*^.

^^:v.^

/^^ .

i<fh\

V- >^

'••'.■■i^,

■\*,A^; -

•-»^>c«^ -'■' '?'V '■ i-"*^^"i% '■

yAr .o^i

/<^o/^ 'i'/op

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1906

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1906

LIBRARY
NEW YORK

liOTAMCAL
(iARDEN.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

. o il4

LIBRARY
NEW YORK

botanical

QARDEN.

Indhold.

Side

1. K. R y g h. En Gravplads fra Broncealderen 1 — 29

■^2. M. Foslie. Algologiske Notiser II 1—28

3. N. W i 1 1 e. Algologische Untersuchungen an der biologischen Station
in Drontheim I — VII (Hierzu Tafel I).

(Meddelelse fra Trondhjems biologiske Station No. 2) 1—38

4. O V e D a h 1. Biskop Gunnerus' Virksomhed, fornemmelig som Bota-
niker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i Danmark og
Norge indtil hans Død. III : J o h a n E r n s t G u n n e r u s. Tillæg II :
Uddrag af Gunnerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans viden-
skabelige Sysler, Hefte 8 1 — ll)2

5. K. Ryg h. Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 1906 af
Sager, ældre end Reformationen 1 — 32

6. R. Ziegler og H. S a x I u n d. Indberetning til Oldsagsamiingen om
arkæologiske Undersøgelser i 1906 paa Øen Tautra i Romsdalsf jorden 1 — 9

7. K. Rygh. Nogle Bemerkninger om Gaardnavne 1 — 38

8. M. Foslie. Algologiske Notiser III , 1—34

9. O. Nordgaard. Mof jordens Naturforhold (med 1 PI. og 1 Tekstfigur) 1—40

10. 01 af B id en k ap. Fortegnelse over de i Trondhjemsf jorden hidtil
observerede Annulata polycliaiea (med 3 Plancher og 11 Tekstfigurer) 1—48

11. Aarsberetning for 1906 1—37

EN GRAVPLADS FRA
BRONCEALDEREN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 1

AKTIETHYKKERIET I TRONDHJEM

1906

En samling af gravrøser af en efter norske forhold ganske
ualmindelig størrelse er efterhaanden blevet afdækket og undersøgt
i det nordligste af Sparbuen ved Beitstadfjorden, omkring gaardene
Todnes og mellem disse og Holan. I 1879 og 1880 undersøgte
jeg de røser, som ligger paa Todnes's grund. Efterat et tilfældigt
fund havde godtgjort, at omfanget af gravlægninger, tilhørende
broncealderen, var meget større, end jeg dengang antog, har jeg
dernæst i de to sidste aar, 1905 og 1906, fortsat undersøgelserne
ved udgravning af en række røser i Holans udmark, liggende
omtrent midtveis mellem denne gaard og Todnes, idet jeg ogsaa
udstrakte undersøgelserne til nogle røser længere vest i den gaarden
Langaas tilhørende mark og til en enkelt yderst paa halvøen.

Det er vistnok muligt, at der endnu kan gjøres fund fra
samme tid inden det samme omraade. Men i det væsentligste tør
dog vel undersøgelserne, forsaavidt angaar gravhauger, som kan
antages at tilhøre broncealderen, nu ansees for afsluttede. Jeg har
derfor troet, at det kunde være hensigtsmæssigt nu at give en
samlet oversigt over de udførte arbeiders resultater, da de tidligere
redegjørelser for de ældre af dem er spredte paa flere steder. De
i 1879 og 1880 udførte gravninger er beskrevne i ,,Aarsberetning
fra Foreningen til Fortidsmindesmerkers Bevaring" for de samme
aar (jfr. Chr. Vidsk, Forh. 1880 nr. 7). Med hensyn til detaillerne
ved disse undersøgelser maa jeg henvise til disse beretninger. Men
for oversigtens skyld medtager jeg dog her de væsentligste oplys-
ninger om disse tidligere udgravne røser og de i dem gjorte fund.
Jeg lader medfølge en kartskizze over hele gravfeltet, hvorpaa de
nedenfor omtalte røser er betegnede ved romertal. Det bemerkes,
at de to paa kartet manglende tal, VIII og IX, tilhører en for længe

K. RYGH.

[1906

siden forstyrret røs nordenfor østre Todnes
og en delvis forstyrret, hvis levninger blev
undersøgte i 1880, paa en lavere terrasse
af det høie skogvoksede nes (,,Lille Drake-
haugen"). Til slutning er tilføiet en liste over
de ved nivellement bestemte høider af røsernes
grundflader.

Gaardene Todnes ligger øverst i den
opdyrkede li under et høit og bredt, med tæt
granskog bevokset nes, som skyder mod nord
ud i Beitstadfjorden. Lien sænker sig mod
syd ned til en lavning, som paa det høieste
kun er 12,50 m. hævet over havfladen, og
hvor der ved grøftegravning er fundet lag af
sjøskjel. Denne lavning strækker sig tvers
over halvøen mellem Kroksvaagen, som gaar
ind mellem Sparbuen og Inderøen, i vest og
vaagen ved Lænn eller Frøsetvaagen i øst.
Størstedelen af de indtil 1880 undersøgte
røser ligger i en bue omkring gaardene Todnes
og til begge sider af dem. Desuden ligger 2
paa en isoleret høide (,,Limbuhaugen") sønden-
for lavningen. 2 har ligget oppe paa det høie
nes, idet der foruden ,, Lille Drakehaugen"
ogsaa er en aldeles udkastet, ,, Store Drake-
haugen", paa den øverste top af neset.

Jeg fik først kundskab om, at der paa
dette sted var grave fra broncealderen ved
et tilfældigt gjort fund, bestaaende af en
dolk med haandtag og en celt, som ind-
kom til oldsagsamlingen (T. 1265 f.). Fundet
blev gjort i den paa kartet med II merkede
røs nær husene paa østre Todnes, idet den
blev bortført for at skaffe plads for en gaards-
vei. Efter de senere erhvervede oplysninger
var den en svær røs paa mindst 15 m. i tverm..

Fig. 1 b. Vi

Fig. 1 a. V2

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BR0NCEALr3EREN.

fG

\'0\

Fig. 2 b. l/l

udelukkende dannet af sten, i

hvis midte der var en af reiste

heller dannet gravkiste med en

omtr. 1,50 m. lang dækhelle. I

:<isten fandtes endel ubrændte ben

af et menneskeligt skelet, som

har ligget med hovedet mod øst

og med dolken og celten liggende

ved den ene side. Den meget smukke dolk er afbildet

i||l i „Norske Oldsager" (R.) fig. 107 og her gjengivet som

in fig. 1. P'oruden denne store kiste skal der nærmere røsens

V kant være iagttaget flere mindre, ligeledes dannede af reiste

Fig.2a. heller, hvori der- fandtes brændte ben.

Ved min nærværelse paa gaarden i 1879 eihvervede
jeg endnu et andet fund, som var udgravet en 50 aar tidligere og
senere havde v;eret opbevaret paa gaarden. Det var gjort i en

K. RYGH.

[1906

Stor røs tæt udenfor den søndre endevæg af det nuværende vaa-
ningshus paa den østre gaard, som paa kartskizzen er betegnet
som I. Fundet bestod af et sverd af bronce (afbildet her som
fig. 2 a, b, c og d), en spænde med spiraler ved enderne, af
formen S. Muller 69, en celt og desuden en liden kniv, hvilken
sidste dog senere var gaaet tabt (T. 2204 ff.).
Om røsens indretning var der ikke længere bevaret
nogen kundskab, men ved eftergravninger i lev-
ningerne af den kunde jeg constatere, at den ved
midten havde havt en stor gravkiste med retning
øst — vest, sandsynligvis bygget af kantreiste heilei-,
som dog alle var bortførte. Dækhellen, som ligger
udenfor døren i hovedbygningen, er omtr. 2 m. lang.
Jeg giver dernæst en kort oversigt over mine
undersøgelser i 1879 og 1880. Romertallene hen-
viser til kartskizzen.

111. Grundmuren af en stor bygning var lagt
et stykke ud paa røsen, saa at kun lidt over
halvparten af den kunde undersøges. Udelukkende
dannet af sten. 17 m. i tverm., 2,5 m. høi.
Noget i sydvest for midten fandtes paa bunden
en kiste, 2,5 m. lang, 0,60 m. bred i den østre,
0,45 m. i den vestre ende, 0,25 m. høi. Alle
vægge var dannede af smaa tynde heller, lagte i
mur, med jevnt tilhugne indre kanter, saa at de
dannede glatte vægge. Bunden belagt med smaa,
regelmæssig firkantede heller, under hvilke der
først var et tyndt lag kul og derunder et lag ren
sand, som ikke fandtes i røsens bund ellers. Tyk,
delvis optæret dækhelle, over hvilken der igjen
var lagt nogle lignende. I kisten fandtes rester
af et skelet, som var bragt i uorden af jordrotter,
men dog kunde skjønnes at have ligget med hovedet mod øst.
Omtr. ved midten af den søndre langvæg, altsaa ved den begra-
vedes venstre side, laa en dolk af bronce uden haandtag
afbildet her som fig. 3) med spidsen mod vest. Nogle haands-

Fig. 3.

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 7

bredder vestenfor spidsen en celt af bronce med eggen ligeledes
vendende mod vest (T. 2207 f.)

IV. Den inderste i en gruppe af 3 store røser i udmarken i
nordvest for vestre Todnes (Juli 1880). 12—13 m. i tverm. Kun
sten med lidt grus af opløst fløsbergsten, øverst et lag af fladere
stene, lagte som i hvælv, derunder kuppelstene. Omtr. ved midten
paa bunden en kiste i retning øst— vest, 1,15 m. lang, 0,30 m. bred
i den østre, 0,21 m. i den vestre ende, 0,30 m. høi. Sidevæggene
og den østre gavlvæg var muret af tynde, smaa heller med jevn
indre kant (ligesom i III), medens den vestre gavlvæg dannedes
af en enkelt tyk sten. To dækheller, den ene ovenpaa den anden,
og bunden belagt med smaa flade heller. Rummet halv fyldt med
grus, hvori fandtes nogle smaa stumper ubrændte ben, deri-
blandt ingen tænder eller dele af kranium. Udenom kisten var til
beskyttelse mod fugtighed lagt etslags hvælv af flade stene, lagte
lidt over hverandre som tagstene. Et par m. nordenfor denne
kiste var en anden, større, med retning sydvest — nordøst, ligeledes
paa bunden, bygget paa samme maade, med sidevæggene og den
nordøstre gavlvæg muret af tynde, smaa heller med jevn indre kant
og den sydvestre gavlvæg dannet af en eneste stor sten, 2 m. lang,
noget bredere i den nordøstre ende end i den anden, dækket af
en enkelt 2,30 m. lang helle, og bunden belagt med smaa heller.
I rummet fandtes dele af et skelet, deriblandt af kraniet med
tænder, som det syntes, af et fuldvoksent, yngre individ. Udenfor
den nordøstre ende var et lidet, kvadratisk rum, dannet af 4 reiste
heller, som nu var optærede, saa at dækhellen var faldt ned.
Under den saaes et lag kulblandet jord. — 1 m. fra denne kiste,
nærmere røsens kant fandtes en liden kiste, lidt over bunden, 0,70
m. lang, 0,30 m. bred, af 4 reiste heller med dækhelle, men uden
bundheller, fyldt med grus, hvori nogle stumper brændte ben.

V. Den midterste af de 3 røser i udmarken (Juni 1879).
12 m. i tverm. Bestod af flere lag tykke heller med lag af kuppel-
stene imellem. Nær den ene kant fandtes nogle stykker kul; paa
et andet sted nogle ubrændte dyreben. Intet spor af kiste eller
anden form af gravlægning. Der var dog ikke sikre tegn til, at
der var foregaaet nogen tidligere gravning.

8 i^- RVGH. [1906

VI. Den yderste i gruppen (Juni 1879). Omtr. 9 m. i tverm.
Havde i midten et hul efter en tidligere gravning, som viste sig at
have naaet til bunden. Den bestod øverst af et lag mindre stene,
derunder et mægtigere lag af tykke fløsbergheller, som var lagt i
hvælv mod røsens midte, og under dette et lag større kuppelstene.
Omtr. ved midten en kiste med længderetning sydøst — nordvest,
1,90 m. lang, 0,65 m. bred i den sydøstlige, 0,57 m. i den nord-
vestlige ende, 0,40 m. høi, dannet af 4 t\'kke, kantreiste heller, dog
saaledes, at den sydvestre langhelle var 0,15 m. for kort, hvorfor
den her var suppleret med en mur af horizontalt lagte
tynde heller med jevn indre kant-Qfr. III og IV). En dækhelle
og en bundhelle var optærede. Den tidligere gravning var naaet
ned i den østre ende af kisten, og de der paatrufne ben syntes
da at være blevne kastede ind i den urørte del af kisten. De
rester af 2 skeletter, som fandtes, var derfor i uorden. Det syntes,
som om de var nedlagte med hovederne v^endte i modsatte ret-
ninger. Omtr. ved midten og tæt ved den nordøstre langvæg laa
en liden kniv af bronce (T. 2209, afbildet her som fig. 4). Uden-
for kistens nordvestre ende fandtes en hob ubrændte dyreben.

Fig. 4. Vi-

VII (Juli 1880). Nær husene paa ve.stre Todnes. Meget for-
styrret ved indgravning af en poteteskjelder og ved bortførsel af
sten, hvorfor det var vanskeligt at faa en oversigt over røsens
indretning. Antagelig omtr. 15 m. i tverm. Nærmere den syd-
lige kant fandtes en stor mængde brændte ben under kuppel-
stenene i en længde af 2 m. i retning øst — vest og en bredde af
0,50 m. Der var dog spor til en forstj^-ret gravkiste. Imellem
benstumperne fandtes i den vestlige ende en knap med hempe
af bronce (afb. Aarsb. 1880 fig. 5), en nedentil ufuldstændig
naal af bronce, oventil endende i en spiralsljmgning (afb. her
som fig. 5), en liden stangknap af bronce (afb. her som fig. 6),
4 stykker af bladet af en smal, tyndbladet kniv af bronce

No. 1]

EX GRAVPLADS FRA BROXCEALDEREN.

uden ornamenter og endelig et par stykker af en naal af ben
med smekker rund stamme (T. 2442 ff.)- — Omtr. 7 m. i nord
fra dette sted og ved den antagelige midte fandtes paa bunden en
kiste med retning øst — vest, 1,40 m. lang, 0,27 m. bred i den
østre, 0,23 m. i den vestre ende og 0,35 m. høi.
Endevæggene dannedes af reiste heller, ligesaa to
trediedele af langvæggene, medens den vestlige
trediedel af begge var muret af tynde,
flade heller med jevn indre kant, ligesom
i III. Den var dækket af flere ovenpaa hverandre
lagte heller, nu meget opløste. Kisten var halvfyldt
med ren fjæresand, hvori der i den vestlige halvdel
fandtes stumper af brændte ben. Ogsaa udenfor
langvæggene og ovenpaa overliggerne fandtes styk-
ker af brændte ben. — Længere mod nord saaes
en hel del heller, som syntes lagte i orden, men dog
ikke dannede nogen bestemt kiste.

VIII (Juli 1880. Ikke afsat paa kartet). Nogle
100 m. i nordøst for østre Todnes under skov-
Il kanten. Røsen var bortkjørt, men bunden traadte
p. r. \i tvdelig frem. Nær midten fandtes under en helle

rig. ^- l\- "

mellem kuppelstene, uden at der nu længere var
nogen ordentlig kiste, en større samling brændte ben. Ikke
langt fra den nordlige kant var en meget regelmæssig og smukt
b3^gget kiste, dannet af 4 reiste heller med
en dækhelle, 0,80 m. lang, 0,25 cm. bred
i den østre, 0,15 m. i den vestre ende,
vel 0,30 m. høi. Bunden belagt med
smaa kuppelstene. Halv fyldt med ren
fjæresand, hvori der, især i den bredere
ende, laa en hel del smaa brændte ben. Paa et andet sted
fandtes et ganske lidet trekantet rum, dannet af 3 smaa, fine heller,
reiste paa kant.

IX (Juli 1880. Ikke atsat paa kartet). „Lille Drakehaugen"
paa en lavere terrasse af det høie skognes, medens en forstyrret
røs oppe paa toppen kaldes ,, Store 13rakehaugen". Var engang

10 K- RYGH. [1906

for længere tid siden bleven udkastet til bunden paa flere steder;
derunder skulde der efter sagnet være fundet en liden kiste med
ganske smaa stykker ben, formodentlig brændte. Røsen har
været 15 m. i tverm. Den viste sig at bestaa af kuppelstene,
blandede med grus, men nærmest bunden dog snarere af grus,
blandet med sten. Gruset for en stor del vel dannet af opløst
fløsbergsten. Nær midten fandtes paa bunden en kiste med ret-
ning omtr. øst — vest, 2,40 m. lang, 0,55 m. bred i den østre,
0,35 m. i den vestre ende; høiden kunde ikke bestemmes. Lang-
væggene var ogsaa her murede af tynde, flade heller med jevn
indre kant, medens hver endevæg var dannet af en reist helle.
Der har været en eller flere dækheller, som var knuste og faldne
ned i rummet, som var fyldt med grus og sand. I den østre ende
af dette fandtes dele af et skelet, saaledes nogle tænder og stykker
af et kranium og af et skulderben. Ved midten fandtes flere smaa
stykker brændte ben, hvoraf et syntes at være af et kranium.
Det er dog muligt, at disse kan være komne ned i rummet ved
dækhellernes nedstyrtning.

X (Juli 1880). Den største af røserne paa Limbuhaugen, en
isoleret fjeldknat. Omtr. 17 m. i tverm. Den midterste del var
opkastet ved en tidligere gravning, der saaes at være naaet ned
til bunden. Derved har man udentvivl stødt
paa en gravkiste, som er blevet forstyrret.
2 vel bevarede kranier tilligemed nogle andre
s kelet dele, som fandtes lidt tilside under
endel stene, hidrørte vistnok fra denne grav-
ning, hvilken formodning ogsaa støttes ved
et sagn paa stedet. — Imellem midten og
den sydøstre kant fandtes en urørt kiste af
reiste heller med retning omtr. nord — syd, 2,20
Fig. 7 a & b. l/l. ^, laj^g^ 0,50 m. bred over det hele, 0,70 m. høi.
Dækhellen var gaaet istykker, hvorved kuppelstene var faldt ned i
rummet. Bunden belagt med heller og under dem saaes kul paa fjeld-
bunden. Udenom sidehellerne var lagt en støttemur af flade, tykke
stene. Der fandtes et kranium og andre skeletdele, som laa saaledes,
at liget ikke synes at kunne være nedlagt udstrakt. Ved den vestre

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 11

sidevæg og henimod den søndre ende fandtes en pincet af
bronce med tyki<e læber og stor, omtr. cirkelrund bøile (T. 2411,
afb. her som fig. 7 a og b), og 2 brudstkr. af en smalbladet
kniv af bronce (T. 2412, afb. her som fig. 8). Nær røsens vestre
kant fandtes en liden kiste med tyk overligger, som havde hvilet
paa 4 kantreiste heller, som imidlertid var trykkede til den ene
side, saa at dækhellen var falden ned. Under den fandtes et par
stumper brændte ben og paa fjeldbunden lidt kulblandet jord.

Fig. 8. Vi-

XI (Juli 1880). Anden røs paa Limbuhaugen. Omtr. 15 m.
i tverm. For en stor del sammenlagt af bergbrudt skifersten, som
for det meste var opløst til grus. Ved midten fandtes 2 kister
jevnsides og tæt sammen med retning nnø. — ssv. De havde
været dannede af reiste heller med dækheller af skifer; men det
hele var saagodtsom opløst til grus. 1 begge fandtes smaa
stykker ubrændte ben, men utilstrækkelige til nogen bestem-
melse. Udenom dem var sammenlagt flade, helleagtige stene i
større udstrækning. Den ene af disse kister syntes at have været
fortsat i samme længderetning med en lignende kiste, og oven-
paa denne fandtes en lidt bedre bevaret kiste, hvori dog ogsaa
en stor del af hellerne var opløst. Her fandtes nogle flere, men
smaa stykker af et skelet, deriblandt 3 tænder, men intet af
kraniet. Henimod midten fandtes oppe i røsen en flad sten, til-
huggen i form af et stort sigdblad, omtr. 1,50 m. lang; en lignende
sten fandtes i en af røserne i vestre Todnes's mark.

Disse undersøgelser og efterforskninger i 1879 og 1880 om-
fattede altsaa idethele 11 røser. Kun 6 af dem har givet fund af
oldsager; men det maa med sikkerhed kunne sluttes, at ogsaa de
5 øvrige tilhører den samme periode, broncealderen. Thi vistnok

12 K. RYGH. [1906

maa man være meget forsigtig med at henføre røser efter deres
ydre udseende eller noget eiendommeligt ved deres beliggenhed til
denne tid. Men for disse 5 røsers vedkommende er ikke alene
beliggenheden i række med røserne med oldsager, men endnu mere
deres indre bygning afgjørende for at henføre dem alle til samme
ht)vedperiode. Det var saaledes en efter norske forhold enestaaende
stor samlet broncealders gravplads, som hermed var afdækket paa
gaardene Todnes. Jeg antog dengang, at dette gravfelt dermed
var helt gjennemsøgt, bortseet fra, at der kunde være levninger
eller grundlag af tidligere bortførte røser, som kunde give anled-
ning til iagttagelser og mulig ogsaa til fund. Der er nemlig flere
spor til, at der har været flere røser, som dels under jorddyrkning,
dels maaske ved benyttelse af stenen er blevne afjevnede, saaledes
navnlig i mellemrummet mellem gruppen ved den østre gaard og
den enkelte røs ved den vestre, og ligeledes i nordøst for den østre
gaard, under skogkanten og langs den vei, som her gaar ned til
sjøen. Jeg var vistnok ogsaa dengang opmerksom paa, at der
søndenfor den tvertover halvøen gaaende lavning, i Holanmarken,
var endel røser, som det dog ikke i den tætte skog var saa let
at faa oversigt over og heller ikke let at skjelne fra de mange
fjeldknauser i marken. Men særlig paa grund af deres lave belig-
genhed (efter øiemaal antog jeg dem for at ligge adskilligt lavere,
end det nu ved opmaaling har vist sig at være tilfældet) formodede
jeg, at de skrev sig fra en yngre tid. Og jeg blev desuden i de
nærmest følgende aar optaget med undersøgelser i Skatval sogn i
Stjørdalen.

I eftervinteren 1905 blev en af disse røser i Holans mark
(XIII paa kartet) udkjørt af jernbaneanlægget til anvendelse af ste-
nen som puksten paa jernbanelinjen, uden at der blev sendt nogen
meddelelse derom til museet eller til foreningen for fortidsmindes-
merkers bevaring. Da jeg ud paa vaaren kom til stedet, var kun
endel af bundlaget og et stykke af røsen paa den søndre side til-
bage. Men jeg fik dog indhentet nogenlunde udførlige under-
retninger om dens bygning. Skjønt den havde seet ud til at være
meget høi, havde den dog kun ringe dybde, da den var lagt paa

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BRONCE ALDEREN.

13

en fjeldknaus, og der desuden tidligere syntes at være
afført den noget sten i toppen. Den havde kun bestaaet
af sten. Under bortkjørselen af stenen blottedes i røsens
midte en gravkiste, som har havt længderetning omtr.
øst — vest og været omtr. 2 m. lang og gjennemsnitlig
omtr. 0,50 m. bred, men dog noget bredere i den
østre ende end i den vestre. Langvæggene var murede
af smaa heller med jevn indre kant, endevæggene dan-
nede af reiste heller. Der var en dækhelle, som laa
næsten i dagen med luftaabninger til rumimet paa grund
af tidligere udkastning af sten fra toppen. Ogsaa hel-
lerne i gravkammeret blev af jernbaneanlægget bortført
til puksten. Af ben skal der ikke være fundet spor,
saa meget forklarligere, naar rummet længe ikke har
været tæt dækket. Men der kan ikke være tvivl om,
at kisten har indeholdt et ubrændt lig med hovedet
mod øst. Ved den søndre væg fandtes et sverd af
bronce uden haandtag med spidsen vendende mod
vest (T. 7501, afb. her som fig. 9); det maa saaledes
have ligget ved den begravedes venstre side. Grund-
eieren tog vare paa det, og det indkom til samlingen.
I nordøst for denne store kiste og henimod den nordøstre
kant fandtes en mindre, bygget helt af reiste heller med
en dækhelle, omtr. 1 m. lang og 0,40 m. bred, temmelig
fyldt med jord og grus, hvori der laa en hel del
brændte ben i smaa stykker. Senere indsendtes der
til samlingen en kniv af bronce (T. 7587, afb. her
som fig. 10), som efter et opgivende, som vistnok ikke
er sikkert paalideligt, men dog sandsynlig er rigtigt, skal
være funden i det under jernbanens arbeide tilside
kastede grus.

Paa grund af jernbaneanlægget lykkedes det mig
først i september at faa samlet et lag arbeidere til de
undersøgelser, som jeg vilde foretage i levningerne af
denne røs og i de øvrige røser i Holanmarken. Ved
den fuldstændige gjennemgravning af røs XIII bekræftedes de

r

1^

l^^ig. 9. 1/4

14 K. RYGH [1906

meddelelser, jeg havde faaet om den bortførte del. I den tilbage-
staaende sydlige del fandtes i sydvest for den store kiste en række
mindre heller, lagte jevnt sammen i et horizontalt lag, omtr. 1,50
m, langt. Under disse var dog intet aabent rum, men halvt
optærede heller af fløsberg under hverandre og mellem disse i
gruset i forskjellig dybde endel brændte ben. Jeg forklarer
forholdet saaledes, at der ogsaa her ligesom tilfældet var i nogle
røser paa Todnes, har været lagt flere tykke dækheller af skifer
ovenpaa hverandre, og at disse, eftersom de forvitrede og opløstes,
har fyldt det mindre rum, som oprindelig var under dem, idet
ogsaa de støttende vægheller opløstes. At benstumperne fandtes
i flere lag af det opløste fløsberg, har sin analogi i, at der i røs

VII paa Todnes ikke alene fandtes brændte ben i gravkammeret,
men ogsaa udenfor sidevæggene og ovenpaa dækhellen.

I større afstand i sydvest for XIII laa en gruppe af 6 røser
nær sammen i en række, først en tilsyneladende meget høi og stor
og dernæst 5 lave. Den første (XIV) blev gjennemgravet fra vest-
siden af, hvor stenmassen viste sig meget stor og dyb. Længere
inde skraanede imidlertid bunden brat op som en glat, afrundet
bergflade, og ved midten var der kun et temmelig grundt lag af
stene ovenpaa berget. Der viste sig her tegn til, at der oprindelig
maatte have været et gravsted, som imidlertid maa være blevet
aldeles forstyrret ved en tidligere gravning, hvorved stenene maa
være blevne væltede udover, navnlig til den v^estlige side, hvortil
terrainet helder. Røsen har været lagt paa en rund bergknaus
ligesom flere andre af røserne i Holanmarken. Denne tidligere
gravning maa være foregaaet for lang tid siden, da overfladen nu
var helt tiljevnet med overgroet jord, og der var vokset op gran-
trær ovenpaa stenmassen paa vestsiden.

No. 1] EX GRAVPLADS FRA BROXCEALDEREX. 15

Tæt ved denne røs ligger den før omtalte række af 5 lave
røser. De to nordøstligste af dem er adskilt fra de 3 øvrige ved
et lidet mellemrum, hvor der nu gaar en vei ; men ellers ligger de
tæt sammen. De hævede sig alle tilsyneladende kun lidet over det
omgivende jordsmon og var ovenpaa temmelig flade, saa at de
næsten saa ud som brolagte kredse; men de viste sig at være
meget dybe, indtil 1,5 — 2 meter i den midtre del. Lyngtørven og
skogbunden omkring dem maa være vokset betydeligt, siden de
blev anlagte. De maalte 6 — 7 m. i tvermaal, alle dannede ude-
lukkende af sten med et tyndt jordlag ovenpaa.

XV (September 1905). Den nordøstligste af gruppen. Omtr.
ved midten og paa bunden af røsen fandtes en gravkiste af reiste
heller. Den ene sidehelle og den ene endehelle ligesom dækhellerne
var af en art kalksten, som vel er hentet fra den fjeldknaus paa
Todnes's grund, der kaldes Limbuhaugen, og hvor saadan sten
forekommer. Disse heller var derfor vel bevarede, medens de to
andre vægheller var af den samme fløsbergart som berggrunden
under og omkring røsen og derfor for den største del var smuldret
op og havde fyldt gravrummet med grus. Dettes dimensioner
kunde derfor ikke sikkert maales. Den bevarede sidehelle var
imidlertid 2,25 m. lang og 0,60 m. høi, og kisten kan antages at
have været henimod 2 m. lang og noget over 0,40 m. bred. Gruset,
som fyldte rummet, blev meget omhyggeligt gjennemsøgt. Der
fandtes ikke spor af ben. 1 den østre halvdel fandtes lidt kul paa
bunden. Udenom hellerne var der muret en støttemur af smaa
stene og ind mod denne lagt heller paa skraa.

X\T (September 1905). Den havde samme ydre form og
størrelse. Ved midten fandtes paa bunden en kiste, b3^gget ai
leiste heller med fen svær dækhelle, som baade i længde og bredde
ragede ud over kisten. Denne var omtr. 1 ni. lang, 0,25—0,33
m. bred ; sidehellerne 0,40 m. høie. Det indre rum var aldeles
opfyldt af fliser af hellerne, som var af fløsbergsten. Ved omhyg-
gelig gjennemsøgning af dette fløs fandtes endel smaa stj'kker
brændte ben. Kisten laa meget dybt i en forsænkning i berg-
grunden, hvorfor den ikke var bleven naaet ved en tidligere grav-
ning, som kunde sees at have fundet sted i midten. Som det

16

K. RYGH.

[1906

ogsaa var naturligt efter gravrummets ringe størrelse, har denne
grav altsaa indeholdt et brændt lig.

XVII (Juni 1906). Den midterste af de 5 lave røser. Om-
ridsene noget usikre, omtr. 7 X 6 m. i tverm. Bygningsmaaden
som i de foregaaende. Omtr. ved midten blev paatruffet paa
røsens bund en gravkiste af reiste heller med længderetning
nø. — SV. ligesom røsernes række. Den var delvis faldt sammen,

hvorved kammerets indre udseende var blevet noget
uredigt. Den sydøstre sidehelle var nemlig trykket
ind og ned, hvorfor ogsaa dækhellen var faldt ned
paa denne side, idet den ene (nordøstre ende), som
bares oppe af gavlhellen, var brækket af. Kistens
indre længde var 1,60 m. og bredden i den nord-
østre ende 0,56 m., i den sydvestre 0,45 m.
Den uskadte sidehelle var 1,90 m. lang. Gavl-
hellerne var paa udsiden støttede med skraat stillede
flade stene. Dækhellen var ligesom sidehellerne af
kalksten, men synes at have været for kort og i
den sydvestre ende at være bleven skjødet med en
nu opløst helle af skiter. Kammeret var delvis opfj^ldt
af fløs af opløst skifer; bunden dækket af et lag,
formodentlig fra fjæren hentet, ren sand. Ovenpaa
denne fandtes 0,40 m fra den nordøstre ende en
meget liden dolk af bronce uden haandtag med
spidsen vendende mod sv. (T. 7822, afbildet her
som fig. 11). Uagtet den omhyggeligste undersøgelse
af hele kammerets indhold fandtes ikke noget spor

af ben. I røsens nordvestlige del saaes nogle strenge af kul paa

bunden.

XVIII (Septbr. 1905). Samme form og størrelse som de 3
foregaaende. Paa bunden fandtes tildels kul, især i den midtre del.
Nær midten var en gravkiste, .hvis sider var byggede af smaa
kuppelstene, og som havde en svær dækhelle af kalkholdig sten,
nær 2 m. lang og omtr. jevnt 0,45 m. bred, som overalt ragede
ud over kisten. Denne var knap 1,50 m. lang, omtr. 0,35 m. bred
og 0,30 m. høi. Den var fuldstændig fyldt med ren grov sand.

Fig 11. Vi-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 17

som maa være hentet fra fjæren. Ovenpaa denne og lige under
dækhellen laa en liden tragtformet belteplade (,,tutulus") af
bronce (T. 7580, afb. her som fig. 12). I sanden, som gjennem-
søgtes omhyggelig, fandtes ikke spor af ben. Der kan dog neppe
være tvivl om, at der her har været nedlagt brændte ben, ikke
alene fordi rummet syntes vel lidet til at kunne give plads for
et ubrændt lig, men især fordi sanden ikke nu kunde have fyldt
rummet lige op til dækhellen, hvis et saadant havde været nedlagt
og var optæret, ligesom beltepladen heller ikke isaafald vilde være
fundet ovenpaa sanden. Fyldingen med sand vilde heller ikke
stemme med en ubrændt begravelse. At ogsaa brændte ben
kunde være sporløst optærede i denne sand, er let forklarligt.

XIX (Septbr. 1905). Den syd vestligste i gruppen, form og stør-
relse som de øvrige. Den viste
sig at være dybere end de øvrige
paa grund af bergbundens form.
Omtr. ved midten fandtes i dybet
tynde, delvis optærede sideheller
og endeheller af en kiste, der :
har været omtr. 1,50 m. lang-
og 0,35 m. bred. Nogen dæk- pj,^ io i/
helle saaes der ikke spor af,

men en saadan kan tænkes at være optæret. Paa udsiden var
VcCghellerne støttede ved tillagte kuppelstene. Det indvendige rum
var fyldt med sand, blandet med grus af opløste heller, som blev
omhyggelig gjennemsøgt, uden at ben eller andet af betydning
kunde opdages deri. I den øvrige del af røsen iagttoges intet af
betydning.

XII (Juli 1906). En røs, 13 — 14 m. i tverm. Der var ifjor
af en gaardeier kastet op en gang fra nord af til henimod midten.
Derved blev der paatruffet et mindre kammer af reiste heller,
hvori der fandtes brændte ben. Endel af de opkastede heller
og stumper af brændte ben etter denne gravning kunde nu sees.
Ved hel gjennemgravning fra den sydøstre side fandtes ved midten
paa bergbunden en større kiste med retning omtr. øst— vest. Den
var 1,95 m. lang indvendig; sidevæggene var buede saaledes, at

18

K. RYGH.

[1906

K"

W :*;

II-' "^

1,^

h

) "

13. Vi-

den havde sin største bredde, 0,55 m., en
halv meter fra østenden, 0.43 m. bred ved
den østlige ende, 0,32 m. ved den vestlige;
dybden 0,38. Væggene var murede saa-
ledes, at der nederst laa en meget tyk flad
sten og ovenpaa var der paa alle fire sider
muret af tynde flade heller, hvis indre kanter
dannede jevne vægflader, dog ei saa fint og
fuldstændigt jevne som f. ex. i røs III paa
Todnes. Dækket dannedes af nogle heller.
Efter fjernelsen af et tyndt lag rusk saaes
paa bunden et skelet med hovedet mod
0., issen 22 cm. fra gavlvæggen og skuldrene
paa det punkt, hvor kammeret havde sin
største bredde. Det laa i et klæbrigt, muld-
agtigt lag, som dog ikke dækkede benene
helt. Disse var kun delvis bevarede. Hele
partiet mellem hovedskallen og laarbenenes
hoveder, ogsaa bækkenbenene og ryghvirve-
lens knokler var optærede, saa at der kun
delvis var levnet en affarvning i mulden deraf.
Kraniet ufuldstændigt og knust i mange
stykker, men var fyldt med muld, saa at
det tilsyneladende havde bevaret sin form.
Bevarede var ogsaa nogenlunde arme-, laar-
og læggebenene, medens benene af hænderne
og fødderne manglede. Da imidlertid de
bevarede dele øiensynlig laa paa sin plads,
kunde de maales. Med tillæg for de mang-
lende fødder har skelettet været 1,55 m. langt.
Laarbenene var 44 cm., læggebenene 33 cm.
lange. Afstanden indvendig mellem laar-
benene var' oventil 14,5 cm., medens den 6
cm. ovenfor knæleddet var 7 cm., bredden
udvendig over laarhovederne 44 cm. Af
oldsager fandtes kun en dolk af b r o n c e

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 19

uden haandlag (T. 7823, afb. her som fig. 13), liggende nede i den
klæbrige masse ved skelettets venstre side med spidsen i høide
med knæet og saaledes, at haanden kan have omsluttet haandtaget.
— I nv. for denne kiste og omtr. 3 m. fra dens nordvestre hjørne
fandtes en liden kiste, dannet af reiste heller, hvilende paa berg-
grunden, som imidlertid var trykte ind, saa at størrelsen ikke
sikkert kunde maales; antagelig har den været 0,65 m. lang og
0.35 m. bred. Under det bergfløs, hvormed rummet var delvis
fyldt, fandtes paa bunden kul og adskillige stj/kker smaa brændte
ben. Den ovenfor nævnte, tidligere fundne kiste, som efter
hellerne at dømme har været endel større end denne, har neppe
ligget mere end 3 m. i nø. for den. Et stykke ind fra yderkanten
i øst og nordøst blev paatruffet en i en bue gaaende mur, liggende
paa bergbunden, omtr. 0,50 m. høi, regelmæssig bygget af flade
stene og støttet med lignende flade stene, der var stillet skraat
ind mod den paa udsiden; øverst var muren dækket med et lag
flade, tynde heller. Den var idethele dannet med større omhu,
end der skulde synes paakrævet, om den kun var bestemt til at
danne en støttemur for stenmassen indenfor. Denne mur var
meget tydeligt bevaret i en udstrækning af omtr. fjerdedelen af en
cirkel, men kunde delvis forfølges i omtr. den dobbelte længde.
Afstanden fra den til den store kistes nordøstre hjørne var omtr.
1,5 m. Begge de smaa kister har ligget udenfor denne miur.

XXIII (Juli 1906). Røs, omtr. 8 m. i tverm., tilsyneladende
temmelig høi, men viste sig at ligge paa en bergknaus, saa at
dybden ingensteds var over 1 m., men bunden var dog ujevn.
Der kunde sees at have været ikke mindre end 5 rum, der maa
formodes at have været gravrum, men alle i mere eller mindre
forstyrret forfatning paa grund af opløsning eller sammenfalden
af endel af de stene, hvoraf de vaie dannede. Et af disse rum
maa have været 1,70 m. langt. De murede vægge kunde tydelig
skjelnes, navnlig den sydøstre langvæg, der havde været muret af
flade stene. Rummet helt fyldt af delvis opløste skiferheller; mellem
disse og paa bunden fandtes smaa brændte ben, paa bunden
ogsaa lidt kul. — Udenfor den ene ende af denne kiste fandtes en
samling af brændte ben under en stor kuppelsten. — Jevnsides

20 K. RYGH. [1906

med denne kiste og tæt ind til den var utvivlsomme spor af en
anden, som syntes at være dannet af heller med omhyggelig til-
lagte kuppelstene rundt omkring; men alt var faldt sammen, da
alle hellerne har været af fløsberg og var opløste. — Et tredie,
tildels bevaret rum har været 0,90 m. langt, antagelig 0,40—0,35
m. bredt, med en meget tyk dækhele. Den ene langvæg og den
nordøstre gavlvæg har været muret af flade stene, de to andre
vægge dannede af reiste heller, men langvæggens var optæret og
trykket ind, hvorved ogsaa endel kuppelstene fra siden er blevne
trykket ind i rummet. Dette var for en stor del fyldt med fløs
af opløste skiferheller; paa bunden af dette lag fandtes en hel del
smaa brændte ben, hvoraf enkelte ogsaa fandtes inde mellem
de flade stene i sidemuren. — I flugt med det sidste kammer var
der tydelige spor af et rum, der har været omsat med stene.
Heri var en hel del brændte ben, som var noget større end i
kammeret. Nær den nordre kant i et rum mellem kuppelstene
med en flad sten over fandtes endelig atter en samling brændte
ben. Alle disse kister og rum laa paa berggrunden.

XXII (Juli 1906). Omtr. 9 m. i tverm. Noget søndenfor
midtlinjen ø — v., men adskillig nærmere den vestre kant traffes en
kiste (a) med dækhelle og med reiste vægge af tilhugne heller,
som idethele havde holdt sig godt, naar undtages den vestre
tvervæg, som har været at en art sandsten og nu var halvt opløst.
Navnlig den nordre langhelle var fint tilhuggen. Kisten var indvendig
1,05 m. lang, 0,45—0,35 bred oventil, men indsmalnende mod
bunden, 0,^0 m. dyb. Rummet var fyldt med grus; i den øvre
del af dette fandtes nogle stykker brændte ben. — Parallelt
med denne og saa nær ind til den, at sidehellerne i sin oprindelige"
stilling vist næsten har berørt hinanden, fandtes en anden kiste (b),
ligeledes af reiste heller. Denne naaede dog ikke saa langt frem
mod 0., men strakte sig adskillig længere mod vest., idet den var
længere end den første, indvendig 1,70 m. Bredden var vanskelig
sikkert at bestemme, da søndre sidehelle var trykket ind, men har
antagelig været omtr. 0,50 m. Rummet var helt fyldt med grus
og fjæresand. I dette fandtes nærmere den iiordre sidevæg og
omtr. 0,50 m. fra den østre endevæg en liden nip tang af

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 21

bronce (T. 781-0, afb. her som fig, 14 a og b). Der fandtes
intet spor af ben. I den vestre halvdel var der endel kul blandt
gruset. I samme linje som b, i øst for denne, med en afstand af
omtr. 2 m. mellem de nærmeste endevægge, fandtes levninger af
en tredie kiste (c). Der var en svær sidehelle mod syd, 2,10 m.
lang, omtr. 0,40 m. høi; endegavlene havde været murede af
kuppelstene. Rummet har indvendig været over 1,50 m. langt.
Dækhellerne var opløste til grus; dog fandtes et større stykke,
som var faldt ned i rummet. Af nordre sidehelle var der kun
opsmuldrede rester. I gruset, som var blandet med fjæresand
fandtes ikke spor af ben, men lidt kul og flere stykker sjøskjel. —
Nordenfor gravrummene b og c og parallelt med dem, i en afstand
fra dem af indtil 1,50 m. fandtes et tykt lag
fløsheller i en længde af omtr. 5 m. Det kunde
sammenlignes med hellemuren i røs XII, men
var dog ikke saa regelmæssigt som denne, idet
der kun delvis var stene under hellelaget. Under
det hele var et tyndt lag kul og derunder et
temmelig tykt lag fjæresand, som ogsaa dækkede
rummet mellem hellelaget og kisterne. Udenfor n-- ,. „ ^„ k i/

" ^ rig. i-f a og D /i.

hellerne fandtes hverken kul eller fjæresand.
I lagets vestlige ende, hvor der ogsaa var mere af sammenlagte
kuppelstene under hellerne, traf man paa en grube med en større
samling kul.

XX (Juni 1906). Paa gaarden Langaas's grund i nærheden
af pladsen Rundsvollen. Røsen var tilsyneladende meget høi, vid-
den var vanskelig sikkert at bestemme; tverm. vel 9 — 10 m.
Det viste sig, at bergbunden skraanede sterkt op fra kanterne, og
at røsen i virkeligheden ikke var synderlig dyb. I den midterste
del var der øiensynlig gravet tidligere, idet der her var mindre
sten og meget jord blandet imellem. 1 vest for midten blev paa-
truffet et lag af nogle mindre heller, lagte paa tvers, som nok kunde
opfattes som dækheller over et gravrum; men under dem laa et
lag kuppelstene. Under disse og paa bunden var der leragtigt grus,
utvivlsomt af opløste skiferhellcr, som kan have dannet en kiste,
og i dette grus laa endel rester af et menneskeligt skelet, der-

22 K. RYGH. [1906

iblandt nogle tænder, men intet af skallen, flere mindre stykker af
marvbenene og næsten opløste stykker af ryghvirvelen og af led-
knokler. Hovedet har ligget omtr. mod øst. Omtr. over føddernes
plads under det øvre hellelag fandtes et trekantet stykke flint,
som i to kanter viser tilknakning, medens den tredie giver indtryk
af at være afslidt. Det kan være en flintskraber. Om dennes
forekomst paa detle sted staar i forbindelse med begravelsen neden-
under, kan paa grund af de uredige forhold ved gravstedet van-
skelig afgjøres med nogenlunde sikkerhed. Heller ikke kan det
sikkert afgjøres, om denne røs, der som det sees af kartet ligger
i en udkant i forhold til det sikre broncealders gravfelt, virkelig
skriver sig fra broncealderen. Den maade, hvorpaa den var anlagt,
ligesom adskillige træk ved dens opbygning og tillige den maade,
hvorpaa liget var nedlagt, forsaavidt den lod sig opfatte, taler dog
med overveiende sandsynlighed for, at den tilhører samme hoved-
periode som de i samme linje liggende røser i Holanmarken.

Endelig blev et par røser, som laa yderligere i udkanterne,
undersøgte. XXI, lidt i vest for XX i Langaasmarken og meget
lavere liggende end denne. Den var 7 m. i tverm., men ikke høi.
I midten laa en meget svær sten af en merkelig regelmæssig form.
Den havde næsten fuldstændig form af en sneplog, kun var det
ene hjørne bagtil noget afrundet. Den var 2,45 m. lang, paa
midten 1,15 m. bred, flad paa oversiden, regelmæssigt og skarpt
tilspidset foran, saa høi, at overfladen laa omtr. i dagen, medens
undersiden hvilede paa grunden. Det er vanskeligt at tro, at den
kan have faaet denne regelmæssige form uden ialfald delvis for-
sætlig tildannelse. Til begge sider af stenen iagttoges i temmelig
vid udstrækning lidt overgrunden et kullag, blandet med sjøskjel,
mest blaaskjel, men ogsaa endel snegler. Der saaes intet tegn til
begravelse. Røsen er udentvivl fra en meget senere tid end de
ovenfor omhandlede. Dette bestyrkes ogsaa ved, at der i nær-
heden sees et par meget lange og småle, ganske lave forhøininger,
der sandsynligvis er langhauger fra Yngre Jernalder.

Paa et udstikkende nes nordøsflig paa Todneshalvøen, kaldet
Holmen efter en udenfor liggende holme blev ogsaa en stor, enligt

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 23

liggende røs undersøgt. Det viste sig, at den laa paa en skarp,
ned mod sjøen affaldende bergryg. Den var dannet af sten oven-
paa jordmuld ; det øverste lag syntes at være paaført rydningssten.
Henimod den nedre kant fandtes 3 lag af flade stene ovenpaa hver-
andre, men uden nogen opmuring eller anden støtte nedenunder.
Under dem fandtes i kulblandet jord en hel del temmelig smaa
stykker brændte ben. Omtrent ved midten fandtes en anden
lignende samling brændte ben og 3 m. længere inde en tredie, begge
liggende under mere flade stene. Der er al grund til at tro, at de
begravelser, som denne røs" indeholdt, tilhører Yngre Jernalder.

Ved disse undersøgelser i 1879— 1880 og 1905-1906 tør det
saaledes siges, at der paa dette forholdsvis meget begrændsede felt
paa gaardene Todnes og Holan er constateret mindst 2 1 gravrøser
fra b-roncealderen, og hvis man tager den noget tvivlsomme
paa Langaas's grund med, 22. Med hensyn til de ovenfor om-
talte paa Todnes og Holan (selvfølgelig med undtagelse af XXI og
af den udenfor feltet liggende paa „Holmen") kan det ansees som
ganske sikkert, at de hører til den nævnte periode. De norske
gravhauger fra broncealderen er jo sjelden rige paa oldsager, og
det kan derfor betegnes som et godt udbytte, at der paa denne
gravplads er gjort fund af oldsager i 10 røser af 21 (22). Disse
røser med fund ligger nu spredt imellem de øvrige. Der er f. ex.
gjort fund i den ene af de 3 i gruppe liggende røser i vestre
Todnes's rriark, i den ene af de to paa Limbuhaugen og i to af
de 5 i tæt række liggende røser i Holanmarken. Allerede deri lig-
ger der nu et bevis for, at de røser, som ingen oldsager indeholdt,
ogsaa hører til samme forhistoriske tidsalder. Dette bevises nu
endnu sikrere ved røsernes opbygning og indre anordning.

Alle røser i dette gravfelt bestaar udelukkende af sten, kun
tildels blandet med grus, som er dannet ved opløsning af skifrig
sten. Saadan løs skifersten eller „fløsberg" er navnlig i Holan-
marken, hvor ogsaa de mange naturlige bergknauser bestaar af
saadan stenart, for en stor del brugt ved sammenkastning af ro-
serne sammen med en overveiendc ma^ngde af kuppelstene af
haardere art. Ogsaa til dannelsen af gravkisterne er heller af saa-

24 K. RYGH. [1906

dan skifer for en stor del bleven benyttet, hvilket er grunden til,
at kisterne i mange tilfælde ikke har udholdt trykket af den om-
kring og over dem liggende stenmasse, men er trykket sammen
og bragt i uorden. Med hensyn til kisternes bygning fremtræder
fornemmelig to forskjellige methoder: Væggene er dannede af
heller, som er reiste paa kant, eller de er murede af smaa tynde
heller, som er tilhugne eller udvalgte saaledes, at deres indre kanter
danner fuldstændig jevne vægge for kisten. Rent var den sidste
fremgangsmaade gjennemført i III, hvor alle 4 vægge var dannede
paa denne maade, og hvor de ogsaa var j evnere og smukkere
formede end andensteds, samt, dog paa en lidt anden maade, i
hovedkisten i XII. Den samme form af gravkister har man oftere
truffet paa i jæderske røser fra broncealderen. Udelukkende brug
af reiste heller har man i en hel del af store kister og i alle de
smaa kister i røsernes udkanter. Men i mange kister har man
desuden forskjellige combinationer af de to bygningsmaader. I to
kister i IV var de tre vægge murede af sm.aa heller i lag og kun
den vestre gavlvæg dannet af en reist sten. I „Lille Drakehaugen"
(IX) og i XIII var begge langvægge murede af smaa heller, men
begge gavlvægge dannede af reiste heller. I den ene kiste i XXIII
var 1 sidevæg og 1 gavlvæg murede, de to andre dannede af reiste
heller. Den merkeligste combination har man i VI og i den ene
kiste i VII. I den første var kisten forøvrigt bygget af 4 reiste
heller, men en trediedel af den ene langvæg var muret af smaa
flade heller; i den anden var den vestlige trediedel af begge lang-
vægge muret af smaa heller, medens væggene forøvrigt dannedes
af reiste heller. Det kunde jo ligge nær at forklare denne frem-
gangsmaade af, at den til langvæg bestemte helle blev for kort,
hvorfor det viste sig nødvendigt at skjøde til den. Men det skulde
da synes at frembj^de sig som en naturligere og lettere udvei at
anvende en kortere reist helle til skjødning. Det kunde tænkes,
at den ene bygningsmaade er den ældre, den anden en yngre og
combinationerne overgangsformer.' Men en saadan slutning synes
mig dog usikker. Særlig kan merkes, at den store kiste i XII var
det eneste eksempel paa buede langvægge, saa at kistens bredde
var størst ved skuldrenes plads. I XVIII var kistens vægge mu-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREX. 25

rede af smaa kuppelstene istedenfor heller, og i en af kisterne i
XXII var endevæggene murede paa denne maade. — I enkelte
kister var bunden belagt med smaa heller eller med en enkelt
bundhelle. Oftest dannedes bunden af berggrunden. I flere var
der dog ovenpaa denne et mere eller mindre tykt lag fjæresand;
i et tilfælde var hele rummet fyldt med fjæresand. Dækket over
kisterne har dels bestaaet i en enkelt helle, dels af flere, lagte
ovenpaa hverandre.

Som det sees, har de fleste af røserne indeholdt mere end 1
kiste. I hele gruppen af de tætliggende røser XV— XIX var der
dog ingen, hvori der fandtes flere kister. Først vil jeg fremhæve
det hyppige tilfælde, at der foruden en stor kiste, nogenlunde i røsens
midte, hvori der som regel har været levninger af skelet, desuden
har været en eller flere mindre nærmere udkanten. I XII og XIII
var der 2 saadanne, i II sagdes der endog at have været flere, i
IV, VIII og X har der været 1 saadan mindre kiste. Alle disse har
været byggede af kantreiste heller, ogsaa i de røser, hvor hoved-
kisten var muret af horizontalt lagte smaa heller, og de indeholdt
alle brændte ben. Den sidste omstændighed taler sterkt for den
antagelse, som ogsaa ellers kan sj'nes den rimeligste, at disse
mindre kister, der fandtes mere eller mindre nær udkanten, er be-
gravelser fra en senere tid end hovedgraven, og at de har været
indsat i en gammel gravrøs; ogsaa disse tilhører dog utvivlsomt
broncealderen. Det er et ogsaa fra andre kanter velkjendt factum,
at broncealders gravhauger er blevne benyttede gjennem lang tid,
saaledes at yngre grave er blevne indsatte enten over eller udenfor
den oprindelige, over hvilken haugen var opkastet. Da ingen af
de smaa kister indeholdt oldsager, har man ikke i noget fund et
middel til at bestemme deres alder. Heller ikke kunde selve rø-
sernes b\'gningsmaade give nogen veiledning til at afgjøre, om
disse smaa kister var byggede samtidig med de større ved den
første opkastning af røsen eller paa en senere tid. Mvis disse
gravhauger havde været dannede helt ellei- delvis af jord, kunde
jordlagenes former og farver have givet en god veiledning. Men
da de udelukkende bestod af sten, mest rundagtige kuppel-
stene, er det forstaaeligt, al disse vilde falde omtr. i de samme

26 K. RYGH. [1906

leier og i det samme forhold til hverandre, enten det hele var
sammenkastet paa engang, eller røsen har været aabnet til ind-
sætning af en yngre grav, eller endelig en mindre kiste var op-
bygget udenfor kanten af den oprindelige røs, og denne derefter,
som utvivlsomt ofte har været tilfælde, derefter er bleven udvidet
ved tillægning af ny sten.

Heller ikke, hvor der fandtes flere store kister i samme røs,
er det altid let at afgjøre, om de er samtidige, eller om der er
aldersforskjel mellem dem. Naar, som i XI, en stor kiste var an-
bragt ovenpaa en anden, maa det ansees som sikkert, at den
øverste er indsat senere i en ældre røs. Da imidlertid ogsaa denne
indeholdt levninger af skelet og var bygget paa samme maade
som den underliggende, er dog aldersforskjellen neppe overordentlig
stor. Omvendt tør man slutte, at de to store kister ved midten
i samme røs maa være dannede samtidig, fordi de har ligget tæt
sammen og sluttet til hinanden og var orienterede i ganske samme
retning. Desværre tillod den opløste tilstand, hvori kistene befandt
sig i denne røs, ikke at gjøre saa sikre iagttagelser, som der ellers
kunde have været anledning til. Samtidig nedsætning maa man
udentvivl ogsaa antage ved de to kister a og b i røs XXII, som
ligeledes laa tæt sammen og paa samme maade orienterede, skjønt
den ene var kortere end den anden. I den kortere fandtes brændte
ben, i den anden ikke spor af ben; men det kan godt antages, at
ogsaa brændte ben kunde være helt optærede i den fjæresand,
hvormed rummet var fyldt. Den noget jmgre form af den her
fundne niptang (se fig. 14) gjør det ogsaa muligt at antage denne
grav for en brandgrav. For at baade disse to kister og kiste c
i samme røs er samtidige taler desuden den nordenfor dem opførte
lave hellemur og den omstændighed, at rummet mellem denne og
kisterne viste et ensartet lag fjæresand med et tyndt kullag oven-
paa, hvilke lag ogsaa gik ind under muren.

Det er paa forhaand rimeligt, at en saa stor gravplads som
denne har været brugt gjennem fange tider, og at der maa være
betydelig forskjel i alder mellem røserne. Dette bekræftes ogsaa
ved udgravningerne, skjønt det dels paa grund af den forholdsvis
ringe mængde af fundne oldsager, dels paa grund af andre om-

No. 1] EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN. 27

stændigheder, saasom mangelen af bevarede benrester i mange kister,
ikke er let i det enkelte at bestemme aldersforskjellen mellem de
enkelte gravsteder. Det er dog klart, at der maa være en tids-
forskjel paa adskillige aarhundreder mellem de ældste og de yngste.
Som hørende til den yngre broncealder udpeger sig strax begra-
velsen med oldsagfund og brændte ben i røs VII ved vestre Todnes.
Navnlig broncenaalen og stangknappen viser, at denne tilhører en
forholdsvis sen tid. En flerhed af fundene henviser derimod ril den
ældre broncealder, nogle til en tidlig del af denne. Nogen tids-
forskjel i det store taget mellem de to ved lavningen adskilte par-
tier af gravfeltet, det paa Todnes og det paa Holan, saa at det
ene skulde være yngre, det andet det ældre, kan ikke opstilles. I
begge er der meget gamle og noget yngre fund. Gruppen i Holan-
marken kan ialfald ingenlunde i sin helhed betragtes som yngre.
Tvertimod maa no2[le af fundene her regnes blandt de ældste af alle.

Nedenfor meddeles i en særskilt fortegnelse en opgave over
høiden over havet af de fleste af røserne paa denne plads, saaledes
som den isommer blev bestemt ved nivellement, som blev udført
af det Nordenfjeldske Ingeniør- og Opmaalingskontor. Det er rø-
sernes basis, som er bestemt ved maalingen, men da denne ved
de røser, h\is høide blev maalt før udgravning, kunde være noget
usikker, saa er det muligt, at der ved enkelte tal kan være nogen
unøiagtighed, som dog vist ikke i noget tilfælde kan være større
end en del af I meter, og som derfor ikke har nogen væsentlig
betydning. Med hensyn til betydningen af disse høidebestemmelser
maa videre merkes, at en hel del af røserne er lagt paa berg-
knauser, hvis overflade ogsaa nu er endel høiere end det omlig-
gende terrain og utvivlsomt for nogle tusinde aar siden har hævet
sig betydeligt mere over dette, da jordbunden i et saadant skog-
land maa have vokset betragteligt gjennem et saa langt tidsrum.
At saadan vækst af den omgivende bund er foregaaet, fremgaar,
som ovenfor omtalt, lydeligt ved de lave røser XV — XIX. Man
kan visselig ogsaa gaa ud fra, at broncealderens folk ikke har
valgt plads for gravstederne paa knauscr, der saavidt stak op af

28 K- RVGH. [1906

sjøen, eller som var omgivne af en ren sump, naar de bare nogle
hundrede skridt oppe i lien kunde finde tort land. Det bemerkes,
at der ved nivellementet er gaaet ud fra middelvandstand.

Saaledes har bestemmelsen af høiderne for disse røser, særlig
for dem i Holanmarken og dem i vestre Todnes's mark, stor be-
tydning for slutninger om havstandens høide her inde i Trondhjems-
fjorden i denne forhistoriske periode. Naar saaledes høiden af
basis for røser som XII og XIII er maalt til omtr. 20 m., kan det
sikkert sluttes, at sjøens niveau ogsaa i en ældre del af bronce-
alderen, altsaa for adskilligt mere end 2000 aar siden, har ligget
ikke saa faa meter under denne høide. Efter forholdet mellem
røserne ved Todnes paa den ene side og røserne paa Limbuhaugen
og i Holanmarken paa den anden side skulde det endog forekomme
mig sandsynligt, at lavningen mellem de to afsnit, hvis største
høide nu er 12,50 m. over havet, ikke har været overflydt af sjøen
paa den tid, da røserne opkastedes.

Hr. dr. Andr. Hansen har som bekjendt (jeg henviser særlig
til „Landnåm" pag. 317f.) fremsat theorier om havstandens høide
i det indre af Trondhjemsfjorden under broncealderen, som efter
resultaterne af disse mine undersøgelser ikke længere bliver hold-
bare. Idet dr. Hansen gaar ud fra, at dannelsen af gaardnavne
med stammen vin er foregaaet i broncealderen, søger han ved
hjælp af de gaardes beliggenhed, som bærer saadanne navne, at
paavise, at havstanden paa den tid maa have gaaet op til henimod
den nuværende 30 meters høidekurve. Han fremsætter videre den
mening, at Snaasenvandet, som nu ligger 24 m. o. h., i den tid
har været en arm af Trondhjemsfjorden, og antyder endog sand-
synligheden af, at fjorden i denne tid kan have gaaet saa langt
ind som til Vaag i Snaasen paa en høide af 30 m. o. h. Ved
undersøgelserne paa denne gravplads tør disse theorier ansees som
modbeviste. Selv i en ældre del af broncealderen kan fjorden ikke
engang have gaaet saa langt ind som til det nedenfor Snaasen-
vandet liggende Fossemvand (20 -m. o. h.), ja ikke engang op til
det endnu lavere i vasdraget liggende Reinsvand (17 m. o. h ).

No. 1]

EN GRAVPLADS FRA BRONCEALDEREN.

29

Høide over havet af røser paa Todnes og Holan maalt ved
nivellement til deres basis :
Høieste punkt af lavningen mellem Todnes og Holan 12,50 m. o. h.

Røs nr. I 24,31 m.

Il . .• 24,87 m.

III 22,79 m.

VI 19,35 m.

VII 19,78 m.

X 25,76 m.

XI 25,70 m.

XII 20,05 m.

XIII 20,20 m

XV 20,84 m.

XVI 20,34 m.

XVII 22,57 m.

XVIII 22,38 m.

XIX 22,38 m.

XX 25,69 m.

Røserne XXII og XXIII, som ikke blev maalte og først under-
søgtes, efterat opmaalingen var foregaaet, kan ikke ligge høiere
end XII — XIII og XV — XVI, ligger snarere lidt lavere.

Æh o

i: 15000.

taB

I

ALGOLOGISKE NOTISER

II

AF

FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM

1906

De nye arter og former af Lithothamnier, som foreløbig be-
skrives nedenfor, vil senere blive afbildede og nærmere beskrevne.

Lithothamnion læve (Strøm f.) Fosl.

I Remarks on northern Lithothamnia (1905), s. 131 omtalte jeg
et eksemplar af denne arktiske art fra Hesselø i Kattegat (Rosen-
vinge), Det syntes mig noget tvilsomt, at den skulde forekomme
saa langt mod syd. Imidlertid fandt jeg iaar sporangiebærende
eksemplarer af L. læve ved Langgrunden mellem Hurumlandet og
Mølen i Kristiania- fjorden paa en dybde af 8 — '10 favne. Den fore-
kom sparsomt sammen med LitJioth, Granii, som optraadte i stort
antal, men for det meste kun svagt udviklet.

Lithothamnion sejimctum Fosl. mscr.

Skorpeformig, næsten cirkelrund, senere sammenflydende og
uregelmæssig, haardt fæstet til stene, mere eller mindre krenuleret,
svagt koncentrisk zoneret ; sporangie-konceptakler nedtr3'kt halv-
kugleformige, 160 — 260 p- i diameter; sporangier ukjendte; cysto-
karpie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 200 — 300 jj. i diameter.

I vertikalsnit af skorpen er h^^pothalliet sammensat af 11 — 18 /x
lange og 5—9 />- brede celler, som danner temmelig lange buer
opad. Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5 — 7 // i diameter,
dels svagt vertikalt, sjelden horizontalt forlængede, 5—9 /a lange og
5—7 II brede. Sporangie-konceptaklernes tag viser omtrent 40
slimkanaler.

Denne art er nært forbunden med Lithoth. Lenormandi f.
suhlævis, men afviger ved for det meste mindre og mere tykvæg-
gede celler samt mindre konceptakler. — Vestindien : St. Croix,
Christianssteds havn (Børgesen).

4 M. FOSLIE. [1906

Lithotliamnion notatiwi Fosl. mscr.

Skorpeformig, haardt fæstet til stene, 0 3— 0.6 mm. tyk, over-
fladen jevn, dog med mikroskopiske striber; sporangie-konceptakler
svagt fremstaaende og for det meste omgivne af en svag, ringformig
fordybning, 150—200 i-i- i diameter; sporangier ukjendte.

Af denne alge kjendes kun et enkelt eksemplar, som omslutter
den ene halvdel af en liden sten, der er 1—2 cm. i diameter. Den
er sammenvokset med en skorpe antagelig af en anden art, som
omslutter den anden halvdel af stenen. I vertikalsnit af skorpen
er perithalcellerne dels subkvadratiske, d — I/j-'i diameter, dels svagt
vertikalt, undertiden horizontalt forlængede, 5—9 /a lange og 4—7 /i
brede. Af sporangie-konceptakler forekommer kun nogle faa, som
ikke er tømte. Taget synes at være gjennemboret af kun ca. IS
slimkanaler. Ved modningen opløses hele taget, og de forholdsvis
dybe ar udfyldes lidt efter lidt af nydannet væv.

Arten staar paa den ene side nær LitJioth. tenuissimum fra
vestkysten af Afrika, men den synes paa den anden side at være
nsermere forbunden med L. repanclum fra sydkysten af Australia.
Den afviger fra den sidsle ved lidt mindie og tildels horizontalt
forlængede celler. Desuden er konceptaklerne mindre. Den er kun
kjendt fra „the Pacific coast of middle Japan: Marine Laboratory
at Sagami province." (K. Yen do, nr. 352 delvis).

Lithotliamnion taltalense Fosl. mscr.

Denne kalkalgc beskreves i Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1904
(1905) som Lithothamnion magellanicum i. tcdtalensis. Jeg finder
imidlertid nu at burde anse den som en selvstændig art. Den af-
viger fra L. mafjellanicum især derved, at sporangie-konceptaklerne
er mindre fremstaaende, tildels meget svagt, med let opløseligt tag.
Seet fra overfladen er de 300-400 p. i diameter og taget gjen-
nemskaaret af ca. 70 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 140 —
180 jJ- lange og 80—110 /a brede. I tversnit er cellerne for det
meste lidt mindie og mere tykvæggede end hos L. magellanicum.
— Der kjendes kun et enkelt eksemplar fra Taltal i Chile (Paessler,,
Bot. Mus. Hamburg).

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER.

Lithothamnion repandum Fosl.

Alg. Not. (1904), p. 4; Lithothamnion Lenormandi f. austraiis Fosl. New.
Melob. (1901), p. 8.

f. asperula Fosl. mscr.

Overfladen i regelen mere ujevn end hos den typiske form,
tildels smaaknudret, og konceptaklerne lidt mindre.

Hos den typiske form af denne art er skorpen for det meste
ganske jevn, og den opnaar sjelden en tykkelse af 1 mm. Hypo-
thalliet er forholdsvis svagt udviklet, cellerne er i vertikalsnit 9 — 18/^
lange og 6 — 9 /-t brede eller længden IV2 — 3 gange større end
bredden. Perithalliet er kraftig udviklet, cellerne er dels kvadratiske,
5 — 7 II i diameter, dels og oftere svagt vertikalt forlængede, sjel-
den m.ed længden indtil P/o g^nge større end bredden, 6 — 9 />-
lange og 4 — 7 ij. brede, her og der med den største længde i hori-
zontal retning. Sporangie-konceptaklerne er svagt fremstaaende, i
regelen omgivne af en svag, ringformig fordybning, 200- 300 (-^40)/^
i diameter, slimkanalernes antal 40 — 50. Cystokarpie- konceptaklerne
er subkoniske, 200—350 (400) /j. i diameter; men naar den øvre
del bortfalder, blir de temmelig lave. Efter tømningen opløses næ-
sten alle konceptakler og efterlader et dybere eller grundere ar,
som lidt efter lidt udfyldes ved nye tilvekstlag.

Formen asperula har i almindelighed en mere ujevn overflade
end den typiske form. Den er tildels smaaknudret, men dette beror
delvis paa underlagets form, og undertiden udvikles en ny skorpe
over den primære. Perithalcellerne er af omtrent .samme størrelse
som hos f. typica, dog saavidt hidtil seet ikke over l—Sp. lange.
Det samme synes forøvrigt at være tilfældet hos enkelte eksem-
plarer af hovedformen. Sporangie-konceptaklerne er i regelen lidt
mindre end hos den sidstnævnte, 150 — 250 ;j. i diameter. Sporan-
gierne er flrdelte, ca. 80 p. lange og 30 — bO // brede. Cystokarpie-
konceptaklerne er 150 — 260 // i diameter. Da forskjellen saaledes
er temmelig uvæsentlig, synes f. asperula at maatte henfores til
L. repandum, uagtet jeg vistnok kun har seet nogle faa eksem-
plarer af denne form.

Lilhotli. repandum staar paa den ene side nær L. Loio) -
mandi, men er paa den anden side nærmest forbunden med Li-

6 M. FOSLIE. [1906

thotli. tenuissimum fra vestkysten af Afrika. Den kan endog være
vanskelig at skille fra den sidste. Formen asperula vokser næsten
altid i selskab med andre arter, især Lithoph. detrusum.

Artens typiske form er kun kjendt fra Halfmoon Bay i Port
Philip Bay, Victoria, Australia (J. Gabriel), og f. asperula er fun-
den i Island Bay i nærheden af Wellington, Ny Seland (Setchell,.
nr. 6341, 6346—6348 og 6350 delvis).

Lithothamnion Patena (Hook. f. et Harv.) Heydr.

Melob. in Ber. d. deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 413; Melobesia Patena
Hook. f. et Harv. Xer. austr. (1847), p. 111.

f, incisa Fosl. mscr.

Thallus mindre regelmæssigt end hos den typiske form, 1 — l.S
cm, i diameter, undertiden med hele underfladen løst fæstet til
vertplanten, ofte sv'agt proli ferende og med mere eller mindre ind-
skaaret, unduleret kant; sporangie-konceptakler 500 (400)— 800
(900) IJ- i diameter.

Jeg har tidligere anseet L. Patena som en form a.{ L.liclienoides.
Forholdet mellem enkelte arter af denne formserie vil blive nær-
mere behandlet i „Antarctic and subantarctic Corallinaceæ" i den
svenske sydpolarekspeditions arbeider.

Formen incisa skiller sig fra hovedformen, foruden ved de
ovenfor anførte karakterer, ved sine mindre konceptakler og for
det meste lidt smalere hypothalceller. Den optræder paa Coralliyia,
Ampliiroa og Lenormandia.

Denne form er funden i Island Bay i nærheden af Wellington,
Ny Seland (Setchell, nr. 6353 og 6354). Desuden forekommer
en liden skorpe blandt Litlwtli. cijstocarpideum fra Chatamøerne.

Lithothamnion conchatum Setch. & Fosl.

in Fosl. New Sp. or Forms of Alelob. (1902), p. 6.

f. typica.

Thallus næsten cirkelrundt ; sporangie-konceptakler noget frem
staaende, 04— 0.8 eller sjelden indtil 1 mm. i diameter.
f. reclinata Fosl. mscr.
Thallus mere uregelmæssigt, ofte med tilbagebøiet rand eller

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER.

næsten omsluttende vertplanten, tildels næsten taglagt; sporangie-
konceptakler lidet fremstaaende, 0.3 — 0.5 mm. i diameter.

Ved beskrivelsen af denne art er konceptaklernes gjennem-
snitsmaal for høit angivet. Den 1. c. omtalte form fra Monterey,
Cai. er artens typiske form, medens f. redinata kun er funden
ved Port Renfrew, B. C.

Liiliotliamnion cystocarpideiim Fosl. m.scr.

Thallus danner næsten cirkelformige, svagt hvælvede eller svagt
skaalformige skorper paa Cheilosporum, 0 4 — 1 cm. i diameter og
0.2 — 0.5 mm. tykke, mere eller mindre unduleret og ofte med
uregelmæssig indskaaret kant; sporangie-konceptakler konvekse eller
halvkugleformige, 300—500 ij- i diameter, med central, cirkelrund
eller aflang og temmelig dyb indsænkning 60 — 120 /j- i diameter;
sporangier firdelte, 160—240 p. lange og 50—80 p. brede; cysto-
karpie4conceptakler subkoniske, 300 — 600 y. i diameter.

I et vertikalsnit indtager hypothalliet den væsentligste del af
skorpens tykkelse og danner lange buer opad og nedad. Cellerne
er 12 — 36 jj. lange og 7 — 11 /j. brede. Perithallaget er svagt ud-
viklet med subkvadratiske eller vertikalt forlængede celler, som er
indtil dobbelt saa lange som brede, 9 — 18 /j. lange og 7 — 11 /j-
brede. Sporangie-konceptaklerne er tætstaaende, ofte sammen-
flydende. Den nedtrykte del af taget er gjennemboret af 12 — 20
slimkanaler. Disse konceptakler har saa stor lighed med lavere
cystokarpie konceptakler hos .samme art, at de uden nærmere under-
søgelse let kan forveksles. Det nedtrykte midtparti er nemlig ofte
af næsten ligesaa liden diameter .som centralporen hos de sidst-
nævnte konceptakler.

Denne art tilhører samme formserie som L. Patena. Habituelt
ligner den Litliotli. co7ichatum fra Nordamerikas pacifikkyst, men
den er i regelen mindre. Den skiller sig fra den sidstnævnte ved
sine mindre celler og især med hensyn til sporangie-konceptaklerne,
som har adskillig lighed med de tilsvarende organer hos L. Jiap-
tericolum fra Ny Seland og L. nitidum fra Japan. I denne hen-
seende nærmer den sig forøvrigt ogsaa L. capense.

Litlioth. cystocarpideum forekommer ved Cliatamøerne, hvor

M. foslip:. [1906

den vokser paa Cheilosporum Wardii. Sammen med et af de
indsamlede eksemplarer findes ogsaa en liden skorpe af Lithoth.
Patena f. incisa. Arten er funden af H. E. Malt by og velvillig
sendt mig af Dr. A. D. Cotton, Kevv.

Lithothamnion haptericolum Fosl. mscr.

Thailus danner noget ujevne skorper paa liapterer af andre
alger, 2 — 3 cm. i diameter og 0.2 — 0.4 mm. tykke ; sporangie-
konceptakler halvkugleformig-kraterformige, 0.6 — 0.8 eller indtil 1
mm. i diameter, med central cirkelformig eller undertiden aflang,
skarpt begrænset fordybning 0.2—0.3 mm. i diameter, gjennem-
boret af 50 — 60 slimkanaler; sporangier ukjendte; cystocarpie-
konceptakler koniske, 0.6—0.9 mm. i diameter.

I tversnit indtager hj^pothalliet den væsentligste del af skorpens
tykkelse og danner buer nedad og opad. De medullære celler er
18 (14)— 35, undertiden indtil 45 // lange og 7—11 ij. brede. I
det svagt udviklede perithallium er cellerne dels kvadratiske, dels
og oftere vertikalt forlængede, 7 — 15, undertiden indtil 18 /v- lange
og 7 — 9 /^- brede.

Denne art er dels temmelig næit foibunden med Lithotham-
nion MiiUeri, dels nærmer den sig Lithoth. nitidum; men den
skiller sig fra begge især med hensyn til struktur og konceptak-
1ernes form. Paa den anden side stemmer den i flere henseender
overens med beskrivelsen ai Lithophyllum rhizomae Heydr. (Corall.
in Ber. der deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 51) fra samme ind-
samlingssted. Jeg har ikke seet eksemplar af denne alge, som
maaske repræsenterer en Lithotlmmnion, men som forøvrigt synes
at omfatte to forskjellige arter. Imidlertid beskrives cystocarpie-
konceptaklerne som „kraterformige Wårzchen von 600 jj- Durch-
messer", altsaa i det væsentlige overensstemmende med sporangie-
konceptaklerne hos Lithoth. haptericolum og betydelig afvigende
fra det nævnte organs form hos alle hidtil beskrevne arter af
slegten Lithothamnion.

Algen er funden paa hapterer af Ecklonia i Island Bay i nær-
heden af Wellington, Ny Seland (SetcheU, nr. 6351).

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER.

Litliothamnion insigne Fosl. mscr.

Skorpeformig, indskaaret, 0.3 — 0.5 mm. tj'k, undertiden svagt
proliferende, med koncentrisk stribet randparti; sporangie-koncep-
takler konvekse, 250 — 500 /-^ i diameter, tilslut ofte (altid?) krater-
formige, med cirkel formig eller aflang fordybning 100 — 150 // i
diameter; sporangier firdelte, 100 — 110 p. lange og 40 — 50 jj. brede.

Algen vokser paa klipper eller overtrækker andre kalkalger.
Paa jevnt underlag er den først temmelig haardt fæstet til dette,
men viser senere tilbøielighed til delvis at løsne sig. Fremmede
legemer overvokses ofte, hvorved overfladen blir noget ujevn, del-
vis vorteformig. N^^e skorper udvikler sig ogsaa løst over ældre
af samme art. I vertikalsnit indtager hypothalliet en væsentlig del
af skorpens tykkelse, og dets medullære celler er 14 — 30 /^ lange,
5 — 7 />. brede. Perithalcellerne er 7 — 11 // lange og 4 — 7 //brede.

Jeg har kun havt anledning til at undersøge nogle brudstykker
-af denne art. Den er temmelig nært forbunden med LWioth.
haptericolum, men den følger i større grad underlagets form og er
haardere fæstet til dette. Desuden er cellerne smalere, konceptak-
1erne er mindre og med svagere og mindre skarpt begrænset for-
dybning. Denne opstaar forøvrigt paa et senere stadium af kon-
ceptaklets udvikling og er tildels endog utydelig.

Arten deler substrat med LitJiophyllum tuherculatum og Li-
tlioph. detrusum. Den er kun kjendt fra Island Ba^'- i nærheden
af Wellington, Ny vSeland (Setchell, nr. 6343 delvis).

Litliothamnion fuegiannm Fosl. mscr.

I Calc. Alg. Fuegia p. 69 omtalte jeg et fragmentarisk eks-
emplar af en kalkalge, som var fæstet til en i opløsning værende
rod, antagelig af en brunalge. Jeg henførte det med tvil til LitJiotJi.
kerguelenum. I \'idensk. Selsk. Aarsber. for 1904 (1905) opstillede
jeg denne form som f. fuegiana a{ L. kerguelenum. Etter under-
søgelse af vel udviklede eksemplarer maa jeg nu anse den som en
selvstændig art. Den er horizontalt udbredt, 0.2—0.6 mm. tyk.
mere eller mindre fæstet til underlaget og svagt proliferende. Arten
er kun kjendt fra Fuegia (D u s é n) og Falklandsøerne (S k o 1 1 s b e r g).

10 M. FOSLIE. [1906

LitTiothamnion variabile Fosl. mscr.

Thallus lamelformig og danner først smaa cirkel for mige eller
næsten nyreformige, 0.3 — 1 mm. tykke skorper, som løber mere
eller mindre sammen; senere vokser nye skorper løst over hverandre
og danner tilslut 1 — 3 cm. tykke, uregelmæssige masser med vorte-
formige, knudrede eller grenlignende udvekster; sporangie-koncep-
takler svagt konvekse og lidet fremstaaende, 400—600 p. i diameter.
— Falklandsøerne (Skottsberg).

LithotJiamnion pacificum Fosl. mscr.
f. typica.

Lithothamnion Sonderi f. pacifica Fosl. New. Sp. or Forms of Melob. (1902)^
p. 4 ; Rem. on north. Lithoth. p. 24.

f. crassiuscida Fosl.

Lithoth. rugosum f. crassiuscula Fosl. New. Melob. (1901), p. 4.

Som allerede udtalt 1. c. fandt jeg det tvilsomt, om f. cras-^
siuscula kunde være at anse som en form af L. rugosum. Det
har senere vist sig, at denne form sandsynligvis tilhører samme
art som L. Sonderi f. pacifica. Derved faar imidlertid den sidste
en saadan variationsretning, at den neppe kan ansees som en form
af L. Sonderi, selv om den som tj'pisk udviklet vanskelig lader
sig skille fra denne. Jeg henfører derfor nu begge de nævnte
former til samme art, L. paci^cum, uagtet cystocarpie-konceptakler
endnu ikke er kjendt. Formen crassiuscula er noget grovere end
den typiske form med tildels tykkere og mere grenlignende ud-
vekster. Desuden er sporangie-konceptaklerne mindre skarpt be-
grænsede og overvokses ofte. Derimod sj^nes der ikke, saaledes-
som nævnt 1. c. p. 5, at være nogen egentlig afvigelse med hen-
syn til strukturen, som viser sig temmelig varierende i forskjellige
dele endog af samme eksemplar.

Algen forekommer ved Pacific Grove, Duxbury Reef, San Pedro,
California (Setchell, nr. 1074, . 1149, 1496 A, 1595, 1596) og
Channel Rocks, Wash. (Setchell and Gardner, nr. 654).

Lithothamnion validum Fosl. mscr.

Lithothamnion rugosum f. valida Fosl. New. Melob. (1900), p. 4.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 11

Efterat nyt materiale af L. rugosum er hjembragt, viser der
sig en anden variationsretning hos denne art, end jeg tidligere har
forudsat. Den 1. c. beskrevne f. valida maa derfor ansees som
en selvstændig art. Den er forøvrigt paa den ene side nært for-
bunden med L. floriclanum, og paa den anden side kan det være
vanskeligt at trække en bestemt grænse ligeoverfor L. pacificum.

Algen omslutter smaa stene. Skorpen er 2 — 3 mm. tyk og
udvikler tætstaaende, enkle eller svagt delte, 4 — 6 mm. tykke og
6 — 10 mm. lange, tildels knudrede, butte grene. Skorpens peri-
thalceller er subkvadratiske eller vertikalt forlængede, 7 — 11 eller
indtil 14 p- lange og 7 — 9 jjl brede. Grenenes struktur har ikke
været undersøgt, og her er cellerne sandsynligvis større. Koncep-
taklerne udvikles for det meste i toppen af grenene. De er kon-
vekse eller næsten flade, undertiden svagt nedtrykt i midten, lidet
fremstaaende, 400—800 jJ- i diameter. Taget er gjennemboret af
100 — 150 slimkanaler. Af sporangier har jeg kun seet udelte eller
to- og tredelte, 140 — 170 /^ lange og 40—70 jj. brede. Fuldt ud-
viklet er de sandsynligvis lirdelte.

Denne art er kun kjendt fra San Diego, California (H. Hemp-
hill, herb. Farlow nr. X).

Litliothamnion floridanum Fosl. mscr.

Thailus danner paa haarde gjenstande indtil 1 mm. tykke
skorper, som udvikler tætstaaende, enkle, tildels sammenvoksede,
4-7 mm. høie og 3—5 mm. tykke, butte, undertiden knudrede
grene, som ofte er tykkest oventil; nye skorper udvikles under-
tiden over den primære og beklæder tildels de først udviklede
grene; sporangie-konceptakler 400 — 600 y. i diameter.

I et vertikalsnit er perithalcellerne i almindelighed subkvadratiske
eller vertikalt forlængede, 9 — 18 eller indtil 22 /ji lange og 7 — 14//
brede.

Denne art tilhører en gruppe, som habituelt staar nær Litho-
phyllum racemus, hvortil den har været henført af tidligere for-
fattere. Der foreligger kun sterile eksemplarer med tømte eller af
thallus overvoksede konceptakler, som imidlertid viser at arten er
en typisk Lithothaynnion. Den nærmer sig paa den ene side

12 M. FOSLIE. [1960

Lithoth. hracJiycladum, men er mindre grenet, og strukturen er
grovere. Paa den anden side er den nært forbunden med Lithoth.
hrasiliense f. heteromorpha, som dog er mere grenet og for det
meste viser større celler.

Arten er med sikkerhed kun kjendt fra Florida (Exp. Wærd e-
mann). Fra St. Thomas ved vestkysten af Afrika foreligger der
dog et par eksemplarer, som baade habituelt og med hensyn til
struktur staar L. fioridanmn meget nær; men da de er sterile,
kan de ikke sikkert bestemmes.

Lithothamnion imbricatum Dickie.

Suppl. Notes in Journ. Linn. Soc. Bot. Vol. 15 (1875 — 77), p. 486.
Sj'n. Lithothamnion Dickiei Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 7; Siboga-
Exp. LXI, p. 61.

Denne alge beskrev jeg 1. c. under navnet L. Dickiei, idet
jeg forudsatte, at den kun var omtalt af Dickie som L. polymor-
phum. Efter hvad jeg nylig er bleven opmerksom paa, har imid-
lertid Dickie kort tid efter den første bestemmelse beskrevet
algen under det ovenfor optagne navn, som derfor selvfølgelig bør
bibeholdes.

Lithothamnion fruticulosum (Ktitz.) Fosl.

f. occidentalis Fosl. mscr.

Ligner habituelt en noget spærretgrenet eller forkrøblet f. cla-
vulata, grenene dog ofte med grundt cylindrisk aaben, næsten
bæger- eller tragtformig udvidet top; struktur grovere og mere
overensstemmende med f. ramulosa.

Det er vanskeligt at afgjøre, om de forskjellige former af L.
fruticulosum kun repræsenterer former af en og samme art eller
tildels selvstændige arter. Som bekjendt kan denne art endog paa
steder, hvor den i almindelighed optræder typisk, antage habituelt
meget varierende former. De forskjellige formers indbyrdes forhold
kan imidlertid neppe fuldt klarlægges, før alle tre eller ialfald to af
reproduktionsorganerne er kjendt hos hver enkelt form.

Af den ovenfor optagne f. occidentalis kjendes kun sterile
eksemplarer, naar bortsees fra nogle svagt udviklede sporangie-

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 13-

konceptakler hos et par unge eksemplarer, som antagelig tilhører
samme form. Den ligner habituelt en noget spærretgrenet eller
forkrøblet f. clavulata og optræder talrigst under den form, som
nærmer sig L. solidum. Cfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer. t. I, fig.
16—17 og t. III, fig. 11—15. Der er endog mange eksemplarer,
som habituelt stemmer overens med den nærstaaende form af den
sidstnævnte art. Cfr. 1. c. t. I, fig. 18—20. Da de imidlertid fore-
kommer sammen med eksemplarer, som vokser paa andre gjen-
stande og udvikler basalskorpe eller er mere tætgrenede og utvil-
somt tilhører samme formserie som f. occidentalis, repræsenterer
de maaske kun en ekstrem variationsretning af denne form. Jeg
har dog henført nogle eksemplarer til L. solidum, uagtet en be-
stemt grænse ikke kan trækkes, og de er derfor tvilsomme. Under-
tiden nærmer f. occidenialis sig en mere tætgrenet og typisk f.
clavulata. Hos de fleste eksemplarer er en stor del af grentoppene
dels grundt cylindrisk aabne, dels og oftere næsten bæger- eller
tragtformig udvidet, undertiden uregelmæssig foldet. Dette er vist-
nok allid kun en følge af, at fremmede legemer paa grund af
særlige lokale forhold i stort antal fæster sig til grentoppene eller
disse gjennembores af orme eller andre lavere dyr, som bevirker
en udvikling af basalt hypothallium og delvis fri vekst omtrent
som hos L. Philipini f. crispata eller L. Millleri. Dette kan
endog blive saa udpræget, at formen undertiden let kan forveksles
med Lithoth. syntrophicum f. ruptilis. Imidlertid blir saadanne
aabne grentoppe ofte atter lukkede under fortsat tilvekst af plantens
vævlag. Grenene kan alter antage en normal form, naar aabningen
er grundt cylindrisk, derimod ikke naar den er udvidet, i hvilket
sidste tilfælde den undertiden lukkes ved at kanten vokser indover
og danner temmelig uregelmæssige folder. I mediansnit af saaledes
angrebne grene viser sig ofte et eller flere hulrum, som begrænses
af et fra et typisk medullært udgaaet basalt hypothallium med
derpaa udviklet normalt perithallium. Disse hulrum repræsenterer
tidligere aabne grentoppe, dels med, dels og oftest uden den op-
rindelig omsluttede gjenstand. Undertiden kan der under lignende
omstændigheder udvikles et basalt hypothallium fra et typisk peri-
thallag. Cfr. Siboga Exp. LXI, p. 28, fig. 12. Med hensyn til

14 M. FOSLIE. [1906

struktur stemmer formen nærmest overens med f. ramulosa, idet
især de medullære hypothalceller for det meste er længere end sed-
vanlig hos f. davulata.

Formen forekommer ved St. Jan i Vestindien, hvor den er
funden ved og udfor America Hill og i Cruxbay (Børgesen).

Litliothamnion solutum Fosl.

Lithoth. der Gauss-Exp. ; Lithoth. fruticulosum f. soluta Lithoth, Adr. Meer.
(1904), p. 7, fig. 18-33.

f. effiisa Fosl. mscr.

Grenene ofte finere og mere spærrede og strukturen lidt gro-
vere end hos den typiske form.

Fra det botaniske museum i Hamburg modtog jeg i sin tid
nogle ved St. Domingo tagne kalkalger, som jeg antog enten til-
hørte L. austrcde f. americana eller repræsenterede en ny art.
Disse finder jeg nu bør henføres til den ovenfor optagne form af
L. solutum. Nogle af de under L. fruticulosum f. occidentalis
omtalte svagt grenede eksemplarer fra St. Jan har jeg med tvil
henført til den samme form.

Lithotliamnion montereyicum Fosl. mscr.

Frit udviklet paa bunden, sparsomt grenet, ca. 1 cm. i dia-
meter; grenene udspærrede, sammentrykte eller næsten trinde,
delvis knudrede, 1.5 — 2 mm. tykke, butte.

Der kjendes kun sterile og noget fragmentariske eksemplarer
af denne art; men desuagtet maa den ansees som en utvilsom
Litliothamnion. Den er maaske nært forbunden med L. australe
f. americana, der bør ansees som en selvstændig art, men efter det
foreliggende materiale synes den at være nærmere beslegtet med
L. calcareum f. coralloides eller en svagt grenet f. compressa. —
Arten er funden ved Monterey i California paa en dybde af 12
favne (H. P. Johnson, herb. Setchell nr. 2064).

Arcliæolithothamnion zonatosporum Fosl. mscr.
Thallus danner uregelmæssige, tildels over hinanden voksende
skorper med vorteformige eller korte, grenlignende, ofte knudrede,

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 15

tætstaaende udvekster 4—8 mm. i diameter; sporangie-mm zone-
formig firdelte, 60—90 ji lange, 30—40 ji brede.

Af denne art kjendes kun el enkelt eksemplar, som er fæstet
til et koralstykke, 6 cm. langt, 4 cm. bredt og indtil ca. 2 cm.
tykt. Habituelt viser det stor lighed med visse former af Arcli.
erythræum. I tversnit er perithalcel lerne subkvadratiske eller for
det meste vertikalt, undertiden lidt horizontalt forlængede, 7 — 14/^
lange og 7 — 11 // brede. Smaa intermediære celler forekommer i
stort antal. Af reproduktionsorganer har jeg kun seet tirdelte
sporangierum overvoksede af thallus; men sporangierne er sand-
synligvis ogsaa firdelte. I denne henseende afviger arten fra alle
hidtil kj endte arter af Arcliæolithothamnion, idet sporangierummene
hos disse er udelte.

ArcJi. zonatosporiim er funden ved Long Beach ved Los An-
geles i California (K. Reich in ger).

Ooniolithon Notarisii (Duf.) Fosl.
f. propinqua Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 22; char. mut.

Denne form beskrev jeg 1. c. væsentligst efter materiale fra
Middelhavet. Jeg har imidlertid senere paavist (Lithoth. Adr. Meer.
p. 22), at Litliophyllum insidiosum Solms er identisk med G.
Notar mi, og at den i det væsentlige stemmer overens med f.
propinqua. Den bør derfor erstatte denne form og benævnes f.
insidiosa (Solms) Fosl.

Samtidig med beskrivelsen af f. xwopinqua omtalte jeg en
form fra Vestindien. Jeg har senere havt større materiale derfra
af en kalkalge, som jeg har henført til G. Notarisii f. propinqua,
uagtet den ikke stemte fuldstændig overens med den tidligere be-
grænsning af denne form. Imidlertid henfører jeg fremdeles de
vestindiske eksemplarer til f propinqua, men optager formen i
den betj'dning, at den afviger fra f. insidiosa ved for det meste
lidt mindre og ofte mere tykvæggede celler. — l'^ormen synes at
være meget udbredt i Vestindien

GonioUthon mamillare (Marv.) Fosl.
f. occidentalis Fosl. mscr.

16 M. FOSLIE. [1906

Grenene noget tyndere end hos den typiske form, heterocyster
meget faatallige.

Dette er en usikker form, hvis forhold til typisk O. ma-
millare jeg ikke for tiden bestemt kan paavise. De foreliggende
eksemplarer er nemlig noget forkrøblede, tildels sammenvoksede
med andre kalkalger og delvis beklædte med Squamariaceer. Kon-
ceptakler forekommer meget sparsomt, 400—600 j). i diameter.
Det er muligt, at algen repræsenterer en selvstændig art. — Vest-
indien: St. Jan, udfor Cruxbay, dybde ca. 15 favne (Børges en>
nr. 1826, 1879 delvis).

Melohesia Caulerpæ Fosl. mscr.

Beklæder Caulerpa sedoides og danner et enkelt cellelag und-
tagen ved konceptaklerne; cellerne i den monostromatiske del sed-
vanlig IV2 g^nge længere end brede, 11 (9)— 14 /j. lange og 7 (6)
— 9 !■>- brede, med smaa aflange eller elliptiske dækceller; sporangie-
konceptakler tætstaaende, næsten halvkugleformige eller subkoniske,
150 — 275 ,0. i diameter; sporangier firdelte, 40-50 /^- lange og
20—30 !J. brede.

Denne karakteristiske art er kun funden i Island Bay, Ny
Seland (Setchell, nr. 6080 a).

Mélobesia leptura Fosl. mscr.

Uregelmæssig udbredt paa andre alger og br^^ozoer, danner
et enkelt cellelag undtagen ved konceptaklerne, med jevnbrede,
småle dækceller lidt kortere end cellens bredde; svagt forkalket;
sporangie(?)-konceptakler konvekse eller subkoniske, midtpartiet ikke
forkalket, 150 — 300 /j. i diameter; sporangier ukjendte.

Seet fra overfladen er cellerne i den monostromatiske del af
algen saagodtsom altid forlængede i radiens retning, IV2— 2 eller
undertiden indtil 3 gange længere end brede, 9— 18 eller indtil 22 /^
lange og 6—9 /-^- brede.

Det er muligt, at denne alge er identisk med Mélobesia Novæ
Zelandiæ Heydr. Corall. in Ber. d. deutch. Bot. Ges. 1897, p. 43;
men efter beskrivelsen 1. c. kan de ikke identificeres. Heydrich
anfører saaledes 1. c, at cellerne kun er „4 p. breit, 6 jj. lang'' og

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 17

„besitzt keine Rindenzellen", medens saadanne altid optræder hos
JlT. leptura. Den forekommer sammen med og overvokses ofte af
Litlioplnjllum explanatum paa følgende alger og paa disse optræ-
dende bryozoer: Stenogramme sp., Pterocladia luciila og Lenor-
mcmclia sp. — NySeland: Island Bay (Setchell, nr. 6028, 6052 a
og 6105 a delvis).

Litholepis mediterranea Fosl. mscr.

Thailus uregelmæssig, rneget tyndt, svagt forkalket, tilslut
mere eller mindre sammenflydende skorper paa stene og mollusk-
skal; sporangie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 140—200 ,y.
i diameter; sporangier todelte, 70—80 y. lange, 35 — 45 ij. brede.

I lighed med de øvrige arter af denne slegt er thailus sam.-
mensat at et enkelt cellelag med randvekst. Et nyt lag kan dog
udvikles helt eller delvis over det primære. I vertikalsnit er cel-
lerne dels kvadratiske, dels indtil dobbelt saa lange som brede og
altid tykvæggede, 11—25 (28) /j. lange og 8 — 18 /^ brede.

Denne art er nært forbunden med Litliol. Sauvageaui fra de
Kanariske øer, men cellerne er forholdsvis bredere og mere tyk-
væggede, og konceptaklerne er i almindelighed lidt mindre. Den
er ogsaa nært forbunden med L. hermudensis. Imidlertid afviger
den fra begge ved sine todelte sporangier.

Litliol. mediterranea forekommer i lidet antal paa stene og
moliuskskal i den nedre del af litoralregionen. Den synes at fore-
trække noget udsatte steder og overvokses let af andre kalkalger,
\sæv LithotJiam?iion Sonderi og Litliophyllum incrustans. Eksem-
plarer indsamlede i juni bar modne sporangier. — Arten er kun
funden ved laboratoriet Arago vedBanyuls sur mer (C. Sauvageau).

Litliolepis affinis Fosl. mscr.

Thailus danner uregelmæssige, hullede, tildels traadsmale og
næsten vifteformigc, tilslut mere eller mindre sammenfl^'dende, noget
cirkelformige, krenulerede eller indskaarne, meget tynde, svagt forkal-
kede skorper paa stene og mollusker ; konceptakler halvkugleformig-
koniske, dels 170—260, dels 60 — 120 /i i diameter; sporangier
ukjendtc.

18 M. FOSLIE. [1906

Der foreligger kun nogle faa og svagt udviklede eksemplarer
af denne art, som let overvokses af andre kalkalger. I vertikalsnit
er cellerne hos de bedst udviklede skorper paa moUuskskal fra
St. Jan dels kvadratiske, dels svagt vertikalt forlængede, undertiden
IV2 gang længere end brede, 14—22 p. lange og 9—18 // brede,
tykvæggede. Hos nogle paa sten forekommende, svagt udviklede
skorper fra St. Croix, hvilke for den væsentlige del er overvoksede
af andre kalkalger, er cellerne ofte lidt mindre, især for det meste
smalere end sedvanlig hos de paa Mollusker optrædende skorper.
De synes imidlertid at tilhøre samme art. Konceptaklerne er tem-
melig varierende i størrelse og optræder i lidet antal. Da de des-
uden er tomme, er det vanskeligt at afgjøre, i hvilket forhold L.
affinis staar til andre arter. Den synes at være nærmest forbun-
den med L. hermuclensis og L. Sauvageaui, men afviger fra begge
ved kortere og forholdsvis bredere celler, hvorfor jeg indtil videre
maa anse den som en selvstændig art.

Arten er kun kjendt fra Vestindien. Den typiske form er
funden ved St. Jan : America Hill over Whistling Island paa døde
molluskskal i en dybde af ca. 8 favne. (Børgesen, nr. 2072
delvis). Til samme form hører sandsynligvis nogle sterile skorper
paa et molluskskal, optaget paa en dybde af ca. 16 favne udfor
Fatchkey (nr. 1967 delvis). Den ovenfor nævnte form paa sten
er hjembragt fra St. Croix, hvor den fandtes i fjæren paa øens
nordside (Børgesen, nr. 1468 delvis).

LitJiopJiyllum decipiens Fosl.

Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 71; Lithothamnion decipiens Fosl. On some
Lithoth. (1897), p. 20.

f. caribæa Fosl. mscr.

Sporangie-konceptakler lidt mindre end hos den typiske form.

f. suhantarctica Fosl. mscr.

Sporangie4conceptakler mere indsænket end hos den typiske
form.

Denne arts typiske form er kun kjendt fra California, f. cari-
bæa fra Vestindien og f. suhantarctica fra den vestlige del af den
subantarktiske region, især Fuegia. De er alle svagt differentieret.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19

Lithopliyllum Yendoi Fosl.

New or crit. calc. A!g. (1900), p. 25.

f. tyjnca.

Hypothalcellerne 9 — 18 /j. lange og 6—9 jj. brede; perithal-
cellerne dels subkvadratiske, 5—7 /v., dels og oftere vertikalt eller
horizontalt forlængede, 5—7, undertiden indtil 10 y- lange og 4 — 7 /v.
brede; sporangie-konceptakler noget konvekse, 160 — 300 /j. i dia-
meter; sporangier firdelte, 90—100 y- lange og 40—70 />« brede.

f. siamensis Fosl. mscr.

Lith()pli3'lluin Yendoi Fosl. Corall. in Fl. Koh (,'hang (1901), p. 21.

Hypothalliet svagere udviklet og perithalcellerne oftere hori-
zontalt forlængede end hos den tj'piske form, for det meste af
samme størrelse, men undertiden enkelte rækker større eller 7 — 11 //
lange og 7—9 p- brede; sporangie(?)4<onceptakler svagt konvekse,
140-260 // i diameter.

f. malaysica Fosl. mscr.

Lithopliyllum Yendoi Fosl. in Siboga Exp. LXl, p. 61.

Hypothalliet svagere udviklet end hos den typiske form og
cellerne undertiden 1 1 // brede ; perithalcellerne for det meste sub-
kvadratiske, 6—9 y- i diameter, eller horizontalt forlængede, 7-9//
lange og 5 — 7 /^ brede, sjeldnere vertikalt forlængede og under-
tiden indtil 11 p. lange; sporangie(?)-konceptakler konvekse, 140 —
260 p i diameter.

f. mahi'ica Fosl. mscr.

Hypothalliet temmelig svagt udviklet, cellerne 11 — 18//- lange
og 6—9, undertiden indtil 11 ji brede; perithalliet lagdelt, cellerne
dels kvadratiske, 4 — 7 //, dels horizontalt eller oftere svagt vertikalt
forlængede, 5—9// lange og 4—6 ji brede; sporangie(?)konceptakler
konvekse, 140 — 300 ji i diameter.

De her optagne former synes at være svagt differentierede;
men da der saagodtsom kun forekommer tomme konceptakler, er
det paa den anden side muligt, at de i virkeligheden endog repræ-
senterer selvstændige arter.

Formen mahi'ica er kun kjendt fra Mahc (Seychellerne\ hvor
den er funden af den tyske „\'aldivia"-ekspedition.

20 M. FOSLIE. [1906

Lithophyllum erosum Fosl. mscr.

Danner først smaa, uregelmæssige, krenulerede, ofte hullede skor-
per, som senere blir mere eller mindre sammenn3''dende, udbredte,
0.1—0.2 mm, tykke; sporangie konceptakler konvekse, 140—240/^-
i diameter; sporangier firdelte, ca. 70 i>. lange og 40 />- brede.

I vertikalsnit danner hypothalliet langstrakte buer opad. De
nedre antikliners konvergens mod underlaget er meget svag. Cel-
lerne er 9 — 18 !>■ lange og 6—9 i>- brede. Perithalcellerne er dels
kvadratiske, omkring 7 //, sjelden kun 5 eller indtil 9 jj. i diameter,
dels og oftere vertikalt forlængede, 7 — 9 eller indtil 1 1 // lange og
5 — 9 jJ- brede, sjelden svagt horizontalt forlængede. Her og der
nær overfladen forekommer noget større celler, som tildels minder
om heterocyster, men sandsynligvis kun er forstørrede perithalceller.

Denne art er nært forbunden med LWioph. decipiens f. cari-
hæa, men afviger især med hensyn til perithalcellerne, som hos den
sidstnævnte meget ofte er horizontalt, men temmelig sjelden verti-
kalt forlængede, medens L. erosum viser det omvendte forhold.
Den vokser paa stene i litoralregionen og synes at optræde spar-
somt. — Vestindien: St. Thomas, Magenbay (Børgesen).

LitliopliylJum samo'énse Fosl. mscr.

Thallus danner tilslut sammenfl3''dende skorper af ubestemt
udstrækning paa stene, 0.1 — 0.5 mm. tykke, med krenuleret eller
uregelmæssig kant; sporangie(?)konceptakler svagt konvekse, 120
(100) — 200 /J- i diameter; sporangier ukjendte.

Grænsen mellem de sammenflydende skorper markeres ofte
ved lave aaser. 1 et vertikalsnit er hypothalliet svagt udviklet, og
cellerne løber i korte buer opad, 7—18 /j. lange og 5 — 7 /^i brede;
perithalcellerne er dels subkvadratiske, 5 — 7 /v- i diameter, dels
svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlængede, 6 — 7/^- lange og
5—6 /J. brede.

Arten synes at være nærmest forbunden med L. Yendoi, men
skiller sig fra denne ved for det meste mindre celler og mindre
konceptakler. — Samoa: øen Savaii ved Satana (K. Reichinger).
— Et par eksemplarer fra Tahiti, som jeg tidligere med tvil har
henført til L. decipiens, tilhører samme art (herb. Bornet).

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 21

Litliophyllum detrusum Fosl. mscr.

Thailus danner 0.2—0.4 mm. lykke, for det meste jevne, til-
dels svagt stribede skorper paa klipper eller stene; sporangie-kon-
ceptakler ikke eller svagt nedtr3d<te, 100— 160/^- i diameter; sporan-
gier firdelte, 50—70 />. lange 9g 30 — 40 /^ brede.

Vokser algen paa et ujevnt underlag, kan den blive lidt ujevn
eller delvis smaaknudret og nærmer sig da habituelt visse formei-
af Lithoth. repandmn. Imidlertid viser den altid tendens til kun
at udvikle jevne, men ikke glatte skorper, ofte med svag stribning.
Anlægges flere skorper paa samme substrat, smelter de tilslut fuld-
stændig sammen uden nogen bestemt grænse. Hypothalliet er til-
dels kraftig udviklet, men indtager ikke nogen væsentlig del af
skorpens tykkelse, ofte med lange buer opad og kortere nedad.
Cellerne er 11 — 22 // lange og 6—7 eller undertiden 9 /j- brede.
Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5 — 7 /^ i diameter, dels svagt
vertikalt eller horizontalt forlængede, 5—9 // lange og 4 — 7 // brede.
Sporangie4<onceptaklerne synes aldrig at være hævet over kuti-
kulaen, men derimod ofte svagt nedtrykte især henimod modningen.
Det nedtrykte parti, som er 100—160 // i diameter, danner den
væsentligste del af taget, som tilslut opløses. I mediant vertikal-
snit er konceptaklerne lidt større.

Arten synes at være nærmest forbunden med Litlioph. samo-
ense, hvis konceptakler imidlertid er lidt større og konvekse. Den
forekommer i Island Bay i nærheden af Wellington, Ny Seland, og
deler næsten altid substrat med andre kalkalger, f. eks. LitJiopli.
tuherculatum, Lithoth. insigne og Lithoth. rcpandum f. asperula
(Setchell, nr. 6340-43, 6346-50 delvis).

Litliophyllum tuberculatum Fosl. mscr.

Skorpeformig, 0.3- O S mm. tyk, med spredte eller tildels tæt-
staaende, vorteformige eller grenlignende, undertiden knudrede ud-
veksler for det meste omkring 1 mm. i diameter; sammenflydende
skorper danner ofte uregelmæssige, lave, knudrede aaser; sporangie-
konceptakler svagt konvekse, tætstaaende, 150—300 /a i diameter;
sporangier firdelte, 100—120 // lange og 30-70 />- brede.

I et vcrtikalsnit er hypothalliet temmelig svagt udviklet og

M. FOSLIE. [1906

cellerne 11 — 22 jj- lange, 6— 9 /^ brede. Perithalcellerne er dels
subkvadratiske, 6 — 7 ji i diameter, dels svagt vertikalt eller sjeld-
nere svagt horizontalt forlængede, 6—9 jJ- lange og 6 — 7 p. brede.
Foruden de nævnte konceptakler forekommer der dels paa samme
skorpe, dels paa andre skorper andre konceptakler, som kun er
100 — 150 !>. i diameter. Disse nærmer sig betydelig sporangie-
konceptaklerne hos LWioph. detrusum., men de er dog noget frem-
staaendC; mere eller mindre konvekse. Det vides ikke hvad disse
repræsenterer, da alle nærmere undersøgte har været tomme.

Der er undertiden adskillig habituel lighed mellem eksemplarer
af denne art med svagt udviklede udvekster og Lithoth. repandum
f. asperula. Den er forøvrigt nærmest forbunden med LitJioph.
Yendoi, men skiller sig fra denne især ved sine tydelige udvekster,
forholdsvis lavere konceptakler og for det meste mindre celler.

Lithoph. kiherculatum er funden i Island Bay i nærheden af
af Wellington, Ny Seland, hvor den o^te deler substrat med andre
kalkalger, isæv Lithop)h. detrusum (Setchell, nr. 6340,6342—43,
6345, 6349 delvis).

Litliophyllum æquahile Fosl. mscr.

Lithophjilum discoideum f. æquabilis Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1%4 (190r>).

f. loandelica Fosl. mscr.

Thallus udvikler tilslut talrige smaa, uregelmæssige og noget
sammenflydende, tildels svagt foldede udvekster.

Denne alge, der nu maa ansees som en selvstændig art, skiller
sig fra L. discoideum især ved skorpens ringe tykkelse, 0.5 — 1.5
mm. og mere aftagende mod kanten, som næsten altid er tynd og
krenuleret. Den typiske form har en temmelig jevn overflade. —
Syd-Orkenøerne („Scotia"), Sydgeorgien, Ludvig Philips land (Skotts-
berg) og Wandeløen (Tourquét).

Litliophyllum discoideum Fosl.

Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 73. '

f. circumscripta Fosl. mscr.

Lithophyllum discoideum Fosl. I. c.

f. compacta Fosl. mscr.

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER. 23

Thailus indtil 3 cm. tj'kt, konsistensen meget fast, overfladen
jevn og konceplaklerne temmelig nedtiykte.

LkMi første af disse former repræsenterer den først beskrevne
form af arten. Formen compada er kun kjendt fra Falklands-
øerne. Den er nærmest forbunden med f. typica, som er betydelig
grovere og mere uregelmæssig end f. circumscripta. Disse former
vil blive nærmere omtalt i den svenske s^^dpolarekspeditions arbeider.

Lithopliyllum intermedium Fosl. mscr.

Skorpeformig, først næsten cirkelrund, senere uregelmæssig,
indtil ca. 3 mm. tyk, dels jevn og undertiden svagt glinsende, dels
med spredte, smaa vorteformige eller uregelmæssige udvekster væ-
sentligst som følge af underlagets form, kanten svagt krenuleret
eller tildels uregelmæssigt indskaaret; sporangie(?)-konceptakler svagt
konvekse og ikke skarpt begrænset, 150 — 250 eller indtil 300 /j. i
diameter.

I vertikalsnit af skorpen er hypothalliet dels svagt, dels tem-
melig kraftig udviklet, og cellerne er 11—25 ,0- lange, 7—11 //
brede. Perithalcellerne er næsten altid vertikalt forlængede, 9—18
eller indtil 22 /j. lange og 7—11 ij. brede.

Af denne vestindiske kalkalge har jeg tidligere havt anledning
til at undersøge et par sterile og forkrøblede eksemplarer, som dels
har nærmet sig Lithoph. incrmtans, dels L. discoideum. Efterat
der af dr. Børgesen er hjembragt konceptakel bærende eksem-
plarer har det vist sig, at algen staar mellem begge de nævnte arter,
dog nærmest forbunden med L. discoideum. Den afviger fra den
sidstnævnte især derved, at cellerne i almindelighed er lidt bredere
og væggene tykkere, og desuden er konceptaklerne tildels lidt
mindre. Arten vil sandsynligvis vise sig at være mere varierende,
end det fremgaar af det foreliggende materiale, som væsentligst
kun bestaar af yngre eksemplarer.

Lithoph. intermedium er funden ved Florida (Fxp. Wærde-
mann) sammen med LithotJi. fioridamim, Jamaica (herb. Col-
lins^), Barbados (Lassen, comm. Børgesen)-), St. Jan. (Bør-

'i Usikker og tidligere anseet som en tvilsom form ai Lilliopfi. ///(V».suj/;.s".
-I Tidligere licnfort til /.,. (liycoidnim.

24 M. FOSLIE. [1906

gesen). Et eksemplar fra St. Juan, Porto Rico (Howe, nr. 2346)
tilhører maaske samme art.

Lithopliyllum fidklandicum Fosl. mscr,

I Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1905) beskreves denne alge
som f. faUdandica af Lithoph, Mariotim. Den maa nu ansees
som en selvstændig art, der vil blive nærmere beskrevet i den
svenske sydpolarekspeditions arbeider.

Litho])hyllum liihernicum Fosl. mscr.

Lithopbyllum fasciculatum (Lam.) Fos!, f. subtilis Fosl. On some Lithoth.
(1897), p. 8; New or crit. calc. Alg. (1900), p. 31.

De til gruppen Lithoph. racemus hørende arter har man i den
senere tid taget i en mere begrænset betydning end tidligere. En
følge heraf er, at den til åqw nærstaaende Lithoph. fasciculatum
1. c. henførte form subtilis maa ansees som en selvstændig art.
Den er betydelig finere end typiske eksemplarer af L. fasciculatum.
Grenene er for det meste kun 0.5—1 mm. tykke. I struktur er
den nærmest forbunden med Lithoph. Anince. De medullære hy-
pothalceller er temmelig jevnstore og ofte lidt længere end hos den
nævnte art. Perithalcellerne er i regelen mindre end hos L. fasci-
culatum, men for det meste længere end hos L. Aninæ, indtil dob-
belt saa lange som brede, sjelden kvadratiske, 9 — 18 // lange og
7—9 eller indtil 1 1 !>■ brede. Hos X. Anince er de ofte enten
kvadratiske eller horizontalt forlængede.

Arten er kun funden i Fahy Bay, Ballynakil havn paa vest-
kysten af Irland. Den forekommer sammen med andre alger paa
løs bund i en dybde af 1 — 1^/2 favn (H. Hanna). —

Subgen. Porolithon Fosl. mscr.
(sub LitJiojjhyllum).
1 perithalliet optræder her og der cellegrupper, som i mediant
vertikalsnit danner rækker af 6—12 vertikalt forlængede, omkring
iVi— 3 gange længere end brede celler, der er noget større end
typiske perithalceller. I horizontalsnit er grupperne 100 — 180 /i i
diameter, og cellerne er isodiametriske. De periferiske og endnu

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 25

ikke overvoksede grupper er, efterat en svag afskalling har fundet
sted, synlige fra overfladen og sori- lignende, med en del porer, som
maaske modsvarer cellernes antal. De nævnte cellers funktion kan
ikke for tiden paavises, dog er den neppe vegetativ, men sandsyn-
ligvis led i reproduktionsorgan. Derfor foreslaaes egen underslegt
for arter med saadanne cellegrupper.

I Siboga Exp. LXI, p. 59, har jeg udtalt om disse cellegrupper,
at „the}' seem to be foundations of sporangia, which from some
reason or other have not become further developed." Dette synes
mig nu at være lidet sandsynligt, da de hos alle hidtil kjendte
arter er betydelig mindre end de hos samme eksemplarer udviklede
sporangie-konceptakler.

Følgende arter bærer saadanne cellegrupper og henføres derfor
til underslegten Forolitlion:

Lithophyllum onkodes Heydr.

„ pacJiyclermum Fosl.

„ oligocarpum Fosl.

„ africaniun Fosl.

„ Antillarum Vos\. & Howe

„ craspeclixim Fosl.

Lithoplnjllum (Ccayolithon) explanatum Fosl. mscr.

Skorpeformig, først tildels cirkelformig, senere uregelmæssig
udbredt paa andre alger, 30—100 j). tyk; sporangie-konceptakler
svagt konvekse, 150—250/^- i diameter; sporangier firdelte, 50— 80/^
lange og 40 - 55 //. brede.

.Arten hører til den gruppe, hvor basallaget dannes af en en-
kelt cellerække. Perithalcellerne er i vertikalsnit subkvadratiske,
7— 11 /A i diameter, svagt vertikalt eller tildels horizontalt forlæn-
gede, 7—11 ji lange og 6—9 // brede. Den er nærmest beslegtet
med Litlioph. inarginatum, men konceptaklernc er for det meste
lidt større og mindre fremstaacndc, ligesom perithalcellerne ogsaa
er lidt storrc. Der Ondes forovrigt temmelig tætstaaendc konccp-
takler, som kun er 60— 100 (120) //. i diameter; men det Uan ikke

26 M. FOSLIE. [1906

for tiden bestemt afgjøres, om disse muligens repræsenterer anthe-
ridie-konceptakler.

Litliopli. explanatum er hidtil paatruffet epifytisk paa følgende
alger: Ulva sp , Stenogramme sp., Pteroclaclia lucicla og Lenor-
mandia sp. Paa de tre sidste optræder den sammen med Melo-
besia leptiira, som den delvis overvokser; men paa den anden side
overvokses den undertiden af Lithothamnion Patena. f. incisa. —
N3' Seland: Island Bay (Se te heil, nr. 6028, 6052 a, 6104a og
6105 a delvis).

Litliophyllum (Carpolitlwn) Saryassi Fosl. mscr.

Melobesia marginata f. Sargassi Fosl. \'idensk. Selsk. Aaisber. (Den bot.
saml.) 1903 (1904).

Denne alge maa nu ansees som en selvstændig art. Over-
fladen er lidt ujevn. Der dannes ofte smaa aaser, naar flere skorper
støder indtil hverandre, delvis dog som en følge af underlagets
form, eller den ene skorpe bøier sig ovei- kanten af den anden.
Sporangie-konceptaklerne er lidt større og høiere, og cellerne er
lidt mindre og smalere end hos L. margmatum'^)

Arten beklæder helt eller delvis luftblærerne af Sargassum,
især S. serratifoUum. Skorpen er 100 — 150/j'. tyk. Basalcellerne
er dels subkvadratiske, dels svagt vertikalt, dels horizontalt for-
længede, indtil 9 /j. lange og omkring 6 p- brede. Perithalcel lerne
er næsten altid vertikale og noget mere forlængede end basalcel-
lerne. Algen forekommer ved Misaki, Japans pacifickyst (K. Yend o).

Litliojjliyllum (Carpoliihon) jugatum F'osl. mscr.

Thailus uregelmæssig udbredt paa stipes af Lessoiiia, sammen-
sat af smaa skorper 1-2 mm. i diameter, omkring 100 ,0- t3'kke,
med synlige grænser, ofte ophøiede, tildels foldede aaser mellem
de sammenstødende skorper; sporangie-konceptakler konvekse, 250
(200)— 400 /J. i diameter; sporangier firdelte, 75—100 // lange,
40—50 p. brede.

Basallaget dannes af en enkelt cellerække. Perithalliet er sam-

1) Hos L. marginaltim er perithalcellerne indtil 1 1 I'- brede. ClV. Fosl. New Sp.
or Forms of Melob. (1902), p. 10.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 27

mensat af celler, som i vertikalsnit dels er subkvadratiske, G — I/j.
i diameter, dels vertikalt eller oftere horizontalt forlængede, 6 — 9,y-
lange og 5 — 7 /j. brede. Blandt hidtil kjendte arter slutter den sig
nærmest til Litlioph. explanatum og L. Sargassi. — N3' Seland:
Island Bay (Setchell, nr. 6039).

Mastoplwra (Lithoporella) atlantica Fosl. mscr.

Thailus danner uregelmæssige, tynde, skjøre skorper paa kalk-
masser, korallignende skorper eller andre kalkalger, monostromatisk,
sjelden to cellelag udviklet over hinanden, men ofte alternerende
med andre organismer og danner undertiden sammen med disse
tykkere skorper; cellerne i vertikalsnit subkvadratiske eller sedvanlig
vertikalt forlængede, for det meste omkring IV2 gang længere end
brede, 36 (32)— 55 (60) ;j. lange og 18 — 36 (40) //. brede, tykvæg-
gede; undertiden udvikles korte rhizoider; sporangie(?)-konceptakler
koniske, høie, 500 — 800 ,a i diameter; sporangier ukjendte.

Af de hidtil beskrevne to arter af denne underslegt er il/, at-
lantica nærmest beslegtet med M. melobesioides. Cfr. Siboga-
Exp. LXI, p. 73. Den afviger fra denne især ved sine bredere
celler og mindre konceptakler. — Vestindien : St. Jan, Cruxbay og
og udfor Cruxba\' (nr. 2095), dybde ca. 10 favne, samt i fiæren
udfor landfogedboligen (Børgesen).

Subgen. LWiostrata Posl. mscr.
(sub Mastophor a).
Thallus skorpeformig, stenhaardt, flere monostromatiske lag
udvikles over hverandre som hos Lithoporella.

Mastophora (Lithostruta) lapidea Fosl. mscr.

Skorpeformig, med vorteformige eller grenlignende, mere eller
mindre sammenvoksede udvekster, 5-10 mm. tyk; cellerne verti-
kalt forlængede, undertiden subkvadratiske, 22 (18)— 40(54) // lange
og 1 1—25 /A brede.

Der foreligger kun smaa brudstykker af denne eiendommelige
alge. Jeg maa anse den som repræsentant for en ny underslegt
under ^fastophora, uagtet jeg kun har seet sterile eksemplarer.

28 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1906 No. 2]

Imidlertid har jeg i snit af algen fundet som det synes overvoksede
konceptakler, som ligner saadanne organer især hos fossile former
af MastopJiora (Lithoijorella) melobesioides. Cfi'. Siboga Exp. LXl,
p. 76, Det er derfor muligt, at arten egentlig burde henføres til
underslegten Lithoporella, da den maaske kun afviger fra denne
ved sin stenhaarde konsistens. I denne henseende viser den adskillig
lighed med Peyssonnelia(?) compacta Fosl. (SporoUtlion mediterrra-
neiim Heydr. delvis). Hos den sidstnævnte alge dannes imidlertid
lagene af flere vertikalt opstigende cellerækker. Hos M. lapidea
er derimod thailus sammensat af talrige monostromatiske, tykvæg-
gede lag saaledes som hos M. melobesioides, kun tykkere og saa-
vidt hidtil seet aldrig alternerende med andre organismer.

M. lapidea forekommer i det Kaspiske hav paa 40° 20' N. B.
og 52° 3' 0. L. (A. Henckel). Dybden er mig endnu ubekjendt,
ligesaa bundforholdene.

ÅLGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN

AN DER BIOLOGISCHEN STATION IN DRONTHEIM

I— VII

VON

N. WILLE

(HIERZU TAFEL I)

(MEDDELELSE FRA TROXDHJEMS BIOLOGISKE STATIOX NO. 2)

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 3

AKTIETr,YKKi:r,li:T I TUONl)ll.Ii:.M
1906

Die nachfolgenden Untersuchungen iiber die Entvvicklungs-
geschichte einiger Meeresalgen sind ausgefiihrt an der biologischen
Station in Drontheim, \vo ich mich infolge freundlichen Entgegen-
kommens der Kgl. Norwegischen Gesellschaft der VVissenschaften
wåhrend des Monats Juli 1906 aufzuhalten Gelegenheit hatte. Der
Kgl. Norwegischen Gesellschaft der Wissenschaften sowie dem
Direktor der Station, Herrn O. Nordgaard, und meinem langjåhrigen
Freunde, Herrn Kustos M. Foslie, spreche ich fiir den wertvollen
Beistand, den sie mir wåhrend meines dortigen Aufenthalts in mehr-
facher Hinsicht geleistet haben, hierdurch meinen besten Dank aus.

N. WILLE. [1906

I.

ijber die Entwieklung von Prasiola furfuraeea
(FL D.) Menegh.

(Tafel I, Fig. 1—29).

Ober die Vermehrung verschiedener Frasiola- Arten liegen
eine ganze Reihe von Beobachtungen von Meyen^), Unger-),
Kiitzing^), ReinsclT^), Wildeman^), Gay°), Hansgirg'^),

1) J. M e y e n „Ober die Pristleysche griine Materie, wie iiber die Meta-
morpliose des Protococcus viridis in Pristleya hotryoides und Ulva ter-
restris." (Linnaea, Bd. 2, Berlin 1827. S, 388.).

2) F. U n g e r „Lebensgeschichte der Ulva terrestris." (Verhandl. d. Leop.
Carol. Akademie der Naturf., Bd. XVI, Abth. II, Wratislav. et Bonn 1832,
S. 523).

3) F. K ii t z i n g „Phycologia gcneralis/' Leipzig 1843. S. 246.

'*) P. Reinsch „Uber den genetischen Zusammenhang von Hormidium,
Schizogoninm und Prasiola." (Botan. Ztg., Jahrg. 25, Leipzig 1867, S. 377).

^) E. W i 1 d e m a n „Note sur deux Espéces terrestres du genre Ulothrix.''
(Bull. de la Soc. royale de Botan. de Belgique. T. 25, Bruxelles 1886, S. 11).

6) F. Gay „Recherches sur le Devel. et la Classif. de quelques Algues vertes. "
Paris 1891.

'^) A. Han s gir g „Uber den Polymorphismus der Algen." (Botan, Central-
blatt, Bd. 22, Cassel 1885, S. 399); „Uber die aerophytischen Arten der
Gattungen Hormidium Ktzg., Schizogoniuin Ktzg. und Hormiscia (F r.)
Areschoug (Ulothrix Ktzg.). (Flora, Bd. 71, Regensburg 1888, S. 259).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN.

Lagerheim^), Imhåuser^), Wille^) und Børgesen*) vor.
Indessen kennt man noch lange nicht die Entwlcklungsgeschichte
aller Arten. Was die ontogenetische Entwicklung betrifft, so ist
am besten bekannt Prasiola crispa (Li g li tf.) Menegh. samt ihren
verschiedenen P'ormen, die, je nachdem sie als Land oder Meeres-
form auftreten, eine sehr verschiedenartige Entwicklung zeigen. (vgl.
Wille^), „Studien", S. 13, „Mittheilungen", S. 209, und Borgesen*),
S. 482 — 86). Doch liegen auch fiir die iibrigen Arten mehr oder
vveniger eingehende Darstellungen ihrer Entwicklungsgeschichte vor.
Wenn indessen die einzelnen Angaben nicht immer iibereinstimmen,
vielmehr zuweilen sich geradezu zu vvidersprechen scheinen, so
liegt der Grund hierzu nicht allein in einer mehr oder minder kritik-
losen Ausfiihrung einzelner Untersuchungen, sondern sicherlich vor
allem darin, dass die einzelnen Prasiola-Arien einen einigermassen
verschiedenartigen Entwicklungsgang zeigen und selbst ein und
dieselbe Art unter verschiedenen Umstånden auch in verschiedenen
Entwicklungsstadien auftreten kann. Es ist deshalb von Interesse,
die Entwicklung der einzelnen Arten unter verschiedenen Lebens-
bedingungen zu studieren.

Anfang Juli 1906 fand ich ca. 3 m. iiber der Flutgrenze an
Steinen auf dem Steinviksholm bei Drontheim eine Prasiola, die
sehr gut mit der typischen Prasiola lej/rosa Kiitz. ubereinstimmt,
welch letztere indessen nach Imhauser (a. a. o.) nur eine etwas
extreme form von Prasiola furfuracea (F\. D.) Menegh. ist. Ich
håbe keinen Grund, die Richtigkcit der Angabe Imhåusers zu be-
zweifeln und bezeichne daher diese Art im Folgenden als Prasiola

^) G. L a g e r h e i m „Uber die Fortpflanzung von Prasiola {A g.) M e n e g h."
(Ber. d. Deutschen botan. Ges., Bd. 10, Berlin 1893, S. 370).

2) L, Imhauser „Entwicklungsgeschichte und Formenkreis von Prasiola.'^
(Elora, Bd. 72, Marburg 1889).

3) N. Willc „Studien iiber Chlorophyceen III.'' (Videnskabsselskabets
Skrifter. 1. Math. naturvid. Kl. 1900 No. 6, Christiania 1901, S. 16), „Mit-
theilungen iiber einige von C. K. H o r c h g r e v i n 1< auf dem antarktischen
p-estlande gesammclte Pllanzen I!], Antarktische Algen. 1 . Praniola crisjJU
(Lightf.) Menegh." (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, Bd. 40,
Kristiania 1902, S. 213).

•*) F. Borge sen ,The Marine .Algae of tlie Faeroes." (liotany of thc
Faerocs, I'. 11., Copenhagen 1902, S. 482).

6 N. WILLE. [1906

furfuracea (Fl. D.) Menegh. Die oben erwåhnten Steine trugen
einen dicken, griinen Belag, der einesteils die erwåhnte Prasiola-
Art in verschiedenen Entwicklungsstadien, dann aber noch eine
grosse iMenge einzelner Zellen oder Kolonien von Pleurococcus
Naegelii Chod. entliielt. Dagegen war der Belag von einer Bei-
mischung anderer Algen durchaus frei, so dass er als eine Rein-
kultur der oben genannten beiden Arten angesehen werden durfte.
Mit einiger Vorsicht konnte man sogar die einzelnen Zellen von
Pleurococcus Naegelii Chod. leicht von einzelligen Entwicklungs-
stadien der Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. unterscheiden,
da bei ersterer jede Zelle 2 — 4 wandståndige, kleine, rundliche
Chlorophyllplatten oder Chlorophyllkorner ohne Pyrenoide besitzt,
wåhrend Prasiola furfuracea in ihren Zellen nur einen mehr oder
weniger central gelegenen, sternformigen und an den Randern ge-
lappten Chromatophor mit einem centralen Pyrenoid zeigt.

Wie schon I m ha user (a. a. o. S. 35, 39) angiebt, beginnt
die Vermehrung bel Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. damit,
dass die Tetraden am Rande grosserer Thalli sich durch Ver-
schleimung der Intercellularsubstanz auflosen, so dass die Einzel-
zellen frei werden; es werden also gemåss meiner Terminologie
„Vermehrungsakineten" gebildet.

Riesenzellen, welche einzeln oder zu mehreren in Thailus von
Prasiola furfuracea vorkommen konnen so wie sie Jessen^), der
sie flir die einzigen Vermehrungsorgane dieser Art ansieht, abge-
bildet hat, håbe ich ebenso wie Imhåuser (a. a. o. S. 39) beo-
bachtet, muss mich aber durchaus der Anschauung Imhåuser s
anschliessen, wonach man sie als normale Fortpflanzungsorgane
nicht betrachten kann, sondern sie vielmehr auffallend oft in ab-
sterbendem Zustand antrifft.

Nach Imhåuser sollen die Vermehrungsakineten direkt zu
neuen PrasioZa-Individuen auswachsen, indem die Zelle sich in die
Lange streckt und sich durch eine Querwand teilt, wie dies bei
Imhåuser (a. a. o. S. 35, Taf. XII, Fig. 35) abgebildet ist.

1) C. G. Jessen „Prasioiae generis Algarum monographia" S. 17, Taf. II,
Fig. 21.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 7

Es ist sehr leicht moglich, dass solche Stadien, wie ich sie in
Figur 1 abgebildet håbe, auf diese Weise durch direktes Auswachsen
und Teilung eines Vermehrungsakineten entstanden sind, obzwar
sie zweifellos auch auf andere Weise entstanden sein konnen,
nåmlich aus Aplanosporen, wie ich spåter zeigen werde.

Die weitere Entwicklung des jungen Thallus kann in ziemlich
verschiedener Weise vor sich gehen. Das Einfachste ist wohl, dass
sich die zvvei Tochterzellen durch kreuzvveise Teilungen teilen, so
dass eine kleine Zellflåche, bestehend aus 4 in einer Ebene liegenden
Zellen entsteht (Fig. 2). Oft teilt sich indessen nur die eine der
Zellen, so dass man dann 3 Zellen erhålt (Fig. 3). Durch weitere,
anfånglich minder regelmåssige, mehr oder weniger schiefe Teilungen
kann dann ein kleiner, flacher Thallus entstehen (P'ig. 4, 5), an dem
die regelmåssige, kreuzvveise Teilung in Tetraden (Fig. 7), vvelche den
Obergang zu dem normalen P>'«s/o/a-Thallus bildet, erst spåter
auftritt. Zuweilen geschehen aber die Teilungen gleich von Anfang
an (Fig. 7) regelmåssig und kreuzweise, wodurch dann ein sehr
regelmåssig geteilter Thallus entsteht (Fig. 8).

Indessen treten in der Entwicklung vielerlei Abweichungen von
dem, was oben als normal geschildert worden ist, auf. So konnen
z. B. die zvvei ersten Tochterzellen des Akineten sich auch noch
vveiterhin in derselben Richtung teilen, so dass ein kurzer Zellfaden
entsteht (Fig 9 a). Erst dann gehen die Zellen dazu iiber, eine
Flåche zu bilden. Oder die Teilungen finden in allen drei Richtungen
des Raumes statt, so dass ein an Sarcina erinnerndes Zellpacket
entsteht (Fig. 10, a und b stellen ein und denselben Thallus dar,
gesehen von zvvei verschiedenen Seiten).

Ziemlich håufig erfolgen aber die Teilungen in jeder der zvvei
Tochterzellen des Akinets in verschiedener Weise, und hierbei ent-
stehen dann unregelmåssig gestaltete, junge Prrtszo/rt-Pflanzen. So
konnen die Teilungen z. B. in beiden Tochterzellen kreuzvveise
geschehen (Fig. 9 b), wodurch die Moglichkeit zu einem winkligen
Auswachsen des Individuums gegeben ist, wie man das in einem
Anfangsstadium auf Fig. 11 sieht.

Zuweilen wachsen zvvei der 4 ersten infolge der ersten Teil-
ungen entstandenen Zellen aus, wåhrend die beiden andern im

8 N. WILLE. [1906

Wachstum zuriickbleiben, wodurch dann eine kreuzformige Figur
entsteht (Fig. 12). Oder zvvei der zuerst gebildeten Zellen stellen
jhr Wachstum ein, wåhrend die zvvei anderen vveiter vvachsen (Fig.
13) und einen Zellfaden bilden. Wie man sieht, eine grosse An-
zahl von Varianten, die durch weitere Untersuchungen gewiss noch
vermehrt werden konnte, die aber doch nur geringes, allgemeines
Interesse besitzen, so lange sie nur den Eindruck zufålliger, ohne
Gesetzmåssigkeit erfolgender Variationen machen.

Bei Prasiola crispa (Light f) Menegh. formå submarina
Wille håbe ich friiher („Studien" S. 17) nachgewiesen, dass die
Vermehrungsakineten nicht immer direkt zu neuen Prasiola-Ysiåen
ausvvuchsen, sondern zuweilen zuerst Aplanosporen bildeten, vvelche
dann zu Fåden ausvvuchsen. Spater håbe ich („Mittheilungen"
S. 216, Taf. III, Fig. 16—19) eine åhnliche Entwicklung auch bei
P. crispa (Light f.) Menegh. nachgevvåesen. Es interessierte mich
nun zu untersuchen, ob diese Entwicklung auch bei jener Prasiola
furfuracea, vvelche ich auf dem Steinviksholm gesammelt hatte,
eine åhnliche vvar. Es zeigte sich bald, dass meine diesbeziiglichen
Vermutungen richtig vvaren. Es fanden sich nåmlich unter den
schon ervvåhnten Stadien von Prasiola furfuracea und Pleurococcus
Naegelii zahlreiche kleine Zellen mit sternformigem Chromatophor
und centralem Pyrenoid (Fig. 14), die zum Teil so klein vvaren,
dass sie unmoglich direkt aus einem Pmszo/a-Thallus als Akineten
entstanden sein konnten. Sie traten in sehr verschiedener Grosse
auf (Fig. 14, 15) und es konnte kein Zweifel dariiber herrschen,
dass sie verschiedene Altersstufen darstellten, d. h. dass die grosseren
sich aus den kleineren entvvickelt hatten. Zuletzt nehmen sie die-
selbe Grosse und dasselbe Aussehen wie die Akineten an, so dass
es unmoglich vvar, sie dann von diesen zu unterscheiden. Es låsst
sich deshalb auch nicht mit Sicherheit entscheiden, vvelche von den
friiher erwåhnten Stadien (Fig. 1 — 13) durch direktes Auswachsen
von Akineten und vvelche aus den obengenannten kleinen Zellen,
die, vv'ie ich nachweisen kann, auswachsende Aplanosporen dar-
stelieU; entstanden sind.

In einzelnen grosseren Zellen, die ich als ausgewachsene Aki-
neten (Fig. 15, 16) auffasse, teilt sich der centrale Chromatophor

s^Q^ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUXGEX. 9

anfånglich in kleinere Teile, welche die Peripherie der ganzen Zelle
einnehmen. Dass dieser Vorgang von einer entsprechenden Teilung
des Zellkerns begleitet wird, kann nach der gegenwårtigen Kenntniss
dieser Sache so wenig zweifelhaft sein, dass ich es nicht fiir der
Miihe wert gehalten håbe, dies zu untersuchen. Durch freie Zell-
bildung entsteht also in diesen Zellen eine Reihe von Tochterzellen
(Fig. 17 — 19) in verschiedener Anzahl (wahrscheinlich 8—16). Diese
Zellen umgeben sich mit einer Membran und erweisen sich spåter
als Aplanosporen ; die grossen Zellen, welche ihre Mutterzellen
waren, sind demnach Aplanosporangien. Man kann also sagen,
dass die Fortpflanzungsakinelen eine zwiefache Entwicklung zeigen,
indem sie entweder direkt zu neuen Frasiola-lndividuen auswachsen
oder sich zu einem Aplanosporangium entwickeln, in welchem
Aplanosporen gebildet werden.

Die Aplanosporangien konnen sich auf zwei verschiedene Arten
entwickeln. Das Normale ist wohl, dass sich Aplanosporen bilden,
welche runde oder ovale Zellen darstellen, die von einer Membran
umgeben sind und denselben Bau wie eine Prasiola-ZeWe zeigen.
Diese Aplanosporen werden dadurch frei, dass die Wand des Aplano-
sporangiums anschwillt und zuletzt eine Offnung bekommt, durch
welche die Aplanosporen austreten konnen (Fig. 20 — 23); oft konnen
nicht alle .Aplanosporen austreten, sondern ein Teil von ihnen bleibt
innen an der Membran des Aplanosporangiums hangen; da diese
jedoch nach und nach verschleimt, werden auch sie zuletzt
frei. Diese Aplanosporen haben bei ihrem Freiwerden dieselbe
Grosse und Form und denselben inneren Bau wie die kleinsten der
in Fig. 14 abgebildeten Zellen, so dass ich wohl annehmen kann.
dass sie mit diesen identisch sind.

Die Aplanosporen wachsen also weiter und bilden sicherlich
direkt Prasiola-Th'Æ. Ob sie wiederum direkt Aplanosporangien
bilden konnen, låsst sich nicht mit Sicherheit entscheiden, ist aber
wohl kaum wahrscheinlich; denn einzelne åusserst selten vor-
kommende Fiille (wie sie in Fig. 24, 25 abgebildet sind) konnen
kaum als eine neueriiche liildung von Aplanosporen, in den
aus Aplanosporen entstandenen jungen Pras/o^a-Pflanzen gedeutet
werden. llingegen lassen sich diese Individuen sehr viel einfacher

\0 N. WILLE. [1906

und natudicher als aus Vermehrungsakineten entstanden erklaren.
Anstatt wie sonst im Allgemeinen ohne Teilung zu Aplanosporangien
auszLiwachsen, haben die Vermehrungsakineten hier begonnen,
sich zu gevvohnlichen FiXisiola-lndWiduen auszubilden, jedoch
haben dabei einzelne Tochterzellen diejenige Eigenschaft, die sonst
nur den Akineten zukommt, bewahrt, die nåmlich, sich zu Aplano-
sporangien umzubilden. Es ist anzunehmen, dass Fig. 1 1 thatsåchlich
einen åhnlichen Fall darstellt, den niimlich, dass eine Tochterzelle
sich zum Aplanosporangium umgebildet und ihre Aplanosporen
entleert hat, vvåhrend die tlbrigen Tochterzellen direkt zu Prasiola-
Thalli auswachsen.

Zuweilen bleiben mehr oder weniger Aplanosporen nach Auf-
losung der Membran des Aplanosporangiums an einander kleben
(Fig. 26), und bei ihrem Auswachsen entstehen dann jene Biischel
von jungen Prasiola-lx\å\v\å\iQn, die man dann und wann findet.

Derartige Biischel von Prasio^a-Individuen konnen indessen
auch auf eine andere Weise entstehen, indem das bereits angelegte
Aplanosporangium eine andere Entw^icklung als die oben geschilderte
nimmt. Anstatt der freien Aplanosporen entstehen niimlich dann
im Aplanosporangium nur einzelne Wånde zwischen den schon
gebildeten Teilungsprodukten (Fig. 27). Die auf diese Weise ent-
standenen Zellen konnen also als reducierte Aplanosporen gedeutet
werden, die ihr Aplanosporangium nicht verlassen, sondern direkt
weiter vvachsen. Die Entwicklung kann hierbei verschiedene Wege
einschlagen. Erstens konnen alle Zellen sich anfånglich ungefahr
gleich teilungsfåhig zeigen: dann entstehen kleinere oder grossere
Zellkorper von rundlicher Form (Fig. 28), in denen die Teilungen
in allen drei Richtungen des Raumes vor sich gehen; dass diese
Entwicklung der Pflanze unbequem ist, scheint daraus hervorzu-
gehen, dass sich bei solchen Individuen stets eine Reihe zerdrilckter
und abgetoteter Zellen fanden, die nicht zur Entwicklung hatten
gelangen konnen. Wenn diese Zellkorper grosser werden, scheint
doch die Entwicklung nach einer bestimmten Richtung die Oberhand
zu gewinnen, sodass dann ein mehr oder weniger ovaler Zellkorper
(Fig. 29 a, b stellen einen solchen von verschiedenen Seiten ge-
sehen, dar) entsteht, bei dem einzelne Zellen anscheinend einen

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. H

Vorsprung gewinnen und dann wohl zu besonderen Prasiola-
Individuen auswachsen, die spåter, von einem gemeinsamen Basal-
korper ausgehend, in Biindel zu stehen kommen. Oft sclieint es,
als ob eine jade Zelle eines solchen reducierten Aplanosporangiums
selbståndig auswachsen konnte. Es entsteht dann enlweder eine
Anzahl junger Pras/o/a-Individuen, die in Bundeln neben einander
stehen, oder aber es sind einzelne Zellen besonders wachstumsfåhig
und wachsen zu normalen Pms/o^a-Individuen aus, wåhrend andere
Zellen schvvacher wachsen und deshalb nur einzelne, kurze Zell-
reihen oder zum Teil kleine Zellflåchen an der Basis dieser Indi-
viduen bilden.

Auf Grund dieses einigermassen variierenden Entwicklungs-
ganges bei Prasiola furfuracea entsteht der ausserordentlich grosse
Wechsel des åusseren Aussehens, den die untersuchte Probe zeigte.
Dariiber, ob diese Variationen in der Entwicklung durch åussere
Umstånde veranlasst sind, kann ich nichts Sicheres sagen. Wohl
fanden sich, wie oben angegeben, die verschiedenen Stadien oft
zusammen auf einer Flåche von knapp 1 cm.'-^; bedenkt man in-
dessen, dass in dieser dichten Vegetation von ausgewachsenen
PrasioZa-Individuen die Verhåltnisse an ihrer Basis gleichwie am
Boden eines Waldes in den Beleuchtungs- und Feuchtigkeitsverhålt-
nissen mancherlei Abwechslung zeigen konnen, so wird man nicht
ganz in Abrede stellen diirfen, dass moglicherweise die verschiedene
Entwicklung gleichwohl in wechselnden, åusseren Umstånden ihren
Grund haben konnte.

Die Darstellung, welche ich oben von dem normalen Entvvick-
lungsgang bei Prasiola furfuracea gegeben håbe, stimmt, wie man
sieht, ganz gut mit der iiberein, welche ich friiher („Studien" S. 17,
Mittheilungen S. 209) von Prasiola crispa in ihren verschiedenen
Formen geliefert håbe. Wenn nun hierdurch auch der Entwick-
lungsgang fiir 2 Arten der Gattung Prasiola der Hauptsache nach
(weitere kleinere Variationen werden sich freilich wohl noch auf-
finden lassen) fiir fcstgestellt angesehen werden kann, so darf man
deshalb doch nicht clwa glauben, dass damit auch der Entwick-
lungsgang såmtlichcr Arten der Gattung bekannt sei. So habc ich
beispielsweise 1902 bei Aalesund zufålligerweisc einzelne Stadien

12 N. WILLE. [1906

von Prasiola stipitata Suhr gesehen, welche anzudeuten schienen,
dass sich bei dieser Art einzelne Abweichungen von dem oben von
mir festgestellten gewohnlichen Entwicklungsgang der Prasiola
crispa und P. furfuracea finden; jedoch hatte ich damals keine
Gelegenheit, diese Frage weiter zu verfolgen.

II.

ijber eine Sommerform von Ulothrix
eonsoeiata Wille.

(Tafel I, Fig. 30, 31).

In einer friiheren Abhandlung^) håbe ich eine m.arine Ulothrix
eonsoeiata Wille von Strandfelsen und Steinen bei Drøbak be-
schrieben, welche dort nur in den ersten Frtihlingsmonaten vorkam,
im Sommer dagegen verschwand.

Es ist deshalb von Interesse, dass ich dieselbe Art an ver-
schiedenen Stellen am Drontheimsfjord, so z. B. an mehreren Stellen
nahe der biologischen Station und Sleinviksholm, wåhrend des Monats
Juli aufgefunden håbe. Sie wuchs dort an åhnlichen Stellen wie
in Drobak, nåmlich auf Felsen und Steinen, an offenen, der Brandung
ausgesetzten Orten, besonders in dem hoheren Teil des zur Ebbezeit
trockengelegten Gebietes.

Diese Alge bildete im Drontheimsfjord grosse Massen, die
entvveder das Substrat in einer dichten und gleichmåssigen, 2 — 3
mm. dicken Lage bedeckten oder, so besonders auf den der Brandung
ausgesetzten Felsen bei Steinviksholm, mehrere Centimeter lange
und 1 — 2 mm. dicke Fåden bildeten, die filzartig mit einander ver-
flochten vvaren. IMochte sie nun auf die eine oder andere Art
auftreten, immer hatte sie eine gelbgrune oder fast hellgriine Farbe,
so dass sie hierdurch an Bangia crispa erinnerte.

Bei der mikroskopischen Untersuchung zeigte es sich, dass

1) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen, V: Uber einige neue marine Arten
von Ulothrix " (Videnskabsselskabets Skrifter. I. Math. nat. Kl. 1900 No. 6.
Christiania 1901, S. 25).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 13

diese Sommerform im Allgemeinen so vvesentlich von der bei Drobak
vorkommenden Friihjahrsform abwich, dass es sehr schwer gewesen
ware, sie als dieselbe Art zu identificieren, vvenn nicht zuweilen
besonders in den tieferen Schichten der Sommerform einzelne Fiiden
vorgekommen waren, die eine so grosse Ubereinstimmung mit der
Friihjahrsform zeigten, dass man iiber die Zusammengehorigkeit
beider nicht im Zvveifel sein konnte.

Der Unterschied zwischen Friihlings- und Sommerform tritt
mit geniigender Deutlichkeit hervor, wenn man die hier wiederge-
gebenen Abbildungen einiger Fragmente von Fåden der Sommer-
form (Fig. 30, 31) mit meinen friiheren Abbildungen der Frilhlings-
form (a. a. o. Taf. II, Fig. 82 — 89) vergleicht.

Es zeigt sich dann, dass der Unterschied auf mehreren Ab-
weichungen im Bau der Zellwånde und des Zellinhalts beruht,
vvelche indessen leicht verståndlich sind, wenn man die verånderten
Lebensverhåltnisse, unter denen die Sommerform wachst, in Riick-
sicht zieht.

Zu allererst bemerkt man, dass die Zellwånde der Sommer-
form (Fig. 30, 31) viel dicker, gallertartiger und starker wasser-
haltig geworden sind und eine etwas deutlichere Schichtung zeigen,
wenn auch diese bei der in Rede stehenden Art niemals so deutlich
wird wie bei einzelnen anderen TJlothrix- -Kvien.

Die Form der Zellen, die bei der Friihjahrsform kiirz cylin-
drisch oder etwas tonnen formig war, wird bei der Sommer form
(Fig. 30, 31) rundlich tonnenféirmig oder fast kugelrund. Dies
beruht wohl darauf, dass die angeschwollenen, wasserhaltigen Mem-
branen dem Turgordriick in den lebenden Zellen keinen grosseren
Widerstad mehr entgegensetzen, sodass diese sich abrunden kunnen ;
dies geht unter anderen auch daraus hervor, dass tote Zellen, die
sich infolge ungiinstiger Lebensbedingungen sehr oft in den Fåden
der Sommerform (Fig. 31) (inden, eine mehr oder weniger scheiben-
formige Gestalt zeigen, da ihre Turgescenz kurz nach der Teilung,
ehe sie sich noch abrunden konnten, verloren ging.

Auch der innere Bau der Zellen ist bei der Sommerform ein
anderer, wie ein P^lick auf die Abbildungen lehrt. Ich håbe friiher
(a. a. O. .S. 26) gezeigt, dass der Chromatophor bei dicser .Art

14 N. WILLE. [1906

nicht wie bei den iibrigen UlotJ ir ix- Arien gurtelformig am Rande
der Zelle entlanglåuft, sondern eine einseitig verdickte Chlorophyll-
platte hildet: „Der Chromatophor ist auf der einen Seite, vvo das
Pyrenoid liegt, stark verdickt, wird aber nach den Seiten zu diinner,
so dass er durch einen schmalen offenen Raum unterbrochen werden
kann ; er ist deshalb als eine gebogene, in der Mitte stark verdickte
Chromatophorplatte aufzufassen, die ab und zu einen deutlich ge-
lappten Umriss aufvveist. Er bildet so in gewisser Hinsicht eine
Mittelform zvvischen dem bandformigen wandståndigen Cliromatophor
bei Ulothrix und dem centralen sternformigen gelappten Chroma-
tophor bei Prasiola (incl. Hormidium)." Diese Gestalt ist bei der
Sommerform infolge ihrer kugligen Zellen noch deutlicher zu sehen.
Der Chromatophor kann hier (Fig. 30, 31), besonders wenn man
ihn von oben betrachtet, so dass seine parietale Stellung nicht
hervortritt, bei oberflachlicher Betrachtung leicht mit dem centralen,
sternformigen, gelappten Chromatophor der Hormidium- Avten ver-
wechselt werden, wåhrend er in Wirklichkeit immer parietal ist
und in seinem mittleren, dickeren Teil ein Pyrenoid enthålt.

Bei der Sommerform fanden sich auch einzelne, zoosporen-
bildende Fåden (Fig. 31). Anscheinend wurden ca. 2— 8 Zoosporen
gebildet, indessen hatte ich keine Gelegenheit, dieselben ausschvvårmen
zu sehen. Diese zoosporenbildenden Fåden enthielten keine grosseren
Stårkekorner, was ja in voller Obereinstimmung mit ihrer Funktion
steht. Dagegen zeigte es sich, dass die Zellen der nicht zoosporen-
bildenden Fåden (Fig. 30) Stårkekorner in sehr reichem Maasse
enthielten, so dass sie an Ruhezellen erinnerten, was sie ja auch
in gewisser Hinsicht sind, da sie im Sommer keine so starke
Lebensthåtigkeit zeigen wie im Winter und im Fruhjahr, welches wohl
als die eigentliche Vegetationsperiode dieser Art bezeichnet werden
muss. Deshalb sind auch Teilungen bei der Sommerform seiten
und die Zellen zeigen im Allgemeinen ein Aussehen, welches verråt,
dass sie einen harten Kampf fiihren miissen, um ihr Dasein so lange
zu fristen, bis die fiir diese Art gunstigere, kåltere Jahreszeit eintritt.

Ich håbe friiher (a. a. O., S. 25) darauf aufmerksam gemacht,
dass die Fruhjahrsform dieser Art eine gewisse Åhnlichkeit mit ein-
zelnen der unter dem Namen Schizogonium Kiitz. beschriebenen

jVfQ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEX. 15

Algen zejgt, dass sie sich aber von ihnen dadurch unterscheidet,
dass bei ihr sehr håufig zwei oder mehr Zellfåden zusammengeklebt
oder-gewachsen sind (a. a. O Taf. II, Fig. 84), vvas aber nicht,
wie bei den Fnis iola-F ormen auf Langsteilung eines urspriinglich
aus einer einzigen Zellreihe bestehenden Fadens beruht, sondern
auf einem Zusammenwachsen ursprUnglicli freier Nachbarfåden.
Dies ist aber, nach den Abbildungen Kiitzings^) zu urteilen, auch
moglich der Fall bei einzelnen der unter dem Gattungsnamen
Schk'ogonium Kutz. aufgeliihrten Arten, z. B. bei Schizogoniu7n
Neesii Kiitz. Da man auf der erwåhnten Abbildung Kiitzings
nicht deutlich sehen kann, wie das Zellinnere gebaut ist und da
die genannte Art eine nicht geringe åussere Åhnlichkeit mit Ulo-
thrix consociata Wil le zeigt, so konnten, besonders bei gelrock-
netem Material, Verwechslungen vorkommen, vvenn nicht das Vor-
kommen dieser beiden Arten ein so verschiedenes wåre. U. conso-
ciata Wil le ist namlich eine Meeresalge, wåhrend Scldzogonium
Neesii Kiitz. ebenso wie die iibrigen bisher beschriebenen *S'c7i?>o-
^omMW^-Arten ^) eine Silsswasserform ist.

Wenn die Sommerform in Drobak, wo die Alge wohl in ein-
zelligen Ruhezellen (a. a. O., Taf. II, Fig. 89) den Sommer iiberdauert,
nicht vorkommt, hingegen im Drontheimsfjord sehr reichlich auftritt,
so ist der Grund hierzu wohl in der Verschiedenheit der Lebens-
bedingungen zu suchen. Zwar ist der Breitenunterschied nicht eben
gross, da Drobak unter 59" 40' n. Br. und Drontheim unter 63° 26'
n. Br. liegt, doch treten hierzu verschiedcne andere Umstiinde.
Wåhrend der eigentlichen Sommermonate Juni, Juli und August hat
namlich nach H. Mohn^) die Mitteltemperatur fiir Drontheim und
das in der Nahe von Drobak gelegene Holmestrand folgende VVerte
(berechnet aus Beobachtungen in den Jahren 1841 — 1890):

Holmestrand
Drontheim .

Juni

15,0° C.

Juli

16.7" C.

11/'° „ ! 14,0°

.August

15,7" C.
13,5" „

1) F. Kut^-ing ,Tabulae Phycoiogicae" B. II, Nordh. 1850—52, Taf. 98 II.

2) I. B. de To ni „Syiioge Algarum" Vol. 1, Patavii 1889, S. 153.

3) \\. Mohn „Klimatabeller for Norge. I. Luftens Temperatur". (Videnskabs-
selskabets Skrifter. I, Mathem. -naturvid. Klasse 1895 Xo. 10, Kristiania
1895, S. 18, 19.

16 N. WILLE. [1906

Wåhrend die in Rede stehende Alge in Drobak auf Falsen
und Steinen wuchs, welche nach Silden exponiert waren, und in-
folgedessen die grosste Licht- und Wårmemenge erhielt, die denn
wahrscheinlich zu stark wurde, wenn der Sommer kam, wåchst die
Alge bei Drontheim meist an nach Ost, West oder Nord geneigten
Abhången, die der Einwirkung der Sonne weniger ausgesetzt sind.
Die relative Luftfeuchtigkeit ist wåhrend der Sommermonate in Dront-
heim vermutlich grosser als in Drobak, so dass die Alge bei Dront-
heim einer geringeren Austrocknungsgefahr ausgesetzt ist. Das
Seewasser ist in Drontheim kålter, und da ferner bei Drontheim
die Gezeiten viel regelmåssiger auftreten als bei Drobak, so wird
die Zeit, wåhrend welcher die Alge in Drontheim trocken liegt,
jedes Mal nur einige wenige Stunden dauern. Des Weiteren konnen
sich die Steine dann auch wåhrend der Ebbezeit unter dem Einfluss
der Sonne nicht so stark erwårmen wie in Drobak, wo es eine
regelmåssige Ebbezeit nicht giebt und wo die Hohe des Wasser-
standes mehr von der Windrichtung abhångt, sodass die Algen
bei anhaltendem Nordwind oberhalb der niedersten Wasserstands-
linie wåhrend långeren Zeit trocken liegen mussen und infolgedessen
leicht absterben.

Die obengeschilderten Lebensumsiånde dieser Alge machen es
auch wahrscheinlich, dass sie eine Winterart oder eine arktische
Art repråsentiert, die nur im Winter in siidlicheren Gegenden ge-
deihen- kann. Sie wird denn auch, wie zu eiwarten war, fiir die
Fåroer von Borgesen ^) angegeben.

Wenn sie friiher fiir die arktischen Lander nicht angegeben
worden ist, so beweist das nicht, dass sie nicht doch dort vor-
kommt, da sie friiher noch nicht als elgene Art abgetrennt worden
war und sich daher moglicherweise unter einer der iibrigen aus
der Arktis beschriebenen Ulothrix- Arten verbirgt. Wie es sich
indessen hiermit verhålt, miissen erst spåtere Untersuchungen zeigen.

1) F. Borgesen „The Marine Algae of the Faeroes." (Botany of the
Faeroes, Part II, Copenhagen 1902, P. 498).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCH UNGEN. 17

III.

Uber eine neue marine Tetrasporaeee.

(Tafel I, Fig. 32—36).

Die Anzahl der Tetrasporaceen, die im Meere dort, wo sein
Salzgehalt einigermassen normal ist, gefunden worden sind, ist
aufYållig gering. Ein weiteres Beitrag zur Kenntniss dieser Algen
diirfte daher nicht ohne Interesse sein, wenn auch iiber die Ent-
vvicklungsgeschichte der neu aufgefundenen Art nåhere Angaben
noch nicht gemacht werden konnen.

Bei Steinviksholm am Drontheimsfjord fand sich an Briicken-
pfeilern nahe der Linie des mittleren Wasserstandes ein dicker,
olivengriiner oder griiner Belag von Pseudendoclonium suhnarinum
Wille, Prasiola crispa (Lightf.) formå suhmarina Wil le, Ulo-
thrix flacca (Dillw.) Thur., Phormidium tenue Gom. und einigen
anderen Algen, die an einzelnen Stellen stark mit Diatoméen unter-
mischt waren.

Wenn die abgeschittenen, algentragenden Holzstiicke trocken
lagen, war nur eine einformige Kruste von eingetrockneten Algen
zu sehen. Legte man sie indessen in Meerwasser, so erschienen
zwischen jenen Algen einzelne kleine, halbkugelige Schleimklumpen
von 2 — 3 mm. Grosse.

Die mikroskopische Untersucnung dieser Schleimklumpen zeigte,
dass sie aus zwei verschiedenen Algen bestand, nåmlich zu einem
Teil aus einer Griinalge, deren Zellen wie bei einer Tetrasjyora
(Fig. 32) zu 2 oder 4 in einer Schleimmasse eingebettet lagen, zum
andern Teil aber aus einer blaugriinen Alge, namlich Phormidhwi
tenue Gom. die mit ihren feinen F'aden in die Schleimmasse der
Griinalge eingedrungen war und sie nach allen Seiten hin durch-
zogen hatte. Dort, wo die Griinalge in starker Teilung begriffen
war, hatte sie die C)beihand gewonnen, und man sah dort Partien,
die von PJiormidium-Fåden ganz frei waren (Fig. 32), wiihrend
diese Alge auf der Grenzc zwischen solchen Partien desto reich-
licher auftrat. Man kann also gewissermassen sagen, dass PJior-
midium die Fiiden eines Nctzes bildete, dessen Maschen von der

18 N. WILLE. [1906

Griinalge ausgefiillt vvurden ; indessen ist zu beachten, dass das Netz-
vverk ebenso wie die Maschen allerhand Unregelmåssigkeiten aufwies.

Die einzelnen Schleimmassen hatten keine feste Konsistenz,
doch war der Schleim ziemlich zåhe und durchaus strukturlos.
Driickt man ein Teilchen der Sclileimmasse zwischen Deck- und
Objektglas, so zeigen die einzelnen Partien zwischen den reichen
Verzweigungen der Phormidiiim-Fsiden eine halbkugelige Gestalt,
indem die Zellen der Griinalge an der Peripherie der das Innere
ausfiiUende Schleimmasse liegen. Man kann also sagen, die ma-
kroskopischen Schleimklumpen bestehen aus einer grossen Anzahl
mikroskopischer Schleimklumpen, die von einander durch ein Netz-
werk von PJiormidium-F aden getrennt sind.

Zerdriickt man eines dieser mikroskopischen Schleimkliimpchen
(Fig. 32), so sieht man dass die Zellen in ihrer Gesamtheit eine
Hohlkugel bilden und zu 2 — 4 neben einander liegen, wie dies auch
bei den im Siisswasser vorkommenden Tetraspo7'a- Arten der Fall
ist. Es war unmoglich, irgend eine mikroskopische Structur des
Schleimes festzustellen, auch nicht in unmittelbarer Nåhe der Zellen,
die sehr diinne Zellulosewånde hatten.

Die Zellteilungen (Fig. 32, 33) finden kreuzweise und vorzugs-
weise in 2 Richtungen des Raumes statt, was auch der Grund zu
der hohlkugel formigen Anordnung der Zellen ist. Doch konnen
ausnahmsweise oder jedenfalls seltener auch Teilungen nach allen
3 Richtungen des Raumes vorkommen. Zuweilen gehen die Teil-
ungen so rasch vor sich, dass eine neue Teilung in einer Tochter-
zelle schon beginnt, ehe diese noch von ihrer Schwesterzelle durch
Wånde abgegrenzt ist. Die Zellen sind rund oder, nach der Teilung,
halbkugelig oder oval, im Durchmesser 4 — 10/^- gross. Der Chro-
matophor ist wie bei Prasiola sternformig oder besser gelappt mit
centralem Pyrenoid (Fig. 33). Man kann indessen, besonders kurz
nach der Teilung (Fig. 34), sehen, dass der Chromatophor eigentlich
keine centrale Lage einnimmt, sondern der Zellwand anliegt und
in der Mitte, wo er das Pyrenoid umschliesst, dicker und glocken-
formig gekriimmt ist, wåhrend er am Rande mehr oder minder in
verschieder Weise gelappt ist. Von oben gesehen, zeigt er dann
ein sternformiges Aussehen.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 19

Zoosporen håbe ich bei dieserAIge nicht beobachtet, dagegen
eine Art von Ruhesporen (Fig. 35). DieseRuhesporen, welche wohl
direkt aus vegetativen Zellen entstandene Akineten sind, sind oval
und etwas grosser als die gewohnlichen Zellen (Lange 10,5 /^, Breite
8 //). Sie haben eine ziemlich dicke Wandung- und einen sehr
dichten Inhalt. Bei ihrer weiteren Entvvicklung bilden sie an-
scheinend direkt durch kreuzweise Teilungen neue Zellen (Fig. 36)
und erzeugen dadurch innerhalb des gemeinsamen Thailus eine
neue mikroskopische Schleimkolonie.

Weitere Entwicklungsstadien håbe ich bei dieser Alge nicht
finden konnen, da ich sie erst inn Monat Juli untersuchte. Doch
wird man solche zu anderen Jahreszeiten wohl auffinden konnen.

Natiirlicherweise erhebt sich die Frage, ob diese Alge eine
selbståndige Art oder nur ein Entwicklungsstadium einer anderen,
hoher stehenden Alge ist, in welch letzterem Falle sie als Palmella-
sladium aufgefasst werden musste.

Im diesem Falle musste sie dann einer Gattung angehoren, die
einen ahnlichen Bau ihrer Zellorgane, besonders des Chromatophors
mit dem Pyrenoid, zeigt. Von den Algen, mit denen zusammen
sie aufgefunden wurde, konnte dann nur in Betracht kommen
Prasiola crispa (Light f.) Menegh. formå submarina Wil le oder
eventuell eine andere der marinen Prasiola- Avien. Jedoch halte
ich dies t'iir wenig wahrscheinlich, denn der Entvvicklungsgang,
den ich friiher iiir Prasiola crispa sowohl fur die marine vvie
flir die Landform ^) nach gewiesen håbe, und auch die oben
geschilderte Entvvicklung von Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh,
zeigen nicht die mindeste Andeutung eines solchen Palmellastadiums
bei der Gattung Prasiola, sondern lassen vielmehr die Annahme
eines solchen als eine vorlaufig noch ganz unbegriindete erscheinen.
Vollige Sicherkeit hieriiber kann man natiirlich erst dann erlangen,
wenn der ganze Entvvicklungsgang dieser Gattung bekannt sein wird,

1) N. Wille „Studien uberChlorophyceen, III" (Videnskabsselskabets Skrifter. I.
.Math. naturvid. Kl. 1900, Xo. 6, Christiania 1901); „Mittheilungen iiber einige
von C. E. B o r c h g r e V i n k auf dem antarktischen Fastlande gesammeltc
Pflanzen" III (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. B. 40, Kristiania 19i.'2,
S. 213).

20 N. WILLE. ^ [1906

was, wie erwåhnt, gegenwårtig noch nicht der Fall ist. Ubrigens
konnte man auch an eine der marinen Ulothrix- Arten denken,
doch hat man auch hier keine festen Anhaltspunkte.

Die in Rede stehende Alge muss also vorlåuflg als eigene
Gattung aufgestellt werden:

Pseudotetraspora n. gen.

Thallus makroskopisch, schleimig, aus kleineren Kolonien zu-
sammengesetzt. Die Zellen liegen zu 2 oder 4 zusammen und
bilden ih ihrer Gesamtheit in der Schleimmasse eine Hohlkugel. Sie
sind kugelformig oder nach der (in 2—3 Richtungen des Raumes
erfojgenden) Teilung oval. Chromatophor parietal, gelappt oder
sternformig, in der Mitte dicker und dort ein Pyrenoid enthaltend.
Zoosporen und geschlechtliche Fortpflanzung unbekannt. Akineten
oval, durch Teilung direkt zu neuen Kolonien auswachsend.

P. tnarina n. spec.

Die vegetativen Zellen im Durchmesser 4—10//. Thailus 2 — 3
mm. im Durchmesser. Wåchst auf Holzwerk in salzigem Wasser
nahe der Linie des mittleren Wasserstandes im Drontheimsfjord.

Mit Hinsicht auf die grosse Menge von Phormidium-F'åden,
welche die Schleimmassen dieser Alge durchsetzen, liegt es in
unserer Zeit natiirlich nahe, an eine Symbiose zu denken, indessen
håbe ich nicht den geringsten Beweis fOr eine solche. Dass die
Phormidium-F'dden in den Schleimmassen der Pseudotetraspora
gut gedeihen, ist wohl ersichtlich, indessen ist ja eben Phormidium
selbst dadurch charakterisiert, dass es Schleimmassen bildet, in
denen sich die Faden entwickeln. Sie finden also hier ein schon
von vornherein fi^ir sie gunstiges Substrat, und es ist deshalb ganz
natiirlich, dass sie gut gedeihen. Dass zvvischen den beiden Algen-
arten ein Austausch von Nahrungsstoffen stattfindet, kann zur Zeit
weder bewiesen noch widerlegt werden.

No. v3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 21

IV.

Eine neue Art der Vermehrung bei Gloeocapsa
erepidinum Thur.

(Tafel I, Fig. 37-45).

Am Drontheimsfjord findet sich Gloeocapsa erepidinum Thur.
ausserordentlich håufig, sowohl auf Steinen als auch auf Holzwerk,
die zur Ebbezeit trocken liegen. Diese Alge bildet oft ziemlich
ansehnliche Massen zwischen andern Algen, indem ihre Kolonien
entweder einzeln oder in grosserer Anzahl in Schleimmassen ver-
eint liegen.

Die normale Vermehrung dieser Alge ist in der bekannten
vorzuglichen Weise von Bor net und Thur et ^) beschrieben und
abgebildet worden. Eine Arbeit von G. S. West-) håbe ich leider
noch nicht einsehen konnen.

Indessen ist es mir gelungen, unter besonderen Umstånden
eine abweichende Art der Vermehrung aufzufinden, die nicht ohne
Interesse ist.

Ich sammelte Gloeocapsa erepidinum Thur. im Monat Juli bei
Steinviksholm im Drontheimsfjord auf Briickenpfeilern, indem ich
die Holzstijcke, auf denen sie zusammen mit anderen Algen wuchs,
abschnitt. Um die Algen am Leben zu erhalten, legte ich die Holz-
stiicke in ein Glasgefåss, durch welches ein langsamer, aber stetiger
Strom frischen Meervvassers lief.

Als ich nach Verlauf einiger Tage diese Holzstiicke untersuchte,
fand ich das Aussehen der Kolonien von Gloeocapsa erepidinum an
einigen Stellen verilndert. Zwischen den normalen Kolonien fanden
sich nåmlich zahlreich auch die hier abgebildeten Stadien. Teils
sah man nåmlich Kolonien (Fig. 37), an denen nur einzelne Zellen
normal waren, vvåhrend die Mehrzahl ihren Inhalt entleert hatten,
und in einem einzelnen Falle (Fig. 37 a) tanden sich an Stelle des

^) E. Bornel et G. Thuret „Notes Algologiques" Fase. 1. Paris 1876.

.S. 1, PI. 1, Fig. 1—3.
-) G. S. West „Remarks on Gloeocapsa." (Trans. Edinburgh Field Naturalists

and .Vlicroscopical Society \'ol. V. 19i)4).

99 N. WILLE.

[1906

normalen Zellinhalts in den Zellen ein Paar kleine, kuglige Zellen.
Nun konnte man freilich annehmen, dass diese kleinen Zellen zu-
fållig dorthin gekommen waren und einer selbståndigen Algenart
angehorten. Diese Annahme wird indessen durch eine sorgfåltige
Untersuchung anderer Kolonien widerlegt. So fanden sich z. B.
Kolonien (Fig. 38), bei denen einzelne Zellen normal waren, wåhrend
andere sich in Coccen zerteilt hatten und deutlich begannen, sich
von einander zu entfernen, indem die Zeilvvånde verschleimten, so
dass man nur einen åusseren, braunen Streifen sah, welcher den
Rest der åusserten Schicht der alten Zellwand bildete. Als ich
auf diesen Umstand erst aufmerksam gevvorden war, gelang es
mir, auch weitere Stadien zu finden (Fig. 39 — 44), welche zeigten^
wie die Coccen sich unter gleichzeitiger Vergrosserung der sie um-
gebenden Schleimhiille in den 3 Richtungen des Raumes kreuzweise
teilten. Hier und da konnte man indessen doch noch die braunen
Streifen der Aussenschicht der urspriinglichen Kolonie sehen, und
dies giebt einen deutlichen Wink dariiber, woher diese Zellen
stammen. Doch verschwinden diese Streifen zuletzt auch, indem
die Coccen sehr ausgedehnte Schleimmassen bilden, die entweder
farbios sind oder einen ganz schwachen bråunlichen Schimmer
zeigen (Fig. 44).

Die einzelnen Zellen in diesen Schleimmassen sind kugelformig,
oder unmittelbar nach der Teilung halbkuglig, mit einem Durch-
messer von 2,5 — 3 p.. Jede Zelle ist umgeben von einer vollig
durchsichtigen Wand oder Hiille, die nur in sehr seltenen Fallen
sichtbar wird (Fig. 45), aber doch dann zu beobachten ist, wenn
zwei frei umherschwimmende Coccen an einander stossen. Sie
konnen sich in diesem Falle nicht weiter nåhern als die Wanddicke
der beiden Zellen gestattet.

Es ist klar, dass diese Vermehrung durch Coccen bei Oloeo-
capsa crepidinum Thur. keinen Grund dafiir abgeben kann, diese
Art zu den Chamaesiphonaceen zu stellen ; denn einmal treten hier
die bei den Cliroococcaceen normalen Teilungen auf, dann aber
entstehen die hier als Coccen bezeichneten Zellen nur dadurch,
dass die gewohnlichen vegetativen Zellen sich durch wiederholte
Teilungen in sehr kleine Tochterzellen teilen, wåhrend sie bei den.

■^Q 3] yVLGOLOGISC'HE untersuchungen. 23

Chamaesiplionaceen durch Teilungen in einem besonderen Coni-
dangium entstehen. Indessen muss doch zugegeben werden, dass
Gloeocapsa crepidinumThuv. sich durch diese Vermehrung durch
Coccen der Pleurocapsa fuliginosa Hauck nåhert, die jedoch ein
noch weiter fortgeschrittenes Stadium bezeichnet, da bei dieser Art
die Coccen durch Teilungen in einer Art von Conidangium ge-
bildet werden.

Eine åhnliche Vermehrung durch Coccen und Bildung eines
ÅphanocapsaSiad^mms bei Gloeocapsa crepidinum håbe ich jedoch
spater auch in der Natur gefunden, nåmlich an Briickenpfeilern bei
Smedstuen in der Nåhe von Drontheim, wo jene Alge ebenfalls in
einem Bereich, der wåhrend der Ebbe trockengelegt wird, wuchs,
aber viel tiefer als bei Steinviksholm, so dass sie also nur kurze
Zeit trocken liegt. Es scheint demnach, als ob anhaltende Feucht-
igkeit die Bildung von Coccen begiinstigte, wåhrend regelmåssig
wiederkehrende, långere Trockenlegung den normalen Teilungen
giinstig ist.

Es kann kein Zweifel dariiber bestehen, dass die Zellen im
AphaJlocajysa-Stadium sich von einander trennen konnen, indem
der Schleim, der sie mit einander verbindet, sich auflost. Derartige
freie Zellen konnen dann von den VVellen ganz leicht weiter ver-
breitet werden und tragen dadurch sicherlich in hohem Grade zur
Ausbreilung der Alge bei, welche durch Vermittlung der gewohn-
lichen Colonien nicht so leicht vor sich gehen kann, da diese von
einer zåheren Schleimmasse umschlossen werden und deshalb sich
nicht so leicht von einander trennen konnen.

An einer derartigen in Auflosung befindlichen Kolonie des
A2yhanoca2)sa-Siad'mms von Gloeocapsa crepidinum beobachtete ich
in einem Falle eine eigenartige Bewegung einzelner Zellen. Sie
lagen oft ganz still, dann aber begannen eine oder mehrere Zellen
mittelst plotzlicher Stcisse sich von einander zu enlfernen oder sich
einander zu nåhern ; zuweilen waren alle Zellen der Kolonie in
einer solchen Bewegung begriffen, worauf dann plotzlich die meisten
oder alle ihre Bewegung wiedereinstellten und wicder ganz ruhig
lagen. Die Bewegungen zeichneten sich dadurch aus, dass sie in
plotzlichen Rucken geschahen und zwar oft, wenigstens auf kiirzercn

24 N. WILLE. [1906

Entfernungen, in einer Linie, wobei zwei oder mehrere Zellen sich
bis zu gegenseitiger Beriihrung nåherten oder sich von einander
entiernten. Diese Bewegung wich stark ab von jener zitternden
Bewegung, vvelche flir die Brown'sche Molekularbevvegung cha-
rakteristisch ist.

i 1 3 ^

oOq o°o° o o cg oOoOO

OD o

Fig. 1 zeigt cie Anordnung der Zellen um 12 Uhr 45 Min., Fig. 2 um 12 Uhr

46 Min., Fig. 3 um 12 Uhr 47 Min., Fig. 4 um 12 Uhr 50 Min.

Vergrosserung — j— ^

In Fig. 1 — 4 liabe ich die wåhrend eines kiirzen Zeitraums
wechselnden Steliungen der einzelnen Zellen einer solchen kleinen
Kolonie abgebildet. Man sieht dort, dass die Bewegungen ganz
betrachilich sind und dass eine einzelne Zelle sich nach und nach
von den iibrigen entfernt. Es ist mir nicht moglich gewesen, an
diesen kleinen Zellen Bewegungsoi'gane zu entdecken, was ja nicht
verwunderlich ist, da man ja auch bei den Oscillarien die Ursachen
ihrer Bewegung noch nicht mit Sicherheit hat feststellen konnen.
Ich wage jedoch nicht zu behaupten, dass die Bewegungen dieser
kleinen Aplianocapsa-ZeWen mit denen der Oscillarien verglichen
werden konnen, mit deren ruckweisen Bewegungen sie freilich un-
zweifelhaft grosse Ahnlichkeit zeigten; denn es ist ja nicht ganz
ausgeschlossen, dass die Bewegungen dieser kleinen Zellen auf
Diffusionsstromungen beruhen, die sich unter dem Deckglase infolge
der Auflosung des sie umgebenden Schleims im Wasser einstellen.
Eine sichere Entscheidung dieser Frage muss daher so lange auf-
geschoben werden, bis deutlichere Befunde vorliegen.

Als marin sind verschiedene Aplianocapsa- Arien beschrieben
vvorden, nåmlich A. concharum Hansg.^), die im Adriatischen

1) A. Hansgirg „Uber neue Siisswasser- und Meeresalgen und Bacterien."
(Sitzgsber. d. kgl. bohm. Gesellsch. d. Wiss., Math. naturwiss. CL, Prås
1890. I, S. 19).

No. 31 ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN'. 25

Meer auf Muschelschalen wåchst (Zellen kugelig oder elliptisch,
1 — 1,5 iJ. breit), A. Zanardinii (Hauck) Hansg.^) aus dem Adriati-
schen Meer (Zellen im Durchmesser 10—15 //) ; A. litoralis H a n sg.^),
gefunden an mehreren Stellen im adriatischen Meere „auf unreinen
Molosteinen etc. zwischen Fluth- und Ebbespiegel" ; tritt auf in
einer kleinen F'orm mit Zellen von 4 — 6 jj. im Durchmesser und in
einer grosseren Form: var. macrococca Hansg. mit Zellen von
6 — 10 /v. im Durchmesser; .4. marina Hansg.^), gleichfalls ge-
funden „auf Steinen etc. an der F'luthgrenze" im Adriatischen Meere,
jedoch eigentlich von Han s gir g zuerst nach von M. Foslie-) bei
Pasvig in Sudvarangei-, also im nordlichen Norwegen, gesammelten
Exemplaren beschrieben. Die Zellen der letzteren Art werdsn be-
schrieben als „rundlich, 0.4 — 0.5// breit, fast ebenso lang, mit blass
blaugriinem Inhalte und diinner farbioser Membran, einzeln oder
zu zwei neben einander in gemeinsamer farbioser Gallerte eingebettet."
Dies stimmt, wie man sieht, ganz gut mit der von mir gefundenen
Aphanocajjsa iiberein, vvelche also ein Entvvicklungssiadium von
Gloeocapsa crejjidinum ist, das sowohl im Adriatischen Meer wie
im nordlichen Norwegen vorkommt. Foslie (a. a. O.) schreibt
iiber das Vorkommen von Aplianocapsa marina Hansg.: „The
species has been found in a rock pool at or a little above high-
water mark in company with Lyngb3'a and other smaller algae."
Dies trifft auch zu fur das V^orkommen der von mir gefundenen
ApJianocapsa mit Ausnahme dessen, dass diese an Briickenpfeilern
wuchs. Diesem Umstande lege ich jedoch kein Gevvicht bei; denn
da. G loeocajjsa crepidinmn sowohl an Briickenpfeilern wie auf Stei-
nen wachsen kann, so kann selbstverstiindlich auch die Apliano-
capsa, welche aus ihr hervorgeht, an beiderlei Standorten vor-
kommen.

Ich muss nach dem oben Gesagten also annehmen, dass

^) A. Han.sgirg „Neue Beitriige zur Kenntnis der Meercsalgen- und Bac-

teiien-Flora der osterreichisch-ungaiischen Kustenliinder." (Sitzgsber. d. kgl.

bohm. Gesellsch. d. Wiss., Matli. naturwiss. Cl., Prag 189J, S. 220).
2) M. F o s I i e „Contribution to Knowledgc of the Marine .Algae of Norvvay.

I. Kast Finmarken." (Tromsu Museums .Aarshefter. XIII., Tromso 1890,

S. K)9).

26 N. wiLLE. [1906

Aphanocapsa marina Hansg. nur als ein Entwicklungsstadium
von Gloeocapsa crepidinum Thur. aufzufassen ist, wåhrend die
iibrigen, oben aufgezåhlten marinen Aphanocapsa- Avten ohne ver-
wandtschaftliche Beziehung zu dieser Art zu sein scheinen.

V.

tJber Daetyloeoeeus(?) litoralis Hansg.

(Tafel I, Fig. 46).

Im Jahre 1890 hat A. Hansgirg^) eine von M. Foslie im
nordlichen Norwegen (Kjelmo, Tromso) nahe der Linie des hochsten
Wasserstandes gefundene kleine, marine Griinalge unter dem Namen
Dactylococcusf?) litoralis Hansg. als neue Art beschrieben und ab-
gebildet. Seine Beschreibung lautet folgendermassen (a. a. O. S. 157):
Vegetative Zellen långlich eiformig, 1 — 1.5 /j. breit, 2 bis 3-mal so lang,
an beiden Enden abgerundet, mit gelblich oder olivengriinem Inhalte
und diinner farbioser Membran, durch schief zu dem Långsdurch-
messer der Mutterzelle liegende Scheidewånde in zwei, seltener
mehrere Tochterzellen sich theilend. Tab. 3, Fig. 7."

Hansgirg war jedoch im Zvveifel, ob er diese Alge in die
Gattung Dactylococcus einreihen durfte. Er schreibt nåmlich (a. a. O.
S. 157 Anm.): „Da ich nicht constatieren konnte, ob die Tochter-
zellen auch in eineni Schwarmerzustand tibergehen konnen, wie bei
Dactylococcus infusionum Nagl. und da der Zellinhalt nicht rein
chlorophyllgriin ist, so håbe ich diese Alge oben als Dactylococcus(?)
bezeichnet. "

Hierzu ist zu bemerken, dass Hansgirg nur getrocknetes
Material zur Verfiigung hatte und daher den Zellinhalt nicht hat
untersuchen konnen.

Im Juli 1906 gelang es mir, auf Briickenpfeilern bei Steinviks-
holm in der Nahe von Drontheim diese Alge wiederzutinden, welche
auch hier ungefåhr an der Flutgrenze wuchs, zusammen mit
Gloeocapsa crepidinum Thur., Pseudendoclonium suhmarinum

^) M. Foslie „Contribution to Knowledge of the Marine Algae of Norway.
I. East-Finmarken." (Tromso .Museums Aarshefter XIII, Tromso 1890,
S. 157).

JvJo_ 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 27

Wil le und anderen Algen. Ich hatte Gelegenheit, diese Alge in
lebendem Zustande zu studieren und kann daher die Angaben
Hansgirgs in einigen Punkten berichtigen und ervveitern.

Was die Grosse der Zellen betrifft, so ist diese liberaus ver-
ånderlich, je nachdem man ausgewachsene oder erst vor Kurzem
durch Teilung entstandene Individuen vor sich hat. Als Beispiel
soli hier die Breite und Lange einer Anzahl willkijrlich ausgewiihlter
Individuen angefiihrt werden :

Lange: 6 10 6.5 6 i 5 I 7 8 I 9 4 6
Breite: 2.5 44 21213 4'4 2 4

Wenn Hansgirg eine Breite von nur 1 — 1.5 // angiebt, so
kann dies sicherlich Zweifel an der Identitåt wecken. Indessen
lege ich diesem Umstande keine grosse Bedeutung bei, da seine
Messungen an getrockneten und daher plasmolysiertem Material
ausgefiihrt sind, an welchem vielleicht die Zellwand selbst schwer
zu sehen gewesen ist. iMoglich wåre es ja auch, dass die Art in
so hohen nordlichen Breiten in einer kleineren Form auftritt.

Wie man aus den begleitenden Abbildungen sieht (Fig. 46),
ist die Form der Zellen sehr variabel, nåmlich bald oval, geråde
oder gekriimmt, bald eiformig oder fast dreikantig, bald kiirzer,
bald långer. Dies beruht im Wesentlichen darauf, ob man ganz
junge oder mehr oder vveniger ausgewachsene Individuen vor sich
hat. Die Zellwiinde sind so ausserordentlich diinn, dass sie sehr
schwer zu sehen sind und erst bei Plasmolyse oder Fårbung deut-
licher werden. Die Zellen liegen eingelagert in einem strukturlosen
und ziemlich fliissigen Schleim.

Fur den inneren Bau der Zelle ist besonders characteristisch
der vvandståndige, plattenformige, rundliche, griingefårbte Chroma-
tophor an der einen Seite der Zelle. Die Chromatophorplatte scheint
in der xMitte etwas dicker zu sein und enthålt hier ein P3'renoid,
das so undeutlich war, dass es an lebenden Individuen nur unter
besonders giinstigen Umstånden hervortrat, dagegen bei Zusatz von
Jodtinctur leicht sichtbar wurde. An vor kurzem geteilten Indi-
viduen war der Chromatophor oft dem einen Ende der Zelle ge-
nJlhert, nahm aber wilhrcnd des spåteren Wachstums in der mitt-
lercn Region der Zcllc eine parietale StcUung an.

28 N. WILLE. [1906

Bei den lebenden Zellen war der Zellkem zu undeutlich, als
dass man ihn mit voller Sicherheit hatte beobachten konnen. Doch
kann man gewiss davon ausgehen, dass sich nur ein Kern in jeder
Zelle befindet. Im Protoplasma konnte man hier und da, besonders
gegen das Zellende zu, meist eine grossere oder geringere Anzahl
kleiner Korner beobachten. Man konnte hierbei an Stårkekorner
denken, doch liess sich Stårke vermittelst Jodtinctur in den Zellen
nicht nachweisen, was einigermassen auffallend ist, da der Chro-
matophor ein Pyrenoid enthålt.

Zellteilungen waren an dem von mir untersuchten Material
sehr selten ; sie gehen indessen vielleicht zu einer anderen Tageszeit
vor sich. Die Teilungen geschehen, vvie von Hansgirg angege-
ben, mittelst schiefer Långsteilungen, und hierbei entstehen entweder
2 Tochterzellen (Fig. 46 a, vvo die eine Tochterzelle abgestorben
ist) oder 4 Tochterzellen (Fig. 46 b), die sich dann ungefåhr wie
die Tochterzellen bei Dactylococcus anordnen.

Dass diese Alge nicht zur Gattung Dactylococcus Nagl. ge-
rechnet werden darf, steht ausser allem Zweifel. Dactylococcus
Nagl. stellt nach unseren gegenwårtigen Kenntnissen Entwicklungs-
stadien von Scenedesmus- Arten dar, jedoch kommt keine einzige
Scenedesmiis- Art unter solchen Verhåltnissen vor wie die oben be-
schriebene Alge. Ausserdem stimmt auch der Bau des Chromato-
phors nicht mit dem von Dactylococcus oder Scenedesmus iiberein.

Dagegen zeigt die Alge eine nicht geringe Obereinstimmung
mit der von Schmidle^) beschriebenen neuen Gattung Cbccomya-u
Schmidle, von welcher nur zwei in Siisswasser vorkommende
Arten bekannt sind, nåmlich C. dispar Schmidle und C. natans
(Chod.) Schmidle. Der einzige wesentliche Unterschied ist, dass
Coccomyxa nach Schmidle ein Pyrenoid fehlt, vvåhrend ich bei
der oben genannten Art ein iibrigens sehr schwach hervortretendes
Pyrenoid beobachtet håbe. Indessen kann das Fehlen oder Vor-
handensein eines Pyrenoids nicht als entscheidender Gattungs-
charakter angesehen werden. Die Bedeutung des Pyrenoids ist
noch nicht ganz sicher. Ebensowenig sicher ist, ob ein jeder

1) W. S c h m i d 1 e ,Uber drei Algengenera" (Bericht der Deutschen botani-
schen Gesellschaft. B. XIX, Berlin 1901, S. 23, Tafel I, Fig. 5—25).

No. 3] ALGOLOGISCHE UXTERSUCHUXGEN. 29

Farbstoff speichernder Korper innerhalb des Chromatophor denselben
Wert vvie ein wirkliches Pyrenoid hat, das doch erfahrungsgemåss
in einer gevvissen Beziehung zur Stårkebildung steht. Da es sich
gezeigt hat, dass Arten mit und ohne sogenanntes Pyrenoid einander
ausserordentlich nahe stehen konnen, so ist es klar, dass sich auch
Obergangsstadien finden, da z. B., vvo ein Pyrenoid vorhanden ist,
jedoch seine physiologische Bedeutung eingebiisst hat. Ein solcher
Fall scheint bei der in Rede stehenden Art vorzuliegen, vvelche,
wie ich gezeigt håbe, in ihren Zellen Starke nicht bildet.

Ich trage daher kein Bedenken, Dactylococcus(?) litoralis
Hansg. der Gattung Coccomyxa Schmidle zuzurechnen. Sein
Name muss also vorlåufig abgeåndert vverden in Coccomyxa lito-
ralis (Hansg.) Wil le. Hiermit vvill ich mich indessen dariiber,
inwieweit die Gattung Coccomyxa beibehalten werden kann, nicht
ausgesprochen haben.

VI.

ijber die Zoosporen von Gomontia poiyrrhiza
(Lagerh.) Born. et Flah.

(Tafel I, Pig. 47, 48).

Beziiglich der systematischen Stellung von Gomontia poiyr-
rhiza (Lagh.) Born. et Flah. sind verschiedene Anschauungen
in Geltung.

G. Lagerheim^), der die eigentiimlichen Sporangien dieser
Alge zuerst beschrieben hat und zwar als eigene Art, die er Co-
diolwn polyrrJiiziim Lagh. nannte, rechnete sie zu den Protococ-
caceae. Bor net und Flahault haben indessen in ihrer bekannten
Arbeit-) nachweisen konnen, dass Codiolum polyrrhizum Lagh.
nur eine.Art eigentiimlicher, sich ablosender Sporangien einer hoher
stehenden, reich verzvveigten, vielzelligen Fadenalge darstellt, und

') G. Lagerheim „Codiolum polyrhizum n. sp. Ett bidrag till kdnne-

domen om slagtet Codiolum A. Br," (Ofversigt af k. sv. Vet. Akad. For-

handlingar. 1885, No. 8. Stockholm 1885, S. 21).
-) E d. B o r n e t et C h. Flahault ,Sur quelques plantes vivaiit dans le

Test calcaire des .Mollusques." (Bulletin de la Socicté botanique de France.

Tome XX.WI. Paris 1889).

30 N. WILLE. [1906

haben sie deshalb untev dem 'N amen Oomontia polyrrhiea (Lagh.)
Born, et Flah. zu einer besonderen Gattung erhoben.

Betreffs der systematischen Stellung dieser Alge åussern sie
sich (a. a. O. S. 11) folgendermassen : „Par la structure du corps
protoplasmique et de !a membrane celiulaire, le Gomontia se rap-
proche surtout des Siphonocladées, mais dans aucun genre de cette
famille il n'existe de sporanges végétants comparables å ceux du
Gomontia. Nous proposons en conséquence d'établir provisoirement
pour ce genre une tribu particuliére, de méme que M.Witt rock
a été conduit å créer le groupe de Pithophoracées pour un certain
nombre d andens Cladophora qu'il a réunis sous la d'enomination
générique de Pi^/iop/iora^ en raison de la structure de leurs kystes."

Auf Grund dieser Darstellung håbe ich spåter ^) die Gattung
Gomontia als eigene Familie in die Nåhe der Clacloplioraceae ge-
stellt, zu vvelchen ich Pithophova rechne. Ich hielt dies fiir durchaus
berechtigt, da nach Bornet und Flahault (a. a. O. S. 8) die Zellen
bei Gomontia vielkernig sind: „Suivant qu'elle est plus ou moins
longue, la cellule ren ferme de 1 å 5 noyaux. Les no3^aux, rela-
tivement gros, sont situés dans des renflements du protoplasme
vert et le plus souvent appliqués contre la paroi ; si la cellule qui
les renferme est étroite, ils se trouvent fréquemment dans les Gor-
dons protoplasmiques qui traversent la cellule."

Spåter hat indessen Nadson^) nachgewiesen, dass die Zellen
von (jomon^ia nur einen Zellkern haben, und dass die von Bornet
und Flahault als Kerne beschriebenen Korper als Pyrenoide auf-
gefasst werden mussen.

Da die Zellen nur einen Zellkern besitzen, rechnet Nadson
(a. a. O.) Gomontia zu den Chaetoplioraceae, worin ihm Olt-
manns^) folgt.

Nun ist es indessen nicht unbedingt entscheidend fiir die Stellung

^) N. W i 1 1 e „Gomontiaceae" (Die naliirlichen Pflanzenfamilien. Herausg. von

A. Engler und K. P r a n 1 1. Th. I 2. Leipz. 1897, S. 119).
-) G. Nadson ,Die perforierenden (kalkborenden) Algen und ihre Bedeutung

in der Natur." (Scripta Botanica Horti Universitatis Petropolitanae. Fase.

XVIII. St. Petersbourg 1900, S. 36).
^) F. Oltmanns „Morphologie und Biologie der Algen." B. 2. Jena 190 5

S. 316.

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 3^

der Oomontia zii den Cladophoraceen oder den Chaetophoraceen,
ob die Zellen einen oder mehrere Zellkerne haben, da ich^) nach-
gewiesen håbe, dass sich bei einer sonst so typischen Cladophoracee
wie Spongomorpha normal einkernige Zellen finden, wåhrend die
Gattung Rhizoclonium^), die gleichfalls unzweifelhaft zu den Clado-
phoraceen gehort in jeder vegetativen Zelle 1 — 4 (oder mehr) Zell-
kerne besitzt. Doch låsst sich nicht leugnen, dass der Bau der
Zelle bei Gomontia auch mit dem der Chaetophoraceen iiberein-
stimmt, besonders die von Bornet und Flahault (a.a.O., S.7)
beschriebenen Chromatophoren : „Dans les cellules en vegetation
active le protoplasme chloroph3^11ien forme un réseau å mailles
irréguliéres, généralement assez petites, de sorte qui les chromato-
phores apparaissent comme une couche appliquée contre la paroi
et plus OU moins interrompue; des bandelettes vertes passent d'une
paroi å Tautre å travers la cavité de la cellule."

Auch nach dem, was ich selbst an lebenden Gomontia-ZeWen
gesehen håbe, stimmt der Bau des Chromatophors sehr gut iiberein
mit dem gevvisser Chaetophoraceen ; er bildet nåmlich eine parietale
Chlorophyllplatte, die nicht vollståndig zu einem Ringe geschlossen
ist. Indessen kann sich der Chromatophor auf Grund der vielen
wechselnden Gestalten, welche die Zellen dieser Alge annehmen
konnen, wenn sie sich in die Kalkschalen einbohren, auch strecken
oder auch in verschiedener Weise zusammengedriickt werden und
infolgedessen ein sehr verschiedenartiges Aussehen annehmen. In
den abgerundeten, kurzen Endzellen der Zvveige liegt er wie eine
griine Kappe mit mehr oder weniger gelapptem Saum iiber einem
Teil der Zelle. In sehr langgestreckten Zellen streckt er sich stark
in die Lange und wird bandformig oder bildet andeutunghvveise
sogar eine Spirale oder endlich er teilt sich und bildet Anastomosen.
Zuweilen sieht man radial gestelite, stabformige, dichtere Partien
von intensiverer grimer Farbe, welche an die Verhaltnisse bei
Rhizoclonium riparium (Wille a. a. O.) crinneren und wohl Faltcn

1) N. W i II e „l"'oreI6bige Meddelelser om Cellekjærnernes Forhold hos Slægten
Acrosipltonia (J. Ag.) Kjellm." (Botaniska Notiser. Lund 189<^>, S. 281).

2) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen. VU." (Videnskabsselskabets
Skrifter. I. Alath. nat. Klasse 1900 Xo. 4. Christiania 1901, S. 39).

32 N. WILLE. [1906

oder Fåden des Chromatophors darstellen, welche in das Zellinnere
eindringen. Indessen zeigt der Chromatophor nicht jenen netz-
oder wabenartigen Bau, vvelcher bei der Gattung Cladophora ge-
wohnlich zli finden ist. Der Bau der Zellwand und die Art und
Weise der Verzweigung stimmt ebenfalls nicht mit jener der Cla-
dophoraceen iiberein, sondern nåhert sich mehr jener, die ich bei
Pseudendoclonium submarinum Wille nachgewiesen habe.^)

Es spricht also viel mehr dafiir, Gomontia zu den Chaeto-
phoraceen oder in deren Nåhe zu stellen als zu der Familie der
Cladophoraceen. Indessen håbe ich eine Beobachtung gemacht,
welche diese Frage endgiltig entscheidet. Es ist mir nåmlich ge-
lungen, nachzuweisen, dass bei Oomontia in Ubereinstimmung mit
verschiedenen Chaetophoraceen Zoosporen mit 4 Cilien gebildet
werden.

Bei Steinviksholm arn Drontheimsfjord sammelte ich im Juli
1906 von Steinen, die zur Ebbezeit trocken lagen, eine Reihe Ex-
emplare des dort ganz gevvohnlichen Balanus halaiioides L.

Einige Schalen enthielten lebende Tiere, andere vvaren leer und
grade diese zeichneten sich dadurch aus, dass sie an einigen Stellen
eine stark hervortretende blaugriine oder z. T. bråunliche Fårbung
zeigten. Eine nahere Untersuchung ergab, dass diese Schalen
wirkliche Reinkulturen von Oomontia pohjrrhiza (Lagh.) Born.
et Flah. sovvie vonHyella Balani Lehm.-) enthielten. Die blau-
griinen Partien waren fast ausschliesslich von Gomontia gebildet
und nur dann und wann etwas verunreinigt durch einzelne Zellen
von Hyella Balani, die indessen von jener so vollig verschieden
ist, dass eine Verwechslung ganz ausgeschlossen war.

Ich bewahrte diese ^aZa?iMS-Schalen einige Zeit teils trocken
teils in Seewasser auf. Als ich dann den blaugrunen Belag ab-
schabte und in frischem Seewasser untersuchte, wurde ich bald
durch das Auftreten von Zoosporen iiberrascht. AIs ich diese
Zoosporen durch Zusatz von Oberosmiumsaure getotet hatte, er-

1) N. Wille „Studien iiber Chlorophyceen. VI." (Videnskabsselskabets Sl<rifter.
I. Math. natur. Klasse, 1900 No. 4, Christiania 1901, S. 29).

2) Ernst Lehmann „Uber H3-ella Balani nov. spec," (N3't Magazin for
Naturvidenskaberne. B. 41. Kristiania 1903, S. 77).

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 33

vviesen sie sich als eiformig (Fig. 42), am Ende etwas spitz zu-
laufend und dort 4 mittellange Cilien tragend.

An dem vordersten im iibrigen farbiosen Ende fand sich ein
kleines, rundliches Stigma. Der Cliromatophor war muldenformig
mit etwas gelapptem Saum und umfasste etwas schief den hinteren
Teil der Zoospore. In der Mitte war der Chromatophor etwas
zusammengedriickt imd enthielt dort ein Pyrenoid. Ungefahr in
der Mitte der Zoospore war zuweilen auch ohne Fårbung ein kleiner,
runder Zellkern zu sehen. Wenn die Zoosporen eine Weile um-
hergeschwommen sind, runden sie sich etwas ab (Fig. 48).

Diese Zoosporen stammten ohne Zweifel von Gomoniia po-
lyrrhiza, welche sich allein in dem abgeschabten Partien der Ba-
Zanws-Schalen vorfand. Um jedoch die Zoosporangien zu finden,
war es notwendig, die Schalen mit Hiilfe von Såuren zu entkalken.
Auf diese Weise gelang es, eine ganze Reihe von Zoosporangien
aufzufinden, von denen eines in Figur 49 abgebildet ist. Die Zoo-
sporangien standen anscheinend immer interkalar und wurden von
kurzen Zellen gebildet, die stets etwas angeschwollen waren (ihr
Durchmesser ca. 15 //), so dass sie einigermassen isodiametrisch
aussahen. Zuweilen waren eine oder ein Paar hinter einandcr
liegende Zellen zu Zoosporangien umgebildet, in anderen Fallen
dagegen lagen sie einzeln, entweden dort, wo sich der Zellfaden
verzweigte oder in einer unverzweigten Zellreihe. Ich fand in jedem
Zoosporangium 2 oder 4 Zoosporen, welche verschiedenartig an-
geordnet scin konnten, niimlich entweder in einer einzigen Reihe
oder tetraedrisch. Die Struktur des Zellinhalts war durch die be-
niitzten Siiuren zerstort worden.

In einem Falle sah ich auch zwischen den Goynontia-Vixden
eine einzellige junge Pflanze, welche ein kurzes Rhizoid entwickelt
hatte. Es lag hier sowohl nach Massgabe der Grosse wie des
Zellinhaltes nahe, dieses Pflanzchen als eine keimende Zoospore
anzusehen.

34 N. WILLE. [1906

VII.

Litorale Myxophyeeen und Chlorophyeeen
aus der Umgebung Drontheims.

Wåhrend ineines Aufenthaltes in der biologischen Station in
Drontheim im Juli 1906 notierte ich gelegentlich die litoralen blau-
griinen und griinen Algen, die ich zufållig nicht nur an Felswånden,
Steinblocken und Briickenpfeilern bei der biologischen Station selbst,
sondern auch an den Pfeilern der verhåltnismåssig nahen Eisen-
bahnbriicke sowie an Briickenpfeilern, Steinen und Felsen bei den
etwas entfernter liegenden Ortlichkeiten Smedstuen und Steinviks-
holm ostlich von Drontheim beobachtete.

Die Anzahl dieser Arten ist keine grosse, da mein Bestreben
je nicht auf eine moglichst vollståndige Aufzåhlung der litoralen
Algen gerichtet war. Vielmehr håbe ich nur notiert, was ich zu-
fållig beim Studium der Entwicklungsgeschichte der oben behandelten
Algen antraf. Man wird daher sicherlich meiner Liste auf Grund
einer genaueren Untersuchung der Litoralregion, besonders za
anderen Jahreszeiten, noch viele andere Arten hinzufiigen konnen;
indessen håbe ich meine Notizen trotz ihrer UnvoUståndigkeit doch
veroffentlichen zu konnen geglaubt, da sie immerhin einen Beitrag
zur Kenntnis der sommerlichen litoralen Algenflora des Drontheims-
fjords liefern, iiber die bisher nur vvenig bekannt ist.

Die litorale Region hat bei Drontheim eine Hohe von etwas
iiber 1 Meter; soviel betragt nåmlich die Entfernung zvvischen
Ebbe- und Flutgrenze. Da der Fjord ziemlich geschlossen ist, hat
der Wellenschlag verhåltnissmåssig geringe Bedeutung, so dass die
Wogen, jedenfalls wåhrend desjenigen Monats, wo ich dies beo-
bachten konnte, nicht besonders hoch iiber die Flutgrenze schlugen,
welche durch einen Giirtel von Pelvetia canaliculata (L.) Desne.
an den Strandfelsen bezeichnet wird.

Myxophyceae.

Calothrix scopulorum (Web. et Mohr) Ag. Sehr håufig an
Felsen, Steinen und Briickenpfeilern nahe der Flutgrenze sowohl

No. 3] ALGOLOGISCHE UNTERSUCHUNGEN. 35

bei der biologischen Station als auch an der Eisenbahnbriicke, bei
Smedstuen und bei Steinviksiiolm.

Gloeocapsa crepidinum Thur. An Eruckenpfeilern bei der
biologischen Station, an der Eisenbahnbriicke und bei Smedstuen
und Steinviksholm ; sowohl weiter oben als auch tiefer innerhalb
der litoralen Region.

Hyella Balani Lehm. Sehr hiiufig an Schalen von Balanus,
welchen diese Alge ein bråunliches Aussehen verleiht. Bei der
biologischen Station und bei Steinviksholm.

Li/nghya liitea Gom. Sehr håufig als olivengriiner Uberzug
an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, an der Eisenbahn-
briicke, bei Smedstuen und Steinviksholm.

Pliormidium fragile Gom. sehr håufig an Eruckenpfeilern bei
der biologischen Station sowie bei Smedstuen und Steinviksholm.

Pliormidium tenue Gom. an Pfeilern der Eisenbahnbrucke.

Eivularia atra Ro th. In grossen Mengen in litoralen Wasser-
lachen bei der biologischen Station.

Chlorophyceae.

Acrosiphonia sp. in ganz jungen, noch unbestimmbaren Ex-
emplaren an Pfeilern der Eisenbahnbrucke.

Cladoplwra glomerata (L.) Kiitz. im untersten Teile der
Litoralregion bei der biologischen Station.

Cladophora fjracilis (Griff.) Kiitz. in litoralen Wasserlachen
bei der biologischen Station.

Cladophora rupestris (L.) Kutz. im unteren Teil der Litoral-
region bei der biologischen Station.

Coccomyxa litoralis (Ha ns g.) Wil le an der Flutgrenze auf
Briickenpfeilern bei Steinviksholm.

Enteromorpha compr essa (L) AhXn. in verschiedenen Formen
bei der biologischen Station.

Enteromorplia intestinalis (y.) L'xnk in verschiedenen Formen
ijbcrall in der Umgebung Drontheims, sowohl in salzigem wic in
brackigem Wasser.

Enteromorpha micrococca K ii t z. sehr reichlich nahe der Flut-
grenze bei der biologischen Station und bei Steinviksholm.

36 N. WILLE. [1906

Goinontia x>olyrrhka Lagerh.) Born. et Flah. sehr håufig
an Schalen von Balanus bei der biologischen Station und bei
Steinviksholm. Die von dieser Alge befallenen Sclialen nehmen ein
blåulichgriines Aussehen an.

Prasiola cm|ja (Light f.) Men eg h. * marina Borg. besonders
an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, der Eisenbahnbrijcke
und bei Steinviksholm. Die als Gayella polyrrliiza Rosen v. be-
schriebene Form fand sich in vvenigen Exemplaren bei der biolo
gischen »Station.

Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh. an Felsen etwas
iiber der Flutgrenze bei der biologischen Station und bei Stein-
viksholm.

Protoderma marmum Reinke gemein auf Steinen an der
Ebbegrenze des litoralen Giirtels bei der biologischen Station.

Pseudendodonium marinumWWle gemein an Briickenpfeilern
bei der biologischen Station, der Eisenbahnbrlicke und bei Smed-
stuen und Steinviksholm.

Pseudotetrasiwra marina Wil le nur an Briickenpfeilern bei
Steinviksholm.

Rliizoclonium Kerneri Stockm. bei der biologischen Station.

Phizoclonium riparium (Harv.) Stockm. auf feuchter Erde
und an Briickenpfeilern bei der biologischen Station, der Eisenbahn-
briicke und bei Steinviksholm.

Ulotlirix consociata Wille sehr håufig an Felsen im oberen
Teile der Litoralregion bei der biologischen Station sowie bei Smed-
stuen und Steinviksholm.

Ulothrix flacca (Dillw.) Thur. an Felsen und Briicken-
pfeilern bei der biologischen Station, sowie bei Smedstuen und
Steinviksholm.

Ulothrix pseudoflacca Wille an Felsen sowie epiphytisch
auf Fucus vesiculosus bei der biologischen Station, der Eisenbahn-
briicke und bei Steinviksholm,

Ulothrix subflaccida Wille an Briickenpfeilern bei Stein-
viksholm.

Urospora mirabilis Aresch. Da von dieser Art nur wenige,
zum Teil abgestorbene Fåden bei der biologischen Station und der

No. 3] ALGOLOGISCHE UXTERSLXHUXGEX. 37

Eisenbahnbriicke gefunden wurden, låsst es sich nicht mit Sicher-
heit entscheiden, ob es sich um diese oder um eine der neuerdings
beschriebenen verwandten Ai'ten handelt. Einzelne Zellen waren
von Sarcinastrum TJrosporae Lagerh. befallen.

Figurenerklårung zu Tafel I.

Fig. 32 ist 278 mal, die iibrigen Figuren 610 mal vergrossert.

Fig. 1—29. Prasiola furfuracea (Fl. D.) Menegh.

Fig. 1 — 8. Verschiedene Teilungen, welche der Bildung eines nor-
malen, neuen Thalius vorausgehen, der aus Vermehrungs-
akineten oder Aplanosporen entstanden ist. — Fig. 4 — 8
sind flache, aus nur einer Zellschicht bestehende Thalli.

Fig. 9, 10. Abweichende Teilungen, durch welche ein faden-
formiger oder ;S'amw«-artiger Thalius entsteht. Fig. 10 a
und b stellt denselben Thalius dar, gesehen von verschie-
denen Seiten.

Fig. 11 — 13. Abweichende Entwicklung des jungen Thailus. In
Fig. 1 1 ist ein entleertes Aplanosporangium sichtbar.

Fig. 14. Aplanosporen von Prasiola furfuracea in verschiedenen
Grussen.

Fig. 15 — 19. Vermehrungsakineten, welche sich zu Aplanosporangien
umbilden, in denen infolge freier Zellbildung eine geringe
Anzahl von Aplanosporen entsteht. Fig. 19 besteht aus
8 Zellen.

Fig. 20 — 23. Eiitleerung der fertigen Aplanosporen aus dem Aplano-
sporangium.

Fig. 24, 25. Einzelne Zellen eines jungen Prasiola-ThaWus bilden
sich zu Aplanosporangien um (conf. Fig. 1 1).

Fig. 26. Aplanosporen, die sich nicht von einander getrennt haben,
sondern zu einem Biindel neucr Individuen auswachsen.

Fig. 27. Aplanosporangium, das sich, ohnc .Aplanosporen zu bildcn,
in eine grosse Anzahl von Tochterzellen teilt.

Fig. 28, 29. Auswachsen der erwiihnten abnormen Aplanosporangien.
Fig. 29 a und b stellen dasselbe Individuum dar, gesehen
von zwei verschiedenen .Seiten.

38 N. WILLE. ALGOL. UNTERSUCHUNGEN. [1906 No. 3]

Fig. 30, 31. TJlothrix consociata Wil le.
Fig. 30. Einzelner Faden mit 2 toten Zellen, die lebenden Zellen
sind abgerundet und enthalten Starkekorner in grosser
Menge.
Fig. 31. Zwei zusammenhångende Fåden mit vielen toten Zellen.
Zvvei Zellen enthalten Zoosporen.
Fig. 32 — 36. Pseudotetraspora marma n. gen. et spec.
Fig. 32. Kleiner Teil einer mikroskopischen Einzelkolonie.
„ 33. Zellen in Teilung begriffen.
„ 34. Zellen kurz nach der Teilung.
„ 35. Akinet.
„ 36. Keimende Akineten,

Fig. 37 — 45. Oloeocapsa crepidinum Thur.
Fig. 37. Kolonien mit einzelnen entleerten Zellen (in Fig. a hat

die Zelle sich zuerst in 2 Coccen geteilt).
Fig. 38. Kolonie mit einzelnen Zellen, welche sich in Coccen zu

zerteilen beginnen.
Fig. 39—44. Bildung von Coccen und Obergang derselben zum

Ap}ianocapsa-S\.a.å\\in\.
Fig. 45. Die Umhiillung der Aphanocapsa-ZeWen beginnt hervor-
zutreten.

Fig. 46. Coccomyxa Utoralis (Hansg.) Wille.
Fig. 46. Verschiedene Zellen, gesehen in verschiedenen Stellungen
und verschiedenen Wachstumsstadien. Fig. a Zelle, welche
sich eben geteilt hat; die eine Tochterzelle tot. Fig. b
Zelle, die sich in 4 Tochterzellen geteilt hat. Bei einigen
Zellen ist das Pyrenoid sichtbar, bei anderen nicht.
Fig. 47—49. Gomontia polyrrhiza (Lagerh.) Born. et Flah.
Fig. 47. Zoospore, die das Zoosporangium eben verlassen hat.
„ 48. Etwas iiltere Zoospore.
„ 49. Ein Zoosporangium.

Vid. Selsk-SknTter 1906 NS 3

-i»

j- **?? *iB.•*■*^'|*»*'2•

N.V/iIle dfc.

Li!h.& IT 1 Kr;ania hth.Akdebolag

1-29 Ftasiola furfuracea(H.D.) Mcnt-^fu .m, •. ,»jmiL\ u'iuv . ud Willu,
32-36 Pseudcielraspora manna r. ^en , 37-41) Glooocap-Ba crepidinura Thar ,
46 Coccomyxa lirjraha (Hans^) Wr.lc, 4;'-49 Ocoionlia poLvrrhiza (Li^h) Bometflah.

BISKOP GUNNERUS'
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLIGEMED EX OVERSIGT OVER BOTANTKENS TILSTAND I
DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD

VED

OVE DAHL

III

JOHAN ERNST GUNNERUS

TILL.EG II: UDDRAG AF GUXXKRUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS X'IDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 8

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1906

G. Breve angaaende Seminarium lapponicum,

dettes adjunkter og Gunnerus' assistence ved

prof. Knuds Leems videnskabelige arbeider.

Til at uddanne lærere til missionens tjeneste blandt Lapperne
oprettede lektor Thomas v. Westen i 1717 et saakaldt Semi-
narium Lapponicimi ved Trondhjems kathedralskole.-') Nogen
praktisk betydning fik dog ikke dette, og det var først ved aar-
hundredets midte, at v. Westens plan egentlig blev realiseret. Da
indstiftedes nemlig 1752 med kongelig autorisation et Seminarium
Lapponicum ved Trondhjems skole; som dets bestyrer blev Knud
Le em ansat med titel af professor. Han var født 1697 i Haram
prestegjeld, blev 1713 student og tog 1715 teologisk eksamen.
Efter en tid at have været lærer i sin fødebygd og assisteret
forskjellige prester blev han 1725 missionær i Porsanger og Lakse-
fjord og fulgte Thomas v. Westen paa hans tredje reise i Fin-
marken. 1728 blev han sogneprest til Alten-Talvik, hvorfra han
1734 blev forflyttet til Avaldsnes i Kristianssand stift. Her udgav
han 1748 den første lappiske grammatik, og da man ansaa det for
heldigst, at missionærerne kunde tale Lappernes eget sprog, blev
han herfra kaldt til Trondhjem. Her udgav han 1756 „En lappisk
nomenclator" og 1764 en lappisk bønnebog samt tog fat paa et
par større arbeider : Beskrivelse over Finmarkens Lapper,
der udkom i Kjøbenhavn 1767, og Lexicon lapponicum, h\-oraf
pars prima sive Lapponico-danico-latina udkom i Trondhjem MOS.

') Se Hammond: Den nordiske Missions-Historie p. 278 lig. og D. Thiap i
TheoIogisU Tidsskrift. Ny række. \'ill p. 455 lig.

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Til at assistere Leem i disse hans arbeider blev efter Gunnerus'
forslag 1764 ansat Anders Pors anger. Han var født 1735 af finne-
forældre i Kjelvik sogn i Porsangerfjorden. Faderen hed Anders Hen-
riksen. Han vakte biskop Nannestads opmerksomhed paa hans visitats-
reise 1751, og biskopen fik ham allerede det følgende aar nedover til
Trondhjem, forat han kunde være tii hjælp for prof. Leem. Han
blev straks sat ind paa Trondhjems skole, hvorfra han 1758 blev
student. I 1761 tog han teologisk eksamen og blev det følgende
aar udnævnt til missionær i Varanger. Men da Leem paa grund
af sin alderdom og sygelighed tiltrængte en fast medhjælper, blev
han 16. marts 1764 udnævnt til adjunkt ved Seminarium Lappo-
nicum og prest ved Hospitalet. Han havde dog vanskeligt for at
komme ud af det med forholdene i Trondhjem, Leem beklagede
sig over hans forsømmelighed i arbeidet (se brevet nedenfor af
7i2 1769), og hans egensind, fordringsfuldhed og stolthed skaffede
ham mange fiender. I 1770 blev han dog af grev Holstein
nedkaldt til Kjøbenhavn for at give oplysninger angaaende den af
pastor Heil og Sainovics^) til videnskabsselskabet indleverede
afhandling om ligheden mellem det ungarske og det lappiske sprog.
Her tik han løfte om det residerende kapellani ved Domkirken i
Trondhjem og blev ogsaa udnævnt dertil. Men dette vakte megen
misnøie i Trondhjem (se M. F. Bangs brev af ^/^ 1771, No. 887),.
og Gunnerus, der ei var ham bevaagen og ved denne tid opholdt
sig i Kjøbenhavn, udvirkede, at han ikke kom til at tiltræde, ja at
han 7. dcbr. 1771 blev suspenderet fra sit embede, og at provst
Christian VVeldingh^) i østfinmarken blev ansat i hans sted som
Leems medhjælper og prest ved Hospitalet.

Weldingh havde under sin virksomhed i Finmarken havt rigelig;
anledning til at tilegne sig det lappiske sprog, og hans svage
helbred gjorde det ønskeligt for ham at komme sydover. Han fandt
sig dog heller ikke tilfreds i Trondhjem og forflyttedes 1773 til
Inderøen. Leem overlevede Gunnerus og døde 1774. Ved hans
død nedlagdes seminaret, og det blev overdraget den i det lappiske

1) Se indledningen til nr. 126 flg. ovfr.

~) Se om denne særlig brevene nr. 133 — 141 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNXERUS' BREVVEKSLIXG. 5

sprog særdeles kyndige missionær Gerhard Sandberg^), der 1775
var reist til Kjøbenhavn, at bringe orden i Leems efterladte manu-
skripter. 1777 udgav Sandberg en oversættelse af Luthers katekis-
mus paa lappisk og 1781 2den del Sii Lexicon Lapponicum (pars
secunda, dcmico-lat'mo-lapponica). Mere om disse forhold i D.
Thraps Bidrag t. d. norske Kirkes Historie, 2. Saml., S. 235—258
{Finnemissionen efter Th. v. VVesten).

Gunnerus, der interesserede sig varmt for Lappernes oplysning,
støttede meget ivrigt Leems virksomhed og ledsagede hans Beskri-
velse over Finmarkens Lapper med vidtløftige naturhistoriske an-
merkninger. Til belysning af dette forhold skal i det følgende
meddeles en række breve, hvoraf de fleste er afskrevne efter bi-
skopens kopibøger i Trondhjems Stiftsarkiv. Til nogle faa breve
til Gunnerus findes originalerne ligeledes sammesteds. Tilslut med-
tages nogle breve om disse anliggender, som hidrører fra de første
par aar efter Gunnerus' død, samt en liden afhandling af Leem
„Om Finmarkens Frugter, Urter, Blomster og Træer",
der udgjør et kapitel af hans Beskrivelse over Finmarkens Lapper,
men ei blev medtaget ved udgivelsen af dette verk.

810. Kopibog nr. 3 pag. 831.
1761 d. 11. Juli til Etatz-Raad Finckenhagen.-j
Ved min lykkelige hiemkomst fra min visitatz-reyse forefinder
ieg atter Deres velbaarenheds'meget ærede, og det er mig kiert
derav at fornemme, at Hr. Falster^), som er ganske vel fornøyet
med de anførte og ommeldte conditioner, faaer Tronæs Kald. Hvad
Deres velbaarenheds begiæring angaar, at ieg skulle forestille nogen
anden end Hr. Flye'*) p. p. til at succedere Hr. Falster, saa haaber
ieg, at saadan begiæring er, ved min seneste Skrivelse fra Molde •"'),
fyldestgiordt, idet Jeg finder intet at erindre imod Hr. Grøns")

') Se om ham nr. 459 ovfr. og brevene i det folgencie.

-) Se nr. fc02 ovlr.

•■') Se nr. 171 ovfr.

■•) Christrjn Jensen F 1 j* e, fodt i Kristiania, blev 1743 sogncprest til Væro.

1752 res. pastor til Vego, 1765 til Oksnæs og 1771 sogncprest til Vaagen.

Dode 178(1.
•'■) Her visiterede Gunnerus ifolge visitatscircuiæret 17. juni.
*) Se nr. 145 ovfr.

6 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Forflyttelse fra Vardøen til Kielvig, og har ment, at det gik ganske
vel an, at Missionarius Weldingh succederede Hr. Grøn, og
Baade^) succederede igien Hr. Weldingh, thi det var nok ikke
saa godt, om Baade skulle strax til Wardøen, som kan giøre
større Nytte med sit finske Sprog, om han bliver Missionarius.
Paa Vardøen er der og faa Finder, Skulde dette ikke blive appro-
beret, saa vidste ieg ingen at foreslaae i Hr. Grøns Stæd, uden en
værdig candidat her i Byen, som ieg tilforn har recommenderet,
ved navn Jens WiUer.^) Dog tænker ieg, at Hr. Weldingh nok
for det første kunde være tjent med Vardoens residerende pastorat,
og at candidaten Baade paa saadan maade kunde faae lejlighed
at giøre god nytte med sproget; og om dette skulle approberes,
saa formeener Hr. Professor Le em, at det, som let begriibes kan,
var tienligt, at Baade strax forføjede sig herind fra Hitterøen for
at præpareres desto bedre; hvortil Jeg og strax skal føje ordre,
saasnart Jeg faar underretning om det høye CoUegii approbation
og befaling. Hr. Weldinghs av Deres velbaarenhed ommeldte Ver-
sioner har ieg nu ved min hiemkomst bekommet tilliige med andre
Breve fra Nordland og Finmarken, og dem leveret til Hr. Professor
Leem. Foruden dette specimen diligentiæ har Hr. Weldingh og
godt vidnesbyrd av Hr. Provsten Sylow. — — —

811. Kopibog nr. 3 pag. 847.
1761 d. 8. August til Etats-Raad Finckenhagen.
For det gode Haab D. V. i Deres 2de seneste meget ærede
Skrivelser av 18de og 25 Julii passato giver om Hr. Ole Moldes^)
Befoi'dring til Stoeds vice-pastorat, avlegger Jeg herved min under-
danigste og ydmygste taksigelse. Siden Monsr. Porsanger er

1) Michael Baade, f. 1734 i Trondhjem. Navnlig efter biskop Nannestads
raad blev han indskreven som første alumnus ved .Seminarium lapponicum,
hvor han lagde sig efter det lappiske sprog. Blev 1757 dimitteret fra
Trondhjems skole, 1760 teol. kandidat og var 4 aar huslærer hos provst
L. F. Broch paa Hitteren, hvor han fortsatte sit studium af lappisk. Blev
1765 missionær til Porsanger og 1770 sogneprest sammesteds. Senere blev
han sogneprest til Vikedal i Ryfylke. Døde 1799.

-) Aarsskr. 1893 p. 34 og nr. 55 ovfr.

3) Se nr. 150 og 3C8 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

nu ventendes herop, og vilde blive Gassen til for stor Byrde, om
han her skulde opholde sig paa dens Bekostning, saa bliver det
vel best, at hånd ved denne Leylighed bliver befordret, hvilket kan
skee enten ved at blive strax Sogne Præst til Maasøen, eller ved
at succedere Missionario VVeldingh, naar denne sidste blev for-
flyttet til Maasøen. Paa denne sidste Maade kunde Alonsr. Pors-
anger giøre størst Nytte med sit Sprog, og Jeg synes ikke, at
Missionarius VVeldingh med nogen god grund kunde deprecere
denne Forflyttelse, hvorved han bliver Sogne-Præst og hans Ind-
komme temmelig formeeres. Naar han blev ved at acquitere sig
vel, soin jeg ikke bør tviile paa, saa kunde han med tiiden befor-
dres til noget hædre. For resten har Jeg intet derimod at erindre,
om det skulle behage det høye Collegio at forestille Porsanger til
Maasøen, hvor han dog og kan giøre god Tieneste. — — — —

812. Kopibog nr. 3 pag. 877.

1761 d. 17. Oktbr. til Etats-Raad Fincken hagen.
Den udi D: welbaar: Skrivelse av 27de Septembris passato
indlagde vocation skal jeg med den Nordlandske Post, som nu
snarlig herfra skal avgaae, tilsende Hr. Weldingh, og besørge,
at hans Eeds-formul, saasnart den underskrevet vorder mig
tilbage leveret, til Cancelliet remitteres. Porsanger er vel endnu
ikke kommet her til Tronhiem, men, saa snart han kommer, og
man har reguleret, hvad han ugentlig i alt behøver til ophold, skal
jeg have den ære at tilmælde, hvad Seminarii Cassa her oppe dertil
kan taale at erlægge. Dersom jeg til Foraaret kommer til at visi-
tere i Nordlandene og Finmarken, som jeg vist tænker, om jeg
faaer min baad færdig til den tiid, skal det være mig kiert, at have
ham med i Følge.

813. Kopibog nr. 3 pag. 924.

1762 d. 6. Marts til Etats-Raad Finckenhagen.
— — — Jeg har talt med Hr. Profess. Leem, og, saasnart
han faaer revideret Morten Lunds^) finske catechismus, skal der

1) Se nr. 142 oviV.

OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

begyndes med trykningen. De 7 poenit. Psalmer og Reenbergs^)
morgen og aften-bønner kand gierne trykkes der neere; thi Hr.
Prof. Leem har sagt, at iMonsr. Sandberg-) kand staae for cor-
recturen. Hr. Weldinghs Kirke-Psalmer kand ogsaa meget vel
trykkes, endskiønt Endelserne ikke riimer sig. Hr. Pors-
angers Testimon. public, er mig og fra D. velbaar. indhændiget,
og skal han nu med det første blive ordineret. Det kunde vel
behøves, at Hr. Porsanger blev Hr. Prof. Leem i hans alderdom
adjungeret, men jeg seer for nærværende ikke, hvor hans Løn
skulde komme fra, som dog vel maatte være 200 rdr., med mindre
enten Hospitals Kaldet her i Tronhiem blev vacant, da Hr. Pors-
anger kunde erholde samme, eller ogsaa eet og andet av de største
Kald her i Stiftet bleve leedige, da det kunde blive den Præst, som
fik dem, paalagt, at udbetale til Hr. Porsanger en aarlig vis summa.
Dersom det høye CoUeg. skulde ville være saa gunstig, at see Hr.
Hans Hammond^) til Hospitalet forflyttet til et andet Præstekald
enten i Norge eller i Dannemare, om det end ikke var eet av de
store Kald, saa kunde Hr. Porsanger blive her med det samme;
thi der blev dog vel nogen Raad til saadant et Tillæg, at han kunde
have 200 rdr. alt i alt, og saaledes kunde Michael Baade*)
komme i hans Stæd, som Missionar, til Ost-Finmarken. Monsr.
Peter Daniel Baade^) har jeg allerede tilmældet, at hans offerte
ey kand vorde CoUegio proponeret. Jeg er etc.

814. Kopibog nr. 3 pag. 931.

1762 d. 7. April. Til Hr. Porsanger her i Tronhiem sendte

jeg i et Brev følgende Lappiske Documenter, se. 26 av Hr. Wel-

dingh oversatte Kirke-Psalmer tilliigemed de 7 poenit. Psalmer,

Reenbergs morgen og Aften Bønner og confirmations Bønnen,

1) Morten Reenberg, 1". i X'iborg 1660, 1693 prest paa .Møen, 1694 magi-
ster, 1709 prest ved Hclliggeists kirke i Kjøbenhavn og 1720 ved Frue kirke
sammesteds og stiftsprovst. Døde 1736. Hans bønnebog var oversat fra
engelsk.

2) Se nr. 459 ovfr.

S) Se nr. 219 og 581 ovfr. samt nr. 819, 825 og 827 nedfr.

4) Se nr. 810 ovfr.

•'') Var dengang lærer hos Peder Krog i Værdalen. Se forovrigt nr. 13 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 9

hvilke alle hånd, efter CoUegii missionis ordre, skal saa læselig
veenskrive, at de derefter til trykken kand vorde befordrede; men
hvad sig confirmations Bønnen angik, saa skulde hånd forkorte
den, først paa Dansk, og sende mig den til Eftersj'n, da den siden
derefter paa lappisk skal vorde forkorted.

815. Kopibog nr. 3 pag. 947.
1762 d. 1. Mai til Etats-Raad Fin c kenhagen.

De mig tilstillede 7 poenit: Psalmer, Reenbergs

morgen- og Aften Bønner, Hr. Weldings oversadte Kirke-psalmer
og Confirmations Bønnen, efter Forlangende forkorted, bleve straxen

til Hr. Porsanger leverede for at reenskrives. — Fra Hr.

Welding tilsendes ogsaa herved det h: colleg: en Ansøgning,
hvorudi han, formedelst sin alt meer og meer tiltagende Sj^gdom,
begjærer tilladelse, i denne Sommer at reyse til Dannemark igien,
hvorimod han erbyder sig til, av egne Penger at lønne successorem
i 2de Aar med 100 rdr. aarlig, og tillige at lade trykke Hr. Pon-
toppidans Forklaring paa Finsk, som han allerede har verteret.
Hr. Prof. Le em er meget imod, at hans Psalm.er skulde trykkes;
thi han siger, at det Lappiske er derudi overmaade slet, uden at
see paa Rimene, men jeg tenker det er best, at conferere med Hr.
Porsanger først om den Sag, hvilket skal skee med det allerførste,
hvorefter og hans oprigtige Sentiments skal blive D: velbaar: be-
kiendtgjordt.

816. Kopibog nr. 3 pag. 953.
1762 d. 15. Mai til Hr. Etats-Raad Fine kenhagen.
Efter Løfte haver jeg nu indhænted Hr. Porsangers Betænk-
ninger over Hr. Weldings oversatte Kirke Psalmer, hvilke jeg
har den A'lro hermed at tilstille D: Velbaar: in originali, og sees
derav, at versene i bemeldte Hr. Weldings Psalmer skal være
meeget slette, efterdi de til en stor Deel bestaaer av halve og i
midten opslugede ord, der desuden ere satte i en saadan forvirred
orden, at Meeningerne neppe vil forstaaes a\' en studeret, langt
mindre av de eenfoldige Finner, hvorfor det vel er best, om samme
og tinder det høye colleg. approbation, at disse psalmers trykning

10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

maatte beroe, indtil der med tiiden kunde gives nogen, der er i stand
til at oversette dem bedre. — — — —

817. Kopibog nr. 5.
1762 d. 26. Mai. Berettede Biskoppen mig (d. e. amanuensis,
som førte kopibogen), at Hr. Profess. Leem allerede for aaret 1762
hos Hr. Consistorial-Raad Bruun i Størdalen har oppebaaret contin-
gentet, stort 50 rdr., til Seminar: Lapponic: og samme ovenmeldte
dato fik ogsaa Hr. Prof. Leem Anviisning paa Hr. T e s t m a n i Skong-
nen, hans contingent til Semin : lapp :, ligeledes 50 rdr., tilsammen 100
rdr., som Hr. Profess. Leem har faaet, hvilket beregnes i hans Løn.

818. Kopibog nr. 4 pag, 59.
1763 d. 11. Juni til Hr. Etatz-Raad Finckenhagen.
De poster i deres Velbaarenheds ærede Skrivelse de dato 21.
maij pass:, der bleve ubesvarede og til denne Tid reserverede, har jeg
hermed den Ære at meddele følgende Efterretning om. Hvad Hr.
Prof. Leem og hans under hænde havende verk med sine om-
stændigheder angaar, da har jeg gandske nøye confereret med ham
derom og altsaa kand melde, at hånd hidtil fornemmelig har samlet
paa materialier og udarbeydet dem, hvilket er skeed, dels ved at
excerpere mangfoldige Sprog af hr. Prof. Ewalds Concordants ^) og
oversette dem paa Finsk, dels og ved at udvikle Derivata af sine
Primitivis, hvilket er et møisommeligt arbeide, men ikke desmindre
er hånd dog allerede kommet til Lit. G. Skal nu det hele Lexicon
efter saadan Plan udarbejdes, bliver det et stupende vidløftigt verk,
da det kommer til at udgjøre 1000 Ark endog compress skrevet,
som er meget over 500 trykte ark, hvilken vidløftighed er tildels
gandske unødvendig og tildels foraarsager alt for stor bekostning.
Hvorfor mine Tanker, hvilke Hr. Prof. Leem har intet at indvende
imod, herom ere, at det bør forkortes, Imo ved ikke at ind-
føre saa mange Sprog, siden det ey kand behøves, og 2. ved at
udelade alle substantiva Verbalia, dem enhver selv lettelig kand
formere, som veed lidt af Grammatik, saa at verket ikke maa

1) Bibelske Concordants, Kjøbenhavn 1 748 — 1-9, udgivet af Enevold E w a 1 d
(titulær professor i teologi og direktør ved Waisenhuset; døde 1754).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVX'EKSLLS'G. 1 1

overstige 6 trykte alphabeter. Og naar denne nye Plan bliver fulgt,
kand Begyndelse med Trykningen skee efter et aars Tiid, som
tildels ikke endnu kunde skee i mange aar. Men skal verket komme
saa hastigt ud, saasom ønskeligt var, saa behøvedes endog, efter
Hr. Prof. Leems egne Tanker, at hr. Pors an ger til Sommeren
kom herhid for at assistere ham ved at conferere med hinanden,
førend noget bliver trykt, og saaledes kunde ved hr. Porsangers
Ankomst straks Begyndelsen til Trykningen skee, idet, at saasnart
noget var revideret, kunde det gives i Trykken, allerhelst da Tryk-
ningen her i Thjem gaar langsomt for sig og lider gandske vel
Ophold uden Trykkerens skade, saasom hånd desuden dagligdags
har smaa ting nok at trykke. Hvad de latinske ord angaar, som
skal føies til, da vil det koste Hr. Prof. Leem overmaade stor Møye,
da hånd saaledes maa tage alt paa nyt op igjen for at skrive de
latinske ord til, hvilket tildels vil blive vanskeligt for ham, tildels
og synes at være ufornødent; thi øyemerket derved skulde vel
blive at befordre saadan Lexici almindelig afgang ; men der ere vel
ikke mange udenlandske, der ville bekymre sig derom, uden maa-
skee de Svenske, der dog uden stor Møye gandske vel forstaae det
Norske. Dog dependerer dette af det høye Collegii godtbehndende,
om de latinske Navne skal settes dertil, da jeg dermed gjerne vil
være behjelpelig, paa det at alt kunde blive accurat. — — — —

819. Kopibog nr. 4 pag. 79.
1763 d. 22. Oktbr. til det høy Kgl. Missions Collegium.
— — — Hvad den lappiske bønnebog angaar, som Hr.
Prof. Leem her har ladet trykke, saa har jeg ikke seet den, førend
den var færdig trykt, da jeg og erindrede, at det havde været godt,
at titulcn og en Conspect over Indholdet havde tillige været trykt
paa Dansk; Men siden nu det høye Coileg. befaler at saadant i
Henseende til et vist Antall Exemplarer bliver iagttaget, samt, at der
til samme Ex. bliver føjet en Fortale og Dedication til hansMajst.,
saa skal saadant tilhobe strax settes i verk. Da jeg forrige
Sommer var i Nordland, betalte jeg Missions Contingentet til hr.
Biskop Friis for Aar 1758—59—60 og 61, resterer altsaa kun
for forrige Aar 1762, som jeg havde agtet at betale hr. Biskop

12 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

Friis ved hans Nærværelse denne Sommer her i B3'en ; men skede
iki<e formedelst hans uformodentlig hastige bortrejse og skal derfor
nu strax ske til Mr. Myhre^), saasom jeg har det høje Collegii
ordre for mig; thi, at det ikke tilforn er skeed til Mr. ]\tyhre, har
aarsagen været denne, at hånd ingen fuldmagt har opviist til at
imodtage penge paa Hr. Biskop Friises vegne; og naar betalingen
skeer til Mr. i\l3'hre, skal og tillige iagttages og Biskop Friis godt-
gjøres den 1 rds. difference, som ham forlidt er betalt i henseende
til de ovenanførte aaringer samt de 80 rdr., som ham blev fra-
dragen af 1758 aars Contingent, saasom jeg den gang ikke havde
mine papirer hos mig, og intet bevis saa derfor, at samme 80 rdr.
vare udbetalte af Biskop Friises Commissionair til hr. Prof. Leem.
For dette indenværende Aar 1763 er miss. Conting. endnu ikke
tilfulde indkommen, men skal og blive udbetalt, saasnart det ind-
kommer, ligesom herefter aarlig skee skal, til Mr. Myhre. Det Hr.
Welding som præst til Maasøen tilgodehavende af Finmarkens
præsters præbende beløber sig til 7 rdr. aarlig og sendes deifor
herved 14 rdr. i Banco Sedl. for aarene 1762 og 63 at regne fra
Ilte Septbr. 1761, da Hr. Welding blev kaldet til Maasøen d.
11. Septbr. indeværende Aar, hvorhos jeg dog reserverer mig min
Ret i henseende til det pro rata af Capituls Skatten, som jeg aarlig
erlegger med 8 rdr. 19 Skill. til Stiftsamtskriveren for Finmarkens
præsters præbende gods og vil søge Regres for i næste Aars præ-
bendes udbetaling, efterat jeg har faaet mere l\'s i denne Sag, end
jeg for nærværende tid besidder. Den beste Status Hr. Porsanger
kunde faae at subsistere ved her i b3'en, naar hånd til Sommeren
skal adjungeres Hr. Prof. Leem, bliver Hospitalets Kald, hvorfor
det indstilles til det høye CoU. gunstigst at see Hr. H. Ham m ond,
nærværende Hospitalspræst, imidlertid forhiulpen til et andet præste-
kald, hvorom hånd nok selv indgiver sine ansøgninger, naar con-
venable vacance maatte falde, da hånd ønskede at komme til Dan-
mark eller i det mindste Sør efter, saasom hånd ikke taaler det
haarde og kolde Clima heroppe, men vil gjøre megen god Tjeneste
i Guds Kirke, om hånd forflyttes til et mildere Clima, thi hånd

1) Sikkerlig Torchild Myhre, kommissionær i Trondhjem, død 1803.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13

er en meget vel begavet præst, der gjør sig største flid med
alle sine forretninger og fører derhos et christeligt og anstændigt
levnet. — — — —

820. Kopibog nr. 4 pag. 81.
1763 d. 29. Oktbr. til Professor Leem.
Velbaarne Hr. Et. Raad Fine kenhagen har i Skrivelse af
8de octbr. indberettet mig, at D, Velbyrdighed til stor Fornøyelse
for hans Excell. Præsidi har nedsendt 3de Ex. af den lap piske
Bønnebog, som her er bleven trykt, men at hans Exe. Præses
derhos har beklaget, at Titulen og det til slutning over materierne
tilføjede Register ikke tillige var trykt paa Dansk og sat foran, at
mand ved hjelp af samme strax kunde see Indholdet. Og end-
skjønt hans Velb. Hr. Et. R. Finekenhagen har meddelt hs. Exeeli.
Præsidi Copie af den Efterretlighed om Indholdet, som D. V. skriftlig
har eommuniceret hr. Et. R., saa dog efterdi hs. Maj. selv med stor
velbehag vilde ansee dette Skrift som den 1ste prøve af Seminarii
gudelige Arbeide, saa agtes det for anstændigt og fornødent, at
titul Bladet til bemelte bønne bog tilligemed Registeret over Ind-
holdet og en Dedieation til hans Maj. som Seminarii Stifter blev trykt
paa Dansk og føjet dertil, førend den allerunderdanigst blev over-
leveret. Desforuden har og hr. Et. R. tilmeldet mig, at det høje
CoUegium gjerne saae, jeg vilde have indseende dermed og tillige
give den underretning, at saadan Dansk version og Præfatio ey
gjordes nødig til alle, men kun til saa mange Ex., som behøvedes
til membra Collegii og en del eurieuse Liebhabere. Og alligevel
Hr. Et. R. tilforn derom har tilskrevet D. V'., saa er dog siden hs.
Exe. Præsidis Resolution falden, at jeg skulde coneurrere dertil.
Af ovenmeldte aarsager haaber jeg, D. V. er saa god at eommu-
nieere mig til Eftersyn det af CoUegio forlangte Tilleg, saasnart
det er færdig skrevet, førend det bliver trykt, og i det øvrige ha-
ster dermed saameget muligt er, saasom det høje Colleg. driver sterkt
derpaa, at det hastig maatte fuldbyrdes.

14 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

821. 1763 30. Novbr. fra Knud Leem, T.hjem. (StA.).

Høy-Ædle Hr. Biskop etc! Herved tilsendes D. H. den an-
befalede Dedication samt et Dansk Register over den Lappiske
Bønnebogs Indhold, som det Gunstigst maatte behage Dennem
at gjennemlæse og censurere over; at samme ikke, førend nu,
fremkommer, er af Aarsag, at jeg i nogle Aar til stoer Hinder og
Sinkeise for mig i mit øvrige Arbeyde, som imidlertiid har maat
hvile, haver haft at bestille med at oversætte Lutheri catechis-
mus, i anledning af at samme, oversat af Hr. Weldingh, blev
mig for nogen Tiid siden fra CoUegii tilskikket til Eftersyn. Med
dyb veneration henlever etc. Deres etc. Knud Leem.

822. Kopibog nr. 4 pag. 89.
1763 d. 30. Decbr. til Hr. Prof. Leem.
Velædle og højlærde, højstærede Hr. Professor! Det commu-
Tiicerede Mst. ang. den Lappiske Bønne Bog sendes herved
igjen tilbage, og saasom det høje Collegium har udtrykkelig befalet
mig at conferere derom med Hr. Prof. og at sørge for, at alt bliver
ordentlig og Collegii forlangende i alle maader opfyldt, saa vilde
Hr. Prof. ikke fortryde paa, at jeg herved tillige ytrer dem mine
Tanker om et og andet, som derved maatte observeres. Imo: Jeg
synes det bliver best, at titulen bliver baade Lappisk og Dansk i
begge Sprog, først det Lappiske og derefter det samme paa Dansk.
2do: Hvad Dedicationen angaar, saa er den gandske smuk, og
har jeg derved intet at erindre, uden at jeg ønskede, at Hr. Prof.,
saasom jeg mener, imod Enden, naar der tales om Seminarium
Fridericianum og Kongens store Naade og gavmildhed i h. t. det
sammes Stiftelse, da vilde være saa god at specificere det, som af
hs. Maj. er henlagt til Seminarium, og da saadant ikke kand være
Hr. Prof. i alle maader bekjendt, saa vil jeg her tillige anføre, hvad
Kongen dertil har skjenket, se: den staaende Kapital er nu 7100
rd. ; desuden er, som Hr. Prof. selv veed, 200 rd. af Hospitalet
aarlig henlagt til Seminarium tilligemed 50 rd. af Skongens og 50
rd. af Størdalens præstekalds aarlige Indkomster samt 80 rd. udaf
Missions Contingentet, eller den Afgift, som, Kirkerne her i stiftet
aarlig svare til Missions Væsenet, tilsammen stor 157 rdr. Hertil

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUN'XERUS' BREVVEKSLIXG. 15

kommer endnu, at der gaaer hver Søndag en Tavle om i de 3
Kjøbstæds Kirker, se: Thjems, Christiansund og Molde, som til-
hobe kand indbringe Seminarium omtrent 30 rd. ; og altsaa nj'der
Seminarium aarlig det samme som Renten af en Capital, stor 6900
rd., og har altsaa aarlig Indkomme af 765 rd., som blive anvendte,
den største Deel, til Docentis Løn og det overskydende til alumnos,
hvoraf de, som ere nødlidende og trængende, bekomme Klæder,
Bøger etc, og andre ved Seminarium forefaldende udgifter bestri
des. 3tio: Collegium forlanger og en Fortale, hvorudi kunde efter
mine Tanker korteligen afhandles følgende 2de Poster: a — kunde
anføres, hvo af alumnis, der har contribueret noget til bønnebogen,
og hvad enhver navnlig har oversat, samt hvad hr. Prof. selv har
gjort derved ; b — kunde der kortelig meldes, om Dialecten, at det
er den samme, som bruges i Finmarken og Norderst i Nordlandene
til Tromsøen, og mand s^-nes at have aarsag til at holde denne
for den vigtigste i henseende til vore Lapper. De andre, hvis Dia-
leet kand differere noget, kand dog og let finde sig i denne, naar
de blive noget vante derved etc. etc. etc. ; c — kunde anføres, at
mand inden kort tid kand vente en oversettelse af Joh. Evang. og
efterhaanden af det gandske Nye-Testamente samt inden faa aar
et fuldstændigt Lapp. og Dansk Lexicon, hvor mand har i
Sinde at sette de Latinske ord til, hvor det kand behøves. 4to:
Istæden for de ord; Register over Indholdet, ønskede jeg, at der
kun blev brugt det eeneste ord: Indholdet, ligesom jeg og øn-
skede, at Hr. Prof. vilde udelade den undskyldning, som gjøres
tilsidst, fordi at der findes ingen Bøn for Kongen i denne bog.
Endelig erindres, at der bliver trykt 12 Exemplarer af dette tilleg,
hvoraf Kongen faaer 1, Præses 1, og Collegii Alembra 5, hvilke 7
Exempl. Hr. Prof. og vilde være saa god at drage Omsorg for,
at de, føjede til den Lappiske Bønne-Bog, blive indbundne i
smukt Engelsk Bind paa Seminarii Bekostning, da Kongens og
Præsidis Excemplarer og faaer være forgyldt paa Snittet, og det
var at ønske, at alt kunde blive jo før, jo heller færdigt, saasom
jeg atter har faaet Erindring derom af Collegio. Jeg er med me-
gen consideration etc.

16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906'

823. Kopibog nr. 4 pag. 93.

1764 d. 14. Januar til Hr. Etats-Raad Fine kenhagen.

I følge af mit med forrige post gjorde løfte har jeg nu den
ære at tilmelde D. V. mit skyldigste Svar paa de Poster, som endnu
staae tilbage. Angaaende alumnus missionis Studiosus Sandberg^)
har jeg allerede talt med Hr. Mag. Schjøning og hånd er med
mig enig i at mage det saa, at monsr. Sandberg kunde endnu et
aar beholde det ham tillagde stipendium, endskjønt Sagen har havt
sin vanskelighed, saasom samme stipendium er for rum Tid siden
tillagt en anden, hvilket kommer deraf, at hr. magr. Schjøning,
proponerede efter sædvane 3de personer og meldede intet om, at
Sandberg efter billighed burde have det 1 aar endnu; dog kand
Sagen redresseres ved at lade 1 af de sidste 3de udnævnede, som
best kunde taale det, bie efter sit Stipendii udbetaling til aarets
udgang.

Da den Norlandske Post nu er ankommen, saa indstilles til
det høje Collegium, om der ikke med denne samme skal gaae
ordre til Hr. Pors an g er, thi ellers kand hånd ikke ventes hid til
næste Sommer, og hans Nærværelse behøves virkelig jo før jo heller,
naar der skal blive noget af det Lap piske Lexicon, førend Hr.
Prof Leem døer; thi samme brave Mand begynder nu meget meer
at skrante end tilforn og er derhos en gammel mand, som ikke
kand vente at leve meget længe i betragtning af det onde, hånd
i sine yngre Aar har lidt, endskjønt der er intet at udsette
paa hans flid, som endnu er utrættelig og fast overstiger hans
Kræfter. Men da her er intet andet Middel til hans subsistence,
om ikke Missions Gassen skal graveres for meget, end at Hospitalets
Kald bliver gjort ledigt for ham — saa indstilles tillige underdanigst
til det høje Coll. at see Hr. Hammond, værende Hospitals Præst,
befordret til et andet brød, jo før jo heller, paa det at denne om-
stændighed ikke skal legge nogen hindring i Sagen. I det øvrige
kommer det an paa det Høje CoUegii godtbefindende, hvorvidt Hr.
Hammonds forslag i andre maader skal linde approbation.

1) Se nr. 459 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREV\'EKSLING. 17

824. Kopibog nr. 4 pag. 95.
1764 d. 25. Januar til Hr. prof. Le em.
Herved sendes endeel af velædle Hr. Professors Msct. tilbage
efter at samme, med deres tilladelse, til lettelse for bogtrykkeren er
omskreven, ved hvilken Lejlighed og noget paa sine Stæder ogsaa
er tillagt, og ordenen, synderlig i henseende til deres begyndelse i
Fortalen, som beqvemmeligst kommer til sidst, noget forandret.
Dette formeldes saa betimeligt, at Trykningen des før kand be-
gynde. Resten skal med første følge, at Bogtrykkeren derfor ikke
skal forlænge opholdes.

825. 1764 28. Februar fra H. Hammond [Trondhjem] i) (StA).

Høyædle etc. Hr. Biscop! D. H,s ærede bekom leg i aftes
Klokken 10, og læste det vel 10 gange, da Propositionen forekom
mig betænkelig; men ieg vendte om, hvor ieg kom fra, til Hr. Soren-
skriver Th am s, som boer der, og spurgde nøyere ud omstændig-
hederne ; leg betænkede og, at De, hvis bestandige grace ieg stedse
til min Død venererer og erindrer med taknemmelighed, holder det
for raadelig at tage derimod ; S u h m meener og saaledes : saa har
ieg i Herrens Navn fatted det forset at tage derimod, NB i haab,
at efter Nannestad bliver De min Bisp igien, og saa kan meget
giøres i denne Tour; beder derfor underdanigst. De vil svare Colle-
gium saa : at leg takker underdanigst for dette Brød, som passende
paa min Helbred, og gierne gav Porsanger Plads, saasom Mis-
sions Sager ere af større betydenhed, end at de taale forhaling, og
derfor haaber, at leg erindres i Tiden ; dog kand ieg ey af Bragnæs
capellanie hverken betale de 200 rdr. til Porsanger eller bekoste
trykning til Missions Historien; men vil gierne arbeyde den ud,
naar Documenta mig leveres, i haab at ieg siden forflyttes, saa at
ieg settes istand til at bekoste Trykning ; paa denne maade er ieg
fornøyet dermed, og taker Hr. Et:[atsraadl Fink: [enhagen] for
hånds stoere omhue og ømhed.

Ieg angrer hiertelig paa Nordrehoug, men Canceliet er altid
plaget af forstoppelse ; vilde D. H. bære den Grace for mig og

1) Med Gunnerus' haaiid : Giv. Collegio Kftcnctn. d. li. .Mails 1764. Se ur.
S27 nedfr.

18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

skrive som af sig selv, at naar leg fik Nordi'eh:[oug], saa fik Pors-
anger sit og M : [issionen I Historien. Dog heri som De S3'nes, ieg
er fornøyet med Bragnæs.

Dette er det ieg i iiast har resolveret til, da ieg staar færdig
at reyse til min broeder, hvilket er aarsagen, hvorfor ieg ey Per-
sonlig, som ieg burde, før i anden Uge, kand opvarte Dem og
takke Dem for ald Deres goedhed. Men dette Propos er uforan-
derlig, ieg vil til Bragnæs, hvor ufordeelagtig ved første øyekast i
min Situation det synes. Jeg har stedse seet prøver paa, at de er
min Patron, og haaber, de nu viser det endda denne gang, med
saadan Forestilling, at ieg ey døer som Capelian der, thi ieg er ung!

I haab om at De laver alt paa beste, har ieg den ære at recom-
mendere mig, forblivende Deres underdanige Tiener H. Hammond.

826. Kopibog nr. 4 pag. 578.
1764 d. 3. Marts til Hr. Andreas Porsanger angaaende hans
Vocation til Hospitals Præst etc.
Da det Høje Missions Collegii Resolution efter min derom
gjorte Forestilling nu er mig i Skr. af 11. febr. pass. tilmeldet, at
Der. Velærv. skal komme her til Trondhjem som Hospitals Præst
og den gamle Hr. prof. Leems adjunctus, saa tillegger jeg dem
herved ordre, at de saa betimelig som skee kand, tager afsked fra
Finmarken og begiver Dem paa reisen her hid, hvilket dog maaskee
ej før kand skee, end med Kjels Jægt, som denne Sommer gaar
til Vardøe, saa at de i det seneste med sammes retour kunde ventes
hid. Hospitalets Kald bliver nu snart frit, og imidlertid skal der
sørges for, at de ingen Nød her i Trondhjem skal lide. Kunde
De bringe nogle Naturalier og tildels en og anden smuk fjeld
Urt med sig, vilde jeg erkjende saadant med Taksigelse. Det
vilde og være godt, naar Der. Velærv. har gjort sig saa mange
finske Navne bekjente paa urter og andre Naturalier, som i deres
Egn vides, idet at saadant og vil være en hjelp i henseende til det
nye finske Lexicon, som de fornemmelig kommer til at assi-
stere Hr. Prof. Leem udi. løviigt gratulerer jeg dem til denne
deres befordring, ønsker Dem en lyckelig Rejse og er med megen
Ære etc. — — —

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLING. 19

827. Kopibog nr. 4 pag. 183.

1764 d. 3. Marts til xMissions-Collegiet ang. Hr. Hammonds^)

Vocation til Bragnæs og Missions Historien.

D. V.s seneste meget ærede af 11. febr. har jeg rigtig erholdet.
Det høje Collegii Resolution angaaende Hr. Porsanger kom vel ikke
saa betimelig, at jeg med sidste nordlandske Post kunde beordre
ham at forføje sig hid til Trondhjem til Sommeren, saasom posten
da allerede for nogen tid siden var afgaaen, og jeg kunde ikke
formaa Postmesteren til at opholde den længere. Men jeg haaber
dog nu med det allerførste at finde Lejlighed til at gjøre Hr. Pors-
anger det høje CoU. Resolution bekjent, saa som den seneste Kgl.
Skatte Forordning tilligemed visse Cancellie og Cam mer ordre maa
uden ophold sendes nordefter.

Jeg aflegger og min underdanigste taksigelse til det høje Coll.
for den grace, samme vil have i at befordre Hr. H. Ham m ond,
paa det at Hospitals Kaldet kand blive vacant for Hr. Porsanger,
naar hånd kommer. Hr. Hammond har givet mig tilkjende, at
hånd er vel fornøjet med Bragnæss Capellanie, om det skulde falde
i hans lod, i Haab at det høje Coll. i fremtiden vil have Naade
for ham til noget bedre ; men hånd declarerede derhos, at hånd af
Bragnæs Capellanie hverken kunde betale de lovede 200 rd. til Hr.
Porsanger, ei heller bekoste trykningen til den Missions historie, som
hånd offererer sig til at udarbeide. Dog tilbyder han sig ligefult
at ville arbejde den ud, naar hånd dertil blev assisteret med for-
nødne Documenter, om hvilket sidste jeg har givet ham forsickring,
hvad de documenter angaar, som findes i Stifts Kisten, saa vel
som og hvad jeg ellers kand have samlet for mig selv, missions
historien vedkommende, som vel bliver den vigtigste hjelp til hans
arbejde, da jeg foruden en del andre Sager besidder si. Hr. Rector
Skankes missions historie skreven med hans egen Haand som
Concept til det E.xemplar, han nedsendte til det huje Missions
Collegium, og hvoraf jeg seer, at Hr. Just. R. Jessen-) til dels
har betjent sig i det saakaldede Danische Bibiiothek, hvilken concept
-1. Hr. Rector Skankes Søn, Sogneprest til Grytten i Romsdalen,

1) Se nr. 2 19, f.Sl og H2a ovfr.
-) Se nr. 247 ovlr.

20 OVE DAHL, BISKOP GUNNERUS. [1906

har foræret mig. Ellers formeente Hr. Hammond, at det nu vacant
værende Nordrehougs Kald i Christiania Stift ikke vilde overstige hans
Kræfter, saasonn Climatet er mildere end her, og naar hånd kunde
være saa lykkelig at erholde dette, som han helst ønskede, saa
forblev hånd ved sit løfte i alle maader i henseende til de 200 rd.
pension til Hr. Porsanger, indtil Hospitalspræsten efter et par aars
forløb bekommer sin fulde Løn med videre.

Jeg har fornummet af bemelte Hr. Hammond, at hånd ved en
Skrivelse fra D. V. incidenter er bleven underrettet om, at Hr. pro-
fessor Leems Msct. om Finmarken og Finnerne skulde paa
Kgl. allernaadigst bekostning blive trykt i Kbhvn. og at Kobberne
dertil allerede vare stukne: i anledning af hvilken Sag, jeg tar mig
den frihed herved at melde, at jeg besidder et, endog efter Hr. Prof.
Leems egen tilstaaelse bedre udarbejdet exemplar af samme Fin-
markens og Lappernes Historie, som Hr. prof. Leem dels egen-
hændig har skrevet, dels og har dicteret en studioso i pennen,
hvorfor jeg gjerne offererer en Copie af mit Expl. til det høje Collegii
Tjeneste, om det skulde forlange. Da alle ting, Hr. prof. Leem i
sin historie skriver om, ere mig og vel bekjente, og der kunde
være et og andet hist og her at observere og tillige undertiden
paa nogle faa Stæder at rette, dog mest hvad Stilen angaar, saa
er jeg tillige gandske villig forivejen at conferere med hr. profes-
soren om saadanne ting og derefter at lade exemplaret renskrive
paa Seminarii bekostning. Ja jeg Iviler ingenlunde paa, at jo
verket vilde imodtages med dobbelt bifald af publico, dersom de
ting af natura 1 Historien, Hr. prof. Leem hist og her berører,
blev noget bedre og tillige nøjagtigere udførte, samt Lin næ i navne
allevegne tilføjede, hvilket jeg holt for, lod sig best gjøre i Anmerk-
ninger neden under Texten, som jeg og er villig til at forfatte tillige-
med en Fortale til bogen. Dog kommer denne Sag an paa det
høje Collegii godtbefindende, saasom jeg for min person har desuden
arbejde nok og intet derved intenderer, uden at Hr. prof. Leems
Arbejde kunde blive til større Nytte og Fornøjelse og bekomme i
det mindste i mange ting et præ for Schåfferi Lapponia^),

1) Lapponia seu gentis regionisque Lapporum descriptio nova verissima,
Leipzig 1675, forfattet af Johan Scheffer (f. 1621 i Strassburg, 1648

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 21

som ellers er meget vel og grundig skrevet fast i alle maader og
ikke har mange vigtige Feil, naar jeg undtager de faa og slette
Tegninger og de vage(?) Navne paa Naturalier,

Naar det kand gaa an uden at præjudicere nogen anden, er
jeg gandske villig til at proponere Hr. Birch^) paa Sneaasen, thi
der er intet at udsette paa ham.

828. Kopibog nr. 4 pag. 185.
1764 d. 9. Juli til M i ss i o ns- K ol leg i et.
— — Hvad mit løfte angaar at assistere med nogle Anmerk-
ninger af natural Historien til Hr. Prof. Leems Lappernes Be-
skrivelse, saa vil det være min største F'ornøjelse ligesom og
min Skyldighed at opfylde samme, om det i saa kort en tid bliver
mig mueligt, hvorpaa jeg højlig tviler, thi paa næste torsdag agter
jeg, om Gud vil, at begive mig paa min Visitats Rejse i Dalernes
provstie, og dermed vil den hele Sommer gaa bort. Den 1ste
Deel af min flora Nor veg. har jeg og allerede begynt at give i
trycken her i T.hjem paa Dansk og latin in fol. med nogle faa
Kobbere til, som vil ogsaa occupere mig, naar jeg kommer
hjem og borttage alle mine frie Timer. Dog, bliver det mig mue-
ligt at gjøre noget ved ovenbemelte anmerkninger inden den be-
nævnte Tid, saa skal det ei staae igjen paa min Siide. — — —
Hr. Porsangers Bestalling bevarer jeg til hans Ankomst, som
ventes at ske i denne eller følgende Maaned.

829. Kopibog nr. 4 pag. 188.
1764 d. 20. Oktbr. til Missions-Kollegiet. Anmerkninger i
henseende til Leems Lappiske Historie etc.
— — — Hr. Lemvig^) har af dato 3die hujus betalt til

prof. i veltalenhed og politik i Upsala, 1667 tillige assessor i antiqvitets-
koUegiet samt 1677 bibliotekar; døde 1679).

1) Se nr, 48 ovfr.

-) Jens Lemvig, prof. Leems svigersen, om hvem se nr. 'J4 og '2b ovfr., 8:^4
ndfr. og selsk. skr. 1891 p. 145, blev ^ (ikke 8/,) 176:^ fra resid. kapellan
i Stjørdalen befordret til sogneprest i det store Opdal prestegjeld, mod efter
sit eget tilbud i to aar at j-de tiis. SCK) rdl. til trykningen af Leems lexikon
og 10*"> rdl. aarlig til sin svigermoder, om luin blev enke.

22 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

mig den 1ste termin af sit offert til det Lappiske Lexici Trykning
med 400 rdl., hvilke samme i næste Regnskab skal blive anførte
Seminario til Indtægt. — — —

Siden der endnu er tid dertil, er jeg gandske villig at fuldføre
mit Løfte i henseende til nogle Anmerkninger henseende til Prof.
Leems beskrivelse over Finmarken og Finnerne, især
hvad natural historien angaaer. Jeg vil til den Ende lade
reenskrive de Capitler af manuscriptet (saasom jeg har det), som
vedkommer mit øjemerke og føje mine Anmerkninger dertil, og,
naar jeg dermed kand blive færdig, skal saadant D. Velb. tilsendes.

830. Kopibog nr. 4 pag. 188.

1764 d. 17. Novbr. til Etatsraad Fine kenhagen.

Jeg beklager og af mit cor(?) den gode Hr. Weldingh,

som nu igjen er kommen til Finmiarken og har der, saasom Hr. Pr.
Sylow^) beretter, været syg fra den 1ste dag af, hånd kom i
landet,") og det værste er, at der synes neppe at være bedre haab
om helbredelse for ham, saalænge hånd der skal forblive, hvorfor jeg
er af den tanke, at dersom ei hans Sundhed imod al forventning
skulde blive god og sterk, hverken hånd er tjent med Finmarken
eller P^inmarken med ham, endskjont jeg kand have den ære oprigtigst
at forsikre, at jeg under ham noget meget bedre end Vadsøe Kald, for
hvilket der udfordres en stærk Kempe. Hånd kunde vel og tjene
Missionen ved sin Pen, endskjønt hånd blev forflyttet til Dan-
mark eller Søndenfjelds i Norge, hvor Climatet kunde være taale-
ligere for ham.

831. Kopibog nr. 4 pag. 188.

1764 d. 15. Decbr. til Etatsraad Finckenhagen

om prof. Leems msct.

D. V.s seneste af 24. Novbr. pass. har jeg havt den ære at

modtage tilligemed fortegnelse paa de capitler af hr. prof. Leems

1) Se nr. 142 ovfr.

2) Smign. nr. 137 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 23

msct., som blive at reflectere paa ved de anmerkninger af natural
historien, jeg har lovet at føje til, saa vidt Hr. prof. Leems msct.
dertil kand give Anledning. — — —

831 a. Kopibog nr. 4 pag. 190
1765 d. 18. Mai. til Etatsraad Finckenhagen.

Hr. Porsanger intercederer for sin broder Samuel

Andersen, som -i 19 Aar har været Finne Skolemester ved
Kielvigs Menighed, men formedelst sin tynde helbred i afvigte
Sommer har maattet frasagt sig samme, at det h. Coll. naadigst
og gunstigst vilde tillegge ham en pension paa 15 rd. aarlig fra
den tid af, hånd qvitterede, at hånd ikke med hustrue og 6 smaa
børn skal ynkelig omkomme. Han har meget got Skudsmaal af
Hr. Missionario Schøning^) og hans forældre har villet opofre
alle deres 3 Sønner til missionens Tjeneste. Hr. Porsanger assi-
sterer efter formue sine fattige forældre; men beklager, at hånd i
nærværende omstændigheder, allerhelst da hånd er bleven gift,
ikke er i stand til at recke sin broder haanden. — — — Det
første hæfte af Hr. Prof. Leems msct. over Finmarken har jeg
endnu ickun af ham faaet reenskrevet og indrettet, som hånd vil
have det, og samme skal med næste post tilligemed mine An-
merkninger derover nedsendes, og siden kand hver Postdag nogle
hæfter blive nedsendte; thi Msctet er nu næsten gandske reen-
skrevet, og jeg er og kommen vidt i Arbejdet med mine Anmerk-
ninger, saa at det hele Msct. med alle sine Anmerkninger kand
ventes nedsent, om Gud vil, (inden) næste St. Hans Dag; thi
saasom jeg da har sat mig for at visitere i Romsdalen og paa
Nordmøer, samt i Foesens Pi'ovstie, saa maa jeg før den tid have
bemelte sag færdig. Til Nordlandene har jeg denne sommer ej
tordet vove mig, saasom min Helbred har forbuden mig det
aldeles, da jeg denne vinter har været meget syg og ofte senge-
liggende, saa at der undertiden har ickun været lidet haab til
Li\'ct. Nu begynder jeg først saa vidt at komme mig, at jeg
tør begive mig udi luften. — — —

'i Jac. l'"lia.s Schoning, se nr. 154 ovfr. oi; sclsU. skr. IS''.' pag. ()0.

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

832. Kopibog nr. 4 pag. 191.
1765 d. 25. Mai til Etatsraad Fine k en hagen
med Msct. og Anmerkninger.
Herved har jeg den Ære efter Løfte at nedsende det 1ste
hæfte af hr. Prof. Leems Msct. tilligemed mine Anmerkninger
derover. Længere gaaer ikke det første Capitel, og med næste Post
skal continuationen følge. Det er mig umueligt tillige at levere
nogen latinsk oversettelse af mine Anmerkninger, da saadant vilde
betage mig for meget tiden, naar jeg skulde først skrive i et Sprog
og siden oversette det samme i et andet, endskjønt det vel kunde
være mig lige meget, i hvad Sprog jeg conciperede. Efter mine
tanker bliver det derfor best at lade Candidatus Briin niche ^) paa
Eilertzens Collegio, som har gjort sig bekjent ved sine Afhand-
linger i Naturhistorien, oversette mine Anmerkninger i det latinske.
Dog fører jeg ham an ickun af de Aarsager, fordi jeg ingen anden
kjender, som er Arbejdet saa vidt voxen som hånd; og meener
jeg, at den Sag kand ingen difficultet have, da mine Anmerkninger
blive ej saa overflødige og for det meste gandske korte. Naar der
havdes god tid dertil, saa maaskee der kunde vel og her findes en
Candidat, som gjorde oversetteisen under min Opsyn ; Men jeg
befrygter, at saadant vilde trainere tiden for mig, da de, som dertil
kunde v^ære duelige, har desuden den hele dag nok at bestille. Ej
at melde om, at jeg for St. Hans Dag neppe vilde have tid til at
oversee og corrigere nogen version. I øvrigt holder jeg det for al-
deles fornødent, at hr. Prof. Leems msct. bliver nøje confereret
med det gamle, og at saavel den Danske text som den latinske
Oversettelse i alle Maader bliver forandret efter det nye Exemplar,
dog ligegyldige ting og constructionen undtagne ; hvilke forandringer
heller ei kand, efter mine Tanker, foraarsage stort Bryderie.

833. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 1. Juni til samme med Anmerkninger over Leems Msct.

Jeg har herved den Ære- at nedsende 1) 2det, Sdie og 4de

Cap. af Hr. Prof Leems Msct. fra p. 9— 104 incl. tilligemed mine

Anmerkninger over det 3die og 4de Cap. pag. 7 — 14. 2) — — —

1) Marcus Thrane B r ii n n i c h. se aarsskr. 1888 — 90 p. 239 og nr. 799 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLIXG. 25

834. Kopibog nr. 4 pag. 191.
1765 d. 8. Juni til Etatsraad Finckenhagen..

Mine nedsendte Anmerkninger over det Iste samt 3die

og 4de Capitel ere ventelig til rette Tiid nedkomne tilligemed iMsctets
4re første Capitler. At samle mine Anmerkninger til et Cap. gaar
ei an (endskiønt de fleste vel blive ved det 13de Cap. om fiske-
rierne), da hist og her nødvendige Anmerkninger behøves, saa-
som D. V. noksom selv skjønner, naar de ickun behager at give Agt
paa især det 4de Cap. om et langt Straa, som Finnerne bruge i
deres Handsker for varme skyld. ^) Hvo i al verden kand læse
saadant uden med ønske, at faae Kundskab om dette lange Straaes
botaniske Navn med videre. Ligeledes findes hist og her en hoben
Norske Navne, i Anledning af Jagt, Fiskerie og saavel paa Dyr, som
ingen Udlænding, ja neppe nogen Dansk kjender. Hvor kjedsom-
meligt vil det ikke være for h.s Maj. og enhver Læser, naar saadanne
Ting ei korteligen forklares, at det kand vides, hvorom der tales.
Følgelig skal jeg, om h. Exe hr. Præses og de øvrige højtbydende
Herrer behager, continuere at nedsende mine Anmerkninger paa
den Maade, som er begyndt. Siden jeg seer, at det høje Coll.
vil bekoste Kobbere, skal jeg og gjøre mig en fornøjelse af at
nedsende nogle faa Teininger, som kunde give verket en lustre,
da saadanne Teininger ej skal komme til at forestille Ting, som alle-
rede tilforn vare aftegnede eller noksom bekjente. Skulde det h.
Coll. approbere min ringe Tanke om at lade Msctet rette efter det
senere nedsendte, saa troer jeg, at tilforn ommelte Briinniche i
en hast expederede deslige Ting til største fornøjelse, saa at verket
gjerne for den Sags skyld kand komme fuldkommen betids herud.
Det 5te Cap. har jeg endnu ikke faaet fra hr. Prof. Leem reenskrevet
og rettet, som det bør være; men med næste post haaber jeg at
kunne nedsende det og maaske mere tilligemed mine Anmerkninger,
naar og hvoi- de kunde behøves. Imidlertid arbejder jeg nu paa
mine Anmerkninger til det 13 Cap., som blive vidløftigst. Hr. Prof.
Leem har talt om nogle forbedringer til det allerede nedsendte 2det
Cap. om Sproget, som hånd vilde lade mig tilstille for at afsende

') Seiinegræs, en art Curex (oftest C. ren'can'n).

26 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

dem med Posten. Faaer jeg dem betids, saa skal de hermed følge.
Hr. F urs te nb er g ^) er i disse dage reist herfra til Kiøbenhavn,
og hans Embede betjenes forsvarlig imidlertid ved Hr. Junhans-),
hvorfor hånd recommenderes D. V. paa beste maade, da de kand
være forsikret, at hånd er en oprigtig, gudfrygtig og retsindig
Mand, der har udviist al Troskab og Flid i sine Embeder og er
derhos crandske vel begavet, —

835. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 15. Juni blev sendt Forbedringer til det 2det Cap. af
hr. Prof. Leems Msct., som handler om Sproget, item det hele
5te Cap. med nogle faa Anmerkninger derover. Ligeledes Begyn-
delsen af det 6te Cap., hvorhos blev indberettet, at der af dags
dato var gjort forestilling til General Kirke Inspections ColL, at alle
Disciple og studerende maatte forbindes til at legge sig efter et vist
studium af Natural Historien, Physik eller Mineralogie, og at
Seminaristerne, som skulde bruges til missionen i Finmarken, maatte
tilholdes det samme, ligesom allerede skeed var med dem, som
afsendes til Grønland.

836. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 29. Juni.

Herved har jeg den ære at nedsende det sidste Hæfte af det
6te samt det hele 7de og 8de Cap. af Hr. Prof. Leems Msct. fra
p. 29 — 60 incl. tilligemed mine Anmerkninger over det alt tilhobe
fra Nor. 19 — 26 incl. Med næste Post kand ventes mere, allerhelst
da jeg for min helbreds Skyld ikke vovede at begive mig paa min
foresatte visitats Rejse til Nordmøers og Romsdals samt Foesens
Provstier.

P. S. Den følgende Post, som afgik den 6te Juli blev intet
nedsendt med.

837. Kopibog nr. 4 pag. 191 f.
1765 d. 13. Juli.
Herved har jeg den Ære at nedsende det 9de, 10de og Ilte,

1) Se nr. 193 ovfr.

■^) Thomas Junghans, se nr. 10 — 12 ovfr. og selsk. skr. 1891 p. loj

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLIN'G. 27

saavelsom det 12te Cap. fra pag. 1 — 52 incl. tilligemed mine An-
merkninger fra p. 27 — 84 incl , hvoraf de sidste referere sig til
næstfølgende Hæfte, som næste gang skal nedsendes. — — —

838. Kopibog nr. 4 pag. 192.
1765 d. 20. Juli.
Herved har jeg den ære at nedsende Continuationen af Hr. Prof.
Leems Msct. fra pag. 53 — 68 incl. tilligemed mine Anmei'kninger
fra p. 25 — 32 incl. De faa resterende, til disse hæfter henhørende
Anmerkninger skal følge med næste Post. Den Teining paa
SkoddefoV) som jeg Anmerkning 100 henviser til, skal følge, saa
snart jeg faaer den færdig, da jeg driver paa Skildrern alt, hvad
jeg kand, saa vel i henseende til denne som 3 til 4 andre Teininger.

839. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 3. .Aug. blev under Couvert til EtR. Finckenhagen
nedsendt 1) Prof. Leems msct. fra pag. 69—84 inclus. og 2) An-
merkningerne dertil fra p. 33—46 inclus., Nor. 107 — 134 inclus.

840. Kopibog nr. 4 pag. 192.
1765 d. 10. .Aug. — — — Med dette brev (nr. 50 ovfr.)
fulgte Leems Msct. p. 85— 88 incl., dito Anmerkninger p. 47. 48.,
Nor. 135—1 ^9 inclus.

841. Kopibog nr. 4 pag. 191.

1765 d. 31. August til Etatsraad Finckenhagen

om Prof. Leems Msct. (m. v.)

I .Anledning af D. V.s seeneste meget ærede af 3 hujus har

jeg talt med hr. Prof. Lecm om det Cap. i hans msct. angaaende

Sprogene, og hånd declarerede, at det nu dependerede gandske af

det h. CoUegio, hvad derved skulde gjøres, og hvor meget deraf

skulde tryckes, og kand jeg heller ikke nægte, at det kom mig altfor

vidløftigt for. løvrigt kand jeg ikke dømme derom, hvor vit det

kunde behøves deraf at gjørc el udtog for at foje til det forrige

Manuscript, da jeg ikke har Msctet ved haanden og desuden ikke hii-

') 'l'otanus gloltis.

28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

sker, hvad formerelse det siden har faaet. Hvad det øvrige angaar,
som endnu staaer tilbage, saa skal alt saadant betimeligt ned-
sendes tilligemed den latinske version af mine følgende Anmerk-
ninger. 2 Teininger har jeg færdige: den ene er paa Bogstav-
Hummern^) og den anden paa Lodden, hvoraf de finmarkiske
Loddefiskerier har faaet sit Navn. 2de har Skildrern endnu under
Hænder, som jeg venter, at hånd i en 8 dages tid bliver færdig
med, hvoraf den ene Teining er paa en strand-Sneppe, Ploug-
manden^), og den anden paa Uern eller Rødfisken, som uden-
for Norge er lidet bekjent. Men Skildrern undskylder sig nu for
at illuminere Teiningerne, uagtet hånd saadant først havde lovet,
saasom hånd fejler visse farver og foregiver ej at have øvelse nok
i at male med vandfarve. Dog mener jeg det ingen difficultet skal
have med at lade saadant skee i Kjøbenhavn, saasom farven nøje
skal angives og bestemmes. — — —

842. Kopibog nr. 4 pag. 192.

1765 d, 12. Oktbr. til Etatsraad Finckenhagen

med Prof. Leems Msct.

Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. Continuationen af Hr.

Prof. Leems Msct. fra det 14de indt. Begyndelsen af det 20de

Cap., som er fra pag. 1 — 108 incls. Fortalen, som. jeg i mit seneste

lovede at ville besørge oversat, har Hr. Prof. Leem faaet tilbage

for selv at udstryge, hvad hånd syntes at kunne udelade, og for-

meente hånd, at det blev best, at det h. Coll. besørgede den oversat

ved Hr. D. Hager up ^), da Dedicationen tilligemed Verket .selv

ved ham var bleven oversat, paa det ikke Stilens uligheder i henseende

til Fortalen og det andet skulde formeget falde i øjnene, hvori jeg

og gandske bifalder ham ; hvorfor de med næste Post fra Hr. Prof.

Leem bliver nedsendt. — — —

^) Nephrops norvegicus.

2) Vistnok = Skoddefol i forr. brev.

3) Eiler Hagerup. senere biskop i iiergen og Kristiansand; se Biogr. Lex.,
bd. 6, s. 478.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' FiREVVEKSLLVG. 29

843. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 19. Oktbr. til Etatsraad Finckeniiagen.
Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. Begyndelsen af Hr.
Prof. Le em s Msct., som er Titel-Blad, Dedication og Fortalen
tilligemed den forhen opsente latinske Oversettelse af Dedicationen
saavel som alt det øvrige af Msctet. selv, som hidtil hos mig har
været beroende, se. fra p. 109—431 inclus. — — —

844. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 9. Novbr. til Etats-Raad Finckenhagen.
Herved har jeg den i^'^re at nedsende Begyndelsen af mine
Anmerkninger tilligemed den latinske oversettelse jeg har besørget,
se. Nor. 1 — 8 incl. og skal de følgende Hefter efter Haanden følge.
For den hjelp det høje Colleg. har været saa gunstigt at forunde
Seminaristen Bjørnsen^) tacker jeg underdanigst i det Haab, at
at hånd ved sin flid og gode Opførsel vil blive Missionen til Nj'tte.
Hr. Sigvard K ildals-) donation, bestaaende i Køllefjords præste-
gaards overladelse til Eftermændene, har jeg, saasom D. V. gandske
rigtig formoder, allerede tilforn hørt noget om, men det er mig
gandske vel bekjent, at Husene var i en slet tilstand i Aaret 1759,
da jeg var i Finmarken, saa at jeg om Natten et par gange maatte
fløtte af et Kammer i det andet, formedelst den sterke blæst jeg
ej kunde udholde i Sengen, under hvilken en mængde Ryskatte
eller Hermelin havde deres bolig. Den gode Hr. G røvers^) Em-
beds Papirer og bøger vare og af fugtighed saa ilde tilreden, at
mand neppe kunde tage dem i Haanden; og ynkede jeg især den
brave mand og hans kjæreste i henseende til deres Sundhed, som
i den fugtige og slette bolig havde lidt meget. Dog skal jeg ei
ermangle at gjøre ved Sagen, hvad mueligt er, dersom husene
endnu ei skulde være satte i tilbørlig Stand Strinde og Sælboe

1) Ole B j o r 11 s c II, I". 1739 i 'riondlijoin, dimitleiet Ira dcii derværende skole

1763, blev 1772 missionær til SUjervo, 1777 sogneprest til Kjolleljord

oj^ 1788 lil Varde og provst i provstiet, dode 17'M,
■-) Se nr. 1 79 ovfr.
•') Niels Grover, f. 1722 i Hadsel, dimitteret iia 1 roiuinjems sUole 1750,

teolog, kandidat 1750, 1754 missionæ'r til Varanger, 1757 sogneprest til

Kjollcfjord, 1766 til llaa paa .Kæderen, dode 1790.

30 OVE DAHL. BISKOP GCXXERUS. [1906

Fogderiers Konge-Tienders auction har jeg berammet tilden 3. febr.
tilkommende Aar. Den forrige forpagter Stør ker B rønneisen
har aarlig givet 448 rd., og underhaanden har Hytte Skriver Gert
Busch i Sælboe ved Hr, Prof. Leem budet aarl. 500 rd., og saa
meget mener jeg mand og paa auctionen skulde faae, endskjønt be-
melte Busch skal have ladet sig forlyde med til Hr. Prof. Leem,
at nand ej vil vedblive sit bud, naar det kommer til Auction. Men
jeg formener, at mand kand lade det derpaa ankomme. Dog kand
jeg ei vide, om mand naaer den gandske Sum, naar forpagteren
tillige skal betale auctions bekostningen, saavel som den aarlige 8.
p. Cent. Skat, som af Tiende svares, hvilken sidste ovenmelte Busch
har forpligtet sig til. Da jeg er af de Tanker, at mand snarere naaer
et ønskeligt bud, naar forpagtningen skeer paa en 6 Aars tid for-
medelst den store forskjel, som her falder i henseende til gode og
slette Aar, saa bliver det nok best, at forpagtningen varer saalænge.
Hr. Prof. Leem gjør visselig sit Arbeide suckende i sin høie Alder,
da hånd aldeles ikke har sin Udkomme; omtrent 100 rd. gaaer bort
af hans løn i rente penge, saa at han neppe har 400 rd. tilovers,
hvoraf hånd slet ikke i Trondhjem kand leve. Hvorfor jeg tar mig
den frihed underdanigst at intercedere for ham, at det h. Coll. vilde
væie saa naadigt og gunstigt mod den brave og utrettelig flittige
mand at unde ham aarlig 100 rdrs. tilleg, allerhelst da der aarligen
vil overskyde en 300 rdr. paa ovenmelte tiende til beste for Se-
minarii Cassa, og samme er i den stand, at den desuden kunde
contribuere saadan aarlig udgift. Hr. Prof, Leem er en mand af
høj alder og bliver nu meget svagelig, saa at denne byrde for Gassen
vil efter al formodning ickun vare i gandske faa Aar. — — —

845. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 16. Novbr. til Etatsraad Finckenhagen.

Jeg har herved den Ære at nedsende D. V. continuationen af
mine Anmerkninger til Hr. Prof. Leems Mst. baade paa dansk og
latin, se. fra N. 7—47 incl.

No. 4J TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLXG. 31

846. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 23. Novbr. til Etatsraad Finckenhagen.
Herved har jeg den Ære at nedsende D. V. continuationen af
mine Anmerkninger til Hr. prof. Leems Msct. baade paa dansk og
latin fra n. 48 — 81 incL

847. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 30. Novbr. til Etatsraad Fin c k en li age n med Anmerk-
ninger til Hr. Leems Msct. fra n. 81 — 106 incl.
Derpaa blev saaledes skrevet : Skildreren er meget langsom og
uvillig, uagtet jeg har luvet ham for hånds Arbejde alt hvad hånd
efter Billighed begierer: Hvorfor Tegningerne blive mod min Villie
færre end jeg først havde tænkt, da hånd ikke alene er uvillig med
at illuminere, men endog med at tegne, saasom hånd synes et ansigt
og en Kane gaar ham hastigere fra haanden og foraarsager ham
ikke saa meget bryderie som mine Sager, og meer end een, der
kand tegne efter Naturen, har mand ikke i Thiem. — — —

848. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1765 d. 7. IJecbr. til Etatsraad Finckenhagen.
Herved har jeg den Ære at nedsende Fortsettelsen af mine
Anmerkninger paa dansk og latin til hr. Prof. Leems Msct. fra
No. 107 — 128 inclus. tilligemed en Tegning paa Hummer Kongen
eller Bogstav Hummern, henhørende til Anmerkning 191
iblandt de følgende. Der kommer vel 2 Tegninger endnu før denne,
hvoraf den ene er paa So Or ren ^;, Anas spectahilis Linn., som
Brisson-) kalder en And fra Hudsons bay og er hverken bleven
Hr. Strøm ell. Hr. Briin niche hidindtil bekjendt. Den er af en
forunderlig Skabning paa Nebbet. Den anden bliver vores Uver.
Men jeg har gjort begyndelsen med at nedsende Tegningen paa
Hummern, saasom de.ine først er bleven fæ dig. Kobberet bli\-er
stuckct efter den blegere med Vand-farve, som Navnet er skrevet
hos, men illuminationen skeer efter den med Olje farve malede Teg-
ning. Den førstmelte er egentlig bleven tegnet med tusch og det

') Smlgn. lir. IL'I ovlV. og Strom .Søiulmors liosUiivclso p. Ibl.
-) Se nr. 'l'i'A ovlV.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

meget smukt af vores Skildrer, Schweiger, men siden gjort
Forsøg af en anden Maler, navnlig Dahl, at illuminere det med
Vand farve, som dog ei vilde lyckes for ham, hvorpaa den anden
Tegning med Olje farve blev gjort af samme Maler. — Det
gjør mig ondt for den gode Hr. Furstenberg, at band, saa som
jeg af D. V.s sidste meget ærede fornemmer, ei kand gjøre sig
haab om, i Anl. af den nu værende Vacance her i Stiftet at blive
hjulpen.^) — — —

849. Kopibog nr. 4 pag. 193.
1765 d. 14. Decbr. blev (sendt) Continuation af Anmerkninger til
Prof. Leems Missions Historie, se. de Danske fra Nor. 129 — 167
incl. og den latinske overs'ettelse fra Nor. 129—182. — — —

850. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1 765 d. 28. Decbr. til Etatsraad F i n c k e n h a g e n med Slutningen
af Anmerkningerne til Prof. Leems Msct,
Herved har jeg den ære at nedsende Slutningen af mine An-
merkninger baade paa dansk og latin tilligemed 2de P. M. for Set-
teren og Corrector i Henseende til Anmerkning 116 og 122 og deres
Forandring. Den resterende Tegning paa S ø-O r ren haaber jeg
med det allerførste at kunne nedsende, da dette Arbeide saaledes
fra min Side er aldeles afgjort. Jeg burde vel, i sær i de første An-
merkninger, have citeret Hr. Justits-Raad Jessens Norges Beskri-
velse^), men Hr. Prof. Schøning fik den til laans et par Dage,
efler at jeg selv havde faaet den, og jeg har endnu ikke faaet den
tilbage. Jeg tviler nu ingenlunde paa, at jo det H. CoUeg. gunstigst
drager omsorg for en duelig Corrector, og som vil have nøje Til-
syn med mine Anmerkninger, at de blive ordentlig aftrykte; og
mener jeg, at al confusion desto tryggere kand eviteres, da den,
der skal have opsyn med trykningen, har baade latinen og dansken
for sig, endskjønt den latinske oversettelse ikke altid er skeed ord
for ord, men mere søger at udtrycke sensum og hoved Sagen. Naar
bemelte Opsynsmand forud læser Anmerkningerne igjennem og

1) Se nr. 193 og 834 o vir.

2) Se aarsskr. 1888—90 p. 204 samt nr. 247 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 33

skulde deri forefinde noget, som kom ham betænkelig for, saa blev
det vel og best, at hånd derom betids corresponderede med mig.
I øvrigt skal det være mig meget kjært, om mit Arbeide er efter
H. Exe. Hr. Præsidis og det gandske H. CoUegii Behag.

851, Kopibog nr. 4 pag. 193.
1766 d. 18 Januar til Etatsraad Finckenhagen med Sø-orren etc.
Jeg har herved den Ære at nedsende sidste Tegning paa Søe-
orren; paa Indlagde Seddel staar Fuglens latinske og danske Navn,
samt tallet i anmerkningerne, hvor Tavlen henhører, just saaledes som
det bør stikkes ; jeg har endnu ingen Regning faaet derpaa, hvorfor
jeg heller endnu ikke kand lade D. V. vide, hvad Skildrer og Maleren
forlange for disse Tegninger tilhobe. — — —

852. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 14. Febr. til Hr. Andreas Porsanger om at assistere

Prof. Le em.
Da det H. Missions Collegium lader sig være højst angelegen,
at det Lappiske Lexicon, som Hr. Prof. Leem har under Hæn-
der, og som højstbemelte Collegium meget gjerne seer tillige at
maatte blive oversat paa latin, allersnarest mueligt var kunde komme
for lyset, men saadant umueligt formedelst Professorens Alderdom
og aftagende Sinds og Legems Kræfter er at haabe, med mindre
hånd strax paa det flittigste assisteres, saa skeer dette, for at lade
Der. Velærv, vide, at det er det H.Collegii villje, at de i henseende
til bemelte Arbeide af alle Kræfter assisterer Hr. Prof. Leem, hvortil
jeg ingenlunde skulde paatvile, de jo vil findes villig i Betragtning
af det gode, de af missionen har nydt og fremdeles kand vente
dem, ligesom de og i den orden kand vente med det første at
erholde de 200 rd. frie, som hidtil af Hospitalets Kald er svaret
til Seminarium, da de ellers paa den gandske Summa i følge det
Kgl. Rescript ikke kand gjøre sig noget vist Haab. Til den Ende
vilde de allerl'ordeligst begynde med ovenmelte Arbeide og deri at
udvise den beste Conduite, mueligste flid og beste Skjønsomhed,
hvorom jeg dog ellers ingen Anledning har at tvile.

34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

853. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 14. Febr. til Prof. Knud Le em angaaende det Lap-
piske Lexicon og hans Løns forbedring.
I skrivelse af 1ste hujus har Hr. Etats-Rd. Finckenhagen
paa det høje CoUegii vegne saaledes tilmeldet mig : „Skulde auctionen
paa Strinde og Selboe Konge Tiende udfalde efter Ønske, vil CoU.
sær efter D. H.s forestilling vist ej glemme Hr. Prof. Le em, hvis
Tarv baade desto vissere og bedre vilde lettes, om paalidelig
forsickring blev given, baade med det forderligste at see Begjm-
delsen af hans Arbeide i trycken, og at samme udkom efter
CoUegii ønske og begjering, nemlig med hosføjet latine Overset-
telse, hvilket auctor vel melder at ville blive ej allene alt for
vidløftigt i Henseende til den store Mængde derivata, der ud-
ledes af mangfoldige primitivis, men og fast umueligt at exprimere
i dansk uden ved vidløftig circumscription, og mere i Latinen, da
Coll. derimod anseer alle Ord, som i Lexico anføres uden de hos-
satte danske, at være spilte og til ingen nytte uden for Lapperne,
som desuden forstaae dem, og holder for, at hvad som kand gives
paa dansk, lader sig og føjelig gjøre paa latin, saa at alt det, som
ikke paa dansk (for hvis skyld Lexicon udkommer) kand ud-
tryckes uden ved vidløftig paraphrasin og circumscription, burde
efter CoUegii tanker udelades som unyttig for dem, der ved Hjelp
af Lexico fuldkommen vilde lære Sproget". Paa Grund heraf har
jeg ikke taget i Betænkning paa Hr. Prof.s vegne at give Coll.
den forsickring, at højtsamme herom kunde gjøre sig gandske vist
Haab, og har jeg til den Ende, af dags dato, i eftertryckeligste
terminis beordret Hr. Por sanger^) i henseende til dette Arbeide
af alle Kræfter at assistere, saa at mand med det allerførste kunde
nedsende til det H. Collegio det første Ark tr3^kt.

854. Kopibog nr. 4 pag. 194.
1766 d. 15. Febr. til Etatsraad Finckenhagen angaaende
Se min ar ii Tiende (m. v.).
— — — Med Seminarii Tiender, som den 3. hujus paa forpagt-
ning paa 6 Aar paa offentlig auction bleve opbudne, faldt det meget

1) Se foreg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

vel ud. De bleve Gert Busch^), Bergskriver ved Selboe Verk,
som den høistbydende tilslagne for 750 rd. aarlig afgift, paa hans
broders Hr. Auctions Directeurs Svend Busches Caution med videre,
som behagentlig erfares af medfølgende verificerede Gjenpart af
auctions forretningen. De ere begge meget brave og vederhæftige
folk, dog har jeg for desto mere Sickerheds skyld forlanget den sidstes
formelige Caution. Alle vedkommende bøjgder komme ikke ind med
noget bud, hvorfor jeg lod slaae de enkelte bud sammen for at
see, om nogen vilde byde højere, saa som da og skede.

I betragtning af saadant lyckeligt Udfald og paa Grund af det
H. Collegii gunstige løfte, tviler jeg ingenlunde paa, at jo Hr. Prof.
Le em erholder et Tilleg til sin løn, som hånd saa højlig trænger
til, da hånd i sine nærværende Omstændigheder lider Nød, hvilken
Sag jeg derfor underdanigst paa beste maade vil have det h. Col-
legio recommenderet.

Det H. Collegii forlangende i henseende til hans Lexicon,
vil jeg ikke paatvivle, hånd jo af yderste Kræfter bemøjer sig for at
gjøre fyldest, saasom hånd og har lovet, og skal jeg ikke ermangle at
drive derpaa, at begyndelsen dermed med det første skeer, hvilket
og er saa meget meer fornøden, da hans Skrøbelighed og Alder-
dom tiltager, og Hr. Porsanger endnu ikke har gjort sig meget be-
kjendt med hans Arbeide. Til denne Ende har jeg tillagt Hr.
Pors anger skriftlig Ordre ^) at assistere Hr. Prof. Leem af alle
Kræfter, og har jeg, i haab om det H. Collegii approbation, ladet
ham vide, at hånd ikke faaer de 200 rd. af sit Kald frie, med
mindre hånd udviser al flid i at gaa Professoren til haande, aller-
helst da det, i følge det Kgl. AUern. Rescript af 24. Mart. 1752,
dependerer af det H. Collegio, om hånd skal have de 200 rd.
gandske eller tildels.

Da nu bemelteTiender til Seminario ere hjemfaldne, saa har jeg til-
lige herved den ære at melde, at Skognens og Størdalens Sognepræster
paa grund af nysbemelte Rescr. gjør sig Haab om at blive befriet
fra den aarlige pension til Semin., ligesom og Missions Contingentet,
80 rd., ved denne Lejlighed hjemfalder til missions Gassen.

») Smlgn. nr. S44 ovfr.
2) Se nr. 852 ovfr.

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

855. Kopibog nr. 4 pag. 195.

1766 d. 8. Marts til Etatsraad Fine kenhagen angaaende

Hr. Porsanger i Henseende til det lapp. Lexicon,

item Seminarister, som dimitteres, etc.

Herved har jeg den Ære at tilsende D. V. en vidløftig Skri-
velse fra Hr. Porsanger i Anledning af min ham tillagde ordre
at assistere Hr. Prof. Leem paa det flittigste i Henseende til det
udgivende lappiske Lexicon. D. V. seer deraf, at hånd under-
danigst venter et tillæg til sin løn for saadant extraordinairt Arbeide,
samt ordentlig at blive Hr. Prof. Leem adjungeret i haab at succe-
dere ham efter hans Afgang, tilligemed at være Hospitals Præst-
Alt hvad jeg derved underdanigst kand have at melde, er følgende:
1 . Seminarii Cassa taaler, at ham bliver forundt et aarligt tillæg af
50 rdr. og derover alt efter det H. Collegii gotbefindende. 2. Jeg
formoder, at det er d. h. Collegii Intention, at Hr. Porsanger skal
succedere Hr. Prof. Leem, som Lector ved Semin. Lapp., og at
hånd derfor kand blive velbemeldte Prof. Leem adjungeret med saa-
dant haab. Dog synes det, efter mine ringe Tanker, ikke at behøves,
at hånd i sin tid skulde faae Hr. Prof. Leems fulde løn, da hånd
nok kand være fornøjet med 200 rdr. aarlig af Seminario, naar
hånd tillige bliver Hospitals Præst.

Til Foraaret blive ingen Seminarist herfra til Academiet dimitteret.

P. S. Maaskee det blev bedre, at Hr. Porsanger i sin tid fik
Character som Lector og ej som Prof. ved Seminariet, saa som
den sidste Character kunde foraarsage ham flere Udgifter og ud-
fordre en kostbarere Levemaade. — — —

856. Kopibog nr. 4 pag. 195.
1766 d. 22. Marts til Etatsraad Finckenhagen.
— Hvad Hr. Prof. Leems Dedication angaar, saa de-
penderer det af det høje CoUegium, om forandringen skal gjøres
der nere eller heroppe. Af de- 2de Aftryk af Kobberne paa Bog-
stav-Hummeren, somD. V. har været saa god at tilsende mig,
dømmer jeg saaledes. Det, som grunder sig paa min uforandrede Teg-
ning, er gjort efter et friskt Exemplar og kort derpaa confereret med
en levende bogstav-Hummer, som jeg siden har faaet af en fisker

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 37

i byen, og paa friske og levende Exemplarer seer mand ikke meer
til nogen bogstav eller tegning, end hvad jeg har ladet vise paa
den nedsendte Tegning, som er gjort i mit Huus under min Opsj'n.
Det andet Aftr3'k derimod grunder sig paa et gammelt indtørket
Exemplar. Dog seer den anden gandske artig ud, og da faa faaer
den gandske frisk at see, saa vil vel de fleste vente bogstaverne,
men jeg har i min dertil hørende Anmerkning med fliid tiet derom,
saasom jeg ikke kunde bemerke deslige figurer, mens den var frisk.
Jeg bør heller ikke forglemme at tacke D. V. skyldigst saa vel
paa egne som paa den brave Hr. Stiftsprovstens Vegne for den God-
hed, de har for hr. Fiirstenberg.^) Det var at ønske, at hånd
snart kunde blive hiulpen, og meener jeg, at hånd i henseende til
sin lange Tjeneste bør have præference for hr. Heltberg,-) end-
skjønt jeg af mit corde ønsker, at ogsaa denne brave mand kunde
blive hiulpen; men allerbest var det, om hånd, formedelst sin svage
og meget tynde Helbred, kunde komme Søndenfjelds eller og endog
til Danmark.

857. Kopibog nr. 4 pag. 196.
1766 d. 17. Mai. At jeg er fornøjet med, at Hr. auct.s Direct.
Busch paa sin hr. broders vegne ^), udbetaler til hr. Prof. Leem 50
rdr. af den 1ste termin af Seminarii Tiendes forpagtning, og at
samme summa siden i bemelte termins udbetaling bliver mig de-
courteret bevidner J. E. G.

858. Kopibog nr. 4 pag. 198.
1766 d. 3. Mai til Prof. Knud Leem.
Under 19. April sidstleden er mig saaledes bleven rescriberet,
at det høye Collegium i Anledning af mit Forslag til deres Løns
Forbedring, ey, ved seneste Samling, har været at formaae til at
determinere nogen vis Sum dertil, og at dermed faaer beroe til
Hr. Prof. nedsender en trykt Prøve af det belovede Arbeyde med
Lex i CO, som kunde forevises H. M., saavelsom, at om Collegiet
skiønt skulde beqvemme sig til forinden at tilstaae Hr. Professor

1) Se nr. 193 og 848 ovfr.

-) Se nr. 50 ovt'r.

^) Smign. nr. Hn4 ovfr.

38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nogen Forbedring, samme da skulde cessere, naar intet blev præ-
steret. Dette, som aldeles interessent for Hr. Professor, har jeg
ike skuldet ermangle tienstligst at communicere dem tilligemed
den Efterretning, at jeg ogsaa af dags dato har beordret Hr. Pors-
anger alvorlig at tage sig Sagen an.

859. Kopibog nr. 4 pag. 198.
1766 d. 3. Mai til Hr. Andreas Porsanger.
Under 19de April sidstleden er mig bleven rescriberet, at det
H. Collegium endnu ike har kundet determinere sig til nogen re-
solution paa Deres Ansøgning, men at de i det øvrige, naar H. M.
faaer en trykt Prøve at see af Lexico, kunde giøre sig Haab om
tillæg, ligesom de og kunde være vis paa at succedere Hr. Prof.
Leem, naar han frafalder, som lector ved Seminarium Lapponi-
cum. Hvorfor jeg ikke paatvivler, at D. V. jo nu antager sig
benævnte Lexicon med Fliid.

860. Kopibog nr. 4 pag. 197.
1766 d. 12. Juli til Etatsraad Finckenhagen.

Hr. Weldingh, som ved sin Nærværelse i Kjøben-

havn blev befalet at oversette et vist pensum af det Nye Testa-
mente paa finsk, er nu dermed bleven færdig, og har jeg allerede
overleveret Hr. Prof. Leem samme til revision. Jeg tviler ikke paa,
at jo D. V, er saa artig at sørge derfor, at Seminarii Regnskab
for forrige Aar, saa snart skee kand, bliver m.ed det høje CoUegii
Ovittering mig tilbagesendt, saa som tiden nu snart er forhaanden,
at et nyt skal forfattes.

861. Kopibog nr. 4 pag. 350.
1766 d. 9. Decbr. til Hr. Profess. Leem, ang. ABC Bog og
Luther i Cateches paa Lappisk.
Med sidste Post havde jeg skrivelse fra Hr. Etats- Raad Fin-
ckenhagen, hvori hånd giør Erindring om ABC bøger og Lutheri
Cateches paa Lappisk, med videre, hvilket jeg ikke har vildet
undlade at berette v. Hr. Professor, og derfor til nærmere Eftersyn
herved lader følge en rigtig Gienpart af hans brev, saa vidt denne

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 39

Sag vedkommer. Hvad jeg denne Henseende skal svare Hr.
Etats-Raad Finckenhagen, eller hvad løfte jeg skal giøre ham,
vilde Hr. Professor være saa god inden Postens Avgang at lade
mig vide.

862. Kopibog nr. 4 pag. 201.
1766 d. 13. Dcbr. til Etatsraad Finckenhagen.
— — — Hr. Profess. Leem har lovet strax at levere sin
ABC bog i trycken, og saasnart hånd kand faae Catechesen
renskreven, skal den og blive leveret til Trycken.

863. Kopibog nr. 4 pag. 216 f.
1768 d. 16. Januar til Sekretær Ur s in.

Hr. Porsanger har jeg udbetalt sin Løn 50 Rd. for

Aar 1767, men siden der maatte skeet en Deeling, om den havde
bleven ført an i det nu indsendte Regnskab, saa har jeg reserveret den
til næste Regnskab. Hr. Profess. Leem s 100 rd. tillæg har jeg ikke
endnu understaaet mig at udbetale ham, forinden nærmere ordre
derom indløber, saasom der endnu ikke er meere trykt end eet Ark
af hans Lexicon. Det bliver vel ei mueligt, formedelst den store
Forandring, hånd har giort, og maae fremdeles giøre dermed, at
binde ham til noget vist om ugen, allerhelst da bogtryckeren ofte
er skyld i, at trycken standser, saasom nu skeer med det andet
Ark. I øvrigt arbeider Professor Leem over sine Kræfter, og det
vil være ham en stor trøst og Opmuntring, om hånd strax maatte
nyde tillegget, da jeg ikke heller skulde ermangle at drive paa Vær-
kets flittigste Fortsettelse, saavel i henseende til de derpaa arbeidende
som bogtryckeren. At giøre nu nogen P'orandring i Sprogets
Dialect, vil uden al tvivl være for siLlig, og er heller ingen i Stiftet,
som det kunde giøre, saavidt jeg veed, ej at melde om, at alle
de, jeg har talt med, og som kunde skiønne derom, mecne, at de
Svenskes antagne og i deres bøger indførte Dialect er ikke saa oi-
dentlig og regelmæssig, som Prof. Leems, og ofte blandet med del
qvænske eller carcclske. Jeg er med megen høyagtelse — —

40 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

864. Kopibog nr. 4 pag. 218.
1768 d. 16. April til Sekretær Ursin.

Ifølge Deres Velbyrdigheds meget ærede Skrivelse af 26. Martii
sidstleden har jeg udbetalt til Hr. Professor Le em hans Tillæg til
hans Løn for 1767 med 100 Rdr., som ved Seminariets næste

Regnskab skal blive observeret. . Det belovede Exemplar

af Hr. Professor Leems Finmarkens Beskrivelse maae jeg
ansee som en særdeles Grace af det høje CoUegio, og skal icke
ermangle, naar det mig bliver tilsendt, derfor at aflegge min under-
^danige Taksigelse.

865. Kopibog nr. 5 pag. 278.

1768 d. 16. April. Resolution for Hr. Porsanger om
200 rd. Forskud.

Paa grund af foranstaaende Sr. Svaboes betænkning bevilges
de til Forskud ansøgte 200 rd., med vilkaar, at Hr. Porsanger,
til betryggelse for Hospitalet udsteder sin obligation paa sit naa-
dens aar og deri tillige forbinder sig til, at lade sig afkorte de
aarlig faldende Renter efter 4 pC^; og paa disse vilkaar vilde
Hospitals Forstanderen Sr. Svaboe til Hr. Porsanger udbetale de
forlangte 200 rd.

D. O. V. G(rambow). J. E. G(unnerus).

866. Kopibog nr. 4 pag. 218.
1768 d. 28. Mai til Cancelli Raad Ursin.

Til Bogtrykkeren har jeg udbetalt 81 rdr. 1 ort 16 sk.

for 1500 ABC og ligesaa mange Lutheri Catecheser, som i dette
Aars Regnskab til Udgift skal blive anført. Det er Bogtrykkerens
Skyld, at ikke hidindtil meer end det 1ste Ark af Hr. Prof. Leems
Lexico er bleven trykket, men jeg haaber, at han herefter vil
blive flittigere, ligesom jeg og derom alvorlig har paamindet ham,
og skal før min Visitatz Reise, som jeg tænker, om Gud vil, d. 14.
Junii at tiltræde til Fosens, Nordmøers og Romsdals og Dalernes
Provstier, endnu alvorlig drive paa Sagen, allerhelst da jeg bliver
borte til 26. August. I henseende til Manuser, er næsten den første
Bogstav A allereede færdig.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 41

867. 1768 8. Juli fra Gerhard Sandberg/) Nesseby. (StA.).
Høiædle etc. Hr. Biskop! Inden jeg fik sende bort med Posten
mine Efterretninger, som nu ligge færdige dertil, indløbe mig med
Jagt-Skipper Johan Berg 40 Lappiske catechismi at uddeeles
iblant Finnerne imod en meget billig Betaling. Jeg har derfor
faaet det første jeg ønskede opfyldt, hvorfor jeg baade paa min
€gen og Finnernes Vegne takker D. H. allerydmygst ønskende det
øjemærke maatte opnaaes, hvortil baade D. H. og Højærværdige
Hr. Auctor har sigtet: Men jeg maae derhos ogsaa sige med
Andrea i Evangelio: Hvad er det iblant saa mange? Beder derfor
allerydmygst af D. H., at vi med Lejlighed maatte bekomme flere
baade Catechismos og ABC-Bøger, paa det man kunde fange an
med at lære dem Christendomens Stykker i deres eget Sprog, før
bliver der dog intet godt med Finnerne. Foruden benævnte Cate-
chismos, er mig og indløben Hr. Oluf Irgens forfattet Catechismi
Forklaring^) at oversætte i Lappisk Sprog. Dette var just det andet
xMiddel jeg ønskede og bad om imod Finnernes Vankundighed, og
derfor gjør jeg det saa meget hellere med at oversette Bogen.
Men saasom jeg tilforn har givet mig den Friehed at mælde om
til D. H., at det var i mit Hjerte at forfatte en Finsk Catechismi
Forklaring, saa giver jeg mig nu igjen paa nj'e den underdanige Frie-
hed, at spørge mig for hos D. H., om det ikke maatte være mig
tilladt at tage saa meget [medl, som jeg kan see kan bcqvemme sig paa
P'innernes baade Begreb og Tilstand, og saa forresten at bruge,
hvad jeg baade har tænkt og lært iblandt dem. Jeg vil sige min
ringe Mening i denne Sag, og jeg kjender D. H. alt for from til,
at jeg skulde tænke om Dem, De tage min Dristighed heri ugunstigt
op. Dette da, at jeg allerydmygst udbeder mig af D. H., jeg maatte
blive tilladt at skrive, hvad jeg selv har lært iblant Finnerne og
l-'ert dem, skeer ingenlunde derfor, at jeg skulde have noget at
udsette paa den meget berømmelige og brave Hr. Irgens Catechismi

') Se nr. 459 ovfr. og indleclningeii til dette afsnit.

') Vistnok ,Undervii.sning om de saliggjørende Lærdomme, som alle bor viJc,
troe og efterleve* (Trondhjem 1764 og 1767) af O 1 e Irgens, paa den
tid sogneprest til Faaberg, senere (177H) stiftsprovst i Trondhjem og 177"'
bisUop i Mergen.

42 OVE DAHL. BISKOP GUXNERUS. [1906

Forklaring, Min ungdom og min unge og ringe Indsigt forbyder
mig saadant, om jeg endskjønt kunde, det passer sig ogsaa lige-
saalidet paa Mig som den allerringeste iblant alle Hellige. Men
saadant skeer af mig, fordi jeg veed, at jeg derved kan komme
Finnernes megen Eenfoldighed i deres Saligheds Sag til Hjelp. Jeg
har nu, siden den Tiid jeg kom, lært det samme, som jeg nu har
i Sinde at skrive baade i Kirken og i deres egne Huuse, Der er
en deel af Dem, som kan altsammen, saasom Tanæ Skolemester,
det Han igjen lærer fra sig, hvor Han farer, og nogle af de 13
Confirmations Børn jeg nu nyelig i Mandags er kommen fra at
underviise. Børnene vare af Tanens Fjeld og Søe Finner, og de
som havde gode Hoveder lærte altsammen, andre lærte dog en
stor Deel; Saa findes der og af voxne Folk baade iblant Tanens
og Varangers Finner, som erindrer en stor Deel af hvad jeg har
lært, endnu bliver ved at lære og skal fremdeles lære dem, saa
lenge Gud behager, at jeg skal være i dette Embede. Jeg mener
derfor, at det vilde falde dem baade behageligere og lettere at lære
det, som de før kjendte, da derimod en Fremmeds Ord og Menin-
ger vilde falde dem besværligere at lære, at jeg ej skal tale om,
det ville komme til at gjøre dem en smule confus, naar de skulde
lære tvende, skjønt i Hovedsagen overenstemmende Lærdom, dog i
henseende til Ordene, Ordenen og andre Omstændigheder forskjellige
Lærdom. Jeg vil derfor i Guds Navn, saa snart skee kan, begynde
med det jeg har foresat mig, og om D. H. saa befaler, ogsaa give
paa Dansk, hvad jeg nu har i Sinde at skrive paa Finsk, paa det
der baade kan dømes om Lærdommen, og, hvilket er det jeg ønsker
og allerydmygst udbeder mig af D. H., der kan rettes, hvad der
kan være forseet. Imidlertid tør jeg ej love det saa meget hastig
færdig formedelst mine mange vigtige og besværlige Forretninger
og Rejser. Men jeg agter at sende efter Haanden saa ^/^ Part
eller ^/g Part, efter som Tiiden, Leiligheden og Kræfterne kan tillade
det. Den sidste Rejse da i mit Embeds i\ar skede til Tanen eller
Guldholmen for at underviise Ungdommen til Confirmation. Jeg
rejste derhen den 8. Junii og kom tilbage den 4. Julii, alle 13 bleve
antagne af Sogne Præst Hr. Schønning^) til Confirmation, nogle

1) Se nr. 154 ovlV.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLLS'G. 4^^

vare brave, andre kunde passere, alle kunde have blevet gode,
dersom Forældrene havde sendt dem afsted, saa snart jeg kom,
men mange komme ej, før end den sidste Uge jeg var der; som
Finnerne agte deres egne, saa agte de og deres Børns Sjæle, Alen
jeg maatte dog afsted over Fjeldet i saa megen Snee, at jeg næsten
havde maattet vendt tilbage med alt Folket. Desuden stærk Snee
Fog og Kulde oven fra, saa stærk, at det strax frøs paa mine
Klæder. Saadant koldt Vejr holdt ved lige til St. Hans Dag og
derefter indtil den 5. Julii, fra hvilken Luften fornemmes at være
saa varm som paa andre Steder, hvor jeg har været. Men i m.e-
dens dette kolde Vejr varede, var Jorden ganske vissen. Træerne
ikke uden i Knopper, længere kunde de ej komme for Kulde sk^dd,
Faaer og Lam uspiiselige for Maverheds sk3dd. Herren forbarme
sig baade over Folk, Fæe og Land. Han i sær forunde D. H. Livet
og Helbred, saa tvivler jeg ikke paa, vi joe faae Midler imod Fol- ^
kets aandelige Vissenhed og Ufrugtbarhed. — — ■

Gerhard Sandberg.

868. Kopibog nr. 4 pag. 224.
1768 d. 24. Decbr. til Etatsraad Fine kenhagen.

Hr. Sandberg har ikke in duplo indsendt sin Journal,

men udførlig i brev til mig af 8. Jul. h. a.^) beskrevet sine Rejser
og Forretninger til største P'ornøjelse, da mand kand gjøre sig det
haab om ham, at hånd bliver den anden Leem, thi hånd prædiker
og catechiserer allereede bestandig paa Finsk, og forsikrer, at alle
Varangers lapper erklære, at de forstaa hvert ord af hans taler,
til bevis paa Hr. prof. Leems Dialectes brugbarhed. Dog klager
hånd meget over lappernes ugudelighed. — — —

869. 1769 3. Jan. fra Chr. Weldingh, Wadsøe. (StA.)
[Om Kirkeregnskaberne]. Og, som jeg og tilforn er af Vel-
ædle Hr. Provst l'hode anmodet om at indsende enten hannem
eller D. H. i det lappiske Sprog kyndige Personers Betænkninger
om 2de opgivne Spørgsmaal samme Sprog angaaende, men jeg for

*) Er foreg. brev.

44 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

har sendt hannem mine og Hr. Baades,^) saa har ogsaa ved denne
Lejlighed nu den ære at indsende D. H. Hr. Sandbergs, som de
sidste jeg venter at belvomme der om. Jeg forbliver stædse etc.
Deres etc. Christian Weldingh.

870. Kopibog nr. 4 pag. 226.
1769 18. Febr. til Cancellie Raad Ur sin.
For det meget smukke Exemplar af Hr. Professor Leems
Beskrivelse over Lapperne tilligemed Hr. Etatz Raad Jessens^)
Afhandling a parte, som jeg med Skipper Petersen rigtig har mod-
taget, har jeg den Ære herved at aflegge min underdanige Taksi-
gelse for Højgrevelige Excellence Hr. Præses og det gandske Høye
Collegium. — — —

871. 1769 5. April fra R. Schielderup/^) Kautokeino. (StA.)
Ved min ankomst til Koutokeino fandt jeg det høy-
nødvendigt i det Lappiske Sprog at oversette ministerial-For-
retningerne, af hvilke jeg nu har tilsendet Hr. Professor Leem en
oversettelse af alterets Sacramente. Skulle jeg nyde Tilladelse at
bruge en forstaaelig orthographie i dette Sprog, ville jeg gierne
fremkomme med alt hvad jeg, efter min ringe Evne, maatte for-
maae, og kunde tjene til Guds æres forfremmelse og de Eenfoldiges
underviisning ; men saa længe vores Lappisk skal være underkastet
enten saa besværlig skrive-art, som hidtil, kan, efter min og fieeres
Erfaring, derved ey stor nøtte ventes; Dette er aarsagen, hvorfor
jeg i ommeldte version har, efter bæste Erfaring og Samvittigheds
Pligt, givet mig den Frihed at viige, til en deel, noget fra den af
os ellers i de trykte Bøger vedtagne orthographie og dertil i an-
mærkningerne givet raison, Hvilket jeg hermed i all underdanighed

beeder D. H. maatte pardonere. Deres etc.

R. Schielderup.

1) Michael B a a d e, paa den tid missionær i Porsanger, se nr. 810 ovfr.

2) Erik Johan Jessen-Schardebell, se nr. 247 ovfr. Hans „Afhand-
ling om de norske Finners og Lappers hedenske Religion" er trj'kt bag i
Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper. 1767.

^) Rasmus Schielderup, f. 1739 i Kariso pgd., dimitteret fra Bergens
skole 1760, teol. eksamen 1763, blev 1765 sogneprest til Lenvig og 1781
til Tromsø og provst i provstiet. Døde 1805.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 45

872. Kopibog nr. 4 pag. 227.
1769 d. 22. April til Cancelli Raad Ursin.

— Lexici Lapponici revision tog mig 14 Dager

bort i en træk, og der efter nogle timer hver anden Dag, saa at jeg
til slutning ike kunde holde det ud, men maatte forlange Rectors
Assistence, som hånd nu paa nogen tid har giort, endskiønt hvert
ark gaar dog tilsidst igiennem mine Hænder.

— — — Af Hr. Professor Leems Lexicon ere trøkte 26
ark. I denne tid gaar det meget langsomt, formedelst Hr. Pors-
angers forhindringer; da han fik de 50rdr. aarlig som et gratiale
for hans Assistence, var han meget fornøjet, men nu taler han
om nogle 100 rdr., ja har endog nylig, da jeg lod ham komme
til mig, giort mig bekient, at han nu er gaaen ned med en under-
danigst Ansøgning til det høje Collegium om 400 rdr. aarlig Gage ;
han har vel lovet at være flitigere, men jeg seer forud ind, at
Lexici trøken overmaade vil sinkes, naar Hr. Porsanger faar i aarlig
Løn i det minste 200 rd. af Gassen intil Hr. Prof. Leems afgang,
thi ellers obruerer han sig med private Informationer og andre
Forretninger for at fortiene Penger til sin og familiens Subsistance,
hvor over nødvendig vil foraarsages, at Lexici trøken dermed vil
gaae meget langsom til. Jeg under ham hiertelig alt, hvad det
høje Gollegium vil tilstaae ham, men der behøves hastig Resolution
i Sagen.

873. Kopibog nr. 4 pag. 971.
1769 d. 9. Decbr. til Hr. Ursin.

Det er mig, paa den kgl. Missions vegne, meget kjert af D.
V.s seneste sær ærede Skrivelse af 18. Nov. at fornemme, at
der ved de nordlandske Kirkers besigtigelse og Hr. biskop Fris's^)
Husholdnings Undersøgelse bliver tagen de fornødne messures til
befrielse fra alt Ansvar for alle vedkommende og til Erstatning for
Missionen, i Henseende til det overmaade store tab, den ved Hr.
biskop Fris i Forpagtningens tiid har haft, i hvilken henseende det
og er got, at hånd ingen Qvittering endnu har faaet for de aaringer
1764 til 1767.

1) Se afsnit I.

46 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Uagtet at Hr. Prof. Leem er ofte misfornøjet med Hr. Pors-
anger, ikke aliene i Henseende til hans Forsømmelse, men og øvrige
Conduite, og derfor n3'lig har ønsket, at Hr. Provst Welding paa
Vadsøe maatte blive ham adjungeret i steden for Hr. Porsanger,
saa understaaer jeg mig dog ikke at erindre noget derimod, at sidst-
nevnte bekommer successionen. Mand skulde haabe, at de 100 rd.,
ham aarlig ere lovede, vil gjøre ham flittigere, end hånd hidindtil har
været. Det samme bør og haabet om Successionen virke. Men jeg be-
der underdanigst, ligesom jeg og tilforn allereede for rum tid siden ^)
har forestillet, at hånd ikke faaer bestalling paa andet end lectorii
lingvuæ lapponicæ, thi Professortitel vil blive ham meget skadelig,
da hånd inclinerer til ødselhed og en taabelig Stolthed, uagtet den
nedrige Find nu og da sticker frem i at udsøge sig Selskab.
Skulde hånd spende buen for højt og fordre for store ting af det
h. CoUegio, saa understaaer jeg at forsikre, at Hr. Provst Wel-
dingh er i alle maader skicket til at adjungeres Hr. prof. Leem
og succedere ham. Hånd tager og gjerne derimod, naar hånd
bliver hospitals Præst med 200 rd. tilleg indtil Hr. prof. Leems
Dødsfald. Professortitelen kunde og klæde ham bedre end Hr.
Porsanger, der skickede sig vel best til at være Præst i Finmarken,
hvor hånd førte sig meget vel op, da hånd var Missionær.

Et Exempl. af de trykte Ark af Lexico følger hermed. Det
andet skal med næste Post nedsendes, da jeg frygtede, at Packen
ellers blev for stor med en Post.

874. 1770 15. Oktbr. fra M. F. Bang, Tronhiem. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Da Hospitals Præsten hr. Pors-
anger sidst afvigte Foraar efter ordre skulde reyse til Kiøbenhavn,
for at gaae hr. Sainowitz^) til haande, det lappiske Sprog be-
træffende, var han hos mig og begierede, jeg medens Hans Fra-
værelse vilde besørge Embedet ved Hospitalet og Tugthuset in
ministerialibus. Dette har jeg og gjort hidindtil. Men da jeg
endnu slet intet mærker til hr. Porsangers Opreyse, men tvært
imod efter Sigelse hører, at han selv skal være uvis, om og naar

1) Smlgn. nr. 855 ovfr.

2) Se indledningen til brevene nr. 127 flg. ovenfor.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 47

samme foretages: Saa vilde jeg herved ydmygst forestille, at jeg
ikke længere aliene kan opagte hans Embede, som jevnligen ud-
kræver noget Arbeide og Opvartning af Præst. Skulde det derfor
vare længere med Mandens Hiem-Reyse, maae jeg bede, at de
andre Præster og Brødre in ministerio ogsaa herudj tage deel, saa
man til fælles lettelse kunde alternere. Den Maaneds Prædiken,
som efter sal. Th. Angel Is Anordning i Testamente skulde for-
rettes for de nye Lemmer i Fattig-Huset, og som man har tænkt
hr. Porsanger vilde paatage sig, maatte vel nu nogen beskikkes
til, da Lemmerne længe siden ere indkomne. Og som Studiosus
Lind*) er i Trang og Fattigdom, saa kunde han og af de derfor
tillagde aarl. 20 rdl. have en liden Plielp, om det maatte behage
D. H. dertil at beskikke ham. — Og om saa skeer, skal jeg nok
besørge det øvrige derved fornødne, at alt kan skee ordentligen
og sømmeligen. Jeg er etc. Deres etc. M. F. Bang.

875. Kopibog nr. 4 pag. 932.
1770 d. 20. Oktbr. til geheimeraad Otto Thott-) angaaende
Hr. Porsanger.
Da Hr. Prof. Leem er en gammel Mand, og mand ikke veed,
hvor længe hånd kand leve, saa bliver det efter mine ringe 1 anker
høistfornødent, at der hastes med hans Lapp. Lexici Trj'kning.
At gjøre nogen betydelig Forandring i orthographien ved de føl-
gende Ark, som endnu ikke ere tryckede, vil vel neppe gaae an, uden
at en stor ulighed skulde bemærkes, og en anseelig summa Penge
vilde være spilt, om alting igjen skulde begyndes for i fra. Men
skulde det være allernaadigst besluttet, at trykningen fremdeeles
maatte standse, saa bliver det dog vel aldeles fornødent, at der
flittelig fortfares med at udarbejde manuscriptet, og til denne Ende
behøves Hr. Porsangers Nærværelse her paa Stedet, hvorom jeg
og med denne Post har tilskrevet ham, allerhelst da Candid. Ole

') Anders Lind, f. 1733 i Trondlijem, dimitl. fra den derværende skole 1754, tog
1757 teologisk eksamen, hvorefter han i 18 aar ernærede sig og sin familie
i Trondhjem ved information og ved at assistere byens prester med at
prædike. Blev 1775 resid. kapellan til Meldalen og 1786 sogneprest til
Hafslo i Bergens stift. Døde 1794.

2) Se aarsskr. 1888— OD pag. 225 og nr. 230 ovfr.

48 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Bjørnsen^), som indtil min hjemkomst fra den Nordlandske visi-
tats har imod 10 ort ugentlig i Hr. Porsangers Sted gaaet Hr.
Prof. Leem til haande, er siden bleven kaldet tilbage i sin Condi-
tion i Ørkedalen, hvor hånd faaer 80 rd. i aarlig Løn, og hvilken
hånd derfor ikke kunde renuncere, førend hånd fik vished om noget
andet levebrød, saasom Schjervøe Missionariat, hvortil hånd af mig
underdanigst er bleven forestillet. Ministerium her i Byen, som i Hr.
Porsangers Fraværelse maa besørge alle ministerielle Forretninger
i Hospitalet og Tugthuuset, ønsker og hans hastige Tilbagekomst^
da deres eget Kald fly dem mer end nok at bestille.

875 a. 1770 d. 3. Novbr. fra A. Porsanger, Kjøbenhavn.

D. H.s allerhøjstærede Skrivelse af 20. Octobris a. h.^) haver
Jeg haft den Ære at imodtage. Samme besvares underdanigst, at :

Ligesaa lidet, som Jeg kunde til, at mit Embeede behøvede at
besørges ved en anden eller ved andre, ligesaa lidet kan Jeg selv,,
værende i Kjøbenhavn, besørge samme. Ikke heller veed Jeg, at
Ordre er mig tillagt at gjøre det. Imidlertid ønskede dog, at det
uden Omstændigheder kunde paa det allerbædste skee, indtil Alue-
lighed tillader mig selv at komme og gjøre det: Thi

Ligesaa lidet, som det beroede paa min egen Villie, over Hals
og Hoved at rejse fra Embeede, Kone, Børn og Huus, ligesaa lidet
beroer det nu igien paa min Bestemmelse at rejse til dem, da D.
H. og alle vittige Folk nok kunne slutte Sig til, at ingen kan
længes meere derefter, end Jeg. Dette kan Jeg saa meget dets
hellere forvente afD. H., som Jeg sikkert kan love mig det sande
Vidnesbyrd af D. H., som min foresatte Biskop, at Jeg aldrig haver
tergiverseret mine Embeeds Forretninger eller andre Pligter, og be-
standig været baade villig og hurtig til, i fornøden Tilfælde, at
assistere mine ærede Ordens Brødre: Hvorfore det er mig saa
meget dets forunderligere. De ved at forrette de saare faae mini-
sterialia, som forefalde i mit Embeede, befinde sig saa saare be-
sværede. Dog dette er ikke min Sag.

Hvad min Nærværelses Fornødenhed ved Hr. Professor Leem s

1) Se nr. 844 ovfr.

2) Omtalt i foregaaende brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 49

Lappiske Lexici Udarbejdelse, formedelst Monsr: Ole Bjørn-
sens^) Tilbagekaldelse til Ørkedalen, er angaaende; Saa, efterdi han
haver kundet opfylde mit Rette Rum, eller forrette det samme, som
Jeg, hos Professor Leem, begriber Jeg ikke, hvi Man ej fremdeeles
perpetuerer Ham i samme.

Er mig i min Fraværelse nogen Grace eller Tjeneste beviist
eller bliver herefter beviist, skal Jeg med al tilbørlig Taknæmme-
lighed baade erkjænde og bekjænde det ligesaa bestandig, som Jeg
etc. henlever etc. A. Porsanger.

876. Kopibog nr. 4 pag. 556.

1770 d. 5. Novbr. til Provsten Weldingh.

Deres V'elærv.s 4 Skrivelser af 3. og 5. Febr. og 19. Jul. har
jeg rigtig bekommet med hosfulgte Documenter. Hvad tilsendte
Regning over de til prof. Heil leverede Bord -) angaaer, da vil jeg
derom tilskrive Hr. Borchgre vingk,^) som endnu opholder sig
i Kjøbenhavn. — — —

Ua Der. Velær v. melder, at De haver høj trængende Aarsager
næstkommende Sommer at rejse ned til Kjøbenhavn, har jeg intet
derimod at erindre, naar Kaldet i deres Fraværelse bliver forsynet, saa
som jeg ikke tvivler paa. De drager Om-sorg for. Naar jeg bekom-
mer Lejlighed dertil, skal jeg ikke ermangle at vise i Gjerning, at jeg
er deres Ven. Jeg havde ønsket, at De havde blevet Hr. Prof. Leems
Successor, men vi blive vel ikke saa let af med Hr. Porsanger,
som har faaet succession, dog kun, saavidt jeg veed, lectorii.

877. Kopibog nr. 4 pag. 772.
1770 d. 13. Decbr. til lir. Prof. Leem.

Fra det høje Missions Collegio er jeg ved Skrivelse af 1. Dec.
anmodet at indhente D. V.s Betænkning om indsluttede Forslag
og Prøve paa den Lap piske Ortographies Indretning, som af
pater Zainowitz og lir. Porsanger er udarbeidct,*) hvilken Deres

1) Se om ham forc^. brev.

2) Se herom indlediiingoii til brevene nr. 127 flg. ovfr.

3) Jens Finne Fi o r c h g r e v i n U. Se aarsskr. 1891 og nr. 2S- 30, indled-
ningen til nr. 127 flg., samt 129 — 131 ovfr.

*) Smign. nr. S74 ovfr.

4

50 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

betænkning jeg i følge heraf, saa snart skee kunde, ville udbede mig.
Uagtet denne Forandring er mig dog i samme Skrivelse tilmeldet,
at Lexicon skal tryckes færdig, saasnart skee kand i den Form,
som det er begyndt ; til hvilken Ende Hr. Porsanger er bleven be-
ordret, ufortøvet at begive (sig) herop og flittig at gaae dem tilhaande
med verkets fuldfærdigelse og hurtigste befordring til Trycken.

878. Kopibog nr. 4 pag. 983.
1770 d. 15. December til Missions Collegium.
Det Forsøg angaaende orthographien i det Lappiske Sprog,
som til mig er bleven opsendt, skal jeg, naar jeg faaer det tilbage
fra Hr. Prof. Le em, som nu gaaer det igjennem, communicere
nogle af de vittigste Mænd i Finmarken og derefter nedsende det
tillige med mine egne ringe Tanker. — — —

879. 1771 14. Januar fra Andreas S. Hoff,^) Trondhjem. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop G u n n e r u s I Som constitueret Prædik-
kant af deres Høyærværdighed, haver ieg i Velærværdige Hr. An-
dreas Porsangers Fraværelse forrættet Prædikke-Embedet i Tron-
hjems Hospitals, samt Tugt- og Værk-Huus Kirke med Catechisation
hver Onsdag fra 4de Martij 1770 til 27de Januarij 1771 inclusive,-)
som i alt er 48ve Uger, efter 1 rd. 2 ort i Gage ugentlig; der til
samen udgiør 72 rd. ; hvilken Summa ieg ydmygst forvænter af
D. H. at blive mig betalt. Andreas S. Hoff.

880. 1771 8. Februar fra A. Porsanger, Trondhjem. (StA.)
Højædle etc. Hr. Biskop. Min underdanigste Ansøgning var
af dato 4de Martii 1768 om at nyde Tillæg for mit Arbejde ved
Hr. Professor Le ems Lappiske Lexici Udarbejdelse fra det
Aars Begyndelse af. Paa denne var det, at Det Høje Collegium naa-
digst resolverede Aaret efter, se. 1769, længe førend det af dato
18de novembris e. a. blev D. H. tilskrevet. Desto hellere haver
jeg ikke kundet andet troe, end at Tillægget skulde angaae i det

1) Andreas Hoff, f. 1745 i Trondhjem, 1705 dimitteret fra Trondhjems skole,
blev 1773 missionær til Lyngen og 1780 sogneprest til Saltdalen. Døde 1792.

2) Den dag kom nemlig A. Porsanger tilbage til Trondhjem.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 51

ringeste fra sidstbemeldte Aars Begyndelse; i Sær da D. H, Selv
i Fjor var af samme Tanker; hvorfor Jeg og ydmygst udbad mig
det Gode, at de mig, efter Deres Sigende, hos Dem tilgodekom-
mende 100 rdr. maatte i min Fraværelse, gunstigst betales min
Kone, hvilket Jeg og med Taknæmmelighed erfarer, er skeedt.
Mindre Tvivl kunde Jeg have om, at disse 100 rdr. jo vare et
nyt Tillæg, da Det Høje CoUegium ej behøvede paa nye at tillægge
mig de 50 rdr,, som Det alt for nogle Aar siden havde tillagt
mig. Andet haver Jeg ej kundet slutte, saavel af D. H. i forlee-
dent Aar, som af de Høje Herrer i Collegio, hvilke alle sagde, at
mig sidste Gang bleve tillagde 100 rdr. Nye resolution haver Jeg
altsaa hverken vildet eller kundet begiere om en Sag, imod hvilken
ingen dubia endnu vare moverede: i Sær da mig intet Afskrift var
meddeelt af Collegii første resolution. Nu derimod bliver det mig
en Nødvendighed, naar D. H. anseer det for voveligt at tage det
i denne Meening.

Alt for stor er min Højagtelse for Sal. Hr. Thomas Angels
Stiftelser til, at Jeg jo villigen antager den Betjening, som denne
ærede Testator haver offereret mig, qva Præst til Hospitalet.^) Men
da Jeg paa Søndagene allereede haver 2de Kirker at forsyne, og
Testator just ej haver udnævnt Søndage til disse Prækner, saa
synes en af de ugentlige Bede-Dage eller en anden Dag i Ugen,
som D. H., efter gunstig og billig Betragtning af Omstændighederne,
maatte finde for godt at fastsætte, dertil beqvemmest. Hvori Jeg
baade underdanigst haaber og ydmygst udbeeder mig D. H.s
grundige og gunstige Bifald. — — —

Jeg henlever etc. A. Porsanger.

881. Kopibog nr. 4 pag. 987.
1771 d. 16. Febr. til Cancelli Raad Ur sin.
I anledning af D. V.s Skrivelse af 18. nov. 1769,-) hvorved
lir. Porsangcr tillegges 100 rd. aarligen, har bemeltc Hr. Pors-
anger hos mig gjort Fordring paa 150 rd. aarlig, saaledes at oven-
melte 100 rdr. ham, foruden de ham forhen forundte 50 rd., skulde

h Smign. nr. S74 ovfr.

-I Smlgn. nr. 872 og 873 ovfr.

52 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

tillegges for hans assistence hos Prof. Leem. Uagtet det nu synes^
at D. V.s Skrivelse melder om et tilleg paa 100 rd., saa kunde
det gjerne være, at Collegium har forundt ham aarlig 150 rd.,
men jeg udbeder mig dog til min betryggelse af D. V. herom at
forvisses, samt om tillegget skal regnes fra D. V.s bemelte brevs
dato eller fra hvilken anden tid. Ligeledes maae jeg erkyndige
mig om det h. Coll. har tilstaaet Hr. Porsanger af Cassen at lønne
den Candidat, som har forsynet Hospitalet og Tugthuset med
Prædikener paa hellig Dagene og tugthuuset med catechisationer
hver onsdag i Hr. Porsangers Fraværelse. Anledning hertil giver
mig en Regning af 14. huj. fra Candidaten Hoff paa 72 rd. for 48.
uger a IV2 i'^- ugentlig.^) — — —

882. Kopibog nr. 4 pag. 987.
1771 d. 23. Febr. til Cancelli Raad Urs in.

Hr. Porsanger gjør ny Paastand, at den Candidat^

som jeg har beskicket til at holde Maaneds Prædikener i Angels
Fattighuus, medens han var borte, af Semin. Cassa bør lønnes.
Til mig har han intet derom meldet, men hos Hr. Kammer Raad
Hoff, som er Forstander for Angels Legater, hvoraf disse Præ-
dikener betales, har hånd gjort Fordring derpaa, som af hosfølgende
vidimerede Gjenpart af hans brev derom kand sees. Hvad hans
Paastand angaar, da er samme aldeles ugrundet, thi før hans
Afreise til Kjøbenhavn, var sal. Angels Stue i fattighuset, hvori
disse Prædikener skulle holdes, icke færdig, han selv heller icke af
mig beskicket til dette ny Embede, og derfor heller icke bekymrede
sig derom, førend jeg paa Kammer Raad Hoff giver Candidaten
Lind^) Anvisning for de 5 Prædikener, han har holdet, paa 8 rd. 1 ort
8 skill., da Hr. Porsanger hos Kammer R. Hoff, efter Cand. Linds
udsigende, var nærværende, og derpaa skriver ham til ovenmeldte
Brev, som jeg icke kand andet end ansee for ubeskedent, da hånd
derved ligesom vil contrecarere min Anvisning, et Forhold, jeg vist

1) Er nr. 879 ovfr. — I skrivelse af 20. juli meddelte Ursin som svar paa
Guiinerus' forespørgsel i dette og følg. brev, at Porsangers aarlige tillæg
skulde være 150 rdr., men at han selv skulde betale Hoffs regning (kopi-
bogen, pag. 783).

2) Se nr. 874 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 53

formoder Colleg. icke vil approbere, ej at melde om hans øvrige
dristige skrivemaade. Det vil komme an paa, hvorvidt Colleg. vil
tilstaae ham, at de, som have forrettet hans partes i Embedet i
hans Fraværelse, af Gassen skal lønnes, da jeg icke veed, hvad
Løfter hånd i Kjøbenhavn kand have faaet, og hvad han der har
oppebaaret. Gassen faaer desuden Udgifter nok at betale, da Stu-
denten Bjørnsen^) har faaet 72 rd. 2 ort og Krog 6 rd. for at
assistere Prof. Leem paa Hr. Porsangers Vegne, som imidlertid i
sin Fraværelse har nydt sin fulde Løn baade som Præst og Prof.
Leems adjunctus.

883. Kopibog nr. 4 pag. 988.
1771 d. 27. Marts til Missionskollegiet.
Jeg har ike kundet undlade til GoUeg: at fremsende Hr.
l'rovsten Weldings Ansøgning, som han til mig har indsent og
udbedet sig paa beste maade recommenderet til Golleg: Mandens
Fortjeneste i sær i det Lappiske Sprog, som han med Flid har
lagt sig sig efter og derved været for stor nøtte for Finnerne, er
Collegio noksom bekiendt, sær Hr. Et. Rd. Finckenhagen,
hans Omstændigheder trenger og til hastig at blive forflyttet fra
<.1et haarde Land, om han ike reent skal fordærves, i sær da han
foruden den hernia scrotalis,-) han selv mælder at være behæftet
med, har en Polypus i sin næse. Det overlades i øvrigt til Golleg :
i følge sit skriftlige Løfte til ham selv af l.Maij 1764, hvoraf han
i sit andragende har meddelt mig gienpart, at have den gunstige
omsorg for ham, at han snart maatte blive forfløttet til et andet
stæd, under et mildere clima, da han ellers har udbedet sig tilla-
delse at reise til Kiøbenhavn.

884. Kopibog nr. 4 pag. 566.
1771 d. 22. April til Hr. Provst Weldingh.
Herhos lagt sendes Hr. Provsten 2de Mscript. af det lappi-
ske Lexicon, det cenc med Leems gamle og Sainovi tzes')

1) Se nr. 814 ovfr.

-) Smlt;n. nr. \'M ovfr. samt nr. H09 og 901 iicdfr.

•'') Smlgn. nr. 874 og 877 ovfr.

54 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nye Orthographie, og det andet med Leems og Porsangers,
tilligemed Hr. Prof. Leems Betænkning over Sainovitzes Forslag
til den ungerske Orthographies Introduction med hosfølgende Prøve,
samt seenere Anmærkninger over Sainovitzes Orthographie, saa
mange Ark, som allerede ere trykte af Lexico, alt i den Henseende,
at Hr. Provst og Missionairen Hr. Sandberg^) nøje ville over-
legge, og hver give sin særskilte aldeeles upartiske Betænkning, om
hvilken skrivemaade enten Hr. Prof. Leems og Hr. Porsangers eller
Sainovitzes er den bedste og forstaaeligste og meest overensstem-
mende med Varangers Finners Udtale. Desuden eragtes aldeeles
fornødent, at Hr. Sandberg reiser ind til Porsanger for at undersøge,
hvilken af ovenmældte 3de Skrivemaader kommer mest overeens med
den Porsangerske Dialect. Overalt udfordres saadan Oplysning
om disse Ting, at man deraf tydelig kan skiønne, om det var raade-
ligt, at indføre Sainovitzes til det ungerske sig nærmende skrive-
maade og Bogstavering, i steden for Hr. Prof. Leems, nemlig i
de lappiske skrivter, som herefter skulde skrives og trykkes. Jeg
har tilskrevet Hr. Amtmand Hager up om at føje Anstalt for frie
Skj^'ds for Hr. Sandberg paa Vejen.

885. Kopibog nr. 4 pag. 569.
1771 d. 22. April til Hr. Amtmand Hagerup.^)
Da Missionairen til Waranger Hr. Sandberg er efter Mis-
sions CoUegii Ordres beordret at rejse ind til Porsanger, for at
undersøge, hvilken af de 3de forskjellige Skrivemaader i det lap-
piske Sprog, som Hr. Prof. Le em, Hr. Porsanger og Sainovitz^
bruger, kommer meest overeens med den der brugelige Dialectes
Udtale, Saa skulde jeg herved tienligst anmode Hr. Amtmanden
om at føje Anstalt til frie Skyds for ham frem og tilbage.

886. Kopibog nr. 4 pag. 908.
1771 d. 26. Aug. til Provst Weldingh.
Ved Skrivelse af 20. Julii fra Hr. Cancellie Raad Ur sin er
tilmeldet Hs. Højærværdighed Hr. Biskop Gunnerus, som efter KgL

1) Se indledningen til dette afsnit.

2) Se nr. 231 og 350 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 55

ordres for nogen tid siden er nedrejst til Kiøbenhavn, at det høj
Kgl. Missions Collegium intet iiar imod, at D. V. lader Deres Kald
forrette ved en anden, naar det forsvarligen forsynes, og kommer
ned til Kiøbenhavn ; da Collegium efter sit forhen givne Løvte, vil
sørge for Dem, saa vidt mueligt er.

887. 17712. Novbr. fra M. F. B a n g,i) Trondhjem. (Efter Kopi i StA.)
Hvor meget ikke aliene jeg i min Deel, men og hele Tronhjem
længtes efter Postens Medbringende, ihenseende til Hr. Porsanger,
det troer jeg D. H. nok selv har kunnet forestille sig. Den ganske
Meenighed, ja fast hver Sjæl fra den fornemste til den ringeste,
blev skrækkelig opmerksom ved at høre, man skulde faae en Mand
af hans Carakter, som helst nu i disse Dage er tilfulde afskildret,
da fast ikke anden Materie tracteres i alle Sælskaber, end denne,
lige ud i Sanden, hvor endog de usselste Folk ere satte i største
Forundring. Gud lade det gaae tilbage ! Her er af de allerfleste ud-
lovet Almisse til fattige, naar man om Sagens bedre Udfald forvisses.
Al vor Trøst er, at Hr. Biskopen, som meest har rønnet dette
Menneskes Grovheder, nu selv er in loco, og kan bruge med Al-
vorlighed kraftig Modstand, hvortil Gud give Lykke og Held.^)

Kan Porsanger ikke remitteres til Finmarken? Saaledes

spørge adskillige brave Folk. —

Den Orden, at Alle Ansøgninger af vedkommende skulde først
paategnes, førend de afsendes, vil nok ikke sige meget; thi foruden

1) Bang var konst. biskop under Gunnerus' fravær i Kjebenhavn 1771 — 72.

2) Porsanger var blevet udnævnt til resid. kapellan ved Domkirken (smlga.
indledningen til dette afsnit), men efter en skrivelse fra Gunnerus i den an-
ledning, dat. Kb. havn 25. oktbr. 1771, vægrede kongen sig Ibr at underskrive
hans kaldsbrev og befalede, at kancelliet skulde indgive ny forestilling i
sagen. Gunnerus' skrivelse indeholder haarde hebreidelser mod Porsanger,
som i fit arbeide med det lappiske leksikon havde vist sig saa forsømmelig,
at prof. Leem kun enskede at blive ham kvit. I henhold til kancelliets for-
nyede forestilling, blev Weldingh derefter (13. novbr.) udnævnt til hospitals-
prest og Lecms adjunkt samt Jonas .\ngell til resid. kapellan ved Dom-
kirken, medens indstillingen og Gunnerus' forslag om, at Porsanger skulde
blive sogneprest til Vadso, ikke blev bifaldt af kongen, som istedet resol-
verede : wenn der Porsanger sich so slecht auffiihret (som af Gunnerus oplyst),,
so muss er keine predigerstelle haben. Forst i mai 1772 tik Porsanger ud-
nævnelse som sogneprest lil Vadsu (jfr. nr. 896).

56 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

adskillige Memorialer, som endnu opsendes til Betænkninger uden
at være paategnede af nogen, saa beviiser Hr. Porsangers Ansøg-
ning, som jeg ikke heller troer havde Paategning, at sligt lader sig
giøre, naar man ikkun besidder Dristighed nok. Han skal og have
ladet sig mærke med, han ikke behøvede nogens Paategning eller

.Attest.

Studiosus Lind^) var i Gaar hos mig med forlangende, at
paategne hans Ansøgning om Hospitalet: jeg bad han bie, indtil
Porsanger havde erholdet sin Bestalling, og da kunde han nedsende
sin Ansøgning enten til Hr. Biskopen selv, eller og ved separat
Skrivelse udbede sig Biskops Attest. Derved blev det denne Gang,
og Gud lade det og derved beroe! Man er ilde faren med saa-
danne Slags Folk, som raabe ved alle Lejligheder, men ej vil eller
kan giøre sig værdige til noget. Det er ej længe siden, jeg maatte
corrigere denne Person for sin Grovhed i en Prædiken. Biskop
Friis har nu ved sin Afrejse fra Nordland holdt en rar Afskeeds
Tale i Bodøens Kirke. Hr. Kild aP) har og samme Tid været paa
Bodøen, og ved det nedrigste Flatterie giort Friis til den største
Mand i Landet; grædt bitterlig over hans Afrejse fra dem, og
mere sligt vemmelsk Hyklerie: Saa jeg troer denne Kildal ej med
Sandhed fortjener nogen ret god Carakter paa en Conduit-liste.
Jeg er etc. etc. M. F. Bang.

888. 1771 30. Novembr. fra O. 1. Hiort,^) Kistrand. (St.A.)
Deres Høyædle Høyærværdighed! etc. Deres H. H.s ædel-
modige Velgierninger i at ophielpe en Fremmed og Faderløs, og
oversætte ham til den første Triin til Velstand, hvorved Han kand
vænte sig at ansees værdig til større, under D. H.s Opsyn og
omhusfulde Direction ; De samme burdte drage en følende Erkiæn-
dere, til de Tægn af Taknæmmelighed, som Hans svage Kræfter
kand viise : Disse Linier kand jeg derfor ikke skrive uden Følelse,
beblandet med den tilbørlige Ærbødigheds Undseelighed, som jeg
indtil Døden tilstaaer mig at skylde D. H.s Høye Patrocinio; jeg

1) Se nr. 874 ovfr.

-) Michael Heggelund Kildal, se nr. 170 ovfr.

3) Se nr. 286 Hg. ovfr,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 57

har længe sittret ved at sætte Pennen til Pappiret til at udtrykke
mit Hierte og bekiænde derved de Pligter, som jeg skylder Dem.
Jeg har desuden været uvis, om og hvor disse Linier maatte træffe
D. H., da jeg har hørt Deres Høistanordnede Reyse til Kiøbenhavn,
og Leilighederne, efter D. H.s Mdende, ere saa vanskelige her fra
til Brevers Befordring: Jeg maae derfor opvarte samme først til
Thronhiem igiennem mange Omveye, og siden derfra, efter D. H.s
Opholdstæd, endskiøndt mig endnu ikke bekiændt, til Kiøbenhavn,
hvis De skulde blive der Vinteren over.

Herhen til Stædet, kom jeg den 17de August: og begyndte
mit Embede med en tilbørlig Overhørelse af alle Dem (saa vidt mig
var i en Hast mueligt), der harte til min Menighed, men imod mit
Ønske, fandt jeg mig mindre end vel fornøyet. Dertil giorte ei
alt for lidet, at den forrige Skolemester ved Søen sagde sig fra at
være længer ved, formedelst Hans slette Indkomster. — — —

Min underdanigste Begiæring til D. H. indfalder og hermed,
at, eftersom jeg maae og give Aarlig 8 Rdr. i Løn til min Alum-
nus, og jeg kand i det allerknappeste klæde og føde ham med 12
Rdr., at jeg maatte ligeledes nyde af det høye Missions CoUegio
de samme udlagde 20 Rdr., ligesom Missioneren i W'aranger. Fin-
■dernes Omstændigheder her ere og langt slettere end i Ostfind-
marken, thi deres Reinsdyr ere uddøde, saa de nødes at reyse til
Søen, hvor de lever langt slettere, eftersom de kand hverken holde
■der nogen Creaturer og ikke heller forstaaer sig paa Fiskeriet,
hvoraf de kunde opholde sig, alt saa kand D. H. der af erfare, at
Præstens Vilkaar maae bestæmmes efter deres. Jeg haver des-
uden begyndt at reyse omkring hos Fieldfinerne fra Hammersfest
og Mosøe, hvortil jeg haver fundet mig bevæget af den Kundskab,
jeg har faaet om deres Vankundighed, og i Følge mit Embedes
Paaliggende, om jeg kunde noget udvirke derved, endskiønt samme
er mig ikke i min Bestallning anbefalet. Formedelst disse mine
snevre Omstændigheder og Embeds besværlighed har jeg derfor
foresat mig at anholde om hos det Høye Missions (kollegium, ved
D. H.s Gunstigste intercession og Erklæring, at jeg maatte faae
ligesaa meget i Løn, som Hr. Sandbcr(g) Missioner i Varanger,
ncml. Halvandet Hundred Rigsdaler; hvilket jeg haaber ikke skal

58 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

falde vanskeligt i Betragtning af Stædets Besværlighed og de an-
førte Omstændigheder, naar jeg maatte allene nyde deri D. H.s
Høye Patrocinio, som jeg stædse vil stræbe at søge at bevare. Alt
dette har jeg overladt til Mr. Muhle, som er en af mine Lands-
mænd og Venner, at Raadføre sig om med D. H. (hvis De skulde
endnu være i Kiøbenhavn) og tillige om Memorialens Opsættelse
og Indrættning til Det Høye Missions Collegium, I Øvrigt udbeder
jeg mig etc. O. J. Hiort.

Kopibog nr. 4 pag. 916.
1771 d. 30. Dcbr. til Hr. Provst Weldingh.
Da det har behaget Hs. Kgl. Maj. allernaadigst at beskikke Hr.
Provst Weldingh til at være Sogneprest til Hospitalet her i T.hiem^
i Steden for Hr. Porsanger, som er suspenderet, og tillige Hr.
Prof. Leems adjunctus og Medarbejder ved Seminarium lappo-
nicum, imod derfor at nyde 100 rdr. aarlig extra løn af Seminarii
Cassa, saa skulde jeg herved, ifølge ordre, saadant giøre Hr. Provsten
bekiendt med anmodning, at De derfor, saasnart skee kunde, be-
giver Dem til Foraaret herhid til Deres nye Station, efterat De
forud har overleveret saavel Provstie som Præstembedet med Deres
Documenter til Missionairen Hr. Sandberg, som dertil skal blive
beskikket.

890. Kopibog nr. 4 pag. 916.
1771 d. 30. Decemb. til Hr. Sandberg.
DaHr. Provst Weldingh allernaadigst er beskikket til Sogne-
præst ved Hospitalet her i T.hiem og Prof. Leems adjunctus ved
Seminarium Lapponicum, og til Foraaret, saasnart mueligt er, maae
begive sig her til Byen, saa skulde ieg herved anmode Dem om
af Hr. Weldingh at annamme alle Provstiets Sager, da Hr.
Schønning^) boer for langt afsides fra Postens Gang, saa vel
som og at besørge Præste Embedets Betiening i Vacancens tid.

^) Se nr. 154 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AK GUNNERUS' BREVVEKSLLVJG. 59

891. Kopibog nr. 5 pag. 280.
1772 d. 3. Januar til Sr. Svaboe (fra Stiftamtmand og Biskop).
Eftersom hidtil værende Hospitals Præst Hr. A. Porsanger
efter Kgl. Befaling fra Embedet er Removeret, og en anden i hans
Sted dertil allernaadigst kaldet; saa ville vi dette for Hr. Hospitals
Forstanderen herved bekiendtgiøre i henseende til Præste lønnens
udbetaling, som for saa vidt til Hr. Porsanger ikke kan udtelles,
endskiønt han, som har givet, ventelig derfor igien tager Naadens
Aar, fuldt som sædvanligt. Men foruden at Kaldets Betiening i
Naadens Aaret af saadan Præsteløn og indkomst maae betales, og
Hr. Porsanger ventelig endnu til Hospitalet skylder, saa maae Hr.
Forstanderen af saadan løn pro 1772 ikke til ham noget udbetale,
forinden Kaldets opvartning er Clareret, og Hospitalet for sit hos
ham tilgodehavende er fyldesgiort.

892. 1772 14. Jan. Pro memoria fra A. Porsanger, Tronhjem, til
Hr. Stifts Provst og Constitueret i Biskopens Stæd M. Fr. B a n g. (SlA.)
Det vilde behage D. V., efter Løfte, meddeele mig en fidimeret
Gjenpart af den Kongelige AUernaadigste resolution eller Ordre, i
Følge hvilken De efter Embeeds Medfør, den 3die hujus forkyndte
mig remotion fra Embeede og Stand. ^)

893. Kopibog nr. 4 pag. 785.
1772 d. 14. Januar til Hr. Andreas Porsanger.
Til Giensvar paa Hr. Porsangers Keqvisition af dags dato om
at meddeeles Gienpart af den Kgl. allernaadigste Resolution eller
ordre, i følge hvilken De ere blevne removeret fra Præste Embedet,
meldes herved, at den Kgl. allern. ordre desangaaende ikke directe
til Bispe Embedet er udfærdiget, men til Cancelliet, hvorfra ved
pro memoria af 7. Dec. a. p. Hr. Biskop Gunnerus er bleven til-
kiendegivet, at hs. Kgl. M. havde allern. beskikket Hr. Provst
Weldingh til at være Præst i Deres Sted til Hospitalet, og Hr.
Prof. Leems adjunctus og medarbejder ved Seminarium lapponi-
cum, mod derfor at nyde 200 rdr. aarlig extra4øn af Seminarii
Cassa, samt derhos resolveret, at Hr. Porsanger ikke maae have

') Delte foregik mundtlig i ovciva.^r af to prester.

60 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [19C6

noget Præste Embede. Hr. Porsanger maae derfor henvende sig
til det høje Kglige Canceliie om at faae den forlangte Gienpart af
hs. Ms. allernaadigste Resolution desangaaende.

894. 1772 d. 17. Jan. fra C. Weldingh, Wadsøe. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Det bliver mig umueligt herefter
længere at betjene Provste-Embedet, da jeg nu bliver alt svagere
og svagere; jeg har i dette Aar snart maattet holde ved Sengen;
og, om jeg end vel kunde bestriide det øvrige, saa blev det mig
dog icke mueligt oftere at reise paa Visitatz til Køllefjord, hvorhen
Rejsen baade er lang og besværlig, saa ogsaa falder over det lange
Fjeld, som jeg icke kand taale at gaae og Hige saa liidet at riide
over, om jeg end hafde Raad til for den Skyld at holde mig en Hæst ;
jeg er herforuden nu ogsaa til Sinds efter D. H.s givne Tilladelse
i Guds Navn til Sommer at rejse ned til Kjøbenhavn, hvordan end
saa min Skjæbne hos det Høylovlige Collegium vil blive, da jeg i
min Fraværelse lader Hr. Sandberg forrette mine præstelige For-
retninger. Vil derfore indstændigst bede, at jeg jo før jo hellere
maatte blive fra Provste-Embedet entleediget, og en anden Mand
dertil beskicket i mit Stæd: Hr. Schiøning rejser ogsaa fra
Finmarken til Sommer, hånd kand det derover icke blive; og Hr.
Sandberg, som vel er saa meget hjemme, at hånd kand beqvæm-
melig forrette mine præstelige partes, men sin meste Tiid dog er
paa sine Omrejser, og derover vel sjælden eller aldrig skulde være
tilstæde ved Postens Ankomst og Afgang, kand Provste Embedets
Betjening vel neppe overlades; der bliver da saaleedes ingen tilbage,
uden Capelianen paa Wardøe, som ventelig til Foraaret vil komme til
Stædet, om D. H. da vilde have den Godhed for mig at constituere
ham til Provst i mit Stæd saa længe, indtil jeg engang i Wadsøe-
Kald faaer en Successor, at jeg før min Afrejse til ham kunde
aflevere Provste-Sagerne, og med dem ingen Uorden maatte ind-
falde i min Fraværelse.

D. H. har hos Collegium tilvejebragt mig det gunstige Svar
paa min Ansøgning, at det vil, naar jeg kommer ned, sørge for
mig, saavidt mueligt er; for saadan Godhed aflægger jeg min yd-
mygste Taksigelse, bedende, D, H. endnu icke vilde trættes, men

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 61

fremdeeles vilde blive ved at være sindet imod mig, ligesom De
hidtil har været. Collegio har været givet alt for høye Tanker om
Wadsøe-Kald ; da jeg var bleven kaldet fra Maasøe til Waranger,
icke paa den Alaade, som jeg afstoed det, og derover vægrede
mig for Secretairen Etatz Raad Finkenhagen ved at rejse op,
som Missionaire, for Wadsøes Skyld, vare hånds Ord til mig disse,
at hvilken Præst det end var i Finmarken, saa skulde hånd gjerne
vilde afstaae sit Sogne- Kald og tjene nogle Aar, som Missionaire,
for at faae Wadsøe-Kald, at jeg kunde, naar jeg skulde blive ved
at være svag, gjerne taale i Wadsøe-Kald at holde mig en Ca-
pelian, og, at CoUegium i at byde mig det hafde nedladt sig saa
dybt for mig, som Det icke hafde nedladt sig for nogen anden;
hånd taelede ogsaa om store Midler, som Sal. Provst Paus')
hafde tillagt sig paa Wadsøe, og troede, at Provst Sylow^) var
en bemidlet Mand, der icke for andet søgte at komme fra Wadsøe,
uden for sine Børns Skyld ; kunde jeg blive saa lyckelig at gjøre
det tydeligt for Collegio, at det nu har sig langt anderleedes med
Wadsøe, og hvor slet det nu er, vilde dette uden Tvivl blive mig
til Fordeel. Jeg henlever stædse — — — C. Weldingh.

895. 1772 10. Marts fra G. Sandberg „i en Fjeld-Laps Telt." (StA.)
Den 8de Martii annammede jeg Hr. Provstens Brev af 30te
Decembris.^) Den deri indsluttede Ordre om at imodtage Provste-
Sagerne, og at betjene Embedet i Vacancens Tiid, skal, saa vidt
mueligt er, efterleves, naaer Provst Weldingh rejser.

Gert Sandberg,

Missionarius ordinatus i Øst-FinmarUen.

896. Kopibog nr. 4 pag. 789.
1772 d. 15. Septbr. til H. Porsanger.
Da Hr. Porsanger i følge mit Forslag, allernaadigst er beskicket
til Sognepræst for Wadsøe Meenighed i Osttinmarken, saa undrer

') Johan I>udvig Christian P a u s, f. 16ft7, 1682 kapellan til Vadso, 169()
sogneprcst sammesteds og provst, 1740 sogneprest til Edsberg; døde 1744.
-) Paa denne tid sogneprest til Snaasen, se nr. 142 ovfr.
^) Er nr. 89(J ovlr.

62 OVE DAHL. BISKOP GUXNEFWS. [1906

jeg mig højligen over, at De ingen Anstalt gjør til Deres Afrejse;
hvorfor dette skeer for paa Embeds vegne at erindre Dem om, at
De strax begiver Dem til denne Deres ny Station, og føjer Anstalt
til deres Kaldsbrevs Indløsning.

897. 1772 18. Septbr. fra A. Porsanger, Tronhjem. (StA.)
Højærværdige etc. Hr. Biskop! For D. H.s Communication de
dato 15de hujus om, at Jeg, i Følge Deres Forslag, er allernaadigst
beskikket til Sogne-Prest for Wadsøe-Menighed i østfinmarken,
takker jeg skyldigst: Havde aleene ønsket, saadant betimeligere
var blevet mig tilkjændegivet, førend den til saadan for mig med
en svag Hustro og 4re smaae Børn besværlige Rejse beqvemme
Tid var aldeeles forløben. Dog, da det ej kan være anderleedes, er
Jeg, i Tilliid til den Allerhøjestes Forsyn, villig til, strax at tiltræde
Rejsen, naar D. H. kunde (Villien tvivler Jeg ikke om) gunstigst
assistere mig til Foraaret med 300 rdr. Da Jeg selv slet intet har,
og veed heller ikke ellers nogen andenstæds at faae bemeldte al-
deeles fornødne Hjelp; i hvis Mangel Jeg ingen Muelighed seer til
saadan Rejse. Jeg er med al Højagtelse D. H.s ydmyge Tjener

A. Porsanger.

898. Kopibog nr. 4 pag. 789.
1772 d. 18. Sept. til Hr. Porsanger.
At jeg icke før havde erindret Hr. Porsanger om at rejse til
Deres Kald, kom deraf, at jeg formodede, at De selv havde be-
lavet dem dertil. Jeg har icke kundet troe, at De om denne deres
Forflyttelse kunde være uvidende, da den havde været anmeldet
i de skrevne Aviser, og heele byen har vidst deraf. Og da de
hverken mediate eller immediate har gjort Forespørgsel herom,
kunde jeg icke engang formode, at de herom tvivlede. Hvad det
ansøgte Pengelaan angaaer, da kand jeg icke tjene dem dermed,
men icke destomindre faaer De begive Dem til Deres Station, hvor
deres egen Velfærd endog udfordrer deres Nærværelse.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 63

899. Kopibog nr. 4 pag. 995.
1773 d. 6. Febr. til Hr. Cancelli-Raad Ur sin.

Til skyldigst Gjensvar paa Hr. Cancellieraadens Skrivelse af
16. Januar, har jeg den Ære herved at melde følgende:

Hr. Provst Weldings Utaalmodighed i hans nye Station her
som Hospitals Præst og Hr. Prof. Leems adjunctus har været
mig længe bekjendt, da han idelig har overhænget mig om nye
Befordring; men jeg kand ikke ansee hans Utaalmodighed grundet
i andet end en alt for stor Begjærlighed at samle Midler og at leve
meget beqxemt og prægtigt ; thi han har under 28. Januar, sidst-
leden opgivet sin Indkomst, hvoraf han skal betale pCto. Skat til
502 Rdr., og jeg kan dygtig beviise, naar det forlanges, at han
endda har 100 rdr. derover, naar alting sammenregnes. Og Hr.
Prof. Leem har i mange Aar levet af 500 rdr., indtil han for no-
gen Tid siden fik det Tillæg af 100 rdr., hvorimod Hr. Provst
Weldingh har opgivet sin Indkomst af Vadsøe, hvoraf pCto. skat
skulde betales, ikkun til 141 rdr., og derefter ved sin Nærværelse
her i Byen meer end eengang tilstaaet mig, at han i de Aaringer,
han var der, aldrig bragte det over 230 rdr. ; at det var imod
hans Villie, saaledes som skeet er, at forflyttes, kunde aldrig af
nogen formodes, i Betragtning deels af den anseelige Forbedring i
hans Indkomst, deels hans Svaghed, bestaaende saa vel i en her-
nia som en polypus i hans Næse,^) formedelst hvilket han natur-
ligviis maatte ønske at blive befriet fra det meget haarde og kolde
Sted, han var paa, deels og at han ved Forflyttelsen er kommen
sin Kjærestes Slægtninger og Venner saavel i Byen som paa Landet
nærmere. Han har og i Skrivelse af 17. Ap. 1771 i andledning af
min Forespørgsel til ham, om han havde Lyst til at blive Prof.
Leem adjungeret, takket mig for, at jeg havde ham i Erindring og
vilde see ham hjulpen, endskjønt han tillige gav tilkjende, at han
havde størst Lyst at komme paa Landet, dog uden at deprecere
det andet, og hans Svigerfader,-) Hr. Provst Sylow har indstændigst

>) Smlgn. nr. 137 og 883 ovfr.

3) Weldingh var gift med Birgitlie .Margrethe .A n g e 1 1 (dod 1773), datter af
prov.st Albert Angell, .sogneprest til Vadsø, og steddatter af provst
Thomas H. v. Westen Sylow, paa denne tid sogneprest ti! Snaasen, Ibrhen
i \'adso. Hendes moder var Elisabeth Christine Paus.

64 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

bedet mig, at see ham forflyttet til Tronhjem som Hr. Prof. Leems
adJLinctus, endskjønt han ønskede, at han maatte faae et større
Tillæg end 200 rdr., hvilket jeg dog ikke troede, at Hr. Pr. Weldingh
for det første trængede til, men at mand kunde lade det beroe
inden til siden, da jeg virkelig havde foresat mig at recommandere
ham til noget meer, enten Tillæg eller et Præstekald paa Landet.
Ellers er dette Stift ikke fuldkomen convenabelt for hans Helbred.
Hans Snøvlen i sær i sterk Kulde gjør og hans Foredrag noget
ubehageligt og uforstaaeligt for den gemeene Mand; han har heller
ikke sterk stemme, saa at en stor Kirke og Meenighed ikke var tjent
med ham, og et lidet Kald paa Landet vilde han nok ikke være
fornøjet med, da hans Higen efter noget stort er uendelig heftig,,
saa at jeg ikke veed, hvorledes han her kan blive hjulpen. Best
var det, at Det Kgl. CoUegium havde den Godhed for ham at see
ham forflyttet til Dannemark, hvor han vist bedre vilde trives og
være fornøjet, da Missionarius Hr. Sandberg gjerne kan betræde
og fuldkommen forsvare hans Plads her i Tronhjem ved Seminario-
som Hr. Professor Leems adjunct, allerhelst da Leems Lexicon i
Msct. er færdig til det sidste Bogstav, og mand allereede har
trykket 13 Ark i 5te Alphabet eller 833 sider, hvorved Bogstavet
M bliver sluttet. Hr. Schjønning har vel et haardt og ringe
Kald, men er aldeeles ikke trængende, da han med sin Husfrue,^)
som nylig ved Døden er afgaaet, har arvet temmelig store Midler,
Ellers kunde det være hans Helbred tjenligt ved forefaldende be-
qvem Leilighed at blive befordret til et bedre Sted, men at give
ham noget Tillæg af Gassen var overflødigt.

Jeg bør ikke undlade at indberette til GoUegium, at Brønøe
Kirke ved Lynild er afbrendt, og med det forderligste maa istand-
settes under Provstens og Præstens Opsyn, da Gassereren alleene
efter disses Anmodninger bør føje Anstalt til de fornødne Penger.

900. Kopibog nr. 4 pag. 1071.
1773 d. 7. April. Attest for Hr. Provst Weldingh.
Supplicanten Hr. Provst Weldingh maa aldeles ansees for en
velfortient Mand, da han i 13 aar har været i Finmarken (hvorfra

1) Magdalene Cornelia E r e y, en borgerdatter fra Trondhjem.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 65

han for et Aar siden er bleven forflyttet som præst ved Hospitalet
og Hr. Prof. Le em s adjunctus) og der lidt meget ondt, samt
udvist al Flid og Retsindighed i sine Embeder, og i særdeleshed
distingveret sig ved at lære det lappiske Sprog, hvorved han er
sat i stand til at giøre Missionen god Tjeneste med sine Skrivter,
hvorfor det er efter mine Tanker billigt, at han med Tiden maatte
forbedres i sine Omstændigheder, da han for nærværende Tid med
Husfrue og et lidet Barn ikke har over 5 til 600 rdr. aarlig Ind-
komst. Men han har for sin svage Helbreds Skjid adskillige
Gang yttret sig, at han havde mest Lyst til at befordres paa syd-
ligere Kanter. Overalt vil det vidløftige Stiftsprovst Embede og
højst besværlige Sognekald til Domkirken her, efter mine Tanker,
falde hans Skuldre ak for tunge.

901. Kopibog nr. 4 pag. 1074.
1773 d. 2 L Mai. Erklæring paa Hr. Provst Weldinghs Ansøgning.
Det medfører Sandhed, at Hr. Provst Veldingh i 13 aar har
tient i Finmarken som Missionair, og til sidst som Provst og Sogne-
præst til Vadsøe, i hvilke Stationer han altid har opført sig chri-
stelig og meget anstændig, samt udvist al muelig Flid, i sær i det
lappiske Sprog, formedelst hvilket han og af Deres Kongelige
Majestæt er bleven beskikket til at være Hr. Professor Leems
adjunkt herved Seminarium Fridericianum Lapponicum,
da han i saadan Station og tillige som Hospitals-Præst, hvor hans
aarlige Indkomster beløbe sig til 5 a 600 rdr., allereede for et aar
siden har gaaet Professor Leem til haande ved det lappiske Lexi-
kons udarbeidelse, hvor hans tjeneste endnu en tid vil behøves,
forinden det ganske Verk bliver færdigt. Men da han har haft
meerc Hue for at komme paa Landet, især i de sydlige Egne,
saasom han for mig ved adskillige Leiligheder har yttret, formedelst
hans svage Helbred, der ikke passer sig til dette Stifts haarde
Climat, saa var det at ønske, at han med tiden allcrnaadigst maatte
forhielpes dertil, da Inderøen s ^) Kald vist vil falde ham alt for
besværligt. At nogen ellers i henseende til noget bedre er bleven

^) Weidingh blev 4. aug. s. a. udnævnt til sogneprest til Inderoen.

5

66 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

ham foretrukket af yngre Mænd, er nriig ubekiendt. Hr. Grøn,^)
forhen værende Sognepræst til Kjelvig, giorde en Kjøbenhavner
Reise, og blev derefter beskikket til Rudkjøbing; men han var alle-
rede i Aaret 1755 Præst til Vardøe, da Supplicanten ikke førend
i aaret 1759 kom til Finmarken. Hr. Kaurin^) var yngre, men
blev Præst til Stegen med extra pension 160 rdr. af et maadeligt
Kald til forrige Sognepræst, en omstændighed, der vist vilde have
afskrækket Supplikanten, der ikkun tragter efter Kald af store
Indkomster og at samle Formue; uagtet han til deslige gemeenlig
vidløftige og møisommelige Kald allermindst skikker sig, da han
foruden en meget besværlig hernia incommoderes af et Forkølelses
Tilfælde i sin Tale.

902. 1773 d. 7. August fra Kancelliet tilMissionskollegiet. (Kopi; StA.)
Da det allernaadigst har behaget Hans Majestet under 4de
hujus at beskikke Hr. Christian Weldingh, nu værende Præst
ved Hospitalet i Trundhiem, til at være herefter Sognepræst til
Inderøens Præstegield udi Trundhiems Stift, dog saaledes, at han
derhos skal være pligtig, saavit mueligt, førend hans Afreyse fra
Trundhiem, at hielpe at tilendebringe det Lappiske Lexicon,
og siden efter tilligemed Professor Leem, efter giørende Aftale med
ham, flittigen at arbeyde paa det Nye Testamentes Overse t-
telse i det Lappiske Sprog, saa snart skee kan.

Saa har Man det Kongelige Missions-Collegium saadan Hans
Majt.s Resolution til Efterrætning, for derefter det videre fornødne
at besørge, tienstlig skullet communicere.

903. 1773 d. 21. August fra Missions-Kollegiet til
Biskop Gunnerus. (StA.)
D. H. tilstilles herved Gienpart af Cancelliets Brev til Os de
dato 7de August a. c.^) angaaende Hr. Weldingh til behagelig
Efterrætning, da Vi i sin Tid ville have Dem anmodet om at fort
anstalte aarlig Indberetning om hvorvidt der avanceres med de-
Lappiske Nye Testamentes Oversættelse. — ■ — —

^) Se nr. 145 ovfr.

2) Se nr. 148 flg.

3) Se foreg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 67

904. Kopibog nr. 8 pag. 3.
1773 21. August til Missions Collegium fra fung. Biskop M. F. Bang.

I Anledning af den uformodentlige Forandring ved Hr. Provst
Weldinghs forflyttelse fra Hospitalet her i Byen til Inderøens
Sognekald, der var saa meget meer uventelig og overilet, som
Provst Weldingh icke har fuldført sit Arbeide med lexico lap-
ponico, og derfor endnu kunde og burde have giort tjeneste her,
hvor han havde gandske anstændig udkomme for det første, og
Inderøens Sognekald desuden er uden for Missionens District, som
Hr. biskop Gunnerus derfor icke uden andres fornærmelse har
kundet foreslaae ham til, i sær da han icke saa synderlig endnu
har distingveret sig fremfor andre; er Hr. Prof. Leem til Biskopen
indkommen med hoslagde Skrivelse, hvori han ansøger om, at
Collegium i steden for den liden Fljelp, han hidtil ickun har haft
af Hospitals Præsterne, der selv have Embeder at opagte, vilde
bevilge ham 100 rd. til en amanuensis at holde, da han dermed
holder sig bedre tjent, og lover større fremgang i sit Arbeide:
hvilken jeg, for visse Aarsager, icke har vildet undlade strax i Hr.
Biskop Gunneri fraværelse paa visitatzen at nedsende, allerhelst da
jeg veed fuldkommen beskeed om, at Hr. Professor Leems begie-
ring er vel grundet, og at han ved en Amanuensis vil blive
langt bedre tjent, end ved Hospitals Præster, der enten maae for-
sømme deres eget Embede, eller forsinke Prof. Leems Arbeide,
saasom det ickun kommer an paa Skrivningen, som han selv
umulig formaaer, og derfor oftest hidtil ved sin tjener har maattet
lade skee. Jeg kan saa meget bedre recommendere denne Hr. Prof.
Leems begiering, som Seminarii Casse ved at betale ham 100 rd.
til en Amanuensis, som han selv kunde udvelge sig, sparer aarlig
til Oplag 100 rd., foruden at saavel det resterende af det lappiske
Lexicon, som det ny Testamentes Oversettelse, hvilket Hr. Prof.
Leem vel selv meest faaer udarbeide, tillige derved vil faae større
fremgang.

Hvad Studenten Linds^) proposilion angaaer, da bør der-
paa aldeles icke paa nogen Maade reflecteres, da han er be-

1) Anders Lind, se nr. 874 ovtV.

68 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

kiendt af saa slet forhold og Gemyts beskaffenhed, at han slet
icke fortiener CoUegii Naade, eller at blive Præst, og desuden, i
steden for at tjene, langt meere, efter sin sædvanlige grove og for-
argerlige Opførsel, vilde komme til at fortrædige den gamle Prof.
Leem ; Saa at jeg aldeeles vil afraade Collegium fra at entrere
noget for denne Person, ifald han skulde være saa dristig at ned-
sende Ansøgning herom, som vist icke af nogen herfra bliver paa-
tegnet. M. F. Bang.

905. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 4. Septbr. til Missions Collegium fra J. E. Gunnerus.
Herved har jeg den ære paa beste maade at recommandere
Hr. Prof. Leem s ansøgning,^) om at ham, nu da Hr. Provst
Veldingh som adjunct ved Semin: lapponic: allernaadigst er
bleven befordret til Inderøens Sognekald, maatte, saasnart Hr. Provst
Veldingh tiltræder sin nj'e station, i steden for en adjunct, bevilges
en student, der kunde gaae ham tilhaande med skrivning. Hr. Prof.
Leem, der dog selv dicterer i pennen alt hvad adjuncten skriver,
vil i saa maade bedre være tient med en amanuensis, der langt
flittigere kan gaae ham tilhaande, end som en adjunct, der tillige
er Hospitals-præst og har mange andre forretninger at beopagte.
Seminarii Cassa vil og derved aarlig vinde noget.

J. E. Gunnerus.

906. Kopibog nr. 8 pag. 7.

1773 d. 1 1 . Septbr. til Missions Collegium fra fung. Biskop M. F. Bang.
Ifølge det Kongel. CoUegii Skrivelse af 21 .'Xug: har jeg hos
Hr. Prof. Leem forlangt Efterretning, hvormeget og hvilke Deele
af det ny Testament allereede er oversat i det Lappiske, hvilken
og i Giensvar af dags dato har meldet,-) at der af Hr. Baade^)
skal være oversat de 6 første Capitl. af Matthæi Evangelio, af ham
selv heele Johannis Evang., af Hr. Porsanger Acta ApostoL, af
Hr. Sandberg Epist. ad Rom., af Hr. Hiort^) 1. Epist. ad Co-
rinth., af Hr. S an db. (er g) II. Epist. ad Corinth. og af Hr. Pr.

1) Se foreg. brev.

2) Se næste brev.

3) Michael B a a d e, se nr. 810 ovfr.; Olav Hjort, se nr. 285 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 69

Weldingh Epist. ad Galat. med følgende saavelsom Apocalypsis
Johannis, foruden hvad der af Seminaristerne til Prøver er oversat,
som dog vel ej vil være af synderlig værdi til en god bibel version.
Men da man icke veed om, naar eller til hvem disse oversatte
Støcker ere indleverede, saa kunde man for Hr. biskop Gunneri
hjemkomst intet videre melde herom, end at alle disse Oversettelser,
naar de komme for lyset, efter Formodning højlig vil trænge til
revision af Hr. Prof. Leem, førend de til trøcken kan overleveres,
som Hr. Prof. Leem dog ej kan foretage sig forinden det lappiske
Lexicon er færdig, hvortil endnu er uskrevet den sidste og en af de
vidløftigste bogstaver Z, foruden Registeret, der endnu vil medtage
længere tid, om ham icke efter den skeete forestilling skulde blive bevil-
get en Amanuensis med 100 rd. i aarlig Løn. Imidlertid har jeg til-
skrevet alle ovenmelte i Finmarken, om at indberette, hvad de
allereede har oversat og videre kunde have at indsende, som da
vil blive Collegio tilmeldet.^j

Af det lappiske Lexico er endnu icke trykt meere end til
bogstav N inclusive, af Aarsag at bogtrøckeren fra April Maaned
af har manglet og mangler endnu tryk papir, som han dog venter

med de først ankommende Skibe at faae. — — —

M. F. Bang.

907. 1773 d. 11. Septbr. fra Knud Leem til den fungerende
biskop M. F. Bang.
Hvor vidt med No vi Tes tam en ti oversættelse i det
Lappiske er avanceret, kan af følgende erfares: Hr. Baade har
oversat de 6 første Capitler af Lucæ Evangelio, jeg selv det heele
Johannis Evangelium, hr. Pors anger efter eget Sigende Acta
Apostolorum, hr. Sandberg Brevet til de Romere, hr. Hjort
det første Brev til de Corinthier, hr. Sandberg de lire første Ca-
pitler af det 2det Brev til samme. Brevet til de Gaiater samt alle
de følgende Sendebreve, saa og Aabenbaringens Bog ere af Provsten
VVelding oversatte; Ellers har ogsaa Seminarister oversat det
meste af samme, især ved Døden afgangne Andreas Ancher,-) som

1) Se brevene nr. 908 ff. ndfr.

-) Student fra Trondhjems skole 1705, dodc i Kjobenhavn 1767. Maaske
identisk med den nr. 218 ovfr. nævnte stud. Ancher.

70 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

var et dueligt Reedskab til Missions-Arbejdet, og hvis tilige Frafald
jeg ret beklager. Med Lexici Trykning er ej avanceret videre,
end til Lit: N. inclus: thi Bogtrykkeren har ej haft Tryk-Papiir fra
April Maaned, ej heller har endnu. Med Skrivningen er jeg kom-
men til de Ord, der begynde af Lit: Z, hvilke ere de sidste, og
paa hvis Skrivning jeg allerede har lagt Haand. Hvor mange Ark
til sammes Trykning vil medgaae, kan jeg ej til visse sige; thi
denne Bogstav er temmelig ordrig. Med største Højagtelse hen-
lever jeg etc. Knud Leem.

908. Kopibog nr. 8 pag. 8.

■ 1773 d. 14. Septbr. til Hr. Michael Baade fra M. F. Bang.
Da Hr. Prof. Leem^), i Anledning af Missions Collegii Ordre
at indberette, hvorvidt det er avanceret med det ny testaments
Oversettelse i det lappiske, har opgivet, at Hr. Baade skal have
oversat de 6 første Capitler af Matth. Evangel. ; saa skulde jeg
herved paa det biskopelige Embeds Vegne fornemme, om, naar og
til hvem De har indsendt bemelte 6 Capitlers Oversettelse, om De
siden har udarbeidet meere, og til hvad tid De tænker at kunne
blive færdig med det heele Evangelii oversettelse, hvorom De med
allerførste Post vilde indberette til Hr. Biskop Gunnerus Deres ud-
førlige Svar. M. F. Bang.

909. Kopibog nr. 8 pag. 8.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Andreas Porsanger fra M. F. Bang^).
Da Hr. Prof. Leem, i Anledning af Missions Collegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret med det ny Testaments Over-
settelse i det lappiske Sprog, til mig har opgivet, at Hr. Pors anger
skal have oversat Acta Apostolor. ; saa skulde jeg herved paa det
biskopel. Embeds Vegne anmode Hr. Porsanger, med allerførste
Post at indberette, om det sig saaledes forholder, og om, naar og
til hvem De samme haver overleveret, samt om De siden har ud-
arbeidet noget meere, som man helst ønskede af Dem, der tillige-
med en grundig Kundskab og Studeringer er det lappiske Sprog

1) Se nr. 906 og 907 ovfr.

2) Porsangers svar herpaa er nr. 913 ndfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 71

saa mægtig, og hvilket De tillige vilde indsende, da Collegium
gierne ønsker det ny testament, saa snart muligt oversat.

M. F. Bang.

910. Kopibog nr. 8 pag. 8.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Da Hr. Prof. Le em, i Anledning af Missions CoUegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret' med det ny testamentes Over-
settelse i det lappiske Sprog, for mig har opgivet, at Hr. Sandberg
skal have oversat Pauli brev til de Romere, og 4 første Capitler
af 2det til de Corinthier: Saa skulde jeg herved paa det biskopel.
Embeds Vegne anmode Hr. Sandberg om med allerførste Post at
indberette, om det sig saa forholder, om De siden har oversat noget
meere, om, naar og til hvem De samme har indsendt, eller om
dette icke er skeet, da med det første skee kan, at indsende hvad
de kan have oversat, og videre vilde oversette, da Collegium lader
det være sig angelegent, saa snart muligt at see det nye testament
oversat og trykt. M. F. Bang.

911. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 14. Septbr. til Hr. Olavius Hiort.
Da Hr. Prof. Leem, i Anledning af Missions Collegii Ordre at
indberette, hvorvidt det er avanceret med det n}' testaments Over-
settelse i det lappiske Sprog, for mig har opgivet, at Hr. Hiort
skal have oversat det 1ste brev til de Corinthier: Saa skulde jeg
hermed paa det biskopelige Embeds Vegne anmode Dem om, med
første Post at indberette, om det sig saa forholder, om, naar og
til hvem de samme har indleveret, og om de noget videre har
oversat, som da med forbemeldte, saa snart skee kan, maatte
indsendes, da Collegium lader det være sig angelegent saa snart
muligt, at faae det nye testament oversat og trykt.

M. F. Bang.

912. Kopibog nr. 8 pag. 9.

1773 d. 2. Octobr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Da det har behaget den allerhøjeste Gud, natten til d: 25.

72 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

sept: efter 14 Dages sygdom, at henkalde Hans Højærværdighed
Hr. Biskop Gunnerus paa hans Visitatz Reise i Christiansund,
sofn han endog syg tiltraadde; saa har ieg ikke burdet undlade
herved ærbødigst til det kongl. Collegium at indberette dette be-
klagelige Dødsfald.

Ved samme leilighed maa ieg tillige i henseende til Collegii
Skrivelse til sal: Hr. Biskop Gunnerus af 18. sept:, med seeneste
Post indløben, at meddeele følgende mine Tanker angaaende Hr.
Sandberg at maatte foreslaaes til Hospitalets Kald. Det er en
tilforladelig Sandhed, at Profess. Le em ved en amanuensis vil
blive meget bedre tient, og med større fremgang forsette sine
arbeider end ved den liden og sieldne tieneste, som en Hospitals
præst kan giøre, hvorfor det og er meget vel, at Collegium,
efter hans derom giorte egne ansøgning, vil bevilge ham en
amanuensis, men da Hr. Provst Veldingh endnu forbliver her til
næste foraar, og formodentlig vil paastaae at beholde sin løn af
Seminario, saa længe han vedbliver at gaae Prof. Leem tilhaande
ved det lappiske Lexicons udarbeidelse; saa vilde det baade blive
overflødigt, og Cassen til alt for stor Udgift imidlertid tillige at lønne
en amanuensis med 100 rdr. Naar Provst Veldingh derimod be-
giver sig til Kald, skal ieg ved Conference med Hr. Professoren
udsøge ham et dueligt subject, hvormed han kan blive tient.

At recommandere Missionairen Hr. Sandberg til Hospitalets
Kald med løfte om tillige at succedere Leem mod et maadeligt
tillæg, holder ieg, efter mine uforgribelige tanker, for uraadeligt,
1) fordi han, uden de 200 rdr, Veldingh har nydt, og nu for Efter-
tiden kan og bør spares, vilde faae endnu meere Aarsag end Vel-
dingh til at blive utaalmodig, da han i henseende til begge steders
ulige kostbarhed vilde ansee det for en ufordeelagtig befordring,
ligesom Provst Veldingh meer end engang har paaanket; og 2)
ifald der skulde behøves en bestandig docent i det lappiske sprog,
hvorimod der kunde være meget at indvende, saa bliver den staa-
ende løn alleene efter Hr. Profess. Leems død tilstrækkelig nok for
Hr. Sandberg, der 3) efter den underretning, man om ham haver,
bedre skal være skikket til det lappiske seminarium, end til Præste-
Embedet i en Kjøbstæd, som dog hos en Hospitalspræst er hoved-

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 73

sagen at see paa, og hvortil ieg altsaa ikke med en god samvit-
tighed kan foreslaae ham. Imidlertid skal ieg dog, saalænge ieg
bliver ved at besørge det biskopelige Embedes partes, have- ham i
Erindring, naar nogen convenable vacance i Missions Districtet
maatte blive ledig, at foreslaa ham til; 4) fordi der vindes meere i
henseende til Bibelens oversettelse ved at lade ham i Finmarken
arbeide derpaa, som ham med fleere af mig med sidste Nordlands
Post er anbefalet, hvorved han tillige kunde give fuldkommen prøve
paa sin Indsigt i det lappiske Sprog, da Professor Leem her ved
en amanuensis langt meere udretter, enten i at udarbeide selv noget
af bibelen, eller revidere de andres oversettelser, naar det lappiske
Lexicon først er til Ende.

Hvad Hr. Provst Veldinghs befordring angaaer, da var den
for os alle her paa stedet, saavelsom for den salige Hr. Biskop
Gunnerus selv, ganske uventet, da han hverken af Biskopen var
forestillet, eller formedelst sine slette gaver, snøvlende udtale og
svage Helbred skikket og beqvem til dette Kald, som udfordrede en
frisk og geschicht mand. Det kunde derfor have vævet best,
efter den første bestemmelse at lade ham forblive ved Seminarium,
naar dette skulde vedligeholdes, siden hånd engang var kommen
her, skiønt Menigheden som Præst til liden opbyggelse og nytte,
som heller ikke vel kan opnaaes af en mand, der tillige skal være
Docent ved Seminarium eller gaae Leem tilhaande.

M. F. Bang.

913. 1773 d. 9. Dcbr. til Det Biskopelige Embede i Trondhjem
fra A. Pors anger, Vadsø. (StA.)

Paa Promemoria af 14de Septembris a. h.,^) mig med Posten
den 6te hujus indhændiget, tjener til Gjensvar:

Det haver sin Rigtighed, at Jeg eengang havde oversat acta
apostolorum paa det Finske, eller som Andre hellere ville have,
Lappiske, Sprog. Og da der spørges: Naar? skeede det, medens
Jeg endnu var Student i Kjobenhavn. Jeg igiennemgik det siden,
medens Jeg var missionair i V'aranger ; thi Jeg kan vist ikke gjøre
det saa hastigt som Seminaristerne, i Sær, naar Oversættelsen skal

J) Er nr. 9C9 ovfr.

74 OVE DAHL. BISKOP GUXXERUS. [1906

gielde den Hellige Skrift og Guds dyrebare Ord. Jeg havde og
baade, medens Jeg var Missionair, oversat alle Aarets Evangelier,
og siden nogle Psalmer af den anordnede Psalme-Bog, som og
Genesin, samt lagt Haand paa en forbedret Grammatica i dette
Sprog, med Forsæt, det altsammen i sin Tiid skulle see Lyset;
Men som Jeg hverken haver kjændt eller endnu kjænder nogen af
de Jordiske, der til Forbedring kunde igiennemsee og rette mine
Sager i dette Sprog, beholdte Jeg det hos mig selv — Indtil den
Omtumling, Man til Slutning saa uerhørt gjorde med mig og min
Stilning i Tronhjem ; det De, der forestaar det Biskopelige Embeede
der, Selv ej ere uviidende om — Da Jeg overleverede det til Hr.
V'ulcanus. Siden den Tiid er intet udarbejdet af mig — bliver vel
heller ikke in statu qvo. Havde Man helst ønsket enten Oversæt-
telser eller Originaler af mig, saa havde Man og længe siden sat
mig i Stand til at gjøre det — Jeg haver ej været Vedkommende
ubekjændt. Den Indsigt og Færdighed, Jeg, tilligemed en grundig
Kundskab og Studeringer, som Man det behager at skrive, besid-
der i det Lappiske, bruger Jeg nu kuns til saaleedes at beobagte
mit Embede, som Pligt udfordrer, hvilket altid har været, og frem-
deeles skal blive, Hoved-Sagen i mine Bestræbelser. Spørges der
for Resten: Hvi Jeg enten har staaet, eller endnu staaer, Leedig,
hvad det øvrige angaaer? meener Jeg at kunde svare: Fordi ingen
haver lejet mig. Ellers haaber Jeg : Man bliver aldrig forleegen for
dem, der oversætte i dette Sprog. A. Porsanger.

914. Kopibog nr. 8 pag. 64.
1774 15. Febr.^) til Missions Collegium fra M. F. Bang^), Kjøbenhavn.
Da den gode gamle Hr, Profess: Le em ved Døden er afgaaen,
saa maatte der nu tænkes paa nye Foranstaltning ved Semin: lapp:
Men da det tillige synes høj Tiid at tage denne heele Sag i al-
vorlig Betragtning, efterdi en saare lang Række af aar haver lært,
at Nytten og Frugten ikke svarer til den Møye og Bekostning,
der setter saa mange hænder og hoveder i Bevægelse. — Jeg vil

1) Vistnok feil for 15. marts, se felg. brev.

2) Han blev i novbr. 1773 udnævnt til biskop i Trondhjem og opholdt sig nu
i Kjøbenhavn for at ordineres.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AE- GUNNERUS' BREVVEk'SLLN'G. 75

derfor, saa snart mueligt er, nærmere yttre mine tanker for de
høistærede Herrer efter den indsigt jeg herom har, og efter det
ønske baade jeg og mange fleere længe har giort os, til Forandring
herudi. M. F. Bang.

915. Kopibog nr. 8 pag. 64.

1774 21. JMarts til Missions Collegium fra IM. F. Bang, Kjobenhavn.

Forslag til Seminarii lapponici Ophævelse.

Under 15. Mart:^) har jeg kortelig tilmeldet Det høje Collegio
at en forandring ved Seminario lappon: længe har været ønsket og
vist vil være nyttig. Jeg vil i den anledning yttre mine ringe
tanker om Sagen.

1. Synes en Professor eller Docent i det lappiske Sprog at
være unødvendig, da hans løn langt overstiger den nytte han kan
giore. Det høje Collegium indseer t3'delig og har vel selv erfaret,
hvor stor Bekostning, Møje og Bryderie der er med de Seminarister,
som lære det lappiske Sprog. De fleeste lære lidet i Skolen, og
siden forglemme alt, naar de have lagt ved academiet. Best var
det derfor, om der kunde skee Begyndelse med at indføre det
lappiske (!) Sprog blant Finnerne, saa at de unge især af dem bleve
tilholdte at lære deres Christendom paa norsk. De gamle iblant
Lapperne fik en Præst at overbære med, om de ikke lærte Sproget,
da han maatte læmpe sig efter de gamle, og i deres underviisning
bruge deres eget Sprog. Saaledes giøre, saa vidt mig er bekiendt,
de Svenskes Missionairer, de tilvænne deres Lapper at lære det
svenske Sprog.

Adskillige af Finmarkens Missionairer have giort det samme,
iblant hvilke den brave Hr. Baade, Sognepræst til Kjelvig,
baade nu og da han var Missionaire i Porsanger, ja endog Præsten
Hr. Porsanger, selv en ind fød Lap, prædikede, det han har sagt
mange gange, som Missionaire bestandig ved Tolk, deels fordi Lap-
perne ere vante dertil, deels og fordi han var af den Formeening,
at l^apperne baade kan og bør tilholdes at lære norsk.

Hvor unødvendig det er, at lade ved en Docent undervise og
med stor Bekostning opklække Seminarister til finmarkiske Missio-

*) Se foreg. bre%'.

76 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

nairer, kan og sees deraf, at Hr. Provst Weldingh og Hr. Rasmus
Schielderup,^) som begge have været Missionairer i Finmarken,
bleve befordrede hertil uden at have lært det ringeste af det lap-
piske Sprog, førend de kom til stedet. Det meeste af Sproget maa
dog læres ved at omgaaes Finnerne og ex usu.

Hvad det lappiske Lexicon angaaer, som længe har været
under trykken, og er ganske færdig in mscr:, da er jeg af den
Formeening, at samme burde fuldføres, siden den halve deel deraf
allereede er trykt, da det kunde være Missionairene til nogen hielp
i Sproget, saalænge der var nogle gamle Finner, som turde være
egensindige nok til at ville beholde Sproget.

1 henseende til de nu værende Finmarkens Seminarister ved
academiet og i Tronhiems Skole, da er det billigt, at disse burde,
ceteris paribus, være nærmest til at blive Missionairer paa Fin-
marken, hvortil der alletider gives andledning til at skrive meere,
naar saadanne Casus existerer.

2. De Penger, som da saaledes blev sparet, naar bemelte
Professor gik ind, saavelsom de udgifter ved Seminaristernes assi-
stencer og Forstrækninger, tilligemed hvad meere Gassen kunde
undvære, maatte da anvendes:

a): til bedre at lønne og aflegge dem, som bleve beskikkede
til Missionairer eller Skolemestere paa de steder, hvor disse sidste
ere langt nyttigere end de første, saa at de kunde forblive en
Tid paa stedet og ikke forlade deres Stationer, saasnart de have
lært saa meget af Sproget, at de kunde være deres Menighed til
nogen sand nytte, hvilket i mangel paa en convenable underhold-
ning stedse vil skee.

b): Maatte man see til, om ikke adskillige smaa Sognekald
baade i Nordland og Finmarken, som ere ikke alleene af meget
ringe indkomst, men endog meget farlige, saasom Torsken, øx-
næs, Andenæs etc:, kunde faae et aarlig tillæg, saa at de kunde
have nødtørftig udkomme, og ikke være nødsagede til at sette sig
i Gjæld enten hos Compagniet eller andre, men forblive, om mue-
ligt, bestandig paa stedet, da Erfarenhed lærer, at mange af dem

1) Rasmus Schjelderup, 1765 sogneprest til Kautokeino, 1772 til Lenvik.
Smlgn. nr. 87 1 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUXNERUS' BREVVEKSLING. 77

ere blevne saa svækkede paa deres Helbred i deres første og værste
Stationer, at de enten ikke kunne have giort nogen Nj-tte, naar
de ere blevne andensteds befordrede, eller og strax efter deres An-
komst til et fremmed Sted og under en fremmed Luft lagt sig til
at døe. Andre Præster i disse smaa Kald ere blevne saa vante
med Stedet, at de gierne vilde forblive paa stedet, naar de havde
den fornødne og anstændige udkomme.

Kunde Cassen foruden ovenmelte tillæg endnu taale og Colleg :
fandt for got at udsætte nogle faae Præmier for de bønder i Mis-
sions Districtet, som efter paalidelige attester befandtes meest at
have forbedret og opelsket Agerdyrkningen, da der skal være mange
steder i Nordland og Vestfinmarken især i Alten, hvor agerbruget
paa mange steder kan drives med Fordeel, vilde dette vist være
særdeles nyttigt og bidrage meget til agerdyrkningens Opelskning
blant den nordlandske og finmarkiske almue.

Disse ere i almindelighed mine Tanker angaaende Seminarii
Ophævelse, hvilke, om det skulde finde Det høje CoUegii approba-
tion til den forønskede Forandring, gives der alletider Leilighed til
at gaae meere speciel til Verks.

Hvor mange de smaa Sognekald ere, som kunde behøve aarlig
tillæg, og hvort stort samme burde være, samt hvorledes alt dette
baade i henseende til Præster, Missionairer og Skolemestere best
kunde lignes og jævnes, er noget, som maae beroe, indtil jeg kom-
mer op til Stiftet, og nøyere faaer undersøgt alle disse ting. imid-
lertid kunde det udsættes med at beskikke nogen Docent i det
lappiske Sprog indtil videre. M. F. Bang.

916. Kopibog nr. 8 pag. 73.
1774 d. 30. Mai til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Hr. Sandbergs Skrivelse af 14. Dec. a. p. har jeg rigtig be-
kommet tilligemed hosfulgte Sporsmaalsbog ; men da samme synes
for vidløftig for den eenfoldige lappiske ungdom, faaer det med
dens Oversettelse beroe indtil videre. I dens sted ønskede man
hellere at see en god oversættelse af det Nye Testam:, hvorved De
meget vilde distingvere Dem, og giøre Dem fortient til et got Em-

78 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

bede med Tiden, hvorfor jeg gierne seer, at Hr. Sandberg med
mueligste Flid antager sig denne vigtige Sag. — — —

M. F. Bang.

917. 1774 d. 30. Juni. Conduite Liste over alle Gejstlige i Øst-
Finmarken fra 1ste Julii 1773— 30te Junii 1774. (StA.)
— — — Hr. Andreas Porsanger, Sogne- Præst til Wadsøe
og Waranger, Er, i henseende til sin Lærdom og Beqvemhed til at
lære baade Nordmænd og Finner, ret en duelig Finmarks- Præst.
Som Præst tænker Han at forrette sit Embede med en Fuldkom-
menhed uden Skrøbelighed, og derfor er, og vil være ustraffelig,
efter den Retfærdighed i Kongens Lov og Ritual. Som Christen
fejler Manden meget, baade i Tænke- og Leve-Maade, hvilket han
dog, saavidt jeg har kundet merke, ikke agter for nogen, i det
mindste ikke for nogen stor Fejl. G. Sandberg.

918. Kopibog nr. 8, pag. 95.
1774 d. 9. Juli til Missions-Collegium fra M. F. Bang.
Da der i den latinske Skole ere indkomne adskillige fattige
Discipler, som have søgt om at indlemmes udi og nyde hielp til
Klæder og Bøger af Seminarii Cassa, saa maa jeg herved ærbø-
digst forespørge, om ikke disse og andre fattige Discipler, som nu
ere eller maatte indkomme i Skolen, og befindes af god Opførsel
og beqvemme Genier, maatte i Ov^erenstemmelse med allernaadigst
Rescr. af 24 Maii 1754, ligesom før, aarlig efter deres Trang, saa
længe de sig her i Skolen opholde, nyde en hielp og understyttelse
af Seminarii Cassa, og naar de komme til Academiet, den hielp,
som allernaadigst Rescr. af 17 octobr: 1758 forunder Seminaristerne,
uagtet den lappiske Docentis Plads herefter skulde som ufornøden
gaae ind. Dette er saa meget meere nødvendigt, som den latinske
Skole her er overmaade fattig paa Stipendia til trængende Disciplers
understyttelse, og Studenternes .antall af adskillige aarsager her alt
for meget har aftaget. Da Nordland og Finmarken er et haardt
Land, og dets Stationer smaa og ubetydelige, som bemidlede eller
andre Studenter, der paa anden maade kan sig udveye, nødig vil
tage hen til, var det got, at man til alle Tider kunde have visse

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 79

bestemte og udsøgte gode genier i Beredskab til de forefaldende
smaa Stationer uden at være nød til at tage Personer dertil i Flæng.
Dette har og været det vigtigste ved Seminarium, da det finske
Sprog efter alle paalidelige Mænds udsagn aldeles vel kan und-
væres, og de fleeste Seminarister, naar nogle faae undtages, lidt
eller intet deraf har forstaaet.

Da Finmarkens Præster baade ved Kirke Pengenes Nedsettelse i
Hs. Mts. Cassa, og maaskee meere ved Forandring ved det octroierede
Handels Compagnie, vil settes i Forlægenhed, da endeel have benyttet
sig af Kirkernes Penge til at betale Præstegaardene, saa var det høylig
at ønske, at der snart maatte falde Resolution paa det af mig indgivne
Forslag angaaende Seminarium, og Professoratets ophævelse der-
ved;^) da det ville blive nødvendigt først saavel af Seminarii Ind-
tægter, som Kirke-Beholdningernes Renter, naar samme blive de-
ponerede i Hs. Mts. Cassa, at indløse Præstegaardene, paa det at
denne for Præsterne saa høist vigtige Sag des hastigere kunde
komme til Ende; da Seminarium igien, naar det saaledes maatte
behage CoUegium, af de siden faldende Renter af Kirke-Beholdnin-
gerne kunde faae sit udlæg gotgiort, paa det denne Stiftelse kunde
blive des bedre i Stand til at ophielpe de mest trængende Præsters
ringe indkomster, og derved forekomme det idelige overhæng om
Forflyttelse. — M. F. Bang.

919. ]774 d. 12. Novbr. fra Missions-Kollegiet til Biskop

M. F. Bang. (SlA.)
Hvad Hans Kongelige Majestet under 3die hujus, formedelst
Seminarii Lapponici Ophævelse, haver allernaadigst befalet,
angaaende at begynde med at indføre det Norske Sprog iblant
Lapperne og i sær tilholde de Unge af dem at lære deres Christen-
dom paa Norsk, dog saaledes at Præsterne lempe sig efter og
overbære med de gamle, om de just ikke lære Sproget, og bruge
det Lappiske til deres Underviisning, paatvivies ikke, jo bliver ved-
kommende Præster, Missionairer og Skole-Mestere af D. H. com-
municeret og indskierpet, i Følge den Dem derom tillagde og for-
modentlig allerede med forrige Post indhændigedc Kongelig Befaling ;

') Se nr. 915 ovlr.

80 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Men i Henseende til det øvrige af samme Befalings Indhold, vil Vi
tjenstligst anmode D. H., saasnart skee kan, at meddeele Os De-
res gode Betænkning og Underrætning.

1) Hvorviit der af det Lappiske Lexicon allerede er færdig
trykt? hvorpaa det har beroet, at dermed ikke videre er avanceret?
hvorsnart det resterende kan ventes færdig fra Trykken? om Re-
gisteret dertil er færdig in Manuscripto, eller hvem saadant sikkerst
kan betroes og paalegges, og hvor lang Tid dertil vel skulde be
høves? hvor mange Exemplarer deraf er oplagt, eller betænkt, at
skulle oplægges, og om ingen Exemplarer deraf ere oplagde ellei
endnu kan blive oplagde paa Skriv-Papiir, da nogle curieuse og
fornemme Mænd har begiæret at maatte faae Exemplarer paa
Skriv-Papiir?

2) Hvormange af den hellige Skrifts Bøger der allerede ved
en og anden ere oversatte i det Lappiske Sprog? om disse, som
fra diverse Hænder komme, vel ligne hinanden saaledes, at de kan,
uden kiendelig Discrepence i Stiilen og Sproget, udgives, uden at
frygte i sin Tiid for at censureres med Føye af fremmede Kien-
dere paa saadan en Maade, som kunde geraade baade Missionen
og Nationen til Skam? hvo der sikkerst kunde chargeres med enten
at revidere alt det færdige, eller udarbeyde og oversette det Mang-
lende af heele Bibelen, for, saasnart mueligt, at kunde begynde
med at faae den i Trykken, og at et maadeligt Antal Exemplarer
deraf maatte blive paa Skriv-Papiir.

3) Vil der tænkes paa en Fortale eller Dedication saavel til
Lexicon som til Bibelen, hvorom nærmere kan ventileres.

4) Hvorvidt D. H. troer nu for Tiden at turde foreslaae Pla-
nen til en og anden Sognepræstes, Missionairs, eller Skolemesters
enten Løns Forbedring eller nye Antagelse, og om ikke en Deel
af denne Plan muelig faaer at udsettes, indtil D. H. ved foreha-
vende Visitatz til Nordlandene, vil Gud ad Aare, kan paa Reysen
faae vissere og nøyagtigere Kundskab til Bestandighed om hver
Steds Læreres større eller mindre Trang ; dog dermed ikke meent,
at hvor der allerede nu med Vished vides at behøves nye og flere
Skolemestere, disse da gierne forinden kunde antages, for des før
at giøre Nytte; Os tykkes ellers best, at der i Henseende til den

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLIXG. 81

generale Disposition, først giøres Overslag paa Seminarii nu væ-
rende aarlige staaende Indtegter, dernest bestemme deraf en pro-
portionerlig Deel til Skolemestere, en anden til Missionairer, den
3die til Sognekaldene, i Forhold efter hver af disse Classers Nød-
tørft, og derefter igien først repartere hver Classes Indtegter paa
de i den Classe trængende Personer, saaledes at Personer af den
eene Classe ikke fik af den anden Classes Penge, men hver af sit
Fond; herved maatte tillige observeres, at der i den generale Hoved-
Deeling ikke giøres Regning paa den yderste Skilling af Indtegterne,
men saaledes, at det, der nu loves, kan i Tiden holdes hver Classe,
og noget være tilovers af det Heele at løbe paa, enten til en
u ventelig extra-Udgift, en uformodentlig Skade og Tab paa en
Capital eller Renter, nogle faa og smaa Præmier enten til Ager
D^'rkere, eller for en eller anden Lærer for engang, naar han ved
særdeles Fliid og Travaille hafde distingveret sig, eller og til Lexi-
cons og Bibelens Trykning, ja maaskee Revision og Udarbejdelse etc.
De Professorinde Leem engang for alle skjænkede 300 rd. be-
sørger D. H. hende nok udbetalt af Seminarii Casse.

920. Kopibog nr. 8.

1774 d. 3. Decbr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.

Saavel fra det Kongl : Cancellie, som og siden fra Miss : Colleg :
har jeg in extenso erholdet Communication betreffende Seminarii
Lapponici Ophævelse, og hvad der nu herefter i den bør iagt-
tages.^) Som jeg da med temmelig god Grund og F'orsikring haaber.
at denne Forandring med Tiden og efterhaanden til Finnernes
Forbedring, til Christendommens og Guds Kundskabs fastere og
kiendeligere udbredelse med videre vil gelinge; skal det være min
lyst, ligesom det og er min allerunderdanigste Pligt, at giøre alt,
hvad mueligt er, og til dette saa betydelige Oyemærkes Erholdelse
nyttigt og fornødent kan eragtes. — — —

Hvad den Post angaaer, at den heele Bibel skal oversettes og
trykkes, da veed jeg vist ikke dertil at kunne foreslaae nogen Plan.
lir. Porsanger i Wadsøe blev nok den eeneste som indfød Finn,

1) Se foreg. brev.

82 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til hvilken at henvende sig i saa stort og vigtigt Værk. Men det
er vist ikke en Mands Arbeide, og hvo skulde igiennemsee, rette
og corrigere samme til, i og under Pressen. Det var ganske mue-
ligt, at Skriftens Ord og Steder, Lærdomme og Sandheder hist og
her ynkelig kunde lemlæstes, letsindig fordreyes og forvirres i et
Sprog, hvor ofte lange og heel forunderlige Circumscriptioner maa
giøres for at give et eeneste Ord nogenlunde fattelig Notion. Ja
jeg vil fast tvile om, at det N. T. heel og holden taalede i dette
fordervede og sammenblandede Sprog en Oversettelse, som for
Bibel var værdig. Posito, noget latterligt, noget imod Skriftens Sand-
hed, Religion og deslige derudi indsneeg sig: Hvad Skade for Fin-
ner, som læste det? Hvad Haanhed for dem, der havde foranstaltet
et Værk af saa stor Betydenhed? Jeg vil ikke tale om, at heele
Seminarii indkomst, som efter den under i 2te Mart. h. a. til Col-
legium nedsendte ballance Regning, udgiør noget over 1200 rd.
Renter og Revenner om aaret, hertil neppe vilde foreslaae. Og
naar den som derpaa skulde fornemmelig arbeide ved døden afgik
i dag eller Morgen, førend maaskee en 10., 6. eller 4. deel i det
høieste var trykt rigtigt eller urigtigt, fandtes vist ingen, som saa-
dant kunde continuere, thi eet er at kunne forstaae saa meget,
man til Nød kan hielpe sig iblant Lapperne, men et andet at for-
staae det i den grad, som til Bibel-Oversettelse fuldkomm.en ud-
kræves. End tiltroer jeg ikke Hr. Porsanger selv den fuldkomne
styrke i dette hans Moders Maal, thi ung kom han fra de Steder,
og jeg veed, at han i de fleste af sine Forretninger bruger Tolk.
Skal imidlertid dette vidløftige arbeide taliter qvaliter foretages,
da maa Hr. Poranger atter befales at komme her tilbage — med
ham maatte og hidkaldes Hr. Sandberg. Den førstes løn kunde
ey bestemmes ringere end 600 rd. aarlig, og den sidstes det samme
— uvist endda, om de hermed bleve fornøjede. Desuden indseer
jeg ikke heller, hvortil disse Omkostninger ville nytte, naar der
efter sidste Kongl: Befaling strax skal begyndes med at indføre
det norske Sprog blant Finnerne ved at tilholde deres ungdom at
oplæres i samme. Jeg troer og, at det vil medtage fleere Aar til
Bibelens Oversettelse, end der vil medgaae til at giøre det norske
sprog almindelig blant Lapperne. Det var at ønske, at det aldrig

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 83

havde blevet projecteret, at Finnerne, som boe i et Land med os
og udgjør kun en liden Hob, skulde føyes i at underviises i eget
Sprog, thi saa havde nu allerede enhver af dem forstaaet og talt
norsk. Disse mine oprigtige Tanker har jeg rotunde burdet aabne
for de Høistærede Herrer, som behagentlig selv nøiere ville overveye
Sagen, thi her er endnu god Tiid, da Lexicon end kræver meget
arbeide og bekostning, som endog efter mine Tanker til langt
større Nytte kunde have været anvendt. Hvad ellers andre tænke
i denne Sag, kan behagentlig sees af de gode Mænds breve, som
jeg længe siden haver forlanget, for at vide, hvad een eller anden
havde oversat af det Nye Testamente.

Af Lexicon er nu trykt 6 alphabeter paa 2 ark nær, som er
Begyndelse af Bogstavet S. og udgiør omtrent den halve deel. Der
vil altsaa endnu sikkert bortgaae 2 aar til dets Trykning. Af Re-
gisteret er intet færdig in Aiser: Provst Weldingh, som nu be-
sørger Correction, faaer vel at paalægges at skrive Register, men
uvist, uden Betaling. Der trykkes 600 Exemplarer paa tryk Papiir
og 30 Exempl. paa median Papiir.

Profess(orinde) Leem lader ved mig de høistærede Herrer
\'dmygst betakke for Deres store Godhed at forhielpe hende til de

300 rd., som saasnart skee kan, skal blive hende udbetalt.

M. F. Bang.

921. 1774 d. 10. Decbr. fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.).
Til den forehavende og allernaadigst anbefalede Version af den
Lappiske Bibel formeene Vi, at det ikke var af Veyen at sende D.
H. de faa Stykker af Bibelens Oversættelse i dette Sprog, som fin-
des i det Finmarkiske Archiv her, og til den Ende tilstille Dem herved
denne Gang Hr. Sandbergs Version af Johannis Evangelium,
for at tiene Vedkommende til den Lappiske Bibels Udarbejdelse, og
\'i ville lade det øvrige, at Pakken ikke skal blive for stor for
Posten denne Gang, følge med næste Post.

922. 1774 d. 17. Decbr. fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.).

Herved tilstilles D. H. tienligst de øvrige her værende Stykker

af Bibelens Oversættelse paa Lappisk, nemlig Pauli 2den Elpistel

84 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til de Corinthier af O : Hiort, og Johannis Aabenbaring fra det 6te
Capitel af og indtil Enden af E: Steen.^)

923. Kopibog nr. 8.
1774 d. 27. Decbr. Circulaire til Provsterne i Nordland, Finmarken,
Nummedal og Osterindherred fra M. F. Bang.
Ved Rescript af v3die Novemb : sidstleden har Hans kongl : Majst.
allernaadigst befalet, at det her paa stedet værende Seminarium
lapponic: skal ophøre, og herefter skee Begyndelse med at ind-
føre det norske Sprog blant Lapperne, saa at de unge af dem især
skal tiiholdes at lære deres christendom paa Norsk, dog saaledes
at Præsterne lempe sig efter og overbære med de gamle, om de
just ikke lære Sproget, og derfor det lappiske at bruges til og ved
deres underviisning og andre forefaldende præstelige Forretninger.
Hvilket jeg herved ikke har burdet undlade at giøre Hr. Provsten
tilligemed Herredsbrødrene og andre Betiente i Missions Districtet
bekiendt til allerund. Efterlevelse, da jeg tillige giør mig forsikret,
at enhver Vedkommende bestræber sig med al Fliid at opfylde
Hensigten af denne Hans kongl: Majst. christeligste Intention, hvor-
paa det herefter meget vil blive reflecteret.

924. Kopibog nr. 8.
1775 d. 14. Januar til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Hr. Provst Weldings ansøgning til Collegium er mig tilforn
ikke ubekiendt. Jeg har selv tilraadet ham at nedgaae dermed til
de høistærede Herrer. Hans Forlangende om at faa beholde de
400 rd., som har staaet hos ham in deposito af Wadsøe Kirke-
Penger, tænker jeg gierne kan accorderes ham, da han er en suf-
fisant Mand og en god Huusholder; Dog bør han udstæde lov-
formelig (Forskrivelse), hvori han kunde sette til Pant Wadsøe Præste-
gaard tilligemed sit Naadsens Aar af Inderøens Præstegield, da jeg er
forsikret om, der haves tilstrekkelig Pant for Capitalen. tians klyn-
kende skrivemaade er ham naturlig og desaarsag faaer man over-
bære derm.ed.

1) Esten Steen, amanuensis hos biskop Gunnerus, senere lios biskop Bang.
Se nr. 46 ok nr. 784 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLMG. 85

925. 1775 d. 18. Febr. fra xMissions -Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
— — — Med den Lappiske Bibel faaer det nu for det
første beroe, i det mindste indtil Lexicon bliver færdig, men dette
faaer, uden at standse, tortsættes til Trykken saa saare, mueligt
er ; og havde Man ventet, at det allerede havde næsten været færdig.
Hr. Provst Weldingh maa paalegges at forfatte Registeret dertil,
samt strax at begynde derpaa, og, skulde han derfor udlade sig
med at ville have nogen Belønning, da vilde D. H. behage nærmere
at meddeele Os Deres Tanker om, hvorvidt samme kunde strække
sig, dog saaledes, at intet bliver ham derfor tilstaaed, førend Ar-
bejdet er færdigt.

I Anledning af det i Deres forbemeldte Skrivelse (af 3dje Dcbr.
a. pr.^) bilagde Brev fra Hr. Sandberg af 14de December 1773,
ønskede Vi at vide, om D. H. holder den deri foreslagne Lap piske
Catec hismus fornøden, og i saa Fald at lade Hr. Sandberg
strax begynde og fuldføre den; hvorhos vi indstiller, om det ikke
maatte synes nyttigt at inddeele den saaledes, at paa den eene
halve Side det Norske Sprog kunde staae lige over for det Lap-
piske; hvilket meenes at ville hielpe Lapperne til at lære deres
Christendom paa Norsk.

926. Kopibog nr. 8.
1775 d. 21. Marts til Hr. Sandberg fra M. F. Bang.
Jeg har dags dato bekommet Hr. Sandbergs Skrivelse af 12te
December, hvoraf jeg erfarer, at De aldeles undslaaer Dem for at
begive Dem hen til Astafiorden for at betiene i Hr. Krogs Sus-
pensions Tiid, hvilket jeg derfor ikke heller vil paatvinge Dem; men
da De nu atter igicn anholder om tilladelse at nedreyse for at søge;
Saa vil jeg ikke heller nægte Dem samme, men giver Dem Friehed

1) Se nr. 920 ovlV.

-) Hans Hagerup Krogh, f. 1723, 1750 missionær til Porsanger, 17.=i4 resid.
pastor til Varde, 1758 sogneprest ^'til Ibbestad. Blev suspenderet 1774, da
han ei holdt sig efterrettelig forordningen om ophævelse al prædikenen paa
tredje dag af de store hoitider og ophævelsen af aabenbart skrifte for leier-
maal. Blev dog paa biskopens forben 1776 benaadet og forflyttet til Sand;
men da han fremdeles viste^sig de nævnte forordninger overhorig, blev
han 17S4 atter suspenderet, dodc 1785.

86 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

til at reyse, saasnart De selv vil og kan, da jeg vil være betænkt
paa at foreslaae en anden til Missionaire i Waranger i Deres Sted,
da jeg er af den Formeening, at Missionaire der er aldeles uund-
værlig. Jeg forønsker Dem i øvrigt Guds og Kongens Naade til
god og hastig Forfremmelse.

927. Kopibog nr. 8.

1775 d. 24. iMarts til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

— Hvorvidt den lappiske Cathechismus kan eragtes for-
nøden, kunde gives god leylighed at ventilere med ham^) om
ved Nærværelsen [i Kjøbenhavn]. Provst Welding paatager sig
villig at forfatte Register til det lappiske Lexicon og er fornøiet
med den Belønning, som Det høie CoUegium vil tilstaae, naar ar-
bejdet er bleven færdigt.

928. Kopibog nr. 8.
1775 29. Decbr. til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

Efter Collegii Befaling i Skrivelse af Ilte Novbr: sidstleden
har jeg herved at fremsende den af Hr. Pr. Weldingh forfattede
Plan til det lappiske Lexicons og dets Registeres desto hastigere
udarbeydelse og Trykning; bemeldte Plan, som CoUeg: selv be-
hagentlig vil erfare, gaaer egentlig derhen, at Hr. Provsten, som,
ved at beobagte sit nu havende Embede paa Landet, hindres fra
at kunne med nogen Fliid antage sig dette Arbeyde, maatte settes
istand til at giøre samme til sin Hovedsag; til den Ende proponerer
han at maatte afstaae Kaldet mod en vis aarlig Afgift af Successor
og desuden at nyde 600 rd.s løn, da han vil begive sig til Tron-
hiem for at beskjæftige sig alleene med dette Arbe^'de.

Jeg har tilforn ved adskillige leyligheder tilmeldet De hø3'st-
ærede Herrer mine Tanker om det lappiske Sprogs Nytte og Nød-
vendighed, og jeg er endnu af den Formening, at Nytten aldrig
har svaret til de anvendte Bekostninger.

Det værste er, at der er bleven begjmdt paa et lappisk
Lexicons Trykning, og om nu det allerede begyndte ikke skulde

^) G. Sandberg, se foreg. brev.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUXXERUS' BREVVEKSLIXG. 87

fuldføres, ville man ventelig paadrage sig ubehagelige Critiquer.
Jeg har derfor i mit Forslag af 21. Mart: 74 meldt, at samme burde
fuldføres, og hvis det skal blive brugbart, maa det forsynes med
Registere. At vente at faae disse udarbeidede af Hr. Pr: Weldingh,
medens hånd er i nærværende Situation, indseer jeg fuldkommen
ikke vil være mueligt, om han endog kaldte Capellan, tvertimod
jeg troer, at, om hans Plan bliver approberet, vil endda medgaae
8 å 10 Aar, førend Lexicon bliver bragt i den stand, at det kan
træde frem for Lyset som et nogenledes vel dannet Foster. Jeg
nægter ikke, at Hr. Provst Welding, som nu en Tiid har haft ar-
beidet under Hænder, lettere og snarere vil komme afstæd dermed,
end om en anden skulde træde i hans Sted, foruden at der ved
saadan Omvexling kunde befrj'gtes, at Orthographien ikke i alt vilde
blive overensstemmende. Jeg maa derfor ærbødigst henstille denne
Sag til Collegii eget Behag, og da jeg mærker, at Collegium vil
haste med Værket, saa bliver fast ingen anden udvey end at pla-
cere og gagere Pr: Welding i Tronhiem, medens han har med
dette Arbeyde at bestille — og hvad hans løn i saa fald angaaer,
da kan Kaldet i det høyeste kun afgive aarlig 200 rd ; Seminarii
Cassa, af hvilken al Trykningen (foruden dens andre udgifter) maa
bekostes, kand i det høyeste ikke afgive meere end 400 rd. ; i
hvilket Fald Renterne af de 4300 rd., som blev remitteret til Colleg:,
maatte ogsaa gaae til dette brug, og ikke, som jeg før meldte,
anvendes til at forbedre nogen af Præsternes Stationer i Finmarken.
De andre 200 rd. maatte komme andensteds fra, jeg veed ikke om
Missions Gassen, som er under Collegii egen Bestyrelse, kan taale
denne aarlige udgift, men den Nordl(andske), som har saa mange
og betydelige udgifter, kand man neppe paalægge denne summa
at udreede aarlig. Og med mindre end 800 rd. vil ikke Provst
Welding lade sig nøye, og naar han skulde flytte fra Landet, for-
lade sin gode Præstegaard og opholde sig i Byen, hvor huushold-
ning er langt dyrere end paa Landet, maa jeg og tilstaae, at han
ikke kan giøre det ringere. At Hr. Provst Welding tilbyder sig.
endog efterat dette arbevde er fuldført, at imodtage et Kald i
Missions Districtet, naar han ikke kunde faae noget sj'ndenfields,
er vel ikke andet end en Compliment, thi skulde han nogensteds

88 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

giøre nogen Nytte med det lappiske Sprog, maatte det være i Fin-
marken, og didhen at tage troer jeg, han har ingen Lyst.

Til sidst udbeder Provsten sig, at han saasnart mueligt maatte
blive underrettet om Collegii Resolution i denne Henseende, saasom
han er i begreeb med at kalde Capelian, den han og agter, til mig
at indkomme med Forslag paa, saasnart CoUeg: ikke finder for
got at approbere hans Plan, i hvilket sidste Fald han vil arbeide
paa at corrigere Lexicon og forfærdige Registrene, saa vidt det staaer
i hans Magt.

929. 1776 d. 27. Januar fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
I Anledning af Hr. Weldings Forslag om, hvorledes han
snarest og beqvemmest kan blive i Stand til at fuldføre det Lap-
piske Lexicon, maa Vi, forinden Vi kan besvare samme, tjenstligst
af D. H. have Os udbedet, at De, saa snart muligt, ville behage at
nedsende et Exemplar, eller med andre Ord, et Ark af alt det, som
hidindtil af det Lappiske Lexicon er forfærdiged og trykt, og
i Fald dette skulle blive formeget i en Packe eller med en Post,
da at sende det i forskiællige Packer eller med diverse Poster, saa
mange, som behøves; Derhos ønskede Vi og at vide, om icke
sal. Professor Leems didhenhørende Manuscripta og Udkast til det
endnu utrykte ere leverede Hr. Weldingh til Afbetiening; Endelig
ville D. H. med det samme behage at indberette, om De har nogle,
og i saa Fald hvormange, Exemplarer af Professor Leems Finske
Catechismus, og deraf, det første skee kan, hertil nedsende et
Exemplar, naar det haves.

930. Kopibog nr. 8.
1776 d. 9. Februar til Missions CoUegium fra M. F. Bang.
Omendskiønt jeg synes at have hørt, at eet eller fleere Exem-
plarer af de 2 a 3 første Alphabeter af det lappiske Lexicon allereede
i sal: Profess: Tiid ere nedsendte til Colleg., saa har jeg dog efter
Forlangende ikke burdet undlade at fremsende med denne Post
det første Alphabet og skal jeg saaledes continuere hver Post dag,
indtil alle de 6 trykte Alphabeter ere afsendte. Sal. Prof: Manu-
scripta, deraf er bogstavet S., hvorpaa nu trykkes, beroende hos

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 89

Rector Scholae Mag. Kleis t, der har haft hvert Ark under Revi-
sion, saavidt den latinske Text angaaer — Resten maa være hos
Hr. Provst Welding beroende, hvorom jeg skal forhøre mig og
siden nærmere indberette. Af den lappiske Catec hismus har
Enke fruen leveret til mig 4 a 500 Exempl., hvoraf herved til be-
behagentlig Eftersyn fremsendes et Exemplar.

NB. Dette Alphabet endtes med pag. 184, d. 17. febr. ned-
sendt d. andet Alphabet, som endtes med pag. 368.

931. Kopibog nr. 8.

1776 d. 10. Marts til Missions Collegium fra M. F. Bang.

Hermed har jeg nu den ære at fremsende det 6. og sidste
Alphabet af det Lappiske Lexicon, da jeg haaber, at de 5 fore-
gaaende Alphabeter rigtig ere til Collegium indløbne. Hvad salig
Professor Leems didhen hørende Manuscripta eller udkast til det
endnu utrykte angaaer, da er som jeg forhen haver meldet bog-
stavet S. hos Hr. Rector K 1 e i s t. Det øvrige er hos Bogtrykkeren
beroende undtagen bogstavet T., som man endnu ikke har kundet
efterkomme, hvor det er. Bogtrykkeren mener, at det er indført
under Lit. D., hvilket han havde hørt, at Professor en tiid havde i
Sinde. Hvis (dette) ikke er skeet, hvorom ieg har tilskrevet Hr. Provst
Welding at give sin underretning, maa bogtrykkeren skaffe det
til Veye, da det mueligens er bleven forstukket blant andre ting
hos ham, siden dette bogstav desuden ickun skal bestaae af
2 a 3 skrevne Ark.

932. 1776 d. 16. Marts fra Missions Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
Da Vi af D. H.s Brev de dato 9de Febr. sidstleden seer, at
der er et Parti af lappiske Catechismi hos Dem, og Vi efter Hr.
Sandbergs Berætning har Aarsag til at troe, der ligeledes skulde
være lappiske Abeceder og Bønnebøger kaldede Giet-Girjatzh i For-
raad: saa vilde D. H, behage med de første Jægier, der i dette
Foraar ere bestemte til at gaae fra Tronhiem til Nordlandene, at
opsende til Finmarken af disse Bøger saaledes, at baade Vest- og
Øst-Finmarken faaer hver 150 Catechismi, lige saa mange Abeceder
og 50 Giet-Girjatzh; eller og, i Mangel af saa stort et Forraad,

90 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

et mindre men efter dette proportioneret Antal, og derhos foran-
stalte, at Sognepræsterne uddeele disse Bøger i Talvig, Kielvig,
Kautokeino, Kiøllefiord og Wadsøe til fattige Finner gratis, men
til andre for Betaling, enten strax eller med Tiiden.

933. Kopibog nr. 8.

1776 d. 6. April til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

I Følge Collegii ordre af 16de Mart: skal jeg afsende

til Finmarken det bestemte Antall af finnske Bøger, dem jeg i For-
veyen paa Seminarii bekostning vil lade indbinde. Kan de have
den forønskede Nytte, som CoUegium intenderer, vil det hiertelig
fornøye mig, men forinden jeg herom overbeviises, vedbliver jeg
mine forhen yttrede Tanker: at det var bedre at afskaffe end at
excolere dette Sprog. Hvorfor jeg og herved lader følge Hr. Pr:
Fruugaards Skrivelse^) til mig af 2den Mart: a. p., hvoraf be-
hagentlig vil erfares, at denne Mand foruden fleere med mig ere af
lige Tanker. — —

Hr. Provst Weldingh ønsker meget at underrettes om Reso-
lution paa sin nedsendte Plan, meest for den Aarsag, at Meenigheden
giør Paastand om at han skal kalde Capelian.

934. Kopibog nr. 8.

1776 d. 26. April til Hr. Ole Tronæs^) fra M. F. Bang.

Da det Kongelige Missions CoUegium har fundet for got at
befale, at der skal udeeles baade i vest og øst Finmarken Endeel
Lappiske Abc- bøger, Catechismi og bønnebøger, saa tilsendes Hr.
Tronæs hermed en Cassa, hvori findes 150 bøger, ligesaa mange
catechismi og 25 bønnebøger for at udeeles til fattige finner i
Kiøllefiord, Wadsøe og Waranger gratis, men til andre mod betaling
enten strax eller med tiden. ^) — — —

^) Se D. Thraps Bidrag til den norske Kirkes Historie II p. 245.

^) Ole Tronæs, f. 1745 i Værdalen, student fra Trondhjems skole 1757, teol.

cand. 1774, 1776 missionær til Varanger, 1781 sogneprest til Vadsø, 1789

til Fosnes. Døde 1791.
•^) Med ligeh'dende brev af s. d. blev et lignende antal bøger sendt provst

A. J e r s i n i Alten-Talvik for at uddeles til fattige finner i Talvik, Kjelvik

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 91

935. 1776 d. 18. iMaj fra Missions-Kollegiet til M. F. Bang. (StA.)
— — Hr. Sandberg har nu paataget sig at fuldføre det
Lappiske Lexicon, hvilket De behageligst vilde tilkiendegive
Hr. Weldingh, og tillige med Posten saa snart mueligt, see need-
sendt alt hvad did hørende findes i Manuscripto enten hos Hr.
Weldingh, Bogtrykkeren, Rector Kleist og Professorinde Le em,
samt meddeele, hvor stor Oplaget er, hvor mange Exemplarer paa
Skriv- og hvor mange paa Tryk-Papiir, om Bogtrykkeren har noget
paa det Trykte til Gode, og endelig hvad det allereede Udkomne
med Papiir og Trykke-Løn fra først til sidst har kostet; Med de
tiykte Exemplarers Needsendelse faaer det nok at beroe, ind til
man i Sommeren kan være forvisset om stadigt Vejrligt og god
Skibsleylighed, da man ey tvivler paa, de jo i Gasser vorder behørig
needpakket, og saaledes i alt forseet, at de ey skal bedærves ; Om
needsendelsen beede vi os forud underrettede, samt om hvad Summa
det kan beløbe sig til, paa det vi kan lade det assurere.

936. Kopibog nr. 8.
1776 d. 1. Juni til Missions Gollegium fra M. F. Bang.
Med sidste Nordlands Post indløb medfølgende Skrivelse til mig
fra Hr. Amtmand Fields t ed, .som jeg herved giver mig den ære
at tilstille de høyst: Herrer. Af samme vil behagentlig erfares hans
Tanker i henseende til det danske Sprogs Indførsel blant Lap-
perne — at dette ingenlunde kan ansees for nogen umuelighed.
men som en Sag, der med Tidens Længde og ved Opmuntringer
meget vel lader sig giøre, og for længesiden var bleven bragt i
Stand, dersom Anstalt hertil var bleven fø3'et ved Missionens første
Begyndelse, Jeg ønskede derfor, at der ingen ordre havde kommet
til lappiske Bøgers uddeeling dette aar; og at danske Bøger heller

og Kautokeino. I dette brev skriver biskopen: .leg for min deel er af de
tanker, at det var og havde været bedre, om mand fra begj'ndelsen af
iiavde søgt at vænne finner ti! det Norske sprog end at spilde saa mange
omkostninger ved at undervise dem i deres eget; anseer det derfore nyttigst,
at lians Majestæts udgangne befaling om at den finnske Ungdom skal lil-
holdes at lære deres Christendom paa nordsk vorder efterlevet, saa muligt
skee kan, — \'ed salg sættes prisen for en abe-bog til i det mindste 4 sk.,
for en katekismus 6 sk. og for en bonnebog 8 sk.

92 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

var bleven opsendt og gratis uddeelt. — En fast Beslutning synes
dog herudi at burde tages, hvilket af disse Sprog skal cultiveres,
thi ellers confunderes baade Lærere og Tilhørere. Besynderligt
maatte det være, om ikke Finnerne, naar de fra ungdommen af
bleve holdte og opmuntrede til at lære norsk, man da ikke i en
Tiid af et Snees Aar maatte se nogen god Fremgang hos dem derudi.
Finnerne i andre Bøygder endog i Finnmarken selv tale norsk, og
undervises derudi i deres Christendom. Missionairer og Præster,
som komme til Stederne ofte uden at have hørt et finnsk Ord ; disse
kan i en Tiid af 5 å 6 Aar naae temmelig Fuldkommenhed derudi.
Skulde det da ansees umueligt med Tiden, at tilvænne Finnerne
at lære norsk, lad være det medtog nogen Tiid. — Jeg og mange flere
med mig, endog de som have været Betiente i Finnmarken kan i
det mindste ikke indsee, at det skulde være ugiørligt. Aldrig bliver
disse Folk heller til retskafne og nyttige Mennesker, førend de ved
at lære norsk, i Tidens Længde incorporeres med den norske na-
tion. — Dog jeg har herom ofte tilforn yttret mine Tanker. —
Dette ønskede jeg nu kun at viide, hvad enten det sidste ergangne
Kongl. (Rcscript) af 3. Novembr: 1774 skal staae ved magt eller op-
hæves, og en anden Kongl. Resolution udvirkes; thi naar saadan
Resolution communiceres mig, veed man, hvorefter man skal og
bør forholde sig ; Imidlertid turde det, jeg i denne Sag ved adskil-
lige Leyligheder har proponeret, give Vore Efterkommere eengang
i Tiden Anledning til at see denne Sag bragt i Stand.

937. Kopibog nr. 8.
1776 d. 8. Juni til Missions Collegium fra M. F. Bang.
Til videre ærbødigst Gjensvar paa Collegii Skrivelse af 18. Maii
sidsti. maae jeg herved melde, at Manuscripta til det lappiske Lexicon
beroe nu for den største Deel hos mig, undtagen hvad der endnu
er utrykt af Bogstavet S , som er hos Bogtrykkeren. Oplaget er,
som jeg tilforn har meldet, 600 Exempl: paa tryk Papiir og 30 paa
Median Papir. De allereede trykte 6 Alphabeter har kostet med
Papir og Trykker Løn, og er af SeminariiCassa, som Regnskaberne
udviiser, betalt med 677 rd. 1 ort. Bogtrykkeren har altsaa intet
tilgode uden for de 14 Ark, han har trykt færdig af det 7de Alphabet,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 93

Og de 2de Ark, han har under Arbeyde, der tilsammen udgiør 16
Ark, som af mig skal blive betalt ved Leverancen. Med de trykte
Exemplarers Nedsendelse vil medgaae nogen Tiid, forinden de kan
blive nedpakkede, hvilket jeg har paalagt Bogtrykkeren, siden alt det
trykte hos ham er bleven forvaret. Hermed følger nu 13 Ark af
lit. V. De utrykte Ark af Bogstavet S. maa jeg lade Bogtrykkeren
beholde, indtil han har færdig trykt de 2de Ark, han har under
Arbeyde, da det utrykte af S. skal blive sendt tilligemed de 16
trykte Arker. Bogstavet T. mangler. Det skal efter Pr: Wel-
dings Opgivende ikke udgiøre mange Ord, siden de fleeste ere ind-
dragne under Lit. D. Jeg maa derfor giøre Begyndelsen og con-
tinuere med at sende Bogstavet V., indtil jeg faaer det foregaaende
fra Bogtrykkeren.

938. Kopibog nr. 8.

1776 d. 13 Juli til Missions CoUegium fra M. F. Bang.

Hermed har jeg nu at fremsende til Colleg : de 16 trykte Ark

af det 7de Alphabet af det lappiske Lexicon tilligemed nogle utrykte

Arker af Bogstavet S., hvoraf Resten skal blive sendt med næste

Post.

939. 1776 27. Juli fra Missions Collegium til M. F. Bang. (StA.)
I Anledning afD. H.s P: M: af Iste Junij sidst med indsluttet
Hr. Ambtmand Fieldsteds P: M: af 18de Aprilis næst forhen
skulle vi ey lade mangle at meddeele : At det forstaaer sig, at det
Kongl: Allernaadigste Rescript af 3die Novembris 1774 maae frem-
deles giælde og hørsommelig efterleves; Men, da Overgangen for
Lapperne fra deres eget Sprog til det Nordske ey kan skee med
et, og man frygter, at de maatte i saa Fald komme til at lære
deres Christendom som Papegojer, uden at forstaae det, saa ar-
bejdes her nu paa en Catechismus med Nordsk paa den eene og
Finsk paa den anden Siide, hvilken kunde introduceres, indtil de
komme rcent i med det Nordske ; Og, saasnart denne Catechismus
fra Pressen vorder færdig, skal de fornødne Exemplarer deraf, saa
vel som af danske Psalmebøger vorde D. H. tilstillet, for enten at

94 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Liddeeles gratis, eller betroes paa Credit til hvem, der i Tilden kan
formaae at betale dem. I øvrigt følger det af sig selv, at saa vel
disse Catechismer som Psalmebøger bekostes af Seminarii Lapponici
Fond.

940. Kopibog nr. 8.
1776 d. 21. Septbr. til Missions Collegium fra M. F. Bang.

— Siden CoUegii ordre om at ned.sende de trykte Sager

af det Lappiske Lexicon indløb, har ingen Skibs Leylighed gaaet
her fra Stedet directe til K.havn ; for 5 å (6) uger siden giorde jeg
aftale med en Skipper navnl: Boy Cornelisen om at tage disse
Gasser med sig, han lovede det, og vi blev accorderet om Fragten ;
men da han nu har lagt saa længe og ventet paa Fragt, men
endnu ingen faaet, saa der efter al anseende endnu sikkert vil med-
gaae en Maaned, førend han bliver færdig, saa drister jeg mig ikke
til .at afsende Gasserne med ham paa den Aarets Tiid, da Havet
og Veyrliget bliver stormende og uroeligt, med mindre Golleg: skulde
haste med at faae dem nedsendt, hvorom jeg da vil ervarte nær-
mere underretning. — — —

941. 1776 d. 26. Oktbr. fra Missions Gollegium til M.F.Bang. (StA.)
Hvad de trykte Sager af Lexico Lapponico, som D. H.
under 21de Septembris sidst beretter at ville end nu i Aar need sende,
angaaer, da holde vi det betænkeligt, nu saa sildig paa Aaret at
sende dette over Søen, saa det faaer at beroe til Foraaret, naar
Seyladsen ikke er saa farlig. Af Manuscripto til dette Lexicon
haves vel ey meere, end det allereede tilstillede, hvoraf man altsaa
erfarer, at intet er af LiteraZ., der efter Hr. Sandbergs Beretning
skal være temmelig vidtløftig. Den forlangte Qvittering for Semi-
narii Regnskab skal med første vorde Dem tilstillet.

942. Kopibog nr. 8.

1776 9. Novbr. til Missions Gollegium fra M. F. Bang.

De h. H. samtlige Skrivelser under 26de Octobr: har jeg rigtig

modtaget. Det er vist betænkeligt paa denne aarets Tiid at ned-

sende de trykte Sager af det lappiske lexicon, og derfor har jeg

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AP" GUNNERUS' BREVVEKSLING. 95

ikke villet hazardere at sende Gasserne med Skipper Boy Cornelisen,
som i denne uge skulde reyse, i sær siden han desuden skulde gaae
ind i C. sund for at ladde, hvor han maaskee bliver liggende det
meeste af Vinteren. Dette faaer derfor at beroe til Foraaret. For-
uden de allereede nedsendte 6 Alphabeter, har jeg fra Bogtrykkeren
faaet 16 Ark af det 7de Alphabet, hvormed Trykningen af dette Værk
her ophører, samme 16 Arker skal med næste Post blive frem-
sendte, da jeg med denne maa lade følge Manuser: af Bogstavet
Z., som er bleven forliggende længere end skee burde hos Bog-
trykkeren. — — —

943. Kopibog nr. 8.

1777 d. 18. April lil Missions Collegium fra M. F. Bang.

Herved har jeg ikke villet undlade at tilstille De høyst: Herrer
indlagte Skipper Didr: Bruuns her fra Byen hans Connossement for
de i hans Skib medtagne 7 Gasser med de trykte Sager af det
lappiske Lexicon, som forleeden aar skulde været afsendt ; Skippe
ren fortsetter sin Reyse i indkommende uge, og siden det er paa
den Tiid, da Farten herfra er god, og som tiest falder føyelig og
kort, henstilles det til GoUegii Forgotbefindende, om De ansecr det
fornødent at assurere samme. Fragten har jeg her ikke villet betale.

944. Kopibog nr 8.
1777 d. 18. Octbr. til Secretairen i Missions Collegio
Hr. Hee V/adum fra M. F. Bang.
Jeg vil dernæst ikke undlade at melde, det en-
deel Arker paa fransk Papir af Lexico lapponico endnu ere fore-
tundne hos Bogtrykkeren, endskiønt mig var forsikret, at han havde
afsendt alt hvad der hørte til Lexicon; dog vil han paastaae, at
de betingede og afsendte 30 Exempl: paa fransk Papir ere com-
pletle, men af de mig nu tilstillede Arker ere vel endel macu-
lerede. Ved at nedsende dette saavelsom de i seeneste ommeldte
lappiske Nomenclatorer, faaer det vel beroe til Foraaret, da det
første bliver for meget at sende i Posten og nogen Skibs leylighed
neppe vil gaae herfra og til K havn førend in Martio tilstundende
.Aar. In Junio 1768 blev her begj'ndt paa Lexicons Trykning, og
det første Alphabet trykt færdig den lade Martii \16'-K — — —

96 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

945. Kopibog nr. 8.
1777 d. 3. November til Hr. Hee Wadum fra M. F. Bang.
I en hermed følgende Træe Casse, mærket M. C, sender jeg
med Skipper Friderich Rheder de omskrevne og her hos Bogtryk-
keren forefundne Arker paa fransk Papir af det lappiske Lexicon
tilligemed 20 lappiske Nomenclatorer. Af disse sidste haves her
endnu et temmeligt Forraad, men paa denne Aarets Tiid har jeg
ikke villet sende fleere; derimod skal jeg, om forlanges, til Foraaret
fremsende de øvrige. — — —

946. Kopibog nr. 8.

1777 d. 10. Novbr. til Hr. Tronæs^) fra M. F. Bang.

Det er mig ikke tilforn ubekiendt, at den af Hr. Sandberg
oversatte Luthers Catechismus i det lappiske-) er bleven opsendt
for at uddeeles iblant Finnerne. Det er vist nok, at Texten paa
adskillige Stæder er meget forqvaklet, hvilket jeg har ladet baade
Collegium og Hr. Sandberg vide. Naar nu Hr. Trones med Om-
gang blant Finnerne og ved Fliid har samlet sig, det ieg baade har
hørt og troer, nogen Kundskab og Færdighed i det lappiske, saa
kunde De vel og blive i Stand til at give nogen fuldstændig og
tilforladelig Oplysning og Betænkning, hvorvidt det Lappiske Sprogs
Dyrkelse kand ansees for nødvendig eller ikke, hvilken Efterretning
ieg i sin Tiid med Fornøyelse vilde see fra Dem. Naar De har
afsat de Finske Bøger, som De førte med sig herfra, ville De ind-
berette det til Collegium med Begiæring, at det vilde udstæde en
anviisning paa Dem for Pengene til Kiøbmand Bech eller nogen anden.

947. 1778 d. 6. Juni til Missionairen Hr, Ole Thronæs fra M.F. Bang.

Deres V'elædelheds Skrivelse af 20. Novembr: sidsti: bekom

jeg først i afvigte Maaned, og erfarer med Fornøyelse deraf, at De

har giort sig Fliid for at lære det lappiske Sprog, siden samme

dog skal være fornødent til Finnernes undervisning. —

At tvinge Finnerne til at lære Norsk paa den Maade, at ingen
maatte gifte sig, med mindre han havde lært Norsk, synes at være

1) Se nr. 934.

2) Fortalen er dateret 20y'^ 1776.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 97

for haardt, og kunde mueligens foraarsage meere ondt end got;
Bedre synes det da at opmuntre dem ved Præmier, om dette
kunde hieipe. — — —

948 K. Leem: Om Finmarkens Frugter, Urter, Blomster og Træer.

Et kapitel af Leems Beskrivelse over Finmarkens Lapper (.Vis. nr. 27. 4to,
i videnskabsselskabets bibliotek, pag. 159 — 169), ikke medtaget i den trykte udg.

Efterdi Finmarkens Indbyggere ere ukyndige i Ager-Dørkning
og efterladne i at føre sig Jorden til N^^tte, frembringer Landet
liden, ja saa godt som ingen Korn-Grøde; derimod giver det For-
raad af vilde Frugter, Urter og Blomster, hvoraf en Deel gjøre
kraftig Hjelp i de Sygdomme, til hvilke Beboerne mest ere til-
bøjelige, som af følgende kand erfares.

I Finmarken voxe vilde Bær i større Overflødighed, end jeg
nogenstæds haver seet, i sær Multebær, hvilke til Anskuerens
største Behag af sig selv uden mindste Rj'gt og Tilhjelp af Men-
nesker groe paa sine Stæder i saadan Mængde, at Bjerge, Myrer
og Dale dermed beklædes. Efterdi der gives saa stort Forraad,
kand ikkun den mindste Deel opsankes; mens de øvrige henfalde
uden at komme nogen til Nytte, og trædes af Mennesker og Qvæg
under Fødder. Benævnte Bær voxe gjerne paa Myre-Tuer og
tørre Stæder; Dog naae samme ikke den Storlighed og nydelige
Smag, som de, der groe i Dalene og dybt Land. Med sin Stæn-
gel og sit Løv opskyder ethvert Bær sig ved een Fingers Længde
fra Jorden, øverst paa Stængelen fremkommer først et hviidt
Blomster, hvorpaa efter nogen Tiids Forløb P'rugten følger. Skal
Multebær- Vexten falde riig og god, maa Blomsteret ved St: Hans
Dags Tider, da det staar i sin bæste Flor, ikke overiles af megen
Regn eller Taage. Saa længe Frugten er umoeden, haver den en
rød Farve ; men befindes, naar den haver naaet sin Moedenhed,
vox-guul. Falder der siden megen Regn paa den, taber den be-
mældte kjønne Farve og bliver bleeg, ja næsten hviid. En Deel
af benævnte Bær lades ukogte i Fustager, til hvis Sankning den
belejligste Tiid er, naar de befindes lidt mere end halvmoedne, saa
de vel vil slippe Stængelen ; Ti da beholde de i Fustagen sin meste
Saft og ere nydeligst af Smag; Mens opsættes Sankningen, indtil

98 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

de have naaet sin Fuldmoedenhed, sk^'de de i Karet mestedeelen af
sin kjølige og velsmagende Saft fra sig, og blive næsten uduelige.
Nogle af samme Bær koger man, førend de i Fustager henlegges,
indtil de blive, som en bruun Grød, hvilken mænget med sød Fløde,
og overstrøet med Caneel og Sukker er en saa velsmagende Ræt,
at den paa en Konges Taffel kand frembæres. Imod Skørbut,
som en og anden af Landets Indbyggere paa sine Stæder ude
ved Hav-Siden besværes af, ere tit-bemældte Bær en kraftig
Lægedom, ej alleene ved at spises kogte, men endog ved at var-
mede og fyldte i en linnen Pose ombindes det af Skørbut angrebne
Ledemod. Bladene bruges og af somme Landets Indvaanere til
Qvægets Forfriskning og Føde.

Der i Landet groe og i stor Overflødighed et Slags vilde sorte
og saftige Bær, hvilke de Norske kalde Krækebær eller Kræk-
ling, og Lapperne mænge iblant den Melk, som de fylde i Rens-
dyrets Mave, hvorom udførligere mældes i det Capitul om Lap-
pernes Spise og Drik, saa og Blaa-bær, hvilke paa sine Stæder
forekomme i saadan A4ængde, at Svinene føde sig dermed, ligesom
med Olden i Danmark, og at deres Tarme, naar man slagter dem,
befindes blaa af de mange Bær, som de have ædt. Detsuden voxer
der Tydebær, Jord-Bær, Bjørne-Bær^), Bringebær,
Tejgebær, Blokkebær, og adskillige flere, alle vild paa Marken.

Vilde Ribs ere og iblant Finmarkens Frugter at regne, saa-
som man forefinder dem i Alten og en Deel andre Fjorde. Af det
røde Slag gives mest Forraad, og vel falder samme lidt surere,
end de, der voxe i Haverne; ikke detsmindre kand man deraf
tilrede en angenæm Sirup, naar Sukker ej spares.

Af Angelica groer der i Landet 3 Slag. Det eene voxer ganske
lavt, staar fast altiid grønt og haver en kraftig Rod fremfor de
andre^). Det andet kaldes af Landets Normænd Gj el d-0 van ne^),
befindes iliigemaade lavt af Vext, og skilles fra det forbemældte

1) Anvendes alm. som navn paa de 'sortfrugtede arter af slegten Råbus, men

ingen af disse findes i Finmarken.
^) An(jelica Archaugelica.
^) Maaske Angelica sylcestris^ alm. benævnt sløke eller jol, for hvilken Gun-

nerus FL Norv. anfører navnet gjeet-qvann.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 99

ved at skj^de en rød Knop ud af sin Stængel. Det tredie Slag
kaldes af benævnte Normænd Sløke^), voxer højt og tykt med
nogle Leed og med Frø øverst paa Stængelen; Dennes Rod befin-
des af mindre Kraft, end hines, hvortil Urtens stærke Vext for-
modentlig er Aarsag. Stædets Indvaanere skjøtte ej saa meget
Angelicæ Rod, som dens Stængel, hvis Marv de spise, og Bladene,
hvilke de tørre og bruge til Lægedom for Kjør, som kalve.

Den af sin Dyd berømte Cochleare, eller Bek-Urt, voxer og
efter Skaberens Villie i Finmarken til Indbyggernes Helbreds Ved-
ligeholdelse; I sær haver den, som befindes i Stappen udi Vest-
Finmarken, Ord for at være af besynderlig Kraft og Dyd. Iblant
Steen-Klipper og ved Stran-Siden trives benævnte Urt bæst. Af
dem, som forstaae at føre sig den til Nytte, bruges den imod Skør-
but, nu ved at koge Kaal, nu ved at berede Salat, nu ved at
distillere en Extract deraf.

Vild Per sil le^) er ogsaa en af Finmarkens Vexter. Denne
Urt elsker gemeenligst tørre Stæder og den Jord, hvor Angelica
voxer, at groe i. Udi sin Skikkelse ligner den næsten Have-
Persillen. Fra dens Hoved-Stængel opgaa mange tynde Spirer, som
oven til med Frø ansættes hårdt ad, ligesom Dansk Kummen,
eller den af de Norske saa kaldede Karve. Naar den, som anden
Persille, tillaves, giver den Maden behagelig Smag. Dens Rod, som
af Farve udvendig er rødagtig, men inden til hviid, og af Smag
noget strængere, end de Persille-Rødder, der groe i Haverne, falder
uliige tykkere og længere, end de, og sætter sig dybt i Jorden.
Benævnte Urt er for Landets Indvaanere næsten ubekjænt, og følge-
lig af dem ikkun lidt agtet.

Vild Rosmarin^) forekommer og i Finmarken, helst paa tørre

^) Gunnems Fl. Norv. 98 anfører ogsaa under Kvannen (Angelica Archange-
lica): adulHor ejits ætatis, ut floreat Sløjke s. Sloke. Denne benævnelse
paa den blomstrende kvanne anvendes endnu i Finmarken.

-) Hvilken plante hermed menes, er ei ganske sikkert. Foruden de ovenfor
nævnte to arter Angelica forekommer af skjermplanter i Finmarken vildt-
voksende kun Coniosdinum laiaricum (sjelden), Anthrisciis sylvcstn','^
(hundkjæks, almindelig) og Haloscias scoticum. For den sidste anforer
Gunnerus i registeret til Flor. Norv. som norsk navn \'ild Persille. Hund-
kjæks skal illg. Schiibelers Viridarium paa Røros være brugt istedetfor persille.

3) Ledum pnlmtre, et gammelt navn paa denne er liosmarinum sijlrcs(n\

100 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Heeder og Myrer. Den udbreder sig, som en liden Busk, med
mange Qviste omtrent ved et Spands Højde fia Jorden, og i sine
Blade efterligner den Tamme Rosmarin. Blomsterne, som i Mængde
øverst paa Stænglerne fremkomme, ere smaa Roser med 5 Blade,
af hvilke somme have hviid, andre himmel-blaa Farve.^) Formedelst
sin angenæme Lugt er benævnte Urt der i Landet meget af holden.

Vilde Char lotter^) giver Finmarken saa vel ved Hav-Siden,
som inde i Fjordene Forraad af. Urten, som voxer temmelig høj
og buskviis med hvide eller røde Blomstere, nedlegger man i reen
Salt-Lage, og saaledes bevarende samme Vinteren igjennem bruger
den til at koge Kaal af. Qvæget tager og saa vel til sig af be-
mældte Urt, at dets Melk haver om Sommeren Smag deraf, og man
ved at komme et Faar nær strax lugter Løg af dets Aande. Roden,
som er snee hviid, i sin Skikkelse aflang, af Storlighed, som
een Hassel-Nød, og af Smag næsten liige saa god, som andre
Charlotter, lader sig Vinteren over til Huus-Fornødenhed forvare.
Den viise Naturens Mæster haver saa lavet det, at, endskjønt
Have-Urter i dette saa langt afsides liggende Land mangle, op-
rættes dog i adskillige Tilfælde den Mangel ved dets riigere For-
raad af vilde Urter.

Paa tør sandig Grund i Finmarkens Strand-Bredde groer
vildt Korn. Straaet skyder sig højt op. Axet seer næsten ud,
som Rug-Ax. Kornet tjener Fuglene til Føde.^)

Den saa kaldede Helléborus sees og at voxe paa adskillige
Stæder der i Landet, og med Behag fremviser sig iblant de andre
omstaaende Urter, saasom skydende sin Stængel temmelig højt i
Vejret. Roden, som falder meget tyk og stor, haver stærk Nyse- Kraft.*)

Det Blomster Banunculus forekommer og i de Finmarkiske
Græsgange, hvor det ej altiid udspirer af sit Frø, men som ofteste
et Aar efter andet opvoxer af sin gamle Rod. Stængelen opskyder
gemeenlig til ^jo Alns eller hen ved 3 Qvarters Højde og med kru-
sede Blade ordentlig ansættes. Blomsteret befindes af sin liflige

1) Den sidste farveangivelse er urigtig.

2j Alliuni sibiricum.

^) Hermed menes Elymus arenarius, marehalm, strandrug.

^) Hermed menes Veratrum album LobiUanum, n3'serod.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLN'G. 101

Lugt, sin yndige Citrongule Farve og sine dobbelte Blade, saa
prægtigt, at det endog i een af de smukkeste Haver kunde plantes
og sammestæds fornøje Anskueren.^)

De fleeste Slags Vilde Træer, som groe andre Stæder i Norge,
befindes og i Finmarken, saasom : Fyrre-Træer, Birke-Træer,
Rønnebær-Træer, Espe-Træer, Elle-Træer, Hegge-
Træer, Een-bær-Træer og adskillige flere; Men Gran-,^) Ege-
og Hassel-Træer samt nogle andre bliver man der ikke var.

1 tit-benævnte Land forekomme og Sø-Træer, i sær tvende
Slags, af hvilke det første udbreder sig fra sin Hoved-Stamme med
overflødig mange Grene, er overalt med en guul, tynd og knuddret
Bark omgivet, og haver inden for Barken en glat Stængel, som,
naar den tørres, bliver beenhaard. Det andet Slag voxer liige op
som et Straa, og er overklædt med en lys-guul blød Bark, inden
for hvilken sidder een glat Stængel, hvoraf Landets Qvinde-Kjøn
betjener sig til Spotter at knytte Hoser og Vanter med, som og
til andet Bruug.

Foruden bemældte Urter og Blomster gives der og i Finmar-
ken Geranium, Hi/pericon,^) Millefolium, Trifolium, Tormcmtille,
Dens Leonis,'^) Camimnula, Liliwu Convallium/') Anserines,'^)
Reinfan og adskillige andre, saa at maaskee faa Egne i Norge
ejer flere Slags vilde Urter og Blomster, end benævnte Land, og
man i dets Overvejelse billigen med den Berømmelige Tronhjemske
Biskop og Sindriige Poet Arreboe'^) maa udbryde;

Hvad skal jeg siige meer? I hvor jeg mig henvender,
O allerhøjest Gud! Jeg finder dine Hænder.
Paa lidet Stykke Land, hvert Stæd, i alle Kanter
Staar sat alt med din Haand utallige) tusind Planter

1) Rimeligvis 'J'rul/iiis ci<ropacm.

2) Gran findes dog sparsomt i Sj\1varanger og k'arasjt
>•) Denne angivelse er rimeligvis feilagtig.

*) Taranacum o/'/lcinate.

^) CvinaUiiria )iiajalis er ci funden i I''inmarken,

0) roliulilla Anseriua.

'') HixameroH (KlGbenhaffn 1641) p. 129.

S) AiTcbo: vel mange.

102 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1906

Adskillig i Gestalt, i Blomster, Stilke, Blade,

I Kraft, i Virkninger, i mange andre Maade,

O Gud! Jeg gaar i Eng, paa Bjerget rank jeg kryber,

Alt dine Fod-Spor der og Fjed af Fedme dryber.

Der er paa Ager ej, der er ej Stæd i Enge,

Der er i vilden Skov, i Vangen eller Vænge

Ej nogen liden Urt, ej Græs, ej Straa, ej Nælde,

Der dig jo peger paa, dig alle Skaber mælde?

VIDENSKABSSELSKABETS
OLDSAGSAMLING

TILVÆKST I 1906 AF SAGER, ÆLDRE END
REFORMATIONEN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 5

AKTII-.TP.YKKKIUirr I THONDII.II-M
1907

1. To pilespidser af sortgraa og graa sl<ifer. Den ene
af typen R. 88; tangen og agnorerne omtr. helt afbrækkede; fra
vinklerne mellem disse gaar lange furer opover paa begge sider af
rygningen. Nu 10,5 cm. lang, indtil 1,5 cm. bred. Den anden
er nærmest af formen R. 86; af agnorerne den ene helt, den anden
halvt afbrækket. Rygning i lidt uregelmæssig linje efter midten;
buede eggkanter. 7 cm. lang, lidt over 2 cm. bred ovenfor agno-
rerne. F. for omtr. 25 aar siden paa Sandvik i Bud, Roms-
dalen, i en myr under torvstikning. Gave fra hr. Peder Halvorsen
Sandvik ved hr. rektor J. Bødtker. I samme myr, men paa et andet
sted har en anden mand fundet en spydspids af flint, som blev
slaaet i stykker og bortkastet (7746 f.).

2. Liden tverøkse af sten med hulslibning i den nedre
halvdel. Temmelig regelmæssigt firesidet tversnit og tvert affladet
nakke; alle sideflader synes at have været slebne. Kun 6,5 cm.
lang, nær 4 cm. bred ved eggen, over 3 cm. ved nakken, i den
øvre del 1,5 cm. tyk. F. for 9—10 aar siden „i en liden sten-
haug", 20—25 m. øst for Sakshaug gamle kirke paa Inderøen.
Gave fra hr. fogedkontorist John Bosness i Mosjøen (7748).

3. Enegget sverd af jern, af form og størrelse som R.
491, med tykt nedre hjalt og øvre hjalt i form af en trekantet knap
med afskaarne nedre hjørner. Klingen nu 74 cm. lang, men der
mangler nu en smule af odden, oventil 4,5 cm. bred. — Tveeg-
get spydspids af jern, med indtr^'kte elliptiske furer paa falen
ligesom R. 517, nu dog for en stor del udjevnede ved rustning.
60 cm. lang, bladet indtil 4 cm. bredt. Usædvanlig smalt tilspidset
mod odden, hvis yderste del er ombøiet. F. for nogle aar siden
ved gravning af en gjødselkjælder paa Rostad (matr.nr. 81.21,

K. RYGH.

[1906

Trøen) paa Ør Ian det. Formodentlig har der paa stedet været
levning af en gammel gravhaug. Et tidligere paa Røstad fundet
sverd (samlingens nr. 302) er af ganske samme type. Gave fra
hr. Alfred Buaas (7758 f.).

4. Sømglatter af glas, lig R. 446, 7 cm. i tverm., over
3 cm. tyk. F. under gravning til en vei i Leksvikstrandens
øvre bygd nederst ved Storvandet mellem Fjølvik og Kopraaet.
Kan være fra Y. J., men ogsaa mulig noget yngre (7760).

5. Celt af bronce, jfr. Muller 340, endnu mere lig Montel.
Tidsbest. pi. 4 fig. 71, med to lodrette ribber imellem de to buede^
afbrækket hempe, sterkt fremtrædende rand langs mundingen. Ingen
indvendige støberande. Paafaldende liden, kun 6 cm. lang, 3,3
cm. bred ved eggen. F. paa Sundal i Aasen noget indenfor
gaarden, nærmere dynamitfabriken, under grøftegravning i stenet
terrain nedenfor en urd (7763).

6. 2 k ver ns tene, f. dybt nede i en m^T paa Smaage i
Akerø. Alder usikker (7765).

7. Oversten til en kvern, meget tynd. F. 1 alen dybt i
jorden i nyland paa en frasolgt part af Akerø prestegaard (7766).

8. Økse af sten med skafthul, nærmest af typen R. 28,
men ikke saa sterkt affladet paa bagsiden, 13,5 cm. lang, over 5-
cm. bred ved eggen, som er noget beskadiget. Den har været helt
sleben, men i den øverste del er et ydre lag nu afskallet. Eggen
synes at have været stumpt afsleben, ligesom alm. paa økser af
typen R. 37. F. paa Blomsnes (mellem Riksfjord og kirken) paa
Gossen i Akerø, i en torvmyr, 2 — 3 alen under jordfladen. Indbragt
ved hr. sogneprest Saxlund (7767).

9. Et redskab af jern i form af en tveegget pil med et
regelmæssig formet 7 cm. langt blad. Tangen er dobbelt saa lai;g,_
flad og gjennemboret med et aflangt hul. Bestemmelse og tidsalder
usikker. F. i jorden paa Ho lem i Melhus, bruget Leite (7781).

10. Enegget kniv af rødbrun skifer af eiendommelig form,,
idet skaftstykket er en fortsættelse i lige linje af bladets øvre del;
eggen bøier skarpt opad mod odden, 10,5 cm. lang. I det væsent-
lige lig nr. 7052 fra samme findested. — Odstykke af en enegget
kniv af graa skifer. — Brudstk. af en enegget kniv af graa

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 5

sandsten. — Brudstk. af en enegget kniv af graaviolet skifer.
— Den forreste def af en enegget kniv af lysgraa skifer, som
nok har været temmelig lang. — Skaftstykke af en enegget kniv
af sortgraa skifer, der kan have været af typen R. 57. — Endel
af bladet af en enegget kniv af sortgraa skifer, maaske en varie-
tet af R. 56. — Odstykket af en pilespids af graa skifer, svagt
hvælvet uden midtryg og med afrundet od. — Pilespids af Ij^s-
graa skifer, jfr. R. 86, paa den ene side næsten flad, paa den
anden svagt hvælvet, 6,2 cm. lang, med forholdsvis lang tange. —
Den nedre del af en økse af skifer, 4 cm. bred ved eggen, som
er omtr. lige meget sleben fra begge sider; meget tj'nd; smalsiderne
slebne i facetter. — Disse stykker er til forskjellige tider indsendte
fra bopladsen paaRøsaas i Anken es, hvorfra der er indkommet
mange fund til samlingen (7786 f., 7804 ff., 7827 f., 7917 ff.).

Disse fund er indkomne før departementets fastsættelse af de
fremtidige grændser mellem de dette museum og Tromsø museum
underliggende omraader. Efterat denne var indløben, blev finderen,
som har staaet i en fleraarig forbindelse med samlingen, opfordret
til for fremtiden at indsende sine fund til Tromsø museum.

11. Naal af bronce med hoved i form af en fugl, nær 7
cm. lang, hvoraf stammen omtr. 6 cm.; denne er rund og tykkest
paa midten, hvor der er spor af et omgaaende baand af 3 ringe.
Fuglefiguren ligner meget den Ab, 1878 fig. 8 afbildede naal fra
Stoveland i Holme, dog er oiet her fremstillet ved et hul istedetfor
ved en grube. Denne naaleform synes særlig hyppig i fund fra
Salten ; saaledes er et par saadanne fundne i en grav paa Skogøen
i Steigen, et par paa Røsø nær Steigen gaard og et paa Hagbarts-
holmen i Steigen (paa det sidste sted under skelettets hage), o\-cr-
alt sammen med korsformede spænder af middelsgamle typer, til-
dels med spandformede urner og en gang med en hægtespænde
(Ab. 1896 s. 3 ff., 1897 s. 2 ff. og 1902 s. 354). Ogsaa den fra
Stoveland er funden sammen med en korsformet spænde og en
sen ligearmet spænde. Jfr. to lignende i B. M., fra V'estly i Ly
med flere korsformede spænder og fra Grjot (?) i Grytten (Lorange
s, 56 og 89, hvor hovedet siges at være „en svanelignende figur")
og 1 i et gravfund fra Gjone i Hedrum, som til hoved har en

6 K. RYGH. [1906

„svanelignende fugl", fundet med korsformede spænder m. m. (C.
20164, Ab. 1902, s. 344 fig. 8). Disse naale, som vel har været
brugt parvis, forenede ved en i det nederste hul fæstet lænke, kan
vel fordetmeste henføres til det 6te aarh. Naale af bronce af andre
former synes ogsaa ualmindelig ofte at forekomme i Nordland,
især i Vesteraalen. — En liden ringformet perle af blaat glas,
knap 1 cm. i tverm. — Ring af et 0,8 cm. bredt baand af bronce,
2,2 cm. i tverm,, sandsynlig holk paa et knivskaft. Saadanne
bronceholke forekommer ogsaa i de ovf. nævnte fund fra Skogøen
og fra Stoveland. — To smaa stykker af overkanten af en spand-
formet urne af sortagtig masse, sterkt isprængt med asbestfliser;
det ene har et hul, maaske efter en stift, som har fæstet et rand-
beslag.— Brudstkr. af forskjellige gjenstande af jern, deriblant
af klink s øm og spiger, fremdeles, som det synes, af kniv-
blade, pilespidser og mulig syle. De er slet ikke eller kun
lidet dækkede af rust, men bærer præg af at have været i sterk
varme og har tildels en overflade som jernslag. — Et stykke flint,
høist sandsynlig en ildflint eller endel af en saadan. — En hel del
stykker af jern slag. Dertil en samling af stykker, som ikke er
jern, men saaledes gjennemtrængte af jernholdigt vand elier lign.,
at de har faaet udseende deraf. Nogle er utvivlsomt af vegetabilsk
oprindelse, saaledes stykker af kviste, tildels med forgreninger,
andre, som er pladeformede og bøiede, kan enten være stykker af
bark eller af læder.

Disse sager, som er f. paa Bø paa Engeløen i Steigen, er
indkomne som gave fra hr. J. Jakobsen Bø ved hr. lensmand Olaf
Olsen. Heraf er de 4 første nr. sandsynlig et samlet gravfund,
medens af jernsagerne ialfald en god del vel er yngre. Det hele
skal dog være fundet paa et sted, hvor der er en mængde smaa
„hauger eller dynger" af forbrændte kuppelstene, slagger og træ-
kul, som først i de senere aar, efter hvert som flyvesanden blæser
væk, er blevne synlige. Hr. Olsen talte ifjor 30 af dem med en
indbyrdes afstand af omtr. 20 m. Sandet er her sterkt jernholdigt,
navnlig skal sandet i leiet af en bæk indeholde op til 60 7o jern.
Der har udentvivl her i fortiden været drevet tilvirkning af jern.

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 7

Stedet kunde vist fortjene en kombineret arkæologisk og bergkyndig
undersøgelse (7797 ff.).

12. Brudstk. af en enegget kniv af rødbrun skifer, be-
staaende af skaftstykket og lidt af bladets eggparti. Eggen maa
have været adskillig buet. Fladt med særskilt eggslibning. Er f«
paa Finneid i Hemnes paa samme sted som den store skifer-
kniv, samlingens nr. 4827 (Ab. 1895 s. 49). Omtr. 50 m. derfra
blev i 1901 fundet en tredie kniv, som blev solgt til en mand,
som sagde sig at ville bringe den ind til et museum; det vides
dog ikke, at den er indkommet til noget. Fundet blev gjort ved
oplægning af ager i myragtig jord. Stedet ligger 50—60 m. høit
over sjøen (7795).

13. Gjennemboret kugle af brændt ler, 4 — 5 cm. i tverm.
F. paa jernbaneverkstedets tomt i Trondhjem, Da grunden her er
dannet af opmudret sand, maa stykket oprindelig have ligget paa
sjøbunden. Formodentlig anvendt som fiskesænke. Alder usikker.
Gave fra hr. O. Aune (7796).

14. Bord kar, formodentlig saltkar af sten, omtr. 15 cm.
høit. Har den almindelige form som et dobbelt bæger, smekkert
paa midten, hvor det har en omgaaende vulst. Bunden flad, den
øvre hulning 2 cm. dyb. Vistnok fra middelalderen. F. ved ud-
gravning af en kjælder paa hjørnet af Søndre gade og Fjordgaden
i Trondhjem (7807).

15. Ufuldst, enegget kniv af rødbrun skifer af typen R.
57. Det bevarede er skaftstykket og omtr. halvdelen af bladet,
som har været omtr. 3,5 cm. bredt. Hele kniven har neppe været
meget over 6 cm. lang. Skal være f. paa Knotten i Fiatanger,
hvor der tidligere er f. en pilespids af rødbrun skifer (7808).

16. Pilespids af graasort skifer af typen R. 86, 6,5 cm.
lang, 2 cm. bred over agnorerne, hvoraf den ene er afbrækket.
Eiendommelig ved, at den ikke har egge i kanterne, og ved at
den ene side har midtryg, men den anden er flad, saa at tver-
snittet er tresidet. — Brudstk. af en fin pilespids af graa skifer,
afbrækket i begge ender, med midtryg og skarpe egge. Den har
været 1,2 cm. bred. — 3 smaa brudstkr. af sandsten, udentvivl
af knive, mindst to forskjellige. — 2 smaa brudstkr. af skifer,

8 K^RYGH^ [1906

det ene sandsynlig et afflaget stykke af en kniv, det andet mulig
af en spids. — Oval sten af en meget grovkornet spettet sten-
art 11 X9X5 cm. i tverm , med to omgaaende krydsende furer.
— Disse stykker er f. paa Herfjord, Stoksund sogn i Bjørnør,
paa den nordligste af gaardene under brydning af nyland, ved en
bæk, som kommer fra Herfjord vandet. Der er grund til at tro,
at der ogsaa her foreligger en boplads fra stenalderen ligesom paa
de nærliggende steder Grønvollan og Løvstrand (7809 ff.).

17. Bryne af kvart sit med bredt ovalt tversnit, sandsj'n-
lig afbrækket i den ene ende, 10 cm. langt, 4,5 X 3,5 cm. i tverm.
Skal være f. paa Letviken under Faksdal paa Joen i Fosnes
(7814).

18. Liden økse af sten med skafthul paa midten og egg-
formet til begge ender. Den er 10,5 cm. lang, indtil 4,5 cm. bred
og 5,5 cm. tyk. Adskillg skjev og idethele af tarveligt arbeide.
Hullet uforholdsmæssigt stort. Det er muligt, at den kan være
opskjærpet. F. i jorden paa Eikrem paa Gossen i Akerø. Ind-
sendt ved hr. sogneprest Saxlund (7817).

19. Hein af blaa skifer, firesidet, af ualmindelig længde,
51 cm. lang, 3 X L5 cm. i tverm. paa midten, men tykkere ved
enderne. F. for længere tid siden paa samme gaard Eikrem i
Akerø i en haug, hvori der ogsaa fandtes hesteknokler og endel
jernrusk; saaledes utvivlsomt en gravhaug fra Y. J. Ogsaa i en
anden haug paa Eikrem skal der være gravet og fundet rester af
jern (7818).

20. Firesidet hein af skifer, omtr. 18 cm. lang, noget slidt.
F. i Akerø præstegaards have (7819).

21. Dolk af lysgraa flint, omtr. lig R. 65, men med kor-
tere blad og jevnbredt skaft uden udvidelse ved enden. 13,5 cm.
lang, bladets største bredde 3,5 cm. Ved skaftenden sidder endnu
paa den ene side en rest af kalkskorpe. F. for 9 — 10 aar siden
paa Krokshus, Hustad sogn paa Inderøen, under pløining i
længe dyrket land omtr. midtveis nede i en lang, middels brat,
mod sydøst heldende li nedenfor gaarden. Gave fra hr. Edvard
Krokshus (7821).

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

22. Dolk af bronce uden haandtag, usædvanlig liden, nu
kun 8,7 cm. lang, men en smule ufuldstændig ved begge ender.
Den kan dog ikke have været over 10 cm. lang. Den største
bredde nær den øvre ende har oprindelig været 1,8 cm. Lidt
nedenfor den øverste ende har der været to naglhul, som neppe
har været lukkede. Siderne har en svag rygning i den nedre del,
men er i den øvre del mere flade. F. i en af broncealdersrøsene
paa Holan i Sparbuen (nr. XVII, s. 16, fig. 1 1 i min afhdl. „En
gravplads fra broncealderen", Thj. VSS. 1906 nr. 1). I dens midte
var et af reiste heller dannet gravkammer, indvendig 1,60 m. langt,
0,56 m. bredt, med et lag fjæresand paa bunden. Dolken laa i
midtlinjen, omtr. 40 cm. fra hovedenden. Liget maa have været
nedlagt ubrændt; men der var ingen spor af benene (7822).

23. Dolk af bronce uden haandtag, meget lig Miiller 22,
uden forsaavidt som den ikke er indbuet paa midten. 16,5 cm.
lang, største bredde under naglerne 3,2 cm., derfra omtr. jevnt
aftagende nedover. Afslutningen oventil afrundet med to endnu
bevarede nagler, 1,2 cm. lange, nær 0,5 cm. tykke. Bred, svagt
ophøiet kjøl efter midten. F. i en røs paa Holan i Spar buen
(nr. XII fig. 13 i ovf. cit. afhdl.) i en kiste, hvori alle vægge
var byggede af tykke flade stene nærmest bunden og ovenpaa
dem af tynde heller, lagte i mur med jevne indre kanter, indvendig
1,95 m. lang, med størst bredde, 0,55 m., ved skuldrenes plads.
Paa bunden laa et ufuldstændigt skelet, som dog kunde maales og
har været 1,55 m. langt, sandsynlig af en kvinde (7823).

24. Et tildannet stykke flint. Det er trekantet, 6 cm.
langt. Den ene kant og et stj^kke af en anden viser tilhugning.
Det synes at kunne opfattes som en skraber. F. i en røs paa
Langaas i Sparbuen, som sandsynlig skriver sig fra bronce-
alderen. Det laa ovenfor en sammenfalden gravkiste mellem nogle
opløste heller paa en saadan maade, at det ikke sikkert kan af-
gjøres, om stykket var forsætlig nedlagt i forbindelse med begra-
velsen eller ikke. I ingen af røserne i denne gravplads i Sparbuen
fandtes ellers stykker af Hint (7824).

25. Bryne af grov skifer, firesidet og fladt, afbrudt paa
midlen, hvor det har været tyndest, nu 12 cm. langt. F. i en

10 K. RYGH. [1906

gravhaug paa Langaas i Sparbuen, men høit oppe under
græstørven (782f)).

26. Haandtenshjul af sten, fladt paa begge sider, 4 cm.
i tverm. og 1 cm. tykt. F. for længere tid siden paa Hove i
Aasen under planering af gaardspladsen, paa hvilken der anta-
gelig engang har været gravhauger. Maaske fra Y. J. Gave fra
hr. lensmand Wold (7829).

27. Vævskyttel formet sten, af kvartsit, vel 7 cm. lang,
indtil 5,5 cm. Nærmest lig R. 156, men endnu sterkere afrundet
i enderne. Smalsiderne flade; kun paa et lidet stykke antydning
til en hulrand. Den ene bredside sterkt, den anden kun svagt
hvælvet; den sidste viser de sædvanlige skraa slidningsfurer. Stykket
er ikke fuldstændig regelmæssig dannet, idet det er bredere og
tykkere til den ene ende end til den anden. F. i en broncealders
røs paa Holan i Spar buen, men høit oppe, lige under mose-
torven (7839).

28. Pincet af bronce, ualmindelig liden; 3 cm. lang, omtr.
0,9 cm. bred ved læberne, som er tynde og indbøiede, 0,3 cm. i
buen. Bøllen stor og næsten cirkelrund. Uden ornamenter. F.
i en røs paa Holan i Sparbuen i en kiste af reiste heller, an-
tagelig 1,70 m. lang indvendig, opfyldt af fjæresand, blandet med
grus af hellerne, ovenpaa hvilket pincetten laa nær den nordre
langvæg og noget østenfor midten. Af benene, som udentvivl har
været brændte ligesom i en anden kiste tæt ved denne, fandtes
der ingen levninger. Se min ovf. cit. afhdl. s. 21 og fig. 14.
(7840).

29. økseblad af jern af formen R. 559 (skjægøks), 17
cm. lang, 14 cm. bred i eggen, afbrækket i skafthullet. F. i nær-
heden af en haug paa Sund i In der øen. Gave fra hr. Kr.
Tiller (7842).

30. Oval sten med omgaaende fure efter længden, meget
svær, omtr. 14X 12X 10 cm. i tverm. Furen er bred og tem-
melig dyb. Over den ene ende er en kort tverfure. Af en i saa-
danne stykker meget almindelig, grovkornet, haard og tung stenart.
F. i jorden paa Her fjord i Bjørnør, ikke saa langt fra en
stenalders boplads (7845).

No. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

11

31. Tilhuggersten, jfr. Muller 199. Omtr. rund, ca. 9 cm.
i tverm., indtil 6 cm. tyk. Paa midten af de to flade sider er ind-
hakket vide og temmelig dybe gruber. F. i en naturlig stenrøs
ved Selbusjøen mellem Teigen og Bjerklien i Klæbu (7846).

32. Ufuldstændig spydspids eller dolk af flint, hvis bagre
del, rimeligvis ikke fuldt halvdelen, nu mangler. Nu nær 10 cm.
lang, indtil 3,2 cm. bredt; bladet er tyndt, eggene buede. Mug-
ningen er fint og godt udført. F. for lang tid siden -paa Horrems-
bakken under Hor rem paa Gossen i Akerø (7850).

33. Halvdelen af et
redskab af flint, som
maa opfattes som en me-
get liden økse. Den har
været opbevaret af fin-
deren i flere aar; men
den er bleven brugt som
legetøi af børn, som har
slaaet af den øvre halv-
del, som er gaaet tabt,
og desuden beskadiget
eggen meget ved bank-
ning. Stykket er nu kun
4 cm. langt, men har op-
rindelig været over 8 cm.,
bredden ikke over 2,7
cm. Alle flader har været
slebne, smalsiderne med
afrunding. Eggslibningen
er paa den ene side mere
buet end paa den anden.
F. paa S a n d e n, et kort
stykke indenfor Brems-
nes kirke paa Averøen i
K vernes pgd. (7851).

34. Paalstav af broncc, afb. som lig. 1. Meget lig den
største i fundet fra Aurland, Ab. 1879 lig. 16. Støtterande paa

Fig. 1.

12 K. RYGH. [1906

siderne, som strækker sig lige til eggens begyndelse. Uden orna-
menter. 15 cm. lang, 8,5 cm. bred mellem de øverste hjørner af
eggen, men maalt efter krumningen er denne nær 13 cm. bred.
Finderen har opslebet eggen, hvilket dog ikke væsentlig kan have
forandret dens form. F. 1905 paa en part af Fævaag (GN.
74,4, „Trøen") i Skjørn, Bjugn pgd., omtr. 600 m. op fra sjøen
i en torvmyr, 1,5 m. under overfladen i et lag af sandholdigt ler,
under hvilket der igjen var myr (7852).

35. Stor spydspids af graa skifer af formen R. 86 med
midtryg, som er affladet over tangen. Nu 13,5 cm. lang, men
mangler nogle cm. i odden, 4 cm. bred noget ovenfor agnorerne.
Tangen er 3 cm. lang og over 2 cm. bred. F. paa Mebostad i
Bjugn (i daglig tale Okgaarden) paa pladsen Dalen ved bortryd-
ning af en gammel firkantet hustomt i en ager, c. 75 m. i nord
for husene paa plateauet paa vestsiden af Okelven (7853).

36. Økse eller hammer af sten med skafthul, 7,5 cm.
lang, 5 cm. tyk over skafthullet, indtil 2,5 cm. bred. De bredere
sider hvælvede; disse synes slebne, medens smalsiderne kun er til-
hakkede. Eggen ganske smal, næsten nebformet, nakken jevnt
rundet. Hullet, som er boret fra begge sider, er kun 1 cm. i
tverm. i midten, men yderst omtr. 2,5 cm., anbragt noget ovenfor
midten. Eggen bærer præg af at være noget slidt. F. paa Botn-
gaarden i Bjugn (7854).

37. 2 kugler af brændt ler med gjennemgaaende hul, den
ene 4 X 4,5 cm., den anden 5 cm. i tverm. Den første f. paa
Botngaarden i Bjugn, den anden paa den nordligste gaard af
Teksdal, Jussund sogn i Aa fjorden (7855).

38. Perle af rav, lav tøndeformet med flade ender, 0,7 cm.
høi, omtr. 1 cm. tyk. F. paa Fævaag i Skjørn. Tilbagebleven
rest af et for længere tid siden til samlingen (nr. 1715) indkommet
fund af perler (7857).

39. Perle af rødbrun glas masse af form som en kugle
med affladede poler, 0,6 cm. høi, 1 cm. i tverm. F. paa Selnes
i Skjørn i en myr syd for gaarden sammen med en anden perle
og en hein, som var blevet solgt til en opkjøber (7858).

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 13

Nr. 34—39 er indsamlede paa en undersøgelsesreise af hr.
cand. mag. Th. Petersen.

40. Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider
uden ornamenter, 4 cm. i tverm. Kan være fra Y. J. F. paa
Furan, Laanke sogn i Stjørdalen. Her har gaaet den ældste
færdselsvei (kløvvei med kavlebroer) mellem Stjørdalen og Hommel-
viken (7862).

41. Pilespids af flint af formen \Killer 151, men ikke saa
regelmæssig og fint tilhuggen. Den er nu meget beskadiget i eggene
og den yderste od afbrukken. Nu lidt over 6 cm. lang, indtil
2,5 cm. bred. Saa smaa eksemplarer af denne type betegnes af
Muller (s. 18 b) som sjeldne i Danmark. F. paa Akerøtangen
paa Gossen i Akerø for nogle aar siden. Indsendt ved hr. sogne-
prest Saxlund (7865).

42. En samling flintstykker, opsamlede paa en nyopdaget
verkstedsplads paa Abel vi k nær Moldtun i Agdenes. lait 40
stykker, hvoraf en god del kun er affaldspaaner. Andre stykker
synes emnede lil redskaber; saaledes kan et stykke ansees som et
bor, nogle som skrabere, nogle som flekkeknive og nogle maaske
som pilespidser. Findestedet er en fremskydende lavere aas, ikke
langt op fra sjøen. Grunden er løs sand, hvor stykkerne kommer
frem efter sterk vind. Forholdene er altsaa noget lignende som
paa Urdan i P'latanger. Stedet vil blive nærmere undersøgt til
vaaren (7866).

43. Rørformet, ottesidet perle af rød carneol, 1,5 cm.
lang, 2 smaa kageformede perler af lysgrønt, gjennemsigtigt glas,
1 liden flad perle af hvidt, uigjennemsigtigt glas, 1 cylinderfor-
met perle af lysblaat, uigjennemsigtigt glas. F. paa den be-
kjendte store gravplads, hovedsagelig med fund fra V. J., paa
Romfohjellen i Sundalen (7867).

44. Enegget kniv af graa skifer, nærmest af typen R. 57
med skarp hæl mellem eggen og skaftstykket, men med smalere
og slankere blad og med stumpere vinkel mellem dette og skaft-
stykket. Stykket er fladt med særskilt eggslibning og ryggen og
skaftets kanter slebne i facetter. Helt bevaret. 8,5 cm. lang mel-
lem yderenderne, bladet 6,3 cm. mellem od og hæl, indtil 2,5 cm.

14 K. RYGH. [1906

bred. F. paa Bø i Steigen. Gave fra hr. Johan Jakobsen Bø
ved hr. lensmand Olaf Olsen (7868).

45. En tildannet marmor blok, omtr. cylindrisk. Den øvre
ende kalotformet, den nedre har maaske været flad, men er nu
endel afslaaet. Omtr. 42 cm. høi, 21 — 24 cm. i tverm. Imellem
midlen og den øvie ende har den to parallele, dybe og brede om-
gaaende furer. F. paa Midt-Gutvik i Leka, indbragt af hr.
cand. mag. Th. Petersen (7869).

46. 3 stkr. af klingen af et enegget sverd af jern, det
ene med fastsiddende nedre hialt. Det bevarede af klingen, som
langtfra er fuldstændigt, tilsammen 66 cm. langt, oventil omtr. 5,5
cm. bredt. Hj altet ret og tykt, jfr. R. 491. — økseblad af
jern, nærmest ligt R. 561, 20 cm. langt, 15 — 16 cm. bredt i eggen.
Skal være f. paa Saasegg i Sparbuen, hvorfra der ogsaa tid-
ligere haves fund fra Y. J. (7876 f.).

47. Oval skaalformet spænde af bronce med enkelt plade
af formen R. 647. Den horizontalt fremstaaende kanf nedentil er
tæt besat med smaa fordybede trekanter med 3 ophøiede punkter
i hver. Dobbelt charnier. 10,5 cm. lang, vel 5 cm. bred. F. paa
Fornes i Stod. Indkommen gjennem opkjøber (7878).

48. Underpladen af en oval skaalformet spænde af bronce
af en med R. 657 beslægtet form, men hvor overpladen kun har
dækket endel af underpladen og havt et kantet omrids, og den
udækkede del af underpladen er orneret med ophøiede dyreformer.
Af denne form har samlingen tidligere kun 1 par (nr. 863 fra
ukjendt sted). 11 cm. lang, nær 7 cm. bred. Har havt dobbelt
charnier og naal af jern. Skal være f. paa Røising i Ogndalen
i Sparbuen (7879).

49. Brudstk. af en stor perle af glasmosaik. Omtr. en
trediedel er bevaret. Den har været 3 cm. høi gjennem hullet,
men tykkelsen har været endnu større. Hovedfarven blaat og
grønt med gulgrønt, hvidt og rødt i forskjellige mønstre. Har til-
hørt en liden privat samling i Stod. Findestedet er ukjendt, men
der er en mulighed for, at den skriver sig fra Nordfjord (7880).

50. Rund brikke af ben, flad paa begge sider, paa den
ene orneret med to concentriske ringe langs randen, 5 cm. i tverm.

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 15

F. ved gravning udenfor væggen af den gaard paa hjørnet af
Erling Skakkes gade og St. Jørgensveiten i Tr ondhjem, hvori
fundene nr. 7621 ff. blev gjorte. Fra middelalderen (7881).

51. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 19 cm.
lang, 8,5 cm. bred og 6 ctn. tj^v. Stenarten, et slags sandsten,
forskjellig fra den almindelige i saadanne ovale stene. Fladerne
glatte og gjør indtryk af at være afslebne. F. dybt i en bygge-
tomt i den østligste del af Olaf Trygvesøns g. i Trondhjem
(7882).

52. En tilhuggen sten, som bærer alle merker af at være
emnet til en økse. Den er ubestridelig form.et ved forsætlig til-
hugning og kan med hensyn til sin karakter sammenlignes med
nogle fra Bergsvik i Veø (nr. 5767). Det er dog noget paafal-
dende, at stykket er saa smalt paa midten i den ene retning; men
det kan have sin forklaring i, at arbeidet ei er fuldendt. Længde
31 cm., største tverm. 7,5 cm. F. i stor dybde i en byggetomt
ved Olaf Trygvesøns g. og Krambodgaden i T.hjem (7883).

53. økse af flint, meget lig R. 17. Den er 10 cm. lang,
4 cm. bred ved eggen, 2,7 cm. ved nakken, hvor den er 1,8 cm.
tyk, medens tykkelsen lidt nedenfor er noget større. Eggen, som
nu er noget beskadiget, er adskillig mere buet tilsieben paa den
ene side end paa den anden, saa at stykket maa opfattes som en
tverøkse. Den ene bredside nogenlunde helt afsleben, paa den
anden kun partiet nærmest eggen og et stykke oventil ; smalsiderne
kun løselig afslebne. F. for over 10 aar siden i en alens dybde
paa Nord-Hegdal paa Otterøen i Akerø. Indsendt ved hr.
sogneprest Saxlund (7884).

54. Stor kjedel af grøtsten med ret opstaaende vægge
og med en hadde af jern, som er fæstet i jernstifter, der gaar
gjennem udspring paa væggen. Kanten styrket ved et omlagt
jernbaand. Mulig fra middelalderen. Fra Trondhjem (7885).

55. Vævskyttelformet beltesten af violet kvartsit, af den
spidse, slanke form, jfr. R. 155, med omgaaende fure og den nedre
del lidt længere end den øvre. Oversiden og undersiden svagt
hvælvede i længderetning. Den første har en dyb slidningsfure,
den anden er glat. Paa oversiden 9,7 cm. lang og 3,3 cm. bred,

16 K. RYGH. [1906

paa undersiden er maalene 10,3 og 3,6 cm. Erhvervet af en op-
kjøber paa Belsaasrønningen i Buviken og antagelig fundet
der eller i nærmeste omegn (7890).

56. Haandtenshjul af grøtsten, lavt kegleformet med
noget indbuede sider, fladt paa undersiden. 3,5 cm. i tverm. 1,5
cm. høit. Fra samme gaard (7891).

57. Ildstaal med bred plade, som gaar over i småle tene,
der er bøiede tilbage og ender i spiraler, som dog ikke berører
hinanden. Maaske fra middelalderen. Fra samme gaard (7892).

58. Levninger af et ældre jernalders fund: En gemme
af lysgrønt glas, næsten rund, 1,5 X 1,4 cm. i tverm., flad paa
den ene side, hvælvet paa den anden. Paa den flade side er ind-
gravet et brystbillede, antagelig af en romersk imperator,
i toga, med laurbærkrands om hovedet, der ender i to
flagrende baand bag i nakken, helt skjæg. Den bærer
i kanterne merke af at have været indfattet; sandsynlig

Yi„ o 1/ anbragt i en fingerring. Afb. her efter ét voksaftryk
som fig. 2. Jfr. G. Stephens i Ann. for nord. Oldk.
1873 s. 50 ff. og Aarsb. 1892 s. 92. — Et som en uregelmæssig
halv ring formet stykke glas med svagt grønligt skjær, som bærer
præg af at have været i sterk ild og at være delvis smeltet, 4,5
cm. langt, maalt efter krumningen. Mon et stykke af de paalagte
traade af et glasbæger? Senere er et andet stykke indkommet,
tykt traadformet, noget mere grønligt, i den ene ende smeltet til
en klump. — En ring af ben, som ogsaa sees at have været
udsat for ild ; indkom i flere stykker, som dog lod sig lime sam-
men. Af størrelse som en fingerring, 2,7 cm. i ydre tverm., 0,3
cm. bred, fladagtig paa den indre side, convex paa den ydre. —
Disse stykker er erhvervet fra en mand i byen, som for en tid
siden havde kjøbt dem af en mand fra Aafjorden, der opgav, at
de for lang tid siden var fundne ved Dragseidet i Aafjorden.
Man ledes derved til at tænke paa den af Undset i 1873 under-
søgte stenrøs, hvori kammeret var delvis afdækket ved en tidligere
gravning, og hvori han bl. a. fandt to stykker af et glaskar med
paalagte traade. Det synes tænkeligt, at disse sager kan hidrøre
fra denne røs. Jfr. Aarsb. 1874 s. 19 f. (7894 ff.).

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 17

59. „Bryne" af kvartsitskifer af den bekjendte form med
firesidet tversnit og med en udvidelse henimod enden med derpaa
følgende indsmalning til etslags egg. Nu lidt over 1 1 cm. langt,
men aabenbart afbrudt ved dets antagelig oprindelige midte. Heller
ikke ved dette stykke synes den regelmæssige form at kunne være
fremkommen ved slid. — Et stykke af lignende stenart, der kan
have havt omtr. samme form som det foreg., men den tj'kkere
ende er her afflaget. I den smalere del er en fure efter længden,
der kan være en slibefure. F. under grøftegravning paa Nord-
Pi egdal paa Otterøen i Akerø, efter opgivende netop paa samime
sted, hvor for flere aar siden blev fundet en stenøkse, som blev
solgt til en antikvitetshandler paa Molde. Indsendt ved hr. sogne-
prest Saxlund (7897).

60. Kjedel af bronce fra den senere middelalder, med 3
ophøiede ribber om bugen, to i spids vinkel fremstaaende øren og
3 tresidede fødder. Flad hadde af jern. 30 cm. i tv^erm. over
randen, 12 — 13 cm. høi. Indbragt fra Mosjøen i Vefsen (7899).

61. Brudstk. af en slibesten for stensager. Den har
været en tyk plade af en sandstenart, som har været trugformet
slidt paa begge sider, men dog dybere paa den ene. Brækket efter
midtlinjen, hvor den har været mest tyndslidt, i bruddet kun 2 — 3
mm. tyk. Den er vistnok ogsaa afbrækket i enderne, ialfald i
den ene; slibefurene gaar ogsaa i uformindsket dybde helt ud til
de nuværende ender. Stykket nu 15,5 cm. langt; hvis bruddet har
gaaet omtr. efter den oprindelige midte, har det værer over 10 cm.
bredt. F. ved grøftegravning omtr. 1 alen dj^bt paa Sør-Hegdal
paa Otterøen i Akero. Ligeledes indsendt ved hr. sogneprest
Saxlund (7900).

62. En samling flintstykker, opsamlede paa verkstedspladsen
paa Urd an i Flat anger, over 100, mest meget smaa stykker.
Idethøieste nogle faa ser ud som bestemt tilhugne til noget formaal
eller at være dele af noget saadant (7901).

63. Nogle klumper af flint, den største omtr. 4(X) gr.
vægtig. F. ved sjøen paa Bosviken ved Jossundfjorden i Fiat-
an g c r, nær flintpladsen paa Urdan (7902).

64. Et brudst. af kvarts af tresidet tversnit. Paa den ene

\8 K. RYGH. [1906

flade er der en hulrand, som synes at være fremkommen ved brug
af stykket som slibesten. Fra Bratsberg i Strinden (7909).

65. Ufuldst. enegget sverd af jern. Hjalterne har form
omtr. som R. 494, med spor af riflet belæg af bronce; ingen knap.
Af klingen er 43 cm. levnet, men i meget forrustet og hullet til-
stand; har oventil været omtr. 5,5 cm. bred. Skal være f. under
pløining paa Øvre Ulstad i Beitstaden. Gjennem opkjøber
(7911).

66. Vævsten af grøtsten af almindelig form, men lidt
skjev. Fra Kjærem i Børsen (7915).

67. En fladagtig, naturdannet sten med form af en trekant,
hvis ene hjørne stikker længere frem end de øvrige. Overalt af-
rundede og glatte flader og kanter. Paa den bredeste del af begge
de flade sider er der indhakket runde gruber, omtr. 3,5 cm. i
tverm., 0,5—0,6 cm. dybe, af ganske samme udseende som gru-
berne paa de almindelige runde tilhuggerstene, hvilke dette stykke
ogsaa ligner med hensyn til stenarten. Det maa ansees som sik-
kert, at ogsaa dette stykke er tildannet til tilhuggersten ; der er
ingen grund til at antage, at boring af hul har været paatænkt.
Skal være f, for flere aar siden paa Olstadaunet nær Olstad i
Børsen (7916).

68. En stor slibesten for redskaber af sten. Det er
en firkantet helle af en art sandsten, 50—54 cm. lang, 30 cm.
bred, 4—6 cm. tyk i kanterne. Oversiden har oprindelig været
omtr. ganske plan ; men ved slid er der i denne frembragt en
trugformet fordybning med afrundede ender, 42 cm. lang, indtil 24
cm. bred. Den ene sidekant er imidlertid blevet afslaaet efter
fundet og tabt. Hulningen har paa midten en dybde af 2 cm.
F. ved Gevingpladsene oppe paa Gevingaasen i vest for Geving,
Laanke sogn i S tj ør dalen (7922).

69. 2 bryner af kvartsit. Det ene 13,5 cm. langt, af
oprindeligt omtr. tiresidet, men nu paa den største længde paa
grund af slid spidst elliptisk tversnit, maaske afbrækket i den ene
ende. Det andet afbrækket, saa at det nu kun er 7,5 cm. langt,
ved bruddet ovalt tversnit. Fundne paa vestre G e vin g, Laanke
sogn i Stjørdalen (7923 f.).

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 19

70. Vævsten af grøtsten, meget velformet, men navnlig
merkelig ved, at den paa den ene side er ornamenteret. Under
hullet er der en bred, af furer indrammet, noget aflang firkant,
som er fyldt af en indgravet baandfletning af et tredobbelt flettet
baand, som delvis er længderiflet. Paa den ene side af denne og
af hullet er en smalere og længere firkant, ligeledes omrammet af
furer, fyldt med en indgravet blad ranke i romansk stil. Er
fra den tidligere middelalder. F. paa Havdal, Laanke sogn i
S tj ør dal en (7925).

71. Hammer af sten af formen R. 46, men meget liden,
7X6 cm. i tverm. Hullet, som er boret fra begge sider, er 3,5
cm. i ydre, 1,2 cm. i indre tverm. Beskadiget ved, at et stykke
er afslaaet paa den ene side. Skal være f. paa Kjær em i Bør-
sen. Samlingen eier dog endnu et adskillig mindre eksemplar,
fra Selnes i Lensviken (792S).

72. 0 k s e b 1 a d af j e r n, en mindre udpræget form af R. 559.
15 cm. langt, 10 cm. bredt ved eggen. Den ene side af skaft-
hullet mangler. F. sammen med et for nogle aar siden (nr. 7201)
indkommet ufuldstændigt, tveegget sverd, formodentlig et gravfund,
paa Lang li, Henning sogn i Sparbuen (7929).

73. Spydspids eller dolk af brunlig flint, sterkt op-
skjærpet ved omhugning, efterat bladet maa være afbrækket, saa
at kun den nedre del nu har sin oprindelige form. 13,5 cm. lang,
3,5 cm. bred paa det bredeste, hvor opskjærpningen begynder,
smalner derfra ind mod bagenden, som er tver med bevaret kalk-
skorpe, 1,5 cm. bred. Det opskjærpede blad er smalt med næsten
rette egglinjer; temmelig tyndt. — Tyndbladet økse af graahvid
flint, kun tilhuggen uden nogen slibning, 9 cm. lang, 5 cm. bred
ved eggen, som er svagt buet, 3,5 cm. ved nakken. Ingen smal-
sider, men eggformet tilhuggen i sidekanterne. Eggpartiet tilhugget
med hulning paa den ene side. Har formodentlig væ^et bestemt
til at blive sleben. Afb. her som lig. 3. — Skraber af lysgraa
flint. Det er en større tlckke, ikke over 0,6 cm. tyk, med en
eneste spalteflade paa den ene side. De to buede sidekanter er
regelmæssig tilhugne med smaa tine slag fra den ene side. Stykket
er 10 cm. langt, indtil 5 cm. bredt. .Afb. her som tig. 4. —

20

K. RVGH.

[1906

Skraber af graa flint i et-
slags økseform, jfr. R. 47, men
ikke med saa afrundede ender;
stykket er nærmest firkantet,
6,5 cm. langt, indtil 3,5 cm.
bredt. De to lange kanter er
tilhugne fra den ene side, men
fra forskjellige sider; ogsaa den
bredeste endekant maa have
været tilhuggen, men gjør ind-
tryk af at være sterkt slidt. —
Liden bladformet skraber af
graa flint, en tynd flekke med
enkelt spalteflade paa begge si-
der. Skrabereggene er meget af-
slidte. — Ganske liden skraber
af graa flint, omtr, 2,5 cm. i
tverm. ; har havt skraberegg,
men denne er nu sterkt afslidt.
^'S- •^- 1- — En afspaltet, t3'k flekke af

en flintknude, sandsynlig brugt som skraber. — Et par smaa
flintklumper med merker af afspaltning. — Spydspids af graa
skifer, en mellemform af R. 86 og 88. En stump af odden, den
ene agnor og et lidet stykke midt paa den ene egg er afbrækkede.

Fici-. 4. 1

Nr. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 21

Nu 14,5 cm. lang, men har været 1 cm. længere, største bredde,
3,2 cm., et stykke ovenfor agnorerne. Disse har været dybere
indskaarne paa den ene end paa den anden side. — Til samme
fund hører fremdeles en flintkjerne med spalteflader, indtil 14
cm. i tverm., og en noget mindre flint klump, som først indkom
efter aarets slutning (7933—7941).

Disse sager er et samlet fund fra øen Tautra i Romsdals-
fjorden under Akerø pgd. F. blev gjort under jordarbeide nær
sjøen omtr. midt paa øens sydøstkyst og omtr. 7 m. over hav-
fladen . Efter finderens opgivende laa alt samlet inden en omkreds
af omtr. 1,5 m. og omtr. 0,70 m. dybt. Dog fandtes flintspidsen
nr. 7933 en 10 m. fra stedet; men finderen mener bestemt, at og-
saa denne er kommet derfra ved en tidligere af ham foretaget
bortførsel af muld. Nogen forskjellig dybde af de enkelte gjen-
standes leie havde han ikke kunnet iagttage. Kun 10 m. fjernet
fra dette findested laa den tidligere forstyrrede brandgrube, som
vil blive omtalt paa et andet sted, og som udentvivl er en ildsted-
grube fra stenalderen. De nærmere oplysninger om fundforholdene
er indhentede under en undersøgelse paa stedet af d"hrr. oberstløitn.
H. Ziegler og sogneprest H. Saxlund.

74. 2 haandtenshj ul af sten. Paa det ene er indridset
nogle bogstaver, hvoraf kun et M er tydeligt ; paa den anden side
radiale furer. Fra Eidslien i Børseskogn (7946).

75. Vævsten af grøtsten af fladagtig pæreform med hul ved
den småle ende. Fra Kekstadkleiven i Børseskogn (7948).

76. Vævsten af grøtsten af almindelig form, men meget
omhyggelig arbeidet. Fra Hommellien i Børsen (7949).

77. To middelalderske kirkedørbeslag af jern af noget
forskjellig længde; det ene, som er fuldstændigt, 70 cm. langt; det
andet noget afbrækket og bagtil skjødet med et nyt stykke. De
har været anbragt tvertover døren og ender bagtil i en løkke til
at anbringes paa stallen i dørstolpen. Det fuldstændige er paa 3
steder udvidet til 6 bladede rosetter; de mellemliggende partier har
en bred, fordybet fure elter midten med en smalere paa hver side
og langs kanterne en række fembladede blomster med fordybede
blade cg en ophøiet knop i midten. Har tilhørt l\*anems kirke

22

K. RYGH.

[1906

i Overhallen, hvor de skal have siddet paa døren mellem koret
og sakristiet. De blev borttagne ved kirkens ombygning i 1878.
Døren var af furu. Gave fra hr. Kristen E. Tetlie (7952).

78. „Bryne" af kvartsitskifer af den almindelige form med
omtr. kvadratisk tversnit, en udvidelse med paafølgende indsmal-
ning mod den ene ende. Afbrækket i den anden ende. F. paa
Skilliaas i Overhallen. Ogsaa gave fra hr. Kristen Tetlie (7953).

79. Enkeltskaalet oval spænde af bronce, af en sjelden
form, som dog i det væsentlige er lig den bornholmske form,
Muller 595. Spænden, som her er afb., seet fra to sider, som fig.

5 a og 5 b, er 7,7 cm.
lang, paa midten 3,4
cm. bred. Midten har
et glat firkantet parti
med indbøiede sider,
omgivet af en tæt tv'er-
furet ribbe, og fra de
fire hjørner gaar lig-
nende ribber ned til
henimod kanten, hvor
de støder imod halv-
runde glatte flader. I
hvert af de fire felter,
som derved dannes, er
en dyrefigur, af noget
usædvanlig form, nogle
med nakketoppe. Paa
bagsiden er enkelt char-
nier og bøile for naale-
spidsen; intet spor af jernrust. Ved fundet var den helt bedækkket
med en graa skorpe, som ved indbringelsen tildels var afskallet,
hvorved der traadte frem en med blank ædelrust dækket flade;
resten blev med lethed fjernet, hvorved først figurernes former
traadte klart frem. Paa bagsiden sidder det graa belæg endnu
urørt. Det er troligt, at stykket har ligget omgivet af myrjord.

*) \'ed et uheld er den ene fig. blevet lidt storre end den anden.

Fig. 5 a & 5 b. ca. Vi-*)

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 23

Er fundet paa Østeraas i Spar buen for nogen tid siden. Om
fundomstændighederne kan nu kun oplyses, „at den fandtes ved
udgravning af en stor haug, som bestod af jord og sten, nær
gaardens huse. Nogen anden gjenstand blev ikke funden." Gaxe
fra hr. Sakarias J. Østeraas (7958).

80. Økseblad af jern af skjegøkse form fra vikingetiden, 17
cm. langt, 9,5 cm. bredt ved eggen, temmelig før hals. F. paa Søls-
nes i Veø ved gravning paa tomten for den nye kirke (7959).

81. Ufuldst. „bryne" af kvart si tski fer, som ved enden
har havt den sædvanlige udvidelse med derpaa følgende tilspidsning.
Noget afflaget. Nu 14 cm. langt. Fra Mule i Byneset (7960).

82. Vævsten af grøtsten af almindelig form. Fra samme
gaard (7961).

83. Hammer af sten med skafthul, jfr. R. 46. Det er en
naturlig rullesten, som er bleven forsjmet med hul, fladagtig, noget
spids til den ene kant. 10X7 cm. i tverm., 2,7 cm. tyk. Skal
være erhvervet paa Øie paa øisanden i Melhus (7971).

84. En tilhugger s ten. Det er en lidt oval, fladagtig rulle-
sten, hvori der paa to modstaaende sider er indhakket en skaal-
formet grube, omtr. 3 cm. i tverm. og 1 cm. dyb. Stenen er 7,5
X 6 X 3,5 cm. i tverm. Der er spor af slid ved enderne. F. ved
nylandsbr3'dning paa M o vold en vestenfor Jonsvandet i Str in-
den. Indbragt af gaardeieren (7978).

85. Et stykke af en 2 cm. tyk plade af sandsten, som
navnlig paa den ene bredside og paa smalsiderne er ganske glat.
Den kan ikke have havt større bredde end nu, 8 cm., men har
været længere end nu, da den viser brud i begge ender. Efter den
brede side gaar der en fordybet fure, som kan være en slidfure
efter slibning af spidser. Sandsj^nlig en slibesten fra stenalderen.
F. paa samme gaard Mo vol den, men paa et andet sted end nr.
84 (7979).

86. Okse af skifer uden skafthul. Let hvælvede bredsider,
tlade smalsider, ubetydeligt mere buet eggslibning paa den ene
side end paa den anden. Tyk nakke, noget skjev egg. 14,5 cm.
lang, største bredde lidt ovenfor eggen 5,5 cm., næ^- nakken 3,5
cm. Paa midten 3,5 cm., ved nakken 3 cm. tyk. Kv nu belagt

24

K. RYGH.

[1906

med en graahvid forvitringsskorpe. Skal være f. for et aar siden
paa pladsen Haugen ved Koteng vandet under Mølnargaarden
i Bjugn Gjennem opkjøber (7980).

87. Ildstaal. En 8 cm. lang plade, fra hvis ender der ud-
gaar runde tene, som er bøiede tilbage i en høi bue og ender i to
fra hinanden vendte spiraler paa næsten 3 omgange, som støder
sammen. Snarere fra middelalderen end fra hedendommen. F. i
en gammel hustomt paa Rogstad i Støren. Gave fra hr.
Steffen H. Rogstad (7987).

88, En regelmæssig formet sten, en art haard sandsten, af
uvis bestemmelse, 21 cm. lang. Den er tykkest paa midten, hvor

den dog ikke er tyk nok for et skafthul, og
aftyndes i regelmæssige, ganske ensartede flader
mod enderne, hvor den danner afrundede egge.
Den synes ikke at kunne være bestemt til nogen
art skjeftning. Den kunde tænkes at have være
brugt som slibesten, saa at dens regelmæssige
form var tilfældig; men det maatte isaafald være
for stenredskaber, da den er uskikket til at
skjærpe egge af jern. Nogle slibeflader efter
tundet skjelnes let fra de gamle. Ogsaa f. paa
kogstad i Støren og gave fra samme (7988).

89. To bryn er af haard skifer, begge
afbrækkede. F. paa samme gaard Rogstad og
skjænkede af samme giver (7989).

90. Meisel eller liden tverøkse af sten,
knap 7,5 cm. lang. Eggen kun tilsieben fra den
ene side i en svagt hvælvet flade og sterkt buet.
Tversnittet rundagtigt, slebet i facetter; eggsiden

har mulig været mere flad, men der er her en afflagning paa den
større del. iMulig noget afbrækket ved nakken. Afb. her som fig. 6.
— Kniv af skifer af noget usædvanlig form, 15,5 cm. lang, indtil
3,5 cm. bred. Synes at have havt egge, som nu ikke er synderlig
skarpe, i begge kanter. Den ene side mere hvælvet end den an-
den. Ved den ene ende bredere afrundet, ved den anden, som
maa have været skaftenden, mere tilspidset. Disse stykker er f.

6.

No. 5] VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING. 25

paa en plads under Sør-Hegdal paa Otterøen i Akerø pgd.,
det første sidste høst, det andet for 6—7 aar siden. Det er derfor
ikke sikkert, om de er fundne paa netop samme sted. Indsendt
gjennem lir. lærer H. Rypdal (7991 f.).

91. Ny samling af flint s tyk ker fra verkstedspladsen paa
Draget i Bolsø, over 150, mest smaa stykker. Deres karakter
er den samme som ved de tidligeresendelser: faa eller ingen, som
bestemt kan betegnes som forsætlig tildannede til nogetslags red-
skaber, medens dog flere stykker godt kan antages at have været
brugte som flekkeknive, borer eller lign. Der er fremdeles ikke
iagttaget spor af ben eller overhovedet af andre gjenstande end
flint (7993).

92. Hulmeisel eller hulsleben t ver økse af sten, jfr. R.
22. Den har udprægede, temmelig plane smalsider, bredsiderne
adskillig hvælvede, især den bagre; paa den anden fortsættes hul-
slibningen som en smal, plan flade opover. Af nakken er det ene
hjørne afbrækket. 14 cm. lang, bredden ved eggen, som er mere
buet end paa R. 22, 5 cm., lidt nedenfor nakken 4 cm., største
tykkelse i den øvre del 2,3 cm. Hulslibningen omtr. 5 cm. lang.
Skal være f. paa Vi kan i Skavdalen i Bjugn (7999).

93. Dolk af flint med sterkt udsvingede hjørner nederst
paa haandtaget, jfr. Muller 169 og 170. Afb. her som tig. 7.
Haandtaget og den nærmeste del af bladet er meget fint og smukt
tilhuggen. Paa den ene side er efter haandtagets midte en fin kam,
dannet i zigzagform; ogsaa kanterne er ligesaa omhyggeligt til-
dannede. Haandtagets anden side er mere jevnt afrundet. Bladets
forreste del er vist senere omhugget; derpaa tyder baade dets
korthed og den mindre kunstm.-essige tilhugning. Stykket er 16
cm. langt, hvoraf 7 cm. paa bladet, bladets største bredde 4,5 cm.
Skal være f. paa samme gaard Vi kan, men uvist, om paa samme
sted (8000).

94. To ovale stene med omgaaende fure efter længden.
Som sædvanlig af meget haard stenart. F. paa Strøm inderst i
Brandsf jorden i Bjornor, i en gammel elvemæl, hvorfra der sta-
dig ryr sand ned (8002).

95. Brudstkr. af en eller (sandsynlig) flere kamme af ben.

26 K. RYGH. [1906

et enkelt stykke af en midtplade, de øvrige af sidebelæg. Deraf
maa nogle være af en temmelig lang kam, prydet med flere furer
langs overkanten og flere rækker af cirkler om punkter. Andre
synes at være af en høiere kam med sterkere krummet ryg, lige-
ledes med furer og cirkler. — Et lidet brudstk. af overkanten af
en urne af ler, som sandsynlig har været urtepotformet. — Eien-
dommelig formet perle af hvid uigjennemsigtig glasmasse,
aflang, fladagtig, smalere til den ene ende, gjennemboret efter
længden, 2 cm. lang. Et stykke smeltet glas, maaske af en
anden perle. — Lidet stk. flint, formodentlig ildflint, med spor af
jernrust. — Knivblad af jern. Bladet udvider sig fra tangen
i to skarpe afsatser paa rygsiden, kun ubetydeligt mod eggen.
Eggen temmelig retlinjet, ryggen noget sterkere krummet. 12 cm.
langt. Paa tangen sees levninger af træskaft. — En samling
klinksøm af jern, alle temmelig smaa, og brudstkr. af lignende.
Paa nogle er lester af træ, medens andre synes at have været i
ild. — F. paa store Skomo i Overhallen hist og her i en
haug, hvori der var brændte ben, spredte enkeltvis i kullag,
fordetmeste paa bunden, men ogsaa høiere oppe. Klinksømmene
laa uden bestemt oi'den; de, hvortil hefter rester af træ, noget dy-
bere end de øvrige under de nederste kullag. Det maa være en
blanding af begravelser fra forskjellige tider (8003 ff.).

96. Dolk af lysgraa flint, jfr. nr. 8000 ovf. Afb. her som
fig. 8. Den skiller sig fra denne især ved de skarpere udsvingede
hjørner nederst paa bladet, og ved at dettes egge ikke er udbuede,
men snarere en smule indbuede indtil nær odden. Haandtaget har
ogsaa her paa den ene side en ophøiet zigzagkam, dog ikke saa
fint udført som paa nr. 8000, og lignende tilhakning i kanterne og
for enden. 21 cm. lang, deraf omtr. 9 cm. paa haandtaget. Bladet
nederst nær 5,5 cm. bredt. Haandtaget indtil 1,5 cm., bladet indtil
1 cm. tykt. Brækket ved et uheld under fundet, men kunde
sammenlimes. F. paa Kleiven, Aa sogn i Aa fjorden, et stj^kke
vest for gaarden, mellem fjeldet og landeveien og nær ved fjor-
den, under brydning af nyland omtr. V2 i^' dybt i jorden. Ind-
bragt af grundeieren (8010).

97. Brudstkr. af en eller mulig flere kamme af ben, mest

Nr. 5]

\'IDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

27

af sidebelæg, men ogsaa nogle stkr. af mellemparti med rester af
tinder. Den har været lang og smal. Sideskinnerne har 3 furer
langs hver kant; rummet mellem disse
orneret med cirkler om punkter, dels i
enkelt række, dels i grupper. Har været
fæstet sammen med jernnagler. Et stykke
synes at være af en usammensat kam,
idet det har en cirkel paa hver side og
viser rødder af tinderne. — Stykke af
antagelig en n a a 1
af ben, flad med 3
furer langs hver kant
paa begge sider. —
Et brudstk. af ben,
formodentlig det ene
hjørne af en „skave-
kniv" som nr. 1075

fra østraat (se R.
450), som ogsaa er
fundet sammen med
en kam. Men den
har været adskillig
høiere i bladet end
denne og sandsynlig
mindre bred. Oventil
tykkere, men ind-
smalnende nedad til
en egg. Langs over-
kanten er paa begge
sider en tredobbelt
fure ; forøvrigt er
fladerne paa begge
sider ornerede med
cirkler om punkter,
ordnede i grupper. Afb. her som lig. 9. — 2 haand lenshj u 1
af b r æ n d t le r, begge noget beskadigede, (lade paa den ene side,

Fit

Vi'A. s.

28 K. RYGH. [1906

svagt hvælvede paa den anden. — Et par stykker, som det synes,
af en brikke af brændt ler (uden hul), afflaget paa den ene
side. — Et stykke af en broncetraad, der har været opvundet
i en spiral, sansynlig en del af en perle. — Nogle nagler og
spiger og nogle andre brudstkr. af jern, deriblandt vistnok af
en naal. — En samling klinksøm, alle smaa, indtil 2,5 cm.
mellem hovederne. — F. i en langhaug paa store Skomo i Over-
hallen blandt brændte ben, som laa i et kullag. Alt er uden-
tvivl et samlet gravfund fra Y. J. (8011 ff.).

98. Brudstk. af en usammensat kam af ben; ved den ene
kant sees roden af en række tinder og ovenfor den paa begge

sider en rad af cirkler
om punkter. — Lidet
brudstk. maaske af
en flad naal af ben.
— Nagler, klink-
søm og s p i g e r af
jern. Et nagl ho-
ved har et belæg af
bronce. F. paa bun-
den af en rund haug
Fig- 9. Vi- paa store Skomo i

Overhallen blandt kul og brændte ben (8019 ff.).

99. Sigdblad af jern af alm. form, nu brækket i to stykker
og noget mangelfuldt i odden, 23 cm. langt. — Tv^eegget pile-
spids af jern med tange, 15 cm. lang, brækket paa midten. —
Brudstk. af jern, som synes at kunne være af et kniv bl ad. —
En hel del brudstkr. af jern, som maa være dele af et beslag
til et skrin, deraf nogle af en laasindre tning, men saa sønder-
brækkede, at de ikke nærmere kan bestemmes i det enkelte. Nogle
stykker har dannet en lang stift, krummet og dobbelt bøiet i den
ene ende, mulig af en n øg el. — Nogle korte spiger af jern,
tildels med paasiddende træ. — 2 perler af rav, den største
1,2 cm. i tverm., affladet paa begge sider, den anden ganske liden.
— 4 perler afglasmassse, hver af en forskjellig farve, hvid,
blaa, grøn, rødbrun, ca. 0,8 cm. i tverm., flade paa begge sider.

xNo. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

29

— F. i en rund hang paa store Skomo i Overhallen. Nær
rnidten og paa bunden laa spigerne i samme niveau i regelmæssig
orden, saa at de dannede en firkant, 90 X 28 cm. i tverm. Midt
i firkanten laa perlerne, nær derved sigdbladet og pilespidsen, be-
slagstykkerne uden orden, men alt indenfor firkanten. Ingen af
oldsagerne viser spor af brand. De har aabenbart været indlagte
i et stort skrin af træ, som har været nedsat i haugen (8022 ff.).

100. Et større og nogle mindre
brudstkr. af en oval spænde af
bronce af typen R. 643, mulig sna-
rere af to spænder. Indgravede orna-
menter, deriblandt takkede kontur-
linjer. Paa undersiden sees en stribe
af jernrust efter længden, en levning
af det paalagte jernbaand. Det største
stykke afb. her som fig. 10. Laa
sammen med en hel del rester af tø i,
lintøi og uldtøi, som laa i kager sam-
men med stykker af filt eller dyre-
haar og med fastklæbede stykker af
træ. — Mosaikperle af glas, tønde-
formet, 1,5 cm. høi, 2 cm. i tverm.,
inddelt i vekslende ruder, røde med
grønne og gule, hvide med blaa teg-
ninger. — Rester af jern med til-
fæstet træ. Deriblandt antagelig af

en n øg el og af et knivblad eller en ^

pilespids m. m. — En større samling
klinksøm, ikke over 2 — 3 cm. lange.

— F. i en langhaug paa store Skomo i Overhallen, hvori der
maa have været nedsat en baad, ca. 5 m. lang. Spænderne og perlen
laa midt i den. Træresterne er vel for en del af baaden (8035 ff.).

101. En samling brændte ben, som laa i en hob et stykke
fra hangens midte. Flere klumper af brændt ler, et ubetydeligt
stykke flint og et lignende af jern. F. i en haug paa store Skomo
i Overhallen (8039).

30 K. RYGH. [1906

102. Nogle smaa stykker af en eller flere kamme af ben,
et lidet stykke af et midtparti med rester af tinderne, et par styk-
ker af sidebelæg med svagt krummet ryg, paa den ene side orneret
med et streg langs kanten, under den en række smaa buer med
prikker foran, samt en cirkel om et punkt. — Et lidet stykke af
brændt ler, sterkt indblandet med asbestlliser, udentvivl af en
urtepotformet urne. — Et lidet stk. af grøtsten, som maa være
af et kar. — Et bryne af kvartsit, 14 cm. langt, smalest paa
midten. — Smaa klumper af brændt ler, tildels med aftryk af træ.
— F. i en rund haug paa store Skomo i Overhallen med er.
samling brændte ben, hvori kamstykkerne var indblandet. Fra
ældre tid end de foreg, fund (8040 ff.).

103. En samling klink søm af jern, hvoraf ingen ganske
hele, og som har været af ringe størrelse. — Et lidet stykke flint,
formodentlig ildflint. F. i en rund haug paa store Skomo i Over-
hallen, hvori der kunde sees at have været nedsat en baad, ca
6 m. lang, i en i grunden nedskaaret fordybning. Flintstykket
fandtes i haugfylden (8048).

104. Brudstk. af en spiger af jern. F. i en rund haug
paa store Skomo i Overhallen. Den stod i et stykke af et
træbræt i firkant med 3 andre, temmelig høit under overfladen.
Forøvrigt fandtes stkr. af slag, tildels med fastbrændt ler. Paa
bunden brændte ben med kul (8050).

10.5. Et stykke af jern med en nagl, som kan være af en
stor spydspids. — En stor, bøiet spiger og hovedet af en anden.
Hoved af en nagl, som synes at have havt et belæg af metal. —
Nogle stkr. træ. F. i en rund haug paa store Skomo i Over-
hallen, hvori der i grunden har været nedskaaret en grav og
deri, som det syntes, været nedsat en kiste af træ med et ubrændt
lig. Paa andre steder i haugen fandtes brændte ben (8051).

106. Ganske smaa brudstkr. af tynde ovale spænder af
bronce, deriblandt ialfald én af typen R. 643. — 8 smaa perler
af glas, ensfarvede blaa eller grønne, kageform.ede eller ringfor-
mede, en enkelt tøndeformet. — Et sigdblad af jern i to stkr.
og ufuldstændigt, nu 21 cm. langt. — Krognøgel af jern, jfr.
R. 459, nu ufuldstændig. — En stor samling klink søm af for-

No. 5]

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLING.

31

skjellig størrelse, de fleste afbrækkede. F. i en langhaug paa store
Skomo i Overhallen, hvori der havde været nedsat en nær 6
m. lang baad i haugens retning i en ca. 0,6 m. dyb ned'skjæring i
grunden. Oldsagerne laa i midten
af den antagne baad og paa bunden.
Høiere oppe i et tyndt kullag et lidet
stk. brændt ben (8052 ff.).

107. Et lidet stykke af en ,.
kjedel af grøtsten; har en op-
høiet ribbe paa udsiden, som maa ,
have gaaet rundt om kjedlen. Afb. /
her som fig. 11. — Nogle brudstkr. V.
af nagler af jern. F. i en rund
haug paa store Skomo i Over-
hallen med brændte ben, som
sammen med jernstykkerne laa i en
kulrand ved bunden. Kjedelstykket
nær bunden paa et andet sted (8057).

108. Brudstk. af bronce, som er sterkt forbøiet og deformeret
af ild. Det gjør indtryk af at være af en bøileformet spænde,
som isaafald maa have havt en oventil meget bred
bøile, men hvis form det ellers neppe er muligt
nærmere at bestemme. Afb. her som fig. 12. —
Brudstkr. af en eller flere naale af ben, ornerede
med linjer efter længden og enkelte baand af tver-
linjer, og et brudstk. af ben, afb. her som fig. 13.
— Nogle smaa stkr. af tætningskit til trækar.
F. i en haug paa Ko em i Overhallen blandt
én samling brændte ben, 0,9 m. over bunden, et
stykke fra midten. Ligesom de to flg.
fund fra samme gaard fra en ældre pe-
riode af jernalderen (8060 ff.).

109. Brudstkr. af en sammensat
kam af ben, som vist har været af en
kort og bred form. F. i en samling af brécndte ben i en rund haug
paa Rocm i Overhallen, lidt ovenfor bunden og nior midten (8063).

Fig. 13. 1/,.

32 K. RYGH. VIDENSKABSSELSK. OLDSAGSAML. [1906 No. 5]

110. Brudstkr. af en sammensat kam af ben. Af orna-
menter paa sidebelæggene sees en rad punkter langs randen og
derunder en rad tætte smaa buer. — Et ubetydeligt brudstk. af
bronce, bestaaende af endel af en rund stang endende i en knop
med omgaaende fure. Kunde være den øverste del af en naal eller
mulig et endestykke af spiralstangen af en spænde. — Nogle smaa
stykker tætningskit af et trækar. F. i en rund haug paa
Roem i Overhallen, omtr. 1 m. over bunden og et godt stykke
tilside for midten i en større samling brændte ben, der maa have
været nedlagte i trækarret (8064 ff.).

Alle disse fund fra Skomo og Roem er fremkomne ved ud-
gravninger foretagne af hr. cand. mag. Th. Petersen, og skjænkede
af filialafdelingens direktion.

INDBERETNING TIL 0LDSÅ6SÅMLINGEN

OM ARKÆOLOCilSKE UNDERSØGELSER I 19(m
PAA ØEN TAUTRA 1 ROMSDALSE.IORDEN

AF

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 6

AKTIKTHYKKKHIHT I l'l'.ONDlI.ll-.M
1907

21 novbr, var vi paa Tautra. øen ligger 13 km. s.v. for
Molde, er ca. 3 km. lang og 1 km. bred. Den strækker sig i
retning s.v.— n.o. Hvad dens naturforholde og topografi angaar,
henvises til Zieglers indberetning i aarsber. for 1891. — øen lig-
ger lunt til og har god havn mod vestenvinden (havstormene).
Den er forholdsvis lav, men ligger saadan til, at man fra det øverste
plateau har god udsigt rundt om. I Magnus Erlingsøns saga be-
rettes der, at kong Haakon Herdebred (før slaget ved Sekken)
sendte mænd fra sig ind Romsdalen samt til Nordmøre og Sønd-
møre for at samle folk og skibe, medens han selv seilede til Veø,
hvorfra han dog efter faa nætter „lagde bort og lidt længer syd
(vest)", da „det tyktes ham, som da deres færd vilde gaa raskere
og folk snarere komme til ham." — „Kong Haakon laa da i den

havn, som heder " (der er aabent rum i alle haandskrifter

for navnet) ; „han selv og hans mænd var oppe paa øen og legte,
men hans lendermænd sad paa en haug." Denne havn og ø maa
have været den lille Tautra, hvis navn ikke var kjendt af saga-
fortællerne. Intet taler derimod, men meget for. øverst oppe paa
øen er der en bergknaus eller haug, som Ziegler omtaler (i den
nævnte aarsber.) i forbindelse med en mur (befæstningsmur?) rundt
knausen. Derfra kunde kong Haakons lendermænd, som „sad paa
en haug", se leden baade nordover og sørover og holde øie med
de forventede hjælpeskibe fra Nordmøre og Søndmøre og have let
for — der ved øen — at samle hele flaaden, ligesom de ogsaa
derfra saa seilene paa den sørfra kommende fiende Erling Skak-
kes skibe.

Foruden de af Bendixen (aarsber. for 1878) og af Ziegler
nævnte eller beskrevne gravhauger paa øen, syntes der ogsaa ved
det nuværende nøst paa n.ø.-siden af øen at vises de svage rester
af ialfald 1 stensat gravring til. Hvad øens gravhauger angaar,
henvises forøvrigt til de 2 nævnte aarsber.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND.

[1905

Nede ved sjøen paa den sydøstlige langside af øen havde ved-
kommende eier ved jordbrydning fundet 18 i den øvre ende af-
raadnede (eller muligens afbrændte) stolper af furu, staaende ca.
70 cm. dybt, regelmæssig i 3 rader (6 stolper i hver rad). Finde-
stedet er paa hosstaaende rids over den midtre del af Tautra be-
tegnet med 1. Mellem østre og midtre stolperad var det 8 m.,
mellem midtre og vestre 4 m.; hver rads længde var 12 m. —
3 af stolperne var endnu i behold. De var 25—45 cm. i tverm.
oventil, 35—50 cm. nedentil. Samtlige stolper var tværre i den

nedre ende og støttede rundt om med sten. (Tautra synes ikke at
have havt furuskog, da fururødder hidindtil ikke er fundne, men
derimod rødder efter løvskog). Stolperadernes høide over flomaal
var 4,5 m. Mellem de 2 yderste af de nærmest sjøen staaende
stolper laa der en ca. 5 cm. tyk sylstok af furu, og ved den midtre
af de nærmest sjøen staaende laa der 2 stenheller, 1,5 og 1 m.
lange. Ved en stolpe i midtre rad laa der ca. 70 cm. dybt en hein
af mørkegraa skifer, 1 1 cm. lang, som blev erhvervet, og samme-
steds et stykke af en lignende hein, som var bortkommet.

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. 5

Ca. 50 m, i s.v.-lig retning for stolperne fandtes overstenen af
en haandkværn, 65 cm. i diameter, 4 cm. tyk og med et hul paa
midten, 6 cm. i diameter. Kværnen laa ca. 70 cm. dybt. i\ngivet
som 2 paa ridset.

Ca. 100 m. i s.v.-lig retning for 1, ca. 7 m. o. havet, fandtes
ved pløining, ca. 70 cm. dybt, paa ét sted (o : i en omkreds af ca.
1,5 m.) en hel del redskaber af sten m. m. (paa ridset angivet
som 3), nemlig 1 spydspids med tange af skifer, 14 cm. lang, I
usleben øxe af grønlig flint, 1 skraber af fin lysegraa flint, 10 cm.
lang, 4,5 cm. bred, halvmaaneformet, 1 skraber af grønlig flint,
2 mindre skrabere af lysegraa flint. Sammesteds fandtes ogsaa i
det hele 5 knolder eller klumper af flint, hvoraf den største saa stor
som 2 sammenlagte næver; denne havde sin naturlige afrundethed
paa den ene side, medens den anden side fremviste en brudflade,
idet den oprindelige rundagtige knold var bleven hugget tv^ærs over
paa midten. Af de øvrige knolder var de 3 af en stor valnøds
størrelse, den 4de noget større og fladere; af denne sidste havde
finderen ved at give den et let kak med en skarp gjenstand slaaet
af et lidet, jevnt stykke, som ved ubetydeligt arbeide kunde om-
dannes til en liden rund skraber. — Af de sidst nævnte 4 flinte-
klumper var de 3 lysegraa og den 4de af en mørkere og mere
uren farve.*) Paa flere steder i distriktet, helst i tjæren, saaledes
f. ex. langs Fannefj orden, paa Gossen (Smaage) og Otterøen (Uglvik)
finder man lignende flintknolder. — Endvidere fandtes paa samme
sted en liden blyform, 3,5 cm. lang, 2,5 cm. bred, ^4 cm. tyk,
med en rund fordybning i midten, 2 cm. i diameter; i fordybnin-
gens flade bund er der gemmemæssig indgravet (indstemplet?) en
hest med rytter og under hesten en buet streg. Paa bagsiden af
blyformen staar der indgravet noget, som ligner et 4-tal. Vistnok
kun ved hjælp af vox eller ved et meget sterkt tryk (pres) kan
man faa taget aftryk af denne bly form, men neppe ved at helde
noget smeltet deri. Det kunde maaske være brugt til stempel for
vokssegl. — Endelig fandtes der ca. 10 m. n. for 3 en 14 cm.
lang usleben, meget smuk spydspids af flint, uden tange; men

*) Om dette fund se under samlingens tilvækst, nr. 5 s. 19 og lig. '.i—A.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUND.

[1906

finderen af alle de beskrevne sager, ogsaa denne, mente bestemt,
at ogsaa denne spids er kommet fra 3, da der netop fra det sted
af ham var kjørt muld didhen, hvor spidsen fandtes. Forøvrigt
havde finderen ikke lagt merke til, om nogen af de fundne sager
(f. ex. skiferspydspidsen) laa dybere nede i jorden end flintsagerne
eller bly formen høiere oppe end det øvrige. „Alt laa sammen."
Dette fund synes at kunne være et værkstedfund (sig. ogsaa det
nedenfor beskrevne fund af endnu 3 uslebne og ubrugte „skrabere").
Alt er erhvervet. Man merke sig findestedets ringe høide o. h. !

Ca. 10 m. n. for 3 fandtes en rund grube eller forsænkning
i jorden, 4 m. i diameter, ^/^ m. dyb, „hele bunden stensat" med

^.^^ tj?

:t ^-v^—

brændte, morkne, smaa kuppelsten, blandet med muld og trækul.
Denne grube var nu ødelagt. Men ca. 20 m. n.o. for 1 („nøst-
tomten") blev vi opmerksom paa en svagt skaalformet forsænkning
i marken (4 paa kartridset), ca. 3 m. i diameter, med bunden ca.
30 cm. dybere end jordoverfladen (omkring forsænkningen). Se
hosstaaende profilrids. — Forsænkningen blev undersøgt og viste
sig i midten at bestaa af et lag af nævestore, brændte, morkne
kuppelstene, ca. 70 cm. dybt, blandet med kulrester og mørk jord.
Under dette lag var der almindelig aur. Vi tog vare paa og ind-
sendte et par af de brændte stene samt et lidet stykke trækul.
Dette sidste sjmtes i den ene ende at fremvise tegn paa, at der
til at afhugge veden med har været benyttet et skarpt redskab,
hvilket igjen kan have betydning ved bestemmelsen af grubens
alder. Men forøvrigt syntes trækullene i gruben at være rester af
tynde grene. I grubens nordligste kant fandtes uregelmæssige
stykker af brændt ler. Gruben laa paa dyrket land. Man kom-

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. 7

mer ved disse gruber til at tænke paa de saakaldte „brandpletter"
fra den „førromerske" arkæologiske tidsperiode. Men gruberne kan
muligens ogsaa være ildsteder fra stenalderen.

S. — V. for 1, 2, 3 og 4 findes flere gravhauge eller kredse
(oprindelig 15 stykker) langs den øverste rand af afheldningen ned
mod sjøen, kun faa meter o. h. En af gravene har været aab-
net, og dens stenkiste ligger endnu delvis aaben, men forstyrret.
Flere andre af gravhaugene er ogsaa i tidens lob udgravne eller
ødelagte, uden at dog noget fund derfra, saavidt vides, er kommet
tilrette. Paa en af disse hauge stod der en 5,10 m. lang, 70 cm.
bred, 15 cm. tyk, ualmindelig smuk, retvinklet, prismatisk bauta-
sten, som er bleven bortflyttet og henlagt. Nu er det Tautra-
mandens agt til vaaren (17 mai?) at reise stenen igjen; den er
allerede ved hjælp af alle øens heste ført hen til den udseede plads.
Stenen vil da kunne sees langt. En anden endnu længere, men
ikke fuldt saa smuk bautasten, som stod paa „lendermands"haugen
øverst paa øen, er desværre nu ødelagt, sønderskudt og anvendt
som grundmursten !

Se, hvad disse 2 bautastene angaar, Zieglers oftere nævnte
indberetn. af 1891.

Ca. 500 m. s.v. for de øverste huse paa øen, i udmarken, ca.
45 m. o. h., lunt i skraaningen mod s. fandtes fornylig ved bort-
kjøring af muldjord — lige under lyngen i det ganske tynde
muldlag ovenpaa fjeldgrundcn — 3 „skrabere" af flint liggende
i en rad med ca. 60 cm. s mellemrum (5 paa ridset). — De 2
var af „skeform", den 3die en mellemting mellem „skeformen"
og „halvmaaneformen". Alle 3 er smukke exemplarer og vistnok
ubrugte. De er alle tynde og skarpe i kanten, saaledes at de,
naar man holder dem i høire haand, egner sig godt som østers-
og muslingeaabnere. Erhvervet. — (Den dag idag er det ikke
ganske frit for østers i distriktet).*)

Ved „Storbrauta" paa øen er der fundet (i jordskorpen) en
rund skive af lerskifer (dimensionerne ukjendte), hvoraf dog kun
et par smaabiter siges at være tagne vare paa.

*i i)eUe fmui indkom eflcf nytaur og vil blive beskrevet under tilvæksten
1 lynT.

R. ZIEGLER OG H. SAXLUXD. [1906

I den af Ziegler omhandlede torvmyr n.o. for de øverste huse
paa øen fandtes sidsti. sommer ca. 60 cm. dybt en del af „en
aare", ca. 60 cm. lang, samt et med egredskab tildannet hjul af
træ, uden midthul, ca. 15 cm. i diameter, 6 cm. tykt. Ingen af
delene blev taget vare paa. Og for endel aar siden fandtes i samme
myr (6 paa ridset) ca. 1 m. dybt en liden baad af træ (af den alm.
kyst-(Søndmørs-)type), udhulet af en furustok, 80 cm. lang, meget
smal, med mast og 1 tofte, uden aaregang, lastet med smaasten,
sprukken langs efter. Bortkommet. Terrænforholdene er ikke til
hinder for, at her kunde myren have dannet et lidet tjern engang
i tiden. I en myr paa gaarden Ræstad paa n.v.-siden af Otterøen,
lige ved sjøen, fandtes for flere aar siden en lign. liden baad af
træ, men af Nordlandstypen, med høi stevn (bagstevnen var borte),
uden aaregang og mast, ikke lastet. Bortkommet. Det kan være,
at disse 2 legebaade er fra nyere tid, og at de paa en eller anden
maade er komne ned i et myrhul og det tilmed temmelig dybt.

I samme myr er der i aarenes løb fundet (ved torvspadning)
60 cm, — 1 m. dybt hele mængder af de af Ziegler omhandlede
myrpæle af træ (furu, rogn, tildels med barken paa, hassel, older
og muligens anden træsort). Vi lod foretage gravning i torvmyren
og var saa heldige at støde paa en forøvrigt ganske liden rognepæl
med barken paa, hvis stilling nøie iagttoges, og som af os udtoges
af myren. Denne og 10 andre før optagne, kortere og længere,
mere og mindre vel bevarede myrpæle af forskjellig': træsort er-
hvervedes og vil indtil videre blive opbevaret af Saxlund, som og-
saa fra andre steder inden Akerø prestegjeld har samlet, tørret og
opbevaret en hel del lign. myrpæle, hvorom han i sin tid vil afgive
særskilt indberetning med oplysninger om gjorte iagttagelser m. v.
Og derefter vil det hele erhvervede materiale af myrpæle blive
videnskabsselskabet tilstillet.

I samme myr paa Tautra fandtes ogsaa ca. 80 cm. dybt et
20 cm. langt stykke af en slibesten (hein) af lysegraa lerglimmer-
skifer. Erhvervet.

Man kan i det hele taget paa Tautra vente at gjøre fund fra de
forskjellige arkæologiske tidsperioder, da øen synes at have været
befolket ned igjennem alle perioder. — Og grundige undersøgelser

No. 6] UNDERSØGELSER PAA TAUTRA. (>

f. ex. af myrer og mulige „brandpletter" (gruber, ildsteder) synes
her at være paakrævet. Tautraiorden kan vistnok fortælle os meget
fra saavel stenalderen som bronce-. jern- og middelalderen. Og
folket paa øen er nu selv meget interesseret.

Gruberne paa Tautra maa sikkeit opfattes sum ildsteder fkogepladse) fru
stenalderen. De er i form meget forskjellige fra de af prof. Gustafson undersøgte
ildsteder paa Jæderen. Derimod ligner de mere ildsteder fra stenalderen i Holsten
(Mitt. des antropol. X'ereins in Schl. -Holstein, XN'Ill s. 3 ff.). Endnu mere stemmer
de overens med de af H. Seger (Archiv f. Anthropol. 1906, 116 ff.) beskrevne
ildstedgruber, f^vldte med morbrændte rullestene, paa bopladsen ved .lordansmiihl
i Schlesien. K. ]{.

NOGLE BEMERKNINGER

OM

GAARDNAVNE

AF

K. RYGH •

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 7

.\k'iii.'ii!Vkki:i{ii:t i 'iiu)NI)I1.ii;m

1907

Jeg udgav ifjor en afhandling „Om Gaardnavne i Nordland"
(trykt i Videnskabsselskabets skrifter for 1905). I denne behand-
lede jeg, for at vinde et grundlag for bedømmelsen af de forskjel-
lige navneklassers ælde i Nordland, enkelte dele af navneforraadet
i det hele land og fremhævede og søgte at begrunde visse syns-
maader, som efter min mening har krav paa ikke at tilsidesættes
ved en behandling af stedsnavnene. Dette arbeide maatte uund-
gaaeligt i ikke ringe grad komme til at indeholde en kritik af flere
dele af dr. Andr. Hansens bog „Landnåm i Norge", fordi jeg var
•uenig i mange af de meninger, som der er fremsatte om flere
navnegruppers alder, og fandt adskillige af de der opstillede prin-
ciper for navneundersøgelser uholdbare og tillige flere af de an-
vendte bevisførelser urigtige.

Dr. Hansen har nu nylig i Aarsberetning fra Foreningen til
Fortidsmindesmerkers Bevaring for 1906, s. 1 — 48 offentliggjort
en afhandling „Forhistoriske oplysninger fra sammensatte gaard-
navne". Den kan ansees for at være foranlediget ved mit arbeide
og betragtes som et gjenmæle til dette, skjønt en meget stor del
af den kritik, som mit skrift indeholdt, ikke er berørt.

Jeg kan saa meget mindre undlade at gjøre endel modbemerk-
ninger til dr. Hansens sidste afhandling, som han i flere tilfælde
har gjengivet de af mig fremsatte meninger paa en misvisende
maade. Som eksempler derpaa skal nævnes, at han (s. 36) anfører,
„at jeg netop har lagt Nordlands amt til grund for fremstillingen
af min opfatning af" — — de sammensatte navnes aldersfølge.
og (s. 26) at jeg har forsøgt en afveining af deres (d. e. s ta^ ir-
og land-navnenes) topografiske vægt efter forholdene i Nordland.
Dette er at sætte planen i mit arbeide „Om Gaardnavne i Nord-

K. RYGH.

[1906

land" (i det følgende citeret med „Nordl.") helt paa hovedet. En
saa urimelig fremgangsmaade, som den, dr. Hansen her vil tillægge
mig, fulgte jeg ikke. Jeg søgte tvertimod at vinde et grundlag
for bedømmelsen af de nordlandske navne gjennem en behandling:
af visse navneforhold i det hele land. Dette træder ogsaa frem i
det ydre, idet anvendelsen paa Nordland kommer tilsidst. — Urig-
tigt er det ogsaa, naar han (s. 44) lader mig finde et bevis for,
at vin har været brugt i navnedannelse i „ældre jernalder" deri,
at „ordet lever igjen i et par lovudtryk i historisk tid." Jeg har
slet ikke anvendt en saadan bevisførelse. Han har ogsaa gjen-
givet mine udtalelser om den større ælde af endel navne paa
— land paa en saadan maade, at det let vil fremkalde en skjev
opfatning. Han paastaar (s. 39), at jeg „vil tvinge tyngdepunktet
for denne store gruppe (ca. 1700 gaarde) helt om, over paa den^
modsatte side af dette faste punkt — omkring 900". I lignende
retning gaar nogle anførsler paa andre steder. Saaledes siger han
s. 26 ganske misvisende, at jeg sætter navnene paa — sta5ir som
yngre end de paa — land.

Min mening om dette har jeg „Nordl." s. 31 udtrykt saaledes:
„Ligesom det af de mange med — land sammensatte gaardnavne,
der hentyder til den hedenske gudetro og gudsdyrkelse, ubestridelig
fremgaar, at denne navnedannelse gaar tilbage til hedendommens
tid, saa mener jeg altsaa, at forholdet mellem navnene Hovland
og Hovin viser, at navne paa — land har været i brug i den tid,
da endnu navne paa — vin dannedes, hvilket efter min mening
hovedsagelig er den tid, vi kalder den ældre jernalder". Men jeg
har lagt til, at „det dermed selvfølgelig ikke er min mening at
paastaa, at alle gaardnavne med dette efterled er saa gamle". Om
fordelingen af de til gruppen hørende navne paa ældre og yngre
tid har jeg ikke udtalt mig. Og jeg ser heller ikke, hvilke midler
man skulde have til med nogen grad af sikkerhed at foretage en
saadan optælling. Derimod har jeg („Nordl." s. 32) fremhævet, at
da ordstammen land vist har været brugt som fællesord allerede
i urnordisk tid, og den er vedblevet at bruges som saadant ogsaa
i nyere tid, og da den desuden efter sin betydning er saa skikket
til dannelse af navne paa jordeiendomme, saa er det naturligt, at

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 5

den er blevet brugt dertil ligefra den ældste tid til den nyeste. Jeg
^jar med andre ord tillagt denne gruppe af sammensatte navne en
meget langvarigere anvendelse end de 5 andre, som dr. Hansen i
„Landnåm" og i sit sidste skrift behandler. Hvorvidt et flertal af
éem skriver sig fra hedendommen eller fra den følgende tid, derom
tor jeg for tiden ikke have nogen sikker mening og har heller ikke
i „Nordl." udtalt nogen saadan.

Naar omvendt dr. Hansen etsteds beskylder mig for at have
gjengivet hans meninger i „Landnåm,, „noget misvisende", kan jeg
ikke erkjende mig skyldig deri. Han betegner det nemlig (s. 42)
som misvisende, naar jeg fremstiller det som hans mening, at nav-
nene paa — stabir tilhørte „hele den ældre jernalder, helt fra ca.
400 f. Kr. og til 1000 e. Kr." — — — Om den øvre grændse,
siger han, nævnte jeg kun, at det var vanskeligt at tænke sig
Svealand mægtigt ved hær og flaade i 1ste aarh. e. Kr. uden sin
staSirbebyggelse" .

Jeg maa da her citere det sted i Landnåm s. 124, hvor han
præciserer sin theori om disse navnegruppers kronologiske stilling:
„vin, tun, heim — broncealderen ca. 1200—400 f. Kr.

staSir (by) — jernalderen 400 f. Kr.— 1000 e. Kr.

rud, holt, land, set — katolicismens tid 1000 — 1350 (1500).''

Deraf vil sees, at jeg ikke har gjort mig skyldig i nogen mis-
visende fremstilling. Han modificerer nu i sit sidste skrift denne
kronologi saaledes, at han nærmest tænker sig staMrne „tilhørende
den senere del af den ældre jernalder". Og den øvre grændse for
land og setr flytter han op fra 1000 til 900 e. Kr. Dette har
den meget store betydning, at der derved gives rum for navne af
aabenhart hedensk oprindelse inden disse grupper. Og da han
holder fast paa, at ru c) er samtidig med disse to, flytter han og-
saa denne klasse op til 900.

Da dr. Hansens afhandling maa ansees som et gjenmæle til
min kritik, har det for de omtvistede sporgsmaal sin betj'dning at
fastslaa, hvilke afsnit af denne han ikke har imodegaaet. Jeg
undersøgte udførlig berettigelsen af hans paastand i Landnåm, at
„vore broncealdersfund idethele ikke er mange, men falder i vin-
og heim-bygderne". Ved at gjennemgaa de kjendte gravfund fra

6 K. RYGH. [1906

broncealderen paaviste jeg, at det er meget langt fra, at denne
paastand er rigtig, — at disse fund netop savnes i egne, som er
særlig rige paa vin-navne, og at de er særlig talrige i strøg, der
som Jæderen og Karmøen er meget langt fra at være udprægede
vin-bygder. Jeg paaviste ogsaa, at det er kun rent undtagelsesvis,,
at et gravfund fra broncealderen kan sættes i forbindelse med et
gaardnavn paa — vin eller — helm. Videre udviklede jeg, at mark-
fund fra broncealderen er lidet brugbare ved denne undersøgelse,
men at selv om man tager dem med, finder man ikke nogen støtte
for den nævnte paastand.

Denne bevisførelse har dr. Hansen ikke gjort nogen bemerk-
ning ved. Men han fl3'tter det arkæologiske spørgsmaal over paa
en anden grundvold. Han siger nemlig (s. 43) : ,,For at faa nyt-
tet det arkæologiske fundmateriale vil det være nødvendigt at sup-
plere de faatallige broncealdersfund med de betydelig talrigere af
(løse) fund, som sikkert kan henføres til den skandinaviske
stenkultur, som vel efter alles mening skriver sig fra den ældste
tid, vore skandinaviske forfædre boede her, som jeg mener, fra en
tid, da det kostbare, indførte bronce allerede var kjendt, en tid,
der ihvertfald for den største del af landet falder sammen med
den almindelige arkæologiske periode broncealderen." Dette rai-
sonnement hænger sammen med forf.'s tidligere fremsatte mening,
at Norge ikke har havt nogen yngre stenalder, svarende til den
almindelige nordeuropæiske, og at de fund af stensager af samme
art som de danske og svenske fra yngre stenalder, som gjøres i
Norge, her tilhører broncealderen. I henhold til denne theori me-
ner han altsaa nu, at der ved hjælp af disse fund af stensager
vil kunne skaffes et arkæologisk bevis for, at de ældste af ham
behandlede klasser af navne tilhører broncealderen.

Men denne theori er saavidt bekjendt ikke godkjendt af nogen
arkæolog. Den har tvertimod fra arkæologisk hold faaet en meget
bestemt imødegaaelse. Derfor vi! heller ikke en bevisførelse, som
i dette navnespørgsmaal bygger' paa disse oldsager, kunne blive
godkjendt. Og dertil kommer det meget væsentlige, at naar alle-
rede markfund af virkelige bronceoldsager er lidet skikkede til at
bruges som bevismateriale i en undersøgelse om gaardnavnes ælde,

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 7

fordi de kan være komne i jorden under saa tilfækiige forhold, at
de aldeles ikke med nogen sikkerhed kan stilles i forhold til det
gaardnavn, som er findestedet nærmest, saa gjelder dette i endnu
høiere grad om de meget talrigere slenoldsager. Disse findes som
bekjendt i Norge paa et par undtagelser nær slet ikke som grav-
fund. At udvide den arkæologiske bevisførelse, som af dr. Hansen
antydet, vil derfor være at trække den rent ud i det løse, selv om
man ikke strax afviser den som uvedkommende en undersøgelse
om, hvilke navne der tilhører broncealderen.

I denne forbindelse vil jeg ogsaa omtale, at dr. Hansen uden
at nævne min indvending derimod fremdeles tager Jæderen med i
opregningen af de distrikter, om hvilke han siger, ,,at dette er
netop vin-bygderne" (s. 18). Hvorfor da ikke gjøre rede for de
gaardnavne paa Jæderen, som berettiger til at give det en saadan
karakteristik? Derimod tager han i sin opregning af vin-bygder
ikke de øvre herreder i Valdres med, som med meget større ret
kunde fortjene det.

Jeg søgte („Nordl." s. 11 ff.) at paavise, at det er uberettiget
at anse de usammensatte Navne Vin, Vinjar som yngre end de
med stammen vin sammensatte. Ved en gjennemgaaelse af en
række af disse navne paa de forskjelligste kanter af landet, hvor
de staar i topografisk forhold til de sammensatte, mente jeg at
kunne paavise, at de snarere maa ansees som de ældste og de
sammensatte som senere tilblevne, fremkaldte af trangen til be-
stemtere distinklion. Heller ikke af denne fremstilling finder jeg i
dr. Hansens afhandling nogen imødegaaelse. Men han sees frem.-
deles (f. eks. s. 45) at fastholde, at det usammensatte Vin tilhører
en senere tid end de sammensatte.

Heller ikke har forf. gaaet ind paa mit forsøg paa at bevise,
at det overhovedet er blandt de usammensatte stammenavne, forst
og fremst de med topografisk betydning, at man maa søge de
ældste bostedsnavne i landet. Paa dette, som det synes mig, for
studiet af navnenes ælde meget viglige spørgsmaal, ofrer han kun
et par linjer og kun knyttet til det ene Åkers herred (s. 22).

Jeg paaviste („Nordl." s. 25 f.) urigtigheden af dr. Hansens
paastand i Landnåm, at det netop er paa gaarde med navne paa

8 K. RYGH. [1906

— stad, at man i Nordland har gjort fund fra ældre jernalder. Deri
fandt han et bevis for, at ogsaa disse navne skriver sig fra denne tid.
Han gjør nu ingen indvending mod denne bevisførelse, men frem-
holder i det sted (s. 27) som bevis for disse navnes ælde, dels at
■der paa gaarde med stad-navne findes, tildels endog mange grav-
hauger, dels at saa mange af dem senere er blevne kirkesteder.
Hverken gravhaugerne eller kirkerne kan dog efter mit skjøn be-
vise noget i spørgsmaalet, om disse navne er blevne til i vikinge-
tiden eller i en tidligere del af jernalderen.

I denne sidste afhandling beskjæftiger dr. Hansen sig af det
hele forraad af gaardnavne udelukkende med de sammensatte
navne, som er dannede med de 6 efterled: vin, heimr, s tab ir,
land, setr og ru S. Ved en enkelt anledning tager han ogsaa
med en Vende gruppe, de paa {jveit. Selvfølgelig kan en special-
behandling af endel af navnestoffet have sin fulde berettigelse og
være meget frugtbar. Men en betingelse derfor maa dog være,
at man under behandlingen holder fast paa, at det kun er en del
af den hele mængde af bostedsnavne, man beskjæftiger sig med.
Men det er dette, som dr. Hansen synes mig altfor ofte at glemme.
Vistnok meddeler han (s. 28) i en tabel en beregning over, hvor
stor del af det hele antal gaardnavne disse grupper udgjør; i de
forskjellige landsdele er det fra knap 10 °/o til 20 7o af det hele.
Men ved andre leiligheder argumenterer han, som om der aldeles
ikke fandtes andre navne. Udprægede eksempler derpaa finder vi
s. 28 f. Her ser han i den omstændighed, at der findes det stør-
ste antal vin'er paa østlandet, et bevis for, at befolkningen var
sterkest i denne landsdel paa den tid, som denne navnegruppe re-
præsenterer, d. e. efter hans mening indvandringstiden. Mod O.
Ryghs mening, at en hel del af navnene paa land (slet ikke alle,
som dr. Hansen fremstiller det) er samtidig med dem paa
s tab ir, finder han et argument deri, at isaafald vilde der til en
vis tid paa Vestlandet blive en større tilvækst i befolkningen, end
man kan antage for rimeligt. Naar nu han selv sætter land,
ruS og setr som samtidige og væsentlig tilhørende middelalderen,

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 9

saa kommer han derved til at staa ligeov-erfor den kjendsgjerning,
at disse grupper paa Vestlandet udgjør omtr. 3 gange saa stort
procenttal af det hele navneforraad som i det nordenfjeldske. Dette
finder han netop i sin orden og finder deri et udtryk for den relative
stilstand nordenfjelds „efter det historiske forhold, at Trøndelagen
tabte sin betydning som landets rette kraft og styrke gjennem
den sidste del af middelalderens" (her tænkes formodentlig paa
kongeresidentsens flytning). Naar der er mindre af land, rub og
setr nordenfjelds, saa følger deraf, at der har været stilstand
i Trøndelagen i middelalderen. Denne fremstilling kommer lige
efter den tabel, hvori det oplyses, at disse 3 navnegrupper til-
sammen kun udgjør 4,3 % af alle gaardnavne nordenfjelds! Her
er det rent glemt, at der findes andre navne, baade sammensatte
og usammensatte, hvoraf en mængde med større eller mindre sand-
synlighed kan antages at være opstaaet i middelalderen.

Den samme forglemmelse og som følge deraf den samme
brist i argumentationen finder vi lidt nedenfor i en bevisførelse
for, at land og rub maa være samtidige og tilhøre middelalderen.
„Det er tj^delig umuligt at tænke sig, at den store rydningstid, som
paa østlandet er afmerket ved rub, ikke skulde være repræ-
senteret paa Vestlandet og nordenfjelds (i den sidste landsdel var
der jo dog „relativ stilstand"). Af historiske data kan vi slutte,
at Vestlandet, hvortil kongerne i ru&enes tid flyttede sin residents,
ikke kan have ligget saaledes nede. Men andre navnegrup-
per, som kan ækvivalere de østlige 167 1 — rub, har
vi ikke end —land"*).

En saadan overseen af den allerstørste del af landets navne-
fon aad maa selvfølgelig medføre en skjæbnesvanger brist i bevis-
førelsen. V\ har dog virkelig ved siden af disse grupper endnu
over 80 °/o af landets forraad af gaardnavne, hvoraf en over-
veiende del, lal fald naar vi ser bort fra endel nybyggerstrøg, alle-
rede maa have existcret i middelalderen, og hvoraf en mængde
med god grund kan antages at være blevet til under denne. For
bare at tænke paa de sammensatte navne har vi, foruden de 6

*) Udhævet her. Hvorledes han er kommet til tallet 1671, og hvilke dele af
Ostlandet han derved maa have seet bort fra, ved jeg ikke.

10 K. RYGH. [1906

af dr. Hansen behandlede, snesevis af stammer, der er meget al-
mindelig brugte som 2det sammensætningsled og tildels forekommer
overmaade ofte som saadant. Man behøver bare flygtigt at se
gjennem en jordebog fra middelalderen for at overbevise sig om,
hvilken rolle de spiller. Og dertil kommer den store mængde af
usammensatte navne, blandt hvilke man efter min mening har en
hel del, som hører til de ældste af alle, og hvoraf andre er kommet
til senere, saaledes utvivlsomt ogsaa mange i „den store rydnings-
tid" i middelalderen. Disse usammensatte navne ofrer dr. H., som
ovf. nævnt, ogsaa i sin sidste afhandling kun et par linjer i forbi-
gaaende.

En bevisførelse, som bygger paa, at hvis man ikke anbringer
en af de 6 navnestammer i en bestemt periode af navnedannelsen,
saa vil der i den ene eller den anden landsdel blive en uantagelig
stilstand i befolkningens udvikling, maa derfor falde sammen af
sig selv, fordi der i virkeligheden er saa mange flere navnestammer
os former af navnedannelsen end disse 6.

Nye methoder.

Dr. Hansen bringer i sin sidste afhandling i anvendelse 6 nye
methoder til undersøgelse af de 6 navneklassers relative kronologi
og til bevis for, at de følger i den orden, som han anser for den
rette. De 3 af disse er ikke saa udformede og synes mig ikke
saa væsentlige, at de foranlediger mig til nogen bemerkning. De
3 andre synes mig derimod meget at opfordre til en kritisk prøvelse.

Men først en bemerkning om, hvad der i virkeligheden kan
være opgaven at bevise ved disse methoder. Dr. Hansen gjengiver
visselig i begyndelsen af sit skrift, baade hvad prof. Munch og
prof. O. Rygh og senere jeg har udtalt om disse navnegruppers
alder. xMen under behandlingen igjennem skriftet og navnlig i
gjennemførelsen af disse methoder vil dog — synes det mig —
ialfald læsere, som ikke er vel inde i emnet, let kunne faa indtr^'k
af, at den opgave, som paahviler forf., er den, imod andres mod-
stand, at bevise, at vin — heimr — sta&ir — land, setr og
ru& følger efter hverandre i saadan orden. Det maa da frem-

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 1 [

hæves, at der ingen uenighed er om aldersforholdet for de 3 førstes
vedkommende. Heller ikke er der dissents om, at rub tilhører
middelalderen. Det eneste, som det altsaa kan gjelde for dr. H.
at bevise er, at land og setr er samtidige med rub, og ikke,
som prof. O. Rygh mener for en stor del er samtidige med s tab ir,
eller som jeg har formodet, land strækker sig over saa lang tid,
at det delvis endog er samtidigt med vin.

Videre maa det bemerkes, at ingen af methoderne kan give
noget bevis for rigtigheden af dr. Hansens fra andres afvigende
meninger om enkelte navnegruppers absolute kronologi, saaledes
ikke noget bevis for at vin og heimr hører hjemme i bronce-
alderen og ikke i den ældre del af jernalderen, eller for at s t a c) i r
tilhører en ældre jernalder og ikke vikingetiden.

1. ,,Den Steenstrupske lov".

Den ene af disse methoder bestaar i, at han mener at kunne
bestemme en navnegruppes relative alder efter gaardenes nuvæ-
rende matrikelskyld, idet han sammenligner gjennemsnittet af denne
i de enkelte fogderier med den gjennemsnitlige skyld inden andre
navnegrupper og for samtlige fogderiets gaarde. Det er en anven-
delse af, hvad han kalder „den selvindlj^sende Steenstrupske lov",
eller en anvendelse paa norske gaardnavne af den methode, som
professor Steenstrup har brugt til at bestemm.e danske landsby-
navnes indbyrdes aldersforhold.

Her skal ikke denne Steenstrupske methode og dens resultater
for de danske navnes vedkommende diskuteres. Men det maa
ligge nær at se, at der gjøres et overordentligt sprang ved at
overføre denne methode fra danske bynavne til navne paa norske
enkeltgaarde, iMethoden hviler jo paa den tro, at den jordeiendom,
som navnet repræsenterer, gjennemsnitlig gjennem tidernes løb
lægger jevnt paa sig i de egenskaber, som faar sit udtryk i matrikel-
skylden. P\)r hver tid, som gaar, forøges dens udstrækning, dens
jordveis godhed og dens tilliggende herligheder, ialfald gjennem-
snitlig taget. Derfor maa gjennemsnitlig gaarde, som er nogle
hundrede aar a^ldre, vise sig at have slorre malrikelskyld end de.
som er nogle hundrede aar yngre. Men det maa v;crc klart, at

]2 K. RYGH. [1906

ved de norske gaarde spiller her mange indfl3^delser ind i en ganske
anden grad end ved de danske byer. Den enkelte eiers dygtighed,
driftighed og held. I endnu høiere grad den dygtighed og energi,
som enkelte ætter udmerker sig ved fremfor andre. Det tør vel
ogsaa være berettiget at mene, at det har havt nogen indflydelse
paa en gaards stigen i værdi, om den gjennem aarhundreder har
været leilændingsjord under kirken, kronen eller private godseiere,
eller om den har været selveiergaard, maaske endog til sine tider
herregaard. Fremdeles er jo en norsk enkeltgaard i ganske anden
grad end en dansk landsby udsat for, at dens værdi paavirkes
ved naturbegivenheder, f. eks. ved skred eller elvebrud, som kan
ødelægge den delvis eller helt, uden hensyn til, om den bærer et
tusindaarigt eller et ganske nyt navn.

I modsætning til denne tro paa en gaards gjennemsnitlige til-
tagen i værdi fra aarhundrede til aarhundrede, hvorefter det maa
faa sit udtryk i matrikelskylden, om den efter navnet er 1500
eller kun 1200 aar gammel, antager jeg, at et praktisk syn vil
fremholde en anden betragtningsmaade. Den nemlig at en ny el-
ler forholdsvis ny gaard har en sterkere tendents til at forøges i
værdi end en gammel, under forudsætning af, at den har driftige
eiere, som har held med sig. Dette hænger sammen med, at der
findes en vis normalstørrelse af gaarde, som ialfald i ældre tider
var høvelig for en norsk bondefamilje, der vilde leve under jevnt
rummelige vilkaar. For dem, som havde nye gaarde, var der en
opfordring til om muligt at arbeide dem op til en saadan, for dem,
som eiede større gaarde, var det ofte ikke engang bekvemt at
forøge deres omraade.

I forbindelse dermed staar det, at en gaards deling har ind-
flydelse til at forøge den samlede skyld under det gamle matrikel-
numer. De meget delte gaarde kommer derfor til at vise større
samlet matrikelskyld end de udelte. Dette vil man let finde
mange bevis paa ved at blade gjennem en matrikel.

Et sterkt bevis paa, at det ikke gaar an at opstille som regel,
at gaarde har en jevn stigen i værdi gjennem aarhundrederne, saa
at de ældste ogsaa gjennemsnitlig maa have den største matrikel-
skyld, synes det mig, at man har i den kjendsgjerning, at saa

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GA ARDNAVNE. 13

mange gaarde med overmaade gamle navne er gaaet helt ud af
tilværelsen. Af gaarde med de ældgamle, paa vin dannede navne,
kjender man af jordebøger og diplomer omtrent 70, som engang
har været til, men som nu er forsvundne. Naar man ved, at der
nu findes omtr. 1000 af disse navne, udgjør de forsvundne et be-
tydeligt procenttal. Af de gamle navne paa heimr er der et
halvt hundrede, som efter ældre kilder engang har været navne
paa gaarde, men som nu ikke længere findes som saadanne. Og
inden klassen af navne paa sta&ir kan der paavises ikke min-
dre end 220 forsvundne. Men antallet af gaardnavne af disse
klasser, som engang har været i levende brug som saadanne, men
som nu ikke længere existerer, gaar uden al tvivl op til meget
større tal end de ovenfor angivne. De skriftlige kilder til gaard-
navnenes historie gaar nemlig praktisk talt ikke længere tilbage
end til det 14de aarh. Det er alene dem, som siden den tid er
gaaet ud af tilværelsen, som vi har noget kjendskab til; desuden
maa erindres, at det forst er endnu et par aarhundreder senere,
at vi faar fuldstændige fortegnelser over landets navne. Alen i
det 14de aarh. var der allerede gaaet et halvt eller et helt aar-
tusinde eller halvandet tusinde aar, siden disse navne dannedes.
Der er ingen tvivl om, at et endnu større antal af dem er gaaet
til grunde i den lange tid, som gik forud for de første optegnelser.
Hvis man vilde tro, at disse navne havde en sterkere levekraft,
medens de var yngre, modbevises dette ved at se paa, hvorledes
det er gaaet med en masse navne paa rub. 1 det 14de aarh,
da de ældste fortegnelser over kirkeligt gods blev optegnede, var
jo en stor del af disse navne meget unge og de ældste nogle faa
aarhundreder gamle. Ikke desto mindre kan der bare inden de
5 amter, Smaalenene, Akershus, Hedemarken, Kristians og Jarls-
berg, paavises ikke mindre end henimod 450 gaardnavne paa
— ru&, som er nævnte i ældre kilder, særlig i „den Røde Bog",
men som senere er forsvundne. Man skulde deraf endog kunne
slutte, at dødeligheden blandt gaardnavne har været størst i de-
res yngre alder.

Det kan lægges til, at i den meget gamle navneklasse paa

U K. RYGH. Q906

— setr kan der paavises omtr. 80, som er forsvundne siden den
senere middelalder.

Hvilken skjæbne har nu alle disse gaarde havt? Endel er
ganske vist ødelagte ved naturbegivenheder; om enkelte ved man
dette med sikkerhed. Enkelte har maaske bare skiftet navne.
Men den største del maa utvilsomt lidt efter lidt være gaaet til-
bage i betydning og værd som gaardsbrug. De er opslugte af
andre gaarde, kanske ofte med meget moderne navne, tildels vel
bare som underbrug og havnegange. Nogle har kanske en tid
været ødegaarde og er senere igjen blevet selvstændige brug med
egne opsiddere, men under nye navne. Mange glemte gamle navne
kan skjule sig under det hyppige navn ødegaarden. De ærvær-
dige navne har saaledes ikke kunnet beskytte disse gaarde mod
forfald og tilbagegang.

Det synes mig derfor paa forhaand at maatte fremstille sig
som et haabløst foretagende at forsøge at bestemme navnenes alder
ved gaardenes matrikelskyld. Dertil kommer, at en saadan under-
søgelse i sin gjennem førelse frembyder store vanskeligheder, som
det forekommer mig, at dr. Hansens ikke har overvundet.

Dr. Hansen følger den fremgangsmaade, at han søger frem
de navne af gamle navneklasser, som i matrikelen er opførte un-
der gaardsnumrene. Hvilke navne der er opførte under brugsnum-
rene, tager han intet hensyn til, men gaar ud fra, at alle gaarde,
som er opførte som brugsnumre, er udpartede dele af den gaard,
som er opført som gaardsnumer, og regner derfor disses skyld
til hovedgaardens. Dette kan ofte, maaske endog oftest slaa til,
men er paa ingen maade altid rigtigt. Iblandt brugene kan der
være gaarde, som er meget ældre end den, som er opført under
hovednumeret. For at nævne exempler kan anføres, at jeg har
noteret et halvt snes navne paa — vin, som nu kun staar som
brugsnavne. Disses skyld er saaledes af dr. H. regnet med til
forøgelse af yngre navnes skyld. Af navne paa — heimr, som
nu kun er opførte som brugsnumere, har jeg noteret 7 og
af s tab ir-navne ikke mindre end 65. Disse burde selvfølgelig
være udskilte og tagne med i sin egen klasse, hvorved rigtignok
gjennemsnitssk3'lden for de gamle navne paa tabellen vilde gaa

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVxXE. 15

ned. I saadanne tilfælde kan man ved en undersøgelse udskille
de uvedkommende navne; i andre tilfælde vilde de nok ikke kunne
opspores ved den omhyggeligste undersøgelse. Og dog er selv-
følgelig beregningens korrekthed afhængig af, at det kan ske.

Naar samme navn forekommer under flere gaardsnumere som
„øvre — nedre", „ytre — indre", „store — lille" osv., meddeler
dr. H., at han har slaaet disses skyld sammen og regnet dem som
I oprindelig gaard. Men sagen er slet ikke klaret dermed. Jeg
nævner som. eksempel følgende række gaardsnumere: 1. Ytre
Holmeim, 2. Øvrebøen, 3. Indre Holmeim. Her kan man skjønne,
at dr. H. har adderet matrikelskylden for Ytre og Indre Holmeim
sammen som repræsenterende den nuværende værdi af en gammel
gaard med heim-navn, men ladet Øvrebøen ud af betragtning.
Og dog er øvrebøen utvivlsomt en del af en gaard med ældre
navn. Om den er en del af Holmeim eller af en anden gaard,
kan undertiden sluttes af lokalforholdene; men i andre tilfælde kan
det kun opklares ved en indtrængen i navnenes historie, forsaavidt
ikke ogsaa denne vei er utilstrækkelig. Men hvis man i en bereg-
ning, som er planlagt saaledes som dr. Hansens, simpelthen igno-
rerer saadanne navne som øvrebøen, er det sikkert, at man begaai-
en feil, som gjør resultatet ukorrekt.

Selve beregningerne med sine mange tal har jeg ikke gjennem-
gaaet. Det vilde være et meget tidsspildende arbeide, som efter
min mening ikke vilde lønne umagen, da jeg finder selve methoden
feilagtig. Men jeg har dog i enkelte fogderier seet paa de funda-
mentale tal, hvorpaa beregningerne er bygget, de nemlig, som
angiver antallet af gaarde af de forskjellige navneklasser for hvert
fogderi. Og blandt dem finder jeg flere væsentlige unøiagtigheder.
I Søndmøre opfører han saaledes 8 navne paa — vin, medens der
er 12 aldeles sikre; jeg ser bort fra, at der efter min mening er
endnu flere, om hvilke der imidlertid kan reises tvivl. I Romsdalen,
hvor der er mindst 12 aldeles sikre af disse navne, opfører han
kun 6, altsaa kun det halve antal af det sande. Jeg ved ikke,
hvilke det er, som er udeladt, om det er gaarde med stor skyld
eller med liden skyld. Men det er en given sag, at hele bereg-
ningen med procenttal os\'. bliver aldeles urigtig, naar der er saa

16 K. RYGH. [1906

Store feil i disse grundtal. Af navne paa — heimr har han i
Søndmøre 30, medens jeg kun kjender 23, i Romsdalen 25 iste-
denfor 27, i Nordmøre 24 istedenfor 22. Af navne paa — stabir
har han i Søndmøre 54 istedenfor 59, i Nordmøre 39 istedenfor 41.
Af navne paa — setr opfører han i Nordmøre kun 77, medens
der er over 90, i Søndmøre 72 istedenfor 83. I Sønd- og Nord-
fjords fogderi har han kun 28 navne paa — vin, medens jeg regner
34, han 44 paa —heimr, jeg 48, 75 paa — sta&ir mod mine
87 osv. I Sogn er der ogsaa feil: 45 paa — heimr istedenfor 41,
26 paa — stabir istedenfor 30, 31 paa —land istedenfor 36.
Andre fogderier har jeg ei gjennemgaaet. For størstedelen er det
vel en urigtig opfatning af navnenes gamle form, som er aarsagen
til disse feil. Men isaafald er ogsaa dette et bevis paa, at det ikke
er en saa let sag at behandle stedsnavne.

Hvis tallene vil overtage den opgave at løse saadanne histo-
riske spørgsmaal, saa faar tallene ialfald være rigtige.

Jeg vil dog ikke paastaa, at der slet ikke skulde være nogen
sandhed i den tanke, at meget gamle gaardnavne ofte viser sig at
tilhøre gaarde, som nu er ualmindelig store. Naar man blader
gjennem endel matrikler, vil det falde i øinene, at gaarde med
navne som Nes, Sund, Vik, Vang, Vold, Re, Haug, Lein, Vist osv.
ofte hører til de største i herrederne. Det gaar kun ikke an at
generalisere denne iagttagelse til en almengyldig regel, hvorefter hele
spørgsmaalet om navneklassers indb3a-des aldersforhold kan løses.

2. Den Lamprechtske methode.

En anden methode, dr. Hansen anvender til at udfinde de
forskjellige navnegruppers aldersforhold, er den, han kalder
„den Lamprechtske methode" (s. 34 ff). Det er ogsaa her et
forbillede fra et fremmed, høist forskjelligt omraade, som følges,
idet originalen er anvendt paa stedsnavne i Moseldalen. Den hvi-
ler paa den forudsætning, at de navneklasser, af hvilke det procent-
vis største antal navne forekommer i de ældste skriftlige kilder,
deraf kan sluttes at være de ældste. Det gjælder ogsaa her, at
med al respekt for den „Lamprechtske lov", anvendt paa sit op-
rindelige omraade, er det et stort sprang uden videre at overføre

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GA ARDNAVNE. 17

den paa norske gaardnavne. Dette burde falde i øinene ved den
letteste betragtning. Af tydske stedsnavne i Rhinegnene findes en
mængde nævnt i skriftlige kilder allerede i det 8nde aarh., adskil-
lige endog tidligere. Det vil sige, nær op under de tider, da den
ældre del af de germaniske stedsnavne dannedes i disse egne, og
før andre endnu var dannede. Ganske anderledes er forholdet
hos os. Det er et forsvindende faatal af gaardnavne, som findes
nævnt for 1300; i det 14de aarh. findes først en temmelig stor
mængde af dem nævnt og endnu flere i det 15de. Omvendt er
en hel del af disse navne efter den almindelige antagelse blevne
dannede længe før de germaniske bostedsnavne opkom i Mosel-
dalen. Aller sterkest skulde dette hensyn veie, naar man som dr.
Hansen antager, at navnene paa — vin og — heimr er blevne til
under broncealderen, d. v. s. gjennemsnitlig mindst en 2000 aar,
før gaardnavne i noget væsentligt antal er nedtegnede i noget
skriftligt dokument, som er bevaret til vor tid. Det skulde da
synes adskillig urimeligt at mene, at man kan bestemme disse
klassers indbyrdes alder efter antallet af tidligst nævnte gaarde.

En anden omstændighed, som gjør denne methode ubrugbar,
selv om den forøvrigt kunde anbefale sig, ligger deri, at der er
saa stor forskjel mellem landsdelene med hensyn til forraadet af
kilder, som har bevaret navnene fra ældre tid. Da nu ogsaa de
forskjellige navneklasser er saa høist ulige repræsenterede i lands-
delene, bevirker disse to omstændigheder i forening, at den „Lam-
prechtske methode" kan lede til aldeles misvisende resultater i Norge.

Dr. Hansen anvender denne methode kun paa de 8 amter,
hvis navneforraad er behandlet i de da udkomne bind af „Norske
Gaardnavne". Dette har sine forstaaelige praktiske grunde. Men det er
ogsaa sikkert, at om ikke methoden var uanvendelig i Norge over-
hovedet, maa den tilgavns blive ubrugbar, naar man kun anvender
den paa en saadan del af navneforraadet. Dette viser sig aller-
mest deri, at over halvdelen af de navne paa — land, som han
beregner for disse amter, tilhører Nedenes amt, som er saa særlig
fattigt paa ældre kilder for stedsnavne, at det kun er en mindre
brøkdel af dem, som nævnes tidligere end 1590. Om et enkelt
andet amt som Sondre Bergenhus var taget med, vilde jo for-

18 K. RYGH. [1906

holdet strax blevet et andet. Af omtr. 230 navne paa — land i
dette amt findes omtr. 50 anførte i Bergens Kalvskind, en kilde
fra midten af det 14de aarh., aitsaa omtr. 22 pet. af alle, medens
dr. H. paa sin tabel (forøvrigt urigtig beregnet) for de 8 amter
kun har 4 pet. nævnt før 1400. Dertil kommer de øvrige, som
forekommer i diplomer, ældre end 1400. Det bliver selvfølgelig
et aldeles ensidigt og skjevt billede af navnenes historie, man faar ved
blandt alle de amter, hvori land-navne er talrige, kun at tage det
paa gamle kilder saa fattige Nedenes med, og den støtte, som
forf. derved faar for sine paastande om denne gavnegruppes alder,
har derfor intet værd.

Omvendt er det med navnene paa — rub. Disse navne er
overordentlig talrige i Smaalenene, Akershus, Vinger, Odalen og
Solør, for hvilke egne vi i „den Røde Bog" har den righoldigste
kilde fra middelalderen, som findes. At ikke denne navnegruppe
kommer op i en endda høiere klasse, end den gjør, i dr. H.s
tabel, skyldes, som vi skal se, en urigtig beregningsmaade.

I sin tabel har forf. i 3 rubriker opført antallet af de gaard-
navne af de 6 navneklasser, som findes nævnte før 1400, — før
1500 og før 1600, og derefter beregnet procenttal af anførsler
for de forskjellige aarhundreder. Meningen er, at den navnegruppe,
som viser det største procenttal for de ældste perioder, dermed er
bevist at være den ældste navneklasse.

Tager man sig til at forsøge at kontrollere de anførte tal, vi^
man snart opdage store feil i dem. Man skjønner snart, at disse
især maa have sin grund i en begaaet hoved feil. Den rigeste
kilde til kjendskab om gamle navneformer i to af de medtagne
amter og i dele af to andre er som før nævnt biskop Eysteins
jordebog, „den Røde Bog", som for den største del er nedtegnet
mellem 1393 og 1398, kun for Eidsbergs provstis vedkommende i
1401. Alle disse anførsler kan forf. skjønnes at have henført til
det 15de aarh. Han har aitsaa regnet dem for samtidige med
optegnelser fra 1490—1500, som er hundrede aar yngre. Naar
tiden for navnenes anførsel i skriftlige kilder skal bruges som et
bevismiddel i en videnskabelig undersøgelse om deres ælde, og man
i en saadan beregning bruger en saa grov skala som efter aar-

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM G A ARDNAVNE. 19

hundreder, er det selvfølgelig rent utilstedeligt at slaa sammen
kilder, som er hundrede aar fjernede fra hverandre i tid, som om
de var samtidige. Men ogsaa bortseet fra denne store feil, maa
der være begaaet andre. Jeg har taget mig til at foretage de
samme beregninger, og jeg anfører her resultaterne deraf, uden
at jeg dog vil svare for, at jeg ikke kan have begaaet enkelte
mindre regnefeil. Idet jeg regner anførsler i RB som hørende til
14de aarh. undtagen i Eidsbergs provsti, hvor de henføres til
15de, kommer jeg til følgende tal for navne af de 6 grupper, som
er nævnte i kilder, ældre end 1400. De af dr. H. opstillede tal er
anførte ved siden af i parenthes :

vin 288 (159)

heimr 142 (86)

sta^ir 406 (214)

land 22 (11)

r u b 523 (82)

setr 49 (19)
Man ser, at forskjellen mellem mine tal og dr. H.'s er over-
ordentlig stor. Og hans procentberegninger bliver fuldstændig for-
rykkede derved. .Allermest gjør dette sig gjældende med hensj'n
til ru c). Naar man regner rigtig, kommer den Lamprechtske me-
thode til at bevise, at navnene paa — ru& er ældre end de paa
heimr. Og det er dog ikke dr. Hansens mening. Han mener,
at de første er blevne til i den kristelige middelalder, de sidste i
broncealderen.

\'ed at opstille en saadan lov og tillægge en saadan statistik
betydning til at afgjøre spørgsmaal om norske gaardnavnes ælde
maa forf. ganske have overseet, i hvilken grad det skyldes til-
fældige omstændigheder, hvor gamle kilder vi har for disse navne,
hvor stor forskjel der i denne henseende er imellem landsdelene,
og hvorledes dette bevirker, at vi ogsaa for enkelte klasser af
navne har fattigere kilder til kundskab om deres ældre former end
for andre klasser. Det er et tilfældigt forhold, at vi for crkestolens
vedkommende lorst cier en jordebog fra det 15de aarh., medens
vi i to andre bispedommer har saadanne fra det 14de. At bruge
denne omstændighed som et moment til at bevise, at navneklasser.

20 K- RYGH. [1906

som er særlig almindelige i Trøndelagen og Nordland, er af yngre
oprindelse, er dog en yderlig urimelighed. Det er et tilfælde, at
vi savner middelalderske jordebøger for to bispedømmer; men
derved er dog ikke gaardnavne i Stavanger og Hamar stifter blevne
af yngre oprindelse.

Vort forraad af kilder fra middelalderen er afhængigt af, hvor-
vidt kildeskrifter er bevarede eller gaaet tabt. Nogle exempler
kan gjøre dette klart. Vi har en jordebog over Munkeliv klosters
gods af 1422, som indeholder henimod 400 navne paa vestlandske
gaarde. For nogle aar siden er der imidlertid opdaget et perga-
mentblad, som antages skrevet omkring 1200, som indeholder be-
gyndelsen af en jordebog for samme kloster. Dette indeholder
38 gaardnavne, som navn for navn svarer til de 38 første i jorde-
bogen af 1422. Der kan vel saaledes ikke være tvivl om, at
dette blad kun er et brudstj'kke af en hel jordebog fra ca. 1200,
som forøvrigt er gaaet tabt. Var den bevaret, vilde efter dr. Han-
sens methode en hel del af de for Vestlandet almindeligste navne
have kunnet gjøre krav paa at regnes for meget ældre end nu,
da den er tabt.

Det er sikkert (se L. Daae i Norsk hist. Tidsskr. III, 5, s.
218), at der har existeret en jordebog over den Stavangerske
bispestols jordegods, nedskreven under biskop Botolf (1355 —
1381). Hvis den havde været bevaret, vilde ogsaa en hel del
navne i Nedenes amt, som maaske nu først findes nævnte i
1590 eller senere, have foreligget for os i en kilde fra 14de aarh.,
ca. 200 aar ældre. Isaafald maatte dr. Hansen efter sin methode
have tillagt disse en meget høiere ælde, end han nu gjør. Dette
kan antages navnlig at ville have havt sin indn3'delse paa land-
gruppens stilling i tabellen.

Ogsaa med hensyn til almindelige pergamentbreves bevaring
synes vilkaarene ikke at have været de samme i alle landsdele.
At der i enkelte distrikter nu er meget fattigt paa saadanne, be-
viser ikke, at det altid har været saa. I Søndmøre fogderi er der
stor fattigdom paa ældre skriftlige kilder til gaardnavnenes historie.
Det er kun en mindre brøkdel af dem, som findes nævnte før
1600, uagtet de i det hele bærer et ligesaa gammelt præg som i

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 2 1

nabofogderierne søndenfor og nordenfor. En grund dertil ligger
aabenbart i dets afsides beliggenhed fra begge bispestole. Det er
kun et faatal af søndmørske navne, som anføres i Aslak Bolfs
jordebog eller i Bergens Kalvskind. Men fattigdommen paa diplomer
maa have en anden grund. Jeg antager, at ialfald en af grundene
dertil kan ligge deri, at allerede fra middelalderen af en stor
mængde gaarde har været samlet i jordegods. Dette har netop i
høi grad været tilfælde paa Søndmøre. Dette kan have medført,
at ogsaa pergamentbreve, som angik eiendommene. blev samlet
paa enkelt haand og ofte flyttedes, hvorved de saa meget lettere
kunde gaa tabt i mængde. Der kunde ogsaa angives bestemte
begivenheder, hvorved det kan formodes, at slige tab er foregaaet.
Omvendt ser vi, at i egne, hvorfra vi har stor rigdom paa middel-
alderske diplomer, saaledes i endel distrikter paa Oplandene og
paa østlandet, er de i regelen blevne opbevarede paa gaardene
indtil nyere tid. Derved har de været beskyttede mod at gaa til
grunde massevis.

3. Den arkæologiske methode.

En ti-edie methode kalder forf. „den arkæologiske", „en arkæo-
logisk statistik". Denne er kun anvendt paa Nordland og Tromsø
amter. Han indleder sin fremstilling af denne med at citere en
bemerkning af mig, at „Oldfundene og stedsnavnene yder i for-
ening de sikreste midler til opklarelse af befolkningsforholdene i
gammel tid". Som sin kilde angiver han den af Tromsø museum
i 1901 udgivne, efterladte afhandling af O. Rj'gh, „Faste Forn-
levninger i Tromsø Stift." Efter denne methode beregner han først
antallet af gaardnavnene af de 5 navnegrupper vin, hcimr,
staDir, land og setr i Nordlands amt og af de 2 grupper
staciir og land i Tromsø. Disse tal sammenstiller han saa —
ja, med hvad ? I hovedtabellen (pag. 37) bruger han ordet „fund"
og nedenfor gjentagne gange det samme ord. Lidt længere nede,
hvor han med udhævet tryk fastslaar sit resultat af tabellen,
bruger han derimod udtrykket: „efter rigdommen af faste forn-
levninger — — — ", og nederst paa siden bruger han igjen dette
sidste udtryk. IKis man med kjendskab til det arkæologiske ma-

22 K- RYGH. [1906

teriale, som foreligger fra disse amter, nøiere gjennemgaar denne
statistik, viser det sig, at han helt igjennem har ment „faste
fornlevninger" væsentlig g ravhauge r, saaledes som hans
citerede kilde giver oplysning om dem; hvor han talerom „fund",
har han ikke tænkt paa fund, men paa hauger.

Enhver, som har nogen forstaaelse af arkæologisk videnskab,
maa jo vide, at oldfund og faste fornlevninger ingenlunde er sy-
nonyme begreber, men ikke mindst, naar det gjælder en under-
søgelse som denne, ganske væsentlig forskjellige. Jeg benyttede
i min afhandling oldfundenes vidnesbyrd til at godtgjøre, at de
hidtil kj endte fund fra ældre jernalder i Nordland aldeles ikke talte
for rigtigheden af dr. Hansens mening, at navnedannelsen paa
— sta&ir tilhører denne periode. Jeg modbeviste hans paastand,
at det netop er paa gaarde med disse navne, at ældre jernalders
gravfund er gjort. Saadanne slutninger kan gjøres af fundene.
Men at der findes en gravhaug paa en gaard, kan i det høieste
bevise, at det navn, som gaarden bærer, skriver sig fra heden-
dommens tid, torsaavidt det da kan ansees for godtgjort, at det
er denne gaards beboere, som har anlagt haugen, og forsaavidt
det, ikke at forglemme, er godtgjort, at haugen er en gravhaug.
Naar det da gjælder at bestemme aldersforholdet mellem navne-
klasserne — vin, — heimr, — sta&ir, er det selvfølgelig ganske
betydningsløst, om der findes hauger paa vedkommende gaarde
eller ikke, da der er enighed om, at disse navnedannelser tilhører
hedenskabets tid. Og da dr. Hansen i sin sidste afhandling har
sat den øvre grændse for navne paa — land, — setr og — rud
til 900 istedetfor som i „Landnåm" til 1000 e. Chr., gjælder det
samme ogsaa for disse navneklasser. Heller ikke kan det tillægges
nogen synderlig betydning, om der er mange eller faa hauger paa
en gaard, især fordi saa mangfoldige hauger i tidens løb er for-
svundne. Enten der findes en haug eller ikke paa en gaard, som
bærer navnet Til rem, er det lige sikkert, at dette gaardnavn ikke
først er blevet til i den kristelige middelalder.

Det er alene de virkelige oldfund og en bestemmelse af deres
alder, som kan give et arkæologisk bidrag til undersøgelsen af
stedsnavnenes aldersforhold. En undersøgelse, hvori „fund" og

No. 7] NOGLE BEMERKNIN'GER OM GAARDNAVNE. 23

„hauger" sammenblandes, og der tales om „fund", medens det i
virkeligheden kun er „hauger", som man tænker paa, har intet
med arkæologi at gjøre og maa ansees for ganske uden betydning.
Det vilde ikke engang have nogen betydning at beregne antallet
af virkelige fund, naar ikke samtidig deres alder bestemtes.

Det tør være rigtigt ved nogle eksempler yderligere at paavise,
at min dom om denne „methode" er korrekt. I tabellen opføres
3 navne paa vin i Nordlands amt, og paa alle 3 gaarde angives
der at være gjort "fund". Som følge deraf opføres vin-navnene
med 100 "^o „fund". Saavidt mig bekjendt, er der kun paa én
af disse gaarde gjort fund. Og det skriver sig fra vikingetiden.
Hvilken betj'dning for bestemmelsen af vin-navnenes ælde det
kan have, at der paa gaarden er gjort fund fra vikingetiden, er
mig uforstaaeligt. Men der findes rigtignok hauger, som antages
at være gravhauger, paa alle tre gaarde, og det er disse hauger,
som der virkelig sigtes til i tabellen. Af 6 heim-navne opføres
videre 4 med „fund" eller 67 %. Saavidt mig bekjendt, er der
ikke gjort fund paa nogen af disse gaarde. Der burde altsaa staa
O \ af fund. Men der skal efter optegnelserne findes hauger
paa 4 af disse gaarde. Af 71 land-navne opføres 16 eller 23
% nned „fund". Det forholder sig nok saa, at der er 16 af disse
gaarde, paa hvilke der findes hauger, men jeg kj ender ikke flere
end 1, hvor der er gjort fund, og dette er netop fra ..ældre jern-
alder". Efter en arkæologisk methode skulde dette vel være et
bevis for, at navnet var ældre end vikingetiden.

Særlig om gaardnavne paa — land.

Som før nævnt sætter dr. Hansen i sin sidste afhandling
grændserne for den tid, i hvilken han mener, at navne paa — land
er dannede, til 900 — 1350, medens han i Landnåm satte den til
1000-1350 (1500) e. Kr., d. e. til katholicismens tid. Derved
har han altsaa aabnei mulighed for, at der kan findes navne af
utvivlsomt hedensk oprindelse inden denne klasse. Ikke destomindre
gjør han sig megen umag med at bortforklare saadanne navne.

24 K. RYGH. [J906

Dette gjelder saaledes Helgeland, naar dette er forklaret som be-
tegnende jord, der tilhørte et hov eller anden hedensk helligdom.

Han henviser saaledes til, at det kan være sammensat med
et personnavn. Selvfølgelig er der formelt seet intet iveien for, at
Helgeland kan være dannet af mandsnavnet Helg i (eller af kvinde-
navnet Helga). Men alligevel er det yderlig usandsynligt, at
dette skulde være den rette forklaring uden i meget faa tilfælde.
Det maa erindres, at vi har over 40 gaardnavne Helgeland, Hæge-
land, Helland, af den sidste form her kun medregnet dem, som
enten efter ældre former eller nuværende udtaleform kan sluttes
at være opr. Helg — . Stammen —land hører nu ikke til dem,
som synderlig ofte sammensættes med personnavne. Selv saa-
danne personnavne, som ellers overmaade ofte er brugte i dannelsen
af stedsnavne, findes kun enkelte gange eller slet ikke sammensatte
med — land. Ersland af Eirikr findes paa 3 steder, Grimsland
ligeledes paa 3, medens ellers Grim r er saa særdeles hyppigt
brugt i gaardnavne. Sandsynlig har man ogsaa 3 dannede af
Refr. Men man har kun 1 samm.ensat med Bjørn eller
Bjarni, 1 med Gautr, 1 med Håvar&r, 1 med HQgni, 1
med Leifr, 1 medOrmr, 1 med Svein n, og intet med B ran dr,
Finnr, Geirr, Sigur^r, Skeggi, I'rondr o. fl., altsammen
personnavne, som ellers saa almindelig er brugte i sammensatte
gaardnavne. Jeg forbigaar her Steinsland, som findes et snes
gange, men som i de allerfleste tilfælde og maaske altid ikke inde-
holder personnavnet. Det maa da vel indrømmes, at det maa
være aldeles uantageligt, at netop navnet Helge saa overordentlig
hyppigt skulde være sammensat med — land, saa meget mere
som dette personnavn ikke forekommer hyppigere i andre dannelser
af gaardnavne end mangfoldige andi'e.

Fremdeles vil dr. Hansen ikke lade det gjelde, at navne af
formen Helland hører hid, „selv om de udtales med tykt 1, — der
er for mange andre tænkeligheder." Hvorfor ikke anføre disse
tænkeligheder? At et Helluland af hella eller Helliland ar
hellir ikke i nogen del af landet nu kan udtales med „tykt 1",
det er en sikker sproglig kjendsgjerning.

Endelig finder han, at det er en ubestridelig muligbed, at

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 25

gaardnavnet Helgeland „er et nyt opkaldelsesnavn efter landsdelen",
d. e. efter landskabsnavnet Haalogaland. Man skulde vente, at
en saa merkelig paastand ikke var fremsat, uden at den søgtes
støttet ved beviser. Da opkaldelsen jo umulig kunde være fore-
gaaet, før landskabsnavnet havde antaget den nye form Helgeland,
altsaa før nær under reformationstiden, skulde man vente, at forf.
havde undersøgt disse gaardnavnes historie og paavist, hvilke der
kan være saa unge, at bare af dette hensjm en saadan oprindelse af
navnet overhovedet er mulig. Da dr. H. i gaardenes matrikel-
skylds størrelse ser et tegn paa deres ælde, kunde han ogsaa
lettelig have søgt at paavise, hvorvidt disse gaarde er saa smaa,
at det af den grund er antageligt, at de er saa unge. Han leverer
imidlertid intet andet bevis end at henvise til, at der jo findes
gaardnavne, som er opkaldte efter landskaber. Flere af de eks-
empler, han anfører derpaa, er nu aldeles ikke sikre. Skotland
behøver ikke mere at være opkaldelsesnavn end Skotli, Skotnes
og Skotholm er det. Og Flalland, som han anser for en opkal-
delse efter det svenske (danske) landskab, er et ægie norsk navn,
som findes omtrent 20 gange, fornemmelig paa Vestlandet, dels i
denne afslidte form, dels i den mere oprindelige, Halleland. 1
enkelte tilfælde har man det anført saa tidligt som 14de aarh. i
den oldnorske form Hal la land, d. e. den i en helding liggende
gaard. At Island og Grønland skulde være opkaldelser, er ubevis-
ligt og usandsynligt; der findes en masse gaardnavne sammensatte
med Grøn — . Dog er der nogle faa navne, som synes at være
opkaldelser efter fremmede landskabsnavne, og paa Østlandet
er der nogle smaabrug og pladse med navnet Hadeland, som maa
være opkaldt efter det norske landskab; disse er meget nye. Men
blandt nogenlunde gamle navne vil man nok forgjæves søge
sikre eksempler paa opkaldelse af norske landskabsnavne. Der
findes ingen Hordeland, Rogaland, Agder, Nordmøre osv. blandt
vore gaardnavne. Et landskabsnavn passer for en lidt mere op-
rindelig navnebevidsthed ikke til gaardnavn.

Naar forholdet er saadant, er det dog overmaade dristigt,
uden nogen undersøgelse, at fremkasle en paastand om, at en hel
række gaardnavne, tildels bevisligt gamle og tilhørende gjennem-

26 K. RYGH. [1906

snitlig store gaarde skulde være opkaldte netop eiter landskabet
Helgeland. Nogen udvandring fra Helgeland til sydligere land-
skaber kjender man vel heller ikke synderlig til. Der kunde da
være mere rimelighed for at vente et gaardnavn Hordeland i Helge-
land end et Helgeland i Hordeland. Jfr. dr. H.'s bemerkning s. 28,
at de almindelige navne paa —land i Nordland er „en udløber
fra de vestlandske."

Efterat dr. Hansen nu har flyttet den øvre grændse for denne
navnegruppes dannelsestid op til 900, synes der ikke længere at
være saa megen grund til at gribe til saa søgte paastande for at
bortforklare, at Helgeland kan være af hedensk oprindelse.

Saa gjelder det Hov land. Her fremsætter dr. Hansen en
høist merkelig hypothese for at bortforklare ialfald endel af disse
navnes oprindelse fra hedendommens tid. Han finder, at det er
en nærliggende tanke, at navnet Hovland paa østlandet og særlig
i Vestfold kan være „opkommet som gaardnavn netop ved
kristendommens indførelse omkring aar 1000, da den tid-
ligere tempeljord gik over i privat eie eller hellere blev bygslet
bort som særskilt brug af kirken" (s. 40). Dette maa, saavidt
jeg skjønner, bet3^de, at saalænge gaardene virkelig var tempeljord,
kaldtes de ikke Hovland, men havde andre, nu ukjendte navne.
Men da de ved kristendommens indførelse ophørte at høre til
et hov, forandrede man deres navn og kaldte dem Hovland, fordi
de nu ikke længere var hovland. Dette er et ganske nyt princip
for navnedannelse. Og saa den norske „kirke" ved aar 1000,
som inddrager og bortbygsler jordegods! Man ved, at den norske
geistlighed i den ældste tid gjorde sig umag for at faa udslettet
alle minder fra hedenskabets gudsdyrkelse. Men i dette tilfælde
skulde den have gjort sig umag for eller ialfald have givet sit
samtykke til, at der skabtes et nyt minde om hovene og den he-
denske gudsdyrkelse ved omdøbning af en række gaardnavne,
saaledes at de blev til et minde om hedendommen. Saadanne
urimeligheder er det lilstrækkeligt bare at nævne.

Dr. Hansen argumenterer ud fra, at der i Sogn blandt 31
gaardnavne paa —land er hele 10 gaarde Hovland. Dette er
dobbelt unøiagtigt. Der er mindst 38 land-navne i Sogn, hvoraf

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 27

kun 6 Hovland. Men der er rigtignok 4 Hoviand i Sønd- og
Nordfjord, saa at der i hele nordre Bergenhus amt bliver 10. Dette
gjør dog nogen forskjel. Der kan intetsomhelst paafaldende være
i at finde 6 gaarde Hovland i Sogn. De ligger fordelte over hele
det store distrikt, alle i forskjellige bygdelag. Jeg vil her indskyde
den bemerkning, at alle disse 6 gaarde har en fortrinlig beliggen-
hed og er omgivne af gaardnavne, om hvis høie ælde der ikke er
nogen strid. Hovland i Hyllestad ved den lune Lifjord ved siden
af Lekva og Helleim. H. i Lavik ved Vadeimsfjorden jevnsides
med Vadeim. H. i Balestrand ved fjorden søndenfor V'angsnes.
H. i Sogndal paa det flade eid mellem Sogndalsfjorden og Amle-
bugten, mellem Vangestad og Vestreim. H. i Aardal ved Aardals-
fjorden og nær dens bund. H. i Borgund mellem navnene Hegg,
Skaareim, Laai (vin-navn) og Horge. Beliggenhed og omgivelser
skal isandhed ikke tale mod, at Hovland er et ældgammelt gaard-
navn i Sogn.

Endelig tyr dr. Hansen ogsaa her til den skrøbelige formod-
ning om opkaldelse. ,, Hovland i Saksumdalen. Lunner. Eggedal.
Sigdal behøver ikke at tilhøre hedendommens tid mere direkte end
Uiland og Totland i Lierne." Ikke mere i gamle bygder paa Op-
landene end i en vitterlig sen nybygd som Lierne!

Saa lidet hold er der i de indvendinger, dr. H. kan gjøre mod
den af mig fremsatte formodning, at Hovland og Hovin er paral-
lele og samtidige navne, hvert tilhørende forskjellige dele af landet.

Dr. Hansen søger ogsaa at reducere det bevis for, at 1 a n d-
navne kan være meget gamle, som ligger i de mange sammen-
sætninger med gudenavne. Men hans bemerkninger derom er saa
svævende, at de ikke giver megen anledning til gjendrivelse. Nær-
land „behøver ikke" at være dannet af NjQrbr, Uiland af Ullr,
Frøisland af Frøyr. ,,Det er ikke vanskeligt at opstille andre for-
klaringer" o. s. V. Han undlader at nævne disse forklaringer.
Beviser for urigtigheden af denne atledning giver han ikke. I
denne forbindelse leverer han et urigtigt citat af min afhandling, idet
han lader mig erkjende, at O. Rygh kun opførte navnet Totland
som mulig tildels skrivende sig fra gudenavnet. Jeg oplyste netop

28 K. RYGH. [1906

paa det citerede sted, at O. R. i sit sidste skrift uden indskrænk-
ning iienførte det til gudenavnet.

Ved sine topografiske paavisninger af, hvorledes beliggenheden
af gaarde med de omhandlede sammensatte navne leverer bevis
for rigtigheden af hans meninger om deres aldersforhold, holder dr.
Hansen sig i sin sidste afhandling ligesom i ,,Landnaam" kun til
de to rektangelkarter Hamar og Flekkefjord. Det kan være hen-
sigtsmæssigt ogsaa at se sig lidt videre om for at prøve rigtig-
heden af disse paavisninger.

Om Flekkefjordsrektangelet siger dr. H. (s. 23 f.): „Her ligger
ikke landene nede paa det lave felt af løst dække, hvor vi har
vi neme og fundene. De ligger heller ikke langs det dalføre,

som fører til Listeid, men oppe paa selve heien"; ,, landenes

beliggenhed oppe paa heien". ,,Det er ikke let at nævne gaarde
i landet, hvor kaarene er tyngre end netop i disse strøg, hvor
landnavnene er almindelige."

For at bevise urigtigheden af disse sikre paastande er det
nødvendigt at dokumentere efter rektangelkarterne.

Paa selve kartet Flekkefjord vil vi se, at omkring selve Vanse
kirke, i en ubetydelig høide over havet, har vi 6 navne paa — land
og nær derved paa selve stranden indover fjorden 3 andre. Blan-
det mellem disse og under samme topografiske forhold har vi vin-
navnene Vanse og Skeime og desuden Neseim og Brastad.
„Landene" ligger her netop paa ,,det felt af løst dække, hvor vi
har vinerne og fundene." *) 1 nabosognet Herred har vi P'uUand
og Sæveland ved kj^sten af Lyngdalsfjorden, aldeles ikke paa
,, heien" og Lauland i ubetydelig høide indenfor. Naar vi ser os
videre om, har vi i kystherredet Søgne langs Søgneelven, næst
efter Aaros, Stokkeland og Stausland, først derpaa Søgne, derefter
nogle andre land-navne ved siden af Greipstad. — I Mandalen har
vi Frøisland nær elvens munding ligeoverfor Ime, et sandsynligt
vin-navn. Videre opover langs elvens nedre løb en række land-navne
blandet med sammensatte og navne paa — stad. Her er ikke tale

*) Efter sammenhængen maa der ved disse ord sigtes til Vanse herred, skjønt
der staar „Lister" herred (s. 23). Thi der er intet herred Lister.

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 29

om „heier." Ligesaa i Undalen. Lige ved udløbet Eigeland, lidt
ovenfor, men nedenfor 1ste høidekurve Vigeland. Ved Kvinas
nederste lob har man Linland og Eigeland mellem Slimestad og
Gullestad. Paa Spangereid, lige ved sjøen, Ramsland og Møne
stad, Hægeland (d. e. Helgeland) og Haraldstad i række i samme
høide. Saaledes kunde fortsættes over hele Agders kyststrækning
med paavisning af, hvor fuldstændig stridende mod de faktiske
forhold dr. Hansens paastand er, at „landnavnene" der først kom-
mer i et indre belte oppe i heierne indenfor og ovenfor stad-
navnene.

Paa Jæderen henfører dr. H. land-navnene til „Høilands fjeld-
bygd." Dette er fuldstændig urigtigt. Gjennemgaar man efter
rektangelkarterne kyststrøget mellem Ekersund og Stavanger, vil
man finde en mængde gaarde med navne paa — land, tildels af
de største i egnen, lige ved kysten og i bugterne eller længere
inde paa det flade land nedenfor 30 m.-kurven. Her ligger de
blandet med navne paa — heim og — stad og usammensatte stamme-
navne, tildels endog lavere end disse. I Figgas dalføre har man
et vin-navn (Figve) først et godt stykke ovenfor flere land- navne.
Dr. H. kan nok have ret i, at disse navne findes i „Høilands fjeld-
bygd", forsaavidt som han derved mener den indre del af herredet
Høiland, og man vil kalde en bygd „fjeldbygd", hvor gaardene
ligger 100—200 m. over havet. Men havde han seet sig mere
omkring, vilde han have seet, at de ogsaa findes i Høilands
slettebygd.

,,I Søndfjords stængte dale" lader dr. H. fremdeles land-navnene
høre hjemme, idet han samtidig gjør opmerksom paa, at „det da
ogsaa er her, udvandringen i de senere aar har taget forholdsvis
mest fart", formodentlig til bevis paa, hvilke tarvelige dele af Lin-
det det er, hvor disse navne findes. Lad os se paa nogle af
disse indestængte dale. I Haukedal har vi rundt bredden af Hauke-
dalsvandet: Frøisland, Gjerland, Mosstad, Vallestad, \'indeim,
Kjelstad, — et meget anstændigt selskab for land-navnene. I
Hæstad: Eikeland nederst ved \'ikvandct ved siden af Hæstad
og længere inde Rørstad og Hatlestad. I selve Dalsfjorden har vi

30 K. RYGH. [1906

Birkeland — Hæstad — Løkeland — Bortneim — Hovland —
Tuneinn om hverandre under ganske samme topografiske forhold.

Jeg kunde fortsætte saaledes langs hele Sørlandets og Vest-
landets kyst og paavise, hvor fuldstændig urigtig og vildledende
dr. Hansens fremstilling af denne navnegruppes topografiske stil-
ling er. Det er paa grundlag af en saadan fremstilling, at han
(s. 24) former den sikre slutning, „at denne navnegruppe umulig
kan tilhøre en tidlig del af landets bebyggelseshistorie, men med
sin tyngde maa falde nær op til nutiden."

Men vi har ganske vist ogsaa en hel del land-navne høiere
oppe i landet, hvor man ikke træffer navne paa — heim eller paa
— stad. Navnegruppens topografiske udbredelse stemmer særdeles
godt med den af mig i min afhandling fremsatte mening, at dan-
nelsen af disse navne har strakt sig over et længere tidsrum, end
tilfældet er med de andre klasser af sammensatte navne, — at de
ældste af dem maa være samtidige med navne paa — vin, me-
dens de yngste skriver sig fra den katholske tid, ja endel af dem
(navnlig de paa — ,, landet") er endnu yngre. Men de topogra-
fiske forhold — korrekt fremstillet — stemmer aldeles ikke med
dr. Hansens paastand i ,,Landnaam" (s. 124), at de tilhører tiden
1000-1350 (1500) eller i den sidste afhandling, tiden 900-1350.
Ligesaa lidet kan jeg medgive, at hans forsøg paa at bortforklare
den aabenbart hedenske oprindelse af endel af dem er holdbar.

Om de nordlandske navne

er dr. Hansens indvendinger mod mine i „Nordl." fremsatte me-
ninger ikke mange udenfor, hvad han har anført under den ovf.
omtalte „arkæologiske methode".

Som nævnt gjentager han ikke sin i Landnaam fremsatte paa-
stand, at det netop er paa gaarde med navne paa — staciir,
at de nordlandske gravfund fra ældre jernalder er gjorte. Men
han erklærer sig fremdeles (s. 27) ikke at være i tvivl om, at disse
navne „som regel indtager landnaamspladse, og at — landene
kommer noget bagefter i denne henseende." „Jeg er f. ex. efter
de topografiske forhold ikke i tvivl om, at Kulstad og Dolstad

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 31

ved hoveddalførets munding i Vefsen(fjoi den?) maatte naturlig fore-
trækkes for Drevland, Stuvland og Holand udenfor ved Drevjas."
Han oplyser ikke, om han har studeret de topografiske forhold
paa stedet eller kun paa karter, skjønt han jo siger, at han „ikke
kan tillægge K. Ryghs topografiske skjøn nogen ubetinget vægt
mod mit eget." Jeg har et par gange reist gjennem Vefsen og
dertil flere gange paa gjennemreise været inde i fjorden. Jeg har
saaledes havt god anledning til at sætte mig fuldstændigere ind i
de topografiske forhold, end det kan ske ved karter. Dette kjend-
skab har jeg desuden faaet suppleret ved velvillige meddelelser af
en med stedsforholdene meget fortrolig mand, hr. godsforvalter
A. Schult. Efter dette tør jeg sige, at dr. Hansen ved den cite-
rede paastand om ælden af disse gaarde i Vefsen fornægter negle
af de ledende grundtanker i sin lære om bosættelsens gang i
landet; Læren om de sollyse lier og den lerholdige jord, som har
lokket til den første bosætning, og om gruslandet og skyggesiderne,
som er blevet staaende igjen til meget senere bebyggelse. Lierne
paa begge sider af Drevja ligger netop mod sollyset, aabent heldende
mod sydvest og syd. Og fjeldene paa den anden side af fjorden
er for fjerne til at kunne skygge. Og her er der lerholdig jord.
Lidt mindre udpræget har vi de samme forhold i lierne ved f^^ustas
nedre løb med gaarden Skaland. Ganske anderledes i hoveddalens
nedre del. Her er jordbunden gjennemgaaende grus og sand, og
her ligger dalbunden i skygge under det høie Øifjeld. Dertil kom-
mer en omstændighed, som hr. Schult gjor mig opmerksom paa,
nemlig at den lange småle kile af V'efsenfjorden, som gaar ind til
hoveddalens munding, i regelen er islagt om vinteren, medens dette
ikke er tilfælde saa langt ude som ved Drevjas munding. Jeg
skulde tro, at ogsaa dette maatte have nogen indflydelse paa ny-
byggeres valg af bosted. Det kan lægges til, at det eneste ældre
jernalders fund fra Vefsen skriver sig fra Skaland ved Fusta. Ved
Vefsenfjorden kan der saaledes neppe være nogen tvivl om, at
gaarde som Drevland og Holand er ældre end Dolstad og Kulstad.
Forøvrigt bestaar dr. Hansens indvendinger mod mine i „Nordl."
fremsatte meninger om nordlandske navne mest i paastande uden
begrundelse, og naar der lægges nogle motiverende ord til, er de

32 K. RYGH. [1906

ofte rent urigtige. Han erklærer kort og godt, „at Gladstad paa
Vega laa bedre end Holand og Grøtland". Derfor er det første
navn det ældste. Er det, fordi Holand ligger paa nordkysten? Det
ligger jo Lidmerket godt til for fiskebedrift. Jeg skal gjore op-
merksom paa, at Eggum, det eneste navn paa — heim i Lofoten,
ligger paa nordvestspidsen af Vestvaagøen, aabent mod Nordhavet.
Om Dilkestad i Ranen siger han, at det ligger bedre end „Bratland
i baklien". Dette med „baklien" er urigtigt. Bratland ligger ved
fjorden aabent mod sydvest og syd og kun med en lav aas bag
paa østsiden. Mod min mening, at Bindalen med sine forholdsvis
mange — stad'er ikke giver indtryk af at høre til de ældste bygder
i Nordland, hævder han, at der findes mange gravhauger her. Da
spørgsmaalet er om- en navnegruppe, som han har henført til ældre
jernalder og jeg til vikingetiden, er det vanskeligt at forstaa, hvad
gravhaugerne her kan bevise. Jeg kjender meget vel til haugerne
i Bindalen. Jeg kjender ogsaa, hvad vigtigere er, fund fra hau-
gerne. De tilhører vikingetiden.

Det „viljeløse valg" af bosted.

Jeg taler ligesom i min forrige afhandling ikke gjerne mere
end nødvendigt om den første bosætning eller landnaam af et ger-
manisk folk i Norge. For mig har det været hovedsagen at
undersøge visse navneklassers aldersforhold. Hvorvidt nogen af
disse navneklasser skriver sig fra en første indvandringstid, ved
jeg intet om. Jeg ved ikke, om vi blandt de nuværende norske
gaardnavne eller de ud af brug gaaede, som vi dog kjender til,
har bostedsnavne, som er dannede af de første indvandrere af
germanisk tunge. Det synes mig kun sandsynligt, at de i tilfælde
neppe kan være at søge blandt de klasser af sammensatte navne,
som dr. Hansen baade i „Landnåm" og i sin sidste afhandling
fortrinsvis har behandlet. Det er derfor kun med reservation, at
jeg her gaar ind paa indvandringsspørgsmaal.

Dr. Hansens lære om indvandringen hviler jo paa flere hypo-
theser. Det er jo kun en hypothese, at det norske folks forfædre
først er indvandrede i broncealderen som et broncebrugende folk,

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM G A ARDNAVNE. 33

Og at de først har bragt jordbruget med sig. Denne hænger igjen
sammen med en anden hypothese, at Norge ikke har havt nogen
yngre stenalder i sambaand med den almindelige skandinaviske
stenalder. Den sidste theori anser jeg ialfald for uantagelig. An-
tager man, at indvandringen er foregaaet ikke tørst i broncealderen,
men under stenalderen, kan dette ogsaa have indflydelse paa op-
fatningen om de ældste bostedsformer. Og dette maa igjen paa-
virke meningerne om arten af de ældste bostedsnavne.

Dr. Hansens theorier om indvandringen og indvandrernes ud-
bredelse i landet hviler ikke alene paa den hypothese, at de bragte
jordbruget med sig. Men han gaar ogsaa ud fra, at de var jord-
dyrkere i en ganske exclusiv grad, saaledes at ingen anden nærings-
vel kunde have nogen betydning for dem og i ringeste mon paa-
virke deres valg af bosted. At et folk hovedsagelig lever af fiskeri
synes for ham at være et „veidemandstandpunkt".

Jeg gjorde i „Nordl." endel indvendinger mod denne til yder-
lighed drevne opfatning af, hvad et jordbrugerstandpunkt under
oldtidens forhold vil sige. Jeg gjorde navnlig opmerksom paa de
vidnesbyrd, som fortidslevningerne bringer om, at broncealderens
folk maa have været fortrolige med sjølivet og de bedrifter og
næringsveie, som er knyttede til dette. Disse indvendinger har dr.
H. ikke berørt i sin sidste afhandling. Men han fastholder mindst
ligesaa sterkt som i „Landnåm" sin lære om de første nordiske
indvandrere som exclusive jordbrugere, som intet andet kunde
kjende til livets ophold end jordbrugets udbytte og derfor ikke
kan tænkes at have taget hensyn til nogetsomhelst andet ved valg
af bosted end det frugtbare jordsmon og det for jordbrug gun-
stigste klima. Og derunder synes han mig ikke at have holdt ud
fra hinanden oldtidens antagelige midler til at dømme om og finde
frem til de gunstigste jordbundsforhold og de midler, som nutidens
udvikling stiller til raadighed. Og han synes mig ogsaa at have
blandet sammen vilkaarene for jordbrug i oldtiden og vilkaarene
under nutidens rationelle drift.

Saaledes kan det forstaaes, at han ved hjælp af de geologiske
karter, Norges Flora og den nyeste jordbrugs- og handelsstatistik
kan mene at være istand til med absolut sikkerhed at optrække

34 K. RYGH. [1906

de veie, ad hvilke oldtidsfolket er kommet ind i landet og har ud-
bredt sig der. Fra saadanne forudsætninger kan han komme dertil,
at han i statistikens oplysning om, hvilken bygd i Bergens stift
der nu exporterer mest smør, finder en støtte for sin paastand om,
at denne først og fremst blev taget i besiddelse af broncealders-
folket (s. 18), og i den omstændighed, at de indre fjordbygder i
nyere tid har forsynet de ydre med korn [i bytte med fiskevarer],
ser et bevis for, at de indre bygder ere blevne først bebyggede.
For det indvandrende folk har valget af bosted været et „vilje-
løst valg".

Dette synes mig at være en helt uhistorisk behandling af et
historisk problem. Man behøver ikke at være blind for den over-
ordentlig store indflydelse som naturforholdene maa have havt paa
folkenes vandringer og udbredelse i oldtiden, for at finde en saa-
dan methode for undersøgelsen utilstedelig ensidig.

Jeg henholder mig fremdeles til de beviser, jeg anførte i
„Nordl." for, at broncealderens folk, som dr. H. antager har været
det indvandrende folk, ikke kan have været et saa exclusivt jord-
dyrkerfolk, at det hjælpeløst maatte flygte fra de egne, som ikke
gav de bedste naturlige vilkaar for jordbruget.

Jeg finder, at der ogsaa i denne henseende kan være endel
veiledning at hente ad historisk vei. Fra Islands landnaamstid har
vi en liden fortælling, som synes mig i denne forbindelse at for-
tjene at gjenkaldes i erindringen.

Da Floke Vilgerdsøn og hans følge kom til Island (Landn.
kap. 5), seilede de over Breidefjorden og tog land i Vatsfjorden
ved Bardestrand. Hele fjorden var fuld af fisk og fugl („af vevb'i-
skap"), og for fangstens skyld glemte de høonnen, saa at alt det
kvæg, de havde med, døde om vinteren. Dette var jo ikke „veide-
mænd". De havde ogsaa sørget for at have kvæg med for at
kunne begynde jordbrug paa Island ; men den rige fangst i fjorden
bragt dem til at glemme hele jordbruget. Og endnu den dag idag
kan den, som færdes noget ude paa k^^sten, se eksempler nok paa
den dragende magt, som udsigten til en rig fiskefangst kan øve
over jordbrugere, som driver sin jord paa fuldt tidsmæssig maade.
Naar der kommer bud om, at en stim af sild eller makrel staar

No. 7] NOGLE BEMERKNINGER OM GAARDNAVNE. 35

ind gjennem sundene, kan man faa se folkene kaste redskaberne
paa den travleste høbjergningsdag og skynde sig ned til nøstene
for at faa noten og garnene ud.

Men vore ældste forfædre i Norge var efter dr. Hansens me-
ning ganske fremmede for enhver tilbøielighed til at drive fiskeri
og fangst. De fandt sig hjælpeløse ude ved kysten, om havets
rigdom var noksaa stor, og skyndte sig indover landet, til de fandt
fed lerjord, helst muldblandet lerjord, som kunde give de bedste
vilkaar for den eneste næringsvei, de havde noget begreb om.

Dr. Hansen antager, at der i broncealderen ogsaa er foregaaet
en indvandring ad en vestlig vei, fra Jylland over til Vestnorge.
Det kunde da ligge nær at formode, at de først var landede i
Agder. Hvorfor skulde de ikke kunne finde sig tilrette der? De
fandt paa de fleste steder en lunende skjærgaard, en kyst, som
formodentlig var mere grøn og løvrig end nu, og i sundene og
fjordene udentvivl en rigdom paa fisk, med hvilken den nuværende
ikke kan sammenlignes, og dertil græsland og agerland, som vist
kunde tilfredsstille dem fuldt saa godt, som landnaamsmændene
paa Island fandt sig tilfredse med de vilkaar, som bødes dem der.
Men dr. Hansen mener, at om de kom til Agder, har de snarest
muligt skyndt sig bort fra dette land med det daarlige jordsmon.
De har i høiden ofret nogen opmerksomhed paa Jæderen, men
ellers ilet ind til det indre Hardanger og Voss og slaaet sig ned
der. Thi de var jordbrugere og ikke „veidemænd".

I modsætning til denne theori om indvandreres og landnaams-
mænds naturbundne vilje tør det være betimeligt at minde om
sagaernes beretninger om, paa hvilke maader de, som udvandrede
til Island, gjorde sine valg.

Da Ingolf, den første landnaamsmand, saa sig nødt til at for-
lade Norge, holdt han et stort blot og raadspurgte guderne om
sin skjæbne og „fretten viste ham til Island" (Landn. kap. 7).
Dermed var hans valg afgjort. Og da Thorolf Mostrarskegg var
i tvivl, om han skulde underkaste sig kongen eller udvandre, holdt
han et stort blot og gik til frett hos Thor, sin bedste ven. „Men
fretten viste Thorolf til Island" (Eyrb. s. kap. 4). Og vi har som
bekjcndt talrige fortællinger om frcmgangsmaader, som udflytterne

36 K. RYGH. [1906

brugte for at faa bestemt det sted paa Island, hvor de skulde slaa
sig ned; de har lidet at gjøre med undersøgelse af jordbundens
beskaffenhed og naturforholdene forøvrigt paa de forskjellige steder.

Da den førnævnte Thorolf paa sin færd var kommet vestenom
Reykjanes og saa flere store fjorde aabne sig ind i landet, kastede
han overbord høisædesstolperne fra hovet, som Thors billede var
udskaaret paa, og erklærede, at han skulde bygge der, hvor Thor
lod dem komme i land. Siden fandt han stolperne i fjæren, og
der tog han land. Da Ingolf fik Island i sigte, kastede han ogsaa
sine høisædesstolper ud og sagde, at han skulde bosætte sig der,
hvor de kom i land. Dette gjorde han da ogsaa. Thord skegge
fandt først sent igjen sine høisædesstolper. Han boede 10 eller
15 aar øst i landet; men da han saa fik høre, at stolperne var
drevne iland paa en ganske anden kant, solgte han sit land og
drog vestover og tog land der, hvor stolperne var fundne (Landn.
kap. 11). Lodmund fra Voss boede ogsaa først nogle aar i Øst-
fjordene, til han fik høre, at hans høisædesstolper var drevne ind
paa Sydlandet. Da flyttede han strax did og bosatte sig der, hvor
stolperne havde anvist ham bolig (Landn. kap. 250). Bekjendt er
fortællingen i Egils saga om, at da Kveldulf døde paa overreisen
til Island, blev efter hans iforveien udtalte vilje kisten med hans
lig kastet i havet. Sidtn fandt Skallagrim den dreven i land i
Borgart jorden, og der tog han land og byggede sin gaard.

Disse udvandrere tilhørte et folk, som i umindelige tider havde
været agerdyrkere. Det tør vel ogsaa antages, at deres jordbrug
stod paa et mere udviklet standpunkt, end det gjorde hos ind-
vandrere til Norge længe før vor tidsregnings begyndelse. Skulde
det da være saa urimeligt at antage, at disse indvandrere kan
have truffet bestemmelser om sin reises maal og om sine nye bo-
steder paa en ligesaa lidet agronomisk rationel maade som land-
naamsmændene paa Island i vikingetiden?

Efter dr. Hansens iheorier burde disse jo slet ikke være draget
til Island. De var jo ingenlunde alle nødte til at udvandre Og
de, som fandt sig tvungne til det, kunde f. eks. være dragne til
Suderøerne eller Irland I det sted ved vi af sikre beretninger, at
mange tvertimod flyttede fra Irland og Suderøerne til Island. Og-

No. 7] NOGLE BEMERKNINGEk OM GAARDXAVNE. 37

saa fra \'oss, som efter dr. H. paa grund af sin gode jordbund
drog broncealderens folk mere til sig end nogen anden bygd paa
Vestlandet, udvandrede virkelig mange til Island. Det kunde ikke
være de gunstigere vilkaar for jordbruget, som lokkede udvandrerne
did. Og dog fortælles det, at de, som i den første landnaamstid
bragte beretninger fra Island til Norge, „roste landet meget", „de
sagde, at det var et land med gode levevilkaar." Det kan let sees,
at det, som de ikke satte mindst pris paa ved det nye land, var
den rige adgang til fiskeri og til fangst af hval, sæl og havfugle.
Jeg fastholder den bemerkning i „Nord!.", som dr, H. (s. 18)
synes at anse for mindre videnskabelig, at „naturhistoriske under-
søgelser kan lære os, hvor de naturlige forhold har været gunstige
for bosætning og ophold ; men de kan ikke afgjøre, om gunstige
betingelser, som jordbund og vækstlighed bød, ogsaa virkelig er
blevne benyttede af indvandrere, og om ikke af grunde, som det
nu kan være vanskeligt med sikkerhed at paavise, en ældre be-
folkning har foretrukket egne, som kunde synes mindre indbil-
dende." Jeg tror ikke, at folkenes vandringer i fortiden kan be-
stemmes efter de samme mcthoder som planteverdenens udbredelse
over landene.

Ogsaa naar der spørges om bosætningens vækst og udbredelse
i det enkelte dalfore, maa det visselig indrømmes, at naturforholdene
har havt sin bestemmende indflydelse. Men det gjælder ogsaa her
ikke at gjore theorierne for stive. Naar det paa et kart ofte kan
se ud som, om bosætningen har skyet „baglien" og kun holdt sig
til solsiden, saa har nu dette for en ikke saa ringe del sin grund
i et forhold, som allerede Hans Strøm har iagttaget og fremhævet :
at det paa mange steder i landet er tilfæ'lde, at fjeldene træder
nærmere ud til fjorden eller elven paa den søndre side end paa
den modsatte. Derfor bliver der her mindre rum for gaarde. Dette
gjelder saaledes en stor del af Gudbrandsdalen. Derfor finder vi
her i store strog gaardene i større mængde kun i den mod s}-d-
vest vendende li. Men hvor fjeldene paa den anden side træder
mere tilbage, saa at der bliver mere rum mellem dem og elven,
f. eks. ligeoverfor Sundre Frons kirke, mangler der heller ikke un-

38 K. RYGH. NOGLE BEMERKN. OM GAARDN. [1906 No. 7]

der baglien eller paa den mod nordøst vendende side enten paa
mange gaarde eller paa gamle gaardnavne. Og i Lom og Skiaaker,
hvor der i endnu høiere grad kan tales om en „bagli", fordi dalen
gaar i retning vest — øst, der har vi paa dalens sydside tæt bygd
med ligesaa gamle gaardnavne som paa den nordre side. Og de
tre fra middelalderen stammende kirker ligger ogsaa alle paa syd-
siden. Lignende forhold har vi i Vestre Slidre og i endel af Vang
i Valdres, og de kan paavises paa mange steder i landet.

ALGOLOGISKE NOTISER

III

AF

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 8

AKTIl-:TinKKi:HIi:T I THONDUJKM
1907

Af de nedenfor beskrevne nye kalkalger vil Lithothamnion
gibhosum og Litliophyllum Oardineri blive nærmere behandlet i
„The Lithothamnia of the Sealark-Expedition" (Trans. Linn. Soc),
de øvrige ved en senere anledning.

Lithothamnion repandum Fosl.

Alg. Not. (1W4), p. 4.

f. dissidens Fosl. mscr.

Afviger fra hovedformen ved at overfladen er temmelig tæt
besat med vorteformige udvekster 1 — 3 mm. i diameter, og kon-
ceptaklerne er tildels lidt større.

Denne form nærmer sig habituelt f. asperula fra Ny Seland;
men udveksterne er i regelen grovere, delvis dog kun en følge af
underlagets form. — Syd-Australia, Kap Jaffa (Aug. Engelhart).

Lithothamnion versicolor Fosl. mscr.

Thailus 5—7 cm. i diameter, 1 — 2 cm. tykt, danner uregel-
mæssige, tildels over hinanden voksende skorper paa klipper, med
tætstaaende vorteformige eller korte grenlignende, her og der sam-
menflydende, 2—3 mm. tykke, knudrede udvekster; sporangie-
konceptakler sammentrængte, konvekse eller halvkugleformige, cir-
kelrunde eller undertiden aflange, med tilslut svagt nedtrykt midt-
parti, 400— 700 /A i diameter; sporangier firdelte, 200— 240 /^ lange
og 50—110 li. brede.

H\'pothalliet er for det meste coaxillært, undertiden uregel-
mæssigt, cellerne 18—36 /^ lange og 6—9 // brede; perithalliet
udvikler tildels skaalformige vævlag, cellerne 11—20 ji lange og
6—7 // brede. I vertikalt mediansnit er konceptaklerne for det

4 M. FOSLIE. [1906

meste lidt mindre end seet fra overfladen. Det nedtrykte midt-
parti af taget er gjennemboret af 40—60 grove slimkanaler. Arten
bærer modne sporangier i december.

Litlioth. versicolor nærmer sig habituelt L. Gahrielii, men er
nærmere forbundet med L. funafutiense, fra hvilken den afviger
især ved sine talrige udvekster og småle celler. — Port Philip
Heads, Victoria (C. J. Gabriel).

Lithothamnion thelostegium Fosl. mscr.

Thailus skorpeformig udbredt paa koraller, 0.2—0.5 mm. tykt,
med temmelig tætstaaende grenlignende udvekster 0.5 — 1 mm.
høie og 0.5—0.8 mm, tykke, randpartiet koncentrisk zoneret;
sporangie-konceptakler halvkugleformige, 0.6 — 0.9 mm. i diameter,
midtpartiet tilslut lidt fladtrykt; sporangier firdelte, 150—180 /j.
lange og 40 — 60 p- brede ; cystokarpie-konceptakler koniske, 600 —
700 /J- i diameter.

Hypothalliet er i vertikalsnit radierende og danner lange buer
opad og nedad. Det indtager den væsentligste del af skorpens
tykkelse. Cellerne er 14 — 28 /x lange og 6-9 jj- brede, dog er
disse maal noget usikre paa grund af mindre gode slibesnit.
Perithalcellerne er subkvadratiske, omkring 7 p- i diameter, eller
svagt vertikalt forlængede, 6 — 9, undertiden indtil 11 p lange og
6 — 7 p brede. Sporangie-konceptaklerne er fremstaaende og ud-
vikles her og der paa skorpen mellem de lave udvekster, som de
ofte ligner i udseende. Taget er gjennemboret af 70—120 slim-
kanaler. Cystokarpie-konceptaklerne forekommer dels paa skor-
pen, dels i toppen af de laveste udvekster. De bærer en kort
forlænget top som sedvanlig hos Lithothamnion.

Habituelt minder arten lidt om visse former af Lithoth. Mul-
ler i. Den er dog nærmere beslegtet med Lithoth. simulans, men
skiller sig ved sine talrige grenlignende udvekster, længere og sma-
lere hypothalceller. — Tahiti: Rikitea (Mus. Paris, P. Ha ri o t,
nr. 14).

Lithothamnion phymatodeum Fosl.

New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 3.

f. aquilonia Fosl. mscr.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 5

Danner 180 — 400 jj- tykke skorper paa Laminaria-vøååQY,
her og der med grenlignende udvekster 0.8 — 1.5 mm. høie og
0.6 — 0.8 mm. i diameter, tildels med fortykket top indtil 1 mm.
i diameter; cystocarpie (?)-konceptakler subkoniske, 250—400 jj. i
diameter.

Skorpen følger i almindelighed underlagets form. Hypothal-
liet er forholdsvis kraftig udviklet, radierende og danner korte
buer opad og nedad. Cellerne er for det meste 18—22 /^ lange
og 6 — 7, undertiden indtil 9 // brede. Perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, omkring 7 p. i diameter, dels og oftere vertikalt for-
længede, 9 — 18 jj- lange og 6 — 7, undertiden indtil 9 ji brede.
Konceptaklerne, hvoraf der kun forekommer nogle faa, er svagt
udviklede og tomme.

F'ormen ligner habituelt en svagt udviklet Phym. polymor-
phum. Det er muligt, at den repræsenterer en selvstændig art,
hvilket imidlertid ikke kan afgjøres, før der foreligger vel udvik-
lede konceptakler. Cellerne er ofte lidt længere og forholdsvis
smalere end hos typisk LithotJi. ijhymatodeum ; men forøvrigt
stemmer de i det væsentlige overens. — Nordvestkysten af Ame-
rika: Puget Sound, Fort Casey, Whidbey Island, Wash. (Gard-
ner, nr. 652). —

Lithotltamnion ruptile Fosl. mscr.

Lithothamnion syntrophicum f. ruptilis Fosl. in Vidensk. Selsk. Aarsber.
(Bot.saml.) 1904 (1905), p. 18.

Jeg omtalte 1. c, at cellerne hos f. ruptilis er lidt større end
hos typisk L. syntropliicum. Jeg har senere havt større mate-
riale af den sidstnævnte, og dens variation er ikke saa stor, at f.
ruptilis kan henføres til samme art, men maa ansees som selv-
stændig. Det basale hypothallium hos Litlioth. ruptile er radie-
rende, de nedadløbende buer dog noget kortere end de opad-
iøbende, cellerne 18 (14)— 29 (36) jj. lange og 9—11 eller indtil
14, undtagelsesvis indtil 18 ji brede. I de korte grenlignende ud-
vekster, som forekommer her og der, er de medullære hypothal-
celler sedvanlig 22—29 ji lange og 9—14 // brede. Perithalliet
indtager i almindelighed mindre end halvdelen af skorpens tyk-

M. FOSLIE.

[1906

kelse, men er tildels svagt lagdelt, i de grenlignende udvekster
endog tydelig lagdelt. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9— 1 1 /^
i diameter, eller oftere vertikalt forlængede, 11 — 25 jx lange og 9
(7) — 14 />- brede. Jeg har seet kun nogle faa og svagt udviklede
sporangie-konceptakler, som er noget fremstaaende og 500—700 //
i diameter.

Arten staar mellem Litlwth. Philippii f. crispata og L. syn-
tropliicum. 1 struktur nærmer den sig tildels LithotJi. fruticulosum
især med hensyn til de udvekster, som kun er delvis hule. —
Den er hidtil kun kjendt fra Vestindien. (St. Domingo, St. Jan
og St. Thomas).

Lithothamnion (?) irregulare Fosl. mscr.

Thailus 4 — 8 cm. i diameter, 2—4 cm. tykt, danner uregel-
mæssigt lappede skorper med sammentrængte, vorteformige ud-
vekster eller uregelmæssigt delte, 1 — 3 mm. tykke, noget sammen-
voksede, knudrede grene ; cystocarpie (?)-konceptakler næsten over-
fladiske, koniske, tildels noget lave, 450—650 /j. i diameter.

De foreliggende eksemplarer af denne art er meget uregel-
mæssige, hvilket især er en følge af substratets uregelmæssige form
og algens gjentagne overvekst af fremmede legemer. Den beklæ-
der delvis en død kalkalge, som muligens ikke tilhører samme art,
og den synes tilslut at have løsnet sig fra det oprindelige under-
lag. Hypothalliet er ialfald tildels coaxillært med for det meste
18 — 25 /x lange og 7 — 11 /j. brede celler. Perithalliet er svagt
lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, 6—9 /j- i diameter, dels svagt
vertikalt forlængede, indtil 11 eller undertiden indtil 14 /j- lange.

Arten ligner habituelt noget forkrøblede eksemplarer af Li-
thothamnion fruticulosum, men cellerne er for det meste betyde-
lig mindre. Konceptaklerne viser derimod større lighed med cy-
stokarpie-konceptakler hos LithotJi. indicum. De bærer for det
meste en svagt forlænget top, men er tildels noget lave. De er
dels tomme, dels angrebne af dyr, og ved opløsningen efterlader
de et temmelig grundt ar. Imidlertid er bundens midtparti ofte
svagt ophøiet, hvorfor konceptaklerne muligens repræsenterer det
tilsvarende organ hos Lithophyllum, uagtet de forøvrigt ligner cy-

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 7

stokarpie-konceptakler hos Litliothamnion. Habituelt ligner algen
ogsaa Lithoph. munitum fra Vestindien, men konceptaklerne
overvokses ikke som hos denne, og strukturen er lidt grovere. —
Afrika, St. Thomas (Univ. bot. mus. Coimbra, nr. 26).

Lithotliamnion indicum Fosl. mscr.

Ligner Lithoth. fruticulosum, men sporangie-konceptaklernes
bund næsten plan eller svagt konveks efter vævlagenes stilling, og
især de nedre hjørner i mediant vertikalsnit ofte ikke eller kun
svagt afrundede; cystocarpie-konceptakler næsten overfladiske og
koniske.

f. typica Fosl. mscr.

Grenenes form og tykkelse modsvarer LitJiotJi. fruticulosum
f. crassiuscula.

f. subtilis Fosl. mscr.

Grenenes form og tykkelse modsvarer LWiotli. fruticulosum
f. clavulata.

Denne art, som forekommer i det Indiske og Stille hav, har
tidligere \'æret henført til Lithoth. fruticulosum. Jfr. Fosl. Lithoth.
Mald. and Laccad. (Fauna and Geogr. of the Mald. and Laccad.
Archip.), p. 464, pi. XXIV, fig. 2—3; Lithoth. Adriat. Meer. Taf.
I, fig. 7-9, 16-17; Siboga-Exp. LXI, p. 19, pi. II, fig. 1-9.
Da der nu er fundet fuldt udviklede cystokarpie-konceptakler, som
afviger noget fra de tilsvarende organer hos Lithotli. fruticulosum,
maa algen ansees som en selvstændig art.

Lithothamnion gibhosum Fosl. mscr.

Thallus frit udviklet, rundagtig, 3 — 4 cm. i diameter; grenene
subdikotome, radierende, korte og temmelig sammentrængte, delvis
sammenvoksede, næsten jevnhøie, oventil uregelmæssigt eller rund-
agtig fortykkede, knudrede, 4 — 7 mm. t^'kke; sporangie-koncep-
takler konvekse, lidet fremstaaende, 400—650 /v. i diameter; spo-
rangier ukjendte.

I mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller (at
dømme efter et enkelt snit) for det meste 18—25// lange og 11 —
14 /J. brede. Perithalcellerne er dels vertikalt forlængede, 14 — 18 /i

M. FOSLIE.

[1906

eller indtil 22 p. lange og 9 — 11 p- brede, dels og især i de ydre
lag ofte subkvadratiske, omkring 9 p i diameter, eller horizontalt
forlængede, omkring 11/^ lange og 7—9 p brede. Cellerne er for
det meste temmelig tykvæggede; de danner ikke tydelige vævlag.

— Indiske hav: Saj-a de Malha, ca. 55 favnes d3^bde. (Stanley
Gardiner).

Lithothamnion japonicum Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 6.

f. tahitica Fosl. mscr.

Danner indtil ca. 1 mm. tykke skorper, hvorfra udgaar tem-
melig tætstaaende, korte, enkle eller sparsomt delte, 1.5 ■ 2.5 mm.
tykke, tildels noget sammenvoksede grene; sporangie-konceptakler
konvekse, lidet fremstaaende, 300 — 400 p i diameter.

Lithoth. japonicum sj'nes at være en varierende art baade
habituelt og i struktur. Den staar nær L. indicum; men cellerne
og konceptaklerne er i regelen betydelig mindre. Formen tahitica
er fæstet til smaa stene. Der foreligger kun et enkelt eksemplar
af denne form, som jeg indtil videre maa henføre til den nævnte
art. Grenene er for det meste tyndere, og de medullære hypo-
thalceller er lidt kortere end hos artens typiske form. Eksempla-
ret er meget angrebet af dyr og ikke vel udviklet. Det er derfor
muligt, at formen vil vise sig at repræsentere en selvstændig art.

— Tahiti : Tearia (Mus. Paris, P. Hariot, nr. 10).

LitJwtJuimnion fretense Fosl. mscr.

Thailus grenet, fæstet til underlaget ved en svagt udviklet
skorpe, næsten omvendt pyramideformigt, 2 cm. høit, 1.5 cm. i
diameter oventil ; de nedre grene subdikotome eller uregelmæssigt
delte, trinde eller næsten trinde, noget sammenvoksede, de øvre
sammentrykte eller vifteformige, 1 — 1.5 mm. tykke; sporangie-
konceptakler svagt konvekse, 250—400 /a i diameter; sporangier
ukjendte.

Den svagt udviklede skorpe, som viser at algen har været
fæstet til underlaget, er kun delvis tilstede. Herfra udgaar oprette
grene, som er temmelig sammenvoksede, og thailus har her en

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER.

diameter af kun ca. 0.5 cm. Især de nedre grene bærer her og
der korte sidegrene.

I mediansnit af en gren er vævlagene tydeligt skaalformige.
De medullære hypothalceller er 11 — 18 // lange og 7— 10 //brede.
Perithalliet er svagt udviklet og cellerne subkvadratiske, 6 — 9 jj. i
diameter, eller vertikalt forlængede og indtil 14 /j- lange. Sporan-
gie-konceptakler forekommer i lidet antal og er svagt udviklede.
De overvokses tilslut af nydannet væv.

Arten staar meget nær Lithoth. japonicum. Grenene er imid-
lertid tyndere end hos nogen af de hidtil kjendte former af denne
art, og de medullære hypothalceller er for det meste lidt kortere
og bredere. Der foreligger kun et enkelt eksemplar, som synes
at være temmelig ungt. — Japanske hav : Kaifuura, prov. Etschigo
(K. Yen do, nr. 113).

LWiothamnion exasperatum Fosl. mscr.

Danner ca. 0.5 mm. tykke skorper paa haardt underlag, med
tætstaaende, 1 — 2 mm. høie og 0.5—1 mm. tykke, enkle, knud-
rede, undertiden sammenvoksede grene, ofte med afstumpet eller i
midten nedtrykt top; sporangie-konceptakler 300 — 500 jJ- i dia-
meter; sporangier firdelte, 110 — 200 // lange og 40— 100, y- brede.

Det basale hypothallium er coaxillært og cellerne 14 — 30 jj.
lange, 5 — 9 jj- brede. Perithalcellerne i den skorpeformige del er
temmelig varierende i størrelse og altid vertikalt forlængede, 7 — 14
eller indtil 18 jj. lange og 5—7, undertiden indtil 9 // brede. I
grenene er cellerne indtil 22 ij- lange. Konceptaklernes tag er
gjennemboret af 50—70 slimkanaler.

Blandt hidtil kjendte kalkalger er denne art nærmest beslegtet
med Lithoth. rugosum. Den er imidlertid finere og cellerne for-
holdsvis smalere. — Chili: Punta Arenas i Magellanstrædet (R.
Thaxter, comm. Farlow, nr. 9).

Lithothamnion (Epilithon) galapagense Fosl. mscr.

Syn. .\Ielobesia cortici formis Karl. Thalloph. Galap. Isl. p. 98.')

') W. G. Karlow. Thallophytes and .Musci of the Galapagos Islands in: 15. L.
Robinson, Flora of the Galapagos Islands, a Paper of the Hopkins Standard
Expedition. — Proccedings of the American Academy of Arts and Sciences.
Vol. XXXVllI, No. 4. Boston 1902.

10 M. FOSLIE. [1906

Thailus danner noget udbredte, meget tynde, svagt forkalkede,
graagule skorper med tildels blaaviolet anstrøg paa andre alger,
sammensat af 1—4 cellelag; sporangie-konceptakler svagt konvekse,
taget lidt nedtrykt i midten og her ikke forkalket, 150—250 // i
diameter ; sporangier firdelte, 50 - 60 p- lange og 25—40 jj- brede ;
cystocarpie-konceptakler konvex-koniske, 140—240 p. i diameter;
antheridiekonceptakler 70—100 p. i diameter.

Denne alge, som prof. W. G. Farlow velvillig har sendt
mig, er nært forbundet med Lithoth. menibranaceum; men den er
mere forkalket og derfor ikke gjennemsigtig som den nævnte art.
Thailus er sammensat af 2 — 4 cellelag undtagen i de yngre dele,
som er monostromatiske. Seet fra overfladen er cellerne efter fo-
reløbige og omtrentlige maal 6—9 p- lange og 5—7 p brede, for
det meste forlængede i radiens retning. Konceptaklernes tag er
gjennemboret af 20 — 50 slimkanaler.

Arten forekom.mer paa Oelidium serrulatum og bar modne
sporangier i december. Den er kun kjendt fra Wenman-øen, Ga-
lapagos (Snodgrass og Heller).

(Liihophylliim litJiophylloides Heydr.)

Lithoth. Mus. Paris in Engl. bot. Jahrb. 1901, p. 531.

I Melob. Arb. Heydr. p. 21 omtalte jeg, at f. i^hijlloides af
den ovenfor anførte art ikke repræsenterer slegten LWiophyllum,
men derimod Lithothamnion, og jeg antog at den var identisk
med Lithoth. rugosiim. Den viser nemlig stor lighed med former
af denne art baade habituelt og i struktur; men om den er fuldt
identisk, kan neppe bestemt afgjøres efter det eksemplar, som
jeg har havt anledning til at undersøge. Det synes at være noget
forkrøblet, og der forekommer kun et par svagt udviklede sporan-
gie-konceptakler, men flere overvoksede. Efter senere undersøgelse
af det samme eksemplar synes det forøvrigt sandsynlig, at det
omfatter to forskjellige arter, som er sammenvoksede.

Af formen brachiata har jeg undersøgt to eksemplarer. Det
ene viser nogen habituel lighed med forkrøblede eksemplarer af
Goniolithon frutescens, især f. subtilis; men det er temmelig usik-
kert, om det tilhører Goniolithon, maaske snarere Lithothamnion.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 1 1

Isaafald kan de af Heydrich 1. c. beskrevne tetrasporangie-kon-
ceptakler ikke være saadanne, men snarere cystokarpie-konceptak-
ler. Han omtaler heller ikke at have seet sporangier. Jeg har
kun seet et enkelt konceptakel, som er overfladisk, konisk og nær-
mest synes at repræsentere det sidstnævnte organ hos Lithotham-
nion; men da der ogsaa findes saadanne som er overvoksede af
thailus, er bestemmelsen meget usikker. Sammen med det nævnte
eksemplar er der et lidet fragmentarisk, som tilhører Litliotham-
nion og bærer et enkelt, svagt udviklet sporangie-konceptakel, hvis
tag er gjennemboret af et antal slimkanaler. Dette eksemplar sy-
nes ikke at kunne tilhøre den samme art som det førstnævnte og
heller ikke det under f. phylloides omtalte; men det er altfor svagt
udviklet til at kunne bestemmes.

Denne alge skulde saaledes egentlig benævnes Lithothamnion
litliophylloides; men da den omfatter mindst tre forskjellige og
meget usikre arter, hvoraf den ene maaske repræsenterer en form
af Lithoth. japonicum, bor den forbigaaes indtil videre.

Arcliæoliiliothamnion clurum Fosl. mscr.

Thailus 3—5 cm. i diameter, fæstet til underlaget eller om-
slutter smaa gjenstande, danner først en tyndere skorpe og udvik-
ler derpaa tætstaaende, korte, enkle, ofte sammenvoksede grene
eller uregelmæssige, tildels knudrede, oventil ofte flade udvekster
for det meste 1 — 2 cm. i diameter; overvoksede cystocarpie(?)-
konceptakler 80 — 220 // i diameter.

Det basale hypothallium er svagt udviklet, cellerne 14 — 25 /-i
lange og 6 — 9 /^ brede. I mediansnit af en gren er de meduUære
hypothalceller vertikalt forlængede, 11—22, undertiden indtil 29 ,"■
lange og 6—9 />- brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske,
dels forlængede i vertikal retning, 6—14 // lange og 6— 9 /^ brede.
Smaa intermediære, skraatstillede celler er temmelig talrige.

Der forekommer kun overvoksede konceptakler hos et af de
foreliggende eksemplarer. De er 80—220 // i diameter og viser,
at der har v:eret en enkelt pore. De repræsenterer sandsynligvis
cystokarpie- eller antheridie-konceptakler af Archæolitliotliamnion,
men livilket af disse organer kan ikke for liden afgjores.

12 M. FOSLIE. [1906

Habituelt staar arten nær Arch. erythræum. Overfladen er
glat, tildels glinsende, men konsistensen er meget fastere, grenene
betydelig grovere, og hypothalcellerne synes ikke at blive fuldt
saa brede som hos den nævnte art.

Denne alge forekommer i lidet antal sammen med Lithoph.
verriicosum og Arch. erythræum ved Kap Jaffa, Syd-Australia
(Au g. Engelhart).

Archæolithothamnion australasicum Fosl. mscr.

Frit udviklet, grenet, 6 cm. i diameter; grenene radierende fra
centrum, subdikotome, tætstaaende, jevnhøie, korte, rette, her og
der sammenvoksede, tildels knudrede, 6—8 mm. tykke med afrun-
det eller afstumpet top; sporangierum omkring 45 jx lange og 25
IJ. brede.

I mediansnit af en gren er de meduUære hypothalceller 11 — 14
eller indtil 18 /^ lange og 7 — 11 jj- brede. Perithalcellerne er sub-
kvadratiske, omkring 7 jj. i diameter, eller vertikalt forlængede, 7
— 14 /Ji lange og 6—9 p- brede. Smaa intermediære, skraatstillede
celler optræder her og der i perithalliet. — Af sporangie-rum har
jeg kun seet nogle faa overvoksede. De er sandsynligvis mere
varierende, end de ovenfor anførte maal angiver.

Ogsaa denne art er nærmest forbundet med visse former af
Arch. erythræum. Den udmærker sig imidlertid ved at være frit
udviklet paa bunden, ved sine grove og rette grene og ved tildels
noget mindre celler. — Der er kun fundet et enkelt eksemplar ved
Kap Jaffa, Syd-Australia (Au g. Engelhart).

Goniolithon Notarisii (Duf) Fosl.

f. paci-fica Fosl. mscr.

Konceptaklerne mere fremstaaende og heterocysterne i mindre
antal end hos den typiske form.

Et par mindre vel udviklede eksemplarer fra Japan har jeg
tidligere henført til f. propinqua; men de repræsenterer vistnok en
selvstændig form, f. pacifica. Arten er forøvrigt meget varierende,
og grænsen mellem de enkelte former er vanskelig at trække.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 13

GoniolWion scahridum Fosl. mscr.

Skorpeformig, uregelmæssig udbredt, 0,2—0.4 mm. tyk, med
lidt ujevn overflade; sporangie-konceptakler subkoniske, 300 — 500
//i diameter; sporangier firdelte, 110 — 150 /j. lange, 70— 90 /^ brede.

Skorpen er svagt fæstet til stene og overvokser delvis frem-
mede legemer. I vertikalsnit danner hypothalliet den væsentligste
del af skorpens tykkelse. Det er radierende og løber i temmelig
lange buer opad og nedad, cellerne 18—36, undertiden indtil 45 ij.
lange og for det meste 9—11 /^- brede. Det svagt udviklede peri-
thallium er sammensat af vertikalt forlængede celler, som er 11 —
18 [J. lange og 7 — 11 // brede.

Algen staar meget nær Gon. Notarisii f. ptychoides; men
cellerne er for det meste længere i forhold til bredden, og kon-
ceptaklerne er mindre. Det foreliggende eksemplar synes forøvrigt
ikke at være vel udviklet og er delvis beklædt med andre alger. —
Reunion (F. Jadin, nr. 542 delvis).

GonioUthon Hariotii Fosl. mscr.

Danner ubestemt udbredte, 0.5—2 mm. tykke skorper med
smaaknudret overflade: sporangie(?)-konceptakler koniske, 0.7 — 1.2
mm. i diameter.

Algen synes at have været fæstet til klipper. Den over-
vokser delvis Lithothamnion sp.^) og Mastophora (Litlwporella)
melohesioides. Den er meget angrebet af dyr, som tilligemed andre
fremmede legemer delvis overvokses. Derved opstaar en noget
ujevn, smaaknudret overflade, og nye skorper udvikles ofte over
den primære.

Hypothalliet er coaxillært og for det meste kraftig udviklet,
sammensat af 18—32 /^ lange og 11 — 18 jj. brede celler. Frem-
mede gjenstande overvokses tildels af et nydannet hypothallium
med meget svagt udviklet eller næsten umerkeligt perithallium. 1
ældre dele af skorpen er derimod perithalliet for det meste kraftig
udviklet, cellerne subkvadratiske, 9 — 1 1 ,"- i diameter, eller vertikalt
forlængede, 11 — 18 /v. lange og 9—14 /^ brede. Heterocyster op-
træder i temmelig stort antal og er 36—50 /a lange, 18—30 //

') Litholh. purjuoa.sceus formå?

14 M. FOSLIE. [1906

brede. Konceptakler forekommer i lidet antal. De er overfladiske,
koniske, 0.7 — 1.2 mm. i diameter og 0.6 — 1 mm. høie. De er dels
tomme, dels opløste ; i sidste tilfælde efterlader de et meget grundt ar.

Det er sandsynligt, at den i Siboga Exp. LXI, p. 48 under
Oon. megalocystum omtalte tvilsomme form med ca. 1 mm. store
konceptakler er en ung Oon. Hariotii. Jfr. 1. c. tig. 20 og pi.
IX, fig. 9. Den er under enhver omstændighed neppe identisk med
Q-. megalocystum. Konceptaklerne ligner samme hos G. Hariotii.
Hos typisk G. megalocystum er disse organer betydelig større i
diameter, men derimod lavere. Ogsaa i struktur ligner formen unge
skorper af G. Hariotii. I denne henseende staar forøvrigt begge
arter hinanden meget nær. Imidlertid er hypothalcellerne for det
meste lidt kortere hos O. megalocystum end hos G. Hariotii, og
perithalcellerne er ofte kortere og bredere, tildels med den længste
diameter i horizontal retning.

Go7i. Hariotii staar ogsaa nær en endnu ubeskrevet art fra
Vestindien^). Hos denne er dog konceptaklerne for det meste lidt
mindre og lavere, hypothalcellerne sedvanlig længere og forholdsvis
smalere, og perithalcellerne er ofte lidt større.

Denne art forekommer ved Mangareva, Tahiti (Mus. Paris,
P. Hariot, nr. 17).

Goniolithon myriocarpon Fosl.

Lithoth. .Adr. Meer. (1Q04), p. 23; Lithothamnion myriocarpon Fosl. On some

Lithoth. (1897), p. 19.

f. confragosa Fosl. mscr.

Cellerne mindre end hos den typiske form og konceptaklerne
300—450 jj. i diameter.

Blandt de i Siboga-Exp. LXI, p. 45 omtalte eksemplarer af
denne art, som endnu ikke kan ansees sikkert begrænset, er der
et par med mindre celler og mindre konceptakler end hos den
typiske form. Alle undersøgte konceptakler har forøvrigt været
tomme, og derfor er det vanskelig at afgjøre, i hvilket forhold denne
form staar til hovedformen og til nærstaaende arter. Imidlertid
foreligger der et eksemplar fra Tahiti (Mus. Paris, P. Hariot, nr.

^) Gon. solubile Fosl. & Howe.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. ]5

27), som antagelig tilhører samme form og som synes at vise, at
^ormen optræder nogenlunde konstant paa langt fra hinanden lig-
gende steder. Overfladen er noget ujevn væsentligst som følge af
underlagets form. Ogsaa dette eksemplar bærer kun tomme kon-
ceptakler, som er koniske, tildels noget lave; men forøvrigt ligner
de konceptaklerne hos hovedformen. Heterocyster forekommer i
meget lidet antal.

GonioUthon versabile Fosl. mscr.

Ubestemt udbredt paa stene, 0.5—2 mm. tyk, temmelig løst
skjælformig-taglagt, krenuleret eller lappet, her og der med smaa
tiltrykle prolilikationer, noget sammenflydende; sporangie-koncep-
takler koniske, 300— 400 /^ i diameter; sporangier firdelte, 70 — 100
jj. lange og 30—40 /a brede.

Hypothalliet er radierende og danner lange buer opad og kor-
tere nedad, sammensat af 11 — 18 jj- lange og 5 — 8/^ brede celler.
Perithalliet er temmelig svagt udviklet, cellerne dels subkvadratiske,
4 — 7 ;j. i diameter, dels og oftere horizontalt forlængede, 5—9 //•
lange og 4 — 6 // brede, undertiden svagt vertikalt forlængede.
Heterocyster forekommer tildels i temmelig stort antal, 18 — 25 p.
lange og 9— 1 1 y- brede. Sporangierne var i juni maaned endnu
ikke fuldt udviklede, kun et par med tydelig deling.

Habituelt viser denne art nogen lighed med en svagt udviklet
Lithoth. Lenormandi f. squamulosa. Den ligner ogsaa Oo7i. misa-
låense og staar denne nærmest; men den er finere, og cellerne er
mindre. Den har delvis dannet underlag for en Laminaria. —
Japan: Amakusa (J. Petersen, comm. Kjellmann).

GonioUthon Setchellii Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 10; Lilhotliamnion Setchelli Fosl. On
some Lithoth. (1897), p. 18.

f. finitima Fosl. mscr.

Over hverandre udviklede lameller mere sammcnfl^'dende end
hos den typiske form og tilslut tæt besat med vorteformige eller
korte grenlignende udveksler.

Denne form er paa den ene side saa nært beslegtet med G.
Setchellii, at nogen egentlig grænse vanskelig kan trækkes; men

16 M. FOSLIE. [1906

paa den anden side nærmer den sig dels G. laccadivicum, dels
O. mamillare. Det for tiden foreliggende materiale er forøvrigt
for sparsomt til en nærmere udredning af forholdet mellem de til
denne gruppe hørende nærstaaende arter, deriblandt ogsaa G.
JBrassica-florida og G. mamillosum. — Formen finitima er fun-
det ved Ocean Beach, Philip-øen, Victoria (C. J. Gabriel).

{Goniolithon fibulatum (Heydr.) Fosl.)

Lithophjilum fibulatum He3'dr. Neue Kalkalg. (1897), p. 8.

Jeg har tidligere forudsat, at denne alge er identisk med Gon.
SetcJiellii, og jeg er fremdeles af samme Opfatning. Jeg har vist-
nok ikke seet noget eksemplar; men efter beskrivelsen af habitus
og konceptakler kan der neppe være nogen væsentlig forskjel.
Dog repræsenterer den maaske en form af G. SetcheUii med jev-
nere lameller end hos den typiske form. Heydrich's beskrivelse
af strukturen er vistnok meget afvigende fra saavel G. SetcheUii
som nærstaaende arter; men i denne henseende er forholdet sik-
kerlig det samme som ved den af ham samtidig beskrevne Lithoth.
Tamiense (Lithoiili. moluccense). Jfr. Fosl. Melob. Arb. Heydr. p. 17.

Goniolitlion laccadivicum Fosl.

Siboga-Exp. LXI, p. 51, pi. IX, fig. 10 — 13; Goniolithon Brassica-florida
Fosl. Lithoth. Mald. and Laccad. p. 469, pi. XXV, fig. 7.

f. armata Fosl. mscr.

Grenene lidt finere og cellerne for det meste lidt bredere end
hos den typiske form.

Der foreligger kun et par svagt udviklede eksemplarer med
nogle faa tømte konceptakler af denne form. Den slutter sig i
det væsentlige til Lithoph. laccadivicum, og kan neppe ansees som
en selvstændig art. — Manga Riva i det Stille hav (A. Agassiz,
comm. Farlovv, nr. 18).

Goniolithon stfictum Fosl.

New Melob. (1901), p. 14.

f. fastigiata Fosl. mscr.

Descr. Goniolithon strictum 1. c.

Det har vist sig, at den oprindelig beskrevne form af denne
art ikke kan ansees som den typiske, men modsvarer f. congesta

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. [J

af G. frutescens. Jeg optager den derfor som en egen form, f.
fastigiata, medens artens typiske form udmerker sig ved spærrede,
ofte lidt bøjede grene, som dels er saagodtsom uden, dels med
temmelig talrige og noget forlængede sidegrene. Den viser stor
lighed med den i Siboga-Exp. LXI, pi. X, fig. 7 afbildede form.
Arten afviger fra G. frutescens væsentligst kun i struktur, idet
baade hypothal- og perithalcellerne for det meste er større. De
første er 36 (25)— 54 (58) 'j- lange og 14 (12) -22 (25) // brede.
Længden er IV2 — 3 (8^/2) gange større end bredden. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, 11 — 18 p. i diameter, dels og oftere
vertikalt forlængede, indtil 22 (25) /jt lange og 11 — 18 /x brede.
Heterocysterne er talrige, 36—58 jj. lange, 22 — 36 /x brede. Kon-
ceptakler er endnu ikke kjendt hos typisk udviklede eksemplarer
af denne art.

Algen synes paa den ene side at staa nær G. acropetiim;
men grenene er i almindelighed tyndere, og cellerne er for det meste
længere end hos den nævnte art. Der foreligger forøvrigt et sterilt
eksemplar fra Bahama (H o w e, nr. 3593), som synes at danne en
mellemform. Habituelt staar det nærmere visse former af G. acro-
petum end G. stridum, men strukturen er noget afvigende fra den
første, idet cellerne for det meste er lidt længere og ofte bredere.
I denne henseende staar det meget nær G. strictum, men stemmer
heller ikke fuldstændig overens med denne. Det er derfor muligt,
at det tilhører G. acropeUi^n og at denne art er mere varierende
i struktur, end det hidtil foreliggende materiale viser.

G. strictum er paa den anden side saa nært beslegtet med
G. spectahile, at grænsen er vanskelig at trække. Dette gjælder
især forkrøblede former af arten. En saadan er den tidligere som
f. 7i(ma betegnede form. De fleste eksemplarer, som har været
henført til denne form, staar nærmest G. spectahile i struktur og
maa derfor overføres til den sidstnævnte art ; men der gives ogsaa
lignende forkrøblede eksemplarer, som tilhører G. strictum. For-
skjcllen i struktur er forøvrigt temmelig liden, og der synes at
optræde mellemformer blandt saadanne eksemplarer. Hos velud-
viklede eksemplarer af G. strictum er cellerne gjennemsnitlig læn-
gere og bredere end hos G. spectahile. Fremtidige undersøgelser

18 M. FOSLIE. [1906

faar vise, hvorvidt dette er en konstant i<araivter. Ogsaa grenenes
afskalling er mere udpræget hos G. stridum end hos G. specta-
tabile eller G. frutescens. Denne afskalling foregaar især hos
yngre eksemplarer, og den kan optræde saa regelmæssig, at en
gren ved flygtig undersøgelse undertiden endog giver indtryk af
at være leddet. Cp. A. Weber van Bosse in Siboga Exp. LXI,
p. 109. — Arten er hidtil kun kjendt fra Vestindien.

Goniolithon frutescens Fosl.

Calc. Alg. Funafuti (1900), p. 9.

f. galapagense Fosl. mscr.

Tætgrenet, tildels næsten jevnhøie grene; medullære hypothal-
celler 29 (22) — 61 /^ lange, 11 — 18 jx brede; perithalcellerne sub-
kvadratiske, 11 — 14 p. i diameter, eller oftere vertikalt forlængede,
indtil 18 (22) /^ lange og 11 (9) -14 // brede.

Denne art er meget varierende baade habituelt og i struktur.
Hos eksemplarer fra en og samme lokalitet kan de medullære
hypothalceller variere temmelig betydelig, medens periihalcellerne
derimod er mindre varierende. De førstnævnte celler er (bortseet
fra f. galapagetise) 22 (l8)-47 (54) /^ lange og 11 (9)— 18 (22)/^.
brede. Længden er ialmindelighed IV2 — 2V2. tildels indtil 3V2 gange
større end bredden. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 1 1
(9) — 14 (18) /J. i diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, ind-
til 18 (22) /j. lange og 11 (9) — 14 /* brede. Heterocysterne op-
træder næsten altid i stort antal; de er 2d (22) — bO /j. lange og
18—29 iJ. brede.

Formen galapagense staar habituelt mellem f. typica og f.
congesta; men den afviger ved sine usædvanlig forlængede hypo-
thalceller, som er 29 (22)— 61 jx lange og 11 — 18 /^ brede, eller
længden er 2 — 4, undertiden indtil 5 gange større end bredden.
Perithalcellerne er af omtrent samme størrelse som hos den typiske
form, 11 — 18 (22) /x lange, 11 (9) — 14 y- brede, Konceptaklerne,
hvoraf der kun foreligger tomme, er koniske og 500—800 jj. i
diameter. Formen kan derfor neppe ansees som en selvstændig
art. Den er kun kjendt fra Galapagos-øerne (.'\lbatross-Exp. ; comm.
A. Weber van Bosse.)

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 19

Til samme art henfører jeg LithotJiamnion (?) trichotomum
Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. bd. 28), p. 538. Hos
det eksemplar jeg har seet, er grenene gjennemgaaende subdikotome,
her og der med en kort sidegren. I struktur ligner det i det
væsentlige artens typiske form ; de medullære hypothalceller er 22
(18)— 36 (40) iJ. lange og 14 (11) - 18(22) /^ brede; perithalcellerne
er subkvadratiske, 11 — 14 i-t i diameter, eller oftere vertikalt for-
længede, indtil 18 (20) /x lange og 11 (9)— 14 (18) /j. brede.
H e y d r i c h anfører, at heterocysterne er 20 til 70 /j.. Jeg har kun
seet saadanne som er 25—30 /j. lange og ca. 22 /j. brede. Kon-
ceptakler er ukjendte; men desuagtet synes det temmelig utvilsomt,
at algen tilhører G. frulescens og repræsenterer en noget forkrøblet
form, som staar mellem f. congesta og f. suhtilis.

Goniolithon spectabile Fosl.

New Melob. (1901), p. 16.

Det har vist sig, at Oon. frutescens Fosl. og LiiJiothamnion (?)
decutescens Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. 1901),
p. 541 er identiske. Den sidste har en publikationsprioritet af
henimod en maaned. Det er imidlertid bevisligt, at det førstnævnte
navn var anvendt af mig for den samme alge ca. 1 ^'2 aar tidligere
(1899) i henhold til eksemplarer i riksmuseum i Stockholm. Det
blev tilfældigvis ikke offentliggjort før i New xMelob. 1. c. Der har
sedvanlig været taget noget hensyn til et herbarie-navn, og i dette
tilfælde skulde det synes rimeligt, at det nævnte tidsrum maatte
kunne hæve en saavidt kort publikations-prioritet, selv om det ikke
er fuldt overensstemmende med de nyeste nomenklaturregler. Vil
det imidlertid ikke kunne godkjendes, maa algen benævnes Gonio-
litlion decutescens.

Det synes forøvrigt sandsynlig, at denne vestindiske alge saa-
vel som G. intermedmm maa henføres til den i det Stille hav
meget udbredte G. frutescens. Efter det nu foreliggende materiale
kan der neppe trækkes nogen grænse mellem disse arter. Habi-
tuelt ligner G. spectabile dels G. frutescens f. typica, dels f. con-
fjesta eller undertiden f. suhtilis. Den første blir tildcjS større og
grenene tildels mere knudrede end sedvanlig hos G. frutescens,

20 M. FOSLIE. [1906

Og konceptaklerne opnaar undertiden en diameter af indtil 900 /ji,
medens jeg hos den sidstnævnte art ikke har seet dem større end
ca. 800 [JL. I struktur stemmer begge arter fuldstændig overens_
De nævnte ubetydelige afvigelser kan derfor neppe tillægges nogen
vegt, medmindre man deler G. frutescens i flere arter; men dette
synes ialfald ikke for tiden at være berettiget.

Goniolithon (Hydrolithon) Børgesenii Fosl.

New Melob. (1901), p. 19.

f. africana Fosl. mscr.

Ligner den typiske form, men konceptaklerne lidt lavere og
cellerne tildels lidt mindre.

Af denne form har jeg kun seet et lidet fragmentarisk eks-
emplar, som er 0.5 — 1 cm. i diameter. Det danner en noget ujevn
skorpe omkring kalkrør af orme. Skorpen er indtil 2 mm, tyk.
Den beklæder delvis ogsaa en ung Lithophyllum subtenellum.
Algen synes at repræsentere en form af den vestindiske G. Børge-
senii; men da den er liden og svagt udviklet, er det for tiden
umuligt nærmere at fastslaa dens forhold til den nævnte art.

Formen er kun kjendt fra St. Thomas ved vestkysten af Afrika
(Gravier, comm. P. Hariot, nr. 6).

GoniolitJioii (Hydrolitlion) hreviclavium Fosl. mscr.

Thailus 3—5 cm. i diameter, danner først ca. 1 mm. tjekke
skorper omkring smaa haarde gjenstande eller omkring ler- og
kalkkonglomerat, udvikler derpaa sparsomt delte, korte, uregelmæs-
sige, 2 — 3 mm. tykke, ofte delvis sammenvoksede, knudrede grene,
som for det meste er rundagtigt fortykkede oventil; cystokarpie-
konceptakler koniske, 600 — 800 p. i diameter.

Algen er af uregelmæssig form. Den omsluttede masse for-
svinder tilslut delvis især ved angreb af dyr og efterlader større
eller mindre hulrum. Derved giver planten tildels indtryk af at
være udviklet frit paa bunden. Samtidig overvokses smaa frem-
mede legemer, og forgreningen blir tildels noget tættere. Overfla-
den er temmelig glat. Hypothalliet danner en enkelt række celler,
som dels er subkvadratiske, dels lidt vertikalt eller horizontalt
forlængede.

No. 8] ALGOLOGTSKE NOTISER. 21

I mediansnit af en gren er vævlagene temmelig uregelmæssige,
da indtil hverandre stødende celler ofte er af forskjellig høide, dels
og for det meste rektangulære, 11 — 22 jj. lange og 9 — 14 /jt brede,
dels og især i de ydre lag her og der subkvadratiske eller rund-
agtige, 7—11 ij. i diameter. — Heterocyster forekommer meget
sparsomt.

Blandt hidtil kjendte arter af denne gruppe er Gon. hrevicla-
vium nærmest forbundet med G. Reinboldii, som den ligner ved
sit enlagede hypothallium og ikke regelmæssige cellelag, hvilken
sidste karakter dog er langt mindre udpræget end hos G. Rein-
holdii. Konceptaklerne er ogsaa afvigende. Habituelt viser algen
stor lighed med visse former af Litlioph. Okamurai. — Honolulu
(Eugenie-exp.?).

Mélohesia Cymodoceæ Fosl.

Nsw Melob. (1901), p. 23.

Syn. Melobesia triplex Heydr. Nouv. Melob in Bul!. Mus. d'hist. nat. T. 19
(1902), p. 473:

Denne alge er nært beslegtet med Melob. Lejolisii. Cellerne
er dog for det meste smalere og seet fra overfladen noget mere
forlængede i radiens retning. I denne henseende nærmer den sig
undertiden Melob. farinosa ; men den mangler heterocyster. Rand-
cellerne er desuden ofte betydelig længere end de øvrige celler.
Den synes ogsaa at mangle de hos Melob. Lejolisii sedvanlig
forekommende hyaline celler. Konceptaklerne er i almindelighed lidt
høiere end hos den sidstnævnte art, og de er tildels lidt tilspidsede.

Af Melob. triplex har jeg havt anledning til at undersøge et
authentisl-; eksenQplar. Algen er identisk med M. Cymodoceæ. De
af Heydrich 1. c. anførte cellemaal stemmer kun delvis overens
med det virkelige forhold. Det samme gjælder konceptaklerne.

M. Cijmodoceæ synes at have stor udbredelse i det Indiske
hav. Den er hidtil kjendt fra sydkysten af Australia og fra Mada-
gaskar (Fort-Dauphin og Cap St. Andre).

Litliolepis indica Fosl. mscr.

Thallus danner uregelmæssige, meget tynde, hullede, lilslut
mere eller mindre sammenllydcnde, i kanten krenulercde skorper

22 M. FOSLIE. [1906

paa stene; konceptakler konveks- eller halvkugleformig- koniske,
100 — 160 jj- i diameter; sporøngier ukjendte.

Der udvikles indtil 3 monostromatiske skorper uregelmæssigt
over hverandre med en totaltykkelse af indtil ca. 80 //. I vertikal-
snit er cellerne dels subkvadratiske, dels vertikalt forlængede, 11
— 22 jj. lange, 7 — 14 p- brede. Omkring eller mellem tætstaaende
konceptakler dannes indtil tre cellelag, og her kan cellerne tildels
være lidt længere. Konceptaklerne er for det meste sammentrængte,
tildels næsten sammenflydende.

Arten synes paa den ene side at være nært beslegtet med
Lithol. mediterranea ; men paa den anden side er den maaske
nærmere beslegtet med den form fra St. Croix, som er omtalt under
Lithol. affinis. Jfr. Alg. Not. II, p. 18. Den skiller sig fia typisk
L. affinis især ved sine forholdsvis smalere celler. Imidlertid er
sporangier ukjendte. Forholdet mellem disse arter kan derfor ikke
for tiden nærmere bestemmes. — Reunion (F. Ja din, nr. 542 delvis).

Litholepis accola Fosl. mscr.

Danner uregelmæssige, mere eller mindre sammenflydende,
meget tynde skorper paa skjæl; konceptakler halvkugleformige eller
halvkugleformig-koniske, 140 — 200 (220) jj. i diameter.

Der udvikles her og der indtil tre monostromatiske lag uregel-
mæssigt over hverandre. I vertikalsnit er cellerne 14 — 22, tildels
indtil 30 jj- lange og 7 — 11, undertiden indtil 14 jj. brede. Alle
undersøgte konceptakler har været tomme.

Arten er nærmest beslegtet med Lithol. indica; men den af-
viger fra denne ved for det meste længere og smalere celler og ved
sine større, mindre sammentrængte og lidt høiere konceptakler. Den
nærmer sig ogsaa L. indica; men hos den sidste er cellerne for-
holdsvis bredere. — Tahiti, Hao (Mus. Paris, P. Hariot, nr. 20).

LithopJiyllum carihæiwi Fosl. mscr.

Lithophyllum decipiens f. caribæa Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 18.

Konceptakler og celler lidt mindre end hos typisk L. decipiens,
og i perithalliets øverste del forekommer her og der heterocyst-
lignende celler, som er betydelig større end de nærmest tilstødende.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 23

Uagtet dette er en fra L. decipie7is svagt differentieret art,
bør den ansees soin selvstændig. De øverste i perithalliet fore-
kommende celler, som minder noget om heterocyster, men som
neppe repræsenterer saadanne, forekommer ogsaa hos L. decijneJis-
Hos den sidste er dog strukturen i det hele taget lidt grovere, og
perithalcellerne er ofte vertikalt forlængede, medens de hos L. ca-
ribæum sjelden er forlængede i vertikal retning.

Lithophyllum subantardicum Fosl. mscr.

Lithophylium decipiens f. subantarctica Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 18.

Sporangiekonceptakler mindre fremstaaende end hos L. decipiens,
og heterocystlignende celler mangler. —

Hypothalliet er meget svagt udviklet og viser overgang til
underslegten Carpoliihon. Det danner meget svage buer opad med
umerkelig overgang i perithalliet, men tildels synes der at være
kun et enkelt basallag. Algen er meget nært beslegtet med
Lithoph. carihæum, idet cellerne hos begge er omtrent lige store,
dog er hypothalliet hos den sidstnævnte art mere udpræget og
danner længere buer. Perithalcellerne er af omtrent samme stør-
relse hos begge arter; men hos L, subantarcticum forekommer
her og der forstørrede celler øverst i perithalliet af samme form
som de nærmest tilstødende perithalceller, medens de tilsvarende
celler hos L. carihæum er mere afrundede og minder noget om
heterocyster.

Lithophyllum æquum Fosl. mscr.

Thallus skorpeformig, 0.4—0.8 mm. tykt, overfladen jevn elier
delvis med svagt ophøiede aaser opstaaet ved sammenvekst at
tiere skorper; sporangie (?) konceptakler konveks-subkoniske, 160 —
1'60 ,'1 i diameter; sporangier ukjendtc.

Algen vokser paa smaa stene, som den tilslut fuldstændig
omslutter, og er sammensat af flere skorper. Der dannes tildels
lave aaser, naar skorperne sammenvokser. Hypothalliet er meget
svagt udviklet og danner korte buer opad. I vertikalsnit er cel-
lerne 9 — 11 // lange og 4— 7 /a brede. Perithalliet er svagt lagdelt,
cellerne for det meste subkvadraliske, 4—6 /i i diameter, tildels

24 M. FOSLTE. [1906

svagt horizontalt, undertiden svagt vertikalt forlængede. Koncep-
taklernes tag omgives snart af en svagt ringformig fordybning,
idet de vegetative dele fortsætter sin vekst, og tilslut ligger tagets
midtparti omtrent i høide med kutikulaen, men er fremdeles skarpt
begrænset. Ved Modningen opløses taget fuldstændig, og kon-
ceptaklerne efterlader derfor et temmelig dybt ar, som senere ud-
fyldes med nydannet væv.

Arten er nært forbundet med LitJioph. subantarcticum ; men
perithalcellerne er for det meste lidt mindre, ikke saa ofte forlæn-
gede i horizontal retning, og de øverste er ikke vertikalt forlængede.
Desuden er konceptaklerne noget afvigende. — Chili: Pi£ de Cor.
ral, ca. 40^^ S. B. (R. Thaxter, comm. Farlow, Nr. 8).

Lithopliylliim natalense Fosl. mscr.

Skorpeformig, først uregelmæssig, senere sammenflydende og
noget udbredt paa stene eller klipper; skorpen temmelig jevn, 0.1
— 0.5 mm. tyk, jevnt aftagende mod kanten, som er uregelmæs-
sigt krenuleret; sporangie-konceptakler konvekse, svagt fremstaaende,
120—200 p- i diameter; sporangier firdelte, 70—80 jj- lange og
40—50 <Ji brede.

I vertikalsnit er perithalcellerne dels kvadratiske, omkring 6
— 7 iJ. i diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, indtil 9 /j--
eller undertiden 11 /^ lange og 5 — 7 /j. brede, sjelden svagt hori-
zontalt forlængede. Konceptaklernes tag opløses ofte fuldstændig.

Denne alge staar nær Litliopli. suhtenellum, hvortil jeg tidli-
gere har henført den ; men den afviger især derved, at de vertikalt
forlængede celler optræder i omtrent samme forhold som de hori-
zontalt forlængede hos den nævnte art. Den nærmer sig derfor
ogsaa LitJioph. erosum.

Algen er kun kjendt fra Natal, hvor den synes at forekom.me
i lidet antal (A. Weber — van Bosse).

Lithophyllum fetum Fosl. mscr,

Skorpeformig, løst fæstet til underlaget, 0.4— 1 mm. tyk, med
spredte, smaa vorteformige udvekster ; sporangie-konceptakler kon-
vekse, 200—350 (400) jj. i diameter; sporangier firdelte, 75 — 120/j'.
lange, 50—80 /j. brede.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 25

Thallas er ubestemt udbredt og svagt aftagende i tykkelse
mod kanten. Overfladen er noget ujevn, dels med spredte, smaa
vorteformige udvekster 0.5 — 1.5 mm. i diameter, dels svagt op-
høiede, uregelmæssige aaser, som er opstaaet ved sammenstødende
skorper, der har fortsat sin vekst opad. H3'pothalliet er radierende,
temmelig svagt udviklet, cellerne II — 25 /Jt lange og 7 — 9, under-
tiden indtil 1 1 fj. brede. Perithalliet viser her og der utydelig lag-
deling, og cellerne er dels subkvadratiske, 6 — 9 p- i diameter, dels
vertikalt forlængede, indtil 1 1 // lange, ikke sjelden svagt horizon-
talt forlængede, omkring 7 /^ lange.

Denne art staar nær LithopJi. æquu))i; men overfladen er
ujevn og cellerne større. Konceptaklerne er undertiden omgivne
af en svagt ringformig fordybning som hos den nævnte art; men
de nærmer sig sjelden en subkonisk form. De synes ikke at blive
overvokset af nydannet væv. Habituelt nærmer algen sig ogsaa
Lithoph. æquabile f. ivandelica. — Chili : P'^. de Corral, ca. ^10°
S. B. (R. Thaxter, comm. Farlow, nr. 12).

Lithophyllum accedens Fosl. mscr.

Danner 1 — 2 mm. tykke skorper paa klipper, med tætstaaende,
uregelmæssige, 1 — 2 mm. tykke, 2 — 5 mm. høie, knudrede, ofte
delvis sammenvoksede udvekster; tømte sporangie(?)-konceptakler
300—400 // i diameter.

Hypothalliet danner lange buer opad, tildels ogsaa nedad, og
er sammensat af 18 (11)— 25 (29) /^ lange, 7—12 /j. brede celler.
Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6—7 eller undertiden 9 /^ i
diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, 9—11 /j. lange og
6 — 7 /J. brede, nu og da svagt horizontalt forlængede, 6 — 7 /^ lange.
Jeg har kun seet tømte og et par overvoksede konceplakler. De
synes at have været noi:;et fremstaaende og overvokses vistnok
sjelden.

Denne art har stor habituel lighed med Lithopli. Farlowii fra
nordvestkysten af Amerika. Den afviger imidlertid i struktur, idet
flertallet af perithalcellerne er forlængede i vertikal retning, medens
forholdet er omvendt hos L. Farlowii. Den er forøvrigt nært for-
bundet med LitJiopJi. fretiun, men afviger habituelt ved sine tal-

26 M. FOSLIE. [1906

rige, uregelmæssige udveksler. I struktur afviger den fra den sidst-
nævnte især derved, at cellerne i den øverste del af perithalliet er
vertikalt forlængede, medens de modsvarende celler hos L. fretum
er mindre og subkvadratiske eller horizontalt forlængede. — Chili:
San Vincent, Talcahuano, ca. 36'' 30' S. B. (R. Thaxter, comm.
Farlovv, nr. 10).

Lithopliyllum acantJiinum Fosl. mscr.

Skorpeformig, 1 — 5 mm. tyk, aftagende mod kanten, med noget
ujevn og smaaknudret overflade; sporangie(?)-konceptakler svagt
konvekse, 140 — 220 p. i diameter; sporangier ukjendte.

Algen overvokser delvis en anden kalkalge, som antagelig til-
hører LitJwph. Okamurai. Substratet, hvorfra den er løsnet, har
derfor antagelig været sten. Overfladens ujevnhed synes i det
væsentlige at være en følge af substratets form og overvekst af
smaa fremmede legemer. Desuden er algen meget gjennemboret
af gange af orme.

Hypothalliet er forholdsvis svagt udviklet. Det er sammensat
af cellerækker, som tildels er svagt baade ned- og opstigende.
Cellerne er 22 (18)— 36 />»- lange og 7 — 9 i^- brede. Perithalliet er
utydelig lagdelt og cellerne vertikalt forlængede, sjelden subkva-
dratiske, 9 (7) — 18 // lange og 7—9 (11) /j- brede. De øverste
perithalceller er sedvanlig noget mere forlængede. Konceptaklerne
overvokses i stort antal af nydannet væv.

Algen er dels nært forbundet med LitJioph. erosum fra Vest-
indien, men strukturen er grovere, dels nærmer den sig LitJioph.
punctatum fra Ceylon, men afviger fra denne ved for det meste
større celler, konvekse og lidt større konceptakler. Den nærmer
sig ogsaa svagt udviklede former 8i[ LitJioph. incrustmis. — Japan,
Misaki (K. Yen do, nr. 614).

LitJwpliyllum rupestre Fosl. mscr.

Skorpeformig, 2 — 3 cm. i diameter, 2 — 4 mm. tyk, med smaa
vorteformige eller uregelmæssige udvekster; sporangie (?)-koncep-
takler svagt konvekse, 100 — 140/^ i diameter; sporangier ukjendte.

Hypothalliet synes at være temmelig svagt udviklet. I verti-
kalsnit af skorpen er perithalcellerne subkvadratiske eller rundagtige,

>^0. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 27

tykvæggede, ofte svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlængede,
6 — 7, undertiden indtil 9 i'- lange og 5 — 7 y- brede. Konceptak-
1erne er i mediant vertikalsnit ca. 100 /-i i diameter. De overvokses
i temmelig stort antal.

Algen er paa den ene side forbundet med Linioph. natalense
og paa den anden side med LitJioph. samoense; men den skiller
sig fra begge ved sin tykkere og ujevnere skorpe, mere afrundede
og tykvækkede celler. Habituelt nærmer den sig ogsaa Lithoph.
iuberculatiim. — Der er kun fundet et enkelt eksemplar i den
nederste del af litoralregionen ved Ocean Beach, Philip-øen, Vic-
toria (C. J. Gabriel).

Lithophyllum amplexifrons (Harv.) Fosl.

List of Lithoth. (1898) p. 10 (Jfr. Five new calc. Alg. (1900) p. 5)^); Melobesia
amplexifrons Harv. Ner. Austr. (1847), p. 1101 Ros. Melob. (1866), p. 75, par-
tim I Lithophyllum amplexifrons De Toni, S_vll. Alg. (1905), p. 1788, partim. Non
Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 536!

Syn. Lithophyllum pseudolichenoides Heydr. Ouelq. nouv. Melob. (1902), p. 475!

Som allerede tidligere bemerket (P'ive new calc. Alg. 1. c),
har forskjellige forfattere til denne art ogsaa henført former, som
tilhører Lithoph. zostericolum. Den sidste danner imidlertid kun et
enlaget hypothallium (Carpolithon), medens dette vævlag hos
Lithoph. amplexifrons er flerlaget. Arten har forøvrigt været tem-
melig forskjellig opfattet. Den af Rosanoff til den sidstnævnte
henførte form fra Australia tilhører L. zostericolum, og den af
Hariot i Miss. scientef. du Cap Horn, T. V, p. 82 omtalte form
fra Ildlandet er sandsynligvis identisk med Lithoth. antardicum.
Jeg har ikke seet originaleksemplarerne fra de to 1. c. anførte lo-
kaliteter, da de ifølge velvillig meddelelse af Hariot er ødelagt af
diatomister. Derimod har jeg havt til undersøgelse et eksemplar,
der er betegnet som usikker L. amplexifrons. Dette er sterilt,
men efter strukturen synes det at repræsentere en form ai LitJiotJi.
antarcticiim, som vistnok er en temmelig varierende art. Lithopli.

1) Ved en skrivfeil har jeg i List of Lithoth. (1898) og Rev. Syst. Surv. .Me-
lob. (1900) opfert denne art som LHhoph. amplexifrons (Harv.) Ros.
istedenfor (Harv.) Fo.sl. Arten er nemlig ikke henfort til LUhophnllum af
Rosanoff. Jfr. Fo.sl. Five new calc. Alg. (19iX),i, p. 5.

28 M. FOSLIE. [1906

pseudolichenoides Heydr. fra Madagaskar (Fort-Dauphin) maa deri-
mod henføres til L. amplexifrons. Habituelt og i struktur ligner
den i det væsentligste denne art. Konceptaklerne er tildels lidt
mindre end hos typen. De er forøvrigt svagt udvåklede hos det
eksemplar, som jeg har seet. Heydrich angiver 1. c. at have
fundet sporangier og antheridier. De af mig undersøgte koncep-
takler har været tomme, men de synes snarere at repræsentere
cystocarpie-konceptakler. Den af samme forfatter i Lithoth. Mus.
Paris 1. c. til LWiopli. amplexifrons henførte alge er identisk eller
nært beslegtet med Lithoph. zostericolum.

Artens udbredelse er saaledes temmelig begrænset. Den er
kun kjendt fra Port Natal og den sydøstlige kyst af Madagaskar.

Litliophyllum verrucosum Fosl.

New Melob. (1901), p. 21; Goniolithon verrucosum Fosl. New or crit. calc.
Alg. (1900), p. 24.

Jeg henførte oprindelig denne art til Goniolithon paa grund
af dens store sporangie-konceptakler; men da alle dengang under-
søgte konceptakler viste sig at være angrebne af dyr og var tomme,
var dens stilling noget usikker. Det fremgik af senere undersø-
gelser, at den tilhører Litliophyllum, idet den mangler heterocyster,
og sporangierne udvikles omkring den svagt ophøiede centraldel.

Algen er temmelig varierende i struktur. Det basale hypo-
thallium danner lange buer opad og er sammensat af 18(14)— 36//
lange og 11 (9)— 18 ji brede celler. Perithalliet er utydelig lagdelt,
cellerne dels subkvadratiske, dels og sedvanlig vertikalt forlængede,
9—25 !J. lange og 9-11 //, undertiden indtil 18 // brede, eller
længden indtil to gange bredden. Sporangie- (og cystokorpie ?)
konceptaklerne er konveks-halvkugleformige eller subkoniske, lave
400—800 II i diameter. Sporangierne er firdelte, 140— 180 /.a lange,
90—130 II brede. De allerfleste konceptakler har forøvrigt været
angrebne af dyr. Nogle mindre konceptakler, som sandsynligvis
repræsenterer antheridie-konceptakler, er af omtrent samme form
som de foregaaende og 250—350 p- i diameter. — Arten er frem-
deles kun fundet ved Kap Jaffa, Syd-Australia.

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 29

LitJiojjhyUiim Okamurai Fosl.

Five new calc. Alg. (1900), p. 4.

f. ptyclwides Fosl. mscr.

Ligner f. trincomaliensis, men mindre grenet og cellerne i
mediansnit lidt mindre.

Indiske hav: Saya de Malha (Stanley Gardiner).

Lithophyllum (Porolithon) onkodes Heydr.

Corall. in. Ber. d. Deutsch. Bot. Gesellsch. (1897), p. 410; Lithothamnion
onkodes Neue Kalkalg. (1897), p. 6; ex parte.

f. subramosa Fosl. mscr.

Skorpen danner vorteformige, ofte uregelmæssige udvekster eller
vertikale, foldede aaser af sammenstødende skorper.

f. divia Fosl. mscr.

Danner vorteformige udvekster som hos f. subramosa, men
cellerne for det meste lidt større og mere uregelmæssige end hos
denne.

Naar L. onkodes vokser paa et lidet eller ujevnt underlag, dan-
ner den undertiden vorteformige eller uregelmæssige, tildels gren-
lignende udvekster. En saadan form er afbildet i Siboga-Exp. LXI,
pi. XI, fig. 7 og 9 — 10. Den kan ogsaa blive uregelmæssigt fol-
det, idet skorpen, som under veksten støder indtil hverandre, bøies
opad og mod hverandre og danner i hverandre gribende folder,
hvis overflader tilslut sammenvokser. Udvikles samtidig vortefor-
mige eller korte grenlignende udvekster, kan en saadan form blive
habituelt temmelig afvigende fra den typisk udviklede form af arten.
Formen modsvarer i visse henseender LWioplnjllum incrustans f.
Harvey i. Denne form benævner jeg f. sidjvamosa. Den er dog
nærmest kun at betragte som en lokal form, som er udviklet under
lidet gunstige forhold især paa steder, hvor substratet ikke giver
plads for en normal vekst af algen. Formen er kjendt fra Ambon,
Lucipara og Ceylon.

Formen divia ligner smaa eksemplarer af f. subramosa ; men
baade perithalcellerne og de i grupper optrædende forstørrede celler
er lidt større end hos typisk L. onkodes. Jeg har forøvrigt kun
seet et enkelt og temmelig forkrøblet eksemplar, som er fæstet til

30 M. FQSLIE. [1906

et koralstykke. Denne form er fundet ved Easter-øen i det Stille
hav (A. Agassiz, comm. Farlow, nr. 17).

Lithophyllum (PoroUthon) Gardineri Fosl. mscr.
f. typica.

Thailus danner dels noget spredt-, dels og for det meste tæt-
grenede masser 3—5 cm. høie og 4 — 10 cm. i diameter, fæstet til
underlaget ved et hos yngre eksemplarer forholdsvis kraftig udvik-
let, skorpeformigt, indtil 3 mm. tykt hypothallium, som hos ældre
eksemplarer ofte næsten forsvinder; grenene gjentagende subdiko-
tome, trinde eller næsten trinde og svagl afsmalnende opad, 2.5—4
eller undertiden indtil 5 mm. tykke, korte eller noget forlængede,
mere eller mindre bøiede og knudrede, tildels med korte sidegrene,
afrundet eller undertiden rundagtig fortykket top ; sporangie-koncep-
takler konvekse, svagt fremstaaende, 240 (200) — 350 p- i diameter ;
sporangier firdelte, 50 — 70 p. lange og 30—40 p- brede.

f. suWiemisphærica Fosl. mscr.

Thallus danner næsten halvkugleformige masser ca. 15 cm.
høie og 22 — 25 cm. i diameter; grenene gjentagende subdikotome,
tætstaaende og temmelig sammenvoksede, næsten jevnhøie, korte
og sedvanlig noget bøiede, trinde eller noget sammentrykte, knu-
drede, 2—3 mm. tykke, med afrundede eller noget afstumpede
toppe undertiden nedtrj^'kle i midten.

f. obpyramidata Fosl. mscr.

Thallus mere eller mindre omvendt pyramideformig, grenene
for det meste meget sammenvoksede, næsten trinde eller sammen-
trykte, med noget afstumpede toppe svagt nedtrykt i midten, eller
oventil udvidede og udrandede.

I mediansnit er de meduUære hypothalceller alternerende, sed-
vanlig en rad korte og to til fire eller undertiden indtil syv rader
lange, de første subkvadratiske, vertikalt eller horizontalt forlæn-
gede, 7 — 11 p. i diameter, og de sidste 18—25 eller indtil 29 p-
lange, 7 — 11 p brede. Perithaleellerne subkvadratiske eller noget
afrundede, 7 — 11 jj. i diameter eller indtil 14 p lange i vertikal
retning; korte grupper af større celler er talrige.

Arten staar nær Lithoph. craspedium, '\sær L abbreviata ; men

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 31

den er mere fingrenet og med for det meste flere rader forlængede
medullære hypothalceller.

Indiske hav: Chagos arkipel: Salamon og Egmont-øerne;
Seychellerne: Coetivy (Stanley Gardiner).

LWwplnjllum (Porolitlion) prætextatum Fosl. mscr.

Thallus vedfæstet, subdikotomt grenet, ca. 4 cm. høit og 2.5
cm. i diameter; grenene oprette, temmelig korte, trinde eller svagt
sammentrykte, 2 — 3 mm. tykke, noget knudrede, delvis sammen-
voksede, med afrundet top, sporangie (?)konceptakler svagt kon-
vekse, 200 — 300 iJ. i diameter; sporangier ukjendte.

1 den nederste del af thallus er grenene temmelig sammen-
voksede, i den øvre del for det meste frie, men noget tætstaaende.
Konceptaklerne er svagt udviklede og vil maaske som fuldt ud-
viklede vise en anden form og størrelse end ovenfor angivet.
Hypothalcellerne er i mediansnit 1 Vo — 2V2, undertiden indtil 3 gange
længere end brede, 14—25 (36) jj- lange og 9 — 12 jj. brede, tynd-
væggede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, omkring 1 1 ij. i
diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, 9 — 18 p. lange og
7 — 11 ji brede. Grupper af forstørrede celler optræder i lidet antal,
og cellerne er 22-36 (40) ji lange, 9-18 (20) ij. brede.

Af de til gruppen Porolitlion hørende arter er L. prætexta-
tum nærmest forbundet med L. Gardineri, og viser nogen habi-
tuel lighed med mindre former af denne art, men er betydelig
afvigende i struktur. — Easter-øen i det Stille hav (A. Agassiz,
comm. Farlow, nr. 16).

Lithoplujllum (Porolithon) coarctatiim Fosl. mscr.

Thallus 5 cm. høit, 7 cm. i diameter, fæstet til underlaget ved
en liden og svagt udviklet skorpe, gjentagende subdikotomt grenet ;
grenene 1.5 — 2 (2.5) mm. tykke, nu og da med korte sidegrene,
trinde, de øverste dog ofte sammentrykte eller tildels næsten vifte-
formige; sporangie (?) konceptakler konvekse eller subkoniske, 180
— 260 /i i diameter.

f. sandvicensis Fosl. mscr.

Thallus 3.5 cm. hoit, ca. 2 cm. i diameter, tilsyneladende frit

32 M. FOSLIE. [1906

udviklet, ligner den typiske form i forgrening, men cellerne er for
det meste lidt mindre.

I mediansnit af en gren af artens typiske form er de medul-
lære hypothalceller for det meste alternerende, dels en lang og en
kort, dels og oftere to lange og en kort. De første er 22 — 36,
sjelden indtil 40 p. lange og 9—14 p. brede, de sidste 11 — 18 p
lange. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7 — 11 jj. i diameter, eller
vertikalt forlængede og indtil 14 p. lange. Grupper af forstørrede
celler er temmelig talrige i perithalliet, i mediansnit sammensat af
5—7 celler, som er 22 — 36 p lange og 14 — 22 ji brede. De for-
modede sporangie-konceptakler er i mediant vertikalsnit af omtrent
samme diameter som seet fra overfladen. De optræder sparsomt
i de øverste grene, og alle undersøgte har været tomme. - I et
slibesnit fandtes dog et enkelt tilsyneladende sporangium, som er
firdelt, ca. 50 p. langt og 20 p. bredt.

Hos f. sandvicensis er de medullære hypothalceller 22 — 29 p
lange og 9 — 11 p brede; men forøvrigt ligner den hovedformen.

Habituelt viser denne art størst lighed med visse former af
Oon. frutescens. Blandt hidtil kjendte arter er den dog nærmest
beslegtet med Lithoph. Bamler i; men den er grovere, cellerne
større og konceptaklerne mindre. Desuden bærer den de for Po-
rolitJion karakteristiske grupper af forstørrede celler i perithalliet,
hvilke mangler hos den sidstnævnte art.

Hovedformen er fundet ved Cocos-Keeling øerne (Josephine-
Exp.?) og f. sandvicensis ved Honolulu (Eugenie-Exp. ?)

Litliophyllum (Carpolithon) mauritianum Fosl. mscr.

Skorpeformig, uregelmæssig udbredt paa skjæl, 40—120 p
tyk ; sporangie-konceptakler konveks- eller halvkugleformig-koniske,
220—340 p i diameter; sporangier firdelte, 60—80 p lange og
25—30 p brede.

Algen overvokses delvis af en anden, ubestemmelig kalkalge.
Skorpen er sammensat af indtil 7 cellelag. Der er ikke nogen
væsentlig forskjel mellem basal- og hypothalcellerne. De er dels
subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels horizontalt, nu og da
vertikalt forlængede, indtil 14 p lange. Foruden de ovenfor nævnte

No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 33

koiiceptakler forekommer der ogsaa nogle mindre, som muligens
er cystokarpie-konceptakler.

Arten er nærmest beslegtet med Lithoph. zonale, men cellerne
er oftere horizontalt forlængede end hos denne, og sporangie-kon-
ceptaklerne er større. Den nærmer sig ogsaa enkelte epifytiske
arter, især Lithoph. tuberculatum. — Mauritius (F. Ja din, nr.
531 delvis).

Lithophyllum (Carpolithon) zostericolum Fosl.

Five new calc. Alg. (1900), p. 5.

Syn. Melobesia amplexi Vons Ros. Melob. p. 75, ex partel Lithophyllum
amplexifrons Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 536! De Toni Syll. .Alg. IV
(1905), p. 1788, ex parte.

f. tasmanica Fosl. mscr.

Skorpen grovere, indtil ca. 300 /j. tyk, cellerne oftere subkvadra-
tiske end hos de øvrige former, dog ei sjelden vertikalt forlængede.

De tre former, hvorunder denne art optræder, er lidt varierende
i struktur, men nogen egentlig grænse kan neppe trækkes. For-
men tenuis fra Japan er den svagest udviklede, derefter kommer
f. mediocris fra kysten af Nordamerika. Formen tasmanica er
den groveste og optræder paa temmelig forskjelligartet substrat.
Denne alge har tildels været henført til Lithoph. amplexifrons.
Hypothalliet er imidlertid enlaget, medens det hos den sidstnævnte
art er flerlaget. Ogsaa den af Heydrich 1. c. omtalte form fra
Port Prasein, Xy Mecklenburg (Ny Irland), som henføres til Lithopli.
amplexifrons, viser et enlaget hyphothallium og slutter sig i struk-
tur nærmest til f. tasmanica. Imidlertid anfører Heydrich 1. c,
at den bærer todelte sporangier (cystokarpier?). Saadanne har jeg
ikke kunnet hnde hos det eksemplar, som jeg har havt anledning
til at undersøge, og da algen forøvrigt ligner L. zostericolum, maa
jeg ialfald indtil videre betragte den som en form af denne art.
De øvrige former bærer alle firdelte sporangier.

Formen tasmanica er kjendt fra Tasmania (George Town Heads)
og det sydlige Australia (Port Philip og Kap Jaffa).

Lithophyllum (Dermatolithon) pustulatum (Lamour.) Fosl.

Alg. Not. (1904), p. 3; .Melobesia pustulata Lamour. Polyp. Ilex. O^l"'. p.
Un, pi. 12, lig. 2.

34 ^1- FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1906 No. 8]

f. ascripticia Fosl. mscr.

Sporangie-konceptakler konveks-subkoniske, 300 (250) — 500
(550) /J- i diameter.

I Rem. north. Lithoth. p. 127 omtalte jeg et eksemplar af denne
art fra Kalifornia epifytisk paa Nithophyllum Ruprechtianum. Hvad
jeg der benævnte f. australis (jfr. p. 117) under den forudsætning,
at L. macrocarpum henføres til L. pustulatum, er egentlig den
sidstnævnte arts typiske form. Jfr. den forandrede opstilling p. 128.
Jeg har senere modtaget et andet eksemplar af den nævnte form
fra Kalifornia. Denne form stemmer i det væsentlige overens med
typisk L. pustulatum. Jeg har imidlertid nu seet et større antal
konceptakler, som for det meste er lidt lavere end hos typen. Den
bør derfor ansees som^ en selvstændig, men vistnok kun svagt
differentieret form. De firdelte sporangier er 120—180 /j. lange og
35 — 50 /J. brede.

Lithophyllum (Dermatolithon) rasile Fosl. mscr.

Danner indtil ca. 1 mm. tykke, jevne, ubestemt udbredte skor-
per paa konkylier, med svagt koncentrisk zoneret randparti; spo-
rangie-konceptakler konveks- eller halvkugleformigsubkoniske, 250
— 500 /Jt i diameter; sporangier firdelte, 50— 70/^. lange og 20— 30
//- brede.

De skraatstillede basalceller er i vertikalsnit IV2 — 5 gange
længere end brede eller 14 — 36, nu og da indtil 54 /x lange og 9
(7)— 14 (18) iJ. brede, Perithalcellerne er ogsaa temmelig varierende,
men er saagodtsom altid vertikalt forlængede, 11 — 32 (36) /flange
og 7 — 14 /Jt brede.

Denne art er nærmest forbundet med LitJioph. hapalidioides,
men cellerne er i almindelighed mindre, og sporangierne er firdelte,
medens de hos den nævnte art er todelte. — Det er muligt, at det
i Siboga-Exp. LXI, p. 63 omtalte sterile eksemplar, som med tvil
henførtes til Lithoph. papillosumy er identisk med L. rasile. —
Et lignende svagt udviklet eksemplar forekommer paa Ooniolithon
frutescens fra Lakkediverne. Artens type er fundet ved Tahiti
(Mus. Paris, P. Hariot, nr. 25 delvis).

MOFJORDENS NATURFORHOLD

AF

0. NORDGAARD

MED 1 PL. OG 1 TEKSTFIGUR

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 9

AKTII-:THYKKI-I{li;r I IT.ONDll.IKM

1907

1. Topografiske bemerkninger.

Mofjorden heder den inderste del af den fjord, som under
navn af Osterfjord danner den nordostlige fortsættelse af Byfjorden
ved Bergen. Et punkt i Mofjorden ligger paa 60*^ 45' N, 5^ 47,5 E.
Den angives at være 8 km. lang og 0,5 km. bred.*) Den ytre del
gaar i nordostlig retning, medens det inderste parti strækker sig
omtrent ret mod øst. Paa begge sider er der høie fjelde, som til-
dels styrter lodret ned, og kystlinjen er temmelig jevn i sit forløb
uden synderlige indskjæringer. Paa vestsiden er der etpar smaa
viker, Skjeggeviken og Stokkeviken. Paa den modsatte side er
der ligeledes i det ytre fjordparti en liden vik ved navn Langedals-
viken. Der findes ingen øer og holmer, ei heller egentlige under-
vandsgrunde.

Fjorden har tilløb af flere smaaelve og bække samt en større
elv, Moelven, som falder ud i fjordens indre ende ved strandstedet
Mo. Denne elv danner afløb for et af de nedbørrigeste distrikter
i Norge. Stationen Farstveit i Modalen, som ligger 10 km. fra
fjordbunden, har i aarene 1900 — 1905 havt følgende aarlige nedbør-
højder, medens Bergens i samme tid har været:

Farstveit Bergen

1900 2688 mm. 2113 mm.

1901 2086 „ 2028 „

1902 2309 „ 1868 „

1903 3088 „ 2352 „

1904 2530 , 2118 „

1905 2991 „ 2413 „

Forbindelsen mellem Mofjorden og den øvrige del af Oster-
fjordsystemet sker ved den saakaldte Mostrøm, som har brudt sit
leie gjennem en vældig moræne, Mostrømmorænen (se lig.).

*) JOHAN VIBE, Sondre Bergenhus amt, p. 397.

o. NORDGAARD.

[1905

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 5

Strømmen er omkring 700 meter lang og dens minimumsdybde
varierer mellem 1,6 og 3,i m. 1 regelen veksler strømmens retning
med flod og ebbe, men i flomtiden om vaaren kan den flyde stadig
ud hele døgnet. Dampskibene kan kun passere strømmen paa
højvand, som man erfaringsmæssig har fundet er 30—40 minuter
forsinket i forhold til tiden for højvand i Bergen. Da Mostrømmen
er den eneste forbindelsesvei, som indbyggerne af Modalen har
med udenverdenen, er det rimeligt, de har reist krav om at gjøre
den saa farbar som muligt. Allerede i syttiaarene blev der fore-
taget nogle oprenskningsarbeider, og i 1885 bevilgede stortinget et
mindre beløb til udbedring af strømløbet. I de allersidste aar er
der igjen sterkt paa tale at foretage en yderligere uddybning af
strømmen, og hvis den kommer til udførelse, vil det rimeligvis
vise sig, at den større forsyning med saltere vand, som en uddyb-
ning vil medføre, udentvil ogsaa vil sætte merker i Mof jordens
biologiske forhold. Herpaa har man før eksem.pler. I sin indbe-
retning om undersøgelser over vaarsildfisket i 1881 omtaler kon-
servator Jensen Skjoldsfjorden, som ved et grundt indløb staar
i forbindelse med Boknfjorden, og om dette indløb anføres, at det
nogle aar i forveien var biet uddybet for at dampskibene kunde
passere. Resultatet blev, at der kom ind en masse fisk, hvoraf
der før forekom meget lidet. Her har man saaledes en eksperi-
mental paavisning af, at til en topografisk forandring svarer æn-
dringer i de hydrografiske forhold, som atter ledsages af en biologisk
omvæltning. fJet er sandsynligt, at en uddybning af Mostrømmen
vil vise sig at ha en lignende gavnlig indflydelse paa Mofjordens
dyreliv.

Foran Mostrømmen er der en bassinformig udvidelse, hvor
dybden er ca. 70 m., og fra strømmens indside til fjordens bund
har jeg maalt følgende dybder: 35, 133, 180, 212, 190, 188, 110,
39 meter. Mofjordens maksimumsdybde er saaledes 212 m.

I geologisk henseende svarer Mofjorden vistnok til de indsjøer
eller vand, som ligger ved bunden af flere Vestlandsfjorde, saasom
Sandvenvand indenfor Odde i Sørfjorden, øifjordvand ved bunden
af Øifjord osv.

Men der er den forskjel, at ved Mostrommen har fjorden

o. NORDGAARD. [1906

magtet at bryde sig igjennem og holde forbindelsen vedlige under
landets hævning. Og med denne omstændighed følger en funda-
mental forskjel i de hydrografiske og biologiske forhold.

I den tilstødende bygd gaar der et sagn om, at der engang i
tiden var en elv i Mostrømmen, men en stor flod brød ind og
uddybede elveleiet, saa at sjøen kunde strømme ind.

Mofjorden er om vinteren belagt med is, som pleier at lægge
sig i november og i regelen blir liggende til henimod midten af
april, men i 1903 brød en storm op isen allerede i februar.

Et nærmere studium, af naturforholdene i en saadan fjord
som Mofjorden har en særegen interesse, fordi man har for sig en
overgangstilstand, som alle de indsjøer og vand, der ligger ved
eller under den marine grænse, engang har gjennemløbet. Man
skulde saaledes herigjennem vente at faa et lidet indblik i de for-
hold, hvorunder sjøen har leveret sin biologiske kontingent til det
ferske vand.

2. Hydrografiske forhold i Mofjorden.

I et tidligere arbeide*) findes nogle tabeller, som angir fjordens
temperatur og saltgehalt i begyndelsen af september 1901. Det
viser sig, at overfladevandet er meget blandet med ferskvand, idet
saltgehalten for O m. varierer mellem 0,44 og 2,27 pro mille. Men
i 1 meters dyb er saltgehalten omkring 15, i 20 meters dyb ca.
30 og ved bunden i 200 meteis dyb 32,4Q pro mille. Hvad tem-
peraturen angaar (Vg 1901), er den begyndende høsttilstand karak-
teriseret ved et maksimum (15,25° C.) i 1 meters dyb og et mini-
mum (6,45*' C.) i et dyb af 50 m , medens temperaturen fra 80
til 200 m. er den samme (6,85° C). Alle vandprøver fra 80 til
200 meter lugtede af svovl vandstof.

I ovennævnte arbeide findes ogsaa oplysninger om temperatur
og saltgehalt i Mofjorden d. Vs 1903.**) Disse observationer leverer
et interessant billede af tilstanden om vaaren. Smeltevandet fra
elve og bække dominerer overfladetemperaturen, det normale over-

*) Studier over naturforholdene i vestlandske fjorde. Berg. Mus. Aarb. 1903'

nr. 8, p. 10, 11.
*•) L. c, p. 1% 17, 28, 2Q.

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

7

flademaksimum var forskjøvet til et dyb af 2 — 3 meter under over-
fladen, og vaarens minimum fandtes i 5 meters dyb (se p. 29 samt
pi. III). Det homotermiske skikt strakte sig fra 80 m. og tilbunds.
For oversigtens skyld vil jeg her sammenstille i tabellarisk
form bestemmelser af temperatur og saltgehalt i forskjellige aar.

M o f j o r d e n.

Tab. A.

Dybde

Temperatur

Saltgeha

t

1901

V5

1903

1904

^^9

1905

3/6

1906

V9
1901

1903

23/9
1904

^3/9

1905

3/6

1906

m.

CO

CO

CO

CO

CO

°/oo

%o

%

«/oo

"/oo

0

11,95

6,1

8,1

9,4

7,8

2,17

3,79

5,75

1,6

1,25

1

15,25

6,1

12,25

7,55

14,27

17,06

1,4

2

14,85

7,2

11,85

7,3

15,53

18,73

1,45

3

14,7

7,2

11,75

7,15

16,25

20,2

1,65

4

7,0

11,75

6,4

20,35

1,6

5

14,4

6,6

11,7

6,35

17,63

25,64

20,76

1,7

6

6,2

1,95

7

6,05

2,29

8

6,95

11,65

10,1

6,65

21,38

"S 0 1

10

14,0

7,2

11,55

7,3

19,56

27,29

21,73

6,71

21,65

12

13,6

1 1 ,55

7,1

20,78

22,21

26,54

15

9,3

7,3

11,1

7,15

6,55

27,73

23,18

27,81

20

7,35

7,3

6,4

6,45

30,62

29,19

30,08

29,41

28,75

25

6,65

29,15

30

7,0

7,45

6,15

6,35

6,65

31,34

30,61

30,59

30,19

29,77

40

6,7

7,2

6,25

6,4

6,6

31,46

31,0

30,85

30,58

30,55

50

6,45

6,75

6,6

6,6

6,65

31,53

31,5

31,29

31,15

31,18

60

6,55

6,65

6,75

6,7

6.7

31,93

31,91

31,81

31,71

31,83

70

6.8

32,12

80

6,8

6,75

6,8

6,8

32,18

32,18

32,1

32,12

100

6,85

6,85

6,8

6,85

6,85

32,25

32,3

32,16

32,10

32,17

150

6,85

6,85

6,85

6,85

6,85

32,37

32,31

32,18

32,22

32,2

200

6,85

6,85

6,9

6,85

6,85

32,49

32,32

32,16

32,21

32,22

o. NORDGAARD. [1906

Af disse observationer, som strækker sig over et tidsrum af

5 aar, kan man faa et nogenlunde fuldstændigt billede af Mo-
f jordens hydrografiske forhold.

Det sees, at overfladevandet kan være omtrent ferskt. Et
brakvandslag med en saltholdighed fra 1 — 20 pro mille varierer i
tykkelse og naar stundom ned til 10 å 12 m. En saltgehalt af
30 pro mille naaes først i en dybde af 20—30 m. I dybder fra
30 — 60 m. viser observationerne en variation i saltholdighed af
29,77—31,93 7oo) medens vandlaget fra 80—200 m. har holdt en
saltmængde omkring 32,2 7oo i de fem aar, der toges prøver.
Praktisk seet kan man sige, at saltgehalten i det nævnte lag har
været konstant (32,2 %o)» cl^ smaa titreringsfeil ikke godt kan
undgaaes. Et lignende forhold viser temperaturen. I overfladen
og det allerøverste lag kan den stige temmelig høit og variere
ganske betragteligt, men i laget fra 50 — 200 meter fremgaar der
af foranstaaende iagttagelser ikke større variation end fra 6°,45 —

6 0,9 C. —

Af mine observationer i fjordene omkring Bergen er det frem-
gaaet, at de forskjellige fjorde viser ikke ringe ulighed i de hydro-
grafiske forhold. Blandt momenter der fremkalder denne forskjel
kan nævnes den større eller mindre tilstrømning af ferskvand. Den
omstændighed at overfladelagenes saltgehalt aftager fra kysten og
indover, har nemlig en betydelig indflydelse paa temperaturforde-
lingen ogsaa i de dybere liggende lag.

Efter de første temperaturmaalinger i vore fjorde antog man,
at de aarlige variationer i luftens temperatur kunde merkes ned til
et dyb af ca. 200 meter, men de senere aars undersøgelser har
vist, at den nedre grænse, hvortil den atmosfæriske indflydelse
spores, ikke er nogen fast bestemt størrelse, I Hjeltefjorden ved
Bergen kan der i et dyb af 250 m. være ikke liden temperatur-
variation i aarets løb, medens temperaturen i den indenfor liggende
Byfjord er temmelig uforanderlig i 200 meters dyb. Men i iMo-
fjorden naaes temperaturens konstantgrænse allerede paa en dybde
af ca. 80 m.

De stabile naturforhold, som finder sted paa noget dybere
vand i fjordenes indre partier, er det ikke vanskeligt at forklare.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 9

De nye impulser, som de horizontale strømninger skulde bringe,
afstænges ved tverrygge eller barierer, og det sterkt opblandede
overfladevand hindrer vertikalstrømmen fra at tage fart, hvorved
temperaturens forplantning mod dybet i det væsentlige kun kom-
mer til at foregaa ved ledning. Da horizontalstrømmene for største-
delen hindres i sit løb, blir der saagodtsom udelukkende den lokale
indflydelse, som gjør sig gjeldende. Under atmosfærens skiftende
varmetilstand ledes der stadig varmebølger mod dybet, og man
maa vente, at den konstante bundtemperatur er en udjevning, som
svarer til det aritmetiske middel af alle disse temperaturindflydelsers
verdi. Med andre ord, temperaturen paa dybet i saadanne inde-
lukkede bassiner som Mofjorden maa afspeile luftens middeltem-
peratur paa stedet.

I et foregaaende arbeide *) har jeg anført et eksempel paa den
træghed, hvormed varmefordelingen foregaar i et indelukket bassin
som Mofjorden. I forekomsten af nær hinanden liggende smaa
maksima og minima har man et indicium paa stor træghed i var-
mens forplantning nedad. Den ^/^ 1903 var der saaledes i Mo-
fjorden følgende situation:

0-1 m., min. (6°,! C.)

2—3 „ maks. (7,2)

5 „ min. (6,6)

30 „ maks. (7,45)

60 „ min. (6,65)

Et overflademinimum i mai danner en undtagelse fra den al-
mindelige regel, men dets forekomst er let at forklare. Paa den
tid disse observationer blev foretagne var tilstrømningen af smelte-
vand saa stor, at det dominerede overfladetemperaturen i hele
fjorden. Temperaturen i et af de største tilløb fandtes ogsaa
ganske rigtig at være 6",i C. Det normale vaarminimum fandtes
i 5 meters dj'b. Samtidig havde det tilsvarende min. i hijelte-
fjorden naaet ned til 50—60 m. Maksimum og minimum i hen-
holdsvis 30 og 60 meters dyb maa antageligvis være høstmaksimum
og vaarminimum fra det foregaaende aar (1902). Ligeledes anføres
observationerne i Mofjorden for V,. 1906:

•) Studier over naturforholdene i vestlandske fjorde, p. 29. 13. .\1. A. 1903.

10

o, NORDGAARD.

[1906

O m., maks. (7°,8 C.)

7 „ min. (6,05)

10 „ maks. (7,3)

20 „ min. (6,45)

Et par dage senere fandtes længere ind i fjorden følgende

situation :

Mofjorden*), Ve 1906

Tab. B.

Dybde

Temperatur

Saltgehalt

Dybde

Temperatur

Saltgehalt

m.

CO

%o

m.

C«

%D

0

5,4

1,45

7

5,8

2,39

1

5,65

1,55

8

6,1

3,33

2

5,8

1,59

10

7,15

19,21

3

5,95

1,62

12

7,05

25,87

4

5,75

1,60

15

6,65

27,70

5

5,55

1,71

20

6,4

28,68

6

5,35

2,0

30

6,7

29,77

Her er altsaa :
O m., min. (5°,4 C.)
3 „ maks. (5,95)
6 „ min. (5,35)
10 „ maks. (7, 15)
20 „ min. (6,4)
Istedetfor et maksimum i overfladen har man ogsaa her et
minimum, som er fremkaldt ved elvevandets overveiende indflydelse.
Overfladetemperaturen i fjorden kl. 830 fm. var 5°,4 C. og
kl. 10 fm. maaltes i et nærliggende elveløb 5°,45 C. Det sedvan-
lige overflademaks. blir saaledes forskjøvet til et dyb af 3 m. Paa
begge steder laa vaarminimum i et dyb af 6 — 7 m., ligesom der
paa begge stationer er en liden hævning og sænkning i tempera-
turen paa henholdsvis 10 og 20 m. Disse kan rimeligvis opfattes
som høstmaksimum og vaarminimum fra det foregaaende aar (1905).
Sammenlignes observationerne for ^/g 1906 (tab. A) og Ve 1906

*) Tvers af sagbruget, i fjordens indre del.

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

11

(tab. B) sees ogsaa, at mellem 8 og 10 m. er der et stort sprang
baade i temperatur og saltgehalt. Dette maa rimeligvis hænge
sammen med vandets bevægelser. Fra overfladen til et dyb af 8
m. strømmede vandet sandsynligvis udover, medens der i 10 me-
ters dyb gik en indgaaende strøm. Under saadanne omstændig-
heder maa man antage, at f. eks. planktoniske fiskeeg for største-
delen vil holde sig i det saltere lag, som vistnok vedholdende
strømmer indover i egenskab af en reaktionsstrøm, saalænge fersk-
vandstil førselen er saa stor, at der underholdes en permanent ud-
gaaende bevægelse af de øvre lag.

Gasforholdene i Mofjordens vand er studeret af den russiske
forsker A. Lebedixzfff, som sammen med Helland-Haxsen an-
stillede undersøgelser i fjorden i september 1903. Resultatet af
disse undersøgelser har dr. Lebedinzeff nedlagt i et arbeide, som
er trykt (paa russisk med tysk resumé) i beretningen for 1904
fra fiskerianstalten i Nikolsk.*) 1 nævnte skrift forekommer blandt
andet en tabel, som viser forekomsten af surstof og svovlvandstof
i Mofjorden (sept. 1903).

Denne tabel er af stor interesse og jeg tillader mig at gjen-
give den nedenfor.

Mofjorden, sept. 1903.

(Efter A. LEBEDINZEFF).

Dybde

Temperatur

Saltgehalt

Surstof

Svovlvandstof

1 m.

CO

°/oo

o/oo

°/oo

0

9,9

1,89

7,9

10

10,85

16,78

7,4

20

7,30

28,10

5,1

30

7,25

30,31

4,0

40

6,94

30,93

2,43

50

6,63

31,53

0,86

60

6,56

31,81

0,14

0,01

75

6,60

32,15

0,12

100

6,72

31,85

0,24

0,34

150

6,69

32,35

0.51

200

6,72

32,39

0,22—0,17

0,90

") A. LEREDINZEFF, Gas-L'mtauscli in abgeschlossenen WasserbecUen und
seine Bcdeutung fur d. Fischzuclit. Petersburg, 1905.

12 o. NORDGAARD. [1906

Af ovenstaaende tabel fremgaar, at surstofmængden i vandet
aftager fra overfladen til et dyb af 60 m., hvor den naar sit min.
(0,14 °/oo)- Fra 60 m. og nedover mod bunden er ligeledes sur-
stoffet tilstede i ringe mængde, medens kvantumet af svovlvandstof
vokser fra 60 m. nedover mod bunden. I mine notater for Vs ^903
har jeg ogsaa anført, at prøverne fra 200, 150 og 100 meter havde
en sterk lugt af svovlvandstof, prøven fra 80 m. havde en merk-
bar og 60 meters prøven en svag lugt af nævnte stof. Under
saadanne omstændigheder maa man vente, at alt levende (undtagen
muligens visse bakterier) maa udryddes. Hele den store vand-
masse fra ca. 80 m. til bunden (212 m.) ligger uproduktiv paa
grund af manglende cirkulation.

3. Biologiske forhold i Mofjorden.

A. Plankton.

Overlærer E. Jørgensen i Bergen har været -saa velvillig at
bestemme phytoplanktonet i endel prøver fra Mofjorden og over-
lærerens bestemmelser har jeg sat op i efterfølgende tabeller. Teg-
nenes betydning er følgende: rr betyr meget sjelden, r sjelden,.
r-|- mindre sjelden, -\-r mindre hyppig, -j-c temmelig almindelig,
c almindelig, cc meget almindelig, ccc i store mængder. De fleste
prøver er tat i de øverste 50 m., altsaa i det produktive vandlag.
Men der er ogsaa etpar prøver fi'a dybere vand, hvorfra der an-
føres diverse former. Dette staar dog ikke i strid med det foran
anførte, at bundlagene er døde. Thi formerne fra det dybere van i
bestod for størsteparten af skaller eller af de mere uforgjængelige
rester af de organismer, som levede i de øvre lag.

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

13

Phytoplankton fra Mofjorden.

Bestemt af E. JØRGENSEN.

I. Diatomaceer :
C/tætocerov horealia Bail

— convolutus Castr. . . .

— ciirrisctit.s Ci

— (lanicus Cl

— dehilis Cl

— decipiens Cl

— densus Cl

— diadema (Ehrb.) Gran

— didymus Ehrb

— laciniosus Schiitt . . .

— Willei Gran

— socialis Laud

— ieres Cl

Coscinodiscus concinnus W. Sm.

— excenlricus Ehrb. .

— radiatus Ehrb. . . .
Coscinosira polychorda (Gran) Gran

DacLylisolen tennis Cl

Guinardia flaccida (Castr.) Perag
Melosira varians Ag

— Barreri Grev v. hispida Castr.
Leptocylindricus danicus ("1. . . .
Nitzschia seriata Cl

— longissima (Brcb) . . .

Paralia sulcata (Ehrb.) Ci

Wiizosolenia alala Brightw. . . .

— calcaravis Schultze .

— Shrubsolii ("1

Scelctonema coslatum (Grev.) . .
Siirirella fastuosa Ehrb

— ocata KiJtz

Thalassiosira bioculata Ostenf. .

— decijncns (Grim.) Jørg.

— fjrarida Cl

— Nordensfcioldii ( 1. .

V,

V9

Vo

V9

V-r,

1901, I

1901, A

1901, B

1901, D

1903

s

H

é

o

g

E

S

o

E

in

iC

o

E

o

o

CO

CA

CO

CO

o

1

o

1

1

1

o

1

1

1

o

o

O

8

o

lO

c

c

c

c

CCC

r

c

CC

r

r

r

r

r

r
r

r

r

+

+c

+

+c

r+

+

r

r

f

r

r

r

r+

r

r

r

r+

t

r
r

r
r

CCC

CCC

CCC

CCC

CCC

r

c

ccc

+

r

+
+
r

+

r+
r
r
r

+c

rr

r

?■•+
r

+

CC

14

o. NORDGAARD.

[1906

Tahellaria flocculosa (Roth.) Kiitz.

Thalassiothrix nitzscldoides Grun.

— longissima Cl. et Grun.

II. Peridineer :
Ceratium furca (Ehrb.) Duj. . . .

— fusus (Ehrb ) Duj

— intermedium Jørg

— longipes (Bail) Cl

— macroceros (Ehrb.) Cl. . .

— lineatum (Ehrb.) Cl. . . .

— trijjos (O.F.Um.)Xitzsch.

— hucephalum Cl

Dinophysis acuminala Ciap. et

Lachm.

— hastata Stein .

— aciita Ehrb

— norvegica Clap. et Lachm.

— rotuudata Clap. et Lachm.
Diplopsalis lenticula Beigh . . .
Glenodinium trochoideum Stein .
Gonyaulax spinifera (Clap. et

Lachm.) Dies.
Gymnodinium Pyrocyslis

Jørg. mscr.
Peridinium dcpressum Baii. . . .

— divergens Ehrb

— ovatum (Pouch.) Schiitt. ,

— glohidus Stein

— pallidum Ostenf.

— conicum (Gran) Ostenf.

et Schmidt

— Steini Jørg

— Vanhoff eni Jørg. mscr. .
Pyrophacus horologium Stein . .

III, Silicoflagellater:

Dictyocha fibida Ehrb

Distephamis specuhnn (Ehrb.)

Støhr.

V9

1901,1

1901, A

1901, B

V9

1901, D

1903-

g

o

E
o

00

1

o

S

CO

1

lO

Cl

1

E

o

o

Cl

1

E

o

E

o

00

1

o

CO

1

1
o

o

O

8

o

iC

r

r

r

r

r

r

r

r

r

r

r

+

r

+<^

r
r

r

r+

+

r

r

r

r

+c

cc

cc

c

C

CC

CC

CC

rr

+

c

c

cc

+

c

C

r

r

c

r

r

r

r

+

+

+

c

c

C

C

r

+c

r

r+

cc

+c

r

r4-

+r

c
r

+

r

r

C

C

r

C

r
rr

r

r-1-

r

r

r

C

r

••+

-1-

+

r

r

r

r

+

r

r

-i-c

r

r

r

>•+

r+

+

+

+
r

r

r

r+

+

+
r

r

+
r

r
r

r+

r

+c

r

c

C

r

r

+
r

rr

r

+

r
+

r
r

r
r

r+

+
r

r

r

r

r

r

r

r
r

r
r

r

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

15

^/9

1901,1

1901, A

1901, B

1901, D 1903

S

o

c
o

E
in

CO

1

E

Cl

1

S

o
o

Cl

1

O

E
o

CO

1

1
o

o

o

8

o

r +

+c

+

r

r

rr

r

r

+

r

r

r

r

r

rr

+

+c

+

r+

+

c

+c

+c

r

rr

r

+c

r

+

rr

r

c

r

+

c

+

c

c

+

!•+

r

r

r

r

r

r

r

r

IV. Tintinner :
AmphoreUa suhulata (Ehrb.) Dad.

Codonella ovata Jorg

— ventricosa (Clap. et Lachm.)
Fol.
Cytarocylis denticulata (Ehrb.) Fol.
Leprotintinnus pellucidtis (Cl.)

Jerg.

Ptycliocylis urniilaiClap. et Lachm.)

Brandt

Tintinnopsis campa7iula (Ehrb.)

Dad.

— — var. cincla . .

— — var. Biitschlii
Tintinnus acuminatus Clap. et

Lachm.

Af andre infusorier fandtes Tiarina fusus (Clap. et Lachm.)
Bergh, paa følgende steder: Vg 1901, 0—180 m. ; Vg 1901, D,
0—30 m.

Af de i disse tabeller opførte former angives Melosira varians,
Tahellaria flocculosa og Surirella ovata at være ferskvandsarter.
Det sees, at Mofjordens vand indeholder ikke saa faa former og
af disse kan enkelte, saasom Sceletonema costatum, optræde i stort
antal. Af radiolarier findes ingen i tabellerne, hvilket staar i over-
ensstemmelse med disse dyrs stenohaline karakter.

Af Hydro^oa har kand. H.i. Broch bestemt følgende arter:
} Margelis nordyaardi, E. T. Browne.
^/g 1903, 20-30 m.

StomobracJiium odocostatum, M. S.^RS.
^'/o 1904, 0—50 m., mange eksemplarer.

TJiauma)itias sp.
•'/e 1906, 0—20 m.

16 o. NORDGAARD. | 1906

Aglantha rosea, Forbes.
V5 1903, 20-30 m.; ^3/^ 1904, 0-50 m. ; Ve 1906, 0-20 m,
i mængde.

Aglantlia digitalis, O. F. MCll.
^Vg 1905, 50 — 100 m., mange unge eksemplarer.

Aurelia aurita, Lin.
23/9 1904, 0-50 m.^); Ve 1906, 0-20 m.

8iphonophora.
Diphyes (Galeolaria) truncata, M. Sars.
V5 1903, 20-30 m.; "Vg 1904, 0-50 m.

Ctenopliora.
Pleurohracliia pileus, Flem.
23/9 1904, 0-50 m.

Endskjønt der er iagttaget mange planktonformer i Mofjorden,
kan det med sikkerhed antages, at planktonet ialfald er rigere paa
arter et stykke nedenfor Mostrømmen. Til sammenligning vil jeg
anføre de vigtigste former fra en prøve, som toges udenfor Lille
Urdal i Romereimsfjord et stykke nedenfor strømmen.

8/9 1901, Lille Urdal, 0-450 m.
rr = meget sjelden, r = sjelden, c = almindelig, cc = meget almindelig.
Ceratier c
Tintinner c
Plutei +

Pilidium (nemertinlarver) -j-
Annelid larver -f-
Tomopteris jun. rr
Cyphonautes r
Caianus finmarchicus -j-
Paracalanus parvus -\-
Pseudocalanus clongatus r
Spinocalanus longicornis rr
Aetidius armatus rr
Euchæta norvegica jun- rr
Scolecithricella minor rr
Temora longicornis rr
Metridia longa -f"
Oithona similis cc

— spinifrons (plumifera) -\-

*) I denne prove har jeg ogsaa anført, at Cyanea æpillala, LIX. forekom.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 17

Microsetella atlantica cc
Oncæa cornifera r
Evadne nordmanni r
Podon sp. -}-
Conchoecia sp. rr
Molluskunger c
Oikopleura sp. -|"

Dagen i forveien fandtes i Mofjorden følgende former:

Vo 1901, Mofjorden.
Horizontalhaaving paa 1 — 2 meters dyb:
Fvadne r
Podon r

0-25 m.:
Plutei -f

Calanus finmarchicus rr
Pseudocalanus elongatus c
Temora longicornis -|~
Oithona similis c
Microsetella atlantica c
Evadne r
Podon +
Muslingunger -{-
Oikopleura sp. -f-

25—50 m.:
Meduser -|-
Plutei +

Pseudocalanus elongatus c
Oithona similis -f"
Muslingunger -|-
Oikopleura sp, -f-

50—100 m.:
Meduser -|-
Annelidlarver -\-
Caianus finmarchicus rr
Pseudocalanus elongatus -|-
Oithona similis -\-

100-200 m.:
Microsetella atlantica r

Vs 1903, Mofjorden.
5—30 m.:
Meduser -\-
Piutei +

18 o. NORDGAARD. [1906

Annelidlarver -}-
Microsetella atlantica c
Oithona similis -\-
Temora longicornis jun. r
Fritillaria sp. r
Fiskeeg -f-

Ca. 100 m.:
Cirripedlarver rr
Temora longicornis rr
Oithona similis rr
I prøven fra 200 meters d3'^b saaes nogle levninger af cladocerer, 1 tom
Ceratium tripos, nogle unge individer af en copepod, 1 cj'phonautes, skelettet

af 1 Microsetella atlantica.

13/9 1905, Mofjord.

O m.:
Evadne nordmanni r
Podon sp. -|~
Bosmina obtusirostris rr
Eurytemora hirundoides c.
Af Eurytemora forekom baade hanner og hunner. Hunnerne havde tildels
baade egsække og spermatoforer fæstet til genitalsegmentet.

100— 150 m.:
I denne prøve fandtes vistnok ogsaa endel plankton, men de allerfleste for-
mer var døde. Ceratierne manglede saaledes sit protaplasmaindhold.

Eurytemora hirundoides, Nordqvist, og Bosmina obtusi-
rostris, G. O. Sars, er ferskvandsformer. Den førstnævnte fore-
kom i saa stor mængde, at den maatte siges, at ha betydning som
aatedyr. Af rotatorier forekom rimeligvis ogsaa diverse ferskvands-
arter, men herom kan intet bestemt siges, da planktonet ikke blev
undersøgt paa rotatorier.

Et træk, som let falder i øinene, er mangelen af dybvands-
former i Mofjordens plankton. Dybden er jo saa stor, at saadanne
som Spadella hamata, Metridia longa osv. skulde ventes at fore-
komme, men paa grund af den stærke udvikling af svovlvandstof
tilligemed mangel paa surstof kan disse og lignende dybvands-
former ikke leve i Mofjordbasstnet.

I et nylig udkommet arbeide har dr. A, Nathanson*) gjort

*) Ober die Bedeutung vertikaler Wasserbevvegungen fiir die Produktion des
Planktons im Meere. Abhandl. d. math.-phj^s. Klasse der konigl. såchsischen
Gesellschaft der Wissenschaften, 29. B., Nr. 5. Leipzig, 1906.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 19

det meget indlysende, hvor vigtig vertikalcirkulationen er for plank-
tonproduktionen, idet derved den nødvendige næringstilførsel for
planktonformerne iverksættes. Sees forholdene i Mofjorden i lys
af denne hypotese, faar man det indtryk, at de bidrager til at støtte
dr. Nathaxsons opfatning. Thi i det store og hele maa man
sige, at planktonproduktionen i nysnævnte fjord ikke er serdeles
betydelig, og denne omstændighed er det det naturligt at sætte i
forbindelse med den ringe vertikalcirkulation, som finder sted.

B. Bundfauna.

Paa skaller af muslinger og balaner har H. Kler bestemt
følgende foraminiferer, som forøvrigt er almindeligt forekommende:
Discorhina glohularis, Truncatulina lohatula og akneriana. Af
svampe forekom en to-tre arter, som jeg endnu ikke har faaet be-
stemt. Af anthozoer fandt jeg kun Alcyonium digitatum, hvoraf
unge kolonier var fæstet til rør af Sabella pavonia. Derimod var
echinodermerne noget fyldigere representeret og de fundne arter
opføres her efter bestemmelser af James Grieg.

Eehinodermata.

Bestemt af JAMES GRIEG.

Asteroidea.

1. Asterias rubens, Lix.

Indenfor strømmen. O— 50m. ; Langedalsviken, 10 m.; Stokke-
viken, O — 12 m.; Fjordkrumningen, 2 — 75 m.

2. Cribrella sanguinolenta, O. F. MOll.
Stokkeviken, ca. 12 m.

3. Porania pulvillus, O. F. MCll.

Stokkeviken, ca. 12 m., 1 lidet eksemplar, diameter 13 mm.

4. Flutonaster pareli, Dub. et Kor.
Langedalsviken, ca. 30 m.

5. Ophiura sarsi, Lutk.

Indenfor strømmen, 0—50 m.; Stokkeviken, 18—20 m.

6. Ophiura alhida, ¥o\<v>.

Stokkeviken, 18 — 20 m.; Indre ende af fjorden, ca. 20 m.

20 O. NORDGAARD. [1906

7. Ophiura robusta, Ayres.

Indenfor strømmen, O — 50 m.; Langedalsviken, ca. 20 m.;
Stokkeviken, ca. 20 m. ; Skjeggeviken, 20 m.

8. Opliiopliolis aculeata, O. F. Mull.

Indenfor strømmen, 0 — 50 m. ; Stokkeviken, ca. 20 m.

Echinoidea.

9. Strongylocentrotus drølachiensis, O. F. Mull.

Indenfor strømmen, 0—50 m.; Langedalsviken, ca. 30 m. ;
Skjeggeviken, 20 m. ; Stokkeviken, ca. 20 m. ; Fjordkrumningen,_
ca. 30 m. ; Indre ende af fjorden, ca. 20 m.

10. Echinocyamus pusillus, O. F. Mull.

Indenfor strømmen, 0—50 m.; Stokkeviken, 15 — 25 m.

1 1 . Echinocardium fiavescens, O. F. Mull.
Fjordkrumningen, ca. 30 m.

Holothurioidea.

12. Psolus pliantapus, Strussenfeldt.

"/s 1903, Ved strømmen, 0—50 m., 2 eksemplarer.

Af nemertiner iagttoges Cerebratuliis norvegicus PuNNETT*)
og Malacohdella grossa, Blainville **), i gjellehulen hos Cy-
prina islcmdica. En stor turbelarie iagttoges Ve 1*^06 i Stokke-
viken og af gephyreer toges flere eksemplarer af Priapulus eau-
datus og etpar af Phascolion strombi, Montagu. (Ved strømmen),

Chætopoderne forekom i forholdsvis mange arter og hver art
var tildels representeret af mange individer. De er bearbeidede af
O. BiDENKAP og G. M. R. Levinsen. I det følgende opfører
BiDENKAP de arter, som fandtes i det ham tilsendte materiale
med beskrivelse af en ny varietet af Pista cristata, MuLL., (var.
occidentalis) og en ny art, Lumbrinereis levinseni, BiDENKAP.

R. C. PUNNETT, On the Nemerteans of Norway. Berg. Mus. Aarb. 1903,

Nr. 2, p. 24.

Se PUNNETT, ]. c. p, 32.

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

21

Annelider fra Mofjord.

(Bestemte af O. I:1IDENKAP).»)

Art.

Explr.

Lokalitet.

Bemerkninger.

Nycliia cirrosa Pall.

1

I, ''U 05

Kun 13 bagerste seg-
menter.

Polynoe scolopendtina

1

Ved strøm-

Ca. 1/2 krops segm.

Sav.

men 1% 04

Eteone Liljeborgii

1

Langedals-

Er muligens en n}"- art.

Mlgrn.

vik Ve 06

Følercirrer meget smaa,
lige lange. Den bladformige
appendix til øverste parapo-
diegren svarer ganske godt til
Malmgrens afbildning („Nor-
diska Hals-Annulater in: Sv.
Vet. Ak. Forh. 1867, T. IV,
fig. 22, c). Den er tydelig
fjernet fra den nedre, børste-
bærende del. Denne tunge-
formig, svagt kløftet med 2
børstebundter med resp. 8 å 9
børster. Nederste parapodie-
grens appendix tungeformig.
Rj'gsiden med to utydelige
lysere længdestriber. Farve:
gul. Ganske smaa explr.

Nephtys caeca Fabr.

2

Stokkevik

V6 06

1

Mofjord I

Glycera capitata ørst.

1

I, ^VøOo

6

Skjeggevik

Ve 06

4

1, ^^9 05

3

Stokkevik

Ve 06

1

Ved strøm-
men ^^/g 05

Ved strømmen skrabedes gjentagne gange paa huard bund med alger i el
dyb af U— 50 m.

Baade i Skjeggeviken, Stokkeviken, Langedalsviken og ved sagbriiget
bestod bunden af sandbiandet ler med en mængde planterester, og skrab-
ningen foregik paa forholdsvis grundt vand (5 — 20 m.).

Stationen '-''o 0;\ Mofjord I, ligger ved fjordens indre ende. lier var
det sandbund med en mængde træstykker samt smaa og store stene. Dybde
5 — 20 m. Xordgaards anmcrkning.

22

o. NORDGAARD.

[1906

Art.

Explr.

Lokalitet.

Bemerkninger.

Glycera alba Rathke
Ooniada maculata

1

Ved Strøm-

1

2

men 2/5 03
I, ^VoOo
Skjeggevik

ØRST.

2

2
1

Ve 06

Stokkevik

Ve 06

I, ^VgOo

Ved fjord-

Nereis pelagica Lin.

1
1

krumn. *, q 06
Ved strøm-
men -^/e 06
Stokkevik

5

Ve 06
Ved strøm-
men 1^9 05

Lumhrinereis fragilis

MULL.

! 2
talrig
5

Ved sagbru-
get
Skjeggevik

Ve 06
Stokkevik

Synes at forekomme alm.
paa de forskjelligste steder
i fjorden.

talrig
1

Ve 06
Mofjord

''/g 06
Ved Mofj.s
krumn. Ve 06

1

Ved strøm.
0—50 m.
-V9O4

ISpiochaetopterus typi-

CUS MULL.<

2
1

Skjeggevik

Ve 06
I, -^^'905

Kun tomme rer.

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

23

Art.

Explr.

Lokalitet. Bemerkninger.

Spio cirratus M. Sars

■

1

Ved strøm.
0—50 m.

2^'4 04

Farve mørk blaagrøn.

talrig

I, %05

Chaetopterus sp.

1

I, ''1,0b

Fragmenter.

Aricia armigera MOll.

5

I, ^^V..,05

Ammotrypane aulo-

1

Stokkevik

gaster Ra'I'HKF

V«06

Eumenia crassa Ørs r.

1
1

Ved fjordens
krumn.^VoOS
Ved strøm.
'^/5 03

Clymene sp.

1

Ved strøm.

Endel segmenter, sandsjm-

'^/..03

ligvis af Clymene praeter-

missa Mlgrn. Arterne al" fam.

Maldanidac lader sig kun

med sikkerhed bestemme,

naar hoved- og analdeiene

kan iagttages.

Fedinaria belgica

1

Langedals-

Paleer 1 1 par. Lidet explr.

Pallas

vik Vo 06

uden rør.

Amphicteis Gunner i

1

I, ^='/o05

Svarer godt til Malmgrens

M. Sars

afbildning.

Melinna cristata

1

Skjeggevik

M. Sars

Ve 06

Terebellides Strømii

1

Ved strøm.

Siunes at forekomme sær-

M, Sars

^6 06

deles talrig paa mange loka-
liteter.

talrig

Skjeggevik

^o06

2

Strømmen
0-50 m.
^Vo04

5

I, 'V,Ob

24

O. NORDGAARD.

[1906

Art.

Lokalitet.

Bemerkninger,

Amphitrite cirrata

MULL.

Pista cristata MOll.
var. n. occidentalis
PL I, fig. 6

Ved strøm.

I, ^l'gOS
Skjeggevik

Ve 05
Langedals-

vik ^U 06
Stokkevik

Vo06
Indenfor
strøm, ^^/g 05
Skjeggevik

Ve 06
Stokkevik

Ve 06

Af denne art, der let skilles
fra de øvrige Amp1iitrite-z.riQr
ved sine gjæller, der fra en
vorteformig basis leber ud
i enkelte, ofte spiralsnoede
traade, foreligger explr. fra
mange lokaliteter.

Farven synes at være va-
riabel, idet den hos yngre
individer er gulgraa eller graa-
violet, hos ældre mørkere
indtil dyb brunviolet, hvilket
sidste gjerne er tilfælde med
arktiske individer af arten.

Uagtet de foreliggende ex-
emplarer af denne art saavel
i størrelse som ydre habitus
skiller sig ikke lidet ud fra
den af MALMGREN (in: Sv.
Vet.-Akad. Handl., 1865, p.
382, t. XXII, f. 59) beskrevne
og afbildede Pista cristata,
er den dog efter min for-
mening neppe kvalificeret til
at danne en ny art.

Legemets forreste del no-
get oppustet; den bagerste
mere jevntyk indtil den smal-
ner pludselig af efter den
20de ring før anus. Denne
spids, ikke afstumpet
som paa Mlgrns. af b. Ringtal
omkring 90, længden hos det
største exemplar 135 mm.
(Mlgrn. opgiver 60 mm.).
Bugsiden, der er skarpt saal-
formig afsat, har en meget
dyb midtfure, der strækker
sig fra bugskjoldene lige til
analsregmentet. Bugskjoldene
er meget fremtrædende og de
forreste 5 — 6 ved længde-
i furer spaltede i rektangulære
plader.

Hovedlappens øvre rand li-
steformig fremstaaende. Over-
delen af dens fremside mere
eller mindre sterkt kra ve-
for mig fremstaaende, ofte
med en sterk midtfold ind-
bøiet paa hver side hen-

No. 9]

MOFJORDENS NATURFORHOLD.

25

Art.

Explr.

Lokalitet.

Bemerkninger.

Fomatocenis triqueter
L.

Hydroides norvegica

GUNN.

imod den læbeformig frem-
skydende, afrundet-rektangu-
lære, nedre rand.*) De 3
første (efter Mlgrn. kun de
2) ringe efter hovedlappen
løber paa siderne ud i blad-
formig fremstaaende, tunge-
formige lapper. Tentakler
affaldne. Gjællerne, 2 eller
ofte 3 i antallet, udgaar fra
siderne af de 3 (eller 2) første
ringe, det første par er dob-
belt saa langt som det eller
de næste. Fra en robust,
cylindrisk hovedstamme for-
grener de sig dichotomt i en
større mængde fine smaa-
grene. De børstebærende
parapodier (17) lidet frem-
trædende, krogborsteparapo-
dierne robuste, i legemets
bagre del (efter rygbørsterne)
skjævt rektangulære. Børster
og krogbørster typiske.

Farven: mørk graagul (i
sprit).

Ved strøm. Dyr uden rør.

^^ Q 05

\^ed strøm.

Ved strøm.
-^ o 04

Tomme, gamle rør paa
Pecten.

do. do.

Lumbrinereis Levinseni, Bidfn'KAP, n. sp.
PI. I, fig. 1-5.

Diagnose: Corpiis teres, vermiforme, lineare, segmentis di-
stinctis. Lohus cephalicus conico-acuminatus, longe supra os
prominens, appendicihus nullis instructus. Tubercula setigera,
in segmento tertio incipientia, e labiis duohus constantia, anteriore
in cirrum oblique linguiformem producto, i^osteriore rotundato.
Setae in anteriore corporis parte limbatae et subtilissime striatae,

') .MALMGREN kalder sin afbildning (186'., T. .XXII. li-. ',0. .\> for „male
deiineata* (slet aftegnet).

26 O- NORDGAARD. [1906

apice capillari, in posteriori parte corporis rohustae, apice dilatato
et infra apicem denticuUs instructae. Color in spiritu fulvus,
striis hrunneis distinctis transversis.

Denne art, af hvilken der foreligger brudstykker af 2 individer,
adskilles let fra den nær beslægtede Lumbrinereis fragilis MOll,
ved sine mere markerede segmenter, relativt længere hovedlap, samt
ved de brune tverstriber paa segmenternes rygside.

Hovedlappen er langstrakt kegle formig med afrundet spids og
overrager tagformig den ventrale mundaabning, der forneden er om-
given af to lapper (fig. 2). Efter hovedlappen 2 børsteløse ringe.

I legemets forreste del optræder tydelige parapodier (fig. 3),
der indeslutter haarbørster med bred, meget fint stribet bræm. De
er noget mere robuste end de tilsvarande hos L. fragilis (fig. 4)
og ikke saa talrige (6 — 7). Parapodiernes forreste blad er udtrukket
i en skjævt tungeformig cirre, medens det bagerste er mere eller
mindre konisk tilspidset.

I legemets bagre del (den bagerste del mangler hos de fore-
liggende explr.) forsvinder cirren (se fig. 5) og der optræder 1 — 2
krogbørster af ganske samme struktur som hos L. fragilis (ofr.
MalmgreN: „Nordiska Hafsannulater" Sv. Vet. Akad. Handl. 1867,
T. XV, fig. 83 D).

Farven er mørkegul med brune tverstriber.

Mofjordens annelidefauna opviser efter det foreliggende mate-
riale væsentlig subarktiske former. De fleste arter er fundne ved
Øresund og Storbritannien og af egentlige arktikere findes ingen
art, derimod en art som Polyjioe scolopendrina Sav., der er en
udpræget sydlig form.

De former, der findes talrigst repræsenterede, er Lumbrinereis
fragilis MQll., Glycera capitata Ørst., og Terebellides Strømii Sars.

Amphitrite cirrata MuLL. er hellerikke sjelden. Den er vistnok
funden i størst mængde ved Finmarken, men Malmgren opfører
den ogsaa fra Bohuslen. Spio cirrata M. Sars er ogsaa funden
i Kristianiafjorden, men maa betegnes som en arktiker, omend ikke
i strengere forstand.

Mit indtryk af det foreliggende materiale er, at annelidefaunaen

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 27

er subarktisk med indblanding af enkelte sydlige former. At gjøre
paalidelige slutninger kan man forøvrigt vel neppe gjøre uden et
større materiale end det foreliggende."

I det af inspektør Levinsen bestemte materiale fandtes ca.
30 arter, hvoriblandt følgende, som ikke er anført foran af hr.

BiDENKAP :

Lepidonotus squamatus, Lin.
Pholoe minuta, Johnst.
Nephtys ciliata, Mull.
Oijhiodromus vittatiis, M. Sars.
Chætopterus sarsi, BoECK.
Aricia cuvieri, AUD. et Edw.
Trophonia plumosa, MuLL.
Notomastus latericius, M. Sars.
Pectinaria koreni, Mlgr.
Sahella pavonia, Sax'IGNY.
Leptochone steenstrupi, Kroyer.
Flacostegus tridentatus, F'abr.
Det i Mofjorden fundne antal arter af polychæter skulde saa-
ledes være 35.

Brachiopoda.

Crania anomala, MC'LL
Ved Strømmen.

Bryozoa.

1. Memhranipora monostachys, Bl'SK. var. fossaria, HiNCKS.
-/5 1903, Ved Strømmen, paa laminarier.
23/9 1904, - „ -

^^9 1905, - „ -

Ve 1906, - „ -

Denne art, som er ny for Norges fauna, var den almin
deligst forekommende brj'ozo i Mofjorden. Den lader ogsaa
til at være en udpræget brakvandsform. HiNCKS opfører den
som en saadan, og Levinsen siger, at det er den eneste brj^ozo,
som gaar ind i den indre del af Østersjøen.*)

') LKVINSKN, Mosdyr (.Fauna danica), p. 50.

28 O- NORDGAARD. [1906

2. Memhranipora craticula, Alder.

^l^ 1901, Skjeggeviken, paa Pomatocerus triqueter.

^/g 1901, Stokkeviken, paa sjøpung,

^^/g 1905, Ved Strømmen, paa sjøpunge og rør af Sabella.

3. Memhranipora flemingi, Busk.

^/g 1901, Skjeggeviken paa skal af Balanus porcatus.
^^/g 1905, Ved Strømmen, paa Modiola modiolus.

4. EscJiarella immersa, Fleming.

^/g 1901, Skjeggeviken, paa Pomatocerus triqueter.
Vg 1901, Stokkeviken, paa sjøpung.

De 6 mundingstorne var tilstede paa en flerhed af zoøcierne.

5. Escharella ventricosa, Hassall.

Paa indsiden af en skal af Cyprina islandica fra Stokke-
viken fandtes 2 prægtige kolonier af denne art.

6. TubuUpora phalangea, CouCH.

Vg 1901, Stokkeviken, paa sjøpung.
^^/g 1905, Ved Strømmen, paa sjøpung.

7. Diastopora ohelia, Johnst.

^/g 1901, Skjeggeviken, paa sjøpung.
^U 1903, Ved Strømmen, paa sjøpung.

8. Ålcyonidium mamillatum, Alder.

PI. L fig. 7.
^5 1903, Ved Strømmen, paa alger; ^3/^ 1904, Ved Strømmen,
paa Littoriyia rudis og Delesseria sinuosa; ^^/g 1905, Ved
Strømmen, paa alger.

Endskjønt mundingspapillen paa denne Ålcyonidium fra
Mofjorden ikke er saa stor som angivet paa afbildninger af
Smitt og HiNGKS, maa jeg antage, at det er Alders art. Den
er ny for vor fauna.
9 Ålcyonidium albidum, Alder.

Den ^^/g 1905 fandtes de gulhvide kolonier af denne art
fæstet til rør af Sabella pavonia ved Strømmen. Forekom
ogsaa paa rør af Chætopterus. I de yngste dele af kolonien
laa zoøcierne spredte i det hindeagtige overtræk; i de ældre
dele var de mere sammentrængte, men dog tydeligt adskilte.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 29

Og havde da gjerne en uregelmæssig sekskantet form. Arten
er ny for Norges fauna.
10. Araclmidium clavatum, Hincks.

Vg 1901, Stokkeviken, paa sjøpung; ^5 1903, Ved Strømmen,
paa sjøpung.

Slegten ArachnicUum har før ikke været representeret i
vor fauna. Det antages, at arten er clavatum og ikke hippo-
thoides, fordi zoøcierne er temmelig lange og afsmalnende
(fig. 8), ikke korte og brede.

Crustacea.

Krebsdyrene*) var ikke meget talrige i Mof jorden. Af Cirri-
pedier forekom saaledes Balanus porcatus, da CosT.Ji, hvis skaller
varierede særdeles meget.

Af Isopoder har jeg noteret Jaera marina, Fabr., som fore-
kom ganske talrig psa algerne et stykke indenfor Strømmen (Vo
1901), samt Idothea haltica, Pallas, som toges indenfor Strømmen
(^6 1903) samt i Skjeggeviken (Ve 1906). Af Amphipoder iagt-
toges kun: Iphimedia ohesa, Rathke (Ved Strømmen, ^^g 1904,
^^/5 1905); Caliopius rathkei, Zadd. (^/g 1901, Ved sagbruget i
den indre del af fjorden); Gammarus locusta, Lin. Sidstnævnte
forekom paa flere lokaliteter. Mysiderne var representerede ved
Mysis vulgaris, Leach (^/g 1901, Ved Strømmen), og M^jsis flex-
uosa, Muller (Vg 1901, Ved Strømmen). Af Decapoder iagt-
toges følgende : Pandalus annulicornis, Leach ; Hippolyte pusiola,
Kroyer ; Crangon vulgaris, Fabr. ; Eupagurus pubescens, Kroyer ;
Munida rugosa, G. O. Sars; Hyas coardatus, Leach.

Størsteparten af disse fandtes kun ved Strømmen, men ét
eksemplar af Crangon vulgaris observeredes ved fjordens inderste
ende (^^g 1905).

Af Insekter toges larver af Phryganider samt de vinrøde
CJuro7iomus-\avver i mænade.

*) I tilfælde jeg har følt mig usikker, er bestemmelserne gjort af G. O. S.ARS.

30 o. NORDGAARD. [1906

Mollusea.*)

Placophora.

1. Lejndopleurus cinereus, Lin.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

2. Lepidopleurus arciicus, G. O. Sars.
Ved Strømmen, I eksplr.

3. Lophyrus alhus, Lin.
Ved Strømmen.

4. Craspedocliilus marginatus, Penn.
Ved Strømmen.

5. Borcocliiton marmoreus, Fabr.

Ved Strømmen; Skjeggeviken; Stokkeviken.

Pelecypoda.

6. Anomia ephippium, Lin.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

7. Anomia aculeata, Lin,
Skjeggeviken.

8. Pecten opercularis, Lin.
Ved Strømmen.

9. Pecten septemradiatus, MQll.
Ved Strømmen.

10. Pecten tigrinus, Mull.

Ved Strømmen; Skjeggeviken; fjordbunden ved Mo.

11. Pecten striatus, Mull.
Ved Strømmen.

12. Pecten abyssorum, Lov.
Ved Strømmen.

13. Lima loscomhi, Sow.
Skjeggeviken.

14.* Limatula elliptica, Jeffr.
Skjeggeviken, kun skaller. .

*) Ved bestemmelsen af molluskerne har jeg havt hjælp af de herrer FRIELE,
SPARRE-SCHNEIDER, AD. S. JENSEN og JAMES GRIEG.

•) En stjerne betegner, at arten ikke fandtes levende, men at kun skaller
observeredes.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 31

15. Mytilus edulis, Lin.

Ved Strømmen (juniores); Mofjord I (fjordbunden ved Mo),
skaller, længde optil 55 mm.

16. Modiola mocliolus, Lix.

Ved Strømmen (juniores). I den indre del af fjorden toges
et eksemplar, som havde en længde af 70 mm.

17. Modiola ijhaseolimis, Phil.
Skjeggeviken.

18. Modiolaria marmorata, Vo\{V>.
Skjeggeviken; Stokkeviken (skaller).

19,* Cardium echinatum, Lin.
Skjeggeviken (1 skal).

20. Cardium fasciatum, Mont.

Ved Strømmen; Skjeggeviken; Stokkeviken.

21. Cardium minimum, Phil.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

22. Cyprina islandica, Lix.

Skjeggeviken. I branchialhulen hos et eksemplar fandtes Mala-
cobdella grossa.

23. Astarte hanksi, Leagh.

Ved Strømmen; Langedalsviken ; Skjeggeviken.

24.* Astarie crenata, Gray.

Skjeggeviken. Skallerne havde en længde af 15 — 17 mm.

25.* Vemis ovata, Penn.
Skjeggeviken, skal.

26.* Lucina horealis, Lix.
Skjeggeviken, skaller.

27. Axinus sarsi, Phil.

Var en af de hyppigst forekommende mollusker i fjorden.
Den toges paa de fleste lokaliteter fra Strømmen til fjordenden
ved Mo, hvor jeg d. "/g 1901 fik mange veludviklede eksem-
plarer (1. ca. 18 mm.) under skrabning fra 9 — 15 m. Bunden
bestod af sandblandet ler med en mængde planterester, saasom
mos, lov og træstykker. Foruden Axinus forekom en hel del
orme. Paa dette sted saaes en kveld nogle af indbj-ggerne
sidde og trække fisk.

32 O- NORDGAARD. [1906

Undertiden fandtes ogsaa enkelte sterkt forvitrede skaller
af Axinus sarsi i det stinkende bundmudder fra større dyb.
28.* Macoma calcaria, Chemn.
Skjeggeviken, 1 skal.

29. Macoma haltica, Lin.

Denne art hører ogsaa til de hyppigst forekommende mol-
lusker i Mofjorden. Den toges paa forskjellige steder, f. ex.
i Langedalsviken, Skjeggeviken, Stokkeviken, ved Sagbruget
og især i fjordenden ved Mo.

30. Corhula gihha, Olivi.
Skjeggeviken; Ved Sagbruget.

31. Mya arenaria, Lin.

Ved Strømmen; Skjeggeviken; Ved Sagbruget.

32. Saxicava pholadis, Lin.
Ved Strømmen.

33. Saxicava arctica, Lin.

Ved Strømmen; Skjeggeviken.

34. Xylophaga dorsalis, Turt.

I træstykker ved Strømmen og i Langedalsviken.

Scaphopoda.

35. Dentalium entalis, Lin.

Ved Strømmen; Skjeggeviken.

Gastropoda.

36. Acmæa testudinalis, MuLL.
Ved Strømmen.

37. Tectura virginea, MuLL.
Ved Strømmen.

38. Scutellina fulva, O. F. MOll.
Ved Strømmen.

39. Lepeta coeca, O. F. Mull.

Ved Strømmen ; Skjeggeviken ; Ved Sagbruget. Eksemplarerne
kunde være optil 13 mm. i længde.

40. Puncturella noachina, Lin.
Ved Strømmen.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 33

41.* Emarginula fissura, Lix.
Skjeggeviken, 1 skal.

42. Margarita groenUmdica, Chemn.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

43. Velutina lævigata, Pexn.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

44. Littorina littorea, Lin.
Ved Strømmen.

45. Littorina rudis, Maton.

Ved Strømmen; Sagbruget; Stokkeviken; fjordenden ved Mo.

46. Lacuna divaricata, Fabr.
Ved Strømmen.

47. Hydrohia ulvæ, Penn.

Skjeggeviken ; Sagbruget ; fjordenden ved Mo.
48.* Trophon harvicensis, JoHNST,
Skjeggeviken, 1 skal.

49. Buccinum undatum, Lin.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

50. Acera lullata, Mull.
Skjeggeviken.

Nudibranchiata.

51. Doris obvclata, Mull.
Ved Strømmen.

52. Acanthodoris pilosa, Mull.
Ved Strømmen.

53. Coryphella rufihranchialis, JoHNST.
Ved Strømmen.

Kun i form af skaller observeredes saaledes følgende arter:
Limatida elliptica, Cardiiun echinatum, Astarie crenata, Ve-
71US ovata, Liicina horealis, Macoma calcaria, Emarginula fissura,
Trophon harvicensis, ialt 8 arter. De ovennævnte er af blandet
karakter, der er baade arktiske, boreale og lusitaniske arter blandt
dem. Om den ene, Astarte crenata, kan med temmelig stor sik-
kerhed siges, at den ikke længer lever i fjorden. Skallerne er saa-
ledes at betragte som fossiler, og da arten er udpræget arktisk

34 O- NORDGAARD. [1906

bærer disse fossiler bud om klimatiske forhold, som var strengere
end de nuværende. Og hvis man turde gaa ud fra, at de mere
varmekjære former saasom Limatula elliptica, Cardium echinatum
og Emarginida fissura ikke længer findes levende i Mofjorden,
maatte disse opfattes som vidner fra en tid, der var varmere end
nutiden.

Ascidia.

Bestemt af P. BJERKAN.

Ciona intestinalis, Lin.
Langedalsviken.

Ascidia ohUqiia, Alder.
Ved Strømmen; Skjeggeviken.

Corella parallelogramma, Mull.
Ved Strømmen; Langedalsviken.

Styela rustica, Lin.
Ved Strømmen; Stokkeviken.

Pisces.*)

Oasterosteus aculeatus, Lin.
Ved Strømmen; den ^^/g 1905 toges i Skjeggeviken et eksem-
plar, som kun havde en længde af 19 mm. Arten forekom ogsaa
i fjordenden ved Mo.

Scomher scombrus, LiN.
Unge individer af denne art følger tildels silden om høsten.

Cottus bubalis, Euphr.
Et eksemplar fangedes ved Strømmen d. Vg 1901. Det havde
en længde af 72 mm.

Gobius fiavescens, P'abr.
Ved Strømmen. Unger af en Gobius forekom d. ^/g 1901 ved
Strømmen. De tilhørte sandsynligvis ogsaa arten fiavescens.
Anarrhichas liqms, LiN.
Skal ifølge Lars Mo forekomme en sjelden gang i fjorden,

Lepadogaster bimaculatus, Penv.
^^/q 1905, Ved Strømmen, 2 stykker, længde ca. 30 mm.

•) I flere tilfælde har prof. R. COLLETT foretaget artsbestemmelsen.

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 35

Centronotus gunellus, Lin.
Vg 1901, Skjeggeviken, 1 eksplr., 1. 46 mm.
Af torskefamilien skal efter udsagn af Lars Mo forekomme
følgende :

Gadus callarias, G. virens (sjelden), G. aeglefinus og G.
meriangus. Der faaes for det meste smaa eksemplarer. Hvorvidt
brosmen kan leve i fjorden, kan ikke siges med bestemthed, men
d. ^/s 1903 saa jeg ialfald et stort eksemplar af brosme drive i
overfladen et stykke indenfor strømmen. Det var lidt liv i den,
da den blev optagen.

Ammodytes tohicmus, Lin.
I fjordbunden ved Mo tog jeg 1 eksemplar d. ^Vg 1905.
Længde 133 mm.

Zeugopterus norvegicus, GuNTH.
Vo 1906, Stokkeviken, 1 eksplr., 1. 70 mm.

Pleuronedes fiesus, Lin.
Hører blandt de arter, som er gjenstand for lidt fiskeri. En
unge, længde 53 mm., toges Vg 1901 ved Strømmen.
Salmo salar, Lin.
Da Moelven er lakseelv, passeres følgelig Mofjorden af ind- og
udvandrende laks.

Clupea harengus, Lin. og
Clupea sprattus. Lin.
Stæng af baade sild og brisling kan foregaa i fjordens inderste
del om høsten. Man maa da efter sigende være forsigtig, saa ikke
noten trækkes for nær land ; thi hvis fisken bringes op i brakvandet,
dør den straks.

Anguilla anguilla. Lin.
Smaa eksemplarer i Skjeggeviken og Langedalsviken.

Squalus acantJiias, Lin.
Unge individer af denne art iagttoges d. Vg 1901. De lod til
at befinde sig vel i det næsten ferske overfladevand. Denne fisk
kan undertiden optræde i store mængder ogsaa i fjordenes indre
partier. Straks udenfor Mostrømmen satte vi d. ^-/g 1904 en line
med 150 angler forsynede med agn af brisling. Linen stod kun
1 time, men der fulgte da allerede med 25 stykker af S. acanthias.

36 O- NORDGAARD. [1906

I maverne fandtes Meganydiphmes norvegicus i mængde samt
Siphonophorer (Diphyes) og Ctenophorer (Pleurobrachia pileus)
ligeledes i mængde.

Denne art kan saaledes være en ægte planktonspiser.

Mammalia.

Under skrabningerne i Mof jorden havde vi tildels en nysgjerrig
iagttager i Phoca vitulina, Lin.

4. Forskjellige bemerkninger om naturforholdene
i Mof jorden.

Mofjordens bredder ligner aldeles bredderne af en indsjø. Man
ser intet tangbelte og der er ingen skjel paa stene i fjæren eller
paa bryggestolpene. Men paa et dyb af ca. IV2 meter er denne
indsjøkarakter fuldstændig forandret. Det viser sig, at et tangbelte
eksisterer, men det naar ikke op til overfladen. Forøvrigt er der
ikke nogen yppig udvikling af alger; thi de faa arter, som findes,
viser sig at være mere eller mindre forkrøblede. M. FOSLIE har
bestemt de almindeligst forekommende arter.

Ved Strømmen forekom saaledes forkrøblede former af Fiicus
vesiculosus og serratus. Fra Skjeggeviken havde jeg en form af
F. vesiculosus, som var saameget afvigende fra den normale, at
den maa betegnes som varietet. Temmelig almindelig ved Strøm-
men var ogsaa Delesseria sinuosa (G. et W.) Lamour og i Stokke-
viken fandtes Phyllophora brodiæi (TuRN.) Ag.

Den bedste forekomst af alger i fjorden var straks indenfor
Strømmen, hvor dyrelivet ligeledes artede sig rigest. En stor del
af de forekommende dyreformer var ogsaa knyttet til algevegeta-
tionen. Tager man saaledes hensyn til organismernes horizontale
udbredelse i Mofjorden, er det aabenbart, at der var en paatagelig
formindskelse fra Strømmen og indover mod fjordenden, hvor man
dog kunde se saadanne planktonformer som f. eks. Cyanea capil-
lata. Af bundformer, som forekom temmelig hyppig i fjordens
indre del, kan nævnes Axinus sarsi, Macoma haltica og Hydrohia
ulvæ. I det heletaget er der ogsaa helt inde ved Mo saapas be-

No. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 37

tydelig forekomst af evertebrater, at en liden bestand af torskartede
liske kan friste sin tilværelse og gi anledning til lidt fiskeri.

Noget mere kompliceret end den horizontale udbredelse er den
vertikale. I de øverste IV2 meter, hvor saltholdigheden er serdeles
liden, findes i planktonet næsten bare ferskvands- og brakvands-
former, medens der af bunddyr i denne øverste zone optræder
saagodtsom intet. Det egentlige dja-e- og planteliv i Mof jorden er
knyttet til det intermediære lag fra IV2 — 50 å 80 m. Og i denne
mellemzone synes den rigeligste forekomst af baade plankton og
bunddyr at findes i partiet mellem 1V2~30 m., hvilket utvilsomt
i første række betinges af de rent hydrografiske forhold. Ifølge
dr. Lebedixzeffs undersøgelser (se foranstaaende tabel) falder og-
saa surstofmængden raskt fra 30 til 60 meter. Og i et dyb af
ca. 60 meter begynder svovlvandstofudviklingen. Paa dette grænse-
omraade kan der vistnok forekomme endel plankton og nogle faa
bunddyr, men fra ca. 80 meter og til bunden ophører praktisk talt
alt liv. I denne døde zone kan man forøvrigt faa lidt plankton,
men det bestaar næsten udelukkende af døde former, som er faldt
ned fra det produktive mellemste lag. Det, som karakteriserer den
døde zone i fysisk henseende, er sterk udvikling af svovlvandstof,
overordentlig liden surstofgehalt samt konstans i temperatur og
salinitet.

Under skrabninger i fjordens bredeste parti, hvor dybden va-
rierede mellem 210 og 212 meter fremgik, at bunden bestod af et
mørkt, stinkende mudder, hvori fandtes bjerkeblade, riskviste etc,
samt nogle faa sterkt forvitrede skaller af Axiniis sarsi, men intet
levende. Og alle de øvrige skrabninger i denne zone frembragte
heller ikke nogen synderlig afveksling i dette billede.

Saadanne døde skikter er selvfølgelig ikke noget, som er eien-
dommeligt for Norge alene. De er paavist ved Murmankysten, i
Sortehavet o. s. v., og aarsagen synes altid at være mangelfuld
cirkulation i vandet. Der er ogsaa grund til at anta, at der i
svundne tider optraadte bassiner med lignende døde partier. Egentlig
er der vistnok ikke noget iveien for at drage den slutning, at de
fleste indsjøer og vand, som ligger i niveau med eller under den
marine grænse, har gjennemgaaet en udviklingsfase, i hvilken sur-

38 O- NORDGAARD. [1906

stofmængden i bundvandet blev saa liden og svovlvandstofmængden
saa stor, at høiere organismer ikke kunde eksistere. Er denne
antagelse rigtig, blir det indlysende, at allerede af den grund kan
der ikke lindes egentlige dybvandsformer blandt den kontingent,
som havet har ydet til indsjøernes dyreliv. Det skulde ogsaa sy-
nes, at dette forhold med de døde bundzoners optræden i væsentlig
grad har hindret en fossilisation af dybvandsfaunaen. Forsaavidt
har det ogsaa en geologisk rækkevidde. I denne forbindelse kan
det være af interesse at betragte nogle af de former, der har for-
maaet at overleve de store ændringer i naturforholdene, som op-
stod derved, at brakvandsbassiner under landets stigning forvand-
ledes til indsjøer. Af saadanne kan nævnes Mysis relicta, LovÉN,
Fontoporeia affinis, Lindstrom, Gammaracanthiis relictus, G. O.
Sars. Sandsynlige moderarter : Mysis oculata, Fabr., Fontoporeia
femorata, Kroyer, Gammaracanthus loricatus, Sabine.

Alle tre er fundne i norske indsjøer af G. O. Sars, som angir,
at f. eks. Mysis relicta er temmelig almindelig i Mjøsen. Men
havets stand foran Mjøsen svarer til den dybeste nedsænkning af
landet i epiglacialtiden, som ifølge prof. BRØGGERS*) beregning lig-
ger ca. 20,000 aar tilbage. Heraf følger igjen, at alderen af saa-
danne arter som Mysis relicta, Fontoporeia affinis og Gammara-
canthus relictus ikke kan overskride ca. 20,000 aar. Man skulde
tro, at i artsdannelsens historie er 20,000 aar ikke nogen lang tid,
paa den anden side maa det erkjendes, at afvigelsen fra de sand-
synlige moderarter heller ikke er synderlig stor.

I denne afhandling har jeg søgt at levere en saavidt mulig
fuldstændig fortegnelse over de dyreformer, som kan friste sin til-
værelse under saadanne naturforhold som Mo fjordens. Af foran-
staaende hydrografiske oversigtstabel fremgaar, at der i den pro-
duktive mellemzone foregaar ikke ringe vekslinger baade i saltgehalt
og temperatur, følgelig maa vistnok alle eller ialfald størsteparten
af de i Mofjorden forekommende dyr betegnes som euryhaline

*) Strandlinjens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige Norge, N. G. U.»
p. 290.

Iv[0. 9] MOFJORDENS NATURFORHOLD. 39

Og euryterme. Under disse omstændigheder har det været mig
noget paafaldende at finde saavidt mange echinodermer, hvilken
dyrerække hidtil ikke har formaaet at overføre nogen af sine repre-
sentanter til det ferske vand. Under en eventuel hævning vilde
ikke mindre end 12 arter af echinodermer komme til at delta i det
store forvandlingseksperiment. Af polychæter ca. 35 og af mol-
lusker ca. 50. Derimod var der ikke noget særlig stort antal arter
af krebsdyr. Men blandt disse fandtes 2 arter af slegten Mysis,
som før har afleveret en form (M. relicta) til ferskvandet.

Det er af interesse at sammenligne dyrelivet i Mofjorden
med det, man ved, om faunaen i lignende brakvandsbassiner fra
andre lande.

Dr. Mortensen har leveret en udførlig beskrivelse af de bio-
logiske forhold i Ringkjøbing fjord.^) Denne fjord er i nutiden
langt mere afspærret fra havet end Mofjorden, hvilket ogsaa gir
sig tilkjende i dyrelivet. Saaledes findes af levende mollusker kun
Hydrohia ulvæ. Derimod er af krebsdjT iagttaget endel af de
samme, som fandtes i Mofjorden, saasom Jæra marina, Gammarus
locusta og Mysis vulyaris. De i Ringkjøbing fjord samlede døde
skjel vidner om, at antallet af maiine arter har været betydelig
større før, og at altsaa forbindelsen med havet har været mere
intim end tilfældet er nutildags. Ringkjøbings fjords fossiler frem-
kalder et faunistisk billede, som minder meget om Mofjorden. En
betydelig lighed med Mofjorden frembyder ogsaa forholdene i et brak-
vandsbassin ved xMurmankysten, beskrevet af dr. N. Knipowttsch.**)

I Kildinersjøen er der øverst et lag 0—5,5 å 6,5 m. med næsten
ferskt vand, i den derpaa følgende zone, som strækker sig ned til

II å 13 m., vokser saltgehalten temmelig raskt, medens bundzonen
ned til 16 å 18 m. udmerker sig ved stor saltgehalt, temmelig
konstant temperatur og sterk udvikling af svovlvandstof. I det
øverste lag fandtes en mængde daphnider samt en varietet af

") Ringkjobing fjords nuværende og tidligere fauna. (Særtryk af S. H. \.

RAMBU.SCII, Studier over Ringkjobing fjord. 1900).
*") Ueber den Reliktensee ,Mogilnoie" auf der Inscl Kildin an der Murman

Kiiste. liull. de l'.Acad. imper. des Se. de St. Pétersbourg. 1895, Decembre,

T. ?,, Nr. 5.

40 O- N.ORDGAARD. MOFJORD. xNATURFORH. [1906 No. 9]

Gammarus locusta. I den mellemste zone optraadte f. eks. : Chiton
(Lopliyrus) albus, Lin., Margarita helicina, Fabr., Skenea planor-
his, Fabr., Rissoa aculeus, Gould, Aeolis rufibranchialis, Johnst.,
Tellina baUica, Lin., (den almindeligste form), Astarte borealis,
Chemn., Astarte banksi, Leach, Pycnogonum littorale, MOll.,
Oammarus locusta var., iaera, Stichaster albulus, Stimpson, 4 — 5'
arter ascidier, nogle faa annelider, 2 — 3 svampe, nogle bryozoer
og gule aktinier. Flere af de ovennævnte iagttoges ogsaa i Mo-
fjorden. Tiltrods for den forholdsvis ringe dybde i Kildinersjøen
var der ogsaa her en livløs bundzone. Til forklaring heraf kan
tjene den omstændighed, at Kildinersjøen i nutiden angives at være
fuldstændig adskilt fra havet.

En forholdsvis grundig undersøgelse af flere saadanne brak-
vandsbassiner i vore fjorde turde være af ikke liden interesse. Ved
skrabningerne i Mofjorden er saaledes bragt for dagen ikke mindre
end 4 arter af bryozoer, som er ny for Norges fauna, nemlig:
Membranipora monostachys, var. fossaria, Hincks, Alcyonidium
mamillatum, Alder, Alcyonidium albidum, Alder, og Arachni-
dium clavatum, Hincks. Desuden fandtes en ny polychæt, Lum-
brinereis levinseni, Bidenkap, samt en varietet af Pista cristata.
Af betydelig interesse vilde det vistnok ogsaa være at undersøge
de morfologiske ændringer, som eventuelt finder sted hos dyr og
planter, naar de lever under brakvandsbassinernes eiendommelige
naturforhold. Men en saadan undersøgelse er vanskelig og kræver
et stort materiale. Jeg har ialfald ikke havt anledning til at gjøre
noget i den retning.

PI. I.

PI. I.

Kig. 1 — 5. Lumbrinereis Leviusmii, Bidexkap, n. sp.

1. Hovedlap og endel af de forreste segmenter seet fra ryg-
siden.

.Samme seet fra bugsiden, visende svælgets bygning.
Parapodier med borster, seet fra siden.
F^ræmmct haarborste.

Tversnit af et segment fra legemets bngre del.
Pista crkiata, Muli.., var. occidcntalis, Bidexkap n Dy-
rets forreste del seet fra venstre side paaskraa (tentakler
affaldne).

Alcyonidium mamillatum, Alder. Mofjord, ^Vg 1904.
Forstørret ^°^-^.

Arachnidium clavatum, HixcKS. Mofjord, -/g 1903. For-
størret ^'Vi-

^1. norske Vid. Sel sk. Skr. 1905 Nr. i)

PI. I

7777/7/ f-r, ,.i Xnt^huifi'fl 7. 8

FORTEGNELSE

OVER

DE I TRONDHJEMSFJORDEN HIDTIL OBSERVEREDE

ANNULATA POLYCHAETA

AF

OLAF BIDENKAP

(MED 3 PLANCHER OG 11 TEKSTFIGURER).

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 10

AKTIirrRYKKRHlKT I TRONDHJEM

1907

Forord.

Efter initiativ af bestyreren for Trondhjems biologiske station, hr. O.
NORDGAARD, har jeg i denne afhandling givet en fortegnelse over de i Trond-
hjemsfjorden hidtil fundne arter af børsteorme.

Denne liste vil vistnok ved senere undersøgelser kunne suppleres med mange
nj'e arter, da der i fjorden kun leilighedsvis er gjort indsamlinger af annelider og
kun i et enkelt tilfælde af specialist. Til afhandlingen er benyttet følgende forfat-
teres opgaver og bearbeidet følgende samlinger.

1) V. STORMS bemerkninger i Videnskabsselskabets skrifter om hans indsam-
linger af annelider i fjorden (1878 — 1880).

2) Forfatterens opgaver over annelidefund i fjorden, væsentlig af M. SARS og
C. BOECK (Chria. Vid. Selsk. Forh. 1894, no. 10).

3) Dr. ARWIDSSONS monografi over Maldaniderne (Upsala 1906), hvor hans
bearbeidelse af Trondhjemsfjordens arter inden denne familie forefindes.

4) Indsamlinger af Dr. SWENANDER, især i fjordens ydre dele (1901 — 1905).

5) Bestyrer O. NORDGAAKDS samling af annelider fra fjordens indre partier,
væsentlig fra Verrafjord.

Jeg tillader mig herved at fremføre min bedste tak til selskabets direktion
samt til stationens best3'rer hr. O. NORDGAARD for al udvist imødekommenhed.

P. t. Urskog, april 1907.

Olaf Bidenkap.

OLAF BIDENKAP. [1906

Fam. Aphroditidae.

Gen. Aphrodite.

ApJirocUte aculeata Lin.

BiDENKAP 1. c. p. 64.

Observeret paa mange lokaliteter i fjordens ydre dele. Saa-
ledes funden af Dr. SwENANDER ved Rødberg c. 140 m. slam og
skjælgrus, Malvik 40 m. sten og skjæl, sammesteds paa 95 m.
slam og skjæl, Gjetstrand 380 m. slam og grus, Sauøen 60 m.
skjæl og smaasten, Hitteren, Bjørnevaag c. 40 m. Storm anfører,
at han kun har observeret denne art i fjordens ydre dele, aldrig
i det indre. Imidlertid er den ogsaa der funden af Nordgaard i
et enkelt, ungt exemplar ved Prestvaagen i Verrafjorden paa
40 m. lerbund.

Gen. Laetmonice Kinberg.

Laetynonice fiUcornis Kinberg.

BiDENKAP 1. c. p. 65.

Rødberg c. 140 f. slam og skjælgrus (Swenander).

Malvik slam og skjæl (Swenander).

Skarnsund kun enkeltvis, men i mængde og betydelig størrelse
i hele Beitstad- og Verrafjorden (Storm).

I sidstnævnte fjord er den ogsaa tagen ved Sand paa 36 — 50 m.
ler og sand samt smaasten af NORDGAARD. Af Dr. SWENANDER
er arten ogsaa tagen udenfor Gjetnæs paa 160 — 180 m.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 5

Fam. Polynoidae.

Gen. Harmothoé Levinsen (gen. extens.)

Harmothoé violacea Storm.

BiDENKAP System, overs. o. Norges Annulata Polychaeta (in:
Chria. Vid. Selsk. Forh. 1894, no. 10) p. 47.

Forekommer ifølge Storm ikke sjelden ved Rødberg mellem
ocLiliner paa 300—400 m.

Harmothoé oculinarum Storm.

BiDENKAP 1. C. p. 47.

Noteres af STORM som funden ved Galgenæsset, Rissen, samt
ved Rødberg mellem oculiner paa 160—400 m. dyb.

HarmotJioé mollis M. Sars.

BiDENKAP 1. C. p. 48.

Storm har taget denne sjeldne annelide ved Rødberg (i bak-
ken) paa 240 m. lerbund samt i Verrafjorden paa 140 m. Af
NORDGAARD er den funden ved Tautra i 2 exemplarer; disse var
typiske.

Harmotlwe rarispina M. Sars.

BiDENKAP 1. C. p. 48.

Denne art, der paa mange lokaliteter langs den norske kyst
er meget almindelig, forekom ikke i nogen af de af forf. under-
søgte samlinger. Derimod har STORM fundet den paa Solen-skiæl
ved Rødberg 50—60 m.

Harmothoé propinqua Mlgrn.
BiDENKAP 1. c. p. 49.

Sauøen 80—140 m. skjæl og smaasten (Svvenander).
Rødbergsgrunden 50—60 m. skjælbund (Storm).

Harmothoii Sarsi Kinberg.
BiDENKAP 1. c. p. 50.

Rødberg 600—800 m. (G. O. SARS iOg. Bidenkap).
Prestvaagen, Verrafjord 40 m. lerbund. Et lidet exemplar
(Nordga.^rd).

OLAF BIDENKAP.

[1906

Borgenfjord 20 m. slambund (Swenander). Et stort exem-
plar med 34 børstebærende segmenter og graahvide elytrer.

Harmothoé alba Mlgrn.

BiDENKAP 1. C. p. 50.

Rissen 350 m. bergbund med oculiner (Swenander). Et en-
kelt exemplar.

Rødbergsgrunden paa spongier 140 m. (Storm).

Harmothoé nodosa M. Sars.

BiDENKAP 1. c. p. 50.

Galgenæsset, Rissen 400 m. (Storm).

Rødberg paa grundingen, skjælbund (sjelden). Sammesteds
paa spongier, stenbund med laminarier 20—24 m. samt paa syd-
siden af fjorden (Storm).

Sauøen 80—140 m. skjæl og sten (Swenander).

N. f. Garten c. 20 m. modiola og serpula (Swenander).

Synes ingensteds at forekomme egentlig hyppig. Saavel var.
Ørstedi Mlgrn. som var. nodosa Sars forekommer om hinanden
i fjorden. Angaaende forholdet mellem disse to varieteter henvises
til det ovenfor citerede arbeide.

Harmothoé villosa Mlgrn.

BiDENKAP 1. C. p. 52.

Storm bemerker angaaende denne skalrygs forekomst : Den
er almindelig paa de større, flade strækninger i fjordens indre dele
(Tutterøen og Leksvigen) paa 40 — 400 m. skjæl og lerbund. Den
findes aldrig blandt oculinerne. Af NoRDGAARD er den tagen ved
Fines (i bunden af Verrafjorden) paa 32 m.. mudderbund, ved
Svean (omtr, i midten af nævnte fjord) paa 20 — 30 m. lerbund,
samt ved Trøa (Verraf jordens munding) paa 80 m. dyb.

I fjordens ydre dele er den kun observeret i et enkelt exem-
plar af Dr. Swenander ved sydsiden af Gjetnæs paa 95—250 m.
lerslam.

De tykkere, øvre bugbørsters tokløvede spids, som er særdeles
iøinefaldende hos de af mig undersøgte exemplarer, findes ikke

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 7

antydet paa Malmgrens afbildning (Ofvers. a. Sv. Vet. Akad. Forh.
1865, T. X, fig. 9, D), hellerikke er nederste parapodiegren saa
langstrakt som af ham fremstillet. Saavel elytrer som de øvre
parapodiegrenes børster var tæt dækkede af mudder.

Harmotho'é imbricata LiN.
BiDENKAP 1. c. p. 53.

Rødbergsgrunden, alm. paa tangbund 4 — 32 m. (Storm).
Sauøen 60 m. skjæl og smaasten (Swenander).
Verrafj orden : Vikasanden 10 m. sandblandet ler. Et stort,
dyb græsgrønt exemplar i træ (Nordgaard).

Harmotho'é impar JoHNSSON.

BiDENKAP 1. c. p. 54.

Anføres af STORM som den mest littorale af alle fjordens po-
lynoiner. Den træffes ofte krybende paa tåren over laveste ebbe.

I fjordens ydre dele er den tagen paa større dyb af Dr.
Swenander: Sauøen 60—150 m. skjæl og smaasten. Rødberg
50—60 m. mudder.

I Verrafjorden er arten tagen af NORDGAARD paa 10 m. sand-
blandet ler ved Vikasanden.

Harmothoi' clavigera M. Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 56.

Rødbergsgrunden, skjælbund 50—60 m. i et enkelt exemplar
(Storm).

Harmothoi- asperrbna M. Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 57.
østerraat (M. Sars iflg. Bidenkap).

Rødberg 400 m. oculiner (Storm, Swenander). Rødbergs-
grunden 50—60 m. skjælbund (Stor.m).

Gen. Lepidonotus Mi.grx.

Lejjidonotus squamatus Lin.
BiDENKAP 1. c. p. 60.

Yderst almindelig i hele fjorden saavel paa mindre som større
dyb; gaar ned til ca. 260 m.

OLAF BIDENKAP. [1906

Lepidonotus cirrosus Pallas.,
BiDENKAP 1. c. p. 60.

Rødbergsgrunden i smaa exemplarer paa skjælbund (Storm).
Malvik 160 m. slam og skjæl (Swenander). Et enkelt exemplar.

Lepidonotus Amondseni Mlgrn.
BiDENKAP 1. c. p. 61.
Iflg. BiDENKAP funden af Storm i fjorden.

Gen. Alentia Mlgrn.

Alentia gelatinosa M. Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 62.

Rødbergsgrunden, mindre dyb, temmelig sparsomt (Storm).
Sauøen 60 m. skjæl og smaasten (Swenander).

Gen. Leucia Mlgrn.

Leucia nivea M. Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 63.

Beian 60—80 m. (M. Sars iflg. Bidenkap).
Indhered, Stadsbygden ikke sjelden paa spongier 80—260 m.
(Storm).

Gen. Eupolynoé (Storm) Bidenkap

Eupolynoé paradoxa (Storm) Bidenkap.
Bidenkap 1. c p. 64.

Funden af STORM i et eneste exemplar ved Rødberg paa
Lophohelia prolifera.

Gen. Heteropolynoé n. gen. mihi.

Diagnose : Corpus elongatum, lineare, postice sensim attenua-
tum, depressum, segmentis setigeris 58. Antennae sub basi crassiori
tentaculi, incisuram lobi cephalici anticam occupante, affixae. Elytra
dorsum haud tegentia, membranacea. Oculi 4. Setae rami supe-
riorisnullae; hic rudimentarius, modo nodulum, conico-acuminatum
aciculo uno munitum, formans. Setae rami superioris in fasciculis
duobus sepositae: superiores tenues versus apicem capillarem paul-

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 9

lum dilatatae et subtiliter spinulosae; inferiores crassiores infra
apicem obtusum dilatatae et distincte spinulosae.

Heteropolynoe Norclgaardi n. sp., mihi.

Tab. II, fig. 10—13.

Diagnose: Corpus depressum, gracile, lineare, postice attenua-
tum, segmentis setigeris 58. Lobus cephalicus æque longus ae
latus, antice et postice valde incisus, sulco medio longitudinali
divisus et antice in prominentias duas elongatas acuminato-conicas
productus. Oculi quatuor : antici versus latera remoti, fere in medio
lobi cephalici, postici in vertice eius. Tentaculum lobo cephalico
ter longius, antennae lobis breviorae, apice tenui attenuatae. Palpi
paullum longiores quam tentaculum, modice crassi, apice attenuati,
glabri. Cirri tentaculares fere eadem formå ae longitudine quam
tentaculum ; haec omnes appendices eciliatae. Elytra dorsum haud
tegentia, membranacea, fere hyalina, omnino sine nodulis ae ciliis,
ovato-ovalia. Setae rami superiores nullae; hic modo nodulum
conico-acuminatum, aciculo unico munitum, formans. Ramus in-
ferior elongatus, e lingulis duabus, anterior profunde incisum rotun-
datum, posterior conico-acuminatum, constans. Setae eius supe-
riores rectae, versus apicem capillarem curvatae, modice dilatatae
et margine subtiliter spinulosae, inferiores crassiores versus apicem
obtusum, glabrum dilatatae et margine distincte spinulosae. Cirrus
dorsalis eciliatus, in medio corporis longitudine pedis cum setis,
antice et postice brevior. Cirrus ventralis sine ciliis, brevis.

Color: flavido-albus, elytra fere hyalina.

Longitudo: 28 mm., latitudo maxima 5 mm.

Hab. : in individuo unico ad Malvik 180 m. fundo argillaceo
a Dr, SwENANDER capta.

Legemet lineært, bagtil noget smalere med 58 børstebærende
segmenter. Hovedlappen (fig. 10) omtrent af samme længde som
bredde, delt ved en dyb midtfure, fortil og bagtil sterkt indskaaren,
og i spidsen udtrukken i to lange conisk-tilspidsede lapper. Oine
4 par, dannende en trapez, det forreste omtrent paa hovedlappens
midte, rykket noget henimud dens siderand, det bagerste lidt længer
ned, nærmere midtfuren. Den uparrede føler er omtrent tre gange

10 OLAF BIDENKAP. [1806

saa lang som hovedlappen, antennerne kun halvt saa lange. Pal-
perne lidt længere end midtføleren, cylindriske, tilspidrede og glatte.
Følercirrerne omtrent af samme længde som midtføleren. Alle disse
appendices mangler fuldstændig cilier.

Skjællene (fig. I, tekst), hvoraf kun nogle faa par tilstede,
er ovale eller ægformige, hindeagtige, graalighyaline og mangler
fuldstændig cilier og knuder; ved sterkere forstørrelse viser de en
fin, kornet struktur. De dækker ikke ryggen fuldstændig. Para-
podierne (fig. 11) skiller sig ved sin bygning ud fra alle øvrige
Polynoiners, idet den øvre gren er rudimentær og kun danner en
liden, konisk tilspidset knude, forsynet med en støttenaal, der er-
statter de fuldstændig manglende rygbørster. Den nedre parapodie-
gren er langstrakt og delt i 2 tunger, hvoraf den forreste er af-
rundet og dybt tokløvet, den bagerste konisk tilspidset og bevæbnet

med en kraftig støttenaal. Disse læber
indeslutter to børsteknipper af noget for-
skjellig struktur. De øvre børster (fig.
12) er af samme længde som, men tyn-
dere end de nedre og ligesom disse med
ret skaftdel og haarformig udtrukken

Fig. 1 .

spids. Nedenfor denne er de noget ud-
videde og krummede med fine randtorne. De nedre børster (fig.
13) er mere robust byggede, og deres krummede, udvidede parti
er i randen besat med tydelige smaatorne samt med afstumpet,
glat spids. Dorsalcirren er i legemets midte omtrent af længde
med et parapodie med børster, i dets forreste og bagerste del kor-
tere, og mangler ligesom den korte ventralcirre, ganske cilier.

Legemets længde: 28 mm. og største bredde : 5 mm. Funden
i et enkelt exemplar ved Malvik af Dr. SWENANDER paa 160 m.
lerslam.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 1 1

Fam. Si()(ili()nidac.

Gen. Leanira Kinberg.

Leanira tetragona Ørsted.

BiDENKAP 1. C. p. 65.

Iflg. Stor.m temmelig alm. paa lerbund under Slakken samt
nedenfor Rødbergsbakken paa 600 m. Ved Rødberg er den des-
uden tagen i 2 exemplarer paa 100 m. slam med grus af Dr.
Swenander.

Gen. Pholoé JoHNST.

Pholoe minuta Fabr.
BiDENKAP 1. c. p. 66.

N. f, Garten, sandslam og laminarier (Swenander). Et enkelt
exemplar; typisk.

P'am. Acoétidae.
Gen. Panthalis Kinberg.

PantJialis Orstedi Kinberg.

BiDENKAP 1. c. p. 67.

Slakken 360 m. lerbund (Storm).

Beitstadf jorden 340 m. lerbund (Storm).

Af Nordgaard er denne annelide tagen i Verrafjorden paa
flere forskjellige lokaliteter: Fines 32 m. mudderbund, i mængde,
Svean 20—30 m. ler, Rognaas (kammen) 40 — 50 m. lerbund. Ved
Skarnsundets sydende er den tagen udenfor Vangshylla paa c. 100
m. fin, klæbrig lerbund (Nordgaard).

Det synes, som om denne annelide sjelden erholdes i fuld-
stændig hele exemplarer.

Fam. PhljllodociddC.
Gen. Notophyllum Malmgren.

Notophyllum foliotium M. Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 67.
Sauøen (syds.) 60— 150 m. skjæl og sten; Brækstad 30 — 100

12 OLAF BIDENKAP. [1906

m. skjæl og smaasten, Rødberg 60 — 100 m. skjæl og smaasten
(Swenander).

Rødbergsgrunden 50 m. (Storm).

Skarnsund: Kvernvik (NordGaard).

Verrafjord: Sand 36—50 m. ler og sand (Nordgaard).

Ingensteds talrig. Farven varierer mellem dyb grønt og mør-
kere og lysere brunt.

Gen. Eulalia (Sav.) MaLMGREN.
Eulalia viridis Muller.

(Tab. I, fig. 1).

Bidenkap 1. c. p. 69.

Sauøen (østs.) 60 — 150 — 460 m. skjæl og smaasten, talrig,
Brækstad 8 — 12 m. lithothamnium, Gjetnæs 200 m. bergbund
(Swenander).

Denne art, der ikke er observeret i fjordens indre partier,
varierer i farve mellem dybt græsgrønt og lysebrunt eller mørkegult.
Fig. 1 viser et parapodie af et exemplar fra Gjetnæs. Som man
vil se, svarer det ganske godt til Malmgrens afbildning (1867, T.
XIII, fig. 26).

Gen. Phyllodoce (Sav.) Malmgren.

Phyllocloce maculata (L.) MOLLER.

Bidenkap 1. c. p. 70.

Malvik 60 m. slam og skjæl, Gjetnæs 200 m. bergbund
(Swenander).

Borgenfjorden c. 12 m. (Swenander).

Verrafjord: Fines (ved sagbruget) 15 m.. Sand 36—50 m. ler
og sand m. smaasten (Nordgaard).

Varierer meget i farve og i formen af det øvre parapodieblad
(cfr. Bidenkap 1. c). Et exemplar fra Malvik havde saaledes en
mørk blaagrøn længdestribe langs ryggen og intenst rustrøde para-
podier. Overalt enkeltvis forekommende.

No. 10]

ANNULATA POLYCHAETA.

13

Vi\m. Nephtydae.

Gen. Nephtys CuviER.
Nephtys paradoxa Malm.

BiDENKAP 1. c. p. 74.

Noteres af BiDENKAP som funden
i fjorden af Storm (1. c).

Af NoRDGAARD er denne meget
karakteristiske art funden vedSundset-
vaag (Norviksund) paa 50—60 m. i et
stort exemplar samt i Skarnsund af
Dr. SwENANDER. Hg. 2 (tekst) frem-
stiller et parapodie af individer fra
Sundsetvaag.

Nephtys incisa Mlgrn.

BiDENKAP 1. C. p. 75.

Observeret saavel i fjordens ydre som indre dele ikke sjelden.
Gjeten 200 og 500 m. slam og skjælgrus (Swenander).
Gjetnæs 100—300 m. grus og lerslam (SwDR.).
Malvik 190 m. (SwDR.).

Gavlslien (v. Norviksund) 380 m. fint ler (Nordgaard).
Verrafjord : \\ Hovdevaag 5 — 20 m. sandbund m. sten ; Svean
20—30 m. lerbund (Nordgaard).

Fi£

BiDENKAP 1. C.
p. 75.

Malvik c. 150
m. slam og skjæl;
sammesteds 80 m.
slam (Swdr.) store
exemplarer.

N. f. Garten c.
20 m. modiola &
serpula (Swdr.).
Beitstad fjorden
spars. (Stor.m).

Nephtys ciliata MCel

Fis. 3.

14

OLAF BIDENKAP.

[1906

Borgenfjorden, 7 og 25 m, slam, i mængde; store og smaa
explr. (Swenander).

Fig. 3 (tekst) viser et parapodie af et meget stort exemplar.

Denne art er let at kjende fra de øvrige ved indsnittet i den
øvre rand af nedre parapodiegren.

NepJitys Homhergi AuD. & Edw.
BiDENKAP 1. C. p. 76.
Gjeten 200 m. slam m. nyt grus (SWDR.).
Malvik 30 m. skjæl og smaasten (SwDR.).
Udenfor Vangshylla (Skarnsund) 100 m. fin, klæbrig ler
(Nordgaard).

Verrafjord: Svean 20—30 m. ler (Nordgaard).

Nederste parapodiegrens blad-
formige appendix er hos de fore-
liggende exemplarer ikke paa langt
nær saa kraftig udviklet som af
iMalmgren afbildet (1. c. 1865, T.
XIII, fig. 29, B). Individerne har
imidlettid alle den karakteristiske
skraa overrand hos øvre parapodie-
gren. Denne art er let at forveksle
med N. caeca Fabr., som imidlertid
har mere steilt byggede parapodier.
Tekstfigur 4 fremstiller et parapodie af N. Homhergi.

Nephtys caeca Fabr.

BiDENKAP p. 76.
Gjeten 400 og 500 m. slam
(Swenander).

Malvik 120 og 200 m. slam

(SWDR.).

Norviksund: Sundsetvaag
50—60 m. (Nordgaard).

Ifig. Storm opgroves denne

art ved Rødberg i fjæren. Den

Fig. 5. bruges til fiskeagn under navn

Fis. 4.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 15

af „hvidmark". Paa fig. 5 (tekst) er fremstillet et parapodie af
N. caeca.

Fam. Glyceridae.

Gen. Glycera Sav.

Olycera capitata Ørsted.

(Tab. I, fig. 2).

BiDENKAP 1. C. p. 77.

Brækstad 16—24 m. lithothamnium, sammesteds 340 m. skjæl-
grus og slam, Rissen (udenf. Galgenæsset) 400 m , Sauøen 60 og
460 m. skjæl og sten (Swenander).

Verrafjord: Fines, 15 m. (Nordgaard). Beitstadfjorden spar-
somt (Storm).

Tab. 1 fig. 2 viser et parapodie af et stort exemplar fra Bræk-
stad med de karakteristiske 3 fingerformede flige i det bagerste
lag. Arten synes ikke at optræde i nogen større mængde som i
visse vestlandsfjorde.

Olycera alba Rathke.

(Tab. I, fig. 3).
BiDENKAP 1. C. p. 78.

ArwidssoX: „Studien iiber die Familien Glyceridae u. Gonia-
diclae" (in: Bergens Museums Aarbog 1898, no. XI, p. 19 (sep.))

Kun observeret i et eneste exemplar, taget ved Malvik paa
ca. 6 m. sand og slam af Dr. Swenander.

Jeg har paa Tab. 1 fig. 3 afbildet et parapodie fra et af de
midterste segmenter. Dyrets farve (i spiritus) var citrongul, dets
størrelse middels. Angaaende denne arts forhold til Malmgrens
Glycera Goesi henvises til Arwidssons ovenfor citerede arbeide.

Fani. (loniiididiic.

Gen. Goniada AiU). & Edw.

Goniada niaculata Orsted.
BiDEXk'AI' 1. c. p. 78.
Malvik c. 1-40 slam (S\vi-:nander).

16 OLAF BIDENKAP. [1906

Fam. Staiirocephalidae.

Gen. Staurocephalus Grube.
Staurocephalus erucaeformis Mlgrn.

BiDENKAP 1. C. p. 81.

Iflg. Storm en af de mest karakteristiske former blandt ocu-
linerne i Rødbergsbakken (240 m.), hvor den opnaar en længde
af 90 mm.

Fam. Uncinisetidae, nov. fam., mihi.

Diagnose: Corpus teres, vermiforme, postice attenuatum,
annulis setigeris 83.

Lobus cephalicus rotundato-quadrangularis, sulco transverso
et eodem longitudinali, sed appendicibus nullis, instructus.

Annuli setigeri distincti, in toto corpore longitudine haud
aequales.

Parapodia e labiis duobus, setas robustas uncinatas includen-
tibus, constantia, in anteriore corporis parte breviora, in posteriore
longiora.

Gen. TJnciniseta, nov. gen., mihi.

Corpus teres, dorso plus quam ventre convexo, postice sensim
attenuatum, segmentis setigeris 83. Lobus cephalicus rotundato-
quadrangularis, appendicibus nullis, sulco transverso distincto et
sulco longitudinali in medio instructus. Annuli setigeri per totum
corpus haud aeque longi, distincte sejuncti. Parapodia in anteriore
parte corporis breviora, in posteriore parte longiora, prorsum por-
recta, e lingulis duabus quarum superior obtusa, inferior cirriformis,
instructa. Setae modo uncinatae, robustae, numero 4, apice spa-
thulatae, fere eadem structura ut in Lumhrinerei fragili (MuLL.).
Aciculi 1 — 2 validi, atri.

TJnciniseta Swenanderi, n. sp., mihi.

(Tab. III, fig. 17—18).

Diagnose: Corpus teres, vermiforme, postice sensim attenua-
tum, segmentis setigeris 83. Lobus cephalicus rotundato-quadrangu-

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 17

laris, sulco transverso distincto et sulco longitudinal! medio minus
profundo, sed appendicibus nullis, instructus. Annuli setigeri di-
stincte sepositi, per totum corpus haud eadem longitudine. Para-
podia in anteriore corporis parte sextam ad octavam partern lati-
tudinis corporis æquantia, posterius longiora, prorsum porrecta, e
labiis duobus, quorum superius conico-obtusum, inferius cirriforme,
elongatum, setas 4 uncinatas, curvatas, robustas, versus apicem
modice dilatatas et limbatas, includentibus, constantia. Aciculi 1 — 2
atri, validi.

Color: (in spiritu) dilute carneus. Long. 45 mm., Lat. max.
4 mm.

Hab.: Individuum unicum extra Verrafjorden dir. NORDGAARD
150 m. cepit.

Denne art, der i habitus nærmer sig arterne af familien Lum-
hrinereidae, skjelnes straks fra disse ved sit mindre jevntykke le-
geme, hovedlappens form og ved mangelen paa bræmmede børster.

Legemet er i de forreste 18 ringe omtrent jevntykt, temmelig
bredt, og med ligelange segmenter (undtagen det første, der er lidt
længer). Derefter kommer et noget indknebet parti, bestaaende af
9 ringe, omtrent dobbelt saa brede som de forreste 18, derpaa 9
jevntykke, smalere ringe, saa atter igjen 5 brede, og tilsidst lutter
jevntykke ringe (fig. 17). Rygsiden er noget mere konveks end
bugsiden.

Hovedlappen er rektangulært afrundet, noget bredere bagtil,
og forsynet med en tydelig tverfure; fra midten af denne løber der
en længderende henimod hovedlappens forreste rand.

Parapodierne (fig. 18) er i legemets forreste del temmelig korte,
omtrent Vc~V8 ^f legemets bredde, senere er de mere langstrakte
og rettede fremover langs legemets sider. De bestaar af 2 læber,
den øverste afstumpet, cylindrisk, og omtrent halvt saa lang som
den nedre, der er langstrakt, cirreformig. Disse læber indeslutter
et knippe af 4 børster, der er robuste, krummede og henimod
spidsen spatelformige med smal brem. De understøttes af 1—2
kraftige naale. Farven er (i spiritus) lyst kjødrod, parapodierne
graahvide, børsterne brune. Længde 45 mm., bredde 4 mm. Funden
af NoRDGAARD i et enkelt eksemplar udenfor Verrafjorden paa 150m.

18 OLAF BIDENKAP. [1906

Fam. Liimbrinereidae.

Gen. Lumbrinereis iMiLNE Edw.
Lumhrinereis fragiiis MQll.

(Tab. I, fig. 4).
BiDENKAP 1. C. p. 80.

Malvik 12 m. slam, 140 m. skjæl og slam (Swexaxder).
V'^errafjord : Strømmen 30 — 46 m. haard bund, Sundsetvaag 50
—60 m., Fines 32 m. mudder, Svean 20—30 m. lerbund (Nordgaard).
Beitstadfjorden 200—270 m. (Nordgaard).
Tab. I, fig. 4 viser svælget med paragnathernes bj'gning.

Lumhrinereis (?) ater n. sp., mihi.

(Tab. II, fig. 14—15).

Af denne utvilsomt nye art foreligger der et brudstykke, be-
staaende af en mængde segmenter foruden hovedlap.

Ringene (fig. 14) er meget skarpt indskaarne, bredere end hos
Lumhrinereis fragiiis MQll. og alle forsynede med en skarpt frem-
trædende midtre tverkjøl. Parapodierne (fig. 15) i forhold til lege-
mets bredde smaa, med 2 læber, hvoraf den øvre langstrakt, den
nedre afrundet, og indesluttende 2—3 bredt bræmmede børster samt
undertiden 1 — 2 krogbørster; disse børster er af samme struktur
som de tilsvarende hos Lumhrinereis fragiiis.

Farven er meget karakteristisk, dyb mahognybrun. Funden i
et enkelt exemplar i Verrafjord (udenfor Stavrem skole) paa 50 — 60
m. dyb af Nordgaard.

Fam. Oimphidae.

Gen. Onuphis AUD. & Edw.

Onupliis conchylega M. Sars.
Bidexkap 1. c. p. 81.
Rødberg c. 140 m. (Dr. Østergrex).
Sauøen 460 m. skjæl og sten (Swenander).
Verrafjorden: Svean 20 — 30 m. lerbund (Nordgaard).
Forefandtes kun i enkelte exemplarer.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 19

OnupJiis quadricuspis M. Sars.
Bideskap 1. c p. 83.
Gjeten 200 og 400 m. slam og ler med grus (Swexander).

Fam. Eiinicidae.
Gen. Leodice (L.) Sav.

Leodice norvegica (L.) Saw

Bidenkap 1. c. p. 87.

Denne annelicle er en af fjordens almindeligste, saavel i de
3'dre som indre partier. Den ynder fortrinsvis skjælbund, men
findes ogsaa paa haard bund, lithothamnion og slambund med
grus. Den er observeret paa et dyb fra 8 — ca. 200 m. I farven
varierer den mellem mørkegult og dybt brunhvidt.

Leodice Gunneri Storm.

BlDEXKAP 1. c. p. 87,

Forekommer kun paa stort dyb, fra 200—500 m. især mellem,
oculiner, hvor den naar en længde af over 400 mm. Stor.m om-
taler den kun fra Rødberg. I de af mig undersøgte samlinger
forefandt jeg kun et enkelt exemplar, taget af Dr. Swexander i
fjorden (uden nærmere angiven lokalitet).

Fam. Lijcoridac.
Gen. Nereis Lix.

Nereis pelagica Lix.

BlDEXKAP 1. c. p. 84.

Som ellers overalt ved den norske kyst er denne art yderst
alm, overalt i fjorden, især i littoralregionen, hvor den findes i
store mængder mellem laminariernes rødder. Den epitoke form,
svarende til Malmgrens Heteronereis glaucopis har jeg i de af
mig undersøgte samlinger kun forefundet i et enkelt exemplar.

Nereis diversicolor Mill.
BlDEXKAP 1. c. p. 86.

Malmgren (1. c. p. 102, 1867) opforer denne art som funden
ved Trondhjem af O. Sl'XDEWALL.

20

OLAF BIDENKAP.

[1906

Nereis Dumerili Aud. & Edw.
c. p. 129.
■150 m. skjæl og slam, 2 smaa explr. (Swenander).

BlDENKAP 1
Sauøen 60-

Fam. Hesionidac.

Gen. Ophiodromus M. SarS.
Opldodromus vittatus M. Sars.

BlDENKAP 1. c. p. 88.

N. f. Garten, sandslam
m.laminarier, (i mængde);
Hitteren, Bjørnevaag c.
40 m.; Malvik c. 140 m.
slam (Swenander). Fig.
6 (tekst) fremstiller et pa-
rapodie af denne art, der
skiller sig ud fra de nær-
staaende Castalia -artev
ved sin uparrede midt-
føler. Individernes grund-
farve var kjødrød med
de typiske hvide tver-
baand.
Fis. 6.

Gen. Castalia Sav.

Castalia piindata MOll.

(Tab. I, fig. 9).
BlDENKAP 1. C. p. 88.
Sauøen 460 m. skjæl og smaasten ; Gjetnæs 200 m. bergbund

(Swenander).

Farven er gul med utydelige grønne tverstriber. Øverste pa-
rapodiegren reduceret til en cylindrisk knude med 2 fine haarbørster,
nederste bestaar af 2 læber, hvoraf den forreste er udtrukken i 2
spidse flige, den bagerste er afrundet med en tilspidset flig nedentil
(fig. 9). Hos explr. fra Gjetnæs er farven paa de forreste seg-

No. 10] ANN'ULATA POLYCHAETA. 21

menter grøn med gul midtplet, senere gul med en grøn stribe
langs forranden af hvert segment, øverste parapodiegren med
8 — 10 haarbørster.

Fam. Syllidae.

Gen. Syllis Sav.
Syllis armillaris Ørsted.

BlDEXKAP 1. c. p. 91.

Brækstad, mellem lithothamnion, 8 — 12 m., 2 explr. (Swdr.).

Hvert segment i kroppens forreste halvdel med 2 grønne tver-
baand, hvoraf det bagerste afbrudt paa midten, derefter en grøn
plet paa midten af hvert segments rygside indtil de 9 sidste ringe.
Parapodierne bj'ggede omtrent som hos den efterfølgende art.

Syllis nidrosiensis, n. sp., mihi.

(Tab. III, fig. 19—20).

Diagnose: Segmenta modo 20 — 30 praesentia.

Corpus (antice) dorso convexo, ventre fere piano. Lobus ce-
phalicus parvus, postice profunde incisus et sulco longitudinali medio
instructus. Oculi 4. Palpi curvati, ovati, valde remoti et haud
magni. Tentaculum articulo basali crasso in prominentia verruci-
forme in medio lobi cephalici insidens, valde elongatum, Antennae
quam hoc fere triplo breviores. Cirri tentaculares 4: duo antici
duplo longiores quam inferiores et apice spiraliter contorti. Cirri
dorsales in annulis primis 4 valde elongati.

Parapodia e labiis duobus conico-acuminatis, quorum superius
setas falcatas, apice obsolete bidentato, curvatas et robustas, inclu-
dentibus, constantia.

Color (in spiritu): fuscus.

Lat. ant. part. corp. : 3,5 mm.

Hab. N. f. Garten, fundo argillaceo cum sabulo et laminariis
Dr. S\VEN.'\NDER individua dua manca cepit.

Af denne art foreligger der kun 2 defekte exemplarer, idet af
begge blot hovedlappen og de 20—30 forreste segmenter er tilstede,
men arten synes mig saa distinkt, at jeg har opstillet den som n}'.

22

OLAF BIDENKAP.

[1906

Hovedlappen (fig. 19) er, i forhold til kroppens bredde liden,
bagtil dybt indskaaren, delt i 2 halvdele ved en dyb længdefure
langs midten. Palperne er korte, ægformige, sterkt krummede og
divergerende. Tentakelen er overordentlig lang, omtrent tre gange
saa lang som følerne. Tentakelcirrer 2 par, hvoraf det øverste
mer end dobbelt saa langt som det nederste og med spiralsnoet
spids. Alle disse appendices er meget utydelig leddede.

Dorsalcirrerne er i de 4 første ringe overordentlig lange, senere
noget kortere.

Parapodierne (fig. 7 tekst) bestaar
af 2 ligelange, temmelig langstrakte,
konisk tilspidsede læber, hvoraf den
øverste bærer et knippe af sterkt
krummede tykke børster med lang-
strakt, i spidsen fint tokløvet ende-
led. Disse Ijaaformede børster har
langs endeleddets rand en række
yderst fine smaatorne (fig. 20).

Ringene er temmelig skarpt mar-
kerede med antydning til tvedeling.
Arten frembyder adskillig lighed
med ISyllis monilicornis Mlgrn'.,
hvorfra den dog straks skjelnes ved sine utydelig ringede appen-
dices samt ved børsternes form.

Farven mørkegul med lysere appendices. Legemets største
bredde (med børster) 3,6 mm.

Funden i 2 individer n. f. Garten paa sandslam med laminarier
af Dr. Swenander).

Syllis horealis Mlgrn.
Malmgren 1. c. 1867, p. 160, tab. VII, fig. 42.
Verrafjord: Strømmen 30—46 m. haard bund
(Nordgaard).

Jeg henfører arien til Syllis horealis Mlgrn.,
da følercirrerne har fra 10—16 led, medens dog
palperne svarer bedre til Malmgrens afb. af Syllis armillaris Ørst.
(1. c. 1867, tab. 8, fig. 46). Farven var ogsaa hos det foreliggende

Fia-.

Fio;. 8.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 23

individ gulhvid uden de for sidstnævnte art karakteristiske grønne
tverbaand. Fig. 8 (tekst) viser et parapodie. Kun et enkelt explr.

Fam. Sphacrodoridae.

Gen. Ephesia Rathke.

Eiihesia gracilis Rathke.

BiDENKAP 1. c. p. 92.

Noteres af Storm som funden i et enkelt exernplar ved
Stadsbygden.

Brækstad, lithothamnion 8—12 m. flere explr.; Gjetstrand,
170 m. bergbund (Swexander)-

Sundsetvaag 50—60 m. (Nordgaard).

Fam. Spionidae.

Gen. Spio Fabricius.

Sjno foliosus M. Sars.

BiDEXKAP 1. c, p. 95.

Forekommer iflg. Stor.m i fjæren ved Tutterøen.

Spio cirratus M. Sars.

BiDENKAP 1. c. p. 95.

Verrafjord: Svean 20 — 30 m. lerbund; Fines (ved sagbruget)
15 m. (Nordgaard).

F'ani. ('Jidcloplcriddc.

Gen. Chaetopterus.

Chaetopterus Sarsi ViOV.CK.
BlI)ENKAI» 1. c. p. 97.
Funden af Stokm ved Gjedenessct paa grundingen, 20—40

24

OLAF BIDENKAP.

[1906

m. i store mængder (efter hans opgave
naar rørene en længde af over 1 fod),
samt ved Inderøen paa 24 m. dyb.

Af Dr. SWENANDER er arten tagen i
adskillige exemplarer ved Sauøens øst-
side paa 60 m. skjæl og smaasten. Fig.
9 (tekst) viser et parapodie fra kroppens
forreste afsnit.

Fig. 9..

Fam. Cirratiilidae.

Gen. Cirratulus.

Cirratulus cirratus MuLL.

BiDENKAP 1. c. p. 98.

Rødberg 140 m. slambund; s. f. Garten 150 m. sandblandet
slam (Swenander).

Fam. Ariciidae.

Gen. Aricia Sav.

Aricia norvegica M. Sars.

Bioenkap 1. c p. 100.

Noteres af STORM som af ham af og til funden paa større
dyb i fjorden.

Observeret af Nordgaard paa en mængde lokaliteter i fjor-
dens indre partier ; overalt i flere exemplarer: Skarnsund; Beitstad-
fjorden 200—270 m. ; Norviksund: Saltvik og Gavlslien 380 m.
lerbund; Verrafjord alm.: Fines 15 m. ler og smaasten, Prestvaag
40 m. ler. Vold 50—60 m., Svean 20-30 m. ler.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 25

Aricia armigera Mull.
BiDENKAP 1. c. p. 101.

Forekommer iflg. STORM sparsomt i Beitstadfjorden.
Verrafjord : Prestvaag 40 m. mudder, talrig (Nordgaard).

Fam. Opheliidae.
Gen. Ammotrypane Rathke.

Ammotrypane aulogaster Rathke.

BiDENKAP 1. c. p. 102.

Synes at have en stor udbredelse i fjorden, men forekommer
neppe i større mængde paa nogen lokalitet. STORM noterer arten
som funden ved Tutterøen paa faa favnes dyb.

Rødberg, 120 m. slam og skjælgrus; Gjetnæs 400 m. slam
og skjæl, Gjetstrand 280 m. slam og grus; s. f. Garten 150 m.
sandbl. slam; ø. f. Leksen 175 m. skjæl og slam (Swenander).

Norviksund: Gavlslien 380 m. fint ler (NordGAARD).

Gen. Travisia JoHXST.

Travisia Forhesi Johnst.
BlDENK.-^P 1. c. p. 102.
Stadsbygden 80 m., ikke alm. (Storm).

Gen. Ophelia Sav.

Ophelia limacina Rathke.
BiDENKAP 1. c. p. 103.

Stadsbygden, Gjedenæsset ikke sjelden i fjæren ved laveste
vandstand under stene (Stor.m).

Saxhaug 3 m. tangbund, flere explr. (Swenander).

Fam. Chlordi'iuiddc.

Gen. Flabelligera M. Sai^s.

Flahellif/era affuiis iM Sars.
BiDENKAP 1. c. p. 103.
Iflg. Storm forekommer denne art alm. paa lidet dyb, ofte

26 OLAF BIDENKAP. [1906

mellem laminarierødder, Mytilus edulis og serpuler i selskab med
Trophonia plumosa; etpar explr. er taget af ham ved Gjedenæsset
paa 24 m. dyb.

Malvik 140 m. slambund, sammesteds 30 m. sand (SWDR.).

Gen. Trophonia MiLNE Edw.
Trophonia plumosa MOll.

BiDENKAP 1. C. p. 104.

Forekommer iflg. Storm alm. især paa lidet dyb, mellem la-
minarier, Mytilus edulis og serpularør, men findes ogsaa sjeldnere
paa større dybder.

Malvik 12 m. sand og slam (Swenander).

Fines, V^errafjord 15 m. ler og smaasten (Nordgaard).

Beitstadfjorden, sparsomt (Storm).

Trophonia glauca Mlgrn.
BiDENKAP 1. c. p. 104.

S. f. Garten, c. 150 m. sandbl. slam (SwDR.)-
Uddu 400-500 m. (Swdr.).

Verrafjord: Fines 32 m. lerbund,. Prestvaag 40 m. ler, Rogn-
aas (kammen) 40--50m. ler (NorDGAARD) overak i flere individer.

Gen. Brada Stlmpson.
Brada granulata Mlgrn.

(Tab. II, fig. 16).
BiDENKAP 1. C. p. 106.

Rødberg 20 m. (Swdr.).

Storm opfører (K. N. V. S. Skr. Thj. 1880, p. 96) arten Brada
inliahilis Rathke som hyppig forekommende paa større dyb. Denne
art er muligens identisk med Brada granulata Mlgrn.

Det af Dr. Swenander ved Rødberg fundne exemplar stem-
mer i det væsentligste med Malmgrens beskrivelse og afbildning.
Paa tab. II fig. 16 har jeg afbildet et parapodie med børster. Disse
er omgivne af papiller (cfr. MLGRN.) og noget mere krummede og
stumpe end samme paa Malmgrens afbildning. 1867, Tab. XIII,
fig. 71, D).

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 27

Brada inhabilis Rai'hke.

BiDENKAP 1. C. p. 106.

Iflg. Storm meget hyppig paa større d^'b i fjorden (se under
foregaaende art).

Fam. Eiijylirosijnidae.

Gen. Euphrosyne Sav.

Euphrosyne horealis ørsted.
BiDENKAP 1. c. p. 106.

Funden af Storm i etpar exemplarer i Rødbergsbakken mel-
lem oculiner paa 240 m. lerbund.

Fam. Scdlibrcgiuidae.

Gen. Eumenia ørsted.
Eumenia crassa ørsied.

BiDENKAP 1. C. p. 109.

Stor udbredelse.

Rødberg 400 m. bergbund, sammesteds 340 m. ler og grus;
Gjeten 500 m. slam og nyt skjælgrus; Gjetstrand 140 m. slam,
sammesteds 380 m. grus (Swenander).

Udenfor Verrafjord c. 100 m.; Verrafjord: Vold 50—60 m. ;
Norviksund 380 m. lint ler (Nordgaard).

Gen. Scalibregma Rathke.
Scalihregma infiatum Rathke.

BiDENKAP 1. C. p. 109.

Rødberg, sjelden 20—40 m. (Storm).

Verrafjord: Prestvaagen 2 explr. 40 m. mudder (Xordg \ \rd).

Fam. (](lf)il('Uid(U'.

Gen. Notomastus M. Sars.

Notomastus lider iciux M Sars.
BlDENK.M' 1. c. p. 110.
Bra'kstad 80 m. skjæl og slam (SwenanDER).

28 OLAF BIDENKAP. [1906

Fam. Thclelhiisae.

Gen. Arenicola LiN.
Arenicola ecaudata Johnst.

BiDENKAP 1. C. p. 112.

Først funden i fjorden ved Trondhjem af H. Rathke. (Beitr.
z. Faun. Norw. p. 181 (Arenicola Boeckii)).

Af Storm kun funden i et enkelt exemplar (lokalitet?)

Fam. Ammocharidae.

Gen. Owenia d. Chiaje.
Owenia assimilis AI. Sars.

BiDENKAP 1. C. p. 117.

Tutterøen 40 m. ; Rødbergsgrunden (Storm).
Gjetstrand, 300 m. skjæl og grus; Sauøen 80—140 m. skjæl
og sten (Swenander).

Fam. Maldamdac*)
Gen. Praxillura Verrill.

Pmxillura longissima Arwidsson.

ArwidssoN: Studien liber die skandinavischen und arktischen
Maldaniden (Upsala 1906), p. 32, tab. 1, fig. 14, tab. 7, fig. 213
(var. minor).

Rødberg 70—140 m. slam med sten og skjæl (Arwidsson);
Gjetstrand c. 215 m. slam og smaasten (Swenander).

Gen. Lumbriclymene AI. Sars.

Lumbriclymene cylindricauda Al Sars.
Arwidsson 1. c. p. 40, tab..l, fig. 15—24, tab. 7, fig. 219—221.
BiDENKAP 1. C. p. 117 (L. cylindricaudata).
Rødberg 90—125 m. sandbl. slam og skjæl (Arwidsson).

*) Hvor ikke andet er bemerket, er arten bestemt af ARWIDSSON.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 29

Gjetnæs 320— 350 m. slam med skjæl og smaasten; Gjetstrand
c. 285 m. slam (Swenander).

Lumhriclymene sp. Arwidsson.
Arwidsson 1. c. p. 45, tab. 1, fig. 25, tab. 7, fig. 222.
Rødberg 100— 125 m. sten med noget mudder (Arwidsson).

Gen. Notoproctus ARWIDSSON.

Notoprodus oculatus Arwidsson.
Arwidsson 1. c. p. 56, tab. 1. fig. 35 — 37 (var. minor).
Skjørnfjord: ørlandsbugten c. 50 m. skjæl og stene; s. f.
Skjeghaugftua 30—50 m. skjæl (Arwidsson).

Gen. Rhodine Mlgrn.

Rhodine Lovéni Mlgrn.
Arwidsson 1. c. p. 64, tab. 2, fig. 39 a— 52, tab. 7, fig. 235
—236, tab. 11, fig. 346-347.

Rødberg c. 270 m. slam med fin sand og skjæl (Arwidsson).
Gjeten c. 440 m. slam med smaasten; Gjetstrand c. 350 m.
slam (Swenander).

Gen. Nicomache .Mlgrn.

Nlcomache lumbricalis Mlgrn., var. Borealis Arwidsson.
Arwidsson 1. c. p. 94, tab. 2, fig. 59—67. tab. 8, fig. 246—251.
Rødberg 70—105 m. sterkt sandbl, fin slam med lidt skjæl-
grus (Arwidsson).

Malvik, 27 m. smaasten og skjæl (Swenander).

Nicomache minor Arwidsson.
Arwidsson 1. c p. 100, tab. 2, fig. 68—73, tab. 8, fig. 252—256.
Skjørnfjord: ørlandsbugten 8 — 12 m. lithothamnion, samt 2
individer under en sten paa 4—5 m. dyb (ArwidSSON).

Nicomache trispinata Arwidsson.

Arwidsson 1. c p. 104, tab. 2, fig. 74—77, tab. 3, fig. 78-79,
tab. 8, fig. 257—261, tab. 11, fig. 349.

Rødberg 50 — 125 m. sandblandet slam, alm. ; sammesteds i
„bakken" 1 ex. paa død Lophohelia; 160 m. (Arwidsson).

30 01 'AF BIDENKAP. [1906

Indalsbugten c. 105 m., nogle explr. Mellem Rødberg og forrige
lokalitet c. 350 m. løs slam med skjælgrus 10 explr. (ØSTERGREN).

Gen. Petaloproctus Quatrefages.

Petaloproctus te?iuis, var. horealis Arwidsson.

Arwidsson 1. c. p. 1 18, tab. 3, fig. 85-90, tab. 8, fig. 268-272.

Sauøen, osts. 9—18 m. alger, skjæl, sandslam (Swenander).

Skjørnfjord: Ørlandsbugten 8 — 12 m. lithothamnion; samme-
steds 40—90 m. skjæl (Arwidsson).

Rødberg (v. bugt) 35—70 m. sten og skjæl (Arwidsson).

S. f. havnepieren 35 — 70 m. sten og skjæl ; s. f. havnepierens
spids 54 — 90 m. sten, skjæl, sand (Arwidsson).

Malvik 9 m. skjæl (Swenander).

Gen. Leiochone Grube.

Leiochone horealis Arwidsson.

Arwidsson 1. c p. 156, tab. 3, fig. 108—115, tab. 4, fig.
116-117, tab. 9, fig. 281-283, tab. 11. fig. 352-353.

Rødberg (v. bugt) 130 m., 230—280 m. sandslam, 270 m.
slam med fin sand og skjæl (flere ex), 350 m. slam (ArwidSSON).

Gjetnæs 90 — 260 m. slam med smaasten; Gjetstrånd 340--
350 m. (flere ex.); Malvik c. 150 m. slam (Swenander).

Gen. Microclymene Arwidsson.

^ Microclymene acirrata Arwid.SS0N.

Arwidsson 1. c. p. 166, tab. 4, fig. 126—134, tab. 9, fig.
289—292, tab. 11, fig. 355 a-356.

Rødberg 350 m. løs slam (flere ex.) (ØSTERGREN); sammesteds
V. bugt 50 — 105 m. sandslam, skjæl, smaasten (Arwidsson).

Microclymene tricirrata Arwidsson.

Arwidsson 1. c. p. 172, -tab. 4, fig. 135 a — c, tab. 9, fig.
293, tab. 11, fig. 357—358, tab. 12, fig. 359—360.

Rødberg (v. bugt) 270 m. slam med fin sand og skjælgrus
(Arwidsson).

No. 10] ' ANNULATA POLYCHAETA. 31

Gen. Praxillella Verrill.

Praxillella praetermissa (Mlgrx.) Verrh.l.

Arwidsson 1. c. p. 192, tab. 4, fig. 136 a— 143, tab. 9, fig.
294—296, tab. 12, fig. 361—363.

Bidenkap 1- c. p. 1 1 3 (Chjmene).

Rødberg 50 - 90 m., slam m stene, skjæl og sand (x'\rwidsson).

Sauøen, østs., c. 9—18 m. sandslam m. skjæl (alger) (Swdr).

Verrafjord: Svean 20 — 30 m. lerbund; Rognaaskammen 40
—50 m. ler (NoRDGAARD; Bidenkap det.).

Gen. Euclymene Verrill.

Euclymene droehachiensis M. Sars.

AkWlDSSON 1. C. p. 218, tab. 5, fig. 159—165, tab. 9, fig.
312-314, tab 10, fig. 315-317, tab. 12, fig. 368—370.

Bidenkap 1. c. p. 113.

Rødberg, v. bugt, 210—280 m. sandslam (Arwidsson)-

Gjetstrand (tæt ved Gjeten) c. 285 m, slam; sammesteds 350
m. slam med smaasten (SwDR.).

Gen. Heteroclymene Arwidsson.

Heteroclymene rohusta Arwidsson.

Arwidsson 1. c. p. 227, tab. 5, fig. 171 — 178, tab. 10, fig.
318—320, tab. 12, fig. 371—372.

Rødberg 90 — 300 m. sten og slam (Arwidsson).

Indalsbugten 140 m. sandslam m. skjæl og sten (Arwid.ssox).

Gjetnæs 350 m. slam og smaasten, Gjeten 440 m. slam og
smaasten (Swenander), Gjetstrand 140—280 m. slam og delvis
smaasten (SwDR.).

Gen. Pseudoclymene Arwidsson.

Pseudoclymene quadrilohata M. Sars.

Arwidsson 1. c. p. 236, tab. 6, fig. 181 — 186, tab. 10, fig.
321—329.

Skjørnfjord, s. f. Skjeghaugflua 30—50 m. skjæl (.Arwidsson).

Rodberg, ø. f. fyret 70 m. sand, skjæl, sten ; sammesteds s.
f. den øsll. landtunge, 55 m.. v. bugten 70—110 m. sandslam

32

OLAF BIDENKAP.

[1906

med smaasten og skjæl og 230—270 m. sandslam med skjæl og
sten (Arwidssom)-

Indalsbugten 125 m. sandslam, skjæl og sten (Arwidsson).

Gen. Asychis KiNBERG.

Asychis biceps M. Sars.
Arwidsson 1. c. p. 268, tab. 6, fig. 200-207, tab. 10, fig.
339—344.

BiDENKAP 1. C. p. 116 (Maldane).
Arwidsson det.:

Rødberg 50—125 m. slam, sand, skjæl og sten (Arwidsson).
Malvik 70—140 m., Gjetstrand 215—440 m., Gjeten 300 m.
(Swenander).

BiDENKAP det.:

Saltvik (Norviksund) 380 m. fint ler (NoRDG.).
Skarnsund (Vangshylla) 100 m. fint ler, talrig (NoRDG.).
Beitstadfjord 260—270 m. (NoRDG.).

Verrafjord : Vold 50—60 m., udenf. Verrafj. c. 100 m. (NORDG.)
Denne art er utvilsomt den almindeligste af
fjordens maldanider; den synes at forekomme tal-
rig paa de fleste undersøgte lokaliteter.

Fam. Amphidenidae.

Gen. Pectinaria Lamarck.

Pectinaria auricoma Mull,

BiDENKAP 1. C. p. 118.

Rødberg skjæl og slam ; Malvik c. 3 m. ; s. f.
Garten c. 150 m. sandblandet slam (Swenander).

Verrafjord: Rognaaskammen 40—50 m. ler-
bund (Nordgaard).

Paleernes antal varierer hos de undersøgte exem-

plarer mellem 7 og 10. Røret (fig. 10 tekst) bestaar

af klare smaapartikler, forbundne med rødbrunt

^^' bindestof samt enkelte større sorte, hos et individ

bindestoffet hvidt.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 33

Pectinaria Koreni Mlgrn.

BlDENKAP 1. C. p. 119.

Verrafjord: Fines (ved sagbruget) 15 m. (Nordgaard).
Et lidet exemplar med blot 7 par paleer. Røret sammensat
af klare partikler (større end hos foregaaende art), med indsprængte

mørkere.

Fam. Ampliardidae.

Gen. Melinna Mlgrn.

Melinna cristata M. Sars.

BlDENKAP 1. c. p. 120.

S. f. Garten, 150 m. sandbl. slam; Gjeten 200 m. slam og
skjælgrus; Gjetnes 400 m. slam og skjæl, talrig; Rødberg 120 m.
slam og skjælgrus (Swenander).

Sundsetvaag 50-60 m.; Beitstadfjord 200— 270 m. (NoRDG.).

Synes overalt, hvor den forekommer, at optræde talrig.

Gen. Amphicteis Mlgrn.

Amphicteis Oimneri M. Sars.

BlDENKAP 1. c. p. 123.

Malvik 150 m. slam, Brækstad 170 m. skjælgrus og slam;
Rødberg 120 m. slam og skjælgrus; Gjeten 500 m. slam og skjæl-
grus (Swenander).

Sundsetvaag 50— 60 m. ; Verrafjord: v. Stavrem skole 50— 60
m.; Fines (v. sagbruget) 15 m.

Gen. Samytha Mlgrx.

Samytlia sexcirrata AI. Sars.
BlDENKAP 1. C. p. 124.

Gjetnæs 95 — 250 m. lerslam og grus; Malvik 140 m. slam
(Swenander).

Gen. Sosane Mi.GRX.

Sosane sulcata Mlgrn., var. nidrosiensis mihi n. var.

(Tab. 111, lig. 20).

Diagnose : Tentacula numerosa, lævia, anteriora brevia, cylin-
diica, posteriora clavaeformia, longiora. Branchiae transverse ru-

34 OLAF BIDENKAP. [1906

gosae, apice spiraliter contortae. Segmenta antica setigera 11 dorso
in annulos duos distincte divisa. Scuta ventralia distincta, numero
12. Tuberculum setigerum undecimum in dorsum remotum, liaud
in serie cum ceteris. Cetera ut in formå typica. Long. 32, lat.
2,5 mm.

Hab. : Malvik, 160 m. fundo argillaceo cum frustulis, in indi-
viduo unico a Dr. SwENANDER capta.

Hvad der straks skiller denne varietet ud fra hovedformen er,
at" ikke det 13de men Ilte børstebærende parapodie er rykket op
paa rygsiden. Der er ogsaa endel andre afvigelser fra MalMGRENS *)■
beskrivelser, men efter min opfatning neppe tilstrækkelige til at
begrunde artsforskjel. Legemet er cylindrisk, slankt, bestaaende
af 28 børstebærende segmenter (det bagerste mangler), hvoraf de
bagre er særdeles tydelig afsatte fra hinanden. Mundfølerne afviger
fra Malmgrens afbildning. De er talrigere, de forreste meget kor-
tere og tyndere end de bagerste; disse er i enden kølleformig ud-
videde. Gjællerne er omtrent V4 af legemets længde, tydelig tver-
rynkede med spiralsnoet spids. Paleer typiske, ligesaa antallet af
børstebundter og krogbørstebærende parapodier. Disse er i legemets
forreste del lineære; senere bliver de mere fremtrædende og skjævt
rektangulære. Det Ilte parapodie bærer de karakteristiske, spyd-
formige børster. Rygsiden af legemets forreste del har hvert seg-
ment tydelig delt i 2 smaaringe til og med Ilte børstebærende
parapodie, bugsiden med 12 tydelige bugskjolde. Alt forøvrigt som
hos hovedformen. Længde 22 mm., bredde 2,5 mm. Funden ved
Malvik i et enkelt exemplar af Dr. SwENANDER paa 160 m. slam
m. skjæl.

Fam. Tcrcbcllidae.

Gen. Terebellides M. Sars.

Terehellides Stroemii M. Sars.
BlDENKAP 1. c. p. 125.
Malvik 140 m. skjæl og slam (Swenander).

*) Ofveis. a. Sv. Vet. Akad. HandL 1865, p. 368, Tab. XXVI, fig. 79.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 35

Sundsetvaag 50—60 m. ; Verrafjord: F'ines c. 15 m. ler og
smaasten, sammesteds 32 m. mudder, Rognaaskammen 40— 50m.
lerbund; Norviksund 380 m. seigt, fint ler (Nordgaard).

Beitstadfjord, sparsomt (Storm).

Denne annelide forekommer paa de fleste lokaliteter i mængde,
især i fjordens indre partier. Farven er i alm. graagrøn, men der
forekommer ofte rødlig farvede explr.

Gen. Artacama Mlgrn.
Artacama prohoscidea Mlgrn.

BiDEXKAP 1. C. p. 126.

Af denne meget karakteristiske Terebellide foreligger et enkelt
exemplar, tagen ved iMalvik paa SO m. slambund af Dr. Swexander.

Gen. Thelepus Leuckardt.

Thelepus circinnatus Fabr.

BiDEXKAP 1. c. p. 126.

Omtales af Storm som forekommende paa sandbund i tare-
regionen.

Brækstad, c. 170 m. skjælgrus og slam (Swexaxder).

Tautra 30 m. ; Verrafjord: Strømmen 30—46 m. haard bund
(Nordgaard).

Gen. Amphitrite MQll.
Amphitrite cirrata MCll.

BiDEXKAP 1. C. p. 126.

Ikke sjelden, saavel i fjordens ydre som indre partier.

Malvik, 12 m. slambund; Gjeten 200 m. slam og grus; Borgen-
fjorden c. 30 m. (Swex.axder).

Verrafjord: Vikasanden 10 m. sandbl. ler, Svean 20 — 30 m.
lerbund, Fines 32 m. mudder.

De fleste undersøgte exemplarer var smaa. Denne Terebellide
skilles let fra de øvrige arter af slægten Amphitrite ved sine enkle
gjælletraade, der løber ud fra en fælles, vorteformig basis.

36 OLAF BIDEXKAP. [1806

Amphitrite JoJmstoni Mlgrx.
BiDENKAP 1. c. p. 127.
Iflg. BiDENKAP (1. C.) funden af C. BOECK ved Beian.

Gen. Lanice Mlgrn.

Lanice concliylega Pallas.
BlDEXKAP 1. c. p. 128.

Tagen af Dr. SwENAXDER i et enkelt individ ved Gjetnæs paa
160 m. lerslam.

Gen. Terebella Lix.

Terebella artifex M. Sars.

Storm K. N. V. S. Skr. 1878, p. 35.

Denne interessante form anføres af Storm som en i fjorden
hyppig furekommende art, især paa større dyb. Den er observeret
af ham i Beitstadfjorden, ved Tutterøen og i mængde langs Stads-
bygden og Rissen.

Forekom ikke i nogen af de af mig undersøgte samlinger.

Gen. Pista Mlgrn. ' ,

Pista cristata MuLL.

BiDENKAP 1. C. p. 129.

Hitteren, Bjørnevaag 40 m. (^Swexander).

Verrafjord: Raumoldan 30 m. ler og smaasten; Strømmen
30—46 m. haard bund (Nordgaard).

Denne art er meget variabel, men kjendes let fra de nærstaa-
€nde AmjjJiitrite-arter ved gjællernes bygning.

Gen. Nicolea Mlgrx.
Nicolea zostericola Ørsted.

BiDENKAP 1. c. p. 129.

N. f. Garten, sandslam m. laminarier, 2 explr. (Swenander).
Farven rødlig, tentakler med dyb midtfure, gjæller ganske
som paa Malmgrens afbildning (1. c. 1865, tab. XXVI, f. 76).

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 37

Gen. Thelepodopsis M. Sars.

Thelepodopsis flava M. Sars.

BiDEN'KAP 1. c. p. 130.

Af denne art, der forhen kun er funden i Kristianiafjorden,
foreligger der et enkelt individ, fundet af Dr. SWENAXDER ved Rød-
berg paa 80 — 140 m. slam og skjælbund.

Gen. Streblosoma M. Sars.
Streblosoma cochleatum M. Sars.

(Tab. I, fig. 5—8).

G. O. Sars in: Chr. Vid. Selsk. Forh. 1871 p. 414.

BiDENKAP 1. C. p. 130.

Da den mig foreliggende art ikke ganske svarer til
G. O. Sars' beskrivelse, hidsEelter jeg en diagnose med
afbildninger.

Diagnose: Corpus vermiforme, teres, media pars in-
flata, posterior spiraliter contorta, segmentis numerosis (pars
postrema corporis deest). Lobus cephalicus (fig. 5) labiis
duobus instructus; horum inferius margine plicato, tenta-
culis cylindricis robustis acuminatis, haud numerosis, su-
perne obsitus. Branchiae filiformes, ad latera segmenti
secundi et tertii adnatae, comam formantes. Parapodia
(fig. 6) setigera valde prominenlia, numero 30, elongata,
oblique curvato-linguiformia, labiis duobus eadem formå,
setis anguste limbatis, apice longe capillari, parum curvatis
(fig. 1 1 tekst) praeter alias tenuissimas capillares, includen-
tibus. Annuli setigeri parum distincte sejuncti. Tori un-
cinigeri e segmento 3ti'J incipientes, in anteriore corporis
parte rotundato-rectangulares, in posteriore anguste clavae-
formes, prominentes (fig. 7, 8). Uncini ut in genere Streb-
losoma. Scuta ventralia rectangularia, in annulis 10 primis
setigeris, in posteriore parte corporis linearia, carinam an
gustam. in latere ventrali formantia.

Color (in spiritu): Anterior corporis pars fulva, poste-
rior sordide fusco-virescens. Fig. ii.

38 OLAF BIDENKAP. [1906

Hab.: Malvik in parte exteriore sinus Nidrosiensis, 140 m.
fundo argillaceo a Dr. SwENANDER capta.

Fam. Sabellidae.

Gen. Euchone Mlgrn.
Euchone ruhrocinda M. Sars.

BiDENKAP 1. C. p. 132.

Rødbergsbakken 166 m., mellem oculiner (Storm).
Verrafjord: Strømmen 30—46 m. haard bund; i et tomt
serpularør (Nordgaard) ; et enkelt individ.

Gen. Chone Kroyer.

Chotie Dunéri Mlgrn. (syn. CJi. Infundibuliformis Kr.?)

Bidenkap 1. c. p. 133.

BiDENKAP anfører (1. c ), at de af ham undersøgte explr. fra
Trondhjemsfjorden, samlede af Storm, er vanskelige at skjelne fra
den nærstaaende Chone infundibuliformis Kr., da de tilhører unge
individer. Levinsen bemerker (Syst.-geogr. overs, over de nord.
Annulata etc. in: Vid. Medd. fra naturh. Foren. Kjøbenhavn 1884,
p. 186), at Chone Dunéri og Ch. infundibuliformis ikke er skarpt
adskilte. Et stort exemplar, taget af Dr. Swenander ved Sauøen
paa 40 m. dyb, frembyder ogsaa begge arters kjendemerker.

Gen. Dasychone M. Sars.

Dasychone infarcata Kroyer.
Bidenkap 1. c p. 133.
Rødbergsbakken, mellem oculiner 300—400 m. (Storm).

Dasychone DalyelU Kolliker.
Bidenkap 1. c p. 133.
Rødbergsbakken, mellem oculiner (Storm).
Skarnsund: Vangshylla 100 m. fint ler m. sten og skjæl
(Nordgaard); 1 lidet exemplar.

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 39

Dasychone inconspicula M Sars.

BiDENKAP 1. C. p. 134.

Gjeten 500 m. slam og skjælgrus (Swen'ander) ; desuden et
ex. taget af samme ved Gjetnæs 400 m. slam og skjæl. Gjællernes
appendices er temmelig langstrakte, tilspidsede.

Gen. Sabella Sav.

Sahella pavonia Sav.

BiDENKAP 1. c. p. 135.

Funden i Rødbergsbakken i stor mængde paa spongier (med
mer end fodlange rør).

Malvik, 3C0 m. slam og skjæl (Swenander).

Skarnsund: tvers af Sandviknæs 30 — 100 m. skjælbund: Verra-
fjord : V, Stavrem skole 50—60 m. (Nordgaard).

De af mig undersøgte explr. var alle forholdsvis smaa.

Sabella Fahricii Kroyer.
BiDENKAP 1. c. p. 135.

Rødberg 80 — 120 m. grus, skjæl og slam, paa serpularør
(Swenander).

Fam. Eriographidae.
Leptochone Claparéde.

LeptocJione bleensb'upii Kroyer.

BiDENKAP 1. c. p. 137.

Norviksund, 240 m., i selskab med Maldane biceps M. Sars
(Storm).

Tautra 30 m. (Nordgaard).

Rør pergamentagtige, slimede. Saavel langs ryg- som bugsiden
løber der en dyb længdefure.

Fam. Scrpiiliddc.
Gen. Filigrana Oken.

Filigrana implexa Berkley.
BiDENKAP 1. c p. 137.
Beitstadfjorden, i store masser paa lavere og dybere vand

40 OLAF BIDENKAP. [1906

(Storm). Skal ogsaa iflg. samme forfatter*) forekomme i massevis
i oculinregionen, især hvor Muricea findes.

Gen. Apomatus Philippi,

Apomatus glohifer ThéeL.
BiDEXKAP 1. c. p. 138.

Denne, som det synes, ved den norske kyst sjeldne serpulide,
er tagen i Skarnsund i et enkelt individ af NORDGAARD.

Gen. Hydroides GuNNERUS.
Hydroides norvegica GuNXERUS.

BiDEXKAP 1. C. p. 138.

Rødberg 80 — 120 m. grus, skjæl slam (Swexander).
Paa denne lokalitet fandtes følgende serpuler i symbiose, slynget
tæt i hinanden :

Placostegus 3- dentaus.
Serpula vermicularis.
Pomatoce?'us tririueter.
Hydroides norvegica.
Tautra 30 m.; Verrafjord: Sand, 36 — 50 m. ler, sand, smaa-
sten (Nordgaard).

Gen. Serpula Lix.

Serjmla vermicularis Lin.

BiDEXKAP 1. c. p. 139.

Denne, langs den norske kj'st almindelige art, mangler heller-
ikke i Trondhjemsfjorden.

Den er funden ved Rødberg 80—120 m. grus, skjæl og
slam (Swenander) samt i Verrafjord: Strømmen, 30— 46 m. haard
bund (Nordgaard). Roret var livlig mønierødt med skarpe, ring-
formige afsatser.

*) V. STORM: Oversigt over Trondhjemsfjordens fauna (in: „Trondhjems
biologiske station", medd. fra stationsanlæggets arbeidskomité, Thj, 1901).

No. 10]

ANNULATA POLYCHAETA.

41

BiDENKAP 1.

Rødberg 80-
Verra fjord :
(Nordgaard).

Gen. Pomatocerus Philippi.

Pomatocerus triqueter Mørch.
c. p. 138.

-120 m. grus, skjæl, slam (Swenander).
Kraakøren, i algeregionen, sand og smaasten

Gen. Placostegus Philippi.
Placostegus tridentatus Fabricius.

BiDENK.AP 1. C. p. 139.

Rødberg 80—120 m. grus, Skjæl, slam (Swenander).
Skarnsund: Kvernvik; Verrafjord: Sand, 36— 50 m., ler, sand,
smaasten. Strømmen 30—46 m, haard bund (Nordgaard).

Geografisk oversigtstabel.

.

p

-5
.S •

71 ■ —

■S §
-o o

m C3

■s 'c
.ii -o

c
o

te r=

(U rt

U5 C

<«.^

c -^

0) cS

<a

O

•^■i^

tpH

O -^

U,'

^:5

o _

U,

Aphrodite aculeata Lin. . . .

X

X

X

X

X

X

Laetmonice filicornis Kinb. .

X

X

X

X

X

.X

Harmothoé violacea Storm .

X

H. oculinarum Storm . . .

X

H. mollis Sars

X

X

X

X

H. rarispina Sars

X

X

X

X

X

H. propinqua Mlgrn. . . .

X

X

X

H. Sarsi Kinb

X

X

X

X

X

X

H. alba Mlgrn

X
X

X

X
X

X

//. nodosa Sars

X

//. villosa Mlgrn

X

X

X

X

H. imbricata Lin

X

X

X

X

X

X

H. impar JoiiNsr

X

X

X

X

X

X

y/. claviyera Sars

X

X

42

OLAF BIDENKAP.

[1906

Fjordens ydre par-
tier til Tautra.

Fjordens indre
partier.

Norges sydkyst
(Kristianiatj orden).

VI o

> *-.

bOH

O _

c

<D

o

s

s

H. asperrima Sars

X

X

X

X

Lepidonotus squamatus Lin.

X

X

X

X

X

X

L. cirrosus Pall. ......

X

X

X

X

X

L. Amondseni Mlgrx. . . .

X

X

X

Alentia gelatinosa Sars . . .

X

X

Leucia nivea Sars

X

X

X

Eiq)olynoe paradoxa Storm

X

Heteropolynoi' Nordgaardi

BiDEXKAP

X

Leanira tetragona ørst. . .

X

X

X

X

X

Pholo'é minuta Fabr

X

X

X

Pantlialis Ørstedi Kixb. . . .

X

X

X

Notophyllum foUosum Sars .

X

X

X

X

Eulalia viridis MCll. ....

X

X

X

X

X

Phyllodoce maculata MCll. .

X

X

X

X

X

X

Nephtys paradoxa Malm . .

X

X

N. incisa Mlgrx

X

X

X

X

X

X ciliata MOll

X

X

X

X

X

X

N. Hombergi AuD. & Edw.

X

X

X

N. caeca Fabr.

X

X

X

X

X

Olycera capitata Ørst. . . .

X

X

X

X

X

X

G. alba Rathke

X

X

X

X

X

Ooniada maculata ørst. - .

X

X

X

X

X

Stanrocephalus erucaeformis

MLGR-X.

X

X

X

Unciniseta Swenanderi

BiDEXKAP

X

Lumbrinereis fragilis MuLL.

X

X

X

X

X

X

L. ater Bidexk'ap

X

Onuphis conchylega Sars . .

X

X

X

X

X

X

No. 10]

ANNULATA POLYCHAETA.

43

,

•5
c .

T3 O

5^?

s. 2,

C
<o

a

o

tn ::=

<U c3

tn C

en — >

C -^

<u cS

<i> .

bD-j=

tc:-.

- en

©■■^

fc?

O -r-

o —

Cl,

^^

o. quach'icusjns Sars .
Leodice norvegica Sav
L, Gunneri Storm . .
N er eis pelagica Lix. . .
iV. cliversicolor MiJLL. ,
iV. Dumerili AuD, & Edw.
Ophiodroynus vittatus Sars
Castalia punctata AIull. .
Å'?/ZZ/s armillaris Ørst. . .
^. nidrosiensis Bidexkap .
<S. horealis Mlgrx, ....
Epliesia gracilis Rathke .
Spio foliosiis M. Sars . .
S. cirratus M. Sars . . .
Chaetopterus Sarsi Boeck
Cirratulus cirratus MOll. .
Aricia norvegica M. Sars

A. armigera MCli

Ammotrypane aidogaster

Kathkk
Ophelia limacina Rathke
Flahelligera affinis Sars
Trophonia plumosa MuLL

T. glauca Mi^grx

Brada granidata Mlgrx.

B. inluihiits Rathke . .
Euphrosyne horealis Ørst
Eumenia crassa Ørst. .
Scalibrcgma in/latiim Ratiiki
Notomastus lutr rir i us Sars

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

1
X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

^

X

X

X

X

X

X

X

X

X

44

OLAF BIDENKAP.

[1906

5 .
in —

c -"

-5

.s .•

O

U) 'c

o -2

tn o
O „

c

ID

o

c

5
E

Arenicola ecaudata Johnst. .

?

X

Oivenia assimilis Sars . . .

X

X

X

X

X

Praxillura longissima Arwids.

X

Lumbriclymene cylindricauda

Sars

X

X

X

L. sp. Arwids

X

Notoprodus oculatus Arwids.

X

Rhodine Lovéni Mlgrn. . .

X

X

1

Nicomaclie lumhricalis, var.

horealis Arwids

X

N. mino7' Arwids

X

N. trispmata Arwids. . . .

X

Petcdoprodus tenuis, var. ho-

realis Arwids

X

Leiodione horealis Arwids. .

X

Microdymene adrrata

Arwids.

X

M. tridrrata Arwids. . . .

X

Praxillula praetermissa Verr.

X

X

1

X

Eudymene drøhadiiensis

Sars

X

X

Heterodymene rohusta

Arwids.

X

Pseudodymene quadrilohata

Sars

X

X

X

X

Asydiis Uceps Sars

X

X

X

X

X

X

Pedlnaria auricoma MuLL. .

X

X

X

X

X

X

P. Koreni Mlgrn

X

X

X

Melinna cristata Sars . . .

X

X

X

X

X

X

Amphideis Ounneri Sars . .

X

X

X

X

X

X

No. 10]

ANNULATA POLYCHAETA.

45

s .

>>^
tn —
S .

V s

c '-^

p

•5

o

V CL

O

S?

en o

^ O

tr. G

<u rt

"S 3

ti

u5 o
> •«.

<n

SS-

o —

c

a

o

c

e

Samytha sexcirrata Sars . .

X

X

X

Sosane sulcata, var. nidrosi-

ensis Biiæxkap

X

Terehellides Strømii Sars .

X

X

X

X

X

X

Årtacama prohoscidea Mlgrn.

X

X

X

Thelepus circinnatiis Fabr. .

X

X

X

X

X

X

Amphitrite cirrata MiJLL. . .

X

X

X

X

X

X

A. Johnstoni Mlgrn

X

X

X

X

Lanice conclnjlega Pall. . .

X

X

X

Terebella artifex Sars . . .

X

X

X

Fista cristata MCll

X

X

X

X

X

X

Nicolea zostericola ørst. . .

X

X

X

TJielepodopsis fiava Sars . .

X

X

Streblosoma cochleatum S.ars

X

X

Euclione ruhrocinda Sars .

X

X

X

Clione Duncri Mlgrn. . . .

X

X

Dasychone infarcata Kr. . .

X

X

X

D. Dalyelli Køll

X

X

X

X

X

D. inconspicua Sars ....

X

X

X

Sahella pavonia S.w

X

X

X

X

X

X

S. Fahricii Kr

X

X

X

X

LeptocJione Steenstriipil Kr.

X

X

X

X

Filiyrcma implexa Bhrkl. .

X

X

X

X

X

Apomatus cjhhifer Thkel. .

X

X

X

X

Hydroides norveyica GuNN. .

X

X

X

X

X

X

Serpula verniiciilaris LiN. . .

X

X

X

X

X

X

Pomatoceriis triqueler Mørch

X

X

X

X

X

X

Flacostcyus iridentatus Phil.

x

\

X

78

X

89

X

64

X

Summa :

i:

>0

63

108

55

46 OLAF BIDENKAP. [1906

Af den geografiske tabel fremgaar, at Trondhjemsf jordens
fauna, 120 arter, har tilfælles med:

Norges sydkyst 78 arter

Vestkysten 89 —

Lofoten 64 —

Finmarken 63 —

altsaa et overveiende antal boreale former.

Imidlertid er antallet af arktikere inden faunaen saa betydeligt,
at man maa kunne betegne denne som boreo-arktisk, noget
der ikke modsiges af Trondhjemsfjordens geografiske beliggenhed.
Vi ser ogsaa, at det største artsantal forefindes i fjordens ydre
partier (108 species), medens der i det indre af fjorden kun er
observeret 55 arter. Hertil maa dog bemerkes, at indsamling af
annelider væsentlig er foretaget i de ydre partier, især ved Rød-
berg og Gjeten.

Sammenligner vi derefter de ydre fjordpartiers fauna, 108 arter
med de indres 54, finder vi, at de har tilfælles 47 species eller
med andre ord, at kun 7 arter fra fjordens indre partier ikke tillige
er observerede i de ydre.

Trækker vi paralleler mellem de ydre og de indre partiers
fauna, sammenlignet med de øvrige kyster af vort land, faaes
følgende.

Ydre del, 108 arter, har til-
fælles med:

Sydkystens 78 sp. . . . 72 arter
Vestkystens 89 - ... 81 —
Lofotens 64 - ... 61 —
Finmarkens 63 - ... 59 —

Indre del, 55 arter, har til-
fælles med :

Sydkystens 78 sp. . . . 44 arter
Vestkystens 89 - . . . 49 —
Lofotens 64 - ... 39 —
Finmarkens 63 - ... 39 —

Som det er at vente, er, som man vil se, antallet af arktikere
i fjordens indre partier noget større end i fjordens j'-dre dele, et
forhold, der er analogt med samme i landets mere langstrakte
fjorde, hvis indre partier kommunicerer mindre med havet og til-
dels danner dybere bassiner.

Som en generel regel for forekomsten af annelider i fjorden
kan opstilles, at bundforholdene spiller en langt større rolle end
dybden, idet man meget ofte vil finde arter, der skulde synes at

No. 10] ANNULATA POLYCHAETA. 47

karakterisere det grundere vand, paa langt større dyb og der fore-
kommende ganske almindelig. Man kan dog adskille bestemte
regioner. Med hensjm til disse henviser jeg til StORMS opgaver
over fjordens bund- og dybdeforholde, hvor man vil finde alt
detaljeret fremstillet, støttet paa mangeaarige undersøgelser.

Littoralregionen huser former som Harmothoe impar, Lepi-
donotus squamatus, Nepldys caeca, Nereis pelagica samt Oplielia
limacina.

I Laminariebeltet optræder et ganske rigt dyreliv især mellem
laminariernes rødder. Vi noterer: Harmothoe imbricata, Lejndo-
notus squamatus, Nereis pelarjica, OpJiiodromus vittatus, Thele-
pus circinnatus og Troplionia pluynosa.

Mellem litliothamnion optræder en god del former, blandt
hvilke kan noteres Syllis armillaris og Ephesia gracilis.

Karakteristisk for oculinerne og ofte ikke forekommende uden-
for disse er Staurocephalus erucaeformis, HarmotJiol^ violacea og
oculinarum, Filigrana implexa og Leodice Gunneri.

Mellem spongier findes hyppig Sahella pavonia, hvis rør her
opnaar meget stor længde.

Paa sand- og slambund, især hvor der findes ophobninger af
skjælgrus, forekommer en hel række former. Først og fremst kan
nævnes Lumhrinereis frayilis og Terehellides Stroemii, der begge
træffes overalt i mængde saavel i fjordens ydre som indre partier.
PantJialis Ørstedi, Asychis biceps og Ampliitrite cirrata danner
tykke, cylindriske rør af mudderet. Af mere almindelig forekom-
mende arter kan nævnes Eumenia crassa, Troplionia ylauca,
Ammotrypane auloyaster, Aricia norvegica (især i fjordens indre
partier), Fectinaria auricoma, Melinna cristata, Aphrodite acu-
leata (i de ydre partier af fjorden), Laetmonice filicornis (alm. i
det indre), Glycera capitata, Ncphtys caeca, incisa, ciliata, Hom-
beryi og paradoxa, sidstnævnte kun i fjordens indre dele, Har-
motJioe villosa.

Annelider, der særlig synes at forekomme talrig i fjorden, og
som stadig fandtes i det af mig undersøgte materiale, var følgende
former :

48 OLAF BIDENKAP. ANXUL. POLYCHAETA. [1906 No. 10]

Aphrodite aculeata Lin.

Laetmonice filicornis Kinb.

Nereis pélagica Lin.

NepMys incisa Mlgrn.

N. ciliata MOll.

Lumbrinereis fragilis MCll.

Terebellides Siroemii Sars.

Glycera capitata ørst.

Lepidonotus sqiiamatus Lin.
Af Spirorbis-avter er der endnu ingen indsamlede i fjorden.
Disse smaa former, der som oftest incrusterer Fucus og laminarier,
undgaar let en ikke-specialists opmerksomhed.

Tab. I.

Tab. I.

Fig. 1. Eulalia viridis MOll.. parapodie (^°/i)-

Fig. 2. Glycera capitata ørst., parapodie (^°/i).

Fig. 3. Glycera alba Rathke, parapodie i^^/i).

Fig. 4. Lumbrinereis fragilis MuLL. Hovedlap med de 5 forreste
segmenter, seet fra bugsiden. Svælg med maxiller og
paragnather udkrænget i^'Q.

Fig. 5. Streblosoma cochleatum Sars. Hovedlap med de 6 for-
reste segmenter fra bugsiden (^/i).

Fig. 6, — — parapodie (^°/i).

Fig. 7. — — 3 bagkropsegmenter, seet fra siden (Vi).

Fig. 8. — — Krogbørstebærende parapodie fra bagkroppen (^"/i).

Fig. 9. Castalia pimdata MOll., parapodie (^°/i)-

I. norske Vid. Sel sk. Skr 1906 '' Tabl.

Tia. 9:

Pig.'.

Tiq.

Rcj.

Fiq. 7.

Tig. 8.
Ficf. 2.

Fuf. .1.

Fig.6.

ISidcnJ^i'/i '■■

Tab. II.

Tab. II.

Fig. 10. Heteropolynoe Nordgaardi n. sp , hovedlap med de 4
forreste segmenter, fra rygsiden (Vi).

— — parapodie (^7i).

— — bugbørste fra det øvre børsteknippe ('^°/i)-

— — bugbørste fra det nedre børsteknippe (^^"/j).
Lumhrinereis ater, n. sp., 8 segmenter, seet fra ryg-
siden (^/i).

parapodie (^7i).

Brada granulata Mlgrn. Bugbørster (krogbørster) C'Vi)-

Fig.

11.

Fig.

12.

Fig.

13.

Fig.

14.

Fig.

15.

Fig.

16.

Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1905 Nr.io:

Tab.

Fiu i.'.

Fig. IC.

Fic]". 10.

Fig. 16.

Hq

i'iy. 1^,.

Fig. II.

-/

^

liidonl^df) >/rl

Tab. III.

Fig.

17.

Fig.

18.

Fig.

19.

Fig.

20.

Fig.

21.

Tab. III.

Unciniseta Stvenanderi, n sp.

— — parapodie ('^°/i)-

Syllis nidrosiensis, n. sp. Hovedlap med de 6 forrest

segmenter, fra rygsiden (Vi).

Børste (i^°/i)-

Sosane sulcata, var. nidrosiensis, n. var.

norske Vid. Sel sk. Skr. 1906 Nr 10.

Tab.lll.

FlQ. 17.

Tig. 21.

Fig. 19.

Hcf. 18.

)(( vn

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

AARSBERETNING

FOR

iyo()

AK'lIi: rnVKKl'lilKT I TlU)Nl)ll.li:M
l'.)07

Direktionens Aarsberetning for 1906.

Efter Andragende fra Direktionen har det behaget Hs. Maj.
Kongen at overtage Stillingen som Selskabets Protektor, en Stilling,
som ogsaa har været indtaget af andre norske Konger siden
Christian Frederik.

I denne Anledning havde Direktionen under Kroningen Fore-
træde for Hs. Maj. for paa Selskabets Vegne at udtale dets Tak
for den udviste Imødekommenhed.

Ligeledes har Hs. M. Kongen bestemt, at det kgl. Bidrag (400
Kr. aarlig), som tidligere har tilflydt Selskabet, fremdeles skal ud-
redes af Civillisten. Derv^ed har dette Bidrag paany kunnet opføres
paa Budgettet for 1907.

Af Trondhjems Sparebank har man foruden det ordinære Bi-
drag (4000 Kr.) efter Andragende ogsaa erholdt et extraordinært
Bidrag paa 1000 Kr. til Dækkelse af det Underskud, man var kom-
met i ved det sidste Byggeforetagende,

Derved har Selskabet seet sig istand til at afgjøre Resten af
sin Byggegjæld.

Derimod har Brændevinssamlaget seet sig nødt til for 1906 at
nedsætte sit Bidrag til Selskabet fra 6000 til 5000 Kr.

Angaaende Samlingernes Virksomhed henvises til de Beretninger
fra de forskjellige Samlingsbestyrere, der ledsager denne Aarsberet-
ning. Aabningstiderne har været de samme som tidligere.

I forrige Aarsberctning er omtalt, at Dirktionen havde indsendt
Andragende til Kirkedepartementet om, at de Rettigheder eller
Funktioner, som ved den nye Lov om Fredning og Bevaring af
Fortidslevninger er tillagte Departementet, maa blive tillagt Selska-

A ÅRSBERETNING FOR 1906.

bets Oldsagsamling for visse nærmere angivne Distrikters Vedkom-
mende. Dette Andragende er blevet indvilget, saaledes at Oldsag-
samlingens Virkekreds nu omfatter de to trondhjemske Amter med
Nordmøres og Romsdals Fogderier af Romsdal Amt, samt søndre
og Halvdelen af nordre Helgeland (indtil Grænsen mellem Næsne
og Lurø Herreder).

Efter at Dr. Swenander havde opsagt sin Post ved Selskabet
fra 1ste April for at overtage en Stilling ved Upsala Universitet,,
blev hans Post averteret ledig for en Zoolog. Samtidig stilledes
der den, der maatte blive ansat, i Udsigt tillige at overdrages Stil-
lingen som Bestyrer af Trondhjems biologiske Station. Posten be-
sattes af Direktionen under 8de April med Bestyrer af Bergens-
biologiske Station Cand. real. O. Nordgaard. Denne Beslutning blev
overensstemmende med Statuterne indsendt til Kirkedepartementet
til Approbation, hvilken meddeltes under 26de April.

Hr. Nordgaard tiltraadte sin Post fra 1ste Juli.

I Slutningen af 190v5 havde [distriktslæge 1. Hagen indsendt til
Direktionen et Tilbud om at overdrage til Selskabet en større Ka-
pital (ca. 25,000 Kr.), samt sine botaniske Samlinger og sit bota-
niske Bibliothek mod derfor at erholde en aarlig Livrente af 4000
Kr., samt fornøden Plads i Selskabets Lokaler til Arbeidsrum for
ham selv og til Opstilling af hans Bibliothek og Samlinger.

Til Behandling af denne Sag nedsattes en Komité, hvis Flertal
imidlertid kom til det Resultat, at Selskabets økonomiske Forhold
ikke tillod det at gaa ind paa Forslaget i den foreliggende Form^
og Direktionen fandt at maatte slutte sig til denne Opfatning.

Under de fortsatte Forhandlinger fremsatte Dr. Hagen et nyt
Tilbud gaaende ud paa, at han kun skulde overlade Selskabet sit
Bibliothek og Samlinger, hvis samlede Værdi han anslog til 20,000
Kr., mod derfor at erholde en aarlig Livrente af 1000 Kr., samt
Arbeidsrum m. m. som ovenfor nævnt.

Direktionen overdrog nu til D'Hrr. Foslie og Nordgaard at
gjennemgaa Dr. Hagens Bibliothek og Samlinger, og disse anslog
dem til en samlet Værdi af 16,000 Kr. (Bibliotheket 12,000 Kr. og
Samlingerne 4,000 Kr.), hvorefter den betingede Livrente vilde blive
800 Kr.

AARSBERETNING FOR 1906.

Herpaa gik Dr. Hagen ind, og da en ny Komité, der var
nedsat for at udrede Sagens økonomisi<e Side, fandt at maatte
anbefale Forslaget, fremsatte Direktionen nu for Selskabets ordinære
Generalforsamling den 9de Novbr. Forslag om Bemyndigelse til at
modtage Tilbudet i denne modificerede Form. Her besluttedes dog
Sagen udsat dels paa Grund af faatalligt Fremmøde, dels til Ind-
hentelse af nye Oplysninger.

Paa en extraordinær Generalforsamling, der afholdtes den 27de
Novbr., vedtoges Forslaget med 26 St. mod 10, idet Direktionen
bemyndigedes til at afslutte med Dr. Hagen saadan Overenskomst :

1. „Undertegnede Distriktslæge I. Hagen overdrager fra 1ste Ja-
nuar 1907 det kgl. norske Videnskabers Selskab til Eiendom
mit botaniske Bibliothek med Fradrag af de Værker, hvoraf
Selskabet allerede i Forveien maatte besidde Exemplarer, min
Plantesamling og den dermed i Forbindelse staaende Præparat-
samling med tilhørende Skabe, samt Mikroskop etc, og for-
pligter mig til for Fremtiden at overdrage Selskabet til Eien-
dom, hvad jeg maatte erhverve af samme Slags Gjenstande,"

2. Som Betaling herfor indgaar det kgl. norske Videnskabers Sel-
skab paa at udrede til Distriktslæge I. Hagen en Livrente af
800 Kr. aarlig, der udbetales ham med en Fjerdedel ved Ud-
gangen af hvert Fjerdingaar, og at overlade ham et Arbeids-
værelse med fornøden Indredning, hvor ovennævnte Plante-
samling og de af ovennævnte Bøger, som han maatte ønske,
opstilles til hans uhindrede Disposition.

Nærværende Overenskomst udskrives i to Exemplarer,
hvoraf hver af Parterne erholder ét."

Dr. Hagens Bibliothek kan efter Sagkyndiges Dom betragtes
som et førsterangs bryologisk Specialbibliothek og indeholder des-
uden mange vigtige Ting fra andre af Botanikens Grene. Her-
bariet indeholder ca. 4,200 Mosarter i ca. 39,000 Expl. Heri er
indbefattet mindst 95 % ^f ^11^ de i Norge fundne Mosarter. Dertil
kommer ogsaa ca. 60 Exsiccalbind, hvoraf mange er meget sjeldne
og værdifulde. Og endelig indeholder Piantesamlingen ca. 1,200
mikroskopiske Præparater, der danner et særdeles vigtigt Supplement
til Herbariet og repræsenterer mange sjeldne Typer, tildels Unica.

AARSBERETNING FOR 1906.

Arbejdsrum for Dr. Hagen har man tilveiebragt ved at afdele
med en Gibsvæg den østlige Del af den botaniske Samlings Rum
i 2den Etage.

Til videnskabelige Undersøgelser opførtes paa Aarets Budget
et Beløb af 1,600 Kr., nemlig til arkæologiske Undersøgelser 400
Kr., til zoologiske 800 Kr. og til algologiske 400 Kr. Forsaavidt
disse Beløb er anvendte af Samlingsbestyrerne, henvises til disses
her indtagne Beretninger. Af det til arkæologiske Undersøgelser
bevilgede Beløb blev Halvdelen anvendt af Cand. mag. Th. Petersen,
der foretog Reiser i Fosen, Indherred og Namdalen og herunder dels
indsamlede Oldsager, dels indhentede Oplysninger om saadanne.
Hr. Prof. Wille har iaar benyttet det ham ifjor bevilgede algologiske
Stipendium. Om Udbyttet af sine Undersøgelser vil Professoren
give Meddelelser i en Afhandling, der vil blive trykt i nærværende
Aarsskrift.

Selskabets Skrifter 1906 har følgende Indhold:

1. M. Foslie. A new squamariacea from the Adriatic and the
Mediterranean.

2. M. Foslie. Lithothamnion Vardøense, a new alga.

3. „ Remarks on northern lithothamnia.

4. K. Rygh. Om Gaardnavne i Nordland.

5. M. Foslie. New lithothamnia and systematical remarks.

6. James A. Grieg. Nogle Bemærkninger om Pentagonaster gra-
nulatus, Retz.

7. K. Rygh. Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 1905
ældre end Reformationen.

8. Th. Petersen. Nogle Bemærkninger om de saakaldte „hellige
hvide Stene'^

9. Gust. Swenander. Bidrag til kånnedomen om Trondhjems-
fjordens fiskar, med 23 tabeller og 5 plancher.

10. Aarsberetning for 1906.

lait lidt over 27 Ark foruden Tabeller og Plancher.

Paa Grund af indtrufne uforudseede Omstændigheder under
Udarbeidelsen og Trykningen af Plancherne, er Skrifternes Udgi-
velse blevet noget forsinket, saa at de ikke har kunnet distribueres
inden Aarets Udgang.

A ÅRSBERETNING FOR 1906.

Derimod er Aarsberetningen, der indeholder Direktionens Aars-
beretning og Samlingsbestyrernes og Bibliothekarens Indberetninger,
og som foruden i Skrifterne ogsaa er trykt særskilt, uddelt gratis
i et større Antal Expl, bl. a. til Herredsstyrelser og Sognebiblio-
theker i det trondhjemske. Bladredaktioner, Givere af Gaver til
Samlingerne m. fl.

Forskudsfondet, som delvis har været anvendt til midlertidig
Dækkelse af Selskabets Byggegjæld, er nu restitueret til sit oprin-
delige Beløb (5,000 Kr.). Og da dette nøiagtig svarer til det Beløb,
som Rektor Lossius for nogle Aar siden skjænkede Selskabet, og
man gjerne ønskede at bevare Mindet om denne smukke Gave,
har man med Rektorens Samtykke besluttet at give Fondet Navn
af „Rektor Lossius og Husfrues Fond (Forskudsfondet)." Under
dette Navn er det nu opført i Selskabets Regnskaber.

Renterne af Konsul Anton Mathias Jenssens Legat har hidtil
væsentlig været anvendt til at bestride Udgifterne ved Ordning og
Katalogisering af det Boeckske Bibliothek. Dette Arbeide antages
at kunne blive afsluttet om et Aars Tid. Fra denne Tid vil Le-
gatets hele Rentebeløb kunne anvendes til Fordel for Selskabets
samlede Bibliothek. Direktionen har imidlertid fundet det ønskeligt,
om en Del af Rentebeløbet kunde anvendes til Forøgelse af Le-
gatets Kapital, ligesom en lignende Forøgelse finder Sted ved
Hammers og Poulsons Legater. For at dette kan ske, er en For-
andring i Legatets F'undats nødvendig. Formaalet vilde opnaaes
ved en Omredaktion af Fundatsens § 3, saaledes at denne fik føl-
gende Lydelse:

„Fem Sjettedele af Renterne af Kapitalen anvendes til Fordel
for Selskabets Bibliothek, idet det iagttages, at der ikke af Hensyn
til de forøgede Midler, som derved tilflyder Bibliotheket, sker nogen
Afknapning i den ordinære Bevilgning, som tilstaaes Bibliotheket
af Selskabets øvrige Midler.

Resten af Renterne henlægges til et Akkumulationsfond, der
oppebærer Renterne af sin egen Kapital. Saa ofte dette har op-
naaet en Størrelse af over .5,000 Kr., overfores deraf 5,000 Kr. til
Legatets Kapital."

8 AARSBERETNING FOR 1906.

Til denne Forandring i Legatets Fundats har ogsaa Testatrix
Fru Caroline Jenssen givet sit Samtykke.

Man har saaledes indsendt Andragende til det kgl. Kirkede-
partement om, at det vil forelægge det ovenfor nævnte Forslag til
Forandring i Legatets Fundats for Hs. Maj. Kongen med Begjæ-
jring om Stadfæstelse.

Paa dette Andragende var imidlertid ikke ved A årets Udgang
indløbet noget Svar.

I Generalforsamling den 9de November foretoges Valg af Præses
og et Medlem af Direktionen istedetfor Overlærer Wleiigel, hvis
Funktionstid var udløben. Begge de aftrædende gjenvalgtes. Til
Revisorer af Regnskabet for 1906 valgtes Cand. real. L. Schulerud
og Cand. real. A. Chr. Foyn, efter at de tidligere Revisorer Kap-
tein F. Kielland og Adjunkt J. Hartmann havde frssagt sig Gjenvalg.

Selskabets Kapitalformue udgjorde ved Udgangen af 1906
202,900 Kr. Hertil kommer Rektor Lossius og Hustrues Fond
(Forskuds fondet) 5,000 Kr.

Derimod skyldte Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond
18,000 Kr. og til Amtmandsembedernes Fond 20,000 Kr.

Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter og Status for
Selskabets Legater og Fonds henvises til nedenstaaende Extrakter
af Regnskabet.

Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers
Selskab Marts 1907.

B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel.

K. Schøyen. Alexander Holst.

J. Richter.

AARSBERETNING FOR 1906.

Extrakt

af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab for I906.

Indtægt:

Beholdning fra 1905 Kr. 5,001.17

Midlertidigt Laan til Byggefondet „ 1,764.59

H. M. Kongens Bidrag „ 400.00

Statskassens Bidrag V4 06— ^Vg 07 „ 12,000.00

Brændevinssamlagets Bidrag ,, 5,000.00

Sparebankens Bidrag:

a. ordinært 4,000.00

b. extraordinært 1,000.00

5,000.00

1.
2.
3.
4.
5.
6.

8.

9.
10.
11.

il'.

Renter i 1906:

^3 af Hammers Legats

Renteudbytte

3,621.79

^Iq - Poulsons Do.

Do.

1,288.59

Aas og Hustrues Do.

Do.

596.28

Benneches Do.

Do.

840.28

Jenssens Do.

Do.

1,250.00

Af Kassabeholdning i

Trondhjems

Sparebank

293.76

Udbytte af den Hjeimstj.-Rosencroneske Stiftelse

for 1905

Medlemskontingent

Salg af Skrifter

Leieafgift af Tomt

P3ntrc

7,890.70

2,319.35

910.00

8.40

250.00

57.67

:r. 40,601.88

10 A ÅRSBERETNING FOR 1906.

Udgift:

1. Lønninger:

a. Sekretæren 500.00

b. Kassereren 500.00

c. Oldsagsamlingens Bestyrer .... 2,400.00

d. Myntsamlingens Do 300.00

e. Fiske- og Evertebratsanilingens Do. 2,500.00

f. Fuglesamlingens Do 1,500.00

g. Præparanter 1,550.00

h. Den botaniske Saml.s (og Pattedyr-

saml.s) Bestyrer 3,000.00

i. Mineralsamlingens Bestyrer .... 300.00

j. Bibliothekaren 1,440.00

k. Vagtmesteren 800.00

1. Revisorerne 50.00

2. Samlingerne:

a. Oldsagsamlingen 1,051.97

b. Do. Bibliothek .... 194.00

c. Myntsamlingen 289.94

d. Den zoologiske Samling 1,250.79

e. Den botaniske Samling 763.12

f. Mineralsamlingen 77.06

g. Bibliotheket 4,676.88

3. Stipendier

4. Udgivelse af Skrifter

5. Afsat til et algologisk Arbeide

6. Grundafgift og Skat

7. Renter af Pantelaan

8. Fællesudgifter :

a. Opsyn i Samlingerne 284.00

b. Renhold 89.48

c. Brænde 346.70

d. Telefon 221.56

e. Tilfældige Udgifter 914.05

14,840.00

8,303.76
1,900.00
2,292.15
1,000.00
531.75
1,810.00

1,855.79

Overf. Kr. 32,533.45

AARSBERETNING FOR 1906. 1 1

Overf. Kr. 32,533.45
9. Overført til Byggefondet „ 1,764.59

10. Overført til Rektor Lossius og Hustrues Fond
(Forskudsfondet) „ 2,000.00

11. Beholdning:

a. Restancer 174.00

b. 1 Trondhjems Sparebank 2,994.21

c. I Kasse 1,135.63

„ 4,303.84

Kr. 40,601.88

Oversigt

over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. ^Vi2 I906.

1. Hammers Legat:

Beholdning fra 1905 111,112.65

Af Renterne i 1906 oplagt 1/3 .... 1,810.89

Kr. 112,923.54

2. Poulsons Legat:

Beholdning fra 1905 31,351.07

Af Renterne i 1906 oplagt Ve • • • ♦ 257.72

„ 31,608.79

3. Aas og Hustrues Legat „ 12,000.00

4. Benneches Legat „ 20,000.00

5. Jenssens Legat „ 25,000.00

6. Fondet af 1881 :

Beholdning fra 1905 1,314.19

Renter i 1906 53.48

„ 1,367.67

Kr. 202,900.00

7. Rektor Lossius og Hustrues Fond (Forskudsfondet)

Beholdning fra 1905 3,000.00

Overført fra Kasseregnskabet 2,000.00

„ 5,000.00

12 AARSBERETNING FOR 1906.

Oldsagsamlingen.

(Bestyrer: K. Rygh).

Oldsagsamlingen har i 1906 havt en tilvækst af 321 numere
(katal.-nr. 7746 -8066).

Heraf falder paa stenalderen 67 nr. i 45 forskjellige fund.
Enkelte af disse numere indbefatter større samlinger af stykker fra
stenalders bopladse.

Til broncealderen hører 6 numere i enkeltfund, deraf 3
gravfund fra Sparbuen.

Til ældre jernalder maa henføres 26 nr. i 11 fund. Deraf
er der 5 gravfund fra Overhallen.

Til yngre jernalder hører 82 nr. i 44 fund. Deraf er en
række gravfund fra O vei hallen, enkelte andre gravfund fra forskjel-
lige kanter og forøvrigt tilfældige fund.

Til den christelige middelalder kan henføres 23 numere. De
skriver sig fra forskjellige kanter af stiftet, delvis fra kirker. Kun
ganske faa er i dette aar fremkomne ved gravninger i Trond-
hjems by.

Foruden endel stykker, hvis tidsbestemmelse er usikker, skri-
ver resten sig fra efterreformatorisk tid og falder paa sam-
lingens folkemuseumsafdeling. Deraf er en samling af kirkelige
inventariesager fra Kvenvær kirke paa Hiteren og enkelte stykker
fra andre kirker. Samlingen af mangletrær har faaet en betydelig
forøgelse.

For selskabets regning foretog samlingens bestyrer i juni og
juli en undersøgelse af en række gravrøser paa Holan, Langaas
og lodnes i Sparbuen. For resultatet af disse har han redegjort
i en særskilt afhandling i selskabets skrifter : „En gravplads fra
broncealderen."

Af det til reiser i arkæologisk øiemed bevilgede stipendium er
den halve del benyttet af samlingens bestyrer, dels til en hel del
mindre reiser, dels til en større gjennem Bud, Gossen, Otterøen og

A ÅRSBERETNING FOR 1906. 13

Mien i Romsdalen samt dele af Bremsne's og Kornstad sogne i
Nordniøre. Derved erhvervedes endel fund og indhentedes en
mængde værdifulde oplysninger, bl. a. om forekomsten af pæle i
torvmyrene. Desuden opsporedes adskillige fund, som senere er
indkomne til samlingen. En mindre rest af denne del af stipendiet
anvendtes til dækkelse af udgifterne ved en reise, som d'hrr. oberst-
løitnant Ziegler og sogneprest Saxlund i slutningen af aaret foretog
til Tautra i Romsdalsfjorden for at undersøge endel arkæologiske
forhold der.

Den anden halvdel af stipendiet er anvendt af hr. cand. mag.
Th. Petersen.

Gaver til samlingen er i aarets løb indkomne fra følgende:

1. Peder Halvorsen Sandvik i Bud gjennem rektor J. Bødtker.

2. Fogedkontorist John Bosness, Mosjøen.

3. Kvenvær kirketilsyn ved C. P. østbye.

4. Alfred Buaas, Ørlandet.

5. Mads R. Hukkelberg, Akerø, gjennem sogneprest H. Saxlund.

6. Arbeider O. Aune, Trondhjem.

7. J. Jakobsen Bø, Steigen, ved lensmand Olaf Olsen.

8. Edvard Krokshus, Inderøen.

9. Fhv. lensmand J. Wold, Aasen.

10. Kristian Tiller, Trondhjem.

11. Kirketilsynet for Forr kirke, Stod, ved sogneprest Bruhjell.

12. Laurits Movolden, Strinden.

13. Agent Schløsser-Møller, Trondhjem.

14. Ole Andreas Være, Strinden.

15. Lars O. Nordgaard, Engerdalen.

16. Sakarias J. Østeraas, Sparbuen.

17. Fredrik Haagensli, Strinden.

18. Steffen H. Rogstad, Støren.

19. Den nordenfjeldske afdeling af foreningen til fortidsmindes-
merkers bevaring.

Særskilt bemerkes, at en hel del indkjøbte oldsager fra
Akerø prestegjeld er erhvervede gjennem velvillig bistand af sogne-
prest H. Saxlund.

14 AARSBERETNING FOR 1906.

Myntsamlingen.

(Bestyrer: B. Hartmann).

Om mynt- og medaljesamlingens tilvæxt og tilstand i det hele
i aaret 1906 tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige
indberetning.

Samlingen har dels ved kjøb og dels ved gaver havt en til-
væxt af 38 medaljer (hvoraf 19 i sølv, 5 i kobber og bronce, 14
i tin, aluminium og desl.), 365 mynter (hvoraf 2 i guld, 149 i sølv,
198 i kobber og bronce, 16 i nikel m. m.), 4 pengesedler og 3
jetons = 410 stykker. Forøgelsen har saaledes denne gang været
usædvanlig stor, og det ikke blot i kvantitativ, men ogsaa i kva-
litativ henseende. Den hele beholdning er nu over 15,430 no.,
hvoraf ca. 1,300 medaljer, 370 pengesedler, 140 jetons og tegn,
og resten, ca. 13,620, mynter. Gaver er indkommet fra følgende
18 forskjellige personer eller foreninger: H. M. Kongen ved hof-
marskalk Rustad (2 exemplarer af kroningsmedaljen), Kgl. Veten-
skaps-Akademien i Stockholm (en sølvmedalje over afdøde professor
i astronomi D. M. Axelius Møller), the Numismatic and Antiquarian
Society i Montreal (en mindemedalje i bronce), første hofstaldmester
G. Sverdrup (en medalje i bronce for foreningen til dyrenes be-
skyttelse i Kristiania), handelsmand P. J. Larsson, kontorfuldmægtig
B. K. Hellem, handelsmand H. Johnsen, konsul H. F. Klingenberg
(et større antal mynter fra forskjellige tider og steder, deriblandt
flere tyrkiske og orientalske), snedker O. Birkeli, arkivar Chr. Koren,
maler A. Koch, kontorist Karl Petersen, bankkasserer Brinchmann,
P. Pedersen, Tomas Hansen, adjunkt Joh. Hartmann, bogholder
Gaarder i Kristiania og en unævnt.

AARSBERETNING FOR 1906. 15

Blandt de erhvervede numere er især at fremhæve endel dansk-
norske medaljer, tildels sjeldne, som samlingen ikke havde tidligere,
indkjøbt fra en numismatisk forretning i Kjøbenhavn. Endvidere
endel middelalderske norske og andre skandinaviske penninger og
brakteater, hvilke blev indkjøbt paa 2 auktioner, der ifjor holdtes
i Kjøbenhavn over samlinger, som havde været i en norsk og en
dansk privat myntsamlers eie. Blandt disse er en penning fra
Erik II Magnussøn, mindre vel konserveret og derfor vanskelig at
bestemme nærmere, men rimeligvis en af de saakaldte „nigri coro-
nati", der omhandles i Schives myntverk, Norges mynter i Middel-
alderen, pag. 80. Endvidere en saakaldt kvadrant eller V4 penning
fra samme konge, og V2 penning fra hertug Haakon Magnussøn,
begge sjeldne. En sjelden korshvid fra kong Hans's tid er præget
i Nidaros af kongen eller af erkebiskop Gaute Ivarsøn. Blandt de
andre er at nævne en værdifuld, stor svensk mindemedalje, en
dukat fra Christian den 7de og en østerrigsk gylden fra det 16de
aarhundrede.

Der er ogsaa dette aar indkommet 6 i jorden fundne sølv-
mynter fra gaarden Sand i Værdalen. De fleste af dem er angel-
sachsiske fra kong Æthelred II (978 — 1016). De vil blive nærmere
beskrevet i en afhandling i selskabets skrifter om de i de sidste
aar fundne og tidligere ikke beskrevne mynter, der henhører til
Værdalsfundet.

Udgifterne har beløbet sig til kr. 289.94. Overskridelsen er
fornemmelig foranlediget ved at der blev anledning til for en for-
holdsvis lav pris at indkjøbe de ovenfor omtalte skandinaviske
mynter. Den største del af de bortauktionerede numere, som det
havde været ønskeligt at erhverve for vor samling, gik imidlertid
saa høit op i pris, at dette ikke lod sig gjøre.

16 AARSBERETNING FOR 1906.

Den zoologiske samling.

(Bestyrere: For Pattedyrsamlingen M. Foslie, for Fuglesamlingen O. Nordgaard,
for Fiske- og Evertebratsamlingen V, Storm).

Pattedyrsamlingen er i det forløbne aar kun forøget med
et par smaa eksemplarer.

Fuglesamlingen er i aarets løb kompletteret med endel
indenlandske eksemplarer, som for den største del er fra Trondhjems-
amterne eller Nordmøre. Af tilveksten kan nævnes en aarhane,
hvid paa vingerne, fanget 7i2 i Rennebu, en sort aarhøne fra
Trollaveien i Bymarken, et par jagtfalke osv. Som gave har
samlingen fra S/S Ragnvald Jarl modtaget en hornugle, som den
^7io kom ombord i Nordsjøen, mens skibet var 150 mil fra den
norske kyst.

Egsamlingen har i 1906 ikke faaet nogen forøgelse.

Det til zoologiske undersøgelser modtagne beløb, kr. 400, er
anvendt til planktonindsamling og skrabninger i Verrafjorden,
Skarnsundet og Beitstad fjorden, samt til fiskeforsøg i Buviken og
Orkedalsfjorden. I den første uge af december blev der taget et
hydrografisk snit af fjorden fra Agdenes til Tundybet i Beitstad-
fjorden. Herunder toges ogsaa plankton. Det indsamlede mate-
riale er delvis under bearbeidelse, og der vil efterhaanden indkomme
til trykning i selskabets aarsskrift afhandlinger, der behandler bund-
dyr, fiske, plankton og hydrografi.

Fiskesamlingen har i forløbne Aar ikke fået synderlig
Tilvæxt, hvilket ofte beror på Tilfælde.

A ÅRSBERETNING FOR 1906. • 17

Her kan nævnes, at et usædvanligt vel vedligeholdt Exemplar
af Trachypterus arcticus, som aldrig forhen er fundet i Fjorden,
strandede på Gjedestranden Vg og findes nu opstillet udstoppet i
Samlingen. I dens Mave fandtes Otolither af Fiske samt (som
Snyltedyr) en Del Ikter. En Lampris guUatus er erholdt længere
nord fra; i den fandtes som sædvanligt Kjæber af Blækspruter
(Ommatostrephes todarus); de ældre Exemplarer af Lampris er re-
staurerede; Argentina sphyræna syntes hyppigere i sidste Vinter
end sædvanligt og flere Exemplarer blev opbevarede. Det samme
er Tilfældet med Baniceps raninus.

Forøvrigt er Fiskesamlingen revideret og forbedret med ny
Spiritus m. m. Der er præpareret nogle Skeletter og andre zoo-
tomiske Præparater af Fiske ; der er udstoppet en Pythonslange og
gjennem Naturaliehandelen er erholdt nogle andre Reptilier samt
monterede Metamorphosepræparater af Batrachier.

Indsamling og Bestemmelse af Insekter, især Diptera, har været
fortsat. Mod indsamlede Hymenoptera er i Bytte erholdt fra Prof.
Vogt i Berlin exotiske Arter af denne Orden samt af Coleoptera.

Ferskvand i Mostadmarken blev ogsaa undersøgt lidt, navnlig
Vennavandet, som vistnok fortjener en nærmere Undersøgelse.
Dette lille Vand har meget lidet Af- og Tilløb samt en rig Vege-
tation, hvilket medfører et rigt Dyreliv, hvorfor Ørreden ikke bider
på Krog. Foruden de almiindelige Batrachier forekom her Triton
pundatus, Masser af Larver og Nympher, Dytiscider, Libellulider,
Phryganeer, Ephemerer, Diptera o. s. v. samt Gammarus pulex,
Mollusker som Flanorhis og Physa, som fandtes hyppigst i øreders
Maver.

Af Evertebrater fra Fjorden er bestemt og opstillet en Del af
de af Dr. Swenander foregående Aar indsamlede, fra hvem ogsaa
Samlinger af Plankton er hidsendt ; i sidste Sommer er gjort Ind-
samlinger af Konservator Nordgaard.

18 A ÅRSBERETNING FOR 1906.

Den botaniske samling.

(Bestyrer: M. Foslie).

De i aarsberetningen for 1905 nævnte samlinger fra enkefru
Annette Ryan og universitetets botaniske museum (en del af forst-
mester Normans) er bleven forgiftet med svovlkulstof, ligesaa de
øvrige samlinger fra senere tid med undtagelse af typesamlingen
af karplanter. Samlingerne blev derefter indlagt i et i dette øiemed
opført vægskab. Den systematiske ordning maa imidlertid udstaa
til senere.

Samlingsrummet er bleven delt ved en gibsvæg i to dele,
hvoraf den østlige ved aarsskiftet er overladt dr. Hagen som arbeids-
værelse. Her vil den bryologiske samling blive opbevaret. Sam-
tidig blev et vægskab opført i sydfløiens trappegang for at give
plads til en del kalkalger.

Bestyreren har foretaget undersøgelser over kalkalgernes op-
træden ved Tusteren og i Kristianiafjorden. Her fandtes bl. a. den
arktiske art Lithothamnion læve mellem Mølen og Hurumlandet.
Til bestemmelse modtoges flere store samlinger udenlandske kalk-
alger, af hvilke eksemplarer er afgivne til herbariet.

AARSBERETNING FOR 1906. 19

Mineralsamlingen.

(Bestyrer: C. Schulz).

For Alineralsamlingens Vedkommende skal Undertegnede tillade
sig at indberette for Året 1906:

Dels ved Indkjøb inden Landet og dels gjennem udenlandske
Mineralhandlere er Mineralsamlingen suppleret.

Som Gaver er indkommet:
Fra Verkseier D. Cappelen, Ulefos Jernværk, en Række Prøver af

Malme og Bergarter fra Fehnsfeltet.
Fra Sulitelma Aktie-Bolags Gruber Stuffer af Zeoliter, Andhydrit

og Svovlkis i Pyritoedre.
Fra Grubebestyrer A. Qvale, Kaafjord, Brogetkobber fra Alten

Kobbergruber.
Fra Arkitekt Kaarbø, Svolvær, Molybdænglans fra Nordland.
Fra Frk. Christie : en Kvartsdruse.
Fra Student Kaarbø, Svolvær, en Række Prøver af Jernmalme fra

Forekomster i Lofoten og Vesteraalen, Molybdænglans

fra Vatter fjorden, østvaagø, og Kobberkis fra Jæveluft

Grube, Kvalsund.
Fra Major Krefting Malmprøver fra Kobbernaglen m. fl. St. i Mo

i Ranen.
Fra Bergingeniør Borchgrevink, Grua, Hadeland Stufter af Blyglans

og Zinkblende, Kalkspat i Krystaller fra Grua Grube.
Fra Direktør Alfred Getz, Røros, Stuffer af Arsenkis i Krystaller

samt Zinkblende fra Fløttum Grube i Singsaas.
Fra Handelsmand Jacobsen, Vinna i Finmarken, Prøver af stor-

bladig Glimmer fra Vinna.
Såsnart som det kan skaffes Plads dertil, vil den Samling af
Fossiler, som Selskabet cier, bli ordnet og nyttiggjort ved Udstil-
ling i egne Montrer.

20

A ÅRSBERETNING FOR 1906.

Bibliotheket.

(Bibliothekar: Th. Petersen).

Bibliotheket er i 1906 bleven forøget med 1055 Bind Bøger^
hvoraf 205 Smaatryk og Disputatser, 31 Karter og 5 Manuskripter,
fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I den sidste Rubrik er
samtidig Udlaaanet specificeret.

Skrifter af naturvidsk. Indhold
Skrifter af historisk Indhold .
Skrifter af blandet Indhold .
Skrifter i andre Fag

Tilvækst.

Udlaan.

Ved
Kjøb.

Ved
Gave el.

Bytte.

Tilsam-
men.

Bind.
41
64

' 16
43

Bind.
370

267
143

111

Bind.

411
331
159
154

Bind.
160

885
303
572

164

891

1055

1920

2

31
3

31
5

1
20

Sum

Karter

Manuskripter

Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan særlig fremhæves et
af Direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikring udgivet og af denne
skjænket Pragtverk „Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Bran-
den 1728". F'ra f. d. Hofr'åttspr'åsident Isak Fellman, Helsingfors,,
har man modtaget „Jacob Fellman, Anteckningar under min visteise
i Lappmarken" i 4 Bind, et vigtigt Kildeskrift til Belysning af det
nordlige Skandinaviens og Finlands Topografi, Ethnografi og Kirke-
historie. Fru Carlotta Bozzolo ved. Ceraclini, Milano, har skjænket
et Exemplar af hendes afdøde Mand Dr. Giulio Ceradinis efterladte
Skrifter af lægevidenskabeligt og geografisk Indhold, og Frk. Ka-
thrine Christie har tilstillet Bibliotheket en Samling af afdøde Arki-
tekt Christies efterladte Bøger samt en Række Planer og Tegninger
til Videnskabsselskabets Bygning m. m.

A ÅRSBERETNING FOR 1906. 21

Af de indkomne Manuskripter kan nævnes et Haandskrift af
Thomas von Westens Medhjælper, senere Klokker til Vor Frue
Kirke i Trondhjem, Isak Olsen, indeholdende en Beretning om
Finmarkslappernes Hedenskab og Overtro. Den sidste Halvdel af
dette betydningsfulde Manuskript, der er bleven indkjobt fra Kol-
vereid, vil blive udgivet af Rektor Qvigstad i Selskabets Skrifter.
Fra Gymnasiesam fundet „Fraternitas Nidarosiensis" har man mod-
taget 8 Avisprotokoller omfattende Aarene 1888—1903.

Fra Universitets-Bibliotheket i Christiania har været hidlaant
18 Bind Bøger, fra Bergens Museums Bibliothek 3 Bind. Til Uni-
versitets-Bibliotheket i Christiania har været udlaant 6 Manuskripter,
til Bergens Museums Bibliothek 1 Bind Bøger, til Bergens Stifts-
arkiv 6 Manuskripter og til Stiftsarkivet i Trondhjem 8 Manuskripter.

Ved Overføring af Afdelingerne M, N, P og Q til den nye
Mellembygnings øvre Etage blev der endel Plads ledig til Udvidelse
af Afd. O (lærde Selskaber og offentlige Institutioner), der erholder
en jevn Tilvækst ved de gjennem Bytte erhvervede Skrifter og
derfor kræver stadig større Plads. Denne Afdeling er i det forløbne
Aar bleven omflyttet og indtager nu omtrent hele den søndre Side
af det øvre Galleri i den gamle Sal.

Arbeidet med Boecks Bibliothek er fortsat, uden at det dog
endnu er lykkedes at række til Manuskripterne.

Assistent J. Vold afgik ved Døden den 29 Oktober efter at
have arbeidet ved Bibliotheket som midlertidig Assistent siden Ok-
tober 1902. Bibliotheket mistede i ham en i flere Henseender be-
gavet Mand, der omfattede sit Arbeide med stor Interesse. Han
besad et udstrakt Kjendskab til trondhjemske Personalia og For-
hold i ældre og nyere Tid og har i en Aarrække været Medarbeider
i flere af Byens Blade, hvortil han leverede Artikler væsentlig af
lokalhistorisk Indhold. Hans Arbeide ved Bibliotheket, der bestod
i at besørge Udlaanet samt have Opsyn med de fra Trykkerierne
indleverede Tryksager m. m., er foreløbig overdraget Assistent
Ronander.

I den sidste Halvdel af Juli samt August Maaned opholdt Hr.
Adjunkt T'. Olsviy sig med offentligt Stipendium ved Bibliotheket
for at studere dets Samling af Holbergiana.

22 AARSBERETNING FOR 1906.

Bibliothekets Bytteforbindelser er forøgede med følgende 3:
Kjøbenhavn. Den naturhistoriske Forening.
Porto. Direction et Redaction de la Portugalia.

Stockholm. Statens Skogs-forsoksanstalt.

Gaver til Bibliotheket

er modtagne af følgende:
T. hjems tekniske Aftenskole.
Amtmanden i Nordre T.hjems Amt.
Amtmanden i Søndre T.hjems Amt.
Storthingets Bibliothek, Chra.
Carlsberg Laboratoriet, Kbh.
Commonwealth of Massachusetts, Mass.
Nordenfjeldske Dampskibsselskab, T.hjem.
Departementet for det Indre, Chra.
Department of the Interiør, Ottawa.
Direktionen for T.hjems Barneasyler.
Direktionen for Kjøbenhavns Brandforsikring.
Direktionen for Røros Kobberverk, T.hjem.
Direktionen for det civile Medicinalvæsen, Chra.
Døvstum foreningen, T.hjem.
Finantsdepartementet, Chra.
T.hjems Fiskeriselskab.
Norges Fiskeristyrelse, Bergen.
T.hjems Folkebibliothek.
„Fraternitas Nidarosiensis", T.hjem.
Fiirstl. Jablonowskische Gesellschaft, Lpz.
Genealogisk Institut, Kbh.

Den norske historiske Kildeskriftkommission, Chra.
Kirkedepartementet, Chra.
Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh.
Storthingets Kontor, Chra.
Det danske Kultusministeriiim, Kbh.
T.hjems Kunstindustrimuseum.
Landbrugsdirektøren, Chra.

AARS BERETNING FOR 1906. 23

Kais. Univ. u. Landesbibliothek, Strassb.

Den norske Lægeforening, Chra.

T.hjems tekniske Læreanstalt.

T.hjems Magistrat.

T.hjems Maskinistskole.

Ministerie van Colonien, Haag.

Ministerio di Agricoltura, Roma.

Skiens Museum.

Det norske Myrselskab, Chra.

Nansenfondet, Chra.

Kgl. Preuss. Aeronautisches Observatorium, Lindenberg.

Norges Oplysningskontor, Chra.

Den geografiske Opmaaling, Chra.

Redaktionen af Norsk Kundgjørelsestidende, Chra.

— - Nordre T.hjems Amtstidende, Levanger.

— - Nordenfjeldske Tidende, Levanger.

— - Namdalens Blad, Namsos.

— - Narvik Tidende, Narvik.

— - Ofotens Tidende, Narvik.

— - Dovre, Røros.

— - Fjeld-Ljom, Røros.

— - Stenkjær Avis, Stenkjær.

— - Indherredsposten, Stenkjær.

— - Lofotposten, Svolvær.

— - T.hjems Adresseavis, T.hjem.

— - Trøndelagens Avis, T.hjem.

— - Dagsposten, T.hjem.

— - Folketidende, T.hjem.

— - Hallo, T.hjem.

— - Hcimkjær, T.hjem.

— - The Tourist News, T.hjem.

— - Nidaros, T.hjem.

— - T.hjems Nyheds- og Annonceblad, T.hjem.

— - Selbyggen, T.hjem.

— - Ny Tid, T.hjem.
Rigsarkivet, Chra.

24 AARSBERETNING FOR 1906.

Det danske Rigsarkiv, Kbh.

Det kgl. Selskab for Norges Vel, Chra.

Medicinske Selskab, Chra.

Videnskabernes Selskab, Chra.

Trøndelagens Skogselskab, T.hjem.

Stadtbibliothek, Ziirich.

Den danske biologiske Station, Kbh.

Statssekretariatet, Chra.

Norges geologiske Undersøgelse, Chra.

Universitets-Bibliotheket, Chra.

Upsala Universitetsbibliothek.

Veimesteren i S. T.hjems Amt, T.hjem.

Videnskabsselskabet, Chra.

The Trustees and Family of the late Dr. James Young of Kelly.

Adresseavisens Trykkeri, T.hjem.

Aktietrykkeriet, T.hjem.

Centraltrykkeriet, T.hjem.

W. Janssens Trykkeri, T.hjem.

J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem.

Nidaros Trykkeri, T.hjem.

\K. O. Sundts Trykkeri, T.hjem.

Bendixen, B. E., Skolebestyrer, Bergen.
Bewer, Max, Redaktør, Berlin.
Bjerkan, P., Conservator, Tromsø
Bing, J., Stiftsarkivar, Bergen.
Brekke, K. O., Rektor, Bergen.
Brun, F., Boghandler, T.hjem.
Buch, A., Kjøbmand, T.hjem.
Bugge, M., Overlærer, T.hjem.
Bøgh, J., Direktør, Bergen.
Ceradini, Carlotta Bozzolo ved., Milano.
Christie, Kathrine, Frk., T.hjem.
Dannevig, G. M., Bestyrer, Arendal.
Edmunds, Alb. J., Philadelphia.

AARSBERETNING FOR 1906. 25

Ellewsen, E. Chr., Bogtrykker, T.hjem.

Fellman, Isak, f. d. Hofrattspråsident, Helsingfors.

Flood, Johs., Sogneprest, T.hjem.

Foslie, M., Samlingsbestyrer, T.hjem.

Haakonsen, B. C, Restauratør, T.hjem.

Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem.

Hagen, I., Læge, T.hjem.

Henriksen, G., Geschworner, Eidanger.

Huitfeldt-Kaas, H., Stipendiat, Chra.

Janet, Charles, Limoges.

Jensen, A. S., Cand. mag., Kbh.

Klykken, O., Klokker, T.hjem.

Koren, Eiv., Redaktør, Chra.

Koren, K., Stiftsarkivar, T.hjem.

Krogshus, G., Faktor, T.hjem.

Lamas, Alvaro, Santiago.

Lundemo, L. O. Furer, T.hjem.

Lyng, Andreas, Tydalen.

Løken, H., Redaktør, T.hjem.

Mackeprang, M., dr. philos., Kbh.

Micheiet, E. J., Assistent, T.hjem.

Michelet, J. W., Oberst, T.hjem.

Nicolaissen, O., Konservator, Tromsø.

Nielsen, Chr. V,, Professor, Kbh.

Nordgaard, O., Samlingsbestyrer, T.hjem.

Nøvik, P., fhv. Statsgartner, Chra.

Petersen, C. G. J., dr. philos., Kbh.

Petersen, Th., Cand. mag., T.hjem.

Pettersen, Hj., Bibliothekar, Chra.

Uvigstad, J., l'^ektor, Tromsø.

Schmidt-Nielsen, B., Tekniker, T.hjem.

Schmidt-Nielsen, L., Ingeniør, T.hjem.

Schmidt-Nielsen, S., Docent, Upsala.

Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø.

Schroetcr, J. F. W., Observator, Chra.

Skjeflo, Alf, Typograf, T.hjem,

26

AARSBERETNIMG FOR 1906.

Sommerfelt, A., Adjunkt, T.hjem.

Storm, V., Samlingsbestyrer, T.hjem.

Svvenander, G., dr. philos., Upsala.

Svensen, Sv., Skoleinspektør, T.hjem.

Thaulow, Henriette, Frk., Chra.

Tofte, Enkefru, T.hjem.

Udbye, S., Redaktionssekretær, T.hjem.

Valseth, O., Redaktør, T.hjem.

Veronese, Giuseppe, Roma.

Vigum, H., Gymnasiast, T.hjem.

Wold, E. E., Meierimester, T.hjem.

Vold, J., Assistent, T.hjem. f

Væringsaasen, Helge, Gaardbruger, Elverum.

Øverland, G., Sogneprest, T.hjem.

Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1906 ved Bytte.

Adelaide.

Amsterdam.

Basel.

Bergen.

Royal Society of South Australia. Me-
moirs. 1, ,3. Transactions. 29.
Koninkl. Akademie van Wetenschappen.
Jaarboek. 1905. Prijsvers. 1906. Proceedings of
the Section of Sciences. 8, 1—2. Verhandelingen.
Afd. Letterkunde. D. 6, 2-5. 8, 1—2. Afd. Natuur-
kunde. Sect. 1, D. 9, 2-3. Sect. 2. D. 12, 3-4.
Verschlagen en Mededeelingen. R. 4. D. 7. Ver-
schlagen van de gevvone Vergaderingen. D. 14, 1—2.
Naturforschende Gesellschaft. Verhand-
lungen. 18, 2-3.

Bergens offentlige Bibliothek. Aarsberet-
ning. 1905.

Vestlandske Kunstindustrimuseum. Be-
retning. 1905.

Bergens Muaeum. Aarbog. 1905,3. 1906,1—2.
Aarsberetning. 1905. G. O. Sars. An Account of
the Crustacea of Norway. 5, 11— 1 4. Meeresfauna
von Bergen. H. 2 — 3.

AARSBERETNING FOR 1906. 27

Bergen. Selskabet for de norske Fiskeriers

Fremme. Aarsberetning. 1905—1906. Fiskeri-
tidende. 25 Aarg. (1906). I. Hjort. Norsk Hav-
fiske, 1.

Berkeley. University of California. Publications. Bo-

tany. 2, 3—8. Zoology. 1,9. 2, 4—8 et Introd. 3, i.
Chronicle. 7, 2—4. 8, i— 3. College of Agriculture.
Bulletin. 165—176. Bulletin. New Ser. 6,3. 7,2.
Circular. 13. Register 1904—1905. Preliminary
report of the state earthquake investigation Com-
mission. Graduates. 1864 — 1905. W. A. Merrill.
Catalogue of the academic Senate 1869—1905.

Berlin. Kgl. preussische Academie der Wissen-

schaften. Physicalische Abhandlungen. 1905.
Sitzungsberichte. 1905. 1906, i— 38.

— Centralbureau der Internat. Erdmessuag.
Resultate des internationalen Breitendienstes. 2.

— (Potsdam). Kgl. preussische geodatische Institut.

Lotabweichungen. 3. Veroffentlichungen. N. F.
25. 27. 29.

— Kgl. preuss. meteorolog. Institut. Bericht.
1905. Jahrbuch. 1904,2. 1905, i. Ergebnisse der
Beobacht. an den Stationen II und III Ordnung im
Jahre 1900, 3. Ergebnisse der Niederschlags-Beob-
achtungen. 1902. G. Hellmann. Die Niederschlåge
in den Norddeutschen Stromgebieten. 1 — 3.

— G e se 11 se haft fiir Anthropologie, Ethno-
logie und Urgeschichte. Zeitschrift. 1905,6.
1096, 1-5.

— Gesellschaft fiir Er dk unde. Zeitschrift. 1906.

— Museum fiir Naturkunde. Mitteilungen. 3,2.
Bonn. Niederrheinische Gesellschaft fiir Natur-
und Ileilkunde. Sitzungsberichte. 1905, 2.

— Naturhistorischer Verein der preuss.
Rheinlande, Westphalens etc. \'erhand-
lungen. 62, 2. 63, i. Sitzungsberichte. 1906, i.

28

AARSBERKTNING FOR 1906.

Bonn. Verein von Alter tumsfreunden im Rhein-

lande. Jahrbiicher. 113.
Boston. American Academy of Arts and Sciences.

Proceedings. 41, 12-35. 42, i— 9. The Rumford

Fund of the American Academy of Arts and

Sciences.

— Massachusetts Institute ofTechnologj'.
Technology Quarterly and Proceedings of the So-
ciety of Arts. 18 (1905), 3-4. 19 (1906), 1-2.

Braunschweig. Verein fiir Naturwissenschaft. Jahres-

bericht. 14 (1903—1905).
Bruxelles. Académie Royale de Belgique. Annuaire.

1906. Bulletin. 1905, 9~12. 1906, i-8.

— Société entomologique. Annales. 49 (1905).
• — Société malacologique. Annales. 40 (1905).

Budapest. Kgl. ungar. geol. Landesans talt. Jahres-

bericht. 1903. 1904. Mittheilungen aus dem Jahr-
buche. 14, 4—5. 15, 2. Foldtani Kozloni (geolo-
gische Mittheilungen). 35, 8—12. 36, 1—5.

— National Museum. Annales. 4, 1. Aquila.
12 (1905).

Buenos Aires. Museo Nacional. Anales. Ser. 3, 5.
Cap of Good Hope. Royal Observa tor y. Report. 1905.
Cherbourg. Société nationale des Sciences natur-

r elles et mathématiques. Mémoirs. 34.
Chicago. Newberry Library. Report. 1905.

Cincinnati, Ohio, Lloyd Library. Mycological Notes. 19, 20.
Colorado Springs. Colorado College Scientific Society.

Studies. 17. Colorado Springs Colorado 1906.

(Gen. Ser. 22). Publications. 11 (191-274). 12

(275—326).

Cordoba (Argentina). Academia Nacional de Ciencias.

Boletin. 18, 2.
Danzig. Naturforschende Gesellschaft. Schriften.

11, 4.

A ÅRSBERETNING FOR 1906.

29

Dijon. Académie des Sciences, Arts et Belle s-

Lettres. Mémoires. 9 (1903—1904).
Dresden. Kg 1. S å c h s i s c h e r A 1 1 e r t h u m s v e r e i n. Neues

Archiv. 27. Jahresbericht. 1905—1906.
Drøbak. Den biologiske Station. Meddelelser. 11.

Dublin. Royal Irish Academy. Proceedings. 25. Sect.

B, 6. Sect. C, 12. 26, Sect. A, i. B, 1-5. C, 1-9.

Transaclions. 33. Sect. A, i. B, i— 2.

— Royal Dublin Society. Economic Procee-
dings. 1, 7-8. Scientific Proceedings. 11, 6— 12.
Scientific Transactions. 9, 2—3.

Edinburgh. Society of Antiquaries of Scotland. Pro-

ceedings. 39 (1904—1905).

— Geological Society. Transactions. 8, 3.

— Royal Society. Proceedings. 24. 25, i— 2. 26,
1—5. Transactions. 40, 3—4. 41, i— 2. 43.

Frankfurt am Main. Senckenbergische natur forschende
Gesellschaft. Bericht. 1906.

Getle. Gestrik lands For n mi nnes forening. Med-

delanden. 1905.

Giessen. Oberhessische Gesellschaft fiir Natur-

u. Heilkunde. Bericht. N. F. Medizinische
Abteilung. 1.

Gottingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften.

Geschåftl. Mittheilungen. 1906, i. Nachrichten.
Math.-phys. Kl. 1906, i-4.

Greenwich. Royal Observatory. Results of astronomicai

Observations. 1903. Results of magnetical and
meteorological Observations. 1903. New reduc-
tion of Groombridge's Catalogue of circumpolar
stars. 1810. 0. Determination of Longitude 1888
— 1902.

Greifswald. N a t u r w i s s e n s c h a f 1 1 i c h c r V e r e i n f ii r N e u

Pom. mcrn u. R tig en. Mittheilungen. 37.

Grenoble. Académie Delphinalc. Bulletin. 18 (PX)4).

Goteborg. Guteborgs Hogskola. Årsskrift. 11.

30

AARSBERETNIXG FOR 1906.

Halifax. Nova Scotian Institute of Science. Pro-

ceedings and Transactions. 11, i.

Halle. Kais. Leop.-Carol. Deutsche Akademie

der Naturforscher. Nova acta. 81, 1.82,4,84,3.
Leopoldina. 37 — 41.

— Verein fiir Erdkunde. Mitteilungen. 1906.
Hamburg. Die Hamburgischen u^issenschaftlichen

Anstalten. Jahrbuch. 22 (1904). Mitteilungen
a. d. naturhist. Museum. 22. Mitteilungen a. d.
botan. Mus. 22. Mitteilungen der Hamburger
Sternwarte. 8. Voller. Das Grundwasser in Ham-
burg. 13. Jacoby. Die Schwertzieraten der Prov.
Higo.
Harlem. Teyler's Genootsc happen (Fondation Teyler-

ienne). Archives. 9, 3-4. 10, 1—2.

— Société Hollandaise des Sciences. Ar-
chives. Ser. 2. 11.

Heidelberg. Historisch-philosophischer Verein. Neue

Heidelberger Jahrbiicher. 14, 2.
Helsingfors. Finska Forn mi nnes foreningen. Suomen

Museo. 11 (1905). Hackman. Die åltere Eisenzeit

in Finland. 1 med Atlas.

— Geografiska Foreningen i Finland. Tid-
skrift. 18 (1906).

— Societas pro fauna et flora Fennica. Acta.
27. 28. Meddelanden. 31. 32.

— Sålllskapet for Finlands Geografi. Fennia.
19—22.

— Finlands geologiskaUn de rsoknin g. Bul-
letin. 16.

— Finska Vetenskap s-S ocieteten. Acta. 32.
Bidrag til kånnedom af Finlands natur och folk.
63. Ofversigt-af Forhandlingar. 47 (1904—1905).

Indianopolis. Indiana Academy of Science. Proceedings.
1904.

AARSBERETNING FOR 1906. 31

Kassel. Verein fiir Naturkunde. Abhandlungen. 50

(1906).

Kiel. Kommission zur wissenschaftlichen Un-

tersuchung der deutschen Meere in Kiel
und die biologische Anstalt au f Helgo-
land. Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen.
N. F. B. 7. Abth. Helgoland. 2. B. 9. Abth. Kiel.

Kiew. Société des Naturalistes. Mémoires. 20.

Kjøbenhavn. Det store kgl. Bibliothek. Aarsberetninger
og Meddelelser. 1904-1905.

— Conseil permanent international pour
Texploration de la mer. Bulletin. 1904 —
1905,4. 1905—1906,1—3. Publications de circum-
stance. 28—32. 34—35. Rapports. 4—6. Bulle-
tin statistique. 1 (1903—1904).

— Den botaniske Forening. Botanisk Tids-
skrift. 27, 1-2.

— Den naturhistoriske Forening. Meddelel-
ser. 1905. 1906.

— Genealogiskin stitut. I. Foss. Organist- og
Kontor-Embederne i København og de danske
Købstæder.

— Rigsarkivet. Kancelliets Brevbøger 1584 — 1588.

— Kgl. Danske geogr. Selskab. Tidsskrift.

18, 4-7.

— Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Oversigt over Forhandlingerne. 1905, 4—6. 1906,
1-3. Dansk Ordbog. Bd. 7 (T— U), Bd. 8 (V— Z).
Skrifter. 7. R., naturv. og math. Afd. 1,4—5. 2, 4—5.
Hist. og filos. Afd. 6, 3.

— Danmarks geologiske Undersøgelse.
Skrifter. 10.

Koenigsberg. Physikal-oekon. Gesellschaft. Schriften.

40 (1905).
Krakow. Académie des Sciences. Bulletin internat. Cl.

32 A ÅRSBERETNING FOR 1906.

Math.& Natur. 1905, 8-io. 1906, 1-3. Cl. Philos.
& Hist. 1905, 8-10. 1906, 1-3.
Kristiania. Det Deichmanske Bibliothek. Aarsberet-

ning. 1905.

— Det statistiske Centralbureau. Statistisk
Aarbog. 25 (1905). Arbeidsmarkedet. 3. Aarg.
(1905). Meddelelser. 23, 10- ) 2. 24, 1-10. Nor-
ges officielle Statistik. 5. R. 1—22.

— Foreningen til Norske Fortidsmindes-
mærkers Bevaring. Aarsberetning. 1905.

— Det norske meteorologiske Institut.
Aarsberetning. 1904—1905. Bulletin. 1905. Jahr-
buch. 1905. H. Mohn. Klimatabeller for Norge.
13. 14. Nedbøriagttagelser. 11 (1905). Oversigt
over Luftens Temperatur og Nedbøren i Norge.
1905.

— Norges geografiske Op maa lin g. Topogra-
fisk Kart over Norge. Kil. Steigen. 10 C.
Sarpsborg. K B. Bodø. Æ 3. Baasfjord. K 12.
Kjerringø. V 8. Noarvas. 25 D. Lillehammer.
38 D. Nordre Fæmund. 46 D. Trondhjem. Spe-
cialkart over den norske Kyst. B 45, l. Fra
Vikten til Sklinden. B 66. Fra Fuglehuk og
Ramberg til Eggum. B 68. Fra Eggum til Gauk-
bærø og Stokmarknes. B 53. Fra Trænen til
Nesøen og Myken. C 1. Fra Kristiania fil Bunde-
fjorden og Spro. Katalog over Norges geogr. Op-
maalings udenlandske Landkartsamling 1903.

— Det norske geografiske Selskab. Aarbog.
16 (1904-1905).

— Kgl. Fredrik s Universitet, Fortegnelse over
Univ.-Bibl. udenlandske Tidsskrifter og Selskabs-
skrifter 1905. .

— Videns kabsselskabet. F'orhandlinger. 1905.
Skrifter. 1905, 1-2.

AARSBERETNING FOR 1906.

33

Lawrence (Kansas). The Kansas University. Science Bul-
letin. 3.

Leipzig. Gesellschaft der Wissenschaften. Be-

richte. Math.-phys. Cl. 57, 5-6. 58, 1—5. Phil.-
hist. Cl. 57, 5-6. 58, i-2.

— Verein fiir Erclkunde. Mittheilungen. 1905.
Liége. Société Royale des Sciences de Liége.

Mémoires. Ser. 3, 6.
London. Royal Society. Proceedings. 77 A. 78 A,

521—525. 77 B. 78 B. Reports to the Evolution

Committee. 3. Report of the Commission for the

investigation of mediterranean fever. 4. Philoso-

phical Transactions. 205.
Lund. Universitetet. Acta. 40 (1904), i-2. N. F.

(1905), 1, 2.
Manchester. Manchester Museum, Owens College.

Notes. 20. 21. Report. 1905—1906.

— Lite ra ry and Philosophical Society. Me-
moirs and Proceedings. 50.

Metz. Verein fiir Erdkunde. Jahresbericht. 25.

Mexico. Instituto Geologico de Mexico. Boletin.

20. 21. Parergones. 1, 9—10.

Missoula. University of Montana. Bulletin. 30. 32.

34. 35.

Moscau. Société imperiale des Naturalistes. Bul-

letin. 1904, 4. 1905, 1-3.

Miinchen. Ornitho logische Gesellschaft in Bayern.

Verhandlungen. 1904.

Nancy. Académie de Stanislas. Mémoires. Ser. 6, 1—2.

New York. Academy of Sciences. Annals. 16, 2—3.

— American Museum of Natural History.
Bulletin. 21. Ann. Report. 1905.

Niirnberg. Naturhistorische Gesellschaft. Abhand-

lungen. 15, 3. Jahresbericht. 1904.

— Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger.
1905, 4. 1906, 1-3.

3

34

A ÅRSBERETNING KOR 1906.

Ottawa.

Paris.

Philadelphia.

Pisa.

Pittsburgh.
Plymouth.
Porto.
Prag.

Regensburg.
Riga.

Royal Society of Canada. Proceedings and
Transactions. Ser. 2, ii.

Geologicai Survey of Canada. Rapport.
14 (1901). 15 (1902—03).

Musée Guimet. Annales (Bibi. d'Études). 16—18.
Museum d'Histoire naturelle. Bulletin.
1904, 7-8. 1905 (1-6).

Société d'Anthropologie de Paris. Bulletin
et mémoirs. Ser. V. 6, 3—6. 7, i— 3.
Société zoologique de Franc e. Bulletin.
30, 8-9.

Academy of Natural Sciences. Proceedings.
57, 2-3. 58, 1.

American Philosophical Society. Procee-
dings. 180—182.

Societå Toscana di Scienze Naturali.
Atti. Processi verbali. 14, 9 — 10. 15, 1—5.
The Carnegie Museum. Annals, 3, 3-4.
Memoirs. 2, 2—9. Report. 1906.
Marine biologicai Association. Journal.
N. S. 7, 3-5.

Direction et Redaction de la Portugal i a.
Portugalia. 2, 2.

Kgl. Bohmische Gesellschaft der Wissen-
schaften. Jahresbericht. 1905. Sitzungsberichte.
Mathem.-naturw. Cl. 1905. Cl. fur Philos., Ge-
schichte u. Philologie 1905. Generalregister der
Schriften der konigl. bohm. Gesellsch. der Wissensch.
1884 — 1904. I. Truhlar. Catalogus Codicum manu
scriptorum latinorum. 1 — 2. S. Kostlivy. Unter-
suchungen iiber die klimatischen Verhåltnisse von
Beirut, Syrien. V. Miiller. Svobodnici.
Naturwisssenschaftl. Verein. Berichte. 10
(1903-1904).
Gesellschaft fur Geschichte u. Alter-

A ÅRSBERETNING FOR 1906.

35

thumskunde der Ostseeprovinzen Russ-
iands. Sitzungsberichte. 1905..

Rochester. Academy of Science. Proceedings. 4, p.

149—231.

Rom. Reale Academia dei Lincei. Atti. 1906.

Memorie. Cl. di Scienze fisiche, math. e naturali.
Ser, 5. 5, ii — 13. 6, i-8.

Rotterdam. Nederlandsche dierkundige Vereeniging.

Tijdschrift. Ser. 2. 9, 1—4. Aanwinsten van de
Bibliotheek. 1904.

St. Louis. Academy of Sciences. Transactions. 14,7—8.

15, 1-5. Classified List of Vol. 1 — 14.

St. Petersburg. L'Académie imperiale des Sciences. Bul-
letin. 18—20. 21, 1-4. Mémoirs. Ser. 8. CI. hist-
philos. 6, 7. 7, 3—7. Ser. 8. Cl. phys.-math. 16,

4—12. 17, 1 — 6.

— Laboratoire biologique. Bulletin. 8, i.
Schwerin. Verein fiir meklenburgische Geschichte

und Al ter thumskunde. Jahrbiicher. 71.
Stavanger. Museum. Aarshefte. 1905.

Stockholm. Kun gi. Biblioteket. Årsberåttelse. 1905.

— Entomologis ka Foreningen. Tidskrift. 26,

— Statens S kogs Forsoksanstalt. Medde-
landen. 1. 2.

— Svenska Siillskapet for Antropologi och
Geografi. Ymer. 1906, i— 3.

— Sveriges Geologis ka Undersokning. Ser.
Aa. Kartblad med Beskrifningar. 125 — 126. 130 —
133. A. 1. a, 5. Ser. C. 197—200.

— Kongl. Svenska Vetenskapsakadcmien.
Arkiv for Mathem., Astronomi och Fysik. 3, i.
Arkiv for Kemi, Mineralogi och Geologi. 2, 2—3.
Arkiv for Botanik. 5. 6, i— 2. Arkiv fur Zoologi,
2, 4. 3, 1-2, Årsbok, 1905, Meddclanden från
K. Vet.-akad.-Nobelinstitut. 1, 2-6. Handlingar.
39, (.. 40. 41. 42, 1. Meteorologiska Iagttagelser,

36

AARSBERETNING FOR 1906.

46—47. Les prix Nobel 1903. Acta Horti Berg-
iani. 3, 2.

Stockholm. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvi-

tets Akademien. Fornvannen. 1906, 1—3. An-
tiqvarisk Tidskrift. 9,4. 11,6. 13,4. 15,3, 17,4—5.
18, 1. O. Almgren. „Kung Bjorns Hog".

Topeka. Kansas Academy of Science. Transactions.

20, 1.

Toronto. Meteorological Service, Dominion of Ca-

nada. Report. 1903. 1904. Register. 1905.
Monthly Weather Rewiew, 29, 10-12. 30, i-8.
— ' University. Studies. Biological Series. 5. Phy-

siological Series. 2, 3. Papers from the ciiemical
Laboratories. 53.

Tromsø. Museum. A årsberetning. 1904. Aarshefter. 27

(1904).

Upsala. Universitetet. Årsskrift. 1905. Results of the

Swedish zoological Expedition to Egypt and White
Nile 1901, Part. 2. Sveriges offentliga Bibliotek.
Accessionskatalog. 18 (1903). 19 (1904). Bulletin
of the Geological Institution. 7 (1904—1905). Bul-
letin m.ensuel de l'Observatoire méteorologique. 37
(1905). Botaniske Studier tillågnade F. R. Kjellman.

— Vetenskapssocieteten. Nova Acta. Ser. 4. 1, i.
Washington. U. S. Department of Agriculture. Year-

book. 1905.

— Smithsonian Institution. Contributions to
Knovvledge. 1651. Annual Report. 1904. Bureau
of Ethnology. Annual Report. 23. Bulletin. 28.
29. 32. U. S. National Museum. Bulletin.
54. 55. Proceedings. 28—30. Annual Report.
1903—1904. Contributions from the United States
National Herbarium. 10, i— 2. 11.

— Library of Congress. Report ending June 30.
1905.

AARSBERETNING FOR 1906.

37

Washington. Nov^al Observatory. Report ending ^Ve 1905.
Publications. Ser. 2. 4, i-io.

— Coast and geodetic Survey. Annual Report.
1904-1905.

— U. S. Geologi cal Survey. Geologicai Atlas.
107—135.

Wien. K. K. Central-Anstalt fiir Meteorologie

und Erdmagnetismus. Jahrbiicher. 1904 (4i).

— K. K. Zoolog, botan. Gesellschaft. Ver-
handlungen. 55 (1905).

— K. K. Na turhistorisches Hofmuseum.
Jahresbericht. 1905.

— V^erein der Geographen an der Univer-
sitiit Wien. Geographischer Jahresbericht aus
Osterreich. 29—30.

Vork. Yorkshire philosophical Society. Report.

1905
Ziirich. Stadtbiblio thek. Neujahrsblatt. 1906.

— Antiquarische Gesellschaft. Mitteilungen. 70.

— Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahr-
schrift. 50, 4. 51, i.

Ostersund. Jiimtlands Lilns Fornminnesforening. Tid-

skrift. 4, 1.

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1907

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1907

U8RARV
NEW YORK

botanical

tiAROBN.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

LiBRARY
NEW YORK
o-OTANICAL

(lAROBN.

Indhold.

Side.

1 . I. H a g e n : Fra E. Rj'aiis Mosherbarium 1 — 36

2. O. Nordgaard: Iagttagelser over Sildens Aate • 1 — 17

3. H. Saxlund: De gaadefulde Myrpæle, Meddelelser om Fund gjorte

i Akero i Yttre Romsdalen 1906—07 1—39

4. Ove Dahl: Biskop Gunnerus' Virksomhed, fornemmelig som Bo-

taniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Til-
stand i Danmark og Norge indtil hans Død. HI.
Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gun-
nerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans
videnskabelige Sysler, Hefte 9 I — 36

5. V. Storm: Supplerende Iagttagelser over Insecta diptera ved

Trondhjem I — 11

6. M. Foslie; Algologiske Notiser IV 1 — 30

7. O. Nordgaard: Bidrag til Faunaens Historie i Trondhjemsfjorden. I.

med 17 Figurer i Teksten 1 — 43

8. Th. Petersen: A Celtic Reliquary, found in a Norwegian burial-

mound, with 4 piates 1 — 21

9. I\. R \' g h : Oversigt over Videnssabsselskabets Oldsagsamlings

Tilvækst i 1906 af Sager ældre end Reformationen I — 44

10. 15. Hartmann: Ny Meddelelse om Myntfundet fra Sand 1 — 14

11. G. Ilallstrom: Hiillristningarne kring Trondhjemsfjorden 1 — 10

12. 11. Sax lund: Harøhytten og Myrpælene, Meddelelser om Fund

gjorte paa Harøen med flere Steder i Akerø Preste-
gjæld 1 — 16

13. I. Hagen: I*'orarbeider til en norsk Lovmostlora. i. Orthotri-

chaceæ. .Med Figurer i Teksten 1 — 100

14. .Aarsberetning for 1907 1 — 41

FRA

E. RYANS MOSHERBARIUM

AF

1. HAGEN

DET KCL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 1

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1007

Elling Ryan
var født i Sparbuen den 24de oktober 1849. Efter afsluttet skole-
gang bestemte han sig for den farmaceutiske løbebane og gjennem-
gik sin læretid på Stenkjær apotek. Efter at have taget examen
fik han en stilling på Fredrikshalds apotek, men blev ikke stående
i denne længer end til 1874, da han gik over i en anden virk-
somhed, idet han påtog sig at medvirke ved oprettelsen af en
oxalsyrefabrik ved Græsvik sagbrug i nærheden af Fredrikstad, og
til denne fabrik vedblev han at være knyttet som medbestyrer
indtil sin død, som indtraf pludseligt den 25de april 1905, medens
han på en forretningsrejse opholdt sig i den lille by Buchsweiler
i Elsass.

Allerede medens han uddannede sig som farmaceut, var hans
botaniske interesse vakt, og han lærte sig allerede tidligt at kjende
blomsterplanterne med stor sikkerhed; Blytts forskjellige tillæg
til Norges flora bringer mange smukke vidnesbyrd om hans evne
til at opdage interessante planteformer. Hvad der derimod ikke

4 I- HAGEN. [1907

kommer frem i Blytts skrifter, er, at Ryan ikke alene besad et
skarpt øje, hvor det gjaldt at blive opmærksom på planterne, men
også så sikkert som nogen vidste at bestemme kritiske former.
Han var derfor i besiddelse af et kjendskab til landets karplante-
flora, som kun de færreste besidder, og havde heri et udmærket
grundlag at bygge på, da han i begyndelsen af 80-årene udstrakte
sine studler til bryofyterne. Fra Smålenenes amt var dengang kun
et fåtal af moser kjendt, og på denne jomfruelige jordbund var
der derfor rig anvendelse for Ry an s evner. Han benyttede sig
også af denne gunstige omstændighed og gjorde Fredrikstadegnen,
fornemmelig den del deraf, som ligger vestenfor Glommen, til
gjenstand for indgående undersøgelser i en række af år. Resul-
taterne heraf publiceredes i 1896 i et arbejde, som findes indtaget
i nærværende selskabs skrifter, og som viser, at hans undersøgelser
havde tilført landets flora en række mer eller mindre uventede
nyheder, og som også på andre måder bærer vidnesbyrd om, at
hans arbejde var lønnet med rigeligt udbytte. Efterhånden blev
dog hans exkursioner i Fredrikstadtrakten sparsommere, dels fordi
han anvendte flere uger om sommeren til ferieophold i andre lands-
dele, dels vel også fordi han havde følelsen af, at trakten var ud-
tømt, men fornemmelig, fordi medborgerlig tillid pålagde ham alle-
hånde hverv, (som ordfører i herredsstyret, valgmand, jurymand,
forligelseskommissær etc.,) der lagde beslag på den tid, som ikke
optoges af hans gjøremål som fabrikbestyrer. I de senere år blev
det derfor mest under sine ferieophold, at han havde anledning til
at sysselsætte sig med bryologien. Disse faldt på forskjellige steder
af landet, og han valgte med forkjærlighed sådanne, hvis mosflora
var lidet kjendt; således tilbragte han mange sommere i Fåberg,
østre og Vestre Gausdal, i Nordre Fron, samt i Lilleelvedalen.
Af egentlige bryologiske rejser gjorde han ikke mange; det kan
nævnes, at han i 1889 fulgte Kaurin på en kortere rejse i Lom
og i 1890 sammen med ham foretog et længere ophold ved Gjendin;
i 1894 gjorde han sammen med flere andre en rejse til Østfinmarken.
Udbyttet af den sidste rejse er publiceret (i mit arbejde „Musci
Norvegiæ borealis"); af det øvrige har han kun offentliggjort meget
lidet. Hans literære arbejder er følgende:

No. 1] ' FRA E. HYANS MOSHERBARIUM. 5

[Rhynchostegia depressa i Schimpers Syn. Muse. eur. ed. II].
(Bot. Not. 1888 p. 236).

Nogle Bemærkninger om Brachythecium Ryani Kaur. (Ibid.
1889, p. 20-23).

Scapania Kaurini n. sp. (Ibid. 1889, p. 210—211).

DryptodonHartmani(Sch.) fructificans. (Ibid. 1891, p. 173—174).

Grimmia torquata fructificans. (Ibid. 1892, p. 222).

Undersøgelse af nogle torvprøver. (Norges geol. unders, årb.
1892 og 93. [1894] p. 100-121).

Didymodon glaucus n. sp. (Rev. bryol. 1901, p. 39—40).

Ryan og Hagen, Iagttagelser over mosernes udbredelse i
den sydvestlige del af Smålenenes amt. (Det kgl. Norske Vid.
Selsk. Skr. 1896 no. 1).

Desuden har han beskrevet nogle nye arter i „Musci Norvegiæ
borealis" og forøvrigt leveret bidrag til dette værk.

At han ikke har skrevet mere, kan for en stor del bero på,
at han netop i de år, da han havde modnet sig som brj^olog, mere
og mere distraheredes af alle de offentlige tillidshverv, som pålagdes
ham og som han fandt trykkende nok, men vistnok for en del på
en vis naturlig ulyst eller sky for literært arbejde af dette slags.
Dette er så meget mere at beklage, som han var en særdeles
dygtig bryolog. Ikke alene havde han, som allerede nævnt, en
ualmindelig synsstyrke, som satte ham istand til at skjelne små
gjenstande og detaljer, som andre ikke kunde opfatte uden optiske
hjælpemidler, og som selvfølgelig fornemmelig ved indsamlingen
kom ham meget til nytte, men han var også begavet med en
skarpere kriiisk sands end de fleste andre, så at han ikke blot
undgik de skjær, som den bryologiske begynder i almindelighed
løber sig fast på, men også efterhånden arbejdede sig op til en
sjelden sikkerhed i bestemmelsen også af de vanskeligere ting. Det
er derfor et stort tab, at han faldt bort på en tid, da han agtede
at trække sig tilbage »fra forretningerne for at leve for sine bota-
niske interesser, og tabet er dobbelt stort, fordi på det tidspunkt,
da hans død indtraf, udsigten til at se tanken om en norsk løvmos-
flora realiseret er større end nogensinde, og han på en fremragende
måde havde kunnet deltage i dette arbejde.

6 I- HAGEN. ■ [1907

Trondhjems museum har særlig opfordring til at holde Ry ans
minde i ære, ikke alene fordi han var dets medlem og offentlig-
gjorde sit betydeligste arbejde i dets skrifter, men også fordi hans
store og næsten komplette samling af norske og svenske karplanter
i mer end almindeligt smukt præparerede eksemplarer kommer til
at opbevares i dets herbarium, da den nemlig er bleven selskabet
skjænket af hans enke, fru Annette Ryan. Også de af ham
samlede bryofyter findes godt repræsenterede i selskabets herbarium.
Nedskriveren heraf, som allerede i forvejen besad de fleste af ham
indsamlede moser, fik med enkefru Ry an s velvillige tilladelse
anledning til efter hans død at udtage af hans samlinger, hvad jeg
ønskede, før det øvrige blev afgivet til universitetsherbariet. Fra
begyndelsen af indeværende år er således eksemplarer af sågodt-
som alle moser i hans herbarium sammen med mine øvrige sam-
linger gået over i selskabets eje.

Under den gjennemgåelse af hans mosherbarium, som således
foretoges, før det sendtes til universitetet, noterede jeg, hvad der
fandtes af norske arter fra de forskjellige steder, i den hensigt at
offentliggjøre dem og derved ikke blot udvide vor bryologiske
viden om flere landsdele, specielt Gudbrandsdalen, men samtidigt
også for at stille Ry ans virksomhed som bryolog i en belysning,
som den ellers vistnok havde måttet undvære.

Artsbestemmelserne i nærværende arbejde hidrører, når intet
andet er bemærket, og altså for den aller største del, fra Ryan
selv og kan derfor, som ovenfor anført, sågodtsom alle gjøre krav
på fuld pålidelighed ; kun i enkelte kritiske grupper, som endnu er
sub judice, er det at forudse, at der kan blive rettelser at gjøre.
Da det er at håbe, at hans fund af levermoser på anden måde
vil komme til sin ret, medtages disse i nærværende sammenstilling
kun for et enkelt amts vedkommende.

No. 1] ^^RA E. RY ANS MOSHERBARIUM.

1. Smålenenes amt.

Efterat Ryan og jeg i 1896 havde udgivet vore „Iagttagelser
over mosernes udbredelse i den sydvestlige del af Smålenenes amt"
(se dette selskabs skrifter 1896 no. 1), fortsatte han sine under-
søgelser og fandt derunder endel arter, som ikke findes angivne i
det nævnte arbejde, samtidigt med at han samlede flere dersteds
behandlede arter på nye voksesteder. Da der også i mine sam-
linger tindes et og andet fra Fredrikstadtrakten, som ikke er med-
taget i dette arbejde, har jeg anseet det for hensigtsmæssigt her
at sammenfatte alt, hvad der siden Fredrikstadfloraens udgivelse
er tilkommet, i form af et tillæg til denne, hvori også levermoserne
medtages i modsætning til, hvad der vil finde sted ved gjennem-
gåelsen af Ry an s fund fra andre dele af landet. I dette tillæg
agter jeg at gå frem på samme måde som i selve floraen.

A. Levermoser.

1. Marchantia polymorijha. Hvaler, Akerøen m. fr. ; Onsø,
Åle st,: R.

5. Biccia sorocarpa. Hvaler, Papper; Onsø, Rød: R.

6. R. glauca. Onsø, Torgauten: R.

1 1 . Frullania fragilifolia. Hvaler, Papperhavnen ; Onsø,
Okseviken: R.

1 3. Lejeunia cavifolia. Hvaler, Papper ; Onsø, Ålebergene : R.

15. Madotheca platyphylla. Onsø, VoUaberget: R.

18. Metzgeria furcata. M. fr. : Onsø, VoUaberget; Tune,
Agnalt: R.

20. Lepidozia setacea. Hvaler, Akerøen: R.

21. Bazzania trilohata. Onsø, Oksrød: R.

23. Odontoschisma sphagni. Hvaler, Tisler, Vesterøen ; Onsø.
Ramholmen : R.

24. O. denudatum. Onsø, Søndre Søster, Dammyr, Okseviken : R.
26. Cephalozia Bryhnii. Onsø, Åle: R.

28, C. divaricata. G 1 e m m i n g e, Jørnerød ; Onsø, Ly nghol ■
men, Borge: R.

8 I- HAGEN. [1907

29. C. bifida. Hvaler, Vesterøen m. col. ; Onsø, Dale, Drag-
sund m. col. : R.

30. C. Helleriana. Onsø, Hurrød m. fr. : R.
31 b. (102). C. connivens (Dicks.) Spr.

Glemminge, ved den gamle kirke : H. ; Onsø, Ale, med ung
frugt: R.

32. C. media. Onsø, Hauge m. col., Torp, Tvetemyr m.
col., Ålebergene: R.

32 b. (103). C. macrostachya Kaalaas.
Glemminge, Ramholmen med sparsom frugt: R.

34. C. Lammersiana. Glemminge, Jørnerød: R.

35. C. ciirvifoUa. Onsø, Hurrød: R.

36. C. fiuitans. Glemminge, Ramholmen i mængde og med
rigelig frugt: R.

38. Lophocolea cuspidata. Glemminge, Ramholmen ; Onsø,
Fjelle, Dam myr; Tune, Stang: R.

39. L. Jieterophylla. Glemminge, Strand m. col.: R.

41. Chiloscyphus polyantJios. Onsø, Ålebergene: R.
var. viticulosa. Onsø, ørebæk; Tune: Skivdal: R.

42. Kantia tricliomanis. Glemminge, Kråkerøen; Onsø,
Fjelle, Dale, Torgauten: R.

43 K. calypogea. Hvaler, Tisler; Onsø, Ørebæk, Tvete-
myr: R.

44. Saccogyna graveolens. Hvaler, Akerøen; Onsø, Fugle-
dalen i Ålebergene, VoUaberget, Lyngholmen : R.

50. Biccardia pingvis. Onsø, ørebæk : R.

52. Ptilidium pulcherrimum. Glemminge, Jørnerød; Onsø,
Hurrød m. col. : R.

53. ChandonantJms setiformis. Onsø, Signalen 100 m. : R.
56. Scapania nemorosa. Hvaler, Vesterøen: R.

59. S. rosacea. Onsø, Dale: R.

60. 8. curia. Hvaler, Akerøen; Onsø, Dale, mellem Dam-
myr og Tvetemyr m. col.: R. .

61. /S. convexa. Onsø, Torp m. col.; Tune, Stang: R.

62. Diplophyllum albicans. Onsø, Skårerønningen m. fr..
Dammyr m. col. : R.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 9

63. D. taxifolium. O n s ø, Rødskoven : R.

66. Mylia Taylori. Hvaler, Akerøen (/, Tisler; Onsø,
Tvetemyr m. fr. : R.

67. M.anomala. G le mm in ge, i skoven vestenfor den gamle
kirke m. col. : H.

68. Jungermannia lanceolata. Onsø, Torp m. col.: R

70. J' siihapicalis. Onsø, Vikene: R.

71. J. cæspiticia. Onsø, Åle: R.

72. J. exseda. Onsø, Fjelle: R.

72 b. (104). J. lycopodioides Wallr.
Onsø, mellem Dammyr og Tvetemyr m. col.: R.
75. J. gracilis. Hvaler, Akerøen (/brmo^; Onsø, Veumengen
m. col.: R.

77. J. incisa. Onsø. Damm^-r: R.

77 b. (105). J. excisa Dicks.
Tune, Dalen m. Ir.: R.

79. J. hicrenata. Onsø, P'jelle m. col,, Ørebæk m. fr., klo
m. fr., Hauge m. fr. : R.

79 b. (106). J. alpestris Schleich.
Onsø, Dammyr: R.

80. J. longidens. Tune, Harehjellåsen : R.

86. J. Saxicola. øm ark, Ørje: R.

87. J. minuta. Onsø, Okseviken, Fjelle; Råde, Starengen: R.
90. Nardia hæmatosticta. Onsø, Ålebergene m. fr.: R.

Cesia ohtusa Lindb. Ømark, ørje: R.

98. Pellia Neesiana. Onsø, Fjelle m. fr. : R.

B. Torvmoser.

2. Sphagnum medium. Skjeberg, Gunildmyr st ; Borge'
V'isur, Moum st.: H.

5. S. fimbriatum. Hvaler, Vesterøen st. : R. ; Borge, Ski-
viken m. fr. : II.; Onsø, Vikene m. fr. : R.

10. S. Warnstorfii. Glemminge, Krukerøen, Slordammen;
Onsø, Åle: R.

15. S. suhsecundum. Hvaler, Asmaløen st.; Onsø, Skare st. : R.

16. S. contortum. Hvaler, Vesterøen: R.

10 I- HAGEN. [1907

var. turgida. Glemminge, Jørnerød st. : R.

17. 8. squarrosum var. imbricata. Onsø, Borgås: R.

19. S. molluscum. Hvaler, Akerøen st. ; Glemminge,
Jørnerød m. fr. : R.

22. S. riparium var. speciosa. Onsø, Borgås st: R. (determ.
Warnstorf).

C. Egentlige levmoser.

4. Arcliidium phascoides. Onsø, Trondalen: R.

5. EpJiemerum serratum. Onsø, Kjølberg, Rød, Kjenne: R.

6. Acaulon muticum. Onsø, Åle: R.

7. Phascum cuspidatum. Onsø, Åle: R.

10. Fleuridium suhulatum. Onsø, Ørebæk: R.

11. Hymenostomum rostellatum. Glemminge, Enhus på
Kråkerøen; Onsø, Åle: R.

13. H. microstomum. Onsø, Dragsund: R.
15. Hymenostylium curvirostre. Hvaler, Akerøen på kalk-
jord st. : R.

18. Den omtalte form fra Ørebæk i Onsø kan vistnok uden
betænkelighed opføres som Weisia rutilans (382).

19. Dicranoweisia cirrata. Borge, Visur: H.

24. Cynodontium torquescens. Askim, Andenes: R.

26. C. strumiferum. Borge, Begby; Glemminge, Lisleby: H.

27. Oreoiveisia Bruntoni. Tune, Stang: R.; Vart ej g, Bergs-
land: H.

33. Dicranella rufescens. Glemminge, Lisleby st. : H.

37. D. cerviculata. Askim, Romsåsen: R.

44. Dicranum Bonjeani. Hvaler, .Sejlø st : R.
var. polyclada. Hvaler, Lyngholmen ved Vesterøen st.: R.
50. D. fiagellare. Hvaler, Papper st. ; Glemminge, Rød
på Kråkerøen st.: R.

52. D. longifoUum var. suhalpina. Onsø, ødegården st. : R.

53. Campylopus turfaceus. Hvaler, Akeiøen m. fr. ; Onsø,
Lyngholmen st. : R.

53 b. (380). C. fragilis. Onsø, Ramholmen st., Flatskjær
st.: R.

]S[q_ 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. H

56. Fissidens bryoides var. gymnandra (Buse), østre Fre-
drikstad, Sorgenfri, i haven sammen med hovedarten: H.

56 b. (384). F. impar Mitt.
GI em min g e, Kråkerøen m. fr. : H. ; Onsø, Rød m. fr. : R.

57. F. exilis. Onsø, Åle: R.

58. F. osmundioides. Hvaler, Vesterøen m. t"r. : R.

59. F. adiantoides. Onsø, Okseviken m. fr. : R,

60. F. taxifolius. Askim, Kikkelsrud st.: R.

65. Ditrichum tortile var. pusilla. Askim, Romsåsen: R.

68. D. flexicaule. Hvaler, Papper st. : R.

71. Distichium inclinatum. Onsø, Flatskjær, Foden: R.

73. Pottia tnitiutula. Onsø, Lyngholmen: R.

var. rufescens (Schultz) Br. eur. : Hvaler, Akerøen: R.

78. Didymodon rigidulus. Onsø, Fjelle (formå proimguli-
fera): R.

79. D. spadiceus. Onsø, Risholmen $: R.

81. Tortella inclinata. Hvaler, Akerøen st. : R.

82. T. tortuosa. Hvaler, Skjæiø m. fr. : R.

83. T. fragilis. Råde, Åven: H.

85 b. (385). Barbula Hornschuchiana Schultz
er af mig tidligere angiven fra Østre Fredrikstad, murene på
Kongsten st.

87. B. convoluta. Onsø, Fjelle m. fr. : R.

92. Tortilla monta,na. Råde, Nordre Sletter st.: R.

99. Schistidium marithnum. Hvaler, Papper: R.

101. Grimmia commutata. I5crg, Krappeto: R.

102. G. unicolor. Hvaler, Akerøen m. fr. : R.
104. G. pulvinata. Sammesteds m. fr. : R.

106. G. trichophylla. G lem m Inge, Nøkleby st., Lisleb}' m.
fr. : H.; Onsø, Fjelle $: R.

108. G. elatior. Askim, Kikl<eisrud m. fr.: R.

109. G. torquata. Vart ej g, Bergsland: H.

114. Rhacomitrium protensum. Tune, Greåker m. fr.. Minge
ødegård m. fr. : H.

116. Rh. fasciculare. o mark, Orje m. fr.: R.

117. Rh. affme. Råde, Slangsvold st. : R.

12 I- HAGEN. [1907

var. obtusa. Hvaler, Papper st. : R.

123. Amphidium lapponicum. Askim, Kikkelsmd; R.

126. Zygodon Stirtoni. Onsø, Missingen; Råde, Nordre
Sletter: R.

128. Ulota xjliyllantha. Onsø, Torgauten: R.

130. U. Driumnondii Onsø, Ødegården: R.

133. U. crispula. Onsø, Kjølberg: R.

135. Orthotrichum saxatile. Råde, Nordre Sletter: R.

142. O. pumilum. Skj'eberg, Hafslund : R.

143. O. Schimperi. Onsø, Kolberg: R.

144. O. fastirjiatum. Glemminge, Kråkerøen; Onsø, Græs-
vik: R.

LoO, O. Lyellii. Skj eb er g, Hafslund: R. ; østre Fredrik-
stad, på volden; Glemminge, Nøkleby: H.

160. ISplachnum ampuUaceum. Hvaler, Papper m. fr. : R.

165. Leptohryiim pyriforme. Onsø, Lyngholmen $: R.

170. Wehera nutans var. sphagnetorum. Hvaler, Papper;
Onsø, Åle: R.

172. W. proligera. Onsø, Åle m. fr. : R.

173. W. pulcliella. Onsø, Hauge, Borgås: R.

176. Brijum Marratii. Onsø, Torgauten st., Marnet st. : R.

177. B. warneum. Skjeberg, i en sump nær jernbanesta-
tionen m. fr. : R.

180. B. lapponicum. Onsø, Lyngholmen: R.

181. B. Graeflanum var. Sammesteds: R.
184. B. Hagenii. Onsø, ørebæk: R.

187. B. hinium. Onsø, Lyngholmen, Trondalen : R.

188. B. cuspidatum. Onsø, Åle, Lyngholmen, Trondalen : R.

190. B. cirratum. Onsø, Åle, ørebæk: R.
190 b. (386). B. Lindbergii Kaur.

Onsø, Trondalen m. fr. : R.

191. B. pallescens. Glemminge, Jørnerød; Onsø, Rauø: R

192 b. (387). B. badium Bruch.
Onsø, ørebæk: R. (determ. H.).

193 b. (388). B. elegans N. v. Es. var. Ferchelii

(Funck) Breidl.

No. 1] FRA E. RYAN'S MOSHERBARIUM. 13

Onsø, Giæsvik st. : R.

194. B. MilhlenhecJiii, Tune, Stang st. : R.

196. B. Mildeanum. Tune, Grøtet st. : R.

215. Myiiam stellare. Askim, Kikkelsmd, Romsåsen: R.

216. M. cmclidioides. Onsø, Torgauten st. : R.

221. Amhlyodon dealbatiis. Onsø, Åle: R.

222. Aulacomnium androgynum. Onsø, Faretangen m. fr. : R.
229. Philonotis JRyani. Onsø, Trondalen st. : R.

231 b. (389). Ph. cæspitosa W'ils.
Onsø, Åle $: R.
233. Catharinea tenella. Onsø, Kjølberg m. fr. : R.

235. Pogonatimi subi'otundiim. Onsø, Åle, Rød: R.

236. P. aloides. Onsø, Okseviken : R.
va7'. minima. Onsø, Trondalen: R.

238. Polytriclium aljnnum. Borge uden nærmere stedsan-
givelse 1885: R. & H. Den på Hvaler forekommende form må
nærmest henføres til var. hrevifolia (R. Br.) Brid.

239. P. formosum. Onsø, Skjønnerød, Borgås: R.

243. P. stridum. G 1 e m m i n g e, Kråkerøholmerne ; Onsø,
Tvetemyr, Ørebæk: R.

244. P. commune var. uliginosa. Hvaler, Vesterøen: R.

247. Biixhaumia indusiata. Onsø, Hurrød: R.

248. Diphyscium sessile. Onsø, Signalen i Ålebergene m.
fr.: R.

249 b. (390). FontJnalis gracilis Lindb.

Tune, Stang st. : R.

252. Dichelyma falcatum. Tune, Agnalt ved Sollielven m
fr. : R.

256. Neckera crisjxi. Onsø, Åle, Trondalen st. : R.

260. Myrinia pulvinata. Glemminge, Skrellen m. fr. ;
Tune, Agnalt ved bredden af Sollielven m. fr. : R.

262. Leskea nervosa. Onsø, Kolberg st., Slevik st. : R

263. L. polycarpa var. paludosa. Onsø, Torp m. fr. : R.
267. Anomodon longifolius. Glemminge, Rød på Kråker-

oen st. : R.

14 I- HAGEN^ [1907

269 b. (391). Pseudoleskea patens (Lindb.) Limpr.
Onsø, Dale (/: R.

272. Thuidiiim tamariscifium. Onsø, Hankø m. fr. : R.

273. Th. delicatulum. Glemminge, Strålsund på Kråker-
øen m. fr. : R.

275. Th. recognitum. Onsø, Rød $: R.

278. Platygyrium repens. Onsø, Fjelle st. : R. Dette lige-
som et par af de i floraen nævnte voksesteder tilhører var. gem-
miclada Limpr.

280. Climacium dendroides. Onsø, Åle m. fr., Krosnes m
fr.: R.

282. IsotJiecium myosuroides var. cavernarum Mol. Onsø,
Rødskogen st. : R.

285. Camptothecium nitens. Onsø, Ramholmen st., Dammyr
st.: R.

287. Bracliythecium Mildeanum. Onsø, Trondalen m. fr.,
Åle m. fr. : R.

289. B. alhicans. Onsø, Ørebæk m. fr., Hankøsundet m.
fr.: R.

293. B. curtum, Onsø, Dale m. fr. : R.

295. B. campestre. Glemminge, Enhus på Kråkerøen m,
fr. ; Onsø, Fjelle m. fr. : R.

296. B. Ryani. Onsø, Engen m. fr. : R. Er af Ryan også
funden på Kristianiafjordens vestside (se side 17) og ved Strøm-
stad i Bohuslån ($).

297. B. rivulare. Onsø, Åle st., Torp m, fr., Rød $, Tvete-
myr st. : R.

300. Brylmia scahrida. Onsø, Torp m. fr., Dale st. : R.
303. Eurrhynchium crassinerve. Tune, Grøtet ved Solli-
elven st. : R.

305. E. distans. Skjeberg, Hafslund m. fr. : R.

306. E. Mans. Onsø, Rauo st. : R.

307. E. Sivartzii. Glemminge, Barkedal m. fr. ; Onsø,
ørebæk st.. Torp m. fr., Slevik st. : R.

309. E. Stokesii. Onsø, Engen st.: R.

314. Thamnmm alopecurum. Tune, Grøtet st. : R.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 15

316. Plagiothecium piliferum. Onsø, ødegården: R.

317. P. pidchellum. Onsø, Uteng m. fr. : R.
319 b. (392). P. curvifolium Schlieph.

Glemminge, Rød på Kråkerøen m. fr. ; Onsø, Hurrødskogen,
Græsvik teml. alm. m. fr. på skyggefulde klipper: R.

319 c. (393). P. Ruthei Limpr. var. rupestris.
er den i floraen nærmere beskrevne form af P. denticulatum ; for-
uden på de af Ryan iagttagne steder i Glemminge og Onsø
er den også samlet i Borge, Borgeskoven m. fr. : H.

320. P elegajis. Tune, Rå: H.

327. Amhlystegium subtile. Skjeberg, Hafslund st. : R.

329. A. Juratzlicmum. Skjeberg, ved Sarpfossen : R. ;
Glemminge, Kråkerøen: R.^ ved den gamle kirke: H.; Onsø,
Huth, Åle, Trondalen, Dragsund, Slevik, Torgauten, Søndre Søster:
R., overalt m. fr.

331. A. radicale i floraen er A. atrovirens Hans. Fore-
kommer også i Skjeberg ved Sarpfossen: R.

332. A. varium er i virkeligheden A. salinum Bryhn. Den
er kun funden i Onsø: Torgauten, Dragsund: R. (determ. H.).

335. A. riparium. Glemminge, Langøen, Kråkerøholmerne;
Onsø, Trondalen : R.

var. inunclata Schimp. Hvaler, Akerøen st. : R.

335 b. (394). A. trichopodium (Schultz) C. Hartm.
Onsø, Trondalen m. fr. : R.

336. Hypnum Sommerfeltii. Onsø, Rauø m. fr. : R.

337. H. elodes. Hvaler, Tisler st. ; Onsø, Flatskjær st.,
Foden st., Hankø st.: R.

339 b. (395). H. protensum Brid.
Skjeberg, Hafslund st. ; Onsø, Torgauten st. : R.
340. H. polygamum. Onsø, Åle m. fr. : R.
H. polycarpon Bland, ligger i Ryans herbarium med påskrift:
Smålenene; nøjagtigere stedsangivelse mangler.

343. H. lycopodioides. Hvaler, Akerøen st. : R.

349 b. (396). H. (lecipiens (De Not.) Limpr.
Glemminge, Holtekilcn st. : R.
353. H. reptile. Onsø, Trondalen på fugtige klipper m. fr. : K.

\6 I- HAGEN. [1907

354. H. imponens. Onsø, Fjelle st., Græsvik st. : R.

355. H. cupressiforme var. resupinata. G 1 e m m i n g e, Kråker-
øen st. : R.

357. H. Haldanianum. Onsø, Hurrød st. : R.

358. H. molluscum. Hvaler, Papper st. ; Onsø, Tvete st.: R.
362. H. dilatatum. Glemminge, Veumengen st. : R.

364. H. ochraceum. Onsø, Huth på en fugtig klippe; Råde,
Vansjø; Tune, ved Isnesfjordens afløb: R.

367 b. (397). H. sarmentosum Wahlenb.
Onsø, Fjelskilen st. : R.

370. H. purum. Onsø, Dammyr st., Uteng m. fr. : R.

371. H. Stramineum. Rygge, Vansj© m. n-.: R.

371 b. (398). H. trifarium WM.

Hvaler, /\kerøen i kalksump rigeligt, st.: R

374. Hylocomium umhratum. Onsø, Ødegården st. ; Tune,
Stang st. : R.

375. H. squarrosum. Onsø, Dale m. fr. : R.

376. H. calvescens. Onsø, Vikene m. fr. : R.

377. H. triquetriim. Onsø, mellem Dammyr og Tvetemyr
m. fr.: R.

Floraen bliver således at forøge med 5 levernioser, Ceplmlozia
cotinivens, C. macrostachya, Jungertnannia lycopodioides, J. ex-
cisa og J. alpestris, samt med 16 løvmoser, Weisia riitilans,
Fissidens impar, Barbula Hornscliuchiana, Bryum Lindhergii,
B. hadi'um, B. elegans, Philonotis cæspitosa, Fontinalis gracilis,
Pseudoleskea patens, Plagiothecium curvifolium, P. Ruthei, Am-
hlystegmm trichopodium, Hypnum protensum, H. decipiens, H.
sarmentosum og H. trifarium, hvorefter det samlede antal af hidtil
observerede arter udgjør af levermoser 106, af torvmoser 22 og
af egentlige løvmoser 397.

For de enkelte herreders vedkommende turde det hidtil be-
kjendte antal arter af resp. levermoser, torvmoser og egentlige
løvmoser stille sig således: Hvaler 56, 11, 141; Skjeberg 2, 2, 62;
Borge 43, 14, 193; østre Fredrikstad 2, 0. 57; Glemminge 77,
18, 264; Onsø 96, 22, 357; Råde 26, 2, 125; Tune 66, 11, 170;
Vartejg 2, 2, 36.

No. 1] FRA E. RYASN MOSHERBARIUM. 17

Hermed kan vor kundskab om Fredrikstadtraktens mosflora
betragtes som afsluttet for en ubestemmelig fremtid. Der er ingen
udsigt til, at der så snart vil komme nogen, som kan fortsætte
Ry an s arbejde, og (hvis jeg skal udtale en personlig formening,)
en sådan virksomhed vil heller ikke være synderligt lønnende;
enkelte af herrederne, specielt Onsø, kan nemlig siges at være
udtømte, og den efterhøst, som kan gjøres, vil derfor neppe føre
til nogen væsentlig forøgelse af artsantallet i trakten.

2. Biiskeruds amt.

Det eneste sted inden dette amt, hvor Ryan har samlet mo-
ser, er Krokkleven i Hole. Udbyttet består af følgende arter:
Anomodon cdienuatus, Bartramia norvegica, Blindia acuta fr.,
DitricJium fiexicaule, Grimmia torquata, Hypnum dilatatum fr.,
Neckera Besseri, Plagiopus Oederi og Timmia austriaca fr.

3. Jaiisberg og Larviks amt.

Fra et besøg ved Sæl vi k på Bolærerne i Netero har han
medtaget Antitrichia curtipendula fr., Homalothecium sericeum
fr., Leucodon sciuroides var. morensis fr., Neckera complanata
fr. „ad rupes et ad ligna" (hidtil de eneste norske frugteksemplarer!),
samt OrtJiotricJium pallens og stramineiim.

Desuden findes der i herbariet endel arter fra to steder i
Andebu, nemlig fra Gravdal Amhlystegium fluviatile, Bracliy-
tJiecium Eyani st., DitricJium tortile var. pusilla, Ileterocladium
squarrosuliim st., Homalia trichomanoides st., Hypnum ochraceum,
Orthotrichum Lyellii og stramineum, BJiynchostegium rusciforme
st., Thuidiicm Philiberti st. og recognitum st. samt Ulota Brucliii;
fra Askjum Amhlystegium subtile fr., Brachyiheciiim rivulare
fr., Dicranum fuscescens fr. og montanum fr., Eurrliyncliium stria-
tum fr., Neckera pe^inata, Ulota Bruchii og crispula.

4. l^ralsberi!; amt.

Under signaturen Porsgrund har jeg bemærket i hans si\n\-
\\x\gev Amhlystegiii))) fiuhlilr tV., CumptotJicci'um hite.'^ccns rur. fallaa:

28 I- HAGEN. [1907

st., Fissidens lousillus fr. og taxifolius fr., Hypnum Halleri fr.,
incurvatum fr. og Sommerfeltii fr. samt Lesliea catenulata st.

Fra Herre i Bamle har han hjembragt Amblystegium con-
fervoides, Sprucei st., Amphidium lapponicum, Brachythecium
velutinum, Bryhnia scahrida st. i 75 m. højde, Catliarinæa Hauss-
knechtii (også fra Heil es t ved t), Dicranella suhulata, Dicrano-
dontium longirostre, Dicranmn flayelliire, Hypnum hamulosum
st. i 3 m. højde, moUuscum fr. og ochraceum, Leskea 7iervosa st.,
Myurella julacea st., Neckera crispa fr. (også fra Hellestvedt),
Flagiothecium Milllerianum fr. og pulcJiellum, ScJiistostega osmun-
dacea fr. og Timmia austriaca st.

5. Søndre Bergenhus amt.

I Fane har han samlet Blindia acuta st., Brachythecium
plimiosiim st., Hylocotniiim hrevirostre, Neckera pumila, Polytri-
chumal'pinum, Seligeria recurvata og Weisia viridula; ved Bergen
Andreæa alpina, Anoectangium compactum, Bartramia norvegica,
Blindia acuta fr., Brachythecium salehrosum st., Bryum alpinum,
Campijlopus atrovirens, Distichium capillaceum, Grimmia ovata
og torquata, Hypnum ochraceum og purum, Neckera crispa fr.,
Bliacomitrium aciculare, heterostichum, patens, sudeticum st. og
Schistidium gracile; den specielle signatur Svartediket bærer
Heterocladium heteropterum, Hypnum moUuscum fr. og Tortella
tortuosa. Fløjfjeldet Blindia acuta st. og Didytnodon rigi-
dulus st.

I Voss har han botaniseret på flere steder. Uden speciel
stedsangivelse findes fra dette herred Brachysteleum polyphyllum
og Orthotrichum Lyellii, fra Bor dalen Anomohryum filiforme,
Blindia acuta st., Conostomum tetragojium fr., Hypnum Barn-
her geri, ochraceum og sarmentosum st., Flagiohryum Zierii fr.,
Flagiopus Oederi, Sphagnum contortum, recurvum, teres, Splach-
niim vasculosum, Webera annotina fr. og elongata, fra Tvinne-
f os sen Anomohryum ^Uforme, Campylopus atrovirens og Gin-
clidium hymenophyllum samt fra S æ t r e Anoectangium com-
pactum fr,, Hypnum palustre st. og Ulota Drummondii.

No. 1] FRA E. RY ANS MOSHERBARIUM. 19

fra Vinje i Vossestranden foreligger Blindia acuta fr.,
Fontinalis squamosa, Hymenostylium curvirostre st , Hypnum
dilatatum fr. og revolvens fr. samt Oncophorus Wahlenbergii, fra
S t a 1 h e j m s k 1 e V e n Rhacom itrui m patens fr,

6. Nordre Bergenhus amt.

Barbula icmadophila, Bryum ventricoswu st., Grimmia ela-
tior fr., funalis, ovata, Hypnum rugosum og Bliahdoiveisia fugax
ligger i herbariet fra Lærd als øren i Lærdal.

I Lyster har han samlet på flere steder, nemlig ved S k j o 1 d e n
Anomohryum ^Uforme, Grimmia elatior fr., ovata, Ryani st., i
„Bergsdalen" (antagelig Berdalen i Fortun) Brachythecium plu-
mosum st., Desmaiodon latifolius, Dicranella crispa og suhulata,
Dicranoweisia crispula, Distichium capillaceum var. hrevifolia st.
i 800 m. højde, Grimmia Doniana og Milhlenheckii fr., Hypnum
dilatatum st. og palustre, Meesea tricliodes, Oligotrichum Jiercy-
nicum fr., Rliacomitrium sudeticum var. vaUdior st. og Webera
annotina fr., ved Turtegrøsæteren Andreæa petrophila, Blindia
acuta fr., Brachythecium reflexum, Desmatodon latifolius, Dicra-
nella subulata, Dicranoiveisia crispula, Dicranum arcticum, Hylo-
comium pijrenaicum, Mniohryum albicans var. glacialis, Ptycho-
dium decipiens fr., Rliacomitrium fasciculare fr. og Schistidium
angustum, ved Oskarshaugen Aulacomnium turgidum st. i
1300— 1400 m. højde, endelig på Sogne fjeldet Andreæa Blyttii,
Dicranum albicans og Starkei, Grimmia torqiiata, Hypnum sar-
mentosum st. og uncinatum c. flor., Oligotrichum hercynicum st.,
Philonotis foyitana, Polytrichum sexangulare st., Webera acumi-
nata var. minor og gracilis.

7. Romsdals amt.

Hans indsamlinger i Sunnelven var ved hans død, når en
enkelt art undtages, endnu ikke bestemte, hvorfor de er gjennem-
gåede af mig. Fra Mer ok haves Andreæa Rothii, Anoectangium
compactum, Anomobryum filiforme i tiere eksemplarer med frugt,
Brachytliccium plwnosum fr., Bryum affine, Mildeanum, MiiJilen-

20 I- HAGEN. [1907

beckii fr. i stor mængde, ventricosum fr., Dicranum Blyttii, Di-
stichium capillacemn, Encalypta rhabdocarpa, Grimmia decipiens,
ovata med var. cylindrica, Hy^nenostylium curvirostre fr., Hyp-
num alpinum fr., arcnatum, cuspidaUim, Mniohryum albicans fr.,
Fhilonotis fontana, PseudolesUea patens fr., Rhacomitrium hetero-
stichum, patens, sudeticum, Schistidium gracile, Tortula suhulata
var. mutica og Webera cucullata; ved vejen til Dj up vatnet
er Andreæa frigida var. sudetica fundet.

Ved Molde har han taget Ortliotriclium stramineum og leio-
carpum samt Ulota Bruchii, den første af disse også ved Ejds-
våg i Bolsø.

I Grytten sees Ryan at have opholdt sig i nogen tid på forskjel-
lige steder; fra Sæt nesfje Idet ligger således i hQv'oaxiei Dicranum
falcatum fr., fra HøljenQS Amhlystegiiim subtile h\, Amphidium
lapponicum, Andreæa Huniii og petrophila, Anomodon attenuatus,
Brachythecium rutabulum fr., Bryum argentemn, clatliratum,
fuscmn, intermedium, pallens, Cynodo7itium torquescens, Dicra-
nella cerviculata og subulata, Ditrichum homomallum. Fissidens
adiantoides, Funaria hygrometrica. Grimmia montana st., uni-
color st., Hylocomium proliferum st., Hypnum moUuscum, Leskea
nervosa st., Ortliotrichum leiocarpum, obtusifolium, Rogeri, spe-
ciosum, stramineum, Pseudoleshea patens fr., Ptychodium decipiens,
Rhacomitrium aciculare, af fine fr, tilligemed var. obtusa fr., la-
nuginosum fr., microcarpum fr., patens fr., Thuidium Philiberti
st., Ulota Hutchinsiæ og Ludwigii, Webera annotina fr. og
Weisia Wimmeriana; på Sogge fjeldet har han samlet Aiidreæa
Blyttii i 600 m. højde, Huntii, petrophila, Bartramia pomiformis,
Blindia acuta fr., Bryum inclinatum, Dicranum falcatum fr. og
Starkei, Grimmia elongata, Hylocomium pyrenaicum, Leucobryum
glaucum, Oligotrichum hercynicmn st. 600 m., Plagiothecium ele-
gans og Milhlenbeckii, Polytrichum alpinum og sexangulare st.,
Sphagnum acutifolium, compactum, cymbifolium 500 m., fuscum,
squarrosum var. imbricata 500 m., subsecundum, SplacJmum
sphæricum og Webera Ludwigii fr., ved Fiatmark Amphidium
Mougeotii, Andreæa petrophila, Brachythecium albicans, Bryum
capillare var. fiaccida, Dicranoweisia crispula, Grimmia elatior

IV[0. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 21

fi-., funalis, ovata, torquata, Hijlocomium riujosiim, Hyimum Jia-
mulosum st., Leucoclon sciuroides, Neckera coniplanata, Ortho-
trichum imllens, Pterygynandrum fihforme fr. og Wehera gracilis,
ved Orm em Amblystegiiim filicinum, Anoectangium comimdmn
fr., Bryiim alpinum fr., cæspiticium, intermedium, Milldeiibeckii
fr., oeneiim fr. og stenocarpum, Cynodontium jwlycarpiim, Di-
cranum fuscescens, Grimmia Hartmani, Holmgrenia rufescens,
Mnium hymenopJiylloldes, orthorrJiyncJmm fr. og Seligeri fr.,
Neckera complanata, Orthotrichum pallens og rupestre, Plagio-
hryum Zierii fr., Plagiopiis Oederi, Flagiothecium denticulatum,
Pohjtriclium alpiimm, PJiacomitrium canescens fr. og Thuidium
abictinum fr., mellem Ormem og Stue flåten (tildels ved
bredden af Rauma) Bryum elegans var. Ferchelii, Graefianum,
Stirtoni og veronense, Dicranella squarrosa, Ditriclmm glauc.e-
scens, Grimmia torquata, Hypnum alpinum fr., Orthotrichum
alpestre og rupesti^e, Phllonotis fontana, Plagiohryum Zierii,
Schistidium angustum og apocarpum samt Wehera gracilis.

På Sundais-øren sees han at have samlet (foruden Ehcico-
mitrium aciculare) en ejendommelig Grimmia, som jeg i forvejen
kjender fra Opdal og senere også har seet fra Lofoten. Den sy-
nes at være identisk med en art fra de højere fjelde i Oregon,
som Ren au Id og Cardot har kaldt G.tenerrima. Der vil vist-
nok på et andet sted blive anledning til at komme tilbage til
denne plante.

<S. Kristians amt.

I Gudbrandsdalcn og de tilstødende dele af Jotunhejmen har
Ryan, tildels i selskab med Kaurin, gjennem en årrække under-
søgt mosfloraen, specielt i nærheden af de steder, hvor han i de
forskjellige år boede under sine sommerferier, som Rejstad i Få-
berg, Ormvolden i Vestre Gausdal, Rokvam i Østre Gausdal, Søn-
dre Tårud i Nordre P^ron og Lejrungsboden ved Gjendin. Mans
fund her har i høj grad bidraget til at skaffe oplysning om Gud-
brandsdalens bryologi, som tidligere kun var lidet kjcndt; en del
af de her fundne former er nye for landets mosflora, og et par af
dem var overhovedet tidligere ukjendte.

22 I. HAGEN.

[1907

Fra Fåberg uden nærmere lokalangivelse har han Barhula
ungvkulata var. fastigiata st., Encalypta contorta, Hypnum
Bichardsoni fr., Leptohryum pyriforme, Neckera oligocarpa og
Wehera commutata fr. ; fra Vingnes Cosdnodon pulvinatus,
Dkranella crispa, Grevilleana og Schreheri, Folytrichum alpinum
og Wehera annotina fr. I dette herred er det imidlertid omkring
R ej stad, at han har gjort de fleste fund, og blandt disse er
særligt at fremhæve den for Nordeuropa nye Lescuræa 7nutahilis,
som han har samlet med frugt (på nedfaldne kviste, som det synes).
Forøvrigt har jeg i hans herbarium bemærket herfra Amhlystegium
serpens var. tenuis, Amphidium lapponicum, Anomodon apiculatus
og longifolius, Bartramia norvegica, Bryum cirratum, Cynodon-
tium torquescens, Dicranella suhulata, Dicranoweisia crispula,
Dkranum hrevifoUum st., longifolium fr. og montanum fr., Di-
trichum glaucescens, Encalypta ciUata, Hylocomium pyrenaicum,
Hypnum alpestre fr., cordifolium fr., cupressiforme st., dilatatum
fr., giganteum ^, palustre fr., pratense st., reptile var. subjulacea
fr. og vernicosum st., Leskea nervosa fr., Mniohryum alhkans fr.,
Mnium lycopodioides fr., riparium formå fr., serratum og spino-
sum fr., Neckera oligocarpa fr. 400 m. over havet, Oncophorus
virens var. serrata, Orthotrichum ohtusifolium fr., Pcdudella squar-
rosa st., Plagiopus Oederi, Flagiothecium pidcliellum, Pseiido-
leskea patens fr., Pterygynandrum filiforme fr., BliyncJiostegium
riisciforme st., Schistidium angustum og apocarpum, Tayloria
acuminata, Thuidium cd)ietinum fr. og Timmia austriaca st.
Endelig ligger i hans samling Oynodontium schisti og Dicranella
squarrosa fra Ravneberg i samme herred.

I Vestre Gausdal gjorde han et af sine interessanteste fund
ved Pals r ud, idet det var her, i omtrent 550 m. højde over ha-
vet, at han opdagede de første europæiske frugteksemplarer af
Grimmia torquata. Ifølge hans mundtlige meddelelser findes frug-
terne på den skyggefulde nordside af store, fritliggende klippeblokke,
som fra sydsiden af gjennemvarmes af solen; de optræder kun
yderst sparsomt, og der er i hans herbarium ingen tuer med mere
end en enkelt frugt, selv om de er forholdsvis betydelige af ud-
strækning. Fra dette sted har han ellers blot Timmia norvegka.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 23

Ved Skyttermoen har han samlet Hyjmum arcticum fr.

De øvrige steder i dette herred, hvor han har botaniseret, sy-
nes alle at ligge i S vatsum sogn. Uden anden stedsangivelse
findes i samlingen Camptothecium nitens fr., Catoscopium nigritimi
fr. fra 600 m. højde, Dkrmium fuscescens fr. 500 m., Ditrkhum
(jlaucescens 600 m., Hylocomium parietinum fr. 700 m. og pro-
liferum fr. 600m., Hypniim hadium, stellatum h\ 550 m., Mnium
hornuni fr. 550 m., Oncopliorus Walilenhergii 600 m., Philonoiis
fontana fr. 550 m., Splachnum vasculosum, Tortella tortuosa fr.
550 m. og Weber a annotina fr. 550 m. „ V e d G a u s a i .S v a t s u m"
har han indsamlet Brachytliecium turgidimi fr., Bryum Duvalil
550 m. og ohlongum 550 m., Cindidiimi stygium 600 m. og
sidiroiundum 550 m., Dkhodontium pelluddum st. 560 m., Dis-
sodon splachnoides 600 m., Holmgrenia rufescens 580 m., Hypt-
num arcticum st., decipiens st. og ochraceum 600 m., Lescuræa
saxicola 550 m., Myurella julacea fr. 550 m., Oncopliorus virens,
Thuidium kinatum fr. 580 m. Ved Orm vol den: Brachytlie-
cium plumosum fr., Bryum arcticum 550 m., pcdlescens 550 m.,
ventricosum fr., Buxhaumia aphylla (nedenfor gården i en vej-
kant), Camptothecium nitens fr. 550 m., Catoscopium nigritam fr.
550 m , Dicranum Bergeri fr. 550 m., co7igestum ligeså, Hypnum
cdpestre fr., Meesea trichodes fr. og triquetra fr, 800 m., Myurella
jiUacea fr , Paludella squarrosa fr. og Polytrichum strictum.

I Dritj udalen har han færdedes meget, efter de talrige fund
at dømme; en stor del af disse bærer på etiketten angivelse af
højden, der (på et par undtagelser nær) er 550 m. I herbariet
ligger fra dette sted Amhlystegium serpens og Sprucei $, Am-
phidium lapponicum, Anoectangium compactum fr., Anomohryum
concinnatum, Anomodon attenuatus og viticuJosus, Bartrainia
ithyphylla og norvegica, Blindia cicuta fr., Brachytheduni rivulare,
Bryum arcliangelicum, arcticum, arcuatum, Oraefianum, oeneum,
pallens, pallescens med var. contexta, ventricosum fr., Cinclidium
stygium, Cynodontium gracilescens, strumiferum og torquescens,
Dicranella suhulata, Dicranodontium longirostre, Dicranum Ber-
geri fr., congcslum fr., elongatum fr., jlageUare st., longifolium fr.
med var. suhalpina, }fiildcnheckil fr., Didymodon r/g/dulii!^ st ,

24 I- HAGEN. [1907

Ditriclium flexicaule, glaucescens, tortile, Encalypta hrevicollis,
ciliata, ^wocera og rJiahdocarjKi, Fissidens osrmmdoides fr., Grim-
mia elatior st., elongata, funalis fr., incurva fr., ovata, Ryani st.
og unicolor st., Oymnostomum rupestre fr., Hedivigia albicans
sparsomt, Holmgrenia rufescens og stricta, Hylocomium pyrena-
icum, Hymenostyliimi curvirostre fr., Hypnum alpestre fr. i Dritjua,
crista castrensis st., cupressiforme fr. i 600 m. højde, falcatum
st., liamulosum fr., palustre, revolvens fr., Richardsoni fr., strami-
neum fr. og Vaucheri, IsotJiecium myosuroides, Leskea catenulata,
nervosa og tectorum, Leucodon sciuroides, Mnium hymenophyl-
loides, medium fr., orthorrJiynchum fr. og serratmn st., Myurella
apiculata og julacea fr., Neckera oligocarpa fr., Ortliotriclium
alpestre, anomalum, palle^is og rupestre, Plagiohryum Zierii fr.,
Plagiothecium nitidulum, pulcJiellum og silvaticum, Polytrichum
alpinum, Pterygynandrum filiforme, Rhacomitrium fasciculare
fr. 600 m., lanuginosum st., microcarpum, ScJiistidium angustum
og confertum, Timmia austriaca st. og norvegica, Tortella fra-
gilis, Tortilla suhulata var. mucronifolia, Wehera acuminata,
cruda, longicollis og nutans.

Fra berget T ronknappen haves J[?2(ireæa ohovata 950 m,,
Dicranum Bergeri fr. 700 m., Diiihyscium sessile (^ 1000 m..
Grimmia Doniana fr. 1000 m., elongata 1000 m. og unicolor
1000 m., Hypnum purpurascens st. og Tetraplodon mnioides,
begge fra 950 m.

Fra Espedalen forefindes følgende: Oligotrichum liercyni-
cum fr. ved Espedalsvatnet, Tetraplodon angustatus ved Espa
716 m. og ved Olstappen, Wehera commutata fr. ved Espedals-
vatnet i 650 m. højde og gracilis ligeså 650—700 m.

Fra Østre Gausdal er der nogle fund fra Lejkvam: Åno-
modon attenuatus, Lescuræa saxicola og Pylaisia polyantha, flere
derimod fra R o k v a m : Åloina riyida, Ånomodon attenuatus,
Bryum pallens, Climacium dendroides fr., Dicranum fuscescens
fr.. Fissidens hryoides var. gymnandra. Grimmia elatior fr. og
Hartmani st. 350 m., Hylocomium pyrenaicum, Hypnum dila-
tatum st. 550 m. og reptile var. sub julacea fr., Leskea nervosa
fr., Mnium cinclidioides fr., Orthotrichum ohtusifolium fr., pallens

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 25

Og specwsum, Plagiohryum Zierii fr., Pseudoleskea patens st.,
Ftychodium decipiens og Pfundtneri st., Pylaisia polyantha,
Rhacomitrium canescens fr. og microcarpmm samt Thuidium
Pliiliberti. $, og fra Voldslien: Brachythecium Starkei fr. og
turgidum, Cynodontium fallax, Dicranum fuscescens fr., D'dri-
cliuni flexicaule st. 350 m., Enccdypta contorta, Holmgrenia ru-
fescens, . Hypnum uncinatum, Mnium lycopodioides fr., medium
fr., orthorrhynchum fr., rostratum fr. og serratum fr., Polytriclmm
gracile 320 m., Taylor/a acuminaUi og Timmia austriaca fr.
„Ved Gausa" har han {undei Amhlystegium riparimn var. suh-
secunda fr. og Hypnum palustre, ved Enge Hypnum dilatatum
st. og Tayloria tenuis, ved Tofte Bracliytliecium Starkei og
Hylocomium pyrenaicum fr., ved S ve en Oligotriclium Jiercynicum
st. samt ved Kleva Grimmia Hartmani 700 m., pa Skej-
kampcn Conostomum tetragonum, Polytriclmm stridum og
Tetraplodon mniuidcs, og endelig ved Torsdalssæteren i>^-
chodontium pellucidum fr., JJissodon splachnoides, Hypnum dila-
tatum fr. og irrigatum, Oncopliorus virens, Splaclinum sphæricum
og Tayloria tenuis.

I Øjer har Ryan samlet endel moser i Tretten sogn, nemlig
Amblystcyium fluviatile st., A)nphidium lapponicum og Mougeotii
fr., Anomodon apiculatus, Bartramia norvegica og pomiformis,
Coscinodon cribrosus, Cynodontium scliisti, Ditrichum flexicaule
st., Encalypta ciliata, Grimmia cæspiticia st. og torquata, Hed-
wigia albicans, Homalia tricJiomanoides st., Hylocomium proli-
ferum fr., Hypnum cupressiforme st., dilatatum, hamulosum ^
og ocliraceum, Mniobryum albicans q^, Mtiium hymenopliylloides,
Neckera Besser i og oliyocarpa fr., Plagiopus Oederi, Pterygy-
nandrum fdiforme fr., Schistidium angustum, Splaclinum sphæri-
cum, Tayloria splachnoides, Timmia austriaca fr., Trichodon
cylindricus, Vlota curvifoUa og Webera elongata.

I Ringebu ligger Pr es t kampen, som på Ry ans etiketter
fejlagtigt er henført til Østre Gausdal; [owx^Qn Bryum turgcns har
han her {s^gQi Amblystegium Sprmei fr., Anomobryum (onvinnatum,
Blindia acuta st., Brguni Duralii fr. og oeneum, Di^hodonlium
pellucidum st , lJi( riiuu))i Sfnrkfi, Eiwalypla rhabdocarpa 1 100

26 £HAGEN^ [1907

m., Gynmostomum rupestre st., Hijpyium dilatatum fr., irrigatum
og tyioUe st., Mniohryiim albicans var. gladalis fr., Oncojjhoriis
virens og Weber a longicollis. Fra Prestkampen 1100 m. ligger
også i herbariet et lidet eksemplar med signaturen Dicranotveisia
cirrata; men da denne art ellers her i landet kun er kjendt fra
kyststrøget mellem Fredrikstad og Stavanger, er det overmåde lidet
sandsynligt, at den i indlandet skulde forekomme så højt over
havet. Da bestemmelsen forekommer mig at være rigtig, har jeg
ingen anden forklaring på sagen end den, at der må være skeet
en forveksling af voksestedet.

Mellem Trom sne s og Skjeggestad har han fundet
Aloina hrevirostris, Anomodon atteniiatiis og viticulosus, Bryum
argenteum, pallens og Stirtoni, Cosdnodon cribrosus, Encalypta
dliata og rJiabdocarpa, Hedwigla albicans, Hypnum Vaucheri,
Lcslcea tedorum, Orthotridium alpestre og Pylaisia polyantha,
ved Skjeggestad Orthotrichum anomalum og Sdiistidium gra-
dle samt ved Stulsbroen (vistnok i selskab med Kaurin)
Anomodon longifolius og Webera elongata.

Nordre Fron undersøgte Ryan i flere sommere efter hver-
andre; således fandt han i 1904 ved Vinstra følgende arter, som
ved hans død endnu var ubestemte: Bryum arcliangelirum og
Kunzei st., Ceratodon dimorplms, Cynodonlium sdiisti og Webera
proligera st., men det var dog fornemmelig egnen omkrig Tår ud,
som han gjorde til gjenstand for indgående undersøgelser; det var
således her, han opdagede Didymodon glaucus og de for Norges
flora nye Didyynodon cordatus og validus, ligeledes samlede han
her i stor mængde Hylocomium rugosum med frugt, som efter
hans mundtlige meddelelser skal være ganske almindelig i bunden
af barskogene der i trakten ; desuden findes under signaturen Tårud
i hans herbarium Amblyodo7i dealbatus, Amblystegiiim filidiium
fr. og Sprucei $ , AmpJddium lapponicum og Mougeotii, Anomo-
bryum fHiforme, Anoedangium compadam, Anomodon attenuatus
og longifolius, Barbula icmadopliila, Bartramia norvegica, Blindia
acuta, Bradtythedum curinm, erytJirorrldzon fr. og salebrosimi,
Bryum bimum, cæspiticium, elegans formå (det. H.), labradorense
og pallescens, Cindidium stygium og subrotundum, Climadum

No. 1] FRA E. RY ANS MOSHERBARIUM. 27

dendroides fr., Cylindroihecium (oncinnum, Cynodontmm alpestre,
polycarpum og schisti, Dhranam Boyijeani fr., fragil i foliiim med
\'akre, netop modne frugter og lonfjlfolium tr., Dlstichium capil-
Iciceiim var. hrevifolia, Emahjpta hrevicollis, proccra og rhahdo-
carpa med var. leptodon, Fissidens hryoidcs, Grimmia ovata og
torquata, Gymnostomiim rupestre st., Hymenosiyliiim curvirostre,
Hypnum alpestre, incurvahim, intermedium fr., reptile var. suh-
julacea, revolvens fr , Bichardsoni og Sommerfeltii, Isothccium
myurnm. fr , LesJcea catemdata, nervosa fr. og tectorum, Mnio-
bryiim alhicans, Mnium cuspidatiim, hymenophyUoides, lycopo-
dioides, medium, orthorrliynchum fr., rostratum, serratum, spino-
sum og suhylohosum, alle med frugt (undtagen liymenophylloides,)
Myurella julacca fr., Neckera Besseri og oliyocarpa, Orthotrichum
alpestre og anomalum, Playiotliecium denticulatum og pidchellum,
Plaiyayrium repens, Polytrichum formosum, Pseudoleskca atro-
virens st., Pterygynandnmi filiforme fr., Pylaisia p)olya7itJia,
Bhahdoweisia fuyax, Schistidiiim apocarpum og gracile, Seligeria
Doniana og pusilla var. Seliyeri, Sphagnum OirgensoJinii, Tliui-
dium ahieiinum fr., lanatum fr., Philiherti fr. og var. pseudo-
tamarisci $ , Timmia austriaca fr. og havarica. Tortella tortuosa
fr., Tortula suhiduia var. mucronifolia, TJlota curvifolia, Wchera
elongata og longicollis. Ved elven 011 a, der lober forbi Tårud,
er samlet Cinclidium stygium, Dichelyma falcatum fr., Mnium
ciuclidioides fr. og medium samt ScJiistidium angustum, ved
Tårudsælercn AmUystegium confervoides, Bryum argenteum,
inclinatum, micans fr. på torvtag, pallescens, Conostomum tetra-
gonum, Dicranum congestum var. fiexicaulis st. i 800 m. højde,
Lescuræa saxicola, Meesea trichodes, Oncophorus virens, Ortho-
trichum alpestre, Ptychodium Pfundtneri st. og ScJiistidiuui an-
gustum, ved P restsæter en Dicranwn Miildenhecliii {v. og Hylo-
comium pyrenaicum fr., endelig i K vams port en følgende, som
ved hans død endnu ikke var bearbejdede: Bartramia ithyphylla,
Bryum hi)num, duhiosum, oxystegium, pallens og pallescens, Enca-
lypta rhahdocarpu, Gym)i()sto)nu)i? rupestre st. og T'ortida suhu-
lata var. mucronifolia.

\'cd rcdcgjorelsen fur haiib^ lund i Vage vil det være lienbigls-

28 I- HAGEN. [1907

mæssigst først at tage Hedalens anneks, derefter Sels anneks og
tilsidst Våge hovedsogn.

Uden anden stedsangivelse end Hed al en ligger i samlingen
Amhlystegium JuraUluinum, BracJiytheciimi glareosum, Bryum
intermedium og pallescens, Dicranoweisia crispula, Dicranum
fragilifolium fr. og scoparium, Encalypta rlidbdocarpa, Orimmia
anodon, Hymenostyliwn curvirostre st. og var. scaira fr., Hyp-
num decipiens, Leskea nervosa fr. og tectoruyn, Mnium Seligeri
og serratimi, Oncophorus Waldenhergii, Orthotriclmm alpestre,
anomalum og ohtusifolium fr., Plagiohryum Zierii, Plagiothecium
silvaticum, Splachnmn sphæricum, Tortella tortuosa fr. og Ulota
curvifolia, signeret Hedalens hotel Dicranella Grevilleana og
Encalypta hrevicollis, Faukstad Gijmnostomiim rupestre fr., ved
Bergdøla Bryum pallescens var. contexta, Cynodontium schisti,
Hypnum protensum, Mnium serratum og PJdlonotis fontana,
ødegården Amhlystegium filicinum fr., Didymodon glaucus og
validus, Encalypta rhahdocarpa og Hypnum decipiens, S vart-
kam pen Grimmia suhsulcata fr. (1400 m.) og Tetraplodon pal-
lidus, ved bredden afSjoa Bryum opdalense, Hypnum ar-
cuatum og polare, Webera gracilis. Ved Ran s værk, for det
meste i 740 meters højde ved bredden af Rinna, har Ryan og
Kaurin samlet Bryum purpurasccns, Desmatodon latifolius,
Dicranella Grevilleana, Hypnum arcuatum fr. og fluitans, We-
hera commutata og gracilis. Endelig findes, samlet af Ryan, fra
fjeldet mellem Hed alen og Br ed en Dicranum congestu7n
fr., PolytricJium strictum og Tetraplodon pallidus.

Fra Otta i Sel haves følgende, der er bestemte af mig:
Amphidium Mougeotii, Bartramia ithypliylla, Coscinodon cribrosus
og Cynodontium schisti. Fra Bred en findes i herbariet P/?ascMw?.
cuspidatum fr., (tidligere ikke kjendt fra indlandsamterne,) fra
Bredevangen (samlet af Ryan og Kaurin) Amblyodon deal-
batus, Brachythecium glareosum, Bryum arcticum, Camptotliecium
niiens fr., Catoscopium nigritum, Cylindrothecium concinnum,
Dicranum lonyifolium fi-. og MiihlenbecJdi fr., Dissodon splacli-
noides, Hylocomium pyrenaicum., Hymenostylium curvirostre,
Leskea tectorum, Mnium Seligeri ^f, Neckera oligocarpa, Platy-

No. 1] FRA E. RY ANS MOSHERBARIUM. 29

gyrium repens, Pylaisia polyayiiha, Thmd'mm abietinum fr. og
FhiUberti(^, Tortula siibulata med var. miwronifoUa, fra I\ ring en
Aloina rigida, Brachythecium hirgidutn, Bryum argenteum, Cul-
mannii, intermedium og spissum Hag. ined., Coscinodon cribrosus,
Didymodon rubellus, Encalypta iirocera, Grimmia ovata, Pottia
latifolia var. pilifera og Tortula subulata var. mucronifolia, fra
Blekastad Bryum comense, Encalypta procera og Leskea tec-
torum, h-RLo(tsgåvd Amblystegiu7n filicinum, Bryum arcticum,
arcuatitm og pallescens, Distichium capillaccum med var. brevi-
folia og inclinatiim, DitricJmm flexicaule, Encalypta ciliata,
Hymenostylium curvirostre, Hypnum incurvatum, palustre og
polare (i Otta), Leskea tectorum, Mnium hymenoplnjlloides, Myu-
rella julacea f r , Orthotriclnwi speciosum, Plagiopns Oederi, Py-
laisia suecica (det. Kaurin), Rliacomitrium sudeticum og Tor-
tula subulata var. mucronifolia, fra S els m o en Amblystegium
serpens, fra Lårgård Anoectangium compactum fr., Barbula
fallax, Bartramia norvegica, Blindia acuta, Bracliytliecium sale-
brosum, Bryum incUnatum, Cinclidium stygium, CylindrotJiecium
concinnum, Cynodontium polycarpum og torquescens, Desmatodon
latifolius, Dicra'nodontium longirosfre, Ditriclium flexicaule og
glaucescens, Eurrhynchiiun striatum st. og strigosum fr., Grimmia
torquata, Holmgrenia rufescens, Hypnum hamidosum st., revol-
vens fr. og sarmentosum fr., Meesea irichodes, Mnium orthor-
rhynchum fr., serratum fr. og spinosum st., Neckera crispa st.,
OrtJiotrichum stramineum på gråor, Plagiopus Oederi, Playio-
thecium pulchellum, Polytrichum alpinum, Pterygynandrum
fdiforme fr., Rhacomitrium canesccns fr., Tayloria acuminata,
TJuonnium alopecurum, Thuidium delicatulum, Tortella tortuosa
fr., Tortula subulata var. mucronifolia, Ulota curvifolia og We-
bera cruda samt endelig fra Hul fjernet Amblystegium iiliciniim,
Brachythecium turgidum fr., (også fra S vart t jernet,) Conosto-
mum tetragonum, Dicranum Bergeri, Dissodon splachnoidrs,
Mniobryum albicans fr., Mnium sidujlobosum, Oncophorus Walden-
bergii (SOO m., Splachnum vasculosum.

Alle indsamlinger i Våge hovedsogn er gjort af Ryan i
fællesskab med Kaurin. Nærmere stedsangivelse mangler for

æ I. HAGEN. [1907

Ulota curvifolia; ved Snerle er Oijlindrotltecium concinnum
samlet, ved Sørem Bryum comense st., Cynodontium schisti,
Ditrichum glaucescens, EurrJiyncJihim diversifolium, Fissidens
hryoides, LesJcea nervosa, Ortliotrichum alpestre og Tortula suhii-
lata var. miicronifolia, ved Tessein, (som sandsynligvis også
ligger i Våge.) Aloina riyida. Disse steder besøgtes vistnok på
gjennemrejse til Jotunfjeldene, hvor de opholdt sig en sommer og
gjorde større indsamlinger på flere punkter. De fandt således på
Memuru tungen Dicranum molle fr. i 1400 m. hojde, Grimmia
Eyani fr. 1100 m., PolytricJmm sexangulare fr., Wehera com-
miitata og Liidivigii, begge st. 1400 m. over havet, ved Bes-
vatnet Bracliythecium turyidum st. 1380 m,, Bryum inclinatimi
og pallescens var. contcaia, Desmatodon latifolius, Dicranum.
molle st. 1400 m, Grimmia mollis fr. og ovaUt, Hypnum. molle
var. Schimperiana st. 1400 m., OligotricJium Jiercynicum st. og
Rlmcomitrium sudeticum fr., ved foden af Beseggen Åmphi-
dium lapponicum, Anomohryum concinnatum og filiforme, Bryum
Duvalii 1050 m., Dissodon splacJinoides, Ditriclmm ylaucescens,
GrimmÅa alpestris og sessitana, Hypnum arcticum st. 1050 m.,
falcatum fr., Oncophorus virens, Pseudoleslæa decipiens 1025 m.,
patens 1050 m. og radicosa st. 1050 m., Bhacomitrium sudeticum
fr., Schistidium confertum fr,, Tortella tortuosa fr., Tortula suhu-
lata var. fuucronifolia og Weisia Wimmeriana, ved Gj en des-
hej m Bryum, arcticum, Desmatodon latifolius og Plagiothecium
denticidatmn st., alle tre på torvtag 1020 m. over havet, samt
OrthotricJinm, pallens „ad corticem salicis." At dømme efter an-
tallet af de fundne arter synes de at have opholdt sig længst i
Lejrungsboden; i nærheden af denne var det, at Grimmia
Eyani blev opdaget i ca. 1150 m. højde, og her fandtes desuden
Amphidium lap)ponicum fr. 1050 m., Andreæa alpestris, Anoec-
tangium compactum 1050 m., Aulacomnium turyidum fr., Bar-
tramia norvegica, Blindia acuta fr. 1050 m., Bracliythecium plu-
mosum fr. og reflexum fr., Bryum arcuatum, oeneum fr., pu?'-
purascens, veronense, Conostomum tetragonum 1050 m., Cynodon-
tium alpestre, Dicranotveisia crispula, Dicranum alhicans, Blyttd,
conyestwn var. fiexicaulis fr., elonyatum fr. 1400 m., fidvellum.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 31

hyperhoreum fr. i fjeldsprækker og longifolium fr., Fissidens os-
mundoides, Georgia pellucida st., Grimmia funalis fr., Hylo-
comium pyrenaicum llOOm, Hypman alpiniim fr. 1017 m., crisfa
castrensis 1050 m., hamulosum fr. 1100 m., molle formå, reval-
vens fr., sarmentosum 1100 m., stramineiun fr. 1050 m. .og iin-
cinatwH fr. 1050 m., Lescuræa saaicola 1100 m., Oncopliorus
Wahlenberyii og virens i 1050 ni. højde, Paludella squarrosa st.
ligeså, Playlohryiwi Zierii st. llOOm, Plagiopus Oederi, Plagio-
tliccium pulchellam 1050 m. og siluaticum, Splachnmn sphæricum
og Tetraplodon mnloides 1050 ni., Ulota carvifolia, Wehera acu-
niinata fr. 1050 m., yracilis, longicollis, nutans og ScJiimperi fr.
lul narliggende lokalitet er Vesleloft tinden, hvor de samlede
Jiltndia ac((ta st , Brachytlwcium coruscum Hag. ined., glaciale
fr. 12— 1-100 m. og tracJiy podium, Dissodon FrolicJiianiis, Grimmia
apiculaia fr. og ovata, Holmgrenia chrysea, Mnium spinosum st.,
Oedipodium Gr/ff'itJiianum fr., ScJiistidiiim apocarpum fr., Tayloria
tenuis, Tortula norvegica fr. 1300 m.; for de fleste af disse fund
er højden over havet angiven til 1-100 m. „Ved Gjendin" har
de fundet Andreæa petropliila 1050 m., Brachythecium refiexum
llOOm., Cynodontiiim tor quesccns 1200 m., Desmatodon laUfolius
1200 m., Dissodon splaclmoides 1020 m., Encalypta co>nmutata,
Grimmia Doniana, elongata fr., ovata og torqiiata, Hypnum ha-
dnim på våde berg, de fire sidste 1150 m. over havet, Hypnum
hamidosum og Oncophorus virens.

Lejrdalen i Lom besøgte Ryan vistnok ved en anden an-
ledning; herfra haves kun BracJiythecium rutahulum st. .,in arena
riparia flum. Lejra" og Meesea trichodes. Lomseggen besteg
han engang i 1889 sammen med Kaurin; de secs her at have
indsamlet Atidreæa Blyttii og Harimani fr , BrachytJiecium gla-
ciale fr., Dicranella squarrosa, Dicranoiveisia crispula, Dicranum
Blyttii og elongatum fr., Hypnum Bamhergeri, hamulosum st.,
purpurascens st. og revolutum, Lescuræa saxicola, Mnium Blyttii,
Oncophorus Wahlenhcrgii, (JrthoiricJium alpestre, Plagiobrgum
demissum fr. og Zierii st., Tetraplodon mnioides, Wehera acu-
lu/tuita og Ludwigii. Endcl andre under denne bestigning gjorte

32 I- HAGEN. [1907

fund, som Grimmia mollis fr. (og Cesia revoluta fr.), er allerede
publicerede andetsteds.

Fra Gro ti i i Skiåker har Ryan under forbirejse medtaget
en form af Bryum purpur ascens.

I Dovre er der gjort nogle fund ved Do mås: BracJiytheclum
salebrosum st., Meesca tricJiodes, Mnium cinclidioides fr. og
pundatum, nogle flere ved Fokstuen, hvoraf de fleste fandtes
ubestemte ved hans død : Bryum himum, inclinatmn formå, la-
C'ustre og micans, Cinclidium siihrotundum fra Fokstumyren,
Desmatodon suherecius, Dicrcmella crispa og Encalypta hrevicollis
fra Foksåen, Hypnum revoluens fr., Meesea lonyiseta, Oncopliorus
Walilcnbergii, SplacJinum spliæricum, Tetraplodon mnioides formå
pygmæa, Webera cucuUata, gracilis og polymorplia var. afflnis;
fra Fokstuhø (determ. H.): Bryum lacustre formå, Dicranum
alhicans, Hylocomium prolifenim, Hypnum Bamhergeri og Splacli-
7ium spJiærieam ; endelig fra Blåhø (determ. H.): Dicranum alhi-
cans og Encalypta rhahdocarpa.

Det sidste herred i Kristians amt, fra hvilket der ligger eks-
emplarer i Ryan s herbarium, er Lesje. Fundene herfra er ikke
mange: ka Hol kk e r BracJiyUiecium salebrosum st., Bryum alpi-
num st., Dicranum molle st. og scoparium st. samt Oncopliorus
Walilenhergii var. compacta, fra bredden af elven Lora
Bryum curvatum og purpurascens, Dlcranella subulata, Ditri-
chiim tortile var.pusilla. Fissidens osmundoides fr., Polytriclium
alpinum var. simplex, Sphagnum medium, Webera gracilis og
nufans samt fra Stueflåten Bryum Graeflanum, Pseudoleskea
radicosa fr. og Rhacomitrium fasciculare fr.

9. Hedemarkens amt.

I dette amt har Ryan kun anstillet undersøgelser i Lille-
Elvedalen, men her rigtignok på flere steder.

Fra Lille- S øl en ligger i herbariet Dicranum alhicans og
Tetraplodon mnioides: ved Storsølen har han samlet Tetra-
plodon angustatus, nedenfor Storsølen og ved Sølensjøen Sphag-
num Lindhergii.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 33

Adskilligt flere fund foreligger fra egnen omkring jernbane-
slationen, hvor han i en eller måske flere sommere botaniserede i
selskab med Conradi. I herbariet ligger således fra Stejen:
Bartramia norvecjica, Blindia acuta, Brachythecium salehrosum
fr., Dissodon siolachnoides, Ditrkhum glaucescens, Enc.alypta ciliata,
Paludella squarrosa, Plagiopus Oederi, Pterygynandrimi filiforme
fr., Splavlinum spluericum, Timmia austriaca st. og norvegica,
fraStejmoen følgende, hvoraf flere udtrykkeligt er angivne som
hidrørende fra bredden af FoUa: AngstriJmia longipes, Bryum
Blindii, Brownii, fuscum, pallens og j^yc^^odermum, Cindidiutn
stygium, Dicnmella Grevilleana og varia, Dicranimi Bergeri fr.,
fuscescens og stridum, Ditrichum vaginans, Hypnum arcuatum
og paliistre var. julacea, Pkilo7iotis fontana, Sphagnum Girgen-
sohnii, Tayloria tennis, Tetraplodon angustatus og mnioides,
TricJiodon cylindricus og ohlongus, Wehera longicollis og nutans,
fra S t ej sand m o en Bartramia ithyphylla, Cynodontium torque-
scens, Encalypta rhahdocarpa, Grimmia torquata, Holmgrenia
intricata, Mnium liymeyiopliylloides $ , Plagiothecium denticula-
tum, Polytrichum alpinum og Wehera gracilis samt fra Stej-
sandegmoen Amphidium lapponicum, Brachythecium turgidum
fr., Bryum arcticum og pendidum, Cynodontium torquescens,
Dicranella subulata, Dicranum fiagellare, fragilifolium fr. og
fuscescens, Dissodon splachnoides, Eurrhynchium Swartzii, Mnium
hymenophylloides, Plagiopus Oederi, Sphagnum acutifolium fr.,
Wehera annotina fr. og elongata. Ved bredden af Folla (højst
sands^mligt langs dens allernederste løb) er samlet Bryum arcticum,
capillare var. flaccida og pcdlescens, Distichium inclinatum, Hyp-
num palustre var. suhjulacea og Leskea tectorum. Fra Gjelten
findes Bryum fuscum og ventricosum fr., Camptothecium nitens
fr., Dicriinum Bergeri st., Hymenostylium curvirostrc, Hypnum
exannulatum st.. falcatum fr. og pratense fr., Mccsea trichodes i
vejkanter, Oncophorus virens og Splachnum sphæricum, fra en
vejkant ved Folla Bryum Blindii og intermedium, fra foden
af Stejnen Bryum arcJuingclicum, pallesccns og pendulum,
Cynodontium polycarpum og torquescens, Dicranum clongatum
fr., Didymodon rubellus, Encalypta ciliata og rhahdocarpa, Leskea

4

34 I- HAGEN. [1907

tectorum, Mnium serratum, Myurella julacea fr., Neckera com-
2)lcmata, Orthotrichum rupestre, Tetraplodon anrjustahis og We-
hera acuminata.

På T r o n f j e 1 d e t sees at være fundet Amblystegium Sprucei
5 , Amphidium lapponicum, Aulacomnium palustre, turgidum
st. 1200 m., Bartramia ithyphylla, Bryum inclinatum, penduliim
1000 m. og ventricosum, Campylopus Scliimperi, Cynodontium
torquescens 1000 m., Desmatodon latifoUus 1000 m., Dicranum
congestum st. 1200 m. og elongatum, Disticldum inclinatum^
Enccdypta hrevicollis, ciliata, contorta og rhabdoccupa, Eurrhyn-
chium strigosum fr., Grimmia elongata st. 1000 m., Hylocomium
pyrenaicum, Hypnuni arcticum, pratense, stellatum og wicincdum,
Lesliea nervosa, Meesea trichodes med var. minor lOOOm., Mnium
orthorrhynchum fr., Neckera oligocarpa fr., Oncophorus virens
var. serrata, Orthotrichum alpestre, Plagiothecium pulchellum,
Pterygynandrum filiforme, Rhacomitrium lanuginosum 1000 m.,
Splachnum vascidosum, Tetrodontimn Brownianum 1000 m., Thui-
dium recognitum 1000 m., Weber a cruda og elongata, ved Trons-
vang Bryum capillare var. flaccida, Distichium capillaceum,
Plagiothecium denticulatum og pulchellum samt Pylaisia suecica,
de to sidste på torvtag, ved Tronsåen Blindia acuta, Bryum
pallens, Catoscopium nigritum, Hypnum commutatum, decipiens,
falcatum fr. og palustre, Myurella apicidata, Webera commutata
og elongata.

De følgende fund i Fold alen har Ryan gjort på en rejse
til Kongsvold i K a u r i n s selskab. Ved Mele msbækken: Bryum
arcticum, Axel-Blyttii, Blindii, Broivnii, calophyllum, inclinatum,
purpurascens og pycnodermum, Catoscopium nigritum, Distichium
inclinatum og Meesea trichodes; ved Dalen: Bryum cirratum,
inclinatum og purpurascens ; ved Dalhauge n: Camptothecium
nitens fr. og Polytrichum alpinum ; ved Krokhaugen: Bryum
Xmrpurascens, Splachnum sphæricum og Trichodon oblongus; ved
Ryhaugen: Tetraplodoyi angustatus; på Stor hø: Dicranum
Starkei, Grimmia incurva fr., Hypnum alpinum fr. og Bam-
bergeri, Polytrichum sexangulare fr., Splachnum sphæricum og
Webera Ludwigii.

No. 1] FRA E. RYANS MOSHERBARIUM. 35

10. Søndre Trondhjems amt.

De af Ryan besøgte steder her i amtet hører næsten alle til
de bedre undersøgte ; en undtagelse herfra gjør Ty vold i Reros,
hvorhen han gjorde en udflugt fra Lille-Elvedalen af sammen med
Conradi. De fandt her Cinclidium stygium og suhrotundum,
Cynodontlum torquescens, Dicranum Bergeri fr., Dissodon sjjlach-
noides, Fontinalis gracilis, Hylocomlum umbratum, Hypnum ha-
dium, ochraceum, sarmentosum fr. og stramineum, Meesea longi-
seta (med, som af mig andetsteds meddelt, indsprængt Polytriclnmi
inconstans), Mniiim Seligeri $, Paludella sqiiarrosa fr., Philo-
notis seriata, PolytricJmm alpinum, Sphagnum fuscum, Girgen-
sohnii og siibsecundum, SplacJinum vasculosum, Webera annotina
fr. og cruda.

I Opdal har han botaniseret på flere steder, således på Ny-
stuhø dels alene, dels sammen med Kaurin. Herfra findes i
samlingen Andreæa alpestris og Thedenii, Aulacomnium turgi-
dum, Bryum obtusifoliwn, DitricJmm fiexicaule, Grimmia incurva
fr. på toppen, norvegica st. 1600 m. og sessitana tr., Hypnum
revolutum, PolytricJmm alpinum var. sunplex, Schistidiiim angu-
stum, tiplaclinum sphæricum, Tortella fragilis, Webera commutata
og cucullata. Blandt hans fund fra Kongsvold fortjener at
fremhæves Bryum dubiosum og elegans, Gymnostomum riipestre,
Holmgrenia chrysea fr., en Scliistidium angustum med bredere
blade end normalt, Trematodon brevicollis på den gamle landevej,
samt Webera elongaia. Fra Vår s tigen har han Bryum dubiosum,
Coscinodon cribrosus, Hypnum calliclirown og trifarium, fra Nesta-
vollan Coscinodon cribrosus, Grimmia elongata og Ryani, fra
Drivstuen Cynodontium alpesti'e, Dicranum elongatum. var.
splmgni fr. og Hypnum Vauclieri var. julacea. I Amotsdalen,
hvor han i 1904 gjorde en ekskursion sammen med mig, samledes
bl. a. Bartramia norvegica, Bracliytliecium rivulare, Bryum
archangelicum, Cinclidium hymenophyllum, Eurrhynchium diversi-
follum, Hypnum comtnutatum, Plagiopus Oederi, Webera gra-
cilis og longicollis. Fra Stor dal *) har hixn Brachythecium rivu-

*) „Grinden", som ofte forekommer pa Kaurins etiketter, var en (nu ikke
Uxngere eksisterende) husmandsplads lidt sondenfor Stordai. I )e n;er herved

36 I. HAGEN. FRA E. RYAXS MOSHERBARIUM. [1907 No. 1]

lare fr., Bryum Blindii og fuscum, fra Vi k ask og en Neckera
crispa st., fra Håkårsmoene Camptothecium nitens fr. På en
tur til Storlidalen samlede han ved Vasli Hijpnum stramineum
fr. og Wehera com^nutata fr., ved Stor li Bryum Duvalii fr.,
Desmatodon latifolius var. hrevicaulis og var. mutica samt Hyp-
num fluitans fr., på Storbækhø Dicranum molle, Orimmia
Byani og sessitana.

Endelig fortjener, som tilhørende dette amt, nogle fund fra
Hommelviken i M al vi k at nævnes : Nechera crispa si., Seligeria
Doniana og Thamnium alopecuruui.

11. Nordre Trondhjems amt.

Under et besøg på sit hjemsted engang i 80-årene gjorde
Ryan nogle indsamlinger, som medtages her for fuldstændigheds
skyld, uagtet de ikke indeholder synderligt af interesse.

Ved Ogna bro i Sparblien har han fundet Brachythecium
plumosum fr., Bryum Graefianum, pallescens og ventricosum,
DicJwdontium pellucidum, Didymodon ruhellus, Dissodon splacJi-
noides, Hypnum alpestre og palustre, Myurella julacea, Onco-
2)horus Walilenbergii og virens var. serrata, Plagiothecium pul-
chellum og Tortella tortuosa.

Under signaturen Spar buen findes Brachythecium salehro-
sum fr., Cynodontium torq^uescens, Dicranella rufescens fr., Di-
cranoiveisia crispula, Dicranum Blyttii, Hypnum decipiens og
exannulatum, Philonotis fontana, Wehera annotina fr. og cruda.

liggende sandører i Driva, hvor han fandt f. eks. Ångstrumia, Bryum
Broivmi, calophyllum, excurrens, pycnodermum, har efter samstemmige ud-
sagn fra flere nu et ganske andet udseende end i hans tid; de er tilgroet
med buske og græs, og på de bare flækker, som endnu findes, vokser
spredt Ceratodon og Ehacouiitrium canescens. De af Kaurin fundne
sjeldenheder, som voksede i sanden mellem Myrkaria, er således alle
fors\-undne med undtagelse af den ovennævnte Bryum Blindii; særligt er
dette at beklage for Bryum excurrens, som ikke har været fundet på
noget andet sted.

IAGTTAGELSER

OVER

SILDENS AATE

AF

0. NORDGAARD

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

Naar leilighed gaves, har jeg noteret et og andet om silden.

I aarenes løb er dette materiale vokset saapas, at jeg tror, det

kan være af nogen interesse at publicere iagttagelserne, hvis for-

maal særlig har været at kaste lys over sildens næringsforhold.

Min medhjelp i dette arbeide har været vagtmester N. Glimme ved

Bergens biologiske station.

Først anføres da notaterne i kronologisk orden, dernæst skal

det prøves, om disse gir anledning til nogle almindelige bemerk-

ninger.

^Vg 1900. Smaasild fra Store Lungegaardsvandet ved Bergen.

Maal^): 85, 85, 86, 90, 83, 84, 85, 83, 83, 85 mm.

Anm. : I ventriklerne fandtes cladocerer i mængde (Podon, Evadne
nordmcmni), diverse smaa littorale copepoder og amphipoder
samt bittesmaa unger af muslinger (sandsynligvis af blaa-
skjel eller oskjel).

2-*/i2 1901. Storsild fra Aalesund.

Maal: 362, 338, 330, 341 ,337, 337, 322, 320, 341, 334, 321 mm.

Anm. : Rogn og melke var stor, saa der vilde vistnok ikke ha
gaaet lang tid, inden silden vilde ha gydt. I ventriklerne
fandtes et hvidt, seigt indhold, tarmindholdet rødligt. Alt
var saa fordøiet, at ingenting kunde bestemmes.

^^2 1902. Drivgarnssild fra Solsvik i skjærgaarden
udenfor Bergen, hvor silden var fisket.

Maal: 345, 345, 344, 339, 335, 347, 347, 345, 315, 340, 333,
320, 338, 342, 334, 348, 334, 295, 315 mm.

Anm. : Der var 10 hanner og 9 hunner, hvoraf 7 næsten gyde-
ferdige og 2 udgydt. Af hannerne havde 1 tykflydende

1) Alle maal er tat fra snuden til lialespidsen, ikke til haiekloftcn.

o. NORDGAARD.

[1907

melke, mens de øvrige havde en temmelig fast melke. Af
maveindholdet kunde intet bestemmes, det bestod fordet-
meste af et tykt slim, men i tarmen saaes en rødlig eller
gulagtig masse. Dette tarmindhold viser, at vaarsilden
spiser under indsiget,

1902. Notstængt vaarsild fra søndre distrikt.

næsten udgydt
løs rogn
løs rogn
løs rogn
udgydt
omtr. udgydt

halvgydt
udgydt
løs rogn
udgydt
løs rogn

c/
325 mm. blød melke
346
341
344
341
334
340
275
280
284
276
252

fast melke
delvis udgydt

fast melke
næsten udgydt
løs melke
fast melke
næsten udgydt
blød melke

delvis udgydt

24/
/2

Maal: 355 mm. fast rogn

351

340

363

337

366

320

333

334

340

302

343

294

272 „ -

Anm.: I maven et hvidt

stemmeligt.

26/3 1902. Vaarsild fisket ved Bulandet, Søndfjord.
Maal: 340, 302, 305, 292, 354, 315, 348, 350, 342, 327, 315,

310 mm.
Anm. : Alle de maalte var hunner, hvoraf 3 næsten udgydt og 9

gydeferdige. I det parti, som stod til forføining, var der

næsten udelukkende hunner, og de faa tilstedeværende

hanner var omtrent udgydt.

April 1902. Smaasild fra Hjeltefjorden.
Anm. : I ventriklerne fandtes cirripedcypris i mængde samt Halo-

sphæra viridis og fiskerogn.

^V* 1902. Sild notkastet i Strudshavn paa Askøen

ved Bergen.
Maal: 125—240 mm.

slimagtigt indhold. Tarmindholdet ube-

No 2] IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE. 5

Anm. : Mange af maverne tomnne, enkelte struttede af copepod-
indhold. Der forekom blandt andet:
Temora longicornis cc^)
Cirripedcypris c
HalospJiæra viridis -\-

"V4 1902. Sild stængt paa Gravdalsbugten ved Bergen.
Maal: 125—150 mm.

Anm.: Sammen med silden forekom ogsaa endel brisling (længde
130—140 mm.). Silden var skindmager. I ventriklerne
fandtes intet bestemmeligt.

1^8 1902. Sild notkastet ved iMadhopen, et stykke
søndenfor Bergen.
Maal: 160—185 mm.

Anm. : Maveindholdet bestod af copepodrester, hvoraf kunde be-
stemmes:

Temora longicornis c
Acartia longiremis -\-
1 indvoldene fandtes en mængde oljekugler. Silden var
tildels rød i partiet omkring rygbenet, og bugen var be-
gyndt at gaa i opløsning. Den var fed, men kjødet af en
temmelig løs beskaffenhed.

^'g 1902. Smaasild fisket i vad ved Brevik i Bunde-
fjord ved Kristiania.^)
Maal: Ca. 120 mm.

Anm.: I maveindholdet kunde følgende arter bestemmes:
Acartia clausi c
Centr opag es tgpicus c
Temora longicornis r

^Vio 1902. Sild notkastet ved Manger i skjærgaarden
udenfor Bergen.
Maal: 198—220 mm.

1) For kortheds skyld benyttes de samme betegnelser som for plankton; cc
betyr meget almindelig, c almindelig, + forholdsvis hyppig, r sjelden og
rr yderst sjelden.

2) Erholdt ved velvilje af liskeriinspektor BUVIG.

o. NORDGAARD. [IQQ?

Anm. : Ventriklerne var usedvanlig opsvulmede og indeholdt en
mængde copepoder og schizopoder. Indholdet fra 5 ven-
trikler veiedes; vegten befandtes at være 6,42 gr., altsaa
gjennemsnitsvegten af indholdet pr. ventrikel 1,28 gr. Af
dyreformer kunde identificeres:
Thysanoessa negleda c
Temora longicornis cc
Acartia loyigiremis cc
^^/u 1Q02. Drivgarnsild fra havet udenfor Herlø.
Maal: 250—280 mm.

Anm.: I enkelte individer var rognen allerede temmelig stor. Mave-
indholdet var saa fordøiet, at intet kunde bestemmes.

1^3 1903. Sild fra Vefring i Søndfjord.

Maal: 237—312 mm.

Anm. : Partiet bestod af udgydte hunner samt individer med liden
rogn eller melke. De allerfleste havde noget i maven, men
tildels var det saa opløst, at intet kunde bestemmes. Ret
mange havde fyldt sin ventrikel med en stor schizopod
(Meganyctiijhanes norvegica).

^Vs 1903. Smaa vaarsild kjøbt paa Bergens torv.
iMaal: 280—290 mm.

Anm. : Silden var fuld af rogn og melke. Maveindholdet meget
opløst, men der kunde konstateres levninger af en schizopod.

^^/rj 1903. Sildunger fra Store Lungegaardsvand ved
Bergen.

Maal: 45—62 mm.

Anm. : I de smaa ventrikler fandtes rester af copepoder, hvoriblandt
kunde identificeres Temora longicornis, endvidere clado-
cerer (Evadne nordmanni, Podon) samt rotatorier, hvor-
iblandt Anuræa cruciformis, ligeledes saaes smaa eksem-
plarer af Spirialis retroversus samt tintinner (f. eks. Tin-
tinnus denticulatus), unger af muslinger (sandsynligvis af
blaaskjel eller oskjel) samt ørsmaa eg af evertebrater.

^V? 1903. Sildunger og smaasild fra Store Lunge-
gaardsvand.

No. 2] IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE. 7

Maal: 74, 100, 82, 78, 91, 90, 90, 89, 86, 90, 91, 90, 90 mm.
56, 47, 58, 53, 47, 67, 45, 56, 56, 50, 55, 45, 57, 67,
50, 51, 48, 62, 51 mm.
Anm. : Her optræder saaledes to størrelser, som muligens svarer
til to forskjellige aarsklasser.

26/,! 1903. Storsild fra Aalesund.
Anm.: Der fandtes lidet i ventriklerne, men blandt indholdet saaes
resterne af en schizopod samt halepartiet af en liden fiskunge.
~^U 1904. Notkastet sild fra Herløsund ved Bergen.
Maal: 170—198 mm,

Anm. : Ventriklerne var fuld af aate, hvoriblandt kunde skjelnes :
Caianus finmarchicus cc
Temora longicornis r
Cirripedcypris r
^74 1904. Sild fra Glesvær i skjærgaarden søndenfor
Bergen.
Maal: 170—190 mm.
Anm.: I maveindholdet kunde bestemmes:
Caianus fimnar cl licus cc
Pseudocalanus elongatus r
Temora longicornis -\-
Cirripedcypris ~\-
^/g 1904. Sild fra Blomvaag i Bergens skjærgaard.
Maal: Blandede størrelser.
Anm.: Ventriklerne indeholdt:

Rester af Copepoda c
Cypris af Cirripedia c
Halosphæra viridis -\-
Fiskerogn r
•/s 1904. Sild fra Manger.
Maal : Blandede størrelser.

Anm. : Maverne indeholdt en mængde copepodrester samt enkelte
eksemplarer af Halosphæra viridis. Blandt copepoderne
kunde skjelnes:

Caianus finmarcliicus c
Temora longicornis c

o. NORDGAARD. [1907

^Vs 1905. Vaarsild fra Haugesund.
Maal: Almindelige størrelser.
Anm.: Gydeferdige hunner og hanner. Ventriklerne tomme, men

i tarmen en seig, tynd blanding. Længe kan det vel ikke

være, siden denne sild har spist.

^Vs 1905. Sild fisket i nærheden af Bergen.
Maal: 104, 122, 106, 109, 103, 119, 112, 109, 106, 109, 109,

109 mm.
Anm.: Alle maver var aatefyldt.

I maveindholdet kunde blandt andet bestemmes:
Fiskerogn r
Temora longicornis c
Centropages liamatus -\-
Acartia sp. -|-
Cirripednauplier cc
Cirripedcypris c
Podon sp. r
Endvidere forekom røde eg af echinodermer, som sand-
synligvis tilhørte den brune sjøpølse (Cucumaria frondosa).

10/4 1905. Sild fisket ved Bulandet, Søndfjord.
Maal: 275, 284, 285, 280, 252, 253, 253, 254, 249, 253 mm.
Anm. : Rogn- og melkesækkene smaa. Maverne fulde af et rødt
indhold bestaaende af:

Halosphæra viridis -\-
Cirripednauplier -j-
Cirripedcypris c
Temora longicornis c
Fiskerogn -|-

^^li 1905. Sild fisket ved Munheim (ligeoverfor V^aralds-
øen i Hardangerfjord.
Maal: 204, 219, 206, 190, 210, 180, 172, 190, 194, 183, 175 mm.
Anm. : Partiet bestod af gydeferdige hunner og hanner. De mindste
gydeferdige hunner maalte fra 170 — 177 mm.

Denne sild var for smaa til at være vaarsild og maa
sandsynligvis henføres til en mere lokalbunden kystsild

No. 2]

IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE.

eller fjordstamme. De modne eg havde en diameter af
1,17 — 1,3 mm. I ventriklerne fandtes intet bestembart.

^°/4 1905. Vaarsild fra Bulandet i Søndfjord.
Maal: 280—305 mm.

Anm. : Ventriklerne fulde af aate, hvoraf blandt andet kunde be-
stemmes:

Cirripednauplier -j-
Cirripedcypris c
Caianus finmarchicus c
Caianus hyperboreus r
Temora longicornis c
Euchæta norvegica -\-
Centropages hamatus r
Parathemisto oblivia r
Fiskerogn c
De fiskeeg, som kunde maales, havde en diameter af 1,3 mm.

~^ii 1905. Sild fra Værøen ved Bulandet.

Maal: 270—285 mm.

Anm.: Silden, som var ganske fed, var muligens udgydt vaarsild.

Maveindholdet var rødligt og meget fordøiet. Bestemmes

kunde:

Temora longicornis c

Metridia lucens rr

Cirripedcypris c

"/g 1905. Sild kjøbt paa Bergens torv.
Maal: 118—170 mm.
Anm.: Blandt indholdet fra ventriklerne kunde bestemmes:

Podon sp. r

Caianus finmarchicus cc

Temora longicornis -f-

Schizopod -|-

^°/i 1906. Drivgarnsild fra havet udenfor Solsvik i
Bergens skjærgaard.
Maal: 314, 322, 310, 314, 298, 308, 295, 290, 295, 311 mm.
Anm. : Rogn og melke stor. Mave og tarm tom.

10 o. NORDGAARD. [1907

% 1906. Drivgarnsild fra havet udenfor Solsvik.
Aiaal: 290—365 mm.

Anm. : Rogn og melke stor. Eksemplaret paa 365 mm. var en
rognfuld hun. Mave og tarm tom.

^''/o 1906. Drivgarnsild fisket 1 mil vest af Turøen i
Bergensskjærgaarden.
Maal : I partiet mange store individer. En hun maaltes og veiedes.
Totallængden var 360 mm., vegten 400 gr. Den havde
hele rognmassen i behold.

""/4 1906. Sild fisket ved Henøen i Bergensskjærgaarden.
Maal: 295, 293, 300, 295, 283, 283, 298, 289, 292, 295 mm.
Anm. : Den var temmelig slunken, antageligvis havde den netop
gydt. Ventriklerne fuld af aate, som bestod af fordøiede
copepoder samt cirripedcj^pris i mengde.

2^/4 1906. Sild fra øklandsvaag i nærheden af Brande-
sund.
Maal: 251, 259, 265, 283, 274, 262, 263, 257, 256, 269, 280,

277, 266, 263. 270, 270, 259, 203 mm.
Anm. : Enkelte var udgydt, andre delvis ferdig. De mindste eks-
emplarer paa 251 og 203 mm. var gydeferdige hunner.

^^/g 1906. Sild fra Vatlestrømmen, et stykke sønden-
for Bergen.
Maal: 180, 192, 179, 180, 176, 180, 168, 177, 169, 180 mm.
Anm. : Alle ventrikler fuld af aate, som næsten udelukkende be-
stod af Caianus finmarcMcus.

^^/e 1906. Sildunger fra Store Lungegaardsvandet ved
Bergen.
Maal: 35—45 mm.

Hermed endte mine iagttagelser over dette emne i Bergen.

Den bekjendte prest Peder Claussøn Friis, som i 1599 skrev
en norsk naturhistorie, omtaler blandt andet ogsaa silden og skri-
ver: „Denne Fisch leffuer iche alleniste aff Vand, som en Part
meener, men haffuer och smaa Fisch oc andet saadant Aad i
Haffuedt at fortherre, som man kand see i Sildens Mauffue, naar

No. 2] IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE. H

man opschierer den".^) Prof. G. STORM har i denne forbindelse
pegt paa en udtalelse af Olaus MagNUS (1555) ifølge hvilken
fiskene, saaledes naturligvis ogsaa silden, skulde leve af bare vand.
Men mod denne opfatning polemiserer Undalspresten med rette.
Allerede kongespeilets forfatter (omkr. 1250) synes at ha en klar
forestilling om visse hovedtræk i fiskenes levevis. Herpaa tyder
saaledes følgende udtalelse: „De mandevidsløse fiske forstaar at
klare sig i det dybe hav, mens stormene er værst om vinteren.
Men mod enden af vinteren søger de nærmere mod land og glæ-
der sig som efter en overstaaet sorg. Naar det lider paa vaaren,
og de har faaet rogn, gyder de den, og frembringer saaledes en
stor mengde unge fisk, hvorved de forøger sin slegt hver i sin
art. Det er stor klogskab hos de forstandsløse skabninger at be-
skytte sig saaledes mod vinterstormene og at frembringe sit afkom
i vaarens begyndelse, for at det skal kunne nyde det rolige veir
om sommeren, skaffe sig føde i god ro paa de vide strande-) og
derved styrkes saaledes i den varme aarsfid, at det kan ha kræfter
til den kommende vinter, da det nærer sig i det kolde dyb sam-
men med andre fiske."

I de derpaa følgende aarhundreder helt frem til LiNXÉS dage
var der saare liden fremgang i naturhistorien. Og i det specielle
emne om sildens næringsforhold lader det til at selve LiNNÉ var
uvidende. Thi den ^^/i 1771 skriver LiNNÉ til GuNNERUS^): „Det
vvoro onskeligt at wetta hwar af Sillen egenteligen lefwer till så
stor myckenhet. Når Hr. Biskopen opnar sine fiskar, så war af
den godheten att see hwad de hafwa i magen och om något ånnu
osmålt kan igienkiånnas."

Saavidt vides har GuxxERUS ikke efterladt sig nogen oplys-
ning om, hvoraf silden lever. Men det er rimeligt, at han har lagt
sig LiNXÉS ord paa minde og samlet materiale til belysning af
dette forhold, lalfald viser det sig, at da J. Chr. FABRICIUS i aaret
1778 kom tilTrondhjem, hvor han gjennemsaa videnskabsselskabets

1) Se Prof. g. storms udgave af P. C. F.'S skrifter, p. 93.

2) Leila ser matar i (foSum fridi hjd vidiim striindum.

3) GUNNERUS- brevveksling, udg. af OVE DAHL. Nr. 749. Det Kgl. n. \'.
Selsk. Skr. 1902.

]2 o. NORDGAARD. [1907

samlinger, fandt han „eine Menge kleiner Krebse, in Weingeist auf-
bewahrt, die in Norwegen unter dem Namen Aat bekannt sind.^)
Og endel af denne aate -) beskrev FABRICIUS under navnet Astacus
Harengiim, hvis norske betegnelse angis at være sillaat, fordi den
tjener sild (og gadusarter) til føde. Efter beskrivelsen at dømme
er Asiacus Harengum en schizopod, sandsynligvis Meganyctiphanes
norvegica, som utvilsomt udgjør en vigtig bestanddel af sildens
næring. Oplysningen om, at denne schizopod er sildaate, maa
Fabricius ha faaet i Trondhjem, og endskjønt det dengang var 5
aar, siden GUNNERUS døde, er det dog rimeligt, at oplysningen
egentlig stammer fra ham. Saa gik der atter adskillge aar hen,
inden nogen beskjæftigede sig med kapitlet om sildens næring.
Den 2o/j2 1861 blev A. BOECK antat „til at anstille praktisk-viden-
skabelige undersøgelser angaaende saltvandsfiskerierne."^) Denne
mand gjorde særlig silden til gjenstand for sine studier og har
saaledes ogsaa publiceret oplysninger om dens aate.^) BoECK fandt,
at det, fiskerne kaldte rødkam eller rødaate, for en væsentlig del
var copepoder af slegterne Caianus, Centropages og Anomalocera.
Den mest udførlige behandling af dette spørsmaal er imidlertid i
de senere aar leveret af prof. R. COLLETT^), som særlig har under-
søgt næringsforholdene hos den sildstamme, som lever i Kristiania-
fjorden. Af disse undersøgelser fremgaar, at silden i [\ristiania-
fjorden for den væsentligste del lever af planktonformer (cope-
poder, cladocerer, amphipoder, schizopoder, fiskerogn o. s. v.), men
foruden den rent planktoniske føde kan der ogsaa i ventriklerne
findes forskjellige krebsdyr fra algeregionen, saasom littorale cope-
poder, amphipoder og dekapoder. — Mine iagttagelser fra Vest-
kysten kan siges at danne et supplement til COLLETTS undersøgelser
fra Kristianiafjorden, og jeg skal her resumere de foranstaaende
opgaver.

1) J. CHR. FABRICIUS, Reise nach Norwegen, p. 247. Hamburg, 1779.

2) Oldn. åta.

3) AUG. CHR. .MANTHEys dagbøger,, bd, 1, p. 234.

4) Tidsskrift for Fiskeri, 1. aarg. (Kjøbenhavn 1866), p. 154 — 162, samt Sil-
den og Sildefiskerierne, I, p. 31. Kristiania, 1871.

5) Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1884—1901, III, p. 25—29. Kri-
stiania, 1905.

No. 2]

IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE.

13

For det første vil jeg sammenstille alle de former, som jeg
har observeret i ventrikelen af sild, fanget ved den norske kyst.

Sildaate.

Encellet grønalge: Halosphæra viridis.

Tintinner : Tintinmis denticulatus.

Eg af echinodermer: Sandsynligvis af Cucumaria frondosa.

Rotiferer :
Cladocerer :
Copepoder :

Cirripedlarver
Amphipoder:
Schizopoder :

Mollusker :
Fiske :

Anuræa cruciformis.

Podon, Evadne nordmanni.

Calaniisfinmarchicus, C. hype7'horeus,Pseudo-

calanus elongatus,Euchæta norvegica,Centro-

pages typicus, C. hamatus, Temora longi-

cornis, Acartia clansi, A. longiremis, Me-

tridia lucens.

Nauplier og cypris af Cirripedia.

ParatJiemisto ohlivia.

Meganyctiphanes 7iorvegica, Tlnjsanoessa

neglecta.

Unger af muslinger, Spirialis retroversus.

Fiskerogn, fiskeunger.

Ser man lidt nærmere paa de foregaaende notater, blir det
indtryk tilbage, at copepoderne yder den største tribut til sildens
næring. Og af disse maa Caianus flnmarchicus og Temora longi-
cornis sættes op som de vigtigste. De fortjener derfor en nærmere
omtale. Det kan saaledes være af interesse at faa det spørsmaal
besvaret: Til hvilke aarstider optræder C. flnmarchicus og Te-
mora longicornis almindeligt (c) eller i mengde (cc) i sildmaverne?
Foranstaaende materiale er vistnok ikke tilstrekkeligt til en fuld-
stendig bedømmelse heraf, men af optegnelserne fremgaar:

Caianus finmarcJi icus

{c eller cc i sikimaver).

22/4 1904, 30/^ 1904, v/^ 1904, 15/^ I9O5, e/^ 1905^ 22/. 1906.
Efter dette skulde forekomsten af denne art i Bergens-skjær-
gaarden ha et maksimum i april— mai.

14 O. NORDGAARD, [1907

Temora longicornis

(c eller cc i sildmaver).

2^4 1902, ^Vs 1902, 18/^^ 1902, 23/^ 1903, ^i/g 1905, 1% 1905,
1^/4 1905, 29/^ 1905.
Denne art skulde saaledes kunne optræde i mengde baade om
vaaren, sommeren og høsten. De undersøgelser, jeg tidligere har
foretat over seiungernes aate ^) viser ogsaa, at selv i januar maa-
ned kan Temora forekomme i stort antal i seimortmaver. Obser-
vationerne over Temora i seimortmaver medtages derfor her.
Temora longicornis

(c eller cc i seimortmaver).

iVio 1899, V12 1900, 25/j 1901, Vio 1901.
Noget udpræget vaarmaksimum kan saaledes neppe fastslaaes
for denne arts vedkommende. Forøvrigt kan ogsaa Caianus
finmarchiciis forekomme i stort antal i seimortmaver om høsten.
Jeg har saaledes observeret:

Caianus flnmarchicus

(c eller cc i seimortmaver).

-2/9 1900, ^Vio 1900, Vio 1901.

Af dette maa man være berettiget til at drage den slutning,
at C. flnmarchicus ogsaa i høstmaanederne kan optræde i saa
stort antal, at arten kommer til at udgjøre en væsentlig del af
næringen hos planktonspisende fiske.

Til sammenligning med de forannævnte kjendsgjerninger an-
føres etpar tabeller, som viser forekomsten af de angjeldende
planktonformer udenfor Bergens-skjærgaarden samt i Herløfjorden
i aarene 1900 og 1901. 2)

Efter disse tabeller^) at dømme synes C. flnmarchicus særlig at
optræde i større antal i planktonet i maanederne april — mai, og i
disse maaneder er det ogsaa, jeg især har fundet denne copepod
i sildmaver, men der kan ogsaa være masseforekomst til andre
tider, hvilket er fremgaaet baade af planktonundersøgelserne og af
iagttagelser over maveindholdet hos planktonspisende fiske. Der-
imod synes ikke Temora longicornis at ha nogen speciel blom-

1) B. M. A. 1901, nr. 3.

2) Prøverne fra 1904—1905 fik jeg ikke tid til at gjennemgaa.

3) Se s. 16 og 17.

No. 2] IAGTTAGELSER OVER SILDENS AATE. 15

stringstid om vaaren. Tiden for den største forekomst er snarere
knyttet til sommer- eller høstmaaneder. De vigtigste livsforhold
hos denne art er imidlertid endnu ikke udredet, derimod ved man
meget mere om C. finmarckicus, takket være arbeider af Gran^),
Damas^) og O. Paulsen^), til hvilke jeg henviser.

Af andre planktonformer, som er af større betydning som
næring for silden, kan nævnes Acar^/a-arter og Centr opages-axiev,
Podon og Evadyie nordmanni, larver af Cirripedier, som især op-
træder i april, Megany diphanes norvegica og Thysanoessa neg-
lecta osv. Merkelig nok har jeg ikke set Oithona similis, som er
en af de almindeligste plankton-copepoder, i sildmaver, men der-
imod i brislingmaver. Dette maa vel være en tilfeldighed. Spør
man i sin almindelighed, til hvilke aarstider findes der især rigeligt
med aate i sildmaverne, maa kunne svares, at ifølge de hidtil gjorte
observationer har sildens maveindhold fulgt svingningerne i sjøens
animalske plankton paa fangststederne. Tar man specielt vaar-
silden i betragtning, har det vist sig, at i gydetiden er næsten
aldrig noget bestembart i ventriklerne, men i februar og mårs er
der ogsaa svært lidet animalsk plankton paa de steder, hvor vaar-
silden færdes. Paa den anden side tør det vel hænde, at ogsaa
appetiten er mindre under gydningen. Men naar gydningen er
forbi, er ialfald madlysten tilstede, og det treffer sig saa heldigt,
at netop da (i april maaned) sker der en kraftig udvikling af det
animalske plankton. Den ^°U og "% 1905 var der saaledes megen
aate i maver af udgydt vaarsild fra Bulandet. Det samme var
tilfældet med sild fra Henøen d. -^/^ 1906.

Med hensyn til sildens yngel og smaasilden kan paa den pas-
sende anvendes Kongespeilets ord, at de i den varme aarstid
„leita sér matar i godum fridi hjå vicfum strondum."

^) Das Plankton des norwegischen Nordmeeres. Report on Xorw. Fishery- and
Marine Investigations. Vol. II, nr. 5.

2) Notes biologiques sur les copepodes de la mer norvcgienne. Public, de
Circonstance, nr. 22.

3) Studies on the Biology of Caianus /Inmurchicus. .Meddelelser af kommis-
sionen for havundersogelser. Plankton, bd. 1, nr. 4.

16

o. NORDGAARD.

[1907

Havet uden-

1900

18/^

'h

26/2

^Vs 74

^V4

^Vs

2«/5

Dybde
m.

0-8

0-200

00

1

o

S

es

1

o

00

1

o

0—200
0-10

00

1

o

s

1
o

1

O

o
oo

7

o

o

7

o

1

o

o

c-i

7

Caianus
finmarchicus

+

+

+

r

r
jun.

CC

CC

CC

c

CC

c

Temora

longicornis

+

+

r

+

+ +

+

+

1901

16/^

13/2

'^'2

^^3 ^Vs

2%

1^4

^5

Dybde
m.

1

O

O
O
es

1

o

00

1

o

o

7

o

00

1

o

o
o

o

00

1

o

0—170
0-8

0-160

00

o

o

o

o

00

1

o

s
7

o

00

o

o

00

7

o

Caianus
finmarchicus

rr

r

r

jun. 1 jun.

c

jun.

c

jun.

+

c

CC

Temora

lomjicornis

+

+

i

r

+!+

+

Herlø-

1900

"/i

Vs

^Vo

V3

2^3

^4 27/,

^«/5

'-^k

»%

Dybde
m.

o

iO

1

o

1

o

o
in

1

o

o
o

1

o

1

o

8

Tf
1

O

o

1

o

o

i

o

o

1

o

1

o

O

lO

i
O

8
1

o

O

1

o

O

O

1

o

S8

Caianus
finmarchicus

+

+

r

r

r

Temora

longicornis

r

jun.

r +

1901

'Vi

1V2

25/2

^^3

22/3

2%

''U

^5

Dybde
m.

o

1

o

o
o

1

o

0 8

0

lO

1
0

0

1
0

0

1

0

0

0

1
0

0

lO

1
0

0
?

1

0

0

iC

1
0

S
1

0

0

lO

1

0

0
0
-r

1
0

0 R
lO 2

Caianus
finmarchicuc

rr

t

r

r

jun.

+
jun.

+
jun.

c
jun.

c
jun.

c
jun.

c
jun.

c

r r

Temora

longicornis

r

jun.

r 1 r

No

2

]

IAGTTAGELSER OVER

SILDENS AATE.

17

for Herlø.

'"k

28/6

30/,

'Vs

2'/8

'V9

2/
/lO

18/10

Vn

^Vii

'/l2

2-/12

CO

1

o

8
1

o

1

o

o

Ol

T

o

1
O

o

00

T

o

1

1

o

o

CM

7

o

1

o

o

Cl

7

o

00

1

6

o

Ol

7

o

8
1

00

o

7

o

00

1
o

O

7

00

1

o

8

Ol

1

1

o

s
7

00

1

o

o

7

c

C

+

c

r

c

+

+

+

+

+

+

+ +

r

r

r

+

r

r

j

+ +

+

r

r

r

r

r

rr

r

■^Vs "/g

2%

'Vi

-Vi

1^8

V9

23/9

'Vio

'Vio

'Vn

^/l2

00

i
o

o

00

T

o

1

o

7

Q

1
o

o

T

o

o

7

1

o

o

li

2

7

o

1
O

o

1

o

Ol

o

o

1

o

00

1

o

o

7

o

1

o

s
i

o

o

7

I

o

7

+

r

r

r

r

+

r

+

+

+

r

1

+

rr

rr

+

+ +

+

+

c

r

c

C

c

+

4

+ r

r

r

fjorden.

28/6

'Vi 'Vi 'Vb

'Vh

1%

VlO '7l0

1

7 / ''■2 / 17/

Vn "711 712

2Vl2

O

1

o

o

o ?

1

O ,

is
1 ^

o

1

o

T

o

CD

•n

1

O

7

o

o

1

o

1

o

o

1

o

8

1
o

o 8

T7

1
O c

T

2_

S

1

o

o
o

Tf

c

O

1

o

i
1

_Q

r

r

1
r

r

r

r

r

1
r ;

j

r

rr

r

+ -

+-

+ +

+ +

jun. jun.

+

jun.

+

jun.

r
jun.

r

r

r

r

21/5 'V, 28/e 13/, 30/, IG/3J 4/g 23/^

i'Vio

'Vm

1^11

2«/ii

V

12

0

1

0

8

1
0

1
0

1

0

1

0

8s

8

1

0

0
in

1
0

8

1

0

0

1

0

8

1-

1

1

0

0

1
0

0

>n

\
0

8

1

0

0

1

0

8

1

0

1

0

8

1

0

0

1

0

b
1

r|,

+ i-

+

+

r

+

+

+

+

+ +

r

+

+

+

rr

+

+'+ =

c c CC

c!+ c c

CCC

r

+

+ +

r

DE GAADEFULDE MYRPÆLE

MEDDELELSER OM FUND

GJORTE I AKERØ I YTTRE ROMSDALEN

1906—07

VED

SOGNEPREST H. SAXLUND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

Om gjorte og forventede fund af oldsager i norske myrer
skriver Ingv. Undset i aarsb. fra foren, til n. f. b. for 1875. Han
oplyser, at daværende universitetsstip. A. Blj'tt havde vakt hans
opmerksomhed for, hvilken stor betydning vore myrer kunde faa
for vor arkæologi, og henviser ogsaa til de interessante natur-
historiske og arkæologiske data, som det ad videnskabelig vei var
lykkedes at afvinde de danske torvmyrer. Undset siger derfor, at
man i en ganske særlig grad bør have sin opmerksomhed henvendt
paa de fund, der gjøres i vore norske myrer. Han omtaler der-
næst en del fund, gjorte i norske myrer: Fund af staur, nedram-
mede i regelmæssige rader „som til skigard" og imellem dem for-
skjellige tildannede træstykker, som kunde være levninger af en
høslæde, og desuden en egetop samt en tildannet furustok (som
fra et fartøi). P'und af „gjerdestaur" var forøvrigt gjort flere
steder langs Trøndelagens og Romsdals kyster ; men intet var taget
vare paa. En enkelt finder havde ikke ret kunnet tro paa, at
staurene havde hørt til skigard. Ved Stavanger var der (efter
meddelelse af A. Blytt) i en myr fundet nedrammede pæle, regel-
mæssig tilspidsede i enden, og ved dem et af stene dannet arne-
sted samt nogle forarbeidede sager af træ (øse, slev og kølle(?)
m. m.), hvilket alt var i vedkommende finders forvaring. Undset
kommer herved til at tænke paa pælebygninger (i lighed med de
meklenburgske, der ligeledes var fundne i myrer) og forventer i
ethvert fald, at omhyggelige iagttagelser ved de fund, man støder
paa i vore myrer, vil kunne bringe klarhed over spørgsmaalet og
føre til meget vigtige resultater.

Andre norske videnskabsmænd har ogsaa været inde paa
spørgsmaalet om myrpælene eller (3mtalt dem. Saaledes Blytt i

H. SAXLUND. [1907

„forsøg til en theori om indvandringen af Norges flora under vex-
lende regnfulde og tørre tider" (Kr.a 1875), hvor der side 320,
anm. 3 udtales, at „da landet var beboet, længe før torven naaede
sin nuværende mægtighed, kan man vente at finde træer fældede
af mennesket, selv dybt i torvlagene. Efter sigende skal der endog
findes tilspidsede og tilhuggede pæle nedrammede i under-
grunden under enkelte af vestlandets torvmyrer". Men fremfor
alle har oberstløitnant Ziegler gjentagne gange og mere indgaaende
været inde paa spørgsmaalet om myrpælene i sine „undersøgelser
i Romsdal 1891" (aarsb. for 1891), hvor han under meddelelser
fra Akerø prestegjeld omtaler, at der paa bunden af myr har
været fundet tilspidsede smaapæle, omtr. ^/g m. lange, spidse i
nederenden og tvert afkappede eller afraadnede i øverenden, med
^/^ — Vs ni-s indb^^rdes afstand. Angaaende pælenes anvendelse i
almindelighed kan han intet bestemt sige, men antager, at fremtidig
nølere granskning vil kunne vise, at disse pæle har spillet en
bestemt rolle under datidens kampe for tilværelsen.
Fra øen Tautra i Romsdalen omtaler Ziegler myrpæle, fundne i
hundredevis, spredt udover bunden (IV2 — 2 m. dybt) af torv-
myren, tilspidsede i nedre ende, firkantede, undertiden næsten tre-
kantede, ca. V2 ^- lange, 6 — 7 cm. i gjennemsnit ; saadanne pæle
var ogsaa fundne grundere, ved brydning af myr eller myrjord
til ager. Samtlige disse pæle var tildannede med egredskab. De
stod ofte lidt paa skraa i myren. Til gjærde eller andet
nutidsbrug antoges de umulig at kunne være anvendte; m3'rdan-
nelsen maatte være foregaaet ovenpaa, og efterat den øvre ende
af pælene stod i den daværende øvre myroverflade. Øens beboere,
der havde fæstet sig ved tanken paa en fortidens befæstningsmur
rundt den nærliggende høide øverst paa øen (se den nævnte med-
delelse af Ziegler af 1891 samt Zieglers og Saxlunds meddelelser
om Tautra i Vidsk. Selsk. Skr. for 1906), antog, at pælene paa
Tautra maatte være anvendte som „kastevaaben". Lignende, tre-
kantede m3Tpæle omtaler endelig Ziegler som fundne forskjellige
steder i Kvernæs paa Nordmøre, saaledes bl. a. ogsaa i nærheden
af en stenrøs, i hvilken der var fundet aske (?) og en spydspids af
flint. Pælene var tildels af hassel og havde en indbyrdes ligestor

No. 3] DE GAADEFL'LDE MYRPÆLE. 5

afstand af omtr. 20 cm. Paa ingen af de omhandlede pæle v^ar
der tagel vare.

Ziegler antager, at de „gaadefulde" pæle, som han kalder dem.
oprindelig maa have været betydelig længere, og at
den (oprindelig) fritstaaende ende af pælene er blevet brudt eller er
raadnet af i den daværende myrskorpe, og at dannelsen af det
ovenfor liggende myrlag er foregaaet fra da af og indtil vore dage
efter den maalestok, som de stedlige vegetationsforholde har hjemlet
adgang til. Han anser det ialfald for utvivlsomt, at disse pæle er
anbragte paa sit sted i m\Ten, forinden denne paa langt nær havde
naaet sin nuværende tykkelse. „Men i hvad øiemed er de
anbragte der", spørger han og giver samtidig et par anvisninger
til besvarelse af spørgsmaalet : Paa øen Tautra med dens „betæst-
ningsmur" (se ovenfor) antager han, at pælene med indbyrdes smaa
afstande kan være nedsalte som hindr in gsmiddel mod fiendt-
lige angreb („i lighed med, hvad der er foreskrevet som hindring.s-
middel i nutidens „passagére fortifikation" — for at holde en
angriber under forsvarerens beskydning ved stormanfald"). Og i
betragtning af det sikre fund af et flintredskab i stenrøsen i nær-
heden af de i Kvernæs fundne myrpæle antager han, at disse
pæle skriver sig fra stenalderen, og at de har omgivet
ildstedet og saaledes kan have dannet et lignende værn (som pæ-
lene paa Tautra) om det i forbindelse med ildstedet staaende
menneskehjem.

Og hvad angaar anvendelsen af de samme gaadefulde myrpæle,
nedsatte omtr. paa rad, antager Ziegler, at de ikke har været
benyttede til hegn for husdyr eller som forsvarsværk eller beskyt-
telsesmiddel (palissader), siden de er saa svage og har saa vidt
stor indbyrdes afstand. Han finder derimod, at pælenes hj-ppige
forekomst tyder paa en mere udstrakt anvendelse og antager, at
.,de er blevne benyttede under skjøtselen af den be-
drift, hvortil stenalderfolket var saa uvægerlig hen-
vist — til jagten — altsaa som fangstmiddel". Z. har
i Gudbrandsdalsfjeldene paatruffet bygverker (paa rad lagte stene),
som utvivlsomt godtgjorde, at dyret (renen) uvilkaarlig eller ved
drev blev tvunget til at passere visse faldgruber, og antager derfor.

H. SAXLUND. [1907

at de omtrentlig paa rad staaende myrpæle, som er fundne, kan
have været benyttede i forbindelse med hjortegrave som en slags
cul de sac. Hjorten søger nemlig — efter Ziegler — jevnlig myr-
lændt terræn „og maa formodes dengang at have været talrig ud-
bredt i disse kystegne og kan have ydet datidens kystfolk forholdsvis
samme uvurderlige bistand til livsophold og velvære, som renen
den dag idag ligeoverfor fjeldflnnen".

Sogneprest til Akerø (1798 — 1823) A. Høyem, som i Vidsk.
Selsk. Skr. for 1817 har givet en interessant fremstilling af sit
prestegjelds fornlevninger, hvilken fremstilling forøvrigt for et enkelt
punkts vedkommende (alterstenene) er berigtiget af B. E. Bendixen,
synes ikke at have kjendt til myrpælene. Han har ialfald ikke
omtalt dem. Men derimod har en senere sogneprest til Akerø
(1871 — 76), botanikeren Chr. Kaurin, fundet mjn-pæle, om han end
ikke derom, saavidt vides, har afgivet nogen offentlig meddelelse.
Kaurin fandt pælene v. for Akerø kirke, der, hvor prestegaardens
indmark ender. De var trekantede, nedentil tilspidsede, oventil
skraat afhugne eller afraadnede, af furu; de stod i en ring elier
kreds, pæl umiddelbart ved pæl, af omtr. 50 cm. s diameter — og
omtr. 60 cm. dybt i myren. (Naar det her og senere angives,
hvor dybt pæle er fundne, menes dermed afstanden fra pælenes
øverende til den nuværende jordoverflade). Min hjemmelsmand
saa pælene i Kaurins haand og ligeledes stedet, hvor de var fundne,
men kan forøvrigt ingen yderligere oplysning give om pæleringen
end den, at saavel Kaurin som han og mange med dem antog, at
ringen enten havde været ben^^ttet under holmgang (af kjæmpende),
eller ogsaa at pælene var smaagutlegepinder, nemlig et slags kaste-
vaaben. Gutter brugte nemlig i gamle dage, hvad der ogsaa af
andre gamle folk er mig meddelt, at tilhugge lignende trekantede
„pinder" eller „stikker", sterkt tilspidsede nedentil og skraat af-
huggede oventil ; naar de saa lagde en slig pinde f. ex. paa hugge-
stabben og gav den et kak med øxehammeren, kunde pinden med
sterk fart lig en pil fare horizontalt gjennem luften og, om den
var af haardt træ f. ex. ener, endog sætte sig fast i husvæggen.
Saa stor var kraften, takket være pindens eiendommelige form og
trykkets fordeling. Men denne forklaring paa myrpælenes anven-

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 7

delse holder neppe stik bl. a. af den grund, at myrpælene er saa
almindelig udbredte.

Det er nemlig ikke fra mindre end 41 forskjellige findesteder
af myrpæle, at jeg nu har meddelelser. Deraf 40 inden Akerø
prestegjeld. (Udenfor Akerø har jeg ikke havt anledning til at
sarnle meddelelser). Paa 5 af de 41 findesteder stod myrpælene
i ringe eller kredse, paa de øvrige steder undertiden i en slags
rad, men som oftest hulter til bulter uden paaviselig regel eller
orden. De er som oftest af furu, men undertiden ogsaa af hassel,
rogr (fundne paa Tautra), birk ('Aargaardsvik), ask (Uglvik), eg
og ener (Axelvold) ; efter dybden i myren at dømme synes løvtræ-
pælene at være ældre end furupælene. Dette gjælder dog ikke de
forøvrigt sparsomt, aller dybest fundne pæle (fra stenalderen?),
hvilke alle er af furu. Pælenes forekomst er meget almindelig.
Paa ydersiden af Otterøen (ca. 40 km. i omkreds), hvor jeg har
havt anledning til at foretage mere indgaaende forespørgsler efter
myrpæle, viser de sig saaledes al være fundne ved hver eneste
gaard (eller grænd), nemlig — fra nord mod syd — ved
Sundsbø (2 steder), Benset, Ræstad (2 steder). Rørset, Rakvaag
(5 steder). Raknæs, Raknæstangen, Uglvik, Axelvold og Misund
samt paa de nærliggende smaaøer Bolholmen (ved Sundsbø) og
Magerøen længere s. v. Desuden er myrpæle fundne paa Nord-
hegdal og Sørhegdal paa indersiden af Otterøen samt paa øen
Tautra (3 steder). Paa øen Gossen er de fundne: Paa Akerø
prestegaard (2 steder). Horrem, Smaage (2 steder), Solem (3 steder),
Aargaardsvik og Sæter. Fremdeles paa yderøerne Sandø (2 steder),
Finnø og Harø (4 steder) samt paa 'I'ornæs paa fastlandet. Det
er mig leilighedsvis meddelt, at myrpæle ogsaa er fundne saa vel
søndenfor som nordenfor (paa Søndmøre og Nordmøre), uden at
jeg dog har havt anledning til nølere at undersøge dette. Og stadig
faar jeg høre om nye steder inden Akerø, hvor myrpæle i tidens
løb er fundne. Man kan saaledes vente at høre om lignende fund
fra snart sagt hver gaard af tilstrækkelig ælde. Det synes efter
de stadig indløbende meddelelser om rent tilfældig gjorte fund af
myrpæle, som om disse pæle endnu maa forekomme i tusindvis
bare inden Akerø prestegjeld. Paa gaarden Rakvaag fandt saaledes

H. SAXLUND. [1907

en mand for endel aar siden saa mange myrpæle paa et forholdsvis
lidet omraade, at han kjørte hjem en hel „frauvogn" (gjødselkjærre)
fuld af dem og benyttede dem som brændsel. Men skjønt myr-
pæle findes ellers overalt i Akerø, er de dog — merkeligt nok —
endnu ikke paatrufne paa den fastlandsstrækning ved Julsundet,
som hører med til Akerø, og det, uagtet det der ligger mange
gamle gaarde (efter navnene at dømme) og det der findes nogle
gamle gravhauge; heller ikke noget stenalderfund er der gjort —
i modsætning til paa Otterø og øen Gossen — saavidt mig be-
kjendt, og neppe mange, om overhovedet noget fund fra bronce-
eller jernalderen. Men forøvrigt er altsaa udbredelsen af myrpælene
saa almindelig, at de maa have spillet en stor rolle i datidens
kamp for tilværelsen, som allerede af Ziegler fremhævet. Men
pælene har af folk i almindelighed været lidet paaagtede og ikke
anseede for at være af nogen betydning. Man har paa disse kanter
kaldt dem „pinder", „stikker", „bleier", „teiner", „kupæle" og „pile"
og slængt dem bort eller ogsaa taget dem hjem, tørret og brændt
dem. I disse træ fattige egne er saaledes mangen en mjq-pæl af
furu kommen godt med som brændsel. Ganske anderledes op-
merksom har man derimod været ligeoverfor oldsager af sten eller
metal. Det har derfor ofte været vanskeligt nok at faa rede paa,
om myrpæle overhovedet er fundne, siden der har været lagt saa
saare liden vægt paa deres forekomst; men nu er, ialfald her i
distriktet, en vis interesse for disse pæle vakt. Det er forøvrigt
rent tilfældigt, at myrpæle findes, nemlig ved spadning af torv paa
de tildels vidtstrakte myrstrækninger eller — lige saa ofte — ved
grøftegravning, jordbrydning og lignende i myrblandet jord (paa
indmarken). Pæle paa et og samme jordstykke kan saaledes fin-
des til høist forskjellige tider og af foiskjellige mennesker, hvilket
yderligere vanskeliggjør indhentning af paalidelige oplysninger om
pælenes forekomst.

Men forøvrigt stemmer alle beretninger om myrpælene i alt
væsentlig overens. De er gjerne trekantet tildannede, af kløvet
furutræ, staar ofte paa skraa, sterkt tilspidsede nedentil; de findes
som oftest i nærheden af gaarden (snart nede ved stranden som
f ex. ved Sørhegdal, snart høiere oppe), gjerne omtrent der, hvor

JSJO. 7] DE GAADEFULDE MYRP.ELE.

indmarken slutter og udmarken begynder, og sjelden eller aldrig
sammen med fururødder eller sten, altsaa paa saadanne steder,
hvor der ogsaa dengang, da pælene nedsattes, var myr eller aabne
pladse imellem skogteiger og bergrabber. Ellers er der nemlig i
myrene nok af fururødder, men ikke der, hvor pæle findes, hvorfor
det maa have sin egen grund, at pælene blev nedsatte netop der,
de nu findes, og ikke andre steder. At de derimod overhovedet
er bevarede, har vi vel myren at takke for. 1 nærheden af myr-
pæle eller helst under samme finder man dog undertiden løvtræ-
rødder.

Findere har forskjellige meninger om, hvad myrpælene har
tjent til : Somme mener, at de er pile, som er blevne staaende
igjen i myren, og som just derfor (som oftest) staar paa skraa
(ned mod sjøen?). fordi de er skudte eller kastede ud af en fiende,
som er kommen sjøveien. Andre antager, at de er nedsatte i
myren for myrens skyld, f. ex. for at „binde" denne eller som
underlag under bro, overgang eller lign. eller som stængsel for
kreaturer.

Men alt dette er umuligt! Thi er det noget, som landsfolket
slægtsled efter slægtsled lærer, saa er det at være praktisk med
hensyn til det, som vedrører dets daglige dont, og som forøvrigt
ikke er afhængigt af særegne kundskaber eller af videnskab og
opfindelser. Tilspidsede smaapæle kan saaledes ikke være anvendte
som bro-underlag. Heller ikke at indgjærde de mange og store
myrer er praktisk. Forøvrigt var vel nok ikke fædriften, ialfald i
stenalderen, noget, som skulde nødvendiggjøre anvendelse af gjerder
i saa stor udstrækning.

Efter at have hørt saa mange beretninger om fund af myr-
pæle var jeg selvfølgelig interesseret i at faa fat paa nogle af de
omtalte pæle. Og dette lykkedes snart og i en større udstrækning.
end jeg tra først af havde vovet at haabe.

De første 3 myrpæle erhvervedes fra den lille ø Magerø s. v.
for Otterøen. Blandt mange andre var disse pæle fundne i torv-
myren i nærheden af husene, l,r) m. dybt; de var som de aller-
tleste fundne furupæle \'el bevarede og tildannede paa den maade.
at en furustok var kløvet og den enkelte pæl derefter med et skarpt

10 H. SAXLUND. [1907

egredskab tilspidset nedentil paa 3 sider. De stod lidt paa skraa
og var afraadnede i den øvre ende. Pælenes længde var forskjellig
(20 — 35 cm.). I aarenes løb er der fundet mangfoldige lignende
pæle paa samme myr, alle kun nogle faa meter over havet og
ikke langt fra sjøen. Sammesteds blev der ogsaa i sin tid i myren
fundet en grovt forarbeidet, udhulet kop af træ, ca. 20 cm. i dia-
meter ; den blev benyttet til at have hønsemaden i og ødelagdes
snart! Paa Magerøen er der ogsaa flere gravhauge (af sten). De
fra Magerøen erhvervede myrpæle vil sammen med det hele af mig
erhvervede myrpælmatenale i sin tid blive Trondhjems videnskabs-
selskab tilstillet.

Derefter erhvervedes 4 lignende furupæle fra Uglvik paa Otter-
øen. De blev fundne ved jordbrydning i seig myrjord („mosemyr")
i nærheden af gaardens huse. Senere blev 37 furupæle fundne paa
samme sted. Ogsaa disse erhvervedes. Pælene stod 30 — 10 cm.
dybt, lidt paa skraa, langs den noget ophøiede del af jordsmonnet
i retning ø — v. paa et omraade af ca. 60 m.s længde og 20 m.s
bredde. Bunden under myrjorden bestod af grov sandgrus; men
pælene stod ikke hek nede paa bunden, hvad forresten heller ikke
Magerø-pælene gjorde. Der, hvor pæle fandtes, var der ikke sten
i jorden ; men ellers i nærheden var der sten. Findestedet ligger
temmelig høit over havet, men ikke langt fra sjøen.

Fremdeles erhvervedes ialt 16 pæle, fundne paa øen Tautra.
De blev fundne øverst paa øen (ca. 70 m. o. h.) i en torvmyr
lige ved husene; i samme myr er der i aarenes løb fundet i 100-
vis af myrpæle. 4 af de nu erhvervede er af furu, hvoraf 1 er
særlig lang (60 cm.), resten af rogn og hassel (begge træsorter til-
dels med barken paa). 1 rognepæl tog jeg selv ud af myren; den
stod paa skraa, 60 cm. dybt, og hørte med til en samling løvtræ-
pæle, som stod i en halvkreds (af et par meters diameter). Samt-
lige løvtræpæle var dog meget medtagne af tidens tand og sterkt
afraadnede oventil; forøvrigt var de ogsaa meget korte, enkelte
bare som smaa træfliser (10—15 cm. lange); rognepælene var til-
spidsede ved ét enkelt kraftigt hug (paa skraa); samtlige løvtræ-
pæle var tildannede af helt (ikke kløvet) træ til forskjel fra furu-
pælene, som alle var tildannede af kløvet træ. Furupælene stod

No. 3] DE GAADEFL'LDE MYRP.ELE. ] J

(paa skraa) i nærheden af løvtræpælene (nogle meter borte), men
var af betydelig større længde og stod desuden ikke fuldt saa dybt
(ca. 50 cm.) som løvtræpælene (ca, 60 cm.). Disse sidste synes
derfor at være først nedsatte i myren. Men samtlige pæle var til-
dannede med øxe. Paa Tautra er fururødder overhovedet ikke
fundne, saa furu til pæle maa være hentet fra et andet sted. Ved-
kommende myr, hvori pælene fandtes, synes en gang i tiden at
kunne have dannet et lidet tjern; sammesteds er ogsaa fundet en
ca. 1 m. lang legebaad (udhulet af en furustamme) samt en træ-
brikke og et stykke af en aare(?). Se Zieglers og Saxlunds ind-
beretning i Vidsk. Selsk. Skr. for 1906. Med hensyn til pælenes
plads i myren syntes der — med undtagelse af den nævnte halv-
kreds af pæle paa Tautra — , som om ingen bestemt regel eller
orden er bleven befulgt hverken paa Magerøen, Uglvik eller Tautra,
ligesaalidt som paa andre findesteder af pæle. Herfra danner dog
endel pæle, fundne nedsatte i ringe, en bestemt undtagelse.

lait er hidtil o saadanne ringe fundne, uden at dog nogen af
de dertil hørende pæle er taget vare paa. En af disse ringe var
den foran omhandlede, af sogneprest Kaurin paa Akerø prestegaard
fundne ; i dennes nærhed blev der forøvrigt senere hen ogsaa fundet
myrpæle enkeltvis. En anden ring var fundet paa Smaage paa
øen Gossen; den var ca. 3.5 cm. i diameter og bestod af furupæle;
dybden kjendes ikke. Fremdeles er en ring af ca. 1 m.s diameter
fundet paa Solem paa samme ø; den bestod af birkepæle, som
stod ca. 2 m. dybt i torvmyren, med en større furupæl inde
i ringen, men ikke netop i centrum og muligens lidt mindre dybt
i myren end birkepælene; disse stod 10 — 15 cm. fra hinanden; i
nærheden laa en 2 — 3 m. lang, tynd furustok, men om netop i
samme dybde, vides ikke ; og enkeltvis blev myrpæle fundne rundt
om i nærheden. Paa Tornæs i Frænen er ligeledes en ring af
myrpæle fundet, ca. 50 m. o. havet, et stykke vei fra sjøen; i
midten af denne ring var der en svær furu rod (eneste exempel
hidindtil paa fururod umiddelbart ved og omtrent i samme dybde
som myrpæle). Pælene var af furu og af den almindelige form;
de stod ca. 1 m. dybt rundt om fururoden i en afstand af 50 — 100
cm. fra denne, paa den ene side (mod n.) med en større indbyrdes

12 H. SAXLUND. [1907

afstand (ca. 60 cm.) end paa den anden side mod s. (ca. 30 cm.).
P'ururoden viste spor efter at have været brændt, hvad pælene
derimod ikke gjorde, hvorfor man vistnok maa kunne antage, at
pælene er nedsatte i jorden, efterat det svære furutræ var brændt.
Den merkeligste ring eller kreds af pæle er dog den, som 1898
ved jordbrydning blev funden paa gaarden Sæter paa øen Gossen
(alle ringe af myrpæle, som hidtil er fundne, skriver sig fra øen
Gossen eller det nærliggende sted Tornæs i Frænen, hvilken om-
stændighed muligens kan tyde paa en bestemt, lokal fremgangs-
maade med eller benyttelse af myrpælene). Ringen paa Sæter
dannede en stor, ca. 12 m. lang ellipse (retning n. — s.) og bestod
af ca. 60 furupæle, større og mindre, trekantet tilspidsede, staaende
lidt paa skraa, 15—20 cm. fra hinanden, idet dog enkelte pæle
syntes at mangle, 50 — 60 cm. dybt i seig myrjord. Ellipsen havde
en ;,aabning", ca. 2 m. bred, mod v., hvor pæle ikke fandtes, og
hvor jordsmonnet efter vedkommende finders og eiers bestemte
udsagn og formening var — i samme dybde som pælenes øver-
ende — meget fastere („tiltraakket som paa en vei") end ellers
rundt omkring. Inde i ellipsen var der nogle rader med myr-
pæle i samme dybde og med omtrentlig samme indbyrdes afstand.
Hele ellipsen dækkede omtr. V4 rnaal jord og saa saaledes ud, som

fig. 1 viser.

Fig. 1.

V.

Ellipsen var ikke aldeles symetrisk dannet. Den laa under
bakkekanten (mod v.), men dog paa den høieste del af myren,
ligesom „ved bredden" af samme, som finderen udtrykte sig.

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 13

Saavel denne ring som alle de andre ringe laa temmelig høit over
havet (optil 60 — 80 m.) og heller ikke ganske nær sjøen, men paa
den anden side ikke langt fra husene. Beskrivelsen af Sæter-ringen
har jeg fra 2 forskjellige personer, som havde anledning til at se
ringen, idet de begge brød jord paa samme sted.

Men der blev ikke taget vare paa disse ring-pæle. Derimod
erhvervedes 3 af de almindelige furupæle fra Raknes paa Otterøen.
Disse pæle var fundne i et „muldtag", 1 m. dybt. De stod meget
paa skraa (med spidserne ned mod afhældningen mod sjøen i nord),
temmelig høit over havet og ikke ganske nær sjøen. De var af
furu og trekantet tilspidsede nedentil.

Forekomsten af ringe eller kredse af myrpæle og disses be-
liggenhed i nærheden af — som det synes — gammel bebyggelse
(paa eller nær indmarken) bragte mig paa den tanke, at myrpælene
kunde have noget med datidens religiøse kultus at gjøre, at de
f. ex. skulde tjene til en slags beskyttelse for hjemmet mod onde
magter, eller at de stod i en eller anden forbindelse med nærlig-
gende gravhauge eller lignende. Denne antagelse har jeg dog nu
maattet absolut forkaste.

Men før jeg gaar videre, vil jeg kortelig sammenligne de er-
hvervede myrpæle af furu (se fig. 2)*): Ingen af dem er af helt
træ. De er alle mere eller mindre grovt tildannede, hvortil skarpt
og — som det undertiden synes — temmelig smalt redskab har
været benyttet. Længden er meget forskjellig, fra 60 cm., 52 cm.
og ned til 21 cm. Somme er ganske tynde, andre derimod tem-
melig tykke og klumpede og da helst tilspidsede rundt omkring
(nedentil), medens det forøvrigt synes at være en eiendommelighed
ved de fleste myrpæle af furu, at de (nederst) ikke er tilspidsede
paa den ene side (som altsaa har sin naturlige kløvningsflade), men
kun paa de 2 (3) andre sider. Dette kan være gjort for at faa
pælene lettere til at gaa paa skraa ned i myren ; men mere herom
senere. Enkelte pæles tilspidsning minder om en baadstevn. Til

*) Fotograliapparatets linse har bevirket, at størrelsen af de paa dette og
de øvrige fotografier forekommende myrpæle m. m. er noget forrykket,
idet nemlig de pæle, som staar i yderkanten af fotografierne, er blevne for
smaa i forhold til de pæle, som staar i midten af samme.

14

H. SAXLUND.

[1907

tilspidsning af flere har et vistnok meget skarpt redskab været be-
nyttet. Af enkelte snit synes det, som om vedkommende redskab

ikke har været bredt. Men redskabet har undertiden ikke været ført
med den fornødne kraft, eller ogsaa har forarbeideren ikke havt til-
strækkelig færdighed i at behandle det, siden der er fremkommet saa

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 15

mange mislykkede eller klodsede hug under tilspidsningen, medens
andre pæle derimod er tilspidsede af et menneske, som raadede
baade over kraft og øvelse. Et par pæle er noget tilspidsede og-
saa i den øvre ende. Forøvrigt er samtlige pæle mere eller min-
dre afraadnede i den øvre ende, saa det, hvad den del af pælene
angaar, er vanskeligt at finde noget sikkert ud af dem. Men dog
ser man, at enkelte af pælene, som er mindst afraadnede oventil,
har tydeligt merke efter en tildels lang kløft i øver-
enden (se fig. 2, de 6 pæle til venstre), og at andre, tiltrods for,
at de er mere afraadnede, dog har en antydning til en saadan
kløft, medens derimod størsteparten af pælene er for meget raadne i
øverenden til, at man kan se, om de fra først af har havt nogen
kløft eller ei. Hvad forøvrigt angaar de nævnte pæle med blot
antydning til kløft, saa er derved at merke, at f. ex. torvspaden
eller en almindelig spade k a n have truffet pælen saaledes, at denne
paa den maade har faaet en kløft ; men isaafald skulde dog en
saaledes frembragt kløft paa grund af snittets form og farve let
kunne kjendes ud fra en oprindelig kløft.

Ved paany at spørge samtlige findere af myrpæle fik jeg vide,
at endel af de paa Bolholmen fundne pæle var brændt i øver-
enden og saaledes i denne ende ubeskadigede af
raaddenhed. Disse pæle havde samtlige en med øxe
frembragt kløft i øverenden, saaledes at stundom endog
en liden vedtap (efter udhugningen af kløften, foretagen ved 2 hin-
anden krydsende hug) sad igjen. Desværre har jeg ikke kunnet
erhverve nogen af de saaledes brændte pæle; men min meddeler
er en fuldt paalidelig mand og som gammel jæger en skarp iagt-
tager af naturens hemmeligheder. Og desuden er der ogsaa paa
de nærmestliggende gaarde Sundsbø, Benset og Ræstad fundet pæle.
hvoraf enkelte har været brændte i øverenden, men om de havde
kløft eller ei, blev ikke paaagtet. Ellers er ikke pælene brændte i
øverenden. Paa Bolholmen og de nævnte gaarde paa nordsiden
af Otterøen synes det derfor, som om man med hensyn til myr-
pælene har benyttet en særegen lokal fremgangsmaade ved tildels
at brænde dem i øverenden (forat de bedre skulde bevares).

Pælene synes gjennemgaaende ikke at være nedsatte der, hvoi'

16 H. SAXLUND. [1907

myren er dybest eller blodest; de staar tvertimod helst der, hvor
myren er mindst blød, saa at sige paa kanten eller bredden af
mj'ren eller ogsaa der, hvor terrænet er lidt ophøiet Ved Sundsbø
har man fundet myrpæle i forskjellig dybde paa et og samme sted,
hvad der synes at tyde paa, at disse pæle er nedsatte til forskjellig
tid og med saa lang tids mellemrum, som det mellemliggende myrlag
har trængt til at dannes. Det er ikke saa ofte, at pælene staar
helt nede paa bunden af myren: denne maa isaafald være noksaa
grund. \'ed et af findestederne paa gaarden Rakvaag paa Otterøen
stod furupælene, 35 cm. dybt, i retning v. — ø. nedimod Rakvaag-
vandet, i en længde af ca. 25 m. „som efter et gjerde" ; de blev
fundne ved grøftegravning, og pæle kan saaledes godt tænkes
endnu at staa i jorden ved siden af grotten, saa nogen sikkerhed
for, at disse pæle er rester efter et gammelt gjerde, som finderen
antog, er det ikke, saa meget mindre som der var en myrdannelse
af hele 35 cm. s tykkelse ovenover pælene. Og paa den tid, da
pæ'lene nedsattes, var vel eiendomsforholdene og lignende ikke
saaledes udviklede paa disse øer, at man var nødt til at sætte op
ialfald grændsegjerder. Anderledes derimod paa gaarden Nordhegdal
paa samme o, hvor man blot i en dybde af nogle faa cm.
oftere har paatruffet afraadnede rester af gjerdestaur, virkelig hel,
rund staur — helst af ener, som i gamle dage med forkjærlighed
benj'ttedes til gjerdefang; disse rester viser, hvorledes gaardens
indmark stadig er udvidet opover fra sjøen af. Men uafhængig
af disse gjerde rest er har man paa samme gaard ogsaa fundet
virkelige myrpæle af furu. ca. 70 cm. dybt, paa den forholdsvis
tørreste del af „aakermyren" (myrjorden) paa indmarken; disse
pæle stod i en slags rad s. — n., dog med en liden sving i den ene
ende af raden. Og paa gaarden F'anghol paa fastlandssiden af
Julsundet, hvor myrpæle, som nævnt, hidtil ikke er fundne, er der
ogsaa ganske grundt i myrblandet jord paatruffet lignende re-
ster af gjerde som paa Nordhegdal ; disse rester var ogsaa af helt
træ, men af furu. Og nogle pæle (ligeledes af helt træ), som
Trondhjems \'idenskabsselskabs oldsamling har erhv'ervet fra det
Trondhjemske, minder mig ogsaa mest om gjerdestaur, saa det er
ikke udelukket, at endel af de af Undset omhandlede, men af ham

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 17

selv ikke seede staure virkelig har været gjerdestaur, nemlig de,
som stod ganske grundt, medens derimod andre af de af Undset
omhandlede „staure", sorn stod dybere, sandsynligere har været
af de egentlige myrpæle.

Men hvad har da myrpælene været benyttede til? Deres tal-
ri^ed og store udbredelse peger bestemt, som af Ziegler først
fremholdt, i retning af, at de har havt betydning for fortidsbefolk-
ningens daglige liv. Og naar man nu ved, at det, som denne be-
folkning væsentlig levede af, var jagt og fiskeri, kommer man
uvilkaarlig til indenfor dette omraade at søge bes*varelse paa spørgs-
maalet om myrpælenes anvendelse. Men dengang som nu: .Skal
man drive „jagt" som næringsvei, vil man — for at faa noget
større udbytte — gribe til at benytte fangstindretninger, idet brugen
endog af de mest moderne skydevaaben i længden ikke kan maale
sig, hvad udbyttet angaar, med f. ex. snarefangst. Og for dem,
som bare havde pil og bue, gjaldt vel dette i endnu høiere grad,
selv naar den tids ganske anderledes store vildtbestand i sammen-
ligning med nutidens tages med i betragtning. Man kunde derfor
tænke sig myrpælene anvendte som underlag under en eller anden
fangstindretning, saaledes at der f. ex. mellem de over jorden
staaende pæle var anbragt fuglesnarer eller lignende. Thi fore-
komsten af myrpæle, f. ex. paa den ganske lille ubeboelige »Bol-
holmen" udenfor Otierøen og den ligeledes lille, om end beboede
Magere? udelukker al tanke paa pælenes anvendelse
ved fangst af større dyr som f. ex. hjort. Det samme gjør
ogsaa pælenes smekkerhed m. m. Pælenes ujevne form og ringe
størrelse udelukker ogsaa tanken paa deres anvendelse som palli-
sader, pile og lignende.

Fuglevildtet var vistnok i gamle dage ganske anderledes
talrig forekommende end nu, og da især trækfugle og af disse
igjen Hangs kysten; vadefugle og forskjellige sorter ænder. Gamle
folk kan jo berette om et storartet fugleliv for ikke længer end en
50 aar tilbage. Men selv nu har jeg paa de yderste øer enkelte
aar seet vældige flokke af snepper, heiloer, viber og andre trækfugle.

Men her ude ved kysten paa de aabne, flade myrstrækninger
vilde det paa grund af det haarde, stormfulde veir ikke være

2

18 H. SAXLUND. [1907

praktisk at benytte snarer, som var frithængende. Endog inde i
forholdsvis lune plantninger og lunde klarer saaledes den slags
snarer sig daarligt paa disse kanter af landet. Tanken paa frit-
hængende snarer i forbindelse med myrpælene maa derfor opgives.
Imidlertid fik jeg fra gaarden Uglvik paa Otterøen, hvor før,
som nævnt, 4 -f- 37 af de almindelige, afraadnede furupæle var
fundne, besked om, at der ca. 100 m. fra furupælene var fundet
8 myrpæle, som ikke var afraadnede. Jeg tog derhen og
erhvervede den ene af pælene, som endnu var i behold. Efter
optagelsen blev den brukket i to dele, men er nu sat sammen
igjen. Alle 8 pæle havde været ligedanne. De var 32 cm. lange,
2 cm. tykke, af furu, runde helt ned, tildannede med stenredskab
(som det syntes), meget for-sig-gjorte, afpudsede, for holdbarhedens
skyld nedentil brændte, med ujevnt tversnit i øverenden (som efter
stenredskab) og udmerket godt bevarede. Den erhvervede pæl
var derfor endnu, som den fra først af havde været,
dengang den blev nedsat i myren, og det mest karakteri-
stiske ved den var en „hals" eller et indsnit IV2 — 2 cm. fra
øverenden (se fig. 3, pæl nr. 3 fra venstre). Hullet syntes at have
været bestemt til deri at binde fast en tynd snor eller noget lig-
nende. Alle 8 pæle forklaredes at have havt saadan „hals". Pæ-
lene stod i myrblandet jord, 70 cm. dybt, lige ved den efter bygde-
traditionen ældste gaard paa Uglvik. Men i mands minde er der
netop fra det samme sted bortkjørt et muldlag, ca. 1,5 m. dybt,
saaledes at disse pæle oprindelig (d. v. s. for et par mandsaldere
siden) stod 0,70 + 1,5 m. dybt (tiis. 2,20 m.). I aarenes løb er
henved 100 lignende pæle fundne paa samme sted, oplyser gaar-
dens eier ; de er alle, med undtagelse af den ene erhvervede, bort-
kastede; men der er haab om senere at gjenfinde de 7 nylig
fundne, som under jordbrydningen blev kastede ned i jorden igjen.
Og i et lidet stykke jord ved siden, som heller aldrig har været
opbrudt, er der ligeledes haab om at finde endnu flere af disse
merkelige pæle. Forøvrigt var det altsaa kun derved, at det op-
rindelige jordlag over pælene var bleven formindsket ved bortkjøring
af muld, at disse pæle blev paatrufne, hvorfor man andre steder
neppe kan vente at træffe paa stenalderpæle i den store udstræk-

No. 3]

DE GAADEFULDE MYRPÆLE.

19

ning som her, idet man ikke kommer dybt nok ned. Findestedet
ligger høit (ca. 80 m. o. h. og ca. 500 m. fra sjøen) paa den syd-
ligste og høieste del af en af bergknauser omgivet stor myr, som

bo

skraaner jevnt nordover og tilslut samler sig i en liden dal med
en liden bæk; stedet ligger et par meter lavere end findestedet
længere mod ø., hvor de 4 + 37 furiipæle blev fundne, men paa
samme myr. 4 af de 8 pæle fandtes staaende paa rad med lige

20 H. SAXLUND. [1907

stor afstand fra hinanden (8 — 10 cm.), de øvrige derimod spredt her
og der. Alle stod de saa meget paa skraa (i en vinkel paa op til 70°
med jordoverfladen), at de mere laa end stod i myren. Dette har
gjort sit til, at de var aldeles ubeskadigede ogsaa i øverenden, som
om de skulde være nedsatte i m3Ten den dag igaar; de har nemlig
(paa skraa) været saa dybt nedrammede som muligt; myren har
derpaa lukket sig over dem, og de har været bevarede indtil nu
gjennem muligens aartusinder. Datidens folk havde mere besvær
med at faa tildannet sine pæle end f. ex. jernalderens mennesker,
hvorfor de ogsaa har taget bedre vare paa dem, medens derimod
senere tiders folk har havt bedre redskaber til at tildanne sig myr-
pæle med og derfor ikke har gjort sig særlig umag med sit arbeide
med pælene eller været saa forsigtige med dem, idet de kunde
hugge sig pæle i 100-vis, eftersom de i øieblikket trængte.

I nærheden af de 8 pæle blev der ogsaa samtidig fundet en
myrpæl af ask(?), som ogsaa er erhvervet. Men den er desværre
afraadnet oventil. Den er rund, for-sig-gjort, sterkt tilspidset nedentil
og med undtagelse af øverenden vel bevaret. Forøvrigt var det
ikke muligt at faa rede paa de nærmere omstændigheder ved dette
fund, om denne askepæls dj^bde i forhold til de andre 8 pæle af
furu m. V. Fig. 3, 4de pæl fra venstre, viser, hvorledes denne
pæl ser ud.

De ved Uglvik fundne ikke afraadnede myrpæle godtgjør
sammen med de paa „Bolholmen" fundne ligeledes ikke af-
raadnede, men i øverenden brændte pæle, at myrpælene op-
rindelig ikke har været lange, som før antaget, men der-
imod af den længde, som de i sin nuværende fundne tilstand har,
dog saaledes, at de allerfleste af dem er blevne mere eller mindre
raadne og beskadigede i øverenden ved oprindelig at have havt
denne ende staaende oppe i den daværende jord (myr)-overflade.
I samme retning peger tilstedeværelsen af kløft i øverenden af endel
af de bedst bevarede furupæle samt antydning til lignende kløft i
andre mindre vel bevarede furupæle.

Jeg antager derfor, at myrpælene ikke har havt nogen ovenfor
jordoverfladen frit staaende del, men at de har havt fodsnarer
befæstede til sig og derpaa er blevne nedrammede i myren til fangst

JsJo. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 21

specielt vaar og høst af vadefugle og forøvrigt ogsaa af andre
fugle som f. ex. svømmefugle (ænder, maager og lign.). Da for-
staar man ogsaa, hvortil kløften i øverenden skulde tjene, nemlig
til at træde snaresnoren ned i, efterat man havde slaaet f. ex. en
knude paa samme, saa snaren ikke skulde rives løs. Og da
bliver ogsaa pælenes skraastilling forklarlig, idet denne skulde gjøre
sit til, at endog smaa pæle af større fugle, som blev fast, ikke
lettelig kunde rykkes op. Og fra min virksomhed som prest i
Finmarken (Karasjok) erindrer jeg, at smaagutterne der brugte
fodsnarer til fangst af snespurv, idet de paa barflækkene om
vaaren satte ud fodsnarer (horribile dictu!) i 100 vis, fastbundne
til noget tungt (en lem af træ eller lign. ; anvendelse af nedram-
mede pæle hindredes af tæle i jorden); derpaa lagde de græsfrø
rundt som lokkemad; saa laa de selv paa lur og tog spurven,
saasnart den blev fast. Og andre steder skal ogsaa fodsnarer
være anvendte, saaledes f. ex. i Lofoten og i Lyngen, hvor fod-
snarerne befæstes til lidt tunge, lange stokke. I nærheden af Solem-
ringen (af myrpæle), hvor forøvrigt ogsaa pæle fandtes enkeltvis,
laa der, som foran nævnt, en lang, tynd furustok.

Benyttelsen af pælene til fodsnarer forklarer ogsaa pælenes
almindelige forekomst ved „bredden" af myrer eller senere opfyldte
smaatjern eller langs den noget ophøiede, mindst bløde del af
myren, paa hvilke lokaliteter man nemlig særlig paatræffer myrpæle.
Fremdeles bliver da pælenes optræden uden nogen bestemt regel
eller orden forstaaelig, idet pælenes pladsering kun blev afhængig
af terrænets beskaffenhed og jægerens større eller mindre forsyning
af pæle med tilbehør. Og endelig faar man da ogsaa forklaring
paa den omstændighed, at enkelte myrpæle, som foran nævnt, er
tilspidsede af mennesker, som ikke raadede over tilstrækkelig fær-
dighed eller kraft til at føre øxen, idet det vel ofte blev de hjemme-
værende børn eller hustruen, som stelte med fuglesnarerne, medens
husbonden selv var ude paa langfærd eller havde andet vigtigere
fore. Og pælenes forekomst i nærheden af husene er ogsaa for-
staaelig. Med snarerne paa „Bolholmen" kunde man fra den nær-
liggende gaard Sundsbø godt holde oic ; tværs over det småle sund

22 H. SAXLUND. [1907

kunde man godt se fuglen øverst oppe paa øen, hvor pæle er
fundne, flakse, naar den blev fast.

Og til min glæde erhvervede jeg saa en eiendommelig myrpæl,
funden paa Sandø (14 km. udenfor Otterøen). Denne pæl stadfæster
end yderligere fodsnaretheorien. Den blev funden ved jordbrydning,
40 cm. dybt, paa bunden af myren (i brun myrjord). Den er af
furu, 36 cm. lang, ikke rund, mere firkantet, dog noget afrundet
paa 2 sider, 3 cm. bred og ikke afraadnet, men havende sin
oprindelige længde. Den er vistnok forarbeidet med stenredskab,
er paa samme tid baade klodset og vel tildannet, har mangfoldige
smaa hak og hug, særlig nedentil, hvoraf et par er hule som
efter en stenmeisel. Den er sterkt tilspidset nedentil. Men
det mest eiendommelige ved den er dog, at den l^/gcm. fra øver-
enden har et klodset tildannet hul tvers igjennem, passende
til en tynd snor; hullets indgang er noget firkantet, udgangen paa
den anden side derimod mere aflang; dets diameter er en snau
centimeter (se fig. 3, 5te pæl tilvenstre). Pælen er af furu, og træet
har været meget stort; det ser man af aarringene i pælens øver-
ende. Den er overmaade godt bevaret, men har efter jordens be-
skaffenhed en noget lysere farve end de almindelige, i blødere myr
fundne pæle. Findestedet ligger kun 7 m. o. h., og afstanden
fra sjøen er ca. 150 m. Paa Sandø har der ikke voxet furu. En
lignende pæl var samtidig fundet lige i nærheden, men var bleven
kastet ned i jorden igjen. Det er dog haab om senere at kunne
gjenfinde og erhverve ogsaa denne.

I samme høide over havet, omtr. lige langt fra sjøen og i
omtr. samme dybde (ca. 48 cm.) fandtes en dag, jeg var paa
Sandø, ca. 250 m. ø. for det sidst nævnte findested ved jordbryd-
ning paa hjemmejorden en myrpæl af en ny eiendommelig form
liggende horizontalt nede i myren. Den var af furu og ikke af-
brukket eller afraadnet, 32 cm. lang, og havde 5 cm. fra
øverenden et indsnit paa 2 sider, hvoraf det ene indsnit
dannede en hage, saaledes som fig. 4 a udviser, hvor man ser
pælen fra 2 forskjellige sider. Indsnittene var uregelmæssige. Disse
syntes at være bestemte til deri at binde en snare, snor ell. lign.
Den øverste del af pælen (d. v. s. ovenfor indsnittene) var 3- kantet

No. 3]

DE GAADEFULDE MYRPÆLE.

23

med 2—2,5 cm. s sider og en skarp eg „bagud" (paa den side
nemlig, hvor det største indsnit, dannende hagen, var). Fra ind-
snittene og nedover var pælen rundagtig; den tyknede først lidt
til i bredde (2 cm.) for saa jevnt at aftage indtil spidsen. Saa-
længe den var fugtig, kunde man se forskjellige snit, som syntes
sikkert at være gjorte med stenredskab; denne pæl havde ogsaa
endel umotiverede snit i sig her og der, og indsnittene var desuden
meget uregelmæssig anbragte. Efter indtørringen sees ikke alt
dette saa tydelig, som da pælen var utørret. Furuen har været
stor. Andre myrpæle — men om netop af samme sort, vides ikke

Fig. 4 a.

Fig. 4 b.

af vedkommende findere — er paa samme sted i aarenes løb
fundne, men ikke tilvaretagne.

Stenalderfolket maa vistnok have færdes ogsaa ude paa Sandø,
som dog paa alle kanter er omgivet af aaben sjø, og hvor jevnlig
storm og uveir vanskeliggjør al samfærsel. Stenalderfolket maatte
derfor have havt forholdsvis gode farkoster til sin raadighed, selv
om man vel kan tænke sig, at man dengang udsaa sig ret god-
veir til at fare i.

Fra gaarden Harnes paa Harøen, som ogsaa ligger langt ude
i havet, har jeg erhvervet en desværre oventil afraadnet, 4-kantet,
nedcntil med exe tilspidset myp^cl af furu ; denne var bleven

24 H. SAXLUND. [1907

fundet over 2 m. dybt, 6—7 m. o. h. og ca. 500 m. fra sjøen.
Pælen stod med spidsen nede i brunlig sand lige ved en løvtrærod
og havde over sig, saaledes som profilridset udviser, først et lag,
ca. 63 cm. tykt, bestaaende af „taretorv", over dette et ca. 20 cm.
tykt lag af hvid havsand, blandet med smaasten, og endelig over
dette igjen et ca. 1,26 m. tykt lag af almindelig torv.

~ Jordoverfladen.

ca. 126 cm. alm. torv.

Pælen. }

ca. 20 cm. hvid havsand.

ca. 63 cm. taretorv.

Brunlig sand.

En (ubestridelig) tiløxet myrpæl i denne dybde og med saa-
danne lag over sig er ganske merkelig og giver formentlig vink
til bedømmelsen af saavel landets hævningsforholde som torvmyrens
væxt. Pælen er 39 cm. lang, 5 cm. bred og vel bevaret (se fig. 2,
pælen længst tilhøire).

Finderen af Sandø-pælen med hullet havde meddelt, at han
ca. 3 m. fra findestedet for den erhvervede stenalderpæl i samme
dybde havde stødt paa „som en tynd hesjestaur", hvoraf han brød
af et lidet stykke, 10 — 12 cm. langt og 3 — 5 cm. efter hele længden
lige bredt, ikke tilspidset, men tvert i enden. Jeg lod grave i jorden
paa det angivne sted og fandt den formodede staur, som viste sig
at være en liden kølle af træ, 36 cm. lang og paa det tykkeste
6,5 cm. bred, paa det smaleste 3 cm. Se fig. 3, længst tilhøire.
Den laa horizontalt, 40 cm. dybt. Den var dannet af hel (ikke
kløvet) furu og havde været benyttet til at slaa med, idet den
11,5 cm. fra den tykkeste ende var i høi grad (rundt omkring)
slidt, saa kvisterne i træet stod frem. Der, hvor køllen var slidt,
var den ca. 5 cm. bred (tyk), og det slidte sted var ca. 7 cm.
langt; nedenfor det sted var den atter tykkere, indtil den smalnede
af nedimod haandtaget, hvilket den første finder imidlertid, som
nævnt, havde brudt af. Køllens oprindelige længde, iberegnet det

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 25

afbrudte stykke af haandtaget, skulde altsaa være 10 — 12 -j- 36
cm., tiis. 46—48 cm. Før køllen var tørret, syntes det, som den
kunde have været tildannet med stenøx eller stenmeisel, idet nemlig
et par af snittene i øverenden var hule; men efterat den nu
er indtørret, er det vanskeligere at kunne iagttage dette. iMen
dens forekomst lige dybt som stenalderpælen og nær denne synes
at pege i retning af, at ogsaa køllen er fra samme tidsalder som
pælen og ikke usandsynlig har staaet i en eller anden forbindelse
med pælen. Den kan saaledes have været benyttet ved tildannelsen
af pælene (med stenmeisel eller stenøx) eller ogsaa til at nedramme
pæle med og er saa bleven liggende igjen i nærheden af pælene ;
isaafald maa vedkommende fangstmand have ligget paa knæ eller
bøiet sig ned, naar han har benyttet køllen, idet denne nemlig har
sit slidte sted saa vidt langt fra øverenden, at et menneske kun
i bøiet stilling under nedramning af en pæl kunde komme til at
slide paa køllen netop paa det sted. Som værge har køllen ikke
kunnet være brugt; dertil er den for liden og spæd, ligesom dette
heller ikke passer med dens eiendommelige slitage. Man merke
sig forøvrigt, hvad Undset, som foran nævnt, meddeler om fund,
bl. a. af en „kølle" (?) og „nedrammede, i enden regelmæssig til-
spidsede" myrpæle (ved Stavanger).

Men endnu er der meget igjen at grandske med hensyn til
myrpælene og deres anvendelse. F. ex. hvadslags snaremateriale
der er brugt, om af tarmer, traad, tynde rødder eller andet. Og
om der i forbindelse med disse pæle anvendtes ogsaa noget andet
over jorden, f. ex. stokke eller lign., hvad jeg ikke er utilbøielig
til at antage. Man merke sig nemlig de af Undset nævnte forar-
beidede træstykker, en tildannet furustok m. m. samt den ved
Solem-ringen fundne lange og tynde furustok.

Og de gaadefulde ringe af myrpæle kan jeg ikke tilstrækkelig
forklare, men antager dog, at ogsaa de har været fuglefangst-
indretninger eller ogsaa noget til sikring af allerede gjort fangst.
Rigelig tilgang af vildt f. ex. i træktiden har kanske nødvendiggjort
benyttelse af særegne opbevaringssteder for levende vildt. Som
fælder kan dog ringene neppe været brugte, heller ikke som plads
for lokkefugle, men muligens som indhegning om fugle, hvis vinger

26 H. SAXLUND. [1907

har været klippede (som man undertiden bruger den dag idag).
Isaafald har pælene i saadanne ringe oprindelig været
længere og rukket et godt stykke op over jordover-
fladen. I Karasjok har jeg seet graagaas tjoret til en enkelt pæl.

Iheletaget er der endnu altfor lidet materiale af saavel fundne
myrpæle som afgivne meddelelser, til at man kan faa fuldt rede
paa fangstmethoden, og hvad dermed staar i forbindelse. Det er
saaledes at haabe, at nye fund og mere agtpaagivenhed maa kunne
bringe yderligere klarhed over spørgsmaalet, som atter igjen kan
faa stor betydning for arkæologiens forskjellige grene.

Fra stenalderen af og nedigjennem tiderne har
myrpælene været benyttede, og man kan nok vente at finde
dem langs hele Norges kyst og muligens ogsaa ved andre landes
kyster. Men det er vel gaaet andre steder som i Akerø, at de
uanseelige, almindelige mjapæle af folk i almindelighed er blevne
anseede som aldeles betydningsløse.

Myrpælenes udbredelse giver os bl. a. et vink med hensyn til
befolkningsforholde og muligens gaardnavnes alder. Saa-
ledes synes f. ex. Otterøens yderside i den tid, da myrpælene
nedrammedes, at have været beboet i nærsagt samme udstrækning
som nu, idet pæle findes ved hver eneste gaard (grænd); den en-
kelte gaard (grænd) kan imidlertid den tid neppe have havt saa
mange beboere som nu.

Men med hensyn ti!, hvor lang tid der er hengaaet, siden
myrpælene nedrammedes, er det ikke muligt at opsætte nogen be-
stemt skala eller maalestok, idet blødmyr voxer saa meget hurti-
gere end anden myr og skiftende vaade og tørre tidsperioder og
mange andre forholde bevirker uregelmæssig væxt af
myren. Sandø-s t e n a 1 d e r pælene stod saaledes kun 40— 48 cm.
dybt, medens — modsat — tiløxede myrpæle er fundne paa 1
meters dybde og mere (Harnespælen endog over 2 m. dybt). Jeg
har seet opstillet den theori, at almindelig torvmyr skulde voxe gjen-
nemsnitlig omtr. Vs meter paa IGOO aar; men efter flere fund af
tiløxede myrpæle i f. ex. 1 m.s dybde og i mindre blød myr at
dømme, synes myrtilvæxten (over myrpælene) paa disse kanter i
almindelighed at kunne sættes adskillig høiere op. Men for-

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 27

øvrigt vil vel nye fund af myrpæle ogsaa fra andre kanter af landet
kunne bringe mere materiale til bedømmelse af disse forhold.

Dernæst faar myrpælene betydning for theorierne vedkom-
mende landets stigningsforholde. Man merke sig saaledes
Sandø-stenalderpælenes ringe høide over havet (7 m.). Landet der-
ude har ikke steget meget, siden disse pæle nedrammedes. Merk
ogsaa fundet af de mange flintredskaber og en spydspids af skifer
paa Tautra, kun nogle faa meter over havet. Se Zieglers og
Saxlunds indber. i Vidsk. Selsk. Skr. for 1906. Men paa den
anden side finder man tilhuggede stokke (drivtømmer af eg og furu?)
dybt nede paa bunden af myren (op til et par meter) noksaa høit
oppe paa Harøen. Mere herom senere en gang. Det maa ligge
overmaade langt tilbage i tiden, at disse stokke kom paa land,
førte af en lignende havstrøm som den, der nutildags ogsaa lægger
drivtømmer og lign. hen til de samme øer. Og paa voxe- og
huggestedet etsteds i verden har man altsaa dengang, som det
synes, raadet over bedre redskaber, end de, som datidens befolk-
ning i vort land havde. Saafremt dette, som det synes, virkelig
er drivtømmer (paa vedkommende myr har der ialfald i den tid
ikke voxet furu eller eg), maa landet siden dengang have hævet
sig ialfald paa Harøen ret betydelig. Enten kan man da tænke
sig, at landet i de forskjellige tidsperioder har hævet sig meget
ujevnt, saaledes at hævningen var større i den tid, som ligger f. ex.
mellem Harø-drivtømmerets kommen paa land og Sandø- stenalder-
pælens nedsættelse i jorden langt senere, end i den tid, som ligger
mellem Sandø-stenalderpælen og nutiden. Eller ogsaa kommer man
til at tænke paa forskjellig, lokal hævning paa de forskjellige, endog
nærliggende steder indenfor en og samme tidsperiode. En egestok,
som blev funden paa Harøen, var efter sigende af vældige dimen-
sioner. Paa den nærliggende Finnø er der ogsaa fundet en dri\--
tømmer-furustok, 2 m. dybt i myren, men ikke saa høit over ha-
vet (vel 3 meter); Finnøen har ikke havt furuskog. Det er først
i mands minde, at den blev beboet; men fund af myrpæle (ikke
erhvervede) paa øen viser dog, at tolk i gamle dage har færdes
ogsaa paa denne ø. Vedkommende myrpæle var dog neppe sten-
alderpæle, efter beskrivelsen at domme. Ved Harøens torvfabrik

28 H, SAXLUND. [1907

er myrpæle i sin tid fundne, men il<ke tilvaretagne; herefter skal
dog alle fundne myrpæle tages vare paa, har bestyreren lovet.
Jeg tvivler ikke paa, at man i aarenes løb kan komme i besiddelse
af ialfald tiløxede furupæle i 100- via for ikke at sige i 1 000- vis
bare her fra distriktet.

Studiet af myrpælene har ogsaa fremskaffet oplysninger om.
sk o gen i Akerø i gamle dage. Ydersiden af Otterøen og øen
Gossen har mindst havt sine 2 furuskogperioder med en længere
tidsperiode imellem. De yngste fururødder med stubber ligger høit
oppe i myren, lige under lyngen. Denne skog er ikke overalt af-
brændt, medens derimod næste lag af furustubber staar 1,5—2 m.
nede i myren og er brændt; man finder nemlig i denne dybde
jevnlig forkullede furustammer med grene samt meget trækul sam-
men med stubberne. Dette gjælder saavel Otterøen som Gossen ;
men dette lags (brændte) stammer synes paa Otterøen at være
faldne nordover, men paa Gossen snart n.v.— n. og snart østover.
Den tids furuskog paa Otterøen har derfor rimeligvis brændt paa
en søndenvindsdag (det er især om høsten, at denne vind („land-
drøn") er almindelig), medens skogen paa Gossen er brændt under
andre vindforholde og til lidt senere tid, om end indenfor samme
tidsperiode, efter fururøddernes dybde i myren og den omtrentlig
lige store fugtighed i begge øers myrer at dømme. Den brændte
furuskog maa efter myrhøiden over stubbelaget have tilhørt en
meget fjern tid, og mellem denne og den sidste (yngste) furuskog
synes det at have gaaet lang tid; den sidstnævnte skog derimod
maa have existeret for ikke saa mange 100 aar siden. Bygde-
traditionen meddeler, at „skogen" paa Gossen brændte — saa-
vidt jeg erindrer — i 1300- tallet engang (en augustdag); men dette
slaar dog neppe til! Klimaet har gjort det meste til ødelæggelse
af denne skog. Klimaet mellem tidsperioderne for de tvende
omhandlede furuskoge synes ogsaa at have været raat og fugtigt.

En — som det synes mig — eiendommelighed ved furumyr-
pælene er, at enkelte af dem har „myrstraa" i sig, idet disse „straa"
(noget bredagtige rødder, trevler eller lign.) lig en mark har boret
sig ind i den faste ved endog noget længere nede paa pælen, ikke
blot i øverenden. Som usagkyndig ved jeg ikke, om dette har

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 29

noget at sige; men jeg studsede over, at „myrstraa" kunde have
saadan magt. Og et saadant forhold kan man vel ikke let efter-
spore uden netop ved hjælp af fund af gammelt træ eller lign.
i myr.

Det er især i torvoptagningstiden (i juni maaned), at man maa
være paafærde for at faa rede paa myrpæle. I den tid kunde
derfor interesserede folk (med tiden til sin raadighed) efter min
mening gjøre regning paa at erholde mange oplysninger om, hvad
vore kystmyrer i mange 100 og kanske lOOO'der af aar har gjemt
paa af myrpæle. Paa Søndmøre skal der saaledes findes meget
af myrpæle.

Myrpælene bringer os billedet af en befolkning,
som aarhundrede efter aarhundrede, slægt efter slægt,
trods vexlende tider og omlægning af levevis, og trods opfindelser
af nyere og bedre arbeidsredskaber har vedblevet at benytte
en forøvrigt barbarisk methode til fangst af fugl. Det
var for dem alle en praktisk maade at faa fat paa fuglekjød paa
i de dengang visselig florissante tider paa fuglevildt. Fuglen søgte
netop hen til myrene og andre frie pladse. Men hvorfor er der
ikke myrpæle paa fastlandssiden ved Julsundet? Neppe af den
grund, at det der dengang ikke boede folk, men heller af den
grund, at det der ikke var saa meget fuglevildt (sjøfugl, vadefugl
m. m.). Ganske anderledes derimod paa ydersiden af Otterøen,
hvor den småle, 50—80 m. høie kyststribe under de store Otterø-
fjelde maatte være en god plads for sjøfugl og trækfugl. Ligesaa
ude paa de lave øer længere ud, hvor fuglen rimeligvis gjerne siog
sig ned og saaledes blev bytte for fuglefangerne. Paa øen Orten
mellem Otterøen og yderøerne er der dog — merkeligt nok — ial-
fald endnu ikke fundet myrpæle.

I Harald Haardraades kongesaga (kap. 6) fortælles der, hvor-
ledes Harald paa sin sørlandsfærd fik indtaget en stor og folkerig
borg paa Sicilien: „Da fandt han paa det raad, at hans fugle-
fangere tog smaafugle, som havde reder i borgen og fløi ud
i skogen om dagene for at søge sig mad. Harald lod binde paa
ryggen af fuglene høvlspaaner af tyrived, heldte smeltet vox og
svovel paa og lod slaa ild i det; fuglene fløi, saasnart de blev

30 H. SAXLUND. [1907

løse, alle paa engang til borgen for at søge sine unger og reder,
som de havde under hustagene, som var tækket med rør eller
halm. Da tog ilden fra fuglene fat i hustagene. Men skjønt hver
for sig bar en liden byrde af ild, blev det dog snart en stor ild,
da mange fugle bar ild til tagene vide om i byen, og dernæst
brændte det ene hus efter det andet, indtil borgen luede. Da gik

alt folket ud af borgen og bad om naade ". Disse smaa-

fugle fangedes altsaa — i løbet af kort tid — levende og havdes
en stund i forvaring. Men at faa fanget — paa kort tid — mange
levende fugle synes ikke at være nogen let sag. Ved hjælp af
fodsnarer og udlagt lokkemad (frø eller lign.) kunde det gaa an.
Harald Haardraade havde fuglefangere med sig, staar der.
Kanske han havde dem med fra Norge?

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 31

Supplement.

Høsten 1907 blev der yderligere fundet en hel del myrpæle
inden Akerø prestegjeld.

Først paa gaarden Smaage paa øen Gossen, hvor terrænfor-
holdene for den lavest liggende gaards vedkommende netop er
saadanne, at man der kunde vente at finde myrpæle, hvorfor jeg
ogsaa har havt min specielle opmerksomhed henvendt paa denne
gaard fremfor andre steder i nærheden og der jevnlig har spurgt
efter myrpæle. Gaarden ligger nemlig saadan til, at der nedenfor
husene synes at have været et lidet tjern eller en sump, som kunde
tænkes at have øvet tiltrækning særlig paa mindre træk- og vade-
fugle. Husene ligger henved 1 km. op fra sjøen, hvorfra der
imidlertid gaar en liden dal opover mod gaarden og myren. Ved
jordbrydning paa skraaningen længst nedimod „tjernet" ellet „sum-
pen" traf man da ogsaa for nylig paa hele mængder af myrpæle,
dels af løvtræ (rogn, birk og hassel) og dels af furu. Alan tog
vare paa i det hele 14 løvtræ- og 31 furupæle, medens vistnok
det flerdobbelte antal pæle — særlig af løvtræpælene — var altfor
medtagne af tidens tand, til at de kunde tørres eller opbevares.

Pælene stod i 2 forskjellige dybder: Løvtræpælene
ca. 50 cm. dybt og furupælene over dem (paa samme
sted) ca. 30—35 cm. dybt. De stod samtlige i rækker n.— s.
langs med skraaningen som for at mode fuglen paa dens vandring
ned til eller op tra tjernet eller sumpen. Den indbjTdes afstand
mellem pælene var meget uregelmæssig, fra 18 — 20 cm. og opover
til det mangedobbelte. Om de stod noget paa skraa eller ret op
og ned, iagttoges ikke nøie. Saavel løvtræ- som furupælene er

32 H. SAXLUND. [1907

af den almindelige type (som de, der er fundne f. ex. paa Tautra,
som foran beskrevet). Ogsaa disse løvtræpæle var sterkt forraad-
nede, især i øverenden, af hvilken derfor desværre ikke — ligesaa-
lidt som af andre fundne løvtræpæle — noget sikkert kunde findes
ud; de var som de allerfleste ogsaa andetsteds fundne løvtræpæle
nedentil tilspidsede med ét hug paaskraa, og øxen, som har været
benyttet, synes ikke at have været skarp. Et par af løvtræpælene
har antydning til muligens at kunne være tilspidsede med sten-
redskab, men er det neppe. Ikke langt fra dette findested fandt
man i sin tid 2 særdeles smukke, mørke stenmeisler, i hvilken
dybde vides dog ikke.

Furupælene er gjennemgaaende lange og fra midten af smal-
nende ogsaa opad (ligesom de længste af Tautra-furupælene). Et
par af dem er dog meget smaa, rent som fliser, og en enkelt er
i høi grad skjæv, saa det ogsaa af disse grunde er udelukket, at
man her staar ligeoverfor rester af et gammelt gjerde. Furupælene
er noksaa godt bevarede, men dog alle mere eller mindre afraad-
nede oventil, hvor der dog paa mange af dem vises rester
efter en kløft. En flerhed af dem er ogsaa typisk tilspidsede
kun paa 3 sider og ikke paa den 4de, ligesom de alle er tildan-
nede af kløvet furu.

Ved fortsat jordbrydning paa samme sted vil man vistnok
utvivlsomt støde paa flere myrpæle; hidindtil er der nemlig paa
det omhandlede sted brudt jord kun paa et lidet stykke (40 — 50
m. i længderetning). Paa Smaage er der før gjort fund af myr-
pæle ogsaa paa de høiereliggende gaarde.

De fundne pæle paa Smaage maa antages at være nedsatte i
myren i 2 forskjellige tidsperioder, mellem hvilke der er hengaaet
saa lang tid, som myren har trængt til 15—20 cm. s tilvæxt. Og
fra furupælenes nedsættelse og til nutiden er der da hengaaet omtr.
dobbelt saa lang tid som tiden mellem løvtræpælenes og furupælenes
nedsættelse, forudsat, at de lokale forholde har bevirket en til en-
hver tid (inden de omhandlede 2 tidsperioder) jevn tilvæxt af myren,
hvad man dog ikke uden videre kan gaa ud fra.

At henføre løvtræpæle (overhovedet) f. ex. til broncealderen
og de yngre furupæle til jernalderen lader sig ikke gjøre, idet her

No. 3] DE GAAUEFULDE MYRPÆLE. 33

andre ting, f. ex. tilgangen paa trævirke paa de forskjellige lokali-
teter og i de forskjellige tidsperioder, spiller ind. En anden ting
er, at myrpælenes henføring til bestemte tidsaldere som ovenfor
antydet kan passe saa nogenlunde paa de beskrevne pæle fra
Smaage. Ældre end løvtræpælene er igjen de med hoved, hals,
hage, hul og lign. forsynede furu- og enerpæle fra stenalderen og
sandsynligvis ogsaa ask- og egepælene.

Løvtræ- og yngre furupæle sammen er, som foran næv'nt,
inden Akerø før fundne paa Tautra og paa Sundsbø paa Otterøen.
Paa det sidstnævnte sted stod furupælene ret over løvtræpælene,
netop som paa Smaage, men temmelig dybt; forøvrigt sav-
nes saavel fra Tautra som Sundsbø oplysning om løvtræ-
og furupælenes indbyrdes afstand og om deres nøiagtige
dybde i myren. Ved fremtidige lignende fund bør man
være særlig opmerksom herpaa.

Dernæst erhvervedes 2 myrpæle, fundne paa nabo-
gaarden Solem (paa bygdemaalet „øygaren"), beliggende
høit ovenover den store, flade mjn'strækning, som danner
øen Gossen. Pælene fandtes ved jordbrj^dning, ca. 65 cm.
dybt, i udmarken s. for husene, paa skraaningen nedimod
stormyren, paa et sted, hvor myren efter terrænforholdene
at dømme ikke har vokset hurtigt. Begge pæle var af
ener. Den ene var 30 cm. lang, 3 cm. tyk, nedentil til- p.
spidset paa samme maade som de almindelige løvtræpæle
med ét, dog meget langagtigt snit, oventil ikke afraadnet
og i denne ende tildannet saaledes^ at pælen har et „hoved",
v^el 4 cm. tykt. Se fig. 5. Pælen er vistnok tildannet med sten-
redskab. Paa midten er den temmelig svag og tynd paa grund af
et eller flere mislykkede hug eller snit (under tildannelsen). Om
pælen stod eller laa i myren, kunde der ikke skaffes oplysning om.

Den anden pæl fra Solem er egentlig ikke nogen myrpæl, idet
den er af en anden type end de almindelige myrpæle, men har dog
vistnok været benyttet i samme øiemed som disse. Se fig. 6. Den
er 68 cm. lang og sandsynligvis tildannet med stenredskab, i den
tykkeste ende, som ikke er afraadnet, tvert af huggen (paa
en forøvrigt noksaa primitiv maade) og der 57-2 cm. tyk, hvorfra

34

H. SAXLUND.

[1907

den jevnt smalner nedover til den anden ende, som gaar ud i en
spids, som ved optagningen desværre blev noget beskadiget. Paa
den ene side har den efter sin halve længde (i den tykkeste ende)
en tildannet flade (til høire paa billedet), som bevirker, at den ligger
støt, trods sin rundhed forøvrigt. Da den fandtes, laa den netop
saaledes i myren, ganske i nærheden af den foran beskrevne ener-
pæl. I den tykkeste, ikke afraadnede ende fandtes
ingen antydning til hage, hals, hoved, hul, kløft elier
lign. til at binde snare i. (Det, som paa billedet ser ud
som indsnit, er merker efter snøret, hvormed „stokken",
som man vel helst bør kalde den, har været ombundet
— for at hindre, at træet under indtørringen skulde
sprække altfor meget). I den småle ende har
stokken derimod en kløft og desuden muligens
antydning til rester efter et snit paa tvers. Og i denne
kløft kan en fodsnare være træd ind og stokken der-
efter være udlagt ved bredden af myren. Paa den maade
vil stokkens eiendommelige form kunne forklares. Stok-
ken veiede i utørret tilstand 700 gram og kunde saa-
IJH ledes være passende tung til brug ved fangst af mindre
vadefugle; men som alle de fundne myrpæle skrumpede
den under indtørringen ind ca. Vs, baade hvad størrelse
og vægt angaar. Saadanne flytbare fangststokke
kan godt tænkes at have vist sig særlig praktiske un-
der datidens fuglefangst. Og her har vi kanske forkla-
ringen paa den „stok", som foran er nævnt som før
fundet (men ikke erhvervet) paa samme gaard (Soiem)
F'ig- 6. i nærheden af en ring af myrpæle, nogle 100 m. fra
findestedet for den ovenfor beskrevne fangststok.

Paa samme gaard (Solem), men høiest oppe, straks n. for
husene, er der til forskjellige tider ca. 130 cm. dybt (endel muld
er før bortkjørt), ved jordbrydning i myr fundet hele mængder af
rester af løvtræpæle (birk, rogn- og hassel) af den almindelige type,
som oftest tilspidsede med ét hug (med en noksaa smal øxe). De
har dog alle været meget forraadnede, især i øverenden. 5 af dem
er erhvervede.

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 35

Og paa samme sted fandtes sammen med løvtræpælene —
om liggende eller staaende, vides ikke — en eiendommelig pæl af
saadant udseende, som fig. 7 viser. Den er af older eller silje,
4 kantet, 4V2 cm. bred, 25 cm. lang, med et retvinklet indsnit i
den forøvrigt tverre øverende, som dog har en kløft. Omtr. paa
midten har pælen et noksaa primitivt tildannet hul (ca. 2 cm. i
diameter) tversigjennem, og i hullet staar der en trænagle med et
slags hoved. Nedentil er pælen tilspidset (noksaa uregelmæssig)
med en skarp øxe. Bagsiden af pælen (der, hvor trænaglen, som
paa den side er noget forraadnet, ender) er i høi grad ujevn, saa
det neppe kan tænkes, at det, saaledes som pælen nu er, har været
hensigten (der paa bagsiden) at have nogen flade liggende indtil
pælen og forbundet med denne ved hjælp af Irænaglen.
Det ser tvertimod ud, som om hullet med trænaglen i har
været uden betydning eller bestemmelse for myrpælen som
saadan. Pælen ser ud som et afbrukket stykke af en
træslæde, kjælke eller lign., som skjødesløst er bleven til-
spidset, forsynet med kløft og derpaa benyttet som myr-
pæl sammen med de almindelige løvtræpæle. Der kan I
forøvrigt oventil i slæde- eller kjælkestykket have været et I
nu ødelagt firkantet eller rektangulært hul, hvori snare kan I
have været fastbundet, og hvoraf nu kun en del er tilbage. il
Man kommer her til at tænke paa de „tildannede træ- p.j ^
stykker, som kunde være levninger af en høslæde", som
Undset omtaler, som foran er nævnt. Forøvrigt kan vel samtlige
„slæderester" have tjent som nogen slags fuglefangstindretning uden
netop at have været benyttede som almindelige myrpæle.

Foruden de af mig nu beskrevne fund faar jeg stadig med-
delelser om mange før gjorte fund af myrpæle, saaledes f. ex. fra
Søndmør, hvor „hele mængder af pæle" er fundne til forskjellig tid.
Etsteds paa Søndmør er løvtræpæle, staaende paa skraa 2 m. dybt
paa en landtunge, fundne i mængdevis ; disse blev antagne at være
rester efter gammelfolkets skogplantning, idet de skulde have for-
søgt sig med stiklinger! Skogsagen skulde isaafald være gammel
i Norge!

^

36 H. SAXLUND. [1907

Det er paa yderøerne, at myrpæle helst findes og nær sjøen.
Derimod har man, mig bekjendt, paa den store, vide torvmyr midt
paa øen Gossen, hvor der dog aarligaars arbeides af en hel skare
af torvoptagere, ikke fundet myrpæle, men vel rester efter skog.
Anderledes derimod langs øens kystlinje, særlig udimod havet.

I Hen sogn inderst inde i Romsdalsfjorden, paa gaarden Grøtta,
er dog myrpæle fundne. Man tog dem for rester af et gjerde;
men dertil stod de for dybt i myren.

Fra Eidem i Frænen prestegjeld meddeler en ældre mand, at
en nu afdød person for længe siden havde fortalt ham, at han i
myren s. for gaarden havde fundet tilspidsede pæle samt en slev
og en tvåre af træ. Meddeleren var dog ikke overbevist om sand-
heden heraf. Selv havde han n. for gaarden i myren fundet en
nedentil tilspidset, oventil tvert afhuggen egestok, 70 cm. lang, 10
cm. tyk. Ikke tilvaretaget. En lignende egestok fandtes i sin tid
i myren ude paa Harøen; men den var ikke tilspidset. Fangst-
stokke? Man merke sig ogsaa i denne forbindelse den foran
nævnte, af Undset omtalte „egetop samt en tildannet furustok".

Af endel notater, som hr. overlærer K. Rygh, bestyrer af
Trondhjems videnskabsselskabs oldsamling, velvillig har overladt
mig, sees, at hr. Rygh paa sine reiser har faaet endel oplysninger
om myrpæle fra forskjellige steder paa Nordmør og i Romsdalen.
Saaledes fra Gautvik i Eide sogn, hvor der var fundet myrpæle samt
horizontalt liggende stænger (af en knap alens længde) paa tvers
i en rad med omtr. 1 alens mellemrum, but tilspidsede i begge
ender*). Desuden fundet i et myrlag 1 ell. 2 af de nederste
stokkefar af et lidet kvadratisk „hus", laftet saaledes, at der var
udskaaret en trekantet fordybning i den nederste stok.

Fra Bjørnviken og Gaustad i Kornstad sogn meddeler hr. Rygh
ogsaa om fund af de almindelige furupæle, tildels staaende i rad.
Ligesaa fra Bud sogn (Male, Sandvik, Bergset og Farstad). Den
indbyrdes afstand mellem pælene var forskjellig (1 alen og op til
flere alen). Endelig ogsaa fra Bremsnæs sogn (Ekkilsø), hvor
tilspidsede, for det meste runde myrpæle var fundne og desuden

*) Fangststokke i

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. 37

endel „liggende stykker", som var noget længere end de almindelige
myrpæle.

Fremdeles har hr. Rygh meddelt følgende om nogle fund af
myrpæle, som findes i Trondhjems oidsamling. P>a Bø paa
Engeløen i Steigen haves 4 pæle af kløvet furu som prøver af
en mængde, som er fundet der under torvstikning. De findes med
den øvre ende omtr. V2 ^- under myrens overflade, staaende dels
lodret, dels oftest lidt paa skraa, i en indbyrdes afstand af ca. Vs rn«?
som oftest i kredse med omtr. 1.5 m. tvermaal, tildels dog ogsaa
mere uregelmæssigt. De indsendte er 20 — 30 cm. lange, tilspidsede
i den ene ende med 3 (en enkelt med 4) rene hugflader. Paa
Vaag i Steigen skal ogsaa lignende pæle forekomme; men der
mente man at have iagttaget, at de stod i lige rækker. Fra
Bustad i Rissen har samlingen pæle fra to forskjellige myrer,
den ene et stykke sv. for gaarden, den anden mere i v. I den
første skal pælene have staaet lodret i flere zikzakrækker med ca.
^/a alens (?) afstand mellem hver rad og ligesaa stort indbyrdes
mellemrum. De stod omtr. midt i myrlaget, toppene ca. en alen
under overfladen og spidserne ligesaa langt over myrens bund.
I den anden myr er de (hidtil) kun fundet i en enkelt zikzakrække
med omtr. V2 ^- indbyrdes afstand, underspidserne et godt stykke
over bunden og overenderne et stykke under overfladen. Pælene
fra Bustad er af ukløvede grene af løvtræ (ialfald flere af birk),
de fleste af omtr. 40 m. længde; flere viser en lidt skraa hugflade
i den øvre ende. De fleste er tilspidsede med en enkelt hugflade,
undertiden desuden med en ganske kort i vinkel med den første.
Huggene synes at være udført kraftigt med et hvast redskab.
Kløfter i den øvre ende kan ikke sikkert iagttages.

Paa gaarden Sørhegdal paa Otterøen i Akerø fandtes i jorden
for nogle aar siden paa et lidet næs ud imod sjøen 7 stolper af
furu, hvert afhugne nedentil og afraadnede oventil, runde med en
diameter af 15 — 18 cm., staaende ret op og ned med spidsen nede
paa selve grunden (sand) 60 cm. dybt, medens ø\'erenden stod
kun 10—15 cm. under den nuværende jordovertlade. .Stolperne
stod i en slags ring med et par meters noget uregelmæssigt mellem-

38 H. SAXLUND. [1907

rum og var alle støttede op med „hele hestelæs" af børestor
kuppelsten. Disse stolper, som heller ikke toges vare paa, har
neppe været nogen slags myrpæle, men heller rester af et hus eller
af en høstakstillads, saaledes som de bruges undertiden den dag
idag, f. ex. i Finmarken. Og stolperne behøver ikke at være
særlig gamle, siden de stod saa vidt grundt; men paa den anden
side er der i den samme grunde og sentvoksende myrjord paa
samme gaard andetsteds endog fundet slibestene fra stenalderen.

I myren ved Harøens torvfabrik i Akerø er der sommeren
1907 gjort et overmaade interessant fund, idet nemlig rester af en
h^'tte, bygget væsentlig af enertømmer, er fundet 2— 3 m. dybt i
myren, som det synes ude paa et forhenværende lidet nes ved et
ditto mindre tjern, ved hvis „bred" der ogsaa (i nærheden af
hytten) er fundet myrpæle af løvtræ samt andre ting, som
vistnok ogsaa staar i forbindelse med fjerne tiders jagt eller fangst.
Og nærmere sjøen er der paa samme sted fundet et ildsted og
endnu nærmere sjøen rester af et sideror (eller en aare) og et
baadbord (eller lidt af en baad). Dette fund skal senere blive
beskrevet i en særskilt indberetning, efterat prøver fra findestedet
er undersøgte og bestemte af myrbotanikeren, Dr. Jens Holmboe,
direktør for Bergens musæum, der velvillig har lovet sin bistand
hertil.

Det er at forudse, at man, naar først kystbefolkningens
opmerksomhed er henvendt derpaa, i myrene stadig vil finde nye
typer af myrpæle, fangststokke og andre redskaber til lignende
øiemed. Særlig kan man vel i saa henseende vente sig meget fra
torvfabrikerne, som staar under kyndig ledelse, og som aar om
andet tager op store myrstrækninger. Alle myrpæle m. v. maa
tages vare paa og tørres (dog ikke med sol- eller ovnsvarme)!
De er ikke værdiløse. Det har hændt mig, at folk, som velvillig
har bragt mig fundne myrpæle m. v. — til og med af de aller-
bedste, dybest fundne stenalderpæle — har været formelig skamfulde
ved at skulle fare med saadant noget værdiløst smaatteri — som
de har ment.

Jeg føler mig overbevist om, at der aarligaars i Norge findes

No. 3] DE GAADEFULDE MYRPÆLE. " 39

uanede mængder af myrpæle og lign., som simpelthen kastes bort.
Og det af former og typer, som kande give os værdifulde oplys-
ninger om vore forfædres levevis i tusinder af aar og om den
næringsvej, som ved siden af fiskeriet var deres hovednæringsvei,
nemlig jagten (eller fangsten, som den vel bør kaldes) og om det
i fortiden saa rige fugleliv i Norge.

BISKOP GUNNERUS'
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLK.KMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I
DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD

VEO

OVE DAHL

III

JOHAN ERNST GUNNERUS

TILL.EG II: UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 9

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

H. Breve angaaende Gunnerus' slegtninge.

Ifølge biskop Gunnerus' vita i Flora Norvegica II efterlod hans
fader Erasmus Gunnerus sig ved sin død 1732^) 14 børn.-) Af
disse biskopens søskende nævnes i de efterfølgende breve en bro-
der og to søstre. Broderen, Peter Gunnerus, var født i Kri-
stiania 1723, blev 1749 pers. kapellan i Eidanger og 17n2 resid.
kapellan sammesteds, hvor han døde 1759. Han var gift med
Marthe Karine Dorph, der døde 1762, og havde 3 børn:
Niels Dorph, Anne Marie og Erasmus. Disse, der altsaa
tidlig blev forældreløse, nævnes oftere i brevene. Niels Dorph G.,
født 1751, kom 1763 i huset hos biskop Gunnerus. blev 1770
student og studerede ved Kjøbenhavns universitet især økonomi-
ske og naturhistoriske videnskaber. 1772 blev han alumnus paa
Borchs kollegium, 1774 foged i Inderøen og 1788 amtmand i
Nordre Bergenhus, døde 1789. Den yngre søn Erasmus, født
1756, døde som student i Kjøbenhavn 1787.^)

1) Se aarsskr. 1891 pag. 93.

-) Relicta uxore cum hoc inter quatuordecim liberos filio. FI. Xorv. 1. c.

I Kristiania ministerialbøger i rigsarkivet nævnes følgende børn af Erasmus

Gunnerus og .^nna Gerhardsdatter : 1) Patrocius Wilhelm, døbt 9. juli 1721;

2) Peder, døbt 2o. januar 1723; 3) Anna, døbt 9. juni 1724; 4) Anna

Dorothea Charlotta, døbt 24. mai 1725; o) Catharina Dorothea, døbt 12.

april 1726; 6) Cathrine Hedevig, døbt 4. oktober 1727; 7) Ditlev, døbt 27.

november 1728; 8) Else Sophie, døbt 12. april 1730.

Desuden omtales, at Erasmus Gunnerus 13. marts 1727 har betalt for

gravsted for et lidet barn, endvidere, at der 15. september 1727 og 26.

september 1730 begravedes et lidet barn lor ham.
8) Se aarsskr. 1891 pag. 72.

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [[907

Den ene af biskopens søstre Stine, der havde været gift med
Kaptein Brohier, styrede som enke huset for broderen allerede ved
hans ankomst til Trondhjem. I brevene nævnes hendes 3 børn,
nemlig Johan Mathæus Brohier, søkadet i Kjøbenhavn ^), og
to døtre Elise og Agathe^), der ligeledes opholdt sig hos mor-
broderen i Trondhjem. Han havde indsat dem og deres moder til
sine arvinger.

En anden søster af biskopen Cathrine Hedvig var gift
med tolder i Kristiansand, tidligere officer, kammerraad Hans
Henrich Charisius (han hed ikke, som ved nr. 437 ovfr. op-
lyst, Emanuel Junge Charisius). En broder af ham, Ferdi-
nand August Charisius,^) var amanuensis hos Gunnerus i de
første par aar i Trondhjem.

949. 1759 19. Februar fra I. H. Monrad-^),
Eidanger Præstegaard. (StA.)
Høiædle Hr. Biskop ! Det er mig hjertelig ukjært, at jeg i det
første brev, jeg har den ære at insinuere Dem, som Biskop, skal
have anleedning til saa ubehagelig een materie, andgaaende Deres
Hr. Broders dødelige avgang sidstleden Ilte Febr., hvorved han,
som for sin part døde meget vel og fornøjet, har efterladt een be-
drøved Enke med 3 umyndige børn uden Mand, uden Flader, uden
Huus, uden Leve Brød, men liigesom jeg ikke paatviiler, at jo
dette dødsfald bedrøver D. h., liigesom os andre her paa stedet,
hvorfore jeg heller ikke meere vil mælde derom, for ikke at hugge
saar i saar, saa paatviiler jeg heller ikke, at jo D. h., saa vidt
som mueligt, ønsker at blive eet middel til Enkens hjelp ; vi har i

^) Han blev sjøofficer 1770 og premierløitnant 1776, men døde allerede 31. janr.
1779, 31 aar gammel, efterat han med nogle andre sjøofficerer var udsendt
for at gjøre tjeneste i den engelske marine. Jfr. Garde, Et'terretn. om den
danske og norske Sømagt, bd. 4, reg. Navnet skrives her B r ø h j e r.

2) Ogsaa i Schønings brev til Suhm i anledning af Gunnerus' død omtales denne
søster og hendes to døtre (se Rasmus Nyerup: Udsigt over P. F. Suhms
Levnet og Skrifter, Kjøbenhavn 1798 p. 443—44).

3) Se om dem og deres slægt Personalhist. Tidsskr., 2 r., bd. 3, pag. 200 fg.

4) Jørgen Herman Monrad, f. 1714, 1739 pers. kapell. til Gran, 1746
sogneprest til Eidanger, døde 16. septbr. 1763,

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLVG. 5

den henseende avtalt med hinanden, at min yngste Broder Marcus
Ditlev Monrad^), der nu er 14 aars gammel Student, og alle-
reede har ansøgt om brødet, skal forpligte sig til, ifald han nyder
det, at give Enken een aarlig pension av 30 rdr., som det meeste,
der av saadant brød kand udgives, og mueligens enda efter dets
ringhed og min broders omstændigheder kunde falde for tungt,
hvis ikke brødet var kjært, og hans andre venner her i ægnen
kunde komme ham til hjelp; for denne pension skal jeg indestaae
Enken, saa længe vi lever, og han bliver her i Kaldet, derom har
og Enken allereede idag med posten paa sin siide giort ansøgning
til Græv Holstein og Moltke, desuden har og jeg paa egne
vegne giort ansøgning om at nyde tilbage den residerende Capel-
ians Gaard paa Landet, kaldet Valler, paa fundamente av, at den
efter det Kongl: allernaadigste rescript alleene var bevilget Hr.
Gunerus for hans Leve-tiid, hvori jeg saa meget lettere haaber
at reusere, hvis jeg faar min Broder til Capelian, og ifald saa
skjer, har jeg lovet Enken, saa længe jeg lever, at beholde Land-
skylden av Gaarden, der beløber sig til 9 rd. aarlig. Vi giør os
altsaa den faste formodning, liigesom herved følger min Ærbødige
forlangende, at D. h. vil gjøre Dem al muelig umage for, at vi
herudi hos hans Majestæt maae blive bønhørte, hvortil jeg holder
det unødigt at frembringe anden bevægende motiv, end at hen-
skyde mig til den oprigtige Kjærlighed, De har baaret for den Av^-
døde, som Broder, og for mig, som ven. Da jeg desuden har
lovet den si. Hr. Gunerus at drage omsorg for skiftet efter ham,
at hans Enke paa billigste maade maatte blive behandlet, siden
han ikke fant det raadeligt for hende at sidde i uskiftet boe, siden
det er kun lidet, da i fald D. H. fant fornødent noget paa Deres
vegne, som nærmeste Frænde, i boet at andrage, om De da be-
hager at antage denne bekjentgjørelse fra mig, som een indvarsel
fra min Broder, som Provst-), og om det ikke fait Dem til Be-
sværing at blive andsat til Formynder for een av Børnene, hvis
der skulde falde noget at arve, at jeg da derom maatte blive be-

1) .M a r c u s D i 1 1 e V Monrad, f. 1722, student 1744, 1761 pers. kapelian

hos broderen i Eidanger, senere res. kap. sammesteds. Dode 1764.
-) Johan F r c drik M., se loig. brev.

6 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

æret med Deres behagelige underretning; Næst at recommendere
mig i D. h.s sædvanlige bevaagenhed henlever jeg etc. Deres etc.

I. H. Monrad.

950. 1759 16. Juli fra Johan Fr. iMonrad^),
Gier pen Præstegaard. (StA.)
Høyædle etc. hr. Professor og Biskop! Skiftets udfald efter
D. H.s Salig Broder hr. Petter Gunnerus er saaledes udfaldet,
at da alle og eenhver af Creditorerne (hvoraf de fleeste toge Enken
god for deres tilgodehavende, og hun derfore, til desto større Soula-
gement, nød alle Sterboets midler til egen raadighed uden auction)
havde nødt sin fulde betaling og udlæg hos Enken, blev intet til-
overs for Børnene at arve, som hermed allerydmygst bliver D. H.
indberettet fra etc. etc. Johan Fr. Monrad.

951. 1759 18. August fra Merte si. Gunnerus^), Brevig. (StA.)
Høy ædle og høy ærverdige her biskaab. Min aller høyst ælske-
ligste broder ! jintet skal Mere og jnderlig giede Mig En som dette
Maa finde Min høyærverdige kiere broder ved hilsen og sunhed
eftter sin Lange og besverlige visitas ræse, jeg da af hierttet gra-
tulerer hans hiemkomst, og ønsker ham frem Deles herrens naade
Lyke og velsignelse, j hans høye og besverligge Embede, som
det Er Mig En sann giede altid at høre at Det gaar Min saa jin-
derlig og høyt Elskverdig En broder vel, ja ikke allene En broder
Men nu staar saa gaat som j Mans sted for Mig og Mine smaa,
Jeg tager og Mig den frihed, og til Melder Min hiertte broder, Mine
omstendigheder, saa som jeg ved at han ret haer Et kierlig hiertte
til Mig og beder Jeg at han "ike vil glemme Mig for sin kiere bro-
ders skyld Min salig Mand som saa høyt og hierttelig Elsked ham,
saa vel som de andre hans søskende, Jeg Maa beklage at jeg jke
uden stor hierttens sorg og biter graad Maa klage at jeg har Mistet
En Dyre bar skat af dette jordiske ja En Elskværdig og nu salig
siel, der nyder den høyeste giede jsteden for uroe, her j denne

1) Johan Fredrik Monrad, broder af den i forrige brev omtalte Jerg.
Herman M., f. 1713, 1739 pers. kap. hos faderen, David M., og 1746 dennes
eftermand som prest i Gjerpen, provst over Bamble 1756 — 88, døde 1790.

2) M e r t e C a r i n e, f. Dorph.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

Møye fulde verden, jeg har da nu j herrens navn sent Min Lile
Nils Dorph Gunerus jn til Min svaager Hagen^), vor han
gaar j skole hos en student ved navn Valberg og Lærer at regne
og skrive samt begynder og lidet paa Lattien. Mine tanker Er
Eftter hans salig faders begier at haalde ham til bogen, gud give
ham saa sant hode der til som jeg skal sørge derfor af alle kreftter,
og sparer herren Min hiertte broder Livet, da ved ieg naak han
finder En fader i ham.

skiftet Er og sluttet Eftter Min salig Mand, og var criditorer
saa artig og betroede Mig gielden, til Eftter haanden at bettalle;
det gik aap j aap gelden og boets Efegtter som kun var de faa
Møbler som j den kaartte tid var lagt til gode j huset som vi var
gift sammen, nogle har jeg saalt af dem for at betalle jeld Med,
og vil ieg Med resten beroe til jeg ser udfaldet.

Med ausionen paa Min salig Mans bøger, som allerrede Er
sent til Christiania, og har den gode her Aatte Holmboe^) været
saa artig og Drager omsorg for dem, ræker ike bøgerne til Min
gield saa faar jeg da selge det resterende til jeg kan giøre rede
for det jeg bør, ti det var hans første og siste begiering af Mig
at En ver Maatte faa sit og sagde han, gud skal sørge for dig
og vaare 3 smaa, som han og vist jør, jeg har aaftte tengt paa
jobs ord, som Min kiere broder skrev Mig til, da Min salig Man
var død, herren gav herren tog herrens navn være Laavet, jeg
kan ike fultake Min gud for hilsen saa og for dette lives aap-
haald sørger han og daglig for Mig, til nødtørtighed, Min hiertte
broder ved vel at jeg har 03 rix daller af her Finkenhagen^)

1) F r a n s P e t e r H a g en, f. 1714 i Kristiania, discipel paa .Svaneapoteket
sammesteds, apotekereksamen 1742 og modtog samme aar bevilling paa
samme apotek, som han overtog 1752. Flj'ttede 1762 til Soler (se
nr. 966 nedenfor). Døde ca. 1783. Var gift 1) i Kristiania 174.S med
Elisabeth Kathrine Brandt, 2) paa Eidsvold 1758 med Anne Olsdatter
Dorph (f, ca. 1720, d. 1788), hvis fader Ole Dorph en tid var inspektor
ved Kristiania tugthus og senere levede som proprietær i Heland {Jørg. W.
l-'lood: Norges Apotekere). Efter Giessings Jubellærere I. 512 skal hans
anden hustru have hedt Karen Dorph.

-) Slotsprest paa Akershus og Sogneprest til Åker, se nr. 485 ovfr.

^) Nils Finkenhagen, f. i Kristiania 1727, 1759 resid. kap. til Brevig.
1763 sogneprest til Slidre, 1777 til Loiten, hvor han dode 1795.

3 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

Og 02 ^) af Bruns kasse, j kiøbenhavn, og saa har ieg her af Brevigs
borgerskab og saa noget j penge, saa Meget kan ieg inu ike sige
føren om Et aars tid om jeg Lever, saa jeg j Mine omstendighe-
der faar skike Mig som jeg kand. Var jeg saa Løkelig j verden,
og kunde se Min hiertte og høyerverdige broder biskaap j Agers-
hus stift, saa kunde jeg giedes ved at faa se ham og Muliggens
jeg kunde og, være til En liden tieniste, Min kierlige hilsen beder
ieg Maa formeldes for søster Stine og børn, gud ske tak for hun
kan være hiertte broder til giede og fornøyelse, lige saa at hun nu
har faat den giede for sin store hiertte sorg hun saa lenge har
sidet udi som En fattig Enke, jeg ret gleder Mig for at Min hiertte
broder har taget sig hende an som En fader sine kiere børn, jeg
ønsker hende kuns kræftter til at faarestaa saadant hus som jeg
ved der kan være, j Min hiertte broders hushaaldning, hun Er
stakel klæn Modig saa vit jeg altid har kient hende, gud ved
vor kier ieg har hende og har hun alttid liget baade Mig og Min
salig Mand paa hiertte. Men vaare omstendigheder var ike saa til at
iøre det som vi ønsket, Men nu gud ske tak har ret herren sørget
for hende; fra Maansjør Aal^) j Paaskerund har jeg Meget at takke
for sin kierlighed til Mig, har og bedet at for Melde sin respægt
for Min hiertte alier kiereste broder, som jeg og Maa udbede Mig
at naar han skriver ham til, at han da vil take ham for hans
godhed til Mig, aller kiereste broder fortryd nu ike paa Min dri-
stighed at jeg har incomoderet ham, jeg udbeder Mig hierttelig at
være recomanderet, j saa høyt Elskværdig En broders yndest og
bevaagenhed, jnttet skulle giede Mig Mere En ieg kunde vise Med
vad for ære og kierlighed jeg Er og forbliver, høyædle og høy-
erverdige her biskaabs, Min aller kierreste broders tienst ærbødige
og skylige tienerinde Merte si: Gunerus.

1) Staar saaledes i originalen.

2) Vistnok Nils Jakobsen Aall, f. i London ca. 1702, kom 12 aar
gammel til Brevik, blev siden kjebmand og trælasthandler i Porsgrund, hvor
han døde 1784. En søn af ham, Nicolai Benjamin (f. 1739, død
1798), var en tid amanuensis hos Gunnerus (se nr. 250 og 381 ovfr.).

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING.

952. 1760 17. Mai fra rektor I. P. Hersleb^), Christiania. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Paa D. H. H.s Høy-Gunstige av
26de næstavvigte har jeg den ære med dette mit Underdanige Gien-
svar at opvarte. Saasnart D. H.s Sal Hr. Broders Søn her til
Skolen ankommer, skal det være min Underdanige Skyldighed ey
allene med ald Kiærlighed at modtage ham, men og siden at drage
omsorg saa vel for hans Undervisning, som understøttelse med
saa store stipendier, som nogen efter hans profect kand her i Skolen
nyde; Og naar hånd kand avancere til 4de Classe, om ikke saa
lige til den Øverste part, skal han dog straxen nyde sine ugentlige
Kostpenge, som er 3 Rixort af Communitets Gassen. Imidlertid
vil Jeg underdanig udbede mig Gontinuation af D. H. H.s Høy-
gunstige Affection, og næst min og Min Kones Underdanige Gom-
pliment har den ære etc. etc. I. P- Hersleb.

953. 1761 5. Jan. fraMerte Garine si. Gunnerus, Brevig. (StA.)
Høy ædle og høy Erverdige, aller kiereste broder. Det skal saa
hierttelig glæde Mig, om Dette kunde finde Min aller kiereste bro-
der ved al den glæde og fornøyelse som ieg af Mit hiertte ønsker
ham, og Er det og derfor jeg nu incommoderer Min aller høyst
Elskelige kiere broder Med Mit hierttelige og inderlige ønske at
den aller høyeste vil nu i dette begyntte aar velsigne Min aller
kiereste broder Med al aandelig og legemlig velsignelse, ja herre
iesu staa selv Med og styrke ham, og følge ham in og ud, saa
ved ieg, han ved ham vinder alle ting, saavel styrke i sit saa
vigtige Embede som i alle hans fornødne forretninger, Herren
glæde Mig at ieg Maatte nyde ham i Mange aar til xMin hiert-
telige fornøyelse, og om det Er herrens vilie jeg Maatte se ham
i min salig farbroders og En faders sted-) for Mig og Mine smaa
børn, her i stifttet, og sandelig ieg troer og det vist skeer, at Mit
og Min salige Mans ønske derudi bliver aapfyld, vad Ellers Mine
omstendigheder angaae, Da taker ieg gud for hilsen, gud hielper

1) Jacob Peter Merslcb, 1. 1716 i Stod, deponerede 17.3;^, magister l73o,
konrektor i Kristiania 1737 og 1746 rektor sammesteds. Døde 1781.

^) Niels Dorpli, 1". 1681, 1738 biskop over Akershus stift, døde 1758. Han
var eii broder at" hendes fader Ole Dorph, se n.r. 951 ovfr.

10 • OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [IQQ?

Mig hver dag at Mig intet fates til Mit aaphold omskiønt leg Maa
tage Det saa uforskylt af Mine velynderes haand her i Brevig, ti
den liden pensioen og af Enke kasen kunde ike hielpe til føde og
klede for 3 børn, A4in Lile søn i Christiania skiker sig vel, leg
hafde brev forgangen dag fra dogtoer Holmboe^), som har laavet
Mig at kaste Et øye til ham, og at han og har den frihed naar
han vil, og komme i hans hus, ti han har sel en Liden søn som
gaar j Christiania skolie. Min største Lyst i verden nu Er at ieg
kunde se Mine 2de sønner iblant de hederlige studentteres tal, og
at min allerkiereste broder kunde faa En af dem til sin fammelues,
nu vil ieg have Mig serdeles recomanderet i dette nye begyntte
aar hos Min allerkiereste broder, gud velsigne ham for den kier-
lighed han har i forgangen aar bevist Mig j at ce Min lile søn
recomanderet til biskaap Nanestad og regtoer Hersløv^), lever
vi til paaske tenker ieg vist at nyde noget til klede og bøger til
ham, Min kierlige hilsen til søster Bræer^) med børn, lever di
friske og vel skal det giede Mig. Jeg er da etc. aller kiereste
broders etc. Merte Carine si: Gunerus.

954. 1761 24. Juli fra F. A. Charisius^), Christiania.^^) (StA.)
Højædle etc. Herr Biskop, lløj Gunstigste Velynder! At jeg
den 17de Julii her til stædet Gud være Lovet er Lykkelig og vel
ankommen, maa jeg saa skyldigst, som underdanigst have den
ære at indberette min Høj-Gunstige Velynder, som den, jeg tør
gjøre mig det haab om, vil fornøje sig at høre min velgaaende.
Kortelig maa jeg andrage de omstændigheder, der forandrede mit
dessein, og bragte mig paa de tanker først at gjøre en tour hid
til Christiania, da ellers mit Forsæt, førend min Høj Gunstige Her
Patrons Avrejse paa visitatzen, Dem^ vel bekjendt, med Skibs Lej-
lighed var besluttet til Kjøbenhavn: Dette var da i anleedning av

1) Se nr. 485 ovfr.

2) d. e. Hersleb, se forrige brev.

3) d. e. Stine Brohier.

4) Student Ferdinand August Ch., en broder af G.s svoger kammer-
raad H. H. Ch., se nr. 437 og 461 ovfr. og følg. brev samt indledningen
til dette afsnit.

5) i^esvaret d. 8de aug. 1761 (Gunnerus' paaskrift). Se følg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS* BREVVEKSLING. 1 1

nogle gode Venner, der agtede at rejse over Land til Christiania,
samme tilbød mig at gjøre Compagnie, forestillende mig tillige den
Liden difference, der kunde være i mellem Søe- og Landrejsen i
henseende til depencerne, hvilken, da jeg og lettelig kunde skjønne
ikke vilde være meeget stor, lod jeg mig persvadere at gjøre Sel-
skab, hvorved jeg og kan rose mig at have fundet min regning,
saa vel meedens jeg var under vejs, som nu jeg har været i
Christiania, hvor jeg har Venner der ere mig til soutien og under-
støttelse i alle maader.

Jeg maa vende m.ig til det stæd hvor jeg kom fra, og ikke
forglemme min skyldighed, der paaminder mig til allerstørste tak-
nemmelighed mod en Velgjører, som Gunstige Her Patrons Om-
hyggelighed for mig, den tiid jeg har haft den Lykke at være udi
D. H.s Huus, hvor jeg i henseende til min Velfærds Forfremm.else
og mange andre Begivenheder, har profiteret av Høj Gunstige Hr.
Patrons vidt indseende og fornuftige Raadførsel, der i adskillige
tilfælde, saa vidt mueligt, har tjent mig, som ung og uforsigtig til
regul og eftertanke. For saadan D. H.s udviste Grace og Bevaa-
genhed, er jeg ikke i stand at avlegge, som dog billighed udkræver,
min allerskyldigste taksigelse og erkiendtlighed. Jeg udbeder mig
alleene D. H. vil være fornøjet med mit ringe og ufuldkomne
ønske, der indeholder al timelig og aandelig Velstand til Belønning,
Og haaber Høj Gunstige Velynder lige som tilforn lader mig være
recommenderet udi Deres høje Gunst og Bevaagenhed, den jeg og
stædse vil have mig udbedet. Næst min underdanige compliment
at formelde til Dydige Frue Søster, Jomfrue Sønderborge), Lille
Elisabeth og Broder Johannes har jeg den ære med største
veneration og Høiagtelse at henleve etc. etc. F. A. Charisius.

P. S. Tillad at jeg, efter sluttet Brev, tager mig den Frihed
at incom.modere, udbedende det D. H., om det ikke skulde være
for stor bryderie, vilde meddeele mig en attest om min opførsel
og Levemaade, den jeg ved Lejlighed vil vente mig tilsendt.

^) Helene Sønderborg, G.s søskendebarn, senere gift med Ole L i c, ka-
pellan til Støren, se nr. 22 ovfr. og nr. 956 nedfr.

12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

955. Kopibog nr. 5 pag. 512.
1761 8. Aug. til Monsr. Carisius i Christiania.
Med D. Skrivelse av 24 Julii sidstleden har Jeg erholdet den
Efterretning, at De lykkelig og vel er ankommen til Xstiania hos
D. venner, og der nyder soutien til D. videre reise, som ret meget
fornøyer mig, ligesom Jeg ogsaa stedse ønsker D. bestandige vel-
gaaende. Den forlangte Attest følger og hermed indsluttet. Naar
De er kommen til Kiobenhavn, saa kan De addressere sig til Etats-
Raad Klevenfeld t^), som har lovet mig at være Dem behielpelig,
hvori hånd kand. I øvrigt nest beste Velstands ønske, samt flittig
Hilsen fra mig og mine, er Jeg etc.

Attest for Monsr. Carisius d. 8de Aug. 1761.
(Kopibog nr. 3 pag. 848.)
Efter Anmodning meddeeles herved Monsr. Ferdinand Au-
gust Carisius dette sandfærdige vidnesbyrd, at han i 2de Aar,
som han har staaet i condition hos mig-) her i Tronhiems Stift,
har i alle maader opført sig, som et honet og christeligt Menneske
tilkommer, og har viist ald fliid og aarvaagenhed i sine Forret-
ninger, saa Jeg da ey har kundet andet end være fornøyet med
ham, og, efterdi han nu har begiæret sin Dimission fra mig, for at
reise til Kiøbenhavn og sustinere Examen juridicum, saa har Jeg ey
kundet nægte ham samme, men forønsker ham velyndere og venner,
som kunde være ham behjælpelig til at forfremme hans Studeringer.

956. Kopibog nr. 5 pag. 514.
1761 5. Septbr. Bleve ogsaa efterfølgende Bryllups Brever
skrevne: til Capitain Ramsharts Enke-Frue, til Frue Majorinde
Collin, til Hr. og Madame Bernhoft, og til Hr. Dreyer, alle-
sammen til Støren, og bleve betalte paa Post-Huuset: Iligemaade
ogsaa samme dato 2de Bryllupsbreve til Christiania, se. til Monsr.
Lie^) (Hr. Ole Lies Fader) og til Madame Sønderborg*) (Jomfrue
Sønderborgs Moder), hvilke ogsaa bleve francherede.

1) Se nr. 237 ovlr., smlgn. nr. 437. og 461 ovfr.

2) Han havde i et par aar været G. s amanuensis.

3) Stephen Lie.

'*) Maren Gunnerus, en søster af G. s fader, se nr. 22 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13

957. Kopibog nr. 5 pag. 516.
1761 5. November til Major Holch, Hevne.
Det som D. velbaar, i seeneste ærede Skrivelse behager at
mælde om, angaaende Seminarium, kan jeg ikke directe gaae ned
med til Missions collegium, men. om jeg ellers i andre tilfælde kan
være D. Velbaar. til nogen tjeneste, skal det være mig en For-
nøyelse. Jeg skulde have haft den ære, at have inviteret D. Vel-
baar. tilliige med Frue Kiereste til Hr. Ole Li es Bryllup, som
stoed paa min Gaard Berg her i høst, men eftersom tiiden blev
saa kort berammet, og Hr. Lie hastede saa meget paa Brylluppet,
saa havde det været umueligt inden saa kort en tiid at komme herind.
Imidlertiid er det mig en meget stor Fornøyelse, at Deres velbaar.
med Frue Kiæreste vil beære mig med Deres Nærværelse, og ud-
beder jeg mig, om det var mueligt, at det maatte skee for Juul,
thi efter Juul, saasnart Føeret begynder for alvor, reiser min Svoger
og Søster Carisius tilbage til Christiansand igien. Jeg er iøvrigt,
nest min ærbødige compliments Avleggelse for D. velbaar. og Frue
Kiæreste fra min Svoger, mine Søstre og mig selv med største
Høyagtelse etc.

958. 1761 7.N0V. fra Capt. C. F. de Fontenayi), Kjøbenhavn. (StA.)
Høy Edle etc. Hr. Biscop. Deres meget ærede af 11. Julij
haver ieg ike kundet strax besvare, siden ieg haver været fra væ-
rende den gandske Sommer, maa derfore udbede at blive unsk^idt
derfore, deres Frue Søsters Søn Bro hier staaer i Vores Rulle
som Vollontair med No. 21, mens maa der hos have den Ære at
underrette deres høy Erverdighed, at ingen enciennitet er Gyldig i
Siøe Cadet Choret, mens de beste og videst avencerede udj deres
lærdomme og Erfarenhed, gaaer for alle andre i avencements, alt-
saa bliver det vel det beste, at Deres Frue Søsters Søn kommer
til Kiøbenhavn til foraared, for at stræbe paa Accademiet at giøre
sig habil, siden han dog allerede har alderen, hvad depechen an-
gaaer, som betalles til Canseliet, faaer deres Høy Erverdigheds

1) Carl Frederik de F o n t e n a }', f. 1723, 17o3 kaptein, l7o7— 70 chef for
sekadctkompagniet, 17oS kommandurkaptein, 1766 kommandor, 176(3 vice-
admiral og 17W admiral, dodc 1799.

14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

Commissionair nok at afgiøre med Justitzraad Wium som Canseli
forvalter, det er ellers usædvanlig at sligt bliver eftergiven, eller
udstædet Gratis. Jeg har i øvrigt den Ære med Høy agtelse at for-
blive Deres etc. C. F. de Fontenay.

959. Kopibog nr. 5 pag. 517.
1761 7. November til Secretair Henningsen.^)

Da Skipper Jens Rasmusen nu ligger færdig at sejle herfra
Tronhiem til Kiøbenhavn, tager jeg mig den Friehed med ham at
tilsende D. Velbyrdigh. nogle faae norske producter, som ere
1 Pakke med Rav og Rekling, 1 Anker med Multebær Grød og
1 Træe med Sild, mærkede med H., hvilket jeg vil ønske, at maatte
komme vel frem til D. velbyrdigh. Fornøyelse. Av Hr. Etats-Raad
Suhm er mig berettet, at Skifte-retten har anlagt Proces imod
Regiærings Raaden. Boghandler Sgr. Pelt^) har opsendt mig en
Regning paa nogle Bøger, som jeg av ham haver faaet, stor 129
rdr. 14 skill, for hvilken Summa jeg nu ved samme ovenmeldte
Skipper i et Brev tilsender ham min Anviisning paa D. velbyrd.,
hvorfore jeg herved udbeder mig, at D. velbyrd. vil være saa god,
paa mine Vegne at udbetale til ham de ovenmeldte Penger, dersom
det; som jeg meener, lader sig gjøre.

Depechen for Johannes Matheus Brohier, som cadet
surnumerair ved Søe-etaten, hvortil han blev udnævnt 1758, ifølge
av hans Excellence Hr. Geheime-R. Holstens Brev til mig i Chri-
stiania, vilde D. velbyrd. behage at indløse av Krigs-Cancelliet, og
mig at tilsende. Jeg er etc.

960. Kopibog nr. 5 pag. 517.

1761 21. November til Hr. Lie.^)

D. V. Skrivelse de dato 30te octobris*) passato har jeg er-

holdet tilliigemed det tilsendte, for hvilket jeg herved haver at takke

forønskende Dem Fornøyelse i D. Egtestand og bestandig Vel-

1) Se nr. 307 flg. ovfr.

2) Smign. ITT. 294 flg. ovfr.

3) Se nr. 22 ovfr.
**) Er nr. 457 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 15

gaaende. Hvad sig Gielden anbelanger, saa har det gode Veje
dermed, og bier jeg gierne, indtil D. V. seer sig Leylighed at sende
mig Pengene, Naar jeg kun kan faae dem til Nye-Aar, da jeg Selv
haver nødvendige udgifter. løvrigt, næst flittig hilsen til Dem og
Kiæreste fra mig og miine, er jeg etc.

961. 1761 7. dcbr. fra Merte C. si. Gunnerus, Brevig.i) (StA.)
Høyædle og høy Erwerdige Her biskaab, hiertte alier kiæ-
reste broder. Jeg ved at Den bedrøvelige omstendighed ved her
paast-Mæster Chræsti^) Er Min kiære broder, og svaager Med
kiæreste, og søster Bræer^) bekient, Den alier høyeste som den
tid rædet Mig som En brand ud af ilden og der ved sætte Mig udi
den største siæls og liiv fare Da ieg boede Det næste hus ved
ilsvaade huset og blev aapraabt af min søven klaaken 12 om naten
Da ilden allerede stod i Mit hus og tog ieg flugten Med Mine smaa
børn, aaver paa øen til præsten, ieg kaam aldrig i Mit sænkamer
Mere, Men Mine Drakist skufer fik ieg ud Med Mine bæste gang
klæder udi som stoed udi En anden stue her var for Mig ingen
berging uden livs fare. Mine børn og ieg vare ganske Nøgne for
gang klæder af alle haande, Men nu Gud ske tak Er af Mine
søskende bleven forsynt som aaver Deris formue, her iustidsraad
Anker*^) har sent Mig penge 30 Daler og andre smoke faalk, saa
ieg gud ske Laav Er fornøyet Med det som herren Deller til Mig
gud være Laav ieg fik Min hilsen igien, som var j Een slet stand
j ser af forskrækelse, Min liden velfærd tenker ieg Minst paa naar
ieg betragter at hafde ike herren sent Min naboe kone og raabt
Med Et stort skrig, ræd ier liv, hafde ieg brænt inde Med børn
og pige, ieg Er og glad at ieg ike Er nogen Mand 2 skill. skyldig
ifald ieg skulle Døe som Den vise gud best ved Min tid, Eftter di
Jeg Er nu saa sterk under herrens tugtende haand, troer ieg han

1) Besvaret d. 19. dccembris 1761 (Gunnerus" paaskrift).

2) HansChrystie, postmester og skibsreder i Brevik (S. Hoeg, Familien
Wesseltoft, s. 18).

■'') d. e. Stine Brohier.

■•) Christian Ancher, f. i Land 1711, dod i Kristiania 1765, kjobmand i Kri-
stiania, 1754 justitsraad (\V. Lassen: Norske Stamtavler I 92).

16 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

iør En god Ende til Mit bæste, og dette troer ieg at han inu hielper
Mig for Mine smaa børns skyld, om ieg lengere skal leve, jeg Er
blant de andre brand lidende anført for 5 hunder rix daller, og har
vi samtlig iort ansøgning om colegt til vaar skades hielp, Men
her siges vi faar det ike, ieg har iort Mig ald umag for at faa
nogen pensioen af paast kasen, og troer ieg xMin kiære broder og
dertil har iort sit ved Di som der udi har noget at sige, herren læge
nu sin velsignelse til Dette verk, at ieg kunde faa noget vist at leve
af, I sær da ieg nu skal betalle aarlig for N il ses kaast og klæder.
Mine velyndere her ære nu i stoer fatigdom, 6 af (dem) som var
Mig gode vert aar Eftter Min salig Mans død Men alt Dette kan
herren aapræte ved sin velsignelse, for nærværende tid Er ieg Med
børn hos Maanseur Jørgen Christie for vintteren, uden betalling,
Men til saamern faar ieg til sel at begynde og sætte boe, og dertil
faar ieg og vel ved herrens haand noget; ieg Er Meget Længsel
fuld Eftter at faa, brev fra Min kære broder og de andre kære
venner, ieg har sandelig ike rolighed I Mit sind før ieg faar brev
fra dem, herren velsigne Min kiære broder i sit høye Embeede og
give ham Megen naade og velsignelse, og Lætte under hans byrde.
Gud ved vor inderlig, ieg ønsker hans omstendighed Maatte blive
ham til faarnøyelse. Hiertte broder stræb til at faa sig En troe
Med hielp ieg Mener En from og fornuftig kone, saa blev hans
byrde Der ved lættet, og hans velfærd befordret, ieg som sel har
haft En kiærlig ægtte ven og for Mig s(aa) høyt savnet, for trolig
omgang kan best sige D(et). Det Er i dette Liv En befordring til
Det evige gavn(?). Gud unde aas samtlige Den glæde snart at høre,
ieg troer at søster Carisius Med kiæreste og søster Bræer ikke
lidet derved glædet sig, nu gud velsigne ham Med alle sine, ieg
Med Mine smaa hilser Dem alle og ønsker at herren vil bevare
Dem alle fra at komme udi den svære nød som ieg har prøvet,
ieg beder Da som altid at være recomanderet, og Er og Med Me-
gen ærbødighed høyædle og høyærverdige her biskaap Min aller
kiæreste broders ydMyge tienerinde Merte C. si. Gunerus.

]sJo. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 17

962. Kopibog nr. 5 pag. 518.
1761 19. Decembris blev — — — til Madame Gunnerus i
Brevig skikket en Banco-Seddel paa 10 rdr., hvis Nummer var 32507.

963. Kopibog nr. 5 pag. 519.
1762 16. Jan. til Madame Lie.i)
For kiære Søsters gode Intention med at tilsende mig levendes
Ryper, takker jeg skjidigst, men de døde allesammen paa vejen;
dersom nu Kiære Søster atter en anden Gang skulle faa nogle
av dem levende, vilde det blive best, at de beholder dem en Tid
lang hos sig at venne dem til føden, og at de om Sommers tid
vilde skikke dem hid. Naar der forefalder saadan vacantce, hvor-
ved jeg kan være til nogen Tieneste, skal jeg hiertelig gierne gjøre
det, men endnu er det fortiligt at tenke derpaa. For Kiære Søsters
nyaars Gratulation har jeg høylig at takke, forønskende i lige
maade Kiære Søster og Kiæreste et lykkeligt Nytaar. etc.

964. 1762 21. Juni fra J. H. Monrad^;, Eidanger Præstegaard. (StA.)
Høiædle etc. Hr. Biskop! Jeg maae herved nødes til at an-
mælde det dødsfald, som sidstleden den 17. Junij skjede med Deres
Sal. Broders Enke Mad. Gunerus, hun har efterladt sig 3 smaae
børn, hvorav den ældste Søn er i Christiania, den 2den Søn og
Datter er indtil viidere indtagne av Hr. Finken hagen, men da
De nu ere blevne baade fader- og moderløse, og ere adspredde
blant fremmede, er det jeg i sær herved vil tage mig den frihed at
forestille Deres tarv, hvortil jeg ikke har nødig at bruge mange
opmuntringer, i hensigt til, at D. H., som den nærmeste og for-
nemste blant Deres paarørende, selv bær den kiærlighed for Dem
at ikke lade Dem blive forladte, alleene jeg maae udbeede mig
Deres behagelige villie, om eller hvem av Dem De befaler enten
selv at tage til Dem, eller paa anden maade at forsyne, da vi skal
giøre os umage for at overtale de andre venner av familien til at
forsørge de 2de andre; Saa vidt som vi kand indsee, har hun,
uagtet den lidde skade ved ildebranden i Brevig, dog efterladt sig

') ilelene, 1". Senderborg. G.s soskendebani, se nr. 22 ovfr.
-) Se nr. 949 ovfr.

18 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

noget til Børnene, i det mindste til deres Klæder, som rigtig skal
blive Dem tildeelt. Jeg henlever med alier største høiagtelse etc.

J. H. Monrad.

965. 1762 21. Juni fra Johan Fr. Monrad^),
Gjerpen Præstegaard. (StA.)
Højædle etc. hr. Biscop. At D. H.s Salig Broders hr. Petter
Gunner i Enke til stor Sorrig for hendes efterladte smaae Fader-
og nu tillige Moderløse Børn, er ved døden avgangen, er det jeg
hermed allerydmygst vil have d. h. indberettet; Boet efter hende
er strax dødsfaldet var skeet taget under forsejling d. 18. hujus,
og registreringen og vurderingen bliver, vil Gud, paa førstkommende
Fredag, saa snart Begravelsen er over, foretaget, imidlertiid vil jeg
have den ære samme for D. h., som de smaae umyndiges nær-
mieste fødde Værge bekjentgiort, og tillige udbede D. h. gunstigst
vil behage at være forsikret om, at alle ting, indtil nærmere ordre
fra dem indløber, lovlig og retsindig skal blive behandlede, og vil
det vel blive raadeligst at alle ting joe før joe heller bliver til auc-
tion exponeret at mand siden kand see, naar gjelden bliver fra-
draget, hvad til deelning for Børnene kand falde. — Jeg har den
Ære stedse at blive etc. Johan Fr. Monrad.

966. 1762 4. Aug. fra Berent Heide, Bragnes. (StA.)^)
Høyædle etc. Høy Gunstige Hr. Biskop ! Siden den tid ieg som
korteligst hafde den Lyke at see og opvarte D. H. paa sin Reyse
til Trundhiem her udi mit huus, har det behaget Gud ved Døden
at fraskille os Deres Kiere sal. Broder og vores Elskelige Svoger,
der efter nu sistl. 18. Junj, som vel og allerede af Hr. Finken-
hagen er bleven indberettet, henkaldet hans efterladte Enke vores
Sal. Søster^), Ved denne saa Sørgelig Skilsmisse er nu Deres efter-
latte 3de smaa umyndige Børn baade Fader og Moder Løsse,.
Herren forbarme sig over Dem og andtage Sig samme til forsorg,
Disse Stakels Børn bestaar af 2de Sønner og 1 Datter, Een Søn

1) Se nr. 950 ovfr.

2) Besvaret d. 23. Octobris 1762 (G.s paategning). Se nr. 968 nedfr.

3) Heide var gift med hendes søster Maren Dorph.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19

nafnlig Niels Dorph Gunerus gamel Omtrendt 11 aar, har nu
i 2V2 ^^^' freqventeret den Latinske Skoele i Christiania, og lige
indtil Hr. Apoteqver Hagen, som er gift med hans Moster^), nu
i foraarel flyttet fra Christiania til Soleur, hvor hånd nu har taget
Boepæl, der har haft sit opholds Stæd. Siden er hånd efter accord
af sin sal. Fader overleveret udi Logement hos en Guldsmed ved
Nafn Niels Hougaard hvor hånd endnu er, Men hvad Raad skal
nu for eftertiden blive for ham, at kunde fuldføre denne Vej, hvilket
begge hans sal. Forældre saa inderlig ønsket og adtraade, uden
saa er Gud vil bevæge D. H.s hierte til at andtage sig den Sag,
Kand min inderlige Og hiertelige forbøn formaae noget. Beder ieg
underdanigst D. H. af forbarmende Kierlighed for Guds og Deres
sal. Broders Skyld vil andtage og til Sig tage denne Lille Dreng
til forfremmelse i den Vej hånd har begyndt, thi uden Deres hielpe-
rige haand her udinden seer ieg ingen udveje for ham, Finder
denne min Ansøgning bifald, og det saa maatte behage D. H. at
resolvere, tenker ieg bringeren af dette Sr. Fischer, en meget
skikkelig Persohn, som er henreyst i Ærinde for at accordere sig
Station som Chirorgus, komer strax her tilbage, og endnu mueligens
i høst igien fortsætter sin Reyse, bliver at formaae til at tage
Drengen med sig under opsyhn, og var dette den sikreste maade
paa hvilken hånd kunde Transporteres, ieg udbeder her om Deres
Gunstige Resolution, og ingenlunde paatviler jo samme bliver til
Barnets bæste og vores trygge Glæde.

Den anden Dreng Nafnlig Erasmus gamel 6 aar er tillige
med Pige barnet Anna Maria 9 aar gamel, for nærværende tid
andtaget af Hr. Fin kenhagen. Men om begge har ieg haft brev,
hånd ønsket at Mand med Dem snart maatte faa anden Lejlighed,
Angaaende den lille Erasmus, da lige som ieg har været aarsaget
at besvære D. H. med Ansøgning for den smaa Niels, bliver ieg
i lige maade nødsaget at Suplicere hos Hr. Cammerraad og Tolder
Caretius^) om at tage til Sig og drage omsorg for Erasmus, og
vil ieg haabe Gud Selv dertil legger Velsignelse og fremgang. Der-
imod er Pigen giort 3de tilbud, Nemlig af Svoger Hagen, Hr.

M Se nr. 951 ovfr.

2) Se indledningen til dette afsnit.

20 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

Sorenskriver Michelsen, som er gift med sal. Søster Gunerii
Sødskendebarn, og Endelig melder Hr. Finkenhagen mig, at
nogle gode Vener i Brevig har besluttet at bekoste hendes opdra-
gelse hos Jomfrue Stuberne i Christiania, hvilken af disse Mand
udvælger, kand ieg ikke denne gang melde, imidlertid er alle and-
tagelig og goede.

I hvor gierne ieg Selv ønsket at kome disse smaa Stakler til
hielp, kand det ej skee paa anden maade end som ved Recomen-
dation hos de Meer formaaende Vener, thi mine omstendigheder
tillader ej at giøre hvad ieg af hiertet ville, desuden er ieg af Gud
velsignet med 5 smaa Børn, og vil ej Lykes at sætte andre der
i mellem, Jeg udbeder derfore endnu som før D. H.s godhed for
Lille Niels, Gud selv bevæge Deres hierte for ham, det ønsker den
som med underdanig Submission forbliver etc. Berent Hejde.

967. 1762 27. Septbr. fra Johan Fr. iMonrad,
Gierpen Præstegaard. (StA.)^)
Høyædle etc. hr. Biscop! D. H.s Salig Broders hr. Petter Gun-
ner i Enkes Dødsfald har jeg forhen givet mig den ære at indbe-
rette, Deres Søster har og, i D. h.s fraværelse, beæret mig med sit
svar av 3die Julij indeværende aar. Skiftet er til endelig avgjø-
relse, om mueligt, berammet til den 21. oct. førstkommende; ved
auctionen den 20. Julij er Sterboets løsøre udbragt til 711 rdr. 3
mrk. 10 skill., hvorav formodes det meste, naar gjelden er bleven
betalt, skulde blive Børnene til Beste, av dem var de 2 yngste
nemlig datteren og Sønnen Rasmus hos hr. Finchenhagen i Bre-
vig, intil Datteren for nogen tiid siden er kommet til Bragernæs,
Sønnen Rasmus har hr. Tolder Carisius i Christiansand for-
langet til sig, men av Mangel paa Lejlighed er han endnu ikke der
hensent; men med Sønnen Niels bliver den største vanskelighed,
han har hidintil gaaet i Christianiæ Skoele, og været i hr. Finchen-
hagens Søsters huus, men da hun skal fløtte fra Christiania, saa
bliver Spørsmaalet, hvor han skal hen, uden betalning bliver han
vel ikke av nogen andtaget, og til Logement, Klæder og ophold

1) Besvaret den 2,3. octobr. 1762 (G.s paategning). Se nr. 969 ndfr.

No, 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVV^KSLLVG. 21

vil renten af hans ventende arvepart vel ikke nær blive tilstræk-
kelig, imidlertid vil jeg ydmygst have mig udbedet D. h.s tanker,
hvorledes han finder for godt med ham skal foretages, som jeg
ønskede d. H. joe før joe heller gunstigst vilde behage at ordinere.

Jeg har den ære stedse at forblive etc.

Johan Fr. Monrad.

968. Kopibog nr. 5 pag. 535.

1762 23. Oktober til Sr. Berent Heyde paa Bragnæs.

Blev skrevet, at jeg gjerne vilde imodtage min Broders Søn

Niels Dorph Gunnerus, og betale Reysens omkostninger hertil

Tronhiem, naar Sr. Heyde ikkun ved sine venner i Xstiania vil

foranstalte hans Reyse med en god og sikker Leylighed.

969. Kopibog nr. 5 pag. 536.
1762 23. Oktbr. til Provst Joh. Fridr. Monrad i nedre Tellemarken.
Blev takket for hans Efterretninger^) ang. min Sal. Broders
Peter Gunneri Enkes Dødsfald, og blev mældet, at jeg alle-
rede, av denne Dags dato, har tilskrevet Sr. Rerent Heyde
paa Bragnæs, at jeg vil imodtage hendes lille Søn Niels Dorph
Gunnerus, og betale Reysens omkostninger, naar ikkun Monsr.
Heyde ved sine venner i Xstiania vil foranstalte hans Reyse her
til Tronhiem med en god og sikker Leylighed, hvor Barnet kunde
faae den fornødne tilsyn og Pleye. Den liden Arv, han kan vente
sig, som kunde være tilhielp til Klæder for ham, er D. V. saa god
at see mig siden ved Leylighed tilstillet.

970. Kopibog nr. 5 pag. 539.
1762 4. Decbr. til Secret. Henningsen.
(NB. Dette brev laae indsluttet i Hr. Jac. Lunds brev, som her
neden for kan læses).-)
Blev mældet, at jeg allerede havde erholdet den til ham fra
Hamburg adresserede Paque, og blev takket for de tilsendte syl-
tede Sager. Hvad min Søster-søn Johan Math. Brohier angaaer,

') Se nr. 967 ovfr.
2) Er nr. i;79 uvi'r.

22 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

saa bliver det vel best, at D. velbyrdighed betaler de Regninger,
som av vedkommende indgives til hans Fornødenhed, undtagen
udgifterne til Academiet, hvilke D. velbyrdighed selv best kan
-skiønne, om de ere nødvendige. — — — Jeg er etc.

971. 1762 8. Decbr. fra Johan Fr. Monrad, Gierpen. (StA.)i)

Højædle etc. hr. Biscop. Den 25 Nov. næstavvigte blev Skiftet
efter d. h.s Salig Broders avdøde Kjæreste sluttet, det heele Boes
Massa beløb sig til 728 rdr. 3 ort 11 skill., hvorav, da gjelden
var fradraget, blev igjen til deelning imellem Børnene 484 rdr. 2
ort 8 skill., av hvilke hver Søn fik paa sin arvepart 193 rdr. 3
ort 8 skill. og datteren 96 rdr. 3 ort 16 skill.; for den ældste Søn
Niels Dorph Gunnerus, som d. h. har været saa gunstig at and-
tage, have vi andsadt d. h. til Formyndere, og den ham tilfaldende
arvelod skal, saa snart mueligt, blive tilstillet, hvornæst jeg har
den ære etc. etc. Johan Fr. Monrad.

972. 1763 7. Febr. fra Johan Fr. Monrad, Gierpen. (StA.)-)

Højædle etc. hr. Biscop. Jeg har forhen givet mig den ære
og tilmeldet D. H. Skiftets slutning og udfald efter Deres Broders
avgangne br. Petter G unneri efterlatte Enke; da Skiftet den tiid
d. 25. Nov. blev sluttet, blev og iblant andre Regninger indgivet og
giort udlæg for 14 rd. 34 skill. til Niels Haugaard! Christiania,
som han fordrede for Sønnen Niels Dorph Gunnerus, der er
i hans huus, og hvilke han havde tilgode til 21. oct. 1762; nu fik
jeg atter fra ham i gaaer med Posten brev og regning hvorefter han
for 16 uger, fra 21. oct. til indeværende aars 10. Febr., som er
16 uger, fordrer ugentlig 3 ort 8 skill., til beløb 13 rdr. 1 ort 8 skill.,
hvilke tretten rixdr. 32 skill. han formener kunde avdrages av
hans arve Part, og han forlanget sig udbetalt; men da arven har
ligget og ligger her hos mig, saa har jeg svaret ham at samme
indtil vildere faaer beroe, til nærmere ordre fra d. h. indløber,
allerhelst om det skulde endnu vare længe før han blev avhentet,
da alt for meget av arven kunde medgaae. Jeg har den ære etc. etc.

Johan Fr. Monrad.

1) Besvaret den 5te Martii 1763 (G.s paaskrift). Se nr. 973.

2) Besvaret d. 5te Martii 1763 (G.s paategning). Se følg. brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 23

973. Kopibog nr. 4 pag. 14.
1763 5. Marts til Provst Monrad paa Gierpen.
Blev takket for de meddeelte Efterretninger ang. Skiftets Slut-
ning efter min Sal. Broder Peter Gunneri Enke, og ang. Bør-
nenes Arveparter, Den regning, som Niels Haugaardi Xstiania
har indgivet til D, V. for min Brodersøns Niels Dorph Gunneri
Logemente og underholdning fra 21de Octobr. 1762 til 10de Fe-
bruar. 1763, stor 13 rdr. 32 skill, efter 3 ort 8 skill. ugen, vil D.
V. være saa god at udbetale af hans lille Arvepart.

974. 1763 5. Marts til Monsr. Hej de paa Bragnæs.
Blev gjort Anmodning, at han, for at menagere min Broder-
søns Niels Dorph Gunneri lille Arvepart, der ikkun beløber
sig til 193 rdr. 3 ort 8 skill., vil være af den Godhed, at tage ham
sit Huus, indtil der kunde gives nogen Leylighed enten til Lands
eller Vands, med hvilken han kan komme her op til Tronhiem.

975. 1763 13. April fra B. Hej de, Bragnes.
Højædle etc. Hr. Biskop. I Daglig Vente paa Chirorgi Fischers
ankomst fra Kiøbenhavn for at faae afgiort om ieg med ham kand
faae Lille Niels Gunerus i følgeskab og der om under et at
kunde give raport, eller og indhente ordre med hvad Lejlighed eller
paa hvad maade hånd b:est kunde bortsendes. Har ieg til denne
tiid indeholt med skyldigst Besvarelse paa D. H.s Gunstige Skri-
velse under 5. Martij sistl.') Men da hånd efter Beretning med
sidste post ej endnu paa Een Maanets tiid kand forventes, Maae
samme til Videre henstaae, Imidlertid giver ieg Mig den Ære at
melde, det ieg allereede føren Deres Høj-respective mig indløb hafde
resolveret Selv at afhente og til mig tage Lille Broder Niels,
hvorom den ham af Hr. Cancelie Raad og Rector Her si eb med-
delte indlagde Attest, giver oplysning; Jeg glædede mig ved de
goede SUudsmaal hans Lærere gave ham. Men Misnojed over ieg
fant ham ilde Logered og under saa slett opsyhn, at det var paa
den høye tiid Mand fik ham derfra. Med hans Vært Mr. Haugaard
opgiorde ieg for hans Logemcnt og betalte det resterende efter

^) Se foreg. brev.

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

vedfølgende Qvittering fra 10de til 24de febr. med 6 ort 16 skill.,
saa derpaa nu intet Skyldes, efterdi Hr. Prousten Monrad efter
bemelte Haugaards sigende hafde betalt den sidste Reigning fra 21
Oct. 1762 til 10 febr. sistl., Stoer 13 rd. 32 skill. og dertil fundet
Lejlighed af nogle, siden Skiftets Slutning og Skeede deeling, ind-
komende Collect-Penge, hvor af hånd har taget samme.

Ved hans Dimission fra Skoelen imodtog ieg det tilgodehavende
Stipendium fra 1 Maij 1762 til primo Martij 1763 med 12 rd., der
af betalte ieg som melt Logementet og til Hr. Magister Hammer^)
som hånd hafde udlagt til Skoe og Klæder 3 rd. 20 skill., det
øfrige med meere vil medgaae til de endnu høyt fornødne ting, da
hånd Stakels Barn der til i mange maader er trængende, Imedens
hånd endnu er og skal være under vores opsyhn, har ieg resolveret,
paa det hånd ej skal spilde tiiden unyttig, at lade ham her fre-
qventere Reigner og Sicriver Skoele, anden Lejlighed til under-
visning har vi ikke paa dette Stæd, Med hans Latin maa nu hviile,
hvor fore ieg ville ønske hånd baade vel og snart var under D. H.s
Egen disposition, Saa hastig Sr. Fischer her ankommer, skal ieg
tale med ham, og saa indberette om hånd ved den Lejlighed kand
korne af Stæd, eller i Mangel deraf forvente D. H.s nærmere

foranstaltning. Ieg recomanderer mig etc. etc,

B. Hej de.

976. 1763 23. April fra general F. C. Rosenkrantz-),
Kjøbenhavn. (StA.)

Høyædle etc. Herr Biskop! Paa D. Hs meeget ærede skri-
velse af 2den huius, haver ieg ikke villet efterlade udi tienligst
giens var at formelde, at det haver været mig kiært at Deres Sø-
ster-Søn ved seeneste avancement udi Cadet Compagniet kom
i virkelig Gage; og tvivler ieg ikke, at han io ved sin Fiiid giør
sig fremdeeles værdig til vildere Forfremmelse. Det skal være mig
en Fornøyelse om ieg kan formaae noget til hans Avantage, for
derved at viise D. H. den særdeeles Consideration med hvilken ieg
forbliver etc. etc. F. C. Rosenkrantz.

1) Even Ham m e r, se nr. 742 og 790 ovfr.

2) Frederik Christian Rosenkrantz, f. 1724, 1763 overkrigssekretær for so-
etaten, 1767 geheimeraad i konseillet, 1784—88 statsminister, døde 1802.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 25

977. Kopibog nr. 5 pag. 541.
1763 30. April til Hr. Secret. Henningsen.
Blev skrevet om, at han vilde annamme og imodtage min
.Søstersøns Johannis Mathæus Bro hiers Gage, som nu vir-
kelig Søe-Cadet. Dernæst blev Secretairen anmodet om, at give
mig Efterretning, om hånd paa Academiet har frit Logemente,
Brænde og Mondur ; thi, hvis saa er, formener jeg, at hans Gage
nok kan være tilstrekkelig til hans kost om ugen.

978. Kopibog nr. 4 pag. 50.

1763 9. Mai til Kjøbmand Bernt Hej de paa Bragnes.

Da jeg, som bekjendt, forhen har resolveret at tage min Broder
Søn N. Dorph G u n n e r u s hid til mig, og der nu forefalder Lej-
lighed til at afhente ham med nærværende Borger her paa Stædet,
A. We fsen, som medbringer Brevet, udbeder jeg mig den Tjeneste,
at De vil forsyne bemelte min Broder Søn til Reysen og i Guds
Navn afsende ham med ovenmelte Jægtskipper. Deres kjerlige
Omhyggelighed for ham saavel som Deres Artighed og mod ham
til denne Tid beviiste Velgjerninger aflegger jeg hermed min skyl-
digste Taksigelse for, med Tilbud, at hvad nye Bekostninger der
paa ham til hans Rejse bliver anvendt, skal jeg med all Redebon-
hed afbetale, naar Efter-Retning indløber, hvad samme udlæg beløber
sig til. Næst all Velstands Ønsker er jeg med Hengivenhed etc.

979. Kopibog nr. 5 pag. 542.
1763 31. Mai til Cad. Joh. Matthæus Brohier (med Baade).
Det er mig kjært, som jeg fornemmer af din Skrivelse, at
du er ved helbred, og skal det meget fornøye mig, at du er .saa
flittig, som du selv skriver. De prøver, du sender herop, vil be-
vise det. Du maa endnu en tid blive i det logemente, hvor du
hidtil har været, indtil jeg nærmere faaer delibereret derom med
hr. Secret. Henningsen. Jeg har saa kjerligt at hilse dig fra
din Søster Lisa. Din Søster Agatha ventes nu og med det første
herop. Jeg vil have dig Dyd og Forstand paa beste Maade re-
commenderet, thi saaledes kand du have godt haab, da jeg med
megen Kjerlighed er og forbliver din hulde morbroder.

26 OVE DAHL. BISKOP CUNNERUS. [1907

980. 1763 1. Juni fra B. Hej de, Bragnes. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! I Steden for at vente den forhen

omskrevne Chirorgo Fisker tilbage fra Kiøbenhavn, er fra ham
med sidste post indløben brev til hans Kieriste om at korne der ned,
sluttelig for at holde Bryllup i Broderen Hr. Prebstes huus, og efter
hendes formeening, siden at giøre en tour til hans Vener i Tysk-
land, saa der nu ikke vides hvad tiid eller paa hvad maade hånd
fortsætter Reysen til Trundhiem, 1 følge der af sees ingen udveje
til følgeskab m^ed Dem for lille Niels; Jeg har og imidlertid for
hans befordring giort mig all umage ved Tvende andre Reysende
herfra, men har mislinget formedelst de ej kunde indrømme ham
plads ; Nu ved ieg altsaa ingen Raad til hans bort Reyse, giver mig
derfore den ære samme ydmygst at indberette, og derhos indstille til
D. H s godtbefindende og nærmere ordre til mig, paa hvad maade
hånd skal komme af Stæd, enten til Lands eller om nogen af
Trundhiems Jægterne her i Somer andkommer med Dem da at
gaae til Vands. Jeg ønsker hans bortsendeise jo før jo heller, paa
det hånd ej skal forspilde sin tid og som befrygtelig forgleme
den lille deel af det hånd allereede har lært. Vi vil Stræbe at holde
ham saa færdig at hånd alle tider kand være Reede naar Lejlighed
maatte falde, og vil ieg dertil afvarte Deres Gunstige ordre. Jeg
henlever etc. etc. B. Hejde.

981. 1763 11. Juni fra B. Hejde, Bragnes. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Til 2de Mine Skrivelser med Po-
sten Datt. 1.-^) og 8de huius ieg mig underdanigst refererer. Under
Guds beskiermelse og i følgeskab med Sr. Peder Tangen Hejde
vil ieg haabe Lille Niels Dorph Gunnerus overbringer dette,
ieg ønsker af hierte hånd maatte vinde D. H.s kierlige hierte, og
at Gud vil spare Dem Livet med ham, saa giør ieg mig forsikkret
hånd i tiden bliver os alle til fornøyelse og glæde, ieg udbeder
Deres Gunst og recomanderer ham til det bæste. Jndlagt følger
Attest fra Hr. Fincken hagen for hans Alder, og tager ieg mig
tillige frihed at tilsende Liste paa hans Medbringende tøy. Min
Hustrue og ieg aflegger ydmygste hilsen etc. etc. B. Hejde.

1) Se foreg, brev.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 27

982. Kopibog nr. 5 pag. 543.
1763 11. Juni til Hr. Lieutn. Emanuel Charisius.^)
Jeg takker for deres gode Skrivelse og forsikrer paa, det skulde
va're mig en Fornøyelse ja en pligt at intercedere for deres kiære
Broder-) hos hans Exe. Græv Moltke, men da jeg for nærvæ-
rende tid selv trænger til hans Exes Naade i henseende til en
Ansøgning jeg har ladet gaae ned angaaende min beneficerede
gaardBerg^), saa skjønner Kre. Svoger selv, at det ikke lader sig
gjøre, at jeg nu interesserer mig for nogen anden ; Men kand jeg
i fremtiden gjøre noget dertil, skal det være mig meget kjært. Fra
Ob. Secretairen i det Krigerske Cancellie hans Exe. grev Ahlefeldt*)
har jeg faaet det Svar paa min Intercession for deres Kiære Bro-
der, at det ei strax lod sig gjøre, men mand maatte have Taal-
modighed &c.

983. Kopibog nr. 4 pag. 61.
1763 1. Juli til Hr. Hej de i Bragnes.
Efter at jeg nu paa een tid har erholdt 3de Breve fra Dem,
i anledning af min Broder Søn, og tilligemed det siste^), som
Rigtig medbragte hånds Attest og den bemelte Fortegnelse i Brevet,
faaet Niels Dorph Gunnerus (Gud være Lov!) sund og frisk
herhid den 27de Junij pass., Saa takker jeg Dem hermed mang-
foldig for den godhed, De har beviist ham, og al den umage, De
har havt for hånds skyld, saavelsom for Deres ærede Skrivelse,
forsikkrende derhos, det skal fornøje mig, om jeg kand vederlægge
Deres og Dydige Kiærestes Artighed. Det indlagde Brev til Hr.
Provst Monrad ^') ville De være saa god at befordre : det er an-
gaaende min Broder Søns arv, hvilken De ville imodtage, og derfor

*) Yngre broder af G.s svoger, kaminerraad og tolder H. H. C h a r i s i u s i
Kristiansand.

2) Ferdinand August Ch., se nr. 9i'A ovfr.

3) Se nr. 62 ng. ovfr.

'•) Conrad Vilhelm .Mi le felt, f. 17u8, 1753 generalmajor og 1755 overkrigs-
sekretær, 1763 general og guvernør i Kjobenhavn, 1772 guvernor i Frede-
ricia, 1775 i Rensborg, tilsidst kavalleriinspektør, log afsked 1788, dede 1791.

•'') Af Ilte juni, se nr. 981 ovfr.

••) !•> følg. brev.

28 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

paa mine vegne at qvittere, samt paa hvilken maade De selv best
synes, samme til mig at remittere, hvorfor jeg end ydermeere vil
blive Dem forbunden.

984. Kopibog nr. 4 pag. 62.
1763 1. Juli til hr. Provst Monrad.^)
Da det nu er kommet dertil, at min Brodersøn lykkelig og
vel er kommen hid, og jeg allerede tilforn har erholdet Efterretning
fra D. V., at bemelte min Broder Søn N. Dorph G. er en Arvepart
tilfalden, som kunde være en liden Hjelp for ham til Klæder, vilde
D. V. være af den Godhed og remittere mig samme arvepart, som
best lader sig gjøre ved mons. Hej de paa Bg.^), hvis Kvittering
derfor ogsaa skal validere.

985. Kopibog nr. 5 pag. 545.
1763 6. Aug. til Hr. Secret. Henningsen.
Blev takket for hans Omhyggelighed etc. for Johan Matth.
Brohier, hvilken formodentlig alt befandt sig paa Cadet-Academiet,
da det blev best, at en Seng blev leiet til hans Tjeneste (?). Secre-
tairen blev ombedet at betale til Madme Clements, om hun havde
noget til gode for Huslye og Spise: det mellemværende skulde
rigtig, naar Regning indkom, blive betalt; han skulde og imodtage
af Pelt^) de forlangte Tegninger og opsende dem med lejlighed.
(4 rdr. maanedlig bliver betalt for Brohier).

986. Kopibog nr. 5 pag. 545.
1763 20. Aug. til hr. Secret. Henningsen ved det guineiske og
westindiske general Told- og Rente Cammer-Collegio.
Det gjør mig ondt, at Der. Velbaarenhed har saa megen bry-
deri af C lem et og hans Kone. Jeg har aldeles ikke med anden af-
tale betinget Logemente og Spise for min Søsters Søn J. M. Bro hier
hos de folk, end at jeg vilde give 100 rdr. for ham om aaret efter
advenant eller 8 rdr. 2 ort maanedlig. Jeg kand altsaa ikke forstaae,
hvad grund Clemetis Kone har til at forlange V4 Aars Opsigelse,

1) Se nr. 950 ovfr.

2) d. e. Brag(er)nes.

3) Se nr. 297 flg. ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 29

allerhelst siden denne omstændighed er hende endog udtrykkelig
bleven sagt, at bemelte min Søsters Søn ikke længer skulde have
logemente og Spise hos hende, end til hånd kom i Nr. og kunde
faae stæd paa academiet, og dette var hende Opsigelse nok. Skulde
hun beraabe sig paa, at andre paa mine vegne have gjort anden
aftale med hende, da ved jeg ikke deraf, og paastaaer, at samm.e
skal fremvise ordre og Commission fra mig. Desuden har jeg
skrevet min Søsters Søn til, at hånd maatte lave sig til at flytte ind
paa academiet, og har ingen anden gjort ophold deri, end Clemetis
Kone ved sit brev til min Søster. Ellers er det nu Deres VelbjTd.
vitterligt, hvad der tilforn er skrevet i den Sag, saasom min Sø-
sters seneste brev gik uforseiglet under Deres Couvert. Naar jeg
faaer see Regningen paa det mellemværende, skal jeg prompte re-
mittere pengene til at afbetale den ; dog beder jeg, at de ikke vil
betale nogen illiqvid gjeld for min Søsters Søn uden mit nærmere
Samtykke.

Boghandler MengeP) har en 2 å 3 gange sendt mig en skreven
Fortegnelse paa saadanne bøger, som mand kand faae kjøbt i Kh.,
deriblandt J. Bauh: hist. plant. 3 vol. in fol. cum fig. Kunde
Deres Velb. faae den kjøbt for civil pris og endnu i denne høst
opsendt ved skibslejlighed eller i Vinter paa Føret, skulde det
være mig kjert.

987. Kopibog nr. 5 pag. 549.

1763 17. Septbr. til Cammer Raad Carisius.

Indsluttede vilde kiære Svoger være af den godhed at befordre

til sit Stæd, thi Eyerinden har tilforn skrevet vedkommende et par

gangfe til men intet Svar faaet. Vi lade alle med hinanden hilse

kiære Svoger og Søster etc.

988. 1764 15. Febr. fra B. Hej de, Bragnes. (St.A.)
Da ieg hafde den ære at imodtage Deres høy Respective un-
der 1. Julj a. p.2) blev det derved indlagde Brev til Hr. Prousten
Monrad med næste \'æster post her fra afsendt, Siden der efter

'; Se nr. 3(»4 lig. ovlV.
2) Kr nr. '^83 ovfr.

30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

en lang tid ventet at see noget fra ham, Men da intet Svar kom,
langt mindre nogen remissa af Penge, gav ieg mig den ære ved
en her fra til Trundhiem hen Reysende Persohn ved Nafn Bromer
samme D. H. ydmygst at indberette, Har altsaa siden henlevet i
den tryghed at dette imellem Dem og Hr. Prousten var afgiort,
indtil nu da ieg atter er Værdiget med Deres høy Respective dato
4. huius, Erfahres imod all forventning at hverken min skyldige
Skrivelse ej heller det allermindste fra Prousten er Dem indløben,
Sandelig det vil Smerte mig i fald D. H. Skulle Mistenke mig for
Modvillighed eller efterladenhed i denne Affeire, og hafde ieg der-
udi deel, var det slett beløning for Deres imod Lille Niels ud-
viste Velgierninger, hvilket ieg dog tør forsikre at alle Venner paa
hans sal. Moders side tillige med mig priser og med taknemmelighed
Erkiender, Det skal endnu ikke Mangle hos mig med Alvorlighed
at paadrive denne Comission, til den Ende skal ieg med posten
paa Fredag Communicere Hr. Prousten hvad mig er tilskreven.
Skulle der paa intet blive Reflecteret, skal ieg uopholdelig pr. post
indberette D. H. Udfaldet, paa det De derefter Selv kand tage de
fornødne Meseurers. Angaaende de faa Bøger Lille Niels efterlod
sig i Brevig, da fait der ej Lejlighed at faae Dem hid føren imod
høsten afvigte Aar, og da Trundhiems Jægterne forlengst hafde
været her, kand same ej føren næste Sommer ved saadan Lejlig-
hed blive fremsendt. De Sødskende som her i Stifterne er for-
blevne, nemlig Erasmus hos Hr. Kammeraad Caretius og Lille
Anne Maria hos min Svoger Hagen, ved ieg ikke Rettere end jo
Gud skee tak Lever vel, i sær har ieg om den sidstes Velgaaende
Nyelig haft efterretning. Gud see fremdeles i Naade til de smaa
Fader og Moder Løse børn og Spare Livet for Dem, som har
paataget sig at drage Omsorg for Deres opdragelse og Lykes forfrem-
melse. Jeg recomanderer mig etc. etc. B. Hejde.

989. 1764 30. Juni fra B. Hejde, Bragnes. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Dette skeer til Geleide af de for
lille Niels Dorph Gunnerus fra Brevig ankomne og nu ved
Skipper Anders Tollefsen udi en forseilet paqve fremsendende

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 31

Bøger, Nermere skal ieg give mig den ære med posten at Skrive
som i forhaanden vil indløbe. Jmidlertid ieg med Største Submis-
sion forbliver etc. B. Hejde.

990. 1764 28. Juni fra Cathrine H. Charisius/)
Christiansand. (StA.)

Hierte Broder! Det skal være os særdeles kiert om du lever
væl og er ved god hilse, vi gudskee lov her lever vel, ieg kan ike
gud ful take for den forskiel i aar paa disse tider og nu, dog ha-
ver ieg havt en mine af sygdomen, men ike liget nogen dag,
min mand lader dig kierlig hilse, han haaber vest du haver bekomet
dine pænge som han betalte stragx her, nu er det meget længe
siden vi fig brev fra dig, at vi Kæt længes der efter, og haaber
du for nøyer os med din skrivelse, snart. Fra min mands broder
Ferdinant^) havde vi brev og lod os vide han er bleven kongelig
eedsoren fulmægtig i Væstienjen med 300 Rd. lønd og frit alle
ting og løvte paa ampløy med tiden, nyt er her ellers inte, vores
kierlige hilsing til søster Stine, samt Agata, Elisa og Nils
saa og fra Erasmus iøvrigt ønsker ieg dere alle bestandig at
leve væl og fornøyet og forbliver din oprigtige og forbundne sø-
ster til døden C. H. Charisius.

NB. lad os ændelig høre noget nyt fra dig med første.

991. 1764 4. Juli fra B. Hejde, Bragnes. (StA.)
Høyædle etc. Hr. Biskop! Efter seniste høy Respective Skri-
velse under 7. April sistl., Er den paafulte Deres Vexel udstæd til
Sr. Andi'eas Friedlieb for Summa 180 r. 48 skill. af mig promte
indfried med de fra Hr. Prousten Monrad i hændehavende Niels
Dorph Gunnerii Arve Midler, og er altsaa dermed komen til
Endskab og Rigtighed. Her indsluttet har ieg den ære at frem-
sende Connossement for de med Skipper Anders Tollefsen fra
Trundhiem indskibede Lille Niels tilhørende Bøger, hvor paa tillige
følger indlagt Hr. Finkenhagens opteigning. Ellers berettet vel,
bemelte Hr. Finkenhagen, som for nyelig paa sin Reyse til Slidre

1) G.s Søster Cathrine Hedvig (f. 1726, d. 1776).

-) Se nr. 954 ovfr. og Personaih. Tidsskr., 2 r., bd. 3.. pag. 2al flg.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

har været hos mig, at der endnu er tilbage 2de Bøger, som var
udlaant, hvor til hånd har føyet Anstalt, de her skal blive leveret,
og naar saa skeer, skal ieg drage omsorg for ved Lejlighed igien
fra mig at faae dem afsendt.

Jeg recomanderer mig og mine etc. etc. B. Hejde.

992. Kopibog nr. 4 pag. 232.
1764 8. Septbr. til Stud. Olavius Hjort.^)
Af Deres Skrivelse de dato ISde Aug. pass., som jeg rigtigt
har bekommet, er det mig kjært at erfare Deres lykkelige Ankomst
til Kiøbenhavn, og takker jeg for den mig meddelte Efterretning
om bøgerne, at de for nærværende ikke vare at faae i Kiøbenhavn,
hvorfor de vilde have dem i Erindring, om de ved lejlighed skulde
kunde faaes til Kjøbs og betids indberette saadant til mig. Mons.
Hjort gjør mig og ret en stor tjeneste om de jævnlig besøger min
Søster Søn Søe Cadetten Joh. B r o h i e r, for at giøre sig hans tilstand
og opførsel bekjent, som de og vilde være saa god at give mig
Efterretning om. lligemaade vilde de forhøre, naar Skibs Leilighed
skulde afgaae fra Kiøbenhavn til T.hjem og have den umage, at
endel Packer, som efter Hr. Secret. Henningsens Beretning vente
hos ham paa Leilighed, jo tør jo heller kunde afsendes, da lejlig-
heden, som ikke saa let kand blive Hr. Secretairen bekjent, maatte
let forsømmes og Backerne blive forliggende.

993. Kopibog nr. 4 pag. 397.
1765 14. Novbr. til den constit. Foged paa Strinden Iver Laulund.
At jeg beboer Strindens Præstegaard og er tillige Strindens
Sogneprest, kand slet ikke være Hr. Fogden ubekjendt, hvorfor jeg
ingenlunde tviler paa, at De jo er saa god herefter at lade mig nyde got
af det beneficio, som Præsterne allernaadigst er forundet i Con-
sumptions Forordningen af 22. Dec. 1761, efter hvilken jeg er frie
for min Person og har ickun at svare for 1 Dreng af mine ordi-
naire Tjenere; thi min Søster og hendes Børn, som jeg har taget
til mig i Huset og ej tjene for løn, blive og i Kraft af høistbemelte
Fordr, undtagne.

1) Se nr. 285 flg. og 573 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 33

994. Kopibog nr. 4 pag. 305.

1767 14. Febr. til Apotheqv. Franz Peter Hagen.

For deres meget ærede av 6. Jan. sidstleden tacker jeg skyl-
dig, og erindrer med fornøjelse det Venskab, som i gamle Dage
har været imellem os, hvortil kommer en nærmere Forbindelse,
formedelst min broders ægteskab med deres smucke Kiærestes
Søster, Det er mig kiært, at lille Anna Gunnerus lever vel,
og det er en Lycke for hende, at hun er i saa kiære Venners
huus, Niels Dorph er nu i 4de lexien, tilforn har det gaaet lang-
somt med ham, men hånd begynder nu at give godt Haab.

Jeg ønsker Dem altsaa at leve vel og næst min og min Søsters
med hendes børns og Niels Dorphes Hilsen for Dem med
Kiæreste og lille Anna, forbliver jeg med Consideration og Hen-
givenhed.

995. Kopibog nr. 4 pag. 240.
1768 7. Mai til Lieuten. Sti bolt.

Da Der. V. V. har bevist min Søster Søn Brohier saa stor
Godhed og antaget sig ham med saa megen Omhyggelighed for hans
Velfærd og Forfremmelse, finder jeg mig højlig forbunden til at af-
legge min skyldige Taksigelse, intet mere ønskende, end at jeg
paa nogen maade kunde vise samme i Gierningen. D. V. V. vilde
fremdeles antage sig ham som fremmed paa Stedet, og giøre hvad
mueligt er, til hans Forfremmelse, hvorved De vil forbinde mig
Dem paa det højeste. Jeg er næst kjærlig Hilsen til min Søster
Søn, med megen Høiagtelse.

996. Kopibog nr. 4 pag. 311.
1769 14. Jan. til Apotheqv. Hagen.
Det er mig en særdeles fornøjelse af Der. meg. ærede under
11. Novbr. at fornemme, De med dydædle Kjæreste og familie
befinder sig vel, som jeg ønsker i dette nye og mange paafølgende
Aar i al forønskelig Velgaaende maatte vedvare. Hvad Deres kjære
Søn angaar, da skal det være mig en sær fornøjelse at kunde re-
commcndere ham til en god station, naar han, som ej paatvivles,
dertil vil habilitere sig; naar ellers nogen prædike-Condition leedig

34 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

kunde blive, skal jeg ikke ermangle derom at underrette dem.
Næst at aflegge min og mines Compliment for dem og dydædle
Kjæreste, samt Hilsen til min lille broderdatter forbliver jeg med
megen Consideration.

997. Kopibog nr. 4 pag. 244.
1770 13. Juli til S: T: Etatz Raad Horboe.i)
Det var baade min Skyldighed og Fornøjelse i Betragtning af
D. Velbaarenhed at bevise Deres Hr. Broder med Compagnon al den
Høflighed og Godhed, som mig var muelig.") Det var mig kiært
af Deres Velbaarenheds højstærede af 13. Maji at erfare, at min
Brodersøn er flittig, fører sig vel op ved universitetet, og at
der er Haab, at han med tiden kan blive en duelig, nyttig Mand
i Staten eller Kirken. For Deres Velbaarenheds ham beviste Gunst
og Bevaagenhed takkes skyldigst, og recommanderes han fremdeles
Deres Velbaarenhed paa beste Maade.

998. 1770 8. Septbr. fra C. G. Seydlitz^), Regentzen,
Kjøbenhavn. (StA.)

Høyædle etc. Hr. Biskop! Jeg har af Dem, medens De var
Provst ved det Kongel: Communitet, nydt saa mange Velgierninger
og saa megen Godhed, at jeg maatte være meget uskiønsom og
utaknemmelig, i fald ikke hver en Leylighed var mig overmaade
velkommen, hvor jeg paa nogen Maade kunde beviise D. H. nogen
Tieneste. Jeg glædede mig derfor inderlig, da D. H. H. i den Skri-
velse, hvormed De har behaget at beære mig, har givet mig Ley-
lighed at viise imod Deres Brodersøn, hvad jeg skylder Dem.
Han har derfor ikke alleene efter Deres Begiæring faaet, som Gratist,
Plads paa Regentzen hos en satt skikkelig og fornuftig gammel
Studiosus, men jeg har og ladet ham, strax efter at han var som
Student immatrikuleret, faae Plads paa Communitetet, som Ex-
spectans, hvilken han nu har haft i een Tiid af 5 Uger. Jeg skal
og sørge for, naar den snart skulde faae Ende, at han ved første
Leylighed igien kan faae en anden Plads, indtil han kan blive

1) Smlgn. nr. 130 ovfr.
'2) Christian Horrebow, se nr. 191 ovfr.
3) Se nr. 344 og 452 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

fixus i Februarii Maaned næstkommende Aar, hvortil jeg skal giøre
mit Beste, saavidt min Recommendation til Theologum Inspectorem
kan gielde. Saasnart han har faaet Examen philos : og er bleven
Baccalaureus, skal jeg lade ham faae som fixus en af mine mig
tilfaldende Pladser paa Regentzen. Jeg maae og sige til Deres
Brodersøns Berømmelse, at han i alle Maader fører sig saa vel op,
at han fortiener assistence.

Har D. H. ellers noget at befale, staaer jeg alletiider til Tie-
neste. Jeg havde før taget mig den Frihed, at skrive Dem til,
naar Deres Brodersøn ikke havde sagt mig, at De var paa Visitatz.
Jeg ønsker, at dette Brev maae finde Dem frisk og sund. Jeg
ønsker Dem al bestandig Velgaaende, udbeeder mig Deres bestan-
dige Bevaagenhed, og giør mig en Ære af at kalde miig D. H. H.s
underdanige Tiener C. G. Seydlitz.

999. 1774 16. April. Brev til Stiftsprovst Ole Irgens
fra N. D, Gunnerus, Borkens Kollegium. Kbhvn. (VS.)
Velædle Velærv. og Høilærde AUerhøistær, Hr. Stifts-Provst!
At jeg herved giver mig den ydmygste Frihed at opvarte Velær-
værd. Hr. Stiftprovsten, beder jeg gunstig undskyldet, da en liden
Kommission, Det Kongel. Norske Vidensk. Sælskab betreffende,
hertil giver mig Andledning. Den 5te Tome af Sælskabets Skrifter
er nu endelig saa vidt færdig, at kun min Sal. Farbroders Levnets
Beskrivelse og Fortale med Dedikasion til Hans Kongel. Højhed
Prind.sen staae tilbage for at slutte den. Levnetsbeskrivelsen har
Hr. Kammerherre Suhm ventet fra Hr. Justitsraad Sch lønning,
som skal have paataget sig at udarbejde den over sin sal. afdøde
Ven, og tør vel derfor haabes med det første hidsendt. Men de
andre to er der endnu ikke tænkt paa, og kunde ej vel, før Bogen
blev færdig. Hr. Kammerherre Suhm lader derfor sin Compliment
tilmelde D. V., og bede, at De, som Sælskabets Vice Præses vilde
have den Godhed at skrive begge Deele, hvilke jeg ogsaa ydmygst
skal ønske Hr. Kammerherren eller mig tilsendte. Det sj-nes al-
deles nødvendigt, at denne Tome bliver Sælskabets Høje Præses
tilskrevet, siden det er Sælskabets første Frugt efterat Han modtog
Præsidium.

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1907

De Afhandlinger, som dette Bind udgjør, ere følgende:

Tale paa Kongens Fødselsdag ved Joh. Ernst Gunnerus.

Oekon. Afhandl, om alle de Maader, som Melken nyttes pa^?

i Norge, ejusd.

Beskrivelse over en Norsk Sneppe og et Sødyr ved Ascanius.^)

Anmærkninger ved den nye Koppodnings Maade ved D. Montin.

Om Saltgruberne i Siebenbiirgen ved M. Thr. Briinnich.

Anmærkninger ved 6te Tome af Verd. Alm. Historie af Suhm.

En Søe-Pung ved Sal. Gunnerus.

Afhandl, om Planternes Sygdomme af Fabricius.

Beretning om Agerdyrkningens Forbedring i Faaberg ved Hr.

Stiftsprovsten Selv.

Planternes Indflydelse paa Smørrets og Ostens Tillavn. af Holch.

Et Par rare Fugle ved Strøm.

Berlins sædvanl. metereolog. Observ. for 1768—69.

De øvrige til denne Deel bestemte Afhandlinger af Strøm,
S c h n i 1 1 1 e r, etc. maa beroe til næstfølgende, da dette allerede bliver
temmelig sterk, naar Levnetsbeskrivelsen kommer til, og udgiør
nu 540 pag., hvilket kortelig maatte erindres i Fortalen. Til Velærv.
Hr. Stifts Provsten giver jeg mig med første Lejlighed den Frihed-
at sende et Par smaa udgivne Afhandlinger af mig selv, som hen-
høre til Fædrene Landets Oekonomie, og bedes gunstig maatte
optages. Imidlertid fornøyer jeg mig over denne Lykkeligste Lej-
lighed til at opvarte Hr. Stiftsprovsten med min skyldigste og op-
rigtigste Lykønskning, og tillige betegne al den Følelse af sand
Ærbødighed, hvormed etc. etc. N. D. Gunnerus.

10
11
12

1000. 1775 7(?) Juni. Brev til Stifts Provst Ole Irgens

fra P. V. Suhm, Kbhavn. (VS.)
Høystærede Ven! Endnu er den 5 tome af Sælskabet ikke
udkommet, saa langsomt gaaer det, og maae vi, under os sagt,
tackke fogden Gunnerus for det altsammen. Ligeledes gaaer det
med den 2. del af Gunner i Flora Norvegiæ. Dog tænker
jeg at begge endnu udkommer i denne maaned. — — —

1) Se nr. 730 ovlr.

SUPPLERENDE IAGTTAGELSER

OVER

INSECTA DIPTERA

VED TRONDHJEM

AF

V. STOR

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

1. Tidlig på Våren inde i Byen.

De i Husene som imago overvintrende Fluer sees på Solskins-
dage ude allerede i Marts eller April, enkelte endog i Februar, som
Heteromyza laeta; dernæst træffes Cyrtoneura stahulans, især hvor
der er Heste, Pollenia rudis og CallipJiora grønlandica, den sidste
ofte i uhyre Mængde næsten bedækkende Vægge, hvor den finder
passende Føde (in copula -^3)- Meget tidligt sees også inde i
Byen FuceUia fucorum, som tilhører Litoralbeltet. Denne Art
lindes tilligemed Coelo'pa, som også lever på Tang, ofte i Jernbane-
vogne, som går langs Fjorden, og kan på denne Måde transporteres
tilfjelds. Lidt efter lidt (i April) træffes CaUiphora erytrocepJudus,
Fyrellia serena, Leria (Helomyza) serrata & fenestralis, Copro-
myza nigra, som muligens kan være udklækket samme Aar, men
viser sig tidligere end Copr. equina, endvidere Themira (Lepsis)
Falleni, som gjerne sees i Mængde på mange Steder og stadig
in copula, Rhamphomyia sidcata Fall., flyvende in copula, medens
Hunnen æder på et Bytte så stort som den selv, ligesom flere
Empisarter. Tidlig sees også Homcdomyia canicularis, Scatophaga
stercoraria og den sjeldne Scatophaga fuscinervis Zett., Onesia
sepidcralis (Sarcophaga vespillo Zett.), Sepsis cynipsea, Limosina
pygmæa (også undertiden om Vinteren) & limosa, Lonchoptera
cinerella og Phora (Trineura) rumpes. Af Nemocera træffes på
denne Årstid kun få Arter, f. Ex. Scatopse notata, Ryplius punc-
latus, Cliiroyiomus stercorarius (ofte skarevis). Dasyptera (Eriop-
tcra Zett.) fascipennis optræder i store Sværme, som det synes,
især nær Elven, sjeldnere Er. cinerascens og et Par andre Eriop-
teræ. Af Limnobier træffes tidligst Poccilostola punctata (Meig.)
vel ikke inde i Byen, men ved Elven. Trichoccra hiemalls er

V. STORM.

[1907

hyppig, dog hyppigst senhøstes. Af Tipulaslægtens Arter synes
de fleste hver at tilhøre sin bestemte Aarstid, hvorom mere nedenfor.
Tidligst viser sig T. varipennis (stadig in copula), dernæst T.
longicornis Schum., Zett.

2. I en Have i Byens Udkant, omkr. 1ste Juli 1907.

Her forekom foruden flere af de ovennævnte:
Beyis clavipes (enkeltvis), Chrysomyia polita (hyppig), Sargus
cuprarius (her sjelden, på Landet almindelig), Leptis scolopacea &
maculata, Hilara nitidula Zett., som efter stærkt Regnveir svær-
mede mangesteds i Byens Gader tæt til Brostenene, Rhamphomyia
tipularia & sciarina Fall, Melanostoma (Scæva Zett.) ambigua &.
mellina, Syrphus Rihesii, Rliingia campestris (her sjelden, men i
Skovtrakter hyppig), Eristalis (Syrphus Zett.) arhustorum, Helo-
philus pendulus (enkeltvis), Xylota segnis (her enkeltvis, men i
Skovtrakter hyppig), Ascia podagrica, Scenopinus fenestralis,
Tachina sp.?, Sarcophaga carnaria, Lucilia cæsar & sericata,
Hydrotæa dentipes (en af de hyppigste Fluer overalt), Ophyra
leucostoma, Spilogaster (Anthomyza Zett.) urhana, Spilogaster
(Anthomyza) ambigua Fall., som efter Schiner for en Del falder
sammen med 8p. divisa Fall., Hydr. spinipes (hyppig), Scatophaga
merdaria, Cordylura spinimana (Norellia Schin.), Dryomyza anilis
(hyppig) og Dr. flaveola, Ortalis vibrans, Spilographa (Tephritis)
Artemisiæ, Sepsis putris, Sapromyza rorida Fall., Lonchæa vagi-
nalis, Calobata cibaria (meget hyppig), Helomyza geniculata,
Piophila casei Fall., Lonchoptera lutea Panz, Chironomus annu-
larius Meig., Trichostica (Erioptera Zett.) lutea, Gonomyia diluta
(Erioptera Zett.), Lwmiophila arciica Zett. & Limn. lineola Meig.,
som især var ret hyppig i Skovtrakter (Mostadmarken), men ikke
er optaget i Siebkes Enumeratio.

3. I Mostadmarken, hovedsagelig i Juli 1907.

Sommeren var overmåde kold og regnfuld, og flere sådanne
Somre i Træk synes at have havt Indflydelse på Insekflivet ; navnlig
var den Rigdom på Coleoptera, som fandtes her for 5 År siden,
forsvunden; over Diptera gjordes også få Iagttagelser, som kan

No. 5] INSECTA DIPTERA VED TRONDHJEM. 5

supplere mine foregående fra dette Sted."") Imidlertid indtraf nogle
varme Dage, da der fremkom en Mængde Tabani, hvorpå denne
indskrænkede Localitet er særdeles rig, både hvad Arter og Indi-
vider angår; man kan på en Gang se 6 å 7 Arter på og omkring
sig. Hyppigst er, hvad Z. kalder Tahanus auripilus, der, som
allerede Siebke har ment, er Hun af T. nigerrimus og luguhris.
Wahlgren forener dem alle med aterrimus og opfører Arten med
dette Navn. Jeg erindrer ikke at have seet dem in copula, hvad
der synes at være sjelden i denne Slægt, men nigerrimus såes
hyppigt i Selskab med auripilus. Foruden de Arter, som jeg 11.
CC. har nævnt, fandtes i sidste Sommer T. luridus Fall., som dog
efter Wahlgr. tillige omfatter 2 Former af horealis Meig., hvilken
også forekom ; fremdeles albomaculatus Zett., som Wahlgr. ind-
fatter i sin lapponicus, fremdeles maculicornis (hyppig), suhlunati-
cornis Zett. og pleheius Fall., hvilke 2 sidste hos Wahlgr. forenes.
Endelig har jeg en, som jeg må henføre til den af Z. i 1 Ex.
fundne T. ftaviceps. Da Arterne må bestemmes (efter øjnene) i
frisk Tilstand, kan jeg ikke med Sikkerhed sige, til hvilke af disse
Former de nævnte Arter, som er bestemt efter Zetterstedt, henhører.
Desværre fik jeg først Wahlgrens Arbeide (i Entomol. Tidskrift),
da dette nedskreves. På afhugne Træstammer toges flere Exem-
plarer (begge Kjøn) af Xylophagus cindiis Fabr., forhen ikke
fundet nordenfjelds.

I de tørre Enge og på Blomster forekom næsten kun
de overalt almindelige, men, navnlig Aricier og Anthomyzer i langt
ringere Artsantal end i de vide Bygder: Chrysopila nuheculosa &
luteola, Atherix crassicomis, Hyhos fiinebris, Tachydromia flavi-
pes &. hicolor, Empis tesselata & livida, Dolichopus nubilus, simplex,
hrevipennis & pennitarsis, Volucella plumosa, Eristalis nemorum,
Syrplius (Scæva) lunigera & corollæ, Platycheirus manicata &
clypeata, Melanostoma (Scæva) diibia & transfuga, Melithreptus
(Sphærophoria) scriptus & Menthastri, Cheilosia antiqua Meig.
Schin. (Eristalis Schmidtii Zett.) & albitarsis Schin. (flavimana Zett.),
Eristalis rupium Fall. (Syrphus piceus Zett. almindelig overalt, især
på Leucanthemum), I^ipiza biuotata Zett. og Pipunculus campe-
*) Vidcnsk. Sclsk. Skrifter, T.lijem.

6 ^^ STORM. ^^^ [1907

stris, Syritta pipiens (her sjelden, ellers almindelig), Myopa ferru-
ginea (hj^ppig på Trichera arvensis) og Myopa atra, Siphona geni-
culata (her sjelden, andetsteds hyppig), Tachina vivida, consohrina
Se lateralis (den sidste især i Kornagre), Myospila (^Cyrtoneura)
meditalunda, Fyt'ellia eriophthalma og Musca corvina (begge i
et Vindue), Aricia marmorata (Hunnen, som ikke findes hos Zetter-
stedt), incana, longipes & variabilis (begge meget almindelige, dog
mest på Buske), errans (Anthomyza Zett.), morio, Spilogaster
quadrum (Anthomyza Z.), Dnjmeia hamata (overmåde almindelig
i alle Trakter, især i Blomster af Compositæ, Hieracium, Leucan-
themum &c.), Dialyta erinacea (som gjenfandtes på samme Lo-
calitet som forhen og ikke sees at være fundet andetsteds i Landet),
Limnopliora litorea og notata, Hylemyia (Aricia) hilaris Fall. &
H. vatida, H. (Anthomyza Z) conica, Anthomyia nigritarsis,
trapezina Zett. & radicum. A. aérea sværmede i Chor tæt til
Græsset. Af Ortalidernes Familie forekom: Ortalis cerasi (dog
helst på fugtige Steder), Spilographa (Tephritis) Zoe, Trypeta ser-
ratulæ, Ensina sonchi, TepJiritis absinthii, leontodontis & fene-
strata Zett., Sapromyza rorida Fall. & læta Zett., Calobata jyetronella,
Loxocera iclineumonea L. & sylvatica Meig., Psilosoma Audouini
& Lefebvrei Zett. (g j ødslede Steder), Helomyza tigrina, DrosopJdla
graminum, Meromyza saltatrix, Oscinis tæniopus & scutellaris.

På Myrer, ved Grøfter og Vandsamlinger forekom
— foruden hvad der er nævnt i mine „Entomol. Undersøgelser"
1898 — af Empider den sjeldne Rhampliomyza anomalina Zett.,
som er ny for Faunaen, samt Rli. geniculata; de bredvingede
Hunner af Empis borealis opførte sine Chordanse i Skovkanten
om. Aftenen. Hilara cJiorica sværmede tæt til Vandpyter på Vejen.
Ved Vennavandets Udløb forekom skarevis den sjeldne Hydro-
pJiorus nebulosus Fall. (i Cariceter med Lysimachia thyrsiflora &
Menyanthes); Bhaphiiim hamatum og consobrinuni på enkelte
Steder. En større Del af Nemocera hører også især hjemme på
våde Steder, men herom har jeg 1. c. givet speciellere Fortegnelse
med Bemærkninger, som her kun lidet kan suppleres. Sparsomt
forekom Bibio johannis &. davipes, Diloplms femoratus, hvilke
forøvr. findes mest på tørre Steder, Cecidomyia rosea & Simulia

No. 5] INSECTA DIPTERA VED TRONDHJEM. 7

fuscipes Zeit. De i størst Mængde forekommende Limnobier er de
hverandre nærbeslægtede Limn. nubeculosa Meig., sylvicola Schum,,
triimnctata Fabr. & trivittata Schum., som også ofte kom ind i
Huse; de forekom forøvr. alle skarevis i Selskab i Krat af Rubus
idæus og Urtica dioica ved Sommerfjøsene. Til min Tipula-For-
tegnelse kan jeg føje T. nigra, T. variicornis (Pachyrhina Zett.),
som ikke var sjelden, den smukke T. micans Zett., men disse så-
velsom andre Skovarter fandtes kun enkeltvis (f. Ex. T. truncorum
og Slineata); de i større Mængde på denne Årstid forekommende
er især T. hortensis, lidt senere T. paludosa og, især når Engene
er afslået, store Mængder af T. oleraca. Et Par Arter af Pachy-
rina forekom også nu, men ellers findes de mest i August, navnlig
i Haver i Byens Udkanter (vide 1. c).

En stor Del Nemocera fanges på Flugt, så at ikke altid deres
Opholdssted kan bestemmes, ligesom der heller ikke kan drages
bestemt Grændse mellem de forskjellige Slags Terrain ; mange Arter
træffes både i Kratskov og på Enge. I Luften sværmede især om
Aftenen i Skovkanterne Chironomus tentans Fabr., CJi. annularius
Meig., hyperhoreus Siæg., Ch. pedellus åe G., Ch. piduliis Hoffm^.
& atratulus Zett., CJi. venustiis Fr. Zett., viridis Meig. & minimus.
Til Plage var Ceratopogon pulicarlus & obsoletus, Culex pipiens &
nemonalis. Af Slægten Trichocera var det her på denne Årstid
mest T. regelationis, som forekom ; den dansede i store Skarer
ved Husvæggene til at det blev ganske mørkt.

De mod Syd beliggende Lier huser mest Syrphicider og andre,
som ynder Varme. Lierne her er ikke af stor Udstrækning; en
af disse, som er bevoxet med nogle Aspetræer samt Polemonium
cocruleum, Aconitum og en Mængde Compositæ, som yndes af
Fluer, besøgtes oftere. Her forekom et ganske stort Antel af
Syrphus (Scæva Zett.) -arter, men alle, ialfald i sidste Sommer, i
få Individer.

For nogle Aar siden toges her den sjeldne og skjønne Erio-
zona syrphoides Fall.; i sidste Sommer Pyropliæna ocymi Fabr.
& rosarum Fabr., Syr2)hus venustus Meig., lunulatus Meig., tri-
cindus Fall., topiarius Meig., arcuatus Fall., balteatus, lineola YjqU..
melanostomus Zett., Didea (Scæva) alneli Fall., Chrysotoxum fas-

8 V- STORM. [1907

ciolatum (marginatum) og arcuatum, som af Siebke o. fl. slåes
sammen, men af Schiner holdes adskilte, hvilket synes at være det
rette, da de er ganske forskjellige.

Slægten Xylota holder sig gjerne til Populus tremula; alene
i det lille Krat af Asp, som var her, fandtes foruden den almindelige
X segnis, X. nemorum Fabr., X floriwi Fabr., som ikke findes
i Siebkes enumeratio, X abiens Meig. Schin. (coeruleiventris Zett.)
og X sylvarum (forleden Sommer som ny for Faunaen). Samme-
steds fandtes Sericomyia lappona, Bhingia campestris Meig. (hyp-
pig), Clieilosia means Fabr., Ch. rostrata Zett.? & variabilis, Spilo-
myia vespiformis (Milesia Zett.) samt Milesia fallax (Criorhina
Schin. „foreløbig" p. 350 anm.), Ascia podagrica Fabr., Sphegina
clunipes Fall. & 8p. nigra Meig. samt Baclia elongata. Ligeledes
forekom Dexia volvulus; Mesembrina meridiana (en enkelt Gang).
De i Kratskov i størst Mængde forekommende Fluer er Cyrtoneura
hortorum, Aricia variabilis & longipes Zett., Spilogaster nigritella
og Hydrotæa Irritans (især Hunnen, som er til Plage under Ind-
samlingsarbeidet). I Selskab med den sidste fandtes også H. armi-
pes Zett. og H. curvlpes, som begge vistnok er sjeldne, da de
ikke er optaget i Siebkes Enumeratio ; de er også på Grund af sin
Vivacitet vanskelig at fange. Mine Exempfarer af H. curvipes
svarer til Zetterstedts Beskrivelse med Undtagelse af, at jeg ser 2
Torne på Forlåret; også Schiner siger: „Vorderschenkel vor der
Spitze hockerartig aufgetrieben, mit zwei Zåhncen", men Zetterstedt,
som synes at have havt kun 1 el. få Exemplarer, sætter den i sin
Afdeling „femora antica unispinosa". Dette er Grunden til, at jeg
forhen har opført den som A. irritans var. n. Her toges den
smukke AntJiomyia histrio Zett.

4. I Byens Udkanter om Høsten, især 1907.

August og September var også kolde og regnfulde; men i
Midten af October steg Temperaturen til -j- 18; da kom frem
mange Insekter. De her om Høsten mest fremtrædende Fluer er
Homalomya scalaris, og det er hovedsagelig denne Art, som danser
i Chor under Trækronerne i Byens Gader, og de såes iår til Slut-
ningen af October. Eristalis (især tenax) viser sig i Haverne til

Ko. 5] INSECTA DIPTERA VED TRONDHJEM. 9

medio October. Aricia lardaria traffes første Gang 3die September
og såes til --/lo- På denne Tid fandtes enkeltvis Aricia marmorata,
Limnophora sororcula Zett., Helomyza testacea, Anthomym stri-
gosa og Tepliritis leontodontis. Mesembrina mystacea såes 6te
Oct. Ephydrinerne tilhører også mest Høsten, men viser sig selv-
følgelig ikke i mange Arter i Byen ; næsten hver Senhøst — såle-
des også iår Vio — kommer på en og samme Husvæg enkelte
Exemplarer af Ephydra quadrata Fall. og Ejih. Stenhammari Zett.
samt Notiphila ænescens Stenh. Det samme er Tilfældet med
Scatophaga spurca Zett., Drosophila graminum Fall. (^^/lo). Af
Copromyza sees nu ofte C. nitida og af Limosinei- fenestralis &.
pygmæa; endvidere Lo7ichoptera cinerella til samme Tid, foruden
flere af dem ovenfor fra V^åren nævnte.

August er, som nævnt, Pachyrinernes Tid; navnlig såes medio
Aug. 07 store Mængder af Pach. histrio Fabr, — ofte in copula
— men Arterne findes ikke så sent på Høsten som nogle af Tipula.
Det er nu især T. marmorata Meig. og signata Stæg. (mest Hun-
ner), som hovedsagelig forekommer. T. oleracea viste sig påny i
stor Mængde fra 28de Septbr. i, som det syntes, nyudklækkede
Individer. Endnu 22de October såes den flyvende. Af Limnobier
sees mest L. Svittata; L. murina Zett. fandtes ^^ix^. Foruden
den overalt forekommende TricJiocera hiemalis, findes i Haverne
T. parva, dansende i Haver i Mørke, og T. maculipennis Meig.,
endnu 18de October.

5. I Vinduer.

Zetterstedt nævner ikke sjelden angående Dipteras Forekomst:
„etiam in fenestris". Denne Forekomst er selvfølgelig ofte tilfældig
og beror meget på Husets Beliggenhed. I den ovenomhandlede
Skovtrakt var det meget ofte Tabani, Hæmatopoda pluvialis &
Chrysops relictus, Dolichopoder, Lonchæa, Tipulider, Limnobier og
Mycetophiler, som fandtes; men de søger vel ofte ind, hvor de
linder Næring, såsom Limosiner, Muscider, Drosophila; derfor har
Madvarebutikerne undertiden en egen l*\uina; i .Stald og Fjøs lin-
des hovedsagelig de scatophage og på Kreaturer snyltende Arter:
Scataphaga stercoraria og lutaria (næsten altid in copula og ædende
større Fluer), Stomo.iys calcitrans (og undertiden S. irritami),

10 V- STORM. [1907

Cyrtoneura stahulans, Heteromyza serrata og læta, Borhorus
(Copromyza) equinus & geniculatus, Sphærocera suhsuUans, Limo-
sina limosa, Sepsis-avter, Tiichypeza arrogans & neroosa, Scatopse,
Byplius, Ceratopogon, Psycoda phalænoides, Sciara sp., Myceto-
phila lunata & ornaticolUs.

I et Butikvindu i Byen forekom indtil Slutningen af October,
foruden mange af de nu nævnte, Drosophila funebris i Mængde,
Simulia reptans (i stor Mængde) og Boletina Svittata, som sen-
høstes pludselig viste sig på mange Steder; fremdeles Tipula
marmor ata & Limnohia Svittata.

Asilicidernes Arter, som synes at være hyppige sydligere, er
sjeldne nordenfjelds. Af Laphria flava toges et stort Individ i
Byens Udkant.

Argyromoeha (Anthrax) sinuata Fall. 1 Ex. fandtes ved
Throndhj. Den synes først at være funden af Bidenkap (Entomol.
Tidskr. 1892), men han anmærker den ikke som ny for Faunaen,
skjønt den mangler i Siebkes Enumeratio.*) Den af mig forhen fra
Stadsbygden omtalte Arctophila (Sericomyia) bombiformis forekom-
mer sandsynligvis på mange lunt beliggende Steder ; jeg har senere
fundet den i subalpine Lier på Nordsiden af Fjorden; på den indre
mod syd vendende Side af Bynesset var den ikke sjelden.

Af Bracliyopa ferruginea Fall., som jeg forhen ikke har nævnt
som forekommende i Omegnen, har jeg et Par Explr. herfra.

Af Syrphus (Scæva Fabr. Zett.) har jeg taget 2, som jeg ikke
kan henføre til nogen af denne Slægts talrige Arter:

Syrphus decemnotata n. Thorace fronteque nigris nitidis, scutello
brunneo nigro-hirsuto, abdomine violaceo-nigro, bis tribus maculis
flavis, quorum primi paris rectis (s. fascia medio interrupta), secundi
tertiique lunatiformibus, medio paulullum interruptis, ita ut 8 ma-
culæ minores subpyriformes exstant; antennis vitaque epistomatis
nigris, illis macula pallida. Pedes flavi, femoribus omnibus late,
tibiisque posticis apice tarsisque omnibus nigris, alis stigmate per-

*) Efterat dette var sat, ser jeg af Schej'en's Supplement, at den er opført af
Siebke som Anthrax cetMops.

No. 5] INSECTA DIPTERA VED TRONDHJEM. H

spicuo. Oculi tenuiter hirti. Hab., femina semel inventa, in Mo-
stadmarken.

Den synes at komme nærmest Scæva macularis Zett., men
Bagkroppens Tegning er en anden. Øjnene på foreliggende Ex.
er næsten hårløse, men sees af en Rest at være slidte.

Syrphus hicinctus n. Oculis hirtis, thorace nigro-æneo, lateri-
bus sat longe pallide hirsuto, scutello pallido et nigro-hirsuto, pilis
pallidis intermixtis ; abdomine coerulescente nigro, lateribus & subtus
piloso, fasciis 2 rectis, prima latiori profunde angulatim emarginata,
sed vix omnino interrupta, secunda angustissima. Pedes flavi,
femoribus late tarsisque nigris. Antennæ nigræ; stigma alarum
fuscum. Femina semel inventa. Long. 9 mm. Hab. prope
Throndhjem.

Ligner Scæva bifasciata Fabr. Zett., men har ikke nøgne men
endog stærkt hårede Øjne; den udmærker sig forøvrigt ved håret
Thorax, som rigtignok på Ryggen er næsten nøgent, men synes
slidt ; ligeledes er abdomen især på de forreste Segmenter temmelig
langt håret.

ALGOLOGISKE NOTISER

IV

AF

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 6

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

Lithothamnion Eckloniæ Fosl. mscr.

l.ithothamnion capensc f. Eckloniæ F"osl. X'idensk. Selsk. Aarsber. 19i.n (1902).

Omslutter skorpeformig stammen af Ecklonia, 100—250 //
tyk, med jevn overflade; sporangie-konceptakler svagt konvekse,
senere svagt, men tydelig nedtrykte i midten, 400 — 600 // i diameter ;
sporangier firdelte, 130 — 160 ji lange og 40—85 // brede; cysto-
karpie-konceptakler svagt konvekse, 400—600 i^- i diam.eter.

I vertikalsnit viser hypothalliet sig dels temmelig svagt ud-
viklet, dels indtager det den væsentligste del af skorpens tykkelse;
cellerne er 14 — 36 jj. lange og 6—9 /^- brede. Perithalcellerne er
dels subkvadratiske, 7—9 /^., dels og for det meste vertikalt for-
længede, 9(7)— 11 (14) jj. lange. Den nedtrykte del af sporangie-
konceptaklernes tag er gjennemboret af 20—30 slimkanaler.

Liihoth. Eckloniæ staar nær L. capense. Planten adskiller
sig imidlertid ved jevnere thailus, som ikke danner ophøiede aaser,
naar flere skorper under sin vekst støder sammen, og den vokser
aldrig delvis frit eller danner smaa prolifikationer som undertiden
hos den nævnte art. Desuden udmerker den sig ved sine for det
meste forlængede perithalceller. Konceptaklerne er lavere. Blandt
egentlig skorpeformige arter slutter den sig nærmest til L. magellani-
cum. — Kap det Gode Haab: Houtbaai (A. Weber — van Bosse).

Lithothamnion vescicm Fosl. mscr.

Skorpeformig, ca. 5 mm. i diameter, 0.5—0 8 mm. tyk;
sporangie-konceptakler tætstaaende, konvekse eller noget flade,
halvt fremstaaende, 300—500 /i i diameter; sporangier todelte,
130—160 /J. lange og 60—80 // brede.

4 M. FOSLIE. [1907

Algen vokser paa hapterer af EcMonia og paa ganske smaa
stene, som ligger mellem haptererne. En ny skorpe udvikles del
vis over den primære. I vertikalsnit indtager hypothalliet den
væsentligste del af skorpens tykkelse; cellerne er 14 (1 1)— 18 (22) /^
lange og 6—7 /j. brede. Perithalliet er svagt udviklet hos det
foreliggende eksemplar, som er lidet og vistnok temmelig ungt;
cellerne er for det meste vertikalt forlængede, 7 (6) - 1 1 p. lange
og 6 (5)— 9 /^ brede.

Denne art har jeg tidligere anseet som en ung og svagt ud-
viklet form af L. Engelhartii. Den synes imidlertid at være
nærmest beslegtet med Lithotli. bisporwm; dog viser den større
lighed i struktur med saadanne arter, som kun er løst fæstet til
underlaget, deriblandt L. Engelhartii, og det koaxillære hypothal-
lium er kraftigere udviklet end perithalliet. — Den er kun kjendt
fra „Pacific coast of middle Japan: Marine Laboratory at Sagami
Prov." (K. Yen do, nr. 228 delvis).

Lithothamnion acervatum Fosl. mscr.

Skorpeformig, først cirkelrund, med svagt krenuleret kant,
senere flere skorper sammenflydende, omsluttende smaa stene;
overfladen svagt glinsende; sporangie-konceptakler indvoksede,
2C0— 300 /> i diameter; sporangier firdelte, 180 — 200 p. lange,
90— liO p- brede.

Algen er haardt fæstet til underlaget og følger dettes form.
Den er først cirkelrund, senere af noget uregelmæssig form, og
naar flere skorper anlægges paa samme substrat, sammenvokser
de tilslut og omslutter substratet, som er smaa stene. Tykkelsen
varierer mellem O 3 og 1 mm. Sporangie-konceptaklerne er for det
meste sammentrængte over hele overfladen med undtagelse af en
smal randzone, først svagt konvekse eller i høide med kutikulaen,
senere ofte med taget lavere end kutikulaen, med 40 — 50 slim-
kanaler. Ved modningen opløses taget fuldstændig og efterlader
temmelig dybe ar, som lidt efter lidt udfyldes med nydannet væv.
Dette bevirker tilslut en noget ujevn overflade. Jeg har ikke seet
sikre cystokarpie-konceptakler.

Hypothalliet er i vertikalsnit radierende, med 9 — 14 (18) p-

No. 6]

ALGOLOGISKE NOTISER.

lange og 5 — 7 jj- brede celler. Perithalcellerne er dels subkvadratiske,
5 -6 (7) // i diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, 6 (5)— 9 ji.
lange og 5 (4;— 6 ji brede.

Litlioth. acervatum staar nær Litlioih. tenuissimum baade
habituelt og i struktur; dog er overfladen mere ujevn hos ældre
eksemplarer paa grund af de tætstaaende konceptakler, og cellerne
er for det meste vertikalt forlængede, medens de hos L. tenuissi-
mum ofte er horizontalt forlængede. Konceptaklerne ligner paa et
fremskredet stadium de tilsvarende organer hos Lithoth. ohtectu-
lum, men er mindre. — Sydafrika, Natal eller Knysna eller begge
steder (A. Weber — van Bosse).

Lithothamnion crenulatum Fosl. mscr.

Lithothamnion magellanicum f. crenulata Fosl. Bot. saml. (Aarsber. l"or 1W4
(i<K»5}; Antarct. and subantarct. Corall. p. 4.

Jeg anførte 1. c, at denne alge maaske repræsenterer en selv-
stændig art; men da jeg ikke kunde paavise nogen bestemt grænse
iigeoverfor L. magellanicum, optog jeg den foreløbig som en form
af den sidstnævnte. Efter en f jrnyet gjennemgaaelse af materialet
finder jeg at den bor ansees som selvstændig. fJet viser sig nemlig
at perithalcellerne er mindre end sedvanlig hos L. magellanicum,
medens hypothalcellerne gjennemsnitlig er lidt større. De sidst-
nævnte celler hos L. crenulatum er 14—40 ji lange og 7 - 9 (1 1) /^
brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 ji i diameter,
dels og oftere vertikalt forlængede, 9—14 ji lange og 7 (6) -9 //
brede. Desuden er som anført 1. c. fuldt udviklede sporangie-
konceptakler saagodlsom altid tydelig nedtrykt i midlen, hvorved
de minder om det samme organ hos L. annulatum og L. foe-
cundum, medens konceptaklerne hos L. magellanicum kun af og
til er svagt nedtrykte. De er 350 (300)— 500 (600) ji i diameter
Den nedtrykte del af taget er gjennemboret af 70— 80 slimkanaler.
Sporangierne er firdelte, ca. 120/a lange og ca. 40// brede, ("ysto-
karpie-konceptaklerne er subkoniske, temmelig lave, 300 (250) —
450 I'- i diameter. De er sedvanlig lidt lavere end hos L. magel-
lanicum. — Algen vokser sammen med LitJioplnjllum a'i/uabih'
og Lithoph. decipiens paa en dybde af 9 — 10 \\\ Den er frem-

5 M. FOSLIE. [1907

deles kun kjendt fra Scotia Bay, SydOrkenøerne. Dog synes det
1. c. omtalte svagt udviklede eksemplar fra Syd-Georgien at maatte
henføres til samme art.

Lithothamnion asperulum F'osl. mscr.

I Alg. Not. 11, p. 5 optog jeg denne alge som en form af
Lithoth. repandum. Ved fornyet undersøgelse af materialet af
den sidstnævnte art har jeg fundet et enkelt eksemplar, som bærer
todelte sporangier; tidligere var saadanne forgjæves eftersøgt, uagtet
de fleste eksemplarer bærer talrige konceptakler. Da L. asperulum
udvikler firdelte sporangier, maa den ansees som en selvstændig
art. Som tillæg til beskrivelsen 1. c. skal jeg anføre, at hypothal-
cellerne i vertikalsnit er 14— 1 (S // lange og 4—7 /j. brede. Peri-
thalliets celler er dels kvadratiske, 5 — 6 jj- i diameter, dels vertikalt,
ikke sjelden horizontalt forlængede, 4—7 // i den førstnævnte og
5 — 7 /i i den sidstnævnte retning. De firdelte sporangier er 80 —
110 /^- lange og 30—60 /j. brede.

.Algen er fremdeles kun kjendt fra Ny-Seland, hvor den fore-
kommer i lidet antal og sammenvokset med andre arter (Setchell).

Lithothamnion dissidens Fosl. mscr.

Denne art er omtalt i Alg. Not. III, p. 3 som en form af
Lithoth. repandum; men i lighed med L. asperulum bør den an-
sees som en selvstændig art. Hypothalliet er svagt udviklet og
sammensat af 11 — 22 // lange og 7—9, undertiden indtil 11 //•
brede celler. Perithalcellerne er subkvadratiske eller oftere dels
vertikalt, dels horizontalt forlængede, 5—7 p.. Sporangie-konceptak-
1erne er svagt konvekse, 240 - 300/^- i diameter og taget gjennem-
trukket af 20—40 slimkanaler. Sporangier er ukjendt, ligesaa
cystokarpie-konceptakler.

Af Lithoth. dissidens kjendes kun et enkelt eksemplar, hvilket
som anført 1. c. er fundet ved Kap Jaffa, Australia (.Aug. Engelhart).

Lithothamnion absonum Fosl. mscr.

Skorpeformig, omslutter smaa stene eller skjæl, 0.3— O 8 mm.
tyk, med noget ujevn overflade; sporangie-konceptakler konvekse,

No. 6]

ALGOLOGISKE NOTISER.

160—250(300)/^ i diameter; sporangier firdelte, 90— 100 /^ lange,,
40—50 jj- brede.

Overfladens ujevnhed er væsentligst en følge af substratets'
form og overvekst af smaa fremmede gjenstande. I vertikalsnit
er hypothalliet radierende, cellerne 9—14 (18) jj- lange og 5 — 6
(7) jj- brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 4 — 6 // i dia-
meter, dels svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlængede, indtil
7 jj. lange. Sporangie-konceptaklernes tag er gjennemboret af 30—40
slimkanaler. Jeg har ikke seet sikre cystokarpie4<onceptakler.

Algen er paa den ene side nært beslegtet med Lithoth. re-
pandum, men afviger ved lidt mindre celler og firdelte sporangier.
Paa den anden side staar den meget nær Lithoth. asperulum, fra
hvilken den adskiller sig ved for det meste lidt mindre celler, lidt
større og mere fremstaaende konceptakler, og den repræsenterer
muligens kun en form af den sidstnævnte. Den optræder sparsomt
i den nederste del af litoralregionen. — Australia, Richard's Point
i Port Philip Bay (J. Gabriel).

Lithothamnion ferox Fosl. mscr.

Skorpeformig, 2 — 7 mm. tyk, med uregelmæssig overflade,
faatallige, vorteformige udvekster 2 — 5 mm. i diameter; sporangie-
konceptakler lidt eller halvt fremstaaende, konvekse eller noget
flade, 200—300/^- i diameter; spoiangier firdelte, 80— 130 /^ lange,
30-40 // brede.

Algen vokser paa klipper, og nye, fast tiltrykte skorper ud-
vikles over den primære. Overfladens ujevnheder er delvis opstaaet
ved overvekst af fremmede gjenstande. I veilikalsnit er hypothalliet
koaxillært, men danner ikke halvkredsformige tverbucr. Det er
sammensat af 11—25 /x lange og 7 — 11 // brede celler. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, 6—7 // i diameter, dels og oftere
vertikalt forlængede, 7 — 11 (13) // lange og 6 — 7 /x brede. Habi-
luelt minder arten noget om en grov Phijmatolithon imlymorpltum.
I struktur og med hensyn til konceptakler staar den nær Lithoth.
speciosuni; men paa den anden side synes den ogsaa at være
beslegtet med grove ior mer i\f L. pucificum. — Natal (A. Weber
— van Bosse).

8 M. FOSLIE. [1907

Lithotliamnion discrepans Fosl. mscr.

Skorpeformig, 1 — 2 mm. tyk, med talrige smaa vorteformige
eller uregelmæssige udvekster 1—2 mm. i diameter; nye skorper
tildels udviklet over den primære; sporangie-konceptakler for det
meste svagt konvekse og lidet fremstaaende, 200 — 400 p. i dia-
meter, sporangier firdelte, 80 — 110 /j. lange og 40 — 60 /j. brede.

Naar under veksten skorper kommer til at støde indtil hver-
andre, bøies de sammenstødende kanter opad og mod hverandre
og lægger sig i tætte, i hverandre gribende folder, som saaledes
danner uregelmæssige aaser. Undertiden dannes nye skorper over
den primære, væsentligst ved overvekst af fremmede gjenstande,
og da kan thallus opnaa en tykkelse af indtil 5 mm. Hypothalliet
er koaxillært, og naar fremmede gjenstande overvokses, blir det
ofte kraftig udviklet. Cellerne er 18 (14)— 40 /j. lange og 6—9 /v.
brede. Perithalcellerne er vertikalt forlængede, 9—13 /j. lange og
6—7 /J. brede. Konceptaklernes tag er gjennemboret af 50—60
slimkanaler.

1 sin udvikling synes arten at være nærmest beslegtet med
L. handanum og L. obtedulum; i struktur nærmer den sig dog
ogsaa betydelig til L. synanahlastum, medens konceptaklerne ligner
samme hos i^. speciosum. — Sydafrika: Grahamstown (H. Becker).

Lithotliamnion Schmitzii (Har.) Fosl. mscr.

Lithophyllum Schmitzii Har. Alg. Magell. (.Tourn. Bot. 1895), p. 98, ex parte!
Non Lithothamnion Schmitzii Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. 19011,
p. 541!

Syn. Lithothamnion scutelloides Heydr. Exp. antarct. Beige in Bull. Ae. R.
Belg. 1900, p. 565 !

Med hensyn til den af Hariot og senere af Heydrich 1. c.
beskrevne alge under det ovenfor anførte navn har jeg tidligere
udtalt^), at den synes at omfatte to arter. Af disse er som alle-
rede paavist 1. c. den ene identisk med Lithoth. magellanicum
Fosl., medens jeg dengang ikke vovede at udtale mig bestemt om
den anden. Saaledes som L. Schmitzii er begrænset af de nævnte
forfattere, omfatter den i det væsentlige Lithoth. magellanicum,

1) Foslie. Heydr. Melob. Arb, (1901), p. 28.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER.

Og dette navn har prioritet foran L. Schmitzii i den nævnte be-
tydning.^) Imidlertid har jeg ved velvilje af hr. P. Hariot atter
havt anledning til at undersøge de fleste af de eksemplarer, som
dels af ham, dels af Heydrich er henført til L. Sclimitzii. De
er desværre kun fragmentariske; men ved en indgaaende under-
søgelse af disse fragmenter tror jeg at være kommet til et resultat,
der vil anerkjendes som rigtig. L. Schmitzii Har. og Heydr. om-
fatter ikke blot to, men tre forskjellige arter, hvilket jeg her nær-
mere skal paavise.

1. Lithopliyllum SchmUzii n. sp. Terre de l'eu 1884, ser. Har.!

Dette fragment, som kun er ca. 5 mm. stort, maa ifølge eti-
ketten ansees som typeeksemplar af L. Schmitzii. Det stemmer
habituelt og i struktur fuldstændig overens med dele af et svagt
udviklet eksemplar af Lithothamnion sciitelloides Heydr., som jeg
ogsaa har havt anledning til at undersøge. Hypothalliet er for-
holdsvis kraftig udviklet og indtager den væsentligste del af skor-
pens tykkelse, medens perithalliet er svagt udviklet. Et større og
kraftigere udviklet eksemplar af Lithoth. scutelloides med tykkere
skorper eller lameller viser næsten det omvendte forhold, idet hypo-
thalliet her er forholdsvis svagt, men perithalliet kraftig udviklet,
med for det meste mindre celler end hos det førstnævnte, et for-
hold som man forøvrigt finder hos mange andre kalkalger. Det
beror paa enten algen har været løst eller haardt fæstet til under-
laget og om en frit udviklet del af thallus er tynd eller tyk, yngre
eller ældre. .Sporangie-konceptaklerne hos det nævnte fragment er
300 — 400 ;j. i diameter, dels svagt, dels noget sterkere konvekse,
og et lidet parti af den centrale del af taget er meget svagt ned-
trykt. Dette stemmer fuldstændig overens med tN'peeksemplaret af
L. scutelloides. Naar tagets centralparti hos fuldt udviklede kon-
ceptakler af L, magellanicum er svagt nedtrykt, er dette parti af
større omfang end hos L. scutelloides.-)

1) Jfr. 1. c. p. 20.

-) Denne art nærmer sig habituelt LilliuUi. luijleclnm. hvorfor jes^ engang
antog at begge kunde være former af samme art; men ved nærmere under-
søgelse har den vist sig at tiliiere samme formserie som L.sijuanahltislum
og L. viiiiuhi/i:

\0 M. FOSLIE. [1907

Uagtet fragmentet er lidet og især meget lidet i forhold til et
kraftig udviklet eksemplar af L. scutelloides, synes det mig utvil-
somt at det repræsenterer et fragment af et svagt udviklet eksem-
plar af samme art. L. Sclimitzii er imidlertid opstillet først og
maa derfor optages som artsnavn for denne alge. Da artens be-
tydning og begrænsning blir en helt anden end den af Heydrich
1. c. givne, kan ikke han betragtes som den der har overført Li-
thoph. Schmitm, til LitJiothatmiion.

2. Litliophyllum Schmitsii Har. Terre de Feu, 1893 (Michaelsen), ser. Har.!
Nogle smaa fragmenter af denne form ligner habituelt Lithoth.

magellanicum, ligesaa sporangie-konceptaklerne. I struktur nærmer
den sig noget til L. Schmitzii, men slutter sig dog i det væsentlige
til saadanne former af L. magellanicum som ikke er haardt fæstet
til underlaget. Den maa derfor vistnok ansees som en form af
den sidstnævnte art.

3. Lithophi/Uiim hapalidioides. Terre de Feu, 1893 (Michaelsen"), ser. Har. !
De tilstedeværende brudstykker omfatter to former. Den ene

af disse former er fæstet til skjæl og stemmer i enhver henseende
overens med L. magellanicum. Den anden er repræsenteret ved
nogle smaa, tynde brudstykker, som kun delvis har været fæstet
til underlaget. Den tilhører sandsynligvis L. Sclimitzii.

4. Liiltophyllum Sclnnitzii. Cap Horn, nr. 5v.\ ser. Heydr. !

Af denne form har jeg ikke nu seet alle fragmenter. Jeg kan
derfor i det væsentlige kun henholde mig til notater fra en tidligere
undersøgelse. Habituelt synes den at staa nær L. magellanicum,
men stemmer ikke overens med denne i sporangie- og cystokarpie-
konceptaklernes form, og i struktur nærmer den sig betydelig til
L. Schmitzii. Jeg tør derfor ikke udtale mig bestemt, hvorvidt
den repræsenterer en svagt udviklet form af den ene eller anden
af disse arter.

5. LiOtothamnion Schmitzii (Har.) Heydr. Terre de Feu 18cS3, nr. 52 c,
ser. Heydr. !

Denne alge omfatter dels den nedenfor beskrevne Lithophgllum
(Dermatolithon) conspectum Fosl., dels med denne sammenvoksede,
svagt udviklede skorper af Lithoth. magellanicum.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. H

Alle de ovenfor omtalte former er af Heydrich henført til
L. Schmitzii, som saaledes af ham er givet en mere udvidet be-
tydning end af llariot selv. Som ovenfor bemerket opfatter jeg
typen i en anden betydning.

Litliothamnion lemniscattim Fosl. mscr.

Thallus danner smaa lameller løst fæstet til underlaget, dels
enkle og sammenstødende, dels taglagte, tiltrykte, 200—400 jj.
tykke; sporangie-konceptakler svagt konvekse eller noget flade,
lidt fremstaaende, tildels meget svagt nedtrykte i midten, 500
(400)— 800 (900) // i diameter; sporangier ukjendte; cystokarpie-
konceptakler subkoniske, 400 — 600 /^. i diameter.

Det eneste foreliggende eksemplar af denne art omslutter del-
vis en svamp. Lamellerne er cirkelrunde og følger underlagets
form. Naar de under veksten støder indtil hverandre, blir de ofte
kantede eller vokser delvis over hverandre, tilslut uregelmæssig og
faatallig taglagte. I vertikalsnit indtager hypothalliet den væsent-
ligste del af skorpens tykkelse. Det er koaxillært og danner halv-
cirkelformige tverbuer, cellerne 18 — 36/^- lange og 9 — IA ji brede.
Perithalliet er svagt udviklet, cellerne dels subkvadratiske, 7 — 9
(10)/^- i diameter, dels og oftere vertikalt forlængede, 9—11 (14) /ji
lange og 7 — 9/^ brede. Sporangie konceptaklernes tag er gjennem-
boret af ca. 70 slimkanaler.

L. lemniscatnm er néermest beslegtet med L. M/illeri, fra
hvilken den adskiller sig især ved sine smaa og tiltrykte lameller,
mindre fremstaaende konceptakler, længere og forholdsvis smalere
hypothalceller. — Syd-Australia, Kap Jaffa (Au g. Engelhart).

Litliothamnion ectocarpon Fosl. mscr.

Thailus lamelagtig, lamellerne for det meste meget smaa, mere
eller mindre sammenvoksede, skjøre, 100— 400 /x tykke, ofte uregel-
mæssig udviklede o\er hverandre og undertiden delvis frie, tildels
sparsomt proliHerende; sporangie-konceptakler nedtrykt halvkugle-
formige, 400—700 /'■ i diameter; sporangier ukjendte.

I vertikalsnit indtager hypothalliet dels omtrent halvdelen, dels
den væsentligste del af lamellernes tykkelse. Cellerne er 14 — 25//.

12 M- FOSLIE. [1907

lange og 7 — 9 (11) /^ brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske,
7 — 11 iJ. i diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlængede, 7 — 14
(18) Il lange og 7 — 9 (11) jj- brede.

Lithoth. ectocarpon synes at være nærmest beslegtet med L.
antardiciwi og nærmer sig desuden svagt udviklede former af L.
lichenoides. Unge eksemplarer med tiltrykte skorper minder noget
om L. hisporum eller visse former af L. Lenormandi. Den dan-
ner tildels alternerende lag med Mastophora (Lithoporella) con-
juncta. — Vestkysten af Afrika: Kap Blanco (A. Weber — van
Bosse) og St. Vincent (Vanhoffen).

Litliothamnion incisum Fosl. msci-.

Lithothamnion Patena f. incisa Fosl. Alg. Xot. II (1906\ p. 6.

Jeg anførte 1. c, at denne alge adskiller sig fra L. Patena
især derved, at hele underfladen undertiden er løst fæstet til under-
laget, hypothalcellerne for det meste smalere og konceptaklerne
mindre. Efter en nøiagtigere undersøgelse af materialet har det
vist sig, at algen bør ansees som en selvstændig art. Thallus har
en tykkelse af 350—600//. Hypothalliet indtager den væsentligste
del og er koaxillært, med regelmæssige halvcirkelformige tverbuer.
Cellerne er 18 — 40 fj- lange og 7 — 11 y. brede. Det svagt udvik-
lede perithallium er sammensat af vertikalt forlængede celler, som
er 9—18 (21') p. lange og 7—10 // brede. Sporangie-konceptak-
ler halvkugleformige eller sedvanlig nedtrykt halvkugleformige, 500
(400) — 800 (900) y. i diameter, med ca. 120 slimkanaler. Sporan-
gierne er firdelte, 160 — 220 // lange og 70—120 /j- brede. Cysto-
karpie-konceptaklerne er koniske, 400 — 800 /^ i diameter, med noget
forlænget spids.

Habituelt staar arten nærmest L. Patena, men i struktur
nærmer den sig noget til L. lemniscatum. Den forekommer især
paa Corallina og AmpMroa. En noget afvigende form optræder
paa Lenormandia sammen med Lithophyllum explanatum og
Melobesia leptura. Den slutter sig nærmere til underlaget og til-
hører maaske ikke samme art. — Algen er fremdeles kun kjendt
fra Ny-Seland og Chatamøerne.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 1^

Lithothamnion conchatum Setch. et Fosl.

New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. ?.

Denne art bør begrænses til kun at omfatte den form, der er
omtalt som den typiske. Den samtidig nævnte form fra Vancouver
er den nedenfor optagne Lithoth. reclinatum, og den tykkere, ofte
kantede form fra Monterey er identisk med Lithoth. 'parcum, som
beskrives nedenfor.

Thallus danner cirkelformige, halvcirkelformige eller noget
uregelmæssige, enkle lameller, som kun delvis er fæstet til vert-
planten (Cheilosporum) eller undertiden halvt omslutter denne,
0.5—1 cm. i diameter og 0.2—0 6 mm. tykke, mere eller mindre
unduleret, kanten dels hel, dels og undertiden svagt krenuleret,
sjelden svagt lappet, nu og da tilbagebøjet, vokser lidt ind over
undersiden og blir tiltrykt denne. Plantens underside er næsten
altid koncentrisk zoneret. Der udvikles undertiden smaa prolifika-
tioner, og anlægges flere lameller indtil hverandre, kan de blive
uregelmæssig taglagte eller delvis sammenvoksede. Hypothalliet
er koaxillært og danner tydelige halvcirkelformige tverbuer. Cel-
lerne er 18—43 /x lange og 9 — 14 fi brede. Perithalliet er dels
meget svagt, dels noget steikere udviklet, og cellerne er vertikalt
forlængede, 14 — 25 y. lange og 9 (7)— 10 (11) /jt brede. Sporangie-
konceptaklerne er konvekse eller for det meste fladagtige, sedvanlig
sammentrængte, lidt eller halvt fremstaaende, 0.5—0.8 (0.9) mm.
i diameter, og taget er gjennemboret af 60 — 70 slimkanaler.
Sporangierne er firdelte. 250 — 350 fi lange og 100 — 150 i-t. brede.
Cystokarpie konceptaklerne er konveks-subkoniske, 0.4 — 0.7 mm.
i diameter. De forekommer forøvrigt i meget lidet antal, og de
er maaske i almindelighed noget høiere og mere koniske.

Som allerede nævnt 1. c. er arten nært beslegtet med Lithoth.
Patena ; men den er i regelen mindre, forholdsvis tykkere og mere
uregelmæssig end denne, og hypothalcellerne er smalere. Paa den
anden side staar den meget nær Litlioth. reclinatum. Den vokser
tildels sammen med LithotJi. parcum. Planten er kun kjendt Ira
Nordamerikas vestkyst, Monterey, Cai. (Gibbs).

14 M- FOSLIE. [1907

Lithothamnion reclinatum Fosl. mscr.

Lithothamnion conchatum f. reclinata Fosl, Alg. N'ot. Il (1906), p. 6.

Danner paa Cheilosporum cirkelformige eller for det meste
uregelmæssige, konveks-konkave, buklede, tildels lappede, enkle
lameller med undersiden delvis fæstet ti! eller ofte halvt, undertiden
helt omsluttende vertplanten, 0.5 — 0.8 mm. i diameter, 0.3 — 0.9 mm.
tykke, tildels med smaa prolifikationer; flere lameller vokser ofte
over hverandre, tildels uregelmæssig taglagte delvis sammenvoksede,
undersiden tildels koncentrisk zoneret; sporangie konceptakler svagt
konvekse, lidet fremstaaende, 300 (250)— 500 // i diameter; sporan-
gier firdelte, 160 — 200 jj- lange og 60 — 80 /j. brede; cystokarpie-
konceptakler konveks-subkoniske, 250—500 /j. i diameter.

I radialt vertikalsnit er hypothalliet dels meget svagt, dels og
især i den frie del af thallus kraftig udviklet, koaxillært, men dan-
ner ikke halvcirkelformige tverbuer, idet cellerne er af ulige længde,
18-43 (54) /Jt lange og 9 (7) — 11 /j. brede. Perithalcellerne er
dels subkvadratiske, 12—18 jj. i diameter, dels og oftere vertikalt
forlængede, indtil 22 (25) // lange og 11 (9)— 18 p. brede. Sporangie-
konceptaklernes tag er gjennemboret af 20 — 30 slimkanaler.

Lithoth reclinatum staar mellem L. conchatum og L. par-
cum, men er nærmest beslegtet med den førstnævnte, dog for det
meste mere uregelmæssig, med mindre konceptakler og større
perithalceller. Den er kun kjendt fra Port Renfrew (Port San Juan),
Vancouver Isl., B. C. (K. Yen do).

Lithothamnion parcmn Setch. et Fosl. mscr.

Thallus fæstet til Clieilospormn, danner næsten cirkelformige,
kantede eller ofte uregelmæssige, enkle lameller, 4 — 8 mm. i dia-
meter, 0.5 — 1.5 mm. tykke, dels fæstet til vertplanten ved det paa
undersiden noget fortykkede midtparti, dels og undertiden halvt
omsluttende samme ; sporangie- konceptakler svagt konvekse og
meget lidet fremstaaende, 300—500 /^ i diameter; sporangier fir-
delte, 180 — 240 /JL lange og 50— 90 /ji brede; cystokarpie-konceptakler
svagt konveks-subkoniske, meget lave, 260 — 400 jj- i diameter.

Der foreligger kun sparsomt materiale af denne art, som jeg
tidligere antog repræsenterede en noget monstrøs form af Lithoth.

No. 6] ALGOLOGISKE XOTISER. 15

conchatum, med hvilken den ialfald tildels vokser sammen. —
Ved nærmere undersøgelse af strukturen har det imidlertid vist sig,
at den ogsaa i denne henseende er noget afvigende. Planten er i
det hele taget mindre, men tykkere og grovere end L. co7icJiatum
eller den nærstaaende L. reclinatum. Hypothalliet indtager ofte
den allervæsentligste del af skorpens tykkelse, er koaxillært, men
danner ikke halvcirkelformige tverbuer, cellerne 22 (18)— 54 (58) /^
lange og 9 (7)— 18 //- brede. Perithalliet er for det meste svagt
udviklet; cellerne er dels subkvadratiske, 9 (7) — 11 (14)// i diameter,
dels og oftere vertikalt forlængede, 9 — 22 (25) /j. lange og 7— 11(14) //
brede, nu og da i den øverste del svagt horizontalt forlængede.
Sporangie-konceptaklernes tag afskalles lidt efter lidt og er tilslut
næsten ikke hævet over kutikulaen, med 15 — 25 grove slimkanaler
i taget. Saavel disse som cystokarpie-konceptaklerne overvokses
ofte af nydannet væv. Arten er nærmest beslegtet med L. recli-
natum. Den er kun kjendt fra samme sted som L. conchatum.
— Monterey, Cai. (Gibbs).

Melobesia Patena Aresch.

Corall. in J. Ag. Spec. Alg. 2, p. 514.

_ I Lithothamnion Hchenoides (EU. et Sol.) Fosl.
\ „ capense (Hoh.) Fosl.

Aresch OU g anfører 1. c, a\. M. Patena i den af ham tagne
betydning ogsaa forekommer „in sinu Tabulari Cap. b. sp. non
infrequenter". 1 hans herbarium findes kun to eksemplarer, som
begge er henført til den nævnte art. Det ene synes at være sendt
ham (og bestemt?) af Harvey, ifølge etiketten hjembragt af Zeyler
fra Algoa Bay Det er fæstet til eller omslutter grene dels af
Gelidium cartilagineum, dels G. corneum. Thallus er for det
meste svagt udviklet, men bærer dog baade sporangie- og cysto-
karpie-konceptakler. Eksemplaret repræsenterer en saagodtsom
t\'pisk LitJiotJi. cajyense. Det andet eksemplar er etiketteret „Me-
lobesia Patena Hook. et Harv. Cap, b. spei" med Aresch o ugs
egen haandskrift. Det er sandsynligvis delvis dette eksemplar, som
ligger til grund for den I. c. anførte forekomst. Det repræsenterer
to arter, hvoraf den ene omslutter grene af vcrtplanten, Gelidium

16 ^^- FQSLiE. [1907

cartilaginea, og tilhører Lithoth. capense. Den anden art er re-
præsenteret ved tre smaa skorper, som er fæstet til samme vert-
plante. En af disse skorper er næsten skiveformig og henimod 1
cm. i diameter, med talrige cystokarpie (og antheridie?) konceptakler,
de første 0.5 — 0.7 mm. i diameter. Den ligner habituelt Lithoth.
Patena. De to andre er defekte og støder umiddelbart indtil hin-
anden, noget ujevne, den ene med cystokarpie- og den anden med
sporangie-konceptakler, især de sidste tætstaaende, tildels sammen-
flydende, 0.6—1 mm. i diameter. Ogsaa disse skorper slutter sig
habituelt nærmest til L. Patena; men paa den anden side minder
de ogsaa om svagt udviklede eller unge former af Litlioth. liche-
noides. Af den sidstnævnte art har jeg seet en lignende form
(fra Middelhavet), som habituelt saagodtsom fuldstændig ligner en
typisk L. Patena. De nævnte skorper synes ogsaa at maatte
henføres til L. Uchenoides. Den ene er indtil ca. 0.7 mm. tyk.
I radialt vertikalsnit ligner hypothalcellerne samme hos L. Uche-
noides, lidt smalere og mere regelmæssige end hos L. Patena.
Forøvrig er grænsen mellem disse to arter undertiden vanskelig at
trække.

L. Uchenoides var tidligere ikke kjendt længere mod syd end
Marokko; men den maa nu ansees som optrædende ogsaa ved
sydkysten af Afrika.

Lithothamnion speciosum Fosl. m.scr.

Lithothamnioii synanablastum f. speciosa Fosl. New or crit. calc. .\lg.
(1900), p. 11.

Thallus 3—4 cm. i diameter, tykkelse 0.5—0.7 mm., udbredt
mellem og skjold formig over tætte knipper af andre alger, kun
delvis fæstet til underlaget, sparsomt prolifierende, med noget buklet
overflade og unduleret, for det meste nedbøiet kant, utydelig kon-
centrisk zoneret, her og der med vorteformige, undertiden korte
grenlignende udvekster; undersiden tildels med smaa bægerformige
thalli; sporangie-konceptakler for det meste svagt konvekse og
lidet fremstaaende, 260—400 p. i diameter; sporangier ukjendte.

Da jeg henførte denne form til L. synanablastum, gik jeg ud
fra at den af Heydrich givne beskrivelse især af konceptaklerne

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 17

var rigtig. Dette har senere vist sig neppe at være tilfældet, idet
sporangie-konceptaklerne hos senere erholdte eksemplarer, som jeg
maa antage er identisk med den nævnte art, er større end dengang
forudsat, 300 — 450 jj. i diameter og sed vanlig nedtrykte i midten.
Jeg maa derfor nu anse f. speciosa som en selvstændig art.

Hos den frie del af thailus indtager hypoihalliet den væsent-
ligste del af skorpens tykkelse. Det er koaxillært og danner ialfald
tildels halvcirkelformige tverbuer, sammensat af 18 (14)— 36/>t lange
og 7 (6) - 1 1 II brede celler. Perithalcellerne er altid vertikalt for-
længede, 9 (7) — 14 (18) /i lange og 5—7 /j. brede. Paa undersiden
af thallus udvikles tildels et svagt perithallag, hvis celler er 9—18 /i.
lange og 6—9 // brede. Konceptakler es tag er gjennemboret af
ca. 40 slimkanaler.

Habituelt nærmer denne art sig til visse former af Lithotk.
Miilleri; men med hensyn til struktur staar den næv LithotJi. dis-
crepans og L. synanablastum. Sporangie-konceptaklerne stemmer
saagodtsom overens med de tilsvarende organer hos L. discrepans,
— Sydafrika: Grahamstowri (H. Becker).

Lithoth'amnion Philippii Fosl.

On some Lithoth. (1897), p, 7.

f. alternans Fosl. mscr.

Danner noget udbredte, tiltrykte, jevne, 0.3 — 1 mm. tykke
lameller, undertiden med smaa, tiltrykte prolifikationer ; perithal-
cellerne alternerende korte og lange.

I Lithoth. Adr. Meer. etc. p. 33 omtalte jeg en form af denne
art med alternerende korte og lange perithalceller. Jeg opfattede
den nærmest som en lokal form ; men da den i visse henseender
nærmer sig L. lichenoides og saaledes viser et nærmere slegtskab
mellem L. Philippii og L. lichenoides end tidligere forudsat, synes
det berettiget at optage den som en benævnt form. Randpartiet
er tildels koncentrisk stribet og randen hel eller noget indskaaret.
Undtagelsesvis forekommer ganske smaa, tiltrykte prolifikationer.
Saadanne har jeg ikke seet hos andre former af arten. I vertikal-
snit er hypothalliet koaxillært som hos den typiske form og ialfald
tildels temmelig kraftig udviklet; det danner tydelige halvcirkel-

18 M- FOSLIE. [1907

formige tverbuer. Perithalliet indtager den væsentligste del af
skorpens tykkelse. Cellerne i det sidstnævnte lag danner tor det
meste regelmæssig alternerende lag korte og lange celler. De
første er subkvadratiske, 7 — 9 ji i diameter, eller vertikalt forlæn-
gede, 7 — 11 jj. lange og 6—9 p- brede, de sidste 14—20 (22) p.
lange og 6—9 (11) p brede. Undertiden forekommer delvis et
svagt udviklet perithallium ogsaa paa undersiden. Sporangie-
konceptaklerne er dels 500 — 700 jj. i diameter og svagt nedtrykte
i midten, dels 700 — 1000 />. i diameter og noget fladtrykte uden
at væi-e nedtiykte i midten, hvilket synes delvis at bero paa ud-
viklingsstadiet.

Denne form er kun kjendt fra Marokko; den forekommer paa
en dybde af 7 — 10 favne ved Tanger (Kuckuck).

Litliotliamnion aucklandiciim Fosl. mscr.

Lithoth. fumigatum f. aucl<landica Fosl. Bot. saml. (Aarsb. for 1904 (1905).

Denne alge har vist sig? saavidt afvigende fra L. fumigatum
især i struktur, at den maa ansees som en selvstændig art. Skor-
pens udvekster er smaa og uregelmæssig vorteformige, og de op-
træder i lidet antal. Hypothalliets celler er 2 — 4 (6) gange længere
end brede, 14 — 29 (36) p lange og 6—7 (9) p brede. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, 6—7 (9) /^, dels og oftere vertikalt
forlængede, 9 — IS/ji. lange og 6— 9 /^ brede. Sporangie-konceptak-
1erne er lidt fremstaaende, temmelig flade, tildels svagt nedtrykte
i midten, 250—360 p i diameter. Ved sporangiernes modning
opløses taget fuldstændig, og konceptaklerne blir derfor neppe
overvoksede saaledes som ofte hos L. fumigatum. Der er hjem-
bragt kun to eksemplarer, som synes at være temmelig svagt ud-
viklede. — Auckland- øerne (Brit.-antarkt. Eksp. Discovery).

Lithothamnion funafutiense Fosl.

Notes Lithoth. Funaf. (1899), p. 3.

f. elimhata Fosl. mscr.

Thallus tyndere og glattere end hos hovedformen, lidt glin-
sende; grenlignende udvekster meget faa og smaa; sporangie-kon-
ceptakler noget fremstaaende og fladtrykte, 500 — 700 p i diameter.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 19

Af denne form foreligger kun et enkelt eksemplar, som delvis
overtrækker en dod koral og en død kalkalge, der er fæstet til
samme koral. Med hensyn til struktur synes den i det væsent-
ligste at stemme overens med hovedformen. — Sandvvichsøerne
(Farlow, nr. XXXI delvis).

Litliothamnion inconspicuum Fosl. mscr.

Thallus grenet. 1 — 1.5 cm. i diameter, tykkelse ca. 0.5 cm.,
fæstet til underlaget ved en svagt udviklet skorpe; grenene tæt-
staaende, meget korte, enkle eller sparsomt delte, knudrede, I — 2 mm.
tykke; spijrangie-konceptakler konvekse eller lidt fladtrykte, dels
lidet, dels halvt fremstaaende, 250—400 p- i diameter; sporangier
ukjendte.

Jeg har tidligere anseet denne alge som en noget tvilsom
Lithoth. eruhescens f. madagascariensis. Jfr. New P'orms of Lithoth.
p. 3. Den sidstnævnte form er senere ophøiet til art, og som
allerede nævnt 1. c. staar L. conspicuum mellem L. eruhescens og
L. madagascariense ; men den afviger fra begge især i struktur.
De foreliggende eksemplarer er forøvrigt svagt udviklede og repræ-
senterer sandsynligvis kun unge former af arten. Den synes lidt
efter lidt at løsne sig fra underlaget. Et enkelt eksemplar ligner
endog næsten fuldstændig en ung L. eruhescens f. haingsisiana,
medens et par andre habituelt staar nærmere L. madagascariense.
De medullære hypothalceller er 1 I — 14 (18) ji lange og 6—9 (11) /^
brede. Perithalcellerne er subkvadratiske eller vertikalt forlængede,
7 (6)— 9 ji lange og 6—7 ji brede. Konceptaklernes tag er gjennem-
boret af 40—50 slimkanaler. — Japan: Hinga (K. Yendo, nr. 785).

Litliotliamnion spissum Fosl. mscr.

Danner først tynde, ujevne skorper paa smaa stene, senere
sparsomt delte, meget korte, tætstaaende, delvis sammenvoksede,
oventil otte rundagtig fortykkede, knudrede grene ca. 2 mm. i
diameter; sporangie-konceptakler konvekse, lidet fremstaaende,
300—600 ji i diameter; sporangier ukjendte.

I vertikalsnit af den skorpeformige del af thallus er det basale
hypothallium sammensat af 14 — 22 C29) // lange og 7—11 ii brede

20 ^1- i'ORUE^ [1907

celler. I mediansnit af en gren er de meduUære hypothalceller
14—25 (29) jj- lange og 7 — 11 jj- brede. Perithalcellerne er dels
SLibkvadratiske, ca. 7 jj. i diameter, dels og sedvanlig vertikalt for-
længede, 9 — 18 /i. lange og 6—9 (11) jJ- brede. Konceptaklernes
tag er gjennemboret af 50 — 80 slimkanaler.

Der foreligger kun et enkelt nogenlunde veludviklet og et par
unge eksemplarer af denne art, de sidste med grenene enkle og
svagt udviklede. Den staar L. indicum nærmest, men adskiller
sig fra denne især ved at cellerne ofte er mindre og for det meste
smalere; grenene er desuden tyndere, mindre delte og mere tæt-
staaende. Algen forekom sammen med et større antal indsamlede
eksemplarer af Lithophyllum Okamurai, et eksemplar endog del-
vis overvokset af denne, og den optræder derfor antagelig paa
ca. 1 favns dybde. Japan: Misaki (K. Yen do).

Lithothamnion accline Fosl. mscr.

Thallus grenet, 1 5—2.5 cm. i diameter, fæstet til underlaget
ved noget udbredt, tynd skorpe; grenene subdikotome, trinde eller
lidt sammentrykte, tætstaaende, delvis sammenvoksede, næsten
jevnhøie, 2 (1.5)— 2.5 (3) mm. tykke, tildels med fortykket top og
knudrede; sporangie konceptakler konvekse, lidet fremstaaende,
250 — 350 /A i diameter; sporangier ukjendte.

Der foreligger kun et enkelt eksemplar. Det er temmelig an-
grebet af lavere dyr. Skorpen, som for det meste er svagt ud-
viklet, omslutter næsten en liden sten 1.5 og 2.5 cm. i diameter,
og fra en del af skorpen udgaar et tæt knippe af korte grene med
akser af 2—3 ordener. 1 mediansnit af en gren er de medullære
hypothalceller 11 — 18 jj. lange og 6—9 /-i brede. Perithalcellerne
er 9—13 (16) ji lange og 7 — 9 jj- brede. Konceptaklerne over-
vokses efter tømningen af nydannet væv eller fyldes tildels med
lokale nydannelser.

Den synes at staa Lithoili. indicum nærmest, men afviger
ved mindre celler og konceptakler, og fra L. hrachycladum ad-
skiller den sig ved tyndere grene, lidt større celler og mindre kon-
ceptakler. — Samoa (Bot. Mus. Hamburg).

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 21

Lithothamnion fruticulosum (Kiitz.) Fosl.

List of Lithoth. p. 6; Spongites fruticulosa Kiitz. Polyp, calcif. p. 33, Tab,
Phyc. XIX, t. W d!

f. Kuetzingii Vos\. mscr.

Lithothamnion fruticulosum f. ramulosa Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. p. 13 ;
Lithoth. .Adr. Meer, p. 7 ; Lithoth. fasciculatum Hauck, Meeresalg p. 274, t. 5, fig. 3 I

Min tidligere opfatning af Lithoth. ramulosum Phil. (Wiegm.
.Arch. 1837, p. 388) har dels været baseret paa Kiitzings be-
skrivelse og afbildning i Tab. Phyc. XIX, p. 35, t. 99 c, dels og
senere et par smaa brudstykker, som jeg har havt anledning til
at undersøge i Kiitzings herbarium, og som er uddelt af Phi-
lip pi selv. Som jeg har bemerket i Lithoth. Adr. Meer. p. 8
synes disse brudstykker af L. ramulosum dels at være identisk
med L. fruticulosum f. crassiuscula, dels den 1. c. optagne
f. ramulosa. De er imidlertid sterile og repræsenterer sandsynligvis
kun brudstykker af noget forkrøblede eksemplarer. Der foreligger
derfor ikke fuldt bevis for identitet med L. fruticulosum Kiitz.
I tilfælde maatte antagelig artsnavnet L. fruticulosum ombyttes
rae^L. ramulosum, som er ældre. Det af Kiitzing 1. c. afbildede
eksemplar findes ikke i hans herbarium. Det synes nærmest at
slutte sig til f. ramulosa i den af mig tagne betydning; men gre-
nene er længere og mere afsmalnede end hos denne (jfr. Hauck
1. c), og figuren viser desuden talrige konceptakler, medens typisk
f. ramulosa altid synes ai være steril. Den viser ikke lighed med
nogen anden mig bckjendt form af L. fruticulosum. Under disse
omstændigheder er det vistnok rigtigst indtil videre at lade L. ramu-
losum udgaa baade som arts- og formnavn. Jeg foreslaar derfor
f. Ki'dzingii som navn paa den omhandlede form. Den er tem-
melig udbredt i Adriaterhavet.

Ooniolitho7i soluhile Fosl. & Howe mscr.

Thallus danner uregelmæssige, 0.11 — 0.8 mm. tykke skorper
og omslutter smaa koralstykkcr, dels temmelig haardt, dels lost
fægtet til underslaget, tildels to til tre skorper løst udviklet over
hvei andre eller her og der med noget tillrykte prolifikationer; over-
fladen ujevn, noget knudret og prolifikationerne tildels koncentrisk

22 ^'- FOSLIE. [1907

zoneret; sporangie-konceptakler overiladiske, koniske, spidse eller
med forlængel spids, 0.6 — 1 mm. i diameter; sporangier firdelte,
70—80 IJ. lange, 30—40 // brede.

Hypothalliet er koaxillært, cellerne 25 (18) — 36 (46) jj. lange
og 11—18 (24) p. brede. Det indtager '^l^—^U af skorpens tyk-
kelse. Perithalliet er forholdsvis svagt udviklet og cellerne sub-
kvadratiske eller vertikalt forlængede, 11 — 18/^. lange og 11 — \A ij.
brede. Heterocyster forekommer i lidet antal.

Algen beklæder tildels unge skorper af Lithopliyllum pachyder-
mum og overvokser desuden smaa fremmede gjenstande. Dette
i forening med underlagets form bevirker i det væsentlige den
ujevne overflade.

Ooniolithon solubile er nært beslegtet med Gon. Notarisii
f. propmqua, men staar paa den anden side ogsaa meget nær
Gon. Hariotii. Jfr. Alg. Not. III, p. 14. Den afviger fra den
førstnævnte især ved sit kraftig udviklede hypothallium. I denne
henseende nærmer den sig betydelig til Goyi. megalocystum. Jfr.
Siboga-Exp. LXI, p. 48, fig. 20. Desuden er konceptaklerne mere
overfladiske end hos Gon. Notarisii, med tyndere vægge, og naar
de er opløst, efterlader de kun en meget svag fordybning eller
oftere kun et svagt ar, som udmerker sig ved en noget lysere
farve end de nærmest tilstødende dele af overfladen. De antager
henimod modningen en lys farve og minder da om de tilsvarende
organer hos Mastoph. (Lithoporella) melohesioides. — I frisk til-
stand har algen en ,, brillant purplish-red" farve. Den forekommer
nær eller lidt nedenfor lavvandsmerke og bærer modne sporangier
i marts. — Culebra-øen. Porto Rico (Howe, nr. 4375). Et svagt
udviklet eksemplar er ogsaa hjembragt fra Montego Bay, Jamaica
(Howe, nr. 4999).

Goniolitlion afflne Fosl. et Howe mscr.

Thailus 2 — 3 cm. i diameter, ca. 1 cm. i tykkelse, danner
først 1 — _ mm. tykke og næsten jevne skorper omkiing smaa
stene, tiltager derpaa lidt i tykkelse og udvikler samtidig vorte-
formige udvekster eller korte, tætstaaende, tildels sammenvoksede
grene, som ofte er rundagtig fortykkede oventil, omkring 5 mm.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 23

høie og 2—4 mm. tykke; sporangie-konceptakler subkoniske, lave,
200 — 400 IJ. i diameter; sporangier firdelte, 50 — 70 jf. lange og
20—25 // brede.

I vertikalsnit danner hypothalliet nogle faa cellelag, som ial fald
tildels er radierende, sammensat af 14 — 25 // lange og 9—11 //
brede celler. Perithalcellerne er subkvadratiske, rundagtige eller
vertikalt forlængede, 7-11 ij- lange og 6—9 jJ- brede; de danner
tildels en svag lagdeling. Heterocyster forekommer meget sparsomt.

Denne alge ligner habituelt Oon. Borgesenii. Den afviger
imidlertid ved sit flerlagede hypothallium og regelmæssige perithal-
celler. Konceptaklerne er desuden lidt mindre. De sidste over-
vokses i stort antal af nydannet væv. Algen forekommer nær
lavvandsmerke og bærer modne sporangier i begyndelsen af marts. —
Culebra-øen, Porto Rico (Howe, nr. 4234).

Goniolithon assition Fosl. mscr.

Lithothamnion Kngelhartii f. pseudocrispata? Fosl. in Reinb. .Meeresalg.
Tor, p. 232.

Thallus 2 — I- cm. i diameter, lamelagtig, overvokser skorpe-
formig fremmede gjenstande, tilslut talrige lameller løst udviklet
over hverandre, 250—400 >j. tykke, uregelmæssige, ofte buklet,
delvis frie, tildels bølget4<ruset, undertiden foldet- bladagtige, ikke
sjelden tragtformige; sporangie(?)-konceptakler koniske med for-
længet spids, 0.7 - 1 mm. i diameter.

Ved den første undersøgelse af denne alge lykkedes det mig
ikke at finde konceptacler, og da den viser stor habituel lighed
med Lithoth. Eiigelhartii f. pseudocrispata, antog jeg at den mu-
ligens var identisk med denne, uagtet strukturen i henhold lil et
enkelt snit ikke stemte fuldt overens. \'ed seneie undersøgelse
lykkedes det mig at finde konceptakler, som viser at den repræ-
senterer en typisk Goniolithon, ligesom jeg ogsaa har fundet de
for denne slegt karakteristiske heterocyster. I vertikalsnit indtager
hypothalliet den allervæsentligste del af skorpens tykkelse. Cellerne
er 36 (30)— 50 (60) />- lange og 18 (14) -22 (25) // brede. Peri-
thalcellerne er vertikalt forlængede, 14—22// lange og 11 (9)— 16//
brede. Heterocysterne som dels optræder i meget lidet, dels i større
antal, er 36—60 // lange og 25—32 /'• brede.

24 M. FOSLIE. [1907

Algen forekommer paa en dybde af ca. 1 — 3 meter. Blandt
hidtil kjendte arter er den nærmest beslegtet med Gon. Hariotii,
men adskiller sig fra denne baade habituelt og i struktur. — Røde
hav: El Tor (Pia te, nr. 9).

Goniolithon mamillosum (Hauck) FosL

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 16; Lithothamnion mamillosum Hauck,
Meeresalg (1885), p. 272, t. III, fig. 3 et V, fig. 1; Gon. Brassica-norida Fosl.
Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 20.

f. microcarpa Fosl. mscr.

Cystocarpie konceptakler mindre end hos den typiske form,
400—600 jj- i diameter.

Jeg har som anført i „Die Lithothamnien der Gauss-Expedition",
som er under trykning, anseet det rigtigst indtil videre atter at
optage navnet G. mamillosum. Jfr. Lithoth. Adr. Meer. p. 20.
Formen microcarpa er nærmere omtalt i den førstnævnte afhandling.

Goniolithon (Hydrolithon) improcerum Fosl. & Hovve mscr.

Thallus danner tynde og noget ujevne skorper paa kalkmasse,
1-1.5 cm. i diameter; sporangie-konceptakler konveks-subkoniske,
300—400 jj- i diameter; sporangier firdelte, 50—80 // lange og
20—30 fj. brede.

Skorpens smaa ujevnheder synes kun at være en følge af
underlagets form eller overvoksede fremmede gjenstande. Den er
0.3—0.8 mm. tyk, med mat overflade. I tørret tilstand er farven
svagt gulhvid. Hypothalliet danner en enkelt cellerække, som er
sammensat af li — 25 // lange og 9 —14 /a brede celler. Perithalliets
celler er for det meste vertikalt forlængede, hjørnerne afrundede,
11 (9) 25 jj. lange og 9 ij)- ^4/^ brede. Her og der forekommer
noget uregelmæssige, korte horizontale rækker af vertikalt for-
længede celler, som er 25—30 /a lange og 11 — 25 jj. brede. De
optræder i et antal af indtil 6, men sedvanlig færre. Disse grupper
minder meget om de cellegrupp.er, som forekommer hos under-
slegten PorolitJion a.i Lithophyllum. ; men de er mindre regelmæssige
og skiller sig ikke saa skarpt ud fra perithalliets øvrige celler som
hos denne. Sikre heterocyster har jeg ikke seet; de er sandsyn-

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 25

ligvis tilstede, men ogsaa hos nærstaaende arter forekommer de
sparsomt.

Algen synes at være meget nært forbundet med Gon. Borge-
senii; men det er tvilsomt hvorledes forholdet til denne skal op-
fattes. Cellerne er mere regelmæssige og næsten altid vertikalt
forlængede, medens de hos G. Borgesenii er rundaglige eller uregel-
mæssige, og den sidste mangler desuden de ovennævnte grupper
af forstørrede celler. Jeg har forøvrigt seet et eksemplar af
G. Borgesenii som delvis synes at danne en overgang. Det er
fra Lime Cay, nær Kingston, Jamaica (Howe, nr. 4448). Hos
dette er perithalcellerne mindre uregelmæssige end sedvanlig hos
G. Borgesenii^ og der findes antydning til de nævnte grupper af
forstørrede celler, idet nu og da en eller to celler er større end de
nærmest tilstødende og er noget vertikalt forlængede. Gon. impro-
cerum bærer modne sporangier i begyndelsen af januar. Den synes
at optræde meget sparsomt sammen med en ung eller forkrøblet
form af en anden art, og begge er fæstet til en noget porøs, uregel-
mæssig kalkmasse (kalksvamp?). — Montego Bay, Jamaica (Howe,
nr. 4760 b).

Melohesia (Heteroderma) zostericola Fosl.

Lithophyllum zostericola f. tenuis Fosl. Five new calc. .Alg. (1900), p. 5.
ciV. .-\1-. Not. III, p. 3.3.

Denne alge er, som anført under Lithoijhyllum mediocre, ved
en forveksling af to eksemplarer i min samling bleven henført til
Lithophyllum, medens den i virkeligheden tilhører Melohesia.
Thallus danner udbredte, tynde skorper paa vertplanten. Der an-
lægges for det meste talrige skorper, som dels sammenflyder paa
et tidligt, dels først paa et senere stadium omtrent som hos M.
LejoUsii. Ældre skorper er monostromatiske kun i de periferiske
dele, hvor cellerne seet fra overfladen er 9 — 11, underliden indtil
14 ji lange og 7 (6) — 9 (10) /* brede, med temmelig store dæk-
celler. 1 vertikalsnit er cellerne dels subkvadratiske, 7—9 ii i dia-
meter, dels svagt vertikalt forlængede. Sporangie-konceptaklerne
er tætstaaende, tildels næsten sammenflydende, konvekse, 100— 200 /^
i diameter. Sporangierne er firdelte, 40-80/^- lange og 20—40//
brede.

26 N'- FOSLIE. [1907

M. zostericola staar paa den ene side nær M. Lejolisii, men
adskiller sig fra denne især derved, at cellerne for det meste er lidt
mindre, medens dækcellerne er forholdsvis større. Paa den anden
side nærmer den sig M. Cymodoceæ, som dog for det meste har
længere celler. Det samme gjælder M. Gibbsii. Den er kun kjendt
fra Japan (K. Ven do).

Melobesia (Heteroderma) Gibbsii Setch. et Fosl. mscr.

Thallus danner næsten cirkelformige, tilslut sammenflydende
og uregelmæssige, delvis monostromatiske skorper paa andre alger;
spjrangie(?)-konceptakler subkoniske, 250 — 300 ij. i diameter; spo-
rangier nkj endte.

Denne kalkalge modtog jeg for flere aar siden fra prof.
Se te he li under navnet M. tenuis til nærmere undersøgelse. Den
var af afdøde R. E. Gibbs anseet som en selvstændig art. Jeg
kom denL'ang til del resultat, at den ialfald delvis repræsenterede
en form af 21. farinosa. Jeg undersøgte blot et enkelt af de mod-
tagne smaa eksemplarer, og det synes mig fremdeles sandsynlig
at dette eksemplar er at henføre til M. farinosa. Ved en revision
af samlingen har jeg nu undersøgt ogsaa de øvrige eksemplarer
under samme nr. (Gibbs, nr. 20 og 21), og det har vist sig at
disse ikke tilhører M. farinosa, men repræsenterer en selvstændig art.

1 den monostromatiske del af thallus er cellerne seet fra over-
tolden dels subkvadratiske, 9 (7) - 1 1 (12) /j'- eller oftere forlængede
i radiens retning, 11 (9) — 18 (22) ij. lange og 7 — 11 (12)/^- brede.
Dækcelleine er for det meste større end hos M. Lejolisii og lidt
mindre end hos M. farinosa eller af omtrent samme størrelse som
hos Ji. zostericola. Algen er nærmest beslegtet med den sidst-
nævnte art, men adskiller sig ved længere celler og høiere koncep-
takler. Med hensyn til konceptaklerne nærmer den sig især M.
Lejolisii f. limitata. De forekommer forøvrigt i meget lidet antal,
hvorfor variationsforholdet ikke nærmere kan bestemmes — Cali-
fornia-Golfen (W. E. Br^'ant).

LitJiophyllum mediocre Fosl. mscr.

Lithophj'llum zostericola f. mediocris Fosl. Five new calc. .-Mg. (1900), p. 5;
cfr. Alg. Not. III, p. 33.

No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 27

Ved en beklagelig forveksling af to eksemplarer i min samling
er to forskjellige alger bleven henført til samme art, Lithophyllum
zostericola f. tenuis og f. mediocris. Typen af den første af disse
former repræsenterer Melohesia, og den sidste repræsenterer Litlio-
pJujllum. Denne maa derfor optages som en selvstændig art, som
jeg benævner Lithoph. mediocre. Den i Alg. Not. 1. c. optagne
f. tasmanica, som tilhører samme formserie som den sidstnævnte
art, maa saaledes overføres til denne og benævnes Lithoph. me-
diocre f. tasmanica.

Lithophyllum inops Fosl. mscr.

Skorpeformig, helt eller delvis omsluttende smaa kalkstene,
0.5 — 1.5 mm. tyk, overfladen mat, noget ujevn som følge af sub-
stratets form; sporangie(?)konceptakler svagt konvekse, 140—200 //
i diameter; sporangier ukj endte.

Hypothalliet er svagt udviklet, cellerne 9—18 //- lange og
6—9 p. brede. Perithalcellerne er dels suhkvadratiske, dels og
oftere vertikalt forlængede, IV4 — 1'/4 gange længere end brede
eller 6 (5)-9 (10)/^ lange og 5 — 7// brede. Overvoksede koncep-
takler forekommer i temmelig stort antal.

Denne art nærmer sig Lithoph. siibtenellum baade habituelt
og i struktur, men er dog nærmest beslegtet med Lithoph. orhi-
cidatum eller svagt udviklede former af Lithoph. iiicrustans. Den
adskiller sig fra den sidste ved at cellerne og konceptaklerne for
det meste er mindre. Algen optræder sparsomt paa en dybde af
1 — P/g m. sammen med Lithoth. Propontidis og L. Lenormandi,
undertiden sammenvokset især med den sidste. — San Stefano,
Alarmorahavet (J. Nemetz).

LitJiophyllum ahsimile Fosl. et Howe mscr.

Danner ca. 1 mm. tyk skorpe og omslutter smaa kalkstene,
med temmelig sammentrængte, vorteformige eller oventil fortykkede
udveksler 1—3 mm. i diameter og af omtrent samme høide; spo-
rangie(?)-konceptakler svagt konvekse, 120 — l'^O ,"• i diameter;
sporangier ukjendte.

De talrige udvekster skyldes delvis underlagets lorm og over-

28 -^i- FOSLIE. [1907

vekst af fremmede gjenstande. Hypothalliet, som er svagt ud-
viklet, danner temmelig korte buer opad, tildels ogsaa nedad,
sammensat at 14 (9)— 22 // lange og 7— 11 // brede celler. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, dels svagt forlængede i horizontal
eller vertikal retning, 5 — 7 /^ lange og 5 — 7 // brede. I de øverste
to til tre lag er cellerne for det meste mere vertikalt forlængede
end nogen af de øvrige perithalceller. Konceptaklerne overvokses
ikke af nydannet væv.

Algen nærmer sig habituelt svagt grenede former af Lithoph.
munitum, men strukturen er afvigende og konceptaklerne mindre.
Den stemmer saagodtsom fuldstændig overens med Lithoph. cari-
bæum i struktur, fra hvilken den imidlertid afviger ved sin tykkere
skorpe og talrige udvekster. — Sandy Bay nær Montego Bay,
Jamaica, opkastet paa stranden (Howe, nr. 4965).

Litliophyllum consociatum Fosl.

Vidensk. Selsk. aarsber. 1904 (1905).

f. connata Fosl. mscr.

Thailus danner talrige, tæt sammentrængte og sammenvoksede,
temmelig jevnhøie folder eller uregelmæssige udvekster.

Denne form er nærmere beskrevet i „Die Lithoth. der Gauss-
Expedition", som er under trykning. — Kerguelen (Gundersen,
W e r t h).

Lithophyllum Aninæ Fosl. mscr.

Thailus knippet, 2—3 cm. i diameter; grenene korte, uregel-
mæssig dikotome, knudrede, ta;tstaaende eller noget spredte, i top-
pen uregelmæssig rundagtig fortykkede; konceptakler indsænkede
i thailus, danner paa overfladen punktformige fordybninger.

Arten er nærmere beskrevet i „Die Lithothamnien der Gauss-
Expedition", som er under trykning. Den er kun kjendt fra St.
Vincent (Vanhoffen).

Lithophyllum gracile Fosl. mscr.

Thailus frit udviklet, rundagtig, ca. 1 cm. i diameter, sam-
mensat af radierende, korte grene 1 — 1.5 mm. tykke, knudrede,

No. 5] ALGOLOGISKE NOTISER. 29

temmelig samm.entrængte, i toppen uregelmæssig fortj/kkede; kon-
ceptakler indsænkede.

Ogsaa denne art er nærmere beskrevet i den under den fore-
gaaende art nævnte afhandling under trykning. — Afrikas vest-
kyst: Portogrande, St. Vincent (Van hoffen).

Lithophyllum (DermatliolitJion) conspeclum Fosl. mscr.

Lithothamnipn Schmitzii He^J-dr. Lilhoth. Mus. Paris (IWl), p. 511, partim I

Thailus danner 0.4 — 0.6 mm. tykke, temmelig jevne skorper
p.aa molluskskal; sporangie(?)-konceptakler konveks-subkoniske,
120—200 (250) /J. i diameter.

Planten deler substrat og sammenvokser tildels med Lithoih,
)mujellanicum, og habituelt kan den let forveksles med denne. 1
vertikalsnit er de skraatstillede basalceller 12 — 36 jj. lange (indtil
65 // hvor underlaget er ujevnt) og 7—9 (11) ij. brede. Perithal-
cellerne er dels kvadratiske, 9 (7) — 1 1 //, dels og sedvanlig vertikalt
forlængede, 9 (7)— 14 (IS) // lange og 9 (6) ~ 1 1 p- brede. Det
eneste foreliggende eksemplar er sparsomt fruktificerende. Et par
undersøgte konceptakler indeholdt dels udelte, dels todelte sporer;
men det kan ikke for tiden bestemt afgjøres, om disse repræsen-
terer sporangier eller carposporer. .Algen synes at være nærmest
beslegtet med Lithoph. iwoMijpum, men adskiller sig fra denne
ved flere væsentlige karakterer. — Ildlandet 1883 (Hariot, nr.
')'_* c. delvis).

Litliophyllum (DermatoUtlion) tumidulum Fosl.

\evv Forms of Liliiolh. (19ti!), ]>. 5.

f. dispar Fosl. mscr.

Cellerne i almindelighed noget længere end hos den typiske
form.

Foruden fra Japan er denne art kjendt fra Nordamerikas
stillehavskyst (Bodega Bay, Cai. og Whidbey Isl., W'ash.). Den
amerikanske form adskiller sig fra den japanske og typiske form
ved noget længere celler, tildels ogsaa lidt hoiere konceptakler.
Den bor derfor ansees som en .selvstændig form.

30 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [IQQ? No. 6]

Mastophora (Lithoporella) conjunda Kosl. mscr.

Thallus danner uregelmæssige, meget tynde, smaa eller noget
udbredte skorper paa andre kalkalger, løst vedheftet underlaget,
her og der med korte rhizoider, monostromatisk, enkel eller nogle
skorper over hverandre, ofte alternerende med tynde skorper af
andre kalkalger ; cellerne i vertikalsnit subkvadratiske eller sedvanlig
vertikalt forlængede, for det meste 2 — 3, undertiden indtil 3V2 g^mge
længere end brede, 36 (25)— 54 ;,65) /^- lange og 14—29 /j- brede,
tykvæggede ; sporangie-konceptakler koniske, noget høiere, 500
(400) — 800 fi i diameter; sporangier ukjendte.

Arten staar nærmest M. ailantica, som den ligner især med
hensyn til konceptaklerne, men adskiller sig ved sine smalere
celler. — Afrikas vestkyst: Kap Blanco (A. Weber — van Bosse)
og St. Vincent (Vanhoffen).

Mastophora macrocarpa Mont.

Voy. au Pol, sud. p. 149.

f. condensata Fosl. mscr.

Mastophora macrocarpa, formå, Fosl. in Siboga-Exp. LXI, p. 71,^fig. 27.

Thallus danner kugleformig-egformige masser 6 — 7 cm. i
diameter.

I Siboga Exp. 1. c. omtalte jeg denne som en lokal og svagt
differentieret form, som sandsynligvis er opstaaet under paavirkning
af sterke brændinger. Den modsvarer Corallina officinalis f. Ae-
misphærica. Habituelt er den betydelig afvigende fra hovedformen,
men stemmer forøvrigt overens med denne. Det eneste indsamlede
eksemplar er sparsomt forsynet med sporangie-konceptakler. —
Sanana Bay, østkysten af Sula Besi (A. V/eber — van Bosse).

BIDRAG

TIL

FAUNAENS HISTORIE

I
TROXDHJEMSFJOUDEN

AF

0. NORDGAARD

MED 17 FIGUF^ER I TEKSTEN'

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

Indledning.

Der er flere grunde, som har bevirket, at denne lille afhandling
kommer frem. Det tør være utvilsomt, at en undersøgelse af
faunaens rester fra den nærmest foran gaaende geologiske periode
vil kaste lys over enkelte faunistiske spørsmaal i den nærværende.
Idetheletaget er det naturligt for den, som arbeider noget med
dyrenes udbredelse i rum, at han ogsaa vil søge at vinde indsigt
i udbredelsen i tid. Helt siden 1894, da jeg satte op en forteg-
nelse over norske mosdyr, har jeg derfor tænkt ialfald for denne
klasses vedkommende at følge arternes liv et stykke bagover, men
jeg har tidligere ikke havt synderlig anledning til det. Under en
feriereise sommeren 1903 blev jeg opmerksom paa et skjællag i
Vaattaskjæringen ved Stenkjær. Den gamle interesse fik en ny paa-
virkning, og siden den tid har jeg benyttet anledningen til at gjøre
indsamlinger for øiemedet. Selv om man ikke er geolog, har man
alligevel fuld opfordring til at redde, hvad reddes kan, naar man
støder paa snit gjennem ler, sand og grus, som er tilveiebragt ved
veibygning, jernbanebygning, kanalisering i jordbruksøiemcd osv.
Thi den skrift, som ofte derved blottes, forsvinder snart, og anled-
ningen til benyttelse af et historisk dokument er for stedse tabt.
1 særegen grad gjelder dette ved de jordarbeider, som foregaar i
eller ved en by. Da MiCH.AKL Sars sommeren 1862 besøgte
Trondhjem, fandt han i Ilsviken muslinger fra havstranden til en
høide af ca. 10 meter. Paa dette ler var anlagt et teglverk. Men
da jeg i 1906 begyndte at spørge efter dette, traf jeg ikke paa
nogen, som viste at der i Ilsviken havde været et saadant. Jeg
fik dog hore, at under planeringsarbeidet paa Smeltevcrkets eller

o. NORDGAARD. [1907

Calciumkarbidfabrikens tomt havde man sommeren 1906 stødt paa
teglstensbrokker. Her har altsaa verket ligget. Forandringerne paa
dette sted var saa gjennemgribende, at der ikke engang kunde
sees spor af det ler, hvori M. Sars tog de forskjellige fossiler.
Dette skyldes rimeligvis paafyldning. Ved de 2 andre af Trond-
hjems teglverker, som M. Sars besøgte, er der endnu anledning
til at gjøre studier over yoldialerets og særlig arcalerets fauna,
men denne adgang kan ogsaa let stænges eller vanskeliggjøres.

Baklandets teglverk, som nu kaldes Aktieteglverket, har jeg
derfor besøgt ret mange gange. Og siden jeg ifjor begyndte, har
omgivelserne helt forandret karakter, dels ved verkets eget forbrug,
dels ved udglidninger. Ved disse foreteelser har jeg ligeledes faaet
en gavnlig paamindelse om at arbeide, medens der er tid.

1 . Stenkjærmorænen .

Den sjeldne anledning, som jernbaneskjæringen ved Stenkjær
gav til studiet af en morænes bygning, blev benyttet af flere fag-
mænd, saasom dr. Reusch, amanuensis P. SCHEI og kand. real.
A. Hoel. Sidstnævnte har ogsaa leveret en udførlig beskrivelse
baade af morænen og de i det skjælførende lag fundne fossiler.^)
Om Stenkjærmorænens oprindelse sir nævnte forfatter: „Den er
en typisk randdannelse, en under vand afsat skiktet moræne i lig-
hed med råerne". Jeg henviser forøvrigt til hr. HOELS udmerkede
beskrivelse, hvori ogsaa findes flere profiler, men for sammen-
hængens skyld vil jeg her ta med endel orienterende bemerkninger.

Stenkjærmorænen strækker sig i en krumning bag den nuvæ-
rende by over By- og Ognaelvens dal føre. Hist og her paa moræ-
nens ryg sees store stene. Forøvrigt er en stor del af morænen
nu dækket af træplantninger, som antageligvis har en alder af ca.
30 aar. Ikke langt fra gaarden Hegge støder morænen til fast
fjeld og her ved dens nordvestlige ende er der en forhøining, som
kaldes Vaattabakken. Der, hvor Vaattabakken gaar over i den

1) Kvartærgeologiske undersøgelser i Nordre Trondhjems og Nordlands amter.
Arch. f. Mat. og Nat. B. 28, nr. 9.

No. 7

BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE.

1i»VIaA4/1 4 ■.fiflet*.

f :/■■

/

2y}0^n.c^Z Toii 967A,

X

----

1

"-<'"'

! ■ ■

^^T^^ ^

l-"ij,'. I. I.iungdeprotil. Vv^ 1 Tverprolil.

o. NORDGAARD. [1907

jevnere del af moræneryggen, fandt gjennemskjæringen sted. Skjæl-
lagets beliggenhed kan bedst orienteres ved betragtning af hos-
staaende længde- og tverprofil (fig. 1 og 2). Disse profiler samt
nedenstaaende oplysninger om skjæringen skylder jeg overingeniør
W/EHRES velvilje. Overingeniøren bemerker, „at den paa længde-
profilet fuldt udtrukne del af skjællaget er annivelleret, den punk-
terede del skjønsmæssig. Skjæringens længde er 400 m., største
dybde 19 m., antal udtagne kubikmeter 125,000, bundens høide
over havet stigende fra 10 m. til 15,4 m. over jernbanens O (middel-
vand). Skjæringsmasseh bestod af grus med nogen næve- og
hovedstor kampesten og enkeltvis svær rullesten (fra 1 — 15 r*.'^).
Undertiden og særlig i nordre ende var gruset lerblandet og i saa-
fald meget haardt og vanskeligt at hakke".

Et stykke i sydøst for jernbaneskjæringen har Stenkjærelven
brudt sig et leie.

Længdeprofilet (fig. 1) viser, at morænens ryg i snittet laa i
en høide af ca. 33,5 meter over havet. Hvad skjællaget angaar,
sees det at danne en spids vinkel med horizontalen baade i længde-
og i tverprofilet (fig. 2). Baade Reusch og A. HoEL har iagttaget,
at lagningen var meget uregelmæssig paa morænens stødside, me-
dens derimod læsiden havde tydelig lagning med et fald af 20^
VSV.^) Da de nævnte fagmænd besøgte stedet var midtpartiet
ikke gjennemgravet, men for mine øine fortonede det sig slig, at
ogsaa her var lagningen mindre skarpt markeret. Jeg havde lige-
ledes det indtryk, at skjællaget smalnede af opover mod morænens
overflade.

Over situationen i skjæringen i juni 1903 har jeg etpar foto-
grafier, som her gjengives. Paa fig. 3 sees den søndre del af
skjæringen (paa morænens læside). A er den provisoriske bro-
overgang, som ogsaa findes paa længdeprofilet (fig. 1). B er en
midlertidig gjenstaaende afsats, hvor skjællaget forekommer. Et
detaljebillede af denne afsats findes paa fig. 4, hvor S betegner det
skjælførende lag, hvis tvkkelse paa dette sted var 70 cm. Skjæl-
laget er her skarpt markeret med større stene end baade i det

1) Se ADOLF HOEL, L c, p. 8.

No. 7]

BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE.

* ■'-

o. NORDGAARD.

[1907

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 9

over- og det underliggende sandlag. øverst i laget fandtes store
mængder af Modiola mocliolus. Heldigvis falder den ved fig. 4
gjengivne afsats sammen med pæl nr. 9674 i længdeprofilet, hvor-
ved det fotograferede profil og specielt skjællaget i samme kan
anslaaes til en høide af 14 — 15 meter over havet. Fra denne høide
og lidt under skriver sig alle de fossiler, jeg selv har samlet, samt
det skjælmateriale, jeg har faaet overladt af min ven dr. Bragstad
paa Stenkjær. Før jeg gaar over til en nærmere beskrivelse af
de organiske rester, vil jeg gjerne si noget mere om selve morænen.
Anledningen til at studere den er nu nemlig forbi ; i 1907 dækkede
et vakkert grønsvær over alle enkeltheder paa skjæringens sider.

Fig. 5 viser den østre væg af Vaattaskjæringen i september
1906. I partiet tilhøire sees lagning paa morænens sydside, me-
dens midtpartiet optræder med utydelig lagning. Ogsaa paa moræ-
nens nordside fandt jeg en skjælforekomst, 15 å 20 meter fra
fladen ved morænens fod i et dyb af 4 — 5 meter i sandigt ler.
Høiden over havet kan antagelig sættes til ca. 16 m.

Vestenfor jernbaneskjæringen gaar veien til Stod, og da der
blev skaaret lige ind paa veilegemet, maatte veien forskyves nogle
meter. Dette arbeide udførtes i august 1906. Jeg kom da til at
passere stedet. Ved det af veiarbeiderne aabnede snit viste det
sig, at der øverst paa ryggen var et ca. IV2 m- dybt lag af gro-
vere grus. Dette lag laa omtrent horizontalt. Under dette fandtes
finere sand, og paa heldningen mod sjøen viste ogsaa veiprofilet
tydelige skraatstillede lag.^) I denne heldning omtrent ved den
søndre ende af hus C fandtes et lidet skraatstillet lag med skjæl-
smulder bestaaende næsten udelukkende af Mytilus. Desuden to-
ges etpar eksemplarer af Purjnira lapillus. Den øverste del af
dette lag, som kan anslaaes til en høide af ca. 30 m., markerer
sandsynligvis en gammel strandlinje, da de to nævnte mollusker
er rene littoralformer. Og der er grund til at anta, at det er den
strandlinje, som svarer til skjællaget i skjæringen A. HOEL mener
ogsaa (1. c, p. 59), at da denne banke blev afsat, maatte strand-
linjen mindst ha ligget i en høide af 30—35 meter. Denne strand-

1) ( r. A. HOEI,, 1. c. r- '> og fig. •=>.

10

o. NOR DG A ARD.

i9o:

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 11

linje vil jeg senere komme tilbage til, men først skal der nu gjøres
rede for de organiske rester, som fandtes i skjæringen.

Fossiler fra Stenkjærmorænen.
a. Fra skjællaget paa morænens sydside (fig. 4, S).

Anomia ephipirium, Lin., et lidet eksemplar,

— aculeata, Lin., et eksemplar med diam. 11 mm.,-)

— jjatelliformis, Lin., 5 eksplr., diam. optil 30 mm.,
Pecten tigrinus, MOll., flere skaller,

— striatus, MGll., brudstykke,
Mytilus edulis, Lin., brudstykker,

Modiola modiolus, Lin., en mængde brudstykker, det største hele
eksemplar maalte 86 mm.,

Xiicula niideus, Lin., en af de ^almindeligste muslinger i skjæ-
ringen,

Leda minuta, MOll., 1 skal, længde 10 mm.,

Cardium edule, Lin., 2 skaller, den største 31 mm.,

— fasciatum, Mont., 2 skaller,
Cyprina islandica, Lin., 1 liden skal,

Astarte hanksi, Leach, mange, længde optil 16 mm., skaltykkelse
gjennemgaaende 1 mm.,

— elliptica, Brown, 1 hel skal, 1. 28 mm., 2 brudstykker,
Venus ovata, Penn., 3 skaller, den største 18 mm. 1.,
Lucina horealis, Lix., 2 smaa skaller,

2Iya trimcata, Lin., temmelig tyndskallede eksemplarer,
Saxicava plwladis, Lin., mange eksplr., længde optil 33 mm., skal-
tykkelse 0,f, mm.,

— arctica, Lin., etpar skaller syntes at staa mellem plwladis

og arctica, men lignede sidstnævnte mest,
Tectura virginea, MCi.L., mange skaller, den største en basis-
længde af 12 mm., bredde 10 mm.,
Lepeta coeca, MOll., flere smaa eksemplarer, det største en basis-
længde af 10 mm., bredde 7 mm.,

-) De i denne alhiuuiling angivne maal er tie maksimale.

12

O. NORDGAARD.

[1907

Gihhula cineraria, Lin., mange, det største eksemplar en høide af
19 mm.,

— tumida, MONT., mange eksemplarer,

Capulus Imngaricus, Lin., 3 store og 2 smaa, paa det største
eksemplar havde mundingen en længde af 20 mm. og
bredde 15 mm.,

Velutina lævigata, Penn,, 1 skal, I. 12 mm.,

Trivia europea, MoNT., 1 eksplr., 1. 11 mm.,

Lunatia montagui, FoRB., flere eksemplarer,

— intermedia, Phil., flere vel udviklede eksemplarer, det

største 14 mm.,
Natica afjinis, Gmel,, nogle faa stykker,
Littorina littorea, Lin., 5 stykker, det største 28 mm.,

— ohtusata, Lin., 6 stykker,
Lacuna divaricata, Fabr., 2 smaa eksplr.,
Turritella terebra, Lin., et lidet brudstykke,
Polytropa lapillus, Lin., 2 stykker, det største 1. 24 mm.,
Nassa incrassata, Strøm, mange eksemplarer,
Neptunea despeda, Lin., et lidet brudstykke,
Buccimmi undatmn, Lin., 7 stykker, det største 72 mm.,

Endvidere forekom:
Balanus sp., brudstykke,

Echinus esculentus, Lin., brudstykke af skallen,
Pomatocerus triqueter, Mørch, alm. paa stene og skjæl.

Fig. 6. Microporella ciUat,a

PALLAS.

77/,

Fig. 7. Scliizoporella miuosa, BUSK.

77/1.

No. 7]

BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE.

13

Ligeledes toges følgende bryozoer:
Mkroporella ciliata, Pallas, paa sten (fig. 6),
Schizoporella sinuosa, Busk, paa sten (fig. 7),
Lichenopora sp., 1 koloni paa sten.

Der forekom desuden 2 å 3 andre arter af Cyclostomata, men
da de er overordentlig vanskelig at bestemme, lader jeg dem ligge
til jeg faar et større sammenligningsmateriale. Størsteparten af
disse fossiler er fra den banke, som sees paa fig. 4, men da der
ogsaa blev plukket endel skjæl fra skjæringens bund, tør det
hænde, at endel af dem var fra et noget høiere niveau.

b. Fra morænens nordside i sand og sandigt ler,
ca. 16 m. over havet.

Anomia aculeata, Lin., et lidet eksemplar,

Mytilus edulis, Lin., brudstykker,

Modiola modiolus, Lin., 1 middelsstor skal samt nogle mindre,

Astarte hanksi, Leach, 3 skaller,

Ahra alba, Wood, 2 skaller, den

største 1. 20 mm.,
Saxicava pholadis, Lin., 5 skaller,
Tectura virginea, MuLL., et eksplr.,
Gibbula cineraria, Lin., et eksplr.,
— tumida, MoNT., et eksplr.,
Velutina lævigata, Penn., et eksplr.,
Natica affitiis, Gmel., 2 smaa,
Littorina littorea, Lin., 2 smaa,

— obtusata, Lix., fiere,
Purpura lapillus, Lin., 2 smaa,
Buccinum imdatum, Lin., 2 smaa.

Desuden :
Fomatocerus triqueter, MoRCll, paa

skjæl,
EscJuirella immersa, Fle.m., i mængde paa sten (fig. 8).

ig. 8. Escharella immersa, FLE.M.

14 o. NORDGAARD. [1907

C. I lergrøft (stikrende) paa Byaenget et stykke
indenfor (nordenfor) morænen toges:

Cardium echinatum, Lin., flere smaa samt brudstykke af en stor

skal,
Dosinia lincta, Pulten., 1 skal, 1. 28 mm.

Som A. Hoel utvilsomt rigtig har bemerket (1. c, p. 59) inde-
holder banken i Stenkjærmorænen en fauna bestaaende af en hel
del varme former, som sent er indvandret i det sydlige Norge. Af
saadanne har nævnte forfatter fundet flere end jeg, men blandt de
foranstaaende kan udpeges: Capulus hungariais og Irivia euro-
pæa. Af disse to findes den sidstnævnte form nu neppe mere
levende i Trondhjemsfjorden, og den første har i nutiden paa
langt nær den størrelse som eksemplarerne fra skjælbanken i jern-
baneskjæringen. Denne banke maa saaledes henføres til en tid
med gunstigere klimatiske forhold end de nuværende. A. HOEL
har saaledes sikkert ret, naar han opfører denne skjælforekomst
som en afleiring fra tapestiden.

Ikke langt fra Stenkjær ligger gaarden Vibe ved Ognaelven.
Paa denne gaards grund fandtes et grustak, hvor jeg i 1903
plukkede endel skjæl. Beliggenheden over havet kan jeg ikke be-
stemt angi, men formoder, at den er 20 — 30 m., altsaa høiere end
skjælbanken i Vaattaskjæringen.

Fra grustak paa gaarden Vibe ved Ognaelven.

Anomia ephippiiim, Lin., 2 smaa,

— patelliformis, Lin,, 2 store,
Pecten islandicus, iMull., 1 middelstort eksemplar og 2 smaa,
Mytilus edulis, Lin., brudstykker,
Modiola modiolus, Lin., 2 middelsstore skaller,
Astarte hanksi, Leach, mange eksplr.,
Venus ovata, Penn., 3 skaller,
Mactra eUiptica, Brown, mange store eksemplarer,
Macoma calcarea, Chemn., nogle faa skaller, den største 17 mm.,
Thracia sp , 1 skal, 1. 19 mm.,
Mya trimcata, Lin., 1 skal.

^^Q 7] BIDRAG TIL FAUNAEN'S HISTORIE. 15

Saxicava pholadis, Lin., 3 skaller,
Techira virginea, MOll., mange,
Gibbula cineraria, Lin., flere,
— tumida, Mont., flere,
Luncdia mo7itagui, FoRB., 3 stykker,
Natica affiiiis, Gmel., flere,
Littorina littorea, Lin., flere,
— ohtuscda, Lin., flere,
Nassa incrassata, Strøm, 2 stykker,
Buccinum undatum, Lin., 2 middelsstore og 1 liden,

Endvidere :
Pomatocerus triqueter, Mørch, paa skjæl,
Schizoporella sinniiosa, Busk, koloni paa Mactra elliptica.

Baade ved hvad den har og ved det den mangler, har skjæl-
forekomsten ved \'ibe en anden faunislisk karakter end jernbane-
skjæringens. Her optræder ingen af de mere varmekjære former,
medens Peden islandicus og specielt Mactra elliptica findes i vel
udviklede eksemplarer. Denne forekomst maa saaledes sættes i en
anden klasse, og den blir utvilsomt at henføre til det niveau, som
ØYEN og A. Hoel kalder -Macim-niveauet. De hertil hørende skjæl-
banker er afsat før tapestiden under klimatiske forhold, som ikke
var gunstige for sydlige former. I det oftere citerede arbeide har
A. Hoel beskrevet en hel række af disse banker fra Stod. Denne
bygd, som støder til Snaasenvandet, var allerede besøgt af M. Sars,
som i det bekjendte arbeide om fossile dyrelevninger fra kvartær-
perioden gjør rede for indholdet af den rige skjælbanke paa gaarden
Fornes. Nogle bidrag til Stodbankernes fauna skal ogsaa bli leveret
i det følgende afsnit af denne afhandling. Her vil jeg fæste op-
merksomheden ved den omstændighed, at A. Hoel paa grundlag
af sine undersøgelser sætter strandlinjen for den høieste af Madra-
niveauets banker til 50 m., for de laveste til 25 m. (1. c, p. 51).
Hermed synes være tilveiebragt et nyt bevis for, at ogsaa Trønde-
lagen har havt sin sænkning i tapestiden. Hvor stor denne sænk-
ning har været kan neppe endnu afgjøres med fuld sikkerhed.
Naar A. Hoel sætter tapesniveauets øverste strandlinje til 60 — 70
m. (1. c, p. 75) er jeg tiiboielig til at anla, at det er for hoit sat.

16 o. NORDGAARD. [1907

Med god grund mener nævnte forfatter, at forekomsterne ved
Leraaerne (Snaasen, 28 m. o. h.) og Reitlo (Stod, 30 m. h.) kan
henføres til tapesniveauets høieste strandlinje. Derimod betviler
jeg, at disse to banker er afsat paa et dyb af ca. 30 m.; thi spe-
cielt ved Leraaerne angis Mytilus edulis at være almindelig, og
jeg kan ikke tro andet, end at en almindelig forekomst af denne
art markerer en ren littoraldannelse. Men i ethvert fald har ganske
vist en sænkning fundet sted i tapestiden. Thi skjælbanken i
Vaattaskjæringen maa svare til en strandlinje af mindst 30 meters
høide, mens iltfac^n<-niveauets laveste strandlinje angis at ligge i
25 meters høide.

Bemerkninger om stenalders bopladsen ved Stenkjær.

Affaldsdyngen ved Stenkjær opdagedes i 1871. Ligheden med
de danske kjøkkenmøddinger blev straks erkjendt, og de fundne
rester antoges at maatte skrive sig fra beboelsen af et stenalders-
folk.^) De første undersøgelser foretoges af R. Ziegler, men den
nærmere bearbeidelse af materialet skyldes K. og O. Rygh.-)
Ziegler har ved nivellement bestemt affaldsdyngens beliggenhed
til 95 fod over høivand. Den var cirkelrund med et tvermaal af
10 m., dybden ansloges til ca. V2 rn. Dyngens masse bestod af
skjæl og dyreben. I midten fandtes en hel del kul, som tydede
paa, at der havde været et ildsted. Man mener at ha paavist ben
af bæver, elg, ren og hund. Alle marvben var kløvede. Der fandtes
et betydeligt antal af redskaber og vaaben, saaledes en tverøks
med skafthul af elgshorn, 2 pilespidser af skifer med agnorer og
tange ^), en enegget kniv af skifer, 2 økser af skifer uden skafthul,
et fladt stykke skifer med fure, sandsynligvis søkk paa fiskesnøre,
samt brudstykke af pilespids af horn.^)

Ifølge prof. O. Rygh blev de i dyngen fundne organiske rester

1) Se Foren. t. n. fortidsmindesmerkers bev. aarsb. 187], p. 8 — 9.

2) Aarsb. 1871, p. .34, 100.

3) Cr. K. RYGH, Spidser og Knive af skifer. D. kgl. n. V. Selsk. Skr, 1902,
nr. 3, p. 19.

4) Cf. K. RYGH, Trøndelagen i forhistorisk tid, Festskr. ved Trondhjems 900
aars jubilæum 1897. p. 11 — 12.

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 17

bestemt af prof. Chr. Boech ^), som blandt andet paaviste følgende
arter af mollusker:

Ostrea edulus, Lin.,

Mytilus edulis, LiN.,

Modiola modiolus, Lin.,

Cardium edule, Lin.,

Cyprina islandica, Lin.,

Patella vulgata, Lin.,

JLcmæa testiidinalis, MiJLL.,

Liitorina littorea, in.,
— ohtussata, Lin.,

Purpura lapillus, Lin.,

Buccinum undatum, Lin.,

Neptunea despecta, Lin.
Af disse forekom Ostrea edulis, Mytilus edulis, Cardium edule,
Cyprina islandica, Littorina littorea og Buccinum undatum i et
større antal eksemplarer, af disse har der saaledes været et større
forbrug end af de andre. De fleste af disse arter tjener i nutiden
enten til menneskeføde eller til agn, og den samme anvendelse
kan vistnok tilskrives de mennesker, som i længst henrundne dage
kastede skallerne paa denne dynge. Om enkelte arter, saasom
Ostrea edulis, kan sikkerlig sis, at de saagodtsom udelukkende
har været anvendt til menneskeføde, mens andre kanske særlig har
fungeret som lokkemad for fisk. Dyngens indhold fortæller nemlig,
at disse mennesker ikke har været udelukkende skjælætere, de har
ogsaa levet af jagt og fiskeri. Hunden sad og vogtede ogsaa
udenfor stenaldermenneskets simple bosled og dens kjød blev spist.^)
Om renen allerede da var husdyr er ikke godt at si, men paa
bæveren har de ialfald maattet gjøre jagt. Om de har formaaet
at dræbe elgen er vel heller ikke saa sikkert, ialfald kan den øks,
som fandtes i dyngen, være gjort af et fældt elgshorn. Men
fiskeriet har utvilsomt været en vigtig næringsvei, og et minde om
dette stenalders fiskeri er det snøresøkk, som laa blandt skjæl og
andet affald.

1) Aarsb. 1871, p. 100—103.

2) Cf. O. RYCIl, 1. c, p. 103.

18 O. NORDGAARD. [1907

Af forskjellige grunde har det sin interesse at bestemme strand-
linjens beliggenhed i forhold til den gamle boplads. 1 sin bekjendte
bog, Landnaam i Norge, fremsætter dr. Andreas Hansen den
mening, at bopladsen ved Stenkjær nærmest maa henregnes til
jernalderen.^) Denne mening kan imidlertid neppe opretholdes.
Thi selv om man ser bort fra de rent arkæologiske fund, der har
ledet til en stenalders datering, er der ogsaa andre grunde, som
gjør en saadan antagelse umulig. De skjæl, som fandtes i dyngen,
peger bestemt mod gunstigere klimatiske forhold end de nuværende.
Og at vort land har havt en saadan tid (tapestiden) med bedre
eksistensbetingelser for sydligere dyr, saasom østersen, er godtgjort
særlig ved prof. Brøggers grundlæggende undersøgelser i Kristiania-
feltet. Dr. Andreas Hansen selv gjør i sit nysnævnte verk stor
anvendelse af tapestiden, som han forøvrigt henfører til bronce-
alderen. Senere har Brøgger paavist, at havets stand ved Norges
sydkyst i tapestiden svarer til en forholdsvis tidlig del af den yngre
stenalder^), mens havets niveau under broncealderen paa langt
nær rak saa høit op. For Trøndelagens vedkommende har K.
Rygh^) paa gaarden Todnes i Sparbuen, ikke langt fra Stenkjær,
paavist broncealders røser ned til omtrent 20 m. over middelvand-
stand. Rygh finder det endog meget sandsynligt, at sænkningen
mellem to komplekser af røser ikke har været overflydt, da røserne
opkastedes, og denne sænknings største høide ligger 12,5 m. o. h.
I ethvert fald kan der ikke være tale om, at Trondhjemsfjorden i
broncealderen har gaat helt til Vaag i Snaasen, som nu ligger i
omkr. 30 meters høide.

Rent a priori er det en rimelig antagelse, at folk, som var
henvist til at leve af sjøen, valgte sin boplads ganske nær strand-
linjen. Ifølge Zieglers nivellement ligger bopladsen ved Stenkjær
95 fod (29,83 m.) over høivand, og det skulde saaledes være god
mening i, at den tilsvarende strandlinje laa ca. 30 m. over det
sedvanlige udgangspunkt for nivellement, nemlig middelvandstand.

') Se Landnaam, p. 15L

'-) Strandlinjens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige Norge.
^) En gravplads fra broncealderen. D. kgl. n. Vid. Selsk. Skr. 1906, nr. 1,.
p. 28.

Tsfo. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 19

Fastholdes paa dette punkt, at de organiske rester fra bopladsen
henviser den til tapestiden, som har et tydeligt udslag i Stenkjær-
morænens skjælbanke, reduceres opgaven til at bestemme den til
denne banke svarende strandlinje. Som allerede før nævnt suppo-
nerer Adolf Hoel den nævnte strandlinjes beliggenhed til 30 — 35
m., hvilket støttes ved min iagttagelse af skjælsmulder af Mytilus
edulis samt forekomst af Purpura lapillus i et veiprofil paa
skjæringens vestside, beliggende ca. 30 m. o. h. Det er saaledes
overveiende sandsynligt, at 30-meterskurven betegner Stenkjær-
bopladsens strandlinje, som altsaa maa være et stenalders niveau.
I modsætning til ADOLF HOEL, som sætter maksimumsgrensen for
den postglaciale sænkning ved Trondhjemsf jordens indre del til ca.
70 m., er jeg tilbøielig til at tro, at den af mig ved Stenkjær
fundne strandlinje i ca. 30 m. høide markerer tapestidens høieste
vandstand i dette strøk. Blandt andet søger jeg støtte for denne
mening i den omstændighed, at J. Rekstad ^) ved Fiskerosen i
Bindalsf jorden har fundet skjæl fra tapestiden svarende til en hav-
stand af 30 m., ligesom nævnte forfatter sætter tapestidens terasse-
niveau for Setnes inderst i Romsdalsf jorden til 27 m. o. h. Naar
saaledes sænkningen for et nordligere og sydligere punkt i ikke
altfor stor afstand stanser ved ca. 30 meter, er det ikke let at
indse, hvorfor det mellemliggende parti skulde synke helt ned til
70 m. For de nordligste dele af Norge viser ligeledes undersø-
gelser af J. Holmboe^) og V. Tanxer^), at tapesafleiringer fore-
kommer i høider optil 30 meter.

2. Skjælbanker i Stod.

Et par af mine findesteder falder sammen med forekomster,
som allerede er gjort rede for af A. HoEL i det ofte citerede ar-
beide. For fuldstændighedens skyld tas ogsaa de med.

1) Iagttagelser fra terasser og strandlinjer i det vestlige og nordlige Norge, II.

Berg. Mus. Aarb. 1906, nr. 1. p. 39, 47.
'-) Om faunaen i nogle skjælbanker og lerlag ved Norges nordlige kyst.

N. G. U. 37.
3) Studier ofver kvartarsystemet i Fennoskandias nordliga deh.r, I. Bull. Comm.

Geol. Fini., nr. 18.

20 o. NORDGAARD. [1907

Skjælforekomst ved Smaaaasan, 43 m. o. h.

Denne forekomst er det grustak, som Hoel betegner som
Smaasand II. Navnet er skrevet feilagtig paa rektangelkartet.
Efter bygdens udtale maa navnet betyde de smaa aaser, ikke den
smaa sand. Øverst i profilet madjord med muld og fin sand.
Skjælsanden kom i en. dybde af 40 — 50 cm. Der fandtes:
Anomia ephippium, Lin., almindelig,

— aculeata, Lin.. 3 stykker,

Pecten islandicus, MOll,, alm., høide 82 mm.,
Mytilus edulis, Lim., 2 stk., 1, 60 mm.,
Modiola modiolus, Lin., alm., I. 119 mm.,
Dacrydium vitreum, MULL., 1 skal, 1. 1 mm.,
Nucula nucleus, Lin., 7 stykker, 1. 11 mm.,
Cardium fasdatum, MONT., 2 stk., 1. 12 mm.,
Astarte hanksi, Leach, alm., 1. 17 mm.,

— elliptica, Brown, 3 stk., 1. 26 mm.,
Venus ovata, Penn., 9 stk., 1. 18 mm.,
Madra elliptica, Brown, alm., 1. 30 mm.,
Ahra alba, Wood, 5 stk., 1. 11 mm.,
Macoma calcaria, Chemn., 9 stk., smaa eksplr.,
Solen ensis, Lin., brudstykker,

Thracia villosiuscula, Macg., 11 stk., 1. 24 mm.,
Mya truncata, Lin., alm., 1. 56 mm.,
Saxicava pholadis, Lin., alm., 1. 31 mm.,
Zirphæa crispaia, Lin., 1 hel samt brudstykker,
Patella vulgata, Lin., 1 eksplr., 1. 40 mm.,
Tectura virginea, MOLL., alm., 1. 9 mm.,

— rubella, Fabr.. 1 eksplr., 1. 10 mm.,
Scutellina fulva, MOll., 2 eksplr,,
Margarita grønlandica, Chemn., 1 lidet eksplr.,
Oibbula ci7ieraria. Lin., alm.,

— tumida, MoNT., flere eksplr.,
Natica affinis, Gmel., 3 stk., 1. 18 mm.,
Lunaiia intermedia, Phil., 2 stk., 1. 15 mm.,

— niontagui, FORB., 1 eksplr., 1. 10 mm.,
Trichotropis borealis, Brrod. & Sow., 1 eksplr..

No. 7]

BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE.

21

Littorina littorea, Lix., alm.,

— rudis, Mat., 1 eksplr.,

— ohtusata, Lin., flere eksplr.,

Belå harpularia, Couth, I eksplr., 1. 14 mm. O,
Purpuret lapillus, Lin., 1 eksplr.,
Trophon clatJiratus, Lin., 1 eksplr., 1. 24 mm.,
Nassa incrassata, Strø.m, 6 stykker, 1. 14 mm.,
Buccinum undatum, LiN., 2 smaa og 1 stor, 1. 70 mm..

Endvidere forekom :
Echinus esculentus, Lin., skalhrudstykke,
Schizoporella sinuosa, Busk, paa skjæl og sten alm ,
Escharella immersa, Flem., forholdsvis hyppig paa Modiola mo-
diolus og Pecten islandicus.

— ventricosa, Hassall (fig. 9), koloni paa Mytilus edulis,
Fomatoceriis triqueter, Mørch, paa stene og skjæl,
Balanus porcatus, Da Costa, paa skjæl,
Lithothamnion lenormandi, (Arescm.) Fosl.

Ifølge FosLiE, som har be-
stemt arten, er denne kalkalge
i nutiden udbredt fra Middel-
havet til østfinmarken og er i
den littorale og øverste sub-
littorale region meget alm. ^
Trondhjemsf jorden.

Ny for den af A. HoEL
under navnet mactrabanker be-
skrevne gruppe af skjælfore-
komster i Stod er Uacrydium
vitreum, Patella vulgata og
Belå harpularia. Saavidt jeg
har kunnet bringe i erfaring,
er Dacrydium vitreum ikke
fundet hverken i det sydlige
eller vestlige Norge som fossil.

Fig. 9.

Esclt a rella ventricosa,
HASSALL. ••5/,.

77/,

l'iimær munding (p. m.). "/i.
Derimod opfores arten af \^

J) HP.KMA.N FKIKLK dot.

22 o. NORDGAARD. [1907

Tanner^) fra Finmarkens kvartære afleiringer. Den har stor ud-
bredelse i arktiske have. Belå harpularia er kun opført fra skjæl-
banken ved Fornes, hvor M. Sars ^) tog nogle usikre brudstykker.

Skjælforekomst i Bergskanalen, 20 — 30 m. o. h.

Paa gaardene Berg, For og Leins grund blev der i 1902 gravet
en liden kanal for at lette opdyrkningen af jorden. Med lidet fald
gaar den til Fossemvandet, som ligger 20 m. o. h. øverst var
der et torvlag og under samme ler, som tildels var blandet med
sand. I dette ler fandtes skjæl i stor mængde. Især optraadte
Mya truncata og Cyprina islandica meget alm. Temmelig hyp-
pig var ogsaa Pecten islandicus og Astarte elliptica. I samlingen
fra juni 1903 fandtes følgende former:
Anomia ephippium, Lin., flere sma eksplr.,

— patelliformis^), Lin., flere stykker, diam. 33 mm.,
Pecten opercularis, Lin., 5 stk., høide 74 mm.,

— islandicus, Mull., flere eksplr., h. 92 mm.,
tigrinus, Mull., alm., h. _5 mm.,

Modiola modiolus, Lin., flere eksplr., 1. 85 mm.,
Nucula nucleus, Lin., alm., 1. 11 mm,
Leda minuta, MQll., 1 eksplr., 1. 10 mm.,
Cardium echinatum, Lin., 3 stk., 1. 53 mm.,
— fasciatum, MoNT., alm., 1. 15 mm.,
Cyprina islandica, Lin., alm., 1. 102 mm.,
Astarte hanksi, Leach, alm., 1. 16 mm.,

— elliptica, Brown, alm., 1. 29 mm.,
Venus gallina, Lin., 4 stk., 1. 26 mm.,

— ovata, Penn.,' 9 stk., 1. 19 mm.,
Dosinia lincta, Pulten., 3 stk., 1. 31 mm.,
Lucinopsis undata, Penn., 1 eksplr., 1. 23 mm.,
Lucina horealis. Lin., 3 stk., 1. 16 mm..

^) Studier ofver kvartiirsj'stemet t Fennoskandias nordliga delar, I. Bull. de
la Comm. géol. de Finlande, nr. 18, p. 106.

2) Foss. dyrelev. fra kvartærperioden, p. 115,

3) Antog først at det var striata, BROCCHI, men forandrede mening, da jeg
fra P. A. ØYEN fik typiske eksemplarer af denne form.

^Q^ 7-1 BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 23

Axinus gouldi, Phil., 2 stk., 1. 7 mm.,

Ifadra elliptica, Brown, 4 btk., 1. 35 mm ,

Ahra alba, Wood, alm., 1. 15 mm.,

Macoma calcaria, Chemn., flere smaa eksplr.,

Fsammohia ferroensis, Chemn., 3 stk., 1. 44 mm.,

^olen ensis, Lin., 1 fuldst. eksplr., 1. 116 mm.,

Thracia villosiuscula, Macg., 1 eksplr., 1. 25 mm.,

Corbula gibba, Olivi, 1 eksplr., 1. 9 mm.,

Mya truncata, Lin., mange store eksplr.,

Saxicava pholadis, Lin., 11 stk., 1. 36 mm.,

Zirphæa crispata, Lin., 2 brudstykker og 1 helt eksplr., 1. 84 mm.,

Dentalium entale, Lin., brudstykke.

Patella vulgata, Lin., 2 stk., 1. 37 mm.,

Tectura virginea, Mull., 2 stk., 1. 9 mm.,

(jribbula cmeraria, Lin., 4 stk., 1. 8 mm.,

— tumida, MONT., 5 stk., 1. 10 mm.,
Capulus hungaricus, Lin., 1 eksplr., 1. 26 mm.,
Lunatia intermedia, Phil., 3 stk., 1. 8 mm.
Natica afflnis, G.\iel., 2 stk., 1. 11 mm.,
Trichotropis borealis, Brod. & Sow., 8 stk., 1. 15 mm.,
Littorina Uttorea, Lin., 5 stk., 1. 16 mm.,
— obtusata, Lin., 6 stk., 1. 14 mm.,
Turritella terebra, Lin., brudstykker,
Aporrhais pespelicani, Lin., 4 stk., 1. 37 mm.,
Trophon clathratus, Lin., brudstykker,
Buccinum midatum, LiN., mange, 1. 76 mm.,
Nassa mcrassata, Strøm, brudstykke.

Desuden :
Pigger af sjøpindsvin,

Echinus esculentus, Lin., brudstykke af skallen,
Balanus porcatus, Da Costa, flere eksemplarer,
Verruca stromia, Mull., paa Card. echinatum,
Pomatocerus triqueter, Mørch, i mængde.
Af bryozoer forekom i Bergskanalen :
Lichenopora sp., paa Modiola modiolus,
Schizoporella sinuosa, Busk, paa sten,

24

o. NORDGAARD.

[1907

Schizoporella linearis, Hassall. kruster paa sten (fig. 10),
Escharella immersa, Flem., paa sten og Cyprina islandica,

— ventricosa, Hassall, paa sten,
Porella aperta, Boecf<:, kruster paa skjæl og stene (fig. 11).

Fig. 10.
Schizoporella linearis, Hassall.

Fig. U.
Porella aperta, BOECK.

Skjælbanke ved østre Dyen, Stod. 33 m. o. h.

I den lille elv, som løber ud af Østre D3^en, var der i 1904
foretat mudring og stedet blev i nævnte aars sommer besøgt baade
af Adolf Hoel^) og mig. Elveleiet bestod af sand og ler med
skjæl. Jeg fandt:
Anomia ephippium, Lin., flere eksplr.,

— aculeata, Un., 1 eksplr.,
Pecten islandicus, Mull., ganske alm.,
Mytilus edulis, Lin., brudstykke,
Modiola modiolus, Lin., alm.,
Cardium echmahim, Lin., 2 hele og et brudstykke, 1. 50 mm.,

— fasciatum, Mont., 5 stykker,
Astarte hanksi, Leach, alm.,

— ellipiica, Brown, 6 stykker, 1. 25 mm.,
Venus ovata, Penn., 2 stykker,

Ab7"a alba, Wood, 2 stykker,

Macoma calcaria, Chemn., 1 eksplr., 1. 15 mm.,

1) Se Kvartærgeol. unders., p. 39.

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 25

Thracia villosiuscula, Macg., I eksplr,, 1. 20 mm.,
Ml/a tnmcata, Lin., alm.,
Saxicava xjholadis, Lin., ikke alm.,
Zirphæa crispata, Lin., alm., 1. 52 mm.,
Oibhula tumida, Mont., nogle eksplr.

— cineraria, Lin., sjelden,

Natica affinis, ,Gmel., 3 stykker, 1. 21 mm.,
Lunatia montagui, FoRB., 1 eksplr.,
Littorina littorea, Lin., alm.,

— obtusata, Lin., flere eksemplarer,
Buccinum undatum, Lin., flere eksemplarer,
Ecliinus esculentus, Lin., brudstykker af skallen.
Balanus porcaius, Da Costa, paa P. islandicus,
Pomatocerus triqueter, Mørch, paa stene og skjæl,
ScMzoporella sinuosa, Busk, paa sten og skjæl,
Escliarella immersa, Flem., paa skjæl.

Lerbakker i Halsetenget ved Snaasenvandet, 24 — 30 m. o. h.

I begyndelsen af juni 1903 undersøgte jeg en skjælforekomst
paa Snaasenvandets søndre side i en lermæl midt imod gaarden
Haug i Kvam sogn. Denne forekomst ligger paa gaarden Halsets
grund. Under den store flom, som fandt sted vaaren 1903, naaede
vandet til foden af lerbakken. I slutningen af august 1906 be-
søgtes atter stedet. Vandstanden var da betydelig lavere, og det
viste sig at mengder af Peden islandicus, Cyprlna islandica og
Mya tnmcata var udvasket af lerbakkerne og fandtes spredt baade
over og under den daværende strandlinje. I det indsamlede ma-
teriale er følgende arter bestemt:
Anomia ephipp'mni. Lin., talrig,

— aculeata, Lin., sjelden,

Pecten opercularis, Lin., et eksplr., h. 80 mm.,

— islandicus, iMull., talrig, h. S7 mm.,

— septemradiatus, MULL., et eksplr., h. 43 mm.,

— tigrinus, MuLL., 3 stykker, h. 34 mm.,
Nucula nucleus, Lin., 6 stykkci-, 1. 12 mm.,
Leda pernula, Mull., et eksplr., 1. 15 mm.,

26 O- NORDGAARD. [1907

Leda minuta, Mull., et eksplr., 1. 10 mm.,
Cardium echinatum, Lin., 5 stykker, 1. 57 mm.,

— edule, Lin., 2 stykker, 1. 33 mm.,

— fasciatum, MONT., talrig, 1. 15 mm.,
Cyprina islandka, Lin., talrig, 1. 82 mm.,
Venus gallina, Lin., talrig, 1. 26 mm.,
Astarte lanksi, Leach, 5 stykker, 1. 15 mm.,

— elliptica, Brown, sjelden, 1. 27 mm.,
Aximis gouldi, Phil., 4 stykker, 1. 8 mm.,
Lucinopsis undata, Penn., 5 stykker, 1. 25 mm.,
Dosinia linda, Pulten., 4 stykker, 1. 32 mm.,
Tellimya ferruginosa, MOnt., 2 stykker, 1. 6 mm.,
Abra alba, Wood, alm., 1. 17 mm.,

Macoma calcuria, Chemn., alm., 1. 29 mm.,

Psammohia ferroensis, Chemn., 3 stykker, 1. 40 mm.,

CuUellus piellucidus, Penn., 2 stykker, 1. 24 mm.,

Mya truncata, Lin., talrig,

Arcinella plicata, Mont., 2 stykker, 1. 10 mm.,

Saxicava p>lwladis, Lin., 2 stykker, 1. 28 mm.,

Dentalium eniale, Lin., talrig, 1. 36 mm.,

Lunatia sp., 2 eksemplarer,

Natica affinis, Gmel., 1 stort eksemplar,

Trichotropis horealis, Brod. & Sow., 1 eksplr., 1. 12 mm.,

Littorina littorea, Lin., 5 stykker, 1. 18 mm.,

Admete viridula, Fabr., brudstykke,

Buccinum undatum, Lin., 2 brudstykker,

Balanus porcatus, Da Costa, flere eksemplarer.

Af de ovenanførte mollusker er CuUellus pellucidus ny for
Trondhjemsfeltet. Prof. Brøgger^) opfører den for isocardialeret
og tapesbankerne og KoLDERUP -) angir flere findesteder i Bergens-
feltet. I vore dage er artens nordgrænse ved Lofoten. Arcinella
plicata har A. Hoel fundet i tapesbanken i Stenkjærmorænen. Det
viser sig nu, at arten har været udbredt indtil det nuværende

^) Om de senglaciale og postglaciale niveauforandringer i Kristianiafeltet.
-) Bergensfeltet og tilstødende trakter i senglacial postglacial tid. Berg. mus.
aarb. 1907, nr. 14.

jsjo. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 27

Snaasenvand. En lignende udbredelse havde Tellimya ferruginosa,
af hvilken iM. Sars tog et eksemplar paa ørlandet (se Foss. dyre-
levn, p. 69).

Forekomst paa TTtgaard, ca. 30 m. o. h.

Omtrent ret i øst for det netop beskrevne findested under-
søgtes i juni 1903 forekomsten ved Utgaardshaugen, ikke langt fra
veien til Klingen. Her var en saakaldt myrgrubbe (torvtak), hvor
der under et torvlag paa 0,75 m. fandtes nogle faa fossiler i sand.
Straks nedenfor var der tat en grøft i nordlig retning mod Snaasen-
vandet. Blandt det opkastede materiale, som bestod af ler, tildels
blandet med sand, fandtes mange skjæl. Stedet ligger over 30
meters coten, men stigningen fra Snaasen vandet er her liden.

I lergrøften fandtes:
Anomia ephippiiim, Lin., sjelden,

— aculeata, Li\., sjelden,

Pecten islanclicus, MuLL., flere eksplr., 1. 80 mm.,
Leda minuta, Mull., 6 stykker, 1. 11 mm.,
Cardium echinatum, Lin., brudstykke,

— fasciatum, MONT., alm., 1. 11 mm.,
Cyprina islandica, Lin., alm.,

Astarte hanksi, Leach, alm., 1. 15 mm.,

— elliptica, Brown, alm., 1. 27 mm.,
Venus ovata, Penn., 6 stykker, 1. 16 mm.,
Ahra alba, Wood, 2 stykker, 1. 8 mm.,
Macoma calcaria, Chemn., alm.,

Mija truncata, Lin., alm., .

Dentalium entale, Lin., sjelden,

Lepeta coeca, MuLL., 2 stykker, 1. 8 mm.,

Lunatia, sp., brudstykke,

Littorina littorea, Lin., sjelden,

Trichotropis horealis. Brod. & Sow., 2 stykker, 1. 14 mm..

Belå trevellyana, TuRT.. 1 eksplr., 1. 9 mm.,

Trophon clatJiratus, LiN., 1 eksplr., 1. 10 mm.,

Buccinwn undatum, LiN., 2 smaa eksplr.,

Balanus porcatus, Da Costa, sjelden.

28 O- NORDGAARD. [1907

I den nærliggende myrgrubbe fandtes i sand:
Cardium edule, Lin., 3 hele stykker, 1. 28 mm.,
Cyprina islandica, Lin., et brudstykke,
Astarte lanksi, Leach, 6 stykker, 1. 13 mm.,
Macoma calcaria, Chemn., brudstykker af smaa eksemplarer,
Littorina littorea, Lin., alm.,

— ohtusata, Lin., sjelden.
Balanus sp.

Forekomsten ved østre Dyen og Smaaaasan har A. Hoel
henført til det saakaldte mactraniveau, og mine fund fra de samme
steder har ikke bragt for dagen nogen kjendsgjerning, som skulde
vidne imod rigtigheden af dette. Det er vel ogsaa rimeligt, at
størstedelen af skjællene fra Bergskanalen og Halsetenget skriver
sig fra tiden før tapes, men det synes være sandsynligt, at enkelte
former saasom Corhula gihha, CuUellus pellucidus, Patella vulgata,
Arcinella plicata, Capulus hungaricus og Turritella terebra er
indkommet i den egentlige tapestid. De nævnte forekomsters be-
liggenhed over havet staar heller ikke i strid med en saadan an-
tagelse. Dengang banken i Stenkjærmorænen dannedes stod ganske
vist Snaasenvandet i niveau med den øvrige Trondhjemsfjord, og
som jeg før har fremholdt, kan dette niveau sættes til ca. 30 m.
over den nuværende middelvandstand i fjorden. Forøvrigt vil jeg
ikke indlade mig paa en nærmere karakteristik af disse skjælfore-
komster, før jeg har et større materiale til min raadighed.

3. Baklandets teglverk.

Ifølge kong Magnus Lagabøters retterbod af 13. september
1277 skjænkedes til Kristkirken nogle teglverkstomter, som laa
hinsides Nidarbakken.^) Dette anføres forat vise, at man tidlig var
opmerksom paa den fortrinlige lerforekomst paa øvre Baklandet.
Om teglverket har været i drift helt fra det 13. aarhundrede kan
neppe nu udredes, men i slutningen af det 18. aarhundrede dreves
og eiedes det af general v. Krogh. 1 1890 gik det over til et

1) Se HENR. MATHIESEN, Trondhjem i den senere middelalder, II, p. 89.

jsJo. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 29

uansvarligt aktieselskab og bærer fra den tid navnet: Trondhjems
aktieteglverk.

I aaret 1862 fandt M. Sars i mergelleret ved Baklandets tegl-
verk følgende mollusker :^)

Arca glacialis, Gray, i mængde,

Leda pernula, Mull.,

Portlandia lenticula, Fabr., i mængde,

— ardica, Gray, ret hyppig,

— intermedia, M. Sars,
Axinus fiexuosus, MoNT.,
Thracia truncata, Brown,
Siplwnodentalhim vitreum, M. Sars, i mængde,
Antalis striolata, Stimps,

Lunatia groenlandica, Beck,

Buccinum sp.

Belå sp.

Cylichna alba, Brown.
Prof. Brøgger, som i 1893 gjenfandt de fleste af de her op-
førte mollusker, har karakteriseret dette mergeller, som ifølge Sars
udbredte sig fra O — 12,5 m , med betegnelsen yoldialer og arealer.
Over arcaleret fandt Sars et 3,14—3,77 m. mægtigt lag af post-
glacialt ler, hvori fandtes følgende fossiler: 2)

Mytilus edulis, Lin.,

Cardium edule, Lin.,

— ecMnatum, Lin.,
Cyprina islandica, Lin.,
Scrohicularia piperata, Bell, meget alm.,
Macoma haltica, Lin., 4 eksplr.,

— calcaria, Chemn., I fragment,
Saxicava jjholadis. Lin., 1 fragment,
Mya truncata, Lin., laasdelen af en skal,
Pholas candida. Lin., temmelig hyppig,
Littorina rudis, Maton, 2 eksplr.,

1) Se M. SAKS, Fossile dyrelevn., p. '.'3 samt W. C. BROGGKR, Sengl. og
postgl. niveauforandr. i Kristianiafeltet, p. 124.

2) M. SARS, Foss. dyrelevn., p. 87.

30

o. NORDGAARD.

[1907

2 ^

"S

. i>

Ol -

— . -a

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 31

Aporrhais pespelecani, Lin., 1 eksplr.,
Balanus crenatus, Brug., enkelte skaller.
Siden jeg i juli 1906 kom til Trondhjem, har jeg gjentagne
gange besøgt tegiverket og har faat mange oplysninger af dets
nuværende disponent, ingeniør RoLF Klingenberg, samt af stads-
ingeniør Grøndahl og hans assistent, ingeniør Halvorsen. Paa
min anmodning har fotograf E. Olsen tat nogle fotografier, som
her skal gjengis. Fig. 12 viser den østlige del af teglverkets eien-
dom i oktober 1907. Tilvenstre paa billedet ses den dalsænkning,
hvorigjennem Lillegaardsbækken gaar, og i baggrunden har man
den lervæg (V), som blev tilbage efter det store lerras den -^/i-,
1906. Oppe paa fladen sees Lillegaarden. Ifølge opgave af inge-
niør Halvorsen ligger den kant (SS) af væggen, som betegner
skredets ydergrænse mod øst i en høide af ca. 30 m. over middel-
fjære eller middellavvand, som er O-punktet for Trondhjems inge-
niørvæsen. Paa fladen bag SS eller muligens lidt vestenfor samme,
altsaa i det udgledne parti, var det sandsynligvis, at direktør Friis
høsten 1896 foretog en boring „ved bækken mellem tegiverket og
Sinsaker."^) Her fandtes nemlig:

1,C)0 m. sandjord,

2,00 „ fast, sandholdigt ler

8,00 „ fast ler,

0,86 „ grovt grus,

l3,8o „ noget blødt, sandholdigt ler,
10,03 „ blødt, sandholdigt ler,

0,75 „ ren, grov sand,

5,33 „ lerholdig, fin sand,

1,00 „ haard, grov, lerholdig sand umiddelbart paa fjel-
det, som naaede i et dyb af 42,82 m. fra overfladen. I et dyb af
38 m. fra overfladen blev en temmelig stærk vandaare paatrutYet.
En saadan vandaare blev ogsaa paatruffet under boring hø-
sten 1907, da statsgeolog Rekstad var tilkaldt for som sagkyndig
at udtale sig om eventuelle sikkerhedsforanstaltninger mod ud-
glidning. Et stort lerras fandt som ovenfor nævnt sted d. ^Vis

') J. I'. FRIIS, Terrænuiidersogelser og Jordboringer. N. G. U. Nr. 27, p. 69.

32

o. NORDGAARD.

[1907

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 33

1906, hvorved skabtes den situation, som fremgaar af billedet paa
fig. 12. En mindre udglidning inden dette parti foregik den ^/jo

1907. Om ældre lerras paa teglverkets eiendom har ingeniør
Klingenberg git oplysninger:

Omkring 1860 stort ras.
— 1875 —
^Vn 1892 —

Ved disse store udglidninger er den oprindelige situation i høi
grad ændret, arealer og postglacialt ler er tildels sammenblandet,
hvilket forklarer, at man kan finde Arca glacialis og Aporrhais
pespeleccmi ved siden af hverandre. Man faar dog det indtryk, at
der er enkelte lerpartier, som befinder sig paa primært leiested,
saaledes f. eks. den lerportal fra teglverkeiendommens sydlige del,
som er gjengit paa fig. 13. Basis af denne portal befinder sig
ca. 10 m. over middellavvand.

Billedet viser situationen i oktober 1906. I det nederste ler-
parti med udpræget lagning, et parti, som undersøgtes i høider fra
10 — 15 m. over middelvand, fandtes en mængde eksemplarer af
Arca glacialis og SiphonodentaUum vitreum. Leret havde en
mørk farvetone. Over samme (arcaleret) laa et ler af lysere farve
med en mægtighed af ca. 1,5 m. I dette fandtes høsten 1906
ingen fossiler, men under borttagningen af leret til brug for verket,
hvorved den paa billedet staaende portal helt ødelagdes, faldt der
ned partier af det overliggende lysere ler, og da kom for dagen
adskillige eksemplarer af Scrobicularia piperata, Bell. Her laa
altsaa postglacialt ler direkte paa arcaleret, hvilket forhold allerede
er omtalt af M. Sars. Lige ved det omtalte parti og paa østsiden
af samme ligger en stor lerhaug straks ovenfor teglverkets byg-
ninger. I oktober 1906 saa den nordre side af denne haug ud
saaledes som gjengit paa fig. 14. Basis af denne ligger ogsaa i
en høide af ca. 10 m. over middellavvand. Det nederste lerparti,
som tildels var græsbevokset, da billedet toges, er altsammen area-
ler, saa kommer et lag med sand og aur, derpaa et lag lysere ler
og øverst madjord. Tilvenstre paa billedet ses merke efter en
vandretliggende træstamme (S) og lidt tilhøire for samme er der
en forkastningsspalte (F) i leret. Den sidste er fremkommet der-

34

o. NORDGAARD.

[1907

No. 7]

BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE.

35

Fijj;. If). Den paa lig. 14 gjcngivno Icrwxg i oUtobcr 1907.

35 O. NORDGAARD. [1907

ved, at sidepartiet tilvenstre er undergravet. Saa begyndte man
ogsaa at grave paa nordre side af lerhaugen. Derved faldt noget
ler ned og der blottedes et profil (se fig. 15).

I begyndelsen af november 1907 maalte jeg her følgende lag:

1) Øverst madjord 0,1— 0,15 m.

2) Et lag af lysere ler 1,58 „

3) Sand og aur 1,44 „

4) Fint mørkfarvet ler 5,00 „

Basis af det nederste lerparti ligger, som før nævnt, i en
høide af ca. 10 m. over middellavvand.

I lerlag nr. 2 fandtes tildels tynde horizontale sandstrimer og
en to-tre vandret gaaende huller med levninger efter træer. En
saadan træstammerest iagttoges saaledes i et dyb af l,io m. ned
i dette ler. Nogle prøver af disse trærester har jeg sendt til prof.
dr. H. Gr.an, som erklærede, at to arter af løvtrær var repræsen-
teret. Den ene var or, den anden tilhørte temmelig sikkert æble-
familjen og var sandsynligvis rogn. Forøvrigt fandtes ikke skjæl
i dette lerlag, men der er vistnok god grund til at karakterisere
det som postglacialt ler af samme sort som i den nærliggende før
omtalte lerportal, hvor Scrobicularia piperata optraadte i flere
eksemplarer.

I lag nr. 3 var sandet tildels temmelig grovkornet med optil
nævestore afrundede stene. Gruset var i almindelighed rustfarvet.
De øverste 2 m. i lag nr. 4 saa ud til at være fossil fattig, men i
de nederste 3 m.eter, som var tilgjængelig (se fig. 15), fandtes d.
Vil 1907 følgende arter:
Modiolaria nigra, Gray, brudstykke,
Leda pernula, Mull., 2 hele skaller, 1. 22 mm.,
Portlandia lenticula, Fabr., mange eksplr.,
Cardium sp., et lidet eksplr.,

Ahra alba, Wood, flere eksemplarer. De fleste lignede hovedformen,
men et syntes at nærme sig stærkt til formen longicaUis.
Dentalium occidentale, Stimps., 1 eksplr.,
Siphonodentalium vitreum, M. Sars, talrig,
Lunatia groenlandica, Beck, et lidet eksplr.

Disse fossiler er tilstrækkelig til at karakterisere dette som

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 37

arealer, som altsaa her befinder sig i en høide af 10 — 15 meter
over middellavvand. Hvor dybt det gaar nedenfor 10 meter er
ikke godt at si, men det er rimeligvis ikke svært mange meter,
inden man støder paa yoldialeret. lalfald har jeg fundet brud-
stykker af Yoldia arctica og hyperhorea paa bunden i de gamle
lertak.

Fra det parti af arealer, som sees paa fig. 15 tog jeg en ler-
prøve i en høide af ca. 12 m. over middellavvand. Denne sendtes
til H. Kler, som i prøven fandt følgende foraminiferer :

Quinqueloculina seminulum,

Biloqulina simplex,

— elongata,
Cristellaria rotulata,
BuUmina suhteres,
Bolivina pimctata,
Virgulina sclireihersiana,
Cassidulina crassa,

— laevigata,
Pullenia quinqueloha,
Lagena distoma,
PulvinuUna sp.,
Polystomella st^iatopunctata,

— — var. incerta,
Nonion'ma scapha.

Om prøven forøvrigt udtaler hr. Ki.ER:

„Som tilfældet er med de fleste lerprøver fra glaeiale og post-
glaeiale afleiringer, jeg har undersøgt, er foraminiferfaunaen i denne
prøve ikke af nogen ren arktisk karakter, da de speeielt høiarktiske
former mangler. Jeg vil nærmest betegne den som arktisk-boreal.
Karakteristisk er masseforekomster af almindelige arktiske former
som Virgulina sclireihersiana, Polystomella striatopunctata var.
incerta og Cassidulina crassa, hvilket den har tilfælles med faunaen
i indelukkede fjorde. Paa den anden side er det paafaldende, at
slegten Lagena er saa daarlig representeret. 1 arktiske forekomster
pleier der altid at forekomme endel Lagcnucv. At mcrkc er ogsaa,

38 o. NORDGAARD. [1907

at Virgulina schreibersiana i denne forekomst optræder i 2 skarpt
adskilte former, der grupperer sig om maalene 0,2 og 0,4 mm."

Det mellemste parti (M paa fig. 12) har i regelen været util-
gjængeligt, da leret var saa blødt, at det paa langt nær ikke kunde
bære en mand. Men d. Vii 1907 var der frosset saa sterk skorpe,
at den bar, og jeg fandt da følgende skjæl:
Leda pernula, Mull., 1 eksplr., 1. 19 mm.,
Portlandia lenticula, F'abr., 3 stykker, 1. 10 mm.,
Arca glacialis, Gray, flere brudstykker,
Ahra alba, Wood, flere eksplr., 1. 12 mm.,
Siphonodentalium vitreum, M. Sars, flere eksplr.,
Lunatia montagui, Forb., 1 eksplr.,
— groenlandica, Beck, 2 stykker,

Bortset fra resterne af det overliggende lag af sand og sten
bestod saaledes størstedelen af det parti, som rasede ud d. ^712
1906, af arealer. Dette fremgik ogsaa tydeligt af de undersøgelser,
som foretoges i den gjenstaaende lervæg (V, fig. 12). Her fandtes
nemlig :

Portlandia lenticula, Fabr., tem. alm.,
Arca glacialis, Gray, flere eksplr.,
Axinus^flexuosis, MONT., 2 sammenhængende skaller,
Dentalium occidentale, Stimps., 1 eksplr.,
Siphonodentalium vitreum, M. Sars, 3 stykker.

Foruden de foran nævnte har jeg i aarene 1906 — 07 paa
bunden af gamle lertak og i forskjellige lervægge ved Baklandets
teglverk tat følgende fossiler : ^)
Pecten groenlandicus, Sow., brudstykker,

Modiolaria nigra. Gray, 1 skal, 1. 20 mm,, samt nogle brudstykker,
Nucula tenuis, Mont., 1 bitteliden skal,
Leda pernula, Mull., flere eksplr., 1. 20 mm.,
Yoldia hyperborea, Torell, brudstykke,
Portlandia (Yoldia) arctica, Gray, ikke alm., 1. 19 mm.,

— lenticula, Fabr., meget alm.,

Arca glacialis, Gray, alm., 1. 19 mm.,

1) ad. SFV. JFNSFN i Kjobenhavn liur bestemt enkelte vanskelige stykker og
brudstykker.

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 39

Cardium fasciatum, MoNT., 1 liden skal,

Venus (jallina, Lin., 3 stykker, 1. 7 mm.,

Cyiirinu Islandica, Lin., brudstykke af et lidet eksplr.,

Axinus youldi, Phil., 1 skal, 1. 6 mm.,

Scrohicularia piperata, Bell, 9 st^i^ker, 1. 35 mm.,

Abra alba, Wood, flere eksplr., 1. 14 mm.,

— nitida, Mull., 1 eksplr., 1. 8 mm.,
Macoma calcaria, Chemn., 2 stykker, 1. 12 mm.,
Dentalium occidentale, Stimps., 1 eksplr., 1. 18 mm.,
Siphonodentaliiim vitreum, iM. Sars, alm. 1. 19 mm.,
Lunatia montarjui, Forb., 6 stykker, 1. 8 mm.,

— groenlandica, Beck, 4 stj'kker, 1. 15 mm.,
Littorina littorea. Lin., 3 eksplr.,
AporrJiais "pespelicani. Lix., 4 stykker,
Cylichna sp. (sands, alba, Brown), 2 stykker.

Af de ovenstaaende arter tilhører vistnok følgende det post-
glaciale ler:

Cyprina islandica, Scrobicularia piperata, Littorina littorea
og Aporrhais pespelecani. — Venus gallina og Cardium fasciatum
hører ogsaa rimeligvis hid.

Ny for det kolde ler ved Baklandets teglverk er: Pecten
groenlandicus, Modiolaria niyra, Nucula tenuis, Yoldia hyper-
borea, Axinus gouldi, Abra nitida, Mill.. Macoma calcaria og
Lunatia montagtii.

Medens de lavere niveauer af arcaleret ved Baklandets tegl-
verk er overleiret af postglacialt ler med saa varmeelskende former
som Scrobicularia piperata og saaledes maa henføres til tapestiden,
er ikke dette tilfeldet i det ved sidste storras blottede profil (se
fig. 12, V). Fra væggen V's overkant (SS), som ligger i en høide
af ca. 30 m. over middellavvand. findes der over arcaleret et sand-
lag paa omkring 1 meters tykkelse. Dette hænger rimeligvis sam-
men med at tapesniveauet ved Trondhjem ligger lavere end i 30
meters høide. I profilet paa fig. 15 ligger overkanten af det post-
glaciale ler, som efter fossilfundene i den ved siden af liggende
haug maa regnes til tapes, i en høide af ca, 18 m. over middel-
lavvand. Ifølge den erfaring man hai fra andic kanter af landet

40 o. NORDGAARD. [1907

om tapesniveauets forløb, maa man vente, at det ligger lavere ved
Trondhjem end inde ved Stenkjær, hvor den tilsvarende strandlinje
fikseredes til ca. 30 meters høide. Da Scrohicularia piperata er
et udpræget grundvandsskjæl, kan der neppe bli mere end i høiden
5 meter at lægge til de 18, og tallet 23, som derv^ed fremkommer,
maa reduceres med ca. 1 m. for at faa høiden over den midlere
vandstand. Tapesstrandlinjen ved Trondhjem skulde saaledes ligge
i en høide af ca. 22 m. over middelvand.

4. Arealer i Orkedalen.

Under en zoologisk ekskursion til Orkedalsøren i sidste halv-
del af september 1906 fik jeg anledning til at undersøge nogle
friske jernbaneskjæringer i lerbakkerne ved Strandheim brug. Paa
et sted, hvor der fandtes brudstykker af Fecten islandicus var
forholdet følgende, øverst madjord, saa et lag med sand og grus
(ca. 0,5 m.), derpaa graat ler (ca. 0,4 m.) og nedenfor samme et
blaat, seigt ler, hvori fandtes fossiler. Forekomsten var ikke rig,
men de fundne arter er vistnok tilstrækkelig til at karakterisere
leret som ovenfor gjort.

Forekomst i lerbakkerne ved Strandheim, 10—15 m. o. h.

Pecten islandicus, Mull., brudstykker,
Leda pernula, Mull., 2 eksplr., 1. 11 mm.,
Portlandia lenticula, Fabr., 2 smaa skaller,
Ahra alba, Wood, 2 sammenhængende skaller, 1. 8 mm,,
Macoma calcaria, Chemn., brudstykke,

Saxicava arctica. Lin., 2 skaller, hvoraf den ene nærmest maatte
henregnes til formen pholadis.
Endelig fandtes i dette ler en br3^ozokoloni, som er af stor
interesse. Den har været slaat sammen med Escharoides (Mucro-
nella) cocdnea, Abildg. (= Lepralia appensa, Hassall), men i sin
behandling af JACKSON-ekspeditionens bryozoer fra Franz Josefs
land udskilte Waters den som egen art under navnet Smittina
Jacksoni, Waters. I mine to sidste bryozoafhandlinger har jeg
saaledes opført denne art under navnet Escharoides Jacksoni. For

No. 7] BroRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 41

nogen tid siden gjorde imidlertid dr. Kluge, Berlin, mig opmerk-
som paa, at arten allerede er beskreven i 1859 af Dawsox.

Jeg har vistnok ikke havt anledning til at se Dawsox'S teg-
ninger og beskrivelse, men betviler ikke dr. Kluges anførsel, og
arten maa nu saaledes benævnes Escharoides quadricornis, DawsoN.
Der er dog endnu dem, som mener, at denne form helst bør op-
føres som en arktisk varietet af den ovennævnte, men den fore-
kommer mig at være en serdeles god art, og dens rang som saa-
dan er biet mig end klarere, efter sammenligning af quadricornis
fra en lokalitet udenfor Forvisningsfjorden (2. Frameksp.) og fra
arcaleret ved Strandheim i Orkedalen med coccinea fra Bergen.

Arten er let at kjende ved de svære, sidestillede avicularier,
af hvilke ofte kun det ene er tilstede (fig. 16). Paa zoøciernes
frontalside ses gjerne en eller flere rækker sidestillede porer. De
kugleformede oøcier er smaa, ikke perforerede. Den sekundære
munding varierer meget, men har som oftest en sinus og 4 korte
torne (fig. 16). Paa fig. 17 ses frontalskjoldet fra undersiden med

Pig. 16. , Fig. 17.

Ksdiara quadricornis, DAWSON. Kscluira quadricornis. DAW'SOX.

Sidestillet avicularium og den ovre del Undersiden af frontalskjoldet.

af zoøciet. ••'* i. ■•>/j.

en opsvulmning under mundingen og en liden mucro (lyrula) paa
den proximale rand af den primære munding.

Denne art forekom paa bt. 290 af den norske Norhavsekspe-

42 O- NORDGAARD. [1907

dition (72° 27' N, 20° 51' E), dyb 349 m., temp. 3,°5 C. Af 2.
Framekspedition toges den paa forholdsvis grundt vand (3 — 20 f.)
udenfor Forvisningsfjorden og i bunden af Gaasefjorden. Blandt
bryozoerne fra fiskeridampskibet M. Sars" togter fandtes den fra
st. 66 (1902), livis beliggenlied var: 62° 29' N, "4° 12' L. W.
Dybde 518 m., temp, l,°o C. Personlig har jeg tat arten paa føl-
gende steder:

d. t.

Havet udenfor Ingø, 300 m., 3,°45 C,
Jøkelfjord III, 100 „ ];^4 „

Kvænangen II, 90 „ 0,75 „

Efter dette skulde man anta, at dengang arcaleret i Orkedalen
afsattes, svarede klimatet nogenlunde til Vestfinmarkens i nutiden.
Som bekjendt sætter prof. Brøgger, at lignende klimatiske forhold
herskede i Kristianiadalen under den dybeste nedsænkning af landet.
Men om arcaleret i Orkedalen kan henføres til den samme periode
tør jeg for tiden ikke ha nogen mening om.

5. Bemerknincier om Oslrca oa, Isocardia.

I affaldsdyngen ved Stenkjær fandtes som foran nævnt en
mængde skaller af østers. Endskjønt østersens udbredelse mod
nord strækker sig til henimod polarcirkelen, findes den dog ikke i
nutiden levende hverken i Beitstad fjorden eller den egentlige Trond-
hjemsfjord. At dømme fra fundet ved Stenkjær maatte den op-
træde i betydelige mængder selv i Beitstadfjorden i den gunstigere
lapestid, og man skulde da vente, at der fandtes fossile rester
hist og her. I skjælbanker er der imidlertid endnu ikke lykkedes
at paavise denne art fra forekomster i det trondhjemske. Men jeg
har erholdt eksemplarer af denne musling paa anden maade. I
1891 fik jeg af en gaardbruger i Beitstaden en østersskal, som
han havde tat under markarbeide et stykke fra stranden, og den
følgende sommer fandt jeg selv 2 skaller i fjæren ved Skarnsundet.
Sommeren 1907 fandt jeg en hel del østersskaller spredt langs
fjæren paa østsiden af Tautra, og ved bunden af Borgenfjorden
toges ogsaa et eksemplar, ligeledes i fjæren. Der er ingen grund
til at tro, at østersskallerne paa alle disse steder tilfeldigvis skulde

No. 7] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE. 43

være bragt derhen ved menneskets formidling. Den rimeligste
antagelse er, at skallerne befinder sig paa primært leiested og hid-
rører fra den tid, da østersen virkelig tilhørte Trondhjemsfjordens
fauna, d. v. s. fra tapestiden. Som bekjendt har ogsaa østersen
i tidligere tid (sandsynligvis i tapes) havt en høiere nordgrænse.
Blandt noget fossilmateriale, som var indsamlet af Karl Pettersex
paa Grøtø i Steigen, fandt J. Holmboe flere store skal af Ostrea
edulisy)

De største af mine eksemplarer fra Tautra havde en længde
af 108 mm. En anden musling, som sandsynligvis skriver sig fra
den samme tid, er Isocarclia cor, LiN. Denne art er af A. Hoel
funden i ler ved gaarden Sellæg i Overhallen (64° 28' N), 20 m.
o. h., hvilket hidtil er artens nordgrænse som fossil. Den formod-
ning ligger da nær, at Isocardia ligeledes fandtes levende i Trond-
hjemsfjorden, dengang arten fristede sin tilværelse i Namsenfjord.
Jeg har ogsaa gjort to fund, som viser, at dette var tilfeldet. Un-
der skrabninger i den inderste del af Verrasundet fandtes d. '/g

1906 i etpar meters dyb et brudstykke af Isocardia, og d. ^"/g

1907 skrabedes udenfor Munkaunet, ikke langt fra Trondhjems
biologiske station, i et dyb af 30 — 50 m. et næsten helt eksemplar.
Længde 67 mm. Disse fund synes at pege i den retning, at dyre-
livet i Trondhjemsfjorden har forandret sig ganske betydeligt siden
tapestiden. Under de fortsatte undersøgelser af dyrelivet i fjorden
og ved studiet af de fossile rester i skjælbanker og lerlag vil det
forhaabentlig lykkes at udrede dette forhold noget nærmere.

1) Om faunaen i nogle skjælbanker og lerlag ved Norges nordlige kyst, p. 17.

N. G. u. A. :n.

A CELTIC RELIQUARY

FOUND IN A NORWEGIAN BURIAL-MOUXD

BY

TH. PETERSEN

WITH 4 PLATES

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 8

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

It is a well-knovvn faet that in Norwegian grave- finds espe-
cially in the Western and Northern coast districts of the country,
antiquities are to be met with, which by the vvorkmanship and
style of the ornaments betray their undoubted Celtic origin. They
generally consist of articles of highly-gilt bronze decorated in vvhat
is cailed the Irish style, peculiar to the Celtic area of the British
Isles and characterized by its trumpet and spiral patterns, inter-
laced-vvork and zoomorphic designs, the latter certainly allied
to, but not identical with those of the Scandinavian ornamentation.
Of such Celtic antiquities a considerable number is already to be
seen in the Norwegian museums, and from year to year the number
of specimens increases. Most of these objects are mountings, whole
or in fragments, some of which, by having a pin placed on the
back, have evidently at a later time been transformed into brooches
by their new Norwegian owners. A typical series is illustrated
in O. K y g h's "Norske Oldsager", figs. 616—637. They are
distinguished by great ornamental beauty, and some specimens are
equal to the best products of Celtic art in the early centuries of
Celtic Christianity. I may thus reler to the bronze bowl found
it Jaatten, Jæderen, reproduced from Ab.') 189), fig. 12, by
J. Romilly Allen in "The Early Christian Monuments of Scotland",
p. LXXVI, fig. 10, and the penannular brooch from Snaasen illu-
strated in J. Andersons "Scotland in Early Christian Times (2nd
ser.)" fig. 23 from R. 697, together with several of the mountings

1) Abbreviations :

Ab. ="- Aarsberetning fr.i Foreningen lil norsl<e Kortidsmindesmcrkers Be-
varing.
1?. O. Hygh, Norske Oldsager, (hra. 1885.

TH. PETERSEN. [1907

figured by O. Ryg h 1. c. all bearing witness to the highly developed
artistic taste of the Celts and an admirable technical skill hardly
surpassed by that of our own tinses. A Celtic origin must alsa
be attributed to the bronze bowls mentioned by I. Undset in
"Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie" 1889, pp. 292 ff.,
characterized by three enamelled mountings and zoomorphic handles,
the upper part of vvhich is like a hook, terminating in a beast's
head, which projects inwards over the rim of the bowl. Mountings
of the same sort have been found in the British Isles, and two
examples from Barlaston, Staffordshire, and Chesterton-on-Foss-
way, Warwickshire, are figured and described by J. Ro mil ly
Allen in his "Celtic Art in Pagan and Christian Times", Lond.
1904, pp. 166 f.^) Other enamelled objects in Norvvegian finds
ma}^ also be of the same origin.^)

All these finds of Celtic antiquities must in general be as-
signed to an early part of the Viking age and afford a significant
archæological illustration of the intercourse betvveen the Celtic area
of the British Isles and Norway during this period.

Lately a new find of this kind has been dug up in Norway,
the most remarkable one, I think, that up to the present is known.
It is a Celtic reliquary found in the autumn of 1906 in a large
grave-mound at Melhus in the parish of Overhallen, in Namdalen
Valley, about 25 kilometres east of the town of Namsos. The
shrine forms part of the burial equipment of a grave, the single ob-
jects of which have been brought to light at various times by the
farmer and sent to the Museum of the Royal Society of Sciences-
at Trondhjem. An opportunity of examining the remains of the
mound by an excavation on the part of the Museum did not present
itself until the summer of 1907, when the investigation was under-
taken by the author. At this investigation I succeeded in ascer-
taining the nature of the burial, but of the contents of the grave
next to nothing was left, as also naturally might be supposed.

1) See also J. Ro mi II y Allen, The Early Christian Monuments of Scotland,.

Lond. 1903, pp. LXXV f.
-) I. Undset 1, c. p. 308.

No. 8] A CELTIC RELIOUARY.

As previously mentioned the objects vvere presented to the Mu-
seum at different times, No's 1 — 9 in the enumeration belovv being
found in 1902, the rest five years later. Though the objects found
in 1902 have already been described by Mr. K. Rygh in the
Proceedings of the Ko3'al Society for that year, No. 6, pp. 3 — 6,
and the rest will be treated by the same author in the list of
additions to the Museum for 1907, I think, hovvever, that a
description of the find published in a coUected form will be more
profitable for archæologists, some of the antiquities being of a
peculiar interest. As the objects have been brought to light succes-
sively and in a haphazard manner, I have not been able to point
out their exact place in the grave. In the foUowing publication
of the find I therefore prefer first to describe the antiquities in the
same order in which they have been found, as far as I have been
able to make it out; then I shall state the results of the excavation
undertaken by the Museum.

The find contains the following objects:

1,^) An iron spear-head vvith a broad, fiat blade showing
Damascene work with impressed elliptical figures on the socket
(comp. R. 517). The total length is now 33 cm., the socket being
a little incomplele; the blade reaching a breadth of 5 cm.

2. Apairofscissorsof the same shape as R. 442, one
blade being broken in the middle, the other nearly complete. The
length about 28 cm.

3. A bronze fibula of the type R. 639, the length not
less than 24 cm. The specimen is exceptionally well preserved,
the piates covering the open spaces and filled with Cloisonné
Enamel as well as most of the hoods or bosses placed upon them,
being still extant. The sloping surfaces of the bow. and partly
also the side surfaces of the brooch are richly ornamented with
zoomorphic designs. A detailed description is, however, super-
fluous, the photographic reproductions indicating the form of the
brooch as well as the details of the ornaments. The figures
5—6 show the brooch in reduced size and withoul the circular

') In descrihing No's 1 — 9, I partially vcrbatiin follow .\lr. I\. R y i; h 1. c.

TH. PETERSEN.

[1907

piece originally placed upon the top of the bow, fig. 7 the circular
piece, and figs. 8—10 the zoomorphic designs on the sloping sur-
faces of the bow and the upper terminal face, the latter four
figures in actual size. Tvvisted bronze wires surround the panels
on both sides of the bow.

4—5. Two incomplete bowl-shaped brooches of bronze
of the early form R. 643 with engraved ornaments. Photographic
reproductions of the fragments are given figs. 11 — 12. The deco-
ration on the upper side consists of an interlaced pattern perhaps
of zoomorphic origin ; the lines are not toothed as on the type-
specimen. As is usually the case with brooches of this early
form, the hinge and the catch-plate of the pin have been attached
to a metal band placed upon the back and tending to strengthen
the thin body of the brooch. This band is here of bronze and
not as is usually the case of iron.

6. Two ornamented bronze fragments which seem to
be portions of one object as shown in the figure.^) This object

was originally perhaps

a mounting, but con-

'$i siderable remains of

iron rust on the back,

as after a pin, indicate,

hovvever, that we have

to do with a brooch,

though it is Strange to

find four brooches in

graves dating from this

time, the usual number

being three, viz. one

fibula and two bowl-shaped brooches, or only two bowl shaped ones.

To the back are also fixed small remains of untanned skin. A circular

projecting panel on the decorated side is filled with red enamel.

1) With the kind permission of the" author reproduced from K. Rygh, \'iden-
skabsselskabets Oidsagsamling. Tilvækst i 1902 af Sager ældre end Refor-
mationen. Proceedings of the Roy. Norw. Societv of Sciences 1902, No. 6,
p. 5.

No. 8] A CELTIC RELIQUARY.

7. 137 beads, one of vvhich is formed of silver wire, the
others being of glass. Some of them are fixed together, the longest
ones consisting of as many as seven links. The most varying
forms are represented, some of the beads being spherical, others
again flattened, barrel- formed and cylindrical. The colours are
White, biack, green, blue, red and violet in different shades. There
are also some of mosaic and a few with inlaid colours in different
patterns.

8. An iron implement in the form of a bar, 48 cm. long.
Use uncertain.

9. A slate whetstone, 30 cm. long, and fragments of two
similar ones.

10. A Celtic reliquary given in actual size figs. 3 — 4.
It is constructed in the shape of a small house with a high ridged
roof having hipped ends and is hollowed out of two solid pieces
of yew-wood.^) The walls and roof have been covered with Ihin
piates of bronze without ornaments. On the front these are com-
paratively well preserved, and here three circular medallions with
raised horders are to be seen. Of the round plaques which once
filled out the panels only the upper one now remains, ihis being
of silver and decorated with chased Celtic spiral or trumpet designs.
Along the corners of the shrine have been fixed tubular curved
bronze mountings which served also as a frame-work to keep in
position the bronze piates that covered the wood. In both ends of
the mounting covering the ridge have been inserted projecting
gable-heads, rounded and decorated, of which only one remains.-)
To one of the ends is attached a solid bronze mounting to which
is hinged a bar terminating in a ring, both decorated on the face
with enamel. A similar one has also been placed upon the opposite
end, but has now disappeared. To these bars have been attached
the ends of a strap for suspending the shrine round the neck of
its "hereditary keeper". To the right of the remaining mounting

') For the determination of the wood I am i.-idcbted to .Mr. .\I. Foslie, Keeper
of the Botanical Collection of the .Museum at Trondiijem.

-) liy a mistake, the piece, being found separatel}', has been photographed
with the head pointing downwards instead of upwards.

TH. PETERSEN.

[1907

on the gable, a projecting, hinged bronze plate is to be seen fornning
the handle of a thin bronze stick which lies horizontally along the
front wall and runs into a small loop attached to the cover; on
moving this stick out or in the shrine can be opened or shut. The
photographic reproductions, to which I refer, will, however, give
the best idea of the appearance and construction of this interesting
antiquity.

The finder supposed that the reliquary had been enclosed in
a larger wooden box, some fragments ^) of which were found quite
close to the shrine. An impressed stamp of a medallion on one
of the wooden pieces confirms this view.

11. A somewhat large fragment, 25 X 16 cm., of a wha le-
bone plate like R. 449.^) The upper edge seems to have been
incised in a similar manner to that of the type-specimen, and on
the face are cut some double ring ornaments.

12. A fragment, 20 cm. long, of a weaver's reed of
w h a 1 e b o n e,

13. A very short one-edged iron s word with remains
of a wooden sheath. The blade has scarcelj^ been more than about
25 cm. long ; the width of the hilt about 4 cm. The object might
almost be called a long knife.

14. A portion of a two-edged iron sword with relics of
a wooden sheath. Of the hilts only the lower one is extant, being
straight and about 9 cm. long.

15. An iron axe-head about 18 cm. long and 9 cm. broad
over the edge. The specimen is beard-shaped, the expansion of
the lower part of the blade towards the edge less developed than
in the type R. 559.

16. An exceptionally slender iron shield-boss, 11 cm.
high, 9 cm. in diam. over the opening, the border at the base 2
cm. wide. The specimen may be compared with those from Rhein-
hessen, and Wiltshire, England, (especially the former one but

') The wood is pronounced by Mr. F o s 1 i e to be fir.

2) See K. Rygh in the Proceedings of the Roy. Soc. at Trondhjem 1899,
No. 9, pp. 12 ff. and an account by the author in Ab. 1905, pp. 376 ff.

No. 8] A CELTIC RELIQUARY.

without projection of the pointed end,) illustrated by B. Sal in in
"Die altgermanische Thierornamentik" figs. 235 and 236.

17. A handle- formed iron implement. Use unknown.

18. A fragment of a spindle-whorl of burnt clay, 3'2
cm. in diam. Its form appears to have been a flat base and the
upper side slightly ciirved. This and No. 19 were found by the
author while examining the very fine sand, which had glided down
from the grave in the upper part of the mound and had not yet
been removed by the farmer.

19. Small fragments of some mostl}^ indeterminable iron
objects and bindings, among which a little ring, 3 cm.
in diam., made of thin twisted bars and perhaps forming part of
a bridle.

20. A number of clinch-nails of different size, most of
which were found in sitii by the author.

As mentioned above the objects just described were found
in a large mound situated close to the eastern side of the
road from Namsos and about 100 metres north of the farm. C)n
my arrival at the spot onl}' the northern part of the mound was
still extant, being as seen in the photographs figs. 1 — 2 grown
over With thick copsewood. Of the southern part only the out-
skirts could be traced. The mound was found to have measured
originally 22 m. in diameter and was constructed wholly of very
fine sand. The exact height was difficult to determine, the mound
being iocated on the highest point of a low natural ridge extending
north and south parallel with the road and the river below. The
distance between the summit and the natural surface of the
ground seemed to be 2 m. ; measured from the base at the
southern end, the height was 2"9 m., and the level of the opposite
end lay about 0'4 m. higher. Owing to the sloping nature of the
ground the elevation therefore appeared greater viewed from the
south side than it did from the north. The mound was rather
flat-topped and close to the north of the centre there was a deep
circular hoUow formed, no doubt, b}' a treasure-seeker, without,
however, touching the grave.

The linder of the objects presented to the Museum had slated

10 TH. PETERSEN. [1907

that they were all found in the upper part of Ihe mound, some
of them only 3 cm. below the surface. The spear-head was first
discovered "some metres" south of the middle, then the other
antiquities at the same height and in a straight line inwards to
about 1 m. from the centre. The examination undertaken by the
author confirms the correctness of this observation. By this was
disclosed that a boat had been buried in the upper part of the
mound and so near the surface that only the turf and a thin layer
of earth covered the gunvvale. Of the boat which had been placed
in a direction parallel with the river and the road, i. e. north and
south, the wood was, of course, quite decayed, and only the iron
nails remained. By an exact observation of their place tvvo metres
of a boat end could be traced, and the boat appeared to have been
composed of four boards at each side, each board being about
two dm. broad; judging from the construction of the remains the
total length may have been about 9 m.^) This buat has thus
been a relatively large one, most of the burial vessels discovered ■
in the neighbourhood by regular excavations in the course of the
last years as a rule not having a greater length than 6 — 7 m.
Rovvs of nails belonging to a boat of a corresponding size, 9 m.
long, were found in the barrow No. 29 at Stor-Skomo.-) This
boat too was situated in the upper part of the mound; a layer of
coal, among which were scattered some burnt bones, being dis-
covered at a lower level and partially below the boat itself, seems
to show that the boat-grave has been a secondary one, a circum-
stance, which explains the elevated site of the boat. The same
may also possibly have been the case in the Melhus-mound. For
in my examination of the remains of this mound I have noticed
a layer of dark mould mixed with charcoal^), up to O' 18 m. in
thickness, at the bottom and partially just below the boat from

1) A section is seen in the photograph tig. 2. The horizontal distance between
the gunvvales is here 1"6 m., and the height from the Iceel to the level of
the upper nail-row 0"56 m.

2) Ab. 1905, 362 f. The distance between the Melhus-mound and the boat-
graves at Stor-Skomo is not greater than about 2 km.

^) Mr. Foslie has pronounced a sample to be birch.

No. 8] A CELTIC REUQUARY. H

about 8 m. south of the centre with a breadth and length of up
to 2 m. In this layer two small pieces of burnt bones were
found. It is not impossible that vve have here to do with a se-
parate grave. Still the question is diflicult to decide, the bone-ends
being quite indeterminable and the layer containing no remains of
grave-goods. I am inclined to think that the coals and bone-pieces
in this case are only remains from the funeral meal. The earth
below the layer showing no traces of the action of fire, the coals
must have been collected from another place and then scattered
over a part of the natural surface of the ground before the building
of the mound

In the remaining part of the boat nothing was found but a
great boulder. This stone may probably have served as an
anchor, and in that case the boat-end in question may have been
the provv.

The mound seems, hovvever, to have contained a second grave,
w'hich must in this case be of later date than the unburnt boat-grave.
Immediately ab o ve the boat-end and close below the turf there
was a layer of charcoal, up to 05 dm. in Ihickness and mingled
with small pieces of burnt bones and some burnt nails and
rivets, at the time of the examination covering an area of about
6 m.-, the southern edge being broken off as seen in the photo-
graph. One metre west of the boat ihe layer was adjacent to a
stone flooring, To X 0"8 m., consisting of boulders and small flags,
all being sooty and showing traces of having been exposed to the
action of lire. Above and between the stones were found many
pieces of coal and two burnt cli nch-nails, and the earth be-
neath was quite scorched. This stone tlooring must evidently have
been a fire-place. Close to the exterior edge of the pavement
and at the same level were found some small pieces of burnt
bones mingled with coal. It thus seems that we have here to
do with the remains of a second boat which has oncc been burnt
and probably on the very summit of the mound.

We may thus briefly summarize the results of the exami-
nation undertaken on the spot. A boat has been buricd in the
mound. From the information given b^- the farmer, the reliability

12 TH. PETERSEN. [1907

of which is beyond doubt, it is moreover evident that all the anti-
quities found have been deposited in this boat. Tlie objects
showing no traces of the action of fire, and no burnt bones having
been found in the boat, it must also be assumed that we have to
do with unburnt burial. The features of this grave thus closely
correspond with the series of unburnt boat-graves which syste-
matic excavations during the last years have brought to light in
this district, most of which may be attributed to an early stage
of the Viking age, some of them, perhaps, even to the preceding
period.

On revising the list of the antiquities enumerated above, it is
evident that we have here to deal with a double-grave, some of
the objects exclusively belonging to the equipment of a man, others
again to that of a woman. To the first must be attributed the
two swords, the axe-head, the shield-boss and probably also the
spear-head and the whet-stone, while the woman has been equipped
with the brooches, the beads, the scissors, the spindle-whorl and
weaver's reed and undoubtedly also the whalebone plate and the reli-
quary.^) Two persons have thus evidently been buried
in this boat, a man and a woman; from the rich furniture
of the latter it may also be concluded that she was the
man's legitimate wife. Has this woman voluntarily accom-
panied her husband in death? Some passages in the old Northern
literature, taken together with archæological observations^), seem
to show that this custom was not unknown in Scandinavia
during the Pagan times. The matter is, however, very difficult to
prove archæologicaliy and quite impossible, when the corpses, as
is here the case, are deposited unburnt and the skeletons entirely
decayed ; from the grave-articles there can naturally be deduced
only an approxlmate date for the burial, and we must alwaj^s
take into account the possibility of the grave being opened on the

1) Comp. the shrine mentioned p. 15 below.

2) K. Weinhold, Altnordisches Leben, Berlin 1856, p. 477. O. AI m gren,
Vikingatidens grafskick i verkligheten och i den fornnordiska litteraturen,
p. 323 f. H. S c h e t e 1 i g, Ship burials (repr. fr. the Saga Book of the
Viking Club, Jan. 1906), pp, 34 f.

No. 8] A CELTIC RELIQUARY. 13

death of the remaining partner of the marriage in order to receive
his or her body. With regard to this grave both the equipment
of the woman and that of the man indicate an early part of the
Viking age, and do not disprove the possibility of the two persons
having been buried at the same time; but still nothing can be
positively proved on this subject, as far as I am ab!e to see.

From the order in which the single objects are found it may
be concluded that the woman has been placed near the middle of
the boat, vvith the face looking towards the north (the provv?), and
the man a little nearer the remaining boat-end. The spear-head
has oiiginallj^ been attached to a long shaft, and that may have
been the cause, why this object was first found, lying more
towards the south and apart from the other articles belonging to
the furniture of the man.

In this comparatively rich and in several respects very important
grave-find, the reliquary naturally forms the most remarkable part,
and it may therefore be of interest to compare this example with
the other ones of its kind which are known still to exist.

As far as 1 have been able to find, only four reliquaries be-
longing to the same type ^) as that from Melhus, characterized by
having the shape of a small house with ridged roof and hipped
ends^), have up to the present been known. The most remark-
able example is doubtless the shrine preserved at Monymusk
House, Aberdeenshire. It has often been mentioned in the Eng-
lish archæological literature, in greatest detail by Dr. J. Anderson
in his "Scotland in Early Christian Times", (first series), pp. 247 ff . ;
another description vviih illustration is later given by the same
author in J. Komilly Allen, The Early Christian Monuments of
Scotland, Lond. 1903, p. LXXIX. This reliquary consists of an

1) Respecting the diflerent types of reliquaries I refer to the description given
by the late Mr. J. R o m 1 1 1 y Allen in his excellent work "Celtic .Art in
Pagun and Christian Times", Lond, 1904, p. 210.

'^) With regard to tiie origin of the form which recalls the ancient Celtic ora-
tories or the representation of the Temple of Jerusalem in the Book of Kells
(Hg. 91) see J. .Anderson, "Scotland in Early Christian Times", (first
series), p. 246.

14 TH. PETERSEN. [1907

inner wooden box of the same form and size as the Melhus-shrine.
The walls and roof are covered vvith thin piates of silver enclosed
in a frame-vvork of curved bronze mountings. On the front the
piates are decorated with a pattern of interlaced zoomorphic designs
in the later Irish style. Here vve also see the three raised me-
dallions placed as on the Melhus-shrine. The ornamentation is
somewhat different, these being decorated vvith a pattern of inter-
laced-work surrounding a jewelled centre. Besides there are three
square panels decorated in the same manner, two on each side of
the iipper medallion and the third between the two lower ones.
From the ends of the ridge are projecting gable-heads of the same
form as on the Melhus shrine, decorated, however, in a style
corresponding with that of the medallions and square panels. At
the ends it has hinged enamelled bars of bronze for the insertion
of the ends of a strap.

As the Monymusk reliquary has been preserved from time
immemorial at Monymusk it may be regarded as a Scottish ecclesia-
stical relic. The two foUowing ones, however, were found in Ireland.
Of these the best preserved was found in 1891 in Lough Erne
between Enniskillen and Belleek and is at present in a private
collection. It is described and illustrated by J. Romilly Allen,
Celtic Art in Pagan and Christian Times, pp. 210 f. The shrine
consists of an inner box of yew-wood of the same form as the
Melhus-shrine. Thin bronze piates without ornaments cover walls
and roof. On each side there are three circular medallions deco-
rated with a jewelled centre and a pattern of interlaced-work fiUing
the Space round it. Curved bronze mountings cover the corners ;
a metal band decorated with an interlaced pattern conceals the
joint between the eaves of the roof and the sides. Horizontally
upon the ridge is a solid bronze bar placed on edge, terminating
in projecting gable-heads like those on the shrines mentioned above.
Appliances for the insertion of a strap are hinged to the ends.

Somewhat more deca3^ed is another shrine found in the
Shannon and now preserved in the. Museum at Edinburgh. It
too consists of a box of wood of the same shape as the preceding
ones, covered with bronze piates without ornaments. Instead of

No. 8] A CELTIC RELIQUARY. 15

the circular medallions there have been three square panels deco-
rated with interlaced-vvork. The shrine is described and illustrated
by J. Anderson, Scotland in Early Christian Times, (first series),
p. 246.

Only the three shrines just described, belonging to this parti-
cular group of reliquaries, are at present known in the British Isles.
The fourth one is preserved in the Copenhagen Museum, being
according to the old catalogues of the Museum carried there from
Norwa3^^) The shrine has a form and size similar to the pre-
ceding ones, the roof, hovvever, being somevvhat less hipped.") The
covering bronze piates are on the face decorated with engraved
interlaced patterns in the Celtic style. On the same side vve see
the three circular medallions, the space within the raised horders
being filled with Celtic spiral designs recalling very much those on the
Melhus-shrine. On the other side there are square panels with
settings for glass and precious stones. The joints are partly co-
vered with mountings, these, however, not being tubular, but flat
and lying close to the wood. The projecting gable-heads have
also a somevvhat different form. A Runic inscription scratched on
the bottom reads "Ranvaig owns this casket".^) In the shrine are
lying some scraps of silk-stuff and a couple of relics provided
with labels of parchment reading: De sta Lucia, de ligno crucis.
The date of the handwriting is rather indeterminable, probablj' the
14th centur}'.'^) The history of this shrine seems thus in its broad
features to have been as follovvs: Agreeing closel}' with those

^j J. J. A. VV o r s a a e, Nordiske Oldsager i det l<gl. Museum i Kjobenhavn,
Kbh, 1859, fig. 524. G. Stephens, The old-Northern Runic Monuments
of Scandinavia and England, Vol. I, 476. I. Undset, Norske Oldsager i
fremmede Museer, Kra. 1878, p. 63. J. Anderson, Scotland in Early
Christian Times, (first series), p. 248.

-) This reliquary seems thus to represent a transition from the older, strongh'
hipped-rooled group to the younger which is characterized by vertical gables.
Of the still existing specimens belonging to the older group it might there-
fore be taken to be the j'oungest one.

^) The runes belong to the peculiar group found in Ihe i.sle of Man, the Xor-
wegian district Jæderen, OstergiJtland and Gotland. My friend Mr. Magnus
Olsen has informed me that the inscription can hardly be older than .AD. 950.

■') According to the kind information of Dr. M. M a c k e p r a n g, Copenhagen.

15 TH. PETERSEN. [1907

known in the British Isles and being decorated in the peculiar
Celtic style it must naturally originate in one of the Celtic parts
of the British Isles. From the faet that it has been in the possession
of a Norwegian woman, it may further be concluded that in the
Viking age and probably in a laler part of this period it has been
carried to Norvvay as a Vikings spoil. After the introduction of
Christianity into this country, the shrine, the destination of which
has not been forgotten, is then transferred to a church and pro-
vided with new relics. In one of the centuries immediately after
the Reformation it has then been sent to the Royal Cahinet of
Curiosities at Copenhagen^), and from here it was in the year 1845
transferred to the National Museum.

To these four can now be added a fifth, the newly-found
shrine at Melhus. It agrees very closely with the others of the
same group in the exterior form and partly also in the size, only
in the details of Ihe decoration we find some differences, due
to the faet that the shrines cannot all be of the same age, and
a difference in age must naturally find expression in the style and
kind of decoration. Thus there is so striking a correspondence with
regard to the construction and size of the Melhus-shrine compared
with that preserved at Monymusk House, that 1 should be inclined
to suggest some connection between ihem. the former possibly
having been derived from Scotland; but the decorations show
clearly, in my opinion, that the Monymusk-shrine must be of a
later date. It lies outside the limits of this account to enter into
a comparison of the relative ages of the different shrines, this
being a matter for Celtic archæologists. I will, however, venture
the opinion that the Melhus-shrine may be the oldest in this class
of reliquaries. This may be concluded from the circumstance that

It is not possible exactly to determine, at what time this has taken place.
With certainty the shrine cannot be traced back farther than to the inven
tory of 1737. I should, however, think that it is the same shrine, which
is mentioned bj' O. J a c o b æ u s, Museum Regium, Havn. 1696, p. 63;
■'Cistae variae ex cupro inaurato pro reliqviis Sanctorum olim asservandis
usitatae. Harum una ex Norvagia allata est.'' Comp. I. Undset I. c,
p. 65,

No. 8] -^ CELTIC RELIQUARY. 17

the other shrines are decorated with interlacedwork, and in the
case of the Monymusk shrine also with zoomorphic designs,
motifs belonging to later stages of the Celtic ornamentation,
the period of Christian art from about A. D. 650. The Alelhus-
shrine on the contrary is quite destitute of these ornaments, but
on the remaining circular medallion we see the old native Celtic
spiral and trumpet pattern, the exterior surfaces of the shrine being
beyond this quite undecorated. The simpleness of its construction
and ancient character of the decoration give the shrine a stamp
of antiquit3^ and if the total absence of later ornament motifs is
not quite accidental, there should perhaps be good reason for as-
signing it a date not later than about A. D. 650.^)

From a Norwegian archæological point of vievv, however, it
would be of more interest to know, what time this shrine of Celtic
origin was carried to Norway and then deposited in the burial-
mound. It is a matter of course that this must have taken place
after the beginning of the Viking age ; for a reliquary cannot have
been an object of peaceful tråde, but must have been taken by
men with sword in nand,

The archæological chronology of the Viking age is still very
uncertain, detailed researches of the antiquities belonging to this
period not yet being made. The form and ornamentation of the
brooches show, however, that the find with certainty must be
referred to an early stage of this period. The youngest of these
brooches is doubtless the large and richly decorated fibula illustrated
figs. 5— 6, and a determination of the age of this object will also
give us the earliest date which can be assigned to the grave.

The fibula belongs to a group of brooches which are in se-
veral respects very interesting. Referring the reader to the important
contributions illustrating the origin and development of this brooch-
family given by the Swedish archæologists,^) I shall only mention

1) J. R o m i 1 ly .A 1 1 e n, Celtic .Art in Pagan and Christian Times, pp. 164 fl"

2) B. S al in, Die allgermanische Thierornamentik, Stockh. 1904, pp. 64 — 68
and K. Stjerna, Bidrag till liornholms befolkningshistoria under jernåldern
(Antikv. tidskrift for Sverige del 18, nr. 1), pp. 161 ff. Comp I. Undset
in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889, p. 'M'.\. The

18 TH. PETERSEN. [1907

that the type chronologically embraces rather a long space of time.
The older forms, a specimen of which found at Stor-Skomo is
figured Ab. 1905, p. 368 (reproduced by G. Gustafson in "Norges
Oldtid" fig. 391), seem to appear already in the period before the
Viking age ; they are successively increasing in size, till they become
at last so large that they must have been quite unpractical in use. At
this stage of development they disappear in Norvvay rather suddenly,
leaving no tracss. Judging from the st3de of decoration and the
faet that, with only one exception^), they are not found together
with bowl-formed brooches younger than R. 647 '2) and 648, the
disappearance must have taken piace in the course of the first
half of the 9th centur}', probably as early as the beginning of the
Century. With regard to the Melhus- brooch figured here in a
somewhat reduced size it will easiiy be seen that we have to do
with a specimen in the last stage of development. The fibula has
reached a maximum size (the longest specimen hitherto found, as
far as I know of), vvhile of the birds'-heads, rudimentary remains
of which are still seen at the foot of the Vikestad-brooch R. 638,
there are no traces here. The size and exterior form seem thus
to refer the brooch to the time about A. D 800. The stj'le of
the decoration indicates, however, that the making of the brooch
may be dated rather before than after this point of time, the zoo-
morphic designs showing the characteristics of the style prevailing
during the latter half of the 8th century.^) It is also a significant

Melhusbrooch has the characteristics of the so-called mainland type em-
bracing neariy all the Norwegian specimens, as far as they can be deter-
mined. Of the Gothlandic type with the end of the bow terminating in a
single round disc there is only one specimen preserved in the Museum at
Trondhjem, a small brooch from Stangerhoit, Ytterøen, found together with
the bronze mounting reproduced by Dr. Salin 1. c. fig. 582. This brooch
represents an early stage of development and is the only one of this type
hitherto found in Norvvay.

^) Fragment of a large specimen from F o n n a a s, Rendalen, found together
with two bowl-formed brooches of the t_vpe R. 656. .^.b. 1877, p. 14, No. 77.

-) The type specimen R. 6:^9 from Orre, Klep, greatly resembling the Melhus-
brooch, was found together with two brooches = R. 647.

3) Dr. S a 1 i n's Teutonic style III, according to the researches of this author
prevailing during the 8th century and extending into the 9th. The deco-

J^O. 8] A CELTIC RELIQUARY. 19

faet that the fibula is found in association with tvvo bowl-shaped
brooches of the early form R. 643, tiie making of which must be
attributed to the 8th centuty and certainly before that of the large
fibula.^) I cannot therefore be far mistaken, if I refer the large
fibula to the middle of the latter half of the 8th centur}', viz. about
A. D. 775. It is, hovvever, another ques^ion at what time the
objects vvere deposited in the grave, 'l'his can naturally only be
a malter of conjecture. As vvill be shown below, historical reasons,
hovvevei-, make it probable that the burial has not taken place
before A. D. 800. On the other hånd the earl}^ nature of the
equipment points to a period not far removed. The burial should
therefore most likely be attributed to the first part of the 9th
Century.

The year 793 A. D. is generall^^ regarded as the beginning
of the Viking age, in that 3'ear the church and cloister on the Isle
of Lindisfarne in Northumberland, according to an zAnglo-Saxon
chronicle,-) being ravaged by heathens. Later researches^), however,
have made it probable that even before this time intercourse be-
tween Scandinavia and the British Isles had begun, this certainly
not always of a peaceable nature. Thus Irish annals record raids
undertaken as early as the beginning of the 7th century on the
coast of Iieland and the Hebrides by pagans, who may be as-
sumed to have been Scandinavians from the Shetland Isles, where
Northern men must early have settled. In the time betvveen these
raids and the plundering of the church on Lindisfarne no doubt
smaller predatory excursions not mentioned in any annalistic record
may have taken place."*) Some of the Celtic antiquities found in
Norway may thus have been carried to this country before A. D.

ration of the Melhus brooch belongs to the middle of this st^'le-period. B.

S a 1 i n, Die altgermanische ThierornameiiriU, pp. 27( • ff., SoO. Comp. espe-

cially p. 281.
1) Comp. Ab. 1905, 367 f.

-) Anglo-Saxon Chronicle, ed. T h o r p e, A. \). 19'.i.
^) Cf. A 1 e X. li u g g e, Vesterlandenes Indflydelse paa Nordboernes og særlig

Nordmændenes ydre K'uliur, Levesæt og Samfundsforhold i Vikingetiden,

Chra. 1'X.io, pp. 8, Il f., 307 ff., and the literature cited by this autlu>r.
'•) Sec Alex. Bugge I. c. p. 8.

20 TH. PETERSEN, [1907

793, and consequently that year cannot be used as a general
starting point for fixing the date of graves containing such objects.
As to the reliquary, however, there is no reason to suppose that
it vvas carried off and brought to Norway in this early time. The
raids undertaken as early as the first part of the 7th century be-
long to a period too remote from the date of the biirial, for the
shrine with any degree of probability to be derived from these
expeditions. Nor is it probable that the shrine was carried away in
the interval before A. D. 793 ; for it is quite unlikely that a foray,
in which a reliquary with its contents (an object at that time
certainly of high ecclesiastical and national value) formed part of
the booty, should not have been recorded in any annal or chro-
nicle! Not till the year A. D. 793 have we reliable historical re-
cords of incursions on the coasts of the British Isles by Nor-
wegian Vikings. But in this and the following years we read
of the plundering of a great number of British monasteries and
churches, the relics and ecclesiastical ornaments being a special
object for the rapacity of the pagans.^) 1 think it, therefore, not
unlikely — perhaps I dåre say probable — that the Melhus-reliquary
was carried off and brought to Norway just on one of these
first Viking expeditions. That this at all events has not taken
place la ter than the beginning of the 9th century appears clearly
from the early date of the grave.

The find at Melhus has an historical significance as a direct
evidence that also Vikings from Namdalen Valley took part in the
first Viking expeditions to the Celtic lands in the West. There
is now much which points to the faet that at the beginning of
the Viking age the district of Namdalen occupied a prominent
position among the northern districts of Norway. By systematic
excavations there has been discovered during the last years a
number of graves dating frorn this period, several of them being
of great interest (Bjornes, Fuglem, Skomo, Vold, Melhus). Burial
of unburnt bodies has been the prevailing custom and in most
cases the body has been placed in a boat — in a few cases in a

1) G. s t o r m, Kritiske Bidrag til N'ikingetidens Historie. I. K'ra. 1878, pp. 10 ff.

No. 8] -^ CELTIC RELIQUARY. 21

coffin of stone or wood. The equipment of the women's graves
is characterized by bowl shaped brooches of the oldest type (as
R. 640 and 643), tibulas, numerous beads (in the older graves of
mosaic; in the younger the single-coloured beads predominate),
whalebone piates, a weaver's reed, spindle-whorls etc .The men's
graves contain the usual set of weapons. The archæological ma-
terial is, however, still small, and the finds and observations too
isolated to enable us at present to draw any very definite con-
clusions.

Fit?. 1. The inoLind belure the excavalion. \-ie\ved troin south.

Kig. J. X marks Ihe silo >>( Uie boal ciiJ.

F.«. 4. I

B

4^^-,

V

■^

Fig. 5.

24 cm. lonc.

F.K. o.

I'-ig.

vk. s. 4.

Fig. 9. f

Fig. 10. f

OVERSIGT

OVER

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS

TILVÆKST I 1907

AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 9

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1907

1. 3 skeformede skrabere af.flint. Den ene er meget
lig R. 48, dog noget mindre bøiet. 10 cm. lang, hvoraf over halv-
delen falder paa skaftstykket; bladet 5 cm. bredt. Paa bladets

Fig. 1. Vi- ''i^'- -• 'i-

bagside sidder endnu endel af den naturlige kalkskorpc. Afb. her
som fig. 1, seet fra bagsiden. Den anden har kortcie skaftstykke
og bredere og tyndere blad og jevnere overgang mellem begge par-
tier, 8,5 cm. lang. Afb. som fig. 2. Den trcdie har kun ved den

K. RYGH.

[1907

ene kant en indbøining mellem blad og skaftstykke; paa den anden
side er der en jevn overgang, og kanten er her tilhugget som
skrabereg lige til skaftets ende. Omtr. 9 cm. lang, indtil 6 cm.
bred. Afb. fig. 3. F. paa Tautra, Akerø pgd. i Romsdalen
(Knut T.), i udmarken under bortkjøring af muldjord, liggende i
den tynde lyngjord over fjeldgrunden. Stykkerne laa i en rad paa
en strækning af 1 m. F'indestedet ligger sydvest for de øverste

huse paa øen, omtr. 45
m. over havet i en mod
syd vendende skraaning.
Findestedet ligger et godt
stykke fra det sted paa
øen, hvor der ifjor gjor-
des et større flintfund
(nr. 7933 ff.), hvoriblandt
der ogsaa var nogle skra-
bere. Jfr. nr. 74 ndf.
(8070 ff.).

2. Et „bryne" af
kvartsitskifer, nu 21 cm.
langt, men tydelig af-
brækket i den ene, tyn-
dere ende. Ogsaa f. paa
Tautra, men paa et
andet sted, c. 80 cm. dybt
i en myr (8073).

3. Regelmæssig for-
met, flresidet hein af
skifer, ikke mindre end
46 cm. lang. F. paa Sør-Hegdal paa Otterøen, en alen dybt
i jorden (8074).

4. Et fladt stykke af sandsten, som mulig kan være et-
brudstk. af en slibesten for stensager. F. paa Uglvik i Akerø.
Gave fra hr. gaardbr. Lars A. Uglvik ved hr. sogneprest H. Sax-
lund (8075).

5. Ufuldst. firesidet hein af skifer, f. paa Tautra i Akerø

Fig. 3. l/l.

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 5

mellem de nedrammede stolper, som omtales i Zieglers og Saxlunds
indberetning i Vidsk. S. Skr. 1906 no. 6, s. 4 (8078).

6. Et par prøver af gjennembrændte, morkne stene, som
dækkede bunden i en skaalformet grube, sandsynlig en ildstedgrube
fra stenalderen, paa Tautra i Akerø, tilligemed prøve af kul fra
samme grube. Se samme indb. s. 6 (8079).

7. Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider,
omtr. 3,5 cm. i tverm. Har paa den ene side 3 indridsede con-
centriske ringe. F. paa Opstad paa Otterøen i Akerø (8083).

8. Stk. af et „bryne" af kvartsitski fer, afbrækket, hvor
det har været smekrest. F. paa øverstedal i Vestnes (8084).

9. Et bryne af kvartsit, omtr. firesidet og glatslidt paa
3 sider, udentvivl afbrækket. F. paa Villa i Vestnes ved op-
br^'dning af resterne af en haug, hvori der for endel aar siden skal
være fundet endel „broncesager" ^8085). Nr. 7 — 9 er indsendte
gjennem hr. lærer H. Rypdal.

10. Et meget langt „brj^ne", af en grov skiferart, 51 cm.
langt, firesidet og smalest paa midten. Tiltager i tverm., især i
bredde, mod begge ender, hvorefter det igjen }'derst har tilspids-
ninger. Det er at merke, at den ene endes bredere side staar
vertikalt mod den andens, hvilken eiendommelighed ogsaa findes
ved et andet lignende stykke i samlingen, F. for længe siden i en
myr paa Ræstad paa Otterøen i Akerø (8095).

11. Tverøkse af jern, 19 cm. lang. F. ved udvidelsen af
Akerø kirkegaard. Gave fra hr. sogneprest H. Saxlund (8096).

12. Duppeformet eller pæreformet redskab af en temmelig
blød stenart med et hul gjennem den spidsere ende. I hullets
kanter er slidm.erker som efter traade. 1 1 cm. lang. Maaske en
vævsten (eller fiskesænke?). F. paa Hem re (østre øvre) i ø.
Stjørdalen under gravning paa gaardspladsen (8098).

13. Tildannet stykke af skifer med kvadratisk tversnit og
fint afslebne flader. 1 cm. i tverm. ved den ene ende og jevnt
aftagende i tykkelse mod den anden, hvor det er afbrækket. Det
har maaske der havt et hul og kan være at opfatte som et
hængesmykke. Nu 6 cm. langt. F. paa samme plads som frg.
nr. (8099).

6 K- RYGH. [1907

14. Slibesten af meget haard stenart, udentvivl brugt til
slibning af stenredsi<aber, af rhombisk tversnit, 17 cm. lang, indtil
4 cm. i tverm. 3 sider er ganske glatslidte. F. i haven østenom
hovedbygningen paa samme gaard Hem re (8100).

15. Brudstk. af en slibesten for s ten s ager, med to
slibeflader, hvoraf den ene er noget hul. — 3 til brj-ner brugte
stene, hvoraf ialfald to synes at have været brugte til jernredskaber.
F. paa samme gaard Hemre i en helding paa nordsiden af husene
paa omtr. samme sted, hvor der for et par aar siden blev fundet
en økse af sten og en slibesten (nr. 7446 f.). Overalt omkring
husene støder man paa kul og kulblandet jord, hvilket dog kan
hidrøre fra en større brand i senere tid. Sammen med disse sager
fandtes ogsaa og indbragtes 4 smaa, overordentlig regelmæssige rund-
agtige eller ægformede stene, vistnok naturlige rullestene (8101 f.).

16. Hammer af sten af oval form, omtr. som S. Aliiller
nr. 120, af meget haard stenart, 8,5 X 6,5 X 5 cm. i tverm. Hullet
er boret lige meget fra begge sider. Skal være f. paa Eggan i
Leinstranden (8121).

17. Kugle af brændt ler, af alm. form med hul. Skal være
f. paa samme gaard (8122).

18. økse af sten med skafthul af typen R. 32. Bagsiden
omtr. flad, forsiden noget hvælvet med rygning efter midten nedenfor
hullet. Kun eggpartiet slebet, ellers alle flader kun tiljevnede ; eggen
buet. 11 cm. lang. F. paa Bartnes i Beitstaden nede i lien
mod Beitstadsundet, medens en tidligere fra samme gaard indkom-
met skafthuløkse (nr. 7740) blev funden ovenfor gaarden (8126).

19. Kugle af brændt ler med gjennemgaaende hul. F. paa
samme gaard Bartnes i en gammel hustomt ovenfor gaarden
(8127).

20. økseblad af jern, nærmest ligt R. 553, afbrækket i
skafthullet under optagningen. F. paa samme gaard og sted som
frg. nr. (8128). Nr. 19 og 20 er gaver fra hr. Janus Bartnes ved
hr. Lars Vaggen.

21. En sænkesten af usædvanlig form. Tvert afskaaren
i begge ender, med 5-sidet tversnit, idet to sider danner som en
møning eller gavl. Har to indhakkede, krydsende furer efter længden

No. 9]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907.

Og en tredie tvert over midten. 10 cm. lang. F. i en naturlig
stenrøs paa Vadaneset under Vada i Beitstaden. Gave fra
hr. postaabner Karl Larsen (8129).

22. Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider.
Er kommen fra et sted paa Stjørdalshalsen (8133).

23. Yngre jernalders fund fra Melhus i Overhallen:

a. Utuldst. tveegget s ver d af jern; det bevarede er nedre
hjalt og et 35 cm. langt stykke af klingen. Hjaltet er ret og tykt,
9 cm. langt, klingen oventil 6 cm. bred. Rester af træslire (8139).

b. Skjoldbule
af jern, ualmindelig
smekker og høi og
derfor med meget
brat opgaaende væg-
ge, svag indknibning
ovenfor bremmen, 1 1
cm. høi, 13 cm. i
tverm. nedentil, men
selve aabningen kun
9 cm. Afb. fig. 4
(8140).

c. økseblad
af jern af skj eg-
økseform, jfr. R. 559, f'g- 4.
brækket i skafthullet. Med fastrustede levninger af lintøi (8141).

d. Kort enegget sverd af jern, jfr. R. 500. Odden er nu
afbrækket, men af eggens krumning kan det sluttes ikke at have
været mere end omtr. 35 cm. langt, hvoraf 9 — 10 cm. kommer
paa tangen. Klingen har oventil været over 4 cm. bred. Tvert
over klingen er der oventil et ophøiet baand, maaske en fastrustet
levning af et mundblik. Levninger af en træslire (8142).

e. En tyk ten af jern, afbrækket i den ene og mulig ogsaa
noget i den anden, med omgaaende ophøiede baand ved enderne.
Nu 19 cm. lang. Kan have været haandtag af et eller andet
redskab (8143).

f. Et lidet skrin af træ med bcslaii af bronce. med laag

K. RYGH.

[1907

som et høimønet hustag med skraat afskaarne gavle. Det er
øiensynlig et relikvieskrin af irsk arbeide. Det har megen lighed
med det hos Worsaae, Nord. Olds. fig. 524, afbildede, som ogsaa
er kommet fra Norge. Et tredie af samme hovedform er afb.
hos Anderson, Scotland in early Christ. Times I s. 249 fig. 93.
Paa vort eksemplar er broncebelægget, som her er ganske glat,
kun nogenlunde bevaret paa forsiden af æsken og laaget; af de
øvrige siders belæg er kun nogle kantbeslag og hængsler bevarede.
Til forsidens broncebelæg har været fæstet 3 medailloner af (efter
udseende at dømme) bly eller tin. Af disse er dog kun den øverste,
paa laaget anbragte, helt bevaret ; den har en lignende triskeleformet
ophøiet figur som paa det hos Worsaae afb. eksemplar, men dog
afvigende i detailler. I den ene af de to nedre medailloner er kun
rester af en ligedan orneret plade bevaret, men i den tredie kun
rammen, hvori den har været indfattet. Alle sammenstødende
kanter, saavel af væggene som af laaget er dækkede af bronce-
beslag, som er bøiede som halvcylindere, det, som dækker mønen
af større tversnit end de øvrige; det sidste omslutter gavlfigurer
af bronce, endende i en volut, hvoraf den ene er bevaret. Det,
som følger laagéts nederkant paa bagsiden, omslutter en ten af
jern, hvorom hængslerne har dreiet sig. Ogsaa af disse beslag er
kun endel bevarede. Æsken har været forsynet med en bærerem
af læder, hvoraf endel er levnet. Denne har været fæstet i be-
slag, anbragte paa gavlvæggene, hvoraf ogsaa kun det ene sæt er
bevaret. Dette bestaar af en tyk, profileret plade af bronce, som
er fæstet til gavlvæggen med 3 broncenagler, og som er inddelt i
3 felter, fyldte med brunviolet email, hvoraf det ene i midten har
et dambretmønster i gult og sort. Med et gjænge, som bevæges
om en broncestift, slutter sig dertil et aflangt stykke, ligeledes af
tykt bronce, som ender i en ring, og hvis bagside danner en for-
dybet ramme til optagelse af læderremmen. Dette stykkes forside
har to større og tre mindre felter fyldte med email, tildels med
smaa dambretmønstre. Ringen har tjent til ved hjælp af en smal
strimmel af læder yderligere at fæste bæreremmen. Nogle gjen-
staaende nagler er levninger af et tilsvarende beslag paa den anden
gavlvæg (8144).

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 9

g. En større del af en af de alm. plader af hval ben.
Kun nedentil har man delvis den oprindelige, ret afskaarne kant
bevaret; i den modsatte ende er der tegn til, at der har været
dybe, buede nedskjæringer. Nær den nedre kant sees paa den
glatte side en gruppe af concentriske dobbeltcirkler om punkter,
og nogle lignende ved den ene sidekant, hvor kun lidet er bort-
tæret af den oprindelige kant. Stykket er nu 24 X 16 cm. i største
tvermaal (8145).

h. Et brudstk. udentvivl af en vævsked af hvalben, 20
cm. langt (8146).

i. Et paa begge sider afflaget haandtenshjul af brændt
ler; kan skjønnes at have været hvælvet paa den ene side (8249).

k. 2 større samlinger af klinksøm af jern, den ene anta-
gelig af en i haugen nedsat baad, med fastrustede stykker af træ,
den anden fundet med brændte ben paa et andet sted i haugen
(8247).

1. Endel stkr. af jern: en stift, maaske af en syl, 6 cm.
lang, den øvre del tildels bedækket med træ, en ring, dannet af
en snoet ten, 3 cm. i tverm., samt nogle brudstkr. (8248).

m. Nogle spildrer af træ. Den ene viser aftryk af en af
medaillonerne paa relikvieæsken og kan derfor sluttes at være del
af et skrin, hvori dette har været nedlagt ; et andet stykke viser
ogsaa et ringformet indtryk (8250).

Dette fund er gjort i den store haug paa Melhus i Over-
hallen, hvori der i 1902 blev gjort et større fund af en stor
bøileformet spænde og nogle broncebeslag i irsk stil, et par tynd-
skallede ovale spænder, en stor samling perler m. m. samt en
spydspids og en saks af jern. Af de meddelte oplysninger lige-
som af gjenstandenes egen beskaffenhed er det klart, at begge
fund indeholder dele af udstyret af en mandsgrav og en kvinde-
grav, som har ligget tæt sammen. Til mandsgraven har af det
første fund hørt spydspidsen og mulig saksen (jfr. det store fund
fra nabogaarden Vold i 1873 med den store saks i en mandsgrav)
og den største del af det sidste, til kvindegraven de øvrige gjen
stande i det ældre fund samt g og h og sandsynlig f af det sidste.
Noget senere blev der foretaget en eftergravning i haugen af hr.

10 K. RYGH. [1907

cand. mag. Th. Petersen, hvorved denne opfatning af gravene be-
styrkedes, og hvorved yderligere stykkerne k — m blev fundne.
Derom henvises til hr. Petersens i denne aargang af skrifterne
meddelte beretning. Fundet tilhører den ældste del af vikingetiden,
sandsynlig tiden omkring 800 e. Chr.

24. Midtstykket af en større pilespids af graa skifer med
midtryg paa begge sider. — Nogle stykker af skifer, som udentvivl
er emner til knive. Et tilhugget stk. af rødbrun skifer har saadan
form, at det kun behøver slibning for at blive til en kniv som R.
56. Et stk. af blaagraa og et andet af grøngraa skifer har ogsaa
dels ved tilhugning, dels som det synes ved afskavning faaet form
af knive med udprægede skaftstykker, som kun mangler slibning. —
En liden økse af skifer med lysgraa, sterkt forvitret overflade.
Det er en tverøkse af en m.ed R. 14 beslægtet form, men med
hulslibning og noget uregelmæssig, idet den er tykkere til den ene
side end til den anden. Eggslibningen naar op til over halvdelen
af længden, eggen noget buet. 6 cm. lang, 3,8 cm. bred ved
eggen. — 2 stkr. flint med særskilt tilhuggen, buet skraberegg.
En samling af flintstykker, det meste affaldsskjerver eller smaa
kjerner. Et stykke har en skarp spalteegg til den ene side, et
kan være en skjevegget pilespids og et tredie en flekkekniv. Ind-
bragt til forskjellige tider som fundet paa den bekjendte boplads
paa Bølestrand i Fiatanger, som sædvanlig f. under lyng-
torven ved brydning af nyland. 1 det underliggende gruslag gjøres
der aldrig fund, f. eks. under grøftegravning (8151 ff. 8327 ff.).

25. Liden kastespydspids af jern af ældre jernalders
form, kun ufuldstændig bevaret. Bladet har en skarp ryg efter
midten paa begge sider. F. under pløining paa Lade i S trin-
den (8158).

26. Halvkugleformet stykke af lys grøtsten, lOcm. itverm.
ved basis. Jevnt tildannet overflade og fladt afskaaret paa under-
siden. Nær den nedre rand er der en omgaaende bred fure. Be-
stemmelse ukjendt. F. ved grøftegravning 2 alen dybt paa Lausnes
i Fiatanger. Gave fra hr. handelsmand Trygve Richter (8164).

27. Den ene halvdel af en efter længden kløvet oval klump
af flint. F. i en stenrøs paa Tautra i Romsdalen (8165).

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. H

28. Flintk jerne med gamle spalteflader, nu overalt be-
dækket med kalkskorpe. En mindre lignende med nogle .spalte-
flader, som ogsaa nu er forvitrede. F. i jorden paa et andet sted,
men paa samme gaard paa Tautra (8166).

29. To smaa stykker af sortagtig flint; paa begge er en at
kanterne fint tilhuggen som skraberegg. F. i en bergkløft paa
samme gaard paa Tautra (8167). Nr. 27 — 29 er indsendte ved
hr. sogneprest H. Saxlund.

30. Oval skaalformet spænde af bronce med dobbelt
plade af typen R. 652. I en af de fordybede gange sees en lev-
ning af indlagt tvunden sølvtraad. Dobbelt charnier med jernrust
af naalen. Vævspyd af jern som R. 440. Nu ufuldst., af falen
kun levnet en stump paa 6 cm., og et stykke af odden afbrækket.
Falen har dannet en svag vinkel med bladet. Stykket er nu 70
cm. langt, bladet nedentil 3 cm. bredt med en r3'g efter midten.
Det er sterkt bøiet, hvilket maa være skeet før nedlægningen. Til
falen er fastrustet en stump af en kj æde af bronce, flettet af
3 eller 4 traade, som ikke kan have hørt til dette redskab. — Fladt
baand af jern, 1 — 1,5 cm. bredt, afbrækket i begge ender, omtr.
68 cm. langt, nu sterkt bøiet. Det er udentvivl et skaft af en
stegepande eller et kogekar, jfr. R. 430 og 431. — Afbrukket
stykke af et lignende skaft, tilspidset i den ene ende, hvor det er
helt, afbrækket i den anden, nu 33 cm. langt, over den største
del 2 cm. bredt. Ogsaa dette er sammenbøiet. Dette fund gjordes
vaaren 1907 paa Rypdal i Tresfjorden i Vestnes under jord-
arbeide i en over 15 m. lang, 10 m. bred og 1,5 m. høi haug;
sagerne laa omtr. 1 m. d\'bt. Der er her et jordstykke, som kaldes
Rypdalstuerne, hvor der er en stor samling af haugcr, udelukkende
dannet af sand og muld. De fleste bærer merke af at være under-
søgte ; dog er nogle af de mindre endnu urørte. Her skal for lang
tid siden være gjort fund af et økseblad og flere stykker af jern
og paa et andet sted af et sverd med levninger af en slire. Det
er formodentlig den samme strækning, som i Bendixens indberet-
ning i Aarsb. 1878 s. 66 kaldes Dyftingsmoen (jfr. Aarsb. 1877
s. 214). Fundet sees at være af en kvindegrav fra vikingetiden.
Jernsagernc har alle stcrk glødeskal af baalet og er blevne sam-

12 !<• RYGH. [1907

menbøiede før nedlægningen. Vævspyd af dette slags er temmelig
sjeldne nordenfjelds. Fundets bevaring og indsendelse skyldes hr.
lærer Hans Rypdal (8169 ff.).

31. En samling af smaa stykker flint (omtr. 80 stkr.), deraf
nogle faa tydelig særlig tildannede; saaledes har et aflangt, tyndt
stykke en særskilt tildannet skraberegg. — 3 pladeformede stykker
af sandsten, som øiensynlig er brudstkr. af slibestene, efter
farven sandsynligvis af tre forskjellige. F. paa Sør-Hegdal paa
Otterøen i Akerø paa samme sted som det i 1906 indkomne fund
af en liden økse og en kniv af skifer (nr. 7991 f.). Om findestedet
meddeler hr. lærer H. Rypdal, som selv har opsamlet stykkerne :
„Det er en svagt skraanende flade, omtr. 200 m. fra sjøen og
15 — 20 m. høiere end denne. Jorden er her tør, men lige ved
ligger en blød myr. Muljorden er bortkjørt i en vidde af omtr.
Vs maal. Her bestaar bunden nu af sand og smaasten. Mellem
smaastenene er flintstykkerne opsamlede". Her maa der saaledes
udentvivl foreligge en boplads fra stenalderen (8173 f.).

32. 3 klumper af flint med gamle spalteflader, som paa to
af dem er dækkede med ny kalkskorpe. F. paa Tautra i Roms-
dalen, 8—10 m. fra de tre skrabere nr. 8070 ff. (8175).

33. Haandtenshj ul af sten, noget beskadiget; har anta-
gelig været fladt paa begge sider. F. paa samme brug paa Tautra,
men paa et andet sted under pløining i en myr (8176).

34. Noget uregelmæssig formet sten med et gjennemgaaende
hul ved det ene hjørne. F. i den samme myr som frg. nr. (8177).

35. Et par bryn er af haard skifer. F. paa samme brug
paa Tautra (8178).

Nr. 32 — 35 er ogsaa indsendte gjennem hr. lærer H. Rj'pdal.

36. Alter di sk af kobber med tyk, ægte forgyldning, som
nu delvis er afslidt. 11,5 cm. i tverm. Mellem den brede rand og
det grundt fordybede midtparti er en smal, ophøjet kant. Af orna-
menter findes kun paa randen et kors (Maltheserkors) inden en
dobbeltring. Formodentlig fra den tidligere middelalder. Den er
antagelig fra Helgeland; men der er ellers ingen sikre oplys-
ninger om, hvorfra den skriver sig (8180).

37. Fingerring af bronce, ganske smal og tynd paa den

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 13

ene side, men bredere, med en fure efter midten paa den anden.
Her er der fæstet paa den en sexbladet rose af bronce, I dennes
midte er indfældt en facetteret sleben, hvid glasflus og rundt om
denne 6 smaa af blaat glas. F. paa Sand (bruget Aunet) i V'ær-
dalen i det samme lille jordstykke, hvori der er fundet en mængde
mynter, som maa være nedlagte omtr. 1020 — 1030, og under gan-
ske lignende forhold som disse. Det er dog vel tvivlsomt, om den
kan være fra samme tid (8184).

38. Økse af sten uden skafthul, omtr. 17 cm. lang. Den har
rundagtigt tversnit, største tverm. ved midten 5X6 cm. Eggslib-
ningen mere hvælvet paa den ene side end paa den anden. Eggen,
som nu er endel afstødt, har været temmelig buet. F. paa Baret
i Agdenes paa et sted paa høiden nordvest for gaarden, hvor
vinden har revet af lyngtorven og blæst bort den fine sand, og
hvor bunden nu er bedækket med stene, som har ligget under
torven. Noget ovenfor, øverst paa heien, er der flere smaa aflange
hauger, hvoraf nogle sees at være gjennemgravne, de samme, som
er omtalte af Undset i Aarsb. 1875 s. 12 (8185).

39. Knap af bronce, dannet af en temmelig t3'k, glat og
flad plade med nedbøiede kanter, 2,6 cm. i tverm. Paa undersiden
staar der frem en lodret plade af bronce, 1 cm. høi, gjennemboret
med et vidt hul, øiensynlig støbt i ét med det øvrige. Saavel
oversiden som hempem er dækket med blank ædel ir. Alderen
er vanskelig sikkert at bestemme; men stykket skriver sig i hvert
tald ikke fra nyere tid. F. paa den samme plads paa Baret i
Agdenes som frg. nr. (8187).

40. Tykt, pladeformet stykke kvarts, 8 cm. i tverrn. Paa
den ene side er indboret et hul, 2,5 cm. dybt, oventil 3,5, i bun-
den knap 1 cm. i tverm. Paa den anden side har været et lig-
nende hul; men her er stenen brækket tvert over hullet. Stykket
kan skjønnes at have tjent som underlag under en kvernkarl, hvis
tap har boret hullene. Det maa have været indfældt i en træstok
paa samme maade som de stykker af jern eller malm, som har
været brugt i samme øiemed i nyere tid. Det er fundet i Ter-
ningelven i Agdenes et stykke nedenfor en fos, hvori der
ogsaa nu er kvernbrug. Gave fra fru Gossé (8188).

14 K. RYGH. [1907

41. Spydspids af graa skifer med hvidlige flammer, af
typen R. 86. Den mangler et ubetydeligt stykke i odden, men er
forøvrigt fuldstændig. Har udpræget midtryg, som er noget af-
fladet over tangen. Agnorerne staar meget skjevt i forhold til
hinanden. Eggkanterne sterkt buede, saa at bladets største bredde,
3,7 cm., ligger et godt stykke ovenfor agnorerne. Nu 13,5 cm.
lang. Velformet og godt arbeidet. F. paa Hegg i Agdenes
(brugsnr. 7, Sivert H.) under torvskurd, 1,5 m. dybt ovenpaa
undergrunden. I den øvre del af myren findes rødder af furu,
dybere nede af løvtræ. Paa et andet brug af samme gaard, men
ikke langt herfra, er tidligere fundet en kniv af skifer (nr. 3222)
og en spydspids af flint (nr, 1915), et stykke fra hinanden (8189).

42. Tveegget sverd af jern fra vikingetiden. Af klingen,
som oventil er 6 cm. bred, er nu kun 40 cm. bevaret. Levninger
af slire af træ. Nedre hjalt er 12,5 cm. langt, kort øvre hjalt med
afrundet knap. Paa hj alterne er rester af belæg af sølv. F. ne-
derst paa Ladehammeren i Strinden under bergsprængning,
udentvivl i levninger af en haug. Arbeiderne meddelte ogsaa at
have iagttaget kul og sort jord paa stedet. Gave fra hr. redaktør
H. Løken (8190).

43. Forskjellige brudstkr. af gjenstande, hvoraf enkelte maa-
ske kan skrive sig fra middelalderen, fundne ved udgravning af
en hustomt i Olaf Tryggvesøns g. i Trondhjem : Et stykke af en
plade af grøtsten, sandsynlig af en ovn eller kamin. Stk. af et
bryne af haard skifer. Del af en vid skaal af krustøi, indvendig
glasseret, med aarstallet 1758 i bunden. Ufuldst. gryde af jern-
malm med 3 fødder (8195).

44. Perle af mosaikglas, affladet i begge ender, vel 1,5
cm. høi, 2,2 cm. i tverm. Bundfarven er grønvatret gul, med rader
af rent gule firkanter, omgivne af en fin rød linje og en krands af
blaa og hvide tverstriber, som gaar over til stribede baand ind
mod hullet. Tilhører antagelig en ældre del af jernalderen. F. paa
Maurhaugen i Opdal paa Opdalsskogen nær Lille Stavaaen og
nogle hundrede alen fra det sted, hvor det store broncealders fund
gjordes. Fundet gjordes under brydning af nyland under en liden
flad helle. Finderen erindrede at have iagttaget kul og stykker af

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 15

ben under arbeidet, men kunde ikke bestemt sige, om netop paa
dette sted (8198).

45. Slibesten for sten sager af kvart sit, omtr. firesidet,
23 cm. lang. Sterkt slidt paa 3 sider, paa den fjerde kun ganske
svagt; paa en side er slibefladen konkav, paa de to andre (sma-
lere) sterkt konveks. Tvermaalet paa midten omtr. 7X6 cm.,
ved enden 8,5 X 6,5 cm. F. under brydning af nyland c. 40 cm.
dybt i indmarken paa Morsund paa vestsiden af Harøen, Sandø
sogn i Akerø. Indbragt gjennem hr. sogneprest H. Saxlund (8199).

46. Økseblad af jern, mellem R. 555 og 558. 17,5 cm.
langt til eggens ydre hjørne, 11,5 cm. bredt i eggen, som skraaner
sterkt op indad. Fremspring paa begge sider af skafthullet. F. i
en stenhaug paa øvre Skjelvan, Hustad sogn i Inderøen. I en
anden lignende haug var der ogsaa fundet et økseblad af samme
form, men mere forrustet og ikke opbevaret. I begge hauger var
disse økser eneste fund ; heller ikke jernrust eller noget andet usæd-
vanligt havde manden forøvrigt iagttaget. Paa gaardens grund er
der desuden nogle større røser, den ene nær ved skolehuset (8200).

47. En enkelt klinksøm af jern med en firkantet og en
rund nitplade og omtr. 3 cm. lang stamme. Eneste fund i en
liden, vistnok tidligere adskillig afført haug af jord og sten paa
østre Todnes i Sparbuen ved den vei, som fører ned til sjøen.
Stykket ^ fandtes paa bunden under stenene. Forøvrigt iagttoges
kun endel kul. Baade ovenfor og nedenfor i lien har der været
grave fra broncealderen (8201).

48. Hammer af sten af formen R. 46. Noget oval, 9 X
7,5 cm. i tverm., indtil 3,5 cm. tyk. Hullet er boret fra begge
sider, 1,5 cm. i tverm. paa midten, over dobbelt saa vidt i mun-
dingerne. Bærer spor af slid i enderne. F. under pløining paa
en part af A a i- e m m c n i Le n s v i k e n, Stadsbygden pgd., et stykke
oppe i elvcdalen. Samtidig indbragtes nogle stene, som af finderen
antoges at være tildannede redskaber, men som utvivlsomt er
naturdannelser. En enkelt, som er omtr. kuglerund, kan dog have
været brugt som redskab (8202).

49. To sko eller sandaler af tykt skind. Saaler og over-
stykke er gjorte af samme slags skind og er ikke bestemt adskilte.

16_ K. RYGH. [1907

De er nu over 20 cm. lange, men er aabenbart nu meget ind-
skrumpede og sammentrukne, fortil stumpt tilspidsede. De har to
sømme efter længden; skindet er helt igjennem dobbelt lagt. De
er forsynet med trækremme, som gaar gjennem lisser, som er tæt
udskaarne i skindet rundt omkring aabningen; disse har været
knyttede foran. Fundet er gjort i en myr paa Tautra i Roms-
dalen, lige nord for Knut Tautras vaaningshus, i en dj/bde af
0,75 m. og i en indbyrdes afstand af 0,80 m. De er ret vel be-
varede og har ladet sig tilfredsstillende præparere. Om deres alder
tør jeg ikke udtale nogen bestemt mening; men de kan udentvivl
være meget gamle (8203).

50. Fingerring af guld. Den veier 14 gr. og har en
guldgehalt af omtr. 20 karat. Omtr. 2,5 cm. i tverm. og 1 cm.
bred. Den har 4 ophøiede omgaaende ribber, hvoraf de yderste
er afrundede, men de to midterste har en mere skarp overkant,
som dog er kløvet i to ved en grund fure. I bunden af hver af
de 3 dybe furer er der en ganske lav, skarp ophøiet ribbe. Paa
de skraa sider af de to større midtribber er der anbragt en tæt
række dobbelte halvbuer, altsaa 4 saadanne rækker. Sælgeren,
som har opbevaret den i længere tid, angiver at have fundet den
paa Huseby paa Tomma, Nesne pgd. i Helgeland, ikke langt
fra stranden i nogen dybde i jorden. Den kan antages at skrive
sig fra det 4de aarh. e. Chr. (8207).

51. Pilespids af sort skifer (afb. i hosstaaende
fig. 5), nærmest af formen R. 86, men ualmindelig liden,
kun 4 cm. lang med største bredde et stykke ovenfor
agnorerne 1,4 cm. Agnorerne staar som saa ofte skjevt
ligeoverfor hinanden, og tangen er ogsaa bagtil afsluttet
i en skjev linje. Paa den ene side hvælvet, paa den
anden flad efter midten. Af den ene agnor mangler
spidsen. Saa smaa skiferspidser kjendes ikke før fra
enkelt fund; men der forekommer nogle endnu mindre
i bopladsfundene paa Bøleseter i Fiatanger (nr. 3868
og 3960). F. paa Uglvik paa Otterøen i Akerø
(Lars Knutsen), V2 ^l<2n dybt i grusjord paa en „rein" (lav jord-

No. 9J OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 17

ryg). Gruslaget var ^j^—^U alen dybt; under dette var lere. I
nærheden er fundet myrpæle (8208).

52. Spydspids af blaagraa skifer, hvis bagerste del mangler,
af typen R. 86. Den har rygning efter midten. Det kan sees, at
den har havt agnorer og tange, ned mod hvilken ryg-
ningen er affladet. Nu 15, v5 cm. lang, nedentil vel 4 cm.
bred. F. paa Bergset i Bud (Ingebrikt Johansen), c.
60 cm. dybt under brydning af ager (8210).

53. Hein af violetgraa skifer med bærehul i den
ene ende, jfr. R. 425. I den anden ende mangler et
ubetydeligt stykke. Nu 11 cm. lang, indtil 1,3 cm. i
tverm. Fint tildannet, ubetydeligt slidt. F. paa Sandø
i Akerø (Knut Jonassen) under pløining i en dybde af
omtr. 40 cm. (8211).

54. Søm gi at ter af glas, af form og størrelse
som R. 446. F. paa Sandø i Akerø paa samme
gaard som frg. nr. under jordarbeide (8212).

Nr. 51 — 54 er indbragte ved hr. sogneprest H.
Saxlund.

55. Spydspids af flint af ualmindelig størrelse
og af form som Muller 161, jfr. Nord. Fortidsm. pi.
XXIII. Afb. her som fig. 6. Den er brukket omtr. ved
midten, er i fuld længde 36 cm. lang, største bredde
noget foran midten 4 cm., knap 1 cm. tyk. Den er
meget smukt tilhuggen med parallele smaa hug og
eggene yderligere tilhakkede med finere hug, som dog
synes noget afslidte i den nederste del, maaske som
følge af skjeftingen. Flinten er gjennemsigtig brunlig
graa med hvide flammer. F. paa øen Mien i Akerø
i øens fælles udmark. Om fundet meddeler finderen,
at den stod med den butte ende op af en tue, hvorfra Fig. 6. i 3.
der antagelig er kjørt muld i tidens løb. Tuen bestod

af sand og muld uden sten. Spidsen stod paa skraa i jorden, var
allerede ved fundet brukket, men brudfladerne stødte sammen. Den
er maaske bleven brækket under den tidligere bortkjørsel af muld.
Ved bruddet er desværre ogsaa to stykker af den ene brudflade

18

K. RYGH.

[1907

faldne af, saa at stykkerne ikke lader sig lime sammen. Indbragt
ved hr. sogneprest H. Saxlund (8215).

56. Haandtenshj ul af grøtsten, fladt paa begge sider,
noget beskadiget. F. paa „øen" ved Trondhjem (8216).

57. Øse formet kar af grøtsten med ret udstaaende
haandtag. Ikke fuldstændig afglattet indvendig og nu noget be-
skadiget. Mulig fra MA. F. under kloakgravning i den nedre del
af Munkegaden (8217).

58. 2 perler af rødbrun glasmasse, den ene lav tønde-
formet, den anden cylinderformet, men noget afbrækket. F. paa
pladsen Flaaøien under Flaa i Øksendalen paa samme sted
som en tidligere indkommet samling af perler, nr. 7531, og er
udentvivl at opfatte som en del af det samme fund. Dette blev
gjort i en samling af stene, som sandsynlig er levning af en grav-
røs (8218).

59. Cylinderformet perle af mørkblaa glasmasse, 2 cm.
lang. Den har 3 omgaaende zigzagbaand af hvidt glas og mellem
disse 2 retlinjede baand af rød masse. F. paa samme plads som
frg. nr., men paa en anden side af husene; skriver sig ogsaa sand-
synlig fra en af de flere røser, som har ligget her (8219).

60. Smaa brudstkr. af en spand-
formet urne af en med fliser blandet
lermasse. Ornamenterne synes udeluk-
kende at bestaa af vekslende firkanter
med horizontale og lodrette furer. —
Smaa brudstkr. af jern, deriblandt af
søm, som dog ikke har været baadsøm.
"t". paa den samme plads Flaaøien,
vestenfor husene i en oprodet stenrøs
(8220).

61. Hængesmykke afgraa ski-
fer. Afb. her fra to sider som fig. 7 a
og b. Det har kvadratisk tversnit, er F'g- "? a. Fig. 7 b.
tvert afskaaret i enderne og har lidt ind- '^' '^'
buede sider. Denne indbuning kan paa grund af sin regelmæssig-
hed ikke være fremkommet ved slid (ved brug som bryne), men

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 19

maa høre med til den oprindelige tildannelse. I den øvre ende er
paa hver side indskaaret en fordybet trekant med spidsen vendende
nedad. Gjennem spidserne af disse trekanter er i den ene retning
boret et gjennemgaaende bærehul. En lignende boring synes og-
saa at være paabegyndt i den anden retning, idet der er smaa
gruber i trekantens spids. Stykket er 5,3 cm. langt, 1,1 — 1,3 cm.
i tverm. F. i jorden paa Mo i Øksendalen, oppe paa høisletten
nær kanten af den bakke, som fører ned til Opdøl (8222).

62. Endel brudsikr. af en kjedel af grøtsten, som har
ladet sig sætte sammen, uden at den dog derved paa nogen maade
bliver fuldstændig. F. i en liden haug paa den 'ovenfor nævnte
gaard Mo. Der har her paa en slette været mange saadanne smaa
hauger (8223).

63. Pilespids af graa skifer af typen R. 88 (afb. fig. 8),
dog forskjellig ved, at agnorerne er omtr. ret indskaarne. 7 cm.
lang, deraf 1,7 cm. paa tangen. — Et redskab af brunrød skifer,
som vel nærmest maa opfattes som en tveegget kniv (afb. fig. 9).
Det er 16,5 cm. langt, indsmalnende til den ene ende, hvor det er
1 ,7 cm. bredt, medens dets største bredde er 4,2 cm. Det er fladt
etter midten med eggslibning til begge sider. 3,5 cm. fra den
smalere ende er det gjennemboret med et hul, som er boret fra
begge sider, dog noget mere fra den ene. I denne ende er begge
eggkanter tvert afslebne indtil lidt ovenfor hullet. Deraf kan ogsaa
sluttes, at stykket har været skjeftet med denne ende, og at hullet
har været bestemt til at støtte skjeftningen. Den bredere ende er
lidt tiisleben fra siderne, men tversleben i kanten, saa at den ikke
danner nogen egentlig egg. Det synes rimeligt, at stykket engang
er blevet afbrækket her, og derefter er blevet afpudset ved tilslib-
ning. Stykket er ogsaa merkeligt i den henseende, at det og den
nedenfor nævnte skiferkniv fra den nærliggende gaard Hegge er de
eneste eksempler, som kjendcs, paa redskaber af brunrød skifer
fra det indre af Trøndelagen, hvor det ikke er bekjendt, at denne
art skifer forekommer. — Disse to stykker er f. ved brydning af
nyland paa nedre Fiø an, .Skatval sogn i Stjørdalen, i en bakke
nedenfor den vei, der paa skraa efter lien gaar fra Alstad til Fløan.
\)q fandtes under det opbrudte torvlag, ikke sammen, men en 80

K. RYGH.

[1907

Fig. 8. Vi-

m. fra hinanden, kniven nærmere veien,
spidsen længere nede i bakken. Over
hele strøget fandtes lidt kuljord, vist-
nok levning af en gammel svedje-
brand. Gave fra hr. gaardbr. Johan
Fløan (8224 f.).

64. Ufuldst spydspids eller
dolk af flint. Det bevarede udgjør
halvdelen eller maaske noget mindre
og utvivlsomt den bagre del. Egg-
kanterne er særskilt tilknakkede, men
adskillig afslidte. Nu 14 cm. lang,
ved bruddet 5 cm. bred. — Ufuldst.
spydspids eller dolk af flint, af-
brækket i begge ender. Noksaa vel
arbeidet, kanterne tilknakkede ved sær-
skilte parallele hug. Eggene svagt
krummede. Stykket er 12,5 cm. langt,
indtil 5 cm. bredt ; det udgjør neppe
fuldt halvparten af det hele. Begge

Fig. 9. 1,',.

]S[0. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 21

Stykker er f. paa Kolstadhaugen paa Byaasen i Leinstran-
den. Det ene fandtes i en potetesager, som ligger i en brat bakke
under en med løvskov bevokset knaus, den anden i en dynge af
agersten, som af gaardens folk antoges at være opsamlet fra samme
ager. Stedet ligger ganske nær ved den gamle hovedvei over
Byaasen til Guldalen (8227 f.).

65. 2 sænkestene med omgaaende fure efter længden. Har
havt afrundet firkantet tversnit, men den ene adskillig forvitret.
Furen er dybt indhakket. 12 og 13 cm. lange. F. til forskjellige
tider under pløining paa Sandø i Akerø (8229).

66. Dolk af flint, noget lig Muller 164, jfr. Nord. Fortidsm.
pi. XXV. Helt bevaret, 22 cm. lang, hvoraf 8—9 cm. kommer
paa haandtaget. Bladet er nedentil 4 cm. bredt, haandtaget jevnt
3 cm. bredt, nedentil lidt over 2 cm. tykt. Lysgraa, gjennemsigtig
flint. — Tildannet stykke af en haard kalksten, af form
omtr. som en meget stor, afrundet øksehammer. I den tykkeste
ende en ujevn brudflade; forøvrigt fuldstændig glat, ligesom poleret,
dog er der i toppen merker af stød. Falder godt i haanden. Har
maaske været brugt som hammer eller til knusning. Begge stykker
f. nær sammen, 1 alen dybt i jorden paa øen Mien i Akerø
(8230 f.). Nr. 65 og 66 er indbragte gjennem hr. sogneprest
Saxlund.

67. Økse af sten omtr. lig R. 17. Smalsiderne flade og
næsten retlinjede undtagen nærmest nakken, bredsiderne i sin hel-
hed hvælvede i begge retninger. Velformet og omhygelig sleben.
14,5 cm. lang, 5 cm. bred ved den buede egg, 2,5 cm. ved nak-
ken. F. paa Søfting i Vefsen paa et sted, som ligger omtr.
400 m. fra fjorden og omtr. 24 m. høit over havet, i en liden
jordrabbe, som blev udjevnet (8232).

68. Kt par ovale skaalformede spænder af bronce af
formen R. 652, men med nogle mindre afvigelsei i ornamenterne.
Den ene er omtr. fuldstændig, dog er knoppen i midten afbrækket;
af den anden er kun underpladen bevaret. Paa den sidste er be-
varet halvdelen af jernnaalen, hvis hoved som sædvanlig er om-
bøiet saaledes, at det danner en spændfjæder. F. ved pløining

22 K. RYGH. [1907

paa F LI glem i Overhallen paa et sted, hvor der vides at have
ligget en haug. Indbragt ved hr. cand. Th. Petersen (8233).

69. Vævsten af grøtsten af almindelig form, f. paa Lien
i Opstrinden (8237).

70. Rund skive af grøtsten, 6,5 cm. i tverm. Har paa
begge sider radiale furer, paa den ene desuden kortere furer mel-
lem disse. I midten en rund grube (8238). Fra samme gaard.

71. økse af sten med skafthul, i omrids lignende R. 28.
Den har imidlertid mindre hvælvet forside og mere udprægede egg-
sider. Hullet er anbragt noget ovenfor midten og lidt skjevt, nær-
mere den ene side. Den har øiensynlig været sleben ikke alene i
eggene, men ogsaa paa den flade bagside og sandsynlig over det
hele. Overfladen er imidlertid nu sterkt forvitret. Den er 15 cm.
lang, 5,5 cm. bred ved eggen, som nu er noget beskadiget. F.
ved torvskur i en myr, som har hørt til Re i Stj ord alen, men
nu bruges af By (8240).

72. Tveegget pilespids af jern med kort blad og lang
tange. Den sidste er øverst firesidet og tyk, men nedetil flad og
tynd. 20 cm. lang, hvoraf omtr. 6 cm. paa bladet, som er indtil
6 cm. bredt. F. paa Fosvold sæter under Fossan i Tydalen.
Gave fra hr. gaardbr. Lars Næsvold ved hr. overlærer C. Schulz
(8241).

73. Haandtenshj ul af grøtsten, fladt paa undersiden,
hvælvet overside, 3,5 cm. i tverm., noget beskadiget. Spor af to
indridsede parallele linjer langs kanten. Skal være f. i grus, som
er ført bort fra en sandhaug paa Rise i Børsen (8242).

74. Pilespids af lys, gjennemskinnende kvarts, omtr.
trekantet med noget udbuede sidekanter, retlinjet basis med antyd-
ning til indbuning, det ene hjørne nu lidt afbrækket. Tildannet
med parallel afflisning ligesom en flintspids. 3,2 cm. lang, 2 cm.
bred nedentil. — Skraber af brun flint af skeform med ganske
kort skaft. Forsiden dannes af en eneste afspaltningsflade, bag-
siden af flere. Bladets kant danner en afrundet egg, som er til-
dannet med smaa tætte slag. 4 cm. lang og næsten ligesaa bred
over bladet. — Uregelmæssig rund skive af lys, brunlig flint.
Har paa den ene side en konkav afspaltningsflade. Vistnok brugt

No. 9]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907.

23

som skraber, hvoraf eggen ogsaa bærer spor. 3 — 3,5 cm. i tverm.
— 2 aflange flekker af graa flint; den ene har mulig været
brugt som skraber. — En klump af graa opak flint, med en af-
spaltningsflade, men forøvrigt med naturlig kalkskorpe. Alle disse
stykker er f. sammen paa
Tautra i Romsdalen. Om
fundet er oplyst, at alt er fun-
det „paa samme sted" som
de 3 skeformede skrabere nr.
8070 ff., se ovf.nr. 1(825 Iff.).
75. Brudstk. afen slibe-
sten for s ten sager. Det
er et midtstykke af en flad,
3 cm. tyk helle med brud ved
alle kanter. Paa begge sider
en temmelig sterkt hul slibe-
flade, Brudstykket er 11 X
5 cm. i tverm. F. 1 alen
dybt i jorden længst syd paa
Tautra (8256). Nr. 74 og
75 er indkommet gjennem hr.
sogneprest Saxlund.

76. Sammenblandede
fund fra vikingetiden fra
gravhauger paa Hoven i
Sundalen:

a. Tveegget sverd af
jern, meget ligt sverdet fra
Dolven i Brunlanes, se R. 505 og Ab. 1869 s. 95, fig. 26. Dog
er orneringen paa sølvbelægget forskjellig (se hosstaaende fig. 10).
Dette bestaar af holker ved begge ender af haandtaget, som har
\æret anbragte over træbelægget, hvoraf endnu adskillige levninger
er tilbage. Knappen har havt helt sølvbelæg; deraf er fuldstændig
bevaret et baand nedentil og et belæg paa toppen, som er af tyk-
kere metal og desuden flere stykker af det tyndere bladsolv, hvor-
med mellemrummet har været belagt. Det meste af metalbelægget

\.Jf^-^,

k^^

24 K- RVGH. [1907

er foruden med indgravne ornamenter ogsaa orneret med niello.
Klingen, som mangler odden, er nu 68 cm. lang, oventil 5,5 cm.
bred; har fastrustede levninger af slirens træbelæg. Mellemrummet
mellem hjalterne er paa midten kun 7,5 cm. (8257).

b. Tveegget spydspids af jern, mest lig R. 523, men
slankere og uden knop og bladet mere fladt. Falen lidt ufuld-
stændig. Nu 45,5 cm. lang, deraf 27 paa bladet, som nedentil er
5 cm., bredt (8258).

c. Ufuldst. skjoldbule af jern, nærmest af formen R. 562.
Den har været 15 cm. i tverm. over randen, henimod 7 cm. høi.
En enkelt nagl er bevaret. Under randen er levninger af skjold-
pladens træ (8259).

d. SigdbladafjerniS stykker. Nu omtr. 40 cm. langt,
maalt efter ryggen, vel 2 cm. bredt. Det yderste af den bagre
ende er retvinklet bøiet til indsætning i skaftet. Krumningen ster-
kere end almindelig (8260).

e. To sammenpassende stkr. af jern, som ser ud til at være
en del af et Ijaablad, som har været omtr. 3 cm. bredt. Paa
den ene side rester af fastrustet træ. Bestemmelsen dog ikke
sikker (8261).

f. Knivblad af jern, brækket over tangen, men helt til-
stede. Der er en skarp afsats mellem bladet og tangen paa ryg-
siden. Eggen og ryggen begge buede. 18,5 cm. langt (8262).

g. Dobbeltledet mundbid af jern, nu sammenbøiet og sam-
menrustet, men næsten fuldstændigt. Midtstykket dannes af en
8-formet dobbeltløkke (som R. 569. 571). Yderringene 4,5 cm. i
ydre tverm. I disse ringe hænger rembeslag af jern af rhombisk
form, paa den ene side belagte mgd beslag af bronce, fæstet med
nagler af bronce med koniske hoveder, eller maaske snarere af
jern med broncebelæg (8263).

h. Beslags tykke af tyndt bronce, firkantet, 3,5 cm. i
tverm., med en indskjæring i hver side. Har et underlag af jern
eller maaske snarere af læder, som er gjennemtrukket af jernrust.
Fæstet sammen med 5 nagler med hætteformede hoveder af bronce,
omgivne af en riflet ring, en i midten og en i hvert hjørne. Dette
maa ogsaa have været beslag paa bidsel eller seletøi (8264).

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 25

i. Ringspændeafjern, med en rund ring, 4,5 cm. i ydre
tvermaal, og en naal, som oventil er bøiet om ringen. — En lig-
nende ringspænde med en naal, hvis spids rager adskilligt ud
over ringen og er noget bøiet. — 2 ringe af jern, 5 cm. i tverm.;
den ene nu uden naal, den anden har en naal, som er bedækket
med fastrustet træ. Alle disse stykker maa ogsaa have hørt til
ride- eller seletøi (8265).

j. En gjenstand af jern, som har form af en liden skrinhank
med ret nedbøiede spidse ender, belagt med levninger af træ (8266).

k. En samling af omtr. 50 kl ink søm af jern af meget
forskjellig størrelse, fra 2 til 7 cm. mellem hovederne. De er vist
ikke alle fra samme haug. En større del af dem er belagt med
levninger af træ, lil en enkelt er fæstet et større stykke træ. Andre
synes at have været udsatte for brand og hører maaske til den
anden gruppe af fundet (8267).

1. Konisk spænde af bronce med en ophøiet rund ramme
i toppen (afb. her som fig. 11). 1 dennes midte er et hul med
levning af en stift af jern, som har
tjent til at fastholde den fylding,
som har været indlagt i rammen.
Udenom rammen er en kreds af
tætte, meget smaa trekanter med
toppunkterne vendende nedad og
noget nedenfor en lignende kreds
af trekanter med toppunkterne opad. Nedenfor er der et baand
af to fordybede linjer med tverstribet mellemrum og nederst et
ganske lignende baand. Paa indsiden er bevaret den forrustede
naal af jern med enkelt charnier og naalefæste af bronce. Spænden
er 4,5 cm. i tverm. nedentil, c. 1,3 cm. høi, toprammen 1,7 cm.
i ydre tverm. Den er omtr. lig samlingens nr. 3880 fra Rise i
Opdal og nr. 4084 fra Romfo i Sundalen, altsaa fra det samme
arkæologiske strøg som denne. Begge disse har ogsaa baandene
af parallele linjer og ialfald den første ogsaa med tverstreger, men
mangler kredsene af trekanter. Jfr. ogsaa nr. 7350 fra Hov i
Dønnes med to baand af linjer uden tverstreger og to kredse af
prikker; denne har ogsaa levninger af rammens fylding (se V'idsk.

26 K. RYGH. [1907

s. Skr. 1904 nr. 3, s. 16 og fig. 4). Videre nr. 7378 fra Bjørnes
i Overhallen, paa hvilken der ei kan skjelnes ornamenter (smst. s.
21 og fig. 8). Fremdeles kan sammenlignes et ekspl. fra Sørum
i Tinn med en ganske forskjellig ornamentering (afb. Ab. 1888
fig. 16, jfr. Ab. 1887 s. 55, hvor et mindre ekspl. fra ukjendt
findested i universitetets samling nævnes). I Sv. Månadsbl. 1897
fig. 9 — 11 er afbildet 3 lignende spænder, fundne i Åsele Lappmark
sammen med en oval spænde af meget gammel form. Den ene
af disse har ogsaa omgaaende tverstregede baand og tillige en
kreds af trekanter; men disse er her større og med tre ophøiede
tapper i hver. Forsaavidt fundforholdene giver veiiedning til at
datere denne spændeform, viser den sig at tilhøre en tidlig del af
vikingetiden. Samlingen har nu 5 ekspl. afidenne type (8268).

m. Ringspænde af bronce. Lidt oval, 5X6cm. i ydre
tverm. Ringens ender støder sammen, uden udvidelse, som paa
R. 686. Af naalen er den nederste del afbrækket. Den er oventil
afplattet og bøiet om ringen, længere nede rund, men har nederst
igjen været flad og der orneret med to længdefurer. Under en
løs ydre ir sees blank ædelrust (8269).

n, Brudstkr. af en skaalvægt: Et større og to smaa
brudstkr. af en skaal af tynd bronce. Den er udvendig orneret
med omgaaende baand af rudede firkanter eller enkelte linjer og
i bunden med et mønster af rudede trekanter, alt indridset med
fine striber. Jfr. R. 476 c. — Sammenbøiet balancestang af
bronce, men med tunge og bøile af jern. Af de ydre led er
kun det ene fuldstændigt, væsentlig ligt R. 476 a; i hullet sidder
en rest af en fin ring af broncetraad. Midtstykket, som er 6-sidet,
er orneret med tætstaaende cirkler om punkter; de øvrige orna-
menter paa stangen er nu utydelige. I udstrakt stilling har den
været 11,5 cm. lang. — Et stykke af loddent skind, vistnok
levninger af en pose, hvori vægtapparatet har været gjemt. Jfr.
en lignende pose af loddent skind med trækbaand i fundet fra
Vold i Overhallen (8270).

o. 4 perler af glas, deriblandt 3 af mosaik med blaa grund-
farve og forskjellige mønstre af rødt, hvidt, gult og grønt. Den

^Q^ 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 27

fjerde er ensfarvet blaa og ganske liden ; i dens hul sidder en rest
af en traad eller en snor (8271).

p. Nøgel af jern, 15,5 cm. lang, lig R. 459, men med kun
to tænder, som imidlertid her er længere og bredere (8272).

q. Et lidet knivblad af jern med afbrækket tange, 6 cm.
langt. Ryggen sterkt krummet, medens eggen synes at have været
mere ret (8273).

r. Knivblad af jern med ufuldstændig tange og nu brækket
i to stykker. Bladet 6,5 cm. langt, af tangen 2 cm. bevaret. Her
er ryggen ret og kun eggen bøiet mod odden (8274).

s. Ringspænde af jern, meget forrustet. Ringen dannet
af en rund ten, er 8 cm. i ydre tverm. Dertil hører ganske sik-
kert en naal, som oventil er bred og flad, men indsmalnende
nedad (8275).

t. Ende! ubestemmelige brudstkr. af jern.

Disse fund er fremkomne ved gravninger, som en engelsk
sportsmand med grundeierens tilladelse ved leiede folk lod foretage
i flere hauger paa Hoven. Efter henstilling af samlingens bestyrer
blev der ved politiets foranstaltning lagt beslag paa fundet, som
derpaa indkom til samlingen. Ved senere foretagen inspektion viste
det sig, at der var gravet i 5 hauger med en gang tvertigjennem
dem, som dog ikke var tilstrækkelig bred. Der kunde saaledes
endnu plukkes klinksøm ud af den gjenstaaende væg i den ene
haug. Haugene var dannede af sandmuld og temmelig smaa. Der
er endnu flere, som dels synes urørte, dels noget oprodede i ældre
lid. De ligger i en klynge oppe paa en hjell (gammel terrasse)
ovenfor gaarden; gravpladsen ligner i det hele flere andre i Sun-
dalen og i Opdal. Der er mindst to, sandsynlig flere fund, som
her er blandet sammen. Noget maa skrive sig fra brandgrav og
noget fra ubrændt baadgrav, noget er fra mandsgrav og noget
sandsynlig fra en kvindegrav. Nogenlunde synes sagerne at kunne
skilles i to grupper. Nr. 8257—8267 har hørt til ubrændt begra-
velse, maaske med undtagelse af endel af klinksømmene. Der er
intet af dette, som ikke kan høre til mandsgrav. Ogsaa skaal-
vægten (nr. 8270) maa af hensyn til det bevarede stykke af skind-
posen henføres til ubrændt begravelse. Resten er sandsynlig fra

28 K. RYGH. [1907

brandgrav. Sikkert kan dette siges om nr. 8268 og 8272—8275,
da der til spændens naal og til jernsagerne er fastrustet smaa
stumper af brændte ben. Spænden og perlerne og formodentlig
ogsaa flere af de andre stykker maa hidrøre fra kvindegrav.

77. Gravfund fra vikingetiden fra Eidem paaVega,
Søndre Helgeland :

a. Enegget sverd af jern, jfr. R. 491. Klingen er nu omtr.
70 cm. lang, men et lidet odstykke mangler, oventil omtr. 5 cm.
bred. Levninger af en slire af træ, foret med loddent skind. Nedre
hjalt ret, omtr. 9 cm. langt. Af grebet er kun bevaret et stykke
med rester af træbelæg. Særskilt medfulgte øvre hjalt og knap i
ét stykke med levninger af metalbelæg (8282).

b. Tveegget spydspids af j em, nærmest = R. 522. Brækket
over falen ; 46 cm. lang, indtil 5 cm. bred i bladet. I falen sidder
et stykke af træskaftet (8283).

c. Brudstkr. af biddet og af ringene af et bidselmundbid
af jern (8284).

d. 2 smaa brudstkr. af jern, som synes at være af et sigd-
blad (828j).

e. Et brudstk. af jern af form som et efter længden af kløvet
stykke af en cylinder, brækket ved den ene ende, over 1 cm. tyk
i bruddet, nu 14,5 cm. langt Maaske af et plogjern (8286).

f. Et 13 cm. langt stykke af en hein af blaaskifer, som
har været adskillig slidt (8287).

g. Fn omtr. ægformet rullesten, 10 cm. lang, 6 X 5 cm.
i tverm. paa midten. Tversover midten har den en indhakket fure.
Denne er dog ikke saa dyb, at det kan have været en hammer af
formen R. 45. Det maa snarere ansees som en sænkesten, og
stenarten er ogsaa den ved saadanne almindelige. Det er mere
sandsjmligt, at den er kommet ind i haugen med fylden ved dens
opkastning, end at den skulde høre til gravgodset (8288).

h. Ligearmet spænde af bronce, kun 8,5 cm. lang. Kun
faste knopper, ingen paasatte ornamenter. Temmelig medtaget af
rustning. Afb. i omstaaende fig.' 12 (8289).

i. Brudstkr,' af to ovale spænder af bronce af typen R.
647, af den variant, som paa midten af de brede sider istedenfor en

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 29

ramme til en rund knop har en figur, lignende et hoved med til
siderne udstaaende haar. Dobbelt charnier. Der er flere levninger
af fyldingen i de runde rammer og af det pressede sølvblik i de
forbindende gange (8290).

j. Halvdelen af en tyk, glat ring af bronce, dannet af en
rund, 0,5 cm. tyk ten. Ringen har været knap 3,5 cm. i ydre
tverm. og synes at kunne have hørt til en ringnaal (8291).

k. Haandtenshjul af grøtsten, 3,5 cm. i tverm., 1,3
cm. høit, fladt paa undersiden, hvælvet paa oversiden, uden orna-
menter (8292).

1. To samlinger af perler af glas og rav, tilsammen 75
stykker. Den ene samling skal være fundet nær sammen med det
øvrige fund, den anden omtr. 6 m. derfra. Til den første hører
en hel del sammensatte, tildels af mange led, dels af blaat eller

Fig. 12. 1/2-

grønt glas, dels med gyldent eller sølvhvidt belæg. Videre nogle
eiendommelige aflange med indlagte farver. Videre en stor, terning-
formet af blaat glas med afskaarne hjørner og en lignende med
røde og hvide øine, en tøndeformet, nogle kagefoi'mede osv. I den
anden samling er der en hel del mosaikperler i forskjellige mønstre,
tildels pragtfulde, runde eller mere tøndeformede eller cylindriske,
den største 3 X 2,3 cm. i Iverm. Af en enkelt, som blev kløvet
under gravningen, se(?s, at de indlagte farver kun har gaaet 3 — 4
mm. ind i grundmassen. Desuden lindes der ogsaa nogle af ens-
farvet glas og endelig 3 kageformede af rav (8293).

m. Knivblad af jern i to stykker, 11 cm. langt, den nedre
del bedækket med træ, som maa være af sliren. Tangen mangler
(8308).

n. Endcl klinksøm af jern med paasiddende rester af træ.

30 K. RYGH. [1907

De hele sjmes at være for smaa til at kunne have været baadsøm ;
men nogle brudstkr. har været af længere søm (8309).

o. En klump flint, delvis med kalkskorpe, men med flere
afspaltningsflader. Den synes for stor til at kunne have været
brugt som ildflint; den behøver heller ikke at have hørt til gravens
udstyr, men kan være kommet ind med haugfylden. — Et lidet
stj^kke kvarts, delvis bedækket med jernrust (8310).

p. Brudstk. af en kjedel af grøtsten med endel af randen.
Efter krumningen at dømme maa det have været af et meget stort
kar (8311).

Dette fund blev gjort i en stor haug paa Eidem i den sydlige
del af øen Vega, under gravning til kjelder. De 4 sidste nr.(m — p)
blev senere eftersendt, og deres plads i fundet er mindre sikkert
oplyst. Haugen bestod hovedsagelig af sand; men over fundenes
plads skal der have været som en hvælving af .sten. Den anden
samling af perler laa som nævnt en 6 m. tilside for det øvrige,
saavidt forstaaes under en egen stendynge. Spænderne nr. 8290
var hvælvede over den første samling perler og opfattedes af fin-
deren som levninger af en æske, hvori perlerne havde været gjemte.
Over den anden samling mente han at finde en anden hvælvet
æske; men da han stak en kniv under for at løfte den af, smul-
drede den istykker. Det er ikke usandsynligt, at dette har været
spænder af det tyndskallede slags, hvilket vilde stemme med, at
ogsaa disse perler maa være af noget høiere alder, og at de laa
længere inde i haugen. Det øvrige fund, som laa nogenlunde
sammen, kan udskilles som hørende til to begravelser, en mands-
grav, hvortil nr. 8282 — 8287 maa høre, og en kvindegrav, hvortil
nr. 8289— 8292 samt den første samling af perlerne nr. 8293 maa
henføres. Henførelsen af nr. 8308 — 8311 kan være usikker. Da
ogsaa den anden samling perler maa tilhøre en kvindegrav, har
der altsaa været to saadanne i haugen. Det har været ubrændte
begravelser ; men det er ikke oplyst, at der har været fundet rester
af ben. Der foreligger intet bevis for, at der har været nedsat
baad. Haugen skal langtfra være fuldstændig udgravet.

78. økseblad af jern, jfr. R. 555, med skjev egg, som
skraaner sterkt op indad og derfor udad gaar ud i en skarp spids;

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 31

16 cm. langt, 9 cm. bredt i eggen. Fligerne ved skafthullet delvis
afbrækkede; i skafthullet levninger af træskaftet. F. ved gravning
af kjælder under et nyopført skolehus paa Tilset i Støren noget
indenfor gaarden. Ved gravningen fandtes ikke fuldt 1 m. under
jordbaandet en brolægning af kuppelstene under hele det udgravne
stykke, c. 3 X 4 m. i tverm. Ovenpaa denne stenlægning laa
øksen. En gammel hustomt? (8294).

79. Ufuldst. bryne af en haard skiferart, omtr. kvadratisk
tversnit, nu 8 cm. langt. F. paa Nord-Hegdal i Akerø. Paa
samme sted paa gaarden er der tidligere fundet to lignende bryner
og en økse af sten (8297).

80. Kopi i gibs af et skrin af træ fra 13de aarh. fra Sande
i Jarlsberg, som opbevares i Universitetets samling. Afb. af Joh.
Meyer i „Norsk Træskjærerkunst" h. 1, bl. 2. Gave fra frøken
K. Christie (8306).

81. En liden samling brændte ben, eneste fund fra en haug
paa Foslien (Melhusmoen) i Overhallen. Indbragt af hr. cand.
Th. Petersen (8307).

82. Brudstk. af et bryne af kvartsi tskifer, afbrækket
ved midten, hvor det har været smekrest og har omtr. kvadratisk
tversnit. 14 cm. langt. Skal være f. i en myr paa Digre i Brats-
berg sogn i St rinde n (8312).

83. Gravfund fra vikingetiden fra Tomeide paa Tomma i
Nesne, Nordre Helgeland:

a. Et par ovale skaalformede spænder af bronce af for-
men R. 648, 10,5 cm. lange, 6 cm. brede. Enkelt charnier og
levninger af en naal af jern (8315).

b. Armring af bronce, nu i 3 stykker og ufuldstændig.
Paa midten er den glat og kun 2 mm. i tverm., mod enderne ud-
vides den til 3 mm. og er her tverriflet paa den ydre side. Enderne
gaar ved siden af hinanden paa et stykke af 5 cm. og er tilsidst
snoet om den anden ten i tie tætte vindinger, hvorved der dannes
to knopper. Temmelig sterkt irret (8316).

c. En liden samling perler af glas. 2 ensfarvede fladagtige,
en af blaat, den anden af grønt glas; en liden, cylinderformet med
flammet brun bundfarve, gule ringe om enderne og en gul zigzag-

32

K. RYGH.

[1907

linje over midten ; stykker af flere sammensatte perler, dels med
gyldengult, dels med grønligt belæg (8317).

d. Plade af hvalben af den bekjendte, Vidsk. Skr. 1899
nr. 9 omtalte slags. Afb. her som fig. 13. Oventil er den ud-
skaaret som et hoved med en
lang, bøiet tunge. Forøvrigt er
overfladen i den øvre del orneret
med linjer, tildels krydsende, men
ikke som sædvanlig med ringe.
Største længde nu 24.5 cm.; men
den synes nedentil at være af-
brækket paa skraa. Nu kun 9,5
cm. bred og kunde ogsaa af denne
grund formodes at være afbræk-
ket efter længden, saa at den op-
rindelig havde havt to hoveder.
Der er dog ikke noget sikkert tegn
paa et saadant brud (8318).

e. Sigdblad af jern i to
stykker, 20 cm. langt, maalt efter
ryggen, indtil 2 cm. bredt. Har
bagtil været bøiet i en ret vinkel
til indsætning i skaftet (8319).

f. Smaa brudstkr. af jern
(8320).

F. blev gjort under pløining.
Der fandtes et vel bevaret skelet.
Armringen laa om den ene arm,
spænderne paa hver sin side af
hovedet (over skuldrene?) og per-
lerne over halsen. Der var intet
gravrum af nogen art, heller ikke
sten eller rester af træ. Det hele laa i skjælsand, som maa være
hidbragt. Skelettet er ikke indbragt, og man har ikke faaet oplys-
ning, om det er bevaret. Som det sees af gravudstyret, har det
været en kvindegrav. Der har udentvivl tidligere været en haug

Pia;. 13. Vo.

No. 9]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907.

33

af jord paa stedet, som efterhaanden er bleven udjevnet til dyrk-
ning. Omtr. 10 m. derfra skal der have været nogle smaa hauger.
som er blevne udpløiede til ager. Her fandtes der intet uden et
stykke af et kranium og lidt jernrust. Paa samme gaard Tomeide
blev der i 1904 gjort et fund fra yngre romersk tid med hagekors-
formet spænde, samlingens nr. 7292 ff.

84. Bryne af kvart sit, maaske afbrækket i den ene ende.
fladagtigt, 12 cm. langt, viser merker af slid paa alle sider; ogsaa
kanterne af den ene ende viser en skraa slidning. F. i udmarken
paa Bølestrand i Fiatanger, ikke paa den bekjendte boplads,
men omtr. 2 km. østen for gaarden (8329).

Fig. 14 ;i og b. ' j.

85. Rundagtig skraber af flint. Paa den ene side er
kanten tilhuggen til en almindelig skraberegg. F. under pløining
paa Bøle i Fiatanger (8330).

86. Pilespids af graa skifer, nærmest som R. 66 (afb. her
fra begge sider som tig. 14 a. b). Den ene agnor afbrækket og eggen
delvis lidt beskadiget, men ellers hel. 10.") cm. lang og 2,5 cm. bred
over agnorerne. Tangen afsluttes med en indadgaaende bue. Det
merkeligste ved den er, at der paa hver side er to indridsede
zigzaglinjer mellem eggene og midtkjølen. De har gaaet ligefra
agnorerne til hcnimod odden; men da de har været tint indrid-

34 K. RYGH. [1907

sede, er de nu delvis utydelige, især paa den ene side. Zigzag-
ornamentet forekommer oftere paa gjenstande fra stenalderen, særlig
som det synes af den „arktiske" gruppe. F. paa \'ikan paa
vestsiden af Hiteren under nylandsbrydning, ikke langt fra sj øen,
i en dybde af 30 cm. Fundet og indbragt af gaardeieren Johan
Vikan. Nær indenfor ligger Svankil, hvor der i 1875 blev fundet
en ufuldst., svær spydspids af skifer, som nu er i Bergens mu-
seum (8335).

87. Enegget kniv af rødbrun skifer af typen R. 57, men
med noget stumpere vinkel mellem blad og skaftstykke. Fladt blad
med særskilt eggslibning. Bladet 8 cm. langt fra odden til hælen,
indtil 3,8 cm. bredt. Den hele længde fra odden til skaftets ende
11 cm. Smukt og velbevaret eksemplar. F. i plogdybde under
pløining af nyland paa den østligste gaard Hegge i Skatval sogn
i S t j 0 r d a 1 e n. Findestedet ligger et godt stykke østenfor gaarden
og nedenfor veien (8338).

88. Bryne af haard skifer, firesidet, 10,5 cm. langt, viser
merker af slid paa to sider. F. under pløining paa Alstad (ve-
stre) i Skatval sogn i .Stjørdalen. Gave fra hr. gaardbr. Oliver
Alstad (8340).

89. økse af sten, væsentlig som R. 15. Bredsiderne plane
1 tverretning, men lidt hvælvede i længderetning. Eggen nu en
smule afstødt. 10,5 cm. lang, 5,2 cm. bred ved eggen, 4 cm.
ved banen, paa midten 2,5 cm. tyk. F. paa Sæter paa Gossen
i Akerø, under eller umiddelbart ved en større sten i aurjord
(8342).

90. Skeformet skraber af flint med Kort skaftstykke, 10'
cm. lang, 8,5 cm. bred over bladet. Der kan sees at have været
en særskilt tilhuggen skraberegg; men det hele stykke er paa en
usædvanlig maade afslidt, saa at alle kanter er afjevnede og af-
rundede. — Et mindre stykke flint, som delvis har en bestemt
tilhuggen kant og kan have været brugt som skraber. — 2 flekker
af flint, som kan have været brugte som knive med den ene
længdekant eller som skrabere' med den tverre ende. F. paa
Haukebø i Akerø nær Romsdalsf jorden, ^/^ alen dybt i jorden

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 35

i en dalsænkning, omgivet af bergknauser paa begge sider, som
gaar op fra en vik med nogle smaa holmer udenfor (8343 ff. 8348).

91. En større flintkjerne, hvoraf dér er afslaaet en hel del
stykker (med tydelige slagbuler). En mindre del af overfladen har
en tyk kalkskorpe. F. nær Molde by. Gave fra hr. sogneprest
H. Saxlund, gjennem hvem ogsaa nr. 89 og 90 er indsendte (8346).

92. En samling flintstykker. Deriblandt er et par flekker,
som kan have været brugte som llekkeknive, og nogle andre styk-
ker, som synes tildannede, medens det øvrige kun kan ansees som
affald. Dertil et tyndt stykke rent kvarts. F. paa Musdals vik
ved Verafjorden i Agdenes sogn og herred, hvor der skal være
fundet flere lignende stykker, som ikke blev opbevarede. Desuden
skal der her være fundet en „dolk af flint" med udpræget haand-
tag, som blev overladt til en omstreifende opkjøber (8347).

93. Økseblad af jern, nærmest ligt R. 561 med en afsats
paa den indre side. Omtr. 17 cm. langt, 11,5 cm. bredt ved
eggen. Noget beskadiget ved skafthullet. Skal være f. paa Læ lo
i Skogn under grøftegravning (8352).

94. Brudstkr. af et tveegget sverd af jern, deriblandt begge
hjalter, som er skyttel formede og belagte med metaltraad, og som
nu er gledet sammen og rustet fast til hinanden. — Nogle stykker
af en tveegget spydspids af jern, som har havt et temmelig
fladt og smalt blad og vistnok været af anseelig længde. — Økse-
blad af jern af en med R. 559 beslægtet form; meget forrustet
og ufuldstændigt. Skal være f. under brydning af nyland paa en
plads under Tuv, nær Ronglan jernbanestation i Skogn. Styk-
kerne har været behandlet med liden omhu. Der skal være fundet
kul i jorden, og at det har hørt til en brandgrav, kan ogsaa sees
af, at der til spydfalen er fastrustet flere smaa stykker brændte
ben. Indkommet gjennem opkjøber (8353 ff.).

95. Tveegget sverd af jern. Hjalterne nærmest som R.

499, det øvre kun h cm. langt, ingen knap. Klingen er to gange

bøiet og sammenklemt, men afbrækket i den anden bøining, hvor

det støder til nedre hjalt ; den er desuden ogsaa noget vreden. Det

nu bevarede af klingen er 61 cm. langt. En hel del sand er fast

indrustet i klingen, som ikke taalcr fuldstændig afrustning. — •

3t '

36 K. RYGH. [1907

Mindre brudstkr af jern; et ser ud til at være af en skjoldbule,
et andet ligner et rundagtigt vægt lod, noget er maaske af sverd-
klingen. Til et stykke er fastrustet en stump brændt ben. —
Perle af rav, kageformet, nu lidt ufuldstændig, har været 2 cm.
i tverm. — En hel del ganske smaa brudstkr. af bronce, sand-
synlig af flere forskjellige gjenstande; men stykkernes ringe stør-
relse gjør enhver bestemmelse usikker. Et par stykker synes
sikkert at maatte være af en oval s kaal formet spænde; men
der er ogsaa stykker, som vist maa høre til en bøileformet
spænde. Desuden er der 3 runde knopper, som danner hoveder
paa tykke stifter ; paa den ene af stifterne sidder desuden en rund
plade af lidt større tverm. end knoppen. Disse kan enten have
hørt til en liden korsformet spænde eller være af et beslag. Nogle
af stykkerne tyder paa at have været udsat for sterk ild. — Nogle
stkr. flint, som ogsaa bærer præg af at have været udsat for
sterk ild. — Disse stykker er f. paa Fævaag i Sk j ørn (bruget
Salbubæk) ved opdyrkning af et udmarkstykke, som nu en tid har
været slaatteng, og er indsendt af finderen. Ifølge hans meddelelse
var der i vid omkreds meget sten. Paa et enkelt sted fik han
indtryk af, at der tidligere kunde have været en haug, hvorfor han
her grov noget dybere. Derved stødte han paa sagerne, som „laa
omtr. V2 in- nede i jorden, ganske tilsammen. Kul var der lidt
af, men ikke ben og ikke stenlægning omkring". Efter dette sy-
nes det vanskeligt at antage, at der her kan foreligge sammen-
blandede fund fra forskjellige tider, hvilket man ellers skulde slutte
af broncestykkerne. Det synes dog sikkert, at sagerne maa have
tilhørt dels en mandsgrav, dels en kvindegrav, som kan have ligget
tæt sammen. Begge maa have været brandgrave (8358 ff.).

96. økse af sten uden skafthul, noget beslægtet med R.
15, forsaavidt eggen er sterkere tiisleben fra den ene side end fra
den anden, men dog i en jevnt buet Hade. Eggen svagt buet og
lidt skjev, smalsiderne plant slebne. Hele stykket er noget buet
enten paa grund af emnets form eller tilhugningen. Den ene flad-
side er saaledes i sin helhed hvælvet, den anden i sin øvre del
tvertimod lidt konkav. Den sidste er derfor kun sleben paa sin
nederste trediedel, den anden i sin hele længde. 21 cm. lang, 6,5

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 37

cm. bred ved eggen. Skal være funden paa Varøstranden nær
Varø i Nærø (8363).

97. En større samling perler. Deraf 1 stor af rav, kage-
formet, sterkt slidt af traaden paa den ene side af hullet, 3,3 cm.
i tverm. Resten, ialt 43, er af glas, med meget forskjellige former
og farver. Deraf er over halvparten ensfarvede, med de forskjel-
ligste farver, tøndeformede, korte cylindriske, runde med affladede
poler eller ringformede. To er dele af sammensatte perler, en er
rundagtig med dybe længderifler og en kubisk med afskaarne
hjørner. I3en øvrige del er mosaikperler eller har indlagte farver
i forskjellige mønstre. Dels har de omgaaende rette linjer eller
zigzaglinjer, dels forskjelligfarvede flekker og ringe mellem kryd-
sende linjer eller baand. En af mørkblaa masse er særlig eien-
dommelig, idet den har hvide ringe, omgivne af krydsende baand
af lysblaat med tætte hvide tverlinjer (ligesom vatret) og ved den
ene ende ligesom en krans af et taugformet lysblaat baand med
hvide skraastriber. En enkelt er usædvanlig stor, 3 cm. i tvcrm.,
rund med affladede poler, af sort masse med indlagte brune, blaa
og hvide flekker indenfor krydsende hvide linjer. Af de egentlige
mosaikperler kan særlig merkes en cylindrisk af gul masse med
firkanter af brune, hvide og mørkblaa striber udenom hverandre,
vekslende med dambretruder af rødt, hvidt, blaat og brunt. —
Denne smukke samling af perler er fundet paa Rød i Halse
(Nordmore) under pløining af et stykke vold, som ikke i mands
minde har været dj-rket. Perlerne kom efter hverandre trillende
frem i plog furen. Der vil senere blive foretaget en nærmere under-
søgelse paa stedet ; men efter de meddelelser, som foreligger, synes
der ikke at være iagttaget noget, som kunde tyde paa, at der her
tidligere har været en gravhaug. Nedlægningstiden er dst vanskeligt
med sikkerhed at bestemme. Fundet kan vistnok tilhøre vikinge-
tiden, snarest dens ældre del; men det tor ogsaa være muligt, at
det er adskillig ældre (8365).

98. Slibesten for stenredskaber, en tyk plade, hvis ene
bredside har en trugformet slidningsllade, som gaar lige ud til yder-
kanterne, 30 cm. lang og indtil 10 cm. bred. Ogsaa et stykke af
den ene tvcrsidc er brugt til slibning, l'orovrigt er (laderne ru og

38 ^<- RVGH. [1907

ujevne. — Spydspids af graa skifer af typen R. 86. Et stykke
af odden og spidserne af agnorerne mangler, nu 13 cm. lang, 3,5
cm. bred over agnorerne. Rygning efter bladets midte og bred
tange. — Brudstk. af en cylinderformet gjenstand af sten,
brudt i begge ender, 5 cm. langt, 2 cm. i tverm. i den ene, 2,2 cm. i
den anden ende. Meget regelmæssig formet med cirkelrundt tversnit
og fuldstændig glatsleben. Stenarten meget haard af sortbrun farve.
Samlingen har tidligere et ganske lignende, men fuldstændigere
stykke af samme stenart (nr. 7193), 19 cm. langt, regelmæssig
tilspidset til den ene ende, tvert afsluttet, maaske afbrækket til den
anden. Dette sidste har gaaet gjennem opkjøberhænder, og det
opgivne findested for det (en gaard paa Fannestranden) har vist
sig at være falskt; men ogsaa det er udentvivl fundet nogensteds
i Romsdalen. Man kunde antage, at disse stykker har været en
art meisler. — Disse stykker er fundne paa Skarshaug paa
nordsiden af Gossen i Akerø (det øverste af brugene) under
grøftegravning, omtr. 1 m. dybt paa den af sandgrus bestaaende
bund. De laa ikke langt fra hverandre, men dog ikke netop paa
samme sted. Indsendt gjennem hr. sogneprest H. Saxlund (8366 ff.).

99. Ufuldst. tveegget sverd af jern. Det levnede er 37
cm. af klingen, som er indtil 5,5 cm. bred, har en bred midtfure
og viser damasceret arbeide, samt et nedre hjalt og halvdelen af
en bred tange. Hjaltet er meget langt og smalt, svagt buet og
med en liden udvidelse mod enderne, jfr. R. 501. — Tveegget
spydspids af jern, lidt ufuldstændig, nu 27 cm. lang; bladet
har nedentil neppe været over 3 cm. bredt. — F. vaaren 1893
under jordarbeide paa Oppem i Værdalen og har siden været
opbevaret paa gaarden. Om fundomstændighederne forøvrigt kan
nu intet sikkert oplyses (8369 f.).

100. Fund fra vikingetiden fra Oppem i Værd alen:
a. 2 stkr. af et tveegget sverd af jern, det ene bestaaende

af 19 cm. af klingen og 8 cm. af en usædvanlig bred tange tillige-
med størstedelen af nedre hjalt, som har været smekkert og svagt
buet omtr. som R. 509, det andet af 28 cm. af klingen. Denne
har været indtil 6 cm. bred og har en bred fure efter midten. Har
sterk glødeskal (8371).

No. 9] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907. 39

b. Nogle stkr. af en skjoldbule af jern, deriblandt et pat-
med dele af bremrnen, hvori 2 naglhul. Den synes at have lignet
R. 56v3. St3i<kerne har glødeskal, og kul og stumper af brændte
ben er fastklæbet til dem (8372).

c. Økseblad af jern, af en form mellem R. 552 og 555,
14 cm. langt, omtr. 8 cm. bredt i eggen, som er noget skjev.
Ogsaa til dette var fastklæbet foruden ler, klumper af kul og smaa
stkr. af brændte ben (8373).

d. Aaben ring af jern, som udentvivl har hørt til en ring-
spænde af lighed med R. 676. Et stykke af den mangler. Den
er paa midten 0,5 cm. i tverm., men udvides mod enderne til 0,7
cm. ; endefladerne har været lidt hule. Ringens tverm. synes at
have været omtr. 8 cm. (8374).

e. Ten af jern med kvadratisk tversnit, som mod enderne
er udplattet og ombøiet til løkker; i den ene af disse sidder et
baandformet stykke jern, som tilligemed et andet lignende stykke,
der er fastrustet til tenens midte og et løst stykke, er rester af en
ring, 7,5 cm. i tverm. Det har maaske været et mundbid uden
led som R. 566. Den er 14 cm. lang, paa midten 1 cm. i tverm.
(8375).

f. Brudstk. af et sigdblad af jern, kun 4,5 cm. langt, med
sterk glødeskal (8376).

g. Endel brudstkr. af jern, sammenrustede med ler og kul,
som maaske tildels kan være brudstkr. af de frg. gjenstande (8377).

h. Et stj'kke flint, formodentlig ildflint, som bærer spor af
at være sprængt af hede (8378).

i. Nogle brudstkr. af en liresidet hein af skifer (8379).

Dette fund er sidste høst under pløining gjort paa Oppem,
40 — 50 m. fra det ovf. under nr. 99 omtalte fund. Efter de op-
lysninger, som er meddelte af gaardeieren, hr. A. Okkcnhaug, er
der nu ingen egentlige hauger synlige paa stedet, men kun ganske
svage jordrygge. Af sten iagttoges der ikke mere paa findestedet
end almindeligt paa ageren, men derimod adskilligt kul. Det er
ogsaa af jernsagernes glodeskal og af de fastrustede stykker af
kul og brændte ben oiensyniigt, at der her har været en brandgrav.
For liere aar siden blev der omtr. 500 m. østenfor dette sted lige-

40 K^'GH. [1907

ledes under pløining fundet en spydspids, som gjennem en mellem-
mand skal være bleven indsendt til museet, hvor den dog ikke er
indkommet. Mellem dette sidste sted og det nye findested skal
man paa flere steder have stødt paa levninger af en gammel
kavlebro i vaad myr, c. 100 m. nedenfor den nuværende hovedvei.
Langs denne gamle kavlevei maa der have været gravhauger, som
efterhaanden er blevne udjevnede ved dyrkning.

101. Tveegget sverd af jern af formen R. 489, fuldstændigt,
men adskillig bøiet og vredet. Klingen er 76 cm. lang, oventil 6
cm. bred, med en bred midtfure; sterk glødeskal. Hjalterne smekre
og rette, uden knap. — Tveegget kastespydspids af jern
med fladt blad, jfr. R. 527. Nær 23 cm. lang, hvoraf omtr. 13
cm. paa bladet, som er næsten 3 cm. bredt paa midten; falen
ufuldstændig. — Firesidet ten af jern, ret og smekker, afbrudt
i den ene ende, nu 12 — 13 cm. lang. — Nogle smaa brudstkr. af
en firesidet hein af skifer. — Fundet sidste høst under grøfte-
gravning paa Flaa i Rennebu. Sagerne laa omtr. 1 alen under
jordoverfladen i et mørkt jordlag, blandet med kul. Ben observe-
redes ikke. Det brændte lag saaes at strække sig længere, end
der blev gravet. For en 20 aar siden skal der ved grøftegravning
4 — 5 alen fra dette findested være fundet „en glaskugle og nogle
smaa jernstykker". Indsendt af gaardeieren og finderen Erik J.
Flaa (8380 ff.).

102. En større flint klump af en temmelig uregelmæssig
form, noget aflang. Ved den ene ende er der afspaltet nogle
stykker, hvorved der er fremkommet en lighed med en egg. Om
dette er udført i gammel tid, og stykket er at betragte som et
kasseret emne til en økse, lader sig vanskelig afgjøre. Forøvrigt
er fladen bedækket med kalkskorpe. F. et spadestik dybt paa
Tverfjeld i Hustad sogn i Bud. Stedet ligger langt inde fra
kysten. Der skal ogsaa ellers paa gaarden være f. stykker af flint,
som ikke er blevne opbevarede. Indsendt fra Erik Tverfjeld gjen-
nem hr. sogneprest Saxlund (8384).

103. Ufuldst. oval skaal formet spænde af bronce af
den tyndskallede type, R. 643, hvorfra den dog er forskjellig i
ornamenteringen; bl. a. er konturlinjerne her ikke takkede. Kan-

No. 9]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1907.

41

terne mangler overalt. Ligesom spænderne fra Melhus i Overhallen
(nr. 6575) har den paa den indre side havt et paafestet (nu løst)
baand af bronce, hvorpaa naalefesterne har været anbragte,
medens disse baand paa dette slags spænder ellers pleier at være
af jern. Her er det desuden eiendommeligt ved, at det er smalt
paa midten, men bredt ved begge ender. F. paa Gjeite"
ved Le vanger. Efter meddelelse af gaardeieren, hr.
O. Jørstad, fandtes den i mælen af en sandhaug lige
ved gaarden. I samme mæl fandtes for nogle aar si-
den skeletdele af et menneske og „en skaalformet knap"
af bronce, indviklet i noget tøi; dette blev ikke be-
varet (8388).

104. Pilespids af bronce med udpræget Yngre
jernalders form. Bladet er tveegget med lav rygning
efter midten, en lang tange af en form, som staar midt
mellem R. 538 og 546. Se hosstaaende fig. 15. Eggene
synes nu noget indbuede, men dette er ialfald hoved-'
sagelig en følge af oxydation. Den er 16,5 cm. lang
og bladet nedentil 2,5 cm. bredt. Efter en approxi-
mativ analyse indeholder metallet 5-10 pet. zink og
høist 1 pet. tin. Den er fundet paa Gjeite ved
Levanger, og om fundomstændighederne har grund-
eieren, hr. O. Jørstad, meddelt, at den blev fundet sid-
ste sommer ved udvidelse af en kjelder (,,huskjelder").
Derved stødte man paa et gravkammer, c. 2 m. langt,
1,5 m. bredt, som deis var dannet af reiste heller, dels
muret af kuppelstene. Rummet var fyldt af jord og
grus, hvori fandtes endel benstykker og kul samt en-
del stykker af „skaale" af ler. Af jern iagttoges intet.
Stykkets form leder til at henføre det til vikingetiden,

hvor paafaldende det end er, at en pilespids fra denne tid er ar-
beidet af bronce (8390).

105. Sænksten af grøtstcn, antagelig et tiskelod. Omtr.
rundt tversnit, 5 cm. tyk paa midten, indsmalnende til begge en-
der, 23 cm. lang. 5 cm. nedenfor den ene ende er der et gjen-
nemgaaende hul, Inurfra der gaar en fure over spidsen. .Samlingen

l-iff. Iri. 2'

42 K. RYGH. [1907

har mange stykker af lignende type. F. paa Barm a n paa H i t-
teren, efter finderens opgivende 1 m. dybt i jorden og 5—6 m.
fra sjøbredden (8394).

106. En ny samling flintstykker fra bopladsen paa
Draget paa Bolsøcn i Romsdalen, hvorfra der hvert aar siden
1902 er indkommet lignende fund. Om fundpladsen se Vidsk.
Selsk. Skr. 1902 nr. 6 s. 3. Det sidst indkomne bestaar af omtr.
100 stykker, hvoraf nogle tydelig er tildannede for bestemt anven-
delse. Et par har tilhugne skraberegge, andre form af smaa spal-
tere, formodentlig pilespidser. Nogle kan opfattes som flekkeknive
og andre som lange og småle pilespidser (8394).

Som sædvanlig bestaar en meget stor del af tilvæksten af
gjenstande, som er yngre end reformationen. Deriblandt kan næv-
nes en prædikestol fra sidste halvdel af 17 aarh. tilligemed endel
englefigurer i træ (deriblandt en med Veronicadugen), som har til-
hørt Sakshaug gamle kirke og er foræret af Sakshaug sognestyre.
— Videre 2 gabestokke, søiler af træ med lænke og halsring af
jern, som har tilhørt Trondhjems raadstue og er skjænket sam-
lingen af magistraten. — Af jernhandler Carl Christiansen er
skjænket en samling af jernsager. Deriblandt et fint ornamenteret
laas, som paa den ene side har det hanseatiske kontors vaaben,
og paa tversiden initialerne H. W. (Hinrich Wunsch) og aars-
tallet 1661.

Af mangel paa pengemidler er der næsten ikke foretaget grav-
undersøgelser i 1907 i dette museums distrikt. Jeg anvendte dog
i begyndelsen af juli nogle dage til en undersøgelse af en røs paa
Krokshus (i daglig tale Kroks) i Inderøen. Gaarden ligger
paa vestsiden af Kroksvaagen, som skjærer ind fra Beitstadfjorden
mellem Sparbuen og Inderøen. Fra gaarden gaar der en lang li
ned til vaagen, og et stj^kke -nede i denne er der et skovholt,
hvori der ligger et par røser. Navnlig den nedre af disse havde
tiltrukket sig min opmerksomhed under mine gravninger paa Tod-

No. 9] OLDSAGSAMLINGEN'S TILVÆKST 1907. 43

nes og Holan. Den ligger efter et skjøn paa samme høide over
vaagen som de før undersøgte røser paa Todnes, og dens ud-
seende talte ikke imod, at den kunde skrive sig fra samme tid
som disse. Det vilde være af interesse at faa undersøgt, om det
store gravfelt fra broncealderen i Sparbuen ogsaa strakte sig over
paa den anden side af vaagen.

Røsen laa en 100 skridt nede i skovholtet nær gjerdet mod
den dyi-kede jord. Den var lagt paa en knaus ligesom røserne
paa Holan, hvorfor grændserne var noget usikre; den kunde være
8 — 9 m. i tverm. og ikke over 1 m. høi, skjønt den paa grund
af sin beliggenhed syntes høiere. Mellem stenene var der endel
jord. Bunden var overalt berg. Under det nederste stenlag fandtes
der her og der nogle stykker brændte ben, og paa flere steder
lidt kul, dog i ringe udstrækning. Nærmere den sydøstre kant
fandtes en gravkiste med retning nø. — sv., omtr. 2,20 m. lang
indvendig, omtr. 0,60 m. bred i den nordøstre, 0,50 m. i den syd-
vestre ende. Den var nu adskillig sammenfalden, og dækhellerne
ganske opløste. Den sydøstre langvæg var muret af flade stene.
en tykkere paa bunden og tyndere i flere lag ovenpaa. Den an-
den langvæg maa have været dannet af reiste heller, omtr. 30 cm.
høie og temmelig tykke. Nu var de imidlertid trykkede ned og
fandtes liggende i rad. Ved enderne fandtes ogsaa reiste heller,
-om nu delvis var opløste. Paa begge langsider var væggene
støttede med tillagte stene og med heller, som var lagte paa skraa
ind mod dem. Den sj'dvestre gavlvæg var ogsaa støttet med til-
lagte kuppelstene og en svær helle, som var lagt paa skraa. Inde
i kisten var bergbunden dækket med et lag skjelsand. Der fandtes
flere rester af et menneskeligt skelet; af kraniet kun lidet.
men flere tænder og stykker af pibeben. Hovedet maa have \endt
mod nø. Et par af tænderne fandtes henimod denne ende, men
de Heste omtr. midt i rimnmet. Dette kan forklares ved, at jord-
rotter, efter hvilke der fandtes flere tænder, har rumsteiet i rum-
met. Af oldsager fandtes intet.

Xoget absolut sikkert holdepunkt for bestemmelsen af den
lid, som denne gravrøs tilhører, opnaaedes saaledes ikke ved under-
søgelsen. Men der er dog meget sterke grunde for at henføre den

44 K. RYGH. OLDSAGSAML. TILVÆKST 1907. [1907 No. 9]

til broncealderen, naar man sammenligner den med de sikre bronce-
aldersrøser paa lodnes og Holan. Man har det samme anlæg
paa en bergknaus; ligeledes det saa almindelige lag af skjelsand
ovenpaa berggrunden i gravkistens bund. Men især maa kistens
bygningsmaade ansees som et bevis derfor. Den ene langvægs
opbygning af tynde heller lagte i mur gjenfindes i mange røser
paa østsiden af vaagen, og endnu mere karakteristisk er det, at
kun den ene væg er bygget paa denne maade, medens de andre
er dannede af reiste heller. Jfr. min afhdl. „En gravplads fra
broncealderen" i Vidsk. S. Skr. 1906 nr. 1 s. 24. Den fuldstæn-
dige mangel paa oldsager trækker ogsaa i samme retning. Heller
ikke i røserne paa Todnes og Holan fandtes der oldsager i mere
end henimod halvdelen af røserne og i mange af disse kun et
enkelt stykke.

Man kan derfor efter min mening temmelig sikkert gaa ud
fra, at denne røs skriver sig fra broncealderen, hvoraf følger,
at ogsaa Inderøsiden af Kroksvaagen har været befolket i denne
tid. Et par km. søndenfor, paa Gjørv ved Borgenfjorden, er der
da ogsaa tidligere gjort et gravfund fra samme tid.

Ved samme anledning blev ogsaa en tilsyneladende stor røs
øverst i samme skovholt undersøgt. Ogsaa den viste sig at ligge
paa en knaus og var mindre, end den syntes at være. Undersø-
gelsen gav ikke noget væsentligt resultat. Den syntes ikke at
kunne være rydningsrøs; men naar undtages, at der tildels fandtes
kul og kulfarvet jord under større stene, iagttoges intet, som kunde
bevise, at det var en gravrøs.

NY MEDDELELSE

OM

MYNTFUNDET FRA SAND

AF

B. HARTMANN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 10

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1908

I VidenskaBsselskabets aarsskrift for 1881 findes en beskrivelse
af „et lidet myntfund fra gaarden Sand i Værdalen" ved M. Chr.
Carstens. Antallet af de dengang fundne og beskrevne mynter var 22.
Selskabets aarsskrifter for 1899, no. 6, indeholder en af B. Hartmann
fortsat beskrivelse af de senere til og med 1899 til forskjellige
tider fundne mynter, hvis antal beløb sig til 39. I begge afhand-
linger antydes muligheden af at endnu flere kan findes, og dette
er ogsaa indtruffet, idet der i 1901 fra samme findested indbragtes
2, i 1906 6 og i 1907 14, ialt 22. Findestedet er en liden ager,
der ligger i en skraaning mellem nogle fjeldknauser paa nordsiden
af dalen, omtrent 4 kilometer fra Stiklestad og noget længere fra
Værdalsøren. Mynterne har antagelig fra først af været nedlagt i
en pose eller beholder, der er smuldret hen førend man begyndte
at finde, da man ikke har fundet levninger af nogen saadan.
Grunden til at mynterne er fundne i mindre antal ad gangen og
i løbet af saa lang tid kan være, at de har været bragt fra hver-
andre ved jordarbeide og tillige har været vanskelige at skjelne,
da de har næsten ganske samme farve som jorden. Den ene af
de i 1906 fundne laa saaledes endnu noget længere fra findestedet
end de andre, men maa utvilsomt henregnes til det samme fund.
Dette indeholder altsaa nu ialt 83 jordfundne sølvmynter, foruden
nogle mindre brudstykker. Skjønt man i den senere tid har efter-
søgt med større omhu, er der fremdeles mulighed for at finde flere,
løndel skal have været fundet og kommet væk, forend man endnu
paa stedet kjendte til fundets betydning og mynternes alder. Der
er dog neppe grund til at antage, at antallet har været saa meget
større. Mvis man regner, at nogle er kommet bort og andre hidtil
ikke fundet, kan det hele fund antagelig have indeholdt imellem

B. HARTMANN. [1907

100 Og 150 stykker. En saadan nedgravet skat maa dog ansees
for ganske betydelig, da disse smaa mynter i sin omløbstid repræ-
senterede en meget større værdi end nu. Den kan nærmest siges
at svare til vore nuværende større sølvmynters. Skjønt mynterne
i hine tider var et betalingsmiddel, cirkulerede de ikke paa samme
maade som nu og blev derfor mere betragtet som en skat der
skulde opbevares.

Alle de fundne mynter er erhvervet af Videnskabsselskabet
og indlemmet i dets myntsamling som et samlet fund. Af de ikke
faa myntfund man nu har fra den første halvdel af det Ilte aar-
hundrede maa dette ansees som et af de interessanteste, baade
naar man henser til den tid og det sted, skattens nedlægning til-
hører. Hertil kommer, at det indeholder 2 yderst sjeldne mynter.

Af de i ovenomhandlede afhandlinger beskrevne er 21 angel-
sachsiske og tilhører alle kong Æthelred II (978 — 1016). 7 tilhører
type C hos Hildebrand, hvoraf nogle blot er efterligninger, 1 1 type
D, 3 er af mindre sikker type. Forsaavidt prægningsstedet kan
bestemmes er 1 fra Canterbury, 6 fra London, 1 fra Norwich, 1
fra Totness, 2 fra York, 1 fra Chester, 1 fra Chichester, 1 fra
Rochester og 1 fra Stanford. En irsk mynt tilhører den norske konge
i Dublin Sihtric (989—1029) og er præget efter Æthelreds type D.
37 er tyske, hvoraf 1 tilhører hertug Bernhard af Sachsen, 973 —
1011, 1 hertug Henrik af Bayern, 995—1002, 1 grev Wigman af
Nedre Sachsen, 967—1016. 1 tilhører Otto I, 936—73, og er fra
Køln, 2 er fra iMainz fra erkebiskop Willigis, 975—1011, 26 fra
Otto III, 991—1002, af hvilke sidste de fleste er Adelheidsmynter
og altsaa præget inden 995. Af disse 26 er 1 at henføre til Køln
og 1 til Deventer som myntsted. 3 tyske er usikre, men antagelig
præget omkring aar 1000, 2 kan hverken henføres til nogen be-
stemt fyrste eller myntsted. — 2 er kufiske, hvoraf den ene med
usikker prægningstid, den anden fra den tidligere del af det 10de
aarh. Begge er i hvert fald præget længe før fundets nedlæg-
ningstid.

Idet jeg forresten henviser til de nævnte nærmere beskrivelser
af disse 61, først fundne mynter, vil i det følgende de der ikke
omhandlede og senere fundne 22 mynter nærmere beskrives. Da

No. 10] MYNTFUNDET FRA SAND. 5

nærværende afhandling er at betragte som fortsættelse af de to
tidligere, vil der begyndes med no. 62.

Af disse 22 mynter er 9 angelsachsiske, alle fra kong Æthel-
red II (978—1016), 11 tyske, 1 kufisk og 1 svensk. Af de angel-
sachsiske tilhører 1 type A hos Hildebrand, 4 type C, 3 type D
og 1 type E. For 2 mynters vedkommende lader prægningsstedet
sig ikke bestemme. Af de 7 øvrige er 1 præget i Cambridge, 1
i York, I i Exeter, 1 i Lincoln, 1 i Wallingford, 1 i London og
1 i Thetford. Af de tyske er 2 præget i Strassburg og at henføre
til Henrik II (1002—1024), 1 i Augsburg af hans broder biskop
Bruno (1006 — 1029), 1 Magdeburgermynt, 1 efterligning deraf og
lidt yngre, 2 saakaldte ,,Nachmunzen", 1 Wendenpfennig og 3
Adelheidsmynter, hvilke sidste vistnok er slagne et eller andet sted
i Sachsen i tiden im.ellem 991—95, da Adelheid førte formynder-
regjeringen, førend Otto III endnu var blevet myndig. Forsaavidt
nærværende fund giver bidrag til at løse det blandt numismatikere
omtvistede spørsmaal, om Adelheidsmynterne er præget under
Otto I eller Otto 111, peger det nærmest i retning af det resultat,
man ellers maa siges at være kommet til, nemlig at det maa være
Otto III. Den kufiske mynt er præget omkring aar 970, og den
svenske nogle aar efter aar 1000, hvorom nærmere nedenfor.

Hvis man blot finder en enkelt eller nogle faa mynter, er det
sandsynligst, at eieren har tabt dem. Har man at gjøre med et
større fund, saaledes som nærværende, kan man vistnok i de aller-
fleste tilfælde gaa ud fra, at det har været nedlagt som en skat
der skulde gjemmes og holdes hemmelig, og det interessanteste
spørsmaal, der da melder sig til løsning, naar man undersøger det
nærmere, er tiden for dets nedlæggelse. \'ed at sammenligne
mynterne dels indbyrdes, dels med andre fund, kan man i regelen
komme til et nogenlunde sikkert resultat. Uog vil det sjelden
være muligt at fastslaa et enkelt, bestemt aarstal.

I beskrivelsen af 1899 er det nærmere paavist, at nærværende
funds nedlægningstid maa sæltes til et af aarcne nærmest for eller
kort efter 1020, altsaa engang under Olaf den Helliges regjcrings-
tid. De kufiske mynter yder intet bidrag til nærmere bestemmelse
af tiden, da de er præ^get adskillig tidligere (1 i første halvdel af

B. HARTMANN. [1907

10de aarh., 1 omkring 970 og 1 usikker). De tilhører nemlig en
tidligere myntimport-periode, saaledes som det almindelig ogsaa
ellers er tilfælde med de arabiske mynter, der forekommer i fund
fra denne tid. Bortseet fra disse er no. 38 sandsynligvis den
ældste, da den maa tillægges Otto I (936-73), og ingen kan være
yngre end 1030.

De sidst fundne 22 mynter bestyrker i det væsentlige rigtig-
heden af ovennævnte resultat, men virker dog nærmest i retning
af at henlægge nedlægningen til en lidt senere tid end ovenfor
nævnt. Dette gjelder navnlig 3 af de sidst fundne mynter. Af
de tyske er der nemlig en (no. 71), som ikke kan være præget
tidligere end i 1006, medens det tilsvarende aarstal for en af de
tidligere fundne (no. 41) var 1002. Af de angelsachsiske er der
nu fundet en af Hildebrands type E (no. 67). Denne antages af
Hildebrand og Schive (Norges Mynter i Middelalderen) at være
fra Æthelreds senere regjeringsaar; efter den sidste er den endog
muligens fremkommet efter 1013. Endelig kan efter H. Hildebrands
mening heller ikke den svenske mynt (no. 83), som det vil sees
af nedenstaaende beskrivelse, være ældre end fra omtrent samme
aar. Ellers er de allerfleste præget i aarene nærmest før og efter
aar 1000.

De i nærheden af findestedet liggende gaarde, som Vist, Land-
stad og Sand, maa have været bebygget længe før denne tid, og
det synes derfor ikke urimeligt, at skatten har tilhørt en beboer af
en af disse gaarde. Det ligger ogsaa nært at tænke paa Knut
den Mægtiges bestikkelser og muligheden af en sammenhæng med
disse, og at antage at eieren i tilfælde har villet skjule de mod-
tagne penge. Der er heller intet, som taler afgjort imod, men
snarere adskilligt, der taler for at fundet ogsaa kan have staaet i
forbindelse med de begivenheder, der ledede til slaget ved Stikle-
stad, eller med selve dette og i saa fald være nedlagt omtrent paa
samme tid som slaget fandt sted. Hvis eieren da har villet skjule
skatten, har han valgt et heldigt sted, der paa samme tid som det
var noget afsides dog ikke laa langt fra beboede steder. Det ster-
keste argument, der kunde tale mod en saa sen nedlæggelse,
maatte være at fundet ikke indeholder nogen mynt præget af kong

No. 10] MYNTFUNDET FRA SAND.

Knut. Dette er dog ikke noget afgjørende bevis, da det godt kan
tænkes at eieren har villet opbevare skatten i nogle aar og glæde
sig ved synet af den, indtil han af en eller anden grund fandt det
sikrest at nedgrave den.

Det sikreste 'vil dog være at holde sig til hvad man med vis-
hed kan vide og sætte nedlægningstiden til omkring 1020. Man
vil neppe kunne komme til et mere bestemt resultat, hvis det ikke
skulde lykkes at finde mynter, der afgjort tilhører en senere tid.

De verker, der har været benyttet ved bestemmelsen af myn-
terne og hvortil oftere henvises, er fornemmelig B. E. Hildebrand:
,,.Anglosachsiska Mynt i svenska Kongliga Myntkabinettet", 2det
oplag, Stockholm 1881, og Dannenberg: „Die deutschcn Munzen
der såchsischen und frånkischen Kaiserzeit", Berlin 1876.
Angelsachsiske:

62. Adv. . DELRED REX ANGLO . . ^) Kongens brystbillede
til venstre med bart haar, scepter med 3 kugler indenfor en
cirkel.

Rev. -j- EA . . . ND M-Q GRANT. Et dobbelt kors, hvis
arme omsluttes af en cirkel, i vinklerne CRVX.

Hildebrand, type C, no. 1156, h, 10. Mynten er i 2 dele
og et stykke af kanten mangler. Fra Cambridge. Mynt-
mesterens navn er ganske sikkert Eadmund.

63. Adv. -[- .ICDELRÆD REX ANGL. Kongens ansigt til \cn-
stre med bart, udstaaende haar.

Rev. rVNSIGE MOQ E.AXE. Et dobbelt kors med 3 halv-
maaner paa enden af hver korsarm ved myntens kant.

Hildebrand, type D, no. 603, a, 4. Præget i Exeter. Meget
vel konserveret.

64. Adv. + ÆDELRED REX ANGOX. Kongens ansigt til ven-
stre med bart, udstaaende haar.

Rev. -f OSCVT M90 LINC. Et dobbelt kors med 3 halv-
maaner paa enden af hver korsarm ved m\'ntens kant.

Hild., type D, no. 1836, c, 129. Præget i Lincoln. Meget
vel konserveret.

1) En streg over Id boj^slavcr bctcL;iicr. -.v .liss.' pjia (iri"inalon ei- saiiiiucn-
loict til CM dobbeltbogstav.

B. HARTMANN. [1907

65. Adv. -f- ÆDELRED RE ANG. Kongens brystbillede til ven-
stre med bart, udstaaende haar. Billedet gaar helt ned til
kanten. Bogstavet N er usikkert.

Rev. Omskriften bestaar af endel bogstaver og tegn, der ikke
giver nogen mening, maa derfor betegnes som aldeles uredig.
Sml. Hild. side 165 tg. Type A, var. f. Reversen er noget
lig Holmboe, Egersundsfundet no. 95, hvis advers dog er en
anden.

66. Adv. + ÆDELRÆ LO'X. Kongens brystbillede

til venstre med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen
indenfor en cirkel.

Rev LF M-0 l-'ALIN kan sikkert udfyldes til

SIGEVLF M-0 FAUN, hvilket sidste betegner VELIGAFORD.
Dobbelt kors, der afsluttes med en cirkel, i korsets vinkler
CRVX. Hild. C, a, 10, no. 3935. Præget i Wallingford.
Defekt og i 3 dele.

67. Adv. + ÆDELRÆD REX ANGLO. Kongens billede til ven-
stre med rund hjelm og harnisk.

Rev. -f DVRVLF iMIO EOFR. Et dobbelt kors med 3 halv-
maaner paa enden af hver korsarm; over midten er lagt en
kvadrat med indbøiede sider og 3 punkter paa hver spids.

Hild. E, a, 5, næsten ganske som no. 957. Den er den
eneste i dette fund af denne sjeldnere og yngre type, paa
hvilken kongen fremstilles i krigerdragt. Præget i York. Sær-
deles vel konserveret.

68. Adv. + ÆD 'X. Kongens brystbil-
lede med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen inden-
for en cirkel.

Af denne mynt mangler den største del af afsnittet udenfor
den indre ring. Paa Rev. er et dobbelt kors, hvis armer af-
sluttes med en cirkel, i korsets vinkler CRVX. Af myntme-
sterens navn findes kun første bogstav Æ og af myntstedets
navn kun sidste bogstav N. Da dette kan passe paa flere,
f. ex. Hild. 2025 (London) m. fl., kan mynten ikke bestem-
mes nærmere. Typen er C.

69. Adv. -|- ÆDELRÆD REX AxNGLO'X. Kongens brystbillede

No. 10] MYNTFUNDET FRA SAND. 9

med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen indenfor en
cirkel.

Rev. -|- BVRHTLAF M-Q LVN. Et dobbelt kors, hvis ar-
mer afsluttes af en cirkel, i vinklerne CRVX.

Hild. type C, a, 10, no. 2276. Vel konserveret. Præget
i London.

70. Adv. + ÆDELRED REX ANG. Kongens ansigt til venstre
med bart, udstaaende haar.

Rev. -f OSBRN MOQ DEO.' Et dobbelt kors med 3 halv-
maaner paa enden af hver korsarm ved myntens kant.

Hild. type D, e, 3, no. 3793. Vel konserveret. Præget
i Thetford.

Tyske:

71. Adv. -\- PRVNO E. I oo. I indre ring kors, i hvis vinkler
en ring, en trekant, 3 kugler og en trekant.

Rev. AV . . STA CIV. Kirkegavl, hvorpaa staar VVI.

Fra Bruno, biskop i Augsburg (1006 — 1029), broder af
keiser Henrik II. Et stykke mangler, men præget er tydeligt.
Til denne mynt knytter sig en speciel interesse, da den er
den eneste i Sandfundet, som aldeles sikkert maa være præget
tidligst i 1006.

Som Dannenb. p. 384, no. 1025.

72. Adelheidsmynt. Slidt og med utydeligt præg. Paa adv. et
kors og ODDO i vinklerne indenfor en perlering. .Af om-
skriften kan læses A -|- REX. Paa rev. en kirkebygning
indenfor en perlering. Af omskriften sees A og dele af de
andre bogstaver.

Som Dann. no. 1 167. .

73. Adv. I indre ring kronet hoved vendt til høire. Ai omskriften
læses HEIN (RICVS REX mangler).

Rev. .Af myntstedets navn (.ARGP^NTINA) kan læses A og
derunder R; ved siderne et kors og en bispestav. .Argentina
er en forandret form af det romerske Argentoratum og blev
paa mynterne det almindelige navn.

Præget i Strassburg af Henrik II (1002—24), men før aaret

10 B. HARTMANN. [1907

1014, medens han endnu blot var konge, da han efter dette
aar paa mynterne bar sin keisertitel.
Som Dann. no. 918.

74. Adv. -|- DMGRA + REX. Kors med ODDO i vinklerne
indenfor en perlering.

Rev. ATEAHLHT, i indre ring kirkebygning, lidt forskjellig
fra Dann. 1 167. Vel konserveret, alle bogstaver tydelige.
Adelheidsdenar.

75. Ligeledes Adelheidsmynt. Af adv. læses A -j- REX, af rev.
ATEA. Som Dann. 1167.

76. Adv. (at læse retrograd) MAGADABAGr^, i indre felt en
kirkeportal, hvori et kors.

Rev. NOMINDIAME, i indre felt et lidet kors. Typen er den
samme som Dann. 643, men omskriften, især paa reversen,
lidt forskjellig (forvanskning af in nomine dei amen). Den er
derfor at betragte som en variant af denne, men ikke som en
,,Nachmunze".

Den maa antages præget i Magdeburg i Otto den tredies
tid eller i begyndelsen af hans eftermands regjering, altsaa
omkring aar 1000. Vel konserveret. (Sml. fundets no. 1 1).

77. Wendenpfennig, stor m^mt. Paa adv. er den midtre del uty-
delig, rundt om svagt præg af streger, kors og ringei-.

Rev. O III ~\- III -f- III, i midten et svævende kors, som Dann.
1329. Det paa rev. anvendte tryk har vistnok for en del
udslettet præget paa adv. Rimeligvis præget imellem aar 990
og 1000. Sml. Dann. pag. 488 fg.

78. Adv. HEINRICV . . . ., i indre perlering en krone.

Rev. (AR)GEN— (TI)NA paa et bredt, af perlebuer dannet kors,
i hvis vinkler en stjerne. To af perlebuerne og fire af bog-
staverne sees ikke. Præget i Strassburg af Henrik II, medens
han endnu kun var konge, altsaa imellem 1002 og 1014, da
man af exemplarer med fuldstændig omskrift ser, at ordet
REX er at supplere paa adversen.

Som Dann. 915. Sml. fundets no. 73.

Tidligere numismatiske forfattere henførte denne type til
Henrik III og endog Henrik IV. Myntfundet fra Egersund og

No. 10] MYNTFUNDET FRA SAND. U

et par tyske fund viser at det maa være Henrik II, og dette
bevises til overflod ogsaa af nærværende mynt, der ganske
udelukker muligheden af at det kan være en senere Henrik.
Henrik III blev nemlig konge i 1039.

79. Adv. Kirkeportal, hvorpaa et kors, i en perlering.

Rev. et kors i en perlering. Efterligning af den slags Magde-
burgermynt, som er no. 76. Sml. no. 11. Af omskrifterne
kan kun enkelte bogstaver paa adversen, navnlig de to lig-
gende Ger, paa reversen EOIO og flere af stregerne, skjelnes
med tN'delighed. Lidt forskjellig fra Dann. 1330. Antagelig
præget imellem aar 1000 og 1010.

80. Denne mynt er en Nachmiinze med en langstrakt kirkegavl,
baaret af 4 søiler, paa adversen, midt paa gavlen et lidet
kors, og paa hver af siderne 5 streger eller tegn.

Rev. et kors med en kugle i hver vinkel i en indre perlering,
omskriften ulæselig. Den samme type som no. 12, 13 og 42,
men hel og bedre bevaret. Af andre fund ser man, at myn-
terne af denne type er præget i Nordtyskland kort før aar
1000. Lidt forskjellig fra Dann. no. 1309.

81. Nachmiinze. Adv. et kors med en kugle i hver vinkel inden-
for en perlering. Det meste af den ydre del af mynten
mangler, saa at man af omskriften kun kan se et par kors
og dele af bogstaver eller tegn.

Rev. er facaden af en kirkebygning, paa hver af siderne
et kors.

Typen er almindelig, men mynten er neppe identisk med
nogen af de hos Dann. afbildede.

Kufiski):

82. Denne mynt er meget sjelden og er, saavidt man ved, ikke
tidligere fundet hverken her i landet eller i Sverige. Da den
var i en skrøbelig tilstand, gik den under behandlingen i 3
dele, som dog alle er fuldstændig bevaret.

Paa første felt staar : „der er ingen gud uden Allah alene,
der er ikke hans lige, Bisutun ibn Wasjmagir". Paa andet

1) Oplysningen om denne mynt skyldes velvillig meddelelse fra hr. professor
Alex. Seippel.

12

B. HARTMANN.

[1907

feltstaar: „Til Allah! Muhammed er Guds sendebud. al-Muti
Millåh Ruknu-d-daula Abu Ali Ruwaik (Bujah)".
I randen ,, 300 og".

Bisutun, søn af Wasjmagir, som nævnes i det første felt,
regjerede i Tabaristan (landskab i det nordlige Persien) og
tilgrænsende egne 356—366 efter Hedsjra (= ca. 967 — 976
efter Kr.). I det andet felt nævnes kalifen Muti 'lillåh, hvis
regjeringstid falder mellem 33-1—363 Hedsj. (= ca. 946— 974
efter Kr.). Under hans navn staar navnet paa hans major
domus (Amir al umarå), d. v. s. den egentlige hersker, den
bekjendte fyrste Ruknu-d-daula af Bujidernes æt.

Legenden er for største delen bortklippet eller udslidt.
Hvad der staar igjen og kan læses er blot „300 og" (enerne
og tierne staar paa arabisk foran hundrederne). Imidlertid
fremgaar det af de ovennævnte fyrsters regjeringstid, at myn-
ten maa være præget i et af aarene mellem 356 og 363
Hedsj. (= ca. 967 — 974 efter Kr.). Prægningsstedet kan ikke
bestemmes.

Sv ensk:
83. Adv. -4- OLAF REX AN ZITVN. Kongens brystbillede til
venstre med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen
indenfor en cirkel.

Rev. + GOPNE MOATA— AN: Et dobbelt kors, hvis arme
omsluttes af en cirkel, i vinklerne CRVX.

Adversens betydning er Olaf, konge i Sigtuna. AN er lig i,
G i Sigtuna udtaltes blødt, hvorfor det udelades i omskrifterne
eller gjengives med H; sml. den irske mynt no. 7, hvor kongens
navn er Sihtric eller Sigtryg. Som man ser af den vedføiede af-
bildning, er et par af bogstaverne (L og V) stillet paa hovedet,
som ofte. I reversen staar MOATA istedetfor MONETA (rius d.

No. 10] MYNTFUN'DET FRA SAND. 13

e. myntmester). Mellemformen MONATA findes paa en anden
type. Myntmesterens navn Godvvine er sammentrukket, og W er
gjengivet i den angelsachsiske form som P. Dette myntmester-
navn, der er et af de 5 som tilhører Sigtuna og ogsaa forekommer
paa andre typer, kan have tilhørt den samme mand som. en af
dem man har paa Æthelreds mynter (f. ex. fra Lincoln). Det kan
ogsaa have været den samme som tidligere myntede for Olaf
Trygveson og senere for Svein Tveskjæg. Det maa dog efter
Hildebrands mening ansees for yderst tvilsomt om Olaf Trygveson
i det hele har præget mynt. Typen er den samme som Æthelreds
C, men den er vægtigere (myntens vægt er 2.50 gram). Mynt-
stedets navn Sigtuna mangler, da der ei var plads til samme.

Olaf Skotkonung døde i 1022 og H. Hildebrand anfører i sit
verk „Sveriges Mynt under Medeltiden" gode grunde, som det
synes, til støtte for den antagelse, at denne konges jnyntning først
begyndte i hans senere regjeringsaar, at derfor mynter ikke blev
præget eller sat i omløb før fra ca. 1013. I saa fald kan altsaa
nærværende mynt ikke være ældre end fra dette aar.

Denne type af Olaf Skotkonungs mynter er overmaade sjel-
den, ogsaa i Sverige, saa at endog Svenska Kongliga Myntkabi-
nettets rige samling hidtil ikke har havt anledning til at erhverve
noget exemplar af den. Den omtales ikke i Hildebrands oven-
nævnte verk og nævnes heller ikke i Stiernstedts, Thomsens,
Oldenburgs m. fl. deskriptive kataloger, men er ganske identisk
med den i E. Brenner, Thesaurus Nummorum Sveo-Gothicorum,
Holmiæ 1731, tab. II, 4 afbildede og beskrevne, hvorfor den heller
ikke kan være noget unicum. Den er meget vel konserveret. Af
de mere almindelige typer har Videnskabsselskabets samling før
en, der er præget paa en firkantet plade og tilhører det i 1842
gjorte fund paa Vitsø i Hevne.

14 MYNTFUNDET FRA SAND. [1907 No. 10]

Oversigt over fundet.
Angelsachsiske : Æthelred type A 1

— C 11

— D 14

— E 1

usikre 3

— 30

*Jrsk 1

Tyske: Koln (Otto I og III) 2

Mainz 2

, _ .Deventer (Otto III) 1

Strassburg (Henrik II) 2

Augsburg 1

Magdeburg 1

Hertug af Sachsen 1

Greve af do 1

Hertug af Baj'ern 1

Otto III og Adelheidsdenarer 27

Usikre 9

48

Arabiske 3

Svensk 1

83

HÅLLRISTNINGARNA

KRING TRONDHJEMSFJORDEN

A\'

G. HALLSTROM

1 1

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 40

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Under sommaren 1907 gjorde undertecknad, i såliskap med
fil. kand. H. Smith, en del strovtåg inom N. Trondhjems amt tor
att studera de arkeologiska forhållandena dårstådes. Framfor allt
gjorde jag en detaljerad undersOkning av de naturalistiskt tecknade
hållristningarne vid Heil (N. Stjordalen), vid Bardal (Beitstaden)
och vid Bolas utlopp i Snaasenvand (Stod pgd.)^), i samband med
de svenska ristningarne av samma art, i Jåmtland. Om denna
undersoknings resultat ber jag att få hånvisa till Ymer 1907,
„Hållristningar i Norra Skandinavien" och Fornviinnen 1907 och
1908, „Nordskandinaviska hållristningar". Jag vill hår endast i all
korthet gora en resumé.

Ba,r$i

'BoU

'Sunkj

otr

— — »-i

o. *■

Jfon#/uem

Fig. 1. Ilallristningarnn kring Trondhjemsf jorden.
1) Se karlaii //(/. 1.

G. HALLSTROM. [1907

De svenska ristningarna ligga vid Glosa i Aisens socken, NV.
om OstersLind, och vid Landverk, på norra stranden av Annsjon,
i Åre socken. Framfor allt den senare staller sig avgjort i grupp
med de namnda norska ristningarna.

I Norge finnas ytterligare 4, vilka jag hoppas att redan i sommar
få besoka, nåmligen vid Bogge i Næsset pgd., Romsdals amt, i Glo-
menfjord, i Sagfjord och i Ofotenfjord, alla i Nordlands amt. Det
som karakteriserar gruppen åro de naturalistiskt tecknade djurfigu-
rerna i oftast naturlig storlek. I allmånhet år det renar, som teck-
nats, men åven ålgar (Landverk, Bardal, Bogge(?), Glomenfjord),
bjornar (Landverk, Glomenfjord) och fisk (Glomenfjord). De storsta
djuren forekomma vid Bardal, nåmligen ånda till 3.15 m. långa ålgar.
Storsta delen av de norska ristningarna ha omnåmnts i den norska
facklitteraturen ^), men ofta mycket flyktigt. En sammanstållande
studie år gjord av A. W. Brøgger i Naturen 1906 ,,Elg og ren paa
helleristninger i det nordlige Norge''. Han år den forstå, som fram-
kastar formodan om dessa ristningars slåktskap med den palæoli-
tiska konsten i Frankrike och sager vidare, att ,, sandsynligvis skri-
ver en del af de arktiske tegninger sig fra stenalderen".

Jag kommer till det resultatet att de samtliga hårrora från
stenåldern och snarare aldre ån yngre sådan.

Det forstå steget till tidsbeståmning få vi i Bardalsristningen,
vilken, som Lossius påvisat, består av en aldre och en yngre del.
De Stora ålgarna åro nåmligen langt efter sin tillkomst overristade
och delvis forstorda av storartade och utpråglade bronsåldersrist-
ningar, framfor allt skepp. Då man från denna punkt vill nå
vidare, maste man se sig om efter liknande foreteelser, forst inom
det nordiska området. Dår tråffa vi endast inom stenåldern exem-
pel på en jåmforlig konst. Av de tre exempel, som finnas, åro
två i lera modellerade små ålgfigurer från den stora stenålders-
boplatsen (dostid — gånggriftstid) vid Åloppe i våstra Upland,

1) K. Lossius: Arkeolog. undersegelser i 1896 (Vidensk.selsk. skrifter 1896),
Arkeol. undersøgelser i 1897 (ibid. 1897), Helleristningen paa Bardal (Aarsb.
1896), Antikvar, notiser Ira N. Trondhjems amt (ibid. 1898). B. Ziegler:
Arkæolog, undersøgelser (Vidensk.selsk. skrifter 1900). A. Helland: Helle-
ristninger ved Glomcn etc. (ibid.) 1900), De nordligste kjendte Hellerist-
ninger (Aftenposten 2. XII. 1906).

No. 10] HÅLLRISTNINGARNA KRING TRONDHJEMSFJORDEN. 5

den tredje några inristade djurfigurer på en yxa av ålghorn, funnen
nåra Ystad i Skåne. Den senare dateras av G. Sarauvv^) till
senare delen av Ancylustid.

De två forstnåmnda sammanstållas av O. Almgren'^) med
andra liknande svenska samt ost- och sydostliga foreteelser, till
en ,,kleinkunst"-grLipp, vilken synes bilda ett nordligt och ostligt
periferiområde i forhållande till det palæolitiska konstområdet i
våstra Mellaneuropa. Hornyxans teckningar åro diiremot stai-kt
beslåktade med palæolitisk konst, och med den tidsstiUlning de
synas intaga år detta fullt begripligt.

Av de nåmnda exemplen står det sist omtalade alideles ojårn-
forligt nårmast våra ristningar. Redan detta forhållande gjorde
mig bojd for att antaga samband melian palæolitisk konst från
våstra Mellaneuropa och de nordskandinaviska hållristningarna.
Det isolerade exemplet kan ju synas ringa, men vad som behovdes
var just att kunna påvisa en geografiskt mellanliggande foreteelse
for att kunna våga sig på en detaljjåm forel se. For denna ber Jag
att få hånvisa till min uppsats nr. 2 i Fornvannen. Jag anser
mig dår ha påvisat en, vad jag vill kalla konstniirlig tradition
från den sydliga aldre konsten till denna nordliga grupp ristningar.

Huvudmomenten i mitt resonnemang åro foljande. Forst och
frilmst år den naturalistiska konst, som gjort sig gållande på
hållristningarna så slående overensstiimmande med vad vi kiinna, ej
blott från skulpturer och ristningar å ben och horn från det sodra
området, utan åven från dår befintliga ristningar och måiningar å
grottboningarnas våggar — så slående, att dessa djur ofta gott skulle
kunna avbildas i något arbete som exempel på paUeolitisk konst
i Frankrikc eller Nord-Spanien. Ingenstådes for ovrigt tråffar man
naturalistiskt tecknade djur i naturlig storlek. Ingenstådes tråffar
man ett sådant, vad jag vill kalla skissartat manér hos konstnåren
som i de båda grupperna. En rastlos fantasi tvang honom att
gora utkast på utkast, dels for att nå ett visst mål, dels cndast
for att tillfredsstålla sitt tecknarbcgår. Resultatet blev i båda

') ,Kn stenaldersboplads i .Maglemose" (.Aarboger f. ikhJ. OldUyiul. l'«t;i,

ski, 213, not, 1, sid. 310, nol. '.')•
-) jjNordiska Slenaldersskulplurei " ^Fornvannen I907).

G. HALLSTROM. [IQQ?

grupperna antingen ett virrvarr av linjer, dår man ibland urskiijer
delar av djur, eller också de underligaste djurkombinationer, t. ex.
djur med huvuden i båda åndar.

De avvikelser från den vanliga, strångt tillåmpade profilteck-
ningen, som finnas hos hållristningarna, återfinnas troget i palæo-
litisk konst.

De oerhorda framsteg forskningen gjort på de senaste åren
lovar gott for att den isolerade stållning, vari dessa ristningar
stå, skall bortfalla och den kedja an mer stårkas, som nu endast
består av den skånska hornyxans teckningar. Jag har i min sist
nåmnda uppsats påvisat hur man kan spåra vissa drag i det tek-
niska forfarandet å ristningarna, som måsta hårrora ur skulpturel!
konst. Ån så lange maste man antaga att det år denna konst
(och tecknandet på losa foremål å la hornyxan) som formedlat den
påvisade traditionen. Skandinaviens aldre stenalder år dock så
foga kånd på grund av sin fattigdom och sin svåråtkomlighet (vi
hava ju ej t. ex. grottor i den utstråckning, att de kunnat utgora
stenåldersmånniskornas vanligaste bostader) for att vi ånnu skola
kunna hava talrika bevis på en dylik konst, anbragt å så forstor-
bart material som ben och horn.

Ristningarnas låge synes ej tala emot den datering jag gjort.
Hojden over havet år for ristningen vid Heil ca. 30 m., Bardal
ca. 40 m. och Bola omkring 64 m.^). Hojningen av landet om-
kring Trondhjemsfjorden har som bekant varit ringa. Till jåm-
forelse vill jag nåmna den avvågningssiffra jag lyckades få for
den bekanta kjokkenmoddingen vid Stenkjær.^). Den ligger 26 m.
over „normalt hogvalten". SO. om denna, strax o. om exercis-
heden, finnes en serie ovanligt vackra strandvallar, den lågsta
endast några få meter over havsytan.

^) Ristningen i Ofotenfjorden har sitt lågsta parti ca. 20 m. over havet,
(A. Helland: ,,De nordligste Helleristninger" etc). Dåruppe aro dock
forhållandena ån mer olika sydliga trakters.

-) FiJr ålskvårt tillmotesgående dårvid begagnar jag hår tillfållet att tacka
amtsingenjoren Munck, Stenkjær.

No. 10] HÅLLRISTNINGARNA KRING TRONDHJEMSFJORDEN. 7

Bronsåldersristningar av vanligt slag finnas till ett antal av
tio runt fjorden.^) Enligt benåget meddelande av overlærer K. Rygh
finnes en (ilnnu ej omnåmnd i litteraturen) vid Hegre i Hegre sn,
O. Stjordalen. Vidare finnes en vid Nesaune, under gården Berg"),
Værnes s", två på gården Opauran, Skatval s", en på vardera av går-
darna Bremset, Arnstad och Rokke, Skatval s", alla dessa sex i
N. Stjordalen. Vidare en vid Stene på Frosta. Den nionde er den

Kig. J. iJel av ristningen vid Nes-aune.
(Foto. av forf.).

redan omnåmnda vid Bardal, och den tiondc upptilcktcs av oss
1907 på Bardalsaune, båda i Beitstaden. Se kartan t'!J- -^•

^) Desutom en (endast Ibtsulor) på en los sten vid Tiireim i lijugn sn, utanfiir
fjordens mynning. Niista hallristniiig diircltcr kommer ej lorriin i Sundalcns
pgd., Romsdals amt.

2) K. Rygh: , Faste t'ornicvniiigcr i N. Trondhjcms amt" (IHT^) upptar Jen
under Ydslines.

3 G. HALLSTROM. [1907

Utom de två sistnåmnda besokte vi ristningen vid Nesaune.
Den år belågen hogt uppe på berget, tått S. om den gamla lands-
vågen (nu byvågen) till By. På en mot S. sluttande vali med
hårlig utsikt over motsatta dalsidan ligger den nu igenlagda gamla
„pladsen". Långst norriit, endast några fot norr om de gamla
grundmurarna ligga de, mer eller mindre sluttande (ca. 20 — 45"),
svagt rundade berghållar, som visa ristningar. Hållarnas hojd
år 1 — 4 m. Ristningarna åro ej sammanhångande, utan i grupper
med en långd inalles av unge får 15 m. Åtskilligt sj'nes vara dolt
av torven.

Åt O. består det mesta av skålformiga fordjupningar, åt V.
forekomma mest andra figurer, skepp o. d. Dår fotograferades
ett parti, se fig. 2. Observera ett par kollossala skålformiga for-
djupningar (intill 25 cm. i diam.) och vackra konsentriska ringar,
se åfven ^fj. 3. Åtskilliga djurfigurer av vanlig bronsålderstyp,
men ingen månniskofigur syntes.

Klippan år, sårskilt åt O., mycket starkt nott samt klådd
med ovanligt rik lav-våxtlighet, som alideles doljer ristningarna.
Vi hunno ej på langt når att renskrapa allt.

Angående ristningen på Bardal i Beitstaden vill jag endast
saga, att åtskilligt finnes att tillågga på Kvams teckning hos
Lossius. Men det år ju naturligt på denna oerhorda hall (29 met.
lang) med sina olika „skikt" av ristningar.

Under arbetet vid denna ristning fingo vi av en liten vallpojke
på gården hora, att ,, bokstaver" skulle finnas i klippor långre upp.
I tanke att det kunde vara runor foljde vi honom dit och funno —
en bronsåldersristning, nåstan alldeles forstord av modårna namn-
inhuggningar.

Den befinner sig vid Bardals-Aune, ca, 800 m. NO. om Bardal.
Dår finnas åtskilliga låmpliga ristningshållar, ungefår 50 m. N. och
NV. om det bast bevarade av de två overgivna boningshusen.
På tre av dessa håilar sagos ristningar.

1. N. 10° V. om det nåmnda huset, i jåmhojd med dess tak
och i overgangen till hagmarken. Dår ses, från V. råknat, en

No. 10] HÅLLRISTNINGARNA KRING TRONDHJEMSFJORDEN.

skålformig fordjupning, den uppåtsvångda stammen av ett skepp
och resterna av dess två skrovbildande linjer, två andra dylika
skepp, varav ett år 110 cm. langt, med starkt uppsvångda stammar
(till råt vinkel mot ,, kulen") och några bemanningsstreck. Under
detta skepp ses ånnu eit, 1.43 m. langt, med en mångd små be-

WJLU^

vjjjy

ifr

n^éLt-^A-h -Auyx-t-

Ov

-f — I I < I t »

■^-H

/

7nێ

Ties- /4mk«_

Fig. 3. Piov på ristningar vid Hardals-aune och Nes-aune.
(Efter .s7i'm av forfatt.).

manningsstreck. Snett nedanfcir (åt V.) om det 110 cm. långa
skeppet synes ett iitet dylikt, 40 cm. langt med tre bemannings-
streck (se i\(j. S).

'1. På en liten isolerad klippa ca. 4 m. åt N. finnes ett tyd-
ligt skepp, 134 cm. langt. Dess ovre linje slutar åt O. med en
liten skålfolmig fordjupning. (Se f.g. S).

10 HÅLLRISTNINGARNA KRING T.HJPIMSFJ. [1907 No. 10]

3. På en annan liten hall nedanfor denna finnes den lilla
underliga krumeluren som ses å flg. 3. Den ser ej ut att vara
modårn. Ca. 5 m. åt O. ses på samma hall det återstående
skeppet å fig. 3. Det er 46 cm. langt.

For ovrigt finnas hår och dår otydliga streck, vilka nog kunna
framtråda båttre vid annat tillfålle. Vid vart besok hindrades vart
arbete av ett intensivt regn. På åtskilliga klippor i grannskapet så-
gos namn och bokståver inhuggna, men ej fier bronsåldersristningar.

Utom det storsta skeppet å min fig. 3 åro alla ristningarna
grunnt huggna — eller mycRet starkt notta — med 1 — 2 cm.
breda linjer. Klipporna åro av samma slag som å ristningen vid
Bardal, men ej så glatta, utan bevåxta med lavar, samt rundade.

Stockholm i April 1908.

Gustaf Hallstrom.

HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE

MEDDELELSER OM EUND,

GJORTE PAA HARØEN MED FL. STEDER I

AKERØ PRESTEGJELD

VED

SOGNEPREST H. SAXLUND

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 12

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1908

Bestyreren af Harøens torvfabrik Nils øiehaug meddelte, at
hans arbeidere under torvspadning 2,5—3 m. dybt i myren havde
stødt paa rester af tømmerstokke, tildannede af mennesker, og at
han havde ladet al videre torvoptagning paa vedkommende sted
indstille og desuden gjenkastet stedet, forat stokkeresterne bedst
mulig skulde bevares, indtil nærmere undersøgelse kunde finde sted.

Harøen er henved 10 km. lang og 2 — 5 km. bred og ligger
omtr. 35 km. vest for Molde i den yderste skjærgaard, med havet
staaende lige paa. øen har midt oppaa et lidet fjeldparti, men
rager forøvrigt ikke høit op over havet. Dens nordende strækker
sig ud som en ganske lav landtunge. Torvfabriken ligger paa
indersiden (østsiden) af øen og omtr. 3 km. fra dens nordende.

For 4—5 aar siden havde man paa samme sted ogsaa under
torvspadning stødt paa ende! enerstokke, som stod paa skraa i
myren, med nederenden 2,5 — 3 m. dybt. Stokkene maalte 15 —
25 cm. i diameter og stod mod hinanden, som om de dannede
resterne af et tag. Disse stokke kom desværre bort.

Sommeren 1907 blev saa stedet fuldstændig udgravet. Man
fik derved anledning til at se, at det var rester af en hytte, som
man her havde for sig; men det meste af træmaterialet, som havde
udgjort h^'tten, var imidlertid saa forraadnet, at det ikke taalte
berøring, hvorfor ogsaa kun ganske ubetj'delige rester kunne tages
vare paa, og om nogen rekonstruktion af hytten kunde der ikke
blive tale. Man fik være tilfreds ved i det store hele at have
faaet rede paa dens beliggenhed, bygningsmaade, dimensioner og
materiale.

Findestedet (2,5 — 3 m. under den nuværende jordoverflade)
ligger nøiagtig 200 m. fra sjoen og 10 m. over havet. Af frem-
trædende gamle strandlinjer mellem sjøen og findestedet — hvoraf
den øverste strandlinje med sin banke af grusmateriale tydelig kan
iagttages i myren 2 m. o. h. — sees at der i sin tid fra sjøen
har skaaret sig en liden bugt ind i retning af findestedet, saaledes

H. SAXLUND. [1907

at der oprindelig kun har været et smalt eide (omtr. 40 m. bredt)
mellem sjøen og findestedet, og saaledes, at jordbunden — fra den
øverste strandlinje af og indover, der hvor nu den dybe myr lig-
ger — i sin tid har sænket sig jevnt ned til findestedet og videre
indover til et umiddelbart indenfor liggende lidet vand eller tjern.
Til dette vands eller tjerns eksistens i sin tid har jeg sluttet mig
ved at betragte saavel terrænets beskaffenhed som de ved torv-
skjæring fremkomne myrprofiler, som viser, hvad slags undergrund
der i sin tid har været paa de forskjellige steder i myren, og
hvad slags vegetation det der har forekommet (siv eller lignende).
Det synes forøvrigt, som om der i sin tid indover myren i nord-
vestlig retning har ligget flere smaa tjern; nogle faa („Lomtjernet"
m. fl.) eksisterer endnu den dag i dag.

Det først omtalte tjern (strax indenfor den øverste strandlinje)
synes paa østsiden (i retning af eidet) at have havt et ganske
lidet, lavt næs stikkende ud; og der har hytten staaet. Næsset
har i omfang ikke været stort større end selve hytten.

Hytten har, saavidt man kan se, været 3 — 3,5 m. lang (ret-
ning 0. — V.) og omtr. 2 m. bred (retning n. — s.). Man stødte
nemlig under udgravningen paa en 3-sidig „ramme" af denne
længde og bredde. „Rammen" bestod af raat tilhugne tømmer-
stokke af løvtræ (rogn og birk) af forskjellig længde og af 15 —
25 cm. s diameter; den har været lagt ned paa jorden uden nogen
sammenføining af stokenderne (i hjørnerne eller andetsteds). „Ram-
men" syntes at have havt noget større bredde paa østsiden (mod
eidet) end paa vestsiden (mod tjernet). Paa dens vestside saaes
desuden rester af 2 birkestokke, som laa oppaa hinanden, medens
der paa østsiden overhovedet ikke iagttoges rester af stokke. Dette
synes for det første at kunne tyde paa, at vestsiden (veirsiden)
oprindelig har havt en gavl, dannet f. eks. af paa hinanden lig-
gende stokke, hvoraf det isaafald var rester af de 2 nederste, som
blev paatrufne under udgravningen, medens de ovenfor liggende
stokke maatte være raadnede bort; dernæst, at hytten har været
aaben mod øst (mod sjøen og bugten).

Ved 3 af „rammens" hjørner — udvendig — laa der runde
fjærestene af 15 -30 kgr.s vægt, 1 ved hvert af hjørnerne mod s. o.

No. 12] HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE. 5

Og S. V. og 3 ved hjørnet mod n. v. Ved det fjerde hjørne mod
n. o. laa der ingen sten; men det kan dog tænkes, at man ved
torvoptagning for 4 — 5 aar siden paa det omhandlede sted kan
have stødt paa og kastet tilside, uden at man nu erindrer det, en
eller flere stene, som kan have ligget ogsaa ved „rammen" s fjerde
hjørne. Disse stene udenfor „rammen"s hjørner kan tænkes at
have tjent til støtte for „rammen", skjønt de paa den anden side
til dette brug synes at maatte have været for lidet vægtige. Ste-
nene var ikke brændte eller medtagne af ild. Man har andre steder
i den vidtstrakte torvmyr ikke truffet paa saadanne stene.

Undergrunden, der hvor hytten har staaet, bestod af sand og
grus. Over denne kom der først et 5 — 15 cm. t^'kt lag af myr-
jord. Overfladen af dette lag (i lidt større udstrækning end selve
„rammen") syntes at have været fast tiltrampet og var des-
uden belagt med et glinsende, fedtagtigt dække, som mindede om
rester efter birkenæver. Dette dække bevirkede, at myrjorden paa
dette sted ved opspadning let lod sig skille ad i 2 horizontale lag.
Direktør for Bergens museum, dr. Jens Holmboe, som velvillig har
undersøgt torvprøver m. m. fra findestedet, har meddelt, at den
ovenfor nævnte myrjord nærmest hører til den torvart, som han
har kaldt fedtorv (se „Planterester i norske myrer", Kra. viden-
skabsselskabs skr., math. naturvid, kl., 1900, no. 2, pag. 28),
men helt udpræget er denne fedtorv dog ikke, da den er mere
skiktet, end fedtorv pleier at være, og den tillige er tilblandet med
materiale af „oredynd" (1. c. pag. 26). Den indeholder forøvrigt
talrige rester af sumpplanter, rimeligvis især blade af tagrør (phrag-
mites) samt birkenæver og en liden underjordisk sop, cenocoecum
geophilum.

Ovenpaa dette torvlag med det fedtagtige dække kom der saa
et ganske lidet lag af birkeris eller lign. samt (meddelt af Holmboe)
de trevlede rester af eriophorum vaginatum, en art myruld, som
er almindelig paa torvmyrer og bl. a. adskiller sig fra sine slægt-
ninge ved sin tæt tuede vækst, og desuden dele af rodstokken af
tagrør (phragmites communis). I dette lag laa den foran beskrevne
„ramme" af løvtræmateriale, som sammen med birkeriset og næ-
veren nedenunder synes at have dannet „gulvet" i h3'tten.

6

H. SAXLUND.

[1907

Næste lag bestod atter af myrjord, som efter Holmboes med-
delelse ogsaa nærmest er fedtorv, men af en adskillig løsere be-
skaffenhed (mere porøs og fibret) end den foran nævnte fedtorv,
som dannede nederste lag. 1 denne løsere fedtorv fandtes ogsaa
(efter Holmboe) i store mængder de karakteristiske frø af bukke-
blad (menyanthes trifoliata), en almindelig myrplante, som meget
ofte træffes fossil i norske torvmyrer, samt furukongler og endel
smaanødder af myrhat (comarum palustre), en af vore alminde-
ligste myrplanter. I dette lag (som var omtr. 40 cm. tykt) og oven-
over dette var det, at der for 4 — 5 aar siden blev fundet de foran
nævnte paa skraa mod hinanden staaende tømmerstokke (af ener)
og i samme lag fandtes nu de nedenfor beskrevne rester af lig-
nende stokke samt endel kvister og ris (af ener). I samme dybde
i myren, som dette lag har man i nærheden paatruffet rødder og
stubber af ener, om end, som det synes, ikke af saa stor ener
som den, hvoraf hyttens „tagstokke" har været tagne.

Ovenover dette lag var der et
ca. 1,5 m. tykt almindeligt torvlag
uden stubber, derover igjen et ca.
70 cm. tykt myrlag, hvori der fand-
tes furustubber, og endelig øverst
op til den nuværende jordoverflade
atter et ca. 50 cm. tykt lag med
almindelig torv uden stubber og
endelig allerøverst lyng. Se forøv-
rigt hosstaaende profilrids, som
viser de foran beskrevne forskjellige
myrlag. Klimatet maa siden hyt-
tens dage have vekslet betydelig.
Det synes saaledes i løbet af denne
tid at have været 2 tørre og milde
klimatiske perioder (med henholds- ~

vis ener og furuskog) og 2 eller 3 0A^-0,i5_m
fugtige og kolde perioder. 1 den ^^"^ °s S"""^-

sidste af disse skulde vi da nu befinde os.

Af de oplysninger, som jeg har kunnet erholde om de ener-

ca. 0,5 m.

Den nuvær. myr-
overflade.

Alm. torv.

ca. 0,7 m.

Torv med furu-
stubber

ca. 1,5 m.

Alm. torv.

ca. 0,4 m.

fedtorv med ener-
stubber.

Birkeris m. m.
Fedtorv m. m.

No. 12]

HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE.

Stokke, som man paa findestedet før har stødt paa — staaende paa
skraa mod hinanden — , synes det at fremgaa, at hyttens tag har været
dannet som et skraatag af optil 2 m. lange enerstokke (af 15 — 25 cm. s
tykkelse). Af disse enerstokke var
der endnu endel rester i behold. De
var ligesom „gulvrammen" s løvtræ-
stokke primitivt tildannede. Hertil
har vistnok stenredskab været be-
nyttet, efter snitfladernes udseende
at dømme. Enkelte snit (paa for-
skjellige stokke) var tydeligvis
fremkomme ved, at et kun 2,5 cm.
bredt redskab havde været benyttet,
medens derimod andre snit viste
spor efter et bredere redskab. En
enkelt enerstok havde været brukket
eller slidt op med roden, som delvis
endnu fulgte stokken; paa den
maade havde man kunnet spare sig
for at hugge stokken af. Ener-
stokkene har, siden ingen af dem i
enderne viste spor efter nogenslags
indfældning, rimeligvis været reist op
imod hinanden, f. eks. indenfor
„gulvrammen", og udenpaa og indi-
mellem enerstokkene synes der at
have været lagt eller stukket mindre
træer eller buske (af ener) med
grene til 2 sider, hvorved man op-
naaede at faa taget tættere. Der
fandtes nemlig i og ved hytten en
hel del rester efter saadanne flade
enerbuske, hvoraf en enkelt var ud-
nierket vel bevaret og er taget vare
paa (se hg. 1 tilhøire). Denne ener-
busk er ca. 160 cm. lang, 5 cm. Fig. i.

g H. SAXLUND. [1907

tyk nederst; den har til 2 sider gjensiddende, kortere og længere
rester af afhugne eller afbrukkede kvister. Et smalt redskab har
været benyttet til afhugning af selve busken og endel af kvisterne.
En kvist viser spor efter flere mislykkede hug. Kvisterne har alle
været af kuttede, — som det synes — medens busken har ligget
nede paa en og samme side. Snittene er — som ogsaa snittene i
enerstokkenes ender — noget langagtige. Busken har neden til
først været hugget fra 2 sider med et redskab, som (med 1 cm. s
indbyrdes afstand) i eggen har havt 2 smaa hak, som paa 2 forskjel-
lige steder har efterladt 2 ligeløbende, svagt ophøiede striber i træet,
og er derefter blevet brukket løs fra roden.

Hytten kan, efter længden af skraatagets enerstokke at dømme
ikke have været høi, i det høieste ca. 1,7 m. under mønet.
Beboerne har nok ikke kunnet staa ret opreist i hytten; og ild
har de neppe havt derinde. Hytten kan kun have tjent dem til
natteopholdsted og til beskyttelse mod uveir.

Indenfor „rammen" i birkerislaget omtr. midt paa „gulvet" fand-
tes der med omtr. V2 r^-s indbyrdes afstand 3 gjenstande af træ.
Den ene var et ganske vel bevaret traug af rogneved. Det laa
med bunden op, men gik ved optagningen ist3''kker ; det kan dog sæt-
tes sammen igjen, saa man kan se dets form og dimensioner. Før
indtørringen var trauget 56 cm. langt, 24 cm. bredt og 1 1 cm.
dybt. Det var tvert afhugget og lige bredt i begge ender. Dets form
var eiendommelig, idet nemlig den ene langside var temmelig skarpt
udhulet og dertil forholdsvis høi, medens derimod den anden lang-
side var forholdsvis lav, ikke stort høiere end selve bunden paa
trauget. Trauget var meget primitivt tildannet og fremviste karak-
teristiske hulsnit (som efter en smal stenmeisel eller stenøkse).

De 2 andre gjenstande (af furu) var saa forraadnede, at de
ved den mindste berøring gik i smaabiter og derfor umulig lod
sig tørre eller opbevare. De var hver 30—40 cm. lange og endte
begge i en flad, tynd spids som et spyd eller et stegespid. Spid-
serne var regelmæssig og fint tildannede ; men forøvrigt var træ-
stykkerne klumpede og ujevne; den anden ende (8 — 10 cm. tyk)
havde ingen tildannelse. Et af stykkerne havde dog 15 cm. fra
spidsen et tildannet halvmaaneformet indsnit af omtr. 5 cm. længde

No. 12] HAROHYTTEN OG MYRPÆLENE. 9

(et defekt hul?); og det andet stykke havde henimod den butte
ende en langagtig, yderst smal, men temmelig dyb indhulning.
Stykkerne syntes ikke at kunne passe ind i hinanden eller oprin-
delig at have dannet én gjenstand. Jeg skulde helst være tilbøie-
lig til at antage disse 2 gjenstande for stegespid; men paa den
anden side kunde man nu ikke opdage spor efter nogen slags
forbrænding paa dem. Et bitte lidet stykke trækul fandtes forøv-
rigt i hyttens birkerislag. Til vaaben har disse gjenstande neppe
kunnet være anvendelige; dertil var de for klumpede ogujevneog
spidserne desuden for svage og flade. Det ene spid kan have havt sit
hul (?) beregnet paa omdreining om en stok eller lignende. Og det
andet stegespids eiendommelige indhulning kan muligens have tjent
til opsamlingssted f. eks. for fedt, som smeltede. Paa denne tanke
kom jeg ved fra Finmarken af at mindes lappernes omsorg og
taalmodighed i retning af at godgjøre sig alle fedtdryp, naar de
ved hjælp af spid stegte sin laks eller sit tørrede renkjød.

Forøvrigt fandtes der intet af interesse „inde i hytten".

Udenom hytten — tildels langt borte — fandtes dog i myren
forskjellige ting, som forøvrigt neppe alt kan sættes i nogen for-
bindelse med hytten. Ca. 200 m. i nordvestlig retning for hytten
fandtes saaledes, omtrent i samme dybde i myren som hytten,
rester af et af mennesker tildannet træstykke, som saaes at have
været i berøring med ild ; noget andet og mere fandtes der dog
ikke paa vedkommende sted, som forøvrigt laa saadan til, at det
syntes, som om det ogsaa der i sin tid kunde have været et lidet
tjern, ved hvis nordvestlige bred træstykket isaafald skulde være
blevet liggende igjen. Det er fra dette sted og videre i n. v. retning,
at de foran omtalte smaatjern har ligget og tildels endnu ligger.
100 meter ret nord for det brændte træstykke fandtes der staa-
ende lodret i myren en særdeles godt bevaret tynd furustav.
(Se fig. 1. tilvenstre). Den er 1,20 m. lang, snaue 3 cm. jevnt
tyk og har i nederenden paa den ene side en primitivt udført, lang-
agtig tilhugning, dannet af flere snit og endende i et brud, hvor-
ved stavens oprindelige tilspidsning er bleven noget defekt. Øver-
enden er afbrukket eller afraadnet. Staven maa med hele sin
nuværende længde have været stukket ned i myren, siden den af

10 H. SAXLUND. [1907

ikke fastere ved end fure har holdt sig saa udmerket godt indtil
vore dage. Den stod med nederenden paa bunden af myren, ca.
2,5 m. dybt. Myren maa altsaa have havt mindst 1,20 m.s tyk-
kelse (stavens længde), dengang denne — efter snittene at dømme
— stenalderstav blev stukket ned i myren, og den har saa siden
indtil vore dage vokset ca. 1,30 m. (afstanden mellem staven og
den nuværende myrtorvflade). Staven har delvis endnu barken i
behold, men er dog uden bark og fri for kviste netop der, hvor
det for et menneske af almindelig høide under gang kunde passe
at gribe om staven, medens den ellers paa flere steder har ganske
smaa kvister staaende ud. Jeg skulde derfor være tilbøielig til antage
staven for en datidens vandringsstav.

100 m. nordost for hytten, 125 m. fra sjøen, 8 m. o. h. (alt-
saa henholdsvis 3 og 2 m. mindre høit o. h. end den øverste
strandlinje og hytten) fandtes der i myren n. o. for en liden haug
1 m. dybt nede paa selve undergrunden (som her bestod af hav-
sand og grus) et ildsted, dannende en rund grop af ca. 1 m.s
tvermaal og bestaaende af brændt, nævestor kuppelsten.
Sammenlign hermed det paa Tautra fundne ildsted
(Zieglerog Saxlunds indberetning i Vidsk. S. Skr. 1906).

Og endnu nærmere sjøen, kun 25 m. fra samme
og 2 m. o. h., 75 cm. dybt i myren, fandtes der rester
af — som det synes — et sideror til en liden baad.
Se fig. 2. Gjenstanden ligner forøvrigt meget et
aareblad, men har et hul (1,5 — 3 cm. i diameter, hul-
lets „indgang" er betydelig større end dets „udgang")
paa „bladet", og er desuden, som det synes med
hensigt, tildannet skjævt. Den er 67 cm. lang, 1 1 cm.
bred. Sammesteds fandtes ogsaa et 68 cm. langt og
6 cm. bredt stykke tildannet træ, paa den ene side
ligesom tjæret eller brændt og desuden svagt udhulet
efter længden. Dette kan være rester af et baad-
bord eller endog af en hel baad. Disse fund synes,
efter findestedets beliggenhed at dømme, at kunne
være fra en senere tidsalder end hytten.

I samme dybde som hytten og ikke langt fra Fig. 2.

No. 1 2] HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE. 1 1

denne, langs med „bredderne", som det synes, af „vandet"
eller „tjernet" (ikke ude i samme, der hvor nu myren er dybest)
har finderen af hytten før stødt paa myr pæle af birk og rogn,
tilspidsede nedentil med 2 — 3 snit. Pælene blev ikke taget vare
paa. Se forøvrigt angaaende myrpæle min afhandling om disse
i no. 3 ovfr.

Fundet af myrpæle ikke langt fra hytten har blandt andet
bragt mig til at antage, at Harøhytten har været en fangsthytte,
hvori, siden hytten har været saavidt lang og bred, en hel familie
har opholdt sig i løbet af fangsttiden f. eks. vaar og høst.

Paa gaarden Brunvold paa Harøen, 3 km. vest for torvfa-
briken, paa ydersiden af øen, fandtes der fornylig ganske grundt^)
i jorden en slibesten fra stenalderen. Og paa Korsbakken 1 km.
vest for fabriken, men noget høiere over havet end findestedet for
Harøhytten fandt man for et par aar siden i aurjord, -som blev
benyttet til veifyld, endel smaa tildannede flintestykker, vistnok
„skrabere" ; de gik imidlertid tabt.

Paa bunden af den tildels dybe Harø-myr saavelsom nede i
fjæren, finder man ofte pimpstene (kaldet „grytestene"), som hav-
strømme i sin tid har ført did. Og drivtømmer har man ogsaa
fundet paa bunden af myren, iO -15 m. o. h.

For ca. 50 aar siden fandtes der paa Røsok paa Harøen ca.

1 m. dybt i myren en hel del regelmæssig sammenlagte furustokke,
en „tømmerlunn", som finderen udtrykte sig. Nogen antydning til
rester af et hus eller hytte var der ikke.

I forbindelse med de i nærheden af Harøhytten fundne myr-
pæler kan der meddeles, at der paa den lidt nordligere liggende
Sandø (foruden før paa 2 steder) nu er fundet og taget vare paa
15 myrpæle, ved hvilke der er forskjelligt at merke. For det før-
ste synes disse 15 paa samme sted fundne myrpæle at være af
mindst 5 forskjellige sorter træ: 3 af asp eller andet lignende løvtræ,

2 af hassel eller older, 2 af ener, 5 af furu og 3 af g r a n, hvilket er de
første granmyrpæle , som vides hidtil fundne inden Akerø. Et par af
pælene, saaledes 1 granpæl, 1 furupæl og muligens 1 aspepæl,

>) Jeg har hert landst'ulU iVcmholdc muligheden af at .ucleslciid" i jorden her
og i lignende tilfælde kan spille ind.

12 H. SAXLUND. [1907

viser spor efter sjømark (boremusling) og maa saaledes have været
i sjøen; tilhugningen synes at have fundet sted efterpaa. Sand-
synligvis har der saaledes paa denne alle dage træbare ø, hvor
trærødder ikke findes i jorden, været benyttet ræk ved til deraf
at tildanne myrpæle, hvilket atter kan forklare tilfældet med fund
af myrpæle, paa et og samme sted, af saa mange forskjellige
træsorter. (Det er dog temmelig vanskeligt at bestemme træsorten
i gamle myrpæle, og man kan uden videnskabelig undersøgelse af
træet, trods al omhu tage feil). Pælene var ogsaa forøvrigt høist
uensartede (til forskjel fra myrpæle fra andre findesteder): Nogle
var butte i nederenden, kun ubetydelig tilsmalnede, atter andre var
skarpt tilspidsede nedentil. Et par pæle var nærmest 4-kantet tilspid-
sede. De fleste — ogsaa furupælene (til forskjel fra furupæle fra
andre findesteder) — var af hel, ikke kløvet ved. Alle pæle var
mere eller mindre afraadnede oventil. 1 granpæl var dog saavidt
vel bevaret i overenden, at man kan se, at den der håret hul,
gaaende paa skraa opad og mundende ud øverst i pælen; for at
faa kanalen (hullet) gjennem pælen kortest muligt har vedkom-
mende paa forhaand snittet noget af pælen, der hvor hullet (øverst
paa siden) skulde have sin „indgang". Det er denne granpæl,
som viser spor efter boremusling. Det tildannede hul gjennem
pælen er dog ganske anderledes merkeligt og stort end de øvrige
af boremuslingen frembragte huller og kanaler, saa nogen feilta-
gelse forsaavidt er udelukket. Findestedet ligger 7 m. o. h. og omtr.
100 m. fra de steder paa Sandøen, hvor den med hul og den med
hage forsynede myrpæl før er fundet. De sidst fundne pæle stod
ikke dybt nede i den myrblandede jord, kun omtr. 35 cm. De
syntes ikke at have staaet i nogen bestemt orden. Mindst 2 af
dem viser spor efter økse; af disse pæle sees den ene at være
tildannet med en økse, som har havt et hak i eggen. Om hvadslags
redskab der har været benyttet ved tildannelsen af de øvrige pæle,
tør jeg intet sige; men naar 2 af pælene er tildannede med økse,
synes det at være rimeligst, at ogsaa de øvrige paa samme sted
og i samme dybde fundne pæle maa være tildannede med lignende
redskab.

Foruden om disse sidst fundne Sandø-pæle har jeg siden ind-

No. 12] HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE. 13

sendelsen af meddelelsen om „de gaadefulde myrpæle" modtaget
oplysninger om fund af pæle fra endnu 4 forskjellige steder inden
Akerø og nærmeste om.egn. Men intet blev taget vare paa. For
mange aar siden fandtes der saaledes paa gaarden Løvik paa
Gossen ca. 60 m. dybt i myren endel myrpæle. Og paa Akerø-
tangen paa Gossen fandtes fornylig ganske grundt (ca. 20 cm.)
oppe paa bakkekanten en liden ring med myrpæle (ca. 60
cm. i diameter) ; men pælene var saa forraadnede, at de ikke taalte
berøring. Endelig har jeg faaet meddelelse om 2 forskjellige ældre
fund af myrpæle paa øvre Tornes i Frænen, det ene i en myr
under en liden haug, ca. 45 cm. dybt; paa samme sted, men ca.
30 cm. dybere nede i myren, blev der fundet et smukt forarbeidet
redskab af flint (en længere spydspids, dolk eller lign.). Desværre
blev redskabet efterladt paa stedet og kom bort. Paa det andet
findested paa øvre Tornes (ogsaa for længere tid siden) fandtes
bl. a. en myrpæl med hoved.

Alt i alt haves der hidindtil inden Akerø prestegjeld kundskab
om ca. 50 fund af myrpæle (foruden nogle fund fra steder i om-
egnen). Deraf forekommer i det hele 6 ringe med myrpæle. Paa
et kart, som. i sin tid skal blive videnskabsselskabet tilstillet, af-
merker jeg de forskjellige findesteder.

Desforuden haves kundskab fra mange andre steder i Norge
om fund af myrpæle. Foruden de af mig i mine oftere nævnte
meddelelser om „de gaadefulde myrpæle" omhandlede videnskabs-
mænd, har saaledes den for sine arkæologiske meddelelser ogsaa
fra Romsdalen saa høit fortjente skolebestyrer B. E. Bendixen
været opmerksom paa myrpælene^). Ligesaa chefen for Norges
geologiske undersøgelse, dr. Hans Reusch, som velvillig har over-
sendt mig endel notater om myrpæle, hvilke notater han har sam-
let paa sine reiser i Romsdalen. Paa Bergset i Bud har saaledes
2—3 myrpæle været fundne 1,5 m, dybt. (Kul fandtes indtil 2,30 m.

') Se aarsber. I", foren, til ii. fortidsm.s bevaring fer 1877, side 234: „Man
er i de sidste aar blevet opmerksom paa, at der af og til i myrer lindes
rækker af nedrammede pæle. Paa Farstad i Bud har man iagttaget saa-
danne ; den tilspidsede ende var nedrammet i sanden, som dannede bunden
af myren. Jeg har ikke selv havt anledning til at se dem. da jeg først
længe efter mit besog yaa stedet tik hore derom. Deres bestemmelse er
usikker"*

14 H. SAXLUND. [1907

dybt). Paa en gaard nær Bud kirke, i øst for husene, fandtes
10—12 pæle 20 cm. nede i myren, omtr. midt i torvlaget, hvis
tykkelse her var 60 cm. Og paa gaarden Kvalsnes i Frænen
fandtes der efter meddelelser, som hr. Reusch havde modtaget,
pæle vel 1 m. lange, stumpt afskaarne oventil, staaende i lige
rækker undertiden 2 i bredden^). Og i samme mj^r blev der
for omtr. 40 aar siden ca. 1,5 m. dybt paatruffet et rundt talg-
stykke paa omtr. 6 kgr., ligesom der ogsaa fandtes ende! spaan^).
Af ældre beretninger om fund af myrpæle kan i denne forbin-
delse nævnes, at i aarsber. f. foren, til n. fortidsminders bevar.
1877 side 9 omtales 10 med jernredskab tilhugne pæle, indsendte
til universitetets oldsagsamling fra Vaagsø paa Søndmøre. Pælene
findes der staaende omtr. -/g m. dybt i myren (i blød myr tildels
noget dybere). De synes at have været nedsatte i korte rader
med ^/s meters (og tildels mindre) indb3Tdes afstand. Om radernes
længde og afstand fra hinanden kunde ingen oplysning skaffes.
Paa Haram paa Søndmøre opgives pælene at være Vs ^- lange og
at findes "/3~1 m- dybt. De staar i lige linjer omtr. fra nord
mod syd og tildels ganske nær hinanden (15 cm. og derunder).
De er dels runde, dels flade, men alle filspidsede i den nedre ende.
De er af furu, rogn eller hassel. Efter sorenskriver L. Daaes
meddelelse derom skulde pæle af omhandlede art findes i myren
paa de havet nærmest liggende øer, baade paa nordre og søndre
Søndmøre; specielt nævnes de at være fundne paa Riste, Vaagsø,
Dimø, Haramsø, og Fjertoft; derimod synes de at mangle i de
længere inde fra havet liggende myrer, som f. eks. paa de store
myrstrækninger ved Aase og Spjelkavik i Borgund sogn (maaske
fordi disse myrer i ældre tider har været bedækkede med skog).
Det samme forhold finder man forresten ogsaa igjen paa Roms-

Disse pæles d3'bde i myren spiller stor rolle, men denne kjendtes ikke. Det
kunde jo tænkes, at dissse pæle var rester efter et gjærde; men isaafald
maatte de, siden de havde holdt sig, i sin tid været nedrammede i mj'ren
efter næsten hele sin længde. Og saa langt ned i jorden har neppe gjærde-
staur været drevet; og forøvrigt er vel gjærder i saadan mjT i sig selv
lidet sandsynlig.

Kanske talgstykket har været benyttet til glatning af snarerne, som hørte
med til myrpælene, og som delvis laa i vand, for at disse, som kunde
tænkes at have været af trevler, rødder, siv, sener, tarmer, taggel eller
andet, skulde blive tjenligere til sit brug.

No. 12] HARØHYTTEN OG MYRPÆLENE. 15

dalsøerne, hvor (som f. eks. paa øen Gossen) de store myrstræk-
ninger midt paa øen har furustubber, men ingen myrpæle.

Og i samme forenings aarsberetning for 1889 omtales 8 træ-
pæle fra en m^'r paa Fitja i Søndhordland. Pælene findes der i
mængde og staar tildels saa tæt, at man kan komme til at sætte
foden paa 3 pæle paa en gang i de dele af myren, hvor de findes.
I overlærer K. Ryghs „faste fornlevninger og oldsagsfund i søndre
Trondhjems amt", side 164, omtales efter K. Lossius's indber. i
Vidsk. S.Skr. 1878, side 2 f\\, lignende fund fra Hopstad paa Hitte-
ren (45 cm. lange furupæle, nedentil øiens3'nlig med jernøkse til-
spidsede, 1 m. dybt i myren med omtrent 30 cm. s indbyrdes
afstand).

Og i sin reiseindberetning i Vidsk. S. Skr. for 1888—90, side 256
— 257 omtaler K. Lossius myrpæle, fundne ved Kalsvik i Bud
prestegjeld, og en ,,hugstabbe" og fiiser af træ, muligens af myr-
pæle, fundne dybt i en myr ved Hustad, samt rester af træstør,
fundne i m3^r ved Male, ogsaa i Bud prestegjeld,

Dr. Reusch oplyser, at professor O. Rygh mundtlig havde
meddelt, at han fandt det lidet sandsynligt, at myrpælene kunde
være „ulveskræmmer", da de, som det fremgaar af beskrivelser,
findes tildels ganske tæt ved hverandre. (Man havde beretning om,
at en „skrubbeskræmme" blev opsat over Sandeid og i 100 aar
holdt ulven borte fra egnen udenfor).

Hr. skoledirektør KuUmann har velvillig meddelt, at han paa
Søndhordland har hørt befolkningen fortælle, at ogsaa der finder
man hvert aar mange myrpæle, dog i de senere aar i aftagende
mængde. Paa bygdemaalet kaldes pælene der „fiendsnabbar"
(O: fodangler).

Jeg har tænkt mig muligheden af, at man ogsaa ad anden
vei end ved fund kunde komme lil at faa vide noget om brugen
af myrpælsnarer, som efter de nu gjorte talrige fund af myrpæle
langs vore kyster, synes at have været meget anvendte i gamle
dage. Mon om ikke helleristningerne skulde kunne meddele
os noget herom? Disse, som dog fortæller os forskjelligt om for-
tidens næringsliv. Sagaerne derimod har jo andre ting at berette.

Naar myrpæle og andre lignende redskaber ikke fremdeles er

15 HARØHYTTEN OG MYRPÆLEXE. [IQQ? No. 12]

i brug hos kystbefolkningen i Norge, har dette fremfor alt sin
grund i den voldsomme aftagen af fuglebestanden, takket være
efterstræbelserne med alle slags sindrig udtænkte og stadig for-
bedrede fangst- og jagtredskaber. Og desuden er i aarhundreder-
nes løb befolkningens levesæt blevet omlagt, idet nye og mere
rationelt drevne næringsveie er traadt mere i forgrunden.

Anderledes derimod dengang, da Harøhytten — mørk og lav
— stod derude paa øen ude i skjærgaarden. Men det er nu en
saga blot, neppe nok det !

FORARBEJDER

TIL

EN NORSK LØVMOSFLORA

I. ORTHOTRICHACEÆ
I. HAGEN

MED FIGURER I TEKSTEN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 13

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Forord.

Nærværende avhandling skal efter forfatterens plan utgjøre
det første led i en række monografiske fremstillinger av løvmoser-
nes utbredelse i Norge.

Den opgave at utarbejde en norsk løvmosflora kræver en
række av år. Dette arbejde forutsælter nemlig gjennemgåelsen av
hele det i 100 år indsamlete materiale, hvorav en stor del ikke
har været undersøkt, siden det magasinertes; og selv om dette
måtte være tilfældet, vil meget ialfald av hvad der hidrører fra
ældre tid, tiltrænge at revideres, fordi bestemmelserne ikke tilfreds-
stiller nutidens systematik. At de talrike kritiske former kræver
et indgående studium, behøver kun at nævnes. Når man så tar
i betragtning, at det indenlandske materiale med nogen sandsyn-
lighet kan sættes til 60—70,000 eksemplar, og videre erindrer,
at største delen herav kun kan bestemmes under mikroskopet efter
en mer eller mindre indgående og tidsspildende præparation, så vil
det være klart, at en Bryologia norvegica ikke så snart kan ventes.

Under denne sakens stilling antar jeg det rigtigst at ofTentlig-
gjøre resultaterne av mit arbejde stykkevis for hvert år, for så
tilsidst om mulig at sammenarbejde disse monografier til et ens-
artet hele enten efter samme eller efter en utvidet eller indskrænket
plan. Ved denne fremgangsmåte vil der vindes flere fordele. Først
og fremst i floristisk henseende. Så længe der ikke findes nogen
fremstilling av de enkelte arters utbredelse, som gir et blot nogen-
lunde rigtig billede derav, er man ofte avskåret fra at opgjore sig
en korrekt mening om værdien av sine fund, og følgen derav er
i mange tilfælde, at man ikke agter på dem, selv om de i virke-
iigheten er av interesse. Dette blir anderledes, når artens utbre-

4 I. HAGEN. [1907

delse foreligger nogenledes utredet; man vil da kunne vite, om et
fund tjener til at utvide kundskapen om artens område, og i be-
kræftende fald ta vare på det ; når disse supplerende fund kommer
med i den endelige publikation, vil derfor denne kunne komme til
at gi et rigtigere billede av dens utbredelse end den foreløbige.
For systematiken vil denne sukcessive offentliggjørelse måske også
kunne medføre nogen fordel, idet det jo kan tænkes, at den be-
handling, som kritiske spørsmål her undergis, kan stimulere dis-
kussionen derom og således bringe dem over i en avklaret form
til den tid, arbejdet med en norsk løvmosflora kan avsluttes. At
denne publikationsmåte også vil medføre den fordel for det ende-
lige verk, at mulige fejl i de foreløbige offentliggjørelser kan rettes
i det definitive arbeide, er indlj^sende.

Der er imidlertid også andre betragtninger end hens3met til det
gavn, det bringer selve verket, som har været medbestemmende
her. Materialet vil nemlig, efter som det blir færdig, kunne be-
nyttes i andre retninger. Jeg vil således gjøre opmerksom på, at
de bidrag, som løvmoserne kan levere til den pågående debat om
floraens vandringer i Norge, i vigtighet ingenlunde står tilbake for,
hvad der kan utledes av karplanterne^ utbredelse ; ja moserne kan
i denne forbindelse snarere gjøre krav på et fortrin, selv om Karl
Mullers ord : „Muscorum familia phytogeographiæ est fundamentum"
indeholder en overdrivelse, som ikke er denne forfatters eneste ; de
har nemlig en merkelig evne til at bite sig fast, hvor de engang
er kommet, og holde sig på steder, hvor de blomsterplanter, som
sandsynligvis har ledsaget dem under deres fremtrængen, ikke har
kunnet hævde stillingen. I denne forbindelse er selvfølgelig jo
mere des bedre, men selv mindre bidrag vil her kunne finde
anvendelse.

Når der er tale om utbredelsen, bør man ikke overse et for-
hold, til hvis studium netop den familie, som her skal behandles,
leverer det vigtigste materiale, nemlig spørsmålet om, hvorledes
mosernes utbredelse er avhængig av lufttemperaturen, særlig av
vinterkulden. Træmoserne indtar nemlig i dette stykke en egen
stilling, forsåvidt som de i modsætning til arter, som vokser på
jord, stener, i myrer o. s. v., må undvære snedækkets dæmpende

No. 131 FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA. 5

indflydelse på vinterkulden; de er også under denne nødt til at
anta selve atmosfærens temperatur. Denne biologiske særstil-
ling har sin indflydelse i retning av at indskrænke deres utbre-
delse i forhold til jord- og stenmoser av samme tålsomhet for
kulden; de sidste kan forekomme på steder, hvor kulden vilde
dræpe dem, såfremt de ikke hadde snedækket over sig, og hvor
træmoser av lignende organisation derfor ikke kan eksistere. Det
må ved sammenligning av de meteorologiske data og disse mosers
utbredelsesområde la sig gjøre at bringe på det rene, for det
første hvilken side av vinterkulden det er, som i denne henseende
er den avgjørende, (den absolute minimumstemperatur, den gjen-
nemsnitlige vinterkulde, kuldens varighet o. s. v.,) for det andet
de temperaturgrænser, hvorav hver enkelt art er avhængig, I et-
hvert fald vil man i dette arbejde finde det bryologiske grundlag
for en sådan undersøkelse git. For sommervarmens vedkommende
måtte lignende studier kunne anstilles; dog ligger forholdene her
noget anderledes.

En anden retning, hvori netop det her leverte material må
kunne brukes, er til studiet av epifytvegetationen ; den nedenfor
behandlede familie indeholder nemlig det overvejende flertal av
vore epifytiske løvmoser.

Jeg gjør begyndelsen med familien Orthotrichaceæ, ikke blot
fordi antallet av dens arter (50) svarer til, hvad det er hensigten
at levere for hvert år, men også av andre grunde. Kjendskapen
til disse arters utbredelse i Norge måtte ansees for meget mangel-
fuld, da ingen av vore bryologer har ofret familien noget nærmere
studium, hvad der heller ikke har været tilfældet i de øvrige nor-
diske lande, når man undtager, at Gronvall i nogen år specielt
beskjæftiget sig med den, men hans arbejder vandt kun indskrænket
anerkjendelse. I Europa forresten har man Limprichts behandling
av familien fra 1890 og Venturis fra 1887. At der er så få, som
har git sig av med den, har sin grund i, at den er polymorf og
derfor anses for vanskelig. Thi Webers og iMohrs utsagn om
Orthotrichum i 1807 („pulchrius vix ullum genus, difficiliora non
multa,") har fremdeles sin gyldighet, bare med den forskjel, at
problemerne er flyttet. Vi stræver ikke længer med at finde sikre

5 I- HAGEN. [1907

skillemerker mellem O. afjine og speciosum, som man gjorde i de
første tiår av forrige århundrede, ti den ting er forlængst bragt på
det rene, men vi bryter vore hoder med pallens-gvwp^en; menin-
gerne om artsbegrænsningen inden arcticum-gxw^pen er ikke fæstnet;
forholdet mellem O. affine og fastigiatum er fremdeles gjenstand
for meningsforskjel o. s. v. Efter alt dette var det at vente, at
en bearbejdelse av det norske materiale både vilde bringe uventede
resultater for floraen og kræve studier i disse formers systematik.
Begge disse antagelser har holdt stik.

Løsningen av min opgave, hvortil dette arbejde således er det
første bidrag, forutsætter, at jeg har adgang til det hele eksiste-
rende materiale. Og i den retning må jeg med taknemmelighet
omtale den beredvillighet, hvormed alle de, til hvem jeg henvendte
mig, gav mig tilsagn om at stille til min rådighet sine samlinger,
efter hvert som arbejdet skrider frem. P'oruten i det herværende
herbarium har jeg således studeret Orthotrichaceæ i Universitetets,
Bergens museums, d'hrr. Bryhns, Fridtz's, Jørgensens og Kaalaas's
samlinger, (et materiale, som består av omkring 4,900 eksemplar).
Derimot har jeg ikke gjort skridt for at få anledning til at medta
nogen av de utenlandske samlinger av norske løvmoser, som jeg
ikke allerede tidligere har undersøkt ; de vil, om det måtte vise sig
ønskelig, vistnok kunne gjennemgåes under floraens endelige redak-
tion. Jeg nærer forøvrigt den anskuelse, at hvad disse utenlandske
samlinger kan bidra, i det væsentlige indskrænker sig til historiske
oplysninger ; av interesse for vor bryogeografi indeholder de neppe
synderlig ut over, hvad der findes i de indenlandske.

Literaturen kan kun i indskrænket grad komme i betragtning.
Til meddelelser, som enten med sikkerhet kan erkj endes som urig-
tige, eller hvis autor ikke kan anses for pålidelig, tar jeg i regelen
intet hensyn. Der blir forresten kun sjelden spørsmål om at opta
en angivelse kun efter literaturen, da så godt som alle sådanne,
som skriver sig fra nordmænd, kan kontrolleres ved hjælp av
eksemplarer.

For de mindre almindelige arter gir jeg samtlige kjendte vokse-
steder med angivelse av finderen resp. den første finder. Men
heller ikke for de almindelige arter har jeg nøjet mig med rent

No. 13] FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA. 7

summariske angivelser for utbredelsen; jeg gir her en fortegnelse
over de herreder, fra hvilke de kjendes. Om en sådan i mange
tilfælde ikke netop gir noget, som er karakteristisk for arten, så
vil dog sammenstillingen av endel sådanne lister skaffe et meget
godt uttryk for, hvilke landsdele der er bedre undersøkt, og hvilke
der i dette stykke står tilbake. Om man vil, kan man, når det
geografiske materiale fremlægges på denne mate, benytte det sta-
tistisk ; ja man kan, om så skal være, derav utdra lokalfloraer
for hvert enkelt herred.

Med nogen opmærksomhet vil man let bli var, at der er store
deler av landet, fra hvilke der ikke kan anføres et eneste voksested
for løvmoser; som sådanne ukjendte egner kan nævnes de indre
Smålensbygder, Romerike, Solør, Toten, de indre bygder i Jarls-
berg, store deler av Telemarken, de indre deler av det tidligere
Nedenes fogderi, Lister og Mandals amts indlandsbygder, Jæderen,
det nordligste av Nordhordland, Nordmør, Sørfosen ; på den lange
strækning nordenfor Trondhjemsfjorden er kun forholdsvis ringe
stykker undersøkte, om end enkelte av disse har været g jenstand for
gjentagne undersøkeiser og derfor er nogenlunde vel kjendt. Disse
forhold må tas med i betragtning ved bedømmelsen av den frem-
stilling av de enkelte arters utbredelse, som vil bli git i disse ar-
bejder; det er nemlig højst sandsynligt, at de vegetationsgrænser,
som her optrækkes, i større eller mindre grad vil bli forrykket ved
de nævnte egnes undersøkelse. Det er meget at ønske, at vore
rejsende bryologer vil ha disse landsdeler i erindring, når de tar
bestemmelse om målet for sine sommerutflugter. —

Under gjennemgåelsen av materialet vil der i forbigående
kunne gjøres iagttagelser over blomstringstid og frugtmodningstid.
For Orthotrichaceæ kommer jeg ikke til at gi nogen meddelelse
herom ; det vil derimot ske for de følgende familier, men disse
lejlighedsvise iagttagelser vil ikke gjøre krav på at betragtes som
methodiske fænologiske studier.

I. HAGEN. [1907

Forkortelser :

Amtsnavnene vil i disse arbejder bli forkortet således:
Sm. = Smålenenes amt

A. = Akershus „
Bu. = Buskeruds „

JL. = Jarlsberg og Larviks amt

Br. = Bratsberg „

Ne. = Nedenes „

LM. = Lister og Mandals „

St. = Stavanger „

SB. = Søndre Bergenhus „

NB. = Nordre „

B. = Romsdals „
K. = Kristians „
H. = Hedemarkens „

ST. = Søndre Trondhjems „
NT. = Nordre

No. = Nordlands „

Tr. — Tromsø „

F. = Finmarkens „

Av andre forkortelser, som muligens kan trænge forklaring,
forekommer der neppe andre end de to følgende:
fr, =^ med frugt
st. = uten frugt.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ.

I. Orthotrichaceæ.

Orthotrichaceerne utgjør den lavest organiserede familie i
Diplolepideernes gruppe. Den er vistnok utgåt fra Grimmiaceæ,
som på sin side danner en av de mest primitivt organiserte familier
blandt Haplolepideerne, og flere forfattere forener dem i virkelig-
heten til samme orden. Tar man imidlertid det nødvendige hen-
syn til peristomets struktur og til visse anatomiske uoverensstem-
melser, så forbyr denne sammenstilling sig av sig selv, og Ortho-
trichaceerne danner da begyndelsesleddet i de akrokarpe Diplole-
pideers række.

Familien, som er utbredt over hele jorden, er i Norge repræ-
senteret av fem slægter, Zygodon, Ulota, Orthotrichum, Strømia
og Aulacomitrium. En sjette slægt, som ellers regnes hit, Cylico-
carjms, (Ampliidium,) har sin rette plads på et helt andet sted i
systemet. De kan adskilles efter følgende schema :

j Perichætium vaginans, folia a caulinis diversa Aulacomitrium
\ Perichætium haud vaginans, folia caulinis similia 2

n, j Calyptra cucullata Zygodon

\ Calyptra campanulata 3

j Cellulæ foliares basales mediæ a marginalibus optime diversæ,

., I valde incrassatæ TJlota

j Cellulæ foliares basales mediæ a marginalibus haud diversæ,

' parum incrassatæ 4

j Folia lanceolata, acuta, carinata, margina recurva — revo-

, I luta Orthotrichum

I Folia ovata, apice late rotundata, cymbiformi-concava, mar-
\ gine plana — inflexa Strømia.

10 I- HAGEN. [1907

Zygodon Hook. & Tayl.

Den specielle undersøkelse, som gonidierne hos denne slegt
for nogen år siden blev underkastet^), har i systematiken indbragt
et moment, som ikke kan oversees. Allerede ved hjælp av dem
kan man nemlig, selv om man bortser fra bladenes retning og
form, erkjende Z. conoideus, hos hvem de er ganske konstante i
form og størrelse, idet de består av en enkelt elliptisk celletråd, i
almindelighet av 0.12 mm. længde og med omkring 7 led; længde-
vægger forekommer vistnok, men meget sjelden. Hos de øvrige
av vore former, som har været fordelt på tre arter, Z. viridissi-
mus, rupestris og Stirtoni, varierer de imidlertid, men på en mate,
som også er av betydning i systematisk henseende.

Correns opstiller hos Z. viridissimus tre forskjellige former av
gonidierne, en /". australis med grolegemer, som hos en østlig type
har en længde av 0.06 — 0.1 mm. og består av 3—4 led, og hos
en vestlig type er 0.083—0.125 mm. lange med 5—7 led; hos
begge typer findes der længdevægger i samtlige led. Den anden
form, f. horealis, har 3— 5-leddede grotråder (uten eller m.ed meget
sparsomme længdevægger), som blir indtil 0.087 mm. lange. Med
denne sidste form skal Z. rupestris stemme overens i grotrådenes
størrelse og dannelse, medens grolegemerne hos Z. Stirtoni nær-
mest karakteriseres som en videre gående utviklingsform av de
tilsvarende hos Z. viridissimus f. australis occidentalis, idet de
når en længde af indtil 0.112 mm.., består av omkring 6 led og
viser 1 — flere længdedelinger i hvert led.

Hvad nu først Z. Stirtoni angår, så stemmer gonidierne hos
en del av de norske eksemplarer overens med denne beskrivelse,
undtagen forsåvidt som længdevæggene muligens er noget mere
sparsomme, men der er andre, (f. eks. et par fra Kristianiadalen,)
hos hvem de ikke kan skilles fra den sydøstlige type hos Z. viri-
dissimus, og på et eksemplar fra Rauø i Smålenene har jeg fundet
dem 4-leddede, 0.08 mm. lange og uten længdevægger, altså som
hos den nordlige form av sidst nævnte art. På denne vaderen
lægger jeg endel vegt ved bedømmelsen av plantens artsret. Som

^) Correns, Untersuchungen iiber die Vermehrung der Laubmoose durch Brut-
organe und Stecklinge. Jena 1899. Side 114—120.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. H

bekjendt har dens selvstændighet som art været draget i tvil; så-
ledes har Fergusson if. Rev. bryol. 1879 p. 26 iagttat mellemformer
mellem den og Z. viridissimus, og Limpricht anser den simpelt
hen for en form av denne. Jeg har også stølt på former av Z.
rupestris, hvor nerven i stedet for at forsvinde i spidsen udfyldte
denne, dog uten at være utløpende, og man finder også på eks-
emplarer, som må henføres til Z. Stirtoni, hist og her blad, hvor
nerven ikke når spidsen, og som på grund av sit utseende for-
øvrigt stemmer overens med bladene enten hos Z. viridissimus
eller rupestris. Heller ikke frugten, som omtales både av Stirton
og av Braithwaite, frembyder noget væsentlig selvstændig merke;
det er frugt av Z. viridissitmis, kun med den forskjel, at den har
„a more rounded outline" eller er „rounder with a smaller mouth."
Når man sammenholder disse iagttagelser, over gonidierne, over
bladenes forhold, over frugten, føres man naturlig til den følge-
slutning, at Z. Stirtoni ikke er nogen selvstændig art, men kun
en varietet, og at ikke blot den sydvestlige type av Z. viridissi-
mus, men også den sydøstlige, måske også den nordlige, hver har
sin Stirtoni-{orm.

Zygodon rupestris Lindb., som allerede ved den første publi-
kation (i 1864) av selve forfatteren var degraderet til varietet av
Z. viridissimus, betragtes som sådan av de senere forfattere, med
undtagelse av Milde og Lindberg selv, som i Muse. scand. (1879)
atter opfører den som art, og med undtagelse av Schimper, som
i 1876 overhodet ikke nævner den og således synes at betragte
den som identisk med Z. viridissimus, som efter ham også skal
forekomme på kalkberg. Allerede den omstændighet, at den i
gonidierne stemmer overens med Z. viridissimus f. horealis, taler
jo sterkt for dens nære forbindelse med denne art; men det kunde
dog være et spørsmål, om det ikke lot sig gjøre at slå denne
form og Z. rupestris sammen til en og samme, snart på trær og
snart på klipper voksende art, som i så fald uten vanskelighet
kunde begrænses ved hjælp av gonidierne. Men disse alene gir
dog et altfor spinkelt grundlag at bygge en art på, og man måtte
da se sig om efter andre, vægtigere merker. Andre karakterer
findes også angit i literaturen; i originalbeskrivelsen av Z. rupestris

12 I- HAGEN. [1907

heter det således, at bladene skal være længere og smalere end
hos Z. viridissimus og i tør tilstand snoet; Milde beskriver dem
som (i fugtig tilstand) utstående, delvis tilbakebøjet, linje-lancet-
formet med længere brådspids end hos den sidstnævnte art, som
har dem aflangt lancetformet og i fugtig tilstand tilbakekrummet-
utspærrede. Braithwaite kalder dem længere og smalere, snoete,
med sterkere nerve, som pludselig forsvinder i spidsen ; omtrent de
samme skillemerker gir også Limpricht. Frugt hos Z. rupestris
nævnes kun av Corbiére og Braithwaite; den første forfatter be-
skriver den overhodet ikke, medens det hos den sidste heter:
„Capsule pale brown, subcylindric, tapering at base, not contracted
at mouth."

Hvad alle forfattere er enige om, nemlig at Z. rupestris skal
være mørkere av farve, har vel sin rigtighet, men når det også
siges, at den skal være grovere, da er dette noget, som motsiges
av de norske eksemplarer; den er vistnok snart grovere, snart
spædere, men det er en iagttagelse, som nødvendigvis må påtrænge
sig, at de frodigste eksemplarer netop tilhører den typiske Z. viri-
dissimus. At bladene hos Z. rupestris er længere, er på ingen
mate tilfældet med de norske planter; da der ikke kan tviies om
rigtigheten av de utenlandske angivelser desangående, må man i
dette stykke komme til det resultat, at der her ikke hersker nogen
lovbundethet, men at bladene hos Z. rupestris snart er kortere,
snart længere end hos Z. viridissimus. Brådspidsen hos den føi-ste
er vistnok ofte længere end hos den sidste, men jeg har ikke kunnet
tilegne mig den opfatning, at dette er gjennemgående, og det samme
er tilfældet med nervens forhold; jeg har ikke været i stand til at
indse, at der er nogen forskjel i den mate, hvorpå den forsvinder
hos den ene og hos den anden form. Man vil overhodet i bla-
dene forgjæves søke efter et merke av den beskaffenhet, at det
tillater en sikker adskillelse mellem to forskjellige arter.

Med frugten er det ikke synderlig bedre bevendt. Jeg har
undersøkt frugtplanter fra Cherbourg („sur les murs" leg. Corbiére
^U 1887), og det har vist sig, at de stemmer vel overens med
Braithwaites beskrivelse av kapselens omrids; denne er dog ikke
lysbrun, men mørkt rødbrun; men det er også kun konturen, som

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 13

viser nogen forskjel fra Z. viridissimus, alt andet, strukturen, spo-
rerne o. s. V., stemmer. Men disse planter må, hvad de vegetative
dele angår, efter min mening langt snarere henføres til den sidst-
nævnte art end til Z. rupestris, også ifølge gonidierne, som tilhører
den sydvestlige type. Og desuten har jeg set frugter av nøjagtig
samme utseende som de nævnte på et eksemplar fra Hardanger,
som ikke er vokset på klipper eller mure, men på trær.

Et noget lignende tilfælde med hensyn til gonidierne som dette
eksemplar fra Cherbourg frembyder et andet, som er vokset på
kalkberg i Hyllestad i Sogn, og som ikke i bladformen viser nogen-
somhelst tilnærmelse til Stirtoni: her er også gonidier av den syd-
vestlige form, blot endnu bedre utviklede, nemlig indtil 0.15 mm.
lange og med indtil (S led; længdevægger forekommer mer og min-
dre hyppig.

Hvis man her vilde fastholde delingen i to arter, vilde man
få en Z. viridissimus, (= f. australis Corr.), som ikke blot vokser
på trær, men efter det her anførte også på anorganisk underlag, og
en Z. rupestris, som også indbefatter Z. viridissimus f. horealis,
og som likeledes vokser både på trær og klipper, to arter, som
flyter over i hinanden undtagen i et, nemlig gonidiernes utvikling.
Da grænsen således for de avgjørende karakterers vedkommende
blir ganske og aldeles vilkårlig, har jeg foretrukket at følge Schimpers
eksempel og helt inddra Z. rupestris.

Zygodon viridissimus (Dicks.) R. Br.

Er først angit for Norge av Wulfsberg i 1872 og synes ikke
at være samlet av nogen tidligere botaniker.

Den er kjendt fra Smålenenes amts sydvestlige del, fra Kri-
stianiatrakten, fra Drammen og Ringerike, fra flere steder i Grev-
skaperne og derfra hist og her gjennem Sørlandet til Vestkysten.
Her har den sin væsentlige utbredelse i Hordaland, men findes dog
også, skjønt sjeldnere, gjennem de øvrige amter, (undtagen Roms-
dals,) til og med Nordland, hvor den ved Skjerstadf jorden (67°
17' n. b.) har sit nordligste kjendte voksested. Den holder sig til
lavlandene, stiger lal fald ikke synderlig højt op i åsbeltet, så at
det må betragtes som et rent undtagelsestilfælde, at den i Vest-

14 I- HAGEN. [1907

fjorddalen er fundet så høit som 550 m. over havet. I Smålenenes,
Akershus, Buskeruds og Bratsbergs amt er den kun fundet på
berg, likeledes i Trøndelagen, medens den ellers på Sørlandet og
den sydlige del av Vestkysten er hyppigere på træstammer end
på fjeldunderlag. Dettes kemiske sammensætning synes at være
uten betydning; den angis nemlig at være fundet på gnejs, granit,
porfyr, rød sandsten, glimmerskifer, kloritskifer og kalkberg; der-
imot kommer det mere an på dets fysikalske beskaffenhet, idet den
holder sig til tørre og varme bergsider. På nåletrær er den ikke
samlet, derimot på alm, ask, bjerk, bøk, ek.

Fleresteds på Vestlandet sætter den frugt, på andre steder er
der fundet blomster, især $ . Schimpers angivelse, at tuerne er
enkjønnete, holder ialfald ikke altid stik, da jeg i frugtbærende
tuer fra forskjellige steder har fundet hanplanter.

Specielle voksesteder:

8m, Onsø, Græsvik: H. ; Åle $, Alebergene $, Dragsund,
Rauø $ ; Tune, Agnalt : Ryan.

A. Åker, Ljan, Bækkelaget, Ekeberg; Bærum, Kolsås:
Kaalaas.

Bu. Drammen, Bragernesåsen ; Norderhov, Åsa; Åda-
1 e n, Hen : Bryhn.

JL. Borre, ved Horten (rup.): Kaalaas; Tjømø, Svelvik
(rup.): L a r V i k : Bryhn, (rup.) : Nyman ; H e d r u m, Lau ve : Kiær ;
Fritsøparken $ : Jørgensen.

Br. Skåtø, Langøen: Jørgensen; Tinn, ovenfor ørnes 550
m. : Kaalaas.

Ne. Holt, Tvedestrand (rup.); Hommedal, Skiftenes: H. ;
By g land, Frøjsnes (rup.): Bryhn.

LM. Kristiansand: Bryhn; Hitterø (rup.); Nes, Loge:
Kaalaas.

8t. Fossan, Dirdal $, L^'se o^; Sand; Suldal, Våge fr. :
Kaalaas.

SB. Etne, Støle (rup.) $: Wulfsberg; Skånevik; Finnås,
Mosterhavn (rup.); Tysnes, Store Godø (rup.); Kvinnherred,
Sundal, Malmanger fn<2J.^' Vikør, Norejmsundet: Kaalaas; Gran-
vin, Nesejmslien 40 m. fr. : Havås; Ejde fr., mellem Kjærland og
Tvejt fr.; Ullensvang, Odda, Tokejm fr., Ejtrejm: Wulfsberg;
Os, Møsnuken, mellem Mjånes og Ballesejm; Fuse, Kikkedalen,
(Hålandsdalen) ; Fane, Fjøsangef; Bergen, Møllenpris: Jørgensen ;
Sandviken $: Wulfsberg; Hammer, Børtvejt: Kaalaas.

NB. Hyllestad, Lejrvik (rup.); Førde $: Kaalaas; Da-
viken, Marøen: Wulfsberg.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 15

ST. S trin den, Blekkan, Strandhejm, Korsviken; Tr ond-
hjem, Ladehammerens vestside: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Sutterøen, Holmen, Vikanfjeldet,
Forbord fj eldet : Bryhn; Levanger, Borgsåsen: H.

No. Fauske, Lejvset på oversiden af en vandret bjerke-
stamme: H.

var. dentata (Breidl.) Limpr.

Br. Tinn, Svadde ved foten av Gausta på alm 200 m. :
Kaalaas.

var. Stirtoni (Schimp.)

Synon. :

Z. Stirtoni Schimp. mss. ; Stirt in Trans. Bot. Soc. Edinb.

XI, p. 75 (1871).

Z. aristatus Lindb.- in Aet. Soc. Se. fenn. X, p. 542 (1875).

Sm. Onsø, Søndre Søster, Missingen, Rauø på rogn: Ryan.

A. Åker, ved Bygdø Damebadehus, Kristian Augusts minde ;
Bærum, Fornebu: Kaalaas.

SB. Finnås, Mostcrhavn; Stord, Kårevik: Kaalaas; Ber-
gen: Lorentz.

Zygotlon conoideus (Dicks.) Hook. & Tayl.

Uagtet planten blev samlet av Wulfsberg allerede i 70årene
i forrige århundrede, blev den ikke kjendt som norsk før i 1886
ved Lindberg, hvem Kaalaas havde sendt sine eksemplar til
undersøkelse. Den er vistnok allerede i 1846 angit for Norge av
Ångstrøm, men urigtigheten av denne angivelse er forlængst erkjendt.

Z. conoideus er en atlantisk art, som forekommer på Frankrigs
vest- og nordkyst og i Belgien samt på de britiske øer; et fra
gammel tid angit voksested i Schleswig er omstridt. Hos os er
den kun fundet på Vestlandet fra Ryfylke til Nordfjord med de
fleste voksesteder i Sønd- og Midthordland. Den vokser på træ-
stammer, (der angis ask, bjerk og selje,) op til 180 — 250 m.
over havet, i almindelighet steril, idet frugten kun er samlet på et
eneste sted.

Specielle voksesteder:

St. Fossan, Dirdal, Lyse: Kaalaas; Rennesø: Bryhn;
Vikedal: Kaalaas.

SB. Stord, øklandsskaret 180 m., Valvatne; Ty snes,

Godøsundet: Kaalaas; Ejningcvik : Wulfsberg; Varaldsø, Kjær-

16 I- HAGEN. [1907

vik: Kaalaas; Fuse, ved den gamle vej til Strandvik 250 m. :
Jørgensen; Fane, mellem Hop og Natland fr. ; År stad, Hauke-
land; Askøen, Damsgård; Al ver sund, i bøkskogen ved Store
Okse: VVulfsberg; Hammer, Jerfjeldet: Kaalaas.

NB. Kinn, Kinnekloven: Kaalaas; Strandefjeldet: Jørgensen.
(Nordgrænse, 61 ° 37' n. b.)

1

Ulota Mohr.

/ Sterilis, folia apicalia gonidiifera U. phyllantha

\ Fertiles, folia sine gonidiis 2

r) / Folia rigida haud crispata U. americana

\ Folia siccitate crispa 3

I Capsula ad orificium tantum valde contractum striata

3 U. Ludwigii

\ Capsula tota longitudine striata 4

. f Peristomium simplex U. Drummondii

\ Peristomium duplex . 5

I Folia valde papillosa ; species rupestris . . . . U. curvifolia

5 < Folia mediocriter papillosa — lævia; species arboreæ cam-

I pestres — montanæ , 6

^ / Cilia 16 U. intermedia

^ \ Cilia 8 7

I Spori magnitudine valde inæquales, usque ad 0.035 mm.

„ J magni; capsula vacua pro more fusitormis U. Bruchii

I Spori subæqvales, minores; orificium capsulæ haud con-

l tractum .8

i Capsula longa, sub oriflcio late contracta; spori 0.016 --

^ j 0.018 mm. magni TJ. ulopliijlla

I Capsula brevior, collo valde contracto; spori 0.02 — 0.028

\ mm. magni TJ. crisjnda.

Ulota americana (PB.) Mitt.

Blev i 1805 beskrevet som Orthotrichum americanum og i
1813 som O. Hutchinsiæ, under hvilket sidste artsnavn den er
almindeligst kjendt. For Norge blev den først opført i 1825, nemlig
i Wickstroms Årsberåttelse for dette år, efter meddelelse av M. N.
Blytt, som hadde samlet den ved Larvik.

Den tilhører den atlantiske gruppe av moser, forsåvidt som
den helt og holdent savnes i oplandsamterne og i de øvrige amter
foretrækker kysten; dog er den mindre utpræget i den henseende
end mange andre, idet den også hist og her optræder i indlandet,
og det på flere steder tilsyneladende uten sammenhæng med dens

No. 13] NORGES ORTHOTF^ICHACEÆ, 17

utbredelse på kysten; den forholder sig således på samme mate
som Qrimmia commutata, Rhacomitrium patens o. a. Dens hori-
sontale utbredelsesfelt strækker sig fra Hvaler til nordkysten av
Vestfjorden, (68° 18' n. b.,) dens nordgrænse. Voksestederne lig-
ger i højdelaget mellem havflaten og 3— 400 m. over denne; alene
forekomsten på Dovrefjeld, (hvis der her ikke foreligger en mis-
forståelse,) danner en undtagelse herfra. Den holder sig til klipper
og stener, især av grundfjeld og eruptiver, ligegyldig om de ligger
utsat for sol og vind eller mere lunt; en sjelden gang kan den
også fra fjeldsiderne træde over på barken av træstammer, som
vokser lige ind til dem, således på ek, ener og „salix".

Utbredelse:

Sm. Hvaler 1827: M. N. Blytt; Kråkerø; Onsø; Glem-
minge; Borge; Tune; Råde; Våler.

A. Høland, Garsvik; Ullensaker, Haug: M. N. Blytt;
Frogn; Nesodden; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Hu rum; Hole, Kolkinn; Norderhov, Kilen; Åda-
len, Hen: Bryhn; Nore, Skjønne på trær: Kiær.

JL. Tjømø; Sandeherred; Tjølling; Brun låne s. —
Barkviken ved Larvik 1824: M. N. Blytt.

Br. Ejdanger; Skåtø; Sannikedal; Gransherred,
Bolkesjøhejen : Kiær; Tinn, Tinnfossen, Kvitåen : Kiær; „Vestfjord-
dalen" (vistnok Ingulfsland): M. N. Blytt; „Gausta": Th. Jensen ;
V i n j e, Grungedal : Bryhn.

Ke. Risør ; Gjerstad; Holt; Dypvåg; Barbu; Tromo;
Fjære; Bygland, fleresteds ved Byglandsvatnet : Bryhn.

LM. Kristian sand; Oddernes; Mandal; Flekke-
fjord: Nes.

St. Sand nes; Stavanger; i Ryfylke alm. ifølge Kaalaas.

8B. Sveen; Etne; Fjelberg; Stord; Kvinnherred;
E j d f j o r d ; G r a n v i n ; Voss; Fuse; Os; A s k ø e n ; Å r s t a d :
Bergen; Hammer.

NB. Gu len; Hy Hest ad; Kirke bo; Vik; Sogndal;
Lær dal, Vindhellen: Wulfsberg; Kinn.

R. Vannelven; Ålesund; Gryttcn; Bolso; Åker o:
Kris tiansund.

ST. „Dovre" : Schiøtt, (også if. Scheutz); Trondhjcm;
Jøssund; Roan.

NT. Nedre Stjordalen; Sparbucn; Grong, Gode-
jorden: Fridtz; Fos nes.

No. Brønnø; Vefsen; Alstahaug, .Alstenøen „in cortice
Salicis" : M. N. Blytt; Dønnes; Nesne; Rodø; Gildeskål;

18 I- HAGEN. [1907

Bodin; Fauske; Buksnes, niellem Stamsund og Stejne: Kaal-
aas; Lød ingen, Kjeøen: Berggren.

Ulota curvifolia (Wahlenb.) Brid.

OrtJiotrichum curvifolium opstilledes som ny art i 1812 av
Wahlenberg, som i originalbeskrivelsen angir den at vokse bl. a.
„in Nordlandiæ subalpinis".

TJlota curvifolia er en subalpin art og derfor fornemmelig
forekommende i indlandet. I de centrale landsdele søndenfjelds og
i Trøndelagen er den ingenlunde sjelden op til 5 — 600 m., men
stiger kun på få steder op over trægrænsen, dog kan den nå op
til en højde av 1050 m. over havet. På den anden side går den,
selv søndenfjelds, hist og her lavere ned og er således i de indre
dele av Kristianiaf jorden fundet helt ned til havflaten. På Vest-
landet er den sjelden og optræder her kun langt inde i fjordene
og i dalene indenfor disses bund. I Tromsø stift er den kun be-
merket i lavlandene, i Nordlands amt på flere steder, i Tromsø og
Finmarkens amter derimot kun spredt og i avstand fra havet; den
har sin nordgrænse i Kistrand (ved 70° 25' n. b.). Den vokser
utelukkende på bergsider og i fjeldrevner samt på stenblokker,
enten de ligger åpent til eller beskyttet, fornemmelig på kalkfrie
bergarter.

Utbredelse:

A. Hu r dal en; Åker, alm. i Nordmarken; Asker, Bergs-
fjeldet: A. Blytt; VardekoUen: Wulfsberg og Kiær.

Bu. Hu rum, Rødtangen: Conradi; Nedre Eker; Norder-
hov; Ådalen; Sigdal; Rollag; Nore.

JL. Sande, ved vejen til Kaldmosæteren sparsomt: Kaurin.

Br. Gransherred; Tinn; Lårdal; Nissedal.

Ne. Bygland; Valle; Bykle.

8t. Fossan, Lyseknuten; Hjelme land, Førde: Kaalaas;
Suldal, Bratlandsdalen : Bryhn.

SB. Røldal, østenfor vatnet: Kiær.

NB. Sogn dal, Årøjen; Hafslo, Kroken: Wulfsberg; Jøl-
ster: H. Greve; Gloppen, Skjærdalen: Wulfsberg.

B,. Sunnelven, Gejranger 100 m. : Kaalaas; Ålesund:
Berggren; Gry t ten.

K. Nordre Land; Nordre Aurdal; Vestre Slidre;
Vang op til 800 m.; Fåberg; Vestre Gausdal; øjer;

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 19

Ringebu; Søndre Fron; Nordre F'ron; Hedalen; Sel;
Våge, Lejrungsboden, (vistnok over 1000 m.): Kaurin og Ryan;
Lom.

H. Sollien; øvre Rendalen; Lilleelvedalen.

ST. Røros, Kværnskaret 1050 m.: Wulfsberg; Opdal,
alm., f. eks. Knutshøen i vidjeregionen if, Schimper; Malvik,
Mostamarken: Ångstrum.

No. Alstahaug, Botnf jorden : Kaalaas; Nesne, Tomma:
A. Blytt; Hemnes, Ramflåget: Arnell; Mo, Hammerneset: Kaal-
aas; Saltdalen, Vik på kalkskifer: H. ; S ør fol den, Rørstad
1^0 i807: Wahlenberg.

Tr. Nor drejsen, under Jertafjeldet ovenfor Fossen: Jør-
gensen.

F. Alten, Bossekop: M. N. Blytt; Tal vik: Jørgensen;
Ki strand, Mantermukka: Ryan; Russemark: H.

Ulota Ludwigii (Brid.) Brid.

Blev måske allerede i de første år av forrige århundrede er-
kjendt som egen art, men beskreves først i 1811 under ovenstående
artsnavn. I Norge skal den være samlet allerede i 20årene av
Ahnfelt og Lindblom (if. Wickstroms Arsberattelse for 1826).

I det store og hele falder dens utbredelsesfelt i Norge inden
de samme grænser som for flere av de øvrige på trær voksende
arter av slegten ; den forekommer i de lavere liggende dele av øst-
landet og Sørlandet, på Vestkysten og en del av kysten norden-
fjelds, men mangler ganske i oplandsamterne. Imidlertid har den
indenfor dette fællesområde sin særegne, fra de øvrige arter noget
forskjellige utbredelse. Omkring Kristianiafjorden, på Ringerike og
langs kysten vestover er den en meget sjelden art; kun i Tele-
marken og Sætersdalen er den hyppigere, i Vestfjorddalen endog
meget almindelig. Vestenfor Nesset hører den heller ikke til de
almindelige arter ; kun i Søndre Bergenhus amt ligger voksestederne
tæt sammen, både på selve kysten og noget indenfor denne. Fra
Sogn av og nordover er den atter en sjeldenhet på kystranden,
men er her kjendt fra spredte steder ved fjordenes indre dele og
når sin nordgrænse ved polarkredsen. Dens vertikale utbredelse
er ikke synderlig stor, idet den i almindelighet neppe over-
stiger 250 m.; i Sætersdalen er den imidlertid fundet i 500 m. og
i Granvin i 300 m. højde. Den vokser udelukkende på skogstrær.

20 I- HAGEN. [1907

Og ynder særlig gråor, men er også iagttat på ask, asp, bjerk,
hæg, rogn, Salix aurita og capræa samt på ener ; dens forekomst
på bartrækvister er dog måske ikke utelukket.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Damm3T; Kråkerø, Enhus: Rj'an.

A. Ullensaker, Bjerkedalen; „Kristiania" ; Åker, Mærra-
dalen, Bogstad: M. N. Blytt; Ljan if. Kiær; Bæ rum, Tjernsrud:
A. Blytt; Lillehagen if. Kiær.

Bu. Norderhov, FoUum; Ådalen, Strande: Br^-hn.

JL. Sande fjord: Kaurin.

Br. Sannikedal, Kil: Jørgensen; Lårdal, Dalen 150 m.:
Kaalaas; Mo, Nyland: Jåderholm; Tinn, Strand, RoUag, Kvitåen,
Dale: Kiær; Haugefossjuvet 250 m.: Kaalaas; Ingulfsland, (eksem-
plarer fra 1826 refererer sig vistnok til dette sted): M. N. Blytt;
„Gausta" : Th. Jensen.

N'e. Holt, Eremitagen: C. Rosenberg; Bar bu, ved Lang-
sævvatnet: H. ; Bygland, ved Byglands fjorden if. Ahnfelt og
Lindblom; Vasenden, Moi, ved Kirken; Valle, Hallandsfossen ;
Bykle, Bykleli 500 m. : Bryhn.

St. F o s s a n, Fraf j ord : Bryhn ; Dirdal, Lysebrækken ; M j e 1 m e-
land, Valle, Førde; Jelse, Ombøen; i Sand og Suldal alm.;
Vi ked al: Kaalaas.

SB. Etne fleresteds: Sommerfelt-fil. ; Skånevik, Sæver-
ejd: Jørgensen; Stord, Tyseskaret; Kvinnherred, Rosendal:
Kaalaas; Var a Id sø, Glevik: Jørgensen; Strandebarm, Tan-
gerås: Wulfsberg; Ullensvang, Utne: Kaalaas; Ulvik: VVulfs-
berg; G ran vin, 300 m.: Havås; Ejde, Kjærland, vestsiden av
Granvinsvatnet : Wul/sberg; Voss: M. N. Blytt, Kiær, Bryhn;
Fuse, Vinnes, ved Åkref jorden, mellem Mjånes og Engevikhavn,
Våganipa; Årstad, Li, Ulriken: Jørgensen; Askøen, Damsgård;
Bergen, Isdalen: Wulfsberg; Haus: Kiær; Bruvik, Stanghelle:
Kaalaas.

NB. Gu len, Evenvik; Kirkebø, Vadejm: Wulfsberg;
Aurland, Nærødalen: M. N. Blytt; Gud vangen: Bryhn; Førde:
Kiær; Halbrendsnipa : Kaalaas; Kinn, Svanø; Hornindal, Grø-
des: Kiær.

R. G ry t ten, Isterdalen: Fritze; Hølj enes: Ryan; Kvernes,
Averøen: Kiær.

ST. Støren, Spjeldet 100 m.; Melhus, Lodgården: H. ;
Trondhjem, Trolla: Wulfsberg; Malvik, Hpmmelviken: H.
(og if. Ångstrom); Folden i I\Io5tamarken 1837: Ångstrom.

NT. „Stjørdalen" : M. N. Blytt ; Nedre S t j 0 r d a 1 e n. Koks-
åsen; Hegre, Hegre: Bryhn.

No. Mo, sydligst i Dunderlandsdalen : Fridtz og Kaalaas.

Xq^ 23] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 21

Ulola Drummcndii (Hook. & Grev.) Brid.

Nærværende art er ifølge opbevarete eksemplarer samlet i
Norge av Wahlenberg, (ialfald på hans sidste rejse i 1807,) og er
i hans Fl. lapp. kaldt OrthotricJmm crisjpum ,3. Som egen art
blev den opstillet i 1824 under Orthotrichum og i 1826 henført
til Ulota.

Den vokser på stammen av løvtrær i skoger eller tættere sam-
linger, (alm, ask, bjerk, bøk, ek, hassel, hæg, or, pil, rogn, selje,)
og desuten på ener, yderst sjelden på sten. Den mangler i oplands-
amterne, men forekommer i alle kystamter undtagen Finmarken,
(dens nordgrænse ligger nemlig ved Tromsø, 69° 40' n. b.,) og er
en ganske almindelig art, ikke alene i de egentlige kyststrøk, men
skyter sig også fra disse ind i landet, ikke blot langs fjordene,
men også op efter dalene og kan som følge herav findes i stor
avstand, søndenfjelds således 120 — 150 km., fra kysten. Den fore-
kommer hyppigst i lavlandene, rnen synes at være endel mere
hårdfør end de nærmest stående arter, U. Bruchii, crispula og
Ludwigii, idet voksesteder i 3(X) m. højde er bemerket mange-
steds, og undtagelsesvis går den på Vestlandet op til 500 og 6CX) m.
over havet; i Trondhjemstrakten er den ikke bemerket højere end
200 m., men i Salten alter 300 m. over havet.

Utbredelse :

Sm. Onsø; Borge; Tune, Agnalt: Ryan.

^•1. Ullensaker; Nesodden, (Oppegård); Åker ; Bæ rum.

Bil. Sandsver.

JL. Nøterø; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brun-
lanes.

Br. Ej d anger; Porsgrund: Tinn sj., kun kjcndt fra
Såem 250 m. : Kaalaas, og „Gausta" : Th. Jensen.

Ne. Risør; Holt; Barbu;Tromø; Fjære; Homme-
dal; østre Moland; Bygland, omkring Byglandsf jorden :
Valle, Hallandsfossen; Bykle, Bykleli: Bryhn.

LM. Randøsund; Kristiansand; Halså og Hart-
mark; Ase ral, fleresteds ved Lognevatnet, (som ligger henimot
360 m. over havet): Fridtz; Lister.

St. Ek er s und; Fossan, Frafjord: Bryhn; Dirdal, Utbur-
fjeldet, Lysebrækken: Kaalaas; Stavanger; Finnø; Sand;
Jelse.

SB. E t n e ; S k å n c \' i k ; S t o r d ; Ty s n e s ; K v i n n h c r r e d ;

22 I- HAGEN. [1907

Varaldsø; Strandebarm; U lien s van g, (Utne 300 m. :
Kaalaas); Gran vin, (320 m j Havås) ; Voss, alm. omkring Vosse-
vatnet ; Fuse; Os; Fane; Årst ad; Askøen; Bergen; Haus;
Hammer; Alversund.

NB. Gulen; Kirkebø; Vik, Rambæren 500 m.; Aur-
land i skiferhuler 600 m. ; Lyster, Mørkrisdalen, Fortundalen;
Førde, Halbrendsnipa400 m.: Kaalaas; Kinn; Daviken; Glop-
pen, Ejkeneshesten: Wulfsberg; Hornindal, Grødes: Kiær.

R. ørsten; Søkkelven; Ørskog; Haram; Grytten,
Setnesfjeldet, Isterdalen: A. Blytt; Holjenes: Ryan; Veblungsnes:
Lorentz; Bolsø; Kvernes; Kristi an sund; Sundalen, mel-
lem Fale og Gjøra: Scheutz.

ST. Singsås, Bogen: Wulfsberg; Støren, mellem Rogstad
og Soknes if. C. og R. Hartman; Spjeldet 100 m,: H. ; Horg;
Melhus; Str inden; Trondhjem, (op til 200 m.: H.); M al-
vi k, Mostamarken : Ångstrøm; Selbu, Garberg 200 m. : Conradi;
Jøssund.

NT. Nedre Stj ør dalen; Hegre; Mer ak er, „in sub-
alpinis" : M. N. Blytt; Gudåen: Bryhn; Fonfjeldet if. Sjogren;
Stenkjær; Grong, Godejorden: Fridtz.

No. Brønnø; Vefsen, Dolstadåsen: Kaalaas; Alst aha ug;
Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; S kjerstad „in
alnis septbr. 1823 (Orth. subrepens)" : Sommerfelt; Fauske, Sand-
nes ca. 150 m., Giken-gruben 300 m. : H.; Sørfolden; Nord-
f o 1 d - K j e r r i n g 0, Kjerringø 1 807 : Wahlenberg ; Buksnes; Sort-
land 100 m.: Kaalaas.

Tr. Tromsøsundet, Tromsdalen: Jørgensen; Fløjfjeldet:
Berggren.

var. anceps n. var.

Folia siccitate magis crispata, e basi obovata subito anguste
lanceolata.

Denne varietet, som i mange tilfælde har været forvekslet med
TI. Bruchii, har omtrent samme utbredelse som hovedarten, i hvis
selskap den ofte findes, og synes at være like almindelig som
denne. Der kunde derfor være tvil om, hvilken av disse to former
der repræsenterer artstypen; efter Grevilles originale avbildning i
Scott. Crypt. FL har hovedformen imidlertid bladene fra oval grund
langsomt afsmalnende. Der gives også en mellemform med blade
av form som hos varieteten, men i tør tilstand litet krusete. No-
gen forveksling med TI. Bruchii bør i intet tilfælde kunne opstå;
peristomet er avgjørende.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 23

Ulota Bruchii Hoinsch.

På grund av den usikkerhet, som i begj'ndelsen av forrige
århundrede herskete i bestemmelsen av arterne i denne gruppe,
kan der hverken for TI. Bruchii eller U. crisjnda gives pålidelige
historiske data. Så meget er dog sikkert, at de begge i de tidli-
gere årtier av det 19de århundrede blev samlet både av M. N. Blytt
og Sommerfelt.

I utbredelse viser de to nævnte arter så stor overensstemmelse,
at den for begge kan behandles under et; at den ene av dem på
et sted, den anden på et andet sted trænger noget længere frem,
beror utvilsomt på ganske tilfældige omstændigheter.

Det mest fremtrædende i deres horisontale utbredelse er, at
de likesom de fleste av de foran nævnte arter mangler i Kristians
og Hedemarkens amt; derimot er de kjendt fra alle amter langs
kysten undtagen Finmarken ; U. crisjnda er dog heller ikke kjendt
fra Tromsø amt. På kysten hører de til de almindeligste træmoser,
kun i Sogn synes de at være sjeldnere, men ellers er antallet av
voksesteder i et amt nogenlunde proportionalt med kjendskapen
til dettes mosflora. Fra den sammenhængende utbredelse på ky-
sten sender de utløpere mer eller mindre langt ind i landet; fra
Kristianiatrakten av er den ene forfulgt til Romerike og langs
Drammensvasdraget til Ringerike; i Telemarken har man flere
voksesteder op til Hitterdal og Vestfjorddalen ; i Sætersdalen til op
i Bykle. De trænger i Søndfjord ind til Førde, langs Sundals-
fjorden op i Sundalen til amtsgrænsen. 1 Trondhjemssænkningens
dalfører finder man dem også, langs Orkla til op i Rennebu, langs
Gula til Singsås, over Mostamarken breder de sig ud til Selbu-
sjøens østre ende, i Stjørdalen til Meraker, i Indherred fra fjordens
bund op til Sanddølas dalfore; de findes i Vefsen og Saltdalen.

I sin vertikale utbredelse holder de sig til de lavere trakter;
de højeste kjendte voksesteder søndenfjelds ligger i X'est fjorddalen
i 250 m. højde; på Vestlandet er de bemerket op til 320 m., fra
Uttrondelagen har man voksesteder 200—240 m. over havet, ja
endogså 400 m., det højeste, som er iagttat i Norge.

De vokser helst på løvtræstammer og kvister i skyggefulde

24 I- HAGKX. [1907

skoger og krat; de er således bemerket på alm, ask, bjerk, bøk,
ek, lind, or, „populus", rogn og selje, men også på ener og, i
motsætning til de fleste andre av familiens medlemmer, ikke sjel-
den på tørre, tynde grankvister ; likesom andre Ortlwtrichaceæ går
de også undertiden over på klipper og stener.

TJlota Bruchii har følgende utbredelse i Norge:

Sm. Onsø; Borge; Tune; Råde; Moss.

A. Ullensaker, Bjerkedalen; Sørum, Lunderfjeldet: M. N.
Blytt; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Nedre Eker; Norderhov; Ådalen.

JL. Sande; Botne; Sem; Andebu; Tjømø; Sande-
herred; Tjølling; Brunlanes.

Br. Sannikedal; Hitterdal, 'finnes; Tinn, Atrå: Kiær;
Nissedal, Bispehejen: C. Rosenberg; Lårdal, Dalen 100 rn.:
Kaalaas; Mo, Nyland: Jåderholm.

Ne. Søndeled; Vegarshejen; Gjerstad; Dypvåg;
Holt; Østre Moland; Barbu; Tromø; Fjære; Hommedal;
Evje; Bygland, omkring Byglandsvatnet : Bryhn.

LM. Randøsund; Kristiansand; Flekkefjord.

St. Fossan; Stavanger; Finnø; Jelse; Sand,

SB. Etne; Skånevik; Tysnes; Varaldsø; Ullens-
vang, Ejde— Røldal : Kiær; Granvin (til 300 m.); Voss; Fuse;
Os; Fane; Årstad; Askøen; Bergen; Alversund; Hammer;
Bruvik.

NB. Gu len, Evenvik; År dal, Vetti: VVulfsberg; Før de,
ovenfor Hafstad ; Kinn fleresteds : Kiær ; Bremanger; Daviken,
Bortne: Fridtz.

R. Vannelven; Volden; Ørsten; Skodje; Molde;
Kværnes; Sundalen, Ottem: Kiær.

ST. Støren, Spjeldet 100 m.:H.; Strinden; Trondhjem
til 400 m. (ovenfor Fjeldsæter): H.; Malvik; Selbu, Garberg
200 m. : Conradi.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker, Gudåen:
Bryhn; Levanger; Stenkjær; Stod, Vanderåsen: Fridtz.

No. Vefsen, Mosjøen: Kaalaas; Alstahaug; Nesne;
Hemnes; Bodin; Fauske, Løgaflen: Conradi; Saltdalen in
arboribus 1820: Sommerfelt; Buksnes, nordsiden av Bollatinden:
Kaalaas.

Tr. Tromsøsundet, Tromsø: Berggren.

En var. norvegica Grønv. Bidr. (1885) p. 22, (Folia breviora,
cellulis superioribus minoribus. - Operculum capsulæ erostratum,
acumine brevissimo obtuso. Cilia paullo latiora) er ifølge samme
forf. av Arnell funden i Ranen.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACE.E. 25

var. marchica (Warnst.) Par.

SB. Arstad, Li ved Haukeland på or, 90 m., ^'/jo 1895:
Jørgensen.

Med sin sterkt forsnevrcte kapselmunding en let gjenkjendelig

form, som dog ikke kan betragtes som mere end en varietet.

Ulota crispula Bruch.

Utbredelse :

Sni. Onsø; Kråkerø; Borge; Tune.

A. Åker; Bærum; Asker.
Bu. Lier; Nedre Eker.

JL. Skoger; Borre; Andebu; Tjømø; Sandeherred;
Hedrum; Tjølling; Brunian es.

Br. Sannikedal; Gransherred, Bolkesjø; Hitterdal,
Tinnes; Tinn, Strand, Kvitåen: Kiær; Såem250m., under Gausta-
knæerne 250 m.; Lårdal, Dalen: Kaalaas.

Ne. Holt; Barbu; Tromø; Fjære; Hommedal; Byg-
land, ved Kirken, Frøjsnes, Moi; Bykle, Bykleli: Bryhn.

LM. Kristian sand; Mandal; Hitterø; Flokke fjord.

St. Fossan; Jelse; \^ikedal; Sand; Suldal: Våge :
Kaalaas; Bratlandsdalen : Bryhn.

SB. Etne; Stord; Tysnes; Kvinnherred; Varaldsø;
Strandebarm; Vi kør; G ran vin, Ådnagavlen 320 m., Åsene
300 m.: Havås; Årstad; Bergen; Haus; Bruvik; Hammer.

NB. Lyster, mellem Mørkri ogÅsæteren: Kaalaas; Kinn;
Bremanger; Daviken, Kråkevåg; Gloppen, Ejkeneshesten :
Wulfsberg.

B. Sande; Grytten; Skodje; Kværnes; Sundalen,
Gråura: Kiær.

ST. Rennebu, Grindal 240 m. : H.; Singsås, Bogen:
Wulfsberg; Støren, Spjeldet 100 m.: H.; Strinden; Malvik.

XT. Nedre Stjordalen; Hegre; Meraker, Gudåen:
Bryhn; Grong, Godejorden: Fridtz.

No. Vefsen, Dolstadåsen: Kaalaas; Alstahaug; Fauske,
Løgaflen; Sørfolden, Djupvik: H.; Buksnes, nordsiden av Bolla-
tinden: Kaalaas (nordligste voksested, 68° 8' n. b.)

Fra Søholt i Orskog, (R-J ligger der i Kiærs (eller nu univer-
sitetets) herbarium en av Gehecb samlet Ulota, som stemmer meget
vel overens med beskrivelsen av U. macrospora Baur & Warnst.,
både i de store sporer, som på det norske eksemplar når 0.04 mm.,
i de 16 tænder og i de øvrige karakterer. Når jeg ikke har opført
denne plante som art, er det, fordi jeg har mine tvil, om den ikke

26. I- HAGEN. [1907

snarere må betragtes som en patologisk (eller hybrid?) form; sær-
lig gjør de store, næsten glatte sporer indtryk av noget abnormt.

Ulota intermedia Schimp.

Den første meddelelse om forekomsten i Norge av denne art,
som opstilledes i 1876, fremkom vistnok ved Kindberg i Bot. Not.
1883, men planten er ikke ellers kjendt fra den av ham angivme
egn (Romsdalen).

I motsætning til, hvad der almindelig har været antat, er
TI. intermedia i Norge langt sjeldnere end U. crispula; den er
betydelig mere indskrænket i sin horisontale utbredelse, om den
end måske inden sit område stiger op til omtrent de samme høj-
delag som denne. I amterne ved Kristianiafj orden har den nogen-
lunde samme utbredelse og står neppe heller synderlig tilbake i
hyppighet, men på Sørlandet er den en sjelden art, og i de fleste
Yestlandsamter mangler den helt ; her er den nemlig kun fundet
på nogen få spredte steder i Søndre Bergenhus. Nordenfjelds er
den også en sjeldenhet, men forekommer dog så langt mot nord
som til henimot polarkredsen, idet dens nordgrænse ligger ved
66° n. b.

Den forekommer likesom U. Bruchii og crispula på skogs-
trær, helst yngre, og især på giåor, men er ifølge signaturerne
også iagttat på ask, bjerk, ek og hassel og likesom de nævnte
på grankvister.

Voksesteder :

8m. O n s 0, Torgauten, Ålebergene : Ryan ; K r å k e r ø, Enhus ;
Borge, Skiviken, Lindalen: H.

A. Nesodden, Oppegårdsbygden : A. Blytt; Åker, Råda-
len, Bogstadåsen, Bygdø, Montebello: M. N. Blytt; Ris: Wulfs-
berg; Asker, Solstad, (usikker): A. Blytt; Skogumsåsen: Kiær;
Bergs fjeldet: Kaalaas; Vettakollen: Wulfsberg.

Bu. øvre E k e r. Lilleby ; N o r d e r h o v, Bægna fabrik :
Bryhn.

JL. Sandeherred, Hjertåsen: Jørgensen; Brunlanes,
Solum: Kiær.

Br. S an nikedal, Kil, Snekkeviken: Jørgensen; Gransher-
red, Bolkesjøhejen, Jondalen; Tinn, Rollag: Kiær; „Gausta:" Th.
Jensen.

Ne. Holt, ved Nævestadvatnet : Jørgensen; Fløjhejen ved

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 27

Nes jernverk : C. Rosenberg; Tro mø, Skare Skole: Jørgensen;
Bygland, PYøjsnes: Bryhn.

SB. Ty snes, Ejningevik: Wulfsberg; Ullens varig, Ejde:
Kiær; Ejdsfj ord, Vik: Jørgensen; Voss: M. N. Blytt; År stad,
Ulriken: Jørgensen; Bergen, Isdalen : Wulfsberg.

ST. Støren, Spjeldet, 100 m.; Malvik, Hommelviken : H.

NT. Nedre Stjørdalen, Liavatnet; Hegre, Sæteråsen,
Fornes: Br3'hn.

No. A Is t aha ug, Alstenøen: Kaalaas.

Ulota ulophylla (L.) Broth.

Denne art har fra gammel tid av og like ned i nutiden i Norge
været forvekslet med de tre nærmest foregående, og absolut sikre
historiske oplysninger kan derfor ikke gives; dog er det neppe
tvilsomt, at Myrin må nævnes som den, der først har samlet den
her i landet. Beviseksemplar derfor haves ikke, da hans sam-
linger fra Vestlandet gik tapt under hjemsendelsen, men planten er
senere gjenfundet paa det ene av de steder, fra hvilke han angir
den, (Svanø, se „Skandia" 1835 side 39).

Ulota ulophylla er en av de mest utprægete Vestlandsplanter
og ved siden av Zygodon conoideus en karakterplante inden vor
atlantiske mosflora. Likesom denne er den nemlig hos os kun
kjendt fra strækningen mellem Ryfylke og Søndmør, hvor den især
holder sig til de ytre strøk og navnlig i Hordaland ikke er sjel-
den; den synes kun undtagelsesvis at trænge ind til fjordbundene.
Dens nordligste overhodet kjendte voksested ligger på Gurskøen
(62°13' n. b.) Der foreligger ingen angivelse om, til hvilken højde
over havet den stiger, men denne højde er sikkerlig ganske ube-
tydelig. Heller ikke er der på signaturerne eller i literaturen med-
delt nogen anden sikker oplysning om dens underlag, end at den
vokser paa træstammer.

Voksesteder :

St. Fossan, Dirdal: Kaalaas; Frafjord; Suldal: Bryhn.

SB. Etne, Støle: Wulfsberg; Skåne vik, Sæverejd : Jør-
gensen; Stord, Tyseskarct: Kaalaas; Ty snes, Godoen, Ejninge-
vik: Wulfsberg; Ølveklubben, Reksteren: Jørgensen; Kvinnher-
red, Rosendal: Kaalaas; Gran vin, Ejde: Wulfsberg; Fane,
Nesttun: Jørgensen; Hop; Askøen, mellem Damsgård og Solejms-
viken: Wulfsberg; Haus, Hausvikcn ; Bruvik, Stanghelle: Kaal-
aas; A Iversund, Store Okse: Wulfsberg.

28 I- HAGEN. [1907

NB. Hyllestad, Lejrvik: Kaalaas; Kinn, Storåsen ved
Svanø: Kiær.

jR. Sande, Brejviken: Kaalaas.

Ulota phyllantha Brid.

Nærværende art, som først beskreves av Bridel i 1819 efter
eksemplarer fra Tondern i Schlesvvig, er kjendt som borger av
Norges flora siden 1846, (Ångstrøm i E. Fries, Summa veg. Scand.)

Den vokser på stranden ovenfor flomålet på klipper og ste-
ner såvel av grundfjeld og eruptiver som av løsere bergarter, og
på løvtræstammer, (på de norske signaturer er nævnt bjerk og
pil, andetsteds fra også ek,) som den ofte beklæder i stor utstræk-
ning. Den trives imidlertid også i nogen avstand fra stranden,
naar blot luften indeholder en vis mængde saltpartikler, således
ikke blot hvorsomhelst på skjær, som sjøsprøjten i storm stryker
hen over, men også længer inde. Fra fiatlandene ved Nordsjøen,
(Nordfrankrig, Sydengland og Nordtyskland,) angives den at fore-
komme endnu 25—30 lieues fra havet; noget tilsvarende kan neppe
finde sted hos os, hvor strandflaten ikke har så stor bredde, det
eneste, som i den retning er iagttat i Norge, skulde da være, at
den på Andøen er angit „langt fra stranden" ; men til gjengjæld
optræder den paa stejle strander i større højde over havet, end det
er bemerket andetsteds, på Vestkysten således op til 350 m. Dens
utbredelse i Norge går fra Smålenenes sydkyst over Kristiania-
fjordens munding langs Sørlandet, (hvor den er sjelden,) og Vest-
kysten næsten til Nordkap, nemlig til 70° 58' n. b. ; fra Vest-
kysten trænger den desuten langt ind i fjordene, langs Hardanger-
fjorden til Sørfjordens bund, i Sogn til Hafslo, i Sundalsfjorden til
bunden, i Trondhjemsfjorden ialfald til Levanger og i Skjerstad-
f jorden til Saltdalens grænse.

Dens frugt, som er en av de største bryologiske sjeldenheter,
og som overhodet først blev kjendt i 1888, er ikke fundet i Norge ;
kun hanblomster er fundet på et enkelt sted, og disse stemmer
godt overens med Camus's beskrivelse i Rev. bryol. 1882 p. 38;
antheridierne hos vor plante er dog endnu større, nemlig indtil 0.65
mm. lange.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 29

Ulota phyllantha varierer ikke litet i bladform. Man finder
blade, som fra en bred grund smalner jevnt og langsomt av, således
at de endnu i spidsen har en forholdsvis bred bladplate, og man fin-
der andre, som fra en smalere, omvendt eggrund grund pludselig
indsnevres til en smalt lancetformet eller linje-lancetformet spids,
som oventil på hver side av nerven kun viser et ganske ringe an-
tal cellerækker. Det er bl. a. på grundlag av denne forskjel, at
den av Karl Miiller og Kindberg er delt i to, U. jutlancUca (Brid.)
og U. maritima MiilL-Hal. & Kindb. ; den første skal kun vokse
på trær og svarer til den smalbladete form, medens den sidstnævnte
kun skal findes på klipper og ha blade av den brede form. Jeg
har havt dette spørsmål for øje under gjennemgåelsen av de nor-
ske samlinger, i hvilke planten, som det vil sees, er repræsenteret
fra et stort antal steder, og jeg har mikroskopisk undersøkt hvert
eneste eksemplar, men resultatet herav bekræfter ikke de nævnte
bryologers opfatning. Hver av de to nævnte former findes nemlig
både på klipper og trær, og i bladformen kan der ikke optrækkes
nogen skarp grænse. Ved siden av utvilsomme (smalbladete resp.
bredbladete) former findes der nemlig sådanne, som med like stor
ret kan henføres til den ene som til den anden; ja man træffer
ikke sjelden individer, hvor typiske brede og typiske småle blade
forekommer om hverandre, eller hvor bladenes form veksler såle-
des, at f. eks. de nedre er småle og de øvre pludselig blir brede.

Men selv om man med Karl Muller og Kindberg måtte ville
fastholde delingen i to arter, kan man ikke godkjende deres nomen-
klatur. For det første fremgår det nemlig aldeles utvilsoint av
Bridels beskrivelse av Orthotrichum i)hyllanthum i Mant. muse. p.
113 (1819), at denne art er grundet på den bredbladete form; ut-
trykket „folia lato-lanceolata" kan nemlig kun anvendes på denne
og ikke på den smalbladete. Hermed stemmer det også udmerket
overens, at et eksemplar i mit herbarium fra Tondern, (leg. Prahl
aug. 1878,; har så brede blade, som jeg ellers kun en eneste gang
har set dem. Vil man dele U. phyllantha, må dette navn derfor
nødvendigvis brukes til vedblivende at betegne den bredbladete form.
For det andet: Karl Muller og Kindberg (eller måske rettere den
sidste alene) har kaldt den smalbladete form U. jutlandica. Der

30 I- HAGEN. [1907

er imidlertid, selv om delingen var berettiget, ingen grund til at
indsætte dette navn i stedet for XJ. pliyllantlia, thi Bridels Ortho-
trichum jutlcmdicum Br. univ. I. p, 296 (1826) er nøjagtig det
samme som hans U. phyllantha fra 1819, hvilket fremgår ikke
blot av overensstemmelsen i beskrivelsen, (også O. jutlcmdicum
har således „folia lato-lanceolata,") og av, at han kun kjender
begge fra et og samme voksested, samlet av en og samme mand,
men til overflod også derav, at han selv citerer U. phyllantha
som synonym til O. jiitlandicicm. Det er derfor ikke tillat at
lægge noget andet i det ene av disse to artsnavne end i det andet,
og av to enstydige navne har man at holde sig til det ældste, —

Der er en ejendommelighet ved bladgrunden hos U. phyllantha,
som optræder konstant uanset bladenes bredde, og som ikke synes
tidligere at være blit bemerket. Randen er nemlig på den ene
side bredt indslåt. Når den, hvad der ikke sjelden er tilfældet,
samtidig er smalt tilbakebrettet, fremkommer der et noget kompli-
ceret forhold, nogenlunde svarende til det, man altid finder hos
Neckera piimila, som imidlertid altid har begge bladrande smalt
tilbakebrettet, således som det fremgår av denne schematiske teg.
ning av et tversnit: ^^^^^^l-___,^' ^os Ulota phyllantha kan for-
holdet forsåvidt være mere varierende, som tilbakebretningen kan
mangle på en eller begge sider, men indbretningen synes altid at
findes. Hos U. Drummondil kan den ene rand av bladgrunden
undertiden være næsten like bredt indbøjet, men nogen forveksling
kan dog ikke opstå, da man her aldrig finder nogen tilbakebret-
ning, og bladranden her er jevn, medens den hos TJ. phyllantha
er papilløs.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Tisler; Onsø, Torgauten, Øjenkilen, Søndre
Søster : Ryan.

JL. Sandeherred, ved Sandefjord: Kaurin; Hjertåsen (en
form med næsten stive og ualmindelig brede blade): Jørgensen;
Larvik: Bryhn.

Ne. Dyp våg, Sandøen: C. Rosenberg; Borøen: H.

LM. Hitterø: Kaalaas; Flekkefjord: M. N. Blytt.

St. Ekersund: Bryhn; Sandnes; Håland, Malle; Het-
land, ved Hillevågvatnet : Kaalaas; Stavanger: Moe; Høle;
Fossan, Frafjord : Bryhn; Dirdal, Fossan: Kaalaas; Most er ø,

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ, 31

Utstejn: Bryhn; Rennesø; Finne: M. N. Blytt; Jelse; Vike-
dal: Kaalaas.

SB. Fin nås, Siggen: Kaalaas; Mosterhavn; Tys n es, Op-
dalsejdet, Hammerhaug: Jørgensen; Fluøerne: J. Greve; Kvinn-
herred, Sunde: Kaalaas; Ullensvang, Odda: Wulfsberg ; Os,
Lysekloster: S. Møller; Haljem; Fane, Nesttun: Jørgensen;
Ask øen, mellem Damsgård og Solejm, N^^gård, Laksevåg;
Bergen, Fløjfjeldet: Wulfsberg; Hammer, Jerfjeldet 200 m, :
Kaalaas; Haus: Kiær.

XB. Vik; Sogndal, Styggetejgene ; Ha f si o. Kroken:
Wulfsberg; Kinn, Svanø, Florø: Kiær; øen Kinn: Kaalaas; B re-
manger, Kjelkenes, Bremangerpollen : Jørgensen; Kalvåg: Kaal-
aas; Selje, Dalsbø inde ^ på Stadtlandet: Havås.

B. V annelven, Aejm: Kaalaas; Ulstejn, på ejdet til
Gurskøen: Jørgensen; Ålesund: Berggren; Bor g und, Gamlems-
veten 350 m. på bjerk: Kaalaas; G ry t ten, Setnes: R. Hartman;
Bol sø: Kiær; Hjertøen: A. Blytt; Akerø, Gossen: Kaurin;
Kværnes, Averøen: Kiær; Kristiansund: Lorentz; Sunda-
len, øren: Scheutz; Edø, Edø, Smølen if. Geheeb.

ST. Trondhjem og Strinden, fleresteds på Ladeham-
meren : Wulfsberg ; M a 1 v i k, Hommelviken : H. ; J ø s s u n d, Valsø :
Arnell; Vallersund: A. Blytt; Ro an, Sandmo: H.

NT. Nedre St jør da len, Muruviken, Heil, Sutterøen, Vikan-
fjeldet: Bryhn; Levanger: Arnell; Fos n es. Otterøen if. C.
Hartman.

No. Als t aha ug, Alstenøen: M. N. Blytt; Dønnes,
Dønna cf, Løkta; Nesne, Finkona, Hugla: A. Blytt & Arnell;
Rø dø, Flatholmen: H. ; G il le s kål: Sommerfelt; Bodin, ved
Bodø: Lorentz, Zetterstedt; Rønviksberget : H.; Skjerstad,
Venset if. Lorentz, øjnes ; Fauske, Finejdet, Lejvset: H. ; Vågan,
Svolvær: Kaalaas; Lød ingen, Kjeøen: Berggren; Dverberg,
Merkestoppene langt fra stranden : Kaalaas.

Tr. T r o n d e n es, Harstad ; B e r g. Havn : Kaalaas ; T r o m s ø-
s und et. Grindøen: Arnell.

F. Loppen og øks fjord, Loppen; Må sø, Havøsund:
Kaurin.

Orthotrichum Hedw.

Slegten inddeltes først av Karl Muller i OrthophyUaria, Euortlio-
trichum og Ulota efter principer, som ikke har fundet tilslutning,
og senere av Lindberg efter strukturen av stomata i to avdelinger,
Gymnoporus og Calyptoporus, og denne inddeling er med mindre
væsentlige modifikationer fulgt av senere forfattere. Imidlertid be-
står den siste av disse to avdelinger av indbyrdes så hojst for-

32 I- HAGEN'. [1907

skjellige grupper som O. cupulata og O. straminea (med pulchella
etc), og denne inddeling gir derfor ingen naturlig opstilling av
arterne.

For at opnå en sådan vil det være til endel hjælp, at man
tar hensj'n også til gruppernes øvrige karakterer, især når man ser
disse i lys av gruppernes sandsynlige fylogeni. I denne henseende
har følgende betragtninger været bestemmende.

Som slegtens oprindeligste form må O. rupestre betragtes;
der er ingen anden art, som viser så stor affinitet til den familie,
hvorav Orthotrichaceæ må antages at være fremgåt, nemlig Orim-
miacece. Den er en stenmos, og sådanne må i de fleste tilfælde
anses for fylogenetisk ældre end træmoser, som allerede forutsæt-
ter en vidt gående utvikling av planteverdenen for at kunne eksi-
stere. Den viser den mindst differensierte kapsel. For 'det første
har stomata den enkleste bygning; de er overfladiske; for det an-
det viser tændernes retning efter lågets avstøtning et mindre frem-
skredet utviklingsstadium end i de øvrige grupper (alene med und-
tagelse av O. cupulata,) og tænderne selv er mindre papilløse.
Hos O. rupestre finder man også undertiden den samme tykvæg-
gete struktur av kapselhuden som hos Grimmiaceæ, om der end
herfra meget ofte findes undtagelser; striperne er litet utviklet.

Fra O. rupestre skiller O. cupulata sig fornemmelig i formen
av stomata. Tændernes bygning og retning er den samme. Hvad
kapselhuden angår, er dennes struktur allerede hos O. anomalum
noget mere differensieret, idet grundvæven er tyndvægget og nogen-
lunde kortcellet; striperne er her mere fremtrædende ved sin av-
vigelse i farve end i struktur, men inden gruppen finder der i
denne henseende en utvikling sted, som når sit højdepunkt hos
O. nudum og urnigerum.

Fra O. rupestre er videre O. affine utgåt. Vi finder her gan-
ske den samme variation i kapselvæggens grundvæv med svakt
utviklete striper, men O. fastigiatum står her meget højere. I
kapselens stomata er der ingen forskjel fra O. rupestre, derimot
er peristomet her nådd videre, idet tænderne er tæt besat med
mindre grove papiller og i tør tilstand nedad rettet.

O. affine er igjen utgangspunktet for 3 eller måske rettere

^O. 13] NORGES OKTHOTRICHACEÆ. 33

4 rækker. Den første består av O. arctica, hvis eneste væsentlige
torskjel fra O. a/fine er tændernes beklædning med fine papiller.
Den anden utgjøres av O. speciosa, som i likhet med O. arctica
har en litet differensieret kapselhud med kutane stomata, men for
hvilken tændernes tiisids t nedad krummete stilling er det væsentlige
skillemerke. O. speciosa leder igjen over til O. striata ; her gir
O. Killiasii var. macrohlepliaris en utvungen overgang, både i
sin kapselform og i inderperistomets tendens til at danne mellem-
cilier. O. striata skiller sig imidlertid fra O. speciosa ved sine 16
enkelte tænder, 16 ensdannete cilier og ved kapselhudens tyndere
celler, mer eller mindre avbrudte av striper. Den tredie retning,
hvori O. affine utstråler, er gjennem O. fastigiatum til O. stra-
minea, en gruppe med tyndvægget, kortcellet kapselhud og meget
utprægete striper, indsænkete stomata og fint papiiløse tænder, der
likesom hos O. affinia er parvis sammenvokset. Herfra fører dif-
ferensieringen videre til en gruppe, (som her er kaldt O. pulchella,)
som skiller sig fra O. straminea ved sine 16 frie tænder og 16
likedannete cilier, hvilket sidste kjendemerke kun undtagelsesvis
findes hos O. straminea.

En fjerde række, som her muligens kan komme i betragtning,
er den isolerle slegt Strømia, som neppe finder tilknytning noget
andet steds end hos O. affine.

Denne opfatning av gruppernes slegtskap fører til følgende
fylogenetiske schema :

striata pulcJtella

arctica speciosa straminea

ciipulata affinia

rupestria

At bruke stomata som grundlag for opstillingen av disse
grupper fører, som allerede vist, ikke til noget naturlig system,
men heller ikke kapselstrukturen kan brukcs, ti selv om man ser
bort fra, at denne varierer hos O. rnpestria og affinia, måtte man
da stille O. cupulata, striata, stra>ni)it'a og pulcJicda sammen,

34 I- HAGEN. [1907

hvilket vilde være intet mindre end naturlig. Man vil overhedet
neppe kunne finde noget andet rationelt inddelingsmiddel end peri-
stomet ; ved hjælp av dette lar grupperne sig forene i to sektioner,
således at arterne i hver av dem har til fælles en sum av merker.
Dette sker, når man sammenfatter O. rupestria og cupulata i den
ene og de øvrige grupper i den anden. I den første av disse er
peristomet av en beskaffenhet, som nærmest kan karakteriseres som
hornagtig; tænderne er gjennemskinnende, oftest sparsomt besat
med grove papiller eller strekete, i tør tilstand opad eller utad ret-
tete ; den anden har dem av en mykere beskaffenhet ; de er ugjen-
nemsigtige på grund av de tætsiddende papiller, i tør tilstand nedad
rettete. De første vokser næsten undtagelsesløst på klipper og
stener, de sidste i almindelighet på trær.

Ved at trække grænsen på denne mate rammer man også
bedre Limprichts hensigt at sammenfatte i en sektion de arter,
hvor der optræder forperistom, end når man som han anbringer
O. rupestria og cupulata i forskjellige sektioner. Ti om det hos
O. rupestre forekommer sjeldnere end hos O. cupulata, findes det
hyppig nok til ikke at kunne sættes ut av betragtning.

Forperistomet er både av Limpricht og Venturi (og efter deres
eksempel tildels av Brotherus) tilkjendt en ikke ringe værdi som
artskarakter, en værdi, som det på ingen mate fortjener. Der
er nemlig hos Orthotricha ikke mange organer, som hos de for-
skjellige individer viser en så forskjellig utvikling som dette; hos
arter, hvor det efter beskrivelsen skal findes, mangler det ikke
sjelden, medens det til gjengjæld kan være ganske tydelig der,
hvor det skulde være rudimentært eller savnes. Det er derfor ab-
solut hensigtsløst i en artsbeskrivelse at angi, om det har den
eller den højde, fi om det er tilstede, kan det være både mer og
mindre utviklet, end det efter beskrivelsen skal. Det lar sig derimot
ikke bestride, at det almindeligvis eller hyppig er tilstede i visse
grupper, og at det ikke eller kun som en undtagelse er iagttat hos
andre. Dets utjenlighet som artsmerke hindrer derfor ikke dets
anvendelighet som en sekundær karakter for en sektion, som be-
står av de to grupper, hvor det mer eller mindre hyppig fore-
kommer.

JSTo. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 35

Der er imidlertid endnu et merke, som karakteriserer disse to
grupper i motsætning til de andre. Det er ciliernes foriiold. Hos
O. 7'upestria og cupulata er de højst variable i sin forekomst, idet
de hos en og samme art snart er vel utviklet, snart mer eller
mindre rudimentære eller endogså manglende, og det således, at
både deres antal veksler hos de forskjellige individer, og at der i
et og samme peristom findes helt utformete sammen med
mangelfuldt utviklete. Dette forhold er aldeles gjennemgripende
i disse to grupper, såvel hos O. rupestre og anomalum som hos
de arter, der grupperer sig omkring O. cupulatum og urnigerum.
I de øvrige grupper viser de en ganske anderledes konstant op-
træden, idet deres antal og størrelse altid er den samme hos hver
art; det er kun i ganske få formgrupper, som på grundlag av
andre merker må forenes til arter, at der findes variationer i antallet.
Cilierne gir derfor i disse grupper gode artsmerker. —

De norske arter kan bestemmes ved hjelp av følgende nøkkel:
Dentes peristomii siccitate erecti — expansi (Brachytriclium) 2
Dentes peristomii siccitate decurvati (Euorthotrichum) . . 10

Stomata cutanea (O. rupestria) O. rupestre

Stomata infracutanea (O. cupulata) .3

Vaginula nuda vel ramento uno alterove instructa .... 4

Vaginula valde ramentosa 9

Capsula pyriformis O. nudmn

Capsula elliptica — ovata 5

Capsula exserta O. anomalum

Capsula immersa — emergens 6

Striæ capsulæ bi- — triseriatæ 7

Striæ capsulæ quadri- — pluriseriatæ 8

Collum capsulæ rotundatum O. cupulatum

Collum capsulæ sensim defluens O. abbreviatum

Peristomium simplex, dentes integri ... O. Sardagnanum

Peristomium duplex, dentes lacunosi <>. LmipricJitii

Capsula inferne subito contracta (K urnigerum

Capsula defiuens O. Venturii

Stomata cutanea 11

Stomata infracutanea 21

Capsula exserta 12

Capsula immersa 18

Dentes peristomii subtilissime papillosi, siccitate exothecio

apprcssi (O. arctica) 13

Dentes peristomii papillis crassis instructi, siccitate deorsum
curvati (<f. speciosa) 16

]

o

3
4
5
6
7
8
9
10
11

12

16
17
18
19
20
21
'n

36 I- HAGEN. [1907

,o ^ Cellulæ foliorum tenuissimæ O. mitigatum

^ Cellulæ foliorum bene incrassatæ 14

, . I Dentes peristomii superne striolati O. microhlephare

\ Dentes peristomii ubique papillosi 15

( Dentes peristomii molles, albidi, spori læte colorati
15 -j O. grUnlandicum

\ Dentes peristomii rigidi, lutescentes, spori ferruginei . O. Blyttii
Peristomium simplex, vel cilia rudimentaria . O. lævigatum

Peristomium duplex, cilia papillosa 17

Papillæ foliares conicæ, densæ O. speciosum

Papillæ foliares digitiformes, sparsæ O. Killiasii

Dentes et cilia 8 (O. affinia) 19

Dentes et cilia 16 (O. striata) 20

Dentes peristomii papillosi, sine lineis vermicularibus O. affine
Dentes peristomii lineis vermicularibus notati O. fastigiatum

Autoicum, capsula lævis O. striatiim

Dioicum, capsula striata O. Lyellii

Dentes in paria 8 connati (O. straminea) 22

Dentes 16, liberi (O. imlcliella) 35

Stomata holoperiphrasta 23

Stomata hemiperiphrasta — pseudo-nuda 25

oo / Dentes peristomii luteo-rubri, apice lamelliferi . . O. Rogeri

\ Dentes peristomii pallidi, lamellis nullis 24

ryA \ Vaginula calyptraque hirsutæ O. Braunii

\ Vaginula calyptraque nudæ O. tenellum

r,r j Vaginula valde pilosa 26

\ Vaginula nuda vel parcissime pilosa 28

2^ j Folia valde papillosa, dentes superne striolati . . O. alpestre

\ Folia parum papillosa, dentes haud striolati 27

Folia longe cuspidata, capsula crasse ovata, striis brevibus

angustis O. patens

Folia breviter cuspidata, capsula ovalis, striis longis latis

O. stramineum

90 f Cellulæ foliares superiores tenuissimæ 29

^ Cellulæ foliares superiores bene incrassatæ 30

9Q / CoUum capsulæ breve, rotundatum O. ScJiimperi

' CoUum capsulæ longum, defluens O. pumilum

OQ / Folia obtusa 31

^ Folia acuta 33

[ Calyptra papillosa, dentes superne striolati et irregulariter

31 I perforati O. Arnellii

\ Calyptra lævis, dentes haud striolati, apice subintegri . . 32

09 / Margo foliorum pianus . O. microcarpum

y Margo foliorum recurvatus O. pallens

00 / Calyptra apice hirta O. Philiherti

^ Calyptra nuda vel pilo uno alterove instructa 34

27

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 37

34

Cellulæ foliorum basales incrassatæ, dentes elamellosi

O. paradoxum
Cellulæ foliorum basales tenues, dentes superne lamellosi

O. pallidum

o- / Folia pilifera O. diaphanum

\ Folia epilosa 36

Capsula exserta O. pulchellum

Capsula immersa O. leucomitrium.

36 {

Sect. 1. Bra chy trichum (Rohl.) Limpr. emend.

Peristomii dentes siccitate erecti — expansi nec deflexi, sub-
stantia quasi cornea, unde pellucidi, striolati vel rarius papillis
crassis sparsis instructi, sæpe properistomio ornati.

Rehlings slegt Brachy trichum, som indbefattete B. cupulatum
og B. saxatile (= O. anomalum Hedw.), blev utskilt fra Ortho-
trichum på grund av det enkelte peristom. Det lå derfor nær for
Limpricht, da han forenete disse to arter og O. urnigencm samt
de nærmest stående til en gruppe, at overføre Rohlings navn på
denne, uagtet han som dens kjendemerke ikke anfører det enkelte
peristom, men forperistomets tilstedeværelse. Og det må bibeholdes,
selv efter at sektionen har undergåt den utvidelse, som blir en
følge av, at ikke længer forperistomet, men tændernes retning gir
den avgjørende karakter.

Subsect. 1. O. riipestria.
Orthotrlchum rupestre Schleich.

Få arter av Orthotrichum, om overhodet nogen, har været
gjenstand for en sådan opdeling som denne; man har således ut-
skilt O. ætnense, fiacciwi, Franzonianum, ovatum, rup'mcola,
tSeldmeijeri, strictissimum, Sturmii, arter, som på en enkelt und-
tagelse nær kun har kunnet glæde sig ved en stakket levetid, og
det uagtet flere av dem daterer sig fra en tid, som ikke ligger
synderlig mere end en menneskealder tilbake. At der har kunnet
opstilles så mange arter, er et talende vidnesbyrd om, at o. ru-
pestre er en yderst variabel art, og denne evne til variering gjor
sig gjældende i de alier Heste av plantens dele.

Tuerne kan være losere eller fastere, alt efter voksestedets

38 I- HAGEN. [1907

eksposition, og det er fornemmelig herpå, at O. flaccum og Sehl-
meyeri, (som vistnok er synonymer,) er grundet; begge er former
med forlængete stængler og mere spredt sittende blade, som i al-
mindelighet også er længere end hos den, der må anses som
artens typus. Der ligger i universitetsherbariet en Orthotrichum,
som har været sendt Hornschuch og Schimper til bestemmelse
og av begge er erklæret for O. Sehlmeyeri; hermed overensstem-
mende former findes fra mange steder i landet, men det er at
merke, at i intet av de tilfælde, hvori jeg har undersøkt peristomet,
har jeg fundet den særegne form av tænderne, som Limpricht be-
skriver som karakteristisk for denne varietet.

Bladenes længde er også avhængig av ekspositionen ; på lune,
skyggefulde steder, som begunstiger dannelsen av lange og slappe
former, er også bladene længere og forholdsvis smalere, end når
arten vokser på vindhårde berg, enslige blokker o. 1. Det var på
et sådant forhold ved bladene, at O. ætnense oprindelig blev grun-
det ; de skulde nemlig her være omrullet helt til spidsen. Venturi
og Limpricht har imidlertid tilsidesat dette merke og lagt hoved-
vegten på et andet, som er hentet fra kapselen, nemlig at denne
skal ha 8 sterke og 8 svage striper ^). O. ætnense har værei angit
fra Norge (Bygdø og et par steder i Hardanger) av Wulfsberg,
men jeg har ikke kunnet bringe hans eksemplar i overensstem-
melse med de oven anførte beskrivelser. Hvorledes det i så hen-
seende forholder sig med dem, som ifølge Venturi er samlet på
Lærdalsøren av Lorentz, har jeg ikke havt anledning til at under-
søke. Derimot har jeg fra et par steder i det søndenfjeldske set
eksemplarer, som synes at svare nogenlunde til beskrivelsen av
O. ætnense.

Kapselformen er ifølge Venturi det mest karakteristiske for
O. Sturmii. For denne art blev, da den først besk reves, (i 1819,)
det avgjørende skillemerke fra O. rupestre angit at ligge i det en-
kelte peristom, men senere forfattere lægger ved siden derav vegt

I Rev. bryol. 1880 p. 70 siger forevrig \'enturi, at originaleksemplar av
O. ælnense „ont des traces tres bien marquées des bandes ni plus ni moins
que dans les exemplaires qui passent communément pour O. rupestre ou
SturmW^.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 39

på bladenes opbygning av to cellelag, på de glattere, mere gjen-
nemsigtige tænder, den videre hætte etc. Med hensyn til værdien
av disse merker henholder jeg mig til Venturi, soin erklærer dem
alle tilsammen for usikre, og man kan i virkeligheten under studiet
av de norske former træffe alle mulige overganger fra disse karak-
terer til de tilsvarende hos den typiske O. rupestre, så at man
ikke kan undgå at komme til det resultat, at O. Sturmii og rupe-
stre løper sammen. Venturi betragter også den førstnævnte som
en slet art, men søker dog at opretholde den ved hjælp av man-
gelen på kapselhals. Imidlertid er herved intet vundet; man får
to parallelt varierende arter med overganger på så godt som alle
punkter, og det synes derfor mere tilrådelig at følge Juratzkas
eksempel og reducere O. Sturmii til en varietet av O. nipestre.
Denne form er i Norge ikke alene bundet til kysttrakterne, men
findes næsten uten undtagelse kun på strandklipper, langs Sj^d- og
Vestkysten så langt nord som til Kristiansund. Da det efter det
her udviklete beror på et skjøn, hvor man vil trække grænsen
mellem hovedarten og varieteten, skal jeg til oplysning for dem,
som senere måtte studere de av mig gjennemgåede eksemplar,
anføre, at jeg har henført til varieteten former med tolagete blade,
tvert sammendraget kapselhals og i almindelighet også med enkelt
peristom, men sondringen efter disse principer er neppe konsekvent
gjennemført.

Hvad kapselens struktur angår, har Venturi i Hedvvigia 1873
anført, at hos O. rupestre og Sturmii „tota capsula pachyderma-
tica, et homogene contexta est", en uttalelse, som ikke stemmer
med de faktiske forhold. Saken er tvertimot den, at cellerne i
mellemrummene mellem kapselstriperne varierer i højeste grad med
hensyn til væggenes fortykkelse, så at man linder alle overganger
fra celler med ganske tynde vægger til sådanne, som kun litet
skiller sig fra stripernes, ja man stoter undertiden på kapsler, hvor
de er i den grad fortykket, at deres lumen kun ser ut som en i
den kompakte substans utgravet linje. Det er derfor ugjørlig at
anvende kapselhudens struktur som skillemcrke mellem denne
gruppe og de øvrige, og det så meget mere, som ganske de samme
iagttagelser kan gjøres hos O. affinc.

40 I- HAGEN. [1907

Kapselstripernes forskjellige utvikling har også git anledning
til opstilling av arter. Foruten O. cetnense, der som bemerket heri
viser et fra det almindelige avvikende forhold, træffer man former,
hvis kapsel (ved siden av, at den ofte er langstilket,) viser mindre
utprægete striper, som kun er utviklet nærmest mundingen; sådanne
er O. rupincola, hvorav jeg har set nogen få norske eksemplarer,
og O. ovatum, som ifølge Grønvall forekommer ved Kongsvold.

At også peristomet varierer, er allerede nævnt, men der er
nogen bemerkninger at tilføje. Tændernes retning avviker en sjel-
den gang fra den normale, idet der på Vestlandet på nogen steder
forekommer former med tænderne nedbøjete og trykte ind mot
kapselvæggen. Eksemplar med vel utviklet forperistom, (var,
lamellifera Culm.) er ikke så ganske sjeldne i de norske samlin-
ger; såvidt jeg har kunnet se, er de alle samlet på strandklipper.
Mangelen av indre peristom har, som allerede omtalt, git det før-
ste støt til O. Sturmii, men der gives også mellemformer med
svakt utviklete cilier, således som de beskrives hos O. Franzoni-
anum, der vistnok findes også hos os. Venturi tør i det væsent-
lige ha ret, når han siger, at ciliernes utvikling går parallelt med
yttertændernes.

I denne mangfoldighet av former er O. rupestre en av vore
almindeligste moser. Uagtet den vistnok er samlet i Norge allerede
meget langt tilbake, daterer den tidligste angivelse i literaturen om
dens tilstedeværelse her i landet sig først fra 1831, da Myrin an-
førte O. rupincola som en norsk art.

Den findes fra Lindesnes til Varanger, fra Bergen til østgræn-
sen ; i vertikal retning går den fra havstranden op i vidjeregionen^
ialfald op til 1200 m. i Sætersdalen og 1000 m. på Dovrefjeld,
men synes ikke at forekomme ovenfor vidjegrænsen, hvad der
stemmer med, at den ikke er kjendt fra Spitsbergen og Grønland.
Den holder sig fortrinsvis til berg og foretrækker avgjort de hår-
dere, kalkfri bergarter, om den end ikke, især i de nordlige lands-
dele, helt skyr kalkberget. I sprækker, på overskyggete klipper,
undertiden i ly av anden vegetation, træffes den i slappe, forlæn-
gete former med lange, mer og mindre utadrettete og fjerntstående,
grønne blade, på de for sol og vind utsatte, tørre berg, på vandre-

No^ 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 41

blokker o.s.v. optræder den derimot i kompakte, hårde, sorte tuer
med tætsittende, tiltrykte, korte blade. Imidlertid er bergsiderne
ikke dens eneste underlag, den vokser også på træstammer. Langs
hele kysten fra Smålenene til Trondhjemsfjorden optræder den på
alm, apal, ask, asp, ek, lind, løn; på Vestlandet synes den endog
rent ut at være almindelig på bark blandt Leucodon, (Jrthotrichwn
Lyellii o. a. Det er mulig, at denne form er identisk med den
andetsteds fra kjendte, på trær voksende var. Franzoniana; imid-
lertid er forskjellen mellem denne varietet, således som jeg har op-
fattet den, og hovedarten så ringe, at den kan sættes ut av be-
tragtning.

Efter eksemplar i herbarierne og angivelser i literaturen fin-
des den i følgende herreder:

Sm. Berg; Hvaler; Onsø; Kråkerø; Glemminge; Østre Fre-
drikstad; Borge; Tune; Råde; Våler.

A. Nesodden; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Røken ; Hurum ; øvre Eker ; Hole ; Norderhov ; Nore.

JL. Skoger; Borre; Sem; Sandeherred; Tjømø; Tjølling;
Larvik; Fredriksværn.

Br. Ejdanger; Bamle; Skåtø; Sannikedal; Tinn.

Ne. Søndeled; Gjerstad; Dypvåg; Holt; Tromø; Barbu;
Fjære; Bygland; Bykle.

LM. Kristiansand; Mandal; Flekkefjord.

St. Ekersund ; Sandnes ; Stavanger ; Fossan ; Rennesø ; Finnø ;
Hjelmeland ; Sand ; Haugesund.

SB. Finnås; Etne; Fjelberg; Skånevik ; Stord; Fitje; Tysnes :
Kvinnherred ; Røldal ; Ullensvang; Granvin ; Voss ; Årstad ; Askøen ;
Bergen; Haus; Hammer; Alversund.

NB. Borgund; Lærdal; Hafslo; Aurland; Sogndal; Vik;
Lavik og Brekke; Førde; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken.

R. Sande; Lekanger; Søkkelven; Sunnelven; Orskog; Skodje;
Borgund; Ålesund; Grytten; Bolsø; Bud; Kvernes; Kristiansund.

K. Søndre Land; Nordre Aurdal; Vestre Slidre; Vang; Ve-
stre Gausdal ; Ringebu ; Søndre Fron ; Våge ; Lom ; Sel ; Dovre ;
Lesje.

H. Lilleelvedalen.

ST. Røros; Opdal; Strinden; Trondhjem; Jøssund; Roan.

NT. Nedre Stjørdalen.

No. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Nesne; Hemnes; Lurø;
Bejercn; Saltdalen; Fauske; Bodin; \'æro; Buksnes; Dverberg.

7V. Ibbestad; Bardo; Dyrø; Berg; 'IVomsøsundet; Nordrejsen.

F. .Alten; Talvik; Kistrand; Sydvaranger.

42 I- HAGE.N. [1907

Subsect. 2. O. cupulata.
Orthotrichum anomalum Hedw.

Hedwig opstillet og beskrev denne art i 1789, men Bridel,
som ikke likte artsnavnet, kaldte den i 1801 O. saxatile\ imidler-
tid er Hedwigs navn almindelig antat. 1 Norge synes den at være
samlet allerede i 1810, idet den findes opført i en av Chr. Smith
efterladt liste over moser fra Tønsberg, men er i literaturen først
angit fra Norge i 2den utgave av Hartmans Skandinaviens Flora
(1831).

Den vokser på solvarme klipper og stener, en sjelden gang
også på trær, i landets sydligere dele uten hensyn til bergartens
kemiske eller fysikalske beskaffenhet ; den forekommer her såvel
på grundfjeld og eruptiver som på sedimentære bergarter, idet den
trives like så vel på Smålenenes gnejs og porfyr som på Kristi-
aniasiluren; men såvel på vestkysten som nordenfjelds synes den
utelukkende at forekomme på skifere. På begge sider av Kristi-
aniafjorden hører den til de hyppigst forekommende stenmoser og
følger siluren nordover, idet den går op til Hedemarken på Mjø-
sens østside og langs Drammensvasdraget når op til Ringerike. 1
Gudbrandsdalen og Valders er den likeledes utbredt, helt op på
Dovrefjeld og Filefjeld, og stiger herfra ned i Trondhjemssænk-
ningen og Sogn. Derimot er den meget sjelden i de utstrakte
indlandstrakter vestenfor Valders, likesom også på Sørlandet; på
Vestlandet må den også regnes til de sjeldnere arter, om den end
her er hyppigere end nærmest østenfor Filefjeld. Omkring Trond-
hjemsfjorden er den neppe sjelden, men længere nordfra haves kun
et par voksesteder, av hvilke det nordligste, i Saltdalen ved 67"
n. b., betegner dens nordgrænse. På Filefjeld går den op til ial-
fald omkring 800 m., på Dovrefjeld til 1000 m., ja ifølge et eks-
emplar i Kiærs samling er den endogså fundet paa Finshøen, hvis
fot ligger mellem 13 og 1400 m. over havet.

1 overensstemmelse med Schimper, Juratzka, Venturi o. a. fin-
der jeg det umulig at opretholde O. saxatile Wood som art, men
medtar den som varietet. Denne form er her i landet vistnok kun
fundet på kalkberg og skifere; den har 'nogenlunde samme utbre-

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 43

delse som hovedarten til og med Trondhjemstrakten, men går ikke
på langt nær så højt op over havet, idet dens højeste voksested
neppe ligger i mere end 250 — 300 meters højde.
Voksesteder for hovedarten:

Sm. Hvaler, Kirkøen: M.N. Blytt; Kråkerø: H.; Østre
Fredrikstad, Kongssten: Ryan; Borge, Skiviken; Skjeberg,
Hafslund; Onsø, Græsvik: H.; Lvngholmen, Kolberg: Ryan;
Råde, Sletter: H.

A. Frogn, Langåren: A. Blytt; Åker, alm.; Kristiania,
fleresteds; Bærum, Fornebu: A. Blytt; Høvik; Asker, Nesøen :
Kiær.

Bu. Drammen, Bragernesåsen : Kiær; Hole, Skjerdalen :
Bryhn; No re, Skjønne: Kiær.

JL. Sande, Holm: Kaurin ; Tjømø, Goen, Brotsø: Bryhn;
Sandeherred, Goksjøen: Jørgensen; Kirkegården: S. Møller;
Larvik: M. N. Blytt.

Br. Hitterdal, Notodden; Tinn, ørnes 300 m. : Kaalaas.

Ne. A rend al: Kiær; Fjære, Søm: H.

St. Sandnes: Kaalaas.

SB. Ullen svang, Utne; Voss, ovenfor Vosse vangen: Kaal
aas; Ejmstad: M. N. Blytt; Bergen, Fløjfjeldet, Sandviken :
Wulfsberg.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Hegg: Kiær; Lær-
dal, Blåflaten; Sogn dal, Amle: Wulfsberg; Vik: Kaalaas.

K. Gran, Rojkenviken: Kiær: Nordre Aurdal, Nes:
Kaalaas; Vestre Slidre. Opslidre: Printz; Vang, Grindahejm
600 m., Vænisfjeldet 800 m.: Kaalaas; Ringebu, Trosvik : Som-
merfelt; Skjeggestad; Nordre P'ron, Tårud; Hedalen: Ryan;
Våge, Sørem: H. ; Lom: Sommertelt; Røjshejm: Kaurin; Visdalen
700 m.: H.; Dovre, Tofte: Zetterstedt; Harbakken, Hjerkin:
M. N. Blytt; Hjerkinshøen : Bryhn.

H. Vang, Storhammer: Wulfsberg; Romedal; Løj ten:
Bryhn.

iST. Dovrefjeld 1828: W. Boeck; Opdal, mellem Hjerkins-
høen og Gåvålien (ca. 950 m.): Kaurin; Finshøen, Drivstuen:
Kiær; Losløkken 650 m., Nybroen 480 m. ; Tilder, Hejmdal;
Tr ondhjem, på domkirkens sokkel: H. ; Krisliansten : \\'ulfs-
berg; Ladehammeren: M. N. Blytt.

NT. Nedre S tj ordalen, Heil, Sutterøen, Holmen, \'ikan :
Bryhn.

No. Alstahaug, Alstenøen: Kaalaas; Sal tda len, Borkamo-
fluget 100 m.: Fridtz^

Voksesteder for var. montana \'ent. :

8m. Borge, Olveng: II.; Råde, Nordre Sletter: Ryan.

A. Åker, Hovedøen: .\. Blytt; Kambcrgøen: Kiær; Bj'gdø

44 I- HAGEN. [1907

sjøbad: Kaalaas; Kristiania, Skarpsno: Kiær; Bæ rum, Sand-
viken: Conradi; Asker, Skogumsåsen, Leangen: Kaalaas.

Bu. Hole, Skjerdalen, Stejn: Bryhn.

JL. Botne: Conradi; Hed rum, Fritsø: Kiær.

Br. Ej dan ger, Skjelsviken: Kaalaas.

LM. Flekkefjord: M. N. Blytt.

SB. Fin nås, Mosterøen: R. Hartman; År stad. Solhej ms-
viken: Wulfsberg; Bergen: M. N. Blytt.

NB. Vik, Seljedalen: Kaalaas.

B. Indre S au de: A. Blytt.

K. Søndre Fron, Listad: Kiær; For: Kaalaas.

H. Løj ten: Bryhn.

NT. Nedre Stjørdalen, Vikanfjeldet ; Hegre, Bjugan:
Bryhn. —

Til varieteten knytter der sig et par nomenklaturspørsmål, som
endnu ikke har fundet sin rigtige løsning.

Det ene angår dens synonym O. saxatile. Schimper angir i
Br.eur. Suppl. Wood som ophavsmand til dette navn under hen-
visning til Phytologist 1860, Braithwaite derimot siger, at „I find
no mention of O. saxatile in Dr. Wood's paper cited by Schim-
per See also Dr. Wood's Supplemental notes in Phytologist

V, 26 (1861)," en uttalelse, som Limpricht gjengir således, at nav-
net O. saxatile ikke findes i Phytologist 1861 ; på grund herav
opfører han Schimper som autor. Sakens virkelige sammenhæng
er imidlertid ikke den, som man efter Braithwaite og Limpricht
skulde tro.

Woods arbejde i Phytologist 1860 går ut på at konstatere
forekomsten på de britiske øer av to nærstående, herhen hørende
arter. Den ene av disse var den, som i Hooker og Taylors Muscol.
brit. var beskrevet som O. anomalum og karakteriseret ved 8
kapselstriper og 8 tandpar, samt kortstilket kapsel med nedløpende
hals og i tom tilstand ikke sammendraget nedenfor mundingen.
Alle eksemplar fra Storbritannien og Irland, som var kommet
ham for øje, viste disse merker. Denne britiske plante hadde
han imidlertid ikke kunnet bringe i overensstemmelse med be-
skrivelsen i Br.eur., hvor O. anomalum angis at ha længere
kapselstilk, tvert avsat buget kapsel, i tør tilstand forsnevret
på midten, med 16 striper og tilsidst 16 enkelte tænder, en
motsigelse, som han længe ikke hadde været istand til at for-

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 45

klare sig. Imidlertid hadde han nylig fra Skotland fåt et eks-
emplar av den anden av de to nævnte former, og dette viste
sig at stemme overens med beskrivelsen i Br. eur., og på grund-
lag herav slår han fast, at det her drejer sig om to særskilte ar-
ter, som skiller sig ved de angivne kjendemerker. Hertil indskræn-
ker han sig i sit arbejde fra slutningen av 1860; nsLvnetO. saxatile
nævnes ikke her. Imidlertid konfererte han med Schimper om saken,
og i sine „Supplemental Notes" fra begyndelsen av 1861 erklærer
han den almindelige britiske plante for identisk med Bridels O.
saxatile, idet han går ut fra, at denne er forskjellig fra Hedwigs
(og dermed også fra Br. eur.'s) O. anomalum. Nu er der ingen
tvil om, at denne antagelse er urigtig, thi Bridel erklærer selv, at
han indfører navnet saxatile i stedet for anomalum, fordi han
finder det sidste mindre betegnende, og citerer uttrykkelig O. ano-
malum Hedvv. som synonym til sin O. saxatile. At Wood virke-
lig har brukt det sidste navn om sin OrthotricJmm, er således
en kjendsgjerning, og det må forefalde besynderlig, at Braithwaite,
som kjender Woods arbejde av 1861, ikke nævner et ord herom,
men slet og ret lar det bero med at konstatere, at det ikke findes
i hans første avhandling, og den mate, hvorpå Limpricht gjengir
Braithvvaites uttalelse om denne sak, er ikke mindre ejendommelig.
Navnet findes altså, og da den plante, som Wood dermed betegnet,
er en anden end den, om hvilken Bridel brukte det, må Wood i
denne forbindelse stå som dets autor; fra Schimper hitrører det
under ingen omstændighet og det så meget mindre, som denne
ifølge Woods oplysning hadde foreslåt at kalden planten O. neglec-
tum. Imidlertid må det ifølge de gjældende nomenklaturregler helt
forkastes og kan ikke engang opretholdes som \-arietetsnavn.

Det andet spørsmål blir da, hvilket navn der skal sættes i
stedet. Jeg er blit stående ved det i prioritet nærmest påfølgende
varietetsnavn, nemlig O. anomalum var. montana Vent. 1873. I
1 ledv\'igia for dette år opfører V'enturi O. saxatile Wood som varie-
tet av O. anomalum og beskriver samtidig som ny w<r. w«on^rt?ia '),

*) Venturis bemerkninger om nir. mouUina i Muse. del Trciit. p. 5n nederst
kommer ikke i betragtniiiL; ; „''cr. »lOfildiid" er nemlig her fejlagtig for „rar.

46 >• HAGEN. [1907

som imidlertid efter beskrivelsen kun i et punkt skiller sig fra den
foregående, nemlig deri, at den har 16 enkelte tænder; ellers har
den likesom denne 8 kapselstriper med mer eller mindre tydelige
mellemstriper ; cilierne skal her endogså være bedre utviklet end
hos var. saxatilis. Var. montana falder efter dette ind i den
ramme, som optrækkes for O. saxatile av dem, som i denne ser
en selvstændig art, og det må være så meget mere tilladelig at
fastholde dette navn, som det her i virkeligheten drejer sig om et
kompleks av labile former, hvis grænser mot O. anomalum er fly-
tende. Venturi selv synes også senere at ha været av den mening,
at nogen adskillelse mellem var. rnontana og var. saxatilis ikke
kan opretholdes ; den førstnævnte findes nemlig ikke senere nævnt
i hans arbejder, vistnok fordi han har slat den sammen med den
sidste. Denne varietets nomenklatur blir således følgende:

0. anomalum Hedw. var. montana Vent. in. Hedvv. XII p.
8 (1873).

Sy non. :

O. anomalum (non Hedw.) Turn. Muscol. hibern. p. 94 (1804).

O. saxatile (non Brid.) Wood in Phytologist V, 1861 (p. 28?).

O. neglectum Schimp. in litt. ; Wood 1. c. ut synon.

O. anomalum formå calcarea Lindb. in Bot. Not. 1865 p. 76.

O. anomalum var. saxatilis Milde Bryol. siles. p. 171 (1869).

O. anomalum var. cylindrica Schimp. Synops. ed. 2, II, p.
308 (1876).

Dorcadion anomalum var. saxatilis Lindb. Muse. scand. p.
28 (1879).

O. anomalum var. ciliata Jur. Laubm.- fl. v. Oest.-Ung. p.
213 (1882).

Orthotrichum cupulatum Hoffm.
Blev først angit for Norge av Myrin i 1835 ; da hans sam-
linger fra rejsen til Vestlandet gik tapt, er man avskåret fra ad-
gang til at kontrollere rigtigheten av hans bestemmelse. Senere
er den angit av andre; men størsteparten av de eksemplar, som
ligger til grund for disse angivelser, viser sig at tilhøre O. Lim-
priclitii, og jeg skal overhodet ikke med sikkerhet kunne si, om

Xo. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 47

arten forekommer i Norge. Der er vistnok planter fra et par ste-
der, som jeg har ført hit, men frugten er i så dårlig tilstand, at
arten ikke med sikkerhet kan bestemmes, og det tør være mulig,
at det vilde være rigtigere at opfatte dem anderledes :

ST. Tr ond hjem. Ladehammeren: H.
No. Bodin, utenfor Bodø: H.

Fra den oprindelige O. cupulatum Hoffm. er der i tidens løp
utskilt flere arter, av hvilke man i Europa har O. abhreviaium,
Baldaccii, Limprichtii, niicliim med sine mange synonymer, og
Sardagnanum. Disse har vistnok højst forskjellig systematisk
værdi; ved siden av den egentlige O. cupulatum er O. nudiim
utvilsomt en god art, som av samtlige de nævnte står nærmest
O. urnigerum; derimot er de fire andre mere problematiske både i
sit forhold indbyrdes og til O. cupulatum. De skulde adskille sig
^fra denne ved kapselhalsen, som vistnok hos alle har en vis længde,
men som dog hos O. cupulatum er avrundet, hos de andre ned-
løpende. Dette merke er brukbart i en flerhet av tilfælde, men
jeg er ikke overtydet om, at det er holdbart i alle. Om der skulde
kunne hentes en sikrere karakter fra peristomtænderne, som hos
en form, der efter min mening repræsenterer den virkelige O. cupu-
latum, har en ganske overordentlig bred hyalin kant, er et spørs-
mål, hvis avgjørelse jeg overlater til dem, som råder over et større
material, end jeg har havt til disposition.

Kan der således allerede opstå tvil, om en form skal henføres
til O. cupulatum eller ej, så er man i mange tilfælde endnu værre
stillet, hvor det gjælder at skjelne mellem O. Sardagnanum og
Limprichtii. På papiret findes der skillemerker nok; bortset fra
de mindre forskjelligheter i bladene, har den første skeden besat
med nogen hår, kapselens hals noget længere nedløpende, enkelt
peristom, ikke gjennembrudte tænder med fremtrædende trabekler,
medens O. LimpricJitii har nøken skede, kortere kapselhals, dob-
belt peristom, tænder med en række gjennembrud langs midtlinjen,
og 16 lange cilier. Men alle disse merker er usikre. 1 en og
samme tue av O. Sardagnanum har jeg fundet skeder med og
uten hår; kapselens hals varierer i længde; på et eksemplar av
denne art fra Kreta, (Ida 1300 m. leg. Nicholson,) er den næsten

48 I. HAGEN. [1907

like lang som sporehuset, men er i almindelighet kortere, underti-
den finder man den ikke længere, end den almindeligvis er hos
O. Limjyrichtii. Peristomet er vistnok, såvidt jeg har kunnet se,
enkelt og tændernes utvikling nogenlunde konstant hos O. Sar-
dagnanum, dog er trabeklerne hos den ovennævnte plante fra
Kreta ikke fremtrædende; hos O. Limprichtii derimot er det på
de norske eksemplar ganske anderledes variabelt, end det be-
skrives på de sydeuropæiske. Tændernes gjennembrud findes højst
forskjellig utviklet, ja der er planter, som av andre grunde må
føres hit, hvor de omtrent ikke findes, og cilierne er på de fleste
norske eksemplar mer og mindre defekte; de er sjelden vel ut-
formet, men oftest reduceret både i antal og størrelse, kun et og
andet utviklet til den for O. Limjmchtii karakteristiske form. Når
hertil kommer, at hætten hos denne art undertiden er næsten glat,
vil det let forståes, at den er litet konstant, og at dens variationer
konvergerer mot lignende hos O. Sardagnanum ; det har i virke-
ligheten i mange tilfælde vist sig meget vanskelig at avgjøre, til
hvilken av disse to en foreliggende plante skulde føres, og jeg tør
ikke si, at jeg i dette stykke altid har truffet det rette. Det turde
derfor ha været rigtigst at forene dem og inddra O. Limprichtii,
men jeg anser ikke det forhåndenværende materiale for fuldt til-
strækkelig til at retfærdiggjøre et sådant skridt. Spørsmålet anbe-
fales derfor til bryologernes opmerksomhet.

Orthotrichum abbreviatum Grønv.

O. abbreviatum Grønv. Bidr. p. 9 (1885).

O. Sardagnæ Vent. in Husn. Muscol. gall. p. 161 p. p. (1887),

O. Baldaccii Bott. & Vent. in Hedwigia, XXXI, p. 136 (1892)
e descr.

O. ciqmlatum var. lurida Hag. Muse. Norv. bor. p. 74 (1899).

Samlet i Norge allerede i 1834 av Sommerfelt, forblev den i
likhet med så mange andre av de gamle norske fund upåagtet.
I 1869 blev den atter samlet av Arnell og i 1885 av Grønvall be-
skrevet som egen art.

Det foreliggende, nogenlunde rikelige materiale har vist, at
denne art ikke uten videre kan forenes med O. Sardagnanum,

No. 13]

NORGES ORTHOTRICHACEÆ.

49

således som Venturi trodde, uten at ha set eksemplar av O. ab-
hreviatum. Dette vil fremgå av følgende sammenstilling av skille-
merkerne :

O. Sardagnanum. O. ahbreviatum.

Stængelvæven helt igjennem Stængelvæven tyndvægget,

meget sterkt fortykket, kollenky- mot periferien pludselig mere for-
matisk. tykket og koUenkymatisk.

Bladceller sterkt fortykkete. ' Bladceller middels fortykkete.

Nerven på snit bestående av Nervens celler middels for-

substereide celler.

Kapselhalsen (regnet fra bun-
den av sporesækken) Vs av spo-
rangiets længde.

Kapsel brungul, med 8 stri-
per og utydelige eller manglende
mellemstriper, i tør tilstand med
8 folder.

Peristomtænder hele eller
(ifølge Venturis tegning) med uty-
delige gjehnembrud oventil i midt-
linjen.

Lågets næb av radiens læng-
de eller længere.

Hætten gulagtig, med spar-
somme hår av samme farve.

Sporer sortbrune, 0.014 —
0.017 mm.

Perigonialblade med uttruk-
ket spids.

tykkete.

Kapselhalsens længde ^/s av
sporangiets.

Kapsel rødbrun, med 16 næ-
sten ensartete striper, i tør til-
stand med 16 folder.

Peristomtænder gjennem-
brudte langs midtlinjen helt til
grunden og derfor oftest tvedelte.

Lågets næb kortere end ra-

dien.

Hætten hvitlig, i spidsen gul-
brun, tæt besat med hvite hår.

Sporer kanel farvete, 0.01 —
0.013 mm.

Perigonialblade endende i en
kort, bred, but spids.
Derimot finder jeg ingen grund til at tvile på, at O. ahbrevia-
tum er identisk med en anden, av Bottini og \'enturi senere (1892)
beskrevet plante fra Montenegro (bjerget Kom Kucki 2300 m.):
O. Baldaccii; såvidt som det er mulig at slutte fra beskrivelsen
alene, er den i så godt som alle, i al fald i alle avgjørende punkter
overensstemmende med O. ahbreviatum.

Dette vil på det tydeligste fremgå av den beskrivelse av den

■1

50 I. HAGEN. [1907

sidst nævnte, som jeg udarbejdet før jeg var blit opmerksom på
likheten med O. Baldaccii, og som jeg derfor hitsætter:

Cæspites pulvinati, diametro 2 cm. metientes, 1 cm. alti, fusco-
virentes.

Surculus sub floribus parce innovans vel subsimplex, parte
inferiore radiculis fuscis lævibus instructus.

Caulis 0.25 mm. crassus, fuscus, sectione pentagonus, alatus,
rete centrale tenue, laxum, leniter collenchymaticum, haud poro-
sum, subito in seriebus tribus externis valde incrassatum, parce
porosum, hic illic infra folia strato cellularum tenuium tectum.

Folia caulina densa, sicca adpressa, humida primum decur-
vato-squarrosa, dein patentia, inferiora ca. 1 mm. longa et 0.38
mm. lata, superiora 3 mm. longa et 0.65 mm. lata, ovato-lanceolata,
sensim angustata, acutiuscula — obtusula, margine late recurva
— revoluta, in parte media sulco mediano instructa, apice magis
explanata, basi fusco-lutea; cellulæ mediocriter incrassatæ, basales
inanes, mediæ rectangulæ ad 0.04 mm. longæ et 0.014 mm. latæ,
parietibus interdum sinuosis, angulares et suprabasilares subqua-
dratæ, ca. 0.012 mm. latæ; illæ folii superioris chlorophyllosæ,
rotundatæ, ca. 0.011 mm. magnæ, papillis congestis altis pro more
bipartitis obsitæ; costa basi 0.08 mm. lata, fusco-virens, in apice
sensim dissoluta, sectione plano-convexa, inferne dorso angulata,
stratis cellularum mediocriter incrassatarum basi 4 apice 3 compo-
sita; cellulis ventralibus 2.

Inflorescentia autoica.

Flos masculus origine terminalis, demum lateralis vel in bifur-
catura caulis situs, minutus ; folia perigonialia 2, concava, late
ovata, in apiculum brevissimum latissimum obtusum producta,
enervia; antheridia 6—8, in stipite duplice cellularum serie formato,
0.38 mm. longa, 0.08 mm. crassa ; paraphyses fere totidem, paullo
longiores, filiformes, vix luteolæ.

Folia perichætialia erecta, basi caulinis latiora et in tractu longi-
ore hyalina ; pistillidia ca. 6, 0.28 mm. longa, paraphysibus nullis.

Vaginula ovato-conica, 0.56 mm. longa, 0.36 mm. crassa,
lutea, apice brunnescens, pilis perpaucis papillosis instructa ; ochrea
ca. 0.3 mm. longa.

No. 13]

NORGES ORTHOTRICHACEÆ.

51

Seta lutescens, 0.4 mm. longa, 0.16 mm. crassa, supeme
crassior.

Capsula emergens — subexserta, humida cum collo defluente
0.6 mm. longo clavata, sine operculo 1.5 mm. longa, 0.78 mm.
crassa, sicca urceolata profunde 16-plicata, lutescens, ætate rufe-
scens, vittis aurantio-fuscis 16 3- — 4-seriatis quarum 8 basim
sporangii attingunt et 8 paullo breviores, notata; cellulæ coUi et
interstitiorum vittarum tenuissimæ, brevissime rectangulæ, margi-
nales quadriseriatæ ; stomata ad vel infra medium sporangium bi-
seriata, hemiperiphrasta.

M. Borgen del.

Et tandpar (-"7i).

52 I. HAGEN. [1907

Properistomium nuUum vel humile; exostomii dentes siccitate
patuli, longius infra orificium capsulæ oriundi, 0.26 mm. longi,
0.08 m.m. lati, lutescentes, pellucidi, angustissime limbati, secundum
lineam medianam aperturis linearibus longioribus vel brevioribus
pertusi, unde vulgo in crura bina apice per paria vel quaternatim
cohærentia vel omnino libera fissi, indistincte striolati; scutula pa-
rum conspicua; lameliæ 3 — 4, humiles. Endostomium nullum,
[sec. Grønvall cilia rudimentaria].

Annulus duplex, orificio capsulæ adhærens.

Operculum 0.64 mm. latum, 0.5 mm. altum, convexum, sen-
sim in rostrum radio brevius rectum obtusum abiens, margine
subinlegrum, cellulis quadratis mediocriter incrassatis compositum.

Calyptra campanulata, inferne albida, superne fuscescens, pilis
albidis articulatis dentatis papillosis dense vestita.

Spori cinnamomei, globosæ — ovales — polyedricæ, ca. 0.0 1
mm. magni, ovales ad 0.013 mm. longi, papillis mediocribus sparsis
instructi, guttam oleosam centralem continentes. —

De punkter, hvori overensstemmelsen ikke er absolut, er for
det første skedens hårbeklædning ; hos O. Baldaccii skal den være
nøken, men hos O. ahhreviatum finder man i almindelighet et eller
to lange, farveløse hår. Disse kan imidlertid også mangle. For
det andet er, vistnok fordi materialet av O. abhreviatum er større
end av O. Baldaccii, peristomtænderne hos den første noget mere
varierende, idet gjennembruddet i midtlinjen snart går fra grunden
til henimot spidsen, snart indtar en kortere strækning. Men disse
ulikheter er aldeles forsvindende mot likhetspunkterne.

O. abhreviatum forekommer utenfor vore arktiske egne på et
isoleret sted i Gudbrandsdalen ; den vokser nordenfor polarkredsen
på solvarme, åpne kalk- og kalkskiferberg, kun i ringe højde over
havet.

Voksesteder :

K. Ringebu, Trosvik: Sommerfelt 1834.

No. Nesne, Løkta : Arnell og A. Blytt; Salt dalen, Hals:
Schlegel og Arnell; Bodin, Hopen: H.; Ank en es, ødejorden:
Evenes: Fridtz; Dverberg: Kaalaas.

Tr. Tromsø: M. N. Blytt.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 53

Orthotrichum Sardagnanum Vent.

Efter at denne art i 1879 blev opstillet av Venturi efter eks-
emplar fra Tirol, er den efterhånden blit kjendt også fra andre
steder, Dalmatien, Schweiz, Norditalien ; den ligger også i mit her-
barium fra Skotland. Uagtet Venturis angivelse om dens identitet
med O. ahhreviatum fra Salten og derav følgende forekomst i
Norge, som allerede bemerket, er urigtig, findes den dog her i
landet, men på helt andre steder, nemlig i lavlandet i Kristiania-
trakten og på vestsiden av Kristianiaf jordens munding, her, likesom
i Sydeuropa, på lerskifer og kalkberg.

A. Bæ rum. Snarøen ^Vc 1886: Kaalaas. (Nordgrænse: 59°
53' n. b.).

Br. Ej dang er, Skjelsviken -'Vt 1905: Kaalaas.

Orthotrichum Limprichtii Hag.

O. Venturii ^ fuscum Vent. in Rev. bryol. 1881 p. 47 fide
Vent.

O. perforatum (haud Mijll.-Hal.) Limpr. in 61 Jahresb. d. schles.
Ges. p. 214 (1884).

O. cupulatum * Venturii var. fuscum Roul. Muse. de la Fr..
I, p. 329 (1884).

O. urnigerum var. perforatum Vent. in Muscol. gall. p. 163
(1887).

<J. Venturii var. fuscum Vent. ibid. p. 164 (1887).

O. cupulatum var. papillosum Grønv. in Oefv. K. Vet. Akad.
Førh. 1889, No. 3, p. 174.

O. LimpricJdii Hag. in D. K. N. V. Sslsk. Skr. 1897, No. 2,
p. 10.

O. fuscum Vent. Le Muse d. Trent. p. 52 (1899).

Blev i 1897 angit fra Norge efter eksemplar samlet av Bryhn.

Den findes på åpne eller mere overskyggete, tørrere eller fug-
tigere klipper, såvel av rent kalkberg som av kalkholdige skifere,
>amt i Smålenene på porfyr, som i dette tilfælde likesom i andre
gjor samme tjeneste som kalkunderlag. Den har sin væsentlige
utbredelse i landets sydligere strøk, ved Kristianiaf jorden og derfra
op iil Kingcrike og Hedemarken; desuten foreligger der et sikkert

54

I. HAGEN,

[1907

hit hørende eksemplar fra Lomseggen. I Sydeuropa er arten kun

iagttat på de højere fjeld.

Voksesteder;

Sm. Onsø, Rauø: Ryan.

A. A k e r, Rambergøen : Jørgensen; Hovedøen: M. N. Blytt;
ved Maridalsvejen: Fridtz.

Bu. Hole, Gjesval, Stejn; Norderhov, Frok: Bryhn.

JL. Sande, Kommersøen: Kaurin.

Br. Brevik 1838: M. N. Blytt.

K. Lom, Lomseggen: Moe.

H. Vang, Storhammer: Wulfsberg.

Orthotrichum nudum Dicks. var. norvegica n. var.

M. Borgen del.

Peristomtænder og cilier (-°%).

Dentes peristomii haud striolati, sed papillis humilibus densis-
sime obsiti. Cilia 8, dentibus pæne æquilonga, interdum inter ea
8 ejusdem magnitudinis vel breviora, e basi lata varie efformata,
nunc linearia, nunc ob latitudinem strati interioris multo majorem
quam illa exterioris spatio longiore vel breviore latissima et margine
irregularia, distincte papillosa, secundum lineam mediam haud atte-
nuata, trabeculis distinctis incrassatis.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 55

Denne art er under navn av O. cupulatum var. rivulare av
Ångstrøm anført for Norge i 1842, uvist med hvilken ret. Martins's
angivelse i 1848 av O. Floerkeanum fra Nordkap kan uten videre
sættes ut av betragtning, da den ikke kan referere sig til andet
end en form av m'cticiim-gr\ippen ; min angivelse om dens antage-
lige forekomst i Vestfjorddalen er heller ikke holdbar, da eksem-
plaret snarere tilhører O. anomalum.

I Norge synes arten ikke at findes i sin typiske form ; den
her beskrevne varietet er imidlertid, især hvad cilierne angår, langt
bedre utviklet end denne og kunde fortjene at betragtes som ar-
tens hovedform. Nogen av ciliernes varierende former sees av
hosstående tegning; både deres mangehånde vekslende omrids
og deres papilløse ytterflate gjør denne varietet meget karakteristisk.

Den vokser her i landet utelukkende på våte kalkberg, for-
nemmelig i de lave silurtrakter ved Kristianiafjorden, og har uten-
for disse kun at opvise en isolert forekomst på Alstenøen, hvor
den således har sin nordgrænse (ca. 66°).

Voksesteder :

A. Åker, Malmøen: A. Blytt; Bærum, Sandviken : Kaal-
aas.

Bu. Øvre Eker, Lerberghaugen: Bryhn & H.
No. A Is t ah au g, Alstenøen: Moe.

Orthotrichum urnigerum Myr.

O. urnigerum Myr. Coroll. Fl. ups. p. 71 (1834).

O. Scliuhartianum Lor. in Verh. d. zool.-bot. Ges. in VVien,
XVII, p. 657 (1867).

O. SchuharUianum De Not. Epil. p. 294 (1869).

Dorcadion iirniijerum Lindb. Muse. scand. p. 28 (1879).

O. urnigerum * Schuhartsianum Vent. in Rev. Bryol. 1881
p. 46.

O. cupulatum * urnigerum Boul. Muse. de la Fr. I., p. 330
(1884).

O. cupulatum * urnigerum var. Scliuhartianum Boul. 1. c.

O. urnigerum var. Schubartianum Vent. in Husn. Muscol. gall.
p. 163 (1887).

Er kjendt som norsk allerede fra 184b, da Angstrom i Fries's

56 I. HAGEN. [1907

Summ. Veg. Scand. anførte den fra Kristiania, uten tvil efter eks-
emplar fra iM. N. Blytt.

Vokser, ikke sjelden blandt andre moser eller dækket av
fanerogam vegetation, på overskyggete bergvægger av forskjellig
kemisk sammensætning; i amterne langs sydkysten forekommer
den fornemmelig på hårdere bergarter, (granit, gnejs,) men er i
egnene omkring Kristianiafjorden fleresteds bemerket på siluren; i
de øvrige landsdele er den ikke kjendt uten i skifertrakter. Fra de
øvrige lande i Europa, hvor den forekommer, betegnes den som kalk-
sky. I sin horisontale utbredelse er den bundet til det sønden-
og vesten fjeldske, idet man fra det nordenfjeldske ikke har mere
end et eneste voksested (ved 62° 35' n. b.), som således er dens
nordligste. Ved dens forekomst vestenfjelds er forøvrig at merke,
at den her findes så godt som utelukkende i de indre fjordegne;
på selve vestkj^sten er den kun kjendt fra et eneste sted, (og
det i en tvilsom form,) likesom den ganske mangler på de britiske
øer og i Vestfrankrig. De fleste voksesteder ligger i lavlandet og
åsregionen; kun et par ligger højere, dog neppe over trægrænsen.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Torgauten; Åle; Kråkerø, Rød: Ryan.

A. Åker, Ljan: M. N. Blytt (angivelig på trær !) ; Bærum,
Løkkeåsen ved Sandviken : Fridtz ; Kolsås på sandsten : Jørgensen ;
Asker, Bergsfjeldet: Kaalaas.

Bu. Hole, Haugsengen: Bryhn.

JL. Sandeherred, Ormestad: Jørgensen.

Br. Ejd anger, Håøen; Tinn, ovenfor Dale: Kiær.
' Ne. Holt, på Nævestadvatnets nordside: Jørgensen; Holt-
skogen: H. ; Byg land, Frøjsnes, Skåmedal, Urdviken: Bryhn.

St. Fossan, Lyse: Kaalaas.

8B. Finnås, Mosterhavn: Kaalaas, (en usikker form med
gamle kapsler og uregelmæssig peristom samt for det meste nøken
skede; imidlertid lar den sig efter bladenes og kapselens form og
struktur lettest forene med O. urnigerum ;) Ullensvang, Odda:
Wulfsberg.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lyster, Gjelene ved
Kroken : Wulfsberg ^).

K. Vestre Slidre, Olberget 680 m. ; Nordre Fron, Pre-
stegården 300 m.: Kaalaas.

ST. Opdal, Detli: Kaurin.

*) Ifølge en signatur av Kiær er den også samlet av Wulfsberg ved , Krokan''
(i H af si o?).

No. 13] xNORGES ORTHOTRICHACEÆ. 57

Antallet av norske voksesteder utgjør således omkring et snes,
eller mange ganger flere end i noget andet land, hvorfra arten er
kjendt. Dette forholdsvis rikelige material, som indeholder former
både av, hvad man betragter som den egentlige O. urnigerum,
og av O. Schiibartianum, tillater sikre slutninger angående forhol-
det mellem disse to såkaldte arter.

Da Lorentz i 1867 beskrev O. ScJiuhartianum, var han ikke
opmerksom på likheten med O. urnigerum, men nøjet sig med at
konstatere dens forskjel fra O. cdpestre(\). I Rev. bryol. 1881
påviser imidlertid Venturi dette slegtskap og reducerer forskjellen
til kun at ligge i tuernes farve og større eller mindre tæthet samt
i peristomet, forskjelligheter, som han fandt „trop peu de chose
poLir distinguer deux espéces;" men på grund av disse mosers
sjeldenhet og den derav følgende mangel på anledning til mere ind-
gående studium, undlater han at gjøre, hvad han er mest tilbøjelig
til, nemlig helt at slå dem sammen; han bibeholder O. Scliubar-
tiayium, rigtignok kun som en underart av O. urnigerum. Uagtet
Juratzka i 1882 inddrar den førstnævnte, finder man i Venturis
behandling av de europæiske OrthotricJia i Husnot's Muscologia
gallica adskillelsen fremdeles opretholdt, dog således, at O. Scliu-
bartianum nu er yderligere degradert, nemlig til en blot og bar
varietet. I 1890 søker Limpricht at blæse nyt liv i den ved hjælp
av peristomet; det skal nemlig hos denne være stripet efter hele
sin længde og mangle forperistom, hos O. urnigerum skal det
nedentil være papilløst og oventil stripet samt ha et tydelig for-
peristom. Hvad jeg tidligere har uttalt om forperistomets værdi-
løshet som artsmerke, finder sin fulde bekræftelse her; jeg har
stødt på en form (af O. ScJmbartianum) med stripete tænder og
højt forperistom, og på den anden side forekommer der former av
O. urnigerum uten forperistom, men med nedentil papilløse og
oventil stripete, ja selv efter hele sin flate papilløse tænder flere-
steds i Norge. De av Venturi savnete mellemformer tindes altså,
og der er således ikke længer noget til hinder fur at indta det
standpunkt, som han anså for det mest rationelle, og efter Juratzkas
eksempel indordne O. Sdiubartia)iutn under O. uriiigornm.

58 I- HAGEN. [1907

Orthotrichum Venturii De Not.

O. Venturii De Not. Epil. p. 305 (1869).

O pseudo-urnigerum Miill.-Hal. mss. ; Vent in Rev. bryol.
1879 p. 3 ut synon.

(J. cupulatum * Venturii Boul. Muse. de la France, I, p. 329
(1884).

O. urnigerum var. Venturii Vent. & Bott. Enum. p. 28 (1884).

O. Schubartianumvar. Few^MrnLimpr. Krypt.- Fl. v. Deutschl.,
Oest. u. d. Schweiz, II, p. 50 (1890).

Beskreves av De Notaris i 1869 efter eksemplar, samlet av
Venturi i Rabbidalen i Tirol, og er forøvrig kjendt fra Schweiz,
Norditalien og (i en avvikende form) fra Himalaja. Den er såle-
des ny for Nordeuropa, uagtet den er samlet i Norge allerede for
80 år siden.

Medens den i Sydeuropa kun er fundet i betydeligere højder
over havet, har dens vertikale utbredelse her i landet en større
spændvidde, idet den fra 70 — 100 m. over havet går op til 1000
m. Den vokser likesom de øvrige arter i denne sektion på klip-
per ; ialfald de tre av de nedenfor nævnte steder ligger i skifertrakter.

Voksesteder:

Bu. Hole, Skjerdalen: Bryhn.

NB. Vik: Sommerfelt juli 1827.

K. Nordre Fron, Vistad i Kvikne: Bryhn.

ST. Røros, Kværnskaret (ca. 1000 m.): Wulfsberg.

Som det fremgår av fortegnelsen over synonymerne, har denne
art ikke opnådd forfatternes udelte anerkj endelse; Venturi, som i
1884 henførte den som varietet til O. urnigerum, har imidlertid
fra 1887 av, (i Husnot's Muscol. gall. og i sit sidste arbejde, Le
Muse. del Trent.,) atter optat den som selvstændig art.

Og dette er efter min mening det rigtige. Allerede de langt
kortere, anderledes formete blade og den fremskytende kapsel med
nedløpende hals gir gode skillemerker fra O. urnigerum ; de norske
eksemplar er desuten, når man bortser fra tuernes større eller
mindre tæthet, indbyrdes overensstemmende og svarer godt til be-
skrivelsen av planten, således som den optræder i Sydeuropa.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 59

Sect. 2. Euorthotrichum (MiilL-Hal.) Limpr. emend.

Peristomii dentes siccitate deflexi, curvati vel exothecio adpressi,
dense papillulosi, raro pro parte striolati, rudimentis properistomii
rarissimis.

Subsect. 1. O. afflnia.
Orthotrichum affine Schrad.

Skal ifølge et efterladt manuskript av Chr. Smith, (publiceret
av O. Dahl,) være samlet av ham ved Tønsberg i 1810. Der er
imidlertid ikke opbevaret noget eksemplar av O. affine, som hitrører
fra ham, men derimot et av O. fastigiatum. Den første literatur-
angivelse (av Sommerfelt i Suppl. Fl. lapp. 1826), efter hvilken ar-
ten skal vokse på klipper, beror på forveksling med O. alpestre;
mere tilforladelig er måske Hartmans angivelse i Skand. Flora ed.
2 (1831).

I de fleste av kystamterne er arten utbredt med vekslende
hyppighet indtil Romsdalen (62° 33' n. b.). Den er inden så godt
som hele sit utbredelsesområde sjeldnere end O. fastigiatum; ved
Kristianiaf jorden er den ikke særdeles hyppig, på Sørlandet og Vest-
landet sjelden undtagen måske i Søndre Bergenhus amt, hvor den
dog heller ikke på langt nær er almindelig. O. affine holder sig
overalt til de laveste egne og går neppe nogetsteds ovenfor lav-
landsbeltet. Den er iagttat på apal, ask, bøk, rogn og træffes en
og anden gang på klipper.

O. affine varierer bl. a. i kapselhudens struktur. I almindelig-
het består denne (likesom hos O. rujyestre) utenfor striperne av tyk-
væggete celler, men undertiden kan denne cellernes fortykkelse gå
til en sådan yderlighet, at deres hulning kun ser ut som småle
striper i den kompakte masse. På den anden side kan cellerne
undertiden findes mere tyndvæggete, om ikke netop i den grad
som hos (J. fastigiatum, som i dette stykke ikke viser nogen
forskjel fra siramme?(m-gruppens arter. i), fastigiatum er i flere
henseender et mellemled mellem O. affine og denne gruppe.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Langnesholmen ; Onsø, Torgauten : Ryan;
Borge, Lindalen, Torp; Råde, Fuglevik: H.

60 I. HAGEN. [1907

A. Åker, Holmen: Kaalaas og Fridtz; Frøn: M. N. Blytt;
Ullevål: Wulfsberg; Bygdø: Kaalaas; Bærum, Stabæk: Kiær;
Prestrud: Kaalaas.

Bu. Nedre Eker, Mjøndalen: Bryhn.

JL. Søndenfor Larvik: Jørgensen.

Ne. Ris ør: Jørgensen.

LM. Kristiansand: M. N. Blytt.

St. Sandnes; Hjelmeland, Førde: Kaalaas ; Stavanger:
Moe.

SB. Vi kør, Norejmsund : Kaalaas; G ran vin, Ejde, mel-
lem Gransvinsvatnet og Nesejmhorgi: Wulfsberg; Askøen, Hop:
Jørgensen; Bergen: M. N. Blytt; Natland, ved Haukelandsvejen :
Wulfsberg; Haus, Osterøen: Kiær.

NB. Indviken, Utviken: Kiær.

M. Ør s ko g, Søholt; G ry t ten, Veblungsnes: Kaalaas.

Orthotrichum fastigiatum Bruch.

Er samlet allerede av Chr. Smith, men i literaturen først an-
ført for Norge av Ångstrøm i Fries's Summ. Veg. Scand. (1846).

Den er utbredt over samme område som O. affine, men går
længer mot nord, idet den også findes på sydsiden av Trondhjems-
fjorden (med nordgrænse ved 63° 30' n. b.) og optræder med et
enkelt voksested på Oplandet (ved Hamar). Den er søndenfjelds
adskillig almindeligere end O. affine, på Vestlandet derimot meget
sjeldnere; i sin vertikale utbredelse er den likesom denne bundet
til lavlandet. Den vokser på stammer, helst av enkeltvis stående
løvtrær, som ask, asp, hvitpoppel, rogn, skjørpii; dens forekomst
på sten er heller ikke utelukket.

Som bekjendt hører forholdet mellem O. affine og O. fastigia-
tum til de omstridte spørsmål, og det tjener ikke til at forenkle
saken, at O. fastigiatum til forskjellige tider, undertiden av og en
samme forfatter, har været begrænset på forskjellig mate. Det,
som for mig har været det væsentlige og avgjørende merke, er
kapselstripernes større bredde hos O. fastigiatum, idet de her be-
står av 4 — 5 cellerader, men hos O. affine kun av 2, højst 3, og
her i det hele falder litet i øjnene. Hermed er i almindelighet kom-
bineret den egenskap ved peristomet, at tænderne især oventil er
merket med ormformige streker. En omstændighet, som sammen
med disse merker vidner for artens uavhængighet av O. affine, re.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 61

at frugtens modningstid ifølge overensstemmende iagttagelser av
Schimper og Arnell hos denne falder ende! senere end hos O. fa-
stigi'atum; ifølge Arnell skal en lignende forskjel finde sted med
hensyn til blomstringstiden. Derimot er den forskjel i bladcellevæven,
ved hvilken Venturi er blit stående som det væsentlige artsmerke,
utvilsomt mindre at påagte, da like så vel former med den ene
som med den anden bladcellevæv kan vise de ovenfor som væsent-
ligere omtalte kjendemerker.
Voksesteder:

Sm, Onsø, Kolberg, Slevik: Ryan; Kråkerø; Glemminge,
ved kirken, Nøkleby; østre Fredrikstad, Sorgenfri; Borge
fleresteds; Tune: H.; Våler prestegård: Wulfsberg.

A. Nitedalen, Hakedalens verk: Kaalaas; alm. i Åker,
B æ r u m og Asker.

Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Nedre Eker, Mjøn-
dalen ; Norderhov, Ask, Knestang : Bryhn.

JL. Sande, Prestegården : Kaurin; S em, nær Tønsberg ;
Sandeherred: Jørgensen ; T j ø m ø : Bryhn ; L a r v i k : M. N. Blytt.

Br. Ejdanger, ved Badet, Dalen ; Gj erpen, Brekke: Kaal-
aas; Sannikedal, Grønåsen ved Kilsfj orden: Jørgensen.

Ne. Risør: Jørgensen; Holt, Eremitagen: C. Rosenberg;
Ar en dal: Kiær; Tro mø, Sundene; Ho m med al, ved Landvik
kirke: H. ; Bygland, ved kirken, Frøjsnes; Valle, Viken: Bryhn;
Sogneskaret: Fridtz.

LM. Kristiansand: M. N. Blytt.

St. Sandnes; Sand, Hylen: Kaalaas.

SB. Gran vin, Ejde: Kiær; Ulvik: Wulfsberg; Voss,
Vossevangen: Kiær.

NB. Vik: Kaalaas; Sogn dal, Amle: Wulfsberg.

B. Grytten, Soggebergene: A. Blytt.
H. Vang, Storhammer: Wulfsberg.

ST. Tr ondhjem, Stenberget, llsviken. Baklandet; Strin-
den. Ladehammeren: Wulfsberg; Hovmarken: 11.

NT. Nedre Stjørdalen, Mæle, Huseby, Skulbørstad, Lia-
vatnet: Bryhn.

Subsect. 2. O. arctica.

Orthotrichum Blyttii Schimp.

Blev i 1864 opstillet som art efter M. N. Blytts eksemplar
fra Kristiania, samtidig med O. arcticum, Sommerfeltii og micro-
hlcpJuire. Om disse Blytts eksemplar virkelig hitrører fra Kristi-
anialrakten, tor være tvilsomt nok, når man ser hen til, at hverken

62 I- HAGEN. [1907

o. Blyttii eller nogen anden form av denne gruppe nogensinde er
gjenfundet der, uaktet Kristianias omegn senere har været under-
søkt av en flerhet av bryologer.

Tat i sin helhet, sammen med varieteterne, har arten sin hoved-
sagelige utbredelse nordenfor polarkredsen, hvor den vokser på
strandklipper såvel ved havet som inde i fjordene; søndenfor po-
larkredsen optræder den mere spredt og holder sig her fornemme-
lig til steder over trægrænsen.

Hovedarten har sine fleste voksesteder i Nordlands amt; den
optræder her på kalkberg og kalkholdige skifere i Ranen, Salten og
Sørfolden, og på gabbro langs Lofotrækkens sydside; i Tromsø
amt går den vistnok atter over på (mer eller mindre kalkholdige?)
skifere.

Var. arctica optræder, ofte på hårde bergarter, fra Nordkap
av sydover langs kysten på spredte steder så langt som til Sogn ;
desuten findes den såvel i Nordlands som i Søndre Trondhjems,
Hedemarkens og Kristians amt langt fra havet som en sjelden gjest
på fjeldene.

Var. Sommerfeltii er den av de tre former, som har den mest
indskrænkete utbredelse ; den er ikke iagttat uten i Salten og Tron-
denes samt ved Tromsø; som det synes, trives den kun på kalk-
holdige skifere.

Var. arctica er efter alle sine merker intet andet end en av ugun-
stige livsvilkår betinget hungerform av O. Blyttii ; var. Sommerfeltii
derimot viser såvidt store avvikelser, at den gir indtryk av større
selvstændighet. O. microUephare og O. grUnlandicum skiller sig
fra O. Blyttii kun i mindre væsentlige karakterer i frugten og nær-
mer sig i det hele så sterkt til denne, at det måske kunde for-
svares at betragte dem som varieteter derav; dette kan imidlertid
neppe gjøres med O. mitigatum, hvis mest fremtrædende skille-
merke ligger i bladcellevæven.

Voksesteder for hovedarten:

A. ,,Kristiania:" M. N. Blytt.

No. Hemnes, Hemnesberget ; Mo, Mo: A. Blytt & Arnell;
Skjerstad, øjnes; Fauske, Lejvset; Sørfolden, Djupvik: H.;
Ankenes, Fagernes: Ekstrand; Flakstad, Rejne; Buksnes,

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 63

Stamsund; Dverberg, Merkestoppene : Kaalaas; Lødingen,
Kjeøen : Berggren.

Tr. Tromsøsundet, Grindøen, ved Tromdalselvens utløp :
Arnell; på Tromsøens sydside fleresteds: M. N. Blytt o. a. ;
Skjervø: Jørgensen.

F. Talvik: Jørgensen.

var. arctica (Schimp.) Hag.

NB. Sogn dal, Styggetejgene : Wulfsberg.

R. Kristiansund: Lorentz.

K. Lom, Lomseggen : Moe.

H. Lilleelvedalen, Kirkekletten, 1200 m., (på andre signa-
turer: 5000'): Kaurin.

ST. Røros, Kværnskaret 1050 m.: Wulfsberg; Opdal,
Vangsfjeldet: M. N. Blytt; Herremsæteren i Skaret på torvtak: H.

No. Hat fjelddalen. Hatten: Fridtz.

Tr. Mal an gen, Mesterviksøen : Arnell; Tromsøsundet,
Tromsøen: M. N. Blytt; Kvænangen, Kjækan (usikker): Jør-
gensen.

F. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Alten, Kå-
fjord: M. N. Blytt; Bossekop; Talvik, Jansnesset: Jørgensen;
fjeldene ved Talvikfjorden : Zetterstedt; M å s ø, Havøsund : Kaurin;
„Lapponia: Deinboll.

var. Sommerfeltii (Schimp.) Hag.

No. Bodin, ved Bodø, Rønviksberget, Hopen: H. ; Strøm-
men jan. 1819: Sommerfelt; Fauske, Lund, Fauske: H. ; Lejv-
set: Conradi; Sørfolden, Djupvik: H.

Tr. Trondenes, Harstadhavn: Arnell; Gansåsbotnen : Kaal-
aas; Tromsøsundet, Tromsøen; Karlsø, Renøen 1841: M. N.
Blytt.

Orthotrichum microblephare Schimp.

Er i Norge kun kjendt fra et eneste sted, og det neppe med
fuld sikkerhet :

F. Hammerfest, Molden : Jørgensen.

Eksemplarerne er i sin tid bestemt av Venturi, og under ut-
arbejdelsen av Muse. Norv. bor. trodde jeg at måtte være enig med
ham; den fornyete undersøkelse har imidlertid ikke git fuldt sikre
resultater. Fra geografisk synspunkt kan der ikke være nogen
større hindring for plantens forekomst her, da den er kjendt fra
flere steder på Murmanskysten.

6A I. HAGEN. [1907

Orthotrichum grbnlandicum Berggr.

Blev førsti Muse. Norv. bor. (1899) angit fra Norge (Nesseby).
Ved gjennemgåelsen av det samlete norske material av Orthotricha
viser den sig at forekomme spredt på kysterne av Tromsø og
Finmarkens amter nordenfor den 69de breddegrad; kun et enkelt
voksested ligger noget indenfor stranden. Den vokser kun på klip-
per, men om den kræver en bestemt beskaffenhet av disse for at
trives, er ikke oplyst.

Voksesteder :

Tr. Lyngen, Horsnes; Skjervø: Jørgensen.
F. Talvik: Jørgensen; Nesseby, Mortensnes, nesset bak
kirken, Vanasgiedde: Kaurin.

Orthotrichum mitigatum Hag.

Foreligger fremdeles kun fra et enkelt sted:

F. Kis t rand, nær ved kirken omtrent 1 km. fra Porsanger-
fjorden : H. Den vokste her på en lodret, åpen og tør. mot øst
vendende bergvæg.

Subsect. 3. O. speciosa.
Orthotrichum lævigatum Zett.

En sjelden art. Den opdagedes i Lom i 1858 av J. E. Zetter-
stedt og beskreves av ham 4 år efter. Senere er den fundet også
i en anden egn i Norge og er angit fra Island, men sit største ut-
bredelsesfelt har den ifølge Venturi i Kaskadebjergene i Rocky
Mountains.

I Lom vokser den på kanterne og sideflaterne av skiferklipper,
både fritliggende og mere beskyttete, i den subalpine region ; i Sogn,
hvor den stiger højere, overskrider den neppe heller bjerkegrænsen-
Til disse to trakter er dens utbredelse i Norge, såvidt vites, ind-
skrænket.

Artens beskrivelser tiltrænger en bemerkning, hvad tændernes
retning angår.

Schimper betragter dem som „reflexi" ; Venturi angir i Muscol.
gall., at de er oprette, men forandrer dette i Hedwigia 1893 der-
hen, at de i likhet med tænderne hos O. speciosum er nedadkrum-

Xo. 13] NORGES ORTHOTRICHACE.E. 65

mete, således at de med spidsen berører kapselvæggen. Mine eks-
emplar viser, at tænderne likesom hos O. speciosum i den nær-
meste tid efter lågfældningen er oprette eller endogså noget indad-
hældende, men senere hen for flertallets vedkommende vandret ut-
spærrete med noget nedbøjet spids; kun et mindre antal bøjer sig
sterkere, så at de berører kapselens yttervæg med spidsen eller
endogså med sin ytre flate. Tændernes retning er altså til slut-
ning i det væsentlige den samme som hos O. speciosum, og da de
er sterkere papilløse end i avdelingen Brachytrichum, vil arten,
efter at den engang er stillet ved siden av O. speciosum, neppe
nogensinde igjen bli fjernet derfra.
Voksesteder :

NB. A ur land, Stejnbergdalen 900 m.: Bryhn; Borgund:
Lorentz, (eksemplarerne er slette og ikke aldeles sikre).

K. Lom, i nærheten av kirken : S. Møller; Røjshejm fra elve-
bredden (550 m.) op til 700 m.: Zetterstedt, H.; Visdalen 650
m.: H.

Orthotrichum speciosum N. ab Es.

Er under navn av O. affijie ^i opført i Sommerfelts Suppl.
Fl. lapp., (1826,) hvilket er den tidligste meddelelse om dens fore-
komst i Norge.

O. speciosum er en meget almindelig art på træstammer, så-
vel på enkelt stående som skogstrær ; den er således opgit at fore-
komme på alm, ask, asp, balsampoppel, bjerk, bøk, ek, hæg, lind,
or, rogn, selje; ikke sjelden på avdøde tynde grankvister, og en
ikke ualmindelig forekomst, især i de nordlige landsdele, er nederst
på enerstammer inde ved fjeldvæggene. Den vokser også på tørt.
gammelt træverk, skigarer f. eks., og ikke sjelden på stener. Næst
efter O. rupestre er O. speciosum den mest utbredte av vore arter,
idet dens område omfatter næsten hele landet indtil Tromsø, (69*^
40' n. b.,) som må betragtes som dens nordgrænse. Medens de
andre av vore på trær voksende OrtJiotricha, (p(tllens-^j:,vuppcn
undtat,) optræder hyppigst på Vestlandet og mangler i indlandet,
kan de sammenlignelsesvis tå voksesteder for U. speciosum fra
Vestlandet ikke skrives på regning av, at den, som tilfældet ofte
er med almindelige arter, ikke er medtat ved indsamlingerne; det

66 I- HAGEN. [1907

må antas, at den her er sjelden, hvad der også uttrj'kkelig angis
fra Ryfylke. I Oplandsamterne hører den neppe heller til de almin-
deligere arter, idet der også fra disse kun kjendes et begrænset
antal voksesteder, men den går dog i Valders så langt op som til
Vang, og i Gudbrandsdalen ialfald til SelogVåge; i de indre dele
av Trøndelagen er den endnu iagttat ved Drivstuen (680 m.). Der
foreligger imidlertid omstændigheter, som peker i retning av, at der
er dele av landet, hvor den ganske mangler. Således findes der
hverken eksemplar eller i literaturen angivelser om dens forekomst
ved Drammensvasdraget; den savnes på moslisten fra Nordre Fron;
i Østerdalen kjendes intet voksested nordenfor Åmot, uagtet særlig
Lilleelvedalen er ganske vel utforsket; fra Rørostrakten haves den
heller ikke, og i Lofoten, Vesterålen og Senjen, som i de senere
år er undersøkt, er den ikke bemerket.

Dens vertikale utbredelse omspænder alle belter fra havflaten
til trægrænsen, men i de øvre dele av skogregionen er den mere
sparsom i sin optræden, skjønt den både på Dovrefjeld og i Bardo
endnu er fundet ved bjerkegrænsen.

Orthotrichum speciosum varierer ikke meget. Det er i grun-
den kun kapselen, som viser nogen tilbøjelighet i den retning,
idet den efter sporernes uttømmelse snart er foldet, snart næ-
sten glat. På nogen egenskaper ved kapselen er det vistnok også,
at O. elegans er opstillet. Dette navn finder man første gang som
et nomen nudum i Schwågrichens fortegnelse over moserne i
Franklins „Narrative" (1823) p. 756, og det gjenfindes neppe før
i Lindbergs Muse. scand. (1879), men også her uten beskrivelse.
En sådan gaves først av Venturi i Muscol. gall., men dennes rig-
tighet i et væsentlig punkt bestrides i et arbejde av Zickendrath
(i BuU. des Nat. de Moscou 1900 p. 307), hvor Lindberg-fil. har
leveret sammenlignende tegninger av vedkommende organer hos
O. speciosum og elegans, som gir en forestilling om, h\-ad S. O.
Lindberg har forståt under det sidste navn. Men hvis denne hans
opfatning av arten er rigtig, (hvad man ikke har lov til at dra i
tvil, selv om man ikke vet, hvad den grunder sig på,) så er O.
elegans ikke andet end en ganske ubetydelig form av O. speciosum,
som ikke skiller sig fra denne i synderlig andet, end at hætte og

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 67

peristomtænder kun er ^/^ så lange, og deri, at hætten er mindre
håret. ^) Uagtet jeg har truffet et norsk eksemplar (fra Trøgstad
i Smålenene, leg. Sommerfelt-fil.), som viser disse egenskaper, har
jeg uten betænkelighet undlat at opta O. elegans blandt de norske
arter. — Ellers varierer O. speciosum i hættens farve, som under-
tiden er mørkbrun. — En form, som med sine røde peristomtænder
minder om Grønvalls beskrivelse av O. erythrostomum, har jeg
samlet nedenfor Selsbak i Strinden på stabbestensr av skifer.
Utbredelse :

Sm. Onsø; Glemminge; Kråkerø; Fredrikstad; Borge; Skje-
berg; Tune; Råde; Våler; Trøgstad.

A. Høland; Ullensaker; Skedsmo; Åker; Bærum; Asker.
Bu. Sandsver; Kongsberg; Rollag; Nore.

JL. Sande; Borre; Sem ; Tjømø; Sandeherred; Tjølling.

Bi'. Ejdanger; Bamle; Sannikedal; Gransherred ; Hitterdal;
Tinn; Lårdal.

Ne. Gjerstad; Risør; Holt; østre Moland; Hommedal; Byg-
land; Valle; Bykle.

LM. Kristiansand ; Aseral.

St. Stavanger; Fossan; Hjelmeland; Jelse.

SB. Etne; Fjelberg; Tysnes; Granvin 300 m.; Voss; Os;
Fane; Årstad; Askøen; Bergen.

NB. Vik; Balestrand; Sogndal; Hafslo; Årdal; Lærdal;
Førde; Jølster; Daviken; Gloppen ; Indviken; Hornindal.

B. Sunnelven ; Søkkelven ; Bolsø ; Gr3-tten ; Ejkisdalen ;
Kværnes.

K. Vang ; østre Gausdal ; Ringebu ; Søndre Fron ; Sel ; \'åge.

H. Nordre Odalen; \'ang; Romedal; Åmot.

ST. Opdal; Rennebu; Støren; Melhus; Strinden ; Trondhjem ;
Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen ; Hegre ; Levanger ; Værdalen ; Sten-
kjær; Snåsen ; Grong.

No. V'efsen ; Nesne ; Hemnes ; Mo ; Bejeren ; Saltdalen ; Fau-
ske; Sørfolden ; Skjerstad; Bodin; Ankenes.

Tr. Trondenes ; Bardo ; Tromsøsundet.

M Blandt de av hr. Porsild i sin tid på Diskooen i Grenland samlete Oiilio-
trichn fandtes en art, som jeg antok for O. elet/aus, men da jeg ikke be-
sad sikre eksemplar til sammenligning, anmodete jeg ham om at foreta en
sådan. Planten er i hans „Bidrag til en Skildring af Vegetationen på Oen
Disko" uten reservation optat som O. deyaus. Med det mere indgående
kjendskap til disse former, som studiet av det samlete norske material har
hragt, ser jeg, at den er en O. KilliaKii med langt længere hals end
normalt.

68 I- HAGEN. [1907

Orthotrichum Kiiliasii MillL-Hal. emend.

Arten opstilledes i 1859 av Karl Muller efter eksemplarer fra
Schweiz; O. macrohlephare beskreves i 1864 av Schimper, men
blev i 1866 av Lindberg underordnet den første som varietet, en
fremgangsmåte, som også Schimper i 1876 sees at ha fulgt. Den
hos os tidligst samlete form, (Hiibener 1828,) tilhører var. macro-
blepharis. Den første meddelelse i literaturen om disse formers
forekomst i Norge skyldes Schimper, som i 1864 både angav O,
Kiiliasii som voksende på Dovre („Flora" p. 14,) og beskrev O.
macrohlephare (Br, eur. Suppl. Fase. 1—2, Orthotr. p. 7).

Den forekommer altid på stener og mindre blokker, ofte blandt
lavarter, i skifertrakterne, hovedformen og var. transitoria, som
det synes, på noget lunere steder; var. macroblepharis derimot
såvel aldeles ubeskyttet på klippestykker i urer og på stabbestener,
som også på stener langs vejene, hvor disse er omgit avløvskog.
Den er undtagelsesvis bemerket så langt nede som i 550 m. højde,
men holder sig ellers fra omkring 700 m. til ovenfor trægrænsen,
i^det den stiger op til 1300 m. Den er i Norge kun kjendt fråde
centrale egne. Lom og Dovrefjeld. O. Kiiliasii forekommer også
i Mellemeuropas fjeldtrakter, og det er sandsynligvis til denne, at
de i det arktiske Nordamerika forekommende former må henføres ;
var. macroblepharis vokser også på Spitsbergen; angående fore-
komsten av var. transitoria utenfor Norge er mig intet bekjendt.

På grund av sit nære forhold til O. speciosum har arten av mange
været anset for tvilsom. Imidlertid har det dog ved studiet av de
herhen hørende former vist sig, at der er et kompleks av merker,
som altid forekommer sammen, og som er tilstrækkelig til at op-
retholde den, nemlig bladpapillernes form, hættens sparsomme hår-
beklædning, lågrandens farve og ciliernes utvikling. Bladpapillerne
sitter hos O. speciosum meget tæt, er spidst kegleformete og meget
lave, hos O. Kiiliasii derimot spredte, cylindriske med avrundet
top, (fingerformete,) og langt højere. At hætten hos den sidste er
mindre håret, og at cilierne her er bredere og lappete i randen,
hører til de almindelig angivne skillemerker. Men et sådant har
man også i låget, hvis rand hos O. speciosum viser et lysrødt
smalt bånd, medens dette hos O. Kiiliasii er bredere og av en

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 09

langt mørkere purpur- eller blodfarve. Artens vaderen er i hoved-
saken indskrænket til kapselen; hos var. transitoria kan dog bla-
dene være noget forskjellige i formen, snart kortere som hos hoved-
arten, snart længere, så at de i form står mellem denne og O.
speciosiim. Kapselen er både hos denne varietet og hos hoved-
arten smalt valseformet før lågets avstøtning, og i tømt tilstand
beholder den denne form hos hovedarten, medens den hos varie-
teten er længde foldet som hos O. spcciosum. Var. macroUepharis
skiller sig fra de to øvrige former deri, at kapselen i moden tilstand
er noget tykkere, elliptisk-cylindrisk, og efter sporosen omvendt
ovalt ægformet, likesom hos de andre med en indsiiøring under
mundingen, så at den i form levende minder om O. striatum.
Men denne kapselform er ingenlunde konstant; man kan i tuer, som
må henføres til denne varietet, finde kapsler av var. transitoria.

Hvad der fra først av bevæget Schimper til at opstille O. ma-
croblephare som art, var imidlertid fornemmelig ciliernes forhold ;
i Br.eur. Suppl. beskriver og avbilder han nemlig 16 likedannete
cilier. Men uagtet jeg har gjennemgåt materiale ikke blot fra de
samme steder, hvorfra Schimper havde sit, men også eksemplar,
som har gåt gjennem hans hænder, har det aldrig lyktes mig at
finde en kapsel med sådant inderperistom, som han beskriver, og
det samme har været tilfældet med Lindberg. Jeg betænker mig
derfor ikke på at uttale, at hvad Schimper har set, har været en
ren undtagelse. Cilierne er normalt 8 med mellemcilierne mer og
mindre utviklet, oftest rudimentære; man kan i et peristom støte
på en eller fiere, som har samme eller ialfald nogenlunde samme
utvikling som de konstante cilier, men det er aldrig tilfældet med
mange. Da man nu også hos O. Killiasii kan finde rudimentære
mellemcilier, falder dette forhold ganske bort som artsskillemeike.

Voksesteder for hovedarten:

K. Lom, Visdalen 670 m.: H.

ST. Opdal, Høgsnydda: Lorentz; Knutshøen 1300 m.. Vår-
stigen 1(X)0 m., Troldkirken 750 m. : Bryhn cS: H.

var. transitoria n. var.

l*"olia intcrdum longius cuspidata. Capsula vacua longitudina-

liter plicata.

70 I- HAGEN. [1907

K. Lom, Øjjordet 550 m.: H.

ST. Dovre: M. N. Blytt 1835 og 1841; Opdal, Kongs-
vold: M. N. Blytt 1854; NestavoUan: H. ; Drivstuen: Berggren.

var. macroblepharis (Schimp.) Lindb.

O. sclerodon Schimp. in sched. et iitt.; Wood in l^liytologist

1860 (nom, nud.) e specim.

O. macroblephare Schimp. Br.eur. Suppl., Orthotr. p. 7 (1864).

K. Lom, Lomseggen: Moe; Dovre, Tofte: Schiøtt.

ST. Opdal, ved Gåvålivatnet : Kaurin ; Nordre Knutshø,
Vårstigen: Kiær; ovenfor Vårstigen 1300m., Hesthågåklejvene 750
m.: Bryhn & H.; mellem Kongsvold og Drivstuen: M. N. Blytt
1841; Drivstuen: Hubener 1828.

Subsect, 4. O. striata.

Orthotrichum striatum (L.) Schwågr.

Den har vistnol< ialfald i henimot 100 år været kjendt som
tilhørende Norges flora. Bryum striatum opføres rigtignok allerede
i Gunnerus's Flora norvegica, men, som det tilsvarende eksemplar
i hans herbarium viser, på grund av en urigtig bestemmelse, og
heller ikke Hans Strøms Bryum av samme navn kan tilhøre nær-
værende art, så at man må anse Wahlenbergs angivelse i Fl. lapp.
(1812) om dens forekomst i Nordland for at være den ældste korrekte.

Den er en meget utbredt art, idet den forekommer langs k}^-
sten fra Smålenene til Alten (70° n. b.) og fra kysten og fjord-
bundene fleresteds trænger ind i landet, som langs Drammensvas-
draget til Hadeland, til Vestfjorddalen, til Sætersdalen. Derimot
mangler den aldeles i de centrale landsdele. På kysten er den
søndenfjelds og vestenfjelds en av de almindeligste moser, som
findes på løvtrær sågodtsom av alle slags, og den er heller ikke
sjelden ved Trondhjemsfjorden, men nordenfor denne falder de
kjendte voksesteder spredt med en indbyrdes avstand av en til
flere breddegrader. Uagtet den således går længere mot nord end
de øvrige arter av slegten, som vokser på trær, (alene med und-
tagelse av O. speciosum,) så er den dog intetsteds fundet synder-
lig højt over havet; på Vestlandet går den ifølge de foreliggende
angivelser ikke højere end til 300 m, og det samme synes at være
tilfældet ved Kristiania.

Xo. 13] NORGES OKTHOTRICHACEÆ. 7]

Utbredelse :

Sm. Fredrikshald; Hvaler ; Onsø; Glemminge; Krå-
kerø; Borge; Råde; Mos s.

A. Åker; Kristiania; Bæ rum; Asker.

Bu. Røken; Norderhov.

JL. Sande; Botne; Sem; Tønsberg; Sandeherred;
Tjølling; Hedrum.

Br. Ej d anger; Skåtø; Tinn, Rollag i Vestf jorddalen:
Kiær.

Ne. Risør; Gjerstad; Holt; Tromø; Fjære; østre
Moland; Hommedal; Bygland: Ose, Vasenden, Frøjsnes:
Bryhn.

LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal; Farsund.

St. Ekersund; Fossan; Strand; Rennesø.

SB. Etne; Tysnes; K vin nherred; Ullens vang, Odda;
Ulvik; Granvin; Voss; Os; Årstad; Bergen; Hammer.
Desuten: „Ejde — Røldal:" Kiær.

NB. Lyster; Hafslo; Sogndal; Vik; Evenvik; Førde;
Jølster; P^lorø; Daviken; Gloppen; Indviken; Hornindal.

R. Grytten, Høljenes: Ryan ; Veblungsnes : Kaalaas; Nes:
S. Møller; ørskog; Molde; Bolsø; Kværnes.

K. Gran, Sydtjernet i Hadelands østre almenning: Kiær.

ST. Rennebu, Grindal: H. ; S trinden: Wulfsberg; Lade-
hammeren, Havstejn: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen, Vikan fjeldet: Bryhn.

No. if. Wahlenberg; Mo, Selforsfjeldet : Kaalaas ; Ankenes,
Tortenbakken : Fridtz.

F. Alten: Lund.

var. Rotae (De Not).

Eksemplar, som med sandsynlighet kan regnes hit, har jeg
set fra

JL. Sande: Kaurin; La r vik: M. N. Blytt.

Orthotrichum Lyellii Hook. & Tayl.

De første indenlandske eksemplar av denne art samledes ved
Bergen i 1833 av M. N. Blytt. Den nogen år senere fremkomne
meddelelse om plantens forekomst i Norge i Hornemanns Dansk
oeconomisk Plantelære (1837) må imidlertid betragtes som urigtig,
da den der angives fra Krokkleven, et sted, hvor den ganske sik-
kert ikke forekommer. Den nærmest påfølgende angivelse i litera-
turcn, i Hartmans Skandinaviens Flora ed. 3 (1838) refererer sig
denmot sandsynligvis til den virkelige <>. Lyellii.

72 ^i^^^^li: [1907

Den er en utpræget kystplante, idet dens område kun indbe-
fatter amterne langs Kattegat, Skagerak og Nordsjøen til og med
Romsdals amt, i hvilket dens nordligste bekjendte voksested (ved
62° 45' n. b.) ligger. Fra de yttre kystegne går den i motsætning
til mange andre atlantiske arter ind til fjordbundene og findes så-
ledes i Kristianiatrakten, i Indre Sogn, inderst i Nordfjord, og op-
træder endelig ganske isolert i Vestfjorddalen i Telemarken. På
sydkysten er den ikke særlig hyppig og er her så godt som uten
undtagelse steril, men på Vestlandet og især i Bergenstrakten er
den ganske almindelig; her sætter den ikke sjelden frugt. Den
holder sig til lavlands- og åsregionen og stiger overhodet neppe
højere end til 500 m. Den findes på stammen av gamle løvtrær
av forskjellig slags, (alm, apal, ask, bjerk, bøk, ek, lind, or, pop-
pel, rogn, selje) og optræder her ofte i store masser, så at den
dækker hele fiater av stammerne med sine mørkegrønne, krumme
stængler; snart danner den rene tuer, snart er den blandet med
andre Orthotricha, fornemmelig O. striatum og på Vestlandet O.
rupestre^ med Leucodon, Pylaisia o. a.

Den av Venturi i Hedwigia 1893 p. 229 omtalte norske form
med i spidsen avrundete, næsten hætteformete blade er mig ube-
kjendt.

Voksesteder :

Sm. Id, mellem Fredriksten og Karl^den 12tes støtte: Scheutz;
Hvaler, Asmaløen fr. ; Onsø, Slevik, Ålebergene, Kjølberg, Dale,
Torgauten, Søndre Søster; Kråkerø, Rød: Ryan; østre Fre-
drikstad, på voldene; Borge, Torp, Moum : H. ; Skjeberg,
Hafslund: Ryan.

A. Åker, Malmøen, UUevål : Wulfsberg.

JL. Hof, Ejdsfoss: Bryhn; Andebu, Gravdal: Ryan;
Nøterø, Tokenes: Bryhn; Sandeherred, mellem Goksjøen og
Lasken, Kottet, Brejdablik, Virrik, Hjertås, Andersens løkke; Tj øl-
lin g, Eftang: Jørgensen; Malmøen; Larvik, Bøkeskogen ; He-
drum, ved PYitsøkilens bund: Kiær; Fritsøparken : Jørgensen.

Br. Ejdanger: Sommerfelt; Skåtø, ved Kammerfoselven :
Jørgensen; Tinn, Bøen i Vestfjorddalen 250 m. : Kaalaas.

Ne. Tro mø. Sundene; Fjære, Søm, Gros: H. ; Bygland,
Vasenden : Bryhn.

LM. K r i s t i a n s a n d : M . N. Bly tt ; M a n d a 1 : Berggren ;
Flekke fjord: Kaalaas.

St. Stavanger: Moe; Fos s an, L3'se fr. ; Jelse fr. ; Ar-

No. 13]

NORGES ORTHO TRICHACE.E. 73

dal: Kaalaas; Nerstrand: R. Hartman; Sand fr.; Vikedal:
Kaalaas.

SB. Stord, (Hauglandfr.); Tysnes; Kvinnherred, (Sun-
dal fr. ; Rosendal fr.: Kaalaas); Va raid sø, (fr.: Jørgensen);
V'ikør; Ulvik; Gran vin, (310 m. fr. : Havås); Voss; Os,
(Lysekloster fr. : S. Møller); Fane, (fr. : Jørgensen); År stad,
Møllendal fr.: Jørgensen); Ask øen, (Nygården fr.; Damsgårdfr.:
Wulfsberg); Bergen, (under Ulriken fr. : Kiær; Kalfaret fr. : S.
Møller; Sandviken Ir.: Wulfsberg); Haus; Hammer; Al v ersund,
(Store Okse fr. : M. N. Blylt).

NB. Lyster, Mørkri: Kaalaas; Hafslo, Hestdalene ved
Kroken: Wulfsberg; Sogn dal, Årøjen: Kaalaas; Balestrand.
Balholmen fr. : Brjiin ; Vik, Seljedalen 500 m.. Hoveåsen: Kaal-
aas; Førde, Hafstad; Jølster; Kinn, Svanøen ; Indvi ken, Ut-
viken; Hornindal, Grødes: Kiær.

B. Ørsten, Søholt; Grytten, Åk: Kaalaas; Bolsø, Fane-
stranden: Kiær.

Subsect. 5. O. straminea.
Orthotrichum microcarpum De Not.

Syn.: O. ohscurum Grønv. Bidr. p. 12 (1885) e specim. orig. !

Blev av De Notaris først utgit i Erb. critt. Ital. (1863) og der-
efter beskrevet i Epil. d. Briol. Ital. (1869). Senere er den av
Venturi angit fra Rhon i Meilemtyskland, (ifølge Limpricht skal
eksemplarerne herfra imidlertid tilhøre O. pallens,) fra Kaukasus,
(i Brotherus's Enum. Muse. Cauc.,) og fra Norge efter eksemplar
fra Kaurin. Men hvis den av Kaurin under dette navn fordelte
plante virkelig er den samme som den av Venturi undersøkte, har
den sidstnævnte, som Grønvall i 1889 gjorde opmerksom på, begåt
en påtagelig fejl; de tilhører nemlig O. pallidum (= O. pallens
var. cuspUlatum Grønv.). Derimot er den av Bryhn fundne O.
microcarpum, som Grønvall samtidig beskriver, utvilsomt rigtig,
da den stemmer fortræffelig med Limprichts beskrivelse, som synes
at være baseret på eksemplaret i Erb. critt. Ital., og i de væsent-
lige punkter også med Venturis i Husnots Muscol. gall., som han
oplyser at være utarbejdet efter et orginaleksemplar. Kun med
hensyn til cilierne skiller den sig lidt fra Limprichts beskrivelse, da
den kun har 8 ulviklete sådanne, medens mellemcilierne enten
mangler eller er reduceret til en enkelt trekantet plate, men den
stemmer igjen forsåvidt med De Notaris's originale beskri\-else. I

74 I. HAGEX. [1907

virkeligheten tør der hos denne art ikke være nogen fast norm for
ciliernes utvikling; jeg finder nemlig i mit herbarium under O. pal-
lens en herhen hørende plante fra Transsilvanien (Langenthai maj
1880 leg. J. Barth) med 16 like lange cilier.

O. ohscurum Grønv. henføres av Venturi til O. immilum,
hvad denne forfatters uklare begreper om O. pumilum nok kan
gjøre forståelig ; av Limpricht derimot erklæres den for en form av
O. pallens, hvad der ganske sikkert kommer det rigtige forhold be-
tydelig nærmere, og jeg indser overhodet ikke, hvad der kan ha
hindret ham fra at ta skridtet fuldt ut og forene den med O. mi-
er ocarpum.

Bu. Nedre Eker, Bråten ved Mjøndalen på ask ^7? 1887:
Bryhn.

ST. Tron d hjem U 1869: Arnell.

Orthotrichum pallens Bruch.

Denne art blev beskrevet i 1826, men i lang tid sammenblan-
det med andre, især med O. Rogeri; i de senere årtier er man
vistnok kommet langt videre i forståelsen av den, men den inde-
holder dog fremdeles et konglomerat av former, hvorav måske en
eller flere kan gjøre krav på artsret.

På grund av den usikkerhet i opfatningen, som således her-
sket særlig for 40—80 år siden, er det vanskelig at gi pålidelig
underretning om artens historie i Norge. Så meget er sikkert, at
den allerede meget tidlig blev samlet av M. N. Blytt (i Skedsmo),
og det er vistnok dette fund, som har git Hornemann anledning
til i Dansk oeconomisk Plantelære (1837) at anføre O. Rogeri som
norsk; en publikation av dette fund under rigtig navn foreligger
neppe før i 5te utgave av Hartmans Skandinaviens Flora (1849),
hvor planten angis at være bestemt av Schimper.

O. pallens forekommer kun i landets sydlige halvdel ; den er
ganske almindelig i egnene nærmest ved Kristianiafjorden og videre
vestover langs kysten til Grimstad; fra Kristianiafjorden trænger
den sig nordover til Hedemarken. Et andet utbredelsesfelt har den
på sydsiden av Trondhjemsfjorden, hvor den også er kjendt fra
flere steder, og hvor den antageligvis har sin nordgrænse (63° 32'

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 75

n. b.), som således nogenlunde svarer til dens nordligste forekomst
i Finland (omkring 62° n. bj. Ellers er den her i landet kun fun-
det på et enkelt sted i Romsdalen. Den er altså, likesom de fle-
ste øvrige av de nærmest stående arter, kontinental i sin utbredelse.
Voksestederne ligger alle i lavlandene, idet den søndenfjelds neppe
stiger højere op over havet end på Hedemarken, som antagelig
ligger i en højde av 150 — 200 m., og heller ikke i Trondhjems-
trakten er den bemerket højere end omkring 150 m. ; voksestedet
i Romsdalen kan sandsynligvis sættes til 200 m. Den er, såvidt
man vet, kun en enkelt gang fundet på sten; ellers vokser den
på stammen av enslige eller spredt stående løvtrær, (alm, ask,
hagtorn, hassel, skjørpil,) og ener.
Voksesteder :

Sm. Borge, Torp; Glemminge, Nøkleby: H. ; Onsø,
Græsvik, nær Fjellebækken : Ryan.

A. Skedsmo, Brånås; Kristian ia, Ekeberg: M.N. Blytt;
Åker, Ris, Ullevål: VVulfsberg; Mærradalen, Grimelund: M. N.
Blytt; Frøn, SmedstadDroen, Holmen, Voksen, Bygdø; Bærum,
Stabæk: Kaalaas; Løkeberg: Kiær ; Sandviken, Bryn ; Asker, Sem,
Tvejter: Kaalaas; Hvalstad: Kiær; Solstad: A. Blytt; Skogums-
åsen: Kaalaas.

Bu. øvre Eker, Klommestejn: H. ; Norderhov, Ask, Lø-
ken, Knestang, Skogstad, Opgården, Rud: Bryhn; Sandsver,
Hvittingsfos: Conradi.

JL. Skoger, Frydenhaug : Kiær; Holmestrand, i parken
på sten; Borre, Nykirke: Conradi, „Horten — Falkensten — Skop-
pum" ; Sem, Brejdablik, mellem Tønsberg og Slagen; Sande-
herred, Goksjø: Jørgensen.

Br. Ejdanger, Adelhejm; Gjerpen, Brekke : Kaalaas;
Skåtø, Grønåsen ved Kilsfjorden: Jørgensen.

Ne. Bar bu, Barbudalen; Tromø, Sundene; Ho mm ed al,
Landvik kirke: H.

R. Grytten, Ormem: Jørgensen, Ryan.

H. Vang, Storhammer: Wulfsberg; Løj ten: Bryhn.

ST. Melhus, Lodgården; S trin den, Selsbak, Havstejn;
Trondhjem, Tilfredshed; Malvik, Skjenstad: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Huseby, By, Forbord; Hegre,
Bjugan: Bryhn.

Som allerede bemerket, er (J. pallens en meget variabel art.
Bladene er bredere eller smalere, dog gjerne fra en oval grund for-
længde i en tungeformig, bred, kjølct spids; cellernes størrelse

76 I. HAGEN.

[1907

varierer fra 0.01—0.013 mm. Frugtsvøpets blade har gjerne
samme form, men er større; dog forekommer der en form med
eggrunde, jevnt, men kort tilspidsete blade, som desuten adskiller
sig fra artstypen deri, at de er flatrandet eller ialfald kun på korte
strækninger ombøjet. Endnu mere varierer kapselhalsen. En meget
utpræget form, som især er utbredt i Kristianiaegnen, har den ut-
viklet aldeles som hos O. Schimperi og Philiberti, så at denne form
har været forvekslet med den førstnævnte art ; den er nedentil bredt
avrundet, farveløs og bygget av temmelig vide celler ; dog er stilken
vistnok lidt længere end hos O. Schimperi. Men i andre tilfælde
er den langsomt og jevnt avsmalnende, ofte helt ned til kraven.
Kapselstriperne er også av forskjellig længde og bredde. Tænderne,
som fra først av er parvis forbundet, er senere i større eller mindre
utstrækning fri, ofte med en række sprækker langs midtlinjen, prik-
kete eller fint grynete, i almindelighet uten lameller, men undertiden
i spidsen med 1—3 sådanne og da gjerne også efter midtlinjen
med en list, som kan forlænge sig lidt ut over spidsen; mangler
der lameller, er spidsen regelmæssig. Mellemcilier savnes sjelden,
men er ofte litet utviklet og vanskelig at opdage. Sporerne er
snart grynete, snart vortete, deres størrelse er i nogen tilfælde
0.01-0.013 mm., i andre 0.017-0.02 mm.

Orthotrichum pallidum Grønv.

Synon. : O. affine var. pumilum Somm. Suppl. Fl. lapp. p.
60 excl. synon. (1826) e specim. !

O. pallens var. cuspidatum Grønv. Nya Bidr. p. 7 (1887) e
specim. !

Som det første synonym viser, blev planten allerede tidlig i
forrige århundrede samlet av Sommerfelt; den blev imidlertid ikke
før i 1885 erkjendt som egen art av Grønvall og beskrevet efter
eksemplar, samlet i Saltdalen av Arnell, hvilket voksested er det
eneste hittil bekjendte.

Den er imidlertid utbredt gjennem hele landet fra Sætersdalen
(58° 55' n. b.) til Tromsø (69° 40' n. b.), alene med undtagelse av
Vestlandets kysttrakter. Den forekommer fornemmelig i skogbel-
tet, såvel det nedre som det øvTe, men går på sine steder helt ned

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 77

i lavlandet og stiger sommesteds op over skoggrænsen, men er i
det hele, ialfald når Trondhjemstrakten undtages, ingen almindelig
art. Den vokser på stammen av ener og løvtrær, især de mindre
ømtålige, (ask, asp, bjerk, ek, hassel, hæg, or, silje).
Voksesteder :

Bu. Norderhov, Gullerud (en form med røde tænder), Haug
kirke : Bryhn ; N o r e, Skjønne : Kiær.

JL. Sande, Asken: Kaurin.

Br. Gransherred, Bolkesjø: Kiær.

Ne. Holt, nordsiden av Nævestadvatnet: Jørgensen; Byg-
land, Frøjsnes, Ose, Vasenden; Valle, Hallandsfossen ; Bykle,
Trydal: Bryhn.

SB. Ullensvang, Odda: Wulfsberg.

SB. Vik, Seljedalen 400 m.: Kaalaas; Hafslo, Kroken:
Wulfsberg.

R. Sun n el ven, Gejranger: A. Blytt; Molde: E. Kaurin.

K. Vestre Slidre, Rejenskleven : Printz; Vang, Givre 840
m., Kvamskleven 500 m. : Kaalaas.

H. Romedal, Hørsand, Løken: Bryhn.

ST. Opdal, Drivstuen 700 m. : H.; Skjørstadlien 600 m.,
Vangslien: Kaurin; V'angsfjeldet 900 m., Håkårsmoene 600 m. ;
Rennebu, Eggan 360 m.. Grindal 240 m.: H. ; Melhus: Jør-
gensen; S trin den, ved Nyvejen ovenfor Sluppenbroen, Nardo,
Stendal; Trondhjem, Tungen 270 m., Ilsviken: H. ; Stenberget:
Wulfsberg; Malvik, Volden: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Skatval kirke: Bryhn.

No. Hem n es, Brendberget: Arnell; Mo, Selfors : A. Blytt;
S alt dal en: Sommerfelt; Junkerdalen: Arnell; Hals; F au ske,
Sandnes, Løgaflen; Sørfolden, Djupvik: H.

Tr. Bar do. Rubben ved bjerkegrænsen : Arnell; Tromsø-
sundet, højt oppe i Tromsdalen: Jørgensen.

O. paUidum står ganske vist nær O. pallens, men kj endes
dog allerede på sine længere tilspidsete, stikkende blade; i almin-
delighet er også papillerne mere udviklet, især på de unge blade
Hætten er hos O. pallidmn sooi oftest nøken, kun sjelden findes
et og andet kort, glat hår, men langs kjølcne er den, mere og
mindre spredt, besat med temmelig tj'delige papiller. Tandkransen
er i almindelighet noget kortere end hos de nærslående arter; i
den øverste del av tænderne savner man aldrig 1—3 tydelige tvær-
lameller og desutcn langs tandparrets forbindelseslinje oventil en
list, som træder ut over spidsen. Tænderne er altid meget fint

78 I- HAGEN. [1907

prikkete, som oftest næsten farveløse. Mellemcilier findes ikke
sjelden og kan undertiden nå den halve længde av de ordinære.

Orthotrichum paradoxum Grønv.

Blev av Grønvall beskrevet i 1889 fra Davos i Schweiz og er
ikke senere angit fra noget andet sted.

Imidlertid forekommer den også i Norge, men er her meget
sjelden, idet den kun foreligger fra 4 steder; disse ligger alle i de
centrale landsdele, i fjeldregionen eller højt oppe i træbeltet. Da
den vokser på træ, blir det således kun de hårdføreste arter, som
kan tjene den til underlag.

. K. Våge, Sørem på ener: Kaurin ; Gjendeshejm 1020 m.,
på Salix: KsLurm & Ryan.

ST. Opdal, Vangsfjeldet 800 m., på ener: Kaurin 1886;
ovenfor Håkår på en utgar 700 m : H.

Tuerne er lave, tætte, ofte temmelig utstrakte, brunlige, kun i
toppen grønne. Sporerne på de norske eksemplar er rødgule,
medens Limpricht beskriver dem som brunagtig grønne hos plan-
ten fra Schweiz, men på denne ulikhet er ingen vegt at lægge, da
sporerne også hos andre arter av Orthotrichum viser forskjellig
farve i forskjellige eksemplar, måske på grund av frugtens for-
skjellige alder. Cilierne er vistnok konstant 16, men ingenlunde
altid av samme længde. Den lar sig desuagtet uten vanskelighet
skille fra de nærmeste arter ved hjælp av de tykvæggete celler i
bladgrunden, fra O. pallens desuten ved sine spidse blade med
længere papiller, fra O.pallidum ved hættens glatte overflate, ved
tænderne, som mangler lameller og er regelmæssige i spidsen, samt
ved de længere cilier, fra O. Arnellii ved de spidse blade og regel-
mæssige, ikke gjennembrudte peristomtænder, som er prikket eller
ialfald kun yderst utydelig længdestripet, og endelig ved hættens
mangel på papiller, fra O. Philiberti ved de langsomt avsmalnende
blade, ved den nøkne hætte og de 16 cilier.

Orthotrichum Arnellii Gronv.

O. gevaliense Grønv. in Bot. Not. 1886 p. 41.

O. boreale Gronv. Nya Bidr. p. 8 (1887).

Beskrevet i 1885 efter svenske eksemplar. De tidligere nor-

JsJo. 13] NORGES ORTHOTRICHACE.E. 79

ske angivelser om arten viser sig at bero på urigtige bestem-
melser.

Den er en sjelden plante, som forekommer dels på sten, (gnejs,
kvartsskifer,) dels på træstammer, (asp, pil, rogn,) hist og her gjen-
nem landets sj'dlige halvdel, for det meste, forsåvidt højden over
havet kan bestemmes, i skogregionen ; kun et enkelt voksested
synes at ligge over trægrænsen, medens nogen flere ligger i lav-
landet. I sin horisontale utbredelse holder den sig avgjort til ind-
landet og er kun som en undtagelse fundet på kj'sten.

Voksesteder :

Bu. No re, Skjønne på trær: Kiær.

Br. Tinn, ovenfor ørnes 350 m på klipper og stener, oven-
for Dale 240 m. på Salix fragilis: Kaalaas.

Ne. Valle, Viken: Bryhn.

LM. Kristiansand: Kaalaas.

NB. Aurland 700 m. på asp: Kaalaas.

K. Østre Gausdal, Rokvam: Ryan; Søndre Fron.
ovenfor Listad på sten : Kiær.

H. Romedal, Løken på gnejs. Skramstad: Bryhn.

ST. Opdal, Rånålien: Kaurin; Rennebu, Bjerkåker: H. ;
S trin den, Vg mil østenfor Trondhjem på rogn: Wulfsberg.

Orthotrlchum Philiberti \'ent.

OrtJtotricJiion strcmgulatum var. mucronata \'ent. in Hed-
wigia 1873 p. 23.

O. Philiberti Vent. in Rev. bryol. 1878 p. 45.

O. strangulatum var. apicukdum Vent. ibid. ut syn.

O. pumilum var. Philiberti Vent. in Husn. Muscol. gall. p.
180 (1887).

O. cujndatum var. mucronatum Par. Ind. bryol., ed. 2, 111,
p. 327 (1905).

En tor Nordeuropa ny art, hittil kun fundet på nogen få ste-
der i Italien og Sydfrankrig. Den er også hos os en sjeldenhet,
idet den kun foreligger fra Vestlandet på den forholdsvis korte
strækning mellem Bergen og Nordfjord; den vokser her på træ-
stammei'.

SB. Bergen, Fløjfjeldet ^/;, 1871 på alm, Sandviken ^"^,4
1871: Wullsberg; Stadsporten på'lind'Vft 1874: H. Greve; Haus,
i preslegårdcns have 1885; Voss 1885: Kiær.

80

I. HAGEN.

[1907

NB. GI op pen, Skjerdalen 22/g 1876: Wulfsberg. (Nord-
grænse, 61 ° 50' n. b.). —

Det synes ikke at tale til fordel for artens selvstændighet, at
dens autor gjentagende har skiftet mening i dette punkt, således
som det fremgår av synonymien. Men det fortjener at bemerkes,
at Venturi i sit sidste skrift, Le Muscinee del Trentino, (1899.)
fastholder dens artsret og påviser det urigtige i at forbinde den
med O. pumilum, således som han tidligere (og Limpricht vistnok
efter hans eksempel) hadde gjort.

For mit vedkommende må jeg helt slutte mig til Venturis
sidste opfatning. Det var mig den hele tid klart, at dette var en
art for sig, og jeg hadde derfor git den et eget navn, før det faldt
mig ind, at planten måtte være den O. Philiherti, der i Muscol.
gall. var forstukket som en varietet under O. pumilum, og fuld
sikkerhet herfor fik jeg ved sammenligning med et eksemplar av
O. Philiherti, som hr. Husnot hadde den godhet at låne mig.

De merker, hvori den skiller sig fra O. pumilum, er bladenes
form og cellevæv, kapselens form og hætten. Bladene er hos nær-
værende art ganske karakteristiske, idet de i spidsen meget ofte er

1 I

M. Borgen del.

aa: Blade (^^/j); b: Hætte (20'i).

butte, næsten tvert sammendragne, sjeldnere mere langsomt til-
spidsete; men altid finder man dem forsynet med en skarp, ofie
hyalin brod, som ved grunden gjerne er papilløst-tandet. Blad-
cellevæven er meget fastere end hos O. pumilum og Schimperi

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 81

Og Stemmer overens med, hvad man finder i de andre grupper.
I kapselform er O. Philiherti skuffende lik O. ScJwnperi, ialfald
i fugtig tilstand, så at forveksling av disse to arter let kan finde
sted, når man ikke er opmerksom på bladenes forhold og hætten;
man har hos begge den samme mot stilken tvert avsatte kapsel-
grund. I hættens forhold derimot frembj'r O. Philiherti forskjel
fra alle andre europæiske arter ; der er ingen av disse, såvidt vites,
som har hætten nøken nedentil og ovenfor midten eller ialfald i
toppen tæt hårklædt.

Orthotrichum alpestre Hornsch.

Denne av Hornschuch utskilte art beskreves først i 1849, men
omtales desuagtet allerede i Sv. Vet. Akad. Handl, for 1846 av
Schimper som fundet på Dovrefjeld. Den var imidlertid langt tid-
ligere (i 1821) samlet i Saltdalen.

O. alpestre vokser fortrinsvis på mer og mindre skyggefulde
klipper, fornemmelig av skifer, dog også på kalkberg, meget sjel-
den derimot på hårdere bergarter; en sjelden gang kan man også
finde den på trær, (asp, bjerk, hæg, or). Den har sin største ut-
bredelse i de centrale skifertrakter i landets sydlige halvdel og er
således almindelig såvel i Gudbrandsdalen som på Dovrefjeld og
i Opdal ; herfra stråler den ut i flere retninger, sydover således til
Ringerike, ja helt ned i Bærum, til Telemarken og Sætersdalen,
vestover til de højere fjelde i Bergensamtcrne, hvor den imidlertid
er meget sjelden, i nordvest til Romsdalen og Sundalen, mot øst
til Lilleelvedalen og Røros Mellem Soknedalen i Søndre Trond-
hjems amt og Mo i Ranen er der et hul i dens utbredelse, som
utvilsomt vil bli ialfald delvis utfyldt ved fremtidige undersøkeiser.
Xordenfor polarkredsen er den atter almindelig i Ranen og Salten
'g er likeledes kjendt fra flere steder i Tromsø amt, medens der
fra Finmarken kun er et enkelt voksested at anføre. Navnet passer
ikke godt til artens forekomst i Xorge, da det kun er undtagel-
sesvis, at den er truffet over bjerkegrænsen ; den har derimot sin
væsentlige utbredelse i skogregionen, såvel den lavere som den
højere; på enkelte steder stiger den endogså ned i lavlandet.

O. alpestre er meget varierende. Der er opstillet en var. major.

82 I- HAGEN. [1907

(som forøvrig neppe hører hit); bladenes større bredde end nor-
malt har git anledning til beskrivelse av en var. dilatata, og også
blandt norske eksemplar findes sådanne med abnormt brede blade.
Skeden kan være mer eller mindre håret, og hårene her likesom
på hætten mer eller mindre papilløse. Kapselstilken er i alminde-
lighet kort, men undertiden så lang, at kapselen er helt fremsky-
tende, (var. exserta: Capsula supra perichætium elevata). Under-
tiden er kapselen ikke blot længere stilket, men også av større
dimensioner end normalt ; denne form synes at måtte kunne torenes
med var. macroth.eca Dix. in Rev. bryol. 1907 p. 61, uagtet kap-
selens farve på de norske eksemplarer ikke stemmer overens med
beskrivelsen av denne varietet ; den er nemlig lyst grøngul og ikke
brun; denne forskj el behøver dog ikke at bero på andet end kaps-
lernes forskjellige alder. Kapseltænderne er normalt stripete på
langs ovenfor midten, men undertiden er papillernes ordning i
længdestriper meget ut\^delig; var. lapponica er grundet bl. a, på
dette merke. Hættens papiller sitter for det meste spredt og kan
ikke sjelden være vanskelig at opdage; i andre tilfælde er den for-
melig oversådd med papiller.
Voksesteder :

A. Bærum, mellem Haslumsæteren og Burudvatnet på por-
fyr : Wulfsberg.

Bu. Hole, ned til 70 m. over havet: Kolkinn, SoUi: Bryhn.

Br. Gran s her red, Bolkesjøhejen; Hitterdal, Tinnes :
Kiær; Tinn, ørnes 550 — 580 m.. Haugefossen 400 m.. Fagerstrand
160 m. ; Lårdal, Dalen: Kaalaas.

Ne. Bykle, Brejvik: Bryhn.

SB. Gran vin, Neshejmhorgen 900 m.: Havås.

NB. Lærdal, Vindhellen; Aur 1 an d, Håbergnåsi: Wulfsberg.

R. Grytten, Fiatmark, mellem Ormem og Stueflåten: Rj^an;
Sundalen, Gråura: Kiær.

K. Vestre Slidre, Hausåkerodden, Prestegårdsøen, Opsli-
dre: Printz; Vang, Givre, Bergsfjeldet 550 m. : Kaalaas; Kvams-
kleven: M. N. Blytt; Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m.:
Ryan; Espedalen: Bryhn; Ringebu: Sommer felt; mellem Troms-
nes og Skjeggestad : R3^an ; nedenfor Rankiev 250 m. : Kaalaas ;
Søndre Fron, Sikkilsdalssæteren : Bryhn; Nordre Fron, Vi-
stad: Bryhn; Vinstra station, Kampesæteren: Kaalaas; Tårud og
Tårudsæteren : Ryan; Sel, Otta: Kaalaas ; Lårgård : R5^an;Våge,
Stade: Kiær; Lom, Lomseggen: Moe; Røjshejm 550 m. : Zetter-

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACE.E. 83

stedt; Visdalen 900 m. : H. ; Bæverdalens kapel : S. Møller; Dovre,
Harbakken, Fokstuen: M. N. Blytt; Hjerkinhøen: Bryhn.

H. Lilleelvedalen, Trontjeldet : Ryan; Dalholen: Kaalaas.

IST. Røros, Kværnskaret 10.50 m : H. ; Skårhammerdalen :
Wulfsberg; Opdal, Dovrefjeld 1835, Kongsvold: M. N. Blytt; ved
den nye Vårsiig 850 m. : Kaalaas; Stølan 750 m., Drivstuen 680
m. : H. ; nedenfor Barstad : Kaurin ; ved Sjørdøla 700 m., Preste-
gårdsmoene og Håkårsmoene : H. ; Golvåker: Kaurin ; Albu 550
m., Nerholen 450 m,: H.; Detli: Kaurin; Rennebu, Ry 360 m.;
Soknedalen, Presthus 210 m.: H.

No. Mo, Strandjordet: A. Blytt; Selforsfjeldet 60—70 m.,
Nævernesset 100 m.: Kaalaas; B ej er en, Tollåen, Knabben 250
m. : H.; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Furulund, Sandnes,
Tortenli 200 m.; Sørfolden, Djupvik: H.; Lofoten: Barth.

Tr. Trondenes, nedenfor Middagsfjeldet, ved kirken på
strandklipper: Kaalaas; Bardo, Bergskletten i fururegionen ; Ma-
langen, Mesterviksøen likeså: Arnell,' Tromsø: Kaurin; Nord-
rejsen, Kumcpahta under Venetvara: Jørgensen.

F. Talvik, Storvatnet: Jørgensen; N esse by, ved Berge-
byelven: Kaurin.

Ortliotrichum stramineum Homsch.

Blev beskrevet i 1826, men først i 1842 av Ångstrøm (Disp.
muse.) angit for Norge, uagtet den vistnok var samlet her i lan-
det allerede langt tidligere.

O. stramineum vokser på stammen av alslags løvtrær, både
mark- og skogtrær, (alm, ask, asp, bjerk, bøk, ek, hyll, lind, løn,
moreltræ, rogn, selje, sølvpoppel,) og findes også en og anden
gang på stener, som ligger under sådanne. Den er en almindelig
art langs kysten til Trondhjemsfjorden, men går også fra k\'sten
ind i landet såvel langs fjordene som også ellers i fiatlandene, dog
ikke til større højde end 200 m. Norden for Trondhjemsfjorden
kjendes kun et isoleret voksested i Lofoten, som danner artens
nordgrænse (68° 7" n. b.).

Den varierer endel. Bladene kan være mere og mindre lil-
spidsete, men det er fornemmelig i kapselens utvikling, at der er
forskjel. En sådan avvikende form er var. defiueiis, som i sin
ekstreme utvikling meget vel kan gi indtryk av at være en selv-
stændig art, men som i virkeligheten kun er toppunktet i en sam-
menhængende formrække, som grener sig ut fra den t^'piske O.

84 L_HAGEN. [1907

siramineum. Denne varietet er meget almindelig også i Norge og
har i det væsentlige utbredelse til fælles med hovedarten.

De herreder, fra hvilke O. stramineum foreligger, er følgende ;

Sm. Skjeberg; Borge; Fredrikstad; Glemminge;
Kråkerø; Onsø; Råde; Mos s.

A. Åker; Kristiania; Bærum; Asker.

Bu. Røken; Norderhov, Hofsmarken, Hval: Bryhn.

JL. Sande; Hof; Botne; Borre; Ramnes; Sem;
Tjømø; Sandeherred; Tjølling; Hedrum; Brunlanes.

Br. Ejdanger; Gjerpen; Skåtø; Tinn, Strand og
Rollag: Kiær; Ørnes; Lårdal, Dalen: Kaalaas.

Ne. Risør; Dypvåg; Tromø; Barbu; Fjære; østre
Moland; Ho mm ed al; Byg land, Ose, Skåmedal, Frøjsnes:
Bryhn.

LM. Kristian sand; Oddernes; Mandal; Flekke-
fjord.

ISt. Ek ersund; Fossan; Stavanger; Rennesø; Finnø;
Jelse; Vikedal.

SB. Etne; Skånevik; Finnås; Stord; Tysnes; Fuse;
Os; Fane; Årstad; Bergen; Askøen; Haus; Hammer;
Alversund; Kvinnherred; Vikør; Ullensvang; Ulvik;
G ran vin; Voss.

NB. Kirkebø;Vik; Sogndal; Hafslo; Lyster, Mørkri :
Kaalaas ; Før de; Kinn;Ejd;Daviken;Gloppen; Indviken,
Falejdet : Kiær.

R. Vannelven;Sande; Volden; Sø k kelven; Ørskog;
Grytten; Bolsø; Kvernes; Kristiansund; Sundalen,
Ottem : Kiær.

ST. Melhus; Strinden; Tr ond hjem.

NT. Nedre Stjørdalen; Værdalen; Stenkjær.

No. Buk sne s, Bollatinden på rogn og på gabbroblokker:
Kaalaas.

Orthotrichum patens Bruch.

Er beskrevet i Bridels Bryologia universa (1826) og fra det
følgende decennium og langt ned i en nyere tid gjentagende angit
fra norske voksesteder, men kun på grundlag af urigtige bestem-
melser. Den første holdbare angivelse findes i Kiærs Christianias
Mosser (1884).

Den er sjelden i Norge. Dens utbredelse er nemlig indskrænket
til lavlandene nærmest ved Kristianiaf jorden, og selv her er den
ikke kjendt fra særdeles mange steder. Den vokser på stammen
av løvtrær, (bøk, ek, poppel og muligens andre,) men, som det

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 85

synes, altid i få individer eller ganske små tuer inde mellem andre
Orthoti'ichaceer.

I Finland forekommer den ifølge Bomansson og Brotherus
endnu ved 62° n. b. ; derimot kan disse forfatteres angivelse om
dens optræden nordenfor polarkredsen umulig støtte sig til rigtig
bestemte eksemplar.

Venturi indordner O. patens som varietet under O. strami-
neum, idet han påstår at ha fundet overganger i alle karakterer.
Dette synes unegtelig noget besynderlig, da man både i de over-
ordentlig langt tilspidsete blade, i den tykke kapsel med småle og
korte striper og i det rødkantete låg har skillemerker, som ialfald
ikke ved undersøkelse av de norske eksemplar nogensinde har
svigtet.

Voksesteder :

Sm. ^ Borge, Lindalen: H, ; Glemminge, Kristianslund ;
Onsø, Åle: Ryan.

A. Kristiania, Akershus: M. N. Blytt; Åker, Ullern;
Bærum, Gjettum: Kiær; Ring-Stabæk: Kaalaas.

JL. Sande, ved elven, Bondi : Kaurin; S em, Brejdablik;
Sandeherred, Hjertås: Jørgensen; Tjømø, Langviken : Bryhn ;
Tjølling: Kiær.

OithotrJchum Schimperi Hamm.

Fra Noi-ge er O. Schimperi antageligvis forst angii i 5le ut-
gave av Hartmans Skandinaviens Flora.

Her i landet holder den sig fortrinsvis til kysten. Den er
kjendt fra Smålenene til Kristiansand, men mangler herfra til Sønd-
hordland; i Bergenhusamterne er den atter nogenlunde hyppig og
er også bcmerket i Romsdals amt. Endelig er den fundet på sj'^d-
siden av 'IVondhjemsfjorden, hvor den har sin nordgrænse (63°
31')- Fra k^'sten trcunger den likesom andre av slægtens arter ind
i lavlandene; således findes den opover Drammenselvens dalføre
til Ringerike og likeledes nederst i Sætersdalen. Den holder sig
til de alier laveste trakter og er ncppe nogetsteds fundet i større
højde end 100 m. over havet. Såvidt vites, er den ikke iagttat
på andet underlag end stammen av de kuldskjære lovtrær i haver,
på marker, i alléer o. s. v., aldrig inde i skogene; som vcrter angis

86 I- HAGRN. [1907

alm, ask, asp, ek, korkalm, lind, løn, „poppel", Salix fragilis og
lanceolata samt syrin.
Voksesteder :

Sm. Onsø, Skare, Krosnes, Slevik, Græsvik: Ryan; Glem-
minge, Nøkleby, vestenfor den gamle kirke; Østre Fredrikstad,
Sorgenfri: H.; Skjeberg, Hafslund: Ryan; Rygge, Mjølløs:
Kaalaas.

A. Kristian i a, Ekeberg 1849, Tøjen: M. N. Blytt; Ulle-
vålsvejen: Kiær; Åker, Grefsen, Holmen: Kaalaas; mellem Skarp-
sno, og Frogner: A. Blytt; Bygdø, Rød; Bæ rum, Ring-Stabæk:
Kaalaas; Høvik: Kiær; Ssndviken: Bryhn ; Asker, Nes, Hvalstad,
Sem: Kaalaas.

Bu. Norderhov, Ask; Høne fos: Bryhn.

JL. Sande, østenfor elven ved Gunnestad, Prestegården ;
Holmestrand, i parken: Kaurin; Sem, nær Tønsberg: Jørgen-
sen ; T j 0 m 0, Rød : Bryhn.

Ne. Bar bu. Barbudalen: H. ; Bygland, P>øjsnes: Bryhn.

SB. Stord, Lervik; Fuse: Jørgei:sen; G ran vin, Ejde:
W'ullsberg; År stad, Møllendal : Jørgensen.

^^jB. Vik: Kaalaas; Au ri and, Prestegården: Kaalaas; Aur-
landsvangen : Bryhn.

ST. Strinden, Ladehammeren: H.

NT. Nedre S tj ordalen, Skulbørstad, Skatval: Bryhn.

Orthotrichum pumilum Svv.

Blev i 1799 beskrevet av Svvartz, men navnet anvendtes av
senere forfattere om O. Schimperi. Den herved opståede urede i
nomenklaturen fremgår av følgende sammenstilling:
O. pumilum Sw. 179i).
O. fallax. Bruch 1826, Br. eur. O. pumilum Dicks. ISOl, Br.

1837. eur. 1837.

O. pumilum Hamm. 1852. O. Schimperi Hamm. 1852.

O. pumilum Schimp. 1860. O. fallax Schimp. 1860.

For Norge er den angit av Sjmmerfelt i 1826, men pågrund-
lag av en falsk bestemmelse; om den første rigtige angivelse fin-
des hos Ångstrøm (1842) eller hos Wulfsberg (1875), lar sig
ikke bringe på det rene.

Den stemmer i sin forekomst og utbredelse overens med den
foregående art, kun med den forskjel, at den er sjeldnere på Vest-
landet, og vokser likesom denne på stammen av enkeltstående

No. 13] NORGES ORTHOTKICHACEÆ. 87

løvtrær, (ask, balsampoppel, ek, rogn, Salix capræa og fragilis,)
yderst sjelden på stener.
Voksesteder :

Sm. Onsø, Krosnes, Trondalen : Ryan.

Å. Kristiania, Tøjen: M. N. Blytt; Åker, Malmøen, Ulle-
vål: Wulfsberg; Bæ rum, Lysaker: Conradi; Grini mølle: Kaalaas.

Bu. Hole, Libakke; Norderhov: Knestang: Bryhn.

JL. Skoger, Frydenhaug: Kiær; Sande, ved Gunnestad
på elvens østside: Kaurin, (O. Kaurini Gronv.); Holmestrand,
på stener og hvalben i parken; Borre, Nykirke: Conradi; Tøns-
berg; Tjømø, østjordet. Rød: Bryhn.

Br. Porsgrund: Kiær; Gjerpen, nær kirken, Fossum;
Skien: Bryhn; Lårdal, Dalen 150 m. : Kaalaas.

SB. Bergen, Skansehaugen : H. Greve.

R. Grytten, Veblungsnes; Bolsø, Fanestranden: Kaalaas.

ST. Melhus, Lodgården: H.; St rind en, ved Tungen og
mellem Rejtgjærdet og Tungen: Wulfsberg; Trondhjem, ved
elven ovenfor Arildsløkken : H.

NT. Nedre Stjørdalen, Skulbørstad; Hegre, Bjugan:
Bryhn.

Når man har med O. Schimperi og pumilum at gjøre, er det
en ufravigelig nødvendighet at holde sig for øje, hvad der er sagt
i Br. eur, under O. fallax (o: O. pumilum): „Foliorum areolatio
ut in O. pumilo" (d: (J. Schimperi). Fremstillingen av bladcelle-
væven hos disse to arter på tab. 211 i dette værk er mindre hel-
dig, men man ser dog av den mindre figur til venstre for blad-
spidsen (fig. 5 b) hos O. pumilum, hvad der er ment, og den
samme cellevæv skal altså også den anden art ha. Foriater man
denne regel, er man straks ute i vilkårligheten og konfusionen, og
man kan ikke frikjende Venturi for den bebrejdelse, at han (ialfald
i .Muscol. gall.) har gjort sig skyldig heri. En bladcellevæv som
den, han avbilder på tab. 49 fig. 6, tilhører overhodet ikke O. pu-
milum. Han har til denne art også henført alle former av O. pal-
lens med 8 cilier, hvilket fremgår både av, at et eksemplar i mit
herbarium, som er signeret av ham som (K pumilum, med sikker-
het tilhører O. palleris, og av, at han henfører Gronvalls O. ohsca-
rum, som utvilsomt hører til paZ/é^is-gruppen, til O. pumilum,
og dette forhold gir forklaringen på den nævnte figur i Muscol.
gall. Fastholder man imidlertid samme standpunkt som forfatterne

88 I- HAGEX. [1907

av Br.eur., så at man ti! O. pumilum (og Scliimperi) kun henfører
planter med tyndvæggete, i bladspidsen sekskantete og ved bladgrun-
den (specielt i de nederste blade) kvadratiske celler, så blir forskjel-
len mellem disse to arter ikke stor. Man har jo fremdeles blad-
formen at holde sig til, likeledes kapselens form, (kapselgrundens
uthuling omkring stilken i tør tilstand er højst karakteristisk for
O. Scliimperi) og tændernes farve, men man kommer neppe bort
fra, at disse merker ikke er absolut konstante, og jeg har under
arbejdet særlig med de søndenfjeldske former truffet flere, som det
har været vanskelig at indordne imder den ene eller den anden
art. En sådan er O. Kaurini Grønv., som, såvidt jeg kan forstå,
forener blade av O. Schimperi med frugt av O. pumilum; når imid-
lertid denne forfatter selv, idet han inddrar arten, erklærer den for
en form av den sidstnævnte, så kan derimot intet være at ind-
vende.

Om de nævnte to arter også i fremtiden vil bli holdt adskilt
synes derfor meget tvivlsomt.

Orthotrichum Braunii Br. eur.

En for Skandinavien ny art, som ellers forekommer i Øster-
rig, Schweiz og Tyskland så langt nord som til Riigen, men kun
kjendt fra få steder, måske fordi den er overset på grund av sin
ytre likhet med O. Schimperi. Den er også i Norge meget sjel-
den, idet den kun har lat sig påvise fra et eneste sted:

JL. Holmestrand, i byens park på et hvalkjæveben ^^7
1903: Conradi. (59^30' n. b.).

Orthotrichum tenellum Bruch.

Den første rigtige opgave om denne arts forekomst i Norge
skyldes Bryhn og fremkom i 1891.

Efter de i herbarierne indeholdte eksemplar optræder den

hos os kun på et ganske indskrænket område, nemlig i den

sydvestlige del av Stavanger amt, (dels på selve havk3'sten, dels

i nogen avstand fra denne,) og selv her er den ikke hyppig. Den
er fundet på stammer av løvtrær (apal og „Populus'').

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 89

St. Ekersund; Fossan: Bryhn; Stavanger, Bjergsted
park: Bryhn og Kaalaas.

Den har sin nordgrænse her (ved 58*^ 58" n. b.).

Orthotrichum Rogeri Brid.

Blev av Bridel opstillet som art i 1812, men sammenblandedes
i lang tid med O. pallens, og i virkeligheten refererer de tidligste
angivelser om dens forekomst her i landet sig til den sidstnævnte
art. Først i Synops. ed. 1 (1860) er Schimper blit klar over for-
skjellen mellem disse to, og her gir han også den første rigtige
meddelelse om, at den forekommer i Norge. Senere hen finder man
også en og anden angivelse om, at den er fundet her, men man
får i det hele indtrykket av, at den har været anset ikke blot som
overmåde sjelden, men også som vanskelig at bestemme.

Det ene er likeså misvisende som det andet.

Den kan måske på et vis betegnes som sjelden, forsåvidt som
dens utbredelse er indskrænket til vestkysten mellem Kristiansand
og Kristiansund, (dens nordgrænse, 63'^ n. b.,) samt til den sj'dlige
del av Krislianiafjordens vestside, men på den førstnævnte stræk-
ning er den meget hyppig, ja i Bergens omegn er den en av de
almindeligste OrtJiotricha ; i virkeligheten har den netop sin største
utbredelse på Norges vestkyst. Den er avgjort en atlantisk mos,
(uagtet den ikke er kjendt fra de britiske øer,) men går på flere
steder langs fjordene og langs sænkningerne ind i landet, uten
dog nogetsteds at forlate de kuldskjære løvtrærs region. Den er
i de Heste tilfælde fundet på ask, men optræder også på apal,
balsampoppel, lind og Sambucus nigra.

At skille O. Rogeri fra slægtens andre arter er ikke forbundet
med besvær; den er let at kjende på sine tungeformete, i spidsen
avrundete blade, på sin langt nedløpcnde kapsel med 1 — 2 rader
sterkt indsnørete stomata på overgangen mellem hals og sporehus,
på tændernes vel udviklete, mørkere farvete lameller og de forholds-
vis store sporer.

Voksesteder :

JL. Sem, østentor Tonsberg : Jørgensen; Lar\ i k, ved ba-
det: J. O. Bomansson.

90 '• HAGEN. [1907

Br. Skien: Bryhn.

jVe. Bygland, Skåmedal, Frøjsnes: Bryhn.

LM. Kristiansand: VVulfsberg; Oddernes: Kaalaas.

St. Fossan; Stavanger; Årdal; Vikedal: Kaalaas.

SB. Fjeldberg, Prestegården: Sommerfelt fil.; Skånevik;
Stord, Tyse; Kvinnherred, Sunde, Rosendal: Kaalaas; Fuse,
Strandvik; Fane, ved Fjøsangervatnet; Årstad, Solejm, ved
kirken. Møllendal: Jørgensen; Haukelandsvejen: VVulfsberg; Ber-
gen: xM. N. Blytt („ded. jul. 1834": Sommerfelt in herb.); Kalve-
dalen, Isdalen, Sandviken: Wulfsberg.

NB. Sogndal: Kaalaas; Jølster: Kiær; Førde alm.;Glop-
pen, Hestnes; Ejd; Selje, Moldøen: Kaalaas.

R. Volden, Ørstenviks hotel: Jørgensen; Grytten, Åk :
Kaalaas; Høljenes: Ryan ; Bolsø, F'anestranden: A. Blytt, Kaurin;
Kværnes i have: Kiær.

Subsect. 6. O. pulcliella.
Orthotrichum leucomitrium Br. eur.

Denne for Norge ikke tidligere angivne art forekommer på
vestsiden av Kristianiafjordens munding.

Den har sin væsentlige utbredelse i Tyskland, østerrig, Schweiz
og langs FYankrigs østgrænse, fra lavlandet op i fjelddalene ; i Ita-
lien er den meget sjelden, og i Sverige kjendes den fra et eneste
sted (i Skåne). Det norske voksested, som ligger under ca. 59" 5'
n. b., er således det nordligste bekjendte.

JL. Hedrum, „østfr. Farrisvand ^7? 84:" Kiær; sammen
med O. stramineum, og derfor vistnok her, som ellers, på trær.

Hos denne art skal ifølge Venturis beskrivelse i Muscol. gall.
tænderne i tør tilstand være krummet således, at de kun med spid-
sen berører kapselens ytterflate, og på et av ham samlet eksemplar
fra Tirol indtar de også denne stilling. Imidlertid har Limpricht
trods Venturis fremhæven av dette forhold kun omtalt dem som
„trocken zuriickgeschlagen," og i Grønvalls beskrivelse av O. sca-
nicum, (som senere av ham selv er forenet m.ed O. leucomitrium,)
heter det: „dentes ad capsulæ parietem arcte adpressi." Det samme
viser sig at være tilfældet på det norske eksemplar. Tændernes
retning i tør tilstand kan derfor ikke være konstant, og det er
utvilsomt at gå for vidt, når Venturi på dette grundlag er tilbøje-
lig til at betragte arten som type for egen sektion.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 91

Sporerne beskrives av Limpricht som rustfarvet, men såvel
på Venturis ovennævnte som på det norske eksemplar er de oliven-
grønne.

Orthotrichum pulchellum Brunt.

Denne art er samlet i Norge allerede av S. C. Sommerfelt (an-
tagelig enten i 1808 eller i 1827), men nogen meddelelse i litera-
turen om dens forekomst her fremkom først i 1872 i et arbejde
av Wulfsberg.

Utenfor Norge er den utbredt langs Frankrigs nordkyst, på
de britiske øer, ved Nordsjøens sydkyst og i Syd-Sverige, ikke
blot på trær, men også på busker og levende hegn. Her i landet
er den med sikkerhet kjendt på vestkysten fra Ekersund av hist
og her nordover til Trondhjem, dens nordligste hittil iagttagne
voksested (63^25' n. b.); kun i Bergens omegn ligger vokseste-
derne tæt sammen, hvad der måske kan hitrøre fra, at denne trakt
er bedre undersøkt end de øvrige dele av Vestlandet. Hvorledes
det forholder sig med dens angivelige forekomst på Toten, er usik-
kert; det er nemlig ikke utelukket, at Sommerfelt, hvis han har
samlet den på sin rejse til Vestlandet i 1827, da han la hjemvejen
over Toten, i virkeligheten kan ha medbragt den fra Bergens stift,
men ved en fejltagelse ha angit Toten som voksested. Denne for-
klaring kan ialfald ikke uten videre avvises, så længe som man
intet kjender til denne landsdels bryologi.

Den findes kun i lavlandet og vokser ikke blot på stammen,
men også på grener og kvister av løvtrær og busker, (ask, bøk,
gråor og svartor, selje, Salix fragilis).

Voksesteder :

Ne. 1 C. Jensens herbarium findes et av frk. Rosenberg sam-
let eksemplar, merket „Norge". Da hun sågodtsom utelukkende
botaniserte i dette amt, er det sandsynlig, at også denne plante
skriver sig herfra.

St. Ekersund: Bryhn ; Sandnes: Bryhn og Kaalaas;
Stavanger: Moe; nedenfor kirkegården; Fossan: Kaalaas.

SB. Stord, Valvalne, Tyse; Tysnes, Godosundet ; Kvinn-
herred, Rosendal: Kaalaas; Fane, Natland: Wulfsberg; Hop;
.\rstad, ved Fjøsangervatnet, Molicndal: Jørgensen; Tvejterås,
Haukeland; Bergen, Isdalen, Sandviken : Wulfsberg; .\skoen,
Laksevåg: H. (ireve; Haus, Hauge; Hammer, KaKås: Kaalaas.

92 I- HAGEN. [1907

NB. Ask vold; Før de: Kaalaas.

R. Vannelven, Aejm; Sande, Larsnes: Kaalaas; Kvær-
nes, Prestegården : Kiær.

K. Toten: Sommerfelt.

ST. Trondhjem, på elvebredden nedenfor Tilfredshet kir-
kegård: H.

Orthotrichum diaphanum (Gmel.) Schrad.

Uagtet denne art blev beskrevet allerede i slutningen av det
18de århundrede, blev den først i 1871 opdaget i Norge av Wulfs-
berg, som året efter publiceret dette fund.

Dens utbredelse her i landet er indskrænket til begge sider av
Kristianiafj ordens munding og Vestlandet fra Farsund til Bergen,
hvor den har sin nordgrænse (ved 60" 25'); den trænger intetsteds
langt ind i landet, (i Smålenene højst 10 km.,) og er således hos
os en kyst- og lavlandsplante. Den vokser fornemmelig på gamle
stammer av ask, hyll, or, poppel, rogn og Salix fragilis, men og-
så på underlag av sten, idet den fleresteds er fundet på husmure ;
en enkelt gang er den iagttat i de ved forvitring opståede hulheter
i vandreblokker.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Akerøen på erratiske blokker; Onsø, Skare,
Krosnes, Kolberg, Ørmen, Græsvik, Borge: Ryan; Glemminge,
Nøkleby; Østre Fredrikstad, Sorgenfri; Borge, Grimstad,
Begby: H.

JL. Tjømø, Bustangen, Brøtsø: Bryhn.

LM. Far sund, i parken: Kaalaas.

St. Ek ersund: Bryhn; Sandnes: Kaalaas; Stavanger:
Bryhn; Jelse, på en husmur av skifer: Kaalaas.

SB. År stad, Solejmsviken på gammelt murverk; Askøen,
Damsgård; Bergen, mellem. Lungegården og Stadsporten, Sand-
viken: Wulfsberg; Fløjen: H. Greve; på muren ved rådhuset:
Jørgensen.

Stromia n. gen.

Orthotrichum Sect. III. O. ohtusifolia Schimp. Synops. ed. 2,
II, p. 319 (1876).

Orthotrichum 1. Cyrtophyllum Kindb. in. Bih. t. K. Sv. Vet.-
Akad. Handl. VII, No. 9, p. 118 (1883) nec Cyrtophyllum Rexmx .
1823.

No. 13] NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 93

Orthotrichum I. Coelophyllum Kindb. Skand. Bladm. p. 139
(1903) nec Coelophyllum Benth. 1864.

Denne slegts to arter, som hittil altid har været henført til
Orthotrichum, danner inden denne en isoleret gruppe, som kun
finder en meget fjern tilknytning til O. affine; den bør helst op-
stilles som en egen slegt, der karakteriseres ved bladformen. Efter
Venturi skiller de to nævnte arter sig desuten fra de øvrige Ortho-
tricha ved, at bladcellerne på midten har en spids papille, ganske
forskjellig fra papillerne hos de andre arter, og på grund herav
finder han, at denne gruppe utgjør „mindst en distinkt underslegt."

Jeg har git slegten navn efter Hans Strøm, den eneste skan-
dinaviske forfatter i det 18de århundrede, som leverte bryologiske
specialarbejder.

) Folia margine incurvo, peristomium nullum . . . S. gymnustoma
\ Folia margine recto, peristomium duplex S. ohtusifolia.

Strdmia gymnostoma (Bruch).

Syn.: Orthotrichum gymnostomum Bruch in Brid. Br. univ.
I, p. 782 (1826).

Var indtil 1826 slat sammen med O. obtusifoUum, med hvil-
ket navn derfor Chr. Smith betegnet det av ham i 1810 ved Tøns-
berg samlete eksemplar, det første, som vites at være fundet her i
landet; først i 1844 blev den av Lindblom angit fra Norge under
navn av O. gymnostomum.

Den vokser så godt som utelukkende på aspestammer, (kun
et eneste norsk eksemplar skal være samlet på balsampoppel,
og et andet på rogn,) men følger ikke aspen hverken til dens vand-
rette eller lodrette yttergrænser. Den er vistnok nogenlunde al-
mindelig omkring Kristianiafjorden og kan følges som en sjelden
plante gjennem alle amter såvel på syd- som på vestkysten, men
går til forskjel fra aspen ikke længere nordover end til Salten
(67° 18' n. b.), og inde i landet forekommer den søndenfjelds kun
opover Drammensvasdraget til Ringerike samt på Meheja. Den
mangler således helt i Hedemarkens amt, og likeledes, når en iso-
leret forekomst i Dovre herred fraregnes, i Kristians amt. Den
går heller ikke så højt over havet som aspen, idet dens alier fleste

94 I- HAGEN. [1907

voksesteder ligger i lavlandet og åsregionen; søndenfjelds går den
således efter de foreliggende oplysninger neppe højere end til 450
m. ; vestenfjelds stiger den vistnok på et enkelt sted op til 700 m.,
men nordenfjelds holder den sig igjen overalt til lavlandet.

Voksesteder :

/Sw Onsø, Ålebergene, Torp: Ryan; Kråkerø; Borge,
Olveng, Lindalen, Tosekilen ; Råde, Fuglevik : H. ; Våler, Preste-
gården: Wulfsberg.

A. Kristiania, Skillebæk; Åker, Lambersæter : S. Møller;
Ljan, Ekeberg „i stor xVIængde i Aspeskoven syd for Abildsjømyren,
hvor næsten alle Aspestammer ere tæt bedækkede af den," mellem
Smedstad og Bogstadåsen : M, N. Blytt; Holmen, Grimelund;
Bær Lim, i porfyrurerne mellem Haslumsæteren og Haugen ved
Burudvandet på rogn: Wulfsberg; Presterud: Kaalaas; Løkkeåsen
ved Sandviken, Kolsåsen: Kiær.

Bu. Modum, Bergan: Kiær; Hole, Solberg: Bryhn.

JL. Sande, Engskogen: Kaurin; Borre, Falkensten: Bryhn;
S em, Slagen juni 1810: Chr. Smith (Herb. Lund.); østenfor Tøns-
berg: Jørgensen; Nøterø, Seviken: Bryhn; Hed rum: Jørgensen.

Br. Sannikedal, ved Kammerfosselven: Jørgensen ; G r a n s-
h er red, Øståsen ved Bolkesjø: Kiær.

Ne. Tro mø, nær Skare skole: Jørgensen; Fjære, Gros;
Østre Moland, Brekken: H. ; Valle, Tvejten, Hallandsfossen :
Bryhn.

LM. Oddernes, Kongsgård; Man dal: Kaalaas.

St. Sand: Kaalaas.

SB. Os, Lysekloster st. : S. Møller; Vikør: Greve; Gran-
vin 300 m.: Havås; Voss, Skjerpe 150 m.: Kaalaas.

KB. A ur land 700 m.: Kaalaas; Gu len. Gulbrystet i
mængde st. : Jørgensen.

É. Sande, Larsnes; Bolsø, Fanestranden: Kaalaas.

K. Dovre, ved Kirken: M. N. Blytt.

ST. Strinden, Rejtgjærdet st.. Tungen : Wulfsberg; Trond-
hjem, Ilsviken: H.

NT. Nedre Stjørdalen, By på poppel st., Værnes st.,
Huseby: Bryhn.

No. Mo, ovenfor Selfors: A. Blytt; Eau ske, Løgaflen: H.

Stromia obtusifolia (Schrad ).

Syn.: Ortliotrichum oUusifolium Schrad. Krypt. Gew. no. 14
(1796).

Denne art angis fra Norge allerede i 1812 av Wahlenberg.
måske med rette, da den findes, om end sjelden, i de dele av
Tromsø stift, hvor han rejste.

No. 131 NORGES ORTHOTRICHACEÆ. 95

Den vokser på stammen og de større grener av løvtrær, så-
vel fritstående som i glisne skoger, av forskjellig slags, (alm, ask,
asp, bjerk, ek, hestekastanje, løn, pil, poppel og rogn) ; en sjelden
gang kan den likesom andre arter av slægten også optræde på
stenblokker, som ligger under brede trækroner. Heri ligger, at
grænserne for dens utbredelse i det væsentlige falder sammen med
løvtrærnes; imidlertid er herved at merke, for det første, at den
undtagelsesvis også forekommer ovenfor trægrænsen, og rimeligvis
da på stammen av ener eller lave vidjer eller også på blotlagte
gamle trærøtter, og for det andet, at den på ingen mate er like
hyppig overalt indenfor løvtrærnes område. Medens den nemlig
omkring Kristianiafjorden er en meget almindelig art og fra denne
som centrum trænger frern til det sydligste av østerdalen og gjen-
nem spredte forekomster i Gudbrandsdalen når helt op i Lom og
mot nordvest gjennem Eker skyter sig frem til nordenfor Ringe-
rike, medens den endvidere har en nogenlunde sammenhængende
utbredelse gjennem Telemarkens og Sætersdalens lavlands- og ås-
belte samt langs sydkysten, så ligger voksestederne på vestlandet
overmåde spredt. Fra de sydvestligste amter er intet sådant kjendt.
og de få, som kjendes fra Bergensamterne, ligger langt inde i fjor-
dene. Heller ikke i de norden for liggende amter er den sj^nderlig
hyppig, om den end er fundet hist og her, og det endnu så langt
mot nord som i Lyngen under 69° 23' n. b., dens nordligste kjendte
voksested.

Voksesteder ;

Sm. Onsø; Østre Fredrikstad; Borge; Skjeberg;
Tune; Råde; Moss; Våler.

.1. U lien sak er, Bjerkedalen: iM. X. Blytt; Kristiania;
Åker; B æ r u m ; Asker.

Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Kongsberg st.: W.
Boeck; øvre Eker, Klomniestejn : H.; N ord er hov, .Ask, Færden-
hagabakken, Gunnersby; Adalen, Hval: Bryhn.

JL. Sande, ved Prestegården : Kaurin; Holmestrand:
Kaalaas; Borre, Skoppum st. : Jørgensen; S cm, mellem Tønsberg
og Slagen st. : Jørgensen; Tjømø alm.: Bryhn; Tjolling st. :
Kiær.

Ur. Bamle, Ravnes if. Ryan; (ijerpcn: Bryhn; liitter-
dal, Tinnes st.; Granshcrred, Bolkesja; Tinn, Rollag. Sigurds-
rud; Lårdal, Triset : Kiier.

96 1- HAGEN. [1907

Ne. Holt, Nes jernverk: C. Rosenberg; Bar bu, Barbudalen;
Tro mø, Sundene; Hon:imedal, ved Landvik kirke: H. ; Byg-
land, ved kirken st., Frøjsnes; Bryhn; V'alle, X'iken if. Bryhn.

SB G r a n V i n : Havås.

NB. Au ri and 700 m.; Vik: Kaalaas.

B. Volden, ørstenvik st. ; ør sk og, Søholt st.; Bolsø,
Fanestranden st.i Kaalaas; Sundalen 150 m. : Kaurin.

K. Jevnaker, Randsfjord: Bryhn; Hadelands Glasverk st. :
Kiær; Fåberg, Rejstad; Østre Gausdal, Rokvam 350 m. ;
Hedalen: Ryan; Lom, Visdalen 700 m. st.: H.

H. Stange, Prestegården : Kaalaas; Morstu ; Hamar st :
Bryhn; yang, Storhammer st. : Wulfsberg; Romedal; Løj ten:
Bryhn; Åmot, østenfor Glommen: Kiær.

ST. Opdal, Holen 450 m.: Kaurin; Golvåker 550 m. : H. ;
Trondhjem, lisviken : Wulfsberg.

NT. Nedre Stjør dalen. By: Bryhn.

No. if. Wahlenberg; S alt dalen: Sommerfelt.

Tr. Bardo, Rubben i bjerkeregionen : Arnell ; Lyngen, nær
Guolasjavrre i lavbeltet st. og forkrøblet: Jørgensen.

Aulacomitrium Mitt.

Denne slegt, som kun omfatter nogen få arter, og som hittil
har været anset for utelukkende eksotisk, idet den kun har været
kjendt fra Øst- og Syd-Asien, forekommer imidlertid også i Europa
og Nordamerika. Medens de fleste arter av Glyphomitrium hører
til haplolepideernes gruppe, er nemlig G. Daviesii og højst sand-
synlig canadense diplolepideer og vil først som Aulacomitrium
Daviesii og canadense komme på sin rette hylde. Også en tredie
Glyphomitrium, G. Drummondii, må av samme grund indordnes
under Orthotricliaceæ, men den skiller sig fra Aulacomitrium
allerede ved mangelen av særskilt formet frugtsvøp ; hvis den ikke
kan forenes med Macromitrium, må den vistnok utgjøre en egen
slegt.

Aulacomitrium Daviesii (Dicks).

Synon. : Bryum Daviesii Dicks. Fase. crypt. III, p, 3 (1793).

Glyphomitrium Daviesii Brid. Meth. muse. p. 31 (1819).

Arten blev opført som norsk allerede i 1842, (Ångstrøm, Disp.
Muse. scand.,) hvilken angivelse ifølge Hartmans Skand. Fl. ed. 4
skal være grundet på eksemplar fra Finmarken, meddelt av Hiibe-
ner; men i Bot. Not. 1866 oplyser Ångstrøm, at disse tilhører

No. 13] NORGES ORTIIOTRICHACEÆ. 97

Rhahdoiveisia fugax. Den første rigtige angivelse om dens fore-
komst i Norge er git av Wulfsberg i Bot. Not. 1877.

Den er en sjelden art, som overhedet blot er kjendt fra de
britiske øer, Færøerne og Norge. Her i landet er den kun bemær-
ket på ganske få steder på vestkysten mellem Ekersund og Åle-
sund, hvor den har sin nordgrænse (62'' 31' n. b.). Den vokser
på overflaten og i sprækker av klipper og blokke av kalk fri berg-
arter, (granit, konglomerat,) like i nærheten av havflaten.

Voksesteder :

St. Ekersund: Bryhn.

NB. Ask vold, Alden, Nyborg: Kaalaas; Da vi k en, Mar-
øen: Wulfsberg.

R. Sande, 1 km. nordenfor Sandshavn; Borg und, Val-
lerøen nær indgangen til Skjongshelleren : Kaalaas.

Register.

Aulacomitrium 9, 96

„ canadense 96

„ Daviesii 96

Brachytrichum 35, 37

„ cupulatum 37

„ saxatile 37

Bryum Daviesii 97

„ striatum 70

Calyptoporus 31

Coelophyllum 93

Cyrtophyllum 92

Dorcadion anomalum var. saxatilis 46

„ urnigerum 55

i'2uorthotrichum 31, 35, 59

Glyphomitrium canadense 97

„ Daviesii 97

Drummondii 97

Gymnoporus 31

Orthophyllaria 31

Orthotricha affinia 33, 36, 59

arctica 33, 35, 61

„ cupulata 32, 33, 34, 35. 42

pulchella 32, 33, 3h, 90

rupestria 33, 34, 35, 37

„ speciosa 33, 35. 64

„ straminea 32, 33, 36, 73

„ striata 33, 30. 70

7

98 I- HAGEN. [1907

Orthotrichum 9, 31

abbreviatum 35, 47, 48

aetnense 37, 38, 40

affine 32, 36, 39, 59, 60

„ var. pumilum 76

alpestre o 36, 81

„ var. dilatata 82

„ „ exserta 82

„ „ lapponica 82

„ „ macrotheca 82

« major 81

americanuin 16

anomalum 32, 35, 42, 46

„ formå calcarea 46

„ var. ciliata 46

„ „ cylindrica 46

„ montana 43, 45, 46

„ „ saxatilis 46

arcticum 61

Arnellii 36, 78

Baldaccii 47, 48, 49, 52

Blyttii 36, 61

„ var. arctica 62, 63

„ Sommerfeltii 62, 63

boreale 78

Braunii 36, 88

crispum p 21

cupulatum 35, 46

„ var. lurida 48

„ „ mucronatum 79

„ „ papillosum 53

„ „ rivularis 55

„ * urnigerum 55

„ „ var. Schubartianum 55

„ *Ventuni 53, 58

curvifolium 18

diaphanum 37, 92

Drummondii 21

elegans 66, 67

erythrostomum 67

fallax 86

fastigiatum 32, 36, 59, 60

flaccum 37, 38

F'loerkeanum 55

Franzonianum 37, 40, 41

fuscum 53

No. 13 1 XORGKS OKTIlOTRIClIACli.E. 99

Orthotrichum gevaliense 78

„ gronlandicum 36, 62, 64

„ gymnostomum 93

„ Hutchinsiæ 16

„ jutlandicLim 30

Kiliiasii 36, 67, 68

„ „ var. macroblepharis 68, 70

„ transitoria 68, 69

iævigatuin 36, 64

„ leucomitrium 37, 90

Limprichtii 35, 46, 47, 53

Lyellii 36, 71

„ macroblephare 68, 70

„ microblephare 36, 61, 62, 63

„ microcarpum 36, 73

„ mitigatum 36, 62, 64

„ neglectum 45, 46

„ riudum 32, 35, 47

„ „ var. norvegica 54

„ obscurum 73

„ obtLisifolium ... 94

„ ovatum 37, 40

„ pallens 36, 74, 77, 78

„ „ var. cuspidatiim 73, 76

„ pallidum 37, 73, 76, 78

„ paradoxum 37, 78, 7*^^^

patens 36, 84

„ perforatum 53

Philiberti 36, 76, 78, 79

„ phyllanthum 29

„ pseudournigerum r)8

„ pulchellum 37, 91

pumilum 36, 74, 80, 86

„ „ var. Philiberti 79

Rogeri 36, 74, 89

rupestrc 32, 35, 37, 72

„ „ var. lamelli(era 40

„ riipincola 37, 40

„ Sardagnanum 35, 47, 48, 49, 53

saxatile 42, 44, 45. 4h

„ scanicum 90

Schimperi M\ 76, 80, 85. 86, 87

„ Schubartianum 55, 57

„ ,, var. N'cnlurii 5K

„ sclorodon 70

„ Sehlmcycri 37, 38

100 I- HAC.KN. NORGES ORTHOTRICHACFÆ. [1907 No. 13]

Orthotrichum Sommerfeltii 61

,, speciosum 3b, 65, 68

,, stramineum 36, 83

,, ,, var. dcfluens 83

,, strangulatLim var. apiculattim 79

,, ,, ,, mucronata 79

striatLim 36, 70, 72

,, ,, var. Rotæ 71

„ strictissimum 37

Sturmii 37, 38, 40

tenellLim 36, 88

,, urnigerum 32, 35, 55

,, ,, var. perforatum .53

,, „ „ Schubartianum 55

,, ,, ,, Venturii 58

„ „ '^ Schubartianum 55

,, Venturii 35, 58

,, ,, var. fuscum 53

,, „ * fuscum 53

Stromia 9, 33, 92

,, gymnostoma 93

,, obtusifolia . . < - 94

Ulota 9, 16, 31

,, americana 16

,, Bruchii 16, 23

,, ,, var. marchica 25

„ „ norvegica ..24

„ crispula 16, 23, 25

,, curvifolia 16, 18

„ Drummondii 16, 21

,, ,, var. anceps 22

,, intermedia 16, 26

,, jutlandica 29

„ Ludwigii 16, 19

,, macrospora 25

„ maritima 29

„ phyllantha 16, 28

„ ulophylla 16, 27

Zygodon 9, 10

„ aristatus 15

,, conoideus 10, 15

,, rupestris 10

Stirtoni - 10

viridissimus 10, 13

,, ,, var. dentata 25

,, Stirtoni 15

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

AARSBERETNING

FOR

1907

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Direktionens Aarsberetning for 1907.

Da næste Budgettermin vil blive udvidet med et Fjerdingaar
(fra 1ste April 1908 til 30te Juni 1909), har man andraget om en
tilsvarende Forøgelse af Statsbidraget, hvorved dette vil komme
til at udgjøre 15000 Kr. (mod regelmæssig 12000 Kr.)

Ved Lov af 13de Juli 1905 om Fredning og Bevaring af
Fortidslevninger og den i Henhold til samme udfærdigede Resolu-
tion af 30te Juni 1906 er der paalagt Museet visse Forpligtelser,
som vil medføre ikke uvæsentlige Udgifter. Til Dækkelse af disse
har man andraget om en Forhøielse af Statsbidraget med 600 Kr.
Kirkedepartementet har fundet Forhøielsen rimelig og opført Belø-
bet paa det kgl. Budgetforslag.

Man androg Brændevinssamlaget, som i 1906 havde seet sig
nødt til at nedsætte sit Bidrag til Selskabet fra 6000 til 5000 Kr.
om, at Bidraget maatte blive forhøiet til det tidligere Beløb, men
Samlaget saa sig ikke istand til at imødekomme Andragendet.
Man ansøgte da Sparebanken om en tilsvarende Forhøielse af
dennes Bidrag, fra 4000 til 5000 Kr., men heller ikke dette An-
dragende blev indvilget.

Ved Skatletakster i det forløbne Aar er Selskabets Bygninger
Erling Skakkes Gade b og c ansat til en Værdi af 200,000 Kr.
Erlings Skakkes Gade d (den fra Stiftamtmandsembedet erhver-
vede Tomt) blev skattetakseret for 12,000 Kr. Tidligere var
Skattetaksten 16,000 Kr. og Selskabet indkjøbte den i UX)3 for
20,000 Kr. Kjøbesummcn skulde henstaa med Pant i Tomten og

AARSBERETNING FOR 1907.

Renterne med 5 °/o aarlig erlægges til Stiftamtmanden. Man har
imidldlertid kun for en mindre Del været istand til at gjøre Tomten
indbringende. Da der nu indtraadte Ledighed i Stiftamtmandsem-
bedet, og Tomtens virkelige Værdi, saaledes som det fremgaar af
Skattetaksten, ikke paa langt nær svarer til den Pris, som blev
betalt for den, fandt man Grund til at andrage Kirkedepartementet
om en forholdsvis Nedsættelse af den aarlige Rente fra 1000 til 600
Kr. Paa dette Andragende er der endnu ikke indløbet noget Svar.

I forrige Aarsberetning er omtalt, at Direktionen, som fandt
det ønskeligt, at en Del af Renterne af Konsul A. M. Jenssens
Legat, naar Katalogiseringen af det Boeckske Bibliothek var afslut-
tet, kunde anvendes til Forøgelse af Legatets Kapital, ligesom det
samme er Tilfældet med Hammers og Poulsons Legater, i dette
øiemed havde udarbeidet et Forslag til Ændring af § 3 i Legatets
Fundats, og at dette Forslag var indsendt til Kirkedepartementet
med Andragende om kgl. Stadfæstelse.

Den foreslaaede Ændring er nu bifaldt ved kgl. Resolution
af 26. Marts 1907, og Fundatsen lyder derefter i sin Helhed
saaledes :

Fundats

for Konsul Anton Mathias Jenssens Legat

til det kgl. norske Videnskabers Selkab.

§ 1.
Konsul Anton Mathias Jenssens Legat, hvis Kapital udgjør
25,000 — fem og tyve tusen — Kroner, forvaltes og bestyres af
Videnskabsselskabets Direktion. Legatet er grundlagt ved en til
Selskabet af Enkefru Caroline Jenssen skjænket Kapital, stor op-
rindelig 50,000 — femti tusen — Kroner, hvoraf den ene Halvpart
efter Giverindens Bestemmelse er anvendt til Indkjøb for Selska-
bets Regning af kgl. Fuldmægtig Thorvald Boecks Bibliothek.

§ 2.
Legatets Kapital skal være uangribelig og anbringes mod
Pant i fast Eiendom mod reskriptmæssig Sikkerhed, saaledes
som for Umyndiges Midler bestemt.

A ÅRSBERETNING FOR 1907.

§ 3.

Fem Sjettedele af Renterne af Kapitalen anvendes til Fordel
for Selskabets Bibliothek, idet det iagttages, at der ikke af Hensyn
til de forøgede Midler, som derved tilflyder Bibliotheket, sker nogen
Afknapning i den ordinære Bevilgning, som tilstaaes Bibliotheket af
Selskabets øvrige Midler. Resten af Renterne henlægges indtil videre
til et Akkumulationsfond, der opbebærer Renterne af sin egen
Kapital. Saa ofte dette har opnaaet en Størrelse af over 5000 —
fem tusinde — Kroner, overføres deraf Kr. 5000 til Legatets Kapital.

§4.
Uddrag af Legatets Regnskab bliver aarlig i revideret Stand
at indsende til vedkommende Regjeringsdepartement.

Angaaende Samlingernes Virksomhed henvises til de Beretnin-
ger fra de forskjellige Samlingsbestyrere, som ledsager denne
Aarsberetning.

Aabningstiden er udvidet, idet Samlingerne siden 1ste April
i Middagstiden holdes aabne Kl. 12—2 (tidligere 12—\\L,). Aab-
ningstiderne er derefter følgende :

Gratis Mod Entré

Hele Aaret ^"""^^^l 12-2. Hele Aaret '^°'"^^"-\ 12-2.

Onsdag) Fredag |

Desuden Desuden

Mai- Septbr. Søndag 5—6. , ,. , Mandag) ,^ ^

Juli— August "' 12 — 2.

Torsdag j

Bibliotheket har som tidligere været holdt aabent Mandag —
Fredag I2V2 — -Va (udenfor Ferierne).

Paa de Dage i Turisttiden, da Samlingerne er aabne mod
Entré, har man fundet det nødvendigt at forøge Tilsynet i Oldsag-
samlingen ved Ansættelse af en fast Tilsj'nsmand.

Præparant A. Dircks, som i en lang Aarrække har været ansat
ved den zoologiske Samling, har efter Ansøgning erholdt Afsked
fra 1ste Marts med en aarlig Pension af 5(X) Kr.

Til videnskabelige Undersøgelser opførtes paa Budgettet et
Beløb af 1550 Kr. Heraf anvendtes Kr. 600 til zoologiske Under-

AARSBERETNING FOR 1907.

søgelser ved Hr. Nordgaard, 400 til algologiske ved Hr. Foslie og
400 til arkæologiske ved Hr. Rygh og Bibliothekar Petersen med
en Halvdel hver. Hr. Petersen gjorde først en Undersøgelses-
reise i Nordli og øvre Grong og foretog derefter endel Eftergrav-
ninger i Gravhauge paa Gaardene Melhus og Foslien i Overhallen.
Endelig tilstodes Dr. Andr. M. Hansen et Stipendium paa Kr. 150
til Studier t Selskabets Oldsagsamling.

Selskabets Skrifter i 1906 har følgende Indhold :

1. K. Rygh. En Gravplads fra Broncealderen.

2. M. Foslie. Algologiske Notiser II.

3. N. Wille. Algologiske Untersuchungen an der biolagischen
Station in Drontheim I — VII (hierzu Tafel I).

4. Ove Dahl. Biskop Gunnerus's Virksomhed, fornemmelig som
Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i
Danmark og Norge indtil hans Død. III: Johan Ernst Gun-
nerus. Tillæg II: Uddrag af Gunnerus's Brevveksling, særlig
til Belysning af hans videnskabelige Sysler, Hefte 8.

5. K. Rygh. Videnskabsselskabets Oldsagsamling, Tilvækst i 1906
af Sager ældre end Reformationen.

6. R. Ziegler og H. Saxlund. Indberetning til Oldsagsamlingen
om arkæologiske Undersøgelser i 1906 paa øen Tautra i
Romsdalsfjorden.

7. K. Rygh. Nogle Bemerkninger om Gaardnavne.

8. M. Foslie. Algologiske Notiser III.

9. O. Nordgaard. Mofjordens Naturforhold (med en PI. og 1
Tekstfigur).

10. Olaf Bidenkap. Fortegnelse over de i Trondhjemsfjorden
hidtil fundne Annidata polychatea (med 3 Plancher og 11
Tekstfigurer).

11. Aarsberetning for 1906.

lait 28 Ark foruden 1 Kart og 5 Plancher.

Aarsberetningen, der ogsaa er trykt særskilt, og som foruden
Direktionens Aarsberetning ogsaa indeholder Samlingsbestyrernes
og Bibliothekarens Indberetninger, er uddelt gratis i et større Antal
Expl. bl. a. til Herredsstyrer og Sognebibliotheker i det trond-
hjemske. Bladredaktioner, Givere af Gaver til Samlingerne m. v.

AARSBERETNING FOR 1907.

Foruden Skrifter 1906 har Selskabet ogsaa udgivet et Festskrift
til Minde om Tohundredeaarsdagen siden den store Naturforsker
Carl V. Linné's Fødsel.

Festskriftet, hvis Titel er Carl v. Linné's Forbindelse
med Norge, er udarbeidet af Konservator Ove Dahl. Det falder
i to Dele. Den første omhandler Linné's tvende Reiser i Norge
i 1732 og 1734 og giver en Udsigt over Linnés videnskabelige For-
bindelse med Gunnerus melllem Aarene 1761 og 1773. Festskrif-
tets 2den Del indeholder Forelæsninger over Botanik, som Linné
holdt i 1766 ved Upsala Universitet, og som her blev nedskrevne
af Gunnerus's Amanuensis I. F. Borchgrevink. Manuskriptet
som tilhører Selskabets Bibliothek, har ikke tidligere været trykt.

Festskriftet udgjør ialt 112 Sider (qvarto). Til de Mindefester
over Linné, som afholdtes af Upsala Universitet den 23de og
24de Mai og af Kgl. Svenska Vetcnskapsakademien i Stockholm
den 25de Mai havde Selskabet modtaget Indbydelse til at lade sig
repræsentere. Ved begge disse Fester fremmødte Præses paa
Selskabets Vegne. Han overrakte Upsala Universitet en Hilsnings
og Lykønskningsadresse fra Selskabet.

Ifølge Indbydelse til Selskabet fremmødte ogsaa Præses ved
Christiania Videnskabsselskabs Halvhundredeaarsjubilæum den 3die
Mai og overrakte ligeledes her en Adresse.

Den 1ste Februar holdtes Medlemsmøde i Selskabet, ved
hvilket Samlingsbestyrer Storm holdt et Foredrag over „Lemænenes
Litteraturhistorie" og Overlærer Hartmann om „det sumeriske
Sprog". Mødet var besøgt af 18 Medlemmer.

I Generalforsamling den 18de Oktober foretoges Valg paa
Vicepræses istedetfor Adjunkt Sommerfelt og 2 Medlemmer af
Direktionen istedetfor Overlærer Schøyen og Overlæge Holst. Alle
de udtrædende gjenvalgtes. Til Revisorer gjenvalgtes ligeledes
Cand. real. L Schulerud og Cand. Chr. Foyn.

Selskabets Kapitalformue udgjorde ved Udgangen af 1907
Kr. 205,053.05. Hertil kommer Rektor Lossius og Hustrues Fond
(Forskudsfondet) Kr. 5000, hvoraf dog Kr. 2000 er taget til
Indtægt i Kasseregnskabet.

A ÅRSBERETNING FOR 1907.

Derimod skyldte Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Driftsfond
Kr. 18,000 og til Stiftamtmandsembedets P^ond af 1865 Kr. 20,000.

Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter og Status for
Selskabets Legater og Fonds henvises til nedenstaaende Extrakter
af Regnskabet.

Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske Videnskabers
Selskab Marts 1908.

B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleiigel.

K. Schøyen. Alexander Holst.

Extrakt

af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab for I907.

Indtægt:

1. Beholdning fra 1906 Kr. 4,303.84

2. H. M. Kongens Bidrag „ 400.00

3. Statskassens Bidrag V4 1907-31/3 08 „ 12,000.00

4. Trondhjems Brændevinssamlags Bidrag .... „ 4,000.00

5. Trondhjems Sparebanks Bidrag „ 4,000 00

6. Renter i 1907:

a. V3 af Hammers Legats Renteudbytte 3,680.62

b. Ve - Poulsens Do. Do. 1,206.13

c. Aas og Hustrues Do. Do. 595.66

d. Benneches Do. Do. 839.66

e. Jenssens Do. Do. 1,250.00

f. Af Kassebeholdning i Trondhjems

Sparebank 167.82

■ „ 7,829 89

7. Udbytte af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stif-
telse for 1906 „ 2,364.81

8. Medlemskontingent „ 897.00

9. Salg af Skrifter „ 113.90

10. Leieafgift af Tomt „ 250.00

11. Laan af Forskudsfondet 2,000.00

Kr. 39,159.44

A ÅRSBERETNING FOR 1907. 9

Udgift:

1 . Lønninger :

a. Sekretæren 500.00

b. Kassereren 500.00

c. Oldsagsamllingens Bestyrer .... 2,400.00

d. Myntsamlingens Do 300.00

e. Fiske- og Evertebratsamlingens Do. 2,500.00

f. Fuglesamlingens Do 2,000.00

g. Præparanter (Løn og Pension). . . 1,34L70
h. Den botaniske Samlings (og Patte-
dyrsamlingens) Bestyrer 3.000 00

i. Mineralsamlingens Do 300.00

j. Bibliothekaren 1,440 00

k. Vagtmesteren 800.00

1. Revisorerne 50.00,. ,_ ,^, _^

Kr. lo,13L/0

2. Samlingerne:

a. Oldsagsamlingen 1,201.85

b. Do. Bibliothek 132.75

c. Myntsamlingen 190.34

d. Den zoologiske Samling 2,164.58

e. Den botaniske Samling 840.97

f. Mineralsamlingen 285.58

^- B'^"°**'' ^-Mii?? . 9,828.06

3. Stipendier „ 1,550.40

4. Livrente til Dr. Hagen „ 800.00

5. Udgivelse af Skrifter , 5,613.87

6. Grundafgift og Skat „ 53080

7. Renter af Pantelaan 1,810.00

8. Fællesudgifter :

a. Opsyn i Samlingerne 362.00

b. Renhold 76..S0

c. Brænde 484.88

d. Telefon 224.00

c. Tilfældige Udgifter 1.642.28 o-wooa

Overf. Kr. 38,054.79

10 AARSBERETNINC. lOK 1W7.

Overf. Kr. 38,054.79
9. Beholdning :

a. Restancer 241.67

' b. 1 Trondhjems Sparebank 95.68

c. I Kasse 767.30

„ 1,104.65

Kr. 39,159.44

Oversigt

over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. ^'/^o 1907.

1. Hammers Legat:

Beholdning fra 1906 112,923.54

Af Renterne i 1907 oplagt 1/3 . . . 1,840.31

Kr. 114,763.85

2. Poulsons Legat :

Beholdning fra 1906 31,608.79

Af Renterne i 1907 oplagt Ve • • • 259.22

„ 31,868.01

3. Aas og Husfrues Legat „ 12,000.00

4. Benneches Legat „ 20,000.00

5. Jenssens Legat „ 25,000.00

6. Fondet af 1881:

Beholdning fra 1906 1,367.67

Renter i 1907 53.52

„ 1,421.19

Kr. 205,053.05

7. Rektor Lossius og Husfrues Fond (Forskudsfondet)
Tilgode af Kasseregnskabet 2,000.00

Beholdning i Trondhjems Sparebank 3,000.00

„ 5,000.00

AARSBERETNING FOR 1907. H

Oldsagsamlingen.

(Bestyrer: K. Rygh).

Oldsagsamlingen har i 1907 havt en tilvækst af 329 nr.
(katalognr. 8067—8395).

Deraf falder paa stenalderen 68 nr. i 45 fund. Nogle af
disse numere indbefatter større og mindre samlinger af stykker
fra bopladse. Af saadanne bopladse er der i aaret kommet en
ny til, paa Musdals\ik \ Agdenes,

Til ældre jernalder hører 5 numere i 4 fund.

Paa yngre jernalder falder 118 numere i 44 fund. Af
disse er der flere større gravfund, saaledes fra Hoven i Sundalen,
fra Eidem paa Vega, fra Melhus i Overhallen, fra Tomeide i Nesne,
fra Oppem i Værdalen og nogle flere.

Til den christelige middelalder kan henføres 13 numere-
Der har i det sidste aar ikke foregaaet grundgravninger i byen,
som har bragt nogen væsentlig tilvækst inden denne afdeling.

Resten af tilvæksten tilhører efterreformatorisk tid foruden
endel stykker, hvis alder ikke med sikkerhed kan bestemmes.

Naar undtages, at samlingens bestyrer i løbet af nogle dage
undersøgte et par røser paa Krokshus i Inderøen, har der i dette
aar af mangel paa pengemidler ikke været foretaget udgravninger
for museets regning.

Af dot til rciser i arkæologisk oiemcd bevilgede stipendium
har 200 kr. været anvendt af bestyreren til undersøgelsesreiser i
Nordmøre, i Agdenes og i Bjørnor og paa endel andre steder.
Den anden halvdel af stipendiet har været brugt af hi', cand.
Petersen til reiser os nogle gravninger i Namdalen.

12 AARS BERETNING FOR 1907.

Gaver til samlingen er i aarets løb indkommet fra følgende:

1. Gaardbr. O. H. Rokseth, Rissen.

2. „ Lars H. Uglvik, Akerø,

3. Sogneprest H. Saxlund, Akerø.

4. Sakshaug kirketilsyn ved pastor Lunde.

5. Gaardbr. Janus Bartnes, Beitstaden, ved Lars Vaggen.

6. Postaabner Karl Larsen, Beitstaden.

7. Trondhjems magistrat.

8. Handelsmand Tr. Richter, Fiatanger.

9. Bestyrer N. øiehaug, Sandshavn, Harø.

10. Fru Gossé, Stavøen, Agdenes.

11. Handelsmand Anton Dahl, Trondhjem.

1 2. Kjøbmand Carl Christiansen, do.

13. Gaardbr. Johan P'løan, Skatval.

14. Bud kirketilsyn ved Sogneprest Kobro.

15. Gaardbr. Lars Næsvold, Tydalen, ved overlærer C. Schulz.

16. Stiftsarkivar K. Koren.

17. Redaktør H. Løken.

18. Gaardbr. Tho. Bergsmo ved distriktslæge Angell, Grong.

19. Gaardbr. Joh. Jacobsen Bø ved lensmand Olaf Olsen, Steigen.

20. „ Oliver Alstad, Skatval.

AARSBERETNING FOR 1907. 13

Myntsamlingen.

(Bestyrer: B. Hartmann).

Om mynt- og medaljesamlingens tilvækst og tilstand i det hele
i "aaret 1907 tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige
indberetning.

Samlingen har dels ved kjøb eller bytte med dubletter og
dels ved gaver havt en tilvækst af 19 medaljer (hvoraf 16 i sølv,

2 i kobber og bronce, 1 i aluminium), 279 mynter (hvoraf 3 i
guld, 149 i sølv, 105 i kobber og bronce, 22 i nikkel og messing),

3 pengesedler og 1 jeton == 302 stykker. Herfra gaar 4 bort-
byttede sølvmynter (dubletter); saaledes bliver den reelle tilvækst 298
stykker. Den hele beholdning er nu omtrent 15,730 no., hvoraf
ca. 1,320 medaljer, 370 pengesedler, 140 jetons og tegn, og resten,
ca. 13,900, mynter. Gaver er indkommet fra følgende 13 for-
skjellige personer eller foreninger : H. M. Kongen ved hofmarskalk
Rustad (et exemplar i sølv af Kong Haakon den 7des erindrings-
medalje), Kgl. Vetenskaps-Akademien i Stockholm (en sølvmedalje
præget over afdøde professor i kemi Chr, Blomstrand), Norsk Sel-
skab til Skibbrudnes Redning (et exemplar i sølv af dets medalje),
premierløitnant Harlem, Hasselviken, Charles Lyngved, Brooklyn
(et større antal ostindiske kolonimynter og sydamerikanske m. 11.
mynter, hvoraf mange er nye for samlingen), Al. Cantacuzino,
Bukarest (en medalje præget ved indvielsen af et af ham i Bukarest
stiftet asyl), general Overgaard (diverse mynter), myntgravør Thrond-
sen, Kongsberg (2 indtogsmedaljer fra 1905), lensmand Tønder,
Inderoen, adjunkt Barman, handelsmand H. Holgersen. Ved Finans-
departemcntcts velvilje har man erholdt exemplarcr af 7de juni

14 AARSBERETNING FOR 1907.

medaljen og den til grænsevagten uddelte 2-krone, og af Justits-
og Politidepartementet 2 exemplarer i sølv af den nye borger-
daadsmedalje.

Blandt de øvrige erhvervede numere er især at nævne en
arabisk sølvmynt (dirhem), præget i Samarkand ca. 920 efter Kr.
og fundet i jorden i Svorkmo, ørkedalen. Endvidere en vakker
mindemedalje over Hildesheim kathedral, en stor og sjelden sølv-
medalje fra kurfyrst Johan Friedrich af Sachsen og en ungarsk
dukat fra 1728. Ved en i Kjøbenhavn afholdt auktion blev der
anledning til billigt indkjøb af endel middelalderske og nyere sven-
ske mynter, som samlingen ikke tidligere havde; den ældste af
dem er fra Magnus Ladelaas's tid.

Den interessanteste erhvervelse er 14 sølvmynter, prægede
omkring aar 1,000 efter Kr. og fundne i løbet af aaret paa det
gamle findested paa gaarden Sand i Værdalen. Disse vil blive
beskrevet nærmere i en særskilt afhandling i selskabets aarsskrift
tilligemed de øvrige i de sidste aar fundne og ikke tidligere
beskrevne mynter der henhører til Værdalsfundet.

A ÅRSBERETNING FOR 1907. 15

Den zoologiske samling.

(Bestyrer: For Pattedyrsamlingen M. Foslie, for Fuglesamlingen O. Nordgaard,
for Fiske- og Evertebratsamlingen V. Storm).

Pattedyrsamlingen er forøget med en vond fra Strinden,
en oterunge og en rødræv, den sidste i iiøstdragt.

Fuglesamlingen er i 1907 forøget med en flerhed af inden-
landske fugle, som enten er farvevarieteter eller er anskaffet til
ombytning med ældre og mindre gode eksemplarer. Av saadanne
kan nævnes en havsul (Sula bassana), skudt ved Beian d. --/i.
samt en lys varietet af hvepsehøk (Pernis apivortis), skudt paa
Søberg ovenfor Melhus d. ^^/g. Der har ogsaa været lagt vind
paa at tilveiebringe unger av de forskjellige fugle, og i den anled-
ning gjorde præparant Arnold Dircks i sommermaanederne enkelte
kortere reiser.

Følgende fugle er indkomne som gaver:

1. En rugde (Scolopax rusticola) med unger, skudt i Ingdalen
-/j. Gave av kjøbmand N. Klinge.

2. Albinos av trost (Turdus pilaris) fra Rennebu, ^'^U- Gave
av lensmand Eggan.

3. To Sneugler (Nyctea scandiaca) fra Holtaalen, ^°/V Gave av
kapt. Hoff og uhrmager Noodt.

4. En spurveugle (Glaucidium passerhium) fra Strinden, 2°/9-
Gave av Oscar Berger.

5. En rype (Lagopus lagopus) fra Stadsbygden, ^I^q. Gave av
student Meinhardt.

6. Fire unger av sten falk (Falco æsalon) fra Singsaas, juli 1906.
Gave av gaardbruger P2. Fløttum.

7. En hvitflækket aarhane (Tetrao tetrix) fra .Aamli, vinteren
1905—06. Gave av distriktsingeniør Paus.

15 AARSBERETNING FOR 1907.

Egsamlingen har ligeledes i det forløbne aar faaet nogen
forøgelse ved indsamlinger foretagne dels av præparanten, dels av
fangstmand Peder Iversen, Brønnø.

For de til zoologiske undersøgelser bevilgede midler, kr. 600,
er foretat en mængde skrabninger i flere av fjordens dybrender
og kulper, Sammen med dr. Dogiel fra St. Petersburg foretoges
ogsaa en række grundvandsundersøgelser. I oktober maaned skra-
bedes i det indelukkede basin Borgenfjorden mellem Sparbuen og
Inderøen. Endel fiskeforsøg paa dybt vand blev ligeledes gjort
tilligemed flere hydrografiske ekskursioner, den sidste i december
maaned.

Forøgelsen af Fiske- og Evertebratafdelingen har i sidste Aar
ikke været betydelig.

Ogsaa i forløbne Aar er indsendt en Trachypterus arcticus
og en 2,20 M. lang Conger, i hvis Ventrikel fandtes en Lithodes
maja. Paa Fisketorvet er erholdt Unger af Molva ahyssorum
og Raja i Æg, en Melanismevarietet af Sebastes viviparus m. m.

Insektsamling har været fortsat, hvorom nærmere i Selska-
bets Skrifter d. A. Af de paa denne Maade og ved Bytteforbin-
delser indkomne talrige Dubletexemplarer er en Del givet til Sko-
lesamlinger.

Af de af Hr. Nordgaard gjorte Indsamlinger, hvorom han
giver nærmere Underretning, er Anneliderne bestemt af Dr. Bidenkap.

Det fra gamle Dage af resterende faste Inventarium er opført
og er her opstillet Reptilier og Batrachier; til Suppleren af denne
Afdeling er gjennem Naturaliehandelen anskaffet en Del Typer af
større Reptilier (udstoppede Slanger og Skildpadder). Dette har
bevirket en Omordning af en Del av den øvrige Samling. Pladsen
er nu saa knap, at meget udsættes i Magazin, og de færdigt op-
stillede Exemplarer paa Spiritus anbringes i det allerede før knappe
Arbeidsrum.

AARSBERETNING FOR 1907. ■ 17

Den botaniske samling.

( I'estjTer : M. Foslie).

Som gave er indkommet fra kgl. fuldm. F. E. Conradis
arvinger hans efterladte herbarium. Det indeholder en større sam-
ling fornemmelig norske løvmoser og en del karplanter.

Bestyreren har anvendt det bevilgede algologiske stipendium
til undersøgelser over kalkalgernes forekomst ved Langesund,
Kragerø og Lj'ngør.

Ogsaa i det forløbne aar er modtaget til bestemmelse flere
samlinger af kalkalger, hvoraf eksemplarer er afgivne til herbariet.

Som tillæg til bemerkninger i selskabets skrifter om forskjel-
lige alger skal her anføres, at Lithoth. hrasiliense fJieteromorpJia.
(New or crit. calc. Alg. p. 4) maa ansees som en selvstændig art,
L. heteromorplnim. Ligesaa bør L. japaniaim f. taliitica (.Alg.
Not. IV, p. 8) og L. fruticulosum f. aemidans Fosl. et Howe
<Nevv Am Corall. Alg. p. 130) ansees som selvstændig, L. tahiticum
og L. aemidans. Den som L. falsellum beskrevne alge (New
or crit. calc. Alg. p. 10) har vist sig at udvikle todelte sporangier,
medens typisk L. fahelhon ifølge beskrivelsen udvikler firdelte.
Den maa derfor ansees som en særskilt art, L. prolixwn Fosl.
mscr. De her nævnte arter vil blive nærmere behandlet i Algo-
logiske Notiser V.

I aarets lob er trykt:
Antarctic and Subantarclic Corallinaceae. — VVissensch. Ergebn. der
schwedischen Siidpolar-Expedition IMjl — IMO.'l Stockholm.
Algologiske Notiser 111. — Vidensk. Selsk. Skrifter.

13 AARSBERETNING FOR 1907.

Marine Algae II. Corallinaceae. — National Antarctic Expedition
Natural History. London.

Corallinaceae. — K. Reichinger, Botanische und zoologische Ergebn.
einer wissensch. Forshungsreise nach den Samoainseln,
dem Neuginea-Archeipel und den Salamoninseln. Wien.

Algologiske Notiser IV. — Vidensk. Selsk. Skrifter.

The Lithothamnia af the Percy Sladen Trust Expedition in H. M.
S. Sealark. — Trans. Linn. Soc. London.

A ÅRSBERETNING FOR 1907. 19

Mineralsamlingen.

(Bestyrer : C. Schulz).

I Året 1907 er Mineralsamlingen øket med specimina fra
nordenfjeldske og nordlandske Forekomster gjennem Bestyreren.

Fra Freiberg Mineralien-Niedertage, mineralhandlung Droop i
Dresden, Foote mineral company i Philadelphia, Gomsruds Mine-
ralhandel i Skien, fra Mineralhandler Aasgaard i Bodø og Direk-
tør Qvale i Kaafjord er indkjøbt Mineraler fra nyere inden- og
udenlandske Forekomster.

Fra Følgende er indkommet som Gaver:
Fra Direktør Friis : Marmor med Saxicava fra Velfjorden i Nordland.
Fra Bergmester Bachke : Malmprøve fra Bjørnevand i Sydvaranger

og Beryl fra Kjærringø i Nordland.
Vra Grubeingeniør Carlsson, Sulitelma: Blyglans og Andhj'drit

fra Sulitelma. Pragtstykke fra Charlotten Grube.
Fra Ingeniør Ramsli: Blyglans fra Melandsø, Hitteren.
Fra Ingeniør Peter M. A. Schultz: Strålsten fra Evensgaard Ud-
mark i Salten.
Fra Handelsmand O. Løseth, Storvaliern, Sør-Frøja: Kalkspat i

krystaller.
Fra Direklor Getz, Røros: Gangstykke fra Fløttum Grube Singsaas.

Magnetit og Kobberkis fra Muggruben.
Fra Ingeniør Botolf Bredesen, Tonset: En Række Mineraler fra
norden- og sønden fjeldske Mineral- og Erts forekomster.

20

AARSBERETNING FOR 1907.

Bibliotheket.

(Bibliothekar : Tii. Petersen).

Bibliotheket er i 1907 bleven forøget med 2482 Bind Bøger,
hvoraf 771 Smaatryk og Disputatser, 27 Karter og 3 Manuskripter,
fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I den sidste Rubrik er
sam.tidig Udlaanet specificeret.

Skrifter af naturvidsk. Indhold .

Skrifter af historisk Indhold . .

Skrifter af blandet Indhold . . .

Skrifter i andre Fae

Tilvækst.

Udlaan.

\^ed 1 V«^
^.^l {Gave el.

^J^^- 1 Bytte.

Tilsam-
men.

Bind.
198
80

63
68

Bind.

499
499
401
574

Bind.

697
579
564
642

Bind.
344

1050
327
569

409

2073

2482

2290

1

27
2

27
3

3

22

Sum

Karter

Manuskripter

Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan særlig fremhæves
et Antal af Professor dr. G. Retzius's hidtil udgivne Skrifter, som
Forfatteren med stor Liberalitet har tilstillet Bibliotheket. Samlin-
gen udgjør hele 23 smukt indbundne Foliobind, hvoriblandt Crania
Suecica antiqua, Finska Kranier, Biologische Untersuchungen m.
m., samt en Mængde Separater af mindre Afhandlinger. En engelsk
Dame, Laihj Meiix, har gjennem den norske Legation i London

AARSBERETXING FOR 1907. 21

skjænket en paa hendes Bekostning besørget UdgaT^e af et æthiopisk
Manuskript, der indeholder en i Begyndelsen af det 18de Aar-
hundrede nedskrevet legendarisk Skildring af den æthiopiske Mis-
sionær og Asket Takla Håymånots Liv og Virksomhed. De ypper-
lige chromolithografiske Facsimiler af de mange Illustrationer, frem-
stillende Scener af Helgenens Liv, hvormed Verket er udstyret,
afgiver interessante Prøver paa abyssinsk kristelig Kunst i det 18de
Aarhundredes første Halvdel. Fra Professor dr. H. Lundstrøm,
Uppsala, har man modtaget en Række værdifulde Publicationer af
kirkehistorisk Indhold, hvoriblandt et komplet Exemplar af „Kyrko-
historisk Årsskrift". Større Gaver er desuden skjænket af Fru
Sorenskriver N. L. Nicolaisen, Fredrikshald, samt af d' Herrer
Justitiarius F. V. N. Beichmann og Redaktør -ff. XjøAren, T.hjem.

Ved Kjøb har man erhvervet et komplet og smukt indbundet
Exemplar af jE". D. Clarke, Travels in various Countries of Europe,
Asia and Africa, vol. I— VI, Lond. 1810-23 in4to. Part III inde-
holder bl. a. ogsaa en Beskrivelse af Forfatterens Reise i Norge,
hvorunder han som bekjendt ogsaa besøgte Trondhjem, og hans
Skildring af denne By og dens Institutioner frembyder adskillig
kulturhistorisk Interesse og er vistnok den udførligste, som findes
i de ikke faa udgivne Beskrivelser af Udlændingers Reiser i
Norge i ældre Tid.

Fra Universitets-Bibliotheket i Christiania har været hidlaant
47 Bind Bøger og 3 Manuskripter, fra Bergens Museums Biblio-
ihek 1 Bind, fra Kgl. Biblioteket i Stockholm 1 Bind, fra Universi-
tets-Bibliotheket i Uppsala 2 Bind, fra Universitets-Bibliotheket i
Lund, det Kgl. Bibliothek og Universitets-Bibliotheket i Kjobenhavn 1
Bind hver. Til Universitets-Bibliotheket i Christiania har været
udlaant 41 Bind Bøger og 10 Manuskripter, til Rigsarchivet 1
Manuskript og til Stiftsarchivet i Trondhjem 2 Manuskripter.

Arbeidet med Boecks Bibliothek har været fortsat ; Katalogise-
ringen af Bøgerne er afsluttet, og man er nu beskjæftiget med
Katalogiseringen af den betydelige Portrætsamling.

Større Ordningsarbeider er ikke udfort; dog har man fortsat
med at revidere og overfore Afdelingen Filologi til det nye Rum i
den paabyggede Mellembygning. Forøvrig foraarsagcr Opstillingen.

22

AARSBERETNING FOR 1907.

af Boecks Bøger stadig mindre Omordningsarbeider, og for eni^elte
Afdelingers Vedkommende er Pladsmangelen atter bleven meget følelig.

En Fortegnelse over Bibliothekets Tilvækst 1901 — 1905 er
udgivet.

Selskabets literære Bytteforbindelser er i Aarets Løb forøget
med nedenfor nævnte 22 ; for de Institutioners Vedkommende, der
har sit Sæde i London, er Forbindelsen knyttet ved Hr. Minister dr.
F. Nansens velvillige Mellemkomst.
Athen. Université nationale d'Athénes.

Berlin. Kgl. Museum fiir Volkerkunde.

— Deutscher Seefischerei-Verein.
Breslau. Schlesischer Altertumsverein.
Bruxelles. Société Royale de Botanique de Belgique.
Budapest. Redaction der Magyar botanikai Lapok (Ungarische

botanische Blåtter).
Calcutta. Indian Museum. Natural History Section.

Cambridge. Cambridge Antiquarian Society.
Dublin. Royal Society of Antiquaries of Ireland,

Edinburgh. Fishery Board for Scotland.
Glasgow. Glasgow Archæological Society..
Konigsberg in Pr. Alterthums-Gesellschaft „Prussia".
London. British Archaeological Association.

— Viking Club, Society for Northern Research.

— The Ro3^al Archaeological Institute of Great Britain
and Ireland.

— Society of Antiquaries of London.

— Linnean Society.

Lund. Redaktionen af Botaniska Notiser.

Magdeburg. Museum fiir Natur- und Heimatkunde.
Munchen. K. Bayrische Akademie der Wissenschaften.
Stettin. Gesellschaft fi^ir Pommersche Geschichte und Alter-

thumskunde.
Uppsala. Kungl Humanistiska Vetenskaps-Samfundet.

AARSBERETNISG FOR 1907. 23

Gaver til Bibliotheket

er modtagne fra følgende:
T.hjenns tekniske Aftenskole.
Aktieselskabet E. C. Dahls Bryggeri, T.hjem.
Tromsø off. høiere Almenskole.
Amtmanden i Nordre T. hjems Amt.
Amtmanden i Søndre T.hjems Amt.
T.hjems kommunale Arbeidsanvisningskontor.
Landslærermødets Arbeidskomité, T.hjem.
T.hjems Brændevinssamlag.
T.hjems Børs.

Carlsberg Laboratoriet, Kbh.
Statistiska Centralbyrån, Stockholm.
Vesteraalens Dampskibsselskab, Stokmarknes.
Departementet for det Indre, Chra.
Direktion des Kgl. Museums fiir V51kerkunde, Berlin.
Røros Verks Direktion.
Direktionen for Trondhjems Barneasyler.
Direktøren for det civile Medicinalvæsen, Chra.
Døvstumforeningen, T.hjem.
L' Ecole d'anthropologie de Paris.
Finans- og Tolddepartementet, Chra.
T.jems Fiskeriselskab.
Norges Fiskeristyrelse, Bergen.
T.hjems Folkebibliothek.
Foreningen ttl Dyrenes Beskyttelse, T.hjem.
Foreningen „Norsk Husflids Venner", T.hjem.
Stavanger Formandskab.
Kyrkohistoriska foreningen, Stockholm.
Den norske historiske Kildeskrifikommission, C'hra.
Kirkedepartementet, Chra.
Kommissionen for liavundcrsugclser, Kbh.
H^'drogratiik-biologiska Kommissionen. Helsingfors.
Storthingets Kontor, Chra.
Det danske Kullusministerium, Kbh,
Vestlandskc Kunstindustrimuseum, Pjcrgcn.

24 AARSBERiiTNlN'G FOR 1907.

Landbrugsdepartementet, Chra.

Norges Landbrugshøiskole, Aas.

Den norske Lægeforening, Chra.

T.hjems tekniske Læreanstalt.

T.hjems Magistrat.

T.hjems Maskinistskole.

Ministerio di Agricoltura, Roma.

Det norske Myrselskab, Chra.

Nansenfondet, Chra.

Hic> islenzka nattiirufræ&isfélag, Reykjavik.

The University Observatorium, Oxford.

Norges Oplysningskontor for Næringsveiene, Chra.

T.hjems Privatbank.

T.hjems Realkreditbank.

Redaktionen af Norsk Kundgjørelsestidende, Chra.

— - Nordre T.hjems Amtstidende, Levanger,

— - Nordenfjeldske Tidende, Levanger.

— - Namdalens Blad, Namsos.

— - Nordtrønderen, Namsos.

— - Narvik Ildende, Narvik.

— - Ofotens Tidende, Narvik.

— - Dovre, Røros.

— - Fjeld-Ljom, Røros.

— - Stenkjær Avis, Stenkjær.

— - Indherredsposten, Stenkjær.

— - Stjørdalens Avis, Stjørdalshalsen.

— - Stjørdalens Blad, Stjørdalshalsen.

— - Lofotposten, Svolvær.

— - Fjellposten, Svorkmo.

— - Orkdølen, Svorkmo.

— - T.hjems Adresseavis, T.hjem

— - Trøndelagens Avis, T.hjem.

— - Dagsposten, T.hjem.

— - Hallo, T.hjem.

— - Heimkjær, T.hjem.

— - Hyrden, T.hjem.

AARSBERKTNING FOR 1907. 25

Redaktionen af Landbrugstidende, T.hjem.

— - Lægmandstidende, T.hjem.

— - Nidaros, T.hjern.

— - Selbyggen, T.hjem.

— - Thinglæsningstidende, T.hjem.

— - Ugeavis for norsk Industri, Handel og Haandværk.
Det kgl. Selskab for Norges Vel, Chra.

Medicinske Selskab, Chra.

Trøndelagens Skogselskab, Chra.

T.hjems Sparebank.

Stadtbibliothek, Ziirich.

Den biologiske Station, T.hjem.

Den danske biologiske Station, Kbh.

Statssekretariatet, Chra.

St. Jørgens Stiftelse, T.hjem.

T.hjems Turistforening.

Norges geologiske Undersøgelse, Chra.

Universitets- Bibliotheket, Chra.

Universitets-Biblioteket, Uppsala.

Vasdragsdirektøren, Chra.

K. \'etenskaps-Akademien, Stockholm.

K. llumanistiska Vetenskaps-Samtundet, Uppsala.

Videnskabsselskabet, Chra.

Vclta-Bureau, Washington.

Adresseavisens Trykkeri, T.hjem.

.Aktietrykkeriet T.hjem.

VV. Jansens Trykkeri, T.hjem.

J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem.

Nidaros Trykkeri, T.hjem.

J. L. Vikans Trykkeri. T.hjem.

Beichmann, V. V. N , Justitiarius, T.hjem.
Borredon, G., Capitano, Napoli.
Brun, 1'. Boghandler, T.hjem.
Bugge, M., Overlærer, T.hjem.

26 AARSBERETXIXG FOR 1907.

Bøgh, J., Direktør, Bergen.

Bøgh, W. B., Boghandler, T.hjem.

Dahl, Ove, Konservator, Chra.

Dannevig. G. M , Kaptein, Flødevigen.

Dreier, H. Nissen, Kaptein, T.hjem.

Eidsvaag, Edv.. Agent, T.hjem.

Elden, K M.. Lærer, Svorkmo.

Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger.

Forfang, Ingv.. Folkehøiskolelærer, Orkedalen.

Foslie, M.. Samlingsbest\Ter, T.hjem.

Gundersen. A. Konsul, Melbourne.

Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem.

Hagen, I., Botaniker, T.hjem.

Halseth, A., Kjøbmand, T.hjem.

Hellerud, R., Skoleelev, T.hjem.

Hilsen, E.. fhv. Redaktør, Kbh.

Høegh, K. v., Eichungsinspektor, Konigsberg i. Pr.

Huitfeldt-Kaas, Hartv., Stipendiat, Chra.

Hostager, F. S., Strømsneset.

Jacobsen. M., Assistent, T.hjem.

Keidel, C. G., dr., Privatdozent, Baltimore.

Klinge, N., Kjøbmand, T.hjem.

Knoff, R.. Tekniker, T.hjem.

Koren, K., Stiftsarkivar, T.hjem.

Kristiansen, G., T\'pograf. T hjem.

Lange, G., Ingeniør, Buenos Aires.

Langen, J . Redaktør, Xarvik.

Loubat, Le duc de, Paris.

Lundstrom, H., Professor dr., Uppsala.

Lysholm, B.. dr. philos., T.hjem.

Låffler, L. Fr., Professor dr., Stockholm.

Løken, H., Redaktør, T.hjem.

Meux, Lady, London.

Minsaas, J.. Lensmand, Leksviken.

Xicolaissen, O., Konservator, Tromsø.

Kicolaysen, X. L., Frue. Fredrikshald.

AARSBERETNING FOR 1907

21

Nordgaard, O., Samlingsbestyrer, T.hjem.
Nøvik, P., fhv. Statsgartner, Chra.
Petersen, K. Lærer, T.hjem.
Petersen, Th., cand. mag., T.hjem.
Pettersen, Hj., Bibliothekar, Chra.
Qvigstad, J., Rektor, Tromsø.
Retzius, G., Professor dr , Stockholm.
Richter, J., Overlærer, T.hjem.
Richter, Proprietær, Orkedalen.
Rygh, K., Samlingsbestyrer, T.hjem.
Sandvik, J. M , Sekretær, Chra.
Schmidt-Nielsen, B., Kemiker, T.hjem.
Schmidt-Nielsen, L., Ingeniør, T.hjem.
Schmidt-Nielsen, S., dr. philos.. Docent, Chra.
Schneider, J. Sparre, Konservator, Tromsø.
Skjoldborg, y\., F>k., T.hjem.
Solnørdal, O., Advokat, Chra.
Storm, Enkefru, T.hjem,
Storm, \'. Samlingsbestyrer, T.hjem.
Storen, E., Læge, Meldalen.
Swenander, G., dr. philos., Uppsala.
Svensen, Sv., Skoleinspektør, T.hjem.
Try, J., Redaktør, Mosjøen.
Tønder, P., Lensmand, Inderøen.
Udbye, S., Journalist, T.hjem.
Weigner, R., Redaktør, Stenkjær.
østern, Chr., Bøssemager, T.hjem.
Overland, G., Sogneprest, T.hjem.

Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1907 ved Bytte.

.4bo. .Ab o Stads historiska Museum. Bidrag till

Åbo Stads Historia. 1. Ser., 14.

Adelaide. Royal Society of South .Australia. Trans-

actions and i'roceedin"s. :^0. Inde.x to \'oi. 1 — 24.

28

A ÅRSBERETNING FOR 19u7.

Amsterdam.

Arcndal.
Athen.

Basel.
Bergen.

Berkeley.

Berlin.

Koninkl. Akademie van VVetenschappen.
Jaarboek. 1906. Prijsvers. 1907. Proceedings of
the Section of Sciences. 9, 1—2. Verhandelingen.
Afd. Letterkunde. N. R. 7.8, 3. Afd. Natuurkunde.
Sect. 1. D. 9, 4. Sect. 2. D. 13, i-3. Verschla-
gen en Mededeelingen. R. 4. D. 8. Verschlagen
van de gevvone Vergaderingen. D. 15, i— 2.
Flødevigens Udklækningsanstalt. 25 Aar
af Flødevigens Udklækningsanstalts Historie.
Université nationale d'Athénes. Episté-
moniké epetéres. 1902—1903, 1905—1906. Ta
kata tén prytaneian. 1903-1904, 1904-1905.
Naturforschende Gesellschaft. Verhand-
lungen. 19, 1—2.

Bergens offentlige Bibliothek. Aar.sberet-
ning. 1906.

Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar-
bog. 1906.

Bergens Museum. Aarb, 1906, 3. 1907, i.
Aarsberetning. 1906. G. O. Sars. On Account of
the Crustacea of Norway. 5, 15— 2u.
Selskabet for de norske Fiskeriers
Fremme. Aarsberetning. 1906 — 1907. Fiskeri-
tidende. Aarg. 26. (1907). Rathke. Afhandling
om de norske Fiskerier 1795 — 1802.
University of California. Publications. Botany. 2,
11—12. Entomology, 1, i. Zoology. 3, 2-8, 12.
Bulletin. New Ser. 8, l. College of Agriculture.
Bulletin. 177 — 182. Chronicle. 8, i-3. American
Archaeology and Ethnology. 2, i— 4. 4, 1—2. Li-
brary Bulletin. 15.

Kgl. preussische Akademie derWissen-
schaften. Mathematische Abhandlungen. 1906.
PhysicalischeAbhandlungen. 1906. Sitzungsberichte.

1906, 39-53. 1907, 1-38.

AARSBERETNIN'G FOR 1907, 29

Berlin (Potsdam). Kgl. preussisches geodåtisches Institut.
Veroffentlichungen. N. F. 30-32.

— Kgl. preussisches ^ meteorolog. Institut.
Bericht. 1906. Ergebnisse der Beobachtungen an den
Stationen II und III Ordnung. 1901,3. Ergebnisse
der Gevvitter-Beobachtungen. 1901 — 1902. Ergeb-
nisse der Niederschlags-Beobachtungen. 1903—
1904. Jahrbuch. 1905,2. 1906,1. Internationaler
meteorologischer Kodex.

— Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethno-
logie und Urgeschichte. Zeitschrift. 1906.6.
1907, 1-5.

— Gesellschaft fiir Erdkunde. Zeitschrift. 1907.

— Museum fiir Naturkunde. Bericht. 1906.
Mitteilungen. 3,3.

— Kgl. Museum fiir Volkerkunde. Ethnologi-
sches Notizblatt. 1 — 3.

— Deutscher Seefische rei-Verein. Mitteilun-
gen. 23.

Bonn. Naturhistorischer Verein der preuss.

Rheinlande, Westphalens etc. Sitzungsbe-
richte. 1906,2. Verhandlungen. 33,2.

— X'erein von A Iter tumsfreunden im Rhein-
lande. Jahrbiicher. 114 — 115.

Boston. American A c a d e m y o f .A r t s and Sciences.

Proceedings. 42, iO-28.

— Massachusets Institute of Technology.
Technology Quarterly and Proceedings of the So-
ciety of Arts. 19, 3—). 20 i.

— So c i e t y o f N a t u r a 1 H i s to r y. Proceedings. 23,
3—12. 33, 1—2. Occasional Papers. 7. 4-7.

Breslau. Schlesischcr Altertumsverein. Beitriige zur

Urgeschichte Schlesiens. 1—3. V\^ Grempler. Der
Fund von Sackrau. C). .Mertins. W'egweiser durch
die Urgeschichte Schlesiens.

30

AARSBERETNING FOR 1907.

Bruxelles. Académie Royale de Relgique. Annuaire.

1907. Bulletin. 1906, 9-12. 1907, 1-8.

— Société Royale de Botanique. Bulletin. 43.

— Société entomologique de Belgique. An-
nales. 50.

— Observatoire Royal. Annales météorologiques.
5—11. 13. 14. 17. Annuaire. 1901 — 1906. Bulletin
climatologique. 1899, 1—2.

Budapest. Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahres-

bericht. 1905. Mittheilungen aus dem Jahrbuche.
15,3—4. 16,1. Foldtani Kozloni (geologische Mit-
theilungen). 36,9—12. 37,i--8. A. V. Kaleczinszky.
Die untersuchten Tone der Lander der ungar. Krone.
L. Roth V. Telegd. Umgebungen von Krassova
und Teregove. (Karten). Zone 19. Kol. 26—28.
Zone 20. Kol. 28.

— National Museum. Annales. 4,2. 5,1—2.
Buenos Aires. Museo Nacional. Annales. Ser. 3,6.8.
Buffalo. Society of Nat ural Sciences. Bulletin. 8,4.
Cambridge. Antiquarian Society. Proceedings. No. 31

—47. Publications. (4to) No. 1—3. 5. 7. 10—
15. (8vo)No. 1 — 17.20-27.29—36. 38-43. Re-
ports (and Communications). 1 — 19. 21. 23. 25 —
30. New Museum ofArchaeology and Ethnology.
Catalogue of Coins. 1847. Catalogue of the
Loan Collection of Piates. 1895. The Charters
of the Borough of Cambridge. List of Members
etc. 1906. 1907.

Cambridge. (Mass.) Harvard University. Peabody Museum
ofAmericanArchæology and Ethnology*
Papers. 3,4.

Cape of Good Hope. Royal Observatory. Catalogues of
Stars for the Equinox 1900-0 etc. (1896—99).
(1900-1904.)

Chicago. Newberry Library. Report. 1906.

AARSBERETNING FOR 19u7.

31

Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Mycological Notes. 19-23.
Index to Vol. L Lloyd, C. G. The Tylostomeae.

Colorado Springs. Colorado College Scientific Society.
Publications. 24. 25.

Danzig. Natur forschende Gesellschaft. Schriften.

N. F. 12, 1.

Davenport, Jowa. Da ven port Academy of Natural Scien-
ces. Proceedings. 11, pag. 1 — 124.

Dijon. Académie des Sciences, .Arts et Belles-

Let tre s. Mémoires. Ser. 4, lo.

Dresden. Kgl. Sachsischer Al ter thumsverein. Neues

Archiv. 28. Jahresbericht. 1906—1907.

Dublin. Royal Irish Academy. Proceedings. Sect. 26.

A, 2. B, 6—10. C, 10—16. Sect. 27. A, i— 3.

— Royal Dublin Society. Economic Procee-
dings. 1,9—11. Scientific Proceedings. N. S. 11,
13—20, Scientific Transactions. Ser. 2. Vol. 9,

4—6.

— Royal Society of Antiquaries of Ireland.
Journal. 37, 2—3.

Edinburgh. Fishery Board for Scotland. Annual Report.

23. 24.
— Geologicai Society. Proceedings. 26. 27. 28, i.

Transactions. 41—43. 45, i— 3.

Frankfurt am Main. Senckenbergische natur forschende
Gesellschaft. Berichte. 1907. Festschrift. 1907.

Getle. Gest ri k lands Fo rnm i nnes forening. Med-

delanden. 1906.

Giessen. Obcrhessi sche Gesellschaft fiir Natur-

u. Hel I kunde. Bericht. N. F. .Medizinische
.Abteilung. 12. Naturwissenchaftl. Abteilung. (1904
-06).

Glasgow. Glasgow .Archæological Society. Transac-

tions. 1—4, 5, 1-2.

Gottingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften. Gc-

32

AARSBERETNIN'G FOR 1907.

schåftliche Mitteilungen, 1907, i. Nachrichten.
Math.-phys. Kl. 1906, 5. 1907, i-3.

Greenwich. Royal Observatory. Astronomicai Results.

1904. 1905. Photo-Heliographic Results. 1904. 1905.
Meridian Zenith Distances of V Draconis with the
Reflex Zenith Tube 1886 to 1899.

Greifswald. Geographische Gesellschaft. Jahresbericht.

1905—1906. Bericht i^iber die Tåtigkeit der Ge-
sellschaft in den ersten '^5 Jahren. 1882 — 1907.
— NaturvvissenschaftlicherVerein ftirNeu

Pommern u. Ril g en. Mitteilungen. 38.

Grenoble. Académie Delphinale. Bulletin. Ser. 4,19.

Goteborg. Bohuslåns Fornminnesforening. Bidrag till

kånnedom om Goteborgs och Bohuslåns forn-
minnen och historia. 6,5. 7,1—3. Meddelanden.
1,3. W. Berg. Bohuslåns forntid.

— Goteborgs Hogskola. Årsskrift. 12. (1906).

— Kungl. Vetenskaps- och Vitterhets-sam-
hålle. Handlingar. 4 Foljden. 7 — 9.

Halifax. Nova Scotian Institute of Science. Pro-

ceedings and Transactions. 11,2.

Halle. Verein fur Erdkunde. Mitteilungen. 31.(1907).

Hamburg. Die Hamburgischen wissenschaftlichen

Anstalten. Jahrbuch. 23. (1905). Mitteilungen
a. d. naturhist. Museum. 23. Mitteilungen aus
dem botanischen Staatsinstituten in Hamburg. 23.
Mitteilungen aus dem Museum fiir Volkerkunde
in Hamburg. 1905. Das Grundwasser in Ham-
burg. 14.

Harlem. Teyler's Genootschappen. (F'ondation Tey-

lerienne). Archives. 10, 3—4.
— Société Hollandaise des Sciences. Ar-

chives Nerelandaises. Sér. 2,i2.

Helsingfors. Geografiska' Foreningen i Finland. Tid-

skrift. 1907, 1-4.

A ÅRSBERETNING FOR 1907.

33

Helsingfors. Finlands geologiska Undersukn ing. Bulle-

tin. 14. 17. 18. 20-23.
— Finska Vetenskapssiillskapet. Observation

métcorologiques. A. Heinrichs. Etat des glaces et
des neiges de Finlande 1895—96.

Indianapolis. Indiana Academy of Science. Proceedings.
1905.

Kassel. Verein fiir Naturkunde. Abhandlungen und

Bericht. 51. (1906).

Kiel. Kommission zur vvissenschaftlichen Un-

tersuchungen der deutschen Meere und
die Biologische Anstalt auf Helgoland.
Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. N. F.
Abth. Helgoland. 8, i.

— Anthropologischer Verein in Schlesw.-Holstein. Mit-
theilungen. 18.

— Naturvvissenschaftl. Verein fiir Schlesw.-
Holstein. Schriften. 13, 2.

Kjøbenhavn. Det store kgl. Bibliothek. Accessionskatalog.
1903—1906. Katalog over Det store kgl. Biblio-
theks Haandskrifter vedrørende Norden. 2.

— Conseil permanent international pour
l'exploration de la mer. Bulletin trimestriel.
1905—06, 4. 1906—07, 1-2. Publication de cir-
cumstance. 35—41.

— Den bo tani ske Forening. Botanisk Tidsskrift.
27, :?. 28, 1-2.

— Del kgl. danske geografiske Selskab.
Geografisk Tidsskrift. 19, 1— .3.

— Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Oversigt over Forhandlingerne. 1906. 4-0. 1907,
1-2. Skrifter. Naturv. og math. Afd. 7. R. 1,6.
2, 6. 3, 1-2. 4, 1-2. 5, 1. Hist. og filos. Afd.
6 R. 6, 4.

— Danmarks geologiske Undersøgelse. Skrif-
ter. 1. R., 12.

34 AARSBERETNING FOR 1907.

Konigsberg. Altertumsgesellsch aft Prussia. Sitzungs-

berichte. 35. 39—46. 48—51. A. Bezzenber-
ger. Analysen vorgeschichtlicher Bronzen Ost-
preussens. Satzungen. (1899).
— Physikal oekon. Gesellschaft. Schriften. 47.

(1907).

Krakow. Académie des Sciences. Bulletin internat. Cl.

math. & naturhist. 1906, 4-io. 1907. i-2. Cl.
philos. & hist. 1906, 4-10.1907, 1-2. Catalogue
of the Polish Scientific Literature. 6. 7, 1—2.

Kristiania. Det Deichmanske Bibliothek. Aarsberet-

ning. 1906. Bogfortegnelse. 13. 15.

— Det statistiske Centralbureau. Statistisk
Aarbog. 26. (1906). Arbeidsmarkedet. 4. (1906).
Meddelelser. 24, 11 — 12. 25, 1—8. Norges officielle
Statistik. 5. R. 23-47.

— Foreningen til norske Fortidsmindes-
mærkers Bevaring. Aarsberetning. 1906.

— Det norske meteorologiske Institut. Bul-
letin. 1906. Jahrbuch. 1906. Nedbøriagttagelser. 12.
(1906). Oversigt over Luftens Temperatur og
Nedbøren i Norge 1906.

— Norges geografiske Opmaaling. General-
kart over det sydlige Norge. 15. Topografisk Kart
over Norge. S. 4. Bergsfjorden. W. 1 . Nordkap.
K. 14. Beierdalen. W. 7. Iskuras. 4. A. Flekke-
fjord. 9. B. Larvik. Specialkart over den nor-
ske Kyst. B. 55. Fra Rødø til Støtt. B. 40, i.
Fra Frøya til Gjessingen. Kart over Finmarkens
Amt 1907.

— Det norske geografiske Selskab. Aarbog.
17. (1905-1906).

— Kgl. Norske Frederiks Universitet. Aars-
beretning. 1903—1904. 1904—1905. Forelæsnin-
ger. 1905, 2. 1906, 1-2. 1907, i.Archiv for Ma-
thematik os Naturvidenskab. 27. Universitets-Bi-

AARSBERETN'IN'G FOR 1907.

35

bliothekets Aarbog. 1901, i— 3. Norsk Bogforteg-
nelse. 1903. 1904. Universitets- og Skole-annaler.
N. R. 20. 21.

Kristiania. Videnskabsselskabet. Forhandlinger. 1906.

Skrifter. 1906, i-2.

Lawrence (Kansas). The Kansas University. Annual Bulle-
tin on the Mineral Resources of Kansas. 1902.
1903. The University Geologicai Survey of Kan-
sas. 8.

Leipzig. Gesellschaft der VVissenschaften. Be-

richte. Math.-Phys. Cl. 58, 6-8. 59, i-3. Phil.-
hist. Cl. 58, 3—5. 59, 1-3.

— Verein fur Erdkunde. Mitttheilungen. 1906.
London. British Archaeo logicai Association. Jour-
nal. N. S. 13, 3.

— Viking Club. Saga-Book. 3, 1—3. 4, 1—2. 5, 1.
Orkney & Shetland Old-lore. 1 — 4.

— The Royal Archaeo logicai Institutc of
Great Britain and Ircland. The archaeo-
logical Journal. Ser. 14, 2—4.

— British Museum. Catalogue of Madreporaria.
5. 6. Guide to Reptilia and Amphibia. Guide to
fossil Reptiles, Amphibians and Fishcs. Guide
to Invertebrate animals.

— Royal So c ie ty. Proccedings. Ser. A. 79. Ser.
B. 79. Reports of the Mediterranean Fever Com-
mission. 5—7. Philosophical Transactions. Ser.
A. 20fS. Ser B. 198.

Liineburg. Xaturwissenschaftlicher Vercin fiir das

Fiirstenthum Liineburg. Jahreshefte. 17.
Magdeburg. Museum fiir Natur- und Heimatkunde zu

Magdeburg. Abhandlungen und Berichte. 1, 1— .3.
Manciic^icr. .Manchester Museum. Owens College.

Report of the Keeper. 1^X)6— 1^07. Museum

Labels. Coe'cnlcrata.

36

A ÅRSBERETNING FOR 1907.

Manchester.

Mexico.

Missoula.
Mitau.

Moscou.
Miinchen.

Nancy.
New Haven.

New York.

NurnberK.

Ottava.

Literary and Philosophical Society. Me-
moirs and Proceedings. 51.

InstitutoGeologico de Mexico. Bolletin.
22. 24.

University of Montana. Bulletin. 37. 39— 41.
Kurlåndische Gesellschaft fiir Literatur
und Kunst. Sitzungsberichte. 1905. M. v. F'oel-
ckersahmbs Relation iiber seine Sendung nach
Stockholm 1655.

Société imperiale des Naturalistes. Bulle-
tin. 1905, 4. 1906, 1-2.

Kgl. Bayrische Academie der Wissen-
schaften. Abhandlungen. Bd. 24. Kl. l,i— 2.
2, 1. 3, 1 — 2. Sitzungsberichte. Math.-phys. Kl.
1907, 1-2.

Ornithologische Gesellschaft in Bayern.
Verhandlungen. 1905.

Academie de Stanislas. Mémoires. Ser. 6, 3.
ConnectitLit Academy of Art andSciences.
Transactions. 12. 13, (Pag. 1—46).
Academy of Science. Annals. 17, i.
American Museum of Natur al His to ry.
Bulletin. 22 (1906). Annual Report. 1906.
Naturhistorische Gesellschaft. Abhand-
lungen. 16. Jahresbericht. 1905.
Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger.
1906, 4. 1907, 1.

Royal Society of Canada. Proceedings and
Transactions. Ser. 2, 12.

Geologicai Survey of Canada. Palæozoic
Fossils. 3, 1. Maps. Province of Nova Scotia.
Sheet No. 59-65. 74—76. 82—83. Report.
1906. A. P. Low. Report on the Chibougaman
Mining Region. R. W. Brock. Preliminary Report
on the Rossland B. C. Mining District.

AARSBtRETXlNG FOR 1007. 37

Paris. Musée Guimet. Annales. (Bibi. d'Etudes. T.

12. 20. 22. 23).

— M Liseum dHistoire naturelle. Bulletin. 1906.
1907, 1.

— Société d'Anthropologie de Paris. Bulletin
et mémoires. Sér. 5 T. 7, 4—6. 8, 1—3.

— Société zoologique de France. Bulletin.
30, ',. 32, 2.

Philadelphia. A c a d e m y o f N a t u r a 1 Sciences. Proceedings.

58. 2-1. 59, 1.
— American Philosophical Society. Procee-

dings. 45, No. 183—184. The Record of the Celebra-

tion of the Two Hundredth Anniversary of the

Birth of Benjamin Franklin.
Pisa. Societå Toscana di Science Naturali.

Processi verbal!. 16, i— 5.
Pittsburgh. The Carnegie Museum. Memoirs. 2, lO. 4, i.

Annals. 4, i.
Plymouth. Marine Bio logicai Association. Journal.

N. S. 8, 1.
Porto. Direction et Red action de la Portugalia.

Portugalia. 2, 3.
Prag. Kgl. BohmischeGesellschaft der W isse n-

schaften. Archiv pro Lexisogratii a Dialek-

tologii. 4. 5. 6, 1—2. Historicky Archiv. 25 — 29.

Filosofica Bibliotheka. 2, i. Bibliothcka Klassiku.
11—13. Bulletin international. 9. 2. 10, 1—2.

Rozpravy. Trida 1, Cislo 34—36. Tri'da 3, 21—22.

Sbi'rka Pramenu. Skupina 1. Rada 1. Cislo 7.

Skupina 2. Cislo 8. Skupina 3. Cislo 5—6.

V

Winter. iJejiny remesla a obchodu v Cechach

V V

V 14 a 15 stoleli. M. Krepinsky. O. Pomeru
predlohy I lartmanuva Ciregoria K. Starofrau-

V V

couzskym Legendam O .Sv. Rehori. Pavlicek.
Dodatek ke spisu „Sek ve vede a v Zakonodarstir."

38

AARSBERETNING FOR 1907.

Rom.

Rotterdam.

St. Louis.

vSt. Petersbuix.

Schwerin.

Skara.

Stavanger.
Stockholm,

Reale Accademia dei Lincei. Atti. 1907.
Memorie. Cl. di Scienze fiziche, math. e naturali.
Ser. 5. T. 6, 9-12. Rendiconti. 1907.
NederlandschedierkundigeVereeniging.
Tijdschrift. 2. Ser. 10, 13. Catalogus der Bibli-
otheek. 5 Uitgave.

Academy of Sciences, Transactions. 15, 6.
16, 1^7.

Missouri botanical Garden. Annual
Report. 17.

Académie Imperiale des Sciences. Bulle-
tin. Ser. 6. Bd. 1. (1907).

Laboratoire biologi que. Bulletin. S, 3—4. 9, 1.
Vérein fiir mekl enburgische Geschichle
und Al t er t hum sku n de. Jahrbiicher. 72. Re-
gister 51-60 Jahrg.

Westergotlands Fornminnesforening.
Tidskrift. 2, 6— -7.
Museum. Aarshefte. 1906.
Kungl. Biblioteket. AccessionsKatalog. 20.
(1905).

Entomologiska Foreningen. Tidskrift. 27.
Nordiska Museet. Bidrag til vår odlings
hiifder. 9. Fataburen. 1906.
Statens Skogsfor sok sanstalt. Meddelan-
den. 3.

S V e n s k a S å 1 1 s k a p e t f o r A n t r o p o 1 o g i o c h
Geografi. Ymer. 1906,4. 1907, 1 -3.
Sveriges geologiska Undersokning. Ser.
Aa. Kartblad med Beskrifningar. 123. 134. 137.
140. Ser. C. 201—203. Årsbok. 1907.
Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademicn.
Arkiv for Mathem., .Astronomi och Fysik. 3, 2—4.
Arkiv for Kemi, Mineralogi och Geologi. 2, 4—6.
Arkiv for Botanik. 6, 3-4. Arkiv for Zoologi.
3, 3_4. Årsbok. 1907. Meddelanden från K.

AARSBERETNING FOR 1907. 39

Vet.-Akad. Nobelinstitut. 1, 7. Carl von Linné.
Skrifter. 1 — 3. Carl von Linné's betj^delse så-
som naturforskare och lilkare. Handlingar. N.
F. 41, 4. 42, 2—9. Meteorologiska Iagttagelser.
48. Les prix Nobel en 1904. 1905. Suppl. 1902.
Acta Horti Bergiani. 4.

Stockholm . K o n g 1. V i 1 1 e r h e t s. Historie och A n t i t.| v i-

tets Akademien. F'ornvannen. 1906, -}— 6.
1907, 1-4.

Topeka. Kansas Academy of Science. Transactions.

20, 2.

Toronto. Meteor ological Service, Dominion of

Canada. Regisler. 1906. Monthly Weather
Review. 30, 9—12. 31, i-7.
— University. Studies. Biological Series. 7. Phy-

siokgical Series. 2, 6. Geological Series. 4. Patho-
logical Series. 1. Papers from the Chemical La-
boratories. 54 — 58. 60—65. Papers from tiie
Physical Laboratories. 18-19.

Tromsø. Museum. .Aarsberetning. 1905. Aarshefter. 28.

(1905).

Trondhjem. Trondhjems Folkebibliothek. Aarsberet-

ning. 1906.

Uppsala. Universitetet. Collijn. Katalog der Incunabeln

der Kgl. Universitiits-Bibliothek zu Uppsala. Bul-
letin mensuel de l'Observatoire mctcorologique.
38. (1906).
— Kgl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta. Ser. 4.

1,2. Hulth. Bibliographia Linnaeana. 1. Katalog
(ifver K. X'etenskaps- Societetens Utstiillning af Linné-
Portriit.

Washingtun. U. S. Department of .Agr icul t u re. Vcar-
book. 190<)
— Smithsonian Institution. MisccUaneous Col-

lections. 48. :i -a. 4^^(i.'s.sn. (w.,-,2). 1"'. W. Tiue.

40 AARSBERETNING FOR 1907.

Remarks on the Type of the Fossil Cetacean
AgorophiusPygmæus. Annual Report. 1904— 190v5.
Washington. Bureau of Ethnology. Annual Report. 24
(1902—1903). Bulletin. 30, i.

— U. S. National Museum. Bulletin. 39, part
P. Q. 56. 60. Contribution from the United
States National Herbarium. 10, .3—4. Procee-
dings. 31. Annual Report. 1904-1905. 1905-
1906.

— Library of Congress Report. 1906. Publi-
cations. 1906. Dec. Select List of Books relating to
Iron and Steel in Commerce.

— U. S. Naval Observatory. Synopsis of the
Report . . . ending ^"/g 1906. Publications. Ser.
2, 4, 4.
CoastandGeodeticSurvey. Report. 1906.

— U. S. GeologicalSurvey. Geological Atlas.
136—140.

Wien. K. K. Central-Anstalt fiir Meteorologie

und Erdmagnetismus. Jahrbiicher. 42.(1905).
AUg. Bericht der im Jahre 1904 in Osterreich beo-
bachteten Erdbeben. No. 1.

— K. K. zoolog, botan. Gesellschaft. Ver-
handlungen. 56. (1906).

— K. K. nat urhistorisches Hofmuseum.
Jahresbericht. 1906.

— Verein derGeographen an der Univer-
sitåt Wien. Geographischer Jahresbericht. 1904
-1905.

York. Yorkshire philosophical Society. Annual

Report. 1906.
Zagreb. Kroatische naturforschende Gesellschaft.

Glasnik. 17, i. 18, i-2. ,
Ziirich. Die antiquarische Gesellschaft. Mittei-

lungen. 7L

AARSBERETNING FOR 1907. 41

Ziirich. Stad tbibliothek. Neujahrsblatt. 1907.

— N a t u r f o r s c h e n d e G e s e 1 1 s c h a f t. Vicrteljahr-

schrift. 51, 2—4. 52, i— 3.
Ostersund. Jåmtlands Låns Fornmin nesf()rening. Tid-

skrift. 4, 2.

Ved Henvendelse til Selskabets Sekretær vil efternævnte Skrifter
kunne erholdes kjøbt, saa langt Beholdningerne rækker: •

P. A. Munch: Det norske Folks Historie

1ste og 2den Hovedafdeling • • Pris Kr. 20.00

Festskrift, udgivet af Videnskabsselska-
bet i Anledning af Trondhjems
900 Aars Jubilæum 1897 „ „ 4,00

Erlandsen : Biografiske Efterretninger
om den nordenfjeldske Geist lighed
H. I & II .. ,. 4.00

Y.Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke • • • .. .. 2.00

Af Grev'Schmettows Korrespondance

lbi3 og 1814 .. .. 0.50

Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge .. .. 1.00

Knud Leem Bidrag til Finmarkens

Historie • .. .. 1.00

Karl Petersen: Geologiske Undersø-
gelser i Tromsø Amt • • .. .. 4.00

o ...

Ove Dahl : Carl v. Linnés Forbindelse

med Norge (Jubilæumsskrift 1907) „ „ 2.00
Joh. Hjorth og Knut Dahl : Fiskeforsøg

i norske Fjorde ,, r- 10^

Af Selskabets Skrifter er Bind og Hefler enkeltvis tilsalgs.

New York BotanJcal Garden Librar

3 5185 00293 2513

m

./^"^fi V

W^-*^éW l.J'e^^

-^t? 4^^.^.^

il^%^

i!«i

'», k^vKf'k