

i 


Ke Å Å SMN Å 
VA ev Me ved 


JVYW Å 
Vy MY dVe Sy VE Va MON MA 
VPVUV UNE DM AV V YGYVULN » 
LAN KANE MR 
MAA 
hå SM 


NVE VV YVU EV 


VAN 
VENN MM 


Lg PASAVAV AT NA 


g YET vyv 


Ar: ee VV 
PE NNN AN 
VE p V e SANG NAN ANNA KN Nr vYv X by 
Vb SMN ON EAN 
NG 
AM AE VM MN VU) 
EN NG Vy v Ye dogon Å Ad Ve ) 
AA ÅR Ad I NN AN VVUDON ADV IG 
V UY vi v=y NAG MN AM 
VINN MY NM 
Å 


JOE 

CA ASA AVA 

NR VIVI Vi ] 
v vi V EAR ANN 


de MEN 
y NR er 8 o ge Vg ng NS v. NN DAA 1 
Å NAA EE I) MY VVVDEYY 
VUV VAM ed NN N AM 
NA Ate MYE YI NA VV 
AN ve SLN VVv vMNer 
ee Ne Å SY Å ov PM YV VE VERE NENE 
SYNG y : VIVI v 
PN ME IVNV VM VIVIVIY VU V VEN 
MMM een 
EE ' ; AAS 
| or EE VVWWVEV re Judy vv | 
LAR GUAN eRer VIE! UV V 
AM MN AAS JENA 


Ove 


PA NEMI G 


| We MANNY 
AVV de 
Sr Jo FIA OE 


SYV NANSENS IN ET TINN 


KE Mg 


øv dv MM LA 


p Vi VA d vi W 
JG YVES UV 7 NN Å NNN 
NY MAS 
Å Å uvv 3 7 Yv NN SAW OE Ad 
IN Vvuvvrr Du vrip re OG VA det 
å VEN MAME vv MANN vur dd MEG 


AA Vi 

ve: V MA VUMVN VM 

x ed 3 
ra vw 


SN 


AA VG «0 
JD RAA AD 


td NN 
Kl Wig ANT 
MN J) IV Å Gi ø PNAN g JA 
MN gd ve Å NGS dat bort bed I 


AANAAA 
Aae 
AM Al 


MAMA 
An, MM MÅR 


AR MA AN ADA 


MARA 


ANNA) | 


MAA 
Mer 


AA AA 
AA KN AV 
g ARAAAAAAAM 

AAN A AA 
AA ARGE 


AA 


I UNA 
ANA 


AN 


V VA RAA Å 
rN V 
- na 


Asa f 
Naa V. is 


OMAR EAA PÅAAMA AA 

een ra NAA 

AR ANA ANA ARAAAn 
ARAM AANNARANNA pla ARAARAAAN 
| EN AA aAAA y AARAA 0 A | 
AR AA 

an MA ar me 

Å AR 


AA A AAN 


Ø 
AR AIANIAK AA v/ 


> ED vise > 
»> JD 1» 5 
> DD > 5 JG 
y p — 


MANNA 
ARNA 


sa mme? 


AAR AA 
MR PAAAA FA 


33. 3 


RA 


Å AA 


ae BAA | ME VMR AN AA AN 

ANAA AA A BARN NAA AV 
He an AA: mr AVA 
ANN AM | MARA apen Ar 


ANA 


AAARAA 


IAVDVA ARAAA 


NN 


AANAA 


AV 


ARRAR 


AM AstM 
ÅÅ en 


ARRAPARAR AAN 

AATN SAR! NAA 
AMMAR HAAR 
A 


EN 
AA 


AA 
ÅÅ 
VN 


DDDD: 
> DDD)» 
> DDD 

pp» 


p 


dot ÅRA: 


> DI 


UV 


S35>>>> 
PD) 


2 > 


Mt Ane En 
AMMAR AA ANA AAR ANNAN 
Al AAN AN AARAA 


Me 


PAAARANA 
An 
AA? Å | 
MARA 


AV 
Na NPR AN 

shaman Å MNA MA 
VAAA AA A AARAANAR NAAMA Å 


ANNA RAAAAAAA 


ARMAN AA MAMA 
aent AAAAAAAAA MN MANNA 


AM) ANN er 
MANN 


n£) 


DE SKANDINAVISKE OG ARKTISKE 


AMPHIPODER, 


BESKREVNE 


| NvERTES NN 
GATE Axel Boeck. 100 Ne 


Förste Helle. 


(Med 7 kobberstukne Tavler.) 


CHRISTIANIA. 
Trykt hos A. W. Brøgger 
1872. 


—————=2 


| Tel ar 
PR ut Å 
Aer | il 0 aner 
EG 


Hav AMEN 


232908 I9xA 


å aftall Jøpt 


lett ødrsumblivd 0 bo Må 


AVARTVATEN 
E Faner MECOM amt hå 


EVE 


Indledning. 


I 1859 blev der af Universitetet foreslaaet følgende Opgave som Prisafhandling for de 
Studerende: ,,De norske Amphipoder og deres Naturhistorie%, hvilken Opgave blev 
af mig besvaret og tildelt Prisen samme Aar. Imidlertid udkom Bruzelius's Arbeide 
over Skandinaviens Amphipoda gammarina, trykt i Kongl. Vetenskaps-Akademiens Hand- 
lingar 1859, som først udkom i det følgende Aar, hvilket i høi Grad maatte modificere 
mit Arbeide, da Materialet væsentlig var kommet fra de samme Steder. Næsten det 
samme Antal Arter vare beskrevne i begge, idet Bruzelius havde optaget 77 Arter, 
og jeg 92, men hvorfra der gaar 7, henhørende til Hyperidernes og Caprellidernes . 
Familie, som laa udenfor hans Afhandlings Plan. 

De Arter, som vare optagne i hans Arbeide, og som jeg ikke havde fundet, vare: 
Lætmatophilus tuberculatus, Callisoma Kröyert, Gammarus Lovéni, Gammarus lævis, Par- 
amphithoé tridentata, Eriopis elongata, Leucothoé clypeata Og norvegica, Pontoporeia affinis 
og furcigera. 

Derimod havde jeg ogsaa et Antal Former, som han ikke kjendte, nemlig: 

Trischizostoma Raschii, Anonyx serratus, pingvis, obtusefrons, Bruselii, Icnopus spi- 
nicornis, Urothoé norvegica, Pontoporeia armata, Oedicerus norvegicus, Åceros obtusus, Åm- 
pelisca spinipes, Stenothoé Danai, Eusirus longipes, Iduna fissicornis, Dexamine Thea, Am- 
phithopsis glaber, longicaudata, Acanthosoma parasitica, Podoceropsis Sophia, Amphithoé 
grandimana, Hela monstrosa. Desuden optog jeg de bekjendte Caprellide og Hyperide, 
som han ikke havde medtaget. 

Jeg forelagde derfor ved Naturforskermødet i Kjøbenhavn 1860 mit Arbeide, 
hvoraf et Uddrag, væsentlig med korte Beskrivelser af de nye Former, blev optaget i 
Mødets trykte Forhandlinger. Da der ikke var Anledning for mig til at faa Afhand- 
lingen udgivet i sin Helhed, blev den indtil Videre henlagt. For 2 Aar siden blev 
der gjennem Hr. Overintendant, Kammerherre Holst givet mig af Hs. Maj. Kongen et 
Bidrag af 150 Spd. til Stikning af nogle Plader, hvorhos Christiania Videnskabsselskab 
tilbød at lade Texten trykke. Jeg lod derfor strax stikke de 5 første Plader og optog 
paany Bearbeidelsen af Texten. Imidlertid fandt jeg, at Arbeidet ikke nu længere 


kunde udkomme i den Form, som det for 9 Aar tilbage havde, i Særdeleshed da en 
1 


2 


stor Mængde nyere Arbeider over denne Dyregruppe i det mellemliggende Tidsrum 
havde forandret meget Anskuelserne med Hensyn til dens systematiske Opstilling og 
de forskjellige Landes Fauna var betydelig forøget med et stort Antal Former. Jeg 
besluttede derfor at omarbeide fuldstændig det Hele, og gjennemgik derfor paany de 
Samlinger af denne Gruppe, som jeg kunde overkomme. Der havde ogsaa været 
Anledning for mig til at finde ved Kysten adskillige Former, som jeg maatte anse for 
ny, og ved at gjennemgaa de Samlinger, som bleve mig udlaante fra Museer og private 
Eiere, fandt jeg et ikke ringe Antal Arter, der dels vare aldeles nye for Videnskaben 
og dels for vor Fauna. Da vort Bibliothek i høi Grad manglede den til Bearbeidelsen 
nødvendige Litteratur, maatte jeg søge denne i Kjøbenhavn, hvor Bibliothekerne i 
denne Retning vare rigere udstyrede; her fik jeg paa samme Tid Leilighed til at under- 
søge Museernes rige Samlinger samt Krøyers Typer fra Grønland, Danmark og andre 
Steder. Jeg tog derfor den Beslutning at optage i mit Arbeide ikke alene de norske, 
men ogsaa de arctiske Amphipoder. 

Ved at studere dette store Antal Arter, over 260 nordiske og omtrent halvt 
saa mange fra Middelhavet, Vestindien, Sydafrika og Indien, kom jeg snart til den 
Qverbevisning, at deres systematiske Opstilling maatte grundes paa ganske andre Ka- 
rakterer, end dem, der hidtil vare benyttede, og især at en nøiagtigere Undersøgelse 
maatte gjøre sig gjældende. Resultatet heraf har jeg nedlagt i et Arbeide, optaget i 
Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1870 under Navn af Crustacea am- 
phipoda borealia et arctica. 


Indledende Bemærknnger om Amphipodernes Morphologi 


Det er ikke min Hensigt her at gaa ind paa en detailleret Beskrivelse af Am- 
phipodernes Anatomi, men kun at give de nødvendige Oplysninger om de Forhold, 
der komme i Betragtning ved deres systematiske Opstilling, og blot nøiere beskrive 
de Munddele og Lemmer, som benyttes i det følgende af mig udkastede System. 

Amphipodernes Lemmer, hvoriblandt Munddelene, udgaa, som hos alle Ar- 
thropoder fra Mellemrummet mellem Ryg- og Bugpladen, hvilket er dækket af en 
Sideplade, Epimera, hvortil de Muskler, der bevæge Lemmet, fæste sig. Paa Hovedet 
ere disse Sideplader meget store, og Ryg- og Bugpladen træder der betydeligt tilbage, 
saa at den førstnævnte kun fremtræder som et dækkende Skjold foran Munddelene. 


Epistomet. 


Epistomet ligger tildels under og mellem de nedre Følere og sender en 
smal Forlængelse mellem disse og de øvre Følere op til Hovedets Kant, som her 
gjerne er udtrukket til et længere eller kortere Pandehorn, rostrum. Nedad udvider 
Epistomet sig, er der forbundet med Qverlæben og danner Skjoldet, Clypeus. Naar 
Hovedet er meget bredt, er Epistomet ogsaa tydeligt afgrændset fra Kindet, genæ, 0g 
vel udviklet, bredt; er Hovedet derimod meget smalt, sammentrykt fra Side til anden, 
trænges Epistomet frem og danner en mere eller mindre skarp Ryg. Den kan hos 
enkelte Former, henhørende til Lysianassidernes Familie, endog blive udtrukket i en 
lang Spids. Paa den indre Flade hefter sig Kindbakkens, Mandibelens, Bøiemuskel. 


Følerne. 


Følerne, Antenne, ere to Par, hvoraf de øvre ere fæstede i Enden af Hovedet, 
medens det andet Par findes under eller bagenfor de øvre. Begge dannes af et Skaft, pe- 
duneulus, og en Svøbe, flagellum. De øvres Skaft er altid treleddet, hvoraf det første 
Led er det længste, og det tredie det ?*korteste; særdeles korte ere de to sidste Led 
hos Lysianassiderne, hvor de derfor let kunne oversees; ogsaa hos Pee Stego- 


4 


cephaliderne og flere Andre ere disse Led korte, medens det første Led er meget 
tykt. Hos Batyporeia bliver det første Led udad stærkt fortykket, og det andet Led 
udspringer da ikke fra Enden af det foregaaende, men fra den nedre Flade, saa at 
Skaftet synes at være knæbøiet. Hos nogle Former er det tredie Led meget forlæn- 
get, som hos Podoceropsis, Podocerus og Janassa, samt hos mange Former af Caprel- 
lidæ, hvor det tredie Led endog kan være længere end det første. Svøben bestaar 
som oftest af en stor Mængde smaa med Børster besatte Led. Hos nogle Former ere 
ikke alle Led af den samme Bygning, men hvert andet eller hvert tredie kan være 
stærkere udvidet mod Enden og bærer der de Leydigske kolbeformede Legemer, 
medens det ene eller de to mellemliggende Led ere smale. Hos nogle er Svøben meget 
faaleddet, hos Janassa bestaar den saaledes kun af et meget langt og to ydre, meget 
korte Led; hos Podocerus er den ogsaa faaleddet. 

Foruden denne Hovedsvøbe findes der ogsaa udspringende paa den indre Side 
af Svøben fra Skaftets tredie Led en Bisvøbe, flagellum appendiculare, der altid er kor- 
tere end Hovedsvøben; sjelden nærmer den sig denne i Længde, og da kun hos de 
Former, der have en kort, faaleddet Hovedsvøbe, som hos Slægten Phoxus. Hos Slæg- 
ten Lilljeborgia er den mangeleddet, men dog kortere end Hovedsvøben. Det er eien- 
dommeligt hos nogle Former, at Hovedsvøbens første Led sammensmelter til et meget 
stort Led, der da paa sin indre Flade er forsynet med to Rader af Børstebundter; 
dette er næsten altid Tilfældet hos Slægterne henhørende til Underfamilien Lysianas- 
sinæ, men findes ogsaa hos Pardaliscimæ, samt hos Slægten Halicreion, der hører til 
Underfamilien Qedicerinæ, dog her mere som en Undtagelse, idet Svøbens Led som 
oftest ikke ere sammensmeltede, i hvilket Tilfælde Skaftets andet og tredie Led ere 
forlængede. Naar derimod Svøbens første Led ere sammenvoxne, ere Skaftets andet 
og tredie Led stærkt forkortede. 

De nedre Føleres Skaft dannes af fem Led, hvilket allerede Bruzelius 
har angivet. Det første af disse er meget tykt, kort og som oftest sammensmeltet 
med Hovedet; det andet Led er udad ogsaa kort, men indad meget bredere. I den 
nedre Ende forlænger dette andet Led sig i en lang, mod Enden tilspidset tornformig 
Deel. Dette er det af Spence Bate kaldte Olfactorspina, som han med Urette lader 
udgaa fra det første Led. Den er i Enden aaben, dog saaledes, at den er dækket 
med en tynd Hinde, der udklæder ogsaa den indre Side. Den kan maaske være et Lugte- 
organ. Det tredie Skafteled er i Almindelighed kort; hos Orchestidæ ere disse tre 
Led sammensmeltede med Hovedet og ere ikke frie. Ofte ere de to første Led ogsaa dæk- 
kede af Hovedets Sideplader, saaledes som hos Underfamilien Lysianassinæ, undtagen 
hos Slægten Eurythenes. Hos Slægten Gammarus og mange andre sees de to første Led 
at ligge i et Indsnit i Hovedets Sidedele. Det fjerde og femte Led ere som oftest for- 
længede. Svøben kan ofte være meget forlænget, mangeleddet, og kan dette være 
Tilfældet hos Hanner tilhørende enkelte Former, medens Hunnernes Svøbe er meget 
kort, som hos Lysianassiderne og Phoxinerne. Naar Skaftet er meget stærkt og Svø- 


5 


ben kun har faa Led, kalder man Følerne: næsten fodformede, subpediformes; ere 
de stærkere, benævnes de: fodformede, pediformes. Det sidste Svøbeled er i disse Til- 
fælde forsynet med to Kløer. Hos Caprella er Svøben kun toleddet, og dens sidste 
Led er overmaade kort, hos Chelura danner Svøben et eneste, stort, ovalt Led, der 
benyttes til dermed at bortskaffe de Spaaner, der afgnaves af Kindbakkerne. Hos flere 
Former ere begge Følere hos Hannerne væbnede med Sugeskaale, der ere fæstede 
paa Undersiden af de øvre og paa den øvre Side af de nedre, f. Ex. hos Lysianassinæ, 
hos Slægten Eusirus og hos flere Former hørende til Familien Atylinæ. 


Overlæben. 


Overlæben, Labium superius, slutter sig med sin bredere fastheftede Deel til 
Epistomet, men er altid tydeligt adskilt fra dette ved en Fure; hvor dette er udtruk- 
ket i en skarp Ryg, er dette ligeledes Tilfældet med Overlæben, og disse tvende Par- 
tiers Form slutter sig i det Hele meget til hinanden. Endskjønt Overlæben ikke er 
et parret Lem, ligesom de øvrige Munddele, men ligesom Underlæben kun er den 
yderste, udvidede og chitiniserede Deel af Mundrøret, er den dog bevægelig, og man 
seer tvende stærke Muskler at gaa fra Epistomet, en paa hver Side, og fæste sig paa 
en tværsgaaende, opbøiet og noget bueformig Rand, der falder paa den indre Side af 
OQverlæbens indre Flade. Disse Muskler tjene til at presse Qverlæben, idet Kindbak- 
kerne fra begge Sider bøies mod hinanden, over Gribedelen af disse, saaledes at det 
tagne Bytte ikke kan glide ud fortil.  Aabnes Kindbakkerne, viger Overlæben noget 
fra disse, og ved Lukningen presses den mod dem. For hensigtsmæssig at opfylde 
den Bestemmelse, at beskytte Munden fortil og bjælpe Kindbakkerne, er OQverlæbens 
frie, buede Ende noget. forskjellig bygget hos de forskjellige Former. Som oftest er 
den i Enden ikke ganske tynd, men noget bredere, og Spidsen er forsynet med talrige 
fine Børster, der fra begge Sider ere rettede ind mod Midtlinien, som har en haardere, 
chitiniseret, neglformig Fremstaaenhed, hvilken dog ofte er saa liden, at den bliver 
skjult af de hinanden fra begge Sider mødende Børster. Ved at undersøge Qverlæben 
fra den indre Side, efterat Kindbakkerne ere fjernede, vil Neglen dog kunne sees. 

Hos andre Former er OQverlæben i den nedre Kant ikke saa bred, men der- 
imod tilskjærpet samt ikke forsynet med Børster; den er derimod indskaaret i Midt- 
linien, og Fligerne kunne undertiden gabe meget. 

Hos enkelte Former er det ogsaa karakteristisk, at Overlæbens ene Flig er længere 
end den anden, hvorved den ikke bliver symmetrisk til Siderne. Naar Overlæben er 
bygget saaledes, er ogsaa Kindbakkerne ulige paa begge Sider, idet den, som svarer 
til den længere Flig, mangler den bevægelige Bigren, der her pleier at være fæstet 
under Gribedelen. Med den Bygning af OQverlæben følger desuden nogle Forhold i 
de øvrige Munddeles Form, hvortil vi senere komme tilbage. 


Kindbakkerne. 


Kindbakkerne, mandibulæ, ere hos Amphipoderne de stærkeste af alle Mundlemmer 
og de, der egentlig benyttes til Fødens Sønderlemmelse. De frembyde ogsaa talrige 
Modifikationer, efter det Brug, der gjøres af dem. De fæstes med sit ydre, bagre 
Hjørne i en egen Indskjæring i Mundrammen, og deres ydre, øvre Kant ligger indenfor 
og glider mod Mundrammen, naar de bevæges. Men ikke alere paa dette Sted har 
Kindbakkerne sit Fæstepunkt; ved Undersøgelse af dem in situ, og naar man bevæger 
dem mod hinanden, findes, at de ogsaa have et Hængsel i Form af en Tap, som er 
fæstet i en Fordybning i Epistomet, hvor dette er forenet med Underlæben. Dreinin- 
gen af hver Kindbakke foregaar saaledes ikke om en Axe, som man kan tænke sig 
at være parallel med Mundrammen, men om en, som staar mellem det ydre, bagre 
Hjørne samt den omtalte Tap. Naar Kindbakkerne derfor ere meget forlængede, 
smale, som man ser er Tilfældet hos flere Former af Lysianassidernes Familie, 
og Epistomet paa samme Tid er meget forlænget, danner denne Kindbakkens Bevæ- 
gelsesaxe ikke en ret, men en meget spids Vinkel med dens Længdeaxe, og begges 
Bevægelser blive ikke fuldstændig horizontale mod hinanden, men mere klippende, 

Paa den indre Side af Kindbakkerne er der et bredt, trekantet, aabent Rum, 
hvorigjepnnem de stærke Bøiemuskler, som komme fra Epistomet, træde ind og fæste 
sig paa den indre Side af Kindbakkens ydre Væg. 

Den ydre Væg er buet, convex, medens den indre Flade er concav, og Enden 
dannes af en mere eller mindre skarp og bred Skjærerand. Denne er som oftest ind- 
skaaret i talrige Tænder, hvilke nærmest OQverlæben ere mindre, men blive større 
mod den anden Kant, dog saaledes, at de sidste Tænder igjen ere mindre. Naar 
begge Kindbakkers Gribedele bøies sammen, glide de kun tildels over hinanden, og 
den nærmest Qverlæben liggende Del dækkes af denne, som trykker sig mod den. 

Hos andre Former er Gribedelen ikke indskaaret i Tænder, men mere but, 
og da foregaar Sønderlemmelsen af Føden ved, at den mere knuses end skjæres. 
Dette finder Sted hos de Former, som væsentlig ernære sig af Aadsler i en mere 
eller mindre opløst Tilstand. Hos nogle har dog den ydre Ende af Gribedelen en 
skarp Tand, som saaledes først gjennemstøder Byttet, forinden det sønderknuses af 
den øvrige Gribedel. 

Hos nogle Former — Pardalisca og nærstaaende Former — er Kindbakkens 
Gribedel overordentlig ulig paa begge Sider, idet den ene er delt i talrige fine Tæn- 
der, medens den anden i 4 meget store og grove. 

Under denne Gribedel findes der en anden, som er forbundet med Kindbak- 
kerne ved et Led, og som har en stærk Bøiemuskel og en mindre stærk Strækkemu- 
skel, der fæster sig inde i Kindbakkerne. Endskjønt denne Bigren er liden og dækkes 
af Kindbakkens Gribedel, maa den dog betragtes som et andet Led paa denne, der 
saaledes bliver toleddet. 


Ti 


Nærmere Roden, paa den indre Side af Kindbakken, finder man en stærk Frem- 
ragning, den saakaldte Tyggeknude, Tuberculum molare. Som oftest er denne stærk 
og mangler sjelden fuldstændig; undertiden er dens Bygning dog saaledes, at den ikke 
kan bruges til dermed at knuse Føden. Naar den er stærkest udviklet, er Enden bred, 
tvært afskaaret og danner saaledes i Enden en rund, oval eller undertiden hestesko- 
formet Plade, der er omgivet af en Krands af Tænder, og Fladen selv er enten forsynet 
med saadanne eller har et chagrinagtigt Udseende, ved at Fladen er dækket af haarde. 
Korn. Denne Krands, der omgiver Endefladen, er ikke altid uafbrudt, men hos en 
stor Mængde Former, Gammarinæ, Chorophinæ og Andre, er der i det ydre, nedre 
Hjørne fæstet en lang, fjærformet Børste. Istedetfor at være saaledes afskaaret og 
forsynet med Tænder i Enden er Tyggeknuden hos enkelte Former tynd og tilspidset 
mod Enden og forsynet med bløde Børster. 

Mellem denne Tyggeknude og den indre, bevægelige Bigren strækker sig en 
Række Torne eller Børster i en noget buet Retning. Hos Enkelte bestaar denne 
Række af faa — 3—4 — bløde, fjærformede Børster (Orchestidæ); hos Andre er denne 
Række næsten rudimentær (Lysianassinæ), hos atter Andre kan den bestaa af tæt til 
hverandre staaende stærke Torne, der enten ere bueformige, i den convexe Rand 
saugtakkede, eller ogsaa bredere mod Enden og ere der indskaarne i Tænder, eller 
endelig gaffeldannede eller have et andet Udseende. 

Fra den Rand, som lægger sig op til Epistomet, udgaar der som oftest en 
Palpe, som i rolig Tilstand af Munddelene slaar sig om Epistomet og lægges om Enden 
ind mellem dets Følere, i Furen mellem Epistomet og Kinden. Sjelden mangler en 
saadan Palpe (Orchestidæ, Stenothoé, Caprella 0. 8. V.), og som oftest er den treleddet. 
Hos enkelte Former svinder dens yderste Led og bliver kun knudeformet (Metopa). 
Er Palpen vel udviklet, er dens tredie Led forsynet med en Række Børster, der mod 
Enden blive længere, krumme sig og ere fjærformet dannede; mellem disse findes fine 
Porer, der synes at føre ind til nogle smaa Sække. 


Det første Kjæbepar. 


Det følgende Par Munddele, det saakaldte første Kjæbepar, Maxille primi 
paris, er i Almindelighed lidt mere udvidet end det andet. Grundleddet ligner det 
tilsvarende hos det foregaaende Par, men er stærkere; det andet Led, som her var 
meget lidet og vanskeligt at se, er hos dette større, men ogsaatrekantet; det forlæn- 
ger sig fortil i en smal baandformig Del, der gaar indad og udvider sig paa de første 
Kjæbers indre Rand til en med Børster besat Plade af forskjellig Størrelse. 

Det følgende Led er temmelig stort og forlænger sig i Lighed med det fore- 
gaaende Kjæbepar indad til en bred Plade, deri den skraat afskaarne Ende er væbnet 
med stærke Gribetorne. I den ydre Kant af denne Plade, nær Roden, fæster sig 
Palpen, der som oftest paa dette første Kjæbepar er toleddet, medens den hos 


8 


det foregaaende var enleddet. Palpen har ogsaa som oftest i Spidsen Tænder eller 
Torne. 

I Beskrivelsen kalder jeg den første Plade den indre, den anden den ydre, 
og de vende sine med Torne og Børster besatte Render mod hinanden samt lægge 
sig, ligesom det foregaaende Kjæbepars Plader, buet ind i den Huling, som dannes af 
Underlæben. Palpen derimod dækker fra Siderne denne Del af Munden og hvælver 
sig over begge Kjæbeparrene samt Underlæben, idet dens øvre, med Tænder besatte, 
Rand møder den anden fra den modsatte Side. Denne Kjæbe kan ogsaa være af en 
noget afvigende Form. Naar Hovedet er meget smalt fra Siden eller de ydre Plader 
ere meget brede, bliver der kun lidet eller intet Rum mellem begge Kjæber, og de 
indre Plader svinde derfor eller blive rudimentære, saaledes som hos Caprellidæ, hvor 
de aldeles ikke findes, eller hos Nicippe, hvor de ere rudimentære; meget smaa ere 
de hos Corophidæ; hvorimod de ere store hos flere Andre, som Syrrhoinæ. Naar Mund- 
delene blive meget forlængede, bliver det samme Tilfældet med den indre Plade, og 
hos Familien Lysianassinæ kan man hos de forskjellige Slægter se denne Overgang 
fra en meget liden til en meget stærkt forlænget Plade. Den kan derfor tjene til at 
give et godt Begreb om Mundens almindelige Bygning og er derfor af. meget syste- 
matisk Værd. 

Palpen er som oftest meget stor, toleddet, da den indad skal dække Mundde- 
lene. Naar Munden er meget bred og Munddelene meget tynde, og Kindbakkerne 
tynde, pladeformige, ikke trekantede, hvorved Qverlæben og Kjæbefødderne rykke 
nær til hinanden, behøves ikke dette Dække af Palpen udad, og denne bliver da kort, 
smal, enleddet, som hos Stegocephalus. Ere Kindbakkerne stærkt forlængede, tynde, 
mere svage og ikke skulle tjene saa meget til at klippe Føden, som til at bore Huller, 
'og naar det første Par Kjæber ogsaa forlænger sig, modificeres ogsaa Palpens Form, 
saaledes som man ser det hos Familien Iphimedinæ; her er den temmelig stor, toleddet 
hos Slægten Iphimedia, medens den hos Slægten Vertumnus vel er toleddet, men meget 
kort og smal, hos Odius, hvor Munddelene ere end længere, bliver den tynd og enled- 
det, hvorimod den hos den afvigende parasitiske Slægt Laphystius bliver rudimentær. 
Saaledes frembyder ogsaa denne vigtige Kjendetegn i systematisk Henseende. 


Underlæhen. 


Mellem dette :Kjæbepar og Kindbakkerne ligger Underlæben, Labium inferius. 
Denne henhører egentlig ikke til Mundens Lemmer, men er kun den bagre, ehitini- 
serede Fremragning af Mundrøret. Den er bagtil fæstet til Hypostomet, medens der 
paa hver Side strækker sig tvende baandformige Forlængelser hen til Overlæben og 
lægger sig hen til Mundrammen samt omslutter Mundaabningen. Tvende tynde Musk- 
ler fra den fæste sig til Hypostomet og tjene til dens Bevægelse. De ere i Midten 
spaltede mere eller mindre dybt, eftersom Munddelene ere kortere eller længere, og 


9 


bestaa saaledes af tvende Sidehalvdele, der ved Roden ere forenede. Den dannes 
af to Par Plader; de ydre ere de største, og i den øvre Rand i Regelen forsynede med 
Børster; den ydre Rand er nærmest Enden smal, men bliver mod Roddelen bredere 
og gaar paa hver Side ud i en oval Lap. Denne Lap tjener til at fylde det ellers 
tomme Rum mellem Kindbakkerne og det første Kjæbepar, som ved Roden staa læn- 
gere fra hinanden, men som nærme sig hinanden mod Spidsen. Derfor er denne 
meget bred hos de Former, hvis Kindbakker ere meget stærke, trekantede og meget 
buede mod Spidsen, medens den er meget tynd og smal hos dem, der have brede, 
flade Kindbakker. Enden af disse ydre Plader er afrundet, sjelden, som hos Slægten 
Vertumnus, forsynet med en bevægelig Tand, eller dybt fliget, som hos Underfamilien 
Amphithoinæ. 

De indre Plader ere som oftest smaa, rudimentære, og da tilvoxet de ydre; 
hos Lysianassinæ sees de derfor som tvende smaa Flige paa den indre Rand af de 
ydre; hos Iphimedia ere de noget større, hos Ampelisca, Dulichia, Syrrhoé, hvor Under- 
læben er meget kort, sees de derfor tydeligere; hos Atylus og de nærmest den staa- 
ende Slægter samt hos Underfamilien Deraminæ sees de som tvende smaa Plader ved 
Spaltens Bund; hos Familien Corophide ere Pladerne meget store, og blive endog 
tykke hos Slægten Amphithoé. Denne forskjellige Udvikling af Pladerne afhænger for 
en stor Del af Kindbakkernes Bygning, idet, naar disse ere stærke, trekantede og have 
en stor Tyggeknude samt ere meget bøiede i Spidsen, der opstaar mellem dem et 
tomt Rum, som skal udfyldes af Underlæben med dens Biflige, og derfor ere disse 
forskjelligt modificerede efter Kindbakkernes Bygning. 


Andet Kjæbepar. 


Det næste Fodpar er det andet Kjæbepar. Dette ligger lige indenfor Kjæbe- 
fødderne, men berører disse kun med den ydre Kant, da Kjæbefødderne have en mere 
convex OQverflade, medens hint er bøiet i modsat Retning lig det første Par Kjæber 
og Kindbakkerne. Derved vilde der opstaa et tomt Rum mellem Kjæbefødderne og 
det andet Par Kjæber, hvis det ikke, som anført, blev opfyldt af Kjæbeføddernes 
indre Plade. Det andet Kjæbepar bestaar først af et Grundled, dernæst af et meget 
kort Led, som ofte meget vanskelig sees, og til dette slutter sig en temmelig løs lig- 
gende Del; disse tvende svare fuldstændig til det af Kjæbeføddernes Led, som bærer 
-den indre Plade. Derpaa følger et meget stort Led, som indad er forlænget til en 
stor, med Børster besat Plade, hvilket svarer til Kjæbeføddernes ydre Plade. Indled- 
det paa Grunddelen af dette Led finder man ogsaa en Plade, som aldeles er tilsva- 
rende til Kjæbeføddernes Palpe, hvilken saaledes her er enleddet, medens den er fler- 
leddet paa Kjæbefødderne. Jeg kalder disse dog for Lethedens Skyld det andet Kjæ- 
bepars ydre og indre Plader. Mellem begge Kjæbepar ligger Hypostomet, hvor flere 


af deres Muskler ere fæstede. 
2 


10 


Kjæbefødderne. 


Hos Amphipoderne slutter den første Legemsring sig nøie til Hovedet, og den- 
nes Fodpar optræder i Mundens Tjeneste og danner tilsammen ligesom en Underlæbe, 
der dækker de øvrige Munddele; de kaldes Kjæbefødderne, Maxillæpedes. 

Disse Kjæbefødder dannes hos alle Amphipoder, undtagen hos Hyperiderne, 
hvor de ere i en meget rudimentær Tilstand, af følgende Dele: Nederst findes et af 
tvende Sidedele sammensmeltet Led, som kan ansees at være Grundleddet for begge 
Kjæbefødder og tilhører egentlig ikke Legemsringen. Dette Led er indbugtet i Mid- 
ten og omfatter til begge Sider det følgende Led. I dette fæster sig paa hver Side 
to stærke Muskler, der bevæge det følgende. Dette bestaar oprindelig af to Led, som 
hos de fleste Former ere sammensmeltede og kun sjelden sees tydelig adskilte. Dog 
kan man undertiden, hvor Adskillelsen mellem begge ikke sees, vide, at en saadan 
virkelig findes, idet man seer Muskler, der tjene til at bøie begge Led mod hin- 
anden. Det øverste af disse Led fortsætter sig i den øvre, indre Vinkel paa hver 
Side i en bred, temmelig lang Plade, der i Enden er mere eller mindre tvært afskaa- 
ret og besat med Tænder og Børster. Disse Plader ere fuldstændig adskilte i den 
største Del af sin Længde og hænge kun sammen ved sin Rod. De indre til hin- 
anden stødende Rande ere forsynede med stærke, fjærformede Børster, og hver af 
dem bøier sig i Randen ind mod det følgende Par Munddele for at opfylde et tomt, 
trekantet Hul mellem Kjæbefødderne og det første Par Kjæber. ; 

Det følgende, tredie Led, er fuldkommen adskilt paa hver af Kjæbefød- 
derne fra det andet og er i Almindelighed temmelig kort, men udvider sig til en i 
Regelen overmaade stor, bred, halvoval Plade, der paa den indre, almindeligvis ret 
afskaarne Rand, som lægger sig til den tilsvarende paa den anden Side, er væbnet 
med stærke Tænder eller Torne, sjelden kun med Børster. 

De følgende Led ere tynde og udvide sigi Regelen kun lidet. Jeg kalder dem 
Kjæbeføddernes Palpe, medens jeg benævner de store, pladeformige Udvidninger af de 
foregaaende Led Kjæbeføddernes indre og ydre Plader.  Palpen dannes oprindelig af 
5 Led, hvoraf det første i Almindelighed er kort, det andet noget længere, det tredie 
atter noget kortere, og det fjerde og femte er som oftest sammensmeltet til et klofor- 
migt Led; dog sees ofte det sidste Led lig en Klo at være fæstet til det foregaaende 
Leds mere butte Ende. Da dette dog er meget sjeldent og disse tvende Led oftere 
ere sammensmeltede, kalder jeg dem tilsammen det fjerde Led. 

Dette Kjæbefodpar kan dog ofte blive modificeret i sit Udseende. Unpdertiden 
mangler det sidste Palpeled fuldstændig, og Palpen er saaledes treleddet, som Til- 
fældet er hos Dexamine og Iphimedia; sjeldnere er Palpen kun toleddet, som hos La- 
phystius. Hos Pardalisea og Andre er Kjæbeføddernes indre Plade rudimentær, medens 
den hos Leucothoé, Nicippe, Eusirus og Flere er meget liden. Den ydre Plade kan 


ogsaa blive meget liden, som hos Nicippe, Paramphithoé, Eusirus og Flere, næsten rudi- 


11 


mentær hos Leucothoé og Stenothoé. Fuldkommen mangler Palpen hos Hyperia og be- 
slægtede Former, der ere Yderpladerne vel bevægelige mod hinanden, men de indre 
ere fuldstændig sammenvoxede og tjene kun til at fylde det ellers aabne trekantede 
Rum mellem Kjæbefødderne og de følgende Munddele, naar Munden er lukket. 


Truncus. 


Efter Hovedet følger 7 Led, som jeg tilsammen — i Lighed med Lilljeborg — 
kalder Truncus, og ethvert af dem, fra 1ste—7de, Truneusled eller Legemsled, idet jeg 
antager, at kun de tvende første i Overensstemmelse med, hvad der findes hos Insec- 
terne, maa regnes til Thorax, medens de 5 bagre maa henføres til Abdomen. Hvert 
af disse Led dannes af en Ryg- og en Bugdel samt tvende mellem disse liggende Si- 
dedele, som kaldes Epimererne. 

Fra disse Sidedele udspringer i Almindelighed et Fodpar, som kun mangler 
hos enkelte Caprellider, hos hvilkei Regelen tredie og fjerde Led ere fodløse. Under- 
tiden smelter det første og andet Led sammen, som hos en Art Hyperia og Parathe- 
misto, undertiden ogsaa de tvende sidste, som hos Dulichia. Hvert af Fodparrene 
bestaar af 6 frie Led, hvoraf det yderstei Almindelighed er kloformigt, og som derfor 
gjerne benævnes Kloen. Et syvende Led, som er det første, er ubevægeligt og sam- 
mensmeltet med Epimererne og bærer Aande- og Æggeplader, forsaavidt saadanne 
forekomme. Aandeplader findes aldrig paa det første Fodpar, men kan være til- 
stede paa alle de øvrige, dog oftest mangle de ogsaa paa det syvende, og hos Slægten 
Caprella findes de kun paa tredie og fjerde Legemsring. Aandepladerne ere hos de 
yngste Individer sækformige, hvilken Form de ogsaa oftest har hos Slægten Caprella; 
hos andre blive de fladtrykte, skiveformige, hvilken Form man finder i Regelen hos 
de øvrige Amphipoder. De bestaa saaledes af 2 Plader, der ligge tæt til hinanden, 
og mellem disse er der et tæt Maskeværk, der forener dem, og mellem hvilket Blodet 
cirkulerer. Langs Randen er der en større fri Gang mellem begge Plader, medens 
Maskeværket er tættest i Midten. Øverst, nær deres Udspring, ser man mellem Pla- 
derne en større Aabning, hvorfra Blodet fra Legemet strømmer ud, og denne er fra 
Begyndelsen til den omtalte Gang i Randen. Blodet løber nu i større eller mindre 
Buer, dels i Randgangen og dels i Maskeværket, og strømmer tilbage i Legemet gjen- 
nem en Aabning, som ligger noget bagenfor Indstrømningsaabningen. 

Æggepladerne udspringe indenfor Aandepladerne, ogsaa paa det fastvoxte 
Grundled, og findes ikke paa de tvende første, men paa de fem bagre Fodpar, dog 
undertiden blot paa det tredie og fjerde, som hos Slægten Caprella. I sin første Ud- 
vikling vise de sig som smaa Blærer, der ofte kan sees, især meget tydelig hos Slæg- 
terne Caprella og Ægina, hvor de ikke skjules af Sidepladerne eller Fodparrene, der hos 
disse Slægter ikke ere udviklede paa disse Legemsled. De have her givet Anledning 
til, at nogle Forfattere have antaget dem for rudimentære Fodpar; saaledes er Ægina 


12 


Phasma (Æ. longispina Krøyer) henregnet til Slægten Protella, idet de ikke udviklede Æg- 
geplader have været anseede for at være rudimentære Fødder. Deres videre Udvikling 
foregaar saaledes, at de forlænge sig og deres forreste og bagre Væg lægge sig til 
hinanden, endelig voxe de videre frem, deres Kanter erholde lange Børster, og idet 
de krumme sig mod hinanden fra begge Sider, danne de en fast tilsluttet Rugepose. 
Disse Plader ere hos nogle Former meget brede, som hos Atylinæ, medens de hos 
Andre, Lysianassinæ, Corophinæ 0. 8. V. ere smale. 

De tvende første Fodpars første Led er i Almindelighed langt, det andet og 
tredie oftest kort, det fjerde er i Regelen stærkere udviklet, og naar det femte er 
uddannet til en Gribehaand, kaldes den Carpus. Bliver Carpus forkortet, forlænger 
dets bagre, nedre Hjørne sig i en større eller mindre, i Enden som oftest afrundet 
Del, som jeg kalder Hælen, Calx. Det femte Led kan enten være lidet, smalt, eller 
ogsaa meget stort, bredt, opblæst, og Neglen kan da være udviklet til at slaa sig op 
mod den bagre eller nedre Rand af det femte Led, som da gjerne er tilskjærpet, væb- 
net med Tænder eller Torne; Leddet kaldes da Haanden (manus), Og den tilskjærpede 
Rand, hvorimod Neglen lægger sig, kalder jeg Griberanden, Actes. Undertiden for- 
længer det nedre, bagre Hjørne sig til en Tommel, hvorimod Kloen kan slaa sig ind, 
og Haanden kaldes da saxdannet, Chela. Naar Tommelen ikke er udviklet, siges Haan- 
den at være subchelat. Kloen mangler sjelden, saaledes som paa det andet Fodpar 
hos Batyporeia. Undertiden er Neglen overmaade bred, og da ikke kloformig, som 
hos Pardalisca cuspidata; den er ogsaa undertiden ikke uddannet til at slaaes ind mod 
Haanden, og da er denne ikke gribende. 

De tvende følgende Fodpar have den samme Retning, som de foregaaende, 
medens de tre bagre vende den modsatte Vei af hine. Hos disse er i Rege- 
len det første stærkt pladeformigt udvidet, og dette sker væsentlig i den Hensigt at 
dække Gjællerne, som findes paa den indre Side, og som her ikke dækkes af de 
smaa Sideplader. Dette kan indsees deraf, at hos de Former, hos hvilke den fjerde 
Sideplade udvider sig meget bagud, og dækker de første Led af disse Fodpar, ere 
disse ikke meget udvidede, ja ofte fuldkommen liniære, som hos enkelte Arter af Slæg- 
ten Metopa. Hos flere Former, som leve i Rør, og som ikke forlade dette, ere disse 
Fodpars første Led, uagtet Sidepladerne ere saa smaa, dog ikke udvidet, da Dyret 
ikke behøver nogen Dækning af Aandepladerne paa Grund af sin beskjærmende Bo- 
lig, f. Ex. hos Hela, medens hos Slægten Ampelisca, som ogsaa bor i Rør, men ofte 
forlader dette, ere de tre bagre Fodpars første Led meget bredt. Hos Caprella, hvor 
ingen Aandeplader findes paa disse Fodpar, er ogsaa deres første Led smalt. Deres 
andet Led er i Almindelighed kort, medens det tredie er meget længere, det fjerde 
atter kortere og det femte er noget længere end det fjerde. Dog findes heri forskjel- 
lige Afvigelser; sjelden er det femte Led uddannet til en Haand, idet dets nedre, for- 
reste Kant er udviklet til en Griberand, hvormed Neglen kan slaaes op, f. Ex. hos 
Slægterne Icæa, Sunamphithoé, og især hos Caprella. 


13 


Postabdomen. 


Legemets sidste Led kalder jeg tilsammen Postabdomen. Denne dannes i Al- 
mindelighed af syv Led, hvoraf dog det sidste ikke er fuldstændig udviklet, men er 
enten pladeformigt, helt eller kløvet, eller ogsaa tykt. Tarmen aabner sig aldrig i 
dette Led, som vi kalde Halevedhænget, appendix caudale, men i Enden af det fore- 
gaaende. Hos nogle Former kunne femte og sjette Led være sammenvoxede, f. Ex. 
hos Slægterne Atylus og Ampelisca, uden dog at mangle. Hos Slægten Dulichia svinder 
fuldstændig et af Postabdomens Led, som saaledes kun bliver sexleddet, og hos Ca- 
prellidæ og Cyamidæ bliver Postabdomen i end høiere Grad rudimentær, idet den endog 
kun bliver enleddet. Naar Halen er vel udviklet, er den forsynet med sex Par Fødder, 
hvoraf de tre første have een Form, medens de tre bagre ere af en anden. De tre 
første kaldes Svømmefødder og dannes af et Grundled og to mangeleddede, med 
lange fjærformede Børster besatte Grene. Disse Fodpar ere i en bestandig Bevægelse 
og tjene Dyret ikke alene til at føre det frem, men ogsaa, naar det ligger roligt, til 
at drive en stadig Vandstrøm ind paa Gjællerne mellem de forreste Fodpar. Naar 
Halen er meget smal, sammentrykt fra Side til anden, ere ogsaa de anførte Fodpars 
Grundled smale, og de ligge fra begge Sider nær ind paa hinanden samt ere forenede 
indbyrdes ved tvende stærke kloformige Hager, der sidde paa Enden af den indre 
Rand. Naar Halen er meget bred, nedtrykt, udvider Grundleddet sig ogsaa meget 
indad for at kunne lægge sig til og hefte sig fast til det paa den anden Side. Sjel- 
den findes der mere end tvende af disse Hager; hos Slægten Photis er der dog mange. 
De tre bagre Fodpar vende bagud og dannes af et Grundled og to Endegrene. Hos 
Slægten Dulichia, hvor et Led mangler, findes ogsaa kun to af disse Fodpar; hos 
Caprellidæ og Cyamidæ ere de meget rudimentære; hos Paradulichia er det andet Par 
rudimentært, men dog tilstede; hos mange Former er det sidste Par kun engrenet. 
Den ydre Gren er paa dette Par oprindelig toleddet, men det andet Led er som oftest 
rudimentært, om endog synligt i Form af en stærk Torn, som hos Slægterne Steno- 
thoé og Metopa; sjelden ere begge Led vel udviklede, som hos Batyporeia og Niphargus. 


Alphabetisk Fortegnelse over de vigtigste Arbeider vedkommende 


1 


Amphipoderne til Aaret 1870. 


Abildgaard, Peter Chris., Zoologiæ Danicæ seu animalium Daniae et Norvegiae 
rarior, at minus notorum, descriptiones et historia, auctore 0. F. 
Miller. vol. III. 1789. 


. Allman, George James, Biological Contributions. On Chelura terebrans, Philippi an 


Amphipodous Crustacean destructive to submarine tember-works. 
Ann. Nat. Hist. XIX. p. 361—370. 


. Andrzejowski, A. Catalogue des object qui se conservent dans le Cabinet zoologi- 


que de l'université de St. Vladimir a Kief (c. diagnos. spec. nouv.) 
tere Partie. Bull. Soc. Imp. Natur. Moscou 18839. I. p. 3—24. 


. Aristoteles, Naturgeschichte der Thiere, iibersetzt und mit Anmerkungen begleitet 


von Dr. Friedrich Strack 1816. 


. Audouin, Jean Victor, Explication sommaire des planches de l'0uvrage de la commis- 


sion d'Egypte. In fol. Paris 1825—1827, des Mollusques, des Anni- 
lides, des Crustacés, des Aracnides, des Insectes, des Echinodermes, 
des Ascidies de I'Egypte. 


. Baster, Job., Opuscula subseciva, observationes miscellaneas de animaleulis et plan- 


tis qvisbusdam marinis, eorumqve ovariis et seminibus continentia. 
II. Tom. Libr. Harlemi 1759—65. 


. Bate, C., Spence, Notes on the boring of marine animals. Brit. Assoc. Rep. 1849, 


p. 73—75. 
— — Notes on Crustacea. Ann. Nat. Hist. VI, 1850, p. 109—111. VII. 1851, 
p- 297—300. 


— — On some Crustacea dredged by Mr. Barlee in Shetland. Ann. Nat. 
Hist. X. 1852, p. 356—357. 

— —  OQn a new Amphipod. Dublin. Nat. Hist. Soc. Proc. IL. 1856—1859, 
p. 58—59. | 

= — — Onthe British Edriophthalma. Ann. Nat. Hist. XX. 1857, p. 524—525. 

— — On a new Amphipod, Iphimedia Eblanæ. Nat. Hist. Review. IV, 
1857, p. 229—230. 

= — On some new genera and species of Crustacea Amphipoda. Annals 
and Magz. of Nat. Hist. 3. ser. vol. I. (1958), p. 361—362. 


14 


15. 


16. 


15 


. Bate, C., Spence, Characters of new species of Crustaceans, discovered by I. K. 


. Bate, G. 


Lord on the coast of Vancouver Island. Proc. Zool. Soc. 1864, p. 
661—668. 

On the Morphology, of some Amphipoda of the Division Hyperina. 
The Annals and Magaz. of Nat. Hist. 3. ser. vol. VIII. 1861, p. 1—15, 
plred 2 

On the nidification of Crustacea. Ann. of Nat. Hist. 83. ser. vol. I. 
(1858), p. 161—169. 317. Ann. Sci. Nat. IX. (Zool.) 1858, p. 255 —264. 
A Synopsis of the Britisb Edriophthalmous Crustacea. Part. I. Am- 
phipoda. Ann. of Nat. Hist. 2. ser. vol. 19. 1857, p. 185—152. 
On a new Genus and several new species of British Crustacea. The 
Annals and Magaz. of Nat. Hist. vol. VII. 1851, p. 318—321. 

On the Genus Niphargus, Schiødte. Dublin, Zool. Bot. Assoc. Pro- 
ced. I. 1859, p. 2387—240. 

On the fossil Crustacean found in the magnesian limestone of Dur- 
ham, and on a new species of Amphipod (1858). Geol. Soc. Journ. 
XV. 1859, p. 187—140. Nat. Hist. Review. VI. 1859. (Proc.), p. 
163—166. 

Note on the supposed. ,,Discovery of an extremely minute Verte- 
brate Lower Jaw in mud dredged at St. Helena, by Dr. Wallich.% 
Ann. Nat. Hist. X, 1862, p. 440—441. 

Catalogue of Amphipodous OCrustacea in the Brit. Museum's collect. 
London 1862 u. 58 plates. 


Spence, & Westwood, I. 0. History of the british sessile-eyed Crustacea. 


vol. I. 1861—68. vol. II. parts VIII. XIV. XV. 1866. London. 


. Bell, Thomas. Account of the Crustacea. Last of the arctic voyage under the Com- 


mand of Captain Sir Edward Belcher in scearch of Sir John Frank- 
lin during the years. 1852—53—354. vol. II. 1855. 


. Beneden, P. I. van. Recherches sur les Crustacés du littoral de Belgique. Memoi- 


res å Academie royale des Sciences des lettres et des Beaux-arts 
de Belgique. Tom. XXX. 1861, p. 95. 


. Boeck, Axel. Crustacea amphipoda borealia et arctica. 1870. Særskilt Aftryk af 


Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1870. 
Bidrag til Californiens Amphipodefauna. Særskilt Aftryk af For- 
handlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania Aar 1871. 
Bemærkninger angaaende de ved de norske Kyster forekommende 
Amphipoder. Forhandlinger ved de Skandinaviske Naturforskeres 
ottende Møde i Kjøbenhavn 8—14de Juli 1860, p. 6381—677. 


. Bosc, Louis Augustin Guillaume. Histoire naturelle des Crustacés, contenant leurs 


description et leurs moeurs. 2 vol. aux. 1802. 


30. 


31. 


32. 


39. 


34. 


35. 


16 


Bosc, Louis Augustin Guillaume. Histoire naturelle des Crustacés, comprenent 
leurs description et leurs moeurs. Edit. mise au niveau des con- 
naissances actuelles, par Å. G. Desmarest. 2 vol. orné de 18 pl. in. 
18. Paris 1829. 

Bouchard—Chantereaux. Animaux sans vertebres observés dans le Boulonnais. 
Extr. du précis de I'histoire physique, civile et politique de la ville 
du Boulogne sur mer par M. Bertrand. 1829. 

Brady, G. $S. On the Crustacean Fauna of the salt-marches of Northumberland and 
Durham. Nat. Hist. Transact. of Northumberland and Durham III. 
p. 120—136, pl. 4 & 5. 

Brady, G. S. & Robertsen, David. Notes of a week's dredging in the west of 
Ireland. Ann. & Mag. Nat. Hist. 4. ser. vol. III. p. 353—374, pl. 
21, 22. 

Brandt, I. F. Beitråge zur Kenntniss der Amphipoden. Bull. physs. math. Acad. 
St. Pétersb. Tom. 9. 1851. Erste Artikel 134—138. Zweiter Artikel 
138—144. Dritter Artikel 310—313. 

— —  Ueber den gleichzeitig mit der Ausrottung der Pflegemutter bewerk- 
stelligten geschichtlich nachweisbaren Untergang einer kleinen para- 
sitisehen Krebsart (Cyamus oder Sirenocyamus Rytinae). Bull. phys. 
math. Acad. St. Pétersb. Tom. V. 1847, p. 189—192. 

— —  Crustaceen, A. Th. v. Middendorff's Reise in den åussersten Norden 
u. Osten Sibiriens 1851. 


. Brébisson, E. Alphonse de, Catalogue des Crustacés, terrestres, fluviatiles et ma- 


rins, ricuellis dans le département du Calvados in 8. Falaise 1815. 


. Bruzelius, Ragnar Magnus. Bidrag till Kånnedomen om Skandinaviens Amphipo- 


der. Lund 1859. 


. Burgersdijk, Leon Alex. Jean. Specimen academicum inaugurale, continens anno- 


tationes de qvibusdam OCrustaceis indigenis. Lugduni Batav. 1852. 


. Gajander, A. I. Bidrag till Kånnedommen om sydvesten Finlands Krustaceer. No- 


tiser ur Sållsk. pro Flora and Fauna fennica Förh. 1869, p. 373—376. 


. Gaspary, Robert. Gammarus putaneus Koch. Rheinl. u. Westphal. Verhand. 1849, 


p. 39—48. 


. Glaus, GC. Bemerkungen iiber Phronima sedentaria Forsk. und elongata. Zeitschr. 


f. wissensch. Zool. XII, p. 189—197, Tav. 19. 
— — Ueber Phronima elongata Qls. Wiwzburger naturwissenschaftliche 
Zeitschrift. 3. Band. 1862, p. 247—251. 


. Gocco, Anast. Desecrizione di aleuni Crostacei di Messina. Giorn. di Scienz. Litt. 


ed Arti per la Sicilia. Tom. 44. 1833, p. 107—115. , 
— — Su di aleuni nuovi Crustaces de mari di Messina. Effemeridi scien- 
tifice & litterarie per la Sicilia. vol. 6. 


46 


47. 


48. 


49. 


50. 


51: 


52 


56. 


57. 


59 


60 


- Costa, A. 


17 


Ricerche sui Orostacei amfipodi del Regno di Napoli. Rendiconto 
dell" Accad. de Sci. di Napoli. Tom. 3. 1853, p. 167—168. 
Ricerche sui Crostacei amfipodi del Regno di Napoli. Mem. della 
R. Accad. de Sci. di Napoli. Vol. I. 1857, p. 165—235. 
Osservazioni sulla Diphya qvadrivalvis & su” Crostacei che si svi- 
luppano entro i bottoni delle appendici urticanti. Tom. 3. 1862, p. 90. 
Annuario del museo zoologico I. 1862, p. 90. T. 3, fig. 18. 

Di aleuni Crostacei degli Acalefi e di un Distomidio parassitto. Ren- 
diconto dell Accademia delle scienze fisiche & matematiche III. Na- 
poli 1864, p. 86 fr. 

Sopra una specie Mediterranea del genere Lestrigonus. Rendic. dell 
Accad. delle sc. fis. & matemat. Napoli 1865, p. 34. 

Di due nuove specie di GCrostacei amfipodi del Golfo di Napoli. 
Annuario del museo zoologico della R. Universita di Napoli 1864. 
II, p. 153—157. 

Synopsis of the genera of Gammaracea. American Journal of sci- 
ence. Sec. ser. Vol. VIII. Nov. 1849, p. 135—140. 

Catalogue and description of Crustacea collected in California by 
Dr. John Le Conte. Proceed. Acad. Philad. VII. 1854, p. 175—177. 
Å new genus Orchestidæ (Talitronus). Silliman Americ. Journal of 
science and arts. 1850. IX, p. 295. 

On the classification of the Crustacea Choristopoda or Tetradecapoda. 
The American Journal of science and arts. Sec. Series, T. XIV. 1852, 
p. 297—316. 

Conspectus erustaceorum in orbis terrarum eircumnavigatione, Carolo 
Wilkes e classe Reipublicæ foederatæ Duce, collectorum. Amer. 
Acad. Proceed. I. Silliman Jour. IV. 1852—1853, p. 6—10, 16—28, 
73—86. 

The Crustacea: United States Exploring Expedition during the years 
1889—42 under the command of Ch. Wilkes. Philadelphia 1852— 
1854. 96 plates 1855. 


. Danielssen, D. GC. Beretning om en zoologisk Reise, foretagen i Sommeren 1857. 


Nyt Magaz. for Naturvidensk. XI. 1861, p. 1—58. 


. Desmarest, An. Gaétan. Considérations générales sur la classe des Crustacés et 


deseription des espåces de ces animaux, qui vivent dans la mer, sur 
les cötes, ou dans les eaux douces de la France. Avec 5 tableaux 
et 56 pl. gravées. 1825. 8vo. 


. Dictionnaire nouveau d'histoire naturelle, appliquée aux arts, principalement å 


Pagriculture et å l'economie rurale et domestique. Par une Societé 
des naturalistes et d'agrieulteurs.  Avec de figures larcées des trois 


61 


[op] 
Q 


68. 


73 


«3 
ra 


. Dohrn, A. 


. Edward, Th. 


18 


regnes de la nature. I. edit. Paris. 24 vol. in 8. Crustacés par Bose 
et Latreille. 2. edit. ou 150 planches 36 vol. Paris. Crustacés par 
Latreille. 

Zur Naturgeschichte der Caprella. Zeitschrift f. wiss. Zool. XVII, 
p. 245—252. 

Stray notes on some of the smaller crustaceans No. 1. OQn the Ha- 
bits etc. of the Hyperidæ No. 11. Journ. Linn. Soc. vol. IX, p-. 
143—166. 


. Eichwald, Edwardus. Faunae Caspio—Caucasiae nonnullis observationibus novis 


illustravit.  Mernoires de la Societé des Nouveaux des naturalistes 
de Moscou. T. VII. 1841. 


. Eschsholtz, Fr. Uebersicht der zoologisehe Ausbeute wåhrend der Reise von Kron- 


stadt bis St. Peter und Paul. (Mit Abbild.) Isis 1825, p. 733—747. 


5. Fabricius, Joh. Christ. Reise nach Norwegen, mit Bemerkungen aus der Naturhi- 


storie u. Qeconomie. Hamburg 1779. 

Systema entomologiæ. sistens Insectorum classes, ordines. genera, 
species; adjectis synonymis, locis, deseriptionibus, observationibus. 
Flensburgi 1775. 8 maj. 

Mantissa Insectorum, sistens eorum species nuper detectas; adjectis 
characteribus genericis, differentiis specificis, emendationibus, obser- 
vationibus. II. Tom. Hafniæ 1787. 8 maj. 

Entomologia systematica, emendata et aucta, secundum classes, or- 
dines, genera, species; adjectis synonymis, locis, observationibus, 
deseriptionibus. IV. Tom. Hafniæ 17923—1794. 8 maj. 
Supplementum. 8 maj. Hafniæ 1798. 

Genera Insectorum, eorumque characteres naturales, secundum nu- 
merum, figuram situm et proportiovem omnium partium oris; ad- 
jecta mantissa specierum nuper detectorum. Kilonii 1777. 8 maj. 


. Fabricius, Otho. Fauna Groenlandiæ systematice sistens animalia Groenlandiæ oc- 


eidentalis hactenus indagata, etc., maximaque parte secundum pro- 
prias observationes. Cum tab. aen. I. mai. Hafniæ et Lipsiæ 1780. 


. Fleming, John. Gleanings of natural history gathered on the coast of Scotland 


. Forel. 


. Forskål, Pet. 


during a voyage in 1821. The Edinburgh philosophical Journal con- 
ducted by Dr. Brewster and Professor Jameson 1828, p. 294—308. 
Introduction å létude de la faune profonde du lat Leman. Bulletin 
de la Soc. Vandoise de Sei. Nat. X. 1869, p. 220—224. 

Deseriptiones animalium Avium, Anphibiorum, Piscium, Insectorum, 
Vermium, qvæ in itinere orientali observavit. Post mortem auctoris 
ed. Carst. Niebuhr. Adjecta est materia medica kahiriana atqve 
tab. maris rubri geographica. Hafniæ 1775. 


75. 
76. 


ud. 


78. 


uo: 


80. 


81. 


82. 


83. 


84. 


19 


Frey u. Leuckart. Beitråge zur Kenntniss d. wirbellosen Thiere. 1847. 4. 

Frisch, Joh. Leonh. Beschreibung von allerley Insecten in Teutschland, nebst nutz- 
liehen Anmerkgn. u. nöthigen Abbildgn. von diesen kriechenden u. 
fliegenden inlåndisehen Gewiirme, zur Beståtigung u. Fortsetz. der 
griindlichen Entdeckung, so einige von der Natur dieser Creaturen 
herausgeg. u. zur Ergånz. u. Verbesser. der andern. 13 Thle. 1730. 

Geer, Charles baron de. Mémoires pour servir å l'histoire des Insectes. T. VII. 
Avec 238 pl. gr. in 4. Stockholm 1752—%8. 

Geoffroy, Etienne Louis. Histoire abrégée des Insectes, qui se trouvent aux en- 
virons de Paris, dans laquelle ces animaux sont rangés suivant un 
ordre méthodique. 2 Tom. Paris 1764. 

Gerstfeldt, G. Ueber einige zum Theil neue Arten Platoden, Anneliden, Myria- 
poden und Crustaceen Sibirien's, namentlich seines östlichen Theiles 
und des Amur-Gebietes.  Mem. de l'acad. de St. Pétersbourg par 
divers savants. VIII. 1859, p. 291—296. 

Gervais, Paul. Notes sur deux espéces de Crevettes (Gammarus). qui vivent aux 
environs de Paris. Ann. Scienc. natur. 2 Ser. (Zool.) Tom. IV. 1835, 
p- 127—128. 

Gesner, Conr. Medici Tigurini historiæ animalium. Liber IV. Qui est de Piscium 
et aqvatilium animantium natura. Cum iconibus singulorum ad vi- 
vum expressis fere omnibus 1712. Tiguri 1548. 

Godiheu de Riville. Mémoire sur la mer lumineuse. Mémoires de Mathematique 
et de Physique présentés å l'Academie Royale des Scienges par 
divers savants. Tom. 3me. Paris. 1760, p. 269—276. 

Goés, A. Crustacea amphipoda maris Spitsbergiam alluentes cum speciebus 
aliis arcticis. 6 Tabb. aen. Ofvers. Vetensk. Akad. Förhandl. 1865, 
p. 517—536. 

Goodsir, Harry D. S. Ou a new genus, and six new species of Orustacea, with 
observations on the developement of the egg, etc. Edinb. New 
Phil. Journ. Vol. 33. 1842, p. 174—192. Ann. Sci. Nat. XVIII. (Zool.) 
1843, p. 181—184. 


85. — — — Descriptions of some new erustaceous animals found in the Frith 
of Forth. Edinb. New Phil. Journ. Vol. 33. 1842, p. 363 —368. 

86. — — — Deseriptions of some animals found amongst the Gulf—weed. Ann. 
nat. list. XV. (1845), p. 78—76. 

87. Gosse, P. H. Notes on some new or little-known Marine-Animals. Ann. and Mag. 


88. 


89. 


of nat. hist. XVI. 1855, p. 27—36 & 305—318. 

— — Å Manuel of marine Zoology for the British Isles. 2 Pts. London 
1855. 

— — Å naturalists rambles on the Devonshire coast. Bonden 1853. 8. 


20 


90. Gould, A. A. Report on the Invertebrate animals of Massachusetts. Cambridge 


1841. 8. 


91. Gronovius, Laur. Theo. Zoopbylacium Gronovianum, exhibens Qvadrupeda, Am- 


92. Grube, Ed. 


phibia, Pisces, Insecta, Vermes, Molusca, Testacea et Zoophyla, qvæ 
in museo suo adservavit, examini subjecit, systematice disposuit at- 
que descripsit etc. Additis rarissimorum objectorum iconibus. Lug- 
duni — Batavorum 1781. 

Beschreibungen einiger Amphipoden der Istrischen Fauna. Archiv 
f. Naturgesch. XXX. 1864, p. 195—213. 

Mittheilungen iber St. Vaast — la Hougue und seine Meeres, be- 
sonders seine Anneliden Fauna. Verhandl. der schlesischen Gesell- 
schaft f. vaterlåndisehe Kultur 1869, p. 838. 

Beitråge zur nåheren Kenntniss der Istrisehen Amphipoden-Fauna. 
Archiv fir Naturgesch. 1866, p. 377—417. Tab. IX und X. 

Die Insel Lussin und ihre Meeresfauna. 1. Tom. Karte von Lussin. 
Breslau 1864. 8. 

Ausfluge nach Triest und dem Qvarnero. Beitråge z. Kenntn. der 
Thierwelt dieses Gebietes. Berlin 1861. 


97. Guérin-Méneville, Felix Edouard. Mémoire sur le nouveau genre Themisto de la 


104: 1— — 


102. Haan, W. de. 


classe des Crustacés. Soc. Hist. Nat. Mém. IV. 1828, p. 878—386. 
Description de quelques genres nouveaux de Crustacés appartenant 
å la famille des Hypérines (Qæxycephalus piscatorius, 0. oceanicus). 
Mag. de Zool. VI. 1836. Cl. VII, pl. 17—18. 
Description du genre Phlias et espece P. serratus. Mag. de Zool. VI. 
1836. Cl. VII, pl. 19. 
Description d'un Crustacé amphipode formant un genre nouveau dans 
la famille des Hypérines. Revue zool. (1842), p. 214—216. 
Iconographie des Crustacés (fais. partie de I'leonographie du råégne 
animal de Cuvier). Paris 1829. 43. Svo. avec 36 plehs. 

Fauna Japonica auc. Ph. Fr. de Sieboldt. Orustacea elaborante 
W. de Haan. C. tab. lith. LXV. Lugd.-Bat. 1850. 


103. Hammer, Christopher. Forsøg til en norsk Naturhistorie. 1775. 


104. Heller, G. 


106. Heller, G. 


Beitråge zur Crustaceen — Fauna des rothen Meeres. Sitzungsber. 
der mathem.-naturwiss. Classe der Acad. d. Wissensch. zu Wien. 
Bd. 43, p. 297—374 m. 4 Taf. und Bd. 44, p. 241—295 m. 3 Taf. 
Kleine Beitråge zur Kenntn. der Siisswasser-Amphipoden. Verh. 
zo0log.-bot. Gesellsch. XV. Wien 1865, p. 979—984. Tab, XVII. 
Zur nåheren Kenntn. der in den silssen Gewassern des siidlichen 
Europa vorkommenden Meerescrustaceen. Zeitsch. f. wiss. Zool. 
XIX, p. 156—162. 


107. 


108. 


110. 


4 


112. 


118. 


21 


Heller, G- Beitråge zur nåheren Kenntniss der Amphipoden des Adriatischen 
Meeres. Wien 1866 in 4to. 62 p. u. 4 Kpfr. Denkschriften d. K. 
K. Acad. B. 26. 2 Abth. p. 1—62. 

— — Reise der oesterreichischen Fregatte Novara um die Erde in den 
Jahren 1857—58—59 unter den Befehlen des Commandoers B. von 
Wiillerstorf-Urbair. Zool. Theil. 2. Band, 3. Abtb. (GCrustaceen. 
Vienna 1865. 4to. 25 Kpfrtaf. 

. Herbst, Joh. Friedr. Wilh. Versuch einer Naturgesch. der Krabben u. Krebse, 
nebst einer system. Beschreib. ihrer verschiedenen Arten. 3 Bde. in 
18 Heften. Mit 62 illum. Kpfrtaf. gr. 4. Ziirich, Berlin u. Stralsund 
1782—1804. 

Herklots. Symbolæ carcinologicæ. Etudes sur la classe des Crustacés. Ley- 
den 1861. 

Hesse, M. —Observations sur des Orustacés rares ou nouveaux des cöÖtes de 
France. (Quinziéme article deseript. dun nouveau Orustacé appar- 
tenant au genre Limnoria. Ann. Sei. Nat. X, p. 101—120, pl. 1. 

Hogan, A. R. On the habits and localities of Niphargus fontanus (n. 8.), N. Ko- 
chianus (0. 8.) and Crangonyxæ subterraneus (1. g. et n. 8.) Spence 
Bate. Proceed. Dubl. Univ. Zool. and Bot. Assoe. 1859, p. 241—244. 
Nat. Hist. Review. VI. 1859 (Proc.), p. 166—169. 


. Hope, Fr. Gugl. Cataloge del Crostacei Italiani & di molti altri del Mediterraneo. 


Napoli 1851. 48 Pag. 


. Hosius, Aug. De Gammari speeiebus, qvæ nostris in aquis reperiuntur. Dess. 


zoologica. Bonnæ 1850. 8. & 2 Tabb. aen. 
— — Ueber die Gammarus-Arten der Gegend von Bonn. Archiv f. Na- 
turgesch. 16. Jahrg. 1850. 1 B., p. 234—248. 


. Johnston, George. Contribution to the British Fauna. Zoological Journal vol. 


IV. 1829, p. 52—57, 416—421. 

— — Illustration in British Zoology (Caprella acuminifera, Nymphum cocei- 
neum). The Magazin of Natural History and Journal, conducted by 
Laudon. 1883, p. 40—43. 

— — Illustration in British Zoology (British species ot genus Caprella and 
Proto, Order Læmodipoda Latreille). Mag. nat. Hist. VIII. 1825, p. 
668—675. 


). Kay, James de. History Natural of New-York. Zoology Crustacea 1844. roy. 4. 


w. 23 col. plates. 

. Kinahan, John Rob. Report of the Committee appointed to dredge Dublin Bay. 
Report of the 30 meeting of the Brit. assoe. for the avane. of sci- 
ence, held at Oxford, 1860, p. 27—30. 


121 


122 


128. 


124 


126 


128. 


22 


. Kinahan, John Rob. Note on the marine Fauna of the coast of Claire. Dublin 


qvart. Journ. of science. III. p. 7. eff. 


. Klein, Jac. Theod. Summa dubiorum circa classes Qvadrupedum et Amphibiorum 


. Kock, GC. L. 


in celebris domine Carol. Linnaei systemate naturae: sive naturalis 
Qradrupedum historiae promovendae prodromus cum praeludio de 
Crustatis.  Gedani et Lipsiae. 1743. 

Historiae naturalis Pisctium promovendae. missus V. cum praefatione 
de Piscium auditu. Gedani 1740—1749. 

Deutschlands Crustaceen, Myriapoden u. Arachniden. Ein Beitrag 
zur deutschen Fauna. Herausgeg. von Herrich-Schiffer. Regensburg 
1835 —1841. Heft. 36. 

Zusammenstellung der in Kock's ,Deutschlands Crustaceen, Myria- 
poden und Arachniden*, daneben so in ,Deutschlands Insecten von 
Dr. Panzer und Herrich-Schåffer,* vorkommenden Crustaceen. 1847. 


. Kröyer, Henrik. Grønlands Amphipoder beskrevne. Det Kongelige Danske Vi- 


denskabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske Afhand- 
linger. "de Deel. 1838, p. 229—326. 

Om Cyamus Ceti Linn. med et Par Bemærkninger, betræffende de paa 
Hvalerne levende Smaadyrs Anvendelse til Hvalarternes Adskillelse. 
Naturh. Tidsskr. B. 4. 1843, p. 474—489. 

Beskrivelse af nogle nye Arter og Slægter af Caprellina, med indle- 
dende Bemærkninger om Læmodipoda og deres Plads i Systemet. 
(8 Tavl.) Naturh. Tidsskr. B. 4. 1843, p. 490—518 og 585—616. 
Nye nordiske Slægter og Arter af Amphipodernes Orden, hen- 
hørende til Familien Gammarina. Naturh. Tidsskr. Bd. 4. 1843, p. 
141—166. 

Karcinologiske Bidrag. Naturh. Tidsskr. 2. R. 1. B. p. 113 og 2. 
RPP: 

Voyages de la commission scientifique du Nord; en Scandinavie, en 
Laponie, au Spitzberg et aux Ferö, pendant les années 1888—40, 
sur la corvette la Recherche, publiés par ordre du Roi sous la di- 
rection de M. Paul Gaimard. OCrustacés. 


2. Lamarck, Jean Bapist, chevalier de. Histoire naturelle des animaux sans verte- 


bres. Tom. V. Paris 1818. 
do. Edit. deuxiéme. Tom. V. 1838 par G. P. Deshayes et H. Milne- 
Edwards. 


. Latreille, Pierre André. Cousidérations générales sur l'ordre naturel des animaux 


composant les classes des crustacés, des arachnides et des insectes, 
avec un tableau méthodique de leur genres, disposés par familles. 
Paris (1806) 1810. 8. 


23 


135. Latreille, Pierre André. Genera Crustaceorum et Insectorum secundum ordinem 


141. 


naturalem in familias disposita, iconibus exemplisque plurimis ex- 
plicata. 4. voll. cum tabb. aen. 16. 8. Parisiis et Argentorati. 1806, 
1807, 1809. 

Les erustacés, les arachnides et les insectes distribués en familles 
naturelles. 2 vol. Paris 1829. 

Histoire naturelle, générale et partieuliére, des Crustacés et des In- 
sectes. Quvrage faisant suite aux oeuvres de Leclerec de Buffon et 
partie de cours complet d”hist. naturelle redigé par C. 8. Sonini. 
14 vol. avec 374 pl. Paris an X—XIII. 8. 

Eneyclopédie méthodique. Planches de crustacés et des insectes 
avec leur explication. Paris 1818. 


. Leach, William Elfort. Crustaceology. Edinb. Encyclopedia. Tom. 6. 1813—1814. 


Å general arrangement of the classes Orustacea, Myriapoda and 
Arachnides, with deseriptions of somenew genera and species. The 
Trans. of the Linn. Society of London. Vol. XI. 

A tabular view of the external characters of four ciasses of animals, 
which Linnæus arranged under Insecta. The Trans. of the Linn. 
Society of London. Vol. XI. 1815, p. 306—400. 

A Voyage of Discovery etc. by John Ross. 1819. Appendix. Å List 
of invertebrate animals discovered by His Majesty ship Isabella. 1819. 
Zoological miscellany being description of new or interesting ani- 
mals, illustrated with col. figures. 3 vol. London 1814—1817. 4. 


. Lepechin, Iwan. Tres oniscorum species deseriptae. Acta academiae scientiarum 


imperialis Petropolianæ pro anno MDCCOLXXVIII. pars I. p. 247. 


. Liljeborg, W. Bidrag till den högnordiska hafsfaunan. Öfversigt af Kongl. Ve- 


tenskaps-Akademiens Förhandlingar. 1850, p. 82—88. 

Bidrag till Norra Rysslands och Norriges Fauna, samlade under en 
vetenskaplig resa i dessa lånder 1848. Kongl. Vetenskaps-Akade- 
miens Förhandlingar. 1850, p. 288—242. Naumannia 1852, p. 87—983. 
Hafs-erustaceer vid Kullaberg. Öfvers. af Kongl. Vetenskaps-Aka- 
demiens Förhandl. 1852, p. 1—18. 1855, p. 117—138. 

Zoologisk resa i Norra Ryssland och Finmarken. Öfversigt af Kongl. 
Vet.-Akad. Förhandl. 1849, p. 16—37. 

Norges Crustaceer. Ofvers. af K. Vet.-Akad. Förhandl. Stockholm 
1851, p. 19—27. 

Öfversigt af de inom Skandinavien hittills funna arterna af slågtet 
Gammarus Fabr. Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandl. 1858, p. 
444—460. 

On the Lysianassa magellanica of Milne-Edwards, and on the Cru- 


159. 


160. 


24 


stacea of the Suborder Amphipoda and the Subfamily Lysianassina 
found on the coast of Sweden and Norway. Nova acta regiae socie- 
tatis scientiarum Upsaliensis. 3. Ser. 1865. 


. Lindström, G. Bidrag till kånnedomen om Östersjöns invertebrat-fauna. Öfversigt 


af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandl. 1855, p. 49—%83. 


3. Linné, Carl von. Ölandska och Gothlandska resa på riksens Högloflige Stånders 


befallning förråttad år 1741 med Anmerkninger uti Qeconomien, Na- 
tural-Historien, Antiqviteter. Stockholm och Upsala 1745. 

— —  Skånska resa, på höga Öfverhetens befallning förråttad år 1749. 
Stockholm 1751. 

— — Fauna Suecica. I. edit. I. vol. Lugduni Batavorum 1746. 

-- — Systema naturæ. Ed. XII. Holmiæ 1766. 


. Lovén, $. Om några i Vettern och Venern funna Crustaceer. Öfvers. K. Vet.- 


Akad. Förhandl. 1861, p. 285—314. 


. Lucas, H. Exploration seientifique de l'Algérie pendant les années 1840, 1841, 


1842. Zoologi. Histoire naturelle des animaux articulés. Paris 1845. 
= —  GCastelnau, Expedition dans les parties centrales de I'Amerique du 
Sud de Rio Janeiro au Lima et de Lima au Para 1857. Zoologi. 
Tom. III. OCrustacea. 
— — — Essai sur les animaux articulés qui habitent l'isle de Créte. Revue 
et Magas. de Zool. 2. sér. Tom. 5. 1853, p. 418—424. 


. Liitken, Chr. Bemærkninger om Cyamus. Forhandlinger paa Skandinav. Naturf. 


ottende Møde i Kjøbenhavn 1860, p. 590—592. 


. Mandt, Mart. W. Observationes in historiam naturalem et anatomiam compara- 


tam in itinere Groenlandicae factae. Berlin 1822. S. 


. Marcusen, |. Zur Fauna der schwarzen Meeres. Arch. f. Naturg. XXXIII. 1867, 


p. 357-—363. 


. Martens, Ed. von. Ueber einige ostasiatische Sisswasserthiere. II. Crustacea. 


Wiegm. Arch. XXXIV. 1868, p. 17—61. 


. Martens, Friderich. Spitzbergische oder groenlåndisehe Reisebeschreibung gethan 


in Jahr 1671. Hamburg. 


. Metzger, A. Die wirbellosen Thiere der oestfriesisehen Kuste u. 2 Beitrag. Ha- 


nover 1871. 


. Milne-Edwards, M. H. Extrait de recherches pour servir å I'histoire naturelle des 


Crustacés amphipodes. Annales des Sciences naturelles. Tom. XX. 
1830, p. 353—399. 

= — Histoire naturelle des Crustacés. 3. vol. Paris 1834—1840. 8. avec 
Atlas de 44 pls. 

= — Note sur une Amphipode crustacé, remarquable par sa grande taille. 
Ann. des Scienc. natur. 3. ser. Zool. Tom. 9. 1848, p. 398. 


170. 


4, 


172. 


1783. 


174. 


175. 


176. 


Gris 


178. 


179. 
180. 
181. 


182. 


183. 


25 


Milne-Edwards, M. H. Note sur un Crustacé amphipode, remarquable par så 
grande taille. Ann. des. science naturelle (Zool.). III. ser. Tom. IX. 
1848, p. 398. 

— —, M.H., & Lucas. d'Orbigny, Alcide, Voyage dans Amerique méridio- 
nale exécuté dans le cours des années 1826, 1827, 1828, 1829, 1830, 
1831, 1832, 1833. Vol. VI. Animaux articulés. GCrustacées par 
Milne-Edwards & Lucas. 

Milne-Edwards, Alph. Description de quelques Crustacés nouveaux provenant des 
voyages de M. Alfred Grandidier å Zanzibar et å Madagascar. Nou- 
velles Archives du Muséum d'hist. nat. T. IV. p. 49—60, pl. 
16 —18. 

Mohr, Nic. —Forsøg til en islandsk Naturhistorie med adskillige oekonomiske samt 
andre Anmærkninger. Kjøbenhavn 1786. 

Montagu, Georg. Description of several marine animals found on the south 
coast of Devonshire. The Transact. of the Linnean Soc. of London. 
Vol. VII. (1804), p. 81—114. 

— — Description of several new or rare animals, principally marine, 
discovered on the south coast of Devonshire. The Transact. of the 
Linn. Soc. of London. Vol. II. (1815), p. 1—26. 

Moufet, Thom. Insectorum sive minimorum animalium theatrum, olim ab Ed. 
Wottono, Conr. Gesnero, Thomaqve Pennio inchoatum, tandem a 
Th. Moufeto perfectum. London 1634. Fol. 

Miiller, Friedrich. Ueber Gammarus ambulans. Archiv f. Naturg. 12 Jahrg. 1846, 
p. 296—300. 

= —  Orchestia Euchore u. Gryphus, neue Arten aus der Ostsee beschrieben. 
Areh. f. Naturg. 14 Jahrg. 1848, p. 53—64, Tab. IV. fg. 1—28. 

Miiller, Fritz: Fur Darwin. Leipzig 1864, 8. maj. m. 67 Holtzschn. 

— — Description of åa new genus of Amphipod OCrustacea. Ann. & Mag. 
of Nat. Hist. 1865, p. 276—277, pl. I. 

Miiller, Otto Fried. Zoologiae Danicae prodromus, seu animalium Daniae et 
Norvegiae indigenarum characteres, nomina et synonyma imprimis 
popularium. Hafniae 1776. 

Miinter, Jul., & Buchholz, Reinh. Ueber Balanus improvisus (Darw.), var. gryphius 
(Minter). Beitrag zur carcinologisehen Fauna Deutschland. Mit- 
theilungen d. naturwis. Vereins v. Neu-Vorpommern u. Rigen. I. 
1866, p. 1—40. 

Natale, Guiseppe de. Descrizione zoologica d'una nuova specie di Plojaria e di 
aleuni Crostacei del porto di Messina con poche considerazioni ge- 
nerali sulla natura delle appendici aculeiformi delle piante e degli 


animali. Messina 1850, Tab. 2. 
4 


184 


185 


186 


187. 


188. 


198. OQlivi, Gius. 


195 


26 


. Natale, Guiseppe de. Su Pochi Crostacei del porto di Messina. Lettera del Dottor Gui- 


. Nicolet. 


seppe de Natale al Sig. Achille Costa. Con una tavola. Napoli 1850. 
Gay Claude, Historia fisica y politica de Chili segun documentos 
adqviridos en esta republica durante doze amos de residentia en 
ella y publicada bojo los suspicios del supremo gobierno. Arti- 
eulados, Crustacea. Paris 1848. 


. Norman, A. M. Report on Crustacea. Reports on Dredging Operations on the 


coast of Northumberland and Durham in Juli and August 1863. 
Edited by Brady. Trans. Tynes. Nat. Field. Club. 1864, 1865. Vol. IV. 
Report on the Crustacea. Nat. Hist. Trans. Northumberland and 
Durham 1865. Vol. I. p. 12—29. 

Report of the Committee appointed for the purpose of exploring the 
coast of the Hebrides by means of the dredge. Part. If. Crustacea. 
Report Brit. Assoce. 1867, p. 1983. 

On Crustacea amphipoda new to science or to Britain. Ann. and 
Mag. of Nat. Hist. 1868, p. 411—421. Pl. XXI XXIII. 

Last Report on Dredging among the Shetland isles by Gwyn Jeffreys, 
Merle Norma», M'Intosch, Edward Waller. Report of the British 
Association for the Advancement of Science 1869, p. 273. 

Shetland Final Dredging Report. Part. II. On the Crustacea. Report 
of the British Association for the Advancement of Science at Nor- 
wich. 1868, p. 247—336. 


. Olafsen, Eggert, og Povelsen, Biarne. Reise gjennem Island, Tom. I og II. 


Sorø 1772. 
Zoologia adriatica, ossia catalogo ragionato delgi animali del golfo e 
delle lagune di Venezia, proceduto da una dissertazione sulla storia 
fisicae storia naturale del golfo. Con tav. in rame IX. 4. Bas- 
sano 1792. 


. d'Orbigny, M. GC. Notice sur le Corophium longicorne Latr. Crustacé observé 


. Owen, R. 


dans les Bouchotz å moules, de communes da"Esmeudes et Cha- 
ron prés La Rochelle. Journal de Physique et Chimie d'histoire 
naturelle et des Arts. 1821. Tom. 98, p. 194—200. 

Appendix to the narrative of åa second voyage in search of a North- 
west Passage and residence in the arctic regions during the years, 
1829, 1830, 1831, 1832, 1833 of Sir John Ross. Account of the 
object in the several departments of natural history. Marine in- 
vertebrate animals inhabiting parts of the Arctic Ocean. With 2 
plates. London 1834. 


. Packard, A. S. Observations on the glacial Phenomina of Labrador and Maine, 


with a view of the recent invertebrate fauna of Labrador. Memoirs 


197. 


198. 


207. 


208. 


209. 


210. 


211. 


212. 


213. 


27 


of the Boston Society of Natural History. Vol. I. part. 2. 1867, p. 


210—308. 
Pagenstecker, H. A. Phronima sedentaria. Archiv fir Naturgeschichte. 27. Jahrg. 
JHHB på 15: 


Pallas, Pet. Sim. Spicilegia zoologica, qvibus novae imprimis et obscurae ani- 
malium species, iconibus, deseriptionibus atqve commentariis illu- 
strantur. Cum 58 tabb. aen. Tom. I. Fasc. I-X cum 43 tabb. 
aen. Berolini 1767 —74. 

— — Reisen durch verschiedene Provinzen des Russischen Reichs in den 
Jahren 1768—74. 3 Thl. Mit Kpf. 4. maj. Petersburg 1771—1776. 


. Pennant, Thom. Zoologia Britannica, tabulis aeneis 132 illustrata. London 1768. 
. Philippi, R. A. Einige Zoologisehe Notizen. Chelura teribrans, ein neues Amphi- 


podegenus, Archiv f. Naturgeschichte. Vol. V. 1839, p. 113. 
— — Reise durch die Wiuste Atacama. p. 170. 


. Phipps, Constantine John. Å voyage towards the northpole undertaken by his 


Majesty's command 1774. London 1774. 


. Plateau, F. Recherches sur les Crustacés d'eau douce de la Belgique. Mem. Ac. 


Belg. sav. étr. Vol. XXXV. 


. Poda, Nicol. Insecta musci graecensis, qvae in ordines, genera et species juxta syste- 


ma naturae Carol. Linnaei digessit. Cum 2 tabb. aen. 8. Graecii 1761. 


. de Qvéronic. Description d'un Insect esingulier trouvé dans la rade de Lomaria- 


ker. Mem. de math. et de phys. pres. a PAcad. de Science Paris. 
Tom. IX. 1780, p. 329—330. 

Rafinesque-Schmaltz, C. S. Précis des découvertes somiologiques entre 1800 et 
1801, ou.choix des principales découvertes en zoologie, et en bo- 
tanique. 8. Palerme. 1814. 

Rathke, Heinrich. Beitråge zur Fauna Norwegens. Verhand. d. Kaiserl. Leo- 
poldiniseh — Carolinischen Academie der Naturforscher. B. XX. 1843, 
p. 1—264. 

— — Beitrag zur Fauna der Krym. Mémoires présentés å lAcadémie 

Impériale des Sciences de St. Petersbourg par divers Savans. Tom. 
III. 1837, p. 241—454. 

Ray, Joa. Historia Insectorum. Opus posthumum, jussu regiæ societatis Lon- 
dinensis editum. Londini MDCCX. 

Reinhardt, J. Naturhistorisk Bidrag til en Beskrivelse af Grønland. Amphipoda. 
Grønland geographisk og statistisk beskrevet af H. Rink. 


Risso, A. Histoire naturelle des Crustacés des environs de Nice. Avec 3 pl. 
8. Paris 1816. 
— — Histoire naturelle des principales productions de PEurope meéridio- 


A* 


28 


nale et principalément de celles des environs de Nice et des Alpes 
maritimes. Tom. V. 8. Paris 1826. 


214. Risso, A. Mémoire sur quelques nouveaux Crustacés observés dans la mer de 
Nice. Journal de Physique, de chimie et d'histoire naturelle. Tom. 
95. 1822, p. 241—248. 

215. Römer, J. J. Genera Insectorum Linnaei et Fabricii, iconibus illustrata. Cum 
XXXVII tabb. aen. 4. maj. Vitoduri Helvet. 1787. 

216. Roesel von Rosenhof, Aug. Joh. Monatlich herausgegebene Insektenbelustigun- 
gen. 4 Thl. Mit 356 illum. Kpfrn. 4. Nirnberg 1746—61. 

217. Rondelet, Gulielm. Libri de piscibus marinis in qvibus verae piscium effigies 
expressae sunt. Fol. Lugduni 1554. 

218. Ross, James Clark. Appendix to the narrative of a second voyage in search of 
a North-West Passage. London 1835. 

219. Roussel de Vauzéme, Augustus. Mémoire sur le Cyamus ceti Latr. de la classe 
des Crustacés. Ann. Science. natur. 2. Sér. (Zool.), Tom. I. 1834, 
p- 239—255, 256—265. 

220. Sabine, Edw. A supplement to the appendix of Capten Parry's first voyage 1824. 
4. London 1824. 

221. Samouelle, Geo. Å nomenclature of British entomology, or å catalogue of above 
4000 species of the classes Crustacea Myriapoda, Spiders, Mites and 
Insects, intendet as labels for cabinets of insects etc. alphabetically 
arranged. Loidon 1819. 8. 

222. Sars, G. 0. Om en i Sommeren 1862 foretagen zoologisk Reise i Christiania og 
Throndhjems Stift. Nyt Magaz. for Naturvidenskab. XII, p. 198—252. 

220. 1— — OQm en i Sommeren 1863 foretagen zoologisk Reise i Christiania 
Stift. Nyt Magaz. for Naturvidenskab. XIII. 1864, p. 226—260. 

224. — — Histoire naturelle des crustacés, d'eau douce de Norvége. I. livr. 
Les Malacostracés. Christiania 1867, p. 146. 4. 

225. Sars, Michael. Oversigt over de i den norsk-arktiske Region forekommende Krebs- 
dyr. Forhandl. i Videnskabsselskabet i Christiania 1858, p. 122—1683. 

226. Saussure, Henr. de. Mémoire sur divers erustaeés nouveaux des Antilles et de 


la Mexique. Mém. Soce. de Phys. et d'Hist. nat. de Genéve. Tom. 
XIV. P. 2. 1858, p. 417—490. 


. Savigny, Jules Caesar. Description de I'Egypte, publiée par ordre du Gouver- 


nement. Planches des crustacés. 1809—1813. 
— —  Deseription des arachnides de I'Égypte et de la Syrie. Déserit par 
I. V. Audouin Extracte de la description de PÉgypte. Paris 1812. Fol. 
— —  Mémoires sur les animaux sans vertébres, en deux parties, avec 
32 pl. I. partie. Paris 1816. 8. 


. Say, Thomas. On a new genus of the Crustacea, and the species on which it 


231. 


292. 


299. 


297. 


238. 


239. 


240. 


243. 


244. 


29 


is etablished. Journ. of the Acad. of natur. Science of Philad. 1817. 
I. Philadelphia, p. 49—352. 8. 
Say, Thomas. An account of the Crustacea of the United States. Read Juni 1818. 
Journ. of the Acad. of natur. Science. Vol. I. Philadelphia 1818. 
Schiødte, J. C. Undersøgelser over Huledyrene i Krain og Istrien.  OQversigt over 
det Kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger for 1847, p. 75—38L1. 
— — Bidrag til den underjordiske Fauna. Det Kgl. danske Videnuskaber- 
nes Skrifter, 5. Række, 2. Bind, 1851, p. 1—140. 
— — Om den i England opdagede Art af Hulekrebs af Slægten Niphar- 
gus.  OQvers. over d. Kgl. danske Vidensk.-Selskabs Forhandl. 
1855, p. 349—51. 


5. Schoushoe, P. K. A. Iagttagelser over tvende sjeldne og lidet bekjendte Krebs- 


arter. Skrifter af Naturhistorie-Selskabet i Kjøbenhavn. 5. Bind, 
2. H. 1777, p. 1—18. 


. Schur. Systematiseh Aufzåhlung der Crustaceen, Arachniden und Myriapo- 
den der Umgebung von Trier. Jahresbericht der Gesellschaft fir 

niltz. Forsechungen zu Trier 1856. 
Scopeli, Joh. Ant. Entomologia carniolica, exhibens Insecta carniolicae indigena 


et distributa in classes genera, species, varietates, method. Linnaeana, 
cum tabb. XLIII. Vindobonae 1763. 

Scoresby, W. An account of the arctic Regions, with a history and description 
of the Northern Whale-fishery. 2 Vol. Edinburgh 1820. 

Seba, Albert. Locupletissimi rerum naturalium thesauri accurata deseriptio et 
iconibus artificiosissimis expressio, per universam physices historiam. 
Crustacis Tom. HI. Amsterdami 1734-—1765. 

Slabber, Martinus. Natuurkundige verlustigingen, behelzende microscopise waar- 
niemingen van in- en uitlands water- en land-dieren. 1—18. Stuk. 
Haarlem 1778. 4. 18 color. Kpfrt. p. 79. 


. Steenstrup, Japetus. Foreløbig Bemærkning om Forekomsten af en Øtion og en 


Cyamus paa den færøiske Grindehval (Delphinus globiceps auct.)  Vi- 
denskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøben- 
havn for Aarene 1849 og 1850, p. 95—96. 

= — og Chr. Litken. Mindre Meddelelser fra Kjøbenhavns Universi- 
tets zoologiske Museum. Foreløbig Notits om Danske Havkrebsdyr. 
Naturh. Forenings Vidensk. Meddelelser 1861, p. 278. 

Stimpson, William. Synopsis of the marine Invertebrata of Grand Manan. 

Smithsonian contributions to knowledge. Vol. VI. Washington 1854. 

— — Synopsis of the marine Invertebrata, collected by the late arctic 
expedition. Proceed. acad. nat. science of Philadelphia 18683, p. 
138—142. 


253. 


254. 


30 


. Stimpson, William. Descriptions of new species of marine Invertebrata from Puget 
sound, collected by the naturalists of the Northwest boundary com- 
mission. Proc. acad. nat. science of Philad. 1864, p. 153—159. 

— — On the Crustacea and Echinodermata of the Pacific shores of North- 
America. Journ. of the Boston Soc. of nat. hist. Vol. VI. 1857, p. 
444—532, 6 plates. 

— — — Descriptions of some of the new marine Invertebrata from the Chinese 
and Japanese Seas. Proceed. acad. nat. sec. Philad. VII. 1854—1855, 
p. 378—384. 


. Strauss-Durckheim, H. E. Mémoire sur les Hiella n. g. Crustacés amphipodes. 


Mém. du Muséum. Paris. Tom. XVIII. 1829, p. 51—62. 
— — Mémoire sur les Hiella, nouveau genre de Crustacés amphipodes, 
avec planche. Paris 1824. 


. Strøm, Hans. Physisk og oeconomisk Beskrivelse over FogderietSøndmør. I. Deel. 1762. 


— — Beskrivelse over 10 norske Insecter. Første Prøve. Skrifter, som 
udi det Kjøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabens Elskere 
ere fremlagte og oplæste fra Aarene 1761—1764. Kjøbenhavn 1765. 
-- — Beskrivelse over Norske Insecter. Anden Prøve. Sammesteds for 
Aarene 1765 —1769. Tiende Deel. 
Sulzer, Joh. Heinr. Die Kennzeichen der Insecten nach Anleit. K. Linnés; durch 
24 Kpf. erlåut. u. mit derselben natiirlichen Geschichte begleitet. 
Mit ein Vorrede des Hrn. Joh. Gessner. 4. Zurich 1761. 
Tellkampf, Th. G. Beschreibung einiger neuen in der Mammuth-Höhle in Kentucky 
aufgefundenen Gattungen von Gliederthieren. Archiv f. Naturgesch. 
1844. 10. Jahrg. I. B. p. 318—322. 
— —  Ueber den blinden Fisch der Mammuth-Höhle in Kentucky mit Be- 
merkungen iiber einigen andern in dieser Höhle lebende Thiere. 
Joh. Mullers Archiv f. Anatomie u. Phys. 1844. S. 381—395. 


. Templeton, Rob. Descriptions of some undeseribed exotic Crustacea. Transact. 


Entom. Soc. Vol. I. 1836, p. 185—197. 

— — Catalogue of Irish Crustacea, Myriapoda and Arachnoidea, selected 
from the papers of the late John Templeton. The Magazin of na- 
tural History and Journal of Zoologie. Vol. IX. 18386, p. 9—14. 


. Thompson, William. Note on the Teredo norvegica, Xylophaga dorsalis, Limnoria tere- 


brans and Chelura terebrans, combined in destroying the submerged 
woodwork at harbour of Androssan on the coast of Ayrshire. Ann. 
Nat. Hist. XX. 1847, p. 157—164. 


. Tilesius, W. Guil. De cancris Camtschaticis, Qniscis, Entomostracis et Cancellis 


marinis microscopicis noctilucentibus, auctore Tilesio. III. 1813. Mé- 


dl 


moires de lAcademie imperale des sciences de St. Petersbourg. 
Tom. V. 1815, p. 331—405. 


. Treviranus, G. R., und L. GC. Vermischte Schriften anatomischen und physiolo- 


gisehen Inhalts. 2. B.1.2. mit 10 u. 7 Kpfrtaf. Göttingen 1816. 4. maj. 


. Valette, St. George, Adolph baron de. De gammaro putaneo. Diss. inaug. 


Accedunt II. tabb. aeri ineisae. Berlin 1857. 


. Viviani, Domin. Phosphorescentia maris, quatuordecim lucescentium animaeulorum 


novis speciebus illustrata. Genua 1805. 


. Westvood, I. 0. Notice of the discovery in England of a new genus of Amphi- 


podous erustacea, Niphargus stygius Schiødte. Ann. of nat. hist. II. 
ser. Vol. XII. 1853, p. 44. 


264. White, Adam. Descriptions of new or little known Crustacea in the collection 


272. 


273. 


of the British Museum. Proceedings of the Zoological society of 
London: Part. XV. 1847, S. 118. 

List of the specimen of Crustacea in the collection of the British 
Museum 1847. 

Catalogue of British Crustacea 1850. 

A popular History of British crustacea, comprising a familiar account 
of there classification and habits. London 1867. 8. w. 20 color. plates. 
Journal of a voyage in Baffins Bay and Barrow straits in the years 
1850—1851, performed by H. M. Ships Lady Franklin and Sophia. By 
Peter C. Sutherland. Crustacea. 


. Zaddach, E. G. Synopseos Crustaceorum prussicorum prodromus 4. Regiomonti 


1844. 4. 
Ein Amphipode in Bernstein.  Schriften der Königlichen physikaliseh- 
ökonomisehen Gesellschaft. 5. Jahrg. Königsberg 1864. p. 1. 


1. Zenker, Jonath. Carol. De Gammari Pulicis, Fabr., historia naturali atque sangui- 


nis eireuitu commentatio. 4. maj. Jenae 1832. 


Ödman, Sam. Grundmårglan. Cancer puler. Kgl. Vet. Acad. Nya Handl. B. 


2. 1781, p. 163—168. 
De canero pulice et noxa, qvam retibus piscatorum infert. Nov. Act. 
Soc. Upsal. Tom. VI. 1799, p. 86—97. 


Chronologisk Qversigt over Udviklingen af vor Kundskab til 
Amphipoderne, især de nordiske, indtil Aaret 1855.") 


Aristoteles (4) omtaler i sin 4de Bog, Cap. 10, at en byix Oohattov æder Fisken 
i Garnene, naar de staa en Nat over, og derefter kunne de optages i en Klase. 
Der kan ei være Tvivl om, at denne by maa være en Amphipode, da disse i de 
nordlige Have ligeledes fortære de fangne Fiske og samles om dem i store Masser, 
saa at de kunne optages i store Klumper. — Rondelet (217) troer ogsaa, at denne via 
er den samme som den af ham S. 575 i Cap. XXVII: —,De pulici marina” beskrevne 
Amphipode, som synes at være en Art Gammarus. Conrad Gesner (81) gjentager 
S. 994 Rondelets Text uden videre væsentligt Tillæg under Overskrift: De pulici 
marino Rondeletico, medens Moufet (176) i 1634, S. 322, Cap. XXXIX: De pulici sive 
asello, omtaler blandt andet, at den befrier sig ved hyppige og lange Spring, samt at 
den findes baade i det ferske og salte Vand. Han har saaledes sandsynligvis havt 
for sig en Orchestia eller Thalitrus fra det salte og en Gammarus fra det ferske Vand; 
bag i Bogen copierer han Rondelets Tegning. I 1675 afbilder Friderich Martens 
(165), der i Aaret 1671 foretog en Reise til Spitsbergen, S. 85 .3 hleinen Garnellen*, 
som Fuglene spise; de findes mellem og under Stene i Vandet. Dette maa være 
Gammarus locusta, da denne Art forekommer paa saadanne Steder ved Spitsbergen. 
Tegningerne af den paa hans Tab. P ere overmaade lidet kjendelige; derimod er en Art 
Caprella, der er afbildet paa samme Tavle, Fig. I, ret kjendelig og kan kun være 
Arten septentrionalis (Kr.), da denne alene forekommer ved Spitsbergen. —Afbildnin- 
gen af ,die sogenandt Walfisches Laus*, Tab. Q, Fig. a, er mindre heldig, men denne 
Afbildning er rigtignok ogsaa den første af nogen Art af Slægten Cyamus. Ray (210) 
beskriver S. 44 en  Pulex fluviatilis, som er en kjendelig Amphipode, men han indbe- 
fatter under dette Navn 2 Arter, hvoraf en forekommer i det rindende ferske Vand 
og er derfor maaske de nyere Zoologers Gammarus puler, den anden, som forekommer 
i de varme Kilder ved Custoza i Italien, er vel Gammarus pungens. Ligeledes beskriver Ray 
S. 43 Pulex marinus; denne maa efter Beskrivelsen være Orchestia littoria Leach, da 
2de Par Fødder ere væbnede med stærke Hænder. S. 44 beskriver han endvidere Pulex 
marinus cornutus, hvilken utvivlsomt er Corophium grossipes Lin.  Angaaende Amphipoder- 
nes Levemaade gjør han den Observation, at Moderen bærer Ungerne under Bugen. 
Frisch (76) giver i sit Værk, Tom. VII, S. 26, en kort Beskrivelse ,von Krebs-formigen 


') Fra denne Tid ere Hjælpemidlerne til Kundskaben om Amphipoderne let tilgjængelige ved de i de forskjellige 


Lande udgivne zoologiske Aarsberetninger. 


39 


Wasser-Wurm* og tegner nogenlunde kjendelig paa Tab. XVIII, Fig. 1, 2, 3, en Amphi- 
pode, som vistnok maa henføres til Gammarus pulex. 

I Aaret 1743 gav Klein (122) en meget tarvelig Afbildning af en Talitrus eller 
Orchestia 2 og beskriver den S. 36 under Navn af Sqvilla saltatrix; den skal efter ham 
fortære Garnene og den fangne Fisk, naar de staa over om Natten. 

I 1745 udkom Linnés Ölåndska ock Gothlåndska Resa (153), hvori han 
beskriver Cancer Pulex fluviatilis, som han fandt ved Stranden paa Øland. Hans Be- 
skrivelse passer for Gammarider i Almindelighed, men han anfører dog tillige, at paa 
Siden af hvert Led paa den ydre Kant var der en aflang rød Plet, hvorfor jeg maa 
antage, at han har havt Gammarus marinus for sig. 8. 96 giver han en mere ud- 
førlig Beskrivelse af denne. Endvidere beskriver han S. 260 en Cancer macrourus 
coeruleus thorace articulato fra Havstranden paa den sydlige Odde af Gottland; den 
maa efter hans Beskrivelse være Gammarus locusta. 

I den i de følgende Aar udkomne første Udgave af Fauna Svecica opstiller 
Linné under Num. 1253 Cancer macrourus rufescens thorace articulato, Åen samme, som 
han fandt ved Gottland. De Synonymer, som han anfører for denne, nemlig Ray's 
Cancer fluviatilis og Frisch's Vermis aqvaticus cancriformis, ere ei rigtige, da disse Navne 
tilhøre en Ferskvands Amphipode. Under Num. 1254 opstiller han den fra Gottland 
fundne Form under det samme Navn, nemlig Cancer macrourus coeruleus thorace arti- 
culato. Jeg kan ei finde, at disse 2 Linnés Arter ere forskjellige, og begge bør 
efter min Mening henføres til Arten Gammarus locusta. 

I sin Skånska Resa 1749 —1751 (154) fortæller Linné, at han ved Raflunda Kyrka 
fandt Pulex fluviatilis i mangfoldige Sandhuller i Stranden; ligeledes fandt han den un- 
der den opkastede Tang paa Stranden; den hoppede som en Græshoppe, hvorfor Ind- 
byggerne kaldte den Sandharer. Denne Form er klarlig ei den' samme som den 
østersøiske, men sikkert Orchestia littorea, som nu ogsaa forekommer paa det samme 
Sted under lignende Forholde. 

Klein afbilder 1749 (123) Tab. IV, Fig. a, b, c, en Amphipode, som nærmest 
synes at ligne Gammarus locusta; dog undlader han at tegne den karakteristiske Bi- 
svøbe paa de øvre Følere, og ligeledes tegner han Øinene runde, hvilket ei er Til- 
fældet hos Gamm. locusta. Tegningen kunde maaske forestille Amphithoé podoceroides, 
men Halen stemmer ikke dermed. . 

Roesel (216) afbilder Tom. III, Tab. LIT en Amphipode, som han kalder Astacus 
fluviatilis, hvilken er den, der efter ham er benævnt Gammarus Roeselii. 

Baster (6) beskriver og afbilder Tab. III, Fig. 7, 8, en Amphipode, som 
han S. 31 kalder Pulex marinus, hvilken tydelig er Orchestia littorea. 

En Afbildning af en Caprella fra Ceylon giver Godeheu de Reville .(82) i 
Aaret 1760, som maaske er Arten Cuprella ultima, Spence Bate. 

Seba (239) beskriver i Tom. III, S. 55 Sqvilla mantis Amboinensis og giver paa 
Tab. XXI, Fig. II en Afbildning af en Amphipode, som senere er kaldt Seba innominata. 

9) 


34 


Den Amphipode, som han afbilder paa samme Plades Fig. 12, er mere tvivlsom. Den 
synes at være en Tegning af et defekt Exemplar. Paa Tab. XC, Fig. 5, afbilder han 
Pediculus ceti, der er en Art af Slægten Cyamus, men Arten kan ei nærmere bestem- 
mes, da den Hvalart, hvorfra den er taget, ei er nærvnt. 

Poda (205) beskriver i 1761 kortelig en Podura maritima, som af Scopeli ci- 
teres under Cancer locusta og er utvivlsomt en Orchestia. 

Geoffroy, Etienne, (78) afbilder meget smukt Roesels Astacus fluviatilis under 
Navn af Crevette des ruisseaux, Tab. XXI, Fig. 6. Denne Afbildning er kopieret af 
Sulzer (253) Tab. XXIII, Fig. 152. 

Linné gjentager i sin nye Udgave af Fauna Svecica 1771 de samme Arter, 
som i Udgaven 1746 (155), idet han under Num. 2041 opstiller Cancer pulex ma- 
crourus articularis rostro acuto, manibus adactylis, cauda attenuata, spinis bifidis, og citerer 
der den forrige Udgaves Num. 1253. Af Synonymerne anfører han med Urette den 
af ham i hans Skånska Resa opstillede Amphipode samt de af Ray og Frisch anførte Arter. 

Baster (6) afbilder i 1762 Tab. IV, Fig. 11 A, B, GC, og beskriver S. 43 
som Mirum animaculum in Corallinis en Caprella, der uden Tvivl er Hannen til Linnés 
Capr. linearis. 

Scopeli (237) opstiller S. 411 under Num. 1136 en Cancer locusta (?), som 
efter Beskrivelsen maa være en Art af Slægten Orchestia, og som findes ,abunde prope 
Tergestium*. Under Nummer 1137 opstiller han en (Cancer puler, der forekom- 
mer i ferskt Vand og saaledes maaske er Gammarus pulev. Han citerer med Urette 
Linnés Arter. 

Strøm anfører i 1762 fra Søndmøre (250) en Pulex caneriformis eller Cancer 
macrourus rufiscens, som findes under Stene ved Stranden og i Fiskenes Bug. Fremdeles 
giver han paa Tab. I, Fig. 12—13, en meget kjendelig Figur af Hyperia medusarum 
under Navn af Pulex caneriformis, antennis brevissimis, corpore latiore, og anfører, at 
den findes under de store Meduser. 

Gronovius (91) afbilder i Aaret 1764 paa Tab. XVII, Fig. 7, den af ham 
kaldte Astacus muticus, som han beskriver S. 232 under Num. 989. Idet han antager, 
at de nedre Følere ere det første Fodpar, afbilder og beskriver han meget tydelig 
Corophium grossipes, Lin. (U. longicorne, Fabr.); han siger, den findes ved Leyden. Paa 
Side 990 anfører han sammesteds en Sqvilla cauda subulata, bifida, pede utrinqve antico che- 
lifero, tribus utringee ultimis natatorius, som maaske er Gammarus locusta eller Pulex. 

Strøm beskriver 1765 S. 588 (251) et ,hummerlignende Insect med runde 
Laar paa Bag-Fødderne, Cancer macrourus articularis manibus adactylis, femoribus posticis 
orbicularibus, spinis caudæ bifidis". Hertil giver han en god Afbildning af Orchestia 
littorea; i Beskrivelsen kalder han Kjæbefødderne Underlæben og angiver, at Far- 
ven er blaa eller rødagtig, samt at den hopper '/y Alen. Endvidere siger han, 
at Pulex cancriformis kommer den nærmest i Lighed. Af denne siger han, Linné 
gjør to Species, og skjønt begge beskrives meget nøiagtigt i den Ölåndska 


35 


Resa, S. 42 og 8.262, synes dog begge Beskrivelser at løbe ud paa det samme. Heri 
har Strøm fuldkommen Ret; i den nyere Tid ere begge slaaede sammen under Navn 
af Gammarus locusta. 

Linné udgav 1766 den 12te Udgave af Systema naturæ (156). Heri optager han 
under Insekternes 7de Orden Aptera følgende Amphipoder under Slægtsnavnet Cancer: 
I, Num. 80 C. grossipes, som han opstiller paa Gronovius's Astacus muticus, idet han 
som denne antager de nedre Følere for at være det første Fodpar. II, Num. 81 C. 
puler, som han angiver at forekomme baade i det ferske og salte Vand; denne Art 
indbefatter saaledes paa Grund af de Synonymer, han opfører under den, baade de 
nyere Zoologers Gammarus puler, Roeselii og G. locusta. II, Num. 82 OC. locusta. 
Denne maa ogsaa paa Grund af Synonymerne indbefatte de 2 i det salte Vand fore- 
kommende Gammarus locusta Og Orchestia littorea. IV, Num. 83, OC. linearis; dette 
maa være en Caprella, og Arten er uden Tvivl den samme som (Caprella lobata, 
Miiller, omendskjønt han citerer Martens, som har havt Caprella septentrionalis for sig. 
V, Num. 84, C. atomos, hvortil han citerer Basters Mirum animaculum in Corallinis. 
Denne har jeg allerede sagt at være Hannen af Caprella lobata, og den falder saa- 
ledes sammen med den foregaaende Art. VI, Num. 85, C. filiformis er ogsaa en Ca- 
prella og vistnok ei forskjellig fra den foregaaende. Endelig anfører Linné un- 
der Slægten OQniscus Arten 0. Ceti, som er en GCollectivart for de nordiske Oya- 
mus-Arter. 

Strøm giver 1770 den ,Anden Prøve af Beskrivelse over de norske Insecter+ 
(252). S.5 beskriver han ,,en Marflue eller liden Krabbe med Kjøl-dannet og Sav-lignende 
Ryg, C. macrourus articularis dorso carinato, serrato, spinis caudæ bifidis* Paa Tab. II, 
Fig. 1, afbilder han meget godt Gammarus Sabinii, Leach. Han tror, at de 3 første 
Par Halefødder benyttes til at spille mod Æggesækkene, saa at Ungerne en for en 
kunne komme ud. Paa Tegningen af Kindbakkerne giver han Palpen nogle flere Led, 
end den i Virkeligheden har. 

Eggert Olafsen og Bjarne Povelsen (192) omtale i sin islandske Reise S. 
609 en Marflue, Cancer puler, som fordærver Garnene, som man sætter for Foreller 
og Rødmaver, og som æder de Fiske, som komme deri. Kun naar de nederste Masker 
ere af Hestehaar, angribe de dem ikke. Dette maa altsaa være Gammarus pulex fra det 
ferske Vand paa Island. 

Pallas (198) opstillede de af ham observerede Amphipoder under Slægtsnavnet 
Oniscus og angriber Linné meget stærkt, især for hans anførte Synonymer, 8. 52 op- 
stiller han som en ny Art Qniscus cancellus og afbilder den paa Tab. III, Fig. 8. 
Denne er senere henført til en egen Slægt: Pallasea. S. 55 beskriver han Qniscus lo- 
custa og afbilder paa Tab. IV, Fig. 7, meget kjendelig Orchestia littorea 9. Den fore- 
kommer efter ham i det ferske Vand ved Leyden. Qniscus gammarellus, hvortil han ci- 
terer Scopeli og Gronovius, og som han afbilder paa Tab. IV, Fig. 8, er vistnok kun 


Hannen til den foregaaende Art. Oniscus volutator er allerede af Linné opstillet under 
n* 


36 


Navn af Cancer grossipes. 9. 77 beskriver han Qniscus ceti og afbilder den paa Tab. 
IV, Fig. 14, A, B, C. — 8. 80 beskriver han OQniscus scolopendroides, og under dette 
Navn sammenfatter han de 3 af Linné opstillede Arter: Cancer atomus, C.linearis og 
GC. filiformis. 

Phipps (203) anfører som py fra det nordlige Polarhav Cancer boreas og 0. am- 
pulla samt beskriver dem S. 191. Denne sidste afbilder han paa Tab. XII, Fig. 2, og er nu 
Typus for Slægten Stegocephalus. Endelig beskriver han 8. 192 UC. nugax, som synes at 
være en Anonyx, sandsynligvis A. lagena, Kr. 

Joh. Chr. Fabricius opstiller i 1775 (66) Slægten Gammarus, der omfatter alle de 
nuværende Amphipoder. Denne Slægt, sammen med 4 andre Krebsdyrslægter samt 
Slægten Scorpio blandt Arachniderne, stiller han sammen under en fjerde Klasse af 
Insekterne, Agonata. 

Hammer (103) opregner i sin norske Naturhistorie de fra den norske Kyst af 
Strøm beskrevne Arter. 

Otto Fr. Miller (181) optager i Zoologiae Danicae prodromus under Slægtsnavnet 
Cancer følgende Amphipoder: Num. 2,855 UC. medusarum, Num. 2,856 C. macrourus thorace 
antrorsum aculeata, pedum paribus X, cauda foliacea, fra Island, Num. 2,857 den af Strøm 
1755 opstillede Art, der er Orchestia littorea, og under Num. 2,8358 den af Strøm 1770 op- 
stillede Art, som er Gam. Sabinit, Leach. Endelig opstiller han under Num. 2,859 og 
2,860 Sqvilla lobata og Sq. ventricosa, hvilke begge ere 2 Arter af Caprellidæ, nemlig 
Caprella linearis, L. og Proto pedata. Under Num. 2,366 opstiller han en Qniscus pulex, 
fra det ferske og salte Vand, og det er saaledes en Gam. locusta ; fremdeles under Num. 
2,86% Qniscus volutator, som er den samme som Corophium grossipes, L. 

Joh. Fr. Fabricius anfører 1777 S. 142 (70) de Karakterer, hvorpaa han 
begrunder sin Slægt Gammarus, hvilke væsentlig hentes fra Munddelene. S. 248 giver 
han Diagnoser for Gammarus (Corophium) grossipes. 

Pallas opstiller 1776 i sin russiske Reise (199), S. 70, Qniscus muricatus, som 
han meget kortelig beskriver, og angiver væsentlig kun, at Halens 3 første Led ere 
væbnede med en Tand. 

Pennant (200) anfører for England i Vol. IV, S. 14, en Cancer, der synes at 
være Caprella linearis, da han citerer Basters Mirum animaculum in Corallinis. Cancer 
puler angiver har at forekomme i Bække, og den er saaledes vistnok Gam. puler. Hans 
Astacus locusta er Orchestia littorea. Endelig afbilder han meget kjendelig Corophium 
grossipes, L. 

de Geer (77) beskriver i Tom. VII, 1778, Sqvilla (Pulex) aqvatica, corpore com- 
presso, pedibus qvatuor anticis chelatis, cauda setis sex bifurcis terminata, og han afbilder 
den paa Tab. XXXIII, Fig. 1—2. Da den anføres at forekomme baade i det ferske 
og i det salte Vand, samt da han citerer Linnés Art Cancer, Num. 1253 i 1ste Udgave 
at Fauna Svecica, er dette baade Gam. pulex og G. locusta, der staa hinanden saa nær, 
at de selv nu vanskelig kunne adskilles. Hans Citater af Geoffroy og Klein ere natur- 


87 


ligvis urigtige, da disse have havt andre Arter for sig. I samme Tome beskriver han 
Sqvilla de la baliene og afbilder den paa Tab, XLII, Fig. 6 og 7. 

Joh. Chr. Fabricius forøger Antallet af Amphipoderne 1779 (65) med Gam. 
corniger, 98. 383; dette er den samme som Epimeria tricristata, Costa, og Amphitoe para- 
sitica, Sars. S. 258 anfører han Gam. locusta og Gam. longicornis, hvortil han cite- 
rer Linnés Cancer grossipes, Og som saaledes er Corophium grossipes. 9. 326 og 8.354 
beskriver han Gammarus medusarum, der er identisk med Hyperia galba. 

Lepechin (144) forøger den arktiske Amphipode-Fauna med Qniscus aculeatus, 
der senere af Krøyer er givet Navnet Amphithoé Edwardsit, og som nu maa kaldes 
Acanthonotus aculeatus. Denne afbilder han paa Tab. VIII, Fig. 1. OQniscus cuspidatus 
afbilder han paa Tab. VIII, Fig. 38; denne kan efter Tegningen neppe være nogen 
anden end Owens Acanthosoma hystrix. Derimod er hans Qniscus scorpioides ingen 
Amphipode, men en Cuma. 

de Qvéronic (206) afbilder fra Bretagne en Caprella, der synes at være Hunnen 
til OC. linearis og en Varietet deraf, som er opstillet som en egen Art, C. acuminifera. 

Otho Fabricius (71) udgav 1780 sin Fauna Groenlandiæ, hvor han opfører af 
Amphipoder følgende allerede beskrevne Arter: Sqvilla lobata, der maa være Caprella 
septentrionalis; Qniscus ceti, som, da den findes paa Balena boopis, maa være den af 
Liittken beskrevne Cyamus boopis; Qniscus pulex, der er den samme som Gammarus 
locusta; Qniscus medusarum, der er Hyperta galba s. medusarum. Qm Arterne OQniscus 
cicada, arenarius, Strömianus Og abyssinus er det vanskeligt at afgjøre, hvilke Arter han 
har havt for sig. OQniscus serratus er af Krøyer gjenkjendt og beskrevet under Navn 
af Amphithoé serra. Efter Krøyer kan Qniscus cicada være en Art Anonyæ, Og 0. arena- 
rius er maaske, da Fabricius citerer Act. Hafn. X, 5, Tab. II, Fig. 1—8, Gam. Sa- 
binti. 0. Strömianus kan maaske være en Art Orchestia, skjønt ingen saadan Art 
kjendes fra Grønland. 

Ödman beskriver 1781 (272) Cane. pulex, om hvilken han fortæller, at den i 
store Masser stiger op i Skjærgaarden i December og nærmer sig Landet i Jan., Febr. 
eller Marts; især opspiser den i disse Maaneder Fiskegarnene. OQm Sommeren for- 
mindskes den i Antal. 

Mohr (173) omtaler i sin islandske Reise, 1786, S. 110, Cane. filiformis, der er 
den samme som Caprella septentrionalis, og 8. 112 Monoculus puler, hvis Levemaade 
han nærmere omtaler. 

Joh. Chr. Fabricius opregner 1787 i sin Mantissa insectorum (67), S. 384, under 
Slægtsnavnet Gammarus de Amphipoder, som ere kjendte af ham; disseere: G.ampulla, 
G. nugax, G. cancellus, G. longicornis, G. locusta, G. puler, G. corniger, G. linearis, G. 
salinus, G. stagnalis, G. gibbosus, G. esca og G. medusarum. Af disse ere G. salinus, 
stagnalis, gibbosus Og esca ingen Amphipoder. Han optager saaledes ikke Kleins 
Sqvilla saltatrix, der er en Orchestia, heller ikke Martens's Pediculus ceti, der er en 


38 


Cyamus, ligesaa lidt som Sebas, Geoffroys, Godeheu de Revilles, Slabbers, Forskåls, 
Otho Fabricius's, Lepechins og Andres Arter. 

Roemer (215) afbilder paa Tab. XXXIII, Fig. 6, Gam. longicornis meget godt 
og beskriver den S. 68. 

Abildgaard (1) beskriver i Zoologia Danica, Vol. III, 8. 59, Gam. podurus og 
afbilder den paa Tab. CXVI, Fig. 1—6; dette er uden Tvivl en Gammarus, da Halens 
3 sidste Led tydelig have Torne paa Rygsiden; men da de bagre Springfødder ere tabte, 
kan Arten ei med Sikkerhed angives. Da han ei har afbildet nogen Bisvøbe paa de 
øvre Følere, er den af Milne-Edwards og Spence Bate stillet hen blandt andre Slægter. 
Fremdeles beskriver han G. mutilus, S.60, og afbilder den paa samme Plade; denne, 
som skal forekomme ved Færøerne, ligner efter Tegningen meget G. locusta; dog er 
Bisvøben paa de øvre Følere mere forlænget, end den er hos G. locusta, og Grenene 
paa det sidste Par Halefødder ere lige lange; desuden passer Beskrivelsen: oculi puncti- 
formes nigri aldeles ikke paa denne Art. Hans G. qvadrilobata, SH58 Tab. CXIV, 
Fig. 11—12, er Caprella linearis, L., G. pedatus, S. 33, Tab. CI, Fig. 11—12, er Proto 
pedata, Leach. Gam. spinicarpus, S. 66, Tab. CXIX, Fig. 1—4, der er taget paa Øst- 
siden af Sjælland, er senere beskrevet under Navnet Leucothoö articulosa, men maa 
naturligvis beholde Artsnavnet spinicarpus. Oniscus ceti, afbildet paa Tab. CXIX, Fig. 
13—17, er taget af Monodon monoceros og er derfor den af Liittken beskrevne Cyamus 
monodontis. 

Herbst (109) sammenstiller 1792 de af ham af Literaturén kjendte Amphipoder 
i en 6te Afdeling af Krebsdyrene, som han kalder Qnisci gamarelli. Han følger saaledes 
Pallas i hans Nomenclatur og optager ei Fabricius's Slægt Gammarus, der omfatter 
Amphipoderne. I denne Afdeling optager han foruden Amphipoderne ogsaa de lang- 
halede Krebse og Mysider. Under Nr. 113 opstiller han Canc. homari, Fabr.; men 
dette er ingen Amphipode, og derfor citerer han med Urette hertil Strøms Cane. 
dorso carinato, serrato, som er en Amphipode og er Gam. Sabinii. Efter Phipps optager 
han Canc. ampulla og C.nugax; efter Abildgaard i Zoologia Danica 0. podurus, C.mutilus, 
C. spinicarpus og C. ventricosus; efter Linné C. grossipes og UC. linearis; efter Pallas C. 
cancellus og C. locusta, hvilken sidste han opfatter i Pallas's Mening; fremdeles efter 
Pallas 0. gammarellus; disse % sidste ere saaledes Orchestia littorea 9 og 3". Efter Otho 
Fabricius optager han OC. arenarius, C. Strömianus, OC. cicada, C. serratus, C. abyssinus; 
efter Forskål C. sedentarius; efter Joh. Chr. Fabricius C. corniger. De øvrige, som han 
opfører, ere ikke Amphipoder. Om disse af Herbst optagne Arter har jeg allerede 
i det Foregaaende ytret mig. Herbst synes aldeles ikke at have kjendt Lepechin, 
Slabber, Seba o. s. v. 

Joh. Chr. Fabricius optager i den 2den forøgede Udgave af Entomologia systematica 
(68), B. II, 8.514, under Slægten Gammarus følgende Amphipoder: G. ampulla, G.nugax, 
G. carinatus, G. cancellus, G. longtcornis, G. locusta, G. pulex, G. corniger, G. linearis, G. 
salinus, G. stagnalis, G. gibbosus, G. esca, G. medusarum; deraf er G. salinus, stagnalis 


39 


og esca ingen Amphipode. Af de andre ere G. carinatus og G. gibbosus nye; den første 
af disse to er Afylus carinatus, den anden er en Hyperide, nærmest henhørende til 
Amphipronoé eller en nærstaaende Slægt. Senere opfører han Cyamus celi dels under 
Slægtsnavnet Cymothoé, 8. 509, og Pygnogonum, 8. 670. 

— Latreille opstiller paa Canc. sedentarius Slægten Phromima, og i 5te Bind (187), 
S. 294, optager han efter Bosc Slægten Talitrus og efter Lamarck Slægterne Caprella 
og Cyamus. Disse Slægter danne den 2den Familie Crevettines, der henhører til hans 
2den Orden Branchiogastres af Malacostraces blandt Crustaceerne. 

Schousboe (235) giver en særdeles god Afbildning og Beskrivelse af Canc. 
sedentarius, Forskål. OCrustaceens Hus tror han at have sin Oprindelse fra et ube- 
kjendt Bløddyr. 

Viviani (262) udgav 1805 sin Phosphorescentia maris, hvori han kortelig beskri- 
ver og afbilder adskillige Ampbipoder fra Middelhavet. Denne Bog synes lidet at 
være paaagtet, skjønt Figurerne ei ere saa slette, at jo de fleste maatte kunne gjen- 
kjendes. Hans Gam. caudisetus, Tab. I, Fig. 1—4, er uden Tvivl en Hyperia, hos hvil- 
ken Halens Svømmefødder, idet den er tegnet, have ligget bagtil, saa at deres Børster 
ere komne frem bagenfor Halen. Hans Gam. longicornis, 8. 8, Tab. II, Fig. 3—4, har 
lange Følere og en kjølet Ryg. G. truncatus, 8. 8, Tab. II, Fig. 5—6, er en Allorches- 
tes; hans G. circinatus, S. 9, Tab. II, Fig. 9—10, synes at være en Art Amphithoé, og 
hans G. crassimanus er maaske en Gammarus; derimod er hans G. heterochilus en 
Tanais, og ingen Amphipode. 

Dumerille stillede Amphipoderne til den 2den Orden af Crustaceerne, nemlig 
Astacoides, og til Familien Artocéphales ou Captés, hvortil foruden Phromima, Talitrus 
og Gammarus ogsaa Sqvilla og Mysis henhøre. Derimod nævner han ei Caprella og 
Cyamus. 

Montagu (174) afbilder og beskriver 1806 tre Amphipoder fra Kysten af De- 
vonshire. Den første af disse er C. Phasma, der beskrives S. 66 og afbildes paa 
Tab. VI, Fig. 3; dette er Ægina Phasma (longispina, Kr.). 8.69 beskriver han Cane. 
palmatus og afbilder den paa Tab. VI, Fig. 4. Hans Cane. articulosus, der er afbildet 
paa Tab. VI, Fig. 6, er derimod den af Abildgaard beskrevne.C, spinicarpus, der nu 
henregnes til Slægten Leucothoé. 

Latreille forøger i 1807 (135) Amphipodernes Slægter med Corophtum. 

Montagu (174) beskriver endvidere i 1808 nye Amphipoder fra Kysten ved 
Devonshire; disse ere Cancer Gammarus grossimanus, der afbildes paa Tab. VI, Fig. 5, 
og som nu henregnes til Slægten Mæra; fremdeles Canc. Gamm. rubicatus, Tab. VI, 
Fig. 10, der nu henføres til Slægten Amphithoé; Canc. Gamm. faleatus, der er en Art 
Podocerus; endelig Oniscus Testudo, der er den af Spence Bate og Westwood opstillede 
Pereionotus Testudo. Desuden giver han Afbildning og Beskrivelse af de ældre be- 
kjendte Canc. Gamm. locusta, OC. G. pulex, OC. G. saltator og C. G. littorus. 

Rafinesque-Schmaltz (207) opstiller i 1812 en Slægt Pisithoé med Arterne P. spi- 


40 


nosa og P. levifrons, men de ere saa slet beskrevne, at de ikke kunne identificeres 
med bekjendte Former; formodentlig er Slægten den samme som Phrosina Risso. 

Leach henfører Amphipodearterne i Tom. VI af Edinburgh's Encyclopedia 
(139) til 3die Tribus af hans Malacostracea Gasteruri og til Familien Gammarini. 
Han forøger Slægterne med Orchestia, Dexamine, Leucothoé, Melita, Mæra, Amphithoé, 
Pherusa, men han tager Corophium bort, som med de nye Slægter Podocerus 0g 
Jassa danner en Familie Corophionii; han danner ogsaa af Caprella og Cyamus 
(Larunda s. Panope) og Proto Familien Caprellinii. Disse Familier samt Familien 
Gnathonii, der indbefatter Slægten Gnathia (== Anceus), danne en Tribus Gasterurii. 
I et Tillæg til dette Arbeide opstiller han en Tribus II. Gammarides med følgende 
4 Familier: Fam. I. Orchestidæ med Slægterne: Talitrus og Orchestia. Fam. II. Dezx- 
aminidæ med Slægterne: Dexamine og Leucothoé. Fam. III. Gammaridæe med Slæg- 
terne: Melita, Mæra, Gammarus, Amphithoé og Pherusa. Fam. IV. Podoceridæ med 
Slægterne Podocerus og Jassa. Af Slægten Phronima danner han en Tribus III. Phro- 
nimarides, og af sin tidligere Familie Caprellini gjør han en Tribus IV. Caprellides. 

Leach forandrer i 1815 (140) igjen sit System paa følgende Maade: Legio II. 
Edriophthalma deler han i 8 Sektioner; den første af disse indbefatter alene Slægten 
Phronima. Den anden Sektion deler han i 5 Divisioner; til den første Division hører 
Slægten Talitrus og den nye af ham opstillede Orchestia;z den anden Division indbe- 
fatter Slægten Atylus, som han har opstillet paa Arten Gamm. carinatus, Fabr.; den 
tredie Division indbefatter Slægterne Dexamine, opstillet paa Cancer Gamm. spinosus, 
Mont., og Slægten Leucothoé, der opstilles paa Canc. articulosus, Mont., der er den 
samme som Cane. spinicarpus, Abildgaard. Den fjerde Division deler han i 2 Subdivi- 
sioner; den første indbefatter Slægterne Melita, der er opstillet paa Canc. Gammarus 
grossimanus, Mont.; den anden Subdivision indbefatter Slægterne Gammarus, Amphithoé, 
hvilken sidstes Typus er Cancer Gamm. rubicatus, og Slægten Pherusa, hvis Typus er 
den af ham opstillede Art P. fucicola. Den 5te Division indbefatter ogsaa 2 Subdivisioner. 
Til den første hører de 2 nye Slægter Podocerus med Arten variegatus og Slægten 
Jassa med Arten pulchella, til den anden hører Slægten Corophium. Endelig kommer 
den 3die Sektion. Dens første Division deles i 2 Subdivisioner; til den første hører 
Slægten Proto, der opstilles paa Arten Gamm.pedatus, Abildg., og Slægten Caprella; til 
den anden Subdivision hører Larunda, der er den samme som den før opstillede Slægt 
Cyamus. Hans øvrige Afdelinger henhøre ei til Amphipoderne. 

Tilesius (259) offentliggjør i 1815 ,De caneris Uamtschaticis* og antager her S. 
874, at den af Pallas opstillede Omiscus scolopendroides neppe afviger fra Linnés Canc. 
linearis. 

Latreille opstiller i 1816 Amphipoderne som en egen Orden, men han for- 
ener endnu 1817 Læmodipoderne under Navn af Cystebranches, hvorunder han ind- 
befatter de 4 Slægter Leptomera, Proto, Caprella og Cyamus, hvoraf de 2 første imid- 
lertid falde sammen, med Isopodernes Orden. I 1817 opstiller han i Regne animale 


41 


under Amphipoderne Slægterne Phromima, Gammarus, under hvilken sidste han indbe- 
fatter Leach's Slægter Leucothoé, Dexamine, Melita, Mæra, Pherusa og Amphithoé, frem- 
deles Slægten Talitrus, hvorunder han stiller Slægterne Atylus, Talitrus og Orchestia, 
dernæst Slægten Corophium; endelig stiller han Podoceros og Jassa udenfor de andre. 
Den af ham opstillede Leptomera falder sammen med den ældre Slægt Proto, og Slægten 
Naupridia beror kun paa et defekt Exemplar af en Proto og falder derfor bort. 

Savigny offentliggjorde 1816 (229) sine udmærkede Undersøgelser af Arthro- 
podernes Munddele og beskriver S. 51, Tab. IV, Munddelene til Slægten Gammarus, 
og 8. 109 beskriver han og afbilder paa Tab. IV, Fig. 2, Munddelene af Lycesta furina. 
Herved var Veien banet for nøiagtigere Undersøgelser af de Dele, hvoraf man maa 
tage de vigtigste Karakterer for en systematisk Opstilling af Amphipoderne. Paa 
Tab. V, Fig. 1, afbilder han Cyamus ceti og foreslaar, at denne skal skilles fra Ca- 
prelliderne og stilles hen til Pycnogoniderne. 

Treviranus (260) gav i Aaret 1817 en Anatomi af Cyamus, afbilder 3 og 9, 
dens Munddele og Intestina. Han tror, at Munddelene ligne Qniscus's, men ere 
simplere byggede. Paa det andet Kjæbepars Form var han ei sikker, ligesom han heller 
ikke kunde finde, om Kindbakkerne havde en Palpe eller ikke. Maven angiver han 
at være ganske simpel, uden Spyt- eller Galdegange. Nervestrængen tillægger han 7 
Knuder, og endelig beskriver han Hjertet som et fortil bredt, bagtil smalt Organ, samt 
de cylindriske Aandeblærer. Han antager, at denne Slægt maa staa i samme Familie 
som Qniscus, og at den ikke hører sammen med Sqvilla, som de Geer, eller med Canc. 
pulex, som Latreille antager. 

Risso (212) forøgede Antallet af Middelhavets Amphipodeformer med de nye 
Slægter Typhis og Eupheus, som han med de øvrige af ham kjendte Amphipodeslægter:: 
Phronima, Talitrus, Gammarus, Caprella, Cyamus, sammenstiller til en 7de Familie Cre- 
vetines. Denne Familie sammen med den 6te Sqvillaires danner hans die Sektion, 
Sqvillines, blandt Crustaceerne. Han følger saaledes Latreille's System fra 1807, men 
forandrer Latreille's Navn Branchiogastres til Sqvillines. Af nye Arter opfører han Ty- 
phis ovoides, som han afbilder paa Tab. II, Fig. 9, og beskriver den S.122.  Phronima 
custos beskriver han S. 121 og afbilder den paa Tab. II, Fig. 3. Talitrus rubropunc- 
tatus omtaler han 8.127 og Caprella punctata 8.130. Typhis maa erstattes af Tyropus, 
Dana, da Navnet allerede har været brugt før. Capr. punctata skal efter Spence Bate 
være den samme som Capr. linearis, Linné. Slægten Eupheus gaar ud. 

Say beskrev 1817 (230) den nye Slægt Cerapus fra de nordamerikanske Stater 
og grundede den paa Arten fubularis, som han beskrev S. 51 og afbildede paa Tab. 
IV, Fig. 7—11, samt Unciola, som han grundede paa Arten ørrorata; feilagtig er som 
Synonym til denne Slægt og Art antaget Krøyers Glauconome leucopis.  Aaret efter 
(231) optager han under Ordenen Aphipoda, Latreille, en ny Slægt, Lanceola, 9. 374, 
der maaske er synonym med Hyperia eller Vibilia; fremdeles Lepidactylis, S. 379, der 


vanskelig lader sig bestemme. Til Slægten Gammarus henfører han som nye Arter 
6 


42 


S. 374 G. fasciatus, der forekommer i Floderne, S.376 G. minus, ogsaa en Ferskvands- 
Amphipode, S. 376 G. mucronatus fra Havet og S. 877 G. appendiculatus, ligesaa fra Salt- 
vandet. Senere opstiller han S. 384 Talitrus longicornis, S. 383 Amphitoé dentata og 
A. punctata, ligesaa S. 382 A. serrata. 

Lamarck antager i 2den Udg. af Animaux sans vertébres (133), Tom. V, Latreilles 
systematiske Opstilling, idet han skiller Les Caprellines fra Isopoderne og lader dem 
danne en egen Sektion med Slægterne Leptomera (Proto), hvorunder han forener La- 
treilles Leptomeres og Protens samt Caprella og Cyamus. "Til Leptomera stiller han 2 
Arter: L.rubra og L. pedata, den første er synonym med Sqvilla ventricosa, Abildg., og den 
anden med G. pedatus. Disse to falde altsaa sammen. Under Slægten Caprella op- 
tager han C. scolopendroides og phasma; den første er synonym med Canc. linearis, L. Til 
Sektion III., Crustacés amphipodes, henfører han Slægterne Phronima, Gammarus, Ta- 
litrus og Corophium. Han opstiller Phronima med Arterne P. sedentaria og P. custos, 
Gammarus med Arterne G.pulex, G. spinosus, G. articulosus, G. grossimanus, G. palmatus 
og G. pherusa.  Saaledes indbefatter denne Slægt Gammarus Leach's Slægter, Dexa- 
mine, Leucothoé, Melita, Mæra, Amphithoé, Pherusa, Podoceros og Jassa; fremdeles under 
Slægten Talitrus opstiller han Arterne T. locusta, T. gammarellus og T. carinatus, og 
saaledes indbefattes under denne Slægt Leach's Orchestia og Atylus; endelig under 
Slægten Corophium Arten GC. longicorne, der falder sammen med Cancer grossipes, L. 
Slægten Typhis, Risso (Tyropus, Dana), forener han med Anceus og Praniza blandt 
Isopoderne. 

Leach forøger i 1819 (142) Slægten Gammarus med Arten Sabinti fra Baffins- 
Bugten; denne havde allerede Strøm godt beskrevet og tegnet i Aaret 1770. 

Latreille (134) opstiller en Slægt Hyperia paa Arten Lesueurit (Suerii), der 
dog blev mindre godt beskrevet. 

d'Orbigny (194) giver i 1821 en nøiagtig Beskrivelse af Corophium longicorne 
(grossipes) og dens Levemaade, ligesaa en Beskrivelse af dens Munddele, og an- 
giver, at den om Vinteren forlader Stranden og gaar til Dybet. 

Scoresby (238) beskriver S. 541 Gamm. arcticus og afbilder den paa Tab. XVI, 
Fig. 14; dette er dog kun G. locusta. Han angiver ogsaa som forekommende i 
de arktiske Have Canc. pulex, C. ampulla og C. nugar. Han omtaler, at Cyamus ceti 
findes snyltende paa Grønlandshvalen og en smalere Art paa Nordhvalen. 

Mandt (162) beskriver i 1822 Gammarus libellula S. 32; dette er en Themisto, 
som senere af Krøyer er opstillet under Navnet Th. arctica og Th. crassicornis; frem- 
deles S. 34 G. Gryllus, der senere er beskrevet under Navnet Lysianassa (Eurytenes) 
magellanica, Milne Edwards. 

Risso opstiller i 1822 (214) Slægten Phrosina med Arterne Ph. seminulata og 
Ph. maerophthalma; den sidste er. en meget tvivlsom Art. 

Fleming (72) gjør i 1823 opmærksom paa den Misforstaaelse, som Latreille 
gjør sig skyldig i ved at optage baade Slægten Proto, som skal have 10 Fødder, og 


43 


Leptomera, som skal have 14; thi begge falde sammen og have begge 14 Fødder; 
ligeledes gjør han opmærksom paa, at Lamarck, der henfører dem begge under een 
Slægt Leptomera, heller skulde have opført dem under Slægtsnavnet Proto, som er et 
ældre Navn, samt at han ei skulde have anført i Slægtskarakteren, at de have fra 10 
til 14 Fødder. Han tror, at Leach's Caprella Pennantii og C.acanthifera ere Synonymer 
med Cancer phasma; thi denne varierer meget med Hensyn til Legemets Torne. 

Strauss-Durckheim (248—49) beskriver meget nøiagtig den af Latreille mindre 
heldig karakteriserede Hyperia under Navn af Hiella, og han begrunder denne Slægt 
paa en Art fra den franske Vestkyst, hvilken han kalder Orbignit; han afbilder den 
paa Tab. IV. Denne afviger ei fra Strøms Cancer medusarum. 

Sabine (220) beskriver i 1824 Gammarus boreus og G. pulex, der ikke afviger 
fra G. locusta og G. Sabinii, Leach. Som nye Arter opstiller han G. loricatus 
og Talitrus Edwardsii, hvilken sidste allerede er beskrevet af Lepechin under Navn 
af OQniscus aculeatus; endvidere Talitrus Cyaneæ, der af OQtho Fabricius er op- 
stillet under Navnet Cancer medusarum. Desuden nævner han som forekommende i 
Davisstrædet G. nugax og G. ampulla. Af disse afbilder han paa Tab. I G. loricatus, 
Talitrus Edwardsii og T. Cyaneæ. 

Desmarest (59) udgav i 1825 et Hovedværk over Crustaceerne. Hvad Amphi- 
poderne angaar, slutter han sig aldeles til Leach's sidste System; kun opstiller han 
dem under en særegen Orden i Overensstemmelse med Latreille. Han optager de se- 
nere efter Leach beskrevne Former og maa derfor udvide Systemet lidt. Som Ka- 
rakterer for Amphipoderne antager han ogsaa efter Latreille, at Kindbakkerne ere 
uden Palpe. Hans første Sektion stemmer. overens med Leach's, kun er der kommen 
en ny Art til, Phronima custos, Risso. Derpaa indskyder han en ny Sektion for at 
optage Hyperia, Latr., og Phrosina, Risso; han angiver, at den første af disse kun 
skal have 10 Fødder. Leach's Sektion II bliver hos ham Sektion III, og den deles i 
sex Divisioner; deraf er den 6te Division en ny, der optager Say's Slægt Cerapus. 
Leach's Sektion III ophøies af ham til en egen Orden, der indbefatter % Sektioner; 
den første med Slægterne Leptomera, Proto og Caprella, den anden med Slægten 
Cyamus. Say's Slægter Lepidactylus og Lanceola, Rafinesque's Slægter Sperchus, 
Lepturus, Pisitow, Leach's Slægt Aerope, Savigny's Slægter Cymadusa og Lyceste 
forbigaar han eller omtaler dem kun i Anmærkninger. I etTillæg tilføier han enkelte 
af Risso's Arter fra Middelhavet. 

E. A. de Brébisson (37) opregner i samme Aar de Amphipoder, som af ham 
ere fundne ved Calvados. Gammarus pulex og Cancer Gammarus, siger han, findes 
baade i salt og ferskt Vand. Hans Talitrus locusta, som efter ham findes i fugtigt 
Sand, og hvis Fødder ei have nogen Gribehaand, maa være denne Art, medens hans 
Talitrus gamarellus er Orchestia littorea. Han optager ogsaa Slægterne Melita og 
Corophium. 


Risso beskriver i 1826 (213) Amphipoderne ved Nizza. Han opfører her Phro- 


G* 


44 


nima med de 2 Arter Phr. sedentaria og Phr. custos, fremdeles Phrosina med Arterne 
Phros. semilunata Og Phros. macrophthalma, Typhis med Arten T. ovoides, Gammarus med 
Arterne G. pulex og den nye G. marinus, en ny Slægt Enone med Arten E. punctata, 
som er en meget tvivlsom Slægt; fremdeles Slægten Talitrus med Arterne T. lo- 
custa og T. Nicæensis, Slægten Orchestia med Arten 0. littorea, Slægten Atylus med 
Arten Å. corallinus, endelig Slægten Eupheus med Arten Eu. legiodes. Denne sidste 
kan ligesaalidt som hans øvrige nye Arter «henføres til nogle senere kjendte Former 
paa Grund af den ufuldstændige Beskrivelse. Til Læmodipodes henfører han Caprella, 
med Arterne GC. linearis og OC. punctata, og Pycnogomum ceti, der maa være en Art 
Cyamus. 

Guérin-Méneville opstiller i Aaret 1828 (97) Slægten Themisto paa Arten Th. 
Gaudichaudii fra Malouinerne og giver en god Tegning af dens Munddele og Fødder. 

Johnston forøger det samme Aar (116) den britiske Amphipode-Fauna med 
en ny Art Gammarus spinipes Og senere med G. carinatus samt aftegner paa Tab. 
XIV, Fig. 8—11, en Art Stenothoé. 

Latreille udgav i 1829 (186) en ny Udgave af Cuviers Régne animal, hvori 
han i Tom. VI behandler Amphipoderne. Han indfører under denne Orden 24 Slæg- 
ter, hvoraf dog kun 19 kunne blive staaende, idet Slægterne Ione, Anceus, Praniza og 
Apseudes maa henføres til Isopoderne og Slægten Pterygocera maa gaa ud, da den 
kun er opstillet paa en ufuldstændig Tegning. De øvrige Slægter, som af ham op- 
tages, ere:  Phronima, Hyperia, Dactylocera, Phrosina, Talitrus, Orchestia, Atylus, Dexa- 
mine, Leucothod, Gammarus, Amphithoé, Typhis, Melita og Mæra. 

Milne-Edwards udgav i 1830 sit første Amphipode-System (167). Han deler dem 
i Famille des Crevettines og des Hypérines, idet han anfører som Karakterer for dem, at 
Kjæbefødderne danne hos begge en forskjelligformet Underlæbe. Famille des Crevettines 
deler han igjen i Tribus des Sauteurs og Marcheurs; til de første, som have en Spring- 
hale, henfører han Slægterue Talitrus, Orchestia, den nye Slægt Lysianassa, Amphi- 
thoé, Gammarus, Isæa, Leucothoé. 

Guérin-Méneville (97) udgav i 1832 sine Bearbeidelser af Crustaceerne, som vare 
samlede ved Expeditionen til Morea. 8. 44 anfører han Talitrus saltator, Milne-Edw., Or- 
chestia Fischerii, Milne-Edw., Caprella lobata, og som nye fremstiller han Talitrus platycheles 
paa Tab. XXVII, hvilken han tror at burde danne en ny Slægt mellem Orchestia 
og Talitrus, fremdeles S. 45 Gammarus Peloponnesicus, der er ganske eiendommelig og 
afbildet paa Tab. XXVII, Fig. 5. 

Johnston beskriver og afbilder i det følgende Aar i Fortsættelsen af sin Illustra- 
tion in British Zoology (117), 8. 40, Caprella acuminifera, Leach. 

Roussel de Vauzéme (219) forøger Slægten Cyamus med flere nye Arter og 
omhandler dem S. 234—255, idet han beskriver Cyamus erraticus, C. ovalis og C. gra- 
cilis; de vare alle tagne fra eet Hvalindivid, men de adskilte sig indbyrdes ved Bygning, 
Opholdssted og Livsytringer. Om den sidste Arts Berettigelse var der dog nogen 


45 


Tvivl. At derimod den ene af dem skulde være synonym med Linnés Qniscus (Cya- 
mus) ceti, som Forfatteren tror, er ei Tilfældet. 

James Ross (218) opregner i 1885 de Amphipoder, som hans Fader, Sir John 
Ross, medbragte fra sine Nordpolarreiser 1829—1838. Themisto Gaudichaudii, som 
Guérin har beskrevet fra Sydhavet, tror han at gjenkjende i en Form fra Ishavet, 
men dette er en anden Art, som Mandt først har beskrevet og benævnt Gammarus li- 
bellula. Senere har Krøyer beskrevet den samme Themisto Gaudichaudii under Navn 
af Th. arctica Og crassicornis. De fra de tidligere Reiser bekjendte Cancer nugax og 
C. ampulla stiller han under Slægten Gammarus. Arterne Gamm. boreus ere G. locusta og 
G. loricatus, Lin., og G. Sabinii, Leach, gjenfinder han. Ligeledes opstiller han Talitrus 
Edwardsii, Sab., under Slægten Amphithoé; men den er allerede af Lepechin givet Nav- 
net Qniscus aculeatus. Qwen opstiller Slægterne Acanthonotus paa Arten cristatus og 
Acanthosoma paa Arten hystrix. Af disse findes der meget gode Figurer, men korte 
Beskrivelser. Den sidste af disse Arter er dog allerede beskrevet og nogenlunde teg- 
net af Lepechin under Navn af Qniscus cuspidatus. Da begge disse Slægtsnavne alle- 
rede før ere benyttede for Insektslægter, maa de ombyttes. 

George Johnston giver i 1835-i Illustration in British Zoology (118) en Bear- 
beidelse af de engelske Læmodipoder eller Caprellider. Han afbilder Montagues Canc. 
phasma, der henhører til Krøyers Slægt Aegina, samt Caprella acanthifera, Leach, 
C. Pennantii (acutifrons, Latreille), UC. linearis og endelig Proto pedata, hvilke alle 
han aftegner og giver deres Synonymik. 

Gervais (80) skiller i 1835 Gamm. pulex fra det ferske Vand i? Arter, som 
have været sammenblandede under dette Navn, nemlig G. pulex, Fabr., og G. Roesellii, 
Gerv., hvilken sidste er den samme som Astacus fluviatilis, Roesell. 

Guérin-Méneville forøgede i 1836 (98) Hyperiderne med flere nye Slægter, 
nemlig Pronoé, som han opstiller paa Arten capito, samt Primno, der er opstillet paa 
Arten P. macropa. Hans Hieraconyx med Arten abbreviata falder sammen med Milne- 
Edwards Ancylomera. Til Slægten OQxycephalus (Milne-Edw.) tilføier han en npy Art 
fra Chili, nemlig oceanus; til Latreille's Slægt Phronima tilføier han en ny Art atlantica, 
der maaske ei er forskjellig fra Ph. sedentaria. Derimod er hans Slægt Phlias fra 
Malouinerne ingen Hyperide. 

Robert Templeton opstiller i samme Aar (256) Slægten Anisopus med Arten dubius, 
som dog falder sammen med Slægten Amphithoé. Say's Slægt Cerapus forøger han med Ar- 
ten abditus, paa hvilken Art Milne-Fdwards i 1840 grundede den nu af Systemet ud- 
skilte Slægt Cerapodina. Slægten Caprella forøger han med % nye Arter: UC. nodosa 
og UC. scaura, begge fra Mauritius, hvilke dog kun synes at være Han og Hun af 
samme Art. 

Robert Templeton udgav ligeledes i samme Aar en Katalog over de irske Cru- 
staceer (257). Af Amphipoder opfører han Talitrus locusta, Orchestia littorea, Gam. 


46 


pulex, Linné, og Gam. aqvaticus, Leach, hvilken sidste, han siger, findes i Bække, 
samt Gam. locusta og Corophium grossipes, Lin., fra Havet. 

H. Rathke forøger i Aaret 1837 (209) Amphipodeslægterne med en ny Amathia, 
der opstilles paa Arten Å. carinata, og Slægten Hyale, som han opstiller paa Arten 
H. pontica. Den første af disse er i den nyeste Tid igjen optaget, men da Navnet 
har været brugt for en Insektslægt, er det forandret til Amathilla. Slægten Hyale 
har man hidtil ikke opfattet rigtig, da den uden Tvivl er den samme som Slægterne 
Allorchestes og Nicæa, hvilke Navne saaledes maa falde bort, da de kun ere Syno- 
nymer til hin Rathke's Slægt. Til bekjendte Slægter opfører han fra det sorte Hav 
følgende Arter: Orchestia littorea, der efter Spence Bate er den samme som Ørch. 
mediterranea, Gam. gracilis, der er den samme som Gam. marinus, Gam. puler 08 
Gam. locusta samt Amphithoö picta, n. s. Til disse Amphipoder leverer han Beskrivel- 
ser og meget gode Afbildninger. 

Deshayes & Milne-Edwards udgave i det følgende Aar en ny Udgave af La- 
marcks Histoire naturelle des animaux sans vertébres (182). Denne Udgave slutter sig, 
hvad Amphipoderne angaar, fuldstændig til den første Udgave, men optager en Di- 
vision les Caprellines, der stemmer overens med Læmodipodernes Orden, og denne Di- 
vision dele de i % Familier: (Caprelloidiens ou Læmipodes filiformes og Cyamoidiens ou 
Læmipodes ovalaires. Desuden tilføies de Slægter og Arter, som efter den første Ud- 
gave vare blevne bekjendte, nemlig: Hyperia, Phorcus, Lestrigonius, Daira, Themisto, 
Dactylocera, Hieraconyx, Primnoé, Oxycephalus, Vibilia, fremdeles tilføies Lysianassa, 
Phlias, Jassa, Podocerus, Cerapus og Erichthonius. Til disse og andre bekjendte Slæg- 
ter angives de da bekjendte Arter. 

Krøyer beskriver i 1838 Grønlands Amphipoder (126). Han giver først ind- 
ledende Bemærkninger over de seneste, før ham publicerede Arbeider, beskriver der- 
næst Lysianassa Vahlii, Lyss. lagena og appendiculosa, for hvilke 3 nye Arter han fore- 
slaar Slægtsnavnet Anonyæ; derpaa beskriver han Gam. Sabinii, Leach. Gam. loricatus, 
Sab., Gam. pingvis, n. 8., Og Gam. locusta, Amphithod carinata, Å. hystrix (Acanthosoma), 
Owen, A. serra (Qniscus serratus, Fabr.), A.panopla, A.bicuspis, A. nermis, Å. crevulata, 
A. læviuseula; fremdeles beskriver han Ischyrocerus angvipes, n. g. Og n.5., hvilken Slægt 
han karakteriserer nærmere; dernæst omtaler han Metoecus medusarum (Omniscus 
medusarum, Fabr.) og karakteriserer denne Slægt. Han opstiller Themisto arctica, der 
er den samme som Th. Gaudichaudii, Ross, Themisto crassicornis, Lestrigonius exulans 
og Hyperia oblivia. Af disse ere Anonyx lagena og A. appendiculosa kun Han og Hun 
af samme Art; ligesaa forholder det sig med Amphithoö inermis og A. crenulata. Slæg- 
ten Ischyrocerus falder sammen med Podocerus, og Slægterne Lestrigomius og Hyperia 
falde sammen, da den første Slægt er opstillet paa Hanner og den sidste paa Hunner 
af samme Arter, derfor falde Arterne Lestrigonius exulans og Hyperia oblivia sammen; 
ligeledes er Themisto arctica den samme som Th. crassicornis, hvorfor de af ham 
beskrevne Arter fra Grønland kun blive 17, hvoraf 12 ere nye. 


47 


Andrzejowski (3) adskiller i Bull. Mosk. 18839, S. 23, fra Gamm. puler Gamm. 
stagnatis, som skal have meget større eliptisk-nyreformige Øine og et Haleappendix, 
som ei er kortere, men længere end det sidste Haleled. 

Philippi opstiller i samme Aar i Archiv f. Naturg. (201) den nye Slægt Chelura 
med Arten teribrans fra Middelhavet. 

Milne-Edwards udgav 1840 III. Tom. af Hist. nat. d. Crustacés (168), hvori Am- 
phipoderne blive behandlede. I denne fastholder han sin tidligere Adskillelse mellem 
Amphipoder og Læmodipoder som 2 adskilte Ordener og deler ligesom i 1830 Am- 
phipoderne igjen i Famille des Crevettines og Famille des Hypérines paa Grund af Kjæ- 
beføddernes forskjellige Udvikling, idet disse hos den sidste Familie ikke dække den 
hele Mund med 4 store Plader og 2 lange palpiforme Svøber, men kun Basis af Mund- 
delene, idet de mangle Palper. Den første Familie deler han i % Tribus: (Crevettines 
sauteuses og Ur. marcheuses, eftersom Halen er mere eller mindre særeget udviklet. 
Til Tribus I høre 2 forskjellige Grupper, hvoraf den første kun indbefatter Slægterne 
Talitrus og Orchestia, som ei have Palper paa Kindbakkerne, den anden Slægterne 
Lysianassa, Alibrotus, Phlias, Acanthonotus, Isæa, Anisopus, Amphitod, Gammarus, Ischyro- 
cerus Og Leucothoé. Af Talitrus opfører han 5 Arter, hvoraf en ny; af Orchestia 8, 
hvorat 3 nye; af Lysianassa 5 Arter; under denne sidste Slægt optages Krøyers Anonyx- 
Arter; Alibrotus ligesom Phlias, Isea og Anisopus have hos ham kun een Art, Acan- 
thonotus % Arter; Amphithoé har derimod 26, hvoraf 3 nye. For Oversigtens Skyld 
afdeler han Arterne i forskjellige Grupper, eftersom de have Torne eller Tænder paa 
Ryggen eller mangle disse, samt eftersom de øvre Følere ere længere eller kortere i 
Forhold til de nedre og efter Størrelsesforholdet af det andet Par Hænder. Slægten Gam- 
marus indbefatter hos ham 23 sikre Arter, hvoraf 3 ere nye, desuden nogle, som han 
kun med Forbehold opfører, f. Ex. Montague's G. palmatus, grossimanus, Miller's G. 
mutilus, Say's G. minus. Disse deler han ogsaa for Qversigtens Skyld i forskjellige 
Afdelinger efter Øinenes Form, eftersom de 3 sidste Postabdomenled have Tænder i 
Midtlinien eller kun Torne, og efter Formen af det 2det Fodpar hos dem, der have runde 
Øme. De2 sidste Slægter, Ischyrocerus Og Leucothoé, have, den første kun en, den an- 
den to Arter. Tribus IL, Crevettines marcheuses, indbefatter Slægterne Erichthonius Og 
Cerapodina, hver med 1 Art, Cerapus, Podocerus og Corophium, hver med 2 Arter. Med 
mindre Sikkerhed opfører han Slægten Atylus og Unciola hver med 1 Art. Famille 
Hyperines deler han i 3 Tribus: Hyperines gammaroides, H. ordinaires og H. anomales. 
Til Tribus I hører kun Vibilia med en Art; til Tribus II hører Hyperia med 4 Arter, 
Metoecus, Phorcus, Tyro, n. g., Primnoö og Daira hver med 1 Art, Lestrigonius med 2 Arter, 
hvortil han dog med Tvivl henfører L. eæulans, Kr.; fremdeles Themisto med 3 Arter, 
Anchylomera med 2, hvortil han ogsaa regner Hieraconyx, Phrosina ligeledes med 2 
Arter, hvoraf den ene, Ph. semilunata, er usikker, Phronima med 3 Arter; endelig hen- 
regner han til Tribus III Slægterne Typhis med 3 Arter, Pronoé med 1 og Oxycepha- 
lus med 3 Arter. Læmodipodernes Orden deler han i % Familier: Fam. des Caprelliens, 


48 


der indbefatter Slægterne Caprella med 9 Arter, Naupridia med 1 og Leptomera med 
3 Arter, og Fam. des Cyamidiens med Slægten Cyamus, der har 3 Arter. Leach's 
Slægter Dexamine og Pherusa opfører han under Amphithoé ligesom Jassa under 
Cerapus, Melita under Gammarus. Mæra forbigaar han, ligesaa Rafinesque Sperchus 
og Lepturus; Say's Lanceola opfører han under Hyperia, og Coceo's Orione tror han 
bør henføres til Typhis. Latreille's Pterygocera, Say's Lepidactylus og Strauss's Hiella 
forbigaar han. - Templetons Slægt Amisopus gaar ud, da den er synonym med 
Slægten Amphithoé, ligeledes Krøyers Slægt Ischyrocerus, da den er synonym med 
Podocerus, fremdeles Milne-Edwards Slægt Erichthonius og Cerapodina, der begge falde 
sammen med Say's Slægt Cerapus. Slægter Lestrigonius, Milne-Edw., falder sammen 
med Hyperia. . 

E. Eichwald (63) beskriver i 1841 Gammarus caspius, Pallas, samt den nye 
G. hæmobaphes, der synes at stemme meget overens med G. locusta. 

Gould (90) opfører i samme Aar følgende Amphipoder fra Nordamerika: Or- 
chestia longicornis, Say, Orch. gryllus, Bose, hvilken sidste han stiller synonym med 
Talitrus gamarellus, dernæst Gammarus locusta og minus samt Hyperia galba; sammen 
med den sidste fandt han en lignende Form, men med en mangeleddet Svøbe, som han 
tror bør regnes til den samme Slægt eller til Hieraconyx. Af Læmodipoder opfører 
han Cyamus ceti, som han siger varierer meget efter Alder, og 2 Arter af Slægten 
Caprella, hvoraf han antager, at den ene falder sammen med Capr. sanguinea, Say. 

Guérin-Méneville opstiller i 1842 (100) Slægten Cystosoma med Arten (Cyst. 
Neptuni fra det indiske Hav, hvilken udmærker sig ved sin Størrelse. Herved blive 
Hyperiderne forøgede med en ny Slægt. 

Krøyer beskriver 1843 (128) flere nye Slægter og Arter af Amphipodernes 
Orden væsentlig fra det grønlandske Hav. Disse nye Slægter ere: Opis, Stegocepha- 
lus, Phoxus, Pontoporeia, Pardalisca, Protomedeia, Ampelisca, Photis, Oedicerus og Laphy- 
stius, med Arterne 0. Eschrichtii, S. inflatus, Ph. Holbölli og plumosus, Pon. femorata, Par. cus- 
pidata, Pro. fasciata, A. Eschrichtii, P. Reinhardi, Oe. saginatus og L. Sturionis. Af Arter, 
henhørende til bekjendte Slægter, henfører han til Leucothoö L. clypeata og L. glacialis, 
til Gammarus Arten dentatus, til Acanthonotus A. inflatus, til hans egen Slægt Ischyocerus 
Arterne angvipes og latipes, til Slægten Podoceros P. Leachii. Endelig omtaler han den 
tidligere opstillede Slægt Anonyx og viser, at de nedre Følere hos denne ligesom hos 
Slægterne Opis, Phoxus og Ampelisca blive hos ' meget forlængede og forsynede med 
Sugeskaale, medens de hos 9 forblive korte; han sammenslaar derfor sine før opstillede 
Arter Amphithod crenulata og inermis til een Art. Han viser ved denne nye Forøgelse 
af Amphipoderne, at de nordiske Have maa være disses rette Hjem. 

Imidlertid ere ikke alle disse af ham opstillede Arter nye, og flere Former ere 
ogsaa i den sidste Tid blevne miskjendte. Stegocephalus inflatus falder sammen med 
Phipps's Cancer ampulla. - Protomedeia med Arten fasciata er i den seneste Tid fuldstæn- 
dig miskjendt og antaget for at være den samme Slægt som Zaddach's Leptocheirus, 


49 


men ved Undersøgelse af Originalexemplarerne har jeg fundet, at den er den samme 
Form som den af Lilljeborg beskrevne Gammarus macronyx. Slægten Ampelisca er 5e- 
nere af Costa bleven kaldet Araneops, af Stimpson Pseudophthalmus og af Spence Bate 
Tetromatus, Photis er af Spence Bate bleven kaldet Eiscladus, og Lafystius er kaldet Darwinia. 
De nye Arter, som Krøyer henfører til Leucothoé, kan imidlertid ei blive staaende der, 
men maa henføres til den af mig opstillede Slægt Metopa.  Gamm. dentatus bør henregnes 
til Slægten Melita; hans Slægt Ischyrocerus bortfalder, da den er synonym med Podo- 
cerus, og den af ham opstillede Podocerus Leachii er synonym med Cerapus difformis. 

Harry Goodsir (84) giver i samme Aar i the Edinburgh new philosophical Jour- 
nal p. 183 en Beskrivelse af Caprellidernes Anatomi og fortæller, at deres Tarmkanal 
pulserer uregelmæssig. Ovarierne angiver han at være fæstede til Maven og at ud- 
strække sig fra den bagere Del af Postoccipitalsegmentet ved første Brystning, og at 
de afgive fra Midten af dette sidste Led en smal Oviduct, der fra begge Sider møde 
hinanden til fælles Aabning i QOvariesækken; en anden Aabning har Qviducten i fjerde 
Segment. Han observerer ligeledes et Karsystem af Arterier og Vener, de første i 
den øvre Deel, de sidste i den nedre Deel af Følerne. Blodkuglerne finder han ikke 
at være kugleformige. De af ham opførte Caprelarter ere C. spinosa, der er synonym 
med Montagues Cancer phasma: C. tuberculata, der er synonym med C. acanthifera, Leach, 
og maaske neppe forskjellig fra C. septentrionalis, Krøyer; C. lævis, der vel er den 
samme som C. linearis, Linné, og C.lobata, Miller, og er Hannen til den følgende Art, 
som han rigtig kalder OC. linearis. 

Krøyer (127) beskriver derpaa Cyamus celi og erraticus og viser, at ingen af 
de af Roussel de Vauzéme's Arter falder sammen med Linné's C. ceti. Dernæst giver 
han et Par Bemærkninger angaaende den mulige Anvendelse af de paa Hvalerne le- 
vende Smaadyr ved Hvalarternes Adskillelse. 

Krøyer (128) giver samme Aar en Fremstilling af Læmodipodernes Plads i 
Systemet, idet han først kritisk behandler Savignys, Strauss-Durckheims, Latreille's og 
Burmeisters systematiske Opstilling og de af dem for denne Familie givne Karakterer. 
Han viser, at de ikke kunne adskilles fra de andre Amphipoder, og at de Karakterer, 
hvorpaa man har grundet denne Adskillelse, dels bero paa Misforstaaelse af de under- 
søgte Dele, dels ere altfor ubetydelige til at grunde derpaa en saadan Adskillelse. Han 
karakteriserer derpaa Læmodipoderne som en Familie under Amphipoderne, deler 
den i to Underfamilier, Caprellina og Cyamina, og endelig giver han Diagnose af Slægterne 
Leptomera, Caprella, Cercops og Aegina, hvoraf de to sidstnævnte ere nye. Slægten 
Naupridia viser ban er grundet paa et ødelagt Exemplar af en Leptomera. Som nye 
Arter beskrives Caprella Januarti, Cercops Holbølli, Aegina longicornis, hvoraf den første 
er fra Brasilien og de to sidste fra Grønland. 

James de Kay (119) beskriver i 1843 i Natural history of New-York. Zoology. 
p- 35 de Amphipoder, der forekomme ved denne Stads Kyster. Af Slægten Orchestia 
opregner han 0. longicornis, der er synonym med Talitrus longicornis, Seg samt 0. 


50 


gryllus, Bosc. Til Talitrus, blandt hvis Slægtskarakterer han anfører, at det 3die Led paa 
de nedre Følere er længere end de 2 foregaaende tilsammen, samt at det 2det Fodpar- 
ikke er bredere end det 1ste og mangler Klo, henfører han den nye Art T. qvadrifidus, 
som han afbilder paa PI. IX, Fig. 27. Til Gammarus henfører han Arterne G. minus, 
mucronatus, fasciatus, locusta og appendiculosus. Til Slægten Amphithoé henfører han Ar- 
terne Å. serrata, punctata samt dentata fra det ferske Vand. Til Cerapus regner han 
Arten tubularis, til Lepidactylis Arten dytiscus, til Unciola Arten irrorata, til Hyperia 
Arten Latreillii, der er synonym med Lanceola pelagica, Say, til Podocerus P. cylindricus, 
Say; endvidere af Læmodipoda opfører han Cyamus med Arten ceti, som han afbilder 
paa Pl. VI, Fig. 14, samt Arten abbreviatus, Say, fremdeles Slægten Caprella med Ar- 
terne geometrica og eqvilibra, Say, samt sangvinea, Gould. 

Heinrich Rathke (208) forøger i samme Aar den norske Fauna med flere Amphi- 
poder. Disse er Gamm. anomalus, som han beskriver 8. 63 og afbilder paa Pl. IV, 
Fig. 7. Han beskriver baade Han og Hun, men den første er blot en gammel Hun 
uden Æggeplader, medens Bruzelius har oplyst om den virkelige Han. Dernæst be- 
skriver han S. 63 Gamm. Sundevalli, n. s., som han afbilder paa Pl. III, Fig. 2; denne 
er senere af Spence Bate beskrevet under Navn af Liljeborgia Shetlandica; fremdeles 
Gamm. locusta, som han finder ved Sammenligning med de Krimske Exemplarer kun lidet 
at afvige fra disse; fremdeles beskriver han Gamm. poecilurus, n. 5., 8.68 og afbilder den PI. 
IV, Fig. 2, og Gamm. Krøyeri, n. s., hvilke begge falde sammen og ere maaske kun identiske 
med Gamm. marinus; dernæst Gamm. Sabini, hvilken han viser staar nær Amathia carinata 
fra det sorte Hav, hvilket Slægtsnavn han finder før at være benyttet til en Decapode- 
slægt, og som derfor maa ombyttes, hvilket Spence Bate ogsaa har gjort. Gamme. 
angulosus, n.s., beskriver og afbilder han $S. 72 og PI. III, Fig.3. Gamm. Zebra, n. 8., 
der beskrives og afbildes S. 73 og PI. III, Fig. 4, er kun en Hun af Podocerus cylindricus. Am- 
phithoé tenuicornis, n.s., (8. 77, PI. IV, Fig. 3) er den samme som Dexamine spinicornis, 
Leach, og ikke, som Spence Bate antager, en ny Art; paa det af ham beskrevne Exempilar 
var Haleappendixet afbrudt, og derfor siger han: appendice caudali nulla. Amphithoé po- 
doceroides, n. s., (S. 79, PI. IV, Fig. 4) viser han dannede ved de nedre Føleres Bygning 
Overgangen til Slægten Podocerus og falder sammen med Amphithoé albomaculata, Krøyer. 
Amphithoé Prevostit, Milne-Edwards?, (S. 81. Pl. IV, Fig. 5) forandrer han senere til Arts- 
navnet Å. Nilssonit, da han finder, at den ei er den samme som Å. Prevostii; den staar me- 
get nær den af ham beskrevne Hyale pontica, hvilket viser, at Slægten Hyale er den 
samme som Nicea og Allorchestes, og disse maa saaledes stillessynonyme med den. Amphithoé 
Norvegica, n.s., (8. 883, Pl. IV, Fig. 6) hører til Slægten Calliopius. Iphimedia obesa, n.g. 
& n. s., (85. 35, Pl. II, Fig. 3) er senere af Krøyer opstillet under Navnet: Micro- 
cheles armata. Podocerus calcaratus, n.s., (8. 89, Pl. IV, Fig. 8) synes han at ligne P. 
variegatus, Leach, men denne sidste har dog de øvre Følere kortere end de nedre og andet 
Fodpars Haand uden Tænder, dens tredie Fodpar er kortere end fjerde, det sidste Bryst- 
led og første Postabdomenled ere væbnede med en stærk Torn, hvorfor han antager den 


51 


for en ny Art, hvilket dog ikke er Tilfældet; Podocerus calcaratus, u.s., (8. 91, PI. IV, Fig. 
9) vil han skille fra P. cylindricus, Say, og P.variegatus og P. pulchellus, Leach; imidler- 
tid er den synonym med P. falcatus, Montague. Melita palmata, Montag., er M. obtusata. 
Hans Caprella phasma, C. acuminifera og (0. scolopendroides ere allesammen kun 
Capr. linearis, Linné. Endelig opfører han tilsidst Leptomera pedata. 

E. G. Zaddach (269) omtaler i det følgende Aar de ved Preussens Kyster fore- 
kommende Amphipoder. Til Slægten Talitrus henfører han T. saltator, Milne-Edwards. 
Han beskriver endvidere af Slægten Gammarus locusta, G. fluviatilis og G. Dugesii: 
den anden Art er synonym med G. puler og den sidste med G. palmatus. Den af 
ham opførte G. locusta afviger fra Milne-Edwards's Beskrivelse af den samme derved, 
at de nedre Følere ere kortere end de øvre, og at begge, især de nedre, ere forsy- 
nede med lange Børster; paa alle Postabdomenled findes der efter ham tre Knipper 
af Torne, medens Milne-Edwards anfører kun et Knippe; ligeledes er hos Zaddach 
den ydre Gren paa det sidste Par Springfødder længere og bredere, end den indre, 
medens begge efter Milne-Edwards skulle være lige lange. Dette grunder sig dog kun 
paa mindre nøiagtige Observationer fra dennes Side. Amphithoé Rathkei, n.s., som 
han fuldstændig beskriver og viser, hvorledes den aldeles afviger fra Rathkes A. Nor- 
vegica, er synonym med Krøyers Å. læviuscula. Hans nye Slægt Leptocheirus er ikke, 
som man senere har troet, identisk med Krøyers Protomedeia, men visselig en ny. 
Slægtsnavnet maa dog ombyttes med Stimpsons Ptilocheirus, da det allerede før har 
været benyttet som Slægtsnavn for et Insekt. Endelig anfører han ogsaa Corophium 
longicorne, Fabr., som forekommende ved hin Kyst. 

Tellkampf (254) beskriver i Archiv f. Naturg. 1844, S. 321, en Crustacé fra 
Hulerne i Kentucky, hvilken han kalder Triura cavermicola. Denne synes, saa vidt 
man kan dømme af den meget uheldige Beskrivelse og Afbildning, at være en Amphi- 
pode og da nærmest at henhøre til Slægten Niphargus. 

Kock (124) omtaler i 1844 i Deutschl. Crust. Myriapod. und Arach., H. XXXVI. 
Gammarus putaneus, som nu henføres til Slægten Niphargus. 

Krøyer (130) giver i sine ,,Kareinologiske Bidrag* Diagnoser af en ny Slægt og Art 
blandt Caprellina, nemlig Podalirius typicus fra Nordsøen. Af Slægten Orchestia beskri- 
ver han 0. grandicornis fra Valparaiso, 0. nidrosiensis fra Trondhjem og 0. platensis 
fra Laplatafloden, dernæst Talitrus tripudians fra Kattegattet, Gammarus anisochir fra 
Rio Janeiro, Aora typica, en ny Slægt og Art fra Valparaiso, samt Amphithoé femorata 
fra det samme Sted. I Fortsættelsen af dette Arbeide nævner han Aegina longispina 
fra Drøbak, Siphonoecetes typicus, Glauconome leucopis, Eurirus cuspidatus, Dulichia 
spinosissima, Stegocephalus inflatus og Pontoporeia femorata fra Grønland. Af Slægten 
Leucothoé beskriver han L. glacialis og L. clypeata; af Slægten Phoxus, P. Holbølli og 
P. plumosus, af Slægten Anonyx A. Vahlit, A. gulosus, Å. littoralis og 4. plautus, alle 
fra Grønland. 


Krøyer (130) beskriver i det samme Aar Anonyx Edwardsii. A. Holbølli, A. tumidus, 
Å ri 


Ot 
De) 


A. minutus, dernæst Qpis typica, Microcheles armata, Amphithoé albomaculata og A. Edwardsii, 
hvilke vare fundne ved Grønlands Kyster. Disse af Krøyer beskrevne Slægter og 
Arter ere ikke alle nye, men Orchestia nidrosiensis er allerede beskrevet under Navn 
O. Nilssonit af Rathke og hører til Slægten Hyale, Rathke. Talitrus tripudians er kun 
en G af Orchestia littorea, Aegina longispina er den af Montague beskrevne Æ. phasma, 
Leucothoé glacialis og L. clypeata henhøre ikke til denne Slægt, men til en ny, Metopa, 
Boeck, Phoxus plumosus til den nye Slægt Harpina, Boeck, Anonyx Vahlii til Socarnes, 
Boeck, 4. littoralis, plautus og Edwardsii til Qnisimus, Boeck, A. Holbølli til Hippomedon, 
Boeck, A. tumidus til Aristias, Boeck, A. minutus til Orchomene, Boeck, Microcheles armata 
er den af Rathke beskrevne Iphimedia obesa, og Amphithoé Edwardsii er den af Lepechin 
beskrevne Qniscus cuspidatus, der hører til Slægten Tritropis, Boeck. 

Goodsir (86) opstiller i 1845 Amphithoö pelagica fra Sargassohavet, beskriver 
den i An. nat. hist. XVI, p. 73 og afbilder den paa PI. VII. Denne er efter Spence 
Bate den samme som Milne-Edwards's Å. pelagica. 

Fried. Miller (177) beskriver i 1846 i Archiv f. Naturg., S. 296, Gammarus am- 
bulans fra Fæstningsgravene ved Greifswald og afbilder den paa Pl. X, A, B, C. 
Dens sidste Par Springfødder ere kun engrenede, hvorfor denne Art vistnok hører til 
den af Spence Bate opstillede Slægt Crangonyx, men er dog ikke optagen af ham. 
Den afviger imidlertid fra Slægten Crangonyx, saaledes som Spence Bate beskriver den, 
ved at de tre Postabdomenled ere sammenvoxede, og ved at Haleappendix er dobbelt. 

Krøyer (131) afbilder, antagelig i 1846, i Voyages de la commission scientifique 
du Nord en Scandinavie, en Laponie etc. følgende Arter: Acanthonotus tricuspus, 
Amphithoé carinata, A. panopla, A. Edwardsii, Å. pulchella, Ampelisca Gaimardit, Ponto- 
poreia femorata, Stegocephalus inflatus, Opis typica, Anonyæ Vahlii, A. Holbølli, A. minutus, 
A. gulosus, Å. nanus, Å. Edwardsii, A. tumidus, Å. littoralis, A. ampulla, Glauconome leu- 
copis, Amphithot albomaculata, Siphonoecetes typicus, Microcheles armata, Eusirus cuspidatus, 
Leucothoé clypiata, L. glacialis, Aegina longispina, Caprella hystrix, C. septentrionalis, C. 
lobata, Cercops Holbølli, Aegina longicornis og Podalirius typicus. 

I. F. Brandt (35) paaviser i 1847, at efter Stellers Beskrivelse fandtes der i 
Sprækker i Huden af Rytina Stellerii et parasitisk Insekt, som efter Brandts Mening 
maa være en Cyamus eller rigtigere en ny Slægt, som han kalder Sirenocyamus, og som 
Artsnavn tillægger han den Rytinæ. Denne er imidlertid udryddet tilligemed sin 
Pleiemoder. 

Allman (2) giver i samme Aar i Biolog. contributions en udførlig Be- 
skrivelse og en god Tegning af Chelura terebrans; han opstiller den tilsidst som en 
Typus paa en egen Familie Cheluridæ. 

W. Thompson (258) omtaler i samme Aar den samme Chelura terebrans, som 
han fandt sammen med Teredo Norvegica, Xylophaga dorsalis og Limmnoria terebrans i 
Træstykker, der laa paa Havbunden i Ardrossans Havn paa Kysten af Irland. 

Leuckart (75) opregner og tildels beskriver i 1847 de Amphipoder, som han 


59 


sammen med Frey fandt ved Helgoland: Orchestia littorea, hvoraf han ogsaa fandt en 
Varietet, hvis fjerde Led paa det sidste Fodpar ikke var udvidet; men dette er dog 
kun en yngre Han; dernæst Gammarus Sabinitt og G. angulosus, Melita palmata samt 
Podalirius typicus, desuden to, som han anser for nye, Gammarus elongatus, der synes 
at være en Art Mæra, maaske Mæra longimana, Thompson, og Amphithoé gibba, der dog * 
kun er Calliopius læviuseula. Han giver desuden sammen med Frey en Fremstilling 
af Caprellidernes Anatomi og af Blodomløbet hos Gammariderne. 

Adam White (264) giver i samme Aar en Beskrivelse af en Amphipode, som han 
kalder Ephippiphora, der staar nær Anonyx Vahlii: Han fandt den ved van Diemensland. 

Kock (125) sammenstiller i 1847 i ,Deutschlands Crustaceen, Myriapoden und 
Arachniden* de der fundne Amphipoder, nemlig: Gammarus fossarum, G. pulex, G. pu- 
teanus og desuden de nye Arter G. medius og G. pilicornis, hvilke han afbilder paa 
Pl. VII, Fig. 92—983. 

White (265) giver i samme Aar en Liste over de i det britiske Museum værende 
Amphipoder. Han ombytter Slægtsnavnene Acanthonotus med Vertumnus og Chelura 
med Nemertes. Forøvrigt er hans Gammarus glaber synonym med Lysianassa Costæ og 
hans Opis typica med Lysianassa atlantica. 

Schiødte (232) giver i 1847 i ,,Oversigt over det Kgl. danske Videnskabs-Selskabs 
Forhandlinger*, S. 81, en kort Diagnose af Gammarus stygicus, der senere er opstillet 
som Typus paa Slægten Niphargus. 

Milne-Edwards (170) beskriver i Annales des scienses naturelles 1848, S. 398, 
Lysianassa magellanica, der af d'Orbigny blev fundet i Maven paa en Fisk ved 
Cap Horn. 

Fried. Miiller (178) opstiller i det følgende Aar to nye Amphipodearter fra Øster- 
søen, nemlig: Orchestia euchore og 0. gryphus, hvoraf den første ei kan skilles fra 
0. littorea.  Desuden gjør han Rede for Kjønsforskjellen indenfor Slægterne Orchestia 
og Talitrus, hvilket før ikke var videre paaagtet. Han anfører ligeledes, at Zaddachs 
Slægt Leptocheirus besidder en Bisvøbe paa de øvre Følere. 

Lucas (158) opstiller 1849 i Exploration seientifique de Algérie. Crust., p. 53, 
Lysianassa longicornis, Orchestia Pereiri, Amphithoé Vaillantit, Vibitia Jeangerardii og Ca- 
prella tabida. 

Nicolet (185) beskriver i Gays Historia fisica etc. de Chili, Vol. IT, 1849, følgende 
Amphipodearter: Talitrus chilensis, n.8., Orchestia Gayi, n. 8.,derpaa opstiller han den nye 
Slægt Orchestoidea med Arten 0. tuberculata, hvilken Slægt Dana antager maa falde 
sammen med hans Talitronus; fremdeles opstiller han Amphithoé chilensis, ". 8., OG Å. 
Gayi, n.s., samt den nye Slægt Nicæa, der dog falder sammen med Allorchestes, Dana, og 
den allerede i 1837 opstillede Slægt Hyale, Rathke. Af Slægten Gammarus opstiller 
han en ny Art, G. chilensis: hans nye Slægt Lalaria med Arten L. longitarsis er sy- 
nonym med Krøyers Slægt Aora; af Slægten Caprella opstiller han 8 nye Arter: C. 
longicollis, C. brevicollis og C. spinifrons. 


54 


Dana (52) udgav en Synopsis of the genera af Gammaracea i Americe. Journ. of 
science 1849, p. 39. Heri hæver han Milne-Edwards's Famille des Crevetines til en høiere 
Gruppe, Subtribus, og deler den i sex Familier: Orchestidae, Gammaridae, Corophidae, 
Icelidae, Cheluridae, Dulichidae. Til Orchestidae henfører han en ny Slægt Allorchestes, 
der falder sammen med Hyale. Den anden Familie, Gammaridae, deler han igjen i tre 
Subfamilier: I. Lysianassinae med Slægterne Lysianassa, Phlias, Stegocephalus, Opis, 
Anonyx, Pontoporeia og to nye, Uristes og Stenia, hvilken sidste han dog senere for- 
kaster; II. Gammarinae, hvortil han henfører Slægterne Alibrotus, Acanthonotus, Lepto- 
cheirus, Gammarus, med hvilken sidste han sammenslaar Slægterne Mæra, Melita og 
Amathia, endvidere: Amphithoé, Photis, OQediceros, Leucothoé, Erichthomius, Pardalisca, 
Ischyrocerus, Lepidactylus, Protomedeia, Ampelisca, Aora og Phoxus, derimod optager han 
ikke Dexamine, Pherusa, Eusirus, Iphimedia og Acanthosoma; III. Isæinae med Slægterne 
Isæa, Anisopus og Lafystius. Til den tredie Familie, Corophidae, henfører han Slægterne 
Cerapodina, Cerapus, Corophium, Podocerus og Unciola, til hvilken sidste henføres Glauco- 
nome, fremdeles: Atylus og den nye Slægt Clydonia. Til den fjerde Familie, Icelidae, 
henfører han Slægterne: Pterygocera og Icilius. Til den femte Familie, Cheluridae, hø- 
rer efter ham Slægten Chelura, og til den sjette Familie, Dulichidae, Slægten Dulichia. 
Endvidere giver Dara Diagnoser for de nye Slægter. 

Dana (54) giver i 1850 en Beskrivelse af 92 nye af ham paa Jordomseiling 
fundne Arter, hvilke henhøre til de i det foregaaende Aar opstillede Familier og Slægter. 

De Haan (102) beskriver i Fauna Japonica, S. 228, Caprella Krøyeri og afbilder 
baade dens Han og Hun paa PI. L, Fig. 8. 

Hossius (115) giver i Archiv f. Naturgesch. 1850, S. 233, en Beskrivelse af de 
Gammarusarter, som forekomme i QOmegnen af Bonn, nemlig: G. puler, G. Roeselli 
og G. putaneus; han afbilder dem paa PI. III & IV. 

Guiseppe de Natali (183) beskriver i samme Aar nogle Amphipoder, tilhørende 
Hyperiderne, fra Middelhavet. Disse er den allerede af Coceo opstillede Cheiropristis 
messanensis, som han beskriver paa S. 8 og afbilder paa PI. I, Fig. 2; den synes at 
være en Han af en Anchylomera eller Phronima. Dernæst omtaler han S. 12 0rio Zanc- 
leus, Cocco, som maaske ogsaa er en Phronima, samt Ornithorampus Coccoit, Natali, der 
synes at være en Art af Oxycephalus. 

Guiseppe de Natali (184) giver endvidere i samme Aar i et Brev til Achille 
Costa en Beskrivelse af to andre Hyperideformer; disse ere: Orattrino pulchella, Natali, 
som synes at være en Vibilia, og Reptorramphus Costae, der ser ud som en Platycheles. 
Hans Beskrivelse af dem er meget kort, og Tegningerne ere mindre fuldkomne. 

Liljeborg (145) giver i 1850 et Bidrag til den høinordiske Havfauna i Öfver- 
sigt af K. Vet.-Akad. Förhandl., S. 82. Han opregner de Amphipoder, som han har 
fundet i Finmarken; disse ere Gammarus locusta og en Varietet af denne, hos hvilken 
Følerne ere noget forskjellig byggede; endvidere Pardaliscea cuspidata, Kr.. Anonyx 


55 
ampulla, Caprella lobata samt hans nye Art Leucothoé Norvegica, der især ved Formen 
af det andet Fodpars Haand afviger fra L. clypeata. Å 

Liljeborg (149) opregner i 1851 de Amphipoder, som af v. Diben vare fundne 
i Nærheden af Bergen, ialt 37 Arter, hvoraf han-anser Anonyæ Norvegicus, Gammarus 
Dubenii og G. assimilis for nye. Imidlertid falder hans Å. Norvegicus sammen med 
Krøyers Anonyx gulosus Og G. Dubenii sammen med G. locusta, saa at kun den sidste 
hævder sin Plads som en ny Art. Han viser dernæst Kjønsforskjellen hos ØOrchestia 
littorea, hvis Hun ligner meget Talitrus tripudians, Kr. Han er uvis med Hensyn til 
Arterne Amphithoé Pausilipii og Å. Prevostit samt en Leucothoé, som han anser for en 
Unge af L. clypeata, Kr. Den af Rathke opstillede Podocerus calcaratus anser han kun 
for en Varietet af Ischyrocerus angvipes, Kr. Ligeledes viser han, at Caprella lobata 
varierer meget. 

Spence Bate (8) opstiller i samme Aar i Ann. mag. nat. hist. 1851, p. 318, de 
to Arter Bellia arenaria og Amphithoé Moggridgei. Den første har han senere givet 
Slægtsnavnet Sulcator, og den anden afviger i Intet fra Gammarus Sabinii. 

I. F. Brandt (34) giver i Bull. acad. imp. sciences de St. Petersb., S. 133 og 
S. 310, et Bidrag til Kundskaben om Amphipoderne. Først giver han en historisk 
Oversigt og almindelige Bemærkninger over Familien Orchestidae og mere indgaaende 
over Slægterne Talitrus og Orchestia, karakteriserer dem og opregner de da bekjendte 
Arter. Han deler Slægten Talitrus i 6 Sektioner, hvilket allerede var foreslaaet af 
Guérin, eftersom det første Fodpar er længere eller af samme Længde som det an- 
det. Dem, hvis første Fodpar er kortere, opstiller han i en Underslægt Talorchestia. 
Slægten Orchestia deler han ligeledes i to Sektioner, eftersom de øvrige Følere ere kor- 
tere eller længere end de nedre Føleres Skaft. Den første Sektion beholder Nav- 
net Orchestia, den anden opstiller han som en Underslægt Allorchestina. S. 310 næv- 
ner han en ny Slægt Megalorchestia med Arten M. californiana, hvortil han ogsaa hen- 
fører Talitrus longicornis, Say; men denne hans nye Slægt falder dog sammen med 
Nicolets Orchestoidea. 

I. F. Brandt (36) bearbeider ligeledes i samme Aar de Amphipoder, som Mid- 
dendorff medbragte fra Siberien. Til Slægten Orchestia henfører han en ny Art 0. 
Ochotensis og anfører som fundne Anonyx ampulla, hvortil han henfører Mandts Gam- 
marus gryllus og A. Edwardsii, Kr. Til Slægten Gammarus henfører han med Tvivl 
G. locusta, der blev funden i en Flod, G. puler og den nye Art G. Sitchensis, der vis- 
selig falder sammen med G. locusta. Disse Arter henfører han til en Afdeling, hvis 
sidste Par Springfødders indre Grene ere mere end halvt saa lange som de ydre. Til 
dem, som have den samme Gren meget kortere og næsten rudimentær, opfører han 
Gammarus Atchensis, G. locustoides. Dernæst opfører han G. deéntatus. Til Slægten 
Allorchestes, Dana, (Hyale, Rathke,) henfører han en ny Art Å. Ochotensis; det sidste 
Par Springfødder har hos denne Art to rhomboidale Plader. Til Caprella henfører han 
Arterne C. affinis og C. Nichlensis. 


56 


Fr. G. Hope (113) giver i samme Aar en Katalog over de italienske Cru- 
-staceer. Af Amphipoder opstilles der 8. 46 den nye Slægt Amphithonotus med Arten 
A. acanthophthalmus og Epimeria med Arten E. cristata. Den første af disse falder vist- 
nok sammen med Dexamine spinosa; disse Slægter samt de Amphipoder, som der op- 
regnes, beskrives senere mere fuldstændig af Achille Costa. 

Dana (55) giver i 1852 en Classification af Amphipoderne. Disse regner han 
som en egen Tribus til Tetradecapoda. Amphipoderne deler han i tre Subtribus: Caprellidea, 
Gammaridea og Hyperidea. Den første af disse har to Familier: Caprellidae og Cya- 
midae, den første Familie indeholder Slægterne Proto, Protella, Caprella, Aegina, Cercops og 
Podalirius, den anden Familie kun Slægten Cyamus. Den anden Subtribus, Gammaridea, 
deler han ligesom i 1849, men udelader Ieilidae som en egen Familie, idet han opstiller 
den som en Subfamilie under Corophidae ved Siden af Clydominae og Corophinae. Fa- 
milien Gammaridae deler han i tre Underfamilier: Stegocephalinae, Pontoporinae 0g Icæinae. 
Den tredie Subtribusi: Hyperidae, Phronimidae og Typhidae : den første af disse har tre Sub- 
familier: Vibellinae, Hyperinae og Synopinae, den anden Familie har ligesaa tre Sub- 
familier: Phroniminae, Phrosininae og Phorcinae, den tredie Familie ogsaa tre Subfa- 
milier: Typhinae, Pronoinae og Oxycephalinae. 

White (268) beskriver i 1852 i Southerl. Journal of åa voyage in Baffins Bay 
etc., Vol. II, Append. p. CCVI, følgende Amphipoder: Gammarus nugazx, Sab., Acantho- 
notus tricuspis, Kr., Amphithoé Edwardsii, Sab., og Stegocephalus inflatus, Kr.; dernæst en ikke 
nøiere omtalt Anonyx samt endelig Caprella cercopoides, n. s., der falder sammen med 
Uaprella septentrionalis, Kr. 

L. A. Burgersdijk (39) offentliggjør i en Dissertation en Beskrivelse af de Am- 
phipoder, som findes omkring Leyden, nemlig : Gammarus putaneus, G. Roeselii og G. locusta. 

A. Costa (46) opregner i 1853 de af ham ved Neapel fundne Amphipoder. 
Disse beskriver han nøiere og forøger dem i 1856. De nye Slægter, som han opstil- 
ler i dette Arbeide, ere: Araneops, der falder sammen med Ampelisca, Kr., Ichnopus, 
Aegidia, der falder sammen med Dana's Urothoé, Nototropis, der er synonym med Aty- 
lus, og Dexamine, Leach, samt Probolium, der er identisk med Danas Stenothoé, endelig 
Ceradocus, der er synonym med Mæra, Leach, og tilsidst Microdeutopus. , 

Stimpson (243) opregner i Synopsis of the Gammarine invertebrata of Grand 
Manan, 1853, p. 44, de af ham fundne Amphipoder. Disse ere: Caprella med fire Arter, 
hvoraf C. robusta og C. longimana ere nye, Aegina med Arten Ae. spinosissima, Unciola 
med Arten U. irrorata, Say, Podocerus nitidus, den nye Slægt Leptothoé med Arten L. 
Danae, hvilken Slægt falder sammen med Mæra, Leach, fremdeles Cerapus med Arterne 
C. rubicornis, C. fusicola, hvilken sidste vel neppe adskiller sig fra Podocerus cylindricus, Say, 
og C. fasciatus, der neppe er en Cerapus; endvidere Orchestia gryllus, Gould, Allorchestes 
littoralis, Lysianassa spinifera, Anonyæ mobilis, A. palidus og Å. exiguus, Stenothot cly- 
peata, Leucothoé grandimana, Amphitonotus cataphractus, Amphithoé virescens, som 
Spence Bate sætter som Synonym til Å. maculata, Say, Iphimedia vulgaris, Som Spence 


57 


Bate henfører til Atylus, den nye Slægt Monoculodes med Arten M. demissus, Gam- 
marus Sabinii og G. macrophthalmus, der efter Spence Bate henhører til Gammaracanthus, 
G. pulex og G. purpuratus, hvilken sidste efter Spence Bate skal være synonym med G. 
dentatus, Kr. Hans nye Slægt Ptilocheirus stemmer aldeles overens med Leptocheirus, 
Zaddach, og ikke med Protomedeia, Kr., som almindelig er antaget. Da Zaddach's 
Navn er benyttet til et Insekt, maa Stimpson's Navn blive gjældende. Fremdeles op- 
fører han den nye Slægt Pseudophthalmus synonym med Krøyer's Ampelisca, hvortil 
høre Arterne P. pelagicus og P. limicola, hvilken sidste neppe kan skilles fra Am- 
pelisca tenuicornis, endelig Phoxus med Arten P. fusiformis, der efter Spence Bate er sy- 
nonym med P. plumosus, Kr., og Arten P. Krøyeri, der staar meget nær P. Holbølli. 

Dana (57) beskriver i 18538 de Amphipoder, som af ham bleve fundne ved 
hans Verdensomseiling, og benytter den Classification, som han havde givet i 1852. I 
dette hans sidste System indordner han alle de af ham kjendte Amphipodeslægter. 
Under Caprellidae opfører han Slægterne: Proto, Leach, Protella, Dana, Caprella, Lam., 
Aegina, Kr., Cercops, Kr. Til Cyamidae henføres Slægten Cyamus; til den første Sub- 
familie af Gammaridae, Stegocephalinae, henføres Stegocephalus, Kr., til den anden, Ly- 
sianassinae, henføres Lysianassa, Edw., Phlias, Guer., Opis, Kr., Uristes, Dana, Anonyx, 
Kr., Urothoé, Dana; til tredie, Leucothoinae, henføres Slægterne Stenothoö, Dana, og 
Leucothoö, Leach; med Uvished stiller han ogsaa herhen Microcheles, Kr., og Amphi- 
thoé marionis, Edw., hvilken dog henføres til Slægten Dexamine. Til den fjerde, Gam- 
marinae, henfører han Acanthonotus, Owen, Alibrotus, Edw., Leptocheirus, Zadd., Iphi- 
media, Rathke, Oediceros, Kr., Gammarus, Fabr., Photis, Kr., Melita, Leach, Mæra, Leach, 
Dercothoé, Dana, Ischyrocerus, Kr. Af disse ere Pyctilus og Dercothoé kun Han og Hun 
af den samme Form og synonym med Cerapus; ligesaa er Ischyrocerus identisk med 
Podocerus. Til den femte, Pontoporinae, hører efter ham Lepidactylis, Say, Pontoporeia, 
Kr., Ampelisca, Kr., Protomedeia, Kr., Aora, Kr., og Phoxus, Kr. Til den sjette Sub- 
familie [sæinae hører Isæa, Edw., Anisopus, Templt., hvilken sidste dog er synonym med 
Amphithoé. Med Hensyn til Laphystius, Kr., er han i Uvished om, hvorhen han skal 
stille denne. Til den første Familie Hyperidae af den tredie Subtribus Hyperidea hen- 
fører han Slægten Vibilia, Edw., til dennes anden Subfamilie Vibilinae; til den tredie Sub- 
familie Hyperinue regner han Slægterne Lestrigonius, Tyro og Hyperia, Latr. 

Westvood (263) anfører i Proceeding of the Linnean Society of London 1853, 
p- 44, at Niphargus stygius (aqvilex, Schjødte) er fundet i England. 

Spence Bate (8) forandrer samme Aar det af ham givne Slægtsnavn Bellia 
til Sulcator, da en Crustacé allerede forud havde faaet hint Navn. 

Dana (53) opregner i 1854 i Proceed. Acad. Philad. VII, p. 177, nogle Cru- 
staceer, der vare fundne i Californien, og beskriver disse. 

Liljeborg (147) beskriver 1855 Haverustaceerne ved Kullaberg i Skåne. Han 
opregner 13 Amphipoder og beskriver deraf følgende 4 som nye: Ampelisca lævigata, Å. 
tenuicornis, Gammarus erythrophthalmus og G. macronyx. Af ældre bekjendte beskriver 


58 


han Leucothoé articulosa, Leach, Iscyrocerus minutus, Lilljb., Erichthonius difformis, Edw., 
Laphystius sturionis, Kr., og Gammarus angulosus, Rathke, og han opregner uden at be- 
skrive dem Gammarus Sabini, G. poecilurus, Caprella lobata og Leptomera pedata. Endelig 
giver han nogle Rettelser til sine foregaaende Afhandlinger og viser, at Ampelisca Esch- 
richthii ikke er Krøyers Art, men er en ny Slægt og Art, som han opstiller under 
Navnet Haploops tubicola og tilføier en ny Art: H. carinata: disse to Arter beskriver 
han tilligemed Ampelisca macrocephala og Gammarus longipes. Endvidere viser han, at 
hans G. maculatus er synonym med G. obtusatus, Montag. 

Lilljeborg (150) giver 1855 en Oversigt over de i Scandinavien fundne Arter 
af Slægten Gammarus. Han beskriver kortelig G. Sabini, G. angulosus, G. mutatus, G. 
locusta, G. puler, G. poecilurus, G. obtusatus, G. palmatus, G. Sundevallit, G. assimilis, 
G. erythrophthalmus, G. anomalus, G. longipes og G. macronyx. Han foreslaar derpaa at 
adskille de Arter, hvis bagere Springfødder ere coniske, og at give dem Navnet 
Gammaropsis. 

Gosse (87) beskriver i 1855 i Ann. and Mag. of nat. hist. XVI, p. 30, en ny Art Cya- 
mus, som han kalder Cyamus Thompsoni og anfører, at han har fundet Unciola érro- 
rata, Say, ved Weymouth. 

Lindström (152) beskriver i Öfversigt af Kgl. Vet.-Acad. Förhandl. 1855, p. 
48, den nye Amphipodeslægt Bathyporeia med Arten B. pilosa fra Gottland. 

Bell (24) opregner og beskriver i 1855 de Amphipoder, som bleve medbragte 
fra Sir Edw. Belchers Reise i det arktiske Hav. Disse ere Gammarus Sabini, Leach, 
G. lorivatus, Sab., G. boreus, Sab., hvilken er synonym med G. locusta, Lin., G. Krøyeri, 
Bell, hvilken han afbilder paa Pl. XXXIV, Fig. 4, og er synonym med G. dentatus, 
Kr., endvidere Lystanassa lagina, Kr., Amphithoé læviuseula, Kr., A. Jurinii, som efter 
Spence Bate skal være den samme, som Pherusa fusicola, Leach, Stegocephalus ampulla, 
Phipps, hvilken han afbilder paa Pl. XXXV, Fig. 1, og endelig Caprella spinifera, som 
afbildes paa samme Plades Fig. 2. Da denne sidste har Palpe paa Kindbakkerne, 
maa den imidlertid henføres til Slægten Aegina. 

Schjødte (234) omtaler i Overs. af det Kgl. Danske Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1855 
den i England fundne Art af Niphargus og viser, at den er forskjellig fra den i Adelsber- 
gerhulen forekommende Art, og kalder den N. aqvilex. 

Stimpson (245) giver en Beskrivelse af nye Invertebrata fra det chinesiske og 
japanesiske Hav, deriblandt 20 nye Amphipoder, henhørende til Slægterne Phoxus, 
Leucothoé, Oediceros, Iphemedia, Anonyx, Allorchestes, Orchestia, Amphithoé, Gammarus, 
Corophium, Caprella og Dercothoé. 

Gosse (88) omtaler i A manuel of marine zoology for the British isles 1855, 
p. 1388, de Amphipoder, som dengang vare kjendte fra de engelske Kyster. 


Amphipodernes, især de nordiskes, geographiske Udbredning. 


Om end Amphipodefaunan med større Nøiagtighed kun er undersøgt for Grøn- 
lands, Spitsbergens, Skandinaviens, Englands samt Adriaterhavets Vedkommende, me- 
dens vi fra de andre Have blot mindre fuldstændig kjende denne Fauna, i Særdeles- 
hed gjennem Dana's og Stimpson's Undersøgelser af det stille og atlantiske Ocean og 
disses Kyster samt gjennem Spence Bate's Bearbeidelse af det store Materiale, der findes 
i British Museum, kunde det dog være af Interesse at faa en OQversigt over Udbred- 
ningen af de forskjellige Amphipoders Slægter og Arter under de meget afvigende 
Temperaturforhold paa de forskjellige Punkter i Verdenshavet. 

Flere Forfattere have allerede givet en saadan OQversigt over Amphipodernes 
geographiske Udbredning efter den Kundskab, som de paa den Tid havde til denne 
Dyregruppe, men eftersom denne Kundskab er bleven udvidet og man har lært at 
kjende flere Slægter og Arter, ligesom de forskjellige Haves Fauna nøiere er un- 
dersøgt, ere ogsaa Anskuelserne om deres Udbredning blevne forandrede. Dette vil 
naturligvis ogsaa fremdeles blive Tilfældet, og jeg vil derfor kun give nogle Antyd- 
ninger i denne Hensende, idet jeg først kortelig vil omtale de Meninger, som andre 
Forskere have havt i denne Sag. 

Krøyer har i 1842 i sin Afhandling om ,Nye nordiske Slægter og Arter 
af Amphipodernes Orden* osv. fremhævet, at de koldere Have kunne betragtes som Am- 
phipodernes rette og egentlige Hjem, idet han fandt, at alene de grønlandske Arter paa 
den Tid udgjorde en Fjerdedel af de omtrent 120 Arter, der vare kjendte fra hele 
Jordkloden. Ikke alene i Formernes Rigdom stod dengang det grønlandske Hav foran 
alle andre, men ogsaa deri, at Formerne opnaaede der sin største Masseudvikling. 
Han anfører derpaa flere Exempler, saaledes forekom Themisto arctica, Kr., i en saa- 
dan utrolig Mængde i ,Godt-Haabs*-Bugten den 11te Juli 1841, at man ikke kunde se 
gjennem Vandet; ligeledes forekom nogle Arter af Anonyx i saa stor Mængde i enkelte 
Fjorde, at disse smaa Dyr i en Nat kunde fortære den største Sælhund, saa at kun 
Skelettet blev tilbage. Capitain Holbøll skriver ogsaa til-Krøyer om disse Dyr og 
siger: ,Jeg har ved paa 75 Favners Dybde at udlægge en Ravn og et Stykke af et 
Haihoved i en Kurv i to Timer erholdt over 6 Potter af disse smaa Dyr, uagtet 
Kurven var aaben og efterlod en bred Stribe af Dyr, lig en Bisværm, som forlod 
den under Ophalingen.* 

Ogsaa i Arternes Størrelse synes det at være en fremadskridende Udvikling 
mod Norden, idet den samme Art, som fandtes ved Spitsbergen, Grønland og den 


8* 


60 


norske Kyst var størst paa det første Sted, mindre i det sydligste af det grønlandske 
Hav og aftog fremdeles i Størrelse paa den norske Kyst, alt eftersom man rykkede 
længere mod Syd, f. Ex. Gammarus locusta, der ved Spitsbergen var 18" lang, var ved 
den norske og danske Kyst kun halvt saa lang. 

Imidlertid steg Antallet af de bekjendte Former ved Dana's Beskrivelse af de 
paa en Jordomseiling af ham fundne Arter, hvilke ere offentliggjorte i United States 
Exploring Exped. Crust. Part II ; herved blev Forholdet mellem de bekjendte grønlandske 
og andre Former meget forrykket. 

Af dei 1853 af ham bekjendte Amphipodearter fandtes der 83 i den kolde Zone, 157 
i den tempererede og 82 i den varme, idet Dana selv havde samlet ikke mindre end 110 
Arter. Dana finder saaledes, efter de af ham anstillede Undersøgelser, at Amphipo- 
dernes (og Isopodernes) geographiske Udbredelse staar i en fuldstændig Modsætning til 
Decapodernes, idet Arternes Antal tiltager mod Norden og udenfor Tropezonerne; og 
selv om de nordlige Have ere bedre undersøgte, synes han dog, at Forholdet mellem 
den store Masse extratropiske og det ringe Antal tropiske Amphipoder er meget 
slaaende til at bevise den større Rigdom af Former i den koldere Zone. Mærkelig er 
Fattigdommen paa eiendommelige Slægter ved Troperne; af de ham bekjendte c. 50 
Gammarideslægter findes 17 baade i og udenfor Troperne, medens kun 9 ere ude- 
lukkende tropiske; de øvrige tilhøre alene de nordiske Have. 

I Troperne tiltage Hyperiderne overmaade meget, og Orchestiderne synes ogsaa 
at være mest udbredte i de sydlige Have. 

Da Middelhavets Amphipode-Fauna blev mere bekjendt ved Costa's, Luca's 
og Andres Arbeider, og endelig da Spence Bate i flere Afhandlinger bearbeidede den en- 
gelske Amphipode-Fauna samt Bruzelius, Lilljeborg og Krøyer den skandinaviske, sank 
det store Forholdstal mellem de bekjendte grønlandske og de øvrige Amphipoder me- 
get stærkt, saa at den Antagelse af Krøyer, at egentlig det høie Norden (Grønland) 
skulde være Amphipodernes egentlige Hjem, ikke længere kunde holde Stik, da Form- 
rigdommen i Grønland nu befandtes at være meget mindre i Forhold til de bekjendte 
Former, end det af ham tidligere var autaget. Vel findes endnu ikke Amphipoder i 
en saadan stor Masseudvikling noget Sted saaledes som ved Grønland og Spitsbergen, 
men derfor kan man ikke sige, at dette Hav er Amphipodernes egentlige Hjem. 

I den af Spence Bate udgivne ,,Catalogue of the specimens of Amphipodous 
erustacea in Brit. Museum*, der synes at have til Hensigt ikke alene at beskrive de 
Amphipoder, der dengang fandtes i Museet, men ogsaa alle Arter, der da vare be- 
kjendte, opregnes 574 Arter, delte i 118 Slægter. Der kommer dog hertil nogle, 
som af ham ikke vare medtagne, saaledes de af Viviani i 1805 beskrevne og afbildede 
5 Arter fra Middelhavet samt de af Achilles Costa i 1850 og 1856 beskrevne Former, 
der ikke ere optagne i hans tidligere Arbeider, samt endelig de af mig i 1860 fra den 
norske Kyst beskrevne Former. - Herved vil Antallet baade af Slægter og Arter for- 
øges noget, hvorimod visselig en ikke ringe Del af de af Spence Bate opregnede Ar- 


61 


ter og Slægter maa udgaa, da de falde sammen med andre. Denne Forfatter synes 
heller ikke at have kjendt Bruzelius's og M. Sars's Arbeider, forinden hans Værk næsten 
var afsluttet, og disse ere derfor kun tildels optagne i en Efterskrift, og man savner 
saaledes i det hele Værk Angivelsen om Arternes Udbredning ved den norske Kyst. 
Det er derfor meget vanskeligt gjennem hans Afhandling at kunne give noget nøiag- 
tigt Udtryk for Kundskaben om de dengang kjendte Amphbipoders Udbredning. 

Man ser dog, at Englands Fauna, naar man ikke tager Hensyn til Hyperidernes 
Gruppe, indeholdt 142 bekjendte Arter, hvoraf dog nogle vare fra det ferske Vand. 
Den norske Fauna indeholdt kun noget over 80 Arter; fra Grønlands og de nordiske 
Have kjendte man ikke fuldt 50 Arter, medens der i Middelhavet fandtes 62 af Costa 
undersøgte Arter, hvortil endvidere komme de af Viviani, Milne-Edwards, Risso, Natali 
og Andre beskrevne foruden nogle Former fra det sorte Hav. Man kan antage, at 
omtrent 80 Arter paa den Tid vare kjendte fra Middelhavet. Om end de øvrige Ver- 
denshave havde faaet nogen Forøgelse i sit Artantal paa samme Tid, var dette dog 
ikke af væsentlig Betydning; man maa saaledes dengang antage, at Hovedpunktet 
for Amphipodernes geographiske Udbredning var Englands Kyster. 

Efter 1862 har Englands Fauna forøget sig noget ved de fortsatte Undersø- 
gelser af Spence Bate, Westwood og Norman, dog ikke mod hvad der paa samme Tid 
er fundet af Amphipoder i Middelhavet af Grube og Heller, hvilken sidste alene for 
Adriaterhavets Vedkommende optæller 100 Arter, og heraf falde kun enkelte sammen 
med de af Costa beskrevne. OQver 160 Arter kjender man saaledes nu fra Middel- 
havet. Vi se saaledes, at dette Havs Fauna nu ikke staar tilbage for Englands. Goés 
opreguer i sit Arbeide fra Spitsbergen alene 70 Arter og desuden 9, som endnu ikke 
ere fundne der, men vel ved Grønland, Island og Finmarken; af disse 79 Former 
forekomme ved Grønland 59, og det kan saaledes nu ikke længere ansees at være 
et saadant Centralpunkt for Amphipodernes Udbredning. Heller ikke er dette Tilfæl- 
det længere ved England, da vi se, som allerede er nævnt, at Middelhavet har ligesaa 
mange Arter at opvise. 

Ved mine seneste Undersøgelser af Amphipodefaunan steg Antallet af de ved 
Norge fundne Arter tilligemed de, som vare kjendte fra Ishavet, meget stærkt, da jeg 
i ,Crustacea Amphipoda borealia et arcticaf har beskrevet 270 Arter i 123 Slægter; 
herfra gaar dog 9 Arter og 5 Slægter som henhørende til Hyperidea. Der var af 
disse fundet ved Norges Kyst 212 Arter foruden 4 Hyperider. Hvis man altsaa skulde 
kunne drage nogen Slutning fra dette Antal, der i saa høi Grad overstiger de fra 
England og Middelhavet fundne og beskrevne Former, maatte man antage, at den 
norske Kyst var et Centralpunkt i denne Henseende, Da imidlertid den største Del 
af de af mig som nye beskrevne forekommer paa de store Dyb, hvilke forhen kun lidet 
have været granskede, og da vort Museum i den lille Samling, som af M. Sars blev 
medbragt fra Middelhavet, besidder ikke faa ubeskrevne Former, tvivler jeg ikke paa, 
at man ved fortsatte Undersøgelser i dette Hav vil kunne fordoble Antallet af de 


62 


kjendte Arter, og jeg tør saaledes ikke anse de nordiske Have for noget saadant Cen- 
tralpunkt. At de varmere Have ikke ere saa fattige paa Gammarine Amphipoder, som 


man hidtil har troet, — thi man har længe antaget, at de Hyperine Amphipoder tiltage 
i Formrigdom i varmere Have, — kan blandt andet sees deraf, at Fritz Miller alene 


ved Desterro har uden at gaa noget i Dybden fundet et stort Antal Arter. Ved at 
gjennemgaa de i Kjøbenhavn opbevarede Former fra Vestindien, Sydafrika og andre 
Steder fandt jeg ogsaa et ikke ringe Antal nye Former, saa jeg maa være af den 
Formening, at fortsatte Undersøgelser meget ville forøge Antallet ogsaa i de tro- 
piske Have. 

I 1871 gjorde jeg i et Bidrag til Kaliforniens Amphipodefauna opmærksom paa, 
at der fra Kalifornien, russisk Asien, Japan og China, fra hvilke Steder Amphi- 
poderne ere undersøgte af Dana, Brandt, De Haan, Stimpson samt mig, ikke var 
fundet en eneste Slægt, af hvilke ikke Arter ere fundne ved Norges Kyster; jeg om- 
talte ligeledes, at Amphipoderne fra den sydlige Halvkugle, naar man undtager Hy- 
peridea, der i de sydlige og varmere Have optræde i stor Rigdom og ofte i eventyr- 
lige Former, meget lidet aivige fra de Former, vi kjende ved vore Kyster. Kun enkelte, 
som Dana's Slægter Clydomnia og Icilius, have et fra vore afvigende Præg. Heller 
ikke blandt de Amphipoder, som jeg har havt Anledning til at undersøge fra Vest- 
indien og Sydafrika, findes der mange nye Slægter, og disse have ikke noget særegent 
Præg, men slutte sig nær til de hos os kjendte Former. Saaledes synes Amphipo- 
derne fra alle Jordens Have at have en større Qverensstemmelse med hverandre. end 
hvad man ved er Tilfældet med andre Ordener af Crustaceer, især Decapoder, som, 
jo længere man kommer mod de varmere Zoner, optræde med en langt større Rig- 
dom af Former, end i de nordiske Have. 

Naar vi nærmere undersøge de nordiske Amphipoders geographiske Ud- 
bredning, finde vi, som jeg allerede har anført, med Hensyn til Masseudvikling- af de 
enkelte Former, at de mest nordlige Kyster i denne Henseende staa høiest. Derimod 
er Formernes Mangfoldighed større, jo længere man kommer mod Syd. Af Slægter, 
der forekomme udelukkende i det arktiske Hav, er der hidtil kun fundet een, nemlig 
Acanthostepheia. Alle de øvrige grønlandske og spitsbergiske Slægter forekomme ogsaa 
ved Norges Kyster. 

Ihvorvel vi gjennem mit sidste Arbeide over Crustacea Amphipoda borealia et 
arctica kjende et stort Antal Slægter, der ikke ere fundne ved Englands Kyster, maaske 
væsentlig paa Grund af Havets mindre Dybde paa disse Steder, forekomme dog der 
flere Slægter, som ikke ere fundne hos os, hvilke da nærmest synes at burde regnes 
til sydligere Former; saadanne ere Euonyæ, Grayia, Westwoodilla, Phædra, Isæa, Pe- 
reionotus, Gammarella, Cyrtophium, Cratippus og Dryope, medens de, der ere fundne ved 
Shetlands Kyst, rimeligvis ogsaa kunne findes hosos. I Middelhavet har man den eien- 
dommelige Slægt [eridium, Grube, men forøvrigt er der her ikke fundet for dette Sted 
særegne Slægter af Gammarider. 


63 


Af Orchestidae bliver Faunan rigere ved England og end mere i Middelhavet, 
paa hvilket sidste Sted Hyperidea optræde i langt større Rigdom - paa Former end 
ved Norges Kyst, hvor denne Familie kun er repræsenteret ved 5 Slægter. 

Sammenligne vi derpaa de Amphipoder, der forekomme ved Norges Kyster, 
der paa intet Sted omgives af et virkelig arktisk Hav, da Golfstrømmen overalt ved 
Kysten gjør sig gjældende, med dem, der forekomme ved Grønland og Spitsbergen, der 
omgives aldeles af et arktisk Hav, er der desuagtet en mærkværdig Overensstemmelse 
mellem de nævnte Kyster i denne Henseende. 

Udelukkende for Grønland er kun een Art, samt een Slægt; udelukkende for 
Spitsbergen er ligeledes fem Arter og een Slægt, medens det største Antal er identisk med 
det, der forekommer paa de norske Kyster. Dog er det en interessant Kjendsgjerning, 
at en Del af de grønlandske Former, som der forekomme paa en ringe Dybde, hos os 
kun findes paa de større Dybder eller i de dybere Bækkener ved Kysten, og jeg tviv- 
ler ikke paa, at disse Dybvandsamphipoder ere en fra de tidligere Tider efterladt Fauna, 
da ogsaa vor Kyst beskylledes af et arktisk Hav, hvis Levninger vi finde i alle store 
Skjælbanker. Disse Arter af de forskjellige Slægter, som Pardalisca, Stegocephalus 
0. S. V., er ikke alle identiske med de grønlandske Arter af de samme Slægter, men 
synes gjennem Tidernes Løb at have varieret saa meget, at de nu maa ansees for 
nye Arter, medens de tidligere maatte ansees at være identiske med de grønlandske 
Arter. Professor Lovén har allerede paavist, at i Dybderne af Sveriges store Søer 
findes der en Krebsdyrfauna, der maa betragtes at være en tilbagebleven Del af en 
arktisk Havfauna, efterat Landet har hævet sig over Havniveauet og Saltet i de for- 
henværende Havarme, der efterhaanden ere omdannede til Indsøer, er blevet udvasket 
og Vandet deri omdannet til Ferskvand. 


Den specielle systematiske Del. 


Systemets Udvikling. 


Fra den Tid af, at Latreille opstillede Ordenen Amphipoda, hvorfra Læmodipoda 
eller Cuprellidac dengang af ham vare udskilte, har man forsøgt at gruppere de For- 
mer, som henhøre hertil, paa en naturlig Maade. Jeg har allerede forhen med nogle 
Ord omtalt Desmarest's System fra 18925, hvilket i det Væsentlige stemte overens med 
det af Leach opstillede og kun skilte sig fra dette ved, at han maatte optage nogle 
nye Former. Milne-Edwards fremkom i 1840%) med en ny Opstilling, som jeg i det 
Foregaaende har omtalt, ligesom jeg ogsaa har berørt Dana's Classification fra 1852 og 
1853. Da denne danner et Grundlag for den nyere Anskuelse i denne Retning, vil jeg 
kortelig gjentage Hovedpunkterne af Dana's System, saaledes som han fremstillede 
det i 1853. Det er for en stor Del grundet paa Munddelenes Bygning, og han deler Amphi- 
poderne i tre Subtribus. De tvende første ere Caprellidea og Gammaridea, hos hvilke 
begge Kjæbefødderne ere forlængede og forsynede med Palpe, men de adskilles ind- 
byrdes ved Postabdomens Bygning, idet denne hos den første er liden og rudimentær, 
hos den sidste derimod vel udviklet og forsynet med sex Par Fødder. Den tredie 
Subtribus kalder han Hyperidea, hvilken afviger fra de foregaaende ved Bygningen af 
Kjæbefødderne, som ere korte og laagformede. Vi se saaledes, at han følger Krøyer 
i at indordne Læmodipoda under Amphipoda. Den første Subtribus, Caprellidea, deler 
han atter, ligesom Krøyer, i to Familier: Caprellidae og Cyamidae. Den anden, Gam- 
maridea, deler han i fem Familier: Dulichidae, Cheluridae, Corophidae, Orchestidae 
og Gammaridae. Af disse er Gheluridae allerede opstillet af Allman, Goroøphidae sva- 
rer omtrent til Tribu des OCrevettimes marcheuses; de to sidste Familier svare til 
de tvende Afdelinger hos Milne-Edwards af Tribu des GCrevettines sauteuses. Fami- 
lien Dulichidae er opstillet paa den af Krøyer beskrevne Slægt Dulichia. Den tredie 
Subtribus, Hyperidae, indeholder hos Dana tre Familier: Hyperidae, Phronimidae og 
Typhidae, af hvilke den sidste svarer til Milne-Edward's Hyperimes anomales; de to 
første ere spaltede af dennes Hyperines ordinaires og H. gammaroides. 

Enkelte af disse Dana's Amphipode-Familier ere igjen delte i Underfamilier; 
saaledes Corophidae i tre, Gammaridae i sex, Hyperidae, Phronimidae os Typhidae 
hver i tre Underfamilier. I- Corophidae benytter Dana især Postabdomens og Følernes 


*) Histoire naturelle des crustacés, Tom. III, Paris 1840. 


G5 


Bygning som Inddelingsgrund, medens han i Gammaridae tillige fremhæver Munddelenes 
Form, især Kindbakkernes og Kjæbeføddernes forskjellige Bygning. 

Han har ved denne systematiske Opstilling lagt Grunden til Amphipodernes 
videnskabelige Systematik. Medens Cuprellidae og Corophidae vise en gjennemgaaende 
Ensartethed i Munddelenes Bygning, saa at der fra disse intet kunde hentes til dermed 
at karakterisere de større Grupper, har han, som anført, netop benyttet Munddelene 
ved Inddelingen af Gammaridae, hos hvilke de optræde i en større Mangfoldighed af 
Former. Hos Hyperidae derimod har han ikke taget Hensyn til denne Inddelingsgrund 
skjønt Munddelene ogsaa der kunde være blevne benyttede. Baade Bruzelius og Lillje- 
borg bruge dette af Dana givne Inddelingsprincip, forsaavidt som det kan anvendes for 
de nordiske Formers Vedkommende. Følgende Tabel vil tydeliggjøre hans System. 


Anek $ Caprellidae 
Caprellidea hev 


Dulichidae 
Cheluridae d 
| Clydoninae 


— 


Corophidac Corophinae 
Ieilinae 


— 


Gammaridea ( Orchestidae 

; Stegocephalinae 
Lysianassinae 
Leucothoinae 
Gammarinae 
Pontoporeinae 
Isæinae 


| 
pe 
ge 
| 

I 

| 


Amphipoda | Gammaridae 
N 


Hypetidae Hyperinae 


Synopinae 


Phroniminae 
Phrosininae 
Phorcinae 


Hyperidea Phronimidae 


Typhinae 
Pronoinae 
Oxycephalinae 


Typhidae 


Spence Bate's Inddelingsprincip afviger meget fra Dana's, da han aldeles ikke 
lægger nogen Vægt paa Munddelenes Bygning, men derimod kun tager væsentligt Hen- 
syn til den ydre Form. Han opstillede dette System i 1855 og udviklede det senere 
i 1862, da han fuldstændig gjengav det i ,Catalogue of Amphipodous Crustacea in 
British Museum*. Han deler Amphipoderne først i to Grupper: Normalia og Aberrantia; 
hvilke han adskiller paa følgende Maade: Sidepladerne (coxæ) paa de fire første Fodpar (pc- 
reiopoda) hos den første Gruppe, normalia ere pladeformet udviklede, Postabdomen (pleon) 
er normalt udviklet, de tre Svømmefødder (pleopoda) bestaa af cilierede, dobbeltgrenede, 
mangeleddede, bøielige Vedhæng, de tre Springfødder, hvoraf det sidste Par varierer 
mere eller mindre, ere i Almindelighed togrenede, og Halevedhænget (telson) er dan- 
net af en enkelt eller dobbelt større eller mindre Plade, der undertiden er forsynet 
med Hager. Hos den anden Gruppe, Aberrantia, ere derimod Sidepladerne ikke pla- 


deformet udviklede. og nogle eller alle ere optagne i Legemsleddene, Postabdomen 
3) 


66 


mangler et eller flere Led; forøvrigt ligner denne Gruppe den foregaaende. Man) ser 
saaledes, at han ikke tager Hensyn til Munddelene, men lægger Vægten paa den ydre 
Form og især paa, at enkelte Led af Postabdomen mangle. Thi, hvad Sidepladerne 
angaar, ere disse hos Familien Dulichidae ligesaameget udviklede, som hos mange Slæg- 
ter af Familien Corophidac. Det forekommer mig derfor meget tvungent at stille Du- 
lichidae ved Siden af Caprellidae og Cyamidac. 

Gruppen Normalia inddeler han igjen i to Divisioner: Gammarina og Hyperina. 
Disse skiller han fra hinanden ved, at hos den sidste skulle Følerne være mere eller 
mindre abnorme, og desuden ved den af Milne-Edwards allerede angivne Karakter, at 
Kjæbefødderne ere ufuldstændigt udviklede og dække de øvrige Munddele som et Laag 
hos den første Division, derimod ere Følerne og Mundfødderne vel udviklede. Denne 
indeholder to Subdivisioner, Vagantia og Domicola, hvoraf den første udmærker sig 
ved, at de nedre Følere ikke ere ,næsten fodformede* samt forsynede paa En- 
den med stærke, krumme Torne, ligesom det sidste Par Springfødder heller- ikke har 
saadanne. De herhenhørende Former, der ikke danne sig Boliger, svare til Milne-Ed- 
ward's Tribus Sauteurs.  Subdivisionen Domicola svarer til hans Mårcheurs. Den første 
af disse spalter Spence Bate igjen i to Tribus, Saltatoria og Natatoria, medens Do- 
micola ikke deles i Tribus, men kun i Familier. Til Saltatoria henfører han kun den 
ene Familie Orchestidae, og til Natatoria ligeledes kun een Familie, Gammaridae. Di- 
visionen Hyperina, som svarer til Milne-Edward's Familie Hypérimnés og til Dana's Fa- 
milie Hyperidea, deler han i fem Familier, Hyperidae, Phronimidae, Platyscelidae, 
Phorcidae samt OQxycephalidae. Gruppen Aberrantia indbefatter Læmodipoda samt 
Dana's Familie Dulichidae. Denne Gruppe deles i Familierne Dulichidae, Caprellidae 
og Gyamidae. 

Dette System benytter han fremdeles 1 det af ham og Westwood udgivne Arbeide 
sbritish sessile-eyed Crustacea.* Den vedføiede Tabel paa næste Nide vil lette Over- 
sigten af hans Opstilling. 

Sammenligner man nu Spence Bate's System med Dana's, se vi, at der i det 
første findes langt flere Slægter, som ere opstillede, efterat Dana's Arbeide var ud- 
kommet. Tager man kun Hensyn til de Slægter, der forekomme hos begge Forfattere, 
for ret at kunne bemærke Forkjellen mellem «deres Anordning af Amphipoderne i Sy- 
stemet, vil man se, at Familierne Cyamidae, Caprellidae, Dulichidae, Cheluridae og Or- 
chestidae indeholde de samme Slægter, hvorimod Familien Corophidae er anderledes 
opfattet hos Spence Bate, da han sløifer Dana's Underfamilier feilinae og Clydoninae, 
samt stiller Slægterne leiklus og Clydomia under sin Underfamilie Corophides, medens 
han forbigaar Slægten Pterygocera. Af de til Underfamilien Corophinae stillede Slægter 
udgaar Platophium, Cratopkium, Cerapodina og Erichtonius, der kun ere synonyme med 
andre Slægter; de tilbageblevne ere af ham indordnede i hans to Underfamilier Podo- 
cerides, hos hvilken Slægterne Podocerus, Siphonoeccetes samt Cerapus, og GCorophides, 
hvis Slægter Cyrtophium, Unciola og Corophium ere stillede sammen med Teilius og 


67 


) Saltatoria Orchestidac 
Vagantia Stegocephalides 
Lysianassides 
| Natatoria Gammaridae Ampeliscades 
Gammarina Phoxides 


Gammarides 


——— — 


| va ste Å Podocerides 
N å Domicola 0 Cojophidae Corophides 
Normalig Å Cheiuridae 
Hyperidae 
Phronimidae Phronimides 
Phrosinides 
Hyperina Platyscelidae 
Phorcidae 
Å Synopiades 
Osycephalid: SYNOPILdes 
Dev eephaldes | Oxycephalides 
f Dulichidae 
Aberrantia < Caprellidae 
| Cyamidae 


Clydonia. I disse to Underfamilier optager Spence Bate ogsaa Dercothoö og Amphithoö. 
Familien Gammaridae deles hos Dana i sex, hos Spence Bate i fem Underfamilier, 
da denne sidste ikke optager Leucothomae, af hvis Slægter Stenothoz og Leucothod han 
henfører den første til sin Underfamilie Stegocephalides, og den sidste til Gammuarides; 
han optager heller ikke Isæimae, af hvis Slægter han henfører Isæa til Underfamilien 
Phozxides og stiller Anisopus synonym med Amphithoö og saaledes til Familien Coro- 
phidae. Han optager desuden ikke Underfamilien Pontoporinae, men indordner dens Slæg- 
ter Phoxus under sin nye Underfamilie Phoxides og Pontoporeia under Lysianassides. 
Protomedeia og Aora henfører han til Gammarides og Ampelisca til en ny Underfamilie 
Ampeliscades. Dana's Underfamilie Stegocephalimae indbefatter kun den ene Slægt Ste- 
gocephalus; Spence Bate's Underfamilie Stegocephalides har desuden Dana's Slægt Ste- 
nothoé, I Underfamilien Lysianassinae, der hos Dana indbefattede Slægterne Ly- 
stanassa, Phlias, Opis, Uristes, Anomyx og Urothoé, optager Spence Bate desuden Pon- 
toporeia og Alibrotus samt nogle andre, som Dana ikke kjendte. Derimod henfører han 
Urothoé til Phorxides. Dana's Underfamilie Gammarinae svarer heller ikke til Spence 
Bate's Gammarides, idet den sidstnævnte Forfatter henfører Slægterne Phoxus, Acantho- 
notus, Oediceros, Iphemedia og Lepidactylus til Underfamilien Phoxides, Alibrotus og 
Pontoporeia til Lysianussides, Dercothoö til Podocerides og Ampelisca til Ampeliscades. 
Slægterne Gammarus, Melita, Maera, Pardalisca, Atylus, Protomedeia og Åora henregne 
begge til den samme Underfamilie. De af Dana opførte Slægter Leptocheirus, Pyctilus 
og Ichyrocerus falde efter Spence Bate bort, da de ere synonyme med andre Slægter. 
Lepidactylus forbigaar Spence bate med Taushed. OQgsaa ved Ordningen af Formerne 
indenfor den sidste Subtribus Hyperidea afviger Spence Bate fra Dana i Opfatningen 
af den nærmere Slægtskab. Dana deler den i tre Familier, Hyperidae, Phronimidae og 
9* 


| 


65 


Typhidae, medens Spence Bate har fem saadanne, nemlig: Hyperidae, Phronimidae, Pla- 
tyscelidae, Phorcidae og Oxycephalidae. Han hæver nemlig Dana's Underfamilie Phorcinae 
op til en Familie Phorcidae; ligeledes opstiller han Familien Oxycephalidae af Dana's to 
Underfamilier Synopinae og Oxycephalinae. Familien Hyperidae opfatter han heller ikke 
saaledes som Dana: han sløifer dennes Ungderfamilie Vibilinac og drager den anden, 
Synopinae, til Oxycephalidae.  Dernæst opstiller han Familien Phronimidae med Under- 
familierne Phromimides, der svarer til Dana's Phromiminae, samt Phrosimides, der sva- 
rer til dennes Phrosininae, hvis ene Slægt Themisto han stiller til Hyperidae. 
Afvigende fra Spence Bate's System er det, som Lilljeborg i 1865 angav i sit 
Arbeide ,On the Lysianassa Magellanica*, og som oplyses i den efterfølgende Tahel. 


Familiæ: 


laminare, integrum vel divisum . 1. Gammaridae. 
non coalita. 
perfecti et Segmentum crassum et tu- ( magna. Mandibulæ 
omnia palpigeri. caudæ 7:mum 2 berculiforme . palpo plerumque 
paria adsunt. Segmenta cau- Epimera rer carentes 2. Orchestidae.* 
Normalia, S. Jdalia posteriora parva vel medioeria. 
Bate. Pedes Mandibulæ palpigeræ 3. Corophidae. 
maxillares å E . 
sive maxilli- MIE Jo BV ørret p 4. Cheluridae. 
pedes Limperfecti et palpo carentes . Me. os Halo 06 5. Hyperidae. 
i minime obsoleta, segmentis 6 composita . ++. . ++ 6. Duliehidae. 
unum vel pluria ' 
paria absunt — Aberrantia, LEK v 
(S. Bate. Cauda . ..+-+> obsoleta. | elongatum et angustum . 7. Caprellidae. 
Corpusiener ken: 
V deprårsnte et latiuseulum . . . . 8. Cyamidae. 


I en anden Tabel giver han en Oversigt over de ni Underfamilier og sex og 
tredive Slægter, hvori han deler den første og største Familie Gammaridae. Disse Un- 
derfamilier ere: Lysianassina, Pontoporina, Gammarina, Phoxina, Trischizostomina, 
Qedicerina, Leucothoina, Atylina og Ampeliscina. Vedføiede Tabel paa næste Side viser 
hans Inddeling 1 Underfamilier af Gammaridae. 

Sammenligne vi Lilljeborg's systematiske Opstilling med den af Spence Bate, 
finde vi, at den slutter sig hertil, idet han nemlig skiller Amphipoda normalia fra Am- 
phipoda aberrantia og deler ligeledes Normalia i to Afdelinger, der svare til Spence Bate's 
Gammarinae og Hyperinac. Derimod benytter han ikke dennes Inddeling i Vagantia og 
Domicola, men deler Gammarinae, eftersom Halens bagre Led ere forenede eller adskilte, 
hvorved han udsondrer Cheluridac fra de tre øvrige, Orchestidae, Gammaridae og Coro- 
phidae. Af den Afdeling, der svarer til Spence Bate's Hyperina, optager han kun Fami- 
lien Hyperidae, da alene denne findes ved Skandinaviens Kyster. Han deler Gammaridae 
i ni Underfamilier, medens de deltes i fem af Spence Bate. Af Slægter optager han 
kun dem, der forekomme ved Skandinavien. Følgende Slægter, der ikke forhen vare 
kjendte, ere optagne af Lilljeborg: Furytenes, Acidostoma, Tiron, Trischizostoma og Oedi- 
ceropsis. Af hans ni Underfamilier stemmer Lysianassinac overens med den samme hos 


69 


saltem maxima Lysianassina 


| crassus segmen- : 
8 |ex parte lævi . 


tis duobus ulti- 
mis —brevibus. 


å : i den- 
Mandibulae acie solito modo 


tatan od > osp Pontoporina 


non productum; 


joeris et seg t jus ul- 
Pedunculus an- med SR Å ul 


nicis instar basin antennarum su- 
periorum obtegens. Partes oris 


Caput antice 


i duo elongata ..-. +++ Gammarina 
tennarum supe- | "ma U påla 
rjornm ++ +fe- 
flagello / 
| appendiculari 
appen Eg ae 
B : , non tubiformes Phoxina 
præditae fre vel minus productum et for- no fo å 


Le eg appendiculares . «sos oe tubiformes Trischizostomatina 7 
Gammaridae 
antennae supe- / compositi multo longiores, segmento ultimo 
"LE Pedes trunci (ungve) longo, recto et stiliformi Oedicerina 
7:mi paris ante- 
flasello cedentibus . . .fminime vel pa-/minimae et plus  Leucothoina 
g : å k er 
appendiculari ye Joner vel minus indi- 
carentes segmento u timo Jstinctae . . + 4 > y 
Oculi ungviformi. 
Laminae pedum 
maxillarium . .(bene evolutæ . Atylina 
i simplices stemmatiformes +++ +++ r vr rrerr Ampeliscina 


Spence Bate, med Undtagelse af at Pontoporeia er udelukket, og med Dana's Lysianas- 
sinae, fra hvilken dog Urothod er udelukket. Til Underfamilien Pontoporinae henfører 
han Pontoporeia, Batyporeia og Stegocephalus, paa hvilken sidste Slægt Dana grunder 
sin Underfamilie Stegocephalinae, som ogsaa optages af Spence Bate, men som Lilljeborg 
sløifer. Af disse til denne Underfamilie henhørende Slægter henfører Spence Bate Pon- 
toporeia til Lysianassides og Bathyporeia til Gammarides. Til Underfamilien Gammarina 
henregner Lilljeborg Gammarus, Eusirus, Pardalisca og Eriopis, hvilke ogsaa Spence 
Bate regner til Gammarides, og tillige Microplax (Lilljeborgia) og Nicipe, der af Spence 
Bate blive henførte til Phoxides. Med Dana's Underfamilie Gammarinae ere kun Slæg- 
terne Gammarus og Pardalisca fælles for ham og Lilljeborg, da de øvrige ikke vare 
kjendte af den Første. Han optager Underfamilien Phoxinae efter Spence Bate og stil- 
ler, ligesom han, hertil Slægterne Phoxus og Urotho?, hvorimod han udsondrer Oedicerus 
Monoculodes og Krøyeria, af hvilke Slægter han danner en ny Underfamilie Oedicerina. 
Efter Dana optager han Underfamilien Leucothoina (Leucothoimae, Dana), hvortil han for- 
uden de Slægter, som hin havde optaget deri, Leucothoé og Stenothoöø Montague, ogsaa 
henfører den senere tilkomne Slægt Pleustes. Disse Slægter vare af Spence Bate hen- 
førte til Underfamilien Stegocephalides. AfSlægterne Laphystius, Iphimedia, Odius (Otus) 
og Acanthonotus, hvilke Spence Bate henfører til Underfamilien Phoxides, af Dexamine» 
Atylus samt af Calliopius (Valliope), som den sidstnævnte henfører til Gammarides, og 
af Bruzelius's Slægt Paramphitoé dammer han en ny Underfamilie Atylima. Den sidste 
Underfamilie Ampeliscmma stemmer overens med Spence Bate's Ampeliscades. Han grun- 
der disse Underfamilier paa Følernes, Øinenes, Føddernes og Mundredskabernes forskjel- 
lige Bygning og afviger saaledes i sit System ikke lidet fra det af Spence Bate op- 
stillede. 


70 


Efterat jeg i 1860 i ,Bemærkninger angaaende de ved den norske Kyst fore- 
kommende Amphipoder* havde delt de af mig dengang kjendte Former i fire Tribus: 
Hyperidae, Prostomatae, Gammaridae og Caprellidae, samt atter delt Gammaridae i 
Familierne Orchestidae, Gammaridae og Corophidae, udgav jeg i 1870 , Crustacea am- 
phipoda borealia et arctica", hvori jeg har grupperet de af mig der opførte norske og 
arktiske Former i et nyt System. 

Jeg troede, at Amphipodernes systematiske Opstilling væsentlig maatte grundes 
paa Bygningen af Munddelene, da disse frembyde de vigtigste og skarpeste Karakterer 
for alle Artropoder og er den egentlige Prøvesten for deres nærmere eller fjernere Slægt- 
skab. Allerede Chr. Fabricius hentede fra disse Deles forskjellige Form sine Karakterer 
for Crustaceernes Slægter, men Vanskeligheden i Undersøgelsen af dem har bragt de 
senere Forskere til at søge andre lettere Karakterer, hvis Undersøgelse ogsaa mindre 
skadede Exemplarerne. Den ydre Form varierer meget efter Dyrenes forskjellige Op- 
holdssted, der har ladet nærstaaende Former udvikle sig snart i en snart i en anden 
Retning. men som dog let kunne tilbageføres til en fælles Typus. Vil man derfor væ- 
sentlig hente sine Karakterer fra den ydre Form, vil man ogsaa let komme til at føre 
beslægtede Former hen til langt fra hinanden staaende Afdelinger, og derimod sammen- 
stille dem, der naturlig ikke høre sammen. For at anføre et Exempel har jeg i min 
Underfamilie Phoxinaec væsentlig hentet mine Karakterer fra Munddelenes og ikke fra 
Pandehornets Form, som jeg antager er af liden Vigtighed, og som hos de forskjellige 
Slægter, der af Spence Bate henføres til Underfamilien Phozides, er af en meget for- 
skjellig Form. Til denne Underfamilie har jeg henført de fire ved Norges Kyster fore- 
kommende Slægter Phoxus, Harpina, Sulcator og Urothoé, der meget afvige i den ydre 
Form og Føddernes Dannelse, men desuagtet umiskjendelig have en vis Overensstemmelse 
ogsaa heri. I Munddelenes Bygning stemme de derimod meget overens, men skille sig 
heri fra Oedicerus, Monoculodes, Amphilocus, Lafystius, Lilljeborgia og andre, der ere 
stillede sammen med dem. Hos Slægten Phoxus og Harpina, der lever paa sandblandet 
Lerbund mellem større og mindre Stene, er Legemet sammentrykt fra Side til anden, 
Hovedet gaar frem i et langt Pandehorn, som benyttes sammen med Følerne til dermed 
at vælte bort smma Stene: de to første Fodpar ere stærke, og de tre sidste ere ikke 
meget brede. Hos Slægten Sulcator, som graver i Sand, er derimod Pandehornet meget 
kortere. Legemet meget sammentrykt, det første og det andet Fodpar have kun en svag 
Haand, det tredie og det fjerde Fodpars fjerde og femte Led ere særdeles brede og 
væbnede med stærke Klør og ere saaledes uddannede til at grave med; de tre bagre 
Fodpars Led ere overordentlig brede, spadeformige og bruges til at kaste den Sand 
bagover, som opgraves med det tredie og fjerde Fodpar: endelig ere Postabdomens tre sidste 
Led bøiede under det tredie, meget forlængede Led, da disse Led sammen med Fod- 
parrene ikke eller kun lidet benyttes som Bevægelsesredskaber. Hos den fjerde Slægt 
at Phoxmae, Urothoö, der lever paa Dyndbund, er Legemet, istedetfor at være sammen- 


71 


trykt fra Siderne, netop nedtrykt, meget bredt, og Sidepladerne staa ud til Siden: Pan- 
dehornet mangler næsten aldeles, da dette ei er nødvendigt paa den bløde Bund: derfor 
ere de tre bagre Fodpar heller ikke saa stærkt udvidede som hos de to ovenfor omtalte 
Slægter; derimod er det sidste Par Springfødders Grene meget brede og forsynede i 
begge Rande med lange, fjærformede Børster. Undersøger man derimod Munddelene, 
vise disse en meget stor indbyrdes Overensstemmelse og henvise til, at alle disse tre 
Slægter leve af smaa Dyr, som det ikke er ganske let at sønderbide, om de end ikke 
kunne gjøre nogen videre Modstand, thi Kindbakkernes Form er stærk og kort, medens 
de øvrige Munddele ere svage. Saaledes forholder det sig, forat benytte endnu et andet 
Fxempel, ogsa indenfor Underfamilien Iphimedinae; de herhen hørende Slægter Vertum- 
nus, Iphimedia, Odius og Lafystius ere meget forskjelligt udviklede i den ydre Legems- 
form, især den sidste Slægt paa Grund af sin parasitiske Levemaade. Munddelene 
hos dem alle vise dog en typisk Overensstemmelse, men dog ere de af en lidt afvigende 
Bygning hos de forskjellige Slægter. -Undersøger man Munddelenes Bygning hos en 
større Række af Amphipoder, f. Ex. hos Divisionerne Hyperina og Gammarina, saa ville 
vi se, at de ere byggede efter en meget forskjellig Typus. I den første Division finder 
man saaledes, at hos den typiske Slægt Hyperia ere Kindbakkerne forsynede med en 
meget bred Gribedel og fremstaaende Tyggeknude, medens de øvrige Munddele ere svage, 
især Kjæbetødderne; de ere ufuldkommen byggede uden Palpe og med sammenvoxede 
indre Plader. Hos en anden Slægt blive Kindbakkerne svagere, ja næsten rudimentære, 
men den samme Hovedform, især i Kjæbeføddernes Dannelse, giver sig tilkjende. Der- 
imod ere Kjæbefødderne hos Gammarida stærkt byggede, forsynede med Palper og dette 
er ogsaa Tilfældet med Cuprellidae, som vel i den ydre Form synes at afvige fra Gum- 
marida, men som dog slutter sig nær til Corophidae og Dulichidae, især til den sidste, 
som ogsaa danner et tydeligt Overgangsled mellem begge. 

Jeg opstillede derfor de nordiske Amphipoder i to Divisioner, Hyperida og Gam- 
marida, hvis Munddele vare af en saa forskjellig typisk Form. Hyperida delte jeg i to 
Familier, Hyperidae og Tryphanidae, hvoraf den sidste kun bestod af een Slægt, da 
jeg ikke kunde stille den til nogen af de før opstillede Familier, fordi Munddelenes 
>ygning afveg fra den hos de bekjendte Former. —Divisionen Gammarida delte jeg i 
fem Familier: I. Prostomatae, der dannede en Overgang mellem Hyperidae og Or- 
chestidae, men hvis Mundredskaber havde antaget en Form, som synes at tyde paa en 
parasitisk Levemaade, II. Orchestidae, der hos mig havde det samme Omfang som hos 
de senere Forfattere, ligesom II. Gaprellidae, idet dog Danæs Familier Cuprellidae og 
Cyamidae bleve opfattede som Underfamilier under denne, og IV. Dulichidae. Hos disse to 
sidstnævnte stemmede Mundredskabernes Form særdeles meget overens med dem hos Gam- 
maridae, men Legemsringenes Antal reduceredes hos dem mere eller mindre, saaledes at 
der hos Dulichidac forsvinder een Postabdomenring med sit Lemmepar og hos Cuprel- 
lidae flere. Familien Gammaridae, der indbefattede de fleste Former, blev atter spaltet 
1 22 Underfamilier, hvoraf Chelurinae og Corophinae af Dana, Spence Bate og Lilljeborg 


vare optagne som Familier. Jeg fandt nemlig, at disse heller burde stilles som Under- 
familier sideordnet de andre under Familien Gammaridae, da indenfor de Underfamilier, 
der allerede fandtes, eller som jeg maatte opstille, vare større Variationer i Munddelenes 
Bygning end mellem Slægterne Gammarus, Chelura og Corophium, der ere Typer for 
disse Familier, og at der i den ydre Form kunde findes talrige mere eller mindre tyde- 
lige Overgange mellem dem og de andre Typer for Underfamilier. Følgende Underfa- 
milier vare i mit System opstillede som nye: Amphilochinae, Stenothoimae, Syrrhoinace, 
Pardaliscinae, lphimedinae, Epimerinae, Dexaminae, Leptocheirinae, Microdeutopinae, 


Amphithoinae og Podocerimae. I 
Følgende Tabel viser min systematiske Opstilling af Amphipoderne 1 1870. 


; Hyperidae 
Hyperidae ; 
Tryphanidae 


Prostomatae 


Orchestidae 


Lysianassinae. 
Pontoporinae. > 
Stegocephalinae.=- 
Amphilochinae. — 
Phoxinae. 
Stenothoinae. 
Syrrhoinae.  =- 
Pardaliscinae. £ 
Leucothoinae. - 
i | Oedicerinae. 
Gammaridae : Iphemedinae. 
Gammaridae Epimerinae 
Dexaminae. 
Atylinae. 
Gammarinae. 
Ampeliscinae. ø 
Leptocheirinae. 0. 
Micerodeutopinac. ( 
v Amphithoinae. 
Podocerinae. 
Chelurinae. 
Corophinae. 
Dulichidae : 
f Caprellinae. 


Caprellidae L Cyaminae. 


I dette mit nye Arbeide afviger jeg lidt fra den Anskuelse, som jeg havde i 
hint. Jeg var nemlig af den Formening, at Dana's Subtribus Cuprellidea ved Mund- 
delenes Bygning stod saå nær hans anden Subtribus Gammaridea, men derimod skilte 
sig saa meget fra hans Hyperidea, at de to første Subtribus ikke burde adskilles, men 
at Caprellidea kun burde opstilles som en Familie under Gammaridea. Imidlertid har 
jeg nu frafaldt denne Anskuelse og følger Dana i at opstille Amphipoderne i tre Divi- 
sioner: Hyperina, Gammarina og Caprellina. Den første Division, Hyperina, indbefatter 
hos os kun meget faa Former, hvoraf de fleste henhøre til Dana's Familie Hyperidae, 
og hvis Munddele ere vel udviklede. Den anden Division. Gammarina. indbefatter den 


73 


største Del af de i de nordiske Have forekommende Former. Denne Division inddelte 
jeg i 1870 i følgende Familier: I. Prostomatae, hvilken jeg allerede havde opstillet i 
1860, men som Lilljeborg i 1865 havde gjort til en Underfamilje under Navn af Trischizo- 
stomatina, I. Orchestidae, III. Gammaridae, IV. Dulichidae og V. Caprellidae. I dette 
nye foreliggende Arbeide udskyder jeg, som anført, Familien Caprellidac og stiller den 
som en egen Division, Caprellina, med to Familier: Caprellidae og Cyamidae, istedetfor to 
Underfamilier. Divisionen Gammarina deler jeg nu igjen i følgende Familier: I. Gammari- 
dae, der omfatter de af mig i det foregaaende Arbeide optagne Underfamilier Lysianas- 
sinae, Pontoporinae, Phoximae, Oedicerinae, Epimerinae, Dexaminae, Atylinae, Ampeliscinae 
og Gammarinae: II. Familien Leucothoidae, der indbefatter Underfamilierne Steno- 
thoinae, Stegocephalinae, Amphiloehinae, Syrrhoimae, Pardaliscinae, Iphimedinae og Leuco- 
thoinae; I. Familien Ampeliscaidae; IV. Familien Photidae, der indbefatter Underfamili- 
erne Leptocherinae, Photinae og Microdeutopinae; V. Familien Podoceridae, der indbefatter 
Underfamilierne Amphitoinae og Podocerinae. Dernæst optager jeg Cheluridae som en 
egen Familie, istedetfor at den før kun dannede en Underfamilie; ligesaa Corophidae, som 
jeg deler i to Underfamilier: Corophinae og Helainae. hvilken sidste kun indbefatter den 
af mig i 1860 opstillede Slægt Hela. Endelig optager jeg Dana's Familie Dulichidae 
og de to af mig allerede før omtalte Familier Caprellidae og Gyamidae, saa at Fami- 
liernes Antal bliver 14, henhørende til de tre Hovedgrupper eller Divisioner Hyperina, 
Gammarina og Caprellina. 

Tabellen paa næste Side vil vise denne nye Opstilling. 

I Realiteten nærmer dette af mig opstillede System sig meget mere Dana's end 
nogen Andens, men jeg har kun optaget i dette System de nordiske Amphipoder, da 
for en stor Del Munddelenes Bygning er ubekjendt for en Mængde udenfor Norden fore- 
kommende Former, og jeg vilde saaledes have megen Vanskelighed for at indordne disse 
sydligere Former i mit System. 

Under disse Familier og Underfamilier ere 121 Slægter fordelte, hvilke alle ere 
fundne ved Norges Kyst og i de arktiske Have, medens i 1862 optoges af Spence Bate 
fra alle Jordens Have kun 118 Slægter, hvoraf mange ere usikre, og som ville bortfalde. 
Trækker man fra dem, der høre til Divisionen Hyperina, nemlig 5 Slægter i mit Arbeide 
og de 24, der af Spence Bate i hans ,Catalogue* regnes til den samme Afdeling, saa 
bliver Forskjellen mellem Antallet af Slægterne end betydeligere. Af disse 191 Slægter 
høre, som anført, 5 til Divisionen Hyperina, nemlig 4 til Familien Hyperidae og 1 til 
Familien Tryphanidae. Til Divisionen Gammarina høre 108 Slægter, deraf 1 til Fami- 
lien Prostomatidae, 3 til Orchestidae, 3 til Ampeliseaidae, I til Cheluridae, 4 til Dulichidae. 
Til Gammaridae høre 57 Slægter, hvoraf jeg regner til dens Underfamilie Lysiamnassinac 
17, til Pontoporinae 4, til Amphilochinae 3, til Phozxinae 4, til Oedicerinae 8, til Epi- 
merinae 2, til Dexaminae 2, til Atylinae 7 til Gammarimac 10 Slægter. Til Familien 
Leucothoinae høre 19 Slægter, deraf til Underfamilien Stegocephalimae 2, til Stenothomae 


3, til Syrrhoinae 3, til Pardaliscinae 3, til Leucothoinae 5, til Iphkimedinae 3 Slægter. 
10 


74 


Divisioner. Familier. Underfamilier. 
Amphipoda Hyperidae op 
H: yperina Tryphanidae Å 
Prostomatidae 
Orchestidae 
Lysjanassinae. R 


Pontoporinae. 
Phoxinae. 
Oedicerinae. 


Gammaridae | Epimerinae. 
Dexaminae. 
Atylinae. 
Gammarinae. 
Stegocephalinae. 
Amphilochinae. 
; | Stenothoinae. 
Amphipoda Å ee Sjømkben 
Gammarina ueornOIdae Pardaliscinae. 
Leucothoinae. 
Iphemedinae. 
Ampeliscaidae 
j Leptocheirinae. 
. Photinae. 
Photidae | Microdeutopinae. 
Podoceridae I Amphithoinae. 
Podocerinae. 
Corophidae | Corophinae. 
p I Helainae. 
| Cheluridae 
Dulichidae 
Amphipoda | Caprellidae 
Caprellina Cyamidae 


Sammenligner man dette System med Lilljeborg's, som ogsaa kun omfatter de 
nordiske Amphipoder, saa afviger det særdeles meget: først ved Opstillingen af de tre 
sideordnede Divisioner af Amphipoderne, Hyperina, Gammarina og Caprellina, medens 
Lilljeborg saavel som Spence Bate deler dem i to, Normalia og Aberrantia, idet Hyperina stil- 
les til Gammarina trods den særdeles afvigende Dannelse af Mundredskaberne, og til 
Aberrantia regnes Caprellina sammen med en Familie af Gammarimna Dulichidae, fordi 
et eller flere Led af Halen er bortfaldt hos disse. Dette Forhold tror jeg dog er af 
en mere underordnet Betydning end Mundredskabernes Form. Af mig er der optaget 
14 Familier, medens Lilljeborg kun har 8. Af disse ere Hyperidae, Orchestidae, Cero- 
phidae, Cheluridae, Dulichidae, Caprellidae og Cyamidae fælles.  Podoceridae og Photidae 
ere nye, hans Underfamilie Ampeliscina er hævet til en Familie, og den af mig før op- 
stillede Tribus Prostomatae, der af ham var opstillet som en Underfamilie, er her op- 
taget som en Familie.  Desuden er tilkommet Familien Tryphanidae, der er opstillet 
paa en ny Slægt. Hans Familie Gammaridae er hos mig delt i to: Gammaridae og 
Leucothoidae. Sammenlignes Grupperingen af Underfamilier og Slægter i hans Familie 
Gammaridae med den i mine Familier Gammaridae og Leucothoidae, hvilke tilsammen 
omtrent svare til hans, saa findes, at han har optaget deri 7 Underfamilier (idet Ampeliscina 
og Trischizostomatina ere af mig stillede som egne Familier), medens jeg har optaget 15. 


75 


Hans Underfamilie Lysiqnassina svarer til min Lysianassinae, kun at jeg har flere Slægter, 
dels nye, dels saadanne, hvori jeg har spaltet to gamle. Af hans Pontoporina udtager jeg 
Stegocephalus, der tilligemed en ny Slægt danner Underfamilien Stegocephalinac. De to til- 
bageblevne Slægter tilligemed to nye danne Underfamilien Pontoporinac. Min Amphilochinae 
indeholder kun Slægter, som han dengang ikke kjendte som skandinaviske og ere derfor 
ikke optagne i hans System. Hans Phozina, der indbefatter Slægterne Phoxus, Urothoé 
og Tiron, afviger fra min Phoxinae, idet Tiron føres over til en ny Underfamilie Syr- 
rhoinae. Hans Underfamilie Oedicerina stemmer fuldkommen overens med min Oedi- 
cerinae, kun at der er tilkommen det dobbelte Antal af Slægter. Underfamilien Leu- 
cothoinae afviger derimod noget fra min Leucothoinae, idet jeg optager deri Lilljeborgia, 
Euserus og Tritropis (Amphithonotus), som af Lilljeborg ere stillede til Atylmae. I denne 
sidste Underfamilie er det kun Slægterne Atylus og Calliopius, som ere fælles for begge, 
idet Dexamine med en ny Slægt af mig er stillet til en ny Underfamilie Dexamininae og 
Acanthonotus (Vertumnus) og Lafystius til den nye Iphimedimae. Af Slægter, der af 
Lilljeborg ere henførte til hans Underfamilie Gammarina, er Gammarus og Eriopis (Niphar- 
gus) fælles med dem, jeg stiller i min Underfamilie, derimod overfører jeg Euserus 03 | 
Microplax (Lilljeborgia) til Leucothoinae samt Nicippe og Pardalisca til den nye Under- | 


familie Pardaliscinae. 
FLO 
Är 


I. Divisio. 
Hyperina. 


Instrumenta cibaria plus minusve perfecta. 

Pedes maxillares palpo carentes, laminis externis eætera instrumenta eibaria 
tegentibus: laminis internis coalitis. 

Antennæ plerumqve imperfectæ, antennæ superiores aut inferiores sæpe 


absentes. 
Pedes sæpe mire compositi. 
Postabdomen plus minusve perfectum. 


Milne Edwards opstillede i 1830 famille des Hypérines, som han grundede paa 
de Slægter, hvis Kjæbefødder vare ufuldkomment byggede og dannede en Art Underlæbe. 
De Slægter, som han optog i denne, vare Hyperia, Phorcus, Vibilia, Lestrigonus, Duira, 
Anchylomera, Qxycephalus, Phronima, Typhis, Themisto. I 1840 beholdt han denne Fa- 
milie, idet han karakteriserede den ved, at Mundfødderne bedække kun Grunddelen af 
de foregaaende Munddele og danne en uparret Underlæbe, der er uden Palpe, eller har 
kun Spor deraf. Han deler igjen denne Familie i 3 Tribus: 1) Tribu des Hypérines gam- 
maroides, hvortil han kun regner Vibilia, 2) Tribu des Hypérines ordinatres, hvortil hører 
Slægterne Hyperia, Metoccus, Phorcus, Tyro, Primno, Lestrigonus, Daira, Themisto, An- 
chylomera, Phrosina og Phromima. 3) Tribu des Hypérines amnomales, hvortil henførtes 
Slægterne Typhis, Pronoe og Orycephalus. 

Dana ophøier den i 1863 til en Subtribus Hyperidea og karakteriserer den saa- 
ledes: Maxillipedes operculiformes breves. OQaput grande, oculorum corneis plerumque 
tectum. Appendices abdominales sæpius latiores. Han deler den i3 Familier: Hyperidae, 
Phronimidae og Typhidae. E 

Spence Bate opfatter Dana's Subtribus, der er sideordnet med dennes øvrige 
Divisioner, som en Subdivision, sideordnet med Gammarina, under Divisionen Amphipoda 
normalia til Modsætning af Amphipoda aberrantia, indenfor hvilken sidste Caprelliderne 
har sin Plads.  Saaledes tror han, at Hyperiderne er nærmere beslægtet med Gamma- 
riderne end med Caprelliderne. 

Lilljeborg opfattede i 1865 Hyperidae kun som en Familie ved Siden af Gam- 
maridac, Orchestidae, Corophidae, Cheluridae, Dulichidae, Caprellidae og Cyamidae. I 
1871 stillede jeg Hyperidae som en Division ligeoverfor en anden, Gammaridae, under 


77 


hvilken jeg stillede Cuprellidae som en Familie, da jeg fandt, at Hyperiderne i Mundde- 
lenes Form skille sig meget mere fra de øvrige Amphipoder, end Caprelliderne skille 
sig fra Gammariderne. I dette Arbeide følger jeg imidlertid Dana og stiller Hyperi- 
derne som en Division, Hyperina, ved Siden af Divisionerne Gammarina og Caprellina. 
Af denne Division have vi i de nordlige Have kun 5 Slægter, hvoraf de 4, nemlig Mc- 
toecus, Hyperia, Parathemisto og Themisto i det Hele staa hinanden meget nær og vise 
en stor Overensstemmelse i Munddelenes Bygning, hvorimod Slægten Tryphana afviger 
heri fra de foregaaende. Derfor har jeg delt denne Division i to Familier, Hyperidac 
og Tryphanidae. 
Familia I. 
HYPERIDAE, Dana. 


1853. Hyperidae, Dana, The Orust. Unit. States Explor. Exped. p. 980. 
1862. Hyperidac, Spence Bate, Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 287. 
1870. Hyperidace, Boeck, Orust. Amphip. bor. et arct. p. 4. 
Mandibulæ in apice latæ, valde dentatæ; mala interna lata; tuberculo molari 
permagno, palpo 3 articulato. 

Antennæ perfectæ, superiores peduneulo perbrevi, Sarticulato; flagello apud 
marem multiarticulato et longiore, apud feminam perbrevi, articulis carenti. 

Pedes 3tii—7mi paris non prehensies. 

Corpus inflatum, erassum, raro compressum. 

Qeuli capilis latera tegentes. 

Pedes sallatorii biramei; ramis laminiformibus. 

Appendix caudalis parva, non fissa. 

Denne Familie er opstillet af Dana, som delte Milne Edwards" Hypérines ordi- 
naires i tvende Familier, Hyperidae og Phromimidae. Han beskrev den første saaledes: An- 
tenne secundæ excertæe. Abdomen in ventrem se non flectens.  Pedes 5ti, 6ti, 7miqve 
forma longitudineque medioeres 5tis et Gtisve mon pererassis' nec prehensilibus. Han delte den 
i tre Underfamilier: Vihilinae, Hyperinae og Synopinae. Spence Bate henførte til sin 
Familie Hyperidae de samme Slægter, men udelod Synopia, som han stillede hen til sin 
femte Familie Qxycephalidae. Til Hyperidae høre af de hos os forekommende Amphi- 
poder Slægterne Hyperia, Metoccus, Parathemisto og Themisto. 

I Munddelenes Bygning vise disse en meget stor Overensstemmelse derved, at 
Overlæben er stor, Kindbakkernes Gribedel meget bred og stærkt tandet paa Enden. 
Tænderne ere fine, saugdannede, og kun de yderste ere større end de øvrige, ligesom 
der findes et større Mellemrum mellem dem. Den indre Bigren er stor, dog mindre 
end Hovedgrenen og tandet ligesom denne. Mellem denne og Tyggeknuden findes der 
en Række fine, men ikke korte Børster, der strække sig i en skraa Rad noget opover 
og udad. Tyggeknuden er særdeles stor, omgiven med et Gjærde af saugdannede Tæn- 


78 


der; Palpen er forlænget, meget smal, tynd; dens første Led er forlænget, dog meget 
kortere end det andet, og det tredie er noget krummet og tilspidset mod Enden. Un- 
derlæbens Flige ere vidt adskilte, paa Enden afrundede og forsynede med Børster. Det 
første Kjæbepars Plade har i Spidsen nogle stærke Torne og talrige, stærke Børster. 
Palpen er stor, enleddet, og den indre Plade mangler. Det andet Kjæbepars indre Plade 
er bredere end den ydre. Kjæbeføddernes indre Plader ere sammenvoxede til en tri- 
angulær, med Børster besat Lap, og de ydre Plader, der mod Enden ere tilspidsede, 
dække kun Grunddelen af de øvrige Munddele. Begge Føleres Svøber ere korte hos 
Hunnen, men forlængede og mangeleddede hos Hannen. 

Til denne Familie høre Slægterne Hyperia, Metoecus, Parathemisto og Themisto, 
sandsynligvis ogsaa Cyllopus og muligens tillige Vibilia, Dairimia, Tyro og Cystosoma. 


Gen. I. HYPERIA, Latreille, 1818. 
Deriv.: Hypertia, et mythologisk Navn. 


Syn.: 1818. Hyperta, Latreille, Encyc. Méthod. Crust. IX. tab. 328. 
1825. Hyperia, Desmarest, Consid. sur les Crust. p. 258. 
1829. Hiella, Straus, Mem. du Muséum. XVIII. p. 51. 
1830. Hyperia, Milne Edwards, Anu. des Sc. Nat. XX. p. 387. 
1830. Lestrigonus, Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. p. 392. 
1840. Hyperia, Milne Edwards, Hist. des Orust. III. p. 84. 
1840. Lestrigonus, Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. SÅ. 
1853. Hyperia, Dana, The Orust. U. States Explor. Exped. p. 986. 
1853. Lestrigonus, Dana, The Orust. U. States Explor. Exped. p. 981. 
1862. Hyperia, Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 287. 
1862. Lestrigonus, Spence Bate, Cat. Amphip. Orust. Brit. Mus. p. 287. 
1870. Hyperia, Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 8. 


Typus: Hyperta Suerii (Lesueurii), Latr. 


Pedis 1mi et 2di paris manu subcheliformi carentes; carpo in angulo in- 
feriore posteriore in calcem brevem producto; manu apicem versus attenuata. 

Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to perbrevi, non dilatato. 

Pedes trium parium ultimorum breves, invicem ferme eadem longitudine; ar- 
ticulo 1mo subdilatato. 


Denne Slægt blev i 1818 opstillet af Latreille; Milne Edwards dannede Slægten 
Lestrigonus, som skulde afvige fra Hyperia ved, at Følernes Svøber vare meget forlæn- 
gede; senere har det vist sig, at dette er kun en Kjønsforskjel, og den sidstnævnte Slægt 
falder saaledes bort. Slægten Hiella, der var dannet af Straus, falder ogsaa fuldkom- 
men sammen med denne Slægt; jeg kan derimod ikke med Spence Bate forene hermed 
Metoccus, Krøyer, thi den synes mig ved de tvende første Fodpars Form at vise en ge- 


79 


nerisk Forskjel fra Hypcria, skjønt Dana allerede har paavist, at H. trigona danner en 
Overgang mellem begge Slægter. Jeg vilde ogsaa have forenet begge, hvis der ikke: 
fandtes saa mange Arter af Hyperia, og hvis jeg ikke havde fundet en ny Art af Me- 
toecus ved Norges Kyster. Det synes mig derfor bekvemt igjen at optage Krøyers Slægt. 
Spence Bate anfører i sin ,Catalogue* ni Arter henhørende hertil. Af disse hører dog 
H. (Metoecus) medusarum, Kr. (non Fabr.), til Metoccus, ligesom H. (Tauria) maecroce- 
phala, Dana, Hyperia galba, H. cyaneae og H. oblivia ere en og den samme Art samt 
synonyme med H. medusarum, Miller. Der bliver kun saaledes fire Arter staaende igjen 
i denne Slægt, hvortil i 1871 af mig tilføiedes en femte. 


HYPERIA MEDUSARUM, 0. F. Miller, 1776. 


Cancer medusarum, Miller, Zool. dan. prodromus, 2355. p. 148. 
Gammarus medusarum, Fabricius. Reise nach Norwegen. 1729. p. 326 et p. 354. 
—:— Fabricius, Entomol. syst. 1743. IL. 
Cancer gammarus galbæ, Montagu, Linn. Trans. XI. 1815. p. 4. t. 2. f. 2. 
Talitrus cyaneae, Sabine, Suppl. to Parry's first Voyage. 1824. p. 238. pl. 1. fig. 
JE 
Hiella Orbignii, Straus, Mem. du Muséum 1829. XVIII pl. 4. 
Hyperia Latreillii, Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. 1830. p. 388. pl. 11. fig. 1—7. 
—:— Milne Edwards, Hist. des Crust. III. 1840. p. 76. 
—:— White, Hist. Brit. Crust. 1850. p. 206. pl. II. fig. 3. 
—=— Gosse, Marine zool. 1855. p. 139. fig. 251. 
—=— Danielssen, Beretning om en zoologisk Reise 1858. p. 16. 
Hyperia galba, White, Hist. Brit. Crust. 1850. p. 206. 
—=— Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 292. pl. XLVIIL fig. 9. 
—=— Spence Bate et Westwood, Brit. sessile-eyed Orust. II. p. 12. 


—=— Boeck, Bemærkninger ete. i Naturforskermødets Forhandl. 1860. p. 636. 
Hyperia cyanet, Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XX. 1830. p- 387. 

—-— Spence Bate. Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 294. 
Metoccus cyanea, Milne Edwards. Hist. des Orust. p. 78. 


Lestrigonus exulans, Krøyer, Grønl. Amphip. p- 68. fig. 18. 
—=— Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 287. pl. XLVII. fig. 2. 
Hyperia oblivia, Krøyer, Grønl. Amphip. p-. 70. pl. 4. fig. 19. 
—=— Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 298. pl. XLIX. fig. 5. 
Lestrigonus Boeckii, Boeck, Bemærkninger etc. i Naturforskermødets Forhandl. 1860. | 
p. 636. 


Lestrigonus Kinahani, Spence Bate et Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. på: 


Hyperia exulans, Goös, Orust. Amphip. Spetsb. 1865. p. 18. 
Hyperia medusarum, Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 295. pl. 
XLIX. fig. 1. 


80 


Pedes 1mi paris manu non lata extrorsum gradatim angustiore, in margine 
posteriore serrata et spinis nonnullis armata; earpo extrorsum multo latiore; ealee 
non ad mediam manum porrecta.  Pedes 2di paris manu paulo angustiore:; calce 
multo longiore. qvam 1mi paris. Pedes saltatorii ultimi paris peduneulo duplo lon- 
giore qvam lato. Appendix caudalis parum longiore qvam ad basin lata, et ad 


medium peduneulum pedum saltatoriorum ultimi paris porrecta. 


Dyrets Længde er omtrent 10—12"n, 

Legemet er opblæst, tykt, noget smalere bagud mod Halen erd fortil mod 
Hovedet, der er meget bredt. Halens tre første Led ere meget bredere end de syv Led 
paa Kroppen, der dog efterhaanden blive noget bredere. Den nedre bagre Sidevinkel 
paa de tre første Haleled er noget tilspidset, især det tredie. Sidepladerne ere smaa: 
de fire første ere kun ubetydelig høiere end de tre sidste, som ere noget bredere end 
hine; de første ere noget tilspidsede mod Enden. Hovedet er, seet forfra, ovalt med to 
dybe Indsnit paa den forrere afrundede Flade, hvortil begge Følerne fæstes. Vinkelen 
mellem disse Indsnit er ikke meget stor.  Øinene indtage hele Siden af Hovedet og 
støde paa den øvre Side sammen, men adskilles dog ved en smal Rand. 

Overlæben er bredere end høi og har paa Enden et bredt, ikke meget dybt 
Indsnit. 

Kindbakkerne ere i Enden brede, stærkt tandede. Den indre Bigren er lige- 
ledes tandet. Palpen er forlænget, smal, dens tredie Led er bøiet og kun forsynet med 
faa Børster. 

Det første Par Kjæber ere brede, Hovedgrenen er især paa Enden og paa 
den indre Flade forsynet med talrige korte Børster, der skjule de tre stærke Tænder. 
Palpen rager kun lidt udenfor Hovedgrenen og er paa Enden svagt saugtakket med en 
stærkere Tand paa den nedre Ende. 

Det andet Par Kjæbers indre Plade er meget kortere end den ydre, men 
begge have næsten den samme Form, idet de blive smalere mod Enden og ere der væbnede 
med en stærk Tand; begge ere især mod Enden forsynede med talrige, smaa Børster. 

Kjæbefødderne ere længere end brede og blive smalere mod Enden; langs 
Midten af den ydre Flade strækker sig en ophøiet Rand, besat med Børster, der ende i 
en med stærke korte Børster besat øvre Plade, der dannes af de sammenvoxne indre 
Pladepar; de ydre ere smaa, smalere mod Enden og have i den indre rette Rand flere 
meget smaa Torne. 

Det første Fodpars første Led er meget bredt, fladt, med en stærkt bøiet 
forreste Rand. Det andet og tredie Led ere meget korte og have paa den bagre Del af 
den bagre Rand smale Torne. Det tredie Led bliver bredere udad og er i den nedre 
bagre Vinkel forsynet med en liden, i Enden afrundet Hæl; dets bagre og nedre Rand 
ere væbnede med Torne. Det femte Led er noget bøiet, bliver smalere mod Enden og 
er paa den indre Rand besat med mange fine Torne og nogle større paa den ydre Flade. 


SI 


Det andet Fodpar ligner det første, men Hælen paa Carpus er her meget 
længere, og Haanden er tyndere samt dens Negl længere. Det tredie og fjerde Fodpars 
tredie Led er lidt bredere, men kortere end det fjerde, der igjen er kortere end det 
femte Led. 

De tre sidste Fodpar ere omtrent af den samme Form og Størrelse. Deres 
første Led er udvidet, omtrent eller noget mere end dobbelt saa langt som bredt, deres 
tredie Led er kun lidet udvidet og omtrent saa langt som det fjerde Led, der er kortere 
end det femte. Det første Par Springfødder naar længere bagud end det andet. Gre- 
nene ere forlængede, lancetformede, og af disse er den ydre lidt kortere end den indre. 
Det andet Pars Grene ere kortere end dem paa det første Par og i Forhold til Længden 
noget bredere. Det tredie Pars ydre Gren er lidt længere end den indre og kun ube- 
tydelig kortere end Skaftet; den indre Gren er lancetformet, forsynet paa begge Rande 
med smaa Torne. Halevedhænget er noget længere end bredt ved Roden, afrundet paa 
Enden og ubetydelig længere end Skaftet paa det sidste Par Springfødder. 

Den findes i Ishavet, Atlanterhavet, Nordsøen, ved Grønlands, Islands, Norges 
og Englands Kyster. 


HYPERIA SPINIPES, A. Boeck, 1860. 
(PI. IL. Fig. 2.) 


Hyperia spin ipes, A. Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. Sde Møde 1860. p. 636. 
Hyperia medusarum, var., Goés, Crust. Amphip. Spetsb. 1866. p. 18. 
Hyperia spinipes, A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. 1870. p. 6. 


Pedes 1mi paris manu ovali aut fere eylindrica, spinis longis multis armata: 
calce perbrevi. Pedes 2di paris calce parum longiore gvam apud pedes Imi paris: 
manu spinis longis instructa. Appendix caudalis longiore qvam lata, ad peduneuli 
pedum saltatoriorum ultimi paris tertiam partem porrecta. Pedes saltatorii ultimi 


paris peduneulo duplo longiore qvam lato. 


Dyrets Længde er 10"v, 

Legemet ligner meget det hos den foregaaende Art. Hovedet er, seet forfra, 
noget længere og smalere. Den Vinkel, det danner mellem de øvre og nedre Følere, 
er forlænget, bred. 

De to første Fodpar ere stærkere byggede end hos den foregaaende Art. 

Det første Fodpars fjerde Led er smalere, og den nedre bagre Vinkel er 
ikke meget udtrukket. Haanden er forlænget, oval; det fjerde Led, men især Haan- 
den, er tæt besat med lange, rette og stærke Torne. 

Det andet Fodpars fjerde Led er i den nedre bagre Vinkel noget mere 
udtrukket end paa det første Fodpar, dog meget mindre end hos den foregaaende Art: 


ogsaa dette Fodpars fjerde Led og Haand ere besatte med lange, stærke Torne. 
11 


82 


Det sidste Par Springfødders Grundled er mere end dobbelt saa langt som 
bredt, og den indre Gren er ubetydelig længere end Grundleddets halve Længde. 

Halevedhænget er ved Roden længere end bredt, paa Enden afrundet. 

Den forekommer parasitisk hos Cyanea capillata paa Vestkysten, ved Stavanger 
og Farsund samt i Christianiafjorden, hvor den blev taget af Professor UC. Boeck. 


Gen. II. TAURIA, Dana, 1853. 


Deriv.: Tauria, et Egennavn. 
Syn.: 1838. Metoecus, Krøyer, Grønlands Amphipoder beskrevne. D. Vid.-Selsk. Afh. VIL 
p- 288. (Navnet brugt til et Insekt 1833). 
1853. Tauria, Dana, U. S. Explor. Exped. p. 988. 
1870. Metoecus, A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et aret. p. 6. 
Type: Metoccus Medusarum (Fabricius), Krøyer. 


Pedes Imi et 2di paris manu forfieiformi, ehelata; calee carpi in angulo 
inferiore postico ad aut ultra finem manus producta. Cæteroqvin ferme ut apud 


genus Hyperia. 


Krøyer opstillede Slægten Metoecus i Aaret 1838 (Grønl. Amphipoder, D. Vid.- 
Selsk. Afh. VIL p. 288), og han adskilte den fra Slægten Hyperta, paa Grund af at de to 
første Fodpar ere forsynede med en saxdannet Haand. Dana dannede i 1853 (U.S. 
Explor. Exped. p. 988) Slægten Tauria, der er fuldkommen synonym med denne, og 
det sidste Navn bør ogsaa beholdes, da Navnet Metoecus allerede i 1833 har været bort- 
givet til en Coleopterslægt. Spence Bate har (Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus.) imid- 
lertid sløitet denne Slægt og slaaet den sammen med Hyperia, ligesom Goés i 1865. 
Jeg tror dog, da begge Slægter tælle flere Arter, at burde optage den paany og i 
samme Betydning som Krøyer. Af denne Slægt har Goös fundet Hanner med mange- 
leddet Svøbe paa Følerne. Den skiller sig saaledes fra Hyperia ved de tvende første 
Fodpars Hænder, der ere saxdamnede, idet Hælen paa Carpus forlænger sig til Enden 
af Haanden. 

Foruden de nedenfor anførte Arter har Dana opdaget i de anarktiske Have en 
Art, H. (Tauria) macrocephala, og Spence Bate og Westwood H. tauriformis og prehen- 
silis fra England. 

TAURIA MEDUSARUM, 0. Fabr., 1780. 7 

Oniscus Medusarum, 0. Fabricius, Fauna Grænlandica. 1780. p. 257. 
Metoecus Medusarum, Krøyer, Grønlands Amphipoder.  D. Vid.-Selsk. Afh. VIL 1838. 

p. 288. t. 3. fig. 15. 
Metoceus Medusarum, Milne Edwards, Hist. des Crust. III. p. 7S. 
Metocecus Medusarum, White, Cat. Orust. Brit. Mus. 1847. p. 91. 
Hyperia Medusarum, Spence Bate, Cat. Amph. Crust. Brit. Mus. 1862. pl. XLIX, fig. 1. 


a 


83 


Hyperta Medusarum, Goés, Crust. amphip. Spetsb. 1866. p. 18. 
Metoecus Medusarum, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 6. 

Pedes 1mi paris artieulo 3tio in margine posteriore ad radicem ealeis pro- 
ducto.  Pedes 3tii et 4ti paris artieulo 3tio perbrevi, vix longiore qvam lato: ar- 
tieulo 4to permagno, ovato, ferme duplo longiore qvam lato. — Pedes trium parium 
ultimorum artieulo 3tio perbrevi, 4to longitudinem duplam articuli 3tii superanti. 
Pedes saltatorii ultimi paris peduneulo prælongato, fere ter longiore qvam ramo 
exteriore. 

Efter Krøyer's Beskrivelse er Hovedet hos denne Art stort, tykt, større i Høide 
end i Bredde. 

Det første Fodpars tredie Led er temmelig stort og forlænger sig i det 
bagre nedre Hjørne til en spids Vinkel, der naar frem til Enden af det fjerde 
Led, der er meget kort, triangulært; Hælen naar frem til Enden af Haanden, som er 
triangulær, omtrent dobbelt saa lang som bred ved Roden, og har paa den indre, rette 
Rand smaa Tænder. 

Det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er stort, ovalt, med Børster paa 
den bagre, convexe Rand. 

Efter Krøyer forekommer den ved Grønland, og ifølge Goös er den temmelig 
hyppig taget ved Spitsbergen, snart parasitisk, snart fri. Desuden har Torell og Amond- 
sen fundet den ved Grønland og den nordlige Del af det atlantiske Ocean. 


TAURIA ABYSSORUM, A. Boeck, 1870. 
(PL. I. Fig. 2.) 
Metoecus Abysso rum, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 6. 

Pedes 1mi paris articulo 3tio brevi, non ad basin caleis producto; manu 
ferme duplo longiore qvam ad basin lata, in margine interiore serrata; calce carpi 
perlata, usqve ad finem manus porrecta, in margine interiore serrata; ungve parvo. 
non serrato.  Pedes 2di paris ferme ut pedes 1mi paris: sed artieulo 3tio perbrevi: 
carpo angustiore; calce ad finem ungvis porrecta: ungve in margine posteriore spi- 
nis instrueto. Pedes 3tii et 4ti paris artieulo 3tio longiore qvam apud speciem 
antecedentem; articulo 4to longitudinem dimidiam articuli 3tii æqvanti, non dilatato. 
angusto, qvater longiore qvam lato. parum modo breviore qvam articulo 5to graeili. 
Pedes trium parium ultimorum ungve breviore qvam apud speciem antecedentem. 
Pedes saltatorii ultimi paris pedunculo ter longiore qvam lato. 

Dyret er omtrent 5"", 

Legemet er meget sammentrykt. 

Det første Fodpars første Led er temmelig bredt fortil med en stærk convex 


Rand; det tredie Led udvider sig noget i den nedre forreste Vinkel, der er forsynet 
TLL 8 


84 


med Børster, men naar ikke frem til Enden af Carpus. Denne er meget større og bre- 
dere end det tredie Led og udvider sig i den nedre bagre Vinkel til en i Enden til- 
spidset og i den indre Rand saugtakket Hæl, som er kortere end Haanden. Denne 
sidste er omtrent saa lang eller noget kortere end Carpus, men betydelig smalere 
og saugtakket i den indre Rand samt naar frem omtrent til Enden af Hælen paa Carpus. 

Det andet Fodpar ligner det første, men dets tredie Led er kortere, og Hæ- 
len paa Carpus er meget længere, saa at den naar frem næsten til Spidsen af den 
udstrakte Klo og er saaledes meget længere end til Enden af Haanden. 

De tvende følgende Fodpars tredie Led er omtrent saa langt som Halv- 
delen af det fjerde, der er liniært og lidt kortere, men bredere end det femte. 

De tre følgende Fodpar ere af samme Bygning; deres første Led er ikke 
udvidet; det tredie Led er omtrent saa langt eller noget længere end Halvdelen af det 
fjerde, der paa det femte Fodpar er saugtakket paa den forreste Rand og lidt udtrukket 
i det forreste nedre Hjørne; ogsaa det femte Led, der kun er lidt længere end det 
fjerde, er paa det femte Fodpar saugtakket paa den forreste Rand. 

Det sidste Par Springfødders ydre Gren er ubetydelig længere, men 
smalere end den indre, der er saugtakket paa begge Rande og omtrent halvt saa lang 
som Skaftet, der igjen er tre Gange saa langt som bredt. 

Halevedhænget er triangulært, længere end bredt ved Roden og udgjør kun 
en Trediedel af Skaftets Længde paa det sidste Par Springfødder. 

Den er fundet paa 2—300 Favnes Dybde i den indre Del af Hardangerfjorden 
af G. 0. Sars og i den ydre ved Lyngholmen af mig omtrent paa den samme Dybde. 


Gen. II. PARATHEMISTO. A. Boeck, 1870. 

Deriv.: 7a20 (ved Siden af) og Ospretw (en Nereide). 
Syn.: 1870. Parathemisto, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arct. p. 7. 
Type: Parathemisto abyssorum, A. Boeck. 

Corpus sat compressum; dorso carinato. 

Mandibulæ in apice perlatæ, serratæ, æqve ut mala interna; tubereulo mo- 
lari latissimo, in margine crenato; palpo longissimo. 

Maxillæ Imi paris dentibus qvatuor perlongis et firmis armatæ. 

Pedes 2di paris (non pedes lmi paris) carpo in angulo inferiore posteriore 
valde producto; manu ceheliformi. 

Pedes 3tii Atiqve paris articulo 4to subdilatato. 

Pedes trium parium ultimorum subæqvales. 

Denne Slægt danner en Overgang mellem Hyperia og Themisto, men staar nær- 
mest den sidste, hvorfra den dog væsentlig afviger ved, at de tre sidste Fodpar ere af 
samme Form og Størrelse, medens hos Tremisto det femte Fodpar er uligt de andre og 


85 


særdeles forlænget. Herhen maa ogsaa den af Spence Bate og Westwood (Brit. 
sessile-eyed Crust. II. p. 16) benævnede Hyperia oblivia høre, skjønt de beskrive og 
tegne begge de første Fodpar, som om de ere af den samme Bygning og ikke udrustede 
med en saxdarnet Haand paa anden Fod, og heller ikke nævne, at Ryggen er kjølet eller 
vinklet; thii alle øvrige Forhold ligner den de efterfølgende Arter. H. trigona, Dana, hører 
vistnok ogsaa hid. Dens Arter ere saaledes udbredte over en meget stor Strækning af Havet. 


PARATHEMISTO ABYSSORUM, A. Boeck, 1870. 
(PI. III. Fig- 1.) 
Parathemisto Abyssorum, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arvet. 1870. p. 7. 

Carina spinas retroversas non formans. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to 
subangusto.  Pedes 5ti paris articulo 3tio parum modo breviore qvam dto. 

Dyrets Længde er omtrent 5"", 

Legemet er temmelig sammentrykt, især mod Ryggen, hvor Leddene danne en 
Kjøl langs Midtlinien. Sidepladerne ere smaa, alle næsten af den samme Størrelse. 
Hovedet ovalt og sammentrykt fra Side til anden. Øinene indtage næsten hele Hovedets 
Overflade. Det første og det andet Legemsled ere oftest sammensmeltede, ligesom deres 
Sideplader. Den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled danner en næsten ret, i 
Enden afrundet Vinkel. 

De øvre Følere ere omtrent saa lange, som Hovedet er høit; hos Hannen er 
Svøben mangeleddet, hos Hunnen ikke leddet. 

Kindbakkerne ere i Spidsen meget brede, delte i talrige Tænder; den indre 
Flig er ligeledes bred; Tyggeknuden er meget stor, omgivet af et Gjærde af smaa Tæn- 
der; Palpen er forlænget og det andet Led næsten dobbelt saa langt som det buede 
i Enden spidse tredie Led. 

Det første Kjæbepars ydre Plade er i Spidsen væbnet med fire stærke 
Tænder; Palpen er enleddet; det indre Hjørne er udtrukket i en Tand, og den ydre Kant 
er paa Enden indskaaret i Saugtænder. 

Det andet Kjæbepars indre Plade er meget bredere end de ydre og har 
stærke Børster i Kanten og paa den indre Flade. 

Kjæbeføddernes Grundled er forlænget, de sammenvoxne indre Plader ere 
besatte med Børster og indskaamne i Spidsen; de ydre Plader ere lidt krumme og blive 
smalere mod Enden; den indre concave Rand har nogle Børster og i Enden smaa Tænder. 

Det første Fodpars Carpus er bred, forsynet i den bagre Rand med stærke 
Børster og er ikke udtrukket til nogen Hæl; Haanden er omtrent saa lang som Carpus 
og bliver smalere mod Enden; den indre, næsten rette Rand er saugtakket og har faa, 
men stærke Torne, medens den ydre convexe Rand kun har Børster. Kloen er lidt 
krummet, noget kortere end Haanden. 

Det andet Fodpars tredie Led er udtrukket i sit nedre bagre Hjørne og har 
nogle Børster; det fjerde Led eller Carpus er længere og stærkt udtrukket i det nedre 


86 


bagre Hjørne til en meget tynd Hæl, som i Enden og paa den indre Rand har næsten 
tornformede Børster. Haanden er omtrent saa lang som Carpus, triangulær, paa den 
indre Rand saugtakket og med nogle faa stærke Børster; den ydre Rand har kun Bør- 
ster; den ydre Gren er meget kortere end den indre, der er forlænget, smal. 

Paa det sidste Par er den ydre Gren kortere og smalere end den indre, der 
er omtrent halv saa lang som Skaftet. 

Halevedhænget er meget lidet, triangulært. 

Den er fundet i Christiania- og Hardangerfjorden paa 2—300 Favne. 


PARATHEMISTO COMPRESSA, Goös, 1865. 7 


Themisto compressu, Goés, Crust. Amph. mar. Spetsb. p. 17. fig. 34. 


Puarathemisto compressa, A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. 1870. p. 7. 


Segmentum trunei ultimum et segmenta postabdominis duo anteriora carina 
spinas retroversas formanti. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to magno. elongato 
ovali. Pedes 5ti paris articulo 4to duplo longiore qvam articulo 3tio. 


Denne Art, som jeg selv aldrig har seet, er efter Goés's Tegning 107" lang. 

Den ligner meget den foregaaende Art, men Legemet er mere sammentrykt, 
især i den bagre Del af det sjette og syvende Legemsled samt af det første Haleled, og 
gaar i Midten af den bagre Rand ud i stærke Tænder. Den nedre bagre Vinkel paa det 
første Haleled er tilrundet. 

Det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er mere end dobbelt saa langt 
som det tredie og har paa den bagre convexe Rand en tæt Rad Torne. 

Springfødderne synes ogsaa efter Goés's Tegning at være meget længere 
og smalere end hos den foregaaende Art; den indre Gren paa det sidste Par synes 
at være næsten dobbelt saa lang som den ydre og at være af samme Længde som Skaftet. 

Den findes efter Goés ved østre Grønlands Kyst og i Davis-Street, hvorfra den 
er medbragt af Professor Torell; endelig er den taget af Amondsen i den nordre Del 
af det atlantiske Hav ved den 58de Længdegrad. 


Gen. IV. THEMISTO, Guérin, 1828. 


Deriv.: OQsp1570 (en Nereide). 


Syn.: 1828. Themisto, Guérin-Meneville, Mem. de la Soc. d'Hist. Nat. de Paris. IV. 1828. 
1830. == Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. XV. p. 393. 
1840. — — Hist. des Crust. III. p. 84. 
1853. = Dana, The Crust. U. St. Explor. Exped. p. S36. 
1862. — Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 311. 
1870. == A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 7. 


Type: Themisto Gaudichaudit, Guérin-Meneville. 


87 


Instrumenta' eibaria et pedes Imi et 2di paris æqve ut apud genus an- 


' 


tecedens. p 

Pedes 3tii et 4ti paris articulo 3tio brevissimo; articulo 4to perdilatato, in 
margine posteriore spinoso et manum qvodammodo formanti:; articulo 5to et 6to 
junetis ungvem longum 2artieulatum efficientibus. 

Pedes 5ti paris pedibus 6ti et 7mi paris multo longiores; artieulo Imo di- 
latato, 3tio brevi, 4to et 5to prælongato. 

Guérin-Meneville opstillede denne Slægt i 1828 paa Arten Gaudischaudi fra Mal- 
uinerne. Ross troede at have gjenkjendt denne Art i det arktiske Hav, men hans Art 
falder sammen med Gammurus libellula, Mandt, og er saaledes en anden. Dana og Spence 
Bate har forøget denne Slægt med tvende nye Arter fra Sydhavet og det sydlige Atlan- 
terhav, og hertil kommer en ny fra Norden, saaledes at Slægten synes at være spredt 
over det hele Jordbælte. 

Gjennem den foregaaende Slægt forbindes denne med Hyperia og Tauria, 
hvilke den i mange væsentlige Punkter ligner; saaledes have Munddelene den samme 
Bygning, og i de to første Fodpars Form stemmer den ogsaa overens med hine Slægter. 
Derimod vise det tredie og fjerde Fodpar en eiendommelig Bygning, derved at deres 
tredie Led bliver meget kort, bredt og optager i sin indskaarne indre Rand det store 
ovale fjerde Led. Dette er i den bagre Kant besat med fine Torne og danner en Haand, 
mod hvilken lægger sig det tynde, men lange. noget buede fjerde Led og den korte Klo. 
Dette er, om end i mindre Grad, ogsaa Tilfældet hos Slægten Parathemisto, men fra 
denne NSlægt skiller den sig ved, at det femte Fodpar forlænger sig stærkt i Forhold til 
de to sidste; det fjerde og femte Led forlænger sig og faar en egen Besætning af Torne, 
medens det tredie Led er forkortet. 


THEMISTO BISPINOSA, A. Boeck, 1870. 
(PI. I. Fig. 4.) 
Themisto bispinosa, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 8. 

Corpus compressum. Segmentum trunei 6tum et 7mum in medio margine 
posteriore in spinas productum. Pedes 3tii et 4ti paris articulo 4to oblongo. Pedes 
trium parium ultimorum artieulo 1mo perangusto, non dilatato; artieulo 3tio magnis 
elongato qvam apud speciem antecedentem. 

Dyrets Længde er 25"". 

Legemet er noget mere sammentrykt end hos den foregaaende Art; dets sjette 
og syvende Led gaa i Midten af deu bagre Rand udi skarpe, bagudrettede Torne. 
Hovedet er ovalt. 

De øvre Føleres sammenvoxne Svøbeled ere saugtakkede i den underste Rand. 

Det første Fodpars Haand er kortere end Carpus og bliver meget smalere 
mod Enden samt har paa den bagre Rand fine Tome. 


88 


Det andet Fodpars Carpus forlænger sig paa Enden af den bagre Rand til 
én Hæl, der næsten naar frem til Enden af Haanden og er paa den indre Rand forsynet 
med Børster. 

Det tredie og fjerde Fodpars første Led bliver noget bredere nedad: det 
tredie Led er triangulært; det fjerde er ovalt, mere end dobbelt saa langt som bredt 
og væbnet paa den bagre Rand med fem til sex stærke Torne; det femte Led er meget 
længere, smalt, lidt krummet og med fine Torne og lange Børster paa den bagre Rand. 
Kloen er omtrent halv saa lang som det sidste Led. 

Det femte Fodpar er lidt længere end de følgende; dets første Led er kun 
svagt udvidet med en convex forreste og en ret bagre Rand; dets tredie Led er meget 
kort; det fjerde er smalt, neppe mere end fire Gange saa langt som bredt, og forsynet med 
Torne i den forreste Rand; det femte er meget længere og fint saugtakket i den for- 
reste Rand. 

De to følgende Fodpar ere kortere; deres tredie Led er smalere og noget 
længere; det fjerde og femte ere kortere og smalere end de tilsvarende Led paa det 
femte Fodpar. 

I Halens og Springføddernes Form ligner denne Art meget den foregaaende. 
I Kjøbenhavns Museum fandtes flere FExemplarer af denne Art fra Grønland. 


THEMISTO LIBELLULA, Mandt, 1822. 
(PL. I. Fig. 5.) 
Gammarus Libellula, Mandt, Observ. in hist. nat. in iten. grænlandico factae 1822. 
Diss. p. 32. 
Themisto arctica, Krøyer, Grønl. Amph. D. Vid.-Selsk. Afh. VIL p. 291. t. 4. fig. 16. 
— —= Spence Bate, Cat. Amph. Orust. Brit. Mus. 1872. p. 315. pl. L. fig. 11. 
-— cerasstcornis, Krøyer, Grønl. Amph. D. Vid.-Selsk. Afh. VII. p. 295. t. 4. fig. 17. 
= = Spence Bate, Cat. Amph. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 315. pl. 
L. fig. 12. 
— Libellula, Goés, Crust. amphip. Spetsb. 1866. p. 17. 
= Ea A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. S. 

Corpus subeompressum: dorso spinis destituto. Pedes 2di paris manu ferme 
duplo longiore qvam ad basin lata. Pedes 3tii et 4ti paris artieulo 4to lato. ovato, 
parum modo longiore qvam lato. Pedes 5ti paris artieulo imo perlato et in mar- 
gine anteriore spinis validis instructo. Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore 
parum modo breviore qvam peduneulo, plus duplo longiore qvam lato. Appendix 


caudalis longior qvam ad basin lata. 

Dyrets Længde er 40" fra Hovedets Ende til Halevedhænget. 

Legemet er ikke meget sammentrykt; Ryggen er rund, uden Kjøl eller Torne. 
Hovedet er tykt, opsvulmet og længere end det første Legemsled: det dammer en stump 
Vinkel mellem de øvre Følere. De to første Sideplader ere meget smaa, medens de 


89 


følgende ere større; den fjerde er noget bredere end høi og svagt udskaaret i den bagre 
Kant for den femte, der er meget bredere, men ikke saa høi:; de følgende to Sideplader 
ere næsten af samme Størrelse, og deres bagre Vinkel udvider sig og bliver tilrundet. 
Den nedre bagre Vinkel paa de to første Haleled danner en liden Torn, men paa det 
tredie er den tilrundet. 

De øvre Føleres første Skaftled er omtrent dobbelt saa langt som de tvende 
følgende tilsammen: Svøben er enten lang, uleddet, eller ogsaa leddet i den ydre Ende. 

De nedre Føleres to første Led ere sammensmeltede og stærkt opsvulmede 
nedad: det tredie Led er meget kort, knap saa langt som tykt; det fjerde Led er om- 
trent dobbelt saa langt som tykt: det femte er en Trediedel længere, men smalere end 
dette. Svøben er enten uleddet og da noget længere end Skaftet. eller ogsaa leddet. 

Overlæben er meget stor, blød og tyk, næsten firkantet, samt indskaaret i 
Midten af den indre Kant: dens Sidevinkler ere noget forlængede nedad. 

Kindbakkerne ere meget tykke, men bløde, kun i Spidsen mere haarde. Deres 
Eg danner en Bue, som er væbnet med tvende stærke og tolv mindre Tænder. Paa 
den indre Side findes en Bundt af Torne. 

Underlæben mangler aldeles de indre Plader; de ydre ere tykke og have 1 
Spidsen og paa den indre Kant mange fine Børster; de ydre Flige ere brede. 

Det første Kjæbepar har i Spidsen tvende længere og tvende mindre Klør: 
Palpen er bred, i Spidsen væbnet med en Tand og i Kanterne med fine Torne. 

Det andet Kjæbepars indre Plade er væbnet med een og den ydre med 
to Klør. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er forlænget, krummet, noget bredere paa Midten 
end mod Enderne og har paa den ydre Ende smaa Tænder, og paa den ydre Rand 
findes fem større Børster: de sammenvoxede indre Plader have i Spidsen to Tænder. 

Det første Fodpar er paa den indre Side fladt, men convex paa den 
ydre og der forsynet med talrige Børster. Haanden er omtrent saa lang som det fjerde 
Led og buet, samt bliver smalere mod Spidsen. Kloen er liden. 

Det andet Fodpar er meget længere; dets tredie Led forlænger sig 
'nedad i et lancetformet, med talrige Børster besat Fremspring, der omtrent er saa langt 
som det følgende Led; det fjerde forlænger ligeledes sin bagre nedre Vinkel ud i et 
langt, stort. cylinderformet Fremspring, der er saa langt som det femte Led, der er 
bredt ved Roden, men bliver smalere udad. Kloen er meget liden. 

De to følgende Fodpar ere af den samme Form. men det femte er 
noget længere end det fjerde: det første Led bliver meget bredt mod den nedre Ende: 
det andet Led er kort, det tredie er skjævt, triangulært, idet dets første Vinkel er mere 
forlænget end den bagre: det fjerde Led er udvidet; dets forreste Rand er svagt krum- 
met, medens den bagre er stærkere og i Randen forsynet med talrige Torne; det femte 
Led er smalt. krummet. saa langt som det foregaaende, og lægger sig til dettes bagre 


Rand: Kloen er liden. 
Ve 


90 


Det femte Fodpar er særdeles forlænget; dets første Led er udvidet. ret 
i den bagre Rand, men convex i den forreste; begge de nedre Vinkler ere noget 
udvidede nedad og afrundede; det tredie Led er kort, men bredt, triangulært, og dets 
bagre Vinkel er udvidet nedad; det fjerde er omtrent saa langt som de tre første Led 
tilsammen, bliver smalere nedad og har smaa Torne i den forreste Rand; det femte Led 
er meget længere, men smalere, og i den forreste Rand forsynet med en tæt Række af 
fine Torne samt med talrige, noget større, tornformige Børster i bestemte Afstande mellem 
hine.  Kloen er liden. 

De to følgende Par ere af den samme Størrelse og Form, samt meget kor- 
tere end det foregaaende Par; deres første Led er forlænget, ikke meget bredt; det 
andet er kort, det tredie er mere end dobbelt saa langt som bredt, det fjerde er næsten 
dobbelt saa langt som dette, og det femte er længere, men smalere end det fjerde. 
Kloen er liden. 

Det første Par Springfødders Grundled er smalt, noget længere end den 
ydre Gren, der er en Trediedel længere end den indre; begge Grene ere smale. 

Det andet Par naar ikke saa langt bagud som det første, men er meget bre- 
dere; Grundleddet er omtrent saa langt som den brede, lancetformige, indre Flig: den 
ydre er smalere og kortere. 

Det tredie Par naar længst bagud; Grundleddet er meget bredt, knapt dob- 
belt saa langt som den brede, lancetformige, ydre Gren, der er noget længere end 
den smalere indre. Deres Rande ere uden Tænder. 

Halevedhænget er lancetformigt, dobbelt saa langt som bredt. 

Efter Goös skal der ogsaa i Finmarken forekomme en anden Form eller Varietet. 
Den adskiller sig fra den almindelige Form ved, at det fjerde Led paa det tredie og 
fjerde Fodpar er smalere og det femte Led længere, samt ved at det femte og 
syvende Fodpar ere temmelig lige i Længde. 


Familia II. 
TRYPHANIDAE, A. Boeck, 1870. 
Syn.: 1870. Tryphanitdae, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et avet. p. S. 
Instrumenta cibaria non perfecta. 
Mandibulæ palpo destitutæ. 
Maxillæ obsoletæ. 
Pedes maxillares laminis interioribus coalitis, perlatis exterioribus brevibus. 
Antennæ superiores ex articulis tribus compositæ. 
Antennæ inferiores parvulæ. 
Pedes non subcheliformes. 


Pedes saltatorii biramei: ramis laminiformibus. 


91 


Den Slægt, der er Typus for denne Familie, viser ved Undersøgelse af Mund- 
delene en saa betydelig Afvigelse fra de foregaaende Slægter, som vi have regnet til 
Hyperidae, at den ikke kan henføres til denne Familie. Hverken Dana eller Spence 
Bate beskriver imidlertid Munddelene hos de øvrige Familier, og man skulde derfor tro, 
at disse ere dannede efter den samme Typus som hos Hyperidae. Jeg har imidlertid 
ikke havt Anledning til nøiere at studere fremmede Slægter af denne Tribus, hvorfor 
jeg har maattet opstille Slægten Tryphana i en egen Familie Tryphanidae, hvis væsent- 
lige Karakter saaledes ligger i Munddelenes Bygning. Hvis man vil stille den ind efter 
Dana's System, maa den høre til hans anden Familie, Phronomidace, som han karakteri- 
serer saaledes: Antenne 2dæ exsertæ. Abdomen in ventrem se non flextens.  Pedes 5ti 
btige sive crasst sive elongati, sæpius prehensiles. Af de tre Underfamilier, hvori Dana 
deler denne Familie, maatte den enten høre til den anden, Phrosinae, som han karak- 
teriserer saaledes: Abdomen versus basis sat crassum. Pedes 5ti prehensiles, monodaltyli, 
qvoqve 3tii 4tiqve prehensiles; til denne VUnderfamilie høre Slægterne Anchylomera, 
Phrosina og Themisto, men da den sidste har vel uddannede Munddele, som vel ogsaa 
de andre Slægter have, kan den ikke regnes did: eller til den tredie Underfamilie, Phor- 
einae, som han tillægger følgende Karakter: Pedes 5ti 6tiqve valde elongati, et crassi, 
sed man non confecti, men derhen kan den heller ikke høre, da den meget afviger fra 
dens eneste Slægt, Phorsus. 


Gen. I. TRYPHANA, A. Boeck, 1860. 


Deriv.: Tougorva (et sræsk Kvindenavn). 
Syn.: 1870. Tryphana, A. Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 9. 
Typ.: Tryphana Malmii, Boeck, 1870. 

Truncus segmentis septem perangustis. 

Postabdomen segmentis trihus anterioribus perlatis. 

Caput permagnum antice obtusum. | 

Pedes Imi 2diqve paris sat parvi: arlieulo 5to non subeheliformi. 

Pedes 3tii et 4li paris magnitudine et forma ægyvales. 

Pedes trium parium ultimorum gradatim magnitudine valde decrescentes: pedes 
Sti paris pedibus 7mi paris plus duplo majores. 

Denne Slægt, som ikke falder sammen med nogen forhen opstillet blandt MHy- 
peridae, og hvis mærkværdige Bygning er antydet ved Diagnosen af Familien og Slægten, 
er ikke funden parasitisk, men af mig taget op fra Bunden med Skraben. Mundens 
Bygning tyder dog paa, at den ikke kan leve, som mange andre Amphipoder, af Rov, 
men maaske af bløde, forraadnede Substantser paa Bunden af Havet. 


92 


TRYPHANA MALMIIL A. Boeck, 1870.) 
(PI. 1. Fig. 3.) 
Tryphana Malmii, A. Boeck, Orust. Amphip. bor. et arct. 1870. p. 9. 

Pedes Imi paris articulo 3tio minimo; cearpo apicem versus dilatalo, fere 
eadem longitudine ac latitudine; artienlo 5to ferme longitudinem carpi æqvanti, api- 
cem versus angustiore; ungve parvo in extremo artieulo 5to affixo. Pedes 2di 
paris longiores et angustiores artieulo 4to et 510 angustis; ungve in margine utro- 
qve setoso. Pedes 3lii Atiqve paris validi et lati; artieulo 5t0 ex angulo posteriore 
inferiore spinam emittenti. Pedes 5ti paris articulo Imo ovato et duplo ferme lon- 
giore qvam lato; artieulo 5to in fine marginis anterioris in spinam produeto. Seg- 
mentum postabdominis 3tium angulo inferiore posteriore fere recto. Pedes saltatorii 
ultimi paris ramis ferme æqvalibus, latis, lanceolatis et longitudinem peduneuli ferme 
æqvantibus. 


Dyret er omtrent 5"v" langt. 

Legemet er noget, men ikke stærkt sammentrykt fra Siderne.  Hovedet er 
meget stort, ovalt, noget sammentrykt; Øinene indtage hele Hovedets Sider. De 
syv Legemsled ere meget smale, tilsammen neppe længere end Hovedet. Sidepla- 
derne ere smaa, alle lige høie, men den femte er den bredeste. Halens tre første Led 
ere meget. brede, næsten lige store, og hvert af dem er saa bredt som fire til fem Le- 
gemsled tilsammen; den nedre bagre Vinkel paa det tredie Led er næsten ret, noget 
atrundet i Spidsen. 

Følerne sidde i en Fordybning paa Hovedets forreste Flade. 

De øvre Følere synes kun at være treleddede; deres første Led er ovalt, 
temmelig stort; det andet er meget kort; det tredie er omtrent saa langt som det første, 
fyrkantet, med en skraa afskaaret, med faa (fem), men stærke Børster forsynet Enderand. 

De nedre Føleres første Led er ovalt; det andet er forlænget, smalt, og det 
tredie er end smalere og længere end det foregaaende. 

Kindbakkerne ere forlængede, smale, lidt bøiede mod Spidsen: ingen Palpe 
forefindes. 

Kjæbeføddernes Grundled er udad bredere og forlænger sig paa Midten til 
en afrundet Lap; de sammenvoxede indre Plader ere meget brede og tilsyneladende 
uden Børster; de ydre ere brede ved Roden, smalere mod Spidsen og der bøiede; deres 
indvendige, S-formig bøiede Rand har tine Tænder. 

Det første Fodpar er meget kort; dets første Led er ovalt; det andet er 
lidet og det tredie end mindre; det fjerde er længere end de tvende foregaaende til- 
sammen og udvider sig stærkt mod Enden, især i den bagre Rand; det femte Led er 
af samme Længde, men meget smalere og har paa Midten af den ydre og den indre 


*) Arten er opkaldt efter Intendant A. Malm i Gøtheborg. 


95 


Rand en stærk Torn; paa Spidsen er der en Indskjæring, i hvis Ende der sidder 
en liden Negl; de tre sidste Led ere paa Enden af den forreste Rand væbnede 
med Torne. 

Det andet Fodpar er noget længere end det første, og dets sidste Led er 
smalere; det første Led er temmelig bredt, ovalt; det tredie Led er lidt længere end 
det andet og har nogle Torne paa den forreste Rand; det fjerde og femte Led ere om- 
trent lige lange, i den forreste og bagre Rand forsynede med fine Børster; Neglen er 
noget kortere og meget smalere end det sidste Led og har ligeledes paa begge Rande 
tætte Børster. 

Det andet og tredie Fodpar have samme Form; det tredie Led bliver indad 
bredere; det fjerde er kortere og smalere end dette og ovalt; det femte Led er smalt, 
lidt krummet med parallele Rande; den nedre bagre Vinkel er forlænget i en stump 
Tand; Neglen kan slaaes mod denne, saa at derved dannes en Gribehaand. 

Det femte Fodpar er overordentlig stort, meget større end de foregaaende. 

De tvende følgende Fodpar aftage efterhaanden stærkt i Størrelse. 

Det femte Pars første Led er ovalt, omtrent saa langt som de tre følgende 
Led tilsammen; dets tredie Led bliver lidt bredere nedad, og den nedre bagre Vinkel er 
noget forlænget og tilspidset; det fjerde er meget kortere, og kortere end femte Led, hvis 
forreste Rand er noget saugtakket, og hvisnedre, forreste Vinkel forlænger sig, som paa 
de foregaaende Fodpar, til en stump Tand. 

Det sjette Fodpars første Led er lidt kortere og smalere end paa det femte 
Fodpar, hvorimod de følgende Led ere meget kortere end de tilsvarende paa det femte, 
men af samme Form. 

Det syvende Fodpar er bygget paa samme Maade som det femte, men er 
særdeles lidet. 

Det første Par Springfødder naar længere bagud end det andet; den ydre 
Greu, som er lidt saugtakket i Randen, er kortere og smalere end den indre. 

Det andet Par ligner dette, men er mindre. 

Det tredie Pars Grundled er næsten saa langt som Grenene, hvoraf den indre 
er ubetydelig kortere end den ydre og saugtakket i Randen. 

Halevedhænget er triangulært, lidt længere end bredt ved Roden; det er 
ikke fuldt saa langt som Grundleddet paa det sidste Par Springfødder. 

Den er funden af mig i Hardangerfjordens ydre Del ved Lyngholmen påa« 100 Favne. 


I. Divisio. 
Gammarina. 


Instrumenta cibaria perfecta. 

Pedes maxillares laminis non coalitis: palpo articulato instrueti. 

Postabdomen perfectum. raro uno artieulo destitutum et qvinqgve modo par- 
ibus pedum instructum. 


Epimera plerumqve magna. 


Denne svarer til Milne Edward's ,æHumille des Crevettines", til Dana's Amphi- 
poda gammaridea, til Spence Bate's Amphipoda gammarina, naar der kun undtages, at 
den af den sidste udelukkede Familie Dulichidac er optaget i denne Division. Den 
adskiller sig saaledes, som allerede Dana har angivet, fra Hyperidea ved Kjæbeføddernes 
Bygning, men ligner i Munddelene særdeles meget Cuprellidea, hvorfra den dog skilles 
ved, at Halen hos den sidste er rudimentær. Denne Gruppe omfatter flere Familier: 
Cheluwridae er opstillet af Alman, Dulichidae, Corophidae, Orchestidae og Gammaridae af 
Dana, jeg har i 1870 opstillet Familien Prostomatidae, og endelig kommer hertil Podo- 
ceridae, Amphithoidae, Photidae og Leucothoidae som nye Familier. 

Inddelingsgrunden for denne Tribus i de anførte Familier er Munddelenes og 
Halens Bygning. De førstnævnte ere enten af en ganske eiendommelig Bygning, idet 
de ere omdannede til en Art Sugeredskab, som hos Prostomatidae, eller de ere mere 
normalt udviklede. som hos Orchestidae, medens de dog hos denne frembyde særegne Eien- 
dommeligheder: hos Leucothoidac ere Kindbakkerne betydelig forskjelligt dannede paa begge 
Sider, medens hos de øvrige Familier Munddelene have omtrent den normale Typus, kun 
med ringe Modifikationer; her viser dog Halens Form en hos dem indbyrdes afvigende 
Bygning. Hos Prostomatidae er Halens Bygning omtrent som hos Slægten Hyperta, hos 
Orchestidac er den meget kort, ligesom Springfødderne ere korte, Halevedhænget tykt, 
og tilsammen danner den et kraftigt Hopperedskab, hvilket ikke er Tilfældet hos de 
følgende Familier. Hos Leucothoidac og Gammaridae er Halen af den typiske Form; 
hos Photidae er den lig den hos hine Familier, men her er Halevedhænget meget 
tykt: dette er ogsaa Tilfældet hos de to følgende Familier, Amphithoidac og Podoceri- 
dae, men her ere tillige det sidste Par Springfødders Grene overmaade korte, besatte med 
Hager; hos Corophidae er derimod Halevedhænget atter pladeformigt, men alle Spring- 
fødder ere særdeles korte. især det sidste Par; hos Dulichidae mangler et af Halens 


95 


sidste Led med tilhørende Fodpar, saaledes at der her kun findes to Par Springfødder. 
Gjennem denne sidste Familie dannes Overgangen til den 3die Division, Caprellidae. 


Familia I. 
PROSTOMATAE, A. Boeck, 1860. 


Syn.: 1860. Prostomatac, A. Boeck, Forhand. ved de Skand. Naturf. Sde Møde 1860. 
p. 637. 
1865. Trischizostomatinae, Lilljeborg, On the Lysianassa magellaniea. p. 17. 
1870. Prostomatac, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. Ped 10: 

Instrumenta cibaria valde prominentia et conjuneta processum 3 lissum. lu- 
biformem formantia. 

Labium superius prælongatum, angustum. 9 

Mandibulæ styliformes, acutæ, palpis longis triartieulatis instructæ. 

Maxillæ angustæ, elongatæ. in apice acuminatæ. 

Pedes maxillares laminis interioribus angustis. exterioribus hrevibus et lati- 
oribus: artieulo palpi 4to longo, non ungviformi. 

Corpus compressum, latum: epimeris latis. 

Antennæ superiores breves, flagellis accessoriis instruetæ. 

Pedes fmi paris manu pervalida subcheliformi. 

Pedes 2di paris elongati, angusti; manu subcheliformi, parva. 

Pedes saltatorii biramei: ramis latis. 

Appendix caudalis parvula. 

I 1860 dannede jeg (Forhandl. ved de skand. Naturf. Sde Møde, p. 647) deme 
Familie, da jeg fandt, at den eneste Slægt, Trischizostoma, afviger ved sine Munddeles 
Bygning saa meget og saa karakteristisk fra alle andre Slægter, at den ikke kan komme 
ind i nogen af de hidtil opstillede Familier, og dog paa samme Tid viser Overensstemmelse 
med Hyperidae, Orchestidae og Lysianassimae. Lilljeborg optog den som en Underfa- 
milie Trischizostomatina og satte den efter Phoxina, hvorfra den skulde skille sig ved 
sin rørformede Mund; jeg tror dog fremdeles, at den ikke bør staa indenfor Familien 
Gammaridae, men danne en egen Familie, sideordnet med denne. Det, som i Særde- 
leshed er karakteristisk ved Munddelene, er den meget forlængede Overlæbe, der dan- 
ner ligesom Halvdelen af et Rør, hvortil Kjæbefødderne slutte sig, idet de ere forlæn- 
gede og deres indre Plader ere ligesaa lange, som de ydre. Herved dannes et frem- 
staaende, tilsyneladende treklappet Rør, indenfor hvilket Kindbakker og Kjæber ligge 
skjulte. Mod Roden gabe dog Sidesprækkerne saa meget, at Kindbakkernes stærke 
Palpe kommer frem. Denne sidste tilligemed Kjæbeføddernes Palpe omgiver saaledes 
paa begge Sider det i Midten liggende Mundrør. Ved Bygningen af disse Munddele 


96 


synes Dyret at henvises til en parasitisk Levemaade, og de afvige saa meget fra dem 
hos de øvrige Gammarider, at det ikke kan staa i nogen anden Familie, men maa danne 
en egen. Ved de store Øine, der dække hele Hovedets Sider, og ved den brede Hale 
med dens brede Springfødder faar Dyret et Udseende, der giver det Lighed med Hy- 
periderne: jeg har derfor stillet denne Familie som den første i Rækken af Gammarina, 
nærmest Hyperinda. 


Gen. I. TRISCHIZOSTOMA, Esmark & Boeck. 1860. 


Deriv.: 7osig (tre), sy:du (spaltet), <T9p.1. (Mund). 
Syn.: 1860. Trischizostoma, A. Boeck, Forh. ved de Skand. Naturf. Sde Møde 1860. 
pa Odne 
1870. Trischizostoma, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arvet. p. 10. 
Typ.: Trischizostoma Raschii (Esmark), Boeck. ' 
Caput antice in rostrum frontale crassum, latum, in apice rotundatum. pro- 
ductum. 
Antennæ inferiores articulo 4to longitudinem 5ti superanti. 
Pedes 1mi paris manu permagna, inflata, ovata: ungve non in angulo in- 
feriore anteriore, ut solito, sed in angulo inferiore posteriore inartieulato. antice verso. 
Pedes 4ti paris articulo 3tio valde dilatato et latiore qvam pedum 3tii paris. 
Epimerum Imum parvum. 
Epimerum 2dum deorsum valde dilatatum. imum partim tegens. 
Qculi permagni. 


Appendix caudalis lata. 


Den eneste Slægt, som tilhører denne Familie, afviger meget ved det første 
Øiekast fra alle de øvrige Former. Mundrøret er nemlig saa eiendommeligt fremstaaende 
og henviser tydelig til, at Dyret maa nyde sin Føde paa en ganske anden Maade end 
andre Amphipodeformer. Efter Professor Rasch, hvem de tre Exemplarer i Universite- 
tets Samling skyldes, fangedes de ved, at man i Skraben nedsænkede paa store Dybder 
en nylig skudt og flaaet Fugl, paa hvis Legeme de holdt sig fast og sugede Blod. Se- 
nere har jeg faaet den fra Throndhjemsfjorden, hvor den var taget parasitisk paa en Hai. 

Jeg har allerede under Familiens Karakter nærmere omtalt Munddelenes eien- 
dommelige Bygning og fremhævet, hvorledes den med sine store Øine, der dække den 
hele Sideflade af Hovedet, og ved sin brede Hale med de brede og korte Springfødder 
faar Lighed med Hyperiderne. Fra disse skiller denne Slægt sig dog ved, at Hovedet 
fortil gaar frem i et stort, bredt Pandehorn, der oventil dækker de øvre Følere. Disse, 
saavelsom de nedre, ere vel udviklede og ligne dem hos Lysianassiderne derved, at 
Skaftet paa de øvre Følere er meget tykt og deres Svøbes første Led ere sammenvoxede 
til et meget langt Led, samt ved at de have en Bisvøbe. Som hos Slægten Opis, Nor- 


ON 


mania og nogle andre blandt Lysianassiderne er det første Fodpars Haand meget kraftig 
udviklet; det andet Fodpar er derimod forlænget, tyndt, lig det tilsvarende hos alle 
Lysianassider. De tvende følgende Fodpar, som hos de fleste Amphipoder have ens 
Bygning, ere her noget forskjellige derved, at det tredie Led paa det fjerde Fodpar er 
meget stærkt udviklet og meget bredere end paa det tredie Fodpar. 


TRISCHIZOSTOMA RASCHII, Esmark & Boeck, 1860. 
(PI. II. Fig. 1) 


Trischizostoma Raschii (Esmark), Å. Boeck, Forh. ved det Skand. Naturf. Sde Møde 
1860. p. 637. 
Trischizostoma Raschii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 11. 


Antennæ superiores articulo 1mo brevi, sed multo longiore qvam artieulis 
duobus seqventibus conjunetis: artieulo flagelli 1mo longitudinem artieulorum 6—7 
seqventium conjunetorum ægvanti; articulo flagelli accessorii Imo multis partibus 
longiore qvam artieulis duobus seqventibus junetis. Pedes mi paris manu perin- 
flata, in acie serie spinarum, deorsum in spinam majorem desinenti, instructa. Pedes 
2di paris articulo 2do ferme longitudinem articuli 4ti æqvanti. Pedes 4ti paris ar- 
ticulo 3tio dilatato, parum modo longiore qgvam lato. Pedes trium parium ultimorum 
artieulo imo deorsum et postice producto et rotundato. Pedes saltatorii ultimi paris 
ramis in marginibus non setosis, longitudinem duplam peduneuli ægvantibus. Ap- 


pendix caudalis longior qvam lata, in apice rotundata. 


De største Exemplarer ere 25—30"" lange fra Pandehornet til Halevedhænget. 

Legemet er ikke stærkt sammentrykt, og Ryggen er rund uden nogensteds at 
danne en Kjøl. Det fjerde Haleled har en liden Indtrykning paa Ryggen nær Leddets 
Begyndelse. Det første Legemsled er det bredeste; og det sjette og syvende de sma- 
leste. De tre første Haleled ere bredere end de sidste Brystled. 

De fleste Sideplader ere store, men den første er næsten rudimentær og 
skjult under den store anden, der er særdeles bred, triangulær, med Basis indad, og 
dækker med sit forreste Hjørne den første Sideplade. 

Den tredie og fjerde Sideplade ere næsten lige store, og den sidste noget 
indskaaret bagtil for den femte, som er bredere end høi. Hovedet forlænger sig fortil 
i et kort, men særdeles bredt, fortil afrundet Pandehorn, der dækker Udspringet for de 
øvre Følere. Øinene indtage hele Siden af Hovedet og støde næsten sammen oventil. 

De øvre Følere ere noget længere end Hovedet. Skaftet er særdeles tykt, 
og dets første Led er det største, neppe saa langt som tykt: de to følgende aftage i 
Størrelse. Svøben er længere end Skaftet og dannes hos Hunnen af 10 Led, hvoraf det 


første er saa langt som de følgende syv til otte Led tilsammen. Bisvøben dannes af et sær- 
13 


95 


deles stort, bredt Led. der er saa langt som Svøbens første Led og de øvrige smaa Led 
tilsammen. 

De nedre Følere ere forlængede. Skaftets første Led er meget stærkt og 
bliver nedad udvidet; det andet er meget lidet ligesom det tredie, der er meget kortere 
end bredt; det fjerde er noget længere og meget bredere end det femte Led. Svøben 
dannes omtrent af 30 meget korte Led. 

Overlæben er særdeles forlænget, nedad spids og danner med Kjæbeføddernes 
tvende Plader et treklappet, fremstaaende, tilspidset Rør, der nær Basis i Sideranden 
lader Kindbakkernes Palper faa en Gjennemgang. 

Kindbakkerne ere smaa, men forlængede, smale, spidse i Enden, uden nogen 
Tyggeknude, medens Palpen er særdeles stor, treleddet, af den sædvanlige Form; det 
tredie Led er næsten saa langt som det andet, bliver smalere mod Enden og er paa 
den indre Rand forsynet med mange Børster. 

Det første Kjæbepar synes kun at dame en enkelt forlænget Plade med 
nogle smaa Torne i Spidsen. 

Det andet Kjæbepar er forlænget, smalt. 

Kjæbeføddernes Grundled er forlænget, og de følgende to Led, der bære 
den indre og ydre Plade, synes at være sammensmeltede. De ydre Plader ere brede, 
afrundede mod Enden, og lægge sig saa nær til hinanden, at de skjule de forlængede, 
smale, indre Plader. Palpen er, som sædvanlig, fireleddet; det første Led er kort, det 
andet meget længere end det tredie, og det fjerde er forlænget, ikke kloformigt. 

Det første Fodpar er særdeles stort; det første Led er forlænget, men 
stærkt; det andet er lidet, ligesom det tredie og det fjerde Led, der lægge sig paa den 
indre Side af det særdeles store, ægformige femte Led, hvis nedre Kant er tilskjærpet 
og bevæbnet med en Rad bagudrettede Torne, der fortil ende i fire større, to paa hver 
Side, mellem hvilke Kloen lægger sig. Denne, der ikke, som sædvanlig, udspringer fra 
det forreste nedre, men fra det bagre nedre Hjørne, er temmelig lang, noget krummet 
og uden Tænder. 

Det andet Fodpar er forlænget, af samme Bygning som hos Slægten 
Anomyx. Det andet Led er meget længere end det fjerde, og det femte er temmelig 
bredt, besat med stærke Buske af smaa Børster, der næsten skjule den lille Negl. 

Det tredie Fodpar er af den sædvanlige Bygning; det tredie Led er 
ikke meget udvidet, men længere end det fjerde. 

Det fjerde Fodpar afviger fra det tredie Par ved, at det tredie Led er sær- 
deles udvidet og langt, ovalt, og det fjerde Led er kort. 

De tre følgende Fodpar tiltage ubetydelig i Længde. Det første Led er 
paa det femte Par udtrukket i den nedre bagre Vinkel. Kloen er meget liden. 

Springfødderne ere pladeformige, og det sidste Par naar længst tilbage. 
Dens Grene ere lige lange og af en bred lancetagtig Form. Den ydre Gren paa det 
sidste Par er i Spidsen væbnet med en Torn, og Skaftet er kort. 


99 


Halevedhænget er lidet og bredt, spaltet i Spidsen. 

Denne Art blev først fundet paa Havbroen af Professor Rasch. senere af Con- 
servator Storm i Throndhjemsfjorden, hvor den blev taget snyltende paa en Hai. En 
liden Unge har jeg fundet i Christianiafjorden med Skraben paa 60 Favnes Dyb. 


Familia II. 
ORCHESTIDAE, Dana, 1849. 


Syn.: 1849. Orchestidae, Dana, Synop. of the Genera of Gam. Amer. Journ. of Science. 

VIL p. 307. 

1856. Talitrini, Costa, Su" crost. amfip. del regno di Napoli. Mem. Accad. d. 
sei. di Napoli 1856. p. 173. 

1862. Orchestidac, Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 4. 

1865. = Lilljeborg, On Lysianassa magellanica. p. 17. (Tabel). 

1866. — Grube, Beitr. z. Kenntn. Istr. Amphip. Fauna. Arch. f. Naturg. 

1866. p. 378. 

1870. = Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 11. 

Labium superius validum, in apice rotundatum. 

Mandibulæ pervalidæ, seriem spinarum plumosarum gerentes, eurvatæ, in 
apice perdentatæ: mala interna valde dentata; tuberculo molari valde prominenti: 
palpo absenti. 

Maxillæ 1mi paris dentibus firmis pectiniformibus armatæ; lamina interiore 
elongata, angusta, in apice setis duobus plumosis instructa; palpo parvo aut absenti. 

Maxillæ 2di paris laminis latis. 

Pedes maxillares lamina exteriore parva, lata, ovata, in margine spinis gra- 
cilibus vel setis instructa; lamina interiore elongata, lata, in apice truncata, dentibus 
tribus firmis armata; palpo valido latogve: artieulo palpi ultimo interdum absenti. 

Corpus compressum: dorso rotundato; epimeris majoribus. 

Antennæ superiores inferioribus plus minusve breviores. flagello appendi- 
culari destitutæ. 

Antennæ inferiores artieulis duobus anterioribus perbrevibus sed sat latis. 

Pedes saltatorii breves et validi; iisdem Imi et ?di paris biramei. ultimi 
paris simplices. 

Appendix caudalis brevis et erassa. 

Dana opstillede denne Familie i 1849 og henførte hertil Slægterne Tulitrus, 
Orchestia og Allorchestes. Spence Bate beholdt den som en Familie under hans første 
Tribus Saltatoria og tilføier Slægten Galanthis, som han dog senere har opgivet. Achilles 


Costa opfører i 1856 Slægterne Tulitrus og Orchestia i en Underfamilie Tulitrini under 
13* 


100 


Familien Gammaridei. I Lighed med Dana beholdt jeg i 1860 Familien Orchestidac, og 
baade Spence Bate og Lilljeborg har fulgt denne Opfatning. I ,Catal. of Crust. amphip. 
Brit. Mus.* henfører Spence Bate sex Slægter til denne Familie, hvoraf dog de to, Al- 
lorchestes og Nicea, falde sammen. 

Denne Familie omfatter saaledes de Former, som Milne Edwards henførte til 
Tribu des Orévettines sauteuses, hvis øvre Følere vare meget korte, og som manglede 
Palpe paa Kindbakkerne. Ffterat Dana havde opstillet Familien i ,Synopsis of the 
genera of Gammaracea*, tilføiede Brandt i ,, Beitråge zur Kenntniss der Amphipoden* (Bull. 
physico-mathématique de Vacadémie de St. Petersbourg) en Del Bemærkninger dertil 
samt gav en kritisk Opstilling af Arterne. Karakteristisk for denne Familie er Mund- 
delenes Form. Kindbakkerne mangle hos alle Former Palpe; heri ligne de visselig flere 
andre Amphipoder, som Slægten Dexamine og andre; men fra disse adskiller den sig 
fra de faa, store, men bløde, fjærdannede Børster, der findes mellem den stærke Gribe- 
del og den store, i Spidsen brede Tyggeknude paa Kindbakkerne. Det første Kjæbepar 
er ogsaa eiendommelig bygget; Tænderne, hvormed dens Spids er forsynet, ere særdeles 
grove i Forhold til Pladen, hvorpaa de sidde, mere end der sædvanlig finder Sted, og 
Kjæbens Palpe mangler som oftest; den findes kun hos Slægten Hyale, men er dog her 
meget kort. Kjæbeføddernes ydre Plade er hos denne Familie liden, bred, oval og har 
ikke Tænder paa den indre Rand, men kun Børster; derimod ere de indre Plader meget 
større, end det sædvanlig er Tilfældet, og har tre meget stærke Tænder, der dog tildels 
ere skjulte af den stærke Haarbesætning, som sees paa den øvre Rand. Kjæbeføddernes 
Palpe er kort, men meget bred; de første Led ere nemlig som oftest bredere end lange 
og udvide sig indad, hvilket især er Tilfældet med det andet Led; dens fjerde Led 
mangler i Regelen, men hos Slægten Hyale er det tilstede i Form af en lang, krum Klo. 
De øvre Følere ere som oftest meget kortere, end de nedre, og endog kortere end de 
nedres Skaft; kun hos Slægten Hyale ere de længere end dette. De syv Fodpar ere 
stærke, Sidepladerne ere store. Halens Fødder ere korte, men meget stærke; Spring- 
føddernes Grene ere ogsaa korte, og det sidste Par af disse har kun een Gren. Hale- 
vedhænget er kort og tykt. 


Gen. I. ORCHESTIA, Leach, 1814. 


å 2 1 « 
Deriv.: 09145712, (en Dandser, en Springer). 


) 


Syn.: 1813. Orchestia, Leach, Crustaceology, Edinburgh Encyclopedia. t. XI. p. 356. 


1814. == Leach, Trans. Linn. Soc. t. XI. p. 356. 

1825. — Desmarest, Consid. sur Crust. p. 261. 

1830. — Milne Edwards, Ann. des Sc. nat. 

1840. — Milne Edwards, Hist. des Orust. 

1849. == Dana, Syn. of the gen. of Gam. Amer. Journ. of Sec. VIII. p. 135. 


1851. == Brandt, Bull. se. de la classe physico-mathém. t. IX. p. 133 ff. 


101 


1853. Orchestia, Dana, the Crust. U. States Explor. Exped. p. Söl. 

1859. == Bruzelius, Bidrag t. Skand. Amphip. gamm. p. 33. 

1862. == Spence Bate, Catal. erust. amphip. Brit. Mus. p. 17. 

1866. == Grube, Beitr. z. Kenntn. Amphip. Archiv f. Naturg. 1866. p. 378. 
1867. — Heller, Denksebr. d. K. K. Acad. II. Abth. p. 2. 

1870. = Boeck, Crust. amph. bor. et arct. p. 12. 


Typ.: Oniscus gammarellus, Pallas (Cancer gammarus littoreus Montagu). 


Maxillæ Imi paris palpo destitulæ. 

Pedes maxillares palpis perbrevibus, latis; artieulo palpi 2do sursum dilatato, 
dto absenti. 

Antennæ superiores minimæ, peduneulo inferiorum breviores. 

Pedes 1mi paris sexus utriusqve manu plus minusve lata, subcheliformi. 

Pedes 2di paris articulo 5to sive manu maris permagna, subcheliformi, fe- 


minæ parva, chelam debilem formanti. 


Leach spaltede Slægten Talitrus i to Slægter, hvoraf den ene beholdt Latreille's 
Benævnelse Talitrus; denne udmærkede sig ved: , Pedes qvatuor antici im utrogve seæu 
subæqvales monodactyli,* medens den anden, Orchestiau, karakteriseredes ved: ,, Pedum 
paria qvatuor antica monodactyla, pari seeumnda manu compressa magna, foemimae part an- 
tica moriodactyla seamdo didactylo.* Senere beholdtes begge disse Slægter, men man 
var ikke opmærksom paa den af Leach opgivne Kjønsforskjel og henførte Hunnerne, 
hørende til Slægten Orchestia, til Talitrus. F. R. Miller i 1848 og Lilljeborg i 1851 
paaviste, at Hunnerne af Slægten Orchestia lignede Talitrus. I 1849 var Dana ikke fuld- 
stændig paa det Rene med denne Kjønsforskjel, men i 1853 stillede han Slægterne T- 
litrus og Orchestia samt en ny, Talorchestia, som Underslægter under en Hovedslægt 
Orchestia. Brandt fandt ved Undersøgelse af flere Arter ligesom Krøyer, at det femte 
Led paa det andet Fodpar hos Hunnerne af Slægten Talttrus var forsynet med en ufuld- 
kommen Haand med en rudimentær Endeklo. Forskjellen mellem begge Slægter ligger 
efter ham ikke i Bygningen af det andet, men af det første Fodpar, idet Haanden hos 
Hunnerne af Tulitrus er kugleformig og bevæbnet med en lang, kun lidt ombøiet En- 
deklo, medens den hos Hunnen til Orchestia er i Enden udvidet og forsynet med en 
krum Klo, der kan slaaes ned mod Griberanden. Til denne Slægt hører et betydeligt 
Antal Arter, saaledes opregner Spence Bate i 1862 (Catal. amphip. crust. p. 17) ikke 
mindre end 30 Arter, hvoraf de tvende nordiske, 0. littorea og 0. euchore, falde sammen. 
Senere er der beskrevet ikke faa nye Arter fra de varmere Have, saa at man kan se, 
at Antallet af Arter aftager meget hurtigt mod Nord; medens der saaledes i Norge kun 
er fundet een Art, er der fra Englands Kyster beskrevet fire og fra Middelhavet syv 
eller otte Arter. 


102 
ORCHESTIA GAMMARELLUS, Pallas, 1772. 


Oniscus gammarellus, Pallas, Spicil. zool. Fasc. IX, 1772. tab. IV. fig. 8. 
Cancer gammarellus, Herbst, Versuch einer Naturgesch. der Krabbenu. Krebsen. 1782—1804. 
Cancer (gammarus) littorens, Montagu, Linn. Trans. IX. p. 96. t. 4. fig. 4. 
Orchestia littorea, Leach, Edinb. Eneyc. VII. p. 402. 
— Desmarest, Concid. sur les Orust. p. 261. pl. 75. 13. 
= Milne Edwards, Hist. des Crust. IIIL p. 16. 
= Frey et Leuckart, Beitr. z. Kenntn. d. wirbellos. Thiere. 1847. p. 160. 
= Lilljeborg, Norges Crust. Öfvers. K. Vet. Akad. Forh. 1851. p. 13. 
= Gosse, Marine Zool. 1855. p. 142. 
= Costa, Su? crost. Amfip. del regno di Napoli. Mem. d. R. Accad. de Se. 
di Napoli 1856. p. 181. 
= Spence Bate, The Annals and Magaz. Nat. Hist. 1857. ser. 2. p. 136. 
= White, Hist. Brit. Orust. 1857. p. 162. 
= Bruzelius, Skand. Amphip. Gam. p. 33. 
= Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 27. pl. IV. fig. 
= Spence Bate et Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 2 
5 Heller, Denkschr. d. K. K. Akad. d. Wissensch. 1867. 2 Abth. p. 2. 
= Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. 1870. p. 12. 
Orehestia Euchore, F. Miller, Archiv f. Naturgesch. XIV. p. 53. pl. 4. 
Talitrus tripudians, Kvøyer, Nat. Tidsskr. 2. R. 1. p. 311. tab. III fig. 2, a-e. 


[0 9) 


Mas. Antennæ superiores ferme ad articulum pedunculi ultimum antennarum 
inferiorum porrectæ. Antennæ inferiores tertiam partem longitudinis animalis æqvan- 
tes. Pedes 1mi paris carpo triangulari; manu breviore et minore qvam earpo. 
Pedes 2di paris manu magna, ovali. in acie pereurvata. Pedes 5ti et 6ti paris 
articulo 1mo fere eadem longitudine ac latitudine; artieulo 3tio parum modo dila- 
tato et ferme longitudinem 4ti æqvanti, breviore qvam 5to. Pedes 7mi paris ar- 
tieulo 3tio deorsum valde dilatato et in angulo inferiore posteriore producto; artieulo 
4to perlato, 5to angusto. Femina. Pedes 1mi paris carpo triangulari, latiore 
qvam manu qvadrangulari, apicem versus angustiore. Pedes 2di paris articulo 1mo 
perlato. carpo paulo longiore qvam manu et deorsum multo latiore; manu obovata. 
in margine anteriore ineisa; ungve parvo in ineisura manus affixo. 

Længden er 12—15"", 

Legemet er sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er bred og rund, Hovedet 
er omtrent saa langt som første Legemsled, Øinene ere store, lidt ovale. 

De øvre Følere ere saa lange som eller noget kortere end Hovedet; de naa ikke 
fuldt frem til de nedre Føleres sidste Skaftled; Svøben dannes af 8 smaa med Børster 


103 


besatte Led; de nedre Følere ere omtrent en Trediedel af Legemets Længde. Skattets 
første Led er meget bredt og ligger i Hovedets Plan, det andet er meget kort; det tre- 
die er omtrent tre Gange saa langt som tykt; det fjerde og femte ere omtrent lige lange 
og meget længere end det tredie. Svøben damnes af 20 korte Led. 

Kindbakkerne ere meget stærke, paa Enden krummede; deres Griberand er 
væbnet med indtil sex Tænder og den indre Bigren med fire til fem saadanne. Tygge- 
knuden er trekantet, stærkt fremstaaende. 

Det første Kjæbepar har i Spidsen stærke og paa den indre Rand kamformet 
indskaarne Tænder; den indre Plade er meget lang, smal, i Spidsen forsynet med to 
stærke, cilierede Børster; Palpen mangler. 

Det andet Kjæbepars Plader ere meget brede; den indre har en Mængde 
kortere Børster, samt to til tre længere. 

Kjæbefødderne ere meget brede og stærke; den indre Plade er lang og bred, 
dens indré Rand har en Række Børster samt paa Enden tre stærke Tænder; den ydre 
Plade er meget liden, næsten oval, og har paa den indre Rand samt paa Enden tynde, næ- 
sten børsteformede Torne; Palpens tre Led ere særdeles brede, dens andet Led for- 
længer sig i det indre forreste Hjørne til en afrundet, med Børster besat Lap: det 
sidste Led er forlænget, ovalt. 

Det første Fodpar er meget mindre end det andet, hos Hannen er dets 
fjerde Led triangulært, nedad bredere samt i den bagre og nedre Del forsynet med 
en opsvulmet, myg Kant, der er besat med Torne; Haanden er kortere end det fjerde Led, 
triangulær med en paa Enden afskaaren Griberand; Neglen er liden og har et Par Bør- 
ster. Hos Hunnen er det fjerde Led triangulært, lidt længere end Haanden, som har 
parallele, lidt krummede ydre og indre Rande og en paa Enden ret afskaaren Griberand; 
Kloen er stærk, bred ved Basis og har paa Midten af den bagre Rand flere korte Torne. 

Det andet Fodpar er hos Hannen meget stærkt; dets andet, tredie og fjerde 
Led ere meget korte; Haanden er meget stor, oval, ikke fuldt dobbelt saa lang som 
bred, paa Enden skraat afskaaren med en krummet og med Torne besat Griberand:; 
Kloen er særdeles stor, stærkt bøiet, paa Enden spids, og uden Tænder paa den indre 
Rand; hos Hunnen er det første Led meget bredt, især i den øvre Del, samt med bue- 
formet forreste og ret bagre Rand; det fjerde Led er længere end det femte, bliver 
nedad bredere, og dets bagre Rand er opsvulmet; det femte Led er forlænget, omvendt 
ægrundt, og har paa den nedre Ende en Indskjæring, hvori Kloen sidder, medens den 
bagre Kant er opsvulmet. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere temmelig stærke; deres tredie Led er kun 
lidt udvidet nedad. 

De tre bagre Fodpars første Led er meget bredt, kun lidt høiere end bredt, 
med stærk bueformet og saugtakket bagre Rand. 

Det femte og sjette Pars tredie Led er kun lidt udvidet, neppe saa langt 
som det fjerde, der er kortere end det femte; begge disse sidste Led have paa den 


104 


forreste Rand stærke Torne; det tredie Led paa det syvende Fodpar er hos Hannen 
meget bredt, triangulært med en stærkt uddragen nedre bagre Vinkel, det fjerde Led 
er længere end det tredie, der er særdeles bredt, medens det femte er langt og smalt: 
hos Hunnen derimod ere det tredie og fjerde Led smale ligesom paa de tvende fore- 
gaaende Fodpar. 

Det første Par Springfødder naar længere tilbage end det andet, dets 
Grene ere næsten lige lange, eylindriske og have Torne paa den øvre Kant. 

Det andet Par har samme Bygning, men er kortere. 

Det sidste Par har kun een Gren, der er kort, mod Enden smalere og med 
nogle Børster i Spidsen. 

Halevedhænget er kort, tykt, bliver meget smalere i Enden, hvor det er 
indbugtet; i Kanterne har det Torne. 

Den forekommer fra Throndhjemsfjorden rundt Kysten lige ned i Østersøen, 
især paa Sandstrande, og gjemmer sig under opkastet Tang og Stene. Ved Englands og 
Nlands Kyster er den fundet paa mange Steder. Van Beneden har paavist den ved 
Belgiens Kyst, Milne Edwards ved Frankriges. I Middelhavet og det adriatiske Hav er 
denne Art fundet af Savigny, Costa, Lucas og Heller, i det sorte Hav af Czerniavskyi 
og ved Madeira af Morelet. 

Det af Pallas angivne Artsnavn 0. gammarellus bør benyttes, da det er det 
ældste binære Navn, efterat Linné's tolvte Udgave af ,Systema naturæ* var udkommen. 
Linné, der fandt den paa sin skaanske Reise, har henført den til Gammarus (Cancer) 
locusta og ikke opfattet den som en egen Form. 


Gen. II. TALITRUS, Latreille, 1802. 


Deriv.: Talitrus, et mythologisk Navn. 
Syn.: 1802. Talitrus, Latreille, Histoire naturelle générale et particuliére des Crustacés et 


des Insectes. V. p. 294. 


1813. = Leach, Edinb. Eneyel. t. VIL p. 102. 

1815. = Leach, Transaction Lin. Soc. XI. p. 386. 

1825. = Desmarest, Consid. sur les Crust. p. 261. 

1829. = Latreille, Regne animal. t. IV. p. 119. 

1830. — Milne Edwards, Ann. d. se. nat. t. XX. 

1840. — Milne Edwards, Histoire nat. d. Crust. III. p. 11. & IS. 
1848. = F. Miiller, Archiv f. Naturgesch. XIV. pl. 1. p. 53. 
1851. == Brandt, Bulletin phys.-mathém. d. VAcad. d. St. Peterb. p. 135. 
1853. = Dana, The Crust. U. St. Explor. Exped. p. 851. 

1862. — Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 5. 
1870. = Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 13. 


Typ.: Talitrus (Omiscus) locusta, Pallas. 


105 


Instrumenta eibaria, antennæ et postabdomen æqve ut apud genus Orchestia. 
Pedes 1mi paris non subcheliformes. 
Pedes 2di paris articulo 5to utriusqve sexus debili; ungve obsoleto. 


Latreille opstillede denne Slægt i 1802 for at optage de Arter af Fabricius's 
Slægt Gammarus, hvis øvre Følere vare meget korte. Disse Arter havde han i 1796 
benævnet under Slægtsnavnet Gammarus og adskilte dem fra de andre Arter, som han 
stillede under Slægtsnavnet Carcinus.  Talitrus blev ogsaa optaget af Bosc i andet Vo- 
lumen af ,Hist. nat. des Crustacés*. Fra denne Slægt ere efterhaanden mange Former ud- 
skilte, hvorved den nu har en anden Begrændsning end forben. Da man ikke nøiagtig kjendte 
Kjønsforskjellen, har man lige til den senere Tid henført til denne foruden dens egne Ar- 
ter ogsaa alle Hunner, der høre til Slægten Orchestia, medens Hannerne stode igjen. 
Derfor har Slægtskarakteren ogsaa til de forskjellige Tider været afvigende. Leach 
skilte (Edinb. Encyl., t. VIL, pag. 402, og Transact. of the Linnean society, vol. XI, 
1815, pag. 376) fra denne Slægt Orchestia og angav som Karakter for Talitrus: , Pedes 
quatuor antict in utroque sexu subægvales monodactyli", medens han for Orchestia angav 
Karakteren at være: ,Pedum paria quatuor antica maris monodactyla, pari secundo 
man compressa magna femme pari antiea monodactyla secunda didactyla*. Saale- 
des havde allerede Leach været opmærksom paa denne Kjønsforskjel, som se- 
nere Forskere have overseet, og hvorved begge Slægter ere blevne sammenblan- 
dede, som jeg forhen har anført. F. Miller i 1848 (Archiv f. Naturgesch. B. XIV, Side 
53) paaviste først paany denne Forskjel, hvorom ogsaa Lilljeborg og Brandt have oplyst. 
Af denne Slægt findes der kun faa Arter, Spence Bate opfører i ,,Cat. Crust. Brit. Mus. 
1862* kun tre sikre Arter, nemlig foruden den typiske T. locusta, T. brevicormis, Milne 
Edwards, fra New-Zealand og T. platycheles, Guérin, fra Morea. 


TALITRUS LOCUSTA, Pallas. 


Omniscus locusta, Pallas, Spicil. Zool. fase. 9. tab. 4. fig. 7. 
Astacus locusta, Pennant, Brit. Zool. IV. p. 21. 
Talitrus locusta, Latreille, Hist. nat. des Orust. ét Ins. t. 6. p. 229. 
F Leach, Edin. Eneyel. Crustaceology. vol. VII p. 332. 
= Desmarest, Consid. sur des Orust. p. 260. t. 45. f. 2. 
= White, Popular Hist. Brit. Crust. p. 160. 
—- Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 2nd. ser. vol. XIX. p. 155. 
Frry Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 5. pl. 1. fig. 1. 
= Boeck, Crust. Amphip. bor. et arct. p. 13. 
Cancer (Gammarus) saltator, Montagu, Lin. Trans. IX. p. 94. t. 4. f. 3. 
Talitrus saltator, Milne Edwards, Ann. des Sc. nat. t. 20. p. 364. 
= Milne Edwards, Hist. nat. des Crust. III. p. 13. 


== Brandt, Bull. phys.-mathém. de Académie de St. Pétersb. 1851. p. 137. 
14 


| 


106 


Talitrus saltator, Zaddach, Syn. Orust. Pruss. prod. p. 4. 
— Costa, Memorie d. r. Acead. d. Scienze 1856, p. 184. 

— Czerniavskyi, Mat. zoograph. pont. comp. p. 104. pl. VIL fig. 42—44. 

Antennæ superiores artieulo pedunculi 2do et 3tio ferme ægvalibus. An- 
tennæ inferiores artieulo peduneuli 4to dimidiam longitudinem di ægvanti. Pedes 
imi paris artieulo 4to longiore qvam 5to; hoc apicem versus angustiore, ferme 
ter longiore qvam lato. Pedes 2di paris artieulo 5to elongato, ovali. Pedes 3tii 
et 4ti paris articulo 3tio longiore qvam 4to et 5t0, sed breviore qvam his articulis 
junetis. Pedes 5ti paris articeulo Imo fere eadem latitudine ac longitudine. 

Det største af mig fundne Exemplar er 18"" langt. 

Legemet er ikke meget høit, med en bred, afrundet Ryg. Hovedet er meget 
længere end det første Legemsled og damer fortil intet Pandehorn mellem de øvre 
Følere: ligeledes er dets Sidevinkler afrundede. Øinene ere smaa, svagt ovale eller runde. 
De fire første Sideplader tiltage efterhaanden lidt i Størrelse og ere lidt høiere end 
brede; den fjerde er i det øverste bagre Hjørne svagt indskaaret for den femte, der 
er meget længere, men ikke saa høi som denne, og nedad tolappet. Den nedre bagre 
Vinkel paa de to første Haleled er tilrundet, paa det tredie Led er den ret; den bagre 
Rand paa disse tre Led er forsynet med flere Torne. 

De øvre Følere ere meget korte og naa kun næsten til Enden af de nedre 
Føleres fjerde Skaftled; det første Skaftled er tykkere, men kortere end det tredie, og 
meget kortere end det andet; Svøben er lidt længere end det sidste Skaftled og dannes 
af 8 korte Led. 

De nedre VFøleres første Led er meget kort, men breder sig ud paa hver 
Side af Midten af Hovedets Forside og er besat med smaa Torne; deres andet Led er 
ligeledes meget kort og danner nedad og fortil et kort med Torne besat Fremspring, 
det tredie Led er ligeledes kort, men forlænger sig langs det følgende Leds indre Rand, 
hvilket omtrent er fire Gange saa langt som tykt; det femte Led er meget længere end det 
fjerde; Svøben dannes af 32 Led og er længere end Skaftets sidste Led. 

Det første Fodpar er meget stærkt, dets første Led er lidt krummet og bliver 
bredere nedad, de to følgende Led ere korte, det fjerde er forlænget og ikke meget bredt; 
det femte er meget kortere end det fjerde og bliver smalere mod Enden, der indtages 
af den korte Klo. 

Det andet Fodpars første Led er paa Midten bredt, og den forreste og bagerste 
Rand ere buede; det fjerde Led er spolformet; det femte er ovalt med en liden Indskjæring 
paa Enden af den ydre Rand, hvori den lille Klo er fæstet. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke, deres tredie Led er kort, kun 
lidt udvidet og ubetydelig længere end det fjerde, der er bredere, men lidt kortere end 
det femte Led. 

Det femte Fodpars første Led er neppe høiere end bredt, dets tredie Led 


ei 


De aa 


TE 


ET 


107 


er bredere, men næsten af samme Længde som det fjerde, der igjen er bredere, men 
ubetydelig kortere end det femte. 

De tvende følgende Fodpar tiltage efterhaanden i Længde, og deres fjerde 
Led er omtrent saa langt som det femte. 

Kløerne paa de fem sidste Fodpar ere korte, og alle Leds forreste Rand er 
væbnet med Tornebundter* 

Det første Par Springfødders Grundled er lidt længere end Grenene, der 
have Torne paa den øvre Rand. 

Det andet Par er kortere. 

Det tredie Pars Gren er lidt længere, men meget tyndere end Grundleddet 
og har nogle Børster paa Spidsen. 


Gen. III. HYALE, H. Rathke, 1837. 


Deriv:: Yahog (klar). 
Syn.: 1837. Hyale, Rathke, Zur Fauna der Krym. Mém. Acad. Imp. St. Pétersbourg. III. 
1837. p. 378. 
1849. Allorchestes, Dana, Amer. Journ. Sc. (2). VIIL p. 136. 
1849. Nicea, Nicolet, i Gay, Hist. fis. de Chili. III. p. 237. 
1851. Allorchestes, Brandt, Crustaceen i Middendorff's Reise. p. 142. 
1855. Galanthis, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. p. 57. 
1857. Galanthis, Spence Bate, Ann. Nat. Hist. (1857). p. 176. 
1859. Allorchestes, Bruzelius, Skand. Amphip. gammar. p. 34. 
1862. Allorchestes, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 34. 
1862. Nicea, do. p. 38. 
1862. Hyale, do. p. 87. 
1863. Allorchestes, Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 38. 
1863. Nicea, do. p. 45. 
1866. Allorchestes, Grube, Beitråge z. nåh. Kennt. Istrichen Amphipoden-Fauna. 
Areh. f. Natur. (1866). p. 382. 
1866. Nicea, do. p. 387. 
1866. Nicea, Heller, Beitr. z. nåh. Kennt. d. Amphip. adriatischen Meeres. Denkschr. 
d. K. K. Acad. Wien 1866. p. 4. 
1868. Czerniavskyi, Mat. zoograph. pont. comp. p. 98. 
1870. Hyale, Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 13. 
Typ.: Hyale pontica, Rathke. 


Maxillæ imi paris palpo perbrevi. angusto, larticulato. 
Pedes maxillares palpo perlato; articulo palpi 4to ungvem longum, curvum 
formanli. 


Antennæ superiores pedunculo inferiorum longiores. 
14* 


108 


Pedes Imi 2diqve paris subeheliformes.  Pedes di paris manu validiore 
qvam Imi paris el apud maren multo validiore qvam apud feminam. 
; Appendix caudalis brevis. crassa et fissa. 


Rathke opstillede denne Slægt i 1837 (Z. Fauna der Krym, p. 377). I Karak- 
teren siger han: , Antenne inferiores superioribus aliqvantulum,longiores abdominis appen- 
dicula terminalis simplex erecta veruciformis.* Senere, i 1942 (Acta acad. Leopold. t. 
XX. p. 81) siger han om Amphitoé Prevosti (A. Nilsomi), at denne ligner hans Typus 
for Hyale, nemlig H. pontica, men at den adskiller sig derfra ved Mangel paa Haleved- 
hæng. Dette er dog ikke Tilfældet; Halevedhænget er som hos H. pontica ikke let at 
se paa Grund af sin Korthed og er derfor saavel af ham som af Andre mindre figtigt 
angivet. Dana opstillede Slægten Allorchestes i 1849 med følgende Karakter: ,pedes 
primi secundiqve plus minus subcheliformes. Antenne superiores breviores, basi inferi- 
orum longiores. Maxillipedes apicem ungviculati* og i 1853 karakteriserer han den 
nærmere. Han fremhæver væsentlig, at de øvre Følere ere længere end de nedres Skatt, 
og at det sidste Led paa Kjæbeføddernes Palpe er kloformet. Samme Aar opstillede 
Nicolet Slægten Nicea paa Arten N. Lmcasii fra Chili, ved hvilken han dog væsentlig kun 
fremhæver, at Kindbakkerne mangle Palpe: ,Antennæ superiores ceteris brevioribus, caput 
erassum.  Oeuli ovati, obligve positi.  Pedes breves, primi et secundi paris subcheliformes, 
manibus brevissimis.  Mandibulæ brevissimæ, bilobate, multidenticulate non palpegeræ. 
Labium sternale marimum.* Spence Bate optager som Slægter baade Allorchestes og 
Nicea, hvilken sidste han i 1855 kalder Galanthis, og skiller dem fra hinanden ved, at 
Halevedhænget hos den sidste er kløvet, medens det skal være helt hos Allorchestes. 
Dette finder dog ikke Sted. Spence Bate fandt selv, ved at gjennemgaa det typiske 
Exemplar af Milne Edwards's Å. Prevosti, at denne er synonym med Å. Nilsoni, men 
han kunde ikke se Halevedhænget, som imidlertid af Milne Edwards er beskrevet at 
bestaa af tvende smaa Styli; dette er ogsaa Tilfældet med A. Nilsomi, skjønt Rathke 
har overseet dette; baade Bruzelius (Scand. Amphip. Gammar. p. 35) og Brandt an- 
give, at Halevedhænget er kløvet hos Allorchestes. Saaledes har netop en af de Arter, 
som Spence Bate henfører til Slægten Allorchestes, kløvet Halevedhæng, og den stem- 
mer saaledes fuldkommen overens med Nicea, og hans N. Lubbockiana er kun en Hun 
af hans Allorchestes Nilsomi. Grube kalder Slægten Nicea, fordi Halevedhænget er 
dybt kløvet, og for Allorchestes angiver han, at Halevedhænget er enten helt eller kløvet. 
Heller sammenstiller begge Slægter, Allorchestes og Nicea, under Navnet Nicea. Heri 
har han vistnok ogsaa Ret, men han har dog ikke ogsaa henført dem til Rathke's Slægt 
Hyale. GCzerniavskyi opfører Grube's Art Amphithot istrica under Slægtsnavnet Nicea 
og anfører i Karakteren for denne Slægt: , Telson bipartitum*. Blandt Synonymerne hertil 
opfører han ogsaa Rathke's Slægtsnavn Hyale. Denne Slægt Hyale er af Spence Bate 
gjenoptaget (Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 87) og stillet mellem Allibrotus og 
Phlias i Underfamilien Lysianassides, hvilket ogsaa er gjort af Dana. Han tror dog, at 


109 


den bør staa nær Nicea, men siger, at den afviger fra denne ved, at det bagre Par 
Springfødder er togrenet. Jeg har dog ikke fundet, at dette er Tilfældet; paa et 
Exemplar fra Middelhavet, hvilket uden Tvivl er den af Rathke beskrevne Art, har jeg 
seet, at det sidste Par Springfødder er eengrenet. Slægten maa derfor beholde Rathke's 
Slægtsnavn Hyale som det ældste. 


HYALE NILSONI, Rathke, 1843. 
(PI. IL Fig. 3.) 


Amphithoé Prevosti, Rathke, Acta acad. Leopold. t. XX. p. SÅ. tab. 4. fig. 5. 
= Lilljeborg, Öfvers. af Kgl. Vetensk.-Acad. Förhandl. 1851. p. 22. 
Amphithoé Nilsoni, Rathke, Acta Acad. Leopold. t. XX. p. 264. 
Allorchestes Nilsoni, Bruzelius, Bidrag till Kånn. Skand. Amphip. Gam. p. 35. 
= Spence Bate, Cat. Amphip. Brit. Mus. p. 38. pl. VI. fig. 4. 
= Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 40. 
Allorchestes Dani, Spence Bate, Rep. Brit. Assoc. 1855. p. 57. 
= Spence Bate, Ann. Nat. Hist. Febr. 1857. 
== White, Hist. Brit. Orust. 1858. p. 163. 
Galanthis Lubbockiana, Spence Bate, Brit. Assoc. Report. 1855. p. 57. 
= Spence Bate, Ann. Nat. Hist. 1857. 
== White, Popul. Hist. Brit. Crust. p. 164. 
Nicea Lubbockiana, Spence Bate, Cat. Orust. Amphip. Brit. Mus. p. 51. pl. VIL fig. 3. 
= Spence Bate and Westwood. Brit. sessile-eyed Crust. p. 47. 
Orchestia nidrosiensis, Krøyer, Nat. Tidskr. 2. B. I. p. 299. 
Nicea Nilsomi, Heller, Beitr. z. nåh. Kennt. d. Amphip. adriat. Meeres. p. 4. 
Hyale Nilsont, Boeck, Crust. amphip. bor. et arcet. 1870. p. 14. 


Antennæ superiores ultra peduneulum inferiorum porrectæ:; flagello longitu- 
dinem peduneuli ferme ægqvanti. —Antennæ inferiores artieulo peduneuli 4to et 5to 
æqvalibus. Mas. Pedes Imi paris carpo fere qvadrangulari et calce parvo in- 
strueto; manu majore, rectangulari. Pedes 2di paris arliculo 3tio triangulari, in 
angulo inferiore posteriore acuto; manu ovata, in acie obliqve truncata. Femina. 
Pedes 2di paris rectangularis, pedibus imi paris paulo majores. Pedes saltatorii 
ultimi paris ramo breviore qvam peduneulo brevi. Ad oras occidentales Nidrosia 
usqve ad Bohuslæni. 

Legemet er 61 —10mm langt, sammentrykt fra Siderne, men dog med en bred 
Ryg, der er uden Kjøl eller Torne. Sidepladerne ere store, længere end brede, med 
afrundede nedre Ender. Hovedet er længere end det første Legemsled.  Panden gaar 


fortil ikke ud i noget Horn. Øinene ere smaa, ovale, sorte. 
Følerne ere korte, tykke. De øvre ere omtrent saa lange som Hovedet eller 


110 


noget længere; Skaftets føikle Bed er det længste, ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt; 
det andet er omtrent halvt saa langt og meget smalere end dette; det tredie er kun 
noget længere og tykkere end Svøbens ti til tolv Led. 

De nedre Følere ere meget længere end den øvre. Skaftets tvende første 
Led ere sammensmeltede, dets tredie Led er kortere end tykt, de sidste ere indbyrdes 
omtrent lige lange, og hvert af dem er omtrent dobbelt saa langt som tykt; Svøben er 
meget længere end Skaftet og bestaar af 12 Led. 

Overlæben er i Spidsen afrundet. 

Kindbakkerne ere meget stærke, triangulære, bøiede og tilskjærpede paa 
Enden samt delte i sex til syv Tænder; den indre Bigren er ligeledes stærk og delt i 
fem til sex Tænder; Tyggeknuden, der næsten er hesteskoformet, er omgivet af en Rad 
stærke Tænder; Børsteraden bestaar af faa, men tykke, i Spidsen bløde og i begge Rande 
cilierede Børster; Palpen mangler, men paa den ydre Side, hvor den pleier at sidde, 
findes en Dusk med Børster. 

Underlæbens Flige ere i Enden stærkt afrundede og forsynede med Børster. 

Det første Kjæbepar er forlænget; den ydre Plade har paa Enden faa, men 
stærke, paa den indre Rand grovt saugtakkede Tænder; den indre Plade er meget lang 
og smal, væbnet med tvende lange, stærke, cilierede Børster paa Enden; Palpen er 
eenleddet, smal og naar kun frem til Enden af den indre Plade til Roden af dens Tand- 
besætning. 

Det andet Kjæbepars Plader ere smale, noget bøiede, omtrent lige lange og 
have i Spidsen og paa den indre Rand større og mindre, tildels cilierede Børster. 

Kjæbefødderne ere stærke; deres indre Plade er bred, særdeles lang og naar 
frem til Enden af den ydre; i Spidsen har den fire stærke Tænder og nogle Børster, 
den ydre Plade er kort, bred og oval, og har kun Børster. Palpen er meget bred; dens 
tredie Led er ubetydelig længere, men smalere end det andet; det sidste Led danner 
en lang, tynd, lidt krummet Klo. 

Det første Fodpar er kraftig bygget: dets fjerde Led er næsten saa bredt 
som langt og 1 den nedre bagre Vinkel udtrukket i en kort, smal Hæl; Haanden er 
næsten firkantet, noget længere end bred, med en paa Enden afskaaret Griberand. 

Det andet Fodpar er hos Humen kun lidt større end det første Par, men 
næsten af den samme Form; hos Hannen derimod er dette Fodpar kraftig udviklet; 
dets første Led er bredt, med en meget convex forreste Rand; det tredie Leds nedre 
bagre Vinkel er tilspidset; det fjerde er meget kort; Haanden er særdeles stor, af en 
næsten ægrund Form, men har en paa Enden skraa afskaaret, med fine Tænder besat 
Griberand; Neglen er kort, men stærk. 

De tvende følgende Fodpar ere meget stærke; deres tredie Led er kun 
lidet udvidet; det fjerde Led er knapt halvt saa langt som det femte, der paa den bagre 
Rand, især mod Enden, har grove Torne. 

De tre følgende Fodpar have omtrent samme Bygning, men deres første 


111 


Led bliver paa det syvende Par bredere og mere tilrundet end paa det femte; paa En- 
den af den forreste Rand er det femte Led væbnet med en grov Torn, som Kloen slaar 
op imod. - 

Det første Par Springfødder naar længst bagud; Grenene ere næsten lige 
lange og have Torne paa den øvre Rand og i Spidsen. 

Det sidste Par er kun eengrenet; Grenen er kortere og smalere end Grund- 
leddet og har nogle Torne. 

Halevedhænget dannes af to tykke, næsten pyramidale Grene. 

Efter Spence Bate og Westwood er den iagttaget paa flere Steder ved Englands 
Kyst, efter Heller findes den i det adriatiske Hav, ved Skandinaviens Kyster findes den 
fra Bohuslen (Bruzelius) langs hele Kysten til Altenfjord, hvor den er taget af R. Collett. 
Ved Mandal er den fundet af mig, ligesom ved Stavanger, Haugesund og Bergen, ved 
Christianssand af Rathke, i Foldenfjord af Collett. 


Familia II. 


GAMMARIDAE, Dana, 1853. 


1853. Gammaridae, Dana, U. States Explor. Exped. Crust. p. 902 (pars). 


1862. == Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 53 (pars). 
1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. p. 18. Tabel. (pars). 
1866. = Grube, Beitr. z. Kenntn. der Istr. Amphipodefauna. Archiv f. Na- 


turgesch. 32. Jahrg. p. 389. (pars). 
1870. EG Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 14. (pars). 

Labium superius latum in apice rotundatum. 

Mandibulæ plus minusve elongatæ, fere ægqvales. palpo Barticulato, raro 
absenli. 

Maxillæ 1mi paris palpo plerumqve 2articulato, raro larticulato aut absenti. 

Pedes maxillares palpis plus minusve elongatis. 

Corpus plus minusve compressum; epimeris plerumqve mediocribus, inter- 
dum maximis, raro parvis, oculi composili. 

Postabdomen 6 paribus pedum biramosum instructum. 

Appendix caudalis laminaris integrum vel divisum. 

Denne Familie svarer, saaledes som jeg nu begrændser den, ikke til Dana's 
Gammaridae, der indesluttede ogsaa Underfamilierne Stegocephalinae og Leucothoimae, 
som jeg nu henfører til en anden Familie Leucothoidae. Meller ikke svarer den til 
Spence Bate's Familie Gammaridae, da han deri optager Underfamilierne Stegocephalides 
og Ampeliscades. Den omfatter ligeledes et langt ringere Antal af Underfamilier end Lillje- 
borg's Gammaridae og min egen Familie Gammaridae fra Aaret 1870, da jeg nu har spaltet 


KE EE SE EEE? SEE EEE ERE NE EL PENE EEE VEE 


112 


den i to Familier, nemlig Gammaridae og Leucothoidae. Det forekommer mig nemlig, 
at Kindbakkernes Form hos den sidstnævnte Familie er eiendommelig derved, at de ikke 
ere lige paa begge Sider, men at de begge ere særegent udviklede. Derfor bør man 
skille disse tvende fra hinanden. Hos Gammaridae ere Kindbakkerne fuldkommen lige 
paa begge Sider, som det kan være Tilfældet, naar deres Tænder skulle gribe ind i 
hverandre fra begge Sider.  Overlæben er ogsaa uden Indsnit i Enden, som hos hin an- 
den Familie. Halen er hos dem alle vel udviklet, og alle Springfødder ere, paa en eneste 
Undtagelse nær, togrenede; Halevedhænget er altid pladedannet og enten helt eller mere 
eller mindre delt. Til denne regner jeg Underfamilierne: Lysiamnassinae, Pontoporinae, 


Phoxinae, Oedicerinae, Epimerinae, Dexamininae, Atylinae og Gammarinae. 


Subfamilia I. 
LYSIANASSINAE. 


Syn.: 1849. Dysianassinae, Dana, Sillim. Amer. Journ. vol. VIII. p. 136. 
1853. Lysianassinae, Dana. Crust. U. St. Explor. Exped. II. p. 908. 
1856. Lisianassini, Costa, Recerches sur Cost. Amfip. del regno di Napoli. Mem. 
d. reale Accad. d. sc. vol. I. 1856. p. 165. 
1862. Lystanassides, Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 64. 
1865. Lysianassina, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. p. 18. (Tabel). 
1870. Lysianassinae, Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 15. 

Labium superius et epistomum plus minusve prominens. 

Mandibulæ elongatæ; mala lata, edentata aut modo in margine interiore den- 
tibus perpaucis instructa; mala interiore in sinistra mandibula sita; tubereulo molari 
parvo, plus minusve prominenti; serie spinarum dentibus paucis obtusis et sæpe 
minimis instructa; palpo elongato, 3articulato. 

Labium inferius elongatum: laminis internis parvulis prope apicem. 

Maxillæ 1mi paris palpo 2articulato; raro palpo carentes. 

Maxillæ 2di paris plus minusve elongatæ. 

Pedes maxillares robusti; laminis plus minusve elongaiis: articulo ultimo palpi 
ungviformi, raro tuberculoformi vel obsoleto. 

Corpus altum; dorso erasso, plerumqve rotundato; rarissimo carinato. 

Epimera alta, angusta. 

Antennæ superiores pedunculo perbrevi. crasso: artieulo 2do et 3tio per- 
parvo: flagello plus minusve elongato: articulo Imo plus minusve elongato. semper 
longiori qvam articulis reliqvis. et in latere: interiore duabus seriebus scoparum 


instructo. 


115 


Antennæ inferiores flagello apud marem elongato. apud feminam breviore. 


Pedes 1mi paris plus minusve elongati, plerumqve manu parva subcheliformi 
instructi; raro manu magna aut non subcheliformi. 

Pedes 2di paris prælongati. filiformes. manu parva instrucli: raro ungve 
destituti. 

Pedes trium parium ultimorum paulatim longitudine crescentes: articulo mo 


postice laminari, dilatato. 


Denne Underfamilie blev opstillet af Dana i 1849 og 1 1855. Han henfører til 
denne Slægterne Lysianassa, Phlias, Opis, Uristes, Anonyx og Urothoé, men allerede i 
1846 havde Krøyer anmærket, at Anonyr og OQpis burde danne en egen Underafdeling 
af Familien Gammuaridae.  Gosta optager den ogsaa som en Underfamilie i 1856 og 
kalder den Lisianassini, samt henfører hertil Lysianassa, Callisoma, Lchmopus, Alibrotus 
og Phlias. Spence Bate deler sin Underfamilie Lysianassides i to Afdelinger, af hvilke 
det andet Fodpar hos den første er tyndt og ufuldkommen saxformet. Hertil henføres 
Slægterne Lysianassa, Anonyx, Pontoporeia. Opis og Ichmopus. Til den anden Afdeling, 
hos hvilken det andet Fodpar er stærkt og mere eller mindre saxformet, og hvis første 
Fodpar er mindre kraftigt udviklet. henhøre Slægterne Callisoma, Phlias og Uvistes. 
Lilljeborg udelader af Underfamilien Lysianassina Slægterne Phlias og Uristes, da han ikke 
kjendte dem, og endelig Pontoporeia, som han henfører til en egen Underfamilie Ponto- 
porina, og som i Kindbakkernes Bygning adskiller sig fra Lysianassa. Han optager 
saaledes kun Slægterne Lysiamassa, Anonyx, Callisoma og Opis, medens han sammen- 
slaar Slægten lehnopus med Dysianassu. I 1871 optog jeg denne Familie med den 
samme Begrændsning som den, der er givet den af Lilljeborg, og forøgede Slægterne med 
et betydeligt Antal. Dana gav i 1853 følgende Karakterer for denne Familie: ,Antenne 
breves, superiores basi crassae. Mandibulæ apice parce dentatae et cuspidatae, acie vir 
imstructac palpo 2—3artieulato. Maxillipedes lamellis internis grandibus. Epimerac per- 
magnae.* Han fremhæver saaledes Kindbakkernes eiendommelige Bygning. men inde- 
slutter Familien desuagtet i Slægten Urothoé, hos hvilke Kindbakkerne ere anderledes 
byggede. fordi de øvre Føleres Grunddel er meget kort. GCosta's tredie Underfamilie 
Lisianassini indeslutter Slægterne Lysianassa, Callisoma, Ichnopus. Alibrotus, Phlias og 
Acanthonotus; han nævner forøvrigt kun ydre Karakterer i sin ,Prospetto* ved Opstil- 
lingen af denne Underfamilie. Spence Bate optager i sin Underfamilie Slægterne Ly- 
sianassa, Anonyx, Pontoporina, Opis, Ichnopus, Callisoma, Alibrotus, Hyale, Phlias og 
Uristes, samt deler den i to Afdelinger, eftersom det andet F'odpar er ufuldkommen sax- 
dannet og det første Fodpar er stærkt, eller det omvendte er Tilfældet. Til den første 
Afdeling henregner han de fem første Slægter, til den anden Afdeling de øvrige. Lillje- 
borg fremhævede i 1865 (On the Lysianassa magellanica ete. S. 15) stærkt Kindbakker- 


nes eiendommelige Bygning hos denne nye Familie og sagde, at de have en mere eller 
15 


114 


mindre skarp Eg med faa eller ingen Tænder, og at den indre Bigren er liden eller 
mangler. Derved skiller den sig fra Pontoporidae og Phoxidae, hos hvilke Familier 
Kindbakkernes Eg er indskaaret i talrige Tænder og den indre Bigren er stærk, derfor 
udskyder han Slægten Urothod. I 1870 omtalte jeg ogsaa Kindbakkernes og de 
øvrige Munddeles Bygning hos Lysianassiderne og nævnte, at Overlæben er meget stærkt 
fremragende, derved at Kindbakkerne forlænge sig, samt at Mundlæben ligeledes for- 
længer sig, og at de indre Plader sees som smaa Lapper paa Enden af de ydre Pladers 
indre Side. De øvrige Karakterer stemme væsentlig overens med dem, som Dana al- 
lerede har anført. Han udelod derfor Pontoporeia og optog i Familien tvende nye 
Slægter.  Krøyer gjorde i 1842 (Nat. Tidsskr., Side 164) opmærksom paa, at Fø- 
lerne hos Slægterne Anonyx og Opis blive hos Hannen mere udviklede, end hos Hunnen, 
idet de, foruden at de antage en betydelig Længdeudvikling, hvilket især gjælder de nedre 
Følere, desuden ere forsynede med en Mængde smaa Hudvedhæng, der synes at tjene som 
Sugeskaale, hvorved formodentlig Hannerne under Parringen fastholde Hunnerne. Efter 
at han var kommen paa det Rene hermed, sammenslog han flere af sine tidligere op- 
stillede Arter, da de af ham forhen anførte Karakterer ved de fornyede Undersøgelser 
viste sig kun at bero paa en Kjønsforskjel. Senere har man ikke været nok opmærk- 
som herpaa, og Flere, f. Ex. Spence Bate, benytte Følernes Længdeforskjel som Arts- 
mærker. Holbøll, der har undersøgt flere Formers Levemaade, fortæller, at de fleste 
Arter grave sig ned i Sandet og anvende dertil de øvre Følere; desuden benyttes disse 
som Gang- eller Kryberedskab. I dette Tilfælde blive de nedre Føleres Svøber, naar 
de ere korte, bøiede opad og tilbage; hvis de ere lange, lægges de ind langs Bugen, 
enten indenfor eller udenfor Sidepladerne. Naar Dyret graver i Sandet, bruges de øvre 
Følere til derved at udbore Hullet, medens det første Fodpar skraber Sandet bort; be- 
nyttes de under Gangen, støtter Dyret sig paa dem, medens det flytter det tredie og 
fjerde Fodpar og undertiden de tre bagre frem foran disse Følere. Det kan anmærkes 
som eiendommeligt for denne Familie, at tvende Slægter, som henføres til den, nemlig 
Uristes, Dana, og Lepidepicrinm, Spence Bate & Westwood, skulle paa de øvre Følere 
mangle Bisvøber, som de øvrige herhen hørende Slægter besidde. 


Gen. I. LYSIANASSA, Milne Edwards, 1830. 


Deriv.: Avstavasea (en Nereide). 


Syn.: 1830. Lystanassa, Milne Edwards, Ann. des Sec. nat. t. XX. p. 


1840. — Milne Edwards, Hist. des Orust. t. III p. 20. 

1853. = Dana, U. St. Explor. Exped. p. 908. 

1863. = Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. p. 64. 

1863. = Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 72. 


1865. — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. p. 20. 


115 


1866. Dystamassa, Grube, Archiv f. Naturgesch. 32. Jahrg. p. 389. 

1866. — Costa, Su" Crost. Amfip. Mem. d. real Accad. d. Scienze, vol. 1. 
u. 173. Mus. p. 64. 

1870. — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 15. 


Typ.: Lysianassa Costæ, Milne Edwards. 


Mandibulæ mala in margine interiore dente parvo, sed longo, tenui instrueta; 
palpo elongato, in eadem altitudine ac tuberculo molari minuto affixo. 

Maxillæ 1mi paris lamina interna permagna, in apice setam parvam aut 
obsoletam gerenti. 

Maxillæ 2di paris lamina interiore lata, exteriore angusta. 

Pedes maxillares lamina exteriore ovata vixqve in margine interiore nodu- 
losa, non ad finem articuli 2di palpi elongati angustiqve porrecta: lamina interi- 
ore elongata. 

Antennæ superiores artieulo peduneuli 2do et 3tio paulo elongatis. 

Pedes fmi paris manu non subcheliformi:; articulo 5to elongato, apicem versus 
attenuato; ungve parvo. 

Pedes saltatorii elongati; ramis paris ultimi brevioribus qvam peduneulo, setosis. 


Appendix caudalis parva, integra, postice rotundata. 


Milne Edwards grundede denne Slægt i 1830 (Ann. des Sc. Nat., Tome XX) 
paa tvende meget forskjellige Arter. Krøyer henfører hertil i 1838 (Grønl. Amphipoder) 
adskillige nye Arter, som han dog fandt at adskille sig saa meget fra de af Milne Ed- 
wards opførte, at de burde danne en egen Slægt, Anonyx. Milne Edwards skiller imid- 
lertid i 1840 (Hist. de Crustacés, Tome III) sin ene Art fra Slægten under Navn af 
Alibrotus og forenede alle Krøyers Anonyxarter med den anden under Lysianassa. Krøyer 
tror dog, i 1842 (Nat. Tidsskr., S. 166), at Lysianassa og Anomyx kunne bestaa ved Siden 
af hinanden, da det andet Fodpars Form er forskjellig hos begge. Dana optager Slæg- 
ten Lysianassa og adskiller den fra Anonyx ved det første Fodpars Form. De senere 
Forfattere have fulgt denne Anskuelse, undtagen Goés i 1865, som sammenfatter alle de 
nordiske Arter, der henhøre til Underfamilien Lysianassinae, under Slægten Lysianassu: 
Lilljeborg tror, at han har gjenfundet den typiske Art ved Norges Kyst; skjønt jeg 
ikke er aldeles sikker paa Identiteten, følger jeg ham dog i hans Mening, men finder ikke 
nogen Grund til at henregne Ichnopus spinicormis, Boeck, og Anonyx Vahli til Dysianassa, 
da jeg anser begge som Typer paa gode Slægter; jeg henregner til denne Slægt L. Oostæ, 
Milne Edwards, og L. plumosa, Boeck. De Karakterer, hvorved denne Slægt skiller sig 
fra de nærstaaende og da væsentlig fra Slægten Socarnes, ere: Overlæbens Form, der 
hos hin er ganske simpel, medens den hos den sidstnævnte er meget forlænget, fremstaaende 
og skarp samt forener sig med Epistomet i en skarp Spids: desuden ere Kindbakkerne 


p* 
d 


116 


korte, hvorved Palpen ikke er fæstet saa dybt nede som ellers. Med Hensyn til det 
Ydre er det meget karakteristisk for denne Slægt, at Halevedhænget er helt. hvorved 
den skiller sig let fra de øvrige Slægter af denne Familie, med hvilke den har 
Lighed deri, at det første Fodpars Haand ikke er gribende. Til denne Slægt hører, 
foruden de tvende nedenfor beskrevne, maaske de af Costa beskrevne Arter L. spimi- 
cornis og L. loricata, hos hvilke Halevedhænget ogsaa er helt. Muligens hører hertil 


ogsaa L. longicornis, Lucas. 


LYSIANASSA PLUMOSA, A. Boeck, 1870. 
(PI. II. Fig. 5.) 
Lysianassa plumosa, A. Boeck, Urust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 16. 

Angulus lateralis anticus capitis productus, acutus. OQeuli reniformes. nigri. 
Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii sursum productus et acutus. 
Antennæ superiores articulo pedunculi 2do eadem longitudine ac erassitudine: arti- 
culo Imo flagelli longitudine reliqvis tribus junetis æqvali. Antennæ inferiores ar- 
tieulo peduneuli 4to paulo longiore qvam erasso: articulo 5to duplo ferme longiore; 
flagello prælongato. Pedes Imi paris articulo 5to tribus articulis antecedentibus 
junetis longitudine æqvali, s-formi. Pedes 2di paris artieulo 2do paulo longiore 
qvam carpo. Pedes 5ti paris articulo lmo eadem latitudine ac altitudine. Pedes 
saltatorii 3tii paris ramis brevioribus qvam pedunculo. setis plumosis longis instruetis. 
Appendix caudalis postice truneata. 

Dyret er 9"" langt. 

Legemet er temmelig sammentrykt, Ryggen er rund, Sidepladerne ere middel- 
maadig store, og den fjerde er bagtil dybt indskaaret for den femte, der er ubetydelig 
bredere end høi. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en opadbøiet Hage. 
Hovedet er af middelmaadig Størrelse, og dets Sidevinkler ere meget udtrukne og til- 
spidsede, ligesom Spidsen er noget indadbøiet. Øinene ere store, nyreformede. 

De øvre Føleres Skaft er forlænget; det første Led er tykt, bredt, med nogle 
fjærdannede Børster paa den nedre Rand; det andet er omtrent saa langt som bredt, det 
tredie er kort. Svøben er længere end Skaftet og bestaar af 10 Led, hvoraf det første 
er det tykkeste og saa langt, som de tre følgende tilsammen. Bisvøben er smal og 
bestaar af 4 forlængede Led. 

De nedre Føleres tredie Led er kort, det fjerde er længere end bredt og 
paa den øvre Rand forsynet med flere Børsteknipper, det femte er næsten dobbelt saa 
langt og ligeledes paa den øvre Rand besat med Børsteknipper. Svøben er særdeles 
lang og bestaar omtrent af 68 forlængede Led, hvoraf de øverste have Sugeskaale. 
Kindbakkerne ere forlængede; under Spidsen, der ikke er meget bred, er fæstet tre 
smaa Torne. Palpens første Led er temmelig langt, det tredie er meget kortere end 
det andet. 


117 


Det første Kjæbepar er kraftig udviklet og i Spidsen væbnet med stærke 
med Bitænder forsynede Tænder. Palpen er bred, med nogle Tænder i Spidsen. Den 
indre Plade er forlænget, noget tilspidset paa Enden og uden Børster. 

Det andet Kjæbepars ydre Plade er meget smalere end den indre og har 
mange Børster i Spidsen. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er bred, oval, med meget svage Knuder paa 
den indre Rand. Den indre Plade er ogsaa bred og tæt besat med smaa Børster paa 
Spidsen og paa den indre Rand. Palpen er smal; dens andet Led er temmelig langt. 
og Kloen er stærk. 

Det første Fodpar er lidet; dets første Led er omtrent saa langt, som de 
følgende tilsammen: det andet, tredie og fjerde Led ere korte; det femte er meget 
smalt, forlænget, lidt s-formet krummet, Kloen er liden. 

Det andet Fodpars andet Led er særdeles langt og smalt, det tjerde er no- 
get kortere end dette, men bredere, det femte er ovalt, tæt besat med Børster. 

De tvende følgende Fodpar have eens Bygning; deres tredie Led er lidt 
udvidet nedad, det fjerde er kortere og smalere, og det femte er noget længere, men 
smalere end dette; de tre sidste Led have paa den bagre Kant lange fjærformede Bør- 
ster og paa den forreste lignende, men smaa. Kloen er lang, smal, dog meget kortere 
end det femte Led. 

De tre følgende Fodpar tiltage efterhaanden i Længde; det første Led er 
paa det femte Par næsten ligesaa bredt som høit, paa det syvende er det meget læn- 
gere end bredt, svagt saugtakket paa den bagre Rand og forsynet med smaa Børster, 
det fjerde Led er kortere og det femte længere end det tredie. Kloen er særdeles lang, 
næsten saa lang som det femte Led. 

De tre Springfødder ere forlængede og naa næsten lige langt bagud. Gre- 
nene ere paa de tvende første omtrent lige lange, besatte med Børster paa Randen; det tredie 
Pars Grene ere kortere end Skaftet, og den indre er noget kortere end den yvdre; begge 
have lange, fjærformede Børster paa den indre Rand. 

Halevedhænget er helt, forlænget, skraat afskaaret paa den bagre Rand. 

Denne Art ligner meget L. longicornis, Lucas, men den afviger fra denne der- 
ved, at de øvre Følere mangle den lange Torn paa Skaftets første Led, der tindes hos 
hin Art. Hovedets Sidevinkel er ogsaa mere tilspidset. Ogsaa ligner den L. longi- 
cornis, Spence Bate & Westwood (British sessile-eyed Crust. p. 85), da denne mangler 
Torne paa de øvre Følere, skjønt den skal være identisk med den af Lucas opførte Art : 
disse Forfattere tegne dog den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled tilrundet, 
hvilket ikke er Tilfældet med denne Art. Ft eneste Exemplar blev taget ved Haugesund 
paa 50 Favnes Dybde i 1868. 


118 


LYSIANASSA (7) CYMBA, Goés. 7 
Lysianassa (2) Cymba, Goés, Crustacea amphipoda. p. 5. fig. 7. 

Alta ac lata, dorsum carina acuta, media, å segmento primo ad decimum con- 
tinuata, hic in spinula angulari postica desinente; segmentum undecimum dorso 
excavalo, lamina sursum curvata, apice acuto, terminatum; frons rostro compresso. 
perpendieulari, valido, marginem inferum epimeri tertii æqvante vel superante: pedes 
primi graeillimi, filiformes, articulo qvarto longissimo. Epimera primum et secun- 
dum rudimentaria, qvartum permagnum securiforme; appendix caudæ late ovalis 
apice integro. Mediam tenet inter Lysianassas et Stegocephalos. (Goés). 

Dyrets Længde er efter Goés 10"". Hvorvidt denne Form hører til Lysianassa 
eller er en Mellemform mellem dene og Stegocephalus, kan jeg ikke afgjøre, da jeg ikke 
har seet Dyret. Blandt Lysiamassiderne have vi en Form, paa hvilken Ryggen er kjølet, 
nemlig Orchomene umbo, medens jeg ikke kjender nogen med kjølet Ryg hørende 
til Underfamilien Stegocephalinae. Det andet Fodpars Haand henviser ogsaa denne Form 
til Lysianassiderne, men det saa stærkt forlængede første Fodpars Haand viser, at den 
ikke kan henhøre til Slægten Orchomene, hvilken den dog forøvrigt ligner meget ved sine 
høie Sideplader. Den kommer vistnok efter fornyet Undersøgelse til at danne en ny Slægt 
blandt Lysianassiderne. 

Denne blev tagen ved Spitsbergen i Storfjord af Malmgren paa 5 Favnes Dybde. 

LYSIANASSA COSTÆ, Milne Edwards, 1830. 
(PI. IV. Fig. 1.) 
Lysianassa Costæ, Milne Edwards, Ann. des Sc. Nat. t. XX. 1830. p. 365. pl. 10. fig. 17. 
= Costa, Su” Crost. Amfip. Mem. d. Acead. d. Sc. d. Napoli. Vol. I. 1856. 
p- 187. 
= Spence Bate, Synopsis Brit. Amphip. Ann. Nat. Hist. 1857. 
== Spence Bate, Cat. Amphip. Orust. Brit. Mus. 1862. p. 69. pl.X. fig. 11. 
= Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Orust. t. I. 1863. p. 74. 
= Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica 1865. p. 21. 
== Heller, Beitr. z. nåh. Kenntn. Amphip. adriat. Meeres. p. 18. 
== Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 16. 
Gammarus glaber (Spinola), White, Cat. Brit. Mus. (Crustacea). 1847. p. 89. 

Angulus lateralis posticus segmenti 3tii postabdominis sursum productus. 
acutus.  Angulus lateralis anticus capitis produetus. acutus. OQeuli magni, renifor- 
mes, nigri.  Antennæ superiores articulo peduneuli 2do longiuseulo, apicem versus 
attenuato; artieulo 3tio breviore etangustiore gvam 2do, duplo ferme longiore qvam 
erassiore; artieulo flagelli mo non multo longiore qvam artieulis cæteris; flagello acces- 
sorio biartieulato; artieulo ultimo minimo. —Antennæ inferiores artieulo 4to et 5to eadem 


longitudine. Pedes 1mi paris artieulo 5t0 apicem versus attenuato, vix longiore 


119 


qvam 4to. Pedes 2di paris articulo 2do et 4to ferme eadem longitudine. Pedes 
Sti paris artieulo 1mo ferme latitudine eadem ac altitudine. Pedes saltatorii ultimi 
paris ramis setis paucis instrucetis. Appendix caudalis paulo longior qvam ad basin 
lata, postice rotundata. 


Dyret er 8S—10"" Jangt. 

Legemet er forlænget, smalt, temmelig sammentrykt. Den nedre bagre Vinkel 
paa det tredie Haleled er opadbøiet i en stærk Hage. Hovedet er længere end det første 
Legemsled, og dets Sidevinkel er udtrukket i et langt, tilspidset Fremspring; Øinene ere 
store, nyreformede. 

Sidepladerne ere høie; de fire første danne tilsammen nedad en smal Bue; 
den fjerde Sideplade er dybt indskaaret bagtil for den femte, der knapt er saa høi 
som bred. 

De øvre Føleres første Led er tykt, opsvulmet, med fjærformede Bør- 
ster i den nedre Rand; de tvende følgende, der aftage stærkt i Tykkelse, ere til- 
sammen knapt saa lange som det første Led. Svøben dannes af 12 Led, hvoraf det 
første ikke er meget længere end de følgende; nogle af disse have paa Enden af den 
undre Rand lange, tykke Børster. Bisvøben er toleddet og dens sidste Led meget lidet. 

De nedre Følere ere hos Hunnen ubetydelig længere end de øvre, deres 
tredie Led er forlænget, næsten tre Gange saa langt som tykt; det fjerde Led er læn- 
gere end dette og saa langt, men tykkere end det femte; Svøben er hos Hunnen saa 
lang som Skaftet og dannes af 8 Led. 

Kindbakkerne ere forlængede, smale; Gribedelen er afrundet og har kun en 
liden Tand paa den ydre Rand; Tyggeknuden er meget liden, og den indre Bigren er 
lang og tynd. Palpen er ogsaa forlænget; dens tredie Led er tyndt og har kun lidt mere 
end Halvdelen af det andet Leds Længde. 

Underlæbens Flige ere temmelig smale. 

Det første Kjæbepars ydre Plade er paa Enden skraa afskaaret og har stærke, 
paa den indre Rand saugtakkede Tænder; den indre Plade er forlænget, mod Enden 
smalere og har kun faa Børster. Palpen er toleddet, paa Enden saugtakket og paa den 
ydre Rand væbnet med en bevægelig Torn. 

Det andet Kjæbepars ydre Plade er flere Gange saa smal som den indre, 
der er af en forlænget oval Form. 

Kjæbeføddernes indre Plade er temmelig stor, med fjærdannede Børster og tre 
smaa Tænder paa Enden; den ydre Plade er oval, i Spidsen afrundet, uden Knuder 
paa den indre Rand; den naar ikke frem til Enden af Palpens andet Led. 

Det første Fodpars første Led er temmelig bredt, med lange Børster paa 
den forreste Rand; det andet og tredie Led ere korte; det fjerde Led bliver bredere 
udad og er omtrent saa langt som det femte, der bliver tilspidset mod Enden, hvor den 
lille, spidse Klo er fæstet. 


120 


Det andet Fodpar er meget forlænget, smalt: dets andet Led er længere end 
det tredie og omtrent saa langt som det fjerde, der paa begge Rande har Bundter af 
Børster: Haanden er kortere end det fjerde Leds halve Længde, bliver udad bredere 
og har en paa Enden skraa afskaaret Griberand. 

De følgende tvende Fodpar ere meget tynde, især deres fjerde og femte Led. 

Det femte Fodpars første Led er neppe høiere end bredt: den bagre Rand 
er halveirkelformet og fint tandet. 

De følgende tvende Fodpar tiltage lidt i Længde, ligesom deres første 
Led er længere end bredt. 

Springfødderne ere lange og smale; deres ydre Gren er kortere end den 
indre, som paa det sidste Par er meget kortere end Grundleddet. 

Halevedhænget er ovalt, smalere i den ydre Del end ved Roden, med en 
svag. bueformet bagre Rand. 

Denne Art stemmer saa meget overens med den af Spence Bate & Westwood 
tegnede og beskrevne L. Costae, saa at jeg ikke tvivler paa, at begge ere den samme 
Art. Da disse Forfattere have sammenlignet sin Art med Milne Edwards's Originalex- 
emplar og fundet. at den er den af ham beskrevne Form, tvivler jeg heller ikke paa 
Identiteten med Milne Edwards's Art L. Costae, skjønt den afviger meget fra hans Teg- 
ning. Efter Heller skal ogsaa L. humilis, Costa, høre hid. 

Denne Art er saaledes udbredt fra Middelhavet og Adriaterhavet til Englands 
Kyster, hvor den gaar lige op til Shetland. Ved Norges Kyst er den fundet af Lillje- 
borg ved Christianssund, af G. 0. Sars ved Mosterhavn paa 100—150 Favnes Dybde og 
af mig paa 60 Favnes Dybde ved Haugesund. 


Gen. 11. AMBASIA, A. Boeck, 1870. 


Deriv.: Ambasia (Navnet paa en Flod). 
Syn.: 1870. Ambasia, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 17. 
Typ.: Ambasia Dantelssenii, Boeck. 

Epistomum valde gibbosum, prominens. 

Mandibulæ palpo elongato et lenui. profundius qvam tubereulo molari 
parvo affixo. 

Maxillæ Imi paris lamina interiore minima. ovata. 

Maxillæ 2di paris breves. non latæ. 

Pedes maxillares laminis exterioribus permagnis, ovatis. vix in margine in- 
teriore nodulosis: palpo brevi: articulo 4to tubereuliformi. 

Antennæ inferiores articulo 3tio prælongato. 

Pedes Imi paris graciles, manu subcheliformi destituli. 


121 


Pedes saltatorii ultimi paris breves: ramo interiore multo breviore qvam 
exteriore. 
Appendix caudalis brevis. lissa. 


Denne Slægt skiller sig væsentlig fra Lysianassa med Hensyn til Munddelenes 
Bygning, medens den ligner den 1 det første Fodpars Form. Kindbakkerne ere her, 
ligesom hos Lysianassa, korte, men dog er Palpen fæstet noget under Tyggeknuden. 
Den indre Plade paa det første Kjæbepar er meget liden, oval, og saaledes meget mindre 
end hos den foregaaende Slægt, ligesom Tandbesætningen paa den ydre Plade er meget 
svagere. Mest eiendommelig er dog Kjæbeføddernes Bygning: deres Palpe er nemlig 
meget forkortet, og dens fjerde Led, som ellers i denne Familie er klodannet, er her 
meget liden, næsten rudimentær og knudeformet. Den ydre Plade er derimod særdeles 
stor, hvorved Palpen kun rager lidt udenfor dens Ende. Ved det forlængede tredie Led 
paa de nedre Føleres Grunddel ligner den Slægten Orchomene, med hvem den ogsaa 
har Lighed deri, at Epistomet og Overlæben ere stærkt udbugtede, hjelmdannede, men 
dette er dog mere Tilfældet hos denne Slægt, end hos Orchomene. Heraf har jeg kun 
fundet den typiske Art, men maaske hører hid Anonyx Smardac, Heller, (Beitr. z. nåh. 
Kennt. Amphip. Adriat. Meeres, p. 21. t. IL. fig. 29—32), hvis første Fodpars Haand 
bliver tilspidset mod Enden, og hvis Halevedhæng er dybt kløvet, samt Å. filicornis, 
Heller, (do. p. 23. t. III. fig. 13—16). Derimod kan L. atlantica ikke høre herhen, da 
Halevedhænget hos denne er udelt. 


AMBASIA DANIELSSENII, A. Boeck, 1870. 
(PI. HIL Fig. 6.) 
Ambasia Danielssentii, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 17. 


Oculi magni, lageniformes. rubri. Epimera qvatuor anteriora peralta: epi- 
merum Stum eadem longitudine ac latitudine. Angulus posticus lateralis segmenti 
postabdominis 3tii paulo sursum produetus et acutus.  Segmentum postabdominis 
Alum in margine medio posteriore pergibbosum. Antennæ superiores artieulo flagelli 
imo eadem longitudine ac reliqvis 6 junetis. Antennæ inferiores artieulo peduneuli 
5to multo breviore qvam dto. Pedes mi paris manu longitudine articulo 4to æqvali 
et vero apicem versus attenuata. Pedes 2di paris manu ovata, dimidiam 4ti longi- 
tudinem æqvanti. Pedes parium trium ultimorum artieulo 3tio parum dilatato, multo 
breviore qvam articulo 5to. Appendix caudalis multo longior qvam lata. ad basin 
fere fissa; laciniis in apice singula spina instruetis. 

Dyret er S—10"" Jangt fra Spidsen af Hovedet til Halevedhænget. 


Legemet er noget sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er rund, uden Kjøl. 


Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel er tilrundet, dog med en liden, svagt udtrukket 
16 


122 


Hage. Det fjerde Haleled har en stærkt fremstaaende, noget tilspidset Pukkel. Side- 
pladerne ere store, den første dækkes for en Del af den anden; den er meget høiere end 
bred. Hovedet har et ganske lidet Pandehorn mellem de øvre Følere: Hovedets Side- 
vinkler ere stærkt forlængede, tilspidsede mod Enden. 

De øvre Føleres første Led, der er meget stort og tykt, er opad noget ud- 
videt over det andet, der ligesom det tredie er meget kort. Svøbens første Led er 
meget langt. bliver smalere mod Enden og er paa den indre Side forsynet med mange 
dobbelte Tværrader at Børster. Svøbens følgende fem Led ere tilsammen omtrent saa 
lange som det første Led. 

De nedre Føleres tredie Led er forlænget; det fjerde er end længere, men 
det femte noget kortere end fjerde. Svøben bestaar hos Hannen af fem cilierede Led. 

Overlæben er bredere end høi. 

Kindbakkerne ere stærke. Deres Spids er meget bred, og under denne 
findes der to smaa Torne. Palpens andet Led er meget langt, og det tredie er kort. 
forsynet med en Rad af korte, tykke Børster. 

Det første Kjæbepar er stærkt og har i Spidsen lange smale, i Kanten saug- 
takkede Torne. Palpen har i Spidsen en Torn og nogle smaa Tænder. Den indre Plade 
er meget liden. 

Det andet Kjæbepars ydre Plade er bredere end den indre. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er særdeles stor, oval, ikke væbnet med Tænder 
eller Knuder; den indre er ogsaa særdeles forlænget, bliver bredere mod Enden og har 
der nogle Børster, men ikke Tænder. Palpen er særdeles kort, den naar kun ubetyde- 
ligt frem over den ydre Plade, dens Klo er rudimentær, knudeformig. 

Det første Fodpars første Led er stærkt; de følgende meget smalere; det fjerde 
Led er forlænget, og det femte, der er meget længere, men smalere, danner ingen Haand. 
Kloen, hvis Basis indtager hele Spidsen af det sidste Led, er kort og noget krummet. 

Det andet Fodpar er forlænget; det første Led er næsten saa langt som de 
følgende tilsammen; det andet Led er ubetydeligt kortere end det fjerde; det femte er 
forlænget og danner en saxdannet Haand, der dækkes af mange Børster. 

Det femte Fodpars første Led er meget bredt og bliver smalere nedad; det 
tredie Led er kun noget længere end bredt; det fjerde er længere og smalere, og det 
femte er meget længere end dette. 

Det syvende Fodpars første Led er middelmaadig stort, forlænget, firkantet, 
med afrundede Hjørner. Leddene ere noget kortere end paa det femte Par. 

Springfødderne ere korte, og Grenene paa dem alle naa lige langt bagud; 
den indre Gren er paa de tvende første ubetydeligt kortere end den ydre, men paa det 
sidste Par er den meget kortere og tykkere. Å 

Halevedhænget er noget længere end bredt, kløvet næsten til Roden og paa 
Spidsen væbnet med tvende Torne. 


123 


Denne Art er taget af G. 0. Sars ved Mosterhavn paa 40 Favnes Dyb og af mig 
udenfor Skudesnæs paa 100 Favnes Dyb. 


Gen. III. ICHNOPUS, Costa, 1853. 


Deriv.: %xvoc (tynd), 7ovc (Fod). 


Syn.: 1853. Iehmopus, Costa, Recherche Crost. amfip. Rendicont. dell. Accad. di Sci. 


1856. 
1860. 


1862. 

1866. 

1870. 
Typ.: fehnopus 


Napoli. 1853. p. 172. 

Costa, Su' Crost. amfip. d. reg. Nap. Mem. d. Accad. d. scien. d. 
Napoli. 1856. p. 176 et 188. 

Boeck, Bemærkninger ang. Amphipoder. Forh. ved de Skand. 
Naturf. Sde Møde 1860. p. 644. 

Spence Bate, Cat. Amphip. Brit. Mus. p. 84. 

Heller, Beitråge z. nåh. Kenntn. Amphip. adriat. Meeres. p. 18. 
A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 18. 


taurus, Costa. 


Mandibulæ breves: mala truncata. in margine sinuata: palpo in eadem alti- 


tudine ac tubereulo parvo molari affixo: artieulo palpi 3tio tenui, curvato. 


Maxillæ 1mi paris laminis interioribus parvulis. 

Maxillæ 2di paris laminis gracilibus. 

Pedes maxillares laminis exterioribus perlongis et perlatis. in margine nodu- 
losis: articulo palpi 2do brevi: 3tio elongato. 

Antennæ flagellis prælongatis, multiarticulatis. 

Pedes 1mi paris manu gracili, apicem versus. attenuata, haud subcheliformi. 

Pedes saltatorii paris 2di ramo interiore diverso ab exteriore, in margine 
medio interiore gibboso; in gibbere illo seta valida affixa. 

Pedes saltatorii paris ultimi ramis elongalis. 

Appendix caudalis longa, fere ad basin fissa. 

Vesiculæ branchiales pectinatim plicatæ:; plicaturis ab rachi media exeuntibus. 

Costa opstillede denne Slægt i 1853 og i 1856. I det sidste Aar giver han føl- 
gende Diagnose af Slægten: ,Antennae longae, graciles, superiores bisetae. Pedes qvatuor 
anteriores longi, graciles, filiformes, haud prehensiles, primi ungviculo minuto infra pecti- 
nato terminati; secundi membranacet, mann aptce longe fimbriata, ungviculo via conspicue.* 
Derpaa viser han, at den skiller sig fra Slægterne Callisoma og Alibrotus, og omtaler 
Gjællernes særegne Form. Den blev optaget af mig i 1860, og jeg henførte hertil den 
nye Art I. spinicornis (Forhandl. ved de skand. Naturf. Sde Møde. p. 645). Spence 
Bate (Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 84) optager ligeledes denne Siægt. som han 
forøvrigt ikke kjender. 


Lilljeborg slog den i 1865 sammen med Lysianassa, medens 
16* 


124 


Heller (Beitråge o. s. v. p. 18) øoptog den paany, ligesom jeg i 1870 (Crust. amphip. 
bor. et arct.) Gøsta fremhæver især, at Følerne ere lange, tynde, og at det første Fodpar 
er forsynet med en liden kamdannet Klo. Dernæst omtaler han, at Gjællerne ere eien- 
dommelig byggede derved, at de som et Blad have en Midtribbe og derfra udgaaende 
Sideribbe, hvilke alle fremstaa ved Folder i Gjællebladet. Denne Bygning har jeg, for- 
uden hos denne, kun fundet hos een anden Slægt, nemlig Atylus. Heller angiver kun 
som Forskjel mellem denne Slægt og Anonyx, at det første Fodpar er tyndt og slankt, 
og at den indre Side at Kloleddet er besat med Torne. Derimod omtaler han ikke de 
øvrige, ganske karakteristiske Mærker, hvorved den skiller sig fra alle de nærstaaende 
Former. Hos denne Slægt ere Munddelene ikke forlængede, men derimod meget korte; 
Overlæben er derfor bred, ikke udstaaende, simpel; Kindbakkernes Palpe er fæstet 
ovenfor Tyggeknuden; Underlæbens Flige ere brede, men korte, og Kjæbeføddernes Pla- 
der ere brede. En anden Eiendommelighed, som jeg har fundet hos een Art af denne 
Slægt. er, at det andet Par Springfødders indre Gren er paa det indre Parti fortykket, 
medens Endedelen er meget smal, tynd. Derved opstaar der midt paa denne Gren en 
Pukkel, hvorfra en Børste udspringer. I det Ydre er denne Slægt meget iøinefaldende 
ved de meget forlængede øvre Følere, hvilket ikke er sædvanligt i denne Familie og 
gjenfindes kun hos Anonyx littoralis. Slægten indeholder fire Arter, hvoraf den typiske 
I. taurus er opstillet af Costa, I. affinis af Heller og I. spinicornis (1. calceolatus, Heller) 


samt I. minutus af mig. 


ICHNOPUS SPINICORNIS, A. Boeck, 1860. 
(PI. IT. Fig. 3.) 
Iehnopus spintcornis, Boeck, Forhandl. ved de Skand. Naturf. Sde Møde i Kjøben- 


havn 1860. p. 645. 


— Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 18. 


Lystanassa spintcornits, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 1865. p. 20. 
Iehnopus calceolatus, Heller, Denkschr. k. Akad. d. Wiss. B. 26. 1867. p. 20. t. Il. 
fig. 26—28. 

Qeuli magni, fere reniformes, nigri. Angulus lateralis anticus capitis elon- 
gatus, rotundatus. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii paulo sursum 
productus et acutus. Antennæ elongalæ; superiores artieulo peduneuli Imo in ex- 
tremo margine inferiore aeuleo instrueto: artieulo 2do item infra armato; flagello 
apud feminam circiter 60—66artieulato; apud marem S5—100; flagello appendi- 
eulari 1Qarticulato. Pedes Imi paris articulo 5to eadem longitudine, angustiore vero 
qvam carpo, duplo longiore qvam lato; artieulo 2do elongato, curvato et paulo 
breviore qvam carpo, ungve magno et inlus serie aculeorum armato. Pedes 2di 


paris manu parva, lata, ovata, ferme tertiam avticuli 4ti longitudinis partem æqvanlti: 


125 


artieulo 4to apicem versus elavato, dilatato. Pedes trium ultimorum parium articulo 
1mo lato: eodem avtieulo 5ti et 6ti paris parum producto, in postico inferiore margine 
rotundato. Pedes 5ti paris articulo 5to ferme eadem longitudine ac duobus artieulis 
antecedentibus junctis. Pedes 6ti et 7mi paris articulo 5to breviore. Appendix 
caudalis plus duplo longior qvam ad basin lata et ultra medium fissa. 


Dyret er i Almindelighed 18"" langt fra Hovedet til Halevedhænget, men et 
Exemplar naaede 30"" Længde. 

Legemet er temmelig forlænget, sammentrykt, med rund Ryg. Det femte Ha- 
leled er meget kort, og det sjette er paa Ryggen fladt og begrændses til Siderne af to 
lave Kjøle. Sidepladerne ere af middelmaadig Størrelse, og den fjerde er ikke meget 
dybt indskaaret for den femte, der er længere end høi. Den indre bagre Vinkel paa 
det brede Haleled er afrundet, men der dannes ved et Indsnit i den bagre Rand en 
liden opadbøiet Hage. Hovedet er meget kort, og der dannes intet Pandehorn mellem 
de øvre Følere. Hovedets Sidevinkler ere noget udtrukne og afrundede. Øinene ere 
meget store, noget nyreformede. 

De øvre Følere ere forlængede og ere omtrent saa lange som Hovedet og de 
tre eller fire første Legemsled tilsammen. Deres Skaft er ikke meget forlænget; det 
første Led er længere end tykt og udsender en kort Torn paa Undersiden af dets Ende; 
de to følgende Led ere meget korte og tilsammen ikke fuldt saa lange som det første 
Led. Svøben er meget forlænget og bestaar af henved 70 med Sugeskaale forsynede 
Led, der ere meget korte. Bisvøben er meget lang og tynd og dannes af ni forlængede, 
men tynde Led. 

De nedre Følere ere længere end de øvre; de tvende første Led ere uty- 
delig adskilte; det tredie er omtrent saa langt som bredt, skraat afskaaret paa den 
forreste Ende; det fjerde er omtrent dobbelt saa langt som bredt, og det femte er noget 
kortere og tyndere og som det foregaaende noget udvidet udad; begge have paa den 
nedre Kant korte fjærdannede Børster. Svøben dannes hos Hannen af 46 med Sugeskaale 
forsynede Led. 

Kindbakkerne ere i Spidsen brede og med en fremstaaende smal Tyggeknude; 
Palpen er forlænget; dens andet Led er det længste, og det tredie er stærkt bøiet, smalt 
og forsynet med smaa. Børster paa den concave Rand. 

Det første Kjæbepar er paa Enden stærkt tilspidset og forsynet med faa, 
men stærke, noget krumme Tænder og cilierede Børster langs den indre Rand.  Palpen 
bliver bred mod Enden og er der næsten tvært afskaaret og forsynet med smaa Tænder. 

Det andet Kjæbepar er forlænget, lidet; den ydre Plade er den længste. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er særdeles bred, skraat afskaaren opad, og har 
paa Randen smaa Knuder. Palpen er kort, hvilket især skyldes det korte, men brede 
andet Led. 

Det første Fodpars første Led er meget stærkt; det andet er mere end dob- 


126 


belt saa langt som bredt, og de følgende blive efterhaanden smalere, saa at Foden bliver 
tilspidset mod Enden; det femte er noget længere, men smalere end det fjerde. 

Paa det andet Fodpar er det andet Led forlænget, medens det fjerde knapt 
er længere, men lidt tykkere end dette og har paa Enden en stærk Dusk af lange 
Børster; det femte Led er kort, — omtrent Halvdelen af det foregaaende Leds Længde, — 
men godt dækket af Børster, der ere længere paa den forreste end paa den bagre Rand. 

De tvende følgende Fodpar ere stærke; deres tredie Led er ikke meget 
udvidet, men længere end det smalere fjerde Led: det femte er længere end det fjerde, 
og Kloen er temmelig lang, krum. 

De tre sidste Fodpar tiltage efterhaanden i Længde; deres første Led er 
bredt og paa den bagre Rand saugtakket; det er paa det første Par kortest, men tiltager 
i Længde paa de følgende Par: deres tredie Led er særdeles kort, men bredt og har 
fjærdannede Børster; det fjerde er omtrent ligesaa langt, men smalere, og det sidste er 
længere og smalere samt væbnet med tætte, men korte Torne paa den forreste Rand. 

Det første og tredie Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud, 
medens det andet Par er noget kortere. Det første Pars Grene ere lange og krumme 
samt forsynede med mange smaa Torne. Den indre Gren paa det andet Par er kortere 
end den ydre, men meget bredere paa det inderste Parti og bliver ved Midten plud- 
selig smalere; til den derved fremstaaede indre Fremragning er en Børste fæstet. 

De sidste Par Springfødders Grene ere forlængede, lancetformede, fint 
cilierede paa begge Kanter; den indre er ubetydeligt kortere end den ydre. 

Halevedhænget er forlænget, smalt, spaltet næsten til Roden. 

Denne Art skiller sig fra I. taurus, Costa, ved at de øvre-Føleres første Skaft- 
led er væbnet med en Tand, ved at de to første Fodpar ere meget kortere og tykkere, 
ved at det femte Led paa femte til syvende Fodpar er kun lidet eller neppe længere end 
fjerde Led, medens det hos I. taurus er mere end dobbelt saa langt, og endelig ved at 
den nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er dannet til en liden Hage. 

Ved Norges Kyst er den fundet af M. Sars i Manger paa 40—50 Favnes Dyb, 
ved Beian er den fundet af C. Boeck, i Stavangerfjorden af G. 0. Sars paa 30—40 Favnes 
Dyb og sammesteds nær Skudesnæs af mig paa 50 Favnes Dvb. I Adriaterhavet er den 
fundet af Heller ved Ragusa. 


ICHNOPUS MINUTUS, A. Boeck, 1870. 
(PI. IL Fig 7) 
Iehnopus minutus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 19. 
Qeuli reniformes. Angulus laterelis anticus capilis parum produetus. rotun- 
datus. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii paululum sursum pro- 
ductus, acutus. Antennæ superiores pedunculo spinis carenti: articulis brevibus; fla- 


gello brevi. Antennæ inferiores articulo peduneuli 4to et 5to inter se eadem longitudine. 


Pedes 1mi paris manu longitudine carpum superanti: hoc longitudinem artieuli 2di 
ægvanti. Pedes 2di paris manu elongata, ovata, longiore qvam dimidia carpi parte: 
carpo longitudine articulum 2dum ferme æqvanti.  Pedes trium parium ultimorum 
articulo Imo postice valde dilatato, infra vero non producto. Appendix caudalis 
ferme ter longior qvam lata, in tertia exteriore parte fissa. 

Dyrets Længde er 47", 

Legemet er temmelig sammentrykt, men Ryggen er uden Kjøl. Sidepladerne 
ere af middelmaadig Størrelse; den fjerde er ikke meget indskaaret bagtil; den femte, 
der er længere end høi, er indskaaret paa den nedre Rand, hvori det femte Fodpar er 
fæstet. Paa det andet Haleled er den nedre bagre Vinkel noget tilspidset; det tredie 
Leds Vinkel er opadbøiet til en liden Hage. Hovedet er længere end det første Le- 
gemsled, og dets Sidevinkler ere ikke meget forlængede, men afrundede. 

Følerne ere forlængede, temmelig tykke. 

De øvre Følere ere længere og tykkere end de nedre og strække sig, naar 
de bøies tilbage, til det fjerde Legemsled; Skaftets første Led er omtrent saa langt som 
Hovedet og længere end de tvende følgende tilsammen; Svøben er længere end Skaftet 
og bestaar af tolv grove Led, som hos Hannen ere forsynede med Sugeskaaler. 

De nedre Føleres fjerde og femte Led ere kun noget længere end brede, 
indbyrdes omtrent lige lange; Svøben dannes af tolv tykke Led, hvis øvre Side hos 
Hannen har Sugeskaaler. 

De tvende første Fodpar ere temmelig smale og korte; det første Pars 
andet Led er omtrent af samme Længde eller noget længere end det fjerde Led; det 
femte er længere end de foregaaende Led, tykt ved Roden samt bliver tilspidset mod 
Enden, hvor den lille krumme Klo er fæstet. 


Det andet Fodpars andet Led er noget kortere end det fjerde, der er tykt 
mod Enden; det femte Led er meget kortere end dette, ovalt forlænget og forsynet 
med en Dusk Børster paa Enden. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke; det tredie Led er temmelig bredt, 
og det femte Led er en Trediedel længere end det foregaaende og forsynet med en stærk, 
noget krummet Klo. 

Det femte Fodpars første Led er meget bredt, ovalt; det tredie Led er 
ogsaa meget bredt, men kort; det fjerde er noget længere, og det femte er meget 
længere og smalere. 

Det første og tredie Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud, me- 
dens det andet er kortere. Grenene paa det sidste Par ere lancetformig forlængede; 
den ydre Gren er noget længere end den indre. 

Halevedhænget er kløvet. 

Denne blev af mig fundet i et eneste Exemplar i Christianiafjorden nær Moss. 


128 


Hvis den ikke havde havt Sugeskaaler paa Følerne, hvilke kun findes hos de voxne 
Hamer, vilde jeg have anseet den for en Unge af den foregaaende Art. 


Gen. IV. SOCARNES, A. Boeck, 1870. 


Deriv.:: Xonaovns (et græsk Mandsnavn). 
Syn.: 1870. Socarmnes, Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 19. 

? 1848. Eph ippiphora, White, Ann. and Magaz. of Natural History. Ser. 2. I. p. 226. 
Typ.: bystanassa (Anonyx) Vahli (Reinhardt), Krøyer. 

Labium superius prælongatum. prominens, acerrimum, cum apice epistomi 
acuto conjunctum. 

Mandibulæ medioeriter elongatæ; palpo multo profundius qvam tubereulo 
molari prominenti affixo. 

Maxillæ 1mi paris dentibus perlatis; lamina interiore prælongata. angusta et 
in apice duobus setis plumosis instrueta. 

Maxillæ 2di paris laminis angustis, elongalis. 

Pedes maxillares laminis exterioribus ovatis, in margine interno nodulos par- 
vulos gerentibus: lamina interiore prælongata: artieulo palpi 2do elongato: artieulo 
4to ungviformi. 

Antennæ breves. 

Pedes 1mi paris breves; manu apicem versus attenuata et haud subeheliformi. 


Appendix caudalis longitudine mediocris, usqve ad medium fissa. 


Denne Slægt stemmer i enkelte Dele overens med Lysianassa, især med Hensyn 
til det første Fodpars Bygning, idet Haanden ei er indrettet til at gribe med, men bliver 
smalere mod Enden. Derimod afvige de fra binanden i Munddelene, især ved den sær- 
deles store Overlæbe og det fremstaaende Epistomum, hvilke ere forbundne med hinanden 
og danne en fremstaaende skarp Forlængelse foran Munden. Kjæbeføddernes Plader 
ere hos Socarnes meget større end hos Lysianassa: ligeledes vise Kindbakkerne og det 
andet Kjæbepar Uoverensstemmelse. I det Ydre afvige de mest fra hinanden ved Ha- 
lens Form, idet det sidste Par Springfødders Grunddel er kort og Halevedhænget er 
forlænget, dybt indskaaret paa Enden. ; 

Den eneste Art af denne Slægt i Norden er S. Vahli, der af Spence Bate og 
Lilljeborg er henført til Slægten Lysianassa. Hvorvidt forøvrigt Slægten Socarnes 
afviger fra White's Ephippiphora, kan jeg ikke afgjøre: men den af Spence Bate givne 
Tegning af White's typiske Art E. Kröyeri fra Van-Diemensland synes at stemme over- 
ens med $. Vakli; dog har han tegnet Halevedhænget aldeles kløvet, hvilket ikke er Tilfældet 
hos Socarnes. Det er muligt, at herhen hører Heller's Lysianassa filicormis, da Overlæben 
efter Tegningen viser en Overensstemmelse med den hos denne Slægt, men Haleved- 


129 


hænget er dog tegnet helt. hvori den saaledes afviger fra Socarnes. Anonyx nardonis 
synes ogsaa at ligne denne i flere Henseender og at høre herhen. En ny Art, der af 
M. Sars er taget ved Neapel, hører til denne Slægt, saa at den omfatter mindst tvende, 
maaske fire Arter. Den af Heller opstillede Å. filicormis synes ogsaa at høre til denne 
Slægt. og Halevedhænget er her dybt spaltet. 


SOCARNES VAHLI, Krøyer, 1838. 
(PI. VI. Fig. 8.) 

Gammarus nugar, Owen, Append. to J. Ross" second Voyage. 1834. p. 87. 

Er Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1868. p. 65. pl. X. fig. 3. 
Anonyæ (Lysianassa) Vahli, Krøyer, Grønlands Amphipoder. 1838. p. 5. 

== Krøyer, Naturhist. Tidsskrift. 2. Række. B. I. 1844. p. 599. 

= Krøyer, Voyages en Scand. ete. t. 14. fig. 1. (18487). 

—= Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 43. 
Lysianassa Vahli, Milne Edwards, Hist. Nat. des Crust. III. 1840. p. 21. 

= Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 68. pl. X. fig. 5. 

ET Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. 1865. p. 21. 

= Goés, Crust. amphip. Spetsb. 1866. p. 2. 
Socarnes Vahli, Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 20. 


Qculi magni," reniformes. nigri. Angulus capitis anticus lateralis productus. 
rotundatus.  Angulus inferior posticus segmenti postabdominis 3tii valde rotundatus. 
Antennæ superiores artieulo peduneuli 2do et 3tio parvulis: flagello appendiculari 
elongato et 5—G6articulato. Antennæ inferiores artieulo 4to apud feminam eylindrico. 
multo longiore qvam artieulo 510; apud marem perbrevi et in margine inferiore 
producto.  Pedes imi paris carpo apicem versus valde dilatato: manu parum lon- 
giore et apicem versus angustiore. Pedes 6ti et 7mi paris articulo 3tio breviore 
qvam åto et parum dilatato: artieulo 5to parum longiore qvam to. Pedes salta- 
torii ultimi paris ramo interiore parum breviore qvam exteriore. eadem longitudine 
ac peduneulo; ramo utrogve in margine nomnullis setis instruetis. Appendix caudalis 
ferme duplo longior qvam ad basin lata. ultra medium fissa et hians. 

Dyret er i udstrakt Tilstand 107" langt. 

Legemet er kort og sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er dog afrundet 
og bred. De fire første Sideplader ere meget høie og smale; den fjerde er bagtil dybt 
indskaaret for den femte, der er noget bredere end høi. Det tredie Haleleds nedre 
bagre Vinkel er stærkt tilrundet. Hovedet er kortere end det første Legemsled og 
danner mellem de øvre Følere en meget stump Vinkel. Øinene ere nyreformede. 


De øvre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og Legemets tvende første 
17 


130 


Led. Skaftets første Led er ikke meget tykt og ikke fuldt dobbelt saa langt som de 
tvende følgende tilsammen. Svøben dannes af 12 Led; det første er ikke meget længere 
end bredt og neppe dobbelt saa langt som det følgende. Bisvøben er saa lang som 
Svøbens syv første Led og dannes af 6 smale Led. 

De nedre Følere ere hos Hunnen noget længere end de øvre; Skattets tredie 
Led er meget kort, knapt saa langt som bredt; det fjerde er hos Hunnen forlænget, 
smalt, meget længere end det femte, der naar frem til Enden af de øvre Føleres Skaft. 
Hos Hamen bliver det fjerde Led meget bredt udad og forlænger meget sin øvre ydre 
Vinkel; det femte Led er ligesaa langt, meget smalere og noget krummet. Svøben 
dannes af 9 Led hos Hunnen, men af 56 Led hos Hannen. 

Overlæben er forlænget, tilskjærpet paa den undre Kant, og fortil mellem de 
øvre Følere gaar den ud i en kort Hage: dens Sidelapper ere stærkt behaarede. 

Kindbakkerne ere kraftige, brede i Spidsen, uden Bitand; der findes en ty- 
delig forlænget Tyggeknude. Palpen er fæstet meget nær Roden af Kindbakkere. 

Underlæben er meget stor og stærkt behaaret paa Enden af de ydre og 

indre Flige. ; 
Det første Kjæbepar er væbnet med stærke Tænder, der have Bitænder 
paa den indre Kant; Palpen er tandet oventil. Kjæbeføddernes Palper ere meget smale, 
og deres andet Led er forlænget; den ydre Plade er forsynet med særdeles smaa Knu- 
der paa den indre Rand; den indre Plade er stærkt forlænget med tre Tænder i Spidsen 
og nogle fjærdannede Børster paa den indre Rand. 

Det første Fodpar er af den samme Bygning hos begge Kjøn, dets femte 
Led er omtrent saa langt som det fjerde og tilspidser sig mod Enden, der optages af 
den korte Klo, som ikke kan bøie sig ind mod Haanden. 

Det andet Fodpars fjerde Led bliver meget tykkere mod Enden; det femte 
Led er kort, og Griberanden er ret. 

Det sjette Fodpar er noget længere end det femte og det syvende; deres 
første Led er bagtil maadelig udvidet og har en saugtakket Rand; deres tredie Led er 
meget kort og lidet udvidet: det fjerde er noget længere end det tredie og saa langt 
som det femte. 

Det første Par Springfødder naar længst bagud. 

Det tredie Pars indre Gren er lidt kortere end den ydre, der omtrent er saa 
lang som Grundleddet. 

Halevedhænget er af middelmaadig Størrelse og kløvet til lidt over Midten. 

Farven paa et Exemplar fra Nordkap var gulhvid, marmoreret med brunrødt 
paa de tre første samt det sjette og syvende Legemsled med tilsvarende Sideplader, 
ligesom der fandtes tvende brunsorte Pletter paa de tvende første Haleleds Rygdel. 
Efter Krøyer ere de grønlandske Exemplarer rent hvide med smuk karmosinrød Mar- 
morering paa Ryggen og Midten af Siderne; Øinene ere sorte. 


131 


Dens Udbredning er fra Grønland og Spitsbergen, hvorfra Krøyer og Goös har 
faaet den, lige til Haugesund, hvor jeg har fundet den paa 60 Favnes Dybde. Ved Is- 
land er den taget af Torell, ved Bergens Kyst er den fundet af M. Sars, Lilljeborg og 
Danielssen, i Nordland er den taget af G. 0. Sars ved Skraaven og Brettesnæs paa 
10—40 Favnes Dybde, ved Langenæs af mig, ved Nordkap af Collett. 

Goés angiver, at der ogsaa findes en Varietet, der i Formen lidt afviger fra de 
typiske Exemplarer og er mindre: , Var. seqmenti abdominalis tertii angulo postico ro- 
tundato, neqve trumcato nec emarginato, statura minori.* 

Denne Art er først beskreven af Owen under Navnet Gammarus nugax, men da 
Cancer nugar, Phipps, ikke er denne Art, men den af Krøyer i 1838 under Navn af Ly- 
svanassa (Anonyx) lagena beskrevne Form, maa Arten beholde Krøyers Navn. 


Gen. V. CALLISOMA, Costa, 1851. 


Deriv.: xaog (smuk), gop.a (Legeme). 

Syn.: 1851. Callisoma, Costa, Cat. Crust. Ital. by the Rev. Mr. Hope. 1851. 

1855. Scopelocheirus, Spence Bate, Brit. Assoc. Report 1855. p. 58. 

1856. Callisoma, Costa, Su" erost. amfip. d. reg. Napoli. Mem. d. Accad. d. sei. 
di Napoli 1856. p. 174. 

1857. Scopelochetrus, Spence Bate, Synopsis etc. Amn. Nat. Hist. XIX. p. 138. 


1862. Callisoma, Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 84. 


1863. = Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 119. 
1865. = Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. p. 33. 

1866. — Heller, Beitr. z. nåh. Kenntn. d. Amphip. adriat. Meeres. p. 26. 
1870. = A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 21. 


Typ.: Callisoma Hopei, Costa. 

Mandibulæ elongatæ: palpo infra profunde affixo, sed in eadem altitudine 
ac tuberculo molari. 

Maxillæ fmi paris lamina interiore elongata, in margine interno setis multis 


instrueta; palpo in apice lato, dentibus multis latis, in apice furcatis, armato. 


Maxillæ 2di paris laminis perbrevibus, sed latis. 

Pedes maxillares palpis elongatis, angustis: lamina exteriore in margine in- 
terno spinis robustis armata: lamina interiore lata. 

Pedes 1mi paris graciles. sat elongati, imprimis articulus 4tus et 5tus; hic 
ungve parvulo instructus. 


Appendix caudalis longa, profunde fissa. 


Costa opstillede denne Slægt i 1851 paa Arten OC. Hopet fra Neapel. Spence 
Bate, som ikke kjendte Gosta's Arbeide, opstillede en anden Art, UC. crenata, under 
Navnet Scopelocheirus. Bruzelius henførte en Art, der af ham var fundet ved Norges 
Kyst, OC. Kröyeri, til Slægten Anonyx. I 1856 havde imidlertid Costa tilføiet en ny Art, 
C. punctatum, som ikke er optaget i Spence Bate's Catal. of Orust. Amphip. Brit. Mus. 
Arternes Antal af denne Slægt er saaledes fire. Lilljeborg og Heller optage ogsaa 
Slægten. Som Karakter fremhævede Costa Formen af det første Fodpar, der er langt, 
tyndt, traaddannet, hvorved den skilte sig fra den nærstaaende Slægt Lystanassa; Spence 
Bate fremhæver ogsaa den samme Karakter, men siger, at det første Fodpar ikke har 
en klodannet Finger; desuden anfører han, at det andet Par Springfødder ere eengrenede, 
hvilket dog ikke er Tilfældet, heller ikke er Halevedhænget dobbelt, men kun dybt 
kløvyet. Lilljeborg omtaler, at det første Fodpar har en rudimentær Klo eller mangler 
denne, og at det ikke er tykkere og undertiden tyndere end det andet Par. Desuden 
henter han adskillige Karakterer fra Munddelene, idet han anfører, at den indre Plade 
paa det første Kjæbepar er forsynet med talrige Børster, og at dets Palpe er i Spidsen 
væbnet med gaflede Tænder. Kjæbeføddernes ydre Plade har endelig Torne i den indre 
Rand. Heller tager derimod som Slægtskarakter kun Hensyn til det første Fodpars 
Form og siger, at dette mangler Endeklo. Kindbakkerne mangle efter ham Tyggeknude, 
der dog findes paa begge de norske Arter. 0. Hopei skal efter ham være fundet i 
Middelhavet levende paa Spatanger og mellem Alger. 


CALLISOMA CRENATA, Spence Bate, 1855. 
(PI. VIL Fig. 1.) E 
Scopelocheirus erenatus, Spence Bate, Brit. Assoe. Report. 1855. 

— = Spence Bate, Synopsis. Ann. Nat. Hist. Feb. 1857. p. 138. 

Callisoma crenata, Spence Bate, Cat. Amphip. Brit. Mus. p. 85. pl. XIV. fig. 5. 
— — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Orust. p. 120. 
EG = A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. p. 21. 

Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii rectus; margine postico 
erenulato.  Segmentum postabdominis 4tum incisura selliformi transversa. Antennæ 
superiores artieulo imo multo longiore qvam erasso; articulo flagelli imo elongato, 
longitudinem trium artieulorum seqventium junctorum æqvanti.  Pedes 1lmi paris 
prælongati; carpo elongato, qvadrangulari, paulo breviore qvam artieulo 5to; hoe 
qvater aut qvinqvies longiore qvam lato et parum curvato; ungve parvo. Pedes 
2di paris ferme eadem erassitudine ac lmi paris: artieulo 3tio in margine antico 
dente uno obtuso armato; artieulo 4to multo longiore qvam 3tio et fere duplo lon- 
giore qvam 5to0; hoe duplo longiore qvam erasso. Appendix caudalis ferme ter 
longior qvam lata et fere ad basin lissa. 


155 


Dyrets Længde er S—10"". 

Legemet er fortil meget tykt, ligesom opblæst, med rund Ryg, medens Halen 
bliver mere sammentrykt fra Siderne. Fra det sidste Rygled begynder en Kjøl, der 
bagud tiltager i Høide og faar et dybt Indsnit tvært over den øvre Del af det fjerde 
Haleled.  Sidepladerne ere store; den fjerde er bagtil dybt indskaaret for den femte, 
der er længere end høi. Den nedre bagre Vinkel paa Halens tvende første Led er af- 
rundet; det tredie Led er retvinklet, afskaaret og den bagre Rand er svagt rundtakket. 
Hovedet er meget lidet og gaar mellem de øvre Følere ud i et meget lidet Pandehorn. 
Hovedets Sidevinkler ere afrundede og ikke meget fremstaaende. 

De øvre Føleres Skaft er meget tykt; det første Led er stort; de tvende 
følgende smaa. Svøbens første Led er af middelmaadig Længde, noget længere end de 
tre følgende tilsammen. Bisvøben bestaar af tre Led, hvoraf det første er meget langt. 

De nedre Føleres første Led er meget tykt, opblæst; det andet er kort, men 
danner paa den nedre Rand en lang stærk Torn; det tredie Led er kortere end tykt; 
det fjerde er forlænget, omtrent tre Gange saa langt som tykt; det femte er lidt kortere 
og smalere; Svøben er lang; hos Hunnen dannes den af 22 Led. 

Kindbakkerne ere i Spidsen brede, og Tyggeknuden er utydelig. 

Det første Kjæbepars Palpe har i Spidsen stærke Tænder, der nær deres 
Ende ere forsynede med en liden Bitand. Den indre Plade er forlænget, med en Række 
fjærdannede Børster langs den indre Rand. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er forlænget, smal, med en Række Tænder paa 
den indre Kant og Spids; Palpen er forlænget, smal. 

Det første Fodpar er meget forlænget; det første Led er stærkt, de øvrige 
meget smalere; det andet Led er flere Gange saa langt som tykt, og det fjerde er for- 
længet, men noget kortere end det femte, der bliver smalere mod Enden; denne er 
tvært afskaaren og forsynet med tætte, noget krummede Børsterader. 

Det andet Fodpars femte Led er forlænget, men dog kortere end det fjerde. 

De tvende følgende Fodpar have den sædvanlige Form; det fjerde Led er 
meget kortere end det tredie og femte, som indbyrdes næsten ere af den samme Længde, 
men det femte er meget smalere. 

De tre bagre Fodpar tiltage efterhaanden i Længde. 

Det femte Fodpars første Led er særdeles udvidet bagtil, saa at det er bre- 
dere end høit, og saugtakket; det tredie Led er ligeledes udvidet og udtrukket i Spid- 
sen; det fjerde bliver bredere nedad; det femte er meget længere, men smalere. 

Det syvende Fodpars første Led er høiere end bredt, næsten firkantet, med 
afrundede Hjørner; det fjerde Led er længere end det tredie, der ikke er meget ud- 
videt; det femte er igjen længere end dette; disse tre Led have Torne paa den for- 
reste Rand. 

De tvende første Par Springfødder naa omtrent lige langt bagud. 


134 


Det tredie Pars ydre Gren er noget længere end den indre, der paa den 
indre Kant har enkelte Børster: begge er betydeligt længere end det korte Grundled. 

Halevedhænget er forlænget, lancetdannet og kløvet næsten til Roden. 

Spence Bate angiver, at det sidste Par Springfødder kun er eengrenet, hvilket 
sandsynlig maa bero paa en mindre nøiagtig Observation. Han angiver, at Farven er 
lys orangefarvet. og at hvert Legemsled er kantet med hvid Farve, samt at Dyret er 
oversaaet med en Mængde smaa sorte Pletter. Det kan være Tvivl underkastet, om 
denne Art afviger fra UC. Hopei fra Middelhavet. I England er denne Art almindelig 
paa forskjellige Lokaliteter og er ogsaa fundet af Norman ved Shetland. Danielssen har 
taget den ved Christianssund, G. 0. Sars ved Aalesund paa 60—100 Favnes Dybde og i 
Hardangerfjorden paa 40—50 Favne. Af C. Boeck er den fundet ved Søndfjord og af mig 
ud for Haugesund paa 70 Favnes Dybde. 


CALLISOMA KRÖYERI, Bruzelius, 1859. + 


Anonyr Kröyeri, Bruzelius, Skand. Amphip. Gam. 1859. p. 45. t. II. fig. 7. 
Callisoma Kröyeri, Spence Bate, Cat. Amph. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 371. 
= = Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 1865. p. 33. 


= = A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 22. 


Qculi magni. ovali. nigri. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 
ti perrotundatus. Segmentum postabdominis dtum supra non impressum. Antennæ 
superiores articulo pedunculi imo perbrevi. Pedes 1mi paris carpo multo breviore 
qvam manu. triangulari; manu ter longiore qvam lata. Pedes 2di paris breviores 
et latiores qvam apud speciem præcedentem: articulo 3tio spina obtusa carenti; 
carpo ovato. erasso, paulo longiore qvam manu ovata: hac duplo longiore qvam 
lata. Appendix caudalis duplo longior qvam lata. profunde fissa. 


Dyret er omtrent 7"" langt. 

Legemet er tykt, høit, med afrundet Ryg: det fjerde Haleled er uden nogen 
paatværs gaaende- sadelformig Indtrykning paa dets Midte; den nedre bagre Vinkel paa 
det tredie Haleled er stærkt tilrundet. Hovedet er lidt længere end den første Le- 
gemsring. Øinene ere store, ovale. 

K De øvre Følere ere kortere end de nedre; det første Skaftled er meget tykt, 
stort, opsvulmet; de tvende følgende ere særdeles korte; Svøbens første Led er omtrent 
saa langt som de følgende tre til fire tilsammen og har paa den indre Side lange Bør- 
ster; de øvrige Led blive tyndere mod Enden; Bisvøben dannes af tre til fire Led, af 
hvilke det første er smalt og meget længere end de øvrige tilsammen. 

De nedre Føleres fjerde og femte Led ere omtrent lige lange; Svøben be- 
staar af fire til fem Led hos Hannen og to hos Hunnen. 

I Munddelene er denne Art lig den foregaaende. 


135 


Det første Fodpar er meget langt og smalt; dets første Led er ret, bliver 
nedad betydeligt bredere, det andet Led er ikke fuldt saa langt som det foregaaende, 
men længere end det tredie; det fjerde er næsten af en triangulær Form med buet 
forreste Rand, det femte Led eller Haanden er saa langt som de tvende foregaaende 
Led tilsammen, af en smal rectangulær Form, paa Enden lidt skraat afskaaret og der 
forsynet med en Mængde krumme Børster; paa Enden af den bagre Rand findes en fin 
tandet Indskjæring, hvori Kloen sidder næsten skjult af Børsterne. Denne er forsy- 
net paa den concave Rand med nogle Tænder. 

Det andet Fodpar er lidt kortere end det første; dets andet Led er kortere 
end Halvdelen af det første, det fjerde bliver meget bredere udad og er omvendt »g- 
rundt; det femte Led er kortere end dette, ovalt, og dets nedre bagre Vinkel lidt ud- 
trukket; Kloen er meget kort og stærk. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere stærke. 

Det femte til syvende Fodpar tiltage efterhaanden bagud i Længde, de- 
res første Led er meget bredt, i den bagre Rand fin saugtakket; det tredie Led er 
ikke længere end det fjerde og kortere end det femte. 

Det første og andet Par Springfødder naa lige langt bagud: Grenene 
ere af samme Længde. 

Det sidste Pars Grene ere smalt lancetformede, den indre er noget kortere 
end den ydre, og begge have i den ydre Rand nogle Torne. 

Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt og er kløvet næsten 
til Roden; Fligene ere i Spidsen forsynede med en Torn. 

Denne Art synes saaledes at skille sig fra den foregaaende, væsentlig ved at den 
nedre bagre Vinkel paa det tredie Haleled er stærkt tilrundet, medens den hos den fore- 
gaaende Art danner en næsten ret Vinkel, og ved at det fjerde Haleled mangler det dybe 
sadelformige Indsnit tværs over dets Rygdel. Det andet Fodpars Carpus er ogsaa forholds- 
vis meget kortere, ligesom det hele Fodpar er kortere og tykkere end hos U. crenata. 

Jeg har selv ikke seet denne Art, som efter Bruzelius er fundet fra Finmar- 
ken til Bohuslen. 


Gen. VI. HIPPOMEDON, Å. Boeck, 1870. 
Deriv.: Izzopsdov (et græsk Mandsnavn). 


Syn.: 1870 Hippomedon, A. Boeck, Crust. amphip. bon. et arct. p. %. 
Typ.:: dnonyx Holbölli, Krøyer. 


Mandibulæ breves; mala exteriore angusta, in sinistra parte dente parvulo acces- 
sorio instruetæ; palpo in eadem altitudine ac tuberculo molari permagno affixo. 

Maxillæ 1mi paris palpo in apice dentibus multis, brevibus, latis, parum ser- 
ratis instructo; lamina interiore sat brevi, in apice duabus setis plumosis instructa. 


Maxillæ 2di paris laminis brevibus. 


136 


Pedes maxillares breves. lati: lamina exteriore ultra articulum palpi dum 
porrecta, in margine interno dentibus erebris, validis armata: lamina interiore brevi. 

Antennæ elongatæ:; antennæ inferiores articulo 5to multo longiore qvam 4to. 

Pedes Imi paris sat elongati:; imprimis artieulus 4tus; manu invalida, 
subcheliformii. 

Appendix caudalis elongata, profunde fissa, ultra peduneulum pedium salta- 


toriorum paris ultimi porrecta. 


Lilljeborg fandt i 1865 (On the Lysianassa magellanica etc. S. 51), at Anonyz 
Holbölli afveg meget fra de andre under Anonyx hørende Arter ved Bevæbning af den ydre 
Plade paa Kjæbefødderne og ved det første Fodpars Form, saa at den burde danne Typus 
for en ny Slægt, uden at han dog opstillede en saadan. Goés forøgede samme Aar Ly- 
sianassa-Arterne med en ny, L. abyssii fra Grønland, der viser et særdeles nært Slægt- 
skab til Å. Holbölli, og begge bør saaledes stilles sammen til en ny Slægt, som af mig 
i 1870 blev givet Navnet Hippomedon. 

Denne afviger fra de øvrige væsentlig ved de tvende af Lilljeborg allerede an- 
førte Karakterer, desuden kommer hertil flere, der kunne hentes fra de øvrige Munddele, 
det sidste Par Springfødder og Formen ved Halevedhænget. Kindbakkerne ere saale- 
des meget korte og stærke, næsten mere end hos nogen anden Slægt i denne Familie, 
hvorfor ogsaa den tynde Palpe er fæstet høit oppe, langt ovenfor Tyggeknuden. Af 
samme Grund ere ogsaa Underlæbens Flige meget korte, og de indre Biflige ere knapt 
antydede. Kjæberne ere tillige korte, men brede, af hvilken Grund det første Kjæbe- 
pars Palpe, der til Siderne dækker Mellemrummet mellem Kindbakkerne og Kjæbefød- 
derne, opad bliver meget bred. Paa Enden af denne sees en Besætning af meget kraf- 
tige Tænder. Halevedhænget er ogsaa meget forlænget og rager frem bagenfor det 
sidste Par Springfødders Grunddel; Halevedhænget er spaltet mere eller mindre dybt. 

Af denne Slægt kjendes kun to Arter, nemlig den typiske H. Holbölli og den 
af Goös beskrevne Lysianassa abyssi fra Grønland. 


HIPPOMEDON HOLBÖLLI, Krøyer, 1846. 
(PL) V. Hig16. PLAVI. Eiga 0) 


Anonyx Holbölli, Krøyer, Naturhist. Tidsskr. 2. R. 2. B. (1846) p. 85. 
Ga Krøyer, Voyage en Scand. etc. Crustacés. Pl. 15. f. 1. 
=— Lilljeborg, Ofvers. af Kong. Vet.-Akad. Forhandl. 1851. 
=— Bruzelius, Skand. Amphip. Gam. 1859. p. 8. 
= Sars. Forhandl. i Videnskabs-Selskabet i Christiania 1858. p. 136. 
—= Lilljeborg, On Lysianassa magellanica 1865. p. 31. 


— Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 22. 


137 


Anonyzx denticulatus, Spence Bate, Cat. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 75. 
== Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. t. I. 1863. 
på 1013 
Lysianassa Holbölli, Goés, Crust. amphip. Spetsb. 1866. p. 4. 


Oculi magni, reniformes, rubri. Angulas lateralis posticus segmenti postab- 
dominis 3tii sursum productus et acutus. Antennæ superiores articulo peduneuli 
2do et 3tio brevissimis et in extremo margine superiore produetis; articulo 
flagelli 1mo longitudine S—10 artieulos seqventes juncetos æqvanti; articulo flagelli 
accessorii 1mo longiore qvam seqventibus duobus. Pedes 1mi paris manu elon- 
gata, ovata, duplo vel ter longiore qvam lata et in aeie obliqve truncata, parum 
modo longiore qvam dimidia earpi longitudine: earpo angusto. Pedes 2di paris 
manu ovata:; articulo 2do paulo breviore qvam carpo. Pedes parium trium ultimo- 
rum articeulo 1mo haud valde dilatato; articulis reliqvis angustis; artieulo 3tio sub- 
dilatato; articulo 4to parum longiore; ungve longo et subeurvato. Pedes saltatorii 
ultimi paris ramis multo longioribus gvam artieulo basali. Appendix caudalis duplo 


longior qvam ad basin lata. ultra medium fissa. 


Legemet er 10—14"" Jangt fra Hovedets Spids til Halevedhænget. Ryggen 
er rund, uden Spor af Kjøl: Sidepladerne ere middelmaadig lange; den fjerde, der er bredere 
end de foregaaende, er paa den bagre Rand særdeles dybt indskaaret for Optagelsen 
af den femte Sideplade, der er længere end høi. Hovedet er ikke fuldt saa langt som 
de tvende første Legemsled; Sidevinklerne ere særdeles lange og stærkt afrundede i Spidsen. 
Øinene ere lange, men smale og blive bredere nedad. 

De øvre Følere ere korte, Skaftet er særdeles tykt; dets første Led er næsten 
saa tykt som langt, de tvende andre ere meget korte. Svøben er længere end Skaftet 
og dannes af 10 Led, hvoraf det første er omtrent Halvdelen af Skaftets Længde og 
omtrent saa langt som de følgende tre tilsammen. 

De nedre Følere ere længere end de øvre; Skaftets fjerde Led er det længste 
og mere end dobbelt saa langt som tykt samt forsynet med fem Børster paa den indre 
Side; det femte Led er kortere og meget smalere. Svøben bestaar af 17 forlængede Led. 

Kindbakkerne ere meget brede og uden Tænder i Spidsen, men tre smaa 
saadanne sees paa den ydre Rand noget indenfor Spidsen. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er i Randen fint knudret og paa Enden forsynet 
med tvende smaa krumme Torne. Den indre Plade er i Spidsen væbnet med en stærk 
stump Tand og forøvrigt med fjærdannede Børster. 

Det første Fodpar er forlænget; det andet Led er meget langt, omtrent tre 
Gange saa langt som bredt. Det femte Led eller Haanden er forlænget, smal og læn- 


gere end det foregaaende Led. Kloen er liden, med en Torn paa den eoncave Side. 
18 


138 


Det andet Fodpars fjerde Led er noget længere end det andet; Haanden 
er oval. 

De tvende følgende Fodpars tredie Led er langt og bredt. 

De tre bagre Fodpar tiltage indbyrdes efter hinanden i Længde og ere 
forlængede; det fjerde Led er længere end det tredie, og det femte er længere end 
det fjerde. Det bagre Hjørne af det tredie Haleled er stærkt udtrukket i en ikke me- 
get lang, lidt opadbøiet Hage. 

Det tredie Par Springfødder strækker sig ligesaa langt bagud som det 
første, medens det andet Par er kortere. Den ydre Gren paa det tredie Par er noget 
længere end den indre, og begge ere smale. 

Halevedhænget er meget forlænget og kløvet næsten til Roden. 

Denne Art er fundet ved Grønland, hvor den dog efter Krøyer ikke er hyppig; 
fra Spitsbergen er den medbragt af den svenske Expedition. Ved Norges Kyst er den 
fundet af M. Sars fra Bergen til Vadsø, og sammesteds ogsaa af Danielssen. Ved Aale- 
sund er den taget af G. 0. Sars paa 60—100 Favnes Dybde, og efter Bruzelius er den 
fanget ved Bohuslen. 

Jeg har taget den ud for Haugesund paa 60 Favnes Vand og inde i Bukken- * 
fjorden paa 150 Favne, i Stavangerfjorden er den ogsaa taget af G. O. Sars paa 40—60 
Favne. Udenfor Norge findes den efter Spence Bate ved England, Syd til Plymouth. 

Farven var paa de Exemplarer, jeg tog ved Haugesund, lys, brunlig gul paa Ryg- 
gen, medens den nedad paa Kroppen var hvid. Øiet var smukt rosenrødt. Hele Legemet 
var forøvrigt plettet med rosenrøde Flekker, der især vare stærkest paa de tvende før- 
ste Sideplader, paa alle Halens Led og Springføddernes Grundled. Efter Krøyer er 
Farven paa de grønlandske Exemplarer lys, ansigtsrød med mørkere Ryg eller smuk 
rødgul med æblerød Ryg. 


HIPPOMEDON ABYSSI, Goés, 1865. 
Lystanassa abyssi, Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. p. 3. f. 5. 
Hippomedon abyssi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 23. 

Angulus posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii acutus, sursum valde 
productus et curvatus. Qeculi ovati, rubri. Antennæ artieulo peduneuli imo præ- 
longato; artieulo flagelli Imo brevi, longitudine articulos tres seqventes junctos 
æqvanti.  Pedes imi paris manu parum breviore qvam carpo, fere qvadrangulari. 
Pedes 2di paris articulo 2do plus duplo longiore qvam brevi. Pedes parium trium 
ultimorum artieulo 1mo paulo breviore qvam apud speciem præcedentem; articulis 
reliqvis item multo brevioribus et latioribus; articulo 3tio vix longiore qvam lato. 
Appendix caudalis paulo longior qvam ad basin lata, in summo dimidio fissa: laeiniis 


in apice truneatis, spinis qvinis instruetis. 


Dyrets Længde er 13—14"", 

Legemet er temmelig sammentrykt med rund Ryg. Sidepladerne ere af middel- 
maadig Høide; den fjerde er dybt indskaaret for den femte, der er noget bredere end høi 
og er midt paa den nedre Rand indskaaret for Befæstelsen af det femte Fodpar. Det 
tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en lang opad bøiet Hage; det fjerde Led 
har ingen saddelformig Indtrykning ovenpaa. Hovedet er næsten saa langt som de 
tvende første Legemsled tilsammen, og dets nedre forreste Vinkel gaar ud i en Spids. 

De øvre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og Legemets tre første 
Led tilsammen; Skaftets første Led er forlænget, cylindrisk. De tvende følgende ere 
meget korte. Svøben dannes af 10 til 12 Led, hvoraf det første kun er saa langt som 
de følgende ? til 3 Led tilsammen, Bisvøben dannes af 3 forlængede Led, der alle have 
næsten den samme Længde. 

De nedre Føleres tredie Led er kort, det fjerde og femte ere omtrent lige 
lange, men det fjerde er tykkere; Svøben dannes af 29 Led. 

Munddelene stemme aldeles overens med dem hos H. Holbölli. 

Det første Fodpar er meget kortere end det andet, men af samme Form 
som hos H. Holbölli; Haanden er kortere end det fjerde Led, og dens forreste og bagre 
Rande ere næsten parallele; i den nedre Rand er den meget skraat afskaaret og forsynet med 
Børster samt en Torn paa Enden. Å 

Det andet Fodpars fjerde Led er længere end det andet og bliver meget 
bredere nedad. 

De tvende følgende Fodpars tredie Led er kun lidet udvidet, og dets Rande 
ere parallele; det femte Led er længere, men smalere end det fjerde. Paa den forreste 
Rand ere de to eller tre sidste Led besatte med tornformede Børster. 

Det sjette Fodpar er længere end det foregaaende og efterfølgende, og alle have 
paa den forreste Rand lange tornformede Børster. Deres første Led er meget bredt 
og saugtakket paa den bagre Rand: deres tredie Led er udvidet paa det femte og sjette 
Fodpar, men smalt paa det syvende: deres femte Led er noget kortere end det fjerde; 
Kloen er tynd og lidt bøiet. 

Alle Springfødder naa næsten lige langt bagud. 

De to forreste Pars ydre Gren er kun ubetydeligt kortere end den indre, 
og begge ere besatte med tynde forlængede Torne. 

Det tredie Pars indre Gren er bredere og kortere end den ydre Gren, der paa 
den ydre Rand og Spids har mange forlængede tynde Torne. Den indre Gren er kor- 
tere og smalere og er ligeledes forsynet i Spidsen med nogle saadanne Torne. 

tå Halevedhænget er kløvet omtrent til Midten: Fligene ere vidt adskilte, i 
N Spidsen afstumpede og der besatte med flere tynde Torne. 

| Denne Art er fundet af Torell ved Grønland i stor Mængde paa 250—280 Fav- 
nes Dyb. I Kjøbenhavns Museum saa jeg et Exemplar, der ligeledes var taget ved Grøn- 


land, i Baffinsbugten, paa 300 Favne. 
18* 


140 


Gen. VII. Cyphocaris, Liitken. 
Deriv.: x300 (Pukkel), x20% (Hoved). 
Syn.: 1870. Cyphocarts, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 23. 
Typ.: Cyphocaris anonyx, Litken. 

Mandibulæ brevissimæ: palpo longo et latissimo, in eadem altitudine ac tu- 
berculo molari robusto affixo. 

Maxillæ fmi paris palpo apicem versus dentibus paucis sed validis et una 
seta prælongata plumosa armato; lamina interiore elongata et in margine interno 
setis multis plumosis instrueta. 

Pedes maxillares lamina exteriore brevissima, in margine interno dentibus 
paueis sed validis armata; palpo prælongato; artieulo Ato eylindrico, non ungviformi, 
seta una robusta plumosa instrueto. 

Antennæ inferiores articulo lmo ab integumentis eapilis non tecto, sed exlus 
visibili, in incisura eorundem sito. 

Pedes Imi paris manu apicem versus acuta, vix subcheliformi. 

Pedes 2di paris elongati, ungve destituti. 

Appendix caudalis profunde fissa. longe ultra artieulum basalem pedium sal- 
tatoriorum ultimi paris porrecta. 

Segmentum trunei Imum valde gibbosum; caput sub segmento eodem situm, ex 


parte tectum; epimerum imum nullum, 2dum parvulum; Stium et 4tum eoalita, magna. 


Blandt de Amphipoder, som fandtes i Kjøbenhavns Museum fra Grønland, var 
ogsaa denne eiendommelige Form, som af Liitken var erkjendt som en ny Slægt og var 
opstillet under ovenstaaende Navn. Allerede i det Ydre skiller den sig meget fra de 
øvrige Former, især ved det første Legemsleds eiendommelige Bygning; det er nemlig 
stærkt puklet fremstaaende, medens Hovedet ligger skjult under det. Man kunde 
derfor let tro, at det var Hovedet, som havde denne Form. Nedad bliver dette Led 
meget smalt og dækkes tildels af det andet, hvorfor ogsaa dets Sideplade svinder al- 
deles, medens den anden Sideplade er meget liden. Bagenfor denne sidste findes des- 
uden kun een særdeles stor, som jeg maa antage at være dannet af den sammen- 
smeltede tredie og fjerde Sideplade, da den synes at være fæstet til begge Led. I Mund- 
delenes Bygning viser denne Slægt en fra de andre afvigende Bygning. Kindbakkerne 
ere saaledes meget korte, hvorved den slutter sig nær til den foregaaende Slægt, dog 
er Palpen fæstet noget længere nede, omtrent i samme Høide, som Tyggeknuden, me- 
dens den hos den foregaaende er fæstet nærmere Spidsen. Denne er hos denne Slægt meget 
bred, medens den hos Hippomedon er tynd. Da Munddelene i det Hele ere noget læn- 
gere, bliver ogsaa det forreste Kjæbepars indre Plade noget forlænget og er paa den 
afskaarne Ende, der er temmelig bred, besat med mange fjærdannede Børster. Derimod 


141 


r 


er den ydre Plade paa Kjæbefødderne meget kort, hvorfor Tænderne i Randen ere faa, 
men dog stærke, ligesom hos Hippomedon; deres Palpe er forlænget, og det sidste Led 
er ikke klodannet, men stumpt paa Enden og har der nogle stærke, fjærdamnede Bør- 
ster. Hvad der ogsaa i Særdeleshed er eiendommeligt for denne Slægt, er, at de nedre 
Føleres Grundled til Siderne ikke er dækket af Hovedets Sideplade, hvilket sædvanlig 
er Tilfældet, men ligger aabent i en Indskjæring af denne. Dette Forhold finder Sted 


ogsaa hos en anden Slægt indenfor denne Familie, nemlig Iurytenes, Lilljeborg. 


CYPHOCARIS ANONYX, Littken. 
(Pl. VI. Fig. 1.) 


Cyphocaris anonyx, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 24. 


Gibber segmenti trunci 1mi tegit summum caput, qvod propterea minimum vi- 
detur. Epimera duo coalita, postice latiora et in margine postremo pro 5to, latiore 
qvam alto, incisa.  Angulus posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii rectus. 
Antennæ superiores usqve ad artieulum postabdominis Imum porrectæ; peduneulo 
brevi: artieulo flagelli 1mo longitudinem articulorum octo seqventium junetorum 
æqvanti; flagello accessorio longo, gracili. darticulato, eadem longitudine ac articulo 
flagelli lmo. —Antennæ inferiores iisdem superioribus paulo longiores; articulo peduneuli 
Stio brevi; articulo 5to breviore et angustiore qvam 4to. Pedes lmi paris manu 
et carpo eadem longitudine. manu apicem versus attenuata; carpo extrorsum latiore. 
Pedes 2di paris articulo 2do et 4to eadem ferme longitudine; artieulo 5to multo 
breviore.  Pedes trium parium ultimorum artieulo 1mo in margine postremo et in- 
fimo profunde serrato. Pedes 5ti paris angulo inferiore postico acuto, producto, 
eodem parium duorum seqventium rotundato. Pedes saltatorii paris ultimi ramis invicem 
eadem longitudine, lanceolatis, in margine interno setis erebris plumosis instruetis. 
Appendix caudalis apicem versus acuta, fere ad basin fissa. 

Dyrets Længde er fra Pukkelens Ende til Halevedhænget 14"", 

Legemet er noget sammentrykt med afrundet Ryg. Det første Legemsled er 
meget større end de nærmest følgende og skyder fortil ud i en stærk, noget opad og 
fremadrettet Pukkel samt dækker med sin forreste Rand den største Del af Hovedet. 
Den første Sideplade er liden; de to følgende ere sammenvoxede til et enkelt Stykke, 
som bagud bliver bredere og er paa den bagre Rand indskaaret for den femte, der er 
meget bredere end høi; de tvende sidste aftage efter hinanden i Størrelse. Den nedre 
bagre Vinkel paa de tvende første Haleled er afrundet; paa det tredie danner den en 
ret Vinkel 

Hovedet er lidet og med sin øverste Del skjult under det store første Le- 
gemsled, der hvælver sig udover det. Øinene sees ikke. 


142 


De øvre Følere strække sig, naar de bøies bagover, næsten til Halens første 
Led. Deres Skaft er meget kort og tykt; det første Led er meget større end de tvende 
følgende tilsammen. Svøben dannes omtrent af 30 Led; dens første Led er meget langt, 
omtrent saa langt som Skaftet, men meget smalere ved Roden og aftager i Tykkelse 
udad. Den indre Side er forsynet med dobbelte Tværrader af lange Børster. Svø- 
bens følgende Led ere korte, saa at de 7—9 første tilsammen ere saa lange som det 
første Led. Bisvøben er omtrent saa lang som Svøbens første Led og er meget tynd: 
den dannes af 6 Led, hvoraf det første er det længste. 

De nedre Følere ere meget længere end de øvre. Skaftets tvende første 
Led ere sammensmeltede, og Lugteknuden er liden; det tredie Led er særdeles kort: 
det fjerde er næsten tre Gange saa langt som tykt: det femte er kortere og smalere 
og naar noget foran det første Led af Svøben paa de øvre Følere.  Svøben er mere 
end tre Gange saa lang som Skaftet og dannes af 50—60 forlængede Led. 

Overlæben er kort. i 

Kindbakkerne ere i Spidsen brede, med fremstaaende Hjørner; under Spidsen 
findes en indre Tand. Torneraden dannes af faa, korte Torne, og Tyggeknuden er oval. 
Palpen er særdeles stor; det andet Leds øvre Rand er noget vinklet: det tredie Led er 
kortere end det andet og forsynet med en Rad af stive Børster, af hvilke de yderste 
ere de længste og fjærdannede. 

Underlæben er bred, med en svag Antydning til Bilæbe. 

Det første Kjæbepars ydre Plade er væbnet med stærke kamdannede Torne 
i tvende Rader; den indre Plade er forlænget, med mange fjærdannede Børster paa den 
indre Rand, hvilke blive længere mod Spidsen. Palpens andet Led er temmelig bredt, 
i Spidsen tvært afskaaret, væbnet med flere Tænder og en længere, meget stærk og fjær- 
dannet Børste. 

Det andet Kjæbepars indre Plade er bredere end den ydre, og begge have 
fjærformede Børster. 

Kjæbeføddernes indre Plade er lang, med tre Tænder i Spidsen og med 
mange fjærformede Børster paa den indre Rand. Den ydre Plade er liden og har paa 
den indre Rand faa (5), men stærke Tænder, og paa Enden enkelte fjærformede Børster. 
Palpen er forlænget:; det første Led er særdeles langt og naar næsten til Enden af den 
ydre Plade; de tvende følgende Led aftage i Længde og ere paa deres indre Rand 
forsynede med talrige fjærformede Børster; det fjerde Led er ikke kloformet. men tykt, 
stumpt i Spidsen, til hvilken er fæstet en lang, fjærformet Børste. 

Det første Fodpar er meget kort; Haanden og Carpus ere omtrent lige lange, 
begge have mange Børster paa deres bagre Rand. Haanden bliver smalere mod Spid- 
sen, hvori den korte, lidet krumme Negl er fæstet. 

Det andet Fodpar er meget forlænget; dets andet og fjerde Led ere omtrent 
lige lange, og det femte er meget kortere end hine; begge de sidste have talrige Børste- 
bundter paa den bagre Rand. Kloen synes at mangle. 


145 


De tvende følgende Fodpar ere lange og tynde; det fjerde Led er noget 
kortere, men det femte er længere end det tredie, der nedad kun udvider sig lidet; 
det femte Led bliver noget tykkere mod Enden og er paa den indre Rand væbnet med 
nogle smaa Torne. 

De tre følgende Fodpar tiltage efterhaanden stærkt i Længde; deres første 
Led er dybt saugtakket paa den bagre og nedre Rand. 

Paa det femte Fodpar er den indre, bagre Vinkel meget udtrukket. Paa de 
derpaa følgende tvende er den derimod tilrundet. 

Det femte Fodpars fjerde Led er kortere end det tredie; paa det sjette er 
det omtrent af samme Længde, og paa det syvende er det længere. Det femte Led er 
længere end det fjerde, undtagen paa det syvende Par, hvor de omtrent ere af samme 
Længde. 

Det sidste Par Springfødder naar længst bagud. Dets Grene ere omtrent 
lige lange, af en meget forlænget, lancetformet Dannelse og med Børster paa den 
indre Rand. 

Halevedhænget er forlænget, lancetformet og spidst i Enden; det er paa 
hver Side forsynet med en Torn og kløvet næsten til Roden. 

Et Exemplar af denne mærkelige Form findes i Kjøbenhavns Museum fra Grønland. 


Gen. VII. FEURYTENES, Lilljeborg, 1865. 


3 D - - 
Deriv.: &vputsvyg (den, som strækker sig vidt og bredt). 


Syn.: 1865. Eurytenes, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 1865. parle: 


D 


1870. == Å. Boeck, Orust. amphip. bor. et arcet. p. 25. 
Typ.: Gammarus gryllus, Mandt. 
Mandibulæ breves; palpo profundius qvam tuberculo molari magno promi- 
nenti affixo. 
Maxillæ 1mi paris palpo angusto, in apice nonnullas setas gerenti; lamina 
interiore ovata, setis multis cilialis instructa. 
Maxillæ 2di paris laminis latis: exteriore multo longiore qvam interiore. 
Pedes maxillares lamina exteriore magna. in margine interiore nodulis multis 
sed parvis instructa; lamina interiore elongata; palpo longitudine medioeri; articulo 
ultimo ungviformi. 
Antennæ inferiores articulo pedunculi lmo magno et inflato, ab integumentis 
capitis non tecto, extus visibili: articulo 5to peduneuli longiore qvam 4to. 
Pedes 1mi paris breves, robustissimi, manu subcheliformi instrueti. 
Pedes 2di paris elongati. 
Pedes saltatorii paris ultimi ramis brevibus et latis. 


Appendix caudalis profunde fissa. 


144 


Paa den af Milne Edwards i 1848 opstillede Art Lysianassa magellanica blev 
denne Slægt grundet af Lilljeborg i 1865, som troede at have gjenfundet Arten i Finmarken. 
Han omtaler, at den afviger fra de øvrige Slægter i Særdeleshed ved, at de nedre Fø- 
leres Grundled er meget stort, opsvulmet og bedækkes ikke at Hovedets Sideplader. 
Halevedhænget er dybt kløvet og har ikke nogen bevægelig Torn paa Lappenes Ender. 
Den eneste Art, som man forhen kjendte, var af d'Orbigny fundet i Magellansstrædet 
og antaget at være den samme som den, der senere er funden ved Grønland, Spits- 
bergen og Finmarken. Dette giver Lilljeborg Anledning til at fremhæve, at denne Form 
er en af dem, der er fælles for det nordlige og sydlige Ishav og er bleven paa den 
Tid, Glacialtiden traadte tilbage, drevet af sit fælles Udgangspunkt ved Æqvator dels 
mod Nord og dels mod Syd, eftersom Havet tiltog i Varme. Imidlertid kan det maaske 
være tvivlsomt, om denne Art er den samme paa begge Steder, thi den af Lucas i 1858 
afbildede Form, der var fundet i Maven paa en Fisk fra Cap Horn, stemmer ikke fuld- 
kommen overens med vor Form, især viser det femte, sjette og syvende Fodpar en ty- 
delig afvigende Bygning derved, at det tredie Led er meget kortere end hos E. gryllus, 
saa at jeg maa tro, at der findes tvende Arter, en fra det nordlige og en fra det syd- 
lige Polarhav. Kindbakkerne ere hos denne mere forlængede end hos den foregaaende 
Slægt, hvorved Palpen er fæstet nærmere Roddelen end Tyggeknuden. Kjæberne ere 
brede, som hos den foregaaende Slægt, men dog noget længere, saa at den indre Plade 
er mere oval. Kjæbeføddernes ydre Plade er derimod stor og har ikke Tænder, men 
kun Knuder i Randen. Det sidste Springfødders Grene ere særdeles brede, den ydre 
er lidt længere end den indre, og begge have paa den indre Rand talrige Børster. 


EURYTENES GRYLLUS, Mandt, 1822. 
Lystanassa gryllus, Mandt, Observationes in histor. natur. in itinere Grænland. factae 
1822. Dissert. p. 34. 
== == Goés, Crust. amphip. Spetsb. 1866. p. 1. 
Lysianassa magellanica, Milne Edwards, Ann. des Sciences naturelles, 3me série. 
Zoologie. IX. 1848. p. 398. 
== E— Spence Bate. Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 66. 
pl. X. fig. 5. 
Eurytenes magellanicus, Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. p. II. Acta 
Ups. 3. sér. 1865. t. I. II. IIL fig. 1—22. 
Eurytenes gryllus, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 25. 

Angulus lateralis capitis productus, in apice rotundatus. Angulus inferior 
posticus lateralis segmenti postabdominis 1mi et 3tii rotundatus, 2di vero acutus. 
Antennæ superiores articulis peduneuli brevissimis; articulo flagelli 1mo elongato. 
longitudinem 6 seqventium junetorum æqvanti. Antennæ inferiores articulo imo valde 
inflato et artieulum 2dum tegenti; 4to parum modo longiore qvam lato, multo bre- 


145 


viore et latiore qvam avrticulo 5to. Pedes Imi paris carpo brevi, triangulari. manu 
plus duplo longiore qvam lata, apicem versus angustiore et parum eurvata. Pedes 
2di paris articulo 2do multo breviore qvam carpo: manu elongata. angusta. in an- 
gulo inferiore postico producta et rotundata.  Pedes trium parium ultimorum arti- 
culo 1mo hrevi sed latissimo: artieulo 3tio deorsum valde producto; artieulo 4to 
pedum d5ti paris brevissimo: 5to elongato. longitudinem ferme artieulorum duorum 
præcedentium junctorum æqvanti. Pedes saltatorii paris ultimi ramo exteriore ferme 
duplo longiore qvam peduneulo. in apice spina una valida instructo; ramo interiore paulo 
hreviore et angustiore qvam exteriore: ramo utroqve in margine interno valde setosis. 


Appendix caudalis apicem versus angustior, ultra medium fissa: laciniis postice aeutis. 


Dyrets Længde er 70—80"m, , 

Legemet er meget tykt, robust: Ryggen er rund, men det sidste Legemsled og 
de fem første Haleled have langs Midtlinien en smal Kjøl. medens det sjette Led har 
tvende saadanne. en paa hver Side af Midtlinien. Den nedre bagre Vinkel paa det 
første Haleled er afrundet, paa det andet er den udtrukket i en skarp Spids, og paa 
det tredie afskaaret. tilrundet. Sidepladerne ere brede, men ikke meget høie: den fjerde 
er paa den bagre Rand dybt indskaaret for den femte, der er dobbelt saa lang som høi. 
Hovedet er omtrent saa langt som det første Legemsled, dets Sidevinkler ere lidt ud- 
trukne. men afrundede. og under disse findes en dyb Indskjæring for de nedre Føleres 
stærkt opsvulmede andet Skattled. 

De øvre Føleres første Skaftled er kort. dog længere end de tvende følgende 
Led tilsammen. og ikke meget opsvulmet. Svøben dannes af omtrent 30 Led, hvoraf 
det første er saa langt som de sex følgende tilsammen; Bisvøben dames af 9 Led, 
hvoraf det første er saa langt som de fire til fem følgende tilsammen. 

De nedre Føleres andet Skaftled er tykt, opsvulmet: det tredie er kun lidt 
længere end bredt; det fjerde Led er kortere, men bredere end det femte: Svøben dan- 
nes af henimod 60 Led og har i den indre Rand meget lange Børster. 

Overlæben er paa Enden hjelmformig bøiet og dækker Spidsen af kindbak- 
kerne. der ere forlængede, men meget stærke: Gribedelen er skarp, med et svagt 
tandformet Fremspring paa hver Side: den nedre Bitand er liden. Tyggeknuden 
er meget stor, bred, med talrige fine Børster. Palpens andet Led er længere og tykkere 
end det tredie, der paa sin indre Rand har en Rad Børster. 

Underlæben er meget forlænget; dens indre Plade sees paa Enden at den 
indre Rand af den ydre Plade, saa at den faar i Spidsen et dobbelttliget Udseende. 

Det første Kjæbepars vdre Plade er meget kraftig væbnet i Spidsen og paa 
den indre Rand med stærke, paa den concave Side saugtakkede Tænder: Palpen er 
tynd, paa Enden afrundet og har her faa, tynde Torne: den indre Plade er oval, med 


mange fjærdannede Børster. 
19 


146 


Det andet Kjæbepars indre Plade er meget kortere og smalere end den 
ydre, og begge have fjærdannede Børster paa den indre Rand og i Spidsen. 

Kjæbeføddernes indre Plade er forlænget, og den ydre naar frem til Enden 
af Palpens andet Led samt har paa den indre Rand talrige smaa Knuder. Palpens 
første Led forlænger sig meget paa den ydre Rand; det fjerde Led er stærkt kloformet. 

Det første Fodpar er kraftigt; det fjerde Led er kort, triangulært; Haanden 
er meget længere, bliver lidt smalere mod Enden og er lidt krummet; Griberanden er 
svagt skraat afskaaren. 

Det andet Fodpar er meget smalere, men længere end det første; dets andet 
Led er kortere end det fjerde, der er lidt længere end det smale, lidt krumme, med 
talrige Børster forsynede femte Led; Kloen er meget liden og fæstet i en Indskjæring 
paa Enden af den forreste Rand. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere meget stærke, deres fjerde Led har om- 
trent den halve Størrelse af det femte. 

Det femte til syvende Fodpar tiltage efter hinanden lidt i Længde; deres 
første Led er meget bredt, med saugtakket bagre Rand; det tredie Led er bagtil meget 
udvidet; det femte Led er næsten tre Gange saa langt som det fjerde. 

De tvende første Par Springfødders indre Gren er lidt kortere end 
den ydre. 

Det tredie Pars Grene ere meget brede, med talrige Børster paa den indre 
Rand: den ydre Gren er lidt længere og bredere end den indre; begge have paa Enden 
af den ydre Rand en Torn. 

Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Roden og kløvet 
til over Midten. Fligene blive meget tilspidsede paa Enden. 

Goös har undersøgt det typiske Exemplar paa denne Art. der opbevares i Berlins 
Museum, og fundet, at den stemmer overens med E. magellamica, Lilljeborg. Af Mandt 
blev den fundet i 1822 af det Opkastede af Procellaria glacialis, af Fries er den taget 
ved Beeren-Eiland i Maven paa en Hai, og under lignende Omstændigheder er den fundet 
ved Finmarkens Kyster og indsendt til vort Museum. I Kjøbenhavns Museum opbevares 
talrige Exemplarer fra Grønland, som ogsaa vare tagne i Fiskemaver. 


Gen. IX. ARISTIAS, A. Boeck, 1870. 


Deriv.: Ao!otiac (en græsk Digter). 
Syn.: 1870. Aristias, Å. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. p. 26. 
Typ.:: Anonyz tumidus, Krøyer. 
Mandibulæ elongatæ, angustæ, in apice vero latæ, sine dente accessorio: 
tuberculo molari prominenti, acuto; palpo in eadem altitudine infixo. 
Maxillæ Imi paris perlatæ: in margine erebras setas plumosas gerentes; 


147 


lamina interiore etiam brevi, ovata. in apice crebris setis plumosis instrueta: palpo 
angusto, in apice paucis spinis ornato. 

Maxillæ 2di paris laminis latissimis, in margine setis multis instruetis: la- 
mina exteriore angusliore qvam interiore. 

Pedes maxillares lamina exteriore permagna, in margine setis paueis modo 
armata et ferme ad finem articuli palpi 3tii porrecta; articulo palpi 3tio brevi et 
gracili: 4to ungviformi: lamina interiore brevissima. triangulari. ad basin lata. et 


in apice dente uno et setis pluribus plumosis armata. 


Antennæ superiores pedunculo elongato, angusto. 

Pedes 1mi paris manu apicem versus angustiore. 

Pedes 2di paris elongati: manu sat angusta. 

Pedes saltatorii ultimi paris ramo interiore paulo breviore qvam exteriore; 
ramo interiore in margine externo et interno. exteriore in margine interno modo 
serrulatis. 

Appendix caudalis brevissima, non ad finem pedunculi pedum saltatoriorum 
ultimi paris porrecla, usqve ad basin fissa. 


Lilljeborg troede i 1865 (On the Lysianassa magellanica p. 32), at Gammarus 
tumidus, Krøyer, burde blive Typus for en ny Slægt paa Grund af Munddelenes eien- 
dommelige Form. Det første Fodpar ligner ogsaa det hos Lystanassu og afviger fra 
det tilsvarende hos Anonyx. Det sidste Par Springfødder finder han at ligne det hos 
Slægten Hyperia, idet Grenene ere tint saugtakkede, den ydre alene paa den indre 
Rand, den indre Gren derimod i begge Rande. Slægten synes at have en vis Overens- 
stemmelse med Callisoma i Kjæbeføddernes Bygning derved, at den ydre Plade er væbnet 
med Torne og det første Kjæbepars indre Plade er meget stor og har mange fjærdannede 
sørster langs den indre Rand, men hos Aristias ere Munddelene i det Hele meget bre- 
dere og kortere, ligesom det første Fodpar har en meget forskjellig Form fra det til- 
svarende hos Callisoma. Kindbakkerne blive hos denne Slægt meget forlængede, men 
Palpen er dog fæstet i samme Høide som Tyggeknuden. Det første Kjæbepar er meget 
bredt, dets indre Plade er ogsaa bred, oval, og har i Spidsen talrige, fjærdannede Bør- 
ster; dets Palpe er derimod smal, da Kindbakkerne ere saa lange, og Kjæbeføddernes 
Plader ere meget store, saa at det Rum, de skulle udfylde, er meget lidet. I Spidsen 
er den derfor ogsaa kun væbnet med faa Torne. Det andet Kjæbepars Plader ere sær- 
deles brede og have paa Randen mange Børster. Uagtet Kjæbeføddernes ydre Plader 
ere meget store, findes der kun paa deres indre Rand nogle faa Børster; Palpen er 
tynd, og dens sidste Led er klodannet. De indre Plader ere i Forhold til de ydre smaa 
og af en triangulær Form, paa Enden tilspidsede, og have der kun en eneste Tand, men 


derimod mange Børster. Til denne Slægt hører, foruden Å. fumidus i de nordlige Have, 
19* 


148 


der tillige findes i Middelhavet, ogsaa Lysianassa cilinta fra Istrien og maaske ogsaa 
L. humilis, Costa, da den synes at stemme overens med denne Slægt i Følernes Form 
og den smale fjerde Sideplade. 


ARISTIAS TUMIDUS, Krøyer, 1846. 
(PI. IL Fig. 4.) 
Anonye tumidus, Krøyer, Naturhist. Tidsskr. ? R. ? B. 1846. p. 16. 
== =— Krøyer, Voy. en Scand. etc. 1848. pl. 16. fig. 1. 
- — Lilljeborg, Öfvers. af Kal. Vetensk.-Akad. Förhaudl. 1851. 
— = Bruzelius, Skand. Amphip. gam. 1859. p. 4. 
— == Spence Bate, Catal. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 73. 


— — Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica etc. p. 32. fig. 51. 


= == Heller, Beitr. z. nåh. Kenntn. d. Amphip. adriat. Meeres. p. 25. t. IL. 
fig. 6—12. 
Lysianassa tumtda, Goöés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 2. 
Lysianassa Audouiniana, Spence Bate, Brit. Assoc. Rep. 1855. 
—= == Spence Bate, Catal. Orust. Amphip. Brit. Mus. p. 69. XI. fig. 1. 
— — Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 79. 
Aristias tumidus, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 27. 

Oeuli magni, reniformes, nigri.  Epimera parva: 4tum parum modo altius 
qvam latum, postice subineisum. Angulus inferior posticus lateralis segmenti post- 
abdominis 3tii rectangularis. Antennæ superiores articulo peduneuli 2do et 3tio 
prælongatis. Pedes Imi paris carpo brevi et lato; manu apicem versus angustiore 
et in margine posteriore erebras spinas breves gerenti: ungve in margine interiore 
spinis nomnullis armato.  Pedes 2di paris manu breviore qvam carpo, sed qvater 
longiore qvam lata, in angulo inferiore postico producta. Pedes 3tii et 4ti paris 
articulo ultimo in angulo inferiore posteriore ad spinam producto. Pedes trium 
parium ultimorum articulo imo non valde dilatato: 5to in angulo anteriore inferiore 
spina armato. Pedes saltatorii lmi paris ad finem 3tii paris porrecti: pedes salta- 
torii 2di paris breviores; ramo interiore Imi 2dique paris et ramo exteriore paris 
ultimi in margine interno spinis multis gracilibus, brevibus et nonnullis longis in- 
structo: ramo interiore ultimi paris breviore, lanceolato et in margine utroqve spinas 
tenues gerenti. 

Dyrets Længde er 67", 

Legemet er meget tykt, med en temmelig bred, afrundet Ryg. Hovedet er 
meget kort, omtrent saa langt som det første Legemsled; dets Sidevinkler ere ikke 
udtrukne, men ligesom ret afskaarne, og der er et bredt Skillerum mellem de øvre og 


149 


nedre Følere. Øinene ere af en forlænget oval eller ægrund Form. Den første Side- 
plade: er meget liden og tildels dækket af den anden; den fjerde er kun lidt høiere 
end bred og bagtil kun svagt indskaaret for den femte Sideplade, hvilken sidste er bre- 
dere end høi. Det tredie Haleleds nedre, bagre Vinkel er ret. 

De øvre Følere ere omtrent en Fjerdedel af det hele Legemes Længde og 
naa, naar de bøies bagover, til det tredie Legemsled. Skaftet er forlænget. ikke tykt: 
dets første Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; det andet er noget kortere end 
Halvdelen af det første; det tredie Led er kort; Svøben er noget længere end Skaftet 
og dannes af S—10 Led, hvoraf det første er saa langt som de tre følgende tilsammen; 
Bisvøben dannes at 5—6 Led, hvorat det første er saa langt som de tre følgende Led 
tilsammen. ; 

De nedre Føleres tredie Led er omtrent saa langt som tykt, eller noget kor- 
tere, og bliver noget bredere udad, det fjerde og femte Led ere næsten lige lange: hvert 
af dem er dobbelt saa langt som det tredie Led, men det femte er noget smalere end 
det fjerde. 

Kindbakkerne ere korte, i Spidsen brede og tilskjærpede: en Tyggeknude 
sees lige over for Palpens Tilheftelsessted, hvilket sidste ikke er langt fra Kindbak- 
kernes Roddel. 

Det første Kjæbepar er meget bredt, i Spidsen besat med talrige smaa, 
med Bitænder forsynede Torne. Den indre Plade er oval, bred, med faa (7—8), men 
stærke fjærformede Børster paa den indre Rand og i Spidsen; Palpen er smal, med nogle 
Torne 1 Spidsen. 

Det andet Kjæbepars indre Plade er meget bred, med talrige, fint tjær- 
formede Børster paa Enden; den ydre Plade er smalere. 

kjæbeføddernes ydre Plade er bred, oval, besat paa Randen med fine Torne 
og I Spidsen med krumme Børster; den indre Plade er meget kort, tilspidser sig mod 
Enden og er forsynet med fjærformede Børster. Palpens tre første Led ere næsten af 
samme Længde, men aftage i Tykkelse. Kloen er forlænget, næsten ret. 

Det første Fodpar er stærkt; dets fjerde Led er bredt og har samme Længde 
som det femte; dette sidste, hvis forreste Rand er convex. bliver smalere mod Enden, 
og paa den bagre, lige Rand findes tætstaaende fine Torne, imellem hvilke der findes 
nogle stærkere og længere. Kloen er kun lidt krummet og omtrent af det femte Leds 
halve Længde, med tvende fine Torne paa den concave Rand. 

Det andet I'odpar er meget forlænget; dets fjerde Led er meget længere end 
det andet og med talrige Børster paa begge Rande; Haanden er meget forlænget, smal, 
meget kortere end det foregaaende Led; dens nedre bagre Vinkel er noget forlænget 
for at møde den lille Klo. 

Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er kun lidet udvidet; det fjerde 
er kun lidt mere end halvt saa langt, medens det femte, hvis nedre bagre Vinkel er 
noget udtrukket, er af samme Længde. Kloen er kort. 


150 


De tre følgende Fodpar tiltage efterhaanden ubetydeligt i Længde; deres 
første Led er længere, ikke bredt, og det femte Led, der er noget længere, end det 
tredie, er ligeledes udtrukket, men i det nedre forreste Hjørne. 

Det første og det sidste Par Springfødder naa begge lige langt bagud, 
medens det andet Par er noget kortere; den indre Gren paa de tvende første og den 
ydre paa det tredie Par have paa den indre Rand talrige fine Torne, mellem hvilke der 
findes lignende længere: den indre kortere Gren paa det tredie Par, hvilken har en 
lancetlignende Form, har fine Torne paa begge Rande. 

Halevedhænget er kort, bredt og kløvet til Roden: hver af Fligene er væb- 
net med en liden Tand. 

Dyrets Farve er hvid, ofte med et svagt rødligt Skjær. Denne Art eraf Krøyer 
og Goös angivet at forekomme ved Grønland, og efter den sidstnævnte findes den hyp- 
pig paa 15—40 Favne ved Spitsbergen. Ved Norges Kyst er den overalt temmelig hyp- 
pig og er fundet lige fra Finmarken sydover og lige til Kullen, som oftest i Ascidie- 
maver. Paa større Dybder er den af G. 0. Sars fundet ved Utne paa 40—100 Favne 
og ved Aalesund paa 100 Favne, ligesom af mig ved Aabningen af Hardangerfjorden paa 
nær 150 Favne. Efter Heller findes den paa flere Steder i Adriaterhavet. 


Gen. ANONYX, Krøyer, 1888. 


, Å e 
Deriv.: å, uden, ovvd (en Negel). 


Syn.: 1838. Anonyx, Krøyer, Grønlands Amphipoder beskrevne. Kjøbenhavn 1838. på 14. 


1844. == Krøyer, Naturh. Tidsskr. Bd. 4. p. 64 

1853. = Dana, Orust. U. States Explor. Exped. II. p. 908. 

1859. = Bruzelius, Skand. Amphip. Gam. p. 39. 

1860. = A. Boeck, Skand. Naturf. Selsk. Sde Møde Kjøbenhavn 1860. p. 641. 
1862. = Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 72. 

1863. = Spence Bate and Westwood, Brit. sessile-eyed Crust. p. 90. 

1870. = A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arct. p. 20. 


Typ.: Anonyx (Lystanassa) lagena, (Reinhardt) Krøyer, (Cancer nugax, Phipps). 


Epistomum eassiforme. 

Mandibulæ palpo propius apicem qvam tuberculo molari valde prominenti affixo. 

Maxillæ 1mi paris lamina interiore ovata. parva. in apice duabus setis plu- 
mosis instructa. , 

Maxillæ 2di paris laminis latis brevibusqve: lamina interna multo breviore 
qvam externa. ; 

Pedes maxillares lamina exteriore parva. non ad finem artieuli palpi 2di 


porrecta et in margine interno nodulosa: palpo robusto: artieulo ultimo ungviformi. 


151 


Pedes 1mi paris plus minusve elongati. robusti: manu qvadrangulari. in 
acie obligve truncata. 

Appendix caudalis peduneulo pedum saltatoriorum ultimi paris longior. 

Pedes saltatorii ultimi paris ramis longioribus qvam peduneulo, setosis. 

Corpus non altum.  Epimera haud alta: 4tum nec valde ineisum nec latius 
qvam altum. 

Angulus inferior postieus segmenti postabdominis 3tii productus et sur- 


sun aculus. 


Krøyer fandt i 1838 (Grønlands Amphipoder beskrevne), at de af ham fra Grøn- 
land beskrevne Arter skilte sig fra den af Milne Edwards opstillede Slægt Lysianassa 
ved de tvende første Fodpars Form, og foreslog for sine Arter Slægtsnavnet Anonyx. 
I 1840 delte Milne Edwards Slægten Lysianassa i tvende Slægter, idet han opstillede 
en ny Slægt Alibrotus paa den ene Art og henførte Krøyers Anonyxarter til den gamle 
Slægt Lysianassa. Krøyer troede desuagtet i 1844, at begge Slægter kunde bestaa ved 
Siden af hinanden, og de senere Forskere have ogsaa optaget Slægten Anonyzx, undtagen 
Goés, der opstiller alle Anonyxarter under Slægtsnavnet Lysianassa. Spence Bate (Catal. 
Crust. Amphip. Brit. Mus. p. 72) finder, at det første Fodpars Form er det eneste Mærke. 
hvorved Anonyzx skiller sig fra Lysianassa, og at det maaske er muligt, at en fremtidig 
Undersøgelse vil afgjøre, om ikke denne Karakter hos nogle Species alene er en Kjøns- 
forskjel. Krøyer har dog allerede forlængst paavist, ved hvilke Karakterer Kjønnene skille 
sig fra hinanden, og disse ligge ikke i Føddernes, men i Følernes Bygning. Fra denne 
Slægt har jeg allerede i det Foregaaende udsondret flere Slægter, hvis Arter ikke stemme 
overens med den typiske Art (0. nugax, Phipps), 4. lagena, Krøyer, og en stor Mængde 
af de til denne Slægt henførte Arter maa udsondres fra den. Munddelene hos denne 
Slægt vise en vis Overensstemmelse med dem hos nogle af de følgende Slægter, især 
hos Orchomene, Tryphana og Tryphosa; Overlæben er nemlig hos alle disse hjelmformig 
og dækker med sin fortykkede Ende Kindbakkernes Spidser. Disse Slægter afvige dog 
igjen fra hverandre ved de øvrige Munddeles Form samt ved Følernes, de tvende første 
Fodpars og Halens forskjellige Bygning. Kindbakkerne ere saaledes hos Slægten Anonyx 
meget stærke, men ikke synderlig forlængede, de have en lang, men smal Tyggeknude, 
og deres Palpe er fæstet nærmere Enden end Tyggeknuden. Det første Kjæbepar er 
ogsaa meget bredt, men dets indre Plade er meget kort, kun lidt længere end bred og 
har paa Enden tvende stærke, fjærdannede Børster. Det andet Kjæbepars Plader ere ogsaa 
korte, men brede, Kjæbeføddernes ydre Plader ere meget store, og de have paa Randen 
en tæt Række af smaa Knuder. De nedre løleres tredie Led er kort, og det første 
Fodpar er mere eller mindre forlænget. Halevedhænget er ogsaa forlænget, længere 
end Grundleddet paa det sidste Fodpar, og dybt kløvet. Legemet er ogsaa i det Hele 
temmelig langstrakt, hvorfor den femte Sideplade er længere end høi. 


1592 
ANONYX (LYSIANASSA) LAGENA (Reinhardt), Krøyer, 18838. 


Lysianassa (Anonyx) lagena, Krøyer, Grønl. Amphip. Danske Vidensk. Afh. VII. 1838. 
BIT bella (9) 
= Milne Edwards, Hist. des Crust. t. III. 1840. p. 21. 
= Bell Belchers, Last of the arctic Voy. Append. 1855. 
== Goés, Crust. Amphip. Spetsb. 1866. p. 2. 
= Spence Bate, Cat. Crust. Ampbip. Brit. Mus. 1862. p. 77. pl. XNIL £. 7. 
Lysianassa (Anonyx) appendiculosa, Krøyer, Grønl. Amphip. 1838. p. 240. tab. 
T. pl 2): 
= Milne Edwards. Hist. nat. des Crust. 1840. t. HIL p. 21. 
— Spence Bate, Cat. Crust. Amphip. Brit. Mus. 1862. p. 67. pl. X.f.8. 
Anonyr ampulla. Krøyer, Nat. Tidsskr. ?. R. I. 1844. p. 578. 
= Krøyer, Nat. Tidsskr. ?. R. B. II. 1846. p. 43. 
= Brandt, Middendorff's Reise. Crust. 1851. p 131. 
== Bruzelius, Skand. Amphip. Gammar. 1859. p. 34. 
== Lilljeborg, On the Lysianassa magellanica. 1865. p. 23. fig. 52. 


Anonyx lagena, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et aret. 1870. p. 25. 


Angulus lateralis capilis rotundatus. Angulus inferior posticus segmenti post- 
abdominis 3tii valde productus et sursum aeutus. Oeuli magni. ampullacei. nigri. 
Antennæ superiores artieulo peduneuli 1mo pluribus partibus longiore qvam duobus 
cæteris junetis; artieulo flagelli lmo brevi, longitudinem 2—3 artieulorum seqven- 
tium junctorum ægvanti: articulo flagelli accessorii Imo 10—12articulato.  lon- 
gitudinem articuli flagelli mi æqvanti. Antemæ inferiores artieulo peduneuli 5to 
paulo breviore qvam 4to. et haud duplo longiore qvam lato. Pedes 1mi paris 
artieulo 2do brevi: carpo brevi. triangulari: manu apicem versus angustiore etlon- 
gitudine carpum superanti. Pedes 2di paris articulo 2do et carpo longitudine ferme 
æqvalibus. — Pedes trium pariumtultimorum artieulo 3tio breviore qvam 4to. eodem dti et 
6li paris dilatato. 7mi paris non dilatato. Pedes saltatorii ultimi paris ramis elon- 
gatis. lanceolatis. in margine interiore setis multis plumosis instruetis. Appendix 


caudalis duplo longior qvam ad basin lata. 


Dyret er 18"v Jangt fra Spidsen af Hovedet til Halevedhænget. 

Legemet er noget sammentrykt fra Siderne, men Ryggen er bred og rund. Det 
fjerde Haleled viser paa Ryggen en ikke meget dyb saddelformig Indtrykning uden nogen 
fremtrædende Ophøining fortil. men med en Pukkel bagenfor denne. Det femte Led er sær- 
deles kort. De fire første Sideplader ere ikke særdeles høie: den femte er bredere end høi. 
Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel danner en opadbøiet Hage, Hovedets Sidevinkler 


ere kun noget udtrukne og tilrundede. Øinene ere flaskeformede, idet de bugformet ud- 
vide sig nedad, dog mest fortil paa Hovedets Sidevinkel. 

De øvre Følere ere omtrent saa lange som Hovedet og Legemets fire første Led. 
Skaftets andet og tredie Led, der ere meget korte, gaa paa den indre Side ud i en 
Tand. Svøbens første Led er kort og omtrent saa langt som de fire til fem følgende 
Led tilsammen og er paa den indre Side forsynet med Børster i tolv Tværrader.  Bi- 
svøben dannes af 9 Led, hvoraf det første er næsten saa langt som, men meget tyndere 
end Hovedsvøbens første Led og saa langt som de fire følgende Led tilsammen. 

De nedre Føleres tredie Led er kort, kun lidt længere end bredt: det fjerde er 
neppe dobbelt saa langt som tykt, det femte er lidt længere og smalere. Svøben dan- 
nes af 30 Led. Epistomet er langs Midtlinien kjølformigt og ender i en Pukkel, hvortor 
den korte Overlæbe lægger sig over Kindbakkernes Spids. 

Kindbakkerne ere korte, stærke, paa Enden meget brede og paa den femte 
Rand forsynede med en stump Tyggeknude, der paa den indre Side har tvende stærke 
Torne. Tornerækken dannes af mange flade Torne. Tyggeknuden er stærkt fremstaaende, 
men i Enden smal, og en Ophøining strækker sig fra den opad mod Knuden over Pal- 
pen. Palpens andet Led er det længste. 

Underlæbens begge Sidedele ere meget smale og vidt skilte fra hinanden. 

Det første Kjæbepars indre Plade er meget kort, oval, med to fjærdamnede 
Børster i Spidsen.  Tyggepladen er meget bred, med talrige Børster og lange Tænder, 
forsynede med Bitænder. Palpens Ende har sex til syv store Tænder. hvis Roddel er 
fortykket. 

Det andet Kjæbepar er ikke meget forlænget. 

Kjæbeføddernes Palpe er forlænget og stærk. Den ydre Plade er meget 
bred og naar ikke fuldt frem til Enden af Palpens andet Led; den er forsynet med Knu- 
der langs hele den indre Rand. Den indre Plade er ikke meget lang og bærer adskil- 
lige Børster i Spidsen. 

Det første Fodpar er kort, men stærkt; det fjerde Led er triangulært. for- 
længet, men meget kortere end det femte, som er noget smalere mod Enden end ved 
Roden. Griberanden er lidt skraat afskaaren og væbnet med en stærk Torn der. hvor 
den møder Kloens Spids. 

Det andet Fodpar er forlænget, smalt; dets fjerde Led er noget længere end 
det andet og smalt, det femte er dækket med stærke Børster, og det bagre nedre Hjørne 
er kun lidet udvidet. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere af den sædvanlige Form. 

De tre sidste Fodpar tiltage efterhaanden lidt i Længde, og deres første Led 
er saugtakket i den bagre Rand: det tredie Led er kort, bredest paa det femte Fodpar 
og meget smalt paa de tvende øvrige; det fjerde Led er længere end dette, og det 
femte er endnu længere. 

20 


154 


Springføddernes Grene ere næsten lige lange og ere stærkt forsynede 
med Torne. 

Det sidste Par naar langt bagud: dets Grene ere afplattede paa den ydre Rand 
og væbnede med talrige Torne, medens der paa den nedre findes mindre Torne og talrige 
fjærdannede Børster. 

Halevedhænget er forlænget, kløvet til Roden. 

Farven er ifølge Krøyer lys, rosenrød paa Ryggen, og Siderne ere lyse, næsten 
hvide. Paa Exemplarer fra Haugesund var Ryggen derimod lys gulbrun og Siderne 
hvide. Et Exemplar fra Langenæs i Nordland var ensfarvet lysegult. Øiet er sort. En 
Varietet, eller maaske en ny Art, havde et rosenrødt Øie, men var forøvrigt saa lidet 
afvigende fra andre Exemplarer af denne Art, at jeg indtil Videre ikke har vovet at 
opstille den som ny. 

Denne Art forekommer ved Grønland, det nordlige Amerika, Spitsbergen, Island 
og gaar efter Brandt ligetil det okhotske Hav, saa at den er en circumpolær Form. 
Den findes langs den hele norske Kyst. ved Vadsø, hvor den er taget af Danielssen paa 
40—80 Favne, ved Nordkap, hvor den er fundet af R. Collett, M. Sars og Lilljeborg. 
I Finmarken og i Nordland paa flere Steder er den taget af G. 0. Sars og mig, ved 
Christianssund paa 50—100 Favne af G. 0. Sars, ved Christianssund og Molde af Da- 
nielssen paa 30—60 Favne, ved Bergen af Danielssen og Krøyer, i Hardangerfjorden 
paa 300 Favne af G. 0. Sars, sammesteds paa +40 Favne af mig, ved Haugesund og 
Hvidingsø af G. 0. Sars og mig paa 20—40 Favne, og paa samme Dybde ved Flekkefjord. 
Den findes ogsaa efter Bruzelius ved Bohuslen. 


ANONYX LILLJEBORGI, A. Boeck, 1870.*) 
(PINIVÆRR 03) 
Anonyxs Lilljeborgi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 29. 

Oeuli magni, rubri.  Angulus capilis lateralis rotundatus. Segmentum post- 
abdominis 4tum transverso profunde depressum. Antennæ superiores articulo pe- 
dunculi Imo fere eadem longitudine ac erassitudine; artieulo flagelli lmo brevissimo, 
longitudinem articulorum duorum seqventium junetorum ægvanti: flagello accessorio 
ex artieulis tribus elongatis composito. Pedes Imi paris carpo et manu fere eadem 
longitudine.  Pedes 2di paris carpo longiore qvam artieulo 2do et parum modo 
longiore qvam manu angusta. Appendix caudalis ter longior qvam lata, profunde 
lissa.  Pedes saltatorii ultimi paris ramis multo angustioribus qvam apud speciem 
præcedentem, in margine interiore setis et aculeis instruetis. 

Dyrets Længde er 8—977, 

Legemet er forlænget, dog baade temmelig høit og med en rund Ryg, der 


*) Denne Art er opkaldt efter Professor Lilljeborg i Upsala. 


155 


kun paa det fjerde Haleled danner en langsgaaende, skarp. tuberkelformet Kjøl. De fire 
første Sideplader ere høie og tiltage efterhaanden i Længde: den fjerde er paa den 
bagre Rand meget indskaaret for den femte, der er lidt høiere end bred. Den nedre 
bagre Vinkel paa det tredie Haleled er tilrundet uden at danne nogen fremstaaende Rand. 

Hovedet er noget kortere end Legemets første Led og damer et meget lidet 
Horn mellem de øvre Følere. Dets Sidevinkel er meget stor. fortil tilrundet. Øinene 
ere røde. ovale, mere end dobbelt saa lange som brede. 

De øvre Følere ere korte; Skaftets første Led er meget tykt, de tvende føl- 
gende ere meget korte: det første Led paa Svøben, der dannes af 1? Led, er saa langt 
som de fire følgende tilsammen og er paa den indre Side forsynet med mange dob- 
helte Tværrader af Børster. 

De nedre Føleres tredie Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt: det 
fjerde er meget længere og noget tykkere; det femte er smalere end det fjerde og 
meget kortere, kun dobbelt saa langt som tykt: Svøben dannes af 16 Led. 

Overlæben er sammentrykt fra Siderne. med en skarp Rand og ved et tyde- 
ligt Indsnit adskilt fra Epistomet. Bagtil springer den noget frem over Kindbakkerne 
og har tvende med Børster forsynede Sideplader. 

Kindbakkerne ere meget stærke, brede: de ere ikke meget forlængede og have 
ikke Tænder paa Enden. men en liden indre Gren, der ligner en Tand. Torneraden 
dannes af korte Torne; Tyggeknuden er meget fremstaaende: Palpen er fæstet omtrent 
i samme Høide som Tyggeknuden under den øvre Ledknude, der er lang, især dens 
andet Led, og væbnet paa den concave Rand af det tredie Led med en Rad stærke 
Børster. 

Det første Kjæbepar har i Spidsen stærke, kamdannede Tænder, den indre 
Plade er forlænget. med tvende fjærdannede Børster i Spidsen. hvoraf den ene er læn- 
gere end den anden: Palpen har i Spidsen smaa, men mange og tætstillede Tænder. 

Det andet Kjæbepars vdre Plade er meget længere end den indre. 

Kjæbeføddernes ydre Plade er paa Randen væbnet med smaa, tætstillede 
Tænder samt med en længere Tand i den øvre Del af den vdre Rand; den indre Plade 
er forlænget. udtrukket paa Enden af den indre Rand og der besat med tvende smaa 
Tænder og desuden med nogle krumme Børster. Palpen er kort, saa at den yvdre Plade 
naar frem næsten til Halvdelen af det tredie Led, det fjerde danner en spids Klo. 

Det første Fodpar er forlænget; dets tredie Led er kort; det fjerde er mere 
end dobbelt saa langt som tykt, og det femte har omtrent den samme Længde som 
det foregaaende: Kloen har en stærk Tand nær Spidsen af den concave Rand. 

Det andet Fodpars fjerde Led er omtrent saa langt som det andet: det 
femte er kortere, og dets nedre bagre Vinkel er udtrukket. 

Det tredie og fjerde Fodpars tredie Led er ikke meget udvidet, men langt; 
det fjerde Led er meget kortere, og det femte er omtrent af samme Længde, men sma- 


lere end dette. 
DN )* 


156 


Det femte Fodpars første Led er meget udvidet, næsten lige saa bredt som 
høit, med en svagt, saugtakket Rand: dets tredie Led er kort; det fjerde er af samme 
Længde. men smalere; det femte Led er omtrent saa langt, som de tvende foregaaende 
tilsammen. 

Det sjette Fodpar er meget langt. 

Det syvende Fodpars første Led er meget større end bredt, bagtil fmt 
saugtakket; det tredie Led er kun lidt tykkere og neppe længere end det fjerde, me- 
dens det femte er længere. 

Det første Par Springfødder naar langt bagud, og dets Grene ere lidt kortere 
end Skaftet; det tredie Pars ydre Grene ere længere end Skaftet og den indre Gren. 

Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt og spaltet næsten 
til Roden, samt forsynet med en Tand i hver af Fligenes afrundede Ende. 

Denne Art er fundet af G. 0. Sars ved Utne i Hardangerfjorden paa 40—200 
Favne samt ved Brettesnæs i Nordland paa 40 Favne og ved Hvidingsø, ved Hauge- 
sund og Skudesnæs af mig paa 60—70 Favne. 


ANONYX MARTENSI, Goés, 1865. 


Lysianassa Martensi, Goés, Crust. Amphip. maris Spetsb. 1865. p. 3. fig. 2 


Anonyr Martemsi, A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 29. 


Angulus lateralis capitis non longe productus, rotundatus. Antennæ su- 
periores artieulo peduneuli Imo eadem longitudine ac erassitudine; articulo flagelli 
imo haud longiore qvam artieulis seqventibus duobus junetis. Antennæ inferiores 
artieulo 4to duplo ferme longiore qvam lato. Pedes Imi paris manu brevissima. 
haud duplo longiore qvam lata.” Pedes 2di paris breves; artieulo 2do et carpo 
eadem ferme longitudine; carpo non duplo longiore qgvam manu ovata. Pedes sal- 
tatorii ultimi paris ramis angustis, haud magnopere setosis. Appendix caudalis 


duplo ferme longior qvam ad basin lata: laciniis in apice subserratis. 


Efter Goés's Tegning og Beskrivelse er Dyrets Længde 410", 

Legemet er tykt med rund Ryg: den nedre bagre Vinkel paa det tredie Ha- 
leled er opadbøiet til en stærk Hage; den fjerde Sideplade er mere bred end høi. 

Hovedet er lidt længere end det første Legemsled: dets Sidevinkel er kun 
lidt udtrukket, tilrundet. 

De øvre Følere ere meget korte; det første Skaftled er kun lidt længere 
end tykt; de tvende følgende ere meget korte: Svøben har 8 Led, hvorat det første 
er omtrent saa langt som de tvende følgende tilsammen. Bisvøben er treleddet, og 
dens Led aftage efterhaanden i Længde og Tykkelse. 


De nedre Føleres fjerde Led er omtrent dobbelt saa langt som tykt; det 
femte er smalere og ubetydeligt kortere; Svøben dannes af 9 korte Led. 

Det første Fodpar er meget kort og stærkt; det fjerde Led er længere end 
Haanden, der bliver lidt smalere mod Enden, med en skraat afskaaren Griberand. 

Det andet Fodpar er ogsaa kort; det andet Led er omtrent saa langt som 
det fjerde, der er triangulært og noget længere end den ovale Haand. 

De tre bagre Fodpars første Led er kun svagt saugtakket paa den bagre 
Rand: deres tredie Led er næsten ikke udvidet, og deres fjerde og femte Led ere næsten 
lige lange. 

Det sidste Par Springfødder naar længst bagud:; Grenene ere forlængede, 
smale. den indre kortere end den ydre, forsynede i den indre Rand med faa Børster. 

Halevedhænget er omtrent dobbelt saa langt som bredt ved Roden, spaltet 
i den ydre Totrediedel. 

Den er fundet ved Spitsbergen. dog ikke meget hyppig, paa 20 Favnes Dybde. 


ANONYX GULOSUS, Krøyer, 1845. 
(PI. V. Fig. 4.) 

Anonyx gulosus, Krøyer, Naturh. Tidsskr. 2. R. 1. B. 1844. p. GILL. 

— — Krøyer, Voyage en Scand. 1848. pl. 14. fig. 2. 

== = Bruzelius, Scand. Amphip. gamm. 1859. p. 44. 

— — Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 570. 

— = Lilljeborg, On the Lysianassa magell. 1865. p. 94. 

== — Heller, Beitr. z. nåh. Kenntn. der Amphip. adriat. Meeres. 1867. p. 24. 

— — A. Boeck, Crust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 30. 
Anonyx Norvegicus, Lilljeborg, Ofvers. af Kgl. Vetensk. Akadem. Förh. 1851. p. 22. 

= == Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. SÅ. 
Anonyrs Holbölli, Spence Bate, Catal. Amphip. Crust. Brit. Mus. 1862. p. 75. pl. XIL fig. 4. 

— — Spence Bate & Westwood, Brit. sessile-eyed COrust. 1863. p. 104. 
Lysianassa gulosæ. Goés, Crust. amphip. maris Spetsb. 1866. p. 4. 

Angulus capilis lateralis rotundatus. Angulus lateralis posticus segmenti 
postabdominis 3tii acutus. OQculi ovati, rubri. Antennæ superiores artieulo pedun- 
culi Imo brevi. erasso; articulo flagelli Imo perbrevi: flagello appendiculari gra- 
cillimo, 3—d4artieulato.  Antennæ inferiores artieulo 5to ferme duplo longiore qvam 
lato.. Pedes 1mi paris multo magis elongati qgvam apud speciem præcedentem: ar- 
tieulo 2do longitudinem carpi ferme æqvanti: manu rectangulari, elongata, paulo lon- 
giore qvam carpo; ungve in apice uno denticulo instructo.  Pedes saltatorii ultimi paris 


ramis angustis et in margine interiore setosis.. Appendix .caudalis ter ferme longior qvam 


158 


ad basin Isla. fere usqve ad hasin fissa: laciniis in margine exteriore dentibus 
duobus. in apice dente uno armatis. 


Dyrets Længde er 107", 

Legemet er nogenlunde sammentrykt fra Siderne. Ryggen er rund, uden no- 
gen Kjøl paa Legemets eller Halens Led. Sidepladerne ere høie: de tre første ere 
meget smale: den fjerde har et meget dybt Indsnit paa den bagre Rand for den femte, 
der er noget bredere end høi og har et lidet Indsnit langt foran Midten af den 
indre Rand. Det nedre bagre Hjørne af det første Haleled er tilrundet. og paa det 
tilsvarende Sted af det tredie Haleled bøier det sig til en bagud rettet Tand. Hovedet 
er noget længere end det første Legemsled, og den forreste nedre Vinkel er ikke meget 
forlænget og tilrundet. 

De øvre Følere ere meget korte: Skaftets første Led er kun lidt længere 
end tykt, og dets tvende følgende Led ere særdeles korte: Svøben er kun noget læn- 
gere end Skaftet og bestaar af 8S—10 Led, hvoraf det første er omtrent saa langt som 
de følgende tre tilsammen, og er paa sin indre Side forsynet med stærke Børsteknipper: 
Bisvøben dannes af 3 grove Led, hvoraf det første er det længste. 

De nedre Følere ere noget længere end de øvre: Skaftets første Led er meget 
tykt. det andet er særdeles kort, det tredie sender en kort, bred Torn udover den øvre 
Flade af det følgende lange og tykke Led: det femte Led er smalere. men omtrent af 
samme Længde eller noget kortere end det fjerde Led. Svøben bestaar af 14—18 Led. 

Kindbakkerne ere ligesom svulstformig udvidede i Spidsen, uden Tænder 
indad. men en saadan er fæstet paa den ydre Ende af denne Svulst: Tornene ere faa 
og korte. Tyggeknuden er fremstaaende, forlænget. men smal. 

Det første Kjæbepars Ende er skraat afskaaren og væbnet med mange stærke, 
saugtakkede Tænder: Palpens Ende har omtrent 8 korte Tænder, der aftage i Størrelse 
indover mod Roden, og har en forlænget, bevægelig Tand paa den ydre Rand. 

Det andet Kjæbepars Plader ere forlængede, laadne, og paa Enden af dem 
sees fjærformede Børster. 

Kjæbefødderne ere stærke: den vdre Plade er i Randen besat med Knuder 
og nogle Torne paa den nedre afrundede Rand: den indre Plade er paa Enden at den 
indre Kant væbnet med en stærk, men stump Tand og forøvrigt med fjærformede Børster. 

Det første Fodpar er forlænget: det andet Led er omtrent halvt saa langt 

første, men smalere: det femte Led eller Haanden er længere end dette og 
meget længere end Carpus. å 

Det andet Fodpars fjerde Led er det længste, med Undtagelse af det første, 
og er betydeligt længere end Haanden. 

Det tredie og fjerde Fodpar ere lange og stærke. 

De derpaa følgende tre Fodpars første Led er temmelig bredt, det tredie 
Led er kort, og det femte Led er længere.end det fjerde. 


159 


Det andet Par Springfødder naar ikke saa langt frem som det første og 
det tredie Par, hvis Grene ere lancetformig forlængede. 

Halevedhænget er forlænget, spaltet næsten til Roden. 

Farven er efter Krøyer gul med rød Ryg. 

Efter Lilljeborg er hos unge Individer det tredie Led paa det første Fodpar 
kortere end Halvdelen af det andet, og den ligner heri T. nanoides, men adskiller sig 
dog fra denne Art derved, at det første Fodpar er længere og smalere, samt ved at 
Haandens forreste og bagerste Kant ikke convergere, som hos T. nanoides. 

Denne Art er fundet ved Grønland af Torell og Holbøll, ved Spitsbergen af 
Malmgreen, ved Island af Torell; ved Norges Kyster er den taget ved Vadsø af M. Sars 
og Danielssen paa 40—60 Favnes Dybde, i Nordland ved Slotholmen af Danielssen, ved 
Skraaven af G. 0. Sars. ved Bergen af M. Sars og Koren, ved Haugesund af mig, ved 
Stavanger af G. 0. Sars paa 40—60 Favnes Dybde og ved Mandal og i Christianiafjor- 
den at mig; den findes ogsaa efter Bruzelius ved Bohuslen. Heller angiver. at den er 
fundet ved Lessina i Adriaterhavet. 


ANONYX PUMILUS, Lilljeborg, 1865. 
(PI. V. Fig. 5 og PI. VI. Fig. 6.) 
Anonyr pumilus, Lilljeborg. On the Lysianassa magellanica etc. 1865. p. 26. t. IV. 
fig. 35—41. 
Lysianassa producta, Goés, Crustacea Amphipoda maris Spetsb. alluentis. I866.-p. 3. 
pl. XXXVIL fig. 4. 
Anonyx pumilus, A. Boeck, Orust. amphip. bor. et arct. 1870. p. 30. 

Angulus lateralis capitis anticus longe productus. acutus. Angulus lateralis 
posticus segmenti postabdominis 3tii sursum curvatus, acutus. Segmentum postab- 
dominis Stum in medio margine posteriore dente uno aeuto instructum. Epimerum Stum 
paulo altius qvam latum. —Antennæ superiores artieulo peduneuli 2do et 3tio bre- 
vissimis; artieulo flagelli Imo brevi, longitudinem artieulorum duorum seqventium 
junetorum fere ægvanti: flagello appendieulari parvo, Sartieulato; articulo ejusdem 
imo breviore qvam duobus cæteris junetis. Pedes Imi paris breves. robusti: carpo 
triangulari; manu longitudinem carpi ferme æqvanti, apicem versus atlenuata. Pedes 
qvinqve parium posteriorum ungvibus longis et fere rectis.  Pedes saltatorii ultimi 
paris ramis subulatis, non setosis. Appendix caudalis duplo ferme longior qvam ad 
basin lata. fere usqve ad radicem fissa. 

Dyret er omtrent 44—35"" langt. 


Legemet er tykt. høit og kort, sammentrykt. Sidepladerne ere meget høie 
og smale; den fjerde af disse er ikke meget indskaaret i den bagre Rand, den femte 


160 


er høiere end bred, og Indsnittet for det her befæstede Fodpar findes midt paa den 
undre Rand. Det tredie Haleleds nedre bagre Vinkel løber ud i en skarp, lidt opad- 
bøiet Spids, og Rygsiden er hvælvet i Midtlinien. Det følgende Haleled er nedtrykt paa 
Midten og har en liden Pukkel paa Enden. Det femte Led er i Enden af Midtlinien væbnet 
med en Tand. Hovedets Sidevinkler løbe ud i skarpe Spidser og ere noget nedadbøiede. 

De øvre Følere ere korte, Skaftets første Led er meget forlænget. cylin- 
drisk, medens de tvende følgende ere meget korte. Nvøbens første Led er noget læn- 
gere end bredt. Bisvøben er toleddet eller treleddet. 

De nedre Føleres femte Led er ubetydeligt kortere og smalere end det fjerde; 
Svøben dannes af 9 til 10 Led. 

Kindbakkernes Gribedel er forsynet med en indre smal Bigren:- Palpens tredie 
Led har paa Enden nogle faa Børster. 

Det andet Kjæbepars Plader ere smale. den ydre er lidt længere end 
den indre. 

kKjæbefødderne ere korte: den indre Plade naar frem foran Palpens første 
Led, er smal samt har paa Enden tre smaa Tænder; den ydre Plade er liden og naar 
ikke frem til Enden af Palpens andet Led: den har paa den indre Rand enkelte Knuder 
og nogle smaa Torne. Palpens første Led er meget bredt, det andet er kort og bredt, 
det tredie er ikke meget kortere end dette. 

Det første Fodpars fjerde Led er triangulært; Haanden er omtrent af samme 
Længde, bliver smalere mod Spidsen og har midt paa den bagre Rand en stærk Torn. 
Kloen er kort, forsynet med nogle fine Torne paa den concave Rand. 

Det andet Fodpar er temmelig kort: dets fjerde Led er meget længere end 
det andet og bliver ikke meget fortykket udad. Haanden er oval: den nedre bagre 
Vinkel er ikke udtrukket. 

Det tredie og fjerde Fodpars fjerde Led er smalt, det femte er meget læn- 
gere. og Kloen er tynd, lidt krummet og ikke meget kortere end det sidste Led. 

Det femte Fodpars første Led er noget udvidet bagtil, saugtakket paa den 
bagre Rand og besat med Torne paa den forreste: dets tredie Led er kort, ikke meget 
længere end det fjerde; det femte er længere og smalere end det fjerde Led.  Kloen 
er næsten ret, smal og noget kortere end det femte Led. 

De tvende følgende Fodpar have omtrent den samme Form, men tiltage 
efter hinanden i Længde. 

Det første Par Springfødders Grene ere væbnede med faa Torne paa den 
øvre Rand. 

Det andet Pars Grene ere lidt længere end Grundleddet. 

Det tredie Pars indre Gren er længere end Grundleddet;: den er mod Enden 
meget tynd og kortere end den ydre, hvis sidste Trediedel dannes af en stærk Torn. 
der ved Roden har nogle Bitorne. 

Halevedhænget er ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt ved Roden og 


[>] 


Explieatio tabularum. 


De øvre Følere. (Antennæ superiores).. 

De nedre Følere. (Antennæ inferiores). 
Overlæben. (Labium superius). 
Kindbakkerne. (Mandibulæ). 

Underlæben. (Labium inferius). 

Det første Kjæbepar. (Maxillæ primi paris). 
Det andet Kjæbepar. (Maxillæ secundi paris). 
Kjæbefødderne. (Maxillipedes). 

Det første Fodpar. (Pedes primi paris). 

Det andet Fodpar. (Pedes secundi paris). 
Det tredie og fjerde Fodpar. (Pedes tertii et quarti paris). 


. Det femte Fodpar. (Pedes quinti paris). 
. Det sjette Fodpar. (Pedes sexti paris). 


Det syvende Fodpar. (Pedes septimi paris). 

Det første Par Springfødder. (Pedes saltatorii primi paris). 

Det andet Par Springfødder. (Pedes saltatorii secundi paris). 

Det sidste Par Springfødder. (Pedes saltatorii tertii paris). 

Halevedhænget. (Appendix caudalis). 

Den nedre, bagre Vinkel paa det tredie Haleled. (Angulus inferior posticus late- 
ralis segmenti postabdominis tertii). 

Det fjerde Haleled. (Segmentum postabdominis quartum). 

Pandehornet. (Rostrum frontale). 

Første Sideplade. (Epimerum primum). 


Aandepladerne.  (Vesiculæ branchiales). 


AP é i K , i i GE ga 
9 OE ag PE - i pe N Kr ed 


å å 
” Nr T i D er id > ør ETEN 


OG Vo V åt FETT 2; ver Knai SA TE 

) i ok Je Holes sjøpadtk) 2 

NED  bentdidlle mn AV bee AE 
rd nende de arbnk 


OG Ma rå Kl Goit) est 
ak MG dentevkni spis dk 


ad nøt diut) pai pen L 
(RF Hiet oktie PPBIyd he 490 
2 % fu - aeotiggillionkdt DRIV Hdg 
1 Er Hd Nia | eg innan esbpr) øde EE. våg 

. Jake Hulls +9be UT tobegdod 


evige ss Fi, kafe dt pikk realt, konf) pe Hibs Hksdlee 
idøktigd ANE: ap add) p surplud | afutig) mar i 
å Åsrng VERE PG PEN Hal» He at nr 
; Jo hit) PT rdgbro) EE KJE 
PE Jr | øk heng Hirktadlae > ER å venfraige satt STA san er Å i 
20 ; an! had) E Tussa utt HE Bi red fen vert jalike ll: q å Å 
3 (ef vg ti edlé 2ål* sil akt Usher et padle SG å v 4 Bi 

Å Å SET i : Fritak ED p Dnpph) ; osudihe på Å og | 

> > FE NG eg GN areg Te Å TE sing tl avd flat: saue grim el Nan 


pa po ENE "Likør å ruler 18: oe ep 

Å fi Kethuop dadupe frtel per Anet Jets ahssil å at MR 
, | på e Va. Ke jalgötl msdepil) Jrsdskle AE 3 
AN vad Auniia PP dom hukgatt ajendk NA 

4 KE anldødginut nm tsirsdt ME ll MG 


GE 


n 
ør 


- Plade I. 


TL. N Hyperia medusarum. 


Tauria abyssorum. 
Tryphana Malmii. 


Themisto bispinosa 


| Å skelg pe 


- amrmasbenr glad sal 


> øreasvde bu Aer 
- ÄkidaM aergvrt 46 > 
onqeid otførsdt -a- 


A Boeck ad nat det. Udlört hor Thornam: & Möller 


w 


DØ 


Plade Il. 


Trischizostoma Raschii. 
Hyperia spinipes. 
Ichnopus spinicornis. 


Priscilla armata. 


ss 


Et 


fo 


ge 


Så 
Ea 
p 


KN 


Nordiske Amphgroder. 


AA - 
p JG | 


9 Å BG 
; / SD 
(2 > på Vi 


> 
7 


Udtort Kos Thornam då Moller 


Å. Boeck ad nat den. 


KG) 


Dd 


«3 


Plade Ill. 


Parathemisto abyssorum. 
Trischizostoma Raschii 
Hyale Nilsoni 

Aristias tumidus. 
Lysianassa plumosa. 
Ambasia Danielssenii. 


Ichnopus minutus. 


oe 
-—- 


på 


ogifet 


Å 


ut 


rn, 
ufin 
bin 


AT Je 
PN 
Og på En 


a 


, nd ad 
å i ør i 
se 


Nondiske Anphpoder , 6 PU. 


st Boeck ad nat: debn ag p titröre hos Thornam- 6 Möller 


QI 


Plade IV. 


Lysianassa Costae. 
Onesimus plautus. 

Anonyx Lilljeborgii. 
Tryphosa Høringii. 


Orchomene Goisii. 


NE 


ammen 
ant 


- 
q 


sf: 
po 


Rå 
pA 


= 


Nordiske Ampdgroder 


Udfort hos Thernam- 6 Moller 


VP VE EG nå > me) E D de PÅ SPV D SEE dr Te 


«3 


Plade V. 


Orchomene pingvis. 
Orchomene serratus. 
Orchomene minutus. 
Anonyx gulosus. var. 
Anonyx pumilus. 
Hippomedon Holbølli. 
Onesimus litoralis. 


Tryphosa longipes. 


E 
* 3 
4 I 
2 
DVI: ol Jr 
i Å 
* kr MV sbslt s0- 
pk å! hå Få - n N i På å $ 


: or EG PR irlg Søorefnt 


s Er hp Fr 


> v vi VET Kantina Stoney 


pf 7 apavlfv Suloidg 
- % - pb Kr 
DE pIforløkt uobonpoggid 
i ET Bile spre 
' MG GT søgienel seedet 
* v - NM 4 E E å - 
55 


- 2sn2 SysarodO 


å 


så 


" 


på 


PUV 


Nordiske Amphpoder 


Utført Aes TRarnam- dt Mölier 


A Boeck ad nat: den 


ur 


dn 


E å 


IV 


og 


Plade VI. 


Cyphocaris anonyx. 
Menigrates obtusifrons. 
Normania qvadrimana. 
Onesimus Edwardsii. 
Tryphosa longipes. 
Anonyx pumilus. 
Hippomedon Holbölli. 


Socarnes Vahli. 


Urothoé norvegica. 


AV sbalg å 


ox pin K pr 20 v i 


syårdbtde søtstg tra XL 


Fl sikemifhsvp slakte 


e* Fehr Lok 2sideo 


2oq dato kap AT 


Ear 


7.å x 


jHiödlork sohdmoqakt 


åra 


KS eO EG Mubat 


i 


sa Fufonh 


å i E - Gil 3 $ 


På 


Nordiske Amphpoder 


PU. VI 


tr 
N 
SG 
== pe 


ER 
EE op po på pr ' 
rer 
SEE 


vw 


Plade VII. 


Callisoma crenata. 
Argissa typica. 

Bathyporeia pilosa. 
Urothoé norvegica. 


Phoxus Holbölli. 


hare 


tg Å 


& EE Er Vi 
TO g2uliq Jorogrdud 4 


sSren FAN 
FRIGG artintf 
i få vg nu. 


G ; 


å 


Nordiske Amphnoder. 


A. Boeck-asl nat: den. 


PUVIT. 


Udrört hos Thernam så Möller 


g* 
EN 
pe 


me AAARAA 
PARAS AV , Aas 
MAA Å aa A 


E > 


99 DD 


AMG 
YR AA 
MA 


Xæ> >> 


DDE 
pr 


>>> 
55 5 550. 
; > 


DI > 
>>) 
DD» 
pp > > 


DDD 
>» 


ha 


> > 
3 ED) 


an 


BYN DNA NARA Å 


Ed ANA 
MN 


Era NANA NA 
VE AN ANAANAA ANNA NANNA 
AAMNAN ANA AA AAN NAAMA 
Adana MNA hÅ AA og 


Å AA 

AA BAR 

Ar 
Br 


PARA 


et 
AAA 


a 


fr 
RANARÅ AAG 
AAR VAA VA Va 


| å M pen 


ARÅAAAR AR AAAAR AA AA å 
MARAAAMAG ÅR ÅR ARANRAA ARR 


AAR 
AA NNN Ve 


IP ) DP DN 
555 DE 


3 
$) DD Så y ) 
i DDD JD) 
DID 


Be 
ære 
RE 


pJ4 
DP 


AN AAAAAA AÅRA 


DD ) 3 S 
ED >> HD I 


ANVVNYNe: 
VI I | LEA Aan 
Aas 


PG ere 


ARARARAANRAAR 
A A 
se AAN 
ÅRA AA AAAARA 
Ma 1008 
2 AAR AAN AAN NAN 
å AM 


AAAAAAARAA å 
mv 


| MN 
N ANA NAN Ne AAANAAAAR AD 


III DP å DID Å 


AP Alalava(alaale 


MM og Å 


RANA BA! 


pr 2 PÅ 


D 


Ma | 
ur M EAA RAMMA MM 1 
ARMADA APA Aa NÅR 
AARAA BARRA Annan, JAAAA AA KA MÅ 
AAN RANA A 


AMAR GÅ 
NDD EAN ala 
Ak AR RAAAA 
ANNAN 3-7. AA RAA i 
AARØ AR MNA an AA 
MAAAAAGER AA A 
AAR ARANARARAA 
MA NA AR 
VA 


AAR AAR AA AARARAA PG 


vii ANGVHNDZ NGS GN SLETTE FE 
BLE : /GGGSVV IG YNE EM TN 


mg 


MN Ull 3 9088 00048 2745 
| VVNVYV NM 


| g AN AVA Å Å AES 
AM Å NVVAN GU 
: svie JUV ung Ms MN 
& DG=) dv Ve VU PPEN Me AT 
se A Ls | V 
$ YA MV SE ev Vy er atra 
| VE VY v AG og: NAN : KAT 3 
I SA OI VAR R NN 
| VÅV Vvs AS VVVMV V- ee Add IV VVE Å 
, INN : RV NNNNNV 
Å - Vu Ar AG JAN GN ie NNN 
MM FA AAN Ad Vi V 
Er BD VU dvV VU 


"NM Jer 90) 


PYSE VEE 
LAE) : 8 
7 KD V 
dk Å KEN) VPYISJE ER AR MEG Å RAN Vy Ev Vy yy 
mL 
EE NM JE Sed 
MYYYIVY: AV ER AA Av AEG EN 
å N IGM ut AV 
JV 
vvv E 
ev ONLINE 
VW UUNYy v MV MM , MY 
AA ØydMv N ar 
E SA Å v ØRE NA. ABN SEE GN 
et 
å 7 VVS Nå 
JGYPVT AN , 
NAA Ve AA AA VMUN ULV vV 
| GeV VL SA | de 
F/V NAAR SPS bø 3 V MA 
EN E SV Vb BU ULV U eV 
gVYYE VVYVYYy AA VU V å AV Å v 2 
VL KE ENE MMM MEN SEM 
eV AN AAN) 
DP MV SAA e 
VEV v Ve 
MAA DALE > MA kn 
NAA NA De i 
v IND DV IV UV UN Ge te ev ven 
SANN MENE NANA PA G  G Å pe 
Mr MMI 
NN Vu 
Per Nye VE UNN VU vad YN MENN Se 
NM JJ MANN g Vee JUUL eV UN å MN Må 
NMU AT VÅv NY VAN 
MYIIYYEN SNE = 
NAN Av NN MA MA å MV 


MMM 
Med 


ov å i 
- NG 
PAA 
fe 
E AI NAA AAN 
& 
SVG Ao MY v 
MV 
er NN