas. 105 Instriiment.T cibaria. antennæ et postabdomen æqve ut apud genus Orcliestia. Pedes Imi paris non subcheliformes. Pedes 2di paris articulo Sto utriusqve sexiis debili; \mg\e obsolelo. Latreille opstillede denne Slægt i 1803 for at optage de Arter af Fabricius's Slægt Gammarus, hvis øvre Følere vare meget korte. Disse Arter havde han i 1796 benævnet under Slægtsnavnet Gammarus og adskilte dem fra de andre Arter, som han stillede under Slægtsnavnet Carcinus. Talitrus blev ogsaa optaget af Bosc i andet Vo- lumen af^jHist. nat. des Crustacés". Fra denne Slægt ere efterhaanden mange Fonuer ud- skilte, hvorved den nu har en anden Begrændsning end forhen. Da man ikke nøiagtig kjendte Kjønsforskjellen, har man lige til den senere Tid heftført til denne foruden dens egne Ar- ter ogsaa alle Hunner, der høre til Slægten Orchestia, medens Hannerne stode igjen. Derfor har Slægtskarakteren ogsaa til de forskjellige Tider været afvigende. Leach skilte (Edinb. Encyl., t. VII, pag. 402, og Transact. of the Linnean society, vol. XI, 1815, pag. 376) fra denne Slægt Orchestia og angav som Karakter for Talitrus: „ Pedes quatuor antici in utroque sexu suhæqvales monodactyli^^ medens han for Orchestia angav Karakteren at være: „Pcdum paria quatuor antica maris monodactyla, 2)ari seeimdo marm cmnpressa magna fetninæ pari antica monodactyla secunda didactyla^^ Saale- des havde allerede^ Leach været opmærksoni paa denne Kjønsforskjel, som se- nere Forskere have overseet, og hvorved begge Slægter ere blevne sammenblan- dede, som jeg forhen har anført. F. Muller i 1848 (Archiv f. Naturgesch. B. XIV, Side 53) paaviste først paany denne Forskjel, hvorom ogsaa Lilljeborg og Brandt have oplyst. Af denne Slægt lindes der kun faa Arter, SpenceBate opfører i „Cat. Crust. Brit. Mus. 1862" kun tre sikre Arter, nemlig foruden den typiske T. locusta, T. hrevicornis, Milne Edwards, fra New-Zealand og T. platycheles, Guérin, fra Morea. TALITRUS LOCUSTA, Fallas. Oniscus locusta, Pallas, Spicil. Zool. fase. 9. tab. 4. fig. 7. Astacus locusta, Pennant, Brit. Zool. IV. p. 21. Talitrus locusta, Latreille, Hist. nat. des Crust. et Ins. t. 6. p. 229. — Leach, Edin. Encycl. Crustaceology. vol. Vil. p. 332. — Desmarest, Consid. sur des Crust. p. 260. t. 45. f. 2; — White, Popular Hist. Brit. Crust. p. 160. — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2nd. ser. vol. XIX. p. 155. — Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 5. pl. 1. fig. 1. — Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. p. 13. Cancer (Gammarus) saltator, Moutagu, Lin. Trans. IX. p. 94. t. 4. f. 3. Talitrus saltator, Milne Edwards, Ann. des Sc. nat. t. 20. p. 364. — Milne Edwards, Hist. nat. des Crust. III. p. 13. — Brandt, Bull. phys.-raathéni. de l'Académie de St. Pétersb. 1851. p. 137. 14 106 Talitrus saltator, Zaddach, Syn. Crust. Pniss. prod. p. 4. — Costa, Memorie d. r. Acqad. d. Scienze 1856, p. 184. — Czemiavskyi, Mat. zoograph. pont. comp. p. 104. pl. VII. fig. 43 — 44. Anlennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio ferme æqvalibus. An- tennæ inferiores articulo pedunculi 4lo dimidiatn longitudinem 5ti æqvanti. Pedes Imi paris articulo 4to longiore qvam 5to; hoc apicem versus arigustiore, ferme ter longiore qvam lato. Pedes 2di paris articulo 5to elongato, ovali. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio longiore qvam 4to et 5to, sed breviore qvam his articulis junctis. Pedes 5ti paris articulo Imo fere eadem latitudine ac longitudine. Det største af mig fundne Éxemplar er 18""" langt. Legemet er ikke meget hølt, med en bred, afrundet Ryg. Hovedet er meget længere end det første Legemsled og danner fertil intet Pandehorn mellem de øvi-e Følere; ligeledes er dets Sidevinkler afrundede. Øinene ere smaa, svagt ovale eller runde. De fire første Sideplader tiltage efterhaanden lidt i Størrelse og ere lidt høiere end brede; den fjerde er i det øverste bagre Hjørne svagt indskaaret for den femte, der er meget længere, men ikke saa høl som denne, og nedad tolappet. Den nedre bagre Vinkel paa de to første Haleled er tilrundet, paa det tredie Led er den ret ; den bagre Rand paa disse tre Led er forsynet med flere Tome. De øvre Følere ere meget korte og naa kun næsten til Enden af de nedre Føleres fjerde Skaftled; det første Skaftled er tykkere, men kortere end det tredie, og meget kortere end det andet; Svøben er lidt længere end det sidste Skaftled og dannes af 8 korte Led. De nedre Føleres første Led er meget kort, men breder sig ud paa hver Side af Midten af Hovedets Forside og er besat med smaa Tome; deres andet Led er ligeledes meget kort og danner nedad og fortil et kort med Tome besat Fremspring, det tredie Led er ligeledes kort, men forlænger sig langs det følgende Leds indre Rand, hvilket omtrent er fire Gange saa langt som tykt; det femte Led er meget længere end det fjerde; Svøben dannes af 32 Led og er længere end Skaftets sidste Led. Det første Fodpar er meget stærkt, dets første Led er lidt krammet og bliver bredere nedad, de to følgende Led ere korte, det fjerde er forlænget og ikke meget bredt; det femte er meget kortere end det fjerde og bliver smalere mod Enden, der indtages af den korte Klo. Det andet Fodpars første Led er paa Midten bredt, og den forreste og bagerste Rand ere buede; det fjerde Led er spolform et; det femte er ovalt med en liden Indskjæring paa Enden af den ydre Rand, hvori den lille Klo er fæstet. Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke, deres tredie Led er kort, kun lidt udvidet og ubetydelig længere end det fjerde, der er bredere, men lidt kortere end det femte Led. Det femte Fodpars første Led er neppe høiere end bredt, dets tredie Led er bredere, men iiæsten af samme Længde som det fjerde , der igjen er bredere , men ubetydelig kortere end det femte. De tveude følgende Fodpar tiltage efterhaauden i Længde, og deres fjerde Led er omtrent saa langt som det femte. Kløerne paa de fem sidste Fodpar ere korte, og alle Leds forreste Rand er væbnet med Tornebundter. Det første Par Springfødders Grundled er lidt længere end Grenene, der have Torne paa den øvre Rand. Det andet Par er kortere. Det tredie Pars Gren er lidt længere, men meget tyndere end Grundleddet og har nogle Børster paa Spidsen. Gen. m. HYALE, H. Rathke, 1837. Deri v.: yaXoc (klar). Syn.: 1837. Hy ale, Rathke, Zur Fauna der Krym. Mém. Acad. Imp. St. Pétersbourg. III. v 1837. p. 378. 1849. AUorchestes, Dana, Amer. Journ. Sc. (2). VIII. p. 136. 1849. Nicea, Nicolet, i Gay, Hist. fis. de Chili. ITI. p. 237. 1851. AUorchestes, Brandt, Crustaceen i Middendoi-ff's Reise. p. 142. * 1855. Galanthis, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 57. 1857. Galanthis, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. (1857). p. 176. 1859. AUorchestes, Bruzelius, Skand. Amphip. gammar. p. 34. 1862. AUorchestes, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 34. 1862. Nicea, do. p. 38. 1862. Byale, do. p. 87. 1863. AUorchestes, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 38. 1863. Nicea, do. p. 45. 1866. AUorchestes, Grube, Beitrage z. nah. Kennt. Istrichen Amphipoden-Fauna. Arch. f. Natur. (1866). p. 382. 1866. Nicea, do. p. 387. 1866. Nicea, Heller, Beitr. z. nah. Kennt. d. Amphip. adriatischen Meeres. Denkschr. d. K. K. Acad. Wien 1866. p. 4. 1868. Cserniavshyi, Mat. zoograph. pont. comp. p. 98. 1870. Hy ale, Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 13. Typ.: Hyale pontica, Rathke. Maxillæ Imi paris palpo perbrevi. anguslo, larticulato. i.. Pedes maxillares palpo perlato; articulo palpi 4lo ungvem longum, curvum fbrmanti. Anlennæ superlores pedunculo inferiorum longiores. 14* 108 Pedes I mi 2(liqve pnris ?iibclieliformes. Pedes 2di paris iiiiinu validioro qvam Imi paris el apiid mareiii miilto validiore qvam apiid feininani. Appendix caudalis i>revi^, crassa et fissa. Rathke opstillede denne Slægt i 1837 (Z. Fauna der Krym, p. 377). I Karak- teren siger lian : „Antenn; Anonifx og Urot/ioe, men allerede i 1846 havde Krøyer anmærket. at Anonpx og Opit barde danne en egen Underafdeling af Familien Gummaridae. Costa optager den ogsaa som en Underfamilie i 1856 og kakler den Lisianassini, samt henfører hertil Lyslanassa, Callisotna, Ichnoptis, AUhmUis og Phlias. Spence Bate deler sin Underfamilie Lijsiana.mdes i to Afdelinger, af hvilke det andet Fodpar hos den første er tyndt og ufuldkommen saxformet. Hertil henføres Slægterne Lysianasm, ÅHonyx, Fontoporeia. Opis og IchnopHs. Til den anden Afdeling, hos hvilken det andet Fodpar er stærkt og mere eller mindre saxformet, og hvis første todpar er mindre < kraftigt udviklet, henhøre Slægterne CalUsoma, Fhlias og Vristes. Lilljeborg udelader af Underfamilien L»/*/ff«a.s,s7>ia Slægterne Phliason Unstes, da han ikke kjendte dem, og endelig Fmitoporcia. som han henfører til en egen Underfamilie Fonto- porina, og som i Kindbakkernes Bygning adskiller sig fra Lysianassa. Han optager saaledes kun Slægterne Lysianassa, Anonyx, Callisoma og Opis. medens han sammen- slaar Slægten Ichnopus med Lysianassa. 1 1871 optog jeg denne Familie med den samme Begrændsning som den, der er givet den af Lilljeborg, og forøgede Slægterne med et betydeligt Antal. Dana gav i 1853 følgende Karakterer for denne Familie : ..Antenna- breves, superiores hasi crassae. Mandibula- apice parce dentatat et cuspidatai-, arie vix instructac palpo 2 — Sarticulato. Maxillipedes lamellis internis grandibus. Epimerae pcr- magnae.'- Han fremhæver saaledes Kindbakkernes eiendommelige Bygning, men inde- slutter Familien desuagtet i Slægten UrothoV, hos hvilke Kindbakkerne ere anderledes hyggede, fordi de øvre Føleres Grunddel er meget kort. Costa's tredie Underfamilie Lisianassini indeslutter Slægterne Lysianassa, Callisoma, lehno2nis, Alibrotus, Fhlias og Acatithonofus ; han nævner forøvrigt kun ydre Karakterer i sin „Prospetto'- ved Opstil- lingen af denne Underfamilie. Spence Bate optager i sin Underfamilie Slægterne Ly- sianassa, Anonyx, Fontoporina, Opis, hhnopus, Callisoma, Alibrotus, Hyale. Fhlias og Vristes, samt deler den i to Afdelinger, eftersom det andet Fodpar er ufuldkommen sax- dannet og det første Fodpar er stærkt, eller det omvendte er Tilfældet. Til den første Afdeling henregner han de fem første Slægter, til den anden Afdeling de øvrige. Lillje- borg fremhævede i 1865 (On the Lysianassa magellauica etc. S. 15) stærkt Kindbakker- nes eiendommelige Bygning hos denne nve Familie og sagde, at de have en mere eller 15 114 mindre skarp Eg med faa eller ingen Tæuder, og at den indre Bigréu er Ilden eller mangler. Derved skiller den sig fra Pontoporidae og Phoxidae, hos hvilke Familier Kindbakkernes Eg er indskaaret i talrige Tænder og den indre Bigrén er stærk, derfor udskyder han Slægten Urothoii. I 1870 omtalte jeg ogsaa Kindbakkernes og de øvrige Munddeles Bygning hos Lysianassiderne og nævnte, at Overlæben er meget stærkt fremragende, derved at Kindbakkerne forlænge sig, samt at Mundlæben ligeledes for- længer sig, og at de indre Plader sees som smaa Lapper paa Enden af de ydre Pladers indre Side. De øvi-ige Karakterer stemme væsentlig overens med dem, som Dana al- lerede har anført. Han udelod derfor Pontnporela og optog i Familien tvende nye Slægter. Krøyer gjorde i 1842 (Nat. Tidsskr., Side 1(54) opmærksom paa, at Fø- lerne hos Slægterne Anonyx og Opis blive hos Hannen mere udviklede, end hos Hunnen, idet de, foruden at de antage en betydelig Længdeudvikling, hvilket især gjælder de nedre Følere, desuden ere forsynede med en Mængde smaa Hudvedhæng, der synes at tjene som Sugeskaale, hvorved formodentlig Hanneme under Parringen fastholde Hunnerne. Efter at han var kommen paa det Rene hermed, sammenslog han tiere af sine tidligere op- stillede Arter, da de af ham forhen anførte Karakterer ved de fornyede Undersøgelser viste sig kun at bero paa en Kjønsforskjel. Senere har man ikke været nok opmærk- som herpaa, og Flere, f. Ex. Spence Bate, benytte Følernes Længdeforskjel som Arts- mærker. Holbøll, der har undersøgt flere Formers Levemaade, fortæller, at de fleste Arter grave sig ned i Sandet og anvende dertil de øvre Følere; desuden benyttes disse som (jang- eller Kiyberedskab. I dette Tilfælde blive de nedre Føleres Svøber, naar de ere korte, bøiede opad og tilbage; hvis de ere lange, lægges de ind langs Bugen, enten iudenfor eller udenfor Sidepladerne. Naar Dyret graver. i Sandet, brages de øvre Følere til derved at udbore Hullet, medens det første Fodpar skraber Sandet bort; be- nyttes de under Gangen, støtter Dyret sig paa dem, medens det flytter det tredie og fjerde Fodpar og undertiden de tre bagre frem foran disse Følere. Det kan anmærkes som eiendommeligt for denne Familie, at tvende Slægter, som henføres til den, nemlig Uristes, Dana, og Lepidepicrium, Spence Bate & Westwood, skulle paa de øvre Følere v mangle Bisvøber, som de øvrige herhen hørende Slægter besidde. Gen. I. LYSIANASSA, Milne Edwards, 18.30. Deriv. : Ajaioivaffaa (en Nereide). Syn.: 1830. Lysianassa. Milne Edwards, Ann. des Sc. nat. t. XX. p. 1840. - Milne Edwards, Hist. des Crust. t. III. p. 20. 1853. — Dana, U. St. Explor. Exped. p. 908. 1863. — Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 04. 1863. — Spence Hate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 72. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. p. 20. 115 1866. Lysianassa, Grube, Archiv f. Natm-gesch. 32. Jahrg. p. 389. 1866. — Costa, Su' Crost. Amfip. Mem. d. real Accad. d. Scienze, vol. 1. u. 173. Mus. p. 64. 1870. — A. Boeck, Crust. ainphip. bor. et aret. p. 15. Typ.: Lysianassa Cos tee, Milne Edwards. Mandibulæ mala in margine interiore dente parvo, sed longo, tenui iiislriicta; palpo elongato, in eadem altitudine ac tubercuio molari minuto affi.xo. Maxillæ Imi paris lamina interna permagiia, in apice setam parvani aul obsoletam gerenti. Maxijlæ 2di paris lamina interiore lata, exteriore angiisla. Pedes niaxillares lamina exteriore ovata vixqve in margine interiore nodii- losa, non ad fmem articuii 2di palpi elongati angustiqve porrecta; lamina interi- ore elongata. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio paulo elongatis. Pedes Imi paris manu non subcheliformi; articulo Sto elongato, apicem versus altenuato; ungve parvo. Pedes saltatorii elongati; ramis paris ultimi brevioribus qvam pedunculo, selosis. Appendix caudalis parva, inlegra, postice rotundata. Milne Edwards grundede denne Slægt i 18.30 (Ann. des Sc. Nat., Tome XX) paa tvende meget forskjellige Arter. Krøyer henfører hertil i 18.38 (Grønl. Araphipoder) adskillige nye Arter, som han dog fandt at adskille sig saa meget fra de af Milne Ed- wards opførte, at de hurde danne en egen Slægt, Anomjx. Milne Edwards skiller imid- lertid i 1840 (Hist. de Crustacés, Tome III) sin ene Art fra Slægten under Navn af Alihrotns og forenede alle Krøyers Anonyxarter med den anden under Lysianassa. Krøyer tror dog, i 1842 (Nat. Tidsskr., S. 166), &t Lysianassa og Anonyx kmm^ beståa ved Siden af hinanden, da det andet Fodpars Form er forskjellig hos begge. Dana optager Slæg- ten Lysianassa og adskiller den fra Anonyx ved det første Fodpars Form. De senere Forfattere have fulgt denne Anskuelse, undtagen Goés i 1865, som sammenfatter alle de nordiske Arter, der henhøre til Underfamilien Lysianassinae, under Slægten Lysianassa ; Lilljeborg tror, at han har gjenfundet den typiske Art ved Norges Kyst; skjønt jeg ikke er aldeles sikker paa Identiteten, følger jeg ham dog i hans Mening, men finder ikke nogen Grund til at henregne If^hnojms s2)inicornis, Boeck, og Anonyx Vahli ti\ Lysianassa, da jeg anser begge som Typer paa gode Slægter; jeg henregner til denne Slægt L. Costre, Milne Edwards, og L. plumosa, Boeck. De Karakterer, hvorved denne Slægt skiller sig fra de nærstaaende og da væsentlig fra Slægten Socarnes, ere: Overlæbens Form, der hos hin er ganske simpel, medens den hos den sidstnævnte er meget forlænget, fremstaaende og skarp samt forener sig med Epistomet i en skarp Spids; desuden ere Kindbakkerne' 15* korte, hvorved Palpeu ikke er fæstet saa dybt nede som ellers. Med Hensyn til det Ydre er det meget karakteristisk lor denne Slægt, at Halevedhænget er helt. hvorved den skiller sig let fra de øvrige Slægter af denne Familie, med hvilke den har Lighed deri, at det første Fodpars Haand ikke er gribende. Til denne Slægt hører, foruden de tvende nedenfor beskrevne, maaske de af Costa beskrevne Arter L. ttpini- cornis og L. loricata, hos hvilke Halevedhænget ogsaa er helt. Muligens hører hertil ogsaa L. longirornis, laicas. LYSIANASSA FLUM08A, A. Boeck, 1870. (PI. III. Fis. h.) Lysiannssa ji I a tu o >> a, X. Boeck, ('rust. aniphip. bor. et aret. 1870. p. 16. Angiilus interalis anticus capitis produclus, aculus. Oculi reniformes, nigri. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii sursuni productus et acutus. Antenna» superiores articulo pedunculi 2do eadem longitudine ac crassitndine: arti- culo Imo tlagelli longitudine reliqvis Iribus junclis æqvali. Antennæ inferiores ar- ticulo pedunculi 4to paulo longiore qvam crasso; articulo 5lo duplo ferme longiore; flagello prælongato. Pedes Imi paris articulo oto tribus arliculis antecedentibus junctis longitudine æqvali, s-formi. Pedes 2di paris articulo 2do paulo longiore qvam carpo. Pedes 5li paris articulo Imo eadem latiludine ac altitudine. Pedes snitatorii 3lii paris ramis brevioribus qvam pedunculo, setis plumosis longis inslructis. Appendix caudalis postice truncnta. , Dyret er 9""" langt. Legemet ei- temmelig sammentrykt. Ryggen er rund, Sidepladerne ere middel- maadig store, og den fjerde er bagtil dybt indskaaret for den femte, der er ubetydelig bredere end høi. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en opadbøiet Hage. Hovedet er af middelmaadig Størrelse, og dets Sidevinkler ere meget udtnikne og til- spidsede, ligesom Spidsen er noget indadbøiet. Øinene ere store, nyreforraede. De øvre Føleres Skaft er forlænget; det første Led er tykt, bredt, mednogle fjærdannede Børster paa den nedre Rand ; det andet er omtrent saa langt som brei^ ^^^' ANONYX (LYSIANASSA) LACJENA (Reinhardt), Krøyer, 1838. Lysianassa (Anonyx) lagena, Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Videusk. Afh. VII. 1838. 337. t. I. f. 1. (?). — Milne Edwards, Hist. des Cnist. t. III. 1840. p. ai. — Bell Belchers, Last of the arctic Voy. Append. 1855. — Goés, Crust. Amphip. Spetsb. 1866. p. 2. Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 77. pl. XII. f. 7. Vj^ ij^yJiXZ Lysianassa (Anonyx) appendieulosa, Krøyer, Grønl. Amphip. 1!^38. p. 240. tab. I. pl. 2. ic^). — Milne Edwards. Hist. nat. des Crust. 1S40. t. III. p. 21. — Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 67. pl. X. f. 8. Anonyx ampulla, Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. I. 1844. p. 578. p v / J' — Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. B. II. 1846. p. 43. 'TH' J ^^A«^- /-^ ■ '' 'fj' — Brandt, Middendorff's Reise. Crust. 1851. p. 131. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 34. — Lilljeborg, On the Lysianassa raagellanica. 1865. p. 23. fig. 52. Anonyx lagena, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 28. Angiilus lateralis capitis rolundatus. Angulus inferior postlens segnienti post- abdominis 8tii valde productus et sursum acutus. Oculi inagiii, aiopullacei, nign". Anlennæ siiperiores articulo pediinciili Imo pluribus partibiis longiore qvam duobus cæteris jiinctis; articulo flagelli lino brevi, longiludinem 2 — 3 articulorum seqven- tium junctorum æqvanti: articulo ilagelli accessorii liiio 10 — 12arliculato, lon- gitudinem articuli flagelii luii æqvanti. Antennæ inferiores articulo peduncnii 5lo paulo breviore qvam 4to. et haud duplo longiore qvam lato. Pedes Imi paris articulo 2do brevi: carpo brevi, triangulari: mann apicem versus angustiore et lon-< jfitudine carpuin superanti. Pedes 2di paris articulo 2do et carpo longitudine ferme æqvalibus. Pedes trium parium|uUimorum articulo 3tio breviore qvam 4to, eodem 5li et 6ti paris dilatato, 7mi paris non dilatato. Pedes saltatorii ullimi paris ramis elon- gatis, lanceolatis. in margine interiore setis niullis plumosis instructis. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin Inla. Dyret er 18""" langt fra Spidseu af Hovedet til Halevedhænget. Legemet er noget sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er bred og rund. Det fjerde*Haleled viser paa Ryggen en ikke meget dyb saddelformig Indtr}'kning uden nogen fremtrædende Ophøining fortil. men med en Pukkel bagenfor denne. Det femte Led er sær- deles kort. De fire første Sideplader ere ikke særdeles høie; den femte er bredere end høi. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en opadbøiet Hage, Hgvedets Sidevinkler 15;! ere kuii noget udtiukne og tilrundede. Øinene ere flaskeformede, iAet de bugformet ud- vide sig nedad, dog mest fortil paa Hovedets Sidevinkel. De »vre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og Legemets fire første Led. Skaftets andet og tredie Led. der ere meget korte, gaa paa den indre Side ud i en Tand. Svøbens første Led er kort og omtrent saa langt som de fire til fem følgende Led tilsammen og er paa den indre Side forsynet med Børster i tolv Tværrader. Bi- svøben dannes af i) Led, hvoraf det første ei- næsten saa langt som, meTi meget tyndere end Hovedsvøbens første Led og saa langt som de fire følgende Led tilsammen. De nedre Føleres tredie Led er kort, kun lidt længere end bredt: det fjerde er neppe dobbelt saa langt som tykt, det femte er lidt længere og smalere. Svøben dan- nes af 30 Led. Epistomet er langs Midtlinien kjølformigt og ender i en Pukkel, hvorfor den korte Overlæbe lægger sig over Kindbakkernes Spids. K i nd bakk erne ere korte, stærke, paa Enden meget brede og paa den femte Rand forsynede med en stump Tyggeknude, der paa den indre Side har tvende stærke Tome. Tornerækken dannes af mange flade Tome. Tyggeknuden er stærkt fremstaaende, men i Enden smal, og en Ophøining strækker sig fra den opad mod Knuden over Pal- pe)i. PaJpens andet Led er det længste. Underlæhens begge Sidedele ere meget smale og vidt skilte fra hinanden. Det første Kjæbepars indre Plade er meget kort. oval, med to fjærdannede Børster i Spidseil. Tyggepladen er meget bred. med talrige Børster og lange Tænder, forsynede med Bitænder. Palpens Ende har sex til syv store Tænder, hvis lioddel er fortykket. Det andet Kjæbepar er ikke meget forlænget. Kjæbeføddernes Palpe er forlænget og stærk. Den ydre Plade er meget bred og naar ikke fuldt frem til Enden af Palpens andet Led; den er forsynet medKnu- der langs hele den indre Itand. Den indre Plade er ikke meget lang og bærer adskil- lige Børster i Spidsen. Pet første Fodpar er kort, men stærkt; det fjerde l^ed er triangulært, for- længet, men meget kortere end det femte, som er noget smalere mod fanden end ved Roden. Griberanden er lidt skraat afskaaren og væbnet med en stærk Tom der, hvor den møder Kloens Spids. Det andet Fodpar er forlænget, smalt: dets fjerde Led er noget længere end det andet og smalt, det femte er dækket med stærke Børster, og det bagre nedre Hjørne er kun lidet udvidet. Det tredie og fjerde Fodpar ere af den sædvanlige Form. De tre sid ste Fodpar tiltage efterhaanden lidt i Længde, og deres første Led er saugtakket i den bagie Rand ; det tredie Led er kort, bredest paa det femte Fodpar og meget smalt paa de tvende øvrige; det fjerde Led er længere end dette, og det femte er endnu længere. 20 154 Sp4^ingff»ddernes (irene ere næsteii lige lange og ere stærkt forsynede med Torne. Det si ds te Par naar langt bagud; dets Grene ere afplattede paa den ydre Kand og væbnede med talrige Torne, medens der paa den nedre findes mindre Torne og talrige ^ærdannede Børster. Halevedhænget er forlænget, kløvet til Koden. Farven er ifølge Krøyer lys, rosenrød paa Ryggen, og Sidenie ere lyse, næsten hvide. Paa Exemplarer fra Haugesund var Hyggen derimod lys gulbrun og Siderue hvide. Et Exemplar fi"a Langenæs i Nordland var ensfarvet lysegult. Øiet er sort. En Varietet, eller maaske en ny Art, havde et rosenrødt Øie, men var forøvrigt saa lidet afvigende fra andre Exemplarer af denne Art, at jeg indtil Videre ikke har vovet at opstille den som ny. Denne Art forekommer ved Grønland, det nordlige Amerika, Spitsbergen, Island og gaar efter Brandt ligetil det okhotske Hav, saa at den er en circumpolær Korm. Deu tindes langs den hele norske Kyst, ved Vadsø, hvor den er tåget af Danielssen paa 40 — 80 Favne, ved Nordkap, hvor den er fundet af R. Collett, M. Sårs og Lilljeborg. I Finmarken og i Nordland paa Uere Steder er den tåget af G. 0. Sårs og mig, ved Christianssund paa .50 — 100 F'avne af G. 0. Sårs, ved Christianssund og Molde af Da- nielssen paa 30 — «0 Favne, ved Bergen af Danielssen og Krøyer, i Hardangerfjorden paa ;K)0 Favne af G. 0. Sårs, sammesteds paa 40 Favne af mig, ved Haugesund og Hvidingsø af G. 0. Sårs og mig paa 20 — 40 Favne, og paa samme Dybde ved Flekkefjord. Den tindes ogsaa efter Bruzelius ved Bohuslen. ANONYX IJLLJEBORGI, A. Boeck. 1870.*) (Pl. IV. Fit'. 3.) Anonym: LUljeboryi, A. Boeck, Ci-ust. ainphip. bor. et arut. 1870. p. 29. Oculi magni., rubri. Angulus capitis lateralis rotundatus. Segmentum post- abdoininis 4tum transverso profunde depressum. Antennæ superiores articulo pe- dunculi Imo fere eadem longitudine ac crassitudine; articulo flagelli Imo brevissimo, longitudinem articulorum duorum seqvenlium junctorum æqvanti; flagello accessorio ex articulis tribus elongatis composito. Pedes Imi paris carpo et nianu fere eadem longitudine. Pedes 2di paris carpo longiore qvam articulo 2do et parum niodo longiore qvam manu angusla. Appendix caudalis ter longior qvam lata, profunde lissa. Pedes saltatorii nitimi paris ramis multo angustioribus qvam apud speciem præcedenlein, in margine interiore seiis et aen leis instrnctis. Dyrets Længde er 8 — S"". Legemet er forlænget, dog baade temmelig høit og med en rund Ryg. der *) Denne Art er opkaldt efter Professor Lilljeborg i Upsala. 155 kun paa det fjerde Haleled danner en langsKaaende. skarp, tuberkelformet, Kjøl. De fire første Sideplader ere h«ie og tiltage efterhaanden i l^ængde; den fjerde er paa den bagre Rand meget indskaaret for den femte, der er lidt høiere end bred. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er tilruiidet uden at danne nogen fremstaaende Kand. Hovedet er noget kortere end Legemets første Led og danner et meget lidet Horn mellem de øvre Følere. Dets Sidevinkel er meget stor. fortil tilnmdet. Øinene ere røde, ovale, mere end dobbelt saa lange som brede. De øvre Følere ere korte; Skaftets første Led er meget tykt, de tvende føl- gende ere meget korte: det første Led paa Svøben, der dannes af Vi Led, er saa langt som de fire følgende tilsammen og er paa den indre Side forsynet med mange dob- belte Tværrader af Børster. De nedre Føleres tredie Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; det fjerde er meget længere og noget tykkere; det femte er smalere end det fjerde og meget kortere, kun dobbelt saa langt som tykt: Svøben dannes af Ifi Led. Overlæben er sammentrykt fra Siderne. med en skarp Rand og ved et tyde- ligt Indsnit adskilt fra Epistomet. Bagtil springer den noget frem over Kindbakkerne og har tvende med Børster forsynede Sideplader. Kindbakkerne ere meget stærke. brede; de ere ikke meget forlængede og have ikke Tænder paa Enden, men en liden indre Gren, der ligner en Taud. Tomeraden dannes af korte Tome; Tyggeknuden er meget fremstaaende; Palpen er fæstet omtrent i samme Høide som Tyggeknuden under den øvre Ledknude. der er lang, især dens andet Led, og væbuet paa den concave Rand af det tredie Led med en Rad stærke Børster. Det første Kjæbepar har i Spidsen stærke, kamdannede Tænder, den indre Plade er forlænget, med tvende fjærdannede Børster i Spidsen. hvoraf den ene er læn- gere end den anden; Palpen har i Spidsen smaa, men mange og tætstillede Tænder. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget længere end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade er paa Randen væbnet med smaa, tætstillede Tænder samt med en længere Tand i den øvre Del af den ydre Rand ; den indre Plade er forlænget. udtrukket paa Enden af den indre Rand og der besat med tvende .smaa Tænder og desuden med nogle krumme Børster. Palpen er kort, saa at den ydre Plade naar frem næsten til Halvdelen af det tredie Led, det fjerde danner en spids Klo. Det første Fodpar er forlænget; dets tredie Led er kort; det flerde er mere end dobbelt saa langt som tykt, og det femte har omtrent den samme Længde som det foregaaende; Kloen har en stærk Tand nær Spidsen af den concave Rand. Det andet F od pars fjerde Led er omtrent saa langt som det andet; det femte er kortere, og dets nedre bagre Vinkel er udtrukket. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er ikke meget udvidet, men langt; det tjerde Led er meget kortere, og det femte er omtrent af samme Længde. men sma- lere end dette. Det femte Fodpars første Led er meget udvidet, na^sten lige saa bredt som høit, med en svagt, saugtakket Hand; dets tredie l^d er kort; det Qerde er af samme Længde. men smalere; det femte Led er omtrent saa langt, som de tvende foregaaeitde tilsammen. Det sjette Fodpar er meget langt. Det syvende Fodpars første Led er meget større end bredt, bagtil fint saugtakket; det tredie Led er kun lidt tykkere og neppe længere end det fjerde, me- dens det femte er længere. Det første Par Springføddernaar langt bagud, og dets Orene ere lidt kortere end Skaftet; det tredie Pars ydre Grene ere længere end Skaftet og den indre Gren. Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt og spaltet næsteit til Roden, samt forsynet med en Tand i hver af Fligenes aftnindede Ende. Denne Art er fundet af (i. O. Sårs ved Utne i Hardangerfjorden paa 40 — 200 Favne samt ved Brettesnæs i Nordland paa 40 Favne og ved Hviditigsø, ved Hauge- sund og Skudesnæs af mig paa HO— 70 Favne. ANONYX MAKTKNSl, GoBs, 18Hr,. -f- Lya iana.sna Martr ns i, Goéit, (Jrust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. H. fig. 2. Annny.r, Martensi, A. Boeck, Crust. ainphip. bor. et arot. 1870. p. 29. Angulus lateralis capitis non longe produclns, rotundatus. Antennæ su- periores articulo pedunculi Imo eadem longitudine ac crassitudine; articulo flagelli Imo haud longiore qvam articulis seqventibus duobus junctis. Antennæ inferiores articulo 4to duplo ferme longiore qvam lato. Pedes lm! paris manu brevissima, haud duplo longiore qvam lata. Pedes 2di paris breves; articulo 2do et carpo eadem ferme longitudine; carpo non duplo longiore qvam manu ovata. Pedes sal- latorii ullimi paris ramis angustis, haud magnopere setosis. Appendix caudalis duplo ferme longior qvam ad basin lata; laciniis in apice subserratis. Ffter (Toes's Tegning og Beskrivelse er Dyrets Længde 4^^'""'. Legemet er tykt med rund Ryg; den nedre bagre Vinkel paa det tredie Ha- leled er opadbøiet til en stærk Hage; den fjerde Sideplade er mere bred end høi. Hovedet er lidt la^ngere end det første Legemsled; dets Sidevinkel er kun lidt udtrukket, tilrundet. De øvre Følere ere meget korte; det første Skaftled er kun lidt længere end tykt; de tvende følgende ere meget korte; Svøben har 8 Led, hvoraf det første er omtrent saa langt som de tvende følgende tilsammen. Bisvøben er treleddet, og dens Led aftage efterhaanden i Længde og Tykkelse. 157 De nedre Føleres Qerde Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; det femte er smalere og ubetydeligt kortere; Svøben dannes af 9 korte Led. Det første Fodpar er meget kort og stærkt; det fjerde Led er længere end Haanden, der bliver lidt smalere mod tinden, med en skiaat afskaaren (iriberand. Det andet Fodpar er ogsaa kort; det andet Led er omtrent saa langt som det Qerde, der er triangulært og noget længere end den ovale Haand. De tre bag re Fodpars første Led er kun svagt saugtakket paa den bagi-e Kand; deres tredie Led er næsten ikke udvidet, og deres tjerde og femte Led ere næsten lige lange. . • Det sidste Par Springfødder naar længst bagud; (irenene ere forlængede, smale, den indre kortere end den ydre, forsynede i den indre Rand med faa Børster. Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Roden, spaltet i den ydre Totrediedel. Den er fundet ved Spitsbergen, dog ikke meget hyppig, paa 20 Favnes Dybde. ANONYX (tULOSUS, Krøyer, 184.'). (Pl. V. Jig. 4.) Anonyx (fulosas^ Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2. R. L B. 1844. p. 611. — — Krøyer, Voyage en Scand. 1848. pl. 14. fig. 2. — — Brxizelius, Scand. Amphip. gamm. 1859. p. 44. — — Spence Bate, Catal. Araphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 370. — — Tiilljeborg, On the Lysianassa magell. 1865. p. 24. — — Heller, Beitr. z. niih. Kenntn. der Amphip. adriat. Meeres. 1867. p. 24. — ■ — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 30. Anonyx Norvegicus, Lilljeborg, Ofvers. af Kgl. Vetensk. Akadem. Forh. 1851. p. 123. , — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 81. Anonyx HolbnUi, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 75. pl. XII. fig. 4. — — Spence Bate & Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 104. Lyaianassa gulosa, (ioés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 4. Angulus capitis laleralis rotundatus. Angulus lateralis poslicus seginenti postabdominis 3lii acutus. Oculi ovati, rubri. Anlennæ superiores articulo pedun- culi Imo brevi, crasso; articulo flagelli Imo perbrevi; flagello appendiculari gra- ciHimc, 3— 4arliculalo. Antennæ inferiores articulo 5lo ferme duplo loiigiore qvani lato. Pedes Imi paris multo magis elongati qvam apud speciem prjecedentem : ar- ticulo 2do longitudinem carpi ferme æqvanti; manu rectangulari, elongata, paulo lon- giore qvam carpo; ungve in apice juno denticulo instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis angustis et in niargine interiore setosis. Appendix caudalis ter ferme longior qvam 158 ad basin hita. fere usqve ad ha?in fissa: lacinii? in margine exteriore dentibiis duobus. in apice dente uno annatis. Dyrets Længde er 10°"". Legemet er nogenlunde saminentrykt fra Sidenie. Ryggen er rund, iiden no- gen Kjøl paa Legemets eller Halens Led. Sidepladerne ere høie: de tre første ere meget smale ; den fjerde har et meget dybt Indsnit paa den bagre Rand for den femte, der er noget bredere end høi og har et lidet Indsnit langt foran Midten af den indre Rand. Det nedre bagre Hjørne af det første Haleled er tilrundet. og paa det tilsvarende Sted af det tredie Haleled bøler det sig til en bagud rettet Tand. Hovedet er noget længere end det første Legemsled, og den forreste nedre Vinkel er ikke meget forlænget og tilrundet. De øvre Følere ere meget korte: Skaftets første Led er kun lidt længere end tykt, og dets tvende følgende Led ere særdeles korte; Svøben er kun noget læn- gere end Skaftet og bestaar af 8—10 Led, hvoraf det første er omtrent saa langt som de følgende tre tilsammen, og er paa sin indre Side forsynet med stærke Børsteknipper; Bisvøben dannes af H grove Led, hvoraf det første er det længste. De nedre Følere ere noget længere end de øvre; Skaftets første Led er meget tykt, det andet er særdeles kort, det tredie sender en kort, bred Tom udover den øvre Flade af det følgende lange og tykke Led; det femte Led er smalere, men omtrent af samme Længde eller noget kortere end det fjerde Led. Svøben bestaar af 14 — 18 Led. Kindbakkerne ere ligesom svulstformig udvidede i Spidsen, uden Tænder indad. men en saadan er fæstet paa den ydre Ende af denne Svulst: Tomene ere faa og korte. Tyggeknuden er fremstaaende, forlænget, men smal. Det første Kjæbep.ars Ende er skraat afskaaren og væbnet med mange stærke, saugtakkede Tænder; Palpens Ende har omtrent 8 korte Tænder, der aftage i Størrelse indover mod Roden, og har en forlænget, bevægelig Tand paa den ydre Rand. Det andet Kjæbepars Plader ere forlængede, laadne, og paa Enden af dem sees fjærformede Børster. Kjæbefødderne ere stærke: den ydre Plade er i Randen besat med Knuder og nogle Torne paa den nedre afrundede Rand; den indre Plade er paa Enden af den indre Kant væbnet med en stærk, men stump Tand og forøvrigt med fjærformede Børster. Det første Fodpar er forlænget; det andet Led er omtrent halvt saa langt S(>:.Y'„ ; første, men smalere: det femte Led eller Haanden er længere end dette og meget længere end Carpus. Det andet Fodpars fjerde Led er det længste, med Undtagelse af det første, og er betydeligt længere end Haanden. Det tredie og fjerde P^odpar ere lange og stærke. De derpaa følgende tre Fodpars første Led er temmelig bredt, det tredie Led er kort, og det femte Led er længere end det fjerde. 159 Det andet Par Springfødder naar ikke saa langt frem som det første og det tredie Par, hvis Grene ere lancetformig forlængede. Halevedhænget er forlænget, spaltet næsten til Roden. Farven er efter Krøyer gul med rød Ryg. Efter Lilljeborg er hos unge Individer det tredie Led paa det første Fodpar kortere end Halvdelen af det andet, og den ligner heri T. nanoides, men adskiller sig dog fra denne Art derved , at det første Fodpar er længere og smalere, samt ved at Haandens forreste og bagerste Kant ikke convergere, som hos T. nanoicks. Denne Art er fiindet ved Grønland af Torell og Holbøll, ved Spitsbergen af Malmgreen, ved Island af Torell ; ved Norges Kyster er den tåget ved Vadsø af M. Sårs og Danielssen paa 40—60 Favnes Dybde, i Nordland ved Slotholmen af Danielssen, ved Skraaven af G. O. Sårs. ved Bergen af M. 8ars og Koren, ved Haugesund af mig, ved Stavanger af (i. 0. Sårs paa 40 — (10 Favnes Dybde og ved Mandal og i Christiania^or- den af mig; den findes ogsaa efter Bruzelius ved Bohuslen. Heller angiver, at den er fundet ved Lessina i Adriaterhavet. ANONYX PUMILUS, Lilljeborg, 1865. IV\. v. Fig. :-> o\i Pl. VI. Fig. 6.) Anonyx pumilus,' Lilljeborg, Oii the Lysianassa inagellanica etc. 1865. p. ^(j. t. IV. fig. .35—41. Liysianassaproducta, Goés, Crustacea Amphipoda maris Spetsb. alluentis. 18tjti. p. 3. pl. XXXVIL fig. 4. Anonyx pumilus , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 30. Anguhis lateralis capitis anticus longe productus, acutus. Angulus lateralis posticus segment! postabdominis 3tii sursum curvatus, acutus. Segnientuni postab- dominis 5tum in medio niargine posteriore dente uno acuto instructum. Epimerum 5tuni paulo altius qvam latum. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio bre- vissimis; articulo flagelli Imo brevi, longitudinem articulorum duorum seqventium junctorum Tere æqvanti: flagello appendiculari parvo, 3articulato; articulo ejusdem Imo breviore qvam duobus cæteris junctis. Redes I mi paris breves, robnsti; carpo triangulari; manu longitudinem carpi ferme æqvanti, apicem versus altenuata. Pedes qvinqve parium posteriorum ungvibus longis et fere rectis. Pedes saltatorii nitimi paris ramis subuiatis, non setosis. Appendix caudalis duplo ferme longior qvam ad basin lata, fere usqve ad radicem fissa. Dyret er omtrent i'/? — 5""" langt. Legemet er tykt, høit og kort, sammentrykt. Sidepladerne ere meget høie og smale; den flerde af disse er ikke meget indskaaret i den bagre Rand, den femte 160 er høieie end bred, og Indsnittet for det her befestede Fodpar findes midt paa den undre Rand. Det tredie Haleleds nedre bagi-e Vinkel løber ud i en skarp, lidt opad- bøiet Spids, og Rygsiden er hvælvet i Midtlinien. Det følgende Haleled er nedtrykt paa Midten og har en Ilden Pukkel paa Enden. Det femte Led er i Enden af Midtlinien væbnet med en Tand. Hovedets Sidevinkler løbe ud i skarpe Spidser og ere noget nedadbøiede. De øvre Følere ere korte, Skaftets første Led er meget forlænpet. cylin- drisk, medens de tvende følgende ere meget korte. Svøbens første Led er noget læn- gere end bredt. Bisvøben er toleddet eller treleddet. De nedre Føleres femte Led er ubetydeligt kortere og smalere end det fjerde ; Svøben dannes af 9 til 10 Led. Kindbakkernes Gribedel er forsynet med en indre smalhigren: Halpens tredie Led har paa Enden nogle faa Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere smale, den ydre er lidt længere end den indre. Kjæbefødderne ere korte; den indre Plade naar frem foran Palpens første Led, er smal samt har paa Enden tre smaa Tænder: den ydre Plade er liden og naar ikke fiem til Enden af Palpens andet Led ; den har paa den indre Rand enkelte Knuder og nogle smaa Tome. Palpens første Led er meget bredt, det andet er kort og bredt, det tredie er ikke meget kortere end dette. Det første Fodpars fjerde Led er triangulært: Haanden er omtrent af samme Længde. bliver smalere mod Spidsen og har midt paa den bagre Rand en stærk Torn. Kloen er kort, forsynet med nogle fine Tome paa den concave Rand. Det andet Fodpar er temmelig kort; dets §erde Led er meget længere end det andet og bliver ikke meget fortykket udåd. Haanden er oval; den nedre bagre Vinkel er ikke udtmkket. Det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er smalt, det femte er meget la^n- gere, og Kloen er tynd, lidt kmmmet og ikke meget kortere end det sidste Led. Det femte Fodpars første Led er noget udvidet bagtil, saugtakket paa den bagre Rand og besat med Torne paa den fon-este: dets tredie Led er kort, ikke meget længere end det §erde; det femte er længere og smalere end det ijerde I..ed. Kloen er næsten let, smal og noget kortere end det femte Led. De tvende følgende Fodpar have omtrent den samme Form, men tiltage efter hinanden i Længde. Det første Par Springfødders Grene ere væbnede med faa Torne paa den øvre Rand. Det andet Pars Grene ere lidt længere end Grundleddet. Det tredie Pars indre Gren er længere end Grundleddet; den er mod Enden meget tynd og kortere end den ydre, hvis sidste Trediedel dannes af en stærk Torn, der ved Roden har nogle Bitorne. Halevedhænget er ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt ved Koden og 1(51 spaltet i den ydre Totrediertel. Fligene ere indskaanie i Spidseii. Alibrotus, Milne Edwards, Hist. des Crust. 111. p. 23. 1862. Alihrotus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 86. 1870. Onesimus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 81. Typ.: Anonyx litoralis, Krøyer. Epistomum prominens. S-t^c^i-^i^ a-«-<-^^x- Mandibulfé in apice dente firmo et dente accessorio an^uslo instruclæ: palpo in eadem altitudine ac tuberculo molari mediocri afflxo. Labium inferius laciniis in apice spina uno armalis. Maxillæ Imi paris lamina interiore parva, ovata, in apice selas duas plu- mosas gerenti; palpo in apice 5 — 6 spinis instructo. Maxillæ 2di paris laminis brevissimis; exteriore duplo fere longiore qvain interiore. Pedes maxillares laminis exlerioribus parvis, non ad linem articuli paipi 2di porreclis; in margine interno nodis paucis et in apice dente uno inslructis. Epimera qvatuor anleriora angusta; epinierum 4lum subcurvatum. Angulus inferior poslicus segment! postabdominis 8tii aculus. Antennæ plus minusve prælongalæ. Antennæ inferiores articulo 5to brevioro qvam 4to. Pedes Imi paris brevissimi, robu.sti: manu qvadrangulari. in acie obliqve truncala. Pedes saltatorii ultimi paris ramis brevibus. Appendix caudalis sat brevis, non ad finem pedunculi pedum saltatoriorum ultimi paris porrecta. 21 162 Hvorvidt denne Slægt falder sammen med den af Milne Edwards i 1840 opstil- lede islægt AUhrotiDi, tør jeg ikke med Sikkerlied afgjøre. Han udsondrede nemlig i det anførte Aar Lysianassa Chuusica fra den anden Art L. Costæ under Navn ai Alibrotus, hvilken Slægt skulde adskille sig fra Lysianassa ved Længden og den tynde Form af de øvre Følere, samt ved at det andet Fodpar er stærkere. Dette passer kun for en Del paa de Arter, der henhøre til den af mig opstillede Slægt Oncsimus, og da Milne Ed- wards's Beskrivelse er saa ufuldkommen, kan Intet afgjøres med Hensyn til de øvrige Karakterer, hvorved jeg skiller denne Slægt fra de øvrige, hørende til Underfamilien Ljfsianassinac. Spence Bate henfører min typiske 0. litoralis, Krøyer, til Slægten Ali- hrofus, men det er tvivlsomt, om han heri har Het. De øvre Følere ere kun tildels af en meget forlænget Form, thi hos en af Arterne ere de ikke mere forlængede end hos Anonyxarterne. Dana (U. S. Explor. Exped. p. 909) henfører Slægten Alihrotuti til Gam- tnarinac og stiller den nær Acanthonotus ; derimod stiller Spence Bate den nær til Cal- Usoma og henfører til den, foruden den typiske Art Clhausica, ogsaa Anonyx litoralis, Krøyer. Han kjender imidlertid ikke selv nogen af Arterne, men beskriver dem efter Milne Edwards og Krøyer. Havde Originalexemplaret været opbevaret i Paris, maatte Spence Bate sandsynligvis have undersøgt dette. Formen af Overlæben er den samme som hos Slægten Anonyx; Kindbakkernes Tyggeknude er derimod langt mindre fremtræ- dende. I det første Kjæbepars Form ligner den Anonyx, men Palpens Tandbesætning er mindre stærk. Det andet Kjæbepars indre Plade er meget kort. I det Ydre afvige disse tvende Slægter i Særdeleshed ved Halens Form, idet Halevedhænget hos denne er meget kort og kun lidt indskaaret i den bagre Rand. Den fjerde Sideplade er ogsaa smal og bagtil kun svagt indskaaret for den femte, hvorved Slægten er let kjendelig. ONESIMTJS LITORALIS, Krøyer, 1844. (Pl. v. Fig. 7.) Anony.r litoralis, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 3. R. 1. B. 1844. p. 621. — — Krøyer, Voyage en Scand. etc. 1848. pl. ^23. fig. 1. — — Bruzelius, Skand. Amphip. gamm. 1859. p. 46. — — Lilljeborg, On the Lysianassa inagellanica. 1865. p. 30. Alibrotus litoralis, Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 86. pl. XIV. fig. 7. Lysianassa litoralis, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 5. ()nesimns litoralis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 32. Ocull parvi, reniformes, rubri. Antennæ prælongatæ; superiores tertiam longitudinis animaiis partem æqvanles; articulo pedunculi 2do et 3tio angustis; ar- ticulo flagelli Imo brevi, longitudine modo seqvenlibus 3 — 4 junctis æqvali. An- tennæ inferiores articulo 5to breviore et angustiore qvam 4lo. Pedes Imi paris manu rectangulari, paulo longiore qvam lata et paruni longiore qvam carpo trian- 16B guliiri. Pcdes triiiin pariuiii iillimorum articiilo lino in margiiie postcriore valde serralo; articulo 3lio brevi, in angulo inferiore postico subdilalato el subprodudo; arliculo 4to paulo longiore et angnstiore; arliculo 5to iongitudine ferme arliciili!; duobus præcedentibus jiinctis æqvali. Pedes 7mi paris arliculis posterioribus qvatiior junctis longioribus qvam arliculo Imo. Pedes saltatorii ullimi paris ramis longitu- dinein pedunculi vix superanlibus. in niargine inleriore setosis. Appendix caudalis longior qvam lata, in margine posteriore subinsinuata et spinis duabus inslructa. Angulus inferior posticus lateralis segmenti poslabdominis 3tii aculus. Det af mig undersøgte største Exemplar var IS""" langt fra Pandespidsen til Halevedhænget. Legemet er forlænget, men meget tykt, med en bred Ryg. Overgangen mel- lem det tredie og fjerde Haleled er pukkelformig. Sidepladerue ere meget høiere end brede; den første er bredere end de tvende følgende; den fjerde er ikke meget bred og bagtil svagt indskaaret for den femte, der er omtrent saa høi som bred. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel er noget udtrukket og tilspidset. Hovedet er kort, omtrent saa langt som Legemets første Led; dets forreste, uedre Vinkel er udtrukket og i Spidsen tilrundet. Øinene ere smaa. røde. ovale eller svagt iiyreformede ,og sidde langt nede paa Hovedets Sider. Følerne ere forlængede: de øvre naa, naar de bøies bagud, omtrent til det fjerde Legemsled; Skaftets første Led er tykt, omtrent af Hovedets Længde, og dobbelt saa langt som de tvende følgende tilsammen; Svøben er mere end dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 16 Led, hvoraf det første er saa langt som de tre følgende Led tilsammen; Bisvøben er tynd og saa lang som Hovedsvøbens tvende første Led til- sammen: den dannes af 4 Led, hvoraf det første er dobbelt saa langt som de følgende tilsammen. De nedre Følere ere længere end de øvre; Skaftets tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er omtrent saa langt som bredt; det fjerde er omtrent tre Gange saa langt som bredt, og det femte er meget kortere og smalere end dette; de tvende sidste Led ere paa den øvre Side forsynede med korte og paa de undre med længere Børster; Svøben er dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 40 korte Led. Overlæben er kort, afrundet i Spidsen og besat med Børster. Kindbakkerne ere forlængede, i Spidsen ubevæbnede. men med en Hage paa hver Side; Tyggeknuden er liden, bredere nedad og spids opad; Palpens andet Led er noget længere. end det tredie, der er krummet og har Børster paa den convexe Side. Det første Kjæbepars ydre Plade er forlænget, tilspidser sig mod Enden og har paa den indre Side tætte Børster og sex kamdannede. stærke Tænder; Palpen er i Spidsen forsynet med faa Tænder og med nogle Børster mellem disse: den indre Plade er middelmaadig, med tvende fjærdannede Børster paa Enden. 21* 164 iJet andet Kjæbepars ydre Plade er meget læiigere end den indre, og begge ere besatte med torudannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade har en stærk, couvex ydre og en mere ret indre Kand; denne er forsynet med nogle faa Knuder, og den ydre Rand har i Spidsen en Tand; den indre Plade er forlænget, firkantet og har fjærdannede Børster paa den indre Kand- og i Spidsen. Palpen er forlænget, stærk; dens tredie Led er saa langt som eller længere end det andet. Det første Fodpar er stærkt; dets ijerde Led er kort, triangulært; Haanden er næsten rhomboidalsk, ikke ganske dobbelt saa lang som bred, med en skraat afskaaren (iriberand; Kloen er forsynet paa den concave Itand med tætte, korte Torne samt med en lignende, men længere nærmere Spidsen. Det andet Fodpars fjerde Led er længere end det andet og det femte, der er omtrent dobbelt saa langt som bredt, med en ret afskaaren Ende, og som er stærkt forsynet med Børster; Kloen er liden, krum. Det tredie og fjerde Fodpar er stærkt; deres tredie Led er nedad udvidet og saa langt eller noget kortere end det meget smalere femte Led. Det sjette Fodpar er noget længere end det femte og det syvende; dets føi-ste Led er meget udvidet og har paa den bagre Rand faa, men grove, saugformede Tænder; det fjerde Led er længere end det korte, men nedad meget brede tredie Led, undtagen paa det sidste Fodpar, hvor det er kortere; det femte Led er paa dem alle meget længere, men smalere end det fjerde. Springfødderne ere korte, og det sidste Par naar langt bagud; deres Grene ere næsten lige lange; det tredie Pars ydre Gren er omtrent saa lang som Skaftet; den indre er ubetydeligt kortere; begge ere uden Børster. Halevedhænget er noget længere end bredt ved Roden, bliver smalere udåd og har en svag Indbugtning og to smaa Tome paa den bagre Rand. Farven er hvid eller hvidgul. Krøyer angiver Længden til 7""", Lilljeborg til 14—15""". Den findes ved Grønland, Spitsbergen og Finmarken, hvor den er tåget af Friis i Varangerfjord. ONESIMUS PLAUTUS, Krøyer, 1845. (Pl. IV. Fig. 2.) Anonyx ■plautiis, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2. R. I. B. 1844. p. 639. — — Krøyer, Voyage eii Scand. etc. 1848. t. 15. fig. 2. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 78. pl. XIU. fig. 1. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 111. Lysianassai)lauta, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1866. p. 5. Onesimus 2J lautus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 32. Angulus capitis lateralis subaculus. Oculi rubri, magni, ovales. Antennæ breves; superiores arliculo pedunculi Imo elongato, cælerls duobus sat brevibus; 166 articulo flagelli Inio et codein flagelli accessorii prælongalis. loiigiJiidine arliciilis seqven- tibus 4 — 5 junctis fere æqvali. Pedes I mi paris mami vix longiore qvaiii carpo. Pedes Irium parium iiltimorum articulo 3tio latissimo. in angiilo inferiore poslico producto: articulo 4to angustiore, fere eadein longitudine ac 3tio. Pedes 7mi paris articulo Imo longiore aut paruin breviore qvaiu seqventibus qvatuor junctis. Pedes salta- torii ultinii paris ramis in margine haud setosis. Appendix caudalis iongior qvain lata. Ib margine posleriore parum incisa. Angulus inferior postlens sesrmenti post- abdominis 3tii sursuni productus, acntus. Dyrets Længde er 8 — 10""». Legemet er ikke meget høit, dog tykt, med afrundet Ryg, Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled; Sidevinklerne ere udtrukiie, men ikke meget tilspidsede, Øinene blive smalere opad; Sidepladenie ere smale, de fire første tiltage efterhaanden i Længde og Bredde, og den tjerde er kun svagt indskaaret paa deu bagre Hand for den femte, der kun er ubetydeligt hwiere end bred. Den nedre bagi-e Vinkel paa det tredie Haleled er udtrukket i en opadbøiet Hage; det tjerde Haleled har tvært over Ryggen en sadelformet ludbugtuing. De øvre P'øl ere ere ikke meget forlængede; Skaftets første Led er meget tykt og mere end dobbelt saa langt som de tvende følgende tilsammen. Svøbens første Led er hos de ældre Exemplarer meget langt, saa langt som de fire til fem følgende Led tilsammen, medens det hos de yngre er meget kortere og kun saa langt som de følgende to til tre Led. Dens Led er hos Hannen 10—12, hos Hunnen 8—10 i Antal. Bisvøben er meget kortere og smalere end Hovedsvøben og dannes hos Hannen af 7, hos Hunnen af 5 Led; dens første Led er forlænget, hos store Exemplarer saa lang som de fire til fem følgende Led tilsammen, hos de smaa som de følgende to til tre Led. De nedre Føleres femte Led er meget kortere end det §erde, men hos unge Exemplarer kan det være lige langt. Kindbakkerne ere temmelig brede paa Enden, og Tyggeranden har en Taiid paa hver Side. Den indre Bigren dannes af en tyndTand, og indenfor denne findes tre toniformede Børster. Tyggeknuden er fremstaaende, oval, og Palpen udspringer i samme Høide eller lidt ovenfor denne; den sidstnævutes tredie Led er meget kortere end det andet, tilspidset mod Enden og buet, og har paa den concave Rand en lang Række torndannede Børster. Underlæben er forla',nget; Fligenes afrundede Ender have talrige Børster og en skaq) Tand. Det første Kjæbepar er temmelig bredt; den ydre Plade har tvende Rader af stærke, brede, lidt krumme, paa den concave Rand saugtakkede Tænder; den indre Plade er oval, neppe tre Gange saa lang som bred, og forsynet paa Enden med tvende 166 Qæidaniiede Børster, livoiaf den ene er næsten dobbelt saa lang som den anden. l'al- pens andet Led bliver bredere mod Enden og er der afmndet samt besat med sex sta^rke Tænder og en lang bevægelig Bøi-ste. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget længere end den indre, og begge have lange, stærke. fjærdannede Børster, tildels i dobbelte Rader paa den indre Rand. Kjæbefødderne ere forlængede; deres ydre Plade er temmelig lang og smal, med ti til tolv Knuder paa den indre Rand, og indenfor disse i deres Mellemmm sees ligesaa mange fine Tænder; der findes en stærk, krum Tand nær Enden af den ydre convexe Rand. Den indre Plade er temmelig kort, forsynet paa den indre Rand med stærke, fjærdannede Børster og med tre Tænder paa Enden. Palpen er forlænget; dens første Led er paa den ydre Rand næsten ligesaa langt som det andet, medens dets indre Rand er meget kort; det andet Led naar kun lidt fremmenfor den ydre PladesEnde, dens f^jerde Led danner en stærk, mod Spidsen tydelig leddet Klo. Det første F od par er kort, men kraftig udviklet: Carpus er triangulær, idet den bliver bredere udåd. Haandens forreste og bågere Rand ere begge krumme, den ene convex, den anden concav. Griberanden er skraat afskaaren og har fine Tænder. Kloen er ikke meget lang, paa den hagere Rand forsynet med fine Tænder samt med en stærkere Tand nær Spidsen. Det andet Fodpar er forlænget, tyndt; Carpus er kun lidt længere end det andet Led; Haanden er meget kortere end Carpus, og dens nedre bagre V^inkel er kun lidt udtrukket. Det tre die og fjerde Fodpars tredie Led er temmelig langt, medens det fjerde er meget kort. Det femte Fodpars første Led forlænger sig nedad i en bred, afrimdet Lap, det tredie er særdeles bredt og meget bredere end høit, samt er udtrukket i den nedre bagre Ende: det fjerde Led bliver ogsaa meget bredere nedad, men er dog lidt høiere end bredt. Det sjette Fodpars første Led er længere end paa det foregaaende Par; det tredie og fjerde ere lidt smalere. Det syvende Fodpars første Led er særdeles forlænget, omtrent saa langt som de følgende fire Led tilsammen; det fjerde Led er ubetydeligt længere end det femte. Det sidste Par Springfødders ydre Gren er lidt længere end den indre og er omtrent saa lang som Grundleddet. Halevedhænget er noget længere end bredt ved Roden, svagt indskaaret paa den bagre Rand, og hver af dets Lapper er besat med en liden Tand. Farven er efter Krøyer smuk rødgul med mørkere Ryg. Han angiver, at den forekommer ved Grønlands sydlige Kyst. Efter Goés er den ikke meget almindelig ved Spitsbergen, af G. 0. Sårs er den tåget ved Skraaven paa .") — 90 Favnes Dybde og af mig ved Haugesund paa 60 Favnes Dybde. Spence Bate har efter Norman med Tvivl henført hertil en Art fra Laminariezonen fra Out-Skerries Harbour. 1«7 0NK8IMUS EDWARDSII, Krøyer, 184fi. (PI VI. Fig. 4.) Anotiyx Edwardsi i, Krøyer, Naturh. Tidsskr. i. R. 2. B. 164t). p. 1. — — Krøyer, Voyage en Scand. etc. pl. 16. f. 1. — — Bruzelius, Amphip. Gaminar. 1859. p. 4(5. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 18t)-1. p. 3(1. Ly sianassa Edwardsii, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 4. Onesimus Edwardsii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 3o. Non.: Anonyx Edwardsii, Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. p. 73. Oculi magni. nibri. Antennæ breves; pedunculo crasso: articulo tiageili lino longitudine modo seqventibus duobiis aul tribus junclis æqvali, at articulo eodem tiageili accessorii longiore. Pedes Imi paris marm niagis elongata qvain apud speciem præceden- fem.curvata, multo longiore qvani articulo 4to Iriangulari. Pedes Irium parium ultimorum articulo 3lio parum dilatalo; articulo 5to breviore qvam duobus præcedentibiis junctis. Pedes 7nii paris articulo Imo non longiore qvam cæteris junctis. Pedes sallatorii paris ultimi ramis brevissimis. Appendix caudalis eadem ferme latitudine ac lon- gitudine., in margine posteriore sinuata. Angulus inferior posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii sursum non productns. Dyret er «"•"■ langt, udstrakt fra Fanden til Halevedhænget ; de grønlandske Ex- eniplarer ere betydeligt større. Legemet er meget tykt og ligesom opblæst, med en mnd Ryg. De tire første Legemsled tiltage bagud i Bredde ; det fjerde Haleled har en liden sadelformet Ind- synkning over Ryggen lige ved Leddets Begyndelse, det femte er særdeles Ildet. Sidepla- derne ere høie, men smale ; den første er noget bredere end de tvende følgende, og den fjerde er dybt indskaaret for den femte, der er noget høiere end bred. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en stærk Hage. Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled og danner mellem de øvre Følere et kort Pandehorn : dets Sidevinkler ere udtnikue. men afrundede. Øinene ere temmelig .store, blive spidsere opad, men ere nedad afrundede og bredere. De øvre Følere ere korte. Skaftets første Led er tykt og stort: de tvende følgende ere særdeles smaa. Svøben bestaar af (i Led hos Hunnen og af 10 hos Han- nen, og dens første Led er saa langt som de følgende to til tre Led tilsammen. Bi- svøhen har .3 — 4 Led, hvoraf det første er længere end de tvende følgende tilsammen. De nedre Føleres tredie Led er omtrent saa langt, som bredt; det Qerde er mere end dobbelt saa langt som bredt, og det femte er kortere og smalere. Svøben dannes af 8 — 12 Led hos Hunnen og af 24 hos Hannen, hvilke sidste have Sugeskaale. KindbakkeiTie ere store, ikke meget udvidede i Spidsen. og under denne Udvidning tin- des en Torn. Tyggeknuden er lidet fremstaaende ; Palpen erfæstet i Høide med denne. Det første Kjæbepars Palpe har i Spidsen fem Tænder; den indre Plade er forlænget, oval, med tvende fjærdannede Børster. Det andet Kjæbepars indre Plade er meget kortere end det ydre. Kjæbeføddernes ydre Plade er af middelmaadig Størrelse og væbnet med tvende Torne paa den bagre Rand og med smaa Knuder paa den indre Rand. Den indre Plade er lang og har i Spidsen tre smaa Tænder og paa den indre Rand længere, flærdannede Børster, samt naar neppe frem til Enden af Palpens andet Led. Palpen er forlænget, og dens tredie Led er kun lidt kortere end det andet. Det første Fodpar er kraftigt; dets fjerde Led er kort, triangulært; det femte er forlænget og bliver smalere mod Spidsen, hvor den stærke, men korte Klo er fæstet; denne har en Tand nær Spidsen. Det andet Fodpar er forlænget; dets fjerde Led er forlænget, ikke meget bredt og meget længere end det andet; det femte er omtrent halvt saa langt, som det andet, tæt forsynet med Børster og lidt udtrukket paa den nedre bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere temmelig brede og korte. Det femte Pars første Led forlænger sin bagre nedre Vinkel til midt paa det tredie Led, er saugtakket paa, den bagre og har stærke Torne paa den forreste Rand; det tredie og fjerde Led ere meget korte og brede, medens det femte er smalere. Kloen er liden. Det sjette Fodpar er lidt længere end det femte; dets fjerde Led er kun lidet udvidet og omtrent saa langt som det første Led. ^ Det syvende ligner det foregaaende, men er noget kortere; dets første Led er ligeledes lidt bredere, og det tredie er ikke saa udvidet; det andet til femte Led ere tilsammen længere end det første Led. Halens Spring fødder naa alle næsten lige langt bag;ud; det sidste Par er lidet, tykt ; den ydre Gren er omtrent saa lang som Grundleddet, og den indre er noget kortere; de ere ikke forsynede med Børster. Halevedhænget er noget længere end bredt og spaltet lidt paa Enden samt væbnet med tvende smaa Tome. Fra den af Krøyer beskrevne Form, der findes ved Grønland, afviger den i nogle enkelte Punkter. Efter hans Tegning er Legemet hos de grønlandske Ex- emplarer ikke saa høit, som paa vor Form, og den femte Sideplade synes derfor at være bredere end høi. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled tegner han af- rundet og ikke opti-ukket i en Hage; Svøbens femte Led paa de øvre Følere er ogsaa paa hans Tegning kortere, end Tilfældet er paa vor Form. Farven er ifølge Krøyer rødgul med mørkere rød Ryg. Den forekommer efter ham sjelden ved det sydlige Grønland samt ved Spitsbergen. Ved den norske Kyst har jeg fundet den meget sjelden ved Lyngholmen i Hardangerfjorden. Efter Bruzelius skal den forekomme almindelig langs hele Skandinaviens vestre Kyst ned til Kattegat; hans Beskrivelse afviger dog noget fra vor Form, og det er muligens 0. plmitvs, som 1H9 han der beskriver. Ifølge Brandt (Middendorffs Reise) lindes den ved det nordlige Asien og Amerika: den er saaledes en circumpolær Form. Gen. XII. MKNKJRATES. A. Boeck, 1870. Deriv. : Msv.ypaTvi; (et græsk Maudsiiavii). Syn.; 1870. Menif/ratex, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. ■^■^. Typ. : Anonyx ohtusifrons, A. Boeck. Mandibiilæ brevissimæ: palpo hrevi. (irofiuidiiis qvani tiibercuio niolari robusto affixo. Maxillæ I mi paris laniina inleriore ovata. in apice seiis duabns plumosis instrncta ; palpo in apice paucas spinas gerenti. Maxillæ 2di paris larninis mediocriler elonjjatis. Pedes niaxillares ialissinii, l)reves: lamina exteriore ultra lineni articiili palpi 2di porrecta, paucis spinis ofraciiibns -nodisqve et in apice spiiia una valida armata; articulis palpi brevissimis et latis: articiilo 4to processum brevern, obtusum. tulier- culiforinem formanti. Corpus peraltum et crassuni. Antennæ sat breves. Pedes Imi paris robuslissimi; inanu vix siibcbeliformi. Pedes saltatorii brevissimi et crassi. Denne Slægt ligner meget Orchomenc i det Ydre ved Legemets høie, dog tykke og iindersatte Bygning og ved de korte Springfødder. Halevedhænget er dog hos Mc- nigrates kløvet, medens det hos Orchomenc er helt. I Munddelene afvige de fra hinau- den i flere Punkter, idet disse hos den første ere meget kortere end hos den sidste: derved bliver Overlæben ikke fremstaaende : det første Kjæbepars indre Plade er hos Mcnif/rates meget kort; Kjæbeføddernes Palper ere korte og brede ; det sidste kloformede Led er paa Enden kort og stumpt. Derimod ligne de hinanden i Munddelene derved, at Kindbakkernes Palpe er fæstet under Tyggeknuden. MENIGllATES OBTUSIFRONS, A. Boeck. lH(iO. (Pl. v r. Fis 2 ) Anonyx obtusifrons-, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 643. Anonyx hrachyccrcufi, Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. 186.5. p. .S2. f. 43— 49. Menigrutcs ohtusijrona, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 34. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo ferme eadem longitudine ac cras- sitndine: articulo flagelli Imo longitudine ferme seqvcntibus duobus junctis æqvali; 22 170* articulo flagelli accessorii Imo lonjriore qvam articulo llagelli primarii oodom. Anleiinæ inferiores articulo 5to paulo longiore qvam lato, breviore qvaui 4to. Pedes Imi paris Miauu apicem versus aiigusliore et multo loi)}»^iore qvaui carpo Iriangulari. Pedes 2di paris articulo 2do breviore q\am carpo. Pedes parium trium ultiniorum brevissimi et sat lati; articulo 3tio et 4to niajore latitudine qvam altitudine; hoc breviore qvam illo. Pedes sallalorii ulfimi paris ramo exteriore parum longiore qvam pedunculo, interiore breviore. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, in exteriore terlia parte lissa. Angulus inferior posticus lateralis segment! postab- dominis 3tii sursum curvatus et acutus. Dyrets Længde er -iVo'""'- Legemet er meget tykt, bredt. Sidepladenie ete liøie; ilen femte er meget høiere end bred; den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er bøiet op i en spids Hage. Hovedets Sidevinkler ere tilrundede. Øinene ere store og ægformige, idet de blive smalere opad. Følerne ere meget korte og tykke. De øvre Føleres første Skaftled er lidt længere end tykt; de tvende føl- gende ere meget korte. Svøben dannes af 5 Led, hvoraf det første er kun lidt læn- gere end det følgende. Bisvøbens første Led er Uere (lange saa langt som de tvende meget smaa følgende Led. De nedre Følere ere saa lange som, men tyndere end de øvre; deres tredie Skaftled er omtrent saa langt som tykt; det fjerde er meget længere og bredere end det femte. Svøben er meget kortere end Skaftet og dannes af 4 Led. Kindbakkerne ere meget forlængede; Griberanden har paa begge Ender en liden Tan() — SO Favne, og jeg har fundet et ved Udø ved Mandal. Gen. XIIL ORCHOMENE, A. Boeck, 1^70. Deriv. : Op)(^o;j.£vT| (en By). Syn.: 1870. Or (ho mene. A. Boeck, Crust. ivinphip. bor. et aret. \\. Sr». Typ.: Orrhometfc sterratns. A. Boeck. ISGd. Epislonuim prominens, cassiforme. Mandibiilæ long'æ. anunstæ; palpo profnndius qvnm tuberculo nioiari pro- minenti affixo. Maxillæ Imi paris lamina interiore prælongala, angusta, infra in apice setas duas pliimosas gerenli: palpo in apice dentibus multis, minutis instructo. Maxillæ 2di paris laminis perlongis et perangustis ; exteriore paulo longiore et ang:ustiore qvam interiore. Pedes maxillares lamina exteriore ultra fineni articuli paipi 2di porrccia; articulo paipi liiio magno. Corpus sat allum. Epimerum atuni allius qvam Iqtius. Angulus inferior posticus lateralis sejjnienli postabdominis 3tii non sursnm produclus el curvatus. Anlennæ inferiores arliculo pedunculi 3lio prælong^ato, angusto. Pedes Imi paris brevissimi. robust! : mann qvadrnngulari. longitudinem carpi triangiilaris superanti. Pedes 2di paris mann in angulo interiore postico producta. Appendix caudalis brevissima, in apice paruni Hssa. non ad linem pedunculi pedum sallalorium ultimorum porrecla. 22* TtU Denne 8lægt, hvis Arter staa hverandre meget nær, skiller sig fra de foregaaende ved, at Munddelene blive saa stærkt forlængede. Springfødderne ere ogsaa særdeles korte ligesom Halevedhænget, hvilket sidste derfor ikke naar frem til Enden af det sidste Par Springfødders Skaft. Ved Overlæbens Fomi staar den derimod nær de fore- gaaende Slægter, men afviger heri fra Socarnes. Den er hos denne Slægt hjelniformig ligesom hos Anonyx, Onrsimus, Tryphosu og flere. Kindbakkerne ere meget forlæn- gede, og Palpen er fæstet nærmere Iloddelen end Tyggeknuden, derved afviger den fra de øvrige af de nævnte Slægter, og ligeledes ved at det første og andet Kjæbepar blive stærkt forlængede. Herved forlænges ogsaa meget det første Pars indre Plade, medens denne hos de nævnte Slægter kun er lidt længere end bred. Kjæbeføddernes Palpe er temmelig kort og bred, hvorfor den ikke rager meget ndenfor de ydre Pla- der, hvilke paa Randen kun ere svagt besatte med Knuder. De nedre Føleres tredie Led er meget forlænget, hvorved den Slægt let skiller sig i det Ydre fra de øvrige Slægter. Det første l'odpar er kort, idet Carpus er kortere end den fir- kantede Haand. Denne er paa det andet Fodpar udtrukket i sin nedre Vinkel. Le- gemet er kort, men bøiet, og den femte Sideplade er paa (i rund heraf høiere end bred; den Qerde er bagtil indskaaret for at optage denne. Halen er meget kort, ligesom hos Onemnus, saa at Halevedhænget ikke naar saa langt bagud som til Enden af (Jrund- leddet paa det sidste Par Springfødder. Oneslmus plautu.s danner en Overgang til denne i det Ydre, men skiller sig fra den ved Kindhakkernes Form og ved, at den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er tilspidset. 01U;H0MENE SERRATUS, a. Roeck, 1H(JU. (PI. v. Fig. 2). Anonyx serratns, A. Boeck, Forhandl, ved de Skaud. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 041. — — Lilljb., On the Lysianassa magellanica etc. 1S65. p. 29. fig. 8. Anonyx Edwardsii, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 73. pl. XI. fig. 5. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 97. Lysianassa crispata, Goes, Crust. Amphip. mans Spetsb. 1865. p. 3. fig. 3. Orehomene serratus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 35. Angulus capitis anlicus laterahs valde productus, rotundatus. Oculi ovali, nigri. Segmentum poslabdominis 3tium in margiiie posleriore serratuni. Epimerum 5lum latins qvam altum. Antennæ superiores arliculo Imo pedunculi sal elongato; articulis duobus seqventibus brevissimis; articulo flagelli Imo longitudine seqventes 2 — 3 junclos æqvanli. Pedes lm! et 2di paris æqve ut apud speciem præceden- tem. Appendix caudalis brevissima, lata, posticc incisa. Det største Individ, som jeg har fundet, var 11""" langt mellem Panden og Halevedhænget. 173 Legemet er temmelig høit, sammentrykt fraSidenie, men dog med bred Ryg. Det fjerde Haleled er nedtiykt i den foireste Del. Sidepladenie ere høie; den fjerde er temmelig dybt indskaaret for den femte, som er noget længere en lange, men smale Led. De nedre Følere ere forlængede; Skaftets tredie Led er mere end dobbelt saa langt som bredt; det fjerde er end læugere, men det femte er meget kortere. Svø- ben bestaar af lt> Led hos Hunnen og af 32 hos Hannen. Kindb akk erne ere i Spidsen meget brede og udvidede, og under dem lindes nogle smaa Tome. Det første Kjæbepar har en enkelt Rad stærke saugtakkede Tænder. Pal- pen er i Spidsen væbnet med Uere smaa Tænder: den indre Plade er forlænget og for- synet med tvende Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade har smau Knuder paa den indre Raud og en Torn paa den ydre nær Spidsen. Den indre Plade bliver tilspidset mod Knden og er paa den indre Rand forsynet med Børster. "Det første Fodpar er forlænget; det andet og tredie Led er kort; det fjerde og femte ere forlærigede, smale og næsten lige lange. Kloen er liden. Det andet Fodpars andet Led er forlænget; det fjerde er ubetydeligt læn- gere samt udvidet fortil; det femte er forlænget, ovalt, vel besat med Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere af den .sædvanlige Bygning; deres tredie Led er lidet udvidet; det fjerde er meget kortere, og det femte har omtrent den samme Længde, men er meget smalere. Kloen er liden. De tre si ds te Fodpar tiltage efterhaanden i Længde; deres første Led er saugtakket bagtil; det tredie er længere end det fjerde, men meget kortere end det femte, der dog er meget smalere. Kloen er liden. De tre Par Springfødder naa alle næsten lige langt bagud; det sidste Pars indre Gren er noget kortere end den ydre, som er væbnet med tvende Tænder nær Spidsen. Halevedhænget er næsten dobbelt saa langt som bredt og kløvet næsten til Roden. Farven er efter Krøyer hvidgul med karmosinrod Ryg; Øinene ere rødbrune. Jeg har fundet ganske hvide Exemplarer med rosenrøde Øine. Denne Art tindes hyppig ved (hønland paa <)0 Favnes Dybde, ved Spitsbergen ere flere Exemplarer tagne paa 2 — 10 Favnes Dybde, i Fimnarken er Aen fundet af Loven og Malmgren, i Nordland af G. O. Sårs paa HO- 100 Favnes Dybde, ved Lyngheimen af mig paa 150 Favnes Dybde, ved Christianssund af Danielssen. Den, som Spence Bate 176 afbilder fra Englands Kyst. stemmer ikke fuldstændig overens med vor Art. og den, som Metzger har fundet ved den ostfrisiske Kyst, skal efter ham heller ikke stemme overens med Krøvers Beskrivelse. Heller har fundet den ved Lessina i det adriatiske Hav. ORCHOMENE PINGVIS, A. Boeck, 1860. (Pl. v. Fig. 1.) Anonyx pingvin, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 642. — — Lilljeborg, On the Lysiauassa magellanica etc. 1865. S. 29. Or ekornene pingvis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 35. Oculi magni, reniformes. rubri. Anguliis postlens laleralis capitis rotundatus. Epimerum 5tum eadem altitudine ac latitudine. Angulus inferior posticus laleralis segmenti postabdominis 3fii valde rotundatus. Segmentum postabdominis 4tHm trans- verso impressum et in margine posteriore gibbosum. Antennæ snperiores articulo pedun- culi Imo crassissimo: articulo llagelli Imo longitudine articulos seqventes 5 -6 junctos æqvanti. Pedes tmi paris carpo brevissimo; manu duplo longiore qvam lata. Pedes 5li paris articulo Imo postice valde dilatato et laliore qvam alto. Pedes saltatorii iiltimi paris ramis setosis. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata. et in exteriore lertia parte fissa. Dyrets Længde er 9""". Legemet er meget tykt og ligesom opblæst. Sidepladerne ere temmelig høie; den fjerde er dybt indskaaret bagtil for den femte, der er høiere end bred. Hovedets Sidevinkler ere afrundede. De øvre Føleres Skaft er tykt; Svøbens første Led er ligesaa langt som de følgende 8—10 Led tilsammen: Bisvøben er fireleddet, og dens første Led er længere end det tredie. De nedre Føleres fjerde Led er kun dobbelt saa langt som bredt, og det femte er ovalt; Svøben bestaar af 20 Led. Kindb akkerne ere i Spidsen brede, og under denne sees Spor af tre smaa Tænder; Tyggeknuden er liden. . Det første Kjæbepar er i Spidsen bredere, væbnet med særdeles brede, paa Randen saugtakkede Tænder; Palpens Spids har smaa Tænder, der indad aftage i Størrelse. Kjæbeføddernes indre Plade har paa Spidsen tre Tænder: den ydre er bred og har paa Randen Knuder samt paa Spidsen tvende Tænder. Det første Fodpar er stærkt; dets femte Led er rectangulært, meget længere end det Qerde. Det andet Fodpars §ei-de Led bliver mod Enden meget bredt og er besat 177 med mange flade, brede Børster; det sidste Led er convext paa den forreste og concavt paa den bagre liand og udtrukket i Spidsen. Det femte Fodpars første Led er meget bredt, saugtakket, med korte Børster paa den bagre Rand mellem Saugtakkerne; de tre følgende Led ere korte, det tredie er meget udvidet samt besat med Tome paa den forreste og med Børster paa den bagre Rand; de tvende følgende Led tiltage efter liinanden lidt i Længde og ere meget mindre brede. Det sidste Par Spring fødde r er forlænget, smalt, deres ydre Gren er længere end den indre. Halevedhænget er forlænget og kløvet omtrent til Midten. Det tredie Ha- leleds nedre bagie Vinkel er tihundet; det fjerde Led har paa Midten en sadelformet Fordybning. Denne blev fundet i eet Exemplar ved Mandal, og G. 0. Sårs har fundet et Ted Skraaven paa 2—300 Favnes Dybde. ORCHOMENE GOÉSII, A. Boeck, 1870.*) (Pl. IV. Fig. .5.) Or chomene G-oes-ii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 36. Oculi magni, ovati, nigri. Angulus capitis lateralis valde rolundatus. Epi- menim 5tum altius qvam latiim. Aiigulus inferior posticus lateralis segmenti post- abdominis 3tii rolundatus. Segmentum postabdominis 4tum transverso profunde impressum et postice pergibbosum. Antennæ superiores brevissimæ; articulo pe- dunculi Imo paulo longiore qvam late; articulo tlagelli Imo longitudine articulos duos seqventes junctos æqvanti. Pedes Imi paris manu ovata, haud duplo longiore qvam lata, longitudinem carpi Iriangularis superanti. Pedes Irium parium ultimorum et pedes saltatorii brevissimi. Pedes saltatorii 3lii pnris pedunculo apicem versus valde dilatato; ramis parvulis. Appendix caudalis apiceui versus parum incisa. Dyrets Længde er omtrent 5 — 6""". Legemet er høit, dog ikke særdeles sammentrykt, med rund Ryg. Det fjerde Haleled har tvært over Leddets Midte en stærk Indtrykning, og bag denne findes en høi, spids Knude. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er næsten ret, paa Enden afrundet. Sidepladerne ere meget høie; den femte er høiere end bred. Ho- vedet er næ-sten saa langt som det første Legemsled; begge Sidevinkler ere stærkt af- rundede. Øinene ere næsten nyreformede. De øvre Følere ere korte; det første Skaftled er meget tykt; de tvende føl- gende Led ere korte; ligesaa Svøbens første Led, der ikke er dobbelt saa langt som **) Denue Art er opkaldt efter Dr. GoCs i Stockholm. 23 178 tykt ved Roden og neppe saa langt som de tvende følgende Led tilsaniinen. Bisvøben bestaar af tre Led, hvoiaf det første er meget længere end de tvende følgende til- sammen. De nedre Føleres tredie Led er forlænget, bliver bredere mod Enden og er omtrent af samme Tykkelse som det flerde, der dog er lidt længere; det femte er kor- tere og smalere end det fjerde samt kortere end Svøben, der dannes af o — 6 Led. Kjæbeføddernes indre Plade er meget smal og forlænger sig omtrent til En- den af Palpens andet Led; den ydre Plade er meget stor, naar frem til Midten af Palpens tredie Led og er i Midten af den indre Rand- væbnet med en Torn. Det første Fodpar er meget kort og tykt; dets tredie Led er paa den bagre Rand forsynet med lange Børsteknipper; Carpus er kort, bred og har i den bagi"e nedre, afrundede Vinkel en lang Børstebundt; Haanden er omtrent saa lang som Carpus, næsten ægformet; Kloen har nær Enden af den bagre Rand en liden Torn. Det andet Fodpars andet Led er kortere end det fjerde, der paa Enden af den bagre Rand er buet og forsynet med talrige brede Børster; Haandens nedre for- reste Vinkel er udtrakket. Det tredie og fjerde Fodpar ere korte og brede; deres flerde Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt. De tre sidste Fodpar ere ligeledes korte og brede, deres første Led er bagtil stærkt udvidet; det tredie Led er ogsaa meget bredt; det fjerde er lidt længere end bredt. Springfødderne ere meget korte. Det tredie Par Springfødders tirundled bliver udåd meget bredere og er paa Enden forsynet med nogle Tome. Grenene ere meget smale og korte; den indre meget smalere og kortere end den ydre. Halevedhænget er kort og tykt, lidt indskaaret paa Enden. Farven er hvid og klar. Den øvre Del af Hovedet samt Følernes Skaft er mørkt, pomerantsgult. Paa Ryggen af de fem første Legemsled findes nær den bagre Rand en pomerantsgul Flek, der paa det sjette Led er overmaade stor, medens den paa de tre bagre er liden. Sidepladerne, de tre bagre Fodpar, Halen og Springfødderne ere svagt gule. Den findes ved Haugesund i Tangen. ORCHOMENE UMBO, (loes, 1865. Lysianassa nmbo, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 4. fig. 6. Orehomene umbo, A. Boeck, Ci-ust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 37. Corpus peraltum, compressum; dorso valde carlnato; carina segmenli post- abdominis Imi et 2di in denliculum, eadem 3tii et 4ti in denlem sursum produc- lum desinenti. Angulus capitis anlicus iateralis productus. Epimerum 5lum in medio- ny gibbera magnum emiltens. Antennæ siiperiores arlictilo pedunciili Imo crassissiino carinafo; carina in apice in dentem obtiisum desinenti; articulis duobus seqvenlibus longitudinem articuli Imi æqvanlibus; articulo flagelli Imo fere eadem longiludine ac seqventibus duobus junctis. Pedes Imi paris manu elongata, parum longiore qvam carpo anguslo. Pedes 2di paris carpo apicem versus postice produclo Pe- des Irium parium ultimorurn breves: articulis qvatuor ullimis angustis. Appendix caudalis profunde fissa. Dyrets Længde er (i""". Legemet er sammentrykt fra Side til anden, og Ryggen danner en sivarp Kjøl, som begynder med Hovedet og indtager alle Ryggens Led. Denne Kjøl springer paa det tredie Haleled ud i en stump Tand, og paa det fjerde danner den en opadbøiet Hage. Sidepladerne ere særdeles høle og smale, og den fjerde er bagtil dybt indskaaret for den femte, der er høiere end bred samt springer frem i en stor Pukkel. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel er ret. Hovedet er noget længere end det første Legemsled og danner mellem de øvre Følere et kort Horn. Hovedets Sidevinkler ere udtrukne. De øvre Følere ere korte. Skaftets første Led er særdeles stort og danner en Pukkel paa Enden af den øvre Side; det andet og tredie Led ere korte; Svøbens første Led er kun noget længere end bredt; de følgende aftage meget i Tykkelse. Bi- svøben er liden, toleddet. De nedre Føleres tredie Led er forlænget, dobbelt saa langt som tykt; det Qerde er meget længere og længere end det femte Led. Svøben er kort og dannes af 6 Led. • Overlæben er fremstaaende. Kindbakkerne ere forlængede, smale; Gribedelen synes ikke at være forsynet med Tænder; Tyggcknuden er tydelig; Palpen er fæstet langt nedenfor denne, og dens tredie Led er meget kortere end det andet. Det første Kjæbepars indre Plade er ikke meget forlænget, bliver smalere mod Enden og er der forsynet med tvende smaa, tjærfonnede Børster; Palpen har paa Enden 9 tætstaaende smaa Tænder. Det andet Kjæbepars ydre Plade er længere og bredere end den smale indre. Det første Fodpar er forlænget, smalt, dets andet og tredie Led ere korte, det fjerde er tre Gauge saa langt som bredt, det femte er noget længere, med parallele Rande, paa Enden næsten ret afskaaret samt forsynet med tvende stærke Torne paa Enden af den bagre Rand. Kloen er kort. Det andet Fodpars fjerde Led bliver fortil meget tykt og er der forsynet med line Børster; dets femte Led er ikke meget langt, men med en stærkt udtrukket, nedre bagre Vinkel, mod hvilken lægger sig en liden Klo. 23* 180 Det tre die og fjerde Fodpar ere meget forlængede; deres tredie T^ed er kort, ikke meget udvidet; det tjerde er næsten af samme Længde, medens det femte er meget længere end dette. Kloen er omtrent Halvdelen af det femte Leds Længde, er smal og svagt krummet. Det femte Fodpar er kort, dets første Led er stærkt udvidet bagud, saa at Leddet kun er noget høiere end bredt; det tredie Led er udvidet, og den nedre bagre Vinkel erudtrukket; det fjerde er af samme Længde, men meget smalere, det femte er længere end tredie. Kloen er omtrent Halvdelen af det femte Leds Længde og noget krummet. De tvende følgende Fodpar tiltage ubetydeligt i Længde; alle Led have omtrent den samme Bygning som paa femte Fodpar. Disse Fodpars første Led er ikke saugtakket paa den bagre Hand. Springfødderne ere korte. Halevedhænget er forlænget, mere end dobbelt saa langt som bredt ved Roden og næsten fuldstændig kløvet. Denne Art er fundet temmelig sjelden ved Spitsbergen paa 20 Favnes Dybde, ved Brettesnæs paa 40 og ved Skraaven paa 50 — 100 Favne af G. 0. Sårs. Gen. XIV. TRYPHOSA, A. Boeck, 1870. Deriv. ; Tpyofoc (med spidst Hoved). Syu.: 1842. Phoxus, Krøyer, Naturh. Tidsskr. L R. IV. 1842. p. 150. 1853. Urothoe (pars), Dana, U. S. Explor. Exped. Crust. p. 913. 1860. Phoxus, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturforskeres 8de Møde. 1860. p. 449. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 97. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. I. p. 139. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 54. Typ. : Phoxus Holbolli, Krøyer. Maxillæ Imi paris palpo larticulato. Pedes maxillares palpo angusto, laminis parvis. Pedes Sti paris articnlo Imo postice dilatato. Corpus compressum, altum; capite in rostrum latiiin, apicem versus acumi- natum ant curvalum, produclo. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore apud marem longiludinem ex- lerioris æqvanti, apud feminam multo breviore. Krøyer opstillede denne Slægt i 1842 og fremhævede især som Karakter, at Hovedet er saa forlænget, at begge Følernes Skafter ere tykke, at de øvre Følere ere forsynede med en særdeles lang Bisvøbe, og at Halevedhænget er dobbelt. Han an- fører endvidere, at det tredie og fjerde Fodpar skulle være næsten gribende, idet det tredie Led er uddannet til en Haand, men dette er ikke mere Tilfældet hos denne end hos andre Amphipodeslægter. Krøyer fremhæver endvidere i 1859 den Eiendommelig- 214 hed, at det første Kjæbepars Palpe er eeuleddet hos den ene Art, medens det er to- leddet hos den anden, og tror, at de bør blive Typus paa tvende Slægter. Spence Bate forøgede Antallet med en Art, P. simplex, som ogsaa findes hos os, og jeg har fundet nok en ny Art. Ved at undersøge Munddelene hos disse fire Arter fandtes, at paa tvende af dem er det første Kjæbepars Palpe enleddet, og at paa de samme er det første Led paa det femte Fodpar meget bredt, medens det første Kjæbepars Palpe hos de tvende andre er toleddet, og det første Led paa det femte Fodpar er ikke ud- videt. Da der til den første Afdeling hører Krøyer's typiske Art P. Holbolli, beholdt jeg for de herhen hørende tvende Arter Navnet Phomis, medens af de tvende andre dannedes en ny Slægt. Til Phoxus hører ogsaa Dana's Urothoe rostratus fra Zoolosøen. Om Simpson's Arter P. genicuJatus, P. obtusus og P. Krdyeri kan Intet afgjøres, da Beskrivelsen er mindre fuldstændig. Øinene sees hos denne Slægt ikke paa Spiritus- exemplarer, men sidde efter Holbøll paa Pandehornet lige over for Enden af Skaftets første Led paa de øvre Følere; de ere smaa, nmde og voxgnle. De nedre Følere for- længe sig meget stærkt hos Hannen, medens de hos Hunnen ere korte: derfor er det ikke rigtigt, at Spence Bate siger i sin Slægtsdiagnose, at de nedre Følere ere saa lange som de øvre. PHOXUS HOLBOLLI, Krøyer, 1842. (Pl. VII. Fig. 2.) Phoxus Holbolli, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1. R. ^V^ 1842. p. 151. — — Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2. R. I. 1844. p. 5.51. — — Spence Bate, Synops. Brit. Amph. Ann. Nat. Hist. Feb. 1857. p. 58. — — Spence Bate, Cat. Amph. Cruet. Brit. Mus. 1862. p. 98. pl. XVL fig. 2. — — White, Hist. Brit. Crust. p. 173. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. II. 1863. p. 143. — — Bruzelius, Skand. Amphip. gamm. 1859. p. 68. — • — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 12. — — A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. 1870. p. 54. Rostrum rectiim, in apice acuminatum. Setæ non pluinosæ. Antennæ su- periores articulo peduncnli tmo in exlremo margine superiore nodulo instructo. Antennæ inferiores arliculo 3tio et 4to serie spinanim armalis. Pedes 3tii et 4ti paris iirliculo Imo non perlato, in angulo inferiore postico non producio. Pedes 7ini paris articulo Imo in margine iHferiore Irnncnto. ad fineni articuli 3tii porrecto; articulo 3tio, 4to et 5to ferme eadem longitudine; 5to niulto angustiore. 3tio et Jto panim modo longiore qvam lato. Angulus inferior posticus laleralis segment! post- abdominis 3lii non acutus sed paiilum rotundatus. 215 Det største af de undersøgte Exemplarer var S"" langt fra Hovedets Spids til Halevedhængets Ende. Legemet er høit, noget sammentrykt, men dog med en afrundet, temmelig bred Ryg, der bliver smalere mod Halens Ende. De fire første Sideplader ere meget høie og tiltage bagiid i Længde ; den §erde Sideplades bagre Rand er skraat afskaaren, og dens øvre De! er dybt indbugtet for den femte ; disse Sidepladers nedre Rand er forsynet med mange simple, ikke fjærdannede Børster. Hovedet er meget forlænget og udgjør. omtrent en Femtedel af hele Legemets Længde; dets ydre Del dannes af det rette, i Enden tilspidsede eller meget afrundede Pandehorn. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel er lidt mindre end ret og meget afrundet. De øvre Følere ere korte; Skaftets Ende naar kun til Pandehornets Spids; dets første Led er meget tykt og paa Enden af den øvre Rand forsynet med en Knude, hvorpaa nogle korte Børster ere fæstede ; hos Hannen er den nedre Rand forsynet med mange tine Børster, som mangle hos Hunnen ; de tvende følgende Led aftage efterhaan- den betydelig baade i Længde og Tykkelse, saa at det andet kun er halvt saa langt som det første ; det tredie er endnu meget kortere. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 7 — 9 smale Led. Bisvøben er omtrent to Trediedele af Hovedsvøbens Længde og dannes af 4 — 6 smale Led. De nedre Følere ere hos Hunnen korte, kun noget længere end de øvre; hos Hannen ere de meget lange, ofte saa lange som hele Legemet. Skaftets tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er kortere end bredt samt hos Hannen for- synet med en Dusk line Børster; det fjerde er meget længere og væbnet paa den ydre Flade med tre Tornerækker, hvoraf hver tæller en til tre stærke Torne ; det femte er kortere og smalere samt bevæbnet med to Rækker, hver bestaaende af tvende Torne. Hos Han- nen er begge disse Leds øvre Flade forsynet med talrige fine Børster. Svøben er hos Hunnen kortere end Skaftet og dannes af 8—9 Led; hos Hannen er den, fuldt udviklet, næsten af Legemets Længde og dannes af 40 smale Led, hvoraf hvert andet er forsy- net med Sugeskaale. Kin db akker ne ere stærke samt i Spidsen delte i Tænder, med enligeledes tandet Bisvøbe, den indre Del synes at være den stærkeste. Tornerækken dannes af tre simple Torne samt af ftne Børster. Tyggeknuden er ikke meget fremtrædende. Palpens tredie Led er saa langt eller maaske noget længere eller kortere end det andet samt bliver noget bredere mod den skraat afskaarne Ende, hvor det er forsynet med talrige Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har i Spidsen sex Tænder, hver forsynet med en enkelt Bitand; den indre Plade er temmelig stor. Palpen er liden, enleddet, i Spidsen tilrundet og forsynet med faa Børster. Det andet Kjæbepar er lidet; den indre Plade er den største. Kjæbef ødderne ere forlængede. Den indre Plade har tre Børster paa En- den og een paa den indre Rand. Den ydre, som kun er noget større, er paa den indre Rand og i Spidsen forsynet med syv grove, i Spidsen krummede Børster eller tynde L 216 Tænder, der mod Enden efterhaanden tiltage i Længde. Palpen er forlænget; det an- det Led er det længste ; det tredie er forlænget, ovalt, med Børsteknipper paa den indre Rand. Kloen er næsten saa lang som det sidste Led. De tv ende første Fodpar have samme Form og Støi-relse og ere ens hos hegge Kjøn. Deres tredie og fjerde Led ere korte ; det femte er ovalt, næsten dohhelt saa langt som hredt, med en krum, svagt skraat afskaaren Griberand, der ender i en fremragende Tom, som møder Spidsen af den ikke meget krummede Klo. Det tredie og fjerde Fodpar have ens Bygning og Størrelse; deres tredie Led er temmelig bredt og udvider sig mod Enden, hvor der paa den bagre Rand er en Dusk med Børster; hele den forreste Rand er forsynet med Børsteknipper; det føl- gende Led er forlænget, ovalt og har Børster paa sin forreste Rand, hvoraf en, den inderste, bliver særdeles tyk, næsten tornformig, og er næsten saa lang som det føl- gende meget længere og smalere Led; dette sidstnævnte er paa den forreste Rand væbnet med Torue. Kloen er kort. Det følgende Fodpars første Led er ikke meget udvidet bagtil, og den nedre Vinkel er ikke meget udtrukket, men tilrandet; det tredie Led er meget kort og bredt, og de følgende aftage efterhaanden noget i Tykkelse, men tiltage i Længde og ere paa sin forreste Rand forsynede med Børster og stærke Tome. Det sjette Fodpar er meget længere; dets første Led er udvidet og paa den forreste Rand forsynet med Knipper af lange Børster; det tredie er ikke meget udvidet nedad; det fjerde er noget kortere, men det femte er omtrent af samme Længde som det tredie. Alle Led ere paa den forreste Rand væbnede med Torne. Det syvende Fodpar er atter meget kort; det første Led er særdeles ud- videt, saugtakket paa den bagre Rand og meget udtrukket paa den nedre, saa at denne Rand næsten naar til Enden af det tredie Led; dette sidste er kort, men bredt; det fjerde er omtrent af samme Længde eller noget længere; det femte er af samme Længde som det fjerde, men smalere. Kloen er kort. De fire sidste Led ere paa den forreste Rand forsynede med Tome og Børster. Svømmefødderne ere korte og brede. Det første Par Springfødder naar lidt længere bagud med Enden af sine Grene' end det andet, og dette er længere og smalere hos Hannen end hos Hunnen. Det andet Par Springfødder er hos Hunnen kort ; den ydre Gren er omtrent en halv Gang længere end Grundleddet, og den indre er betydeligt kortere ; hos Hannen ere de meget forlængede, næsten dobbelt saa lange som Grundleddet, den indre er kun lidt kortere. Halevedhænget dannes af 2 lancetfonnede Plader. 91t PHOXUS SIMPLEX, Spence Bate, 1855. (PI. vin. Fig. 3). Phoxtts Krøyeri, Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. — — Spence Bate, Synopsis Brit. Amphip. Ann. Nat. Hist. 1857. p. 153. — — White, Hist. of Brit. Cru»t. p. 173. Phoxus simplex, Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. Vol. XX. 1857. p. 525. — — Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 97. pl. XVI. f. I. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 140. " — — Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 55. Rostriim elongatum, hamiforme, deorsuni curvatuni. Antennæ inferiores ar- ticulis pedunculi diiobus iiltimis sine spinis et modo setosis. Pedes 3lii et 4li paris articulo Inio mullo latiore qvam apud speciem præcedentem et in angulo inferiore postico producto rolundatoqve. Pedes 7mi paris articulo Imo latissimo, in mareine inferiore solum ad medium marginem posleriorem arliculi 3tii porrecto; articulo 3tio longiore qvam 4to; omnibus mullo longioribus qvam latis. Angulus inferior posticus lateralis segment! postabdominis 3tii valde rotundatus. Længden er 4""". Legemet er forlænget, sammentrykt fra Side til anden, men det er dog ikke meget hølt. Hovedet er temmelig forlænget; det gaar fortil ud i et særdeles bredt Horn, der fortil er afrundet og bøier sig ned over de øvre Følere, som det for den største Del dækker, saa at kun Svøben rækker udenfor. De øvre Følere ere meget korte; Skaftet er kun lidt længere end tykt, men dog næsten saa langt som den øvrige Del tilsammen; de tvende følgende Led ere kor- tere end tykke. Svøben bestaar af 6 — 7 og Bisvøben af 3 Led. De nedre Følere ere hos Hunnen korte, men hos Hannen meget forlængede. Skaftets tvende første Led ere sammenvoxede; dettredie er kort, hvorimod det ^erde er meget stort, tykt, noget længere end tykt og forsynet med et Knippe af tildels §a>r- dannede Børster eller Tome paa den bagre Rand; det femte Led er noget kortere end det foregaaende og er bevæbnet paa den forreste Rand med to Knipper Tome og paa den bagre med mange, tildels fjærdannede Børster og Tome. Svøben har hos Hunnen 5-6, og hos Hannen 30—40 Led. Kindbakkernes Palpes andet Led er meget bredt paa Midten og smalere i begge Ender; det tredie er saa langt som det foregaaende og bliver noget bredere mod Enden, hvor det er forsynet med store Børster. Kjæbeføddernes Palpe er forlænget, især det tredie Led, der er meget læn- gere end det andet, noget krummet og bliver smalere mod Enden, hvor der er befæstet tvende lange fjærdannede Børster; det flerde Led udspringer fra det foregaaende Leds Midte; det er smalt, men ikke kloformet, og er paa Enden væbnet med en lidenTorn 28 218 De tv en de første Fodpar ere af ens Bygning, men det andet Par er noget stærkere og længere; deres tredie Led er lidt forlænget i den nedre bagi'e Vinkel, og til dens forreste Flade er befæstet det smale, korte, noget buede fjerde Led; Haanden er oval med skraat afskaaren Rand; en Tom er fæstet i Vinkelen, hvor Kloens Spids møder. Kloen er tynd, noget knimmet. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er noget udvidet bagtil, og dets nedre bagre Hjørne er forlænget til en afrundet Lap; det tredie Led er meget forlæn- get, medens det flerde knapt er Halvdelen af dettes Længde; det femte Led er smalt, noget bøiet, længere end det foregaaende og bærer i Spidsen den lange, næsten rette Klo. I den bagre Vinkel ere disse Led væbnede med Børsteknipper, hvilket især er Tilfældet med det §erde Led. Det femte Fodpar er kort; det første Led er kort, bredt; det tredie er kun no- get længere end bredt; det §erde er kortere, medens det femte er ligesaa langt, men smalere end det tredie. Det sjette Fodpar er derimod forlænget; det første Led har en meget convex med Børsteknipper besat forreste Raud ; det tredie Led er omtrent tre Gange saa langt som bredt; det fjerde er noget kortere end dette, og det femte har samme Længde, men er smalere. Kloen er noget kortere end det femte Led, smal og ret. Det syvende Fodpar har et bagtil særdeles udvidet første Led, der næsten er bredere end høit; det tredie Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt; det fjerde er meget kortere end dette; det femte er længere, men smalere end det foregaaende. Det første Par af de tre bagre Springfødder har lige lange Grene. Det andet Par har samme Bygning som det første, men rækker ikke saa langt bagud. Det tredie Pars Grundled er noget længere end bredt; den ydre Gren er mere end dobbelt saa lang som Grundleddet. Halevedhængets Grene ere forlængede, ovale, med nogle Børster i Spidsen. Denne Art er af G. 0. Sårs tåget i eet Exemplar i Nordland. Ved Haugesund er den ikke ualmindelig paa 15—20 Favnes Dybde, ligeledes i Christianiafj orden, hvor den er fundet af mig udenfor Moss. Ved Englands Kyst er den fundet i Plymouth Sound. Gen. n. HARPINIA, A. Boeck, 1870. Deriv. : Apmvia (et græsk Kvindenavn). Syn.: 1870. Har pina, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 55. (Da Navnet Harpina allerede før er brugt til en Coleopterslægt, er det ombyttet med dette nye.) Typ. : Phoxus plumosus, Krøyer, 1842. Maxillæ Imi paris palpo 2articulato. Pedes 5ti paris articulo Imo non dilatato. Cæteroqvin ferme ul apud genus Phoxus. 219 Denne Slægt adskiller sig fra Phoxus ved, at det første Kjæbepars Palpe er to- leddet, og at det femte Fodpars første Led ikke er udvidet. Forøvrigt stemmer den i sin Bygning saa meget overens med den foregaaende, at de ikke kunne skilles frahin- anden. Krøyer fremhæver, at hos P. plumosus ere Kindbakkerne lange og smale, og han tror, at denne og P. Holbollii bør opstilles i tvende forskjellige Slægter. Til Harpinia høre kun de to Arter H. plumosa og H. crenulata. HARPINIA PLUMOSA, Krøyer, 1842. (Pl. VIII. Fig. 5 et Fig. 1.) Phoxus plumosus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. IV. 1842. p. 152. — — Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. I. 1844. p. 563. — — Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. — — Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. 2. ser. XX. p. 525. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 66. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. p. 99. pl. XVI. f. 3. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 146. — — Goes, Crust. amphip. maris. Spetsb. 1866. p. 12. Harpina plumosa, Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 55. Antennæ inferiores arliculo pediinculi 4to seriebus duabus spinarum robustarum ar- mato. Anguhis inferior posticus laleralis segmenti postabdominis 3tii sursum aculus et valde produclus. Pedes Imi et 2di paris manu perlata et apicem versus latiore, in acie obliqve truncata. Pedes 5ti paris articulo 3tio longiore et latiore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo Imo perlato, in margine inferiore postico fere ad extremum articulum 3tium producto et in margine postico valde serralo, dentibus 2 — 3 robuslis inslructo. Dyrets Længde er 5""°. ■ Legemets Form er temmelig høi og sammentrykt fra Side til anden, med rund Ryg, uden Kjøl. Hovedet er forlænget og gaar umiddelbart over i det lange, ved Ro- den brede, men mod Enden tilspidsede Pandehom, hvorved det i Længde overgaar de fire til fem første Legemsled. De fire første Sideplader ere høiere end brede og tiltage efterhaanden i Størrelse, samt ere paa deres nedre Raud forsynede med mange fjærdannede Børster. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled danner en meget lang, op- adbøiet, mod Enden spids Hage. De øvre Følere ere korte og rage ikke fuldt frem foran Pandehornet med sin ydre Halvdel. Skaftet er længere end Svøben; dets første Led er meget stort, tykt og paa Enden af den nedre Rand besat med tre til fire kostdannede Børster; det an- det Led er meget kortere og smalere, men bliver meget bredere mod Enden, hvor det har fire længere og tre kortere fjærdannede Børster; det tredie Led er kun noget læn- 28* •220 gere end tykt. Svøben dannes af 5 — 6 Led, hvoraf det første er det længste. Bisvø- ben er kun noget kortere og dannes af 5 Led, der ere kortere end Hovedsvøbens Led. De nedre Følere ere noget længere end de øvre. Deres Skaft er meget tykt og stærkt; dets tvende første Led synes at være sanimenvoxede til eet Led; det tredie er kortere end bredt og paa den nedre Rand forsynet med to til tre fjærdannede Børster; det fjerde er meget stort, bliver meget bredere nedad og er paa den ydre Flade væbnet med en øvre og en nedre Rad af stærke Torne, samt har paa den nedre Rand lange, fjærdannede Børster; det femte Led er meget smalere og noget kortere samt er forsynet paa den nedre Rands Ende med fem fjærdannede Børster og en krum Torn. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 7 — 8 Led, hvoraf det første er noget kortere end de følgende tilsammen. Overlæbeu er kort, i Spidsen tilrundet. Kindbakkerne ere stærke, i Spidsen delte; Grenene er besatte, den ydre med sex, den indre med fire smaa Tænder. Tyggeknuden er fremstaaende. Palpens tredie Led er lidt længere, men meget smalere end det andet, paa Enden skraat af- skaaret og der forsynet med mange Børster. Underlæbens Flige ere vidt adskilte. Det første Kjæbepars Palpe er paa Enden væbnet med syv forlængede Torne; den indre Plade er liden og har en fjærdannet Børste. Det andet Kjæbepar er lidet. Kjæbefødderne ere smaa; den ydre Plade, der naar kun lidt længere frem end det første Led, er paa den indre Rand og Spids væbnet med Torne. Palpen er forlænget; det §erde Led er kloformet. De tvende første F od par ere af ens Bygning og næsten af den samme Stør- relse ; det første Led er paa den bagre Rand besat med lange, tildels §ærdannede Bør- ster; det tredie Led er meget udtrukket i det bagre Hjørne, der ertilrandet; det §erde Led er kortere. Haanden bliver noget bredere fortil og har en skraat afskaaren Gribe- rand, der er forsynet med Torne, hvoraf to, som sidde, hvor Kloens Spids møder, ere meget stærke. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er paa den bagi'e Rand forsynet med lange Qærdannede Børster; det tredie er noget udvidet nedad og ligeledes besat med fjærdannede Børster, der dog ere kortere; det fjerde Led er ovalt. Børsterne paa dets bagre Rand blive mod Enden stærkere og ligne meget tykke Torne ; den sidste af disse er næsten saa lang som det følgende Led; dette er længere end det fore- gaaende, men meget smalere. Kloen er stærk, men kortere end det foregaaende Led. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet; dets tredie Led er noget længere end det ovale fjerde, som er meget bredere end det femte. Alle disse ere paa begge Rande forsyuede med mange Bundter af fjærdannede Børster. Kloen er kortere end det sidste Led og ret. Det følgende Fodpar er det længste; dets tredie, fjerde og femte Led ere 221 omtrent lige lange, men aftage efterhaanden meget stærkt i Tykkelse og ere i den forreste Rand forsynede med Tome. Kloen er meget lang og ret. Det syvende Fodpar er meget kortere; det første Led er meget bredt, men kort, og udtrukket nedad og bagtil samt indskaaret paa den bagre Rand med faa, men grove Saugtakker. De følgende Led tilsammen ere noget længere end det første, og det tredie Led er det længste. Alle Spring fø ddernes Grene rage næsten lige langt bagud, dog er det an- det Par noget kortere end de tvende øvrige, og dets Grene er lige lange. Det tredie Pars ydre Gren er paa den ydre og tildels paa den indre Rand forsynet med lange tynde Torne eller Børster. Hale ve dhængets Lappe ere lancetformede. En Varietet, hos hvilken den bagre Vinkel paa det tredie Haleled er udtrukket i en liden Hage, og hvis syvende Fodpars første Led bagtil kun har smaa Tænder, findes i det sydlige Norge, medens Former, der ligne de grønlandske Exemplarer, findes ved Nordlands Kyster. Den forekommer ikke meget almindelig ved Grønland; ved Spitsbergen er den fundet paa flere Steder paa 20—30 Favnes Dybde. Ved Island er den ogsaa fun- det. Af G. 0. Sårs er den tåget ved Risvær i Nordland paa 180 — 200 Favne, ved Throndhjemsfjordens Udløb af G. Boeck, ved Christianssund og Molde paa 30 — 50 Favne af Danielssen, ved Haugesund og Lyngholmen fandt jeg den ikke ualmindelig paa 30 — 100 Favne. Den er af Norman fundet ved Shetlandsøerne og i Plymouth Sound af Spence Bate. HARPINIA CRENULATA, A. Boeck, 1870. (Pl. VIII. Fig. 21. Harpina crenulata, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et avet. 1870. p. 56. Anlennæ inferiores articulo 4to et Sto non spinis sed mode in margine in- feriore postico scopis et paucis setis armatis. Angulus inferior posticus laleralis segment! postabdominis 3tii parum modo productus et acutus. Pedes lm! et 2di paris manu angusta, elongata, ovala. Pedes Sti paris articulo 3tio vix longiore (jvam 4to. Pedes 7mi paris articulo Imo multo angustiore qvam apud speciem præcedentem, in margine postico serrato. Dyrets Længde er omtrent 4""". Legemet er forlænget og sammentrykt med middelmaadig store Sideplader. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er ikke udtrakket i en Hage, men Vinkelen er tilrundet og indskaaret i fire til fem Saugtænder. De øvre Følere stemme fiUdkommen overens med de samme hos H. plumosa, men Skaftets tvende første Led ere mindre forsynede med fjærdannede Børster end hos hin Art. 222 De nedre Føleres fjerde Led mangle alle de stærke Tome i den bagre ud- bugede Rand, hvilke findes hos H. plumosa, og det femte Led er spolformet samt bliver ikke bredere nedad som hos hin Art. De tvende første Fodpars Form er lig den samme hos H. plumosa, men Haanden er mere oval, og Griberanden er længere samt mere skraat afskaaren, hvorved den skilles let fra hin Art. Det sjette Fodpars femte Led er meget længere end hos H. ^ilumosa, idet det er meget længere end det fjerde og meget længere end Kloen. Det syvende Fodpars første Led er ligesom hos B. plumosa stærkt udtruk- ket i den nedre bagre Vinkel, men er hos denne Art indskaaret i talrige Tænder, me- dens der hos hin Art kun findes tre til fire, der hurtig tiltage i Størrelse. Disse Saug- tænder ere heller ikke af den almindelige Form, men hver Tand har en lille Bitand paa hver Side, og mellem dem findes smaa Børster. Det sidste Par Springfødders indre Gren er kun ubetydeligt længere end Grundleddet og meget kortere end den ydre Gren, der i Spidsen er væbnet med en lang Torn og nogle Børster. Denne Art har jeg fundet i Christiania^orden udenfor Moss paa 60 Favnes Dybde, og et Exemplar har jeg tåget ved Haugesund blandt Exemplarer af H. phmtosa. Gen. m. SULCATOR, Spence Bate, 1854. Deriv. : SulcatoT (en, som drager Furer efter sig.) Syn.: 1851. Bellia, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. Vol. VII. p. 31S. 1854. Sulcator, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. Vol. XII. p. 504. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 112. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 56. » Typ.: Onisciis arenatius, Slabber. Maxillæ Imi paris palpo larticulato. Pedes maxillares articulo palpi 2do sat lato. Pedes lm! et 2di paris vix subcheliformes. Pedes trium parium ultimorum articulis perlatis et :id fodiendum constructi. Corpus non valde compressum; capite in rostruni mediocriter longum elon- gato; epimeris permagnis. Segmentum postabdominis 3tium valde elongatum, latum, semicylindricum; segmenta postabdominis tria posteriora sub 3tium curvata. Appendix caudalis lata, lissa. Denne Slægt opstillede Spence Bate i 1851 med Navnet Bellia, men kaldte den i 1854 Sulcator. Han henfører den til Phoxides, men stiller den dog langt fra Phoxns. Et Rudiment af den typiske Art S. arenarius, der neppe afviger fra den af 223 Slabber beskrevne Oniscus aretiatius, fandt jeg blandt nogle tørrede Conchylier, som jeg havde medbragt fra Karmøen; jeg kunde saaledes ikke underkaste den nogen egent- lig Undersøgelse, men blot constatere, at den var den samme, som den af Spence Bate op- stillede Art. Slægtsdiagnosen er derfor kun hentet fra hans Tegning, som synes at være nøiagtig. Den stemmer overens med Slægten Phoxus i de øvre Føleres Bygning, ligeledes synes Kindbakkerne at have den samme Form, som hos hin, derimod er det første Kjæbepars Palpe, der hos Phoxus og Harpinia er meget smal, hos denne sær- deles bred, toleddet og besat paa Enden af den ydre Rand med talrige fjærdannede Børster. Den indre Plade er ogsaa liden, men har derimod ikke faa fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes Plader ere efter hans Tegning meget større end hos de tvende foregaaende Slægter, især den ydre, som ogsaa er væbnet med lange, smale, tornformede Tænder. Palpens andet Led er særdeles bredt og ligner saaledes meget det hos Slægten Ba- thyporeia, og ligesom hos denne bøier det tredie Led sig over det udvidede andet Led. Herved ville Kjæbefødderne kunne fuldstændig lukke for Munddelene, saa at ikke frem- mede Substantser mod Dyrets Villie kan trænge ind. De tvende første Fodpar have, som hos de tvende foregaaende Slægter, ens Bygning, men Haanden er hos denne Slægt meget liden, især Kloen, hvilket viser, at den maa leve af meget svage Dyr. Det tredie og §erde Fodpar ere særdeles brede, hvilket især er Tilfældet med deres fjerde og femte Led, som ere skovlformet udvidede og besatte paa Randen og den ydre Flade med Rækker af Torne og have ikke, som sædvanhg, nogen Klo paa Enden. Dette viser, at de ere hyggede til at grave med og ikke, som hos de tvende foregaaende Slægter, til at fastholde Byttet. De tre sidste Fodpar blive ogsaa overordentlig brede, og Leddene faa et eiendommeligt, skovlformet Udseende samt ere paa den forreste Rand og paa den ydre Side besatte med stærke Rader af Torne og tildels fjærdannede Børster. Disse sy- nes bestemte til at bortskaffe og kaste bagud den Sand, som opgraves med det tredie og fjerde Fodpar. Paa Grund af denne med Gravning forbundne Levemaade kan heller ikke Halen have den sædvanlige Stilling, da den i dette Tilfælde vilde hindre Dyret fra hurtig at grave sig ned.. Dens tre sidste Led ere derfor slaaede ind under det tre- die Led, og Springføddernes Grene ere fæstede i en Vinkel tilGrundleddet; derved ville de sammen med Halen kunne benyttes til at stemme Legemet mod Sandet og trykke det fremad under Gravningen. SULCATOR ARENAHUS, Slabber, 1775. f Oniscus arcnatius, Slabber, Natuurkundigeverlustigingen etc. 1775. p. 92. pl. 11. f. 4 — 3. Bellia arenaria, Spence Bate, Aun. of Nat. Hist. Vol. VII. 1851. p. 318. Sulcator arenarius, Spence Bate, Ann. of Nat. Hist. Vol. XIII. 1854. p. 504. — — Spence Bate, Rep. Brit. Assoc. 1855. p. 58. — — Spence Bate, Trans, Tyneside Nat. Field. Club. vol. IV. 1858. p. 15. pl. 11. fig. 2. 224 Sulcator arenarius, Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 112. pl. XVIII. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 189. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 57. Oculi parvi, rotundi, rubri. Antennæ superiores fasciculis selarum plumo- sarum instructæ. Antennæ inferiores arliculo pedunculi 4to perdilatalo, inulto lon- giore et latiore qvam Sto; utroqve in marg;ine inferiore setis plumosis instructo. Pedes Imi 2diqve paris manii breviore et angustiore qvam carpo; ungve parvo. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to brevi, sed postice perdiiatato et seriebus pluri- bus spinarum validanim instructo; articulo 5to ovato, in margine inferiore spinis firmis armato. Pedes 5ti paris arliculo 3tio deorsum perdiiatato; 4to duplo latiore qvam allo; 5to angusto, in margine anteriore et in apice spinis validis armato. Pedes 6ti paris articulo 3tio deorsum perdiiatato, 4to lato, ovato, 5to angusto. Pedes 7mi paris articulo 5to ovali, in margine utroqve spinis validis armato. Ap- pendix caudalis laciniis latis, ovatis, in margine exteriore et in apice spinis firmis armatis. Denne Art, som jeg selv kun har seet i et tørret Rudiment, synes saa meget at stemme overens med Slabbers Oniscus arenatius, at jeg ikke tvivler om Identiteten. Da jeg ikke har havt Anledning til at undersøge den nærmere, kan jeg ikke beskrive den og vil kun henvise til Spence Bate's Beskrivelse. Gen. IV. UROTHOÉ, Dana, 1852. Syn.: 1852. Urothoe, Dana, The americau Jouru. of Science and Arts. 1852. p. 307. 1853. — Dana, U. States Explor. Exped. p. 920. 1853. Egidia, Costa, Ricerche sui Crost. ainfip. d. r. d. Napoli. — Mem. d. r. Aucad. d. scienze di Napoli 1853. p. 165. 1856. — Costa, sui Crost. arafip. d. regno di Napoli. — Mem. d. r. Accad. d. SC. di Napoli 1856. p. 174. 1860. Urotho?, A. Boeck, Skand. Naturf. 8de Møde 1860. p. 646. 1863. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 114. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 57. T/p.: Urothoe irrostratus, Dana. Mandibulæ in apice parum modo dentatæ. Maxillæ Imi paris palpo 2articulato; articulo utroqve eadem ferme longitudine. Pedes maxillares articulo palpi 2do introrsum valde dilatato. Pedes Imi et 2di paris manu parva, subcheliformi instructi. Pedes Sti paris articulis perlatis. 325 Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore pnuliilum longiore qvam interiore. Appendix caudalis usqve ad basin fissa. Corpus valde depressum, lahim: capite antice pariini modo producto et ro- tundato; epimeris angustis. Dana opstillede denne Slægt i 1852 med tvende Arter fra Zoolosøen, hvoraf dog, som anført, den ene Art U. rostratus maa henføres til Slægten Phoxus, medens U. irrostratus maa blive Typus for Slægten. Dana fremhæver i Slægtskarakteren, at de øvre Følere ere kortere end de nedre, hvilket ogsaa altid er Tilfældet hos Hanner, men ikke bestandig hos Hunner. Han tegner ogsaa det første Kjæbepars Palpe enled- det og uden indre Plade, medens den hos vor Art er toleddet og forsynet med en indre Plade; hint kan dog bero paa en mindi-e nøiagtig Obsei-vation. *) Spence Bate henførte i 1862 til denne Slægt tvende Arter, som væsentlig ad- skilte sig fra hinanden ved Længden af de nedre Følere, men dette er kun et Kjøns- mærke og ikke nogen Artskarakter. Aaret efter, at Dana havde opstillet denne Slægt, grundede Costa Slægten Egidia fra Neapel. Denne falder fuldkommen sammen med Dana's Slægt, hvilket bedre kan sees af C08ta's Tegning af E. pulchelh, end af hans Beskrivelse. I 1860 tilføiede jeg en ny Art: U. norvegica, som jeg paaviste at af- vige fra U. elegans, Spence Bate, og med den falder sammen V. Bairdii, Spence Bate (1862). Slægten tæjler saaledes i det Høieste fire Arter. Fra Phoxus skiller den sig ved, at de øvre Føleres Skaftled er meget tyndere. Det første Kjæbepars Palpe er ogsaa meget bredere, og dens Led ere lige lange. Heri ligner den mere Slægten Sulcator, og dette er end mere Tilfældet med Kjæbeføddenies Bygning, hvis Pla- der ere meget større end hos Slægten Phoxus; Palpens andet Led bliver nedad sær- deles bredt og forsynet med lange Børster. Derimod afviger den fra Slægten Sulcator ved, at Palpens fjerde Led er vel udviklet. Ved de tvende første Fodpars Bygning dan- nes der et Mellemled mellem begge hine Slægter, idet de ikke ere saa stærke som hos Slægten Phoxus, og ikke saa svage som hos Urothoe. De tvende følgende Fodpars ^erde og femte Led ere meget mere udvidede, end Tilfældet er hos Slægten Phoxus, men heller ikke saa skovlformet udvidede som hos Sulcator. Det femte Fodpars tredie og fjerde Led ere temmelig udvidede og paa begge Rande besatte med Knipper afTonie; men dette er langtfra Tilfældet i saa høi Grad som hos Sulcator. De tvende følgende Fodpars fire sidste Led ere ogsaa kun lidet udvidede. I Halens Bygning stemmer den overens med Slægten Phoxus, men afviger deri fra Sulcator. Den danner saaledes et Overgangsled mellem begge disse tvende tilsyneladende saa adskilte Slægter. *) Den af ham anførte Karakter: „MaxUl{pedes longi et angusti lamellis intemis perparvis" passer hellerikke paa Slægten, men beror paa hans Undereøgclsc af V. rostratus, som er en Phoxus, og maa derfor udgaa. Han tror paa Grund af denne Bygning af Kjæbefødderne, at denne Slægt nærmer sig til Slægten Leucothoe, medens Kindbakkerne ere af Lt/sianassidernes Typus. Dcsuden finder han, at den ligner Underfamilien Pontoporeinæ. 29 •236 . UROTHOÉ NORVEGICA, A. Boeck, 1860/ (Pl. VI. Fig. 9. Pl. VII. Fig. 4). UrothoS norvegiea, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf. 8de Møde 1860. p. 647. UrothoSBairdii, Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. p. 114 pl. XIX. f. 1.1862. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Ci-ust. 1863. p. 193. Urothoe norvegiea, A. Boeck, Ci-ust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 58. Antennæ inferiores articulo 4to longiore qvam 5to; ulroqve seriebus plu- ribus spinaruin gracilium instructo. Pedes Imi et 2(li paris manu parva, triangu- lari, dimidiam longitudinem articuli 4ti setosi vix siiperanli. Pedes 5ti paris articulis perlatis, spinis validis armatis; articulo 3tio et 4to eadem ferme longitudine. Ap- pendix caiulalis laciniis in apice spina singula annalis. Pedes saltatorii iillimi paris miillis setis pliimosis armati. Anguliis inferior posticiis lateralis segmeiiti postab- dominis 3tii sursum productiis. Dyret er 5 — 6""" langt fra Hovedets Spids til Halevedhænget. Legemet er meget nedtrykt ovenfra nedad paa den fon-esteDel, saa at Hove- det og Ryggen ere meget brede, og Sidepladerne staa noget ud til Siderne. Hovedet er meget fladtiykt, og de smaa, runde Øine ligge paa Hovedets øverste Flade. De syv første Legemsled ere meget smale, Sidepladerne ere smaa og smale samt høiere end brede. Halens tredie Led gaar bagtil ud i en Spids. De øvre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og de tvende første Le- gemsled tilsammen; Skaftet er forlænget; dets første Led er det længste og tykkeste, de følgende aftage efterhaanden noget baade i Længde og Tykkelse. Svøben er hos Huimen noget længere end Skaftets sidste Led og bestaar af 6 Led. Bisvøben er me- get kortere og dannes af 3 Led. De nedre Følere ere omtrent af samme Længde som de øvre; Skaftets fjerde Led er noget længere og tykkere end det femte; begge ere besatte paa den øvre Flade og Rand med stærke, lange og rette Torne og paa den nedre med lange Børster. Svøben er meget kort og bestaar af 4 med lange Børster forsynede Led. Overlæben er meget bred, ikke spaltet, men tilrundet i Spidsen. Kindbakkerne ere særdeles tykke og stærke; Spidsen er tilrundet, uden Tænder, men der findes et lidet Fremspring paa den indre Side, der dog kun van- skelig kan sees. Palpen er lang, tynd, treleddet; dens andet Led er det længste. Det første Kjæbepar er i Spidsen væbnet med lange, stærke, med smaa Bitænder forsynede Tome i tvende Rader. Den indre Plade er forlænget, smal, med nogle Børster i Spidsen. Palpen er toleddet; begge Led ere næsten lige lange. Det andet Kjæbepar er af den sædvanlige Form. Kjæbefødderne ere store; den ydre Plade er bred, lang og har paa den indre Rand stærke Tænder og Børster; den indre er forlænget, firkantet, væbnet i 227 Spidsen med nogle Tænder og Børster. Palpen er særdeles stor og bred; dens andet Led bliver indad meget udvidet og er der forsynet med talrige krumme Børster i tætte Rader; det tredie Led er bredest opad, det fjerde eller Kloen er konisk samt har Bør- ster i Spidsen. De tvende første Fodpar have næsten samme Størrelse og Bygning; deres første Led er forlænget og har lange Børster paa den bagre Rand ; det andet og tredie ere korte; det fjerde er forlænget og udvidet bagtil samt er der forsynet med mange Børster. Haanden er forlænget, oval, mere convex paa den bagre end paa den forreste Rand og forsynet med lange Børster. Kloen er stærk, meget krummet. De tvende følgende Fodpars tredie Led er meget forlænget, paadenbagi'e Rand besat med tvende Bundter af lange Børster; det fjerde er noget mere end Halv- delen af det foregaaende Leds Længde og væbnet paa den bagre Rand med flere stærke, rette Tome og flere Børster; det femte Led er noget kortere og smalere, forsynet med tvende Rader stærke, rette Torne. Kloen er ret. Det femte Fodpars første Led er ikke meget udvidet; det andet er kort, det tredie er længere og omtrent saa langt som bredt eller noget længere ; det femte er længere end det flerde, men meget smalere; alle, Led ere i begge Rande væbnede med Knipper af stærke Torne. Kloen er lang og ret. Det sjette Fodpar er længere end det foregaaende; dets første Led er ud- videt; det tredie Led længere; det fjerde og femte ere indbyrdes næsten lige lange, men kortere end det tredie. Leddene ere lige i den forreste Rand, væbnede med Knip- per af Torne. Det syvende Fodpars første Led er stærkt udvidet og med en kredsformig hågre Rand; det tredie Led er kortere end det fjerde, som er længere og tykkere end det første. Det andet Par Springfødder er kortere end det første; dets Grene ere cylindriske samt omtrent lige lange. Det tredie Pars Grene ere pladedannede og længere end det korte Grundled; den ydre Gren er i Spidsen forsynet med en kort Torn; begge have Børster i Randen. Halevedhænget er dobbelt; Plademe ere forlængede og i Spidsen bøiede ned i en Tom. Denne Art er af G. 0. Sårs fundet vedRisvær i Nordland paa 150 — 200 Favne; af mig er den fundet i Christianiafjorden og ved Haugesund paa 60 — 100 Favne. Subfamilia IV. EPIMERINAE. A. Boeck, 1870. Syn.: Epimerinae, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 103. Labium superius perlatum, in apice parum insinuatum. Mandibulæ validissimæ, in apice latæ el dentatæ; processu accessorio ro- 29* •2-2B buslo et dentalo; serie selaruin ex setis multis. lalis, lanceolatis el in ninrgine convexo serratis, constanti. Maxillæ Imi paris validæ; palpo 2articiilato; articiilo palpi ultimo in apice dentibus paiicis armato; la mina interiore in margine interiore setis multis instructa. Maxillæ 2di paris latæ. Pedes niaxillares laminis exterioribus lalis et dentatis; palpo elongalo, ro- buslo; articulo palpi ultimo ungviformi. Corpus crassissimum, robustum, carinalum et spinis armatum. Epimera magna, rigida. Oculi prominentes. Antennæ flagella longa gerentes; superiores flagello accessorio destitutæ. Pedes Imi et 2di paris graciles; pedes cæteri validi. Pedes saltatorii biramei; pedes 2di paris breviores qvam iidem Imi paris, rnmo interiore paulo longiore qvam exteriore; pedes 3tii paris ramis inviceni eadem longitudine. Appendix caudalis rigida, magnitudinis mediocris, in apice parum incisa. Denne Underfamilie indbefatter Slægterne Epimeria, Costa, og Acanthozone, (AcantJiosoma, Owen), A. Boeck. Disse kunne nemlig ikke henføres til samme Under- familie som de foregaaende; thi de afvige meget ved Munddelenes brede, korte Form, medens disse hos den foregaaende Underfamilie ere udtrukne i Længden ; de udvise saa- ledes fra dem en stor typisk Forskjel. Derimod stemme disse tvende Slægter mere overens med følgende Underfamiliers Slægter, men kunne dog ikke godt forenes med dem. I det Ydre vise de dog en større Overensstemmelse med den foregaaende end med de efterfølgende Underfamiliers Slægter paa Grund af sit høie Legeme med stive Sideplader og sin kjølede Ryg; her bliver dog Legemet end mere tornet og lappet end hos den foregaaende Underfamilie. Øinene har den samme halvkugleformede, frem- staaende Fonn som hos hin. Følerne ere ogsaa lidt mere forlængede end hos den foregaaende Underfamilie, hvis Slægt Vertumnus dog viser en Overgang mellem begge i denne Henseende. De tvende første Fodpars Haand er ogsaa lang, og saavel heri som i Halens Bygning stemmer den meget overens med den foregaaende Underfamilie. Men istedenfor at hos hin Overlæben er meget forlænget, er den derimod bred hos denne ; ligeledes ere Kindbakkerne korte og brede, hvilket ogsaa erTilfældet med Gribedelen, som er indskaaret i talrige og stærke Tænder, medens den hos hin Underfamilie er tynd, smal og har faa Tænder. Medens det første Kjæbepars Palpe hos Iphemedinæ er meget kort og undertiden manglende, er den her meget stor og har i Spidsen stærke Tænder; og medens Kjæbeføddernes Plader der ere smaa og svagt væbnede, ere de her temmelig store og stærkt væbnede; altid er her Palpens fjerde Led kloformigt. Gfen. I. ACANTHOZONE, A. Boeck, 1870. Deriv. : axavQ-a (Braad), ?o'vt) (Belte.) Syn.: 1835. Acanthozoma, Owen, Appendix to the second voyage of Capt. Ross. 1835. p. 461. 1860. — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf. 8de Møde, 1860. p. 665. 1859. Paramphithoe, Bruzelius, Bidrag till Kan. om Skand. Amphip. Gam. Kongl. Vetensk.-Akad.'s Handlingar. Ny foljd. Bd. 3. 1859. p. 69. (pars), 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1863. p. 146. 1870. Acanthozone, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 104. Typ.: Oniscus cuspidatus, Lepechin. Segmenta trunci et postabdominis seriebus pluribus dcntium armata. Epimera qvalubr anteriora non perraagna sed rigida, in apice acuminata. Pedes trium parium ultimorum arliculo Imo valde dilatato et spinis arniato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis lanceolatis. Owen opstillede denne Slægt i 1835 med følgende Diagnose: Antemiæ inæqva- les, superiores dimidio breviores ; articulo ultimo e plurimis segmeutis formato ; articulis 3tiis et 2dis superiorum æqvalibus. Pedes qvatuor antici monodactyli filiformes, arti- culo ultimo Imi paris ungviculato. Rostrum productum, acutum, undulatum. Oculi parvi. Krøyer viser i 1838, at disse Karakterer ikke ere tilstrækkelige til dei-paa at begrunde nogen egen Slægt, da de fleste af dem ere fælles for alle Amphipoder; han henfører den derfor til Slægten Amphithoe. Denne Mening følger Milne-Edwards i 1840. Bruzelius henfører den i 1859 til Slægten Paramphithoe. Jeg troede i 1860 at burde gjenoptage Slægten, idet jeg paaviste, at Bruzelius havde i sin Slægt PammpM/we følet sammen altfor mange uligeartede Former, og jeg mente, at C08ta'8 Slægt Epimeria burde falde sammen med den. Spence Bate fulgte Bruzelius i 1862 og stillede den til Param- phithoe, hvilket ogsaa liilljeborg har gjort. I 1870 opstillede jeg den under den nye Underfamilie Epimerinæ som Typus paa en egen Slægt. Da imidlertid Owens Slægts- navn allerede var benyttet til et Insekt, kaldte jeg den Acanthozone. Den adskiller sig især fra den efterfølgende Slægt ved den eiendommelige Bevæbning paa alle Lege- mets Led, ligesom de tre bagre Fodpars første Led er vel udviklet, medens det hos Epimeria er smalt. Slægten indeholder kun en eneste Art, som er en arktisk Form. ACANTHOZONE CUSPIDATA, Lepechin, 1778. Oniscus cuspidatus, Lepechin, Acta Petropolit. 1778. p. 247. tab. VIII. f. 3. Acanthosoma hystrix, Owen, Append. to the second voyage of Capt. Ross. 1835. p. 91. tab. B. f. 4—7. 230 Amphithoe hy stri x, Krøyer, Grønlands Amphipoder beskrevne. K. Danske Vidensk.- Selsk. Afh. VIII. 1838. p. 231. tab. 3. fig. 7. — — Milne-Edwards, Histoire des Crust. III. 1840. p. 70. ParamphithoS hystrix, Bruzelius, Bidrag till Kan. om Skand. Amphip. Gam. Kgl. Ve. tensk. Akad. Handlingar. Ny føljd. B. 3. 1859. p. 71. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 147. tab. XXVIII, fig. 1. Åcanthozone cuspidata, Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 104. Frons rostro parvo et aculo instriicta. Ocnli rotundi. Segmenta trunci qvinis aculeis armata; segmentum Imum insuper in margine anteriore aculeis tribus, medio maximo et antice curvato, instructum. Segmentum poslabdominis Imum et 2dum aculeis novenis, 3tium qvinqve, 4tum tribus, 5tum et 6tum binis armata. Antennæ su- periores duas tertias longitudinis inferiorum æqvantes: articulo pedunculi Imo ex extremo margine superiore aculeum, fere longitudinem articuli 2di æqvantem, emittenti. Pedes trium parium posteriorum articulo Imo poslice insinuato, serrato, in angulo superiore et inferiore acuminato. Appendix caudalis parva, postice insinuata. Dyrets Længde er 7°"". Legemet er noget hølt, tykt, opsvulmet fertil, medens Halen er mere sammen- trykket. De syv Legemsled ere dækkede nf fem Rækker af Pigge, der ere rettede udåd og bagtil, hvoraf den høieste Rad gaar langs Ryggens Midte og tvende andre, en paa hver Side, indtage Midten af Leddene, medens de sidste ere fæstede til Leddenes bagre Si- derande. Alle disse tiltage bagud i Størrelse. Det første Legemsled har desuden endnu tre Pigge, af hvilke den forreste i Midtlinien er denlængste og ligger horizontalt fremad som et Horn over Hovedet. Paa hvert afBagkroppens tvende første Led sees ni Pigge, af hvilke de tvende nederste ere de mindste; det tredie Led har fem, det fjerde har tre, og det femte samt sjette kun to. De Pigge, der skulde findes paa Midtlinien af disse Led, mangle. Det syvende Led har ingen Pig. Sidepladerne ere ikke meget høie, stive og rettede noget udåd; den første er forlænget i den forreste nedre Vinkel til en Spids; de tvende følgende ere mere trekantede og ere spidse nedad ; den fjerde er meget bre- dere og længere end de foregaaende og er nedad i begge Vinkler udtrukket og tilspid- set; den femte er ikke saa høi, men meget bredere, med et dybtlndsnit paa den nedre Rand; dens nedre bagre Vinkel er tilspidset, medens den forreste er rund. Ho- vedet er stort og danner fortil et Horn mellem de øvre Følere ; en skarp Tand sees under de nedre Følere paa Hovedets Sider. Øinene er store, runde. De øvre Følere ere noget mere end halvt saa lange som de nedre; deres første Skaftled er omtrent saa langt som Hovedet og er paa den øvre Sides Ende væbnet med en lang smal Tand; de tvende følgende aftage i Længde og Tykkelse. Svøben er mere end dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 80 korte Led, paa hvis indre Rand er fæstet Børsteknipper. \ De nedi-e Føleres andet Skaftled udsender nedad et stærkt Fremspring, og det tredie, der ei uoget længere end bredt, udsender fra den ydre Side et lignende; det §erde og femte Led ere omtrent lige lange. Svøben er omtrent tre Gange saa lang som Skaftet og dannes af henved 100 Led. Overlæben er meget bred med en lille Indbngtning i den øvre Ende. Kind bakk erne ere meget stærke, i Spidsen kløvede, og Grenene ere væbnede, den øvre med syv, den nedre med femTænder. Tyggeknuden er meget fremtrædende. Palpen er forlænget, smal, treleddet; det andet Led er det længste. Det første Kjæbepar er meget bredt; den ydrePlade er væbnet med stærke, saugtakkede, krumme Torne. Den indre Plade er oval, mere tilspidset paa Enden og har i den indre Rand omtrent ti flærdannede Børster, hvoraf de øverste ere de længste og stærkeste. Palpen er meget stærk og har paa Enden nogle faa Torne. Det andet Kjæbepars Plader ere meget brede; den ydre er noget længere end den indre, begge forsynede paa den indre Rand og paa Enden med lange fjærdan- nede Børster. Kjæbefødderne ere meget stærke; den indre Plade naar frem til Enden af Palpens andet Led og er i den indre Rand forsynet med mange Qærdannede Børster og i Spidsen med nogle faa Tænder ; den ydre Plade er meget bred og naar frem til over Midten af Palpens andet Led; den er i den indre Rand væbnet med en Række Torne, der mod Spidsen forlænge sig og gaa paaEndefladen over i krumme, fjærdannede Bør- ster. Palpen er forlænget, stærk; det sidste Led er kloformet. De tvende første Fodpar have næsten samme Størrelse og Form og ere svagt hyggede; det femte Led eller Haanden er smalt, forlænget, nedad noget bredere og i Griberanden fint tandet; Kloen er stærk og krummet. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er længere end det fjerde. De tre bagre Fodpars første Led er bredt, i den forreste Rand forsynet med nogle tynde Tome; den bagre Rand er bueformet indskaaret og begrændset opad af en spids Vinkel; den nedre bagre Vinkel er tilspidset. Indskjæringen er saug- takket. Deres tredie Led er kun lidet udvidet nedad og bagtil og er længere end det fjerde samt saa langt eller noget kortere end det femte Led. Det første Par Springfødders Grene ere lange og smale, forsynede med Tænder i Randen; den ydre Gren er ubetydeligt kortere end den indre. Det andet Par er meget kortere end det første; den ydre Gren er meget kortere end den indre. Det sidste Par naar længst bagud; Grenene ere lige lange, afplattede og til- spidsede, i Randen tandede og forsynede med smaa Børster. Halevedhænget er lidet, stivt, indluilet i den øvre Flade, paa Enden tilspid- set, men har dog i Spidsen en liden triangulær Indskjæring. Farven er efter M. Sårs gulbrun. Føddeme og Sidepladenie ere farvede med rosenrøde Ringe; ofte ere ogsaa Legemets Pigge rosenrøde i Spidsen; Øinene ere brunsorte. 932 Den forekommer ved det arktiske Amerika ved Igloik, hvor den er fundet af Ross, ved Grønland paa flere Steder, ved Spitsbergen, hvor den findes mellem Alger og Bryozoer paa 7 — 60 Favne. Af Danielssen og M. Sårs er den tåget i Komagfjord, ved Hammerfest og Vadsø; af Lepechin i det hvide Hav. Den er forøvrigt fundet i Finmarken af Loven. Gen. n. EPIMERIA, Costa, 1851. Deriv. : ^•■'jpof (Hoften — Laaret) IkL Syn.: 1851. Epimeria, Costa, in Cat. de' Crost. Ital. del Rev. Fr. Hope. 1851. p. 46. 1856. — Costa, Ricerche sui Crost. amfip. del regne d. Napoli. Mem. d. r. Accad. d. seien. vol. 1. 1856. p. 197. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 153. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 105. Typ. : Epimeria trieristata, Costa. Segmenta trunci carinata. Epimera qvatuor anteriora longissima, angusta, apicem versus acuminata, riglda; epimeruin 4tum et 5tum prominenlia. Rostrum frontale permagnum et inter antennas curvatum. Pedes trium parium uUiniorum articulo Imo parum modo dilatato, maxinie eodem 5ti et 6ti paris. Pedes saltatorii ultirai paris ramis perangustis. Costa opstillede denne Slægt i 1851. I 1856 giver han den følgende Karakter : Antennæ superiores unisetæ. Pedes qvatuor anteriores prehensiles, filiformes, subæqva- les. Corpus dorso in postica thoracis parte ac in abdomine carinatum et spinosum. Epimera qvarti et qvinti articuli thoracis maxima, simul clypeum semilunare fonnantia. Abdomen lamina horizontali terminatum. Dette var som Slægtskarakter meget utilstræk- keligt. Den typiske Art E. trieristata blev funden ved Englands Kyst og som en ny Art henført ti\ Slægten Acanthonotus. Ligeledes blev den af Sårs fundet ved Norges Kyst og af ham henført til Slægten AmphithoS under Navn af A. parasitica. I 1860 troede jeg, at denne sidstnævnte Art burde skilles fra Amphithoe og henføres til Acan- thosoma. Spence Bate optager Slægten Epinm-ia i 1862 med de af Costa i 1857 givne Karakterer, uden at han ser, at Aeantiionotus Owenii er den samme Art. I 1870 optog jeg den igjen med ovenstaaende Diagnose, idet jeg for den typiske Art antog Fabricius'8 Artsnavn eornigera. I Munddelenes Form viser den en stor Overensstem- melse med den foregaaende Slægt; dog ere Kindbakkerne her ikke saa stærkt udviklede som hos hin; de ere nemlig hos denne Slægt temmelig tynde. Kjæbeføddernes ydre Plade er ogsaa mindre, hvorfor den heller ikke er saa stærkt væbnet, og istedetfor en hel Række har den kun een Tand i den indre Raud. Palpens første Led er ogsaa længere 233 end hos hin Slægt. I det Ydre er der en meget karakteristisk Jorskjel mellem begge disse Slægter derved, at Legemsleddene hos denne ikke ere saa udtnikne i Tome som hos hin, medens paa den anden Side den fjerde og femte Sideplade ere ganske ander- ledes kraftige. Halevedhænget er her som hos den foregaaende kun noget indskaaret paa den bagre Rand og ikke dybt kløvet, som anført af Spence Bate og Westwood. EPIMERIA CORNIGERA, Fabricius, 1779. Gammarus corniger, Fabricius, Reise nach Norwegen 1779. p. 383. — — Fabricius, Entoraol. Syst. emend. et auet. 1792 — 1794. tom. 11. p. 514. Cancer c or niger, Herbst, Versuch einer Naturgesch. Krabben u. Krebsen. 1792. Epimeria tricristata, A. Costa, Catal. di Crost. Ital. del Rev. Hope. 1851. p. 46. — — Costa, Ricerche sui Crostacei amfip. del regno d. Napoli. Mem. d. r. Accad. d. sei. 1856. p. 197. tab. 11. f. 2. — — Spence Bate, Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 154. Vertumnus Cranchii, White, List Crust. Brit. Mus. 1847. p. 89. Acanthonotus Cranchii, White, Cat. Crust. Brit. Mus. 1847. p. 57. Acanthonotus testudo, White, Cat. Brit. Crust. 1850. p. 51. — — White, Popul. Brit. Crust. 1857. p. 177. — ' — Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 127. pl. XXIII, fig 3. Acanthonotus Owenii, Spence Bate, Rep. Brit. Assoc. 1855. p. 58. — — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2. ser. vol. XIX. 1857. p. 141. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. B. 1. p. 232. AmphithoS parasitica, Sårs, Overs, over norsk-arct. Krebsdyr. Forhandl, i Videnskabs- Selsk. i Christiania 1858. p. 131. Epimeria cornigera, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 105. Rostrum frontale longum, curvatum. Dorsum lalum, carinaluin; carina in segmento trunci 5lo oriunda ot in segmentis triinci seqvenlibus et postaI)doiiiinis qvatuor anterioribus in denles retroversos desineiiti. Segmenta postabdominis duo posteriora edentata. Segmenta postabdominis duo anteriora in utroqve latere ca- rinæ carina accessoria, postice in denles desinenti, instructa et in medio margine posteriore et in angulo inferiore ialerali aciiminata. Epimerum 4tum et Stum per- magna, exstantia; 4tum in angulo inferiore anlico in spinani validam, conicam, acu- minatam et parum curvatam productum; epimerum 5tum in angulo inferiore postico valde productum et acuminatum. Pedes 5ti paris articulo Imo parum niodo dila- lato, fere lineari. Pedes 6ti paris articulo Imo plus qvam duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo Imo magis dllatato qvam eodem 6ti paris et in angulo inferiore postico paulo producto. Appendix caudalis in apice paululum incisa. 30 234 Det største af mig undersøgte Exemplar var fra Pandehornet til Enden af den udstrakte Hale 14""" langt. Legemet er meget tykt, ligesom opsvulmet. liyggen paa den fon-este Del af Legemet er rund; men en Kjøl, som bagtil gaar ud i en bagud rettet Tand, begynder at danne sig paa Legemets tvende bagre Led og fortsætter sig paa alle Halens Led, undtagen paa de tvende sidste, og gaar bagtil paabvertLed ud i et stærkt Fremspring, der voxer efterbaanden og er størst paa de tre bagre Led. Paa hver Side af dette An- des paa Halens tre første Led et meget lidet Fremspring, der ligeledes i Enden af hvert Led danner en liden Torn. Halens tre forreste Led ere desuden i den bagerste Rand væbnede med tvende Fremspring under disse, hvoraf det nederste danner Leddets nedre bagre Hjørne. Sidepladerne ere meget store, forlængede, smale og tilspidsede i Enden; den fjerde er den længste og danner en bagudbøiet Klo samt er paa den øvre bagre Del indskaaret for den femte, hvis nedre bagre Hjørne danner en stærk Tom. De tvende følgende aftage i Størrelse. Hovedet er kort, men gaar fortil frem i et me- get langt, stærkt Pandehorn, der er tilspidset i Enden. Øinene ere runde, fremstaaende og beliggende bagenfor de nedre Følere. De øvre Følere ere saa lange som Hovedet og Kroppens 4—5 første Led. Skaftet er kort; dets første Led er noget længere end tykt; de tvende følgende aftage efterbaanden baade i Tykkelse og Længde. Svøben er meget længere end Skaftet og bestaar af 24 Led, hvoraf det første er længere end de følgende. De nedre P' øle re ere længere end de øvre; Skaftets første Led danner et kort Fremspring paa den øvre Side, medens det andet danner et lignende paa den nedre Side; det tredie Led er særdeles kort; det fjerde er noget mere end dobbelt saa langt som tykt; det femte er kortere. Svøben er meget længere end Skaftet og dannes af 3(i Led. Overlæben er særdeles bred nedentil, paa Enden besat med Børster. Kindbakkerne ere stærke, i Spidsen delte; Fligene ere meget tandede. Tyggeknuden er særdeles fremstaaende; Torneraden dannes af lange, rette Torne. Palpen er tynd; dens andet Led er det længste. Det første Kjæbepar har i Spidsen mange brede, med Bitorneforsynede Tome; den indre Plade er stærk, i den indre Hand forsynet med fjærdannede Børster. Pal- pen er lang, men smal, i Spidsen tandet. Kjæbeføddernes ydre Plade er særdeles bred; i den indre Rand lindes en tynd, skjærende, tandet Plade, og nærmere Spidsen sees nogle Tænder, der blive tyn- dere og buede mod Spidsen. Palpen er forlæuget; dens tredie Led er kun lidt kortere, men tyndere end det andet; Kloen er liden, tandet paa den indre Rand. Det første Fodpar er svagt. Det andet Fodpar er noget længere end det første; Haanden er forlæn- get, firkantet, omtrent af det foregaaende Leds Længde; Kloen er i den bagre Rand saugtakket. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget smale; deres tredie Led er længere 235 end det ^erde, men ikke udvidet ; det femte er ubetydeligt længere end det foregaaende ; begge disse ere stærkt væbnede med Torne paa den forreste Kand. Det femte Fodpars første Led er aldeles ikke udvidet. Det sjette Fodpars føi-ste Led er noget, det syvendePars første Led mere udvidet, og dets nedre bagre Hjørne er tilspidset; forøvrigt have alle tre den samme Bygning med Undtagelse af, at det sidste Par er noget kortere end det foregaaende. Springfødderne ere lange; det sidste Pars Grene ere forlængede, lan- cetformede; den indre er ubetydeligt længere end den ydre. Halevedhænget er bredt, indskaaret bagtil. Spence Bate anfører, at Halevedhænget er langt og dybt kløvet, hvilket dog ikke er Tilfældet med de norske Exemplarer. Ligeledes skulle Ungerne være forsynede med en eenleddet Bisvøbe paa de øvre Følere, hvilket maa ansees for at være en Mærk- værdighed, hvis dette bekræfter sig. Farven er efter M. Sars's lagttagelse blodrød og mere intensiv rød paa den bagre Rand af hvert Led; Øinene ere brunsorte. Jeg har dog fundet, at de yngre Ex- emplarer ere noget lysere. Af G. 0. Sårs er den fundet ved Christianssund ogAalesund paa 50 — 100 Favne, ved Manger og Florøen af M. Sårs omtrent paa den samme Dybde, fæstet til Huden af Holothuria tremida. Under samme Forhold har jeg fundet den ved Farsund ; sammesteds er den fundet af Fabricius. Af G. 0. Sårs er den fremdeles talrig tåget ved Hvitingsøerne paa 80 — 150 Favnes Dybde. Ved Shetland er den fundet af Norman og paa flere Steder ved England, Skotland og Irland; den gaar efter Costa ned til Neapel. Subfamilia V. IPHIMEDINAE, A. Boeck, 1870. Syn.: Iphimedinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 98. Labium superius elongatum, in apice valde insimiatum. 3Iandibiilæ elongatæ, sæpe validæ, in apice productæ, parum aut non den- tatæ; ramo accessorio itera producto angustoqve; tnberculo molari parvulo. sæpe obsoleto; palpo elongato, robnsto, Sarticulalo. Labium inferius lamina interna parva, prope apicem sita. Maxillæ Imi paris pins miniisve elongatæ; palpo nunc longo, 2articulato, nunc fere obsoleto, uniarticulato. Pedes maxillares laminis interioribus elongatis, angiistis, seiis modo instrucfis; laminis exterioribns sat niagnis aut magnitudinis mediocris et parum setosis; palpo parum elongato; articulo pnipi ullimo non ungviformi; articuiis duobus ultimis palpi interdum absentibus. 30* •236 Corpus auf compresstim, crasstim et epimeris magnis instrnctum, ant non depressHm et epimeris rninoribus instrnctum. Antennæ superiores flagello accessorio destilutæ. Pedes Imi et 2di paris nunc graciles et non subcheliformes, nunc robusti el subcheliformes. Pedes 3tii et 4li paris validi. Pedes Irium parium ultimorum longiludine gradalim crescentes. Pedes saltaforii biramei. Appendix candalis parva, interdum in apice incisa. Denne Underfamilie opstillede jeg i 1870 og optog deri Slægterne: Vcrtumnus (Acaiithonotus), fyhimedia, Odins (Otu.i) og Laphjstius (Bancinia). Disse Slægter staa i flere Henseender hverandre nær og afvige meget fra de til de nærstaaende Underfa- milier henhørende ved de forlængede, tilspidsede Munddele, der ere afen eiendommelig Form og vise, at de maa opsøge og nyde sin Føde paa en ganske anden Maade end andre Slægter, som ere stillede sammen med dem. Slægten Laphystms lever ogsaa parasitisk paa forskjellige Fiskearter og er derfor i sin Form noget mere modiiiceret end de øvrige, der sandsynligvis leve af at suge af friske Aadsler; jeg har nemlig fanget enkelte Arter af dem paa nedsunkne Fugleaadsler. Slægten Laphystius viser paa Grund af denne parasitiske Levemaade selv i Munddelene en fra de andre Slægter saa afvi- gende Bygning, at den maaske bør ansees for Typus paa en ny Underfamilie. Over- læben er hos alle de herhen hørende Slægter forlænget; Kindbakkerne ere ogsaa lange, smale, i Spidsen udtrukne og kun ubetydeligt delte i Tænder. Tyggeknuden findes hos Slægterne Iphimedia og Odius, men mangler fuldstændig hos Lajyhystius ; Palpen er lang. Paa Grund af de forlængede Kindbakker og Overlæbe maa ogsaa Underlæben forlænge sig, og de ydre Flige ere derfor udtrukne, paa Enden tilrundede, og nær Enden af den indre Raud sees de smaa Biflige. Det første Kjæbepars indre Plader maa ogsaa blive store og brede, men dets Palpe bliver derved formindsket. Hos Verhmmus er denne Palpe kortere end den ydre Flade; hos Iphimedia er den toleddet, kort, hos Otus er den meget tynd, enleddet, oghos Laphystius er den rudimentær, knudeformet. Det an- det Kjæbepars indre Plade er altid kortere end den ydre hos denne Underfamilie; hos Slægten Vertumnus ere de brede, hos Odius og Laphystitts smale. Kjæbeføddernes ydre Plade er temmelig liden hos nogle Slægter, medens den hos Vertumnus er meget stor. Palpens tre første Led ere forlængede hos Vertumnus og Odius, medens det fjerde er knudeformet; hos Iphimedia mangler det sidste Led, og hos Laphystius er Palpen kort, kun toleddet. Man ser saaledes, at der stadig findes Forandringer i Kjæbeføddernes Bygning hos Slægterne i denne Underfamilie. I det Ydre afviger Laphystius noget fra de øvrige Slægter, idet dens Legeme er nedtrykket og Sideplademe smaa, medens det hos de øvrige er sammentrykket og Sidepladerne ere store. Denne Forskjel grunder sig paa Dyrets parasitiske Levemaade, hvorefter Legemet er afpasset. De øvre 237 Følere mangle hos alle disse Slægter en Bisvøbe, men de ere mere eller mindre forlæn- gede og blive hos iMphystius meget mere fortykkede end de nedre. De tvende første Fodpar antage hos de forskjellige Slægter en forskjellig Form; de ere kraftigt udviklede, saaiedes som det første Fodpar hos Odius, snart svage, som hos de øvrige Slægter. Det tredie og fjerde Fodpar blive hos Laphystius særegent udviklede paa Grund af dens parasitiske Levemaade. Gen. I. ACANTHONOTOZOMÅ, A. Boeck. Deriv. : axavd^a (Tom), vutoc (liyg), ffu[J.ot (Legeme). Syn.: 1833. Acanthonotus, Owen, Append. to the second voyage of Gapt. Ross. p. 90. (Navnet er brugt til en Fisk i Aaret 1801). 1840. — Milne-Edwards, ffist. nat. des Crust. 1840. p. 24. 1847. Vertumnus, White, Catal. of Crust. Brit. Mus. 1847. p. 89. (Navnet er brugt til en Turbellarie i 1821 af Otto). 1853. Acanthonotus, Dana, U. States Explor. Exped. Crust. 1853. p. 909. 1857. — White, Popular ffist. Brit. Crust. 1857. p. 177. 1859. — Bruzelius, Bidrag till Kan. om Skand. Amphip. Gamm. Kgl. Vetensk. Akad.'s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 77. 1860. — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde. 1860. p. 663. 1862. — Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 126. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 231. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. p. 18. (Tabel). 1865. Vertumnus, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 6. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 99. Typ.: Acanthonotus cristatus, Owen. Labiiim siiperius prælongatum. Maxillæ Imi paris palpo 2articulato; articulo Imo longo; lamina inleriore permagna, Iriangulari, multis seiis pluraosis instructa. Pedes maxillares palpo robuste; articulo paipi ultimo parvo. Pedes Imi et 2di paris graciies, manu subcheliformi destituti; articulo 5to Imi paris prælongato. gracili; ungve in margine postico perserrato. Corpus compressum; epimeris magnis, rigidis. Owen opstillede i 1834 Slægten Acanthonotus paa Arten A. cristatus fra Nordishavet. De Karakterer, som Owen giver denne Slægt, ere følgende: ,,Antennæ subæqvales, qva- dri articulatæ, articulo ultimo e plurimis segmentis formato, tertio superiorum brevissimo. Pedes qvatuor antice monodactyli, filiformes, articulo ultimo primi paris serrato. Ro- strum productum, incun-atum, ocidi parvi". Diagnosen var saaiedes ikke meget beteg- nende, hvorfor ogsaa Krøyer i 1838 ikke troede at burde optage denne Slægt, men 238 henførte Onisms serratus, Fabricius, til Slægten AmphithoS. Milne-Edwards optog Slægten i 1840 og skilte den fra Slægten Amphithoe, fordi de tvende første Fodpar ikke ere forsynede med en Gribehaand. Krøyer vil i 1854 helst lade Slægten Acan- thonotus gaa ind, da han finder det vanskeligt at drage Grændsen mellem Acanthonotus og Amphithoe. Da Slægten Amphithoe efter Milne-Edwards indeholdt saa mange Arter, troede han dog at burde beholde den af praktiske Grunde og stiller derfor hen til denne Arteme A. serratus (serra) og A.inflatus, medens han dog tror, at Milne-Edwards' A. Nordmanii bør udelades. White forandrer Slægtsnavnet til Vertumnus, da hint Navn allerede før var benyttet til en Fiskeslægt. Navnet Vertumnus er dog ogsaa af Otto i 1821 benyttet til en Turbellarie. Af Spence Bate bliver Vertumnus stillet sammen med Otus og Iphimedia til Underfamilien Phoxides, medens Lilljeborg i 1866 stiller den til Underfamilien Atylinæ. Det første Kjæbepars Palpe er toleddet, og dennes første Led er langt; desuagtet naar ikke Palpen frem til Enden af den ydrePlade; den indre Plade er stor, triangulær; den indre er forsynet med talrige Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere meget brede; den indre er bredere end den ydre. Kjæbeføddernes ydre Plade er temmelig liden; deres Palpe er længere og bredere end det andet Led, der igjen er længere og bredere end det tredie; det sidste Led er rudimentært, knudeformet. Kloen paa det første Fodpars Haand kan ikke slaaes ind; det andet Fodpars Haand er forlænget, smalt, og dets Klo er grovt saugtakket paa den bagre Rand. AGANTHONOTOZOMA CRISTATUM, Owen, 1834. Acanthonotus cristatus, Owen, Appendix to the second voyage of Capt. Ross. 1834. p. 90. tab. 13. fig. 8—12. — — Milne-Edwards, Hist. des Crust. III. 1840. p. 24. Amphithoe cristata, Sårs, Oversigt over norsk-arct. Krebsdyr. Forhandl, i Viden^k.-Selsk. i Christiania 1858. p. 131. Vertumnus cristatus, Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 6. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 99. Roslrum frontale valde prominens, acutuni. Dorsum trunci et segmenta qvinqve anteriora postabdominis carinata; carina in segnientis trunci 4to — 7mo et in segmentis postabdominis qvatuor anterioribus dentem magnum, retroversum for- manti. Anguli inferiores postici segmentorum postabdominis trium anteriorum pro- ducti et acuti, maxime angulus segmenli 3lir. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo latissimo, rectangulari, poslice serrato, in angulo inferiore postico producto et acnlo. Dyret er 6 — 15°"° langt. Legemet er høit, men ikke meget sammentiykket, temmelig tykt paa Midten 239 ved den §erde Sideplade; det bliver tyndere fortil og især bagtil, saa at Halen bliver temmelig sammeutrykket fra Siderne. Ryggen er stærkt kjølet, og det tredie og Ijerde Legemsled danne i Enden af den bagre Rand en Tand, som er meget stærk paa de tre følgende Legemsled og bliver end stærkere udviklet paa de tre forreste Ha- leled, medens den igjen er mindre paa det fjerde og mangler paa de tre sidste. hvor ogsaa Kjølen er rudimentær. De tre sidste Legemsled og de tre første Haleleds bagre Vinkel ere udtrukne til en skarp Tand, hvoraf den paa det sidste Led er den længste. Hovedet har ogsaa en Kjøl, der gaar fortil ud i et langt, trekantet, spidst Horn. Dets nedre Sidevinkel er ogsaa tilspidset. Øinene ere svagt ovale, fremstaaende. De tre første Sideplader tiltage efter hinanden i Længde, ere smale og tilspidsede nedad ; den fjerde er meget bredere og læugere, tilspidset i sit forreste nedre Hjørne; det bagre nedre Hjørne er ligeledes udtmkket, men i Enden tvært afskaaret. De tre følgende Sidepladers bagre nedre Hjørne er ligeledes tilspidset. De øvre Følere ere næsten lige lange og naa, naar de bøies bagud, til Enden af det femte Legemsled. Skaftets forreste Led er meget tykt, længere end Pandehomet, og ender oventil og nedentil i en konisk Torn; det andet Led er meget kortere og tyndere og har ligeledes i Enden af den øvre og nedre Rand en konisk Torn ; det tredie er om- trent halvt saa langt som det andet og meget tyndere. Svøben dannes af 20 korte Led. De nedre Føleres andet Led er paa Enden væbnet med tvende smaaTorne; det fjerde er dobbelt saa langt som det tredie og saa langt som det femte. Disse Led ere meget smalere end dem paa de øvre Føleres Skaft. Svøben er omtrent saa lang som de tvende sidste Skaftled og dannes af 10 korte Led. Kindb akk erne ere meget forlængede, smale, mod Enden tilspidsede og delte i tre til fire smaa Tænder. Den nedre Bigren er ligeledes liden og svagt tandet. Palpen er stærk; dens tredie Led er næsten saa langt som det andet, buet, tilspidset paa Enden og har paa den indre Rand en tæt Rad fjærdannede Børster. Underlæben er meget forlænget, smal; Bifligene ikke tydelige. Det første Kjæbepar er ogsaa forlænget; den ydre Plade er væbnet i Spidsen med stærke, saugtakkede Tænder; den indre er stor, trekantet, i Enden tilspidset og paa den indre Rand forsynet med talrige fjærdannede Børster, der mod Spidsen efter- haanden blive længere. Palpen naar ikke frem til Enden af den ydre Plade; paa den indre Rand samt i Spidsen er den forsynet med korte Børster. Det andet Kjæbepars ydre Plade er bredere og længere end den indre; begge have talrige fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade er liden, væbnet med korte, tynde Tome; den indre Plade er meget forlænget, smal og naar ikke frem til Enden af Palpens første Led. Denne er forlænget, smal; det første Led er ligesaa langt eller noget længere end det andet, der er udtrukket i p]nden af den indre Rand; det tredie er kortere og meget smalere end det andet; det fjerde er rudimentært, knudeformigt. Det første Fodpar er meget lidet, tyndt. Carpus og Haanden ere omtrent 240 lige lange, smale og forsynede med Børster; Kloen er liden, men spids og har paa den indre Rand Bitænder. Det andet Fodpar er længere og smalere; baade Carpus ogHaanden ere cy- lindriske; Kloen har paa den indre Rand henimod otte triangulære, bøiede Tænder samt en med Børster forsynet Biflig. De tvende følgende Fodpar ere kraftigt udviklede. De tre sidste Fodpar tiltage efterhaanden ubetydeligt i Længde; det første Led er meget bredt, paa den bagre Rand saugtakket; den nedre bagre Vinkel er ud- trukket, tilspidset; den indre Rand er indskaaret og fortil begrændset af en tilspidset Vinkel. Det tredie Led er nedad udtrukket, tilspidset, meget længere end det fjerde, men neppe saa langt som det femte; Kloen er stærk, lidt krummet, paa Enden tilspidset. Det første Par Springfødders Grene ere næsten lige lange, eller den ydre lidt længere end den indre; begge Grene samt Grundleddet har Tome paa den øvre Rand. Det andet Par er meget kortere, men af samme Bygning. Det tredie Pars ydre Gren er kortere end den indre, men mere end dobbelt saa lang som Grundleddet. Halevedhænget er oventil indhulet, bliver smalere mod Enden og indskaaret paa den bagre Rand. Farven er rødlig hvid; Øinene ere høirøde. Den er fiindet ved Felix Harbour ved det arktiske Amerika og af M. Sårs i et Exemplar ved Komagfjord i Finmarken paa 70 — 80 Favnes Dybde, desuden afMalmgren ved Spitsbergen i faa Exemplarer. ACANTHONOTOZOMA SERRATUM, Fabr., 1780. Oniscus serratus, Otto Fabricius, Fauna Groenlandiæ 1780. p. 262. Amphithoe serra, Krøyer, Grønlands Amphipoder. 1838. p. 266. tab. 2. fig. 8. — — Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. K. 2. B. p. 260. Acanthonotus serra, Milne-Edwards, Hist. des Crust. III. 1840. p. 28. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 78. Acanthonotus serratus, Stirapson, Marine Inverteb. of Grand Manan. 1853. p. 52. Vertumnus serratus, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 6. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 100. Rostrum frontale valde prominens. Carina dorsi in segmentis trunci Iribus ultimis et in segmentis postabdominis duobus anterioribus dentes minores, retroversos formans. Segmentiim postabdominis Imum et 2dum in inargine posteriore denticulis armata. Segmentum postabdominis 3tium in margine postico in sinus profundos duos incisum, inter qvos processus in apice dentibus duobus instructus. Sinus inferior infra a processu robusto, in margine utroqve serrato, terminatus. Pedes trlum parium ultiniorum articulo Imo lato, rectangulari, angulo inferiore postico producto et acuto, in margine inferiore et posteriore serrato. 241 Dyrets Længde er 6""". Legemets forreste Del er meget tyk, medens Halen bliver stærkt sammentrykket fra Siderne. Ryggen er ikke rund, men danner en Kjøl, der er mindre fremtrædende paa Ryggens første Led, men tiltager bagud i Størrelse; paa den bagerste Rand af Ryggens to- fire sidste og Halens tre første Led springer den frem i stærke, bagud rettede Torne ; Kloen mangler paa Halens tre sidste Led. De tre første Sideplader ere meget smale, store, tilspidsede paa Enden ; den fjerde er meget bredere og noget længere ; den øverste Del af dens bagerste Rand er dybtindskaaret for den femte Sideplade, og den nedre Del, der lø- ber skraat fortil, er noget udvidet, saa at det nedre bagi-e Hjørne danner en svag, noget bagud rettet Hage; den femte Sideplade er meget bredere end høi og i den nedre Rand stærkt indskaaret, saa at der dannes en mindre høi foiTeste og en større bagerste Lap ; de tvende følgende aftage baade i Længde og Høide. Den nedre, bagerste Vinkel paa Ha- lens tvende første Led er tilspidset. Den bagerste Rand paa det tredie Led er dobbelt halvmaaneformet indskaaret, saa at der dannes en øvre, i Spidsen opadrettet, Hage og en nedre, hvis øvre Rand og Spids er forsynet med stærke Tænder. Hovedet er kortere end det første Legemsled, men fortsætter sig i det meget længere Pandehom; dette er spidst, og dets yderste Ende er noget nedknimmet. Paa Hovedets forreste Rand, der er noget udbugtet, sidde de skråa, ovale Øine. De øvre Følere ere saa lange, at de ved at bøies tilbage naa til det sjette Legemsled. Skaftets første Led naar ikke fuldt frem til Pandehornets Spids. Det andet er kortere og smalere; det tredie er kun noget mere end dobbelt saa langt som tykt. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 9 Led, der ere længere end brede. De nedre Følere ere omtrent saa lange som de øvre. Skaftets første og andet Led ere korte; det tredie er knapt saa langt som tykt; det fjerde er forlænget og naar frem til midt paa det tredie Led af de øvre Føleres Skaft ; det femte er ikke fuldt saa langt som det fjerde Led. Svøben er længere end det sidste Led og dannes af 8 Led, hvoraf det første er det længste. Overlæben er meget stor, forlænget og ind- skaaret i sin Ende. Kindbakkerne ere forlængede, smale, tilspidsede mod Enden, som er ind- skaaret med svage Tænder; de have en tynd indre Gren med tre Tænder. Palpens an- det Led er længere end det tredie, der paa den øvre Raud er forsynet med nogle tildels fjærdannede stærke Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er forlænget, mod Enden tilspidset og væbnet med stærke, med Bitænder forsynede Tænder, der staa i tvende Rader langs den indre Rand. Palpen naar næsten frem til Enden af den ydre Plade; dens første Led er kun noget kortere end det andet, der i Spidsen er væbnet med nogle Børster. Underlæben er dybt spaltet. Fligene ere forlængede og paa den indre Rand og i Spidsen forsynede med Børster; af de indre Plader findes der kun Spor. Det andet Kjæbepars indre Plade har paa den indre Rand mange fjærdan- nede Børster; den ydre er forlænget, i Enden skraat afskaaret og der besat med rjær- dannede Børster. 31 242 Kjæbefødderne ere stærke; den indre Plade er forlænget, smal, med nogle lange, fjærdannede Børster i Enden; den ydre er stor, bred og paa den indre Side langs den øvre Rand væbnet med kramme, stærke Torne. Palpens første Led er for- længet; det andet Leds indre Rand forlænger sig i Spidsen til en afrundet Lap, der er forsynet med Børster; det tredie er kort, med Børster i Spidsen. Det første Fodpar er forlænget, smalt; det fjerde Led er noget kortere og meget smalere end det første; det femte er af samme Længde som det fjerde, men er end smalere og aftager i Tykkelse udåd. Kloen er ret, indskaaret paa den bagre Rand til 6 kramme Tænder og har paa den nedre Side en meget bred fjærdannet Børste. Det andet Fodpar er stærkere, men kortere; det fjerde Led er noget længere end det femte; begge have paa den bagre Rand Torneknipper. Kloen er kort, i den bagre Rand besat med fine Torne. De tvende følgende Fodpar ere af indbyrdes samme Bygning; deres tredie Led er meget kort og lidet udvidet ; det følgende Led er næsten lige saa langt og det femte meget længere. Kloen er stærk. De tre sidste Fodpar tiltage efterhaanden kun lidt i Længde. Det femte Pars første Led er meget udvidet bagtil, saugtakket paa den bagre og nedre Rand, samt har en spids, udtrukket, nedre bagre Vinkel; det jQerde Led er næsten lige saa langt som det noget udvidede tredie Led ; det femte er næsten saa langt som disse tvende tilsammen; de følgende blive noget smalere. Halens Springfødder ere stærkt forsynede med Tomebaade paa deres Grund- del og paa Grenene, hvoi-af den ydre paa dem alle er noget kortere end den indre. Halevedhænget er meget stivt, bredt, ægformigt og noget indskaaret paa den bagre Rand. Den findes ved Grønland, Island, Spitsbergen. Ved Tromsø og Vadsø er den fundet paa 30 — 50 Favnes Dybde af Danielssen og M. Sårs, ved Brettesnæs og ved Reine i Lofoten er den fundet af G. 0. Sårs. Ved Haugesund har jeg fundet den meget sjelden, og Loven har tåget den ved Bohuslån. ACANTHONOTOZOMA INFLATUM, Krøyer, 1842. Acanthonotus inflatus, Krøyer, Nat. Tidsskr. L B. IV. 1842. p. 161. Vertumnus inflatus, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 7. fig. 11. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p."100. Dorsum carinatum. Carina ex medio segmento trunci 6to oriunda, in segmentis postabdominis tribus anlerioribus altissima, in margine postico dentes non formans. Segmenta postabdominis duo anteriora in extremo margine postico serrala. Segmentum postabdominis 3tium in margine postico parum insinuatum; in margine posteriore et inferiore serratum. Pedes Irium parium ultimornm articulo I mo lato. 243 rotundato, postice serralo. Appendix caudalis parum magis elongata qvam apud species præcedenles. Dyrsts Længde er, naar det er udstrakt, 6V2'""- Legemet er meget tykt, ligesom opblæst, med i-und Ryg. Sidepladenie ere meget smale og høie ; de fire første tiltage meget i Længde og noget i Bredde, især det fjerde, som nedad er næsten tre Gange saa bredt som dettredie ogbagtil dybtindskaaret for det femte, hvis bagre Lap gaar temmelig dybt ned i en Spids. Den nedre bagre Vinkel paa de tvende første Haleled er afrundet, og den bagre Rand paa store Exemplarer er tildels saugtakket. Den bagre Rand paa det tredie Haleled har tvende dybe Indbugtninger, hvorved der dannes to bagudrettede Tome, og Indbugtningerne mellem disse ere saug- takkede ligesom Leddets nedre Rand. Hovedet er kortere end det første Legemsled og gaar fortil frem i et meget langt, triangulært, mod Enden tilspidset Pandehorn. Hovedets forreste Rand er dybt indbugtet, hvor de øvre Følere fæste sig, men springer frem i en fortil afrundet Lap nedenfor disse, hvor de ovale Øine have sin Plads. De øvre Følere ere korte, neppe længere end Hovedet og de tre til fire første Legemsled tilsammen. Skaftets første Led rager kun ubetydeligt længere frem end Pandehornets Spids; de tvende følgende Led aftage efterhaanden baade i Længde og Tykkelse. Svøben, der dannes af 10 Led, er omtrent saa lang som Skaftet. De nedre Føleres Lugteknude er temmelig lang; det tredie Led er omtrent saa langt som tykt; det fjerde og femte ere lige lange, og Svøben, der dannes af 10 Led, er omtrent saa lang som Skaftets tvende sidste Led tilsammen. Overlæben er meget stor, spaltet i Spidsen. K in db akker ne ere forlængede, med Bigrene paa begge Sider. Palpen er fæstet dybt nede paa Kindbakkeme ; dens tredie Led, der er kortere end det andet, har paa den concave Rand 10 brede, noget saugtakkede Torne og nogle Børster. Under- læben er meget forlænget, smal, uden Spor af indre Plade. Det første Kjæbepar er forlænget; Palpens første Led er mere end halvt saa langt som det andet, der i Spidsen er væbnet med 5 Torne. Den indre Plade er stor og forsynet med 12 stærke, Qærdannede Børster. Kjæbeføddernes indre Plade er i Spidsen forsynet med nogle korte, men stærke, fjærdannedeBørster og med tre lignende, men længere og krumme; denydre, der naar frem til over Halvdelen af Palpens andet Led, er væbnet med sex forlængede knivdannede Tænder samt med svage Børster. Palpens første Led er af samme Længde, men bredere end det andet, der er tykkere end det tredie og ikke udvidet indad. Kloen er kort. Det første Fodpar er kort og temmelig svagt; det første Led, der er krum- met, er næsten saa langt som de følgende tilsammen. Haanden er smal, kortere end Carpus, og Kloen indtager hele dens nedre Rand. 31* 244 Det andet Fodpar er forlænget og aftager efterhaanden mod Enden i Tyk- kelse; det fjerde Led er kortere end det femte, der er liniært, smalt; Kloen, der er ret, har paa den bagre Rand fem korte, krumme Tænder foruden en med Børster besatLap. De tvende følgende Fodpars tredie Led er meget kort, kun Ildet udvidet. De tre bagre Fodpars første Led er bagtll udvidet og nedad afrundet, ikke udtrukket i nogen Spids, men fint saugtakket. Fødderne tiltage kun lidt i Længde. Det sidste Par Springfødder naar langt bagud; den indre Gren er noget længere og tykkere end den ydre, som er længere end Grunddelen. Halevedhænget er i Spidsen tilrundet og noget indskaaret. Denne Art er fundet ved Grønland og Spitsbergen paa 5—30 Favnes Dybde. Gen. IL IPHLMEDIA, Rathke, 1843. Deriv. : lp hi me dia (et mythologisk Navn, Neptuns Elskede.) Syn.: 1843. Iphimedia, Kathke, Beitr. Fauna der Norwegens Acta Leopold. Tom. XX. p. 85. 1846. Microcheles, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2. R. 2. B. p. 66. 18.53. Iphimedia, (pars) Dana, U. States Explor. Exped. Crust. p. 926. 1859. — Bruzelius, Bidrag till Kiin. om Skand. Amphip. Gam. Kgl. Vetensk.- Akad.'s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 80. 1860. — A. Boeck, Forliandl. ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde 1860. p. 654. 1862. — Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 123. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 217. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. p. 18. (Tabel). 1866. — Grube, Beschreib. einiger Amphip. der Istr. Fauna. Archiv f. Naturgesch. 1866. p. 202. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 101. Typ. : lp h imedia o b esa, Rathke. Labium superius haud valde elongatum, latum, in apice insinuatum. Mandibulæ paulo breviores et laliores qvam apud genus Vertumnus. Maxillæ Imi paris palpo 2articiilato; articulo Imo brevi; lamina interiore minere qvam apud genus præcedens. Pedes maxillares articulo paipi ultimo absent!. Pedes Imi et 2di paris graciles, sed manu perangusta, cheliformi instructi. Corpus crassum, altamen altum; epimeris magnis, rigidis. Rathke opstillede denne Slægt i 1843, og han fandt, at den maatte staa Leu- cothoe temmelig nær, fordi det første Fodpars Haand er saxdannet. Krøyer opstillede den typiske Art. i. obesa under Navn af Microcheles armata, men Lilljeborg paaviste i 1852, at de begge, baade som Slægt og Art, maatte falde sammen. Dana vilde i 1855 345 udelade af Rathke's Slægtskarakter det, som er fælles for alle Aniphipoder, men udelod desuden i Beskrivelsen den karakteristiske Haand paa det første Fodpar. Han anfører saaledes kun: .,st}ii caudales postici biramei, ramis oblongis, consimilibus, apice setigi-is et non uncinatis". Derved fik Slægten en ganske anden Karakter end den, som Rathke havde givet, og blandt de Arter, han stiller under Slægten Iphimedia, findes der kun en, som hører til T{athke's Slægt, nemlig I. nodosa. I 1860 gav jeg en ny Slægtskarak- ter og viste, at den maatte staa nær Amnthonotus. Spence Bate tilføier en ny Art, /. Eblanæ, og Grube i 1864 en, som han kalder 1. mHltispina, der maaske falder sammen med Spence Bate's Art. I sin Karakter for Slægten siger Grube: .,pedes maxillares haud ungviculati'', hvilket i saa Henseende ikke er ganske rigtigt, da det sidste klofor- mede Led fuldstændig mangler. Heller beskriver i 1868 en ny Art, /. carinata, saa at Slægten indeholder miudst fire Arter. Kindbakkerne ere hos denne Slægt meget kortere og bredere end hos Slægten Vertunmus, men dog karakteritiskt af den samme Form. Det første Kjæbepars indre Plade er ogsaa meget mindre end hos hin, og Kjæbeføddernes Palpe mangler det sidste Led. Ved den saxdannede Haand paa det første Fodpar skiller den sig ogsaa fra de øviige Slægter. IPHIMEDIA OBESA, Rathke, 1843. Iphimedia ohesa, Rathke, Acta Acad. Leopold. t. XX. 1843. t. XX. p. So. pl. 1. f. 1. — — Spence Bate, Ann. and Magaz. Nat. Hist. 2. ser. XIX. 1857. p. 141. — — White, Pop. Hist. Brit. Cnist. p. 176. pl. X. f. 6. — — Bruzelius, Bidrag till Kan. om Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 80. — — Spence Bate, Catal. Brit. Amphip. Crust. 1862. p. 123. pl. XXII. f. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 219. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 101. Microcheles armata, Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. 2. B. 1846. p. 66. — — Krøyer, Voyages in Scandinavie etc. pl. II. fig. 6. Roslrum frontale elongaturo, depressum, acutum. Oculi magni, fere reni- formes. Margo posterior segmenti 7mi trunci et trium anteriorum postabdominis postice in medio denlibus binis armatus. Angulus inferior posticus segmenti post- abdominis 3tii denlibus duobus armatus; dente inferiore in margine inferiore serrato. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo in extremo margine inferiore in spinam producto; arliculis duobus seqventibus perbrevibus, non dentibus armatis. Pedes 5ti el 6ti paris articulo Imo fere rectangulari, sed in margine anteriore et posteriore curvato; angulo inferiore postico rotundato. Pedes 7mi paris articulo Imo in angulo inferiore posteriore in dentem producto. 246 Dyret er 7— S"-"' langt. Legemet er meget tykt oghøit. Ryggen rund, uden Kjøl. Ho vedets forreste Rand udsender et stort, nedadkrummet Pandehorn mellem de øvre Følere, der næsten naar til Enden af deres andet Skaftled. Øinene ere store, noget nyredannede, men deres forreste Rand er næsten ret. Det syvende Legemsled og Halens tre første Led ere væbnede paa den bagre Rands Midte med tvende stærke Tænder, der ere noget læugere paa de bagre Led. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er væbnet med tvende Tænder. Sidepladerne ere meget høie; de tre første ere paa Enden tilspidsede, noget bøiede; den fjerde er bagtil meget bredere og indskaaret i den øvi-e Del af den bagre Rand for den femte, der er temmelig stor. Følerne ere ikke meget forlængede, lige lange og naa omtrent til det sjette Legemsled. De øvre Føleres første Skaftled er omtrent dobbelt saa langt som de tvende følgende tilsammen og har paa Enden af den nedre Rand en Torn, som næsten naar til Enden af det andet Led. Svøben er omtrent dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 20—22 Led, der ere forsynede med Børster. De nedre Føleres femte Skaftled er længere end det fjerde; Svøben dan- nes af 18—20 Led. Overlæben er i Spidsen indbugtet. Kindb akkerne ere meget forlængede, i Spidsen lidt bøiede og ikke væbnede med Tænder; den indre Biflig, som er kraftig udviklet, er derimod indskaaret i Tænder; Tyggeknuden er liden, næsten rudimentær; Palpen er forlænget, stærk; dens tredie Led er kortere end det andet, bøiet og forsynet med Børster mod Spidsen. Underlæbens Flige ere paa Enden tilspidsede og have Børster; de indre Flige ere meget tydelige nær Enden af den indre Rand. Det første Kjæbepar er bredt, paa Enden tilspidset, og den indre Rand er væbnet med stærke, saugtakkede Torne. Den indre Plade er forlænget, oval, og dens indre Rand har mange — 8—10 — fjærdannede Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere korte og ikke meget brede, i Spidsen væb- nede med fjærdannede Børstei'. Kj æbefødderne ere stærke; den ydre Plade er stor og naar til Enden af Palpens andet Led; i den indre Rand er den forsynet med tynde Torne ogBøster; den indre Plade er meget forlænget, smal; Palpens første Led er særdeles forlænget, saa langt som de tvende følgende Led tilsammen; det andet Led bliver bredere nedad, er noget udtrukket samt tilrundet i Enden; det tredie er meget smalere, og af det fjerde Led er der kun et svagt Spor. Det første Fodpar er foi-længet, smalt; dets første Led er noget krummet og kortere end de følgende Led tilsammen; det andet er lidt længere end det tredie og noget kortere end det fjerde; det femte Led, eller Haanden, er omtrent saa langt som det foregaaende Led, paa Enden tilspidset til en Finger, der saxformig møder Kloen. Det andet Fodpar er noget længere og lidt tykkere end det første og næsten •247 af den samme Fonn, men det første Led er kortere, og Haanden er stærkere samt bredere mod Enden. De tvende følgende Fodpar ere kortere og stærkere; deres tredie Led er meget kort, lidet udvidet og kun lidt længere end det §erde, som er meget kortere end det femte; Kloen er stærk, krum. Det femte og sjette P^odpars føi"steLed er bredt, langstrakt, firkantet, med afrundede Hjørner, medens det samme Led paa det syvende Fodpar er udtrukket i den nedre bagre Vinkel til en stærk Torn og er concav og saugtakket i den indre Rand ; deres tredie Led er længere end det flerde. Det første Par Springfødder naar ligesaa langt bagud som det sidste Par; dets Grene ere saa lange som Grundleddet, lige lange, besatte med Tome og tilspidsede mod Enden. Det andet Pars ydre Gren er kortere end den indre. Det tvedie Pars ydre Gren er kortere end den indre og meget længere end Grundleddet. Halevedbænget er langt, smalt og vinkelformig indskaaret i den bagi"e Rand. Legemet har efter Rathke en hvid Giimdfarve med et svagt straagult Austrøg. Paa den øvre Side sees Tværbaand, bestaaende af sorte Punkter, og derimellem liggende okergule eller rødgule, smale Striber. Efter Krøyer har den vexelvise smale Striber af rødbrun og gul Farve. Øinene ere pm-purfarvede. Exeraplarer, som jeg tog ved Haugesund, havde en hvid Gnmdfarve; Følerne vare rødbrunt spraglede. Ho- vedet var rødbrunt langs Rygsiden og paa alle Rande, men ogsaa de purpuiTøde Øine om- gaves af et hvidt Felt. Legemets fire første Led vare paa Midten tegnede med et rødbrunt Baand, der var indfattet af Gult; de tre følgende samt Halens fire første Led vare prydede med to saadanne Baand, der stode længere fra hinanden, jo bredere Led- dene vare. Mellemnimmet mellem disse Baand havde en guldgul Farve, lignende Baand strakte sig langs hver af de fire første Sideplader, og paa de tre bagre Fodpars første Led saaes tvende saadanne. Paa Siderne antoge de brune Baand en rosenrød Farve. Ryggen havde hos enkelte Exemplarer et stærkere gult Anstrøg end hos andre. Nordligst er den tåget af R. Collett i Folden-Fjord. Ved Christiansund og Molde er den fanget af Rathke og Danielssen, af G. 0. Sårs ved Aalesund paa 50—100 Favnes Dybde, ved Haugesund fandt jeg den overmaade almindelig paa enkelte Steder. Efter Bruzelius findes den ogsaa ved Bohuslån og i Kattegattet efter Krøyer. Baade ved Shet- land og ved Englands Kyster findes den paa flere Steder og gaar efter Heller lige ned til Adriaterhavet. Gen. HL. ODIUS, Lilljeborg, 1865. Deriv. : Forandring af Otus. Syn.: 1862. Otus, Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 128. (Navnet er brugt til en Fugl). 248 1863. Otus, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. I. p. 223. 1865. Odius, Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. p. 19. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 102. Typ. : Ottis carinatus, Spence Bate. Labium superius et inandibulæ sat elongatæ. Maxillæ Imi paris palpo uniarticulato, gracili; lamina interiore minima, augusla, in apice parum setosa. Pedes maxillares palpis gracilibus; arliciilo ultimo perparvo. Corpus peraltum, compressum et carinatum. Pedes Imi paris manu robustissima, subcheliformi. Pedes 2di paris prælongati; manu parva, angusla et cheliformi. Spence Bate opstillede i 1862 Slægten Otus, som han henregnede til Under- familien Phoxides. De væsentlige Karakterer for den vare, at det første Fodpars Haand var saxdannet, og at det andet Pars Haand var meget stærk og af den sædvanlige Form. Den indholdt een Art, Otus carinatus. Han skiller den fra den nærstaaende Slægt Iphi- media paa Grund af Kjæbeføddernes og de tvende første Fodpars Form. Lilljeborg forandrede Slægteus Navn til Odins, da Otus allerede var benyttet, og han adskilte den fia Iphimedia, fordi Kjæbeføddernes Palpe hos den første er treleddet, hos den anden firleddet. Han stillede begge i Underfamilien Atylinæ. I 1870 forandrede jeg Slægts- karakteren og fremhævede foruden Kjæbeføddernes ogsaa det første Kjæbepais eien- dommelige Bygning ved, atPalpen er særdeles kort, enleddet, og ved, at Kindbakkenie samt Overlæbeu ere stærkt forlængede. ODIUS CARINATUS, Spence Bate, 1862. (Pl. XIX- Fig. 5.) Otus carinatus, Spence Bate, Catal. of Amphip. in Brit. Mus. 1862. p. 126. pl. XXIII. f. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 224. Odius carinatus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1S70. p. 102. Dorsum valde carinatum. Carina edentata. Segmentum postabdominis 3tinm in medio gibbere obtuso instruclum; in margine laterali posteriore dente, sursum producto et acuto. armatum. Pedes Imi paris manu magna, apicem versus latiore. in acie truncata et serrata. Pedes 2di paris manu angusta, multo breviore qvam carpo. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo in margine posteriore obtuso. angulalo, in angulo inferiore postico pauluni producto el rotundato; articulo 3tio in angulo inferiore postico valde producto et aculo. Appendix caudalis in margine posteriore acula. 249 Dyrets Længde er 7""". Legemet er høit, sammentrykket og forsynet med en Kjøl, der strækker sig fra Pandeu til det bagerste Legemsled, hvor den dog bliver svag. Hovedet ender fertil i et stort sammentrykket Pandehorn, der adskiller de øvre Følere. Hovedet er kort, stærkt indskaaret, hvor de øvre Følere fæste sig. Øiet er ovalt. De fire første Sideplader ere smale og høie samt tiltage i Bredde fra den første til den §erde, som i den bagre Rands øvre Del har en stor Indbugtning for den femte og nedad ender i en spids Vinkel; den femte Sideplade er mindre, fortil tilrundet og nedad forsynet med et Indsnit for den ^^rde Sideplades Vinkel. De tvende følgende aftage i Stør- relse. Det andet Haleleds bagre Rand er nedad indskaaret, og det følgende danner paa Rygsiden en spids Pukkel, medens dets nedre bagre Hjørne gaar opad ud i en liden Torn. Følerne ere lige lange; de ere meget korte og naa neppe til Legemets tredie Led. De øvre Føleres første Led er stærkt; de tvende følgende aftage saavel i Længde som i Tykkelse. Svøben dannes af 6 Led, der efterhaanden aftage i Længde og Tykkelse, saa at de tvende sidste ere neppe synlige; de fire første Led ere i deres indre Rand forsynede med lange Knipper af Børster. Dé nedre Føleres tvende første Led ere korte; det tredie neppe længere end det flerde, der er noget længere og tykkere end det femte. Svøben er særdeles kort, kor- tere end Skaftets sidste Led. Dets første Led er længere end de tre følgende tilsammen. Kindbakkerne gaa ud i en Spids og ere paa den indre Side forsynede med en Række fine Tænder. Tyggeknuden er liden. Palpen er smal, forlænget, treleddet; dens andet Led er det længste; det tredie er bøiet og har paa sin øvre Rand fine Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har i Spidsen længere Børster, og langs den hele indre Rand findes Tome og fine Børster; den indre Plade er liden, smal, med tvende Børster i Spidsen. Palpen er meget liden, enleddet. Det andet Kjæbepar er meget forlænget. Kjæbeføddernes indre Plade er meget forlænget, smalt, væbnet med Bør- ster; den ydre er bred, oval; den indre Rand er ret; den ydre er meget udbuget, uden Tome eller Børster. Palpen naar ikke langt foran den ydre Plade og er ikke meget bred; de tvende første Led tiltage efterhaanden i Længde, saa at det første ikke er længere end bredt, medens det andet er længere end bredt; det fjerde Led danner en lille Klo. Det første Fodpar er stærkt; det tredie Led er triangulært, og dets nedre bagre Vinkel forhenger sig til et smalt Fremspring. Haanden er stor, triangulær, Gri- beranden er ret afskaaret og forsynet med smaa Torne. Det andet Fodpar er forlænget, tyndt; det første Led er det længste og tykkeste; det fjerde er ikke fuldt saa langt og meget tyndere. Haanden er forlænget 32 250 Og krummet; dens nedre bagre Vinkel forlænger sig til en Tommel, der møder Kloen og er i Spidsen forsynet med Børster. De tvende følgende Fodpar ere af indbyrdes samme Form; det første Led er kort, bredere nedad og med forlænget nedre bagre Vinkel; paa det tredie Led er derimod den nedre forreste Vinkel meget udtrukken; det fjerde Led er kort, og det femte er næsten saa langt som de tvende foregaaende Led tilsammen. De tre bagre Fodpar have omtrent den samme Længde; deres første Led er bredt, bagtil ligesom dobbelt indskaaret, saa at der dannes tre Flige paa den bagre Rand, der adskilles af en øvre og en nedre Indbugtning; det andet Led er fæstet i en dyb Indskjæring i den nedre Rand; det tredie Leds bagre nedre Vinkel er meget for- længet, saa at den naar længere ned end det følgende Led ; det femte Led er langt og stærkt samt paa den forreste Rand forsynet med Torne. Kløerne ere stærke. Svømmefødderne ere lange og tynde; Grenenes første Led er usædvanlig forlænget. Det første Par Springfødder er det længste; dets Grene ere næsten lige lange. Det andet Par er meget kortere; dets indre Gren er lidt kortere end den ydre. Det tredie Pars indre Gren er omtrent dobbelt saa langsom den ydre. Alle Grene have Torne paa den øvre ydre Rand samt paa Enden. Halevedhænget er helt og i Enden tilspidset. Farven er efter et Exemplar, som jeg har tåget ved Haugesund, aldeles hvid, med gulagtige Indvolde og røde Øine. Efter Goes findes den ved Spitsbergen lige op til 80" n. Br. paa 20 Favnes Dybde; af Torell er den tåget i Dawis Strait, af R. Collett er en Unge fundet ved Nordkap, af G. 0. Sårs er et Exemplar tåget ved Haugesund og af mig et sammesteds.. Ved Shetland er den fundet af Barlee og af Norman. Gen. IV. LAPHYSTIUS, Krøyer, 1842. Deriv. : Aa(p'J(7TtOf (graadig). Syn.: 1842. Laphystius, Krøyer, Nat. Hist. Tidsskr. 1. R. B. IV. 1842. p. 156. 1855. — Lilljeborg, Ofvers. af Kgl. Vetensk.-Akad.'s Forhandl. 1855. p. 13». 1855. JJarwinia, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. 1857. — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. 1857. p. 17L 1859. Laphystius, Bruzelius, Bidrag till Kann. om Skand. Amphip. Gam. Kgl. Ve- tensk.-Akad.'s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 98. 1862. Darwinia, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 108. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. I. 1863- p. 182. 251 1865. Laphystius, Lilljeborg, On the LysianassaMagellanicaetc. 1865. p. 18. (Tabel.) 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 102. Maxillæ Imi paris palpo nodifoniii; lamina inieriore parva. Pedes maxillares palpo 2arliculato. Corpus suhdepressum, latnm. Anlennæ siiperiores inferioribus longiores. Pedes Imi paris graciles, manu subcheliformi destiluti. Pedes 2di paris manu parva; ungve lalo, laminiformi. Pedes 3tii et 4li paris robiistissimi; articulo 2do, 3tio et 4to brevissimis; «ngve pervalido, ciirvo. Krøyer opstillede denne Slægt i 1842. Han skiller den fra de øvrige Slægter, foruden ved Legemets nedtrykte og ved Følernes korte og stærke Fonn, ved det tynde første og det stærke andet Fodpar, hvis Haand er forsynet med en bred Klo, tillige ved de følgende Fodpars stærke Bygning og ved Munddelenes eiendommelige Form. Denne Slægt blev af Spence Bate kaldet Darwinia, da han troede, at den af- viger fra Krøyers Slægt Laphystius ved, at Kloen ikke er pladeformig og forsynet med Børster paa Enden. Dette er dog ikke ganske rigtigt; thi sees Kloen fra Siden, er den tynd og smal, men sees den forfra, er den bred. Han har desudeu ikke undersøgt Munddelene, som frembyde de karakteristiske Kjendemærker. Han finder ogsaa, at den nærmer sig Oxycephalus blandt Hyperiderne, ved at det tredie Haleled ikke er saa bredt som det foregaaende. Den henføres af ham til Underfamilien Phoxides, medens den af Lilljeborg 1865 henføres til Atylinæ. Denne sidste fremhæver ogsaa, at Hannen er meget mindre end Hunnen, og at det andet Fodpars Haand er hos Hannen tykkere og kortere end hos Hunnen. Ved hele sin Form afviger denne Slægt meget fra de fore- gaaende, da Legemet er overensstemmende med dens parasitiske Levemaade. Det er her nedtrykket, medens det hos de foregaaende Slægter er sammentrykket. Sidepla- derne ere ogsaa meget mindre end hos de foregaaende, hos hvilke de ere meget store. Paa Grund af denne Legemets nedtrykte Form er Hovedet bredt, og Øinene komme derved til at ligge paa den øvre Side af Hovedet. Pandehomet faar ogsaa en usæd- vanlig bred Fonn, medens det hos de foregaaende Slægter er sammentrykket. Følerne eré korte; de øvres Grundled bliver ualmindelig meget fortykket i Forhold tilde nedres, ligesom de ere længere end disse. Det første P^odpar er meget tyndt, og dets femte Led ikke uddannet til en Gribehaand. Paa det andet Fodpar, som er noget tykkere, er derimod det femte Led uddannet til en Gribehaand, og dets Klo er bred. De tvende . følgende Fodpar ere ganske eiendommeligt hyggede og udviklede til, at Dyret dermed kan fastholde sig paa den Vært, hvorpaa den lever; de forreste Led ere meget korte, brede, stærke, medens det femte er forlænget, krummet, og paa dets Ende er fæstet den særdeles store, krumme, paa Enden spidse Klo. Mund- delene frembyde ogsaa flere Eiendommehgheder. Kindbakkeme ere saaledes meget 32* 252 forlængede, i Spidsen delte i faaTænder; den indre Bigren er tydelig, menliden; Palpen er lang, med et forlænget første Led. Det første Kjæbepars indre Plade er ikke meget bred og har kun en enkelt Børste paa Spidsen; Palpen er rudimentær, knudeformet, Kjæbefødderne blive her mere reducerede end hos nogen af de øvrige Slægter; Palpen er nemlig kun toleddet. Af denne Slægt Iqender man kun een Art, der lever parasitisk paa forskjellige Fiske. LAPHYSTIUS STURIONIS, Krøyer, 1842. (Pl. XIX. Fig. 6.) Laphystius Stvrionis, Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 1. R. B. IV. 1842. p. 157. — — Lilljeborg, Ofvers. af Kgl. Vetensk.-Akad.'8 Forhandl. 1855. p. 132. — — Bruzelius, Bidrag till Kånu. om Skand. Amphip. Gammar. Kgl. Vetensk.-Akad.'s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 98. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 40. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 103. Darwinia compressa, Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 58. — — Spence Bate, Brit. Nat. Hist. 1. ser. XIX. 1857. p. 141. — — White, Popul. Hist. Brit. Crust. p. 176. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 108. pl. XVII. fig. 7. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 184. Caput in roslrum frontale latum, in «pice rotundatum, productum. Oculi parvi, rotundi, in lobulis latis et rotundatis siti. Antennæ superiores breves et crassæ, vix ad segmentum Irunci 4tum porrcctæ, attamen inferioribns longiores et cfiissiores. Pedes Imi paris iisdem 2di paris mineres; articulo 5to angusto et longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu non duplo longiore qvam lata, paulum curvata, in angulo inferiore postico parum producla; ungve lalo, in margine an- teriore parum seloso. Pedes 3lii et 4li paris articulo 5lo longitudinem articulorum trium præcedentium junctorum æqvanli; ungve percurvato. Pedes triuni parium ultimorum articulo Imo lato, postice rolundato. Appendix caudalis parva, ovala. Dyrets Længde er 7 — 8""". Legemet er kort, stæi'kt nedtrykket. Ryggen er afrundet, uden Kjøl eller Tagger. Hovedet er særdeles bredt, plat og gaar fortil ud i et stort, bredt, i Enden afrundet Pandehom. Hovedets Sidevinkler ere afrundede. Øinene smaa, runde; de sidde paa Hovedets Sidelapper. De øvre Følere ere korte og tykke; deres første Led er kim lidt længere end tykt; de tvende følgende Led aftage meget i Tykkelse, men kun lidt i Længde. Svøben dannes af 7 — 9 Led og er omtrent saa lang eller noget kortere end Skaftet. 353 De nedre Følere ere meget tyndere og kortere end de øvre; deres tredie Led er forlænget; det ^erde er ubetydeligt længere end det femte. Svøben dannes af 7 Led og er længere end Skaftets sidste Led. Overlæben er særdeles forlænget, afrundet. Kindb akkerne ere stærkt forlængede, udtrukne; Griberanden er delt i fire til fem skarpe Tænder og den indre Bigren i tvende saadanne. Tyggeknuden er overmaade Ilden. Palpen er forlænget; dens tredie Led er lidt længere end det andet og forsynet i den øvre Rand med en Række længere og kortere Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er i Spidsen væbnet med stærke krumme, fint saugtaggede Torne; den indre Plade er tilspidset i Enden og kun forsynet med en enkelt Børste. Palpen er overordentlig liden, enleddet, med nogle Børster i Spidsen. Det andet Kjæbepars Plader ere meget lange og smale. Kjæbeføddernes indre Plader ere smale og meget korte samt naa neppe frem til Palpens første Led ; de ydre Plader ere store, skraat afskaarne i Enden af den indre Rand og her saugtaggede samt forsynede med nogle Børster. Palpen er meget kort og naar kun lidt frem foran de ydre Pladers Ender ; den er kun toleddet, og dens andet Led er omtrent saa langt som det første: det bliver meget smalt mod Enden og er forsynet med nogle Børster. Det første Fodpars Haand er smal, noget bøiet, længere end den tiian- gulære Carpus. Kloen er kun svagt krummet, i Enden tilspidset. Det andet Fodpar er større end det første. Carpus er meget kort. Haanden er længere, ikke fuldt dobbelt saa lang som bred, med en krummet forreste og bagerste Rand. Kloen er bred, bøiet, med korte, stærke Torne i Spidsen, og i den forreste Rand forsynet med nogle Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget stærke og indbyrdes af samme Form og Støn-else ; deres første Led bliver nedad bredere ; det tredie er lidt bredere end langt; det fjerde er kortere end det tredie, medens det femte er saa langt som de tre foregaaende Led tilsammen og noget krummet. Kloen er særdeles stærk, krummet og i Enden tilspidset. De tre sidste Fodpar ere næsten af samme Størrelse; deres første Led er bredt og krummet i den bagerste Rand; det tredie Led er længere og bredere end det flerde, som er kortere end det femte. Kløerne ere stærke. Det sidste Par Springfødders Grene ere forlængede og smale; den ydre Gren er lidt kortere end den indre, der er noget længere end Grundleddet. Farven er efter Krøyer hvid, efter andre brun. Den er fundet ved Danmark, Bohuslen, ved det sydlige Norge og Englands Kyster, levende parasitisk paa forskjellige Fiske, som Stør, Haier og Torsk. 254 Subfamilia VI. OEDICERINAE, Lilljeborg, 1865. Syn.: 1865. Oedicerinæ, Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 80. Labium superiiis in apice insinuatum. Mandibiilæ robustissimæ, in apice latæ, plus minusve dentatæ; processu accessorio item plus minusve dentato; serie spinarum spinis simplicibus sed robustis instructa; tuberculo molari non permagno; palpo longo, 3articulato. Labium inferius latum; lamina inieriore magna. Maxillæ Imi paris lamina interiore sat magna, in apice duabus setis, partim plumosis, instructa; palpo 2articulato, in apice spinas anguslas gerenti. Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus et latis, interiore latiore qvam exteriore. Pedes maxillares lamina interiore parva; eadem exteriore partim longiore partim breviore. nunqvam permagna. in margine interiore spinis validis, apicem versus crescentibus, armata; palpo lato et robusto; articiilo palpi ultimo valido, ungviformi. Corpus parum compressum. Dorsum rotundum, raro carinatum et dentibus armatum. Epimera magnitudinis mediocris, in margine inferiore setosa. Epimerum Imum apicem versus dilatatum. Caput in fronte plerumqve in rostrum latum, in qvo oculi siti, productum. Rostrum raro nullum et oculi in latere capitis siti. Anlennæ superiores flagello appendjculari deslitutæ. Pedes Imi et 2di paris manu plus minusve valida, aut subcheliformi aut cheliformi; pedes 2di paris raro sine manu subcheliformi; carpo plerumqve in angulo inferiore postico paris utriusqve in calcem valde producto. Pedes 5ti et 6ti paris magnitudine et forma ferme æqvales. Pedes 7mi paris prælongati, iisdem 5ti et 6ti paris sæpissime duplo longiores. Pedes saltalorii elongati, biramei; iisdem ultimi paris ramis anguslis; pedun- culoraro prælongalo. Appendix caudalis brevis, integra. Denne Underfamilie er opstilletaf Lilljeborg i 1865 og er af ham givet følgende Karakterer: De øvre Følere mangle Bisvøbe. Øinene ere sammeusatte. Det syvende Fodpar er meget længere end de tvende foregaaende Par; dets sidste Led er ret, sty- liformet. Til denne Underfamilie henregner han Slægten Oe.diceropsis, Oediceros, Mo- noculodes og Kroyeria. Jeg optog denne Underfamilie i 1870 og tilføicde nogle nye Slægter, blandt hvilke ved en Feiltagelse ogsaa Paramphithoe (Bruz.) kom ind. Spence Bate henførte Slægterne Oediceros, Monoculodes, Westwoodilla . og Kroyeria til sin 255 Underfamilie Phoxides paa Grund af, at Pandehornet hos nogle af disse er meget langt og dækker Gininddelen af de øvre Følere. Men netop i denne Underfamilie kan man se, hvor lidet Værd dette Mærke har til derpaa at opstille nogen Underfamilie. Pande- hornet er nemlig hos nogle overmaade forlænget, som hos enkelte Arter af Oediceros og Monoculodes, medens det hos andre bliver meget kort, som hos Arter af Slægten Halimedon; og endelig er det reduceret til en Ubetydelighed hos Aceros. Den væsent- lige Grund til, at jeg i 1870 optog og nu fremdeles beholder denne Underfamihe, er den karakteristiske Overensstemmelse i det Ydre raellem alle herhen hørende Slægter, idet det meget forlængede syvende Fodpar strax falder i Øinene hos dem alle, skjønt dette i mindre Grad er fremtrædende hos Slægterae Halicreion og Oediceropsis. De øvre Følere ere ogsaa hos næsten alle Slægter kortere end de nedre hos begge Kjøn, og dette er i Særdeleshed Tilfældet hos Oediceropsis ; men heri afviger netop Hunnen hos Aceros, og hos Halicreion er der kun liden Forskjel mellem Følernes Længde. Le- gemet har i Almindehghed en rund Ryg uden Kjøl ; men herfra gjør Slægten Acanthostepheia en Undtagelse derved, at Ryggen ikke alene har en Kjøl, men denne gaar endog ud i Tænder og Tagger, hvorved den faar et fra de øvrige Slægter afvigende Udseende; den viser dog, at den tilhører denne Underfamilie ved det lange syvende Fodpar. Jeg har allerede forhen omtalt, at Pandehornet hos de fleste Slægter er ki-aftigt udviklet, og at Øinene rykke op paa dette, ja endog hos enkelte Slægter og Arter rykker det lige ud paa dets Spids, som derfor er buet. Pandehornet maa saaledes mere betragtes som en Forlængelse af det egentlige Hoved end svarende til det egentlige Pandehorn, saaledes som det optræder hos andre Underfamilier. Hos Aceros mangler, som allerede anført, denne Forlængelse, og hos denne Slægt have Øinene sin sædvanlige Plads. Halevedhænget er altid kort og udelt. Springfødderne ere i Almindelighed lange. Hos nogle Slægter forlænger det sidste Par Springfødder sig mere end sædvanlig, saaledes hos Halimedon Saussurei, dette er end mere Tilfældet hos Slægten Halicreion. I Mund- delenes Bygning vise alle Slægter en meget stor Overensstemmelse. Kjæbeføddernes Palper ere altid forlængede, ogPlademeere smaa; sjælden blive de sidstnævnte af middelmaadig Størrelse og ere altid besatte med tynde Tome og ikke med Tænder paa den indre Rand. Kindbakkeme ere altid stærke, af den samme Bygning paa begge Sider ; herved skille de sig væsentlig fra Underfamilien Leucothoinæ, som den forøvrigt ligner i flere Henseender. Overlæben er ogsaa i Spidsen afrundet og ikke spaltet som hos hin Underfamihe. Til denne Underfamilie regner jeg otte Slægter, medens Lilljeborg kun opførte fire. Gen. I. OEDICEROS, Krøyer, 1843. Deriv. : Oi8sM (svulmer), xspa? (Horn). Syn.: 1842. Oediceros, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1. R. B. IV. 1842. p. 155. 1853. — Dana, U. States Explor. Exped. Crust. p. 933. 1850. •— Bnizelius, Bidrag till Kåan. om Skand. Amphip. Gammar. Kgl. Vetensk.-Akad.^s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 92. 256 1860. Oediceros, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'8 8de Møde. 1860. p. 656. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. p. 103. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Cruat. 1863. p. 160. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. p. 18. (Tabel.) 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 81. Typ.: Oediceros saginatus, Krøyer. Pedes maxillares lamina exteriore ultra dimidium arliculuni palpi 2dum porrecta. Caput antice in rostrum latum, crassum, apicem versus angustius, producluni. Oculi in rostro, nunc prope l)asin nunc in apice, siti. Anfennæ superiores iisdem inferioribus breviores, sed pedunculo inferiorum longiores. Pedes Imi et 2di paris manu permagna subcheliformi instrucli; carpo sat brevi, ex angulo inferiore posleriore calcem non longam emittenti. Pedes 5ti et 6ti paris magnitudine et forma intuse ferme æqvales. Pedes 7mi paris iisdem 5li et 6ti paris fere duplo longiores. Pedes saltatorii ultimi paris non ultra pedes saltatorios Imi et 2di paris porrecti. Krøyer opstillede denne Slægt (Naturh. Tidsskr. B. IV. 1842, S. 155) paa Arten Oe. saginatus fra Grønland; denne er altsaa Slægtens typiske Art. Han fremhæver, at Fanden er udtrukket i et større eller mindre, spidst eller stumpt Hom, der bestandig er forsynet med en gjennemsigtig, oval, rød eller gul Knude. Øinene kunde han ikke finde, ligesom ogsaa Lilljeborg (Ofvers. af Vetensk.-Akad.'s Forhandl. 1853) fremhæver, at den mangler Øine. M. Sårs har imidlertid vist, at denne Knude er Dyrets Øine. Denne Slægt er af Dana i 1853 henført til Underfamilien Gammarifxe. Han op- fører herunder en ny Art Oe. Novæ-Zealandiæ ; men denne hører, som jeg paaviste i 1860, ikke herhen, men til Slægten Aceros. I 1862 stillede Spence Bate denne Slægt til Underfamilien Phoxides, og da han dengang ikke kjendte nogen Art af samme, oversatte han Krøyers Slægtskarakter; han henfører hertil Oe. saginatus og Oe. Novæ-Zealandiæ. I 1863 tilføie Spence Bate og Westwood en ny Art, Oe. parvimanus, som imidlertid ikke synes at henhøre hertil, da baade det andet Fodpar er større end det første og disse have ikke den karakteristiske Form, som er særegen for denne Slægt. I 1870 adskilte jeg denne Slægt fra de øvrige i denne Underfamilie. Munddelene stemme hos alle Slægter af Familien temmelig overens, hvorfor det eneste Mærke, der kunde hentes fra disse, er, at Kjæbeføddernes ydre Plade er temmelig liden hos denne Slægt, saa at den ikke naar længere frem end til Midten af Palpens andet Led; de indre Plader ere derhos særdeles smaa. I det ydre frembyde de tvende første Fodpar et særdeles karakteristiskt Mærke til at adskille den fra de øvrige Slægter. Haanden er nemlig særdeles stor, og Carpus er derimod forkortet, dog i Almindelighed forsynet med en Hæl. De øvre Følere ere korte, dog længere end de nedre Føleres Skaft. Pandehornet er stort. Herved 257 skilles den let fra de øvrige Slægter. Den første Sideplade bliver bredere nedad og er derfor tillige bredere end den anden. Dette er ogsaa Tilfældet med flere andre Slægter, men neppe i saa høi Grad som hos denne. OEDICEROS SAGINATUS, Krøyer, 1842. (Pl. XIII. Fig. 3.) Oediceros saginatus, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 1. R. B. IV. 1842. p. 156. — — Bruzelius, Bidrag till Kann. om Skand. Amphip. Gammar. Vetensk.- Akad.'s Handlingar. Ny foljd. B. 3. p. 94. — — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde. 1860. p. 652. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 103. — — Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 526. fig. 18. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 82. Oculi ad basin rostri sili. Rostrum anlice acutum et usqve ad finem articuli pednnculi Imi antennarum superiorum porrectum. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 4to multo breviore sed crassiore qvam articulo 5to. Pedes lini et 2di paris forma æqvales; carpo miniilo et ex angulo inferiore poslico calcem non longam, sed setosam, emittenti; manu permagna, ovata. Pedes 3tii et 4li paris ungve perlato, apicem versus rolundato. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to et Sto lon- gitudine ferme æqvalibus; ungve lalo, lanceolato. Appendi.x caudalis ovata. Dyrets Længde er 20""" fra Pandehornets Spids til Halevedhænget. Legemet er temmelig tykt, opsvulmet, med rund Ryg. Halens fire første Led have en Kjøl langs Midten, der dog ikke bagud springer ud i Torne. Sidepladerne ere høiere end brede, dog ikke store, og foi-synede med mange Børster paa den indre Rand; den første er ikke meget større end den anden, og meget bredere nedad end opad; den femte er kun lidt lavere, men meget bredere end den fjerde og i den indre Rand dybt indskaaret for det femte Fodpar. De nedre bagre Hjørner af Halens Led ere meget tilrundede og besatte med Børster. Hovedet er temmelig stort, bredt bagtil, men bliver meget smalere fortil, hvor det danner et langt, stærkt, i Enden spidst Horn, der i en næsten ret Vinkel forbinder sig med Hovedet. Paa denne Vinkels Toppunkt ere Øinene beliggende tæt ved hinanden og kun adskilte ved en smal Rand; de danne tilsammen en Halvkugle. Hovedets Sidevinkler ere tilrundede. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det tredie Legemsled. Skaftets første Led er detlængste og tykkeste samt naar frem til Enden af Pandehoniet ; det andet Led er noget kortere og smalere, og det tredie er lidet. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 16 — 20 Led. De nedre Følere ere meget længere end de øvre. De tvende første Led ere 33 258 meget korte og tykke; det andet udsender en kort Lugteknude; det tredie er omtrent lige saa langt som tykt; det fjerde er næsten dobbelt saa langt og bedækket med Børster paa den indre og ydreSide; det femte Led er en Trediedel længere og smalere. Svøben, der omtrent er saa lang som Skaftet, dannes af 50 Led. Overlæben er stor, nedad tilrundet og forsynet med Børster. Kindbakkerne ere stærke, i Spidsen delte; den ydre større (iren har tre store og fem meget mindre Tænder; den indre mindre Gren har fem saadanne, hvoraf den ene er meget stor. Tornerækken er uden Bitænder. Palpens andet og tredie Led ere om- trent lige lange. Det første Kjæbepar er væbnet paa Enden af den ydre Plade med 5 — 6 tynde, krumme Tænder, hvoraf kun de tre inderste have en enkelt Bitand paa den concave Rand. Palpens andet Led bliver smalere mod Spidsen og har der nogle børstelignende Torne. Den indre Plade er meget bred og forsynet med tvende fjærdannede Børster. Underlæben er meget bred; den ydre Flig er bred, tilrundet i Enden og der forsynet med fem Børster; den indre Flig mangler aldeles. Det andet Kjæbepars Plader ere omtrent lige lange, men den indre er bredere end den ydre. Kjæbeføddernes indre Plade er kort, i Spidsen forsynet med nogle børste- lignende Torne; den ydre er kort, smal og paa den indre Rand væbnet med talrige børstelignende Torne. Palpen ermeget forlænget; dens første Led er meget kort, medens det andet er forlænget og paa den indre Rand forsynet med talrige stærke Børster; det tredie Led er neppe halvt saa langt som det andet, noget bøiet, bliver bredere mod Spidsen. Kloen er noget længere end dette Led, krummet og spids. De tvende første Fodpar ere af indbyrdes samme Bygning, men det andet Par er større end det første; deres fjerde Led er meget kort, men udsender fra sit nedre bagre Hjørne et stærkt Fremspring, der er meget kortere end Halvdelen af Haanden og større paa det andet end paa det første Par; Haanden ermeget stor, oval, forlænget, næsten lige buet paa begge Rande og paa den indre forsynet med fine, i Enden krogdannede Børster, samt med en stærk Torn paa Enden, hvor den lange krumme Klo møder med sin Spids. De tvende følgende Fodpar ere af indbyrdes lige Bygning; deres tredie Led udvider sig mod Enden og er i den bagre Rand samt i det forreste nedre Hjørne forsynet med lange Børster; det følgende Led er noget længere end bredt og ligeledes paa den bagre Rand besat med mange fjærdannede Børster; det femte Led er længere, men smalere end det foregaaende, krummet og har i den forreste Rand mange Bundter af lange Børster. Kloen er kortere end det foregaaende Led og meget bred, mod Enden afrundet. Det femte og sjette Fodpar have .ligeledes indbyrdes samme Bygning; deres første Led er ikke meget udvidet, ovalt, med fjærdannede Børster paa begge Rande; de følgende Led ligne de tilsvarende paa de tvende foregaaende Par, men det tredie Led har mange fjærdannede Børster paa begge Rande. 259 Det syvende Fodpars første Led er meget udvidet, noget længere end bredt og smalere paa den nedre Ende, hvor det er tvært afskaaret og har fjærdannede Børster paa den bagreltand; det tredie Led er ubetydeligt udvidet; det fjerde er noget længere end dette, men smalere, og de tvende følgende aftage efter hinanden noget i Længde og Tykkelse. Paa den forreste Rand ere alle forsynede med Knipper af korte Tome, og paa den bagre Rand have de stærke Børster. De tre Par Springfødder naa alle omtrent lige langt bagud. Hvert Pars Grene ere lige lange og have paa den ydre Rand enkelte Tome. Det si ds te Pars Grene ere noget længere end deres Skaft. Halevedhænget er ovalt, afstumpet paa begge Ender. Farven er efter Krøyer hvid, mannoreret med sort og brunt. Denne Art forekommer efter Krøyer ved Grønland; ved Spitsbergen, hvor den er tåget af Loven, skal den være meget sjelden. Torell har fundet den hyppig ved Island paa 25 Favnes Dybde ; af Loven er den fanget ved Finmarken, af Danielssen ved Tromsø, af v. Diiben ved Christianssund. OEDIGEROS LYNCEUS, M. Sårs, 1858. (Pl. XIII. Fig. 4.) Oediceros Jynceus, M. Sårs, Oversigt over norsk-arct. Krebsdyr. Forhandl, i Vidensk.- Selsk. i Christiania 1858. p. 143. — — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Nat'xrf.'s 8de Møde. 1860. p. 652. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 372. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 82. Oediceros arcticus, Danielssen, Beretning om en zoologisk Reise. Nyt Mag. forNaturv. 1857. p. 7. Oediceros i)ropinqvus, Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 10. fig. 19. Rostrum producliini, reclum ef obtusiim, nrUciiIo pediinculi 1mo antennariini superiorum longius. Ociili prope ad apicem rostri sili. Antcnnæ inferiores articulo pedunculi 4to parum modo longiore et laliore qvani 5to. Pedes Imiparis carpo sat brevi et calce destituto. Pedes 2di paris carpo calcem non longam emittenti; manu latiore qvam apud pedes Imi paris, elongala, ovala. Pedes 3tii el 4ti paris articulo 4to et 5to eiong-atis: ungve longo, angusto, acuminato, acuto, longitiidinem articuli 5ti feruie æqvanti. Pedes 5ti el 6ti paris arliculo 4lo et 5lo elongalis el longitudine fere æqvalibus; ungve fere eadem Iciigitudine ac arliculo ultimo. Ap- pendix caudalis elongala, apicem versus angustior el infra truncala. Det største af mig fundne Exemplar er 18""" langt. Legemet er meget tykt, opblæst, med mnd Ryg; paa Halens Led findes 33* 260 Spor af en lille Kjøl. Paa hvert Legemsled findes en paatværs gaaende Indtrykning langs den bagre Rand. Sidepladenie ere af en middelmaadig Størrelse med tjærdannede Børster langs deres indre Rand. Den første Sideplade er større end den anden, skraat afskaaret fortil; den fjerde er kun svagt indskaaret bagtil for den femte, der er dobbelt saa bred som høl og indskaaret midt paa den nedre Rand. Haleleddenes nedre bagi-e Vinkler ere afrundede. Hovedet er ikke meget langt. Pandehornet er forlænget, ret, kjølet, opsvulmet, tykt mod Spidsen, hvor Øiuene have sin Plads. De øvre Følere naa kun til Enden af de nedre Føleres Skaft eller ere noget længere. Skaftets Led aftage efterhaanden i Længde og Tykkelse. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 11 Led. De nedre Føleres tvende første Led ere utydeligt adskilte; det tredie er ubetydeligt længere end bredt; det tjerde er næsten dobbelt saa langt og har paa begge Rande talrige Børster; det femte er noget kortere, men meget smalere. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af talrige korte Led. Kin db akkernes ydre Flig er væbnet med 7 Tænder, den indre med 4 — 5. Tornerækken er besat med fjærdannede Børster. Palpen er forlænget; dens tredie Led er omtrent saa langt som det andet og paa den nedre Rand væbnet med talrige Børster. Det første Kjæbepar er bredt; i Spidsen sees en Rad gaffeldannede og en Rad saugtakkede Torne. Den indre Plade er særdeles bred og bærer i Spidsen tvende fjærdannede Børster. Palpen er kort, paa den nedre Rand og i Spidsen forsynet med Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere brede. Kjæbeføddernes ydre Plade er liden og paa den indre Rand væbnet med mange, lange, tynde Torne ; den indre bærer tjærdannede Børster og tynde Torne i Spidsen. Palpen er forlænget; det andet Led er indad meget udvidet; det tredie har talrige Børster paa den indre Rand og Flade. Kloen er forlænget, spids i Enden. Det første Fodpar er meget stort; dets første Led erstærkt; de tre følgende ere smaa; det sidste af disse, eller Carpus, udsenderikke nogen Forlængelse langs den indre Side af det femte Led eller Haanden. Denne er meget forlænget, oval og midt paa den indre Side væbnet med en Tand og fra denne mod Spidsen med talrige fine Tome; Kloen er temmelig lang, noget krummet. Det andet Fodpars fjerde Led udsender nedad et smalt Fremspring, der ikke er saa langt som Halvdelen af det femte Led eller Haanden; denne er noget bredere end paa det første Par. De tvende følgende Fodpar ere meget stærke; deres tredie Led er ikke meget udvidet, men længere end det fjerde, som igjen er længere end de følgende Led, der ere forsynede med talrige Børsteknipper paa den forreste Rand. Kloen er stærk, men kortere end det femte Led. Det femte og sj ette Fodpar have indbyrdes næsten samme Størrelse og Bygning; det første Led er lidet udvidet og er paa begge Rande, især paa den bagre, forsynet med lange fjærdaiinede Børster; det tredie Led er noget udvidet nedad og i begge Rande besat med talrigeBørsteknipper; det fjerde er kortere end det tredie og femte. Kloen er bred, i Enden spids og er omtrent saa langt som det sidste Led. Det sidste Fodpar er forlænget; det første Led er bredt, ovalt, med §ær- dannede Børster i Bandene; det tredie, §erde, femte og sjette Led eller Kloen ere alle omtrent lige lange, men aftage efterhaanden i Tykkelse. Alle Springfødder naa næsten lige langt bagud. Det sidste Pars Grene ere lige lange, tilspidsede mod Enden og noget længere end Skaftet. Halevedhænget er ægf ormet, næsten tvært afskaaret bagtil. M. Sårs angiver Farven at være lys rustbrun paa Ryggen, medens Bugsiden og alle Vedhæng ere graahvide ; Øinene ere gulhvide. Et Exemplar, som jeg tog ved Lan- genæs i Vesteraalen, havde en gulbrun (Irundfarve, marmoreret med brant, hvilket var stærkest langs de bagre Rande af hvert Legemsled og de forreste Sideplader. Paa Bagsiden var den derimod gulhvid. Ved Spitsbergen er den meget hyppig mellem Alger paa 2—30 Favnes Dybde og forekommer efter Goes ogsaa ved Grønland og Island. M. Sårs tog to Exemplarer ved Vadsø paa 70 Favne. Daiiielssen fandt sammesteds nogle paa 40 — 60 Favne. Jeg har fundet et Exemplar ved Langenæs paa 30 — 40 Favne. ' OEDICEROS BOREALIS, A. Boeck, 1870. (Pl. XIV. Fig. 1.) Oediceros borealis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 82. Rostrum obtusum, articulo pedimculi Imo antennarum superiorum multo brevius. Anlennæ inferiores articulo pedunculi 4to crassissimo et parum modo breviore qvam 5to. Pedes Imi paris carpo in calcem perlongam et angustam, longitudine ferme dimidia manu elongata, oviformi æqvalem, producto. Pedes 2di paris calce multo breviore qvam apud pedes Imi paris; manu magna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris ungve brevi, non perlato. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to et 5to non prælon- gatis, junclis vix longioribus qvam articulo 3tio; ungve parum longiore qvam ar- ticulo 5to. Pedes 7mi paris arlicuiis multo brevioribus et latioribus qvam apud species præcedentes. Pedes saltatorii non elongati; iisdem ultimi paris ramis longi- tudinem pedunculi superanlibus. Appendix caudalis infra rotundata. Dyret er i udstrakt Stilling omtrent 7'""' langt. Legemet er tykt med rundRyg. Sidepladerne ere høie, forsynede med talrige Børster paa den indre Rand. Halens Led have fjærdannede Børster; deres nedre bagre Hjørner ere afrundede. Hovedet er længere end det første Legemsled og gaar fertil ud i et kort, bredt, nedad bøiet Pandehom. 262 De øvre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og Legemets tvende første Led tilsammen; Skaftets første Led naar længere frem end Pandehornet; det andet Led er noget kortere og smalere; det tredie er baade meget kortere og smalere end det andet. Svøben, der bestaar af 8 Led, er kortere end Skaftet. De nedre Følere ere længere end de øvre; Skaftets tredie Led er meget tykt; det §erde er noget længere og smalere, hvilket ogsaa er Tilfældet med det femte Led. Svøben, der bestaar af 9 Led, er meget kortere end Skaftet. Kindbakkernes andet og tredie Palpeled ere omtrent lige lange. Det første Kjæbepars Palpe er meget smal. Det første Fodpar er kort, menstærkt; det fjerde Led ermegetkort. og dets nedre bagre Hjørne forlænger sig til et smalt Fremspring, der ikke naar saa langt frem som der, hvor Kloens Spids møder; det femte Led er ovalt. Det andet Fodpar er større end det første; det fjerde Leds nedre bagre Vinkel forlænger sig til over Halvdelen af det femte Leds nedre Rand eller til det Sted, hvor Kloens Spids møder; det femte Led erforlænget, ægformigt og tilspidser sig stærkt mod Enden; Kloen er næsten ret og meget kortere end Haanden. De tvende følgende Fodpar ere meget brede og paa den bagre Rand for- synede med lange Børsteknipper ; det femte Led er længere end det fjerde; Kloen er bred og noget kortere end det sidste Led. Det femte og sjette Fodpar, som ogsaa ere meget brede, have en stærk Klo, der er lige saa lang som det femte Led. Det syvende Fodpars første Led er omtrent saa bredt som langt; det tredie Led er længere end det første; det ^erde og femte ere lige saa lange, men smalere end det tredie. Kloen er meget tyk, kortere end det femte Led og forsynet med Tome. Det første Par Spring fø dder naar langt tilbage. Grenene paa det tredie Par, der indbyrdes ere lige lange, ere længere end deres Skaft. Halevedhænget er næsten firkantet, noget længere end bredt og med enkelte Tome i den bagre Rand. Af denne Art fandtes enkelte Exemplarer fra Grønland i Kjøbenhavns Museum, og et fandtes blandt de Samlinger, som C. Boeck medbragte enten fra Finmarken eller fra Spitsbergen, formodentlig fra det førstnævnte Sted. Gen. n. ACANTHOSTEPHEIA, A. Boeck, 1870. Deriv. : axavS^oaxetpv)? (omgivet af Tome.) Syn.: 1870. Acanthostepheia, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 83. Typ.: Amphithonotus Malmgreni, Goés. Pedes maxillares lamina externa pnrvula, non ad medium articulum palpi 2dum porrecta; lamina interna etiam parvula. Antennæ prælongatæ. tenues; superiores inferioribus paulo breviores. 263 Corpus viildc ciirinalum: segmentis truiici postepioribus et segmenlis posl- abdominis posticc in processus longos et dentiformes exeiinlibiis; epimeris posterioribiis valde acuminatis; capite antice in roslrum longissimum produclo. Cæteroqvin ferme ut apud genus Oediceros. Goés afbilder og beskriver Amphithonotus Malmgreni fra Spitsbergen. Denne er dog en fra Amphithonotus meget afvigende Amphipodeform og viser derimod stort Slægtskab med Oediceros, hvorfor jeg har henført den til Underfamilien Ocdiccrinæ, hvor den maa blive Typus for en ny Slægt, som jeg har kaldet Acanthostepheia. I Munddelene stemmer den ganske overens med Slægten Oediceros, kun er Kjæbeføddernes ydre Plade end mindre end hos denne Slægt. I den ydre Form ligner den Oediceros deri, at Hovedet forlænger sig fortil i et langt, tykt Horn, at det sidste Fodpar er dob- belt saa langt som de tvende foregaaende Par, og endelig stemme Springfødderne og Halevedhænget fuldstændig overens med hin Slægt, ligesom ogsaa den første Sideplade bliver bredere nedad og saaledes bredere end den anden. Derimod afviger den fra Oediceros Og de øvrige nærstaaende Slægter ved sit kantede, kjølede og tornede Legeme, hvorved den faar et fremmed Udseende. Dette forøges ogsaa noget ved, at begge Følere, især de øvi-e, ere forlængede; dog ere de øvre selv hos Hunnen kortere end de nedre, men længere end deres Skaft. Den eneste Art, som kan henregnes til denne Slægt, er' den af Goés opstillede Amphithonus Malmgreni, der findes ved Spitsbergen. ACANTHOSTEPHEIA MALMGRENI, Goes, 1865. Amphithonotus Malmgreni, Goes, Crust. Amphip. mans Spetsb. p. 10. fig. 17. Acanthostepheia Malmgreni, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 83. Corpus crassum el validum. Segmenta trunci duo posteriora et postab- dominis qvatuor anteriora carinata et in medio margine posteriore in spinam Pirmam desinentia. Segmentum trunci ultimum et segmenta poslabdominis qvatuor anteriora insuper ante spinas spinis singulis minoribus instructa; angulo inferiore posteriore acuto. Epimera tria posteriora angulo inferiore posteriore acuto. Capul antice in rostrum longum el rectum, in apicc acutum, productum. Rostrum longitudinem capitis superans, ad extremum elongatum el angustum articulum pedunculi Imum antennarum superiorum porrectum. Antenna* inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus. Pedes Imi paris manu ovata; carpo brevi; calce parva. Pedes 2di paris eadem forma ac iisdem Imi paris sed majores; manu paulo longiore. Pedes 3tii et 4li paris elongati. Pedes 7mi paris articulo 4to fere duplo longiore ' qvam 3tio et longiore qvam Sto. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore paulo breviore qvam pedunculo. Appendix caudaiis paulo longior qvam lata. •^64 Længden er omtrent SO""". Legemet er meget tykt, stærkt, ikke meget sammentrykt. Legemets første Led ere forsynede med langsgaaende Furer og mellem disse med talløse Ophøininger. En Kjøl strækker sig langs Ryggens Midtlinie fra det femte Legemsled til det fjerde Haleled og gaar i Midten af den bagrelland ud i stærke, bagudrettede Torne; desuden findes en mindre, forreste Tand paa det sidste Legemsled og de fire Haleled. Den nedre bagre Vinkel paa de tre sidste Legemsled og tre første Haleled er udtrukket, tilspidset og staar ud fra Legemet. Den første Sideplade bliver bredere nedad ; de tre bagre Side- pladers nedre bagre Vinkel er tilspidset. Hovedet er lidt længere end det første Le- gemsled og gaar fortil ud i et overmaade langt triangulært, stærkt Pandehorn, der paa den øvre og nedre Flade har en Kjøl; den øvre Kjøl fortsætter sig bagover paa Hovedet og adskiller Øinene. De øvre Følere ere forlængede og naa, naar de bøies bagover, omtrent til Halen; deres første Skaftled er særdeles forlænget og naar omtrent frem til Enden af Pandehomet; det andet er meget kortere og smalere, og det tredie kan ikke skilles fra Svøbens Led. Denne sidste er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af henved 40 Led. De nedre Følere ere længere end de øvre; deres tredie Skaftled er kort; det fjerde og femte Led ere omtrent lige lange. Kindbakkerne ere stærke; Tyggeknuden er fremstaaende ; Palpens tredie Led er lidt kortere end det andet. Det første Kjæbepars indre Plade er oval, forsynet med tvende Børster i den indre Rand. Kjæbeføddernes indre Plader ere meget smaa; de ydre ere smale og naa neppe frem til Palpens andet Led; de ere paa den indre Rand væbnede med tynde Torne. Palpens andet Led er forlænget; det tredie er meget kort. Det første og andet Fodpar ere næsten af indbyrdes samme Form, men det sidstnævnte er noget længere; Carpus er i den nedre bagre Vinkel forlænget til en kort Hæl; Haanden er bredere udåd med skraat afskaaret Griberand. Det tredie og fjerde Fodpar ere korte og smale. Det femte og sjette Fodpar have samme Form og Størrelse; deres første Led har en forlænget, oval Form; Kloen .er næsten saa lang som det femte Led. Det syvende Fodpar er omtrent dobbelt saa langt som de tvende foregaaende : det fjerde Led er meget længere end det tredie og lidt længere end det femte, som igjen kun er ubetydeligt længere end den rette Klo. Det sidste Par Springfødders ydre Gren er lidt kortere end den indre, som er omtrent saa lang som Grundleddet. Halevedhænget er lidt længere end bredt, bliver smalere mod Enden; den hagre Rand er lidt indbugtet. Denne Art er fundet af Malmgren paa 5 — 20 Favnes Dybde i Storfjord samt i Belsund ved Spitsbergen i faa Exemplarer. 266 Gen. in. MONOCULODES, Stimpson, 1853. Deriv. : [AOvo? (eneste), oculus (Øie), eiSof (Udseende). 8yn.: 1853. Monoculodes, Stimpson, Marine Invert. of Grand Manan. 18.53. p. 54. 1855. — (pars) Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 13. 1857. Kroyeria, Spence Bate, Synopsis etc. Ann. Nat. 2. ser. XIX. 1857. p. 140. 1862. Monoculodes, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 104. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 163. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 84. Typ. : Monoculodes demissus, Stimpson.' Antennæ elongatæ; superiores inferioribus paulo breviores. Pedes Imi paris carpo in anjfulo inferiore posteriore in calcem brevern producto; manu subchelifornii, non magna. Pedes 2di paris manu prælongala. in acie obliqve truncata; calce carpi producta. Reliqva cum genere Oediceros ferme conveniunt. Denne Slægt blev opstillet af Stimpson i 1853 paaAi-ten M. demissus fra Grand Manan. En Art, der henhører til denne Slægt, havde Spence Bate først optaget i Slægten Westicoodia og senere i Slægten Kroyeria. Den skiller sig kun lidet fra Oedi- ceros og væsentlig kun med Hensyn til de tvende første Fodpars Form. Spence Bate fremhæver i 1862, at Øinene ere forenede Ul eet oveupaa Hovedet; dette er dog ikke Tilfældet, da man kan se en tydelig Grændse mellem dem, skjønt de ere pressede tæt til hinanden. Pandehornet varierer hos denne Slægt meget betydelig; det er nieget langt hos M. longirostris, M. affinis, M. Fachardii osv., men er meget lidet hos M. Grubei, høist ubetydeligt hos M. lonnicornis. Det, som i Særdeleshed skiller denne Slægt fra den foregaaende, er Formen af det andet Fodpar, hvis Haand er udtrukket, forlænget, men smal ; Kloen er liden, medens Hælen paa Carpus forlænger sig overmaade meget. Der er en Overgang til Slægten Oediceros derved, at Læugden af det andet Fodpars Haand varierer, saaledes at den hos M. lotigirostris er meget kort, medens den hos M. affinis og andre er særdeles forlænget. Af Bekvemmeligheds-Hensyn bør Slægten beholdes, skjønt det maaske var rigtigere at slaa den sammen med Oediceros. Alene fra Norges Kyster og det arktiske Hav kjendes 11 Arter. MONOCULODES AFHNIS, Bruzelius, 1859. I Pl. XIV. Fig. «.; Oediceros affinis, Bruzelius, Bidrag tillKåun. om Skand. Amphip. Grammar. Kgl. Vetensk.-' Akad.'B Handlingar. Ny foljd. B. 3. 1859. p. is. ?-{^. ^, W. ' « - Westicoodia carinata, Spence Bate, Brit. Absoc. Rep. 1855. p. 58. 34 266 Kroyeria carinata, Spence Bate, Synop. Ann. Nat. Hist. 3. ser. XIX. 1857. p. 140. Monoculodes rarinatus, Spence Bate, Gat. Brit. Mus. 1863. p. 104. pl. XVII. fig. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 186.3. p. 165. Monoculodes af finis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 84. Roslrum fronlnle parvum, percurvatiiiii, articulo pediinculi Imo anlennaruni snperionim paulo brevius. Ociili mag-ni, prope ad apioem roslri siti. Anteiinæ superiores ferme ad finem pediinculi inferiorum porrectæ. Antennæ inferiores articulo pedunciili 4lo mullo breviore qvam oto; utroqve brevibus. Pedes lm! paris manu ovala; carpo brevi. Pedes 2di paris manu fere qvater longiore qvam lata, in acie obliqve Iruncala; calce carpi prælongata. ad fineni marginis poslerioris manus por- recta. Pedes 3tii et 4ti paris arliculo 4to poslice non valde dilatato: ungve par^ulo, vix conspicuo. Pedes fili et 6ti paris ungve parvo instructi. Hovedet er temmelig stort; Pandehornet kort, men meget tykt, bredt og i Spidsen lidt afrundet; Øinene dække den hele øvre Flade, undtagen den yderste Ende. De øvre Følere ere korte; Skaftets første Led strækker sig lidtlængere frem end Pandehornet og er lidt mere end dobbelt saa langt som tykt; det andet Led er kortere og tyndere; det tredie er ubetydeligt længere end Svøbens Led; denne dannes hos Hunnen af 6, hos Hannen af 10 Led. De nedre Føleres fjerde Skaftled er kortere, men bredere end det femte, hvis Svøbe hos Hunnen har 20 og hos Hannen 50 Led. Kindb akkerne ere i Spidsen brede og indskaarne i 5 brede Tænder; den indre Bigren er delt i 4-5 Tænder; Tyggeknuden er meget stærk; Palpens tredie Led er krammet, omtrent af samme Længde som det andet Led, men smalere. Det første Kjæbepars indre Plade er temmelig stor, i Spidsen afrandet og forsynet med en lang, fjærdannet Børste. Kjæbeføddernes andet Palpeled er meget bredt, bølgeformet indskaaret og forsynet med talrige Børster. Det første Fodpars tredie Led er lidt udtrukket i den nedre bagre Vinkel; Carpus er triangulær; Hælen er lidt længere end Leddet, paa Enden afrandet og forsynet med Børster. Haanden er næsten dobbelt saa lang som bred, af en uregelmæssig, oval Form; Griberanden er buet og har tynde Torne. Det andet Fodpars første Led er langt og har paa den forreste Rand lange Børster; det andet og tredie Led ere meget korte; Carpus er liden, triangulær og udsender fra sin nedre bagre Vinkel en smal, paa den bagre Rand med Børster forsynet Hæl, der er lidt længere end Haandens bagre Rand. Haanden er omtrent fire Gange saa lang som bred, med skraat afskaaren, bueformet Griberand. De tvende følgende Fodpar ere indbyrdes af samme Form; deres tredie 267 Led bliver temmelig bredt udåd og har paa den bagre og forreste Rand lange Børste- bundter; det fjerde Led er ogsaa udvidet bagtil og har der talrige Tværrader af lange Børster; det femte Led er smalere, væbnet med Torne paa den bagre, convexe Rand og har lange Børster i Enden, der skjule den meget lille Klo. Det femte og sjette Fodparhaveindbyrdes den samme Form; det første Led er forlænget, smalt; det tredie bliver udvidet mod Enden og har paa den forreste og bagre Rand lange Børster; det ^erde og femte Led ere omtrent lige lange, og begge, især det sidste, have paa den bagre, convexe Rand lange Børstebundter. Det syvende Fodpar er meget langt; det første Led er længere end bredt; det tredie er næsten saa langt, men bredere, end det Qerde, der omtrent er af samme Længde som det første. Kloen er næsten saa lang som det femte Led, ret, i Enden tilspidset. De tvende første Par Springfødders ydre Gren er kortere end den indre. Det tredie Pars Grene ere lige lange, omtrent af samme Længde som Grundleddet. Hal e vedhænget er ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt ved Roden, paa Enden afrundet. Af denne Art har jeg fundet nogle Exemplarer, hos hvilke der ogsaa saaes en svag Kjøl paa Halens Led, hvorfor jeg ikke vilde være i Tvivl om, at den afSpenceBate opstillede M. carinatus er den samme som denne, dersom ikke den af ham givne Tegning viste enkelte Uoverensstemmelser fra M. affinis, hvorfor jeg ikke har vovet at optage Artsnavnet carinatus, som er det ældste, hvis de ere Synonymer. EtExemplar fra Haugesund var bredt; de bagerste Legemsled vare paa Ryggen stærkt punkterede med brunt ; Øiet var lyserødt. Paa et andet Exemplar var den brune Punktering stærkere udbredt over det hele Legeme. Farven paa Arten carinatus skal være hvid, med purpurrøde Øine. Hos en Varie- tet eller maaske en Abnormitet var det andet og tredie Skaftled paa de øvre Følere meget forkortede, medens det første Svøbeled var meget forlænget. Den er fundet af ^Danielssen ved Ona ved Christianssund, af G. 0. Sårs ved Aalesund paa 60 Favne, af mig ikke sjelden ved Haugesund paa 50 Favne; efter Bru-" zelius findes den ved Bohuslan. MONOCULODES NORVEGICUS, A. Boeck, 1860. (Pl. XJVI. FiK. 5.) -^^ Oediceros affinis, Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. fig. 31. (Non Bruzelius.) Monoculodes norvegieus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 84. Rostrum frontale curvaUim, arlicuio pedunculi Imo antennaruin siiperiorum lon- gius, in apice acuminiitum." Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longiludine 34* 268 " fere æqvalibus, attamen 4to paulo longioré. Pedes 3tii et 4ti paris articiilo 4to postice sat dilatato: ungve longitudine articulum ultimum fere æqvanli. Pedes 5ti et 6ti paris inulto angustiores et longiores qvam apud speciem præcedentem ; ungve longo, parum modo breviore qvam articulo ultimo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudinem pedunculi ferme æqvantibus. Cæteroqvin ferme ut apud M. affinis. Dyrets Længde er 6""". Legemet er noget sammentrykket, men Ryggen er rund, uden Kjøl. Hovedet er meget stort, og Pandehornet er langt, spidst i Enden samt meget bølet. Sideplademe ere af raiddelmaadig Størrelse, og deres nedre Rand er besat med fine Børster; den første Sideplade er større end den anden og bliver bredere nedad; den fjerde er meget indskaaret bagtil; den femte er noget bredere end høi, samt meget svagt ind- skaaret paa den nedre Rand. De øvre Følere ere temmelig lange og naa, naar de bøies tilbage, til det syvende Legemsleds Brystring. Skaftets første Led er noget længere, men meget t}'kkere end det andet; det tredie er meget kort; Svøben er noget længere end Skaftet og bestaar af 9 Led. De ne-dre Følere ere noget længere end de øvre; Skaftets Qerde og femte Led ere næsten lige lange, men det fjerde er det tykkeste. Svøben er kortere end Skaftet og bestaar af 9 Led. Munddelene stemme fuldkommen overens med dem hos den foregaaende Art. Det første Fodpars første Led er temmelig langt ogsmalt; det femte Led, eller Haanden, er mere end dobbelt saa langt som bredt, noget krummet og skraat afskaaret i Enden; forøvrigt er den lig den tilsvarende hos den foregaaende Art. Det andet Fodpar er forholdsvis langt længere og smalere end hos den fore- gaaende Art, men forøvrigt af samme Bygning. De tvende følgende Fodpars tredie Led er ikke meget bredt. Kloen er lang, omtrent to Trediedele eller mere af det sidste Leds Længde. Det femte og sjette Fodpar ere meget forlængede, især deres sidste Led, som er meget længere end det fjerde; Kloen er meget lang, smal og tilspidset, men noget kortere end det femte Led. Det syvende Fodpar er meget forlænget; det første Led er ved Roden meget bredt, dog ikke saa bredt som langt, og den bagerste Rand er besat med ^ærdannede Børster; det tredie Led er længere end det første; det fjerde er længere, men smalere end det tredie, og det femte er af samme Længde, men meget smalere; Kloen er næstea ret og meget kortere end det sidste Led. Halens fjerde Led er puklet, det femte er lidet. • Halevedhængeter noget længere end bredt og indskaaret paa den bagerste Rand. Efter Goes er den af Torell medbragt fra Grønland og forekommer nu og da ved Spitsbergen paa 20 — 30 Favnes Dybde. Af Loven er den tåget ved Finmarken, 269 af G. O. Sårs ved Skraaven paa 250 — 300 Favne og ved Brettesnæs paa 40 Favne, af Danielssen ved Aalesund og af mig i faa Exemplarer ved Karmøen. MONOCULODES GRUBEI, A. Boeck, 1870. > (Pl. XVI. Fig. 1). Monoculodes G ruhei,. A. Boeck, Crust. atnphip. bor. et aret. 1870. p. 8.5. Rostrum frontale brevissinium. Antennæ siiperiores articHlo pednnculi" Imo paulo longiore qvam apud speciem præcedenlem; articulo 3tio prælongato, longi- tudine ferme Imum et 2diim æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunciili 4to et 5lo longitudine ferme æqvalibus, 4to crassiore. Pedes Imi paris manu duplo ferme longiore qvam lata et apicem versus angusliore; calce carpi longitudine manum ferme æqvanti, acuta. Pedes 2di paris manu fere qvater longiore qvam lata; calce carpi longiore qvam manu et in apice acuta. Pedes 3tii el 4li paris elongati; articulo 4to el Slo eadem ferme longitudine; 4to in angulo inferiore anleriore subelongalo et seiis multis curvalis instructo; ungve anguslo, acuminalo., breviore qvam articulo 5lo. Pedes 5ti et 6ti paris elongati; ungve paulo breviore qvam articulo 5to., Pedes 7mi paris articulo 4to longiore qvam 8tio. Pedes saltatorii ullimi paris ramo exteriore parum breviore qvam interiore; hoc parum bre- viore qvam pedunculo. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, infra truncata. Dyret er 4 — 5""" langt. Legemet er ikke meget hølt. Sideplademe ere smaa; den første er næsten firkantet, noget høiere end bred, og besat med fjærdannede Børster paa den indre Rand. Den nedre bagre Vinkel paa Halens tre første Led er afrundet. Hovedet er omtrent saa langt, som Legemets tvende første Led tilsammen, og gaar fortil ud i et kort, bredt, udadbøiet Pandehoni. Hovedets Sidevinkler ere afrundede. Begge Følertf ere hos Hunnen indbyrdes omtrent lige lange, eller de øvre ere noget længere, og saa lange som Hovedet og de fem første Legemsled. De øvre Føleres første Led er meget kortere end Hovedet; det andet er ubetydeligt kortere og tyndere, medens det tredie er lige saa langt som dette, men noget smalere. Svøben, der er saa lang som Skaftets tvende sidste Led, bestaar af 6—7 forlængede Led. Hos Hannen blive Svøbens Led kortere og aftage efterhaanden i Længde, saa at det tredie kun er dobbelt saa langt som bredt. Undertiden sammen- smelte de første Led til et stort spolformet, med talrige Børster besat Redskab. De nedre Føleres tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er om- trent saa langt som bredt; det fjerde er meget længere og tyndere, og det femte er af dettes Længde. Svøben, der er længere end Skaftet, bestaar af 14 Led hos Hunnen; ' Opkaldt efter Zoologen Professor Dr. Grube i Bresluu. 270 hos Hannen er den forlænget og dannes af 28 — 30 Led. Følernes Skaft er bevæbnet med Knipper af tynde Tome. Kindbakkernes Gribedel er meget bred og bestaar af 6 Dobbelttænder ; deres tredie Palpeled er meget kort. Det første Fodpars første Led er meget langt; det fjerde forlænger sig i den nedre bagre Vinkel til et tilspidset Fremspring, der er saa langt som hele det femte Led og gaar derfor meget længere ned end til det feted, hvor Kloens Spids støder an, naar den slaaes ind mod Haanden. Det andet Fodpars første Led er længere end det tilsvarende paa det første Par; det fjerde Leds forlængede nedre bagre Vinkel er ligeledes tilspidset, tornformig og længere end det femte Led. De tvende følgende Fodpars fjerde og femte Led ere omtrent lige lange; det sjette Led er i Enden skraat afskaaret, saa at det nedre bagre Hjørne staar noget frem over Befæstelsen for Kloen, der næsten er af samme Længde som det femte Led; de tre sidste Led ere forsynede med mange Knipper af lange Børster. Det femte og sjette Fodpars første Led er kun lidet bredt, men ^har i begge Rande lange fjærdannede Børster; det fjerde og femte Led ere forlængede, smale, indbyrdes lige lange, samt kortere end det tredie Led. Kloen er næsten saa lang som det sidste Led og temmelig bred. Det syvende Fodpars første Led er temmelig bredt, dog ikke fuldt saa bredt som langt; det fjerde er længere end det tredie, og det femte er omtrent saa langt som det fjerde, men meget smalere. Kloen er tynd, ret og lidt længere end det sidste Led. De tre bagre Par Spririgfødder naa omtrent* lige langt bagud; deres ydre Gren er noget kortere end den indre. Det sidste Pars indre Gren er omtrent saa lang som Rodleddet. Halevedhænget er næsten firkantet, men længere end bredt. Den af Spence Bate og Westwood beskrevne M. longimanus ligner denne Art i enkelte Punkter, men de tegne det første Fodpar meget længere, end det er Til- fældet hos denne Art, og de anføre, at Ryggen har en Kjøl, hvilket heller ikke er Til- fældet hos vor Art. Af denne har jeg ogsaa fundet en Varietet eller Monstrositet, hos hvilken de øvre Føleres tredie Skaftled er meget forkortet, medens Svøbens forreste Led sammen- smeltes til et langt, der paa den indre Side er besat med Rader af Børstebundter. Den er fundet i Christianiafjorden af G. 0. Sårs og sammesteds af mig baade i Nærheden af Christiania og ved Moss. MONOCULODES LONGIROSTRIS, Goes, 1865. Oediceros longirostris, Goés, Crust. Araphip. maris Spetsb. 1865. p. 11. f. 20. Rostrum frontale elongatum, rectum, in apice Iruncatum, ai ticulo pedunculi Imo antennarum superiorum longius. Oculi prope ad apicein rostri sili. An- 271 tennæ siiperiores arliculo peduncnii 1 mo longitndinem 2di æqvanti sed crassiore qvam eodem. Pedes Imi paris mann ferme duplo, eadem 2di paris ferme ter longiore qvam lata; calce carpi Imi paris breviore, eadem 2di paris longiore qvam dimidio margine posteriore manus. Pedes 3lii el 4ti paris elongali; articulo 4to ovali, 5to curvato, in margine anteriore setoso; ungve longo, accuminato, longiludinem arliculi 5ti fere æqvanti. Appendix caudalis longior qvam lata, infra triincata. Dyrets Længde er 12""". Legemet er ikke meget saramentrykket ; Ryggen er rund, uden Kjøl. Den første Sideplade er nedad lidt udvidet og tilrundet. Hovedet er temmelig langt og gaar fortil ud i et langt, ret, i Enden buet Pandehorn. Øinene sidde paa dets Ryg- side nær Spidsen. De øvre Følere ere korte; Skaftets første Led naar ikke frem til Enden af Pandehoniet; det andet Led er lidt kortere og meget smalere end det første; det tredie er meget kort. De nedre Føleres tredie Skaftled er neppe saa langt som tykt; det §erde er næsten tre Gange saa langt, og det femte er af samme Længde; Svøben er hos Hunnen kortere, hos Hannen meget forlænget og dannes af 60 — 70 Led. Det første Fodpar er kortere end det andet; dets Carpus udsender nedad og bagtil en Hæl, der ikke naar frem til Midten af Haandens bagerste Rand. Den bagre Rand paa Carpus og paa det tredie Led er besat med Knipper af Børster. Haanden er dobbelt eller noget mere end dobbelt saa lang som bred; dens Griberand er buet. Kloen er ikke meget lang, men krum. Det andet Fodpar har samme Form som det første, men Carpus er her noget kortere og Hælen længere, men smalere end paa det første Par, og naar længere frem end til Halvdelen af Haandens bagre Rand. Haanden er omtrent tre Gange saa lang som bred ved Roden og er lidt krummet. De tvende følgende Fodpars tredie Led bliver nedad udvidet; det fjerde* er ovalt; det femte er krummet, med en stærk convex forreste Rand, der er besat med talrige lange Børsteknipper. Kloen er saa lang som det sidste Led, stærk og lidt krummet. Halevedhænget er lidt længere end bredt ved Roden, i Enden tvært afskaaret. Efter Goés variere de øvre Følere meget ; han aftegner ogsaa en Form, hos hvilke de nedre Føleres femte Skaftled er kortere end det §erde. Den er fundet af Malmgren ved Spitsbergen paa 5 — 20 Favne; af Esmark er den fundet i et Exemplar ved Finmarken. 272 MONOCULODES KROYERI, A. Boeck, 1870.' (Pl. XV. Fig. 6). Monoculodes Kroyeri, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 86. Rostrum frontale longitudine ferme dimidium articulum pedunculi Imum an- tennarum superiorum æqvans. Oculi prope ad apicem rostri acuti siti. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo et2do longitudine ferme æqvalibus; 3tio perbrevi. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum breviore sed latiore qvam 5to. Pedes Imi paris manu ovali; carpo paulo breviore qvam manu, calcem brevem, latam et setosam emittenti. Pedes 2di paris manu ferme ter longiore qvam lata; calce carpi angusla, non ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii el 4ti paris brevissimi et latissimi; articulo 4to vix longiore qvam lato; Sto apicem versus latiore, in margine antico persetoso; ungve perlato, crasso, longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 5ti el 6ti paris articulo 5lo ferme eadem longitudine ac ungve lato crassoqve. Appendix caudalis longior qvam lata, infra truncata. Dyrets Længde er 17"""'. Legemets Form stemmer meget overens med det hos Oediceros lynceus, Sårs, idet det er tykt med rund Ryg, men det viser Spor af Kjøl paa de fire første Haleled; det fjerde har ogsaa en saddelformig Indbugtning af Ryggen. Hovedet, der er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled, gaar fortil ud i et ret. i Enden spidst Pan- dehorn. Øinene have sin Plads paa dettes ydre Ende som en opsvulmet Knude. De øvre Følere naa, naar de bøles bagover, det fjerde Legemsled. Skaftets første Led er tykkest og naar frem et Stykke foran Pandehomets Spids; det andet er omtrent af samme Længde, men tyndere; det tredie er meget kort. Svøben, der er meget kortere end Skaftet, dannes af 15 Led. De nedre Følere ere meget længere end de øvre; Skaftets tredie Led er omtrent saa langt som tykt; det ^erde og femte ere lige' lange, men det første er tykke^;e; begge have fine, fjærdannede Børster, især paa den nederste og inderste Side. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 50—60 Led, hvoraf de første ere meget korte. Munddelene ere aldeles som hos Oe. lynceus. Sårs. Det første Fodpar er lidet; det første Led er bagtil forsynet med lange Børster; det tredies nederste bagerste Hjørne gaar ud i et spidst Fremspring; det fjerde er tungeformigt. Haanden er ikke fuldt dobbelt saa lang som bred, noget bredere mod Enden og med skraat afskaaren Griberand. Det andet Fodpar er noget længere; dets flerde Leds nederste bagerste Forlængelse er omtrent Totrediedele saa lang som Haanden. Denne er næsten fire Gange ' Opkaldt efter den afdøde Zoolog Professor Kreyer i Kjøbenhavn. 378 saa lang som bred, med næsten parallele Rande. Griberanden er noget skråa og for- synet med talrige Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget stærke; deres første Led er kort, men særdeles bredt; det tredie udvider sig mod Enden og er ikke fuldt saa langt som de tvende følgende tilsammen; det fjerde er noget længere end det tredie, og begge ere forsynede med talrige Børsteknipper i den bagre Rand ; det femte Led udvider sig udåd og er paa Enden af den forreste Rand forsynet med lignende Børsteknipper. Kloen er meget bred og kortere end det foregaaende Led. De tvende følgende Fodpar ere indbyrdes næsten af samme Bygning; det første Led er lidt udvidet og har i begge Rande Børster, hvoraf de i den bagre ere meget lange og fjærdannede; det samme er Tilfældet med det tredie Leds bagre Rand; det fjerde er noget kortere end det femte, især paa det sjette Fodpar; den brede Klo er omtrent saa lang som det femte Led. Det syvende Fodpars førstie Led er neppe længere end bredt og har l^serdannede Børster i begge Rande; det fjerde er længere. men smalere end det tredie Led, og de tvende følgende aftage i Størrelse. Alle Springfødder naa næsten lige langt bagud, og deres Grene ere lige lange; det tredie Pars Grene ere omtrent saa lange som Skaftet og forsynede med nogle Torne, ligesom Grenene paa de to første Par. Halevedhænget er noget længere end bredt, ret afskaaret i Enden, hvor det' er smalere end ved Roden. Farven er hvidgul, spettet med brunt; Øiet gulrødt. Nogle faa Exemplarer af denne Art har jeg tåget paa 60 Favnes Dybde ved Haugesund. * MONOCULODES LONGICORNIS, A. Boeck, 1870. Monoculodes longtcornis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 85. Rostrum frontale perbreve. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longiore et angustiore qvam Imo; 3tio breviore. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to paulo breviore qvam 5to. Pedes Imi paris manufere qvadrangulari, duplo longiore qvam lata; calce carpi ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 2di paris manu circiter qvater Jongiore qvam lata et apicem versus angustiore; calce carpi paulo breviore qvam manu et infra rotundata. Pedes 3tii et4ti paris robusti; iingve brevi, ferme tertiam partem longitudinis arliculi 5ti æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris ungve iongiore qvam dimidio articulo ultimo. Pedes sallatorii ultimi paris ramis brevioribus qvam peduncuio. Appendix caudalis parum longior qvam lata. 35 274 Dyrets Længde er, naar det er udstrakt, 7""". Legemet er meget tykt, opblæst, med rund Ryg. Sideplademe ere middel- maadige, forsynede i deres nedre Rand med korte, noget spredte Haar. Hovedet, der er lidt længere end de tvende første Legemsled tilsammen, gaar fortil ud i et meget kort, bøiet, ikke meget bredt Pandehom. De øvre Følere ere forlængede; deres første Led er kortere end Hovedet, det andet omtrent saa langt som dette ; det tredie er omtrent af det første Leds Længde; Svøben, der bestaar af 7 Led, er omtrent saa lang som Skaftets sidste Led. De nedre Føleres femte Led er lidt længere, men smalere end det §erde og naar ikke længere frem end til det andet "Leds Ende paa de øvre Følere. Det første Fodpars fl^rde Led danner et langt, temmelig tykt Fremspring, der gaar længere ned end til det Sted paa det femte Led, hvor Kloens Spids møder; det femte Led, eller Haanden, er forlænget, firkantet, mere end dobbelt saa langt som bredt, noget bøiet og med en skraat afskaaren Eiide. Det andet Fodpar har et forlænget Fremspring, der er omtrent saa langt som hele det femte Led, hvilket er tykkere ved Roden end mod Spidsen. De tvende følgende Fodpar ere meget stærke; deres tredie Led bliver meget bredt mod Enden; det fjerde er kun lidt kortere end hint og paa den bagre Rand forsynet med tætte Knipper af lange Børster; det femte Led er noget kortere; Kloen er kort, men stærk. Det femte og sjette Fodpars første Led er kun lidet udvidet; det tredie bliver meget tykt mod Enden, og det femte er længere end det fjerde; Kloen, der er meget bred, er noget mere end Halvdelen saa lang som det sidste Led. Det syvende Fodpars første Led er næsten saa bredt som langt; det tredie, fjerde og^emte ere indbyrdes næsten af samme Længde. Den første af Halens tre bagre Springfødder naar langt bagud, og det tredie Pars Grene, hvoraf den ydre er ubetydeligt længere end den indre- ere omtrent saa lange som Skaftet. Halevedhænget er omtrent saa langt som bredt, paa Enden tvært afskaaret. Et eneste Exemplar af denne Art blev af mig fundet ved Haugesund paa 6—20 Faivnes Dybde. MONOCULODER PACKARDI, A. Boeck, 1870.» Monpculodes Packardi, A. Boeck, Cnist. amphip. bor. et aret. 1870. p. 86. Rostrum frontale longitudine fere articulum pedunculi Imum antennarum superiorum æqvans, apicem versus valde acuminatum, subcurvalum. Oculi in parte basali rostri sili. Antennæ elongatæ; superiores articulo pedunculi 2do perlongo. tenui, parum longiore qvam Imo; 3tio brevi. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et Sto perangustis; 4to paulo longiore et crassiore qvam 5to. Pedes Imi pari» ' Opkaldt efter Zoologen Professor Fackard i Nordamerika. 275 mann brevi, apicem versus laliore; calce carpi brevi. in apice rotiindata. Pedes 2di paris mann paulo longiore, ferme duplo longiore qvam lata et apicem versus latiore; calce carpi angusta, ad linem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris ungve sat lato et eadem longitudine ac articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to angusto; 5to multo longiore qvam 4to; ungve prælongato, acuto, ferme eadem longitudine aut longiore qvam articulo Sto. Pedes 7mi paris articulo 4to breviore qvam 3lio, longiore apud marem qvam apud feminam. Pedes saltatorii ultimi paris ramis paulo brevioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis paulo longior qvam lata; infra truncata. Dyrets Længde er 12""". Legemet er temmelig tykt, ikke meget høit. Hovedet gaar fortil ud i et meget langt, temmelig smalt, kun lidet krummet og fortil tilspidset Pandehorn, der er ikke fuldt saa langt som de øvre Føleres første Led. Øinene ere smaa og beliggende ved Hornets Rod, lige overfor Udspringet af de øvre Følere; disse ere forlængede. De øvre Følere ere noget kortere end de nedre og rage langt udover de nedres Skaft; det andet Led er omtrent saa langt eller noget længere end det første, men meget smalere; det tredie er kort, omtrent en Trediedel af det foregaaendes Længde og naar ikke ganske frem til Enden af de nedre Føleres Skaft. De nedre Føleres tredie Led er længere end bredt; det fjerde er noget længere og tykkere end det andet Led paa de øvre Føleres Skaft; det femte er kortere og smalere. Svøben, der dannes af omtrent 18 — 20 Led, er kortere end Skaftet. Det iøvste Fodpar er mindre end det andet; det tredie Led er triangulært og udsender nedad fra dets bagre Side et kort, men bredt Fremspring, besat paa den bagreRand med en Rækkeafknippevis ordnede Børster; det femte Led, eller Haanden, er omtrent dobbelt saa langt som bredt og bliver bredere udåd; det er svagt krummet og besat med Børster paa den nederste Del af den bagerste Rand, der er tilrundet. Det andet Fodpars fjerde Led udsender et længere og smalere Fremspring end paa det første Par; Haanden er meget længere, men omtrent af samme Form. • De tvende følgende Fodpars tredie Led er lidet udvidet nedad og neppe længere end det fjerde, der i den forreste Rand er besat med Børsteknipper ; det femte er ubetydeligt kortere og svagt krummet; Kloen er saa lang som det sidste Led. Det femte Fodpars første Led er kun lidet udvidet, bliver smalere nedad og er i begge Rande, dog mest i den bagre, besat med fjærdannede Børster; det tredie Led, der er længere end det fjerde, er lidet udvidet nedad; det femte er længere end det flerde, og Kloen, der er bred, er længere end sidste Led. Det sjette og syvende Fodpars første Led er pæreformigt, men udvidet opad i den bagre Rand, smalere og indskaaret nedad; det fjerde er omtrent saa langt som det tredie, og det femte er længere og smalere. 35* 276 Det femte og sjette Haleled ere meget smale. Alle Springfødder naa omtrent lige langt bagud; det sidste Pars Grene ere kortere end deres Skaft. Halevedhænget er ovalt, noget smalere bagud og her tvært afskaaret. Et pjxemplar af denne Art blev af mig tåget ved Haugesund . Af G. 0. Sårs ere nogle Exemplarer fundne i Christiani afj orden. MONOGULODES TENUIROSTRATUS, A. Boeck, 1870. (Pl. XIV. Fig. 4.) Monoculodes tenuirostratus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 87. Rostrum frontale prælongatum, parum modo curvatum, ullra finem articuli Imi antennarum superiorum productum. Oculi parvi, ad basin rostri fronlalis sili. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo prælongato; 2do parum modo breviore et angustiore qvam Imo. Pedes Imi paris mann lata, fusiformi, longiore qvam carpo; calce carpi breviore qvam dimidia manus longitudine. Pedes 2di paris manu paulo longiore qvam eadem t mi paris. Pedes 3tii et 4li paris articulo 5to et ungve longitudine ferme æqvalibus. Pedes Sti et 6ti paris prælongati, graciles; articulo 3tio et 5to longitudine fere æqvalibus; ungve angusto, subcurvato, longitudinem articuli ultimi æqvanti vel parum superanti. Pedes saltatorii elongati; iidem ullimi paris ramo multe breviore qvam pedunculo. Længden er 12°"". Pandehornet er meget forlænget, smalt, svagt krummet og strækker sig frem foran de øvre Føleres første Skaftled; Øinene ere smaa og sidde over Roden af Pandehornet. De øvre Følere ere lidt længere end de nedres Skaft; deres første Skaftled er tyndt, dog lidt længere og tykkere end det andet. De nedre Føleres Qerde Skaftled er lidt tykkere, men af samme Længde som det femte; Svøben er næsten saa lang som Skaftet og dannes af omtrent 20 Led. Det første Fodpars Haand er næsten rhomboidalsk ; Griberanden er besat med smaa, hageformede Børster og nogle længere rette. Det andet Fodpars Haand er ikke meget forlænget, kun lidt mere end dobbelt saa lang som bred; Carpus er ogsaa kort. De tvende følgende Fodpar ere meget forlængede; det fjerde Led er om- trent saa langt som det femte; Kloen er ub etydeligt længere, lidt krummet, svagt tilspidset. Det femte og sjette Fodpars første Led er ikke meget bredt, bliver smalere nedad og er forsynet med lange, fjærdannede Børster; det tredie Led er længere end det fjerde og omtrent saa langt, men bredere end det femte; Kloen er særdeles for- længet, længere end det femte Led og lidt krummet. 277 Det syvende Fodpars første Led er meget længere end bredt og bliver smalere nedad. Springføddernes Skaftled ere meget forlængede; Grenene paa det sidste Par ere blot Totrediedele af Skaftets Længde. Denne Art er kun fundet i faa Exemplarer af mig paa et eneste Sted i Chri- stianiafjorden nær Christiania. MONOCULODES TUBERCULATDS, A. Boeck, 1870. (Pl. XV. Fig. 2.) Monoculodes tubcrculatus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 87. Rostrnm frontale subcurvalum. in apice acuminatum, non periongum, attamen ultra medium articulum pedunculi 2dum antennarum superiorum productum. Oculi prope ad basin rostri siti. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longitudine Inium fere æqvanti et in extremo margine superiore nodo magno, setoso instructo; articulo 3tio non longiore qvam articulis flagelli setosis. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4lo et 5to eadem fere longitudine. Pedes 2di paris manu ferme ter longiore qvam lata, in acie obliqve truncata; calce carpi angusta, ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii el 4ti paris articulo 3tio perbrevi et apicem versus laliore; 5to longiore el angusliore; ungve parom longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes Sli paris articulo 4to angusto, fere dimidiam longitudinem arliculi 5ti æqvan^; ungve longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 6li paris iisdem 5ti paris longiores. Pedes 7mi paris articulo 3tio breviore qvam 4lo; articulo 4lo item breviore qvam 5to. Pedes sallalorii ullimi paris raiiiis longioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis brevis. Læugden er 6""". Legemet gaar fertil ud i et bredt, lidt krummet Pandehorn, som naar frem til Midten af de øvi-e Føleres audet Skaftled. Øinene sidde over Udspringet af de øvre Følere paa Pandehornets Rod. De øvre Følere er korte; det første Led er næsten tre Gange saa langt som tykt; det andet er noget kortere, og dets øvre Rand ender i en stærk, med Børster besat Tuberkel ; det tredie Led er kort og kan ikke skilles fra Svøbens Led, som ere 8 i Antal. De nedre Føleres fjerde Led er længere end det femte. Svøben har 16 tynde Led. Det første Fodpar er ligt det hos den foregaaende Art. Det andet Fodpars Haand er omtrent tre Gange saa lang som bred, med en paa Enden skraat afskaaren Griberand, der har enkelte Tome; dets tredie Led såavelsom Hælen paa det fjerde har i den bagre Rand mange Børster. 978 De tvende følgende Fodpar erestærke; det tredie Led er kunlidetudvidet; det fjerde er meget kortere end dette og bliver stærkt udvidet mod Enden, saa at det næsten er triangulært; det femte er omtrent saa langt som det fjerde, men smalere, og er paa den bagre Rand væbnet med Tome ; Kloen er Totrediedele af det foregaaende Leds Længde, smal, lidt krummet og i Enden spids. Det femte Fodpars første Led er kun lidet udvidet; den forreste, stærkt krummede Rand er forsynet med Børstebundter; det §erde er meget kortere og tyndere end det tredie, der har Børstebundter i begge Rande; det femte Led er omtrent saa langt, men meget tyndere end det tredie ; Kloen er Totrediedele af det foregaaende Leds Længde, tynd, spids. Det følgende Fodpar er meget længere; det fjerde Led er kun lidt kortere end det femte. Det syvende Fodpars første Led er bredt; det tredie er kortere, men bredere end det flerde, der igjen er kortere end det femte; disse Led have i begge Rande en Rad Torneknipper. Det sidste Par Springfødders Grene ere lange, cylindriske, meget længere end Grundleddet. Halevedhænget er kort. Et eneste Exemplar af denne Form har jeg fundet ved Haugesund. MONOCULODES BOREALIS, A. Boeck, 1870. (Pl XV. Fig. 4.) , Oediceros affinis, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. 11. fig. ^li- (Non Bruzelius.) Monoculodes borealis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 88. Rostrum frontale longum, geniculatum, in apice acuminatum. Oculi in genu rostri siti. Antennæ breves. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo circiter ad extremum rostri apicem porreclo; articulo 2do multe breviore. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum longiore qvam 5to. Pedes 2di paris manu phis qvam duplo longiore ac lata, in acie obliqve truncata; calce carpi ad finem marginis posterioris manus porrecta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to et 5to brevibus, setosis; ungve late, paulo longiore qvam dimidio articulo 5to. Pedes 5li et 6ti paris articulo 4lo longiore qvam lato; 5to longiore qvam 4to; ungve lato, paulo breviore qvam articulo Sto. Pedes 7mi paris articulo 3tio et 4to ferme eadem longitudine. Pedes saltatorii ultimi paris ramis parum brevioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis brevis et lata. Længden er 10 — 12""". Den ligner meget den foregaaende Art ; Pandehornet er i Enden næsten knæformigt 279 bøiet; Øinene ere ikke store og sidde paa Spidsen af dette Knæ, omtrent lige langt fra Pandehornets Rod og Spids. De øvre Følere naa lidt længere frem end de nedres Skaft; det første Led naar næsten frem til Pandehornets Spids; det andet er meget kortere; Svøben dannes • af 8—10 Led. De nedre Føleres fjerde Led er omtrent saa langt som det femte; Svøben har 12—14 Led. Det første Fodpars Haand er omtrent dobbelt saa lang som bred. Det andet Fodpars Haand er tre Gange saa lang som bred, med meget skraat afskaaren Griberand. Det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er lidt kortere end det femte, som i den forreste, convexe Rand er forsynet med lange Børstebundter; Kloen er stærk, lidt længere end det femte Leds halve Længde. De tv en de følgende Fodpars Qerde Led er kortere end det femte, der kun er lidt længere end den stærke Klo. Det syvende Fodpars tredie Led er omtrent saa langt, men bredere end det flerde og femte ; Kloen er omtrent saa -lang som det sidste Led og ret. Springfødderne ere korte; det sidste Pars Grene ere ubetydeligt kortere end Skaftet. HalevedhsBnget er omtrent saa. langt som bredt, i Enden afskaaret. Efter Goés forekommer denne Fonn ved Spitsbergen. Af G. 0. Sårs er den tåget ved Skraaven paa 5—20 Favne. Iblandt hans Exemplarer fandtes ogsaa et, hvis Hænder paa de tvende første Fodpar vare længere og smalere end de øvrige, men forøvrigt viste det ikke nogen afvigende Bygning. MONOCULODES LATIMANUS, Goés, 1865. Oediceros latimatius, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 11. fig. 23. Monoculodes latimanus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 88. Rostrum frontale breve, attamen longitudine articulo pedunculi Imo antennarum superiorum æqvale. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do paruni breviore et angustiore qvam Imo; 3lio longitudine et crassifudine panim decrescenti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to paulo breviore et crassiore qvam 5lo. Pedes Imi paris manu apicem versus latiore, in acie obliqve truncata; calce carpi perbrevi. Pedes 2di paris eadem forma ac iidem Imi paris, sed paulo majores; calce carpi dimidiam longitudinem marginis poslerioris uianus æqvanti. Pedes 3lii et 4ti paris articulo 4to et 5lo elongatis; Sto parum modo longiore qvam 4to et in margine antico curvato et setoso; ungve tenui et multo breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris ungve ferme dimidiam longitudinem articuli 5ti æqvanti. Pedes 7mi ;>80 paris articulo 4to breviore qvam 3tio. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, infra truncata. Længden er 7""". Legemet er temmelig sammentrykket, med rundRyg. Sidepladeriie ere store, med flærdannede Børster i den indre Rand; den første er bredere nedad; den nedre bagre Vinkel paa Hælens Led er afrundet. Hovedet er temmelig stort; Pan- dehornet er kort, men bredt, noget bøiet. De øvre Følere ere korte; Skaftets første Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; de tvende følgende aftage baade i Længde og Tykkelse, men det tredie Led er længere end Totrediedele af det foregaaende; Svøben er noget kortere end Skaftet og dannes af 10 Led. De nedre Følere ere noget længere end de øvre; Skaftets tredie Led er kort; det fjerde er omtrent dobbelt saa langt som tykt, og det femte er af samme Længde, men smalere; Svøben er kortere end Skaftet og bestaar af 14 Led. Det første Fodpar er kort, men stærkt; det tredie Leds nedre bagre Vinkel danner en lille Tom; det fjerde Led udsender et meget kort, men bredt, med Børste- bundter besat Fremspring; Haanden er meget bred og bliver noget bredere udåd. Det andet Fodpar er længere og smalere; det fjerde Led er kort og smalt; det femte er næsten dobbelt saa langt som bredt, med en Torn midt paa den indre Rand. De tvende følgende Fodpar ere ikke meget brede; deres tredie Led udvider sig ubetydeligt; det femte er længere end det §erde, og Kloen er kort, spids. Det femte og sjette Fodpar ere ogsaa smale; det tredie Led udvider sig ubetydeligt; det fjerde er meget kortere og smalere, og det femte er længere og smalere end dette. Det syvende Fodpar er forlænget smalt. - Halevedhænget er bredt, afstumpet paa Enden og forsynet med fire smaa Tome. Paa de af G. 0. Sårs ved Brettesnæs og af mig ved Langenæs fundne Exem- plarer var Pandehornet kortere, end det er angivet af Goés. Derimod stemte det Exemplar, som af R. Collett blev medbragt fra Finmarken, mere overens med Goe8'8 Tegning. Af Torell er denne Form medbragt fra Grønland og Spitsbergen, af R.Collett er den fundet i Finmarken, af G. 0. Sårs og mig i Nordland. En Tegning, som jeg medbragte fra Haugesund, stemmer overens med denne Art, med Undtagelse af at de øvre Føleres andet Skaftled er forkortet, medens det tredie er forlænget; da jeg ikke længere har noget Exemplar, hvorefter min Tegning er gjort, kan jeg ikke afgjøre, om den er identisk med denne Art. Dens Legeme var hvidt, Indvoldene gule og Øiet rødt. 981 G«i. IV. HALIMEDON, A. Boeck, 1870. Deriv. : (XAf (Hav), jJ-sSov (Behersker). Syn.: 1870. Halimedon, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 89. Typ.: Halimedon Miilleri, A. Boeck. Mandibulæ in apice parum modo dentatæ et crassæ; palpo prælongalo et angusto. Pedes Imi paris carpo tam longo ant multo longiore qvam maiiu ovata et in angulo inferlore poslico parum dilatafo. Pedes 2di paris carpo prælongato, angusto, calce parvula prædito aut destiluto ; manu tam longa aut breviore qvam carpo. Denne Slægt, der indbefatter fire Arter, skiller sig ved sine tykke, korte Kind- bakker, hvis Gribedele kun ere lidt indskaarne i Tæuder, og hvis Palper ere længere og tyndere end hos de tvende foregaaende Slægter, fra de øvrige til denne Underfamilie hen- hørende Slægter. Ved sine tvende første Fodpars Form, hvis §erde Led eller Carpus er særdeles forlænget, skiller den sig ogsaa i det Ydre fra de nærstaaende Slægter, skjønt der heri maaske kan findes Overgange. Pandehomets Længde varierer ogsaa indenfor denne Slægt; det er saaledes meget langt hos den typiske Art, medens det hos H. longimanus pr meget kort. Arterne skilles let fra hverandre baade ved Pande- homets og de tvende første Fodpars Form, som altld vise karakteristiske Kjendemærker. De øvrige Fodpar ere hos alle Arter temmelig forlængede; dette er mindre Tilfældet med Springføddeme, der dog hos H. Saussurei ere forlængede, især det sidste Par. HALIMEDON MULLERI, A. Boeck, 1870.» (Pl. XIII. Fig. 5.) Halimedon Miilleri, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 89. Rostrum frontale longuni, tumidum, in apice rotundatum, fere ad finem articuli Imi pedunculi antennarum superiorum porrectum. Oculi magni, fere in toto latere rostri positi. Antennæ superiores elongatæ; arliculo pedunculi 2do parum longiore qvam Imo. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4lo parum breviore et latiore qvam Sto. Pedes Imi paris articulo 3tio in angulo inferiore postico producto, acnto; carpo apicem versus latiore, cordiformi; manu ovali. Pedes 2di paris articulo 3tio item in angulo inferiore postico acuminato; carpo multo longiore et angusliore qvam Imi paris; manu obovata, breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris elongati, angusti; ungve et articulo 5to ferme eadem longitudine; articulo 5to in niargine antico setis longis instructo. Pedes 5ti et 6ti paris articulo ofo perangusto, longo, paulo longiore qvam ungve longissimo, angusto et acuto. Pedes 7mi paris ' Denne Art er opkaldt efter Zoologen Dr. MQIler i Kjøbenharn. 36 282 . articulo 4to fere eadem longitudine ac 3tio; Sto parum longiore. Pedes saltatoru ullimi paris ramis longitudine pedunculo ferme æqvalibus. Appendix caudalis paulo longior qvam lata, infra truncala. Dyrets Længde er 6Va""- Legemet er fortil tykt, ligesom opblæst, og Ryggen er fertil bred, men bliver smalere bagtil, saa at Halen er tynd. Langs Ryggen tindes der ingen Kjøl, medens Ledenes bagre Del hæversignoget i Midten, saa at Ryggen seet fra Siden synes noget saugtakket. Hovedet er meget stort, ogPandehornet er forlænget, krummet og bærer de store Øine paa den øverste Side nær Spidsen, der dog er fri. De øvre Følere ere noget længere end de nedres Skaft og ere temmelig smale. Skaftets første Led er lire til sex Gange saa langt som tykt og naar frem til Pande- hornets Ende; det andet Led er noget kortere, men smalere end det første; det tredie er omtrent Halvdelen af det foregaaende Leds Længde. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 12 — 16 Led, der paa den indvendige Side ere bedækkedemed fine Børster. De hedre Føleres flerde og femte Skaftled ere næsten lige lange, men det femte er noget tyndere; begge er forsynede med fine Børster, der staa i Tværrader. Svøben er meget kortere end Skaftet og dannes af 15 Led hos Hunnen, medens den hos Hannen er meget længere og bestaar af 55 — 60 Led. Det første Fodpar er kortere end det andet; dets fjerde Led er udvidet i den bagre Rand, men danner nedad ingen Hæl, idet Randen der er afrundet og for- synet med Børster. Haanden erægformig, næsten dobbelt saa lang som bred; Hælen er noget mere end Haandens halve Længde. Det andet Fodpar er længere og meget smalere end det første; dets første Led er længere end de tre følgende Led tilsammen og er i begge Rande forsynet med lange Børster; det tredie Led er meget kort og gaar i Enden af den bagre Rand ud i en liden Spids; det fjerde er forlænget, bagtil udvidet, og danner der et kort, til- dels med knæformigt bøiede Børster besat Fremspring; Haanden er forlænget, ægdannet, smalere og længere end den paa første Fodpar og er i den hagre Rand forsynet med mange tynde Torne. Kloen er svagt bøiet og længere end Halvdelen af Haanden. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, smale; deres tredie Led er lidet udvidet; det fjerde er noget kortere og i den bagre Rand forsynet med mange Knipper af Børster; det femte er saa langt som det fjerde og i den forreste Rand besat med Knipper og Børster. De tvende følgende Fodpars første Led er lidet udvidet; dette, saavel som det tredie Led, der er meget kortere og lidt udvidet nedad, have i begge Rande fjærdannede Børster; det fjerde Led er noget kortere end det tredie; det femte er længere og smalere. Kloen er saa lang eller noget kortere end det foregaaende Led. Det sidste Fodpar er særdeles forlænget, men dets første Led er dog bredt, 283 uregelmæssig firkantet, med stærkt afrundede Hjørner og buet bagre Rand; dets tredie og ^erde Led ere næsten af samme Længde, medens femte Led er længere end disse. Alle Springfødder naa næsten lige langt bagud. Det sidste Pars Grene, der ere forsynede med fine Tome, ere lige lange og omtrent saa lange eller lidt kortere end Skaftet. Halevedhænget er længere end bredt og bliver smalere mod Enden, hvor det er tvært afskaaret eller noget tilrundet. Denne Art ligner meget H. brevicalcar, men skilles letteligen ved det længere Pandehorn og ved, at Carpus paa de to første Fodpar ikke er saa udtnikket som paa hin. De nedre Føleres Led ere ligeledes mere forlængede, og de bagre Springfødders Grene ere lige lange, medens den ydre er kortere hos Hunnen. Den erfundet af G. 0. Sårs ved Risnæs paa 180 — 200 Favne, ved Christiansund paa 50 — 100 og ved Aalesund paa 60 — 100 Favne. Ved Haugesund er den fundet af mig paa 60 Favne, ligeledes ved Farsund og i Ghristianiafjorden udenfor Moss paa henved 100 Favnes Dybde. HALIMEDON SAUSSDREI, A. Boeck, 1870. ' (Pl. XV. Fig. 1.) Halimedon Saussurei, A. Boeck, Crast. amphip. bor. et aret. 1870. p. 90. Roslrum frontale perbreve, vix ultra dimidium arliculum pednnculi Imum antennarum superiorum porrectum. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do parum breviore qvam Imo. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to ferme eadem lon- gitudine sed crassiore qvam 5lo. Pedes Imi paris carpo elongato, apicenl versus dilafato, calce perbrevi et rotundata instruclo; manu breviore qvam carpo, ovata. Pedes 2di paris carpo et manu longiludine æqvalibus el sat elongatis, perangustis; carpo in angulo inferiore poslico non dilatato. Pedes 3lii et 4ti paris prælongali; articulo 5to parum longiore qvam 4to et longitudine ungvem longum et angustum æqvanti. Pedes Sti et 6ti paris articulo 5to parum longiore qvnm 4to, mullo longiore qvam ungve angusto et in apice aculo. Pedes 7mi paris articulo 4to mullo longiore qvam 3lio et Sto. Pedes saltatorii prælongali; ramis ullimi paris parum longioribus qvam dimidio pedunculo. Appendix caudalis brevissima. Dyrets Længde er 12""". Legemet er ikke meget sammentrykket, og Sidepladerne ere ikke meget høie, men forsynede med smaa Børster i den nedre Rand. Hovedet er omtrent saa langt som de tre første Legemsled tilsammen og gaar fortil ud i et meget kort, men bredt, i Spidsen nedadbøiet Pandehorn. Sidelapperne springe temmelig langt frem og danne med Pandehomét et dybt Indsnit for Befæstelsen af de øvre Fplere. De øvre Føleres første Led er meget kortere og noget mindre endHovedet; Arten er opkaldt efter Zoologen H. de Saussure i Genf. 36* 284 det andet er længere, men tyndere end det første, og det tredie er neppe mere end halvt saa langt som det andet. Svøben er kortere end Skaftet og bestaar hos Hannen af 15 korte, med fjærdannede Børster besatte Led, og hos Hunnen af færre (8), men længere. De nedre Følere ere meget længere end de øvre; det fjerde Led er lidt længere og tykkere end det femte. Svøben dannes hos Hunnen af 8 Led. Det første Fodpars fjerde Led er omtrent Halvdelen af det første Leds Længde, bliver meget bredt mod Enden, idet den bagre Rand bliver bredere nedad og er afrundet i Enden og forsynet med en Række spidse -Torne. Haanden er omtrent saa lang som det §erde Led, oval, med et langt Fremspring i den bagre Rand, hvor Kloens Spids møder. Det andet Fodpar er meget længere og smalere; dets fjerde Led er omtrent saa langt som Totrediedelen af det første Led; dets bagre Rand er kun lidet udvidet og forsynet med en Række Torne, der blive længere nedad. Haanden er meget kortere end det foregaaende Led, forlænget, oval. De tvende følgende Fodpars §erde Led er meget kortere end det tredie, meget bredere paa Midten end paa Enden og har en Række Børsteknipper i den bagre Rand; det femte Led er længere end det fjerde, noget bøiet og har i den forreste Rands nedre Del en Række Børsteknipper. Kloen er noget kortere end det sidste Led, smal og lidt bøiet. Det femte og sjette Fodpars første Led er kun lidet udvidet og bliver smalere nedad samt har i sine Rande Torne og lange fjærdannede Børster; det Qerde Led er meget kortere end det tredie, og det femte er saa langt som eller ubetydelig kortere end det tredie, men meget smalere. Kloen har kun en Totrediedel af det femte Leds Længde og er smal. Det sidste Fodpars første Led er forlænget, dobbelt saa langt som bredt samt bliver smalere nedad; det femte Led er længere, men meget smalere end det tredie, der er længere og bredere end det fjerde. Kloen er lang, dog meget kortere end det sidste Led. Alle de bagre Springfødder naa omtrent lige langt tilbage. Grenene paa det sidste Par ere kun lidt længere end Skaftet. Halevedhænget er noget længere end bredt, i Enden tvært afskaaret, forsynet med tvende Børster. Den er fundet af G. 0. Sårs i Christiansund paa 50—100 Favne og af mig i Christiania^orden paa samme Dybde. HALIMEDON LONGIMANUS, A. Boeck, 1870- (Fl. XIII. Fig. 6.) Halimedon longimanus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 90. Rostrum frontale perbreve, vix ad dimidium articulum pedunculi Imum antennarum superiorum porrectum. Pedes Imi paris carpo antice dilatato, claviformi; 385 m»nn ovata, parutn breviore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo magis elongato qvam apud pedes Imi paris, apicem versus parum dilatato et in margine posteriore spinis gracilibus instructo; manu elongata, ovata, paulo longiore qvam dirnidio carpo. Pedes 3lii — 6ti paris ungve breviore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris articulo 4to breviore qvam 3tio. Pedes saltatorii breves; ramis ultimi paris tam longis aut parum longioribus qvam pedunculo. Appendix caudalis vix longior qvam lata. Dyrets Længde er 9""". Legemet er temmelig tykt, og Ryggen bred. Hovedet gaar fertil frem i et lidet Pandehorn, der neppe er Halvdelen, ofte kun en Totrediedel af de øvre Føleres første Skaftled. Hovedets Sidevinkler ere afskaarne i Spidsen og brede. De øvre Føleres første Skaftled er meget kortere end Hovedet; det andet er længere, men smalere; det tredie er kun en Trediedel eller en Fjerdedel af det andet Leds Længde. Svøben er hos Hunnen noget kortere end Skaftet og bestaar af 15 Led; hos Hannen er den mere forlænget og bestaar af 20 — 25 Led. De nedre Følere ere meget længere end de øvre; Skaftets tredie Led er kort; det fjerde er saa langt som, eller lidt kortere, men meget tykkere end det femte. Svøben dannes af 20 — 40 Led. Kindbakkernes Gribedel er i Spidsen indskaaret i grove Tænder; den indre Bigren er stærk. Palpens tredie Led er meget smalt og kortere end det andet. Underlæbens indre Flige ere meget store og brede. Det første Kjæbepars Palpe er i Spidsen væbnet med faa Tome; den indre Plade er meget stor, bred, i Enden afrundet og har tvende Tome. Kjæbeføddernes ydre Plade er temmelig smal og væbnet i den indre Rand med 10 — 12 Tænder, der mod Enden voxe i Længde. Det første Fodpar er forlænget. Carpus bliver bredere mod Enden, med afrundet bagre Rand, der er besat med to til tre Rader stærke Tome ; Haanden er oval, lidt kortere end Carpus; Griberanden er temmelig lang. Det andet Fodpar er meget længere end det første. Carpus er ikke meget kortere end det første Led, bliver lidt bredere mod Enden, fordi den bagre Rand bugter sig udåd, og paa denne Udbugtning findes der en tæt Rad af temmelig lange, tynde, i Enden bøiede Tome. Haanden er længere og smalere end paa det første Par og kun lidt længere end Halvdelen af Carpus. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede; det §erde Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt og i den bagre convexe Rand besat med en Rad af lange Børsteknipper; det femte er længere end det Qerde; Kloen er ikke fuldt saa lang som det femte Led, kraftig og lidt krummet. Det femte Fodpars første Led er ikke meget udvidet og har i den forreste Rand lauge, fjærdannede Børster; det ^erde og femte Led ere næstenlfge lange; Kloen er lidt kortere end d€t sidstnævnte Led. 986 Det sjette Fodpars første Led er smalere end det samme paa det fore- gaaende Fodpar; det femte Led er lidt længere end det flerde. Det syvende Fodpars flerde Led er meget kortere end det tredie, dernæsten er saa langt som det femte. Det tredie Par Springfødders Grene ere lidt længere end deres Skaftled, og den ydre Gren er i den øvre Rand forsynet med tre Tome. Halevedhænget er ubetydelig længere end bredt og bliver lidt smalere mod Enden. Den er fundet af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 200—300 Favne. Af mig er den fundet i Christianiaflorden udenfor Moss paa 100 Favne. HALIMEDON BREVICALCAR, Goes, 1865. f (Pl. XV. Fig. 3.) Oediceros brevicalcar, Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. p. II. fig. 22. Halimedon brevicalcar, A. Boeck, Crast. amphip. bor. et aret. 1870. p. 91. Rostrum frontale breve, longitudine dimidium arliculum pedunculi Imum antennarum superiorum æqvans. Pedes Imi paris carpo brevi, calce perbrevi inslructo; manu ovata, tam longa qvam carpo. Pedes 2di' paris forma pedibus Imi paris similes, sed longiores. Pedes 4ti — 6ti paris ungve longo, tenui, acuto, parum breyiore qvam articulo 5lo. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore multe longiore qvam pedunculus et longiore qvam exterior. Appendix caudalis ferme tam longa qvam ad basin lala. Dyrets Længde er 9"""'. Lege.met er sammentrykket. Hovedet er meget kort, kun lidt længere end det første Legemsled, og gaar fortil frem i et triangulært eller koniskt Pandehorn. De øvre Føleres første Skaftled er neppe dobbelt saa langt som bredt, men naar dog langt foran Enden af Pandehomet; det andet Led er omtrent saa langt som, men smalere end det første Led. De nedre Følere ere noget længere end' de øvre; det tredie Skaftled er omtrent saa langt som tykt; det fjerde er saa langt, men lidt tykkere end det femte Led. Svøben er lidt længere end de tvende sidste Skaftled tilsammen. Det første og andet Fodpar ere omtrent af indbyrdes samme Bygning, men det andet Par er længere end det første. Carpus er triangulær og udsender fra sin nedre bagre Vinkel en kort, i Spidsen afrundet, med Børster besat Hæl. Haanden er ægformig. Kloen er lidt krummet, smal. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er omtrent saa langt som det femte og meget længere end det fjerde. Kloen er meget lang, spids og noget kortere end det femte Led. De tre bagre Fodpar tiltage efterhaanden stærkt i Længde; det første Led er 387 forlænget ægformigt og forsynet med lange, krumme, flærdannede Børster i den forreste Rand; det tredie Led er forlænget, smalt, omtrent saa langt som det meget smalere femte Led. Kloen er særdeles lang, tynd, noget kortere end det femte Led. Det sidste Par Springfødders ydre Gren er omtrent saa lang som Skaftet og meget kortere end den indre. Halevedhænget er neppe længere end bredt, afrundet i Enden og forsynet med tvende korte Tome. Den tindes kun sjelden ved Spitsbergen, men oftere ved Island, Norges Kyst og Bohuslån paa 60 Favnes Dybde. Af G. 0. Sårs er den tåget ved Skraaven. Gen. V. PONTOCRATES, A. Boeck, 1870. Deriv. : TCOVTOf (Hav), xpaxéo (herske). Syn.: 1862. Kroyeria, Spence Bate, Cat. Amphip. Brit. Mus. p. 106. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crnst. p. 171. 1870. Pontocrates, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 91. Typ. : Oediceros norvegicus, A. Boeck. Pedes lm! paris pervalidi; manu magna, lata; calce carpi eadem longitudine ac margine manus posteriore. Pedes 2di paris manu prælongata, cheliformi; calce carpi prælongata aut absenti. Cæteroqvin ferme ut apud Oediceros. Spence Bate opstillede denne Slægt i 1855, idet han væsentlig skilte den fra Westwoodilla, Oediceros og Monocidodes deiTed, at Øinene ikke ere sammensmeltede, at det andet Fodpar er saxdannet med en meget forlænget Haand, og ved at Garpus er forlænget i den nedre bagre Vinkel til en Hæl, som naar frem til Enden afHaanden. Denne sidste Karakter passer imidlertid ikke paa Kroyeria haplocheles, Grube, (Kr. hrevicarpa, Spence Bate & Westwood), hos hvilken Carpus aldeles ikke er forlænget til nogen Hæl. Jeg har ogsaa paavist, at den heller ikke ved Øinenes Form skiller sig fra Monocidodes, saa at kun den ene Karakter, at det andet Fodpar er saxdannet med en meget forlænget Haand, bliver tilbage. Hertil føiede jeg i 1870, at det første Foc'pars Haand er meget stærk, og saaledes er hos denne Slægt dette Fodpar stærkere end det andet, medens det som oftest er svagere end dette. De øvre Følere ere hos denne Slægt ikke meget kortere end de nedre, og de kunne ogsaa blive næsten lige lange. Den første Sideplade er ikke meget bredere nedad, saa at den altid synes smalere end den anden. Da Navnet iTroyena allerede tidligere var benyttet af van Beneden til Betegnelsen af en Snyltekrebs, har jeg givet denne Slægt ejt nyt Navn, 88S PONTOCRATES NORVEGICUS, A. Boeck, 1860. (Pl. XVI. Fig. 4). Oediceros norvegicus, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde, 1860. p. 650. Kroyeria arenaria, Spence Bate, Tyneside Nat. Field. Club. Vol. IV. pt. 1. p. 15. pl. 2. fig. 1. 1863. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 106. pl. XVII. f. 4. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1860. p. 173. Pontocrates norvegicus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 91. Rostrum frontale breve, in apice obtusum, deorsum non valde curvatum. Anlennæ superiores brevissimæ et crassissimæ; articulo pedtinculi Imo circiter eadem longitudine ac articulis seqventibus junctis aut parum breviore. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to ferme eadem longitudine. Pedes Imi paris manu triangulari non duplo longiore qvam lata, in acie curvata; calce carpi parum modo breviore qvam manu. Pedes 2di paris carpo in calcem perlongam, angustam, ultra apicem manus porrecfam et infra selosam, producto. Pedes 3tii et 4li paris breves ; articulo 3tio valde dilatato; ungve minimo, vix conspicuo. Pedes saltatorii ultimi paris breves; ramis parum longioribus qvam pedunculo. Dyrets Længde er 3""". Legemet er sammentrykket fra Sideme. Hovedet er temmelig stort, medens Pandehomet er temmelig kort og stærkt nedadbøiet. De øvre Følere ere noget længere end Hovedet; Skaftets første Led aftage efterhaanden baade i Længde og Tykkelse; Svøben er omtrent af Skaftets Længde og bestaar af 7 Led. De nedre Følere ere noget længere end de øvre; det tredie Led er temmelig tykt ; det fjerde og femte ere næsten af indbyrdes samme Længde; Svøben bestaar af8 — 10 Led. Kindbakkerne ere korte og stærke, i Spidsen kløvede. Fligene ere brede og tandede. Palpen er lang og tynd; det andet Led er meget længere end det tredie Led. Det første Kjæbepar er i Spidsen stærkt tandet; Palpen er toleddet, og den indre Plade er temmelig stor. Det andet Kjæbepars Plader ere korte, men meget brede. Kjæbeføddernes ydre Plade er liden, forsynet med faa, men lange Tænder; den indre Plade er liden, næsten firkantet. Palpen er særdeles kraftig; det andet Leds indre Rand er meget udbugtet og har mange Børster. Det første Fodpar er kort og stærkt; det fjerde Led udsender fra sin nedre bagre Vinkel et langt, smalt Fremspring, der naar til Enden af Haandens bagre Side: Denne er stor, trekantet, med tilrundet forreste Side og noget længere end bred. Kloen er krum, stærk. 389 Det andet Fodpar er forlænget og smalt; det første Led er omtrent saa langt som de følgende Led tilsammen; det andet, tredie og ^erde Led ere korte, det sidste udsender fra sin nedre bagre Vinkel en særdeles lang, tynd Forlængelse, der naar til Enden afdet femte Leds forlængede Hjørne eller noget længere: det femte Led er særdeles forlænget og smalt. Det nedre bagre Hjørne forlænger sig i en Tommel, der møder den bevægelige Klo, saa at der dannes en Haand. Denne Forlængelse eller Tommel er omtrent saa lang eller noget kortere end Halvdelen af den øvie Haand. De tvende følgende Fodpar ere korte, stærke, med brede Led, hvoraf især de sidste ere besatte med rette, stive Børster; det femte Led, der er forlænget, ovalt, er længere end det fjerde Led. Kloen synes at være rudimentær. Det femte og sjette Fodpar, der ere stærkt besatte med rette Torne, tiltage efterhaanden i Længde; ogsaa paa disse synes Kloen at mangle. Det syvende Fodpar er meget forlænget. Springføddernes Grene ere cylindriske; den ydre er noget kortere end den indre. Det andet Par rækker langt tilbage. Halevedhænget er helt, noget smalere mod Enden end ved Roden. Denne Art synes at afvige fra den engelske Art arenaria og at adskille sig fra den ved det første Fodpars Form og ved at det tredie og fjerde Par ere meget stærkere byggede og mangle Klo. Desuden er Følernes Skaft meget kortere end hos hin Art. Jeg har fundet denne Art ved Haugesund og i Christianiafj orden paa omtrent 30 Favne. PONTOCRATES HAPLOCHELES, Grabe, 1864. (Pl. XVI. Fig. 3). Kroyeria haplocheles, Gnibe, Die Insel Lussin etc. 1864. p. 72. Kroyeria brevicarpa, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. Vol. II. 1869. p. 508. Pontocrates haplocheles, A. Boeck, Crust. ampliip. bor. et aret. 1870. p. 92. Rostrum frontale elongatum, deorsum curvatum. Antennæ superiores elon- gatæ, angustæ; articulo pedunculi Imo et 3tio longitudine fere æqvalibus, sed Imo crassissimo; 2do parum longiore. Pedes Imi paris manu elongata, duplo longiore qvam lata, in acie dentibus obtusis aul nodis instructa; caice carpi longitudine ma- num dimidiam æqvanli. Pedes 2di paris manu longiore et angustiore qvam apud speciem præcedentem: carpo calce deslituto. Pedes 3tii et 4ti paris angustiores; ungve minuto sed conspicuo. Pedes saltatorii longiores et angustiores: ramis ultimi paris ferme eadem longitudine ac pednnculo. Dyret er SVs""" langt. * Legemet er forlænget, ikke meget sammentrykket, med bred Ryg. Sidepladerne 37 290 ere høie og have Børster paa den nedre frie Rand; den første er bredere end den anden. Hovedet, der er længere end de tvende første Legemsled, gaar fortil ud i et middel- maadig langt, bøiet Pandehorn; dets Sidevinkler ere brede, ret afskaanie fortil. Fø- lerne ere hos Hunnen indbyrdes lige lange og saa lange som Hovedet og de tre første . Legemsled tilsammen. De øvre Føleres første Led er kort, men meget tykt, og det andet er ube- tydeligt længere, men meget smalere; det tredie er igjen noget kortere og smalere end dette; Svøben, der omtrent er saa lang som Skaftet, bestaar af 7 forlængede Led. De nedre Føleres tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er kort; det fjerde er saa langt som de øvre Føleres andet Led; det femte Led er noget kortere end dette. Svøben, der bestaar af 5 forlængede Led, er kortere end Skaftet. Begge Føleres Skaft er forsynet med spredte Knipper af Tome. Kindbakkerne ere stærke; deres Tyggeflig er meget bred, tolappet, med utydelige Tænder. Tomerækken er kort og dannes af 4 — 5 rette Torne. Palpen er kort; dens tredie Led er særdeles langt, men kun dobbelt saa langt som bredt. Det første Kjæbepar er stærkt, lidet; Palpen er tynd. Det andet Kjæbepar er særdeles bredt, i Enden forsynet med Torne. Kjæbeføddernes ydrePlade er i Spidsen væbnet med tvende og i den indre Band med tre lange, stæi-ke, krumme Tome; den indre Plade er bred og har i Spidsen fire Torne. Palpen er særdeles bred, især dens andet Led; Kloen er lang og stærk. Det første Fodpar er meget stærkt; dets iQerde Led er særdeles kort, men den nedre bagre Vinkel forlænger sig til Halvdelen af det femte Leds Længde. Dette er ovalt, mindre buget paa den forreste end paa den bagerste Rand og har der 8 — 10- Tænder, mellem hvilke der findes nogle fine Børster. Kloen er lang og krum. Det andet Fodpar er særdeles forlænget; det første Led er liniert og krum- met; det andet -og tredie ere særdeles korte; det fjerde, der er længere end det første Led, er noget tykkere ved Roden, men bliver lidt efter lidt tyndere mod Spidsen og danner der en kort, tynd Tommel, der møder det tynde, smale femte Led; langs Midten af Tommelen sees en Fure. De tvende følgende Fodpars første Led er noget kmmmet, midt paa den bagre Rand er der fæstet en Dusk Børster ; det tredie Led bliver bredere udåd og er paa den foiTeste Rand forsynet med Børsterækker ; det fjerde og femte Led ere omtrent lige lange og væbnede med Børsterækker. Kloen er usynlig. Det femte og sjette Fodpars første Led er ikke meget udvidet og har i begge sine Rande smaa Torne og lange fjærdannede Haar; det femte Led er noget kortere og smalere end det fjerde; Kloen er stærk, men kortere end det femte Led. Haleleddenes nedre bagre Vinkler ere afmndede. De bagre Springfødders første Par naar Jængst tilbage; de tvende føl- gende aftage i Længde og Tykkelse. 291 Det tredie Pars Grene, hvoraf den indre er noget kortere end den ydre, ere kortere end Skaftet. Halevedhænget er bredt, noget indbugtet i den bagerste Rand. Hos Hannen naar det første Led paa de øvre Føleres Skaft frem til Enden af Pandehomet; det andet Led er omtrent saa langt som det første, medens det tredie .er meget kort, neppe dobbelt saa langt som tykt. Svøbens første Led er længere end de tvende følgende Led tilsammen. De nedre Føleres Svøbe er særdeles forlænget, smalt og dannes af 40 — 50 Led. Jeg har fundet denne Art ved Haugesund paa 20 Favnes Dybde og i Chri- stianiafjorden. Gen. VL ACEROS, A. Boeck, 1860. Deriv.: a (uden), xépa; (Horn). Syn.: 1860. Acero.s, A. Boeck, Forhandl, ved det Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 651. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 92. Typ.: Leucothoe phyllonyx, Sårs. Maxillæ Imi paris lamina interna elongata, angusta. Caput roslro frontali magno deslitutum; oculi non coaliti, in lateribus capitis sili; epimera minoi^a qvam apud genus Oediceros. Antennæ superiores pedunculo prælongalo; flagello brevi. Pedes Imi et 2di paris subcheliformes, non pervalidi; carpo calcem bre- vem eniitlenti. Pedes 7mi paris pedibus 5ti el 6li paris fere duplo longiores. Cæteroqvin ferme ut apud genus Oediceros. Dana opstillede i 1853 en Oediceros Novæ-Zealandiæ, hvilken han henførte til Krøyers Slægt Oediceros, fordi det sidste Fodpar var saa betydeligt længere end de tvende foregaaende Par, hvilket ikke var Tilfældet med Slægten Iphimedia, men derimod med Oediceros. M. Sars (Overs, over Norsk- Aret. Krebsd. Forhandl, i Vidensk.-Selsk. i Chri- stiania 1858, S. 29) opstillede i 1858 en Amphipodeart, som han kaldte Leucothoe phyllonyx. Denne kunde imidlertid ikke henregnes til Leucothoe, fra hvilken den skiller sig meget, idet den kun har en svag Lighed med den i de tvende første Fodpars Form. Bruzelius beskrev Aaret efter en lignende Fonn, som han henførte til Slægten Oediceros. Jeg paaviste i 1860, at disse tre Former i mange Henseender stemme overens med Slægten Oediceros, men at de dog ved det forlængede Skaft paa de øvre Følere og ved at Hovedet ikke danner noget stærkt Hom, hvorpaa Øinene skulde have sin Plads, afvige saa væsentlig fra den typiske Art Oed. saginahis, at disse Arter ikke kunne stilles sammen med den, men ritaa danne en egen Slægt. I det Ydre stemme de overens med Oediceros derved, at den første Sideplade bliver meget bredere nedad og seer saaledes 37* 292 meget bredere ud end den anden; men de tvende første Fodpars Hænder ere her smaa, og deres Carpus er forlænget, medens det omvendte er Tilfældet hos Slægten Oediceros. Heri ligner den Halimedon, men fra begge adskiller den sig ved, at Pandehornet er aldeles borte, og Øinene sidde saaledes paa Hovedets Sider og ikke paa nogen For- længelse af dette. Vi have vistnok seet, at dette, om end i noget mindre Grad, er Tilfældet med flere Arter indenfor Slægterne Monoculodes og Halimedon, om dog aldrig i saa høi Grad som hos denne Slægt. Hvad der her er paafaldende ved det første Øiekast er, at de øvre Følere blive længere end de nedre; dette beror paa, at Skaftets Led opnaa en usædvanlig Længde; dog forekommer der en Varietet eller maaske rettere en Abnormitet af den typiske Art, hos hvilken de øvre Føleres Skaftled blive meget korte, og en saadan tindes aftegnet hos Goes. I Munddelene skiller denne Slægt sig fra de foregaaende ved, at Kjæbeføddernes ydre Plade her er større end hos de øvrige og faar istedetfor de tynde Torne lignende stærkere i en tæt Rad. Det første Kjæbepars indre Plade er her ogsaa mere forlænget. ACEROS PHYLLONYX, Sårs, 1858. (Pl. XIV. Fig. 7.) Leucothoe phy llonyx, Sårs, Oversigt over Norsk-Arct. Krebsdyr. Forhandl, i Vidensk.- Selsk. i Christiania 1858. p. 148. Oediceros obtusus, Bruz., Amphip. Gammar. K. Vet.-Akad. Handl. Ny Foljd. III. p. 92. 1859. Aceros obtusus, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 651. Montagua phyllonyx, Spence Bate, Catal. of- Amphip. Brit. Mus. p. 369. Aceros phyllonyx, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 92. Epimerum Imum antice in lobum rotundatum productum. Antennæ superiores elongatæ, ad segmentum postabdominis Imum porrectæ; articulo pedunculi 2do multo longiore qvam Imo; 3tio brevissimo. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus. Pedes Imi et 2di paris eadeni forma, sed 2di paris paulo longiores et validiores ; calce carpi breviore qvam dimidia manu ; hac ovala, parum breviore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris robust!; articulo 4to et 5to ferme eadem longitudine ac ungve perlato, oblongo et eliptico. Pedes saltatorii elongati; iidem uitimi paris ramo interiore paulo longiore qvam exteriore. Dyrets Længde 16 — 20""». Legemet er forlænget, ikke meget sammentrykket, med bred, nmdRyg. Le- gemets første Led have calløse Rande, og deres Bredde tiltager efterhaanden. Hovedet er ikke fuldt saa langt som Legemets tre første Led tilsammen, og Panden er ikke forsynet med noget Pandehom; Hovedets Sidevinkler ere heller ikke udtrukne, og dets Sider dække Udspringet for de nedre Følere. Den første Sideplade er fortil uddraget 293 i en lang, fortil afmndet og med Børster forsynet Lap; den anden er meget smal, og de følgende tiltage efterhaanden i Bredde, dog saa at den fjerde er lidt støiTe end den femte; den nedre bagre Vinkel paa Halens tre første Led er stærkt tilrundet. De øvre Følere ere hos Hunnen noget forlængede og naa omtrent til Halens første eller andet Led; det første Skaftled er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er omtrent en Totrediedel længere, men smalere, og det tredie er omtrent en Trediedel af andet Leds Længde; det første og andet Skaftled ere i den øvre Rand forsynede med fjærdannede Børster. Svøben er noget kortere end Skaftet og dannes af 12—20 Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre; deres tredie Skaftled er kort; det fjerde og femte ere omtrent lige lange; Svøben, der danner 20 — 30 Led, er længere end Skaftets nederste Led. Hos en Han var begge Følernes Skaft meget forkortet og Svøben forlænget. Overlæben er meget bred, i Spidsen afrundet. Kindbakkerne ere stærke; Gribedelen er ikke tandet, deriraod er den indre Bigren delt i tvende Tænder. Tyggeknuden er meget stor og stærk. Palpen er lang; dens tredie Led er noget kortere og meget smalez'e end det krummede andet Led. Det første Kjæbepar er kraftigt, i Spidsen væbnet med stærke Torne, der i den indre Rand ere forsynede medfaaBitænder; Palpens andet Led er i Spidsen afrundet og har talrige fine Børster; den indre Plade er ægrund og har i Spidsen nogle fjær- dannede Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere korte og brede, den ydre lidt længere end den indre. Kjæbefødderne ere kraftigt udviklede ; de indre Plader ere korte, men brede; de ydre ere store, men naa ikke fuldt frem til Enden af Palpens andet Led og ere i den indre Rand væbnede med talrige stærke Torne. Palpen er forlænget; dens andet Led er meget bredt, og dets fjerde er kloformet. Det første Fodpars fjerde Led eller Carpus er forlænget, triangulært og gaar i den nedre bagre Vinkel ud i en kort, tilrundet, med Børster forsynet Hæl. Haanden er kortere end Carpus, oval, med mere convex bagerste end forreste Rand. Det andet Fodpar ligner det første, men er noget mere forlænget. Det tredie og fjerde Fodpar ere lange og smale; deres tredie Led er for- længet, ikke meget bredt og omtrent saa langt som de tvende følgende Led tilsammen; disse ere omtrent lige lange og blive bredere udåd samt ere forsynede med Børster i Baudene; Kloen er omtrent saa lang som det sidste Led og er lancetformet. Det femte og sjette Fodpa/ ere af indbyrdes samme Form og Størrelse; deres første Led bliver smalere nedad og er i begge Rande forsynet med fjærdannede Børster; det tredie er neppe fuldt saa langt som det §erde og femte Led tilsammen, der indbyrdes ere lige lange; Kloen er lancetformet. Det syvende Fodpar er omtrent dobbelt saa langt som de tvende foregaaende Fodpar; dets første Led er meget længere end bredt og bliver smalere nedad; det 294 tredie bliver nedad kun lidt udvidet og er omtrent saa langt som det følgende Led, der dog er smalere; det femte er omtrent saa langt som det foregaaende; Kloen er længere end det sidste Led og ret, nedad tilspideet. Det første Par Spring fø dders Grene ere smale, meget kortere end Skaftet og væbnede med Tome paa den øvre Rand. Det andet Par er kortere, men af den samme Form. Det tredie Par er af samme Længde, meget smalt og forsynet med Børster, især paa den indre Rand, og er næsten dobbelt saa langt som Skaftet. Halevedhænget er bredere end langt, svagt indbugtet i den bagre Rand. Farven er brunlig. Goés har fundet en Varietet, hos hvilken de øvre Føleres Skaftled er meget forkortet, hvor det tredie og Qerde Fodpars fjerde Led er meget udvidet, og hvor Kloen paa tredie, fjerde og femte Fodpar er bladdannet, stump og forlænget. Efter Goés findes den hist og her ved Spitsbergen. Af M. Sårs og Danielssen er den fundet ikke sjelden ved Vadsø paa 30 -50 Favnes Dybde; af R. Collett i Folden Fjord; af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 300 Favne og ved Aalesund paa 60 — 100 Favne; af Danielssen i HardangerQorden ; ved Haugesund har jeg fundet den ikke ualmindelig paa 100 Favne, og efter Bruzelius findes den ved Bohuslan. Gen. VIL HALICREION, A. Boeck, 1870. Deriv. : aXcr (Hav), xpsiwv (Hersker). Syn.: 1870. Halicreion, A. Boeck, Cmst. amphip. bor. et aret. p. 93. Typ.: Halicreion longicaudatus, A. Boeck. Pedes maxillares lamina utraqve minima; palpo prælongato. Antennæ elongatæ; superiores articulis pedunculi longitudine parum mode decrescentihus et apud marem minimis; articulis flagelli anterioribus maris coalitis. Pedes 7mi paris pedibus Sti et 6ti paris paulo, non multe longiores. Pedes saltatorii Imi et 2di paris postice ad apicem pedunculi ultimi paris porrecti. Pedes saltatorii ultimi paris prælongati. Cæteroqvin ferme ut apud genus Oediceros. Denne Slægt afviger fra de foregaaende til denne Underfamilie henhørende Slægter, ved at det sidste Fodpar ikke er betydeligt forlænget i Forhold til de tvende foregaaende; fremdeles er det sidste Par Springfødder særdeles forlængede, hvilket er eiendommeligt for denne Slægt alene. Hos Slægten Oediceropsis er ogsaa det sy- vende Fodpar mindre forlænget end de foregaaende, men det er dog mindre Tilfældet end hos denne Slægt. Halimedon Saussurei har ogsaa ligesom denne Slægt forlængede bagre Springfødder, men her naar det næstsidste Par ikke længere frem end til Enden af Grunddelen paa det sidste Par. Ved de tvende første Fodpars Form stemmer den 295 overens med Slægten Monoculodes ; men det er i Særdeleshed eiendommeligt ved Hali- creion, at hos Hannen blive de øvre Føleres Skaftled forkortede, medens de ere for- længede hos Hunnen; Svøbens første Led ere sammensmeltede og have, ligesom hos Anonyx, tvende Rader af Børstebundter langs den indre Side. HALICREION LONGICAUDATUS, A. Boeck, 1870. (Pl. XXI. fig. 3.) Halicreion longicatidatus, A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. 1870. p. 93. Rostrum frontale longitudine articulum pediinculi Imum antennarum superi- orum æqvans. Pedes Imi paris carpo perbrevi et perlato; calce brevi, lata, rotundata; manu ovata, iongiore qvam carpo. Pedes 2di paris pedibus Imi paris similes, sed longiores et aijgustiores; manu duplo longiore qvam lata. Pedes 3tii — 6ti paris ungve perlongo, angusto, eadem longitudine ac arliculo Sto. Pedes saltatorii ramo exteriore breviore qvam interiore; ramo exteriore 3lii paris longi- tudine pedunculum ferme æqvanti. Dyrets Længde er 7""". Legemet er ikke meget sammentrykket fra Sidenie, og Ryggen er mnd, uden Kjøl eller Tome. De fire første Sideplader ere kun smaa og tiltage efterhaanden ube- tydeligt i Størrelse. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende Legemsled tilsammen og gaar fortil ud i et langt bøiet Pandehorn, der er længere end de øvre Føleres første Skaftled. Hovedets Sidevinkler ere afrundede. De øvre Følere ere ikke meget lange; Skaftets første Led er omtrent tre Gange saa langt som tykt, og de tvende følgende Led aftage ubetydeligt i Længde og Tykkelse, saa at det tredie Led er omtrent Totrediedele af det første Leds Længde eller noget mere. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 5— (5 forlængede Led. Hos en Han var det første Led meget tykt mod Enden, det andet og tredie Led meget korte, dog tykke. Svøbens første Led er meget forlænget og besat med en dobbelt Tværradaf Børster; den lignede saaledes med Hensyn til de øvre Følere Slægten ^wowya;. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets tredie Led er ikke dobbelt saa langt som tykt; det fjerde er næsten fire Gange saa langt og meget længere end det femte. Svøben er lidt længere end Skaftets sidste Led og dannes af 4 — 5 forlængede Led. Kindb akk erne ere meget stærke; Gribedelen er forsynet med fire til sex Tænder, og den indre Bigribedel med fire til fem lignende. Palpen er forlænget; dens tredie Led er længere end det andet, noget kmmmet samt forsynet i den indre Rand og paa Enden med Børster; Tyggeknuden er stærkt fremstaaende. Det første Fodpars Carpus er i den nedre bagre Vinkel forlænget til en bred, men kort, paa Enden afrundet Hæl; Haanden er omtrent dobbelt saa lang som bred, 396 lidt krammet; Griberanden er skraat afskaaren og lidt bøiet samt forsjTiet med smaa Torne; Kloen er ikke meget stærk, lidt buet. Det andet Fodpar er grovere end det første; dets Carpus forlænger sig til en Hæl, der er lidt længere og smalere end paa det første Fodpar; Haanden er større, men næsten af den samme Form. Det tred i e og fjerde Fodpars tredie Led er nedad ikke meget udvidet, længere end det fjerde Led, men af samme Længde eller lidt kortere end det femte. Kloen er omtrent saa lang som det femte Led, lidt krummet og paa Enden tilspidset. De tre sidste Fodpar ere af indbyrdes samme Bygning, men forlænge sig efterhaanden meget stærkt; deres første Led er ikke meget bredt, bliver smalere nedad og er forsynet med nogle lange fjærdannede Børster paa Midten af den indre Flade samt med nogle mindre i den bagre Rand; det tredie Led er noget længere end det fjerde og ubetydeligt længere end det femte. Kloen er kun lidt krummet, paa Enden tilspidset og omtrent saa lang som det sidste Led. De tvende førete Par Springfødders ydre Gren er lidt kortere end den indre smale og væbnet med faa Torne i den øvre Rand. Det tredie Pars Skaft naar næsten til Enden af det andet Par Springfødders ydre Gren, er i den øvre Rand væbnet med nogle Tome; den ydre Gren er lidt kortere end den indre og omtrent saa lang som Skaftet. Halevedhænget er lidet, i Enden afrundet eller svagt indbugtet. Af denne Art har jeg fundet et enkelt Exemplar paa 30 Favnes Dybde i Chri- stianiafj orden og i samme Dybde ved Haugesund. Gen. Vm. OEDICEROPSIS, Lilljeborg, 1865. Deriv. : Oediceros og o^^tf (Udseende). Syn.: 1865. 0 edicerop sis, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. 1865. p. 19. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 94. Typ.: Oediceropsis brevieornis, Lilljeborg. Maxillæ 2di paris lamina exteriore mullo angustiore qvam inferiore. Caput rostro frontali destitulum. Oculi in lateribus capitis siti. Antennæ superiores perbreves, inferioribus mullo breviores. Anlennæ inferiores articulo 4to prælongato. Pedes ultimi paris iis^em præcedenlibus non duplo longiores. Reliqva cum genera Oediceros ferme conveniunt Slægten blev af Lilljeborg 1865 opstillet paa Arten Oed. brevieornis. Han fremhæver, at den i Legemsform meget ligner Slægten Oediceros, men afviger, ved at Hovedet mangler Horn og ved at det syvende Fodpar, der har en lang ret Klo, er noget, dog ikke dobbelt saa lang, som de tvende foregaaende Fodpar. Desuden ere 297 de øvre Følere kortere end de nedre Føleres Skaft. De nedre Følere ere forlængede, næsten foddannede; Skaftets næstsidste Led er længere end det sidste samt er i Spidsen forsynet med en lang grov Børste. Hos denne bliver ogsaa den første Sideplade bredere nedad, og de fire første ere i det Hele større end hos de foregaaende Slægter. Ho^feået er ogsaa mere forlænget, skjønt det mangler Pandehorn. De tvende første Fodpars Form stemmer overens med de tilsvarende hos Slægten Oediceros; de fire følgende Fodpar ere mere forlængede, end det sædvanligt er Tilfældet hos de øvrige Slægter, undtagen hos Halicreion, og derfor er det syvende Fodpar heller ikke dobbelt saa langt som de tvende foregaaende. Det første Kjæbepars indre Plade er temmelig forlænget, men især eiendommeligt er det andet Kjæbepars indre Plade, der er meget bredere end den ydre. OEDICEROPSIS BREVICORNIS, Lilljeborg, 1865. (Pl. XIII. Fig. 2.) Oediceropsis brevicornis, Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica etc. 1865. p. 19. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et ai-ct, 1870. p. 94. Anlennæ superiores non ad finem articuli pedunculi 4ti antennarum inferiorum porrectæ; articulis pedunculi gradatiin magnitudine decrescenlibus. Antennæ inferiores arliculo pedunculi 3tio perbrevi; 4to fere duplo longiore qvam 5to, et in margine inferiore seta una perlonga et crassa instructo. Pedes Imi et 2di paris ferme eadem forma, sed pedes 2di paris parum majones qvam iidem Imi paris; carpo brevi ; calce item brevi et infra rotundata; manu permagna, ovala. Pedes 3tii et 4ti paris prælongati, angusti; ungve paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii Imi el 2di paris ramo exteriore parum breviore qvam interiore; iidem ultimi paris ramo exteriore ferme eadem longitudine aut parum longiore ac articulo pedunculi. Dyret er 10""" langt fra Hovedets Ende til Halevedhænget. Legemet er temmeligt tykt, ligesom opblæst fortil, men bliver mere sammen- trykket bagtil paa Halen. Ryggen er rund, uden Kjøl eller Torne. Sidepladerne ere høie, besatte med Børster paa den nedre Raud; den første af disse er temmelig bred; de tvende følgende ere smale, og den fjerde er dybt indskaaret bagtil for den femte, der er noget bredere end høi. Hovedet er forlænget, ikke fuldt saa langt som Legemets tre første Led tilsammen, og gaar fortil ud i et særdeles lidet Pandehorn mellem de øvre Følere. Øinene ere adskilte og findes paa Siden af Hovedet bagenfor de øvre Følere; de ere af en oval Form. De øvre Følere ere kortere end Hovedet og naa ikke frem til Enden af det fjerde Led paa de nedres Skaft. Skaftets første Led er omtrent tre Gange saa langt som tykt, og de tvende følgende aftage efter hinanden iLængde og Tykkelse. Svøben, der er kortere end Skaftet, dannes af 7 med Børster besatte Led. 38 298 De nedre Føleres første og andet Skaftled ere meget korte, og det andet gaar nedad ud i en kort stump Knude; det tredie Led er kortere end bredt; det fjerde er særdeles stort, tykt og omtrent saa langt som de øvre Følere; paa Enden af den nedre Rand er der fæstet en lang, stærk Børste; det femte Led er meget kortere og smalere, i den øvre Rand væbnet med tre stærke Børster og i Enden af den nedre Rand med et Knippe lignende. Svøben er noget kortere end Skaftet og dannes af 30 meget korte Led. Overlæben er meget bredere end høl, uden Indsnit i Spidsen. Kindbakkerne ere meget stærke, i Spidsen kløvede; begge Grene ere væb- nede med mange Tænder. Tyggeknuden er stærkt fremstaaende og har mange fine Tænder. Palpen er forlænget; dens andet Led er længere end det tredie. Det første Kjæbepar er lidet; den ydre Plade er paa Enden besat med nogle faa kamformede Tænder. Palpens første Led er udåd noget udvidet, medens det andet er forlænget. Den indre Plade er liden. Det andet Kjæbepa^ er lidet; den indre Plade er meget bredere end den ydre. Kjæbefødderne ere forlængede; Palpens andetLed er forlænget, i den indre Rand udvidét og forsynet med mange Børster; dens tredie Led er kort. De t vende første Fodpar ere af indbyrdes samme Bygning og af næsten samme Størrelse ; deres fjerde Led er meget kort og gaar bagtil ud i et kort, stumpt, med Børster besat Fremspring. Haanden er meget stor, forlænget, oval og i den bagre Rand væbnet med smaa fine Torne. Kloen er lang, svagt knimmet og uden Tænder. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede og smale; deres tredie Led er lidet udvidet; det fjerde er meget kortere, og det femte er næsten af samme Længde, men meget smalere. Kloen er noget kortere end det femte Led, næsten knivformet. De tv ende følgende Fodpars første Led er lidet udvidet bagtil; det tredie er omtrent af samme Længde som det første. Alle Led ere i Randene forsy- nede med fine Børster. Det syvende Fodpar er meget længere end de tvende foregaaende; det første Led er bagtil udvidet, men dog høiere end bredt; det tredie er meget længere end det første og længere end hvert af de følgende. Kloen er omtrent af den samme Længde, smal og tilspidset. Alle Led ere i Randene, især i den forreste, forsynede med Knipper af Torne. Alle Springfødder naa næsten lige langt bagud; deres Grene ere lige lange og have paa den øvre Rand smaa Torne. Det sidste Pars Grene ere kun lidet kortere end Grundleddet. Halevedhænget er lidet, næsten firkantet, med tvært afskaaren Ende. Farven er gul, Øinene røde. Af Lilljeborg er den fundet i et enkelt Exemplar ved Molde paa 40—50 Favnes Dybde, af G. 0. Sårs ved Risvær paa 50 — 100. 299 Gen. IX. PLEUSTES, Spence Bate, 1858. Deriv. : (?) Syn.: 1858. Pleustcs, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. ser. 3. vol. 1. p. 362. 1859. Paramphithoe, Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. Kgl. Vet. Akad. Hand- lingar. Ny foljd. III. p. 68. 1860. — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde. p. 662. 1862. Pleustcs, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 61. 1870. Paramphithoe, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 94. Typ.: AmphithoS panopla, Krøyer, (P. tuberculatus, Spence Bate). Labium superius profunde fissum. Mandibulæ dissimiles; altera ramo accessorio instructa, altera hoc distituta; firliculo palpi 3tio longiludinem 2di ferme æqvanti. Maxillæ Imi paris lamina externa ungvibus gracilibus instructa; his partim in margine interiore serratis, partim in apice furcatis; palpo in apice spinis instructo; lamina interna parva, setis paucis armata. Pedes maxillares lamina interna brevi sed lata; externa parva, in margine interiore spinis gracilibus instructa; palpo elongato et articnlo ejusdem ultimo ungvem longum, in margine interiore serratum, formanti. Antennæ superiores inferioribus longiores. Epimera qvatuor anteriora magna aut longitudinis raediocris et magnitudine gradatim crescentia. Gaput in rostrum frontale, plerumqve validum, productum. Pedes Imi et 2di paris phis minusve robusti, invicem fere eadem forma; carpo brevi, ex angulo posteriore inferiore calcem parvam emittenti. Pedes saltatorii ramo exteriore breviore qvam interiore. Appendix caudalis parva, integra. [Genus Pleustes ad subfamiliam Oedicerinæ vix referendum est]. Spence Bate opstillede denne Slægt paa Arten Pleustes tuberculatus, der er synonym med Amphithoe panopla, Kr., og som altsaa er Typus paa denne Slægt. Han fremhæver væsentlig de smaa Plader paa Kjæbeføddenie. I 1859 opstillede Bru- zelius en Slægt Paramphithoe, hvilken han gav følgende Diagnose: Corpus compres- sum, epimeris mediocribus aut magnis. Oculi duo compositi. Antennæ superiores graciles, articulo tertio pedunculi articulis liagelli crassiore, sed flagello appendiculari carentes. Mandibula palpo triarticulato. Palpus maxillæ primi paris biarticulatus, pe- 38* 300 dum maxillarium e qvatuor articulis compositus. Pedes primi secundiqve paris manu subcheliformi instructi. Pedes septimi paris reliqvis pedibus non duplo longiores. Pedes abdominis ultimi paris biramei, ramis elongatis. Til denne Slægt henførte han Arterne P. panopla, P. pulchella, P. hystrix, P. compressa, P. bicuspis, P. elegans, P. læviuscula, P. Norvegica og desuden Acan- thosoma hystrix. Arten P. hystrix var imidlertid før af Owen stillet som Typus paa en egen Slægt Acanthosoma. Arten P. compressa henhører til den af Leach opstillede Slægt Atylus. I 18G0 paaviste jeg, at indenfor den af Bruzelius opstillede Slægt Par- ampkithoe fandtes mange Arter, som generisk ikke kunde høre sammen, og jeg optog dette Bruze]ius's Slægtsnavn for Arterne P. panopla og P. pulchella, me- dens en af de øvrige blev opstillet under den ny Slægt Epidesura (Atylus) og Arterne P. elegans, P. læviuscula, P. bicuspis og P. tridentata under Slægtsnavnet Amphilhopsis, hvortil jeg føiede tvende nye, A. glaber og A. longicaudafa. Den saaledes begrændsede Slægt Paramphithoe blev herved synonym med den Aaret iforveien opstillede Slægt Pleustes. * Derimod anvender Spence Bate Slægtsnavnet Paramphithoe istedetfor Acanthosoma, Owen, hvilket Navn forhen var Ixenyttet. I 1870 anvendte jeg Slægts- navnet Parawj^/jMoe for Arterne A. pulchella, 'Kr., og A. panopla, Kr., samt for P. media, Goés, P. bicuspis, Kr., P. parva, A. Boeck, og P. glahra, A. Boeck, da jeg troede, at Slægtsnavnet Paramphithoe var ældre end Pleustes. PLEUSTES GLABER, A. Boeck, 1860. (Pl. XXI. Fig. 1.) Amphilhopsis glaber, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde. 1860. p. 662. Paramphithoe exigua, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. fig. 12. Paramphithoe glabra, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 95. Corpus non valde compressum, non peraltum vixqve carinatum. Frons in rostrum breve, aculum producta. Oculi ovales, fere reniformes. Epimera tria anteriora in angulo inferiore postico hamulis singulis armata. Segmentum post- abdominis Stium angulo inferiore postico recto aul parum producto et acuto. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo longiludinem articulorum duorum seqven- tium junctorum æqvanli et in extremo margine inferiore in spinam longam producto. Pedes Imi et 2di paris manu elongata, ovata, multo longiore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo in angulo inferiore postico parum producto. Pedes trium parium ullimorum articulo Imo postice dilatato et serrato. Appendix caudalis apicem versus angustior. ' Denne Slægt blev af Lilljeborg i 1865 stillet i hans Underfamilie Leucothoinæ sammen med LeucothoS, Montagua og Stenothoe paa Grund af, at Kjæbefeddernes Plader ere meget smaa. 301 Dyret er 7""" langt. Legemet er ikke sammentrykt, men Ryggen er rund, uden Kjøl. Sidepladerne ere høie; den første er smalere end de følgende og næsten skjult; de tre første Side- pladers nedre bagre Vinkel danner en fremadrettet Klo; den fjerde er noget bredei-e end de foregaaende og er bagtil svagt indskaaret. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legemsled og gaar fortil mellem de øvre Følere ud i et langt Pande- horn; dets Sidevinkler ere spidse. De øvreFøleres første Skaftled er omtrent saa langt som Hovedet og gaar nedad ud i et langt spidst Fremspring, der ikke naar fuldt til Enden af det andet Led; dette sidste er ikke halvt saa langt som det første; det tredie er meget kort. Svøben, der hos Hunnen bestaar af 38 — 40 Led, er mere end dobbelt saa lang som Skaftet. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets andet Led udsender et langt, spidst Fremspring; det tredie er omtrent saa langt som tykt; det ^erde er omtrent tre Gange saa langt, og det femte har samme Længde som dette. Svøben er smal, længere end Skaftet og bestaar hos Hunnen af 24 Led. Kjæbeføddernes ydre Plade er liden og smal; Palpen er forlænget, snial og væbnet med en stærk Klo. De tvende første Fodpar ere næsten af indbyrdes samme Form og Størrelse, men paa det andet Par udsender det flerde Leds nedre bagre Vinkel et stumpt, med Børste- knipper besat Frenispring, hvilket mangler hos det første Par. Haanden er forlænget, oval og væbnet i sin bagre Rand, hvor Kloens Spids møder, med tvende Par Tome, der staa noget over hinanden. Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke og besatte med Torneknipper i den bagre Rand; deres' femte Led er længere end det tredie og meget længere end det fjerde. De tre følgende Fodpars femte Led er ligeledes længere end det tredie. De tre bagre Springfødders første Par naar længst bagud, og dets ydre Gren er kun lidt kortere end den indre; derimod er den meget kortere paa de tvende følgende Par, og især paa det sidste, hvor den kun er lidt " længere end Halvdelen af den indre Gren. Halevedhænget er forlænget, ægformigt, afrundet paa Enden. Farven er straagul, overstrøet overalt med talrige brune Pletter, der ere tættest paa Ryggen og mindre tætte paa Sidepladerne; paa Bagsiden er den gulhvid. Den forekommer efter Goes ved Spitsbergen lige op til 80". Ved Grønland er den fanget af Torell i Dawis-Strædet, ligesom ogsaa ved Island. Ved Finmarken er den tåget af Loven, af R. Collett ved Nordkap paa 30 — 60 Favnes Dybde. Ved Haugesund er den meget sjelden, derimod ikke ualmindelig i Christianiafjorden, hvor jeg ogsaa- har fundet en Varietet med et kortere Led paa de øvre Føleres Skaft. 302 PLEUSTES MEDIUS, Goés, 1865. f ParamphithoS media, Goes, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 7. fig. 13. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 96. Corpus sat crassum. Dorsiim vix carinatum. Caput in margine anteriore in rostriim frontale perlongum productum. Epimera qvatuor anteriora hamulis destituta. Oculi parvi, rotundi, oblongi, nigri. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo breviore qvam apud speciem præcedenlera, non spinoso. Pedes Imi et 2di paris ferme ut apud P. glaber. Appendix caudalis lata, in apice rotundata. Længden er omtrent 8""». Legemet er temmelig høit, sammentrykket; Ryggen er bred, rund; de tre første Sideplader ere meget høie; den fjerde er næsten saa bred som høi og dybt indskaaret iden øvre Del af den bagreRand for den femte; den nedre b ågre Vinkel paa det tredie Haleled er udtrukket, tilspidset; Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled og gaar fortil ud i et meget langt, bredt Pandehorn. Øinene ere smaa, næsten nyreformede. De øvre Føleres første Skaftled naar ikke saa Iftngt frem som til Spidsen af Pandebornet. De nedre Føleres fjerde og femte Skaftled ere meget korte. Det første Fodpars Carpus er triangulær; Haanden er oval, med stærkere convex bagerste end forreste Rand. Det andet Fodpar er af samme Form, men lidt længere. De tre-sidste Fodpar ere længere og smalere end de foregaaende; deres første Led er ovalt; den bagerste Rand er saugtakket; den forreste har faa, men grove Torne. Halevedhænget bliver ikke smalere udåd, men er afrundet. Denne Art er alene fundet ved Spitsbergen af Torell paa forskjellige Steder, men ikke hyppig, paa 20 Favnes Dybde. PLEUSTES PANOPLUS, Krøyer, 1838. (Pl. XXI. Fig. 2.) Amphithoe panopla, Krøyer, Grønlands Amphipoder. Kgl. Danske Vid.-Selsk. Afhandl. 1838. p. 270. tab. 2. fig. 9. — — Milne Edwards, Hist. des Crust. III. 1840. p. 41. — — Krøyer, Voy. en Scandinavie etc. Crust. 1848. tab. 11. fig. 2. — — Lilljeborg, Ofvers. af Kgl. Vet. Akad. Forhandl. 1851. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selskabet i Christiania 1858. p. 138. Pleustes panoplus, Spence Bate, Ann. Magaz. Nat. Hist. ser. 3. vol. 1. 1858. p. 362. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 63. pl. IX. f. 8. 303 Pleustes tuierculata, Spence Bate, Aun. & Mag. Nat. Hist. 1868. ser. 3. vol. 1. p. 362. Pleustes tuberculatus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 62. pL IX. fig. 8. FaramphithoS panopla, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm., Kgl. Vetensk. Akad.'8 Hand- lingar. Ny foljd. 1859. B. 3. p. 69. — — GoSs, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 7. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 96. Corpus crassissimum. Caput in margine anteriore in rostrutn frontale robustum, triangulare sed in apice obtusum, productum. Dorsum angulatum vel carinatum. Carina segraentorum trunci duorum posterionim et postabdominis trium anteriorum validissima. Carina in utroqve latere carina accessoria instructa; hac in segmentis postabdominis qvinqve anterioribus in nodos desinenti. Pedes Imi et 2di paris manu ovata, permagna; carpo in angulo inferiore poslico in calcem brevern producto. Pedes saltatorii ramo exteriore multo longiore qvam pedunculo. Appendix caudalis ferme eadem longitudine ac latitudine, in margine posleriore truncata. Længden er 10""". Legemet er tykt med bred Ryg. Legemsbedækningen er meget tyk og ru samt med ophøiede Punkter. Hovedet» er saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og gaarfortil ud i et bredt, paa den øvre Side udhulet, i Enden tvært af- skaaret Pandehorn, der naar til Enden af de øvre Føleres første Skaftled. Øinene ere store, runde, halvkugleformig fremstaaende. En Kjøl strækker sig langs Midtlinieu af den brede Ryg fra Hovedet til Halens sidste Led, men er dog utydelig paa de sidste. Legems- leddenes nedre Rand er fortykket, og de tre sidste Leds nedre, bagre Vinkel danner bagudrettede Fremspring. Halens første Led danner paa hver Side af Ryggens Kjøl, nær den bagre Rand, en bag- og opadrettet Knude, der paa det følgende Led bliver meget lang, men er atter mindre paa det tredie Led, hvor der ogsaa foran Randen sees en Kjøl, der mod Enden danner en liden Knude. Paa de følgende Led er Formen ligedan, men begge Knuder ere her lige store. Nedenfor disse Sidetorne danner den bagre Rand paa de tvende første Led en skarp Vinkel. Sidepladerne ere meget høie og smale ; den fjerde er den største og bagtil meget udskaaret for den femte, der er firkantet med en Kjøl, der naar det bagre Hjørne og danner der en Torn; de tvende følgende ere dannede paa samme Maade, men ere mindre. De øvre Følere ere længere end de nedre. Skaftet er kort, og dets første Led naar saa langt frem som til Pandehornets Ende. De tvende følgende Led aftage baade i Længde og Bredde. Svøben er omtrent dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 30 korte Led. De nedre Føleres tredie Skaftled er kort og gaar paa den øvre Rand ud i en Spids; det fjerde og femte Led ere omtrent lige lauge. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 20—22 Led. 304 Kindbakkerne ere kraftig udviklede. Spidsen er meget bred, og begge Grene have mange Tænder. Palpens tredie Led er noget længere end det andet. Det første Kjæbepars Palpe er smal; det andet Led er ikke meget stort og uden Børster. Kjæbeføddernes Palpe er bred og stærk; den indre Plade er bred og forsynet paa Randen med korte Fremspring; den ydre er forlænget. Det første Fodpar er meget mindre end det andet; dets tredie Led gaar bagtil ud i en kort Spids, og det fjerde forlænger sig i en ikke meget lang og smal Spore. Haanden er forlænget, oval og "nær Midten af den bagre Rand væbnet med tvende Tome i et Indsnit, hvor den smale, krumme Klo møder; Randen, hvor denne lægger sig imod, er væbnet med korte Børster. Det andet Fodpar er af samme Bygning som det foregaaende, men er stær- kere; det tredie Leds Fremspring er ogsaa stærkere, og Sporen paa det fjerde er længere. • Det tredie og fjerde Fodpar ere lange og smale. De tre følgende FodpartiltagemegetiLængde; deres første Led erforlænget, ovalt; det tredie er smalt, omtrent saa langt som det første; det fjerde Led er kun noget mere end halvt saa langt og meget smalere; det femte er noget længere end det fjerde. Det første Par Springfødder naar kengst bagud; dets Grene ere indbyr- des lige lange, meget længere end Grundleddet, og forsynede med mange Torne. Paa det andet Par er den ydre Gren noget kortere end den indre og paa det sidste Par meget kortere end den indre, som næsten er fire Gange saa lang som Grundleddet. M. Sårs fremhæ-ver i 1858, at Halen paa den norske Form er mere knudret end efter Krøyer's Beskrivelse, og han foreslaar, at denne norske Form kaldes P. panoploides. Den stemmer imidlertid deri fuldstændig overens med de grønlandske Exemplarer, og Krøyer har kun overseet dette. ^ Efter M. Sårs er Farven paa de Exemplarer, som han fandt ved Vadsø, rustbrun, marmoreret med hvidt, eller mørkebrun, med talrige hvide Prikker eller store uregel- mæssige Pletter. De cirkelrunde , halvkugleformig fremragende Øine ere lyserøde. De af mig iagttagne Exemplarer havde en gulbrun eller gulhvid Farve med lys-sotbrune Baand over det fjerde og femte samt syvende og ottende Legemsled. Lignende Baand strakte sig over de tre første Sideplader og den forreste Rand af den fjerde samt over det første Led af de bagre Fodpar. Paa Halen saaes lys-sotbrune Pletter. Den er fundet ved Grønland, Spitsbergen, hvor den er meget hyppig paa 3—30 Favnes Dybde ; af Danielssen og M. Sårs er den fundet ved Vadsø, af R. Collett ved Nordkap, forøvrigt i Finmarken af Loven og Malmgren, ved Grøtø af M. Sårs ; den skal gaa lige ned til Bergen. 305 PLEUSTES PARVUS, A. Boeck, 1870. (PI. XXIII Fig. 5.) Paramphithoe parva, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 97. Corpus peraltum. Epimera item peralta et angiista. Dorsuin non carinalum. Roslrum frontale non perlongum, perlatum, in apice roliindatiim. Ociili parvuli, rotundi. Antennæ sal breves. Pedes Imi et 2di paris manu ovata. Podes trium parlum ultimorum articnio Imo parum dilatato, duplo longiore qvam lato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore brevissimo, parum inodo longiore qvam pedunculo; ramo exteriore longiore. Appendix caudalis circiter eadem longitudine ac latitudine, in apice truncata. Længden er 7""". Legemet er temmelig sammentrykket og hølt, dog er Ryggen bred og rund, uden Kjøl og Fremspring. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er lidt til- spidset. Sidepladerne ere meget høie, firkantede; den fjerde er to til tre Gange høiere end bred og paa den bagre Rand ikke meget indskaaret for den femte. Hovedet er ikke fuldt saa langt som de tvende første Legemsled; det gaar fortil frem i et særdeles bredt, temmelig langt, fortil stærkt afrundet Pandehorn. Øinene ere meget smaa, runde. De øvre Føleres første Skaftled naar ikke frem til Pandehornets Spids; det andet og tredie aftage i Længde og i Bredde. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af 2 Led. De nedre Følere naa lidt længere frem end de øvre; deres tredie Led er kun lidt længere end bredt; det fjerde og femte ere omtrent lige lange. Svøben dannes af 6 Led. Det første og andet Fodpars fjerde Led er meget kort; den nedre bagre Vinkel paa det tredie Led er tilspidset; paa det fjerde gaar den ud i en kort og smal Hæl. Haanden er ægformet; dens Griberand er besat med fine Tome og tvende meget stærke lignende paa det Sted, hvor Kloens Spids møder. Kloen er lang og krummet, i Enden spids. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede. De tre følgende Fodpar ere indbyrdes næsten af samme Form og tiltage ube- tydelig i Længde ; deres første Led er næsten firkantet, med afrundet nedre bagre Vinkel og noget mere end dobbelt saa langt som bredt; deres tredie Led er ikke meget udvidet, kortere, eller saa langt som det fjerde, der er kortere end det femte. Kloen er stærk, lang og lidt krummet. Det sidste Par Springfødders Grundled er kort og naar kun lidt længere frem end Halevedhænget, der omtrent er saa langt som bredt. Den ydre Gren er meget længere end den indre, der er omtrent saa lang som Halevedhænget; begge ere smale. Den er fundet af mig ved Haugesund paa 20 Favnes Dybde i eet Exemplar. 39 / 306 PLEUSTES PULCHELLUS, Krøyer, 1848. (Pl. XXIII. Fig. 1.) Amjiliifhoié pulchella, Krøyer, Voy. en Scandinavie etc. 1848. pl. 10. f. 3. ParamphithoS pulchella, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. Kgl. Vet. Åkad. Handl. Ny foljd. III. 1859. p. 70. Pherusa pulchella, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 143. pl. XXyn. fig. 5. ParamphithoS pulchella, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 9. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 97. Corpus altum. Epimera non tam magna qvam apud species præcedentes. Caput rostro frontali perbrevi sed perlato instructum. Angulus capitis lateralis rotundatiis. Dorsum carinatum; carina postice magnitudine crescenli, in margine posteriore segmentorum trunci triiim posteriorum et postabdominis duorum anterioruni in dentes validos producla. Segmentum postabdominis 3tium gibbere alto, aculo / instructum. Epimerum Imum in apice paululum acuminatum, Iriangulare. Epimera tria anteriora in margine posteriore serrata. Segmenta postabdominis tria anteriora in angulo posteriore inferiore acuminata. Antennæ superiores inferioribus duplo longiores et longitudinem corporis superantes; articulo pedunculi Imo ter fere longiore qvam crasso. Pedes Imi et 2di paris graciles, longitudine fere æqvales; manu oblonga, ovali, parum modo longiore qvam carpo. Appendix caudalis in apice rolundata. Længden er 11""" fra Pandehornet til Halevedliængets Ende. Legemet er temmelig tykt, med meget stive Bedækninger. En Kjøl strækker sig fra det andet Legemsled til det tredie Haleled; den er kun svag paa de første Led, men danner paa det fjerde og følgende Legemsled samt paa Halens tvende første Led stærke, bagudrettede Tænder, der efterhaanden blive større. Paa det tredie Haleled danner den en stump Forhøining eller undertiden en Tand. De fire første Sideplader ere meget høiere end brede og tiltage efterhaanden i Længde; den fjerde er den høieste og bredeste og er i den øvre Del af den bagre Rand dybt indskaaret for den femte, der fertil er afrundet og bagtil vinkelformig dannet samt med et dybt Indsnit paa den undre Rand for det femte Fodpar; de tvende følgende Sideplader aftage i Størrelse. De tre første Haleleds nedre bagre Vinkel er meget udtrukket og tilspidset, især den tredie, der danner en lidt opadbøiet Hage. Hovedet er længere end det første Legemsled og gaar fortil ud i et bredt Pandehorn, der har en Kjøl i Midtlinien paa den øvre Side. Hovedets Sidevinkler mellem de øvre og nedre Følere danne en tilrundet liden Lap. Øinene ere kugleformet fremstaaende. De øvre Følere ere noget kortere end Legemet; Skaftets første Led er 307 omtrent saa langt som Hovedet; det andet er meget kortere og smalere; det tredie er knapt dobbelt saa langt som tykt. Svøben dannes af omtrent 90 korte Led. De nedre Følere ere meget kortere og smalere end de øvre; Skaftets første Led er meget tykt; det andet udsender en langLugteknude; det tredie er noget længere end bredt; det fjerde er omtrent dobbelt saa langt og naar frem til Enden af de øvre Føleres første Led; det femte Led er omtrent saa langt som det fjerde og det andet Led paa de øvre Følere. Svøben dannes af omtrent 40 korte Led. Kindbakkerne ere kraftig udviklede og af den sædvanlige Form. Det første Kjæbepar er meget bredt; den ydre Plades Ende har lange Tome uden Bitænder; den indre Plade er meget bred oval og har fjærdannede Børster i Spidsen. Palpen er bred, med fire Tome og mange Børster i Spidsen. Kjæbeføddernes indre Plade er kort, bred og forsynet med tvende smaa Tænder og flere Børster i Spidsen; den ydre er kort, naar kun frem til lidt over Enden af Palpens første Led og er paa den indre Rand forsynet med svage Tome. Palpen er særdeles forlænget, kraftig; det andet Led er længere end det første, og det tredie er omtrent af samme Længde, men smalere end det andet; alle Led ere paa den indre Band væbnede med stærke Børster. Kloen er lang, smal og ret. De tvende første Fodpar ere indbyrdes af samme Bygning, men det andet Par er noget større ; deres Haand, der er forlænget og bliver bredere mod Enden samt har en meget skråa afskaaret Griberand, er længere end det fjerde Led. Det første Led er i den forreste Rand forsynet med lange Børster; det tredie og fjerde Led samt Haanden ere i den bagre væbnede med .stærke Tome. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget smalt; det følgende er meget kortere, og det femte noget længere end det fjerde; alle ere forsynede i den bagre Rand med Knipper af Tome. De tre følgende Fodpar ere næsten lige lange og af indbyrdes samme Form. Deres første Led er bredt, saugtakket i den bagre Rand og i den forreste for- synet med Knipper afTorne; det tredie Led er noget udvidet bagtil, og dets nedre ba- gre Vinkel er meget udtrukket; det fjerde er kortere, og det femte er længere end det tredie; alle tre have paa den forreste Rand Knipper af stærke Tome. Det første Par Springfødder naar længst bagud; dets ydre Gren er noget kortere end den indre ; paa det andet og tredie Par, som er det korteste, er dette end mere Tilfældet. Alle Grene ere cylindriske og forsynede med talrige Tome. Halevedhænget er lidet, noget længere end bredt, udelt. Den er fundet ved Grønland og Spitsbergen paa flere Steder, ligeledes ved Island; ved Norges Vestkyst er den fundet lige ned til Bohuslen, deriblandt af G. 0. Sårs ved Hvidingsø paa 150 Favne; i Nordland er den talrig paa de store Koralstilke, saaledes ved Melø. 39* 308 PLEUSTES BICUSPIS, Krøyer, 1838. Amphithoe bicuspis, Krøyer, Grønlands Amphip. Danske Vid.-Selsk. Afhandl. VII. 1838. p. 373. tab. 2. fig. 10. — , — Milne Edwards, Hist. des Crust. III. 1840. p. 28. Paramphithoe bicusjiis, Bruzelius, Skand. Amphip. Garam. 1859. p. 73. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 98. Amphithopsis bicuspis, A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde 1860. p. 662. Pherusa cirrus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 143. pl. XXVII. f. 6. Pherusa bicuspis, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 144. pl. XXVII. f. 7. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 253. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 280. Caput rostro frontal! perparvo instruclum. Corpus elongalum; epimeris rnulto minoribus qvam apud species antecedenles; dorso rotundato. Segmentuin postabdominis Imum et 2dum in medio margine posteriore spinis singulis armatum. Angulus inferior posticus segmenti poslabdoininis 3tii sursiim subcurvatus et acutus. Antennæ elongatæ. Pedes Imi et 2di paris manu magna et ovata, in acie spinis tenuibus armata. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore plus qvam duplo lon- giore qvam pedunculo. Appendix caudalis elongata, ovala. ' Længden er omtrent 67io"""- Legemet er temmelig tykt, af middelmaadig Høide og med rund Ryg; dennes Midtlinie danner ingen Kjøl, men en saadan gaar paa det første og andet Haleled ud i korte Torne. Foreningen mellem det tredie og fjerde Haleled danner en ikke meget stærk Pukkel. Hovedet er kun noget længere end det første Legerasled og gaar fortil ud i et kort, bredt Pandehorn mellem de øvre Følere; dets Sidevinkler ere afrundede. Øinene ere temmelig store, ovale eller svagt nyreformige. De fire første Sideplader ere høiere end brede og tiltage efter hverandre i Størrelse. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled danner en liden opadbøiet Hage. De øvre Følere ere længere end Legemet; Skaftets første Led er saa langt som eller noget kortere end Hovedet, og de tvende følgende aftage i Længde og Tyk- kelse. Svøben dannes hos Hannen af 90 Led og er fem Gange saa lang som Skaftet. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre; Skaftets tredie Led er omtrent saa langt som tykt samt naar frem til Enden af de øvre Føleres første Skaft- led; det fjerde, der er noget længere, naar frem til det andet Leds Ende ; det femte Led er ubetydeligt længere, men smalere end det fjerde og paa den indre Side forsynet med Knipper af korte, stærke Børster. Svøben, der omtrent er dobbelt saa lang som Skaftet, dannes af henved 60 Led. 309 Kin db akkerne ere ulige paa begge Sider; den høire har otte Tænder, hvoraf den tredie indenfra er den største, og en stærk indre Bigi-en, der dannes af syv Tænder, der udåd aftage lidt efter lidt i Størrelse. Tornerækken dannes af tolv til fjorten med fine Saugtakker forsynede Børster. Tyggeknuden er fremstaaende. Palpens andet Led er det længste og krummet; det tredie er noget kortere og krummet, bliver smalere mod begge Ender og er i den convexe Rand forsynet med mange korte fjærdannede Børster, der paa Enden blive længere. Det første Kjæbepars ydre Plade er kort, men bred og har lange, smale, tildels fint saugtakkede Tænder; den indre Plade er ikke meget stor, oval, og har tre fjærdannede Børster. Palpen er væbnet med fire stærke, korte Torne samt med en længere og tyndere. Kjæbeføddernes indre Plade er kun noget længere end bred og i Spidsen væbnet med fire Tænder, hvoraf to og to ere stillede hinanden nærmere, og desuden med nogle længere krummede tornformede Børster; den ydre Plade naar kun frem noget foran for Palpens første Led og har i den indre Rand og 'i Spidsen et Antal tynde Torne. Palpens andet Led er noget længere end det første; det tredie er omtrent af samme Længde, men smalere og ovalt; det fjerde danner en lang, noget krummet, stærk Klo, der paa den indre Rand har smaa, fine Børster. De tvende første Fodpar ere næsten af indbyrdes samme Form og Størrelse. Haanden er forlænget oval, med en lang Griberand, der indtager den største Del af den bagreRand og er forsynet med fine Torne samt med flere længere Torne eller Torne- rader. Kloen er lang og noget krummet. Haanden er noget mere forlænget paa det andet Par end paa det første. Carpus er paa det andet Par mere udtrukket i den nedre bagre Vinkel end paa det føiste Par, men hos begge forsynet med Bundter af Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, smale. De tre følgende Fodpar ere af indbyrdes samme Form og tiltage ubetydeligt efter hverandre i Længde ; deres første Led er ovalt, paa den bagre Rand fint saugtakket og paa den forreste væbnet med Torne; det tredie Led er noget krummet, ikke meget udvidet eller udtrukket i den nedre bagre Vinkel, men i begge Rande besat med flere Knipper af Torne. Det første Par Springfødders Grene ere næsten lige lange. Det andet Pars ydre Gren er noget kortere end den indre. Det sidste Pars ydre Gren har kun Totrediedelen af den indres Længde, men er meget længere end det korte, tykke Gnindled. Dette samt begge Grene paa alle Par have stærke Tome paa begge Rande. Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt, ovalt og udelt. Ved Grønland forekommer den paa flere Steder og ligeledes ved Spitsbergen paa 3—20 Favne lige op til 80" n. Bredde. Af Loven er den tåget paa Norges Vestkyst og lige ned til Bohuslen; 310 Danielssen har fundet den ved Christianssund, hvor den er sjelden paa 10 — 30 Favne. Ved England og Irland forekommer den ogsaa efter Spence Bate og Norman. r Suhfamilia VI. DEXAMINAE, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Dexaminae, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 106. Mandibulæ pervalidæ, in apice dilatatæ et denlalæ; ramo interiore accessorio item dentale; tuberculo molari valde prominenti et lato; serie spinarum ex spinis paucis, sed latis, in margine convexo serratis, composita; palpo absent!. Labium inferius latum; lamina interiore minima. Maxillæ Imi paris palpo larliculato, in apice maxillæ sinistræ dentibus, in apice dextræ spinis armato; lamina interiore parvula. Maxillæ 2di paris angustæ. Pedes maxillares lamina exteriore magna, spinis angustis armata; lamina interiore non permagna, in apice setis instructa; palpo angustissimo, tenui, articulo ultimo ungviformi deslituto. Corpus compressum. Dorsum latum. Segmentum postabdominis 5tum et .6tum coalita. Segmenta postabdominis anteriora carinata; Carina dentes retroversos formant! . Epimera vel magna vel parva. Antennæ elongatæ; superiores flagello appendiculari carentes. Pedes Imi et 2di paris ferme eadem forma. Pedes 3t!i — 7mi paris omnes plus minusve subcheliformes. Pedes saltatori! biramei; 2di paris breyissimi, el ramo exteriore breviore qvara interiore; 3tii paris ramis laminiformibus. Appendix caudalis longa el flssa. Denne Underfamilie indbefatter kun tvende Slægter og slutter sig i flere Hen- seender til den følgende Underfamilie Atylinee, men afviger fra denne især derved, at Kindbakkeme mangle Palpe, at det første Kjæbepars Palpe er enleddet, og at Kjæbefød- dernes Palpe mangler det sidste kloformede Led. I Legemets ydi-e Bygning derimod vise de stor Overensstemmelse, saaledes at Arter snart have været henførte til Slægten Bexaminc og snart til Slægten Atylus. Fra Underfamilien Oedicerinæ adskiller den sig derimod meget i den ydre Form derved, at Sidepladerne vel ere store, men opnaa her ikke den Stivhed som hos hin Underfamilie, og ved at Halevedhænget her er meget forlænget og dybt kløvet. Med Iphimedinae viser den i det Ydre en større Overensstemmelse, men den adskiller sig karakteristisk og let fra begge Underfamilier ved at Halens femte og sjette Led ere sammenvoxne hos denne, medens de ere skilte hos hine. Munddelenes Form er saa karakteristisk, at trods den store Lig- 311 hed i den ydre Form med den følgende Underfamilie maa den skilles fra denne, hvortil jeg først var tilbøielig til at henregne den. De tvende herhen hørende Slægter vise en noget fra hinanden afvigende Bygning i det Ydre derved, at Sidepladerne ere temmelig store hos Dexamine, men derioiod meget smaa og stive hos Tritaeta. De stemme overens deri, at Halens femte og sjette Led hos begge ere fuldstændig sammenvoxne. Munddelene vise ogsaa en stor Overensstemmelse mellem begge, med Undtagelse af at Kjæbeføddemes ydre Plader hos den sidste Slægt ere længere end de korte Palper, men temmelig smale og krummede samt kun paa Enden besatte med faa Torne, medens de hos den første ere meget brede og store, dog kortere end de mere forlængede Palper, og paa sin indre Rand besatte med tynde Torne. I de fem bagre Fodpars Form skilles ogsaa be^e Slægter let i det Ydre, ved at hos Dexamine er det tredie Led temmelig kort, og det fjerde og femte temmelig langt, medens det Omvendte er Tilfældet hos Tritaeta. Gen. L DEXAMINE, Leach, 1813. Deriv.: Ss^ajisvY] (en Nereide). Syn. : 1813. Dexamine, Leach, Edinb. Encyc. vol. VIL p. 433. 1814. — Leach, Zoological Misc. vol. II. p. 23. 1825. — ; Desmarest, Consid. sur les Crust. p. 263. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 37. 1860. — A. Boeck, Forhandl, ved de Skand. Naturf.'s 8de Møde. p. 658. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 130. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 236. 1864. — Grube, Beschreib. einiger Amphip. der Istrisch. Fauna. Archiv f. Naturgesch. p. 195. 1867. — Heller, Z. nåh. Kennt. d. Amphip. des Adriat. Meeres. p. 30. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 106. Typ.: Cancer (Gammarus) s pi no sa, Montagu. Pedes maxillares lamina exteriore in margine interiore spinis armala; lamina interiore in apice paucas setas lenues gerenli. Epimera magna, in margine inferiore rotundata; qvaluor anteriora epimero 5to multo altiora. Antennæ superiores inferioribus longiores. Pedes qvinqve ultimorum parium articulo 4to et 5to elongatis; ungvibus longis, subcurvatis. Denne Slægt blev opstillet af Leach i 1813 og optaget af Desmarest i 1825, men ikke af Milne Edwards i 1840 i hans Hist. des Crust. Tom. III. Dana optager den heller ikke i „United States explor. exped." 1853. Spence Bate optager atter 312 Slægten ligesom Bruzelius og jeg i 1859 og 1860. Typus for denne er den af Montagu beskrevne Gammarus spinosvs. Leach beskriver ikke Munddelene, men adskiller den kun fra de nærstaaende Slægter ved Følernes Bygning, hvilket ogsaa Desmarest i 1825 gjentager. Først Spence Bate anfører i 1857 den eiend(ynmelige Karakter, at Kindbak- kehie mangle Palpe. Bruzelius frerahæver i 1859 endvidere som Karakter det første Kjæbepars og Kjæbeføddernes eiendommelige Bygning. Costa adskiller fra Milne Ed- wards Slægt AmpJiithoS, hvorunder ogsaa den typiske Art Dexamine spinosa hører, (Amphithoii Marionis, Milne Edwards), de Former, der have et kjølet, tandet eller tornet Legeme, under Navn af Amphithonotus. Herunder kommer da en stor Mængde Amphi- podearter at maatte henføres, der før vare henregnede til forskjellige Slægter, deriblandt A. acanthophthalmus, der udentvivl er synonym med Dexamine spinosa og A. spiniventris, der visselig ogsaa er en Art Dexamine, saa at denne Slægt AmjMthonotus maa stilles synonym med Dexamine foruden med flere andre. Costas Slægtsnavn er optaget senere som Navn for en anden Slægt af Stimpson, medens Costas Navn er synonymt med Dexamine. Paa Grand af de øvre Føleres tredie korte Skaftled anser Spence Bate og Grabe dette Led at tilhøre Svøben og opfører saaledes som Slægtskarakter, at Skaftet er toleddet, hvilket ikke er Tilfældet. DEXAMINE SPINOSA, Montagu, 181?. (Pl. XI. Fig. 5). Cancer (Gammarus) spinosus, Montagu, Transact. of the Linn. Soc. 1818. vol. XL p. 3. tab. IL fig. 1. Dexamine spinosa, Leach, Edinb. Encyc. vol. "VU. p. 433. Transact. of the Linn. Soc. XI. p. 358. — — Desmarest, Consid. sur les Crust. 1825. p. 263. pl. XLV. fig. 6. — — White, Popular Hist. Brit. Crust. 1837. p. 178. pl. X. fig. 7. — — . Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 130. pl. XXIV. fig. 1. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. B. 1. p. 237. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 107. Amphithoe Marionis, Milne Edwards, Ann. des Sei. Nat. XX. 1830. p. 375. Hist. des Crust. t. III. 1840. p. 40. Amphitoe tenuicornis, Eathke, Fauna d. Norwegens, Acta Leopold. 1843. t. XX. p. 77. tab. 4. fig. 3. Amphitoe spinosa, Gosse, Mar. Zool. 1855. p. 144. Amphitonotus Marionis, Costa, R. sul crost. amfip. d. regno d. Napoli, Mem. d. real. accad. d. sei. di Napoli 1857. p. 195. Dexamine tenuicornis, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 79. 313 Oculi magiii, reniformes. Antennæ siiperiores articulo pedunculi Imo in -angulo inferiore in spinam obtusam prodiicfo. Pedes Imi paris manu ovata, in margine posteriore spinis duabus gracilibus, validissimis, armala. Pedes 2di paris mann parum breviore qvam carpo, elongata, ovala. Pedes 7mi paris articulo Imo -dilatato; articulo 3lio longitudine 4tum superanti. Segmenta postabdominis qvatuor anteriora carinata; carinis dentes formantibus. Længden er 14""". Legemet er liøit, men dog ikke meget sammentrykt: Ryggen er rund paa det forreste Parti, men har en Kjøl paa de fire første Haleled og gaar her, paa Enden af den bagre Rand, ud i en skarp, bagud rettet Tand. De tvende første Haleleds nedre, bagre Vinkel er tilspidset, og paa det tredie er den udtrukket til en opadbøiet Tand. De fire første Sideplader tiltage efter hverandre i Størrelse. Hovedet danner fortil et kort Pandehorn, og dets Sidevinkler ere tilspidsede. Øinene ere store, nyreformede. De øvre Følere ere lidt længere end de nedre; det første Led er meget kortere end Hovedet og er forlænget paa Enden af den nedre Rand til en Tand; det andet er meget længere, men tyndere, og det tredie Led er kort. Svøben er længere end Skaf-' tet og dannes af 35—45 korte Led. De nedre Føleres tredie Led er meget kort; det fjerde og femte ere næsten lige lange. Svøben er kortere end Skaftet og dannet af omtrent 30 Led. Kindbakkerne ere særdeles stærke. Den øvre Gren er bred, delt i 4— fi Tænder; den indre Bigren er meget stor paa den ene, men liden paa den anden Side; Tornerækken dannes af tre lange Børster; Tyggeknuden er stærk, indskaaret bueformet paa den undre Rand, der er væbnet i Midten med tvende stærke, og paa hver Side med tre korte Tænder og tvende lange Børster. Palpen mangler. Underlæbens ydre Plader ere meget brede, medens de indre ere smale og sidde ved Roden af de ydre. Det første Kjæbepars ydre Plade har lange, men stærke, paa den concave Rand saugtakkede Tænder; den indre Plade er liden, ægformet, med en Børste paa Enden. Palpen er lang, krum, eenleddet, i Spidsen forsynet med Tænder paa den ene Side og kun med Børster paa den anden. Det andet Kjæbepar er lidet; begge Plader ere lige brede, men den ydre naar lidt længere frem end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade er særdeles stor, med en næsten ret indre og en buet ydre Rand; den første er fint saugtakket og har desuden stærke Torne, der mod Spidsen forlænge sig og gaa mod den ydre Rand over til ki-umme Børster, hvilke ere fæstede ikke fuldkommen i Randen, men lidt paa den indre Side. Den indre Plade er meget liden, med nogle Børster paa Enden. Palpen naar kun lidt længere frem end 'den ydre Plade; dens tredie Led er meget kortere end det andet; det fjerde mangler. ' 40 314 Det første Fodpars første Led har paa begge Rande lange Børster; det fjerde er triangulært og kortere end Haanden, der er ægformet, og hvis Griberand har paa Enden tvende stærke Tænder samt langs Randen fine Tome. Kloen er meget stærk, spids, saugtakket. Det andet Fodpar er længere og smalere; det fjerde Led er længere end Haanden, der er næsten dobbelt saa lang som bred, men forøvrigt er lig den paa det første Fodpar. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er lidet udvidet, kun lidt længere end det fjerde og kortere end det femte Led, hvilket paa den bagi-e Rand har 3—4 grove Tome. Kloen er stærk, spids, lidt kortere end det sidste Led. De tre følgende Fodpars første Led er ikke meget udvidet bagtil, deres forreste Rand er besat med stærke Torne; det tredie Led er længere end det ^erde og saa langt som det femte Led, hvilket er forsynet med grove Torne. Det første Par Springfødders Gi-ene ere lange, smale og lige store samt har fine Tome paa den øvre Rand. Det andet Par er kortere end det første, og dets ydre Gren er lidt kortere end den indre. Det sidste Pars Grene ere lige lange, meget længere end Gmndleddet, smale, lancetformede, og have fine Torne paa begge Kanter. Halevedhænget er meget forlænget, smalere bagtil, og er kløvet til Midten, Fligemes ydre Rand er besat med Torne. Farven er efter Bruzelius hvidagtig, med søgrønt Anstrøg paa Sidepladerne. Leddene, især Halens, ere bestrøede med stjerneformede lyserøde eller bleggule Pletter; tvers over den bagre Del af Halens Led gaa grønne og røde Baand. Følerne og Springfødderne ere undertiden blodrøde, Øinene ere hvidagtige. Jeg har fundet nogle Exemplarer, der ere næsten hvide med spredte, røde Flekker, der paa Legemets forre- ste og Halens Led danne afbrudte Baand; nogle Exemplarer have været gulhvide med lignende Pletter. Nordligst er den fundet af Danielssen ved Vadsø i eet Exemplar paa Lerbund, ^aa 20 — 30 Favne, og ved Christiansund paa 40 Favne; af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 6 — 20 Favne og ved Hvidingsøerne; af R. Collett i Folden^ord; af Rathke i Thrond- hjemsfjorden. Ved Haugesund har jeg fundet den temmelig hyppig paa flere Steder, ligesom i Christianiafjorden udenfor Moss paa 20 Favnes Dybde. Efter Bruzelius gaar den lige ned til Kullen. Ved Skotland er den tåget af Norman, og forøvrigt paa mange Steder ved Englands, Skotlands og Irlands Kyster, ved Shetland af Noi-man, ved Bretagne af Milne Edwards. Den findes ifølge Heller ogsaa i Adriaterhavet og Middel- havet; Costa har tåget den ved Neapel. 315 DEXAMINE THEA. A. Boeck 1860. (Pl. XII. fig. 1.) DexWminc Thea. A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde 18C0, p. 658. Crust. amphip. bor. et aret. 1870, p. 107. Oculi parvi, ovales. Anlennæ superiores arliculo pedunciili Imo non armato; articulo 2do fere duplo longiore qvam Imo. Pedes Imi paris manu apicem ver- sus latiore, in acie obliqve fruncata. Pedes 2di paris manu longiore qvam carpo. Pedes 7mi paris articulo Imo non dilatato sed anguslo; articulo 3tio, 4to et 5to longitudine fere æqvalibus. Corpus ferme ut apud speciem præcedentem, sed altius. Længden er omtrent 6""". Legemet er temmelig sammentrykt, men ligner forøvrigt det hos den foregaaende Art. Ligesom hos denne er den forreste Del af Ryggen uden Kjøl, men en saadan begynder allerede paa det syvende Legemsled og fortsætter sig paa alle Halens Led. Det sidste Legemsled gaar paa Midten af den bagre Rand ud i en liden bagudrettet Tand, som paa Halens fire første Led bliver meget stor; det Qerde Haleled har foran denne en dyb Nedsynkning; det tredies nedre, bagre Vinkel forlænger sig uden dog at danne nogen Hage. Hovedet er længere end de tvende første Legemsled tilsammen og gaar fortil, mellem de øvre P'ølere, ud i et kort, spidst Pandehoru; dets Sidevinkler ere ogsaa forlængede i en Spids. Øinene ere meget mindre end hos den foregaaende Art, skråa ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til Halens andet Led. Skaf- tets første Led er kortere end Hovedet og er ikke væbnet med nogen Tand paa Enden; det andet er ikke fuldt dobbelt saa langt, men meget smalere; det tredie er kort og kun noget længere end Svøbens Led, hvorfra det kun lidet adskiller sig. Svøben, der dannes af 18 meget forlængede Led, er længere end Skaftet. De nedre Følere ere kortere og tyndere end de øvre. Skaftets tredie Led er særdeles kort; det ^erde og femte ere omtrent lige lange, eller det sidste er noget længere. Svøben er længere end Skaftet og dannet af 14 eller 16 forlængede Led. Kin db akkernes øvre Gren bestaar af fire, og den indre Bigren af tre Tæn- der; Tyggeknuden er særdeles stor og tværstribet. Det første Kjæbepar er forlænget; den ydre Plade har paa Enden mange, stærkt saugtakkede Torne; den indre Plade er liden, oval. Palpen er eenleddet og væbnet paa fanden med Tænder og Børster. Kj æbeføddernes ydre Plade er forlænget oval, med en ret indre Rand, paa hvilken sees Torne, der mod Pladens afrundede Ende blive længere og mere krumme; <}en indre Plade er særdeles bred, paa Endjen skråa afskaaret og forsynet med mange 40* 316 lange Børster. Palpen er særdeles tynil og naar kun lidt frem for Enden af den ydre- Plade; dens andet Led er det længste. Kloen mangler. Det første Fodpar er kort; det fjerde Led er triangulært, kort; det femte er meget længere og bredere. Griberanden er skråa afskaaret samt har fine Tænder og Tome, af hvilke den, der er fæstet paa det Sted, hvor Kloens Spids lægger sig til, er særdeles stor. Det andet Fodpar er meget længere og noget smalere; det flerde Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt; Haanden er forlænget og bliver bredere mod Enden, der er skråa afskaaret. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget kortere end det første og kun lidet udvidet; det Qerde er kortere end det foregaaende Led, og det femte er af samme Længde, men smalere, samt har stærke Tome paa den bagre Rand. Kloen er lidt kortere end det sidste Led og noget kmmmet. Det femte Fodpars første Led er lidt udvidet paa den bagre Rand og har en noget udtrukket nedre, bagre Vinkel; det fjerde Led er noget kortere end det fore- gaaende, og det femte er lidt længere end det fjerde Led. Det Gjælleblad, der hører til dette Fodpar, er fjærformet foldet. Det sjette Fodpar har et meget udvidet første Led. Det syvende Fodpars første Led er ikke udvidet, men lige saa smalt som det følgende Led; det fjerde er længere end det tredie; det femte Led er kort og smalt. Det første og sidste Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud; det andet er meget kortere. Halevedhænget er kløvet indtil Roden, og dets Rande ere væbnede med Tome. Farven er hvidgul; de gulbrune Indvolde skinne gjennem paa Sideme af Lege- met. Øinene er hvide, med mange røde Lindser. Den er fundet af mig i Christianiafjorden og ved Farsund paa 30—60 Favnes Dybde, af G. 0. Sårs ved Brettesnæs paa 20 — 40 Favne. DEXAMINE. HEIBERGL A. Boeck 1870. (Pl. XII. fig. 3.) Dexantine Heihergi. A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870, p. 107. Ocnli parvi, o vaies. Antennæ superiores arliculo pedunculi Imo non spinoso; arliculo Imo et 2do longitudine fere æqvalibus. Antennæ multo breviores qvam apud species præcedentes. Pedes 7mi paris articulo Inio non dilatato. Corpus ferme ut apud speciem præcedentem sed multo humilius. Længden er 6""". Denne Art ligner meget den foregaaende i Legemets Form og Bevæbnnig, 317 men den er ikke saa høi, og Ryggen er meget bredere. Sidepladerne ere heller ikke saa høie; den §erde er kun svagt indskaaret for den femte, som neppe er høiere end bred. Hovedet er længere end de tveude første Legemsled tilsammen. De øvre Følere ere korte og naa, naar de bøies bagud, omtrent til det femte Legemsled; Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er omtrent saa langt som det foregaaende, men smalere; det tredie er meget kort og. kan ikke skilles fra Svøbens Led, som er 14 i Antal. De nedre B' øl ere ere meget kortere end de øvre; Skaftets tredie Led er neppe saa langt som tykt; det fjerde er saa langt som det femte, men tykkere end dette. Svøben er kortere end Skaftet og dannet af 5 — 6 Led. Det første Fodpars Haand er meget bredere mod den ydre Ende, med en meget skråa afskaaret Griberand, der er forsynet med stærke Tome. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget Met udvidet nedad, længere end det fjerde, men omtrent saa langt som det femte Led, der dog er smalere. Dette sidste har paa den bagre Rand fem kraftige Torne. Det femte Fodpars første Led har en meget convex forreste, men ret bagre Rand, hvis nedre, bagre Vinkel er afrundet; det tredie Led er længere end det fjerde. Det sjette Fodpars første Led er paa den bagre Rand meget convex og saugtakket; det tredie Led er kun ubetydelig længere end det fjerde, hvilket er omtrent saa langt som det femte Led. Det syvende F odpars første Led er ikke udvidet, men smalt; det tredie, §erde og femte Led have næsten den samme Længde. Det sidste Par Springfødders Grene ere forsynede med faa, men stærke Torne paa Randene og ere længere end Grundleddet. Halevedhænget er omtrent tre Gange saa langt som bredt og kløvet næsten til Roden; Fligeme ere paa Enden tilspidsede, og hver bærer en Tom nær Enden af den ydre Rand. Denne Art er funden i et eneste Exemplar ved Haugesund. Gen. n. TRITAETA. n. g. Deriv. : TpiTaia, et Egennavn. Syn.: 1870. Lamjyra. A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. p. 108. Type: Atylus gihhosus. Spence Bate. Pedes maxillares laminis exterioribus an^stioribus, valde curvatis et modo in suramo dimidio spinis paucis sed validis armatis; laminis interioribus latioribus et longioribus qvam apud genus Dexamine, spinis multis curvatis el gracilibus armatis. 318 Epimera minima; epimera qvatuor anteriora Slo non altiora, in margine in- feriore armata. Pedes qvinqve parium ultimorum articulo 4to et Sto perbrevibus; imgve parvo. Denne nye Slægt skiller sig fra Dexamine ved, at Kjæbeføddernes ydre Plader ere smalere og væbnede paa Enden med tynde, krumme Torne. Sidepladerne ere ogsaa særdeles smaa, og de fire første ere ikke høiere end den femte. Ved de fem sidste Fodpars Form er denne Slægt meget let kjendelig derved, at deres tredie Led er saa forlænget, medens de tvende sidste ere meget forkortede; det sidste Led er meget svagt bygget. Typus for denne Slægt er den af Spence Bate (Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862, p. 137) opstillede Atylus gibhosus, som af ham er henført til Slægten Atylus, da han ikke har undersøgt Muuddelene. Hertil hører ogsaa den af Grube opstillede Dex- amine brevitarsus fra det adriatiske Hav. Da Navnet Lampra sees at være (1816) brugt til en Lepidopter, er det foran- dret til Iritaeta. TRITAETA GIBBOSA, Spence Bate, 1872. (Pl. XII. fig. 2). Atylus gibbosus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1863, p. 137. pl. XXVI, fig. 3. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863, vol. 1, p. 248. — — Norman, Kep. oa the Shetland Crust. 1868, p. 280. Lampra gibbosa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 108. Oculi ovales. Epimerum 3tium et 4tum in angulo inferiore antico in den- tem acutum producta; 4tum etiam in angulo inferiore poslico productum. Segmenta postabdominis tria anteriora in angulo inferiore posteriore acuta; 2dum et 3lium in margine posteriore orenulata; segmentum 3tium in medio margine posteriore dente retroverso, triangulari instructum; segmentum 4tum carinatum. Pedes Imi paris manu longiore qvam carpo, ovata. Pedes 2di paris pedibus Imi paris longiores; manu paulo breviore qvam carpo. Pedes qvinqve parium ultimorum articulo 3tio multo longiore qvam articulis duobus seqventibus junctis; articulis valde spinosis. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo postice parum modo dilatato. 319 Længden er 8""". Legemet er forlænget; Ryggen er rund, undtagen paa det ^erde Haleled, hvor den har en Kjøl, som gaar bagtil ud i en stærk Tand. Sidepladenie ere meget smaa; de tvende første ere trekantede, have en fremadrettet Spids og nogle Børster paa den nedre, bagre Rand; den fjerde er den største og har fortil og bagtil en Spids. Den nedre, bagre Vinkel paa Halens tre første Led er udtrukket i en skarp Spids, og oven- for denne er den bagre Rand noget saugtakket. Hovedet er meget længere end det første Legemsled og gaar fortil mellem de øvre Følere ud i et Hdet Pandehorn; dets Sidevinkler ere afrundede, men dog undertiden forsynede med en liden Tand. Øinene ere noget ovale. De øvre Følere naa omtrent til Halens første Led, eller noget længere; Skaftets første Led er meget kortere end Hovedet; det andet er længere og smalere; det tredie Led er ubetydeligt længere end Svøbens første Led. Svøben er ikke fuldt dobbelt saa lang som Skaftet og dannes af 18—20 Led, der ere forsynede med Krandse af smaa Børster, hvoraf de paa hvert andet Led ere de største. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre; det andet Led udsender en kort Torn; det tredie er omtrent saa langt som bredt; det flerde er kortere end de øvi'e Føleres andet Led; det femte er kortere og meget smalere end det foregaaende Led, samt rager kun ubetydeligt frem for de øvre Føleres Skaft. Svø- ben er længere end Skaftet og dannet af omtrent 24 Led. Kindbakkerne ere meget tykke, stærke, delte i Spidsen; Grenene ere forsy- nede med flere Tænder; under Spidsen sees tre brede, med Bitænder forsynede Torne; Tyggeknuden er meget stor og tværstribet. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden stærke Børster; den indre Plade er liden, oval. Palpen er ikke meget bred, afrundet paa Enden og forsynet nied lange Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere temmelig brede, med lange, krumme Bør- ster paa Enden. Kjæbeføddernes Plader ere meget store; den ydre er noget krummet mod Enden og besat med krumme Tænder, der blive noget længere mod Pladens Ende ; den indre Plade bliver bredere udåd, og paa den brede, afstumpede Ende findes lange Børster. Palpen er meget tynd og kort; dens andet Led er det længste. Det første Fodpar er temmelig kort; detQerdeLed er triangulært ; det femte temmelig bredt, Griberanden er skråa afskaaret og tandet, paa Randen samt paa den indre Flade sees en Række korte Børster. Det andet Fodpar er meget længere; det Qerde Led er forlænget smalt og paa den bagre Rand forsynet med Børsteknipper; Haanden er meget kortere og bre- dere, triangulær. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, men stærke; det tredie Led er længere, men smalere end det første og i den bagre Rand væbnet med flere Tome- 320 knipper; det fjerde Led er kun lidt længere end bredt og har tre stærke Tome paa Enden af den bagre Rand; det femte Led er lidt længere, men smalere; Kloen er kort lidt krummet. De tvende følgende Fodpars første Led er kun lidet udvidet bagtil, af en forlænget oval Form ; det tredie er meget længere end det første Led og er ikke udvi- det, med Tomeknipper paa begge Rande; det §erde er omtrent saa langt som bredt det femte Led er af den samme Længde, men smalere. Det syvende' Fodpars første Led er ikke udvidet bagtil undtagen noget paa det øverste Parti, forøvrigt har det samme Bygning som det foregaaende Fodpar; det tredie Led er dog kortere. Det første Par Springføddjer naar ikke fuldt saa langt bagud som det sid- ste Par; Grenene ere meget længere end Grundleddet og forsynede med mange Tome. Det andet Par er meget kort og naar neppe længere tilbage end til Enden af det sidste Pars Grundled; den ydre Gren er kortere end den indre, og begge have mange Tome. Det sidste Pars Grene ere meget længere end Grundleddet og indbyrdes lige lange; den ydre har Tome paa begge Rande, paa den indre sees tillige Børster. Halevedhænget er forlænget, næsten lancetformet, og i begge Rande væb- net med Tome samt er spaltet næsten til Roden. Farven er hvidgul; Øinene ere røde. Jeg har fundet denne Art kun i faa Exemplarer ved Haugesund; ved Skotland er den hyppig ifølge Norman. Spence Bate og Westwoods Tegning og Beskrivelse af A. gihhosa afviger fra den af mig ovenfor angivne især med Hensyn til Sidepladernes Form, idet disse paa deres Tegning ere høie og afmndede paa den nedre Rand; de have ligeledes fundet, at det andet Fodpars Haand er bredere end den paa det første Fodpar. De tegne det femte Led paa de nedre Føleres Skaft længere end det fjerde, medens det hos vor Fonn er meget smalere og kortere. Jeg var derfor først tilbøielig til at anse den af mig beskrevne Fonn for en ny Art, men da jeg tror, at deres Afvigelser kunne bero paa en mindre nøiagtig Observation, har jeg henført den norske Form til den af dem beskrevne Art. I Subfamilia VIL ATYLINÆ. Lilljeborg 1865. Syn.: 1865. Åtylinæ, Lilljeborg. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 108. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; serie spinarun» ex paucis spinis, in margine convexo serratis, constanti; tuberculo moiari 321 prominenti et serie dentium inferiore in setain longain et plumosam desinenli; palpo plus minusve robusto, 3articulato. Labium inferius latum. Maxillæ Imi paris dentibus firmis, pectiniformibus armatæ; palpo 2arliculato, in apice maxillæ sinistræ dentibus, in apice maxillæ dexlræ spinis armato; lamina inleriore mediocri aut parva, setas plumosas multas vel paucas gerenti. Maxillæ 2di paris lamina exleriore paulum ultra interiorem porrecta. Pedes maxillares lamina exteriore magnitudinis mediocris, raro permagna, in margine dentibus vel spinis armata; palpo plus minusve elongato; articulo ultimo in apice spinoso, perangusto et parum ungviformi. Antennæ longæ ; etiam inferiores flagellum elongatum, multiarticulatum gerentes. Pedes trium pariuin ultimorum longitudine gradatim crescentes; articulo Imo postice dilalato. Pedes sallatorii biramei. Appendix caudalis major vel minor, integra vel fissa. Lilljeborg opstillede i 1865 (on the Lysianassa Magellanica) denne som den ot- tende Underfamilie af Familien Gammaridæ. Han karakteriserer den paa følgende Maade : De øvre Følere mangle Bisvøbe; Øinene ere sammensatte; det syvende Fodpar er kim lidt længere end det sjette, og dets sidste Led er kloformet; Kjæbeføddernes Pla- der ere vel udviklede. Paa Grund af den rummelige Diagnose indeslutter han i denne Underfamilie Slægterne Odius, Iphimedia, Lafystius, Calliopius, Paramphithoe, Atylus, Dexamine og Acanthonotus. Af disse udskilte jeg igjen de fleste i 1870, men tilføiede en Del nye Slægter, hvorved denne Underfamilie har faaet en ny, mere indskrænket Karakter. Underfamilien AtyJince viser Overensstemmelse med Gammarinæ og Dexaminæ ved, at Kindbakkerne ere næsten af samme Bygning paa begge Sider. Derimod har det første Kjæbepars Palpe en forskjellig Bevæbning, idet den paa den ene Side har Tænder og paa den anden Børster. Fra Gammarinæ skiller den sig væsentlig kun ved, at de øvre Følere mangle Bisvøbe, medens den skiller sig fra Bexamince ved flere ka- rakteristiske Forhold i Munddelene. Maaske bør denne Underfamilie sammen med Gammarinæ undergaa en Forandring i systematisk Henseende, da Karakteren, der er hentet fra Bisvøben, ikke kan have nogen saa stor Betydning, at derved tvende Under- familier kunne adskilles. Derimod er der flere andre Forhold, som ere fælles for Slæg- ter indenfor begge Underfamilier, der burde kræve, at disse bleve stillede sammen lige- over for andre Slægtsgrupper. Til denne Underfamilie har jeg henført Slægterne Atylus, Fontogcneia, Hali- rages, (Mliopius, Amphithopsis, Cléippides og Laofhoes. Af disse viser Atylus en sær- 41 322 deles stor Overensstemmelse med Slægten Z>ea;amme, men skiller sig fra denne væsentlig derved, at Kindbakkerne have Palpe, medens Dexamine mangler en saadan. Pontoge- neia er meget lig Slægten Mæra. Enkelte Arter af Slægten Amphithopsis ligne Arter af Slægten Amathilla under Gammarince. Vi se saaledes, at der er en Overensstem- melse mellem forskjellige Slægter af disse tvende Underfamilier. Gen. I. ATYLUS, I.each 1817. Deriv. : a uden, TuXoj Fodsaale. Syn.: 1817. Atylus, Leach, Zool. Miscell. II. pl. 69. 1825. — Desmarest, Consid. sur les Crust. p. 262. 1830. — Milne Edwards, Ann. des Sei. nat. t. 30. p. 38.3; Hist. des Crust.- 1840. ni. p. 67. 1853. Notrotopis^ Costa, Kend. della Reale Accad. delle Sei. di Napoli p. 170. t. 1. f. 7 og 8; Rich. sui Crost. aiufip. d. Regno di Napoli,, Mem. della Reale Accad. delle Sei. di Napoli. 1857. p. 193. 1860. Epidesura, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. p. 659. 1862. Atylus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 133. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed crust. p. 244. 1865. — Lilljeborg, on the Lysianassa Magellanica. p. 18. (Tabel). 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 109. Type: Gammarus carinatus, Fabricius. Mandibulæ palpo infirmo et gracili; articulo palpi 2do longitudinem 3tii siiperanti. Maxillæ Imi paris lamina inleriore longitudinis mediocris, seiis 7 — 8 plu- mosis instructa. Maxillæ 2di paris elongatæ, angustæ. Pedes maxillares lamina exteriore in marglne interno dentibus validis mul- tis, apicem versus elongatis, curvalis et in setas desinentibus, armata; lamina inte- riore elongata, valida; palpo brevi et angusto; lamina exteriore ultra articulum palpi 2dum porrecta. Corpus compressum; dorso oarinato; carina in segmentis piuribus dentes relroversos formanti; capite rostro frontali longo curvato, compresso aut subde- presso, instructo; epimeris non perallis, partim rigidis, in margine inferiore plurao— sis; articulis postabdominis duobus ultimis coalitis. Antennæ inferiores superioribus longiores. 323 Pedes Imi 2diqve paris mami parva. Pedes saltatorii 2di paris breviores qvam 3tii paris. Pedes saltatorii iiltimi paris pedunculo breviore qvam appendice catidali; ramis longitiidine æqvalibus. Appendix caudalis fissa. Denne Slægt blev opstillet af Leach paa den af Fabricius beskrevne Gamma- rus carinatus, og han fremhævede som dens Karaktennærke, at de øvre Følere neppe ere kortere end de nedre, og at de dannes af fire Led, hvoraf det sidste igjen bestaar af en stor Mængde smaa Led. Desmarest gjentager i 1825 denne Karakter og tilføier nogle flere, der dog ere mindre heldige. Milne Edwards optager Slægten Atylus i sin Hist. d. Crust. 1840. T. III., og han tror, at den staar nær Slægten CoropJdum, hvorfra den dog skiller sig ved sine store Sideplader. Dana optager den ogsaa, i U. S. Expl. Exped. 1852, og stiller den nær Ischyrocerus, men finder dog, at den har noget tilfælles med Iphimedia. Spence Bate opfører den ligeledes i 1855, efterat have undersøgt Leachs typiske Exemplar, og han adskiller den fra Dcxamine væsentlig ved, at Kind- bakkerne have en treleddet Palpe, som Dexamine mangler, og desuden ved at det tre- die Skaftled paa de øvre Følere er adskilt fra Svøbens Led. Som synonym med Aty- lus stiller Spence Bate Iphimedia, Dana, hvilken dog ikke hører herhen. Derimod maa Costas Slæ^iVo De nedre Følere ere meget kortere end de øvre; Skaftets fjerde Led er lidt 389 længere end det femte. Svøben dannes af 7 Led. Hos Hunnen ere Følerne kortere end hos Hannen. Munddelene ere som hos den foregaaende Art. Det andet Fodpar er hos Hannen meget kraftigt; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket til en skarp Spids hos Hannen; Haanden er stor, næsten triangulær; paa dens indre Flade sees en dyb Fure, hvori optages den lange, tynde Klo. Hos Hunnen er dette Fodpar meget mindre, og Haanden er ovaL De fem følgende Fodpar ligne de samme hos M. ohtusata. Det sidste Par Springfødders ydre Gren er meget længere end Grund- leddet; den indre Gren er rudimentær. Halevedhænget er som hos den foregaaende Art. Farven er bleg, brunlig gul. Øinene ere sorte. Den er endnu ikke fundet ved den norske Kyst, men ifølge Bruzelius er den fundet ved Bohuslen, og i Kjøbenhavns Museum saa jeg talrige Exemplarer, der vare tagne i Sundet. Den findes ligeledes ved de engelske Kyster, efter Milne-Edwards ved Bretagne og efter Heller i Adriaterhavet. MELITA DENT ATA, Krøyer, 1842. (Pl. XXIII. fig. 10.) Gammarus dentatus, Krøyer, 1842. Nat. Tidsskr. 1. R. IV. B. p. 159. — — Brandt, Middendorffs Reise. 1851. B. 2. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania. 1858. p. 145. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 61. — — Goés, Crust. amphip. Gamm. maris Spetsb. 1865. p. 14. fig. 29 og 29^ — purpuratus, Stimpson, Mar. Invert. of Grand Manan. 1854. p. 55. — Krøyer i, Bell, App. to Belchers the last of the aret. voy. 1855. p. 405. t. 34. fig. 4. Megamæra dentata, Spenee Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 225. pl. XXXIX. fig. 4. — Krøyeri, Spenee Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 229. t. XL. fig. 4. Melita dentata, A. Boeck, Crust. amphip. hor. et aret. 1870. p. 131. Oculi parvi, ovales. Antennæ superiores ad segmenlum postabdominis 4tum porreclæ; articulo pedunculi Imo paulo breviore qvam 2do. Segmenlum postabdo- minis 3tium angulo inferiore postico aculo et sursum producto; segmenlum Imum in medio margine posteriore spinis plurimis, spina media maxima, instructum; seg- menlum 2dum et 3tiura spinis qvinis — septenis, 4tum qvinqve armata; spina media 390 semper maxima, præcipue segmenti 4ti: segmentum 5tum dentibus qvatiior, 6tutn dentibus 6 armata. Pedes Imi paris manu ovata, breviore qvam carpo; ung ve dentato ciliatoqve. Pedes 2di paris articulo 3tio in angulo inferiore postico in den- tem produclo; manu multo majore qvam Imi paris elongata, ovata aut subqvadrata, in acie obliqve truncata et in apice dente magno, obtuso armata, ungve setis prædito. Længden er 17""°. Legemet er ikke meget sammentrykt, Ryggen er rund, uden Kjøl. Paa den øvre, bagre Rand af Halens Led findes Tænder, hvis Antal vexler paa de forskjellige Led. Paa store Exemplarer, saaledes som paa det her beskrevne, findes en Bevæbning af talrige (9), men sraaa Tænder paa den øvre, bagre Rand af det andet og tredie Haleled, og tildels af det første Led. Det sjette har tvende Sidekjøle, der undertiden ende i en Tand. Den nedre, bagre Vinkel paa Halens tre første Led, især det tredie, danner en liden, skarp Hage. Sidepladerne ere ikke meget store, dog høiere end brede, med afrundede, nedre Rande; den fjerde er kun lidet indskaaret for den femte. Hove- det er ikke fuldt saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og danner kun en stump Vinkel mellem de øvre Følere, men intet egentligt Pandehorn; dets Sidevinkler ere meget store, afrundede; den nedre, forreste Vinkel danner en fremadrettet skarp Torn under Udspringet for de nedre Følere. Øinene ere ovale. De øvre Følere ere næsten saa lange, som Legemet. Skaftets første Led er noget længere end Hovedet; det andet er ubetydelig længere og smalere, det tredie er kun en B-jerdedel af det andet Leds Længde. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af 50—60 Led. Bisvøben er meget smalere og har 5-6 Led. De nedre Følere have kun noget mere end Halvdelen af de øvre Føleres Længde. Skaftets første Led er ikke meget tykt; det andet gaar ud i en meget lang, smal, spids Lugteknude, der er noget kortere end det tredie Led ; dette er næsten tre , Gange saa langt som tykt og har nogle Torne i den forreste Rand; det fjerde naar ikke fuldt frem til den halve Længde af de øvre Føleres andet Led; det femte Led er kortere end det fjerde. Svøben er ikke længere end Skaftets sidste Led og dannes af 15 Led. Overlæben er ikke meget forlænget. Kindhakkerne ere meget kraftige; den ydre Gren er meget bred, og den in- dre Bigren har fire stærke Tænder; Tornerækken dannes af lange, krumme, ikke fjær-' dannede Børster; Tyggeknuden er meget frerastaaende. Palpens tredie Led er kortere, end det andet, meget tynd og har paa Randen ikke mange, tynde, men lange Børster. Dnderlæben er temmelig bred, med stærke Bifliger. Det første Kjæbepar har en meget bred Palpe; dens første Led er forsynet med flere Børster paa den ydre Rand; det andet Led er paa Enden væbnet med Torne, der gradvis blive længere udåd, foruden med mange Børster. Den indre Plade er tem- 391 melig stor, tilspidset paa Enden, og paa den indre Rand besat med talrige, ikke fjær- dannede Børster. Det andet Kjæbepars Hovedplade er paa Randen ikke besat med fjærdan- nede Børster. Kjæbefødderne ere forlængede; den ydre Plade har paa den indre Rand en Række smale, men meget tætstaaende Tænder, der mod Pladens Ende blive længere og gaa mod den ydre Rand over i længere, krumme Tome og Børster; den indre Plade er væbnet med tre Tænder, hvoraf de tvende indre staa hinanden meget nær; desuden sees her Børster og tvende Torne paa Enden af den indre Rand. Palpens andet Led er meget forlænget; det tredie er kort. Kloen er tydelig afdelt. Det tørste Fodpar er meget mindre end det andet. Det fjerde Led er læn- gere end Haanden, der er oval eller ægdannet, med en meget skråa afskaaret Gribe- rand; begge Led har tætte Børsteknipper paa den bagre Rand, og det sidste tillige paa den forreste Rand. Kloen er fint saugtakket paa den bagre Rand. Det andet Fodpars nedre, bagre Vinkel paa det tredie Led er udtrukket i en Torn; det fjerde er meget kort, triangulært; Haanden er meget stor, forlænget oval, med skråa afskaaret, tandet Griberand; den bagre Rand, der er temmelig tæt besat med Børsteknipper, hvilke ogsaa sees paa den forreste Rand, springer frem i en Torn, hvor Kloens Spids lægger sig til. Kloen er stærk, krum, med Børster paa den con- vexe Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere smale; det tredie Led er kun lidet ud- videt nedad, og længere end det fjerde, der er saa langt som det femte Led, eller no- get længere end dette. De tre følgende Fodpar ere af eens Bygning, men tiltage efter hverandre i Længde; det første Led, der er saugtakket paa den bagre Rand, er bredest paa det sidste Par; det tredie er ubetydelig længere end det Ijerde, der har omtrent den samme Længde som det femte Led. Kloen er liden og af den almindelige Form. Det første Par Springfødders Grene ere omtrent lige lange og kun lidt kortere end Grundleddet, der bagtil paa den ydre Rand gaar ud i en Torn. ' Det andet Pars ydre Gren er kun lidt kortere end den indre. Halevedhænget dannes af tvende lancetlignende Plader, der i Spidsen have flere Torne. Farven er lysrød, blegere paa Følerne og Fodparrene. Et Exemplar fra .Tromsø var mere brunrødt, med lysere Pletter paa Hovedet og lignende Baand tværs over Leddene. Øinene ere sorte. Efter Torell ere nogle Exemplarer blege, gulhvide, med gule eller brune Tværbaand. Ved Grønland er den tåget af Holbøll og Torell; ved Spitsbergen er den fundet paa 20 — 40 Favnes Dybde; ved Island er den tåget af Torell, ved Grand Manan af Stimpson. Ved Tromsø og Vadsø forekommer den hyppig; efter M. Sårs forekommer den i Laminariabeltet. Af R. Collett er den ligeledes fundet ved Tromsø og af S. Loven 392 ved Finmarken. Jeg har fundet den ved Haugesund paa 60 Favnes Dybde, og den er ligeledes tågen paa forskjellige Steder langs Kysten og lige til Bohuslen, hvor den af Bruzelius er funden paa 40—60 Favne. Efter Packard forekommer den ved Labrador. Herhen hører vistnok ogsaa Megamæra longicauda, Brandt, Middendorffs sibi- rische Reise, p. 141, pl. 6, fig. 32; Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862, p. 229, pl. XL, fig. 3. Gen. V. ELASMOPUS, Costa, 1856. Deriv. : Aaff(xo'c, en Plade, ::ou'f, en Fod. Syn.: 1853. Elasmopus, Costa, Kend. della Reale Ac. d. Sei. di Napoli, p. 170. R. sui Crost. amfip. del regne di Napoli. 1856. p. 212. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 130. Type: Elasmopus rapax, Costa. Mandibulæ articulo palpl 3tio multe majore qvam 2do, curvato, persetoso. Maxillæ 2di paris lamina interiore ovata, in apice setis nonnuUis instructa. Antennæ superiores inferioribus longiores; pedunculo elongato. Pedes 2di paris iisdem Imi paris majores. Pedes trium parium ultimorum perlati. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem eadem longitudine brevibus et latls. Appendix caudalis permagna, profundissime fissa. Costa opstillede denne Slægt i 1853 med følgende Diagnose: „Antennæ superi- ores bisetæ, inferiores articulo primo inermi. Pedes qvatuor anteriores prehensiles, 2di primis majores; sex postici elati, laminares, articulo ultimo tantum tereti." Ved denne sidste Karakter skal denne Slægt endvidere skille sig fra Gammarus. Spence Bate hen- fører Elasmopus som synonym med Podocerus, hvor den aldeles ikke kan have sin Plads, da Halevedhænget er pladeformet, kløvet, det sidste Par Springfødders Grene pladeformede, og da Sidepladerne ere store. Derimod tror jeg, at Spence Bate's Art Megamæra hrevicaudata maaske kan stilles herhen, da den stemmer overeens med den typiske Art E. rapax i flere Henseender. Om man end ikke af Costa's Diag- nose har faaet Noget, der kan karakterisere den som Slægt, frembyder hans Tegning . af den typiske Art flere Holdepunkter til at skille den fra nærstaaende Slægter. Jeg har henført til denne en Art fra Norge, efter hvilken jeg har udkastet en ny Slægts- diagnose. Den skiller sig fra de foregaaende Slægter, ved at Kindbakkernes Palper ere meget stærke, brede, medens de ere meget tynde hos de foregaaende. Heri ligner den noget Slægteu Gammarus, men Palpen er her stærkere, og dens tredie Led er her længere end det andet, medens det hos hin Slægt er kortere. Det andet Kjæbe- 393 pars indre Plade er her ogsaa meget svagere end hos hin og er kun forsynet med negle Børster i Spidsen, medens hos hin den hele indre Rand er hesat med saadanne. I det Ydre ligner den ogsaa Slægten Gammarus, men Øinene ere runde, og der mangler de Tornebundter paa de tre sidste Haleled, hvilke findes hos hin Slægt; der findes heller ikke Tænder paa det fjerde og femte Haleleds bagre Rand, hvilket er Tilfældet hos Slægten Melita. I det Hele er den særdeles karakteristisk ved de brede tre sidste Fodpar og ved det sidste Par Springfødders Grene, der ikke ere saa forlængede som •brede. Arter af denne Slægt har jeg foruden fra Norge ogsaa faaet fra den vestlige Del af Amerika og fra Afrikas Sydkyst; da den tillige findes i Middelhavet og i de nordlige Have, synes den saaledes at være meget udbredt. ELASMOPUS LATIPES, A. Boeck, 1870. (Pl. XXIV. fig. 1.) JSlasmopus laiipes, A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. 1870. p. 132. Oculi rotundati. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longiludinem Imi æqvanti; 3tio longiore qvam dimidio 2do; flagello accessorio parvulo, 2articu- lato. Pedes 2di paris manu pennagna, elongata, ovala; ungve parvo. Pedes 5ti paris articulo Imo parum modo longiore qvam lato; articulo 3tio apicem versus perlato, in angulo producto; articulo 4to ferme eadem longitudine ac latitiidine. Pedes 7mi paris iisdem 5ti paris longiores et latiores. Pedes saltatorii ultimi paris rnrao exteriore ovali, in margine exteriore denlibus duobus armato; ramo interiore in apice spinam gerenti. Appendix caudalis longiore qvam lata, ovata. Længden er 8""". Legemet er. temmelig langstrakt, uden Kjøl eller Tome. Den bagre Rand paa Halens Led er ikke tandet eller har noget Fremspring, men den nedre Rand har enkelte Børster. Sidepladerne ere middelmaadig store og afrundede paa den undre Rand. Hovedet er længere end det første Legemsled og danner en kort Vinkel mel- lem de øvre og nedre Følere. Øinene ere runde. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det første Haleled. Skaftet er forlænget; det første Led er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er omtrent af den samme Længde, lidt kortere og smalere; det tredie er noget længere end Halvdelen af det andet Leds Længde. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af mange, meget korte Led. Bisvøben er meget liden og har 2 tynde Led. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre; det tredie Led er omtrent saa .langt som bredt; det Qerde er omtrent saa langt som de øvre Føleres første Led, men er meget tyndere end dette; det femte er kortere end det foregaaende Led. Svø- ben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 12 korte Led. 50 394 Kindbakkernes Palper ere meget stærke; det tredie Led er krummet, bre- dest ved Roden og smalere opad, og er paa den indre Rand væbnet med en Række Tome. Det første Kjæbepars ydre Plade har Tænder, forsynede med mange Bi- tænder; den indre Plade er liden, bred, med nogle fjærdannede Børster paa Enden. Kjæbeføddernes ydre Plade har paa den indre Rand en Række Tænder, der mod Pladens Ende blive længere og mere krumme; den indre Plade er forlænget. Det første Fodpar er kort; det fjerde Led er paa den bagre, noget udvi- dede Rand forsynet med mange Børsteknipper; det femte Led er forlænget, med en skråa afskaaret Griberand. Kloen er kort. Det andet Fodpar er meget større end det første; det fjerde Led er meget kort, med en noget forlænget nedre, bagre Vinkel; Haanden er forlænget ægdannet, med Knipper af Børster paa den bagre Rand. Kloen er omtrent saa lang som Halv- delen af det sidste Led og noget krummet. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede; det tredie Led er noget ud- videt nedad ; det fjerde er lidt kortere end det femte Led, og begge ere paa den bagre Rand besatte med korte Tome. Kloen er kort. , ,_ De tre følgende Fodpar ere meget brede; det første Led er længere end bredt, af en næsten firkantet Form, med afrundede Vinkler; det tredie er paa-det femte Fodpar noget længere end bredt, men paa det syvende ligesaa bredt som langt, baade den forreste og bagre nedre Vinkel er udvidet, og Randene ere forsynede^ med Torne- knipper; det fjerde Led er meget kortere, medens det femte er forlænget, smalt. Det syvende Fodpar er længere og bredere end det femte Par. Kloen er kort og stærk. De tvende første Par Springfødder naa næsten lige langt bagud; Gre- nene ere lige lange, samt væbnede med Tome paa Randen og i Spidsen. Det sidste Par naar længst bagud; Gi'enene ere omtrent af den samme Længde som Grundleddet og ere meget brede; den ydre har tvende Tome paa den ydre Rand; den indre har en lignende i Spidsen. Halevedhænget er kløvet til Roden; Fligeme ere afrundede og paa den ydre Rand nær Enden væbnede med en Torn. Denne Art staar nær deo af Spence Bate opstillede Megamæra brevicaudata, men adskiller sig let fra denne, foruden ved Følernes forskjellige Form, tillige ved de tre bagre Fodpars forskjellige Udseende og ved at Halens Led mangle de Fremspring, der ere saa tydelige hos M. brevicaudata. Et eneste Exemplar af denne Art fandtes i vort Museum, kun med Angivelse, at det var fra Christianiafjorden. 395 Gen. VI. CHEIROCRATUS, Norman, 1865.1 Deriv. : Xéip, Haand, xparsu, være stærk. Syn.: 1865. ? Cheirocratus , Norman, Trans. Nat. Hist. Soc. Northumberland and Dur- ham. Vol. I. p. 12. 1868. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. II. App. p. 513. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 133. Type: Gammarus assimilis, Lilljeborg. Mandibulæ articulo palpi 3tio longo, altamen breviore qvara 2do. Maxillæ Imi paris lamina interiore lata, sed non perlonga, in margine setis compluribus plumosis instructa. Corpus elongalum; epimeris parvis. Oculi parvi, rotundati. Segmenta postabdominis posleriora dentibus armata. Anlennæ superiores inferioribus multo breviores; pedunculo longitudinis mediocris. Pedes Imr paris raanu debili, vix subcheliformi. Pedes 2di paris manu majore qvam Imi paris, subcheliformi; manu apud raarem permagno et multo majore qvam apud feminam. Pedes saltatorii ultimi, paris prælongati; ramis lanceolatis, invicem longitudine fere æqvalibus. Appendix caudalis profunde fissa. Den af Lilljeborg i 1851 opstillede Gammarus assimilis blev af Norman i 1864 opført under Navnet Cheirocratus Mantis. Gammarus Sundevalli, som staar den nær- mest, blev af Spence Bate og Westwood i 1863 henført til Slægten Lilljehorgia under Artsnavnet L. Shetlandica. Begge Arter maa dog henføres til den samme Slægt, hvorhen ogsaa G. Pugetensis, Dana, maa høre hjemme. Fra Slægterne Melita og Mcera samt Elasmopus skiller den sig let ved de korte øvre Følere, der ere kortere end de nedre Føleres Skaft, medens den ligner Meera ved Springføddernes forlængede Grene, og Me- lita ved at de tvende sidste Haleled have Tænder paa den bagre Rand. Sidepladerne ere større end hos Mæra, men mindre end hos Melita. Det er ogsaa eiendommeligt ved denne Slægt, at det første Fodpars Haand er saa svagt bygget og neppe indrettet som Griberedskab. I Munddelenes Bygning stemmer den i de fleste Henseender over- eens med Slægten Gammarus. 50" 396 CHEIROCRATUS SUNDEVALLI, Rathke, 1843. (Pl. XXIV. fig. 2.) Gammarus Sundevalli, Rathke, Acta Acad. Leop. 1843. T. XX. p. 65. t. III. fig. 2.. — -^ Lilljeborg, Kgl. Vet.-Akad. Handl. 1853. p. 454. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 57. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 213.. pl. XXXVIII, fig. 1. Lilljeborgia Shetlandica, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile - eyed Crust, 1863. p. 206. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 279. Cheirocratus Sundevalli, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 133. Segmentum postabdominis 4tum et 5tum in medio raargine posteriore den- tibus acutis binis aut ternis armata; segmentum 6tum spinis nonnullis instructum; segmentum 3tium angulo inferiore posteriore acuminato. Anlennæ superiores pedun- culo inferiorum breviores aut parum modo longiores. Pedes Imi paris manu oblonga, ovali, angusta, longitudinem carpi æqvanti. Pedes 2di paris manu apud marem perraagna, oblonga, ovata, pilosa, in margine inferiore posteriore dentibus ferme destituta, apud feminam multo minore. Længdener 8 — lO""". Legemet er sammentrykt fra Siderne; Ryggen er rund, uden Kjøl; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel gaar ud i en Spids; det flerde og femte Haleled have paa Midten af den bagre Rand 2 — 3 spidse Tænder; det sjette er forsynet med nogle Torne; Sidepladerne ere af middelmaadig Størrelse. Hovedet er kortere end de tvende første Legemsled tilsammen. De øvre Følere ere meget korte, omtrent saa lange sOm de nedres Skaft, og naa, naar de bøies bagud, til det femte Legemsled. Skaftets andet Led er kf den samme Længde som det første, men meget smalere ; det tredie er meget kort. Svøben er kortere ved Skaftet og dannes af 18 Led. Bisvøben er meget kort og bar 3 Led. De nedre Følere ere næsten dobbelt saa lange som de øvre. Skaftets andet Led, der er meget kort, udsender en stor Lugteknude; det tredie er længere og har en kort Torn paa Enden af den nedre Rand; det femte er af den samme Længde som det fjerde Led, men er smalere end dette. Kindbakkerne ere kraftige, kløvede og tandede i Spidsen ; Tornerækken er stærk; Palpens andet Led er kun lidt længere end det tredie, der er besat med mange Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden lange, gaffeldannedeTorne; den indre Plade er særdeles bred og besat med lange, flærdannede Børster paa Ran- den. Palpens andet Led er forlænget, smalt ved Roden og med Torne paa den brede, ydre Ende. 397 Det andet Kjsebepar er kraftigt og forlænget; den indre Plade har, foruden den sædvanlige Besætning paa Enden og den indre Rand, tillige en skråa Række Bør- ster paa den indre Flade. Kjæbefø lidernes ydre Plade er lang, krummet og har mange Tænder paa den indre Rand; den indre Plade er særdeles stærk. Palpen er meget forlænget, smal. Det første Fodpar er forlænget, smalt, og Haanden er ikke indrettet til Griberedskab. Det første Led er det længste; det fjerde er længere end det femte, og begge ere paa Randene forsynede med mange Børsteknipper. Kloen er kort, ubetydelig krummet. Det andet Fodpar er særdeles stort; det første Led er meget stærkt og bredt; det fjerde er triangulært; Haanden er meget lang, ægdannet og har Tome paa den bagre Rand. Kloen har kun Halvdelen af Haandens Længde og lægger sig mod Griberandens indre Side. Hos Hunnen er dette Fodpar mindre. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, smale; det femte Led er læn- gere end det fjerde, men kortere end det tredie Led. De tre følgende Fodpar ere forlængede, smale; det første Led ere omtrent tre Gange saa langt som bredt, saugtakket paa den bagre Rand; det tredie er kortere end dette og kun ubetydelig udvidet; det fjerde er omtrent af den samme Længde, eller noget længere^ det femte Led er noget kortere og smalere, forsynet med en ret, kort Klo. Det første Par Springfødders Grene ere cylindriske, lige lange og forsy- nede med mange Tome. Det andet Pars ydre Gren er kun lidt kortere end den indre, og det naar ikke saa langt bagud som det første Par. Det sidste Par er særdeles langt; Grenene, der ere længere end Skaftet, ere lancetdannede og have stærke Tome. Halevedhænget er delt til Roden; Fligerne ere korte og i Spidsen forsy- nede med en Tand og en Torn. Farven er gulagtig, spættet med Rødbrunt; en større rødbrun Flek sees paa hvert af Legemsleddene. De øvre Føleres Skaft er rødbrunt. Paa de nedre Følere og Fodparrene sees brede, rødbrune Ringe. Øinene ere smukt violette. Herhen hører vistnok ogsaa Prototnedeia Whitei, Spence Bate, hvilken Norman anser for at være Hunnen af L. Shetlandica. Denne Art forekommer efter Rathke ved Molde og er af Danielssen tåget ved Christiansund og Molde paa 5 — 10 Favne. Ved Haugesund har jeg fundet den paa 60 Favnes Dybde, og G. 0. Sårs ved Hvidingsøerne paa 80 og ved Skraaven paa 10 —20 Favne. Efter Bruzelius findes den ved Bohuslen. 398 CHEIROCRATUS ASSIMILIS, Lilljeborg, 1851. (Pl. XXIV. fig. 3.) Gammarus assimilis, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1851. p. 23. Kgl. Vet.- Akad. Handl. 1853. p. 445. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 58. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 214. Cheirocratus Mantis, Norman, Trans. Nat. Hist. Soc. Northumberland and Durham. 1865. Vol. I. p. 12. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1868. II. App. p. 513. Cheirocratus assimilis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 134. Pedes 2di paris manu apud marem elongata, fere reclangulari, in acie obliqve truncata et dentibus obtusis 3 armata. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præ- cedentem. Længden er 9—10°"°. Denne Art ligner meget den foregaaende i Legemets Form. De øvre Følere ere lidt længere end de nedres Skaft. Svøben dannes af 22, Bisvøben af 2 Led. De nedre Føleres Svøbe dannes af 30—35 Led. Det første Fodpars Haand er lidt kortere end det foregaaende Led, for- længet oval, lidt bøiet og paa begge Rande, især paa den bagre, forsynet med lange Børster. Det andet Fodpars første Led er langt og bliver bredere nedad og bagtil; det fjerde Led er kort, triangulært; Haanden er mere end tre Gange saa lang, for- længet smal, med en meget skråa afskaaret Griberand, der er væbnet med 3—4 kraf- tige, stumpe Tænder; af disse er den nærmest Griberandens Ende kløvet, og i denne Fordybning optages Kloen; mellem denne Tand og Kloens Rod sees en tredie, mere afrundet Tand. Kloen er stærk og krum. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er omtrent saa langt som det tredie og fjerde Led tilsammen. Kloen er kun svagt krummet. Denne Art er tåget af v. Duben ved Christiansund og af mig ved Mandal, af Bruzelius ved Bohuslen. Ved Englands Kyster forekommer den ifølge Norman. Gen. VIL GAMMARACANTHUS, Spence Bate, 1862. Syn.: 1862. Gammaracanthus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 201. 1868. — G. 0. Sårs, Hist. nat. d. Crust. d'eau douce de Nor- vége. p. 73. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 134. 399 Mandibulæ arliculo palpi 3lio longiore qvam 2do. Maxillæ Imi paris lamina inleriore parva, in apice setis compluribus plu- mosis instructa. Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus el perlatis. Pedes maxillares lamina exteriore brevi, vix ad dimidium articuli palpi 2duin elongatnm porrecta. Corpus elongatum, angustum; epimeris parvis, rigidis; dorso carinato; ca- rina in extreino margine posleriore segmentorum trunci ultimoruni et postabdominis qvinqve anteriorum in dcntes retroversos desinenli. Antennæ superiores inferioribus longiores; pedunculo mediocriter elongato. Pedes Imi et 2di paris invicem eadem forma, sed pedes Imi paris paulo inajores qvam 2di paris. Pedes parinm reliqvorum sat elongati; pedes 7mi paris iisdem 6ti paris breviores. Pedes saltatorii ultimi paris elongati; ramis foliaceis invicem fere eadem longitudine, in margine setosis. Appendix caudalis sat brevis, usqve ad basin fissa. Denne af Spence Bate i 1862 opstillede Slægt paa Gammarus loricatus, Sabine, er atter optaget af G. 0. Sårs i 1867 og af mig i 1870. Spence Bate nævner i sin Karakter af Slægten, at Kjæbefødderne ere subpediforme, og at den indre sqvamiforme Plade kun er lidet udviklet. Det er ikke den indre, men den ydre Plade, der er saa lidet udviklet, hvilket Sårs allerede har fremhævet. Palpen derimod er meget forlænget. Det tredie Led paa Kiudbakkernes Palpe er ikke meget bredt, men derimod længere end det andet. Det første Kjæbepars indre Plade er liden og oval, med ikke mange ^ærdannede Børster paa Enden. Det andet Kjæbepars Plader ere temmelig smaa og se derfor meget brede ud. I det Ydre er Formen meget karakteristisk ved den Kjøl, der strækker sig langs det hele Legeme, og som paa Enden af de fleste Led gaar ud i stærke Tænder. Sidepladerne ere ikke store, men stive. Det første Fodpars Haand er større end den samme paa det andet Par, og medens det i Regelen er Tilfældet, at de tre bagre Fodpar tiltage efter hverandre i Længde, er her det syvende meget mindre end de tvende foregaaende Par. Det andet Par Springfødder er meget for- kortet, hvilket ogsaa er Tilfældet hos Slægten Fallasea. Det sidste Par Springfødders Grene ere store, iige lange, Halevedhænget er lidet, kløvet til Roden. 400 GAMMARACANTHUS LORICATUS, Sabine, 1824. Gammarns loricatus, Sabine, Suppl. to the App. of Parrys first voy. 1824. p. 231. pl. 1. fig. 7. — — Ross, App. to Parrys third voy, p. 118. Polar voy. p. 204. App. to sec. voy. in search of a. N. W. Pass. 1835. p. 89. — — Krøyer, Grønlands Amphip. Danske Vid. Selsk. Afh. 1838. VII. p. 250. t. l.fig. 4. Nat. Tidsskr. 1. R. II. p. 258. IV. p. 145. — — Milne-Edwards, Hist. d. Crust. 1840. III. p. 52. — — Bell, Belchers last of the aret. voy. App. 1855. p. 405. — — Loven, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1861. p. 287. — — Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 15. Gammaracanthus loricatus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 202. pl. XXXVI. fig. 2. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 135. Dorsum carinatum. Segmenta trunci qvinqve posteriora et segmenta post- abdominis qvinqve anteriora carina in margine posteriore in dentes acutos desinenti. Caput rostro frontal! longo, acuminato, instructum. Pedes Inii paris manu ovala, permagna, in acie spinis tenuibus instructa; carpo in angulo inferiore posteriore in processum parvum producto. Pedes 2di paris manu ferme ut apud pedes Imi paris. Pedes 5ti et 6li paris articulo Imo sal angusto; articulo 3tio breviore qvam Sto et multo breviore qvam 4to. Pedes 7mi paris articulo Imo longiore et latiore; articulis cæteris brevioribus qvam apud pedes 5ti et 6ti paris. Pedes saltatorii ul- timi paris ramis invicem ferme eadera longitudine et in margine inleriore setis plumosis instructis. Appendix caudalis laciniis fere eadem latitudine ac longitudine. Længden er omtrent 40°"". Legemet er ikke meget stærkt sammentrykt; Ryggens Midtlinie indtages af en Kjøl, der strækker sig lige fra Hovedet til Enden af det femte Haleled; den bliver efterhaanden høiere og er høiest paa det sidste Legemsled og de tvende første Haleled. Paa de fem sidste Legemsled og de fem første Haleled danner denne Kjøl bagudrettede Tænder. Legemsleddenes nedre Rand er fortykket og noget udadbøiet, hvorved der fremkommer en tværsgaaende Kjøl; det syvende Led har tvende saadanne Kjøle, den ene ovenfor den anden. De fire første Haleled have ligeledes tværsgaaende Kjøle paa Si- den af hvert Led. De tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er til?pidset, og herfra strækker sig skraat opad en Kjøl. De fire første Sideplader ere smaa, neppe dobbelt saa høle som brede, og afrundede paa den nedre Rand; paa den ydre Flade sees en svag Kjøl nærmere den bagre end den forreste Rand. Den femte Sideplades forreste, nedre Vinkel er noget udtrukket; den sjettes bagre, nedre Vinkel er noget forlænget, 401 ligesom ogsaa den forreste nedre, men i mindre Grad. Hovedet, der er lidt længere «nd det første Legemsled, har ogsaa en langsgaaende skarp Kjøl og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et langt, krummet, tilspidset Pandehorn; dets Sidevinkler ere af- rundede, og dets nedre, forreste Vinkel gaar frem i en lang, noget udadbøiet Spids. 01- nene ere store, fremstaaende, halvmaaneformede. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det første Haleled. Skaftets første Led er lidt længere end Hovedet, og de tvende følgende aftage saavel i Længde som i Tykkelse, saa at det sidste er omtrent tre Gange saa langt som tykt, Svøben er lidt længere end Skaftet og dannes af omtrent 25 Led. Bisvøben har 3 Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftet er længere end paa de øvre; det første Led er meget stærkt opsvulmet; det andet udsender en stærk Lugte- knude; det tredie er omtrent saa langt som tykt; det fjerde er omtrent saa langt som de øvre Føleres andet Skaftled, men er meget tyndere; det femte er af den samme Længde som det foregaaende Led. Svøben er længere end Skaftets sidste Led og dan- nes af 16 Led. Overlæben er meget stor, bred, afrundet paa den nedre Ende. Kin db akkerne ere meget kraftige; Gribedelen er indskaaret i fem dybeTæn- der og den indre Bigren i fire lignende; Tornerækken dannes af mange fjærdannede Tome og kortere fjærdannede Børster; Tyggeknuden er fremstaaende og er omgivet af et ikke afbrudt Gjærde af Tænder. Palpens tredie Led er smalt, længere end det an- det og med fjærdannede Børster paa den øvre Rand og med nogle længere paa Enden. Det første Kjæbepars ydre Plade har fem stærke Tænder, der paa den concave Rand har tvende Bitænder, samt fem længere lignende, men smalere; den indre Plade er liden og er besat med sex fjærdannede Børster. Palpen er ikke meget lang, væbnet paa begge Sider med forlængede tynde Tome. Det andet Kjæbepars Plader ere særdeles smaa; den ydre er længere end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade er liden og naar ikke længere frem end til den nedre Trediedel af Palpens andet Led samt har i Randen otte Tænder; den indre Plade er ligeledes liden og har tre Tænder paa Enden. Palpen er særdeles forlænget og smal; det sidste Led er kloformet, med nogle Tome paa Enden. Det første Fodpar er meget stærkt, lidt større end det andet Par; det første Led er af en langagtig trekantet Form ; det fjerde er meget kort, tyndt, og dets nedre, bagre Vinkel danner en meget kort, med Børster besat tynd Fremragning. Haanden er mbget stor, ægdannet og omtrent saa lang som det første Led; Griberanden er skråa, noget bueformet indskaaret og har en Torn, hvor Kloens Spids lægger sig til, samt forøvrigt fine Torne. Kloen er lang, meget krummet. Det andet Fodpar er af den samme Form. Haanden er mere ægdannet, idet den bagre Rand staar pukkelformet frem. 51 402 , Det tredie og fjerde Fodpar ere meget tynde; det tredie Led er længere end det Qerde, der er omtrent saa langt som det femte Led. Eloen er liden. De tre følgende Fodpars første Led tiltage efter hverandre i Længde, ere smale, bredere ved Roden end ved den ydre Ende og med en skarp Kjøl langs Midten. Det syvende Par er kortere end de foregaaende; paa disse er det tredie Led bety- delig kortere end det fjerde, der er længere end det femte Led. Det syvende Pars første Led er mere udvidet ved Roden og smalere ved Enden end paa det femte Par; det tredie Led er kun lidt kortere end det fjerde, der er omtrent saa langt som det femte Led. Svømmefødderne ere stærke, lange, Grundleddet er cylindrisk. Det første Par Springfødders Grene ere omtrent lige lange, med smaa Tome, især paa den indre Rand. Det andet Par er kortere, men af den samme Form. Det sidste Pars Grene ere flade, forlængede, lige lange, eller den ydre ube- tydelig kortere end den indre, forsynede paa begge Rande med talrige Børster. Grund- leddet er kortere end Grenene. Halevedhænget dannes af tvende Flige, der begge ere omtrent saa lange som brede ved Roden, afrundede paa Enden og der besatte med nogle Børster. Farven er graagul hvid, Fodparrene ere svagt lysgule. Den er fundet ved Grønland og Spitsbergen af Krøyer og Malmgren samt i det hvide Hav. Denne Art er tillige fundet af Malmgren i Finlands Indsøer, af Loven i Wet- tern, af Widegren i Storå Le og af G. 0. Sårs i Mjøsen, Sårs har beskrevet (1. c. p. 73) denne som en Varietet, G. loricatus var. lacu- stris, og den skal efter ham ikke i Ferskvand opnaa den Størrelse som i dens Op- holdssted i de arctiske Have Gen. VHL NIPHARGUS, Schiødte, 1851. Syn.: 1851. Niphargus, Schiødte, Acta Soc. Reg. Dan. p. 26. Trans. Ent. Soc. Lond^ 2. ser. V. L p. 149. Nat. Hist. Rev. 1857. I. p. 43. 1857. — White, Hist. Brit. Crust. p. 186. 1859. Eriopis, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 64. 1862. Niphargus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 174. — Eriopis, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 178. 1863. Niphargus, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 311. 1868. Eriopis, Norman, Ann. and Mag. of Nat. Hist. p. 414. 1870. Niphargus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 135. Mandibulæ arliculo palpi 3tio longiore qvam 2do, nnguslo. 3Ia.xillæ Imi paris laaiina interiore ovatn, mognitiidinis mediocris, in mar— gine inleriore piTselosa. 403 Corpus prælongatum, angustum; epimeris sat parvis. Antennæ superiores inferioribus mullo longiores. Pedes 2di paris manu majore qvam eadem Imi paris. Pedes trium parium uUimorum longiludine gradatim crescentes. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parvulo; ramo exteriore prælon- •gato, 2articulato. Appendix caudalis profunde fissa. Bruzelius opstillede i 1859 Slægten Eriopis med en Art E. elor.gata, som ad- skiller sig fra de øvrige af Familien Gammaridæ, ved at Legemet kun ei* lidet sammen- trykt, ved at Sidepladerne ere meget smaa, samt væsentlig ved at det sidste Par Spring- fødder har en eiendommelig Form, idet den indre Gren er rudimentær, medens den ydre er usædvanlig stor, næsten saa lang som alle Halens Led tilsammen og dannes af tvende tynde, ikke særdeles brede Led. Forøvrigt afviger den ikke meget fra Slæg- ten Gammarus i Munddelenes Bygning. Jeg kan ikke finde, at denne Slægt i nogen væsentlig Henseende afviger fra Slægten Niphargus, der er opstillet af Schlodte, og hvis Arter ere Ferskvandsdyr, om jeg end ikke har havt nogen af disse til Undersø- gelse. Schiødtes Tegning af N. utygicus synes mig dog at være tilstrækkelig afgjørende til at forene disse' herorahandlede Slægter. Hvorvidt Niphargus kunde falde sammen med Slægten Triura, kan jeg ikke afgjøre, da Tellkampfs Tegning er mindre heldig udført. I Munddelenes Form stemmer denne Slægt meget overeens med Slægten Gammarus, men i det Ydre skiller den sig let ved de mindre Sideplader og ved den overordentlig store Forlængelse af det sidste Par Springfødders ydre Gren. Herved viser det sig iøinefaldende, at denne Gren oprindelig bestaar af tvende Led, hvilket allerede er antydet hos mange andre Slægter, ved at der paa Enden af denne Gren findes en stærk Torn. NIPHARGUS ELONGATUS, Bruzelius, 1859. (Pl. XXII. fig. 5). Eriopis elongatus, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamra. 1859. p. 65. — — Speuce Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 178. pl. XXXII. fig. 5. — — Norman. Ann. and Mag. of Nat. Hist. 1868. p. 415. pl. XXI. fig. 7—10. Niphargus elongatus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 136. Antennæ superiores longitudinem animalis æqvanfes; articulo pedunculi Irao paulo breviore et crassiore qvam 2do; flagello accessorlo minimo, 2articulato. An- tennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to invicem eadem longitudine. Caput rostro frontali destitutum, sed in angulo inferiore anteriore profunde incisum. Epi- 51* 404 mera mullo laliora qvam alta. Pedes Imi paris carpo longiore et angustiore qvat» manu; hac apicern versus latiore et in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris manu elongata, ovata, in acie spinis et seiis nonnullis instructa. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo et longitudine et latitudine paulatim crescenti. Pedes salta- torii ultimi paris ranio interiore sal parvo, ovali; ramo exteriore longiludinem seg- mentorum poslabdominis omnium junctorum fere æqvanti; segmento ultimo paulo breviore qvam segmento Irao. Appendix caudalis mullo longior qvam lata, fere usqve ad basin fissa; laciniis in apice setis nonnullis instructis. Længden er omtrent 10""". Legemet er forlænget, smalt; Ryggen er rund og glat. Sidepladerne ere meget smaa, bredere end høie. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; det danner intet egentligt Pandehorn mellem de øvre Følere, men har der kun en stump Knude. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, hos Hunnen omtrent til Halens første Led, men ere hos Hannen længere end Legemet. Skaftets første Led er om- trent saa langt som Hovedet, noget bredere ved Roden end ved Enden, paa hvis un- dre Side er fæstet et Fremspring; det andet er omtrent af den samme Længde, men meget tyndere; det tredie Led er særdeles kort og kun lidt længere end Svøbens Led. Svøben er lidt længere end Skaftet og dannes hos Hunnen af 25, hos Hannen af 36 Led, der ere meget længere end brede. Paa et Exemplar var den venstre Føler meget kortere end den høire. Bisvøben er rudimentær, 2leddet. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets første Led er meget tykt; det andet udsender paa den undre Rand en lang Lugteknude; det tredie er mere end dobbelt saa langt som bredt; det fjerde og femte Led ere omtrent lige lange og af samme Længde som det første Led paa de øvre Føleres Skaft, eller noget kortere end dette. Svøben er meget kortere end det sidste Led og synes at dannes af 3—4 Led. Overlæben er oval. Kindbakkerne ere delte i Spidsen, og Grenene ere tandede; Tyggeknuden er meget stor, rund. Palpen er tynd; dens andet og tredie Led ere omtrent lige lange. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med tandede Tome; den indre Plade er særdeles stor og bred samt forsynet med fjærdannede Bør- ster. Palpen er toleddet; det første Led er meget kort. Det andet Kjæbepars Plader ere besatte med lange Tome. Kjæbeføddernes Palpe er forlænget, og begge Plader have lange, krumme, men tynde Torne, der paa Pladernes Ende gaa over til krumme, fjærdannede Børster. Det første Fodpar er mindre end det andet og forlænget; det fjerde Led er omtrent. dobbelt saa langt som bredt, med mange Børster paa den bagre Rand; det 40fi femte Led eller Haanden er meget kortere, retvinklet trekantet, med den rette Vinkel paa den bagre Rand. Det andet Fodpars Haand er forlænget oval, meget længere end det fore- gaaende Led. Kloen er lang og krum. Det tre die og fjerde Fodpar ere af eens Bygning; det tredle Led er meget kortere end det første, der er det længste, det fjerde er kortere end det foregaaende, og det femte er længere end det fjerde Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre i Længde og i Bredde af det første Led ; dette er forlænget ovalt og længere end noget af de følgende ; nærmest dette i Længde er det tredie, hvorpaa de tvende sidste efter hinanden ere kortere. Halens Svømmefødder ere forlængede. Det første Par Springfødders ydre Gren er kun ubetydelig kortere end den indre og besat med nogle Tome paa Enden og paa den øvre Rand. Det andet Par har den samme Form, men er kortere. Det sidste Pars Grundled er kort; den ydre Gren er overordentlig forlænget og toleddet, det ydre Led er noget kortere end det indre og forsynet med nogle Bør- ster paa Enden, begge have Tome paa begge Rande. Den indre Gren er liden, oval. Halevedhænget er dobbelt og meget længere end bredt; Fligerne ete til- spidsede paa Enden, og have nær Spidsen paa den ydre Rand en bevægelig Torn. Denne Art er fundet af Bruzelius ved Bohuslen, af mig i Christianiafjorden, af Koren nær Bergen, overalt paa 40 — 80 Favnes Dybde. Ved Skraaven er den tåget af G. 0. Sårs paa 2 — 300 Favne. Efter Norman findes den ved den engelske Kyst. Her- hen hører vislnok ogsaa G. longicaudatug, Costa, hvorpaa ogsaa Bruzelius har gjort opmærksom. Gen. IX. AMATHILLA, Spence Bate and Westwood, 1863. Syn.: 1837. Amathia, Rathke, Fauna d. Kryra. Méra. Acad. St. Petersbourg III. p. 291. 1855. — Spence Bate, Brit. Ass. Rep. p. 58. Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. 1857. p. 143. 1857. — White, Pop. Hist. Brit. Crust. p. 182. 1860. — A. Boeck, P'orh. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. p. 660. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 197. 1863. Amathilla , Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 359. 1866. — Heller, Beitr. z. nåh. Kenntn. d. Amphip. d. Adriat. Meeres. p. 35. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 136. Mandibulæ palpo brevi, robusto; articulo palpi 3tio curvato, eadem longl- Uidine ac 2do. 406 Maxillæ Imi paris palpo in apice spinis long-is artnato; lamina interna elon- gata, ovata, in margine interiore seiis plumosis instructa. Pedes maxillares brevissimi et crassi; lamina exteriore perbrevi el lata, spinis gracilibus armata. Corpus crassum; dorso lato, sæpe carinato; carina segmentorum posteri- «rum in spinas retroversas exeiinti; epimeris parvis. Antennæ invicem eadem longiludine; superiores pedunculo brevi, crasso. Pedes Imi et 2di paris invicem ferme eadem forma, non pervalidi. Pedes reliqvi breves latiqve. Pedes sallatorii ultimi paris neqve prælongati neqve ultra extremos pedes sallatorios Imi el 2di paris porrecti^ ramis laminiformibus, in margine spinis armutis. Appendix caudalis non fissa, in margine posteriore insinuata. Rathke havde ved Krim fundet en Amphipode, som han kaldte Amathia cari- nata, og senere, i 1844, anførte han, at denne Art samt Gammarus Sdbini og G. angu- losus staa hverandre meget nær, ved at de øvre Følere ere korte, at Ryggen har en Kjøl, samt ved at Halevedhænget er helt. Han optog dog dengang ikke Slægtsnavnet, fordi dette allerede forhen var benyttet til en Decapode. Dette blev dog optaget af Spence Bate, men senere af ham og Westwood forandret til Amathilla. Dana forener denne Slægt med Gammarus. I Munddelenes Form stemmer denne Slægt i flere Hen- seender overeens med Slægten Gammarus, men Kindbakkernes Palpe er her meget stærkere og kortere, og Kjæbeføddernes ydre, ikke meget store Plader ere besatte med Tome, og ikke med Tænder. AMATHILLA SABINL Leach, 1819. Gammarus Sabini, Edv. Sabine, App. to Parrys first voy. 1819— 20. p. 238. t. 1. fig. 8— 11. — — Leach, App. to Ross's first voy. 1819. Octbr. edit. II. p. 178. — — Ross, App. to Parrys third voy. p. 118. Polar voy. p. 204. — — Owen, App. to Ross's sec. voy. 1835. p. 89. — — White, Cat. Crust. Brit. Mus. 1847. — — Krøyer, Grønlands Araphip. D. Vid. Selsk. Afh. 1838. p. 16. t. 1. fig. 8—11. Nat. Tidsskr. 1. R. II. p. 257. — — Milne-Edwards, Ann. d. sei. Nat. 1830. XX p. 368. Hist. d. Crust. 1840. III. p. 50. — — Rathke, Acta Acad. Leop. 1843. XX. p. 71. — — Frey u. Leuckart, Beitr. z. Kenntn. d. wirbell. Thiere. 1847. p. 261. — — LiUjeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1853. p. 447. 407 Gammarus Sabini, Stimpson, Mar. Inv. Grand Manan. 1854. p. 54. — — Bell, App. Belchers last aret. voy. 1855. p. 404. — — M. Sårs, Forh. i Christiania Vid.-Selsk. 1858. p. 145. — — Bruzelius, Skand. Åmphip. Gamm. 1859. p. 50. — — Goés, Crust. araphip. maris Spetsb. 1865. p. 15. Amathia Sabini, Spence Bate, Catal. Araphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 197. — carinata, White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 182. — — Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. Ann. Nat. Hist. 2. ser, XIX. 1857. p. 143. — carino-spinosa, White, Cat. Crust. Brit. Mus. 1847. Cat. Crust. Brit. Mus. 1850. p. 178. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 199. pl. XXXV. fig. 11. Amathilla Sabini, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 361. • — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 284. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 136. Amphithoe Moggridgei, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1855. 2. ser. VII. p. 318. pl, X. fig. 10. — — Gosse, Mar. Zool. 1855. p. 141. — carino-spinosa, Gosse, Mar. Zool. 1855. p. 141. Dexamine carino-spinosa, White, Cat. Crust. Brit. Mus. 1847. Cat. Brit. Mus. 1850. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 178. Cancer carino-spinosa, Turton, Linn. Syst. Nat. Ul. p. 760. (ifølge Spence Bate). Ociili magni, ft^re renifoniies. Dorsuni carinalum. Seginenla Irnnci tria posteriora et segmentum poslabdominis Imum et 2dnm carina poslice dentes mag- nos formanti.- Segmenfum poslabdominis 4tiim carina e Iransverso valde depressa. Segmentum postabdomini" 3tium angulo inferiore posteriore perrotundato. Antennæ invicem fere eadem longitudine; superiores articulo pedunculi Imo et 2do lon- giludine apqvalibus, Imo vero crassiore; flagello accessorio ex articulis 7 composito. Pedes Imi paris manu ferme eadem magnitudine ac eadem 2di paris; manu utrius- qve paris ovata. Appendix caudalis in margine posteriore subtruncata, parum fissa. Længden er 28°"". Legemet er ikke meget sammentrykt. Paa Ryggen strækker sig en Kjøl langs alle Legemsleddene og Halens fire første Led; paa det femte Legemsled danner den en bagudrettet Tand, der voxer efterhaanden paa de følgende Led og er størst paa det andet Haleled; paa det tredie er den mindre, og paa det fjerde findes ingen Tand, men kun en sadelformet Indsynkning tværs over den nævnte Kjøl. Paa det 408 sidstnævnte Led sees ogsaa en Kjøl paa hver Side af den midtre. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Sidepladerne ere smaa; de fire første ere dog noget høiere end brede og tiltage efter hverandre i Størrelse; den Ijerde er bagtil kun lidt indskaaret for den femte, hvis nedre Rand danner tvende Lapper. Hovedet er lidt længere end det første Legemsled og danner fortil et lidet, ovalt, med Kjøl forsynet Pandehorn mellem de øvre Følere; Sidevinklerne ere afskaarne. Øinene ere temmelig store, nyreformede. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det femte eller sjette Legemsled. Skaftets første Led er omtrent saa langt som Hovedet; de tvende følgende aftage i Længde og Tykkelse. Svøben, der er længere end Skaftet, dannes af 40—55 Led, hvoraf de første ere meget kortere, end brede, og besatte med fine, tætte Børster rundt Randen og med nogle længere langs den indre Side. Bisvøben har 6 forlængede, smale Led og er omtrent saa lang som Svøbens første 8 — 10 Led. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre. Skaftets første Led er tykt og udsender en kort Tand; det andet er kort; det tredie er knapt saa langt som tykt og har tvende Børstebundter paa Enden af den indre Side; det Qerde er meget længere og smalere; det femte er noget kortere og smalere end det fore- gaaende Led og naar frem til Enden af de øvre Føleres tredie Led. Svøben er ube- tydelig længere end Skaftet og dannes af omtrent 40 Led, hvoraf de første ere meget korte og paa Enden omgivne af Krandse af fine Torne, medens de sidste ere mere langstrakte og smalere. Overlæbens øvre Del er af middelmaadig Størrelse, den nedre er temmelig høi, afrundet paa Enden. Kindbakkerne ere kraftige, delte i Spidsen og meget tandede; Tyggeknu- den er fremstaaende. Palpens tredie Led er meget langt, smalere mod Enden og er paa den concave Rand besat med talrige Børster. Un deri æ ben er temmelig bred, og dens indre Plader ere store. Det første Kjæbepars ydre Plade er stærk og bred, paa Enden skråa af- skaaret og væbnet med fem kamdannede og ligesaa mange saugtakkede Tænder; den indre Plade er forlænget smal, med 9 — 10 fjærdannede Børster paa den indre Rand. Palpen er i Spidsen paa den ene Side besat med fire Torne og paa den anden med ligesaa mange Tænder. Det andet Kjæbepars Plader ere korte og smale, med talrige forlængede Børster paa Enden; den indre Plade har paa den ydre Side en skråa Række længere, fjærdannede Børster. Kjæbefødderne ere korte, brede; den ydre Plade naar kun frem til lidt over Midten af Palpens andet Led og har Torne paa den indre rette Rand, hvilke mod Pla- dens Ende blive længere og gaa paa den ydre Rand over til krumme Børster; den indre Plade naar ikke frem til Enden af Palpens første Led. Palpens andet Led er særdeles bredt, det Ijérde er stærkt kloformet. 409 De tvende første Fodpar ere omtrent af eens Bygning og Størrelse; Haan- den er ægdannet og har paa den bagre Rand mange Tome, hvoriblandt tvende meget stærke, hvor Kloens Spids lægger sig til. Kloen er kraftig og har nogle Børster paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er ikke meget udvidet nedad og er længere end det fjerde, men kortere end det femte Led; de tre sidste Led ere paa den bagre Rand besatte med stærke Torne. Kloen er kort, men kraftig. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre lidt i Længde; deres første Led bliver efter hverandre længere; de øvrige Led ligne de tilsvarende hos de tvende foregaaende Fodpar. Springfødderne naa omtrent lige langt bagud. Det første Pars ydre Gren er noget kortere end den indre, der er omtrent saa lang som Grundleddet, hvilket ligesom Grenene have stærke Torne paa begge Rande samt paa Enden. Det andet Pars ydre Gren er lidt kortere end den indre. Det' sidste Pars ydre Gren er af den samme Længde som den indre, eller endog lidt længere; begge ere lancetdannede samt paa den ydre og tildels paa den indre Rand væbnede med Torne, hvorhos den indre ogsaa har Børster. Halevedhænget er længere end bredt ved Roden, tvært afskaaret paa Enden, der er indbugtet og forsynet med nogle Torne. Farven er hvid med carmoisinrøde og gulbrune Aarer og Flekker. Strøm gav først (Act. Hafn. X. 5, t. 2, fig. 1—8) en Beskrivelse af denne Art under Navnet Cancer macrourus articularis: „dorso carinato serrato, spinis caudæ bifidis." Den blev i 1776 op tåget af 0. F. Muller, der gav den det grønlandske Navn Arksegiansoak. Den forekommer almindelig ved Grønland og Spitsbergen ifølge Goés. Af M. Sårs og Danielssen er den fundet ved Vadsø. I^angs Kysten er den hyppig paa for- skjellige Steder; den er saaledes tåget af Danielssen ved Christiansund paa sandet Bund paa 10—20 Favne. Den er ligeledes fundet i Christianiafjorden og gaar efter Bruzelius ned til Bohuslen. Af Lilljeborg er den fundet ved Kullen paa 14 — 15 Favnes Dybde. Den er ligeledes tåget ved Nordamerikas Østkyst efter Stimpson, ved Baifins- bugten efter Leach, ved de engelske Kyster og efter Norman ved Shetland. AMATHILLA ANGULOSA, Rathke, 184.3. Gammarus angulosus, Rathke, Acta Acad. Leop. XX. p. 7a. t. III. fig. 3. — — Frey u.Leuckart, Beitr. z. Kenntn. d. wirbell. Thiere. 1847. p. 162. — — Lilljeborg, Kgl. Vet-Akad. Handl. 1853. p. 447. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 51. Amathilla angulosa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 137. 52 b 410 Oculi magni, fere ovales. Segmenta trunci anteriora angulata, posteriora carinata; carina edentata, humili. Antennæ superiores inferioribus paulo breviores; articulo pedunciili Imo longiore et crassiore qvam 2do; articulis flagelli apicem versus lalioribiis; flaeello accessoria 5articulato. Appendix caudalis in margine posteriore sinuata et spinis diiabus armata. Cæteroqvin ferme ut apud speciem SabinL Længden er 10 — 12""". Legemet er af en robust, tyk, ikke meget sammentrykt, men dog høi Form Langs Ryggens Midte løber en stump Kjøl, der er svag paa det første Legemsled, men tiltager efterhaanden i Størrelse, saa at den er tydelig fremtrædende paa de tre første Haleled; den er ikke paa noget Led forsynet med Tænder. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er meget stærkt afrundet; over Midten paa det fjerde Led gaar en svag, sadelformet Indsynkning. Sidepladerne ere smaa. Hovedet er lidt længere end det første Legemsled. Panden danner fortil et kort, bredt Pandehorn. Øinene ere meget store, svagt nyreformede. De øvre J' øl ere ere korte og naa, naar de bøies bagud, omtrent til det femte Legemsled. Skaftets første Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; de tvende føl- gende aftage meget i Længde. Svøben dannes af 13—15, mod Enden meget fortykkede, korte Led, der ere besatte med Krandse af korte Børster. Bisvøben har 5 Led. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets tredie Led er meget kortere end tykt; de tvende sidste ere omtrent lige lange. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 15 — 17 Led, der ligne Leddene paa de øvre Følere. Overlæben er i Spidsen afrundet og forsynet med fine Børster. Kindbakkerne ere stærke, næsten triangulære ; Gribedelen er bred, delt i 6 — 7 Tænder; den indre Bigren er ligeledes bred, væbnet med 4—5 Tænder; Tyggeknuden er fremstaaende, stsRrk; Tornerækken dannes af fem, paa den concave Rand saugtak- kede Tome og nogle korte, men stærkere fjærdannede Børster. Palpen er kort, tem- melig bred; det tredie Led er omtrent saa langt som det andet og har paa den øvre Rand en Række fjærdannede Børster. Underlæbens Flige ere meget brede, paa Enden afrundede og forsynede med Børster. Det første Kjæbepar er meget stærkt; den ydre Plade er paa Enden skråa afskaaret og har tvende Rader stærke, krumme Tome, hvoraf den ene er saugtakket, den anden kamformet paa den indre Rand; den indre Plade er forlænget, ægdannet og tilspidset paa Enden, samt forsynet med mange fjærdannede Børster paa den indre Rand. Palpen er paa Enden afrundet; den høire har fem stærke Tænder, den venstre ligesaa mange forlængede Torne. Det andet Kjæbepars Plader ere korte, ikke meget brede, med tvende Ra- der Børster paa Enden; den indre har desuden nogle lange fjærdannede Børster paa den indre Rand. - 411 Kjæbefødderne ere korte og meget brede; den ydre Plade er næsten oval, den indre ret afskaarne Rand er besat med lange, tynde Tome, der paa Pladens Ende forlænge sig til krumme Børster; den indre Plade har paa Enden korte Børster og Tome. Palpens andet Led er særdeles bredt; det fjerde er kort, næsten kloformet. De tvende første Fodpar ere næsten af eens Form og Størrelse; det fjerde Led er meget kort, lidt udvidet, afrundet paa den nedre, bagce Vinkel og forsynet med lange, fjærdannede Børster, Haanden er forlænget ægdannet; Griberanden har korte, stærke Tome. Det tre die og fjerde Fodpar have stærke Tome paa den bagre Rand; det tredie Led er kun lidet udvidet og længere end det fjerde, men kortere end det femte Led. De tre følgende Fodpar tillage efter hverandre i Lærigde; det første Led er meget bredt, saugtakket paa den bagre Rand. De tvende første Par Springfødders ydre Gren er lidt kortere end den indre; begge Grene samt Grundleddet ere paa begge Rande samt paa Enden væbnede med stærke Tome. Det sidste Pars ydre Gren er lidt længere end den indre og ikke fuldt dob- belt saa lang som Grundleddet; begge have Torne paa Randene. Halevedhænget er lidt længere end bredt ved Roden, indbugtet paa den ydre Ende, hvor der sees tvende Torne. Farven er olivenbrun eller grønlig. Den er fundet af Rathke ved Christiansund, af Danielssen sammesteds og ved Molde paa 10—20 Favnes Dybde, af G. 0. Sårs ved Hvidingsøerne paa 150 Favne, og findes efter Bruzelius ved Bohuslen, i hvis Skjærgaard den undertiden sees i talløse Stimer. AMATHILLA PINGVIS, Krøyer, 1838. Gammarus pingvis, Krøyer, Grønlands Amphip. D. Vid. Sekk. Afh. 1838. p. 252. pl. 1. fig. 5. Nat. Tidssk. 1. R. II. p. 258. — — Milne-Edwards, Hist. des Crust. 1840. III. p. 50. — — Goés, Crnst. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 15. Amathia pingvis, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 200. Amathilla pingvis , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 1-38. OculiVeniformes. Dorsum non cnrinalum. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore acuto et sursurn producto. Antennæ superiores inferio- ribus octava parte breviores; arliculo pedunculi Imo longiore et crassiore qvam 2do. Pedes Irai et 2di paris invicem ferme eadem forma et magniludine, elongati el angnsti; manu breviore qvam carpo, ter — qvater longiore qvam lata, in acie 52* 412 obliqve truncata, ungve parvo. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basln lata, parva, in apice 3lobata et inter lobas spinula instructa. Længden er IS"". Legemet er forlænget, temmelig tykt, med en meget bred, afrundet Ryg; det andet Haleleds nedre, bagre Vinkel er tilspidset, og paa det tredie dannes her en opad- bøiet Hage. Sidepladerne ere af en middelmaadig Størrelse, meget høiere end brede; den fjerde er den bredeste og er paa den bagre Rand dybt indskaaret for den femte Sideplade, der er meget bredere end høi. Hovedet er tykt og saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets forreste Rand danner et kort Pandehorn mellem de øvre Følere. Øinene ere nyredannede. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det femte Legemsled. Skaftet, der er kortere end Svøben, er ubetydelig længere end Hovedet; det første Led er det længste og tykkeste; de tvende følgende aftage efter hinanden i Længde og Tykkelse. Svøben dannes af omtrent 20 forlængede Led. Bisvøben, der naar til Enden af Svøbens tredie Led, har 5 — 7 Led. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets tvende første Led ere smaa, men vel adskilte; det tredie er knapt saa langt som bredt; det fjerde og femte Led ere lige lange, men det sidste er smalere. Svøben er meget længere end Skaftet. Overlæben er meget stor, ikke delt paa Enden, og forsynet med Børster. Kindbakkerne ere kraftige, med faa Tænder i Spidsen; den indre Bigren er forlænget og har tre Tænder i Spidsen; Tornerækken dannes af mange, i Spidsen gaffel- formede Torne; Tyggeknuden er ikke meget fremstaaende. Palpens andet Led er det længste. Det første Kjæbepars ydre Plade er ikke meget bred, med tørnede Tænder paa Enden; den indre Plade er meget lang og har paa Enden tre Tænder og talrige fjærdannede Børster. Palpen har i Spidsen smale Torne og nogle Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade har paa den indre Rand tætstaaeude Tænder, der mod Pladens Ende forlænge sig og gaa paa den convexe Side over til lange, Qær- dannede Børster. Palpens andet Led er kun lidt længere og tykkere end det første, der er omtrent af den samme Længde, som det tredie Led. Kloen er kort og tyk. De tvende første Fodpar ere omtrent af eens Bygning og Størrelse, for- længede og smale; det ijerde Led er langt; Haanden er kortere, samt 3—4 Gange saa lang som bred, paa Enden skråa afskaaren. Kloen er liden. Det tredie og fjerde Fodpar ere kraftige; det tredie Led er kun lidet ud- videt; det fjerde er kortere; det femte er af den samme Længde som det tredie Led og har stærke Torne paa den bagre Rand. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre kun ubetydelig i Længde; den forreste Rand er besat med Torne. Det første Led er ovalt, forlænget i sin nedre, 413 bagre Vinkel, der er afrundet; det tredie Led er omtrent saa langt som det femte, men dette er smalere ; det fjerde Led er kortere. Alle Springfødder naa omtrent lige langt bagud. De tvende første Pars ydre Gren er ubetydelig kortere end den indre, og begge have Torne paa Eandene og i Spidsen. Det sidste Pars Grene ere lige lange og neppe længere end Grundleddet, af en forlænget lancetformet Bygning, og ere paa den indre Rand besatte med Torne. Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Roden, udelt, svagt trelappet paa den ydre Ende og med en liden Torn mellem Lapperne. Denne Art er tåget ved Julianehaab ved Grønland og er ifølge Goés hyppig ved Spitsbergen paa 2—12 Favnes Dybde. Gen. X. MELPHIDIPPA, A. Boeck, 1870. Deriv. : Melphidippa, Tjenestepige hos Plautus. Syn.: 1870. _ Melphidippa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 138. Mandibulæ palpo brevi atqve perangusto; articulo palpi 3tio breviore qvam 2do. Maxiliæ Imi paris lamina inleriore sat lata, non vero longa, in margine in- teriore seiis compluribus plumosis instrucla Pedes maxillares palpis angustis, elongatis; lamina exteriore brevi, lata, in margine inleriore dentibus paucis, parvis armata. Corpus elongatum, maxime postabdomen. Segmenta postabdorainis in mar- gine posteriore denlibus majoribus aut minoribus armala. Epimera sat parvula. Anlennæ elongatæ, graciles; superiores et inferiores longitudine fere æqvales. Pedes angusti, elongati; pedes Imi et 2di paris manii subcheliformi, parva; pedes trium parium ultimorum arliculo Imo parum modo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ultra finem eorundem Imi et 2di paris longe producli. Appendix caudalis elongata, plus minusve fissa. Goés beskrev i 1865 en Gammarus spinosus fra Spitsbergen, som afviger meget fra de øvrige Gamraarus-Arter i sin hele Legemsform og ved sine smaa Sideplader. Senere har jeg fundet tvende nye Arter, som staa Goés's Form meget nær, hvorfor jeg i 1870 ansaa det rigtigst at opstille disse tre Arter sammen under en ny Slægt, Melphidippa, der foruden ved den anførte Karakter ogsaa i Munddelenes Bygning adskiller sig fra de øvrige her omhandlede Slægter. Hos en af dem, M. longipes, er Bisvøben paa de øvre Følere rudimentær, medens den er lang hos M. borealis. Kindbakkernes Palpe er meget tynd hos denne Slægt, der dog i Særdeleshed afviger fra de fleste andre ved 414 Kjæbeføddernes meget smaa Plader, medens Palpen er særdeles forlænget. Heri ligner den noget Slægten Gammaracanthus, hvorfra den dog adskiller sig ved, at det syvende Fodpar ikke er kortere, men ligesaa langt som det foregaaende. Det sidste Par Springfødder er meget forlænget, og Halevedhænget er mere eller mindre spaltet. MELPHIDIPPA LONGIPES, A. Boeck, 1870. (Pl. XXIV. fig. 5.) Melphidippa longipes, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 18Y0. p. 139. Segmentum trunci ultimum et segmenta postabdominis qvinqve anteriora postice in medio in spinam producla; segmenta postabdominis qvatuor anteriora in margine posteriore serrata; flagello accessorio brevissimo, fere obsoleto, Pedes 2di paris articulo 3tio in angulo inferiore posteriore non producto; mann ^ongis- sima et angusta. Pedes trium parium ultimorum angulo jnferiore posteriore articuli Imi non producto. Appendix caudalis ultra medium fissa; laciniis in apice rotundatis. Længden er omtrent 4""" fra Pandeliornet til Halevedhænget. Legemets Form er meget forlænget, smal. Ryggen er uden Kjøl, men de sidste Legemsled og de fem første Haleled gaa paa Midten af den bagre Rand ud i en Tand, og paa hver Side af denne ér de fire første Haleleds bagre Rand væbnet med mange smaa Tome; det fjerde Haleleds Tand er den største og har tvende mindre Tæn- der paa hver Side; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel gaar ud i en Spids, og ovenfor denne sees fine Saugtakker paa den bagre Rand. Sidepladerne ere ikke høiere end brede. Hovedet danner fortil, mellem de øvre Følere, en stump Vinkel, men intet egentligt Pandehorn. Øinene ere store, ovale. De øvre Følere ere meget forlængede, næsten saa lange som det hele Le- geme; Skaftets første Led er ubetydelig kortere end Hovedet og temmelig tykt; det andet er kortere og smalere; det tredie Led er meget kort. Svøben dannes af mere end 20 lange og smale Led. Bisvøben er rudimentær. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tvende første Led ei-e sammensmeltede; det tredie er kun noget længere end bredt; det fjerde er meget for- længet, smalt; det femte er kortere end det foregaaende Led. Svøben, der er læn- gere end Skaftets sidste Led, dannes af omtrent 10 forlængede, med Børstebundter forsynede Led. Kindbakkerne ere meget stærke, kløvede i Spidsen, og begge Grene ere tandede; Tornerækken dannes af mange, i Spidsen noget gaffelformede Tome: Tygge- knuden er meget fremstaaende. Palpens tredie Led er meget kortere end det andet og har tre fjærdannede Børster i Spidsen. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med i Spidsen saugtakkede Tome; den indre Plade er bred, men kort og har fire fjærdannede Børster. 415 Det andet Kjæbepar er af den sædvanlige Form. Kjæbeføddernes ydre Plade er bred, men kort og har fem Tænder paa den indre Rand, hvilke mod Pladens Ende forlænge sig og blive mere krumme, samt des- uden en krum, fjærdannet Børste. Palpen er forlænget, og dens sidste Led danner en Klo. Det første Fodpar er forlænget; det fjerde Led er bredt, men forlænget, smalere mod den ydre Ende, samt er paa den bagre Rand besat med mange fjær- dannede Børster; det femte Led er forlænget ovalt og danner ingen egentlig Haand, skjønt den lange, noget krumme og i Spidsen med nogle Børster forsynede Klo er bevægelig. , Det andet Fodpar er længere, men smalere; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er afrundet; det femte er forlænget, kun lidt kortere end det fjerde Led, og begge have paa den bagre Rand Bundter af Qærdannede Børster. Kloen er kort og har nogle Børster i Spidsen. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget forlængede, smale; det tredie Led er omtrent saa langt som det første, men smalere end dette; de tvende sidste Led af- tage efter hinanden noget i Længde. Kloen er kort. De tre følgende Fodpar ere meget forlængede ; det første Led er forlænget ovalt; det tredie er ikke udvidet i den nedre, bagre Vinkel, men længere end det første Led. De tvende første Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud; den indre Gren er kortere og spædere end den ydre. Det sidste Par er særdeles forlænget; Grenene ere lange og smale, omtrent af den samme Længde som Grundleddet. Halevedhænget er ovalt, kløvet i de ydre Totrediedele. Farven er gul, med gulrøde store Flekker og lignende Baand paa den bagre Del af Legemet. Øinene ere hvide, med røde Lindser. Den er fundet af G. 0. Sårs i Hardangerfjorden og ved Aalesund paa 80 — 100 Favne, af mig ved Haugesund og i Christianiafjorden paa omtrent den samme Dybde. MELPHIDIPPA BOREALIS, A. Boeck, 1870. (Pl. XXIII. fig. 3.) Melphidippa horealis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 139. Segmentnm postabdominis 3lium et 4tum in medio dentibus ternis armata; segmenta duo anteriora in margine posteriore parum serrata. Anlennæ superiores articulo pedunciili 2do longiore qvam Imo; flagello accessorio elongato, 3articuiato. Pedes 2di paris articuli 3tio in spinam non producto; mann elongata, ovali, fere eadem longitudine ac carpo. Pedes trium parium ultimorum angulo inferiore 416 posteriore articuli Imi non producto. Appendix caudalis prælongata, usqve ad ba- sln fissa. Længden er 5""". Legemet er forlænget, smalt; Legemsleddene ere meget smale og alle næsten af den samme Bredde. De tre første Haleled ere meget bredere, og deres nedre, bagre Vinkel er neppe udtrukket; de tvende første Haleled ere ubetydelig saugtakkede paa Midten af den bagre Rand; det tredie og fjerde have her 2—3 Tænder. Sidepladerne ere smaa, ikke høiere end brede, og de fire første neppe større end de følgende. Ho- vedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et lidet Pandehorn; Sidevinklerne ere ikke udtrukne. Øine sees ikke. De øvre Følere ere omtrent saa lange som Legemet. Skaftets første Led er kun lidt kortere end Hovedet; det andet er næsten dobbelt saa langt som det fore- gaaende; det tredie er af den samme Længde som det første Led, men smalere end dette. Svøben er meget længere end Skaftet og dannes af 16 forlængede Led. Bi- svøben har 3 forlængede Led. De nedre Føleres tredie Skaftled er omtrent dobbelt saa langt som tykt; det fjerde er meget langt, og det femte længere end dette, men tyndere. Svøben er meget kort og dannes af omtrent 6 Led. Kindbakkerne ere meget stærke, tandede i Spidsen og med en ligeledes stærk, med Tænder forsynet indre Bigren; Tornerækken dannes af otte Tome; Tygge- knuden er meget fremstaaende. Palpen er kort, smal; dens andet Led er lidt længere end det tredie. Det andet Kjæbepars indre Plade er meget bredere end den ydre. Kjæbeføddernes ydre Plade naar frem kun til lidt over Midten af Palpens. andet Led og er paa Enden væbnet med sex krumme Børster, der blive længere mod Pladens ydre Rand; den indre Plade er meget bred og har paa Enden tre Tænder og nogle Børster. Palpen er smal og forlænget; det første Led er kort; det tredie er meget kortere end det andet, og det fjerde Led er kloformet. Det første Fodpar er ikke meget stærkt; det tredie Led er kort; det fjerde er paa den bagre Rand nær Roden bredere end ved den ydre Ende og forsynet med Børsteknipper; det femte Led er forlænget, dobbelt saa langt som bredt, med en mere coqvex bagre end forreste Rand; begge ere besatte med mange Børsteknipper. Det andet Fodpar er af den samme Bygning som det første; det tredie Led danner intet Fremspring paa den nedre, bagre Vinkel; det fjerde Led er lidet ud- videt paa den bagre Rand; Haanden er næsten af den samme Længde som det fore- gaaende Led. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget smale; det tredie Led er næsten 417 ikke udvidet, langt og smalt; det fjerde er noget længere, men smalere; det femte Led er noget kortere. Kloen er kortere end det sidste Led, kun svagt bøiet. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre kun lidt i Længde og ere af eens Bygning; det første Led er kun lidet udvidet, spindelformet; det tredie er om- trent saa langt som det første, men er meget smalere end dette samt længere end det flerde Led; det femte er kortere end det foregaaende Led. Springfødderne ere meget forlængede. Det første Pars ydre Gren, der er omtrent saa lang som Grundleddet, er kortere end den indre. Det andet Par er kortere; den ydre Gren er længere end den indre. Det sidste Par naar længst bagud; Grenene ere næsten lige lange og omtrent saa lange som Grundleddet. Halevedhænget er omtrent ,tre Gange saa langt som bredt ved Roden og spaltet næsten til denne. Fligerne ere indskaarne paa Enden og have her en lidenTom. Denne Art er tåget af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 200 Favnes Dybde og i Hardangerfjorden, ved Lyngholmen af mig paa 100 Favne og i Ghristianiafjorden paa samme Dybde. MELPHIDIPPA SPINOSA, Goes, 1865. l (Pl. XXIII. fig. 4.) Gammarus spinosus, Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 14. fig. 30. Melphidippa spinosa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 139. Oculi rotundati. Segmenta postabdominis qvinqve anteriora carinata et in medio dentibus singulis vel ternis armata; segmenta tria anteriora etiam in margine posteriore serrata. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo parum longiore qvam 2do; flagello accessorio brevissimo, 2 — Sarliculato. Pedes 2di paris articulo 3tio in angulo inferiore posteriore in spinam producto; manu elongata, ovali. Pedes trium parium ultimorum angulo inferiore posteriore articuli Imi producto. Appen- dix caudalis in exleriore tertia parte fissa; laciniis in apice bidentatis. Længden er 47io"'" til Roden af Halevedhænget. Legemet er ikke meget sammentrykt, og Ryggen er rund, men Halens Led ere dog noget mere sammentrykte. De fem første Haleled, der ere forsynede med en Kjøl, have paa Midten af den bagre Rand Torne, der ere meget store, samt nogle min- dre paa Siderne af disse; paa den nedre Del af den bagre Rand sees smaa Saug- takker og fine Børster; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er tilspidset. Sidepla- derne ere smaa. Hovedet gaar fortil ud i et stumpt Pandehorn; dets nedre, forreste ^ 53 418 Vinkel er meget bred og gaar ud i et Fremspring, ved hvilket de store, ovale Øine have sin Plads. De øvre Følere ere meget forlængede, smale og naa, naar de bøies bagud, til Halens andet eller tredie Led. Skaftet er temmelig kort; det første Led er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er smalere og kortere; det tredie er meget lidet. Svøben er flere Gange saa lang som Skaftet og dannes af omtrent 20 meget lange og smale Led. Bisvøben er meget kort, 2 — Sleddet. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre. Skaftets tredie Led er meget kort; det fjerde er meget langt og smalt; det femte er meget kortere end det foregaaende Led. Svøben har omtrent 15 Led. Kindbakkerne ere i Spidsen delte og tandede; Tornerækken og Tyggeknuden ere meget udviklede. Palpens tredie Led er lidt kortere end det andet. Det første Kjæbepars indre^Plade er særdeles bred og besat med mange Qærdannede Børster. Kjæbefødd ernes Plader ere temmelig brede; den ydre har Tænder paa den indre Rand. Det første Fodpars tredie Led er ikke meget udvidet, mere end dobbelt saa langt som bredt. Haanden er forlænget oval. Det andet Fodpar er meget smalt; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket i et Fremspring. Haanden er længere end det fjerde Led. Det tredie og fjerde Fodpar ere traadformede ; det tredie og fjerde Led ere omtrent lige lange, medens det femte er kortere. De tre følgende Fodpars første Led er meget smalt, med en udtrukket nedre, bagre Vinkel. De tvende første Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud; den indre Gren er noget længere end den ydre. Det si ds te Par er særdeles forlænget; Grenene ere indbyrdes lige lange, cy- lindriske, længere end Grundleddet og besatte med Torne. Halevedhænget er kløvet i den ydre Trediedel; Fligerne, der ere indskaarne paa Enden, have nogle Torne langs den ydre Rand. Den er etter Goés (paa hvis Tegning de øvre Føleres andet Led er længere end det første) fundet af Torell og Malmgren ved Spitsbergen paa 5 — 30 Favnes Dybde. Af G. 0. Sårs er den tåget ved Brettesnæs paa 40 Favne og i Hardangerfjorden i eat Exemplar paa 80 Favne. Familia IV. LEUCOTHOIDÆ, A. Boeck, 1871. Labium superius in apice incisum. Mandibulæ in apice plerumqve dilatatæ et dissimiles, plus minusve aut non dentatæ, tuberculo molari prominente aut nullo, palpo 3articulato, raro absent!. 419 Maxillæ Imi paris palpo 1- aut 2arliculato. Pedes maxillares laminis exiernis plus minusve latis, magnis aul parvis, in- terdum fere obsoletis; laminis internis sæpe elongatis, inierdum latis, aut minimis, fere obsoletis; palpo sæpissime elongato, raro brevi, lato; articulo palpi ultimo raro non ungviformi, articulis duobus ultimis palpi interdum absentibus. Corpus plerumqve crassum; epimera plus minusve magna, raro parva; epi- mera anteriora interdum crescentia. Antennæ superiores flagello appendjculari instructæ aul destitutæ. Pedes saltatorii sæpissime 2ramosi, raro ultimi paris ramo uno instructi. Appendix caudalis integra vel divisa. Til denne Familie har jeg henført Underfamilierne Stegocephalinæ, Amphilo- chinee, Stenothoinæ, Syrrhoince, Pardaliscinæ, Leucothoinæ og Iphimedinæ. Som det sees, har min i 1870 givne Opstilling lidt en væsentlig Forandring derved, at jeg har spaltet Familien Gammaridæ og af denne dannet , en ny Familie Leucothoidæ, væsentlig paa XJrund af det Hensyn, jeg har tåget til Munddelenes Bygning og Form. Subfamilia I. STEGOCEPHALINÆ, Dana, 1852. Syn.: 1852. Stegocephalinæ, Dana, U. S. explor. exped. Crust. p. 907. 1862. Stegocephalides, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 54. 1870. Stegocephalinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 47. Hypostomum productum. Labium superius latum, in apice fissum; laciniis longitudine dissimilibus. Mandibulæ prælongalæ, tuberculo molari et palpis destitutæ, in apice lalis- simæ, valde aut parum dentatæ, utrobiqve dissimiles; måndibula sinislra processu accessorio instructa. Labium inferius angustum, elongatum, laminis internis destitutum, sed in apice articulo appendiculari dentato instructum. Maxillæ Imi paris perlatæ; lamina exteriore in apice ungvibus validis sed simplicibus instructa; palpo 1- aut 2articulato; lamina interiore perlata, valde setosa. Maxillæ 2di paris lamina inleriore latissima, exteriore angusla aut minima. Pedes maxillares laminis perlatis; lamina exteriore dentibus invalidis instructa aut modo serrata; palpis gracilibus, angustis; articulo palpi ultimo ungviformi. 53* 420 Corpus peraltum, crassum vero. Epimera qvatuor anteriora magnitudine valde crescentia; epimerum 4tum permagnum. Caput perbreve, allum vero. Antennæ breves, sed robustæ; superiores flagello appendiculari parvo in- structæ; articulo flagelli Imo elongato et crasso. Pedes Imi et 2di paris eadem ferme forma et magnitudine, vix sub- cheliformes. Pedes 5ti el 6ti paris articulo Imo parum aut" non dilatato. Pedes 7mi paris pedibus præcedentibus breviores; articulo Imo valde dila- tato et elongato. Pedes saltatorii omnes ramis duobus cylindricis instructi. Appendix caudalis parvula, interdum paululum lissa.- Denne Underfamilie blev opstillet af Dana som den første Underfamilie under Gammaridæ og karakteriseres af ham paa følgende Maadel „ Antennæ breves, superiores basi crassæ. Mandibulæ acie denticulata instructæ, palpo brevi, uniarticulato, intus den- tato. Epimeræ permagnæ." Han henfører hertil kun een Slægt, StegocepJialus. Spence Bate optager den, men han finder, at flere Slægter bør tilføies, og karakteriserer den væsentlig ved Størrelsen af de tvende første Sidepladeri som kan indeslutte alle Dy- rets Lemmer, naar det bøiersig sammen. T\\ Stegocephalides henfører han saaledes, for- uden den typiske Slægt, ogsaa Slægterne Montagua (Stenothoe), Danaia, StenothoS, Pleu- stes. Disse Slægter deler han i tre Afdelinger, eftersom de øvre Følere ere uden Bi- svøbe, Kindbakkerne uden Palpe og det sidste Par Springfødder eengrenet, (Montagua, Danaia og Stenothoe), eller de øvre Følere ere uden Bisvøbe, Kindbakkerne med Palpe og det sidste Par Springfødder togrenet (Pleusies), eller endelig de øvre Følere med en rudimentær Bisvøbe, Kindbakkerne uden Palpe og det sidste Par Springfødder togre- net (StegocepJialus). Jeg gaar tilbage til Dana's Inddeling og udelader de af Spence Bate tilførte Slægter, men tilføier derimod toruden den typiske Slægt en ny, Andania. Hos denne Underfamilie ere Kindbakkerne ulige paa begge Sider, idet den ene har og den anden mangler den indre Bigren; hermed er ogsaa forbundet, at Overlæben i Spidsen ikke er afrundet, men spaltet. Dana anfører etter Krøyer, at Kindbakkerne ere forsynede med Palpe, hvilken den dog ikke har, og denne Karakter maa saaledes udelades. Gen. I. STEGOCEPHALUS, Krøyer, 1842. Deiiv. : ^^Tsyo, dækker, y.t^alr\, Hoved. Syn.: 1842. StegocepJialus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. IV. p. 150. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. Crust. p. 908. 421 Syn.: 1859. Stego cephalus, Brnzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 38. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 63. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. p. 18. — — Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. p. 5. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 47. Type: Cancer ampulla, Phipps. Mandibulæ in apice dentibus multis, niagnis armatæ; mala intoriore mandi- bulæ sinistræ item armata. Maxillæ Imi paris palpo brevi, angnsto, larliculato, ad finem laminæ ex- terioris porrecto. Maxillæ 2di paris lamina exteriore angustissima, eadem longitudine aul lon- giore qvani interlore. Appendix caudalis mediocris longitudinis, in apice incisa. I Krøyers Diagnose for denne Slægt anføres: „Mandibulæ palpo instructæ bre- vissimo, crasso, uniarticulato." Dette, der ogsaa anføres af Bruzelius, beror paa en Feiltagelse, hvilket allerede Spence Bate i 1862 har oplyst. Heller ikke er det fuld- kommen rigtigt, naar han siger: „Pedes qvinti paris pedibus tertii qvartiqve paris strue- tura, et directione similes." Dana anfører i sin Slægtskarakter: „Epimeræ 4tæ max- imæ, 5tis parvis. Antennæ superiores appendiculatæ. Pedes Imi 2di manibus caren- tes. Pedes 5ti 3tii 4tiqve directione similes," STEGOCEPHALUS AMPULLA, Phipps, 1774. Cancer ampulla, Phipps, Voy. toward the North Pole 1774. p. 191. tab. 12. fig. 2. — Gammarellus ampulla, Herbst, Krabben u. Krebse. 1804. II. p. 156. pl. 35. fig. 1. ^Gammarus ampulla, Fabricius, Entom. syst. 1794. II. p. 515. — Latreille, Hist. Nat. d. Crust. VI. p. 318. — — Sabine, Parrys first voy. (Suppl.) 1824. p. 229. — — Eoss, App. to Parrys Polar voy. 1828. p. 20. — Owen, App. to J. Ross's sec. voy. 1834. XXVIII. Lysianassa ampulla, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. 1840. III. p. 22. Stegocephalus inflatus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 150. 1845. 2. R. I. p. 522. Voy. en Scand. 1840. pl. 20. fig. 2. — — White, Sutherl. Journ. of a voy. in Baffins Bay 1852. p. 226. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 38. — ampulla, Bell, Belchers last of the aret. voy. (App.) 1855. p. 406. pl. 35. fig.l. 422 Stegocephalus ampulla, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 63. pl. X. fig. 2. — — Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. 1865. p. 5. fig. 8. 9. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 276. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 48. Antennæ superiores articulo flagelli Imo eadem longiludine ac crassitudine. Antennæ inferiores articulo pedunculi Sto longiore qvam 4to. Pedes Imi paris manu parum breviori qvam carpo. Pedes Gli paris articulo Imo dilatato; articulis duobus ultimis longitudine æqvalibus. Pedes 7mi paris angulo inferiore postico articuli Imi fere recto, non producto. Appendix caudalis ad medium flssa. Længden er 19—22""". Legemet er særdeles høit, sammentrykt; Ryggen er krummet, tyk og uden Kjøl og Tænder. De tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er uddragen til en kort Spids. Sidepladerne ere særdeles store; nedad danne de fem første tilsammen en Bue, idet de fire første efter hverandre tiltage i Længde; den første er næsten triangulær, nedad tilspidset; de tvende følgende ere langagtig firkantede, noget bøiede; den §erde er meget stor, dens forreste, længere Rand er noget indbøiet, den nedre danner en stor Bue, der forlænger sig bagtil og opad, den bagre, kortere Rand er bueformet ind- skaaret for den femte Sideplade, hvorved der fremkommer Lighed med Formen af en Øxe. Hovedet er temmelig stort, dog skjult under den første Sideplade, og udsender fra sin forreste Rand mellem de øvre Følere et lidet Pandehorn. De øvre Følere ere korte og tykke. Skaftets første Led er tykkere end det andet og dobbelt saa langt som dette, hvilket sidste ogsaa har den dobbelte Længde af det tredie Led. Svøben dannes af 10—12 Led. Bisvøben er meget kort, enleddet og paa Enden forsynet med Børster. De nedre Følere ere lidt længere end de øvre, men meget tyndere. Skaf-» tets tredie Led er meget kort; det fjerde er dobbelt saa langt; det femte er saa langt som de tvende foregaaende tilsammen, men meget tyndere end disse Led. Svøben er af den samme Længde som Skaftets tvende sidste Led og dannes af 16 Led. Overlæben er spaltet paa Enden, og Fligerne ere ulige store. Kindbakkerne ere forlængede; Gribedelen er bred, paa den ene Side er den indskaaret i færre (5) grove Tænder, og den indre Bigren mangler, paa den anden Side er den delt i talrige finere Tænder og har en meget bred indre Bigren, der lige- ledes er delt i talrige Tænder. Palpen mangler. Underlæbens 1'lige ere meget smale, paa Enden afrundede. Det første Kjæbepar er særdeles bredt; den ydre Plade er i Spidsen væbnet med stærke, krogdannede Tome; den indre Plade er meget bred og har paa den øvre 423 skråa afskaarne Rand talrige fjærdannede Børster. Palpen er meget tynd, naar ikke læn- gere frem end til den ydre Plades Ende og har i Spidsen fire krumme, tynde Tome. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget tynd, cylindrisk og er paa En- den besat med otte, i Spidsen krumme, tynde Tome; den indre Plade er særdeles bred og har paa den indre Rand talrige fjærdannede Børster. Kjæbefødderne ere meget brede; den ydre Plade er meget stor, paa Enden og den indre Rand saugtakket og forsynet med fine Tome; den indre Plade er oval, halvt saa lang og med fjærdannede Børster paa den indre Rand og paa Enden. Palpen er meget tynd; dens første Led er næsten saa langt som det andet; Kloen er meget kort. Det første Fodpar er temmelig stærkt, men kort; det fjerde Led er bre- dere mod den ydre Ende og lidt længere end det femte, som er smalere mod Enden uden at danne nogen Griberand. Kloen er stærk, spids, fint saugtakket paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er længere og smalere, men af den samme Form som det første; det femte Led er lidt længere end det fjerde. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er saa langt som det fjerde og lidt længere end det femte Led. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet, men smalt; det tredie er saa langt som det fjerde og lidt længere end det femte Led. Paa de tvende følgende Fodpar er det sjette Fodpars første Led bredere; paa det syvende Par er dette Leds nedre, bagre Vinkel næsten ret, og den bagre Rand er saugtakket, det fjerde og femte Led have den samme Længde. Springføddernes Grene naa alle lige langt bagud og ere paa hvert Par liga lange, flade og uden Tome. Halevedhænget er ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt ved Roden, til- spidset mod Enden og kløvet til lidt over Midten. Goés anfører 1. c. p. 5: „Formæ duæ occurrunt. Altera epimero qvarto æqve fere alto ac lato, articulo pedum sexti et septimi paris primo dilatato, angulo infero postico subrecto aut acuto." «Altera epimero qvarto latiore qvam altiore, articulo pedis sexti primo angusto, angulo infero postico lobulo rotundato determinato, pedis septimi articulo eodem dila- tato margine infero postico rotundato nee angulato." Jeg har havt Anledning til at undersøge den første af disse og fundet, at den stemmer overeens med Krøyers Exemplarer fra Grønland. Den findes ved Grønland og det arctiske Amerika, ved Spitsbergen ifølge Goés paa 20—60 Favne. Fra Finmarken er den medbragt af Loven og Esmark; G. 0. Sårs har fundet den ved Hvidingsøerne; af Norman er den tåget i St. Magnus Bay paa 80 Favne, og af Belcher i Northumberland Sund. .424 ■ , STEGOCEPHALUS CHRISTIANIENSIS, A. Boeck, 1870. (Pl. VIII. flg. 4; pl. IX. fig. 1.) Stegocephalus Christianiensis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 48. Antennæ superiores articulo flagelli Imo elongalo, extrorsum angustiore et plus qvam duplo longiore ac ad basin crasso. Antennæ inferiores articulo pedun- culi 4to et 5to eadem fere longitudine. Pedes Imi paris manu nmlto longiore qvam carpo. Pedes 6ti paris articulo Imo non dilatato, articulo 5to longiore qvam 4lo. Pedes 7mi paris articulo Imo deorsum et postice in angulum subrotundatum, ad fmem articuli 3tii porrectum, producto. Appendix caudalis parum ultra me- dium fissa. L æ n g d e n er omti-ent e""". Legemet er meget hølt. Ryggen er bred, og naar Halen er indbøiet under Bugen, har Dyrets Omkreds en bred, oval Form. Det første Legemsled er noget bre- dere end det andet. Den første Sideplade er triangulær, med den spidse Vinkel nedad, og dens forreste Rand er noget buet; den anden er noget smalere end den tredie; den fjerde er særdeles stor, dybt indskaaret paa den øvre Del af den bagre Raud for den lille femte Sideplade, og den nedre Rand danner med den bagre en stump afrundet Vinkel. Hovedet er kortere end det første Legemsled og dækkes paa Siderne af den første Sideplade; dets Sidevinkler ere noget udtrukne og afrundede. De øvre Følere ere omtrent dobbelt saa lange som Hovedet. Skaftets første Led er ubetydelig længere end tykt; de følgende Led aftage efter hinanden noget i Tykkelse og end mere i Længde. Svøbens første Led er kortere end Skaftet, meget smalere mod Enden, og har paa den indre Side talrige Tværrader af Børstebundter; de tvende følgende ere tilsammen meget kortere end det første; det fjerde Led er børste- dannet. Bisvøben dannes af eet smalt Led, der har flere Børster i Spidsen. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre, men meget tyndere; Skaftets tredie Led er bredere end langt; de tvende sidste ere af eens Længde. Svøben er meget smalere end Skaftet, kun lidt længere end dettes sidste Led, og dannes af 6^8 Led. Overlæben er temmelig høi, indskaaret paa Enden, ogFligerne ereulige lange. Kindbakkerne ere forlængede, afplattede paa Enden og skråa afskaanie. Den ene af disse er delt i tolv Tænder, der efterhaanden tiltage i Størrelse mod den bagre Rand, og er forsynet med en bred, kamdannet indre Bigren, hvis Tænder ere særdeles talrige, men korte; den anden er paa Enden kun delt i 8—10 Tænder og mangler den indre Bigren. Underlæben er særdeles forlænget; Fligerne ere smale og have i Spidsen en tandet Klo. 425 Det første Kjæbepars ydre Plade er meget bred, paa den slnaa afskaarne Ende væbnet med talrige stærke Torne, der langs den øvre Del af den indre Rand har mange smaa Tænder; den indre Plade er meget stor og bred og har 12—14 Torne paa Enden. Palpen naar kun frem til Enden af den ydre Plade, er meget tynd, een- leddet samt har i Spidsen tre meget stærke, i Randen saugtakkede Børster. Det andet Kjæbepars ydre Plade er af en smal, cylindrisk Form og har paa Enden ti, i Spidsen hagedannede Børster; den indre Plade er meget bred og har om- trent fjorten meget stærke fjærdannede Børster. Kjæbefødderne ere særdeles ferede; den ydre Plade er meget stor, oval, med en ret indre Rand, der paa den ydre Del er forsynet med Saugtakker; den indre Plade er meget bred mod Enden, hvis Rand er indbugtet, og hver af Fligerne har fire fjærdannede Børster. • Palpen er kun lidt længere end den ydre Plade, meget smal og aftager i Tykkelse mod Enden; dens første Led er kun lidt kortere, men bredere end det andet; det tredie er end kortere og bærer i Spidsen en kraftig Torn og nogle Børster. Det første Fodpars første Led er saa langt som de følgende tilsammen; det fjerde er meget kort; det femte Led er noget længere, men smalere og spidsere mod Enden. Den bagre Rand af de tre sidste Led er forsynet med mange Børster. Kloen er kort, kun lidt krummet. Det andet Fodpar er af den samme Form, men længere, hvilket især er Tilfældet med det sidste Led. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er længere end paa det foregaa- ende Par, noget udvidet ved den ydre Ende og med en udtrukket nedre, bagre Vinkel; det Qerde er noget kortere end det foregaaende; det femte Led er længere og sma- lere. Kloen er kort, kun ubetydelig krummet. De tvende følgende Fodpar ere af eens Bygning, men det femte Led er længst paa det sjette Fodpar, saa at det er kun lidt kortere end de tvende foregaaende Led tilsammen. Det syvende Fodpar er kortere end de tvende foregaaende; det første Led er meget stort, ovalt, med en udtrukken nedre, bagre Vinkel, der er noget tilspidset og naar frem til Enden af det tredie Led; den bagre Rand er fint saugtakket; det tre- die er meget kort, bredt, med en udtrukken nedre, bagre Vinkel; det §erde er noget længere end det foregaaende; det femte Led er meget længere og har stive Børster paa den forreste Rand. Kloen er ret. Springføddernes Grene ere næsten lige lange. Halevedhænget er meget længere end bredt, spaltet omtrent til Midten. Farven er gul, vatret med brunt; efter Malm er den mørkegrøn. Den er tåget ved Langenæs af mig paa 70 Favnes Dybde; ved Skraaven af G. 0. Sårs paa 100—300 Favne, ved Risvær paa 300—400 Favne, ved Christiansund 54 426 og ved Aalesund paa 50—100 Favne samt i Christianiafj orden udenfor Holmestrand paa omtrent 100 Favnes Dybde. Ved Bohuslen er den fundet af Malm. Gen. II. ANDANIA, A. Boeck, 1870. Deriv. : ÅvSavca, en Stad i Messenien. Syn.: 1870. Andanta , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 48. Type: Andanta ahyssi, A. Boeck. j « Mandibulæ in apice non aut minime modo dentatæ; mala interiore mandibulæ sinistræ item minima. Maxillæ Imi paris palpo elongato, late, 2articulato. Maxillæ 2di paris lamina exteriore multe breviore qvam interiore et parum modo angusliore qvam longa. Appendix caudalis integra, minima. Denne Slægt blev i 1870 opstillet af mig paa tvende nye Arter, der i det Ydre kun skille sig fra Slægten Stegocepfiahis ved at Halevedhænget er meget lidet, udelt,, medens det hos den sidstnævnte Slægt er meget større og indskaaret paa Enden. Der- imod vise Munddelene en stor Uoverensstemmelse mellem begge Slægter. Dens tvende Arter afvige med Hensyn til Munddelene fra hinanden væsentlig ved Fonnen af det første Kjæbepars Palpe. ANDANIA ABYSSI, A. Boeck, 1870. (Pl. IX. fig. 2.) Andania ahyssi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 49. Arliculus trunci Imus longitudine duos seqventes junctos æqvans. Epime- rum 4tum multe altius qvam latum. Pedes Imi paris articulo Sto elongato, ovato, eadem ferme longitudine ac articulo 4to. Pedes 6ti paris articulo Imo postice di- latato. Pedes 7mi paris articulo Imo in margine antico longitudine fere articulis qvatuor seqventibus junctis æqvali, et in margine inferiore parum modo producto- et deorsum ad medium articuli brevissimi 3tii porreclo; articulo 3tio breviore qvan» 4to et in angulo inferiore postico in dentem brevern producto. Længden er 5— G"". Legemet er kort, høit og tykt. Ryggen er rund. Det første Legemsled er saa' bredt som de'tvende følgende tilsammen ; de øvrige ere smale. De tre første Hale- 427 led ere brede, og deres nedre, bagre Vinkel er afrundet. Den første Sideplade er trekantet, meget høiere end bred ved Roden, den forreste, øverste Vinkel er ret, den nedre tilspidset; de følgende ere smale, tilspidsede nedad; den ^erde er meget større og bredere, af en næsten rhomboidalsk Form, med afrundede Vinkler og et dybt Ind- snit i den øvre Del af den bagre Rand for den lille femte Sideplade. Hovedet er meget kort; dets nedre forreste Vinkel er forlænget og afrundet. De øvre Følere ere meget korte. Skaftets andet og tredie Led ere tilsammen meget kortere end det første. Svøben bliver meget tyndere mod Enden; dens første Led er langt, dog kortere end de følgende fem Led tilsammen. Bisvøben er eenleddet, kortere end Svøbens første Led. De nedre Følere ere ubetydelig længere end de øvre. Skaftets første og andet Led ere korte og i den ydre Ende udtrukne i et kort Fremspring; det tredie er neppe saa langt som tykt ; det fjerde er omtrent dobbelt saa langt, og det femte Led er længere og smalere end dette. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 11 korte Led. Kind bakk erne ere næsten eens paa begge Sider og ikke tandede, der sees kun et lidet opadbøiet Fremspring paa den ydre Rand; Tyggeknuden og Tornerækken mangler; den venstre Kindbakke har et lidet Spor af en indre Bigren. Det første Kjæbepar er særdeles bredt; den ydre Plade er væbnet med en dobbelt Rad af Tænder, hvoraf den indre er mindre end den ydre ; den indre Plade er bred og har 10—12 lange fjærdannede Børster. Palpen er toleddet; det andet Led har i Spidsen nogle Torne. Det andet Kjæbepars ydre Plade er kort og smal, samt i den skråa afskaarne Rand forsynet med 7—8 lange fjærdannede Børster; den indre "Plade er særdeles bred, paa Enden væbnet med en Rad lange, fjærdannede Børster og en Rad stærke Børster, der ikke ere fjærdannede og voxe efterhaanden i Længde fra den indre til den ydre Vinkel. Kjæbeføddernes ydre Plade er lang, bred og naar næsten til den ydre Ende af Palpens tredie Led; den har paa sin indre Rand 12 — 14 smaa, ikke tæt sammenstillede Tome; den indre Plade er temmelig bred og har i Spidsen nogle længere, smale Torne og en liden Tand. Palpens første Led er meget langt, men dog tillige saa bredt, at det kun er lidt længere end bredt; det andet er omtrent lige saa langt, men smalere; det tredie er længere end det foregaaende; det Qerde er tydelig delt i tvende næsten lige lange Dele, hvoraf den indre er tykkere og den ydre er smalere, kloformet. Det første Fodpar er ikke kraftigt; det første Led er omtrent saa langt som de følgende tilsammen og forsynet med nogle Børster paa begge Rande; det andet er længere end bredt; det tredie er særdeles kort; det §erde Led er lidt længere end det andet og tykkere paa den bagre Ende; det femte Led er forlænget ægdannnet og har paa den bagre, mindre convexe Rand flere Bundter af tildels saugtakkede Torne. Kloen er kort, ubetydelig bøiet. Det andet Fodpar er meget længere og smalere; det første Led er noget 54* 428 kortere end de følgende tilsammen; det andet er næsten tre Gange saa langt som bredt; det tredie er kort; det §erde er lidt længere end det andet og har flere Børstebundter paa den bagre Rand; det femte Led er længere, smalere mod Enden og har paa den bagre Rand talrige Bundter af tildels med fine Saugtakker besatte Børster. Kloen er kort, smal, lidt krummet. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er ikke meget udvidet og har kun en lidet udtrukket nedre, bagre Vinkel; det fjerde er kortere; det femte har om- trent den samme Længde som det tredie Led, men er smalere end dette. Det femte Fodpar ligner det foregaaende; det første Led er ikke udvidet. Det sjette Fodpars første Led er noget udvidet, omtrent tre Gange saa langt som bredt ved den ydre Ende, og ubetydelig længere end Halvdelen af de føl- gende Led tilsammen; det femte er meget længere og smalere end det tredie Led. Det syvende Fodpar er kortere end de tvende foregaaende; det første Led er meget længere og bredere end det tilsvarende hos det foregaaende Par og er meget længere end de følgende Led tilsammen ; dets bagre Rand er fint saugtakket, dets nedre, bagre Vinkel er ikke meget forlænget og er bred, afrundet; det tredie Led er kun lidt længere end bredt, med forlænget nedre, bagre Vinkel; det fjerde er ubetydeligt, me- dens det femte er meget længere, men smalere, end det tredie Led. Kloen er kort, ret. Springføddernes Grene ere meget kortere end Grundleddet. Det første Par naar længst bagud; den indre Gren er ubetydelig kortere end den ydre. Det sidste Pars Grene ere næsten af eens Længde. Halevedhænget er udelt, omtrent saa langt, som bredt ved Roden, tilspidset i Enden. Farven er gulbrun med mørkere brune Spætter. Den er fundet af G. 0. Sårs i Christianiafjorden paa 200 Favne, ved Skraaven paa 100—300 Favne, ved Lyngholmen af mig paa 100 Favne. ANDANIA NORDLANDICA, A. Boeck, 1870. (Pl. IX. fig. 3.) Andanta nordlandica, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 49. Articulus Irunci Imus articulis duobus seqventibus junctis multo brevior. Epimerum 4tum paululum altius qvam latum. Pedes Imi paris carpo bréviore qvam articulo 5to anguslo, elongato. Pedes 6ti paris articulo Imo non dilatato. Pedes 7mi paris articulo Irao In margine antico multo bréviore qvam articulis se- qvenlibus, in margine inferiore longe prodiicto et rotundato; articulo 3lio mullo longiore qvam 4to et in angulo inferiore postico ad finem articuli 4ti producto. 429 Længdeii er 5 — G»". Legemets Form er meget lig den hos Å. abyssi, men adskiller sig i det Ydre fra denne væsentlig ved at den Qerde Sideplade er bredere i Forhold til Høiden. De øvre Føleres første Skaftled er længere end de tvende følgende tilsam- men ; det andet og tredie aftager efter hinanden i Længde og Tykkelse. Svøben er læn- gere end Skaftet og er meget smalere mod Enden; dens første Led er saa langt som de tre følgende Led tilsammen. Bisvøben er meget smalere end Hovedsvøben og kun saa lang som Halvdelen af dennes første Led. De nedre Føleres tredie Skaftled er ikke saa langt som tykt, skraat af- skaaret paa Enden; det fjerde er omtrent 2—3 Gange saa langt som tykt; det femte er af den samme Længde som det foregaaende, men lidt tyndere. Svøben dannes af 7 forlængede Led. Kindbakkerne ere kun i Spidsen svagt tandede, den venstre har en indre, lidet tandet, bevægelig Bigren. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med sex, med Bi- tænder besatte stærke, lidt krumme Torne; den indre Plade er kort, bred, med sex flærdannede Børster. Palpen er liden, uden Børster. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget kort, smal, medens den indre er meget længere, bred, og har paa Enden fjorten, tildels fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade er bred og naar ikke ganske frem til Enden af Palpens andet Led; den indre Plade har paa Enden en Tand og tre krumme Torne. Palpens første Led er kun lidt kortere, men tykkere end det andet, som er længere og bredere end det tredie Led. Det første Fodpars første Led er noget kortere end de følgende Led til- sammen og har paa den forreste Rand kortere, paa den bagre længere Børster; det an- det og tredie Led ere meget korte ; det fjerde er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved den ydre Ende og har paa den bagre Rand korte, men stærke Børster; det femte Led er meget længere end det foregaaende, smalere mod Enden, og har paa den bagre Rand korte, stærke Børster. Kloen er kort, lidet krum. Det andet Fodpar er ubetydelig længere og smalere end det foregaaende og ligner dette i sin Bygning, men det femte Led har meget stærke Børster, der tildels langs Randen have smaa Biterne. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er lidet udvidet, men den nedre, bagre Vinkel er noget udtrukket; det ^epde er meget kortere og smalere; det femte Led er næsten af den samme Længde som det tredie, men er smalere end dette. Det femte og sjette Fodpar ere af eens Bygning, men det første af disse er noget tyndere; det første Led er ikke udvidet, smalt; det tredie er ubetydelig ud- videt og noget udtrukket i den nedre, bagre Vinkel; det fjerde er meget kort; det femte Led er saa langt som det tredie, men er meget smalere. Det syvende Fodpars første Led er meget udvidet og udtrukket nedad, den 430 bagre, nedre Vinkel er afrundet, og den strækker sig nedad til kun lidt over det tredie Leds halve Længde; dette sidste er udvidet, udtrukket i den nedre, bagre Vinkel og besat med Tome paa begge Rande; det §erde er lidet, smalt, saa at det ikke rager udenfor det foregaaende Leds nedre, bagre Vinkel; det femte Led er næsten dobbelt saa langt, smalt. Kloen er liden, næsten ret. Spring fø dderne naa alle næsten lige langt bagud, og Grenene ere alle næ- sten lige lange. Det sidste Pars Grene ere meget kortere end Grundleddet. Halevedhænget er bredere end langt, ikke spaltet, spidst i Enden. Farven er hvid med brune Spætter. Den er fundet i eet Exemplar i Nordland af G. 0. Sårs, ved Christiansund og Aalesund af Koren paa 50—100 Favne, ved Lyngholmen af mig paa 100 Favne. Subfamilia IL AMPHILOCHINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. AmphtlochineB, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 49. Labium superius in apice valde incisum. Mandibulæ validæ, dissimiles, in apice dilatatæ; mandibula altera ramo in- terno prædila, altera eodem carens; tuberculo molari magis minusve prominente; palpo 3articulato, elongato. Maxillæ Imi paris lamina interiore parva; palpo plerumqve 2articulato, in apice spinis armato. Maxillæ 2di paris lamina exteriore sat angustiore qvam interiore. Pedes maxillares laminis interioribus prælongatis, angustis; exterioribus mediocribus aut parvis; palpo plus minusve elongato; articulo ultimo ejusdem ungviformi. Corpus sat altum, crassum; epimeris magnis. Antennæ superiores breves et flagelio appendiculari aut carentes aut parvo instructæ. Pedes Imi et 2di paris ferme eadem forma aut subcheliformes, nunc validi nunc invalid i, aut vix subcheliformes. Pedes 3tii et 4ti paris tenues filiformes. Pedes trium parium ultimorum longitudinem paulatim crescentes. 431 Pedes sallatorii 2raniosi: 2(Ji paris brevissimi, raino exleriore breviore qvam interiore. Appendix caudalis iniegra aut in apice incisa. Denne Underfamilie indbefatter tre Slægter, Amphilochus, Gitana og Astyra, hvoraf den første er bekjendt fra Spence Bate, 1862, hvorimod de øvrige ere opstillede af mig i 1870. Ligesom hos den foregaaende Underfamilie, Stegocephalinæ, ere Kind- bakkeme ulige paa begge Sider, idet den ene har, medens den anden mangler den indre Bigren. Overlæben er iigeledes kløvet, men forøvrigt afviger den fra hin Underfamilie i Munddelenes Form. Skjønt Legemet er hølt og tykt og Sidepladerne ere store, staa de dog langt tilbage for dem hos hin Underfamilie, og den skiller sig saaledes ogsaa i det Ydre let fra denne. Gen. I. AMPHILOCHUS, Spence Bate, 1862. Deriv. : k.\i.Vfl\o'^pi, Navnet paa en Græker. Syn.: 1862. Amphilochus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 107. 1863. > — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 179. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 50. Type. Amphilochus manudens, Spence Bate. Mandibulæ arliculo palpi 3lio eadem longitudine aut longiore qvam 2do. Maxillæ Imi paris palpo 2articulato; articulo 2do in apice lato. Pedes Imi et 2di paris manibus magnis, subcheliformibus instructi. Spence Bate opstillede denne Slægt i 1862 paa Arten A. manudens fra den en- gelske Kyst og henfører den under Gammaridee til den fjerde Underfamilie Phoxides. Han adskiller den fra Slægten Monoculodes ved at Øinene sidde paa hver Side af Ho- vedet, og fra Kroyera ved at det andet Fodpars Haand ikke er saxdannet, samt fra begge disse Slægter ved at det sidste Fodpar er kortere. Han er uvis, om det sidste Far Springfødder er togrenet eller engrenet. Da han intet nævner om Munddelene, var jeg længe i Tvivl, om den Form, som af mig er beskrevet under Navnet A. manudenSf hører herhen, især da Sidepladerne paa hans Tegning ere saa smaa, medens de paa min Form ere særdeles store. Navnet Amphilochus er forøvrigt i 1834 givet til en Co- leopter og burde derfor ombyttes med et andet. 432 AMPHILOCHUS MANUDENS, Spence Bate, 1862. (Pl. XI. fig. 1.) • Amphilochus manudens , Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 107. pl. XVII. fig. 6. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 180. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 50. Pedes maxillares lamina externa fere ad finem articuli palpi 2di parvi, la- mina interna ad medium articulum palpi Imum porrectis. Corpus leve; articulis non spinosis, Caput angulo laterali non produclo. Pedes Imi et 2di paris manu extrorsum latiore triangulari, in acie obliqve Iruncata et in angulo anteriore infe- riore in spinam producta; uhgve gracili, subcurvato, levi, dentibus et spinis de- stituto. Pedes 2di paris manu paulo longiore qvam Imi paris; calce carpi ad aciem manus porrecta; articulo 3tio in angulo inferiore posteriore in spinam producto. Længden er omtrent 3°"". Legemet er meget høit, dog ikke meget sammentrykt. Ryggen er rund, uden Kjøl eller Tome. De tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel gaar ud i en Spids, hvilket især er Tilfældet paa det tredie Led. Sidepladerne ere meget høiere end brede, saugtakkede paa den nedre Rand; den anden Sideplade dækker næsten fuldstændig den første, saaledes at der sees kun en Del af dennes øvre Ende; den fjerde har paa den øvre Del af den bagre Rand et Indsnit for den meget mindre, bredere end høie og ovale femte Sideplade; de følgende ere smaa. Hovedets Sidevinkler ere ikke udtrukne, afrundede. De øvre Følere ere korte. Skaftet er særdeles tykt og stort; det første Led er det længste og tykkeste; de tvende følgende aftage efter hinanden saavel i Længde som Tykkelse. Svøben dannes af 3 — 4 Led; det første er længere, men sma- lere end Skaftets tredie Led; det sidste har paa Enden flere Børster. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre, men me- get tyndere end disse. Skaftets tvende første Led ere korte; det Qerde er længere og tykkere end det femte Led. Svøben er længere end Skaftets sidste Led og dannes af 5 Led. Overlæben er kløvet i Spidsen. Kindb akkerne have i Spidsen et bredt, med mange Tænder forsynet Parti, som en Eg; Tornerækken dannes af en Række stærke Børster; Tyggeknuden er rudi- mentær. Palpens første Led er kort; det andet og tredie ere omtrent lige lange, men det sidste af disse er det tyndeste. Det første Kjæbepars ydre Plade har i Spidsen flere krumme Tænder; den \ 433 indre Plade er liden, af en oval Form. Palpen er toleddet, med nogle faa Tome paa Enden. Kj æbeføddernes ydre Plade er stor og naar frem næsten til Enden af Pal- pens andet Led; den er bred oval, noget skråa afskaaret paa Enden, med en Rad fine Torne langs den indre Rand og en større Tand i Spidsen; den indre Plade naar frem til Midten af Palpens første Led og er meget forlænget smal, med tvende smaa Tænder paa Enden. Palpen er stærk, treleddet; det første Led er det længste; det andet er kortere end det tredie. Kloen er liden, men stærk. Det første Fodpars første Led er længere end de følgende tilsammen; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket og har nogle Børster paa Enden. Haan- den er forlænget, uregelmæssig triangulær' Griberanden er forsynet med smaa Tænder og nogle lange Børster, ved Kloens Udspring sees en Torn. Kloen er lang og tynd, og paa dens Ende sees ligesom en tyndere Klo. Det andet Fodpar er meget større, men har omtrent den samme Form; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel danner en Torn; det fjerdes nedre, bagre Vinkel danner en Forlængelse, der naar frem til Enden af Haandens bagre Rand og er for- synet med Børster paa den bagre Rand.- Haandén er triangulær; den nedre, forreste Vinkel forlænger sig i en Spids udover Kloens Udspring. Kloen er noget længere end den med smaa Tænder og nogle Børster besatte Griberand. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget forlængede og smale. De tre følgende Fodpar ere af eens Bygning og tiltage høist ubetydelig i Længde; det første Led er udvidet, ovalt, saugtakket paa den bagre Rand; det tredie er temmelig langt, noget udvidet nedad; det fjerde er kortere og smalere; det femte er længere end det foregaaende Led. Kloen er omtrent saa lang som Halvdelen a^ det sidste Leds Længde. Springføddernes Grene ere alle cylindriske, uden Torne. Det første Pars ydre Gren er noget kortere end den indre. Det andet Par naar kun lidt frem for Enden af det første Pars Grundled; den ydre Gren er kortere end den indre. Det sidste Par er det længste; Grenene ere omtrent lige lange, men meget kortere end det forlængede Grundled. Halevedhænget er forlænget, cylindrisk, tilspidset, omtrent tre Gange saa langt som bredt ved Roden. Farven er brungul, Følerne ere straagule. Paa enkelte Dele af Legemet, saa- ledes paa den anden og tredie Sideplade og paa den øvre Del af de tre første Hale- led sees store, hvide Pletter. Langs Enderauden af hvert af Legemsleddene og af Sidepladerne er der strøet mørkebrune, forgrenede Pigmentceller. Svømmeføddernes Grundled ere nøddebrune. Øinene ere røde. Den er fundet af G. 0. Sårs ved Brettesnæs paa 40 Favne, og af mig i eet Exemplar i Christianiafj orden og ved Karmøen. 55 434 Denne her beskrevne Foi'm afviger meget fra Spence Bates og Westwoods Tegning af A. manudens. Formen af Hovedet, Legemsleddeue og Sidepladerne ere af- vigende; det første Fodpars Haaud er paa deres Tegning mere forlænget, medens den hos min Form er triangulær; desuden findes flere mindre Afvigelser. Senere Undersø- gelser ville derfor maaske bevirke en Adskillelse af disse som tvende forskjellige Arter. AMPHILOCHUS ODONTONYX, A. Boeck, 1870. (Pl. XI. fig. 3.) Amphilochus odontonyx, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 51. Pedes maxillares lamina externa minima., ad medium modo articuluro paipi Imum, lamina iriterna non ad articulum eundem, porrectis. Anlennæ superioren articulo pedunculi 2do in extremo margine superiore ad spinam longam producto. Corpus segmentis non spinosis. Caput angulo laterali producto, acuto. Pedes Imi paris manu extrorsum latiore, triangulari, in acie obliqve truncata; carpo calcem brevern emittenti. Pedes 2di paris manu multo majore qvam Imi paris, elongata, ovata; ungve perlongo, prope ad basin percurvato, in margine interiore spina va- lida armato; articulo tertio in angulo posteriore inferiore acuto. Længden er i Dyrets udstrakte Tilstand 4"". Legemet er tykt, temmelig opsvulmet. Ryggen er rund og Halen forlænget.. Sidepladerne ere høie, saugtakkede paa den nedre Rand. Hovedet, der er noget læn- gere end det første Legemsled, gaar fortil ud i et langt, mellem de øvre Følere bøiet Pandehorn, der er bredt ved Roden, men sammentrykt fra Siderne; dets Sidevinkler ere udtrukne, tilspidsede. Øinene ere smaa, runde og sidde paa Siderne af Hovedet. De øvre Følere ere neppe længere end Hovedet og de tvende første Legems- led tilsammen. Skaftets første Led er kortere end Hovedet, det andet er noget kor- tere og smalere, begge gaa paa den øvre og nedre Rands Ende ud i en Torn ; det tre- die er lidet, smalt, dobbelt saa langt, som bredt. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 6 meget tynde Led. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre. Skaftets tredie Led er meget kort, det fjerde er forlænget, og det femte er noget længere end Halvdelen af det fjerde Led. Svøben er meget kort og dannes af 4 Led. Kindbakkernes Palpes andet og tredie Led ere lige lange og tynde. Det første Kjæbepars Palpe er meget bred Kjæbeføddernes ydre Plade er meget liden, i Spidsen væbnet med en tynd Torn; den indre Plade er dobbelt saa laug som bred, med en Torn paa Enden. Pal- pen er tynd; det første Led naar længere frem end til Enden af den ydre Plade; det- 435 andet er noget kortere, og det tredie er af den samme Længde som det første Led, Eloen er liden. Det første Fodpars fjerde Led forlænger sig i den nedre, bagre Vinkel til et kort, buet, med Børster besat Fremspring; Haanden er bredere udåd, Griberanden er skråa afskaaret og forsynet med fine Tænder. Det andet Fodpar er meget større; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er væbnet med en skarp Torn; det fjerde Leds forlængede Fremspring af den nedre, bagre Vinkel er smalt, med nogle Børster i Spidsen, og naar næsten til det Sted af Haanden, hvor Kloens Spids lægger sig til. Haanden er forlænget, omtrent dobbelt saa lang som bred, og Griberanden er forsynet med fine Tænder. Kloen er lang, meget bøiet ved Roden og bar her en stærk Tand paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere linieformede og meget forlængede; det femte Led er meget længere end det fjerde, der knap er saa langt som det tredie Led. Kloen er middelmaadig lang, krummet. De tre følgende Fodpars første Led er skjoldformet udvidet, noget længere end bredt, saugtakket paa den bagre Rand; det tredie er kortere end det første, og dets nedre, bagre Vinkel er forlænget; det fjerde er kortere, men det femte Led er længere end dette. Kloen er lidt længere end Halvdelen af det femte Led. Det sidste Par Springfødder naar længst tilbage; Grenene, hvoraf den indre er ubetydelig længere end den ydre, ere meget kortere end Grundleddet. Halevedhænget er særdeles forlænget, lancetdannet og naar længere tilbage end til Enden af det sidste Par Springfødders Grundled. Den er fundet ved Aalesund af G. 0. Sårs paa 60 — 100 Favne og af mig i Christianiafjorden og ved Haugesund. AMPHILOCHUS BISPINOSUS, A. Boeck, 1870. (Pl. x. fig. 1.) Amphilochus hispinosus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aict. 1870. p. 51. Pedes maxillares lamina externa elongata ultra medium arliculum palpi 2dum, lamina interna ad finem articuli palpi Imi parvi, porrectis. Seg^mentnm post- . abdominis Imum et 2dum in medio margine posteriore in spinam producta. Pedes Imi paris mann ovali, spinis transVersis armata; ungve lato, in margine setis gra- cilibus instructo; calce perbrevi. Pedes 2di paris manu magis elongata, angusta, in acie obliqve truncata; calce carpi ad aciem porrecta. Pedes qvinqve parium posteriorum sat elongali, articulo tertio breviore qvam qvarlo et qvinlo. Pedes saltatorii uUimi paris ramis tam longis vel parum brevioribus qvam pedunculo. 55* 436 * Længden er omtrent 5""". Legemet er tykt, næsten opsvulmet, uden Kjøl, men Halens tvende første Led gaa paa Midten af den bagre Rand ud i en spids Torn; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel danner ingen egentlig Spids De fire første Sideplader ere høie, saug- takkede paa den nedre Rand og tiltage efter hverandre i Størrelse, saaledes at den fjerde er den høieste og bredeste; denne er ikke meget indskaaret for den mindre femte Sideplade, der er tolappet paa den nedre Rand. Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled, eller floget kortere end dette, og danner mellem de øvre Følere et kort, bredt Pandehorn. De øvre Følere ere korte. Skaftets andet Led er næsten saa langt som det første, men er smalere; det tredie Led er kort. Svøben dannes af 12—15 Led. De nedre Følere ere længere og tyndere end de øvre. Skaftets tredie Led er lidt længere end tykt; de tvende sidste ere lige lange. Overlæben er bred i det fastsiddende Parti, men bliver smalere mod den fri Del og er indskaaret paa Enden. Kin db akk erne ere af den samme Bygning paa begge Sider, men den høire mangler den indre Bigren, hvilken paa den venstre er bred mod Enden og indskaaret i talrige Tænder; Gribedelen er bred og har mange smaa Tænder; Tomerækken dan- nes af 10—12 stærke, men forlængede, brede, simple Torne; Tyggeknuden er fremstaa- ende, oval. Palpen er forlænget; det tredie Led, der er forsynet med enkelte,, fjær- dannede Torne, er længere end det andet, men smalere. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden skråa afskaaret og der besat med otte stærke, men simple Torne i tvende Rader. Palpen er tydelig toleddet; det andet Led har paa Enden af den ydre Rand tre knivformede Torne samt paa den indre en Række fine Torne. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget smalere, men længere end den Indre, og har fem krumme Torne paa Enden; den indre Plade er meget bred, paa En- den besat med en Række tykkere Torne og en lignende tyndere. Kjæbeføddernes ydre Plade er ikke meget stor, oval, naar noget længere frem end til Midten af Palpens andet Led og har fem smaa Tænder langs den indre Rand og nogle smaa Torne paa Enden; den indre Plade naar frem til Enden af Pal- pens første Led, er næsten fire Gange saa lang som bred og forsynet paa Enden med nogle krumme Tome og Børster. Palpen er kort, men tyk; det andet Led er omtrent saa langt som det første korte Led; det tredie er smalere, lidt krummet. Kloen er omtrent saa lang som det foregaaende Led. Det første Fodpar er kort og stærkt; det første Led har paa den forreste Rand en Række fine Torne; det flerde er udtrukket i den nedre, bagre Vinkel til et bredt, afrundet Fremspring, der har tvende Rader tynde Torne; Haanden er ikke dob- ' belt saa lang som bred, med en kort, skråa afskaaret Griberand, samt er væbnet med 437 tre Rader tværsgaaende Tome. Kloen er kort og stærk, besat paa Randene med tal- rige, smaa Tome. Det andet Fodpar har den samme Fonn, men er mere forlænget og smalere end det første Par; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel danner en større Forlængelse, der naar frem til Enden af Haandens Griberand. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget lange og smale; det tredie Led eir ikke meget udvidet; det fjerde er kortere, og det femte omtrent af den samme Længde som det tredie Led, men er smalere end dette. Kloen er lang, lidt krummet. De tre følgende^Fodpar ere af eens Bygning; det første Led er meget bredt, fint saugtakket paa den bagre Rand og paa den forreste besat med en Række fine, smaa Torne; det tredie Led er kortere end det fjerde og femte Led. Det andet Par Springfødder er det korteste; den ydre Gren er kortere end den indre, der er omtrent saa lang som Gmndleddet, eller noget kortere end dette. Det sidste Par naar ubetydelig længere tilbage end det første; den ydre Gren er lidt kortere end den indre, hvis Længde er ubetydelig mindre end Grundleddets. Halevedhænget er lancetdannet, tilspidset paa Enden. Farven er lysegul, vatret med Rosenrødt. Den er fundet af G. 0. Sårs ved Christiansund paa 50—100 Favne og i Har- dangerfjorden, og at mig i Christianiafj orden og ved Haugesund paa 5.0 Favne. AMPHILOCHUS TENUIMANUS, A. Boeck, 1870. (Pl. IX. fig. 7.) Amphilochus tenuimanus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 51. Pedes maxillares lamina externa extra finera articuli palpi Imi elongati, la- mina interna extra articulum eundem, porrectis. Corpus segmentis non spinosis. Ca- put antice fere in extremum articulum pedunculi Imum antennarum superiorum pro- ductum; angulis lateralibus productis, peracutis. Pedes Imi paris manu extrorsum latiore, triangulari, in acie obliqve truncata et dentibus armata; ungve gracili, levi, in margine setis destituto. Pedes 2di paris manu magis elongata, in acie truncata carpo breviore qvam manu; calce carpi elongata, ad aciem porrecla. Længden er omtrent 5"". Legemet er temmelig opsvulmet og er høit, med særdeles store Sideplader. Disse ere fint saugtakkede paa den nedre Rand; den første er meget liden og er skjult af den smale anden; den flerde er den største og noget indskaaret i den øvre Del af den bagre Rand for den meget mindre femte Sideplade; denne er dobbelt saa lang som høi og er indskaaret i den nedre Rand. Hovedet er meget kort; dets Side- '438 vinkler ere fremstaaende, tilspidsede, og det gaar frem i et særdeles stærkt, bredt, paa En- den afrundet Pandehorn, der er længere end det første Led paa de øvre Føleres Skaft. De øvre Følere ere meget korte og naa, naar de bøies bagud, neppe til det flerde Legemsled. Skaftets andet Led er længere, men smalere end det første; det tredie Led er kort. Svøben er meget kortere end Skaftet og dannes af 5 forlæn- gede Led. De nedre Følere ere noget længere end de øvre. Skaftets tredie Led er meget kort; det fjerde, der er omtrent saa langt som det femte Led, er meget længere end det andet Led paa de øvre Føleres Skaft. Svøben er kortere end Skaftets sidste Led og dannes af 4 Led. Overlæben er indskaaret paa Enden. Kindb akkerne ere særdeles forlængede og fint tandede i den brede Ende; der sees neppe en Tyggeknude. Palpens andet og tredie Led ere næsten lige lange. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden temmelig korte, krumme Tænder. Palpens andet Led er meget bredt. Det andet Kjæbepars Plader ere smale. Underlæben er forlænget, med vidt adskilte Flige; den indre er rudimentær. Kjæbefødderne ere ligeledes forlængede, især de indre Plader. Den ydre Plade naar længere frem end til Enden af Palpens første Led, er bred oval paa Enden, hvis indre Rand er fint saugtakket, og i Spidsen sees en fin Tand; den indre Plade naar frem foran Begyndelsen af Palpens første Led og har en Torn paa Enden af den indre Rand. Palpens første Led er længere end det andet, det tredie er det længste. Kloen er meget smal. Det første Fodpars fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket næsten til Midten af Haandens bagre Rand og er besat med enkelte Tome. Haanden er me- get bred udåd, trekantet; den skråa afskaarne Griberand er indskaaret i mange Tæn- der; paa Enden af den forreste Rand sees nogle længere Børster. Kloen er temmelig lang og tynd. Det andet Fodpars fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket til Haan- dens Griberand og har langs den bagre Rand spredte, stærke Børster. Haanden er for- længet firkantet, længere end det foregaaende Led, bredere ved den ydre Ende; Gribe- randen er næsten ret afskaaret, saugtakket. Kloen er lidt længere end denne, med fine Torne paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere særdeles lange, linieformede ; det tredie Led er ikke synderlig udvidet; de tvende sidste Led ere indbyrdes lige lange, kortere end det tredie Led. De tre følgende Fodpars første Led er meget ovalt, og dets bagre Rand er neppe tandet; det tredie er kortere, omtrent saa langt som det femte Led, der er læn- gere end det fjerde. 439 Springfødderne ere meget lange. Det første og det sidste Par naa næ- sten lige langt bagud, det sidste Pars Grene ere meget kortere end Grundleddet. Denne Art er fundet af G. 0. Sårs ved Christiansund paa 50—100 Favne, ved Hvidingsøerne og i Hardangerfjorden, af mig ved Mosterhavn paa 150 Favne. Gen. II. GITANA, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Gitana, A. Boeck, Crust. amphip. bor.- et aret. p. 52. Type: Gitana Sarsi, A. Boeck, 1870. Mandlbulæ articulo palpi 3tio breviore qvam 2do. Maxillæ Imi paris palpo uniarticulato, in apice angusto. Pedes maxillares palpis perangustis, elongatis; articulo 3tio in extremo mar- gins interiore produclo. Pedes Imi et 2di paris manibus angustis, vix subcheliformibus. Jeg opstillede denne Slægt i 1870 og adskiller den fra den foregaaende ved at' det første Kjæbepats Palpe er eenleddet, medens den er toleddet hos Amphilochus. Desuden ere Kjæbeføddemes Palper meget forlængede, og de tvende første Fodpars femte Led er smalt, neppe gribende, medens det er meget stærkt hos den foregaa- ende Slægt. GITANA SARSI, A. Boeck, 1870. (Pl. XI. fig. 2.) Gitana Sarsi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 52. Corpus segmentis non spinosis. Epimera margine inferiore subserrato. Caput rostro lato; hoc in exlremum articulum pedunculi Imum antennarum supe- riorum perbrevem, parum modo longiorem qvam crassum, porrecto. Angulus la- teralis capitis non productus. Pedes Inii 2diqve paris manu angusta; ungve an- gustiore et in margine interiore modo setoso. Pedes qvinqve parium posteriorum multe breviores qvam apud speciem seqventem. Længden er 3""". Legemet er høit og tykt. Sidepladerne ere svagt tandede paa den nedre Band. Hovedet er længere end det første Legemsled og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et stærkt, fra Siderne sammentrykt, dog bredt Pandehorn, der naar frem 440 til Enden af de øvre Føleres første Skaftled; Sidevinklerne ere brede, ikke udtrukne, og afrundede. Øinene ere smaa, runde. De øvre Følere ere kun lidt længere end Hovedet. Skaftets første Led er det længste og tykkeste; de tvende følgende aftage efter hinanden meget baade i Længde og Tykkelse. Svøben, der er længere, men noget smalere end Skaftet og til- spidser sig meget mod Enden, dannes af 7 Led, hvoraf det første er det længste. De nedre Følere ere meget længere end de øvre. Skaftets tvende første Led ere korte; det tredie er ogsaa kort, men dog længere end de foregaaende; det femte er noget længere, men smalere end det fjerde Led.* Svøben er tynd og synes at være dannet af kun 4 forlængede, smale Led, hvoraf det første er saa langt som de føl- gende tilsammen. Overlæben er dybt indskaaret paa Enden. Kindbakkernes Tyggeknude er fremstaaende. Palpens tredie Led er kortere end det andet. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden nogle Tome. Palpen er eenleddet og har et Par grove Torne i Spidsen. Kjæbeføddernes ydre Plade er forlænget smal, naar frem omtrent til Midten af Palpens andet Led og har en Tom paa Enden af den ydre Rand; den indre Plade er ogsaa meget smal og naar frem til lidt over Midten af Palpens første Led. Palpens andet Led er det korteste; det tredie er længere end det andet og er udtruk- ket paa Enden af den indre R*and. Det første Fodpar er lidet; det første Led er næsten saa langt som de føl- gende tilsammen; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er noget udtrukket, og den bagre Rand er ligesom paa det tredie Led besat med Toroe; det femte er smalt, kor- tere, eller omtrent saa langt som det foregaaende Led, og har ligeledes Torne paa den bagre Rand. Kloen er smal og har Børster paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er længere og smalere, især det flerde Led, hvis nedre, bagre Vinkel ogsaa er noget forlænget; det femte er smalt, kortere end det flerde Led, begge ere besatte med Torne paa den bagre Rand. Kloen har fine Børster paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget lange og smale; det tredie Led er meget smalere end det første og har kun dettes halve Længde; det fjerde er om- trent af den samme Længde, medens det femte er meget længere. Kloen er smal, mere end halvt Jaa lang som det sidste Led. De tre følgende Fodpars første Led er ovalt og besat med nogle Tome paa den forreste Rand. Det første og sidste Par Springfødder naa næsten lige langt bagud; den ydre Gren er kim ubetydelig kortere end den indre. Grenene paa det sidste Par ere meget kortere end Grundleddet. ^ 441 Det andet Par er det korteste; Grenene ere kortere end Grundleddet, og den indre er meget kortere end den ydre. Halevedhænget er lancetdannet, tilspidset paa Enden og noget kortere end Halvdelen af det sidste Par Springfødders Grundled. Den er fundet af G. 0. Sårs ved Christiansund paa 50 — 100 Favnes Dybde. GITANA ROSTRATA, A. Boeck, 1870. (Pl. XI. tig. 4.) Gitana rostrata, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 52. Corpus segmentis non spinosis. Caput rostro longe et lato; hoc in extre- mum articulum pedunculi Imum antennarum superiorum, duplo longiorem qvani crassuin, porrecto. Angulus lateralis capilis rotundalus. Pedes Imi 2diqve paris perangusti; manu plus ter longiore qvain lata, apicem versus angustiore, breviore qvam carpo; hoc in calcem non producto; ungve graciti, subcurvato. Pedes qvin- qve parium posteriorum perlongi et graciles. Pedes trium parium ultimorum arti- culo Imo perdilatato. Pedes saltalorii ullimi paris ramis paruui longioribus qvam dimidio pedunculo. Længden er 4"""'. Legemet er høit; Ryggen er rund, uden Torne; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er ubetydelig fremstaaende. Sidepladerne ere meget høiere end brede, svagt landede paa den nedre Rand; den første Sideplade er skjult af den anden; den fjerde er den bredeste. Hovedet er lidt længere end « det første Legemsled og gaar fortil ud i et langt, bredt Pandehorn, der naar frem til Enden af de øvre Føleres første Skaftled; Sidevinklerne ere afrundede. De øvre Følere ere kortere end de nedre. Skaftets første Led er længere end Hovedet; det andet er længere og tyndere; det tredie er kort. Svøben dannes af 7 Led, hvoraf det første er det længste, og der sees negle lange Børster paa deres ydre Ende. De nedre Følere ere tyndere end de øvre. Skaftets fjerde og femte Led ere forlængede og lige lange. Svøben er omtrent saa lang som Skaftets sidste Led og synes neppe delt i tydelige Led. Overlæben er dybt indskaaret, og Fligene vige meget fra hinanden. Kindbakkerne ere i Spidsen brede, delte i smaa Tænder; Tyggeknuden er fremstaaende. Palpens tredie Led er kortere end det andet. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa den skråa afskaarne Ende fem Torne, forsynede med -fine Bitænder. Palpen er eenleddet, med fine Børster paa Enden. Kjæbeføddernes ydre Plade naar frem til Midten af Palpens andet Led og er forsynet med en Torn paa Enden; den smale, forlængede, indre Plade naar frem til 56 442 Enden af Palpens første Led. Palpen er meget smal, forlænget; det tredie Led er lidt længere end det andet og er udtrukket paa Enden af den indre Rand. Det første Fodpar er smalt; det fjerde Led er fire Gange saa langt som bredt, og dets nedre, bagre Vinkel er ikke udtrukket; det femte Led er kortere samt er smalere mod den ydre Ende, begge Led have Børster paa den bagre Rand. Kloen er tynd, noget krummet og har en liden Tand nær Enden af den bagre Rand. Det andet Fodpar er længere og smalere end det første, men har forøvrigt den samme Bygning. Det tredie og fjerde Fodpar ere lange og smale; det tredie Led er ikke udvidet, længere end det fjerde, og af den samme Længde som det femte Led. Kloen er kort, næsten ret. De tre følgende Fodpar ere ligesom de tvende foregaaende Par lange og smale; det første Led er stort, ovalt, med en saugtakket bagre Rand; det tredie er noget udvidet bagtil, med en udtrukket nedre, bagre Vinkel, længere end det §erde, men kortere end det femte Led. Kloen er næsten halvt saa lang som det sidste Led. Det første og sidste Par Springfødder naa lige langt bagud, og Grenene have den samme Længde. Det andet Par er meget kortere og naar kun til Enden af det sidste Pars Grundled. Det sidste Pars Grene have kun lidt mere end Grundleddets halve Længde. Den er fundet i Hardangerfjorden af G. 0. Sårs. Gen. m. ASTYRA, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Astyra, A. Boeck, Grust. amphip. bor. et aret. p. 53. Type: Astyra ahyssi, A. Boeck. Mandibulæ in apice dilatatæ et dentatæ; tuberculo molarl prominent! sed tenui, apicem versus angustiore; arliculo 3tio paipi breviore qvam 2do. Maxillæ Imi paris lamina interna latiore, setis multis instructa. Maxillæ 2di paris lamina interna perbrevi sed lata. Pedes maxillares lamina externa permagna, in margine inleriore dentibus multis armata; palpo brevi. Anlennæ breves; superiores inferioribus breviores; flagello accessorio parvo; pedunculo brevi, sed crasso. Pedes Imi et 2di paris vix subcheliformes. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo non perdilatato. 443 Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore breviore qvani exteriore. Appendix caudalis brevis, in apice incisa. Denne af mig i 1870 opstillede Slægt henførte jeg til Underfamilien Amphilo- chinæ, skjønt den i enkelte Punkter afviger fra de foregaaende Slægter og nærmer sig Pardaliscinæ. Kindbakkerne ere væbnede med en vistnok tynd, men tydelig Tygge- knude; Kjæbeføddernes Plader, som hos de tvende foregaaende Slægter ere smale, ere her meget brede, og de øvre Følere ere forsynede med en, rigtignok Ilden, Bisvøbe, der heller ikke findes hos de foregaaende Slægter. Denne Slægt bør maaske udskilles som Typus paa en Underfamilie, der maa staa mellem Amphilochinæ og Pardaliscinæ. Den indbefatter kun een Art. ASTYRA ABYSSI, A. Boeck, 1870. (Pl. IX. fig. 4). Astyra abyssi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 53. Corpus altHm, crassum. Dorsum rotundatum. Epimerum 2dum et 3tiuui perangusta. Segmentum postabdominis 4lura e transverso profundo depressum. Antennæ superiores flagello accessorio larticulato instructæ. Pedes Imi paris manu parum breviore qvam carpo; hoc in calcem minimam, rotundatara, setosani producto: ungve lato, in margine interiore spinulis insfructo. Pedes 2di paris Æqve ut Imi paris sed majores. Pedes 3tii 4tiqve paris articulo 3tio parum bre- viore qvam articulis duobus seqventibus junctis. Pedes Irium parium uUimorum articulo Imo ferme duplo longiore qvam lato; articulo Stio non dilntato, longiore qvam 4to, breviore qvam 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore ferme ter longiore qvam pedunculo brevissimo; ramo interiore paulo breviore. Appendix caudalis multo longior qvam ad basin lata, ultra medium fissa. I. æ n g d e n er G""". Legemet er tykt og bredt, Ryggen er rund. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er tilspidset; det fjerde har paa Midtlinien en dyb, transversal Fordybning. Den anden og tredie Sidepladé ere meget smale; den fjerde er bredere, og dens bagre, af- rundede Rand danner med den forreste en næsten ret Vinkel ; de tre følgende Sidepla- der ere smaa. Hovedet er længere end det første Legemsled; dets forreste Rand gaar frem i et bølet Pandehorn; Sidevinklerne ere udtrukne, afrundede. De øvre Følere ere korte. Skaftets første Led er tykt, omtrent saa langt som Hovedet og meget længere end begge de følgende meget kortere Led tilsammen. 56* 444 Svøben dannes af 12—14 smale Led, besatte med Børster paa den undre Rand. Bi- svøben er meget liden, eenleddet, forsynet med en fin Børste. De nedre Følere ere noget længere end de øvre. Skaftets tredie Led er saa langt som bredt; det fjerde er dobbelt saa langt som bredt; det femte er kortere end dette, og begge have enkelte Børster paa den undre Rand' Svøben er længere end Skaftet og dannes af omtrent 14 med Børster paa den undre Rand forsynede Led. Overlæben har en bred Indskjæring paa Enden. Kindbakkerne, der ere ulige paa begge Sider, ere i Spidsen brede og stærkt tandede; Tornerækken dannes af en Række tynde Børster; Tyggeknuden er meget frem- staaende, men tynd, meget smalere mod Enden samt forsynet med nogle Børster. Palpens andet Led er langt; det tredie er meget kortere og tyndere og er besat med . nogle fjærdannede Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er bred, med grovere, fjærdannede Bør- ster paa Enden; den indre Plade er ligeledes bred, oval, med tildels fjærdannede Bør- ster paa Enden. Palpen er toleddet og paa Enden besat med Tome. Det andet Kjæbepars ydre Plade har paa Enden fjærdannede Børster; den indre Plade er ligeledes bred, men kort, og med fjærdannede Børster paa Enden. Kjæbeføddernes ydre Plade er meget stor og bred og naar frem næsten til Midten af Palpens tredie Led, den indre Rand er tæt besat med Tænder, der blive længere mod Piadens Ende; den indre Plade er ogsaa bred, med fjærdannede Børster langs den indre Rand og nogle korte Tome paa Enden, samt naar frem til Midten af Palpens første Led. Palpen er kort; de tvende første Led ere næsten af eens Længde; det tredie er kortere. Kloen har Børster paa den bagre Rand. Det første Fodpar er lidet; det fjerde Led er noget udtrukket i den nedre, bagre, afrundede Vinkel, der er besat med Børster; det femte Led er lidt kortere end det foregaaende og meget smalere, med næsten parallele Rande. Kloen er liden, men bred, med fine Torne paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er større og kraftigere end det første, men af den samme Form. Det tredie og fjerde Fodpar ere smale; det tredie Led er ikke udvidet, ube- tydelig længere end de tvende følgende tilsammen, hvilke ere næsten lige lange; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er lidt udtrukket. Alle tre Led have Børster paa den bagre Rand. Kloen er næsten saa lang som Halvdelen af det sidste Led. De tre følgende Fodpars første Led er noget udyidet paa den bagre Rand og dobbelt saa langt som bredt; det tredie Led er ikke udvidet og er længere end det fjerde, men kortere end det femte Led. Det første og sidste Par Springfødder naa næsten lige langt bagud. Det første Pars Grene, hvoraf den indre er lidt kortere end den ydre, ere omtrent saa lange som Grundleddet. 446 I Det andet Par er kortere, og Grenene ere meget længere end Grundleddet; den indre Gren er lidt længere end den ydre. Det sidste Pars Grene ere tre Gange saa lange som Grundleddet, og den in- dre er kortere end den ydre Gren. Halevedhænget er længere end bredt ved Roden, spaltet til over Midten. Den er fundet af G. 0. Sårs ved Christiansund paa 50 — 100 Favne og i Har- dangerfjorden, samt ved Skraaven paa 2 — 300 Favne. Subfamilia III. STENOTHOINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Stenothoinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 58. Labium superius in apice fissum. Mandibulæ elongalæ, in apice latæ, dentatæ, ulrobiqve dissirailes; mandibula sinistra processum accessorium smittens; tuberculo molari minimo aut nulle; palpo absent! aut prælongato, 3articulato. Labium inferius parvulum. Maxillæ Imi paris palpo 1- aut 2arliculato; lamina interiore parva aut nulla. Pedes maxillares palpis prælongatis; lamina interiore minima, exteriore fere obsoleta. Corpus compressum, sed tamen crassum; epimerum Imum parvulum, tectum; epimera reliqva magnitudine valde crescentia; 4tum sæpissime permagnum; cli- peoforme. Antennæ mediocriter elongatæ; superiores flagelli appendiculari destitutæ. Pedes Imi paris graciles; manu sæpe non subcheliformi. Pedes 2di paris manu valde subcheliformi. Pedes 5ti, 6ti et 7mi paris eadem forma; arliculus Imus 5ti et 6ti paris sæpissime non dilatatus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo uno instrncti; ramo biarticulato; articulo ultimo styliformi. Appendix caudalis parva, non fissa. Typus paa denne Underfamilie er Dana's Slægt Stenothoe, som af ham er stillet sammen med Leucothoe til en Underfamilie Leucothoince paa Grand af de forlængede, smale Kjæbefødder, hvis indre Plader ere meget smaa, og hvis Palpers sidste Led er forlænget, kloformet. Forskjellen mellem disse Slægter finder han især at ligge i, at hos den første mangle Kindbakkerne Palpe ligesom ogsaa Tyggeknude, og det sidste 446 Par Springfødder er eengreaet, medens hos Leucothoe Kindbakkerne have Palpe og det sidste Par Springfødder er togrenet. Spence Bate henfører derimod i 1862 den typiske Slægt Stenothoe, hvormed tildels Montagua falder sammen, til sin Underfamilie Stegocephalides paa Grund af de meget store Sideplader. Costa stillede i 1856 Slægten Probolium, som ogsaa falder sammen med den nævnte Slægt, til Gammarina. I 1860 fulgte jeg Dana's Classification og henførte Slægten Stenothoe til Leucothoinæ, ligesom Lilljeborg i 1865. Derimod maatte jeg i 1870, da jeg fandt, at flere nye Slægter staa Stenothoe meget nær og vise en stor typisk Overensstemmelse med denne, medens de afvige fra Leucothoe, sammenstille disse i en ny Underfamilie, Stenothoinæ. Gen. I. STENOTHOE, Dana, 1852. Syn.: 1852. Stenothoe, Dana, Am. journ. of sei. and arts. p. 59. U. S. explor. exped. Crust. p. 909. 1853. Probolium, Costa, R. sui Crost. amfip. del regno di Napoli. 1857. p. 199. 1855. Montagua, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. p. 57. Ann. Nat. Hist. 1857. XIX. p. 137. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 54. 1857. — White, Pop. Hist. Brit. Crust. p. 166. 1860. Stenothoe, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. p. 655. 1862. — Spence Bate, Catal. Araphip. Crust. Brit. Mus. p. 60. 1863. Montagua, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 53. 1865. StenothoS, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 1867. Probolium, Heller, Denkschr. d. k. k. Acad. d. Wissensch. 2. Abth. p. 13. 1868. — Norman, Rep. on the Shetland Crust. p. 273. 1870. Stenothoe, Å. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 59. Type: Stenothoe validus. Dana. Mandibulæ sine palpo et tuberculo molari. _ Maxillæ Imi paris palpo 2articulato. Pedes 5ti paris articulo Imo postice non dilatato. Epimerum 4tum postice non incisum, sed perrotundatum. Dana opstillede denne Slægt paa en Art fra Brasilien, S. validus. Han frem- hæver blandt de øvrige Karakterer, at Kindbakkerne ikke ere forsynede med Palpe, og at de mangle Tyggeknude. Spence Bate opførte Slægten Montagua i 1855, men i hans Diagnose kan jeg ikke finde, at den i nogen væsentlig Henseende kan skilles fra Ste- nothoe, hvilket han ogsaa selv ytrer i 1862; for begge er det karakteristisk, at Kind- bakkerne mangle Palpe. Costa opstillede i 1853 Slægten Probolium, men anfører i sin Diagnose ikke noget om, hvorvidt Kindbakkerne have eller mangle Palpe. Han henførte 447 hertil kun Arten polyprion. Jeg har havt Anledning til at undersøge denne Art fra Middelhavet og fundet, at Kindbakkerne mangle Palper, og den kan saaledes ikke skilles fra Slægten StenothoH. Heller, som optager Costa's Slægtsnavn, stiller ogsaa hertil P. marinum, der er en karakteristisk Stenothoe. Han nævner Intet om Munddelene og ka- rakteriserer den kun ved Sidepladernes Størrelse samt stiller den i Familien Gamma- ridæ foran Slægten Lysianassa. STENOTHOE MARINA, Spence Bate, 1855. (Pl. XVII. fig. 2.) Montagua marina, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 57. Ann. Nat. Hist. 1857. XIX. p. 137. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 56. pl. VIII. fig. 5. — — White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 166. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 58. Stenothoii Danai, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde 1860. p. 655. Probolium marinum, Heller, Denkschr. d. k. k. Acad. d. Wissensch. 1867. 2. Abth. p. 14. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 273. Stenothoe marina, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 59. Antennæ elongatæ; superiores articulo pedunculi Imo circiter ter longiore qvam crasso. Pedes Imi paris articulo 3tio in angulo inferiore postico valde pro- ducto et in apice setis instructo; manu eadem ferme longitudine ac carpo, in margine anleriore parum et in posteriore valde curvala. Pedes 2di paris articulo 3tio brevls- simo, poslice sursum producto et acuto; manu permagna, elongata, ovata, in margine posteriore nodulis vel denlibus obtusis et setis instructa. Pedes 6ti paris ar- ticulo Imo dilatato. Pedes tpiura parium ultimorum articulo 4to breviore qvam 3tio; articulo 5to longitudinem articuiorum antecedenlium junctorum non æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramo eadem ferme longitudine ac pedunculo. Længden er SVj^nim Legemet er sammen trykt fra Siderne og temmelig høit. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er forlænget, stump. Den første Sideplade er næsten fuldkommen skjult af den anden, der er afrundet paa den nedre Rand; den tredie er større end den foregaaende, mere skråa afskaaren paa den nedre Rand; den Qerde er meget stor, oval, bred paa det forreste og smalere paa det bagre Parti, med en afrundet nedre Rand samt ikke indskaaret paa den bagre Rand. Hovedet er længere end det første Le- gemsled og gaar mellem de øvre Følere ud i et stumpt Pandeborn. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det første eller andet Haleled. Skaftets første Xed er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er lidt kortere, men 448 smalere; det tredie er meget kort. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 16 forlængede Led. De nedre Følere ere af den samme Længde som de øvre, eller lidt længere. Skaftets ^erde og femte Led ere omtrent lige lange. Svøben, der er noget længere end Skaftets sidste Led, dannes af 8 — 10 Led. Kindbakkernes Gribedel er meget bred, forsynet med mange Tænder, hvoraf de midtre ere de største; den indre Bigren er ogsaa meget bred, ubetydelig skråa af- skaaret og har mange Tænder. Det første Kjæbepar er lidet. Palpen er kort og bred; det andet Led, der er noget længere end det første, har paa Enden og paa den indre Rand mange smaa, stumpe Tome. Kjæbeføddernes Palpe er overmaade forlænget; Leddene aftage efter hver- andre i Bredde og ere besatte med Børsteknipper paa den indre Rand. Kloen er me- get stærk. Det første Fodpar er meget mindre end det andet; det første Led er om- trent saa langt som de følgende tilsammen og har Børster paa den bagre Rand og paa den indre Side; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel forlænger sig i et tykt stumpt Fremspring, der naar frem til det følgende Leds ydre Etide, og hvilket, saavel som den bagre Rand, er besat med Børster; Haanden er noget længere end bred, af den samme Længde som det foregaaende Led og af en noget udvidet Form, med en større Krum- ning af den bagre end af den forreste Rand; den bagre Rand har nogle Børster. Det andet Fodpar er hos Hannen særdeles stort; det første Led er det længste, medens de tre følgende ere meget korte; det tredie og fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket og tilspidset, hvilket især er Tilfældet hos det tredie Led ; det femte er særdeles stort, ægformet, med stumpe Tænder og korte Børster paa den bagre Rand. Kloen er lang, noget krummet og har nogle Børster paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke o^ håve Børster paa den bagre Rand. - De tre følgende Fodpar ere næsten af eens Bygning og eens Længde; det femte Pars første Led er ikke udvidet; de tvende følgende Pars første Led er ovalt; det tredie Led er meget bredt, med en forlænget nedre, bagre Vinkel; det fjerde er kor- tere end det foregaaende Led, og det femte er meget længere end det fjerde; disse Led have stærke Tome paa den forreste Rand. Det første Par Springfødder naar længst bagud; dets Grene, der ere for- længede, cylindriske, ere indbyrdes lige lange og kortere end Grundleddet. Det andet Pars ydre Gren er kortere end den indre, der er omtrent saa lang som Grundleddet. Det sidste Par har kun een Gren, der er toleddet, og hvoraf det første Led er det længste; den er noget længere end Grundleddet. Alle Springfødders Grundled og Grene ere forsynede med Tome. 449 Halevedhænget er forlænget ovalt, tilspidset mod Enden og besat med tvende Tome. Den er fundet ved Mosterhavn og ved Christiansund af G. 0. Sårs paa 50—100 Favne og af mig ved Farsund. Efter Spence Bate findes den ved den engelske Kyst og efter Norman ved Shetland; den gaar ned lige til Middelhavet. Heller tror at have fundet den i det adriatiske Hav. Af Metzger er den tåget ved den ostfrisiske Kyst. STENOTHOÉ MONOCULOIDES, Montagu, 1815. (Pl. XVII fijr 1.) Cancer Gammarus monoculoides, Montagu, Trans. Linn. Soc. XI. p. 4. pl. 2. fig. 3. Ty phis monoculoides, Milne-Edwards, Ann. sei. Nat. XX Aug. 1830. — — White, Cat. Brit. Crust. 1850. p. 58. — '— Gosse, Mar: Zool 1855. p. 140. fig. 252. Montagua monoculoides, Brit. Assoc. Rep 1855. p. 57. Ann. Nat. Hist. 1857. XIX. p. 137. Catal.' Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 55. pl. VIII. fig. 4. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 54. Probolium monoculoides, Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 273. Stenothoe monoculoides, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 60. Antennæ perbreves; superiores articulo pedunculi Inio vix duplo longiore qvam crasso. Pedes Imi paris arliculo 3lio postice parum producto; carpo per- brevi, triangulari; manu plus qvam duplo lonjjiore, fere rectangulari, in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris eadem forma, sed multe majores; articulo 3tio in an- gulo inferiore postico ad spinnm produclo; manu extrorsum paulo lafiore. Pedes 6ti paris arliculo Imo parum iiiodo dilatato, plus duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris arliculo Imo dilalalo. Pedes Iriuin parium ullimorum articulo 3lio non perdilatalo et longiludinem 4 li angusti æqvanti; articulo 5to eadem ferme longitu- dine ac articulis duobus antecedentibus juriclis. Pedes saltatorii ultimi paris ramo longiore qvam pedunculo brevi. Længden er 3""". Legemet er langstrakt, smalt, saramentrykt fra Siderne. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket. De fire første Sideplader ere store, især den sidste af disse, der bedækker aldeles det første Led paa det femte Fodpar og tildels paa det sjette. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og gaar fortil frem i et lidet Pandehorn; Sidevinklerne ere afrundede. 57 450 De øvre Følere ere korte og naa, naar de bøies bagud, til det fjerde Le- gemsled. Skaftets første Led er kortere end Hovedet og omtrent dobbelt saa langt som tykt; de tvende følgende aftage efter hinanden saavel i Længde som Tykkelse. Svøben, der er længere end Skaftet, dannes af 12 Led. De nedre Følere ere omtrent af den samme Længde som de øvre, eller no- get kortere; det tredie Led er kort; det fjerde og femte, der ere næsteii lige lange, ere kun lidt mere end dobbelt saa lange som brede. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 8 Led. Kindbakkerne ere delte i Spidsen i en indre, ikke tandet Plade og en ydre, meget bredere, der er indskaaret i fire grove Tænder; under Spidsen sees en Række krumme Tome. Det første Kjæbepars ydre Plade er forlænget og har paa Enden meget grove Tome. Palpen er toleddet og har paa Enden nogle smaa Torne. Kjæbeføddernes Plader ere rudimentære. Det Led, hvortil den indre Plade er fæstet, er meget kort, hvorimod det, hvortil den ydre er fæstet, er særdeles langt, meget længere end Palpens tvende første Led. Dennes tredie Led er forlænget. Kloen er kort, men stærk, kamdannet paa den indre Rand. Det første Fodpar er kort; det første Led er langt, men de tre følgende ere meget smaa. Det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er ubetydelig udtrukket, besat med Børster; det fjerde er meget kort, triangulært; Haanden er derimod meget lang, forlænget firkantet, med en skråa afskaaret, kort Griberand. Kloen er stærk, tem- melig bøiet. Det andet Fodpar er af den samme Form, men længere og kraftigere; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er udtrukket, ligesom ogsaa hos det fjerde Led; Haan- den, der er lidt bredere mod den ydre Ende, er forsynet med tvende stærke Torne, hvor Kloens Spids lægger sig til. Det tredie og fjerde Fodpar ere middelmaadig foiiængede; det tredie Led er lidet udvidet, med en tilspidset nedre, forreste Vinkel, og er længere end det fjerde, men kortere end det femte Led. Kloen er kortere end det sidste Leds halve Længde, lidt krummet. Det femte og sjette Fodpar ere lig de tvende foregaaende og af den samme Bygning, men det sjette Pars første Led er,noget udvidet. Det syvende Fodpars første Led er udvidet meget mere end hos det fore- gaaende Par; det tredie Led er noget udvidet nedad, saa langt som det fjerde, og begge tilsamraen ere næsten af den samme Længde som det femte Led. Spring fø dderne ere korte og Grenene lige lange. Det første Par naar længst bagud. Det andet Par er meget kortere, og Grenene ere kortere end Grundleddet. Det sidste Pars Gren er næsten dobbelt saa lang som Grundleddet og delt i tvende næsten lige store Dele. 451 Halevedhænget er kort, ægformet tilspidset, besat paa Randene med 3—4 korte Børster. Farven er hvid, med enkelte røde Pletter. Øinene ére røde. Den er ikke ualmindelig i Tangen ved vore Kyster. Jeg har fundet den ved Karmøen og Farsund, G. 0. Sårs i Christianiafjorden. Den er ligeledes fundet paa mange Steder ved den engelske Kyst, Shetland, og af Metzger ved den ostfrisiske Kyst. Gen. II. METOPA, A. Boeck, 1870. Deriv. : MsTOTra, et Egennavn. Syn.: 1870. Met op a, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 60. Type: Leucothoe clypeata, Krøyer. Mandibulæ palpo brevi, 3iirticulalo: articulo 3tio fere obsolete. Maxillæ Imi paris palpo larticulato. Reliqva cum genere Stenolhoé ferme conveniunt. Krøyer henførte tvende nye Arter til Slægten Leucothoe, nemlig L. clypeata og L. glacidlis, men for at faa disse ind i Slægten maatte han forandre dennes Karakter. Spence Bate og Goés henførte disse Arter til Slægten Montagua, endskjønt Krøyer baade har beskrevet og afbildet Klndbakkerne som forsynede med Palpe, hvorfor de alt- saa ikke kunde komme ind under en Slægt, der netop karakteriseres ved, at Klnd- bakkerne mangle Palpe, saaledes som Tilfældet er med Spence Bate's Montagua, der er synonym med Stenothoe. Disse Arter maa derfor udelukkes saavel fra denne Slægt som fra LeucotJioe og danne en ny Slægt, som jeg i 1870 kaldte Metopa. Til denne hen- regner jeg ogsaa de allerede forhen kjendte Montagua Alderii og Montagua (LeucothoS) Norvegica, Lilljeborg, samt desuden flere nye Arter. Denne Slægt adskiller jég væsentlig fra Stenothoe ved, at Kindbakkerne have en kort, treleddet Palpe, hvis sidste Led dog er rudimentært, og ved at det første Kjæbepars Palpe er eenleddet. METOPA CLYPEATA, Krøyer, 1842. (.Pl. XVIII. fig. 4, 5; Pl. XIX. fig. 3.) Leucothoe clypeata, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 157; 2. R. 1. p. 545. Voy. en Scand. pl. 22. fig. 2. a. — — Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1851. Montagua clypeata, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 58. pl. IX. fig. 4. — — Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. 1865. p. 6. 57* 452 Montagua clypeata, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crnst. 1868. II. App. p. 499. Metopa clypeata, A. Boeck, Crust -araphip. bor. et aret. 1870. p. 60. Epimera non longissima. Antennæ superiores Ires qvartas longiludinis cor- poris æqvantes; articulo Imo inullo longiore qvain capite; flagello 25articiiliito. Antennæ mferiores articulo 3lio fere ter longiore qvom crasso. Pedes Imi pa- ris articulo 3tio ad processum magnum, apicem versus rotundatum, dilntato; 4to ter aul qvater longiore qvam crasso; 5to ferme duas tertias longiludinis 4ti partes æqvanti, lineari; nngve parvulo, nodoformi. Pedes 2di paris manu per- magna, apicem versus laliore, in acie obliqve truncata et denticulis multis, in an- gulo inferiore postico dente magno, armala. Pedes 3tii el 4ti paris articulo 3tio multo longiore qvam 4lo; nngve in margine postico serralo. Pedes 5ti paris ar- ticulo Imo non dilatato; articulo 4to et 5to junctis paulo longioribus qvam 3lio. Pedes 6ti et 7mi paris articulo Imo dilatato. Pedes sallatorii ultimi paris pedun- culo apicem versus crassiore et in margine superiore poslico producto; ramo et pedunculo eadem ferme longitudine; dimidio exteriore rami spinam validam efBcienli. Længden er 4™". Legemet er temmelig saramentrykt. Det første Legemsled er meget lidet, og de tre følgende tiltage efter hverandre saavel i Høide som i Bredde. Den første Side- plade er ogsaa meget Ilden og er skjult under den anden, der er forlænget nedad og af- rundet; den tredie er længere og noget bredere; den fjerde er overmaade stor, skjold- formet, noget bredere end høi, høiere paa det forreste end paa det bagre Parti og dækker ikke det femte Fodpars første Led; de følgende Sideplader ere bredere end høie. Hovedet er ikke fuldt saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og danner mellem de øvre Følere en stump Vinkel; Sidevinklerne ere afrundede. Øi- nene ere ovale, næsten runde. De øvre Følere ere noget kortere end Legemet. Skaftets første Led er me- get længere end Hovedet; det andet er næsten af den samme Længde, men smalere; det tredie er særdeles kort, omtrent en Fjerdedel af det sidste Leds Længde. Svøben, der er meget længere end Skaftet, dannes af 20—25 Led, hvoraf det første er længere end Skaftets sidste Led og længere end de tvende følgende tilsammen. Hos Hunnen er dette Led kortere. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er mere end dobbelt saa langt som tykt; det fjerde og femte ere længere og omtrent lige lange. Svøben er af Skaftets halve Længde og dannes af 10—12 Led. Overlæben er kort og bred, indskaaret paa Enden. Kindbakkerne ere korte og stærke; Gribedelen er bred, paa Enden ind- skaaret i ti Tænder, hvoraf de tre midtre ere de største; den indre Bigren er bred, 453 • tandet; Tornerækken dannes af mange, men korte og stærke Terne; Tyggeknuden mangler. Palpen er kort; det andet Led er forsynet med fem lange Børster; det tre- die er knudeformet, med en lang Børste paa Enden. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med mange simple Torne; den indre Plade er liden, oval, med en enkelt Børste paa Enden. Palpen er forlænget, eenleddet, afrundet paa Enden og besat med stærke, korte Torne. Det andet Kjæbepar er lidet; den indre Plade er kortere og smalere end den ydre. Kjæbefødderne ere forlængede; den ydre Plade er rudimentær og sees kun som en Knude paa det andet Led, som saaledes synes at tilhøre Palpen; den indre Plade er firkantet, med nogle Børster paa Enden. Palpens tre første Led tiltage efter hverandre lidt i Længde; det fjerde er det længste, kloformet, med fine Torne langs den indre Rand. Det første Fodpars tredie Led er i den nedr«, bagre Vinkel udvidet til en buet, med -lange Børster forsynet Fremragning; det fjerde er meget langt, smalere mod den ydre Ende og har Børster paa den bagre Rand; det femte Led er kortere end det foregaaende, cylindrisk og med spredte Børster paa den bagre Rand. Kloen er knu- deformet. , Det andet Fodpar er meget stærkt; det Qerde Led er kort, triangulært, og dets nedre, bagre Vinkel er udtrukket til' en buet, med Børster besat Fremragning. Haanden er meget stor, længere end det første Led, bliver bredere udåd, med noget convexe Rande; Griberanden er skråa afskaaret, fint saugtakket, og der sees en stærk Torn paa Enden af den bagre Rand. Kloen er meget stærk og krum. Det tredie og fjerde Fodpar ere af næsten eens Form og Størrelse, men det første af disse er smalere end det andet, hvis tredie Led er ikke fuldt saa langt som de tvende sidste tilsammen og har en udtrukken nedre, forreste Vinkel; det femte Led er kun lidt længere end det fjerde, og begge have Tornebundter paa den bagre Rand. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet; det tredie er forlænget og næsten saa langt som de tvende følgende Led tilsammen, hvilke indbyrdes ere omtrent lige lange. De tvende følgende Fodpars første Led er udvidet bagtil, meden afrundet, glat, bagre Rand; det tredie er noget kortere end de tevende følgende Led tilsammen. Springfødderne ere forlængede. Det første Pars Grene ere lidt kortere end Grundleddet. Det sidste Pars Grundled er meget tykt, lidt bredere mod Enden og ud- videt samt udtrukket indad paa Enden af den øvre Rand. Endegrenen er omtrent saa lang som Grundleddet, og dens ydre Halvdel dannes af en Tom. Halevedhænget er forlænget ægdannet. Denne Art er fundet af Krøyer i Bell Sund paa Spitsbergen. Den er efter Krøyer ligeledes fundet ved Grønland. ■ 454 Lilljéborg har i Kgl. Vet.-Akad. Handl. 1850. p. 335 beskrevet en Form L. Norvegica, som jeg har anseet at være synonym med M. clypeata. Denne Form, der af Spence Bate kaldes Montagua Norvegica og af ham lige- ledes antages synonym med M. clypeata, og som er optaget af Spence Bate og West- wood, beskrives af Lilljéborg paa følgende Maade: „L. clypeata sat affinis. Antennæ superiores inferioribus longiores, flagello pedun- culo longiore, articulo primo secundum superante et articulo tertio rainimo; flagellum antennæ inferioris ultimo pedunculi articulo brevius vel æqvale; manus pedum secundi paris maximæ, dilatatæ, apice vero acuminatæ aculeoqve marginis posterioris medii va- lidissimo et ungve æqvali. Epimera qvarti annuli thoracici maxima, latitudine vero al- titudine parum majore." Bruzelius (Skand. Amphip. Gamm. p. 96) har optaget den med følgende Diagnose: „Corpus compressum, epimeris primi paris perparvis, qvarti paris maximis. Pedes secundi paris articulo qvinto magno, oblongo, postice processum longum emittente. Pedes abdominis ultimi paris singulis ramis instructi." Han anfører dog, at det er muligt, at den kun er Hannen til L. clypeata. Han har fundet den i et Exemplar i Gullmarsfjorden i Bohuslen, Lilljéborg ligeledes i et Exemplar ved Tromsø, Af G. 0. Sårs er den fundet ved Christiansund paa 50—100 Favne. Af MiJne-Edwards er den ifølge Spence Bate og Westwood tåget ved Bannf. METOPA GLACIALIS, Krøyer, 1843. f Leucothoe glacialis, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 159. 1845. 2. R. L p. 539. Voy. en Scand. pl. 22. fig. 3. Montagua glacialis, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 58. pl. IX. fig. 3. — — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 6. Metopa glacialis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 61. Epimera rainora qvam apud speciem priorem. Antennæ superiores bre- viores, dimidiam animalis longitudinem æqvantes; articulo pedunculi Imo parum longiore qvam 2do; flagello lOarticuiato. Antennæ inferiores superioribus parum breviores; articulo pedunculi 4to vix longiore qvam 5to; 3tio paulo plus qvam duplo longiore ac crasso. Pedes Imi paris parvi; carpo inflato, lato, ovato, non duplo longiore qvam lato; manu breviore et angustiore qvam carpo, apicem ver- sus paulo latiore, in acie truncata; ungve brevi, in apice attenuato. Pedes 2di pa- ris manu elongata, fere let longiore qvam lata, in medio margine posteriore dente valide armata; ungve curvato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio non multo Ion- 455 giore qvam 4to; hoc el 5to eadem ferme longitudine. Pedes Sti paris articulo Imo non dilatato; articulo 4to et 5to junctis longioribus qvam 3tio. Pedes 6ti et 7rai paris articulo Imo postice dilatato. Pedes sallalorii paris ultipii pedunculo crasso, non producto. Længden er 3'/5°"". Legemet er forlænget, sammen trykt; Ryggen er rund. Den første Sideplade er skjult af den anden, som er temmelig bred, afrundet paa den nedre Rand; den tre- die er bredere og høiere ; den Qerde er den største, skjoldformet, med en regelmæssig afrundet nedre og bagre Rand, hvorved der fremkommer en oval Form; de sidste Side- plader ere smaa og bredere end høie. De øvre Følere ere lidt kortere end Legemets halve Længde. Skaftet er for- længet; dets første Led er lidt længere og meget tykkere end det andet; det tredie er kort. Svøben dannes af 10 Led. De nedre Følere ere næsten af den samme Længde som de øvre. Skaftets tredie Led er lidt mere end dobbelt saa langt som bredt; det fjerde er omtrent af den samme Længde som det femte. Det første Kjæbepars Palpe er efter Krøyer toleddet. Kjæbeføddernes Palper ere meget tynde; det tredie Led er meget forlænget, næsten saa langt som de tvende foregaaende tilsammen og meget længere end Kloen. Det første Fodpar er lidet, men kraftig udviklet; det fjerde Led er opsvul- met, bredt, ovalt, medens Haanden er meget kortere og smalere samt bliver bredere mod Enden; Griberanden er kort. Kloen er kort og stærk. Det andet Fodpar er næsten dobbelt saa langt som det første; det ^erde Led er kort, bredt, triangulært; Haanden er meget lang, med noget bøiede Rande. Den bagre Rand har nær Midten en stærk Tand, hvor Kloens Spids lægger sig imod; mellem denne Tand og et nærmere Enden liggende Odsnit er Randen fint crenuleret. Kloen er stærk og krum. Det tredie og fjerde Fodpar ere næsten af eens Længde; det tredie Led er lidet, udvidet nedad og noget længere end det fjerde Led. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet; det tredie er lidt længere end det fjerde, men ikke meget udvidet i sin nedre, bagre Vinkel. De tvende følgende Fodpars første Led er temmelig udvidet bagtil; det tredie er kun lidt længere end det fjerde Led. Det første Par Springfødders Grene ere saa lange som Grundleddet. Det sidste Pars Grundled er meget tykt og skal efter Krøyer besidde tvende Tome. Halevedhænget er forlænget ægdannet. Farven er hvidgul. 466 Den er fundet af Krøyer i tvende Exemplarer ved Spitsbergen, og ifølge Goes ■sammesteds i Kings Bay af Smitt, i Bellsund og Hornsund af Torell, i Storfjord af Malmgren, samt ved Grønland og Island af Torell. METOPA ALDERII, Spence Bate, 1855. (Pl.' XVII. fig. 3 og 4.) Montagua Alderii, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. Ann. Nat. Hist. 1857. XIX. p. 137. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 57. pl. VIII. fig. 6. — . — White, Pop. Hist. Brit. Cruat. 1857. p. 166. Montagua Alderi, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. I. p. 61, — — Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. 1865. p. 6. Frobolium Alderi, Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868.- p. 273. Metopa Alderii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 61. Epimerum 4lum sat altum, non vero latum. Antennæ superiores et infe- riores apud feminam ferme eadem longitudine. Antennæ inferiores apud marem multo magis elongatæ qvam apud feminam. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo apud feminam paulo breviore, apud marem paulo longiore qvam capite; arti- culis duobus seqventibus magnitudine paulatim decrescentibus. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et Sto eadem longitudine. Pedes Imi paris carpo angusto; manu eadem ferme longitudine, apicem versus apud feminam angustiore, apud ma- rem paulo dilatata. Pedes 2di paris apud marem multo robustiores qvam npud feminam; carpo perbrevi, in angulo inferiore postico calce brevi instructo; manu apud marem permagna, subqvadrata, in acie obliqve truncata et denlibus armata, in angulo inferiore postico in dentem validum producta. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio non multo dilatato. Pedes 5ti paris articulo 3tio postice dilatato et in angulo inferiore postico producto. Pedes 6ti et 7mi paris articulo Imo per- dilatato, interdum fere eadem latitudine ac altitudine; 3tio postice valde dilatato et in angulo inferiore postico ad finem articuii 4ti producto; 4to brevi, multo breviore qvam Sto. Pedes saltatorii ultimi paris ramo et pedunculo eadem ferme longi- tudine;' pedunculo in margine superiore spinis 2 — 3' instructo; dimidio exteriore rami spinam validam efficienti. Længden er 7°"°. Den anden Sideplade dækker næsten fuldstændig den første; den flerde er bre- dere i det øvre end i det nedre Parti, temmelig høi og skjuler ikke de tvende sidste Fodpars første Led. Hovedet, der er næsten saa langt som de tvende første Legemsled, 457 gaar ud i et kort, stumpt Pandehorn; Sidevinklerne ere afrundede. Øinene ere smaa, runde. De øvre Føleres første Skaftled er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er smalere og kortere samt kun lidt mere end dobbelt saa langt som bredt; det tredie Led er end kortere. Svøben er saa lang som Skaftet og dannes af 10 kotte Led., De nedre Følere ere hos Hannen længere end de øvre. Skaftet nhar om- trent til Enden af de øvre Følere; dets tredie Led er mere end dobbelt saa langt som tykt; det femte Led er saa, langt som det fjerde, eller noget længere end dette Led. Svøben er kortere end Skaftets sidste Led. Kjæbeføddernes Palpes første Led er noget længere end bredt, og de tvende følgende tiltage efter hinanden i Længde. Kloen er besat med Børster paa den bagre Rand. Det første Fodpar er kort og stærkt; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er ikke meget udvidet; det fjerde er længere end tykt; det femte, der danner en Haand, er omtrent af den samme Længde, men smalere og lidt krummet paa Enden. Denne er skråa afskaaret og hos Hannen bredere end hos Hunnen. Kloen er krum og har nogle Børster paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er længere end det første, men dog kort og stærkt; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er ikke meget udtrukket, besat med fjærdannede Bør- ster; Haanden er hos Hannen forlænget firkantet, Griberanden er skråa afskaaret og tandet, med en dyb Indskjæring nær den bagre Rands ydre Ende, hvorved dannes en Tand, og ved denne sees en Tom. Hos Hunnen er dette Fodpar meget svagere dannet. Det tredie og fjerde Fodpar ere af eens Bygning, men det sidste af disse er det kraftigste; det tredie Led er noget udvidet nedad, og dets nedre, bagre Vinkel er udtrukket; det fjerde er kortere; det femte er længere end dette, saa langt som det tredie Led, men meget smalere. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet. De tvende følgende Fodpars første Led er meget stærkt udvidet, og dets nedre, bagre Vinkel er udtrukket, afrundet, især paa det syvende Par; det tredie er ogsaa meget udvidet, og den nedre, bagre Vinkel er betydelig udtrukket; det fjerde er meget kortere end det fortil krummede femte Led. Det første Par Springfødder naar længst bagud; Grenene ere lige lange, kortere end Grundleddet. Det andet Pars Grene ere af den samme Længde som Grundleddet, eller ube- tydelig længere. Det sidste Pars Gren, der er delt i tvende næsten lige lange Dele, er saa lang som Grundleddet; dette er paa den øvre Rand besat med 2—3 Tome. Halevedhænget er dobbelt saa langt som bredt ved Roden, med fine Tome paa den øvre Rand. Paa Spence Bate's Tegning er det første Fodpars tredie Led mere udtrukket 58 458 nedad, end det er Tilfældet paa min Form, og er i denne forlængede Vinkel forsynet med nogle fjærdannede Børster. Haanden er desuden kortere og smalere end det fore- gaaende Led. Det sjette og syvende Fodpars første Led er ogsaa mere tydelig udtalt saugtakket, end det finder Sted paa min Form. Farven er hvid; røde Baand gaa over Ryggen paa hvert af Leddene og strække sig ned over Sidepladerne. Øinene ere røde. Den synes at være sjelden. Jeg har kun fundet den ved Karmøen og i et Exemplar i ChristianiaQorden. G. 0. Sårs har tåget den ved Odvær, i Christianiafjor- den, ved Aalesund og ved Christiansund paa 80—100 Favne. Den er tåget ved Spits- bergen af Torell og ved Bohuslen af B. Fries. Ved England synes den heller ikke at være hyppig og er der fundet af Alder og Norman. METOPA BRUZELII, Goes, 1865. (Pl. XVIII. fig. 2.) Leucothoe clypeata, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 96. Montagua Bruzelii, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 6. fig. 10. Metopa Bruzelii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 62. Corpus et epimera ferme ut apud speciem antecedentem. Antennæ supe- riores articulo pedunculi 2do longiore qvain Imo. Pedes trium parium ultimorum articulo 3tio non tam dilatato et pedes saltatorii ultimi paris longiores qvam apud speciem Alderii. Længden er 2""". Legemet er sammentrykt; Ryggen er rund. Den første Sideplade er dækket af den anden; den flerde er overmaade stor, bredere end høi. De øvre Føleres første Skaftled er omtrent saa langt som Hovedet; det an- det er hos Hunnen lidt kortere, hos Hannen lidt længere end det første Led; det tre- die er kort. Svøben dannes af 16—20 Led. Det første Fodpars femte Led er forlænget, smalt, ubetydelig kortere end det foregaaende Led. Det andet Fodpars fjerde Led er kort, triangulært og i den nedre, bagre Vinkel udtrukket til en kort, med Børster besat Hæl. Haanden er meget længere end det foregaaende Led og er bredere mod. den ydre Ende, med skråa afskaaret Griberand. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet, lineært. De tvende følgende Fodpars første Led er meget udvidet, med afrundet nedre, bagre Vinkel; det tredies nedre, bagre Vinkel er udtrukket, dog ikke saa meget som hos den foregaaende Art; det femte er ikke fuldt saa langt som de tvende fore- gaaende Led tilsammen. 459 Det første Par Springfødders Grene ere lige lange. Det sidste Pars Grens ydre Halvdel dannes af en stærk Torn. Halevedhænget er smalt, forlænget ægdannet, udelt, paa hver Side væbnet med tre stærke Tænder. Den er fundet af Torell ved Grønland og Spitsbergen, af Loven ved Vardø, af v. DUben ved Bergen, af mig ved Haugesund, af Bruzelius ved Bohuslen. METOPA AFFINIS, A. Boeck, 1870. (Pl. XIX. fig. 2.) Metopa affinis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 62. Epimerum 4tura multo latius qvam altum, in parte posteriore perrotundatum. Antennæ superiores inferioribus apud feminam breviores, apud marem longiores. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to parum longiore qvam 5to. Pedes Imi paris manu et carpo eadem fere longitudine; manu angusta, ungviculo, in raargine posteriore setoso, instructa. Pedes 2di paris carpo brevissimo; manu parum raodo longiore qvam latfi. apicem versus latiore, apud marem valde, apud feminam pa- rum dentata. Pedes 3tii et 4ti paris longissimi et angustissimi; articulo 4to parum breviore qvam 3tio. Pedes 5ti paris arliculo Imo non dilatato et sat angusto. Pe- des parium duorum ultimorum articulo Imo dilatato, 3tio non valde dilatato et in angulo inferiore postico parum modo producto. Pedes saltatorii ultimi paris breves; ramo longitudine pedunculo ferme æqvali, non duplo longiore qvam ungve. Længden er 3— 4°"". Legemet er forlænget, smalt, uden Kjøl. Sidepladerne ere ikke saa store som hos de foregaaende Arter; den fjerde, der i det øvre Parti er bredere, end den er Tiøi, er meget smalere paa den nedre Ende og dækker ikke det sjette og syvende Fod- pars første Led. Hovedet er ubetydelig længere end de tvende første Legemsled til- sammen. De øvre Følere naa, naar de bøies tilbage, næsten til det første Haleled. Skaftets første Led er saa langt som Hovedet; de følgende aftage i Længde og Bredde. Svøben er meget længere end Skaftet og er dannet af 11 Led, hvoraf det første er langt, medens det andet er kort, og de følgende tiltage efter hverandre i Længde. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. ' Skaftets tredie Led er omtrent saa langt som bredt, eller noget længere; det Qerde er ubetydelig længere end de øvre Føleres første Led og næsten af den samme Længde som det femte Led. Svøben, der er lidt længere end Skaftets sidste Led, er dannet af 5 Led, hvoraf det ■første er det længste. 58* 460 Kjæbeføddernes Palpe er lorlænget; det første Led er det korteste; de tvende følgende tiltage efter hinanden i Længde. Kloen, der er smal og noget krum- met, er længere end det foregaaende Led og har fine Torne paa den bagre Rand. Det første Fodpars tredie Led er kort, med en meget fremragende, tyk, af- rundet nedre, bagre Vinkel, der er forsynet med Børster; de tvende følgende ere af eens Længde, men det fjerde er tykkere end det femte Led, der er forlænget smalt, noget krummet og danner ingen Haand. Kloen er tynd, kort, med Børster paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er større og kraftigere; det fjerde Led er meget kort, og dets nedre, bagre Vinkel er ikke meget fremragende; det femte, eller Haanden, er no- get kortere end det første Led, af en uregelmæssig firkantet Form, og bliver bredere mod Enden; den næsten tvært afskaarne Griberand er hos Hannen forsynet med mange, hos Hunnen med færre Tænder. Kloen er stærk og svagt krummet. Det tredie og fjerde Fodpar ere af eens Bygning, men det første af disse er noget længere og tyndere; det tredie Led er kort og lidet udvidet; det fjerde er end kortere, men det femte er meget længere end det tredie Led. Kloen er lang, svagt krummet. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet. De tvende følgende Fodpars første Led er udvidet, af en kort, næsten firkantet Form og med en afrundet nelre, bagre Vinkel; det tredie er kort, udvidet paa den bagre Rand og med en lidet udtrukket nedre, bagre Vinkel; det fjerde er me- get kortere end dette, og det femte Led er længere. Kloen er stærk, lang og noget krummet. Det første Par Springfødder naar længst bagud. Det sidste Pars Gren er ubetydelig længere end Grundleddet, der er omtrent dobbelt saa langt som bredt. Halevedhænget er meget bredt. Den Varietet af M. Alderii, som Norman beskriver, hører sandsynligvis herhen. Den er fundet af mig i Christianiafjorden, af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 80 — 100 Favne og omtrent paa den samme Dybde ved Hvidingsøerne. METOPA LONGICORNIS, A. Boeck, 1870. (Pl. XIX. fig. 1.) Metopa longicornis , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 63. Epiiiierum 4luni mullo lalius qvam allum, seouriforme. Anlennæ perlongæ; superiores inferioribus parum breviores, ftrme usqve ad segmentum postabdominis 4tura porrectæ. Antennæ superiores arliculo peduncuii Imo parum longiore qvam 461 cnpile; 2do longiludine Imo ferme æqvali. Pedes Imi paris apud feminam an- gustissirni, imprimis carpo el manu; mann non subcheliformi; apud marem laliores; mann pariim subcheliformi. Pedes 2di paris utriusqve sexus non pervalidi, validi- orts tamen apud marem qvam apud feminam; manu apicem versus latiore, in acie obliqve triinc.ita. Pedes 3tii et 4li paris perangusti. Pedes 6ti et 7mi paris ar- ticiilo Imo dilatato; articulo 3tio longitudinem articulorum duorum seqventium junc- torum fere æqvanli. Pedes saltalorii ultimi paris ramo longitudine ferme pedunculo æqvali, in apice spina brevissima instructo. Længden er 4""". Legemet er smalt, sammentrykt, uden Kjøl. Det tredie Haleled har en bred Indskj æring paa Siderne, hvorved den nedre, bagre Vinkel synes at være noget til- spidset. Den anden Sideplade dækker fuldstændig den første; den Qerde er meget stor, bredere end høi, den øvre Del af den bagre Rand er indskaaret, men dækker dog næsten de tre sidste Fodpars første Led. Hovedet er saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et lidet Pandehorn; dets Sidevinkler ere udtrukne, afrundede. De øvre Følere ere lange og naa, naar de bøies tilbage, til det Qerde Hale- led. Skaftets første Led er længere end Hovedet; det andet er saa langt som det foregaaende; det tredie Led er meget kort, kun dobbelt saa langt som bredt. Svøben, der er saa lang som Skaftet, er dannet af 16 Led. De nedre Følere ere lidt længere end de øvre. Skaftets tredie Led er dob- belt saa langt som tykt; det fjerde er længere og smalere end det første Led paa de øvre Følere; det femte er omtrent af den samme Længde som det fjerde Led og dan- nes af 7 Led. Kjæbeføddernes Palpe er temmelig kort; de tvende første Led ere lige lange; det tredie er ubetydelig længere. Kloen er næsten saa lang som det foregaa- ende Led, med fine Børster paa den bagre Rand. Det første Fodpar er bredere og kraftigere hos Hannen end hos Hunnen; det tredie Led er kort, og dets nedre, bagre Vinkel er forlænget til en tyk, med Børster besat Fremragning; det fjerde er næsten tre Gange saa langt som bredt, smalere paa den ydre Halvdel; det femte Led er omtrent af den samme Længde, med en mere buet bagre end forreste Rand. Hos Hunnen er dette Led meget tyndere Og smalere. Kloen er tynd, noget krummet. Det andet Fodpar er meget forlænget og hos Hannen kraftigere end hos Hunnen; det tredie og fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er kun lidet udvidet. Haanden er bredere mod den ydre Ende; Griberanden er skråa afskaaret og forsynet med en stærk, bred Torn, hvor Kloens Spids lægger sig til. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget forlængede, smale, dog mest det 462 første af disse; det fjerde Led er kun lidt kortere end det femte. Kloen er neppe halvt saa lang som det sidste Led. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet; det tredie er omtrent saa langt som de tvende følgende tilsammen, af hvilke det femte er længere end det fore- gaaende Led. De tvende følgende Fodpars første Led er meget udvidet; det tredie Led er noget udvidet, med en ubetydelig udtrukket nedre, bagre Vinkel, og er omtrent saa langt som de tvende følgende Led tilsammen. Det første Par Springfødder naar længst bagud; Grenene ere lige lange, meget kortere end Grundleddet. Det sidste Par er forlænget; Grenen er ubetydelig længere end Grundleddet, der er omtrent tre Gange saa langt som tykt. Halevedhænget er tilspidset, med nogle Børster paa den øvre Rand. Den er fun det ved Brettesnæs af G. 0. Sårs og af mig i Christianiafj orden. METOPA MEGACHEIR, A. Boeck, 1870. (Pl. XVIII. fig. 1.) Metopa megacheir, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 63. Epimerum 4tum non magnum, circiter eadem altltudine ac latitudine. An- tennæ prælongatæ; corpore paulo breviores. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo longitudine ferme capiti æqvali; 2do longiore qvam Imo. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to et 5to eadem longitudine; flagello perbrevi. Pedes Imi pa- ris utriusqve sexus manu subcheliformi instructi; articulo 3tio apud marem ad pro- cessum, in apice rotundatum, calciformem producto. Pedes 2di paris apud marem articulo 3tio in angulo inferiore postico producto et acuto; manu permagna, ovata, in parte inferiore marginis posterioris arcuata, incisa, in incisura dentibus duobus validis et obtusis, ante incisuram dentibus qvatuor minutis, instructa; ungve longo et curvato. Pedes 3tii et 4ti paris tennes; articulo 3tio paulo breviore qvam duobus seqventibus junctis. Pedes 5ti paris articulo Imo non dilatato, at 6ti et 7mi paris valde dilatato; articulo 3tio subdilatato, longitudine articulos duos seqventes junctos ferme æqvanti. Pedes saltatorii prælongati; pedunculo ultimi paris in margine su- periore dentibus sex validis arraato; ramo fere eadem longitudine ac pedunculo; dimidio ramo spinam validam efficienti. Længden er 8""". Legemet er ikke meget sammentrykt eller høit. Den første Sideplade er 463 skjult af den anden, og de tiltage efter hinanden i Størrelse; den ^erde er dog ikke me- get stor, neppe bredere end høi, smalere nedad og dækker ikke det sjette og syvende Fodpar. Hovedet er længere end det første Legemsled; dets Sidevinkler ere afrundede. De øvre Følere ere meget lange og naa, naar de bøies tilbage, til det første Haleled. Skaftets første Led er ubetydelig længere end Hovedet; det andet er lidt længere og smalere; det tredie er kort. Svøben, der er noget længere end Skaftet, dannes af 12—14 forlængede Led. De nedre Følere ere ubetydelig længere end de øvre. Skaftets tredie Led er kort; det §erde naar frem omtrent til Enden af de øvre Føleres Skaft; det femte er saa langt som det foregaaende Led eller ubetydelig længere end dette. Svøben er meget kort. Kjæbeføddernes Palpes tvende første Led ere lige lange; det tredie er læn- gere. Kloen har korte, fine Børster paa den bagre Rand. Det første Fodpar er lidet; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel danner hos Hannen en Hæl; det femte Led er omtrent saa langt som det foregaaende, bredere udåd, med en meget skråa afskaaret, med Børster besat Griberand. Det andet Fodpar er hos Hannen særdeles stort; det tredie Led er kort, og dets nedre, bagre Vinkel er tilspidset; det fjerde Led er ogsaa meget kort; Haanden er derimod meget ^ sto r, forlænget ægdannet; den meget skråa afskaarne Griberands større, bagre Parti har en Indbugtning, hvori sees tvende stærke, paa Enden afrundede Tænder; det meget mindre, nær Kloens Rod liggende Parti er indskaaret i Saugtakker. Kloen er lang, stærk, krummet. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, smale; det tredie Led er no- get kortere end de tvende følgende Led tilsammen. Det femte Fodpars første Led er ikke udvidet; det tredie er ubetydelig ud- videt, omtrent saa langt som de tvende følgende tilsammen, hvilke ere besatte med stærke Torne paa den forreste Rand. De tvende følgende Fodpar ere Hg det foregaaende, men det første Leds bagre Rand er meget udvidet. S pringfø dderne ere forlængede, med stærke Tome paa Grundleddets øvre Rand. Det andet Par, hvis ydre Gren er lidt kortere end den indre, naar ei saa langt bagud som de tvende øvrige Par. Det sidste Pars Gren, hvis Endetorn er saa lang som Roddelen, er omtrent af den samme Længde som Grundleddet; dette har sex stærke Torne paa den øvre Rand. Halevedhænget er kort, noget tilspidset, og har nogle faa Tome paa den øvre Rand. Den er fundet i Christianiafj orden og i Hardangerfjorden af G. 0. Sårs og ved Bohuslen af Malm paa 100 Favnes Dybde. 464 METOPA LONGIMANA, A. Boeck, 1870. (Pl. XVII. fig. 5. 6; Pl. XVIII. fig. 3.) Metopa longimana, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 64. Epimeruhi 4tum permagnuni, multo lalius qvam allum, poslice prodiictiim, rotundatum. Antennæ apud marem multo magis elongatæ et robustiores qvaiM apud feminam. Antennæ superiores inferioribus paulo breviores; articulo ppdiin<'iili Imo longitudinem 2di ferme aeqvanti, in parte anteriore marginis inferioris pniilo pro- ducto. Antennæ inferiores flagello perbrevi; articulo pedunculi 4to lonjiiorp qvam 5to. Pedes Imi paris carpo et raanu eadem longitudine,, manu non suhchflifdrmi. Pedes 2di paris manu maris multo majore qvam feminæ, sat elongata. exlrorsum latiore, ter longiore qvam lata, in acie et in angulo inferiore postico dt-ntilius fir- mis armala; manu feminæ in acie spinis parvis instructa. Pedes 5li et 6ti pnris articulo Imo postice non, at 7mi paris parum dilatato, qvadrangulari, ter longiore qvam lato. Pedes 5ti paris articulo 3tio non perdilatato, longitudinem arlicnli- Sli æqvanli, 7mi paris magis dilatato, breviore qvam articulo 5to. Pedes sailalorii ui- timi paris breves, ramis longitudine pedunculum æqvantibus; ungve rami dimidiam longitudinem efficienli. Længden er 4""°. Legemet er sammentrykt og smalt. Den første Sideplade er skjult af den store, fertil convexe, bagtil lidt concave anden Sideplade-, den fjerde er bagtil særdeles forlænget og jævnt afrundet, bredere end høi, og dækker aldeles det femte og sjette Fodpars første Led. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legemsled til- sammen og gaar fortil ud i et lidet Pandehorn. , Følerne ere hos Hannen længere og tykkere end hos Hunnen. De øvre Føleres første Skaftled er lidt længere end Hovedet og har et lidet Fremspring paa den ydre Endes nedre Rand; det andet er af den samme Længde, men smalere; det tredie er meget kort. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 7 Led.. De nedre Følere ere lidt længere end de øvre. Skaftets tredie Led er læn- gere end bredt; det Qerde er saa langt som de øvre Føleres første Led, eller noget længere end dette; det femte er kortere end det foregaaende Led. Svøben, der er kortere end Skaftets sidste Led, dannes af 5 Led. Det første Fodpars tredie Led er kort, og dets nedre, bagre Vinkel danner et tykt, afrundet, kort Fremspring; det fjerde har en forlænget oval Form, det femte er smalere, men af den samme Længde som det foregaaende Led. Kloen er liden, krummet og med Børster paa den bagre Rand. 465 Det andet Fodpar er kraftigere hos Hannen end hos Hunnen og meget stort; det fjerde Led er længere end bredt, og dets nedre, bagre Vinkel danner et kort, med Børster besat Fremspring; det femte Led eller Haanden er især hos Hannen meget kraftigt, særdeles forlænget, tre Gange saa langt som bredt og bredere mod den ydre Ende; Gribedelen er noget skråa afskaaret, tandet og har en større Tand ved den ydre, bagre Vinkel samt et dybt Indsnit noget foran dette. Kloen er kort, stærk og krummet. Hos Hunnen er Griberanden besat med smaa Torne. De følgende fem Fodpar ere næsten af eens Form, idet det femte og sjette Fodpars første Led ikke er udvidet og det syvende Fodpars første Led kun er lidet udvidet. Det femte Fodpai's tredie Led er ubetydelig udvidet, omtrent af den samme Længde som det femte og meget længere end det fjerde Led. Det syvende Fodpars tredie Led er kortere end det femte. Det første Par Spring fø dder naar længst bagud, og Grenene ere meget kortere end Grundleddet. Det sidste Par er det korteste; Grenen er lidt længere, men meget smalere «nd Grundleddet. Halevedhænget er forlænget, ovalt eller lancetformet, med Torne paa begge Rande. Denne Form staar meget nær den af Spence Bate opstillede Montaguu pol^ lexiana, fra hvilken den væsentlig skiller sig ved de nedre Føleres Form og Længde samt ved Dannelsen af de tvende første Fodpars femte Led. I flere Henseender er den ogsaa lig Spence Bate's M. longimana. Denne Art er af mig fundet i Christianiafjorden og ved Haugesund. METOPA NASUTA, A. Boeck, 1870. (Pl XVIII. fig. 6.) Metopa nasuttt, A. Boeck, Crust. amphip bor. et aret. 1870. p. 65. Epimeruni 4tuni permagnum, parum altius qvam latum, poslice rotundatuiii. Anlennæ perbreves, ferme ad segmentum Irunci 5lum porrectæ; superiores inferi- oribus paulo longiores. Antennæ superiores articulo peduncuii tmo longitudine ar-- ticulos duos seqventes junctos fere æqvanli et ex extremo margine superiore pro- cessum longum acutum emittenti. Antennæ inferiores arliculo peduncuii 4to et 5to eadem ferme longitudine. Pedes Imi paris manu angusta et non subcheliformi. Pedes 2di paris carpo brevi; manu fere qvadrangulari, duplo longiore qvara lata» in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris longissimi et angustissimi; articulo 59 466 3lio panim dilnlato, parum modo longiore qvam 4to; at 5to tam longo ant parum breviore qvam articulis duobus præcedentibus junclis; «ngve recio et circiter duas tertias longitiidinis arliciili uUimi parles æqvanli. Pedes trium parium ullimorum artictilo Imo non dilatato, 3tio parum dilatalo; 7mi paris articulo 5lo longitudine duos præcedenles junclos æqvanti, 5ti paris parum breviore. Længden er omtrent 4"". Legemet er særdeles høit; Legemsleddene tiltage efter hverandre i Bredde, saaledes at det sidste ikke er meget smalere end det første Haleled; det tredie Hale- leds nedre, bagre Vinkel er ubetydelig udtrukket, afrundet. Den første Sideplade er aldeles skjult af den anden, hvis forreste Rand er meget convex; den fjerde er meget bueformet forlænget bagtil, omtrent saa bred som bøi paa det forreste Parti og dæk- ker med sin afrundede bagre Rand fuldstændig de tre sidste Fodpar. Hovedet er saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere afrundede. De øvre Følere ere korte og naa kun til Enden af det fjerde Legemsled. Skaftets første Led er temmelig tykt og næsten saa langt som de tvende følgende til- sammen samt forlænger sig paa den øvre Rands ydre Ende til et meget stærkt, spidst Næb, der naar næsten frem til Enden af det andet Led; dette er kun lidt længere og tykkere end det tredie Led. Svøben er lidt længere end Skaftet og dannes af 7-8 Led. De nedre Følere ere noget kortere og smalere end de øvre; Skaftets fjerde og femte Led ere næsten lige lange. Svøben er ubetydelig længere end Skaftets sidste Led. Kjæbeføddernes andet Grundled med den rudimentære ydre Plade er saa langt som de tvende følgende Led tilsammen; det tredie Led er kortere. Kloen er meget kortere end det foregaaende Led, med Børster paa den bagre Rand. Det første Fodpars femte Led er smalt, ovalt, lidt længere end det fore- gaaende triangulære Led. Kloen er ret. Det andet Fodpars fjerde Led bar en med Børster besat udtrukket nedre, bagre Vinkel; det femte Led er noget forlænget firkantet, dobbelt saa langt som bredt, med en skråa afskaaret Griberand. Det tredie og fjerde Fodpar ere særdeles forlængede, smale; det tredie Led er kun lidet udvidet, med en udtrukket nedre, forreste Vinkel, og er kun ubetydelig længere end det fjerde, men meget kortere end det femte Led. Kloen er længere end Halvdelen af det sidste Led. De tre følgende Fodpar ere meget lig de tvende foregaaende Fodpar; det første Led er aldeles ikke udvidet; det femte Pars sidste Led er kortere end de tvende foregaaende tilsammen, men paa det syvende Par er det længere. Kloen er kun ubetydelig kortere end det sidste Led. 467 De tvende første Par Spriugfødders ydre Gren er lidt kortere end den iadre. Det første Par er det længste. Det sidste Pars Gren er omtrent dobbelt saa lang som Grundleddet. Haievedhænget er tilspidset, med en Torn paa Midten af den ydre Rand. Den er fundet i HardangerQorden af G. 0. Sårs. Gen. Ul. GRESSA, A. Boeck, 1870. Deriv.: Kp'»iJO'a, en Kretenserinde. Syn.: 1870. Cressa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 65. Type: Cressa Schiodtei, A. Boeck. Mnndibulæ palpo elongato, 3articulato. Anlennæ superiores inferioribus multo crassiores et longiores. Epimera non permngna; 4lum in supremo margine postico profunde incisum. Pedes Irium parium ullimorum articulo Imo postice valde dilatato. Rcliqva cum genere Stenothoé ferme conveniunt. Af denne Slægt har jeg fundet tvende Arter ved den norske Kyst, hvilke i det Ydre stemme saa meget overeens med den af Spence Bate i 1857 opstillede Slægt Da- naia, at jeg havde villet henføre den hertil, hvis jeg ikke havde fundet, at begge Slæg- ter væsentlig ere forskjellige. Denne Slægt har nemlig en meget forlænget, treleddet Palpe paa Kindbakkerne, hvilken Danaia mangler. Den maa derfor opstilles som en ny Slægt. CRESSA SCHIODTEI, A. Boeck, 1870. (Pl. XVIII. lig. 8.) Cressa Schiodtei, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 65. Angulus anticus lateralis capitis valde productus, acutus, in margine infe- riore dente uno inslructus. Epimenim 2dum et 3tiura in postremo margine infe- riore dfntibus qvaluor crassis, antice porrectis et curvatis, instructa. Antennæ superiores arliculo pedunculi Imo longiore qvam capile; articulis duobus seqvenli- bus et lungitudine et crassitudine gradatim valde decrescentibus. Antennæ infe- riores articulo pedunculi 4to longiore qvam 5to. Pedes Imi paris pertenues, manu bri^viore qvam carpo parum dilatato. Pedes 2di paris raanu extrorsum laliore, .fere duplo* longiore ac latiore. in acie obliqve Iruncata. spinis paucis validis ar- 59* 468 mata. Pedes trium pariutn ullimorum articulo 3tio brevi, in angiilo inferiore postico parum dilalato. Pedes sallatorii ultimi paris ramo parum longiore qvam pedunculo et in exteriore parte tertia marginis superioris denlibus duobus armato. Længden er omtrent Q"". Legemet er temmelig sammentrykt, Ryggen er rund. De fem første Legems- led tiltage i Bredde og Høide, medens det sjette og syvende atter aftage, saa at det femte Led er det største. De tre første Haleled ere ikke meget brede; den nedre, bagre Vinkel paa det tredie Haleled er svagt afrundet. Den første Sideplade dækkes af den anden, der er bredere end den tredie; begge disse have paa den bagre Del af nedre Rand 3 — 4 krumme Saugtakker; den fjerde Sideplade er bredere, høiere end bred, afrundet paa den nedre Rand og i den øvre Del af den bagre Rand bueformet indskaaret for den femte Sideplade. Hovedet er saa langt som de tvende første Le- gemsled tilsammen, eller noget længere ; fortil gaar det ud i et bredt, men kort Pande- horn; dets Sidevinkler ere meget udtrukne, tilspidsede og væbnede med en stærk Tand. Øinene ere store, næsten runde. . ' . . De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til Halens første Led. Skaftets første Led er længere end Hovedet; det andet er kun lidt længere end Halv- delen af det første Led; det tredie er kort. Svøben, hvis første Led er det længste, er lidt længere end Skaftet og dannes af 18 Led. De nedre Følere ere meget tyndere end de øvre; det fjerde Led er længere og tykkere end det femte samt kortere og meget tyndere end Skaftets første Led paa de øvre Følere. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 7 forlængede Led. Kindbakkerne ere meget smaa; Gribedelen er stærkt tandet. Palpen er særdeles forlænget, men smal og dannes af 3 Led, hvoraf det andet er det længste og tykkere end det tredie Led. . Det første Fodpars fjerde Led er kun svagt udvidet mod Enden og er lidt længere end det femte, der er mere end tire Gange saa langt som bredt, smalere mod den ydre Ende. Det andet Fodpar er meget stærkere; det flerde Led er kort, triangulært, og dets nedre, bagre Vinkel forlænger sig til en kort, paa Enden afrundet og med Bør- ster forsynet Hæl. Haanden er meget større, bredere udåd ; Griberanden er meget skråa afskaaret og væbnet med fem stærke Torne. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede; det fjerde Led er lidt kor- tere end det femte. De tre følgende Fodpar ere omtrent af eens Bygning; det første Led er meget høiere end bredt, udvidet bagtil; det tredie er kort, udvidet mod Enden, og den nedre, bagre Vinkel er noget udtrukket; det fjerde er kortere end det femte Led. Det første Par Springfødder naar længst bagud; den indre Gren er meget længere end den ydre, der er omtrent saa lang som Grundleddet; begge Grene ere i 469 den ydre Trediedel af den øvre Rand væbnede med en spids Tand samt en bevæ- gelig Torn. Det andet. Par er ligt det første. Det sidste Pars Gren er lidt længere end Grundleddet, men forøvrigt af samme Bygning som paa det foregaaende Par. Jeg har fundet denne Art ved Haugesund. GRESSA MINUTA, A. Boeck, 1870. (Pl. "XVIII. fig. 7.) Cressa minuta, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 66. Ångulus anlicus lateralis capitis non tam productus qvani apud speciem priorem et in margine inferiore edentatus. Epimerum 2dum el 3tium in exlrerao margine inferiore denlibus singulis crassis, porrectis et paulo curvatis, instructa. Antennæ superiores arliculo pedunculi 2do circiter eadem longitudine ac Imo sed angusliore; utroqve in extremo margino inferiore paululum produclo. Pedes 2di paris ferme ut apud speciem priorem sed carpo paulo breviore el manu parum majore. Pedes ultimi paris el pedes sallalorii ut apud speciem priorem. Længden er omtrent 5°"". Legemets Form er omtrent som hos den foregaaende Art. Hovedets Side- vinkler ere dog ikke saa udtrukne og mangle den Tand, som sees hos hin. Den anden og tredie Sideplade have paa den bagre Del af den afrundede og korte nedre Rand en Indskjæring, hvorved fremkommer en enkelt krogformet Saugtand; den fjerde er sma- lere end hos den foregaaende Art og har en næsten parallel forreste og bagre Rand. De øvre Følere ere meget korte og naa, naar de bøies bagud, kun til En- den af det femte Legemsled. Skaftets første Led er af den samme Længde som det andet, og begge ere lidt udtrukne paa den ydre Ende af den indre Rand. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannet af 9 Led. De nedre Følere ere meget tyndere og kortere end de øvre. Skaftets ^erde Led er omtrent saa langt som det andet Led paa de øvre Føleres Skaft, men er meget tyndere end dette; det femte er kortere end det fjerde Led. Det første Fodpars fjerde Led er lidt længere end det femte, der er meget smalere mod den ydre Ende. Kloen er ret. Det andet Fodpars Haand er lig den hos den foregaaende Art. Springføddernes Grene have paa Midten af den øvre Rand en Tand, ved hvilken der tillige sees en Børste. 470 Det første Par Spriugfødder naar lidt længere tilbage end det andet; paa begge er den indre Gren længere end den ydre og Grundleddet. Det sidste Pars Gren er længere end Grundleddet. Den er fundet af mig ved Haugesund. Subfamilia IV. SYRRHOINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Syrrhoinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 66. Labium superlus lalam, in apice insinuatum. Mandibulæ pervalidæ, lalæ; utrobiqvc dissimiles; mandibula sinistra processu accessorio interiore instructa; palpo 3articulato; articulo ultimo perbrevi. Labium inTerius Intum. Maxillæ Imi paris iamina interiore lata, setosa; palpo 2articulato, angusto, in apice plerumqve setis paucis inslructo. Maxillæ 2di paris laminis latis. Pedes maxillares Iamina exleriore permagna, in margins interiore dentibus validis armala; Iamina interiore lata, longa; palpo lato, brevi aut magis elongalo. Corpus plus minusve subdepressum; capite magno; epimeris magniludinis tnediocris. Oculi sæpe approximati el coalili. Antennæ superiores flagellum appendiculare gerentes. Pedes Imi et 2di paris eadem forma, tennes, angusti; manu subcheliforml. Pedes trium parium ullimorum longitudine gradatim crescentes; articulo Imo postice plus minusve dilatato. Pedes saltalorii 2ramosi; Imi et 2di paris ramo exleriore breviore qvam interiore; ultimi paris ramo utroqve ferme eadem longitudine, laminiformi, in mar-, gine setoso. Appendix candalis prælongafa. fissa. Til denne Underfamilie har jeg henført Slægterne Syrrhoé, der blev opstillet af Goés 186.5, og Tiron, der ligeledes i samme Aar blev opstillet af Lllijeborg, hvortil kom Bruzelia, A. Boeck i 1870. Den nærmer sig Underfamilien Pardaliscinæ, især med Hensyn til Kindbakkernes Bygning, men afviger fra denne væsentlig ved, at deres Palpers tredie Led er særdeles kort, ved at det første Kjæbepars indre Plader ikke ere 471 rudimentære, men meget store, ved at Kjæbeføddernes Palper ikke ere forlængede, samt endelig ved at deres Plader ikke ere saa smaa som hos Pardaliscinæ. Gen. I. SYRRHOE, Goes, 1865. I Syn.: 1865. Syrrhoé, Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. p. 12. 1868. — Norman, Rep. oa the Shetland Crust. p. 249. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 67. Type: Syrrhoe crenuJata, Goés. Mandibulæ crassissimæ, robustæ, in apice parum dentatæ; tuberculo molari prominenli, non robuste. Oculi confluentes. Epimera magnitudinis mediocris. Pedes Imi et 2di paris manu parva, subcheliformi; pedes 2di paris pedibus lm! paris magis elongati. Pedes trium parium ultimorum elongati, angusti; arliculo Imo poslice plus minusve dilalato. Pedes saltatorii Imi et 2di paris ramo exteriore multe breviore qvam inleriore. Pedes ullimi paris ramis foliaceis; utroqve lengitddine ferme æqvali. Appendix caudalis fissa. Denne Slægt blev i 1865 opstillet af Goés med tvende Arter, S. crenulata og S. bicuspis, og af ham givet følgende Diagnose: „Frons producta, oculi oedicerorum, antennæ supernæ flagello appendiculari instructæ, mandibulæ palpo triarticulato." Samme Aar opstillede Lilljeborg Slægten Tiron med Arten T. acanihurus, hvilken er synonym med S. bicuspis. Man kan saaledes kun beholde Slægtsnavnet for den ene, S. crenulata, som da ogsaa bliver Slægtens typiske Art. Hertil kommer en ny Art, S. Icevis, A. Boeck. SYRRHOE CRENULATA, Goes, 1865. (Pl. IX. fig. 5; pl. XII. fig. 8.) SyrrhoS crenulata, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 11. fig. 25. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 67. 472 • Caput antice inflatum; fronte prominenti, curvata. Epimerum 3tium axiforme, 4to majus. Segmenlum postabdominis Imum, 2dum et 3tram poslice serrata, Imum in parte dimidia superiore, 2dum et 3tium toto niargine posleriore. Epimerum 6tum et 7mum postice bidentata. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo in extrema parte inferiore ad spinam curvatam elongalo; articulis duobus seqventibus longitudine parum decrescentibus. Pedes Imi et 2di paris manu parva, apicem versus latiore, in acie dente uno magno, in margine anteriore serrato, armata. Pedes trium parium uUimorum articulo Imo dilatato, in margine posteriore valde serrato. Pedes sallatorii Stii paris laminis duplo longioribus qvam pedunculo. Ap- pendix caudalis elongata, lanceolata., in exterioribus duabuS tertiis partibus fissa. Længden er 7°""." Legemet er temmelig sammentrykt. Ryggen er rund, men er mere sammen- trykt paa Halens Led: de første Legemsled ere meget smale, men blive efter hver- andre bredere; de tre første Haleled gaa paa Midten af den bagre Rand ud i Torne, der paa det første Led fortsætte sig langs den øvre Del af den bagre Rand, men paa det andet indtage næsten hele denne Rand og paa det tredie fortsætte sig til den nedre, bagre Vinkel. Sidepladerne ere smaa; de tvende første ere meget smale; den tredie er meget større, næsten triangulær, med Basis nedad; den fjerde er meget mindre og noget indskaaret i den bagre Rand for den femte Sideplade. Hovedet er meget stort, opsvulmet, og gaar fortil ud i et stort, bøiet Pandehorn, ved hvis Basis Øinene ligge. De øvre Føleres Skaft er forlænget; det første Led er flere Gange saa langt som bredt og gaar paa den ydre Ende af den undre Rand ud i et bøiet Fremspring; de tvende følgende aftage saavel i Længde som Bredde. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af 16 Led. Bisvøben har 5 Led. De nedre Følere ere længere end de øvre; Skaftets tredie Led er saa langt som bredt; det §erde er noget kortere end det femte, og begge ere paa Randene forsynede med Børsteknipper. Kindbakkerne ere særdeles stærke og tykke, delte i Spidsen, men kun forsy- nede méd faa Tænder. Tyggeknuden er bred, men kun lidet fremstaaende. Palpen er forlænget; det andet Led er særdeles langt; det tredie er rudimentært, forsynet med en Dusk lange Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden tvende Rader Torne, hvoraf de ydre ere gaffeldannede, de indre saugtakkede ; den indre Plade er forlænget, smal og besat med fjærdannede Børster. Palpens andet Led er forlænget og har Bør- ster i Spidsen og langs den indre Rand. Det andet Kjæbepars indre Plade er den bredeste. Kjæbefødderne ere stærke; den ydre, meget store Plade har paa den indre saugtakkede Rand lange, tynde Torne, der mod Pladens Ende blive længere og noget 473 krumme; den indre Plade er bred og besat paa Enden med ijærdannede Børster. Pal- pen er kort, men bred. De tvende første Fodpar ere af eens Bygning, men det andet er læn- gere og smalere end det første Par; det tredie Led er kort; det fjerde er forlænget og har fjærdannede Børster paa den indre Rand; paa det første Par er det femte, me- get mindre Led triangulært, paa det andet forlænget firkantet. Kloen er liden. Det tredie og fjerde Fodpar ere af eens Bygning; det tredie Led er lidet udvidet; det fjerde og femte, der ere indbyrdes omtrent lige lange, ere længere end det tredie Led og have flærdannede Børster paa den bagre Rand. Kloen er meget kort. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre noget i Længde; det første Led er paa det første af disse af en temmelig rund Form, men er noget smalere paa de følgende Fodpar; den bagre Rand er stærkt saugtakket og den nedre, bagre Vinkel er udvidet, afrundet; det tredie Led er lidet udvidet; det femte er længere end det fjerde Led. Kloen er kort. Det første Par Springfødders ydre Gren er meget kortere end den indre. Det andet Par naar længere bagud; den ydre Gren er kortere end den indre, der er mere end dobbelt saa lang som Grundleddet. Det sidste Pars Grene ere næsten lige lange og dobbelt saa lange som Grundleddet. Hale vedhænget er lancetdannet, forlænget, kløvet i de ydre Totrediedele. ) Den er fundet i Christianiafjorden og ved Christiansund af G. 0. Sårs paa 100 Favne, af mig ved Skraaven paa 5 — 20 Favne, ved Spitsbergen af Malmgren paa 20 — 80 Favne. SYRRHOÉ LEVIS, A. Boeck, 1870. SyrrhoS levis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 68. Corpus leve. Segmenta postabdominis non serrala. Epimerum 3tium 4to non lalius sed anguslius. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo dente non armalo. Pedes Irai paris manu elongata, ovala. Pedes 2di paris manu perangu'5ta, exlror- sum angusliore. Pedes 5ti paris articulo Imo perangusto, duplo longiore qvam lato. Pedes 6ti et 7mi paris articulo Imo lalitudine gradatim crescenti; articulo 3lio longiore qvam 4to. Pedes saltatorii Imi paris pedibus saltatoriis 2di paris mullo minores; ramis 3tii paris brevioribus qvam pedunculo. Længden er 5""". Legemet er forlænget, smalt. Ryggen er rund; intet af Legemsleddene eller Halens Led ere væbnede med Tome eller Saugtakker paa den bagre Rand; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Den tredie Sideplade er 'ikke udvidet nedad, 60 474 men smal; den flerde er nedad tilspidset. Hovedet er meget tykt, ligesom opsvulmet, og gaar fortil ud i et langt Pandehorn. De øvre. Følere ere korte, noget længere end Hovedet og de tvende første Legemsled tilsammfn. Skaftets andet Led er noget kortere og meget smalere end de første, hvis ydre Ende ikke, som hos den foregaaende Art, er forsynet med et Frem- spring; det tredie er længere end Halvdelen af det andet Led. Svøben er hos Hunnen kortere end Skaftet og dannes af 8 Led, hvoraf det første er længere end de føl- gende. Bisvøben er liden og har 1 Led, hvorhos der sees Spor af et 2det Led. De nedre Følere ere lidt kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er kort og noget ud videt mod den ydre Ende; det fjerde er noget længere og tykkere end det femte Led. Svøben er meget kortere end Skaftet og dannes af 6 Led. Munddelene ere lig dem hos den foregaaende Art. Det første Fodpar er meget tyndt; det første Leds Rande ere besatte med Børster; det femte Led er forlænget ægdannet, længere end Halvdelen af det foregaa- ende Led. Kloens bagre Rand har nær Spidsen nogle tynde Tome. Det andet Fodpar er længere og smalere end det første Par; det femte Led er meget smalt, tyndere mod Enden og er omtrent halvt saa langt som det fjerde Led. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kun lidet udvidet mod den ydre Ende og ubetydelig længere end det fjerde, der er omtrent saa langt som det femte Led. Kloen er lidt kortere end det sidste Led og kun ubetydelig krummet. Det femte Fodpars første Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt, ikke udvidet, saugtakket paa den bagre Rand og er paa den forreste, nedad noget udbugtede Rand besat med Tome; det tredie er længere end det fjerde, der er omtrent af den samme Længde som det femte Led. Kloen er kortere end det sidste Led og næsten ret. Det sjette Fodpars første Led er meget bredere; begge Rande ere besatte med Tome, og den nedre, bagre Vinkel er forlænget, afrundet. Det syvende Fodpars første Led er bredere end hos det foregaaende Par, saa at det kun er lidt længere end bredt; de øvrige Led ere lig dem hos det femte Fodpar. Det første Par Springfødder er meget kortere end de følgende; den ydre Gren er meget kortere end den indre, der er omtrent af den samme Længde som Grundleddet. Det andet Par er det længste; den indre Gren er af den samme Længde som Grundleddet, med Tome paa Randene; den ydre er kortere. Det sidste Pars ydre Gren er kun lidt kortere end den indre, og begge ere kortere end Grundleddet. Halevedhænget, som er spaltet til lidt over Midten, naar ikke saa kngt tilbage som til Enden af det sidste Par Springfødder. Jeg har fundet denne Art i tvende Exemplarer ved Mosterhavn paa 150 Fav- nes Dybde. 475 Gen. II. TIRON, Lilljeborg, 1865. Deriv. : TsipMV, et Egennavn. Syn : 1865. Tiron, Lilljeborg, On the Lysianassa niagellanica. p. 19. — Syrrhoé, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 12. 1968. Tessarops, Norman, Ann. and Mag. of Nat. Hist. p. 412. 1870. Tiron, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 68. Mandibulæ in apice dentatæ. tuberculo molari robusto inslructæ. Oculi non coaliti. Epimera magnitudinis mediocris. Antcnnæ superiores inferioribus breviores; flagello appendiculari longo. Pedes Imi et 2di paris carpo prælongato; articulo 5to non subcheliformi, angusto; ungve crasso, brevi, in apice spinis validis armato. Pedes Irium parium ullimorum breves; articulo Imo postice valde dilatato. Appendix caudalis tissa. Slægten liron blev i 1865 opstillet af Lilljeborg med Arten T. acanthurus, hvilken Goés samme Aar havde givet Navnet Syrrhoé bicuspis. Lilljeborgs Værk er utvivlsorat ældre, da Goés citerer det, hvorfor hans Benævnelse har Prioritetsret. Han Iremhæver især i sin Slægtskarakter, at Tiron i Hovedets Bygning er meget overens- stemmende med Slægten Oediceros, men afviger væsentlig fra denne ved, at de øvre Fø- lere ere forsynede med Bisvøbe, og ved at det syvende Fodpar ikke er forlænget som hos hin Slægt, men derimod kort og tykt. Han viser ogsaa, at de tvende første Fod- par ere tynde og ikke forsynede med nogen bøielig Klo, altsaa ikke subcheliforrae. Herved skiller den sig ogsaa fra Slægten Syrrhoé. Han henfører den til sin flerde Un- derfamilie Phoxinæ, sammen med Slægterne Phoxus og Urothoé, og tilføier, at Hovedet «r-noget udtrukket paa sin forreste Rand. Senere har Norman opstillet denne Slægt under Navnet Tessarops, hvilket saaledes falder bort, tilmed da dette forhen er benyttet til en Arachnide. Han omtaler, at den har fire Øine, tvende større over Udspringet af de øvre Følere, og tvende næsten simple ved Basis af de nedre. TIRON ACANTHURUS, Lilljeborg, 1865. (Pl. IX. fig. 8; 1.1. XIII. fig. 1.) Tiron acanthurus, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 186.5. p. 19. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 69. Syrrhoé bicuspis, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 12. pL 40. fig. 26. Tessarops hastata, Norman, Ann. and Mag. Nat. Hist. 1868. p. 412. pl. XXU. fig. 4—7. 60* 476 Frons panlo producta, curvata. Segmenta poslabdominis capinala ; carlna postice in spinas porrecla; spiiia segmenti 4li et 5ti maxima; segmsntis Iribus an- lerioribus in margine posteriore serratis. Antennæ snperiores loiigiliidinem pediin- culi antennnnim inferioru:» parum superantes; articulis pedunculi longilndine gra- datim decrescenlibns; flagello appendiculari duas tertias partes longitiidinis llagelli æqvanti. Pedes 2di paris paulo longiores sed angusliores qvarn pedes Imi paris; arliculo 5to apud Imi paris multo longiore qvam dimidio carpo et mulle angu- stiore. Pedes trium parium ultiinorum arliculo Imo postice paruin serrato. Appen- dix caudalis laciniis angustissimis, lanceolatis. Længden er 8— 10""°. Legemet er bøit, noget sammentrykt; Ryggen er rund. Halens Led ere for- synede med en Kjøl, bvilken paa det fjerde og femte Led gaar ud i en lang Torn, der er størst paa det sidste af disse Led; en lignende, men mindre Torn sees ogsaa paa det sjette Led; de første Haleled danne paa den øvre Del af den bagre liand en Ilække Fremspring, der paa det tredie Led ogsaa sees paa den nedre Del af denne Rand, og paa dette Leds nedre, bagre Vinkel sees en meget liden Hage. Sidepladerne ere af middelmaadig Størrelse, høiere end brede, med fjærdannede Børster paa den nedre Rand; den fjerde er omtrent af den samme Størrelse som den tredie og er lidt ind- skaaret paa den bagre Rand. Hovedet har paa det forreste Parti en Kjøl, der gaar frem i et kort Pandehorn. De øvre Føleres Skaft er saa langt som Hovedet eller noget længere end dette; Leddene aftage efter hverandre i Længde og Tykkelse. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 12 forlængede Led. Bisvøben, der er tyndere og kortere, har 6 Led. De nedre Følere ere meget længere end de øvre. Skaftets andet Led udsen- der et kort Fremspring fra den undre Side; det tredie er omtrent saaJangt som tykt; det fjerde er noget længere og tykkere end det femte Led. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 12 forlængede, med Børster besatte Led. Kindbakkerne ere meget kraftigt udviklede, i Spidsen delte og tandede; Tornerækken, der foruden Tome ogsaa har fjærdannede Børster, er stærk ligesom Tyg- geknuden, der er fremstaaende. Palpen er meget tynd; det andet Led er langt; det tredie er særdeles kort, med nogle Børster paa Enden. Det første Kjæbepar» ydre PJade har paa Enden stærke Børster, besatte med Bitorne; den indre Plade er bred og har paa Enden en Række fjærdannede Børster. Det andet Kjæbepars ydre Plade er noget smalere end den indre og har stærke Børster; den indre Plade er besat med tildels fjærdannede Børster. Kjæbefødderne ere kraftige; den ydre Plade naar frem næsten til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Raud stærke Tænder, der forlænge sig og 477 blive krumme mod Pladens Ende; den indre Plade er af middelmaadig Størrelse og har paa Enden tre Tænder og Børster samt Qærdannede Børster paa den indre Rand. Palpens første Led er kort. De tvende første Fodpar ere af eens Bygning, men det andet Par er noget mere forlænget end det første; det første Led er langt, stærkt, besat med lange Børster paa begge Rande; det tredie er kort; det Qerde er meget forlænget, kraftigt, smalere mod den ydre Ende og har mange Børster paa den bagre Rand og den indre Side; det femte har kun Halvdelen af det foregaaende Leds Længde og danner ingen Haand; det er paa den indre Side besat med mange fjærdannede Børster. Kloen er stærk, lidt krummet. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er det længste og tykkeste; de følgende aftage efter hverandre i Tykkelse; det tredie og femte ere omtrent lige lange, medens det fjerde Led er kortere. De tre følgende Fodpar tiltage noget i Længde; det første Leds bagre Rand er meget udvidet, men er neppe tandet. Det første Par Springfødders Grene ere kortere end Grundleddet. Det andet Par er kortere. Det sid ste Par er det længste. Grenene ere meget længere end Grundleddet, lige lange, lancetformede og i Randene besatte med en Række Tome, ligesom den indre har fjærdannede Børster. Halevedhænget, der er kløvet til Roden, naar næsten lige saa langt bagud som det sidste Par Springfødder. Fligene ere smale, lancetformede og ikke indskaarne paa Enden. Farven er efter Norman rødlig. Følerne have brune Baand; Øinene ere blodrøde. Den er fundet af Malmgren i Finmarken og sammesteds i Grøtsund af Goés; ved Brettesnæs af G. 0. Sårs paa 20—30 Favne ; af Danielssen ved Ona paa 40 Favne ; af Lilljeborg ved Christiansund paa 30—40 Favne og sammesteds af G. 0. Sårs paa 50—100 Favne. Efter Goés er den fundet i Davisstrædet og ved Godthaab paa Grønland af Torell paa 30—40 Favne; efter Norman findes den ved den skotske og engelske Kyst. Gen. m. BRUZELIA, A. Boeck, 1870. Deriv. : Opkaldt til Ære for R. Bruzelius, Forf. til Skand. Amphipoda Gammaridea. Syn.: 1870. Brueelia, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 69. Type: Bruzelia typica, A. Boeck. Mandibulæ crassissimæ, latæ, pyramidales, in apice insinuatæ, non dentatæ. Maxillæ Inii paris paipo angusto. 478 Corpus subdepressum; epimeris perrigidis, prominentibiis, magnitudinis rae- diocris; epimero 4lo maximo. Pedes Imi et 2di paris manu parva, subcheliformi. Pedes 3lii et 4ti paris perangusti, elongati; articulo 3tio perbrevi. Pedes trium parium uUimorum elongati; articulo Imo parum dilatato. Pedes saltatorii Imi paris ramo exteriore breviore qvam inleriore; 2di pa- ris ramo interiore latissimo, exteriore parvo. Appendix caudalis longa, non fissa. Denne Slægt afviger fra de foregaaende meget ved Kindbakkernes Bygning, idet disse kun have en Indskjæring i Gribedelen og ikke ere forsynede med Tænder. Le- gemet faar ogsaa en fra de foregaaende SlægLtr afvigende Form, ved at Sideplademe ere stive og staa ud til Siderne. Denne Slægt indbefatter for Øieblikket kun en eneste Art, men jeg har dog seet et mindre godt conserveret Exemplar, der uden Tvivl maa henføres hertil og danne en ny Art, uden at jeg dog nøiere har kunnet bestemme den. BRUZELIA TYPICA, A. Boeck, 1870. (Pl. x. fig. 3.) Bruzelia ty pi ca, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 70. r Caput permagnum, roslro longo, lato, in apice rotiindalo, instructtim. Cor- pus depressum, latum. Segmenta poslabdominis Iria anteriora carinata ; carina seg- menli 3tii in denlem acutum, segmenti 5ti in dcntem longum, aciitum, curvatuni, pro- ducta. Angulus inferior poslicus lateralis segmenti poslabdominis lini rolundatus, segmenti 2di el 3tii in dentem acutum productus. Pedes Imi paris articulo 2do et 3tio perbrevibus; carpo prælongato; manu subqvadrata; ungve parvo. Pedes 3lii et 4li paris articulo 3tio parum longiore qvam dimidio 4to; articulo 5lo multo bre- viore qvam 4to. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo parum laliore et in angulo inferiore poslico paulo producto et rotundato. Pedes saltatorii Imi paris ramis cylindricis; 2di paris exteriore perangusto, interiore lato, longo, lanceolato et acuminato; ultimi paris interiore latiore q>am exteriore; ramo utroqve in mar- gine interno setoso. Appendix caudalis permagna, apicem versus acuminata. Længden er 8—10"'". Legemet er tykt; Ryggen er glat, hvælvet; Legemsleddene tiltage efter hver- andre i Længde og Bredde. De tre første Haleled ere meget bredere; det første Leds 479 nedre, bagre Vinkel er ret eller ubetydelig afrundet; paa det andet er den udtrukket til et fladt Fremspring, der er end mere udtrukket paa det tredie samt vender udåd og opad ; paa alle tre Led gaar der langs Ryggens Midtlinie en svag Kjøl, der paa det tredie gaar ud i en bred, opadbøiet Torn; paa de følgende Led er denne Kjøl end mindre og danner paa de tvende sidste Led en lang, krummet, bagudrettet Tom. Sidepladerne staa skråa ud fra Siderne; de fire første ere høiere end brede, især den anden og tre- die, samt ere stive og vende udåd, den fjerde har en meget skråa opadbøiet og bue- fornietRand og er ikke meget indskaaret for den femte lille Sideplade; de tvende følgende ere ligeledes smaa. Hovedet er temmelig fiadt og gaar ud i et langt, noget bredt, paa Enden afskaaret og afrundet Pandehorn, der krummer sig nedad mellem de øvre Følere; dets Sidevinkler ere ikke udtrukne, og Sidepartierne strække sig saa langt ned som til den første Sideplades nedre Rand. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det femte Legemsled. Skaftets første Led er tykt, opsvulmet, noget længere end bredt; det andet er meget kortere og smalere; det tredie er en Trediedel kortere end det foregaaende Led. Svøben er omtrent af den samme Længde som Skaftet; de første Led ere hos Hannen sammenvoxede til et langt, mod Enden smalere Led, der paa den indre Rand har talrige Børster; de følgende Led ere derimod adskilte. Hos Hunnen ere dens 8 Led adskilte. Bisvøben dannes hos Hunnen af 2 Led, af hvilke det første er meget langt. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets tredie Led er kun no- get længere end tykt; det fjerde og femte ere meget forlængede, smale og næsten af eens Længde. Svøben dannes hos Hunnen af 7 Led og er noget længere end Skaftets sidste Led. Kindbakkerne ere særdeles stærke, noget pyramideformede med en firkantet Basis og en noget indadbøiet, svagt buet Spids; under denne sees i en liden Grube en kort, tyk indre Plade, der ligeledes er noget indbøiet i Spidsen. Palpen er fæstet i det ene Hjørne, nær Roden; den er meget smal og lang, især dens andet Led; det tredie er kun en Trediedel af det foregaaende Leds Længde; begge de sidste Led ere forsynede med en Række Børster. Underlæben er meget kort og bred, med Spor af indre Plader. Det første Kjæbepar er ikke meget stærkt; den ydre Plade har paa En- den tildels gaffelformede Tome; den indre Plade er stor, bred, oval, paa den øvre og indre Rand besat med ti fjærdannede Børster. Palpen er særdeles smal; det andet Led tilspidser sig noget mod Enden, paa hvilken der, ligesom paa den ydre Rand, sees syv simple Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere temmelig brede; den ydre er kortere og smalere end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade naar ikke frem til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Rand 14—16 knivformede Tænder, der mod Pladens Ende for- længe og kmmme sig; den indre Plade er bred og kort og naar kun frem til Enden 480 af Palpens første Led, samt er væbnet med tre smale, krumme Tænder og flere fjærdan- nede Børster. Palpen er smal og lang; det første Led er kort; det andet er meget langt; det tredie er forlænget ovalt, og det fjerde er kloformet med en stærk Torn paa Enden. De tvende første Fodpar ere af eens Bygning, men det andet Par er noget længere og smalere end det første; det tredie Led er kort; det fjerde er særdeles for- længet; det femte, eller Haanden, er forlænget firkantet, med en liden skråa afskaaret Griberand; paa det første Par er Haanden neppe Halvdelen og paa det andet neppe en Trediedel af det flerde Leds Længde. Paa den bagre Rand have begge Par lange Børster. Kloen er kort. Det tredie og fjerde Fodpar ere meget lange og tynde; det tredie Led er meget kort og ikke udvidet; det fjerde er næsten dobbelt saa langt; det femte er næ- sten en Trediedel kortere end det foregaaende Led. De tvende sidste Leds bagre Rand er forsynet med Børster. Kloen er kort, lidt krummet. De tre følgende Fodpar ere af eens Bygning og tillage efter hverandre ubetydelig i Længde; det første Led er paa det femte Fodpar temmelig smalt, men er bredere paa de følgende Par, saa at det paa det sidste kun er lidt mere end dobbelt saa langt som bredt; den bagre Rand er lidt udtrukket og afrundet; det tredie Led er lidt kortere end det første og er bredere paa de tvende sidste Par; det Qerde er kor- tere og smalere end det foregaaende; det femte er omtrent saa langt som det tredie Led paa alle disse Fodpar. Det første Par S pringfødders Grene ere meget smale, cylindriske; den ydre er kortere end den indre, der er næsten saa lang som Grundleddet og har fine Tome paa Randene. Det andet Pars ydre Gren er smal og meget kortere end den indre, men længere end Grundleddet; den indre Gren naar længst bagud af alle Springføddernes Grene, den er meget bred ved Roden og tilspidset mod Enden. Det sidste Pars Grene ere omtrent lige lange, den ydre er lidt smalere end den indre, og begge have Børster paa den indre Rand. Halevedhænget er meget bredt og stort, dobbelt saa langt som bredt ved Roden, ubetydelig kløvet i Spidsen og er længere end Halvdelen af det sidste Par Springfødders Grene. Den er fundet i Christianiafjorden og i HardangerQorden samt ved Christian- sund paa 50—100 Favne af G. 0. Sårs, og af mig ved Skraaven paa 200 Favne. Subfamilia V. PARDALISCINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Pardaliscinæ , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 70. 481 Labium superius latum, infra sinuatum. Mandibulæ tuberculo molari destitulæ, dissimiles, in apice dentatæ: altera ramo inleriore prædita. altera eodera carens; palpo 3articulato: articulo 2do elong:ato. Maxillæ Imi paris palpo sat lato, in apice dentibus multis instructo: lamina interna nodiformi. Maxillæ 2di paris laminis angustis. Pedes maxillares laminis interioribus parviilis aut obsoletis; laminis exlerio- rlbus aut latis, sed sat brevibus, aut angustis: palpo elongato, angusto; articulo ultimo ungviformi. Corpus crassum, inflatum; epimeris parvis. Antennæ superiores tenues, flngello appendiculari inslructæ; pedunculo per- brevi; articulis flagelli anterioribus apud marem coalitis et articuium magnum, intus fasciculis setarum instructnm. junctis formantibus. Pedes Imi et 2di paris eadem forma. Pedes 3tii et 4ti paris validi: articulo 3lio brevi. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes; articulo Imo non va|de dilatato; ungvibus longis. Pedes saltatorii 2ramosi: ramis fere eadem longitudine; ultimi paris lami- niformibus. Appendix caudalis elongata, lissa- Den typiske Slægt for denue Underfamilie er Fardalisca, Krøyer. Ved Formen af Kindbaklcerne, der ligeledes her ere ulige paa begge Sider, slutter den sig til Un- derfamilierne Stenothoinæ og Syrrhoinæ, hvilken sidste den især staar meget nær, samt er ogsaa meget nær beslægtet med Underfamilien Amphilochinæ. Dens tre Slægter Par- dalisca, Halicc og Nicippe ligne hverandre meget og skille sig fra hverandre væsentlig kun ved Formen af Hovedet og de tvende første Fodpar. (ien. I. PARDALISGA. Krøyer, 1H4'>. Deriv.: Par dalisca, en Tjenestepige hos Plautus i Komedien Casina. Syn.: 1842. Fardalisca, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. loi. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 912. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamin. p. 101. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. l58 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa Magellanica. — — Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. p. 13. bl 482 Syn.: 1870. Pardalisca, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 71. Type: Pardalisca cuspidata, Krøyer. Mandibula dextra in apice dentibus qvatuor validis armata; mandibula si- nistra dentibus invalidis instructa. Pedes maxillares lamina exteriore lata sed brevi, parum prominenti; lamina interna absent!. Antennæ siiperiores inferioribus longiores; pedunculo perbrevi. Anlennæ inferiores pedunculo non prælongato. Pedes Imi et 2di paris carpo plus minusve dilatato; inanu angusta et non subcheliformi ; ungve lato. Pedes 3tii et 4tl paris articulo 3tio dilatato, sed sat brevi; articulo 4to ovato, ungve laminiformi. Pedes trium parium ultimorum non prælongati. Krøyer anfører i sin Sl ægtskar akter: „Pa]pus maxillarum posterioris paris arti- culo terminali valde dilatato, cordiformi." Herved kan neppe menes det andet Kjæbe- par, men det første, dog passer Diagnosen heller ikke fuldstændig paa dette Pars Byg- ning, da Palpen ikke er cordiformis, men afrundet paa Enden. Han antager ogsaa, at de tvende første Fodpars fjerde Led danner den egentlige Haand, fordi det er meget stærkt, og det følgende Led tilligemed Kloen skulde efter ham danne en 2leddet Klo, hvilken Anskuelse ogsaa deles af Bruzelius og Dana. Li|ljeborg stiller denne Slægt i sin Underfamilie Gammarinee sammen med Slægterne Gammarus, Uriopis, Eusirus, Microplax og Nicippe. Spence Bate stiller den mellem Slægterne Leucothoii og Seba under Gammarides og oversætter Krøyers Diagnose af Slægteu. PARDALISCA CUSPIDATA, Krøyer, 1842. (yi. XII. fig. 5.) Pardalisca cuspidata, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. 4. B. p. 153. — — Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1850. p. 82. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1858. p. 130. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 101. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 159. — . — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 13. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 71. Segmentum postabdominis 3tium et 4tum in margine superiore postico den- tibus binis armata; segmentum Stum unidentatum. Pedes Imi paris manu longi- tudinem carpi dimidiam non æqvanti et multo angustiore qvam carpo latissimo, fu- 483 siformi; ungve ovato, lalo. in apice et in margine posteriore spinis acutis instructo, dimidio longiore qvam manu. Pedes 2di paris pedibus Imi paris paulo longiores et angustiores: ungve duas tertias partes longitudinis manus æqvanti. Pedes trium parium ultimorum ungvibus tam longis aut parum longioribus qvam dimidio arti- culo ultimo. Længden er 15""". Legemet er forlænget, men meget tykt, opsvulmet: Ryggen er rund, uden Kjøl, undtagen paa det femte Haleled. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er næ- sten ret, og dets bagre Rand gaar ud i tveride Torne, der ere skilte fra hinanden næsten ved hele Ryggens Bredde; det fjerde Led har ligeledes tvende Torne, der dog staa hin- anden nærmere; det femte har kun een Torn. Sidepladerne ere smaa, omtrent saa høie som brede, og tillage efter hverandre noget i Størrelse; den flerde er bagtil ind- skaaret for den femte, der ér meget bred. Hovedet er meget tykt, og dets forreste Rand gaar mellem de øvre Følere lig en Vinkel ud i et kort, but Pandehorn: dets nederste, forreste Vinkel er afrundet. Øinene ere smale, nyreformede. De øvre Følere ere længere end de nedre. Skaftet er noget fladtrykt ovenfra nedad og kort ; det første Led er neppe dobbelt saa langt som tykt og danner en stump Knude paa Enden, af den indre og ydre Rand; det andet er meget kortere og smalere; det tredie er tykkere end langt. Svøben, der er saa lang som Skaftet, dannes af 40—50 tykkere end lange Led. Bisvøben, der naar frem til Svøbens 9de Led, dannes af 6—7 længere end tykke Led. De nedre Føleres tvende første Led ere sammenvoxede; det andet udsender en meget kort, stump Lugteknude; det tredie er knapt saa langt som tykt; det Qerde er noget længere end de øvre Føleres Skaft; det femte er kortere, end det foregaaende Led. Svøben er forlænget og dannet af 45 meget smaa Led. Kindbakkerne ere meget tynde, ulige paa begge Sider. Paa høire Side er Enden indskaaret i fire meget store Tænder, der udåd blive kortere, men bredere; den indre Bigren mangler; paa venstre Side sees Enden, der er meget bred og har en svagt buet Rand, at være forsynet med fine Tænder; her sees desuden en stor, bred, indre Bigren, der ligeledes er svagt bugtet i Randen og tandet ; Tyggeknuden mangler. Palpen er treleddet; det første Led er temmelig langt, men kortere end de følgende; det andet er længere end det tredie Led, der er afrundet paa Enden, begge de sidste Led have Børster paa den indre Rand. Det første Kjæbepars ydre Plade er bueformet indadbøiet og er paa Enden væbnet med sex Tænder, som paa den concave Side, nær Roden, have en Bitaud; der sees desuden paa den indre Kant en tyk Børste; den indre Plade mangler og danner kun en tynd Knude, forsynet med en Børste paa Enden. Palpen er toleddet, meget bred. afrundet paa Enden samt har smaa Indskj æringer, og i hver af disse sees en Tand. Det andet Kjæbepars ydre Plade er temmelig laug og smal, i Spidsen for- 61* 484 synet med Børster; den indre Plade er ogsaa smal, med Børster paa Enden og fjær- dannede Børster paa den indre Rand. Kjæbefødderne ere meget store; den indre Plade, hvis Led er særdeles kort, sees kun som en Knude med tornede Børster paa Enden; det andet Led er der- imod meget langt og fortsætter sig i den- brede, ydre Plade, der dog kun naar frem neppe til Midten af Palpens andet Led; denne Plade er paa den øvre og indre Rand besat med talrige Børster, men er uden Tænder eller Torne. Palpens andet Led er meget længere end det tredie. Kloen er kort, af konisk Form. Det første Fodpar er stærkt; det første Led er meget bredt; det tredie er kort, men meget udvidet paa Enden ; det fjerde er meget langt, bredt ovalt, paa den bagre Rand besat med dels tornlignende og dels fjærdannede Børster. Det femte Led og det sidste, eller Kloen, ere smale og tilsammen kun Totrediedele af det fjerde Leds Længde; det femte er næsten dobbelt saa langt som det sidste, noget krummet og har Børster paa den bagre Rand; det sjette. Kloen, er ovalt, væbnet paa den bagre Rand med Torne, der blive længere og stærkere mod Spidsen. Det andet Fodpar er af den samme Bygning som det første, men det Qerde Led er længere og smalere, og dets bagre Rand har stærkere Børstebundter. Kloen er Totrediedele af det foregaaende Leds Længde. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er meget langt, udvider sig nedad, samt er paa begge Rande besat med talrige Børster; det tredie er meget kort, men længere end det andet, med en meget udvidet forreste, nedre Vinkel; det fjerde er for- længet, spolformet og har Børster paa den bagre Rand; det femte er af den samme Længde som det foregaaende Led, men smalere mod dette. Kloen er bred. De tre følgende Fodpar ere af eens Bygning, men det sjette er det længste; det femte Pars første Led er det bredeste; det andet er smalere, mere end dobbelt saa langt som bredt; det tredie er paa alle Par neppe udvidet nedad; det fjerde er noget kortere ; det femte er af den samme Længde som det foregaaende Led, men sma- lere. De tvende sidste Led have Torne paa den forreste Rand. Kloen er lidt læn- gere end Halvdelen af det sidste Led. De tvende første Par Springfødders ydre Gren er noget kortere end den indre, begge ere i Randene væbnede med Torne. Det sidste Par naar længst bagud; dets Grene ere flade, lancetformede, fire Gange saa lange som brede, næsten dobbelt saa lange som Grundleddet og væbnede med Tome i begge Rande og med nogle fjærdannede Børster paa den indre Rand. Halevedhænget naar længere tilbage end til Enden af det sidste Par Spring- fødders Grundled, er kløvet til Roden og har Børster paa den ydre Rand og i Fligernes Spids en Tom. Den er fundet af M. Sårs ved Odvær, af Lilljeborg ved Tromsø, af G. 0. Sårs ved Christiansund ; den anføres af Bnizelius at gaa ikke sydligere end til Bergen, men 485 siges af Goés at være fundet indtil Bohuslen og af Malm ved Koster. Den er ligeledes tåget ved Grønland, i Waygatstrædet og flere Steder ved Spitsbergen af Malmgren og ved Grønland af Torell. PARDALISCA BOECKII, Malm, 1870. (Pl. x. fig. 4.) Pardalisca Boeckii, Malm, 1870. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 72. Dorsum leve, dentibas et spinis destitutum. Angulus inferior posticus la- teralis segmenti postabdominis 3lli rolundatus. Pedes Imi et 2di paris carpo pa- rum modo longiore et non multo latiore qvam manu elongata, ovata, et apicem versus angustiore; ungve- curvato, anguslo, acuminato, in margine poslico spina armato. Pedes triuni parium ultimorum articulo Imo angustiore qvam apud spe- ciem præcedentem. Længden er 8—10°"". Legemet efr forlænget; Ryggen er rund; intet af Halens Led er paa den bagre Rand væbnet med Tænder; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er meget afnindet. Hovedets Sidevinkler ere ligeledes meget afrundede. De øvre Føleres første Skaftled er ikke fuldt dobbelt saa langt som tykt; det tredie er kortere og smalere end det andet Led. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 16 Led. Bisvøben har 2 Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre; det tredie Led er næsten dobbelt saa langt som tykt; det fjerde er længere og smalere end dette; det femte er kortere og smalere end det foregaaende Led. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 10—12 Led. De tvende første Fodpar ere omtrent af eens Form og Størrelse; det fjerde liCd er lidt tykkere og længere end det femte, der er smalt og tilspidset mod Enden. Begge disse Led have Børstebundter paa den bagre Rand. Kloen er krum, tynd, til- spidset mod Enden og er noget kortere end det sidste Led samt væbnet med en Torn paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget kort, kun lidt længere end bredt, og dets nedre, forreste Vinkel er afrundet samt besat med Børster; det Qerde er meget længere, af en forlænget oval Form og har stærke Børster paa den bagre Rand; det femte er omtrent af den samme Længde som det foregaaende Led, men me- get smalere end dette. Kloen er svagt krummet, meget tynd og meget kortere end det sidste Led, De tvende følgende Fodpar ere af eens Bygning; det første Led er kun 486 lidet udvidet. ligesom ogsaa det tredie, der er længere og tykkere end det fjerde; det femte er kortere og smalere end det foregaaende Led, samt har paa Enden en meget lang og smal Torn. Det syvende Fodpar er meget forlænget, tyndt og smalt; det første Led er 4—5 (Jange saa langt som bredt; det tredie er af den samme Længde som det flerde, men meget bredere end dette; det femte er lidt længere end det foregaaende Led Kloen er overmaade tynd, næsten ret, kun lidt kortere end det sidste Led. De tvende første Par Springfødders Grene naa næsten lige langt bagud og have ligesom Grundleddet faa, men lange Tome paa den øvre Rand. Det sidste Par er det længste; Grenene ere nden Tome, næsten lige lange og længere end Grundleddet. Halevedhænget er lancetdannet, spaltet til Roden. Denne Art er fundet af mig i Christianiafjorden og ved Karmøeu, af Malm ved Bohuslen. PARDALISCA ABYSSl, A. Boeck, 1870. Pardalisra ahyssi, A. Poeck, Cruet. amphip. bor. et aret. 1870. p. 72. Antennæ superiores articulo pedunouli 2do longitudinem articuli Imi æqvanti. Pedes Imi parls manu circiter duas tertias partes longitudinis carpi æqvanti; ungve paulo breviore qvam manu, in apice acuminato, in margine interiore spinis minutis armato. Pedes 2di paris pedibus Imi paris paulo longiores et angustiores. Pedes trium parium ultimorum ungvibus brevissimis, qvartam partem longitudinis articuli 5ti vix æqvantibus aul parum longioribus. Cæteroqvin ferme ut apud P. cuspidata. Længden er 15"""'. Legemet er bredt; Ryggen er rund. uden Kjøl, undtagen en liden saadan paa det femte Haleled, hvor den bagtil gaar ud i en krum Tand ; det tredie Haleled er paa Midten af den bagre Rand svagt halvmaaneformet indskaaret, hvorved der paa Siderne dannes tvende stumpe Vinkler, der begrændse dette Indsnit; dette Leds nedre, bagre Vinkel er næsten ret; det fjerde har tvende tæt ved hinanden staaende Tænder. De tire første Sideplader ere smaa, afrundede paa den nedre Rand, knap saa høie som brede; den femte forlænger sig derimod meget bagtil, hvor den er smalere; de tvende sidste ere meget forlængede og smale. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et kort, stumpt Pandehom ; Sidevinklerne ere afrundede, og i den nedre Rand sees intet Indsnit for de nedre Følere. De øvre Følere ere ubetydelig kortere end de nedre. Skaftet er kortere end Hovedet og naar kun frem til Midten af Skaftet paa de nedre Følere; det første Led 487 er af den samme Længde som det andet eller noget længere og tykkere end dette hos Hannen; det tredie er neppe længere end bredt. Svøben dannes af 50—60 Led, hvoraf de første ere meget korte. Bisvøben har 5 smale Led. De nedre Føleres andet Skaftled udsender fra den indre Rand en stærk Lugteknude; det tredie er meget > længere end tykt; det fjerde er noget længere og tyk- kere end det femte Led. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 40 — 50 Led, hvoraf de første ere meget korte. Munddelene er lig dem hos P. cuspidata. Det første Fodpar er meget stærkt; det §erde Led er forlænget ovalt, lidt smalere mod den ydre Ende og besat med fine Børster paa den bagre Rand; det femte er smalt, omtrent Totrediedele af det fjerde Leds Længde og har paa den bagre Rand stive, korte Børster. Kloen er kortere end det sidste Led, noget krummet, til- spidset og med en Række korte Tome paa den bagre Rand. Det andet Fodpar har den samme Bygning, men er noget smalere og længere. Det tredie og fjerde Fodpar s tredie Led er meget kort, meget udvidet og udtrukket i den nedre, forreste Vinkel; det fjerde er forlænget ovalt, meget længere end "det tredie Led og med en Række lange, fiint Qærdannede Børster paa den bagre Rand5 det femte Led er noget kortere end det tredie. Kloen er spids. ■ De tre følgende Fodpar ere efter hverandre længere, og det første af disse er meget kortere end de følgende Par. Det femte Pars første Led er lidet udvidet bagtil, og dets nedre, bagre Vinkel er lidet udtrukket samt afrimdet ; det tredie Leder kortere end det første. Paa de tvende følgende Par er det tredie Led længere end det første. Det fjerde er kortere, men det femte er længere end det tredie Led; alle have paa den bagre Rand Knipper afTorne. Kloen er paa disse Fodpar kort, neppe en Fjerdedel af det sidste Leds Længde eller noget længere. I Det første Par Spring fø dders Grene ere lange og smale, meget kortere end GiTindleddet. Det andet Pars Grene ere omtrent af den samme Længde som Grundleddet Det sidste Pars Grene ere ikke fuldt dobbelt saa lange som Grundleddet. meget brede og væbnede med lange, fjærdannede Børster paa den indre Rand. Halevedhænget er kløvet til Roden, og hver Flig har paa den ydre Rand tvende Tome og en lignende i den lidt indskaarne Spids. Et Exemplar fandtes i Mosterhavn ved Haugesund. Jeg har ligeledes fundet den ved Hvidingsøeme samt ved Skraaven paa 2—300 Favne. Gen. n. HALICE, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Halice, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 72. Type: Halice abyssi, A. Boeck. 488 Instrumenta cibaria æqve ut apud genus Pardalisca. Caput parvum, non inflatum; rostrum frontale elongatum. Antennæ inferiores pedunculo prælongato, angusto. Pedes Imi et 2di paris carpo angusto; manu elongata; ungve gracili. Pedes trium parium nltimorum sat prælongati. Denne Slægt staar meget nær Pardalisca og adskiller sig fra denne væsentlig kun deri, at den har et lidet Hoved, medens hin Slægt har et overmaade stort og opsvulmet Hoved: desuden har den et mere forlænget Skaft paa de nedre Følere, og de tre bagre Fodpar ere meget forlængede. Jeg kunde vistnok ogsaa have henført dens Arter til Slægten Pardalisca, hvis jeg ikke havde kjendt tre Arter af denne Slægt foruden de tvende nedenfor nævnte, hvilke indbyrdes vise en saa stor Overensstemmelse, at de paa Gnind heraf bør sammenføies under denne nye Slægt. H ALICE ABYSSI, A. Boeck, 1870. (Pl. x. fig. 2.) Halice ahifssi. A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 72. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo duplo longiore qvam crasso; articulo flagelli Imo angusto; articulo tlagelli appendicularis Imo angusto. Pedes Imi paris manu parum longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu longitudinem carpi æqvanti. Segmentum postabdominis 4tum in medio margine posteriore spinas duas, segmentum 5tum eodem loco denlem unum longissimum, relroversum, formantia. Legemet er ikke meget sammentrykt; Byggen er rund, men det flerde og femte Haleled have en Kjøl, der paa det første af disse gaar ud i en kortere og bre- dere dobbelt Tom og paa det andet i en længere og smalere Tand; det tredie Hale- leds nedre, bagre Vinkel er ret og springer frem i en liden Tom. Sidepladerne ere smaa, knap saa høie som brede; den fjerde er ikke meget indskaaret for den femte. Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled og danner fortil, mellem de øvre Følere, et lille Pandehorn. Øine kan ikke sees at være tilstede. De øvre Følere ere forlængede, tynde og naa, naar de bøies bagud, til det sjette Legemsled. Skaftet er kort ; det første Led er kun dobbelt saa langt som tykt og meget længere end de følgende Led tilsammen. Svøben er flere Gange saa lang som Skaftet og dannet af utydelig adskilte Led. Bisvøben er meget lang og tynd samt har 3 Led, hvoraf det første er længere end de tvende følgende tilsammen. De nedre Følere ere lidt længere end de øvre; det tredie Led er knap saa langt som tykt; det fjerde er meget forlænget, smalt; det femte er af den samme Længde, men smalere. Svøben er kortere end Skaftet. 489 Kin db akk erne ere meget brede; den venstre er kun svagt indskaaret i Tæn- der, med en meget stærk Hjørnetand og forsynet med en indre, meget bred Bigren, det er ubetydelig tandet. Palpen er tynd; det tredie Led er meget kortere end det andet og har nogle Børster i Spidsen. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med tvende meget stærke og 3 — 4 forlængede, men tynde, kloformede Tænder, samt paa Enden af den indre Rand med en fjærdannet Børste; den indre Plade er liden og har en kort Børste paa Enden. Palpens andet Led er meget bredt, afrundet paa Enden og besat med 16 Tome. Det andet Kjæbepars Plader ere smale; den ydre er lidt kortere og sma- lere end den indre og har paa Enden tre fjærdannede Børster; den indre har paa den indre Rand tolv fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade, der naar kun lidt frem for Palpens første Led, har paa den indre Rand og paa Enden en Række tynde, i Spidsen noget krumme Tome eller stærke Børster. Palpen er forlænget; det andet Led er meget længere end det tyndere tredie Led, hvilket er smalere mod Enden; det flerde Led er kloformet. De tvende første Fodpar ere af eens Bygning, men det andet er det længste og synes derfor at være smalere end det første Par; det fjerde Led er forlænget smalt, med flere Børsteknipper paa den bagre Rand; det femte er noget længere, men sma- lere end det foregaaende Led, bUver tyndere mod den ydre Ende og har paa den bagre Rand tætstaaende Børsteknipper. Kloen er lidt krummet. Det tredie og fjerde Fodpar ere af eens Bygning; det tredie Led er meget kort og ikke meget udvidet; det fjerde er ubetydelig længere; det femte er saa langt som det foregaaende Led, men tyndere. De tre sidste Leds bagre Rand er besat med enkelte Børsteknipper. Kloen er liden. De tre følgende Fodpar ere af eens Bygning, men tiltage efter hverandre i Længde, ligesom det første Led i Bredde. Paa det femte Par er det første Led meget forlænget, eliptisk; det tredie er neppe udvidet og er af den samme Længde som det første; det fjerde ér ubetydelig kortere; det femte er end kortere og smalere. Paa det sjette Par er det første Led noget bredere, og det femte længere, hvilket er end mere Tilfældet paa det syvende Par, hvis første Led er næsten ret paa den forreste og convex paa den bagre Rand. Det første Par Springfødders Grene ere næsten lige lange og forsynede med Tome i Randene og i Spidsen. Det andet Par naar ikke fuldt saa langt bagud. Det sidste Par er længere, og dets Grene, der ere indbyrdes lige lange, ere omtrent dobbelt saa lange som Grundleddet og besatte med lange, fjærdannede Børster. Halevedhænget er forlænget smalt, spaltet næsten til Roden. Denne Art er af G. 0. Sårs fundet i Christianiafjorden paa 200 Favne, i Har- dangerfjorden og ved Risvær i Nordland paa 300—400 og 180—200 Favne samt af mig ved Skraaven paa 200 Favne. 6^ 490 HALICE GRANDICORNIS, A. Boeck, 1870. Halice grandicornis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 73. Antennæ superiores arliculo pedunculi Imo non longiore q\!im crasso; ar- ticulo Imo flnjrelli et flagelli appendiciilaris permagnis et fiisiformibus. Pedes tmi paris manu longiludinem carpi duplam fere æqvanti. Pedes 2di paris mann multo longiore qvam carpo. Cæteroqvin ferme ut apud H. abyssi. Længden er 10""". Legemet er hos Hannen forlænget smalt; Ryggen er bred, rund, uden Kjøl; Legemsleddene ere meget smale, medens Halens tre første Led ere meget brede; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er noget tilspidset; det fjerde Leds bagre Rand gaar paa Midten ud i en liden, tyk Torn; paa det femte Led sees ligeledes en Torn, der er meget lang og nedadbøiet, men naar ikke Enden af det følgende Led. Hovedet er kort og gaar mellem de øvre Følere ud i et bredt, spidst Pandehorn. De øvre Følere ere kortere end de nedre. Skaftets første Led er saa langt som tykt og saa langt som de tvende følgende, smalere, tilsainmen. Svøben er meget forlænget; det meget store første Led, der er omtrent dobbelt saa langt som Skaftet, er af en spollignende Form og forsynet paa den indre Side med meget tætstaaende Bør- ster; den øvrige Del, der dannes af 40 Led, hvoraf de første ere meget korte og skive- formede, er omtrent dobbelt saa lang som det første Led. Bisvøben er omtrent af den samme Længde som Svøbens første Led og har 2 Led, hvoraf det første er særdeles forlænget, ovalt, det andet meget tyndt og ledet. De nedre Følere ere meget tyndere end de øvre, næsten traadformede ; de tvende første Led ere smaa; det tredie er kun ubetydelig længere end tykt; det fjerde er meget tyndt, omtrent saa langt som de øvre Føleres Skaft og deres første Svøbeled tilsammen; det femte Led er noget kortere og tyndere. Svøben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 24 Led. Kindbakkerne ere meget brede i Griberanden, samt uden Tænder og Bigren paa den ene Side, hvoriraod der paa den anden sees en bred Bigren. Palpen er tynd; det tredie Led er meget kort. Det første Kjæbepars ydrePlade er væbnet med tvende Rader stærke, krumme Torne der ere uden Bitænder. Palpen er afrundet paa Enden og har 5—6 Tome. Det andet Kjæbepars Plader ere meget smale; den ydre har paa Enden tvende fjærdannede Børster; den indre een lignende samt mange mindre paa den in- dre Rand. Kjæbeføddernes ydre Plade er kort og smal, skråa afskaaren paa Enden og er der væbnet med nogle krumme Tænder, og langs den indre Rand sees Børster; den indre Plade mangler. Palpen er smal, med et kloformet fjerde Led. Det første Fodpars fjerde Led er kun ubetydelig bredere mod den ydre 491 Ende; det femte er næsten af den dobbelte Længde og er smalere mod Enden. Kloen er noget kortere end det sidste Led, smal og lidt krummet. Det andet Fodpar er noget længere end det første; det fjerde Led er meget kortere end det femte, bredere mod den ydre Ende og forsynet med talrige Børstebundter paa den bagre convexe Rand; det femte er længere end det tilsvarende paa det første Fodpar, men af den samme Bygning, og har mange Børstebundter paa den bagre Rand. Kloen er meget kortere end det sidste Led og er kun ubetydelig krummet. Det tre die og fjerde Fodpars tredie Led er noget kortere end det fjerde, der er meget ovalt forlænget; det femte er kortere end de tvende foregaaende Led tilsammen og meget smalere end disse. De fire første Led have lange fjærdannede Børster paa den bagre Rand; det femte har smaa Tornebundter. Kloen er saa lang som Halvdelen af det sidste Led. De tre følgende Fodpar ere meget lange og smale. Det femte Fodpar er noget kortere end de øvrige; dets første Led er meget smalt, næsten fire Gange saa langt som bredt, og har paa den ydre Side en Forhøining, der er afrundet mod Leddets ydre*Ende; det tredie Led er længere end det første og lidt længere end det smale fjerde Led; dette er længere og tykkere end det femte Led. Kloen er liden, ret. Det sjette Fodpars første Led er bredere end paa det foregaaende Par og har en lignende, men mindre Forhøining; de følgende ere af den samme Form som de tilsvarende paa det femte Fodpar, men ere længere. Det syvende Fodpar er af den samme Form som de tvende foregaaende Par, men det første Led er udvidet paa den bagre Rands øverste Del, me3ens den nedre er smal. De tvende første Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud; den ydre Gren er lidt kortere end den indre og forsynet med Torne paa Randene. Det sidste Par er længere end de foregaaende; den ydre Gren er lidt kor- tere end den indre og næsten dobbelt saa lang som Grundleddet; begge Grene ere lan- cetformede og besatte med talrige Børster paa den indre Rand. Halevedhænget er meget langt, spaltet til Roden. • Jeg har fundet denne Art kun i eet Exemplar i Hardangerfjorden paa 150 Fav- nes Dybde. i Gen. m. NICIPPE, Bruzelius, 1859. Deriv. : Nicippe, en Datter af Pelops. Syn.: 1859. Nicippe, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 99. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. App. p. 374. 1865. — Lilljeborg, On the Lysiauassa magellanica. 1868. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. App. p. 115. 492 Syn.: 1868. Nicippe, Norman, Ann. and Mag. Nat. Hist. p. 413. , 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 73. Type: Nicippe tumida, Bruzelius. Dextra mandibula in apice paucis modo dentibus magnis instructa; sinistra ut ramus accessorius dentibus multis parvis et nonnullis magnis instructa. Pedes maxillares lamina utraqve parva et angusta; lamina interiore in apice setam plumosam gerenti. Antennæ superiores inferioribus multo longiores; pedunculo brevi. Pedes tmi et 2di paris robusti; carpo brevi sed extrorsuin lato; raanu magne, ovata, subcheliformi; ungve longo, angusto. Pedes 3tii et 4ti paris articulis angustis; 3tio longiore qvam apud genus præcedens; ungvibus gracilibus curvatisqve. Bruzelius opstillede denne Slægt i 1859 pa% den af ham fundne nye Art N. tu- mida og stiller den mellem Slægterne Laphystius, Kr., og Pardalisca, Kr., samt bemærker, at den i flere Henseender staar nær den sidstnævnte Slægt. Spence Bate optager den i 1862 og vil stille den mellem Slægterne Oedicerus og Monoculodes til Underfamilien Phoxides. Lilljeborg henfører den i 1865 til Underfamilien Gammarina, sammen med Slægterne Gammarus, Eriopis, Eusirus, Microplax og Pardalisca. Ved Munddelenes Byg- ning og det hele Legemes Form afviger denne Slægt dog meget fra de nævnte Under- familier pied Hensyn til de Karakterer, der tilhøre disse. Med Rette har Bruzelius og Lilljeborg stillet den sammen med Pardalisca, hvilken den staar meget nær. NICIPPE TUMIDA, Bruzelius, 1859. Nicippe tumida, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 99. pl. IV. fig. 19. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. App. p. 374. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1868. App. p. 511. . — — Norman, Ann. and Mag. Nat. Hist. 1868. p. 414. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 73. Segmenta dorsi et postabdominis rolundata, dentibus et spinis destituta; tamen segmentum postabdominis 4tum in medio margine poslico dentibus duobus armalum. Angulus inferior posticus segmenli postabdominis 3lii in aculeum par- vum produclus. Pedes Imi et 2di paris manu ovala; ungve longo, curvato, in margine spinis gracilibus instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis elongatis, lanceolatis. 493 Længden er omtrent 12"". Legemet er meget tykt, opsvulmet; Ryggen er rund, uden Kjøl eller Tome, undtagen paa det Qerde Haleled, som paa det bagre Parti har en Kjøl, der bagtil gaar ud i en Torn; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er noget tilspidset Sidepla- derne ere smaa, bredere end høie; den tredie og fjerde ere mindre end de foregaaende, men alle ere dog næsten af den samme Størrelse. Hovedet er længere end det første Legemsled og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i et lidet Pandehorn. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det fjerde Haleled. Skaftets første Led er noget kortere end Hovedet; det andet er kortere end det fore- gaaende; det tredie er neppe længere end tykt. Svøben er flere Gange saa lang som Skaftet og dannes af 48 korte Led, hvoraf de første ere utydelig adskilte. Bisvøben har 3—4 Led, af hvilke det første er meget langt og bredt, de øvrige ere meget korte. De nedre Følere ere noget kortere end de øvre; de tvende første Led ere skjulte i Hovedet; det tredie er meget længere end bredt; det fjerde og femte ere efter hinanden længere. Svøben dannes af 18 Led. Kindbakkerne ere ulige paa begge Sider. Den høire mangler Bigren ; Spid- sen er væbnet med tre store Tænder og en skarp Rand, der er fint taudet. Paa den venstre har Spidsen en stor Tand paa den ydre Side, og den skarpe Rand har paa Midten tre Tænder, Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore producto et acuto. An- tennæ superiores longitudinem pedunculi inferiorum æqvantes. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio ad finem capitis circiler porrecto; articulo 4to et 5to invi- cem ferme eadeni longitudine. Pedes 3tii et 4ti paris ungve longiore qvam arti- culo 4to et 5to junctis. Forfatterens Beskrivelse af denne Art var ei faldstændig, og Udgiveren har ei havt Aoledning til at foretage en naiagtigere Undersøgelse, der kan tilstrækkelig fuldstændiggjøre Beskrivelsen. AMPELISCA ESCHRICHTI, Krøycr, 1842. (Pl. XXXI. ^fig. 7.) Ampelisca Eschrichti,Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. 4. B. p. 155. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 144. ingens, (Stimpson), Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 92. pl. XV. fig. 2. Caput pi-oductum, in apice truncatum. Segmentum postabdominis Stitim an- gulo inferiore posteriore acuto et sursum producto; margine posteriore arcuato. Antennæ superiores inferioribus multo breviores sed pedunculo inferiorum longiores; articulo pedunculi Imo dimidiam 2di longitudinem fere æqvanti. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio ad finem capitis porrecto; articulo pedunculi 4to multo lon- giore qvam Slo. Pedes Imi paris manu dimidiam carpi longitudinem æqvanti; carpo duplo longiore qvam lato. Pedes 2di paris carpo duplo longiore qvam manu. Pe- des 3tii el 4ti paris ungve multo longiore qvam articulo 4lo el 5to junctis. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 5to parum modo breviore qvam 4to. Pedes 7mi paris ar- ticulo Imo in margine posteriore non arcuato, in margine inferiore obliqve truncato, in angulo rotundato et ad medium marginera posteriorem articuli 3tii porrecto; articulo 4to longiore qvam 3tio, lato; articulo 5to perangusto, ter longiore qvam lato. Pedes saltatorii ultimi paris sat elongati; ramo e.\teriore paulo longiore et la- tiore qvam interiore et in margine interno setis plumosis instructo; ramo interiore in margine interno et externo similiter armato. Appendix caudalis angusta, ter longior qvam lata. Længden er indtil 25""" fra Pandehornets Ende til Halevedhænget. Legemet er noget sammentrykt; paa Legemsleddene sees en svag Kjøl, hvil- ken fremtræder tydeligere paa de tre første Haleled og er paa det fjerde afbrudt ved en sadelformet Indsynkning; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket i en 529 liden Hage; de tvende sidste Led, paa hvilke der ikke sees nogen Kjøl, ere sammen- smeltede, men deres Grændse betegnes ved en Fure; det sidste Led har en Indskjæring for Halevedhænget, hvilken begrændses af tvende kjølformede Forhøininger. Sidepla- derne ere høle, smale; den fjerde er næsten dobbelt saa høi som den største Bredde og ubetydelig indskaaret i den øvre Del af den bagre Rand for den femte Sideplade. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen og er paa den ydre Ende ret afskaaret. De øvre Følere, der ere fæstede til Spidsen af Hovedet, naa, naar de bøies bagud, til Midten af det fjerde Legemsled og ere noget længere end Skaftet paa de nedre Følere. Skaftets andet Led er næsten dobbelt saa langt som det første, men meget smalere end dette; det tredie er kort. Svøben er længere end Skaftet og dan- nes af 2G, med lange Børster forsynede Led. De nedre Føleres tredie Led naar lidt frem foran Hovedets ydre Ende; det femte er en Trediedel kortere end det foregaaende Led. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af 45 Led. Ove ri æb en er stor, temmelig tyk, afrundet paa Enden. Kindbakkerne ere stærke, dybt indskaarne i Spidsen med syv Tænder; den indre Bigren har fem Tænder; Tornerækken dannes af tolv flade Tome, der i Spidsen ere indskaarne i 2—3 Tænder, hvoraf den ydre er større end den indre; Tyggeknuden er meget stærkt fremstaaende. Palpen er kort, smal; det andet Led er noget smalere mod Enden, med flærdannede Børster paa begge Rande; det tredie er kun halvt saa langt som det andet Led og meget smalere, med Børster paa den øvre Kant. Det første Kjæbepars ydre Plade er kort, væbnet paa Ekden med tolv Tænder i tvende Rader, og hvoraf ingen har Bitænder; den indre Plade er forlænget smal, med tvende fjærdannede Børster paa Enden. Palpens andet Led er bredere mod Enden og der afrundet, med fire Indskj æringer, hvori der ?idder korte Tome; tvende længere sees paa den øvre Del af den ydre Rand samt flere paa den bagre Flade. Det andet Kjæbepars Plader ere forlængede; den ydre er længere end den indre, og begge ere besatte med talrige fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade er stor, naar til Enden af Palpens andet Led og er væbnet paa den indre Rand med ti knivdannede Tænder, der forlænge sig mod Pladens Ende til krumme Tome og danne tilsidst Børster; den indre Plade er af mid- delmaadig Længde, paa Enden og den indre Rand besat med stive, korte, tildels fjær- dannede Børster. Palpens andet Led er forlænget smalt, besat med Børster paa den indre Rand; det tredie er triangulært, med afrundede Vinkler; det fjerde er fæstet midt imellem den spidsere øvre ydre og den mere stumpe nedre Vinkel og har Børster paa den indre Rand samt i Spidsen en stærk Klo. Det første Fodpar er forlænget smalt; det første Led har en Række Tome paa den forreste Rand og Børster paa den bagre; det fjerde har en oval Form, er 67 530 dobbelt saa langt som bredt og er forsynet med talrige Børster paa den bagre Rand; det femte Led er en Trediedel kortere, temmelig smalt. * Det andet Fodpar er langt og smalt, men af den samme Bygning som det foregaaende Fodpar; det fjerde Led er neppe saa bredt ved Roden som ved den ydre Ende og er meget længere end det smalere femte Led; begge disse sidste Led have Børstebundter paa begge Rande. Det tre die og fjerde Fodpar ere af eens Bygning, men det sidste af disse er det stærkeste og tættest besat med fjærdannede Børster; det første Led har paa den forreste Rand en Række Tome og paa den bagre fjærdannede Børster; det tredie er meget bredt forlænget, med fjærdannede Børster paa begge Rande. Kloen er læn- gere end de tvende sidste Led tilsammen. Det femte Fodpars første Led er meget udtrukket bagtil og danner der en stump Vinkel, der ligesom den bagre, nedre Vinkel er forsynet med fjærdannede Bør- ster; det tredie er kort, dobbelt saa langt som bredt; det fjerde er en Trediedel læn- gere end dette; det femte er lidt kortere end det foregaaende Led og meget smalere. Det sjette Fodpars første Led danner fortil en stump, afrundet Vinkel; den forreste nedre Rand er besat med fjærdannede Børster, den bagre Rand er kun lidet udvidet, næsten ret; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel er noget udvidet og forsynet med Torne; det femte er omtrent af den samme Længde som det foregaaende Led, men meget smalere, og or, ligesom dette, paa den forreste Rand væbnet med Torne. Kloen er meget kort, fæstet i den bagre Kant nær Spidsen af det sidste Led. Det syvende Fodpars første Led er skjævt triangulært, med en nedre, bagre stump Vinkel; den nedre, forreste Vinkel er dybt indskaaret for det andet Led, saa at dette og mere end Halvdelen af det tredie Led ligger indenfor denne Indskjæring; det fjerde er noget længere end det tredie, og det femte er længere end det foregaaende Led, men meget smalere. Kloen er forlænget lancetformet. Det første Par Springfødders Grene ere næsten lige lange, og ubetydelig længere end Grundleddet. Det andet Pars ydre Gren er noget kortere end den indre, der er kortere end Grundleddet. Det sidste Pars ydre Gren er lancetformet, grovt saugtakket paa den ene og med Qærdannede Børster paa den anden Rand; den indre Gren er kortere og forsynet med fjærdannede Børster paa begge Rande. Halevedhænget er omtrent tre Gange saa langt som bredt, kløvet næsten til Roden. Denne Art er efter Danielssen ikke sjelden ved Tromsø og Vadsø paa 40 — 60 Favne; af mig er den fundet ved Skraaven og flere Steder i Nordland paa 10 — 20 Favne; af Holboll og Torell er den fundet ved Grønland og Island; ifølge Lilljeborg gaar den lige til Kullen. Stimpson har fundet den ved Grand Manan. Efter Packard findes den ved Labrador. 531 AMPELISCA MACROCEPHALA, Lilljeborg 1852. (Pl. XXX. fig. 8.) Ampelisca macrocephala, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhand. 1852. p. 7. 1855. p. 137. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Garam. 1859. p. 85. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 94. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 278. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 145. — Eschrichti?, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1851. p. 22. — — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1868. p. 13. Araneops brevicornis, Costa, R. sui crost. amfip. del regno di Napoli. Mem. d. reale Accad. d. Sei. Napoli. 1851. p. 180. Tab. 1. fig. 2. Caput in apice obliqve truncalum. Segmenta postabdominis qvatuor ante- riora carina parvula instructa. Antennæ superiores pedunculi inferiorum longitu- ^inem æqvales, vel parum modo longiores. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio non ad finem capitis porrecto. Pedes Imi paris raanu parum modo breviore qvam carpo; hoc duplo longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo Imo in mar- gine inferiore perrotundato; articulo 4to fere tam longo qvam lato; 5to ovali, duplo longiore qvam lato et longitudinem arliculorum 3tii et 4ti junctorum fere æqvali. Appendix caudalis paulo brevior qvam apud speciem præcedentem. Cæ- teroqvin ferme ut apud speciem Eschrichti. Længden er 16""°. Legemet er meget sammentrykt; Ryggen er rund undtagen paa de fire første Haleled, paa hvilken der sees en Antydning til en Kjøl; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket til en opadbøiet, spids Hage, og den bagre Rand er meget convex, hvorved der fremkommer en afrundet Fremstaaenhed. Hovedet er meget ud- trukket, omtrent saa langt som de tre første Legemsled tilsammen, skråa afskaaretpaa den ydre Ende, hvorved de øvre Følere vende nedad. De øvre Følere ere noget iængere end de nedre Føleres Skaft, hos Hannen længere end hos Hunnen. Skaftets første Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt, det andet er en Trediedel længere, men meget tyndere; det tredie er lidt kortere end det første Led. Svøben dannes af 90—25 Led hos Hannen, af 10 — 12 hos Hunnen. De nedre Følere ere hos Hannen saa lange som Legemet, hos Hunnen kor- tere. Skaftets tredie Led naar neppe frem til Hovedets Ende; det fjerde er meget længere end det femte Led. Svøben dannes hos Hannen af omtrent 50, hos Hunnen af omtrent 25 Led. Overlæben er afrundet, paa Enden forsynet med faa Børster. 67* 532 Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen er bred, forsynet med syv Tæn- der, den indre stærke Bigren med sex Tænder; Tornerækken dannes af ni flade, lange, saugtakkede tome; Tyggeknuden er meget fremstaaende. Palpens tredie Led er kortere og meget smalere end det andet, med kun faa Børster i Spidsen. Det første Kjæbepars ydre Plade naar frem til Midten af Palpens andet Led og har paa Enden flere Torne, besatte med Bitænder; den indre Plade er forlæn- get, med tvende Børster paa Enden. Palpens andet Led er krummet, bredest i den ydre Ende, og er der væbnet med 3 — 4 sraaa Tænder, mellem hvilke sidde 4 korte, stærke Torne. Det andet Kjæbepars ydre Plade er længere og stærkere end den indre; begge ere paa Enden besatte med lange, fjærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade naar lidt længere frem end til Enden af Pal- pens andet Led og har paa den indre Rand 6 — 7 stærke, brede Tænder, der mod Pla- dens Ende blive længere og smalere samt gaa i den ydre Rand over til krumme Torne. Palpens tredie Led er neppe længere end bredt ved den ydre Ende og er her forsynet med Børster; det fjerde, der er fæstet paa det foregaaende Leds skråa afskaarne Ende, har tvende Kløer paa Spidsen. Det første Fodpars fjerde Led er ovalt, dobbelt saa langt som bredt, det femte er forlænget ovalt, lidt kortere end det foregaaende Led; begge have paa den bagre Rand mange, tildels fjærdannede Børster. Det andet Fodpar er meget længere end det første; det femte Led er meget smalere end det foregaaende og har neppe Halvdelen af dettes Længde. Det tredie og fjerde Fodpar ere næsten af eens Bygning, men det første af disse er tyndere og smalere end det andet; det tredie Led er paa det tredie Fod- par meget tyndere end paa det fjerde. De tre sidste Leds Rande have talrige fjær- dannede Børster. Kloen er længere end de tvende sidste Led tilsammen. Det femte og sjette Fodpars fjerde Led er længere end de tvende fore- gaaende tilsammen, samt væbnet med faa, men lange Torne paa den forreste Rand; det femte er kortere end det foregaaende Led. Det syvende Fodpars første Led er afrundet paa den nedre, bagre Rand, der er besat med fjærdannede Børster og kun forlænget til det tredie Leds halve Længde; det tredies bagre Rand er ret, og det er lidt udtrukket, tilspidset i den nedre, bagre Vinkel; det fjerde er næsten saa langt som bredt; det femte er ovalt, næsten saa langt, som de tvende foregaaende Led tilsammen og omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Midten. Det sidste Par Springfødders Grene ere lancetdannede ; den ydre er læn- gere end den indre og forsynet med fjærdannede Børster i den ydre Del af begge Rande; den indre har Børster kun paa den indre Rand. Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Roden, spaltet næsten i sin hele Længde; hver af Fligerne har en Indskjæring, hvori der sidder en Tom. 583 Saavel Spence Bate som Norman antager, at denne Art er synonym med A. Bel- liana, Spence Bate. Den er fundet af Danielssen ikke ganske sjelden paa sandet Lerbund ved Chri- stiansund paa 40-60 Favne; af G. 0. Sårs ved Stavanger, af mig paa flere Steder i Nordland; efter Lilljeborg og Bruzelius gaar den ned til Kullen; efter Goés er den tåget paa flere Steder ved Spitsbergen, Grønland, Island (Torell). Efter Metzger tindes den ved den ostfrisiske Kyst, og den er ligeledes fundet ved de engelske Kyster. AMPELISCA PROPINQVA, A. Boeck, 1870. (PI. XXXI. fig. 8.) Ampelisca propinqva, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 145. Caput in apice truncatum. Antennæ superiores pedunculo inferioram pa- rnm longiores. Pedes 7mi paris articulo Imo latiore qvam apud speciem præ- cedentem, in margine posteriore valde rotundato, in margine inferiore ad extremum articuluni 3tium fere producto; articulo 4to permagno, in margine anteriore longi- ore qvam in posteriore, profunde inciso et spina valida armato; articulo 5lo vix longiore qvam 4to, peranguslo. Appendix caudalis duplo longior qvam ad basin lata. Cæteroqvin ferme ut apud speciem præcedentem. Længden er S'"". , Legemet er temmelig høit, tykt; Ryggens forreste Del er rund, men de bagre Legemsled har en Kjøl, der bliver større paa de tre første Haleled, men er mindre udtalt paa det §erde; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket, tilspidset. Hovedet er ikke meget forlænget, omtrent saa langt som de tre første Legemsled tilsammen, paa Enden ret afskaaret. Det øvre Øie sees bag og noget over Befæstel- sespunktet for de øvre Følere; det nedre sees i Randen nedenfor disse. De øvre Følere ere meget kortere end de nedre og naa kun lidt længere frem end Skaftet paa disse. Skaftets første Led er knapt dobbelt saa langt som tykt; det andet er længere og smalere ; det tredie ligner Svøbens Led. Svøben er kun ube- tydelig længere end Skaftet og dannes af 7 forlængede Led. De nedre Føleres tredie Skaftled naar frem foran Hovedets Ende-, det fjerde er omtrent saa langt som de øvre Føleres Skaft; det femte er meget kortere end det foregaaende Led. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 11 forlængede, med Børster besatte Led. I Munddelenes Bygning og i Formen af de sex første Fodpar er denne Art lig A. macrocephala. Det syvende Fodpars første Led er meget stort, dets bagre Rand danner en stor Bøining, og den nedre, bagre Vinkel er afrundet, besat med enkelte fjærdan- 534 nede Børster, samt strækker sig næsten til Enden af det tredie Led; det andet er kor- tere, og det tredie er længere end hos den foregaaende Art; det fjerde er bredt ovalt, ved sin ydre, bredere Ende omtrent saa bredt som høit, med en noget skråa, indad- bøiet ydre Rand; den forreste, længere Rand har paa sin nedre Trediedel et Indsnit, hvori der sees en stærk Tand; det femte Led er ovalt, smalt, lidt længere end det fore- gaaende Led. Kloen er lancetdannet. Springfødderne ere meget korte. Halevedhænget er kortere end hos den foregaaende Art og mindre bredt. Den er fundet af mig i Christiania^orden. AMPELISCA LÆVIGATA, Lilljeborg, 1855. (Pl. XXXI. fig. 6.) Ampelisca lævigata, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1855. p. 123. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1858. p. 130. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 96. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 145. — Belliana, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 93. pl. XV. fig. 3. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 135. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 277. Tetromatus BelUanus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. Synopsis, Ann. Nat. Hist. XIX. p. 139. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 171. " Caput prælongatum, in apice tnincatum. Segraentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore acuto et sursum producto; segmenlum 4tum per lotam dorsi longitudinem carinatum. Antennæ superiores pedunculo inferiorum apud fe- rainam breviores, apud marem longiores. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio ad finem capitis circiter porrecto; articulo 4to multo longiore qvam 5to. Pe- des 3til et 4ti paris ungve longiore qvam articuli 4to et Sto junctis. Pedes 5ti et 6ti paris prælongati; articulo 4to longitudinem articulorum duorum præcedentium junctorum multo superanti et longiore qvam articulo 5to. Pedes 7mi paris articulo Imo in margine inferiore arcuato et ad medium articulum 3tium producto; articulo 3tio in angulo inferiore posteriore in processum magnum, latum, in apice rotunda- tum, setosum, eadem longitudine ac articulum 4lum triangularem, producto; articulo 5to longitudinem 3tii et 4ti junctorum æqvanti, elongato et ovato. Længden er 12""". Legemet er meget sammentrykt; Ryggen er rund, uden Kjøl, undtagen paa 535 det fjerde Haleled, der har en saadan paa Ryggens Midtlinie; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket, tilspidset, og dets bagre Rand har en halvmaaneformet Ind- skjæring. Hovedet er omtrent saa langt som de tre første Legemsled tilsammen og smalere mod den ydre Ende, der er tvært afskaaret. Øinene sidde nær Randen. De øvre Følere, der ere fæstede paa Hovedets Ende, ere meget korte. Skaftets første Led er knapt dobbelt saa langt som bredt, det andet er mere end dob- belt saa langt som det første, men smalere; det tredie er kort og ligt Svøbens Led. Svøben dannes hos Hannen af 20 Led og naar frem foran de nedre Føleres Skaft, hos Hunnen af 8 Led. De nedre Følere ere hos Hannen saa lange som Legemet, hos Hunnen kor- tere. Skaftets tredie Led naar neppe frem til Hovedets Ende; det fjerde er meget længere end det femte Led. Svøben dannes hos Hannen af 50 Led, hos Hunnen af 15 Led. Munddelene ere meget lig dem hos de foregaaende Arter. Kindbakkernes Palpes andet Led er temmelig kort, ovalt, længere og bre- dere end det tredie Led. Kjæbeføddernes ydre Plade har kun sex knivdannede Tænder, af hvilke de yderste ere meget tynde. Det første Fodpars femte Led er ovalt, noget kortere end det fjerde Led. Det andet Fodpar er meget længere og smalere; det fjerde Led er neppe dobbelt saa langt som det femte. Det tredie Fodpar er tyndere og kortere end det fjerde, især dets tredie Led, hvilket er bredest ved den ydre Ende, samt er besat med fjærdannede Børster paa begge Rande; det Qerde er kort; det femte er dobbelt saa langt som det foregaa- ende Led. Kloen er meget længere end de tvende sidste Led tilsammen. Det femte og sjette Fodpar ere meget mere forlængede end hos de fore- gaaende Arter; det tredie Led er længere end bredt; det fjerde er længere end de tvende foregaaende Led tilsammen; det femte, noget krumme Led er kortere end det foregaaende. Det syvende Fodpars første Leds nedre, bagre Vinkel er meget forlænget, næsten ret, afrundet, den naar til Midten af det tredie Led, og den nedre Rand er be- sat med Børster; det tredie Leds bagre Rand er udvidet nedad, den nedre, bagre Vin- kel er udtrukket og danner en bred, afrundet Lap, der er besat med Børster og naar til Enden af det korte fjerde Leds bagre Rand; det fjerde har en triangulær Form, med Basis nedad; det femte er forlænget ægdannet, saa langt som de tvende foregaa- ende Led tilsammen eller noget længere end disse. Det sidste Par Springfødder naar længst bagud; Grenene ere brede, lan- cetformede; den ydre er kortere end den indre; begge have fjærdannede Børster paa den indre Rand og i Spidsen; den indre Gren har lignende Børster paa den ydre Rand. Halevedhænget er aflangt, dybt kløvet. Fligerne have en Torn i Spidsen. 536 Den af Spence Bate og Westwood i Brit. sessile-eyed Crust. II. App. 504 un- der dette Navn tegnede og afbildede Form er synonym med A. tenuicornis, Lilljeborg, da Hovedets forreste Ende er skråa afskaaret og de nedre Føleres tvende sidste Led ere lige lange. Den er fundet ved Grøtø og Slotholmen af Danielssen paa sandet Lerbund paa 40—60 Favne, af G. 0. Sårs ved Christiansund ligeledes paa sandet Lerbund og paa 40—50 Favne, ved Aalesund paa 50—100 Favne og ved Stavanger. Den findes forøvrigt efter Bruzelius lige ned til Kullen. Af Norm an er den tåget ved Shetland. Gen. II. HAPLOOPS, Lilljeborg, 1855. Deriv. : (XTcXo-jc, enkelt, uv];, Øie. Syn.: 1855. Haploops, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl, p. 135. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 58. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. App.- p. 371. 1865. — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 12. 1868. — ■ Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. II. App. p. 505. 1868. — Norman, Ann. and Mag. of Nat. Hist. p. 411. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 146. Type: Haploops tubicola, Lilljeborg, 1855. OcuH duo (qvatuor?) Mandibulæ articulo palpi tertio longitudinem articuli 2di perangusti fere æqvanli. Pedes maxillares articulo palpi 3tio apicem versus dilatato. Antennæ inferiores articulo pedunculi Imo et 2do exlus non visibilibus. Pedes 7mi paris articulo Imo postice parum dilatato, fere rhomboidali: ar- ticulo 3tio et 4to elongatis, latis; 5lo perangusto, lineari; ungve parvulo, tenui. Appendix caudalis perbrevis fere usqve ad basin fissa. Lilljeborg opstillede i 1855 denne Slægt paa Arten H. tubicola, som han for- hen havde antaget at være Ampelisca Eschriehti. Han skilte den væsentlig fra Slægten Ampelisca ved, at den kun skulde have tvende Øine, medens den nævnte Slægt har fire. Goés har imidlertid fundet, at E. tubicola fra Grønland, fundet af Torell, ogsaa har fire Øine, hvorved denne Karakter bortfalder. Jeg har ikke seet de tvende af Goes angivne Øine, men finder desuagtet, at denne Slægt bør adskilles fra Ampelisca ved andre Karakterer, i Særdeleshed ved den eiendommelige Form af det sidste Fodpar. Foruden de tvende forhen bekjendte Arter tilføiede jeg en tredie i 1870. Hos denne Slægt fandt jeg først og nøiagtig undersøgte den eiendommelige Halsring, eller rettere Øsophagusring, som ligger indenfor Læberne og er saaledes den inderste og en constant Del af Tyggeapparatet. 537 HAPLOOPS TUBICOLA, Lilljeborg, 1855. (Pl. XXX. fig. 5.) Eaploops tubicola, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1855. p. 135. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 88. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. App. p. 371. — — Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 12. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. II. 1868. p. 505. — ~ Norman, Trans. Tyn. Nat. Field Club. 1863. V. pag. 279. Ann. Mag. Nat. Hist. 1868. p. 411. pl. XXXI. fig. 1—3. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 146. Ampelisca Eschrichti? Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1852. p. 6. Dorsum non carinatum. Segmentum postabdominis 4tura in medio margine posteriore tuberculo parvulo instructum. Antennæ superiores et inferiores longitu- dine fere æqvales. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4lo paulo breviore qvam 5fo. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to perangusto. Pedes 7mi paris articulo Imo ferme duplo longiore qvam lato, in margine posteriore spinis multis, tenuibus in- structo, in angulo inferiore posteriore produclo et rotundato; articulo 3lio non duplo longiore qvam lato; articulo 4to multo breviore qvam 3tio, ovali, in mar- gine anteriore spinis validis armato, in margine inferiore pro articulo Sto perbrevi el tenui inciso. Pedes saltatorii ultimi paris ramis lanceolatis; ramo interiore pa- rum longiore qvam exteriore, in margine spinoso et setoso; ramo exteriore solum setoso. Appendix caudalis ultra medium fissa. Længden er 12 — 14°"". Legemet er sammentrykt fra Siderne, temmelig høit; Ryggen er rund, og kun paa det Qerde Haleled sees en Ilden Fremstaaenhed ; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er næsten ret. Den første Sideplade er bredest nedad og er bredere end de tvende følgende; den fjerde er større end de foregaaende, er bredest opad, og den bagre Rand, der nedad danner med den forreste en afrundet Vinkel, er dybt indskaa- ret for den lille femte Sideplade; deres nedre Rand har fjærdannede Børster. Hovedet er kort, dog længere end de tvende første Legemsled, og danner intet Pandehorn; Øi- nene sidde ovenfor de øvre Følere paa dets forreste, øvre Kant. De øvre Følere ere forlængede og naa, naar de bøies bagud, til det tredie eller Qerde Haleled. Skaftets første Led er knapt dobbelt saa langt som bredt; det andet er meget længere og smalere, med Rader af lange Børster paa den undre Rand; det tredie er kortere end det første Led. Svøben dannes af 30 Led, der ere bredest i den ydre Ende og have, ligesom Skaftet, Børster paa den undre Rand. De nedre Følere ere næsten af den samme Længde som de øvre. Skaftets 68 538 tredie Led er kort; det fjerde er kortere og bredere end det femte Led, og begge have Børster paa den undre Rand. Svøben dannes af 46—50 Led hos Hannen, af 30 hos Hunnen og have den samme Form som de øvre Føleres Led. Kindbakkerne ere stærke, korte, brede; Gribedelen er bred, med 5 — 6 Tæn- der; den indre Bigren har 4—5; Tornerækken dannes af talrige mod Spidsen bredere og der gaffelformede Torne; Tyggeknuden er fremstaaende. Palpen er meget stærkt forlænget og tynd; det tredie Led er omtrent saa langt som det andet, men tyndere end dette, og begge have lange, spredte, fjærdannede Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er stærk, væbnet med otte dobbelte, me- get saugtakkede Torne; den indre Plade er næsten ægdannet, med en Børste i Spidsen. Palpen har paa Enden fem Tænder og mellem hver af disse en Torn. Kjæbeføddernes ydre Plade er smal, naar frem næsten til Enden af Pal- pens andet Led og har paa den indre Rand stærke, knivdannede Tænder, der mod Pladens Ende blive længere og gaa paa dens ydre Rand over til krumme Børster; den indre Plade er forlænget smal, naar frem langt foran Enden af Palpens første Led, og har i Spidsen fjærdannede Børster. Palpens tredie Led har en skråa afskaaret, bre- dere øvre Ende, besat med lange Børster; det fjerde er kloformet, med en kort Grund- del og en længere Spids, besat med fine Børster. Det første Fodpars fjerde Led er forlænget, ikke meget udvidet; det femte er ægdannet, kortere end det foregaaende, med lange Børster paa begge Rande. Det andet Fodpar er længere og smalere end det første Par. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede, smale; det tredie Led . er meget langt og bredt, længere end de tvende følgende tilsammen; det femte er læn- gere end det fjerde Led. Det femte Fodpars første Led er bredt, meget convex paa den bagre Rand; de tvende følgende ere meget korte; det fjerde er forlænget, smalt, lidt udtrukket i den nedre, bagre Vinkel, der har nogle Torne og en lang Børste, og paa den ydre Flade sees 3 — 4 Rækker Torne; det femte er smalere og kortere end det foregaaende Led, med en Række Tome paa den ydre Flade. Kloen er kort, noget krummet. Det sjette Fodpar er omtrent af den samme Bygning, men dets første Led danner bagtil en større Bue. Det syvende Fodpars første Led har en rhomboidalsk Form, med en ud- trukket og afrundet øvre, forreste Vinkel, den nedre, bagre Vinkel er ogsaa udtrukket, afrundet og naar til Enden af det andet Led; den bagre Rand er næsten ret og, lige- som den ydre Flade, besat med lange, tynde Torne; det andet er kort, med nogle Torne paa den ydre Ende; det tredie er længere end det fjerde, hvilket har en meget indadbøiet smalere, ydre Ende, og begge Leds Rande ere forsynede med Torne; det femte Led er meget kort og smalt, neppe tykkere end Roden af Kloen; denne har i Spidsen nogle fine Børster. 539 De tvende første Par Springfødder naa næsten lige langt bagud; Gre- nene ere lige lange, væbnede i Randen med Børster og Torne. Det sidste Par naar længst bagud; Grenene ere næsten lige lange, forlænget lancetdannede; den ydre har paa begge Rande lange fjærdannede Børster; den indre er væbnet med Torne og fjærdannede Børster. Halevedhænget er kort, længere end bredt ved Roden, kløvet til henimod Midten; Fligerne ere afrundede, med en fin Børste paa Enden. Farven er hvid, med røde Pletter paa Ryggen; Følernes Skaft og de første Fodpar have vage, røde Streger. Øinene ere røde, Æggene niørkeblaa. Den af Spence Bate og Westwood tegnede Form er forskjellig fra den her be- skrevne derved, at det syvende Fodpars første Led paa Hovedfiguren ikke er saa for- længet rhomboidalsk, ligesom paa den specielle Figur dette Fodpars tredie og fjerde Led ere næsten lige lange, medens paa Hovedfiguren det fjerde er kortere end det tredie; begge maa dog antages at repræsentere den samme Art. Denne Art er ikke ualmindelig ved vore Kyster. Danielssen har fundet den ved Christiansund, Molde og ved Vadsø paa sandet Lerbund, paa 40—60 Favnes Dybde; efter Bruzelius gaar den ned til Bohuslen og Kullen. Ved Spitsbergen er den fundet af Smitt og Torell, ved Island og Grønland af 0. Torell. Den findes ligeledes ved de engelske Kyster. Packard har tåget den ved Labrador. Prof. Loven (Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1852, p. 42) har beskrevet Byg- ningen af de Lerrør, hvori den lever. HAPLOOPS CARINATA, Lilljeborg, 1855. (Pl. XXX. flg. 6.) Ampelisca Eschrichti? , Mas., Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1852. p. 6. Haploops carinata, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1855. p. 89. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 89. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. App. p. 372. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 147. Corpus angustius et longius qvam apud speciem præcedenlem. Segmentum postabdominis 4tum valde carinatum et in medio margine posteriore gibbere alto el setoso inslructum; segmentum 5tum et 6tum parum carinata, ulrobiqve tuberculis binis minoribus instructu. Antennæ superiores inferioribus breviores. Antennæ in- feriores corpore longiores. Pedes Imi et 2di paris manibus angustioribus qvam apud speciem præcedenlem. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio magis dilatato qvam apud speciem præcedenlem. Pedes 7mi paris articulo Imo in margine posteriore sinuato, in angulo inferiore posteriore produclo el rotundato; articulo 3tio duplo longiore qvam lato, angusto; articulo 4to elongato. ovali, mullo bre- 68* 540 viore qvam 3tio. Pedes saltatorii ultimi paris fere subulati, ramis angustis, acu- rainatis, extus et intus setis longis plumosis instructis. Appendix caudalis angustior qvam apud speciem præcedentem, profunde fissa. Længden er 12—15""". Legemet er mere forlænget, end hos den foregaaende Art, og ikke saa høit; Ryggen er rund; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er næsten ret; det fjerde har en Kjøl og er paa Midten at den bagre Rand forsynet med en høi Fremstaaenhed, der er besat med Børster; de tvende sidste have paa hver Side tvende mindre fremtræ- dende, langsgaaende Kjøle, og den bagre Ende er forsynet med Børster. Følerne ere læn- gere og smalere end hos den foregaaende Art. De øvre Føleres første Skaftled er kun lidt længere end Halvdelen af det andet, men meget bredere, begge have talrige Børstebundter paa den nedre Rand. Svøben dannes af 50 Led. De nedre Følere ere meget længere end de øvre og længere end det hele Legeme. Skaftets tredie Led er kortere end det fjerde, og begge have Børster paa den øvre Side, det femte er længere og smalere end det foregaaende Led. Svøben dannes af 80 meget smale Led. De tvende første Fodpars Haand er meget forlænget smal, meget kortere end det fjerde Led. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er bredere ved den ydre Ende end hos den foregaaende Art. Det syvende Fodpars første Led er ikke udvidet paa den bagre, noget ind- adhøiede Rand; den nedre, bagre Vinkel er afrundet samt udtrukket meget længere end til det andet Leds ydre Ende; det tredie er noget bredere nedad; det fjerde er en Trediedel kortere end det foregaaende Led, forlænget ovalt; det femte er kort og me- get smalt. Det første Par Springfødders Grene ere lange, smale, længere end Grundleddet. Det andet Par naar ei saa langt bagudsom det første; Grenene ere saa lange som Grundleddet. Det sidste Par er af den samme Længde som det første; Grenene ere læn- gere end Grundleddet, lancetdannet tilspidsede, forsynede med lange fjærdannede Børster. Halevedhænget er smalere og længere end hos den foregaaende Art, kløvet i den ydre Totrediedel. Denne Art er af mig fundet i Christianiafj orden; efter Lilljeborg findes den ved Bohuslen; Bruzelius har tåget den paa de samme Steder som den foregaaende Art, men meget sjelden; han anfører kun at have seet Hanner. 541 HAPLOOPS SETOSA, A. Boeck, 1870. (Pl. XXX. fig. 7.) Haploops s et os a, A. Boeck, Cnist. amphip bor. et aret. 1870. p. 148. Corpus perlongum et angustuin. Dorsura rotundatum. Segmentum postab- dominis 4tum in medium dorsi gibbere instructuui. Dorsum inter segmenta tria posteriora et postabdominis tria anteriora scopis setarum instructum. Antennæ su- periores et inferiores longitudine fere æqvales. Antennæ inferiores articulo pedun- culi 4to longiore qvam 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo 4to postice valde di- latato, in angulo inferiore posleriore produclo et spinis armato. Pedes 7mi paris articulo Imo multo latiore qvam apud species duas præcedentes, parum modo lon- giore qvam lato; articulo 3tio ferme eadem longitudine ac latitudine; articulo 4to parum longiore, in margine utroqve spinoso. Pedes saltatorii ultimi paris ramis setis plumosis instruclis; ramo inleriore insuper in margine interno dentibus duo- bas armato. Appendix caudalis parum longior qvam ad basin lata, ultra me- dium fissa. Længden er 12""". Legemet er sammentrykt; Ryggen er rund, uden Kjøl, men en stor Knude sees paa Midten af det fjerde Haleled; fra Mellemrummet mellem det fjerde og femte Legemsled indtil det samme mellem det fjerde og femte Haleled sees en opstaaende Børstebundt; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er ret. De tre første Sideplader ere middelmaadig lange, men smale, med smaa Børster paa den nedre Rand; den fjerde er kortere end den foregaaende, omtrent saa høi som bred, med en næsten ret forreste nedre og afrundet bagre, nedre Vinkel; den bagre Rand er dybt indskaaret for den femte Sideplade. Hovedet er noget længere end de tvende første Legemsled tilsammen. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det første eller andet Haleled. Skaftets første Led er næsten saa langt som Hovedet, tykt, bredere ved Roden end ved den ydre Ende; det andet er meget længere, men smalere, med Børster paa den undre Rand; det tredie Led er meget kort, bredere ved den ydre Ende end ved Roden. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 21 Led, af hvilke hvert er forsynet paa Enden med Bundter af lange Børster. De nedre Følere ere noget længere end de øvre. Skaftets tredie Led rager frem foran Hovedets Ende; det fjerde er saa langt som de øvre Føleres andet Led; det femte er kortere end det foregaaende Led, og alle have Børster paa den undre Rand. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 17 lange, smale, med Børsteknip- per paa den undre Rand besatte Led. Kindbakkerne ere meget stærke, væbnede i Spidsen med fem Tænder; den indre Bigren har noget færre Tænder; Tornerækken dannes af otte forlængede Torne, 542 forsynede i Spidsen med en Bitand. Palpens tredie Led er længere og smalere end det andet. Det første Kjæbepars ydre Plade naar frem til Midten af Palpens andet Led og har paa Enden fire brede, med Bitænder forsynede Tænder og sex grove Torne af den samme Længde; den indre Plade har paa Enden flere fjærdannede Børster. Palpens andet Led er bredere mod Enden, der er besat med fem stumpe, korte Tæn- der, og mellem disse fire korte, men stærke Torne, samt med flere lange, grove Bør- ster paa den indre Side. Kjæbeføddernes ydre Plade, der er oval og naar næsten frem til Enden af Palpens andet Led, har paa den indre Rand elleve Tænder, af hvilke de første ere tykke og korte, men forlænge sig mod Pladens Ende og gaa der over til lange, noget krumme Torne; den indre Plade har nogle korte Tænder og Børster. Palpens tredie Led er bredere. mod den ydre Ende, der er skråa afskaaren og har lange Børster. Kloen er lang. Det første Fodpars femte Led er forlænget ovalt, kortere end det"foregaa- ende Led. Det andet Fodpars femte Led er meget kortere end det foregaaende Led. Det tredie og fjerde Fodpar ere næsten lige lange; det tredie Led er neppe tykkere end de foregaaende og temmelig sparsomt besat med lange Børster paa den bagre Rand og med tvende længere fjærdannede Børster paa Enden af den forre- ste Rand; det fjerde er kun noget længere end bredt; det femte er længere end det foregaaende Led. Kloen er omtrent saa lang som de tvende sidste Led tilsammen. De tvende følgende Fodpar ere af næsten eens Bygning; det første Led er ovalt, dets forreste Rand er ikke meget udvidet samt besat med nogle fjærdannede Børster, den bagre Rand er stærkt udvidet, og den nedre, bagre Vinkel er udtrukket og besat med Torne; det tredie er kort; det flerde er kun ubetydelig længere, men dets nedre, bagre Vinkel er meget forlænget og har smaa Torne; det femte er noget længere end det foregaaende Led, men meget smalere og krummet. Kloen er liden, krum. Det syvende Fodpars første Led er meget kortere og bredere end hos de tvende foregaaende Arter, noget forlænget firkantet, med en skråa afskaaret bagre Rand og en afrundet, lidet udtrukket nedre, bagre Vinkel, forsynet med tykke, fjær- dannede Børster; det andet er bredere end langt; det tredie er kun noget længere end bredt; det fjerde er ovalt, længere end det foregaaende Led, besat med Torne paa begge Rande og noget indskaaret i den nedre Ende, hvor det korte, smale femte Led er fæstet. De tvende første Par Springfødders Grene have Torne paa Randene. Det sidste Par Springfødder naar længst bagud, og Grenene ere meget længere end Grundleddet; den ydre Gren, der er ubetydelig længere end den indre, har fjærdannede Børster i den nederste Del af begge Rande og i Spidsen; den indre 54S er væbnet med tvende Tænder paa den indre Rand og nogle fjærdannede Børster paa den ydre Rand og i Spidsen. Halevedhænget er kun noget længere end bredt, afrundet paa Enden og spaltet næsten til Roden; Fligerne have en Torn i Spidsen, Denne Art er fundet i eet Exemplar af Danielssen ved Christiansund paa 40—60 Favne, og sammesteds af G. 0. Sårs paa 50—100 Favne, og af mig ved Karmøen i eet Exemplar. Gen. DI. BYBLIS, A. Boeck, 1870. Deriv. : Bu^Xf j en Datter af Eidothea. Syn.: Byblis, Å. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. 1870. p. 148. Oculi qvatuor. Mandibulæ articulo palpo 3tio multo breviore qvam articulo 2do angusto. Pedes maxillares arliculo palpo 3lio vix dilatato. Epimera minora qvam apud genera præcedenlia. Antennæ inferiores articulo pedunculi Imo et 2do extus visibilibus, in inci- sura capitis sitis. Pedes 7mi paris articulo Imo deorsum et postice perdilatato; articulo 3tio brevi; articulo 4to et 5to elongatis. Pedes saltalorii ultimi paris perbreves. Appendix caudalis brevis, lata, parum fissa. Ampelisca Gaimardi har af flere Forskere været anerkjendt at have en fra de øvrige Arter af Slægten Ampelisca eiendommelig Form og at skille sig fra disse væ- sentlig ved Dannelsen af Kindbakkernes Palpe. Desuden er der en Uoverensstemmelse ogsaa i det Ydre mellem denne og de øvrige, idet Sidepladerne ere mindre og de nedre Føleres tvende første Led ikke ere skjulte som hos Arterne af Slægterne Am- pelisca og Haploops, men vise sig udenfor den første Sideplades Rand. Ogsaa ved Udseendet af det syvende Fodpar og af Halevedhænget fjerner den sig fra de øvrige Arter. Jeg opstillede derfor i 1870 denne Art under en ny Slægt, Byblis. BYBLIS GAIMARDI, Krøyer, 1840? Ampelisca Gaimardii Krøyer, Voy. en Scand pl. 23. fig. 1,. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1858. p. 130. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 86. — — Packard, Mem. of the Boston Soc. of Nat. Hist. 1867. p. 229. pl. VIII. fig. 1, 1 a. Byblis Gaimardi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 148. 544 Dorsum rotundatum sed in posleriore parte segmenli postabdominis 5ti pall- ium carinatum. Segmentum postabdominis 3tium in angulo inferiore posleriore valde rotundatum. Caput parum productum, in margine anteriore truncatum. Antennæ superiores pedunculo inferiorum parum longiores. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 4to multo longiore qvam Sto. Pedes Imi et 2di paris manu multo bre- viore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris ungve tam longo aut paulo breviore qvam articulo 5to. Pedes 5ti et 6ti paris articulo Imo altiore qvam lato; articulo 4to fere duplo longiore qvam 3tio. Pedes 7mi paris articulo Imo ad medium marginem posteriorem arliculi 4ti deorsum et poslice producto; articulo 5to lance- olato, paulo breviore qvam 4to. Pedes salfatorii ultimi paris ramis invicem fere eadem longitudine, in margine interiore spinis armatis. Appendix caudalis parum longior qvam lata, in margine posteriore truncata, parum fissa. Længden er omtrent 15""". Legemet er meget forlænget, sammentrykt, Ryggen er dog bred og rund paa Legemets forreste Del, paa den bagre sees en Kjøl; den nedre, bagre Vinkel paa det tredie Haleled er afrundet; det femte danner en liden spids pukkelformet Forhøining paa Ryggens Midtlinie. Sidepladerne ere ikke meget høie, men temmelig brede, idet de tre første ere neppe dobbelt saa høie som brede ; den første er bredere nedad, den fjerde er meget bred, med en oval, opadbøiet nedre Rand og i den bagre Rand dybt indskaaret for den femte Sideplade. Hovedet er noget længere end de tvende første Legemsled tilsammen, fertil tvært afskaaret og temmelig bredt; dets nedre Rand er meget halvmaaneformet udskaaret for at optage Grundleddet for de nedre Følere, hvilket ikke er dækket af den første Sideplade. Øinene ere store. De øvre Følere ere kortere end de nedre, men længere end Skaftet paa disse. Skaftets første Led er meget kort, kun lidt længere end bredt; det andet er 3 — 4 Gange længere, raen meget tyndere; det tredie er meget kort. Svøben dannes hos Hannen af 30 Led, hos Hunnen af 18 — 20. De nedre Føleres tvende første Skaftled ere ikke bedækkede af den første Sideplade; det tredie naar længere frem end til Hovedets Ende; det fjerde er meget længere og tykkere end det andet Led paa de øvre Føleres Skaft; det femte er en Trediedel kortere end det foregaaende Led. Svøben er lang og dannes hos Hannen af 50 Led, hos Hunnen af 40. Overlæben er meget bred, kun lidt indbøiet i den øvre Rand, som er forsy- net med Børster. Kindbakkerne ere meget stærke; Spidsen er indskaaret i talrige Tænder, og den indre Bigren er ligeledes indskaaret i lignende Tænder, men i et mindre Antal ; Tornerækken dannes af tolv krumme Torne, der paa den undre Rand ere forsynede 545 med mange smaa Bitorne og ere kløvede i Spidsen; Tyggeknuden er meget stærk og fremstaaende. Palpen er smal, forlænget; det tredie Led er meget kortere end det andet. Underlæbens ydre Plade er af rundet, og den indre er meget bred. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med fem simple Torne i en dobbelt Række; den indre Plade er forlænget, smalere mod Enden, hvor der sees en fjærdannet Børste. Palpens andet Led er i den brede Ende indskaaret i fire Tænder, med en smal Torn i hvert Indsnit, samt med flere paa den indre Rand. Det andet Kjæbepars ydre Plade er længere og bredere end den indre, med talrige, krumme Børster i en dobbelt Række paa dens Ende. Kjæbeføddernes ydre Plade naar længere frem end til Enden af Palpens andet Led og er paa den indre Rand væbnet med 10—12 knivdannede Tænder, der blive længere mod Pladens afrundede Ende, hvor de gaa over til krumme Torne og Børster; den indre Plade er lang og meget smal, paa Enden besat med en Tand og flere krumme Børster, loruden med nogle flærdannede Børster paa den indre Rand. Palpens andet Led er meget langt; det tredie er meget kort, kun lidt bredere mod den ydre Ende. Kloen er lang, spids. Det første Fodpars fjerde Led er forlænget, med en ret forreste og en convex bagre Rand, der er forsynet med talrige Børsteknipper; det femte Led er meget kortere end det foregaaende, ovalt, med mange Børsteknipper paa begge Rande. Det andetFodpar har den samme Bygning som det første, men er længere og smalere, især dets fjerde og femte Led. Det tredie og fjerde Fodpar ere lige, men det tredie Pars tredie Led er kortere end paa det Qerde Par. Kloen er omtrent saa lang som det femte Led. De tvende følgende Fodpars tredie Led er kort; det fjerde er meget længere, end de tvende foregaaende tilsammen og har mange Tværrader af smaa Torne ; det femte er meget kortere end det foregaaende Led. Det syvende Fodpars første Leds nedre, bagre Vinkel er forlænget næsten til Midten af det ^erde Led og har her talrige fjærdannede Børster; det tredie er kort, kun lidt længere end Halvdelen af det fjerde Led; det femte er forlænget ovalt, kor- tere end det foregaaende Led og forsynet med stærke Torne paa den bagre Rand. Spring fø dderne ere korte, og alle naa næsten lige langt bagud. Det sidste Pars Grene ere brede ved Roden; den ydre har Tænder paa den indre Rand og Torne paa den ydre; den indre Gren er fint tandet langs den ydre Rand og har Torne paa den indre. Halevedhænget er meget kort, bredt, kløvet i den ydre Del. Farven er hvid, med et svagt rødligt Anstrøg og med en sort Ring om Øinene. Den er efter Danielssen temmelig almindelig ved Molde, sjeldnere ved Christian- sund paa sandet Lerbund, paa 30—60 Favne, og er af ham tåget paa lignende Lo- kaliteter ved Tromsø paa 40—80 Favne; af M. Sårs er den fundet ved Vadsø; af mig ved Stegen paa 20 Favnes Dybde. Efter Bruzelius er den almindelig ved Bohuslen i 69 , 546 Gullmarsfjorden paa Lerbund paa 40 — 60 Favne. Den er ligeledes fundet ved Spits- bergen, og ved Grønland og Island af Torell. Efter Packard findes den ved Labrador, efter Heller i Adriaterhavet, og er ifølge Costa ikke sjelden ved Neapel. Familia VI. (VII,^^^J PHOTIDÆ. Labium superius iatum, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio etiam dentato; tuber- culo molari prominenti; palpo Sarticulato. Maxiliæ Imi paris lamina inleriore plerumqve parva aut magnitudine mediocri. iMaxillæ 2di paris laminis latis. Pedes maxillares in margine interiore plerumqve dentibus paucis, sed va- lidis, apicem versus longioribus et curvatis, interdum spinis tennis instructæ; arti- culo palpi ultimo raro non ungviforme. Corpus plus minusve compressum, dorso rolundalo. Antennæ superiores flagello accessorio parvo præditæ aut eodem destitutæ. Pedes Imi paris mann subcheliformi instrucli. Pedes 2di paris mann subcheliformi, raro vix subcheliformi. Pedes trium parium ultimorura plerumqve longitudinem gradatim valde crescentes. Pedes saltatorii ultimi paris 2ramosi, raro Iramosi. Appendix caudalis crassa. Til denne Familie har jeg henført Underfamilierne Leptocheirinæ, Photinæ og Microdeutopinæ. Subfamilia I. LEPTOGHEmmÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Leptocheirinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 149. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; luberculo molari magno, prominenti; palpo tenui, 3articulato; articulo palpi Imo elongato. Maxiliæ Imi paris lamina interiore magnitudine mediocri. Maxiliæ 2di paris laminis latis; lamina exteriore multo latiore et longiore qvam interiore. 547 Pedes maxillares lamina exteriore spinis tenuibus, non dentibus, instructa. Corpus plus rainusve compressum; dorso rotundato. Epimera magnitudine raediocri aut magna, in margine inferiore setis instructa; epitnerum 5tum magnum sed non tam altum qvam 4tum. Antennæ superiores flagello elongato; flagello accessorio parvo. Antennæ inferiores superioribus breviores; flagello non multiarticulato. Pedes Imi paris manu subcheliformi instructi. Pedes 2di paris setis permultis el longis, in margine interiore maxime, in- structi; manu parva, partim subcheliformi, partim vix subcheliformi. , Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim valde crescentes; pedes 5ti paris retroversi. Pedes saltatorii biramei. Appendix caudalis crassa. • Denne Underfamilie indbefatter kun tvende Slægter, som ved Formen af Side- pladerne, der paa den nedre Rand have talrige_ Børster, og ved at de tvende første Fodpar ligeledes ere forsynede, i Særdeleshed paa det første Led, med en hel Række overmaade lange fjærdannede Børster, have et ved det første Blik ganske egent Ud- seende. Ogsaa ved enkelte Eiendommeligheder med Hensyn til Munddelene adskiller den sig fra de følgende herhen hørende Underfamilier. Gen. I. LEPTOCHEIRUS, Zaddach, 1844. Deriv. : X£7i:toV, tynd, idg, Haand. Syn.: 1844. Lepto cheirus,'Za.dåa,ch, Synops. Crust. Pruss. p. 7. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 910. 1854. Ptilocheirus, Stimpson, Synops. Mar. Invert. Grand Manan. p. 55. 1862. Protomedeia, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 167. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 297. 1870. Leptocheirus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 150. Type: Leptocheirus pilosus, Zaddach. Corpus compressum sed tamen crassum; dorso rotundato; epimeris sat mag- nis; epimero 2do maximo, 4to angustiore qvam 3tio. Pedes Imi paris manu parva, subcheliformi. Pedes 2di paris sat elongati, graciles, in margine anteriore setis perlongis, plumosis instructi; articulo 4to sat elongato; articulo 5to parvo, manum subcheli- formem non formanti. 69* 548 Pedes 7mi paris iisdem 6li paris multo longiores. Pedes saltatorii ultirai paris ramis brevissimis. Zaddach opstillede denne Slægt i 1844 paa Arten L. pilosus fra Østersøen og gav en udførlig Beskrivelse af den. MOIIer viste i 1848 (Arch. f. Naturgesch. XIV. p. 62), at Zaddach havde overseet, at Kindbakkerne ere forsynede med en Palpe, ligesom han ikke havde bemærket, at de øvre Følere have en Bisvøbe. Stimpson fandt i 1854 ved Grand Manan en Amphipode, paa hvilken han opstillede en ny Slægt Ptilocheirus, hvilken han troede maatte henføres til Zaddachs Slægt, men han ansaa sig berettiget til at give den dette nye Slægtsnavn, da Leptocheirus allerede forhen var benyttet til et Insekt. Spence Bate mener, at disse Navne bør anføres som Synonymer til Krøyers Slægt Proioniedeia, og i de senere Arbeider har man fulgt denne Anskuelse, hvilken dog er urigtig. Allerede tidligere havde jeg Tvivl om, at hans Mening var rigtig, og efter at jeg i Kjøbenhavn i 1866 havde undersøgt Krøyers typiske Art Protomedeia fa- sciata, fandt jeg, ajt denne er den samme som Gammaropsis macronyx, Lilljeborg, og saaledes en fra Leptocheirus meget forskjellig Slægt og Art. LEPTOCHEIRUS PILOSUS, Zaddach, 1844. Leptocheirus pilosus, Zaddach, Synops. Crust. Pruss. Prodr. 1844. p. 8. •~ — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 150. Protomedeia pilosa, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 168. Oculi parvi, ovales. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore po- steriore perrotundato. Epimerum Imum ab epiniero 2do fere lectum. Antennæ superiores arliculo pedunciili Imo longitudinem capitis non æqvanti; articulo 2do fere eadem longiludine sed angustiore qvam Imo. Antennæ inferiores articulo pe- dunculi 4to et Sto longitudine fere æqvalibus. Pedes Imi paris manu longiore qvam dimidio carpo, in acie obliqve truncata, in margine anteriore et posteriore satis longis instructa; articulo 2do, 3tio et carpo in margine posteriore setis longis plumosis instructis. Pedes 2di paris articulo Imo in margine anteriore arcuato; setis ejusdem longitudinem articulorum seqventium junctorum circiter æqvantibus; manu ovata; carpo ter longiore qvam lato. Pedes Sti paris articulo 3tio breviore qvam 4to. Længden er 8°"" fra Pandehornet til Halevedhænget. Legemet er høit, dog tillige tykt; Ryggen er rund og bred; det tredie Hale- leds nedre, bagre Vinkel er meget afrundet. Den første Sideplade er næsten bedækket af den store anden, som udvider sig meget nedad og har Børster paa den nedre Rand, ligesom de tvende følgende; den tredie Sideplade er meget smalere end den anden og lige saa bred paa den øvre som paa den nedre Rand; den fjerde er smalere, og den 549 femte er kun Hdet kortere, mere udvidet i den øvre Del af den bagre Rand; de tvende følgende Sideplader ere smaa. Hovedet danner intet Pandehorn mellem de øvre Fø- lere; dets Sidevinkler ere meget afrundede, og lige bag disse have de skråa ovale Øine sin Plads. De øvre Følere ere korte og naa, naar de bøies bagud, 'til det sjette Le- gemsled. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er af samme Længde, men meget smalere; det tredie er ikke ganske halvt saa langt som det foregaaende Led. Svøben er noget længere end Skaftet og dannes af 17 Led. Bisvøben er smal og har 6 Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er længere end bredt; det fjerde er lidt længere og tykkere end det andet Skaftled paa de øvre Følere; det femte er noget længere, men smalere end det foregaaende Led. Svøben dannes af 9 Led og er længere end Skaftets sidste Led. Overlæben er bred, i Spidsen afrundet, svagt indskaaret og her forsynet med Børster. Kindbakkerne ere meget stærke, brede, med Tænder i Spidsen; den indre Bigren er ogsaa stærk og væbnet med Tænder; Tornerækken dannes af 16 krumme, tildels saugtakkede Torne; Tyggeknuden er meget stor. Palpen er smal; dets første Led er forlænget, noget kortere end det andet, der er omtrent af den samme Længde som det tredie Led. Underlæbens Flige ere brede. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden ikke meget stærke, paa den indre Rand svagt saugtakkede Tænder; den indre Plade er ikke meget stor. Pal- pens andet Led er smalt og paa begge Randes Ende besat med forlængede Tome. Det andet Kjæbepars Plader ere meget brede, med talrige Børster paa den indre Rand. Kj æbefødderne ere forlængede, smale; den ydre Plade er meget smal, naar ikke frem til Enden af Palpens andet Led, og den indre Rand er væbnet med forlæn- gede Torne; den indre Plade er meget bred, smalere mod Spidsen og med talrige Børster paa begge Rande. Palpen er forlænget smal; det første Led er meget kort; det andet er særdeles forlænget; det tredie er omtrent halvt saa langt som det andet; det fjerde er ikke klodannet, men lidet, smalt, med tvende lange Torne paa Enden. Det første Fodpar er meget stærkt, det første Led er bredere mod den ydre Ende og har tætstaaende, lange Børster paa den forreste Rand; det andet er bagtil noget udvidet og, ligesom de tvende følgende, forsynet med lange Børster paa den bagre Rand; det fjerde er forlænget smalt, ikke dobbelt saa langt som det femte Led, der er bredere udåd og har lange Børsteknipper paa begge Rande; Griberanden er kort. Kloen er liden. Det andet Fodpar er forlænget og kraftig bygget; det første Led er meget bredt paa den forreste Rand og her besat med i en tæt Række staaende Børster, der ere 550 saa lange som de øvrige Led tilsammen; det fjerde Led er 3—4 Gange saa langt som bredt og henved tre Gange saa langt som det femte Led, der er snialere mod Enden og har lange Børster paa begge Rande. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget udvidet mod den ydre Ende og neppe længere end det ^erde; dette er meget kortere og bredere end det femte Led. Kloen er tynd, kun lidet bøiet. Det femte Fodpar er rettet mere bagud end nedad; det tredie Led er kor- tere end det flerde. Det sjette og syvende Fodpar tiltage efter hinanden meget i Længde. Det sidste Par Springfødders Grene ere lige lange, meget korte og brede. Denne Art er af migfundetiChristianiafjorden og er ligeledes tåget ved Bohuslen. Gen. IL GOÉSIA, A. Boeck, 1870. Deriv. : Opkaldt til Ære for Goés, Forf. af „Crust. amphip. maris Spetsbergiam alluentis" etc. Syn.: 1870. Goesia. A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 151. Corpus subdepressum; epiraeris non altis; epimero 2do minere qvam apud genus Leptocheirus. Antennæ superiores flagello accessorio fere obsolelo. Pedes 2di paris iisdém Irai paris validiores, sed non multo longiores, in margine anteriore setis longis plumosis instructi; manu magna, subcheliformi ; carpo non prælongato. Cæteroqvin ferme ut apud genus Leptocheirus. Goes beskrev i 1865 en Art Autonoe depressa fra Spitsbergen. Denne Form afviger dog meget fra de øvrige Autonoéarter og staar Slægten Leptocheirus meget nær; den skiller sig fra denne i Særdeleshed ved de tvende første Fodpars Form, ved at Sidepladerne ikke ere saa høie, samt ved at Legemet er mere nedtrykt end hos hin Slægt. Denne Art maatte saaledes blive Typus for en ny Slægt, som jeg til Ære for den nævnte Forfatter kaldte Goesia. GOÉSIA DEPRESSA, Goes, 1865 f. Autonoe de2Jressa, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 16. fig. 3^. ^ Goesia depressa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 151. Oculi parvi, ovales. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore po- steriore acuto. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do longiore qvam articulo Imo. Pedes Imi paris in margine posteriore setis longis instructi; manu longitu- dinem carpi fere æqvanti. subcurvata, in acie truncata; ungve in margine posteriore 551 . pectinato, longiore qvam acie parva manus. Pedes 2di paris iisdem Imi paris non multo majores; manu et carpo longitudine ferme æqvalibus; manu apicem versus angustiore, in extrema acie spina longa acuta armata; articulo Imo et 5to in mar- gine anteriore et partim posteriore setis multis, longis et plumosis instructis. Pedes Irium parium ultimorum longitudine gradatim valde crescentes. Pedes saltatorii ul- timi paris ramis parvis, ovalibus, longitudine invicem æqvalibus. Appendix cau- dalis duplo latior qvam longa, in apice parnm sinuata. Længden er 12°"°. Legemet er forlænget, bredt, temmelig nedtrykt; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er udtrukket og tilspidset. De fire første Sideplader ere høiere end de brede, paa den frie, nedre Rand besatte med Børster; den første, hvis forreste, nedre ■Rand er noget forlænget, dækkes kun ubetydelig af den anden; den fjerde er omtrent af den samme Størrelse som de tvende foregaaende. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen, fortil ret afskaaret; den nedre Rand har en Indskj æring, hvorved de nedre Føleres første Led viser sig; dets Sidevinkler ere noget tilspidsede. De øvre Følere er forlængede, noget kortere end Legemet. Skaftets første Led er saa langt som Hovedet; det andet er noget længere og tyndere; det tredie Led er kort. Svøben er længere end Skaftet og dannes af 20 — 25 Led, besatte med Bør- ster. Bisvøben er rudimentær. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er omtrent saa langt som bredt; det fjerde og femte ere lige lange. Svøben er længere end Skaftets tvende sidste Led og dannes af 10—15 med Børster besatte Led. Kindbakkerne ere stærke. Palpens andet Led er saa langt som det tredie, der paa den øvre Rand og i Spidsen er besat med Børster, af hvilke de paa det sidste Sted ere §ærdannede. Det andet Kjæbepars ydre Plade er bredere og længere end den indre og har paa Enden mange flærdannede Børster. Kjæbeføddernes ydre Plade er lang, men naar ikke frem til Enden af Pal- pens andet Led, og har lange, tynde Torne paa den indre Rand; den indre Plade naar meget længere frem end til Enden af Palpens første Led og har Børster paa begge Rande. Palpens andet Led er særdeles langt; det tredie er omtrent halvt saa langt; det fjerde Led synes at mangle. Det første Fodpar er smalt; de fire sidste Led have paa den bagre Rand tætte Rækker af lange Børster; det fjerde Led er ikke udvidet, kortere og lidt sma- lere end det femte; dette er mere end dobbelt saa langt som bredt, lidt krummet, med en ret afskaaret Griberand; ogsaa paa den ydre Side sees Børstebundter. Kloen er kort, med en Rad Torne paa den bagre Rand. 552 Det andet Fodpar er noget længere og stærkere end det første; det første Led er meget langt, med en convex forreste Rand, der er forsynet med særdeles lange, §ærdannede Børster; det andet og tredie Led ere korte, og det sidste af disse har paa deri ydre, skråa afskaarne Rand meget lange, fjærdannede Børster; det fjerde er bre- dere udåd; det femte er omtrent af den samme Længde som det foregaaende Led samt smalere mod den ydre Ende, dets Griberand er skråa afskaaret, med en stærk Torn i en Indsynkning i dens bagre Del. Den bagre Rand paa disse tvende sidste Led er besat med lange Børster, og det sidste Leds forreste Rand har mange iQærdan- nede Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere forlængede. Kloen er kortere end det femte Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre meget i Længde; det første Led er forlænget ægdannet; det fjerde tiltager i Forhold til det foregaaende betydelig i Længde, saa at det paa det syvende Fodpar er næsten saa langt som det tredie Led. Springfødderne ere korte. Det sidste Pars Grundled er meget kort og bredt; Grenene ere omtrent lige lange, elip tiske, forsynede med lange Børster. Halevedhænget er dobbelt saa bredt ved Roden som langt, svagt indbugtet paa Enden og har tvende tynde Børster paa hver Side. Den er fundet i 1864 af Malmgren i Storfjord ved Spitsbergen paa 5 Favnes Dybde. Subfamilia IL . PHOTINÆ. Syn.: 1870. Fhotinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 15L Labium superius- latum, breve, in apice rolundatum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; ramo accessorio item dentato; tuber- culo molari in naargine inferiore serie dentium instructo et in fine seriei setam lon- gam plumosam gerenli; serie spinarum ex spinis paucis (4), In margine convexo serralis, composita; palpo elongato, 3articulato; articulo palpi 3lio breviore qvam 2do. Labium inferius latum; lamina interna magnå. Maxiliæ Imi paris lamina interiore parva; palpo in apice spinis paucis sed validis armata. Maxiliæ 2di paris latæ. Pedes maxillares laminis validis; lamina interiore dentibus tribus armata; lamina exteriore in margine interiore dentibus paucis sed validis, apicem versus longioribus et angustioribus, in setas curvatas desinentibus, armata; palpo valido, longo; articulo palpi ultimo non ungviformi sed in apice spinis validis armato. 553 Corpus altiim, compressum; dorso rotundalo; capile produclo; oculis par- vis, ovalibus. Epimera qvaluor anteriora magna, in margine inferiore plumosa; epimerum Slum 4to majus, in margine posteriore pro pedibus Sti paris retroversis incisum. Antennæ superiores in apice capitis sitæ; flagelloaccessorio parvo præditæ aut eodem destitutæ. Pedes Imi et 2di paris maiiu subcheliformi; pedes 2di paris iisdem Imi pafis robusliores. Pedes 3tii et 4ti paris breves et validi. Pedes 6ti paris iisdem Sti paris longiores. Pedes 7mi paris breviores qvam 6ti paris; articnlo Imo perdilatato. Pedes saltalorii Imi et 2di paris biramei; rainis dentatis. Pedes saltalorii ultimi paris 1- aut 2-ramosi; ramo inleriore breviore qvam exteriore. Appendix caudalis brevis, crassa, inlerdum in apice incisa. Underfamilien Photinæ slutter sig i flere Henseender til den foregaaende, hvor- fra den kun skiller sig noget i Munddelenes, væsentlig i Kjæbeføddernes Bygning. Men hos denne er den femte Sideplade, som allerede hos den foregaaende Underfamilie var temmelig stor, end mere udviklet, saa at den er større end den fjerde, og er ind- skaaret i den bagre Rand for det femte Fodpar. Dette vender ikke, som sædvanligt er Tilfældet, nedad, men bagud og er af en meget kort, stærk Bygning samt tjener især til at skyde Dyret ud af det Rør, hvori det bor, af hvilken Grund det har den nævnte eiendommelige Stilling. Den femte Sideplade har den nævnte betydelige Stør- relse, da der paa den fæstes de stærke Muskler, der skulle bevæge dette Fodpar. Den samme Bygning ville vi ogsaa gjenfinde hos Slægten Amphithoe. Gen. I. PHOTIS, Krøyer, 1842. Deriv. : Photis, Navnet paa en Tjenestepige hos Apuleius i det gyldne Æsel. Syn.: 1842. Photis, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 1.55. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 911. 1863. Eiscladus, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 411. 1870. Photis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 152. Type: Photis Reinhardi", Krøyer. Antennæ superiores articulo pedunculi 3lio elongalo; flagello accessorio absenli. Pedes Imi paris carpo brevi. Pedes 3lii et 4ti paris articulo Imo non crasso. 70 554 Pedes saltatorii ullimi paris ramo interiore tninimo. Appendix caudalis in apice rotundato. Krøyer opstillede denne Slægt i 1842, og den blev optaget af Dana, som stil- lede den nær Slægterne Gammarus og Melita; han skilte den væsentlig fra disse ved den femte Sideplades Størrelse og ved at det sidste Par Springfødders indre Gren er meget liden. Den kan dog ikke staa nær disse Slægter, da det tykke Halevedhæng henviser den til en ganske anden Afdeling af Amphipoderne. Lilljeborg og Bruzelius henførte en Art, som de havde fundet i Øresund, til Slægten AmphithoS under Navnet A. pygmæa, uden at de vidste, at denne var den samme som Krøyers typiske Art Pho- tis Reinhardi. Spence Bate synes ogsaa at have overseet denne Slægt, der ikke er optaget i hans Catal. Amphip. Brit. Mus. 1862. PHOTIS REINHARDI, Krøyer, 1842 (PI. XXVI. fig. 1.1 Photis Reinhardi, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. B. p. 155. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 153. AmphithoS pygmæa, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1852. p. 9. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 32. — Reinhardi, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1868. p. 16. Eiscladus longicaudatus, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 412. Angulus capitis lateralis anlicus parum produclus, rolundatus. Antennæ in- ferioros articulo pedunculi 3lio duplo longiore qvam crasso. Pedes Imi paris ro- busti; carpo ferme eadem longitudine ac latiludine, in margine interiore truncato et seloso; manu majore qvam carpo, fere triangulari, postice valde rolundata. Pedes 2di paris carpg brevissimo; angulo carpi inferiore posteriore producto et in apice rotundato et setoso; manu fere qvadrangulari, in acie apud marem profunde, apud feminam parum sinuala, in angulo inferiore maris acuta, feminæ rolundata. Pedes 3tii el 4li paris articulo 4lo duas lerlias parles longiludinis arliculi 5li æqvanti. Pedes sallatorii Imi el 2di paris ramis in margine superiore denlalis; pedes salta- torii ullimi paris ramo exteriore paulo breviore qvam pedunculo, in apice seiis nonnullis instruclo. Længden er omtrent 6""". Legemets øvre Side er rund og bred; det tredie Haleleds nedre, bagre Vin- kel er afrundet. De fem første Sideplader ere temmelig høie, tiltage efter hverandre i Størrelse og have Børster paa den nedre afrundede Rand; den femte er bred paa det 555 øvre Parti og er paa dettes bagre Rand indskaaret for Befæstelsen af det femte Fod- par. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets forreste Rand danner intet Pandehorn ; dets Sidevinkler ere ikke meget udtrukne, noget afrundede. Øinene ere smaa, runde. L)e øvre Følere naa, naar de bøies bagud, ikke ganske til det første Hale- led. Skaftets første Led er tykt, meget kortere end Hovedet; det andet er en Tre- diedel længere, men meget smalere; det tredie er lidt kortere samt smalere end det foregaaende Led, og begge ere forsynede med flere lange Børsteknipper paa den undre Rand. Svøben, der er omtrent saa lang som Skaftets tvende sidste Led, dannes af 8 forlængede Led, der efter hverandre ere smalere og længere, og hvert af Leddene har et Børsteknippe paa den undre Rand. De nedre Følere ere længere end de øvre og paa den samme Maade besatte med lange Børsteknipper. Skaftets tredie Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt og træder med sin ydre Halvdel frem foran Hovedets Sidevinkler; det fjerde er mere end dobbelt saa langt og naar ikke frem til Enden af de øvre Føleres andet Skaftled; det femte er næsten af den samme Længde, men er noget smalere og naar frem til Enden af de øvre Føleres tredie Skaftled. Svøben, der er saa lang som de øvre Fø- leres Svøbe, men smalere end denne, dannes af 7 Led. Det første Fodpar er stærkt og kort; det første Leds nedre, forreste Vinkel er forlænget; det fjerde Led er næsten saa langt som bredt, den bagre Rand er kort og kun lidet udvidet, forsynet med mange Børster; Haanden er større end det fore- gaaende Led, af en triangulær, afrundet Form; dens forreste Rand er hos Hannen min- dre convex end den bagre; Griberanden er skråa afskaaret, med Indskjæringer og for- synet med Børster. Hos Hunnen er Haanden mere ægformig tilspidset mod den ydre Ende. Det andet Fodpar er kraftigere bygget; det fjerde Led er kortere, end hos det foregaaende Par, og dets nedre, bagre Vinkel er forlænget til en med talrige Bør- ster besat afrundet Fremragning; Haanden er stor, af en næsten firkantet Form, bredere mod den ydre Ende, hvor den bagre Rand er halvmaaneformet indskaaret, samt ^nder med en tilspidset Fremstaaenhed, hvor Kloens Spids lægger sig imod; Griberanden er hos Hannen svagt skråa afskaaret, med dybere Indskjæringer; den bagre concave Rand og den ydre Side ere besatte med Børster. Kloen er krummet, stærk. Hos Hunnen danner Griberanden mindre Indskjæringer, og den forreste ydre Vinkel, hvortil Kloen er fæstet, ser længere ud, end den afrundede bagre, ydre Vinkel. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er temmelig langt og, ligesom de følgende, besat med lange Børster paa begge Rande; det tredie er noget udvidet nedad; det fjerde er meget kortere end dette; det femte er en Trediedel længere end det foregaaende, men noget kortere end det tredie Led. Det femte Fodpars første Led er meget convex paa den forreste Rand og udvidet paa den bagre, noget høiere end bredt; det tredie er kun en Trediedel længere 70* 556 end bredt, og det fjerde er omtrent af den samme Længde og Bredde ; det femte er læn- gere end det foregaaende Led, men meget smalere, lidt krummet og har tvende Torne paa Enden af den bagre Rand. Kloen er kort, meget krummet. De tvende følgende Fodpar tiltage efter hinanden i Længde; det første Led er smalere og længere end paa det foregaaende Fodpar; det tredie er lidt læflgere end det fjerde; det femte er en Trediedel længere end det foregaaende Led og me- get smalere. Spring fø dderne naa næsten lige langt bagud. Det første Pars ydre Gren er ubetydelig kortere end den indre og har korte stærke Torne paa den ydre Rand, medens den sidste har lignende paa den indre Rand. Det andet Pars Grene ere lige lange. Det sidste Pars ydre Gren er en Trediedel kortere end Grundleddet og me- get smalere end dette, noget bøiet mod Enden; paa denne og den øvre Rand sees nogle Torne; den indre Gren er næsten rudimentær, med et Par Torne paa Enden. Halevedhænget er neppe længere end bredt ved Roden, afrundet paa Enden. Den er fundet ved Aalesund af G. 0. Sårs, paa 50—100 Favne; ved Kullen af Lilljeborg, ved Grønland og Lsland af Torell. PHOTIS LUTKENI, A. Boeck, 1870. (Pl. XXVI. fig. 2.) Photis Lutkeni, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 153. Angulus capilis laleralis productus et rotundatus. Anlennæ inferiores artl- culo pedunculi 3tio ter longiore qvam crasso. Pedes Imi paris carpo angustiore qvam apud speciem Reinhard!; manu elongata, ovata. Pedes 2di paris carpo in angulo inferiore posteriore parum modo producto; manu minore, in margine infe- riore neqve profunde sinuata neqve dentata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to parvo, ovali, vix longitudinem dimidiam articuli 5ti angusti et elongati æqvanti. Pedes saltatorii Imi et 2di paris ramis non spinosis, in extremo margine superiore serratis. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore longiore qvam pedunculo. Længden er omtrent 5""". Legemet er sammentrykt, Ryggen er glat, uden Kjøl eller Torne. De fem første Sideplader ere høie, høiere end brede, og paa den nedre, afrundede Rand be- satte med Børster; den femte er ligesaa høi som den fjerde, men bredere, indskaaret dybt paa den bagre Rand, hvorved den øverste Del danner en fremstaaende, liden Lap. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets Si^e- 557 vinkler ere udtrukne til en meget forlænget, i Spidsen afrundet Fremstaaenhed mellem de øvre og nedre Følere, og ved hvis Basis de skråa ovale Øine have sin Plads. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det sjette Legemsled og ere besatte med Børstebundter paa den undre Rand. Skaftets første Led er kor- tere end Hovedet; det andet er meget længere, men smalere, længere hos Hunnen end hos Hannen; det tredie er kortere end det foregaaeede, men noget længere end det første Led. Svøben, der er omtrent saa lang som Skaftets tvende sidste Led, dan- nes hos Hannen af 10, hos Hunnen af 7 Led, hvoraf det første er det længste. De nedre Følere, der ere fæstede paa Hovedets undre Flade, langt bag de øvre, ere noget længere end disse og have ligeledes Børsteknipper paa den undre Rand. Skaftets tvende første Led ere korte; det tredie er næsten tre Gange saa langt som bredt, længere end de tvende foregaaende tilsammen, og naar frem til Enden af Hovedets Sidevinkler; det fjerde og femte Led ere næsten lige lange eller det sidste er lidt kortere. Svøben, der er længere end Skaftets tvende sidste Led, dannes af 8 meget forlængede Led. Munddelene ere meget lig dem hos den foregaaende Art. Overlæben er særdeles stor, oval, noget indskaaret i den nedre Ende og for- synet med fine Børster; i den øvre Ende er den meget forlænget i en triangulær Spids. Kindb akkerne ere meget stærke, væbnede i Spidsen med mange Tænder; den indre Bigren har ogsaa lignende Tænder; Tornerækken dannes af grove Børster, besatte med Bitænder; Tyggeknuden er meget fremstaaende og besat med mange fine Tænder paa den tvært afskaarne Tyggeflade. Palpen er lang, det tredie Led er kun noget kortere end det andet, afrundet paa Enden og forsynet med mange, med fine Biterne besatte Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade naar frem til den øvre Trediedel af Pal- pens andet Led og har paa den tvært afskaarne Ende mange, med Bitænder forsynede Torne; den indre Plade er liden, oval. Palpens andet Led har nogle korte, stærke Tome i Spidsen. Kjæbeføddernes ydre Plade er stor, oval og naar frem til over Midten af Palpens andet Led, samt er paa den indre Rand væbnet med 5—6 stærke Tænder, der mod Pladens Ende forlænge sig til krumme, indadbøiede, med Bitænder forsynede Torne; den indre Plade naar frem til Enden af Palpens første Led og har paa den indre Rand fjærdannede Børster og tre Tænder paa Enden. Palpen er forlænget; det andet Led er besat med Tværrader af Børster; det tredie har kun det foregaaende Leds halve Længde, med nogle Børster paa Enden; det fjerde Led er i Spidsen for- synet med et Par stærke Torne. Det første Fodpar er noget mindre end det andet; det Qerde Led er læn- gere end bredt, med en kun ubetydelig skråa afskaaren ydre Ende; Haanden er næsten ægformet og forsynet med mange Børster paa den bagre Rand. Det andet Fodpars Qerde Led er kortere, end paa det første Par, triangu- 558 lært, med en med Børster forsynet udtrukket og afrundet nedre, bagre Vinkel; Haan- den er stor, bredere udåd; den bagre Rands ydre Ende er bueformet indskaaret. Kloen er stærk og har mange, fine Torne paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er paa sin ydre Ende temmelig udvidet; det flerde er lidet, ovalt; det femte er mere end dobbelt saa langt som det foregaaende Led, meget smalere og synes næsten umiddelbart at fortsætte sig over i Kloen. De tre følgende Fodpar ere hos denne Art meget længere og smalere end hos den foregaaende Art. Det femte Pars første Led er længere end bredt; det fjerde er kun noget kortere end det tredie Led, medens det femte er længere end dette Led. Det syvende Pars femte Led er meget længere end det tredie Led. Springfødderne naa alle næsten lige langt bagud. De tvende første Pars ydre Gren er kun lidt kortere end den indre, og begge have tre Tænder i Spidsen. Det sidste Pars ydre Gren er noget længere end Grundleddet, smal, til- spidset mod Enden og besat med nogle Børster; den indre Gren er rudimentær og danner kun en Knude. Halevedhænget er bredere end langt, tilspidset paa Enden. Findestedet ved Norges vestlige Kyst er ikke angivet. Gen. IL MICROPROTOPUS, Norman, 1866. Syn.: 1866. Microprotopus , Norman, Brit. Assoc. Rep. p. 202. Ann. and Mag. Nat. Hist. 1868. p. 419. pl. XXm. fig. 7—11. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 154. Type: Microprotopus maculatus, Norman. Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio non prælongalo; flagello acces- sorio parvo. Pedes Imi paris carpo elongalo. Pedes 3lii et 4li paris articulo Imo non crassissimo. Pedes saltatorii ultimi paris l-ramosi. Appendix caudalis ln apice insinuata. Allerede for 10 Aar siden fandt jeg en Form, som jeg maatte antage at tilhøre en ny Slægt, men som jeg senere gjenkjendte som den af Norman beskrevne Micro- protopus maculatus. 559 MICROPROTOPUS MACULATUS, Norman, 1866. (Pl. XXVI. fig. 3.) Microprotopus maculatus, Norman, Brit. Assoc. Rep. 1866. p. 203. Ann. Mag. Nat. Hist. 1868. p. 419. pl. XXIII. fig. 7-11. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 154. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo longitndinem articuli 2di ferme æqvanti; articulo 3tio apud marem longiore qvam apud feininam. Antennæ inferi- ores articulo pedunculi 4to et 5to longitudine æqvalibus. Pedes Imi paris manu breviore qvam carpo ovali. Pedes 2di paris carpo apud marem multo breviore qvam apud feminam, in angulo inferiore posteriore produclo et setis plumosis in- structo, manu feminæ qvadrangulari, in acie obliqve truncata et parum sinuata; manu maris permagna, oblonga, ovata, in exteriore tertia parte aciei dente 'magne, obtuso instructa. Pedes saltatorii ultimi paris ramo paulo longiore qvam pedunculo, in margine interiore spinis tribus et in apice setis nonnullis instructo. Appendix caudalis paulo latior qvam longa, in margine posteriore triangulariter sinuata. Længden er omtrent lO"". Legemet er ikke meget samraentrykt, meget høit; Ryggen er rund. Sidepla- derne ere noget høiere end brede, afrundede paa den nedre Ende og der besatte med Børster; den femte er ligesaa høi som den fjerde og paa den øvre Del af den bagre Rand udvidet til en afrundet Lap, hvorved det femte Fodpar vender bagud. Hovedet er længere end de tvende første Legemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere noget ud- trukne, tilspidsede, Øinene er smaa, ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det sjette Legemsled. Skaftets, første Led er kortere end Hovedet; det andet er af den samme Længde, eller lidt længere og smalere; det tredie er saa langt som Halvdelen af det foregaaende, eller lidt længere, samt kortere hos Hunnen end hos Hannen. Alle have Børstebundter paa den ydre Ende. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 8—10 Led, i hvis Mellemrum der paa den øvre og undre Rand sees fine Børstebundter. Bisvøben dannes af tvende korte Led, og paa dens Ende sees nogle fine Børster. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er ikke dob- belt saa langt som bredt; det fjerde og femte Led ere næsten af den samme Længde og Bredde. Svøben, der er lidt længere end Skaftet, dannes af 5 — 6 Led, af hvilke det første er dobbelt saa langt som de tvende følgende tilsammen. I Leddenes Mellemrum sees Børstebundter. Ove ri æb en er afrundet paa Enden. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen og den indre Bigren ere begge indskaarne i 4—6 Tænder; Tornerækken dannes af nogle faa Tome, der ere saugtak- 560 kede paa den convexe Rand; Tyggeknuden er meget fremstaaende, og dens indre Tand- rad afbrydes af en lang fjærdannet Børste. Palpens andet Led har en lang Børste nær Enden af den indre Rand; det tredie er kortete og har 6—7 Børster i Spidsen samt en lang Børste paa Midten af den ydre Rand. Det første Kjæbepars ydre Plade naar næsten frem til Palpens Ende og er besat taed 5 — 6 Tome, af hvilke hver har en Bitand; den indre Plade er meget liden, bred, afrundet, med en liden Børste paa Enden. Palpen er i Spidsen væbnet med fire stærke Torne og med en lignende lang, bevægelig paa den ydre Ende. Det andet Kjæbepars Plader ere ikke meget lange eller brede; den ydre har Børster paa Enden; den indre, noget kortere, har lignende Børster ogsaa langs den indre Rand. Kjæbeføddernes ydre Plade er forlænget, naar frem til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Rand talrige, lange Tænder, der forlænge sig mod Pladens Ende; den indre Plade naar frem til Begyndelsen af Palpens andet Led og har paa Enden tre forlængede Tænder og nogle Børster. Palpens fjerde Led er kort, i Spidsen væbnet med 3 — 4 Torne. Det første Fodpar er forlænget; det fjerde Led er smalt; Haanden er kor- tere end det foregaaende Led, oval; dens Griberand er skråa afskaaret, forsynet med smaa Torne, samt har en liden Fremstaaenhed, hvor Kloens Spids lægger sig imod. Det andet Fodpar er meget stærkere; hos Hannen er i Særdeleshed Haan- den dobbelt saa stor som hos Hunnen; hos denne sidste er det fjerde Led triangulært, med en indad buet ydre Rand, og den nedre, bagre Vinkel er udtrukket til en i Spid- sen afrundet, med lange, fjærdannede Børster besat Lap; Haanden er næsten firkantet, med en skråa afskaaret, noget indbugtet, fint saugtakket Griberand. Hos Hannen er det fjerde Led særdeles kort; Haanden er saa stor som de foregaaende Led tilsammen, forlænget ægdannet, med nogle fjærdannede Børster paa den forreste Rand, og bevæbnet med en stærk, fremstaaende, paa Enden afrundet Tand ved Begyndelsen af den bagre Rands ydre Trediedel; bag denne sees Børstebundter og en spids Fremstaaenhed, hvor Spidsen af den lange, stærke, noget krumme Klo lægger sig imod. Det tredie og fjerde Fodpar ere korte og stærke. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre meget i Længde. Det femte Pars første Led er næsten saa bredt som langt, crenuleret paa den bagre Rand og med fine Torne mellem Takkerne; det sjette og syvende Pars første Led er deriraod længere end bredt; det tredie Led er kun lidt længere end det fjerde og ubetydelig kortere end det femte Led. De tvende første Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud; Gre- nene ere kortere end Grundleddet, næsten lige lange, væbnede med Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sidste Pars Gren er lidt længere end Grundleddet, med flere Torne i den indre Rand og nogle Børster i Spidsen. 561 Halevedhænget er tykt, bredere ved Roden end langt, bredt indskaaret paa den ydre Ende, der er besat med Torne. Farven er gul, mer eller mindre bedækket med brunlige dentristiske Pletter. Øinene ere røde. Den er fundet af mig ved Farsund og Haugesund. I Gen. III. XENOCLEA, A. Boeck, 1870. Deriv. : SsvoxXei-a, en delfisk Præstinde. Syn.: 1870. Xenoclea, A. Boeck, Crust. ainphip. bor. et aret. p. 154. Antennæ superiores arliculo pedunculi 3lio elongato; flagello accessorio absenti. Pedes Imi paris carpo elongato. Pedes 3tii et 4li paris articulo Imo latissimo. Pedes saltatorii ullimi paris biramei: ramis invicem longitudine fere æqvalibus. Appendix caudalis in apice sinuata. Denne Slægt afviger fra Photis ved, at det sidste Par Springfødders Grene ere omtrent lige lange, og ved at det første Fodpars fjerde Led er meget forlænget, me- dens det hos Slægten Photis er kort. Derimod ligne begge Slægter hinanden i, at de øvre Føleres tredie Skaftled er forlænget, og i at begge mangle Bisvøbe, hvilken der- imod tindes hos den tredie herhen hørende Slægt Micrcqjrofopiis. Med Hensyn til Munddelene hos denne Slægt ligne de meget dem hos Slægten Photis. XENOCLEA B.ATEI, A. Boeck, 1870. (Pl. XXV. fig. 8.) Xenoclea Batei, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 155. Segmentum poslabdominis 3tium in parle inferiore marginis posterioris cre- nulatum. Antennæ superiores arliculo pedunculi Imo parum breviore qvam 2do, longitudinem articuli 3tii fere æqvanti. Pedes Imi paris manu ovali, parum bre- viore qvam carpo. Pedes 2di paris carpo brevissimo: manu permagna, apicem versus latiore, in acie obliqve truncata; niiinu maris multo majore qvam feminæ, in acie dentibus duobus, anteriore perlato et in apice sinnato, posteriore acuto, ulroqve crenulato, arraata; manu feminæ in acie sinuata et denle obtuso instructa. Pedes saltatorii ultimi paris ramis in apice spinis nonnullis instructis. . Længden er 6"". Legemet er sammentrykt; Ryggen er glat, uden Kjøl eller Torne; det tredie Haleleds nedre, bagre Rand er crenuleret. Sidepladerne ere store, brede, besatte med 71 562 Børster paa den nedre, fri Eand; den femte er særdeles stor og danner ved en Ind- bugtning tvende Lapper, af hvilke den øverste er meget liden. Hovedet er meget læn- gere end det første Legemsled og gaar fortil, mellem de øvre Følere, ud i en liden stump Spids; dets Sidevinkler danne et stumpt Fremspring, hvorpaa de skråa, ovale Øine have sin Plads. De øvre Følere udspringe fra Spidsen af Hovedet og naa, naar de bøles bagud, omtrent til det første Haleled. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er længere, men tyndere; det tredie er mere end Halvdelen af det foregaa- ende Leds Længde. Svøben, der er kortere end Skaftet, dannes af omtrent 12 Led, hvoraf det første er meget længere end de følgende. Skaftets tvende sidste Led og Svøben have Børsteknipper paa den undre Rand. Bisvøben mangler. De nedre Følere ere af den samme Længde som de øvre, eller lidt længere, og ere fæstede paa Hovedets nedre Side, meget bag de øvre. Skaftets tvende første Led ere meget korte, og Lugteknuden er ogsaa liden; det tredie er længere end de tvende foregaaende Led tilsammen; det femte er uoget kortere og smalere end det fjerde Led. Svøben er omtrent saa lang som Skaftets tvende sidste Led tilsammen og dannes af 12 forlængede Led, af hvilke det første er det længste. Saavel denne som Skaftets tvende sidste Led have Børsteknipper paa den undre Rand. Det første Fodpar er forlænget; det fjerde Led er længere end den forlæn- gede ovale Haand, der har en skråa afskaaret Griberand. Kloen er lang, men kortere end det sidste Led. Det andet Fodpar er større end det første og meget stærkere hos Hannen end hos Hunnen; det første Led er temmelig bredt; de ti-e følgende ere meget korte; Haanden er stor, noget længere end bred, oval, med en skråa afskaaret Griberand. Hos Hannen er denne forsynet med tvende skarpe Fremspring, adskilte ved et dybt Indsnit, og af hvilke det, der er nærmest Kloen, er firkantet, delt ved en Indsynkning i tvende Lapper og har nogle Børster; det andet er trekantet, forsynet med Saugtak- ker. Den stærke, noget krumme, paa Enden stumpe Klo har en Fremstaaenhed paa Midten af den bagre Rand. Hos Hunnen sees paa Griberanden kun tvende knudefor- mede, med Børster besatte Fremragninger. Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke; det første Led er meget bredt; det tredie er stærkt udvidet mod Enden; det fjerde er kort, kun lidt længere end bredt; det femte Led er meget længere, men smalere. Kloen er stærk. Det femte Fodpar er bøiet bagover; det første Led er meget udvidet.» Kloen er meget liden, tyk. De tvende følgende Fodpar tiltage efter hinanden i Længde og have mange rette Torne paa den bagre Rand. De tvende første Par Spring f ødders ydre Gren er kortere end den in- dre, og begge ere væbnede med stærke Torne, af hvilke fire kortere og tvende læn- gere ere fæstede til Grenenes Spids. 563 Det sidste Pars Grene ere forlænget cylindriske, kun lidt kortere end Gnind- leddet og væbnede med rette Tome langs den øvre Rand og i Spidsen. Halevedhænget er tykt, kløvet i den ydre Ende, besat med Børster og hos Hannen med tvende smaa Torne. Jeg har fundet denne Art i ChristianiaQorden og ved Haugesund. Subfamilia HI. MICRODEUTOPINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Microdeutopinee , A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 155. Labium superius latum, in apice rotundatum. Mandibulæ pervalidæ. in apice dentatæ: ramo accessorio etiam dentato; tu- berculo molar! prominenti; serie spinarum ex spinis paucis sed validis, in margine convexo serratis, et ex setis paucis plumosis composita; palpo elongato, 3arlicu- lato; articulo 3tio in apice obtuso, rolundalo. Maxillæ Imi paris lamina interiore parva. Maxillæ 2di paris laminis perlalis. Pedes maxillares lamina exteriore magna, in margine interiore dentibus pau- cis sed validis, apicem versus longioribus et curvatis, inslrucla; articulo palpi ul- timo in apice spinis duabus validis et curvis armato. Corpus parum modo compressum; epimeris parvis. Antennæ clongatæ: flagello longo: flagello accessorio parvo aul raro ab- senli; flagello antennarum inferiorum non prælongato. Pedes Imi et 2di paris manu subclieliformi. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim valde crescentes. Pedes sallalorii biramei. Appendix caudalis crassa. Den typiske Slægt Microde.utopus blev af Costa stillet sammen med Slægten Unciola, Say, i en Underfamilie Vnciolini. Da Unciola var mig ubekjendt, fordi den ikke staar i B'orbindelse med Krøyers Slægt Glauconome, med hvilken den af Dana, Spence Bate og Andre er slaaet sammen, vovede jeg ikke at opføre Underfamilien un- der dette Navn, men kaldte den i 1870 Microdeutopinæ. I Munddelenes Bygning ligner den, ligesom de tvende foregaaende Underfamilier, Gammarinæ, men det første Kjæbe- pars indre Plade er altid liden, og det andet Kjæbepars Plader ere brede, smaa. I det Ydre udmærker den sig ved sit næsten nedtrykte Legeme, sine smaa Sideplader og 71* 564 sit tykke Halevedhæng. De tveude første Fodpars Form er i Almindelighed meget for- skjellig hos Hanner og Hunner. Normans Slægt Megamphopus hører vistnok herhen. Gen. I. MICRODEUTOPUS, Costa, 1853. Deriv. : [xtxpo?, lideD, Ssiixspof, anden, t^oJ;, Fod. Syn.: 1853. Microdeutopus, Costa, Rend. d. Reale Accad. d. Sei. d. Napoli. T. 3. p. 171. R. sui Crost. Amfip. del regno di Napoli, p. 230. 1854. Gammaropsis, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. p. 455. 1855. Lembos, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. p. 58. Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 142. 1857. — White, Pop. Hist. Brit. Crnst. p. 180. 1859. Autonoe, Bnizelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 23. 1862. Microdeutopus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 163. ■1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 287. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 156. Type: Microdeutopus gryllotalpa, Costa. Antennæ superiores inferioribus longiores; articulo pedunculi 3tio brevi. Pedes Imi paris iisdem 2di paris majores; carpo maris perdilalato, in an- gulo inferiore posteriore producto; articulo Sto vel manu angustiore qvam carpo et una cum ungve poUicem 2articulatum formanti; articulo 5to feminæ maxime dila- tato et manum formanti. Pedes 3tii et 4ti paris ungve breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore et exteriore longitudine fere æqvalibus. Costa opstillede denne Slægt i 1853, og i 1856 henførte han den til sin Under- familie Unciolini. I Slægtsdiagnosen anfører han: „Pedes Imi paris majores, in sexui- bus difformes, (mas.) carpo maximo, manu parva, ungviculum gerenti; (fem.) manu ma- jore fere ut in g. Amphithoe, secundi minuti filiformis." En Art, som raaatte henføres til denne Slægt, og som er den typiske Art M. fjryllotalpa, stillede Lilljeborg i det følgende Aar til sin Slægt Gammaropsis, medens Spence Bate satte den under Slægtsnavnet Lembos og Bruzelius i 1859 til sin Slægt Autonoe, under Navnet A. grandimana. Jeg troede i 1860, at den omhandlede Slægt maatte ind under Slægten Leptochcirus, Zaddach. I 1862 optoges den af Spence Bate, der stillede den til sin Underfamilie Gammarides. Hos denne Slægt ere de øvre Følere længere end de nedre, men hos Arten M. Titii, Heller, fra det adriatiske Hav, sees det Omvendte at finde Sted. 666 MICRODEUTOPDS GRYLLOTALPA, Costa, 1853. (Pl. XXIX. fig. 6.) Micro deutopus gryllotalpa, Costa, Rend d. Reale Accad. d. Sei. di Napoli. 1853. p. 178. Mem. d. Reale Accad. d. Sei. di Napoli. 1857. p. 231. t. IV. fig. 10. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 163. pl. XXX. fig. 1. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crnst. 1863. p. 289. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 156. Lembos Danmonicnsis , Spence Bate, Brit. Assoe. Rep. 1855. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 142. — — White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 180. Autonoii grandimana, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 26. fig. 5. Microdeutopus gr an dim anus, Spenee Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. App. p. 378. Epiméruni Imum epimeris cæteris paulo majus, in angulo inferiore anteriore acutum. Segmentum poslabdominis 3tium angulo inferiore posteriore rotundato. Pedes lm! paris apud raarem permagni; arliculo 3tio angusto el parvo; carpo per- magno, inflato, paulo longiore qvam lato, in margine posteriore in processum mag- num, compressum, postice dentibus validis 3 — 4 armatum, producto; articulo 5to compresso, in margine posteriore nodulis duobus lalis instructo; pedes Imi paris apud feminam manu multo minore, rectangulari, in acie obliqve truncata; carpo el manu longitudine fere æqvalibus. Pedes 2di paris arliculo Imo maris valde dila- talo, laminari; manu rectangulari; articulo Imo feminæ non dilatato. Pedes sal- tatorii ultimi paris ramo exteriore parum longiore qvam interiore, eadem longitu- dine ac pedunculo. Længden er 8""". Legemet er nedtrykt. Ryggen er rund og bred; det tvedie Haieleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Sidepladerne ere smaa, bredere end høie; den nedre, for- reste Vinkel paa den første af disse er noget udtrukket. Hovedet er lidt længere end det første Legemsled ; dets Sidevinkler ere afrundede. Øinene ere skråa ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det fjerde Haieled. Skaftets første Led *er meget kortere og tykkere end det andet; det tredie Led er meget kort. Svøt»en er længere end Skaftet og dannes af 16 — 24 Led. Bisvøben har 1 Led, der er længere og meget smalere end Svøbens første Led. 566 De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er meget længere end bredt; det fjerde og femte Led ere omtrent lige lange. Svøben er kor- tere end Skaftets sidste Led og dannes af 7—9 Led. Overlæben er afrundet i Spidsen. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen er indskaaret i 7 og den indre Bigren i fem Tænder; Tornerækken dannes af tre, paa den convexe Rand saugtakkede Torne, samt har tre andre, korte, tykke, fjærdannede ved Siden af disse; Tyggeknuden er meget fremstaaende, forsynet med en Krands af Torne, der i den nedre, ydre Vinkel afbrydes af en lang, fjærdannet Børste. Palpen er forlænget, stærk; det tredie Led er kortere end det andet, bredt afrundet paa Enden og besat med mange Tvær- rader af Børster. Underlæbens ydre Plader ere bredt afrundede paa Enden; de indre Plader ere meget store, med fjærdannede Børster i Spidsen. Det første Kjæbepar er stærkt; den ydre Plade har paa den brede Ende kraftige Torne, der ere forsynede med en Bitand; den indre Plade er lideti, med en Børste paa Enden. Palpens sidste Led er bredere mod Enden, væbnet paa den ene Side med fem Tænder, paa den anden med fem Torne. Kjæbefødderne ere meget stærke; den ydre Plade er meget stor, bred oval, og har paa den indre Rand en Række Tænder; den indre Plade naar frem til Enden af Palpens første Led, er forlænget smal, med tre Tænder og flere fjærdannede Bør- ster paa Enden. Palpens fjerde Led har tvende stærke Torne paa Spidsen. Det første Fodpar er større end det andet, og hos Hannen meget større, end hos Hunnen; hos hin er det første Led meget tykt og bredt ved den ydre Endp; det fjerde er særdeles stort, ovalt, kun lidt længere end bredt, dets bagre Rand er indskaaret i tre stærke Saugtakker, og den nedre, bagre Vinkel gaar frem i en stærk, spids Tand; det femte Led er smalt, noget længere end bredt, bølgeformet indskaaret i den bagre Rand. Kloen er saa lang som det sidste Led, eller noget kortere end dette. Hos Hunnen er det sidste Led af en rectangulær Form, næsten af den samme Længde som det fjerde Led, med en skråa afskaaret Griberand. Det andet Fodpar er meget smalere; det første Led er hos Hannen dog overmaade bredt og fladt, med en meget convex forreste Rand; det fjerde er ikke me- get udvidet, af en forlænget ægrund Form, forsynet paa begge Rande, især paa den bagre, med tætte Børster; det femte er smalere end det foregaaende Led, rectangulært, med en kun svagt afskaaret Griberand. Hos Hunnen er det første Led smalt; det fjerde er ægdannet; det femte er længere end det foregaaende Led, med en meget skråa afskaaret Griberand. Kloen er saugtakket paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kort, neppe længere end det ovale fjerde; det femte er smalere end det fjerde Led. Kloen er kortere end det sid- ste Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre meget i Længde; det før- 567 8te Led er smalere mod Enden; det tredie er kun lidt eller neppe længere end det fjerde, men meget kortere end det forlængede, smale femte Led. Spring fø dderne ere korte og naa omtrent lige langt bagud. Det første Pars Grene have Torrie paa den øvre Side og i Spidsen. Det sid ste Pars indre Gren er noget kortere end den ydre, der er saa lang som Grundleddet; begge have Børster paa den øvre Side og i Spidsen. Halevedhænget er stærkt og har tvende Forhøininger ; der sees nogle Bør- ster paa den øvre Side, og det er lidt indskaaret paa den bagre Rand. Den af Spence Bate og Westwood beskrevne og afbildede Form er meget for- skjellig fra vor Form. Det føi'ste Fodpars Carpus er smalere og paa den bagre Rands Ende kun forsynet med en stærk, tandlignende Fremstaaenhed; de øvre Følere ere og- saa kortere og have kun omtrent Halvdelen af Legemets Længde ; Halevedhænget er nær Spidsen forsynet med en eller tvende lange, noget eiendommelig dannede Børster og med en eller flere korte, fjærdannede Børster. Norman antager, at den repræsenterer en ung Han af M. anomalus. Jeg har dog indtil Videre troet at burde beholde de under disse Arter anførte Synonymer. Den er fundet i Christianiafj orden, ved Haugesund og Farsund. Ved Bohuslen er den sjelden. Den er ligeledes tåget ved den engelske Kyst, af Heller i Adriaterha- vet, og er efter Costa hyppig i Middelhavet. MICRODEUTOPUS ANOMALUS, Rathke, 1843. (Pl. XXV. fig. 5.) Gammariis anomalus, Rathke, Acta Acad. Leop. 1843. XX. p. 63. t. IV. fig. 7. — (Gammaropsis) anomalus., Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1854. p. 457. Lembos Canibriensis, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 142. — — "White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 180. Autonoe anomala, Bnizelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 25. pl. 1. fig. 4. Microdeutopus anomalus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 154. pl. XXX. fig. 3. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust, 1868. p. 293. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 157. Microdeuteropus anomalus, Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 281. Epimerum Imum angulo inferiore anteriore in aculeum producto. Seg- menta postabdominis Iria anteriora angulo inferiore posteriore rotundato. Antennæ superiores articulo pedunculi Imo spina una inslructo. Pedes Imi paris apud rna- 568 rem carpo dilatato, duplo longiore qvani lato, in angulo inferiore posteriore in pro- cessum longum, dentiformem, extus dente accessorio armatum, producto; articulo 5to angusto, cylindrico; pedes Imi paris apud feminam articulo 5to vel manu recl- angulari, in acie obliqve truncata. Pedes 2di paris articulo Imo maris non dila- tato; manu angustiore. Pedes saltatorii ultimi paris ramis longitudine invicem æqva- libus et paulo longioribus qvam pedunculo. Længden er 9"". Legemet er ikke meget nedtrykt; Ryggen er rund og bred; det tredie Hale- leds nedre, bagre Vinkel er ret, afrundet. De fire første Sideplader ere bredere end høie; den førstes nedre, forreste Vinkel er udtrukket, tilspidset. Hovedet er lidt læn- gere end det første Legemsled og danner mellem de øvre Følere et lidet Pandehorn. Øinéne ere skråa ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det fjerde Haleled. Skaftets første Led er lidt kortere end Hovedet og har en liden Torn paa den ydre Endes un- dre Side; det andet er lidt længere og smalere; det tredie er kort. Svøben dannes af 20—30 Led. Bisvøben har 4—5 meget smale Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er mere end dobbelt saa langt som bredt; det fjerde og femte ere lige lange, men det første af disse er lidt tykkere. Svøben er af den samme Længde som Skaftets sidste Led og dannes af 8 Led. Det første Fodpar er større end det andet, og hos Hannen meget større end hos Hunnen. Hos hin er det første Led langt, lidt krummet; det andet og tredie Led ere korte; det fjerde er overordentlig stort, bredere udåd, omtrent dobbelt saa langt som tykt, hvorved det faar en forlænget, triangulær Form; dets nedre, bagre Vinkel forlænger sig til et langt, tyndt, tandlignende Fremspring, hvilket ikke er fuldt saa langt som det femte Led, samt har en liden Bitand og 2—3 smaa Tænder ved Roden af den ydre Rand; det femte Led er meget smalt, meget kortere end det fore- gaaende Led, noget krummet, bredere paa Enderne end paa Midten, noget nærmere den ydre Ende sees paa den bagre Rand en Forhøining. Kloen er noget kortere end det sidste Led, krummet i den ydre Del og tilspidset. Hos Hunnen er det fjerde Led kort, lidet udvidet mod den ydre Ende; det femte er længere end det foregaaende Led, af en qvadrangulær Form, med skråa Griberand. Kloen er. lidt krummet. Det andet Fodpar er af den samme Bygning hos begge Kjøn; det første Led er temmelig stærkt, bredt; det Qerde er forlænget, omtrent saa langt som det følgende Led, meget bredere mod den ydre Ende; det femte Led er af en rectangulær Form, med en skråa afskaaren Griberand, der er forsynet med Saugtakker. Begge de sidste Led have talrige Børsteknipper paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere lange og smale; det tredie Led er mod den ydre Ende kun lidet udvidet og kun noget længere end det fjerde; dette er kor- 569 tere og bredere end det femte Led. Kloen er lang, sinal, lidt kortere end det sidste Led, ubetydelig krummet. Det femte Fodpars første Led er forlænget smalt, af en oval Form; det tredie er kun lidt længere og bredere end det fjerde; det femte er noget bøiet og læn- gere end det foregaaende Led. Kloen er ikke meget lang, næsten ret. De tvende følgende Fodpar tiltage efter hinanden betydelig i Længde; det første Leds bagre Rand har Tome; det syvende Pars tredie Led er meget læn- gere end det fjerde og kun lidt kortere end det femte Led. Det første Par Springfødders Grene ere næsten af den samme Længde, ikke fuldt saa lange som Grundleddet, samt væbnede med Torue pan den øvre Rand og i Spidsen. Det andet Par er kortere, og Grenene ere længere end Grundleddet; der sees Tome paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sidste Pars Grene er ubetydelig længere end Grundleddet og ere bevæb- nede paa den samme Maade, som paa de foregaaende Par. Halevedhænget er temmelig stort, noget indskaaret paa Enden, hvor der sees tvende Knuder, besatte med Børster. Farven er straagul, med tværsgaaende graabrune Kaand paa Ryggen og Side- pladerne. Den findes langs Kysten fra Christiansund, og er efter Bruzelius almindelig ved Bohuslen. Den er ligeledes fundet paa flere Steder ved de engelske og irske Kyster. Gen. IL AORA, Krøyer, 1845. Deriv. : Aora, en Nymfes Navn. Syn.: 1845. Aora, Krøyer, Nat. TiJsskr. 2. R. 1. B. p. 335. 1849. Lalaria, Nicolet, Gay's Hist. de Chile. Vol. III. 1855. Lonchomerus, Spence Bate, Brit. Assoc. Bep. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 143. 1857. — White, Hist. Brit. Crust. p. 180. 1858. Lalaria, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. XX. p. 525. 1859. Autonoe, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 23. 1862. Aora, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 160. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 279. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 157. Type: Aora typica, Krøyer. Pedes Imi paris iisdem 2di paris majores; apud marem arliculo 3tio postice in processum longum, styliformem producto; carpo elongalo, angusto; manu item 72 570 elongalo, ovnli; apud feminam articulo 3tio in angulo inferiore posleriore non pro— duclo; carpo brevi; manu lata. Cæteroqvin fenne ut apud genus Microdeutopus. Krøyer opstillede i 1845 denne Slægt paa Arten A. typica fra Valparaiso, og I han anfører om denne Art, at det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er ovalt og danner en Haand, hvis Finger udgjøres af det femte og sjette Led eller Kloen. Dette kan jeg dog ikke anse at være rigtigt, ligesaa lidt som hans Formening, at Haleved- hænget dannes af tvende tilspidsede Pkder. Det stemmer nemlig hos denne Art fuld- kommen overeens med det hos A. gracilis, og det er kun tilsyneladende, at det er spaltet, naar man ser det noget paaskraa. Nicolet kalder Slægten i 1849 Lalaria, og Spence Bate i 1855 Lonchomerus. I Diagnosen af denne Slægt nævner han ikke Hun- nen, hvis første Fodpar, ligesom hos Slægten Microdeutopus, er meget forskjellig fra Hannens. Den indbefatter kun tvende Arter fra Sydamerikas Kyster og fra det nord- lige Europa. AORA GRACILIS, Spence Bate, 1855. (Pl. XXV. fig. 9.) Lonchomerus gracilis, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 143. — — White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 180. Lqlaria gracilis, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1858. 2. ser. XX. p. 525. Autonoe punctata, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 24. pl. 1. fig. 3. Aora gracilis, Spence Bate. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 160. pl. XXIX. fig. 7. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 281. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 281. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 158. Pedes Imi paris apud marem articulo 3tio in angulo inferiore posteriore sty- llformi, elongato el ultra finem carpi produclo; articulo 5to vel mann apicem versus angusliore; manu feminæ sat lata, ovali, parum longiore qvam carpo. Pedes 3tii et 4ti paris ungve breviore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore parum breviore qvam exteriore; hoc duplo longiore qvam pedunculo. Længden er 8'""'. Legemet er langt, tyndt, noget nedtrykt; Ryggen er rund. Den første Side- plade er større end de følgende, der efter hverandre aftage i Længde, den er størst hos Hannen, og dens nedre, forreste Vinkel gaar hos denne ud i en Spids, medens den er afrundet hos Hunnen. Hovedet er ikke fuldt saa langt som de tvende første Legemsled tilsaramen og danner mellem de øvre Følere et lidet Pandehorn. Øinene ere ovale. 571 De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det fjerde Haleled. Skaftets første Led er lidt kortere end Hovedet; det andet er længere og noget tyndere; det tredie Led er kort. Svøben, der er meget længere end Skaftet, dannes af 20—25 for- iængede Led, i hvis Mellemrum der paa den øvre og undre Side sees Børsteknipper. Bisvøbener tyud og har 4 Led. De nedre Følere ere meget kortere, end de øvre. Skaftets andet Led ud- sender en lang Lugteknude; det tredie er længere end bredt; det Qerde er længere end det femte Led. Svøben, der er kortere end Skaftets sidste Led, dannes af 5 Led. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen har fem Tænder, og den indre Bigren, der staar langt fra den anden, er indskaaret i 4—5 Tænder. Det første Kjæbepars indre Plade er rudimentær, med en fjærdannet Bør- ste paa Enden. Palpen er forlænget. Det andet Kjæbepars Plader ere brede, korte. Kjæbe fødderne ere meget stærke; den ydre Plade er paa den indre Raud væbnet med grove Tænder, der blive smalere og krumme paa Pladens Ende; den indre Plade er lang, bred og har tre Tænder foruden nogle Børster paa Enden. Palpen er kort, bred. Det første Fodpar er hos begge Kjøn større end det audet. Hos Hannen er det meget forlænget, stærkt; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er forlænget til et spidst Fremspring, der er saa langt som det følgende Led; Haanden, der er kortere end det fjerde Led, er forlænget oval, smalere mod den ydre Ende, med nogle Børste- knipper paa den bagre Hand. Kloen er kortere end det sidste Led, svagt krummet og væbnet paa den bagre Rand med fine Tænder. Hos Hunnen er dette Fodpar af den samme Form som det andet. Det andet Fodpar er af den sædvanlige Bygning og paa de tvende sidste Leds bagre Rand besat med stærke Børsteknipper; det femte Led er forlænget firkan- tet, noget længere end det foregaaende Led. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kort; det fjerde er meget kor- tere end dette ; det femte er omtrent saa langt som det foregaaende Led, men meget smalere. Kloen er meget kortere end det sidste Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre meget i Længde. Springfødderne naa omtrent lige langt bagud; Grenene ere næsten lige lange, forsynede med Tome paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sidste Pars Grene ere omtrent dobbelt saa lange som Grundleddet; den ydre er lidt længere end den indre. Halevedhænget er tykt, ret afskaaret paa Enden og er der, paa hver Side, forsynet med en stump Tand samt har et Børsteknippe paa den øvre Kant. Farven er efter Bruzelius bleggul, bestrøet med runde, sortagtige smaa Punk- ter, som ikke sammenflyde til større Pletter. Æggene ere blaagrønne. Efter Spence ■ 72* 572 Bate er den vinrød, med sorte Pletter, især paa Fodparrene og hvert af Legemsled- denes Rygflade. Norman anser Micro deutopus anomalus, beskrevet af Spence Bate og Westwood, p. 293, at være Hunnen af denne Art, idet han dog anfører, at Hunnen af disse tvende Arter ere saa lige, at de næsten ikke kunne adskilles fra hinanden. Penne Art, der findes langs den norske Vestkyst nedover fra Christiansund, gaarefter Bruzelius ned til Bohuslen, hvor den er almindelig. Den findes ogsaa ved de engelske Kyster; efter Norman ved Shetland. Gen. Hl. AUTONOÉ, Bruzelius, 1849. Deriv: A ti to noe, en Datter af Nereis og Doris. Syn.: 1859. Aiitojioe, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 23. 1870. — A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. p. 158. Type: Gammarus longipes, Lilljeborg. Pedes Imi paris iisdcm 2di paris majores; arliculo 5to utriusqve sexus manum formant!; hac vahdiore apud marem qvam apud feminam. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore longiore qvam inleriore. Cæteroqvin ferme ut apud genus Microdeutopus. Under dette Navn sammenfattede Bruzelius i 1859 forskjellige Amphipodearter, hvoraf flere allerede vare optagne under særskilte Slægter, saaledes A. grandimana, der er den samme som Microdeutopus gryllotalpa, Costa, A. punctata, der henhører til Krøyers Slægt Aora, A. macronyx, der hører til Krøyers Slægt Proiomedeia, A. ery- throphthalma, som allerede Lilljeborg havde stillet sammen med nogle andre Arter un- der Navnet Gammaropsis. \'ed at stille Arterne under forskjellige Slægter var A. lon- gipcs tilbage, som ikke kunde henføres til nogen af de allerede anførte Slægter, og for denne Art, hvortil kommer en ny, har jeg benyttet Bruzelius's Slægtsnavn Autonoe. AUTONOÉ LONGIPES, Lilljeborg, 1852. (Pl. XXV. fig. 2.) Gammarus longipes, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhand. 1852. p. 10. 1858. p. 138. Kgl. Vet.-Akad. Handl. 1853. p. 457. Autfftioe longipes, Bruzelius, Skand. .\mphip. Gamm. 1859. p. 28. — -— A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 158. Lembos Websterii, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1857. 3. ser. XIX. p. 142. — — White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 180. Microdeutopus Websterii, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 164. pL XXX. fig. 2. 573 Microdeutopus Webster ii, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 291. Microdeuteropus Websteri, Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 282. Microdeutopus longipes, Spence Bate, Catal. Araphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 166. Pedes Imi paris apud marem articulo Imo postice perdilataJo et seloso; carpo permagno sed breviore qvani inanu; hac ovata, ia margtne inferiore denli- bus validis duobus armata; apud feminain articulo Imo non dilalato; manu oblonga, ovata, edentata, spinis modo instructa. Pedes 2di paris apud marem carpo paulo majore qvam manu elongata, ovata et in margine anteriore persetosa; apud femi- nam carpo parum breviore. Pedes 3tii et 4ti paris ungve iongitudinem articuli 5ti æqvanti. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore mullo longiore qvam pedunculo. Længden er 8""". Legemet er forlænget, temmelig meget nedtrykt. Sidepladerne ere smaa. Ho- vedet danner fertil intet egentligt Pandehorn, men der sees her en liden Knude; dets Sidevinkler ere afrundede. Øinene ere smaa, runde. De øvre Føleres første Skaftled er kortere end Hovedet; det andet er læn- gere og smalere; det tredie er temmelig kort. Svøben dannes af 12 — 16 forlængede, med korte Børster besatte Led. Bisvøben har 3 Led. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er kun lidt længere end bredt; det fjerde og femte ere omtrent lige lange. Svøben, der er kortere end Skaftets sidste Led, dannes af 5 Led, hvoraf det sidste bærer tvende Kløer paa Spidsen. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen er bred, indskaaret i 5—6, den indre Bigren i 4 — 5 Tænder. Palpens tredie Led er kortere end det andet og forsynet med talrige Børster paa den øvre Rand og i Spidsen. Det første Kjæbepars indre Plade er meget liden, med en fjærdannet Bør- ste paa Enden. Palpens sidste Led har paa Enden 5—6 Tænder. Det andet Kjæbepars Plader ere brede; den ydre naar lidt længere frem end den indre, som har, foruden en tæt Række Børster i Randen, tillige en skråa Række lignende Børster paa den indre Fiade. Kjæbeføddernes ydre Plade er temmelig stor og er paa den indre, rette Rand væbnet med otte Tænder, der mod Pladens Ende blive meget længere og gaa paa den ydre Rand over til krumme Børster; den indre Plade, der naar frem til En- den af Palpens første Led, har tre Tænder og nogle Børster paa Enden. Palpens fjerde Led er kloformet med en stærk, kort Torn. Det første Fodpar er større end det andet, hos Hannen meget større end hos Hunnen. Hos hin er det første Led meget bredt, stærkt bueformet paa den bagre Rand, hvor der sees talrige, lange Børster; det fjerde Led er stort, triangulært, med 574 stærke Børster paa den bagre Rand, ligesom paa det foregaaende Led. Haanden er oval, lidt større end det foregaaende Led, og især paa den forreste Rand væbnet med lange Børstebundter; Griberandeu har tvende stærke Tænder, af hvilke den ydre er smalere end den indre. Kloen er stærk, med smaa Tænder paa den bagre Rand. Hos Hunnen er det første Led meget smalt og har kun smaa Børster; de tvende sidste Led ere smale, og det sidste har en skråa afskaaret, med smaa Torne besat Griberand. Det andet Fodpar er kraftigere hos Hannen end hos Hunnen; hos hin er det fjerde Led forlænget, paa den bagre Rand forsynet med Børster, og lidt længere end den forlængede, ovale Haand, der har Børstebundter paa begge Rande. Hos Hunnen er Haanden lidt længere end det foregaaende Led, næsten firkantet, med skråa afskaa- ret Griberand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kun lidt udvidet samt noget længere end det fjerde, men neppe længere end det femte Led, hvilket sidste er meget smalere. Kloen er omtrent saa lang som det sidste Led, svagt krummet. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre særdeles meget i Længde, det første Led er 2-3 Gange saa langt som bredt og er af en forlænget ægdannet Form; det tredie er kun lidet udvidet og meget længere end det fjerde, men ubetydelig kortere end det femte Led. . Kloen er liden. Spring fødde r ne naa næsten lige langt bagud. Det første Pars ydre Gren er lidt kortere end den indre og omtrent saa lang som Grundleddet; begge Grene have Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. Det andet Par er lidt kortere, men omtrent af den samme Form. Det sidste Pars Grundled er meget kort; den ydre Gren er dobbelt saa lang som dette, eller lidt kortere; den indre er ubetydelig kortere end den ydre Gren. Halevedhænget er kort, paa den ydre Ende forsynet med tvende Knuder, paa hvilke der sees Børster. Herhen hører maaske M. versiculatus, Spence Bate, hvis Han er bestemt af Norman. Den er fundet af Danielssen i 1859 ved Christiansund, men sjelden, paa 20—30 Favne, paa sandet Bund; af mig ved Aalesund paa .50 — 100 Favne, af G. 0. Sårs ved Risvær paa 180—200 Favne; den er efter Bruzelius tåget ved Bohuslen og Kullen. Den findes ligeledes ved den engelske Kyst. AUTONOE PLUMOSA, A, Boeck, 1870. (Pl. XXV. fig. 3.) Autonoé plumosa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 159. Antennæ superiores arliculo pedunculi 2do multo longiore qvam apud spe- ciem præcedentem. Pedes Imi 2diqve parls validiores et scopis multis setarum 575 inslructi. Pedes saltatorii uUimi paris ramis duplo longioribus qvam pedunculo. Cæteroqvin ferme ut apud speciein præcedentem. Længden er 6""». Legemet er i det Hele meget ligt det hos A. longipes. Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled; dets Sidevinkler ere ikke meget udtrukne. Øinene ere ovale. De øvre Føleres første Skaftled er saa langt s6m Hovedet, med nogle Bør- ster paa Enden af den øvre Rand; det andet er meget længere og smalere samt for- synet paa den øvre Rand med enkelte Børsteknipper; det tredie er meget kort. Svø- ben, der er noget længere end Skaftet, dannes hos Hannen af omtrent 15 forlængede Led. Bisvøben, der er meget tynd, har 2 Led. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets Qerde Led er dobbelt saa langt som det tredie og omtrent af samme Længde som det femte Led. Svøben, der er meget kortere, end Skaftets sidste Led, dannes af 6 Led, af hvilke det første er det længste. I Mund delene stemmer den overeens med den foregaaende Art. Det første Fodpar er hos Hannen meget stort, stærkere bygget end det an- det Par, men det første Led er meget kort, bredt, noget krummet; det fjerde er noget kortere end dette, men meget bredt, næsten triangulært; det femte er saa langt, som det foregaaende Led, af en oval Form, med en mere bøiet forreste end bagre Rand; Griberanden er forsynet med tvende Tænder. Kloen er meget krum med fine Saugtakker paa den bagre Rand. Dette Fodpar er paa begge Rande besatte med lange Børster. Det andet Fodpar er længere, men smalere end det første Par, især det første Led; det fjerde er særdeles langt, meget længere end det tilsvarende paa det første Par, og er bredere udåd; det femte er meget kortere end det foregaaende Led, af en oval Form, og begge disse Led ere paa begge Rande besatte med tætte Tværrader af lange, krumme Børster. De tre sidste Fodpar tiltage etter hverandre i Længde, men ere i Forhold meget kortere, end hos den foregaaende Art. Spring fø ddernes Bygning stemmer overeens med den hos den foregaaende Art. Jeg har fundet denne Art i Christianiafjorden. Gen. IV. PROTOMEDEIA, Krøyer, 1842. Deriv. : 7:p0T0[jLs6£(.a, en Datter af Nereis og Doris. Syn.: 1842. Protomedeia, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 154. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 159. Type: Protomedeia fasciata, Krøyer. 576 - Pedes 2di paris iisdem Imi paris validiores et apud marem robustiores qvam apud feminam. " Pedes saltatorii ultimi paris raino interiore breviore qvam exteriore. Pedes 3tii et 4ti paris ungve sat elongato. Cæleroqvin ferme ut apud genus Microdeutopus. Slægten Proiomedeia, som var opført af Krøyer i 1842, har længe været for- vexlet med andre Slægter. Jeg antog først den af Spence Bate fremsatte Mening ri- melig, at den var synonym med den af Zaddach opførte Slægt Leptocheints, ligesom ogsaa flere andre Zoologer have fulgt ham i denne Anskuelse. Ved at gjennemgaa Krøyers originale Samling i Kjøbenhavn fandt jeg imidlertid, at Protomedeia er en gan- ske anden Slægt. Det var mig allerede paafaldende ved denne Undersøgelse, at der i de øvrige fra Grønland bragte Samlinger af Aniphipoder ikke fandtes nogen Form, der kunde passe til Krøyers Beskrivelse af denne Slægt, og at heller ikke Goés i sit Ar- beide over Spitsbergens Amphipoder, hvori han tillige optager dem fra Grønland, nævner, at den findes ved disse Kyster. Jeg fandt, at Protomedeia fasciata, Krøyer, var den samme som den af Lilljeborg i 1853 beskrevne Gammarus macronyx, og denne er saaledes Typus paa Slægten. Det, som har forvildet de fleste Forskere i denne Ret- ning, er, at Krøyer i Slægtsdiagnosen anfører: „Pedes secundi paris parvi, manu non instructi subcheliformi." Dette er en Skrivfeil for: „Pedes primi paris." Hos Hun- nerne er ogsaa det andet Fodpars Haand svagt udviklet, saa at han maaske med Rette kunde sige, at den ikke er subcheliform. Han anfører endvidere: „Pedes tertii qvarti- qve paris sat magni, articulus eorum qvintus sextusqve qvasi ungvem longissimura sunt coaliti, qvi cum articulo tertio qvartoqve manum qvodamraodo efficere videtur prehen- silem." Omtrent det samme siger Lilljeborg i 1853: „det tredie- Led er meget stort, det femte og Kloen ere forenede," et Forhold, der kun er tilsyneladende. Dana stiller denne Slægt tilligemed Aora til sin femte Underfamilie Pontoporeinæ. PROTOMEDEIA FASCIATA, Krøyer, 1842. (Pl. XXV. fig. 1.) Protomedeia fasciata, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 154. — — Spence Bate, Catal. Arnphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 172. — — A. Boeck, Crust. arnphip. bor. et aret. 1870. p. 159. Gammarus macronyx, Lilljeborg, Kgl. Vet.-Akad. Handl. 1853. p. 458. Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1855. p. 125. AutonoS macronyx, Bmzelius, Skand. Arnphip. Garara. 1859. p. 29. — — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 15. Microdeutopus macronyx, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 167. 577 Antennæ superiores articulo pedunculi Imo parura modo breviore qvam 2do. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio vix duplo longiore qvam crasso. Oculi parvi, ovales. Pedes Imi paris manu ovata, parum minore qvam carpo. Pedes 2di paris apud marem carpo dilatato, perlato el longiore qvam manu ovata; ungve perbrevi, curvato; manu feminæ majore qvam carpo, elongata, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3lio permagno, 4to parvo et ovali, 5to perangusto; ungve parum breviore qvam articulo 5to. Længden er 8—10»". Legemet er temmelig nedtrykt, forlænget; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Hovedet er omtrent saa langt, som de tvende første Legemsled tilsammen. Øinene ere smaa, ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, ikke ganske til det første Hale- led. Skaftets første Led er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er længere og smalere; det tredie er noget længere end Halvdelen af det foregaaende Led og meget smalt. Svøben dannes hos Hannen af omtrent 20 Led; hos Hunnen er den omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 15 — 16 Led. Bisvøben er meget tynd og har 3 — 5 forlængede Led. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er ikke dobbelt saa langt som bredt; det fjerde og femte ere lige lange. Svøben, der er kortere end Skaftets sidste Led, dannes af 7 Led. Overlæben er afrundet i Spidsen og besat med fine Børster. Kindbakkerne ere stærke; Gribedelen er bred, bøiet, indskaaret i 5 — 6, og den indre Bigren i 4—5 Tænder; Tyggeknuden er høi, og dens Tandrad er afbrudt ved en lang, flærdannet Børste i den indre Vinkel. Palpens andet Led er lidt længere end det tredie, der er besat med talrige Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er noget krummet, væbnet paa Enden med gafifeldannede Tome; den indre Plade er meget liden, spids paa Enden og for- synet med en Børste. Palpen har i Spidsen stærke, paa den ydre Rand noget saug- takkede Torne. Det andet Kjæbepars Plader ere smaa; den ydre er lidt længere end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade naar frem til Palpens tredie Led og har paa den indre, rette Rand stærke Tænder, hvilke mod Pladens Ende ere længere og gaa paa dennes ydre Rand over til krumme Børster; den indre Plade er temmelig stor, naar frem omtrent til Palpens andet Led og er paa Enden væbnet med tre stærke Tænder og nogle fjærdannede Børster. Palpens fjerde Led har i Spidsen en stærk Torn og har derfor et kloformet Udseende. 73 578 Det første Fodpars Qerde Led er ikke meget bredt, med lange Børster paa begge Rande ; Haanden er noget kortere, hos Hunnen mere oval, hos Hannen mere æg- dannet, med en Knude i den bagre, ydre Vinkel. Det andet Fodpar er større end det første. Hos Hunnen er det omtrent af den samme Bygning; Haanden er af en forlænget oval Form, længere end det foregaaende Led. Hos Hannen er dette Fodpar overmaade stærkt udviklet, hvilket især er Tilfældet med Carpus, som nær Roden er næsten bredere end ved den ydre Ende, længere end Haanden, samt har paa begge Rande, især den bagre, talrige Børstebundter; Haan- den er oval, ægdannet, med færre Børstebundter paa den forreste samt korte og stærke lignende paa den bagre Rand, dens Griberand er saugtakket, samt har enkelte Børster og en stærkere Torn paa Enden af den bagre Rand. Kloen er kort og krum. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er forlænget, temmelig bredt, næsten saa langt som de tvende følgende Led tilsammen, og paa den forreste Rand besat med mange Børstebundter; det fjerde er ikke dobbelt saa langt som bredt og har stærke Børstebundter paa den bagre Rand; det femte Led er meget længere og smalere, især mod den ydre Ende. Kloen er næsten saa lang som det sidste Led, kun svagt krummet. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre i Længde. Det femte Pars første Led er nedad lidt smalere. De tvende første Par Springfødders ydre Gren er lidt kortere end den indre, især paa det andet Par, og væbnet med stærke Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sidste Pars ydre Gren er omtrent saa lang som Grundleddet og længere end den indre; begge Grene have stærke Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. Halevedhænget er kort, tykt, lidt indskaaret i den bagre Rand og forsynet med tvende smaa, med Børster besatte Knuder, samt nærmere mod Enden med tvende Kløer. Den er fundet (alene Hunner) ved Skraaven, paa 10-20 Favne, og ved Aale- sund af G. 0. Sårs. Efter Lilljeborg og Bruzelius findes den fra Finmarken til Kullen, efter Goes ved Spitsbergen og Grønland. Torell har tåget den ved Island. PROTOMEDEIA LONGLMANA, A. Boeck, 1870. (Pl. XXV. flg. 4; PI. XXIX. flg. 5.) Protomedeia longimana, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 160. Antennæ superlores articulo pedunculi Imo terliam longiludinis articuli 2di fere æqvanli aut parum breviori. Antennæ inferiores articulo pedunculi 3tio plus duplo longiore qvam crasso; flagello appendiculari parvulo. Oculi sat magni, ovati, sursum angustiores. Pedes Imi paris elongati et angusti; carpo longiore qvam 579 manu ovali; raanu maris in margine posterior& spinis paucis validis armata: manu feininæ seiis modo inslrucla. Pedes 2di paris validiores; carpo longiludinem ma- nus elongatæ el anguslæ fere æqvanli: manu maris, non feminæ, in margine posle- riore tuberculis duobus armala. Pedes 3tii el 4ti paris ungve mullo breviore qvara arliculo 5to. Pedes trium parium ultimorum longiludine gradalim parum modo crescentes. Pedes sallalorii ultimi paris ramo exteriore paulo longiore qvam pe- dunculo. Længden er 6—8""". Legemet er forlænget smalt; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er af- rundet. Den anden Sideplade er større end den første; de følgende ere næsten rhom- boidalske, med afrundede Vinkler. Hovedet er næsten saa langt som de tvende første Legerasled tilsaramen; dets Sidevinkler ere udtrukne, afrundede. Øinene ere store, smalere opad. De øvre Følere ere korte og naa, naar de bøies bagud, til det femte Le- gemsled. Skaftets første Led har neppe mere end Hovedets halve Længde; det an- det er meget læpgere og tyndere, det tredie er kortere end det foregaaende Led. Svøben, der er saa lang som Skaftet, dannes af 10 forlængede Led. Bisvøben har 2 Led, hvoraf det yderste er meget lidet. De nedre Følere ere noget længere end de øvre. Skaftets tredie Led er næsten tre Gange saa langt som bredt og naar frem foran Hovedet; det fjerde og femte ere lige lange. Svøben er kortere end Skaftets sidste Led og dannes af 9 Led. Det første Fodpars fjerde Led er forlænget, med talrige Børsteknipper paa den bagre Rand; Haanden er oval, kortere end det foregaaende Led, væbnet paa den bagre Rand med fire korte, men stærke Terne og med en stump Knude nær Kloens Udspring. Hos Hunnen er den bagre Rand besat med Børster. Det andet Fodpar er .hos Hannen meget længere og stærkere end det første; Haanden er forlænget og saa lang som det foregaaende Led, eller noget længere end dette, ikke fuldt fire Gange saa lang som bred, samt har hos denne paa Enden af den bagre Rand tvende stumpe Tænder. ' Kloen er krum og har næsten Halv- delen af det sidste Leds Længde. Hos Hunnen er dette Fodpar neppe stærkere end det første Par. Det tredie og fjerde Fodpar ere tynde. Kloen er kortere end det sid- ste Led. De tre følgende Fodpar ere af den samme Form og Størrelse; det første Led er forlænget ovalt, mere end dobbelt saa langt som bredt, med fine Saugtakker paa den bagre Rand. Kloen er meget kortere end det sidste Led. De tvende første Par Springfødd ers ydre Gren er lidt kortere end den indre, begge ere væbnede mnd Tome paa den øvre Rand og i Spidsen. 73* 580 Det si ds te Pars Grene ere længere end Grundleddet og have nogle tynde Torne i Spidsen. Farven var paa Spirituspræparater gulbrun, og hele Legemet var spættet med rødbrune, stjerneformede Pletter. Øinene ere sorte. Den er fundet (9 5""") af G. 0. Sårs ved Skraaven paa 10 — 12 Favne og ved Aalesund paa 50—100 Favne, samt af mig ved Haugesund. Gen. V. GAMMAROPSIS, Lilljeborg, 1854. Deriv. : Gammarus , ovpif, Udseende. Syn.: 1854. G ammaropsis, Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. p. 455. 1855. Eurystheus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 148. 1857. — White, Pop. Hist. Brit. Crust. p. 181. 1860. Gammaropsis, A. Boeck, Forh. ved de Skand. Naturf. 8de Møde. p. 659. 1862. Eurystheus, Spence Bate, Catal. Araphip. Crust. Brit. Mus. p. 196. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 353. 1870. Gammaropsis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 160. Type: Gammarus (Gammaropsis) erythrophthalmus, Lilljeborg. Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio perlongo. Hypostomum antice productum et acuminatum. Epimerum 4tum maximum. Pedes Imi et 2di paris utriusqve sexus inviceni eadem forma, sed pedes 2di paris validiores; articulo 5to manum subcheliformen formanti. Pedes 3tii et 4li paris ungve magnitudinis mediocris. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore paulo breviore qvam inleriore. I 1854 opførte Lilljeborg denne Slægt, idet han fra Slægten Gammarus udskilte de Former, hvis sidste Par Springfødders Grene ere cylindriske og ikke pladeformede, som hos Gammarus locusta, samt hvis Halevedhæng er tykt, og hvis Øine ere runde. Hertil regnede han som den første Art G. erythrophthalmus, som saaledes maa blive Typus paa denne Slægt. De senere Forskere have ikke beraærket denne Lilljeborgs Udsondring af Gammarusarterne under et eget Navn, skjønt hans Arbeide citeres af Flere. Saaledes har Spence Bate opstillet den typiske Art under Navnet Eurystheus. tridtntatus nær Slægten Mæra og Bruzelius under Navnet Autonoe erythrophthalma. I 1860 optog jeg Lilljeborgs Slægt ligesom i 1870. Heller angiver, at Halevedhænget hos den af ham beskrevne Mæra erythrophthalma, der forøvrigt skulde henføres hertil, er dobbelt, og den kan saaledes ikke have sin Plads paa dette Sted. 581 GAMMAROPSIS ERYTHROPHTHALMUS, Lilljeborg, 1855. (PI. XXV. fig. 6.) Gatnmarus (Gammaropsis) erythrophthalmus, Lilljeborg, Kgl. Vet-Akad. Handl. 1853. p. 455. Ofv.af Kgl.Vet.- Akad. Forhandl. 1855. p. 124. Eurystheus tridentatus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 143. — — White, Pop. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 181. AutonoS erythrophthalma, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 27. Eurystheus erythrophthalmus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 196. pl. XXXV. fig. 7. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 354. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 284. Gammaropsis erythrophthalmus, A.Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 161. Oculi magni, ovales aut parum reniformes. Angulus lateralis capitis antice acutus, Hypostomum antice longe productum et acuminatum. Epimerum 4tum tam altum sed multo latius qvam epimerum 3tium. Segmentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore sursum producto et acuto; segmentum 4lum postice in medio dentibus duobus minutis armatum. Antennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio longiludine fere æqvalibus; articulo Imo multo breviore et crassiore. Flagellum pedunculi paulo brevius, articulis circiter qvindecim, flagellum appendicu- lare longum, articulis qvatuor. Pedes 2di paris manu maris multo longiore qvam carpo, apicem versus dilatata, in acie obliqve truncata et luberculis tribus instructa. manu feminæ multo minore, ovali, in acie luberculis duobus prædita. Podes 3tii et 4ti paris ungve multo minore qvam articulo 5to. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore longitudinem pedunculi fere æqvanti. Appendix caudalis postice truncata. in fine marginis posterioris spinis duabus armata. Længden er 7'"™. Legemet er meget nedtrykt; Ryggen er glat; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er noget udtrukket, med en spids Fremstaaenhed; det fjerde har paa Midten af den bagre Rand tvende smaa Tænder. Den fjerde Sideplade er meget bre- dere end den tredie og af den samme Høide. Hovedet er længfere end det første Le- gemsled; dets Sidevinkler gaa ud i en oval, tilspidset Forlængelse mellem de øvre og nedre Følere, og paa hvilken de i den forreste Kant noget indbøiede Øine have sin Plads. De øvre Følere, der ere forsynede med Børsteknipper paa den undre Rand, 582 naa, naar de bøies bagud, omtrent til det første Haleled og ere meget tynde. Skaftets første Led er omtrent saa langt som Hovedet og har en liden Tand paa Enden af den undre Rand; det andet er noget længere og smalere; det tredie er saa langt som det foregaaende Led, eller lidt kortere end dette, og begge have Børstebundter paa den undre Rand. Svøben, der er omtrent saa lang som Skaftets tvende sidste Led, dannes af omtrent 15 Led, hvoraf det første er meget længere end hver af de følgende. Bisvø- ben, der er længere end Svøbens første Led, har 4 forlængede, smale Led. De nedre Følere, der ere fæstede paa Hovedets undre Side, bag de øvre, ere næsten af den samme Længde, som disse. Skaftets tvende første Led ere korte og sammensmeltede, samt springe frem paa den undre Rand i en lang Lugteknude; det tredie er meget kort; de tvende sidste ere lige lange og besatte med Børster paa den undre Rand. Svøben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 10 Led, med Børster paa den undre Rand; dens første Led er længere end de tvende følgende tilsammen. Ove ri æb en har en eiendommelig Form, idet den bestaar af en rund, noget udhulet Plade, med en lang, tornlignende Forlængelse. Kindbakkerne ere meget stærke, delte i Spidsen; Gribedelen har fem, den indre Bigren fire Tænder; Tornerækken dannes af meget brede Børster; Tyggeknuden er meget fremstaaende. Palpens tredie Led er kortere, end det andet, forlænget ovalt; paa begge Rande sees mange Børster, af hvilke nogle ere fjærdannede. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden mange, i Spidsen delte, eller med Bitænder forsynede stærke Tome; den indre Plade er ikke meget stor, med en liden Torn i Spidsen. Palpens andet Led har paa Enden stærke Tome. Det andet Kjæbepars ydre Plade er bred, afskaaret paa Enden, med fjær- dannede Børster; den indre Plade er oval, bred, med tætte Rækker af Børster paa En- den og den ydre Flade. Kjæbefødderne ere stærke; den ydre Plade er bred, naar næsten til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Rand og ved Enden af denne Tværrader af smaa Tænder, der ere bredere og længere mod Pladens Ende og gaa tilsidst over til krumme Børster; den indre Plade er forlænget. Enden er bred og forsynet med tvende Tænder og flere Børster, den indre Rand har fjærdannede Børster. Palpens tredie Led er kun halvt saa langt som det andet, afrundet paa Enden, paa hvilken der sees mange fine Børster. Det første Fodpar er forlænget smalt; det andet og tredie Led ere meget korte; det ^erde er langt, bredere mod den ydre Ende og besat paa den bagre Rand med Børster; Haanden er kortere end det foregaaende Led, af en oval Form, med mange Tværrader af Børster og med skråa afskaaren Griberand. Kloen er kort, med Tænder paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er noget længere og stærkere end det foregaaende; det fjerde Led er noget kortere og bredere; Haanden er forlænget oval, længere end det 583 foregaaende Led, og begge Rande, især den bagre, ere forsynede med Børsteknipper; Griberanden, der er skråa afskaaret, er hos Hannen bueformet indskaaret og har tre Fremstaaenheder samt en stærkere Torn foruden mange Børsteknipper; hos Hunnen, hvis Haand er mindre og svagere udviklet, sees et Par smaa Fremspring paa den mindre udtalte Griberand. Kloen har Saugtakker paa den bagre Rand. Det" tre die og fjerde F od par ere meget smale; det tredie Led er kun lidet udvidet mod Enden; det fjerde er kortere, det femte længere og smalere. Kloen er svagt krummet, halv saa lang som det sidste Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre i Længde; det første Led er forlænget ægdannet, smalere mod den ydre Ende; det fjerde er kortere, det femte meget længere end det tredie Led. Leddenes forreste Rand have Torneknipper. Kloen er kort. Springfødderne naa næsten lige langt bagud; den ydre Gren er lidt kortere end den indre, og begge ere stærkt væbnede med Torne. Det sidste Pars Grene have den samme Længde som Grundleddet. Halevedhænget er bredt ovalt, med tvende Torne nær den ydre Ende. Farven er efter Bruzelius gulagtig hvid. Den findes fra Nordkap, hvor den er tåget af R. Collett, til Bohuslen og Kullen, efter Lilljeborg og Bruzelius, ligeledes ved de engelske Kyster efter Spence Bate, og ved Shetland efter Norman. Gen. VL PODOCEROPSIS, A. Boeck, 1870. Deriv. : Podoceros, o^'.<;, Udseende. Syn.: 1860. Fodoceropsis, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. p. 666. 1862. Nænia, Spence Bate, CatRl. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 271. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 471. 1870. Podoceropsis, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 162. Type: Podoceropsis Sophiæ, A. Boeck. Antenna? snperiores articulo pedunculi 3lio prælongato; flagello accesso- rio absenti. Pedes 2di paris iisdem lm! paris majones et apud marem multo validiores qvain apud feminam. Pedes 3lii et 4ti paris ungve parvo. Pedes saltatorii ultimi paris ramis invicem æqvalibus. Paa en ny .Art Podoceropsis Sophiæ fra Farsund opstillede jeg denne Slægt i 1860. Den samme blev af Spence Bate i 1862 kaldt Nænia tuherculosa, og han skiller Slægten fra Eurystheus væsentlig ved, at de øvre Følere mangle Bisvøbe, og ved at det 584 andet Fodpars Haand er større. Han nævner ikke i Slægtskarakteren, men tegner dog de øvre Føleres meget forlængede tredie Skaftled. Han stiller den nær Siphonoecetus og Cerapus til Underfamilien Podocerides og til Familien Corophidæ, medens Slægten Enrystheus henføres til Gammaridæ. PODOCEROPSIS SOPHIÆ, A. Boeck, 1860. (Pl. XXV. fig. 7.) Podoceropsis Sophiæ, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 666. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 162. Nænia tuberculosa, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 271. pl. XLVI. fig. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 472. Antennas superiores articulo pedunculi ijtio breviore qvam arliculo 2do, lon- gitudinem articul! Imi fere æqvanti sed tamen multo graciliore. Oculi magni, re- niformes, ovales. Pedes Imi paris manu ovala, breviore qvam carpo. Pedes 2di paris manu maris multo majores qvam carpo, oblonga et ovata, bis aut ter longi- ore qvam lata, in media acie tuberculis duobus armata; manu feminæ multo minore, attameu lata, in acie obliqve truncata et serrata; ungve etiam serrato. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to multo breviore qvam 5to. Pedes trium parium ultimorum articulo Imo non perlato, in angulo inferiore posteriore paulo producto et rotun- dalo. Pedes saltatorii ultirai paris ramis longitudinem pedunculi fere æqvantibus. L ængden er 5—7""". Legemet er noget sammentrykt; Ryggen er glat. De fire første Legemsled afvige ikke meget med Hensyn til Størrelse. Hovedet er ikke saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen, meget smalere i den ydre Ende; dets Sidevinkler ere af- rundede. Øinene ere store, næsten ovale, med meget store Facetter. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det første eller andet Haleled. Skaftets første Led er noget kortere end Hovedet; det andet er næsten dobbelt saa langt; det tredie er noget længere end det første Led. De tvende sidste Led have Børsteknipper paa den undre Rand. Svøben er meget kortere end Skaftet og dan- nes af 8—12 forlængede. med Børster paa den undre Rand forsynede Led. De nedre Følere, der udspringe langt bag de øvre, paa Hovedets undre Side, ere lidt kortere end de øvre. Skaftets andet Led er lidt længere end bredt og udsender en liden Lugteknude; det tredie er omtrent dobbelt saa langt som bredt og naar noget længere frem end til Hovedets Ende; det fjerde og femte ere omtrent lige lange, af den samme Længde som de øvre Føleres andet Led, og begge have lange 585 Børsteknipper paa den undre Rand. Svøben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 7 forlængede Led. Kindb akkerne ere store, delte og tandede i Spidsen. Palpen er lang, treleddet. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden stærke Børster og lignende paa den indre Rand; den indre Plade er liden, oval. Palpens sidste Led har paa En- den nogle stumpe Tænder og en længere Torn paa den ydre Rand. Det andet Kjæbepars Plader ere omtrent lige lange; den indre har foruden Børster en stærkere Torn. Kjæbeføddernes ydre Plade er smal, naar næsten frem til Enden af Pal- pens andet Led og har paa den indre, rette Rand fem stumpe Tænder, mellem hvilke sees Børster; den indre Plade naar neppe frem til Enden af Palpens første Led og har paa den ret afskaarne Ende tre Tænder og nogle Børster. Palpens fjerde Led bliver kloforraet, ved at det har en stærk Torn paa Enden. Det første Fodpars Qerde Led er kortere, men bredere end det første og, ligesom det tredie Led, besat paa den bagre Rand med lange Børster; det femte er ubetydelig kortere end det foregaaende Led, ovalt forlænget, med en mere convex, fint saugtakket, bagre^Rand. Kloen er lang, noget krummet, med Tome paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er stærkere end det første, hos Hunnen meget mindre, end hos Hannen ; hos denne sidste er det femte Led omtrent saa langt som det første, forlænget ovalt, med en Indbøining paa Midten af den bagre Rand, foran hvilken sees tvende store stumpe Tænder; Kloen er lang, krum, med Saugtakker paa den bagre Rand. Hos Hunnen er Haanden meget mindre, noget længere end bred ved den ydre Ende, med en skråa afskaaret Griberand, der kun er forsynet med el Fremspring og fine Saugtakker; Kloen er mindre stærk end hos Hannen, saugtakket paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kortere end det første, med en noget udtrukket forreste, nedre Vinkel; det Qerde er neppe længere end bredt; det femte er kortere og smalere end det tredie Led. Kloen er meget kortere end det sidste Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre i Længde; det første Led er ikke meget bredt, ovalt, med en 'idt udtrukket, næsten ret afskaaret nedre, bagre Vinkel; det tredie er meget kortere end det første; det femte er kun noget længere end det foregaaende Led. Springfødderne naa alle lige langt bagud; Grenene ere coniske, uden Torne, lige lange, eller den ydre er ubetydelig kortere end den indre. Det sidste Pars Grene ere lidt længere end Grundleddet. Halevedhænget er kort. Farven var hos en ægbærende Hun graasort, med en brun, bred Rand langs Ryggen. 74 586 Den er fundet af mig ved Farsund paa 15 Favnes Dybde og af G. 0. Sårs ved Hvidingsøerne. Efter Spence Bate og Westwood er den tåget paa flere Steder ved de engelske og irske Kyster. farnilia VII. PODOCERIDÆ, A. Boeck, 1872. Mandibiilæ validæ, in apice perdentatæ; ramo accessorio etiam dentale; tu- berculo molari prominenti: serie spinariim ex spinis miiltis, sæpe validis, in mar- gine convexo serratis, composita; palpo elongato, Sarticulato, sæpe pervalido. Labinm inferius lamina interna magna. Maxillæ Imi paris lamina interiore parviila. Maxillæ 2di paris laminis latis. Pedes maxillares laminis exterioribus in margine interiore denlibns vali- dis armalis; articulo palpi 4to non ungviforme, sed in apice spinis dnabus cur- vatis arniato. Corpus compressum seu subdepressuni, dorso rotundato. Antennæ superiores flagello accessorio brevi aut absenli. Pedes Imi paris iisdem 2di paris minores, mann subcheliforme inslructi. Pedes 2di paris mann subclieliformi, inlerdum cheliformi. Pedes trium parinm ultimorum longitndine gradatim crescentes. Pedes saltatorii ullimi paris 1- ant 2-ramosi. Appendix caudalis crassa. Denne Familie indbefatter tvende Underfamilier Amphithointe og Todocerinæ. Subfamilia I. AMPHITHOINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1870. Amphithoinæ, A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. p. 162. Mandibulæ in apice perdentatæ, robuslæ; ramo accessorio eliam denlato;^ luberculo molari prominenti; serie spinarnm ex spinis multis. validis, in margine convexo serratis, composita; palpo elongato, Sarticulato. Labium inferius laciniis exterioribus in apice profunde incisis; laciniis inter— ioribus magnis. Maxillæ Imi paris lamina interiore parvula. Maxillæ 2di paris laminis Intis. 587 Pedes maxillares laininis exterioribiis in margine inleriore tientibus validis armalis: palpo robusto sed non longo; arliciilo palpi 4to non ungvifornii sed in apice spinis diiabiis ciirvalis arinato. Corpus compressum; epimeris mediocribus, in margine interiore non plumo- sis: epimero Slo tam allo sed latiore qvam 4to, in margine posteriore pro pedibus 5to paris retrovfrsis inciso. Antennæ siiperiores tenues: articnlo pedunculi 3tio perbrevi; flagello longo; flagello accessorio absenti. Antennæ inferiores flagello brevissinio. Pedes inn et 2di paris manu subcheiiforini instrucli; manii Inii paris eadem forma ac 2di paris: pedes 2di paris validiores apiid marem qvam apud feminam. Pedes 5ti paris retroversi. Pedes trium pariiim nllimorum longitudine ffradatim crescentes. Pedes snitatorii biramei; pedes nltimi ptiris ramis parvulis; ramo exteriore ungyibus duobus instructo. Appendix, caiidalis crassa. Denne Underfamilie, der indbefatter tvende Slægter, Amphithoe og Sunamphi- thoS, foruden flere fremmede, siiiller sig i det Ydre fra den følgende Podocerinee, ved at den femte Sideplade er støfre end den fjerde, samt ved at det femte Fodpar ikke, som sædvanligt er Tilfældet, vender nedad, men bagud, i hvilken Henseende den ligner Underfamilien Photinæ. Denne Stilling af det femte Fodpar tjener til, at Dyret derved med Kraft kan skyde sig ud af sit Hus, naar det vil fange sit Bytte. Fra Pho- tinæ skiller den sig ved det sidste Par Springfødders korte Grene, af hvilke den ydre har tvende stærke Kløer. I Munddelenes Bygning afviger den fra den nærmest staa- ende Underfamilie Podocerinæ i Særdeleshed ved Underlæbens karakteristiske Form, idet dens ydre Flige ere dybt indskaarne i Spidsen, hvilket ikke er Tilfældet hos an- dre Amphipoder. Gen. I. AMPHITHOE, Leach, 1813. Deriv. : a[JL9i.9"£w, løber omkring. Syn.: 1813. Amphithoe, Leach, Edinb. Encyc. VII. p. 402. Linn. Trans. XL p. 361. — Cymadusa, Savigny, Egypte. Crust. pl. 2&. 1837. Amphithoe, Rathke, z. Fauna d. Krym. p. 241. 1852. -- Dana, U. S. explor. exped. p. 935. 1857. — White, Hist. Brit. Crust. p. 200. — — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 147. — Pleonexes, Speuce Bate, Aun. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 147. 74* 588 Syn.: 1859. Amphithoé, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 30. 1860. — A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. p. 668. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 333. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 416. 1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 163. Type: Cancer (Gammarus) rubricatus, Montagu. Mandibulæ articulo palpo 3tio non perdilatato, longitudinem articulo 2di ferme æqvanti. Pedes Imi et 2di paris ungve dentato; pedes 3di paris iisdem Imi paris validiores. Leach opførte i 1813 denne Slægt, hvis typiske Art er Cancer (Gammarus) ru- bricatus, Montagu. Hertil er af Milne-Edwards henført alle de Amphipodearter, som ligne Slægten Gammarus, men som mangle den lille Bisvøbe paa de øvre Følere, hvis tvende første Fodpar ere forsynede med en mer eller mindre fuldkommen Griberand, hvis fem følgende Fodpar ikke ere gribende, og endelig hvis øvre Følere ere længere, end de nedre Føleres Skaft. Derved inddrog han herunder Leachs Slægter Pherusa og Dexamine. Han henførte hertil ikke mindre end 26 bestemte Arter, foruden nogle, som han kun med Tvivl kunde stille herhen, og han inddelte dem, eftersom Ryggen er af- rundet, uden Tænder paa dens Midtlinie, eller forsynet med en Kjøl og med Tænder. Dernæst tog han Hensyn til Formen af Følerne og Fodparrene. Dana udsondrede fra Slægten Amphithoii de Arter, som ikke have et nært Slægtskab med den typiske Art A. rubricata, og i 1852 gav han følgende Diagnose: „Epimeræ magnæ, 5tæ 4tis non breviores, bilobatæ, lobo posteriore minimo vel fere obsolete. Styli caudales postici biramei, ramis perbrevibus, uno (externo) sæpe subconico, apice bi-ungviculato, ungvi- bus recurvatis, altero lamellato, apice sæpius paulo ciliato et non spinuloso." Han hen- førte den til sin Underfamilie Gammarinæ under Familien Gammaridea. Spence Bate stiller den derimod til sin Underfamilie Podocerides og Familien Corophidæ, hvor den vel nærmere har sin Plads, end den, der er givet den af Dana. Han udsondrede Slæg- ten Sunamphithoe, der alene skiller sig fra Amphithoé ved, at Halevedhænget ender i en stærk Hage. Bruzelius udvidede noget hans Slægtskarakterer for at optage A. pyg- mæa Lilljeb., (P. Beinhardi, Krøy.) Jeg satte disse Slægter i 1870 med en forandret Slægtskarakter i en Underfamilie Amphithoinæ, der i Munddelenes Bygning adskiller sig fra den nærstaaende Podocerinæ. AMPHITHOÉ PODOCEROIDES, Rathke, 1843. (Pl. XXVI. fig. 5. og Pl. XXVII. fig. 3.) Amphithoé podoceroides, Rathke, Acta Leop. 1843. XX. p. 79. t. IV. fig. 4. — — Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1852. p. 8. 589 Amphithoii podoceroides, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 31. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 164. — albomaculata, Krøyer, Nat. Tidsskr. Ny Række, 1845. 2. B. p. 67. Voy. en Scami ol. S¥. fig. 1. ' '' I ^^ — — M Sårs, Forb. ' Vid.-Selsk. i Cbristiania 1858. p. 143. — littorina, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 59. Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 148. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 234. pl. XlJ fig. 2. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 200. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 422. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 284. — punctata, Johnston, Zool. Joum. III. p. 127. 490. Ann. Nat. Hist. 1847. XX. p. 243. — . — White, Cat. Crust. Brit. Mus. 1847. p. 50. — — W. Thompson, Ann. Nat. Hist. 1847. XX. p. 243. Sunamphiihoe podoceroides, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 251. pl. XLin. fig. 7. Oculi parvi, obliqvi, ovales. Antennæ superiores dimidiam corporis longi- tudinem parum superantes. Pedes Imi paris manu paulo breviore qvam eadem 2di paris, qvadrangulari., vix duplo longiore qvam lata. Pedes 2di paris manu maris majore qvam eadem /eminæ, in acie obliqve truncata; acie manus antice tuberculo, poslice spinis duabus validis instructa; margine manus posteriore seriebus multis setarum instruclo. Pedes 3tii et 4ti paris arliculo Imo plus duplo longiore qvam lato. Pedes Sti paris articulo Imo elongato; articulo 4to breviore qvam 3tio et longiore qvam lato; articulo 5to angusto, longitudinem articuli 3tii et 4ti junctorum ferme æqvanti. Længden er indtil 30""". Legemet er ikke meget høit, dog sammentrykt. Ryggen er rund; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Sidepladerne ere af middelmaadig Størrelse; den første er lidt udtrukket i den nedre, forreste Vinkel ; de følgende tillage i Stør- relse og ere afrundede paa den nedre Ende; den Qerde er ikke indskaaret for den femte i den bagre Rand ; den femte er noget større end den foregaaende Sideplade, med en bred Flig paa den øvre Del af den bagre Rand for Befæstelsen af det femte Fodpar. Alle Sideplader have Børster paa den nedre, frie Rand. Hovedet er kortere end de tvende første Legemsled tilsammen og danner intet Pandehorn; dets Sidevinkler ere afrundede. Øinene ere skråa ovale. De øvre Følere ere noget længere end Halvdelen af Legemet og stærke. Skaftets første Led er omtrent saa langt som' Hovedet; det andet er kortere og sma- 590 lere; det tredie er meget kort. Svøben, der er længere end Skaftet, dannes af 30—35 forlængede Led. De nedre Følere ere kortere end de øvre, men i det Hele stærkere udvik- lede. Skaftets ^erde Led er ubetydelig længere end det femte. Svøben, der er læn- gere end Skaftets sidste Led, dannes af 9 — 15 Led. Overlæben er kort, afrundet i Spidsen. Kindbakkerne ere meget kraftige, brede, Gribedelen er delt i 6 — 7 Tænder, hvoraf de yderste ere dé største, og den indre Bigren har 4—5 Tænder; Tornerækken dannes af 8—9 stærke, krumme, med tine Bitorne paa den undre Rand forsynede Tome; Tyggeknuden er meget fremstaaende. Palpen er kort og stærk; det tredie Led er læn- gere end det andet, i Spidsen afrundet og der besat med Børster. Underlæbens ydre Plader ere meget brede, par Enden delte i tvende Flige, hvoraf det ene Par sees paa den indre Rand af det andet; de indre Plader ere ovale, tykke. Det første Kjæbepar er kraftigt; den ydre Plade er paa Enden væbnet med Tænder, der ere saugtakkede paa den concave Rand; den indre Plade er meget liden. Palpens andet Led er bredere udåd og har paa Enden 5 — 6 stærke, korte Tome, som paa den ene Side ere længere end paa den anden. Det andet Kjæbepars Plader ere ikke meget stærke. Kj æbefødderne ere meget kraftige; den ydre Plade, der naar frem foran Enden af Palpens andet Led, er fint saugtakket paa den indre Rand og med mange stærke Tænder, der blive længere mod Pladens Ende; den indre Plade naar frem lidt foran Palpens første Led og har paa Enden en Tand og nogle Børster. Palpen er for- længet; det fjerde Led er klofoi-met, ved at en stærk Torn danner dets Spids. Det første Fodpar er kort, stærkt; det første Led er kort, krummet, bre- dere mod den ydre Ende, og dets forreste, nedre Vinkel er udtrukket, afrundet; det j^erde Led er bredere mod Enden; Haanden er noget længere end det foregaaende Led, forlænget firkantet, 'næsten dobbelt saa lang som bred, med en noget skråa afskaaret Griberand, der har en stærk Torn paa Enden. Kloens bagre Rand er fint saugtakket. Det andet Fodpar er kraftigere og større hos Hannen end hos Hunnen; hos hin er det fjerde Led meget kort og Haanden længere end paa det første Fodpar; Griberanden er forsynet med en stump Ophøining samt med tvende, stærkere Torne; den bagre Rand er besat med mange Børster. Det tredie og fjerde Fodper ere korte; det første Led er bredt, dog mere end dobbelt saa langt som bredt, med en mere convex forreste end bagre Rand; det tredie Led, hvis nedre; forreste Vinkel er udtrukket, er kun .lidt længere end det fjerde, men næsten af den samme Længde, som det meget smalere femte Led. Kloen er lidt krummet. Det femte Fodpar vender bagud og er meget kortere end det følgende Par, som atter er kortere end det syvende Par; det første Led er saa bredt som langt; 591 det tredie, som er lidt udvidet nedad, er længere end det fjerde, men kortere end det smalere femte Led; dette sidste er næsten saa langt som de tvende foregaaende Led tilsammen og er forsynet med en Række Torne langs den bagre Rand. De ivende følgende Fodpars første Led er forlænget, meget smalere og længere end paa det femte Par; de øvrige Led ere ligeledes længere og smalere. Det første Par Springfødders Grene ere kortere end Grundleddet; den ydre Gren er noget kortere end den indre, og begge have stærke Torne paa den øvre Rand. Det andet Par er kortere end det foregaaende. Det sidste Par er særdeles kort og tykt; Grundleddet har 2 — 4 Torne paa Enden af den øvre Rand; den ydre Gren er væbnet med tvende stærke, krumme Torne paa Enden, (paa et af Sårs i Nordland fundet 15""" langt Exemplar saaes tre Torne); den indre Gren har tvende meget smaa Torne og mange Børster. Halevedhænget er næsten saa bredt ved Roden som langt, smalere mod Enden, der er ret afskaaret; de ydre bagre Vinkler ere væbnede med en bøiet Torn og nærmere Midtranden med tvende Børsteknipper. Spence Bate har henført denne Art til Slægten Simarnphithoe, fordi Bruzelius, hvis Beskrivelse han har fulgt, omtaler, at Halevedhænget paa den ydre Ende har tvende korte, bøiede Torne. Farven er grønagtig brun paa Ryggen, lysere paa Siderne, med hvide Punkter eller Pletter nær Bugen, Fødderne ere hvidgule. Den findes langs Norges Vestkyst fra Vadsø, hvor Dånielssen har tåget den i Tangen, og gaar lige til Bohuslen; ifølge M. Sårs er den hyppig i Stranden mellem Tang ved Nordlands og Finmarkens Kyster. Efter Krøyer er den tåget ved Færøerne og Island, og ifølge engelske Forskere paa flere Steder ved Englands Kyster, ved Shet- land efter Norman. AMPHITHOÉ GRANDIMANA, A. Boeck, 1860. (PI. XXVI. flg. 4.) Amphithoc grantlimana, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 3de Møde. 1860. p. 668. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 164. Antennæ «uperiores dimidiani longiludincm aniinalis aqvantes. Pedes 2di paris inanu mar.s pergrandi, tam longa qvaiu articulis omnibus præcedenlibus junc- lis, oblonga et ovata, in acie crenulata; iiianu feiiiinæ niulto minere, in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris articuio Imo multo latiore qvani apud speciem præcedentem; articuio 3tio antice perdilafato. Podes 5fi paris articuio Imo fere rolundo; articuio 4to non longiore qvam lato: articuln 5to ovali, breviore qvam articuio 3tio et 4to junctis. 592 Længden er 8""". Legemet er i det Hele meget ligt det hos den foregaaende Form. Sidepla- derne have fjærdannede Børster paa den nedre, frie Rand. Hovedet er saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere brede, korte, afrundede. Øinene ere store, noget ovale. De øvre Følere ere lidt længere end Dyrets halve Længde. Skaftet er me- get kort og er omtrent en Fjerdedel af Følernes Længde; det første Led er kortere end Hovedet; det andet er kortere og smalere, men meget længere end det lille tredie Led. Svøben dannes af 26—30 forlængede, paa Enden noget tykkere Led, forsynede med Børsteknipper. De nedre Følere ere meget kortere, men kraftigere end de øvre. Skaf- tets tredie Led er meget bredere end langt; det fjerde er længere og smalere end det første Led paa de øvre Følere; det femte er kortere og smalere end det foregaaende Led. Svøben, der er ikke fuldt saa lang som Skaftets tvende sidste Led tilsammen, dannes af 12 med Børsteknipper forsynede Led. Overlæben er svagt indbøiet paa den nedre, frie Ende. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen er delt i otte, den indre Bigren i sex Tænder; Tomerækken dannes af otte, med fine Bitorne besatte Børster; Tygge- knuden er meget fremstaaende. Det første Kjæbepar er kraftigt udviklet; den ydre Plade har paa Enden stærke, med Bitorne besatte Tænder; den indre Plade er liden, med en kort Børste paa Enden. Palpen er forlænget smal, med 3 — 4 Torne paa Enden af det sidste Led. Det andet Kjæbepars ydre Plade er .loget bredere end den indre. Underlæbens ydre Pladers dybt indskaarne Sideforlængelser ere seglformede, de indre Plader ere vel udviklede, ovale. Kjæbefødderne ere stærke; den ydre Plade har langs den indre Rand tolv Tænder, af hvilke hver har tvende smaa Bitænder nær Spidsen, mod Pladens Ende for- længe de sig til krumme Torne og gaa paa Enden af den ydre Rand over til krumme Børster ; den indre Plade har tynde Torne i Spidsen og fjærdannede Børster langs den indre Rand. Palpen er kort. Det første Fcdpar er forlænget; det første Leds bagre Rand er udvidet, og dets nedre, forreste Vinkel er afrundet; det fjerde er længere end bredt, lidet udvidet bagtil og der besat med Børster; Haanden er forlænget firkantet, med noget bøiede Rande og med Tværrader af Børster paa den forreste Rand. Kloen er længere end Griberanden. Det andet Fodpar er hos Hannen meget stort; det fjerde Led er kort, og dets nedre, bagre Vinkel er udtrukket til et lidet Fremspring, besat med Børster; Haan- den er omtrent af den samme Længde, som de øvrige Led tilsammen, oval, med en svagt indadbøiet, bagre Rand, ved hvis Ende sees en Torn; Griberanden er skråa afskaaret. 593 noget uregelmæssig bugtet, forsynet med Børsteknipper. Hos Hunnen er dette Fodpar meget mindre og det sidste Led meget ligt det tilsvarende paa det andet Fodpar. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er meget bredt, men dog forlæn- get, med en Indbugtning paa den forreste og bagre Rand, af hvilke den første er mere udvidet; det tredie er mere kort og udvidet paa den forreste Rand; det fjerde er læn- gere, men meget smalere; det femte er længere end det foregaaende Led, med Børster paa den bagre Rand. Det femte Fodpar er meget stæikt; det første Led er bredere end hølt, meget udvidet bagtil; det tredie er noget længere end bredt ved den ydre Ende; det fjerde er af den samme Form, men kortere; det femte er længere, kortere end de tvende foregaaende Led tilsammen, af en forlænget, oval Bygning, med nogle Tome paa den bagre Rands ydre Ende. Kloen er stærk. krummet. Det syvende Fodpar er forlænget; det første Led er dobbelt saa langt som bredt, med ovale Rande; det tredie er noget kortere end dette, bredere nedad; det :Qerde er kortere end det foregaaende Lcd; det femte er saa langt som det første Led, med Børsteknipper paa begge Rande. Springfødderne ere stærkt forsynede med Torne. Det sidste Pars ydre Gren er bred, besat med tvende krumme, stærke Torne; den indre har mange fine Torne og nogle Børster. Halevedhænget er tykt, med et Børsteknippe paa hver Side. Denne Form er fundet af mig ved Farsund paa ringe Dybde. Gen. n SUNAMPHITHOE, Spence Bate, 1855. Deriv. : a'jv, med, Amphitho?. Syn.: 1836? Anisopus, Templeton, the Mag. of Nat. Hist. and Journ. of Zool. 1840. — Milne-Edwards, Hist. des Crust. p. 27. 1855. Sunampkithoe, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. p. 59. Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 1 48. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1 862. p. 250. 1857. Synamphithoe, White, Hist. Brit. Crust. p. 201. 1863. Sunampkithoe, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 429. 1870. — A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. p. 164. Type: Sunamphithoe hamulus, Spence Bate. Pedes trium parium posleriorura articulo ultimo deorsum dilatato et manum subcheliformem formanli. Reliqva cum genera Amphithoé fere conveniunt. Denne Slægt skal efter Spence Bate, der opstillede den i 1855, men gav den sin Diagnose først i 1857, skille sig fra Amphithoé alene ved, at Halevedhænget er ud- •viklet til Formen af en Hage. Den typiske Art maa være S. hamulus, som ogsaa fin- 75 594 des ved Norges Kyster, men hertil kommer efter min Formening S. longicornis, der aldeles mangler saadanne Hager. Jeg tror saaledes, at denne Karakter Intet har at be- tyde, da det samme tillige er Tilfældet hos Slægter, hørende til Underfamilien Micro- dmtopinæ, hos hvilken nogle Former have saadanne Hager, medens de mangle hos an- dre. Spence Bate henfører til denne Slægt den typiske Art S. hamulus, foruden tvende ældre Arter og Amphithoe podoceroides, Rathke. Som forhen omtalt, henhører denne sidste Art til Slægten Amphithoe, hos hvilken næsten alle Arter have de nævnte Hager paa Halevedhænget, som skulde være eiendommelige for Sunamphithoe. Disse tvende Slægter vilde saaledes falde sammen, hvis der ikke gaves en anden Karakter, der gene- risk kunde adskille den typiske Art fra Slægten Amphithoe. Det er nemlig karakteri- stisk for Slægten Sunamphithoe, at de tre sidste Fodpars femte Led er udvidet mod den ydre Ende, hvortil desuden kommer en tilskjærpet, med fine Tome besat Gribe- rand, mod hvilken Kloen lægger sig, og som ender i en eller tvende stærke Tome; den er saaledes subchelat. Denne eiendommelige Karakter er ikke anført af Spence Bate i hans Beskrivelse af S. hamulus, men jeg kan dog ikke tvivle om, at den af mig undersøgte Art er den samme som hans Form, hvorfor jeg har optaget denne Karakter som Slægtsmærke. Jeg skulde tro, at denne Slægt falder sammen med Templetons Slægt Anisopus, men jeg kan intet bestemt afgjøre herom, da jeg ikke har havt An- ledning til at se hans originale Afhandling. Denne Mening er gmndet paa, at Dana anfører i sin Diagnose af denne Slægt: „Pedes 4 postici ac in Icea, (articulo 5to apice dilatato et truncato, ungve in articuli 5ti extremitatem latiusculam claudente) validio- res, articulo Sto apice inferiore dentato." Han henregner den paa Grund af dette Forhold til sin Underfamilie Icæinæ. SUNAMPHITHOE HAMULUS, Spence Bate, 1855. (Pl. XXVII. fig. l.J Sunamphithoe hamulus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 59. Ann. Nat. Hiat. 1857. 2. ser. XIX. p. 148. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 250. pl. XLIH. fig. 5. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 202. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 430^ — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 165. Oculi parvi, rolundi. Antennæ superiores dimidia anlmalis longitudine bre- vlores; articulo pedunculi Imo duplo longiore qvam crasso, longitudinem capitis æqvanti. Pedes 2di paris mami maris paulo majore qvam eadem feminæ, elongala, qvadrangulari, in acie obliqve truncata. Pedes 3tii et 4ti paris articulo Imo elon- gato; arlicuh's cæleris brevioribus; articulo 3tio parum modo dilatato, 4lo brevior& 595 qvam lato. Pedes Sti paris articulo Imo in margine posteriore perdilalato, tam lalo qvam alto; articulo 4to breviore qvam lato; manu in acie prope ad basin ung^vis dente serrato instructa. Pedes 7ini paris articulo Imo poslice non perdi- lalato; articulo 4to parum breviore qvam 5to. Appendix caudalis in apice ungvi- bus duobus instructa. Længden er 8""". Legemet er forlænget, temmelig tykt; Ryggen er rund. Sidepladerne ere af middelmaadig Høide, dog meget høiere end brede, neppe forsynede med Børster paa den nedre Rand. Hovedet er noget kortere end de tvende første Legemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere lidt fremstaaende og ligesom tvært afskaarne. Øinene ere næsten runde, smaa. De øvre Følere ere knapt saa lange som Legemets halve Længde. Skaftets første Led er lidt kortere end Hovedet og har tvende Tome paa Enden af den nedre Rand; de følgende Led aftage i Længde og Tykkelse, saa at det tredie kun er dobbelt saa langt som tykt. Svøben, der er noget længere end Skaftet, dannes af 12 forlæn- gede, mod Enden fortykkede Led, der ere forsynede med en Krands af Børster. De nedre Følere ere kortere end de øvre. Skaftets tredie Led er saa langt som bredt; det fjerde er dobbelt saa langt, men tyndere, og naar frem omtrent til Enden af de øvre Føleres Skaft; det femte er længere og tyndere end det foregaaende Led, og begge have Børster paa Randene. Svøben er noget kortere end Skaftets tvende sidste Led tilsammen og dannes af 8 Led, med Børsteknipper, især paa den undre Ralnd. Det første Fodpars fjerde Led er næsten ligesidig trekantet; Haanden er forlænget firkantet, lidt bøiet, med en skråa afskaaret Griberand. Kloen er noget længere end Griberanden. Det andet Fodpar er større end det første og stærkere hos Hannen end hos Hunnen; de tvende første Leds nedre, forreste Vinkel danner en udvidet, afrundet Lap; det fjerde er meget kortere end det tilsvarende paa det første Par, med en for- længet nedre, bagre Vinkel, der er besat med Børster; Haanden er forlænget firkantet, og dens Griberand er skråa afskaaret. Kloen er kortere end denne. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er stort, forlænget ovalt, med skråa afskaaren øvre og nedre Rand og er noget kortere end de tvende følgende Led tilsammen; det tredie er lidt udvidet nedad, kun lidt længere end bredt, medens det Omvendte er Tilfældet med det fjerde Led ; det femte er smalere mod Enden og har smaa Børster paa den bagre Rand. Kloen er kort. Det femte Fodp'ars første Led er noget bredere end høit; det tredie er dob- belt saa langt som bredt, udvidet nedad; det fjerde er kortere end bredt; det femte er længere end det tredie Led, bredere nedad og danner en Haand, paa hvis ovale Griberand 75* 596 sees tre Torne og nogle Børster samt en i Saugtakker indskaaret Tand nær Roden af den stærke, krumme Klo. De tvende følgende Fodpar ere længere, men have et paa den samme Maade udviklet femte Led, der er saa langt som det tredie og længere end det fjerde Led. Det sidste Par Springfødders ydre Gren er væbnet med tvende stærke, krumme Torne, hvoraf den ene er større end den anden; den indre Gren er oval, med nogle Torne paa Enden. Halevedhænget har en krum Torn paa hver Side. Farven er brungul, Øinene ere røde. Den er fundet af mig ved Haugesund og Farsund. Den er efter Spence Bate tåget paa flere Steder ved de engelske Kyster, ved Shetland af Norman. SUNAMPHITHOÉ LONGICORNIS, A. Boeck, 1870. (Pl. XXVII. fig. 2.) Sunamphithoti longicornis, A. Boeck, Ci-ust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 165. Antennæ prælongatæ; superiores iiiferioribus longitudine circiter æqvales, long-itudinem animalis æqvanfes; articulo pedunculi Imo longitudini capitis et articuli 2di æqvali. Antennæ inferiores articulo pedunculi 4to breviore qvam 5lo. Pedes Irai paris manu fere qvadrangulari. Pedes 2di paris manu maris permagna, api- cem versus latiore, in margine anteriore sinuata, in acie obliqve truncata; manu feminæ multo minore, paulo longiore qvam eadem Imi paris. Pedes 3tii et 4li pa- ris longiores el angustiores qvam apud speciem præcedentem; articulo 4to longiore qvam lato. Pedes 7mi paris articulo ultimo longiore qvam articulo 3tio, apicem versus dilatato. Appendix caudalis ungvibus destituta, in margine posteriore pau- lum incisa. Længden er 7,5""". Legemet er noget sammentrykt; Ryggen er bred, rund; de tre første Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Sidepladerne ere af middelmaadig Størrelse; den femte er af den samme Længde som den fjerde, ubetydelig indskaaret bagtil, hvorved dannes en ganske liden Lap. Hovedet er længere end det første Legemsled og danner intet Pandehorn; dets Sidevinkler ere korte, afrundede De øvre Følere ere lange og naa, naar de bøies bagud, omtrent til det fjerde Haleled. Skaftets første Led er noget længere end Hovedet; det andet er omtrent af den samme Længde, men smalere; det tredie Led er kort. Svøben, der er noget læn- gere end Skaftet, dannes af 18 Led, forsynede med korte, fine Børster paa den øvre og undre Rand. • ' , 597 De nedre Følere ere afden samme I.ængde som de øvre, eller noget læn- gere. Skaftets tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er længere end det foregaaende; det fjerde er mere end dobbelt saa langt som det tredie, men meget sma- lere; det femte er længere end det foregaaende Led, besat med fine, smaa Børster paa den øvre og undre Rand. Svøben, der er omtrent saa lang som Skaftets sidste Led, dannes af 12 grove Led, med smaa Børster paa den øvre og undre Rand. Overlæben er meget forlænget, svagt indskaaret i den frie Rand. Kindbakkerne have en meget forlænget Spids, indskaaret i mange Tænder. Palpen er kort, med nogle, tildels Qærdannede Børster paa det sidste Led. Det første Kjæbepars ydre Plade er bred, med stærke Tome paa Enden; den indre Plade er liden. Palpen er forlænget smal, krum og har nogle Tænder paa Enden. Underlæben dannes af fire Plader, hvoraf de ydre ere trelappede. Kjæbeføddernes ydre Plade naar lidt længere frem end til Enden af Pal- pens andet Led, er bred, med smaa Tænder langs den indre Rand, hvilke mod Pladens Ende blive længere og gaa over til krumme Terne; den indre Plade er kort, med fjær- dannede Børster paa den indre Rand og i Spidsen. Palpen er kort og stærk. Det første Fodpars ijerde Led er uregelmæssig firkantet, med en stump, med Børster besat Fremstaaenhed paa Midten af den bagre Rand; Haanden er forlæn- get firkantet, ikke fuldt dobbelt saa lang som bred, med en skråa afskaaret Griberand, besat med fine Børster. Det andet Fodpar er hos Hannen meget større og stærkere; det første Leds nedre, forreste Vinkel udvider og forlænger sig paa den ydre Side; de tre følgende Led ere meget korte; det femte, eller Haanden, er særdeles stor, bredere udåd, med en Indbugtning paa Midten af den forreste Rand, og med en skråa afskaaren Griberand. Kloen er meget stærk, noget krummet, med en Ophøining paa den bagre Rand. Hos Hunnen er Haanden meget mindre, noget længere end paa det første Fodpar., Det tredie og fjerde Fodpar ere ikke meget store; det første Led er for- længet, udvidet nedad; det fjerde Led er længere end bredt. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre noget i Længde, og d^t sidste danner med den krumme Klo en subchelat Haand. Det femte Fodpars første Led er ovalt, med en lidet udvidet bagre Rand; det fjerde er længere end bredt; det femte er omtrent saa langt som det tredie Led, meget bredere mod den ydre Ende, og dets Griberand er forsynet med fine Tome. De tvende følgende Fodpar have en lignende Form; det syvende Pars femte Led er længere end det tredie og det fjerde Led. De tvende første Par Springfødders Grene ere lige lange og have en Torn paa Enden. Det sidste Pars Grene ere meget korte; den ydre er bevæbnet med tvende opadbøiede Kløer; den indre har fine Børster. 598 Halevedhænget er tykt, længere end bredt ved Roden, ubetydelig kløvet i Enden. Jeg har fundet denne Art ved Haugesund. Subfamilia II. PODOCERINÆ, A. Boeck, 1870. Syn.: 1856. Podocerini, Costa, R. sui Crost. amfip. del regno di Napoli. 1870. Podocerinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 165. Labium superius in apice parum sinuatum. Hyposlomum sæpe valde prominens. Mandibulæ pervalidæ, in apice perdentalæ; processu acbessorio magne, item perdentalo; serie spinarum ex setis mullis, latis, in margine convexo serratis, con- stanti; tuberculo molari permagno et serie dentium inferiore in setas plumosas de- sinenti; palpo elongato, Sarticulato, sæpe pervalido. Labium inferius latum; lamina interna magna. Maxillæ Imi paris palpo spinis paucis elongatis armalo; lamina interiore parvula, ovali, setis destituta. Maxillæ 2di paris latæ; lamina externa latissima et longiore qvara interiore. Pedes maxillares laminis mediocribus; lamina interiore denlibus tribus, ex- teriore permultis validis et apicem versus longioribus, postice in setas carvatas de- sinentibus, armatis; palpo permagno; articulo 2do elongato; articulo 4lo non ungvi- formi sed in apice spinis duabus curvatis, validis armato. Corpus subdepressum; dorso rotundato; epimeris parvis. Oculi in lobis capitis lateralibus siti. Antennæ superiores pedunculo prælongato; articulo ejusdem 3tio longitudi- nem 2di fere æqvanli; flagello brevi aut perbrevi; flagello accessorio brevi aut absenti. Antennæ inferiores flagello ex articulis paucis aut multis, nunqvam permultis, composito. Pedes Imi paris subcheliformes, iisdem 2di paris minores. Pedes 2di paris apud marem majores, subcheliformes, interdum cheliformes, articulo 4to manum efficienti; articulo 5to et ungve policem 2articulatum una for- mantibus; pedes 2di paris apud feminam semper subcheliformes. Pedes trium parium ultimorum longitudine gradatim crescentes. Pedes saltatorii ultimi paris 1- aut 2-ramosi; ramis perbrevibus et denlibus curvatis armatis; pedunculo elongato. Appendix caudalis crassa, spinis aut denlibus inslructa. 599 Costa opførte i 1857 en Underfamilie Fodoccrini, i hvilken han indesluttede Slægterne Erichthonins, Podocerus, Cerapodina og Cerapus. Denne Underfamilie optog jeg i 1870 under Navnet Podocerince og stillede herhen Slægterne Podocerus, Janassa og Cerapus. Fra den foregaaende Underfamilie skiller den sig let i det Ydre ved Side- pladernes Form, idet de her ere meget mindre, og ved Bygningen af det femte Fodpar,^ ligesom Munddelenes, især Underlæbens, Form tildels er forskjellig. Gen. I. PODOCERUS, Leach, 1815. Deriv. : TOU?, Fod, xspa?, Horn. Syn.: 1815. Podocerus, Leach, Linn. Trans. XI. p. 360. — Jassa, Leach, Linn. Trans. XI. p. 361. 1825. Podocerus, Desmarest, Consid. s. des Crust. p. 269, — Jassa, Desmarest, Consid. s. des Crust. p. 269. 1838. Ischyrocerus, Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vid.-Selsk. Skrift, p. 59. 1840. Podocerus, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. IIL p. 63. 1842. — -4frøym^-^fetr-Tid»8fav~l.-«r^¥-pr-War~ I^vvæ^. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 832. — Cratophium, Dana, U. S. explor. exped. p. 841. o"- — J^-ø¥-&^ih^^^ Daua, U. Br explor. -e»peA.-y- tfl»; '^. -u.a/\,«^C3C 1855. Podocerus , Gosse, Mar. Zool. p. 141. ■1857. - — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 148. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 252. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 197. — Jassa, White, Hist. Brit. Crust. p. 198. 1859. Podocerus, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 20. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 434, 1865. Podoceros, Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 16. 1870. Podocerus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 166. Mandibulæ palpo elongato, non lato; articulo palpi ultimo in apice rotun- dato et setis plutnosis permultis instruclo, Epimera anteriora parva, Antennæ superiores articulo pedunculi 3tio sat elongato; flagello brevl sed multiarticulato; flagello appendiculari parvo, Pedes 2di paris maximi, apud marem validiores qvam apud feminam; arti- culo 5to manum subcheliformem formanti. Pedes 3tii et 4li paris articulo Imo parum modo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris biramei; ramis brevibus sed crassis. Appendix caudalis crassa. 600 Leach opstillede dette Slægtsnavn i 1815, og hans typiske Art er vistnok P. variega- tus; desuden opførte han Slægterne «/«ssa, meå Arierne J. pulchella og J.pelagica. Disse tvende Slægter, der senere af Flere ere slaaede sammen, bleve begge i 1825 optagne af Desmarest, der aldeles følger Leach. Milne-Edwards, der fandt, at der var en stor Ulighed mellem de tvende under Slægtsnavnet Jassa opførte Arter, henførte den ene, J. pelagica, til Slægten Cerapus, Say, og den anden, J. pulchella, til Slægten Fodocerus, hvorved han altsaa inddrog Navnet Jassa. Dana og Spence Bate forenede disse tvende Slægter, men White og Bruzelius optog dem begge. Under Navnet Fodocerus har de nævnte tvende Arter af Jassa været opførte, og Navnet har senere faaet Hævd, saaledes at det neppe bør ombyttes, i Særdeleshed da Navnet Jassa allerede forhen har været benyttet. Grunden til, at Bruzelius fandt det rigtigt at optage begge Slægtsnavne, var den, at han fandt, &i Jassa indeholder tvende forskjellige Typer af Arter, idet Følerne hos J. pelagica ere meget grovere, og at de øvre Følere mangle den mangeleddede, smale Bisvøbe, som findes hos J. pulchella ifølge Milne-Edwards Tegning efter Leachs originale Exemplar. Han opstiller derfor J. pelagica som Type for Slægten Jassa og henfører J. pulchella til Fodocerus. Lilljeborg har allerede vist, at Krøyers Slægt Ischyrocerus raaa falde sammen med Fodocerus, hvori Bruzelius ogsaa er enig. Derimod hører den af Krøyer beskrevne Art F. Leachii til Slægten Cerapus. Rathke vil ogsaa i 1843 udskille under Navnet Fodocerus de af Milne-Edwards under følgende Karakterer sammenstillede Gammarusarter : „Yeux circulaires fausses pattes abdominales de la sixiéme paire ne portant pas 2 grands articles ciliés," og hvortil han regner sin Gammarus Zebra. Til denne Slægt maa henføres den af Dana opstillede Slægt Cratophium, hvis Arter ere Hanner til de under Navnet DercothoS opførte Hunner, hvilket jeg har anført i 1870. FODOCERUS LATIPES, Krøyer, 1842. (Pl. XXIX. fig. 1.) Ischyrocerus latipes, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 162. Fodocerus latipes, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1863. p. 257. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 167. Angulus lateralis capitis rotundatus. Pedes Imi paris manu perlata, dilatata, triangulari, in angulo rotundata. Pedes 2di paris manu eadem forma sed majore ac Imi paris; carpo perbrevl; ungve parum modo breviore qvam manu. Pedes sal- tatorii ultimi paris ramo exteriore dentibus duobus parvis inslructo; ramo interiore edentalo. Længden er 14—15""". Legemet er forlænget, nedtrykt; Ryggen er rund, bred; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er ret. De første Sideplader ere næsten saa brede som høie; den 601 flerde er kun ubetydelig indskaaret bagtil for den femte, der er meget mindre høi. Hovedet, der er meget fladt, er længere end det første Legemsled og danner fortil, mellem de øvre Følere, en liden fremstaaende Vinkel; dets Sidevinkler ere kun lidet fremstaaende, afrundede. Øinene ere skråa ovale. « De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, ikke ganske til det første Haleled, Skaftets første Led er omtrent saa langt som Hovedet; det andet er meget længere; det tredie er saa langt, som det foregaaende, men noget smalere, og alle have talrige Børsteknipper paa den undre Side. Svøben, der er kun lidt længere end Skaftets sid- ste Led, dannes af 9, med Børsteknipper paa den undre Side besatte korte Led. Bi- svøben dannes af 1 lidet Led, der har omtrent den halve Længde af Svøbens første Led. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets første Led er kort; det andet udsender fra den nedre Rand en kort Lugteknude; det tredie er ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt; det fjerde er længere og tykkere end de øvre Føleres andet Led; det femte er ubetydelig længere end det foregaaende Led. Svøben, der er omtrent saa lang, som Skaftets sidste Led, dannes af 7 Led, af hvilke det første er omtrent saa langt, som de tre følgende tilsammen; de øvrige ere korte. Kindbakkerne ere stærke; Gribedelen er delt i Tænder, den indre Bigren er stor og tandet;,Tornerækken dannes af stærke, brede Børster, der ere saugtakkede paa den convexe Rand; Tyggeknuden er fremstaaende og har, foruden en Række Tæn- der, nogle fjærdannede Børster. Palpen er forlænget; det tredie Led er kortere end det andet, bredere mod den afrundede Ende og besat paa denne samt paa Randen med lange, tildels fjærdannede Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden sex stærke Torne, af hvilke de tre ydre ere gaffeldannede; den indre Plade er liden, oval, med Børster paa Enden. Palpen er noget bredere mod den afrundede Ende og har her fire Torne samt lange Børster. Det andet Kjæbepars ydre Plade er noget bredere mod Enden, der er besat med stærke Børster; den indre Plade er smalere og kortere, med en noget skråa af- skaaret Ende, der har finere Børster. Kjæbefødderne ere kraftige; den ydre Plade naar frem næsten til Enden af Palpens andet Led og er paa den indre Rand tæt besat med Tænder, der blive læn- gere mod Pladens Ende, hvor de gaa over til stærkere Børster; den indre Plade naar frem foran Palpens første Led og har tre Tænder paa Enden samt Børster paa den indre Rand. Palpens tredie Led er omtrent halvt saa langt som det andet og er me- get tyndere end dette, med ovale Rande; det fjerde har paa Spidsen tvende stærke, lange Torne. Det første Fodpars §erde Led er udvidet paa den bagre Rand og der be- sat med Børster; Haanden er ægdannet, næsten triangulær, en Trediedel længere end bred, med en noget bølgeformet Griberand, der er tæt besat med Børster. Kloen er lang, noget krummet, med Torne paa den bagre Rand. 76 602 Det andet Fodpar er meget større; det fjerde Led er meget kort, med en udtrukket og med Børster besat nedre, bagre Vinkel; Haanden er meget større end paa det første Fodpar, men af den samme Form, ikke fuldt dobbelt saa lang, som bred, med en noget skråa afskaaret og med tætte Børster besat Griberand. Kloen er ubetydelig kortere end Griberanden. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er ikke meget udvidet; det fjerde er noget. kortere end det foregaaende og saa langt som det femte Led. Kloen er kort. Det femte Fodpars første Led er længere end bredt; det §erde er meget kortere, og det femte er længere end det tredie Led. Springfødderne naa næsten lige langt bagud. Det første Pars "ydre Gren er ubetydelig kortere end den indre, og begge ere paa Randene besatte med Torne. Det sidste Pars Grundled er meget langt; Grenene ere meget korte, den ydre er kortere end den indre og besat med tvende stumpe Tænder paa Enden; den indre Gren har ingen Tænder. Halevedhænget er længere end tykt ved Roden, ægdannet, tilspidset, med en Torn paa hver Side af Spidsen. Denne Art er ifølge Krøyer fundet af Holboll ved Grønland. PODOCERUS MEGACHEIR, A. Boeck, 1870. (Pl. XXIX. fig. 4.) Fodocerus megacheir, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 167. Angulus capitis lateralis aculus. Pedes Imi paris mann elongata, ovata, multo longiore qvam carpo. Pedes 2di paris apud feminam eadem forma ac pe- des Imi paris, sed carpo brevlore et manu majore; manu maris vero prælongata, inagna, ovali, circiler ter longiore qvam lata; acie manus prope ad basin ungvis tuberculo instrucla. Pedes saltatorii ultimi paris ramo exteriore in apice denle uno armato; ramo interlore inermi. Længden er 6°"". Legemet er forlænget; Ryggen er rund. Hovedets Sidevinkler ere tilspidsede.. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det tredie Haleled. Skaftets første Led er noget kortere end Hovedet; det andet er længere og smalere; det tredie er af den samme Længde som det foregaaende Led. Svøben, der er længere end Skaf- tets sidste Led, dannes hos Hannen af 9 forlængede Led, af hvilke det første er det længste, hos Hunnen af 4 Led. Bisvøben er meget tynd, eenleddet, saa lang som Svø- bens første Led. Følernes Led have Børstebundter paa den undre Side. De nedre Følere ere længere end de øvre. Skaftets tredie Led er mere end dobbelt saa langt som bredt; det Qerde er noget længere end de øvre Føleres andet 1 603 Led; det femte er længere end det foregaaende Led. Svøben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 11 Led hos Hannen, af 9 hos Hunnen; det første er meget længere end det følgende Led. Følernes undre Side er besat med lange Børste- bundter. Det første Fodpars Haand er hos Hannen større end hos Hunnen, forlæn- get ægdannet, meget længere end det foregaaende Led. Det andet Fodpars Haand er hos Hannen af den samme Form som paa det første Fodpar, større end hos Hunnen, noget bøiet mod den ydre Ende, tre Gange saa lang som bred; den ydre Halvdel af den bagre Rand er noget indskaaret. Hos Hun- nen er det §erde Led meget kortere end paa det foregaaende Fodpar; Haanden er stærkere og større. Det tredie og fjerde Fodpar ere smale; det tredie Led er kun lidet udvi- det mod den ydre Ende, meget længere end det fjerde, og saa langt som det femte Led eller lidt kortere end dette. Kloen er halv saa lang som det sidste Led. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre meget i Længde; det første Led er i Forhold til Høiden bredest paa det femte Fodpar, og den nedre, bagre Vinkel er lidt udtrukket samt besat med en eller flere Torne; det tredie er smalt, kun lidt udvidet ,mod den ydre Ende ; det fjerde er kortere, det femte længere end det tredie Led. . De tvende første Par Springfødders ydre Gren er noget kortere end den indre, med Torne paa den øvre Rand, samt med tvende eller flere paa Enden. Det sidste Pars Grundled er forlænget, smalere ved den ydre Ende og er væbnet paa den øvre Rand med faa, korte Torne; den ydre Gren er kortere end den indre og har en Torn paa den ydre Ende; den indre Gren er ubevæbnet. Halevedhænget er forsynet med tvende lange Børster. Denne Art er fundet af mig ved Haugesund og ved Skraaven paa 300 Fav- nes Dybde. PODOCERUS ANGVIPES, Krøyer 1838. (Pl. XXVII. fig. 5. 6.) ?Fodocerus cylindricus, Say, Journ. Acad. Philad. 1817. I. pl. 2. ('^'l^f^ yJ — ~ Milne-Edwards, Hist. des Crust. 1840. t. Ul. p, 64. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 256. pl. XLIV- fig. 4. Ischyrocerus angvipes, Krøyer, Grønlands Amphip. Danske Vid.-Selsk. Afh. 1838. Vn. p. 283. t. m. fig. 14. d^. Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 162. — — Milne-Edwards, Hist. des Crust. 1840. t. III. p. 56. Gammarus Zebra, Rathke, Fauna Norwegens. Acta. Acad. Leop. 1843. t. XX. p. 74. t. m. fig. 4. $. 76* 604 Ischyrocerus minutus, Lilljeborg, Kgl. Vet.-Akad. Handl. 1850. p. 335. $. Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forhandl. 1855. p. 128. — - M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1858. p. 148. / ?Cerapus fucicola, Stimpson, Mar. Invert. Grand Manan. 1854. p. 48. fig. 34. (^w/v.-^*«/^***7 'i*rré^vmrs"pufrc ^ÆfM57'SpBTiccrRttt57~Afiii. i^af. TlisT. I55T.''"tr~gerr--SIXi pr 148. $.- i^crootho r-tGnrrSpiis) p il n'CT2iTuS;~^'eriS&''BaX(rr'G&ts,h- -Ampbrp. '•CFilBtr-Brit. Ma». Podocerus largimanus, Heller, Beitrage etc. Denkschr. d. k. k. Acad. d. Wissensch. 1867. 26. B. 2. Abth. p. 46. — angvipes, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 21. — — Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 16. — -— A. Boeck, Crast. amphip. bor. et aret. 1870. p. 158. Angulus capilis lateralis nee productus nee aeutus. Pedes Imi paris manu lata, ovali. Pedes 2di paris apud marem manu ter longiore qvam lata, curvata, infra truncata, in extremo margine posteriore prope ad basin ungvis tuberculo in- structa; apud feminam sat breviore, ovali. Pedes saltatorii ultimi paris ramo ex- teriore in extremo margine superiore dentibus qvatuor instructo; rarao interiore aeu- minalo, edentato. /3-f, "i^ -^ «5. **- Længden er 10""". Legemet er nedtrykt, ikke meget høit; Ryggen er meget rund, glat; det tre- die Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet. Sidepladerne ere bredere hos Hunnen end hos Hannen. Hovedets Sidevinkler ere afskaarne, eller mere afrundede. Øinene ere smaa, ovale. De øvre Følere ere noget kortere og smalere end de nedre og have, ligesom disse, Børstebundter paa den undre Side. Skaftets første Led er kortere end Ho- vedet; det andet er længere; det tredie er lidt kortere end det foregaaende Led, eller af den samme Længde som dette. Svøben dannes af 6—8 Led, af hvilke det første er det længste. Bisvøben har 1 Led. De nedre Følere udspringe bag de øvre paa Hovedets undre Side. Skaftets tredie Led er længere end bredt; det fjerde er næsten tre Gange saa langt som det foregaaende; det femte er længere end det fjerde Led. Svøben dannes af 7 Led, af hvilke det første er det længste. I Munddelenes Bygning er denne Form lig P. latipes. Det første Fodpar er mindre end det andet, større hos Hannen end hos Hunnen; Haanden er bred oval, med Tome paa den bagre Rand. Kloen er lang, med Tome paa den concave Rand. Det andet Fodpars Haand er hos Hannen meget større end hos Hunnen. Hos hin er det fjerde Led kort; Haanden er 3—4 Gange saa lang som bred, svagt 605 krummet; den bagre Rand er lidt convex, har talrige Børstebundter og nær Kloens Udspring en stump Tand, hvorp,aa siges en Bundt Børster. Hos Hunnen er Haanden næsten ægdannet, lidt indbugtet paa den bagre Rand, samt har tvende stærke Torne, hvor Kloens Spids lægger sig imod, og en ubetydelig, men bred Fremstaaenhed nær Randens ydre Ende. Hos den unge Han er Haanden næsten af den samme Form som hos Hunnen, men meget større og uden nogen Indbugtning paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar ere længere end de foregaaende, hos Hannen smalere end hos Hunnen; det tredie Led er udvidet nedad; det femte er længere end det fjerde, men kortere end det tredie Led. Det femte P'odpars første Led er bredt ovalt; det tredie er udvidet nedad; det fjerde er meget kortere, det femte længere, men smalere end det tredie Led. De tvende følgende Fodpar have den samme Bygning, men ere længere. Springfødderne naa næsten lige langt bagud. De tvende første Pars ydre Gren er kortere end den indre, med Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sid ste Pars Grene ere meget korte; den ydre er opadbøiet og har paa Enden af den øvre Rand 3 — 4 Saugtakker eller smaa Tænder, foruden en større, hut Endetand; den inflre Gren mangler Tænder. Halevedhænget er tykt, af en afrundet triangulær Form. Farven er svag straagul, med brede, kirsebærrøde Baand paa Legemsleddene. Den er fundet af Lilljeborg ved Tromsø, af [G. 0. Sårs og mig ved Skraaven paa 10 — 20 Favne; ifølge Lilljeborg og Bruzelius gaar den ned til Kullen. Den findes ved Spitsbergen efter Goés, der anfører, at den varierer meget i Legemets Udseende og Formen af Følerne. Ved Grønland og Island er den tåget af Torell. PODOCERUS FALCATUS, Montagu, 1808. (Pl. XXVII. fig. 4. 7 ; Pl. XXVIII, fig. 2.) Cancer (Gammarus) falcatus, Montagu, Linn. Trans. 1808. IX. p. 100. pl. 5. fig. 1—2. o^ jun. Jassa falcata, Leach, Edinb. Encyc. 1813-1814. VIL p. 433. c/" jun. Linn. Trans. XL p. 361. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 198. — pulchella, Leach, Edinb. Encyc. VIL p. 433. o^. Linn. Trans. XL p. 361. — — Desmarest, Consid. des Crust. 1825. p. 269. •^ — Milne-Edwards, Regne Animal, pl. LXI. fig. 3. — pelagica, Leach, Edinb. Encyc. VIL p. 433. $. Linn. Trans. XI. p. 361. — — Desmarest, Consid. des Crust. 1825. p. 270. — — White, Cat. Brit. Crust. 1847. p. 54. Hist. Brit. Crust. 1857. p. 198. Cerapus pelagicus, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. 1840. IIL p. 361. (j^ jun. 606 Cerapus faleatus, Thompson, Ann. and Mag. of Nat. HiBt. 1847. XX. p. 244. Fodocerus pulchellus, Milne-Edwards, Ann. d. §ci. Nat. Hist. 1830. t. XX. p. 384. cP'- Hist. d. Crust. 1840. p. 64. — — Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 59. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser, XIX. p. 148. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 253. pl. XLIII. fig. 8. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 198. — — Gosse, Mar. Zool. 1855. p. 141. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 436". •— — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. — calcaratus, Rathke, Acta Acad. Leop. 1843. XX. p. 91. t. IV. fig. 9. o^. $. — — Costa, R. sui Crost. del Amfip. regne di Napoli 1856. p. 230. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamra. 1859. p. 22. — faleatus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 255. pl. XLIV. fig. 1. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 445. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. ' — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 168. — pelagicus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 255. pl. XLIV. fig. 2. $. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 447. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868.. p. 285. 9- — monodon. Heller, Beitr. etc. Denkschr. d. k. k. Acad. d. Wissensch. 1867. 26. B. 2. Abth. p. 45. tab. IV. fig. 4—5. $. Angulus capitis lateralis rotundatus. Pedes 2di paris apud marem manu prælongata, curvata, longiore qvam articulis præcedentibus junctis, ex summo mar- gine posteriore calcetn longam emittenti, in fine marginis ejusdem tuberculo instructa; apud feminam manu ovata, in margine posteriore tuberculis duobus vel tribus in- structa. Pedes 3tii et 4ti paris articulis brevissimis; articulo 3tio in angulo infe- riore posteriore ad finem articuli 4ti producto; articuli Sto ovato. Pedes saitatorii ultimi paris ramo exteriore in extremo margine superiore spinis duabus vel tribus armato; ramo interiore in apice dente uno obtuso instructo. Længden er 9"". Legemets Form er lig den hos P. angvipes. De øvre Følere naa frem omtrent til Enden af Skaftet paa de nedre Fø- lere og ere smalere end disse. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er en Trediedel længere; det tredie er noget kortere end det foregaaende, men læn- gere end det første Led. Alle Led have Børsteknipper paa den undre Side. Svøben 607 er længere end Skaftets sidste Led og dannes af 7 med Børster paa den undre Rand forsynede Led, af hvilke det første er det længste. Bisvøben dannes af 1 lidet Led. De nedre Følere have talrige Børsteknipper paa den undre Side. Skaftets tredie Led er lidt længere end bredt, det femte Led er omtrent saa langt som det flerde, men er tyndere end dette. Svøben, der er omtrent saa lang som Skaftets sid- ste Led, dannes af 5 Led, af hvilke det første er det længste. Overlæben er meget bredere end høi, afrundet samt forsynet med smaa Børster. Kindb akkerne ere meget stærke; Gribedelen er bred, delt i 5—6 Tænder, og den indre Bigren har 4 — 5 Tænder; Tornerækken dannes af faa, brede, paa den con- cave Rand tandede eller saugtakkede Tome; Tyggeknuden er meget høi, og den nedre Tandrad afbrydes i den indre Kant af en Børste. Palpen er lang; det tredie Led er meget kortere end det andet, afrundet paa Enden og forsynet med mange, tildels fjær- dannede Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden sex stærke Tænder, af hvilke hver paa den concave Rand, nær Spidsen, er væbnet med en liden Bitand; den indre Plade er meget liden. Palpen har paa Enden en Række forlængede Tænder. Det and^t Kjæbepars ydre Plade er meget bredere og længere end den indre. Kjæbe fødde rnes fydre Plade er stor og væbnet paa den indre Rand med talrige, stærke Tænder; den indre Plade er ikke meget stor og naar kun frem til En- den af Palpens første Led. Palpens andet Led er meget langt; det fjerde har i Spid- sen 2 — 3 stærke Tome. Det første Fodpar er forlænget; Haanden er ægdannet, med mange Børster paa den bagre Rand og med en Torn, hvor Kloens Spids lægger sig imod. Kloen er lang, tandet paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er hos Hannen meget større end hos Hunnen; Haanden er større end de foregaaende Led tilsammen, noget bøiet, og fra den øvre Del af den bagre Rand udgaar der et Fremspring, der er saa langt som Halvdelen af Leddet; nær Kloens Spids sees en tuberkelformet Fremstaaenhed. Hos Hunnen er Haanden noget mere end dobbelt saa lang som bred samt noget krummet; den bagre Rand er ind- skaaret, hvorved dannes tvende stumpe Tænder, den ene nær Enden, og den anden midt paa den bagre Rand. 1 Fordybningen mellem disse sees flere ^serdannede Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere temmelig stærke; det første Led gaar paa Enden af den forreste Rand ud i en stump Fremragning; det tredie er fortil meget ud- videt, og dets nedre, forreste Vinkel er udtrukket næsten til Enden af det Qerde Led, hvilket er neppe saa langt som bredt; det femte Led er kortere end det tredie. De tre følgende F od pars første Led er bredere, ovalt, med en udtrukket nedre, bagre Vinkel. De tvende første Par Springtødders ydre Gren er noget kortere end den indre, med Tome paa den øvre Rand og i Spidsen. 608 Det sidste Pars Grundled er tykt, med Tome paa den øvre Rand og nogle Børster paa Enden. Grenene ere meget korte; den ydre er opadbøiet, væbnet med tvende sraaa Kløer; den indre er smalere, med een Klo i Spidsen. Halevedhænget er paa Enden bredt, kort tilspidset. Farven er gulhvid, spraglet med brunrøde Pletter, der løbe sammen til større Flekker paa Hovedet, Ryggen, Sidepladerne og paa det andet Fodpar, samt danne Ringe paa Følerne. Paa Halen sees spredte større, stjerneformede Pletter. Øinene see røde ud ved de talrige Lindser i hvidt Felt. Den er fundet af Danielssen ved Tromsø og ligeledes ved Ghristiansund og Molde, af mig ved Haugesund paa 20 Favnes Dybde. Den er ligeledes tåget paa flere Steder af Kysten samt gaar ned til Bohuslen. Den findes ogsaa ved de engelske Kyster, samt ved Shetland, og er efter Costa fundet ved Neapel, efter Heller i Adriaterhavet. Gen. n. JANÅSSA, A. Boeck, 1870. Deriv. : lavajca, en Nereide. Syn.: 1859. Jassa, Bnizelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 18. 1870. Janassa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 169. Type: Podocerus varieg atus, Leach. Mandibulæ palpo perlato, non vero longo; articulo palpi 3tio obovato. Antennæ robustæ, setls densls inslructæ; superiores flag-ello perbrevi, ex ar- ticulis paucis (3) constanti; articulo ejusdem Imo perlongo; ilagello accessorio fere obsoleto. -Antennæ inferlores superioribus niulto longiores et crassiores; flagello ex articulis paucis constanti; articulo ejusdem Irao permagno, prælongato. Corpus subdepressum; epimeris parvis. Reliqva cum genera Podocerus forme conveniunt. Bruzelius har adskilt Podocerus capilhtus, Rathke, fra Slægten Podocerus og' kaldt den Jassa capillata ; denne er dog synonym med Podocerus variegatus, Leach, hvil- ken var Typus for hans Slægt Podocerus. Jassa er saaledes synonym med denne Slægt. Jassa, Leach, er synonym med Podocerus auctorum. Da Navnet Jassa allerede forhen, i 1839, er af Miinster benyttet til en Fisk, har jeg kaldt denne Bruzelius's Slægt Janassa. JANASSA VARIEGATA, Leach, 1813-14. (Pl. XXVIII, fig. 1. og Pl. XXIX. fig. 2.) Podocerus variegatus, Leach, Edinb. Encyc. 1813—14. VIL p. 433. Q. Linn. Trans. XL p. 361. Suppl. Ene. Brit. L p. 426. 609 Vodocerus varieg atus, Desmarest, Consid. 3. les Crust. 1825. p. 269. — — Milne-Edwards, Ann. d. Sei. Nat. 1830. t. XX. p. 384. Regne animal, pl. LXI. fig. 4. Hist. d. Crust. 1840. t. III. p. 63. — — Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 148. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 254. pl. XLin. fig. 10. — — Gosse, Mar. Zool. 1855. I. p. 141. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 197. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 439. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. — capillatus, Rathke, Beitr. z. Fauna Norwegens. Nov. Act. Leop. XX. p. 894. pl. IV. fig. 8. o^. — — M. Sårs, Forh. i Vid.-Selsk. i Christiania 1858. p. 148. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 255. pl. XLVI. fig. 3. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 442. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. Jassa capillata, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 19. Janassa variegata, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 170. Angulus lateralis capitis produclus, siibrotundatus. Oculi minimi. Anlennæ superiores articulo pedunculi 2do et 3tio longitudine fere æqvalibus, longioribus sed anguslioribus qvam articulo Imo; flagello 3articulato; articulo ejusdem 2do et 3tio junctis dimidiam longitudinem articuli Imi non æqvantibus. Anfennæ inferiores ar- ticulo pedunculi 5to longiore sed angustiore qvam 4to. Pedes Imi paris manu ovali, longiore qvam carpo. Pedes 2di paris manu maris multo majore qvam fe- minæ, ovata, in acie profunde incisa et' dentibus duobus arraata; manu feminæ in acie incisa, taberculo valido, non dentibus, instrucla. Pedes 3tii et 4ti paris per- breves et lati. Pedes saltatorii ultimi paris ra mo interiore in apice spina una ar- mato; ramo exteriore edentato. Længden er 8 — 9'"'". Legemet er bredt; Ryggen er glat. Sidepladerne ere smaa; de fire første til- tage efter hverandre i Størrelse. H(3vedet er kort; dets forreste Rand gaar fortil, mel- lem de øvre Følere ud i et kort, spidst Pandehorn ; dets Sidevinkler ere meget udtrukne, lidt afrundede. Øinene, der sidde ved Roden af disse Vinkler, ere meget smaa, ovale. De øvre Følere ere meget stærke og have paa den øvre Side spredte Bør- steknipper, paa den undre meget lange, svagt fjærdannede Børster. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er uoget længere og smalere; det tredie er næsten af den samme Længde og Bredde som det foregaaende Led. Svøben dannes af 77 610 et langt første Led, der er noget kortere, end Skaftets sidste Led, og tvende meget smaa Led. Bisvøben er næsten rudimentær. De nedre Følere ere længere og af en grovere Bygning end de øvre. Skaf- tets tvende første Led ere samraenvoxne og udsende fra den undre Side en stærk Lugteknude; det tredie er neppe saa langt som tykt; det fjerde er noget kortere og tykkere end det femte Led. Alle Led have paa den øvre og undre Side Børstebundter, hvilke ere talrige paa det sidste Led og ere tildels fjærdannede mod den øvre Sides ydre Ende. Svøben dannes af et langt første Led, der er smalere, men næsten saa langt, som Skaftets sidste Led, samt af tvende korte Led; ogsaa denne har en tæt Række Børster paa den øvre og undre Side, hvilke paa den første tildels ere fjærdannede. Overlæben er meget bred; i Spidsen forsynet med meget smaa Børster. Kindbakkerne ere meget stærke; Gribedelen er væbnet med sex og den in- dre Bigren med ligesaa mange stærke Tænder; Tornerækken dannes af tre brede, paa den convexe Side saugtakkede Børster; Tyggeknuden er meget stærk og fremstaaende. Palpen er bred; det andet Led er neppe mere end dobbelt saa langt som bredt; det tredie er bredere udåd og er paa den afrundede Ende besat med talrige lange Børster. Underlæbens Flige ere brede. Det første Kjæbepars ydre Plade er bred; den indre er meget liden, noget tilspidset. Palpen dannes af tvende Led. Det andet Kjæbepars Plader ere korte og brede, især den ydre. Kjæbeføddernes ydre Plade er forlænget, men ikke meget bred, væbnet paa den indre Rand med tætstaaende Tænder, der mod Pladens Ende blive længere og gaa over til krumme Børster; den indre Plade er bred, naar frem til Enden af Palpens første Led og har paa Enden tre smaa Tænder og langs den indre Rand og paa En- den tildels fjærdannede Børster. Palpen er meget stærk; det tredie Led er bredere mod Enden, der er forsynet med Børster; det fjerde er ikke kloformet, men afrundet paa Enden, hvor der sees tvende meget stærke, forlængede Klør. Det første Fodpar er meget mindre og smalere end det andet; Haanden er næsten ægdannet, meget længere end den triangulære Carpus. Kloen er stærk, noget krummet, fint tandet paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er hos Hannen stærkere end hos Hunnen. Haanden er hos hin bueformet indskaaret paa den bagre Rands ydre Trediedel, hvorved dannes en fortil rettet, stor Tand, der er forsynet med Børster paa den stumpe Ende og den in- dre Rand; mellem denne store Indskjæring og Kloens Rod sees tvende smaa Indskjæ- ringer, hvorved dannes en mindre Tand. Kloen er stor, krummet, noget tandet paa den bagre Rand. Hos Hunnen er Haanden meget mindre, med tvende smaa, afrundede Indskjæringer, hvorved dannes et noget større og et mindre afrundet Fremspring. Det tredie og fjerde Fodpar ere brede; det fjerde Led er kortere og sma- lere end det tredie; det femte, der er længere end det foregaaende Led, har en æg- lignende Form. Kloen er kort, stærk. 611 Det femte Fodpars første Led er af en bred, rectangulær Form, og dets nedre, bagre Vinkel er afrundet. De tvende følgende Fodpar ere af den samme Form som det femte, men det første Leds nedre, bagre Vinkel er tilspidset. De tvende første Par Springfødders j'dre Gren er kortere end den in- dre; begge have Tome paa den øvre Rand og i Spidsen. Det sidste Par naar længst bagud; Grundleddet er langt, conisk; den ydre Gren er glat; den indre har en Torn i Spidsen. Halevedhænget er kort, tilspidset, med en Tom paa hver Side. Farven er efter Bruzelius — der anfører, at det sidste Par Springfødders Grene ere korte, koniske, noget opadbøiede og væbnede i Spidsen med en kort, kro- get og grov Torn — brun, mørkere paa Ryggen, lysere paa Sideme. Den lever i cylindriske Rør, som den danner sig af Søvæxter, og hvis indre Side er overtrukket af en seig Masse. Den er efter M. Sårs hyppig fra Nordkap til Bergen ; af Danielssen er den fun- det ved Grøtø i Nordland i Tang, samt ved Christiansund og Molde; efter Bruzelius er den ligeledes almindelig ved Bohuslen. Efter Spence Bate og Norman er den tåget paa flere Steder ,ved de engelske Kyster og Shetland; af Heller ved Lessina. Gen. IIL CERAPUS, Say, 1817. Deriv. : xépac, et Horn, Tcoyj, en Fod. Syn.: 1817. Cerapus, Say, Journ. Acad. Philad. I. p. 49. 1825. — Desmarest, Consid. s. les Crust. p. 271. 1830. — Milne-Edwards, Ann. d. Sei. Nat. XX. p. 382. ^ ^^^^ — Eric^^honius, Milne-Edwards, Ann. d. Sei. Nat. XX. p. 38|l^.' Hist. d. Crust. 18.40. t. III. p. 59. [l.xJif^~^\ 1836. Cerapus, Templeton, Trans. Ent. Soc. I. p. 188. 1840. Cerapodina, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. t. III. p. 62. 1842. Podocerus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1. R. IV. p. 153. 1852. Pyctilus, Dana, U. S. explor. exped. p. 973. — DercothoS, Dana, U. S. explor. exped. p. 968. 1855. Cerapus, Gosse, Mar. Zool. I. p. 140. — Erichthonius, Spenee Bate, Brit. Assoe. Rep. p. 55. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 149. — — Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. p. 131. 1857. Cerapus, White, Hist. Brit. Crust. p. 189. — Erichthonius, White, Hist. Brit. Crust. p. 196. — — Costa, R. sui Crost. amfip. del regne di Napoli, p. 227. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 17. 77* 612 Syn.: 1862. Cerapus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 262. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 452. 1865. Erichthonius , Goés, Crust. amphip. mans Spetsb. p. 16. 1870. C er ap us, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 170. Type: Cerapus tubularis, Saj. Hypostomum productum et acuminatum. ^ Mandibulæ arliciilo palpi 3tio breviore qvam 2do, in apice rotundato. Anlennæ superiores flagello elongato; flagello accessorlo absenti; articulo pedunculi 3lio elongato. Anlennæ inferiores flagello multiarticulato. Corpus depressum; dorso lalo; epiraero 2do magno; epimeris cæteris minimis. Pedes Imi paris utriusqve sexus æqvales; articulo Sto manum subchelifor- inem formant!. Pedes 2di paris carpo maris permagno et pervalido, in angulo inferiore posteriore plus minusve producto; articulo 5to multo angustiore; articulo 5to et ungve longo una pollicem 2articulatum efficientibus ; pedes 2di paris feminæ iisdem raaris multo minores; carpo brevi, ex angulo inferiore posteriore calcem emittenti; articulo 5to manum subcheliformem formanti. Pedes 3tii et 4ti paris articulo Imo perlato. Pedes saltatorii ultimi paris 1-ramosi; ramo sat brevi. Appendix caudalis in apice tuberculis spinosis duobus instructa. Denne Slægt blev i 1817 opstillet af Say paa Arten C. tubularis, og han frem- hæver især, at Tommelen paa det andet Fodpars Haand er toleddet, og at de indre Følere ere firleddede, de ydre femleddede. Milne-Edwards opførte i 1830 Slægten Erichthonius, idet han adskilte den fra Cerapus, hvis Svøbe kun skulde beståa af 1 Led; han grundede desuden Slægten Cerapodina paa Karakterer, der vare hentede fra Templetons mindre gode Tegning af hans Cerapus abditus. Disse tre Slægter maa falde sammen, ligesom ogsaa Dana's Slægt Pyctilus maa regnes herhen. Krøyer vil i 1842, at Cerapus (Erichthonius) skal gaa ind, da Hunnen aldeles ligner Slægten Podo- cerus og kun Hannen adskiller sig derfra, hvilket han har seet paa sin Art P. Leachii. „Feminæ hujus speciei (P. Leachii) forma pedum secundi paris Podocerus est, mas vero Erichthonius. Genus Erichthonius igitur delendum videtur." Liiljeborg optager i 1855 paany Slægten Erichthonius, idet han viser, at den væsentlig skiller sig fra den Art, der var opstillet som Typus for Slægten Podocerus, ved at det sidste Par Springfødder kun er eengrenet, medens det hos denne er togrenet, og Bruzelius følger ham i denne Anskuelse. Spence Bate henfører kun Hannerne til Slægten Cerapus, medens Hun- nerne komme ind under Slægten Siphonoecetus, ligesom han anser de Former, der hen- 613 . føres under Dana's Slægt DercothoS, for at være Hunner af Slægten Cerapus; han bibe- holder dog Slægtsnavnet Dercothoe for flere Former, hos hvilke Hannerne ei ere kjendte. CERAPUS ABDITUS, Templeton, 1836. (Pl. XXVIII, fig. 4.) Cerapus abditus, Templeton, Trans. Ent. Soc. 1836. I. p. 188. pl. XX. fig. 5. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 263. pl. XLV. fig. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 455. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 171. Cerapodina abditus, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. 1840. t. III. p. 62. ?Cerapus Whitei, Gosse, Nat. Rambles Devonshire coast. 1853. p. 383. pl. XXII. fig. 12. Erichthonius difformis, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 149. — — White, Hist. Brit. Crust. 1857. p. 196. — bidens, Costa, R. sui Crost. amfip. del regno di Napoli. 1853. p. 229. t. IV. fig. 9. Siphonoecetus Krøyeranus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 58. $. — Whitei, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 270. pl. XLV. fig. 10. ?. Siphonoecetes — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 467. Podocerus punctatus 2 , Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser, XIX. p. 148. Dercothoe ( Cerapus 2) pi*'>^ctatus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 260. — — — ■ Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 461. Antennæ superiores dimidia longitudine animalis parum longiores, inferiori- bus æqvales. Pedes Imi paris maris et feminæ fere æqvales, manu Iriangulari. Pedes 2di paris apud marem carpo permagno, paulo longiore qvam lalo, in angulo inferiore posteriore in dentem longum, vix ad finem articuli 5li porrectum, producto et dente magno accessorio interiore instructo; articulo 5to sat lato, in margine in- teriore nodulis lalis armato; apud feminam carpo calcem validam, longam, in apice rotundatam, emittenti; articulo Sto manum latam, triangularem, in margine interiore paulum sinuatam, formanti. Længden er 6— S"". Legemet er nedtrykt; det første Legemsled er mindre end de følgende. Side- pladerne ere smaa. Hovedet er omtrent saa langt som de tvende første Legemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere udtrukne, afrundede og danne en Lap, paa hvilken de ovale Øine have sin Plads. 614 Følerne ere tyndere hos Hunnen end hos Hannen. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, omtrent til det første Haleled og ere besatte med Børstebundter paa den undre Side. Skaftets første Led er meget kortere end Hovedet; det andet er meget længere; det tredie er noget længere end det første, men kortere end det andet Led. Svøben er omtrent saa lang som Skaftet og dannes af 14 forlængede Led. De nedre Følere ere fæstede langt bag de øvre, paa Hovedets undre Side; de ere af den samme Længde som hine og ligeledes besatte med Børsteknipper paa den undre Side. Skaftets andet Led bærer en lang Lugteknude ; det tredie, der er mere end dobbelt saa langt, som bredt, rager længere frem end til Hovedets Sidevinkler; det fjerde er omtrent saa langt som det andet Led paa de øvre Føleres Skaft, men tykkere end dette; det femte er længere end det foregaaende Led. Svøben, der er no- get længere end Skaftets sidste Led, dannes af 10 forlængede Led. Kindbakkerne ere delte i Spidsen og tandede; Tornerækken og Tyggeknu- den ere vel udviklede og forsynede med Tænder. Palpens tredie Led er temmelig bredt, kortere, end det andet, noget afrundet paa Spidsen. Det første Kjæbepars indre Plade er liden, spids paa Enden. Det andet Kjæbepars Plader ere brede. Kjæbeføddernes ydre Plade er stor, oval, væbnet med stærke Tænder paa den indre Rand. Palpen er forlænget; Kloen er i Spidsen forsynet med et Knippe stive Børster. Det første Fodpar er mindre end det andet; det fjerde Led er lidt kor- tere end det første, men meget bredere, samt er bredere udåd, hvorved det faar en triangulær Form; dets nedre, bagre Vinkel udvider sig hos Hannen til en oval Frem- staaenhed; det femte, der fæster sig nær det foregaaende Leds nedre, forreste Vinkel, er af den samme Bygning hos begge Kjøn, triangulært, næsten saa langt som bredt, med Børster paa den forreste Rand og med fine Tænder paa Griberanden. Kloen er lidt krummet, med Børster paa den bagre Rand. Det andet Fodpars fjerde Led er hos Hannen omtrent saa langt som det første, eller noget længere end dette; det er noget smalere end langt, og dets nedre, bagre Vinkel forlænger sig til en stor, bred Tand, der er noget kortere end det femte Led og er forsynet med en stærk Bitand; det femte Led er krummet, længere end bredt, paa sin bagre Rand væbnet med stærke, stumpe Tænder. Kloen er kraftig, no- get krummet, med Torne paa den bagre Rand. Hos Hunnen er dette Fodpar meget svagere udviklet; det fjerde Leds nedre, bagre Vinkel forlænger sig til en meget stærk, paa Enden afrundet Fremstaaenhed, der paa den bagre Rand er besat med Torne; Haanden er meget større end det foregaaende Led, af en ægdannet Form, med en lidt uregelmæssig dannet Griberand, der er besat med enkelte Torne. Det tredie og fjerde Fodpar ere korte; det første Led er ovalt, næsten saa langt som bredt. 615 De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre noget i Længde og blive smalere, især deres første Led. Det første Par Springfødders Grundled er paa den ydre Kant forsynet- med grovere Tome, paa den indre med enkelte lignende Tome og med fine Saugtak- ker; Grenene ere lige lange, med tvende smaa Tome paa Enden, mellem hvilke sees en lang, bevægelig Torn; den ydre har Torne kun paa den indre Rand; den indre har saadanne paa begge Rande. Det andet Par ligner det foregaaende, men er kortere. Det sidste Par har kun een Gren, der danner en kort, lidt udadbøietKlo paa et meget længere, stærkt Grundled. Halevedhænget, der er sammenvoxet med det sidste Haleled, er tykt og danner paa Enden tvende Knuder, besatte paa hver Side med Torne. Paa Spence Bate og Westwoods Tegning af G. dbditus har de nedre Føleres Svøbe talrige Led; det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er afrundet, og den nedre Del af dets bagre Rand er saugtakket; det andet Fodpars Haand er ogsaa forskjellig fra den her beskrevne. Denne Art lever selskabelig, idet flere fæste sine Rør nær hverandre, hyppig /> paa en Koralstok., [ j" Farven er gulhvid, med brun-violette Tegninger paa Ryggen og Sideplademe. Den er fundet paa flere Steder ved Norges Vestkyst og ned til Bohuslen, lige- ledes ved Spitsbergen, ved de engelske Kyster, og findes efter Heller i Adriaterhavet, og efter Costa ved Neapel. CERAPUS DIFFORMIS, Milne-Edwards, 1830. Erichthonius difformis, Milne-Edwards, Ann. d. Sei. Nat. 1830. t. XX. p. 382. Hist. i^^^vrté^-j d. Crust. 1840. t. 111. p. 60. pl. 29. fig. 12. — — Lilljeborg, Ofv. af Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1855. p. 129. — — Costa, R. sui Crost. amfip. d. regno di Napoli. 1857. p. 228. — — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 17. — — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 16. Podocerus Leachii, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. IV. p. 163. Cerapus Leachii, Spence Bate, Catal. Amphip. Cinast. Brit. Mus. 1862. p. 268. — difformis^Gostit, R. sui Crost. amfip. del regno di Napoli, p. 328. t^x j.„_^ .^Jy^>-^ — — SpenceBate, Catal.Amphip.Cru8t.Brit.Mus.l862.p.265.pl.XLV.fig.5. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 457. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 172. Pedes 2di paris carpo apud marem duplo longiore qvam lato, in angulo inferiore posleriore denteni longum formanti; articulo 5to angusto, subcurvato. Cæteroqvln ferme ut apud speciem præcedentem. , ^, , --tf^..» •'fan 616 Længden er 6 — 8""». Legemet ligner meget det hos den foregaaende Art, fra hvilken det væsentlig adskiller sig kun ved Formen af det andet Fodpar hos Hannen; det fjerde Led er nemlig forlænget smalt, omtrent dobbelt saa langt som bredt, og gaar i den nedre, bagre Vinkel ud i et stærkt Fremspring, der naar frem til Enden af det smale, lidt krumme femte Led. Norman antager, at Dercothoe punctatus, Milne-Edwards, er Hunnen af denne Form og ikke af C. abditus, og at den Form, som Spence Bate og Westwood beskrive som Hunnen af C. difformis, sandsynligvis er en Varietet af Hannen. Farven var efter Bruzelius hos en ægbærende Hun graagul, med graa, paa Ryg- gen parvis stillede Pletter. Øinene ere mørkerøde, Følerne hvidagtige, med brune Baand. Den er tåget af mig i Christianiaflorden; efter Bruzelius og Lilljeborg tindes den ved den svenske Kyst fra Kullen til Bohuslen. Af Malmgren og Smitt er den tåget ved Spitsbergen, hvor den ifølge Goes er meget større end vor Form. Efter Spence Bate tindes den ved de engelske Kyster, efter Norman ved Shetland; Milne-Edwards har tåget den ved Bretagne, og ifølge Costa er den ikke meget sjelden ved Fusaro. CERAPUS LONGIMANUS, A. Boeck, 1870. (Pl. XXVIII, fig. 3.) Cerapus longimanus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 172. Pedes 2di paris apud raarem longitudinem animalis fere æqvantes; carpo ter longiore qvam lato, ex angulo inferiore posteriore dentem emittenti; derite dimi- diam longitudinem carpi æqvanli, ultra medium arliculum 5tum porrecto, gracili, prope ad linem marginis interioris denticulo accessorio instructo; articulo 5to elon- gato, angusto, prope ad basin marginis posterioris tuberculo armato; ungve angu- stiore qvam apud species præcedentes. Længden er 5""°. Legemet er nedtrykt; Ryggen er bred, afrundet; det første Legemsled er kort; det andet er det længste; det femte er høiere end det fjerde, med en forlænget, afrundet nedre Rand. Sidepladerne ere smaa; den anden er den største, længere end bred, firkantet, med åfrundede Rande. Hovedet er noget længere end det første Le- gemsled; dets Sidevinkler ere mindre end paa de foregaaende Arter. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det sjette Haleled. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er længere; det tredie Led er saa langt som det foregaaende, eller noget længere. Alle Led have Børsteknipper paa den undre Side. Svøben, der er saa lang som det sidste Led, dannes af 8 tynde Led. ■ De nedre Følere ere af den samme Længde som de øvre. Skaftets tredie ' 617 Led er oratrent dobbelt saa langt som bredt; det fjerde naar frem til Enden af de øvre Føleres andet Led; det femte er meget længere end det foregaaende Led og har Børster paa den undre Side. Svøben er længere end Skaftets sidste Led og dannes af 10 Led, hvoraf det første er det længste, hvilke have Børstebundter paa den undre Side. Kindbakkerne ere i Spidsen delte i Tænder; den indre Bigren er ogsaa for- synet med Tænder; Tornerækken dannes af stærke, med Bitorne besatte Torne; Tygge- knuden er fremstaaende, besat med Tænder. Palpens tredie Led er meget kortere, end det andet, af en oval Form, med afrundet Ende, der er besat med Børster. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden besat med fjærdannede Børster; den indre Plade er liden, spids paa Enden. Det andet Kjæbepars Plader ere brede; den ydre er bredere og meget læn- gere end den indre. Kjæbeføddernes ydre Plade er bred, oval, naar frem til den øverste Tredie- del af Palpens andet Led og har paa den indre Rand fire stumpe Tænder, der blive længere mod Pladens Ende og gaa her over til 3 — 4 stærke Børster; den indre Plade naar frem til Enden af Palpens første Led og har paa den afskaarne Ende tre stumpe Tænder og nogle , stærke Børster. Palpens andet Led har Børster paa den øvre Del af den indre Rand; det tredie er meget kortere, noget bredere mod den afrundede Ende, der er forsynet med Børster; det fjerde Led er kloformet, med tvende Børster i Spidsen. Det første Fodpars første Led er kort, men meget bredt; det fjerde er af den samme Længde som det første, og dets nedre, bagre Vinkel danner et kort, men bredt, afrundet Fremspring; det femte Led er triangulært, ligt det samme hos de fore- gaaende Arter. Det andet Fodpar er særdeles stort hos Hannen, næsten saa langt som det hele Legeme, i det Hele af en mere cylindrisk Form end hos de foregaaende Arter; det fjerde Led er kortere end det første, omtrent tre Gange saa langt som bredt, dets nedre, bagre Vinkel danner et smalt, tilspidset Fremspring med en liden "Frem- staaenhed nær Spidsen paa den indre Rand, hvilket er næsten Totrediedel af Led- dets Længde, samt lidt kortere end det følgende Led; det femte er forlænget cylin- drisk, smalere mod den ydre Ende, lidt bøiet, og har paa sin bagre Rand, nær Basis, en stump Fremragenhed; den stærke, krumme Klo er i Spidsen besat med et Knippe Børster. Det tredie og fjerde Fodpar ere korte; det første Led er noget længere end bredt, af en næsten omvendt ægdannet Bygning, med en mere buet forreste end bagre Rand. De tre følgende Fodpar tiltage efter hverandre i Længde; det tredie Led er længere end det første, bredere udåd; det fjerde er kortere, det femte er længere end det tredie Led. Det første Par Springfødders Grundled er langt, noget smalere paa Mid- 78 618 ten, med fine Tænder paa Randene; Grenene ere lige lange, kortere end Grundleddet, med tvende Torne i Spidsen, og mellem disse en længere og bevægelig Tom. Det andet Par er kortere end det første. Det sidste Pars Grundled er tykt, cylindrisk, smalere udåd, med Torne paa den ydre Rand; Grenen danner en kort, mod Spidsen krummet Klo, samt har en min- dre Tand nær Spidsen. Denne Art er fundet af mig ved Haugesund. CERAPUS HUNTERI, Spence Bate, 1862. (Pl. XXVIII, fig. 5.) Cerapus Hunteri, Spence Bate, Catal. Åmphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 264. pl. XL V. fig. 3. a^ og 2. Pedes 2di paris carpo maris ferme duplo longiore qvam lato, ex angulo inferiore posteriore dentem perbrevem, acutum, circiter ad medium raarginem poste- riorem articuli 5ti porrectum, emittenli; articulo 5to in margine posteriore serrato et tuberculis duobus vel tribus latis instructo. Længden er 10"". Legemet er nedtrykt; Ryggen er^rund, glat; det første Legemsled er det kor- teste; det tredie Haleleds bagre Rand danner en dyb, halvmaaneformet Indskjæring, og dets nedre, bagre Vinkel er tilspidset. Hovedet er saa langt som de tvende første Le- gemsled tilsammen; dets Sidevinkler ere fremstaaende. Øinene ere smaa, ovale. De øvre Følere naa, naar de bøies bagud, til det sjette Haleled og ere paa den undre Side besatte med Børster. Skaftets første Led er kortere end Hovedet; det andet er længere og smalere; det tredie Led er omtrent saa langt som det foregaa- ende, men tyndere end dette. Svøben er meget længere end Skaftets sidste Led og dannes af omtrent 12 forlængede Led. De nedre Følere ere noget længere end de øvre og udspringe langt bag disse, paa Hovedets undre Side, samt have ligeledes Børster paa den undre Side. Skaftets andet Led udsender en lang Lugteknude; det tredie er dobbelt saa langt som bredt; det jQerde er af den samme Længde som de øvre Føleres sidste Led, men er tykkere end dette; det femte er meget længere end det foregaaende Led. Svøben, der er længere end Skaftets sidste Led, dannes af 10 Led, af hvilke det første er meget længere end de følgende. I Munddelene stemmer den overeens med den foregaaende Art. Det første Fodpars fjerde Led er omtrent af den samme Længde som det første og er i Forhold smalere end hos den foregaaende Art, med Børster paa den bagre Rand ; dets nedre, bagre Vinkel danner intet Fremspring. Kloen er kortere, tyk- kere, med Saugtakker paa den bagre Rand. 619 Det andet Fodpar er hos denne Art mindre saramentrykt fra Siderne end hos den foregaaende, men af en mere cylindrisk Form; det fjerde Led er hos Hannen af den samme Længde som det første, omtrent dobbelt saa langt som tykt, samt ud- sender fra den nedre, bagre Vinkel en tilspidset Fremstaaenhed ; denne er dog kort og naar kun frem omtrent til Halvdelen af Haandens Længde, samt er paa den bagre Rand besat med enkelte Børsteknipper ; det femte Led er cylindrisk, noget bøiet, og har paa den bagre, saugtakkede Rand tvende forlængede Frerastaaenheder, af hvilke den, der er nærmest Kloens Udspring, har en afrundet Form. Kloen er kortere end det sidste Led, stærk, noget krummet. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er ægdannet. Det første Par Springfødders ydre Gren er længere og tykkere end den indre og har paa den ydre Rand nogle stærke Torne, paa den indre meget smaa og talrige Torne, samt tvende i Spidsen; den indre Gren har en Torn i Spidsen. Det andet Par er meget kortere; Grenene ere lige lange, med Torne paa Randene og i Spidsen. Det sidste Par naar længere bagud end det foregaaende; Grenen danner en kort, stærk, noget bøiet Klo, hvis Spids ender med en Torn, og bag denne har Gre- nen en lignende. Halevedhænget er ubetydelig længere end bredt, med en knudeformet Fremstaaenhed paa hver Side, hvilken er besat med 5 — 6 smaa Torne. ' Jeg har fundet denne Art ved Haugesund. Spence Bate har først beskrevet den efter Exemplarer, opbevarede i en Samling tilhørende Royal College of Surgeons, og har opkaldt den efter Stifteren af denne Samling. Familia VIII. COROPHIDÆ, Dana, 1849. Syn.: 1849. Corophidæ, Dana, Amer. Journ. of Sei. 2. ser. vol. VIII. U. S. explor. exped. 1852. p. 829. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 12. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 233. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 414. 1865. — Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 16. — — Lilljeborg, On the Lysiauassa magellanica. Mandibulæ palpo sæpissime Sarticulato. Maxillæ primi paris lamina interiore parva aut obsoleta; palpo Sarticulato, in apice dentibus, raro setis armato. Maxillæ 2di paris plus minusve latæ. 78* 620 Pedes raaxillares lamina exleriore in margine interiore dentibus aul spinis brevis armata; articulo palpi ultimo in apice spinis instrucio aut ungriforme. Corpus depressum; epimeris minimis. Pedes saltatorii ultimi paris Iramosi. Dana opstillede Corophidce som den tredie Familie under hans anden Subtribus Gammaridea ; den svarer omtrent til Milne-Edwards's Tribus des Crevettines mar-' cheuses. Han delte den i tre Underfamilier, Clydoninæ, Corophinæ og Icilinæ. Til den første af disse henfører han Slægten Clydonia, Dana, til den anden Slægterne Co- rophium, Latr., Siphonoecetes, Krøy., Platophium, Dana, Cyrthophium, Dana, Unciola, Say, Podocerus, Leach, Crathophium, Dana, Cerapus, Say, Cerapodina, M.-Edw., Erich- thonius, M.-Edw., og til den tredie Slægterne Icilius, Dana, og Pterygoccra, Latr. Spence Bate, der sløifer Dana's Underfamilier Clydoninæ og Icilinæ, opstiller Familien Corophidæ under sin Subdivision Domicola, tilligemed Cheluridæ, og deler den i tvende Underfamilier, Podocerides, hvortil han regner Slægterne AmpJiithoe, Leach, Sunampki- tho?, Sp. Bate, Podocerus, Leach, Dercothoe, Dana, Cerapus, Say, Siphonoecetes, Krøy., og Nænia, Sp. Bate, (Podoceropsis, A. Boeck), samt Corophides, hvortil han regner Slægterne Cyrthophium, Dana, Cratippus, Sp. Bate, Dryope, Sp. Bate, Unciola, Say, Co- rophium, Latr., Clydonia, Dana, og Icilius, Dana. Bruzelius, der kun tager Hensyn til de Former, der forekomme ved Skandinaviens Kyster, deler i 1859 Familien Corophidæ i tvende Hovedafdelinger, eftersom det sidste Par Springfødder er forsynet kun med een Gren, hvortil hører Slægterne Corophium, Latr., og Erichthonius, M.-Edw., eller den er togrenet, hvortil henregnes Slægterne Jassa, Leach, Podocerus, Leach, Autonoe, Bruz., og Amphithoe, Leach. Disse Slægter, idetmindste de skandinaviske, stemme deri overeens, hvad Halen angaar, at Halevedhænget har en eiendommelig Form, er tykt og knudeformet, ikke tyndt og pladeformet. Det sidste Par Springfødder er kort, for det meste tykt og cylindrisk. Af denne Grund har han henført Slægten Amphithoe til denne Familie, endskjønt den ved sine Sidepladers Størrelse mere nærmer sig Familien Gammaridæ. Lilljeborg, der i sin Opstilling af Amphipoderne nærmer sig Spence Bate, stiller Corophidæ efter Familierne Gammaridæ og Orchestidæ, sammen med disse, og henfører den under Gammarinæ, idet han tager Hensyn til Halens sidste Led, der hos disse ere adskilte, medens de ere sammenvoxne hos Familien Cheluridæ. De tvende Familier Orchestidæ og Corophidæ adskille sig fra Gammaridæ derved, at Halevedhæn- get er tykt og knudeformet, medens det hos den sidstnævnte er pladeformet, helt eller spaltet, og indbyrdes adskille de sig, eftersom Sidepladerne ere store og Kind- bakkerne fordetmeste mangle Palpe (Orchestidæ), eller Sidepladerne ere smaa eller af middelmaadig Størrelse og Kindbakkerne forsynede med Palpe (Corophidæ). Af arc- tiske Amphipodeslægter nævner Goés i 1865 under Familien Corophidæ: Podocerus, JErichthonius, Siphonoecetes, Glauconome. Som forhen omtalt i Indledningen til dette Værk, henførte ieg Corophinæ som en Underfamilie under Gammaridæ; i dette Arbeide 621 optager jeg derimod Corophidæ som en Familie med tvende Underfamilier, Corophinæ og Helainæ, hvilke væsentlig have det tilfælles, at det sidste Par Springfødder kun har een Gren. Subfamilia I. COROPHINÆ, Dana, 1849. Syn.: 1849. Corophince, Dana, Amer. Journ. of Sei. 2. ser. vol. VIII. U. S. explor. exped. 1852. p. 836. 1856. Corofini, Costa, R. sui Crost. amfip. del regno di Napoli. 1859. Corophinæ, Bruzelius, Skand. Åmphip. Gamtn. p. 13. 1862. Corophides, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 273. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 478. r870. Corophinæ, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 174. Labium superius latum, ln apice rotundatum el setosum. Mandibulæ validæ, in apice dentatæ; processu accessorio etiam dentato et serie dentium inferiore in setam longam, plumosam desinenti; serie spinarum ex spinis paucis sed latis, in apice dentatis., composita; palpo 3articulato aut 2articuIato. Labium inferius latum; laminis internis validis. Maxillæ Imi paris palpo in apice dentibus validis armato; lamina interiore parya aut obsoleta. Maxillæ 2di paris plus minusve latæ. Pedes maxillares lati, validi; lamina exteriore in margine interiore dentibus aut spinis armata; articulo palpi 4lo in apice spinis duabus validis instructo aut ungviformi. Corpus depressum, latum, robustum; epimeris minimis, rigidis. Caput dilatatum. Antennæ inferiores superioribus vulgo validiores, pediformes, in apice ung- vibus instructæ, apud marem robustissimæ. Pedes 2di paris iisdem Imi paris sæpissime validiores. Pedes natatorii breves, validi; pedunculo interdum introrsum valde dilatato. Pedes saltatorii Imi el 2di paris 2ramosi; ramis parum elongatis. Pedes ultimi paris parvi, breves, lati, Iramosi. Appendix caudalis laminaformis. Denne Underfamilie dannede Dana i 1849 og stillede den under Familien Coro- phidæ mellem Underfamilieme Clydoninæ og Icilinæ, samt henførte herunder de ovenfor 622 nævnte Slægter. Costa stillede til sin Underfamilie Corofini af italienske Amphipoder kun Slægten Corophium. Spence Bate optog blandt CoropMdes, som forhen anført, 7 Slægter. I 1870 henførte jeg af nordiske Amphipoder til Underfamilien Corophinæ Slæg- teme Corophium, Siphonoecctes, Glauconome (Vnciola) og Hela, hvilken sidste jeg nu har stillet i en egen Underfamilie. I Munddelenes Form ligner den væsentlig Under- familien Podocerinæ, men Kjæbefødderne ere meget bredere og stærkere. I det Ydre adskiller den sig fra hin ved de meget korte Springfødder, hvis sidste Pars Grundled er meget kort, med en pladeformet Gren, ligesom Halevedhænget er pladeformet. Gen. I. COROPHIUM, Latreille, 1807. Syn.: 1807. Corophium, Latreille, Gen. Crust. et Insect. I. p. 58. 1814. — Leach, Edinb. Enoyc. VII. p. 403. Linn. Trans. XL p. 363. 1825. — Desmarest, Consid. sur 1. Crust. p. 270. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 831. 1855. — Gosse, Mar. Zoo^. p. 141. 1856. — Costa, R. sui Grost. amfip. del regno di Napoli, p. 332. 1857. — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2. ser. XIX. p. 149. — ' — White, Hist. Brit. Crust. p. 193. 1859. — Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. p. 13. 1862. . — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 279. 1863. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 492. 1870. ' — A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. p. 174. Type: Cancer grossipes, Linné. Mandibulæ serie setarum ex setis tribus validis, in apice latis et dentatis, constanti; palpo 2articulato. Maxillæ Imi paris palpo elongato; lamina interiore absenti. Pedes maxillares validi; articulo palpi 4to in apice obtuso, spinis duabus crassis armato; lamina exteriore in raargine interiore spinis tenuibus instructa; la- mina interiore angusta. Antennæ superiores utriusqve sexus inferioribus graciliores; articulo pedun- culi 3tio brevi; flagello brevi, pluriarticulato; flagello accessorio absenti. Antennæ inferiores pervalidæ, pediformes. Pedes Imi paris graciles, manu subcheliformi inslructi. Pedes 2di paris articulo 3tio elongato, setis multis plumosis inslructo, in margine anteriore cum margine posteriore articuli 4ti coalito; articulo 5to elongato, manum subcheliformem non formanti. Pedes 3tii et 4ti paris non sat elongatl. 623 Pedes 5li et 6ti paris breves, invicem eadem forma; articulo Imo parum dilatato. Pedes 7mi paris magis elongati, angusti; articulo Imo paulo dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramo minimo; pedunculo in margine interiore non dilatato. Tj'pus paa denne Slægt er Cancer grossipes, Linné, hvilken falder sammen med Gammarus longicornis, Fabricius. Hos den typiske Art ere de nedre Følere meget længere og tykkere end de øvre, medens Forskjellen hos andre Arter af denne Slægt er meget mindre. Skaftets fjerde og femte Led kunne bøies mod hinanden og benyttes saaledes som et Gribeorgan, der er mindre stærkt udviklet hos Hunnen end hos Han- nen. D'Orbigny beskriver og afbilder (Notice sur les Coroph. 1821, p. 149) Mundde- lene meget godt, men han har dog overseet Underlæben. Han giver ogsaa meget nøi- agtig Underretning om dens Levemaade og viser, at den om Vinteren forlader Strand- bredden og gaar ud paa Dybet, medens den om Vaaren i talrige Masser atter søger ind og indretter sig Huler i Havbunden, i hvilke den opholder sig Sommeren over. Hele dens Legemsform henviser den ogsaa til et saadant Liv i Huler, idet det femte og sjette Fodpar ikke ere rettede nedad, men bagtil, og benyttes sammen med Halen til at skyde Dyret hurtig ud af Hulen. Det syvende Fodpar er derimod af den sæd- vanlige Form. Med de nedre Følere, der rage langt ud af Hulen, griber den sit Bytte og holder det fast, medens den fortærer det. Af denne Slægt har Spence Bate i 1862 opført otte Arter, af hvilke han selv har undersøgt tvende Arter. ' Af disse har han senere henført sin nye Art C. spinicorne til C. Bonellii, M.-Edw., saa at der altsaa bliver syv Arter tilbage, og af disse er det ogsaa tvivlsomt, om C. qvadriceps, Dana, hører til denne Slægt. Jeg kan ikke afgjøre bestemt, om C. spinicorne og C. Bonellii falde sammen, men det er uden Tvivl, at den første af disse er synonym med C. crassicorne, Bruzelius. Der bliver altsaa kun fem sikre Arter tilbage. COROPHIUM GROSSIPES, Linné, 1767. (Pl. XXVIII, fig. 6.) Cancer grossipes, Linné, Syst. Nat. 1767. Ed. 12. n. 80. p. 1055. Oniscus volutator, 0. F. Muller, Zool. Dan. Prodr. 1776. — — Fallas, Spic. Zool. 1777. IX. p. 59. tab. IV. fig. 9. Gammarus grossipes, Fabricius, Genera insectorum. 1776. p. 248. ■Astacus Unearis, Pennant, Brit. Zool. 1777. IV. p. 17. pl. 16. fig. 31. Gammarus longicornis, Fabricius, Syst. Ent. 1775. II. p. 515. Reise naoh Norwegen. 1779. p. 258. — — Roemer, Gen. insect. etc. 1789. p. 63. pl. XXXIII. fig. 6. 624 ?Gaminarus parvus , FabriciuB, Reise nach Norwegen. 1779. p. 258. Corophium longicorne, Latreille, Gen. Crust. et Ins. 1807. I. p. 59. — — Leach, Edinb. Encyc. 1814. VII. p. 403. Linn. Trans. XI. p. 362. Suppl. Encyc. Brit. I. p. 426. — — Brébisson, Gat. d. Crust. terr. fluv. et mar. etc. 1825. p. 252. — — Lamarck, Hist. d. anim. sans vert. 1818. éd. 2:me. p. 184. — — Samouelle, Ent. Comp. 1819. p. 105. — — d'Orbigny, Journ. d. Phys. et Chem. d'hist. nat. et d. arts. 1821. t. 93. p. 194. — — Desmarest, Consid. sur les Crust. 1825. p. 270. pl. 46. fig. 1. — — Guerin, Icon. des. Crust. 1829. t. 27. fig. 1. cf^. ?. — — Milne-Edwards, Regne anim. ed. 3. Crust. pl. 61. fig. 1. Hist. d. Crust. 1840. HI. p. 66. pl. 29. fig. 16. Ann. d. Sei. nat. 1848. t. XX. p. 385. — — Zaddach, Syn. Crust. pruss. prodr. 1844. — — White, Cat. Brit. Crust. 1850. p. 55. Hist. Brit. Crust. p. 1857. p. 193. pl. XI. fig. 1. — — Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 149. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 280. pl. XLVH. fig. 4. — — Bruzeliijs, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 14. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 493. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 286. Corophium grossipes, Templeton, Mag. of Nat. Hist. and Journ. 1836. IX. p. 12. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 175. Rostrum frontale parvum. Angulus lateralis capitis rotundatus. Antennæ inferiores apud maretn longitudinera aniraalis superantes, apud feminam non æqvan- tes; arliculo pedunculi 5to edentalo. Pedes Imi paris ungve longitudinem aciei manus æqvanti; carpo paulo longiore qvam tnenu. Pedes 2di paris ungve levi. Pedes 3tii et 4ti paris ungve breviore qvam articulo 4to et 5to junctis. Pedes 5ti et 6ti paris angulo inferiore anteriore articuli 3tii valde producto; arliculo 4to lato, brevi, spinoso. Pedes 7mi paris articulo 4lo breviore qvam 3tio. Pedes saltatorii ultimi paris ramo brevi, ovali. Segmentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum non coalita. Længden er omtrent 10'"". Legemet er meget bredt, nedtrykt; de tre sidste Haleled ere adskilte. Side- pladerne ere smaa, meget lave. Hovedet er bredt og udsender mellem de øvre Følere et kort, spidst Pandehorn; dets Sidevinkler ere afrundede, og de smaa, runde Øine sidde nær Enden af disse. 625 De øvre Følere ere tynde og korte og naa hos Hannen frem til de nedres fjerde Skaftled, hos Hunnen ere de noget længere. Skaftets første Led er næsten saa langt som Hovedet, og dets indre Kant er hos Hannen væbnet med en Kække Knuder; det andet er noget mere end halvt saa langt og meget tyndere; det tredie Led er det tyndeste og korteste. Hos Hunnen sees paa Skaftets første Led, istedetfor de nævnte Knuder, tvende stærke Torne. Svøben, der er lidt kortere end Skaftet, dannes af omtient 15 Led hos Hannen, af 10—12 hos Hunnen. De nedre Følere ere særdeles stærke og fæstede i en dyb Indskjæring paa Hovedets undre Side. Hos Hannen ere de længere end det hele Legeme, hos Hun- nen kortere. De tvende første Led ere meget nøie forbundne og have paa den undre Side tvende stærke Tænder; det tredie er omtrent saa langt som tykt; det fjerde er mere end dobbelt saa langt som det foregaaende og har tvende Tænder paa den ydre Ende af den undre Side; det femte Led er kortere og smalere. Svøben dannes af et langt første Led, der dog er meget kortere og smalere end Skaftets sidste Led, samt tvende meget smaa Led, af hvilke det sidste har nogle smaa, men stærke Kløer, Overlæben er bred, afrundet paa Enden. Kindbakkerne ere meget kraftige; Gribedelen er paa Enden væbnet med fem, den indre Bjgren med fire Tænder; Tornerækken dannes af tre Torne, der mod Enden ere bredere og ere der indskaarne i talrige tynde Torne; Tyggeknuden er meget stærk, høi, og dens nedre Kant er forsynet med en Række stærke Tome og en lang, fjærdannet Børste. Palpen er 2leddet, det første Led er noget bredere mod Enden; det andet er meget tyndt, tilspidset mod Enden, ved hvilken der er fæstet en lang Børste. Underlæben er meget bred, dybt kløvet; de indre Plader ere meget store. Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden væbnet med stærke, gaffel- dannede Torne. Palpen har otte forlængede Tænder. Det andet Kjæbepars Plader ere brede; den ydre er noget længere end den indre, og begge have paa den indre Rand lange, tildels fjærdannede Børster. Kjæbefødderne ere forlængede, men stærke; den ydre Plade er forlænget, naar frem næsten til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Rand tal- rige tynde Torne, samt tre længere, meget stærkere i Spidsen; den indre Plade er smal, med tvende Tænder paa Enden og nogle lange, fjærdannede Børster. Palpen er særdeles stærk; det andet Led er det længste; det tredie er kort og bredere mod Enden; det ^erde er ligeledes kort og har paa den noget stumpe Ende en stærk, krummet Klo. Det første Fodpar er tyndt; det fjerde Led er forsynet paa den bagre Rand med talrige Børster; det femte er lidt kortere end det foregaaende Led og har talrige Tværrader af Børster, der tildels ere fjærdannede, Griberanden er ret afskaaret, kort og har enkelte Børster. Kloen er saa lang som Griberanden og har fine Torne paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er længere og stærkere; det tredie Led lægger sig med 79 626 den forreste Rand op til og er forenet med uæsten den hele bagre Rand af det trian- gulære Qerde Led; den bagre Rand er forsynet med lange, Qærdannede Børster i flere Rækker; det femte Led er langt, smalt, noget bøiet og er paa den ydre Side besat med en Rad lange, fjærdannede Børster. Kloen, der er fæstet paa Enden af dette Led, er temmelig lang, krummet, spids. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er langt, med en paa den nedre Del bøiet, bagre Rand, der har nogle fjærdannede Børster; det tredie er temmelig kort og kun noget udvidet mod Enden; det fjerde er ubetydelig længere end bredt; det femte Led er forlænget, noget bøiet, smalere mod Enden. Kloen er længere end det sidste Led, kun lidt krummet. Det femte Fodpars første Led er omtrent dobbelt saa langt som bredt; det tredie er bredere mod Enden, med en udtrukket og afrundet forreste, nedre Vinkel, samt er paa begge Rande besat med lange, fjærdannede Børster; det fjerde er meget kort, bredt, med skråa afskaaret nedre Rand, og paa den ydre Flade besat med tvende Rækker krumme Torne; det femte er smalt, bøiet, noget kortere end det tredie Led. Kloen er kort, krummet. Det sjette F od par er af den samme Bygning som det foregaaende, men det første Led er noget bredere. Det syvende Fodpar er meget længere og smalere end de tvende foregaa- ende Par; det første Led er ovalt, forsynet paa den forreste og bagre Rand med lange Børster; det tredie er nedad ikke udvidet og er længere end det fjerde, men kor- tere end det smalere femte Led. Kloen er ikke lang, lidt krummet. Svømmefødderne ere korte; Grundleddet er meget bredt, rhomboidalsk, med afrundede Hjørner; Grenene ere korte. Det første Par Springfødders Grundled er bredt, væbnet paa den ydre Rand med en Række stærke Torne; Grenene ere lige lange, brede, paa den ydre Rand og paa Enden besatte med Torne. Det andet Par er meget kortere og har færre Torne. Det sidste Pars Grundled er kort og bredt; Grenen er længere end Grund- leddet, bred oval, med mange Børster paa Randene. Halevedhænget er meget bredt og har paa hver Side, nær Enden, korte Kløer. Foruden langs Skandinaviens Kyster findes denne Art langs de engelske, franske og belgiske Kyster; den findes efter Metzger ogsaa i Brakvand ved den ostfrisiske Kyst, og efter Heller i Adriaterhavet. COROPHIUM CRASSIGORNE, Bruzelius, 1859. (Pl. XXVIII, fig. 8.) Corophium crassicorne, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 15. pl. 1. fig. 2, — — Spence Bate, Catal. Amphip. Cnist. Brit. Mus. 1862. p. 282. pl. XLVII. fig. 6. 627 ?Corophium crassicorne, (Bruzelius) Spence Bate and Westwood, Brit sessile-eyed Crust. 1863. p. 499. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 286. — — Å. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 176. ? — Acherusicum, Costa, R. sui Crost. Amfip. del regno di Napoli 1853. p. 232. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 282. — . — Heller, Beitr. z. nåher. Kenntn. d. Amphip. d. adriat. Meeres. 1866. p. 51. — spinicorne, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 281. ? — BoneUii, Milne-Edwards, Ann. d. Sei. Nat. Hist. 1830. t. XX. p. 385. $. Hist. d. Crust. 1840. t. HI. p. 67. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 282. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 497. Rostrum frontale parvum. Angulus capitis lateralis valde productus et acumi- natus. Anlennæ inferiores corpore breviores; articulo pedunculi Sto dente brevi ar- malo. Pedes Imi paris ungve longitudinem aciei manus superanti; carpo paulo longiore qvara manu. Pedes 2di paris ungve prope ad finem marginis posteriores spina una valida armato. Pedes 3tii et 4ti paris ungve longiludinem articuli 4ti et 5ti junc- torura æqvanti. Pedes 5ti et 6ti paris angulo inferiore anteriore articuli 3tii non valde produclo; articulo 4to nee dilatato nee spinoso. Pedes 7mi paris articulo 3tio et 4to longitudine ferme æqvalibus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo ovali. Seg- mentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum coalita. Længden er 4""". Legemet er nedtrykt, bredt; Ryggen er glat; de tre sidste Haleled ere sam- mensmeltede. Den første Sideplade er fertil udtrukket og paa Enden besat med negle Børster; Hovedet gaar fertil, mellera de øvre Følere, ud i et kort, spidst Pandehorn; dets Sidevinkler ere udtrukne, neget tilspidsede. De smaa, runde Øine sidde ved Ro- den af denne Forlængelse. De øvre Følere ere meget tyndere end de nedre og naa frem til disses fjerde Skaftled. Skaftets første Led er tykkere og længere end det andet, samt forsynet med stærke Tome paa den indre og undre Rand ; det tredie er smalere og kortere end det foregaaende Led. Svøben, der er meget kortere end Skaftet, dannes hos Hannen af 6 Led. De nedre Følere ere meget stærke, noget kortere end Legemet. Skaftets første Led er væbnet paa den indre og undre Rand med tvende stærke Tome, af hvilke den ene er mindre end den anden; det tredie er kort; det fjerde er meget langt, spol- dannet, og har paa Enden af den indre og undre Rand tvende stærke Tænder, af hvilke den yderste er den længste; det femte Led er smalere og kortere, ved Roden væbnet med en bred, stump Tand, der, naar Leddet bøies mod det foregaaende, passer ind 79* 628 mellem de paa dette værende tvende Tænder; paa den ydre Endes indre Side sees ligeledes en bred Tand, der lægger sig op til den indre Side af Svøbens første Led; paa den undre Side sees nogle Børster. Svøben er kortere end Skaftets sidste Led og dannes af 3 Led; det første er halvt saa langt som Skaftets sidste Led og har nogle meget lange Børster paa den ydre Ende af den indre Rand; de følgende ere meget korte, og det sidste af disse er forsynet med nogle grove Tome. Overlæben er bred, afrundet paa Enden. Kindbakkerne ere stærke; Gribedelen og den indre Bigren have hver 3—4 Tænder; Tornerækken dannes af tre Torne, der paa Enden synes at være gaffeldan- nede. Palpens første Led er særdeles bredt og udsender et tykt Fremspring, der paa Spidsen bærer en fjærdannet Børste; det andet er smalt og langt, samt har ligeledes paa Enden en fjærdannet Børste. Det første Kjæbepar er temmelig smalt, men af den samme Form som hos den foregaaende Art. Det andet Kjæbepar ligner ligeledes det samme hos den foregaaende Art. Kjæbeføddernes ydre Plade er smal og naar ikke frem til Enden af Pal- pens andet Led, den er paa den indre Rand forsynet med ikke tætstaaende, smale Torne; den indre Plade er liden, tilspidset, med tre Børster paa Enden, men uden nogen Tand. Palpens andet Led er smalt. Det første Fodpars tredie og fjerde Led ere paa den bagre Rand besatte med tætte Børster; det femte er forlænget, med en smal Griberand. Kloen er læn- gere, end Griberanden, fint tandet paa den bagre Rand, og nær Spidsen sees en læn- gere Tand. Det andet Fodpar er længere og stærkere end det første Par; det tredie og fjerde Led danne tilsaramen et triangulært Led, der har talrige fjærdannede Børster paa den bagre Rand; det femte er omtrent af den samme Længde som det foregaa- ende Led, men meget smalere end dette. Kloen har paa den bagre Rand, nær Spid- sen, en Tand. Det tredie og fjerde Fodpars første Led er meget forlænget ovalt; det tredie er meget udvidet, samt er forsynet paa den nedre, forreste Vinkel med lange, tildels knæbøiede Børster; det fjerde er kort; det femte er længere end det foregaaende Led, krummet, smalere mod den ydre Ende. Kloen er lidt længere end de tvende sidste Led tilsammen, noget krummet. Det femte og sjette Fodpars tredie Leds forreste, nedre Vinkel er ikke saa meget udtrukket, som hos den foregaaende Art; det fjerde er smalere, uden Torne; det femte Led er længere end hos den foregaaende Art. Det syvende FodparS første Led er ægdannet, paa begge Rande forsynet med lange, tildels flærdannede Børster; det tredie og fjerde ere lige lange; det femte er længere end det foregaaende Led. Alle ere forsynede med lange Børsteknipper paa begge Rande. 629 Springfødderne ere af den samme Bygning som hos C. grossipes, men Gre- nene ere noget smalere. Halevedhænget er ligt det hos den foregaaende Art. Jeg har fundet den ved Skraaven paa 6—20 Favne; den findes forøvrigt langs Kysten og ned til Bohuslen. Af Norman er den tåget ved Shetland; efter Heller findes den i Adriaterhavet og er ifølge Costa hyppig ved Fussaro. COROPHIUM AFFINE, Bruzelius, 1859. (Pl. XXVIII, fig 7.) Corophium affine, Bruzelius, Skand. Amphip. Gamm. 1859. p. 16. — — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 283. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 176. Caput rostrum frontali destitutum. Angulus lateralis capitis parum modo productus et acuminatus. Antennæ brevlores et angustiores qvam apud spedes præcedentes. Antennæ inferiores articulo pedunculi 5to spina destituto. Pedes Imi paris ungve longitudinem aciei manus superanti; carpo multo longiore qvam manu. Pedes 2di paris ungve prope apicem marginis posterioris dente uno armato. Pedes 3lii et 4ti paris ungve multo longiore qvam articulis duobus posterioribus junctis. Pedes 5ti et 6ti paris angulo inferiore anteriore articuli 3tii parum modo producto; articulo 4to non spinoso. Pedes 7mi paris articulo 3tio el 4to longitudine ferme æqvalibus. Pedes saltatorii ultimi paris ramo elongato, cylindrico. Segmentum postabdominis 4tum, 5tum et 6tum non coalita. Længden er omtrent 4°"°. Legemets Bygning er meget lig den hos den foregaaende Art; de tre sidste Haleled ere dog ikke sammensmeltede. Hovedets forreste Rand er kun bøiet og dan- ner ikke noget Pandehorn; dets Sidevinkler ere udtrukne og tilspidsede. De øvre Føleres første Skaftled er tykkere ved Roden og bliver meget smalere mod Enden, samt er paa den indre Side væbnet med flere Torne; det andet er lidt kortere, men meget smalere; det tredie er ubetydelig længere end Svøbens første Led. Svøben dannes hos Hunnen af 8 Led. De nedre Følere naa til det første Haleled; de ere ikke betydelig tykkere og stærkere end de øvre, men stærkere og længere hos Hannen end hos Hunnen. Hos hin er det fjerde Led det længste og har paa den ydre Ende af den undre Side tvende Tænder; det femte har paa den indre Side en stærkere Tand. Svøbens første Led har en Knude paa den ydre Ende af den undre Side. Munddelene ligne dem hos den foregaaende Art, men Kjæbeføddernes ydre 630 Plader ere smalere og have kun mere spredte Tome paa den indre Rand. Palpen er ogsaa tyndere. Det første Fodpar er temmelig tyndt; det fjerde Led er smalere mod En- den, med mange Børster paa den bagre Kand; det femte er smalt, noget længere end Halvdelen af det foregaaende Led. Kloen er længere end den korte Griberand, fint tandet paa den bagre Rand og forsynet nær Spidsen med en grovere Torn. Det andet Fodpar har den samme Bygning som hos den foregaaende Art. Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er meget kort; det femte er næ- sten saa langt som dette. Kloen er meget længere end de tvende sidste Led tilsam- men, kun lidet krummet.. Det femte Fodpar er temmelig smalt, især det første Led; det tredie er kun lidet udvidet og udtrukket i den forreste, nedre Vinkel, og dets Rande ere kun sparsomt forsynede med Børster; det fjerde er uden Torne; det femte er længere og smalere end det foregaaende Led. Det sjette Fodpar er noget længere, og dets første og tredie Led ere mere udvidede. Det syvende Fodpars første Led er meget smalere mod Enden og har Qær- dannede Børster paa begge Rande ; det tredie er omtrent saa langt som det fjerde, men bredere end dette; det femte er noget kortere end de tvende foregaaende Led tilsammen. Det første Par Springfødder er smalt; Grenene ere lige lange, med me- get faa og tynde Torne paa den ydre Rand samt i Spidsen. Det andet Pars Grene have kun tre Torne i Spidsen, af hvilke den midtre er den længste. Det sidste Pars Grundled er omtrent saa langt som Endegrenen, men tyk- kere end denne, der er cylindrisk og har nogle Børster paa den ydre Rand og den af- rundede Ende. Halevedhænget er som hos de foregaaende Arter. Den er fundet af G. 0. Sårs i Nordland paa 80 — 100 Favne, af mig i Christia- niaQorden, af Bruzelius i GuUmarsfjorden i Bohuslen. Af Metzger er den tåget i eet Exemplar ved den ostfrisiske Kyst. Gen. IL SIPHONOEGETES, Krøyer, 1845. Deriv. : S90V, et Rør, 0''x£TTfi$, Indbygger. Syn.: 1845. Siphonoecetes, Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. 1. B. p. 491. pl. VII. fig. 4. Voy. en Scand. pl. XX. fig. 1. 1852. — Dana, U. S. explor. exped. p. 831. 1855. Siphonoecetus, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 59. Ann. Nat. Hist. 1857. 2. ser. XIX. p. 149. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 268. 631 Syn.: 1857. Siphonoecetus, White, Hist. Brit. Crnst p. 196. 1863. Siphonoecetes , Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 463. 1865. — Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 17. 1870. Siphonoecetus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 177. Type: Sipkonoecetes typicus, Krøyer. Mandibulæ palpo 3articuIato; articulo 3tio nodiformi, fere obsoleto. Maxillæ Imi paris lamina interna destitutæ. Pedes maxillares validi; laminis exterioribus magnitudinis mediocris, in mar- gine inleriore dentibus paucis, robusUs, apicem versus in spinas validas et cnrvatas desinentibus, armalis; articulo palpi 4to ungviformi. Antennæ superiores inferioribus breviores; pedunculo elongato; flagello brevi, pauciarticulato; flagello accessorio absenti. Antennæ inferiores pediformes, apud marem majones qvam apud feminam. Pedes Imi et 2di paris validi; pedes 2di paris manu subcheliformi, parum robustiore qvam apud pedes Imi paris. Pedes 3tii et 4ti paris perlati; articulo primo latissimo, laminari; articulo Stio deorsum cordiformiler dilatato; articulo 4to et 5to multo angustioribus et per- brevibus. Pedes nalatorii pedunculo introrsum perdilatato. Pedes saltatorii ultimi paris Iraniosi; pedunculo introrsum valde dilatato. Appendix caudalis lamelliformis. Denne Slægt blev opstillet af Krøyer i 1845 paa Arten S. typicus, og i sin Slægtskarakter anfører han: „Labium superius profunde bifidum vel duabus composi- tum laminis ovalibus." Dette er dog ikke Tilfældet med Overlæben, og han har sand- synligvis forvexlet den med Underlæben. Dana stiller Slægten nær Corophium, Latr. Spence Bate henfører den ikke til sin Underfamilie Corophides, men til Podocerides, og stiller den mellem Cerapus, Say, og Nænia, Sp. Bate, (Podoceropsis, A. Boeck). Til den typiske Art er af Spence Bale tilføiet en ny Art fra den engelske Kyst, S. crassicornis, og af Gosse en anden, S. (Cerapus) Whitei. Af disse hører den sidste neppe herhen, men til Slægten Corophium. Spence Bate opfører blandt Karaktererne for Slægten, at det sidste Par Springfødder er meget kort og ender i en enkelt Gren, der er dannet som en Dobbelthage. Disse Hager ere efter ham ikke, som hos Slæg- ten Amphithoe og Cerapus, paa Enden af Grenen, men denne dannes af dem, idet de ere forenede ved Basis. Dette er dog ikke Tilfældet. Heller ikke er Krøyers Afbild- ning af dette Par korrekt, idet han tegner det forsynet med tvende smaa Grene; der findes kun een, og den tilsyneladende indre Gren tilhører Grundleddet, der er stærkt udvidet paa den indre Side. 632 SIPHONOECETES TYPICUS, Krøyer, 1845. Siphonoecet^S typicus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1845. 2. R. 1. B. p. 481. pl. VII. fig. 4. Voy. en Scand. pl. 20. fig. 1. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1863. p. 465.' — — Goes, Crust. amphip. maris Spetsb. 1865. p. 17. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 285. Siphonoecetus typicus, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 270. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 177. Angulus capitis lateralis non valde productus. Antennæ inferiores longitu- dinem animalis superanles. Pedes 3tii et 4ti paris articulo Imo longiore qvatti lato; articulo 3tio vix duplo longiore qvam lato; ungve breviore qvam articulo 5to angusto. Pedes sallatorii Imi et 2di paris ramo exteriore elongato, angusto, curvato, apicem versus acuminato, in margine exteriore convexo dentibus permultis instructo; ramo interiore spinis destituto. Pedes saltatorii ultimi paris ramo in apice attenuato. Appendix caudalis latior qvam longa. Længden er 6"°". Legemet er meget nedtrykt; Ryggen er rund, uden Tænder; Bugen er flad. Sidepladerne ere smaa. Hovedet er stort og danner mellem de øvre Følere en frem- staaende Vinkel. De øvre Følere ere af Legemets halve Længde og meget stærke. Skaftets første Led er meget længere end Hovedet; de tvende følgende aftage efter hinanden kun lidt i Længde, men mere i Tykkelse. Svøben er saa lang som Skaftets sidste Led og dannes af 4 forlængede Led, der efter hverandre aftage i Længde og Tykkelse. De nedre Følere ere dobbelt saa lange som de øvre og omtrent af Lege- mets hele Længde. Skaftets tvende første Led synes at være sammensmeltede; det tredie er meget forlænget, omtrent tre Gange saa langt som bredt; det fjerde er læn- gere, men smalere end dette; det femte Led er længere end Svøben, der dannes af 3 Led, af hvilke de tvende sidste ere meget smaa. Kindb akkerne ere korte, stærke; Gribedelen er delt i tvende kraftige Tæn- der; Tyggeknuden er fremstaaende. Det første Kjæbepar er smalt; den indre Plade er obsolet. Det andet Kjæbepars Plader ere ligeledes temmelig smale. Kjæbefødderne ere brede; den ydre Plade naar næsten til Enden af Pal- pens andet Led og har paa den indre Rand mange, stærke Torne, der mod Pladens Ende forlænge og krumme sig; den anden Plade er paa Enden besat med stærke Bør- ster. Palpen er kort, i Spidsen væbnet med en -etærk Klo. Det første Fodpar er meget stærkt, men kort; det fjerde Led er noget læn- 633 gere og tykkere end det ovale, forlængede femte Led, som paa den bagre Rand er be- sat med nogle Terne. Kloen er saugtakket paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er stærkere; det tredie Leds nedre, bagre Vinkel er for- længet og lægger sig til det følgende triangulære Led; Haanden er oval, meget læn- gere end det ^erde Led, besat paa den bagre Rand med mange Torne og Børster. Kloen er stærk, saugtakket paa den bagre Rand. Det tredie og fjerde Fodpar have Børster paa begge Rande; det første Led er meget udvidet; det tredie er hjerteformet udvidet nedad, saa at det næsten skjuler det korte fjerde Led i sin dybt indskaarne ydre Ende; det femte Led er kort, smalt. Kloen er ret, næsten af den samme Længde som det sidste Led. De tvende følgende Fodpar have en fra de foregaaende afvigende Bygning og ere rettede bagud og til Siden; det første Led er ikke meget udvidet, næsten æg- dannet, med lange fjærdannede Børster paa begge Rande; det tredie er noget udvidet mod Enden; det fjerde er omtrent saa langt som bredt; det femte Led er smalere, buet; Kloen er liden, kløftet i Spidsen. Det syvende Fodpar er længere end de tvende foregaaende Par; det første Led er næsten ægdannet, med lange, fjærdannede Børster paa begge Rande; det tredie ikke udvidet, lidt længere end det fjerde, men lidt kortere end det femte Led. Kloen er kløftet i Spidsen. Det første Par Springfødders ydre Gren er længere end den indre, samt meget kortere end Grundleddet og forsynet med stærke Torne paa den øvre Rand. Det andet Par er kortere. Det sidste Par er overmaade kort; det indad udvidede Grundled er besat med nogle Børster paa Enden; den ægdannede Gren har en Række Børster paa den indre Rand. Halevedhænget er meget længere end bredt ved Roden, pladeformet, afrun- det paa Enden. F arven er hvidgul, hist og her marmoreret med brunt paa Rygfladen og Hovedet. Den lever i Rør, der ere sammensatte af Stene og Konkyliefragmenter, og som ere fladtrykte, af mindre Høide end Bredde. Dyret sidder skjult deri, saa at kun Fø- lerne rage frem, og kryber om ved Hjælp af disse, slæbende Røret med sig. Den findes efter Krøyer ved Grønland, paa Sandbund, paa 16—20 Favnes Dybde (Holboll). Norman har tåget den paa 40—50 og 70—90 Favne øst for Balta og Shetland. SIPHONOECETES COLLETTI, A. Boeck, 1870. (Pl. XXVIII, fig. 9.) Siphonoecetus Colletti, A. Boeck, Cru»t. amphip. bor. et aret. 1870. p. 178. 80 634 Angulus capitis lateralis in lobum, antice rotundatum, productus. Oculus in extremo lobo positus. Anlennæ inferiores sat graciles, longitudine animalis bre- viores. Pedes 3tii et 4ti parls articulo Imo fere laliore qvam alto; articulo 3tio paulo longiore qvam lalo; articulo 5to parum longiore qvam lalo; ungve longitu- dinem articuli 4ti et 5ti junclorum superanti. Pedes saltatorii Imi et 2di paris ra- mis in apice rotundatis, in margine exteriore dentibus paucis, crassis, et in apice spinis nonnullis tenuibus inslructis. Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo in mar- gine posteriore setis longis instructo; ramo parvo, rotundato aut ovali, in apice se- toso. Appendix caudalis vix longior qvam lata. Længden er 4""". Legemet er lineært forlænget, nedtrykt. Sidepladerne ere sraaa, med Bør- ster paa den frie Rand. Hovedet gaar mellem de øvre Følere ud i et spidst Pande- horn; dets Sidevinkler ere forlængede, afskaarne, og paa deres ydre Del sidde de smaa, ovale Øine. De øvre Følere ere korte og naa, naar de bøies bagud, omtrent til det fjerde Legemsled. Skaftet er forlænget; det første Led er omtrent saa langt som Hovedet; de tvende følgende aftage efter hinanden noget i Længde og Tykkelse; det tredie er dog længere end Halvdelen af det første Led. Svøben, der er noget længere end Skaftets sidste Led, dannes af 3 forlængede Led. De nedre Følere ere meget stærkere og længere end de øvre, samt naa, naar de bøies bagud, omtrent til det første Haleled. Skaftets tvende første Led ere sammensmeltede; det tredie er forlænget, længere og tykkere end det første Led paa de øvre Føleres Skaft; det fjerde er meget længere og noget smalere end det tredie; det femte er næsten saa langt som det foregaaende Led, men smalere end dette. Svø- ben er meget kortere og smalere end Skaftets sidste Led og dannes af 2 Led, af hvilke det første er omtrent Totrediedel af det sidste Skaftleds Længde og det sid- ste er kort. Kindbakkerne ere stærke, kløvede i Spidsen; Tornerækken dannes af Torne og fjærdannede Børster; Tyggeknuden er meget fremstaaende, tæt besat med smaa Torne. Palpens andet Led er stærkt, med Børsteknipper paa Enden; det tredie er rudimentært. Det første Kjæbepars ydre Plade har paa Enden forlængede, i Spidsen gaffeldannede Torne; den indre Plade synes at mangle. Palpen er smal; det andet Led er noget bredere mod den skråa, afskaarne Ende, hvor der sees fem Tænder og en Række Børster. Underlæben er stærk, dybt kløvet, med meget udviklede indre Plader. Kjæbefødderne ere kraftige; den ydre Plade naar frem næsten til Enden af Palpens andet Led og har paa den indre Rand fem stumpe Tænder, der blive længere 635 mod Pladens Ende og gaa over til krumme Tome. Palpens tredie Led har mange Børster paa Enden. Kloen er stærk, krum. Det første Fodpar er forlænget, men dog stærkt; det Qerde Led er forlæn- get; det femte er saa langt som dette, forlænget ægdannet, og har nogle Tome paa den bagre Rand. Kloen er lidt bøiet, med nogle fine Torne paa den bagre Rand. Det andet Fodpar er meget stærkere og bredere; det tredie Led, som paa sin bagre Rand er besat med enkelte Børsteknipper, lægger sig langs den bagre Rand af det triangulære fjerde Led, hvilket sidstes nedre, bagre Vinkel er forlænget, til- spidset, med en Torn paa Enden; det femte Led er ægdannet, smalere mod den ydre Ende, med nogle Tome paa den bagre Rand. Kloen er stærk, krum, med fine Saug- takker paa den bagre Rand. Dette saavel som det første Fodpar ere paa begge Rande forsynede med Børsteknipper. Det tredie og fjerde Fodpar ere brede; det første Led er af en næsten uregelmæssig cirkelformet, flad Bygning; det tredie er næsten hjerteformet, bredere nedad og omslutter det lille Qerde Led; det femte er noget længere end bredt, sma- lere nedad, med mange tætstaaende Børsteknipper paa den bagre Rand. Kloen er ret, længere end de tvende sidste Led tilsammen. De tvende følgende Fodpar ere af eens Bygning; det første Led er for- længet firkantet, besat med Børstebundter paa begge Rande; det tredie er bredere nedad; det fjerde er omtrent saa langt som bredt; det femte er længere end det fore- gaaende Led, samt bøiet. Kloen er kort, med en Biklo nær Spidsen paa den convexe Rand. Det syvende Fodpar er forlænget; det første Led er ovalt, med flærdannede Børster paa begge Rande; det fjerde er kortere end det tredie Led, det femte er no- get længere og meget smalere end det IQerde og af den samme Længde som det tre- die Led. Kloen er liden. Svømmefødderne ere korte, brede; Grundleddet forlænger sig indad. Det første Par Springfødder er det længste; Grundleddet har Torne paa den indre og ydre Rand, især paa den sidste. Grenene ere forlænget ovale; den ydre er længere end den indre, og begge have paa den ydre Rand enkelte tykke Torne; den afmndede Ende er besat med nogle fine Torne. Det andet Par er af den samme Form, men kortere. Det sidste Pars Gmndled er meget bredere mod den ydre Ende og indad og er paa Enden besat med nogle lange Børster samt paa den indre Kant med nogle Torne. Grenen er kort, oval, med lange Børster paa den afrundede Ende. Halevedhænget er stort, ovalt, omtrent saa langt som bredt ved Roden. Jeg har fundet denne Art ved Haugesund, i Christianiafjorden og ved Christian- sund paa 50—100 Favnes Dybde; G. 0. Sårs har tåget den ved Aalesund paa den ^amme Dybde og ved Skraaven paa 2—300 Favne. 80* 636 Gen. III. GLAUCONOME, Krøyer, 1845. Deriv.: Glauconome, en Nereide. "-i^^Ji^^».. i^ "Tvw-j.i-^" . V<»-<»-^- '^^ \^j^.JC tvende større ved Siden af hinanden paa Midten og en dobbelt Knude nær den bagre Rand, ligesom der ogsaa paa Sideme sees flere smaa Knuder; det femte Led er noget kortere og er bredere paa det bagre Parti, 699 hvor ogsaa Knudernes Antal voxer, og fremviser tvende store bag hinanden paa Ryg- gen, en paa hver Side af disse, foruden en større ved Befæstelsespunktet for det til- svarende Fodpar, og forøvrigt mange smaa Kuuder; det sjette og syvende Led ere korte, og af de her værende Knuder udmærke sig tvende paa Ryggen og en længere, bagud rettet paa hver Side over Udspringet for Fodparrene. Hos Hunnen er det an- det Led noget længere, og det tilsvarende Fodpar er fæstet til Leddets forreste Tre- diedel; det tredie og fjerde ere længere og tykkere, hvor de støde til hinanden. Ho- vedet er kort og bærer paa Enden, bag Panden, en lang, i Spidsen tvedelt Knude, for- uden flere smaa. De øvre Følere ere hos Hannen længere end hos Hunnen og ere hos hiin noget længere end Hovedet og de tvende første Legemsled tilsammen. Skaftets første Led er omtrent tre Gange saa langt som tykt, og tykkere ved den ydre Ende; det andet er omtrent af Hovedets og det første Legemsleds Længde tilsammen, længere end det første og næsten dobbelt saa langt som det tyndere tredie Led. Svøben er kortere end Skaftet og dannes af 10—12 Led, der tilsammen have et saugtakket Udseende. De nedre Følere ere længere end Skaftet paa de øvre og ere næsten saa tykke som disse. Skaftets tredie Led er længere end tykt og smalere ved Roden; det fjerde og femte ere næsten lige lange og omtrent af den samme Længde som det første Led paa de øvre Føleres Skaft, men meget tyndere end dette, samt have tætte, fine Børstebundter paa den undre Rand. Svøben er kortere end Skaftets sidste Led og har ligeledes Børster paa . den undre Rand. Hos Hunnen ere alle Led tyndere og faa derved et længere Udseende. Det første Fodpar er kort og bredt, men forøvrigt af den sædvanlige Form. Det andet Fodpar er kort, fæstet hos Hannen lidt bag Midten af Leddet, hos Hunnen lidt foran denne; det første Led har omtrent den halve Længde af det andet Legemsled og er noget bredere samt fortil bøiet ved den nedre Ende; Haanden er længere end det første Led, bred oval, ægdannet, med mange smaa Knuder; den forreste Rand, der er besat med mange Knuder, er mere bøiet end den bagre, paa hvilken sees, foruden mange fine Børster, en stærk Tand, forsynet med tvende Torne, hvor Kloens Spids lægger sig imod; nærmere den ydre Ende sees tvende mindre, af hvilke den yderste er bredest. Kloen er stærk og bred ved Roden. Hos Hunnen er dette Fodpar af den samme Form, men spædere. De tre sidste Fodpar tiltage efter hverandre i Længde og ere korte, men brede; det femte Led er stærkt, mere end dobbelt saa langt som bredt, og af den samme Længde som de tvende foregaaende Led tilsammen. Aandeblærerne ere forlænget ægdaunede. Farven er lys, med mørke Pletter. Den er fundet i ThrondhjemsQorden og ved Søndmøre af C. Boeck og Rasch, yed Manger af M. Sårs. 88* 700 CAPRELLA HYSTRIX, Krøyer, 1842. f Caprella hystrix, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1842. 1. R. 4. B. p. 603. pl. VIII. fig. 20— 26. Voy en Scand. pl. 24. fig. 1. — — Norman, Rep. on the Shetland Crust. 1868. p. 288. — — A. Boeck, Crust. araphip. bor. et aret. 1870. p. 197. Capiit et segmentuiii tninci Iniuin aculeis dorsalibus deslilula. Segmentum trunci 2duin — 4lum aculeis validis, qvorum bini posteriores juKla posili, armata; segmentum 5luin -Tiimin aculeis binis, juxta positis, armata. Segmentum Irunci Imum brevissimuin; seguientutn 2dum 3tio paulo brevius. Anlennæ superiores in- ferioribus plus duplo longiores, duas tertias longitudinis animalis fere æqvanles. Pedes 2di paris rnanu dilalata, ovata, in acie dente magno armnta. Pedes Irium parium ullimorutn mann lineari, in acie aculeis instructa, longitndinem articuli 3tii et 4li jiinclorum æqv.inti. Længden er S"". Det første Legemsled er meget lidet, uden Knuder; det andet har tvende, stærkt fremragende Terne paa Rygsiden, den ene foran Midten, den anden, der er tvedelt, nær den bagre Rand; det tredie, der er længere end det foregaaende Led, har ligeledes tvende Torne eller Knuder, af hvilke den forreste her staar meget nærmere den bagre, der ligeledes er delt; det fjerde Leds Knuder sidde tæt sammen, nær den bagre Rand; de tre sidste Led have hver en dobbelt Knude paa Ryggens Midte. Halen er meget fremtrædende, tilsyneladende uden Spor af Lemmer. Hovedet er usædvanlig stort og er især fremtrædende paa Grund af Munddelenes betydelige Udvikling; det er uden Knuder og Horn De øvre Følere have næsten Totrediedel af det hele Legemes Længde. Skaf- tets tredie Led er lidt længere end det første, men lidt kortere end det andet Led. Svøben, der er lidt kortere end Skaftet, dannes af 11 — 14 Led, der ere forsynede med lange, tynde Børster. De nedre Følere ere ikke saa lange som Halvdelen af de øvre. Skaftets fjerde og femte Led ere lige lange. Svøbens andet Led er meget kort. Det første Fodpar er noget større end sædvanligt hos disse Former; Haan- den er smal. Kloen er saugtakket paa den bagre Rand og har en Torn nær Spidsen. Det andet Fodpar er ikke dobbelt saa langt som det første; Haanden er lidt længere end det første Led, bred oval, med en Tand midt paa den bagre Rand. De tre sidste Fodpar ere stærke, af eens Bygning, og tiltage efter hver- andre lidt i Længde; det femte Led er saa langt som de tvende foregaaende tilsam- men og mere end dobbelt saa langt som det første Led, meget smalt og uden nogen Tand paa den bagre Rand. Krøyer anfører, at han fandt kun Exemplarer af ringe Størrelse, hvilke neppe 701 kunde ansees voxne, trods Følernes Længde; paa Grund af den stærke Udvikling af Rygsidens Tome kunde de dog ikke henføres til noget Udviklingstrin af nogen anden bekjendt Art. Det er tvivlsomt, om Spence Bate og Westwoods Art hører herhen. Farven er lys purpurrød. Den er fundet af Krøyer ved Christiansund i faa Exemplarer, paa 3 — 4 Favnes Dybde. Gen. VI. PODALIRIUS, Krøyer, 1845. Deriv.: ltO'Jc, Fod, Xsipo?, tynd. Syn.: 1845. Podalirius, Krøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. 1. B. p. 283. 1852. — Daua, U. S. explor. exped. p. 807. 1862. Caprella, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mns. p. 353. (pars). 1868. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. II. p. 79. (pars). 1870. Podalirius, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 197. Type: Podalirius typicus, Krøyer. Mandibulæ palpo destitutæ. Antennæ inferiores flag-éilo 2articulato; arliculo 2do elongato. Segmenlum trunci Iniuin et 2dum, 6tum et 7mum pedihus perfectis, 5lum rudimentaribus, 2articiilatis instructa; segmentum 3tium et 4tum pedibus destituta sed vesiculis branchialibus prædita. Postabdomen 2§rticulalum, pedibus deslitutum. Krøyer opstillede denne Slægt i 1845, idet han skilte den fra Slægten Caprella, væsentlig ved at Fodpa^ret paa det femte Legemsled er rudimentært, men dog 2-leddet, og ved at Halen mangler Lemmer. Spence Bate, som har havt Exemplarer fra den engelske Kyst til Undersøgelse, har overseet dette rudimentære Fodpar og antager, at et vel udviklet Fodpar paa det femte Led har været afrevet. Han og Westwood angive derfor paa en Tegning dette Fodpar med Punkter og have feilagtig henført Arten P. typicus til Slægten Caprella. Heller ikke have de bemærket, at Halen mangler Fod- par, medens Rudimenter af saadanne findes paa Caprella. PODALIRIUS TYPICUS, Krøyer, 1845. (Pl. XXXII. fig. 12.) Podalirius typicus, Krøyer, Nat. Tidsskr. 1845. 2. R. 1. B. p. 283. Voy. enScand. pl. 25. ' — -<- — Frey u. Leuckart, Beitr. z. Kenntn. d. wirbell Thiere. 1847. p. 163. — — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 198. Caprella typica, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 354. pl. LVI. fig. 2. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. 1868. II. p. 75. 702 Corpus leve, tuberculis destitutum, apud utrumqve sexum fere simile. An- tennæ superiores apud marem dimidiam longitudinem animalis superanles, apud fe- minam breviores; articulo pedunculi Imo paulo breviore qvara 2do et 3tium longi- tudine fere æqvanti. Antennæ inferlores articulo pedunculi 4to parum longiore qvam 5to. Pedes 2di paris manu tnaris in acie incisa et supra dentibus duobus latis ar- mata; manu feminæ ovala. Pedes duorum parium ultimorum manu angusta, lineari, articulos duos præcedentes junctos longitudine fere æqvanti. Længden er 4""°. Legemet er forlænget, glat, uden Knuder eller Terne, og næsten.af den samme Form hos begge Kjøn; det andet Legemsled er noget længere hos Hannen end hos Hunnen; det tredie og flerde, der ere indbyrdes lige lange, ere noget kortere og bredere hos Hunnen; det femte er hos Hannen af den samme Længde som det foregaaende, men hos Hunnen er det noget kortere; det sjette er næsten saa langt som det femte; det syvende Led er meget kortere. Halen er 2-leddet. Hovedet er ikke stort. Øinene ere smaa, runde. De øvre Følere ere hos Hannen længere, hos Hunnen kortere end Legemets halve Længde. Skaftets Led ere hos Hunnen kortere end hos Hannen; det første er lidt kortere end det andet, men lidt længere end det tredie Led. Svøben dannes hos Hannen af 6, hos Hunnen af 5 Led, af hvilke det første er længere end de følgende. De nedre Følere ere meget kortere end de øvre, hos Hannen meget korte i Forhold til de øvre, hos Hunnen længere. Skaftets fjerde og. femte Led ere omtrent lige lange. Svøben dannes af 2 Led; det sidste er forlænget. Kindb akkerne ere meget stærke og mangle Palpe. Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget smalere end den indre. Det første Fodpar er lidet, Haanden er noget kortere end det første Led, forlænget ægdannet. Det andet Fodpars første Led er bøiet fortil; Haanden er hos begge Kjøn længere end det første Led; hos Hunnen er den af en forlænget oval Form, med en stærk Torn ved Griberandens bagre Ende, hvor Kloens Spids lægger sig imod; hos Hannen er Haanden meget stærkere bygget, større og noget krummet, og her findes paa den bagre Rand et meget stærkt, tandlignende Fremspring, der ofte har en mindre opadrettet Bitand. Et lidet Spor af et femte 2-leddet Fodpar sees paa det tilsvarende Le- gemsled. Det sjette Fodpar er forlænget smalt; det første Led er meget kort og ube- tydelig længere end det tredie; dette er noget kortere end det fjerde og kun ubetydelig udvidet; det femte er meget længere end det tredie Led, særdeles smalt og tyndt. Det syvende Fodpar er noget længere end det foregaaende. 703 Halen er 2-leddet og mangler Lemmer. Aandeblærerne ere ovale. Farven er mørk, graalig brun. Den er fundet paa forskjellige Steder langs Norges Vestkyst og gaar ned til Bohuslen. Krøyer og Metzger anføre, at den hyppig findes fæstet til Søstjerner. Familia II. CYAMIDÆ. Syn.: 1843. Cyamea, Krøyer, Nat. Tidsskr.-l. R. 4 B. p. 496. 1852. Cyamidæ , Dana, U. S. explor. exped. p. 807. 1862. — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 366. 1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magell. 1868. — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Cmst. II. p. 77. 1870. Cyamince, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 198. Corpus breve, latum, depressutn. Vesiculæ branchiales inagnæ, ensiformes, interdum fissæ, raro parvæ; vesl- culæ maris ad basin sæpissimc appendicibus propriis instructæ. Antennæ inferiores minimæ. Pedes sat validi. Mandibulæ palpo destitutæ. Da Dr. Liitken, Docent ved Universitetet i Kjøbenhavn, monographisk har be- handlet denne Afdeling, har jeg ikke troet at burde beskrive den i nærværende Værk og forbigaar den saaledes her, ligesom tidligere i min Prodromus. -'^SSS-- Index. Pag. Acanthonotozoma .... 237 crislatum 238 inflatum 242 serratum 240 AcanthoDotuB 237 Cranchii 233 cristatus 238 inflatus 242 Owenii 233 serra 240 serratus 240 spinosus 312 testudo 233 tricuspis 358 Åcanthosoraa 229 hystrix 229 Acanthostepheia .... 262 Malmgreni 263 Acanthozone 229 cuapidata 229 Aceros 291 obtusus 292 phyllonyx 292 Acidostoraa 192 obesum 193 Ægina 676 echinata 680 lævis • 682 longicornis 677 longispina 679 phasma 679 spinosissima .... 680 Æginella 684 spinoia 684 AlibrotuB 161 littoralis 162 AUorchestes 107 Danai 109 Nilsoni 109 Pag. Amathia 405 carinata 407 carino-spinosa . . . 407 pingvis 411 Sabinii 407 Amathilla 405 angulosa 409 pingvis 411 Sabinii 406 Ambasia 120 Danielssenii 121 Ampelisca 518 ceqvicornis 524 assimilis 521 Belliana 534 carinata 522 dubia 527 EschricMi 528, 531, 537, 539 Gaimardii . . 522, 543 ingens 528 kevigata .... 519, 534 macrocephala .... 531 propinqva 533 spinipes 526 tenuicornis 519 typica 522 Ahfeliscådes 516 Ampeliscaidae 516 Ahpeliscides 516 Ampeliscina 516 Ampeliscinæ 516 AmpeIiscini 516 Amphilochinæ 430 Amphilochus 431 bispinoaua 435 manudens 432 odontonyx 434 lenuimaruu 437 Amphithoé 587 alboraaculata . . . . 589 bicuspis 308 carinata 324 carino-spinosa . . . 407 compressa 323 crenulata 335 cristata 238 Edwardsii 511 fulvocincta 342 grandimana 591 hystrix 230 inermis 335 læviuBcula 345 latipes 355 littorina 589 macrocephala. . . . 338 Marionis 312 Moggridgei 407 Nilssonii 109 Norvegica 348 obtusata 385 panopla 303 parasitica 233 podoceroides 588 Prevostii 109 pulchella 306 punctata 589 pygmæa 554 Rathkei 345 Reinhard! 554 serra 240 Berraticornis .... 345 spinosa 312 Swammerdamii . . . 328 tenuicornis 312 Amphithoinæ 586 Amphithonotus . . 312, 510 acanthophthalmuB . 312 89 706 Pag. Amphitonotus aculeatus 511 Edwardsii 511 Malmgreui 263 Marionis 312 Amphithopsis 349 bicuspis 308 elegans 338 glaber 300 læviuecula 345 latipes 355 longicaudata 351 longimana 353 Malmgreni 350 tridentata 341 Andania 426 abyssi 426 Nordlandica 428 Anisopus 593 Anonyx *. . 150 ' ampulla. . . . 152, 184 brachycercus . ... 169 Bruzelii 157 denticulatus .... 137 Edwardsii . . 167, 172 gulosus 157 Holbolli. . . . 136, 157 Krøyeri 134 lagena 152 Lilljeborgi 154 litoralis 162 longipes 184 Martensi 156 minutus 174 nanoides 186 nanus 181, 186 Norvegicus 157 obesus 193 obtusifroDS 169 pingvis 176 plautus 164 pumilua 159 serratus 172 tumidus 148 Vahli 129 Aora 569 gracilis 570 Araneops 518 brevicornis 531 diadema 519 Argissa 205 typica 206 Aristias 146 tumidus 148 Astacus linearis .... 623 locusta 105 Pag. Astacus phasma .... 679 Astyra 442 abyssi 443 Attlinæ 320 Atylus 322 bispiuosus 338 carinatus 324 compressus 329 crenulatus 335 gibboaus 318 iuermis 335 Nordlandicus .... 332 Smitti 326 Swammerdamii . . . . 328 Vedlomensis 330 Autonoé . . . 564, 569, 572 anotnala 567 depressa 550 erythrophthalma . . 581 grandimaua .... 565 longipes 572 macronyx 576 plumosa 574 puDctata ...... 570 Bathyporeia 208 pelagica 209 pilosa 209 Bellia 222 arenaria 223 Bruzelia 477 typica 478 Byblis 543 Gaimardi 543 Calliope 344 FingalH 355 grandoculis 345 læviuscula 345 Leachii 345 Norvegica 348 Ossiani 355 Calliopius 344 Fingalli 355 læviusculus 345 Norvegicus 348 Ossiani 355 Callisoma 131 crenata 132 Krøyeri 134 Cancer ampulla 421 carino-spinosa . . . 407 corniger 233 gammarellus .... 102 — ampulla 421 Pag Cancer (?gammarus) ar- ticulosus 507 (gammarus) falca- tus . . 605 — galba . . 79 — litoreus. 102 — locusta . 366 — monocu- loides. 449 — obtusa- tus . . 385 — palmatus 387 — pedatus. 673 — saltator. 105 — spinosus 312 grossipes 623 linearis 673 locusta 366 macrourus 366 medusarum 79 pbasma 679 pulex 366, 373 Caprella 686, 701 æqvilibra 693 acuminifera .... 688 calva 684 cercopoides .... 696 Esmarkii 393 hystrix .... 698, 700 lævis 688 laticornis 689 linearis 687 lobata 688 longicornis 691 longispina 679 Lovéni 694 monocantha .... 693 obtusa 697 phasma. . . . 679, 688 punctata 698 scolopendroides . . .687 septentrionalis . . . 696. spinifera 680 spinosa 679 spinosissima .... 680 tuberculata 697 typica 701 Capbellidae. . . . 668, 669 Capeelledea 668 Capbellina .... 668, 669 Capkellinæ 669 Ceradocus 385 Cerapodina 611 abditus 613 Cerapus 611 707 Pag. •Cerapus abditus 613 difformis 615 falcatus 606 fucicola 604 Hunteri 618 Leachii 615 longimanus 616 pelagicus 605 Whitei 613 Cercops 675 Holbolli 675 Cheirocratus '395 assimiUs 398 mantis 398 Sundevalli 396 Chelura 646 terebrans 647 Chelubidab 645 Chelubinæ 645 Cleippides 357 tricnspis 358 CoBOFna 621 COROPHIDAE 619 COROPHIDES 621 COROPHINÆ 621 Corophium 622 Acherusicum .... 627 a/fine 629 Bonellii 627 crassicorne 626 grossipes 623 longicorne 624 spinicorne 627 Cratophium 599 Gressa 467 minuta 469 SoModtei 467 Ctamea. 703 Cyamidae 703 Cyaminæ 703 Cymadusa 587 Cyphocaris 140 anonyx 141 Cyrtophium Darwini . . 637 tuberculatum .... 663 Darwinia 250 compreasa 252 Dorcothoé 611 (Cerapus) puncta- tus 613 Dbxaminæ 310 Dexamine 311 biepinosa 338 carino-spmosa . . . 407 Paff. Dexamine Gordoniana . 328 Heibergi 316 Loughrini 329 spinosa 312 tenuicornis 312 Thea 3)5 tricuspis 358 tridentata 341 Vedlomensis .... 330 Dulichia 650 armaia 659 curticauda 657 falcata 652 Nordlandica 653 porrecta 658 spinosissima .... 651 tuberculata 655 DULICHIDAE 649 i Dclichudab 649 Dyopedidab 649 Dyopedos 650 falcatus 652 porrectuB 656 Egidia 224 Eiscladus 553 longicaudatus . . . 554 Elasmopus 392 latipes 393 Ephippiphora 128 Epidesura 322 compressa 328 Epimeria 232 cornigera 233 tricristata 233 Epimebinæ 227 Erichthonius 611 bidens 613 difformis . . . 613, 615 Eriopis 402 elongata 403 Eurystheus 580 erythrophthalmuB . 581 tridentatus 581 Eurytenes 143 gryllus 144 magellanicus .... 144 Eusirus 500 bidens 504 cuspidatus 502 Helvetiæ 504 longipes 504 Galanthis 107 Lubbockiana .... 109 Gammaracanthus .... 398 loricatus 400 var. lacustris . . . 402 Gammartdae 111 Gammarides 362 Gammarina 94, 362 GAilMARINÆ 362 Gammarini 362 Gammaropsis . . . 564, 580 erythrophthalmns . . . 581 Gammarus 364 ampulla 421 angulosus 409 anomalus 567 arcticus 367 assimilis 398 boreus 367 brevicornis 497 caucelloides .... 375 carinatus 324 corniger 233 dentatus 389 Duebenii 367 Dugésii 387 elongatus 382 fissicornis 499 fluviatilis 373 (Gammaropsis) ano- malus 567 (Gammaropsis) ery- throphthalmus. . 581 glaber 118 gracilis 369 grossipes 623 gryllus 144 inæqimanas .... 388 Krøyeri. . . . 369, 389 lacustris 370 lævis 382 libellula 88 linearis 687 locusta 366 longicomis 623 lougimanus 382 longipes 572 loricatus 400 Lovéni 378 macronyx 576 maculatus 386 marinus 369 medusarum 79 mutatus 367 neglectus 370 nagax 129 obtusatus 386 89* 708 Pag- Gammarns Olivii .... 369 Othonis 382 pallidus. . . . 497, 499 palmatus 387 parvus 624 pedatus 673 pingvis 411 poecilurus 369 pulex 370, 373 pnrpuratus 389 qvadrilobatus . . . 687 Sabinii 406 Sitchensis 367 spinicarpus 507 spinosus 417 Sundevalli 396 Torelli 380 zebra 603 Gitana 439 rostrata 441 &arsi ........ 439 Glauconome 636 Krøyeri 639 leucopis 636 Steenstrupi 641 Goésia 550 depressa 550 Halice 487 abyssi 488 grandicornis .... 490 Halicreion 294 longicaudatus .... 295 Halimedon 281 brevicalcar 286 longimanus 284 Mallen 281 Saussurei 283 Halirages 337 bispinosus 338 borealis 340 fuloocinctus 342 tridentatus 341 Haploops 536 carinata 539 setosa 541 tubicola 537 Harpina 218 Harpinia 218 crenulata 221 plumosa 219 Hela 643 monstrosa 643 HELArNÆ 642 Hiella 78 Pag. Hiella Orbignii 79 Hippomedon 135 abyssi 138 'HoWdlli 136 Hyale 107 Nilssonii 109 Hyperia 78 cyaneæ 79 exulans 79 galba 79 Latreillii ...... 79 medusarum . . . 79, 82 — var. ... 81 oblivia 79 spinipes 81 Htpekidab 77 Htperina 76 Ichnopus 123 calceolatus 124 minutus 126 spinicornis 124 Iduna 496 brevicomis 497 fissicornis 499 Iphimedia 244 obesa 245 Iphimedinæ 235 Ischyrocerus 599 angvipes 603 latipes 600 minutus 604 Janassa 608 variegata 608 Jassa 599, 608 capillata 609 falcata 605 pelagica 605 pulchella 605 Krøyeria 265, 287 arenaria 288 brevicarpa 289 carinata 266 haplocheles .... 289 Lætmatophilus 662 spinosissimus . . . 665 tuberculatus 663 Lafystius 250 siurionis 252 Lalaria 569 gracilis 570 Lampra 317 Pag. Lampra gibbosa .... 318 Laothoés 360 Meinerti 361 Lembos 564 Cambriensis .... 567 Danmoniensis . . . 565 Websterii 572 Leptocheikinæ 546 Leptocheirus 547 pilosus 548 Leptomera 670 pedata 673 rubra 673 ventricosa 673 Leptothoe 377 Lestrigonus 78 Boeckii 79 exulans 79 Kinahani 79 Leucothoé 506 articulosa 507 clypeata . . . 451, 458 denticulata 507 glacialis 454 Lilljeborgii 509 Norvegica 454 phyllonyx 292 spinicarpa 507 LbucothoidAe 418 Leucothoides 494 Leucothoinå 494 Leucothoinæ 494 Leucothoini 494 Lilljeborgia 496 fissicornis 499 pallida 497 Shetlandica .... 396 Lonchomerus 569 gracilis 570 Lycesta 506 Lysianassa 114 abyssi 138 ampulla 421 (Anonyx) appendi- culata 152 (Anonyx) lagena . . 152 Åudouiniana .... 148 Costce 118 crispata 172 cymba 118 Edwardsii 167 gulosa 157 Holbolli 137 litoralis. 162 magellanica 144 709 Paff. Lysianassa Martensi . . 156 plauta 164 plumoaa 116 producta 159 spinicornis 124 tumida 148 umbo 178 Vahli 129 LiSIANASSINI 112 Lysianassides 112 Lysianassina 112 Lysianassinæ 112 Mæra 377, 384 longiraana 382 Lovéni 378 Torelli 380 Megamæra 377 Alderi 387 dentata 389 Krøyeri 389 longimana 382 Othonis 383 Melita 384 dentata 389 obtusata 385 palmata 387 proxima . . . 386, 387 Melphidippa 413 borealis 415 longipes 414 spinosa 417 Menigrates 169 obtusifrona 169 Metoecns 82 abyssorum 83 cyaneæ 79 medusarum 82 Metopa 451 a/finis 459 Alderii 456 Brmelii 458 clypeata ....... 451 glacialis 454 longicornis 460 longmana 464 megacheir 462 nasuta 465 Microcheles 244 armata 245 Microdeuteropus anoin»- lus 567 Microdeuteropus Web- sterii 573 Pag. MiCBODEUTOPINÆ .... 563 MicrodeutopuB 564 anomahts 567 grandimanus .... 565 gryUotalpa 565 longipes 573 macronyx 576 versiculatus .... 574 Websterii 572 Microplax 496 MicroprotopuB 558 maculatua 559 Monoculodes 265 affinis 265 borealis 278 carinatus 266 Gmbei 269 Krøyeri 272 latimanus 279 longicornis 273 longirostris 270 Norvegictis. . : . . . 267 Packardi 274 ienuirostratua .... 276 tuberculatus 277 Montagua 446 Alderi 456 Bruzelii 458 clypeata 451 glacialis 454 marina 447 monoculoides . . . . 449 Norvegica 454 phyllonyx 292 Nænia 583 tuberculosa .... 584 Naupredia 670 Naupridia 670 Nemertes 646 nesæoides 647 Nicea 107 Lubbockiana .... 109 Nilsoni 109 Nicippe 491 tumida 492 Niphargus 402 elongatus 403 Normania 187 qvadrimana 188 Notrotopis 322 Odius 247 carinatus 248 ! Obdicerinæ 254 I Oediceropsis 296 brevicornis 297 i Oediceros 255 j affinis. . 265, 267, 278 arcticus 259 borealis 261 brevicalcar 286 latimanus 279 longirostris 270 lynceus 259 Norvegicus 288 obtusus 292 propinqvus 259 saginalus 257 Onesimus 161 Edwardsii 167 liioralis 162 plautus 164 Oniscus aculeatus. ... 511 arenatiuB 223 cicadæ 335 cuspidatuB 229 gammarellus .... 102 locusta 105 medusarum 82 pulex 367 Bcolopendroides . . 687 serratus 240 Tolutator 623 Opis 187, 190 Eschrichti 190 qvadrimana 188 typica 190 Opisa 190 Eschrichti 190 Orchestia 100 Euchore 102 gammarellus .... 102 littorea 102 Nidrosiensis .... 109 Obchestidae 99 Orchoraene 171 GoésU 177 mimttus 174 pingvis 176 serratus 172 umbo 178 Otus 247 carinatus 248 PaUasea 374 cancelloides .... 375 qvadrispinosa .... 375 710 Pag. Paradulichia 660 typica 660 Paramphithoe . . . 229, 299 bicuspis 308 carinata 324 compressa 328 elegans ....... 338 exigua 300 fragilis 515 fulvocincta 342 glabra 300 hystrix 230 inermis 335 lævinscula 345 media 302 Norvegica 348 panopla 303 parva 305 pulchella 306 Smitti 326 tricuspis 358 tridenta 341 • Parathemisto 84 abyssorum 85 compressa 86 Pardalisca 481 abyssi 486 Boechii 485 cuspidata 482 Pahdaliscinæ 480 Pherusa bicuspis .... 308 cirrus 308 elegans 338 pulchella 306 tricuspis 342 Photidae 546 Photinæ 552 Photis 553 Lutkeni 556 Reinhardi 554 Phoxides 212 Phoxina 212 Phoxinæ 212 Phoxus 213 HolbolU 214 Krøyeri 217 plumosus 219 simplex 217 Pleonexes 587 Pleustes ...... 299, 496 bicuspis 308 glaber 300 medius 302 panoplus 302 parvus 305 Pag. Pleustes pulchellus. . . . 306 tuberculatuB .... 303 Podalirius 701 typicus 701 PODOCERIDAB 586 PODOCERINÆ 598 PODOCERINI 598 Podoceropsis 583 Sophice 584 Podocerus 599, 611 angvipes 603 calcaratus 606 capillatus 609 cylindricus 603 falcatus 605 largimanus 604 lalipes 600 Leachii 615 megacheir 602 monodon 606 pelagicus 606 pulchellus 606 punotatus 613 yariegatus 608 Pontocrates 287 haplocheles 289 Norvegicus .288 Pontogeneia 334 inermis 335 Pontoporeia 196 affinis 201 armata 203 femorata 197 furcigera 200 PONTOPOBEINÆ 194 PONTOPORINÆ 194 Priscilla 202 armata. . 203 Probolium 446 Alderi 456 marinum 447 monoculoides . . . 449 Peostomatab 95 Prostomatidåb 95 Protella 677 ' longispina 679 phasma 679 Proto 670 Goodsirii 671 pedata 673 pedatum 673 ventricosa 672 Protomedeia. . . . 547, 577 faseiata 576 longimana 578 Pag. Protomedeia pilosa . . . 548 Whitei 397 Pseudophthalmus .... 518 limicola 521 Ptilocheirus 547 Pyctilus 611 Scopelocheirus 131 crenatus 132 Siphonoecetes 630 Colletti 633 typicus 632 Siphonoecetus 630 Krøyeranus .... 613 Whitei 613 Socarnes 128 Vahli 129 Sqvilla ecaudata .... 672 lobata .... 687, 696 qvadrilobata .... 687 ventricosa 672 Sqville puce 373 Stegocephalidbs .... 419 Stegocephalinæ .... 419 Stegocephalus 420 ampulla 421 Christianiensis .... 424 inflatus 421 Stenothoe 446 Danai 447 marina 447 monoculoides 449 Stenothoinæ 445 Sulcator 222 arenarius 223 arenatius 223 Sunamphithoé 593 hamulus 594 longicornis 596 podoceroides. . . . 589 Synamphithoé 593 Syrrhoé 471, 475 bicuspis 475 crenulata 471 levis 473 Syerhoinæ ^ 470 Taliteini 99 Talitras 104 cyaneæ 79 Edwardsii 511 locusta 105 saltator 105 tripudians 102 Tauria 82 711 Pag. Tanna abysaorum .... 83 Tuedusamm 82 Tessarops 475 hastata 475 Tetromatides 516 Tetromatus 518 Bellianus 534 typicus 522 Themisto . 86 arctica 88 bispinosa 87 compressa 86 crassicomis .... 88 libellula 88 Thersites 208 Guilliamsoniana . . 209 pelagica 209 Tiron .475 acanthuna 475 Pajr. Trischizostoma 96 Easchii 97 Tbischizostomatina . . 95 Tritaeta 317 gibbosa 318 Tritropis 510 aculeata 511 fragilis 515 Helleri 513 Tryphana 91 Malmii 92 Tbtphanidae 90 Tryphosa 180 Hdringii 182 longipes 184 nanoides 186 nanus 181 Typhis monoculoides . . 449 Unciola leucopea .... 637 planipes 639 Urothoé 213, 224 Bairdii 226 Norvegica 226 Vertumnus 237 Cranchii 233 cristatuB 238 inflatus 242 serratus 240 Westwoodia carinata . . 265 Xenoclea 561 Batei 561 Xenodice 665 Frauenfeldti .... 666 Rettelser og Tillæg. Pag. 72. Istedetfor Divisio Eyperidce læs: Hyperida. „ „ — Divisio Gammaridce læs : Gammarida. , 79. Udtages Hyperia Medusarum, Spence Bate, etc. „ „ Istedetfor cyanea læs : cyanece. „ 95. — Prostomatæ læs : Prostomatidce. „ „ — Trischizostomatinae læs: Trischizostomatina. , 109. — Hyale Nilsoni læs : Nilssonii. „ „ — Prevosti læs : Prevostii. „ 144. — Lysianassa gryllus læs: Gammarus gryllus. „ 152. — Lysianassa (Anonyx) appendiculosa læs : appendiculata. „ 157. Ved Pl. 5. fig. 4 tilføies: var. „ „ Tilføies Anonyx Bruzelii, A. Boeck, Forh. ved de skand. Naturf. 8de Møde. 1860. p. 643. „ 159. — — — Lilljeborg, On the Lysianassa magell. 1865. p. 28. „ 174. — Lysianassa minuta, Goés, Crust. amphip. måris Spetsb. 1865. p. 4. „ 229. Istedetfor Acanthozoma læs: Acanfhosoma. „ 250. — Laphystius læs: Lafystius. „ 270. — fig. 21. læs: fig. 21'. „ 311. Tilføies Amphithonotus, Costa, in Hope Cat. 1851. p. 46. „ 312. — Amphithonotus acanthophthalmus, Costa, 1. c. „ „ — Acanthonotus(?) spinosus, Milne-Edwards, Hist. d. Crust. 1840. HI. p. 25. „ 328. Istedetfor Schwammerdamii læs : Swammerdamii. „ 403. — Eriopis elongatus læs : elongata. ■ „ 406. — Sabini læs : Sabinii. „ 471. — pl. XII. fig. 8. læs: fig. 4. „ 496. — Liljeborgia læs: Lilljéborgia. „ 516. Indskydes Subfamilia VII. Iphimedinæ. „ 528. Istedetfor Eschriehti læs : Eschrichtii. „ 599. Udtages DercothoS. fl „ — Podocerus, Krøyer, etc. „ 604. — Dercothoe (Cerapus) punctatus. „ „ — Podocerus punctatus. „ 611. 11 L. f. n. staar: 153, læs: 163. „ 612. Tilføies 1862. DercotJioe (Cerapus^), Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 259. 1863. — — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile- eyed Crust. p. 459. „ 670. Istedetfor Naupredia, Milne-Edwards, læs: Naupridia. Explicatio tabularum. a. De øvre Følere. (Antennæ superiores).. b. De nedre Følere. (Antennæ inferiores). c. Overlæben. (Labium superius). d. Kindbakkerne. (Mandibuhfi). e. Underlæben. (Labium inferius). f. Det første Kjæbepar. (Maxillæ primi paris). g. Det andet Kjæbepar. (Maxillæ secundi paris). h. KjæbeføddeiTie. (Maxillipedes). i. Det første Fodpar. (Pedes primi paris). k. Det andet Fodpar. (Pedes secundi paris). 1. Det tredie og fjerde Fodpar. (Pedes tertii et quarti paris). m. Det femte Fodpar. (Pedes quinti paris). ra. Det sjette Fodpar. (Pedes sexti paris). n. Det syvende Fodpar. (Pedes septimi paris). p. Det første Par Springfødder. (Pedes saltatorii primi paris). p. Det andet Par Springfødder. (Pedes saltatorii secundi paris). q. Det sidste Par Springfødder. (Pedes saltatorii tertii paris). r. Halevedhænget. (Appendix caudalis). s. Den nedre, bagre Vinkel paa det tredie Haleled. (Angulus inferior posticus late- ralis segmenti postabdominis tertii). t. Det fjerde Haleled. (Segmentum postabdominis quartum). x. Pandehornet. (Rostrum frontale). z. Første Sideplade. (Epimerum primiun). 0. Aandepladerne. (Vesiculæ branchiales). ^ J^oT^^if .JmphipoJ^ 1 I 2 h >\ J d iWJrt Juif Tionuim W Jt^Ber A JBae-tk *i «■•* •W'- Plade I. 1. Hyperia medusarum. 2. Tauria abyssorum. 3. Tryphana Malmii. 4. Themisto bispinosa Plade II. 1. Trischizostoma Raschii. 3. Hyperia spinipes. 3. Ichnopus spinicornis. 4. Priscilla armata. Aordtsix AmpAiftoder. W ^^ t • I ^Vfnås/t^ AfitpAipoiffr '^y . / JTtfVO^ Jb/ mttt lirhK nåwt i«s TkifmMtK -é MiBtr Plade III. 1. Paratheniisto abyssorum. 2. Trischizostoma Raschii 3. Hyale Nilsoni 4. Aristias tumidus. 5. Lysianassa plumosa. 6. Ambasia Danielssenii. 7. Ichnopus minutus. ■A Plade IV. 1. Lysianassa Costae. 2. Onesimus plautus. 3. Anonyx Lilljeborgii. 4. Tryphosa Høringii. 5. Orchomene Goisii. liTtfrifisir _ ^niftÅrftoder. ^Hr A B*trå -J m^ JlrJIm. KorAjJtt- Jm/'Åi/'i'ilfr VMhr Å-s TfcmM»! ^ Mitrr -*■ Plade V. 1. Orchomene pingvis. 2. Orchomene serratus. 3. Orchomene minutus. 4. Anonyx gulosus. var. 5. Anonyx pumilus. 6. Hippomedon HolbøUi. 7. Onesimus litoralis. 8. Tryphosa longipes. Plade VI. 1. Cyphocaris anonyx. 2. Menigrates obtusifrons. H. Norniaiiia qvadrimana. 4. Onesimus Edwardsii. 5. Tryphosa longipes. 6 Anonyx pumilus. 7. Hippomedon Holbolli. 8. Socarnes Vahli. 9. Urothoé norvegica. Sor^ltakf. .4m^h*f^i^ / 9' i ^ ». S* 'f •J"' 6 f ^ «««^ ^ hhT • i JVoniisiff yiaytÅt/i*>if^r. rdf^rt »M TH^mbUK rff Jfi-Ær. ^. ItatMk -y l—e Jehr». Sd Plade VII. 1. Callisoma crenata. 2. Argissa typica. 3. Bathyporeia pilosa. 4. Urothoe norvegita. 5. Phoxus Holbiilli. 7*' %' ■am^ .#■■ 2/orAfJx A»^ikipi>Jfr t Ami< ai mat- Mm. nåBrt i-t 73M» v juw .# A B^nJl «^ M«. JU-- l/4Uirt, Å^^ Ti*n,Mm^ tt MOUr Plade X. 1. Amphilochus bispinosus. 2. Halice abyssi. 3. Bruzelia typica. 4. Pardalisca Boeckii. Plade Xi. 1. Amphilochus manudens 2. Gitana Sarsi. 3. Amphilochus odontonyx. 4. Gitana rostrata. 5. Dexamine spinosa. 6. Atylus Vedlomensis. m rålt*^ hr* T*twmam ^ JCfiBr jyan&rJtf AmftÅiftoJ^ 5Jl. A-t^dt ^nat. detl^ Cit^rf ifj TTkarnam ,f XlBa- Plade XII. 1. Dexamine Thea. 2. Tritaeta gibbosa. 3. Dexamine Heibergi. 4. Syrrhoe crenulata. 5. Pardalisca cuspidata. Plade XIII. 1. Tiron acanthurus. 2. Oediceropsis brevicornis. 3. Oediceros saginatus. 4. — lynceus. 5. Halimedon MuUeri. 6. — longimanus. Nanhsjtf .-titiftAtfiit.l^v Ajcm sd^ ^iUpot-W Ull* Afti /:#;><^ å^.r rå^nt„m ^ . Tl^MK J^eir£ai^ Amfdz/toJer. W"^ iTt. ex- Xrr TUfmam. it MéStr. Pfade XIV. 1. Oediceros borealis. 2. Monoculodes latimanus. 3. — Packardi. *• — tenuirostratus. 5- — norvegicus. 6. — affinis. 7- Aceros phyllonyx. 8. Monoculodes tenuirostratus. Plade XV. 1. Halimedon Saussurei. 2. Monoculodes tuberculatus. 3. Halimedon brevicalcar. 4. Monoculodes borealis. 5. 6. — Krøyeri. 7. Pontocrates norvegicus var. 8. Monoculodes norvegicus var. ' Jfvnkske- .-im/tÅ^t^t^. v*^;. rijcr A Awi -•/ n*t -M. trjfif^l^ TUrmm..^ j v*- I^ørdisle^ Jm^tA^^tl^r FhZVI. trdfifr* Av TKtriuaiv rf J jl^^ttå */■*<■- ^Æ« Plade XVI. 1. Monoculodes Grubei. 3. — longicornis. 3. Pontocrates haplocheles. 4. — norvegicus. 5. Leucothoe spinicarpa. Plade XVII. 1. Stenothoe monoculoides. 2. — marina. 3. 4. Metopa Alderii. 5. 6. — longimana. /fontiflc Aifi/tMfioMr 5f rjrfr^ j-y ra*«-^ ^ *.«^ A f—J -J — • •"" *L JfurJiflte^ Jrnphzpotl-er J aøM* -rf —* -«ri Z-MSn ««v Jam-fw» -• JiéOtr Plade XVIII. 1. Metopa megacbeir. 3, — Bruzelii. 3. — longimana var. 4. — clypeata. 5. — — var. 6. — nasuta. 7. Gressa minuta. 8. — Schiødtei. 9. Lilljeborgia pallida. 10. — fissicornis. 11. Iphimedia obesa. Plade XIX. 1. Metopa longicomis. 2. — affinis. 3. — clypeata. 4. Eusirus longipes. 5. Odius carinatus. 6. Lafystius sturionis. ^oriul^,4ii^JU/u>der /"LJtzr n/,. A^TiZL nN»»-# «^ IKm^mr A>)f 4tJ mM- .itab /M^^i- A** TAi^*.» -f JA'Av- Plade XXVIII. 1. Janassa variegata. 2. Podocerus falcatus. 3. Cerapus longimanus. 4. — abditus. 6. — Hunteri. 6. CÆTn3;iUjA* grossipes. 7. Corophiuin affine. 8.' — crassicorne. 9. Siphonoecetes Colletti. Plade XXIX. 1. Podocerus latipes. 2. Janassa variegata. 3.? 4. Podocerus megacheir. 5. Protomedeia longiihana. 6. Microdeutopus gryllotalpa. 7. Lætmatophilus tuberculatus. 8. Paradulichia typica. 9. Dulichia curticauda. 10. — falcata. 11. . — nordlandica. Jfenksjté' Am^M^Mr ruaar. 2 ly l^^^S^;Vj jé Jt**^ -^ *«• -W /'.éVrf i«v rbTPMM •« JWbr Sny A X,^ci M^m^Ai. viåTn* »Ar TTfc-T*-»» «- -Bas»- Plade XXX. 1. Glauconome Krøyeri. 2. 3. Dulichia porrecta. 4. — tuberculata. 5. Haploops tubicola. 6. — carinata. 7. — setosa. 8. Åmpelisca macrocephala. Plade XXXI. 1. Ampelisca tenuicomis. 2. — assimilis. 3. — æqvicornis. 4. — ■ typica. 5. — spinipes. 6. — lævigata. 7. — Eschnchti. 8. — propinqva. 9. "^ dubia? Jfanhsif Am»A^ader ^ A«.^ ^ a <% h Aørthsi'- AmftM^otffr A Jltrmai */«rf J^A. Plade XXXII. 1. Hela monstrosa. 2. Proto Goodsirii. 3. — ventricosa. 4. Æginella spinosa. 5. Caprella Esmarkii. 6. Ægina echinata. 7. Caprella longicornis. 8. — Lovéni. 9. Ægina lævis. 10. Caprella laticomis. 11. — punctata. 12. Podalirius typicus. ■i^ SIDNEY X. Li: [■..i,., New Haven, Conn. ,:-■ > ' v' ~ K > 'i ■' j . .^^r* F ' -/r ■^<- jij.- -i :, jV- <■''*., li ■■••ij r. ■"'- ^ ^'.,' >^ T« *^' . ...■.»■• ^_ *;,■./■ / -<■■/. ■ >L fi ^.i^saå^ i^^-é^mA. ^^^. -, r •_. si—fei ':-t IMr*t^ :V-:-'.v u_. ,.>- -' ..,v ■■■' »