KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS NATURY IDENSK ABELIGE oc MATHEMATISKE AFHANDLINGER. FORSTE DEEL. ss ea smart nent MED IO KOBBERTAVLER. * PES KIÖBENHAVN, 1824. TRYKT I HARTV. FRID. POPPS BOGTRYKKERIE. ey 9 ae ee ‘Ed Oversigt over Selskabets Forhandlinger . 1.» . . Om M. Vahls Fortjenester af Naturkyndigheden som Videnskabs- mand og Lærer, af J. IV. Hornemann . . Nye zoologiske Bidrag sel O. Fabricius. og Videre Fortsættelse af Beretninger over nye Fyhres Anlæg Indretning paa de danske Kyster, af P.de Löwenörn Formodning om at Mawnethadlen her i Kjöbenhayn har naaet sit Maximum af vestlig Afvigning, ved P. T. Wleugel Synthetisk Bevis for en Egenskab ved Parabolen, af C. F. Degen Synihetisk Bevis for den Regel ifölge hvilken enhver Triangels Areal er lig Qvadratroden af et Produkt, hvortil Factorerne ere: Sidernes Halysumme og de trende Re- ster som he ae ved at subtrahere hver af us trende’ Sider kr bemeldte Halysumme, ved C. F. De gen x Side, 23, 8I. 97. 121. 129. M4 | 44439 Bestemmelse ‘af det almindelige Led i den af Broken a+ bx + ox? + dx 5 ++ (1 — 2px cos P+ p x?) À bende. Rœkte ;- af C.F. Desens "57% Jremkommende tilbagelö- Bemærkninger angaaende Forskjelligheden af Vegetationen i de danske Provindser, af J. W. Hornemann. : Om Isochronismen ved Pendlens Sving og Forslag til paa en let Maade at bringe Pendlen til at svinge à ligestore Buer a à sed astronomiske Pendeluhre, af U. Jürgensen . Là Xanthogensyren med nogle af dens Producter og Foreninger, + DE PV CR BOL BOR) Bally bt EP OUT TR Gun Anatomisk Beskrivelse over et ved nogle Dyrarters Uterus un- ; dersögt glandulöst Organ, af H. Gartner . . + + 153. “OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS FORHANDLINGER 0G DETS MEDLEMMERS ARBEIDER FRA HSG "TIL-1822 AF PROFESSOR ÖRSTED, ; \ KIDDER AF DANNEBROGEN, SELSKABETS SECRETAIR, TAY AV AAV AAA AV a A AA AA A A A AA AA AAA AAA AAA DOC COLOR OOOO NOT AAA A AA AAA AA I en Række af Aar har det Kongelige danfke Videnfkabernes Selikeb aabnet dets Vintermöder med en af deis Secretair ud- stedet Bekjendtgjörelfe over dets Forhandlinger i det udlöbne Forsamlingsaar; denne har det befluttet tillige, ifær for faavidt de. ikke ki: Afhandlinger angaae, at indföre i dets Skrif- ter og en faadan leverés derfor her fra den Tid at dets fore- gaaende Secretair Etatsraad og Profeflor Thomas Bugge R. af D., fom i 1815 endte fin for Videnfkaberne, Fædrenelandet og Selikabet virkfomme og frugtbringende Löbebane, udgav det fidfte Program. | Den förfte Udfigt af Selfkabets Forhandlinger fom den nærværende Secretair udgav, indbefatter et Tidsrum af tvende Aar, fordi Etatsr. Bugge ved Sygdom blev forhindret i at ud- give Programmet for Forfamlingsaaret fra Novbr. 1814 til famme Maaned 1815. Ved. det nysbeklagede Dödsfald maatte der foregaae en - "betydelig Forandring i Fordelingen af de Forretninger, Selfka- bet maae betroe til ville Medlemmer. Etatsraad..Bugge havde paa eengang udfyldt tre Pofter i Selfkabet. Han var nemlig Beflyrer af den under Selfkabet staaende geographifke Land- maalning, Caflerer og Secretair. Selfkabet, der efterhaanden havde betroet den Afdöde diffe Pofter, fandt det ikke raadeligt paa eengang at nedlægge de mange Forretninger, han nu for- | lod, i een Mands Hander. Det overdrog derfor alt det der See den geographifke Landmaalning og Korternes Udgivelfe til et Udvalg af dets Medlemmer, der fkal fore Navn af det Kon- gelige: Danske Videnskabernes Selskabs pere Cis IV mission, 08 bemyndigede den til, ved en Overinspecteur at lade holde Tilsyn med Arbeiderne paa Marken og hvad dermed ftaaer i Forbindelfe. Den af Selfkabets Medlemmer sammen- satte Landmaalingscommiffion beftod af de Herrer Admiral Löwenörn, Commandeur af Dbrg og Ridder af Wladm. Ordenen. Commandeur - Capitain Wleugel, Ridder af Dbrg. Etatsraad Wolff, Ridder af Dbrg, fom fiden ved Döden er afgaaet. Profeflor Degen. Profellor Olufsen. i Efter Selskabets allerunderdanigfte Indftilling, behagede det Hs. Majestæt Kongen at udnævne til Overinfpecteur over den geo- graphilke Landmaalning Hr. Landmaalningsinfpecteur Bruun, Ridder af Dbrg. “Til Caflerer valgtes Herr Etatsraad von Schmidt-Phiseldeck, Ridder af Dbr. og til Secretair Profeflor 77. C. Orsted, Ridder af Dbr. Af tabte Medlemmer beklager Selfkabet, for det Tidsrum, vi her omfatte, foruden Etatsraad og Ridder Bugge, Overprefident i Kiel, Conferentsraad og Commandeur af Dbr. Baron . Eggers. Juftitsraad Thorlacius. Major og Ridder Steffens. Derimod havde Selfkabet fiden fidite Bekjendtgjörelfe ld nye Tilyeext ved Valget af Hs. Exellence Herr Geheimeconferentsraad Classen, Stor- kors af Dannebrogen, til Æresmedlem, og Herr Commandeurcapitaine 7 lewgel, Ridder af Dbr. Profeflor og Doctor Theologiæ Fa Möller. Profeflor Olufsen til ordentlige Medlemmer. Til udenlandfke Medlemmer valgte Selfkabet de Herrer: . Profellor og Hofraad Creutzer i Heidelberg, Benjamin Smith Barton, og y Johannes Reedman Coxe i de forenede Stater af Nord- amerika, | van Mons i Bruffel: Under de ulykkelige Begivenheder, der i en Rekke af Aar saa haardt traf vort Fædreland, havde Selfkabet ogfaa lidt Tab, der i hoi, Grad hemmede dets Virkfomhed. En Kongelig Gavmildhed erftattede diffe Tab, og satte Selfkabet i Stand til at virke med fornyet Kraft. Til Selfkabet var i dette Tidsrum indsendt to mathema- tifke Afhandlinger af en ung Mand, der allerede kunde pröve fine Kræfter paa de vigtigfte Opgaver i en Alder, hvor de Flefte ikke ere komne ud over de förfte Grunde, Johan Friderich Posselt. Den ene af difle Afhandlinger er etForfög over The- orien af Alqvinoctiernes Pracefhon; den anden en Underfögelfe over Beftemmelfen og Udregningen af Himmellegemernes Baner, naar diffe ere meget eccentrifke. Selfkabet har for diffe tilkjendt ham fin Sdlymedaille. Uhrmager og Dannebrogsmand Sparrevogn forelagde Sel- fkabet et Uhr, med en findrig Mechanismus, formedelft hvilket han kan inddele et Minut i et vilkaarligt Antal af Dele fra 60 til 145; hvilket baade ved Taktindelning og adfkillige fagttagel— fer kan have fine Beqvemmeligheder. Selfkabets nu tabte Æresmedlem, Hans Exc. Herr Admi- ral Winterfeld, Ridder af Elephanten, Storkors af Dbr. med- deelte Selfkabet Bemærkninger over Gammelgrönländ, hvori han ved phyfifke Grunde föger at vife, at Grönlands Elima efter- haanden maa have forværret fig, og at man fölgeligen ikke paa Grund af det nuværende Grönlands ublide Clima tor paaftaae, at den gamle frugibare Ofterbôigd ikke kan vere en Deel af det vi nu kjende. I öyrigt vil Forfatteren ikke deeltage i Stri- den, om den gamle Ofterbéigd er en Deel af det nukjendte Grönland seller ikke. Nu afdöde Herr Etatsraad og Ridder Wiborg forelæfte en Afhandling om Speltet, botanifk og oeconomilk betragtet, eg an- -befalede det, som ‘en nyttig Kornart for de danfke Stater. Af samme Forfatter have vi erholdt Bidrag til Qvegsy- gens Hiflorie, og Efterretninger om dens Behandling i Hertug- dömmene Slesvig og Holfteen i Aaret 1814. Eka VI: Profeffor og Ridder C. F. Schumacher forcleefte Selfkabet en Afhandling over conchyliologifke Syftemer , og om nogle tofkal- lede sConchylier, Han gjör deri opmerkfom paa de Forfigtig- hedsregler der ere at iagttage ved Dannelfen af Syftemer i Al- mindelighed, og conchyliologifke i Særdeleshed. Forf. gjør et Forfög til at dele Linneés Myaflegt i flere, efter Hængfelets Indretning. Heengflernes Befkaffenhed er oplyft ved Tegninger efter Naturen. Slægterne er folgende: Mya, hertil M. arenaria og M. truncata, -Periploma, nemlig P. inequivalve, Auris~ calpium , hvoriblandt A. anatinum og A. gnienenfe, Scrobicu- laria, nemlig S. calcarea eller Mya orbiculata Spengll. og 8. inflata, en Afart af Tellina edentula Spengl., Margatıfera, hvoriblandt M. fluviatilis, eller Unio margaritifera Retzii, Unio, hvortil de flefte af Retzius og Spengler anförte Arter höre, Pri- sodon, hvoriblardt P. obliquum og P. trigonum, Paxyodon, hyoriblandt P. leve og P. ponderofum. Doctor Lehmann, fom förft havde ftuderet Botaniken un- der vor Hornemann, og fiden gjort en vidtlöftig Reife til fine Kundfkabers Udvidelfe, forelagde Selfkabet fin fiden udgivne Monographie over Primulerne. . Selfkabet tilkjendte Forfatte- ren fin Medaille i Sölv, fom et Agtelfestegn. Profeflor Örsted, Ridder af Dannebrogen, forelagde Selfkabet Forflag til nye danfke Kunfludtryk i Chemien. Samme Forfatter forelæfte Selfkabet en Afhandling over Loven for de electrifke Virkningers Svækkelfe med Afftan- den. Coulomb havde, ved fit Electrometer, fogt at bevife, at den electrifke Virkning forholder fig omvendt fom Qyadra- terne at de virkende Punkters Affland. Denne Loy fyntes faa naturlig, at man neppe kunde tvivle om dens Rigtighed. Imid- lertid havde allerede Volta gjort Forfög, der ikke vilde ftem- me hermed, og Simons fkjönne Forfög, med et dertil meget vel udtænkt Inftrument, fyntes aldeles at” gjendrive Coulomb. Paa den anden Side ere dog de Forfôg, hvorpaa Coulomb be- raaber fig, ikke mindre vigtige. Forf. har derfor gjentaget de Coulombske Forfég, med det Redikab denne fely har angivet, og derved fundet, at den af Coulomb opitillede Lov virkeligen finder Sted for Afflande, der hverken ere meget flore eller vu % meget fmaa, “I fmaa Afftande angiver det Coulombfke Electro- meter en Aftagelfe omtrent i det omvendte Forhold af Afftan- dene, ligefom Simon angiver det. I meget flore Afflande der- imod, kan Aftagelfen endog ftaae i Forhold til Afftandenes tredie Potents. Den almindelige Lov for Virkningens Svækkelfe ved Afftandenes Tilvext er: at Svækkelfen beftandig har et ftörre Forhold til Afftanden, jo flörre denne er, og at det kun er ved viffe Punkter, at Svackkelfens Forholdstal kan udtrykkes ved en Heeltalspotens af Afftandens Forholdstal. I dvrigt gaaer Rækken ikke frem efter en faadan Loy allene, men Maaden, hvorpaa de electrifke Kræfter fordeles i Luften, fynes herpaa at have den meeft afgjorte Indflydelfe. Det ftaaer endnu til- bage at underföge, om nogle af difle Refultater blot fkulde væ- re afhængige af ‘Traadens Snoening, hvorpaa det Coulombfke Electrometer beroer, eller om Hlectriciteten virkeligen lyder en faadan Virkningslov, fom den her har viift fig. Forfatteren agter nærmere at underföge dette, da man intet Skridt kan gjöre i den mathematifke Underfogelfe over de electrifke Krai~ ter, forend dette Sporgsmaal er afgjort. Af Bifkop Münter, Storkors af Dannebroge, erholdt Sel- fkabet 3 fiden udgivne, Afhandlinger, nemlig: I. Forklaring af en Inskription paa en gammel he- trurisk Ara. A U. Den Lucanske Stad ¥elia’s Historie, og Wl. Om Karthagernes Religion. Efter at de Lærde med faa ftor Flid havde fögt at op- {pore hvad der af Grækernes og Romernes Skrivter var at ud- finde om Nordens gamle Tilftand, var intet rigeligt Udbytte fra denne Side mere at vente. Det var derlor en lykkelig Tanke af vor lerde Landsmand Profeffor Rasmussen, at henvende Opmærkfomheden paa de enkelte Lysglimt, Ofterlandenes Skri- bentere kunde lade falde i vor tidligere Hiftories Mörke. En Deel af fin Granfknings Refultater har han forelagt Selfkabet i en fiden trykt Afhandling over Arabernes og Perfernes Handel og Bekjendtikab med Rusland og Skandinavien i Middelalderen. Selfkabet tilkjendte Forfaiteren dets Sölvmedaille. I Anledning af Selfkabets Priisfpôrgsmaal om det gamle * nordifke Sprogs Oprindelfe, indfendte Hr. J. K. Rask en fiden - VI trykt Afhandling fom formedelft den dybe Indfigt i de fammen+ lignede Sprogs Natur og den fkarpfindige Oplösning af Spörgs- maalet fuldkommen vandt Selfkabets Bifald, Forfatteren blev ogfaa "derfor tilkjendt den udfatte Premie. Den geographifke Landmaalning og Korternes Udarbei- delfe blev fiden Ftatsraad Bugges Död fortfat under Beftyrelfe af ovenanförte Selfkabs Landmaalingscommisfion. En af de for- nemfte Gjenftande for Commisfionens Omhue var, at tilveie- bringe et nôiagtigt trigonometrifk Kort over den Deel af Her- tugdômmene, over hyilken Selfkabet endnu intet faadant havde. Den danfke geographifke Landmaalnings Veteran, Landinfpec- teur og Ridder Caspar Wessel, paatog fig, uagtet fin Alder og Svaghed, med ftor Beredyillighed Conftructionen af dette Kort, hvorpaa Punkterne ere anlagte efter Kjöbenhavns Meridian og Perpendiculair derpaa. Dette ypperlige Kort, hvormed Herr Wessel fetter Kronen paa fine mange og ftore Fortjenefler af den geographifke Landmaalning, ‘legges til Grund for de 4 Korter der fkulle udgives over Hertugdömmene. Efter den almindelige Plan, hvorefter Kongeriget Dah- mark og Hertugdümmene vare inddeelte til at aflægges i fpe~_ cielle Korter, kunde Korterne over Holften ikke udföres, uden at udelukke Öen Femern, med mindre man enten vilde vælge en flörre Format end hidindtil har været brugt til Selfkabets Korter, eller man forlod den Afdelning efter Hesselbergs Me- ridian, fom er Adfkillelfeslinien for de over Slesvig og Jylland udgivne Korter. Det fidfte blev foretrukken, faa at Selfkabet endnu udgiver 4 Korter over Slesvig og Holften, hvoraf de tre, nemlig 10, 11 og ı2 flutte fig til Kortet No. g over Jylland, Tom og til Kortet over den fydlige Deel af Fyen, hvorimod det 4de Kort, eller No. 13, optager den fydlige Deel af Holfteen, og fuldender Værket. Overinfpecteur cg Ridder Sören Bruun, har fortfat Ud- arbeidelfen af de vigtige ftatiftilk-oeconomilke Beregninger over Danmark, grundede paa de geographifke Korter, og har til Sel- ikabet indgivet Beregning over Jylland, fom er Fortfættelfen af hans i Aaret 1812 indleverede Arbeide, Difle Beregninger ville blive indførte i Selfkabets Skriyter, y x Selfkabets Commisfion for Udarbeidelfen af en Danfk Ord- bog ftræbte i det fidfte Tidrum at udvide fin Virkfomhed, ved at forene med fig flere af Selfkabets Medlemmer, og derpaa at dele fig i to Sectioner, den ene beflaaende af Profeflorerne Thorlacius, J. Möller og Etatsraad Wolff; den anden af Pro- feflorerne P. E. Müller, Juflitsraad ÆEngelstoft og Profeflor Degen. Formanden Etatsraad. Yiborg virkede for begge Sec- tionerne. Til Ordbogens Berigelfe leverede Etatsrsad Wolf Uddrag af Confiftoriets jgamle Protokoller og Conferentsraad Brünnich en flor Samling af Bergvæfenet vedkommende Ord. Man har ogfaa hos adfkillige af Selfkabets Medlemmer nedlagt alphabeti- fke Protocoller, "hvori de optegne de mærkelige Ord, fom fore- komme dem. Adfkillige uden for Selfksbet have ligeledes givet Bidrag til famme Oiemeed. Profeffor Nyrup har til Commiffionen ind- leveret en Samling af Ord, der favnes i de udkomne Dele af, Ordbogen, fra forhenværende Præst Faber. Paftor Ole Borch til Borup i Jylland har indfendt en flor Samling af Provincial- ord. Skibsbygger og Conflructeur Pihl har meddeelt Ord Skibs- byggeriet angaaende. Selfkabets Commiffion havde faaledes fremmet fit Arbeide, at man kun maa önfke det tilftrekkelige Midler til at befordre Trykningen efterhaanden fom Arbeidet fremfkrider. Foruden de Midler der allerede ftede til Selfkabets Raadighed, har det fit for Videnfkabernes Befordring fledfe faa ivrige Æresmediem Hs. Excellence Herr Geheimeconferentsraad Classen at takke" for et Bidrag af 2000 Rbdir., fom han har udvirket for det af det Claffenfke Fideicommis. - Den mathematifke Claffe havde gjort Summationen af Rekken a a a 4 a bis aye Get of) RE reinen rn ul Tora Gjenftanden for fin Opgave. Til dennes l.ösning var indkom- men 15 Afhandlinger, blandt hvilke en Afhandling, med Motto: sltra, fandtes ved Methodernes Nyhed og Udiörelfens Skarp- find at fortjene Fortrinnet.. Forfatteren til denne Afhandling, (2) Bir ns à må q 2 y Å = 8 fteenfyre, der ikkun udgjör 5335 af det Hele, kan opdages ved hans Fremgangsmaade. Profeflor Sibbern forelagde Selfkabet en Afhandling om Fölelfernes Inddeeling, hvilken fiden er bleven brugt i hans udgivne Pfycologilke Skrifter. | Etats. og Rid. Thorlacius forelæfte Selfkabet en Afhand- ling om Chariternes Mythe. Hans Henfigt var, nöiere at op- lyfe Mythens Oprindelfe og Uddanelfe, Chariternes Dyrkelfe, den Brug, Grækerne gjorde af dem i Kunften, og deres Be- tydning i Hellener - Livet. Mythen anfeer Forfatteren med Herodot for at være op- ftaact hos Hellenerne fely, og gammel-pelasgifk. Ved at gjen- nemgaae Hovedftederne hos Homer og Hefiod, der angaae Huldgudinderne, vifes, at fkidndt det ei kan nægtes, naar man fammenholder de Homerifke Traditioner med lignende hos fe- nere Forfattere (f. Ex. Nonnus) bevarede Vink om ældgamle Sagn, at Joniens Sanger ftundom peger paa denne Mythes Forbindelfe med kosmogonifke og kosmologifke Ideer i Græken- lands ældfte Tider, ere difle dog i Homers Digte fliilede i en dunkel Baggrund, og Foreftillingen derimod om Chariterne, fom Vesner, fra hyem al Harmonie, Livlighed, Ynde og Be- hagelighed udgaaer, fpores nu allerede langt, klarere at Irem- træde. Det famme gjelder, og det end mere, om Hefiod der ved fin 'Theogonie blev Skaberen af denne Mythes pofitive Fremftilling, fom fiden næften ufravigelig fulgdes i det daglige Liv, medens hine kosmologifke Oldfagn meeft indfkrænkedes inden 'Templernes myftilke Helligdomme, og blandt Philofo- pherne ikke optoges uden af Orphikerne. 1 denne Anledning LM tilföies nogle Betragtninger om de faakaldte Orphifke Sange; ved hvilke det bemærkes, at, faa fulde de end ere af Pan- theisme, vife dog Chariterne fig i den efter dem benzynede Hymne aldeles fom Huldgudinder. | Ved at fremftille Chariternes Dyrkelfe, har Forfatteren ifær brugt Paufanias til Ledfager, og fögt at oplyfe dens Be- fkaffenhed paa Kreta og Paros, i Sparta og Amykle, Mylene, Hermione, det Boeotifke Orchomenus, Athen, Elis, Arkadien, ‘Smyrna og paa Oen Tenedos. Mærkeligft af diffe Steder var Orchomenus i Boeotien, hvor Spor havdes til Fetifk 'Tienefte, og hvor Deres Cultus iagttoges med ftörfte Airbédighed, , lige- fom den og af alle Grækerne hyldedes med flörfte Ærefrygt. Pindars 14de Olympifke Hymne og Nygrekeren Meletius’s Efterretninger om Orchomenifke Infcriptioner og Charitefilke Lege udbrede over hele dette Æmne meget Lys. At det af Grækerne ofte med Foragt omtalte Boeotien juft blev det Land, fom alle tilftode at være Hovedfædet for Chariternes Cultus, fore- kom Forf. meget mærkeligt. I den tredie Afdeling vifes förft efter Pausanias, Plinius og andre Forfattere, hvorledes i Oldtiden de berömtefte Bil- ledhuggere og Malere valgde Chariterne til Gjenftand for deres Meifel og Penfel, derpaa gjennemgaaes de mærkværdigifte fra Oldtiden os levnede Kunftmonumenter, der foreftille Huldgud- inderne. Amykle og Elis, Sparta og Athen, Delos og My- cence og andre ved religiös Ærværdighed eller ved offentlige - » Greker-Sammenkomfter mærkværdige Steder kappedes ligefom at fkaffe fig Chariternes Afbildning. Af Billedhuggere veed man, at Bathykles og Bupalus, Phidias, Polyklet, og Viisman- den Sokrates; blandt Malerne, at Æpelles og Pythagoras have fremftillet Gratierne. Lige til Begyndelfen af den Perik- leifke 'Tid forekomme de fledfe beklædte og förft den fuldkom- ne Kunft vovede at bortkafte Gevandtet. Ved at gjennemgaae de antike Kunftværker, der endnu hayes med Chariternes Fi- gurer, angav Forfatteren Foreftillinger, fom findes paa Statue- Grupper, Reliefs og Malerier, Mynter, Gemmer, o. f. +. Henved 20 forfkjellige faadanne bleve i Tegninger Selfkabet fo- revilte, og deres Værd faavidt mueligt bemerket.. Det fkjön- - LIV nefte af alle var et Relief, fom findes under No. 68 i Barto- lis Admiranda Romanorum Antiquitatum. For end mere at udvikle Huldgudindernes Betydning hos Greekerne havde Forf. blandt Skribenterne fornemmelig hentet Oplysninger fra Pindar og Anthologiens Digtere; fra den förfte fordi Oldtiden allerede kaldte ham, uagtet hans lyrifke Höihed, Chariternes Digter; og fom den, der befang Kæmpere fra alle Grækerlands Egne, kan han anfees for den troefte Tolk af Na- tionens Fölelfer; af de fidfte, fordi Digternes Mængde afgiver megen Forfkjellighed af Digter - Forellillinger i ægte Græfk Aand. Forfatteren {Oger at vife, at i hele Menasikeis Liv fra Vuggen til Graven, i intellectuel fom i moralfk Henfeende, i Natur og Kunft, i mindre og flörre Samfund, paa Jorden fom i Himlen, ‘hos Monae fom hos Guder, tænkde Grækerne: fig ved ethvert Skridt og i enhyer Stilling Chariternes Deelta- gelfe. Alt dette oplyfes med overfatte Steder ifær af nysnævnte Græfke Digtere. Profeflor J. Möller forelæfte Selfkabet et Mindesfkrift over dets afdöde Medlem, Confeffionarius Bastholm. Hans Oiemed var, deri at levere en ligefaa tro og upartifk Skil- dring af Mandens indre Liv, fom den han fely i en kort Au- tobiographie har leveret af det ydre. Det kom da her for- nemmelig an paa en psychologifk—hiftorifk Udvikling af denne mærkværdige Mands Characteer. Ved at vife, fae Baftholm var for Kirken, for Videnfkaberne og almeen Oplysning i Fæ- drenelandet, ved at udvikle Værdien af hans Veltalenhed og Skrifter, Gangen i hans} lærde Stridigheder og” Indflydelfen af hans Grundfætninger, har Biographen tillige paa en vis Maade udfyldt den Skildring af den danfke Kirkes nyefte Hiftorie, hvis Grundtræk han havde udkaftet og tildeels udmalet 1 Sal. Bifkop Balles Biographie. I Anledning af de udfatte Priisfpörgsmaal for Aarct 1818 var indkomne: To Priskrifter i Mathematiken, der befandtes dees util- fredsftillende. Et Prisfkrift i Phyfken med Motte: Multa petentibus de- sunt multa etc. Herover fældte den phyffke Clasfe fol- gende af Selfkabet billigede Dom: LV »Forfatteren har i et flygtigt Omrids meddeelt Refultaterne af fin Tænkning over Indholdet af Alchemifternes Skrifter, men uden at anföre Bevifer og Exempler, uden at gaae Invendinger i Möde, og overalt uden at fjerne fig fra de alleralmindeligfte Træk. Selfkabets Oiemeed, at fremkalde et vigtigt Bidrag til Chemiens philofophifke 'Hiftorie, kan ved et faadant Arbeide ikke anfees fom opnaaet.,, Et Prisfkrift i Philofophien med Motto: non tam perfi- ciendi spe, quam experiendi voluntate. Vel röbede denne Afhandling philofophifke Anleg hos fin Forfatter; men han har forfeilet Opgavens Mening, i det han mere har givet Grund- trækkene af en Anthropologie, end den forlangte Udvikling af Begrebet om Hiftoriens Philofophie. Fra May 1819 til May 1820? I dette Tidslob tabde Selfkabet fit veerdige Medlem Hr. Etatsraad og Ridder Wolf, Profeflor i Mathematiken ved Kjö- benhayns Univerfitet. Til indenlandfke Medlemmer bleve optagne: Hr. Etatsraad Brandis, Ridder af Dannebrogen. — Profeflor Saxtorph, Ridder af Dannebrogen. — Profeflor Jacobsen. ig Til udenlandfke Medlemmer: . Hr. Profeflor Theodor Montecelli, Secretair for Viden- fkabernes Selfkab i Neapel. — Profeflor Meckel i Halle. — Lawrence, Chirurg ved Bartholomei Hofpital i London. — General Mudge, fom Döden kort efter berövede Viden- fkaberne. — Thomas Young, Secretair ved det kongelige Videnfka- bernes Selfkab i London. — Pond, Directeur for Observatoriet i Grenvich. — Hofraad Hausmann, Profeffor i Göttingen. — Hofraad Stromeyer, ligeledes Profeflor i Göttingen. rt Ved Döden har det tabt et af fine berdmtefte udenlandfke Medlemmer: Sir Jofeph Banks, Prefident for det kongelige Viden- fkabernes Selfkab i London. Hr. Admiral Löwenörn, Commandeur af Dannebrogen og Medlem af flere Ridderordener, forelagde Selfkabet fine Be- merkninger og Indvendinger i Anledning af de af Capitain Rofs bekjendtgjorte magnetifke Jagttagelfer i de nordlige Po- laregne. Forfatteren har herved benyttet fin lange Erfaring til at vife hvor mange Betenkeligheder man maa have ved An- vendelfen af de magnetifke Iagttagelfer, der ere gjorte til Skibs. Samme Medlem har ‚ogfaa meddeelt Selfkabet adfkillige indhentede Efterretninger angaaende Scaramellas Forfög til at ifolere Magnetnaalen, hvorved viftes, faavel hvor ufuldkomne de af Scaramella brugte Inftrumenter ere, fom hvor utilfred- füllende enhver Sagkyndig maa finde hans Forfög. Profeflor Degen forelagde Selfkabet en analytifk Afhand- 1 (a + 0 cos a)n de end ikke ere det, fimplere end fölgende, hvis förfte Leed ere ling. Formerne (a +b, cos x)" og -fynes, om 1 tranflcendente: nemlig (afin x +b cos x)" og ER ET EN Man pleier at udvikle hine, fom flere analytifk trigonometrifke. Former i:Rækker, fom gaae frem efter fin x, fin 2x, fin ov... COS x, cos 2x, cos 3x..t. os Vidtlofiigheden af de teductioner, fom ifær den brudne Form kræver, er bekjendt nok. Ogfaa de tvende fidft nævnte vilde medföre en heel vidilöftig Behandling, og Loven, fom forbinder de efter Po- tentsnævnerne. forfkjellige Udtryk til et Heelt, fkulde være vanfkelig nok at fatte, hvis Forfatteren ikke ved Hjelp af de imaginaire - exponentielle’ Former havde opdaget et gantke al- mindeligt Leed, hvorved da Vanikelighederne ere overvundne. Forf. tilföier fire Integrationer af Differentialer, hvis Nævner Formen (a fin x + 6. cos x)" er, og hvortil mange flere, med andre Tællere kunne henfôres, LVIL At for Punkterne paa en given El- "lipfoides Overflade: 3 EM. INA AAN de korteste Linier, TEE bag Og reden kunne drages mellem tvende paa es fölgende Punkter: ; , Sis AR og disses Azimuther Peep: til de are Punkters Meridianer: . . SE DEER te se an IRRE. -; _ ere tilligemed Beliggenheden af A’ givne, og Beftemmelfen for et vist Punkt, f. E. 4° heraf söges, er en ved geodætifke Op- maalinger forekommende Opgave. Oplösningen erholdes umid- delbar ved den Spheroidifke Trigenometrie, idet man fuccefhv beflemmer A’ A” A’ AY. Men hverken gjör denne Frem- gangsmaade Loven indlyfende for den fögte Beftemmelfes Af- hængighed af de givne, ei heller leder den-til en let Regning fom med faa Decimaler kunde udföres. Dette dobbelte Savn har Prof. Thune_ befirebt fig for at afhjelpe i en Afhandling, hvis Hoved- Udtryk ere fölgende: Betegner man Tallet 206264,8 med e den halve Jordaxe . Jordens Excentricitet . 7b e Breden for 4° .. Roy og danner tang f" = tang ® Vies En | . Be 7 L 1 tt |= etsiny’ | ron a de yh | b 2 3 2b a | SÅ C= = lie *sinf pee +cosf iG cosa ER Boe =) i la (8) | I. cos o EME , i : I IV FN Lan = 2 inf dr tir A je a a | 2 111 LIL I cosa > faa erholder man deels 1 I 12 I |e Td Be Be | I SR. ir _sing Så (7 cosa 2 sina | I 12 | | 112 2 | y 1 II ah II un u : Il F —f I cosa” Mange sine“ ,yl cosa 2 sine —— ui NER 12 + HE SI >, LOIS Cc I cosa tå få cose Î sing | iv 5 MDR ane Iv Iv w2>, 12 I" cosa |? sinew [Z cose 1° sina | f ( 12 12 11 I! 1] i | 2 sine I cosa fy 1 12 12 RUND > rose ame 4 2 sine Ge un 1 bot ll | 112 112 1120 112 £ cosa l cosa I sina Ll sina Sri 11 lt 1112 109 0 Koss) 12 12 2cos f 17 cose é oa £ sine Iv IV ıv2 iv? \zn2 112 1v [Z cosa ) [2 sina | i sina 11 1 I l sina ] cosa Tr III . III TI TI l sing 2 sina Il cosa Lv, IV I I 2 sina 1 cose ) II 11 1115: 1 | l cosa i sing 5 II III + tang f NE ) I I I cosa II II l cosa ‘ ENTE iv Itt III l sing l cose IV iv 2 cosa I I 2 1 3 I [C2 cosa ) 2 sine 1 I l cosa 11 TI l cosa 1 1 Ll cosa II 1" cosa I LT cosa Il 11 lL cosa III III lL cosa | I’ cosa. es LX ar [ 7° l sina 1 ! 1 ee u sing" — tang à cosa 7 sina # Sing cose. rer A sær a— ce? cost. ; & uns Il Z sine i 12 IR a (: cose, IV’. Iv 1 II II Ising —tangf >/ cosa SI" sine CG" cosa") | ' ved hvilken Formul | w fom Længde-Forskjellen for A og A findes. | Hvis man tillige vilde vide den-korteste Linie paa. Jord- Ellipfoidens Overflade mellem 4" og A famt dennes peu ee : Henfyn paa Neo for 4° og diffe Pen med ia ea faa er sin d” IV 1 tang , a == = wen tangf cosf —sinf cos 1 4 sin ia" cosf” > x sın — sın 1% a = | [ 16. cosa. y] I 2 => 12 | weed esinf : coer ra } 2 i i | l cose For Kortheds Skyld er hidindül blot bleven te om Be- Vv - « ftemmelfen af 4 , men Loven er i de ovennævnte Rækker faa fimpel, at det vil være aabenbart, hvorledes diffe kunne ud- vides til Beftemmelfen af et hviketfomhelft Punkt am LXI Idet Forfatteren har afledet difle Rækker af Udtryk, der forekomme i hans - Ventamen circa Trigonometriam Sphe- roidicam, pag. 28-50, har han ved Udviklingen blot bort- kaftet de Led, fom overftege tredie Dimenfion, d. e. fom in- III IV deholdt-flere end tre Faclorer af Störrelferne Hi P'ETI DER Da nu de geodætilke Afflande SSL VL -faedvanlig ere under 8 geog. Mile, og det Punkt, fom fkal beftemmes, vel ingenlinde er mere end 100 Mile bortfjernet fra det givne, faa kan man ei allene anfee famme Rækker fom tilftrekkelig noiagtige i ethvert ved geodetifke Operationer mödende Til- fælde, og desuden ved Calculen betjene fig blot af de mindre Tavler, men man tor tillige forvente, at Beregningen af de i tredie Dimenfion forekommende Led (fom höift ubetydelige) , meget ofte vil vere aldeles overllödig. Til Slutning erindrer Forfatteren med Taknemlighed, at han af fin elfkede Lærer, den berömte Bessel, er for flere: Aar fiden bleven gjort opmerkfom paa denne Opgave, og at han af vor Prof. Ridder Schumacher har erholdt de fornödne Data til en numerisk Calcul, ved hvilken han deels har priyet fine Formuler, deels funden den beundringsyardige Nöiagtig- hed i de Schumacherfke geodætifke Beflemmelfer, at de hüift forfkjellige "Triangel - Rækker, der een Gang over Bungsberg, en anden Gang over Hohenhorft, ere dragne mellem Hamburg og Lyfabbel, give dette fidfte Sted en indtil Hundrede -Dele af Secunden overeensitemmende Længde og Brede. Hans Hôiærværdighed (nu aidöde) Biskop Fabricius fore- lagde Selfkabet en Fortfættelfe af fine zoologifke Bidrag. Han meddeler deri Befkrivelfen over 22 Arter af Planaria, der næsten alle ere nye. Nogle faae af difle Arter have for været kjendte; men trængte dog til yderligere Befkrivelfe. Afbild- ninger fremftille Gjenflandene deels i naturlig; deels i foröget Storrelfe, i udftrakt og fammentrukken Stilling, - faa at Be- -fkrivelferne derved vorde faa meget mere lærerige. Det a4de Bidrag indeholder Befkrivelfer over tvende lidet bekjendte Iglearter. Den förfte er Hirudo lineata, vel kjendt af Müller, . men endnu ei afbildet. Den anden kalder Forf. Æirudo arcu- ata, og holder den for nye. Begge difle Arter ere afbildede, LXI x 15de Bidrag: Nogle lidet bekjendte Söftjerner, nærmere be- ftemte. Her meddeles Befkrivelfe og Afbildning over 3, Arter, fom Muller vel har kjendt, men ikke afbildet. Navnene paa de befkreyne Arter ere Asterias sangvinolenta, A. pertusa, A. perforata, 16de Bidrag giver nærmere Oplysning om nogle Linneifke Conchyliearter, fom de fenere Skribenter ci have turdet vedkjende fig. Den förfte Turbo annulatus har Linnée i fit Systema nature anfort, fom det fynes efter Gualiieri, men med et Mærke fom tilkjendegav, at han ei felv havde feet den. Forf. gjenkjender nu denne Art i en liden Skruefnegl fra Italien i en herverende Samling. Ved en Sammenligning mellem Guallieris Text og Afbildning berigtiger Forf. Linnées Befkrivelfe. Den anden Zerebra minuta. Forf. vifer at denne lille nordifke Boerfnegl maa udgjöre en egen Art. Den tredie Art er Turbo ungulinus, hvis Befkrivelfe Forf. ligeledes be- rigtiger. Den 4de og dte Art er Voluta miliaria og Foluta monilis. De "Tvivl, fom kunde finde Sted angaaende diffe to Arter, oplyfer Forf. blandt andet ved en Sammenligning mel- lem Exemplarer, han befidder af begge. Han fammenligner oglaa Yoluta miliaria med Gmelins Yoluta exilis,- og vifer, at denne er meget lidet forfkjellig fra hiin, uden i Störrelfe og Farve. | Profeflor og Ridder Hornemann forelagde Selfkabet för- fte Afdeling af fine Bemærkninger over Forfkjelligheden af Ve- getationen i de danfke Provindfer, hvilke ere indförte i diffe Skrifter. Profeflor og Ridder Örsted forelæste Selfkabet en Afhand- ling om Haarrörene. Dens Henfigt var blot at fremftille Haar- rörsvirkningens Theorie i fin lettefte og for Naturlæren meeft paflende Form. Efter at Newton allerede havde lagt den rette Grund til denne Theorie, ved at bygge den paa en Tiltræk- ning, der ikkun virker i uendeligt {maa Afftande, havde de Nefte Phyfikere, fom fenere bearbeidede denne Gjenftand, af- veget fra det Rette, ved at tillægge den her foregaaende Til- trækning .en Virkning i en mærkelig Afftand. Denne Feil uag- tet, gjorde dog Theorien Rede for de ffefte Haarrörsvirkninger. De la Place indfatte endeligen igjen den Newtonike Grundlære i dens Reitigheder, og gay Haarrörenes Theorie en Fuldendt- LXIM + hed, der er hans ftore Navn verdig. Han udvikler deres The- orie paa to forfkjellige Maader. I Folge den ene afledes alle Forholdene af Vædfkens Overflades ved T'iltrækningerne beftem- ie Figur: efter den anden derimod afledes de af en umiddel- bar Betragtning af Störrelfen af de tiltrækkende Flader og de tiltrukne Mafler. Denne fidfte Udvikling,, fom den lettere, “har - de la Place ikke faaledes udfört i alle dens Dele, hvilket har “givet adikillige Phyfiker Anledning til enten ganfke at foretrakke den förfte, eller dog at benytte- begge Udyiklingsmaaderne i famme, Foredrag. Da den fidfte Uldne sande fom beitan-. digen holder Öiet fæftet paa de virkende Kræfter, bedft pas- fer til Naturlerens Foredrag, faa har Forf. (Sgt at udföre denne. Det Nærmere heraf vilde det vere for vic! löftigt her ät med- dele, da det gaaer ud paa at give en Rekke af Porklaringer, udviklede af allerede bekjendte Grunde. Samme meddeelte Selfkabet Efterretning om et nyt Æïfk (Akali), fom han har opdaget i Peberen. Dette Ælk faaes ved at uddrage af Peberen med Viinaand alt det derved Oplôfelige, fætte Saltfyre til, fom med dette Ælk danner et i Vand noget . oplöfeligt Salt, og derpaa bundfælde Harpixen med Vand. Ei ter at dette Salt er behörigt renfet og oplöfti Vand, bundfæl- des Æfket med Ammoniak. Dette Æfk har hele Peberens Skarphed, er oplöfeligere i Viinaand end i Vand, giver med de flefte Syrer tungtoplöfelige Salte, og antager ved Salpeter- fyrens Indvirkning en grönlig Farve. Det har famme Grundbe- ftanddele, fom Plantematerierne i Almindelighed, og horer ‚altfaa til famme Klafle fom Aïfkene i Opium, Rævekagen, Stra- monium o. f. f. Dog udmærker det fig fra alle hine, ved fin Skarphed. Kort efter berettede Samme ogfaa Selfkabet, at Studio- fus, nu Doctor Forchhammer hayde opdaget et le fkarpt Aifk.i det faakaldede fpanfke Peber, eller Prnzieh af capsi- cum annuum. Endfkjôndt detie har Skarphed fælles med det foregaaende, udmerker det fig dog derfra ved fin flörre Oplö- felighed i Vand, ved fin Evne til a mætie mere Syre, og ved de Salte det danner. Samme Medlem forevifte ogfaa Selfkabef en Prove af den ved Doctor Forchhammer opdagede Manganiyre, der er sam- LXIV en menfat af 100 Dele Mangan og 128 Dele Ilt, er karminröd, tilintetgjör Plantefarverne, og danner med Ailkene råde Salte. Endeligen forelagde famme Medlem. Selikabet Beretningen over den anden Undefögelfesreife, fom han i Selfkab med Ju- ftitsraad Esmarch og Doctor Forchhammer. efter kongelig Be- faling har udfört paa Bornholm. Dr. Theol. og Ridder Mynther forelagde Selfkabet en Udvikling af Begrebet Tro, hvilken allerede er indfort i difle Skrifter. SS ER Etatsraad Ængelstoft leverede Fortfættelfen af fin i fidfle Mödeaar forelæfle Afhandling. I denne Deel af Beretningen fortælles förft Carl Knudsens Forberedelfer til et Tog ind i Norge, hans Intriguer i dette Rige, hans Ankomft der, Kro- ning i Tronhiem, Foranftaltninger fammefteds og Tilbagetog over Fieldene; dernæft fremftiiles den Forandring i Tingene, fom havde til Foige, at Carl frafagde fig Norges Krone, at det norfke Folk protefterede mod alt det Skete, at Christian], erkiendt af alle Parter, blev kronet i Tronhiem og en evig Foreening mellem Norge og Danmark indgaaet.. Forf. har, i Overeensitemmelfe med de af ham i Afhandlingens Indledning erklerede Grundfetninger, bygget fin Fremfülling allene paa Facta, for det mefte paa authentifke Actitykker. En mærkelig Epoche i den fkandinavifke Hiftorie er derved. bleven fat i et klarere og fuldflsendigere Lys. Profeflor P. E. Müller forelagde Selfkabet Refultater af en Afhandling om Snorros Kilder og difles Troværdighed, fom nu er under Preflen. Fra May 1820 tl May Sa I dette Forfamlingsaar har Selfkabet optaget: Til indenlandfke Medlemmer: Herr Profeflor og Ridder Rahbek. Herr Juftitsraad og Profeflor Werlauff. Herr Profeflor Reinhardt. Til udenlandfke Medicmmer : Herr Profellor Henrik Steffens, LXV Sir Humphry Davy, Prefident for det kongelige Viden- fkabernes Selfkab i London. Herr Kammerherre v. Buch i Berlin. Herr Hofraad, Profeflor og Ridder Gauss i Gottingen. " Herr Profeflor og Ridder Bessel i Königsberg. Herr Major Colby, Medlem af det Kongelige Videnfka- bernes Selfkab i. London. Den gcodætifke Opgave, for hvilken ifjor en Oplosning af Profeflor Thune meddeeltes, er nu bleven oplöft directe af ham. Antages, ligesom i Sclfkabets Overfigt fra forrige Aar, at for Punkterne paa en given Ellipfoides Overflade: AA A’ A” A’... de kortefle Linier, der paa Overfladen kunne drages mellem tvende paa hinanden fölgende Punkter . . SS er og difles Azumuther a til de nævnte Pike, Meridianer + . ea REN NE a en ee ere tilligemed Belige genheden af A’ givne og at Beftemmelfen for et vift Punkt f. Expl. A” heraf söges, og betegner man den halve Jordaxe med rep Jordens Excentricitet e JS NE De LT ok Q Vv = Breden af AY. . u. > Længdeforfkjellen for A’ og A' ja famt bruger den punkterte Linie i den Betydning, at f. Exp 2 . bi Tt 7 = sina = cosa À ( = | -+Zu ane | i cos * +2 cosa j (9) B 1 5 beni ï- 1 i : = cosa | = sina iS cosa Py il IL TIT FH i >" sing. 3 cos +25 sing = cosa betegnes ved er = SE IT III : 3 [+= Bas >"'sing >= cose . AVE Te IV lV : >" sing : = cose > cosa I ; IT If Dee ig += cosa À sin & III III TZ — E> cose iv Vv LE cosa i 4 faa findes: ia = cosa 1 0’ o Te? 2 (1-5 sin © Su cos a y = ı--2e*(1-5 Y b sin 1‘ - = cosa i>" cosa. > [ze sing à 112 3 (1 — 2 e? sin © ‘) tang © I sin at TF ee mie , 1112 2: OF sin’ ae D "sin | 1? , iy Sn SIR J Lay, 2 ESS t I= sina > ‘cosa fe 11 é 2 Ir 1 un 1 ie sma 23 cosa > 1112 _ın 137 3 6? sin rie 6 = cosa v2 „ ıv2 iv IV [<= snø E cosa.j 1270 Taie 1 2 [= sila : 5 cosa Al 12; ne NS TI Il Age i > sing i: cosa 2 12 2 , 1112 © III MI 2 67 sin 1 cos ® |= singe ©? 2 cosa | IV a NT IV IV "I sina :2 cosa . I 5 sin @ . 12 Ad iv 1-3 e* (ı4+sin® ) es sina i lau, 20 b sin 1” cos Q > sing . SEAT DAR IV [Z sine | [= sine : 2° cose’ | - : Rome II 11 a (1-2 e?) tang a, sing :2 cosa | | i: à à LV un: 11 111 be sina“ cosp |= sine iX cosa | LV EVE IV IV = sine iD cosa | x . © | 3 sina : > sing | Las WS à D nu? tang @ is sind ‚=D sine ne + : ;0 å Mer Ses £. 9 Kl ny? a 68 sin 17 cos @ IS sine iX 1a x IV 2) CAVE" ig] j 3 singe :23 sina sin a 3e sae Mme, ar (1 - e tang G+ztngg). *) "sin a a D sin ı“ eos © = sine 53 sina ATOTTTOT OOOH OORT HEED, LXVII | 3 et > sina 1- 12 cos Ø 1 6 6? sin ı cos ® v3 EN IV > sine (presente ay snø Cosa j= cosa | sin a || 2 à sing S sina cosa” + SÅ cos a læ sina = 20? sini“||> sin a cose! COS Bi ‚Sina | 15% IV Iv iv | | dE (> sie cosa | ru cosa | book sing. "| I foregaaende Ad, havde Profeffor og Ridder Hornemann. begyndt at levere os en fammenhægende Række af Bemarknin- ger over Danmarks Plantegeographie; i det fidfte Forfanlings- aar har han fluttet dette Arbeide, fom tilligemed det under . foregaaende Aar anmeldte er indfört i diffe Skrities: Profeflor Jacobsen har meddeelt Selfkabet tredie Deel af fine Underlogelfer over det af ham opdagede Venefyftem, Iner- værende underföger han dette Syflem hos Fifkene. Efter at have fremftillet det Egne i Fifkenes Organifation, der udmeerker og adfkiller dem fra EN övrige Dyr, underföger Forf. Nyrerne i Se rdeleshed, befkriver deres Form, Structur og Udförfelsgang, og bevifer, at Fifkene i Almindelighed have ftore Nyrer, og i Forhold til deres Legeme flörre end hos Dyrene af de ovrige Klafler, - LXIX Forf. underföger og beikriver Venefyflemet i mange for- fkjellige Arter af hver Orden i Fifkenes Claffe. Af denne Un= derfögelfe uddrager han Fölgende: Det af ham opdagede Ve- nefyftem findes hos alle Filke, og vifer fig i diffe Dyr deels i fin enkelte, deels i fin meeft udvidede Form. Derved begrundes de tre Modificationer, fom Forf. antager og bevifer, at dette Venefyflem undergaaer. : Den förfte Modification beflaaer deri, at de Vener, der komme fra Huden og Mufklerne af den mellemfte Deel af Fi- fkenes Legeme, danne enkelte Stammer, der ad forfkjellige Veie löbe hen til Nyrerne, og udbrede fig i famme, Enhver af diffe Stammer er ifoleret, og kan sammenlignes med Portaaren. Den har fine peripherifke Grene, som oprinde i Huden ogi Mufklerne. Diffe ere af venös Befkaffenhed og tjene til at op- tage Blodet, eller at opfuge andre Partikler af de Dele, hvori de tage deres Oprindelfe. Stammen löber, uden at forene fig med nogen anden, til Nyrene, og udbreder fig i diffe Organer, At difle Grene ere af en arteriös Befkaffenhed, bevifes længere hen. Halevenen, der optager Blodet fra den bagerfte Deel af Legemet, gaaer hos de Filke, der have Venefyftemet udviklet efter denne Modification, over i den egentlige Nyrevene, der, ved at forene fig med Venerne af de indre Kjönsdele, danner den nedre Huulaare, hvorved Blodet föres umiddelbart hen tıl Hjertet. Saaledes findes dette Venefyftem udyiklet hos Slæg- terne Perca, Cyprinus, Clupea, o. f. v. Forf. anfeer denne :Modification fom Grundtypen for dette Venefyftem hos Hvirveldyrene, da de Vener, hvoraf det fammenfættes, gjenfindes hos alle de Dyr, der have dette Ve- nefyftem, og da de öyrige Modificationer fremkomme ved nye Tilfætninger. Saaledes opkommer den anden Modification, i det Hale- venen river fig los fra det almindelige Venefyftem, og, - ifte- detfor at gaae over i-Nyrevenen, deler fig i tvende Slammer, der gaae hver iil fn Nyre. En Deel af de forhen omtalle en- kelte Stammer forene fig med difle Grene, dog beholde de ved den forrefte Deel af Legemet deres oprindelige Form, og gaae fom enkelte Stammer til Nyrerne, ER Den egenilige Nyrevene tager fin Oprindelfe i diffe Or- ganer, forener fig med Venerne af de indre Kjönsdele, danner faaledes des nedre Huulaare. Denne Modification er den almindeligfte hos Fifkene. I Slægterne Raja, Cyclopterus, Gadus, Pleuronectes o. f. v. kan man uden fynderlig’ Vanfkelighed underfôge dette Vene- fyflem. 03 Den tredie eller höiefle Udviklingsgrad eller Modification af dette Venefyflem fremkommer i det Venefyflemet i den fo- regaaende Modification erholder-en nye Tilfætning. Halevenen afgiver nemlig, fårend den gaaer hen til Nyrerne, en Green, der gaaer til Portaaren, og ved den föres altfaa en Deel af Blodet hen til Leveren. Den egentlige Nyrevene opkommer fra Nyrerne, og forholder fig ganfke fom i den forrige Modi- fication. Denne Udvikling af Venetien er den fjeldnefte, der findes hos Fifkene; og Forf. kar hidindtil kun fundet den hos Slegten Murena og Lophius. Efier faaledes at have fremftillet dette Venefyftems Or- ganifation hos Fifkene, fammenligner | Forfatteren det med det analoge Venefyftenr her Krybdyrene og Fuglene, og vifer den nöie Dre. der findes hos diffe forfkjellige Dyr), i Henfeende til Udviklingen af diffe Vener. I hvorvel den {érfle og anden Modification er egen for Fifkene, gjenfindes dog de Vener, hvoraf den fammenfettes hos Krybdyrene og Fuglene. - Den tredie Modification, der forekommer kun hos nogle faa Slegter blandt Fifkene, bliver den hyppigfte hos Krybdy- rene. Den findes hos Batracierney Saurierne og Chelonierne paa famme Maade udviklet fom hos Slegten Lophius, der nerme Fifkene til den omtalte Orden af Krybdyrene. Hos Ophidierne findes Syftemet udviklet paa famme Maade fom hos Slægten Murcna. Hos Fuglene findes Vedeliitlei ct ligeledes udviklet „er denne tredie Modification , men hos diffe Dr begynder Over- gangen til Pattedyrene, i det men tuldeels er forbunden med den nedre Huulaare. LXXI Grundtypen for dette Venefyftem er derfor den famme i diffe forfkjellige- Klafler af Dyr. ‘ Vener, der komme fra ~ Huud- og Mufkelfyfiemet af den mellemfte eller bagerfte Deel af Legemet, gaae enten blot til Nyrerne eller til Nyrerne og Leveren. Difle tvende Organer, men i Særdeleshed Nyrerne, ere Centralpunctet for dette Syflem, hvis peripherifke Udbre- delfe ligger i en flor Deel af Huud- og Mufkelfyflemet. For tilfulde at udgranfke Beftemmelfen af dette mærk- værdige Venefyftem, har Prof. Jacobsen fortfat fine Underfö- gelfer i tvende forfkjellige Retninger, og deels fögt at opdage det hos de mindre fuldkomne Dyr, deels eftergraniket Sammes Oprindelfe hos Folteret. | Et af Refultaterne, fom Forf. har fundet hos de mindre fuldkomne Dyr, Blöddyrene (Mollufkerne) nemlig, har han allerede for tvende Aar fiden meddeelt Selfkabet. Han beviifte da, at i det Organ, fom man kalder Kalkfekken (saceulus calcareus), Urinfyren affondres. Han anfeer dette Organ for at yere ligebetydende med Nyrerne hos de fuldkomnere Dyr. Denne Gang meddeelte Forfatteren, at han har underfögt. Ve- nefyftemet hos Blöddyrene, og at han har fundet, -at flore Vener gaae til dette Organ. . Hvad Underfögelfen over Udviklingen af Venefyflemet angaaer, har Forf. anftillet den paa Fofteret af Fuglene og af nogle Amphibier, og fundet at ‘de faakaldte vasa omphalo- meseraica flaae i nôiefte Forbindelfe med dette Venefy- flem, og derfor höre til de forfte Dele, der udvikles hos Fofterel. Forf. oplyfte det med flere faldfleendige Tegninger der hore til en ferfkilt Afhandling, fom han agter at ore legge Selfkabet. : | Efter at have endt den anatomifke Underfögelfe, vifer Forf. hvad Anvendelfe Zoologen kan gjöre af de hidindtil fam- lede Kjendsgjerninger, deels til nöiere at beftemme forikjellige Arter og Slægter, deels til at finde Overgangen imellem for- kjellige Familier og Clafler, hvilket han oplyfer ved flere Exempler. - I Henfeende til den phyfiologifke Deel, indfkrænker Forf. fig til at fremftille nye Beyifer, hentede af denne Underfögelfe Li LXXII over Fifkene, for derved at bekræfte de Sætninger, fom han udledede af fine Underfögelfer over Krybdyrene og Fuglene. Af Venernes Lôb, af deres Forbindelfe, af deres tilta- ende Störrelfe, alt fom de nærme fig til Nyrerne, bevifes : ı) At Blodet fra den mellemfte og bagerfte Deel af Legemet fores til Nyrerne. Af Maaden, hvorpaa diffe ‘ene: udbrede fig i Nyrerne, af Oprindelsen af den egentlige Nyrevene og af Uringangene, {amt af de færdeles fmaae Arterier og diffes Udbredning i a rerne fremgaaer : 2) At Venerne, der gaae til Nyteine: foreflaae i Samme Urinaffondringer. Hos de Slegter,. hvor der findes en Forbindelfe mellem Halevenen og Portaarefyflemet, bevifes og ved Anatomien: 5) At en Deel af Blodet fra Huud- og Mutkelfyftemet föres hen til Leveren. Endeligen underföger Forf. de muelige Bist fom kunne beftemme dette eiendommelige Vencfyftems Udvikling, og antager: 4) at en mindre” fuldkommen Udvikling af Refpirations~ og . Huudfyftemet beftemmer Oprindelfen og Udviklingen af dette Venefyftem. Profeflor og Ridder Orsted forelagde Selfkabet Tid efter anden en Række af Underfôgelfer over Magnetismen, hvorved der godigjöres at de ru LES Virkninger frembringes ved famme Kræfter fom de electrifke. Refultaterne af ditfe Under- fögelfer har Hr. Profefforen allerede bekjendtgiort. Doctor Zeise lod ved Selikabets Secretair det meddele den merkverdige lagttagelfe: at et furt Salt af Flusfyre og Potafke kan neutraliferes ved Boraxfyre. Forfatteren har prö- vet og udviklet denne Jagitagelfe ved mangfoldige og afvexlede Forfös; men her maae det vere nok at ar at Lakmus- vand ıödfarvet med det fare Flusfyrefait, blandet i et paflende Forhold med Lakmusvand, fom man ved tilfat Boraxfyre lige- ledes har rodfarvet, ae en blaae Blanding, fom om Syreni begge de fammengydie Vædfker var bleven ophævet ved et Æfk (Alkali). LXXIH " Profeffor Sibbern Torelagde Selfkabet en genetifk Udvik- ling af Begreberne Drivt og Lidenfkab i en Afhandling fom fnart vil blive bekjendtgjort. | Af Hs. Hüiærværdighed Bifkep Münter, Storkors af Dannebrogen, forelæftes en Afhandling, hvori Beftemmelfen for Chrifti Födfelsaar oplyfes af aftronomifke Grunde. Det er bekiendt nok, at Spörgsmaalet om Chrifti Födfelsaar igiennem flere Aarhundreder har været Gienftand for de Lærdes Skarp- findighed, og at de neften alle deri komme overeens, at den almindeligen antagne Tidsregning, fom förer Nayn af den Dio- nyffke, paa ingen Maade lader fig forene med de Tiders Hi- ftorie, i hvilken Chrifti Födfel falder: Man er ikke enig om Aaret da Cyrenius eller Qvirinus holdt den i Skriften omtalte Befkrivning til Skat, og ligefaalidet om Aaret hyori Herodis, under hvis Regiering Chriftus födtes, endte fit Liv. Nogle an- tage hans Dod at være indtruffen i Roms Aar 751 andre 75e, dog har det fidfte Aarstal de flefte Stemmer for fig. Mærkvær- digt er det, at man ikke har fögt at hæve denne Tvivl ved en Underfögelfe over de Vifes Stierne, fom Matthæus i det andet Capitel omtaler, og fom ligeledes omtales i det apokryphifke Jacobs Evangelium, og af Calcidius, en platonifk Philofoph, i et Commentar over Platos Timeus, faavel fom af Foriatie- ren til Hermippus’ s Dialoger over Aftrologien. Uagtet denne Stjerne i den hellige Skrilt kaldes as je formodede Aue Fort. allerede lange, at hermed ikke meentes en enkelt Stjerne, men den Conjunction af Planeter, fom efter Jödernes Aftrologie holdtes for at være et Tegn for Mefhas; thii det Græfke fet tes ofte acne, og asp, ligefom i det latinfke Stella og Sidus i hinandens Sted, og i det Hebraifke betyder ogfaa 323 bes gge Dele. Samme Mening har ogfaa den berömte Kepler allerede for io Aarhundrede fiden, i det Mindfte til Deels antaget. Da han nemlig i Aaret 1604 anftillede Jagttagelfer over den Aftro- nomerne ubekiendte Stierne, fom vifte fig i Slangeholderens Fod, og efter 12 Maaneder atter unddrog fig Aftronomernes Tagttagelfer, og paa famme Tid henvendte fin Opmerkfomhed paa den ftore Conjunction af Jupiter og Saturn, fom tillige fandt Sted i famme Stjernebillede, og ikke för efter 800 Aar &ulde gjentage fig, fandt han ved videre Beregninger, at famme (10) LXXIV Conjunction maatte have fundet Sted i det julianfke Aar 59, eller Roms Aar 747. Men han vifte at denne Conjunction havde taget fin Begyndelfe henved den 22 Juli i Fifkene, hvor- paa i det fölgende Aars Februar og Marts Planeten Mars kom til i famme Fifkenes Tegn, og fiden, efter Mars, Solen, Ve- nus og Mercurins kom til i Vederens Tegn, i Lobet af Marts, April og Mai. Da han nu troede at den nye Stierne var den famme, fom de Vife havde feet, faa fatte han i Fölge difle Betragtninger Chrifti Födfel i Aaret 748 efter Roms Opbyggelfe. Men uagtet diffe den flore Mands Beregninger ret vel ftemme overeens med Tiden hvorpaa Chriftus maae være födt, faa kunde man dog uden Tvivl endnu fordre, at der med hiftorifke Vidnesbyrd godtgiordes, at Jödernes faa længe nærede Haab paa Meffias, i hiin Tid var forbundet med Forventningen om en Stiernes Tilfynekomft; hvilket endog de Vifes egne Ord hos Mattheus: ”vi have feet hans Stjerne” fynes at antyde. Aildgamle jödifke Böger tale ogfaa om en Stjerne, der fkulde komme til Syne ved Mefliæ Ankomft; men da de herom ikkun tale i almindelige Udtryk, og intet beftemmer om ‘Talen naar den fkal vife fig, röre diffe endnu ikke Hovedfagen. Derimod har Forf. fundet i Abarbanels Commentar over Daniel, at Saturns og Jupiters flore Conjunction i Fifkenes Tegn af Jéderne anfaaes for meget betydningsfuldt, og at den havde funden Sted i Verdensaaret 2565, eller 5 Aar for Mo- ses’s Födfel, og havde været Forbudet paa Ifraels Borns Ud- frielfe af det ægyptifke Fangenfkab. Men da den nefte lig- nende Conjunction, fom paa hans Tid ventedes, fkulde vorde hiin ganfke liig, faa holdt han for at den fikkert lovede Jö- derne deres Messias’s Ankomft. At den jödifke Leerde forbigik de tre Conjunctioner, fom ware forefaldne fra Mofes’s Tid til hans, begriber man let, da efter hans Lere Frelferen endnn ei fkulde vere kommen. Li- gefaa lidet bör vor Overbeviisning om de aftrologifke Menin- gers Falfkhed holde os fra at underkafte de egentlige Kjends- gierninger, fom oplyfe denne Sag, en nölaglig Underfögelfe. Uagtet de mange fammenftödende Bekræftelfer for hans Mening, anfeer Forf. dog ikke Underfögelfen for endnu at vere fluttet; men opfordrer deels Aftronomerne til en fkarp Beregning af LXXV Tiden hvorpaa den omhandlede Conjunction indiraf, deels an- dre Lærde til at opföge om man ikke finder den Mening, at Jupiters og Saturns Conjunction i Fifkenes Tegn fkulde være et Forbud paa Meflias, hos ældre rabbinfke Skribenter end Æbar- banel, fom levede i den fidfte Halvdeel af det ı5de Aarhun- drede. At de Ældres Taushed dog ikke kunde vere et Beviis mod Meningens Ælde er i öyrigt aabenbart, da man i faa hoi Grad holdt flige myftifke Videnfkaber hemmelige. Profeflor Olufsen forelagde Selfkabet den i den philo- fophifke-hiftorifke Afdeling af diffe Skrifter trykte Afhandling, om hyad man i ældre Tider har forftaaet ved den Jordinddeling, fom i de gamle Love og mange andre ældre Skrifter kaldes Bool. Profeflor Ramus forelefte Selfkabet en Afhandling om de ældfte danfke Mynter fra Knud den Stores til Auud deu Helliges Vid, fidfte medinfluttet, af hvilken fidfte Konges Mynter en fuldftændig, fyftematifk ordnet Fortegnelfe tilföies. Denne Afhandling er indfört i disfe Skrifter. I Anledning af de af Selfkabet for Aaret 1820 udfatte Priisopgaver var ikkun indkommen et Skrift, nemlig over det Spörgsmaal: ”Er Magnetnaalens Inclination og Intenfitet under- kaftet faadanne daglige Variationer fom Declinationen? have de ogfaa længere Perioder ligefom denne, og kan man be- flemme difles Grændfer?” Afhandlingen fom er fkreven paa Engelfk og har til Motto: Maunia, indeholdt ikke saa grun- dige Underfögelfer at Selfkabet kunde tilkiende den Premien. Fra Maj 1821 til Maj 1822. I det Tidslöb, hvorfor her aflegges Regnikab, har Sel- fkabet tabt tre vaerdige Medlemmer, i det Döden berövede os de almeenhzdrede Mænd: Hs. Excellence Admiral Baltazer Winterfeld, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen o. f. v. Etatsraad og Profeflor 4. Kall, Ridder af Dannebrogen. Hs. Hôierværdighed Bifkop Fabricius, Ridder af Danne- brogen. (10 *) LXXVI sg Til udenlandfke Medlemmer har Selfkabet i samme Tidslöb optaget: Hs. Ex. Sergius v. Ouwaroff, Rus. Keis. virkelig Stats- raad, og Præfes for det Keis. -Videnfkabernes Acade- | mie i Petersborg. Joseph v. Hammer, Keiserlig Kgl. Hofraad i Wien. Profeflor Erman, Secretair for det. Kgl. Berlinfke Vid. Aca- Å © demies phyfifke Claffe. Dr. Brewster, Seeretair for det Kongel. Videnfkabernes Selfkab i Edinburg. Statsraad og Dr. Med. Brera, Secretair for det Keiferlige Videnfkabernes Inflitut i Overitalien. Den de tvende foregaaende Aar omtalte geodætifke Opgave er atter af Prof. Thune bleven behandlet, men denne Gang med . s . 1 II IM IV den Modification, at af Azimutherne: OO a Aa for de geodætifk Pelee Ubinigr lle SS ikkun det förfte, nemlig # , tænkes givet, og iftedenfor de öv- rige de Vinkler anfees fom bekjendte, hvilke Se ae danne med hinanden. Da Formlerne blive vidilôftige, maae de fees i Afhandlingen felv, der giver det dobbelte practifke Refultat: af geodetifke Data allene at finde baade Jordklodens Skikkelfe og Steders Beliggenhed paa Jorden. Den Deel af Naturvidenfkaben, fom lerer os at lefe Jordklodens Hiftorie, i dens Bygning og 1 Levningerne af, dens Frembringelfer, og faaledes fkue tilbage i Tidsaldre, der enten ere gaaede foran Mennefkeflægtens ‘Tilyerelfe, eller hvorom intet er optegnet i den fkrevne Hiftorie, er viftnok en af de meeft tillokkende, men ogfaa en af dem, hvori Indbildnings- kraften ofteft har forvildet fig. Det er glaedeligt at fee hvorle- des en grundigere Underfogelfe af Dyrenes Knoggelbygning alt mere og mere bidrager fit til at udvide eller berigtige yore Kundikaber i denne ufkrevne- Hiftorie. Naturligviis maa man önfke at ethvert Lands Jordbund i denne Henfeende underföges, ’ og de vigligfte fundne Kjendsgjerninger offentliggjöres, paa det at vi faa meget muligt kunne famle Materialier til deraf engang at danne en Overfigt over Dyrenes Udbredelfe paa Jordkloden III LXXVII i de fyundne Tider. Profeffor Reinhardt har givet os et faa- dant Bidrag for vort Land, ved at forelægge Selfkabet en Be- retning. om de i Danmark. fundne Levninger af Elsdyr. Difle Levninger ere opgrayne af Tôrvemofer. Efter Craniernes og Hornenes “Dannelfe og. Udmaalninger, have diffe Dyr hverken i Form eller Störrelfe afveget fra de nuværende, hvilket en kort Befkrivelfe over de til det kongelige naturhiftorike Mufie- ‚um indfendte og der opftillede Stykker: vifer. Af diffe er et neeften ganike fuldftændigt Cranium og et andet noget befkadi- get, begge med Horn, opgravede paa Bornholm; tre Elsdyrs Horn ere fundne i Sjelland og et i Fyen. Samme Medlem har ogfaa forelagt Selfkabet nogle Under- fögelfer over Venernes Gang i Fifkenes Svômmeblærer, hvor- ved det fynes at udvife fig, at Venerne fra de med Kjertel forfynede Svômmeblærer gaae til Portaarefyflemet, men at derimod de Vener, der komme fra Svômmeblærer uden Kjer- tel gaae til Huulaarefyftemet. ~ I en af de foregaaende Aarsberetninger have vi hayt Lei- lighed til at meddele en mærkværdig Anvendelfe af Chemien i Anatomien, i det Profeflor Jacobsen havde godtgjort, at den saakaldte Sacculus calcareus hos Sneglene indeholdt en bety- delig Mengde Urinfyre, hvoraf det da var let at flutte fig til dette Organs Betydning. Dette Medlem har nu atter benyttet famme chemifke Fremgangsmaade til at afgjöre en anatomifk og physiologifk 'Tvivl. Han har nemlig meddelt Selfkabet en Underfogelfe af den Vædfke fom findes i Fuglens Allantois.. Meningerne om dette Organs Beftemmelfe ere endnu deelte, i det nogle Phyfiologer antage, at den deri indeholdte Vædfke er af den Befkaffenhed “at den atter kan optages og tjene tif Nering, andre at den affondres af Nyrerne, er Urin, og altfaa et Excrement. Dzondi, Labillardiere og Desaigne have analyleret den Vædike der findes i Allantois hos Pattedyrene og beyiift at den er analog med Urinen; men da Urinen, felv af nyfödte Pat- tedyr, indeholder kun faae Dele, der egentlig charakteriferer famme, kunde man endnu ha¥e nogen 'I'yivl om den Vædfke der indeholdes i deres Allantois virkelig var Urin, LXX VIII Underfögelfen af Vædfken i Fuglenes Allantois og af de Sammenhobninger, der findes i famme, afgiver et nyt Beviis for de anförte Phyfiologers Paaftand. Denne Vædfke fom i de förfte Dage af Udrugningen er klar, bliver derefter mere feig og flimagtig; hvide Sammen- hobninger fvömme i famme, dille tiltage i Mængde og nu for- {vinde de vandagtige Deele, faa at man i de fidfte Dage af Udrugningen finder i Allantois en betydelig Mengde af diffe Sammenhobninger indhyllede i en tyk og feig Slim. Ved den Underfogelfe Prof. Jacobsen har foretaget af denne Vedfke, er han bleven overbevift om, at den allerede i de förfte Dage indeholder Urinfyre, og at de omtalte Sam- menhobninger beflaae af denne Syre i Foreening med Ægge- hvideftof, hvoraf man maa flutte, at denne Vædfke er Urin, Ved Befkaffenheden af denne Vædfke og ved Underfögelfen af Nyrernes Udyikling hos Fuglene, föger Prof. J. at bevife at Nyrerne ere de förfte Organer der hos Foftret trade i Virk- fomhed, og da Secretionen i famme, efter hans foregaaende Underfögelfer, hos Fuglene, Krybdyrene og Fifkene betinges af Vener, flutter han atter at Venefyftemet afgiver en af de forfte Betingelfer for Fofterets Liv og Udvikling. Profeflor og Ridder Orsted har fortfat fine galvanomag- netifke Underfôgelfer. Han har deels foreviift Selfkabet de mærkeligfte nye Forfög i denne Materie, deels fögt at berig- tige de forfkjellige Theorier, man har udtænkt, for at for- klare de galvanomagnetifke Virkninger; men for faa vidt difle Meddelelfer kunde have mere end Tidens Interresse, önfker han, dog ikke at oflentliggjüre dem, för han kan fremlægge et flôrre fammenhængende Arbeide over Electromagnetismen.. Her bliver derfor ikkun at anföre en ny Anvendelfe af Electromagnetismen, der maafkee kunde give Middel i Hæn- derne til en heel Række af Galvanifk — chemifke Underfö- gelfer. Som bekjendt har Zamboni fundet at man kan fam- menfælte en galyanifk Sdile af to Materier, en faft og en flydende, naar ikkun det fafte Legem er faaledes dannet, at det paa den ene Side frembyder en meget flörre Berôringsflade med Vædfken end paa den anden. Difle toledede Söiler have LXXIX en meget fvag Virkning, og felv de meeft övede Experimen- tatorer have fundet Vanfkeligheder i at faae regelbundne Virk- ninger deraf. Galvanomagnetismen opfatter denne Gjenftand i fin ftörfle Enkelthed. To Strimler Zink, af ulige Brede vifer denne Virkning, ved Hjelp af den galvanomagnetifke Multi- plicator. Naar man forbinder hver af diffe Strimler med en Ende af Multiplicatorens ‘Traad, og inddypper dem paa lige Tid i en fortyndet Syre, faa fettes Redfkabets Magneinaal ftrax i Bevegelfe. Den fmalefie Strimmel virker i Kjeden fom Zink, den bredefte fom Kobber. Da hvert Punkt i den fmale Strimmel maa lide en ftérre Indvirkning end hvert Punkt i den bredere, naar Ligevægt fkal opnaaes, faa fees at det ftærkeft angrebne af to Metalftykker virker, fom det flærkeft angrebne af to uensartede Mefaller, der bringes i Kjeden. Det famme viifte fig, naar man brugte to lige Zinkftrimler, men dyppede det ene tidligere i Vædfken end det andet; det forft inddyp- pede, fom altfaa havde lidt den ftörfte Indvirkning forholdt fig fom det brændbare Metal. Heraf fölger da at intet Metal kan oplöfe fig i en Syre, uden at der allerede begyndes en galvanifk og magnetifk Virkning, endog blot ved den Omftæn- dighed, at Inddypningen og Virkningen ikke paa famme Tid kan finde Sted paa alle Punkter. Selv Kryftallernes Form er— holder ved difle Forfög en chemifk Betydning. Samme Medlem hayde for nogle Aar fiden forelagt Sel- fkabet nogle Forfög over Vandets Sammentrykning, hvorved han havde viift at denne lader fig udföre med lavgt mindre Kraftanftrengelfe end man almindelig troer, naar man ikkun gjör Anvendelfe af den bekjendte Grundfetning, at det Tryk, fom udöves paa en liden Overflade af en indfluttet Vædfke, virker derpaa, fom om en lignende Kraft anvendtes paa en- hver lige faa flor Deel af dens Overflade. I Fölge heraf brugte han til Vandets Sammentrykning, en viid Mesfingcylinder , paa hvilken var fkruet en snævrere, hvori et Stempel kunde be- vege fig. Han kunde derfor med en liden Kraft gjöre Van- dets Sammentrykning ligefaa kjendelig, fom Abich og Zimmer- mann med deres mange hundrede Pund. For at bedömme Störrelfen af den anvendte Kraft, benyttede han et Rör med Luft, fom ved Qvikfoly var fpærret, men fom igjennem dette LXXX % modtog det Tryk, fom anvendtes paa Vandet. Da vi nu vide at Luftens Sammentrykning forholder fig fom de fammentryk- kende "Kræfter, faa var det let af denne at beregne det’anvendle Tryk. Men uagtet den flore Styrke, man havde givet det Mesfingkar, hvori Vandet fammentryktes, var det dog muligt at dette Kars Sider havde givet efter; faa at man ikke havde maalt Vandets Sammentrykning alene, men en fammenfat Virk- ning af denne og af Karrets Udvidelfe Hertil kom, at man faa lidet i diffe Ferfög, fom i nogen af de tidligere, Cantons undtagne, havde holdt Regning over Varmens Indflydelfe, hvil- ket aoe oe faa meget mere nödvendigt, fom det lod fig tænke at Sammenpresningen felv kunde vere ledfaget af Varmeudvik- ling. De fkjönne, men alt for ofte Brake Cantonfke Forfög, vare anfüllede formedelft 'Trykkene af fortyndet eller fortættet - Luft. Men da Luftens Sammentrykning og Udvidelfe altid er ledfaget med en betydelig Forhöining eller Nedfættelfe i Var- megraden, faa kunde man let nære den Frygt, at den ellers faa fkarpfindige Experimentator kunde vere bleven fkuffet ved denne Indflydelfe. Han angav nemlig Vandets Sammentrykning ved et Tryk af lige Störrelfe med Atmospherens, til lidet, mindre end 43 Hundredetufinddele af dets Rumfang, hvilket ikkun er 3 af den Sammentrekning fom 1 Grads (Hundreddeeling) Af- kjöling kunde frembringe, naar man arbeider ved Middelvarme, Derimod beholdt Cantons Forfög det afgjörende Fortrin for de nyere, der tildeels havde fortrængt dem, at de ere anftillede faaledes at Siderne af det Kar, fom indflutter Vædfken, ikke blot indenfra lider famme "Tryk fom Vædfken, men ogfaa uden fra; faa at Trykket ikke kunde forandre Figuren eller Störrel- fen af det Kar, hos Canton det Glasror, der opteg Vædiken. 1 de nyefte Tider har den fkarpfindige Parkins, fom vi fkylde Sidrographiens Opdagelfe, anftillet Forfög der have den fidfte Fordeei tilfælles med Cantons, i det han em indfluttede det Metalrér, hvori Wandet fkulde fammentrykkes, i Vand, paa hvilket han lod Trykket virke. Hans fkarpfindigt udtænkte For- iog ville altid beholde et betydeljg Værd, da de ere anftillede ned en Kraft der fielden ftaaer HS porn etaten dk til Raadig- hed, nemlig et Tryk, der var et Par hundrede Gange ftörre end Atmofphæreus; men Spörgsmaalene om Varmeudviklingen LXXXI og om Vafmens Indflydelfe paa. Vandets Rumfang forbleve endnu ubefvarede. Forf. ftrebte derfor at udfinde et Redfkab, der tillod en nöiagtig Udmaaling af de Sammentrykkende Kræf- ter, faavel fom af Vandets Sammentrykning, og hvorved tillige Varmeforholdene paa det fkarpefte kunde efterfpores. Det Vand, fom fkal fammentrykkes, er indfluttet i et Glasrör, der omtrent kan modtage 4 Lod Vand. Dette Ror er neden lukket, men ender fig oven i et meget fnævert 52 Linier langt og calibreret Ror, faa at det kan betragtes, fom en Flafke, med en lang haarrôrfnæver Hals. Oven ender fig Halfen i en liden 2 Li- nier viid Tragt. I Flafken gaaer 709,48 Grammer Qvikfölv; men det Qvikfölv fom udfyldte en Længde af 24,6 Linier i det fnævre Rör veiede ikkun 96 Milligram. Hvilket for een Linies , Længde giver 55 Timilliondele eller nôiagtigere 0,000005501 af det Hele. Man opvarmer nu Flafken ved at holde den i Haan- den ganfke lidet, om mucligt neppe 4 Grad (Hundreddeelning) , og gyder en Draabe Qvikfölv i Tragten. Ved den paafölgende Afkjöling vil dette derfor tildeels drage fig ned i Röret, og fperre Vandet. Setter man nu denne Flafke i en fterk Glas- cylinder fyldt med Vand, og oven forfynet med et Pomperör, hvori et Stempel kan bevæges ved Hjelp af en Skrue, og ud- Over man nu, formedelft dette Stempel et Tryk paa Vandet i Cylinderen, faa vil dette virke paa Qvikfölvet i Tragten, og derfra fortfættes til Vandet i Roret. Sammentrykkes nu Van- det, faa maa Qvikfölvet ftige ned; hvilket ogfaa Forföget vi- fer. For at maale hvor flor Sammentrykningen er, befæîftes Flafken i en Fod, der bærer en Maaleftok, fom er inddeelt indtil Fjerdedeelslinier. Til Maalningen af Trykkets Störrelfe fættes paa famme Maaleftok et oven lukket calibreret Glasrör fyldt med Luft, hvis Sammentrykning lerer os Störrelfen af den trykkende Kraft. Varmeforandringerne fees let paa Fla- fkens fnævre Hals felv, bedre end paa noget 'IThermometer; thi en Opvarming af 1° (Hundreddeelning) bringer Vandet til at flige 27 Linier, naar dets Varmegrad omtrent er 15 Grader: ved en betydelig flörre eller mindre Varmegrad vil det naturligviis flige mere eller mindre for et Tillæg af een Grad. Da man paa Maaleftokken har Inddeelninger indtil 4 Linie, og let kan fkjönne Forandringer af + Linie, faa kan en Forandring af xis (11) LXXXU Grad ikke undgaae Jagttagerens Opmerkfomhed, og felv sds er ikke vanfkelig at opdage. I Gvrigt behöver det vel neppe at figes, at den Varme, hvorved man begynder at experimentere, maa beftemmes ved Thermometeret. Saa fnart man ved Stem- pelet har udövet det tilfigtede Tryk paa Vandet, og optegnet hvor meget Qvikfölvet er fleget ned i det fnævre Rör, og Vandet er fleget op i det, fom er fyldt med Luft, ophæver man ftrax igjen Trykket. Man vil da finde at Vandet n.eften altid driver Qvikfölvet lidet hôiere op i det fnævre Ror end det ftrax för Experimentet ftod. Naar man udlörer Experi- mentet med Hurtighed, og ikke flere Tilfkuere nærme fig det, udgjör Forfkjellen mellem förfte og anden. Stilling fom ofteft ikkun # Linie, dog ikke ganfke fieldent 4 Linie. I törfte 'Til- fælde har Varmeforandringen været mindre end 3%, i fidfte mindre end zåa Grad. Ved en langfommere Fremferd gaaer vel Forfkjellen til 3 ja til en heel Linie. I ethvert Tilfælde bör man tage Middeltallet af de to Stillinger. Ved en lang Række af Forfög, hvoraf de nöiagtigfte ere anftillede ved 15 til 16°, har Virkningen af et Tryk faa ftort fom Atmosphæ- rens givet en Sammentrykning af 453 Milliondele af det fam- mentrykte Vands Omfang. Forfkjellige Tryk, fra + indtil 5 Atmospheres Tryk bleve anvendte, hvilke flemmede overeens i at vile, at Sammentrykningerne forholdte sig som de sam- mentrykkende Krefter, hvilket Forf. ogfaa hayde udledet af fine tidligere Forfog, hvori dog det indfluttende Metals Udvi- delfe oglaa havde medvirket, og fölgeligen ligeledes maa have forholdt fig, fom de fammentrykkende Kræfter. At ingen Varme udviklede fig ved Sammentrykningen, fynes at kunne fluttes deraf, at Vandets og Qvikfölvets Grændfe _mæften kommer til det famme Punkt igjen elier Sammentryk- ningens Ophör. Den bemærkede höift ubetydelige Forandring i Varmen maa anfees fom en nödvendig Fölge at den Beröring der er uadfkillelig fra Experimentet, og Nærheden af Experi- mentator under lagttagelfen. Selv efter et TI ryk af 5 Atmos- pherer var Varmeforandringen ikke zåa Grad; og ordentligyiis hverken flörre eller mindre, end naar ikkun een Atmospheres Tryk var brugt. Da man imidlertid kunde tenke fig, at Ud- videlfen efter Trykkets Ophör kunde tilintetgjöre den ved LXXXIIT Sammentrykningen frembragte Varme, faa bley et Breguetsk Methalthermometer, paa hvillket en Forandring af ss Grad let _vilde have været bemærket, fat i Vandet i Cylinderen, og dette underkaftet den fterkefte Sammentrykning vi kunde til- veiebringe, uden at det angay Spor af Varmeforandring. . Overeensftemmelfen mellem diffe Forfôg og de Can- tonske er virkelig mærkværdig. Den engelike Phyfiker fik ved 64° Farenheit == 153° (Hundreddeelning) en Sammentrykning af 44 Milliondele for een Atmosphere, og ved 54 Farenh. = 15 (Hundred.), 49 Milliondele. Dette ellers uventede Udfald lader fig let forklare af Varmevirkningernes Uliighed; men man feer at det til ingen af Siderne fjerner fig betydeligt fra den nye Beftemmelfe nemlig 453 Milliondele. Ved et nyt Exemplar af Inftrumentet har Forf. endog faaet 442 Milliondeel der nzften flet ikke afviger fra det Refultat Canton fik yed famme Varmegrad. Det nye her befkreyne Inftrument lader fig bruge til mangfoldige andre Underfôgelfer over Vædfkernes Sammen- trykning, men’fom Tiden endnu ikke har tilladt Forf. at antftille. Chemien har nu i adfkillige Mennefkealdre, men ifer i den fenefte, overrafket os ved Opdagelfen af vidtomfattende Naturloye, nye Grundftoffer, og ftore Anvendelfer, og det kan ikke være andet end, at faadanne ifer maa tildrage fig Fleer- hedens Opmærkfomhed; men yed Siden af diffe glimrende Be- rigelfer vinder Chemien paa mange Punkter en ikke mindre vigtig eller mindre let erhvervet Udyidelfe, ved Opdagelfen af nye betydningsfulde Forbindelfer mellem bekjendte Grundftof- fer. Saalænge man ikkun kjender et Stof i en indfkrænket Claffe af Forbindelfer, har Læren derom ordentligviis ingen vidtomfattende Indflydelfe paa Videnfkaben; for faavidt det der- imod lykkes at finde Kunftgreb til at bringe et Stof under de meeft iorfkjellige Forbindelfesformer, danner Læren om dette ene Stof ligefom et Billede af hele Videnfkaben, og kafter faaledes et nyt Lys derover. Endnu er ingen Mennefkealder forlöben fiden den Tid da man ikkun kjendte to Iltningsgrader (Oxydationsgrader) hos Syoylet, een Brintningsgrad (Hydroge- nationsgrad) og et lidet Antal af Metallernes Svovler (Sulphu- rater), uden at kjende Maaden hvorpaa de vare fammenfatte, - I yor Tid kjende vi fire Iltningsgrader af Svovlet, to Brint- 2a LXXXIV ningsrader, næften for ethvert Metal to eller flere Svovlings- grader af beftemte Sammenfetningsforhold; og dertil endnu et Kulftoffvovle, et Kulqvælfloffvovle, to Chlorinfvovler o. f. y. Det er imidlertid ikke Mængden af difle Forbindelfer, men den Kjæde af Forbindelfesordner, de fremftille, der udgjör det Mærkværdige heri. Naar vi f. Ex. kjende fire Iltefyrer, to Brintefyrer, to Chlorinfyrer af Svovlet, og desuden fee at ad- fkillige af dets Metalforbindelfer indgaae Forening med Iter, {om om de vare Syrer, fkulde vi da ikke haabe engang ved denne ftore Exempelfamling af Syrer, at ledes til en dybere Indfigt i Syrernes egen Natur? Profeffor Zeise har ved en Sellka- bet tilflillet Afhandling, over Svovelkulftoffets Forbindelfer med /Eskene (Alkalierne), paa en lærerig Maade fortfat disse Opda- gelfer. Den Vei han har fulgt for at komme til fine Opdagelfer, vil man fee af en udförlig Afhandling i den naturyidenfkabelige AE deeling af diffe Skrifter. Faye Doctor Medicine Gartner forelagde Selfkabet en anato- milk Befkrivelfe over et ved nogle Dyrarters Uterus underfögt glandulöft Organ, fom er indfört i difle Skrifter. Hs. Höiservaerdighed Bifkop Münter, Storkors af Danne- brogen forelafte en Afhandling om nogle Sardifke Idoler, af hvilke Hr. Jac. Keyser, Profeffor ved. Univerfitetet i Chriftia- nia, hayde medbragt ham Afbildninger i brændt Leer. Denne Athandling er allerede trykt under fölgende Titel: Sendfchreiben an den Herrn Geheimen Hofrath und Profeflor D. Friedrich Creuzer über einige Sardifche Idole (Kopenhagen ı822) med tvende Kobbertavler fom foreftille Idolerne. Conferensraad jog Ridder Schlegel forelagde Selfkabet Be+ gyndelfen af en Underfögelfe, hvis Formaal er, at godtgjöre, at de flefte Retsnormer hes de gamle Danfke have deres Udfpring af Folkevillien, og ikke, fom adfkillige Skribenter baade her og udenlands haye meent, lade fig udlede af de regjerende Fyrfters vilkaarlige Bud. Man maa, bemerker Forfatteren, ikkun lidet kjende Oldtidens Tænkemaade, naar man vil paaflaae at Retsfæd- vanerne ikke hos dem fik forbindende Kraft, derfom ikke en formelig Loy ftadfeeftede dem. De ved Folkeyillien efterhaanden indförte Reisnormer have det Fortrin fremfor de ovenfra givne, at: de nodyendigviis fammenftemme med Folkets cicadommelige LXXXV: Characteer og Vilkaar, at derés Verd er fladfæftet ved lang Er- faring, og at de, ved at være overantvordede fra Slægt til Slægt, ere faa aldeles indilettede 1 Folkelivet, at de ikke kunne blive nogen Borger i Staten ubekjendter Efter at have forudtkikket diffe Bemærkninger, fom en Indledning, vifer han, at det laae i den nordifke Folkefriheds Væfen at Retsnormer dannedes deels ved Privates, deels ved valgte Dommeres frie Virkfomhed. Hermed nægtes dog ikke, at jo ved færdeles Leiligheder, hvor Utilfrækkeligheden af de gamle Retsfædvaner viifte fig, forme- lige Love gaves; men faalænge ingen fkriftlig ‚Optegnelfe fkilte dem fra hine Vedtægter, fammenfmæltede de ‘enten med dilles Mafle, eller gik i Forglemmelfe, alt efter fom de paflede med Folkets Tænkemaade og Sæder, eller ftode i Strid dermed. ce I den Deel af Underlogelfen, fom allerede er forelagt Selfkabet,. vifés alt dette nærmere, for vort Folks heroifke Tidsalder og under Hedenfkabets Indflydelfe. Kilderne til Kundfkaben om denne Tidsalder flyde, fom bekjendt ikke ri- gelige. Saxo er den fornemfte, men maa bruges med Critik. Man vilde fikkert feile meget om man uindfkrænket antog de beflemte Angivelfer, i Folge hvilke, han tillægger en beftemt hedenfk Drot denne eller hiin Lov; men naar han tillægger en hedenfk Drot den, maa han unægtelig have anfeet den ældre end Chriftendommen; og heri, kunne vi fölge ham, ifær naar den anförte Lov flemmer med Folkets daværende Standpunkt, og træfles i andre nordifke Folks Lovfamlinger , eller i de ældfte Islandfke Sagaer. AtSaxo derimod ved flere Leiligheder har forvandlet en gammel Vedtægt til et formeligt Lovbud godtgjöres ved flere Exempler. Mærkværdige ere ogfaa nogle gamle Documenter forfattede förend Vedtægterne opfattes fkriftligt, og fom vife at adfkillige Danfke Reisbeftemmelfer, fom vore Lovhiftorikere have Aillagt fenere Konger, fkyldes Oldtidens Selvlovgivning. Ogfaa fremmede Skribentere fra Oldtiden, naar de have havt god Leilighed til at kjende de Danikes Retsfkikke, f. Ex. Adam af Bremen, fortjene at raad~ föres; heller ikke maa det Lys forfmaaes, fom kan erholdes af de gamle Love, fom tillægges Nordboer, der have nedfat fig i fremmede Lande, eller, af Annalifternes Beretninger om deres færdeles Vedtægter, f E. i Anledning af Normannerne. LXXXVI Fra de eldfte Tider af har Lovkyndigheden over hele Norden beftaaet i Kundfkab om vifle Formalier, hvilke paa det ftrængefte maatte iagttages, faa vel ved Contracters Afflut- ning og Retshandlers Stiftelfe, fom ved Rettergangen. I denne Henfeende opdage vi en mærkelig Overeensftemmelfe imellem vor ældfte Lovkyndighed og de gamle Romeres, förend deres jus Quiritium forvandledes til et jus Gentium. En lignende har den med de nuværende Britters. En noiagtig Kundfkab om diffe Formalier er aldeles nödvendig, for at fætte fig ind i vor Oldtids Retsforhold. De Islandfke Sagaer, faafom Nials og Egils Sagaer give os en levende Befkuelfe heraf. Kong Eriks Sjellandfke Loy har gjemt os ad{fkillige faadanne Forma- lier. Den Jydfke Lov indeholder færreft deraf, fordi den virkeligen er en ovenfra given Lov, og ikke, fom de andre, blot en ftadfæftet Samling af Vedtægter. Da affagte Domme vare en Kilde til al Ret, faa bevaredes de noie i Hukommel- fen, for at tjene til Rettefnor i paakommende "Tilfælde; og Kongerne tilegnede fig, fom vi lære af Vitherlagsretten, i van- fkelige Tilfælde ikke den Myndighed at afgjöre hvad der fkulde gjelde, men raadförte fig med erfarne Mænd om hvorledes det tilforn havde været. Da mange af Oldtidens Retsbegreber ud- trykkes i Tankefprog, faa fortjene difle mere Opmerkfomhed end man fædvanlig fkjænker dem. I Lovfamlinger, i Sagaer, i mundilig Overlevering have vi endnu mange af dem. De, fom i en lang idsrekke ikkun gik fra Mund til Mund, ere fiden blevne optegnede, men og blandede med yngre, hvorfra de ofte ved en vis Takt udfindes. Mange af difle 'Tankefprog have været almindeligen gængfe i hele Norden, andre ere egne for Danmark; hine udtrykke for det mefte almindeligere Sæt- ninger, almindelig Folkeerfaring, difle have derimod noget mere vilkaarligt og ftedegent. I difle Tankefprog, fom i de ældfte Formularer, herfker en vis Poefie, ikke blot ilndhold, men og- faa i Form; blandt andet forekommer Bogftavrimet meget deri; neppe blot med betænkt Henfigt at indpræge dem i Hukommelfen, men fandfynligviis meget meer i Folge den indvortes Sammen- haeng mellem Tankeforbindelfen og Udtrykket, en Forbindelfe , fom altid ftærkeft aabenbarer fig i Mennefkeflægtens Ungdom. LXXX VII Fiatsraad Engelstoft forelæfte Selfkabet et Mindefkrift over Selfkabets afdöde Medlem, Etatsraad, Profeflor og Ordenshiftorio- graph Abrah. Kall, i hvilket han föger at fremftille Hovedtræk- kene i den Afdödes Character fom Videnfkabsmand, Borger og Mennefke, og at fkildre, hvad og hvorledes han i enhver af diffe Egenfkaber har virket og gavnet. Dette Mindefkrift vil udkomme i Samling med flere Stykker af og om 4. Kall. Profeflor Olufsen fremlagde for Selfkabet Fortfettelfen af Bidrag til Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, især i det trettende Aarhundrede i 4 Afhandlinger om ”Mark Guld- og Mark Sölv - Jorder, om Oprindelfen til de nu i Danmark verende öde Jorder, om adfkillige misforftaaede Steder i Waldemar den Andens jydfke Lov og om Danmarks Bebyggelfe og Opdyrkning”, hvilke alle ere indförte blandt de hiftorifke Skriv- ter af denne Samling. Den geographiske Landmaalning. I det lange Tidsrum fom Danmarks geographifke Opmaal- ning og de derover udgivne Korter har medtaget, er dette Arbeide, under Selfkabets Overopfigt og forfkiellige dertil udnævnte Mænds Ledning, blevet udfört efter famme Plan. Imidlertid havde alle de Videnfkaber og Kunfter, fom have Indflydelfe paa dette Slags Arbeide, ifær i de nyere Tider giort betydelige Fremfkridt. For- nemmeligen er den Kunft at fremftille Egnenes Befkaffenhed paa Korterne bragt til en för ukjendt Fuldkommenhed. Selfkabet be- ftemte fig derfor til at lade fine Korter over Holfteen udarbeide ef- ter en nye Plan, og at betroe Udförelfen deraf til fit Medlem Pro- feffor og Ridder Hl. C. Schumacher, fom ved den ham allerede paalagte Gradmaalning i Holfteen og Opmaalning af Lauenborg havde lignende Forretninger i famme Egne, og hvis udmærkede Indfigter og Obfervatorduelighed lade vente noget Fortrinligt af de under hans Ledning foretagne Årbeider. For at udföre denne Henfigt udfordredes betydeligt forhöiede Udgivter, men hvortil Hans Majeftæt Kongen, allid befielet af den famme ophöiede Kiærlig- hed for Videnikaberne, rakte gaymild Haand. LXXX VIII I det Tidslöb, fom omfattes i nærværende Overfigt, har Sel- fkabet bekjendtgjort et Generalkort over Nörrejylland. Dette var allerede begyndt for mere end 10 Aar fiden, og hayde i fit förfte Anlæg adfkillige Ufuldkommenheder, hyorhos det ved Kobber- fükker Angelos lange Svagelighed, og fiden paafulgte Död baade var bleven opholdt, og i Stik mindre vel udfört. Men uagtet det ikke opfyldte de Fordringer, man kunde gjöre paa et faadant Ar-- beide, fandt man det dog ikke paffende at tilbageholde det, da det unægteligen opfyldte et Savn, og dets Bekiendigjôrelfe altfaa maatte ‘ være gavnlig. os Ordbogs - Commissionen. Denne Commission har i det'Tidsrum fom denne Overfigt ind- befatter, udgivet Bogftaverne K. og L. Paa Fortsættelfen arbeides med Iver. Næften alle Bogflayerne ere enten under Udarbeidelfe eller allerede udarbeidede. é FORTEGNELSE OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS EMBEDSMÆND OG ÖVRIGE MEDLEMMER. Embedsmend. Spree Si a eat. ts Hans Excellence Hr. Ernst Henrich Greve af Schimmelmann, til Grevskabet Lindenborg, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Geheime - Statsmini- sier og Bestyrer af Departementet for de udenlandske Sa- ger 0, 5. V. Secretair. f Hr. ren Hans Christian Örsted, Doctor Philosophiæ; ordentlig Professor i Physiken ved Kiöbenhavns Universitet; Lærer ved det Classenske Agerdyrknings-Institut; Ridder af Dan- nebrogen og Dannebrogsmand o. s. v. Kasserer. Hr. ui Conrad Friderich v. Schmidt-Phiseldeck, Doctor Philo- sophie, Etatsraad,» Deputeret i det kongl. General-Toldkam- mer og Commerce-Collegium, Ridder af Dannebrogen 0.5. v. (12) XC Archivarius. Landmaalings Commissionen. Hr. Peter Johan Wleugel, Commandeur, Navigations-Direc- teur, Ridder af Dannebrogen o. s. v. — Christian Olufsen, ordentlig Professor i Statsoekonomien ved Kidbenhayns Universitet, Lærer ved det classenske Agerdyrknings - Institut o. s. v. ; — Erasmus Georg Fog Thune, Doctor Philosophie, Profes- sor i Mathematiken ved Kiöbenhavns Universitet, Lector i de mathematiske Videnskaber ved Söeetaten o. s. v. Ordbogs-Commissionen. Hr. Borge Thorlacius, Doctor Theologie og Philosophie, Etatsraad, ordentlig Professor i det latinske Sprog ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen o. s. v., Formand. — Peter Erasmus Muller, Doctor Theologie og Philosophie, ordentlig Professor i Theologien ved Kiöbenhayns Univer- sitet 0. s. v. — Lauritz Engelstoft, Doctor Philosophie, Etatsraad, Med- lem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, ordentlig Professor i Historie og Geographie ved Kiöben- havns Universitet, Ridder af Dannebrogen o. s. v. — Jens Möller, Doctor Theologiæ, ordentlig Professor i Theo- logien ved Kiöbenhavns Universitet o. s. y. | XCI Hr. Knud Lyne Rahbek, Doctor Philosophie, Professor 1 Æsthetik og Dansk ved Kiöbenhayns Universitet, Theater- directeur, Ridder af Dannebrogen o. s. v. Casse-Commissionen. Hr. Grim Johnsen Thorkelin, Doctor juris, Etatsraad, Profes- sor, Geheime - Archivarius, Ridder af Dannebrogen o. s. V. — Johan Fredrich Wilhelm Schlegel, Doctor juris, Confe- rentsraad, ordentlig Professor i Lovkyndigheden ved Kiö- benhayns Universitet, extraordinair Assessor i Hoiesteret, Ridder af Dannebrogen o. s. v. — Lauritz Engelstoft, Etatsraad, Professor o. s. v. Revisor. Hr. Erasmus Georg Fog Thune, Professor o. s. v. Æres - Medlemmer. Hs. Excellence Hr. Christian Ditlev Friderich Greve af Re- ventlov, Geheime - Statsminister, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand o. s. v. — Excellence Hr. Caj Friderich Greve af Reventlov, Gehei- meconferentsraad, Landdrost og Gouverneur i Hertugdöm- met Lauenburg, Ridder af Elephanten, Storkors af Danne- brogen og Dannebrogsmand: o. s. v. — Excellence Hr. Ernst Henrich Greve af Schimmelmann, Geheime-Statsminister o. s. v., Selskabets Præsident. — Excellence Hr. Friderich v. Moltke, Geheimeconferents- raad, Directeur for Oresunds Toldkammer, Ridder af Ele- (12 *) X CII phanten, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Or- dens Secretair o.:s. v. . Excellence Hr. Herman Baron af Schubart, Geheime- conferentsraad, General-Commerce-Intendant i de italienske, levantiske og joniske Hayne, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Ridder af den Russisk -Polske St. Stanis- laus Orden, Vice- Præsident af det Italienske Academie OS. Ve Excellence Hr. Johan Sigismund v. Mosting, Geheime- Stats og Finants - Minister, President i Rentekammeret, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen og Danne- brogsmand 0. s. v., Excellence Hr. Peter Hersleb Classen, Geheimeconferents- raad, Ridder at Elephanten, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand o. s. y. Excellence Hr. Johan v. Bülow til Sanderumgaard, Gehei- meconferentsraad, Ridder af Elephanten, Storkors af Danne- brogen og Dannebrogsmand o. s. v. Indenlandske ordentlige Medlemmer. , . Morten Thrane Brünnich, torhen Overberghauptmand 1 Norge, Professor i Naturhistorien o. s. v. Poul de Löwenörn, Contre- Admiral, Deputeret i General- toldkammeret for Canal- og Fyhr-Sager, Directeur for det kongelige Söekort- Arkiv og Overlods, Storkors af Danne- brogen og Dannebrogsmand, Ridder af St. Anna Ordenens iste Classe, Commandeur af Sværdordenen og af Ordenen pour le merite militaire, Ridder af Wladimir Ordenens 4de Classe o. Ss. v. X CITI Hs. Excellence Hr. Adam Wilhelm v. Hauch, Doctor Philo- sophie, Over-Hofmarschal, Over -- Staldmester, Chef for Capellet, Mynt-Cabinettet og Kunstkammeret, Marschal for de kongelige Ordener, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand o. s. v. Hr. Grim Johnsen Thorkelin, Etatsraad, Dr. Juris, Ridder af - Dannebrogen, Geheimearchivarius, Secretair ved den be- standige Commission over Arnas Magnusens Legatum. — Friderich Münter, Doctor og Professor Theologie, Bi- skop over Siellands Stift, Ordens Biskop, Storkors af Dan- nebrogen og Dannebrogsmand, o. s. v. — Johan Daniel Herholdt, Doctor Medicine, ordentlig Pro- fessor i Medicinen ved Kiöbenhavns Universitet, Stabsmedi- cus i Söe-Etaten, og Overlæge ved det Kongl. Frederiks Hospital, Medlem af det Kongelige Sundhedskollegium, Rid- der af Dannebrogen, o. s. v._ — Andreas Gamborg, Professor emeritus i Philosophien. — Peter Kofod Anker Schousboe, Consul i Marocco, Lega- tionsraad, Ridder af Dannebrogen og St. Anna Ordenen. — Gregers Wad, Etatsraad, ordentlig Professor i Naturhisto- rien ved Kiöbenhavns Universitet, Inspecteur ved det Kon- gelige Natural - Museum, Ridder af Dannebrogen, o. s. y. — Niels Iversen Schow, Doctor Philosophiæ, Justitsraad, or- dentlig Professor i det græske Sprog og Archæologie ved Kiöbenhavns Universitet, Professor i Kunst - Historie og Mythologie ved Academiet for de skjönne Kunster, o. s. y. — Carl Ferdinand Degen, Doctor Philosophie, ordentlig Professor i Mathematiken ved Kiöbenhayns Universitet.. Hr. XCIV Christian Heinrich Pfaff, Doctor Philosophie, ordentlig Professor i Medicinen ved Universitetet i Kiel, Ridder af Dannebrogen o. s. v. Johan Georg Ludvig Manthey, Justitsraad, Professor, Rid- der af Dannebrogen. . Excellence Hr. Owe Malling, Geheime - Statsminister, för- ste Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, kongelig Historiograph, Chef for det store Konge- lige Bibliothek, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogs- mand o. S. v. . Johan Friderich Wilhelm Schlegel, Conferentsraad, Dr. og Professor juris, Ridder af Dannebrogen, o. s. v. Conrad Friderich v. Schmidt-Phiseldeck, Etatsraad o. s. v. Selskabets Kasserer. Christian Friderich Schumacher, Doctor Medicine, Profes- sor i Anatomien ved Kiöbenhavns Universitet, Meddirecteur ved det kongl. Frederiks- Hospital, Ridder af Dannebrogen 0.:8. Vi Hans Christian Orsted, Professor o. s. v., Selskabets Se- cretair. Borge Thorlacius, Etatsraad, Professor, Ridder af Danne- brogen o. s. v. Johan Hermann v. Kramer, Oberstlieutenant, Ridder af Dannebrogen, Anders Sandöe Örsted, Doctor juris, Etatsraad, Deputeret i det danske Cancellie, Medlem af Directionen for Pastoral- Seminariet, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Peter Erasmus Mülier, Professor 'Theologiz o. s. +. Hr. XCV Lauritz Engelstoft, Etatsraad, Professor, Ridder af Danne- brogen 0. Ss. v. Jens Wilken Hornemann, ordentlig Professor i Botaniken ved Kidbenhayns Universitet, Ridder af Dannebrogen o. s. v. Peter Johan Wleugel, Commandeur, Ridder af Dannebro- gen. 0. S. We Jens Möller, Professor Theologiz o. s. y. Christian Olufsen, Professor o. s. v. Heinrich Christian Schumacher, Doctor juris, ordentlig Professor i Astronomien ved Kidbenhayns Universitet, Rid- der af Dannebrogen og Dannebrogsmand o. s. v. Erasmus Georg Fog Thune, Professor o. s. V. Urban Jürgensen, Kongelig astronomisk Uhrmager, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Christian Ramus, Doctor Philosophie, Professor, Directeur for Myntkabinettet, Bibliothekar ved det classenske Biblio- thek, Ridder af Dannebrogen. Fredrik Christian Sibbern, Doctor Philosophie, Professor i Philosophien ved Kidbenhayns Universitet. Jacob Peter Mynster, Doctor Theologiæ, Medlem af Di- rectionen for Universitetet og de lerde Skoler, og af Direc- tionen for Pastoral-Seminariet, residerende Capellan ved vor Frue Menighed, Ridder af Dannebrogen. Mathias Hastrup Bornemann, Doctor juris, ordentlig Pro- fessor i Lovkyndigheden ved Kiöbenhavns Universitet, , ex- traordinair Assessor i Höiesteret. Joachim Diderich Brandis, Doctor Medicine, Etatsraad, Liymedicus, Ridder af Dannebrogen o. s. v. Hr. XCVI Johan Sylvester Saxtorph, Doctor Medicine, ordentlig Pro- fessor 1 Medicinen ved Kidbenhayns Universitet, Medlem af Sundheds - Collegiet, Ridder af Dannebrogen o. s. v. Ludvig Levin Jacobsen, Doctor og Professor Medicine, Re- giments-Chirurg 0. s. v. x Knud Lyne Rahbek, Professor, Ridder af Dannebrogen O. Ss. Ve Erich Christian Werlauf, Doctor Philosophie, Justitsraad, "Professor i Historien ved Kidbenhayns Universitet, Bibliothe- kar ved det store kongelige Bibliothek o. s. v. Johan Christopher Hagemann Reinhardt, Professor i Na- turhistorien ved Kiöbenhayns Universitet o. s. v. Rasmus Nyerup, Doctor Philosophie, Professor i Literair- Historien ved Kiöbenhavns Universitet, og Bibliothekar ved Universitets - Bibliotheket o. s. v. Ole Worm, Professor, Rector ved den lærde Skole i Hor- sens, Ridder af Dannebrogen. Bendt Bendtsen, Professor, Rector ved den lærde Skole 3 Frederiksborg, Ridder af Dannebrogen. Joakim Frederik Schouw, Doctor Philosophie, Professor i Botaniken ved Kiöbenhavns Universitet. | Jens Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Doctor juris, Professor i Lovkyndigheden ved Kiôbenhavns Universitet, extraordinair Assessor i Hôiesteret o. s. v. — William Christopher Zeise, Doctor Philosophie, Professor i Chemien ved Kidbenhayns Universitet. SER XCVH Udenlandske Medlemmer. Hr. Wilhelm Coxe, Medlem af Videnskabernes Selskab i London. — Friderich Christian Holberg Ahrentz, Doctor Philosophie, Professor, Rector ved den lerde Skole i re Ridder af Dannebrogen og Vasaordenen. Sigismund Friderich Hermbstädt, Preussisk Geheimeraad, Medlem af Fabrik- og Manufactur-Collegiet i Berlin, Over- medicinalraad og Professor i Chemien. Johan Bartholomeus Tromsdorff, Doctor og Professor i Pre, Nicolai Fufs, Statsraad og. Professor i ver tenshOre Ridder af St. Anna Ordenen. Friderich v. Zach, Baron, © verhofmester hos Enke- Her- ‘tuginden af Sachsen - dale, Pierre Simon de la Place, Marquis, Medlem af Re Commissionen i Paris, og af /Ereslegienen. Antoine Isaac Silvestre de Sacy, Baron, Professor i de orientalske Sprog i Paris, Medlem af Æreslegionen. v. Schubert, Ridder, , Etatsraad, Professor i Acteonauies à Petersborg. Cole Niels Treschow, Doctor Theologiz, Statsr aadiNorge, Connie an- deur af Nordstierne-Ordenen og Ridder af Dannebrogsordenen. Jens Esmarch, Professor i Mineralogien i Christiania. Carl Victor v. Bonstetten. Antoine Portal, Ridder, Professor. Hermann, Ridder, Generalmajor, Berghauptmand ved. de Cathrinebergske Bjergværker og Stöberier. (15) XCVIII Hr. Jean Antoine Chaptal, Greve, Medlem af Æreslegionen. Georg Leopold Chretien Frederic Dagobert Cuvier, Baron, Medlem af Æreslegionen, Præsident for det oflentlige Un- derviisnings - Collegium i Paris, Secretair for det konge- lige Videnskabernes Selskab i Paris. Johan Ehlert Bode, Professor og Hof- Astronom i Berlin, Ridder af St. Anna- og den röde Örns Orden. Reinhardt Woltmann, Directeur ved Vandverkerne i Cux- haven. | Edvard Romeo Fargas de Bedemar, Greve, Kammerherre, Maltheser - Ridder. Cajetan Palloni, Doctor og Professor i Medicinen i Pisa. Jens Rathke, Professor i Zoologien ved Universitetet i Christiania. : Alexander de Humboldt, Baron, Kammerherre. Johan Jacob Berzelius, Professor i Chemien i Stokholm, Commandeur af Vasa~ og Ridder af Nordstierne- Ordenen, Secretair ved det kongl. Videnskabernes Selskab i Stokholm. Anton Henrich L. Heeren, Hofraad, Professor i Gottingen, Ridder af Guelf- Ordenen. Carl August Bottiger, Hofraad, Professor i Dresden. "Friderich Creutzer, Hofraad, Professor i Heidelberg. John Redman Coxe, Doctor og Professor i Chemien ved Universitetet i Philadelphia. J. B. van Mons, Apotheker i Brüssel. Louis Joseph Gay Lussac, Professor i Chemien i Paris, Medlem af Æreslegionen. Carlo Rosini, Biskop af Puzzoli i det neapolitanske. Carl Friderich v. Wiebeking, Geheimeraad, Ridder af civil Fortjenst - Ordenen i Bayern, af den bayerske Krone og af St. Anna Ordenen. Hr. IC Flauti, Professor ı Neapel. Carl Ludvig Metzler Gieseke, Professor i Mineralogien i Dublin, Commandeur af Dannebrogen. Robert Jamieson, Professor i Edinburgh. Theodor Monticelli, Secretair ved Videnskabernes Selskab i Neapel. Johan Friderich Meckel, Professor i Medicin og Chirurgie i Halle, Ridder af Jernkorset og af Wladimir-Ordenen. Lawrence, Professor, Chirurgus ved Bartholomæus - Hospi- talet 1 London. | Thomas Young, Doctor, Secretair ved Videnskabernes Sel- skab i London. Pond, Directeur for det astronomiske Observatorium i Greenwich. Johan Friderieh Ludvig Hausmann, Hofraad, Professor i Mineralogien i Götlingen. Johan Friderich Strohmeyer, Hofraad, Professor i Chemien i Göttingen, Ridder af Guelf- Ordenen. Henrik Steffens, Professor i Mineralogien i En Ridder af Jernkorset. Humphry Davy, Baronet, President for Videnskabernes Sel- skab i London. Leopold v. Buch, Kammerherre. Carl Friderich Gaufs, Hofraad, Professor ved Universitetet i Göttingen, Ridder af Dannebrogen. Friderich Vilhelm Bessel, Professor i Königsberg, Ridder af Dannebrogen. Colby, Major. Sergius v. Ouwaroff, russisk Statsraad, President for Vi- denskabernes Selskab i Petersborg. “ neh SAN å Hr. Joseph v. Hammer, österrigsk Hofraad, Medlem af-det ori- de entalske Academie i Wien, Ridder af Dannebrogen, Wladi- . mir og St. Leopold Ordenen. Ermann, Professor i Berlin og Secretair for den physiske Klasse af Videnskabernes Selskab sammesteds. Brewster, Doctor 1 Edinburgh. | Brera, Statsraad og Secretair for Videnskabernes Institut i Overitalien. - Ernst Friderich ». Sehloekein; Hertugelig Sachsisk-Gothaisk og Altenburgisk Geheimeraad og Kammerpræsident. Antoine Laurent de Jussieu, Pr ofessor i Botaniken i Paris, Medlem ai Æreslegionen. August Pyramus Decandolle, Professor i Botaniken i Geneve. Robert Brown, Medlem af Videnskabernes Selskab i London. Christopher: Martin Frahn, Doctor Theologiæ og Philoso- phiæ, Academiker i St. Petersborg for de orientalske Old- sagers Fag, Ridder af St. Anna Ordenen. J.F. L. Schroder, Professor i Physik og Mathematiki Utrecht. Francois Jean Dominique Arago, Professor i Astronomien i Paris. Joseph Fourier, Baron, en af det franske Videnskabernes Selskabs Secretairer. J. F. W. Herschel, Esquire. Kater, Capitain. ' William Hyde Wollaston, Vicepræsident for det Konge- lige Videnskabernes Selskab i London. Louis Jaques: Thenard, Professor i Chemien i Påris, Med- lem af Æreslegionen. — C. 8. Weifs, Professor i Mineralogien i Berlin. — Scebeck, Doctor, Medlem af Videnskabernes Academie i Berlin. OM à mo“ MARTIN VAHLS FORTJENESTER NATURKYNDIGHEDEN SOM VIDENSKABSMAND OG LARER, AF PROFESSOR JENS WILKEN HORNEMANN, RIDDER AF DANNEBROGEN. | Vid. Sel, phys. Skr. I Deel. I Hafte 1821. A AAA AAA AAA AAA AAA Alle AAA VA VAN RITA III ORI III III) Gi NANNTEN Pisnienacs fom nxften ethvert. dannet Mennefke önfker at kiende, og fom alle foreene fig i at ynde, baade fordi de i fkiönne og fynderlige Former eg herlige Farver udgiöre den meeft imponerende, meeft forfkiönnende, og ved deres Meta- morphofer meeft interreflerende Deel af Naturen, og fordi de ved deres Nytte ere os faa uundverlige, ftode kun halv af- flörede, og derfor kun haly kiendte; da i Midten af det fore- gaaende Aarhundrede adfkillige flore Mænd borttoge Sloret, og fremftillede Kundfkaben om difle Naturlegemer par’ en fatto overfkuelig, og i Naturen grundet Maade. Saadanne Mend vare Tournefort, Jussieu, Haller og Linné; men blandt dem var Linné den, fom var den meeft omfattende, og den, fom hayde den meeft afgiörende Inflydelfe paa Botanikens Fremme. De linneifke, en faa uhyre Kreds omfattende, giennem- fkuende, og i dens mindfte Deele ordnende Evner, fremtraadte vel ikke fiden famlede hos nogen enkelt, thi hvor fielden frembringer Naturen en faadan Mand; men de gik dog for- deelte i Arv til mange af hans Difciple; og det er ifær ved diffes ufortrödne Arbeide paa at fuldende og forfkionne den / A 2 bs : PE aie me ikek q 2 RT “a ER RES 2 US ae a ® Rx; EN. 2 eae | are, a Pat À ; > . bre; eo Fy, ai RN ; - nr Fy : ba i linneifke Bygning, at Botaniken har naaet fit nærværende, næ- ften uoverfeelige Omfang. De linneifke Difciple hvile nu næften alle med deres flore Lærer under de Blomfter, de lærte os at kiende; men at deres Aand ikke fkal forlade os, og deres Minde ikke tabe no- get Træk af fin Character; er det godt, at de, fom faae, kiendte og ærede dem, fremftille deres Billede for dem, fom ikke have nydt dette Held: og derfor troer jeg det gavnligt, naar jeg vo- ver at fremftille Trækkene af en Mand, fom blev anfeet for een af Linnés troefte og meet fuldendte Difciple, hvis Kiend- fkab og Venfkab jeg regner blandt mit Livs flörfte Held, af Botanikeren Martin Vahl. Da det i flere Selfkaber er en god Skik, at mindes de afdöde Medlemmer ved Fremftillelfe af hvad de vare, og hvad de virkede; og da det ogfaa er en Vedtægt i dette Selfkab paa denne Maade at, hædre de tabte Medlemmer: faa haaber jeg og, at dette Forfög, fkulde end Udförelfen af mat vere meget mindre heidig, end Valget deraf, ikke vil blive fundet upaffende. | Det er ikke min Henfigt her at meddeele Selfkabet en Biographie af denne fieldne Mand, hvis Værd förft blev ret erkiendt i Fædrenelandet ved hans Död, faa at man med Rette kan anvende Suhms Ord: ”similem si qvis sic dilige vivum.. Jeg kiender ikke nôie nok de Evner, han röbede fom Barn, og udviklede fom Yngling, de Kundfkaber, hvormed han finykkede fig under Linnes Veiledning, de Hendelfer, der mödte ham paa Reifer; og jeg vil ikke engang ftræbe at kiende de Hindrin- ger, fom modfattes hans Energie, og de Tidspunkter i hans Liv, fom kunne erindre om det paffende i hiin ‚Gravfkrivt; jeg kiendte ham ifær fom Lærer og Lærd, !og fom faadan vil jeg föge at tegne ham. EF Vahl som Lærer. En Lærer i Botaniken kan paa flere Maader opvække Lyft til denne Videnfkab og udbrede Kundfkaber deri. Ikke at tale om den Oplysning, han udbreder ved fine Skrifter, fom hvad Vahl angaaer vil blive underfôgt i den f ölgende Afdee- ling, kan han gavne og danne ved fit Foredrag fra Cathedret, ved fine Demonftrationer i den frie Natur, og ved jevnlig Om- gang med de Mennefker, fom ynde denne Videnfkab. I alle difle Henfeender var Vahl en fortrinlig Lærer. Han manglede vel i Foredraget det Liv og den Varme, fom man nödig favner ved den torre Terminologie og den lo- gifk ftrenge Syflemlære, fordi nemlig en vis blyfærdig Frygt- fomhed qalte under Foredraget den Ild, fom var Drivefieren til hans Flid, og fom man forft ved ndiere Omgang lærte at kiende hos ham — og, fynderligt nok, han, fom i det felfkabe- lige Liv var frie og utvungen, og i fine Tilhöreres Kreds uden for. Cathedret meddeelende, var fra Cathedret tvungen og frygt- fom. Men des fikkrere og fandere, og desmere paffende for dem, fom han underviifte, var det, han foredrog.. Han gik fielden uden for fine fkrifilige Optegnelfer, hævede endog ikke Oinene fra diffe, men difle Optegnelfer vare og Refultaterne af mange Aars Flid og rigtig rettede Studier, fra den Tid, da han i den lineifke Skole ftod op för Solen, naar hans Ven Fabri- ENT M JE ge di al 6 um ee eee tius flukte fin Lampe, til den Dag da vi nåde hans Under- vüsning; de vare Frugter af hvad han havde feet fra Nordcap til Tunis; og af hvad han havde overlagt og giennemtænkt i fit heele, aldrig arbeidslöfe Liv. Hvor meget end Plantelæren er forandret og udvidet fiden den Tid, kunne diffe Forelæsninger, fom bleve optegnede af hans 'Tilhörere, endnu anfees fom Mönftere paa hvad der bor ' foredrages i denne Videnfkab. Hans Auditorium var derfor ikke et fuldproppet Huus, fom ventede paa fmukke Phrafer og fkiemtfulde Anecdoter, men det beftod af faa, opmerkfomme og videbegierlige Tilhörere, fom lerte hvad de önfkede at lere, og ifær veiledtes til felv at underföge Naturen, og at troe denne mere, end Læremefterne ; — men faa flor var Yahls Autoritet, at ””ahl har fagt det” om- trent var det famme, fom: jeg har felv erfaret det. Som Syftematiker fulgte han Linné, fordi han anfaae den fexuelle Methode for at vere den lettefte at lære og den nem- mefte at bruge; og altfaa den gaynligfte, fom heuriftifk Methode betragtet; ikke fordi han med indfkrænket Stolthed vilde hæve den paa den fynoptifke Methodes Bekoftning, da han, ligefom Linné, meget vel indfaae dens Fortrin til Overfigt af det heele; hvilket og ingen bedre end han kunde indfee, fordi han overfkuede faa meget. Han var eiheller nogen flavifk Efterfölger af det linneifke Syftem. Mange ere de Forbedringer i Henfeende til Claffer, Or- dener og Slegter, fom han anbragte derved i fine Skrifter, og fom i det fölgende vil blive beviift. Man behöver kun at efterfee hans fidfte Arbeide, fom emdog ved fin Begyndelfe for- ye PE doblede hans allerede erhvervede Heder, og giennemlefe For- erindringen dertil, for at fee, at han kiendte baade Fuldkom- menhederné og Manglerne ved den linneifke Methode, og at han fôgie, faa meget fom Naturen tillod det, at rette de fidfte. Jussieu, denne flore Botaniker, fom fynes, ligefom de flee- fie af hans Familie i opftigende Linie, at vere fkabt for ‚den fynoptifke Methode, og fom maafke felv ikke er aldeles frie for Partifkhed, naar det heuriftifke Syflem fammenlignes med det _ af ham adopterte fynoptilke, var Yahls fortroelige Ven, og jeg har fely været Vidne til den Agtelfe, de viifte for hverandre: Jussieu for Fahls heuriftifke Skarpfindighed, og Vahl for Jussieus 4fynoptifke Genialitet, uagtet deres Synsmaader vare heelt forfkiellige. Vahl kom fædvanlig ind i Lefefalen nogen Tid förend Forelesningerne fkulde begynde, og anvendte denne Tid til en Underholdning med fine Tilhörere, fom for dem var meget læ- rerig. I diffe Minuter meddeelies uden Tilbageholdenhed Op- lysninger om det, man endnu ikke rigtig forftod; man erholdt af Vahls flore litteraire Forraad, mange litteraire Noticer, fom ellers vanfkelig findes, man hôrte ham befkrive de flore Mend, dé herlige Egne, de Haver, de fieldne Planter, han paa fine Reifer havde lært at kiende. . Kort fagt, diffe F orerindringer vare næften lige faa lererige fom Forelæsningerne felv, og det er kun Skade, at de ikke fom difle bleve optegnede, da mange. fmaae Omftendigheder, fom naar de vedkomme flore Mend ere meget inierreflante, og fom ingen kiendte uden Vahl, döde bort med ham. a FR 8 Men ftiftede end Yahl, ved fine paalidelige og kundikabs- rige Forelesninger, megen Nytte for enhver, fom havde Smag for Naturens Betragtning, og Stadighed til at overyinde de Van- fkeligheder, fom ere forbundne med Videnfkabernes Begyndelfes- ‚grunde; ftod denne dog tilbage for den, han udbredie, naar han forte fine Leerlinge ud i Naturen felv. Her og i Studerekam- ret var hans rette Hiem! hift for at famle, der for at under- foge. Den Frygtfomhed, fom hvilede over den fra Cathedret docerende, var aldeles forfvunden fra den i Skove og Dale og paa Bakker; men overalt blandt Planter vandrende Lerer. Botanifke Excurfioner ere rigtig anftillede den bedfte Skole for den, der lyfter at kiende Planterne. Man feer her Planten i fin naturlige Störrelfe, i fine fædvanlige Forhold, i fine naturlige Omgivelfer, i den Jordbund og den Stilling, den fordrer, kort fagt i alle dens cosmifke Momenter; man feer Plan- tens Metamorphofe og dens forfkiellige Deles fucceflive Udvik- ling, man finder igien de gamle Venner fra foregaaende Aar, og ne der ligger udentvivl en dybere Fölelfe til Grund for Behagelig- heden i denne Tanke, end man fædvanlig foreftiller fig, thi de vare jo forfvundne og flaae nu efter et langt Mellemrum blom- ffrende for os. Alt dette fees og underföges ikke inden for en Læfefahls {nevre Vægge, ikke i en botanifk Haves ftive fyftematifke Or- den, hvor diffe famme Planter maae tvinges ind imellem frem- mede Omgivelfer, og derfor ogfaa ofte faae et fremmed Ud- feende; men i den ubegreendfede Natur, hvor Planterne, faa at fige, ere ordnede efter hine cosmifke Momenter, og hvor ikke LL a oe a > ona de _ EE a nn AMEL allene Lerlingen; men og Læreren finder en utömmelig Kilde tl Kundfkab. Den hvert Aar atter unge Natur meddeeler fine Dyr- kere den Kraft, den Sundhed, den Munterhed og den Sereni- tet, fom er udbredt over den; kiere Minder fetter ham i For- bindelfe med henfarne Dage og fierne Egne, og der har neppe veret nogen Botaniker, fom var det af Lyft, der ikke, lig Tr&k- fuglen, naar Vandrigstiden nærmer fig, fölte en vis længfelfuld Uroelighed efter at lykônfke Naturen, og fryde fig felv til Vaa- rens og de vexlende Aarsliders, og de med dem vexlende Plan- ters Fremkomit. Hos Vahl fammenknyttedes her behagelige Erindringer fra fierne Tider og Egne, fra den Tid, da han med Linnés talrige Folge giennemvandrede Upfalas Omegne, til da han eene giennemfôgte halvtropifke Egne i Afrika. Naturligviis maatte dette oplive det ved Neringsforger og ubehagelige Forhold nedflagne Sind, og bortjage den Frygtfomhed, fom viifte fig hos ham, naar han betraadte Læreftolen. I diffe Forhold var vores Lærer Wahi os dobbelt kier, hans V enlighed og Munterhed, foreenet med Naturens, fatte os i den Stemning, fom modtager letteft Indtryk; og derfor længtes vi alle efter den Dag, da vi fkulde med ham vandre til Planter- nes Hiem, og lere dem der at kiende. Baade fra Læreftolen og i Marken virkede altfaa Vahl med Held paa de unge Mennefker, fom hörte og fulgte ham. I en fnevrere Kreds, og med mere Henfyn til et dybere Stu- dium af den vegetabilifke Natur, virkede han paa den, fom havde _ Leilighed til, ved daglig Omgang at nyde hans Underviisning. Vid. Sel, phys, Skr. I Deel, I Hefte 1821. B IO Her faae man den linneifke Difcipel i et nærmere Forhold; et fimpelt Væfen uden Prætentioner, foreenet med flore Kund- fkaber, den flittige Naturgrandfker, fom famlede Lærdom af Intereffe. for Sagen fely uden Tanke om at prale dermed, og med alt dette den firenge Kritiker, fom forftod at 'veie Skri- benternes Veerd, naar de ftode under hans Forum. Under hans Opfigt og Veiledning underfögte man Plan- terne, fammenlignede dem med beflægtede Arter, giorde For- fog til at udkafte udförlige Befkrivelfer og fammentrængte Ca- racterer, og övede fig derved i det, fom var foredraget paa Col- legierne; men gik tillige dybere ind i Videnfkaben. Havde man fundet noget, fom man troede var nyt eller fieldent, tyede man til ham, fom den fikkrefte Kilde her i Byen for at finde Oplysning, og aldrig mödte man Uvillie; den var derimod ham kiereft, fom kom ofteft, og ifer de, fom udftrakte deres Videlyft til de lavere Vegetabilier, der endnu den Tid vare kun ufuldkommen kiendte. Paa denne Maade vüfte Vahl fig fom Lærer, — og dog var hans egentlige natur- lige Kald: ved egne Underfögelfer at fremme Planteleren. II, Vahl som Lerd. Fra en meget tidlig Periode i hans Liv ftod det Maal ‘for ham, at forfkaffe fig en for faavidt muelig fuldftændig Kund- ikab om Vegetabilierne. En meget ualmindelig Hukommelfe, et fikkert Öie til at finde Differentfer og Overeenftemmelfer, et fortroeligt Be- kiendtfkab med de linneifke, Videnfkaben faa gavnlige, Princi- _ II pier for Slegternes og Arternes Adikillelfe, underftéttet ved hans utrættelige Flid, og den fieldne Lykke, han havde nydt, at fee faa meget paa fine mange Reifer fra Nordkap til Tu- nis, bragte ham hver Dag nermere til dette Maal. Af et Fragment af hans Reifejournal til Tunis, fom giem- mes i den botanifke Haves Bogfamling og hvoraf noget er trykt 1 Îversens almennyttige Samler, ligefom ogfaa af Befkrivelfe over hans Reife i Norge, fom er indfört i Naturhiftorie Sel- fkabets Skrifter, feer man, hvor opmerkfom han var paa alt det, fom omgav ham, ifær af Naturens Frembringelfer. Han var imidlertid meget forfigtig i at lade noget offentlig publicere af fine mangfoldige Optegnelfer og Bemærkninger, og det er vift, at han var henved 40 Aar, og af alle Botanikere anfeet for en meget udmærket Plantekyndig, förend han ved Skrifter havde vüft, at han var det. Ved hans Hiemkomft fra hans förfte fleeraarige Reife, fom . havde udftrakt fig til Holland, Engelland, Frankerige, Schweitz, Spanien, Portugal, Italien og det nordlige Afrika, fremböd fig en fielden Leilighed for Yahl til at vife, at han forftod, at de- chifrere endogfaa Naturens ulæfelige Skrift. Botanikerne ventede nemlig endnu paa de egentlige na- turhiftorifke Refultater af Expeditionen til Arabien. Vel havde Niebuhr med utrettelig Flid ordnet og udgivet det Forfkälfke Mnfcpt. Men deels vare diffe kun afbrudte Op- tegnelfer, fom Forfatteren, om han havde levet, vilde have fu- pleret, og maafkee omarbeidet, naar han havde Leilighed til at bruge de europæifke Hielpekilder; deels var Forskdl ikke nok bekiendt med Botanikens Fremfkridt, til at han med Sikkerhed | B 2 12 kunde beflemme de fundne Planter, hvilket fees deraf, at han ofte udgav en Plante for nye, fom ikke var det, og omvendt antog en Plante for bekiendt, fom virkelig var nye. Uvisheden om de Forfkalfke Beftemmelfers Rigtighed kunde kun afgiöres ved Underfögelfen af det Forlkallke Herbarium; men dette var i en maadelig Forfatning. | Forskél bavde indlagt alt for fmaae Exemplarer og törret dem flet; de havde lidt meget paa Reifen hertil, og bleve flet behandlede efter Hiemkomften. Iftedet for at törre dem paa nye, havde man fat dem urörte hen paa et fugtigt Sted, og fort da Wahi fik Tilladelfe til at underfôge dem, bleve de tagne frem. Dette fkedte egentlig i Aarene 1779 til 1783 da Vahl var hiemkommen fra den linneifke Skole; men Vahl udgav intet derom, forend efterat han var kommet tilbage fra fn ftore Reife, paa hvilken Oplösningen af de mange vanfkelige Spörgsmaale, de Forfkalfke Planter vedkommende var eet af hans vigtigfte Objecter. Han ventede, at finde diffe, deels fordi han i det Tourneforifke Herb., fom giemmes i Paris, haabede at er- holde mange Bidrag til Kundfkab om det Forfkälfke, deels fordi han felv bereifte mange Egne, fom i climatifke Forhold vare lige dem, fom den arabifke Expedition hayde underfögt; og denne Forventning blev ikke fkuffet. | I Symbolæ botanicæ, hvoraf Vahl udgav den afte Deel 1790, den 2den Deel 1791, den ödie Deel 1794, befkrives efter det Forfk. Herbarium omtrent 250 Planter, hvoraf 188 ere aldeles nye Arter, og af diffe endog 16, fom Forfk. aldeles ikke havde lagt Mærke til. Betragter man den Tid, F. tilbragte paa denne Reife, og de til den Tid temmelig ubekiendte Egne, 13 fom han giennemfogte, er dette Antal, fammenlignet med hvad andre Reifende i andre Lande havde udrettet, ikke be- tydeligt; men man maae ikke glemme, at en uheldig Skiæbne forfulgte Forskål og hans Samlinger, at han desuden maatte deele fin Virkfomhed til alle Naturrigerne, og at det, vi kiende af de Forfkälfke Samlinger, er maafke ikke tredie Delen af hvad han havde famlet. I fin Enumer. plant. befkriver Vahl endnu adfkillige Forfkälfke Cyperoideæ, fom ikke ere anförte i Sym- bole. Hvad vi imidlertid nu kiende deraf, fkylde vi Vahl, fom faa at fige atter fandt Planterne, efterat de paa nye vare blevne ukiendte, og vi fkylde endog Yahi det meefte, fom vi endnu eie af hiint Herbarium; thi det bedfl conferverede, fom er tilbage deraf, findes i den Vahlske Plantefamling, fom ved Hs. Majeftæt Kongens Naade nu findes ved den botanifke Have. Hvormeget maatte man ikke önfke, at Forfk. zoologifke Samlin- ger havde fundet en faadan Fortolker. Foruden diffe Forské- liana indeholde Symbolæ botan. en Mengde vigtige Plantebe- fkrivelfer og Oplysninger om fieldne og nye Arter, hvilke yare Refultater af hans Reifer. Af nye Arter, fom ikke ere Forfkil- fke, har han i dette Værk befkrevet ikke mindre, end 524, "hvilke han for flörfle Deelen felv havde fundet, (kun nogle faa vare ham meddeelte af andre Botanikere) og af field- ne, forhen ikke rigtig kiendte eller differentierede Arter om- trent 200. | Symbol. bot. blev derfor anfeet medrette for et af de vigtigfte botanifke Skrifter, fom i lang Tid var udkommet, fom et modent Produkt af en moden Skribent; det forfkaffede fin Forfatter det hæderlige Navn af een af Datidens grundigfte 14 Botanikere, og det flaaer endnu hos alle Kiendere blandt Hoved- værkerne i Botaniken. | : 1785 var Vahl i Conferentzraad O. F. Müllers Sted udnævnt til Udgiver af Flora Danica. Ogfaa her kom han ved fine udbredte Kundfkaber om alle Plantefamilier paa fin rette Plads. At det var til fort Held for dette Værk, at Vahl bley Udgiver deraf, har jeg paa et andet Sted fogt at hevife ; her vil jeg kun bemerke; at man i de Müllerske Hefter ikke kunde rofe den Fuldendelfe i Henfeende til Tegning, Stikning og Illumination, fom udmærkede de Oederfke, at Müllers Nomencla- tur viifte, at han ikke var Botaniker, fom Zoolog, og kun i Hen- feende til de lavere Vegetabilier havde Fortienefter af Værket. Vahl indfaae, at Fl. Dan. fom et National - Værk, der havde den dobbelte Beftemmelfe, at udbrede Kundfkaber om Fedrenelandets Vegetabilier i Faedrenelandet felv, og at giöre Fremmede bekiendt med Danmarks vegetabilifke Produkter, | burde vere i Tegning og Stik correct og naturiroe, uden at heves til et Pragtverk, fom ved fin Koftbarhed vilde blive mindre almeenbrugbart. I de 6 Hefter, fom Vahl udgav, findes omtrent 180 Planter, fom ikke forhen vare fundne i det danfke Rige, og af diffe vare ikke mindre, end 85 nye Arter, for ftörfte Deelen Cryptogamer, men hvoraf dog nogle Phanerogamer, nemlig: Aira atropurpurea, Poa glauca, Astragalus sordidus , Dryas integrifolia, Salix Chrysanthos. Et betydeligt Tilleg fra et Land, fom allerede var faa meget underfögt! Ved Naturhiftorie Selfkabeis Oprettelfe fandt Vahl An- ledning til at udarbeide og publicere adfkillige intereflante Af- 15 handlinger, fom i Forhold til deres Störrelfe, ikke mindre, end de foregaaende Verker berigede Videnfkaben, jeg vil kun her anföre hans Afhandling om Cinchona Arterne og om Perdi- ‘cium og Rohria, fom höre til de fortrinligfte Monographier, og -indeholde færdeles meget Nyt. Den förfte er tillige vigtig i medicinfk Henfeende, og er bleven overfat paa Engelfk af En- gellenderen Lambert i hans Afhandling om famme Slægt. Vahls Forbindelfe med Dr. König, med Röttler og an- dre af de danfke Miffionairer, fom udentvivl have flere For- tienefter ved at famle Oftindiens Naturprodukter, end ved at omvende Individuer af de forfkiellige indifke Kafter til maadelige Chriftne, forfkaffede ham en udbredt Kundfkab om dette her- - lige Climats fkiönne Planter; men endnu mere Nyt modtog han fra Veftindien og Amerika. Ved de betydelige Samlinger, fom Dr. Phlug, Botanikeren v. Rohr og Rector, fiden Etats- raad Vest fendte ham fra de Veftindifke Oer, og fom Dr. Ryan meddeelte ham fra Montferrat, Monte Video, Surinam og andre Steder paa det fafte Land, blev han ligefom overrafket ved den yppige Vegetation, de nye Former og det herlige Farve- fpil, hvormed Planterne derfra overgaae baade de afrikanfke og afiatifke Planter. Han befkrev en Mengde af diffe i fine Ecloge americane og meddeelte i Icones plantarum Tegninger af 90 Arter af diffe, fom ikke i hiint Værk vare bleyne afbildede. Botanikerne «erholdt ved dette Værk Kundfkab om 171 nye Arter, fom næften alle vare meget udmerkede Planter, og deriblandt 11 nye Slægter, foruden fuldfiændigere Oplysning, end man hidtil havde havt, om 75 Arter. 16 - Men et Arbeide af en langt flérre Omfang, og mere al- mindelig Interrefle befkieftigede Vahl i hans fidfle Levetid; et Arbeide, fom til den Tid var höift növendigt, for at Botaniken ikke fkulde blive et Chaos, og fom ingen bedre, end han kunde udrette; dette var en Befkrivelfe over alle til den Tid be- kiendte Planter i fyftematifk Orden, eller med andre Ord en Species plantarum. Ved Opdagelfen af mangfoldige Oer i Sydféen,; fom bleve underfögte i botanifk Henfeende af kyndige Reifende, ved fortfatte Underfögelfer i de övrige Verdens Deele, ifer i Amerika, Oflindien og Sydpynten af Afrika, og ved den Op- mærkfomhed, fom de europæifke Botanikere viifte mod de lavere Vegetabilier, var Antallet af de bekiendte Planter voxet til det tredobbelte af hvad Linné havde kiendt. Naturligviis var det linneifke Systema- og Species plantarum derved bleven ubrugeligt, naar man nemlig vilde gaae noget dybere, end til de almindeligfte Planter. Adfkillige nye Udgaver af de linnei- fke Værker bleve vel beförgede, men de tilfdiede Forögelfer vare faa faa hos nogle, og faa blottede for Kritik hos andre, at man i dem fandt fnarere en Labyrinth, end en Traad, fom kunde lede derigiennem. Vel findes diffe tvende Feil i en mindre Grad i den Species pl., fom Willdenow udgay, men denne Mand bley förft i fin fildigere Levealder, ved Udvidelfe af fine Kundfkaber og Samling af en Mængde Materialier, dette Ar- beide nogenlunde voxen. Derimod havde Pal i fin hele Levetid, omendfkiôndt kun i Begyndelfen til fin egen Oplysning, firsbt at giöre fig duelig til dette Arbeide. Næften alle i den fildi- gere Tid giorte Opdagelfer vare ham bekiendte, enten ved TT mes / Antopfie eller ved. Skrifter og Correfpondence;” enhver; fom troede at. befidde noget Nyt, meddeelte ham deraf, deels for felv at indhente Oplysning, deels for at bidrage til Fuldkom- menheden af et Værk, ‘fom han fra alle Sider blev anmodet om at udgive lenge förend han vovede derpaa. | Adfkillige i den fildigere Tid udkomne Værker vare og- faa Vahl til flor Nyite og Lettelfe ved hans Udarbeidelfer. Ikke at tale om de mange fortreflelige Floraer over adfkillige hidtil ubekiendte Egne, og Monographier over betydelige Slæg- ter og Familier, famt den Mengde af botanifke Nyeheder , fom blev bekiendtgiort i den franfke Encyclopedie methodi- que, fandt han i Gertners fortræffelige Værk over Frugterne og Fröene, og i de franfke Botanikeres, ifær Richards, Udar- beidelfer over de naturlige Familier mangfoldige fikkre, og i Naturen grundede Jagtagelfer til Slegternes rigtigere Beftemmelfe, hvilke han upartifk og troeligen brugte. | Imidlertid indfaae han, at for at bringe Verket til en ftörre Fuldkommenhed, var det nüdvendigt at giöre en Reife til Paris, hvor den flörfte Mængde af botanifke Skatte vare famlede, ikke allene faadanne ældre, fom de foregaaende Syfte- matikere ikke havde kiendt, £ e. Tourneforts eg Commerfons; men ogfaa faadanne, fom nyere Reifende hayde hiembragt, da, paa den Tid i det mindfte, ingen Nation kunde fættes i Sam- menligning med den franfke, i Henfeende til den Mengde af Naturforfkere, fom flittigen og grundigen underfögte og famlede dierne Landes Naturprodukter. _ Beifen, hvortil Yahi blev underftötiet af den danfke Re- giering, var meget frugtbringende, endog over Yahls Forvent- Vid. Sel, phys, Skr, I Deel, I Hafie 1821. Ga 18 ning. Han blev modtaget med den Velyillie, fom er de pari- filke Lærde egen, og med den Agielfe, fom de fkyldte hans Kundfkaber og Fortienefter; og da alle vare overbevilfte om, at ingen bedre, end han kunde udföre det Arbeide, in var Maalet for hans Reife, vare og alle redebonne til at give ham Bidrag dertil. Derfor bleve alle offentlige og private Samlinger villigen aabnede for ham; ja det bley ham endog tilladt, at be- nytte fig af Manufcripter, fom man agtede at bekiendigiöre. | Fahl kom tilbage med en Skat, fom var flor og fva- rende til hans Oyemed; han havde ikke allene udvidet og fik- kret fit Blik paa Klaffificationen i Almindelighed; men han hayde lært en flor Mengde Nyt at kiende. Ikke mindre end 4000 Befkrivelfer af nye Planter, hvoraf de flefte endog vare ham meddeelte i törrede Exemplarer , hore til Frugterne af hans Reife. + — Med en Flid, fom. yar bcnnduinety rite og med en Sta- dighed, fom jeg ikke har feet Mage til, tog Fahl nu fat paa alle fine Optegnelfer og Excerpter, fammenlignede dem med fit Herbarium; og fandt aes at næflen alt maatte omfkrives, . for- inden det leveredes til Preflen, at hele Klaffer maatte udgaae og fordeeles, at Familier maatte forandre Plads, mangfoldige nye Slægter dannes, og mange forandres, at afSynonymerne hvert ce ifr maatte efterfees og nye tilfdies &c.; og dog bragte han det dertil, at den förfte Deel af dette Værk, fom han gav den befkedne Tittel: Ænumeratio plantarum &c., og fom inde- holdt de tvende #örfte linneifke Klaffer, udkom alt i Aaret 1804. Det Bifald, fom dette Skrift modtoges med, var udeelt; i engelfke, franfke, tydfke, italienfke og amerikanfke Journaler blev det anmeldt med Lovtaler over Forfatteren, og alle ön- fkede, fnart at erholde Fortfættelfen deraf. Vahl vedblev ogfaa troeligen at arbeide derpaa, fely under Wighiineen af den forite Deel, og fik den anden Deel neeften færdig; men han op- levede ikke at fee mere, end Halvparten trykt. Det A re blev udgivet af rogle af hans Venner. Diffe tvende Deele af Yahls Enumeratio, indeholde Klaffer- ne Monandria, Diandria, og den förfte Orden af Trian- dria, og udgiöre omtrent 15de Deelen af Syftemet, Cryptoga- merne ikke med beregnede. De indeholde Befkrivelfer, af omtrent 1690 forfkicllige Plantearter , hvoraf 279 vare aldeles nye. Sammenligner man dette Skrift med de famme Klaffer i den — Willdenowlke Species plant., da er Forfkiellen meget betyde- ” lig, thi det indeholder 224 Planter mere end dette. Beregner man Forholdet af diffe Klaffer mod det heele, da er det rimeligt, at derfom Himlen havde forundt Vahl en C gaaer i en fkraa Linie lige fra Nakken indtil Sporens Midte , og er deri forfkjællig fra den store Hel- lefiskes, der gjör 2 Slangebugter op omkring Bryftet. Kjödet paa denne lille Hellefisk er meget finere, end paa den store; og altid er den meget feed baade under Skindet og i Kjöd-Fibrene felv. Den opholder fig i Grönland i de ay hele Fjorde, i Al- mindelighed paa flörre Dyb, end den almindelige Hellefisk, og det er fjelden man finder den i Selfkab med denne paa de Fifke -Banker „ fom ere ud til Sôes, fkjönt Grunden paa begge Sieder er leeret. Hvor den falder, er den i temmelig Mæng- de, og langt overflödigere, end den store paa fine Fifke -Ban- 48 ker. Wed Friderichshaab, hvor jeg var, Yangedes den om Vinteren og noget ud fpaa Foraaret, men paa andre Steder cglaa om Sommeren. Dens fornemmefte Føde er Fjord- Torsk (Gadus bar- batus); Ulker (Cottus scorpius); Tobisen (Ammody- tes Tobianus) Lodden (Salmo villosus) og adskillige Slags Krabber og krebsartede Söe-Infecter, hvoraf den bliver faa feed. | Det er mærkeligt, hvad Grånlænderne fortælie, at den fkulde om Sommeren tabe fine Finne-Straaler og Mundleber, ligefom Fuglene deres Fjer i Faldetiden; men neppe fkeer dette naturligt, og er uden Tvivl en Virkning af Fiskebjornen (Oniscus Psora Linnei), fora ogfaa forekommer à det grönlandfke Hay*), og holder fig gjerne til Fifkenes Finner at bortæde dem Man fanger den enten i aabent Vand fra Kajakkerne; eller paa Iifen gjennem hugne Vog, med Dybvands- Snören, fom jeg befkrev i min fidft forelæfte Afhandling om -Grénleen- dernes Fifke-Redikaber **) og maa til denne Fifk have fin fulde Længde, faafom den .opholder fig paa faa dybe Steder. Den er ej faa feen i Svömmen, fom den store Hellefisk, bi- der ej faa fterkt paa Krogen, og er ej faa vanskelig at op- hale, faafom den er mindre, og giver efter for Halingen. Den er cn meget lekker Spife, fom baade feed og fiin i Kjödet; men, da den gjerne er umaadelig feed, vil don *) See min Faun, grönl, p. 249, n. 226. **) Aftrykt i Selfkabets Skrifters Gte B. 2det H. p. 257, fig. 8. 49 ® uden Peberrod-Sauce falde væmmelig for Udlendinge; Grön- lenderne derimod finde megen Smag i den, og have megen Nytte af den. De fpife den enten kogt i Vand, og föbe Sup- pen dertil, eller og tôrret raa, eller og fyltet, det er halv- raaden. Leveren koges ogfaa imellem Kjödet, og fpifes faaledes, eller og man blander Krekeber (Empetrum nigrum) med famme til en egen Ret. Skindet fpifes raat, fkaaret i Strim- ler fom Mundbid, faafnart Fifken er bragt i Land, eller det törres forft. Naar den koges, flyder dens meget Fit op, fom man affkummer, og bruger at brænde i Lampen af Trang for Tran. nt | Dens Fiender ere: Scelhundene; Hvidfisken (Delphinus albicans), Eenhjôrningen (Monodon Monoceros); Mar- svinet (Delphinus Phocena og Havkallen (Sqvalus Carcharias). Den figes og at have fine Luus, lignende den ftore Hellefifkes*), men mindre, hvilke jeg dog ikke har feet; ligefaa lidet har jeg truflet den Orm, fom figes at op- holde fig i dens Lever, og maa rimeligen være Qvejsen (Gor- dius marinus Linnez**). Tab. 2. Fig. 1. vifer den lille Hellefiynder i meget for- mindiket Störrelfe. a. Neefeborene. b. Gatboret. _ *) Binoculus piscinus, Faun. grönl. p. 264. n. 239. og Hirnda Hippoglossi, ibid, p. 322. n. 302. “*) Gordius marinus, .ibid. p. 266. n. 24) Vid. Sel, phys, Ske. I Deel, I Hefie 1821. G 50) Den 3die Flynder-Art, jeg har at melde om, er den grönlandske Flynder, {fom jeg har kortelig befkreven i min Fauna p. 164. n. 119. under det Navn Pleuronectes Plates- soides, fordi den med fine Pletter paa Over— Siden ligner Röd- spetten (Pl. Pla tessa). Jeg har der i Anmerkningen. (pag. 165*) erindret, at den dog i andre Dele nærmer fig mere i Lighed Pallas’s Pl. glacialis, i hans Ruffifche Rejfe Ster Th. App. p. 18, og, derfom han havde meldet om Pletter paa fin, fkulde jeg været tilböjelig at anfage begge for een Art; men, da han ganske tier herom, og kalder fin eenfarvet fus- cus, fkjönt man dog maa troe, at han har forfattet fin Be- fkrivelfe efter et frifkt, utôrret, Exemplar, hvorpaa Pletterne ej kunde været forfvundne; da og Finneftraalerne afvige formeget i Antallet, faa lades man desmere i Uvished;, Gmelin har og i fit System p. 1254. n. 21. anfört min fom en egen Art. Naar jeg undtager Crantzes i Hist. von Grönl. p. 129. omtalte But- ten, veed jeg ellers, intet Synonym med Vished at kunne an- fore. Til nöjere Kundfkab og Sammenligning med Pl. gla- étalis af dem, denne maatte forekomme, har jeg derfor agiet det værd at levere dens Befkrivelfe noget fuldftendigere. Dens grönlandfke Navn Okötak har den tilfælles med et Huusgang-Skind, fom bruges ved de grünlandfke Hufe paa Gangens Vind-Side for at lune af mod Vinden i fterk Bleft, hvilket den ligner formedelft fin brune Farve;; men Naynet Kollevsak, fom Sydlandets Beboere give den, maa deri- veres af Kolle , en Overdeel, fordi den ftedfe kun vifer Over- delen frem, naar den fees i Vandet. 51 Den er meget fladtrykt, aflang neften fom Tungens Hoerunge (Pleuronectes Lingvatula), afrundet efter ‘Bug- og Ryg-Kanterne, men afkneben til begge Ender. Overfladen overalt, endog paa Finne-Straalerne, men ifær paa opvendte höjre Side, er belagt med maadelige afrun- dede Skjæl, fom let lade fig affkjælle, og falde hvafle mod Haanden, naar man ftryger fra Bagen mod Forenden. Jeg har kun feet een af Störrelse med den lille Helle- Jisk (fee p.59 n. 2), ellers overfliger den ej lettelig 4 Al. i Længde og x Al. i Breds. » Højre Side, fom er opvendt, er af Farve rödagtig-graa, og spættet hist og her med endeel mörkere brune Spætter af ulige Störrelfe; foruden dem findes endnu andre næften haly- maaneformige ved Finnernes Rödder, fom ere hvidagtige ‘og mere ordnede, hvoraf de betydeligfte ere 12, nemlig 6 langs under Rygfinnen, 5 langs ved Gatborfinnen, og 1 ftor under höjre Bryftfinne; Difle Spætter ere dog ej noget paalideligt Mærke; thi vel findes paa alle Exemplarer gjerne flere eller færre af dem, men paa de törre blive de mere eller mindre kjendelige, og paa nogle forfvinde de ganfke, nogles hvidag- tige Spætter blive da ogfaa lyfeblaa. Underfte eller venftre Side er glindfende hvid uden Spætter, desuden glat at föle paa, da den ej har faa kjendelige Skjæl, fom Over - Siden. 2 Sidelinien löber retliniet langs ad Midten, faa at den ftiler hen mod Öjnenes Mellemrum, dog gjör den en Bue op omkring Maven, og ender faa for til ved Gjælle - Aabningens överfte Huk lige for venftre Oje. Denne Linie er fordybet og feer ud fom den var gjennemlöbet med et Tertejern, faa at . G 2 ‘ SE paa begge Sider deraf Kroppen vifer fig ophöjet, ifer paa Over-Siden, thi Under-Siden er’i det hele mere flad, ©. Hovedet er meget tilfpidfet. Gjælledækket er dobbelt af Befkaffenhed med den lille Hellefiskes (fee p. 45), men det bagefte Stykke kan böjes paa öde Steder, og er lige derud for indfkaaret i Kanten ved Sde krumme Bugter. Gjallerne ere 4 i Tallet med blegröde Fryndfer og hvide Kamtakker fortil, der ere temmelig lange, men blöde og sidde vüt fra hinanden. Gjellefinnens 8 Straaler ere krumme og viit fra hinan- ‘den fiddende med en fiin Mellemhud, faa at Finnen kan op- blæfes temmelig flor; de naae fra begge Sider fammen i Kan- ten forenede til en Ende-Spids, i det de ede mellemfte og mindfte Straaler der famles uden at have andet Mellemguly, faafom Bugen endes foran ved Gjællerne i en krum udftaaende Kant. | Gjelle- dabningen er temmelig flor, naaer fra Sidernes Midte i en Cirkel - Runding ganfke hen under Øjnene. Öjnene fidde paa höjre Side, have en fort Steen og en fölvhyvid fmal Ring, fkinnende med et brandguult Skjær; de fidde fordybede og kunne næften ganike irækkes ind i Hove- ‚det, Hær det höjre eller nederfle, ved at böjes til den ene Side, nemlig: det hôjre mod Bugen og det venftre mod Ryg- gen; de fidde hinanden temmelig ner, og det venfire næften paa Men. is Neeseborene ere ade, i Rad efter hinanden, tet foran Ojnenes Mellemrum; det forrefte har en liden udftaaende Pibe, dct bagefte ikke faa. 53 Mundgabet er rummeligt. Begge Kjeberne tandede i deres yderfte Rand med temmelig hvafle Brusktænder, fom dog ere kun fmaa; men desuden findes i Svælget paa begge Sider i en Lengde- Rad ved Gjellerne Sde tandede Brufk- Bulker. Overkjæben er korteft, beftaaer af 2 Klinger, ‚den yderfte fmaleft, i hvilken Tænderne have Sted, den bagefte til Si- derne meget bred, ifer i nederfte Ende; de ere fkilte fra hin- anden ved en tynd Hinde. | Underkjæben er meget længere, og har kun een Klinge; der er neden til fladtrykt, bred, og til Siderne ligefaa, den löber fammen fra begge Sider i Enden til en kegleformig krum Knort. Denne Kjæbe er beveegeligt , og. dens nederfte Mel- lemguly er en tynd Hud, efter hvis. Midte lobe ede fmalle Brufker, fom ere tæt föjede til hinanden. Brystfinnerne sidde tet ved Gjælle-Aahningen og lidt neden for Sidelinien, have 12 Straaler, hvoraf de üverfte og nederfte tage til i Længden mod Midien, hvorved Finnen, fom i fig fely er kort, bliver aflangrund, neften kileformig; de ere af Farve med den Side, de fidde paa. Bug finnerne fidde lige under Bryftfinnerne tet ved Bug~ kanten, have 6 Straaler, fom ved blöde Traade henge uden for, Mellemhinden; af Dannelfe fom Bryflfinnerne. Overfte - Finne er graa, fom Over-Siden, uden de 5 underfte Traa— de, = ere hvide ligefom nederfte Finne. ygfinnen naaer fra Øjnene indtil 1 Tomme fra Spor— Beit: fe 89 Straaler, hvoraf de midterfle længft, de an- dre tage jeynt af i Længde for og bag; de forrefte ligge fmukt 54 i Lag efter hinanden, naar Fifken hviler; alle have de hvide lafkede Traade i Enden. Den överfte Side afFarve med nn pens opvendte, og nederfle med dens nedvendte Side. Gatboret fidder tet bag Bugfinnerne og lige paa Bug- ‘randen*). Gatborfiinnen begynder tet bag famme, og ender lige med Rygfinnen, er af Befkaffenhed med den, men har kun 71 Straaler. Sporfinnen er temmelig ftor og bred, da dens fleefte . Straaler ere klöftede i Enden, og fterkere, end de andre Fin- ners; naar den er udfpilet, er den næften heel for Enden, men fammenfoldet fees den lidt tilrundet; den har 18 Straa- ler, og er af Farve med den Krop-Side, den vender til. Bug-Hulen er kun liden, faavelfom Leveren. Rognen er rödguul, af Dannelfe, fom andre Flyndres og ligger i fit: eget Hylfter ind i Kjédet; denne Rogn er i Juni og Juli Maa- neder ftérfi, faa at dens Gyde-'Tid da maa vere forhaanden, og gydes rimeligviis paa Sandbunden eller den fine Haartang. Den findes i de grönlandfke Fjordbunde, hvor Elvenes Udlob gjor Havvandet brakt, paa Sandbund, fjeldnere paa Leerbund, dog ej i nogen Mængde. Den holder fig meeft "paa Bunden, hvor dens Föde er Sandorme og fmaa Fifke- Unger, ellers og fmaa Tobiser (dmodytes Tobianus) og Lodder (Salmo villosus), hvilke fidftes Hobe den under- tiden forfølger överlig i Vandet, og ligger nu og da fom en Fjæl paa Overfladen. *) Heri forfkjallig fra Pl, lingvarula, der har Gatboret paa venftre Side, 55 Naar den ikke har Orm, er den temmelig god at fpife. Grovlenderne nyde den enten færfk kogt, eller törret raa; men fange dem fjelden med deres fmaa Snörer*) og Fifke- Stikkeren **). i Dens Fiender ere: den spraglede Sel (Phoca vitu- fina) og Fjord-Sælen (Phoca hispida) {om opholde fig i Fjordene. Ellers er dem og meget plaget af Qvejsen (Gor- dius marinus), fom ligger fammenrullet inden for Bugfkin- det i Kjödet felv. Og i dens Indvolde findes en egen Orme- Art, fom jeg holder for at være en Äradser: (Echinoryn- chus Platessoidæ**) > Tab. 2. Fig. 2. vifer den grönlandske Flynder i formind- fket Storrelfe. a. Næfeborene. b. Gatboret. c. Underkjæbens krumme Knort. Il. Om Gronovs Mya Syrmatophora. Gronov har i fit Zoophylacium p. 260. n. 1099. korte- lig befkrevet og Tab. XVIII. fig. x. 2. afbildet et ofkallet Skal- dyr, fom han i fin Explicatio Tabularum p. V. kalder Mya *) Ulke-Snören og Mede-Snören, fom jeg befkrev i min fidft forelefte Afhandling, fee Self. Skr. 6teD. 2det H.p. 261. figg. 9 og 264. nee RL. 12. Tae at **) See fammefteds p. 14, IS. figg. 14. IS. XXX) Denne har jeg ommeldt i 7de Bidreg. fee Selfk, Skr. 6te Deels Tite Hefte p. 130. n. 5. R 56 Syrmatophora, der fiden fynes at være bleven de Natur- . kyndige kun lidet bekjendt, thi hverken Chemnitz i fit Con- - chylie- Værk, ej heller Spengler i fine Befkrivelfer over Unio- nes eller Myas i Naturhiftorie-Selfkabets Skrifter, have an- fort den, maae altfaa vel ej have befiddet den i deres rige Samlinger; heller ikke Schroter fom i fin Einl. in die Con= chylien-Kentnis 2 p. 620. blot anförer den efter Gronoy, ligefom og Gmelin i fit Syftem p. 3222. n. 18. Hos Linné findes den flet ikke. Den maa altfaa regnes blant de fjeldne Arter, og, da jeg er faa lykkelig at befidde 2 Exemplarer deraf i min liden Samling, vil jeg nærmere fige mine Tanker om det Genus, den retteft fores til, berigtige hvad andre om den have fejlet, og derhos give dens udförligere Befkrivelfe. Chemnitz, fomblot ved Lejlighed omtaler deni fit Con- chyl. Cab. VII. p. 187., formener, at Gronov har fejlet i at regne den til Myas, da han og flere heller vilde holde den for en Mytilus, men han kjendte den ikke, og blot gjet- tede fig frem, dadler derfor Gronov uden Föje; thi faalænge Uniones endnu af Systematici regnedes blant Myas, fom i Gronovs Tid, havde han Grund nok til at kalde den Mya, da den virkelig har mindre tilfælles med Mytilus-Arterne, end med de Mya-Arter, hvoraf fenere er gjort en egen Slegt under Navnet Unio. Vel har den i fin Skikkelfe nogen Lig- hed med Mytilus Hirundo Linnei, da den paa begge . Sider af Nebbene forlænger fig til Ipidfe Flöje, men Heengflen med fine Tænder, der ere ganfke anderledes, faavelfom mere, vifer nokfom, at den er baade forfkjællis i-Art og Slægt, og deri mere ligner Unio-Slegten. Schröter har L c. urigtig i ee forftaaet Gronovs Udtryk ”caris margine ad dentem pri- marium mucrone subulato, altero dilatato” i det han tager mucronem subulatum for dentem secundarium (einen fpitzigen Nebenzahn), da dog Gronov taler om Marginem, og, fkjönt udtrykkende fig noget dunkelt, dog virkelig har havt margi- nes alarum instar exstantes utrinque i Tanke, kaldende den ene mucronem subulatum, den anden dilatatum, fom det og har fig, thi eg om Tænderne melder han fiden anderledes; ”Dentes marginales utrinque parallele duplicati.” Og det er juft diffe udftaaende Sideflöje eller Vinge-Spidfe, der maae have beveget Gronov til at beneyne den Syrmatophora, ret fom den havde, Sieb efter sig; jeg vil derfor og kalde Unio Syrmatophorus, og i Danfken: Den vingede Perle- Musling. Gronovs Figur kan gaae an, men er dog ej fuld- kommen god. ol Den er Sze T. lang efter Skraalinien fra Nebbene til modfatte Yderrand, og 33 T. bred efter Hængfelens rette Tver- rand fra den ene Flöj-Spids til den anden; og den ftörfte Tykkelfe paa det buglede er 1x2 T. naar begge Klappe hænge fammen fom lukte. ; Shikkelsen er fom en aflang buglet Musling med 2 flad- trykte Flôje, ved hvilke den fra Hængfellinien udbreder fig, paa den ene Side mere betydelig, hvor det flade og noget indhulede fkilles fra det buglede ved en Skraakant fra Nebbene til modfatte Rand noget fra Spidfen, faa at Flöjen ej kommer til at naae lige til Spidfen, men fra denne Skraa-Kants Ne- derfte gaaer med fin Rand bueformig op til yderfte Spids af Heengfellinien; den modfatte Flöj er kun fom et lidet, noget Vid. Sel, phys, Skr. I Deel. I Hufre 1821, H 58 krumböjet Öre, paa den ene flade Side ved en Skraa-Fure aftegnet til en trekantet eller hjerteformig Figur, og gjôr et Hak i Randen ved den üvrige Skal-Rand, fom her jevnt til- rundes ned til Enden, der ej er ganfke fpids, men ogfaa fmalt tilrundet. Klappernes Sider ere ved Skraa-Kanten, fom aftegner den flade brede Flöj, höjbuglede, men Buglingen bli- ver lavere og lavere mod den tilrundede Rand. Fra Nebbene löber en ganfke ret Linie til begge Sider ud til Flöj -Spidfene. Kun den lille Flöj-Spids krummer fig lidt op, og det er denne Gronov har kaldet ”mucronem acutum.” ER Nebbene ere meget butrunde, og fynes at have Strög til den brede Flöj-Side, men ere paa begge mine Exemplarer noget forflidte, faavelfom Hængfellinien paa begge Sider, der vifer dem hvide, glindfende fom Perlemor, og fkulde fynes at tilkjendegive, at Muflingen vec at aabne fig kan lægge fig gan- fke tilbage, faa at difle Dele fra begge Sider have kunnet gnave paa hverandre. Omranden er heel og fkarp, uden Tænder eller Kær- | ver, og begge Klappene flutte tet fammen, undtagen et kort Strôg under den korte Flöj eller Öret, og lidt op i Öret felv, hvor de gabe noget fra hinanden, hvor Dyret ventelig har Ud- gang for fin Snabel, og man paa Grund heraf kunde anfee denne Side for For-Siden; lige i yderfte affmalede Runding gaber dem ogfaa noget, og tet oven for dette lidet Endegab har Randen, paa den Side mod den flore Flöj, en liden Udkæling. | Hele Overfladen er glat, og har kun lave Tverftriber, der befkrive Skallens Omrand endog efter Flöjene; de dybefte 59 af diffe Tverftriber kunne anfees fom Mærker efter Skallens Tilvext, men ingen af dem betage Skallen noget af fin Glat- hed uden paa den nederfte Ende, hvor den, ifer mod den brede Flöj, er flerkt afbuttet og grovrynket, faa at Striberne vife fig fom tætliggende Lameller, ligefom paa den alminde- lige Osters (Ostrea edulis); det er her det ovenmeldte Gab vifer fig, hvorigjennem da noget dyrifk maae have fin Ud- og Indladelfe, og foraarfage dette Slid og ZLamelle-Fortykning i Skallen. Befkuer man Overfladen nöje, da finder man og gan- fke fine Længde - Streger, fom dog ej danne Striber eller Fu- rer, men ere kun fkjulte Linier inden for Overhuden. Farven er uden paa fortebruun, men denne Farve gjel- der kun Overhuden (Epidermis), thi, hvor famme er afflidt, fom ifær fees paa Skraakanten ved den brede Flöj, fremfkin- ner det rene hyide glindfende Perlemor, og faaledes er hele Inderfladen, fkjönt mere dunkel. Muskel- Pletterne ere trende; den ftörfte, men tillige fla- defte, fees ner ved Randen, i Midten af den brede Flöj, af Figur fom en lay Höj med bred Fod, der vifer mod Randen; den 2den er mindre, men dybere, fidder paa den modfatte Side tat under Tænderne, og ftrax inden for den Huk, Oret _ gjér med Klap-Randen, af Figur fom en ftumpvinklet Trian- gel, hvis Fod vender ud ad; den 3die er omtrent af famme Figur og ligefaa dyb, men meget mindre, og fidder tet inden for den eden. Forreften havde Inderfladen paa mit ene Exem- plar i begge Klapperne adfkillige Knorte, fom Perle-Anfæt- ninger, hvortil dog intet Spor fandtes i det andet. H 2 = 7 60 Toenderne ere lange, paa begge Sider af Nebbene, og löbe lidt fkraa ned paa en Flade under begge Flöj- Vinklerne. Under den flörfte Flöj- Vinkel fees 3 lange Tender, nemlig : i den ene Klap: een lang, tyk, fkrumpet, ujevn Tand tæt ved Inder-Hulingen, fom griber ind i en dyb Længde-Fure paa den anden Klap imellem 2 lignende lange, lidt kærvede, Tæn- der, og har over fig en Lænde-Fure, hvori den ôverfte Tand i modfatte Klap griber, ligefaa under fig en mindre Fure, hvori den nederfte 'Fand i modfatte Klap griber; diffe Tænder række lige, fra Nebbene næften ud til Flöj- Randen, — og oven for famme mod Hengfel-Randen fees endnu. Fladen ftribet med 3 a 4 parallele Striber. Under den eden Fi6j- fees 2 fkarpe lange Tænder, og. 2 dybe Furer, i hver Klap, nemlig: i den..ene Klap (den, fom under den brede Flöj har kun een Tand) er den åverfte Tand flörl og den överfle Fure bredeft, men i den anden Klap har det fig lige modfat, da den överfte Tand er lav og ubetydelig, og nederfle Fure bredeft; Tænderne gribe her, ligefom under dea brede Flöj, fra egge Sider ind i de modfatte Furer; men desuden fees i hver Klap, paa denne mindre Fl6j-Side, tet ved Nebbene trende kortere Skraa—Furer, fom danne trende kortere og tykkere Tæn— der, i den ene Klap mere butte, i den anden mere karvede;, hvorved denne Unio-Art mere kommer til at ligne fit Genus: Jeg kan ikke med Vished angive, hvor denne Perle- Musling har hjemme, thi mig er den: tilhændekommet fra en af min Sôns Skole-Cammerader, der ej vidfte at forklare fig: | herover, dog, da fammes Forældre hayde nogen Tid ophol- det fig i Weftindien, er den rimelig Weftindifk; derfom den 61 mt ej maafkee kan være didkommen blant andre Naturalier med Slave - Skibene fra Kyflen Guinea, hvorfra Gronov havde fin; og at den er en Flod-Mufling, deri ville Kjendere let give Gronov Bifald. IV. må Om nogle Linneiske miskjendte Snoge- Pande- Arter: Linné har i fit System hift og her anfört nogle Conchy- lie — Årter, fom de fölgende Naturkyndige enten ej ret have villet vedkjende fig À men ftaaet i Tvivl om, hvad. Art han egentlig derunder kan have meent, eller og fejlagtig have an- feet for de Arter, de ej virkelig vare. Jeg vil föge efter Evne at bringe Sagen til ftérre Vished og Rigtighed, faaviit Lejlig- heden maatte gives mig at gjöre de dertil hörende Opdagelfer; men i nærværende Bidrag vil jeg indfkrænke mig til hans mis— kjendte Snoge-Pande-Arter (Cypreas), =) Cyprea clandestina (den lönlige Snogepande) Linn. >. Syst. nat. p. 1177. n. 547. Han har der kortelig be- fkrevet den, og angivet den funden af vor Landsmand Zoega; men, fkjént hans givne Kjendemærker ere heel træffende, har dog ingen, faaviit mig bevidit, villet : vedkjende fig den; thi hvad Gmelin i fit System p. 3410: n. 152. og Schröter i fin Einleitung in die Conchylien- kentnis ı B. p. 115. og i Martini allgemeine Gefchichte der Natur 8 B. p. 371. under Navnet Bley- Porcellane, have om den, er blot Linné efterfkreven, og paa fidfte Sted tilflaaer Schröter endog, at han kjender den lige- faa lidet, fom de fleefte Conchyliologer; men underligt 62 finder jeg det, at Schröter lL cc. overfætier Linnes co- lor lividus v=d schwarzlich eller schwarzbraunlich, ja endog paa fidfte Sted dadler Linnés tydike Overfætter Müller, fom har overfat det ved Bleyfarbig, hvormed denne dog mere har nærmet fig Sandheden, end han fely; og det kan ej have undgaaet Conchyliologernes Op- mzrkfomhed, at Linné bruger fit Lividum faare for- ikjellig om mere eller mindre mörk Farve, lig det blaa- flagne. At man derfor urigtig har tænkt fig- denne Snogepande alt for mörk, kan have bidraget fit til, at den er bleven over- feet og miskjendt, da jeg ikke kan troe, den at vere faa fjel- den. Og, da jeg er faa heldig at befidde flere Exemplarer af denne Snogepande, paa hvilken Linnés Befkrivelfe i eet og alt paffer, fom jeg her med deres Foreviisning kan godtgjore, vil jeg gjôre den mere bekjendt ved nöjere Befkrivelfe. Linne ligner den ved Cyprea Asellus i Stérrelfe, og virkelig nerme fig diffe 2 Snogepande-Arter hinanden faaveli _ Störrelfe, fom i Skikkelfe, dog er nærværende Art ej faa lang- lig, fom hiin, men lidt mere rundagtig og kort, og paa Ryg- gen mere höjbuglet. Mit fiérfte Exemplar er iz Tom. langt og Z Tom. bredt mod For-Enden, men tat ved Bag-Enden, hvor den meget afknibes, kun 2 Tom. bredt. = Den har paa Toppens Sted i For-Enden et fladt Ind- tryk, fom en Navle, dog fees paa de flefte i Navletrgkket et par flade lyfe Omvrid med en fort Middelpunkt, hvis Ubety- denhed alligevel har kunnet berettige Linné til at kalde den 63 umbilieatam, ifer om han ikke har feet Exemplarer med diffe ubetydelige Omvrid. Farven er paa Ryggen morkere, end paa Underfladen, og beftemteft kunde man kalde den blaagraa, dog ere nogle -morkere, end andre. Linné vil have fundet 1 à 2 blegere T'ver- baand, og virkelig finder jeg ode faadanne, mere eller min- dre kjendelige, Tverbaand paa alle mine, og tillige de fine gule Tverlinier over Ryggen, fom han har ommeldt, der van- fkelig fees med blotte Ojne, ja paa nogle ligge faa fkjulte un- der Skallens Yder-Dække, at de neppe med Cjeglas kunne opdages; og diffe fine Linier, der ej löbe langt fra hverandre, famles hist og her i Midten til en fpids Vinkel, uden at gaae videre, faa at de faae Anfeende af et Slags Ziczak. Det er upaatvivlelig diffe lönlıgen Skallen overlöbende Linier, der have givet Linné Anledning til Navnet clandestina. Jeg har lagt Mærke til, at paa de Exemplarer, hvor diffe gule Ziczak—Linier ere kjendeligft, ere de blege Tverbaand mindre at fkjælne fra den mörkere Rygfarve; og paa dem, hvor Baandene er kjendeligft, opdages Linierne vanfkelig, hvoraf man neeften fkulde flutte, at de blegbaandede vare forzldede eller noget forflidte, hvorved de gule Linier vare gangne for- loren. Siderne mod Bugen, og Underfladen, faavelfom begge Enderne, ere hvide; ‘Tenderne ligefaa, men Inderdelen guulagtig. For- og Bag-Enden have, fom fedvanlig, en rund Bugt, og Læberne ere i For-Enden tilrundede, Yderleben lidt længere, end Inderleben, men i Bag- Enden mere fpidfe, Es Sl Toenderne ere talrige, fmaa, paa Yderlæben fpidfe, paa inderleben tverlöbende ind ad Svælget, hver de ligefom deles i Midten ved en flad Længde» Rende. I en Conchylie-Samling, fom jeg i Aaret 1792 tilkjåbte mig af Hr. Suter, de Mæhrifke Brådres da værende Agent her i Staden,- var og denne Snogepande-Art, hvis Opholdsfted jeg derfor ej med Vished kan beftemme, dog formoder jeg, at han har havt den fra difle Brödres Missionairer i Oftindien, faa at Profeffor Müller, i fin tydfke Overfettelfe af Linnés Syftem, kan have gjettet rigtig nok om Oftindien, fom dens Fådeland, fkjönt han af Schröter i Martini Allgem. Gefch. der Natur 1. c. ikke faa ganfke troes deri. Tab. 1. Fig. 6. vifer den lonlige PER oes fra Ryggen a, turlig Stor- Fig. 7, vifer den lonlige Prend i = ze ı na- fra Bugen ‘a. For- Enden. b. Bag- Enden. cc. de 2de blege Baand. ddd. de fmaa gule Ziczak- Linier. e. Yderlæbens og f. Inderlæbens 2) Cy prea succincta (den omgyrtlede Snogepande) Linn. Syst. nat. p. 1177. n. 548. Om denne herfker den flôrfle Forvirring hos Conchyliolo- gerne; de flefte have ej villet vedkjende fig den, og andre, fom troede fig at kjende den, have aabenbare taget Fejl, ved ikke nöje nok at holde fig til Zinnei Befkrivelfe, der vel paa | Tænder. E63 anforte Sted er altfor kort og utilfirækkelig, at domme efter, ‚men desudförligere i hans Mus. Ludov. Ulr. p. 575. n. 197; ved begges Sammenligning feer man nok, at Linnes Udtryk 2 den specifiqve Benævnelle ”/abio interiore -utraque extre- mitate rotundato” er fejltrykt for /abio exteriore.etc., fom Chemnitz i fit Conch. Kab. XI. p. 3g. rigtig bemærker, thi i den underföjede Befkrivelfe i Mus. Lud. Ulr. 1. c. hedder det: »Labium exterius antice rotundatum et. postice etiam ro- tundatum,” og han kunde dog ikke paa eet og famme Sted fige fig {ely imod, da han fiden melder noget ganfke andet om. Labium interius. Dette, faavellom hans Udtryk: ”umbi- licata” har vel bidraget meget til, at mange ej have villet kjende fig ved den. Hverken Martini i fit Conchyl. Kabinet citerer nogenfleds Linné, og har. altfaa ej troet fig at have hans Cyprea succincta for Oje 1 nogen af ham befkreven Art, ej heller Schroter i fin Hinleit. in die Conch. Kentnifs tår: rofe fig af at kjende C. succineta, fom han i 1 B. p. 115. blot anfôrer med Linnei egne Ord; ligefaa Gmelin i fit System p. 5410. n. 85., der intet Synonym veed at föje der- under. Om denne Snogepande yar man da i flörfte Uvished, indtil, Chemnitz i fit Coneh. Kab. XI. B. p. 38. fig. 1741. kom frem med en Snoge-Pande, fom han med flörfte Tilforladen— hed udgiver for famme, det og flrax Schröter i Wiedemans Archiv fur Zool. u. Zoot. 5 B. 2 St. p. 114. antager paa hans Ord, uden at underfoge Sagen nöjere. Alligevel kan Chemnit- zes Snogepande ingenlunde vere Linnei C. succincta, thi, om end alt andet nogenlunde kunde lade fig forene med Lin- nei Befkrivelfe,, faa dog ingenlunde de fortplettede Baand pas Vid. Sel, phys, Skr, I Deel, I Hefre 1821. i 66 Ryggen, hvorom Linné ej melder et Ord, men kun om a hvide Baand paa en rödlig Ryg, da hans Ord ere difle: ”Testa te- stacea, fasciis duabus linearibus albis” hvilket meget undrer mig, at Chemnitz ej har lagt Merke til. Jeg har derimod en anden Snogepande-Art af min Sam- ling at forevife det ærede Sellkab, fom jeg mener med mere Grund at burde anfees for Linnœi C. succincta, da paa den ganfke nöje pafler alt af Zinné anförte, paa den ene Omftæn- dighed ner, at han kalder fin ”umbilicata,” da dog en ftor Deel af mine Exemplarer ere i Toppen spirales, fkjönt meget fladt, faa at de kun fortjene at kaldes subturbinate; men ikke heller alle ere faa, nogle derimod have ingen kjendelig Topvrid, men et Navletryk paa Toppens Sted, hvilke derfor maae kaldes umbilicat@, fom Linné om fin C. succincta vil have det*). Nærværende Snogepande er ellers en af Skri- benterne velbekjendt Art, fkjönt de ej deri have villet gjen- kjende nogen af de Linneifke; Allerede Martini har i fit 1fte Bind af Conchyl. Kab. p. 346. befkrevet den under Navnet: Die aschfarbige Porcellane mit hellen Qverbänden, og vid- ste at anföre flere Synonyma til den, har og ladet den afbilde i fig. 254 og 255.; men denne Figur er alt for mörk, og Baan- dene for blaa illumineerte**), og ilde fvarende til hans Befkri- *) En Forfkjellighed, fom jeg ved flere Snogepande- Arter har bragt i Erfaring, faa at spiralis og umbilicara ikke kunne danne be- ftemte Familier eller Under-Afdelinger, hvilket Lizne dog har villet at de fkulde, **) I det ringefte findes det faaledes i mit Exemplar af dette Vark. 67 velfe. Martini drémde ikke om at have Linnei C. suc- cincta for fig, citerer ham derfor ej, venielig fordi han faae fine Exemplarer at vere spirales, da Linn@i var an- given fom umbilicata. Dog, naar vi af det ovenanförte vide, at der af denne Art gives begge Varietæter, baade med Top- vrid og med Navletryk, og antage, at Martini har havt den topvredne (spiralem) for fig, og Linné den navletrykte (umbilicatam), faa lader alting fig godt forene; thi denne Snoges Pande er, fom Linné vil: a) mindre end et Due - Æg, hvad de fleefte Exemplarer angaaer*). b) tyndfkallet. ¢) af- Jlang-ægformig (nogle mere aflange, andre mere ægformige). d) rödlig (teglfarvet) med 2 hvide linierette Tverbaand**). e) dens Topvrid meget nedtrykte. 1) Laengde-Aabningen paa begge - Sider tandet med blegere, ej fynderlig ftærke, Tænder. g) Yder- leben baade for og bag tilrundet, faa at ikke engang bag til nogen Kant fremvifer fig, fom paa de fleefte andre Arter ***), og h) Inderlæben meget gabende bag til, famt overvoxen for og bag, faa at den ej flaaer ud med en Kant, fom paa andre; Hvilken Overvoxning fkeer ved en hvid Svulft, fom neden fra “4 *) De ftörfte af mine ere 2 Tom. lange og I Tom. brede, men de mindfte ‘ kun 4% Tom. lange og 5% Tom. brede. **) Jeg har paa intet Exemplar fundet flere, end 2 Baand, og fkulde fnareft troe, at de fleerbaandede og eenbaandede, om hvilke Skri- benterne melde, og Martini 1. c. blander med diffe, ej virkelig höre hid, men til en anden Art. #KX) Linné figer: “quod vix iw aliis hujus generis,” hvilket dog ej faa nöje kan gjelde, I 2 68 ec À vöxer op paa Skallen heel omkring baade paa Siderne og paa Enderne, og er juft den, der i forrefle Ende tildækker den spiralyredne Top, at den mere og mindre kommer til at vile fig, paa nogle endnu ganfke, paa andre kun halv, og paa andre flet ikke. Jeg har kun at tilföje denne Befkrivelfe: a) at de nayle- trykte Exemplarer, fom have bedækket Topvrid, og maa i Folge heraf anfees fom de eldfte, have en flörre og tykkere Syulft, noget tykkere Skal og ftérre Tænder, de ubedækte derimod, fkjént’de endog kunne vere ftörre, have for det meefle en tyndere Skal, mindre Tender, og mindre Svulft, ja nogle flet ingen Syulft. b) Paa begge Slags vife fig Tæn- dernes Mellem-Furer rödladne. c) Yderlæbens Tænder ere min- dre og fpidfere; Inderlebens derimod langftrakte, tverlöbende ind ad Mundingen, og liniereite. d) Inderlæben er bag til dybt indirykt, faa at der bliver en bred Rende til at afbryde Tæn- derne noget, sg vifer dem, fom i 2de Rader. e) De Exempla- rer, fom have de mindfte Tender, vife og mindft rödt i dis- fes Mellemfurer. f) De fleeftes Svelg er rödagtig, nogles hyidt, færres violet. _g) De, hvis Top er ubedækt, have 2 plattrykte Omyrid med en mörkebrun ophöjet Midter-Knop. h) De ere alle temmelig buglede og glatte. i Linne vidfte ikke at angive Födelandet for fine; jeg har faact mine fra de Weflindifke Øer St. Thomas og St. Croix. Blandt diffe befidder jeg et Exemplar, fom, fkjönt flörre, end alle de andre, har baade ubedækt 'Topvrid, 08 mangler al Syulft, er meget tyndt i Skallen, og har fmaa,- neften ukjendelige, Tender, ifer paa Yderleben, faa at man fnart kg S pr nn fkulde regne den til Martini Achatmolle i Conch. Kabinet 2: p. 562. fig. 752. og hans Algem. Gefch. der Natur 1. p. 193. Tab. X. £ 5. og ülLinnei Bulla Cyprea Syst. nat. p. 1185: n. 589. blant andre Snogepande-Larver (Cypræas imperfectas). 5) Cyprea Flaveola (den bleggüle Snogepande) Linn. Syst. nat. p. 1179. n. 558. Om denne finder jeg ogfaa Naturhiftorikerne heel uvifle, da Martini og Chemnitz tie om den, Schröter (i fin Einleit. in die Conchyl. kentnifs 1 p. 125 og i Algem. Gefch. der Na- tur 9. p. 344.) tilftaaer felv fin Uvished af Mangel paa Origi- nalen; Gmelin (i fit Syftem p. 5416. n. 86.) fkriver kun de andre efter, og Born (i fit Mus. Coes. Find. p. 190.) antager — en ganfke anden Art for denne, hvilket og Schröter (Ul. cc.) retter ham i. Men, at den fkulde vere en Artforandring af Cyprea erosa (Linn. Syst. nat. n. 357), fom Schröter felv vil formene, torde jeg ikke underfkrive; lige faa fnart kunde den vere det af C. poraria (Lin. Syst. nat. n. 565.); men den er yirkelig en Mellem - Art imellem begge. diffe, fom mine 3 Exemplarer udvife, dem jeg troer med föje at kunne anfee for Linn@i Flaveola, da faavel den angiyne Stör- relfe med et Spurve-/Æg, fom den övrige Befkrivelfe, temmelig vel pañle til dem, fkönt ikke ganfke og aldeles. Thi der gives flere Varieteter i Henfeende til Farven, uagtet Dannel- “ fen i det væfentlige er den famme; af mine er ikke engang det ene det andet ganfke ligt i Farve, men de 2de af dem fynes og noget flidte. Sely Linné fynes at have havt 2 for- fkjællige Exemplarer for Ojne ved fine Befkrivelfer, et andet i fit Syflem, og et andet i fit Mus, Lud, Ulr. p. 581. n. 209. AVS! hy PE ES fom han dog citerer i Syflemet, hvoraf Forvirring har maat- tet rejfe fig angaaende denne Snogepande, thi i Museo taler han flet ikke om de dunkelbrune Side-Punkter, fom han i fit Syflem har tillagt den fpecifigye Benævnelfe. Naar diffe brune Ströe-Punkter paa Siderne undtages, hvortil jeg kun finder meget utydelige Spor paa mine Exemplarer, men blot nogle af Bremme-Kærvernes Ribber brunladne, faa ftemme i Gyrigt mine 2 flörfte Exemplarer beft med hans Befkrivelfe i Syftemet. De ere aflange, 1 Tom. lange og 2 Tom. brede; paa Ryggen jevnbuglede, guulagtige med {maa hvide Punkter, fom ‘neppe nok öjnes (thi Overfladen fynes noget flidt); paa Bugen derimod fladbuglede og hvidladne. "Toppen er fladtrykt, dog paa det ene Exemplar lidt mere fremftaaende, end paa det andet, og ved venftre Side af Toppen fees en liden Svulft, der er kærvet, ligefom hele Bremmen for og bag og til Si- derne; kun Midten af höjre Side er uden Bremme og Karver Over Bag-Enden findes en ligedan Syulft, fom over For-En- den, og fra den ene til den anden gaaer en fordybet Linie langs Ryggen, men af Farve med famme. Kervernes Ribber paa venftre Bremme ere kun paa det ene af diffe Exemplarer brune, men det andet vifer derimod Spor efter en guulbrun Plet paa begge Sider, hvorved det nærmer fig C. erosa. For- og Bag-Ende ere meget butte og rundfkaarne, og begge Læber rage lige langt frem. Yderlebens tverlöbende fterke Tender række lige ud til Side-Bremmen og forene fig med dennes Kerver; men Inderlebens ere kortere, og löbe kun oe tvers ind til Syelget,; ingenlunde over Bugen, de 2 forrefte fkraalöbende og meget flærke. Svælget er. hvidt, Paa det fidfte af difle ade Exemplarer pañer Gvaltieri ” Figur i hans Testac. 'T. 13. lit. R. temmelig nôje, fkjönt den er flörre, faa at jeg fkulde være tilböjelig at före den hid, om . hvilken Schröter i hans Einleit 1 p. 150. n. 63. har været vaklende. ; : Mit 5die Exemplar ftemmer derimod nærmeft med Be- fkrivelfen i Mus. Lud. Ulr. I. c. ah er meget mindre end de andre; omtrent 3 Tom. langt og à bredt, altfaa kun fom et Spurve- Æg, fom Linné fkriver, men ægformig og under Bu- gen mere fladt, og kommer i det hele €. poraria nær i Lighed. Det mangler baade den guulbrune Plet og de brun- _ladne Kerve-Ribber, og er paa Ryggen mere guulladen med kjendeligere talrige fmaae hyide Punkter; Underfladen blegere, end Ryggen, dog og mere guulladen, end paa de ade förfte Exemplarer; Yderlebens Tænder noget kortere; i det üvrige _ dannet fom hine, men mere fulditendigt og aldeles ej flidt. Jeg har kjöbt mine efter en afdöd Samler her i Kjöben- hayn, og kan derfor ligefaa lidt u denne Arts Födeland, fom Linne. Tab. ı. Fig. 8. vifer den bleggule Snogepande fra Ryg- gen i naturlig Stôrrelfe, og Fig. 9.-fra Bugen. a. For- Enden med Toppen og Svulften oven til, og Skraa- Tænderne neden til. b. Bag- Enden med Bag-Svulften oven til. c: Yderlæbens flore Tænder. 72 h d. Inderlæbens mindre Tender. e. Kærverne. 4) Cyprea spurca (den urene Snegepände) Linn. Se: nat. P. 1179. n. 359. Denne har. og Skribenterne ganfke aan; Rejönt den er meget almindelig. Og befynderligt var det, at Mur- tint ej lagde Mærke til, han hayde den for fig i den Snogepande, fom han kalder: Klejne gelbe braungéfleckte Porzellane mit weissen gestipten Saum: og i fit Conchyl. Kabin. 1. p. 402. har befkrevet og fig. 555. afbildet. Siden torde ingen anden an— tage den derfor, men man gjettede fig frem ved ganfke andre og flet ikke hidhörende Arter, for dog at give fig Anfeende af at: haye. efterfporet Linné. : Born i Mus. Coes. Find. p» 190: troer lige til at have den for fig iden Snogepande, han har afbildet T. 8; £ 14, men Schröter i fm .Einl. 1. p. 125. for— kafter den med Grund, fom en ganfke anden, og den kunde i det höjefte kun vere dens Larve eller uudvoxne Unge, faa- fom den ingen fuldvoxne Tender eller Yderlæbe, tillægges; maatte altfaa ogfaa höre til Linnæi Bulla Cyrræa, Syst. nat. p. 1185. n. 589. Schröter felv fees dog ikke at kjende bedre til C. spurca, men forfalder til en langt ftérre Fejl i Wiedem. Archiv für Zool.'und Zoot. 3. B. 2. St. p. 115., 1 det han anfeer den at vere Chemnitzes angebrannte Porzellane i Con- chyl. Kab. X. p. 106. £ 1341., da der-ikke er imindfte Lighed imellem famme og Linnés: Befkrivelle, faa at det falder mig ubegribeligt, hvorledes han kan vere fallen paa flig Tanke, endog uden mindfte given Anledning fra Chemnitzes Side. Gmelin i fit Syftem p. 5420, n. 87. lader:C. spurca endnu 73 ftaae blank, uden at tillægge den noget Synonym, men ved at ville forkorte Zinnei Befkrivelfe, og trække det, der hö- rer kun til Larven, frem imellem det, der angaaer den fuld-- komne Snekke, har han gjort Befkrivelfen uforftaaclig; Borns ommeldte Snogepande har han vel rettelig fat for fig fely un- der Navnet Cyprea oblonga i det næflfülgende No. 88.; men urigtig gjort Martini ovenmeldte Snogepande ogfaa til en "egen Art under Navn af Cyprea Acicularis p. 3421. n. 107. da den burde flaaet fom Synonym under €. spurca; thi enhver, fom vil anftille Sammenligning imellem Martini Snogepande med den naaleprikkede Som p. 355., fom jeg her til nøjere Betragtning kan fremyife, og imellem Linnei €. spurca, vil finde, at famme fyarer nöje til hans Befkri- velfe over den fuldvoxne Spurca faa lydende: ”Testa a) submarginata, b) lutescens, luteo irrorata* eller, fom kan fiden forklarer fig ”puclis pallidioribus aut *saturatioribus confertim adspersa, c) lateribus fusco-punc- *tatis, d) margo supra erenulatus colore fusco, e) ovata, PE) levis, g) labium interius postice reflexo apice.” At han kalder den submarginata, {keer uden Tvivl, fordi den höjre Side ingen egentlig Bremme har, men kun lidet Tegn dertil for og bag; imidlertid har dog venftre Side defto kjendeligere Bremme, derfor han og melder om margo supra crenulatus colore fusco, thi her, faavelfom for og bag, ere Kærvernes Fordybninger brune, men Rib-, berne ere hvide. Farven vifer og i det gule paa Ryggen mere bleggule og til det hyide fig nærmende talrige Punkter, fom paa de flidte blive hyide, men paa de flefte vife fig, fom fmaa Vid. Sel, phys, Skr. I Deel, I Hæfte 1821. K 74 ~ krumme Linier eller Halv-Cirkler, faa at han med Föje kunde tillegge den puncta pallidiora, aut satura- tiora; confertim sparsa; mod Bremmen fees og paa de hvide Sider nogle ftérre brune Pletter, der flemme overeens med hans ommeldte Jatera fusco punctata. Tæberne have flærke tverlöbende Tænder, dog ej faalange, at de naae ud til Side- Kanten; men paa Inderleben ere de allerkorteft, fkjönt dennes bagefte Tand er længere, end de foregaaende, og ftaaer temmelig viit adfkilt fra dem i en krum Skraa-Linie bag ud, lige paa Bag-Randen, hvilket Zinné maae have havt i Tanke med fit Udtryk: Labium interius postice re- flexo apice; men det han føjer til: ”quod huic proprium,” ret fom ingen anden Snogepande fkulde heri ligne den, det tér jeg ej give ham Ret i, da flere Arter ere mig bekjendte, fom i ftérre eller mindre Grad heri ligne den. Den har in- gen kjendelig Top, men er kun paa Toppens Sted lidt fvul- fig med et fvagt Indtryk paa venftre Side, faa at dem hver- ken kan regnes til de topvredne (mucronatas) eller til’ de navletrykte (umbilica tas), og derfor af Linné er anvüft fin rette Plads, blant de bremmede (marginatas). Yderlæ- ben rækker fortil lidt uden for Inderlæben. Bag-Enden er buttere og bredere end For-Enden. Den er paa Ryggen temmelig höjbuglet, men paa Bugen fladbuglet. Det öyrige har Martini 1 c., ved hvis Befkrivelfe jeg kun maa anmærke, at han gjör det blege til Grund-Farve, og det gule til Punkter, paa Ryggen, hvilket i fig fely löber ad paa eet, fkjônt jeg hellere förde Linnés Sprog. N 75 Efter det anförte troer jeg nu med Sikkerhed at kunne beftemme Synonymen for denne Snogepande faaledes: | Cyprea spurca Linn. Syst. nat. p. 1179. n. 359. Schröt. Einl. 1 p. 124. Gmel. Syst. p. 3416. n. 87. Die kleine gelbe braungefleckte Porzellane mit weiffen gefiipten Saum, Martini Conchyl. Kab. ı p. 402. f. 555. Schröt. Einl. 1 p. 144. n. 37. Cyprea acicularis, Gmel. Syst. p. 3421. n. 107. Linne angiver Middelhavet, fom dens Fédefted; Martini havde fine fra den Spanfke Söe; men jeg har mine fra St, Croix i Veftindien, hvoraf de flörfte er 14 Tom. lange, og + Tom. brede. va Om den norske Jomfrue-Coral (Madrepora Norvagica), som en virkelig forskjællig Art fra den egentlige Jomfrue-Coral (Madrepora virgine a). I de norfke Fjorde findes paa Hav- Bunden en Stjerne- Coral (Madrepora), fom man, formedelft en flags Lighed, har ladet fig forlede til at holde for Linn®i Jomfrue- Coral, Madrepora virginea, Linn. Syst. nat. p. 1281. n. 37. hvilken Fejl jeg her vil föge at rette, ved at gotgjöre,' at de virkelig ere færfkilte Arter, i det jeg kan fremvife for det ærede Selfkab Exemplarer af begge til Sammenligning. Den forfte Skribent, fom jeg veed at have meldet om den norfke her omtviftede Coral-Art, er Pontoppidan i hans Norfke Naturhiftorie afte D. p. 258. n. 10. T. 14. fig. G; der- efter Strom i fin Befkrivelfe over Söndmöer ifte D. p. 144. d. K 2 76 fom formodede den at vere Zinnei Madrepora virginea, hvilket fiden Gunnerus, fom omftendelig befkrev og fmukt afbildede den i Norike Videnfkabers Selfkabs Skrifters 4de D. p. 56. m. 11. T. 8. £ 1-4, ej har taget. i Betænkning at udgive for vift; men ingen af.diffe maa have hayt den rette M. virginea, enten in natura, eller i Afbildning, for fig til Sammenligning, de fkulde ellers ej vere faldne. paa at gjöre dem til een og famme Art, da Forfkjellen er alt for flor; men de maae blot have holdt fig til Zinni korte Befkrivelfe, fom da let kunde forvilde enhver, der nödig vilde udgive fit fundne Natur-Stykke for nyt. Müller i fin Prodr. Zool. Dan. Sp. 5041. giver den vel og det Navn M. virginea, men tviv- lede dog om at den kunde vere den egentlige, tilforn af an- dre omtalte, Coral under dette Nayn*). Imidlertid havde man i Neue Manigfaltigkeiten 3 p. 41g. med Fig. **), ved at overfætte Gunneri Afhandling, overfort Fejlen paa tydfk Grund, uden at anflille nærmere Underfögelfe, og Gmelin tog ikke i Betænkning i fit Syflem p. 3779. n. 95. at regne diffe 2de Coraller fammen. FR For at forebygge denne Fejls videre Udbredelfe, eg faa- viit mueligt hævde den norske faa kaldte Jomfrue-Coral fin Plads i Naturen, fom en egen og ny Stjerne- Coral — Årt, ag- ier jeg det ikke overllödigt, at beftemme dens virkelige For- ee —_ +) Hvilket han tilkjendegav med de underföjede Ord: ”vix M. virginen. Linnei er PaHas.” I vid p. 433. Oe ikjæl, ved at anfore begge diffe Corallers Skjæinemærker jevn- fides ved hinanden. Jeg har derfor kaldet den norfke Art Madrepora Norvagica, under hvilket Navn denne for- | flaaes i folgende Sammenligning. Madrepora virginea. Madrepora norvagica. 3) Har Stamme og Grene, fom 1) Har Stamme og Grene, fom i egentlig Forftand kunne tl de ade Sider ere kjen- kaldes trinde. delig fammentrykte, og kunne kun kaldes fladtrinde. 2) Er fmaaprikket paa Over- 2) Er glat overalt, og har hver- fladen, ifær for et væbnet ken Prikker eller Striber; Øje, og ribet omkring kun for det vaebnede Oje Stjerne - Hullerne ned fra vifer Overfladen fig fkum- deres Rand - Lameller, lignende med utallige yder- lig fine Rynker. 5) Har flörre Stjernehuller i 3) Har fmaa Stjernehuller, Tjel- en vexelviis Orden, og alle den flôrre end et maadeligt runde, Naalehoved, og uordentlig ftröede hift og her, viidere fra hinanden paa Stammen og de flore Grene, men tættere fammen, og under- tiden fammenlöbne i cet, paa de {maa Grene. De ere vel meeft runde, dog nogle aflange og mere vüdgabede end andre, 78 Madrepora virginea. Madrepora norvagica. 4) Dens Stjernehuller ere i den 4) Dens Stjernehuller have kun ophöjede Omrand forfynede _ med omtrent 24 tynde, ind 1 Öjehulen nedlöbende La- meller af vexelviis Störrelfe, faa at hveranden er lavere og ej faa langt indgaaende, men alle löbe over den fkarpe Rand ved lave ned ad Siden, og ud over Over- fladen, krummede Ribber, fom dog ej naae fammen fra eet Oje til et andet; Diffe Ribber foraarfage de oven (under No. 2.) omtalte Striber. hele og fkarpe i Kanten, Lamellerne ere men ikke engang de flörfte naae lige ind til Middel- punkten. 5) Öjegrunden i Stjernehullerne er hulret, ret fom den var ormftukken. 6) Inderdelen er temmelig com- pact, men vifer i Brudet en enkelt ftor Stjerne-Figur. 5) 6) i Omranden Kærver, der paa de flefte tre tilfpidfede, og med deres fpidfe Ende böje fig efter den flade — ej den fkarpe Side, endog ned ad, og faaledes danne Stjerne-Figuren. Diffe Kær- ver ere paade runde Stjerne- Huller fjelden flere, end 7 a 9, men paa de aflange talrigere, indtil 18 og der- over; ja ofte fee de kun ud, fom en krufet Omrand. uden at böje fig ned mod Midten, og faadanne kru- fede Öjne findes ifær paa de {maa Grene i de tran- gelte Klöfter, og give- Co- . rallen et artigt Udfeende. Öjegrunden er glat med et lidet rundt Hul i Midten, faa ftort, fom et Naale-Stik. Inderdelen mere compact, og vifer i Brudet kun {maa Ströe - Huller. 79 Madrepora virginea. . Madrepora norvagica. 7) Hovedgrenene ftaae mere op- 7) Hovedgrenene mere fkraa~ rettede. löbende til Siden og halv- | liggende. 8) Farven hvid, men udven- 8) Farven hvid, men udven- dig kun hvidgraa, indyen= dig med et guulagtig Skjær, dig renere hyid. indvendig mere lyshviid. — Skjælnemærker nok, fynes mig, til at gjore dem til fær- fkilte Arter, lad være de og have noget tilfælles med hinanden, faafom: a) en udbredt Rod-Plade. b) en meget kort Stamme, der fnart deler fig i 2 à 4 Hoved-Grene, helft efter een Side: dog ogfaa undertiden krydsviis. c) Diffe Grene komme hin- anden ofte faa ner, at de (dog mecft paa den Norfke) voxe fammen, og d) hvor Grene-Enderne ere hele, ende de med et ftjernet Oje. Til Sluining vil jeg anfôre hver Arts rette Synonymie at de Skrifter, jeg har havt til Efterfyn: I) Madrepora virginea. Madrepora virginea, Lin. Syst. nat. p. 1281. n. 37. Gmel. Syst. p. 5779. n. 95. Eilliset Zolander Zooph. p- 154. n. 13. t. 56. Die Jungfern-Coral, Pallas Thierfl. 2 p. 72. f. 55.*). - *) Men hans Figur er kun maadelig, og fvarer ikke til Befkrivelfen, da den har altfor hoje Stjernehuller, ret fom de fadde paa Stilke, og tillige for glatte uden Striber; bedre ere Gva/rieri og Solanders Figurer. 80 Acropora alba foraminibus stellatis amplioribus, Gvalt. test. p. 24. n. 3. ante tab. 1. < U) Madrepora norvagica. Madrepora virginea, Mull. Prodr. Zool. Dan. 3041. Coral, Pontop. Norg. Naturl. i. p. 258. n. 10. t. 14. f G. Strém Söndmö 1. p. 144, & Norfke Videnfkab. Selfk. Skr. IV. p. 56. n. 11, t. VIIL £ 1-4 Jungfern — Coral, Neue Manigfaltigk. ILL. P- #9 sum fe. Tid. Selsk. phys. og math. Oe re Bidrag p.25. Lab Lf: \ DÅ TT Ih HL, A | a Le ER DE FA / ET. Vdd IH VV ty Ly (4 ; Mf : ave | VIDERE FORTSÆTTELSE AF BERETNINGER OVER NYE FYHRES ANLÆG OG INDRETNING PAA DE DANSKE KYSTER. MED ET KOBBER. AF POUL DE LOWENORN, CONTREADMIRAL, COMMANBDEUR AF DANNEBROGE OG DANNEBROGSMAND , RIDDER AF FLERE ORDENER, CORENSPONDERENDE MEDLEM AF FLERE LÆRDE SELSKABER, SAMT FORSTE DEPUTERET I DET KONGELIGE GENERAL TOLDKAMMER: OG. COMMERCE COLLEGIUM FOR DE SAGER, SOM ANGAAE CANAL, HAYNE- OG FYHRVÆSENET &c. Vid. Sel. phys, Skr. I Deel. I Hefte 1821. U LLAMA OOOO OS OOS) pO OCHO COHN I December 1806 og i Marts 1807, har jeg havt den Ære, at forelægge det Kongelige Videnfkabernes Selfkab , nogle Betragt- ninger over Fyhres Anlæg og Indretning paa Kyfterne, til Veiledning for Söefarten, med en vedföiet Fortegnelfe over de Fyhre, fom til fidft benævnte Tidspunkt vare anlagte, og hvilke af de ældre, der havde faaet forbedrede Indretninger, efter de Forflag og Planer, fom jeg har forfattet og havt den Ære at indgive dertil. At Krigen, fom forftyrrer og öde- lægger Skibsfarten, flandfede al videre Fremgang i denne Sag, var en Selvfôlge. Midlertid da Freden vendte tilbage, og Han- del og Skibsfart begyndte igjen at oplives, var vor, for alle gode Indretninger omhyggelige Regjering, atter betænkt paa at udvide diffe velgjörende Indretninger. Da Selfkabet med Bevaagenhed har, i dets Annaler opta- get diffe Beretninger *), faa drifter jeg mig til at haabe, det fremdeles vilde finde Behag i at blive underrettet om det videre foretagne, denne Gjenftand vedkommende, med nogle tilföiede Bemerkninger, paa det at diffe Efterretninger faaledes fam- lede kunde blive opbevarede. %) See Videnfkabernes Selfkabs Skrifter Ade Bind. L © fe, FORM Andre Nationer have i de feneste Tider gjort höistbety- delig Fremfkridt med nye Fyhres Anlæg, Hhvortil Opfin- delfernes Fremgang og difle Nationers ftore Midler giver faa let Adgang. Midlertid torde man vel, naar vi henholde os til Beretningerne i de forbemeldte Afhandlinger, tillade fig at an- tage, at Dannemark var blandt de forfte, der betydelig for- bedrede Fyhrene, og forögede deres Antal. _ Den Holfteenfke Canal, fom er et blandt de Anleg der udmeerker den danfke Regjerings Foranftaltninger, hyor— ved den fydlige Deel af Nordfüen faaer en .directe Söe- famferfel med Öfterföen, har, fom bekjendt, en meget van- fkelig Indfeiling fra Veftfiden ind i Zyder Floden, formedelft de fra den veftlige holfteenfke Kyft, meget langt i Söen ‘fig udftrækkende flade Grunde eller de faakaldede Vatter. Der var vel fra langt tilbage i Tiden oprettet. nogle faakaldede Baaker eller Séemærker paa Kyfterne; men deels fees de vanfkelig om Dagen paa lang Affland, endnu mindre i diifigt Veir, og om Natten flet ikke. Lodfene fom boede paa Landet, kunne ikke fee ankommende Skibe, eller medens Strömmen vare imod, ikke betids nok komme diffe imöde, Som bekjendt har man den Indretning paa Elben; at em Lods-Gallioth, ligger flationeret yed Flodens Indlöb, faalænge det for Vinteren er mueligt, faa at Lordfene kunne paa den " Maade ikke allenefte komme betimelig ombord til de ankom- mende Skibe, men Lodsfaridict-er tillige det fortreffeligfte Söe- mærke ved det yderfte af de flade Grunde, da det kan fees paa temmelig lang Afitand; Skibene kunne faaledes med Tryg- hed flyre lige paa dette Fartöi, og derved tillige fikkre fig at 85 — træffe det rette Indlöbningspunkt, og derhos blive betimelig for- fynet med Lods, for den öyrige Deel af den vanikelige Seilads paa Floden felv. ILighed hermed er der ogfaa bleven lagt et Lods- fartöi, ved Indlobet til Eyderen > paa hvilket der tillige er an- bragt en Fyhrlygte. For Beqvemmeligheden er denne allenefte indrettet med Voxlys, hvilket er tilftrekkeligt, da det betyde= lige Fyhr paa Oen Helgoland, fom Skibene foregaaende maae paflere, veileder dertil. Anduver man Zyderen om Natten, finder Skibet faaledes, endog paa den Tid, fıkker Ankerplads ner ved Fyhr og Lodsgalliothen, og kan efter Leilighed end ydermere faae Lodfen ombord.. Derneft er der anlagt trende Lampefyhre paa Kieler Fjord , for Indfeilingen fra Öfterföen til bemeldte Canal, hvilke da ogfaa tiene dem, der ville til Kiel. Det ene af diffe er an- bragt paa Bulks Huk ved Indfeilingen til Kieler Fjord. Det andet paa en Baflion af Fæftningen Frideriksort, hvor Fjorden er fn&yreft og har nogen Bugt, tilmed fkyder et Rev ud fam- mefteds. Det tredie anvifer Kanalmundingen og Ankerpladfen udenfor denne. Det förfte af diffe, fom flaaer paa Bu/ks Huk, er tillige veiledende for de forbifeilende Skibe, fom ikke ville ind til Canalen eller Kieler Fjord, og i Særdeléshed for dem af diffe fom ville til Zkernförde Fjord, da Bulks Huk adfkiller diffe to Fjorde. Fyhrlampen flaaer i en Bygning, fom da den holdes hvidtet, er ydermere et godt Kjendingspunkt om Dagen. Fyhret er med 6 argantifke Lamper og halve parabolifke Speile. Bemeldte Lodsgallioth og diffe Fyhre, vare allerede "indrettede i 1807, og alle Anflalter trufne til Skibets Udiægning og Fyh- renes Tæœndelfe, da den uventede Krig paakom. Skibet 86 bley imidlertid brugt paa anden Maade, men efter Freden igjen anbragt til fin förfle Beftemmelfe og Aaret efter nemlig i i815, bley det udlagt og alle diffe Fyhre tendte. Man har adfkillige behagelige Efterretninger om deres Nytte, men i Særdeleshed om Vigtigheden af Fyhr og Lodsgalliothen ved Indfeilingen til Æyderen fra Nordfåen; da man har endeel beftemte Erklæringer fra Skibsfårere, at de fkylde allene dette Fartöis Beliggenhed, og den Hjelp, de have faaet af Lodferne fra famme, deres Skibes Redning. I Aaret 1816, blev Skagens Fyhrtaarn ombygget og en Indretning med Overbygning anbragt derpaa efter famme Prin- cip, fom den befkrevne i förftnsevnte Afhandling; fee Viden- fkabernes Selfkabs Skrifter 4de Binds 2det Hefte Pag. 47. Dette var det fidfte af de danfke Blus eller Steenkuls-Fyhre, fom manglede denne Overbyguing eller Lygte om Bluffet. Man har de be- hageligfte Efterretninger om Fyhrets bedre Virkning nu, end tilforn, fvarende til de Forklaringer fom i omtalte Afhandling findes anförte. I Aaret 1818, blev paa Stevns Forbierg, eller faakaldede Stevns Klint her i Sjælland, opfat et nyt Fyhr. Paa S. W. Hukken af Skaane, Falsterboe kaldet, var allerede et Steen- kuls— eller Blusfyhr; men da denne Huk ikkun er lidet over 5% Miil fra Stevns Klint, faa var det nödvendigt at indrette Stevns Fyhr faaledes, at det blev aldeles udmærket kjendeligt fra det paa Falsterboe og maatte fölgelig vere et Blinkfyhr. For nogle Aar fiden faaes anmeldt i de offentlige Blade at Mr. Lenoir, en bekjendt mathematifk Inftrumentmager i Paris, havde. opfundet en Forbedring ved de til Fyhre nu 1 a Brug komne argandifke Lamper med dobbelt Luitirek, hvor- ved diffe ikke blot bleve mere oeconomifke, men tillige, fom det vefentligfte, frembragte en betydelig flörre Virkning, end de hidtil af dette Slags dertil brugte Lamper; famt at der var gjort Forfög dermed i Paris, fom havde hayt det hel- digfte Udfald. | | Saafnart jeg faae denne Efterretning, fögte jeg naturlig- viis at forfkaffe mig Underreining herover , fom jeg erholdt ved Directeuren for Söe-Kaart Arkivet, le Depot general de la marine, i Paris, Hs. Excellence Hr. Vice-Admiral Rosily, med hvem jeg har den Lykke at flaae i jævnlig Brevvexling. Han havde den Godhed at forfkaffe mig nüiagtig Tegning af diffe omtalte Lamper, famt af de parabolifke Reverberer, fom man var betænkt paa at bruge for Fremtiden til de franfke Fyhre. Da Fyhret paa Stevns fkulde indrettes, gay dette videre Anledning at beftille Reverbererne dertil med tilhörende Lam- per hos bemeldte Mr. Lenoir. Jeg giver mig den Ære her paa vedfölgende Plade, at vedföie en T'egning af Stevns Fyhrs Indretning, hvoraf fees, at der er anbragt 6 parabolifke Re- verherer af 25 Tommers ydre Diameter, og Lampernes focale Diftance 33 Tomme. MReverberene med Lamperne, have vi altfaa faaet fra Frankerig; Mafkineriet og ali övrigt er forfærdiget her. Det er det famme Uhrværk fom er om- talt i Selfkabets Skrifter 4de Binds 2det Hefte Pag. 142, fee tilhörende Kobber. Hvorvel dette Uhrverk i fin Tid havde en anden Beftemmelfe, nemlig at omdreie 7 Reverberer, men af meget mindre Störrelfe, og altfaa kunde drives ved en meget mindre Vegt, faa var Uhrverket 1 den afbildede Kafle, fom 83 havde henflaaet under Krigen, fundet fuldkommen tienligt at — bruges til de beiydelig flörre og med anden Indretning nu an- fkaffede Reverberer. Man kunde her opkafte det Spörgerkdal, hvorfor jeg ikke paa Stevns anbragte de i fidftbenævnte "Afhandling omtalte og afbildede 7 Reverberer med een Lampe. ‘Det var fordi at Fyhret paa Stevns, maatte bringes til flörre Virkning, og til fuldkommen Synbarhed, der kun fordres paa den Afitand, det i Henfeende til dets Hôide over Horizonten kan fees fra et Skib; men dette kunde man ikke vente af de fmaa Reverberer og den Focal-Afftand Lampen, efter bemeldte- Conftruction maatte Ttaae fra difle, hvorved Lyfet tabte i Zntensitet; de mindre hule Paraboler give ikke heller et faa famlet eller kraftigt Straa< lebundt, fom de vi nu have anbragte. Den af Mr. Lenoir gjorte Opfindelfe,~ beftod allene i, at han havde givet den argandifke Lampe, fom fkal bruges for et Reverbeer, en mindre Diameter; man havde almindelig brugt Lamper af een Tommes Diameter, og han forfærdigede dem til 6 Liniers. Det er klart at den flörre Lampe ikke er fordeelagtig for et Reverbeer, i det at alle Lysflraalerne af de Dele af Lampen, fom flaae udenfor Reverberets Brendrum ikke falde ind med tilbörlig Vinkel paa Parabolens Overflade, fölgelig ikke reflecteres under den betingede Parallelitet med Parabelens Axe, og bidrage altfaa ikke til Lysbundtets For- ' ögelfe; men derfor fordres ogfaa, at den mindre Lampe eller en Lampe af mindre Diameter maa flaae desnöiagtigere i Re- verberets Breendrum; forfeiles dette, er og dens Virkning tabt. Af den flörre Lampe kan man vente, om den end er 89 lidet forrykket,” at dog nogen Deel af dens Omkreds traf at være i Focus. Lyfet af en argandifk Lampe med dobbelt Luft- træk af mindre Diameter har upaatvivlelig mere Intensitet, end af en Lampe af ftérre Diameter af famme Slags. Herr Lenoir har derfor aldeles Ret, at de mindre argandifke Lamper vel ftil- | lede, ere meget at foretrække for de flörre, da de gjöre mere Virkning, og have endog derhos den Fordeel, at vere ı For- "bruget betydelig fparfommeligere, end de flörre Lamper. Efter at vi havde faaet bemeldte franfke Reverberer og Lamper hertil, bleve de anbragte og monterede paa den om- talle Mafkine faaledes, fom vedföiede Tegning vifer, hvorved der dog var adfkillige fmaae Vanfkeligheder, formedelit Re- verberenes temmelig ulige Vægt o. f. v. Midlertid har man den fande Glede, at kunne melde, at ikke faa Indberetninger ere indlöbne om den væfenilige Nytte, dette Fyhr er for de til og : fra Öfterföen feilende Skibe. Dette Fyhr, hvis Afftand i lige Linie her fra Byen er meget ner 6 danfke Mile, fees kien- deligt fra Rundetaarn, endog fra lavere Bygninger. Den Höide over Vandipeilet paa Klinten, hvor det flaaer, er paa det ner- mefte 140 Fod. Deter, fom meldt, et Blinkfyhr, og da det har 6 Reverberer og Uhrverket er ftillet faaledes, at det gaaer rundti 3 Minuter, faa fremkommer alifaa et Blink eller Skin hver # Minut. Jeg har i foromtalte Afhandlinger bemerket, at det virkelig er ubehageligt for den Söefarende, fom feer efter og fkal vedlige- holde Opmerkfomheden paa et Fyhr, ifer naar han önfker eller behöver at peile det, at Mellemtiderne mellem Blinkene ere lange, fom er Tilfældet ved nogle af de engelfke Fyhre, der ere indreitede med 1, 2 til 3, ja endog til 4 Minuters Vid. Sch phys, Skr, I Deel. I Hefte 1821, M 90 Mellemtider. Naar man nermer fig Stevns Fyhr paa en vis Affland, vil man endog kjendeligt fee Lamperne og Skinnet i Fyhrhufet, foruden de fterke Blink, fom fremkomme hver 3 Minut. Man tillade mig her en Bemærkning. Vel er det upaa- tvivleligt at 1 hvilket Punkt man flaaer i Synskredfen af Cir= kelen, fom kunde omgive et faadan Fyhr, faa maa man, enten man er ner eller langt fra Fyhret, det er, enten Cirkelens Diameter, i hyilken man fiaaer fra Fyhret, er ftor eller liden, ftedfe faae det ftærke Blink at fee, naar Reverberet kommer lige for Oiet. Antager man imidlertid, at man flod 5 danfke Miil fra Fyhret, er Diameteren af den Cirkel, fom, naar Fyh- ret antages fom Middelpunkt, kunde befkrives med Radius af 5 Mile == 120,000 Alen, altfaa Omkredfen efter et rundt Tal 560,000. Naar man dividerer dette med 180 Secunder, fom er Tiden hver Blink gaaer rundt i Cirkelen, faa er det 2000 Alen eller 4000 Fod, fom det refleéterende Blink af Lyfet af Fyhret maa gjennemlübe i den Cirkel hvori man flaaer, i Tidsrum- | met af cen Second. Man fkulde da foreftille fig, at dette Blink gik faa haftigt forbi det beopagtende Oie, at man neppe fkulde kunne fee paa faadan lang Afftand et faa faare lidet Blink; det fynes fom det maatte flyve, om jeg faa kan udtrykke mig, forbi Oiet med mere, end Lynets Haftighed. Men Erfarenhed vifer desuagtet, at man paa bemeldte Afftand, naar Luften er figtbar ved Horizonten, feer Blinket af Reverbererne meget kjendeligt, fom en temmelig flor Stjerne, og endog faalænge kjendeligt, at Til- og Aftagende af Lyfet fynes at kunne bemær- kes. Wift nok, hvorvel at naar Reverberet var af den aller- 9I — fuldkomnefte parabolifke Figur, faa fkulde det parabolifke Fi- gurrum udfende de refle@erende Lysftraaler aldeles paralclle med Parabolens ‘Axe, men der er dog ftedfe endeel noget diverge- vende Straaler, om ikke andre, faa dog fra Lampens Omkreds og Sidepunkter udenfor det flrikte Focus, og altfaa bliver der en lys Conus og fölgelig et tiltagende og aftagende Glimt. Jeg fagde nylig at Mr. Lenoir havde forbedret Lamperne til Reverbererne, blot ved at give dem en mindre Diameter, men han angiver ingen Forbedring eller Forandring ved de allerede ‚bekjendte parabolifke Huulfpeile. Midlertid har en Landsmand af ham Mr. Bordier Marcet, fom kalder fig In- genieur Lampiste , successeur. d’drgand forefllaaet en nye Indretning af parabolifke Reverberer, fom han kalder Rever- beres à doubles effets, horizontal Gjennemfnittegning af dette Slags: Reverberer vifer Fig. 3.; famme har tvende argandifke Lamper. Den inderfte Deel af Reverberet fra a til b. er et parabolifk Huulfpeil, i hvis Brændpunkt den inderfte Lampe x er anbragt, og noget udenfor denne er den anden Lampe y, fom er ftillet faaledes, at den flaaer i Brændpunktet af Seg- mentet af en anden Parabol fra a til c. og fra b til d, eller rettere, at det hele Reverbeer er fammenfat af 2 Paraboler af forfkjellige Parametere, faa at man kunde fige, at Kalotten eller Bunden af den yderite Parabol, den nemlig, fom kunde höre til Parabolen c. a. z. b. d., hyis Brændvide er z. y. var afikaaren, og en anden Kalot eller Bund a. +. b., hvis Brænd- vide er #. a., var indfat. Det er klart, at alle Lysftraalerne, fom falde fra x. i fidfineynte Deel af Parabolen gaae paralel ud med Axen, ‘og derfor danne et flerkt Lyfebundt, fom rig- M 2 92 tis nok bliver mindre; end om hele Huulfpeilet paffede efter dette Brendpunkt, men naar man da derhos faaer famme Virkning fra Brændpunktet y. paa de öyrige Deele fra a til ce. og fra 5b. til d, faa erftattes dette rigeligen, og desforuden blive alle Lysftraalerne, fom falde fra Braendpunktet x. paa den ydre Deel af Reverberet divergerende, og de fom falde fra y. paa den indre Deel af famme convergerende*), og danne faaledes med 2 argandfke Lamper for et faadant fammenfat Re- yerbeer, en meget flor Lysconus ud i Horizonten, hvilken breder fit Lys langt mere til Siderne, end en enkelt Parabol; men har imidlertid fit fkarpefte Skin i den fælleds Axe. Dette Slags Reverberer har altfaa Fordele, fremfor dem af en enkelt parabolifk Figur af lige Störrelfe, faavel ved et omkringgaaende eller roterende Fyhr, fom ifær om man vilde oplyfe i en Omkreds af Horizonten med flilleftaaende parabo- lifke Reverberer, og her er tillige ede Lamper for hvert Re- verbeer, hvilke ogfaa tildeels fees i Mellemvinklerne, altfaa med et dobbelt foröget Lys, fremfor hvor der-er kun enkelt Lampe. ; à Jeg vil her afbryde den videre Forklaring, fom enhver Sagkyndig let kan tænke fig, og blot bemærke, at Mr. Bor- dier Marcet beretter, at han i Åaret 1812 havde indrettet det ene af de ade Fyhre paa Cap la Heve ved Indfeilingen af *) Vi betegne i denne Figur de med Parabolens Axe paralelt udgaaende Lysftraaler med trukne Linier gqq., de fra famme divergerende med langprikkede Linier rrr. og de convergerende med fiinpunkterede Linier sss. WER... PR Seine Floden til Havre de Grace o. f. v. med faadanne Re~ verberer, og at det Fyhr med diffe nye Reverberer, havde et faa overordentligt Lys, fremfor det andet ved Siden deraf, at dette forvildede de Söefarende, da de faae-dette Fyhr længere og oyermaade meget flerkere lyfende, end det andet nerved flaaende Fyhr, faa at de miskjendte Cap la Heve eller Punk- tet, fom de tyende ner hinanden flaaende Fyhre fkulde angive. Man faae fig nödt til at borttage den nye Fyhrinuretning, ind- til man i Tiden kunde indrette det andet paa famme Maade. Deite Slags Reverberer er viftnok en fkjön Opfindelfe, og for- tjener: Opmerkfomhed, hvor Omfiændighederne kunne give Anledning til at anvende dem ; men det er en nödvendig Be- tingelfe ved diffe, at de maae være af en temmelig ftor Diame~ ter; og unægteligt er det derhos, at der udfordres en höi Grad af Kunftßerdighed til at forfærdige faadanne Reverberer, naar de fkulle vere fuldkomne og fvare til Henfigten, famt tillige en feerdeles Omhue ved Lampernes Behandling og Pasning. Diffe Reverberer ere ogfaa temmelig koftbare; Mr. Bordier Marcet har opgivet Prifen for et Enkelt, af 50 franfke Tommers ydere Parameter til 1200 Livres. Bemeldte Mr. B. Marcet har flere Forflag og Ideer til Belysninger for flere Anvendelfer, men udenfor denne Gjenftand og her for vidilôftig at anfore. Saa- ledes gjör Opfindelferne hver Dag nye Fremfkridt, og den ene ‘Tanke leder til den anden. Maafkee der flaaer endnu tilbage at anvende den i vore Tider fig faameget udbredende Gasbe- lysning ogfaa til Kyftfyhre. Hidtil har der ingen Fyhr været paa Sprogöe i Store Belt, hvor vigtig dette for Overfarten med Poften og Reifende 94 — end kunde vere. Flere Gange har det været foreflaaet, men tilfældigen ei udført. Den Kongelige Generalpoftdire@ion be- , ville mig i Aar den Ære at overdrage mig at beförge en liden Fyhr-Indretning paa denne Oe, fom ikke fordredes at være noget tort -Fyhr; Betingelfen var tillige, at det maatte i alle T'ilfælde være udmerket kjendeligt fra Fyhret paa Knudshoved, og det paa Halskov, hvilke ere ftilleftaaende Lampefyhre, det maatte og burde derfor vere et Blinkfyhr. leg giver mig den Ære herved at vedlægge en Tegning deraf, Fig. 4 Omkring en Oliebeholder a. ftåaer 5 Lamper bb. etc. foran for fmaae parabolifke Reverberer, cc. etc., af kun 5 Tommers Diameter, hvilke ere heftede pad bemeldte Oliebeholder. Diffe kafte deres refleéterede Straaler igjennem plan-convex flebne Glaslindfer d d d d d anbragte paa Jernarme i deres behörige focale Afftand fra Lyfet. Denne Indreining gaaer rundt formedelft et i Kas- fen e anbragt Mafkinerie eller Uhrverk, fom drives ved et Lod. Værket bevæger Lamperne rundt i 23 Minut, altfaa feer man et fterkt Blink hver } Minut. Men Lamperne ere derhos faaledes ftillede, at der fledfe fees 3 til 4 af dem i Mellemti- derne. Min Henfigt dermed var, at Blinkene fkulle beftemt ud- mærke dette Fyhr fra de ede ovenmeldte, og Fyhret desuag- tet endog i de korte Mellemtider ikke aldeles tabes af Syne, i det mindfte ikke paa nogen maadelig Afftand aff. Ex. henved een Mil; thi vel ere Lamperne ikke flore, 5 til 4 fees imidlertid langt, de ere med flade Væger af en Tommes Brede, med Lufttrek paa begge Sider. Man vilde fpörge var det da déve ia: at Sprogöe Fyhr blev et Blinkfyhr; de, for hvem det er oprettet, nem- 95 lig Skipperne paa Belt-Smakkerne, maatte Ietielig kjende det af dets Stilling, og vide hvilket Fyhr de fee for ig; — men den vig- ügfle Tjenefte, dette Fyhr fkal gjöre, er om Vinteren i ondt, tykt og taaget Veir, og ifær naar der er lis i Belterne og Over- farten fkeer med Iisbaade, altfaa let indfaldende Sneefog beta- ger Synet af Fyhrene for en Tid: man veiledes da, naar man i en Opklaring faaer dette Fyhr i Sigte. Det maa derfor vere ufeiltagelig kjendeligt; og da det i em aaben Baad, hvor man endog er i idelig anftrænget Arbeide mellem Hen, ikke godt er mueligt at bruge Compañet til Peiling, faa er det nyttigt, at Oiet fledfe kan fee Fyhret; og derfor har jeg indrettet det faa, at de blotte Lamper fees fledfe paa ovenmeldte Afftand. Vilde man anfore, at dette Fyhr er kun meget lidet, og at det maatte fynes + at flore Reverberer og flore Lindfer kunne for- dres for at fremvirke fiörre Lyfekraft o. f. v., tillader jeg mig À at bemærke, at jeg {migrer mig med, at det fuldkomment vil fvare til fm Beflemmelfe. Ved Blinkene af dette Fyhr, kan man paa et Par Hundrede Fods Afftand kjendeligt i Mörke fee, hvad Klokkeflet Viferen paa et Lommeuhr angiver, læfe grov Tryk o. f. v. Det havde været let at forfkafle dette Fyhr med fin Indretning fterkere: Lyfekraft, naar jeg iftedetfor bemeldte flade /wger, havde anbragt argandifke Lamper med dobbelt Lufttræk og Glas Skorftene. Intensiteten af dette Slags Lam- pers Lys, er unægtelig meget flörre, end de flade Vegers; men de fordre en overordentlig Noiagtighed i Pasningen: og kan man vente, kan man fordre denne paa et faadant Sted, om Vinterdage 1 Kulde og Froft? Derfom bemeldte Lamper ikke palles med yderite Forfigtighed, jeg torde fige Delicatefle: gjöre 96 de ingen eller meget flet Virkning. Havde man gjort de pa- rabolifke Refleétionsfpeile ftörre og mere concave, faa ville og- faa deres Lysning blevet flerkere; men faa fulgte deraf at fo- cal Afftanden blev kortere, hvorved Reverbererne fkjulte Lam- perme, og man tabte Fordelen, ftedfe at fee i Mellemtiderne 5 eller 4 af diffe. Saaledes kunne flere Bemærkninger, ifald de opkaftes, befvares. | i Forinden jeg flutter, maa det tillades mig at tilfdie nogle bexigtigende Anmerkninger ved den Fortegnelfe, over de paa de danfke Kyfter værende Fyhre, fom findes vedföiet meerbe- meldte Afhandling af Selfkabets Skrifter 4de Binds 2det Hefte Pag. 148. et sequi Fyhret i Nysted Kirketaarn anfört under No. 4, er ikke blevet vedligeholdt efter Krigen, da det Færgeanlæg, for hvil- ket det blev indrettet, er indgaaet, i det mindfte for 'Tiden. I övrigt mangler det Betegnelfes- Tegn X X _ Ved Zhunöe Fyhr under No. 8. meer ligeledes Baler nelfen X x Skagens Blusfyhr under No. 11, har, fom ovenmeldt, faaet den da henfigtede Indretning med Overbygning. Og til Liftens Fuldftendighed komme de nu her i wea ftaaende Afhandling omhandlede Fyhre. nn 4 == 1] IT : ¥ ll I, ES hi iz Rate DAM FORMODNING OM AT MAGNETNAALEN HER I KIOBENHAVN HAR NAAET SIT MAXIMUM ø AF VESTLIG AFVIGNING. VED P. J. WLEUGEL, RIDDER AF DANNEBROGEN, COMMANDEUR I SORETATEN, NAVIGATIONSDIRECTEUR &c, Vid, Sel. phys. Skr, I Deel. I Hæfte 1821. N va iNew man i Almindelighed for at udfpore Natur-Lovene læg- ger Erfaringen til Grund, faa er der vel ingen Deel af Natur- Videnfkaben hvor dette er mere nödvendigt, end ved Magne- tismen. Vi vide lidet om Magnetnaalens Stilling og Kraft, uden paa de Steder hvor Jagttagelfer ere anflillede; vi kunde med Sikkerhed intet fige om dem paa Steder paa Jorden hvor ingen Obfervationer ere anftillede i Nærheden; og vi ere ikke i Stand til at forudfige om dem, hyorledes de efter en Rakke af Aar ville. blive. Magnetnaalens Stilling har man fundet beqvemmeft for den mennefkelige Forftand at udmaale ved Afvigelsen fra Meri- dian-Planet eller Misvisningen; og Heldingen eller Inclinatio- nen i dette Plan med et horizontal Plan. Da man förft mod Slutningen af 15de Aarhundrede lagde Merke til Afvigelsen og mod Slutningen af ı6de til Heldingen, og förft noget efter til Misvisuingens Foranderlighed, faa er det begribeligt, hvad enten det Tidsrum i hvilket Misvisningen har igiennemgaaet fin hele Periode af Forandring er, fom Burchardt af Parifer lagt- tagelfer har villet udlede, 860 Aar, eller fom Steinheuer uden- tvivl nærmere Sandheden af famme Iagttagelfer har funden, 44e N 2 100 8 2 > Aar, at der endnu vil udfordres Aarhundrede, forend man har tilftrækkelige Erfaringer til at bygge en Lov paa, naar man fkal afvarte den hele Periode. Det behöyer neppe at bemærkes at 1 denne Periode af Forandring de Punkter, hvor Magnetnaalens Afvigning fra Me- vidianen har naaet fit Maximum, ere de vigtigfte. At de Ob- fervationer jeg har anftillet, give mig ho) Grad af Formodning om at dette er Tilfeldet nu, at Magnetnaalen har naact fin ftörfte veftlige Afvigning her i Kiôbenhavn, fkal jeg i det Föl- gende give mig den Ære at oplyfe for det Kongelige Viden- fkabers Selfkab. Saafremt Magnetnaalens Afvigning fra Meridianen tiltog ved en jevn fremfkridende Bevægelfe, vilde det vere let at dömme om, om Magnetnaalen havde naaet fin flörfte Afvigelfe fra Meridianen, fiden man da af en enkelt Obfervation i hvil- ken Misvisningen var mindre end den fom man forhen havde fundet, ftrax kunde fpore at Naalen aiter vilde nærme fig Me- ridianen. | Men da Magnetnaalen ikke nogen Dag, ja fom ofteft ikke nogen Time til Ende har den famme Stilling mod Meridianen, faa at den fnart nærmer fig, Mart fjerner fig fra Meridianen ved fmaae Buer, hvilket kaldes dens daglige Forandring: faa | kan man egentlig kun dömme om Misvisningen tiltager eller af- lager ved at tage Henfyn paa den forandrede Stilling af den Axe omkring hyilken diffe fmaae Ocillationer fkeer; og For- andringen i denne Axes Beliggenhed hvert Aar, er det altfaa man kalder den aarlige Forandring i Misvisning. Man feer heraf at en ifoleret Obfervation, anflillet 2 Aar efter hinanden, 208 =: ikke kan give noget Udflag i Henfeende til det Sporgsmaal om Misvisningen tiltager eller aftager, fiden det mucligen har været Tilfældet at den daglige Variation har overfteget den aarlige. ‚Bugge har derfor neppe Ret, naar han af en Formindfkelfe af omtrent 8° i Misvisning i 2 Obfervationer anftillede ı792 i Sept. og 1795 i Ocibr. flutter at Naalen havde naaet fit Maximum af vefllig Afvigning. Foregaaende leder nu til at naar man haver anftillet faa- mange Obfervationer i Aarets Lob, til forfkjellige Tider paa Dagen, at man heraf kan finde Middel- Misvisningen, kan man af dennes Sammenligning fra et Aar til et andet, ligefrem fee om Misvisningen er i Tiltagende eller Aftagende. Men naar man kun haver anflillet enkelte Obfervationer aarlig, maae man for at dömme om, om Misvisningen tiltager eller aftager, tillige tage Henfyn paa hyad Indflydelfe den dag- lige Variation kan have hayt paa Naalens Stilling. Naar den aarlige Forandring er betydelig, vil man der- for af ifolerede Obfervationer for nogle faa Aar vel kunde fee om Misvisningen aftager eller tiltager, fiden der da ikke behö- ves mange Aar, förend Summen af den aarlige Forandring for hvert, overftiger den Forandring fom den daplige Variation kau frembringe; men naar den aarlige Variation kun er liden i For- hold mod den daglige Variation, vil flere Aar medgaae, inden dette er Tilfældet. Dog leder den Omftændighed at man fin- der Misvisningen omtrent den famme flere Aar i Rad, mere end alt andet til den Formodning at Misvisningen er nær fit Maximum, fiden enhyer Function der gaaer frem efter vifle Love; naaer fit Maximum naar Differentzen gaaer oyer til at blive Null. 102 Hvad den daglige Variation angaaer, da kjendtes den al- lerede i neftforrige Seculum. Muschenbrock har anftillet For- fög over den, og Celsius har ved nöjere at fölge Naalens Be- vegelfer funden at deni Almindelighed havde 2 Syingninger, een mod Veft den anden mod Oft, faaledes at omtrent Kl. 8. F. M. var Afvigningen mindit, derpaa. fjernede Naalen fig efter- haanden mod Veit indtil Kl. 1. eller 2 E. M. hvorefter Af- revigningen igien aftog indtil Kl. 8 a 9 E. M., da Naalen paa det nærmefte, havde famme Afvigning fom om Morgenen. Imid- lertid vifte den undertiden betydelige Anomalier, færdeles vir- kede Nordlys paa den, og kunde undertiden bevirke at den forandrede fin Stilling flere Grader, hvorfra den dog efter nogen 'Tids Forlöb atter kom tilbage, og indtog omtrent fin forrige Stilling. Senere har Cassini ved finere Forfög, ved at ophænge Naalen efter Coulombs Maade i en Traad af Silkeormefpind og ved i forfkjellige Perioder fra 1780 til 1785, hver Time paa Dagen at agte paa Naalens Bevegelfe fögt nöjere at be- flemme dens Gang. Han har fundet foregaaende bekræftet, famt at Naalens ftôrfte Afvigelfe varierer imellem Kl. 12 og 3 EM, i hvilken Tid den kan anfees fom Stationair; at den Morgen og Aften har fin mindfte Afyigelfe, men at diffe Grendfer ikke ere faa regulaire og ere vanfkeligere at beftem- me, fordi Morgenen, men i Saerdeleshed" Aftenen ere de Oje- blikke Naalen er meeft Forftyrrelfe undergiven, og forekom- mer det ham fom om den mindfte Afvigelfe finder Sted mod Kl. 8 om Morgenen og mod Kl. 10 Aften, 103 Cassini har efter diffe forelöbige Forfög i 5% Aar, fra 2 Mai 1783 til 2 Jan. 1789, daglig iagttaget Naalens Bevæ— gelfe paa de Tider naar Afvigelfen fædvanlig var paa. fit Stör- fte, hvilket han fom meldt har anfeet at være imellem Kl. 12 M. D. og 3 EM, famt naar den var paa fit mindfte. Han har med- deelt Tabeller for begge diffe 'Tilfælde i hvilke Medium af 8 Dages Obfervationer er angivet og anfeer dette for Middel- Direktionen den 4de, rate, 20de og 27de af hver Maaned. Af Cassinis Obfervationer er det indlyfende at Magnet- naalens Beveegelfe er ujevn, og at den fkeer ved en beftandig Frem- og Tilbagegang. Hvad Naalens daglige Forandring an- gaaer, da anfeer Cassini denne for at vere flörft fra April til Septb., mindft fra October til Marti, Middel Störrelferne at være 8° à 10‘ naar den er mindft og 15° a 15’ naar den er flörft. Naar Forandringen overfliger difle Störrelfer maae den anfees fom at komme af andre forftyrrende Aarfager, faafom Nordlys, Snee og Taage, öftlige Vinde, eller em pludfelig Overgang fra godt til ondt Vejr eller omvendt, hvilke Aarfager feedyan- ligen, dog ej uden Undtagelfe,-frembringe pludfelige Afvigelfer i Naalens Stilling, fom undertiden hæver fig meget haftig, un- dertiden langfom, men afte kommer Naalen förft tilbage til fin forrige Stilling ved at een af de för nævnte forftyrrende Aar~ fager paa nye indtræffer. Denne Forftyrrelfe kan ofte gaae ul 20! a 50° — Cassini fandt endog engang at Naalen foran- drede fin Visning fra Morgen til Aften 75’, men famme Af— ten vifte fig Nordlys. Cassini meener at man bör beflemme Magnetnaalens egenilige Gang i fin Afvigning fra Meridianen fra Tid til an— » 104 _ den, enten ved at fammenligne Obfervationerne i de Tids- punkter den fædvanlig er ftörft, eller da den er mindit, begge Dele finder han at give omtrent famme Refultat , og naar faa er, er det rimeligt at det ej heller kan vere meget forfkjelligt fra Middel-Misvisningen. _' . Cassini har ved at fammenligne de för omtalte Middel Directioner 4 Gange for hver Maaned fra de Tidspunkter Af- vigningen var flörft, troet at finde: 1) At fra Jan. til April tiltager almindelig Afvigningen fra Maaned til Maaned. 2) Mod April gaaer Naalen tilbage indtil Sommer Solhværv, | gaaer derpaa- atter mod Veit og er i Octb. fædyanlig omtrent i famme Stilling fom i Begyndelfen af Mai. 5) Efter Octb. afviger Naalen til Veft men befkriver ej faa ftor Bue. En geometrifk Aftégning Cassini har meddeelt af om- meldte Obferyationer giör det anfkueligt at ommeldte Refultater ikke fynes ugrundede, dog finder nogle Anomalier Sted, ifer fynes Naalens Afvigning til Veft fra October til Aarets Ende at være meeft Tyivl underkaftet, da den af de anförte 6 Aars Obfervationer ikke fpores i de 5 fidfte Aar. Det vilde været interreflant at fammenligne de af Bugge paa Kjöbenhayns Obfervatorium anftillede Obfervationer fra 1782 til 1786 i Mai fom findes i det Kongl. Videnfkabers- Sel- fkabs Skrifter med Foregaaende for at fee om man fik famme Refultater, i Særdeleshed da endeel af Obfervationerne falde i famme Periode fom Cassinis. Men da Bugge ikke har for- klaret hvad han forftaaer ved Störfte, Mindfte og Middel Mis- ‘ 105 visning, faa at man er uvis om han ved flörfte og mindite Misvisning mener den fom har været ftörft og mindft i Maa- nedens Löb, eller fom hos Cassini, den Misvisning fom falder paa den Tid paa Dagen da Misvisningen fædvanligen er ftorft og mindft; man af Middel-Misvisningen heller ikke oplyfes herom, da den for de förfte 5 Aar, hvor den er angivet indtil z35 Mi- nut, ikke er et Medium af den for famme Maaned anförte ftörfte og mindfte Misvisning, men maae vere Medium af en anden Række; derimod fra Begyndelfen af 1785 til Mai 1786, hvor den blot er angivet paa Minuter, ligefrem er et Medium af den ved Siden ftaaende ftörfte og mindfte Misvisning; Bugge desuden kan har angivet een Störrelfe for hver Maaned, faa kan denne Sammenligning ikke‘ blive fuldftændig. + Imidler- tid har jeg dog, for at fee hvad Oplysning man kunde hente deraf, paa famme Maade og efter famme Skale fom hos Cas~ sini, aflagt paa vedföjede Tab. 1. den for hver Maaned an- forte ftörfte Misvisning, og valgt denne, fordi jeg troede, at jeg om den kunde antage, at den for hele Tiden var nedfat efter eet og famme Princip. Skiöndt, fom meldt, ingen nöjagtig Sammen- ligning heraf kan anflilles imellem Obfervationerne i Paris og Kidbenhayn, faa vife dog de flærke Spring fra Mai til Juni 84, fra Jan. til Febr. og fra Febr. til Martz 1786; ligefom og at Magnetnaalens Gang fra Januari til Mai 1784 har været aldeles modfat det den var i Paris, faa betydelige Afvigelfer, at man heraf faaer Anledning til at troe, at Naalens daglige Gang ikke harmo- nerer paa 2 forfkjellige Steder. Dette er ogfaa begribeligt, naar man betænker, at Perturbationerne ere en Folge af Vejr- liget og derfor. maae have famme Uftadighed fom dette. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hefte 1821. O 106 En anden meget nöjagtig Sammenligning, kun Skade at den er for faa kort en Periode, haves i de Londoner Obfer- vationer af Gilpin. | Gilpin har i ı6 Maaneder efter hinanden, fra ı Septb. 1786 til ı Januar 1788 anftillet Obfervationer over Misvisnin- gen hver Dag fra KL 6 à 7 F. M. til Kl. 10 à 11 E. M., med Intervaller af 1 eller 2 Timer. Jeg har til Sammenligning taget Medium af hans Obfervationer paa Naalens Stilling à denne Periode til KI 2 E. M., for faa mange paa hinanden föl- gende Dage, at dette Medium kom til at fvare til de famme 4 Dage i Maaneden, fom hos Cassini; og aftegnet dette Medium paa Tab. 1. paa för omtalte Maade. Det vil heraf fees, at der vel er nogen Overeensftemmelfe imellem Naalens Gang i Lon- don og i Paris, men at Forfkjellen dog undertiden ikke er ube- tydelig t. Ex. fra Juli til Aug. 1787. Gilpins Obferyationer ftemme deri med Cassinis, at Naalen ikke afviger til V eft fra Octb. til December, og bekræfter hvad jeg forhen har bemær- ket om det fom af Cassini i den Anledning er angivet. Den Omftændighed fkal jeg endnu for det Fölgendes Skyld giöre opmerkfom paa, at Magnetnaalen i Septbr. Maaned hvert Aar har havt den ftérfte Deel af fin Afvigning mod Veft. Endelig fkal jeg angaaende den daglige Variation blot tilfôje, at efter en Tabel, Gilpin har givet over Middel-Mis- visning og Middel af den dagllge Variation i Misvisning for hver af de 16 Maaneder, belöb den daglige Middel-Fariaton i Aaret 1787 i Martz 15/, i Juni 19’ 6, i Juli 19/ 6, i Septb. 14 8, i Decb. 27‘ 6; hvoraf fees at den daglige Variation ej beløb fig over 20°. 107 ' Efter at have forudikikket foregaaende Bemærkninger an- gaaende Misyisningens daglige Forandring, fkrider jeg nu til at omtale de her i Kıöbenhayn anftillede Misvisnings Obfer- vationer. : Den förfte Misvisnings Obfervation jeg veed af her i Kidbenhayn, findes anfört i den af Bagge Wandel 1649 ud- givne Bog om Navigationen, fom han kalder det vaagendes Öje; hvor det hedder: at Compasmager Herman Luchtema- cher udi fine Compafler fom han her i Kiöbenhavn formerer, haver lagt Rofen oven paa Jernet at Lillien vifer ret ad Nord- polen, omendfkjöndt at Jernet vifer her i Byen ikke vel 13° fra den rette Norden til Öfter hen. Det er formodentlig paa Grund heraf at Bartholin fom i Acta Medica for 1672 angiver Misvisningen for dette Aar at yere 5° 55. fra Nord ad Weft anförer foregaaende Obfervation fom at være anftillet af Zuch- temacher. ‘ Efter diffe Obfervationer at dömme, fkal Naalens aar- lige Bevægelfe imellem 1649 og 1672 have været 15/5 og der- efter Misvisningen varet 0° i Aaret 1656. "Mærkeligt er det ellers, at Picard fandt Misvisningen 1672 paa Öen Hveen 2° 55’; thi derfom denne antages at gielde for Kiöbhvn. ville Obfervationerne fammenlignet med dem i Lon- don ftemme meget bedre, og det er ventelig af denne Aarfag at Lous anförer Misvisningen for 1672 at være 2° 354. Men naar han anförer at Misvisningen fkulle have været 00 i Aaret 1680. maae her vere indlöbet en Fejl; thi naar endog denne Obfervation lægges til Grund, faaes at Misvisningen i Aaret 1658 yar oo. Nu haves ingen Efterretning om Misyisnings Obferva- - i O 2 108 tioner anftillede her i Kiôbenhavn næften i 60 Aar; for Aarct 1750 er af Prof. Lous opgivet, at hans Fader fandt Misvisnin- gen 10° 57% og i Aaret 1731. 11° 15%, ‘Rois Telv har fra 1765 indtil 1779. aarlig obferveret Misvisningen , ds har meddeelt ı Selfkabets Skrifter diffe Obfervationer, tilligemed en Obfervation anftillet 1784. hvoraf han uddrager Middel Misvisningen fra 4750 til 1784. Hans Obfervationer fynes at være anflillede med Nöjagtighed; han har for at erfare hvad Trækning Naalen i hans Værelfe maatte vere underkaflet, giort en Obfervation paa frie Mark, hvormed Naalen i famme Öjeblik er fammen- lignet. Han fandt en Forikjel af 12‘, hvormed han har rettet alle fine Obfervationer. 7 Ved at fammenligne Mines for forfkiellige Perioder i det heele Tidsrum af 54 Aar,. finder han fölgende aarlige Tilvæxt fra 1750 til 1765 — 7, 6 | 1765 — 1770 — 6, 4 ™~ 1770 — 1775 — 11, 0 ae azar ag 85 79 779 BS Seay “Ved Kiôbenhavns Obfervatorium ere anftillede Misvisnings Ob- fervationer fra 1782 til 1786 iMay, fom jeg för har omtalt.. Uag- tet der vel altid vil blive nogen Uvished i Henfeende til den abfolute Misvisning, fom diffe Obs. angive, da Bugge i Vidik. Sclik. Skrifters 4 Deel finder Virkningen af Jern i Obfervato-_ ricts Mure paa Naalen at vere 25’ men i 5 Deel angiver Virk- ningen at være 3° eller 45’; og man ikke lettelig kan komme Sandheden nærmere, da man efter hvad jeg forhen har an- fort om Misvisningens daglige Forandring, ikke kan være enig 109 med, at han finder Trækningen af Jern ved at fammenligne en Obfervation af 4 Juni 86. med Medium af Visningen i Januar, Februar, Martz, April og May — faa vil man dog, fiden Virk- ningen af Jernet kan anfees fom beftandig uforanderlig, kunne démme om ‘Tilvæxten i denne Periode, og fee at den er aftaget, fiden den kun er 5,‘1. | ; At Bugge fiden den Tid, fordi han fandt at Naalen paa- virkedes af Jern, lod aldeles ophöre med Misvisnings Obferva- tioner ved Kiöbenhavns Obfervatorium er yirkeligSkade; thi for- uden mange Vanfkeligheder man er udfadt for i en privat Boc- lig, faa kan vedvarende og aldeles fammenlignelige Obferya- tioner kun fkee paa et faadant Sted, hvor man ej er udfadt for Forandring i Locale. Den conftante Paavirkning af Jernmaffer kan let underföges, og til megen Nöjaglighed findes ved gien- tagne ligetidige Obfervationer i Marken, faaledes fom Gilpin har giort 1 London. Siden de af Bugge i Aaret 1786 og i Aarene 1792 og 1795 i frie Mark foretagne Misvisnings Obfervationer, er der atter en Paufe indtil 1805, da jeg ifölge mit Embede anfaac det for Pligt at anftille faadanne Obfervationcr. For at vife hvad Tiltroe diffe Obfervationer fortjene, vil det være nôdyendigt, faavel at angive hvorledes jeg har faaet den Meridian beftemt, hvorfra Magnetnaalens Afvigning er maalt, fom den Fremgangsmaade der er brugt med Obferyationerne. For at være fikker paa at Naalen ej paavirkedes af Jern, har jeg anftillet alle Obfervationerne i min Hauge, og da denne er meget begrændfet, vidfte jeg intet beqvemmere "Middel til at beftemme Meridianen, end Zous’s Misvisnings Inftrument- 110 Formedelft Skyggen af Træer kunde jeg ej finde nogen beqvem Plads, hvor jeg kunde betjene mig af correfponderende Höjder af Solen; og da jeg ikke fandt det Middel nøjagtig nok, fom Lous angiver, naar dette er Tilfeldet, ved 5 à 4 Billeder af Solen og Solens Höjde at af fætte Middags Linien, valgte jeg at op- drage Azimuth Circlerne formedelft et Secunduhr, fom jeg för og efter Obfervationerne fammenlignede med det Aftronomifke- Uhr paa Obfervatoriet. Saaledes har jeg 1805. d. 20 Mai, ved 19 Soelbilleder for hver Minut i Tid 5° för Middag, og 164 efter Middag, og fammenlignede med de beregnede Azimutther til Obfervations Tiderne, corrigerede med 5‘ fom mit Obfervations Sted forfkjeller i Tid fra Obfervatoriet, faaet Middags Linien opdragen. Da de yderfte Grændfer forfkjelle fra Medium om- trent 7’, anftillede jeg til ydermere Sikkerhed atter d. 21 Mai, 10 Obfervationer paa famme Maade, 5‘ för, og 5! efter Mid- dag, i diffe-var den flörfte Afvigning fra Medium ikke 4’, og Middags-Linien flemimede med den. forrige Dag opdragne kun 1‘, fom ej er angivelig paa Marmorpladen. Denne Meridian overførte jeg ved Diopter-Linialen paa de Plankeværker fom begrændfe Haugen Syd og N. efter, men da Plankeværkerne let kunde forandre deres Stilling, opftillede jeg et Maalebord i denne Linie i Midten af Haugen, hvor jeg, for at vere faa langt fom mueligt fra Gienftande der kunde virke paa Naalen, vilde foretage Misyisnings Obfervationerne, eg efter at have opdraget den fundne Middags Linie paa Maa- lebordet, affatte en Linie, der giorde en Vinkel af 60° hermed, og derpaa ved Diopter-Linialen overförte Endepunkterne af denne Linie, ved Merker paa 2 fafle Bygninger. III m At denne Linie, hvormed jeg i mine Obfervationer har fammenlignet Magnetnaalens Stilling, ved faaledes at overföres, kan have tabt noget i Nojagtighed, uagtet Operationerne ere foretagne med megen Omhyggelighed, er vel anueligt, da de finefte Punkter paa Maalebordet ved faa liden Radius har en Störreie af et Par Minutter. Men dette var ikke at undgaae, og Fejlen, om der er nogen, vil i-al Fald ikke have Indfly- delfe paa Sammenligningen, men blot paa den abfolute Mis- visning *). Til Obferyationerne har jeg betjent mig af 3 forfkjellige Naale, A) Har fin ftörfle Brede i Midten og gaaer fpids til begge Ender; den er 6 Tom. 4, 5 Lin. lang; bred i Midten 2, 4 Lin.; vejer 453 Gran; Duppen dertil 50% Gran, gjör fit Middelfving i 4, 3. B) Er parallelepipedalfk, 7 Tom. 10, 5 Lin. lang, bred 1; ı Lin.; vejer 92 Gran; Duppen " dertil 192? Gran, gjor fit Middelfving i 6”, 1. C) Er ligeledes parallelepipedalk, 7 Tom. 10, 5 Lin. lang; bred 6 Lin.; vejer 172 Gran; Duppen 47 Gran, gjör fit Middelfving i 7”, 5. | Alle Naalene ere med Agatsdup, og Duppen. forfærdiget faaledes, at den kan udtages og indfkrues den anden Vej, naar man reyerserer Naalen. *) Nogle Pröver anftillede 1820 med et Declinatorium af Dollond, fom Profeflor Schumacher har havt den Godhed at laane mig, gav en Correction paa omtalt Linie af 12’ à 14° fom ville være at tillægge * de fundne Misvisninger, 112 Ved enhver Obfervation fille jeg Maalebordet i Linie med de 2 för omtalte Mærker; opdrog en Linie igjennem dem ved Hjelp af Diopter-Linialen paa Maalebordet; ftillede den für- kantede Kafle, Hyori Naalene laae, faaledes paa Bordet, at Naa- lens Midte faldt i Plan med en Linie i Midten af Bunden: af Daafen, og en fiin Sölvtraad igjennem Midten af dens Over- kant; opdrog derpaa efter Kaflens Side en fiin Blyants Li- nie paa Bordet; efier denne Obfervation vendte jeg Naalen i Kaffen og Kaffen faaledes, at den Ende, fom för vendte mod Nord, nu vendte mod Syd; ftillede den fom för paa Bordet, og ' opdrog efter famme Side af. Kaflen en Linie. Derpaa udtog jeg Duppen af Naalen og indfadte den den anden Vej, og fore- tog atter 2 Obfervationer hermed paa famme Maade fom för; endelig opmaalte jeg ved en Skale, deelt til 10000 Dele, den Vinkel, fom hver af diffe Linier giorde, med den efter Diopter 3 Linialen opdragne Lirie, fom jeg ved Enden af de 4 Obfer- vationer forfikkrede mig om at vere urért; og Medium af den Vinkel, faadanne 4 Obfervationer giver, er da, naar 60° fradrages, den Misvisning, fom fandt Sted i Midten af den Tid, fom medgik til Obfervationen. | | Saadanne 4 Obfervationer troede jeg nödvendigt, altid at tage fammen, naar jeg vilde måde de Fejl, fom kunde komme af, at den magnetifke Direction ej gik igiennem Midten af Naa- len, og at Planet giennem Midten ej var parallel med Siden — af Daafen. Saedvanligen tog jeg 5 à 4 Obfervationer umiddel- bar efter hinanden i hver af för omtalte forfkjellige Stillinger , og af faadanne 12 à 16 Obfervationer, fom jeg i det Følgende har kaldet et Set af Obfervationer, er det da at Medium er taget; ARE Obfervationerne anffillede jeg i de förfte Aar med de ode Naale A. og B. Nogle fmaae Afvigelfer imellem dem ind» byrdes, gav mig Anledning i Aaret 1815 til at lade Naalen C. forfærdige, fom er meget tynd, og paa hvilken Midter-Linien er opdraget noget finere end paa de andre. Ved at fammen- ligne Obfervationer med denne Naal, med dem anftilte med de andre, fandt jeg ingen fynderlig Forfkicl. Jeg har imidler- tid dog fiden den Tid fortrinlig betjent mig af den fidft forfær- digede, da jeg anfaae den nöjagtigere; men da jeg ved at bruge de ede gamle Naale altid anftillede ode Sat af Obfervationer paa 2 forfkiellige Steder paa Bordet, faa har jeg, naar jeg brugte den nye allene, deelt Obfervationerne faaledes at jeg ligeledes fik ede Set af Obfervationer hver paa fit forfkiellige Sted af Bordet, for af difles Harmonie at vorde fikkrere paa at have faaet det rette Medium. Forfkiellen imellem diffe Media for hyert Set var de fleefte Tider ej over 1, men gik ftun- dum til 5° a 4’, hvilket ikke er at undre over, da denne For- fkiel allene kunde komme af den daglige Variation. Jeg har der- for ogfaa blot udtrykt den fundne Misvisning indtil Minutter, da det forekom mig at vere uhenfigtsmeeffigt at angive en Stör- relfe paa.Secunder, fom timeviüs varierer hele Minutter, og denne Nöiagtighed, om den kan erholdes ved en ifoleret Ob- fervation, ikke haver noget Vard uden for den daglige Va- riation, i hvilket Tilfælde 'Tiden paa Dagen, tillige nöiagtigen maatte være angivet. De af mig anftillede Obfervationer vare fålgende: 1805 d. 22 May. Kl. 12 M. med Naalen A og B. Medium af 6 Obf. gav 18°. 25° Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. P au, 1806 d. 1g May. Kl. 6 E. M. med Naalen A og B. Medium af 10 Obf. gav 18? 25' 1807 d, 5 Octb. Kl. 5 E. M. med Naalen A og B. Medium af 8 Obf. gav 18° 22° ‘ — 17 Octh. Kl. 4 E. M. med Naalen A og B. Medium af 10 Obf. gav 18° g‘ 1808 d. 24 Juni. Kl. 12 M. med Naalen A. og B. Medium af 10 Obf. gav 18° 22 — 26 Juni fra 10 til 12 F. M. med Naalen A. og B. Me- dium af 16 Obf. gav 18° 193° 1809 d. 17 Mai fra 10 til 12 F. M. med Naalen A. og B. Me- dium af 16 Obf. gav 18° 224 1810 d. 24 Juni fra 11 til 123_F. M. med Naalen A. og B. Me- dium af 16 Obf. gav 18° 183‘ | 3 1812 d. 7 Juni fra io til 125 F. M. med Naalen A og B. Me- dium af 16 Obf. gav 18° 173‘ 1813 d. 2 Juni fra 10 til 12 F. M. med Naalen A og B. Me- dium af 16 Obf. gav 18° 22 — 10 Juni fra 10 til 12 F. M. med Naalen B. og €. Me- dium af 52 Obf. gav 18° 1814 d. 23 Juni fra g til 11 F. M. 2 Sæt med C. Medium af 32 Obf. gav 17° 59’ — 23 Juni fra 113 til 122 F. M. 2 Set med C. Medium af 52 Obf. gav 17° 58° | — gå Juni fra 8% til 102 F. M. 1 Set med C. Medium af 24 Obf. gav 17° 56° — 29 Septb. fra 15 til 5 E. M. 2 Sæt med C. Medium af 52 Obf. gay 17° 56‘ Y BES 1815 d. 27 Juli fra 93 til 11 F. M. 2 Sæt med C. Medium af 52 Obf. gav 18° 6’ — 23 Aug. fra 43 til 73 E. M. 2 Sat med C. Medium af 48 Obf. gav 18° 5° ea a3 Aug. fra 43 til 73 E. M. 1 Sæt med B. Medium af 48 Obf. gav 18° 5! — 16 Septb. fra 10 F. M: til ı E. M. 2 Sæt med B. og C. Medium af 52 Obf. gav 18° 53° 1816 d, 4 Juli dra 115 F. M. til 13 E. M. 2 Set med B. og C. Medium af 52 Obf. gav 18° 15! 1817 d. 5 Juni fra 10 F. M. til 1 E. M. 2 Set med C. Medium af 52 Obf. gav 18° 5! — 7 Septb. fra 10 F. M. til M. 2 Sæt med C. Medium af 32 OM. gav 17° 57! RS pb fra 10 T. 2! til 10 T.:43° FL M. 1 Sæt med C. Medium af 12 Obf. gav 17° 52! — 8 Septb. fra 11 T. 16/ til 11 T. 47° F. M. 1 Set med C. Medium af 12 Obf. gav 17° 54° — 8 Septb. fra 2 T. 52’ til 5 T. 45’ EB. M. 1, Set med C. Medium af 12 Obf. gay 17° 56. | — 8 Sepib. fra 4 T. 5/ til 4 T. 56° E. M. 2 re C. Medium af 12 Obf. gav 17° 55° — 8 Septb. fra’4 T. 44! til 5 T. 16” E. M. 1 Sæt med C. Medium af 12 Obf. gay 17° 52'*). *) Jeg har fiden denne Afhandling blev fkreven endnu anftillet fölgende Obfervationer, fom fkiöndt de intet nyt Lys give i Henfeende til pecs II6 Da-jeg i Aaret 1813 d. 10 Juni havde fundet Misvisnin- gen 18° 11 fom var 14/ lavere end hvad den havde været 1806; og jeg 1814 d. 25 Juni fandt ved Medium af 64 Obfer- vationer i 2 forfkiellige Gange 17° 58’ og 17° 5g' altfaa 25! a 27° mindre end 1806, anfaae jeg det rimeligt, fiden denne Forfkjel overgik den, fom den daglige Variation fædvanlig frem- bringer, at Misvisningen hayde begyndt at tage af. -Jeg obfer- verede derfor endnu engang Misvisningen d. 24 Juni, da Me- dium af 24 Obfervationer gav 17° 56‘, ligefom jeg atter d. 29 Septbr. om Middagen, fordi jeg paa den Tid og efter hvad jeg forhen har bemærket, i denne Maaned kunde formode Misvis- ningen at vere ftörft, anftillede Obf. og fandt 17° 56’. Imidlertid troede jeg det dog retteft at oppebie næfîte Aar for at fee om denne Formindfkelfe ikke kunde være en Folge af ufædvanlige Perturbationer. Neefte Aar fandt jeg Misvisnin- gen d. 27 Juli 18° 6., d. 23 Aug. 18° 5.; hvilket vel gav mig det omhandlede Spörgsmaal, jeg dog for Fuldftendigheds Skyld fkal tilfdie. ; 1818 d. 20 Septb. fra Kl. 10% F. M. til Kl. 2 E, M. 5 Sat med C. Medium af 60 Obf. gav 18° 4! I8I9 d. 4 Juli fra Kl. 3 E. M. til Kl. 4°E. M. 2 Sæt med C. Medium af 24 Obf. gav 18° IO! : : — § Septb. fra Kl. 102 F.M; til M. 2 Sat med C. Medium af 32 Obf.-gav 18° 93! : 1820 d. 6 Juli fra Ki. 9 F. M. til I0 F, M. 2 Sat med C. Me- dium af 24 Obf. gav 18° O! — I Auguft fra Kl. 103 F. M. til 113 F. M. 2 Sæt med C. Medium af 24 Obi, gav 18° §/ ? ~~ 317 Aarfag til at formode at den forrige Aar fundne laye Misvisning, maatte yere en Folge af en eller anden ufeedyanlig Forftyrrelfe i Naalens Gang, men dog beflyrkedes den Tanke, at Misvis- ningen var i Aftagende, fiden de aarlige Diflerentzer i faa lang Tid i det mindfte hayde været o, om ikke negative. Jeg ventede nu fikkert næfte Aar at finde Misvisningen lige faa lav fom 1814; men hvor forundret blev jeg, da jeg d. 4 Juli, fom var den enefte Dag jeg formedelft Vejr og andre Omftendigheder fik Lejlighed at anftille Obfervation, fik Misvis- ningen 18° 15; vel var Veiret ikke det gunftigfte og derfor var der heller ikke faa nöjagtig Overeensftemmelfe imellem Ob- fervationerne fely, men jeg havde ellers ikke nogen Grund til at feette Mistillid til Obfervationen; jeg maatte altfaa antage at forftyrrende Aarfager havde dreven Naalen til Veft. Da jeg forrige Aar 1817 atter anftillede Obfervationer, fandt jeg Misvisningen 18° 5‘ d. 5 Juni. D. 7 Septb. giorde jeg atter en Obf. og fik 17° 57; men da denne var anftillet imel- lem 10 og 12 F. M. troede jeg det mucligt at Misyisningen imellem Kl. 12 og 5 E. M. kunde vere flörre. For at overty- des herom, og for tillige at fee hvorvidt jeg kunde flaae Lid . til Obfervationerne, og vere fikker paa at jeg havde faaet den ftörfte Misvisning den Dag Obfervationen fkeede, anftillede jeg d. 8de Septbr. da Vejret dertil var meget gunftigt Obferyatio- ner efter hinanden fra Kl. 10 F. M. til Kl. 53 E. M. sites, Tes den for at jeg ellers plejede naar jeg gjorde 52 Obfervationer, ‘at anflille 8 efter hinanden i hver Stilling, hvorved jeg fik et Medium, fom fvarede til Middeltiden, faa anftillede jeg kun 5 Obfervationer med Naalen i hyer Stilling, og fik faaledes 5 Rek-. 113 ker afObfervationer, for hver af hvilke Misvisningen kunde anfees at [vare til Medium af den Tid, i hvilken de vare foretagne. Jeg fandt" da fra Kl. 10 DT. 24 til 107.4530 F.M. aban Obf. x7° 5e! ıı T. 16' — 11 T. 49! F. M. af 19 — 17° 54! a Ti 32° — 5.7, 45 E. M. af 19 —.17° 560 44T. 5' — 4T. 56° EM. af 12 — 19° 55! 4 T. 44! — 5 T. 16’ E. M. af 12 — 17° 52! Da denne Obfervation {ynes at bære i fig felv Beviis for. fin Troværdighed, og den fundne Misvisning er mere under den höjefte fundne Misvisning 18° 25’, fom fandt Sted 1806, end at man efter foranférte kunde have Aarfag til at antage dette at vere en Folge af den aarlige Variation; men i Særdeleshed da det tydelig vifer fig, at Misvisningens aarlige Forfkjel i faa lang Tid ikke har været i Tiltagende, fynes mig at der er meget höj Grad af Formodning om, ikke allene at Misvisnin- gen har naaet fit Maximum af vefllig Afvigning, men at den fnarere er paa Vejen til at tage af. For at gidre dette faa meget mere indlyfende, har jeg Tab. II. aflagt Misvisningen ved Punkter for ethvert Aar at Ob- fervation paa den her i Kjöbenhavn er mig bekjendt. Man vil deraf med et Ojekaft fee, hvorledes den krumme Linie igien- nem diffe Punkter vilde falde, og derfom Vendepunktet for denne krumme Linie ikke falder paa den anden Side af 1806, hvilket vores Fattigdom i Obfervationer vanfkelig vil tillade os at afgiöre nu, faa falder det neppe meget langt derfra paa denne Side. Jeg troede det ville vere intereflant for Sammenlignin- gens Skyld at fee hvorledes Magnetnaalens Gang havde været 1 London og Paris, jeg har derfor affat dem ved Siden. 119 / i Le onl 9 Hvad Magnetnaalens Inclination angaaer, da fandt Bugge den i Slutningen af Aaret 1791. 71° 20’. Med en Dipping Needle af Blunt & Nairne fandt jeg 1812 d. 4 Octb. efter Me- dium af 24 Obfervationer 72° 1‘, d. 51 Octb. ved Medium af 16 Obfervationer 71° 28°, 1815 d. 17 Auguft ved Medium af 48 Obfervationer 71° 26’; men da de enkelte Obfervationers _ Afvigelfe fra Medium overitiger den Differentz her findes, faa tor jeg af diffe Obfervationer intet flutte om Inclinationens aar- lige Forandring her i Kiöbenhavn. At Inclinationen maatte have en daglig Forandring, ligefom Declinationen, da begge dog kun ere partielle Virkninger af een og famme Aarfag, fynes mig at vere höift rimelig. Gilpin har vel ved fine Obfervationer anftilte i London i famme Tid fom de over Declinationen, ikke fyntes at der var nogen daglig Variation faa at han ei fandt det Umagen verd at meddele alle de Obfervationer han havde anftillet i den Anledning; men mon ikke Inclinations Naalens liden Bevægelighed for en ftor Deel kan vere Skyld deri, og fkulde man ikke ved at ftille Naalen horizontal formedelft en paahængt Vegt, og faaledes obfervere den hver Dag kunne naae Maalet? thi det kan ikke vere Tvivl underkaftet, at den mindfte Forandring i Directionen af den magnetifke Kraft i . Verlicalen, maatte ved Naalen vife fig under en meget flörre Vinkel. Den magnetifke Intenfitet har man förft i den fenere Tid begyndt at udmaale og fammenligne paa forfkjellige Steder paa Jorden. Om den undergaaer Forandring, fom er fandfynligt, paa famme Sted paa Jorden, vilde man ved at ophænge en Naal i Silkefpind og daglig obfervere dens Syingninger, formodentlig 120 kunne opdage, men Forfögene maatte anftilles med megen Nöi- agtighed, imidlertid fynes de for Theorien at vere af Vigtig- hed. Havde man 2 Naale, der hayde famme Magnetkraft, faa maatte man ved at ophænge den ene i Silkefpind, den anden i Sölvtraad 90° fra Meridianen, ogfaa kunne fpore Intenfitetens Forandring til forfkiellige Tider, deraf: om den fidfte for lige ftor Afvigning af den frie Naal ikke bevægede fig lige mange Grader, eller i det Forhold fom den i Fölge Spendingen af Traaden og Directionen af Magnetkraften burde giöre, dalet BE ee ER ET ne: A | —— | | ee | Marts | Wid: Hehohysogmatk Ir Deel Ma AR Me = Krater Hk I i A tt SEE x Å NAAR Vu py A Nor { ye hy 4 m 4 -. | wert hry FP ys [RTS rats) N Pet 4 t » Fr f É % Dorn an + SYNTHETISK BEVIS EN MEGET SMUK EGENSKAB VED PA AB OLE N. VED Cir DEGEN, DR, PHIL. OG PROF, ORD, I MATHEMATIKEN. Wid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hefte 1821. Læresætning. (Fig. 2.) Fra tvende givne ,. ubevægelige Punkter. udgaae tvende bevægelige Punkter D, E, efter givne Retninger DT, EV og med givne, Hastigheder, saaledes at de til samme Tid ere i T og PDT og EF have altsaa det samme ufor- anderlige Forhold til hinanden, som de givne Hastigheder. Dette forudsat, paastaaer jeg, at VT forlenget stedse vil beröre en vis Parabole, som ogsaa ED forlenget berörer. For at bevife dette maa jeg forudfkikke tvende Laane- fætninger, der fely indeholde fmukke, fkjéndt mindre bekjendte Egenfkaber yed denne krumme Linie. Fôrste Laanesætning. MAu er en Parabole som etsteds, f. Ex. i A, berores af Tangenten ADE. Den til Punkten A hörende Diameter vere ZZ, og Bb, Mm ivende til denne Diameter hørende Ordi- nater. Forbindes nu disses Endepunkter Bog M ved en ret Linie BM, som skjerer Diameteren ZAQ i B, saa er AR Middelproportionalen imellem Ab og Am, eller db: AB = AB: Am. Q 2 124 Bevis. 1) Da Ordinaterne ere parallele med Tangenten; faa ere Vexelvinklerne ¢, e ligeftore, fom og bBB = mMß, altfaa A bBß o A mMß: Sur 2) Deraf fölger Mm? : Bb?:== Cm: Cb°, d..e: Am = Ab == Bm” Cb. 5) Da faaledes Am. @b* == Ab. Bm* eller Am. [AB — Ab]? == Ab. [Am — AB]*, erholdes 4) Am. AB? — 2Am. AB. Ab + Am. Ab? — Ab. Am? — 2Ab. Am. AG + Ab. A? eller 5) Am. AG? + Am. Ab? == Ab. Am? + Ab. Aß?; altfaa 6) (Am— Ab). A ? — Ab. Am? — Am. Ab? == Am. Ab. [Am — Ab]. Félgelis Af: == Ab. Am, å ås "AR :Aß== AG: Am. | Hads Anden Laanesætning. Naar der fra Skjeringspunkten~ T, hvor Tangenterne BT og MT stöde sammen, drages en med Tangenten AE parallel Linie Tt, saa siger jeg, at dt = Ap. Bevis. 1) Zt? : Zme == TE : Mm? 2) bO? : Ot? == bB* : Tt? og 5) Zm : bO == Mm: : bB*, fordi Zm == 2Am og bO == 2Ab. 125 eee 4) Forbindes Proportionerne i 1, 2, 3 ved at multiplicere dem “ Led for Led med hinanden, erholdes Zm. bO*. Zt? == bO. Ot? Zm° eller bO. Zt? == Zm. Ot*. Alifaa er 5) Zm : bO == Zt? : Ot?; d. e. ifölge (5) 6) Mm: bB == Zt : Ot eiler og 7) Bm: ßb = Zt: Ot. Heraf følger 8) Bm + Bb: Ab. = Zt + Ot: OF Nu er 9) Zt-+-Ot==ZO= AZ — AO=Am — Ab = mb = Bm + fb; 10) Folgelig har man Bb == Ot. Da desuden VB EN Rs Ab = AO, findes a2)-Ab + DB — AO + Ot, d. e. AB = At. Hy. fk. b. Læresætning. _ Paa Parabolen tages tvende uforanderlige Punkter B og C. Foruden diffe drages igjennem en vilkaarlig Sdie Punkt A en Diameter ZA? og en Tangente ADE, fom fkjerer de igjen- nem B og C dragne Tangenter i D og E; famt igjennem en vilkaarlig 4de Punkt M en Tangente MZ, (fom fkjærer de igjen- nem B og C trukne i T og V) og tvende Chorder MB og MC. Dette forudfat, figer jeg, at faavel Forholdet AB: Ay, som Forholdet DT: EF er et uforanderligt Forhold; saalenge nemlig 4, B, C ikke forandres, i hvor end M tages. Bevis. 1 AG! == Ab. Am 11Q SE og Ara Ad Am } ifäge Laanef. 1 128 Altfaa er Aß?: Ay? == Ab: Ac == Bb? : Cc? eller AB : Ay == Bb: Ce. Men Bb : Ce ere uforanderlige Störrelfer; altfaa er ogfaa AR : Ay et uforanderligt Forhold. Hvilket var det Forster At. sin ¢ : I. Da DT = v7 sin 7 ; har man Av. sin ¢ sin $ : DT : EV. = At. cofec. 4': Av. cofec. 9 ei Aa Men ifélge Laanef. 2. er At == AB og Av = Ay; altfaa DT : EV = AB. cofec. y : Ay. cofec. & — Bb. cofec. 7: Ce. cofec.$==AD.cofec. # : AE. cofec. I" fordi Bb == 2 AD og Cc = 2 AE. | Hvoraf aabenbart fölger, at ogfaa DT : EV er et uforan- og EV. = derligt Forhold, da y og 9 ere uforanderlige Vinkler. Hvilket var det Andet. Tilleg. Da Tangenten igjennem enhver Punkt M faa- ledes. paa tvende andre igjennem B og C dragne Tangenter af- kjærer Stykker DT og EV af et uforanderligt Forhold, faa er det klart at Punkterne T og V foreflille de bevægelige Punk- ters famtidige Steder. Forlanges altfaa Tangenten 'TB til den | fkjerer Tangenten VC i F, faa ere ogfaa B og F famtidige Steder. Derved er altfaa fölgende Spörgsmaal befvaret: Naar fra tvende givne Punkter, D og. E, efter tvende givne Retninger DT og EV, befkrives rette Linier med eensfor- mig Bevægelfe og alle famtidige Steder forbindes ved rette Li- 127 nier, fom forlængede fkjære hinanden i en fammenhængende Rekke af Punkter, hvilken Curve danne da diffe? Syaret bliver: en Parabole. Denne Paraboles Beliggenhed beftemmes ved at forlænge de tvende Linier ED, TD og VE og befkrive en Parabole, fom berörer diffe trende Linier. Fremdeles oplöfes derved let Opgave: Retningerne DT og EV beskrives af tvende Punkter med givne Hastigheder. Man forlanger den Stilling, i hvil- ken de tvende bevægede Punkter ere i lige Linie med en tredie Punkt S. — Har man nemlig tegnet den behörige Parabole, faa drage man igjennem S en Tangente til famme. Denne Tangente for lenget vil fkjære de givne Retninger i de forlangte Punkter. Men en faadan Tangente kan drages paa tyende Maader, d. e. til tvende forfkjellige Sider. Altfaa kan Opgaven oplöfes paa tvende forfkjellige Maader; men flere Stillinger gives der ikke heller, fom opfylde den forefkreyne Betingelfe. Endelig indfees ogfaa af det Bevifte folgende fnukke og almindelige Sætning: Udgaaer der fra flere Punkter D. Es “Hy 1 &c., fom famtlig ligge paa een og famme rette Linie, ligefaamange be- vegelige Punkter, efter forfkjellige Retninger og med forfkjel-- lige Haftigheder, da, derfom deres Haftigheder forholde fig fom AD. cofec.y , AE. cofec. $ AG. cofec. i,AH.cofec.k' o. f. V. D. e. fom Producterne af Diflancerne fra den rette Linies og Parabolens felles Beröringspunkt og Cofecanterne af Reininger- nes Inclinationer mod bemeldte rette Linie, da, figer jeg, 123 maa de famtidige Steder,” fom Punkterne under deres Bevæ- gelfe indtage, ftedfe ligge i een og famme rette Linie; Thi enhver Tangente fra Parabolen f. Ex. fra M, fkjæ- rer ftedfe ethvert Par af de Retningerne foreftillende Tangenter i tvende famtidige Steder, altfaa og familige Retninger 9: Tan- genter i famtidige Steder. | Neppe vil den analytifke Calcul vife denne Sætnings Rig- tighed uden megen Vidtlöftighed, og fikkert ikke med den Sim- plicitet og Klarhed, fom her fölger med den fynthetifke Be- traginingsmaade. SYNTHETISK BEVIS FOR DEN BEKJENDTE REGEL, IFÖLGE HVILKEN ENHVER TRIANGELS AREAL ER LIG QUADRATRODEN AF ET PRODUCT, | HVORTIL FACTORERNE ERE: . SIDERNES HALVSUMME OG DE TRENDE RESTER, | SOM ERHOLDES VED AT SUBTRAHERE HVER Ar TRIANGELENS TRENDE SIDER FRA BEMELDTE HALVSUMME. VED CF. DEGEN, DR, PHIL. OG PROF. ORD. I MATHEMATIKEN. Vid. Sel. phys. Skr, I Deel, I Hæfte 1821. R eh bs (Fig. 1.) Ingenlunde vil jeg paaftaae, at der ikke behöves Hoved til at calculere; en faadan Paaftand kunde gives en ikke blot latterlig, men ogfaa for Videnfkaberne fkadelig Ud- ftrækning. Kun dette vil jeg ved denne Leilighed bringe i ny Erindring > hvad jeg troer, aldrig kan indfkjærpes for tidt: At man [ved at overlade fig for meget til det Hang, fom de nyere 'Tiders Analyfes flore Fuldkommenhed, fom dens Me- thoders Omfang, Simplicitet og Elcgants faa aldeles fynes at retfserdiggjöre, det Hang, mener jeg, at tilidefætte den con- struerende Synthefe og aldeles at overgive fig til den calcule- rende Analyfe] frivilligen fpærrer fig fely Veien til mange vigtige Opdagelfer. Gjerne tilflaaer jeg, at, hvor kjedfomt vidtlöftige Slutninger, yor forvirrede Tegninger fordunkle )verfkuelfen, den korte og altid heuristiske analytifke Vei er langt behageligere. Men! har dette altid Sted? Jeg mener Nei! og giver mig den Ære ved denne Leilighed at forelegge det K. V. S. dette lidet Bilag til Bevis for min Paaftand, fom jeg og haaber, ved flere overtydende Prôver at kunne fladfæfte. R 2 Le ES Forberedelse. 1) Ved trende rette Linier tvedele man en given Tran tak ABC's, trende Vinkler A, B, C og fælde, fra bemeldte Liniers fælles Skjæringspunkt (den indfkrevne Cirkels Mid- delpunkt) O, ned paa Siderne de trende lodrette (og lige- ftore) Linier OP, OQ, OR; faa er å 2) AP == AR; BP = BQ og CQ = CR, fölgelig er 3) AD == AE == A's halye Omkreds eller Sidernes halye Summe naar BD tages = CQ = CR og CE... = BQ=> BP. 4) Den förfte af de i Overfkrivten nævnte Refter bliver altfaa _ AD — AB — BD den anden: AD—AC—AD—AR—RC—AD—AP —BD=PB den tredie: AD — BC =AD—BQ— CQ=AD—BP—BD==AP 5) Det fkal altfaa bees at Quadratet af Arealet ABC er lig Productet AD. AP. BB. BD. For denne Sætning giver jeg fölgende lette Bevis: a) AO forlænget fkjærer DE lodret i tvende lirchare Dele, fordi per conftr. AD == AE ogp = @. Alifaa er b) A ADM © AOP; fölgelig ©) AO : OP = AD : DM > DM = ÅD: OP AO ogd) AO: AP = AD : AM »: AM = J ADR, Mene) AADE == AM. DM og AABC = AD. OP. 133 N Da nu AADE : AABC = AD. AB: AB. AC = AD: : AB, AC og desuden = AM. DM: AD. OP | AD:. AP. OP men, ifølge (c) og (d) Er AM. DM == RO RS 3 faa er g) AD? : AB. AC = er te : AD. OP eller h) AO: : AB. AC = AP: AD, d.e. i) AB. AC. AP — AO*. AD = AP*. AD + PO”. AD. Fremdeles er k) AP + PB + BD = AD, altfaa og I) AP + AP.PB+AP.BD==AP.AD, fom og m) AP°AP.PB—+ AP. BD + PB. BD = AP. AD-+PB. BD; de: n) AP + PB X AP + BD = AP. AD + PB. BD; eller o) AB >< AC == AP. AD + PB. BD, fordi AP + BD = AR+RC==AC. Mult. med AP, faa bliver p) AB.AC.AP == AP®. AD + AP. PB. BD. Sammenligningen med den ved (i) for AB. AC. AP fundne Veerdie vifer at q) PO?. AD == AP. PB. BD, altfaa og r) PO*. AD? = AD. AP. PB. BD eller s) PO. AD = AABC = Y AD. AP. PB. B. BD. Hy. fk. b. 134 Anmærkning. En I Sal. Prof. og Major Krebs’s Anfangsgründe der reinen Mathematik (Kopenh. u. Leipzig 1778. 8.) aden Deel pag. 155-160. $. 170 findes et andet og ægte, fkjöndt noget vidt- löftigt, fynthetifk Bevis for famme Sætning. Det derimod, fom meddeles i Robertfon’s Elements of Navigation (Lond. 1786. 8.), pag. 75, 76 Theor. 55. er i Grunden det fædvanlige algebrai- ‘ke, fom den vidtlöftigere Betegnelfe af de i Figuren forekom- mende rette Linier ved ftörre latinfke Bogftaver ved förfte Oie- kaft giver et fynthetifk Udfeende *). Forf. tår derfor fmigre fig med at det her meddeelte forholdsmæsfig meget korte Bevis, for hin brugbare Sætning ei vil vere Synthefens Elfkere, fom forftaae at vurdere denne faa temmelig tilfidefatte Metliodes. Nytte, ukjerkommen. I övrigt fkylder jeg vort Selfkabs vær- dige Medlem, Hr. Commandeur og Ridder v. Wleugel. min Tak, fordi jeg ved hans Indfigt er bleven gjort opmærkfom paa hvad de tvende foranförte Skrifter indeholde, dette Theorem angaaende. +) Cf. den 2den Udg. af Sal. Etatsraad Bugges Förfte Grunde til. den r, eller abftr. Mathem. Qden Decl $. 12. pag. 232-34. BESTEMMELSE AF DET ALMINDELIGE LED I DEN AF BROKEN a + bx + cx* + dx? ++ | (1 — 2px cos ® + p*x?)k FREMKOMMENDE, TILBAGELÖBENDE RÆKKE: HVORVED TILLIGE - DETS OVEREENSSTEMMELSE MED DET EULERSKE UDTRYK AF SAMME LED VISES. VED C. F. DEGEN, DR. PHIL. OG PROF. ORD. I MATHEMATIKEN. §. ı. A nalytike Formeler kunne, fom i Almindelighed. ma- thematifke Sætninger, modtage forfkjellige Udtryk, hvoraf eet er mere paflende til een, et andet til en anden Henfgt. Ir- rationale Former omdannes til rationale, algebraifk-hele Tal til brudne, cirkulaire Functioner til hyperbolifke, o. f. fr. Alt efter den forfkjellige Beftemmeife, hvortil de anvendes. Saa langt fra er det at deune Formernes Forfkjellighed er Mathe- matiken til Skade, at denne meget mere drager ufigelig Nytte deraf. §. 2. Iblandt flere Analyfterne bekjendte Tilfælde, hvor dette har Sted, nævner jeg blot her Be/iemmelsen af det al- mindelige Led i de tilbagelobende Rækker, som fremkomme ved Udviklingen af Broken: _ a + bx + x’ + dx? + ext + + LC tee Hvad herom er lert af Euler, kan fees af denne udö- delige Mands Introd. in Anal. Infin. L. I. Cap. XIII. $. 217- 222, og hvad derover er commenteret, i Prof. Michelsens tydske Oversættelse ad loc. cit. famt i Tillæggene ti] det 15de Kapitels 222de §. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. T Hefre 1821. > 133 §. 5. Det omtalte almindelige Led være N" x og N det af a, b, e,....afn, af © og af k afhængige Udtryk, Det fom fôges. Det er klart at det er nok, at finde N° naar Bröken antages at være denne: i - (1 — 2pxcosp + p?x?)* —r ‘ À ‘thi naar her N foreftiller Coéfficienten til 3, vil Bröken Zen y give det almindelige Led, eller Coëff. x" Bae: ed = — a, N“ 4 bp. NO + cp. NS + dp NO? ++. §. 4. Antages nu ge th = AG (1 — 2pxcosp + p’x’) a Be Cr DE at PE, Gee 4 (A) Ba ET (1 — 2pxcos @ ~~ p°x°) à ; is re OO et ae or ae ee (B) faa giver Rakken (A), multipliceret med 1 — 2pxcos @ +p*x?, Rækken (B), hvilken altfaa findes identifk med Productet: a. es ieee ot De eee oe 2A (px cos ® — Bx cosD — 2C px cosD— — ee © | + AN + ++. Sammenligningen imellem (B) og (C) giver 1) AS) — AT! mm 7, 2) ni — oA, cos ® ae Be == 2p cos ® + Bt, 139 5) cr — Bb cos D — A'p: + chr 4) RO 2 20 D cod @ Pp ea oP Led fom rR, RO: me o. f. v. vil jeg kalde æquidifiante. Ethvert Led i Rækken (A) beftemmes altfaa ved tvende foregaaende i famme Række og eet RE Led i næft foregaaende Række (B). §. 5. For k==o0 har man A1, BC. =D =... 6: Heraf erholdes A == 1, B == ‘2p cos Q, C — 2p cos @. 2p cos ® — p*. Men fom bekjendt har man 2 cos ®. cos rd — cos (r—1)9 = cos (r + 1)® ll 2 cos ®. sin r® — sin @—1)P = sin (r + 1)0 FH. 2 cos ®. cos rp=—cos (r + 1)9 + cos (r — 119 cos ®. sin r® sin (r + NØ + sin (r — 1)® GC = sp? [cos 20 + 1] — p? = p*. (2 cos 29 + cos 09]. og, 1Almindelighed, | Heraf flyder to D = 2C p cos ® — Bp° + D? ==». C'.2 cos D — B. Br = pi. [2cosåp + 2c0s® + 2cos® — 2cos?] == p*. [200559 ++ 206501. E' = 2Dp cos @ — C'p* 55 Ce = p. D. 2cos D — Ci. p! [2cos49 + 2cos29 + 200529 + 2cosop — 2c0s2d — cos of] = pt. [260549 + 2cos2e® + cos of}. §. 6. Sæt man havde fundet Coéff.x’ "= DE x: [2 cos(r—1) O-+ 2 cos (r— 5)0-+2 cos @—5)O +2cos(t—7)O++:..] og | ma 140 Coëff. x == p. [2 cos. r® + 2 cos. (r — 2)? + 2 cos. ep + 2 cos. (r—6)09 + +... |] faa findes Coeff. a TI =p. Coeff. x. 200s. D—p°. Coeff. x =p’. [2cos.(r-+1)0-+2 cos. (r—1)® + 2 cos. (r— 1)9 +2 cos.(r—3)® = æ+2cos.(r—5)2 +2 cos. (r —3)D +2 cos. (r — 5)9 +2 cos. (r—7)® CN yp on un Fe [2 cos.(r-1)9-+2 cos.(r-5)9-+2 cos.(r-5)@-F2 cos.(r-7)D +... altfaa Coëf x" == De [2 cos. (r + D? + 2 cos, (r — 1)9 + 2 cos. (r — 5)P +2 cos. (r — 509 + . ..] Formelen for Coéff. x gjelder altfaa for r + i naar den gjel- der for r — 1; kun maa, af nokfom bekjendte Grunde, det " til cos. OP Svarende halveres. Vi have altfaa, for Broken y, naar k == 1, Coefl. px = 2a [cos. nD + cos. (n — 2)0 + cos. (n— 4)9 + cos. m — 6)9 + +] x + 2b [cos. (n — 199 + cos. (n — 5)9 + cos. (n — 5)@ Le a ee + 2c [cos. (n — 2)Ø + cos. (n — 4)9 + cos. (n — HD + cos. (n == 8)9 + +] &c. Kc. $. 7. Udviklingen af. En 1 © — ———————— giver 1 — 2px cos. pe 7e ap p x Rækken A’ + Bx + C'x° EL Deus, 141 altfaa har man Rss 20". 3 cag o— Pp". p? +R og ASS es == pA”. 2 cos. ® + D 2p cos. Ø + 2p cos. ® = 4p cos. 9 = p. [4 cos. 9] Cc" = pB". 2 cos. Ø — pi: A° — oo p*. [4 cos. -2Ø + 4 cos. 09 — cos. of + 2 cos. 29 + cos. 09] = p°. [6 cos. 2M + 4 cos. of}. Y= pC’. 2 cos. @ — p?. B+ Dp es p’. [6 cos. 5D +6 cos. Ø + 8 cos. 9—4 cos. P+ 2 cos. 5D + 2 cos 9] 9:D' = p’. [8 cos. 59 + 12 cos. 9]. Vedbliver man faaledes, da finder man Coeff. x*. == 2p*. [1. 5 cos. 49 + 2.4 cos. 29D + 2.5.3 cos. 09] Coéff. x’. = ap’. [1. 6 cos. SØ + 2.5 cos. 5D + 5. 4 cos. 29] Coéff. x°, == ap°. [1. 7 cos. 69 + 2. 6 cos. 40 + 5. 5 cos. 20 + 3. 4.4 cos. 00] On Asie: Deraf fluttes i Almindelighed for-Bröken y, naar k =o, Coeff. px sa [ 3. ee cos. nØ +. 2. n. cos. aL ® + 5.n—2. cos.n—4.@+4.n—2.cos.n—6.p++..]l + 2b. ina n. cos. n—1.9+2.m a 008 os.n—3.9+- 5. u—2. cos.n—5. a ors. RS cos.n—7. 1-7. 9++- | + 2c. [in n —1. cos. n — 2. D + 2. nee uses: a 9+ 5.n—5. cos. n—6. FR n—4.cos. n—8. 9-+-+. | +++. 142 > §. 8. Gaaer man videre til k == 3, faa finder man paa famme Maade . u Te DD =e cos. 5@+456 cos.® B° —6 cos. ® E ==30 cos. 49-60 c0s.29+56 0. f, fr. CG ==42 cos: 209 F'"==42 cos. 5@+90 c0s.59-F120c0s.9 het ++ hyoraf fees at Bréken — giver en Rekke, hvori (— 2px tos. O+p’x Coéff. px" n n-+tı.n LATE a = + n+e.n. cos. nd + où = cos. n — 2. Q-+ 1. 4. 2 CNT == 1 176: + + > — O. Pa Ma Bar cos. Ge 4, Dat = cos.n ® 1. n+i.n —— É —1 LE > „(en cos. n—1. Ø +5. — cos. n— 5. @ + 1.22. n—1.n—2 n—2.n Gee es iz — cos.n—5. Ø+10. age EEE N n—7. p++ | n—1.n— n. n—ı —— 5 + 2c. E OE cos. n— 2. P+5. mr cos. n — 4. e+ —— es a ER —5.n— Ser cor n- -6.9+ Fr É p ++ | o. 5 fr. §. 9. Værdien k == 4 giver Coéflicienterne I toms sy "==8c08.9, eo "= 20 cos. 20 +16, D" == 40 cos. 5D + 80 cos. ©, ; / U 143 E™ = 70 cos. 49 + 160 cos. 29 + 100; o. f. v. hvoraf fluttes at Coéff. px i den Række fom udvikles af Bröken a + bx + cx? ++... ———— De bli - [2 — i 10, ———— cos. (n — 4)D ae - - C P+ + = | nba. n + 2b. 1 en pane 3 cos. (n—1)0-+4. is en (n—5)D+ n> n—1.n—2 10. Oe Sid BAD cos. = — SØ + + = Se un — cos. np+4. = _—— Vase) (n — 4)Ø +- n—1.n—2. n —3 ro INN cos. (n — 69 + +. 1. 2. - Ev $. 10. Fortfæites diffe Underfögelfer faa give de det al- mindelige Led i den af Bröken a + bx = cx + HE (1 — 2px cos. Ø © + p° p*x?k fremkommende, tilbagelébende Reekke 1 fölgende ved fin Simpel- y= \ hed og Symmetrie mærkværdige Udtryk: Coéff. p"x" = 144 [Du Eee KEDE SEES (Eos np ++ | + +») cos end C= 2” )oos Rp KFZ eos. (a — 59 + (= DE ned cos (n — 7)D ++... | L oc. UGE oe) cos. Re ye ® ER cos ay va NT = cos. mn — 69 + CEE oat] 0,7% fr. ; hvor, efter den Eulerfke höift beqvemme Betegningsmaade & betyder Werdien Le RE ee), (p—5)..-@—at1) q ov. n k — Saaledys udtrykker Eulers tkm: u det Hindenburgfke stks 145 Dette Udtryk kan henföres til de algebraifk—hele. I de Eulerfke Udtryk (loc. cit.) forekomme Diviforer, nemlig for ; . 2k— ‘ . hvert k et correfporende ein, ®. Factorerne indeholde li- geledes Sinufler indtil sin. (n + k)@ for a, sin. (n-+k — 1) 6) for b, o. f. y. Euler bruger kun til fin Henfigt den toledige Teller a + bpx I det her givne Udtryk derimod forekom- mer ingen Divifor og cos. r® fliger ikke hôiere end til cos. n@, hvor flor end Verdien af k er. Jeg haaber derfor at dette Udtryk af det almindelige Led ved flere vigtige Underfögelfer turde ftifte Nytte. Der flaaer endnu tilbage at vife Overcens- flemmelfen meliem det Eulerfke Udtryk og nærværende. Af Prof. Michelfens Commentar over det 15de Kap. 1. c. og hans Tilfætning tii "dets 222de 6. fremlyfer det, at Deductienen af det Eulerfke Udtryk for k = 5 er forekommet ham for yidi- | loftig til at finde Plads i hans Overfættelfe. Des behageligere vil det være de Lefere, hvilke dette Emne maatte intereflere, her at finde denne Overeensflemmelfe lagt for Dagen uden vi- dere Vidtlöftighed, end den fra Sagens Natur uadfkillelige. §. 11. Det er nok at beiragte Udtrykket fom Factoren til a har; de öyrige Factorer erholdes af dette, naar deri, ift. £. n fettes m — 1, | ke 2, n — 3 of. y. Tillige er- indre man at 2 sin. Q. cos. rd = sin. @ 4 1) P — sin, (r — 1) Ø. I Factoren af a, for k = 1,, have 2 cos.nØ 2 cos, (n—2)® 2 cos.(n—4)® 2cos.(n—6)9 (D) Factoren 1 2 1 1 Producternemed sin. Øblive aitfaa sin.(n+1)® —sin.(n—ı)9 —sin.(n—5)® — sm.(n—5)9 sin. (n—ı)® +sin. (a—3)9 +sin.a—5)9 o. f. fr. Vid. Sel, phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. T / 146 - Efterdi man overalt i disfe Formeler, ift. f. cos. of maa fkrive ikke 1, men $, og Rækken (D) kun kan endes med 2 cos. Ø eller med 1, givet ved 2 cos. of, da, om Endeleddene af D vare ras 2 cos. 7Ø 2005.50 2 cos. SØ 2cos. D | fkulde man erholde Producterne — sin. 6Ø — sin. 4Ø — sin. 2Ø +sin.69 + sin. 49 + sin. 20 Endtes derimod (D) med 2 cos. 6 2 cos. 4 @ 2 cos. 20 - z bleve Producterne — sin.5® —sin. 3Ø — sin. Ø + sin. 5Ø +-sin. SØ +sin.® I begge Tilfælde bliver altfaa Factoren af A lig Rækken D multipliceret med sin Ø og divideret med sin ®, d. e. ee a ae = altfaa Fact. b — eae sin Ø ; sin ® fölgelig det almindelige Led eller Coeff. px. == BO PL ate nick np eb Ann sin Ø b UL Sue Ne fremkommende Række: 1 — 2px cos 9 4 p*x? Fact. a = a den af $. 12. Gaae vi nu til k == 2, og de fölgende, bliver det for Rummets Skyld tydeligere at vpflille Producterne i ver- tikale Rækker. Da faaledes k == 2 giver Factorerne til 2 cos. nd, 2 cos. (n — 2) @, o. f. v. i == 1. ne ip 2. n, 3. n—1 0. f. v. eller n+1, 2n, 5n—35, in—8, 5n— 15, 6n—24, 7n—55, o. f fr. 147 I. | II. | III. IV. | V. | VI. Producter af Producter af |Summen af Col. I. II med 3 | Col. I. 11. med | Factorerne 2 cos. |Factor. sin. sin. ©; Factorer | — sin. 36; Fac- |i Col, IV.V. til Sinusfernei | torer til, Sinus- Col. III. ferne i Col. III. — (1+1) | Hi) + af : (n + 3)06 EN Roel (n+1)9 3n + 3 JE — 2n n 3 n I i (n—1)9 | —3n—3 —3n+3 o + 6n + 2n (n 19 (n — 3)9 — 61 + n + I | +92 —9 | — an +8 | O — + 3n — 3 (n —4)9 al becs 8 + I2n — 24 — 5n + I5 O — 6)p|4n — 8 (n — 6)@ |an onen — 3 + 15n—45 | — 6n + 24 O (n— 8)9 |5n—15 : ; lia — 9)0| —15n + 45 + 4n—8 u + 18n— 72 | — 7n+35 (n = 10)@ 6n-24 (n— 11)9| — 18n +472 | +5n — 15 5 +2In—105 | — 8n +48 (n — 12)9-7n —35 | &c. &e, Sep: ae N ~ Anmerkning Den Eulerske Divifor er 4 sin. 30 == 3 sin. @ — sin. 39. Man har altfaa i Col. IV Factorer af Formen 2 sin. @. cos. rø == sin. (1+- Dø — sin. (r — 1)@ med Factorerne i Col. II. I Col. V. Factorer af Formen — 2 cos. r@. sin. 36 == — sin, (r + 3)9 + sin. (r — 3)@ med Factorer- ne af Col. If, Totalfummen i Col. VI forfvinder, de to överfte Led und- ig Me en ==[(n+3) sin. (n + Dø 4 sin. ”ø — (n + 1) sin. (n + 3)9]: 4 sin. °9; netop fom hos Euler. S. Michelf. Overf. ıfte Deel pag. 250 Lin, 4, tagne, Factoren til a er altfaa == T 2 I II. | III. | IT ENG 2 cos, Fet. til 2 cos. == det Halve sin. Prodd. med IO sin @ af Nedenftaaende: Cn 5)9. 832 ST ER er, af (oa + 3)9 0 ox ae ee Ve (n + 1)@ 10n? + 30n + 20 | \ n@ n° + 3n + = (n — Da = TON? = Bonn ad (a — 2)9 — gn* + 3n + 30n° + 30n J (n — 3)9 — 30n? — 30n ] (n — 4)9 on? = 6n - | j + 60n? — 60n J | (n — 5)@ — 60n? + 60n (n— 69 | Ion? — 30n + 20 + 100n? — 300n + 200 | (n— 7)9 — 100n? + 300n — 200 (n — 8)9 15n° — 75n +90 . + 150n? — 750n + 900 (n — 9)9 — 150n° + 750n — 900 (n—10)6| 2In? — 147n + 252 + 210n° — 1470n-+ 2520 (n — 11)9 — 210n? + I470n — 2520 || (n— 12)9 | 28n° — 252n + 560 + 280n? — 2520n + 5600 | | : | (n— 13)9| — 280n2-+ 2520n — 5600 (n — 14)9 | 36n° — 396n + 1080 + 360n° — 3960n-++ 10800 | | Kc, ? (n — 16)9 | 45n° — 585n + 1890 (n — 18)9 | 55n? — 825n + 3080 &e, &e. - 149 NM. VI. Å VIT. Prodd. med — 5 sin. 3@ Prodd. med sin. 5@ Summe af Prod. iCol.IV.V.VE. N e's een a + 3n + 2 nase Sneek D de : 2). ET) — 5n?— 15n — 10 3n? + 3n — 2n? — I2n — 10 == = 2 (n + 5) (n + 1) — 15n° — 15n 6n? — 6n n? + On + 20 = : (n + 5) (n + 4) — 30n° + 30n Ion? —30n+20 jo + 5n? + 15n #10 I5n* — 75n + 90 o — 50n® + 150n — 100 | | + 15n° + 15n —n?—3n—2 ig = 75n%7 375n — SAN Fem = 14711259 | ‘a +- 30n° — 30n — 3n° — 3n — 105n? +735n — Ce + 28n?.— 252n + os x + 5Cn® — 150n + 100 = 6n? + 6n — 140n° + 1260n — ER + 36n? — nn en 4+-75n° — 375n+450 — Ion? + 30n — 20 _ isi exon, a 45n? — 585n + seca a O +105n?— 735n+1260)| — 15n° 75n — 90 — 225n° Coe — 0450| | + 55n? — is + 3080 150 I det Eulerfke Udtryk forekommer, fom Divifor, 16 sin °@ == 10 sin D — 5 sin 3 Ø + sin 5 @.. Da nu Col. II ikkun leverer de dobbelte Factorer til 2 cos (a — 2r) ®,. faa maa ogfaa Udtrykkene i Col. VII halveres og vi have derfor Factoren til a er arg EN GERE sa 12,32 + sin (n + 5) © alle övrige Factorer til sin (n — 1)9, sin (n — 5) © &c. for- fvinde. Dette er netop det Udtryk, fom Euler giver i anf. Kap. §. 222. S. Michelf. O. pag. 256. Paa forhen viifte Maade kan man uden Forvikling og Frygt for Vildfarelfe gaae videre. Naar Col. II er dannet, fom for k == 4 vil indeholde det Sexdobbelte af Factorerne til cos n® cos (n— 2) ® cos (1 — 4) ® &e. n+5.n+2.n+ı n+e2.n+1.n n—+1. n. ry tr So ee a LT 5? IO-— —, 1: AS ung 1. 2. i.) eee 3 o. £. fr. ($. 9) kofter det Övrige liden Umage. Da den Euler- fke Divifor (1. c. & §. cit.) er 64 sin’ p= == = 55 sin ® — 21 sin 3Ø 151 + 7 sin 5 @ — sin 7 ®, faa findes Coéfficienten til sin (n + ot + 1) 9 ; T. IT. afFactorernetil 2 cos.(n+2t+42)®, cos.(n-+ 2t) P og 55 sin@ >. + 2. 2cos.(n+#2t+#4)9, cos.(n+2t—2)Dog—21 sin 5@ . 2cos.(u+2t+6)9, cos. (n+ 2t—4) Pog 7 sin 59 e 2cos.(n+2t+8)@, cos.(n+2t—6)Dog—sin7®@ Hos Euler forekomme for k — 4 de fire Vinkler (n + 1) ®, M+ 5) 0, (n + 5) ® og (n + 7) 9, fom erholdes ved efterhaanden at fætte t == 0, 1, 2 og 3. Men Cofinufferne under I forekomme ikke i det af Forf. givne almindelige Ud~ tryk for Factoren til.a. Det er altfaa blot ved Vinklerne nd, n—2) 0, M— 4) ® og (n—6) @ at Coeff. til sin (n-+1)9, sin (n +5) 9, sin (a+5) Ø og sin(n + 7)Ø beftemmes. Men i Almindelighed beftemmes Coéff. til sin (n — ot + 1) © ved 8 Vinkler, nemlig ved den, hvis Cofinufler flaae under I og II, ligefom i foregaaende Schema ved 6 Vinkler. Maafkee have flere gaaet denne Vei for at forfikkre fig om de Eulerfke Udtryks Rigtighed, men mig er deraf Intet | 152 forekommet, og jeg tager derfor, med Henfyn til min Fremgangsmaades Lethed, ikke i Betænkning at meddele dem af mine ærede Landsmænd, fom dyrke Analyfen, hvad jeg heri haver været haldıg nok ül at finde. Li Ha, Yelihe pl 307 maté. Shr AS cel. Degensto math. th pag 13 7 #72 AM A ue reel vie BEMÆRKNINGER ANGAAENDE FORSKIELLIGHEDEN AF VEGETATIONEN I DE DANSKE PROVINDSER. AF PROFESSOR JENS WILKEN HORNEMANN, KIDDER AF DANNEBROGEN. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hæfte 1821. U ae at underföge det i Henfeende til Grændfer faa udftrakte, i Henfeende til Former faa rige, og i Henfeende til Sammen- hæng og befynderlige Forhold, ligefaa vidunderlige fom fkiönne vegetabilifke Rige, gik, fom bekiendt, Naturforfkerne en dob- belt Vei: den heuriftifke nemlig, og den fynoptifke, at jeg fkal bruge Hr. Dr. Bredsdorfs*) meget paflende Benævnelfer, til at characterifere de hidtil faa kaldte naturlige og kunstige Methoder. Medens hiins og dennes Forfegtere ftride, ja undertiden kives, om hvilken der bor have Fortrinet, indfeer den roelige upartifke Naturforfker, at begge, hvis Værd allerede udtrykkes ved hine Benævynelfer, have, fkiöndt i forfkiellige Retninger, fremmet de botanilke Videnfkaber overmaade meget; og at det derfor er at önfke, for at nerme fig til Fremftillelfen af et fuldftændigt, fra flere Synspuncter underfögt Heelt, at de for- fkiellige Climaters Planter blive underfögte efter diffe forfkiel- lige Methoder. +) S, hans inaug. Differtation: de regulis in elassificatione rerum matura- lium observandis, Havnie 1817. U ¢ få 156 Men det gik fom det faa ofte gaaer, og fom det altid gaaer, naar Partifkhed blander. fig i den for fig faa gavnlige Iver for Underføgelfen af videnfkabelige Gienftande — man blev eenfidig: Underfögelferne indfkrænkede fig, i de forfkicllige Lande, til den- Methode fom der var adopteret, og ligefom. man i Frankerig, 1 det mindfte til et nyere Tidspunct, faae ned paa den Linneiske heuriftifke Methode, fom et Product af mere empirifke Kundfkaber, der ikke ledte til nogen höiere Anfkuelfe af Videnfkaben; betragtede man i Norden Jussieus - fynoptifke Indeeling af Planterne, fom en Methode der ikke fvarte til fit Navn, hvilket og i Henfeende til nogle Afdeelin- ger var fandt, fom et Aggregat af naturlige Hobe, der mang- lede inbyrdes Sammenhæng og fom et Syflem, der kun var ‘brugelig for den allerede med Botaniken Fortroelige. Dette er Grunden til at man förft i de nyere Tider har i Frankerig erholdt et Syftem over Galliens Planter efter den fexuelle Methode*), og at man her i Norden, indtil denne Dag, mangler en Fremftillelfe af vore V egetabilier i naturlige Ordener. Det fynes altfaa at man i-Frankerig, Moderlandet for den fynoptifke Methode, har med mere Billighed bedömt det fexuelle, end man i Norden, hvor Linné dannede den for- trinligfte heuriftifke Methode, har bedömt det naturlige Syftem; og dog er det vift, at i Henfeende til Formændene for diffe Methoder var Forholdet omyendt; thi medens den. franfke 3) Nemlig: Loiseleur Desloncchamps Flora gallica, Par. 1806. “as, 157 Inddeelings Skaberè fmaaligen ledte efter Feil i det Syftem, fom giorde Nordens Aristoteles udödelig*), forkyndte Linncus höit hvor meget han fatte Priis paa de naturlige Inddeelinger. Det er ikke min Henfigt her at fremfætte en Sammen- ligning af difle Methoder, i Henfeende til det Botaniken fkyl-. der dem, eller at vife hvor meget mere der var forarbeidet for den eene end for den anden (et Synspunct fom Botani- kerne forreften ikke nok have taget i Betragtning i Henfeende til Bedömmelfen af Linnés Værd); jeg vil her kun prôve paa at betragte den naturlige Methode fra een af dens meget for- trinlige Sider , hvorved den fynes mere at have gavnet Viden- fkaben end den heurittifke. Der er nemlig neppe nogen Tvivl om at den, mere end hiin, har bidraget til at Kund- fkaben om Planterne gik videre end til at kiende dem ved Navn. : Da den mere gay fig af med at betragte Planterne i deres naturlige Forhold, opflod, ved dens Dyrkeres Beflræbelfer, faa at fige en fymetrifk Bygning, da derimod Refultatet af de enkelte Deeles Betraginmg, fom Sexualiften opholder fig ved, -kun er et vegetabilifk Kort eller en Grundtegning, der vel er en fikker Traad til Veiledning i Labyrinten, der vel vifer Byguingen i Henfeende til dens Udftrekning, men ikke i Hen- feende til dens konflige Sammenhæng og dens Höide og Dybde. Men det var ikke alene denne herlige, endfkiöndt endnu ufuldendte, Bygning den frembragte; den fremftillede ogfaa *) F, E. Adanson. 158 Planterne 1 mangehaande andre Forhold, eller gav i det mind- fte Anledning dertil, faaledes f. E. i deres Forbindelfe med de ôvrige Naturriger, i deres Af og Tiltagen i forfkiellig Voxe- fted, i deres Afhængighed af Climatets Virkninger, i deres Methamorphofer fra Spiren til den fuldkommen udyiklede Plante, i deres Forandringer, ved Stigen til Biergets Top og Neddalen iGrubens Dybde, i deres Trang til at voxe fnart i famlede Hobe (og derved virke deels mod deels for Mennefkenes Beftræbelfer) fnart fom ifoleerte Individer og endelig i deres hele Phyfiogno- mie, hvorved hine felfkabelige Planter kunne i imponerende Maffer give de forfkiellige Zoner et forfkielligt Udfeende. | Fra diffe Sider betragter Sexualiften ikke Planterne, og fra diffe Synspuncter ere Danmarks Planter kun lidet under- fögte. Vi kiende vort Fædreneland temmelig nöis i Henfeende til Antallet af dets vegetabilifke Producter, og faa Lande kunne maafke i denne Henfeende fette fig ved Siden af Danmark; vi vide, maafke ligefaa godt fom de fleefte andre Nationer, hvortil diffe Producter kunne anvendes; men vi have endnu ikke fammenftillet de her fremkommende naturlige Familier med andre, deels under forfkiellig Brede beliggende Landes Frembringelfer; vi have ikke nöie nok underfögt Climatets Ind- flydelfe paa Planterne, vi have ikke nok lagt Merke til For- fkiellen i Henfeende til Plantearterne paa den öftlige og veftlige, den fydlige og nordlige Grændfe af Riget. Nogle Vink herom, nogle Anfkuelfer denne Sag vedkommende, fom flere Reifer i Danmarks forfkiellige Provindfer, have givet mig Anledning iil, haaber jeg derfor ville ikke være overflödige. 159 Danmark (Island, Ferderne og Grönland undtagne, fom jeg ikke kiender faa néie, at jeg paa denne Maade tår betragte deres Producter) har vel ikke nogen faa betydelig Ud- ftrekning, at dets veftlige og öftlige, fydlige og nordlige ve- getabilikke Frembringelfer kunne være meget forfkiellige; imid- lertid maae Botanikeren dog 1 en Strekning af 5° i Brede og 4° i Længde, vente at finde nogen Forfkiellighed, faa meget mere fom Jordbunden har megen Forfkiellighed af Afvexling. Mindre endnu er Danmarks Afvexling af Naturproducter, for faa vidt fom Jordbundens Höide over Havet frembringer denne. Det höiefte Punct i Danmark er Toppen af Rytter- knegten paa Bornholm, og denne er, efter Orsted og Es- marck, ikke over 500 Fod; en Höide fom ikke engang er {ubalpinfk. | Meget mere Forfkiellighed iagttager man i Henfeende til Havets vegetabilifke Producter; hvilket ogfaa ligger i Sagens Natur, da Danmarks betydelige Kyftftrækninger fætte det i Forbindelfe med Ofterfåen, Kattegat og Nordföen, fom alle i Henfeende til Hydrophyterne, ligefom ogfaa i Henfeende til de animalifke Frembringelfer, ere temmelig forfkiellige. De Afvigelfer i Planternes Mængde og Art fom jeg har lagt Mærke til, vil jeg föge at fremftille, ved ferfkilt at betragte de Provindfer, fom i Henfeende til deres vegetabilifke Pro- ducter have noget færegent og derfor förft om Bornholm. Bornholm er den oftligfte Provinds af Danmark, den er den eenefte fom har Urbierge, den er i Henfeende til Jords- 9 — 160 monnets Beliggenhed den höiefte, den har, frem for nogen an- den af de danfke Oer og felv frem for det fafte Land, en fiel- den Mangfoldighed af Jord- og Biergarter og den nermer fig, i Henfeende til Beliggenhed, til de af fynderlige vegetabilifke Producter faa mærkelige Oer: Öeland og Gulland, og kunde derfor formodes at deeltage noget i deres Flora, fom vifer nogen Overeenftemmelfe med en langt mere fydlig og 6ftlig. Man kunde derfor med Rimelighed vente, at dens Flora maatte være heelt forfkiellig fra de mere vefllige og fydlige danfke Oers. Imidlertid flrekker denne Forfkiellighed fig dog kun tl fölgende: 1) Man finder der adfkillige Planter fom henhôre til den infraalpinfke Biergvegetation, og fom den har tilfælleds med det fydlige og lavere Norge og med nogle dertil fvarende Eg- ne af Sverrig, f. E. Ajuga pyramidalis*). Sedum album **) Egvisetum. reptans, Fragaria collina ***), Asplenium Tri- chomanes, Pyrus Aria, Mespilus Cotoneaster, Asplenium Adi- anthum nigrum; Lycopodium complanatum, og en Mengde af Lichener f. E. L. tartareus, pustulatus, deustus, chalybeus, etc., Jungerm. ciliaris Af fieldnere Planter fom fynes at råbe *) Denne forekommer og i den nordlige Deel af Sielland, men meget fielden. **) Denne findes ogfaa i Danmark, men kun pee Steendiger i Nærheden af Haver, og da den forhen har værét dyrket under Navn af Tripmadam formoder Jeg at den kun er forvildet og ikke egentlig vildvoxende, | ***) Ligeledes i Sielland og i Fyen men meget fparfomt. © 161 en mere fydlig Vegetation bor jeg anföre, Trifolium ornitho- podioides, Tussilago spuria, Ulex europœus, Dianthus pro- lifer, Geranium lucidum, Hyoseris minima, Carex extensa, Emphorbia segetalis? Mercurialis annua.*) Sammenligner jeg denne Fortegnelfe med det geognotifke Kort, fom er vedföiet Hr. Prof. Orsteds og Iuflitsr. Esmarchs Beretning om en Un- dersögelse over Bornholms Mineralrige, finder jeg at alle de fom infraalpinfke Planter anförte, Pyrus Aria undtagen, voxe paa den egentlige Urbiergformation og at foruden difle Gera- nium lucidum voxer kun paadenne Biergart; Trifolium montanum og Pyrus Aria findes ifær der hvor Underlaget er Graavakke, og Tussilago spuria , ligefom andre af denne Slegt, paa Leerjord. Skovene paa Bornholm beftaae, fom bekiendt, af Elm, _ Eeg, Poppel, Lind og Birk. Det fynes fom B. ligger udenfor Bögens Grændfe, fkiöndt dette Trae fremtræder i fluttet Skov langt nordligere i Grevfkabet Iarlsberg i Norge. Hvidtornen opnaaer ved Grændferne af Urbiergene en ufædvanlig Stör- relfe; Birken fynes bedft at trives i den nordveftlige Deel; Lyngen udbreder fig ifær paa Alineeningen, fom er den hôiefte Deel af Urbiergene, og naaer, der hvor man ikke for tidlig affkierer den, en betydelig Störrelfe. Da Bornholm ikke har Kalkfteen, findes der- meget faa Arter af Orchidernes Familie. Af Söevexter findes ved Ky- © Diffe tvende fidße har jeg ikke felv fundet; Euphorbia segeralis har jeg anfört med Tvivl fordi det Exemplar jeg har feet deraf var faa flet at jeg ikke med Vished kunde beftemme Arten. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hefte 1821. xX 162 Pa « flerne omtrent de famme Arter fom ved de öyrige danfke Ky- fter mod Öfterföen, dog færre af de flôrre Arter, hvilket for- modentlig er en Folge af at Söevandet er der mindre falt; thi den fteenige Bund, fom difle Væxter ifær opholde fig paa, fin- | des overalt ved Bornholms Kyfter. Dette er ogfaa Tilfaldet med andre indfluttede Have £. E. det forte Hav og fely Mid- delhavet lengft fra dets Udløb i det atlantifke Hay. leg maae i denne Anledning bemærke, at da man paa Bornholm ikke er uvidende om adfkillige Lavarters fordeelagtige Anvendelfe til Farverie, have de Hrr Rawert og Garlieb, i det af dem 1819 udgivne Skrift: ”Bornholm befkreven paa en Reife i Aaret 1815”, anbefalet Indfamlingen af difle fom de anfee for at kunne blive en ikke uyigtig Handelsartikel, og man fkal endog paa Bornholm fiden den 'Tid have tænkt paa at ud- före dette. Men for faavidt jeg kiender til Bornholm, og jeg har dog bereift denne Oe i mange forfkiellige Retninger, vil der neppe komme noget betydeligt ud af denne Indfamling; thi for det förfte, findes diffe Lichener hverken i betydelig Maeng- de eller betydelig Störrelfe paa Bornholm; for det andet ere de Arter fom bemeldte Hrr. anföre fom rige paa Farveltof, ikke de bedfte i denne Henfeende og Lichen tartareus, den egent- lige Farvelav, af hvilken der udförtes en betydelig Mængde fra Norge, og fom ikke flaaer paa Liften hos Rawert og Garlieb, er der endogfaa kun i ringe Qvantitett Desuden bor man » legge Mærke til, at de farvende Lichener ere perenerende Planter og” voxe temmelig largfomt til den Störrelfe da de kun- ne bruges, og at man altfaa, ved at affkrabe de der voxende, 163 fnart vilde for en lang Tid blotte Landet for et Farvematerial, der bedre kunde anvendes til Brug i Landet felv. ‘Det er forhen bemærket at man paa Ocland og Gulland ifær paa den förfte, finder mange Planter af en fydlig Flora, fom kunne lade formode at de vare didbragte, ja man Kunde vel endog antage, at denne Planteyandring gik for fig ved Korstogstiden og forhen, da Handelsforbindelfen imellem Öfter- landene og Norden fkeede over difle Oer, hvor der, for faavidt jeg veed, var Oplagsfteder og hvorved altfaa lettelig Plantefröe kunde medbringes i de Indpaknings Materialier man anvendte. Af Planter der röbe en lignende Oprindelfe har jeg ikke fundet _nogen paa Bornholm, thi Carex extensa findes allerede ved Heiligenhaven , Ulex europæus almindelig i Holfteen og Melilo- thus ornithopodioides i det nordlige 'Tyf{kland; men udentvivl er Bornholm den öftligfte og nordligfte Grandfe for diffe Planters Forekommende, i det mindfte er det. mig ikke bekiendt at de ere fundne paa det fafte Land af Sverrig eller i Norge. I Henfeende til Climatet paa Bornholm, for faa vidt det har Indflydelfe paa Planterne,,har man ikke i flere Aar ftadigen giorte Obfervationer, faa at man derefter kunde beregne Mid- deltemperaturen. Man antager imidlertid at Vinteren er der fteerkere og længere end hos os, hvilket vel er grundet i Ind- flydelfen af det flore og kolde Continent fom det har i Nærheden. Man antager ogfaa at Bornholm lider i Almindelighed meget af Tér- ke, hvilket er endnu mere befynderligt, da det ligger temmelig ifoleret, er, om ikke fkovrigt dog træerigt, og har paa de fleefte Steder. fremragende Biergarter, fom pleie at tiltrække X 2 164 _ og giemme Fugtigheden og beftaaer i det Hele ikke af nogen Iordart fom mere end vores fluger Regnen. At imidlertid den- ne Bemærkning om Törke paa Bornholm er fand, troer jeg at finde bekræftet derved, at da jeg var der (i Sommeren 1817 fom her var meget fugtig) vare alle Bække törre og felv Mos- ferne, de meeft hygrometrifke Planter, viifle at Luften og Jorden manglede Fugtighed og Vælke. MO e n. Alt fra Kyllings Tid har denne Öe været bekiendt for fin Rigdom af Planter, ifær af fieldnere Sorter, hyilken Rig- dom den fkylder fin lidt fydligere Beliggenhed » fine meget for- fkiellige Situationer, Forfkiellighed af Jordbund og ifer fine Kridtbierge; thi det er ifær paa difle at man finder en Mæng- de af Planter henhörende til Orchidernes Familie, fom enten aldeles ikke eller dog meget fielden findes i de övrige Egne af Danmark. Dette bekræfter den af Botanikerne giorte Bemærk- ning, at Planter af denne naturlige og höifl befynderlige Or- den ifær trives paa Kalkgrund. Möen har, faa vel i Hen- feende til diffe Planters Forekomft fom i Henfeende til fine Kridtklinter, megen Overeenftemmelfe. med den lige over for / denne beliggende Oe Rygen, faa at de Forfattere fom have ~~ paaftaaet at diffe Öer forhen have været famlede ogfaa finde Grund for deres Mening i Botanikernes Jagttagelfer; med min- dre man ubetinget vil antage fom Regel at de famme kosmifke Momenter frembringe de famme Planter. Möen er kun omtrent 1° fydligere end Egnen omkring Kiôbenhavn, dens Bakker og Kridtbierge have langt fra ikke 165 den Höide fom Bornholms Urbierge; og dog finder man at begge diffe Ubetydeligheder have Indflydelfe paa Planteriget. Det er vift at, hvad den lavere Deel angaaer, dens Foraar og med det Planterne kommer noget tidligere frem end her og at det derimod, paa de höiere Steder kommer noget fildigere. Ogfaa findes der nogle Planter fom ikke egentlig hére til den Vegetation fom ligger norden derfor, f. E. Cardumine impa- tiens, Arabis petrea, Holosteum umbellaium*), Scandix, Pecten, Caucalis daucoides, Fumaria capreolata, Orchis mi- litaris, Ophrys Corallorhiza, Serapias, rubra, grandiflora, microphylla, og Ranunculus arvensis hvilken fidfte er en almin- delig Ukrudsplante, fom, befynderlig nok, har udbredt fig i flor Mængde baade der, i Laaland, paa Falfter, i den fy dlige Deel af Sielland og paa Bornholm, da den derimod ikke fees paa de öyrige danfke Oer, og i Jylland. Af de lavere alpinfke Planter kan man ikke, efter den Höide Bakkerne have og det Mineral de have til Grund- lag, vente nogen paa Möen. Imidlertid kunde man dog hen- regne Ribes alpinum, ifald den ikke er plantet der, Carda- mine petrea, Ophrys Corallorhiza og Eriophorum alpinum hertil, hvilken fidfte man dog ogfaa har paa vore 'Térve~ mofer. 3 ) Möens Jordbund har meget mere vandholdende Kraft end Bornholms, i det mindfte finder man der mere Fugtighed hos *) Denne findes dog ogfaa, men fparfomt, i Sixlland: nemlig ved Dronninggaard og ved Sorgenfrie, 166 Jorden, hvilket maafke ogfaa er en Fölge af at en Deel af dens Skove have en temmelig höi Beliggenhed, ‚og at Kridtunder- laget hindrer Vandets dybere Nedfænkning. % Sielland. Et Land uden Bierge fom Sielland og af blot en Snees Miles Udftrekning fra Syd til Nord kan vel ikke have me- gen Forkkiellighed i Vegetation og Clima, men det er dog ikke uvigtigt for Botanikerne, fordi vi nemlig kiende det bedre end nogen af de öyrige Provindfer. Fra Kyllings Tid til nu har det beftandig været underfögt, ifær Egnen omkring Kiöben- hayn, og det er derfor ingen Under at man har fundet faa mange Planter paa denne Oc, og at den kan figes at voere be- dre underfögt end de öyrige. Merkelige Refultater i Henfeende til Producternes Art giver den heller ikke, da den hverken har fremragende Fielde, naar man undtager Kalkklipperne ved Faxôe og Stevens, eller betydelige Höider. Imidlertid vifer dens Flora dog nogle Phoenomener fom "ikke ere uinterresfante- og difle ere: 1) At man bemerker en kiendelig Forfkiel imellem denne Öes nordoftlige og fydveftlige Flor. 2) At der i Henfeende til de Hydrophyter fom dens Ky- -fter frembringe, er en meget betydelig Forfkiel-efterfom de forekomme. paa denne Side, eller paa hiin Side Helfingöer. Hvad det förfte angaaer, da fremkomme fölgende Planter meget hyppig i den fydyeftlige og derimod ikke i den nord- 167 oftlige Deel af Sielland*): Dipsacus sylvestris, Ranunculus Philonotis, Lolium temulentum, Melampyrum arvense famt félgende fieldnere: Veronica spicata og triphyllos, Bromus arvensis, Diapsacus pilosus, Gentiana Pneumonanthe, Oe- nanthe Ppimpinelloides, Athamanta Libanotis , Campanula glomerata, Samolus Valerandi , Herniaria hirsuta > Apiuimn graveolens, Drosera anglica, Statice Limonium, Juncus ma- ritimus, Chrysosplenium oppositifolium, Potentilla fragari- oides, Papaver Rhoeas, Aconitum neomontanum, Galeob~ dolon vulgare, Teucrium Scordium, Erysimum precox, Ge- ranium Phoeum, Medicago falcata, Lotus maritimus, Or- nithopus perpusillus, Ficia dumetorum , Ononis arvensis, " Melilotus dentata, Trifolium montanum, Senecio paludo- sus, Tussilage alba, Ophrys spiralis, Orchis ustulata, Satyrium Epipogium, Arum maculatum, Hippophae rham- noides, Viscum album. Da mange af diffe anförte Planter vife Overeenftemmelfe med den Flor fom findes paa de tilgrændfende Øer, Falfter, Laaland og Fyen, ja fely med Jylland f. Ex. Brom. arvens, Dips. pilos., Teucrium Scordium, Erys. precox med Laaland, Atham. Liban., Chrysospl. oppositifol., Papav. Rhoeas, Vi- cia dumetor. med Fyen og Medicago falcata (ved Kalunborg) og Gentiana Pneumonanthe med Jylland, faa kande man fynes at dette var et Beviis for at Planterne udbredte fig ved Vandring ; men jeg finder med Prof. Schouw Grunden hertil i de cosmifke *) Man kan foreftille fig denne Forfkiellighed tydeligere ved paa Kortet over Sielland at trække en Linie fra Kbhvn. til Nyekiöbing. 168 Momenters Indflydelfe, thi vare diffe Planter flyttede fra Laa- land, Fyen og Jylland til Sielland, faa maatte de jo endnu meget lettere kunne flyttes fra Siellands fydveftlige til dens nordoftlige Deel. I den nordoftlige Deel har jeg vel ikke lagt Merke til nogen almindelig Plante fom ikke findes i de öyrige Dele, men vel til adfkillige fieldnere, f. Ex. Utricularia media, Circea alpina, Iris spuria, Schoenus ferrugineus, Cyperus fus- cus, Scirpus fluitans, Festuca hirsuta, Bromus erectus, Avena flavescens, Holosteum umbellatum, Cornus svecica, Tillea aquatica, iMyosotis sparsiflora, Anagallis coerulea, Verbascum Lychnitis, Datura Stramonium, Thesium pra- tense, Selinum lineare, Laserpitium latifolium,- Fritillaria Meleagris, Ornithogalum minimun, Anthericum ramosum og Liliago, Convallaria verticillata og Polygonatum, Polygo- num Bistorta? P. dumetorum, ÆElatine Hydropiper, Gyp- sophila muralis, Cucubalus viscosus, Fragaria montana, Potentilla norvegica, Ajuga pyramidalis, Betonica offici- nalis, Scrophularia vernalis, Orobanche elatior, Malva pusilla, Spartium scoparium, Lathyrus tuberosus, Melilo- thus alba, Hypericum hirsutum og pulchrum, Hieracium cymosum og premorsum, Carduus heterophyllus, Aster an- nuus, Satyrium viride og albidum, Ophrys cordata og pa- ludosa, Serapias ensifolia, Carex cyperoides, brizoides og Buxbaumii, Mercurialis annua, Littorella lacustris. I Henfeende til Hydrophytternes eller rettere Zhalassio- phyternes Forfkiellighed, for faavidt de frembringes af Öfter- - {den eller Nordföen, da har den en fkarpt affkaaren Grandfe 169 = id ved Pynten af Kronborg. Paa denne Side finder man nemlig kun de Arter af Alge aquatice fom ere almindelige for Ofter- foen, da man derimod paa den "anden Side af denne Pynt, fom vender mod Kaitegat, finder en flor Mængde af Nordföens vegetabilifke Produkter, f. Ex. Fucus sacharinus, esculentus alatus, digitatus, rubens, sangvineus, nodosus etc. En Undtagelfe fra denne Regel er faa at fige frembragt ved Kunft, da man paa de Steendæmninger fom findes ved Trekroners Bat- terie finder adfkillige af de Alge aquaticæ, fom egeniligen henhöre til Nordföens Flora f. Ex. Fucus Fascia og Rivula- ria multifida, foruden nogle af de forhen nævnte. Grunden til denne Forfkiellighed i de Producter af Havet fom findes paa denne og paa hiin Side af Kronborg, formoder jeg er tildeels Haybundens Forfkiellighed, da den i Öfterföen fom bekiendt er i Nærheden af Landet fandig eller kun belagt med mindre Stene, da den derimod i Nordföen og Kattegat ved Kyfterne er klippeagtig eller belagt med flörre Stene, til- deels den flôrre Mængde af Salt fom findes i Nordföens end i Offerféens Vande. Til Mærkværdighederne af Planteriget i Sielland hörer adfkillige Planters pludfelige Forekomft i Mengde, uagtet de forhen ikke vare fundne der, eller dog kun meget fparfomt, faaledes f. Ex. Carex cyperoides, fom i flörfte Mængde for nogle Aar fiden blev fundet af Hr. botanifk Gartner Holböll, frem- kommende i en udtömt Dam ved Frederiksborg; hvilken Plante ikke er fundet paa noget andet Sted i de danfke Provindfer og _ findes ikke engang i det nordlige Tyfkland. Den er fiden for- vundet igien; Potentilla norvegica, fom förft er obferveret af Vid. Sel. phys. Skr, I Deel. I Hæfte 182. - X | 170 Prof. Schumacher, hvem vi fkylde mangfoldige Opdagelfer, den fiellandfke Flora vedkommende, ved en liden Sée i Nær- heden af Rudersdahl. Denne Plante forfvandt ogfaa fnart men er nu i dette Aar igien bleven fundet i flor Mængde i en an- den udtömt Söe i Nærheden deraf; Senecio viscosus ; fom efter Kbhvns Ildebrand fremkom ı Mængde paa mange afbrændte Tomter, endfkiônt den för den Tid aldeles ikke faaes i Byen,. og fielden i dens Omegn. Hertil hörer ogfaa den lige faa fieldne fom fmukke Plante ZLatyrus palustris, fom i ældre Tider fandtes i Mofen ved Lundehufet, i mange Aar var al- deles ikke at finde der, men er nu i de fildigere Aar atter fremkommet i Overflödighed, og Campanula’ rapunculoides, fom for faae Aar fiden var faa fielden at man paa Excurfio- nerne kun fandt nogle enkelte Exemplarer i Egnen af Lyngbye, men fom nu er faa almindelig at den er bleven et fkadeligt — Ukrud. Saadan pludfelig Fremkommen af yifle Planter er för iag- taget i andre Lande og er hôifimærkelig ; ; den fortiente nöiere at underföges, hvortil jeg har famlet adfkillige Materialier, fom jeg maafke en Gang fkal give mig den Frihed at forelægge Selfkabet; ifær er det befynderligt-hvad man paa flere Steder har lagt Merke til, at ikke almindelige Planter fremkom i ftérfte Mængde paa afbrændte Steder, faaledes f. Ex. Sisymbrium [rio i London efter den ftore Ildebrand 1666 og Blilum capi- tatum i Kongsberg efter Branden. & Sielland har adfkillige Planter fom hidtil ikke ere - fundne i de andre Provindfer, men mueligt er det at diffe vilde ved nöiere Underfôgelfe kunne findes: f Ex. Selinum lineare 171 * Schum., Lotus maritimus, Orobanche elatior, Fragaria sterilis, Anthericum ramosum og Liliago, Potentilla norve~ gica, Herniaria hirsuta, i Alt 56. Laaland og Falster. Diffe tvende Oer have i Henfeende til Situationer og Jordbund megen Overeensftemmelfe, og kunne derfor betragtes under et. Den flade, lave Beliggenhed og den prædominerende leeragtige Jord udelukker naturligviis en Mængde Planter, fom bedft trives paa en hoi Belliggenhed., Derimod findes der i Mængde adfkillige Planter, fom fieldnere forekomme paa de ôvrige Oer hvor Jorden i det heele er mere fandig eller fand- blandet, og mindre fugtig. Derfor har Laaland længe havten, nu tabt, Handelsartikel fom forreften ikke fandt Sted i Danmark — i Mannagrynene, derfor udbredte Hvedeaylen fig der tidligere end i Sielland, derfor voxer Engefkieren der faa hyppig, og derfor kunde denne Oc fremfor de évrige vere tienlig til Rapfæd. Blandt de der ikke fieldne Planter fom ikke eller meget fparfomt findes paa de andre Oer, fortiener at bemærkes: Pa- nicum Crus Galli, Alopecurus agrestis, Hordeum pratense, Campanula Cervicaria, Atropa Belladonna, Physalis Al- kekengi, Atriplex laciniata, Salsola hirsuta, » Ligusticum scoticum, Asparagus officinalis, Euphorbia Lathyris, Malva moscata, Latyrus latifolius, Tragopogon porrifolium, Ar- themisia Absinthium, i alt 15. Det er paafaldende at iblandt difle findes en Deel narkotifk giftige Planter. Alopecurus agre- stis er et faare almindeligt Ukrud i Kornet, fom vifer Landets Lighed i vifle Henfeender med Marfklandene, hvor denne Y 2 I ee : AN ae Græsart forekommer meget hyppig. Althea officinalis og As- | paragus officinalis naae her udentvivl deres nordligfte Grændfe ligefom Ligusticum scoticum, fom jeg forreften ikke fely har fundet, den fydligfte. — - Fy en. Næften enhver fom reifer fra Sielland til Fyen, bemeer- ker en kiendelig Forfkiellighed imellem diffe Oers Vegetation. Dette beftaaer ikke deri at de frembringe meget forfkiellige Pro- ducter, thi dette er.i det mindfte ikke idiefaldende. Men Plan- terne ere mere blomftrende, det Grönne mere liveligt og Sko- vene mere frodige. Dette har neppe fin Grund i Jordbunden, thi denne er, i det mindfte hvad de modfatte Kyfter an- gaaer, bedre i Sielland end i Fyen, men maae udentyivl. for- klares ved de veftlige Vinde, fom overalt i Danmark vife ‘en for Vegetationen drebende Virkning, og for hvilke Siellands veftlige Kyft er mere udfat end Fyens öftlige. Vi kiende langt fra ikke Fyen faa nöie i botanifk Hen- feende fom vi kiende Sielland, imidlertid néie nok for at merke at dens Vegetation ikke er meget forfkiellig fra dennes, und- tagen for faavidt den, ifær med dens veftlige Groendfe, vifer nogen Overeensftemmelfe med det fydlige Iylland og det nord- lige Slesvig. Derfor begynder her at vife fig Ilex aquifolium, Ulex europeus, Phyteuma spicata, Ranunculus hederaceus, Hypocheris minima, Centaurea phrygia, Sium repens, Oro- banche minor, Cotula coronopifolia (egentlig paa Thorfeng), Genista tinctoria og spinosa. Af Planter fom ere egne for Fyen, ere der 12. -Blandt alle de danfke Kyfter er ingen 173 frugtbarere paa Algo aquaticæ end den nordlige Deel af Fyen, hvorom de fidfte Hefter af Flora danica vidne. Neeften alt hvad man finder af denne Familie paa de ôvrige Kyfter famles her paa den korte Diftance fra Hindsholm til Æbelôe, hvortil Kyfternes Befkaftenhed, Nordföens Indyirkning og Fiordenes Dannelfe bidrage. Det er ogfaa her at den forunderlige Til- feetning af Land ved Hielp af en liden Conferve (Conf. Chtho- noplastes) hyorom jeg forhen har meddeelt Selfkabet Beretning, forf er obferveret af Hr. Hofman Bang”). Jylland. Der er ingen af de danfke Provindfer fom i et faa kort Mellemrum vifer faa megen Naturforfkiellighed fom Jyllands Öft- og Veftkyft. Situationer, Productioner, Havets Phöno- mener alt er her forfkielligt. Paa Oftkyften et frugtbart Jords- mon, frodig Vegetation, Rigdom paa Skov, Mengde af Fiorde, gode Hayne, malerifke Situationer — paa Veltkyften derimod et næften aldeles goldt og det fom verre er neften fledfe bevae- geligt Jordsmon, en fladig Strid imellem Vinden, fom oproder Sandet, og Planterne fom föge at befæfle det, Sandbierge af temmelig Höide men fom Stormen paa een Nat dog kan flytte, et næften altid oprért Hay, uden Fiorde og uden Hayne, fom Sandet demmer for, en total Mangel paa Skoy og næften *) Cf. Hofmann Bang de usu confervarum in oeconomia mature. Hafn. "1818. c. cab. an., Flora danice tab. 1485 og Lyngbye Tentam, hydre- phyr. dan. p. 92. Tad. 27. 174 _ogfaa paa det for Oiet faa bchagelige vegetabilifke Teppe, og dog med alt, dette Skiönhed, for faavidt det Store, det Vilde, det Meegtige er det herfkende. Mellem diffe Contrafter udftræk- ker fig den mærkelige Hede, fom naaer fra Skagen til langt ind i Tyfkland, og fom Naturen neften udelukkende har indröm- met til Lyngen, den Plante, fom’ blandt alle dem fom holde fig i fluttet Tilfland, er den der har den meeft üdelæggendé Virkning paa de öyrige Vegetabilier. Kun hift og her, hvor Jordbunden er lavere og fugtigere, fremkommer, ligeledes 1 fluttet Stand, Porfen (Myrica Gale) Erica. Tetralix og Empe- trum nigrum; men den enefte Plante fom paa nogle Steder pröver at giöre Lyngen Pladfen ftridig, er Meelbærrifet (4rbu- zus uva ursi), hvis öftligfte Grændfe i Jylland er Midten af denne - Lyngfirekning, og fom udbreder fig mere jo mere man nær- mer fig Veftkyften, men taber fig aldeles med de ôvrige Lyng- planter, -hvor Flyvefandet begynder. At Flyvefand fkulde, fom Hr. Profeflor Olufsen paa- flaaer, i fin Lærebog (p. 52. i den fidfte Udgave), være for- fkiellist fra andre Sandarter derved at det beftaaer af fmaae tynde Plader (hvilket, ifald det var faa, vilde vere höift mærkværdigt) har jeg ikke fundet bekræftet ved mangfoldige : Underfögelfer, fom jeg har giort paa Jyllands veftlige Kyfter | fra Fanöe til paa hiin Side Harboöre.. Der er, i Henfeendé | til Dannelfen aldeles ingen à orfkiel imellem Flyvefandet og det almindelige Sand. Da dette Sand har fin Kilde i Vefterhavet, hvorfra det daglig opikylles af de næflen aldrig rolige Bölger, faa var det interreflant at vide, men vanfkeligt at faae Kund- fkab om, hvorvidt denne Kilde ftrækker fig mod Veflen og hvor _ 173 ‚dybt. At den har fin fydlige Grændfe ved Fane, fees paa det Land. fom tilfættes daglig fynden for denne Oe og, paa Öen Amrum og nogle faa andre ner, lige til Elbens Ualsb. Det fynes endog at denne Sandmafle ikke er aldeles uafbrudt ved Jyllands hele Veftkyft; thi ikke at tale om at Kyften ved Bogbierg og Hammer Norden for Harboöre vifer et mere leer- agtigt Jordlag, iynes det at der i Nærheden af Nyemindegab eller Indlöbet til Ringkiöbing Fiord maae være en Jordbund under Havet af en ganfke anden Befkaffenhed, da det er vift at den ôftlige Kyft af Ringkiébing Fiord har paa nogle Aar erholdt en meget betydelig Tilfætning ved de faakaldte Tipper, hvis Jordlag, baade i Henfeende til Udfeende og Vegetation, har megen Lighed med den faakaldte Slik fom Sönden for Ribe danner Marfklandene. At ved Marfklandene Tilfetningen fkeer ved Opikyllingen af det endnu paa Havets Bund liggende og for flere Seculer fiden ved Vandflod undergaaede Land, er ri- meligt, men hvorfra kommer Shkken op imod Ringkiöbing Fiord, thi der yecd man ikke at noget Land er undergaaet. Mærkeligt er det at medens Ebbe og Flod famt Veftvinde paa den nordlige Decl af Halvéens Veitfide frembringe faa fkadelige Virkninger ved Sandet de medföre, berige de den fydligere Deel af famme Kyft ved det frugtbare Land de fremfkylle, og Aar for Aar tilfætte. Om denne Sandflugts Dempning ved Hielp af Sandplan- ter, er der fkrevet faa meget at det er vanfkeligt for den fom ikke practifk har givet fig af med Dempningen at tilföie noget, kun det Onfke vil jeg ytre: at de fom have Opfigt med denne höift vigtige Sag, paa det flrængefte ville fee Anordningerne om 176_ Fred paa diffe Steder overholdte, da uden dette Planternes og Planterens forenede Magt kun lidet vil hielpe. Man behôyer kun at fee med hvilken Hurtighed Sandplanterne udbrede fig hvor de ere overladte til fig fely og hvor de nyde blot en kort Roelighed, for at overbevife fig om at Mennefkene ved difles Hielp vil kunne blive Herrer over Sandet, naar ikke Menne- fkene felv tilintetgiöre deres Beftræbelfer. | I Henfeende til Valget af Planterne fom man anvender der til Sandets Dæmpning, har man ifer indfkrænket fig til 5, og det til dette Brug vift meget fortræffelige Græsarter, nemlig: Elymus arenarius, Arundo arenaria og Carex arenaria; Men mueligt var det dog at andre kunde findes, fom i vifle Henfeender kunde have Fortrin for diffe, hvilket jeg ikke troer er bleven underfogt af dem fom hos os have practifk eller theoretifk givet fig af med denne Sag. Jeg vover i denne Hen- feende at anbefale en Græsart, fom i Mengde findes ved Ky- fterne af Öfterföen, fra Lytgenburg til henimod Roftock, og fom hos Prof. Schrader i hans Flora germanica er befkrevet under Navn af ÆArundo baltica*). Den har fuldkommen faa ‘ krybende Rødder fom Arundo arenaria, voxer ligefaa frodig | fom denne og har det Fortrin at den holder fig i meget mere fluttet Stand, og kan altfaa rimeligviis meget bedre modftaae Vindens Magt. Saavidt jeg veed har man og paa nogle Steder i Tyfkland anvendt denne Plante til Flyvefandeis Dæmpning, og fundet at den endnu bedre fyarede til Henfigten end de ovennævnte, *) Flora dan, tab. 1684. TA Mod flige Forflag pleier man at indvende: at Naturen paa hvert Sted frembringer Midler til at fette Graendfer for dens Odelæggelfer, og at det derfor er bedft i denne Hen- feende at bruge de Planter fom Naturen ligefom felv har valgt paa hvert Sted; men ikke at tale om at det Fiyvefand, fom findes i Midten af Jylland, er bleven dæmpet ifær ved Kyfter- nes Vegetabilier, maae man ogfaa lægge Mærke til at en Plante ofte ikke findes paa et Sted, naar den paa et andet, ikke meget fiernt og under omtrent famme Momenter belig- gende, findes i Mengde. Af Planter fom ere tienlige til at voxe paa det dæm- pede Sand, ifær til Qvægfoder, har man med Rette anbefalet og anvendt Pisum maritimum, da den udbreder fig meget; men en anden, i Jylland ogfaa hyppig forekommende Plante, nemlig Medicago falcata, fortiente ikke allene at pröves her men og paa mange andre Steder, hvor Jordbunden er for mager til at frembringe Klöverarterne, da den er en fortræffelig Foderurt og voxer overmaade frodigen, endogfaa i det tör- refte Sand. For Botanikeren er naturligviis den öfllige og den veft- lige Kyft meget interreflantere end Midten af Landet; hiin fordi den frembringer den ftérfle Mængde af Planter, thi det giör altid den bedre Jordbund, under et forreften omtrent lige Climat, — denne fordi der findes, i en forreften mager Egn, adfkillige fieldne Planter. I Heden derimod trettes Oiet ved den uafbrudte Slette og ved Identiteten af Planteformerne, hyortil bidrager ifær at Lyngen, fom i og for fig betragtet er Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. Z 178 en fmuk Plante, ifær naar den blomftrer, -i fluttet ‘Stand be= flaaer for en flor Deel af udgaaede eller dog bladlöfe Stammer. Der er vel neppe nogen, fom har bereift diffe Jylands Stepper, der jo hos fig felv har yttret det fromme Önfke, at fee diffe forvandlede til veldyrket Land. Onfkerne frembringe At- traaen til at virke, og Attraaen indbildte Midler hertil og dette er nok Grunden til de mange Projecter man har til denne Sags Fremme. Men Opdyrkningen af Hederne er forbunden med faare mægtige Vanfkeligheder. Mod. Agerdyrkeren ftrider her ikke alene en paa de flefle Steder overmaade gold Jord- bund, men ogfaa Mangel af Vedke, Mangel paa Lee, Lyn- gens reproductive Kraft, fom beflandig driller Agerdyrkeren, ved at komme igien hvor man troede den udryddet, men ifer Ahlen, dette jernholdige forhærdede Leerlag, fom i ftérre eller mindre Dybde overalt findes under Hederne, fom felv er re= productivt, og fom det fynes Vegetabilierne ikke kunne gien- nemtrænge. Det er fandt at med Giödning kan den flettefte Jord forbedres, men tilftrekkelig Giödning kan ikke frembrin- ges uden Qveghold, dette ikke uden Græsning og Græsning ikke uden Fugtighed. Dette feer man ifær paa Hederne: hvor man finder en lille Bek, finder man ftrax ved dens Bredder Lyngen forjaget, og et grént Gresteppe at indtage dens Plads. Den Fugtighed diffe udbrede frembringer undertiden, hvor Ahlen ikke ligger for nær, paa Hederne fmaae frugtbare Plet- ter der fryde Öiet fom Oaferne i de afrikanfke Örkener. Til at formere Vandbeholdningen og udbrede denne, er der ingen Tvivl om at Skove vilde bidrage meget, men imod diffes Anleg frembyder fig i Hedeegnene tyende vigtige Hin- 179 dringer, om man endog vælger Træeforter fom tage til Takke med flet Jordbund, Veftvindene nemlig fom nedkue al Trx&e- vegetation til vantrevne Bufke og Ahlen fom ikke tillader de dybere trængende Rödder at gaae derigiennem. At flige Foretagender desuden forudfette en overmaade betydelig Kapital, er det ikke her Stedet at underföge, Det bliver vel altfaa det rigügfle at overlade denne Sag til dens egen naturlige Gang: at lade enhver vinde faa meget fra Heden fom han har Evne og Kreiter til; og paa deune Maade er og virkelig meget blevet vundet. Nogle have troet at Lyngen ikke altid har yeret den herfkende Plante paa Hederne, men at den hayde overvundet en anden Fiende af Vegetation , ligefom den i Tiden vilde blive fordreven af en tredie. Hivilken Plante den förfte fkulde have været veed jeg ikke, men at den fom fkulde kunne for- drive Lyngen er Pors, fom man har tiltroet denne Magt, fin- der jeg Grund til at nægte, da denne holder af Mofebund, hyorfor dens egentlige Plads er i Lyngmofer, da derimod Lyngen trives bedre i ikke yaad Jord. Desuden har jeg hver- ken i egne lagttagelfer eller i Erfaringer af Andre, fom i mange Aar have familiariferet fig med Hedeegnene, fundet noget Beviis for denne Formodnings Rimelighed. Omirent de famme Planter, fom jeg i Artikelen om Fyen har bemerket at vife dens Overeensitemmelfe i Vege- tation med Jylland og Slesvig, forekomme paa Jyllands Gftlige Kyit, men gaae egentlig kun op imod Randers Fiord; Norden herfor' finder man enkelte Spor af en tildeels mere nordifk til- deels mere höi Vegetation, f. Ex. i Arnica campestris, Ru- Z 2 180 bus Chamæmorus, Silene maritima, Carex incurva, Betula pubescens og Polygala amara. Mærkeligt er det at i Egnen af Aarhuus og imellem Grenaae og Randers findes en Art af Orchidernes Familie, fom ikke andenfteds findes i Danne- mark, nemlig Orchis sambucina. Jylland vifer overalt meget mere Overeensftemmelfe med Continentets Vegetation end Öerne, faaledes ere f. Ex. fölgende Planter, fom hift og her findes i Jylland, i Henfeende til deres egentlige Hiem, mere fydlige, nemlig: Veronica longifolia, Koeleria glauca og cristata, Festu- ca bromoides, Exacum filiforme, Eryngium campestre, Leucojum œstivum, Colchicum autumnale, Asarum europeum, Cheli- donium Glaucium, Digitalis purpurea, Lunaria rediviva etc., hvilke alle udentvivl her have deres nordligfte Grændfe. At Venfyflel har en mere nordlig Vegetation end det öyrige af Jylland, vifer og den Mengde hvori Cornus svecica forekom- mer, fom paa andre Steder i Dannemark kun findes temmelig fparfomt. É Naar man gaaer fra Kolding ind igiennem Heden, va- rer det længe inden man måder nogen ufædvanlig Plante, dog finder man hyppig der en Plante fom man ikke fknlde vente midt i Landet, nemlig P/antago maritima, fom er meget hyppig ved alle Veie. Denne Plantes Forekomit her er imidlertid neppe nogen Indication af Saltgrund, faaledes fom Salicornia herbacea er det, hvilken ogfaa findes midt inde i Landet i Jylland, men netop ved en Saltkilde i Vild- mofen. — ‘Det vilde vere interreflant at underföge om denne Plan- tago indeholder ligefaa meget Soda fom den der findes ved Strand- kanten. Förft naar man kommer nærmere mod Veitkyften 131 vifer den fmukke Narthecium Ossifragum fig, fom lengere ind paa Heden mod Havet, ligefom Moferne tiltage, bliver mere hyppig, tilligemed den fmukkefte og fkiönnefte af yore Gentianer nemlig:. Gentiana Pneumonanthe. Midt inde i Landet op imod Viborg fremkommer, fkiöndt fielden Eryngium campestre. Dette er nok denne Plantes nordlige Grændfe. Sandvegetationen er meget mere afvexlende, ifer der hvor Klitterne afvexle med Söer; her finder man Lobelia Dort- manna, Alisma natans, Cucubalus Otites, Koeleria glauca, Rosa spinosissima, den befynderlige Afart af Cakile maritima *) fom nogle Botanikere have antaget for en egen Art o. f. x. ” Enkelte udmærkede Planter fremkomme vel, fkiöndt me- get fieldent, hift og her i Jylland, f. E. Glaucium luteum, men afgive egentlig ingen vigtige Refultater i Henfeende til Landets Flor. At man, paa Ulva diaphana nær, fom er meget almin- delig paa Veftkyften og fom altfaa voxer paa Sandbund, næ- ften ikke finder nogen Thalassiophyt paa denne Kytt, vil den ikke undres over fom veed, at man kan reife fra Elben til den nordligfte Pynt af Jylland, uden at finde een enefte Steen, undtagen paa de faa Steder hvor Landet fpringer frem fom en Klint. Dog har jeg ogfaa fundet paa denne Kyft nogle Stumper_ af Fucus loreus, fom altid voxer paa Stene, men da det ‘er bekiendt at Fuci kunne fores meget langt med Stromningerne og denne Art er meget fei, faa er det mueligt #) Flor. dan. t 1583, 182 _ at den kan være didfört meget langt fra. Saa blottet fom denne Kyft er for diffe Vegetabilier, faa rig er derimod den Öftlige, ifær paa nogle Steder f. E. ved Biörns Knude 1 Veile Fiord, ved Grenaae, ved Frederikshavn og ifær ved Hirzholmen. Skulde man, paa noget Sted i Danmark med Fordeel kunne anvende de flörre Fucus Arter til Kelpbrænding, da maatte det være ved Hirzholmene, hvor de findes ikke allene i den flörfte Mængde men endog af den betydeligfte Störrelfe. Sammenligner man de fpecielle Floraer af diffe Provind- fer med hyerandre, faaer man i Henfeende til Rigdommen af Planter og enkelte Producter, fom findes i een Provinds men ikke findes i de dyrige: fölgende Refultater: i ı) At Sielland er den rigefte paa Planter og at der i den findes 56 Arter fom ikke ere fundne i de öyrige Pro- vindfer. Dette Foririn har unegtelig fin Grund deri at vi kiende denne Oe bedft. 2) At Jylland kommer denne nermeft og har 55 Plantearter fom ere den egne; men hvilke alle have noget mere characteriftiik end de fiellandfke. Var denne Halvöe faa nöie underfögt fom de öyrige Provindfer, vilde uden- tvivl Refultatet blive til Fordeel for den, thi det er umiskiendeligt at Continentalindvirkningen vifer fig her mere. 5) At Fyen har, paa faa Afvigelfer ner, den Siellandfke Flor, men, formodentlig fordi den er mindre underfögt, feerre den egne Planter nemlig kun 12; thi man maatte ellers antage at Continentalindyirkningen fra Jyllands Side 183 i fkulde vife fig mindre paa Fyen end den famme Indfly- delfe fra Sverrig paa Sielland, hvilket ikke er rimeligt. 4) At Laaland har en temmelig færegen Vegetation, fom me- get godt fvarer til dens lave Fladhed. De for den egne Planter ere imidlertid kun 10. 5) At Möen, uagtet den er den mindfte af de fammenlignede Provindfer, har en betydelig Rigdom paa Planter og i egne Arter ftaaer ved Siden af Laaland. 6) At Bornholm fkylder fin höiere Beliggenhed og dens for- fkiellige B'ergarter, det udmærkede ved dens Vegetation og at man paa denne, dog kun lidet endnu i botanifk Henfeende underfégte Oe, finder ligefaa mange Planter fom den har frem for de andre, som i Laaland; ja at den endog i Henfeende til nogle af de lavere Vegetatio- ners Mengde, fom jeg ikke har fammenttillet, over- gaaer de évrige Proyindfer. i Hertugdömmene. I Holfteen, Slesvig og Lauenborg ken man vel ikke vente betydelig Forfkiellighed, fra den egentlige danfke Flo- ra, da Afftanden imellem diffe og de övrige Provindfer ikke er flor, Jordbunden ikke meget forfkiellig og Höiden over Havet omtrent den famme; men nogle Afvigelfer vilde vi dog kunne finde, da de climatifke Forholde dog ikke ere ganfke de famme. Hvad Holfleen og Slesvig angaaer, da finde vi, lige- fom i Jylland, en mærkelig Forfkiel imellem deres veftlige og ôftlige Kyfter, men dog paa en anden Maade. Hvad der af Hertugdômmene grændfer imod Öfterföen har vel megen Lig- 184 hed, i de mange fkovbekrandfede Bugter, tildeels temmelig höie Kyfter og en ret frugtbar Jordbund, med de Egne af Jyl- land, fom grændfe mod det lille Belt og Kattegat; men des- betydeligere er Forfkiellen i Henfeende til Jordbunden paa diffe Landes veftlige Kyfter. Hvor Havet i Jylland opfkyller Sand i uhyre üdelæggende og ufrugtbare Mafler, opfkyller det i Her- tugdömmene den frugtbare Jordart, fom man kalder Slik. I Jylland dæmme hine Mafler mod Havets Vold; i Slesvig og Holfteen maae den mennefkelige Kunft og Vindfkibelighed for- hindre Havet fra igien at borttage fin Gave. | Det er, forfaavidt jeg veed, ikke nokfom oplyft af Geo- logerne, hvorfra Havet har den, fom det fynes, utömmelige Kilde af frugtbar Jord, fom aarlig tilfættes langs med Kyfterne fra Ribe til Elben; om denne allene fkulde vere Stykker af det ved Vandflod undergaaede Land, eller om den allerede exifterede förend hiin Revolution, og det er ei heller. nokfom underfögt af Botanikerne, hvorledes og i hvilke Gradationer det vundne Land indtages af Vegetabilierne. Da jeg i Aaret 1818 bereifte en Deel af Marfklandene, var det iblandt andet ogfaa min Henfigt at underföge hvilke Organismer af Planteriget der vare de förfte fom fæftede fig paa den opfkyllede Slik, hvilke der fulgte paa diffe o. f. v., men Refultaterne af mine Underfögelfer fyarede ikke til min Forventning. Difle Kyfter ere nemlig meget mindre tilgieengelige end Jyllands Klitkyfter, og Operationen, fom den vegetabilifke plaftifke Kraft foretager, fkeer ikke paa eengang, men faa fucceflive at der maatte Aar, ja flere Aar: for at iagttage den nGiagtigen. Faa Dages Under- fögelfer ville altfaa kun give meget liden Oplysning. Af Be- 185 boerne kan man ikke faae megen Underretning; thi vel vide de at forfkiellige Planter overgroe og befæfte i fucceflive Epo- ker det Land fom Havet har opfkyllet; (nogle foregive endog at der er indtil 7 faadanne Epoker), men hvilke diffe Planter ere, i hvilken Orden de fölge paa hverandre, og hvorledes den enes Död tiener til at vedligeholde den fölgendes Liv, derom kan man naturligviis hos dem ikke faae tilfredsftillende Oplysning. Saavidt jeg har kunnet bemærke er ogfaa der de lavefte Vegetabilier de förfte fom fremtræde, og ifær de fom ftaae paa det lavefte Trin blandt Hydrophyterne; faaledes f. Ex. Ofcillatorierne, fom,“ved den flimige Materie fom omgiver dem, fynes overalt hvor de fremkomme i Mengde, at danne en for andre Vegetabilier tienlig Grund. Imellem diffe og Græsarterne ere fikkerlig flere Forbindelfesled, men diffe — kiender jeg ikke. Græsarternes Fremtræden begynder ikke med de füldkomnere til oeconomifk Brug fortrinlige Arter af denne Familie, men med de mindre Arter af Slegtem Juncus, f. Ex. Juncus buffonius. À Adikillige af diffe findes endnu der hyor Bunden allerede er fail, og ere langt fra ikke faa uduelige til Qvægfoder, fom man i Almindelighed antager dem for, da de ikke have de fkarpe Kanter og den Mangel paa Saft, fom giör de flürre Arter af Slegterne Scirpus og Carex ubrugelige til Foering for Qvxg. Saafnart difle Vegetabilier have tilberedt og befæftet Jordbunden, faafnart Inddæmningerne ere opförte til at hin- dre Havets Indbrud og Overfkyllen, og de nödvendige Vand- .afledningsgrévter ere gravede, begynde {drift Arterne af de Vids Sel, phys. Skr. I Decl, I Hafre 1821. | A a 186 fuldkomnere Plantefamilier at fremkommé i Mengde, og da kan man förft faae et Begreb om denne Egns Flora. Da Van- det, uagtet Havet er udelukt, beftandig {piller en Hovedrolle i Marfkegnene, faa er det ifær af Vandplanterne man finder en Mengde, eller dog af faadanne fom fordre en fugtig Grund. Mængden af difles Arter er imidlertid ikke faa merkelig fom Storrelfen. Den meeft udmerkede af dem er den linneifke Menyan- thes nymphoides, fom Weber meget rigtig har giort til en egen Slægt, under Navn af Waldschmiedia, hvilket Nayn de nyere Botanikere uden Grund have forkaftet, uagtet de ret godt have indfeet at Planten burde udgiöre en egen Slegt. Denne Plante fynes i vore Marfklande at have fin nordligfte Grændfe. Forreflen maae jeg herved bemærke, at Kilderne til Kundfkab om de holfteenfke Planter ere meget faa, det vig- tigfle og paalideligfle fom derom er udkommet er Primitie flore Holstatiæ, en Dr. Difputats, fom udkom 1780 i Kiel un- der F. H. Wiggers Navn, men fom, tillige med et Tillæg dertil, har den ældre Profeffor Weber til Forfatter: : Men i denne favner than mange Planter fom findes i Holfteen og ad- fkillige af de af Weber, fom nye Arter anförte Planter, ere det ikke, f Ex. Poa nitens, planiculmis etc., om andre veed man ikke hvad han har meent dermed, f Ex. Cheiran- thus hybridus. En Fortegnelfe af den yngre Bueck, over Planterne omkring Hamborg, er forfattet uden Kritik, og en lignende af Ritter er det 'endnu meget mere. Uheldigviis ere Dr. Flügges mangeaarige Erfaringer, fom han havde op- tegnet om de Planter fom voxe omkring Hamborg, fiden For- 187 fatterens Död ikke blevne bekiendtgiorte; men man kan haabe at Befidderen deraf Hr. Dr. Nolte vil bekiendtgiöre dem. Jeg har altfaa, for at faae et nogenlunde fuldfiændigt Catalog over Planterne i Holfteen, maattet folge Weber, og tage Henfyn paa de Arter fom ere indfôrte i Flora danica, famt ifær til de Fortegnelfer fom jeg felv har havt Leilighed til at giöre paa mine Reifer i dette Land. Om Hertugdômmet Sleswig har man endnu mindre og aldeles ikke andet end hvad Rector Esmarck har indfört i nogle fmaae Programmer, og fom ikke er andet end en Lifte over nogle færdeles almindelige Planter, fom man a priori kunde vide maatte voxe der, hvilket er faa meget mere befynderligt, fom den interreflantefte Situation og den hvori ogfaa de mærkeligfle Planter fra denne Provinds findes, er netop Egnen omkring Gottorp. Midten af Slesvig og Holfteen er omtrent fom i Jylland en uafbrudt Heede, fom dog Beboernes Viudfkibelighed efterhaanden bedre faaer Bugt med end i Jylland, hvilket maa- fke det mildere Klimat og en mindre Grad af Törhed, for- medelft en flôrre Mængde af Skov, har Deel i. De Planter fom voxe i denne Strekning, ere omtrent de famme fom i Jyl- lands Heder, dog ere der nogle faa fom favnes paa det fidfte Sted, f Ex. Zuzula congesta og Juncus capitatus. Paa Öft- kyften möder man tidligere i Planternes Art Merker paa at man nermer fig til en fydligere Egn. Ranunculus hirsutus, Carex strigosa, Juncus maximus, Poa sylvatica træffer man fårft ved Flensborg, og jo mere man kommer mod Syden, defto Aa 2 133 hyppigere blive de. Mærkeligt er det at Melampyrum sylva- ticum, fom er faa almindelig i de norfke Skove, fremkommer i et Krat ved Flensborg og fiden ved Oldenborg. . Jeg veed kun et Forbindelfesfted imellem difle Steder og Norge, nemlig et Krat ved Ingersley i Jylland, hvor den ogfaa findes. Ingen Egn i Holfteen er rigere paa Planter end Landfkabet Olden- borg, hvilket deels er en Folge af det meget coupperte 'Ter- rain, fom altfaa giver forfkiellig Expofition mod Solen og for- fkiellig Jordbund, deels af Naboefkabet med de öfllige tydike Provindfer. Her finder man 2 Sorter af Orobanche, 2 Atha- mantha, Chondrilla juncea, fom her udentvivl har fin nord- ligfte Grændfe, Silene gallica, Sium Falcaria, Antirrhinum spurium, Carex extensa, Tofieldia palustris (fom er forfkiel- lig fra den norfke Zof. borealis, og fom faavidt jeg veed ikke er fundet paa noget andet Sted i Danmark) og adikillige flere. Et andet Sted i det holfteenfke fom ligeledes er mærkeligt ved ‘de der forekommende Planter, er den faakaldte Einfelder Söe; thi ikke at tale om at Lobelia Dortmanna, {om forreften kun findes i Klitmoferne paa Veftkanten i Jylland, - forekommer her i Mængde Jsoetes lacustris, en Plante fom de tydike Bota- 'nikere paaflode aldeles ikke fandtes paa denne Side Norge. _ Da jeg ved mine Excurfioner i det holfteenfke ifær tyede til faadanne Steder, hvor Situationen lovede mig et rigeligt Udbytte, faa maatte Egnen ved Segeberg være et af de Steder fom ifær kaldte mig, da jeg af den gypsagtige Grund maatte vente at finde mange af de Planter, fom fædvanlig fölge med Kalkfteenen, og fom er Grunden til at man paa Möen og paa Kalkbiergene ved Aalborg finder faa feregne Vegetabilier; men 189° jeg blev meget fkuflet. i min Forventning; thi jeg fandt der hverken Orchidece eller Gypsophila eller Cineraria campestris eller Asperula tinctoria eller Poterium Sangvisorba, fom fin- des paa hine Steder. Een eenefte, ved Voxeftedet udentyivl frembragt, Plante fandt Jeg der, fom Jeg ikke har fundet paa noget andet Sted: nemlig den Afart af T'ymus Serpyllum ‚ fom man for Vellugtens Skyld dyrker i Haverne under Navn af Th. citriodora (Citron 'Thimian). Skulde vel den gypsagtige Bund vere Aarfag til denne Afart, fom kun i Lugten er forfkiellig fra den almindelig vildvoxende Thimian? Et mere interresfant Sted for Botanikeren .er Egnen omkring Oldesloe, og ifer for dem fom ikke antage Planternes Vandringer, men derimod deres remount ved kosmifke Momenter. Saltkilderne paa dette Sted give Bevifer i Mængde paa det fidite ÿ thi allevegue hvor disfe findes, fremkomme en Mengde af Planter, hvis egentlige Hiem er Havbredderne, hvilke dog ere flere Mile fiernede herfra, faafom: Salsola Kali, Poa maritima » Planta- go maritina, Atriplex littoratis og adfkillige andre. I denne Egn måder man og for fôrfte Gang Polygonum Bisiorta, fom fiden -imod Syden bliver meget almindeligere; thi at den, fom man har paaftaact, fkulde vere fundet i Siel- land, har de Underfogelfer, fom jeg og Flere have anftillct, - ikke bekræftet. BR: Disfe Anmærkninger om enkelte Planters Fremkomft, kunne fynes at vere Ubetydeligheder, og jeg nægter ikke at Angivelfen af Voxeftederne for disfe er af mange Florifter an- fort mere fom en Curiofitet, og fordi Mennefkene i Alminde- lighed have en Forkierlighed for det ficldne, end fordi de ind- 2 Re . _ faae at den havde en videnfkabelig Interresfe; men de ere langt fra at vere blotte Curiofa; de ere Bafis for Plantegeo- graphien og uden disfe Efterretninger kan man ikke beftemme Climatets , Jordbundens og andre Momenters. Indflydelse paa Planterne, ligefom man omvendt heller ikke uden Kundfkab om disfe Momenter, kan lere at kiende Planternes Natur. En ikke mindre interresfant Egn tor Botanikeren er Elv- bredderne ved Altona; thi Situationerne ere her heel forfkiel- lige, det fydligere Climats Indflydelfe mere indvirkende end paa de forhen nævnte Steder, og Nærheden af en betydelig: ftor Flod ogfaa mærkelig; thi ligefom man i Norge ved de mindre Elve kan paa de ved Bredderne voxende Planter fpore, om den nedrinder fra et ftort Field eller ikke, fordi de altid medbringe Fröe af Fieldets Productioner, faaledes kan man og her mærke, paa de Planter fom findes i denne Egn, at den ftaaer ved en ftor Flod i Forbindelfe med fiernere Egne. Teucrium Scorodonia, Gratiola officinalis, Symphytum tubero— sum, Salvinia natans, ere formodentlig paa denne Maade hidbragte og om den fidfte veed man det endog med Vished *). Man kan altfaa ikke nægte at Plantevandringerne i en vis Hen- feende finde Sted, fkiôndt deraf ingenlunde fölger at Planter- nes Udbredelfe paa Jordkloden alene derved kan forklares. Adfkillige af de Planter fom nu findes vildvoxende i Hol- fleen ere og et Bevis paa en Plantevandring fra en anden *) Nemlig ved det Tömmer fom Napoleon lod flaade ned-ad Elben til Hamborg, da Broen over Floden til Harburg blev bygget. _191 Verdens Deel. Baade Aster annuus Erigeron canadense; og Oenothera biennis, fom alle ere oprindelig amerikanfke, voxe paa flere Steder i Holfteen og ere formodentlig bragte tilfældig med Skibe til Europa; den fidfte, fom nu ogfaa findes forvil- det hos os, mueligt fom Ziirplante. Resultatet af Underfögelfen om Hertugdémmene Slesvigs og Holsteens Frembringelser af Planteriget er: 1) at det förfte langt fra ikke er faa rigt fom det fidfte paa udmærkede Plan- ter, da det kun befidder 5 Arter fom ikke findes i de egent- lige danfke Provindfer eller i de ôvrige Hertugdömmer. Disfe ere: Plantago dentata Roth., Caucalis nodosa, Luzula maxi- ma, Antirrhinum Cymbalaria og Carduus tenuiflorus. Af Planter derimod fom ikke findes i de danske Provindfer men vel i Holfteen og Lauenborg, har det omtrent 12. 2) At Hertugdömmet Holiteen befidder 35 Planter, fom hverken findes i de danfke Provindfer eller i de andre Hertug- dommer,” og 52 Arter fom det har tilfælleds med Lauenborg, men ikke med Slesvig og Danmark; 10 Arter fom findes i Slesvig og tildeels i Lauenborg men ikke i de danfke Provind- fer, alifaa 77 Arter fom ikke ere fundne i Jylland og paa de danfke Öer. Denne betydelige Overvegt i Henfeende til egne Planter imod Slesvig, kan ikke föges i andet end deels i Communi- eationen med Continentet, ved Hielp af Elben, deels og ifær i den mere fydlige Beliggenhed; da Situationerne i begge disfe Lande, baade i Henfeende til Marfk, Geeft og Strandkyfter ere fælleds for dem begge, og Gypsbierget ved Segeberg, fom forhen er viift, ikke har nogen egen Vegetation. De for Hol- 19% fleen egiie Planter ere: Salvia pratensis, Schoenus nigricans, Scirpus ovatus, Leersia oryzoides, Chamagrostis minima, Agrostis aspera Web. (ifald dette er en egen Art, thi jeg maae tilflaae at jeg ikke kiender den). drundo baltica, (en Plante fom jeg allerede har nævnet og anbefalet fom meget tienlig til Flyvefandets Dempning), Bromus inermis, Avena tenuis, Valantia cruciata, Val. Aparine, Syinphytum tube- rosum, Campanula hybrida og hederacea, Verbascum Biat- taria, Peucedanum officinale, Seseli venosum Hofm. Sium no- diflorum og S. Falcaria, Sambucus racemosa (formedentlig indfört) Luzula albida, Tofieldia palustris, Elatine Alsina- sirum, Silene anglica, Ajuga chamepithys, Lamium ma- culatum, Stachys germanica, Thymus Serpyllum citriodo- rus, Antirrhinum spurium, Orobanche caryophyllacea, Cochlearia Armoracia (formodentlig forvildet fra Haver), Tri-~ folium spadiceum, Senecio saracenicus, Najas marina, ‚Smaranthus Blitum. Med Slesvig har Holfteen fölgende Planter tilfælleds, fom ikke findes i de danfke Provindfer: Zigustrum vulgare, Sy- ringa vulgaris (begge indförte og nu forvildede), Festuca sylvatica, Juncus capitatus, Polygonum Bistorta, Tormen= tilla reptans, Ranunculus lanuginosus, Melampyrum syl- vaticum, Brassica Napus (indfört til Dyrkning og nu forvil= det), Carex strigosa. Med Lauenborg har Holfteen fôlgende Planter tilfælleds fom ikke findes i Slesvig og i de danfke Provindfer: Gra- tiola officinalis, Feedia dentata, Scirpus trigveter, Digi- tarıa fiumifusa, Galium sylvaticum, Isnardia palustris, “ 193 Polamogeton densum, Borago officinalis (udvandret fra Haver), Waldschmiedia nymphoides, Campanula patula, Illecebrum verticillatum, Athamanta Oreoselinum, , Corrigiola littora- lis, Alsinella viscosa, Sedum reflexum, Sedum sexangulare (fom jeg vel veed fkal vere fundet i Danmark, men fom jeg ikke har kunnet finde paa det angivne Sted), Spergula pen- tandra, Euphorbia Esula, Theucrium Scorodonia, Mentha gratissina, Galeopsis ochroleuca, Thymus angustifolius Pers. (uden Tvivl. blot en Afart af Th. Serpyllum), Alyssum calycinum, Fumaria capreolata (den fom under dette Nayn figes at vere fundet paa Möen, er neppe andet end Zum. claviculata), Genista germanica, Trifolium hybridum, Chon- drilla juncea, Carduus nutans, Gnaphalium luteo- album, Carex pendula? Poterium Sangvisorba og Bryonia dioica, i alt 52 Arter. Lauenborg. Dette Hertugdömme har, i Henfeende til climatifke For- holde, de famme Fortrin fom Holfleen, men det har tillige ‚en meget flörre Afvexling af Dale, Bakker, Skove og Séer; det flaaer i em nærmere Forbindelfe med Continentet, og grændfer til Mecklenborg, et Land fom i Henfeende til fine Vegetabilier vifer den befynderlige Anomalie, at man der gien- finder Planter fom henhöre egentlig til en meget mere nordlig Vegetation, f. f. Ledum palustre, Linnea borealis, Pedicula- ris Scepirum, Cinclidium stygium etc. Det har fremdeles de famme og endnu nærmere Fordele af den Communication fom Elben frembringer imellem fiernere Egne. Det har temmelig Vid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hefre 1821. Bb 194 Forfkicllighed i Henfeende til Jordbunden, og endfkiondt denne hverken er faa god fom Holfteens Oftkyf eller fom dets Marfk- lande, ‘er det igien frie for den ftore Maffe af Heder fom ind- tager faa betydelig en Deel af Holfteen, og hvis Flor i det heele er temmelig eensformig. Naturligvüs maae diffe Omflæn- digheder have en betydelig Indflydelfe paa Plantearternes Mengde og dette vifer ogfaa de anflillede Underfôgelfer. Om dette Lands Flera har man endnu færre trykte Efterretninger end om Holfteens; jeg havde derfor maattet, i Henfeende til en Udfigt over de der voxende Vegetabilier, alene bygge paa de Erfaringer jeg felv havde giort paa tvende Reifer dertil, der- Tom jeg ikke havde været faa heldig der at træffe en Mand, fom med udmærkede Kundfkaber i dette Fag forbandt en utrættelig Iver for botanifke Underfögelfer og fom, i de tvende fidfte Aar, udelukkende har anvendt denne til at opfoge og beftemme de Planter fom findes i denne, i flere Henfeender meget interreflante Provinds: Denne Mand er Dr. Nolte. For Flora danica har derfor Indlemmelfen af dette Land i den "Kreds fom dette Værk omfatter, været meget frugtbringende, hvilket kan fees af det 28de og 2gde Hefte af dette Værk, og af fålgende Overfigt af det mærkeligfte i Henfeende til dets ye- | getabilifke Productioner : , Af Planter fom findes i Hertugdômmet Lauenborg og fom ikke hidtil ere fundne i de danike Provindfer eller i Slesvig og Holfieen, ere fülgende mig bekiendte: Scirpus radicans og glaucus, ‚drundo stricta, Pseudophragmites , ‚[estucacea og varia, Panicum glaucum, Syntherisma glabrum, Poa bulbosa, Festuca calamaria, Galium erectum, Plan- tago arenaria ,„ Patamogeton prelongum , Potamogeton 195 lanceolatum, Polamoget. acutifolium, Myosotis collina , Po- lemonium coeruleum (maafke forvildet fra Haver), Campa- nula urticæfolia Smith (maafke kun en Varietet af C. Tra- chelium), Viola ericetorum Schrad., Chenopodium botryoides, Chenopod. acutifolium, Laserpitium prutenicum, Oenanthe me- gapolitana, Allium vineale, Allium carinatum, Ornithoga- lum villosum Bieberst., Juncus microcarpus Nolte, Rumex nemorosus Schrad., Luzula erecta, Luzula pallescens, Alisma parnassifolia, Acer platanoides (maafke forvildet fra Plan- tager), Monotropa hypophaga, Ledum palustre, Pyrola clorantha, Dianthus Carthusianorum, Stellaria longifolia og herbacea, Rubus nemorosus, Rubus suberectus, Rubus glan- dulosus, Rubus Sprengelii, Nymphæa pumila, Ajuga ge- nevensis, Mentha acutifolia, Mentha rubra, Mentha gen- tilis, Mentha gracilis, Mentha Pulegium, Balota rudera- lis, Leonurus Marubiastrum, Thymus villosus Pers., Scutel- laria hastifolia (denne er udentyiyl ogfaai Danmark), Rhinan- thus minor, Linnea borealis, Leontodon palustre, Hieracium foliosum Kit., Crepis stricta Schult.,. Arctium minus, Sene- cio paludosus, Carex argyroglochin mihi, Carex Schreberi, Carex ciliata, Carex fulva, Chara pulchella, Chara aspera, Chara curta, Chara longifolia, i alt 66 fuldkomnere Planter {om ere egne for Lauenborg, og ikke findes, faavidt mig er be- “kiendt, i de ôvrige Provindfer. Med Hertugdômmene Slesvig og Holfleen har L. fölgende Planter tilfelleds fom ikke ere danke: Festuca sylvatica, Juncus capitatus, Polygonum Bistorta, Tormentilla reptans, Ranunculus lanuginosus, Carex strigosa, i alt 6. | Bb 2 196 _ Med Holfteen alene har det de ovenævnte 52 Arter til- fælleds. Fölgelig har Lauenborg 104 forfkiellige phanerogame Planter, faavidt man af de hidtil anflillede. Underfögelfer kan dömme, fom ikke findes i de danfke Provindfer. I Henfeende til de lavere Productioner af Planteriget — (hvoraf vi kun kiende med nogenlunde Nöiagtighed Hydrophy- terne, hvortil Hr. Hofman Bangs og Hr. Lyngbyes Under- sögelfer have givet Bidrag, og hvad Sielland angaaer, Svam- pene, ifær ved Profeflor Schumachers Underfögelfer), da tör jeg ikke for 'Tiden angive noget om diffes Forhold til de övrige Plantefamilier i Hertugdömmene eller i det egentlige Danmark, da der hörer en fladig og mangeaarig Underfogelfe til at frem- bringe noget fuldftændigt og paalideligt derom; men jeg haa- ber imidlertid fnart at opfylde noget af denne Mangel, da flere unge og duelige Botanikere befkieftige fig flittig med Underfö- gelfen af diffe Vegetabilier. Jeg vil kun bemærke, at i Hene feende til Hydrophyternes Mængde, kan ingen af diffe Proyind- fer maale fig med de nordlige Kyÿfer af Sielland, _ Fyen og Jylland, da de deels graendfe til Öfterföen > der ikke er rig paa Hydrophyter, deels til Nordföen, fom enten er for uroe- lig til at have mange af diffe Beboere, eller hvor den ikke er det, har en Grund fom ikke er pañlende for dem og fom desuden ved dens idelige Bevægelfe ikke tillader dem at fæfte fig deri, naar jeg undtager de meget fine og gelatinöfe; thi ligefom paa Landet det fpæde Straae ofte bedre taaler Stor- mens Magt end det flærke Tree, faaledes kunne de finefte ~ 10 Hydrophyter modftaae den Voldfomhed af Havet fom ödelseg- ger de ftörre. Jeg har nu, forfaavidt mine egne Underfögelfer og de Oylysninger jeg har kuunet finde hos andre, have tilladt det, henpeget paa de Hovedforfkielligheder fom man finder i Hen- feende til Vegetabilierne paa de forfkiellige danfke Oer og i Hertugdémmene, efter de Linneifke Benævynelfer og Syftem> men jeg har endnu ikke anfört noget om difle Vegetabiliers Forfkiellighed i Henfeende til de naturlige Familier, hvortil de henhôre, En Betragining fom efter Botanikens nærværende Forfatning, hörer til Dagens Orden og fom ogfaa med Henfyn til det jeg forhen har henpeget paa, cr meget interreflant- Alle de her betragtede Provindfer befidde, faayidt jeg har kunnet indhente Kundfkab derom, : 1197 forfkicllige Plan- iearter af Mono- og Dicotyledonerne eller af de fuldkomnere Planter. Af diffe henhöre til Monocotyledonerne 522, altfaa lidt mere end omtrent . Af Dicotyledonerne fölgelig 875 eller, 2 af det hele An tal. Altfaa det famme*Forhold fom Humboldt angiver (i Pro= legomena til nova gen. et species) for den tempererede Zone. Af de naturlige Familier fom henhöre til diffe Hovedaf- delinger, vil jeg fremfore nogle af de vigtigfe med Bemierk- ninger over deres indbyrdes Forhold. Af Glumaceos, hvortiljeg henfører ogfaa Cypernideæ,Junceæ og Typhaceæ, findes ide her berörte Egne 216 Arter: "Forholdet 198 af difle mod alle vore Monocotyledones, er altfaa fom 2-5 og imod det hele Antal af Phanarogamer næften fom 1-6. Ogfaa dette fvarer temmelig godt til ZZumboldts Angivelfe, hvorefter nemlig Tyfkland har et Forhold af diffe Familier til de ôvrige fuldkomnere Plan- ter fom 1-7, Lapland derimod fom 1-5. Det vifer ogfaa. at det etablerede Princip: at Grasarternes Mængde i Forhold til de övrige Mono- og Dicotyledone-Planter tiltager imod Po- lerne, er rigtigt, hvilket Brown ikke ganfke vil tilftaae, men det, vifer tillige at Danmark er et temmelig rigt Græsland, at man altfaa a priori kan flutte at det er fortrinligt til Qvægavl og at Linné havde ret, naar han i Flora lapponica i Forer- | indr. p. 26 figer Daniam graminum occupant copie. Af Familien Orchidee findes her 26 omtrent 45. Dette pas- fer ikke ganfke med /Zumboldts Fremftillelfe, da i Fölge denne Forholdet af denne Familie fkulde aftage mod Polerne, i det Tyfklands Forhold er #5, Laplands zz. Dicotyledoner. Labiate. Denne Families Aftagende fra den tempererede Zone mod Polerne er höift mærkelig. Forholdet af den mod de övrige, er i Frankerige fom 1-24, i Tyfkland fom ı-26 og i Fin- marken fom 1-71; man maatte altfaa formode at Forholdet blev for Danmark omtrent fom 1-50, men dette er ikke Til- feeldet. + FOG. Danmark har nemlig 48 Arter deraf, hvilket er lidt min- dre end 23 Deel af det hele Antal og altfaa er Forholdet flörre for Danmark end for Tyfkland. Composite. a ae Af denne betydelige Familie befidde vi 112 Arter, altfaa omtrent xy af alle vore fuldkomnere Vegetabilier. Dette ftem- mer meget godt med /Zumboldts Beregninger, forfaavidt denne Familie aftager i Antal mod Polerne fra den varmere Zone, da Forholdet er i Tyfkland fom 1-8 og i Lapland fom 1- 19; hvorved jeg imidlertid maae bemærke, at efter Wahlenbergs Flora, fom Humboldt dog formodentlig har betient fig af, er Forholdet fom 1-14. Umbellifer æ. Af denne meget udmærkede Familie, fom aftager baade imod Æqvator og imod Polerne, have vi her 52 Arter, altfıa 2; af det heele. | Da Forholdet er 1 Tyfkland fom 1-22 og i Lapland fom 1-55, faa er det for Danmark angivne Forhold meget over- eenflemmende med den Progresfion, hvormed diffe Planter gaae frem fra Polen til det tempererede Climat. Cruciferae. Atter en Klafle hvor Maximum ikke findes i den varme Zone men i den tempererede, men fom dog ikke aftager i den Grad imod Polerne fom imod Ædqvator, hvor den neiten ganfke forfyinder. 200 ” Af diffe findes i Danmarks Proyindfer 55 Arter. Forhol- let er altfaa omtrent fom 1-22, hvilket er betydelig mindre end i Tyfkland, hvor det er fom 1-18, og lidet ftérre end i Lapland, hvor det er fom 1-24. Malvaceo. Denne Familie, fom har fit Maximum imellem Vende- kredfene, ' forfvinder aldeles imod Polerne. Vi,kunne altfaa vente at Antallet deraf er i diffe Lande ikke betydeligt; hvil- ket og Underfögelfer lære,” da vi kun have 6 Arter. deraf. Forholdet er her fom 1-199. . 3 En Anomalie finder her Sted nemlig at uagtet vi have, tvende Arter af denne Familie mindre end der findes i Tyik- land, hvor der findes 8 Malvaceæ, faa er dog Forholdet her ftörre end der, hvor det er fom 1-255. Denne Anomalie for- {vinder næften ganfke naar man udelader Mulva moscata af den danfke Flora, hvortil den ogfaa vel neppe hérer, da den formodentlig er forvildet fra Haver. Caryophyllacee. Denne Familie har i Henfcende til de mindre Planter fom man henregner dertil, f Ex. Slægterne Stellaria, Are- naria, Spergula etc., fit Maximum imod Polerne; diffe fmaae Planter ere enten annuelle eller faa fmaae at de lettelig deekkes og befkiermes af Sneen. Antallet af de nellikeblomitrede Plan- ter i Danmark er 54. Forhoïdet er altfaa fom 1-21. Da For- heldet er i Lapland fom 1-17 og i Tyfkland fom 1-97. faa er den angivne Progreffion imod Polerne derved fladfeeftct. 201 Leguminosæ Det er bekiendt at Planterne med Erteblomft langt fra ikke ere faa hyppige her fom i de varme Klimater. Endfkiöndt disfe Planter juft ikke have deres Maximum under Æquator, men fom det fynes i de öftlige Egne af Afien, faa er dog deres Aftagende mod Polerne meget kiendelig. Vi have desuagtet et ikke ringe Antal deraf, nemlig 59, hvilket omtrent er #5 af Total Summen: I Tydikland er For- holdet fom 4 — 18; i Lapland fom 1 — 55. Amentacec. Ligefom Forholdet af Graminew og Cyperaceæ famt Ca- ryophyllaceæ tiltager imod Polerne, faaledes er dette og Tilfæl- det med denne Familie; hvortil ifær Slægten Salix bidrager. Totalbelébet deraf er her 55; hvilket er nærved 7s af de pha- nerogame Planter. I Tyfkland findes diffe i et Forhold fom i — 59; i Lapland derimod fom 1 aa 17. Antallet paa de fuldkomnere Planter paa de danfke Oer, a Jylland og i Hertugdömmene er 1197 Arter. Diffe henhöre til følgende naturlige Familier; Vid. Se, phys, Skr. I Deel, I Hefse 1821, Ce 4 202 - ee Tabel over de danske Planter efter de naturlige Familier à à Monocotyledoner. ı Familie Najades: Chara 10 Arter, Caulinia 2 oO [ | 1, Najas 1, Lemna 4 : ; i Alt Graminec: Anthoxanthum 1, Nardus 1, Leersia 1, Phalaris 2, Panicum 3, Digitaria 1, Syntherisma 1, Phleum 3, Alopecurus 3; Milium 1, Chamagrostis 1, Agrotis 7, Arundo 11, Aira8, Holcus 4, Melica 3, Poa 12, Briza 1, Dactylis i, Cynosurus 1, Festuca 15, Bromus 11, Avena 6, Lolium 5, Rottbollia_1 Ely- mus 2, Hordeum 5, Triticum 4 2 Cyperaceæ: Cladium 1, Eriophorum 5, Scirpus 13, Schoenus 6, Cyperus 2, Carex 50 à : å ‘ : À Typhaceæ: Typha 2, Sparganium 5 Aroidee: Zostera +, Arum 1, Calla 1 Junceæ: Acorus 1, Juneus 17, Lu- zula 6, Nartheticum 1 : : Aspuragee: Asparagus 1, Convalla- Fur DS Panis a 523 x LV i Alt 1 36 Arter. re *) Jeg har i denne Tabel fulgt De Candolles Fremftillelfe i Synopsis plan- zarum in flora gallica descriprarum, fordi den er een af de bedfte, uagtet jeg ikke bifalder alt i denne. 203 $ Familie Alismaceæ: Potamogeton 17, Ruppia il 12 19 20 1, Zanichellia 1, Triglochin 2, Scheuch- zeria 71, Alisma 4, Sagitiaria 1, Bu-' domus 1 rhe . i N Colchicaceæ: Colchicum 1, Tofiel- GLa es N 3 ; ; $ ae Liliaceæ: Tulipa 1, Fritillaria 1, Ornithogalum 6, Allium 7, Leucojum 1, Galanthus 1, Anthericum 2 Irideæ: Iris 3 ; Orchidee: Orchis 9, Satyrium 3, Ophrys 6, Malaxis 2, Serapias 6 ‘ Hydrocherides: Hydrocheris 1, Stra- tiotes 1 i à I Alt Dicotyledoner. Conifere: Juniperus 1 5 ; Amentaceæ: Ulmus 1, Alnus 2, Qvercus 2, Fagus 1, Betula 1, Carpi- nus 1, Corylus ı, Salix 19, Populus 4, Myrica 1 ‘ i ; : Urticee Homulös! LS Urtich 2, Pa- rietaria 1, Xanthium ı : ne 5 Euphorbia 6, Mer- curialis 2 : : : : Aristolochiæ: dr KE EDR Tr; ras af AN AN i å : Eleagnee: Fun 1, ne 1 Thymeleæ: Daphne 1 . ‘ 28 Arter. O1 ide) 20 — 5 u 522 Arter. C c2 204 21 Familie Polygoneæ: Rumex 11, Polya onum 11 22 27 — Lt] | Chenopodew: Salicornia 1, Salsola 2, Blitum 1, Beta 1, Atriplex 6, Che- nopodium 12 x P yr ae > Amaranthaceæ: Illecebrum 1, Her- niaria 2, Amaranthus 1 ; ; ; Plantaginee: Plantago 6, Littorella ı Plumbagineæ: Armeria 2, Statice à Primulaceæ: Centunculus 2, -Ana- gallis 1, Lysimachia 4, JHottonia 1, Trientalis 1, Primula 4, Samolus 1 Rhinanthacee: Polygala 2, Vero~ nica 15, Euphrasia 1, Barischia 1, Rhinanthus 2, Pedicularis 2,. Melampy- rum 5, Orobanche 3, Lathræa 1 : Jasmineæ: Syringa 1, Ligustrum 1, Fraxinus 1 ; i i $ Pyrenacee: Verbena 1 i Labiatæ: Lycopus 1, Salvia 1, SUNS 4, Teucrium 2, Nepeta 1, Mentha 10, Glechoma 1, Lamium 6, Galeopsis 4, Ga- leobdolon 1, Betonica 1, Stachys 4, Bal- lota 2, Marubium 1, Leonurus 2, Clino- podium 1, Origanum 1, Thymus 2, Pru- nella 1, Scutellaria 2 - i ; Personatæ: Utricularia 5, Pingvi- cula 1, Limosella 1. Scrophularia 3, An- tirrhinum 6, Digitalis 1, Gratiola 1 Solanaceæ: Verbascum 5, Datura 1, fTyoscyamus 1, tropa 1, Physalis 1, Solanum 2 : ; 3 2 å à 22 Arter. Itt en I 14 oe 32 mm or OV 205 u Familie Boraginee: Echium 1, Lithospermum El 2, Myosotis 7, Anchusa 1, Cynoglos- sum 1, Pulmonaria 2, Symphytum 2, Borago 1; Asperugo 1, Lycopsis à . Convolvulaceæ: Convolvulus 2, Cu- scuta 2 . . . . : Polemoniaceæ: Polemonium 1 Gentianeæ: Menyanthes 1, Wald- schmiedia 1, Gentiana 4, Erytrea oy Æxacum ı i ; ‘ À : 2 Æpocineæ: Asclepias 1 ; i Rhodoraceæ: Ledum 1 3 > Ericace®: Vaccinium 5, Oxycoccos 1, Erica 2, Andromeda 1, Arbutus 1, Py- rola 7, Empetrum 1 , 2 ‘ Cucurbitacee: Bryonia ı i i Campanulaceæ: Campanula 12, Phy- teuma 1, Lobelia 1, Jasione 1 Composite: Tragopogon 2, Scorzonera 2, Picris 1, Sonchus 5, Lactuca 1, Chon- drilla 1, Prenanthes 1, Leontodon 2, Apar- gia 3, Hieracium 11, Crepis 4, Hyose- ris 1, Hypocheris 5, Lapsana 1, Ci- chorium 1, Arctium 2, Serratula 1, Car- duus 11, Onopordon 1, Carlina 1, Bi- dens 2, Eupatorium.ı, Tanacetum 1, Ar- témisia 4, Gnaphalium 8, Conyza 1, Eri- geron.2, Tussilago 4, Senecio 8, Aster 2,, Solidago 1, Cineraria 2, Inula 5, Ar- nica 1, Bellis 1, Chrysanthemum 2, Py- rethrum 2, Anthemis 5, Cotula 1, Achil= 19 Arter. 15 | | LA lea 2, Centaurea 4, Calendula 1, Echi- nops 1 ® - 4 7 2 . 119 Årter. >. 45 Familie Dipsaceæ: Dipsacus 2, Scabiosa 5 5 = 44 — Valerianeæ: Feedia 2, Valeriana 2 4 — 45 — Rubiaceæ: Sherardia 1, Asperula 2, Galium 10, Valantia 2 a 2 é 15 — 46 — Caprifolie: Cornus 2, Lonicera 2, Viscum 1, & iburnum ls Sambucus 5 3, HAe- dera 1, Linnea 1 , ; a 2 11 — 49 Umbelliferæ: Eryngium 2, Hydroco- tyle 1, Sanicula 1, Bupleurum 2, Cau- calis 5, Daucus 1, Conium 1, Selinum 5, Athamanta 2, Peucedanum 1, Da- i; serpitium 2, Heracleum 1, Ligusticum 2, ef Angelica 2, Sium 5, Sison 1, Oenan- the 5, Phellandrium 1, Cicuta 1, Æthusa 1,. Seseli 1, Scandix 4, Cherophyllum 2, Imperatoria 1, Pastinaca 1, Anethum 1, Carum 1, Pimpinella 5, Apium 1, Algor — podium 1 ae à ; i i …. 52 — 48 — Saxifrageæ: Adoxa 1, Saxifraga 3, 2 Chrysosplenium 2 5 ova : 6 — 4g — Crassulacee: Tillea 1, Sedum 6, Sempervivum 1 - i 4 ; 8 — 5o — Portulacaceæ: Montia 1, Tamarix 3, Corrigiola 1, Scleranthus 2 s 5 — Grossulariæ: Ribes 4. } L Pe cates Salicarıe: Lythrum 1, Glaux 1, Pe- plis 1, Ceratophyllum a ; ; 5 or ba sal Sd 207 55 Familie Onagrariæ: Callitriche 2, Hippuris 1, Myriophyllum 2, Circea 2, Isnardia 1, Oencthera 1, Epilobium 8 . à 17 Arter. — Rosaceæ: Sorbus 4, Mespilus 3, Py- rus 5, Rosa 7, Poterium 1, Sangvisorba 1, Agrimonia 1, Alchemilla 5, Tormen- tilla 2, Potentilla 8, fragaria 2, Geum 2, Comarum 1, Rubus 9, Spirea 2, Prunus 6 Re : 3 2 55 — “Lheguminose: Spartium 1, Genista 4, Ulex 1, Ononis 2, Anthyllis 1, Pisum 2, Orobus 4, Lathyrus 5, Vicia 9, Ervum 2, Ornithopus ı, Hedysarum 1, Astra- galus 2, Melilothus 4, Trifolium 14, Lo- tus 2, Medicago 4 ; i i 2 59 — 56 — Frangulacee: ÆEuonymus 1, Ilex 1, Rhamnus 2° . : + 5 ; ; 4 Berberideæ: Berberis x ; i Papaveracee: Chelidonium 2, Glau- cium 1, Papaver 4, Nymphea 3, Co- rydalis 5, Fumaria 5 TEEN ras gee GT u = au 1 hy or Qe | | dg — Crucifere: Camelina 1, Rapistrum 1, Draba 2, Alyssum 2, Lepidium 3, Thla- spt 5, Cochlearia 4, Coronopus 1, Iberis 1, Lunaria 2, Cakile 1, Bunias 1, Cram- be 1, Dentaria 1, Cardamine 5, Sisym- brium 7, Erysimum 6, Hesperis 1, Ara- bis 2, Turritis 2, Brassica 2, Sinapis 9, Raphanus ms 5 : 3 . 55 — 60 — Capparidee: Parnassia 1, Drosera 2, Reseda ı ; : ; : i Ak — 61 Familie Caryophyllacee: Holosteum 1, Gyp- se sophila 1, Saponaria 1, Dianthus -5, Silene 5, Cucubalus 4, Stellaria 9, Al- sinella 3, Arenaria 3, Agrostemma 1, Lychnis 4, Sagina 2, Alsine 1, Elatine 2, Cerastium 8, Spergula 4, Linum 1, Radiola 1 j EN Violaceæ: Viola 7 Cisti: Cistus x < = Tiliacev: Tilia 2 - Malvaceæ: Althea 1, Maiva: 5 Geranie: Impatiens 1, pape 3, Ge- ranıum 14 : hj > KJ e ily pericine: Pip wai 7 Acera: Acer 5 { ER Ranunculaceæ: Myosurus 1, Tha- lictrum 3, Hepatica 1, Pulsatilla 2, Ane- mone 2, Adonis 1, Ranunculus 18, Trol- lius 1, Eranthis 1, Caltha 1, Agqvilegia 1, Delphinium 1, Aconitum 1, Actea 1 Genus incertæ sedis: Monotropa 2 { Alt Dicotyledoner Monocotyledoner 35 mm 2 u 875 Arter. 522 — 1 Alt Phanerogame Planter 1197 Arter. / et re ti OM ISOCHRONISMEN — VED PENDLENS SVING OG ~ FORSLAG TIL, PAA EN LET MAADE, AT BRINGE PENDLEN TIL AT SVINGE I LIGESTORE BUER VED ASTRONOMISKE PENDELUHRE. AF URBAN JURGENSEN. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hafıe 1821. Dd = Eek easverkoniton er i det fidfle og næftfdfte Seculum med flaerke og fikkre Skridt gaaet Fuldkommenheden i Mode. Den Nôiag- tighed der nu finder Sted ved de aftronomifke Pendeluhre og ved Chronometerne, afgive Beviis nok derfor; men denne Uhr- magerkonftens Fremme fkyldes Videnfkaberne, og neppe har nogen Konit at fremvife mere umiskjendelige Pröver paa diffes velgjörende Indflydelfe, end netop Uhrmagerkonften. Den rigtige Beftemmelfe af Hjul og Drivteendernes for- deelaßtigfte Figur eller Form, fkyldes Mathematikerne, og diffe fandt at den epicycloidalskformede Tand forplantede Kraften, og Beveegelfen med mueligfte Eensformighed. Ga- dilœus var det forbeholdet -at opdage Pendlens Egenfkab fom Tidmaaler, og Huyghens lærte os at fætte famme i Forbindelfe med et Hjulverk, ved Hjelp af Echappementet, og paa den Maade at tilveiebringe et, til hans Tid, uhört noiagtigt Maal for Tiden ved mekaniske Hjelpemidler. Huy- shens udviklede fiden nöiere Pendlens Theorie, og udbredte et nyt Lys over Svingenes Isochronisme. Doctor Hook opfandt den reglerende Fjeder ved Uroen, og gjorde derved et ftort Skridt til portative Uhres Fuldkommenhed; thi denne Fjeder, Dd 2 212 anbragt paa Uroen, tilveiebragte, ved fin Elasticitet, Svingnin= ger, der vare næften ligefaa regelmæflige fom de, lee frembringer ved Pendlen. _-* Saaledes vare allerede vigtige Fremfkridt gjorte i det fyttende Seculo; men mange Opdagelfer og Forbedringer ftode endnu tilbage. _ Konftnerne fölte da Nödvendigheden af felv at legge fig efter Videnfkaberne, og fra den Tid af bley Uhrma- gerkonften forenet med de phyfilk - mathematifke Videnfkaber, ligefom den nu er bleven uundvzerlig for Aftronomien og Na- vigationen. Opdagelfen af de forfkjellige Correctiver for Var- mens og Kuldens Indilydelfe paa Regulatorens Sving, Tilveie- _ bringelfen af Ifochronismen, Underfögelferne ved Frictionen og dennes Reduction, med eet Ord, alt hvad der henhörer til den höiere Uhrmagerkonft, fkyldes Videnfkaberne, da diffe ved de- res Lys have gjort Konftnernes Skridt fikkrere hen ad Banen. Bevifer herpaa ville vere overflödige, faalænge en Sully, en. le Roy, en Berthoud, en Graham, en Harrison, en L paute og flere af Videnfkaberne og af Konften faa fortjente Mænd ikke ere glemte. Difles Exempel burde fremdeles over- iyde Konftnerne om Nytten af Videnfkabelighed. Mange frug- teslöfe Forfog i Mekaniken have veret Fölgen af Mangel paa theoretifke Kundfkaber, og de Forfög, der endnu ftundom gjö- res paa at tilveiebringe den evigvarende Bevægelfe ved Mafki- ner, afgive Beviis paa hyor nödvendigt det er at Mechanici, i det mindfte befidde de elementaire Kundfkaber i Mathematiken, | for ikke at gjöre et unyttigt Brug af deres Genie. Denne For- _ening af Theorie og Praxis har i Engelland og Frankrig frem- bragt i Uhrmagerkonfien en Række af fkjönne Opfindelfer, 213. fande Aands-Værker; hvilke have været diffe Lande ligefaa gavnlige fom ærefulde. * Fölelfen af denne Forenings Nödven- dished udbreder üg ogfaa alt mere og mere i F ædrenelandet, og Nytten deraf vil heller ikke udeblive. De aftronomifke Pendeluhre fynes at vere den Frem- bringelfe af Uhrmagerkonften, der har opnaaet den ftörfte Grad af Noiagtighed, og det bliver fandfynligen den Deel af famme, - hvoraf man fremdeles kan vente fig meeft Tilfredsftillelfe. Deres færdeles Nytte i Aftronomien er erkjendt, og hvilken 'Lettelfe vilde ikke en Tycho have fundet ved fine Iagttagelfer, hvis han havde kunnet afbenytte et af yore endog fimplere Pendel- uhre. Men denne Hjelpekilde ftod ham ikke aaben, og de ftore Fremfkridt til Tidens nöiagtige Afmaaling ved -Pendler bleve förft gjorte efter hans Tid. Nu ere de flefte Vanfkeligheder for Noiagtigheden over- vundne; Hjulværkets Tappers Friction er bragt til et Mini- mum ved Anvendelfen af gjennemborede haarde Stene; Meka- nismen, fom bringer Uhret til at gaae under Optrækningen, er udtænkt paa flere Maader; den faakaldte Hvilegang anvendes, og derved' reduceres Indilydelfen af Hjulverkets Treks Ueens- formigheder neften til Nul, faaledes at diffe ingen Indflydelfe kan have paa Störrelfen af Pendlens Sving, og folgeligen heller ikke paa Uhrets regelmeffige Gang; Correctivet for Varmens og Kuldens Indilydelfe paa Pendlens Længde, og fölgeligen paa dens Syings Tider, er tilveiebragt paa en faa tilfredsflillende Maade, at man, naar de nödvendige Forfigtighedsregler ere lagi- tagne, kan være fuldkommen fikker paa, at Pendlens Oscilla- . x 214 iions- Center i alle Temperaturer bliver i een og famme Af- fland fra Ophængs - Punkten. | Uagtet alle diffe Forbedringer er endnu en Anftodsfteen tilbage for diffe Mafkiners Regelmzflighed- i en leygere Tid, nemlig den: at Pendlen aftager noget i fine Buefyings Störrelfe. Denne Svingenes Aftagelfe foraarfages ved en foröget Friction, der opftaaer ved Oliens Fortykkelfe ved Hjulenes Tapper og ved Echappementet, og da Pendlens storre og mindre Sving ikke ere isochrone, maae Uhret, i det mindfte noget, forandre fin Gang alt fom Pendlen efterhaanden fvinger i mindre {tore Buer. Huyghens var den förfte, der bemærkede denne Mangel ved Pendlen fom Tidmaaler, og hans frugtbare Genie udfandt _fnart et Middel, hvorved denne Ufuldkommenhed, efter theore- üfke Grundfeetninger, abfolut maatte vere bleven hævet; men practifke Vanfkeligheder gjorde at Tingen ikke med Held kunde fættes i Udôvelle. Han foreflog nemlig, at ophange Pendlen ved Sufpenfionspuncten i en meget böielig Traad af 3 til 4 Tommers Længde, og ved Siden af Traaden, at anbringe tvende cycloidalfke Metal Bueftykker, faaledes, at Traaden un- der Syingene derved maatte böie fig efter diffe Bueftykker, og faaledes fely danne fig til en Cycloide. Deraf vilde da flyde, fom det bevifes i den höiere Geometrie, at Pendlen ogfaa maatte fvinge i cycloidalfke Buer, og da diffe eycloidalike Sying ere ifochrone, fyntes Vanfkeligheden at vere oyervunden. 215 Hvor fkjon hans Theorie end var, hævede den dog kum een Mangel, ved at fætte en anden i dens Sted, thi Fugtigheden i Luften fik faaledes Indflydelfe paa Pendlens Længde og föl- | geligen paa dens Syings Tider. Desuden er Vanfkeligheden ikke liden at danne to fuldkommen cycloidalike Bueftykker, og Maaden at ophange Pendlen i en Traad, er heller ikke over- eensftemmende med den Soliditet, fom bor finde Sted i Ud- förelfen. i Imidlertid forte Huyghens’s Theorie til et andet nyttigt Forflag, nemlig dette at lade Pendlen fvinge under Uhrets Gang 1 meget fmaae Buer; thi Cirklen og Cycloiden smelte neften fammen i deres mindre Bueftykker; og ved faaledes at gjére Brug af fmaae Svingnings-Buer, kunne diffe anfees for cycloidalfke og fölgeligen ifochrone. Endikjöndt man endnu" beftandigen vedbliver at bruge denne Methode, maae man dog tilftaae at Ifochronismen der- ved ikke opnaaes med mathematifk Noiagtighed, thi at for- mindfke en Ufuldkommenhed er ikke at have den, og dette har givet Anledning til et nyt Forflag, fom ogfaa er bleven fat i Verk, det nemlig, at anbringe 1 Uhret et Echappement af den Natur, at, om end Hjulvarkets Kraft bliver formindfket "ved Stöv, Slid og fortykket Olie, Impulfionerne, fom gives Pend-- len til Svingenes Vedligeholdelfe ved -Hjelp af Echappementet, dog beftandigen kunde blive lige flærke, 216 Denne Tanke har jeg havt den .ure i Aaret 1804 at forelegge Selfkabet i en Belkrivelfe med Tegning over et Echappement med ligesterk Impulsion til aflronomifke Pendel- uhre, og jeg anfeér dette for et fikkert Middel til at overvinde den her omtalte Vanfkelighed; thi er den fidfte Krafi, fom ved- ligeholder Pendlens Sving, stedse ligestor, fölger deraf, at Svin- gene ogsaa bestandigen maae blive ligestore og ligestore Buesving fuldendes i ligelange Tider; faaledes maatte Pro- blemet være oplöft. Dog fees letteligen at dette Echappement kun vil kunne blive anvendt fjelden, da det er forbundet med megen Van- ikelighed i Udförelfen og udfordrer en fjelden Duelighed, hvil- ket vil afflerekke mange fra at gjöre Brug deraf. Jeg angiver derfor her i dets Sted et andet Middel, fom er meget fimpelt, nemlig dette, at foröge efterhaanden Væg- zen, som holder Uhret i Gang. Antager man, at Pendlen efter nogle Maaneders Gang har tabt en halv eller heel Grad i dens | Syingningsbue, da var dette et Beviis paa at Modftanden i Hjulverket var bleven flörre, enten ved Oliens Fortykkelfe eller af andre Aarfager. Denne forögede Modftand vilde da ikke bedre kunne overvindes end ved igjen forholdsmeeffigen at forôge Ve eller den drivende Kraft, og faaledes vilde map paa den Maade beftandigen kunne erholde sane og fölge- ligen ifochrone Syingnings - Buer. 217 Pendeluhret maatte til den Ende forsynes med endeel fmaae Vægter, fom efterhaanden kunde anbringes paa Hoyed- vægten eller Loddet, og Pendlen maatte, fom forreften almin- deligen er Tilfeldet, være forfynet med en Vifer, der ved at gjennemlöbe under Syingene en Part af en inddeelt Cirkelbue, " beftemt kunde angive i hyor mange Grader Pendlen fvinger. "Et Forftörrelfes - Glas behörigen anbragt ved Viferen og Gra- debuen, vilde lette Obfervatoren i at iagttage Syingenes Stör- relfe, for at diffe, ved Paalegningen af Vægten paa den dri- vende Kraft, faaledes nöiagtigen kunde beholde deres oprinde- lige Störrelie, Den Uleilighed der vilde være forbunden med at obfer- vere faaledes Tid efter anden Pendlens Sving, og efter Behov at fordge Loddets Vægt, vilde for en Aftronom være meget liden og forfyinde i Forhold til Nytten, der flyder af et nöi- agtigere Maal for Tiden til aftronomifke Iagttagelfer. Jeg maae endnu gjöre opmerkfom paa, at man ved denne Maade at opnaae Ifochronismen, vilde have en betydelig For- deel i det Pendlen derved kunde fyinge i Buer langt flörre, end de hidindtil brugte fmaae Buer. De ftore Buer have i fig fely det Fortrin at frembringe en ftörre Bevægelfes- Quantitet og ved dennes Forögelfe kommer Oliens Indflydelfe til at ftaae i et mindre Forhold. De ftérre Svingningsbuer afgive endnu en anden Fordeel, den nemlig: at Ryfiningerne, for hvilke et- Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. Ee 218 hvert Pendeluhr er udfat; endog i de fværefte Bygninger i en Bye, ville have mindre Indflydelfe paa Svingene og denne Ind- fidèle vilinfagesd Forhold ‘til SringtnessHinßighid.. 0 gh Dette Middel, fom jeg troer med Held vilde kunne an- vendes, har jeg vovet at forelegge Selfkabet, i det Haab at den Nytte det vil frembringe, kunde tjene til Undfkyldning for, at jeg for nogle Oieblikke har vendt Sellkabets Opmerkfomhed fra vigtigere Gjenftande. XANTHOGENSYREN NOGLE AF DENS PRODUCTER OG FORENINGER, AF ER Dr. WILL. CHRISTOPH. ZEISE, PROFESSOR I CHEMIEN VED UNIVERSITETET I KIOBENHAVN. De forekom mig værdt at underföge, hvorledes Svovelkul- stoffet vilde forholde fig med Kali og Alkohol. Jeg fatte der- for noget af hint Stof til en alkoholifk Kali-Oplösning; for- fulgte i forfkiellige Retninger de fig frembydende Phenomener, og var faa heldig derved at erholde Resultater som fikkert ei ville findes uintereflante. For med Lethed at kunne dömme rigtigt om diffe er det nyttigt, at erindre fig nogle Forfög af Berzelius, hvilke havde til Henfigt, at bevirke en Forening af Svovelkulftof og Saltba- fer; de findes i den vigtige Afhandling af Berzelius og Mar- cet, hvorved det blev afgiort at det vi nu kalde Svovelkulftof er en Forening ene af Svovel og Kulftof *). Förft derfor no- get om hine Forfög. Berzelius fammenbragte Syovelkulftof og Ammoniakluft: der dannede fig en faft gul, pulverformig Mafle, fom var flyg- tig, fom ei virkede paa Qvikfoly for Tilkomft af Luft eller Vand, men som ei kunde bringes i Luften uden öieblikkeligt 2) Afhandlingar i Fyfik Kemie og Mineralogie B, 5. $. 255; -famt i Gilberts Ann. B. 48. S, 157. 222 at henflyde og med det samme give Svovelbrinte. Forenin- gen lugtede af Ammoniak, idet den bley udtaget af det Kar, hyori den var frembragt. Han bragte Dampen af Syovelkul til at gaae over i Kalk, Baryt, Strontian, fom hver for fig befandt fig i et Glasrör op- varmet til henimod Glödhede. Han iagttog, at Dampen blev indfuget af hine alkalifke Legemer og at Temperaturen derved fteeg til levende Glödhede, hvilket Phaenomen vedblev at reife fig, faalænge der foregik Indfugning. Han fandt Maffen i Rö- ret efter Afkiölingen at vare overtrukket med em tynd guul Skorpe, men indyendig hyid; at den overgydet med Vand ei gav Varme, ei oplôftes hel eg holden, men langfomt foran- dredes til uoplöft Aulsyresalt og oplöft Svovelbrintesalt. Ved at bringe Kulfvoveldamp i Beröring med nogle Ilter af de tunge Metaller, opftod Svovelmetaller. Han faite Svovelkul til en vandig Oplösning af Kali og lod denne Blanding henftaae i et vel tilproppet Glas. Oplös- ningen blev förftıgul, fart derpaa flerkt brun. Efter 5 Ugers Henftand under gientagen Omryftning var endeel Kulfyovel op- taget af Vædfken. Denne, fkilt fra de uoplöfte Draaber af Kul- fvovel, fom holdt fig paa Bunden, var fildkommen klar. Syo- velfyre fat til denne Vædfke frembragte Udvikling, under fterk Opbrusning, af Syovelbrinte og Kulfyre, og der fremkom et leverbrunt Bundfald. Den bley underfogt med adfkillige Salt- oplösninger og gav med a) Saltsurt Baryt: et brandgult flokket Bundfald, fom un- der Formindfkning i Omfang, antog en hvid Farve, og var da blot kulsur Baryt. 223 b) Saltsur Strontian og saltsur Kalk: famme Phænomener. c) Svovelsur Magnesia: intet Bundfald. d) Alun: et mörkebrunt Bundfald, fom forblivende i Væd-= fken, efterhaanden antog en lyfere Farve, under Udvik- ling af Kulfyre og Svovelbrinte; ved Behandling med Saltfyre tilbageblev en mörkegraae mechanifk Blanding af Svovel og Kul, hvilken ei i mindfte Maade lugtede af Svovelkul. | e) Svovelsurt Zinkilte: hhyidt Bundfald, den ovenftaaende Veedfke klar. | S) Basisk Saltsurt Antimonilte overgydet med den omtalté alkalifke Vædifke, antog ‘en fmuk Pomerantsfarye. g) Saltsurt Tintveilte : lys pomerantsgult Bundfald, fom' om nogle Oieblikke blev brunt. h) Salpetersurt Blyilte: skiont lyserødt Bundfald lig arte- rielt Blod; den ovenftaaende Veedfke ufarvet. Bundfal- det frafkilt og overgydet med concentreret Saltfyre fyntes i Fôrfiningen ei at angribes, men lidt efter lidt begyndte Lugt af Kulfvovel og der dannede fig Saltfurt Blyilte. Overladt til sig selv, bliver Bundfaldets Farve efter- haanden mörkere, efter 24 Timer var det sort. Naar det i denne Tilstand blev behandlet med fortyndede Sy- rer, saa optog difle Blyilte under Udvikling af Kulfyre og Udfkilling af Svovelbly. Hin röde Forening opftod ogfaa ved at digerere finrevet Blyilte med den alkalifke Vædfke, famt ved at lade Svovelkulftof med nogle Draa- ber Vand virke paa Blyilte. Uden Tilkomf af Vand fkecte ingen Virkning. 224 i) Salpetersurt Kobberilte. Morkebrunt Bundfald, {fom efter nogen Tid decomponeredes bles sort, og var da en Blanding af Svovelkobber og kulsurt Kobberilte. k) Qviksölvets Forchloret nylig fældet blev fort. 7) Qviksélvets Tvechloret: pomerantsrödt Bundfald, som ei oplöftes af Saltfyre, og ei forandredes ved at henligge i Vædiken. m) Salpeterfurt Sölvilte rédbrunt Bundfald. I en langt fenere Afhandling af Berzelius, nemlig i den om Sammenfætningen af de faakaldte Svovelalkalier, henvifer han felv til de anförte Forfög med de Tilleg: ı) at man ved at fammenbringe Svovelkaliær, eller Svovelkalkær, Vand og Svo- velkul Aurtigt erholder en meget mörkbrun Oplösning, fom med de anförte Agentier giver Bundfald lig dem fom fremkom ved at anvende hin alkalifke Oplösning, erholdt ved Zangvarig kold Digeftion med Svovelkul. 2) At naar Dampen at Svovel- kulftof ledes over Kulfurt Kali, opvarmet til Glödhede, faa opflaaer, under Udvikling af Kulfyre, en brunfort Mafle, fom overgydet med Vand giver en gröngul Oplösning under Ud- fkilling af Kul. Af diffe Forfog folger da, at der ved Svovelkuls Be- handling med Kali og Ammoniak i Forbindelse med Vand opftaaer Svovelbrinte og Kulsyre, fremkomne ved Vexelvirk- ning mellem Svovelkullets og: Vandets Beftanddele, men at dog Svovelkullet ogfaa for fig synes at vife nogen chemifk Til- trækning til Saltbafer; at der ved Svovelkullets Virkning paa torre Metalilter 4 en forhdiet "Temperatur danner fig enten et metallifk Carbofulphuret, fom decomponeres ved Tilfætning 225 af Vand, eller blot en Blanding af et metallifk Sulpheret og Kul *). Endnu maa merkes, at Svovelkullet hverken for fig, eller oplof i Alkohol vifer fur Reaction paa-Lakmus, famt at dets Virkning paa en vandig Kali- eller Ammoniak - Oplösning, er meget langfom. lévrigt, mener jeg, er der intet bekjendt, fom det her er Stedet at omtale; jeg gaaer derfor nu til mine egne Forfög. i Til enmnylig tilberedet, ufarvet ‚Oplösning af Kali i Alko- hol til omtrent 96° Tralles (Oplösningen var bleven foretaget uden Hielp af Varme, og den var ikke mættet), faite jeg noget rectificeret Svovelkulftof. Dette optoges neften dieblikkeligt, og der opftod med det famme en grönagtig gul fuldkommen klar Vædfke. Den blev henfat paa et kjöligt Sted i et tilproppet Glas. En Dags Tid der efter iagttog jeg en flor Mængde naa- leformige Kryftaller. Jeg frafkilte diffe og anftillede nogle For- fog dermed. Jeg lærte derved fnart at de udgjorde et Salt, yeefentlig forfkielligt fra ethvert af de hidtil bekjendte. Det var neutralt. Jeg tog derfor paany en nylig tilberedet Oplösning af Kali i neeften abfolut Alkohol: den reagerede paa det meeft levende alkalifk. Jeg prövede omhyggeligen mit Svovelkulflof, *) Sammenlign: Ueber die Zufammenfetzung der Schwefelalkalien v. Ber- zelius in N. Journ, f. Ch. u. Ph. von Schweigger u. Meinake N. R. B. 4.5.7850 fl. Vid. Sel. phys. Skr. I Dee, I Hæfte 1821. Ff 226 fom var reclificeret to Gange, den ene Gang fom fædvanligt fkeer, med Tilfætning af lidet Chlorinekalker; det vifte ei mindfte Maade fur Reaction, hverken for fig, eller oplôft i Al- kohol, og den alkoholifke Oplösning deraf forbley fuldkommen klar, og fuldkommen ufarvet. . Jeg gjöd nu lidet af dette Syo- velkulftof til hin Oplösning af Kali i Alkohol; tilproppede die- blikkeligt, omryftede Blandingen, og erholdt fom för i Oie- blikket en grdnagtiggul’ klar Oplösning. Jeg prövede nu Væd- fken ved Curcumapapir og rödfarvet Lakmuspapir, og fandt den alkalifke Reaction betydeligen formindfket. Jeg tilfôiede endnu nogle Draaber Svovelkul, prövede atter: Wadsken viste sig nu fuldkommen, neutral. © En Glasftang, fom jeg havde bragt i Vædfken og derpaa henlagt, vifte fig overtrukken efter nogle Oieblikke med en {ærdeles fmuk fiederformig kryftalliferet Maffe. En Portion af denne neutrale Vædfke bley henfat til For- dunftning ved meget fvag Varme; en anden Portion blev bragt i en koldgiörende Blanding; til en tredie gjid jeg Vand. Med en vis Mængde Vand vifte Vædfken fig melket, ved mere blev den fuldkommen klar, under Udfkilling af olielig- nende. Draaber, fom ret vel famlede fig ved Bunden. Difle vare Svovelkulftof, fom var tilfat i Overfkud. Den klare Væd- fke blev fraheldet og strax prövet; den forholdt fig i alle Maa- _ der fom en vandig Oplösning (blandet med lidet Spiritus) af det Salt fom den förfte Vædfke havde givet ved at henftaae 20 til 24 Timer. Det nye Salt danner fig altfaa strax, naar Sovel- kul, Alkohol og Kali bringes fammen. | 407 Den Portion af den neutrale Vedfke, fom blev bragt i den koldgjörende Blanding, (dennes Temperatur afvexlede mel- lem 0° og + 4° C) var, efter omtrent 3 Times Forlöb, fam- menlöben til en hvid > af fmaa naaleformige Kryftaller beftaa- ende Mafle. Jeg bragte den ftrax paa Trækpapir og aftrykke- de den hurtigt mellem flere Lag deraf. Jeg underfögte ogfaa denne Malle. Den forholdt fig, fom nu let var at vente, al- deles fom det ved længere Henftand erholdte Salt. Den til Fordunftning henfatte Portion var hentôrret efter omtrent 1 Times Forlob, til et Væv af naaleformige Kryftaller. Denne Maffe forholdt fig i det væfentlige, fom det ved Afktö- ling erholdte Salt. | Det nye, paa anförte Maade frembragte Salt inde- holder Kali, Kulstof, Svovel og Brint.. Kaliet foranlediger ae faa en Vexelvirkning mellem Svovelkulftoffet og Alkoholen! hvor- ved der danner fig en nye Syre, som rimeligviis forholder sig til Svovelkulstof fom Qvelftofkulbrintefyren (Blaafyren) til Ovelkulftoffet (Cyanogenet); og vi forftaae da tildeels hint Neu- ‚ traliferings - Pheenomen. . Jeg kalder, den. nye, Syre Xanthogensyre, dens Salte: sent hogan > Gen Deel: af Syren fom ikke er Brint: Xanthogen *). che. 67934 FA *) Af favdos, guul, og yewvaws det udmærker fig nemlig ved at give ad- fkillige gule Sammenfætninger, — Jeg veed meget vel at fætte Priis paa den chemifke Nomenclaturs Grundfætning: ”at benævne Sammenfæt- ninger efter deres Beftanddele.” Men hvor Benævnelfen efter dette Prin- cip er faa befværlig, fom ved denne Sammenfætning og andre lignen- Ff 2 228 Xanthogensurt Kali. Det er ufarvet, har en flerk Perlemorglands. Det kan anfkyde 1 temmelig lange naaleformige Kryftaller; men, erholdt yed pludfelig Udkkilling af dets Oplösning eller ved Indtörring deraf, fremfliller det en Mafle beftaaende af yderft {maa fam- menfiltede naaleformige Kryftaller. Det antager let, fom det fynes, ved Luftens Indvirkning, en gandfke fvag gulagtig Farve. Det har en fvag feregen Lugt. Bragt paa Tungen frembringer det Kuldefornemmelfe og en ftærk færegen, dog noget fvovelagtig Smag. Det bliver aldeles ikke fugtigt i Luften. Desuagtet er det i hdiefte Grad oplöfeligt i Vand. Bringer man noget i Be- röring med en Vanddraabe, faa fkeer Oplosningen i egentlig Forftand i et Öieblik. Er Oplösningen meget concentreret, faa har den en fvag gulagtig Farve, ved liden Fortynding er den ufarvet og klar; ved at henflaae noget i Luften, bliver m — à i nende, der troer jeg af man gjör vel i at afvige fra Regelen. Man fö- ler det ifær ved det tydfke Schwefelkolenwasserstoffsäure; acide hydrocar- bosulfurique er noget taaleligere; og maafkee mindft befværlig Svovel- kulbrintesyre, men dog er ogfaa dette-ubehageligt ved. fin Længde. Jeg kalder Syren ikke Xantogenbrintefyre, fordi jeg finder det ei nödvendigt, faalenge man ikke .kjender baade en Iite: og en Brinte- Syre af Xantogenet; og Ordet Svovelfyre. betegner,jo ikke at Svovlet er en Syre, men.at hin Syre indeholder Svovel. . Endeligen maa mer- kes at Syrens Basis rimeligviis ei er en Forening af Svovl og Kulftof- i det famme Mengdeforhold, fom det i det egentlige Svovelkulitof, 229 den melket. I Alkohol fkeer Oplösningen hverken faa hurtig; eller i den Mengde, fom i Vand, dog fordres neppe fort mere end 5 til 6 Dele. En Oplösning af dette Salt farver Hu- den gul. Har Saltet været lenge opbevaret i kun maadeligt tilfluttede Kar lader Alkoholen lidet hvidt faltagtigt uoplöft; det nylig tilberedede oplöses fuldftændigt deri. I Svovelæther oplöses det kun langfomt, og i ringe Mengde, ligefom og Svovelætheren udfkiller Saltet i rigelig Mængde af en nogenle- des mættet fpirituôs Oplösning, i Form af fmaa fterkt glindfen- de naaleformige Kryftaller. Rectificeret Stenolie, fynes aldeles ikke at angribe det. Det har i udmærket höi Grad den Egen- fkab at efflorefcere, ifer af en alkokolifk Oplösning. Frifk tilberedet giver Saltet ei mindfte Spor af Brusning med fterke Syrer, fely ikke ved ligefrem at overgydes med concentreret Syovelfyre. Men denne, famt Salifyre og Phos- phorfyre, udfkiller deraf den nye Syre, fom en olieagtig nee~ ften ufarvet Vædfke, hvorom {kal blive handlet i det folgende. En vandig Oplosning af det Xanthogenfure Kali forholder fig, fom fölger med de hosföiede Agentier; Barytvand Saltfur Baryt Salpeterfur Baryt Saltfur Kalk . aldeles ingen Uklarhed. Eddikefur Kalk Sovelfur Mabnefña Alun : Svovelfurt Zinkilte i Salpeterfurt rh hvide Bundfald, Eddikefurt Bly:lte Se CN Cle Bund al ret Qvikfölv- Cyanuret Svovel- (Salt- og Salpeter) — furt » et livligen guult Bundfald. Kobbertveilte Antimon -Chloret Tin - Tvechloret Salpeterfurt "Vis- muthilte gulagtige Bundfald. Salpeterfurt Qvik- fölvförilte Salpeterfurt Sölvilte Ä Bundfaldene med Salpeterfurt - Qvikfölrforilte og med Salpeterfurt- Sölvilte gaae i faa Minuter, ifeer ved Lyfets Ind- virkning, gjennem brunt i fort: er Oplösningen af Kalifaltet concentreret, faa fremkommer med hine Veedfker næflen | die- blikkeligen forte Bundfald.. Zinkbundfaldet antager et fvagt grisé Skier, ifzer ved Beröring med Luften. Bundfaldene ved de övrige Salte forblive, i det mindfte, i lang Tid aldeles uforandrede faavel under Vædfken, fom i fugtig eller tor Tilftand i Beröring med Luften. mr "à 2 De give ei mindfte Tegn til Luftudvikling ved at be- handles med Svovelfyre eller Saitfyre. At anftille Sammenligninger for at giöre opmaerkfom paa, at dette Salt er væfentlig forfkielligt fra ethvert andet hidtil 231 kjendt, vilde fikkert vere overflödigt; det vifer fig alt derved fom færegent, at det ei viser Brusning med» steerke Syrer, selv hvor der maa finde Opvarmning Sted, ei giver Udskil- ling med Baryt — eller Kalksalie, og dog med Blysalte et hvidt, med Kobbersalte et gult Bundfald. En Oplösning af Xanthogenfurt Kali, ifer en alkoholifk. Oplösning, kan holdes et Par Timer i en Temperatur. hen- imod Kogning uden merkeligen at forandre Natur, naar det fkeer i Kar, hvorved Luftens Tilkomft faa temmelig vel kan afværges. Gidres Oplösningen alkalifk ved Tilfetning af lidet Kali, og derpaa-opvarmes noget, faa antager den meget fnart den Befkaffenhed at give sorte Bundfald med Blyfalte. Indeflutter man vel törret Xanthogenfurt Kali i et paffen- de Glasapparat +) (forfynet med Forlag og et i Qvikfölv gaa- ende Aflednings- Ror) uddriyer en Deel atmofpherifk Luft ved at opvarme Apparatet paa Steder hvor Saltet ei befinder, fig og efter nogen Afkidling ffkrider til gradviis at opvarme Salt- masfen, faa bemærkes det fom fölger: Saltet taaler at opvarmes betydeligt over den almindelige Temperatur (nok omtrent til 60° C) uden at vife Tegn til Forandring; ved fterkere Opvarmning begynder det at give en hvid Taage, fmelter, brufer, begynder at antage en rödagtig Farve, giver Luft. Vedligeholder man noget den Temperatur, fom har bevirket hint, faa antager Saltet helt igjennem en *) Jeg har betient mig af et retortformigt Ror, forbundet med et andet Rör, omtrent formet fom et tubuleret Forl:g, og dette igjen for bunder med et Afledningsrör. | 232 i fmuk Zyseröd Farve. Dette fkeer beflandigt under fterk Be- vægelfe i Masfen, hvorved der udvikler fig Damp, og i flor Mengde Luft. Dampen fortætter fig i Forlaget til en Vædfke, fom al- deles har Udfeende af en gulagtig, klar Olie. Den röde Masfe forbliver uforandret ved Afkidlingen, naar den har været fuldkommen udelukket fra Beröring med den atmofphærifke Luft. N Bringer man paa ny den röde Masfe til en noget höiere Temperatur, end den, hvorved den blev frembragt, faa fmel- ter den paa ny, kommer i heftig Bevægelfe, antager en brun- fort Farve, giver den olieagtige Vædfke, og Luft. Vedligehol- der man noget denne höiere Grad af Varme, men lader den ei naae egentlig Glödhede, faa gaaer hele den röde Masfe over i en brunfort, og ved et vift Punkt vifer den fig i en rolig flydende Tilftand. | Har man ftandfet med Opvarmningen, netop da der vifte fig en rolig flydend brunfort Masfe og da overladt den til rolig Atkiöling, faa befindes den meget tydeligen deelt i to forfkiellige Lag. Det nederfte er tydeligen kryftallinfk, neeften metallifk glindfende, har en graaagtig Farve. Det överfte vifer ei Tegn af Kryflallifation. Skrider man atter til at ophede denne Masfe, faa kom- mer den paa ny i Flus, giver ved fligende Hede Luft i ringe Mængde, men nu intet af den olieagtige Veedfke. Snart op- hörer Luftudviklingen aldeles. Ved en T'emperatur ner Glod- hede, fynes at vife fig Ududvikling i Masfen; har man holdt den nogen Tid i flærk Rödglödhede og derpaa overladt den til Alkiöling, faa haves en fort neeften glandslös Masfe. 233 Vi ville nu giöre os noget nærmere bekiendt med det lufiformige og det flydende Product, famt med den röde, den graa-, brunagtige ikke glödede, den forte glödede Masfe. Luften, som udvikler sig ved Saltets Destruction for- medelst Varme, har helt igjennem en ferdeles flærk lög- agtig (ingenlunde fvovelbrinteagtig) Lugt. Den angriber Qvik- fölvet under Opfamlingen til de flefte Tider yderft fvagt, efte aldeles ikke, naar dette er fuldkomment tört. Er der derimod Vand tilftede, faa vifer det fig fnart temmelig flærkt angrebet, ifær, naar dette Vand indeholder et Alkali oplöft. Vand virker indfugende derpaa, men langfomt. En for- tyndet Kalilud indfuger den hurtigt, og til de flefte Tider al- deles. | Kalkvand indfuger den ved nogen Bevegelfe iemmelig rafkt, og ligeledes i de flefte Tilfælde fuldftendigen. Enhver af diffe Vaedfker antager derved en lögagtig Lugt. Kalkvandet bliver meget fterkt uklart; naar Mængden deraf ei er flor, for- fvinder Uklarheden ved Ryftning med Luften, og kommer atter frem ved Tilföining af mere Kalkvand; Uklarheden forfyinder ved Tilfætning af gandfke lidet Saltfyre. En Oplosning af Salpetersurt Blye indfuger en Deel af Luften, lader en landen Deel uindfuget; Oplösningen bliver i Oieblikket flerk fort, og der fremkommer i flor Mængde en fort Udfkilling med Udfeende af Svovelbly , erholdt ved Fel- ding; den ikke indfugende Luft flukker et deri bragt brænden- de Legeme. En uklar Kalk - Vædfke fom havde indfuget en Deel af Luften, blev filtreret. Det filtrerede var forft fuldkommen ufar- "Vid, Sel. phys. Skr. I Deel. I Hafre 1821. Gg 234 vet, men antog i faa Minuter en fvag Shlagtig Farve, hævde uden mærkelig Forandring den ftærke Loglugt, vifte fig kun fvagt alkalinfk. Ved Tilfeetning af concentreret Svayelfyre frem- kom Svovelbrintelugt, ved Tilfætning af Salpeterfyre til 35° B. opftod em fvovelmelkagtig Uklarhed og ligeledes Syovelbrinte- ; /lugt, men meget fvagere. Den gay med Saltfür Kobbertyeilte gt brunt Bundfald, fom forft var temmelig 1yft, men i faa Oicblikke blev morkt; med Salpeterfurt og Eddikefurt Biyeilte ftrax ét fort Bundfald; ved Blanding med Saltfurt Antimonilte fremkom et gult Bundfald, fom {mart gik over i det brunagtige; alle diffe Bundfald fremkom i flor Mengde; om Vædfken blev anvendt för eller efter Overgangen i det gulagtige, giorde ingen kjendelig, Forfkiel. Barytvand fat til Vædfken gav intet. Kalilud, fom havde indfuget en Deel Luft, forholdt fig, med Metaloplösningerne fom den filtrerede Kalkyædfke, kun med den Forfkiel, fom kunde tilfkrives den der tilftaedevaerende Kulfyre. Kaliluden har i flere Uger beholdt Löglugten ufor— andret. Vand, fom havde indfuget af Luften gav fort Udfkil— ling med Salpeterfurt Blye, men kun fvagf. Barytvand fom var blevet flærk uklart ved at indfuge Luften, bley i Oieblikket klar ved Tildrypning af lidt Saltfyre. Alkohol til 94° Th. indfugede, ifær ved Omryftning, en ftor Mængde af Luften (over det halve efter Maal) Alkoholen, antog dervedSvovelbrintelugt; gav rigeligen, fort Bundfald med Eddikefurt Bly; brunagtigt Bundfald med Saltfurt Kobber; den blev ei mærkelig uklar ved Tilgydning af Vand. Den tilbage- blivende Luft hayde ei tabt al Löglugten. 235 Luften vifer de anförte Befkaftenheder, til hvilken ‘Tid under Operationen den end er famlet (forftaaer fig efter at den atmofphærifke Luft aldeles er uddreven) blot med den Undta- gelfe ‘at’ den, fom faaes henimod Slutningen ofte indeholder i ringe Mengde en Luftart, fom ei indfuges af alkalifke Vædiker, og fom er brændbar; men det turde vel vere at denne Luft hidrörer fra nogle Papirflokker fom, i forreften ubetydelig Mængde, faalet kommer i Saltet ved dets Tôr- ring formedelft Aftrykning mellem Papir. Naar Lugten fraregnes forholder fig altfaa den Luft, fom fremkommer ved det Xanthogenfure Kalis Deftruction formedelft Varmen, fom en Blanding af Kulsyre og Svovelbrinte. Lug- ten af den Olie, fom iillige danner fig, har vel nogen Lighed med Luftens Lugt, men denne Lighed fynes mig ei flor nok til at jeg tor antage, at blot medreven Oliedamp er Aarfag til Luftens Lugt. Det maatte da vere at en Blanding af Cliens Lugt og den af Svoyelbrinte giver Löglugten. At Alkohol i Forbindelfe med Luften ftrax antager Svovelbrintelugt, taler for at i det mindfte noget af Luften er Syovelbrinte. | Jeg har neret den Formodniug, der i Blandingen be- fandt fig en luftformig Forening af Kulftof og Svovel i et eget Mengdeforhold, og foreftillet mig at denne ifeer ved Indvirkning af vandige alkalifke Oplösninger forandrede fig til Kulfyre og Syovelbrinte. Jeg har endnu ei hayt Leilighed til at behandle Luften med Tin i en forhöiet "Temperatur. Olien erholdt ved Saltets Destruction under Ophed- ning. For med eet Ord at kunne benævne denne, kalder jeg den her Xanthogenolie. Den er fuldkommen giennemfigtig; Gg 2 _ 236 har en gulagtig Farve; en meget flærk, krydret, maafkee lidet lögagtig Lugt; en flerk, krydret, noget födagtig Smag, den er temmelig flygtig, men vift ikke i den Grad fom Svovelkulftof- fet. Den lader sig let antænde, den brænder med en blaae- agtig Lue, uden at ufsætte Sod; den giver stærk Svovelsyr- ling-Lugt ved Forbrændingen; holdes et Cylinderglas over Luen; saa beslaaes det sterkt med Fugtighed. Den er lettere end Vand. Vand fynes at kunne forene fig med en meget ringe Mengde deraf. Alkohol optager den med Lethed og i ftor Mengde; felv med meget fortyndet Al- kohol kan den forene fig; men fætter man noget Vand til en Oplösning af lidet Xanthogenolie i ftærk Alkohol, faa bliver Vædfken uklar, indtil man faaer tilfat efter Maal omtrent lige- faameget Vand fom man havde alkoholifk Vædfke; naar dette er fkeet, bliver Veedfken atter klar. Xanthogenolien virker hverken paa Lakmus- eller Curcumapapiret, hverken for sig eller forbunden med Alkohol. Med oplost Salpetersurt Bly viser den ingen Forandring ; med Saltsurt Kobber giver den intet Bundfald *). De faste Producter ved det Xanthogensure Kalies De- struction. Det er ei let at faae Saltet helt igiennem foryandlet *) En Blyfukkeroplösning fat til Olien har givet mig en gulagtig Ud- — fkilling; ved at fztte Saltfurt Kobber til Xanthogenolien, og der- paa tilgyde Alkohol, erholdt jeg förft en gulagtig Vædfke, ved Tilfetning af mere Alkohol en klar grün Oplüsning. Sort Kob- berilee overgydes med Xanthongenolie, viser ingen Forandring. 237 til den rode Maffe, uden at noget begynder at gaae over i det brunforte. Jeg har fögt at opnaae dette ved at udbrede Saltet i et noget © böiet, i den ene Ende tilfmeltet Glasrör, og, efter Uddrivning af atmofphorifk Luft, at opvarme en Deel efter en anden. Det er paa denne Maade lykket ret godt. Paa fam- me Maade har jeg med Lethed bragt det paa det Punkt, hvor det ved Afkiölingen deler hg i det kryftallinfke og det ikke kryftallinfke Lag. Den rode Masse bliver fnart fugtig i Luften, dog ei faa hurtigt fom den brunagtige. Den giver med Vand en klar Op- lösning: Oplösningen fkeer med megen Lethed og fuldstæn- digt. Den reagerer fterkt alkalinfk. Veedfken har förft en råd Farve, men bliver i faa Minuter brungulagtig. Denne Oplosning giver: a) med Salpetersurt og Eddikesurt Blye: et livligt lyse- rodt Bundfald i rigelig Mengde, fom efterhaanden, i nogle Tilfælde efter faa Minuter, i andre förft efter 6 til 10 Timer, bliver forft brunagtigt derpaa fort, hyad enten det forbliver i Vædfken, eller udtages deraf. Det fom fremkommer med en endnu rödfarvet Oplösning holder fig i Almindelighed længere, end det, fom faaes ved at anvende den efter Overgangen i det brunagtige. Ved at fætte en Oplösning af den råde Maffe, næflen i famme Oieblik fom den var dannet til Salpeterfurt Blye, har jeg erholdt et Bundfald, fom hurtigt bragt paa Filtret, af- vafket paa famme forft med Vand, derpaa med Spiritus, og da hurtigen torret ved Aftrykning mellem 'Traekpapir, 238 har beholdt den röde Farve i det mindfte 1 nogle og tre- dive Timer. Det fom faaes med Eddikefurt Blye foran- -drer fsedvanligviis hurtigere Farve. b) med Svovelsurt og Saltsurt Kobbertveilte: et fortebrunt Bundfald. c) med Qviksoly - Cyanuret: forft en gulbrun Farve uden Bundfald ; Farven gaaer hurtig over i fort, og efter nogle Timer haves et fort Bundfald (med Qvikfoly Tvechloret har jeg erholdt et gult Bundfald i rigelig Mængde, fom ~ efter nogle Timer blev graahvidt). d) Ved Tilgydning af lidet af den opløfte Maffe til en Op- lösning af Salpetersurt Baryt, antog denne ftrax en gul Farve, uden at blive uklar. Förft efterat Blandin- gen havde henftaaet noget, vifte fig et gulagtigt Bund- fald i ringe Mengde. - e) En Oplösning af Saltsur Baryt antog ikke denne Farve med den oplöfte Malle; men tilfattes desuden noget Sal- peterfurt Baryt, faa fremkom den ftrax. Heller ikke vifte fig Uklarhed med den Saltfure Baryt, i det mindfte ikke ftrax efter Tilgydningen. \ FIN ed at overgydes med Saltsyre eller Eddikesyre, giver den råde Mafle meget flærk Opbrusning, og en Lugt, {om “blandt andet ligner den af Svovelbrinte og af Svovelkul- ftof: der udfkiller fig noget olieagligt, men aldeles intet svovelmelkagtigt. Ved at holde et med en Blyeoplös- ning befugtet Stykke Papir over den brufende Maile, har jeg erholdt en råd og fort Anlébning mellem hinanden. 239 g) Af Alkohol angribes den kun langfomt. Alkoholen an- tager efterhaanden en gulagtig Farve, Maflen taber den råde Farve, og der vifer fig tilidft noget hvidt faltagtigt, fom fynes uoplöfeligt. Ved at henligge 5 til 6 Timer i Luften, forandrede den råde Malle ikke mærkelig Farve; men efter længere Tids Forlöb gik den meer og meer over i gult.. Den graaaglige krystallinske Masse faa temmelig vel, men ei fuldkomment, fepareret fra den ikke kryftal- liferede brunforte Deel, -henfléd meget hurtigt i Luften; var alkalifk; Vand fyntes at oplöfe den helt og holdent, der fremkom en brunfort Vædike, fom vel var uigien- nemfigtig 1 concentreret Tilftand, men vifte ved Fortyn- ding ikkun lidet af mechanifk indblandede Dele. Ved at henftaae i Luften og ved fleerke Syrer bliver den uklar. Syrerne udskilte imidlertid kun lidet Svovelbundfald: der fremkom Svovelbrinte - Lugt. Den glödede Masse henflöd meget hurtigt i Luften, antog derved Svovelbrintelugt reagerede ftærk alkalinfk. - Ved at overgydes med Vand giver denne Mafle öieblik- kelig em oplåst og en uoplöst Deel (felv om Vandet til- fættes i det famme Oieblik, at Maflen kommer i Beröring ‚med Luften). Den uoplöfte Deel er forte kulagtige Flok- ker. Deres Mengde er temmelig betydelig. Naar diffe, ei lenge efter Vandets Tilfætning, fkilles ved et Filter fra det opléfte , faa erholdes en fuldkommen klar gröngul Vædfke. Denne taber ved at henftaae i Luften aldeles fin Farve, under Afsætning af et Syovelmelk lignende 240 Bundfald i temmelig stor Mængde Dette-Bundfald gi- ver den ogfaa Gieblikkeligen i stor Mængde ved Tilfæt- ning af Svovel- eller Saltfyre; kort — den glödede Maflc forholder fig som en Blanding af en Art af Svovelka- fier og Kul. Den kryftallinfke ikke glödede Maffe fynes det mig ei urimeligt , at betragte, fom en fand Forening af Ka- her og en Art af Svovelkul. Om Sammenfetnings—Befkaffenheden af den råde Maffe har jeg endnu ei kunnet danne mig en tilfredsftillende Foreflilling. Jeg holdt den i Förftningen for en afıltet Mafle; men den har givet mig Kulfyre, efterat alt syn- des at vere forandret til den råde Mafle. ; Det Xanthogenfure Kali vifer et gandfke mærkeligt Phænomen, ved at bringes i Spidfen af en Lyslue. Det afbrænder, derved under Udsprudning af stærkt ly- sende Gnister. Man iagttager dette ved at legge noget deraf paa Enden af en lille Kniv, og derpaa bringe det i Luen. Der fynes at vife fig, faa at fige to Epocher ved denne Afbrænding. Naar det nemlig antændes og der- paa bringes ud af Luen, faa brænder det med Udfprud- ning af nogle faae Gnifter, og fmelter med det famme til en rödbrun Mafle; bringes nu denne paa ny i Luen, faa {keer Fobrændingen med ftérre Heftighed og rigeli- gere Udfprudning. Guisterne ere sandsynligviis livli- gen brændende Kulflokker, som afsondre sig og ud- kastes-ved de Luftarter, som danne sig under For- brændingen. Ved at kafte Saltet paa glödende Glas, har. 241 jeg ei kunnet bevirke hin Ildfprudning, men kun en al- mindelig Afbrænding med blaaagtig Lue; hvortil Aarfa- gen rimeligviis er den, at der til hint Phænomen fordres en meget fterk, Saltmaflen hurtigt giennemtrengende Hede, og at det glådende Glas ei har naaet Luens ”Tem- peratur. Blandt de Phænomener, fom jeg har fremfat i Begyn- delfen af denne: Underfégelfe, (paa en Maade fom Ind- ledning dertil), ere de Maader, hvorpaa dei Xanthogen- fure Kali kan erholdes, kortelig bleven omtalte. Nu, da dette Salt vel har tildraget fig. nogen Interefle, vil jeg omftændelig fremfætte dets Tilberedningsmaader. Man lade en vilkaarlig Mængde Alkohol til 97 a 98° Tr. (eller om man vil, abfolut Alkohol) i 4 til 5 Timer ved 18 til 20° C, under meget hyppig Omryitning, vere i Beröring med en overflödig Mængde vel udglödet Kali. Den faaledes erholdte, meget ftærkt alkalifke, men ufarvede Vædike, lade man hur- tigt lobe gjennem et rent, med Alkohol gjennemvædet Filter, og begive fig nu strax til at neutralifere den *), (thi ved nogle Timers Henftand bliver den brun). Til den Ende gyde man i et paflende tort Glas, faa meget reent Svovelkulftof, at deite i Henfeende til Maal, belöber fig til omtrent x: af den Mængde *) Anvender man en Oplösning betydelig mere rig paa Kali, end den fom erholdes ved anförte Fremgangsmaade, faa indtreffer det un- dertiden, at der ftrax ved Sammenblandingen med Svovelkullet, fremkommer en fammenlôbet Mafle, og jeg har ved dette Tilfælde ‘et Par Gange fundet Spor af Svovelbrinte i Saltet, Vid. Sel, phys. Shr. 1 Deel, I Hefre 1821. Hh 242 a alkalifk Vædfke, fom man agter at anvende, og tilfætte nu af denne paa eengang förft noget mere end det halve; tilflutter Glaffet med en Glasprop, omryfter Blandingen 1 et Par Minu- ter (hvorunder man ifer denne Gang har''at forebygge, at Proppen ei udkaftes af Syovelkuldampen) og tilföie nu paa fam- me Maade lidt efter lidt, faameget af Kalioplösningen; at den nye Vædfke begynder at vife fig yderft fvagt alkalinfk. Der- paa tilföies atter Svovelkulftof, indtil den alkalifke Reaction er forfyunden. Jeg tilföier desuden gjerne lidt Svovelkul i Over- fkud: at dette er fkect, erfares let ved til lidet af den nye Vædfke at gyde en flor Mængde Vand; det overflödige Syo- velkul famler fig da fnart fom ufarvede olicagtige Kugler ved Bunden. Man bringe nu ftrax den neutrale Vædfke i en koldgjö- rende Blanding, hvis Temperatur ei behöver at være under 0°; er Vxdfkens Mengde ei flörre, end at den kan rummes i et 12 Lods Glas, faa haves den fædvanlig efter omtrent 3- Times Forlöb i en fammenlöbet 'Tilftand; for at Kryftallerne kunne feeftne fig defto bedre, er det imidlertid godt, at lade Vædfken forblive omtrent 3 Time i Kulden. Man bringe nu Malfen paa et Filter *). Efterat noget er fralöbet, legger man Filtret mel- lem flerdobblet, vel törret .Trekpapir, omfkifter hurtig dette nogle Gange, bringer derpaa Saltet paa nyt Papir og lortfet- *) For let at kunne fase den fammenlöbne Maffe ud, og dog faa tem- melig at holde den, under Afkjölingen, fra Berörelfe med Luften, betjener jeg mig til Blandingen fædvanligt af den Art Sukkerglas, fom exe forfynede med vel indflebne Glaspropper. 243 ter Alirykningen. Tuilfidit er det godt. at fuldende Törringen under Klokken paa Lufipumpen med Syovelfyre. Setter man noget Syovelether til den ved nogen Afkjö- ling fammenlébne Mafle, og derpaa frafiltrerer og aftrykker, faa faaer man Saltet dels i nogen flörre Mengde, dels hurtigere i. tor Tilftand. Den lave Temperatur, hvori Saltet holdes under Aftrykningen , foimedelft Ætherens hurtige :Fordunftuing be- virker; at derunder ei atter oplöfes faa meget foni, ellers. Og- faa kan man ved’ en tilftrækkelig Mængde. Æther, uden fore- gaaende Afkjöling udfælde en flor Mængde Salt. Som för bemærket, kan Saltet ogfaa erholdes ved Af- dampning; men denne maa {kee ved en lav Temperatur, dog je hurtigere jo bedre, og faa lidet fom muligt i Beröring med Luften. Det forftaaer fig altfaa, at dette bedift opnaaes ved Hjelp af Luftpompen. Jeg har deryed tilberedet adfkillige Por- tioner, og i faa Timer indtörret temmelig betydelige Qvanti- teter. ; Jeg gyder Oplosningen i en flad Glasfkaal med lodret opitigende Sider *), fætter denne paa Lufipompen under en rummelig Klokke, förft uden Abforbtionsmiddel, og udpum- per henved % Time. Derved. bortgaaer förft det overflödige Svovelkulftof med en Deel Alkohol. Derpaa indbringer jeg en Skaal med Svorelfyre, og fortfætter Udpumpningen, indtil jeg merker at Fordunfiningen begynder at gaae langfomt for fig. *) Benyttes en almindelig Afdampningsfkasl, faa drages Saltet, for. medelft dets overordentlig. ftore Tilböielighed til at eforefcere, let op over Kanten. + Hh: 244 Da ombytter jeg den varmblevne Svovelfyre med en nye Por- tion og faaledes videre. Sædvanligen flandfer jeg, naar Op- lösningen er afdampet til en grödagtig Maffe, bringer da denne, enten uden videre, eller efter Tilfætning af lidet Æther paa Papir, aftrykker, og fuldender Törringen atter under Luft- pompen. | : | | | Vil man foretage Indtörringen uden Hjelp af Lufipom- pen, faa er det bedft at bringe Oplösningen i meget flade Kar, og ftille diffe paa et af Solen fterk opvarmet Sted. Man faaer da Saltet temmelig fnart i fuldkommen tör Tilftand, men fom ofteft har noget deraf antaget en temmelig ftærk gul Farve, og giver em noget mælket Oplösning med Vand. Ved Fordunft-- ningen ved Hjelp af Luftpompen kan vel hænde fg, at lidet an- tager den gule Farve, men det er da kun lidet af den Deel, fom udgjör den yderfte Kant af det, fom har trukket fig op - paa Siderne, og det kan fölgelig let og uden fynderligt Tab frafkilles. Saafnart Saltet er tört, bringe man det i et Glas, og holde dette vel tilfluttet. At den mye Syre indeholder Brint fom væfentlig Beftand- deel er vist, thi behandlet med Jodine, giver den, fom det föl- gende fkal lære, Jodinebrintfyre, og ophører derved at være hvad den var, (ligefom og Kalifaltet ved Behandling med Jo- dine giver Jodinebrintefurt Kali og en olieagtig Vædike, helt forfkjellig fra den, fom erholdes ved at decompere Saltet med Svovelfyre eller Saltfyre) — og at den foruden Brinten ene 245: indeholder Svovel og Kulftof er faa fandfynligt, at det paa det nermefte grændfer til Vished. Men hvilket er da det Legeme, hvorfra Syovelkutftoffet, formedelft Kaliets Mellemvirkning dra- ger Brinten, og hvad bliver dex af dette Pre efter at det har miftet Brint? Det: maa naturligviis- vel PORTES at. Kaki er et Hydrat: ikke at talë om det Vand, fom kan findes i den anvendte Al- kohol. : Det er altfaa ikke nôdvendigt at antage, at den egent- lige Alkohol leverer Brinten, men det er muligt, at den kun tjener til at optage Vandets Ilt og derved fålgelig hindrer denne fra at kafte fig paa den ene af Svovelkulftofiets Beftanddele (naar Kali og Vand ene virke paa Svovel Kulftoftet, faa, fom vi vide, forener Ilten fig med Kulftoffet, i det Brinten forener fig med Svovelet). Paa den anden Side, er det tænkeligt, at Syovelkulftoffet, (maafkee under Frafkilling af noget Svovel) baade optager Brint og Kulftof af Alkoholen. Men hvorledes opftaaer den brungröngule Farye, fom fremkommer i det Öie-- blik Syren dannes? Af de, fom jeg troer, til dette os af Underfögelfen hen- hörende Erfaringer, hvilke jeg hidtil har havt Leilighed til at famle , vil jeg anfore folgende. Jeg har ei fundet nogen merkelig Forfkiel mellem Kali- faltet, hvad_enten det var tilberedet ved Afkjöling, ved Udfkil- liag formedelft Alther, eller ved | Indtörring formedelft Luft- pompen. Kun fynes det paa fidfte Maade erholdte, ved Op- varmuingen at give nogle tydeligere Spor af Vand, end det, fom er bragt i faft Filfland paa en af de to andre Maader. Thi ved Deflructionen af det forfle, har Olien i Begyndelfen 24,59 viilt fig noget melket, længere hen under Operationen ;er| denne Uklarhed ved, Fordgelfen af; Oliens Mængde âtier: forfv¥undens det ved Æther-erholdte, [ynes: blot noget tidligeréy end detipaa en afide to andre. Maader, at gaae. over i den ‚Tililand;i-ät det ei oplöfes fuldftændigt af Alkohol. Sinixa toflie and : Den, Vedfke {fom bliver:\tilbage, naar Saltet «er udfkilt formedelit , Æther, har ‘ved ‘Prove med forfkjellige Reagentier, firax. efter’, at; den var erholdt,» eivviilt fig ‘kjendelig, forfkjellig fra en Oplösuing.af Xanthogenfurt: Kali:i en Blanding af Al- kohol og Æther: si: forurenet, fom ofteft, af: ar kusk ns pels wore 3 vil som edt aha Men henftaaer denne Vædfkei et. tilfhittet Gus: ie: vier den fig efter nogle ‘Timers Forlöb temmelig flerk uklar, og 1 nogle Dage famler fig i ei ubetydelig Mengde es hvidt salt- agtigt. Bundfald. Jeg :har famlet en Deeliaf dette Salt, og afvafket det gjentagne wii med Alkohol ie det ei oplöseligt). Det beftod af fmaa ur Kryftaller, fom en ‘fare Haardhed end det Xanthogenfure Kali, og manglede dets Glands. Det vifte fig iemmelig let oplöfeligt i Vand, men dog langt fra ıkke saa huriigt oplöseligt, som Xanthogensyresaltet. | Op- lösningen gav ei det gule Bundfald med Kobbersaltene, men kun en fkiden grönagtig Uklarhed. Med Salpetersur og Salt- sur Baryt gav den Bundfald i stor Mængde; det forfvandt ei ved. Tilgydning af Saltfyre. Med Saltsur Kalk. blev den uklar. Salpetersurt Blye gay et hvidt sandagtigt Bund- fald. Salpetersurt Soly et hvidt Bundfald, fom ei forfvandt ved Ammoniak.“ Saltet brusede stærkt med Saltfyre og Syo- 247 velfyre;v jeg kunde ei tydeli geri: derved: bemærke Svorelfyrling- Lugt. Det lod sig ikke antænder Lysluen; ‘men: f{nieltede "deri otilfidfto til em wigjennemhgtig kugleformig Maffe.) ‘Denne forholdt sig som Svovelsurt'Kali.:\\ Noget af Saltet blev bragt temmelig «langt ind i et, ived den ene Ende tilfmeltet Glasrör, og deri opvarmet. : Der vifte fig Snart nogen 'Taage; “ved en fterkere Warme (fom: éndnwiwar »temmelig»längt fra''Glödning) bley det: fortagtigty; og «der ‘samiedetisig Svovel:i deh mindre opvarmede! Deeboaf*Roret: »Da Heden var ner ved Glödning fmeltede det; da flerk Glöduing indtraf fynies det at brufe no- get „og!itabte idem fortagtige Farve: : Efler Atkjöling havdes en Mafle, sfom befted/af hvide og gulagtize Dele... Den! forholdt fig, dom: en! Blanding »af Svovelsurt Kali, : og Svovellever. nome Dette) Salt. forholdt fig: altfaa ; i! det hele taget meget ligt Svovelfyrlingfurt Kali Forfkjelligheden fynes at burde tilfkri- yes en Forurenelfe. © Deter aabenbart hverken, et Under- fyovelfyrefalt, eller pi: Alani heller ikke et : Under- fyovelfyrlingfalt. me ve oh Den œtherholdigé RN Ra hint Salt havde ud- skilt sig blev: fitreret; en Portion 'deraf bley underkaftet en Deftillation, en anden bley henfat i et fort Uhrglas til For- dunftning ved Solvarme, med en tredie Portion foretog jeg folgende. Jeg tilgod en vis Mængde Vand; der famlede fig paa Overfladen et Lag, {on “havde Udfeende af en Blanding af Ather og noget olicagtigt: Den derunder ftaaende, temmelig vandrige Vadfkeblev frafkilt ved Hjelp af en Skilletragt; der vifte fig fnart' paa> Overfladen : af denne! Vædike nogle brunag- tige Flokker, men den ÿav med Kobberfalte det fædvanlige 248 gule; med Blysalte det ee hyide 5 med: Sa seller Salpetersur Baryt intet Bundfald., » 1 ©. SR gel Det. ved Fordunftningen af: Ben anden: Poitioi erholdte, vifte fig allerede ved det/glindfende, ftraalede Udfeende og Ve den paafaldende hurtige Oplöfen i Wand fom Xanthogenfurt Kali, og Oplöningen.deraf forholdt fig med Svovelfurt Kobber,;: Sak- peterfurt Bly, :Salpeterfur og : Saltfur Baryt' hermed overen= flemmende; heller ikke «fremkom nogen kjendelig Opbrusningi — det den indtörrede Maffe blev overgydet med ;concentreret Salt- fyre,-eller med concentreret Svoyelfyre.} tic!) sb (us oboe? Deflillationen. af den tredie Portion: fkete i en lille: jage tort méd.temmelig vel flutiende Forlag. "5 Varmen feeg af) og) til næften til Kogning: af 7 2. Denne: vifte fig temmelig] fnart uklar. : Da "omtrent 4 ‘vais fradeftilleret’ blev. Operfätionen ftandfet.. Faa Oieblikke derefter havde paa Bunden äf’Retor? ten famlet fig en Saltmafle, i Henfeende til Udfeende, lig den, fom. Veedfken alt havde givet ved /Henftand à den) feedvanlige Temperatur, men desuden havde nu dannet fig nogle” sorte kulaglige Gran, fom vare blandede med hin Saltmafle. Jeg lod Vadiken henftaae et Par Dage a Reterten uden at fratage For- laget; der dannede fig i den Tid endnu en ftor Mengde faavel af Saltet fom af de forte Gran; En Deel af Saltet havde her, fom fædvanligt ved hint Salt feeftet fig til Glaffet. Jeg fepare- rede derpaa Vædfken ved Filtret fra det Udfkilte, og efterat have afvalket‘ dette med ftærk Alkohol, oplöfte jeg det paa Fil- tret yed Vand; herved tilbagebleve de forte Gran; men de vare i for riuge Mengde til at kunne--underkaftes en Underfögelfe. Den Vedke, der var fkillet formedelft Filtret fra den Malle, - 249 fom havde udfat fig, dels under Deftillationen, dels ved den derpaa fölgende Henftand var i Henfeende til Farven neften uforandret, men dens Lugte var anderledes: den forekom mig at ligne Lugten af den Olie fom produceres ved Kalifaltets De- composition formedelst Varme; den var fterk. Vedfken blev ftærkt uklar ved Tilfætning af lidet Vand; ved mere Vand forfvandt Uklarheden for ftörfte Delen. Den vandige Vædike gav urene Bundfald med Kobber og Blyfalte. Den fradeftillerede Vædfke vifte fig ved Tilfætning af Vand, fom en Forbindelfe af Æther, og en i Henfeende til Conciftencen olieagtig Vædfke, kanfkee Svovelkulftof; forfkiellige anvendte Metaloplösninger tilkjendegave intet. Jeg har oplöft nylig tilberedet Xanthogenfurt Kali i Al-- kohol til 97 pC., og opbevaret Oplösningen i et vel tilfluttet Glas: efter nogle Dages Forlöb, vifte fig paa Bunden af Glas- fet en Udfkilling, fom havde Udfeende af det ovenfor befkreyne Salt. Samme Udfeende har det, fom det i nogen Tid opbevarede Xanthogenfure Kali lader uoplöft yed Behandling med Alkohol. Det vilde juft ei vere vanfkeligt at udiænke et og andet, fom kunde fynes at tjene til Forklaring af hine Phoenomener; men jeg troer det rigtigft at tilbageholde Meninger desangaaen- de indtil denne Deel af Underfögelfen ved et flörre Antal af Erfaringer bedre, faa at fige, faaer afrundet fig. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hafte 1821. Ti 250 Jeg har frembragt; Xanthogensurt Natron og Ammo-_ niak paa en Maade lig den, hvorved. det Xanthogensure Kali erhoides og Xanthogenfurt Kalk og Baryt ved andre Frem- gangsmaader. Men hidtil har jeg anvendt for lidea Tid paa diffe Saltes Undersögelfe til at kunne befkrive dem paa een Gang med Korthed og Beftemthed. Kun vil jeg bemerke at Ammo- niakfaltet giver Phenomener, fom fandfynligviis i flere Hen- feender ville blive lærerige. Om de Bundfald fom adfkillige Salte af de tunge Metaller give med Kalifaltet, maa jeg deri- mod her anfore noget men agter ogfaa DET OVER færfkilt at med- dele udfürligere ia as IE. De Bundfald, fom opftaae i det en Oplösning af det Xanthogenfure Kali fættes til et oplöft Kobberfalt, Blyefalt, Qvikfölvoxidfalt m. fl. ere rimeligviis Foreninger af Kobber &c. med det af den nye Syre fom ikke er Brint. Da jeg nu har kaldet hint Xanthogen faa bliver Benævnelfe for de anförte Bundfald, i det mindfte indtil videre, Xanthogen - Kobber, Xanthogen-Blye, Xanthogen-Qviksöly. Xanthogen-Kobber. Det har en fmuk gul Farve, er alde- | les uoplöfeligt i Vand; det fynes ei at kunne oplöfes af Alkohol. For at erholde dette Productgyder man Xanthogenfurt Kali oplöft i 23E#._ 10 til 12 Dele Vand til en meget fortyndet Oplösning af Svo- velfurt eller Salifurt Kobbertveilte, helft med den Forfigtighed, at lidet af det oplôfte Kobberfalt forbliver udecomponeret. Det fynker langfomt tilbunds fom flörre og mindre Flokker. Man fragyder, afvatker nogle Gange i Karret; bringer Bundfaldet paa Filter; afvafker atter med Vand indtil det Gjennemlöbne ei re- agerer for Kobber med Svovelbrinte- Ammoniak, eller Blaafurt Jernkali. Det faaledes erholdte Xanthogen-Kobber har ftedfe en temmelig flerk, urteagtig, men færegen Lugt. Holder man det fintfordeelt i nogen Tidi Beröring med Alkohol under gjenta- gen Omryftning, derpaa frahelder Vædfken, tilfætter en ny Portion, og faaledes nogle Gange, faa taber det betydeligt af Lugten. : Den brugte Alkohol bliver melket med Vand *). Ved at -afvafke en Portion faalænge med Alkohol, at denne fragy- det, efter nogen Tids Indvirkning, ei blev fynderlig uklar med Vand, har: jeg erholdt Xanthogen-Kobber, fom neften var uden Lugt. Svoveiæther fyntes endnu at vere virkfommere i denne Henfeende. Farven fynes at vinde i Livlighed ved denne Udvafkning, forudfat at Xanthogenkobberet ei bliver for lenge i Beröring med Alkoholen. ‘I det folgende er 'Talen i Alminde- lighed om, Xanthogenkobber fom for fuldendt Törring er ble- ven afyafket noget med Alkohol. *) Denne Uklarhed forfvinder dieblikkeligen ved Tilfetning af lidet Svo- velbrinte- Ammoniak; derimod ikke ved Ammoniakvædfke, Ti 2 252 Kanthogenkobberet kan opbevares lenge, faavel i fugtig, fom i tår Tilftand uden mærkelig Farveforandring *). Svovel- syre og Saltsyre virke lidet eller intet derpaa. Jeg har over- gydet noget med höift concentreret Svovelsyre, efter forud lat have tilfat et Par Draaber Vand. Der opftod formedelft Til- fteedeverelfen af Vandet flærk Varme, men ingen Brusning. Efter 10 til 12 Minuter tilfatte jeg noget Vand; lod Blandin- gen henftaae i henved 3 Time, under fterk Omryfining. Den overftaaende, kun gandfke lidet uklare Veedfke, blev filtreret og overmættet med Ammoniak: denne Vædfke vifte hverken ved Svo- velbrinte-Ammoniak eller ved Blaafurt Jernkali mindfte Tegn - af Kobber. Ved en lignende Behandling med concentreret Salisyre antog den ammonialkalfke Vædifke ved Tilfetning af Blaafurt Jernkali en meget fvag carmefinröd Farve. Der vifte fig i övrigt hverken Brusning eller Farveforandring i Xantho- genkobberet. Salpetersyre til 55° B. virkede derimod ftærkt derpaa. Der opftod en temmelig flerk Opbrusning, det gule forfvandt under Udfkilling af en fedtagtig uigjennemfigtig Masfe, fom förft havde en fortagtig Farve, men blev i faa Minuter gulhvid; den klare Oplösningen var grönagtig. Xanthogenkobbe- ret angribes kun meget fvagt af Ammoniak i den almindelige Temperatur. Jeg indefluttede noget med en meettet Ammoniak- yædfke i et tilproppet Glas, og fögte at befordre Virkningen *) Naar det forbliver uden at vere afvafket i den Vædfke, bel det er fældet, faa vifer det fig efter nogen Tids Forlöb med fortagtige Pletter. - 253 ved Omryftning. Förft efter en Times Forlöb begyndte Væd- fken at antage en fvag grönblaa Farve, og felv efter flere Ti- mers Forlöb fyntes Mængden af det fafte næften ikke formindiket: kun et Par Korn havde antaget en fortagtig Farve, Reften var næften uforandret guult. Man kan fammenrive Xanthogentkob- beret med en fterk Kalilud » og lade denne Blanding henftaae’ i Luften indtil ftörfte Delen af Vædfken er borttörret, uden at den gule Farve lider nogen betydelig Forandring. Men opvar- mes det med Luden, saa bliver det brunsort. Denne For- andriug fynes dog ikke at begynde förend Temperaturen er {tegen til omtrent 100° C: men da fkeer den og meget hurtigt. I Svovelbrinte- Vand beholder Xanthogenkobberet temmelig lenge den gule Farve; men i en Oplôsning af Syovelbrintekali . bliver det næften dienblikligen fort. — Xanthogenkobberet hæfter fig meget vel til Linned, Bomuld, Uldent, (fikkert ogfaa Silke). Jeg har farvet Strimler af hine tre Töiarter ved förft at holde dem noget i en tynd Oplôsning af Saltfurt Kobber, derpaa, efter nogen Aftrykning, i en ligeledes tynd Oplösning af Xanthogen- furt Kali, og endelig, efterat de havde været heri en haly Ti- mes Tid, at udvafke dem fterkt i Vand. De antoge derved en meget fterk og faft gul Farve, fom nogle Gange bley ud- mærket livlig og fmuk. | I et Apparat, fom det der er omtalt ved Kalifaltet, blev noget Xanthogenkobber udsat For en stigende Varme, efterat en Deel atmophærifk Luft var bleven uddreven. Det gav fårft uden Faryeforandring lidet. af en olieagtig Vædfke; derpaa be- gyndte det at fortne, gav nu i rigeligere Mængde Olie, og til- - lige Luft; da Temperaturen var flegen temmelig nær til Glöd- 254 _ hede var hele Masfen fort. Selv efteratidet hayde: glödet!no- gen Tid gav det Luft; men i det Hele taget" eï'i for Mengde. Jeg anvendte kun’ en lille Qvantitet af Manthogenkobbér til dette Forfög; erholdt derfor en for ringe Mængde Luft ‘til’ at. kunne faae fikkre Refultater angaaende dens Befkaffenhed ; dog. maa mærkes, at dens Lugt yar omtrent fom Lugten ‘af ‘den! : Luft, fom Kalifaltet giver. Af den forte i Röret tilbagebliven- de Masfe blev noget glédet i’ aaben Luft; det antog derved for en Deel en mat kobberröd Farve. awd ay es Noget forunderligt ved Xanthogenkobberet, | er den feer~ egne fterke Lugt, fom det befidder, ifær, förend. det er afya-. {ket med: Alkohal., Det kunde fynes rimelig gt at. udlede den af. et Overfkud af Syre i det Kobberfalt, hy oraf Xanihogenkob- beret bley udfkilt. Men faavel det Syovelfure, fom det, Sallure, Kobber, fom jeg anvendte til forkkiellige Tider. ae jeg. fogt at befrie for al overilodig Syre ved gientagen Omkryflallifering og fterk Törring: heller ikke fynes Lugien. af Xanthogenkob- beret at ligne Lugten af Xanthogenfyren. Det Xanthogenfure Kali er et ‘meget finit rende for’ Kobber, thi faavel Kobberoplosningen , fom Oplösningen af Ka- lifaltet kunne vere faare meget fortyndede, og dog give én’ ftærk gul Uklarhed ved Sammenblanding. Xanthogenkobberet har megen Tilböielighed til at antage Skikkelfe af Flokker. | Ere! de fammenbragte Oplôsninger ei meget fortyndede, faa ’vifer' det fig flrax fom ftore oftagtige Masfer. Ere de fteerkt for- tyndede faa fynes det förft at vere pulveragtigt, men inden det naaer Bunden fammenlöber det flokkeagtigt. — Naar der‘ blev 25% | tilfat mere Xanthogenfurt Kali til Kobberfaltet, end der beho- vedes til Udfældingen, faa gik Vædfken uklar gjennem Filtret. Xanthogenblye. Dette forfkaffede jeg mig ved Anven- delfe af Salpeterfurt. Blye, paa famme Maade: fom Xanthogen- kobberet. Behandlingen med Alkohol er imidlertid her over- flödig. Det er hyidt*) med et graaligt Skier, har nogen Per- lemorsglands, fynes at beflaae af yderft fmaa ligefom noget kryftallinfke Korn, fom loft ere fammenhobede til en Plante- uld-lignende Mafle, og det forekommer derfor befynderlig let; kan torres ved almindelig Stueovnsyarme uden Farveforandring; lider ingen kjendelig Forandring ved at opbevares i længere Tid; har faa godt fom ingen Lugt; fynes uoplöfeligt i Vand; derimod lidet oplöfeligt i Alkohol; thi Vand, fom i nogen Tid havde været i Beröring med Xanthogenblyet antog ingen fort Farve. med Svoyelbrinte- Vand og ingen gul Farve med Salt- furt Kobber; Alkohol derimod, fom var ryftet noget med hint, gav en hvid pulverformig Udikilling med Svovelfyre og antog en {vag fort, Farve med Svovelbrintevand, men det er uvift i hvilken 'Tilftand det holdes oplöft af Alkoholen. Naar Xantho- geublye i flere Dage holdes overgydet med Alkohol, faa be- gynder det deri at antage en fortagtig Farve. Xanthogenblye bley overgydet med Saltsyre: der vifte fig en temmelig rafk Virkning uden Luftudvikling; Vædfken blev melket og der udfkilte fig fnart af Oplösningen en Deel *) Blander man en meget ftærk Oplösning af xanthogenfurt Kali, med en ftærk Oplåsning af Salpeterfurt Blye, faa fremkommer der en noget — gulagtig Udfkilling.: À 256 olieagtige gjennemfigtige Draaber, fom for Lugten, og ved Prö- ver med fort Kobberilte og Saltfurt Kobber forholdt fig fom Xanthogenfyre, Til Xanthogenblye blev fat Svovelsyre fortyndet med om- trent 1 D. Vand, og Blandingeu blev vel omryftet: ingen Luft- ve Efter Tilfætning af neget Vand og Henftand i om- trent 3 Time havde det fafte endnu neften uforandret Xantho- sc færegne Udfeende (havde ei antaget Udfeende af et tungt pulverformigt Legeme, fom fvovelfurt Blye). Den oven- ftaaende Vædfke var imidlertid lidt melket, og gav (dog yderft fvagt) en gul Udfkilling med Saltfurt Kobber; men olieagtige — Draaber iagttog jeg intet Sted. Salpetersyre til 55° B. oplöfte hurtigen A der vifte fig Luftudvikling, og der udfkilte fig en gulagtig, uigjennemfigtig {moragtig Mafle, fom ei gav det gule Product ved at fættes i Forbindelfe med fort Kobberilte Xanthogenbly lagt i en Oplösning af Svovelfurt, Saltfurt eller Salpeterfurt Kobber antager i faa Minuter en gul Farve tildels meer og mindre lys end Xanthogenkobberets. I Salpe- terfurt Kobber fkeer Forandringen hurtigft. Opvarmes Xantho- genblyet noget i den Svovelfure Kobberoplösning faa fremkom- mer den gule Farve noget hurtigere end ellers. Xanthogenbly blev bragt i et retortfermigt Rör med For- lag; noget atmofphærifk Luft blev uddreven. Maffen blev der- paa gradvis opvarmet. Ved fvag Varme vifte fig en faare ringe l'aage i Röret, uden nogen Farveforandring i Maffen. Förft da Heden var ftegen temmelig höit begyndte Xanthogenblyet at antage en fort Farve; med det famme opfteg en flerk olieag- 257 tig Taage, og der udviklede fig nogen Luft. Ved end mere at foröge Varmen kom Maffen forft i Flus, brufede, gay i bety- .delig Mængde den olieagtige Vædfke og nogen Luft, men blev derpaa atter faft. Förend Glaflet begyndte at glide fyntes der at vife fig Ildudvikling inde i Maflen. Endnu medens den glö- dede fremkom nogle Lufiblerer. Men Luftudviklingen var i det Hele taget ei betydelig. Luften havde den lögagtige Lugt. Den blev opfamlet i Kalkvand over Qviksölv: næften al Luften blev indfuget af Kalkvandet, (det ikke indfugede var kanfkee atmo- fpherifk Luft) Kalkvandet var kun i faare ringe Grad bleyet uklart. Qvikfölvet, hvoroyer Kalkvandet ftod fyntes noget an- löbet. Da Apparatet blev taget fra hinanden bragte jeg hurtigt Mundingen af Afledningsröret i en Oplösning af Salpeterfurt Blye: derved opftod en röd Udfkilling, lig den, fom den röde Mafle af Xanthogenfurt Kali bevirker, naar den fættes til hin Oplösning, men det röde var her blandet med fort. Det fam- me vifle fig i det jeg bragte et Stykke Papir vædet med en Oplösning af Salpeterfurt Blye i Mundingen af Forlaget. Det anvendte Kalkvand gay kun et hyidt Bundfald med Salpeterfurt Blye: Svovelluften var rimeligviis bleven fortæret af Qvikföl- vet, hvorover Kalkvandet havde befundet fig. Den Olie, fom havde famlet fig i Forlaget lignede, i det mindfte ved Udfeende, Lugt og Smag den ovenfor befkrevne Xanthogenolie. Af den forte tilbageblevne Mafle, fom let flap Glaffet, blev noget overgydet med Salpeterfyre til 55° B; der opftod en livlig Luftudvikling, ifer ved nogen Opvarmning, og der ud- fkilte fig kulagtige Flokker tilligemed Syovelfurt Bly; men Væd- fken gav rigeligt hvidt pulverformigt Bundfald med Syovelfyre, Vid. Sel. phys. Skr 1 Deel. I Hafre 1821. Kk 258 og rigeligt fort Bundfald med Syovelbrinte. Concentreret Salt- fyre angreb ogfaa flærkt, ifær ved Opvarmning, den forte Mafle; hvorved der udviklede fig Svovelbrinte- Luft. Noget af den forte Mafle blev ophedet meget ftærkti et Glasrér aabent ved den ene Ende: den fmeltede. og vifte fig efter Afkjöling med en lyfere Farve; denne Mafle gay ved Behandling med Salpeterfyre, i ftor Mængde Syoyelfurt Blye, men, iftedet for den forte Udkkil- ling, en lys gröngul Malle, fom var feig og blöd, brændte noget mere leyende end Svovel og lignede idethele meget den Mafle, fom tilbagebliver, naar man rectificerer Svovelkulftof. Den Salpeterfure Vædfke gav Bundfald med Svovelfyre og Svovel- brinte, men ei faa rigeligen, fom den fra den ikke paany glö- dede Mafle. Concentreret Saltfyre virkede ogfaa paa den atter glödede Mafle, udfkilte noget fort, og frembragte Svovelbrinte- lugt. | Xanthogenqvikso/y. Dette kan faaes ved at fælde med oplöft Xanthogenfurt Kali enten oplöft Tvechlorine-Qvikfölv, eller Cyanogen-Qvikfölv: man faaer det leiteft uden Lugt ved at anvende det fidfte. Ere Oplösningerne fom fammenblandes meget fortyndede, faa udfkiller Xanthogengvikfölvet fig förft i en faa fintfordelt 'Tilfland, at det ei lader fig frafkille ved Filtret; men naar den ved Sammenblandingen frembragte uklare Væd- fke har henftaaet nogle Minuter, faa vifer der fig ligefom en Sammenlöbning til flörre og mindre, noget glindfende Skyer: nu kan Vædfken klares ved Filtrering, ligefom ogsaa Xantho- genqvikfolvet felv let föger Bunden i Form af fmaa, noget kryftallinfke Korn. Gyder man oplöfte Cyanogengvikfölv til en flærk Oplösning af Xanthogenfurt Kali faa opftaaer vel förft en 259 ‚ Udfkilling, men ved at fore denne noget om i Vedfken forfvin- der den atter; jo mindre fortyndet den Xanthogenfure Kali- Oplösning er jo længere vedbliver dette Phænomen at vife fig. Xanthogenqvikfolvet er hvidt, har et fandagtigt Udfeende, kan opbevares i det mindfte flere Uger, uden kjendelig Fer- andring, men fynes dog efter flere Maaneders Forlöb at an- tage en gulagtig Farve. Udfættes det for en forhdiet Temperatur paa den ved de andre Xanthogenforbindelfer angivne Maade, faa iagttages det, fom fölger: Wed fvag Opvarmning bliver det gult, derpaa fortagtigt, og ved en Temperatur, fom nok kun lidet .overfti- ger Vandets Kogepunkt, fmelter det med ftærk Beveegelfe; giver Olie i temmelig ftor Mængde, og nogen lågagtigt lugtende Luft. Naar derpaa Udviklingen af diffe har ophört: og Heden har naaet en vis Styrke, begynder der at vife fig et mörkegraat Sublimat i Hvælvingen af Röret, fom i nogen Tid forôges. Naar intet mere hæver fig, faa ligger tilbage et fort, let, flokket (ofte netformigen fammenvævet) Legeme. Sublimatet har temmelig fterk Sam- menhold; fkrabes deri, faa fremkommer en råd Streg; finrives det, faa vifer det fig med en rod Farve, undertiden lyfere, un- dertiden mårkere (rimeligviis efter den forfkiellige Varmegrad hvorfor det har været udfat); det er altfaa fandfynligen Cinober, eller muligen en egen Art af Svovelkulqvikfolv. Det ildbeftan- | dige forte Legeme, forbrænder gandfke fom Kulflokker, og jeg har derved ei bemærket nogen Lugt af Syovelfyrling. Kk 2. 260 Xanthogen - Zink. Det Bundfald, fom kan erholdes ved at fætte Xantho- genfurt Kali til et oplöfeligt Zinkfalte er fandfynligviis Xan- thogensurt Zinkilte; indtil videre vil jeg” imidlertid betegne . det ved det overfkrevne Navn. Til en temmelig fortyndet Oplåsning af Svovelfurt Zink- ilte giöd jeg noget oplöft Xanthogenfurt Kali: der fremkom ftrax en hvid, pulverformig Udfkilling; ‘men i Förftningen for- fvandt denne ved at föres om i Vædfken, og da der havde dannet fig faa meget at dette ei længere fkeete, blev Vædfken dog aldeles klar blot ved Tilfætning af en vis Mængde Vand. En uklar Vædfke, erholdt ved Sammenblanding af Svo- velfur Zink og en tilftrækkelig Mængde Xanthogenfurt Kali, gav ved at henftaae ı0 à 12 Timer, et Bundfald, fom beftod af noget kryftallinfke, fandskornagtige temmelig tunge, og haarde Korn, hvilke havde en fvag grönagtig Farve. Bundfaldet blev bragt paa et Filter og afvafket indtil det fralöbende ei gav Bund- fald med Salifur Baryt. Dette indtraf temmelig fnart. Derimod vedblev Afvafkningsvandet at give det gule Bundfald med Kob- berfalte, det hvide med Blyefalte, det gulagtige i sort hur- tigt overgaaende med Salpeterfurt ‘Sélv: alle diffe Bundfald opftode i temmelig rigelig Mængde, og vifte fig ligefaa rige- ~ ligen i det ved den fenere Paagydning erholdte Vand, fom i det der tidligere fralob; ogfaa gav Vandet et Lvidt Bundfald med Kulfurt Kali. | Ved derpaa at overgyde det med Alkohol he- mærkede jeg at heraf blev optaget en endnu ftérre Mængde, at den alkoholifke Oplåsning ei i mindfte Maade blev uklar med 261 Vand, men blandet dermed gav en Veedike, fom med Reagen- tierne for et Xanthogenfurt Salt, forholdt fig fom en Oplösning af et faadant. Jeg afbrôd derfor {nart Afvafkningen hermed og törrede hvad jeg havde tilbage. Ved Behandlingen med Alkoholen tabte det næften aldeles den grönagtige Farve, men den kom lidt efter lidt igjen ved Törringen. Noget af dette Xanthogen - Zink holdt jeg en halv Times Tid i Beröring med Alkohol til 97° Tr., under nogle Ganges Omryftning: alt blev derved oplöft; Oplösningen var fuldkom- men klar. Jeg indtörrede en Portion ved temmelig rafk Var- me, og erholdt derved en hvid neften uigjennemfigtig, tem- melig haard Masfe. "Noget af denne lagde jeg i oplöft Svovel- furt Kobber; der opftod hurtigt Xanthogen - Kobber, en anden Portion overgjöd jeg med Vand; Vandet vifte fig tydeligen, efter Indvirkning i en Times Tid, fom en Oplösning af Xan- thogenfurt Zink; en tredie blev overgydet med Alkohol: her- ved gik Oplösningen rafkere. Noget af den förfte alkoholifke Oplösning henfatte jeg i et Uhrglas til frivillig Fordunftning: der vifte fig ingen Kryftaller, men tilfidf{ en Masfe lig den, fom erholdtes ved hurtig Indtörring, kun var den ligefom fammenlöbet til {maa Perler. Noget af det indtorrede Xanthogen - Zink blev opvarmet flærkt paa et Glasfkaar. Det fmeltede, gay Taage, og rimelig- viis ogfaa Luft, under heftig Bevagelfe i Masfen; antog en flerk grön Farve og blev atter fall, fkjôndt Varmen blev flærkere. Ved foröget Hede begyndte det atter at fmelte, og antog en fortaglig Farve; hift og her i Masfen vifte fig noget 262 med metallifk Udfeende; ved fortfat Ophedning forfvandt neeften alt. Til noget, fom var forandret til den grônne Masfe fatte jeg noget Saltfyre: der fremkom en heftig Luftudvikling; ‚Luf- ten havde vel Lugt fom Svovelbrinte, men dertil en færegen Lugt; et overholdet Stykke Papir, befugtet med Salpeterfurt Blye, anlöb fort og rödt mellem hinanden *). IN: Xanthogensyren. Den ved Vexelvirkningen mellem Svovelkulftof, Alkohol og Kalihydrat dannede nye Syre kan erholdes i fri Tilstand: det er den olieagtige Vædfke, fom udfkiller fig naar man fetter Svovelfyre eller Saltfyre til Kalifaltet. Jeg omhandler den efterat have talt om. dens Sammenfætninger, fordi man her bedft kan dömme om de Phænomener fom den frembyder. Xanthogenfyren er ved den almindelige Temperatnr en faa godt fom ufarvet, gjennemfigtig Vædfke, fom aldeles har en- Olies Udfeende; den optages ikke af Vand, den er tungere end Vandet.. Ved at vere i Beröring med Luften overtrækkes den hurtigt med en uigjennemfigtig Skorpe; denne Forandring lider den ogfaa ved at befinde figi Vand, men meget langfommere og *) Men "herved fortjener imidlertid at mærkes, at man af Blyefaltene ei fjeldent faaer et rödt Bundfald, blandet med det forte, naar der tillige med Svovelblye ogfaa danner fig Saltfurt Blye, 263 defto mere langfomt jo lavere den Temperatur er, fom Vandet har. Ved lenge at være i Beröring med Vand deftrueres den aldeles under nogen Luftudyikling. Udfkilles den af en meget fortyndet Oplösning af Xanthogenfurt Kali ved en fortyndet Syre, altfaa i en meget fiintfordelt Tilfland, saa samler den sig van- skeligen til een Masse, og destrueres ofte meget hurtigt, juft fordi den frembyder faa mange Beröringspunkter med Vandet. Den er flygtig; men ved en Temperatur, lavere end den hvor- ved Vand koger, deftrueres den. Tilberedningsmaaden for Xanthogenfyren er i u de anförte Egenfkaber denne: Man bringer noget Xanthogenfurt Kali i et langt og fmalt Glas, eller endnu bedre, i et Glasapparat, fom nedentil, lig en Skilletragt, er forfynet med en Glashane, og fom oyentil kan tilfluttes med en Glasprop; man overgyder Saltet med faa meget af en afkjolet Blanding af 1 D. Syovelfyre med 4 til 6 Dele Vand, at der bliver et kjendeligt Overfkud af denne Syre; man befordrer Virkningen ved nogen Bevegelfe. Faa Oieblikke derefter fetter man til den ftærkt melkede Vædfke, förft omtrent ligefaa meget Vand efter Maal, fom man har anvendt af den fortyndede Syre, ftrax derpaa noget mere: Vædfken begynder herved at klare fig idet Xanthogenfyren famler fig ved Bunden af Glasfet; ved, paa en pasfende Maade, at fætte Vedfken i Be- vegelfe kan man bidrage meget til at Xanthogenfyren famler fig i een Masfe ved Bunden, og forebygge at ei fynderligt der- af udbreder fig fom en olieagtig Hinde paa Overfladen af Væd- fken. Saa fnart Syren faa temmelig vel har udfkilt fig tilgyder man 16 til 20 Gange faa meget Vand fom förfte Gang. Der- 264 paa affuger man forfigtigt ftörfte Delen af den over Xanthogen- fyren ftaaende -klare Vædfke; tilfetter firax paany en for Mengde Vand, og affuger atter, og faaledes fremdeles indtil det frafugede Vand ei giver nogen kjendelig Uklarhed med en Ba- rytoplüsning. Kommer det an paa, faa vidt muligt, at faae Syren befriet fra Vand, faa lader dette fig gjöre, ved forlig- tigen at udtappe den ved Hjelp af Glashanen. Skal Syren opbevares noget under Vand, faa gjör man vel i at holde den i en Temperatur, fom i det mindfte kun er faa Grader over 0°. Svovelfyren maa ei være fortyndet med be- tydeligt mindre Vand, end ovenfor er angivet, og man bör ei opfætte længere end bemærket at tilgyde Vand. Xanthogenfyren uckiller fig ellers med en brunagtig Farve; der decomponeres maafkee endog noget Svovelfyre, naar den anvendes for concen- treret. Iftedet for Svovelfyre kan særdeles vel anvendes Saltsyre, men Eddikefyre fynes ei godt at kunne udfkille den ny Syre. Xanthogenfyren har en færegen flerk Lugt*); en fterk, forft fammenfnærpende, noget fur, derpaa noget bitter og brændende Smag. Lakmuspapir farves livligen rödt af denne : Syre, men en ftor Deel’af det råde gaaer meget snart over i gult og gul- hvidt. **). *) I denne fynes det undertiden fom om man mærkede noget fvovelfyrling- agtigt; men adfkillige af de Forfög fom befkrives i det fölgende lære vift paa det beftemtefte, at det ei kan tilfkrives Svovelfyrling. *®) Bringes Lakmuspapir rödfarvet med en Syre i en Oplösning af Xan- thogenfurt Kali, faa antager det ofte den famme gule og gulhvide "Farve, rimeligviis fordi Xanthogenfyren derved udfkilles. At jeg ei nn 265 vi Xanthogenfyren forener fig let med Kali og Ammoniak ikke blot ved at fettes i Forbindelfe med diffe Legemer i cau- tik Tilftand, men den decomponerer kulsurt Kali og kulsurt Ammoniak; den decomponerer desuden kulsurt Baryt. Den paa denne Maade frembragte. Forbindelse med Kali forhol- der sig som det ved Svovelkulstof, Alkohol og Kali erholdte Salt. Xanthogensyren danner hurtigt ved at bringes sam- men med sort Kobberilte: det gule Xanthogenkobber; med gult Blyeilte: det hvide Xanthogenbly; med rødt Qviksölv- ilte: det hvide Xanthogenqviksoly. Jeg vil anföre nogle af de Forfög fom have lært dette, og et og andet mere. Jeg tilberedte til forfkiellige Tider flörre og mindre (fom ofteft meget fmaa) Portioner Xanthogenfyre i fmaa fmale Glas, anvendte den faa flrax den var behörigen afvafket, og fædvan- ligviis 1 Forbindelfe med lidet Vand. Til en Portion fatte jeg noget Kali oplåst i Vand; til en anden nogen Ammoniak- vædske. Xanthogenfyren optoges temmelig let af begge Væd- fkerne, men der var anvendt vel meget af difle; jeg neutra- liferede dem ved ganfke lidet Saltfyre: faavel den ene fom den anden af difle Vædfker gav i rigelig Mængde det gule Bund- fald med Svovelfurt Kobber. Anvendte jeg dem för Neutrali- feringen med Saltfyre, faa fremkom et Bundfald, fom havde en ureen Farve; men naar derpaa bley tilgydet noget Saltfyre an- ; ftedfe cydeligen har faaet dette Phenomen, er maafkcee fordi det “Pa- x pir, fom jeg anvendte til forfkiellige Tider var rödfarvet fnart med en meget fvag, fnart med en fterkere Syre; det tilfyneladende affar- vede Papir bliver atter blaat ved et Alkali, Vid. Sel. phys. Skr. I Deel, I Hafte 1821. Ll 266 tog det ftrax den fmukke gule Farve. Ingen af de neutrali- serede Vædsker gav Bundfald med Saltsur Baryt. I en Portion Xanthogenfyre (under lidet Vand) bragte jeg nogle Smaaftykker af Aulsurt Ammoniak: der opftod en ftærk Luftudvikling hvor Syren og det fafte Salt berörede hinanden; jeg tilgiod lidt mere Vand, og havde da efter faa Oieblikke en Oplösning, der af Svovelfurt Kobber fældede Xanthogen- kobber i rigelig Mængde. | Jeg gjorde det famme Forfög med mættet Kulsurt Kali: Phænomerne vare aldeles de famme. Jeg prövede Oplösningen desuden med Salpeterfurt Blye: der fremkom i flor Mengde det hvide flokkede Bundfald. Til noget af den ved mættet Kul- furt Kali erholdte Vædfke, fom indeholdt noget overflödigt Kulfurt Kali, fatte jeg Alkohol; fraheldte efter nogen Samvir- ken den klare alkoholifke Vædfke fra det udfkilte Kulfure Kali, og indiörrede den ved frivillig Fordunftning i et Uhrglas; den derved erholdte Masse lignede det forhen beskrevne Xan- thogensure Kali ved Krystallisationsmaaden, Glandsen &e. Jeg bragte noget Aulsurt Baryt, (erholdt ved Fældning) i Xanthogenfyre, hvorover der befandt fig noget Vand: der fkeete fnart Luftudvikling, i kort Tid traadte al Xanthogenfyren i Forening med Baryt, og jeg erholdt en Vædfke, fom gav Xanthogenkobber med Saltfurt Kobberilte og Xanthogenblye med Salpeterfurt Blyilte. Den bley desuden prövet med Salpeterfurt Sôlvilte, hvormed den gav det gule Bundfald, fom felv i Mör- ket, men dog ei fuldt faa hurtigt fom i Lyfet, blev fort. Noget af Vædfken blev henfat i et Uhrglas til frivillig For- dunftning: efter 4 til 5 Timer var den indtörret til en kryftal- 267 linfk Masfe, fom i Henfeende til Udfeende lignede noget Xan- thogenfurt Kali. Jeg overgöd denne med noget Alkohol til 98° Tr., fraheldte flörfte Delen” efter Indvirkning i henved z Time: den gav i rigelig Mengde det gule Bundfald med Kobberfalte. Jeg lod Masfen paany blive tår, og bragte der- paa lidt Vand til famme: alt oplöfte fig færdeles hurtigt. Jeg fatte lidt Svovelfyre til denne Oplösning efterat have fortyndet den noget, og erholdt i flor Margie Svovifurt Baryt, Der blev fat Barytvand til Xanthogenfyre: der opstod aldeles ingen Uklarhed. Syren optoges, men temmelig lang- fomt, rimeligviis fordi den, fom en Fölge af dens Uopléfelighed i Vand, paa denne Maade kun vanfkeligen kommer i Beröring med Baryten; (af famme Aarfag fkeer Foreningen med Kali og med Ammoniak langt lettere, naar faft Kulfurt Kali eller Kul- furt Ammoniak bringes ned i den olieagtige Xanthogenfyre, end naar den overgydes med en vandig Oplösning af cauftik Kali eller Ammoniak). Det fraheldte Barytvand var lidt alka- lik: det blev neutraliferet med Saltfyre. Ogfaa denne Vædike blev prövet med Saltfurt Kobber, Salpeterfurt Bly og desuden med Sublimat: den gav Xanthogenkobber, Xanthogenblye, og Xanthogengvikfölv. | Noget sort Kobberilte blev bragt i Xanthogenfyre: flrax efter at Beröringen var fkeet var noget af det forte bleven gult, og efter Forlöb af omtrent 4 Time var alt Kobberilte | forvandlet til det fmukke Xanthogenkobber. Det blev udtaget, noget afyafket, og torret: det havde den eiendommelige Lugt." Lie SE 268 Jeg bragte gult Blyilte i Xanthogenfyre: der vifte fig en rafk Virkning, og efter kort Tid havde jeg et hvidt Legeme med Xanthogenblyets færegne Udfeende. Rödt Qvikfölvilte fynes at virke livligft paa Knops yen. For hver Gang lidt Oxid kom i Beröring med Syren under Vand, opftod der en fydende Lyd, og der hævede fig nogle Gange Blerer fra Masfen, men disfe forfyandt ved at flige noget i Vandet: det var rimeligviis ei andet end Vand- damp, fremkommen af det Vand fom nærmeft omgav det, med Syren virkende Oxid, formedelft den, ved denne Virkning udviklede Varme. Oxidet antog efterhaanden den hvide Farve, | og i kort Tid var der frembragt: en ei ubetydelig Deel Xan- thogengqvikfölv. Ogfaa ved at fette oplöft Svovelfurt ai Saltfurt Kobber lige til Xanthogenfyren faaer man i flor Mengde Xanthogen- kobber *) og ved at anvende Salpeterfurt Blye, Xanthogenbly. Skjöndt Vand, fom har veret i Beröring med Xan- ihogenfyren gjerne har noget af dens Lugt, faa har jeg dog ikke faaet, ei engang et gult Skjer, ved at fette Svovelfurt eller Saltfurt Kobber dertil — vel at maerke naar dette Vand ei in- deholdt ifyeeyende Syre; thi befinder fig i Vandet nogle af de on %) Svovelkulftof træder iForbindelfe med en alkoholifk Oplösring afSaltfurt. Kobber uden at foraarfage Uklarhed eller Farveforandring. Ved at fætte Vand til denne Forbindelfe udfkilles blot Svovelkulftoffet, Sort Kobberilte lider ingen Forandring hverken i Svovelkulftof ene, eller i en Forbindelfe af dette med Alkohol, Heller ikke virker Xanthogenolien (Productet af det Xanthogenfure Kali ved Ophedning) paa fort Kobberilte. 269 olieagtige Draaber; og man da tilfætter et oplöft Kobberfalt, faa fremkommer ftrax den gule Udfkilling paa de Steder hvor Olien er. — Har man udskilt Xanthogensyren med Saltsyre saa kan selv den forst fraheldte F ske neutraliseres med Barytvand uden at der opstaaer Uklarhed. Xanthogenfyren lader fig meget let antende, forbrænder med en rafk blaa Lue, og giver derved en fterk Svovel- fyrlinglugt. I et temmelig vidt, men meget kort Glasrör, tilfmeltet ved den ene Ende, indefluttede jeg en temmelig flor Mengde Xan- thogenfurt Kali (ei lenge efterat det var bleven tilberedet); an- bragte 1 Mundingen af dette Ror et böiet Tilgydningsrör famt et Afledningsrör gjennem en meget vel fluttende Prop; jeg overbandt desuden denne med Blære; jeg faftgjorde Röret verticalt, bragte Mundingen af Afledningsröret under et lille Glas, fyldt med Vand, og tilfatte. nu gjennem Tilgydningsråret en tilftrækkelig Mængde Svovelfyre, fortyndet med omtrent 5 Dele Vand: der- ved uddreves ei andet end atmorphærifk Luft af Karret; ligefom der heller ikke vifte fig ringefte Brusning i Masfen, hvilket her færdeles let lod fig iagttage, fordi Mængden hvormed der ope- reredes juft ei var ubetydelig. Jeg udfatte derpaa Blandingen : for en langiomt ftigende Varme: Temperaturen naaede fikkert henved 50° C. uden at der vifte fig noget mærkeligt; men da den blev noget hôiere opftod der pludfeligen en meget heftig Ud- vikling af Damp og nogen Luft. Dampen fortættede fig for en Deel, noget i Afledningsröret, noget i Vandet; en Deel var gaact med Luften gjennem Vandet i Glasfet. Störfte Delen af dette bragte jeg fnart til at foriætte fig, men noget blev, fikkert „Er, tilbage. Formedelft den pludfelige og hæftige Luftudvikling gik meget af Luften bort uden at blive opfamlet. Den ringe Mengde fom jeg beholdt tilbage, da ftörfte Delen af Dampen havde fortettet fig, underfögte jeg blot i Henfeende til Lugten: den var hverken logagtig eller svovelbrinteagtig, men noget svovelkulstofagtig. : Den Vædfke, fom havde famlet fig i Af- ledningsröret og under Vandet, var gjennemfigtig, aldeles ufar- vet og havde gandske Udseende af Svovelkulstof, ogsaa nee- sten gandske dettes Lugt, og den var yderft flygtig. Noget deraf blev bragt i en vandig Kali Oplösning: lidet blev optaget, men ftörfte Delen forblev uoplöft, felv efterat det havde været i mere end een Time i Beröring med Kaliluden og den fraheldte ftærkt alkalifke Vædike, (hvad enten den i kortere eller længere Tid havde været i Beröring med den olieaglige Masfe), gav ved ingen Behandling, hverken det gule Bundfald med Kobber- falte, eller det hvide med Blyefalte; men fældede, i nogenlunde neutraliferet, ligefom og i alkalifk Tilfland, fvovelfurt Kobber meer eller mindre mørkebrunt, og Salpeterfurt Blye, snart rödt, — snart rodt og sort mellem hinanden, Ved Tilsætning af Syrer til denne Vædske fremkom Svovelbrintelugt. Den overförte olieagtige Veedfke vifte fig altfaa ogfaa ved dens Forhold med Kaliluden fom Svovelkulfiof. Da Apparatet var taget fra hin- anden, og noget Vand var gydet til det tilbageblevne i det ved den ene Ende tilfmeltede Glasrör, erfarede jeg, at der endnu var en ftor Mængde af en olieagtig Vaedfke tilbage. Denne havde en noget brunagtig Farve, men forholdt fig forreften, (i Henfeende til Lugt, Virkning paa Lakmospapir og Virkning med Kali), fom Xanthogenfyre blandet med noget Svovelkulftof. 271 Fn Portion Xanthogenfyre, faavidt muligt fri for Vand, blev ved Hjelp af et tragtformigt Glasapparat, forfynet med Hane, tappet i et ved den ene Ende tilfmeltet Glasrör. . Dette ftillede jeg verticalt, og fatte det i Forbindelfe med et hori- zontalt liggende Rör, fom havde en vertical Nedböining til "det verticale Rôr, og fom paa Midten af den horizontale Deel var forfynet med en Kugle; dette Rör fatte jeg endvidere i Forbindelfe med et Afleduingsrör, fom gik i Qvikfölv. Jeg opvarmede derpaa Syren; da den havde naaet vel henved 40° C., fremkom pludfelig en heftig Luft- og Damp-Udvikling. Jeg bortfiernede Ilden: Dampen fortættede fig for en Deel i den verticale Deel af det Ror, der fkulde tjene fom Forlag og flöd tilbage; men en Deel gik med Luften (den bley famlet ved Qvikfölv) og der vifte fig fnart en Deel Draaber med fvovel- kulftofagtigt Udfeende paa Overfladen af Qvikfölvet. Jeg afyad- ‘fkede Luften med Alkohol: den formindfkedes derved noget i Omfang, Alkoholen blev lidet melket og antog nogen fvovel- kulftofagtigt Lugt; jeg afvadfkede derpaa med Vand: Vandet antog ingen mærkelig Lugt. Den faaledes afvadfkede Luft havde ingen, eller i det mindfle en yderft fyag, og ikke di- ftinct Lugt: Ved gjentagne Gange paany at opvarme Råret med Syren, fremkom de anförte Phænomener, og jeg erholdt en ei ubetydelig Mængde Luft, hvilken helt igjennem forholdt fig fom anfort. Ved gjentagen Prove vifte fig den ftærkt af- vafkede Luft at være brændbar. Jeg bemærkede ikke Syovel- fyrling-Lugt efter Forbreendingen; men naar denne fkeete over Kalkvand bley dette gandfke lidet uklart, (for F orbreendingen foraarfagede hverken den ikke afvafkede eller den afvafkede eva Luft, nogen Uklarhed i Kalkvandet, fom kunde tilfkrives Kul- fyre). Den Omftendighed, at jeg var udfat for at faae et ufik- kert Refultat af Underfögelfen over denne Lufts Befkaffenhed, fordi jeg ikke var vis paa at have den aldeles fri for Svovel- kuldamp, var en Bevæggrund til at jeg ei examinerede den nermere. Da Luftudviklingen ei var betydelig, fkiöndt Tem- peraturen var fleget vift til 100° C., bortfiernede jeg Ilden: Ved at tage Apparatet fra hinanden, bemærkede jeg intet Sted hverken Svovelfyrlinglugt eller Svovelbrintelugt, ei heller Lög- lugten, men, ifær i Forlagsröret, flerk Svovelkullugt, og i det tilfmeltede Rör denne Lugt blandet med lidet af Xanthogenfyrens. Der var endnu lidet af en olieagtig Vedfke tilbage. Jeg fatte til den noget oplöft Svovelfurt Kobber: der vifte fig kun i me- get ringe Mængde en fkiden gulagtig Udfkilling. Nærværende Underfögelfe har i det hele taget havt den Gang, hvori den har ladet fig afhandle. Temmelig tidligt var ved famme den Tanke faldet mig ind, at en Forening af Svovel og Kulftof maafkee i den Henfeende var lig en Forening af Qvælftof og Kulftof, at den med Brint kunde danne en Syre. Paa flere Maader havde jeg fogt Bevifer for Tilftædeværellen af Brint: jeg hayde forfogt Behandlingen med fort Kobberilte, men uden fikkert Udfald; Kalifaltet gay, ved at deftrueres, en Luft, fom fyntes at indeholde Svovelbrinte; og Xanthogen- olien gay ved Forbrændingen Vand: men det forblev dog end- nu uvift, om dette ei kunde tilfkrives noget Vand, fom Saltet muligen kunde have indeholdt. Mere tilfredsflillende fandt jeg Phænomenerne ved det nylig anförte Deftructionsforfög af felve 273 Syren; da den fynes derved at dele fig i Syoylkulftof og en trændbar Luftart. Men det fikkrefte Beviis formodede jeg til- {dit at en Behandling med Jodine maatte kunne afgive; og jeg fandt at dette var rigtigt, Muligheden. af at Svovelkulftof, Jodine og Vand tilfam- men, ved Vandets Decomposition, kunde foranledige Dan- nelfe af Jodinebrintefyre, bevægede mig til forit herover at an- {lille et Forfög, fkjöndt jeg gjerne tilftaaer, at der var kun li- den Rimelighed for at hint vilde fkee. Jeg fatte til lidet Vand noget Svovelkulfiof , bragte ftörfte Delen af dette til at foge Bunden, og tilfdiede nu noget Jodine. Saa ftrax denne kom i Beröring med Syovelkulftoffet opfted en fmuk og livlig violet Farve, idet begge Stofferne tydeligen traadte i Forening med hinanden. Jeg tilföiede fnart noget mere Vand: nu famlede fig F ereningen af Svovelkulftof og Jodine paa Bunden fom en tyk olieagtig Masfe med en sortebrun Farve; det overftaaende Vand yar fuldkommen klart, eg havde kun en yderit fyag vio- letagtig Farye. Dette bley fraheldet og prövet: det viste ikke ringeste Spor af Jodinebrintesyre; thi ved Tilfætning af en Sublimatoplösning forfvandt blot det violetagtige Skjer, uden at der opftod ringefte Uklarhed; med Sa/petersurt Bly vilte _ fig aldeles intet, ligefaalidet fom med Chlorinevand, Salpeter- syre og concentreret Svovelsyre. Derfom der altfaa nu, ved en Behandling af Xanthogen- syre paa aldeles den famme Maade, fremkommer Jodinebrin- tefyre, faa kunne vi vift med Sikkerhed flutte, at hin inde- holder Brint. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. Mm 074 | Jeg tilberedte en Portion Xanthogenfyre paa den ,i det foregaaende befkrevne Maade ved Hjelp.af Svovelfyre; den blev hurtigen afvafket paa. det fuldkomnefte; 5 — 6 Linjer reént Vand lod jeg blive tilbage. Jeg tilfatte -nu,:uopholdelig nogle — Korn af Jodine. Idet denne kom i Beröring med Xanthogen- fyren opftod en mörk rödbrun Farve paa de Steder hvor Berö- ringen fkete, og de nærmefte der omkring værende Dele af Syren vifte fig et Oieblik med det matte Udfeende, fom Syren antager ved i kort Tid at vere i Beröring med Luften; men fnart udbredte fig den mörkerödbrune Farve ogfaa over diffe Dele. Under diffe Forandringer bevægede fig en Deel af Jo- dine frem og tilbage paa Overfladen af Syren, indtil den lige- fom var henfmeltet. Det overflaaende Vand blev förft noget- melket, fnart derpaa antog det en ureen rödbrun Farve 3 paa Bunden laae en tyk olieagtig Maffe fom förft havde en meget mörk rödbrun Farve; efter Tillætning af lidt mere Vand og nogen Beveegelfe af det hele, tabte faa vel den vandige Vedike - fom den olieagtige Mafle i kort Tid meer og meer af Farven, faa at der, 10 til 12 Minuter efterat Jodinen var bleven tilfat, havdes paa Bunden en lidet gulagtig-hvid, mat og uigjennem- figtig, olieaglig Mafle, og derover en ufarpet, noget melket, yan- dig Veedfke. Af denne blev nu ftrax en Portion filtreret: den _gjennemlôb fuldkommen klar. Denne Vædfke blev ftrax prö- vet; den forholdt fig fom fölger: a) Ved Tilsetning af en vis Meengde Chlorinevand, frem- kom en rödbrun Farve, som forsvandt ved mere Chlo- rine og fremkom atter ved mere af den filtrerede V edske. 275 b) Ved Tilscetning a steerk ee en Sne, 7 röd- brun Farve. c) Ved en tilstrækkelig Meerigae hoist concentreret Svo- velsyre: en smuk violet Farve: d) Ved Salpetersurt Bly: et udmærket skiönt, glim- rende, gult Bundfald i rigelig Mengde. e) Med Salpetersurt Sölv : et hvidt Bundfald med et yderst ringe gulagtigt Sker, i rigelig Mengde, som et forsvandt ved Tilsetning af Ammoniak. f) Med Sublimat-Oplösning tet vist Mengde- Forhold: et Bundfald, som snart viste sig med en udmærket livlig rod Farve. | | Hin Vædske viste sig altsaa paa det. bestemteste som en Oplösning af Jodinebrintesyre. Strax efter at en Deel af den vardige Vædfke var frahældet udtog jeg lidet af den faa godt fom ufarvede olieagtige Mafle, og overgöd den med noget oploft Svovelfurt Kobber: der opflod en temmelig Deel af den gule Udfkilling: Jeg fatte mere Jodine til den olieagtige Maffe under den vandige Vædike, og tilgöd lidt mere Vand. Der fkete endnu en rafk Virkning, aldeles med de ovenfor anförte Phenomener, paa det ner, at den van- dige Vædfke, fom denne Gang fremkom, beholdt en ganfke fvag gulagtig Farve, (denne Farve antager, fom bekjendt, Jodine- brintefyre, naar den holder lidt fri Jodine oplåft). Vædfken blev filtreret og prövet med de nyligen opregnede Reagentier : den forholdt fig dermed aldeles paa famme Maade fom den, forfte Gang erholdte, Vaedfke. , Mm 2 276 Jeg prövede nu atter en Portion af den uklare, neften hvide, olieagtige Maffe med Svovelfurt Kobber: denne Gang fremkom kun i faare ringe Mængde en ureen gulagtig Udskil- ling. Jeg fatte til det tilbageblevne deraf en Portion Jodine. Maffen antog derved en rödbrun Farve, beholdt denne, og fremftilte en Forening, for Öiet ei ulig den, fom Svovelkulftof giver med Jodine. Noget af Jodinen forblev nu uoplöft. Jeg har foretaget de befkrevne Forfög med Xanthogenfy- ren og Jodinen mange Gange, og anvendt Kanthogenfyre, ud- fkilt, nu ved Syovelfyre, nu ved Saltfyre af Xanthogenfurt Kali, tilberedet paa forfkjellige Maader: stedse har jeg erholdt de samme Pheenomener. Jeg anseer det derfor som beviist, at Xanthogensyren indeholder Brint, og som i hoieste Grad sandsynligt, at den foruden dette Grundstof kun indeholder Svovel og Kulstof. 4 Setter man til en concentreret Oplösning af Xanthogen- furt Kali en tilftrækkelig Maengde Jodine, faa faaer man, under Phænomener ei ulige de föranförte, en Oplösning af Jodine- brintesurt Kali. Maafkee vil jeg kunne benytte Behandlingen med Jodine til at beftemme Mengdeforholdet af Brinten i Xan- thogenfyren. ANATOMISK BESKRIVELSE ET VED NOGLE DYR-ARTERS UTERUS GLANDULÖST ORGAN. AF Doct. Mrv. 7. GARTNER. Be Mocter Alards Skrivt Du Siege et de la nature des mala- dies, ou nouvelles considerations touchant la veritable action du system absorbant dans les phénomènes de Veconomie anı- male bragte mig til at underföge vasa lymphatica. Da diffe ere meget ftore og tydelige paa Uterus i den {vangre Tilftand, begyndte jeg Underfogelfen med Koen. Eifterat jeg i nogen Tid havde henvendt min Opmerkfomhed paa diffe lymphatifke Aarer, og ftod i Begreb med at ende de Underfögelfer, der for- drede den anatomifke Kniv, for ved phyfiologifke Experimenter at gaae en anden Vei, der maafkee kunde lede mig til et ner- mere Refultat, end hidindtil har veret bekjendt om diffe Kars Oprindelfe, fandt jeg en Kanal, fom var fyldt med en klar guulagtig Vædike. Af dens Udfeende var jeg temmelig. vis paa, at den ikke var nogen lymphatifk Aare; men da den ikke indeholdt Blod, og.jeg, ifdlge Viewssens Idee om Uteri Struk- tur, troede at burde underföge ethvert Kar, der i udvortes Udfeende maatte afvige fra de almindelige Blodkar og fra de lymphatifke Aarer, hvis Udfeende Ovelfen allerede temmelig nöie havde lert mig at kjende, aabnede jeg famme, og kunde da opblæfe Karret, faavel over, fom under det i famme gjorte 280 Indfnit. Jeg fandt da, at denne Kanal begyndte ved Moder- halfen, (collum uteri) flrakte fig langs Blærefladen (superficies vesicalis) af Moderen, lige op til Hornet (cornu uteri). Jeg forfögte om Qvikfölvet mueligen "kunde lede mig længere frem, end Luft-Indblesningen, men jeg ftandfede paa famme Sted, og faae, at bemeldte Kanal endtes ved Moderhalfen, uden at det var mig mueligt at drive Qvikfölvet længere. Dette var ligeledes Tilfeeldet med den Deel, fom gaaer op imod Moder- hornet (cornu uteri), tki henimod det Sted hvor Moderlegemet (corpus uteri) ophörer, og begynder at böie fig, og blive fma- lere for at gaae over i Moderhornet og fiden i Modertrompe- ten (Tuba Fallopii) ophörer Kanalen at vere huul; dog ved- bliver Sper af den langs med Hornets Böining, lige neeften til en Tomme fra Æggeftokken (Ovarium). Den i fig fely egne Kanal bragte mig til at foge efter en lignende paa den anden Side. Jeg fandt den da ogfaa af famme Befkaffenhed, men min- dre i Caliber, og ikke faa turgid af fluidium, fom den forfte, | og fölgeligen mindre udviklet, hvilken Afvigelfe jeg ved dette, om jeg faa tôr kalde det, Organs Befkrivelfe, vil faae Anled- ning til at omtale. Min Lyft til at lere at kjende denne Ka- x nal, bragte mig til at underföge flere faavel drægtige, fom udregtige Uteri. Jeg fandt da fledfe Kanalen, men i nogle var den mere eller mindre afvigende fra den, jeg forfle Gang havde fundet paa den dragtige Moder. Saaledes fandt jeg nogle at indeholde lidet eller intet fluidium. Undertiden var den ganfke fyldt og befat med Hydatider lignende Blerer. Til an- dre Tider kunde jeg knap finde den; men da jeg ved Ovelfe havde lært at kjende Stedet, hvor den almindelig fandtes, op- 381 dagede jeg altid Spor af den. Saaledes var den Deel, fom böier fig mod Moderhornet altid tilftede, den Deel af famme derimod, fom gaaer i Moderhalfen manglede fit rörformige Ud- feende; i dens Sted derimod var der paa Moderhalfen nogle Ophöininger, fom vare blæreagtige, og opfyldte med en Væd- fke. Under diffe tilfyneladende Anomalier anfaae jeg det for nödvendigt, at underfôge Generations — Delene. hos Kalven. Efter megen Sögen, og veiledet af den locale Kundfkab, den mere uddannede Uterus havde givet mig, fandt jeg tilfidft famme Kanal i Kalven, noget ner af famme Befkaffenhed, men overordentlig fin, dog ikke finere, end at jeg kunde ind- fprôite den med Qvikfoly. De famme Obftakler, fom paa de mere udviklede Uteri, faavel oven, fom nedentil, viifte fig ogfaa her. Da jeg nu ikke kunde troe, at difle Underfögelfer havde lært mig noget fyldeftgjôrende om Kanalens Udfpring og dens Ende, da Anatomien leerer, at en faadan Kanal eller Gang maa have en Oprindelfe, der i Bygning er mere fam- menfat, og en Udgang, fom for det mefte med Ojet - kan opdages, og jeg desuden af Maaden, den begyndte paa ved Moderhalfen, flod ftedfe i den Tanke, at i denne laae den mere fammenfaite Deel, hvoraf Kanalen var en Fortfættelfe, og efter mine Ideer en Udforfelsgang, henvendte jeg min Op- maerkfomhed paa denne Deel. Her blev jeg ligeledes mange Forfkjelligheder vaer. Naar jeg begyndte at difiekere fra det Sted, hvor Kanalen gaaer ud fra Moderhalfen, fyntes jeg at kunne affondre med Kniven en Fortfættelfe af famme; men det var mig-ingenlunde mueligt at træffe nogen Kanal i den, hvor- igjennem jeg kunde opblæfe Kanalen paa den egentlige Moder. Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hefte 1821. Nn 282 Subftantfen af Moderhalfen var iövrigt ‘compact, og forekom mig noget grynet og röd prikket, og diffe röde Prikker vare af de overfkaarne Vasa, da diffe famle fig i mangfoldige Bund- ter og danne mange Circumyolutioner. Stundom fandt jeg tem- melig ftore Cystæ paa Moderhalfen. Diffe vare fyldte med en guulagtig Vædfke, og naar jeg ‘aabnede dem, vare de-indven- digen cellulöfe. Paa nogle Uteri, ifær dem, fom indeholdt de förfte Spirer til en Kalv, laae der paa hver Side af Moderhal- fen en i Structur fra den ôvrige Subftants af Moderhalfen for- fkjellig Deel; denne var noget cylindrifk, ligeledes cellulös ind- vendig, og lod fig opblefe, da den var udvendig omgiven af en mufkulös Subftants, eller. af Moderhalfens egentlige fibröfe " Subftants: I denne höift- forfkjellige Structur af Moderhalfen befandt jeg mig ligefom i et Vilderede. Jeg befluttede derfor atter at föge hen til Ha/lers Phyhologie, hvor jeg i fölgende Linier fandt et Vink, der fiden gay mig Traaden, fom har fremledet diffe Uviderfogelfer. I det 7de Bind af Elementa Physiologie corporis humani Libr. XXVIII Muliebria, Sect. II. Uterus, pag. 70 findes nemlig folgende: ”In quadrupedi- bus duo longi ductus sunt, ramosi, a tube sede in cervicem producti, unus utrimque, prope tubas patentes.” Fide no- tam r. Malpighi epistola ad Spon. pag. 26, Fantonus pag. 188. In eqvo Pejer Observat. 57, in porca cbservat. 58. Ostia, in eo animale duo sunt, ad cervicem setam admittentia. Jeg gjennemlefte begiærligen Brevet til Sponus. Den Befkrivelfe Malpighius giver her, berer unegtelig Præget af denne Mands Nöiagtighed og anatomifk Dybfindighed. Da den i mangt og meget ftemmer overeens, med hvad der er lykket mig uden 283 nogen foregaaende V ciledning at finde, vil jeg nævne dette hans Brey, og det faameget desmere, fom famme har givet mig Anledning til at finde en anden ikke mindre betydelig Deel af Kanalen, den nemlig, fom begynder tæt ved Blæregangens Aabning (orificium urethre) og löber langs med Blære - Fladen hen til Moderhalfen. Uagtet Malpighius nu i bemeldte Brev " tydeligen befkriver Kanalen at löbe paa Moderhalfen, for at gaae over til den, der ligger paa den egentlige Moder (cor- pus uteri) og faaledes udgjör en fammenhengende Kanal fra Blæregangens Aabning (orificium urethre) lige til Moderhornet, var det mig dog alligevel ikke mueligt at bringe Luft eller Qvikfoly længere, end i Nerheden af Modermundens Aabning (orificium uteri) i Moderfkeden (vagina). Jeg anflillede mange Forfög, hvilke alle mislykkedes. Da jeg faaledes et Par Maa- neder forgjæves havde gjort mangfoldige Forfög, faldt jeg paa den Tanke, at diffe tvende Kanaler vare forfkjellige til for- fkjellige Dele henhorende. Jeg maatte nu atter tage fat paa Kalven, og ifeer underföge Moderhalfen. Her vare og For- fkjelligheder tilfyne. Undertiden viiftes tydeligen paa Moder- halfen en Kanal, fom forbandt vaginal og wterin Kanalen; til andre Tider var der en Rad af Knopper, fom faae ud fom fmaa Kjertler, og ved nogle vare diffe aldeles forfvundne, faa- fnart Moderhalfens fibröfe Structur viifte fig tydelig. Naar dette var Tilfældet var det mig ikke mueligt at trænge igjen- nem med Qvikfülvet paa Moderhalfen. Da jeg kun gjorde langfömme Fremfkridt med Koens Underfögelfe, tog jeg fat paa Syinet. Jeg maa her bemerke, at jeg ikke undlod at foge Peyers Veiledning, formden jeg begyndte dermed, da Haller 7 Nano AN SK 284 anfôrer ham, fom den, der har bemærket tvende Aabninger hos diffe Dyr lige ved orificium urethre. Seg gjennemkefte Peyers Parerga anatomica et medica, men fandt til min For- undring intet i den 58te Obfervation, fom kunde henföres til dette Organ hos Svinet. Ikke deftomindre tog jeg fat paa Syi- net. Den förfte Uterws var mig det heldigfte Stykke, jeg kunde begynde med. Den var af en Soe 5 Aar gammel, fom efter Slagterens Sigende kun eengang havde hayt Grife. Soen var ufædvanlig flor og feed. Forinden jeg fkar Moderfkeden op, underfögte jeg den udvendig, og fandt en haard rund Deel, lignende en Pulsaare. Den Deel havde en fiin Kanal, ind i hvilken jeg med Möie bragte et fiint Ror for at indfpröite Qvikfölv. Vel gik det villigen i Begyndelfen, men lidt efter- lidt fandt det Modftand. Jeg hörte op med Indfpröitningen, og disfekerte Kanalen opad, den gik nogle Tommer fom en Se formig Kanal, men lidt efter lidt udgrenede den fig i et efter Udfeende glandulöft Legeme, hyilket efter min Formening bedit kan fammenlignes med Mavekjærtelen (pancreas). Efterat den faaledes havde udgrenet fig et Par Tommer, blev den mindre grenet, og gik over i en eensformig fii Kanal, der ftrakte fig op imod den egentlige Moder, eller rettere imod Moderhornet, da Svinet ikke har noget Moderlegeme (corpus uteri). Denne finere Deel af Kanalen ligger ikke ifoleret imellem. Fibrerne af Moderfkeden, men hviler paa et Bundt af Fibrer, hvilke ere faa compacte, at det hele forekommer mig fom et Ligament og meget lignende den Deel hos Koen, der böier fig mod Mo- derhornet; og er imperviabel. For nu at fee hvor Kanalen aabner fig i Moderfkeden, forfågte jeg at bringe Qvegfolvet ind 235 i famme gjennem et lidet Stykke af Kanalen, fom jeg ikke havde aabnet, og fom laae fkjult under sphincter vesiccæ. Qvikfölvet trængte ind i Moderfkeden, og jeg fandt da, at Kanalen banede fig Vei gjennem en fiin Aabning tet ved Urin- gangens Aabning. Jeg har underfôgt mange Uteri, faavel drægtige, fom udregtige, og tillige hos de faakaldte Snittere, dem nemlig, hvor Æggeftokkene ere bortfkaarne, og har ftedfe faaet famme Refultat, nemlig en paa hver Side af det Sted, hvor Moderskeden gaaer over i Moderhornene, begyndende Kanal, som optages midt paa Moderskeden af et glandulöst Legeme, og siden forlænger sig atter i en conlinuerende Kanal, der strækker sig langs med Side-Delen af Moderskeden, gaaer under sphineter vesice for at perforere Moderskeden og aabne sig ved Siden af orificium urethre. Da jeg fandt en temmelig Lighed mellem nogle Dele af dette Organ hos Svinet, med de Dele, jeg allerede var bleven vaer hos Koen, begyndte jeg atter med foröget Anftrengelfe at under föge Koen. Omfider fk jeg en Uterus af en gammel Koe, fom efter Slagterens Sigende var 16 Aar. . Dette Stykke gav- mig den Oplysning, fom jeg lenge havde fögt efter, og jeg blev nu iftand til at fee, at begge Kanalerne vare continue- rende, men at den Deel af famme, fom ligger paa Moder- halfen havde et færeget Udfeende. Den havde, faa at fige en fpi- ralformig Dannelfe.. Ved nöiere Underfögelfer fandtes, at Kanalen fely varikke fpiralformig omdreiet, men udvidet paa nogle Steder og fammentrukket paa andre. -Paa den ene Side gik vaginal Kanalen ind i en flor Celle, og continuerede derpaa fom ovenfor er -neynt. Paa den anden gaves mange Celler, fom vare haarde 285 og næften cartilaginöfe, og ved Siden af Begyndelfen af Ka- nalen fra Moderhalfen og paa felve Moderen, var der en ftor med Fluidum udfpændt Cysta. Denne forekom mig at flaae i Forbindelfe med det Fluidum, fom Moderdelen af Kanalen indeholdt. Dette gjorde, at jeg forfigtig provede at injicere fra Kanalens vaginal Aabning, hvilket voldte at jeg kom noget . til Kundfkab om dette Organ hos Koen, og fandt saaledes en temmelig Lighed mellem Organerne hos difle Dyr. Da dette Organ hos Svinet ikke er underkaftet faa mange Forfkjellighe- der, vil jeg forft föge at befkrive det, for at have en Norm at holde mig til, naar jeg befkriver famme Organ hos Koen, hvor det forekommer mig mere compliceret, eller fynes at være mere eller mindre udviklet i de forfkjellige Aarstider, eller mere eller mindre uddannet i Forhold til Dyrets Alder. Uagtet jeg burde begynde den anatomifke Befkrivelfe fra den Deel, hvor Organet tager fit Udipring, anfeer jeg det dog for Tydeligheds Skyld nödvendigt, da jeg endnu ei voyer at beftemme denne Deel, at begynde med det glandulöfe Legeme (Organet); faa meget mere, fom hos Syinet, den Deel, fom begynder fra Re- gionen af Æggeftokken, og löber concentrifk med Moderhor- net, ikke er conftant, men kun fremtrædende i ville Perioder. Organet hos Syinet. Syinet har en faakaldet dobbelt Uterus (Uterus duplex). Der er ikke nogen egentlig Collum, men den Deel af vagina, fom ligger nærmeft det Sted, hvor Uterus deler fig, har ind- vendig Ophöininger paa den ene Side, fom pafie til Fordyb- ninger paa den anden Side, og tillukker paa denne Maade 287 Indgangen til den egentligen deelte Uterus. Vagina er tem- melig lang, og har en nogenledes rund, men dog til begge Sider fladtrykt Figur. Et Par Tommer fra de udvendige Föd- felsdele aabner Urethra fig i den. Under Befkrivelfen fore- fülles Dyret med Ryggen flaaende foran mig. Paa begge Si- der af Moderfkeden, (vagina) omtrent midt imellem Uringan- gens Aabning (orificium urethræ) og den tykkere Deel af Mo- derfkeden ligger et glandulöft Legeme, fom hörer til de egent- ligen faakaldte glandulæ conglomerate. Det beftaaer, naar det er fuldkomment udviklet, af mange vesiculæ eller folliculi, . hvorpaa Blodkar udvikle fig. Fra diffe vesiculæ udgaae fmaae Udförfelsgange (ductus excretorii), hvilke tilfidft alle gaae over i en midt i dette glandulöfe Legeme löbende Hovedkanal, (ductus excretorius communis). Diffe folliculi ere ved Celle- væv forbundne til hinanden, og danne faaledes et compact Legeme, der efter min Formening ligner Mavekjertelen (pan- creas), og har faaledes i Structur Lighed med hvad man kal- der en Glandel. Paa Syinet er denne glandulöfe Structur umis- kjendelig, og enhver der er yant til at fee Spytte- og Mave- kjertlerne vil lettcligen finde denne Lighed. Denne Kjertel forfynes med Blodkar af den Green af arteria uterina, fom löber paa Moderfkeden og faaer Navnet af arteria vaginalis. Naar denne Glandel injiceres med Qikgfölv og betydeligen ud- fpændes, og fiden efter torres, faaer den et meget fkjünt gre- net Udfeende. Er den derimod ikke meget injiceret, behol- der den, naar den er törret, fit glandulöfe Udfeende (vide Tab. No. 1). Hovedkanalen, fom i Glandelen optager alle de fmaa Udförfelsgange (ductus excretorii) gaaer derpaa ud af 088 Glandelen og fortfætter fit Lob langs med Side - Delen af Mo- derfkeden (vagina), faavel for, fom bag til; hvoraf den Deel, fom löber bag til, for at aabne fig ved Siden af Urin- rörets Aabning, har en cylindrifk Figur, er langt ftôrre i Gjennemfnit, end den, der löber fortil op til Moderen. Den er indhyllet i den Subftants, hvoraf Moderfkeden beftaaer; men i og for fig fely beflaaer den af en condenferet Celleveey, er finere, og af en mindre Caliber, end man fkulde troe ved {orfte Oickaft. Henimod Enden af Uringangen ligger den un- der constrictor urethræ et vaginæ. Under denne Mufkel ta- ber den noget af dens tykke og runde Udfeende, bliver fla- dere, og gjör nu en liden Böining indad, for med en meget fin Aabning at ende fig ved Uringangens Aabning. Denne Aabning er faa fin, at man ikke kan fee den, og det er fjel- dent at det har lykket mig med Blæferôret at oppufte Kana- len fra diffe Aabninger. For at finde dette hele Aparat, hol- der jeg det for nödvendigt, at man maa have fat paa denne befkreyne Deel af Kanalen; da man i felve Glandelen vanfke- ligen kan træffe den, og endnu vanfkeligere, ja neften umueligt paa den Deel af famme, fom idber fortil til Moder- hornet. Naar man alifaa vil finde den, bor man udtage hele Moderen famt Moderfkeden, tilligemed den vedhaengende Urin- blære. Dille Dele lægger man faaledes for fig, at den Flade af Moderen og Moderfkeden, hvorpaa Urinbleren ligger, kom- mer til at vende ôverft, og opad, den Flade derimod, fom vender imod Endetarmen, maa ligge nedad paa Bordet. Ved denne Leilighed maa jeg i Forveien bemerke, at dette Organ, faavel hos Svinet, fom hos Koen, ligger paa den Deel af 229 —— Moderen, hvor Hovedflammerne af Blodkarrene ligge. Naar nu Uterus ligger faaledes, fom ovenfor er fagt, kommer hele Urinröret til at ligge opad; man legge Blæren ülfide, og man vil nu bemærke ligefom en Fordybning paa Sidefladen af Mo- derfkeden, og ved mange Leiligheder ftrax [ce og {dle noget rundt. Er dette ikke Tilfeldet, da kan man, med nogen Op- mærkfomhed, fee nogle Knopper eller Ophöininger, fom er Glandelen felv. Hvor diffe ophöre bör man med Kniven for- figtigen oplede Kanalen. I Begyndelfen, naar man endnu ei er vant til at finde den, maa man benytte fig af Blæferüret ; men vil man injicere den med Qvikfölv, maa man vogte fig for ikke at indblefe Luft, da denne vil famle fig i den forre- fte finere Fortfettelfe af Kanalen, og faaledes enten modfætte fig Qvikfölvets Indtrædelfe, eller forvolde at det extravaferer, eller træder ud i Celleyæven. Den forrefte finere Fortfætielfe af Kanalen, nemlig den fom gaaer fremad til Moderhornet, er meget fin, og har, naar den er opbleft eller injiceret, et cylindrifk Udfeende. Cellevæven danner ikke her nogen compact Kanal, falder der- for fammen, og kan umueligen fees, dog naar man er vant til at underföge denne Deel, vil man finde, at Mufkelfibrerne træde teetiere og noiere fammen, og danne en langagtig Strim- mel, der er nogle Gange flörre end Kanalen felv, og paa hvis Midte denne löber. Denne Strimmel löber med Kanalen op til Moderhornet, og i de flefte Tilfælde ftandfer her, hvor Moderfkeden begynder at gaae tilfiden for at dele fig i Moder- hornene. Til dette Sted er jeg ftedfe kommen med Qvikföl- vet, uagtet jeg tydeligen har kunnet fee Fortfæitelfen af be- Vid. Sel. phys. Skr, 1 Deel. 1 Hefre 1821. — Oo 290 meldte Strimmel löbe i ligamentum latum, concentrifk med Moderhornet. Aarfagen hvorfor det har vaeret mig faa vanfke- ligt at bringe Qvikfölvet videre frem, tor jeg endnu ikke be- flemme, men ved alle de udregtige Uteri, jeg har injiceret, er jeg omtrent kommen til famme Sted. Her ftandfede jeg, fom ofte er Tilfældet ved faadanne Underfögelfer i lang Tid, indtil det lykkedes mig ved en dregtig Uterus at komme vi- dere. Ungerne vare knapt ftérre, end et Par Tommer, og faaledes har Soen kun været kort Tid drægtig. Det varede her ikke lenge, forend Qvikfölvet gik Stedet forbi, hvor det- pleiede at ftandfe, og nu faaes en betydelig ftor Kanal at op- fyldes, fom lob i ligamentum latum, concentrifk med Moder- hornet. Efter at den var fyldt nogle Tommer, ftandfede Qvikfölvet atter i nogen Tid, da Kanalen blev meget fmalere, og gjorde ligefom en Tilbagegang, dog kun af nogle Liniers Længde. Paa den ene Side lykkedes det mig ved noget Tryk at bringe Qvikfölvet neeften indtil nogle Tommers Bredde fra Æggeftokken (ovarium). Her hörte Kanalen aldeles op; dog fyntes den at afgive tvende meget fine Grene, fom faavidt jeg kunde fee, gik over i en, i famme Retning fom Kanalen, liggende Samling af {maa hyide compacte Legemer, der fuld- kommen faae ud fom Glandler. Der vare flere faadanne Le- gemer, men de bleve mindre og mindre, indtil de tabte fig ved tuba og ovarium. Denne Kanal kunde man tydeligen fee ved ovenmeldte drægtige Uterus, uagtet den laae imellem Udbredningen og Forgreningerne af arleria uterina i ligamentum latum. Förend den blev opfyldt med Qvikfölv, faae den ud fom en 29T tyk hvid compact Kanal, af omtrent en Pennepofes Tykkelfe. Ved at trykke Qvikfölvet lemfældigen i den, tabte den fin fa- flere Structur, udvidedes, og blev dobbelt faa ftor i Giennem- fnit, uden at Qvikfölvet traadte ud i Celleyeeven imellem Lam- mellerne af ligamentum latum. Naar man fkar i den, havde . den Udfeende af et vas deferens; dog alligevel ikke faa compact, og om jeg faa maa kalde det, faa cartilaginds. Den var van- fkelig med Röret at opblefe, og viifte fig blot, naar Qvikfölv- Colonnen ved et eensformigt Tryk udyidede den ligemeget til alle Sider. Den yar ikke overalt af famme Dimenfion, da den nogle Steder blev faa overordentlig fin, at Qvikfölvet neppe kunde trænge ind i den. Undertiden ophörte den et langt Stykke, og man kunde kun fee hift og her Spor af den. Dette Stykke af Organet var unægtelig mere udviklet hos denne Soe; men om det havde naaet fin höieste Udvikling, og var i Begreb med at træde tilbage under den fremad fkridende Dræg- tighed, vover jeg endnu ikke at paaftaae. Saameget kan jeg kun fige, at jeg ikke fandt denne Deel af Organet ved en Ute- rus, fom indeholdt temmelig ftore Grife; derimod var den atter tilflede ved en udregtig Uterus, hvor Æggeftokkene vare meer end fadvanligen rige paa Aarer og röde af Blod, og fölgelig Dyrets uterin Syftem i en flörre fexual Virkfomhed, og fandfynlig ner ved Conceptionens Moment. I de flefte Til- fælde, hvor Fortfættelfen af Kanalen i ligamentum latum har manglet, har jeg i dens Sted feet flere paa hinanden fölgende runde, halvgjennemfigtige Legemer, fom have lagt i famme Retning, fom Kanalen, naar den er tilftede. Endnu er det ikke lykket mig at finde nogen Communication imellem diffe Lege- Oo 2 292 \ mer, i hvor ftor Grund der end haves til at vente engang at træffe en faadan, da man under viffe Omftændigheder finder en fortlöbende Kanal, fom atter under andre favnes. Hvad Glan- delen angaaer, har jeg fundet den fnart flörre og mere udvik- let, fnart mindre, og ikke faa tydelig udviklet. Dog er Ho- vedkanalen altid tilftede, og injiceret med eel og törret har den aldeles et grenet Udfeende. Efterat jeg faaledes anatomifk og hiftorifk ne befkrevet dette Organ hos Syinet, vil jeg nu fkride til Organet hos Koen, der er mere indviklet og vanfkeligere at befkrive. Jeg har maattet gaae tilbage til Organets förfte Udvikling i Kal- ven. Uden at bruge denne Fremgangsmaade, vil man vanfke- lig finde Lighed mellem Moderhalfens glandulöfe Structur hos Koen, og Glandelen paa Svinets Vagina, der kun ved at fölges igjennem de forfkjellige Udviklings Perioder, ‘beflemt kan figes at være glandulôs. Derved troer jeg det vil lykkes mig, at famle til et Heelt, hvad Malpighius med utroelig Opmerk- fomhed og Nöiagtighed ftykkeviis har fundet, og fom han, da han ikke gik denne Vei, og ikke har kjendt Organet hos Svi- net, maatte antage fom blot tilfeldige Afændringer. Om Organet hos Koen. Koen har en Ulerus bicornis divisus , faaledes fom de Svrige drövtyggende Dyr. Denne Uterus udmærker fig ved en lang og tyk Moderhals (collum uteri), en Modermund (orifi- cium uteri), en Moderhnulhed (cavitas uteri) og ved tvende fra Moderlegemet (corpus uteri), udgaaende Horn (cornua uteri), fom tilfidft gaae over i Modertrompeterne (Zube Fallopü), Ved 293 Befkrivelfen tanker jeg mig ligeledes Koen med Ryggen ftaaende foran mig. | Underföger man Moderhalfen af en Koe udenfor Brunft- tiden og uden for Dregtigheden, vil man udvendig finde Fa- feikler af Mufkelfibrer, fom löbe paa langs, og ere Fortfettel- fer af de Fafcikler, fom findes paa den egentlige Moder. Bort- tager man forfigtig med Skalpellen diffe Fibrer, kommer man, om jeg faa maa kalde det, til et andet fra det förfte forfkjel- ligt Lag. Dette beftaaer af Cellevev, fom med Röret ofte la- der fig opblafe, og hvori en Mengde Kar udbrede fig, hvilke famle fig. i Bundter, der ere Circumvolutioner og Ramificatio- ner er bemeldte Kar. Denne Cellevæv med de i famme ud- bredte Bundter af Aarer, fynes meeft at concentrere fig paa Side-Delen langs med Moderhalfen. Under denne celluléfe mufkulöfe Væv faaer Moderhalfen fin af alle Anatomer erkjendte Structur. Den er compact, er ikke faa let at fkiere 13 4es af alle Structurer i den dyrifke Organisme fynes den meeft at grændfe til den cartilagindfe. Naar man har gjennemfkaaret famme, har den forekommet mig at have et gryneti Udfeende. Blodkarrene ere her ufynlige, og vift ikke i faadan Mængde, eller med faadanne Circumvolutioner, fom er "Tilfældet i den anden cellulöfe: vafkulöfe Vey. Det forftaaer fig, her tales om Moderhalfen i dens roelige Tilftand, og mange Gange under Drægtigheden felv. Til andre Tider har jeg atter fundet, at: denne cellulöfe og vafkulöfe Væv- har endnu mere concentreret fig, og dannet langs ved Siden af Moderhalfen, en rund lang- agtig Fremflaaenhed af en liden Fingers Tykkelfe. Udvendig var famme beklædt med de Moderhalfen almindelig omgivende 294 Fafcikler af Mufkelfibrer. Ved at aabne den, befandtes den at beftaae af en cellulös Subftants, fom lod fig opblefe, dog uden at jeg kunde finde nogen beftemt Kanal. Endeligen er det lyk- ket mig at faae fat paa en fuldkommen Kanal langs Moderhal- fen i de Stykker, hvor jeg var heldig nok til med Qyikfolv at injicere dette hele Organ fra Aabningerne ved Urinröret, næ- {ten lige til Moderhornene. Denne Kanal er undertiden {piral- formig, dog ikke fom om en fuldkommen Kanal var fpiralformig omdreiet, men som om flere paa hinanden fölgende Udvidninger bleve fmalere ved at gaae ind i hinanden, og derpaaatter ud- videdes. Paa et Stykke, hvor denne fpiralformige Kanal fand- tes paa den ene Side, viiftes paa den anden Side en Mængde udvidede Celler, hvoraf nogle havde en neeften cartilaginös Haardhed, og vare faa ftore, at man kunde bringe Spidfen af den lille Finger i den; andre vare derimod fom fmaae Zumores eystici, og tillige blödere af Structur, og fyldte med en feiag- tig Veedfke. Under og imellem difle Celler löb ÆZovedkanalen. Koen var efter Slagterens Udfigende 15 Aar gammel. Om dette har været en normal eller pathologifk Tilftand, vover jeg ei at beftemme. Om dette fidfte var Tilfældet, da oplyfer jo mange pathologifke Tilflande os bedft om Delenes egentlige Structur. Saa meget er vift, at hvor jeg hos den voxne Koe har fundet en Kanal, har denne aldrig været enkelt, men ftedfe havt Ud- vidninger til Siden, eller follieuli, hvori vasa have udbredt fig. Hos Kalven er Kanalen derimod mindre afbrudt, og alde- les ikke fpiralformig. I denne Kanals og diffe Cellers Sted , fandt jeg i Efteraaret nogle temmelig flore, tumores cystici lig- nende, Udyidninger. Difle vare fyldte med et fluidum, og den 295 ftérfte var altid paa Grændfen, hvor Moderfkeden hörer op, og Moderhalfen begynder. Undertiden vare difle zumores {faa fmaae, at de kun faae ud fom fmaae klare Blerer eller Hyda- tider. Alle diffe tilfyneladende Variationer forekom hyppigere i Efteraaret, men i de fidfte 2de Maaneder (Januar og Februar) er det ikke lykket mig af mange Stykker, jeg har underfögt, at finde Moderhalfen anderledes, end jeg ovenfor har angivet fom dens fedyanlige Structur, nemlig et udvendigt mufkulös Lag, et paafölgende cellulöft vafkulöft, ‘og endelig et tredie mere compact, brufkagtigt, og af Udfeende grynet. Ved at tale om Moderhalfen, figer Malpighius i hans förommeldte Brey til Sponius: ”Hæc itaque obscurior horum vasorum por- tio ab evidenti ductu exorta intra carneas fibras condita, sursum per angustati uteri latera (sc. collum): propagatur, donec exterius a cervice erumpens, supra ulerum producta emergat. Varias sortitur species hec vasorum portio, et accu- ratam exigit indaginem, ut evidenter patula reddatur; sæpe enim interius condita ita gracilescunt hec vasa, ut qvast in~ conspicua reddantur. Non raro globuli insignes, et fre- qventes attolluniur preecariam coronam cemulantes, et inter- dum turgente intus humore rectus vasorum progressus occur- rit Leengere hen i Brevet figer han: ”Ut autem cbscurior, et intermedia horum vasorum portio, et continuatio pateut, erumpentis vasis exuteri cervice involucrum descendendo sensim secabis; contenti namque ductus sublutea membrana semitam indicabit. Et licet vasa hec gracilia et varicosa existant, sectis tamen per longum carneis fibris uteri et varicosis glo- bulis postremo tibi occurrent. Interdum ubi turget ichor, 296 % vasa hoec ampla et recta facillime obvia funt” (Fide Man- geti Bibliotheca anatomica, pag. 532). Under diffe mangfol- dige Forfkjelligheder har jeg, for at vere i Stand til nogenle- des at beftemme denne Deel af Organet, maattet gaae fülgende öde Veie. Förft underföge denne Deel hos det tidlige Folter, og nöie fölge den i den forfkjellige Udvikling og Alder: der- næft foge ved Injection at faae Kundfkab om Aarernes Udbre- delfe, og tilfidft foge ved Erfaring at beflemme, om denne Decl flaaer i noget Forhold med, eller træder i ftörre Activi- tet i de forfkjellige Perioder af Livet. Uagtet flere Aar ville medgaae, forinden jeg kan komme til et beftemt Refultat, vil jeg dog anfore hvad jeg har fundet. Ved nogle ganfke unge, eller de faakaldte fpæde Kalve, har jeg undertiden uden Vanfkelighed bragt Qvikfölvet fra Aab- ningerne ved Urinröret heelt igjennem den Deel af Organet, fom ligger paa Siden af Moderhalfen. En ikke aldeles rund, men noget ujevn Kanal har fyldt fig, og fra Moderfkeden af lige- fom böiet fig omkring Modermunden, for at komme paa Siden af Moderhalfen, og for fra den fanıme igjen at forifette fig i Kanalen, der ligger paa den egentlige Uterus. Hos de flefte Kalve derimod, har det faldet mig vanfkeligt at bringe Qvik- fölvet igjennem ovenanförte Sted paa Moderhalfen, da der i Stedet for den aabne Kanal har været fmaae Knuder eller Knop- per, fom have lagt i lige Linie og i nogen Fraftand fra hin- anden. Diffe Knuder have lagt paa famme Sted paa Moderhal- fen, hvor Kanalen pleier at ligge, naar den kan injiceres. Naar man borttager Celleyeeven, fees diffe Knuder tydelig. De ere runde, og imellem dem löber ligefom en fnevrere Deel, formo- 297 dentlig mellem Commnnications Punctet. Hos nogle fnart yng- re fnart ældre Kalve har jeg veret i Stand til at bringe Qvik- fölvet, fnart til orificium uteri, fnart forbi famme til midt paa collum, og fom ovenfor er fagt, flundom heelt igjennem Or- ganet paa Moderhalfen. Naar Dyret derimod har veret 10 til 12 Uger, fynes diffe Knopper eller glandulöfe Legemer at være fkjulte, og man feer i deres Sted en tydelig Stribe, fom nd- mærker fig noget fra den övrige Subftants af Moderhalfen. Ef- ter min Formening er denne Stribe en tydeligere Fremtræden af Mufkelfibrerne paa Moderhalfen; thi diffe begynde nu förft tydelig at udvikle fig. Paa famme Sted, hvor ovenmeldte Knop- per have lagt, og fiden efter den mufkulöfe Stribe vifer fig, ligge fædvanligen de ovenfor af mig befkrevne tumores cystici lignende Udvidninger hos den voxne Koe, hvoraf de, fom ligge paa Grændfen mellem Moderfkeden og Moderhalfen altid have været de flörfte og meeft udvidede med fluidum. Jeg har hos ganfke unge Qvier fundet, i Stedet for diffe Udvidnin- ger, runde og compacte Knuder, hvilke efter alt Udfeende be- ftode af en cellulôs og vafkulôs Subftants. Jeg maa atter gjen- tage, at jeg i Stedet for difle Udvidninger ofte har fundet paa Moderhalfen klare, Hydatider lignende, Blærer, og det i de Tilfelde, hvor Moderhalfen havde fin almindelige Structur, og om jeg tör betjene mig af dette Udtryk, i en gviescerende Tilftand. Ligefom jeg ovenfor har anfört, at man undertiden — finder en fuldkommen dannet Kanal ved Siden af Moderhalfen hos Kalven, ligefaa er dette Tilfældet hos den voxne Koe; men Kanalen er meget ftor, har betydelige Udvidninger til Siden, hvori en Mengde Aarer udbrede fig, faayelfom i de Membra- Vid, Sel. phys. Skr. I Deel, I Hefte 1821. P p 298 ner der danne Samme. Der er altfaa Grund til at antage, at Organets Tilfteedeyerelfe under Form af en fuldkommen dan- net Kanal ved Siden af Moderhalfen blot er tilfeldig, og kan ikke anfees for den egentlig normale. Derimod fynes den hyp- pige Tilftædeværelfe af de glandulöfe Knopper at hentyde paa en glandulös Structur, hvilken Omftendighed, i Forening med deres fuccesfive Udvikling og tydelige Freiatreden i yifle Peri- oder af Dyrets Liv, fynes at beftyrke den foranförte Mening. Saavidt har jeg kunnet forfölge denne Deel af Organet ‘igjen- nem de forfkjellige Aldere, dog ftaaer der endnu meget tilbage, faafom fornemmelig at erhverve nöiaglig Kundfkab om, og hvorofte Koen har kalvet. Ved Injection har jeg fundet, at Moderhalfen er over- maade valkulös, og at naar man borttager de udvendige Fa- fikler af mufkulôfe Fibrer, finder man at utallige Grene gaae til denne Deel. Diffe Grene udbrede fig i en cellulös Vey, og danne mange Ramificationer og Circumyolutioner; ved at injicere nogle Grene, bliver man tydelig vaer, at de have ud- bredt fig i de folliculi eller Udyidninger, fom flåde til ZZo- vedkanalen, faaofte den er tilftede. Det har altid faldet Anatomerne vanfkeligt at definere en Glandel (Kiærtel), og man har maattet behjelpe fig fom man kunde med en fimpel Befkrivelfe, og endog denne var ikke til ftrækkelig for at bibringe en nogenlunde tydelig Idee. _ Man tog derfor tilfidft fin Tilflugt til en egen Structur, eller en egen ‘ udvortes Form ("ad peculiarem habitum sive ad singularem faciem externam,” figer Heister). Paa et andet Sted figer nys- nævnte Forfatter: ” dt mirabuntur forte non pauci, quare ad 299 peculiarem habitum glandularum ad eas dignoscendas, con- fugerim. Sed mirari, opinor, desinent, si considerabunt alia certa signa aut differentiam specificam, hucusque ab autoribus datu non esse, nec dari potuisse: et propterea me hunc habitum graves ob causas in auxilium vocare, neces- sum habuisse. Nam quia summi Botanici, sicut ex quam plurimis exemplis apud Rajum et Tournefortium, Botanicos @vi nostri principes, constat, ad proprium certarum plantarum habitum subinde confugere coacti sunt, quando genus earum aliter definire aut describere non possunt; hine guia hoc ipsis licitum est, cur Anotomicis, in tali casu, ubt ob rei difficultatem perfecta definitio aut descriptio dari ne- geit, idem non erit licitum. Laur. Heisterii Compend. ana- tom. pag. 20%. Heri har Heister udentvivl Ret. Den, der er indviet i Anatomien, kjender ofte blot af den udvortes Form og habitus en Kiærtel. Dette er i Serdeleshed 'Tilfeeldet med de lympha- tifke Kiærtler, de mefenterifke og de faakaldte Spytte - Kiært- ler. Vanfkeligere bliver dette viftnok ved andre af Anatomerne for Kiertler holdte Dele; faaledes fom glandula thyreoidea, prostata, thymus, og mange andre. Men naar nıan engang har feet difle Dele og finder dem paa nye, gjenkjender man letteligen denne Form, uden juft derfor at vere i Stand til at befkrive eller definere den. ”Si vero quaeratur,” figer Heister fremdeles: ”qui sit ille peculiaris habitus in glandulis: Re- spondemus, illa singularis vasorum complicatio et compo— sitio, unde talis emergit forma, qua primo intuitu a muscu- lis, pingvedine, ossibus, membranis, vasis, et visceribus re- Pp 2 300 digvis corporis animalis dignoscitur: qui quidem habitus vel forma verbis describi neqvit; simili modo, ut Botanici habi- tum musci, vulgatissinæ licet herbe, verbis describere non possunt, teste celeb. Rajo, et tamen, tam a doctis gvam ab indoctis, ex peculiari habitu et facie facile cognoscitur, at- qve ab aliis plantis, eodem (modo, ut glandulæ ab aliis par- tibus, distingvitur.” (id. lib. pag. 204). Det er unegteligt, at denne negative Befkrivelfe paa Mo- derhalfens glandulöfe Structur pafler fig ogfaa her. Kommer nu hertil, at denne Deel fom ofteft har flere paa hinanden f öl- gende glandulöfe Knopper, og vifer undertiden en beftemt Ka- nal, fom til Siderne have Udvidninger, hvilke communicere med Hovedkanalen, og hvori Blodkar udbrede fig, ,vil man uden Vanfkelighed finde en Ligbed imellem denne Deel, og den Befkrivelfe Malpighius giver paa en Glandel; thi naar Moder- halfen antager oven anforte Form, er der virkeligen Jolliculi | eller vesiculæ imellem de yderfte Ender af Arterierne og Ud- förfelsgaugene. Vil man endog beflemme en Glandel, ikke ef- ter Structuren, men efter Nytten eller Functionen, og faaledes helde til de Gamles Mening ”ubicunque secretio, ibi glandula” har man i mange "Tilfælde Anledning hertil, efterfom man fin- der ikke blot Kanalen, men Udvidningerne betydeligen fyldte med et fluidum. Jeg kunde anföre flere Befkrivelfer paa Gland- ler, fom ogfaa kunde pafle her, men jeg troer at have anfört dem, fom maa agtes for nödvendige for at bevife Moderhalfens glandulöfe Structur i Almindelighed, og dens Fremtredelfe fom en virkelig Glandel ‚under færdeles Omftsendigheder. Der fin~ der altfaa en fuldkommen Analogie Sted mellem Moderhalfen, 301 fom er Koens Uterus egen, og mellem den Kiertel, der lig- ger midt paa Syinets Vagina, hvor der ikke gives nogen egentlig Moderhals. Efterat have afhandlet Moderhalfens glan- dulöfe Structur ftaaer endnu tilbage at befkrive Kanalen paa Moderfkeden, faavelfom den, der findes paa den egentlige Mo- der. Strax foran og noget ovenfor Uringangens Aabning (ure- thra) findes tvende Aabninger, fom lede til tvende Kanaler paa - Blærefladen af Moderfkeden (superficies vesicalis vagine). Diffe Kanaler löbe langs med Moderfkeden, indtil en Tomme omtrent fra Modermunden, hvor de ende ligefom i en cul de sac. Hver Aabning ved urethra leder umiddelbart til en be- tydelig Udvidning, fom man allerede hos Kalven tydelig bliver vaer, og er undertiden faa ftor hos Koen, at man ofte i famme kan indbringe Spidfen af en Finger. Denne Begyndelfe er for- fkjellig i fin hele Structur fra den öyrige Kanal. Indvendig er den Membran, fom beklæder den, glat og poleret; udvendig er den fibrös og noget mufkelagtig, hvilket fees tydelig paa en gammel Koe. Denne Udyidning er temmelig conftant, og fy- nes ikke at være underkaftet den Forandring, fom den övrige Kanal. Denne har en cellulös Structur, er lax og fammenfol- det; den er ikke meget fterk, og beftaaer blot af den alminde- lige Cellevev. Dens indvendige Membran er uden al Tvivl mukös, og en Fortfættelfe af den der beklæder Moderfkeden indvendig. Den er undertiden betydelig udvidet, hvilket var Tilfældet med de flefte Uteri, jeg underfögte i Efteraaret. I dette Foraar har den derimod ofte, været. faa liden, at neppe en tynd Sonde kunde indbringes, og ikke uden Vanfkelighed har jeg kunnet faae Qvikfölvet nogle Tommer inddreven.. Hos 302 Kalven derimod har jeg fundet den mere conftant, og ofte ftörre end den i dette Foraar var hos den voxne Koe. ‘Man finder, at den flundom afgiver enkelte fmaae Recefler eller Grene til Siderne, uden at den dog derfor fortjener Navn af grenet. Naar man aabner Moderfkeden fra den Flade, fom vender mod Mafttarmen, og renfer den for Slimet, fom hos ~ Kalven opfylder Moderfkeden, og hos Koen altid beklæder den, kan man fee, hvorledes Kanalerne löbe paa Moderfkedens Blære-Flade. Henimod Modermunden, omtrent en Tomme fra famme, paa det Sted, hvor Moderfkeden begynder ati blive tykkere og concentrere fig, höre difle Kanaler op, ende ved förfte Öjekaft ligefom i en cul de sac. Her er det Sted hvor Qvikfolvet fom ofteft ftandfer, faavel hos Kalven, fom hos: Koen. Hos Kalyen er dette Sted ligetæt til den förfte Knude, fom begynder ved Modermunden, og fom er Begyndelfen til den Rekke af Knuder, der findes langs med Moderhalfen. Ved nöiere Underfögelfe befindes det at Bunden i denne cul de sac, er ligefom perforeret, dog uden at det har været mig muligt hidindtil at bringe Luft eller Qvikfölv i den. At den underti- den er perviabel og gaaer over i en Kanal paa Moderhalfen, vife flere forfkjellige Stykker af Koen, fom jeg har underfögt, faa- velfom og at Qvikfölvet da trænger lettelig igjennem. Der kan i faaledes ingen Tvivl vere om, at denne Kanal jo hörer Mo- derhalfen til, og er en Fortfettelfe af den, der ligger paa den egentlige Uterus. Imidlertid er det endnu vanfkeligt nöie at beftemme denne Overgang, da jeg ikke kan fige, om den er valvulös eller cribriform. Ved en fortfat Underfogelfe vil denne Deel nærmere blive belyft. 303 De Blodkar, fom udbrede fig her, ere langt fra ikke faa mange, og de danne heller ikke de Circumvolutioner, fom er Tilfeeldet paa Moderhalfen. Man feer at Grenene af Arterierne udbrede fig her, fom paa de Dele af Legemet, der ikke ere egentlig affondrende Dele. Jeg har derfor Grund til at antage, at denne Deel blot er til, for at optage et allerede fecerneret fluidum, for ftrax at afgive det igjen, thi jeg har aldrig fun- det den turgid med noget fluidum. Kun i et enkelt Tilfælde, hvor Kanalen henimod urethra var fammenvoxet, og paa Grund af, at dette fluidum ikke fhavde fundet nogen Udvei, var den meget flor og fyldt. Naar man borttager den udvendige bekladende Membran og de mange vasa, fom ligge paa Blere-Fladen af Moderen, kommer man til den tredie Deel af Organet, den Kanal nem- lig, fom paa hver Side ligger paa den egenilige Moder, ftræk- ker fig langs med denne, og böier fig med cornu uteri for at löbe ved den, og faa at fige concentrifk med den. Den be- gynder der, hvor Moderhalfen ophörer, og den egentlige Mo- der begynder, emergerer fra Dybden af, eller maafkee rigtigere gaaer i Dybden for at naae Moderhalfen. Her er den tykkere, og forekom noget oval. Mufkelfibrerne paa den ere betydelige og fortfettes paa Moderhalfen faaledes, at man fkulde troe denne Deel havde Rødder, som ftraaleformig udgik fra den og udbredte fig paa. Moderhalfen. Fra dette, capitulum löber Kanalen ned paa den egentlige Moder, og böier fig langs med Moderhornet. Det er lykket mig at forfölge den indtil en Tom- me fra Æggeftokken. Som ofteft fynes den at afgive en Green til Modertrompeten, imedens en anden gaaer længere frem 304 mod Æggeftokken. Denne Kanal beftaaer af en udvendig mu- fkulös Béklædning, hvilken ikke er andet end Uteri Mufkel- fibre, fom her famle fig tættere, og naar den indvendige finere cellulöse Kanal er opfyldt, antage en cylindrifk Form. Naar man forfigtigen aabner denne mufkulôfe udvendige Beklædning, og i de Tilfelde ifer, hvor den indvendige, og faa at fige, egentlige Kanal er fyldt med Vædike, kan man tydeligen fee denne, og blotte den nogle Tommer aldeles fra dens udven- dige Beklædning. Den egentlige Kanal er heller ikke andet, end en fin cellulös Kanal, formodentlig en Fortfettelfe af den paa Moderfkeden og Moderhalfen, og fom faadan indvendig mukôs. Den er ved Cellevæv forbunden til den mufkuldfe Be- klædning; man kan derfor ved at giöre et Indfnit i den ud- vendige Beklædning, oppufte denne , uden juft at oppufte den egentlige Kanal; aabner man derimod denne og udtömmer det i famme indeholdte Fluidum, falder den fammen, og man har Möie for at finde Aabningen igjen. Denne Kanal er underti- den perviabel, fra dens Begyndelfe lige til det Sted, hvor den böier fig mod Moderhornet. Forbi dette Sted er det ikke lykket mig at bringe Qviksölvet længere hos Koen; derimod gaaer det videre hos Kalven, og kan bringes næsten lige til Midten af Moderhornet. Den Deel, der er imperviabel hos den voxne Koe, er ikke desto mindre altid tydelig tilftede, bred, og noget flad af Udseende. Uagtet jeg ovenfor har fagt, at der, hvor den faaes ved Moderhalfen, var den tykkere og - oval, er den egentlige Kanal derfor ikke tykkere og ftorre, den fynes tverlimod at ende fig fom meget liden, og ligefom med en Tap. Imod Moderhornet derimod, hyor den -ophérer _ 305 / at være perviabel, er den mere udvidet: Naar Kanalen er be- tydelig fyldt, træder den ud gjennem den udvendige Beklæd- ning, og feer ud fom om den var befat med vesicnlæ, eller Hydatider lignende Blerer. Til andre ‘Tider derimod, naar den intet Fluidum indeholder, er den compact, haard og ganfke rund, lignende vas deferens hos Mennefket. Stundom har det faldet mig vanfkeligt at finde den, og allene Kundfkab om Stedet, hvor den ligger, og den Omstændighed, at Mufkel- fibrerne ligge tættere paa, har ledet mig til at finde den hen- imod Moderhornet. Dette har udentvivl været Tiifeldet med de Uteri, Cuvier har underfogt. Dette Bundt af Mufkelfibrer,. fom omgiver Kanalen har ikke undgaaet hans Opmærkfomhed; thi i Mechels Overfettelfe af hans. Lecons d’anatomie com- parée hedder det, Pag. 544. 4tr. Theil, hvor Talen er om Uteri Structur ”bey den groflen Säugethieren finden fich ge- wöhnlich Mufkelfafern zwifchen ihren beiden Platten: bei der Kuh bilden diefe Fafern mehrere Bündel, von denen eines, das ftirker, als die übrigen ift, und vom Eierftokke zum Halfe der Gebärmutter herabreicht, beyde Theile einander nähern muff, ohne dafz ich den Zweck diefes Annäherens einfehen kann.” f Efter faaledes at have fremfat Befkrivelfen over dette Or- gan hos Koen og Svinet, vil man uden Tvivl finde en ikke liden Overeensftemmelfe imellem diffe Dele. Det vifer fig, at de begynde i Regionen af Æggeftokken og Modertrompeten, optages: dernæft af et glandulöft Legeme, og ende fiden med tvende Aabninger ved wrethra. Hos Svinet ere diffe Aabnin- ger yderft fmaa. . Förend Kanalen gaaer ind i Moderfkeden Vid. Sel. phys. Skr. I Deel. I Hafte 1821. Q q 306 bôier den fig noget, og næften en Tomme af den nederfte Deel ligger under sphincter vesice. Hos Koen ender yel det hele Apparat med en betydelig Udvidning; men denne ligger ligeledes under bemeldte Mufkel. Naar man betragter denne - Udvidning, ligger der tydelige Folder og Striber, hvilke give den et fibröft og mufkulöft Udfeende. Aabningen, hvormed denne Udyidning ender ved wrethra er desuden kun liden, og ligger for det mefte under en Tyerfold af Moderfkedens ind- vendig bekledende Membran. Foruden diffe Aabninger findes i Moderfkeden, faavel hos Mennefket, fom hos andre Patte- dyr, andre betydelige Aabninger, hvoriblandt den for prostata Bartholini er betydelig flor. Der ligger desuden en Mængde Slimkiærtler i Moderfkeden, hvilke ‘fornemmeligen hos Svinet danne to til tre Rader. i : Efter at det her beskrevne Organ er bleven afhandlet saa nöiagtig, som de hidtil fortsatte Undersögelser over samme haye yillet tillade mig, staaer tilbage at beröre de Spor, som findes saavel i ældre fom nyere anatomifke Skrifter, forfaavidt af disfe kan udledes nogen Hentydning paa bemeldte Organ. At de ældfte Anatomer ifölge Galen, have kjendt et vafkulöft og glandulöft Apparat, hvilket begyndte fra testes (ovaria) og aab- nede fig ved collum vesicæ med tydelige: Aabninger ;i vulva, vil jeg söge at godigjåre ved at anfore et Sted af Overfettelsem af Galens Skrifter, nemlig i Afdelingen: de dissectione vulvæ, Cap. 9. Efter en tydelig Befkrivelfe paa de af Fallopius fiden efter med mere Nöiagtighed befkrevne Trompeter, vedbliver Ga- len: ”Atque hanc vasorum conjunctionem neqve Aristoteles, . neque Herophillus, neqve Eudemus agnovit: qui quidem viri 307 a me in proesentia commemorati sunt, non qnia soli hoc ignora- rint, sed quia, cum optime dissectionem tractarint hoc non ad- verterint. Nam Dioclem, Praxagoram, Philotimum, ac reli- qvos fere omnes veteres, 'sicut pleragve alia, ita hoc qvoqve in corpore nostro ignorasse’ mirum non est, quippe qvi rudem gvandam non exactam dissectionis cognitionem habuerunt: unde neqve ullam mihi illorum rationem habendam censeo: de his vero, qvid dicam, nescio; damnare enim eos, cum in reliqvis tam accurate omnia indagarint, non audeo: sed negve vasa hec’adeo parva sunt, ut latére qvempiam pos- sint. Deillis sane, que ad collum vesicæ perve- niunt, satis exqvisite tractarunt, qvod et in eundem locum, ‘ut in maribus, exeant, et glan- dulosa sint, et a testibus profecta vulve inhe- rescant: de his vero, qve ad cornua tendunt, nihil dixe- runt, cum tamen etiam hec non minus evidentibus meati- bus vulvam intrent, qvam illa in collum: et genituram intus habere videntur. "Senere har Regner Graaf kjendt hos Mennefket et glan- dulöft Apparat, der omgiver Urinröret og ender med tven- de Aabninger i Moderfkeden, ner ved Urinrörets Aabning. Dette Apparat er med Henfyn, faavel til dets Structur, fom til de Aabninger, det har i Moderfkeden, muligen analog med det, hvorom jeg har handlet, og kan maafkee bidrage til at lette Underfögelfen om noget lignende hos Mennefket. (See R. de Grauf opera omnia, pag. 212). E Qq2 308 | , At den berömte Cuvier har feet en Samling af Mufkel- fibrer hos Koen, hvilke ftrakte fig fra Æggeftokkene til Mo- derhalfen, har jeg ovenfor berört. Seneft har Dr. Jörg udgivet en Afhandling »über das Gebärorgan des Menfehen und der Säugthiere im fchwangern und nicht-fchwangern Zuftande” (Leipzig 1808). Her havde jeg ventet at finde Alt hvad der kunde figes om denne Deel, men denne Forhaabning flog aldeles feil. Naar derfor det oven- anförte Brev fra Malpighius til Sponus undtages, er det ikke lykket mig hos nogen anden at finde et faadant glandulöft Ap- parat, fom det ommeldte, befkrevet. Længere hen faaer jeg Anledning til at beröre den af Caspar Bartholin befkrevne prostata, faavel ved Dyrenes, fom ved Mennefkets Uterus. Denjer aldeles forfkiellig fra det her omhandlede. Den er ligeledes glandulös og vafkulôs, men lig- ger under crura clitoridis, og har Udförfelsgange, fom aabne fig ved Siden af Moderfkeden. (See C. Bartholini de ovariis mulierum epistola ad Rivam). Endnu tör jeg hverken antage eller forkafte de af Lau- rentius eller Riolan befkreyne Kanaler ved, den mennefkelige Uterus. Uden endnu at beröre dette Organs Nyite og Function, tillader jeg mig blot at anföre de Ideer, hvilke efterhaanden under denne Deels Underfégelie oprandt hos mig. Vel er det antaget fom Regel ved anatomifke Underfôgelfer at bortfjerne enhver phyfologifk Tankegang, fom maafkee for dybt. indpren- tet vilde fortrinlig lede Kniven; men Anatomen kan paa den anden Side ei heller ftedfe holde fig ene og allene til den döde - 309 Materie. Hans Aand vilde udentvivl flöves, naar den ikke fandt en for dens fremad ftrebende Virkfomhed fyarende Næ» ring, og Livet og ifær dets Love föge vi dog i Særdeleshed at lære at kjende. Organismens Redfkaber, hvorigjennem diffe aabenbare fig, ere höift fammenfatte, imedens Tendentfen er Simpelhed ‘og Eenhed. Vi ere glade, naar vi finde Noget, hvor- til yore Tanker kan knytte fig. Den anatomifke Kniv kan kun fore os gjennem den grovere Sammenfætning. Vort Öie fland- fer fnart, naar vi föge at trænge ind i Organismens Indre, Ikke desmindre föger Siælens Virkfomhed ftedfe, om ikke at hæve, faa dog at nærme fig det Slår, der engang er draget for vore Oine. Den ene Theorie opftaaer faaledes efter den anden, og kun den paa Facta meeft grundede nyder den læng- fte Tilværelfe. Jeg drifter mig ingenlunde til at fremföre nogen nye Theorie om Conceptionen, en Gienftand der i Aarhundre- | der har fyflelfat de fkarpfindigfte Naturgrandikere. Jeg vil blot anföre hvad de Gamle af Erfarenhed troede, at der foregik, faavel under Dyrenes Parring, fom Mennefkets Samleie. De ældre Anatomer antoge for vift, at Qvinden ligefaavel fom . Manden affondrede Sed under Samleiet; dog var det dem ummeligt at bevife dette anatomifk; men alt fom Anatomien gik fremad, og de Fallopifke Trompeter opdagedes, troede man at have fundet 1 dem en Udforfelsgang for den i Ægge- fiokken affondrede Sed. Imidlertid fortrængtes fnart denne Tanke, da man nöiere lærte at kjende diffe Deles Nytte, og fandt, at den beflod i at fore det befrugtede Æg ind i Mode- ren. Ikke desmindre kunde dette Savn af anatomifk Vished ikke aldeles fvække og tilintetgjôre, hvad Erfarenhed lærte. 810 Man bemerkede ftedfe i Samlejets höiefle Exftafe en refiproc Udgydelse af et Fluidum, og troede at have bemærket, at Undfangelfen kun da gik for fig, naar Fülelfen og den dermed forbundne Udgydelse af Sæden paa engang fandt Sted hos begge Kjôn. Mange af de ældre anföre for vift, at et Sed lignende Fluidum udgydes med faadan en Kraft, at famme ofte bedug- ger Mandens pubem. Selve Digteren Zucrets figer: Semper enim partus duplice de semine constat; og Ovid i fin ars amandi raaber paa: Ad metam properate simul, tunc plena voluptas, cum pariter victi femina virque jacent.” Med alt dette favnedes det anatomifke Factum, indtil C. Bartholin be- fkrey en Glandel, fom ligger ftrax under crura clitoridis, og fom man fiden har kaldet prostata Bartholini. Denne findes faavel hos Dyrene, fom hos Mennefket, og har en temmelig lang Udfôrfelsgang. Nu var der ingen’ Tyivl mere om, at denne Glandel jo var Organet, hvor den qvindelige Sed af- fondredes. Imidlertid gik denne Glandel fnart af Glemme, da man indfaae, at man analogifk af dens fimple Structur ikke kun- de tilfkrive den en faa fin og viglig Affondring, fom den er, vi finde hos Manden, hvem Naturen har givet et faa udftrakt og fammenfat Apparat. Man forkaftede derfor enhver Idee om nogen Sed hos Qvinden, og hidledede hendes Fölelfe af den forögede Slimaffondring i Moderfkeden, og af Æggets Nedfligen i Moderhulheden. Imidlertid fynes man at have glemt hvad Diemerbrock rigtig anmærker ved det Spørgsmaal: unde vor — luptas (sc. feminæ) in coitu. Hans Ord ere fölgende: "Post hunc ovorum historiam adhuc unum dubium restat, scilicet, si ova per tubas in uterum deferantur, et nihil aliud se- l 3II minis ex testibus efluat, unde tune procedat illa voluptas, que in coitu feminis gravidis contingit, in qvibus tamen eo tempore nulla ova de novo ad uterum feruntur, propter tubarum extremitates tunc exactissime clausas? item in qvingvagenariis, quibus nulla amplius ova in ovariis suc- erescunt aut continentur? ut et in iis quibus uterus per morbum, scilicet uteri prolapsum, exsectus est, atqve hine nulla ova deorsum deferri possunt? Preterea unde procedat illud semen, qvod mulieribus in coitu cum summa volup- ‘tate in vaginam influit et per pollutionem, in nocturnis de venere insomnils, interdum foras erumpit. (vid. Isbrandi de Diemerbroeck Opera omnia anatomica et medica pag. 136). Tages atter Henfyn til Dyrene, hvorom Talen egentlig er, vil man hos Huusdyrene, Koen og Heften, ifær i Par- ringstiden finde, at der ikke allene er en foråget Affondring af Slim i Moderfkeden; men at diffe ved Hannens Tilnærmel- se afgive med en udfiüdende Kraft et Fluidum. Uagtet Du- verney troer, at dette Fluidum kun kommer fra ovenanförte prostata, figer han dog: Il est important de savoir, si cette liqueur est une veritable semence, c’est à dire, si elle est employée a la formation du foetus: tel a été le senti~ ment des Philosophes et de tous les Medecins, et il n-y-a pas plus de cingvante ans, qu'on a commencé a le revoqver en doute. Atter paa et andet Sted figer han: ”Les Medicins s’étant appergus que les femmes et les femelles de tous les animeaux, rendoient un très grande qvantité dune ligveur blanche, aussi bien que les mäles, dans le temps de la co- pulation, Pont pris pour une veritable semence, et ils ont Mr.) by dit, que dans les approches des deux sexes leurs semence etoient dardees dans la matrice et melées si intimement, que les deux ne faissoient plus quune seule et méme ma- tiere. (Oeuvres anatomiques de M: Duverney , Tome scconde, pag. 353). Jeg maae endnu tilfüie, at dette Organ fynes meft fremtrædende i Parringstiden, og har heri nogen Lighed med Avlingsdelene hos Hannen, for faavidt fom en ftörre Udvik- ling af Födfelsdelene, paa Grund af den forögede Orgasmus, al- tid finder Sted. Jeg vil til et Exempel anföre Væderen, hvis indvendige Side af Laaret op imod Teftiklerne er ganfke råd af Blodets forögede Tillob. Gilder man Vederen paa denne Tid vil man vanfkelig kunne ftandfe Blodet, og fom ofteft doer Dyret efter Operationen. Et andet mærkeligt Exempel giver Pindfvinet. I Parringstiden er Hannens Bekken opfyldt med {vulmede Glandler. À | Forklaring over Kobbertaylerne : Tab. I. Foreftiller Livmoderen tilligemed Moderfkeden og Bleren af en udrægtig Soe, hvor den nederfte eller Blerefladen er vendt opad. Blæren er lagt-tilfide, at Kanalen tilligemed Glan- delen kan fees paa den ene Side af Moderfkeden. I den ana- tomifke Befkrivelfe har jeg anfört, at deune.Stilling er den for- deelagtigfte, naar man föger efter Organet; thi.da Aabninger- ne i Moderfkeden ere meget fmaa, bör man fra den udyen-- dige Side opföge Kanalen, og denne findes da let, i det den ‘ gaaer opad imod Glandelen. Derimod ere de runde Legemer x / ii, der udentyiyl have indtaget Kanalens Plads, da de ligge | 313 . i famıre Retning fom den, naar den er tilftede i ligamentum latum, og undertiden. findes indtil tolv i Tallet, afbildede " efter en Soe, der i flere Maaneder havde været drægtig. Un- dertiden træffer man i famme Retning ifolerede Stykker af Ka- nalen fom lade fig injicere. AA. Moderhornene (cornua uteri). BB. Æggeftokkene (ovaria). CC. Moderpulsaarene (arteriæ uterinæ), D. Urinbleren (vesica urinaria). E. Blærchalfen (collum vesicæ). F. De udvendige Födfelsdele (partes genitales ex- ternæ). 7) Betegner Organet, hvor Kanalen vifes faavel under sphincter vesicoe, fom i felve Glandelen, og efter at have forladt famme, for at forifætte fit Lib op imod Moderhornet. H. Stedet hyor Kanalen fædvanligen hörer op. ii. De runde haly gjennemfigtige Legemer, fom findes i famme Retning, hvori Kanalen pleier at ligge, naar den er tilftede i ligamentum latum. Tab. II. Forefliller Moderen tilligemed Moderhalfen af en Koe, hvor faavel uterin Kanalerne paa Moderlegemet, fom Aarenes Udbredelfe i Moderhalfen vifes. Moderfkeden er affkaaren lige ved Modermunden, da vaginal Kanalerne vifes paa den tredie Tavle. Den nederfte Flade af Moderen vender opad, og ute- Via, Sel. phys. Skr, I Deel. I Hafte 1821. Rr 314 rin Kanalerne fees at ligge imellem de flore Blodkar paa denne Flade. AA. Cornua uteri. ET B. Moderlegemet (corpus uteri). CC. Ovaria. EE. Begyndelfen af uterin Kanalerne paa det Sted, hvor Moderhalfen gaaer over i Moderlegemet. DD. — 7, Halikow I. paa Corsöers Fyrbakke lisa ee ME, 066 cz? — 222, — 8, reife 1, vifer + rer rr —e De tvende til Bifkop Fabricius’s Afhandling henhörende Kobbere ere ftukne efter Forfatterens Haandtegninger, men da disfe fyntes blot at vere löfe Udkaft, faa har man indfkrenket fig til at levere de ydre Omrids af de aftegnede Dyr, qe Kon 3 ER ws RE ae Ke PEN ae Re ARE, É ENTE Lx Ca ØK # gg 2, a 7. ot ov : ABEN = 1% A : ist FLE, uA ‘Sip sg) My SAE PAGE PR AEN IT in - so aR Fae | che. EHRT Tee Si suse ha La 7, FEN 4 2 A zen] a x [REA si: i M5 == a Se re PE eRe ie ie % À y ~~ AE hele ve Line OV + ‘ REGISTER 2 0O-V ER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS NATURVIDENSKABELIGE OG MATHEMATISKE # AFHANDLINGER FÖRSTE DEEZ. Ababonel Commentar over Da- niel, LXXIV. Adam af Bremen, som Kilde til Kundskab om de danske Retsnor- mer, LXXXV. Aira atropurpurea, IA. Alards Skrift, du siege et delanature des maladies, giver Anledning til at undersöge vasa lymphatica, 279. _ Albers, Doctor, Bidragtil Spörgsmaa- let om Moderens Indbildningskraft har Virkning paa Fosteret, XVI. Aleyonium digitatum, Fabr. 38, A. mamillosum , Sol. 38. Algebraiske Opgaver, löste af Prof. Degen, XXI, XXII. Alkali, see Æsk. Allantois hos Fuglene; om den Væd- ske som findes deri. LXXVIL Alyssum, Gisekii, XIV. Amentacee, denne Plante Families Antal i Danmark, 20]. Vid. Selsk, phys. Skr. I Deel. Analysis,angaaende de trigonometri- ske Functioner, sin. (a +b) og cos (a + b) XI. Analytisk Afhandling om det almin- delige Leed af (a + b cos x)" 0.8. v., af Prof. Degen, LVI. Angelica Archangelica, XIV. Apollonisk Parabel, X, 121-128. Arabernes Kundskab om Skandina- vien, VII. + Arabien, Expedition dertil, 11. Arbutus uva ursi, 174. Arenaria nervosa, XIV. Argandske Lampers Forbedring til Fyhr, 87-88. De mindre ereat foretrekke, 98 - 89. 4rnica angustifolia, XIV. Arundo arenaria bruges til at dempe Flyvesand, 176. A. baltica anbe- fales dertil}, 176. Aslac Bolt, Exkebiskop i Trondhjem, XLIV. Ss 320 Asperifoliæ, Monographie derover af Doctor Lehmann, XXVI. Asterias sangvinolenta, pertusa, per- forata, L-XII. _ Astragalus sordidus, 14. Astronomiske Uhre, Hindring for deres jevne Gang, XII og 213 fölg. Auriscalpium, Conchylie Slegt, VI. A. anatinum, A. guineense, VI. B. Bang Hofman, see Hofman. Binks, 1. President, fald, LVI. Bartholins Prostata, en Glandel ur - af nogle an- Döds- hans der crura clitoridis, taget at være Organct, hvor den gvindelige Sed afsondredes , 308, 310. ee Barton B. S., optaget til Medlem, IN... Bastholm Confessionarius, Minde- skrift over ham af Prof. J. Möl- ler, LIV. Bemærkninger angaaende Forskjellig- heden i Vegetation i de danske Provindser af Hornemann, 153 fölg. Berzelius’s Forsög at tilveiebringe Forening af Svovlkulstof og Salt- baser, 221 fölg. Bessel, Professor, optages som Med- “Tem, “EK Ve Bjergværker de norskes "XLIX. Historie; Billighed, om den Billighed Histo- rieskriveren bör vise, af Prof. J. Möller, XXX. Blinkfyhr, see Fyhr. Blitum capitatum, 170. Blye, dets Forbindelse med Xantho- gen, 255-258. Bleeresteenssyre, fundet i Vædsken i Saccus calcareus hos Molluskerne, LI. Bolt, Aslac, Erkebiskop , XLIV. Bool, Prof. Olufsens Af handling der- om, LXXV. Boraxsyre neutraliserer et suurt Salt af Flusspatsyre og Potaske, LX XII. Bornemann Prof., optages til Med- lem, XLV. Bornholm , undersøgt af-Orsted , Es- march og Forchhammer, XLIX, LXIV. 159. Spoer til Bjergvegetation, 160. Farvende Lavarter der, 162. Kli- matet, 163-164. Bovhvide- Hval, XL. Brandis, Etatsraad, Medlem, LV. Brera, Statsraad, optages til Med- lem, LXXVI. Brewster, Doctor, optages til Med- lem, LXXVI. Brünnich, .Overberghauptmand, de © ? Dets Vegetation, # optages som norske Bjergverkers Historie, XLIX. Bruun, Landinspecteur, udnævnes til Overinspecteur over den geo- 321 graphiske Landmaaling , IV. Hans statistisk oekonomiske Beregninger over Jylland, VIII. Brendsel, Forandring af Brend- _ selsmaterial til Ovne og Skor- stene, L. Buch, (L. v.) Kammerherre, optages til Medlem, LXV. Bülow, (J. v.) Geheimeraad, opta- ges til Æresmedlem, X Bugge, (Th.) Etatsraad, hans Döds- fald og Posters Besættelse, II., IV. Hans Paastand, at Magnetnaalen i 1792 skulde have naaet den stör- ste vestlige Afvigning, ugrundet, 101. Hans magnetiske Iagttagel- ser, 104-105, I08- 109. Bulks Huk, Lampefyhr der, 85. Bulla Cypræa; Lin. 72- Böjsen, (Capt.) Opfindelse at bruge Logflynderensom bevegende Kraft, "XXII C. Campanula uniflora, XIV. punculoides, 170. | Canal, den holsteenske5 Fyhr ved GE ra- samme, 85. Cantons Forsög over Vandets Sam- mentrykning, LXXX. Capsicum annuum. Et nyt Æsk deri, LXIIT. Carex Wormskjoldiana, XIV. sub- spathacca, XIV. arenaria, bru- ges til at dempe Flyvesand, 176. C. cyperoides fremkom pludseligen i en Fiskedam, 169. Carl Knudsen, XLIII., LXIV. Caryophyllacece i Danmark, 200. Cassini, lagttagelser om Magnetnaa- lens daglige Oscillationer, 102 fölg. Cellaria farciminoides, Sol. 27, lori- . culata, Sol. 30, scruposa, Sol. 34. Cellularia articulata, Fabr. 27. Sa- licornia Pallas, 26. Celsius’s Tagttagelser af Magnetnaa- lens daglige Oscillationer, 102. Chariterne, Afhandling derom af Etatsraad Thorlacius, LII. Chemie, XXXV. Christian den förste, XLIII, LXIV. Christi Födselsaar, oplyst ved Astro- nomiens Hjelp, LXXII. ' Christoffer af Bayern, XLIII. Cinchona,V alls Af handling derom,1§. Classen, Geheimeconferentsraad, op- tages som Æresmedlem, IV. Classenske Fideicommis, dets Penge- bidrag til Selskabets Ordbog, IX. Cobresia scirpina, XIV. Coitus, Dyrenes, Betragtninger der- over, 309 fölg. Colby, Major, optages til Medlem, LXV. Composite i Danmark, 199. Conchylier , toskallede , Schumachers Afhandling herom, VI. Arter af Conchylier, beskrevne af Fabri- cius, LXII. Ss2 322 Conchyliologiske Systemer, Schuma- chers Afhandling herom, VI. Conferva Wormskjoldii, XIV. Chto- | noplastes, 173, capillaris, quinina, distorta, fracta, Flos aque, fu- gacissima, crispata, bipunctata, ge- nuflexa, sordida, Linum, flocco- sa, XXVI. Confervernes Nytte i Naturens Huus- holdning, XXVI. Corallina articulata Ellis, 27, celli- fera, El. 30; tubularia, El. 32. Cortona, etrusisk Ara derfra, I. Coxe, (J. R.), optages til Medlem, V. Creutzer, Hofraad, optages til Med- lem, IV. Cruciferæ i Danmark, 199. Cuvier har undersögt det Bundt af Muskelfibrer som omgiver Uterin Delen af en Kanal ved nogle Dyrs Generationsdele, 305. Cyprea, nogle miskjendte linneiske Arter oplyste af Fabricius, 61 félg. (C. acicularis Born, 73, 75. PB à R. Rahbek, Prof., optages som Med- lem , LXIV. Ramus, Prof;, optages til Medlem, X. Omde eldste danske Mynter fra Knud den Store til Knud den Hellige, LXXV. Rask, J, K., om det nordiske Sprogs Oprindelse,. VII. Rasmussen, Prof., om Arabernes og — Perserncs Handel og Bekjendtskab med Rusland og Skandinavien, VII. derfor tilkjendt ‚Sölvmedaillen, hw i Reinhardt, Prof., optages til Med- lem, LXIV. Afhandling om fos- sile Elsdyr, fundne i Törvemoser 333 i Danmark, LXXVI.. Om Ve- nernes Gang i Fiskenes Svémme- blærer, LXXVII. Retsnormer hos de gamle Danske, have deres Udspring af Folkeyil- lien, LXXXIV. Reventlov, Greve, Forsögmed Korn- törrings Maskiner, XLVIII. Reverbercr ved Stevns Fyhr, 87. - Forbedrede paraboliske Reverbe- rerer af Marcet, OI. Rohria, Vahls : Afhandling derom, IS. Rokkestenepaa Bornholm, XXIX og EX, Rosini, C., Biskop, optages til Med- . lem, XXL Ross, Capt., Jagttagelser, LVI. Reekkers Summation, Opgave derom, IX og X. Sj om hans magnetisk S. Sacculus calcareus hos Molluskerne, FISSE Salix chrysanthos, 14. Salt, et suurt af Flussyre og Pot- aske, neutraliseres ved Borax- syre, LXXII. | Salikilder; ved dem fremkomme Strandplanter, 180, 189. Sandflugtens Dempning , 175. Sandsning, Afhandling derom af Prof. Sibbern, XXVIII. Sardiske Idoler, LXXXIV. Sarpangaurscet, grönlandsk Navn paa Cellularia articulata, Fahr. 27. Saxo, som Kilde til Kundskab om Retsnormerne hos de gamle Dan- ske, LXXXV. Saxtorph, Prof., optages til Med- lem, LV. Scaramellas Paastand at Magnetnaa- len sikkres mod Jernets Paavirkning ved entyk Jerndaase. Bemerknin- ger heromaf Wleugel, XXIII. Lö- venörns Bemærkninger herom, LVI. Schlegel, Conferentsraad, at Rets- normerne hos de gamle Danske havde deres Udspring af Folkevil- „ Len, LXXXIV. Schmidt - Phiseldeck, Etatsraad, ud- nævues til Casserer, IV. Forslag til at afhjelpe Manglerne i den jö- diske Nations Forfatning, XX VIL. Schmidten, v. Lieutn., Bidrag til | Differentialligningernes Theorie, XLVI. Schrader, Prof., mathematisk Priisopgave, X. Schumacher, C. F., Prof., om-con- chyliologiske Systemer, og om nogle toskallede Conchylier, VI. Schumacher, H.C., Prof., optages til Medlem, X. Om den Deel af Analysis som angaaer de trigono- metriske Functioner, sin (a + b) og cos (a + b)., XI. Bestyrer den geographiske ,Opmaalning af Danmark, LXXXVII. Besvarelse af en 334 Scrobicularia, Conchylie Slægt, VI. S. calcarea’, inflata, VI. Scytosiphon crinitum, XXVI. Segeberg, Gibs, Planter derpaa, 188, 189. Senecio viscosus, dens pludseligeFrem- komst, 170. Sertularia abietina, Fahr. 3%, ar- gentea, Lin. 35, ciliata, Fabr. 36, Lin. 37, cupréssoides Lepech, 36, eburnea, Lin. 33, fastigiata, Fab. 35, halecina. Fab. 33, loriculata, Lin. 30, -.parasitica Fabr. 37, polyzonias, Lin. 36, 37, pumila, Lin. 34, scruposa, Lin. 33, 34. Thuja, Fabr. 34, volubilis, Fabr. $f. Sibbern, Prof., optages som Med- lem, X. Om Sandsning, XXVIII. Om Skiônhed, XXIX. Prove -af en Haandbog i Poetiken, XLI. Om Fölelsernes Inddeling, LIL. Om Begrebene, Drift og Liden- skab, LXXIH. Sjelland, dets Vegetation, 166 félg. Forskjel mellem nordéstlige og syd- vestlige Deel, 166 - 168. Hy- drophyter ved Kysten, 166, 168- 169. Exempel paa pludseligen fremkomne Planter, 169 - 170. Sisymbrium - rio ; Fremkomst, 170 Skagens Fyhr, 86- Skandinavien, Arabers og Persers Kundskab derom, VII. Dets Hi- dens pludselige storie efter Christopher af Bayerns Död, XLIII og LXIV. Skiönhed, Sibberns Afhandling der- om, XXIX. | Slesvigs Vegetation, 183 fölg. Marsk- lands V egetationen der ogi Holsteen 184-186. Hederne midt i Lan- det, 187. Exempler paa Plante- vandringer ved Elben, 190-191. Slik paa Tertugdémmenes Vestkyst, 184. Snogepander,, 61 fölg., den lönlige, 61-64, den omgyrtlede, 64-69, den bleggule, 69-72, den urene, 72-75. Snorros Kilder, LXIV. Sogne, Danmarks Inddeling deri > X LIL. Sparrevogn, Uhrmager, foreviist Sele skabet et Uhr af seregen Indrete ning, VY. ; Spelt, Viborgs Afhandling derom, V. Spongia Conulus, Fabr. 39, Pocil- lum, Fabr. 39. Sprog, nordiske Sprogs Oprindelse, Vil. Sprogöe Fyhr, 93-96. SgalusCarcharias, 49. Stadion, Greve, Forbedring af Trug- Apparatet, XXV. Steensuger, 39-43. Steffens, Major, Död, IV. — Steffens, Professor, optages til Med- lem, LXIV. Stevns Fyhr, 86 - 90: 335 Stratiotes aloides, dens Brug til Vin- ter - Foder, XXIV. Strohmejer, Hofraad, optages til Med- lem, LY. Sussmilchs Dödelister, XIII. Svinet, har en dobbelt uterus, o. s. v., 286, det glandulöse Legeme bestaaer af mange vesicule, hvor- fra Udförselsgange udgaae til enHo- vedkanal, 287. Om det eenklo- vede Sviin, XXIV. Svovlkulstoffets Forbindelser med Æskene, LXXXIV. Svovikul- stoffet forholder sig forksjelligt med Kaliog Natron, eftersom disse ere oplöste i Vand eller i Alkohol, 222- 225, og 225-231. Svimmeblere, Vencris Gang deri, LXXVI. Symbole botanice af Vahl; 12. Synoptisk Methode i Botanik, 157. Synthesis, den construerende, kan have Fortrin for den calculerende Analysis, I3I. Syre,(Xanthogen), see Xanthogensyre. 155- Sysler, Danmarks Inddeling deri, XLI. Söestjerner, LXII. T. Tabeller til at lette Tal- Factorenes Opdagelse, XLVII. Talfactorers Opdagelse, Forslag at lette samme, og Tabeller dertil, XLVI. Wid. Selsk, phys. Skr. I Deel. Tellina edentula, VI. T'erebra minuta, LXII. Thorlacius, Justitsraad , IV. Thorlacius, Etatsraad, Undersögelse om en islandsk Historie, Fliots- dölernes eller Droplögs Sönners Historie kaldet, XIX følg. Om Chariterne, LII og fölg Thune, Prot., optages til Medlem; X, en geodætisk Opgaves Oplös- ning, LVII fölg. Direct Oplös- ning afsamme, LXV fölg. Videre om samme Opgave, LXXVI fölg. Thunöe Fyhr, 96. Tilbagelöbende Rækker; det almin- delige Led som fremkommer i samme ved Udviklingen af Bröken a + bx + cx* + dx’ + + (I —2pxcos@+p? x*)k 135-152. Triangel, Beviis for den Sætning at finde dens Indhold ved tre bekjendte Sider, XI. 129-134. TrigonometriskeFunctioner, sin (a -- b) og cos (a + b), XI. Troe, Begrebets Udvikling af Myn- ster, LXIV. Trug - Apparatet, forbedret af Or- sted og Esmarch,- XXIV fölg. Træets bedste chemiske Anvendelse; XLIX. Tubipora pinnata Gmelin, Fab. 28: Tubularia fistulosa, Lin 26, mur scoides, Lin. 32, ramosa, Lin, 32. Un Dödsfald 6 Fa + er Turbo annulatus, ungulinus, LXII. Tørv, Confervernes Indflydelse paa dens Dannelse, XXVI. Törvemoser, fossile Elsdyr fundne deri, LXXVII. U. Uhr, af særegen Indretning, fore- viist af Sparrevogn,. V. Astro- nomiske Uhre, en Hindring ved deres jevne Gaug, XII. Umbelliferæ i Danmark, 199. Unio, Conchylie Slægt, VI. U. margaritifera, VI. | Syrmatopho- rus, Fabr. 57. Uterus, et glandulöst Organ i samme hos nogle Dyr, LXXXIV, 277 fölg. Urularia amplexifolia, XIV. Vs Vaccinium pubesceus, XIV. Kahl, M., om hans Fortjenester af a Naturkyndigheden, ved Professor Hornemann, XLIX samt I og fölg. Hans Fortjenester som Lærer, ved Forelæsninger, 5-7 ved Excursio- ner, 8, som Lard, 10; han oply- ser Forskäls Planter 12, udgiver Flora Danica, 14, adskillige Af- handlinger i Naturhistorie Selska- bets Skrifter, 15. Eclöge ame- -ricanæ og Icones plantarum, 15, ” Enumeratio plantarum, 19. Vandets Sammentrykning, LXXIX og fölg. Fegeiations Forskjelligheder i Dan- marks Provindser, LXII, 153 fölg. Vegetation paa Bornholm, 159, paa Möen, 164, i Sielland, 166. i Laaland og Falster, 171; i Fyen, 172; i Jylland, 173; i Slesvig og Holsteen, 183; i Lauenburg, 193. Venernes Gang i Fiskenes Svémme- blære, LXXVII. Venesystemet hos Krybdyr og Fugle, XXVII, XXXVI f6lg., hos Fiske LXVIII folg. Viborg, £., Etatsraad, om Spelt, V. Bidrag\til Quegsygens Histo- rie, V. Forsög om Garvestoffets Virkning som Modgivt, XV. For- sög om Kullets Virkning som Mod- ” givt, XV. Om Skadeligheden af- Om dobbel- Om Stratiotes Equisetum palustre. lendet Hornquæsg. aloides som Foder. Om Aristote- les’s eenklovede Sviin Om tve- kjönnede Quicr, og om skadelige Musearter, XXIV. Findmölle, til Snustobaksfahrica- tion, X. Voluta miliaria, monilis, LXII. W. Waldemar den andens jydske Lov. Adskillige misforstaaede Steder i LXXXVII. samme, ae #2 897 Wargentins Dödelister, XII. Werlauf, Justitsraad, optages som Medlem, LXIV. - Werner, Bergraad, optages som Med- lem, XXI. Wessel, Landinspecteur, hans Kort over Holsteen, VIII. Wibeking, Geheimeraad, som Medlem, XXX. WV interfeldt, Admiral, Bemærknin- ger om en Forandring af Grön- lands Clima, V. Dödsfall LXXV. VF leugel, Commandeur, optages til Medlem af Selskabet og af dets Landmaalings Commission, IV. Om "Lovene for Dédsfald og Anvendel- sen heraf paa Enkekasser, XII. Forsög om Magnetnaalen kan sik- kres mod Jernets Paavirkning ved en Daase af Jern, XXIII. Om Bojsens Opdagelse at bruge Log- flynderen som bevegende Kraft, # XXIII. Formodning om at Mag- netnaalen har naaet sit maximum af vestlig Afvigning i Kjöbenhavn, XXXII, 97 fölg. Wolf, Etatsraad, Medlem af Land- maalingscommissionen, IV. Döds- fald, LV. 7 ormskjolds Reise i Grönland, XIII. X. Xanthogen Blye, 255 - 258. Xanthogen- Kobber, 250 - 255. Xanthogen-Olie, 235-236. optages Xanthogen- Quiksilv, 258-260. Aanthogensyre, Af handling om den og nogle af dens Producter og For- eninger af Zeise, 219 félg. De "Omstændigheder under hvilke den dannes, 225-227. Grunden til dens Benævnelse, 227. Maaden hvorpaa den kan udskilles, 263. 5 Dens Egenskaber i frie T ilstand, 264-276. Ä Xanthogensyret Kali, see Kali, Aanthogen - Zink, 260-262. oe F: # Young, Th., optages til Medlem, LV. Z. Zeise, Prof., Tagttagelse at ct surt Salt af Flussyre og Potaske neutraliseres ved Boraxsyre, LXXIL Om Svovlkulstoffets Forbindelser med Æskene, LXXXIV. Om Xan- thogensyren og nogle af dens Pro- ducter og Foreninger > 219 fölg. Zink, (Xauthogen), 260 - 262. Zoologiske Bidrag af Fabricius, 23. Zoophyter, see Plantedyr. FR. Æquinoctiernes Præcession, Afhand- ling derom af Posselt, V. sk, et nytiPeberen, LXIII og i spansk Peber, LXIII. Æskenes Uu2 338 Forbindelse med Svovlkulstoffet, LXXXIY. Ö. Orsted, Prof., udnævnes til Secre- tair, IV. Omdanske Kunstudtryk i Chemien, VI. Om Loven for de electriske Virkningers Svak- kelse ved Afstand, VI. Theorie om Lyset, XVI fölg. Forbedring af Trug - Apparatet, XXIV fölg. Om Lærebøger i Naturleren, & a ; a * a tak ’ g Eu XXXIV. Om Vandets Sammen- ‘trykkelighed, XXXVI, LXXIX fölg. Undersögelser paa Bornholm, XLIX, LXIV. Om Treets bedste © chemiske Anvendelse som Brand- — sel, XLIX. Om Maaden at fore- drage Electricitetslæren paa, L. Om Haarrörs - Virkningen, LXIE félg. Om et nyt Æsk i Peberen, LXIIT Undersögelser om Gal- vano-Magnetismen, LX XII. Fort- satte Galvano - magnetiske Under- sögelser, LXXVIIT folg.