"-iL^uÆOwtfffiiy^^

Vi. wt

'^<r

^ :. \JA>-

' ■'^'i*'*^'

f" o. •

^^-^T^r*

i)Sr^^V

■^^ 4.

K///

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1911

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1912

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

19 11

LIBRARY
NEW YORK
POTANJCAL

GaKDOH*

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1912

Indhold:

Side

1. Hjalmar Broch: Hydroiduntersuchungen III. Vergleichende

Studien an Adriatischen Hydroiden mit 19 Textfiguren 1 — 65

2. H. Kaldhol: Flytblokker fra Kristianiatrakten og Danmark

paa Gjermundnes i Romsdalen , 1—12

3. O. NoRDCrAARD: Revlslon av universitetsmuseets samling av

norske Bryozoer 1—27

4. Dr. Hjalmar Broch: Bemerkungcn iiber Clavulana aivtica

JM. Sars mit 3 textfiguren 1 — 8

5. K. Rych: Oversigt over Videnskabsselskabets oldsagsamlings

tilvækst i 1911 av sager ældre end reformationen . . . 1—66

6. O. Xordgaard: Faunistiske og biologiske iakttagelser ved den

biologiske station i Bergen 1—58

7. Dr. Hjalmar Broch: Die Alcyonarien des Trondhjemsf jordes I,

Alcijonacta mit 33 Textfiguren 1—48

8. O. Xordgaard: Folkemeteorologi eller gamle merker for veir

og vekst 1—43

9. Det kgl. norske Videnskabers selskabs aarsberetning for 1911 1—36

HYDROIDUNTERSUCHUNGEN

III

VERGLEICHENDE STUDIEN AN ADRIÅTISCHEN
HYDROIDEN

(MIT 19 TEXTFIGUKEN)

VON

HJALMAR BROCH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 1

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1912

I. EINLEITUNG.

Die Studien iiber die Variationen nordischer Hydroiden, die
ich nun schon eine Reihe von Jahren hindurch getrieben håbe,
teils um eine sicherere Artbegrenzung zu erzielen, teils uni das
Auftreten der Formen unter verschiedenen Lebensbedingungen
zu eruieren, haben mir mit der Zeit immer klarer gezeigt, dass
die Beschrankung auf die arktischen und subarktischen Gebiete
wenig befriedigt, und so stellte sich mit Notwendigheil das Be-
diirfnis heraus, durch Vergleichsmaterial aus siidHcheren Breite-
graden eine breitere Basis fiir das Verståndnis zu gewinnen.

Gehen wir die Hydroidenlitteratur genauer durch, so stos-
sen wir sehr bald auf eine enorme Fiille von Arien, die das
Studium der Hydroidpolypen so ausserordenthch schwierig
macht. Schon friiher håbe icli darauf aufmerksam gemacht
(1'2), wie eine ganze Reihe dieser Arten auf Bruchstiicke gegriin-
det wurde, die noch dazu so schlecht beschrieben sind, dass
man sie kaum wieder identifizieren kann. Eingehende Studien
haben gezeigt, dass viele der bislierigen Arten nur Varietåten
darstellen, die dalier denn auch wieder eingezogen werden
mussten, sobald die Originalstiicke kritisch revidiert wurden.
Eine ganze Reihe solcher verdienstvollen Revisionen verdanken
wir Billard, der die miihsahme und wenig dankbare Aufgabe
unternommen hat, die Typen der alten LAMOUROUXschen, La-
MARCKschen und ALLMAXschen Arten zu revidieren. Hierdurch
ist es ihm gelungen, eine ganze Serie von sonst kaum zu
entråtselnden Synonyma aufzuklåren und die Artenzahl zu re-
duzieren.

Auf der anderen Seite aber fmden wir leider auch Forscher,
die ihre Aufgabe darin erblicken, die Artenzahl durch unkriti-
sche Aufstellungen neuer Arten derart zu vergrossern, dass jene
Aufråumungsarbeiten wieder rein illusorisch zu werden drohen.
Scheinen doch geradezu einige Systematiker unter Wissenschaft
Jiur die Beschreibung neuer Arten und wieder neuer Arten —
gleichviel ob gut oder schlecht — zu verstehen. Konnen wir

4 II.IAl.M Mi UKOC.ll. U)l 1

Miuli niclil Cl \\;irlcii, dass mis jenials solclic wisstMiscluiniiche
Forsclur mil ilirci Woislu'il vei'sclioiieii werdeii, so werdon w'w
(loi-li liollV'ii (lurrcii, (lass \veiiiij;slens einige einsohcn wcrdcn, wic
\\'issenscliari mul KriliU milicMiiihar sind. Aufli diiiren w'w
liolTeii. dass die B(M)l)ac'hli'i' nacli mid iiacli eiiigeluMide lie-
sc'hiTil)ungeii und gcnaue Zeichnnngen gehen werden und nichl
in den Spuren Ai.i.mans weiler wandeln, dessen all /u kurze
Diagnosen und \ iel zu kiinsllerische Zeichnnngen das Ziel \ei-
felilen odei- iiher es liinausschiessen.

Die Hesehrd'ligung mil den nordischen Hydioiden hal mir
gezeigl, (hiss viele der ans andern Zonen l)eschriel)enen Arien
nichl aulrechl erhallen werden konnen. Zeigl doch schon ein
Vergleich arklischer und snharklischer Kolonien Varialionen, die
weil uher die allen Ailgrenzen hinausieichen, und doch durcli
liickenlose liriicken verhiuiden sind. I^s lag inii' fleswegen
sehr daran gelegenllich auch siidlichere Zonen in mein l'nler-
suchungshereich zu ziehen. Das wurde mir duicli einen
Aufenlhall an der Adria im Fruhjahr lUIil eiinoghchl, und meine
Arbeil zeiligle dort mehr Krfolge als ich je erwartel halle,
Dank des liel)ens\vui(ligen l.ntgegenkommens der Leiter der
])iologisclien Meeieslalionen in Tiiesl und Rovigno. p]s mag mii-
deswegen an dieser Stelle erlaubl sein den Herren Professor
Dr. C. .1. (^loHi und Direktor Dr. Thilo Krumbach fiir alle ihien
selbsllosen l^emiihungen nm mich herzlich zu danken.

Blicken wir die Uydroidenlilleralur auT die Arlhegrenzung
(hnch, so linden wir eine unselige \>rwirrung in BetrelT des
Werles, den man dem einzehien Charakler beizumessen hat.
Wo der eine Forscher erst ganze Talsachenkomplexe als Unter-
schiede auffassl, eiachlel der andere schon minimale DifFeren-
zen als wichlig zu einer Ablrennung der Arien.

Wollen wir gule Arlmerkmale (inden, so isl es unumgang-
lich nohvendig in die hiologischen Verhiillnisse der einzeinen Ar-
ten einzudringen. Die Arien miissen an moglichst vielen Lokali-
tåten und unier moglichsl verschiedenen biophysikalischen
Bedingungen sludieil werden, damil man die Geselze ihrer Va-
riation erkennen kann. Frsl wenn die Ailhegrenzung auf einer
hesseren (iiundlage als der jelzigen hasierl wird, wird auch das
jetzl noch sehr kunslliche Hydroidensyslem in ein naliirliches
umgewandell werden konnen.

Der Aufenlhall an der Adria wurde mii' desw'egen von
grosslem \\'erle, weil mir hier (ielegenheil geholen wurde, Ai-len

Nr. 1] HYDHOIDL'NTERSUCHUXGEN. III. 5

zii untersiichen, die ich fiuher schon aus nordlichen (iegenden
kannle. Trotz des siidliclieii (ieprages lial niiinlich (iie adiiali-
sche Fauna niehieie Hydroiden mit den subaiktischen Meeren
genieinsam, ja es gibl auch adriatische Arten, die, wie /.. B.
Halecium halecinum und Sertularella polyzonias, weit in die Ark-
tis vordringen. Eb en solche Arten al) er zeigen uns b es-
ser als die ul)rigen die Gesetze der \'ariation und der
For m enbildung und konnen uns deswegen auch die
besten Finger zeige iiber Artcha rak te r e geben.

Es diirfte hier auch der geeignetste Orl sein, einige Worle
ul)er die allgemeineien ResuUate der Studien vorauszuschicken.

Vergleiclien wir Kolonien einer und derselben Art wie z. B.
des Halecium halcciiuiin oder der Scrtiihirclld pohjzonias von ark-
tischen und adriatischen Fundorten, so miissen wir soforl den
kolossalen Unterschied der einzelnen Dimensionen gleichgrosser
Kolonien bemerken. F^ine nåhere l'ntersuchnung zeigt nun,
dass an gegliederlen Kolonien (z. B. bel Hdlecium oder Pliuuu-
laria) die Lange der einzelnen Olieder nur wenig variiert, wahrend
dagegen die Dicke in siidlicheren Gegenden viel geringer als in
nordlichen ist. Das Ver halt ni s zwischen Dicke und
Liinge der In le modi en ist demnach kleiner in wårineren,
grosser in kålteren Meerespartien. Das bewirkt natur-
gemåss, dass die adriatischen Kolonien sehr viel zarter und
graciler gebaut sind als die subarktischen, die aber wiederum
ihrersei tsnicht so grob gebaut wie die aiklischen sind. Aber auch
andere Faktoren, wie die Warme, scheinen einzuwirken; die
in grosserer Tiefe erbeuteten Kolonien der Adria sind robuster
gebaut als die in flachem Wasser. Dies tritl noch deullicher in
der Hydrothekengrosse hervor, wie es besonders schon an
Campaniilaria Hincksi zu sehen ist. Es sei hier auch schon
beilaulig bemerkt, dass. die tieferen Teile der Adria mehr nor
dische Hydroiden aufweisen als die Flachwasserregion be-
herbergt.

An der Formenbildung nimml auch die Hydrothekengrosse
teil, sowohl die absolute wie auch die relative (irosse. ^^Vnn
Avir eine Art wie Phmuilaria piniudn s. lat. vornehinen, so hat
ihre formå tijpica Hydrolheken, die elwa halb so lang wie die
Internodien sind, wiilirend die Hydrolheken der lorina cle-
gantula meist nur V .-i bis l's der Internodienlange belragen.
Nun isl Ibrma typica die gewohnliche an der Xordgrenze des
Verbreitungsbezirkes an den norwegischen Kiisten. An der
Siidspitze Norwegens langt die ibrma eleqanhila bereits an in
grosserer Menge aufzutreten, und sj^ielt in der Adria endlich
die weitaus dominierende Rolle. Da Ubergånge vorkom-
men, haben wir hier eine zweizipfelige (i.^i/roxsche Kurve vor

6 HJALMAR BROCH. !l911

U11S. (lio mil l)i()|»liysikaliscli-geogra|)hisclu'n Ik'zirken zusammen-
lalll. Dit (lliaraklcr. der IViilier als gules ArliiuMkinal angeselieii
wiiide, imiss deniiiacli als I'\)inieiinu'rkmal aiirgcfassl werdeii.
Einen ganz parallelen Fall haheii wir l)ei Pliiiuiildiid setcicea ;
dieses Tier isl deswegen so iuleressanl weil seine iKirdliche Form
mil den giossen Mydrolheken wieder an den Kiislen von C.hile
aullrill

HelrelTs der ahsolulen Masse gibl eine Arl wie SertuhuclUt
jwh/zonids gule j-'ingerzeige. aueh wenn wir von der formå ffi-
(f(inlc(i vollig ahsehen. Die fornia tijpica Iritt sowohl in der
Adria als an der norwegischen Kiisle avif. Die Hydrolheken-
liinge helriigl an den norwegischen Kiislen das zweifaclie der-
jenigen der adrialischen Kolonien. Aucli im adrialischen Meer
scliwankl die Liinge hedeulend : Kolonien aus grosseren Tiefen
haben erhehlieh grossere Mydrolheken als die Flachwasser-
kolonien. Dasselbe gill aueh f'iir die iihrigen Arten und tritl,
wie Iniher gesagl, hei Cdnipdimlaria Ilincksi besonders scharf
hervoi-. W'ir konnen soniil aueh niehl die absohilen Maasse
oline weileres als gule Arlmerkmale anerkennen und stimmen
niehl mil Billahd iiherein, wenn er sagl 7, j). '2): >Je crois
aussi, ((u'il esl bon den Iburnir les dimensions exlrémes, sur-
lou I celles des hydrolhéques qui ne varienl ([ue dans des faibles
|)ro|)()rlions .

Ziehen wir das Fazit aus dem oben gesaglen, so miissen
wir als allgemein gellende Regel betrelTs der Bedeulung der
Merkmale der Hydroiden aufslellen, dass fiir A r tt r e n n u n gen
(j u a I i I a I i \ e F n I e r s c h i e d e not w e n d i g si n d. w a b -
rend sich die I' o r m e n meist duich (j u a n I i t a I i ve
C h a r a k I e r e u u I e r s c h e i d e n.

Ji. /Å\\ Ki:x\ rxis m:\\ im fiuh.iahr i'.uo ix dkr

ADIUA (IKSAMMELTKX HYDROIDKX.

A. ATHKCATA.

Familie HOFCAIXVI LIJIDAK.

Alhecale Hydroiden mil sj)indelforinigen Hydranlben deren
Froboscis Mund|)arlie konisch zugesjiilzl isL Die Tentakel
bilden einen Hau|)lkreis um den iV)lvi)enlrager

Nr. 1] HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. 7

Von dieser Familie trennt Motz-Kossowska (27 p. 81) die
Hydractinida als eigene Familie ab. Die Berechtigung
dieses Schrittes erhellt allerdings nicht aus ihren Auseinander-
setzungen. Nehmen doch die Hyd r a et i n ia-Arten eine åhnliche
Stellung unter den Bougainvilliiden ein wie die kriechenden
Campamdaria-Årien unter de n C a m p a n u 1 a r i i d e n.

MoTZ-KossowsKA beschreibt unter dem Namen Perigonimus
Schneideri {'27 p. 72 eine Art, die der Gattung Hydractinia viel
nåher steht und die auf jeden Fall kein Perigonimus ist. Die
Art nimmt eine interessante Zwischenstellung zwischen Hydrac-
tinia und Rhizogheton ein und zeigt uns, dass die letztere Gattung
eine bisheriibersehene Zwischenstellung zwischen den Claviden
und den Bougainvilliiden einnimmt, die uns dazu fiihren
muss, die Beziehungen der Athecaten etwas ånders als bisher
aufzufassen. So entstehen zwei Zweige der Claviden:
Penmriidae Corynidae — Myriothehda
CI- idae ^""'^"^^^^ Tubulariide
'*^ ' Bougainvilliidae — Eudendriidae

Demgemåss miissen wir uns auch Hydractinia als einen
niedrigstehenden Seitenzweig den Perigonimus- und Bougainvillia-
Arten gegeniiber denken.

Gattung Perigonimus M. Sars

»Die Kolonien kriechen oder werden von einem aufrechten
Rhizocaulom gebildet. Die spindelformigen Hydranthen haben
einen Hauptkreis von Tentakeln und sind unter diesen von ei-
nem diinnen Perisarc bekleidet, das den zusammengezogenen
Hydranthen wie einen weichen, faltigen Becher proximal um-
gibt. Sarcostyle fehlen. — Die Gonophoren sitzen zerstreut an
den Stolonen oder an dem Rliizocaulom«.

Perigonimus sp. juv.

Eine kleine aufrechtstehende Kolonie eines Perigonimus wurde
an Eudendrium ramosum aus 25^ — 30 m. Tiefe bei San Gio-
vanni (bei Rovigno) gefunden. Die Kolonie ist steril und nicht
mit Sicherheit zu identilizieren. Der aufrechte unregelmåssig
aber deutlich geringelte Stamm tragt alternierende Seitenschosse;
der untere Zweig ist gegabelt, sonst sind sie unverzweigt. Jeder
Seitenschoss endet in einem Hydranthen, der gegabelte Zweig
in zwei. Die Hydranthen haben etwa 10 Tentakel.

Gattung BOUGAINVILLIA Lesson.

»Die aufrechten Kolonien haben meist einen zusammenge-
setzen Hydrocaulus, dessen åussere Zweige sich regelmåssig ver-
zweigen. Die spindelformigen Hydranthen haben einen Haupt-

s 1I.1ALMAU JiUOCII. U911

kivis von 'l'cnlakelii ; sie sind vollit; narkl, oliiie FerisniT.
Sarc-oslyU' IcIiUmi. — ■ Die (ioirophoreii silzen an den Slielen vollig
eiilwic'kcller I lyilranllu'ii .

I>()r(, \iN\ ii.i.iA s|). all". UAMOSA (VAN Bknhdkn ).

IN'.is lioiKidiniullid uiiisiiis SciiNHiDER, Hy(li()|)()ly|)eii von
Kovii^no |). 4S0.

Die Kolonien sind r()l)usl i*el)aul mil glalleni unicgeinuis-
sig verzweiglein, nionosiphonem Ilydrocanlus, die je in eineni
Hvdranthen endigen nnd die unregelmåssig aber tiet" geringelt
siiid. Der Ilydranlh hal 11 bis Ki Tenlakel».

hvine Ueihe von Kolonien einer lioiKjainvillia wurden bei
Hovigno zwisehen San Andrea nnd San Giovanni erbenlel;
sie sin(l mil der Boiu/dinvillid rcnnosd selu" nabe verwandl.
— Teils wegen des Febiens der Gonangien, leils wegen Ab-
weichnngen von nordbcb vorkommenden KoUinien in dem Kolo-
nieban konnten sie aber nichl sicher idenliliziert werden, und
es isl niebl unwabrscbeinlieb, dass wir in dei- Tal bier einer
Art gengeniiber sleben, die nicbl mil Boii(/((iniulli<i raiuosa zu
vereinigen isl.

Die Kolonien weicben von subarkliscben Kolonien von
Bou()(tininlli(t rainosd vor allem durcb ibren robuslen Han al).
Ausserdem sind die Hydranlbensliele viel scbarfer und liefer
geringell als man es gewobnlicb bei BoiujainuiUia rainosa lin-
del. Die Tenlakelzabl slimmt sowobl mil der lioiifidinnillid
raniosa wie mil der nabe verwandlen Buiigdinuillia ohsciira
Bonnevie iiberein. — Wåbrend nun diesen Unlerscbieden kein
besonderer Werl beigemessen werden kann, isl das konstant
wiederkebrende, regelmiissige Allernieren der Hydranlbensliele
von viel grosserer liedeulung. Eben das verleibl der Kolonie ein
eigenliimlicbes Ausseben, dass von lioiufdinnillid rdinosd so
durcbaus verscbieden isl, dass die Identihil sehr poblemaliseb
erscbeinl.

Die Arl ist von ScnNEiOEU wVI p. 4S()i als lioiicfdinnillia
musens bezeicbnel worden, welcbe Arl sicb doeli nicbl von
B(>u(jdini>illid rdmosd Irennen lasst. Morz-KossowsKA 27 p. 76).
die zuerst auf die Idenlilål dieser xVrten aufinerksam macht,
meint, dass die Rovigno Exemplare Boiujdinvillid rdniosa seien.
Dass die Ro\i^no- Boiu/dinvillid mil Motz-Kossowska.s Exem-
plare von Major([ue arllicb zusammenfallen, ist sebr wahr-
scbeinlieb; dagegen glaube icb, dass aueb Motz-Kossowska an
der Zngeborigkeil zu Boiu/dinnillia rdiiiosd zweifeln wiirde, wenn
sie aulbenliscbe Kolonien der lelzleren Art zum Vergleicb beran-
gezogen biille.

ScHNKiDEH .71 p. 480^ beobacbtete die Art mit Medusenkno-

Nr. 1] HYDROIDLNTERSUCHUNGEN. III. 9

spen auf treibendem Sargassum bei Rovigno. Die vorliegendeii
Kolonien sitzen auf Cijstosira und slammen ans 5 bis (i m.
Tiefe zwischen den Inseln San Andrea und San Giovanni.

F^amilie EUDENDRIIDAE.

Athecate Hydroiden mil erweilerter Basalparlie der Hy-
dranlhen auf welcher der einfache Tentakelkreis sitzl; die keu-
lenformige Proboscis ist von dem Tentakelkreise scharf ab-
gesetzt <.

Gattung Eldexdrilm (Ehhenhehg).

»Die Kolonien sind aufrechl; sie sind meisl biischelig, selle-
ner mehr federformig oder fafl unverzweigl. Auf der erweiler-
ten, basalen Partie des Hydranlhen sitzl der einfache Tentakel-
kreis. Die Hydranlhen liaben eine scharf abgesetzle, keulenformige
Proboscis. — Die Gonoplioren sind einfach oder mehrkamme-
rig (perlschnurahnlicli'. Sie sitzen an den Stielen oder nm die
Basalparlie der Hydranlhen; die gonophorentragenden Hydran-
lhen sind ofl reduzierl oder ganz atrophiert« .

ElDENDRIl "M HAMOSLM LiN. EhRENBICRG.

186y Endciidriiiin ramosiim. Rellkh, Zoophyten und Echinodenncn ]). .il.
1890 — — — — M.\RKTANM-:K-TrRNRRETSCHER, Hydroiden na-

turli. Hofmuseuiiis p. '201.
1898 — ' — — — Schneider, Hydropolypcn von I{<)vi.<>n() ]). 477.

1898 — >' — racemosiim, Schneider, 1. c. p. -177.

»Die aufrechten Kolonien sind ziemlicli regelmåssig verzweigl,
federformig oder mit Neigung zur Strauchforni; der Stamm und
die Hauplzweige sind zusaminengeselzt. Die kleinen Zweigchen
sind iiber der Basis geringell. Die grossen Hydranlhen haben
20 oder mehr Tentakel. — Die mannlichen Gonoplioren sind
zwei- bis fiinfkammerig; sie sitzen um die Basis vollstiindig re-
duzierler Hydranlhen, die unweit der Ansalzstelle gewohnlicher
Hydranlhenstiele und an diesen enlsiningen. Die ^veiblichen
Gonoplioren sind einkammerig und sitzen an den Slielen voUig
entwickelter Polypen .

In einer friiheren Arbeit håbe icli erwåhnl {]'2 p. 200 \ dass
Eiidendrinm ramosuni eine siidliche Art ist, und dass die An-
gaben ilires Vorkommens in nordlichen arklischen Meereii sehr
wahrscheinlich auf Verwechselungen beruhen. In einer gleich-
zeitig erschienenen Zusammenstellung J.Kderholms von den ark-
lischen und schwedischen Hydroidensamlungen in Stockholm
{22} ist Eiidendrinm rnmosnm weggelassen, trotzdeni J.\derholm
fruher (21 p. 5^ die Art von der Arklis erwahnl hat. F^s scheint
somil, als oh J.Xderholm zur selben Uberzeugung gekommen

10 HJALMAR BROCH. [1911

isl und (Imss iliin also uui- zurallige ^^'^acllstumsmodiflkalioneIl von
luKlcnilrimn rdiuosinit Pai.i.as^ vorgeicgeii hiihon.

W'cMii Miich (lir iiu'islon rdinosiiin-KfAon'ivu duich ilirc re-
i^olniiissigo l*\'(lc'i foiiu sclion hcim ersleii Anhiick aiiiTalleii, kon-
lUMi wir dorh niclil die Talsaohe iiht'iscluMi, dass /•«/no.s;//j? Kolo-
nien al) und zn biischelii^ sein konnen, ehenso wie die ramciim Ko\o
nien hier und dorl Federform annehmen. In solchen Fallen
sind falsche Heslininuuii^en nur zu leiclil, hesonders wenn
niannliche (lonophore fehlen.

luidcndriiim nucniosinu C-avoi.im kann walirselieinlich nielil
von luidcndriiiin rdinusiiiu arllich gelrennl werden. Die ein-
zigen rnlerschiede sollen darin liegen, dass Kudcndrium racemo-
sum nieisl ehvas unregelniassiger verzvveigl sei, und dass ihre
niannlielien (ionoplioren drei his runfkaninierig seien gegeniiher
<ien zwei oder dreikaninierigen des Eiidciidriiim idiuosiin}. An den
adriaiisehen /•o/j/o.s///// Kolonien sind die niannliehen (lonophoren
einer und derselhen Kolonie zwei-, drei und vierkaninierig, und
slimmen somil nielil mil der bisheringen Angabe »zweikammerig«
Aollig iiberein. liedeulnngsvoller ware dagegen das Wiederauinn-
den der ralselhaflen Xenialophorengehilde, die ScnxEioKM [,3i p.
477 hei luidcndriuin raccinosiiin angihl, sonsi aber keine Frwah-
nung linden. Seine Angaben ])edurfen niiherer Besliilignng und
das Organ eingehender llnlersuehung. Bis soicbe nicht vorliegen,
konnen wii- niclil die Trennung der eiwahnlen Arien aner-
kennen.

Kudcndrium ramosum isl eine sehr hjiufige Arl der Adria.
Hellkr {17 p. 81) erwahnt sie von Venedig, Lesina, Lissa,
Lagosla und aus dem Quarneio, Mahktawer-Turneretscher
{25, p. 201) von Rovigno und Scmnkiokr (,'>/,, p. 477) von Triesl.
Im Materiale sind zahlreiche Kolonien aus Tiefen von 8 bis 30
m.; sie slammen aus der Umgebung der Inseln Hagnole, San
Giovanni und San Andrea hei Ixovigno.

El i)i:ni)iuum tknei.lim (Allmann).
1884 l'.iKkndriuin siin/}lrx. Pn-:PKH. Zoolofiischer Anzeiger p 150.
1890 — — insifinc. MARKTANNKH-TrKXKi'.F.TSCHER. Hj'droiden nn-

lurh. Morniuseunis p. 200.
1898 — — simplex. Schxkujkh, Hydroijolypcn von Rovigno p.47S.

Die auIVechten Kolonien sind unregelmiissig verzweigl und
buschelig, oder lasl unverzweigl. Dei- Hydrocaulus isl nichl zu
sammengeselzl. Die Z^veige sind an der Basis geringell. Die
Hydranlhen sind klein und haben ehva 20 Tenlakel. — Die
månnlichen (ionoplioren sind zweikammerig und silzen um die
Basis vollig enlwickeller Hydranlhen. Die weiblichen Gonopho-
ren sind einkammerig und silzen an den Slielen vollig enlwickel-
ler Hvdranlhen .

Nr. 1] HYDROIDUNTERSUCHl NGEN. III. 11

In derselhen Arbeit, \vo Allmaxn diese Aii beschreibl 7,
p. 8, Taf. IV, Fig. :> und 4), stellt er avich die Arten Eiidendri-
iim attenuatum (1. c. p. 6, Taf. II, Fig. 3 und 4\ laæiim (1. c. p.
7, Taf. III, Fig. 1 bis 4.\ gracile (1. c. p. 7, Taf. IV, Fig. 1 und
2) und cochleatum (I. c. p. 8, Taf V, P'ig. 1 und 2) auf Ein
Vergleicb der Zeicbnungen und der Beschreibungen zeigt mit
absoluter Sicberheit, dass diese Arten in der Tat nur fiinf ver-
scbiedene Kolonien einer und derselben Ail sind. Beim ersten
Anblick scheint Eudendriiim cochleatum am meisten abweichend
zu sein, indem die strongly marked screw-like annulation at
the origin of tbe brancbes forms a cbaracteristic feature« ;
indessen enlbålt mein adriatisches Material mebrere Kolonien,
die an einigen Zweigen schraubenahnliche, an andern dagegen
quergehende Ringe aufweisen; es liegt somit hierin kein Art-
merkmal. Eudendriiim attenuatum soli als besonderes Merkmal
einige Ringe bier und dort am Stamme besitzen; das geniigt
aber nicht fur eine artlicbe Trennung, insbesondere wenn keine
anderen Irennenden Merkmale gefunden werden konnen. Wel
che besonderen Merkmale die Arten Eudendriiim laxum, yracile
und tenelliim voneinander trennen sollen, geht nirgends bei All-
M.vxx bervor, und die fiinf Arten miissen somit in eine zusam-
mengezogen werden, fur die der allgeuiein verwendete Xame
Eudendriiim tenelliim beizubebalten ist.

Unter dem Xamen Eudendriiim simplex i)escbreibt Pieper
(57 p. 150 > eine neue Art aus der Adria. Wie der Name an-
deutel, sind die Kolonien einfach, kaum verzweigt, und man
komite demnacb giauben, dass eine Arttrennung berecbtigt sei.
Indessen zeigen mir viele vorliegende Exemplare, dass die
simplex-KoXoni^n an geeigneten Stellen in iippiger ent\vickelte,
grossere Kolonien iibergeben, die typische tenellum-Form an-
nebmen. Eudendriiim simplex stellt demnacb nur eine Wach-
stumsmoditikation des Eudendriiim tenelliim dar. — Das von
M.\rktanneh-Turnerets(:heh i 2.) p. 2(H)) untersucbte Euden-
driiim insigne von Rovigno weicbl, wie er selbst bervorbebt,
durcb die feblende Ringelung von der genannten Art ab; daber
sieht er sie als eine modifizierte Form des Eudendriiim insigne
an. Da sie jedocb mit Eudendriiim tenelliim iibereinslimmen,
miissen sie zu dieser Art gezogen werden.

Mannlicbe (lonojiboren wurden von Allman i / p. 7 Taf
III, Fig. 2i an seinem Eudendriiim laxum gefunden; mit seineu
Erorterungen stimmen aiicb die von Pikper (31 p. 150) bei Eu-
dendriiim simplex gemacbten Beobachtungen iiberein, wie aucb
die neuerdings von J.Kderholm (229 p. 54, Taf. IV, Fig. (3) ge-
gebene Zeicbnung und Rescbreil)uug des Eudendriiim tenelliim.
— Weiblicbe (iono|)b()re wurden von Bonnevie \H p. 7. Taf. I,
Fig. (> bei Eudendriiim tenelliim beschrieben.

12 M.I.\I.MAM UhOCII. li)l 1

Dii' All slclil l'.ii(lcii(hiiim c(t})ill(iri\ Ai.i)i;i? sclir luilir. und
hissl siili, w ic noNM;\ii'; S j). S gt'sai^l, ini sleriliMi Zuslniult'
k;ium \(»n ilicscin imlersc'lieiden. Die Aiieii slellen l'niMlk'Icn zii
luKlrndriiiiu rdinosiini Lin.' und luKlcndriiini rdniciiiii Pai.iJ
d:ir, indeni luulciulriiiiu i(i})iU<irc und rdincimi die nu'innliclie (lo-
nophoren uni vollsliindii* alrophiierle Hydranlhen trai^en.

luKlciidriiim Iciwlliiin isl von Pii;im:h .7/, p. lod aii der dai-
nialiniselien Kiisle konslalierl worden. >Iamki anm;i', TrKNK-
hi:tsc.mi;i{ i 'i."* |). "JOl* und Sciimmoicm i-V'/, |). 47'S) (.'iwiUinen die
All von liovii^no. Sie koninil in ineinem Materiale Non ") his
o() ni. Tiele bei San (liovanni und zwiselien San (liovanni
und San Andrea vor; einige Kolonien wurden aucli ini (".anale
della C.orsia Quanierolo) in elwa llo ni. Tiele erheulel.

P). 'I'HKCAPII()r»A.

a. THKCAPHOILX COXICA.

Theeaphore Hydioiden mil sp i ndell oiinigen Hydran-
lhen, die konisch /.uges pi 1/ le Mundpartie Pr()i)()sei s)

Il a})e 11.

Familie HALICCIIDAK.

Theeaphore Hydroiden mil kleinen radijir gehaulen Hy-
drolheken, in die sieh die radiiir gehaulen Hydranlhen niehl ein
ziehen konnen. Polypen mil koniseh zuges|)ilzler Prolioseis.
Sarcolheken lehlen oder sind vorhanden .

Die hier gegebene Begrenzung slimmt mil der IViiher gege-
benen (7:2 p. 1421 iiberein. Die Familie hal in den europrdschen
Gewiissern zwei Gallungen, namlieh Ildlcciiiiu ()ki;n und Ophio-
(les HiNCKS, wovon nur die erslere ini Malerial reprasenlierl isl.

(laliung H.VLKCU.M ()ivf:n).

Die Kolonien sind meisl aulVeehsleliend und hiisehelig,
lederformig oder zickzakformig, sellen krieehend. Die ganz
kleinen Hydrolheken sind gesliell oder silzeiid, radiiir gehaul
und uml'assen nur die Basis der grossen Hydranlhen, wenn diese
zusammengezogeu sind. Sareolheken oder Sareoslyle lehlen. —
Die (ionangien sind versehiedenartig gebaul; die weiblichen ha
ben oil ein seilliehes oder niehr dislal gestellles Hydranthenpaar .
Die Galtung enlhalt ein Reihe nur schwierig voneinander
lrennl)arer Arten, die dureh eine krilisehe Revision jedoeli zwei

Nr. 1] HYUROIDL NTERSLCHl NGEN. III. lo

fellos an Zahl stnrk reduzierl werden wiirden. Das ungeheure
Varialionsveiniogen dei' einzeliieu Arten dieser Gallung hat, wie
unten gezeigt wird, ziir Aulstellnng mehrerer Arten Anlass gege-
ben, die Generalionen hindurch als gut angesehen wurden, die
aber Irotzdem nur Varianten, und kaum einmal Formen dar
stellen.

Halecium halecinum (LixJ Okex.

1868. Halecium halecinum. Heller, Zoophyten und Ecliinodcrmen p. .'53.
1884. — > — Beanii. Pn:FEH, Zoologischer Anzeiger p. ItJti.

1890. — — MAKKTAXXEH-TrHXERETSCHER.Hvdroiden natii.Ui.

Hofnuiseums p. -217 u. 21.S.
1898. — S(:HXKn)KH, Hydropolypen von liovigno ]). 481.

»Die Kolonien sind federformig oder slrauchåhnlich. Die
leinen, nicht zusammengesetzten Zweigchen sind in Internodien
geleilt, die je eine distale, seitliche Primarhydrothek oder einen Sei-
tenzweig tragen. Die Priniarhydrolheken werden bald von se-
cundiiren ersetzt und zerfallen dann meisl bald. Die kleine
Hydrothek ist fast cylindrisch und hal nur ausnahmsweise
eine sehr schwach umbogene Kante. — Die (ionolheken sind
birni'ormig bis langgestreckl oval, die weiblichen mit einer di-
stal, in der Mitte, oder mehr proximal gelegenen seitlichen Oft-
nung, in der ein Hydranthenpaar am unreifen Gonangium vor-
handen ist .

Die iibermassig variable Art zerfiilll, wie ich friiher [12 p.
144) gezeigt håbe, in eine arktische formå giganten mit meist
strauchuhnlichen Kolonien und eine formå tijpica, wo die Kolo-
nien iiberwiegend federformig sind. Die formå giguntea entspricht
in der Tal ziemlich genau Hdleciiun scutiun Gi, ark. Indessen
ist auch eine sehr alte, drille Art in Halecium halecinum einzu-
beziehen, wie mir eine Reihe vorliegender Kolonien zeigt; es
ist Halecium edwardsianum (D'Orr.) oder Halecium Beanii
JoHNSTOX, unier welchem Namen die Art besser bekannt ist.
Den eingehenden Beweis hierfiir muss ich einer spateren Arbeit
vorbehaiten und erwåhne es hier nur deswegen, weil beide Ar-
ten ans der Adria bekannt sind.

Auffållig ist der gracile Bau der adriatischen Kolonien von
Halecium halecinum, der der Art ein sehr elegantes Aussehen
gibl, den robuslen Kolonien der arklischen formå gigantea
gegeniiber. Eine vermittelnde Slellung nehmen in dieser Bezieh-
ung die Kolonien subarklischer Gebiele ein. Die Art zeigt uns
somit sehr deutlich, wie die Lebensbedingungen kiilterer Mee-
resteile robuste Formen, die der siidlicheren Gewasser dagegen
gracil gebaute Formen hervorrufen.

^^'ir konnen wohl Pieper [SI p. 166 1 beipfliohten, wenn er

14 HJALMAR BROCH. [1911

sagl, (lass Ualeciiun luilcciiiuiii — nebeii Xcnicrtt'sia tetrasticha —
»Avohl die am hauHgslen in der Adria vorkonimende glossere
Hydroide isl«. Hkllkh (1/ ]). oH) l'iihrl sie von \'enedig an! und
erwiihnl sie auch von Lesina. Mahktanm:m Ti iiM:in:'i s(:hi:m
(25 p. 217 und '218) hal l'^\enij)lare von Piiano, (^ancale und
Rovigno geliabl, wo auch Schnkider {,'ii j). ISli die Art hiiulig
zwischen 20 und oO ni. Tieie auf Kalkalgen, Muscheln elc. land.
Im Malerial finden sich zahheiche, iippige aber sterile Kolonien
von Bagnole 'M) ni. Tiefe\ San Andrea ('2•^ l)is oO m. Tiefe) nnd
ans dem Canale della C.orsia im Quarnerolo (etwa 110 m. Tiefe).

Halim'.u'.m mohustum Pikpkr.

1884. Halecium lobiisluin, Pn:HKK, Zoolot*ischer Anzeiger p. iGG.

1898. — >i — minimum Schneider, Hydropolyjjen von Rovigno j). 480.

Die kleinen, unregehnassig geformlen Kolonien sind nicht
oder nur sehr wenig verzweigl. Der Hydrocaulus isl in lief
geringelte Internodien geteilt, von welchen die meislen eine
kurze, rohrenformige, breite Hydrothek oder das Basalstiick ei-
nes Zweiges lateral am distalen Ende hagen. Secundarhydro-
theken Ireten nicht (oder sehr spat?) aul". Die Hydrollieken ha-
ben keine iimgebogene Kante .

Die Gonangien dieser Art sind bis jetzt voUig unbekannt.
Die erste Beschreibung finden wir bei Pieper Cil p. 166) der
die Art Halecium rohustnm nennl; spåter wird sie nochmals von
Schneider (3i p. 480) als neu beschrieben und mit dem Na-
men Halecium minimum belehnt. Piepers Name muss aJso
des Prioritåtsgesetzes wegen beibehalten werden.

Die ganz kleinen Kolonien iFig. 1) sind sehr robust gebaul
und weisen eine hellere oder dunklere Braunfårbung der chiti-
nigen Teile auf. Durch tiefgehende Furchen sind sie in kiirzere
oder långere Internodien geteill, die wiederum durch mehr oder
minder tief gehende Einschnurungen in Ringe aufgeteilt werden.
Die unteren Internodien sind meist ohne Hydrolheken, und
auch hober hinauf finden sich sehr oft hydrothekenfreie Inter-
nodien zwischen den hydrothekentragenden eingekeilt. Alle
Internodien sind kurz und in der Milte von einer liefen Furche
verjiingt.

Die Hydrothek silzl distal an dem ol)en verbrcilelen Inter-
nodium. Der OlTnungsdurchmesser schwankt von elwas unter
der Hålfte bis mehr als zwei Drillet der Internodienlånge. Die
Hydrolheken sind sehr breit und kurz, last lohrenformig und
ohne jede umgebogene Kante. — Die Hydranthen sind sehr
gross und haben etwa 20 Tentakel. Meist zeigen sie am lixier-
ten Materiale eine Einschniirung geråde unter dem Tentakel
krcise. Die Proboscis ist konisch zugespitzl.

Nr. 11

HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. lU.

15

Die Kolonien gehen von kriechenden Stolonen aus, die bis-
her nur an Algen befestigt gefunden worden sind. Wåhrend
der Hydrocaulus, wie oben gesagt, meist braungefårbt ist, sind
die Hydranthen selbst intensiv griin. Ob diese griine Farbe,
die wir bei Antenella secundaria (Lin.) wie in subarktischen Mee
re bei Lafoeiden wiederfinden, von pflanzlichen Elementen
herruhrt, konnte nicht sicher festgestellt werden^ Dagegen
tragen nicht selten kleine Naviculaceen zur tieferen Braunfår-
bung des Stammes und der Hydrotheken bei.

Fig. 1. Haleciiim rubiistiim. Der Hydranth ist nur in a mitgezeichnet.
Kolonien von Due Sorelle (X 30.

Die Art wurde von Pieper (31 p. 167) nach Kolonien auf-
gestellt, die auf Seepflanzen von Rovigno, Pirano und der dal-
matinischen Kiiste gefunden wurden. Schneider (34 p. 480"*
erwåhnt die Art unter dem Namen Haleciiim minimum von Ro-
vigno, wo er sie wenig haufig auf Algen erbeutete. Im vorlie-
genden Material finden sich einige wenige Kolonien auf Cystosini
die zwischen San Andrea und San Giovannii in 5 — 6 m. Tiefe
gedredscht v^urden, wie in Mengen — ebenfalls auf Cystosira —
aus gleicher Tiefe von den Due Sorelle.

»Die sehr kleinen, unregelmåssigen Kolonien sind unten

^ Vergl. die nach der Beendigung des Manuscriptes erschienene Arbeit
von J. Hadzi: Uber die Svmbiose von Xanthellen und Halecium ophi-
odes Biol. Centralblatt Bd. XXXI.

16

ll.l.VI.MAli HHOC.II.

[1911

Hai.iu.iim i'i sii.i.r.M iM. Saks.

is.')(;. Iui<l(ti<lriiini piisilliiiu. M. Sams. Xvt Maj^azin l'or Xaturvidonska-

bcTiu' H(l. FX, j). I.')!, Tal'. 1, Fi«*. 14 Kl.
1SS4. Iliiliiiiim t)/)lii()(lfs. I'ii;i'i.i',. Z()ol()<^isclu'r An/.t'i<*cr p HIT.

lasl niclil, ohen aber zKMiilicli slaik mul umcgeliiiassig vt'izweigt
so dass sie l)aiiiiialinlich aiissclicn. !)ei- Ilydrocaulus isl lief
geringeli; die Zweige enden in kleinen llydrollieken. Secnndar-
liydrolheken sind sellen voriianden. Die llydrollieken hai)en
eine slark unigebogene Kanle< .

Die (ionangien sind his jel/l unhekannl.

Fig. 2. Halcciiini piisilliim.
MicHAiCL Sai'.s s Originalexemplare von Messina 40.

Als ieh die vorhergehende Arl nnlersnchle, wnrde ieli dar-
anf aufmerksam, dass Eudendrium pusillum M. Sars mil ihr
sehr nahe verwandt wenn niehl idenliseh sein miisse. Durch
das grosse Enlgegenkommen des Konservators am Zoologischen
Museum in Krisliania Fråul. Dr. Emily Arnesen wurde ich in
Stand geselzt, die SARs'schen Originalexemplare zu untersuchen
(Fig. 2). Es zeigle sich nun, dass hier eine andere Arl vorliegl,
die zwar nichl im Malerial reprasenlierl, aher doch der adriati-
schen Famia angehorig isl. Nach dem konstant wiederkehrenden
Kolonienbau tallt sie niimlich zusammen mit Haleciiim ophiodes
Pieper (31 p. 167), wie man nach seiner trefilichen Schilderung
ersehen wird: »Der grossere nntere Teil der Slammlånge ist
ohne Z^veige, welche ersl hoher hinauf sich zu entwickeln pfle-
gen und zwar indem sie anfangs eine durchaus seilliche Richt-
ung nehmend, lecht hald in einem kurzen Bogen nach oben um-
biegen, und so mehr einen spilzen Winkel mit Stamm oder
Mutterasl hilden: die Theilung kann mehrmals vor sich gehen,
und da die Aste von verschiedenen Seilen des Slammchens ent-
springen, erhalten die Hydroiden hautig das Aussehen eines

Nr. 1]

HJALMAR BROCH.

17

Båumchens mit buschiger Krone«. — Die Hydrotheken haben
umgebogene Kanlen. Hierin wie in der dichten, unregelmås
sigen Ringelung und der fehlende Internodienteilung trennt sich
die Art deutlich von dem etwas grosseren Halecium robustum.
Die Originalstiicke Michael Sars's stammen von Messina.
Pieper [31 p. 167' hat sie von Pirano, Rovigno und der dal-
matinischen Kiiste, auf Algen sitzend, gehabt.

Halecium tenellum (Hincks).
1890. Halecium Icihrosum, Pieper, Zoologischer Anzeiger p. 166.
? 1898. Halecium namim, Schnrider, Hydropolypen von Rovigno, p. 481.

^ lir.

Fig. .S. Halecium lenellum, a : Canale della Corsia, 110 m. Tiefe.
b. San Giovanni, 25—30 m. X 40:.

»Die kleinen gracil gebauten Kolonien sind unregelmåssig
verzweigt und haben einen inonosiphonen Stamm. An der
Basis der Zweige (und des Stammesj sind deutliche Ringe vor-
handen, sonst sind die Kolonien ineist glatt. In den Primår-

18 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911

hydrothekeii bildel sich bald eiii Zweig oder der lani»e Sliel
einer neuen Hydrolhek; die Priiniirhydrolhek l)leibl lange bei
behallen. Die kleiiien Hydrolbeken haben slark uingebogeiie
Kanten. — Die Gonotheken sind oval und enlsteben in o(ier
linler den Hydrolbeken; die \veil)bc'ben baben seillicb ansil/.ende
Hydranlbenpaare ,

Ks isl warscbeinHcb die.se Arl, die S(:n.\i:ii)i:H .'1''/ p. 481/
als Halcciuiu iiaimni aulTiibrl. Kin Unlerscbied konnle darin
erblickl werden, dass er .sagl: 'Synii)odien durchaus geringl, nur
unler den Hydrolbeken ein kurzes, glattes Stiick ; wenn man
indessen bedenkl, wie die Ausdebnung dieser Kingelungen nicht
nur von Kolonie zu Kolonie, sondern aucb innerbalb einer einzigen
etwas grosseien Kolonie selbsl an den einzelnen Zweigen variiert.
gibt es keinen Grund, auf den hin die vereinzelt gefundenen
Kolonien Fig. o> von den ScHNEiDKRscben artlieb getrennl
werden solllen. Auf der anderen Seile aber slimmen seine Be
scbreii)ung wie die vorliegenden Kolonien vollig mil der kosmo
j)olitiscben Ildlcvium tenellum iiberein. Die Abgrenzung dieser
Art dem Hdlcciiiin ndiiiim Aldkm gegeniiber soli bier nicbl nji
ber diskulierl werden.

Wabrscbeinlich sind es die mannlieben Gonotheken, die
Thornely [35) bescbreibt; leider konnle ich die Arbeit nicht
selbst zu (lesicbt bekommen, und muss sie nacb .lAnERHOLM
^22) zitieren. Er sagl nur, dass die Gonagien oval sind, erwiihnl
aber nicht ob das fur das månnlicbe Geschlechl alleine oder fiir
beide Geschleschter gilt; es scheint als ob Thornelys Angaben
nur månnlicbe Gonangien umfassen.

ScHNEiOER hat die Arl bei Rovigno an Algen gefunden und
charakterisierl ihr Vorkommen dort als gemein. Mir liegen ein
paar winzige Kolonien vor, die nabe San Giovanni in einer
Tiefe von 25 bis 30 m. an Syntheciiim Evanm erbeutet wur-
den. Ausserdem wurden einige etwas grossere Kolonien in Ca-
nale della (>orsia (Quarnerolo) an Neniertesid (intennind aus etwa
110 m. Tiefe gefunden.

Familie PLUMULARlIDAE.i)

»Thecaphore Hydroiden mil kleinen l)ilateral gebauten
Hydrotheken, die zu klein sind, um den radiiir gebaulen Hy
dranthen im zusammengezogenen Zuslande aufnehmen zu kon
nen. Polypen mil konisch zugespilzler Proboscis. Kolonien mil
Sarcotheken .

^) PI um ular i i dat- isl die sprachlich richtige Form und ist deswcgeu
fur Plumularidac vorzuziehen im Gegensatz zur laisser passer"
Begrunduni* Nuttings 2.9 p. .'57 .

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 19

Andeutungsweise wurde die Familie in dieser Umgrenz
ung in einer fruheren Arbeit \12 p. loo) gegeben. Ein
Vergleich mit Nuttings Bearbeitung der amerikanischen Plu-
mulariiden (2<V) zeigt, dass die Familie in der hier gegebenen
Umgrenzung seiner Unterableilung ' eleutheroplean plumularians«
gleich kommt. Die Gruppe ist eine sehr gvil umschriebene, der
der Wert einer Familie zugeschrieben werden muss. Das Merkmal
der Sarcotheken ist unwesentlich, wie es auch Nutting {28 p.
14) angegeben hat; denn, wie er sagt, unter den Eleutheroplea.
die doch bewegliche Sarcolheken haben sollen, gil)l es Arten,
die teils bewegliche, teils unbewegliche Sarcolheken haben (z.
B. Pliimiilaria Clarkei Xitting, Antenclhi seciindario [Li's.), Ha-
lopteris carinata Allmann, u. m. aj, ja es gibt auch eine ganze
Reihe von Arten, die, wie Plumnlaria pinnata und Plumularia
Helleri, gar keine bewegliche, sondern nur unbewegliche Sarco-
theken besilzen. Nutting zieht sie aber doch zu den F^leutlieroplea,
weil sie sonst mit dieser Gruppe iibereinslimmen. Dies ist ganz
richtig, es wåre aber auch konsequent gewesen, wenn er eine
Diagnose der Gruppe wie die oben gegebene aufgestellt hatte.

Gattung Plumularia iLamarck)

Die Kolonien sind federformig mit unverastelten Zweigen
(Hydrocladien), die mehr als eine Hydrolhek tragen. Die klei
nen Hydrotheken sind fast in ihrer ganzen Lange der ei
nen Seite mit dem Zweige zusammengewachsen. Bewegliche
oder unbewegliche Sarcotheken sind vorhanden. — Die Gonan-
gien sind flaschen-, ei- oder birnformig, glatt oder seltener mit
Leisten oder Dornchen ausgestatlel. Sie sitzen am Stamme oder
an den Zweigen ohne besonders entwickelte schiitzende
Zweigchen«.

Nutting [28 p. 54) teilt die Gattung in ITinf Gruppen: die
Setacea-, die Catharina-, die Lagenifera-, die Attemiata- und die
Macrotheca-Gruppe. — Die beiden ersleren Gruppen sind durch
die abwechselnd hydrothekentragenden und hydrothekenlosen
Internodien der Zweige charakterisiert; der Unterschied zwischen
ihnen liegt in dem Auftreten quer oder abwechselnd schråg und
quer gesteliter Internodialgrenzen. Dieser Unterschied ist zu
winzig um zu der Aufslellung einer Gruppeneinteilung zu be
rechtigen. Auch die Trennung von der Lageiiifera-Gruppe ist uii-
haltbar. Sind doch Plumularia setacea und P. Palmeri Nutting

— letztere Art in der La^en//era-Gruppe von Nutting {28 p.
55) gesteilt — Synonyme wie Torrey (56' p. 79) gezeigt hat.

— Die A//e/m«/a-Gruppe Nuttings diirfte wohl etwas modifi
ziert beibehalten werden. Da indessen Plumularia attenuata

20

HYDROinUNTERSUCHUNGEN. III.

[1911

selbst wegen der Nematolheken iii dieser ("iiu|)j)e iiichl slehen
bleiben kaiin, findere icb den Xanien in der P//?/ja/a-(iiii])i)e.
W'ie der Xanie aussagl, isl hier Plumul<iri<t piniidhi die Haupl
arl, die durch die kleinen, sessilen Sarcoliieken gekennzeichnel
ist. Sie umfassl ausser Plumiiluria piniuita, P. Bonnevicac Hii.
LARD (Syn. P. inermis Nutting) und P. Helleri Hincks. Dagegen
muss ausser Phimnlaria (ttteniiata auch die sehr abweichende
PlnmuUirid caulithcca Fkwkks aus der (iru])|)e ausgesehieden
werden,

Im Malerial waren nur die Scldcni- und Pii}iutla-iiiu[)\)e ve-
pråsentierl.

Pl.LMULAHIA -SFTACEA i^LlN.) LaMAUCK.

?1.S()S Aiiisocdlii.v bifi-ons. Hki.i.ki',, Zo()])livt(Mi und KchinodtTiiien, |). 4o,

Taf. II Fig. (,.
1884 Plumalaria selacva. Pieper, Zoologisehcr Anzeigcr, [). 187.
1898 — » — Schneider, H3'dro])olypen von Rovigno, p. 48<).

Nee. 18B8. AnisocdUix scldceiis. Heller, 1. c. pp. 41, 43 und 8'2.

a. b. c.

Fig 4. Plumuldi'id seldccd, Bagnole 30 ni.
a: Zwei nacheinander folgende Internodien einer Zweiges,
b; Månnliches Gonangium,
C: Weibliche.s Gonangium. (X 40X

»Die sehr gracil gel)auten Kolonien haben einen geglieder-
len Hydrocaulus, dessen einzelne Internodien je einen distalen
seitlichen Fortsatz haben, der die Basis eines Zweiges bildet.
Die Zweige sind durch meist quergehende Glieder in Internodien
geteilt; jedes zweite Internodium tragt eine Hydrothek und drei
Sarcotheken, die zwischenliegenden dagegen je nur eine Sarco-

Nr. 11 HJALMAR BROCH. 21

thek in ihrer Mittellime. An den hydrothekentragenden Inter
nodien silzen ein Paar Sarcotheken an der Hydrothekenoffnung
und eine unpaare proximal in der Mitlellinie des Internodiums.
Die Sarcotheken sind gross, gestiell und beweglich. Die Hydro-
thekenliinge l)etrågl ^ :. his ^2 der Inlernodienlange. — Die
Gonangien silzen« am Slamnie. Die weil)hchen Gonolheken sind
hmggestreckt tlasehentormig mil rohrenformigem, oft etwas ge-
bogenem Hals. Die månnHchen sind viel kleiner, hahen
aber dieselbe Form, nur mil verhallnismassig weiterem Hals.
Die Kolonien sind limmer^*) zwitlerig mit den mannUchen
Gonangien mehr basal, die weihlichen Gonolheken sleben hober
am Hydrocaulus .

Die vorliegenden Kolonien haben verhallnismassig viel klei-
nere Hydrolheken als in den nordlicben Meeren. Bonnevie
(.9 p. 89) gibl lur die Hydrolheken die baibe Liinge des Inter-
nodiums an, wiilirend Nuttings Zeichnungen {'2H Taf. I, Fig. 1
und 4} eine Hydrolhekenlange von 1:; bis 1 4 oder noch etwas
kiirzer andeuten. Die adriatischen Exemplare weisen Hydro
thekenlången von V4 bis ^As des Internodiums auf. Hierin kon
nen wir somit nicht Artunlerschiede erblicken. Hånd in Hånd
mit dem Kleinerwerden der Hydrolheken gehl eine Ausbildung
graciierer Kolonien iiberhaupt.

Die Art ist grossen Variationen unlerworl'en. Ein Vergleich
zwischen den beigefiigten Kamerazeichnungen (Fig. 4) und den
Zeichnungen Nuttings {28, Tal". I, Fig. 1 — 4) zeigt schon beim
erslen Anblick wesentliche Unlerschiede. Die slerilen Inlerno-
dien sind an Nuttings Zeichnungen kiirzer und die Gliederung
der Zweige unregelmassiger; dazu sind die von Nutting wieder-
gegebenen weiblichen Gonangien vielmehr cylindriscb geformt,
wåhrend sie an den vorliegenden Exemplaren F^iform und dazu
meist gebogenen Hals haben. Alle diese Merkmale sind indessen
graduell und konnen demnach nur l'nr Forinenlrennung genii-
gen ; die amerikanische Form nenne ich nach ibren Enldecker
formå Nuttingi. Die schlank gebaulen adriatischen Kolonien
mit ihren sehr kleinen Hydrolheken sind als Reprasentanlen
einer formå microtheca warmerer Meere gegeniiber der formå
tijpica subarklischer Gebiete anzusehen.

Sehr beachtenswerl sind die abweichenden Kolonien, die
Hartlaur [16, p. 680, Fig. J."*) von Chile beschreibt, und die
zum Teil gegenubergestellte Zweige hat. In ihren Verhallnissen
stimmen sie mil der formå tijpica subarktisclier Gebiete iiberein
und bilden eine subarklische Parallele zu dieser Form.

Die Art wurde mil Gonangien vorgefunden und die Kolo-
nien waren, wenn fertil, ohne Ausnahme zwitlerig. Die klei
nen, mannlichen Gonangien silzen zu 1 bis o proximal am

22 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911

Uydiociuilus aii der Hasis dcv iinlcicMi Zweige, die /ahlrcichen
zienilic'h giossen NveihlicluMi silzcMi hohcr oIxmi am Slainnie.
Die I'^rage eiilslehl, ol) wir liiei- dem iioiinaleii N'eihrdlnis ge-
geniiber slelien. V.s isl mii" niclil gelungen diesheziigliche Angabe in
der Lileialur zu linden. ZwilleiigUeil isl nach Xi rri.\(i (%', p.
30) bei Xemerti'sin (Antcunularia) und unier den Phiiniilaria-Arien
bei P. calluiriiui .lonxsroN nachgewiesen. Da nun alle ferlilen Ko-
lonien des adrialisehen Materiales zwillerig sind, scheinl es, als
ob wir bier der Regel gegeniiber sleben. S])alere Unlersucb
ungen werden zeigen, ol) es ein lokales Pbiinomen isl odei' nicbl.
— Die miinnlicben (ionangien weichen insoi'ern von Nuttings
(2<S' p. o(Vi naeb Hincks (19 p. 297^ gegebener Heschreibung ab,
als die OHnung am dislalen Ende nicbl so besonders klein isl.
I^iK.PKU /)'/ p. IS?! erwabnl l'liinuihtrid scldccd von der
ganzen adrialiscben Oslkiisle und gibl Sciucrlcsut als ibren Lieb-
lingssilz an Schnkider (ol |). 4S(5) nennl die Arl dagegen sel-
len ; er bal sie bei Hovigno und Brioni grande gefunden, sagl
aber niebls xon der Unlerlage. Im Maleriale isl die Arl durch
zahlreicbe Kolonien aul" Xeinciicsid (clrdsliclui rej)rasentierl, die bei
Bagnole in ;>(* m Tiele geliscbt wurden.

Pm'mulauia pinnata J^iN.) Lamauck.

18^4. I'hiiniihtri« piiinata. Pieper, Zoologischer Anzeiger p. 187.
1890. _,_ Marktanxkh TuRXEUETSCHER, Hvdroidcn

naturh. Mofiiuiseums p. 2r)8.
1898. — — ScHXEiDEH, Hydr()p()ly])en von Hovi!*iu) |). 2r)3.

Die sebr gracil gebauten Kolonien baben einen gegliederlen
Hydrocaulus, dessen einzelne Inlernodien mebrere allernierende
seitlicbe Fortsåtze Iragen, die die Basen der Zweige bilden. Die
Zweige sind durcb nieist ein wenig scbraggebende Glieder in
Inlernodien geleill, die je eine Hydrolbek und eine oder zwei
Sarcolbeken in der Millellinie Iragen, immer eine proximal und
.sellener aucb eine distal am Inlernodium. Die Hydrolbeken
lange belragl 's bis V- der Interno(benlange. Die Sarcolbeken
sind klein und unbeweglich. — Die (lonotbeken sind oval
oder mebr birnformig, fasl silzend, mil kleinen Dorncben am
dislalen Teile .

Die adrialiscben Kolonien, die mir vorliegen, geboren zur
selben Form, die G. O. Sars uj'2 p. lo:'.. Tal". III,' Fig 9—14)
aus dem Hardangerljord unier dem Namen Plumularia ele(jan-
tula neu bescbreibl. Sie nimml dieselbe Slellung im VerbJillnis
zur formå tijpica der Plunnilarin pinnata ein wie die formå
;7?/c/-o//?cca zur fornia tijpica bei Plumuhivid seldccd. Scbon J.xdkr
HOLM (22 p. 10()> niacbl darauf aufmerksam, dass Pluimilarid
elegdntuld nicbl vou Plinmihdid piiuuila gelreuiil werden kann.

Nr. Ij HJALMAR BROCH. 23

Sie miiss aber doch als eine eigene formå elegantula der formå
tifpica gegeniiber aufrechl erhalten werden. Wir stehen hier
wiederum der feingebauten Warmwasserform gegeniiber, die
zwar an der Sudkiiste Norwegens liinaufgehl, al)er ihr eigenl-
liches Heimat siidlicher hat. Dagen ist die lypische p/7?/?a/r/-Form
in den subarklischen Gebieten die dominierende.

Zur vorliegenden Arl muss auch Plumularia plumularioides
(Clark) Nuttino gezogen werden, wie eine Blick auf die Zeich-
nungen (/,5, p. "217, Taf. X, Fig. IB und 17' zeigt. Zwar hal
Clark die Sarcotlieken nicht gefunden, weswegen er die Arl
auch zu Halecinm zieht ; die Sarcolheken sind aber sehr oft bei
Plumularia pinnata so hyahn und klein, dass sie ohne Fårbung
kaum nachgewiesen werden konnen. Wenn aber Nutting {2H
p. 62) diesem Gebilde wenigen systematischen Wert zuschreiben
wili, kann ich ihm nicht Folge leisten.

Die Zahl der Zweige variiert sehr slark an den Stamm
internodien. Seltener tindet sich nur ein Zweig, gewohn
lich mehrere. An den vorliegenden Kolonien schwankt die
Zahl meist um 8, und in dieser hoben Zahl slimmen sie mil
den im Norden seltener gefundenen elegantula-KoXcnxien gul
iiberein. Dagegen Iragen die Stammglieder der formå typica
meist weniger Zweige.

Plumularia pinnata wird von Pieper iSI p. 187) von Pirano,
Rovigno, Lesina, Capocesto und Lissa erwåhnl, Marktanner
Turneretschi:r ('25 p. 2oo) und Schneider v.V4 p. 485) haben
sie von Rovigno. Mir liegen Kolonien der formå elegantula von
San Giovanni in Pelago vor, die in 2"i bis oO m. Tiefe verein
zelt erbeutet worden sind.

Plumularia Helleri Hincks.

1868. Anisocalyx setareiis, Hkllek, Zoophyten und Echinodermen p. 41.
1872. Plumularia Helleri, FIincks, Annals and Magazinc, Ser. 4, Vol. 9,

p. 120.
1884. — » — Pieper, Zoologischer Anzeiger p. IST.

1890. — » — Marktanner Turneretscher, Hjdroiden na

turh. Hofniuseums p. 251, Taf. VI, Fig. 3.
1898. — — Schneider, Hydropolypen von Rovigno, p. 485.

»Die sehr gracil gebaulen Kolonien haben einen geglieder-
len Hydrocaulus, dessen einzelne Internodien je einen seitlichen
distalen Fortsatz Iragen; der Fortsatz, der an den Internodien
alternierend steht, hildet die Basis eines Zweiges. Die Zweige
sind durch quere oder wenig schrage Glieder in Internodien geteilt,
von denen jedes zweite eine Hydrothek und proximal ein Sarco-
thek in der Mittellinie tragt, wåhrend die zwischenliegenden dage-
gen vollig steril sind. Die Hydrothekenlånge betragt ^4 bis Vi Inter-

24

llYUllOlDLMliKSUCHUMlEN.

ill.

1911

nodienlangc ; sie silzen ;iii der dislalen Halflc des Iiilernodiums
iiiid liaheii einen kleineii IVeieii aiisseren Teil adcaulin. Die Sarco-
Iheken sinci kleiii und unheweglicli. An der Hydiothekenkanle
(indel sich dislal in der Millellinie eiii Sarcoslvl oline Sareo-
Ihek .

Die GonoHieken werden von Hi:lli;h uS'/ p. 28' als eilip-
lisch , l)ezeichnel. Doch wird dies von spiileien Autoren niclil
anerkannl, und sowolil Mamktannkh 'ruuNKUi-rrsciii.u und Schnki-
DER wie NuTTiNG uenneii die (lonosome unhekannl. Marktan-
NER-TuRNERETSCHER (25 p. 251) und NuTTiNG (28 p. 59) zwei
feln an der Berechligung der Pliimiihirut Helleri als selbsliindiger
Art nel)en Pliimularia similis, Hixcks ; sie behallen sie nur des
wegen bei, weil Hellers Bezeichnung elliplisch« nicht mil

Fig. 5. Pliimularia Helleri. Saii (iiovanni, 2;") — 80 m.

a: Zwei nacheinander folgendc Internodien eines Zweiges.

b: Internodium des Hvdrocaulus mit den tjasalen Teilcn eines Zweiges.

;x 40;.

HiNCKs's Beschreibung \1H p. 257) iibereinslimmt. Trotzdem ich
die Art fiir identisch mit Plumularid similis iiaite, ziehe ich
sie aus derselben iTsache auch nicht zu dieser Art, bevor nicht
neue Beobactungen iiber die Gonangienverluiltnisse vorliegen.

Die einzige genaue Zeichnung einiger Einzelheilen von
Plumularia Helleri finden wir bei Marktanner-Turneretscher
(25. Taf. VI, Fig. 3). Sie ist spåter von Nutting (28, Taf. II.
Fig. o) in modifizierter Form wiedergegeben worden. — Ich
kann es hier nicht unterlassen, bei Nittings Zeichnungen einen
Augenblick zu verweilen. Es kann nicht erlaubt werden. dass
man die l'mrisszeichnungen, die ein Autor sorgfåltig mit der

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 25

Camera entworfen hat, verschlechlert wiedergibl, uiul iiher die
mangelhafte Wiedergabe durch kiinstlerische Schattengebung
hinwegzuståuschen suchi. Ein solches Verfahren schadet nur
der Bedeutuiig der eigenen Arbeit. — Es ist notwendig, supplie-
rende Zeichnungen der Art zu geben, und ich fuge deswegen
hier ein paar Figuren ein (F'ig. 5). Es erhellt aus diesen ein
bisher iibersehener Unterschied von Plumularid pinnata : die
Hydrothek ist nicht in ihrer ganzen Lange mit dem Zweige
verwachsen, sondern besitzt einen kurzen, freien Teil der ad-
caulinen Hydrothekenvand.

In der Ecke zwischen der adcaulinen Hydrothekenwand und
dem Zweige tindet sich an dem Zweige eine winzige OtTnung,
die den Sitz eines Sarcostyls hildet ; niemals fanden sich hier
Andeutungen einer Sarcothek^l Es gelang mir jedoch nicht in
allen Fallen diese winzige Offnung zu entdecken, was wohl von
den Schwierigheiten herriihrt, die mit der l'ntersuchung der
Hydrothekenkante verbunden sind.

Plumiilaria Helleri steht Plumularid pinnaia sehr nahe. Auch
der monosiphone Stamm ist in den meisten Fallen gemeinsam, der
nur selten bei sehr grossen Kolonien der Plumularia pinnata in
einen polysiphonen iibergeht. Der Unterschied Hegl hauj)tsach
lich in den konstant inserierten, sterilen Zweiginlernodien und
in den konstant mit nur einem Zweige versehenen Stamminter
nodien der Plumularia Helleri. Das letztere Merkmal ist inso
fern weniger bedeutungsvoll, als die Zweigzahl bei Plumularia
pinnata seltener auch eins belragen kann. Da aber das sterile
Zweiginternodium bei Plumularia Helleri konstant, bei Plumula-
ria pinnata dagegen nur als seltene AbnormitJit an veieinzelten
Zweigen gefunden wird, mussen die Arten jedenfalls nacli un-
serem jetzigen Wissen als gut angesehen werden.

PiEPKR (31 p. 187) bezeichnet Plumularia Helleri als
håufig in der Adria. Hkllkr (17 p. 41) hal Kolonien von
Pirano und Lesina gehabl, wåhrend Marktanner-Tuuneret-
SCHER (25 p. 251) und Schneider [SA p. 4S5) Kolonien von
Rovigno untersuchten. Im Material finden sich Kolonien von
San Giovanni aus 25 — 80 m. Tiefe.

Gattung Antenella Allman.

Die unverzweigten, fein gebauten Kolonien entspringen als
einfache Hydrocladien von den kriechenden Slolonen. Die klei-

^) Naeh dem Abschluss meincs Manuscriptes erhielt ich eine Ab-
handlung von M. Bedot Notes sur les Hydroides de l^oscofF, Ar-
chives de Zoologie expérimentale Tome VI, Paris 1911, worin er
diesen Sarcostyl bei Plumularia echimilala Lamahck beschreibt;
seiner Meinung, dass Plumularia similis nur eine Form varieté'
dieser Art sei, schliesse ich mich durchaus an.

26 HYI)I\OH)UNTERSUCHUNGEN. Hl. [1911

lien Hydrolhekeii sind mil eiiieni grosseren oder kleineren Teil
der einen Seile mil (iem Hydrooaulus verwachsen. Unjiaare ge-
stielle, aber unbewegliclie, und jiaarige, gestielle und beNvegliche
Sarcolbeken sind vorlianden. - Die Gonangien sind birnCormig
und gesliell .

Die (iallung ^vurde von Allman (1 p. oS) fur die amerika-
nische Arl Åntendlu (/racilis Allmann aufgeslelll. Nutting {2S
p. 76), der die Galtung beibehtill, neigl zu der Annahme, dass
Antenella mit seiner Cr///?a///?a-Gruppe der I*Iunmlarin-\r[en in
einer von Pliiiniihirid /.u lienncnden Gallung /u vereinigen sei.
Doc'h kann das Abwecbseln eines sobragen und eines ([uergebenden
(iliedes niclil als ein Gattungsmcrkmal anerkannl werdeii, um
somehr, wenn keine anderen Merkmale fiir alle Mitglieder der
Gruppe gemeinsam sind. Die Antenella- \rieu baben in ihren
Sarcolbeken (Lbaraklere, die mit der eigentumlicben Koloniebil
dung zusammen die Galtung von den iibrigen PI uniu lariiden
scbarf trennen. Alle unpaaren Sarcolbeken sind gross und ge-
sliell, aber docb unbeweglicb lixierl. Die paarigen, die an
SlammYorspriingen neben der Hydrolbek silzen, sind dagegen
beweglicb.

Nutting 'itS p. 7()' sagt nacli Allman, dass die (ionosome
unbekannt sind. Das gilt zwar lur die amerikaniscbe Antenella
gracilis, wabrend scbon Heller (// p. 42) die birnformigen, ge-
sliellen Gonolheken der Antenella seciindaria erwiibnt. Auch
HiNCKS (19 p. 301), der die Arl nur als eine kriechende Varie-
liit der Plumnlaria Catharina Johnston auffasl, erwabnt die Go
notbeken. Da er keine rnterscbiede bervorbebl, slimmen sie
somil mil den Gonolbeken dieser Arl iiberein.

AnIENELLA SECUNOAIUA (GmELIN).

ISdS. Anisocdliix scciiiKlaiiiis. Hellki'.. Zoophvlt'ii und Flchinodermen

p. 42.
1890. Pliimnldiid siriiii(l(iriti. Makkta\m;i'. Tuknkketscher, Hydroiden

naturh. Ilofnuiseums p. '2i}2, Tal. VI, Fig. 1.
189S. Schneider, Hvdropolvpen von H()vi<»n(>

p. 487.

Die gracil gebaulen Kolonien baben einen gegliederten Hy-
drocaulus ; jedes ersle Glied isl scbrag, jedes zweile quer. Uber
dem scbriigen Glied finden sicb am Internodium eine Hydrolbek
und drei Sarcolbek, das untere Internodium Iriigt dagegen
nur zwei unpaare Sarcolbeken in der Miltellinie. Die Hydro
Ibekenlange belriigt etwa -'3 der Internodienlange. An der Hy-
drolbek silzl an jeder Seile auf einem F'orlsalz des Hydrocau-
lus eine geslielle bewegliche Sarcolbek. Die unpaare, proximale
Sarcolbek dieses Internodiuins isl. \vie die beiden Sarcolbeken

Nr. II

HJALMAR BROCH.

des hydrothekenlosen Inteniodiums, gestielt, aber unbewegiich.
— Die (ionangien sind birnformig, gestielt«.

Die Art steht der amerikanischen AnteneUa gracilis Allman
sehr nahe und unterscheidet sich von ihr nur durch das Feh
len der medianen, distalen Sarcothek des liydrothekentragenden
Internodiums, die fiir die amerika.nische Art charakteristisch ist.

Fig. (). Anlciuild scciinddi-id.
Zwisclien S;in Andrea und San Giovanni, 8 — 10 ni. Tiefe. -40.

AnteneUa secundaria ist eine sehr haufige Art der nordlichen
Adria. Hkller 17 p. 42) erwiilmt sie von Capoceslo, Mark-
tanxf:r-Turnkretschkr 2.) p. 252) und Schneider iH'i p. 487)
kennen sie von Rovigno; Schneider bezeichnet ihr Vorkommen
als gemein. Die Art wurde von mir auf Zostera zwischen San
Andrea und San Giovanni bei Rovigno und in der Xahe der
Inselgruppe Brioni erbeutet, an der ersleren Stelle in 5 bis 12
m Tiefe. Vereinzelt land sich die Art auf treibenden Cijstosira-
Buscheln in der Xahe der Insel Figarola im April 1910.

Gattiint^ Nh:mkrtksia Lamouroix.

Von dem dicken, ofl gegliederten Stamme enlspringen Zweige
nach verschiedenen Richlungen; nur im jugendlichen Zustande
kann man rein federfoiinige Kolonien fniden. Der Fortsat/ des
Hydrocauius, der die Basis des Zweiges bildel, hal oben in der
Ecke eine sessile, breite und meist niedrige Sarcothek neben be-
weglichen, géstielten in verschiedener Anordnung. Die kleinen
Hydrotheken sind meist in ihrer ganzen Liinge mit dem Zweige
verwachsen. — Die (ionangien sind eifoiinig oder birnformig,

28 HVDMOIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911

ofl gebogen. Sie silzcii in tliMi Zweigcckcn ;in der Hnsis der
Zweige ohne hesondcro scluilzciido (lehildr .

lu der hier gegebeiieii Begreiiziiiig umrnssl die (Inllung so-
wohl AnU'unuhivid als Anlcmiopsis Ai.i.man . Xi rriNd "^.S* p.
()8 und ~2 hat die (ialluugeu uuler Zweilehi beihehailen. Ai.l-
MAN (/ |). :')4i eniehlel die (ialluug Anlcnnopsis l'uv Antenniilaria-
Arteu, die ihie Zweige in unregehuassiger Anordnung am Slain-
me Iragen, wahiend er die LAMAUCKsche (ialluug Anlcniuihiria
nur lur diejenigen Arien heihehall, die die Zweige in Kreiseu
am Slamm Uagen. \i itinc. lindel dieses Merkmal inigenugeud;
er verauderl die (lalluugsdiagnoseu derarl, dass die Trennung
nach einem kauaHsierleu i eaualieulaled <) oder nichl kanaHsier-
ten (^loeuosark vorgeuommen wiid. Er adoplieil den Lamarck-
schen Gattungsuamen AnlennuUiria uuler folgender Begruuduug
{28 p. 54): The name Xcmcrlcsia does nol appear in auy
prominent work on Ihis group subsequeul ]S7(), and it is lo
be hoped that this persisteul ghost ol" Lamouroux will not
reappear to disturb the harassed syuouymy of the Eleuthero-
plea<. — NuTTixG fuhrt Allmans Zweifel iiber die Bedeuluug
des kaualisierten Stammes als Gallungsmerkmal auf, behall es
aber doeh bei. Dem Merkmal kaun kein besonderer Werl bei-
gemessen werden, nichl einmal als Artchai-akter. Findel man
doch nichl selten Xcmertesia- Arten, deren Samm unten kanali-
sierl, oben dagegen of the ordinary sim])le type isl.

In BetrefT des Xameiis Aiitcitimhiria oder Xemcricsid mus-
sen \vii- wegen des inlernationalen Priorilalsgeselzes Xciueiicsia bei-
behallen. Bkdot (,'i p. 455) zeigl, dass Lamoiroix Xemertesia
schon im Jahre 1812 auffiihrte und zwar mil einer hinreichen-
den Diagnose, wåhrend Antennularia ersl im Jahre 1816 von
Lamarck aufgeslellt wurde. Wahrend nuu Billard demzufolge
Nemertesia benutzt, haben alle iibrigen neuereu x\uloren, von
NuTTiXG irre gefuhrl, AntennuUiria verwendet. Es isl aber zu
hoffen, dass von jetzl an der lelzlere Name endgiiltig eiugezogen
und durch den ersleren erselzl werden wird.

Mehrere der friiheren Forscher haben ein wich liges Merk-
mal zwar in ihren Abbildungen angedeutel, ihm aber doch keine
besondere Beachlung geschenkl. Es isl die eigenlumliche sessile
Sarcolhek der Zweigbasis bei Xemertesia vergl. Fig. 7 und Si.
Sie pnisenlierl sicb als ein mehr oder minder vorlielendes
Hiigelclien mil einer schwankend grossen, cirkelrunden Off-
nung am (ii[)rel. (iehen wir die Zeichnungen der verschiedenen
Schriflsleller durch, so fiudeu wir diese Sarcolhek ineist wohl an-
gedeutel. Hier mag es geniigen, auf die Zeichnungen von .4/7-
tennularid und Anfennopsis bei Nitting 2(S'> hinzuweisen; trotz-

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 29

dem die VerhJiltiiisse oi'l weniger genau wiedergegeben sind, kann
man die Sarcolheken der Zweigecken doch iiberall bemerken.
Eine solche Sarcolhek iindet sich ausnalimsweise bei einer
Phunularid. iianilich bei PlumuUirid cdiilithccd Fkwkes wo sie
als Arlmerkmal auch in dem Xamen milaurgenommen ist.
Wåhrend sie sich hier als eine vereinzelte Ausnahme lindet, tritt
sie bei allen Nemertesia- Arien auf und triigl somil /.ur Charak-
terisiernng der Gatlung bei.

Nkmkhtp:sia anthnmna i Lix. i Lamolroux.

»Die gestrecklen, meisl uiiverzweiglen Kolonien haben ei-
nen dicken, uiideutlich gegliederten Hydrocaulns. Die Zweige
entspringen von Stammforlsalzen, die sich fast in gleicher Hohe
am Stamminlernodium und zwar meist in hoherer Zahl als 6
im Kreise tinden. Die Zweige sind in Internodien geleilt, die je
(oder seltener jedes zweite) eine Hydrothek tragen. Die Hydro
thekenlange betragt ^ .5 bis ^ :; der InternodienlJinge. Die hydro-
thekentragenden Internodien haben ein paar Sarcolheken an der
Hydrothek und eine unpaare in der Mitlellinie. Alle Sarcothe
ken sind gestielt und beweglich. — Die ovalen bis birnformigen
Gonotheken haben eine schiefe Offnung; sie sitzen mit einem
minimalen Stiel in der Zweigecke am Stamme«.

Fig. (. XenwrU'sia anlennino.
Canale delta (".orsia 110 m. Zweigtiasis mit der sessitcn Sarcottielv, a.s.

:X40.).

A\'TTiN(i ['28 p. 69) schied von der alther bekannten Art
Antennnlaria americana aus; Billard {6) sprichl die Vermut-
ung aus, dass diese Arten nicht zu trennen sind. Diese Ver-
mutung wurde schon im Jahre 1903 {10 p. 10) von mir be-
ståtigt, und in dem vorliegenden Material lindet diese fruhere
Beobachtung abermals Beståtigung, indeni eine und dieselbe
Kolonie in einigen Partien mit Xemertesia antennina, in anderen
mit A'. americana iibereinstimmt. Die Anteniilaria americana geht
demnach endgiiltig in Nemertesia antennina auf. — Die beige-
fugte Abbildung (Fig. 7) zeigt die sessile Sarcothek, die eben
bei vorliegender Art sehr klein ist.

30

HYDROIDUNTKRSUCHUNGEN. III.

[1911

Heller (/7 p. 38) spriclil die X'cnmiluni^ aus, dass die im
Jahre 1792 von Olivi mil Anlcniiiil(tri<( (intcnnina bezeichnete
Art der iiordlichslen Adria zu Anfciiiuilarid janini {= Xemertesia
ramosa Lamouroux, siehe Bedot, .5, p. 331) gezogen werden
muss, und dass es iiberhaupt fraglich sei, ob die von Olivi genannte
Art lalsiicblich in der Adria vorkoninil. Xemertesia anteijnina
wurde in Canale della Corsia Quarnerolo) in elwa 110 m. Tiefe
in April 1910 von l)r. Krumbach erbeulel und zu nieiner Ver-
fiigung gestell.

Nemertksia tetrasticha (.Meneghini).

1868. Hcleropi/xis Uintslicha, Hkli,i:h, ZoopIivUuMi und Echinodermen

p. 44.

1868. dislicha. Heller, 1. c. p. 44, Taf. -J, Fig. 9 und 10.

1884. Pliimularia disliclut. Piepek, Zoolog ischer Anzeiger p. 188.

1890. Antennulana letraslicha. Mahktanneh-Tubneretscher, Hydroiden

naturh. Holniu.seums p. 260, Tal'. VI.

Hg. 10.

a D

Fig. 8. Nenwrtesia lelrastieha.

Bagnole 80 m. a: ZweigbasLs mil der sessllen Sacothek.

b : Internodium eines Zwcigcs. (X 40).

> Die Kolonien sind ineisl verzweigl mil dickem, unregel-
måssig oder nicht gegliedertem Hydrocaulus. Die Zweige ent-
springen von Slammforlsåtzen, die fasl paarig gestellt sind; die
Paare sind decussierl, so dass eine Zweizeiligkeil jeder Kolonie
seite und Vierzeiligkeit der Kolonie enlstehen. Die Zweige sind
in hydrothekenlragenden Internodien, zwischen denen selten
hydrothekenlose eingeschaltel sein kunnen, geteilt. Die Hydro-
thekenliinge belrågt ^/s bis ^ o der Inlernodienliinge. Am Interno
dium finden sich ausser der Hj^drothek drei gestielte und bewegliche
Sarcotbeken, eine unpaare proximal und ein Paar an den Seiten

Nr.^J HJALMAR BROCH. 31

der Hydrothek. — Die Gonangieii sind eiformig und sitzen am
Stamme in den Zweigecken«.

Die sessile Sarcothek (Fig. 8) isl bei vorliegender Arl sehr
gross und auffållig; sie trilt auch an ganz jungen Kolonien auf,
die sonst nichl von Plumularia getrennt werden konnen. Es
sind unzweifelhauft solche Jugendstadien, die Heller {17 p.
44) unter dem Namen Heteropijxis disticha beschreil)l. Schon
die Anordnung der Sarcotheken an den Internodien isl
bei beiden Arten dieselbe; insofern ist Hellers Zeichnung (1.
c. Taf. H, Fig. KM nicht korrekt, wie Pieper [31 p. 188) be-
merkt; in der Bescbreibung macht aber Heller auf die Uber
einstimmung aufmerksam. An seiner Zeicbnung bemerkt man
die sessile Sarcothek deutlich. Fiigen wir hierzu die lieo
bachtungen Marktaxner-Turneretschers c2'^ p. "iliOi, die ich
durchaus bestiitigen kann, dass die jugendlichen Kolonien der
Nemertesia tetrastichd zweizeilig sind und erst spåter die typi-
sche Vierzeiligkeil annehmen, so konnen wir die Phiniiilnria
disticha nichl anerkennen, sondern miissen sie mit Xciucrtcsid
tetrnstichd vereinigen.

Meneghlm beschrieb .n^i^"'^ Heller, // die Arl unier dem
Namen Lowenia tetrasticha: Heller {!"/ p. 44) veråndert den
Gattungsname in Heteropijxis, weil Lowenia schon friiher fiir
eine E c h i n i d e n-Gallung benulzl war. Kirchenpauer ['23 p.
29^ fassl Heter<)j)ii.vis als eine Untergallung von Xemertesia auf;
diese Untergallung deckt sich vollslandig mil der ALLMAx'schen
Galtung Antennopsis (1 p. o4i, welch letzterer Name somil jeden-
falls fallen muss; wie aber oben auseinandergeselzl wiude, kann
die Galtung iiberhaupt nicht anerkannt werden.

Nemertesia tetrasticha ist in der nordlichen Adria allgemein
verbreitet. Heller erwålml sie von Pirano und Lesina. Pie
PER fiigl keine neuen Fundorte zu, wåhrend Marktaxner-Tur
NERETSCHER {25 p. 260) die Art bei Rovigno feststelll. Im Mate
rial findet sich eine ganze Anzahl Kolonien von Bagnole, San
Giovanni und San Giovanni in Pelago, alle zwischen 25 und
30 m. Tiefe erbeulel.

Familie AGLAOPHENIIDAE.

Thecaphore Hydroiden mit grossen, bilateral gebaulen Hy
drotheken, in die sich die radiår gebaulen Hydranlhen voll
ståndig hineinziehen konnen. Kolonien mil Sarcotheken. Po
lypen mit konischer Proboscis«.

Diese Diagnose, die in einer friiheren Arbeit (^12 p. 133) an-
gedeutet wurde, gibt der Familie eine Begrenzung, wodurch sie
tatsåchlich Nuttings (28) Unterfamilie *Statoplean plumulari-

o2 in DKoiDi N riiusrcm N(ii;N. iii. [1911

ans enlsprifhl. Niir isl liior das Hauptgewichl aiil aiidere
Merknialc g{'leij;l als l)ei Nittinc. Isl doch die Organisalion
dei- Sarcollieken so vielen Al)^Yeic'hungen von der Regel unler-
worfen, dass die Tiennung der l^nlerfaniilien, wie er selhsl aii-
gibt, von ihm nichl logisch konse((uenl. sondern nacli (lefulil
iinlernommen wiirde.

(lalliiiio AdLAOl'IIKXIA (Lamoiuoi'x) Niittting.

Die Kolonien sind lederrorniig mil ungeteilten Zweigen,
die niehr als eine Hydrolliek Iragen. Die Hydrolheken sind
fasl immer in ilirer ganzen Liinge mil dem Zweige verwachsen.
Unbewegliclie Saieolheken sind vorhanden. — Die Gonangien
silzen in einer (lorhula eingeschlossen, (iie von einem iimgei)il-
deten Zweige (Hydrocladium > gehildel isl. Die Gorhnlahlaller
oder Ri|)|)en Iragen keine Hydrolheken .

Wahrend die (iallung den iibrigen A gi a o p li e n i i d e n
gegeniiber eine nalurliche Grnppe bildel, sind die Arten der
Gallung meisl nnr durch unsichere Merkmale voneinander ge-
trennl, und es lalll iins fast melir als sonsl auf, wie wenig
krilisch durchgeluhrle Sludien iiber die Variation und Arlbe-
grenzung der Warmwasserhydroiden bis jelzl gemacht worden
sind. Die Gallung isl eine der artreichslen und man bekommt
eben hier den peinlichen Eindruck, dass viele Hydroidenforscher
nach moglichen kleinsten Abweichungen suchen, die nur zu ofl
auf individuellen Variationen einzelner Hydrolheken beruhen,
um den Schwierigkeilen moglichsl bequem durch eine nova
species« zu enlschlupfen. Man belrachle nur den schonen Schliis-
sel, den Nutting (28 p. 89) nach einer Reihe von Autoren fur
Amerika zusammengeslellt hat.

Ein Merkmal, das ofl vernachlassigt wurde, will icli hier
besonders hervorheben: die Sarcollieken Bewehrung der Slanim-
inlernodien. Sie lieferl uns gule Arlmerkmale und scheint auch
eine Artreduklion zu erleichlern.

Aglaophhma pia'ma (Lin.) Lamouroux.

1868. Pliimnlarin crisldla, Hki,li:h, Zoophvtcn und Ecliinodcrmen p.

;5ft, T:if. II. Fi«. i.
1868. Pliimiildiid Kinhcii/)aucii. Hhllkh, 1. c p. 40, Tal'. II, Fig. 4.
1884. Aqlaophcniit })luma. \ar. dichotoma, Pikpeh, Zoologischer Anzeiger

p. 217.
1890. A(il<ii)])h('iii(t ])hiiu(t. MARKXAXXER-TuiiMiRETSCHER, Hydrojdcn na-

turh. Hofmuseums p. 262, Taf VII. Fig. 12

und 18.
1890. Aql(i(){)hcni(i Hellcri. Marktanner-Tuknehetschkk, 1. c. p. 271,

Taf. VII, Fig. ;}, 14 und 15.
1898. Aqlaoj)hviua pliuTKt, Schneidek, Hvdropolvpen von Rovigno p. 487.
?1868. Pliimiildiia octodonta. Heller, 1. c., p. 40, Taf II, Fig. 3.

Nr. 11

HJALMAR BROCH.

33

Die Kolonien sind einlach lederformig oder wegen des sich
dichotoni verzweigenden Hydrocanlus doppelt fedeiiormig. .le-
des Inlernodinm Irågl einen liall) venlral, hall) seillich gesteliten
Fortsat/., der die Z^veigl)asis bildel, und vier Sarcotheken, eine
l)asale in der fvenlralen) Mittellinie, eine etwas kleinere an der
unteren Seite der Zweigbasis und ein Paar an der Oberseite der
Zweigbasis. Der Stamni und die Hydrocladien sind gegen die
hintere (dorsalei Seile hin umgebogen. Die Zweige sind in
kurzen Internodien geteill, die je eine Hydrothek und drei
vSarcotheken tragen, zwei obere laterale an der Hydrothekoff-
nung und eine untere, mediane; die OfTnung der letzle-

Fig. 9. Aglaophi'iiia pliiimt von treibfndcr ('.ijslosira \w\ Figarohi.
a: Hydrotheken von der St'ite.
h: Hydrotheken von vorne ventral gesehen.
e. Internodium des Stammes von vorne ventral gesehen, mit den drei

Sarcotheken (die viertc durch die Zweigtiasis verhehlt .
d: Gorbula von der Seite gesehen.

a, I) nnd d \ 40, c 'y>.

ren hegt zwischen der halben Hobe und der OfTnungskante der
Hydrothek. — Die Gonangien sitzen in einer breitblåtterigen
Corbula, deren Blatter sich dachziegelartig decken und nur aul"
der freien, distalen Kante Sarcotheken tragen. Proximal tindet
sich an der Corbula eine sternahnliche Sarcothekenansammlung.
Es tindet sich nur eine Hydrothek am Hydrocladium Zwischen
der Corbula und dem Stamme«. o

34 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN. III. [1911

Die sclir alli»enu'iii verhrcilcU' Ail imstTor Meerc /.t'ii*l v'ww
unveikennhare NcMgiiiig ziiin Wuiicrcii mul sleckl liochsl wnlir
scheinlich liinler einer ganzeii Kcilio von XaiiuMi, die luii- daiin
mit Sicherlieil erkannl Nverdeii koniien, weii die l)elreirenden
Originalsliu'ke iiochinals unlersiiclil werden. — VAu \'ergleioh
der Zeichiuiiigen bei Hklkkr (//, Tal'. II. I^'ig. 1). Mahktannkm
TrKNKHKTsciiKU {'2,i, Taf. VII. Fig. 1, :>, 14, 1") mid is , Hincks
{19, Taf. ()o, Fig 1 b"! und Tomu^v i.V/, p. 144 mil den hier
gegebenen iFig. 9), zeigl, dass die SarcolhekenolViuing bald
neben der Hydrolhekenkanle, bald in der Mille der Hydro
Ihek Hegl. Diese \'arialion iial zur Aufsleilung mebreier Arien An
lass gegeben, die abei- niehl anerkannl werden konnen. BiLi..\m)
(7) hal schon naehgewiesen, dass die AijUtophcnin cluilarocarpd
Allman und Aijlaophcnid (tculidcnUtUi Ai.i.m.w Synonyma \()n
A(fl(wphenia pliiina sind.

\'on der folgenden Arl Af/laophcnid cloni/itld MkneciHim unler-
scheidel sich die vorUegende durch den graeiien Hau des Slam
mes wie durch die Kleinheil der jiusseren Sarcolhek der Zweig
basis.

Ayldophcnid plunui isl in der Adria allgemein vei'beilel.
Hkller (// p. o9) erwåhnl sie von der Weslkiisle und der Osl-
kiiste des adrialisehen Meeres; Pii;i'i:r [Hl ]). 217' fiigl auch
keine beslimmleren AngaJ)en hinzu. MAHKrvNNiK TrHMiHirr
scher (2.) j). '2()2 und 271 fuhrl Pohi und Rovigno an, von
welcher lelzleren LokaUUil aueh ScH.xKiniiH .'>! j). 4X7' die Arl
gehabl hat. Im Material tinden sieh zahlreiche Kolonien, die
bei der Figarola auf Ireibender Cijsfosird gel'unden sind.

AgLAOPHEMA i:LON(lArA MENEdFlIM.

1868. Plumulana cloiufata. Hkllkr, Zoophvten und l-A-hinodeiincn

p. 39, Taf. Il, Fig. 2.
?1884. A(jl(i()j>hcni(i microdonla. Pn-:pi:H. Zoologisc-er An/.eif^er p. 21 (.
1890. clonfidld, Mahktaxm:i'. Tihm.PiHtscukh, Hydro!

den naturh. Hofimiscums p. -Jfi'i, Tnl'.

VII, Fig. s und 1-i.
1890. — luhifonnis, Mai'.ktannkh TrHXKiu-nscnKH, I. c. p.

2(i9. Taf. VII, Fig. 4. <; und 17.
1898. — — — »^ ScHNKUJKH, Ilvdropolvjjen von |{()vii>iio,

p. 4S7.

Die Kolonien sind langgeslreekl einlaeh oder dureh Ver
zvveigung des Hydroeaulus doppell lederronuig, jedes Inler-
nodium des Stanimes Iriigl einen mehr venlro lateralen I-\)rt
salz, der die Zweigbasis bildel, und vier Sareolheken, eine
grossere proximale in der Mittellinie und drei etvas kleinere an
der lateralen und unteren Seiten der Zweigbasis. Der Stamni

Nr. 1]

HJALMAR BROCH.

und die Zweige sind geråde oder schwach nach hinten dor
sahvarts^ hin unigehogen. Die kurzen Zweiginternodien hagen
je eine Hydrolhek und drei Sarcotheken, zwei obere laterale
und eine untere mediane ; diese letzlere reicht nicht mit ihrer
Oflnungskante iiber die Mitte der Hydrothek iiinaul". — Die
(ionangien sitzen in einer breitblaltrigen (^orbula ; die Bliilter.
die auf beiden Seiten Sarcotheken tragen. deeken einander nicht
dachziegelahnlich. Eine proximale, sternt'ormige Sarcothekenan-
samlung ist nicht vorhanden. Es tindet sich nur eine Hydrothek
am Hvdrocladium zNvischen der Corbuhi und dem Stamme

Fig. 10. A(/l(i()/)hcni(i cloiu/dla. zwischen San Andrea und San Gio-
vanni, a: Internodium des Stammes von vorne ventral »»esehen, mit
vier Sarcotheken. b: Hych'otheken von der Seite. c: Hydrotlieken von
vorne ventral. d : Gorbula von der Seite. a X 52, b und c X 40, dX20.

Trolzdem die Art eine allbekannte ist, lindet man in der
Lileratur iiber die (ionangienverhåltnisse bisher nur den kurzen
Vermerk Schneiders (34^ p. 488) »Corbulae schlank . Ich fiige
deswegen eine Zeichnung der Corbula bei Fig. 1<>\ die die Un-
terschiede von der Corbula der Aylaophenid pliiina besser als
alle Heschreibungen zeigt.

86 iivi)K()ii)iMi:i{Si'(.iii N(ii:N. iii. 15)11

\\\v (lir \()ilu'ii>,('li{'iui(' All lial aiicli .{(/Idoplwiiid clon-
(jata vier Sairollu'keii am SianiininUMiiodiuin Fig. Kl. Die
liniere ipioximaie Sairolliek isl die grossle imd silzl in der
ventralen Millellinie am unleren l'eiie des Inleriiodiiims; (ile
iibrigen drei sil/.en laleral und unier dem Forlsalz, der die \\\\
sis des Zweiges hildel

Die \'aiialion greil'l bei vorliegender Ail aueli die Hezah
luing der IlydrolheUenUanle an, indeni die Hydrollieken ausser
dem Yorderen Zaiiii hald drei, bald vier seilliehe solche habeii.
Die Variation iiusserl sieh in der Tal in der Kntwiekelnng des
kleinen adeaulinen Zahnehens, das mehr oder minder deuUieli
enhviekell isl, ja aueh lehlen kann. Sonsl variieren die Hieh
lung und l-'orni der medianen Sareolhek. Xaeli ausserliehen
Varianten besehrieh Mahktannkk TrnxKr,!: tsciikh (2,) p. 2()9)
seine A(jlaophcnia liihiforinis. Seine liesehreibung (I. e. p. 'IH))
einer F'orm, die elwa in der Mille Zwiseben dieser Art und
AgUiophcniit clonf/afa sleb I, zeigt sebon, dass die trennenden
Merkmale zweilelbari sein miissen, und an den vorliegenden
Kolonien slimmen die einzelnen ZNveige bald mil dieser, bald
mil jener Art iiberein. Deswegen muss Åijluoplwnia tiibifornus
wieder mit Aglaophenia elongata vereinigt werden.

Warscheinlieb gehort auch die von Pikpkh {,11 p. 217)
beschriebene Ågldoplwnid microdontd zur vorliegenden Art. Mit
Sieberbeil lassl es sieli aber nieht sagen, da seine Besebreibnng
sebr unvoUslandig ist. Hierber gebort warsebeinlieb aueh Agla-
ophenia rigida Allman (/ p. 43, Taf. XXV).

Aglaophenia elongata ist eine allgemein vorkommende Art
der Adria. Hki.ler (7 7, p. 40) bat sie von l^irano gebabt.
PiEPEHS Aglophenia microdonla [ol, p. 21S) slammte von ver-
sebiedenen Pnnclen der Oslkiiste«. Mauktannkh Turneuet-
scHER (2,), p. p. 2(i2 und 269) erwåbnl vorliegende Art von
Lesina, Fiume und Rovigno, von welcber letzteren Fundort
auch Schneiders (54, p. 488) Exemplare herslammen. Im vor
liegender INhiterial finden sicb Kolonien, die in .") bis 10 m, Tiele
zwiseben San Giovanni und San Andrea gedred.sebl wurden.

Gattuiii* Thi:(:ocarpus Nuttin(;.

Die Kolonien sind einfach oder doppelt federformig mil
ungeleillen Zweigen i Hydroeladien), die mebr als eine Hydro-
Ibek Iragen. Die grossen Hydrotbeken sind meist in ibrer gan-
zen Lange mit dem Zweige Aerwachsen. Unbewegliche Sarco-
theken sind vorhanden. — Die Gonangien sitzen in einer Corbula
eingeschlossen, die von einem umgeNvandellen Zweige gebildet
ist. Die Corbnlal)latter oder Rippen sind diireh weite Zwiseben

Nr. 1] HJALMAR BROCH.

raiinie voneinaiider getrennl und Iragen je eiiie Hydrolhek an
(ler Basis .

Die (iallung wiirde von Ni rxiNd ["28, p. l()(i) lur diejenigen
Aglaoj)heniiden aufgestellt, deren Corbulablalter weil ausein-
ander stehen und Hydrotheken tragen. Es ist eine gut umschrie-
hene (Iruppe deren Arten unlereinander eng verbunden den Agiao-
pIwnid-Avleu gegeniiber schart gelrennt sind. Aucb in dieser
(iallung giil dasselbe, was bei Aglaophenid iSeile o2 liervor-
gelioben wurde, dass die Arten kauni alle beibeballen werden
konnen, trotzdem sie bier weit weniger zablieicb sind. Sie sind
zuni Teil auf graduelle Merkniale basierl.

ThI'XOCARPUS MYHIOPMVLLIM LiN. XirTINC. .

ISOS. PhimiiUiria mi]rio])hiiUiim, Ukli.kh, Zoophytcii und Kchinoder

nuMi j). 41.
lsi»(). Lijlocdrpiis mijriophiiUum. Mahkt.wnhh -TrHXKi'.KTScHKi'., Hydro-

idcn naturii. Hof'nniseunis p. S77, Taf.

VII, V\ii. 10 und 11.

»Die Kolonien sind geslreckl, einlacb oder durcb \'erz\veig-
ung des Hydrocaulus doppell redertorniig. .ledes Internodium
des primåren Hydrocaulus trågl in der Mitle geråde an der
Seite der vorderen (ventralen) Mittellinie einen Fortsatz, der die
Basis eines Zweiges Hydrocladiunisi bildel, und drei Sarcotbe-
ken, eine untere in der Millellinie und ein paar an der
obeien Seite der Zweigbasis. Die kurzen Zweiginlernodien
Iragen je eine Hydrotbek und drei Sarcolbeken, ein Paar an der
Hydrolbekenoflnung und eine mediane, unpaare, deren OlTnung an
der abcaulinen Seile nicbl bis zur Mille der Hydrolbek binaulVeicbl.
Die breiten Hydrolbeken baben einen al)eaulinen, medianen,
grossen Zabn und an den Seiten viele kleine, undeullicbe Zåbn
cben. — Die (lonangien sitzen in einer scbmalblålterigen Cov
bula; die Corbularippen (Blåtter) tragen je eine Hydrotbek an
der Basis und viele grosse Sarcotbeken an der Aussenseile.
Zwiscben der (^orbula und dem Hydrocaulus (indel sicb eine
variierende Anzabl von Hydrolbeken .

XiTTiNCr '28 p. 107 1 sagt in seiner Diagnose: numerous
small or ludimentary cauline nematopbores on tbe tubes com
|)()sing Ibe slem . Dieser Ausstaltung des zusammengeselzten
Slammes komml nur wenig Wert zu, wenn es sicb um die
Arlcbarakteristik bandelt. Dagegen isl die Bewebrung des pri
måren, einlacben Hydrocaulus von grosser Bedeulung, aber nicbls
destoweniger von Xittinc, iiberbaupt nicbt erwåbnl worden.
Aus der beigelugten Zeicbnung Fig. 11) ersiebl man sofort die
geselzmåssige Lage der Sarcolbeken am Slammlubus; docb isl
bier die eine Xemalotbek durcb die Zweigbasis verdeckl gewor

88

1 1 V I ) li o 1 1 ) r NTKHSUCI I r \ c. l-.N . III.

1911

(len. Dicst' Anoidiuiiii; wird (iiiicli die acccssorisclu'n 'I'uIk'm
\er\visilit

Die Aiisc'inaiulc'isc't/.uiii;, iiber diose SarcoUiektMianoi-diuingcMi
l)c*i riu'cocarpus distans (Aia.mxss) und Thccocarpus SOriiKini i^vr-
riN(. wird iins ersl Sicherlioil ifoh(Mi koiinen, oh diese Arien lalsiieli
lich \()ii Thccocdrpiis ini/riophiilliin} zu Irennen sind. Deiin alle
hisluT angegegehenen Merkniale sind giaduell und liahen Ueinen
ahsolnlen Werl.

I^in MerUnial, das wenig W'eil iial, ist die l'jilwickelung in
neicr, inlernodialei' liippen. Schou l)ii.i,.\ui) und nacli ilini
Hi'i'CMii. liahen die ("diaraklere, die man ans der Hippen oder
Seplenenlwickelnng enlnehnien kann, ins Hereich dei- N'aiielalen
merkniale zinikkgewiesen. Kin Hlick anl' die Zeiehnnng zweiei-

Fig. 11. 'riu'c(>c(ii-f)iis iiiiirioplu/llniii. Cnnale della Corsia 110 in.
a: Internodien des primaren Staiumtubus von vorne venlral geseheii,
mit je zwei Saieotlieken. b. und e: Hycirotheken einer Kolonic mit ver
sehiedener KiitwicUeiuii^ dei- Hjppen. ■ 4(» .

llydiolheken eines HN'droeladiums xon einer Kolonie aus dem
('.anale della (".oisia iFig. 11' zeigl, dass man hieiin nur indi\i
dnelle \'arialionen hei dei" vorliegenden .\rl sehen kann. Zwisehen
die ahgei)ildelen heiden, hanlig aullrelenden Beis|)iele scliallen
sich alle mogliclien Ul)ergange ein, und auch viele andere \'ari
anlen sind vorhanden, die selir ahweichende Phasen der Vaii
alion darslellen. Hier mag es geniigen aul" die Zeiehnungen
NiT'j'iNcs (^(S', Tal'. XX1\', Fig. \2 und loi und J.adioi^hoi.ms i "i'-i.
Tal", l'i, I""ig. 10^ hinznweisen, die andere \'aiialionsl)eispiele
voi ITihreii.

Manehmal linden wir als Arlmerkmal den einl'aehen oder
ziisammengeselzlen Hvdroeaulus verwendel. Die Norliegende
.Arl lehil uns aiieh in dieser Beziehiiiig Vorsiehl. Die zahlreichen

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 39

Kolonien, die ich his jelzl aus dem Xordnieere untersuclien
konnte, waren fertil, halten aher einiache Hydiocauh; dagegen
haben die voiliegenden Kolonien, die his 2 Fuss hoch sind,
zusammengesetzle Sliimnie, sind al)er meist nichl fertil.

riu'C()carj)us mijru)j)hi]lhim isl keine seltene Art der Adria.
Hkller f/7, j). 41 1 erwiihnt sie von I^esina, Lissa, Ragusa vec-
chia nnd Firano nnd nach Olivi) von der Westkiiste. Mark-
TAXNKR Ti'iiNKRKTSCHKR (!;?.5, j). 277) standen Kolonien aus dem
Quarnero zu Gehote. Im Material findet sich eine grosse Anzahl
iij)pig entwickeller Kolonien aus dem (banale della Corsia i^Quar
nerolo), die in elwa llo m gedredschl worden sind.

F'aiiiilie L.m^oeidak.

Thecaphore Hydroiden mil grossen, radiår gehauten, rohren-
his glockenformigen Hydrotheken, in die sich die radiiir gehau-
ten Hydianlhen vollsliindig hineinziehen konnen. Kolonien ohue
oder mit Sarcotheken. Hydranthen mil konisch zugespitzter
Prohoscis .

Die Begrenzung weicht hier erhehlich von der von mir frii
her gegehenen ah /!? p. 1")4l Schon damals machte ich dar
auf aufmerksam, das die (Irenzen zwischen den Lafoeidae
und den (vampanu li nidae nur sehr fraglich sind, indeni die
(lallung 'r()icho})(>nui Lkvinskn zu Lafoeidae gezogen werden
muss, Irotzdem die Hydrotheken einen Deckelapparat hahen.
Ich machle auch /2, p. I(i2i auf die Entwickelungsreihe Lci-
foea — l\)ich(>])(>nui Slct/opoina aufmerksam, eine Heihe, die eine
ziemlich nahe \'ei\vandtschaft andeutet'. \uchSte(j()j)<)m(i slehl
Lafoea sehr nahe, und Nvenig s|)richt demnach dafiir, die Lafoeidae
und Cumpaniilinidae als gelrennte Familien l)eizuhehallen. Doch
miissen sie als l'nterfamilien hetrachtet werden. Da nun Lafoeina
ein (latlungsname unier den (>a m i)an uli ninae isl, wiirde La
foéinae als Xame dei- rnlerfamilie leichl irrefiihrend sein konnen
weshall) ich d ra m mari i nae fur diese l'nlerfamilie verwende.

I iitei'faiiiilie (jUammai^iixak.

»Lafoeiden, deren Hydrotheken enlweder einen Deckelap|)a
ral enthehren oder hei denen der Deckelapparat von den um
klappharen, åusseren Teil der einen Hydrothekenseite gebildel
isl. Kolonien (immerV mit zwitlerigen (ionangienaggregaten< .

1 Xacli (lem ,\l)schluss des Manuscri})tes erhielt ich I\K.\>n'S Report
on the Hydroids Dnnmark-Ekspeditionen til Gronlands Xordostkysl
1906 — 190S, Bd. V . Seine eingchenden Ik'ot)actungcn iiber Toiehopoma
und Stefiopoma t^estntigen die hypothetische I^>nt\vickelungsluiie und
seine Flrorterungen sprechen in der Tal stark gegen eine Trennung von
den hisherigen Familien Lafoeidae und (".a m pan ul i nidae.

40

HYDROIDUNTERSUCHUNGEN.

III.

[1911

(inlliiii^ I^AFOKA (Lamoimoix).

Die Kolonien siiul kriechend oder weiden von eineni aulieclil
stehenden, unregelniassig verzweiglen Hhizocaulom gehildel. Die
grossen, freien, rohren his glocken form igen Hydrollieken sind
gestiell oder silzend; sie haben kein Dia|)hragni:i. Sarcollieken
fehlen. — Die (lonangien sind zu /willrigen Coppinien angc
sammelt .

Lafoka (V^ i'AUAsrncA (jamk.ian.
1W(I. Laf'oca /Hintsilica. (-iamician. Zeitschr. wiss. Zooloi^ie, \U\. XXXII I.

p. iuS. Taf. XXXIX. Fi^. 14.

1S,S4. flhl"-''^ I'n:i'i-:u, Zoolo^isclier Anzeij*er, p. Hn").

ISJtO. Hehella parasilira, Mahktaxxki'. 'rrnM;Hi:TS(.iii;i',. I lydioidcn na-

turh. Ilol'nuisc'iuns p. 'il.'!.
IWO, — : — - ('////'/u//v//a, M.\p,KTA\\i:ii 'rri'.M-;Ki;rs(:MKH, 1. i-., p. j;14. Tal'.

III, Fig. 1.-).
189«. Lafoéa parasilica, S(;HNEn)KH, llydropolx |)cii von Piovi.nno, p. 4.s;;.
1898. — » — ffi(/(ts, ScHNEiDKH, 1. V. p. 4s:}.

Fig. 12. Ldfora (?) paradtica ixnf Sijulhicinm Evaiisii .
San (iiovanni in Pelago, 2')— .'}() ni TielV.
■ 40.

Die Kolonien sind anl' anderen Hydroiden krieehend. Aul
den Stolonen silzen knrzgestielte, sehr grosse Hydrollieken. Die
Hydrotheken sind ziemlich scharf gegen den Sliel abgeselzl ; sie
sind nnten breil, cylindrisch odei- nacli oben hin sich schwaeh
verjiingend mit elwas nnigel)ogenei- Kanle; sie zeigen nieisl .\n
deulungen von Ringen .

Die Gonangienverhallnisse scIiNveben auch jelzt noch i ni vol
ligeii Dunkel, und die endgullige Slellung der Art kann dcninach
noch nicht mil voller Sicherheil benrteilt werden.

Die Art wurde von Ciamician i/'/, p. (>7o^ nach Materiale
von Triest sehi" gul heschriehen. \\'enige Jahre spiiler besehrieb

Nr. Ij HJALMAR BROCH. 41

Fii;PKH u'i/, |). Klo eine ueue Aii Lajolhi (/if/'is, die doch kauin
von Laf'oea fxirdsiticci getrennt werden kann weder nach seiner
kurzen Beschreihung noch nach Schneidehs uVi, j). 4So) nur \ve-
nig ergånzender Diagnose. Die Form der Hydrolheken soli ge
nan dieselhe sein aber die (Irosse hei Ijif'oea (/i(/as um eine
Kleinigkeil grosser. Die Liinge und Hingelung der Sliele soli
l)ei den l)eiden Arien elwas ahweichen und dazu bildel Litfoihi
(ji(j(ts kleine aulrechlslehende Kolonien ans 2 bis :'> Hydrolhe-
ken bestehend. — Die Stielvariationén der L«/bm Arien sind,
wie ich IViiher gezeigt håbe (//, /'2\ so gross, (hiss man kein
besonderes Gewichl daraut" legen kann, ob sie undeullich ge-
ringell oder mehi- s|)ira]gedrehl, ob sie von der halben Liinge
der Hydrolheken oder ebenso lang wie diese sind. Was nun
die Bildung solcher Miniaturkolonien anbelangl, sei hier bemerkl,
dass wir auch bei anderen, kriechenden Lafoeiden z. B. La-
j'oea pyginaea (Ai.DER), Filellum sc/y^t^/js (Hassall)! gelegenllich sol-
che aufrechtstehende Koloniebildungen vorfinden, wo sich die
Stolonen von der Unterlage losreissen und frei emporwachsen.
Die kleinen »Kolonien«, die Pieper und Schneider erwåhnen,
machen genau denselben Eindruck wie solche zufållige Kolonie
bildungen anderer Lafoeiden, soweit es sich nach den kin-zen
Auseinandersetzungen beurteilen lassl. Lafoea (jKjas muss des-
w'egen zu Lafoea parasitica gezogen werden.

Hebclla cijlindrata Mahktanner-Turneretscheh i 2.), p. 214)
soli sich von vorliegender Art durch ihre glatten, mehr cyHn-
drischen Hydrolheken treiinen. I ntersucht man aber die Varia-
tion der Hydrolheken einer Kolonie, so findel man, dass die
(irenzen vollstiindig verschwinden ; Hehella ci/liiulraUt isl in der
Tat auf ausserliche Varianten hin aulgestellt und kann auch
nichl als eigene Form der Lafoea parasitica beibehalten w^erden.

Die Art wurde, wie oben erwåhnt, von Ciamician (/i, p.
67H) bei Triest festgestellt; Pieper (.V/, p. 1()5) hat sie von der
adriatischen Ostkiiste gehabt, und MARKiAWEH-TrRNERETSCHER
(55 p. 21o und 214) wie spåter Schneioer .V/, p. 488) unter-
suchten viele Kolonien von Rovigno. Im vorliegenden Materiale
finden sich schcine Kolonien auf Si/ntheciiim LJvansii von San
(liovanni in Pelago aus Tiefen von ^2'^ bis :>() m.

Lafoea sp. aff. dimosa P^LEMixd'.
Finige wenige Kolonien einer Hydroide wurden auf A>/7Jc/7('s/a
anfennina gefunden, die wahrscheinlich zu Lafoea diimosa gezogen
werden miissen iFig. lo*. Die Hydrotheken zeigen die charakteristi-
sche Form, wie wir sie bei kriechenden f////T7o,s-a-Kolonien nordlicher
Meere finden (vergl. /2, p. loG). Die Frneuerung der Hydrolhe-
ken geschieht nach derselben Regel, die ich fiir Kolonien nord-

42

HYDliOIDlNTERSUCHUNHKN. III.

1911

lii'hei" Ciegeiiden d. c. ' ani*i'(lculc'l li;il)i'; der AhslMiul zwi-
schen den Anwachsslreifen der erneuerlen Hydrolhekeii isl
weit glosser als in snharklischen Gehielen; auf der anderen
Seile aber sind die prinifircn llydrolheken an den acirialischen
Kolonien dnrchweg kleincr

Nni' selir wenige Hydrolhekcn wuidcii anC Sriucrlcsiit iiiilcn-
iiiiui aus elwa 11<I ni Tielc ini Canak- della Corsia Ouarncrolo)
gefn Ilden.

n

Fii^. 1.'!. 1 1\ (I I (illifkcii \()ii l.dfocd sp. ;ill. diimosa. (",;iii;ik' (k'll;i Corsi;!

110 m Tifl'c 40 .

riUerfamilie CAMPAXIUXIXAK

I^at'oc'iden, deren Hydrolhekeii mil einein daclil'oiniigen
oder konischen bis |)yraniidenr6iinigen Deckelapparal verselien
sin(k Gonaiigien niclil in zwillerigen Aggregalen znsamniengehaidl .

Galluiii« STi;(i()l'()MA Lkvinskn.

Die Kolonien kiieelien oder werden von eineni nnregelmassig
verzweiglen. aulVeclilen Rhizocanloin gebildel. Die grossen, Ireien.
lohrenformigen Hydrolheken sind gestiell odersitzend; sie haben
kein Diajibragma. Sarcolheken fehlen. Der Deckelapparal wird
von den ansseren inlegrierenden Teileii der Hydrolhek gebildel, der
sich zwischen zwei diainelral enlgegengeselzlen grossen Ziili
nen dacliiilinlicli iiber dem hineingezogenen Hydranlhen znsaiii
menfallen kanii. — Die grossen iiber die Slolonen zerslrenlen
Gonangien sind langgeslreckl, oval birnformig oder hallen die
selbe (ieslalt ^vie die Hydrolheken mil Deckelapparat«.

Die kriec'henden Kolonien slellen in ilireii Gonangienverliall
nissen eine Farallele zn den Ciisi)i(lrll((-\v[en dar, wo die Gono
llieken und Hvdrolliekcn auch niclil \erscliicden ^ebanl sind

Xr. 11

HJALMAR BROCH.

43

StKC.OPOMA FASrHHATUM (AlDHH^ LkVINSKN.

An den kriechenden Slolonen silzen die rohrenformigen, ge-
sliellen Hydrolheken. Der vSliel weist eine Lange gleich der
halben oder dei- ganzen Hydrolhekenlange auf, und gehl all
niahlich . in die Hydrolhek iiher; er isi glall oder nndeullich
gerunzelt. — Die (ionothekenlånge isl ungelahr dieselbe wie
die Hydrothekenlånge, bald etwas kiirzer, bald ein wenig långer«.

Fi«. 14. Slcgo/MjiiKt /aslifiidliiin. (".anale della (".orsia 110 m liflV.
Zwei Hydrotlic'kt-n und eine (lonothek 14 l'(I .

Ks liegt mir aus der x4dria ein reichliche.s Material dieser
.\ri vor. Die Kolonien trennen .sich keineswegs von den nord-
licber gelundenen. — Wåhrend bisher nur zwei kriechende
Sfcf/opoiud-Arlen, Slrf/oponid fasliffidtiim und das nicht von die-
ser arllicb zu trennende Stc<i<)})()ma pcdkellaris (BonmcviE' be-
schrieben waren, verdanken wir Xitting \3(), p.p. 84:') und 944)
niclit weniger als drei |)acilisclie, kriecliende Arten, nåmlicli
Stcqoponui (jilbcrt'u (/racilc und plumicolum^. Sie sind indessen
inizweifelbarte Synonyma des lange bekannlen Slcfjopoiud fasti-
(jidtum. Der rnierschied der beiden ersten Nr itinc; seben
Arien soli darin l)eruhen, dass Slcf/opoiud (jrdcilc abnosl a
miniature ol" N. (jilberli , und dass die (ionotbeken der ersleren
kraftig gebaut und decidedly longer' als die Hydrotheken sind,
wåhrend sie bei N. (jilherii ralher shorter Ihan Ihe hydrolhecae,
... slender sind. Kin weilerei" Beweis, dass die verwendelen
C.haraklere ni(hl nur graduell sondern auch Tiir eine arlliehe

' Die sprachrielitige l-"orni isl (/rdcilc. plimiicoliiiu. niclit urdcilis und
pliunicola wie wir Ijei XiTTiNd lesen.

44 ii'i DiioiDi N ri;Ksr(:iirNc.i;N.

Tremiuiii; vollii* werllos sind, l)raiichl k:uim i^egehen zii werden.
(ianz iilinlich siiui die Meikniale. die Slci/oponut pliiniicoliiin von
Stcf/oponui (jnuUr Iremien solleii. Weder ans Xi i iinc.s zii km-
zen Diagnosen nooli ans seinen ziilTdIigen Henieiknngen gehl
hervor, dnrch welelie (".haraklere seine drei Arien sieh von
Steijopoma fdstiffidtiiin nnlerseiieiden sollen, nnd naehdeni ieli
eine eingehende \'eri*leichnng der vorliegenden Zeichnnni*en dei-
vier Arten mil meinen Exeni|)laien dnichgerninl liahe, siehe icli
nicht an, alle vier Ai'len Ini' Synonynia zn erklaren; der alle
Xanie Stcf/oponui f(isli(ji<ttiim wird demnacli heihehallen,

Sk'ijopoina [dstiijiatum liegl in l'ertilen Kolonien \or. Die
(lonotheken t^Fig. 14) sind in iliiem Bane kurzslieligen Hydro
Iheken ahnlich, sehwanken aber in der Lange ziemlich slark;
hald sind sie kiirzer, bald aber viel langei' als die Hydrolheken.

Die Arl isl bis jelzl nichl ans der Adria bekannl gewesen.
Kine Heihe sehr sehoner Kolonien wnrde anf Ihtlccium halcciniim
nnd \cmcrtesi(( (tntciiuiiia ini (".anale della Corsia Qnarnerolo
in 110 m Tiefe erbenlel.

Familie SFIVrFLAHIIDAF.i

Thecaphore Hydroiden mil grossen, bilateral gebanlen Hy-
drolheken, in die sieh die meisl bilateral gebanlen Hydranlhen
vollstandig einziehen konnen. Die Hydiothek hat ein schief
gel)antes Diaphragma. Kolonien ohne Sareolheken. Polypen
mil koniseh zngespitzter Proboseis .

Wiihrend die (iallnngen Scrtiildrclhi. S('iiiildri((. Uijdrdllmdnid.
Diphdsid nnd Thuidrid eharakleristisehe Deckelapparale der
Hydrotheken entwickelt haben, fehlt ein solcher A])paral der
Gattung Synthcciuiii vollig. Dies ist ein viel besserer Gharak
ter als die variierenden Gonangienverhaltnisse, die wegen ihrer
hiinligen \'ariati()nen innerhalb derselben Kolonie aueh fnr arl
liehe Trennnngen nieht geniigen konnen.

(lallun^ Si-:i\TI'LA1\P:lf.A Grav.

Die Kolonien sind meisl anl'reebt slehend, mehi- oder min
der regelmiissig verzweigt, sehr selten krieehend. Die grossen
Hydrotheken sind mit der einen Seile anf einer versehieden
langen Streeke mit dem Zweige (Stamme' verwaehsen nnd oli
in diesen etwas eingebettet. Die Hydrotheken haben drei bis
vier Zahne, zwisehen denen ebensoviele Platten an dei- OlVnnngs
kante befestigt sind, die den I)eekelapj)aral bilden. Die Gon

' Die unkorrt'ktt' SciircihunL; S c i- 1 n I ;i r i d ;i c solltc :mr.n(.',i>t'l)t'n
werden.

Nr. Il HJALMAR BKOCH. 4')

angien sind oval l)is l)irnforinig, meisl mil Qiieiriurhen,
sellener glatl t)der l)estachell. Sie enlspringen meisl geråde un-
ier den Hydrolheken, sellen in diesen selbsl .

SkRTULARKLLA POLVZONIAS l^LlN^ (iRAY.

1868. Sciiiilairlla Ellisii Hkllkr, Zoophyten und Hc-hiiiodcrnien, p. 33.
1884. Sci-tiil(iivll(t poliizonias Pn-:PEH, Zoologischcr Anzeigcr, p. 18.").
1890. — — — — Marktaxxkr-Tihxkhhtschkh, liydroidon

naturh. Hof'imiseunis p. 224.
185)K. — y> — — •«— ScHNKiDKK, Hv(lr()p()lvi)on voii Hovi^iio,

p. 483.

Die aufreehlstehende Kolonie hal einen einlachen, uniegei
miissig gegliedeilen H^drocauliLS, der unregelmiissig und meisl
wenig verzweigt ist. Die Hydrotheken sind unten angeschwollen
oder mehr cvlindrisch, nicht selten mit mehr oder minder
deu nicher Querrunzeking. Die HydrolhekolVnung hal vier Zahne
und vier Deckelj)iallen. Auch die Internodien des Slammes ;der
Zweige* konnen gerunzeil sein. — Die grossen ovalen (lonolhe
ken haben in ihrer ganzen Lange Querfurchen; um die OITnung
silzen vier wohlentvvickelle Zåhne«.

Die Arl zerfallt in zwei gut getrennte Formen, die von vie
len Forschern als eigene Arten aufgefassl worden sind, die ark
lische l'orma (jujantea Hincks und die kosmo])()lilisch vorkom
niende formå tijpica Broch. Der Unterschied Hegl nur in der
(irosse. Ein Vergleich adrialischer und su])arktischer Kolonien
zeigl uni so deullicher, dass die artliche Trennung beider For
men nicht verleidigl werden kann. Mkreschkowsky i 26", j).
330) zeigt, dass die (/zV/a/j/ea-Hydrolheken zwei bis drei >hil so
lang wie die Hydrolheken der SertularelUi pohjzonUis (i. e. der
formå tijpica subarklischer Meere^ sind. Indessen sind die Hy-
drotheken snbarktischer Kolonien etwa doppelt so gross wie die
der vorliegenden, adriatischen Exemplare. Wir ersehen hieraus,
dass die Grossenunterschiede, die von keinem qualilaliven Unier
schiede begleitel, nur Ausschlåge der mehrmals erwahnten
Regel sind, dass eine Art unter hoheren Breitegraden gross und
robust gebaut, unter wårmeren Bedingungen dagegen gracil und
fein gebaut ist. Die Schwankungen der Hydrothekenliinge
sind bei vorliegender Art wie 1 (>; die formå tijpica Hegl meisl
zwischen 1 und 2, die formå gupiiitca zwischen 4 und (i. Sie
geben uns somil eine schone zweizipfelige GALTONsche Kurve.
Diese geographischen oder besser biophysikalisch bestimmten
Formen zeigen uns deutlich, dass eine einzige Grossenangabe
nur wenig absoluten Wert als Artmerkmal hat, wie gross auch
ihr Interesse in biomelrischer Beziehung sein mag.

Sertularella poh/zonias Iritt in der Adria sehr verbreilet auf.

46 iivi)i{()ii)i;NTi;Ksucni .nc.i;n. lu. [1911

Hkklkh (//, p. HH^ (Tihrt sie von Venedig, aus dem Quarnero
von Lesina und xon l.agosla an, und MAUKrANM:i{-'rrHNi;iii:r •
sc.iiKH ["2'), p. '2'2-\ wie spaler S(;MM;n)i;i5 ,7'/, p. 4<S:)i haben die
Art von IU)vigno gehahl. I ni vorliegcnden Maleriale isl die Arl
in zienilic'her Menge vorhanden und /war xon liagnole aul"
Scmcrlcsid letrdsticha^ und zwisi'Iien San (iiovanni und San An
drea Non S his :'><' ni Tiele. Aneli ini ('anale della (>orsia
Qnarnerolo wnrden einige wenige Kolonien in lin ni Tiefe
aul" Xcnicrti'sid (inlcimind gel'unden.

(iattiing SYNTIII-.Cir.M Ai.i.MAN\

Die aulVeehlslelienden Kolonien sind regelmiissig lederfor
mig odei' nniegelniassig ver/.weigl und hiiselielig. Die grossen
Hvdrolheken sind mil der einen Seile anf einer versehieden
langen Slreeke mil dem Zweige Slanime verwaehsen und meisl
in dieser eingesenkl. Die Hvdrolheken haben eine glatte OfT
nnngskanle nnd keinen Deckelap|)aial. Die Hydranlhen haben
einen abeaulinen (ventralen) Blindsack. Saieolheken fehlen. —
Die (lonangien sind oval, meisl mil lieden Ouei ruichen. Sie
enls|)ringen meisl in den Hydrolheken, sejlener andeiswo am
Slamme oder an den Zweigen .

Die (iallnng bildel eine gnl umsehiiel)ene (liuppe, die sieli
seharf von den iibiigen Serlu 1 a liiden Irennl. Zwar hat Xi r
TiN(; ['29^ die Arten unter versehiedene (iallungen \erleill und
nur vier von ihnen in seiner (iallnng Siii}lhcciiin} niodil'. Plalz
gegehen. Ks isl das nur eine Folge des sehr kiinstlichen Sy-
slems, dass er aufslellt. Da er die (ionangien des Sijntheciiim
cillindriciini in Hydrolheken geiunden hal, hal er die Arl zn
dieser (iallnng gezogen ; sonsl halte er sie wohl der Sertiildrclld
zugereelinel wie er es mit Siinthcciuin /orniosuiu Fkwkks' nnd
Siinteciiiin Hdiilduhi iNutting) gelan hal.

Ein Hauptgewicht wurde bisher aul' die (ionangienenlslehnng
gelegt. Wie ich friiher {i2, p. 151) gezeigl håbe, entstehen die
mannliehen Gonangien des Hdlecium orudlnm Nitting in den
Hydrolheken, die weibliclien dagegen ausserhalb dieser. Das
zeigl sehon, dass es kaum ein lielgreilendei- (vharaktei- sein
kann. Hierzu komml nun, dass Heli.kr //, Taf. I., Fig. (•
an seiner Zeiehnung zeigt (aber niehl im Texl erwåhnti, dass
die (ionangien des Sijuthecium Enansii nichl alle in Hydrotheken
enlslehen, sondern aueli am Slamme ausserhalb dieser zum
Vorsehein kommen. Wir konnen des\vegen Xitting niclil i)ei
l)tliehlen, wenn er diesem weniger liedeulsamen Merkmal den
Wert eines (iattungseharaklers beimessen will. Isl doeli die \)c
denlunij der Hvdrolhekenverhallnisse eine viel grossere.

Nr. 1]

HJALMAR BROCH.

47

Synthkcium Evansii (Ellis und Solandkr)

MaRKTANNER TURNERETSCHER.

IstJ.S. Di/naincna liibulosd Hellkr, Zoophvten und Echinodeniien, p.

:35, Taf. I. Fig. o und t>.
1890. Si/nlluriiiin crdiisii MAimTAXXEH-TrKXERKTSCHKK, Hydroiden na-

turh. Hofnuiseums p. 248.
1898. Lafoca vvansi Scmnhidkh, Hydr()i)oly])C'n von f^oviono, p. 488.

Fig. lo. Synlhcciiim Kvansii.
San (iiovanni in Pelago -25 — 30 m Tiel'c. a.-. Prinuirc Hydrollit'l<en.
h. . Kinnial erneute Hydrotlieken : die.Secundaren Hydrotlieken rågen
nur wcnig au.s der alten .Miindung vor. c Hydrocaulus mit der An
satz.stelle eines Zweigpaares. a. und b. < 40, f. X 20").

Die aufrechlslehenden Kolonien sind einfach oder doppell
lederforniig mil- gegeniibergestellen Zweigen ; die Zweige und
dei- Hydrocaulus sind unregelmassig gegliederl. Die grossen.

4<S nvi)i{c)ii)LMi:i{SL:(:iiLN(ii:N. iii. l'.ill

fasl rohrcnfonnigen Hydiollieken silzeii paarig siliwaoh suh
allernierciui oder gei*tMuil)tMge.slelll ; ihre ()niunii*sl<anle, die cin
wenig unigehogeii isl, isl glall. — Die (ioiiaiigieii sind eiroiinig.
Sie enlspiiiigen in den 1 1 ydiolhekeii oder selteiiei- an dem
Slaninie ,

Ks iiissl sich nacli den xor-liegenden Dalen niehl sagen, ol)
die (lonolheken iniiner Qneiliirelien haben oder oh sie glall sind.
Hi;i.i.i:u /;. Taf. I, l'ig (i, der der einzige isl, der (ionolheken
geselien und al)gel)ildel hal, hal sie teiis glall, teils mil Quer
lurehen gezeichnel. Die /.ur Wrfiigung slehenden Kolonien
sind leidei" alle sleril.

Wie Sc.H.NKinKM />"/, |). 47:')' es vermoihl iial die Arl zu Iji-
focd zu ziehen, liissl sieh kaum verslehen. I^r hat die Hkli.kh
schen Zeichnungen der (lonangien vollig iihersehen. Auch
seheinl es ihm entgangen zu sein, dass Synthccium Enansii iF\g.
1") bilateral gebaule Hydrolheken und Hydranlhen hal; die
lelzleien sind mil einem glossen venlralen Blindsaeke ausgeslal
lel. Wåie es moglich, dass er von dem l'ehlenden Deekelapparal
irregefuhrl isl, und diesen Cdiaraklei' Irotz seiner Leugnung des
Werles derselben :>'i. [). .")12, uulen' so grosse Bedeulung bei
gelegl hal, dass er aus dieser Ursache versuehl, den Hydrocaulus
voriiegender Arl in ein Rhizocaulom umzuwandeln? Wie dies
auch sein mag, seine Kntscheidung isl unriehlig. Die Verzweig
ung ist eine durehaus legehniissige. Zwar enlsj)ringen die
Zweige niehl an der Basis der Hydrolheken (Fig. loi, wie es
am echten Hydrocaulus meisl der Fall isl, sondern sie enlslehen
an Slellen, \\o man sonsl Hydrolheken erwarlen konnle, oh
schon niehl in Hydrolheken, wie es Allman (2, p. SO) fiir seine
(iallung rhccochuliiiiu als eharaklerisliseh angiJ)l. Die erwahnle
Enlsprossungsslelle der Zweige ist fiii- vorHegende Art charak
terislisch, deutel aber ebensowenig ein Rizoeaulom an wie
irgend welche bekannte Verzweigungsart der S e r I u 1 a r i i d e n
sonst. Man kann unmoglich die Koloniebildung voriiegender
Arl als eine Parallele zu den vollig umegelmassig verzweigten
Rhizocaulomen von Arien wie z. B. Campdnnlaria vcrticillaUi
\\as oder Ijtf'oea diimosa iFi.hm. ansehen. Die \'erzweigung ist
gesetzmåssig; sie kann niehl als nur vorgelaiisehl angesehen
werden, wie Schneidkr (,')'/, p. 483) es will.

Sijnthecium Evansii ist nach Heller (/7, |). oo) im adriali
schen Meere nicht sellen; er erwiihnt die Art von Pirano, Capo
cesto, Lesina und aus dem Quarnero; MARKTANNER-TuRNERKr
scHER {25, p. 248) lag sie von Lesina vor wiilirend Schneider (o4, p.
483^ die Art bei Rovigno nur selten fand. Mir liegen zahlreiche
Kolonien vor, die alle zwischen 25 und Md m Tiefe bei San
fiiovanni erbeutet worden sind.

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 49

THECAPHORA PHOBOSCOIDKA.

Die Hydranthen hal)en eine scharf abgesetzte keulenfor-
mige Prol)oscis iiher dem Tentakelkreise; die untere Partie der
Hydranthen vom Tentakelkreise an isl erweiterl .

Familie CAMPANULARIIDAE.

Thecaphore Hydroiden mit grossen, radiår gebauten, meisl
glockenformigen Hydrotheken, in die sich die radiiir gebauten
Hydranthen vollstandig hineinziehen konnen. Kolonien ohne
Sarcotheken. Hydranthen mil keulenformiger Proboscis«.

Gattiing Campanularia (Lamarck).

>Die Kolonien kriechen oder werden von einem unregel
måssig verzweigten, aufrechten Rhizocaulome gebildet. Die grossen,
freien, glocken- bis rohrenlormigen Hydrotheken sind geslielt und
haben proximal eine deutlich hervortretende ringformige, innere
Wandverdickung, an deren Oberseite die Hydranthenbasis be-
t'estigi ist. Sarcotheken fehlen. — Die Gonangien sind iiber die
Slolonen zerstreut. Sie sind flaschenformig, oval oder umgekehrt
kegeltormig, glatt oder mit Querfurchen«.

Die Galtung zerlallt in zwei Untergattungen, Chjtia (Lamou-
Roux) mil freien Medusen und Eiicainpannlaria Broch mil
sessilen Gonophoren. Beide sind im >hileriale repnisentierl.

Campaxularia (Eucampanularia) HiNCKsn Alder.

?l)S('.s (Aimpanularia volnbiliformis Heller, Zoophyten und Echinoder-

men p. 46.
IHlis (Atmpanularia hincksi Schneider, Hvdropolvpen von Rovigno

p. 481.

Die Kolonien kriechen (auf Hydroiden oder Algenl Von
den Slolonen gehen lange, an der Basis und unier den Hydro-
theken mehr oder minder deutlich geringelte, unverzweigte Stiele
aus, die jedenfalls einen kugelgelenkåhnlichen Ring unier der
Hydrothek haben. Die Hydrotheken sind prismalisch mit brei-
ten, quer abgeschniltenen Zahnen. — Die Gonangien silzen auf
den Slolonen. Sie sind langgeslreckt eiformig, oben quer ab-
geschnillen mit mehr oder minder scharf vortretenden Quer-
furchen .

Die Art gibt uns eins der schonslen Beispiele, wie die Hy-
drolhekengrosse gegen die Tiefe zunimml (Pig. IG). Die Stiele
sind an den Kolonien aus etwa 110 m Tiefe des Ganale della
Corsia erheblich langer und die Hydrotheken viel grosser als
die der in der Nåhe von Rovigno im Flachwasser erbeuleten

4

50

HYDMOinrM KUSrClHNCKN. III.

1911

Kolonien. Auch vergrossert sich die Zahl der Ziiline gegen die
TielV. Aul' der anderen Seile al)er sind die Hydrolheken der
Seic'iilwasserkolonien verhallnisinas.sig l)iei(er als die der Tie
lenlorni.

Die Angal)e Schnkidkks {3i, p. 481), dass die Sliele nur -Z
inin lioeii werden, nmss anl" einem Drucktehler l)ernlien. W'alir
seheinlieli soli es 1 J mm lieissen, welelie lelzlere Zahl aueh
mil meinen HeCnnden iii)ereiiislimmen wi'irde.

cu

Fii*. Ki. Cam/Hinnlariit Ilincksi.
(i. iiiul /).: Uydrothcken einer Kolonie iius (>niiale dclla Corsia 110 ni-
l'iclV. c. Ilvdrothek einer Kolonie von San (iiovanni 25 — 30 m Tiefe.

(X 40).

Die Art wird nnr von Schnkidkr nnd zwar von Rovigno er-
walinl, wo er sie, doch nichl haufig, fand. Doeh scheint es die-
selbe Art zn sein, die Heller {17, p. 46) unter dem Nanien
Campaniikiria voluhiliformis von Lesina anfuhrt. Im vorliegen-
den Materiale linden sich Kolonien aus 25 — 30 m Tiefe bei
San Giovanni nnd ans et\va 11<» m Tiefe ans dem Canale della
(Corsia Qnarnerolo\

(^AMFANULARLV (ClYTIA) JoHNSTONI AlDER.

18(i<s. Campanularia voluhilis Heller, Zoo])hvten und Ecliinodennen.

p. 46.
1884. Cli/lia Johnsloni Pieper, Zoologischer Anzeiger, p. 15-2.
isno, C(iini)(iiiiil(tri(i volnhilis, \iu\ Mahkta\m:r-Tii'.m;hktscher, Hy-

(h'oiden naturliist. Flornuiseums, p. 204.

Taf. III, Fig. 5.
1890. Chjlia Johnsioni Marktanner-Turneretscher, 1. c., p. 215.
1898. Campanularia Johnsloni ScnxEmEH, Hvdropolvpen von Rovigno,

|). 481.

Nr. 1 HJALMAK liUOCH. 51

Die Kolonien kriechen aiif Algen oder Hydroidem. \'on
den Slolonen gehen an der Basis und unter den Hydrotheken
mehr oder minder ausgedehnt geringelte, unverzweigte Stiele aus,
die jedenfalls unier der Hydrolhek einen kugelgelenkahnlichen
Ring hahen, Die Hydrotheken sind glall und l)reit glockenfor
mig mit spitzen oder etwas abgerundeten Zahnen. — Die Go
nangien silzen auf den Stolonen. Sie sind umgekehrt kegelformig
bis oval, oben (juer abgeschnillen und mil scharfen Querfurchen
ausgestaltet«.

Wegen der Ziihne, die ganz s[)ilz oder mehr abgerundet sein
konnen, und Nvegen der schwankenden Ausdehnung der Ringelun
gen am Hydrolhekenstiele sind Kolonien vorliegender Art bald zu
Campanularid Johustoni. bald zur hauptsachlich subarktischen
Art Campaiuilaria uolnbilis (Lin.) gezogen worden. Schou Hincks
{20) hat nachgewiesen, dass Hellers Campaiuilaria Dohihilis mil
Campaiuilaria Joluistoni identisch ist. Ein Vergleich von Mark
TANNKH TuRXEUETSCHERS Zeichuung ("Jo, Taf. HI, Fig. 5t seiner
Varietat der Campaiuilaria uolnbilis von Rovigno mit Kolonien
aus dem Kristianiafjord vergl. Broch, 13, p. 32, Fig. 27) zeigt,
dass sich die Exemplare vollståndig decken und dass sie zu Cam-
paiuilaria Joluistoni gehoren.

Die kosmopolitisch verbreitete Art wurde von Heller (//,
p. 46) bei Lesina erbeutet. Marktanner-Turneretscher i*?,),
p. 204 und 21.")> und Schneider (34^, p. 481) haben sie von
Rovigno gehabt, von welcher Gegend auch Kolonien im Materiale
vorhanden sind. Sie sitzen auf Cijstosira, die bei San Giovanni
und zwischen dieser Insel und San Andrea aus 8 bis 30 m
Tiefe gedredschl worden ist. Im April 1910 wurden ausserdem
einige Kolonien auf Ireibenden C|y.s'/o.s/>«-Pflanzen bei der Figa
rola erbeutel.

dattunt^ L.VOMEDEA (Lamouroux).
Die Kolonien haben einen aufrechten regelmåssig verzweig-
len Hydrocaulus oder sind ausnahmsweise kriechend. Die grossen.
freien, glocken- bis rohrenformigen Hydrotheken sind geslielt
und haben ein wohlentwickeltes Diaphragma, an dessen Ober
seite die Hydranthenbasis an der Hydrothekenwand befestigt isl.
Sarcotheken fehlen. — Die Gonangien sitzen mit kurzem Stiele
an dem Hydrocaulus oder an den Zweigen, ausnahmsweise an
den Stolonen. Sie sind kegelformig, oval oder birnformig .

Die Gattung zerfållt in drei Untergattungen. Eiilaomedea
Broch hat sessile Gonophoren, Gonothyraea (Allman) erzeugt me-
dusenåhnliche Gonophoren, die zwar aus der Gonothekoffnung
entspringen, sich aber doch nicht losreissen, und Obelia (PÉ
RON et Lesueur) hat freie Medusen. Alle drei Untergattungen
sind im Materiale vertreten.

52 IIVDHOIDIN I KMSrC.lirNdllN. m. l'Jll

I. a()mi:i)i;a (Kilaomkdiia muiliicta Ai.di.h.

1W>S. (Uiiu/xniiildi-id nciiiccid SciiM.iDi.i'., I IxdropoK pcii xon I'iovii^no

|). lS-_>.

Die aiiricchU'n Kolonien sind it'i^clnifissii^ \ tM/wcii*! ; ;uis
nalinisweise konmuMi kriccluMule Kolonien vor. Der llydroeau
lus isl fiber den Zweignispiiiui^en ( IlydrolheUenslielurspiungen i
geiingell; die lIydroliud<ensliele sind in ihrer i^an/.en Lfnii^e oder
geråde iinler den Hydrolheken, die kurzen (ionolhekensliele
durehaus geriiigell. Die l'ein gebaulen Hydrolheken sind schnial
gloekenformig his lasl cylinclrisch mil grossen, hreilen, /wei-
zipfeligen, ahgerundelen Ziihnen. Die (lonangien silzen mil

ganz kuizen Slielen am Slamme Sie sind ijiinCormig, ohen
ai)geplaUel .

Fij^. 1 ( . Ldoincdcti nciilccln.
Ciinalc della Corsia, 110 ni. ticle ( X 40 .

An den Slielen von Campdniihiria Hincksi tanden sicli im
Canale deha Corsia Kolonien einer sehr leingehaulen (^anij)a
nulariide, die zu Laomedea neglecta gezogen werden miissen
(Fig. 17). Die Kolonien kriechen, und von den Slolonen gehen
zienilich lange, feine, an der Basis wie unier den Hydrolheken
geringelle Hydrolhekenstiele aus. An einer Slelle wurde an ei
nem Stiele der ersle Seilenzweig heobachlel, der doch noch
keine Hydrolhek Iragl. Das gul enlwickelle aher fein gebaule
Diaphragma zeigl soforl, dass es sich hier um eine Laomedea
handell. Wahrscheinlich sind es junge Kolonien, die erst spii
lerhin die aufrechlstehende Form annehmen wiirden. In diese
Hichliuig deulel auch die ei'wahnle Verzweigung eines Exem-
plares. Die Hydrolheken sind wie die Kolonien selbst sehr
fein gebaul und erhehlieh kleiner als die Hydrolheken subarkli
scher Exemplare; ihre Lange belriigl kaum Vé der gewohnlichen
Hydrolhekenlånge an nordlichen Kiislen (vergl. Jaderhom. 2^,
Tal. VI, Fig. 16). Doch kann sich dies auch daher schreiben,
dass die Kolonien noch jugendlich sind.

Von dem adrialischen Meere isl die Arl bisher nur von
ScHNHiOKH (,'li, p. 482) erwahnl. Er hal sie, obschon nicht

Nr. 1

HJALMAR BROCH.

5H

hiiulig, hei Kovigiio gefunden uiui erwalml auch kriechende
Kolonien, die er auf einer Pisa vorgefunden hal. P>inige kleine,
kriechende Kolonien finden sich im Materiale; sie wnrden im
(banale delhi Corsia 'Quarnerolo) in etwa 110 m Tiele erheulel.
W'ie ScHNKioKHS Kxemj)hire sind auch die vorliegenden ohne
(ionangien.

Laomedka (Gonothyraea) gracilis M. Sars.

l.s.s;}. (ioiiolhi/nt'd <ir<icHis, Pn^PER, Zoologischcr Anzeiger. p. I(i4.
? 1.SS4. ('(iiji/>(iiiiil(iri(i ijifidtilcd Pif,i>i-:h, 1. c, p. KU.

Fig. iM. Ldtmicdcd (jiutcHis.

San Giovanni 25 — 30 ni Tiet'e. a.: »(AtmpanuUtria laridnildld« jiini^cs

Individimm , b.: Hydrothek einer i*rosseren Kolonie. '40.

Die Kolonien sind starr aber gracil gehaul, wenig vei-zweigl.
Der iiiehl zusaniinengeselzle Hydrocanlus isl an seinei' Hasis
wie iiber dem Irspriing der Zweige geringeli. Die Hydrolhe-
kenstiele sind an ihreni unteren Teile und unter den Hydrothe-
ken geringell. Die Hydrolheken sind anniiherend cylindrisch mit
wohl enlNviekellen, spilzen oder elwas ahgerundeten Zahnen. —
Die Gonangien silzen am Stamme, an den Zweigen oder. jedoch
sehr sellen, an den Slolonen. Sie sind schmal, umgekehrt kegel-
lormig l)is langgestreckl oval, distal ([uer abgeschnitten, glatt«.
Die sehr tein gebaute Art fiillt sofort durch ihren slarren Bau
anl. Die Jugendsladien iFig. 18) sind mit der Campdunlaria ra-
ridcntd Hincks idenlisch. Das erhellt schon aus Hincks's eigenen
Zeichnungen beidei'Arlen i UU Tctf- -6, Fig. 2, '1 a und Tal". 'MS, Fig. la).
Hvinen l^nterschied wollle man darin erblicken, dass die letztere Arl
etwas mehr abgerundele Ziihne håbe; indessen sind solche \c\

ri4

HN DMOIDI N 1 i:ilSl"(;HL N(iKN.

[1911

rialionen hei Ldomcdca (jracilis i^ewohnlich zii hcohaclilen.
(ianz Junge Kolonien l'ig. IS) zeichnen sicli durch ihre Klein-
heil ans nnd sleben in iliren llydrolliekendiniensionen weil
hinler den vollig ansgehildelen. Indessen kann man sie aber
nichl arllich liennen, da sie an demselben Slolo silzen.

Wahischeinlich gehoren aueh die Exeni|)lare hierher, die
Pieper (31, p. 164) als Campduularui (jigantea idenliliziert hat.
Mehinials (inden sich Kolonien, die ohsehon graeil gehaul, sehr
glosse IlydrolheUen hesilzen; hei solelien sind aneh die Ziihne
meisl weniger spilz anslanfend.

Luomedea gracilis wurde von Piepkr hei Hovigno nnd Lissa
(»Campanulnria giffanlea ) wie auch an der dalmalinisehen Kiiste
voigelimden. I ni vorliegenden Maleiiale finden sieh Kolonien
ans 2") :')() m Tiefe von San (iiovanni, die an Algen hefes-
ligl sind.

Laomedea ()hi:i.ia oichotoma Lin.) Lamouuoix.

1868. Luomedea dicholoiud Hkllei',, Zoopliyten und EchinodernuMi. p. 44.

1894. Obclia plicatit i'n:ei:H, Zoologisc-iicr Anzeiger, p. tH4.

1890. — >— — — var. Mahktannkh-Tukneretscheh, Ilydroideii na

turh. Hofmuseums p. 208.
1S9S. CAtinfxnudtirid corniscans S(;Hxi-:n)KH, Hvdropolvpi'ii von Hoviiniio,

p. 4S2.
isjts. — — plieuld Sen Mani-: li, I. c, p. 48-2.

Fii* 19. Ldomcdcd dieholoma.
(I : Hydrothek einer Kolonie aus (^lanale della (".orsia, 110 m 4'iere.
h: Hydrothek einer (aui'rechten Kolonie zwischen San Giovanni und
San Andrea, ;"> — (i m Tiefe. c: (lonothek der krieelu-ndcn Form zwi
schen San Giovanni und San Andrea. ."> •; m Tiefe. 40 .

Die Kolonien sinci aufrecht und regelmjissig verzweigl oder
kriechend. Der Hydiocaulus isl an allen Zweignrspriingen ge-
ringell; die Hydrolhekenstiele nnd die Gonolhekensliele sind
geringell. Die sehr fein gehanlen Hydrolheken sind hreit glok
kenforniig mit ein wenig umgehogener Kante, die sehr schwache,
hreil znngenformige Zjihne hal oder aueh vollig glalt sein kann.

Nr. Il HJALMAR BROCH. 55

— Die Gonangieii sitzen mit sehr kiirzem Stiele am Stamme
oder an den Zweigen, bei der kriechenden Form an den Stolo-
nen. Sie sind schwach konisch oder mehr unregelmåssig ton-
nenformig, oben sicb rasch verjungend mit kurzem, abgestumpf-
tem Aufsatz«.

Die Hydrotheken sind so zart gebaut, dass die Gestalt und
Kontur der Kante sich kaum oline Fårbung feststellen las-
sen. Die åussere Kante war an den untersuchten Hydrotheken
nur in iiusserst seltenen Fallen ganz glatt; meist hat sie (Fig. 19)
breite und nur sehr schwach vortretende, breit zungenformige
Zåhne. Meist ist auch die Randpartie mehr prismatisch, die
Ecken den Ausbuchtungen entsprechend. Doch kann die pris-
prismatische Form auch fehlen.

Die als Campdiiularia oder Obelia pUcata bestimmten Hydro
iden der Adria gehoren mit Sicherheit zur vorliegenden Art. Es
ist iiberhaupt sehr fraglich, ob eine Trennung von Laomedea
dichotoma und Laomedea plicala berechtigt ist; jedenfalls sind
die adriatischen Varianten nicht artlich zu trennen.

Laomedea dichotoma tritt in der Adria in zwei Wachstums-
modifikationen auf. Ol't lindet man die aufrechte Kolonieform,
die von den nordlichen Meeren her bekannt ist, ebenso oft auch
kriechende Kolonien. Das Diaphragma zeigt uns in beiden Fal-
len die typische Laomedea, und da die Formen in allen anderen
Beziehungen iibereinstimmen, trage ich kein Bedenken, beide
Formen als einer Art angehorig anzusehen. Man lindet ausser-
dem in den kriechenden Kolonien hier und da einen kleinen,
von einigen Nvenigen Hydranlhen zusammengeselzten Anlauf zur
aufrechten Kolonie, der auch von denselben Stolonen aus^eht.
Die Gouotheken (Fig. 19) haben iiberall dieselbe Form und sind
etwas kiirzer, breiter und unregelmassiger gebaut als von
HiNCKS (W, Taf. 28, Hg. 1 b^ dargeslelll ist.

Die kriechende Form wurde von Fif:peh und Mauktanner-
TuHNERETSCHEH als ciuc Varictat der Laomedea plicala aufge-
fasst ; Schneider machte aber daraus eine eigene Art Campanii
laria corruscans, die er neben Campannlaria plicata stellt ohne
zu bemerken, dass die Arten nur im Wachslumsmodus Unier
schiede aufweisen.

Auch bei vorliegender Ail sind Kolonien aus grosseren Tie-
fen grober gebaut als die aus Flachwasser (Fig. 1(S); jedocb ist
das hier nur sehr wenig aulTallig wie die Zeichnung zeigt.

Die Art kommt nach Heller (7/. p. 44) bei ^'enedig, Pirano
und Lesina vor. Pieper {HU p. 1H4^ erwåhnt sie von Rovigno,
Lesina und Lissa, wozu Marktanner Turneretscher [,25, p.
'iOS"! Pola hinzufugl. Schneider (,'ii, p, 482) hat Exemplare
von Rovigno und Triesl untersuchl. Im vorliegenden Materiale

56 IIYDUOIUUiNTEKSL'CHUNGKN. 111. [1911

linden sicli Kolonien l)ei(ler Wachslunisniodilikalioncn an Algen
lind liydroiden aus o his (> in Tiele zwisclien San (iiovanni
und San Andrea und aus elwa 110 in Tiele aus dein (banale
della (>orsia im Quainerolo, der lielslen Slelle der nordliehen Adria.

III. I)i:i{ .IKTZKIK STAND UNSi:iU:i{ KKXXTNISSK DKll

ADHIATISCHKX IIYI)lU)II)KXFArXA XACII l)i:i\

lA'nVAWTlW.

VAue geschichlliehe i'heisielil ul)er die I^rforsehung der adria-
lisehen Hydroidenlauna lassl sieh in wenigen Zeilen eiledigen.
Wir konnen die Untersuchungen zeillich in zwei geliennle Al)-
schnitle teilen, indeni wir sie naeh der Xalionaliliil der Forscher
als italienisclien und ais oslerreichisch deulschen Zeitraum be-
/eichnen.

Die Arbeiten der tilleren Periode slaininen alle von Ilalienern
her. Der ersle, der uns eineu Kinhlick in die iaunislisehen
adrialisehen \'erhallnisse gibt, isi \'. Don.vti, der im Jahre
ITlo seine Arbeit della Sloria nalurale marina dell Adrialieo
in N'enedig verolTenllichle; sie liegl mir leider nur auszugsweise
in deulscher ('berselzung vor. Spaler erschienen noch eine
Heihe andrer ilalienisehen Arheilen, die mii- jedoch vollig unzu
ganglich gewesen siiul, deren Titel aber der \'ollslandigkeil we
gen hier angeluhrl seien : (i. Oi.ivi: Zoologia adrialica (Bassano,
1792), (i. Mknkghim: Osservazioni sull'ordine della Serlulariee
della classe dei Polipi, in Mern. Iin|). Hegio Inslilulo \'enelo di
Seienze, Fellere ed Arli, vol. i (A'enezia, 1S4.")), (i. I). XAUof) :
Prospetto della fauna marina Nolgare del veneto esiuario (Vene
zia 1847), S. A. Hi;.mi;m: Osservazioni poslume di Zoologia

adriatica del Pro!'. S. A. Hem km |)ul)licale del . .

Prof. G. Meneghixi (Venezia, 1S47).

Der Zeilraum der Osleireicher und Deulschen wird im .lahre
l.S()S mil (]\M. Hem. EUS klassiseher Arbeil Die Zooj)hylen und
Kehinoderinen des Adrialisehen Meeres erolfnet. Die Arbeil be
deulet eine grosse Bereicherung unserer Kenntnisse der adria
lischen Hydroidenlauna; ihre syslemalisehe Kinleilung hat aber
keinen Anklang gefunden, und bald folglen aueh Korreklionen
dureh Hincks "20), der jedoch der Arbeil grosse Anerkennung
zu Teil werden liissl, Im .labre ISSO folgle die Beschreibung
einer bis dahin unbekannlen adrialisehen Arl von (^ia.miciax f/i>.
Eine wertvolle F^rganzung der HELiÆRSchen Arbeil erschien im
Jahre 1SS4 aus der Iland Pii:i'Er.s .')/\ Schou friiher balle Piepem

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 57

in (len ,)ahresl)eiichlen des NN'eslfålischen Provinzialvereines t'iir
Wissenschaft und Kunst (1S7.S und 1880) drei neue Hydroiden aus
der Adria beschrieben, und nun erstattet er in dem Zoologischen
Anzeiger Bericht iiber seine Hydroidenunlersuchungen in der
Adria, die die Zahl der von dorl bekannlen Arten ungetabr ver
doj)i)elt. PiHPKR bescbreibt niebrere neue Arten; seine Ausein
andersetzungen sind aber oft so knapp und skizzenhaft, dass
die Wiedererkennung seiner Arten nicht immer mogUch ist, zu
mal er aucb gar keine Zeicbnungen gibt.

In seiner Arbeit iiber die grossen Hydroidensammlungen des
naturhisloriscben Hofmuseums in Wien (25) gibt uns Marktan-
NER-TuRNERETSCHER viele Mitleiluugeu iiber adriatiscbe Hydroiden,
die wegen der bekannten Griindlicbkeil dieses Forschers ausser-
ordentlicb grossen Wert haben. — Endlich Iblgte im Jalire 1898
Schneiders bedeulungsvolle Arbeit Hydropolypen von Rovigno«.
Schneider gibt uns hier ein Wrzeichnis der von ihm bei Ro-
vigno und Triest gesammelten Hydroiden, das er mit ganz
kurzen Diagnosen versieht, und auf Grund seiner L-ntersuchun-
gen stel! I er eine Reihe geistreicher, wohl aber etwas zu theo-
reliseber Belrachlungen iiber das System der Hydroiden an.

In dieser osterreichisch-deutschen Periode erschienen aucb
mehiere kleine Arbeiten, auf die ich ersl duicb I)r. Tii. Krum-
RAcn aufmerksam gemachl wurde. So bescbrieb F. F. Sciiclze
im .labre 187() eine neue Arl Tiarella siiufularis Zeilscbrift
fiir wissenschaflliche Zoologie, Hd. 27). Kurz darauf folgte
seine Beschreii)ung von Sponf/icola /isliilaris. Fine einzebie,
neue Art wurde aucb von F. Schaudinn unter dem Xamen
Hdlcremita cuinuhins beschrieben iSitzungsber. dei' nalurfor
schenden Freunde, Berlin 1894). — Im Jahre 188;> teilte
Fi). Graeffe in Bolletino della Societa adrialica di scienze na-
lurali in Trieste (Vol. VIF einige Beobachtungen iiber die Fort
|)flanzung dei' Hydroidpolyjien mil und bereicherle uns gieich
zeilig mil einer neuen Gallimg und Arl, Clanopsis (tdritifica. In
derselben Zeilscbrift folgte seitens Michele Stossich iBd. IX, 1885)
eine nach der Litteratur zusammengestelle Namensliste — Pro-
spetto della Fauna del Mare Adrialico — oline irgend welche
Bemerkungen. Fs basiert diese Lisle auf der im vorhergehenden
Jahre von ("iraeffe veroITenllichlen Ubersicbt der Seethierfauna
des Golfes von Triest, III Coelenteraten. Die Ubersicht ist
deswegen doppeil interessant, weil sie zahlreiche biologiscbe Daten
iiber Vorkommen und Zeit der Forli)llanzung enthalt; dadmch
wird dies Biichlein fiir die Sammier von hohem Werte.

Zulelzt sind noch die Arbeiten von K. Baric zu erwahnen.
Seine erste Arbeit (.Grada za poznavanje hrvatske faune hidroid-
polipa. Rad jugoslav, akademije znanosti i umjelnosti. Knjiga

.IS llVDHOIDl'NTKKSUCHUMIKN. 111. [1911

(">XXX\' Zagreb' isl mir leider nichl zuganglich gewescn. Die
zweile rel)ersic'lil der IIi(lr()i(l|)()ly|)en des adrialischen Mee-

res, in: (ilasiiik hrvalskoga naravoslovnoga druslva, Zagreb
li)04 - \erdienl eine elwas eiiigehendere Besprechung. Hahic
slelll hier nacb dei- Litleralur eiiie vollig unkrilische Liste der
adrialischen Arien ziisammen und llichl hier und dorl seine
eigenen Heobaehlungen und Belrachlungen ein, die ofl ein we-
nig inarclienhal'l auslallen. So wenn er z. H. anl' Seile "207
versuclil einen Zusaininenhang zwisehen der Hingehmg i Annu-
lalion 1 und (ier Hydrolhekenl)ildung bei Halcciuin ophiodcs zu
finden. Hei dieser Arl hal er dureh genaue mikrosk()j)ische
l'nlersnehung grosse (ionolheken gelunden, die oval, oi)en
breiler sind; lei(h'r sagl er uiis aber niehl, ob die (ion-
angien weiblieh oder mannUch sind. Aueh i)ei (jimjxiniihtrid
ntridcntdta besehreil)l er (lonangien I. e. j). 209); nach seinen
Erorlerungen slimmen die (ionolheken vollig mil denen der
Laomedea (jracilis iiberein, was der angegebenen Synonymie
Seile 5o) eine weilere Stiilze verleihl. IUhics Arbeil falll

durch die nngenaue Wiedergabe der Namen auf. Als Heis|)iele
seien hier nur ein paar ly|)ische Fiille herangezogen. Auf
Seile 211 erwahnl er eine Lafoi-a pdcilum var. (idriatica \ weil
er den Aulornamen Hincks daneben geslellt hal, diirlen wir
hier annehmen, (iass er Lafoca pocilliim meinl. In dem
Texl erwahnl er auf derselben Seile die Arl als yposilum
und endlieli auf Seile 212 lauchl die Schreibnng pocillum
auf. — Auf Seile 215 slehl Scrtiilaria (ihiscina; ob li.vBic hier I)i-
plidsid dbiefind meinl, wage ich nichl zu enlscheiden. Noch viele
iihnliche Fehler verringern die Bedeulnng seiner Arbeil. Mehrere
seiner Auseinanderselzungen und Nenangaben bediirfen dringend
der lieslaligung.

Die lelzlen neueren Angaben iibei' adiialische Hydioiden
verdanken wir Hans Zimmermann, der ihnen eine ErwJihnung
in der Tierwell am Strande der l)lauen Adria (Zeilschrifl fur
Nalurwissenschaflen, Bd. 78, Stultgarl 1907) gewidmet hat, ohne
jedoch elwas neues zu bringen, und schliesslich erschien im selben
Jahre Spihidion Bhisixas Verzeichnis einiger Hydroiden von
der dalmalinischen Kiisle — VII Frilog za fauna hidroidpolipa
Dalmacije. VII Teil von Xaravoslovne crlice sa sjevero islocne
obale Jadranskoga mora. »Rada« Jugoslavenske akademije
znanosti i umjelnosli. F. Zagrebn 1907 — ; anch er hal nichls
neues gebrachl.

Als Resullal der hier aufgezahllen Arbeilen Irilt uns eine
grosse Liste von Arien enigegen. Hier nnd da linden wir aller-
dings Arten, die sich kaum wieder idenlilizieren lassen; andere
konnten auf falschen Beslimmnngen beruhen, nnd noch andere

Nr. 1] HJALMAR BROCH. 59

weiden kiinftige Unlersuchungen zweifelsoline ;ils Synonyma
nachweisen. Aber doch bleibt eine stallliche Reihe iibrig, wie
man ans der hier beigefiigten Zusammenstellung ersehen wird.
Obschon wir danach also die adriatische Hydroidenwell in
groben Ziigen kennen, werden mit Sicherheil nach und nach
ErganzAingen hinzngefiigl werden. Zur Zeil kennen wir die adria
tische Hydroideniauna i)esser als die des sonsligen Mittehneeres.

Nach der Litleralur sind also nnn folgende Hydroiden in
der Adria beobachlet worden :

(Es bedeuten: H = Hkller, F = Pikpeh, (i ^ (iHAKFKi;. M =

MaRKTAXNEH Ti RNERETSCHKR, S=SCHNEn)ER Und H^=BrUSINA;

mit einen * sind die Arten bezeichnet, die in der vorliegenden
Arbeit nåher behandell wurden. — Synonynin sind durcli
gewohnlichen Druck angedeutei).

CAuiHt lurcr/Kt Ai.i.man, S.

— nuillicoriiis Fohskai, , S.

— s({ii(tmal(i MCiJ.Kii , (1.
MeroiKi cornucopidc. Xoi'.man, S, (1.

(Uava cornucoijiae, S.

Tubic'lav:) cornucopiae, G.
l'Jddoncmd ntdinluin Diiaf.dix, \\ (i, S.

("Javatclla |)r<)lit"era, P.
(loniiic (iracjfei Jickkli, (1.

Syncoryiu' (iracHei. (i.

— iiuplc.Vd Allmax, s.

— f)inlncri Schneujkh, S.

— j)iisill(i ("lAKTXKH, H ?n.

— Vdnbcncdcni Hixcks, S
Clddocorijuc /loccosd. I^OTSCii 1*. (i, M. S.
Tidiellu siiujuldiis 1']ilh. Schii.zk. (i.
Tuhularid iiidivisa Lix., H.

Idiynx Faa.. et Sol. H, V. (i. S.

Tiil)ularia nicscnibryanthenuini. P. (I. S.
Tuljiilaria coronata, S '.
Pc ri g o ni nm. s dccoidns Scmxkidkh, S.

— repens Wkight, I^, (i. S.

Perigoniiiius i)iisilliis. S.

— serpens Allmax, S.

— Steinachi, Jickkll (i.

— ? Schneidcri Motz Kossowska, S.

Periifoniinus sessilis, S.
* BoiiHdinvillid sp. aO". ramosd vax Bexedex\ P, (1, S.
Bougainvillia rainosa, P.
Bougainvillia miiscus, G. S.
Hijdrdvliud cdrned M. Sai'.s, P. S. G.

Podocoryne carnea, P. S, (i.

1 Brusixa fuhrt Tnhnhirid rldlhrdld, T. reptdns und 7". pnniiki aiit':
zwar fiihrt er Mexeghixi als Autor an, doch kann nicht entschieden
werden, welche Arten vorlici^en ; die Arten sind urspriinglich nicht
Hvdroiden »ewescn Bedot, .V .

(iO HYDHoiDiN ri;Msr(:iirN(ii:.\. iii. 15)11

Fjiidendriiim tiihiisculiim Wkkiih, S.

— (lis/Kir L. A(i.\ss. S.

— insiqni' Hincks. S. (i.

* — ramosimi Lix. II. l\ C, M, S, U.

luuIcMKlriimi rarcmosum, S. (i.

* — Iciiiiliim Al, I. MAX, \\ M. S.

luidcMKlriuni sini|)k'x, 1', S
l-",u(ifn(lrium iiisi"n(>. M.

* Ilak'ciiim halvcinum Lix. II, 1', (1. M. S. H.

Hak'C'iiim Hcaiii, P, M.

* — pnsilliiin .M. Sai« , I'.

Halicciiini opliiodt-s. I'.

* — robiistiim Pikpicm, P. S,

* — IcncUiim HixcKs, P. S.

Ilak'ciiim labrosuiu. P.
Hait'c'iiini nanuni, S.
Plunuilaiid di(tj)luimt IIi;i.li:p. , II, P, S.

Ani.sofalyx (lia])Iuuuis, II.

— fnilcsccns Vaa.. et Soi,. H, P, S.

Plunuilaria f>()rgonia, H.

— lutlccioidrs Aldeh, (i, M, S.

* — {[('llcri UixcKS, H. P. M. S.

Anisocalyx .sctaceus, II.

— Licchtcnslcrni ^Iakkt. Tiux., M. S.

— obliqaa Johxstox, P. M, S.

* — pinnala Li\.\ P, (i, M, S

* — scldcca Lix.i P, (i, S.

— Icmiis SCHXKIDKR, S.

— ncnlriciili/hrmis Makkt.-Tihx., M.

Zweit'c'IIial'U" .\rten : Aiiisocdlii.v hi/roiis I Ii:ij.i:h.
.\ iiisocdUix piniuilifrons
ili:i.i.i:i'..
"^ An tene II (t srcundarid (i.Mi;i,ix , il. M, S, 15.

.Vnisofalyx sccundariiis, II.
Plunuilaria scfundaria, M. ,S, H.

* Xcnicrlcsid dnlrnnina Lix., \\f. H.

Antcnnularia ank-nniiia. II, H,

— ranwsd LA.Mornorx, II, (i, B.

Antcnnularia .lanini, 11, (i.
Antcnnularia ramosa, B.

— U'slrasticha Mexk(;hixi , H, P, M, B.

Hetcropyxis Iclrasticha disticha, II, B.
Pluniularia disticha, P.
Antcnnularia tctrasticha, M.
Zweik'lhallc Arten. Ånlvnnularin vrncidUi Pii;i'i;h
Anlcnnnhtrid jicnidslirhd Pi
i:i'i:i'. .

* Aglaophcnid clomjdUt .Mi;xk(;hixi, 11, P, (1, M. S, B.

Plunuilaria clongata H.
Aiilaophcnia niicrodonta, P.
A,<*la()j)hcnia tubil'orniis. M, S.
— parvd PiKi'KH. P.

Nr. 1 H.IAL.MAH IJHOCH. 61

* Aiilaophciiid pliiiud Lix. H, P, G, M, S, B.

Phinuihiria cristata - Kirchenpaueri, H.
Agiaophenia plunia Hclleri, M,

— scptifcra, n. nom.

Agiaophenia Kirchenpaueri, M. B.

— sdpiiiiujand Kihchf. P.

Zweif'elhafte Art: Pliimiilaria oclodonla Hkller, B.

* Th('((>c(tr]>ns nu/ri()j>hiilliim Lix. , H, M, B.

l^luimilaria iiiyriophyllum, H, B.

Lytocari)iis myriophylluni. M.
Ldfoi'd (himosd Flkm. , H, M.

Canipanularia dumosa, H.
Halisiplionia (liinu)sa, M.

* .') pdi-dsilicd (^i.\Mi(;i.\x, Giamician. P. (i. M. S.

Lafoea .gigas, P, S,

Hel)ella i)arasitica c-ylintlrata, M.

* Stegoponid fdslif/idtum Aldkh
Ciispidelld hnmilis Aldeh , P.
Campdiiiilind sijiiiKjd I^ix.), P.
Sertiildirlld crassicaiilis H. B.

Sertiilaria crassicaiilus. H.

— fiisi formis HixcKS, P. G.

— (idi/i L.VMOUROUX), G.

* — poii/zonios (Lix.) H P. G. M. S. B.

Sertularia Ellisii, H.

— lamariscd Lix. H.

Dynamena taniarisca, H.
Serlularid (in/cnlcd Ell. et Sol., P.

— hiciiii])iddld L.\MAKCK, H.

Dynamena biscupidata, H,

— Ldmourduxi M. Edwahds, H. ]\L S. B.

Dynamena secunda, H.
Dynamena gracilis, M, S.
Sertularia reptans, B.

— mcditcridiivd >L\hkt TuRX.), M, S.

Dynamena mediterranea, M, S.

— ofx'iriildta Lix. H. M.

Dynamena operculata, H.

— piimild Lix. >L

— scrra Heller, nec. Lamarck), H ^).
Thujariu articulald Pallas , H.

Thujaria Lichenastrum, H.
Diphasia dbirlina Lix.\ H.

Sertularia abietina, H.

— dltcniidld HixcKS, IL P. G. B.

Dynamena pinaster, H.

* Siinllu'ciiiin luHinsii Ell. et Sol. H. M. S. B.

Dynamena tubulosa, H.
Lafoea evansi, S.
Sertularia Ewansi, B.

* (Aimpdiiuldiid Hincksi Alder, S.

^ Nach Bedot 5, p. 29(X nicht mit der LAMARCKschen Art identisch ;
der Artname muss demnach geiindert werden, wenn hier tatsåchlich
eine eigene Art vorliegt.

62 nvi)H()ii)rNri:Msi:(:Hi:N(iKN. m. li)lJ

Camj>aniilanu inlrgni Mac. (Ih.i.ini!, P, (i, M, S.

(-;mii);iiuil;iri;i calii-iitaln, I*, (1, M, S.
Caiiipaiuilaria iiitci^rilormis, M.

* — .Inhnslnui Ai.i)i;i!, II. \\ C, 'M. S.

('.ami)aniilaria volubilis, II, M.
Clytia .loliiisloni, P, (i.
Clylia volubilis, M, G.
iH)liihili/ormis M. Sars, H.
'■' Laomcdca dicholoma Lix.;. II. 1*. (1. M. S.
Ohc'lia plicala, P. M.
Ohelia gclatinosa. (1.
(■<aini)aiuilaria ])lifata corruscans. S.

— i.vifiua M. S.M'.s, M.

C.anipanularia exigua, M.

— flcxnosit Aldkiv, H. P.

LaoiiH'dca ijjelalinosa, II.
("anipaiuilaria lloxiiosa. P.

— gcniciihita Lix.), H.

* — (jracilis M. S.u'.s, P. G.

(ionotliyræa gracili.s ^? (^anipamilaria niiiaiitea. P.
('.ani])anularia raridentata. (i.

* — lu'f/lccla Aldep,. s.

Ganii)anularia neglecta, S.

[Markt.xxxkr-Ti'hxkhetscher i2.5, p. -20.")] t'iihil auch
Campaniilaria frulicosa Esper auf; nach Bedot
5, p. 471 ist Espers Art eine Sciiiilaria].

Die Fauna des adriatischen Meeres ist duich ihren Reich-
lum an Plumulariiden und Aglaopheniiden gekennzeichnet;
diese Eigentiimlichkeit leilt die Adria mil allen warmeren Meeres-
gebieten, wenn sie auch nicht den Aitenieichtum — speziell an
Aglaopheniiden — rein tropischer Meere aufweisen kann.
Unter den iibiigen Hydroiden hemerken wir auch viele Iropische
und subtropische Arten; ebenso oft aber begegnen wir ganz
kosmopolitisch verbreilelen Arten, die jedoch, wie friiher betont,
meist in Formen gefunden werden, die fiir wårmere (iewiisser
charakteristisch sind.

Ein Vergleich mit benachbarlen Meeresteilen lasst sich des-
wegen nicht durchfiihren, weil die mediterrane Hydroidenfauna
iiberhaupt nur sehr \venig untersucht ist; die wenigen Unler-
suchungen, die vorliegen, haben dazu meist einen ganz zul'alli-
gen Charakter. Es wiire zu wiinschen, dass die mediterrrane
Hydroidenfauna einem genaueren Studium unterworfen wiirde. Es
verbergen sich, wie ich schon gelegentlich gezeigt håbe, viele
Synonyme unter den Namen der Mittelmeerarten, und eine
Unlersuchung wiirde hier mit Sicherheit viele Formen ans Ta-
geslicht bringen, die Liicken zwischen nordlichen und tro
pischen Formen iiberbriickten. Nach unseren heutigen Kennt-
nissen bilden eben die mediterranen Meerespartien eine klaf-
ende Liicke zwischen der Hydroidenwelt des indischen und des
nordatlantischen Oceanes.

Nr. IJ HJALMAR BROCH. <3?>

Nach den zerstreuten Kenninissen, die wir von der Neapler
und Messinenser Fauna besitzen, isl der adriatische Hydroiden
bestand viel armer als der der siiditalienischen Meeresgebiete.
Es wåre aber verfriiht eine solches Urteil als abschliessend an
zuseben. Wir diirfen nicht iibersehen, dass die F'auna der Adria
walirscheinlic'h gegen Norden hin armer wird, da das Meer sich
hier verflacht. Dazu kommt terner, dass die Untersuchungen
bisher meist nur in der nordlichen Adria und immer nur in
seichteren Kiistengegenden betrieben worden sind. Die kiinftigen
Hochseeuntersuchungen werden wahrscheinlich das Bild sehr
veriindern. Es hat des^vegen augenblicklich keinen Zweck
weitgehende zoogeographische Auseinandersetzungen iiber die adri
atische Hydroidenfauna zu geben. Es muss hier geniigen, die
Tatsache nochmals hervorzuheben, das die kosmopolitisch ver
breiteten Arten, die in der Adria gefunden sind, die typische
Formausbildung subtropischer Gegenden aufweisen.

Der R e i c h t u m an a 1 1 a n t i s c h e n Arten z e i g t, dass
die x\dria als Arm des iSI i ttelmeeres alier Wahrschein
lichkeit nach vom atlantischen Oceane aus mit Hydro
i den versehen w orden ist. Hierin slimmt die Hj'droi
denfauna der Adria mit der Pennatulaceenfauna des Mittelmee
res iiberein (vergl. Kukenthal und Broch, 24). In diesei-
Beziehung sind besonders die P 1 u m u 1 a r i i d e n und A g 1 a o
pheniiden lehrreich, die zum grosseren Teiie im biscayischen
Meerbusen und auch an den atlantischen Kiisten Grossbrittani
ens und Irlands auftreten.

frondhjem im Januar 1911.

Vcrzeichnis der zitierten Litter;iliir.

1. Allmann, Cl. J. : 1877 Report oii the Hydroida Collected Durinjj

the Ex])loration of the Gulf Stream Meni. Mus.
Comp. Zool. Harvard Coll. Vol. V Cambridge.

2. — »— 1888: Report on the Hydroida dredged by H. M.

S. Ch allen ger, I^art II Rep. Scient. Res. Chal
linger. Zool. Vol. XXIII London.

H. Bedot, M.: Matériaux pour scrvir å Ihistoire des Hydroides, 1'''
periode. Revue Suisse de Zoologie Tome 9) Geneve.

4. — » — ^1905 Matériaux .... -J'^e periode Revue Suisse, Tome

13 Geneve.

T). — *— 1910) Matériaux .... Sm«" periode Revue Suisse, Tome

18) Geneve.

(i. RnxARD, Arm. : 1901) Note sur I Anteiunilariaria antcnnina Lin.
et sur IA. Perrieri, n. sp. (Bull. Mus. d'hist. nat.
Paris.

7. — » — )1910 Revision dune partie de la collection des

hydroides du British Museum. (Annales des Scien-
ces Naturelles Ser. IX, Tome XI) Paris.

()4

IIYI)K()II)rN'n:HSl (.IIUNGEN.

III.

1911

10. Hhocii, II.i.
Jl. — »—

12. — > —

18. — > —

14.

15.

Cl.VMlCI.VX, .1

Cl.\hk, s. F

Helleh, Cam.
HiNCKs, Th.:

s. hoNNiAiK. Khistini; : is;i,s Xc'iic norwt'j^i.sclu- I lydroidcii lU'i'j*.

Mus. AnrI). Ik-rj^cn.
;». - (1899 Hv(ln)i(hi Xorsko Nonlluivs llksprdition l.s7(;

—1878. "No. 2(5 Cliristiania.
(1903) Die von dom n()r\vc'.iiii.sc'l)fii I'isclu'itidamplcr

»Michael Sans in den .Jaliren liioo l'.toi in dem

Nordmeer jiesammellen Ilydroiden Herdens Muse

ums Aarhoi; Heri^en.

;1908i llydi-()i(lunlersucluinifen I. Tecaphore I ly

droiden von dem nordliciien N()i\vei*en nehsl He

merkunj.;en ul)er die Variation uni\ .Vrtbeijrenzunji

der nordisc'iien Lal'oea Arien. Tromso Museums

Aarsliel'te -J'J Tromso.

(1909; Die Ilydroiden dei- arklischen Met-if l'auna

arctica Bd. V) .lena.

(1911) Fauna droebaeliiensis. 1 llydroidei' Nvl

Maj^azin for Naturvidenskaberne Hd. 49 Kristiania.
1880) Ueber Laloea parasiliea n. sp. Zeilsehr. Wiss.

Zool.. Bd. XXXIII Lei|)zi.i>.
(187()i Report on tiie llydroids collected on the C.oast

ol" Alaska and tlie Aleutian Islands Proc. Acad.

Nat. Sciences Philadelphia Philadelphia.
Hartl.\ub, C: 1190.") Die Hydroidenderma^eliiaensischen He.i»ion und

chilenischcn Kiiste. Zo()l().ii;ische .lahrbiieher .lena.

(18(),S Die Zoophyten und Echinodermen des Adii

atischen Meeres, Wien.
(18(51) A Catalof^ue ol" the

von and South (Cornwall

Ser. 3, Vol VIII) London.

(18G8) A History of the

tes, London.

(1872): Note on Prof. Hellers Catalogue of the Hy

droida of the Adriatic. (Ann. and Mag. Nat. Hist.

Ser. 4, Vol. IX) London.

(1908) Die Hydroiden des sibirischen Eismeeres

(Mémoires Acad. Imp. des Sciences de St. Pétcrs-

burj4., Ser. VIII, Vol. XVI IL St. Pétersburg.
— )' — (1909) Northern and Arctic Invertebrates . . . . Swc-

dish State Museum, IV llvdroiden Kuuijl. Svenska

Vet. Akad. Handl., Bd. 4.')," Stockholm.
KiRCHKNPAUER, G. H.: (187(3) Uberdie HydroidenfamiliePlumulariidae

II Plumularia und Nemertcsia .\bhandl. naturw.

Ver. Hamburg, Vol. VI) Ilandjurg.
KuKENTHAL, W. uud Broch, Hj. : U-'ll) Pcnnatulacea Ergeb. deutsche

Tiefsee Exped. Valdivia). M. S.
MarktaxxerTurn'erktschkr, Cl.: (18!)()) Die Hydroiden des K. K.

naturhistorischen Hofmuseums Annalen des K. K.

naturh Hofmuseums Bd. V; Wien.
Meerksciikowsky, c.: 1978) Studies on the Hydroida Ann. and

Mag. Nat. Hist. Ser. ;"), Vol. I) London.
Motz-Kossowska, s.: (190()) (^ontribution a la connaisance des Hy-

draircs de la Méditerranée occidentale I Hydraire

gyninoblasti{|ues Archives de Zool. expér. Ser. 4,

Tome III, Paris

(1900) American Hydroids I Plumularida 'S|)ec.

BuU. Smithson Institution,. Washington.

.lÅDERHOLM, E.:

IC.
17.

18.

19.
20.

21.

22.

23.

24.
25.

2(i.
27.

28. NuTTiNG, C. C:

Zoophvtes of South De-
fAnn. and Mag. Nat. Hist.

British llydroid Zoophy

Nr. 1]

HJALMAR BROCH.

65

29. NuTTiNG, C. c.

Spec. Bull. Smithson Inst.)

30.

.SI. Pieper, F. W.

32. Sars, G. O.

33. Sars, Michael

34.

35.

36.

.37.

(1905) II Sertularidae
Washington.

(1905) Hydroids of the Hawaiian Islands collected
bj' the Steamer Albatross in 1902. (U. S. Fish.
Coram. Bull. for 1903, Part III) Washington.
1884) Ergånzungen zu Hellers Zoophyten des adri-
atischen Meeres. Zoolog. Anzcig. VII. .lahrg.)
Leipzig.
1873 Bidrag til Kundskaben om Norges Hydroider
Videnskabs-Selskabets Forhandlinger, 1S73, Chri-
stiania.

1857 Bidrag til Kundskab om Middelhavets Litto-
ral Fauna, Reisebemerkninger Ira Italien Nyt Ma-
gazin for Naturv. Bd. IX Christiania.
C: 1898 Hydroidpolypen von Rovigno Zool. .Fahrb.
Abt. System. Bd. X Jena.

R.: 1894 Supplementarv Report upon the Hvdroid
Zoophytes of the L. M." B. C. District Trans Biol.
Soc. Liverpool Vol. VIII; Liverpool.
Torrey, Harry Beal . 19021 The Hydroids of the Pacific coast of
North America Univ. California Public. Zool. vol. I)
Berkeley.
— » — Differentiation in Hvdroid Colonies II Aglaophe-

nia. Biol. Bullet., Vol. VXIII Washington.

Schneider, K
Thorneley, i.

Nachtrag vergl. Seite :

38. Baric, K: (1898) Grada za poznavanje hrvatske fauna hidroidpolipa.

Rad. jugoslav, akademije znanosti i umjetnost.
Knjiga CXXXV Zagreb.

39. — » — 1904 Uebersicht der Hidroidpolypen des adri-

atischen Meeres. Glasnik hrvatskoga naravoslov-
noga drustva; Zagreb.

40. Brusina, Spiridion : (1907 VII Prilog za faunu hidroidpolipa

Dalmacije. — VII. Teil von Naravoslovne crtice
sa sjevero-istocne obale Jadranskoga mora. — Pre-
stampano iz 169., 171. i 173. knijge »Rada Jugos-
lavenske akademije znanosti i umjetetnosti. U. Za
grebu 1907.

41. Graeffe, Ed. : (1883 Zur Fortpflanzung der Hydroidpolypen. Bolle-

tino della Societå adriatica di scienze naturali in
Trieste. Vol. VII Trieste.

42. — » — 1884 Uebersicht der Seetierfauna des Golfes von

Triest. III Coelenteraten. Wien.

43. ScHAUDiNN, F. : (1894i Ueber Haleremita cumulans n. g. n. sp., ein

neuer Hjdroidpolyp. Sitz.-ber. Gesellsch. natur
forsch Freunde Berlin.

44. Schulze, F. E.: 1876 Tiarella singularis, ein neuer Hydroidpol5p,

(Zeitschr. wiss. Zool. Bd. 27 Leipzig.

45. Stossich. Michele: 1885 Prospetto della fauna del mare adriatico.

Bolletino della Societa adriatica di scienze naturali
in Trieste, Vol. IX Trieste.

FLYTBLOKKER

FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK
PÅ GJERMUNDNES 1 ROMSDALEN

AV

H. KALDHOL

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1912

Flytblokker av Kristianiaegnens karakteristiske bergarter
findes som bekjeiidt spredt langs det sydlige Norges kyster. Man
antar, al der efter Skageraks dalgang (den norske rende; har
gaat en sammenhængende isbræ mot vest og nordvest under den
store istid. Kristianiablokkene på Jæderen og i England anta-
kes således for den væsentligste del al stamme fra denne tid.
De flytblokker fra Kristianialrakten, som findes længere nord
langs den norske kyst, må antakes at være ført med drivis.
Sådanne flytblokker er langs kysten påvist helt opover til Træ-
nen i Nordland, således på Leka av Vogt i en høide av 40 — 50
meter. Den marine grænse ligger der i ca. 108 — 110 meters
bøide (Hekstad og Vogt Søndre Helgeland' pag. 105 flg.).

Dr. Reusch har i »Norges geologi« antat, at denne Iransport
langs den norske kyst skulde skrive sig fra isfjeld løsrevne fra
Skagerakbræen, fra tiden før den sidste inlerglacialtid.

Hvis dette er tilfældet, så måtle stenblokkene findes i lag,
som er ældre end den sidste istid. Dennes avleiringer ma fore
komme over de Iransporlerle blokker. Såvidt jeg har seet, er de
flytblokker, som er fundne længst nord, fundet utvaskede, og da
kan jo flere tolkninger gjøre sig gjældende. Anderledes er det,
når man kan bestemme alderen på det materialie, hvori de er
indleirede. Blokkenes transport må da ha foregåt på den tid,
(lette materialie er blit avleiret.

Da jeg kom hil til Gjermundnes våren 1910, var et større
jordstykke, som kaldes Jeilen, under dyrkning. Den ene halvdel
var dyrket året i forveien, og den anden halvdel, ca. 7 mål, var
nu på det nærmeste færdiggrøftet. P'ra de opkastede grøfter
bragte flere av eleverne sten til mig til bestemmelse. Jeg blev
straks opmerksom på, at flere av disse stener var langveisfarere,
således flinteknoller, rhombeporfyrer etc. Min interesse var der-
med vakt for forekomsten, og jeg underkastede den en nøiere
granskning.

Jeilen er en gammel husmandsplads under landbrukssko-
len. Den ligger længst øst på gården, øverst på den skrånende
nordostside av den moræne, hvorpå skolegården ligger. Høiden

H. KALDHOL.

[1911

På nordre del av pladsen sees dypesl i en 1,2 meter dyp
grøl'l 0,1 — 0,2 meler vasket morænegrus, der er megel stenet.
Derover 0,4 meter sandhlandet ler, hvori enkelte stene. Øverst
O, ti — 0,7 meter megel miildrik nialjord, lildels er del ren myrjord
av denne mægtighet.

Længst sydvest pa stykket ived veien til Hjelvik), hvor lei-
lassen stiger 3 — 5 meter høiere, hlir lerlaget mere sandhlandet
og av mindre ma^gtighel for tilslut at gå over i ren sand, hvis
mægtighet er 0,8 — 0,4 meler. Farven er grålig hvil. Over dette
sandlag kommer et 0,2 — 0,3 meter mægtig lag av temmelig hård
ahljord laur sammenkiltet av jernoksyd). Dette lag ma opfattes
som et strandgrus. Matjordlaget er er her 0,2 meler mægtig.
Under sandlaget var også her moræne, som var synlig i et snit
på 0,3 — 0,4 meters mægtighet. Dypesl i grøften var ikke \æ-
sentlige spor efler vaskning.

■/ J2^i^^^^

I sand og lerlaget fandtes spredt over feltet lalrike hlokker
av hergarter fra Kristianiatrakten (porfyrer, syenilter, hornfelser,
sandstene med fossiler saml flintestykker i mængdevis). Forulen
i grøfterne fandtes flytblokkene særlig lalrike under stykkets
opbrj^tning, som foretokes ved pløining med undergrundsplog,
hvorved der blev arbeidet til 40 — 50 centimeters dybde. Det er
da klart, at bearbeidningen på intet punkt nådde morænen;

Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. 5

men holdt sig til de øvre sedimentære lag. Da der under grøft-
iiingen heller ikke blev påvist Kristianiablokker i den egenthge
moræne, fmder jeg det temmelig sikkert, al Blokkene er av
yngre dato end denne. Dette finder jeg såmeget mere rimelig,
som det er en stor sjeldenhet at finde sådanne tlytblokker ved
sjøen pa morænens østside. På et stykke av 4 måls størrelse,
som ligger ca. 10 — 20 meter over havet, blev der kun fundet
1 eller 2 blokker fra Kristianiatrakten, og fra fjæren har jeg
fra denne side kun 1 I i ten flinteknoll og 1 stykke kvartsporfyr.

Der synes derfor al være alt, som taler for, at disse blokker
er blit ført hit, efterat morænen allerede var dannet, og på en
tid, da havet stod over morænens høieste rygg, så drivende is-
tlak strandede der og blev stående, til de smeltede.

Ved undersøkelsen av de indsamlede stykker viser det sig,
at ikke alle typer er like hyppige, visse bergarter findes oftere
end andre. Det nøiagtige antal av fundne Kristianiablokker og
flintestykker kan jeg ikke opgi, da de fleste elever har beholdt
en større del for sig selv, så det fundne antal er betydelig større
end det, som skolens samling indeholder. Specielt flinleknoller
er fundne i meget stort antal likeledes nordmarkit og rhombe-
porfyrer.

I skolens samling er der fortiden 20 slørre llinteknoller.
De største har en vegt av omtrent o kg. Flinten forekommer
mest i lyse A^arieteter. Sorte flinleknoller har været en sjelden-
het. På Jeilen fandtes neppe noget stykke av de, jeg har seel,
hvori der var avtryk av fossiler; men av de 1 — ^2(><t stykker,
som eleverne har beholdt for egen regning, har jeg kun hal an
ledning til at undersøke el mindre antal, så iblandt de øvrige kan
der ha været mulighet for, al der kunde findes fossiler. Fra det
førnævnte lavere stykke har jeg kun erhvervet 1 lilel flinlestykke,
som muligens kan ha været bearbeidet; for der syntes antydning
til slagbule på det. 1 dette stykke fandtes avlryk av o små
echinuskjerner. Det meste av disse var dog borte. Kun av det
ene eksemplar var litt mere av avtrykket levnet.

Av sijenitnarieteter er her i det hele 19 stykker, hvorav det
største antal tilhører den kvartsførende del av nordmarkiten.
Varieteterne er forskjellige av farve og kornstørrelse. Kun 2 — 8
stykker hører til den kvartsfrie varietet (pulaskil). Størrelsen
går opover til 50 — 60 kg.

Av rhombeporfyrer findes 13 stykker. Farven veksler fra
mørkt chocoladebrunt til lyserødt. Størrelsen av de fundne
stykker har gået op til 8 — 10 kg. Et stykke rhombeporfyr
indeholder grønjord og har et fuldstændig lignende utseende,
som stykker jeg har fra Kolsås.

1 stykke orthofyr på ca. 10 kg. størrelse av blågrøn farve,

6 H. KALDHOL. [1911

har store vakre indsprængninger. Blandt de løse blokker på Aas
har jeg fundet en ganske lignende varietet.

1 stykke av en brun porfyr med relativt få indsprængnin-
ger av et eiendommeligt trekantet tversnit.

4 stykker kimrtsporfyr, farven er rød og graa. Samtlige er
istykkerslåt, så den oprindelige størrelse kjendes ikke.

1 litet stykke av en augitporfijrit.

2 stykker av en tæt fclsitisk porfyr.

1 mindre stykke ligner såmeget stykker av hostonii, al jeg
indtil videre ialfald må henføre det til den.

Av granitvarieteter er der ialfald 3, der ligner påtakelig styk-
ker, som jeg har samlet blandt løse blokker på Ås; men da de
muligens også kan stamme fra forekomster her i nærheten, kan
man ikke regne på disse. Granit optræder forøvrig i mange
varieteter, både i morænen og i de øvre lag.

Av sedimentære bergarter og krystallinske skifre, som ikke
kan stamme fra disse egne er fundet:

o kvartsiter, blågrå, gra og hvite av farve.

2 stykker mørk sparagmit og 1 stykke lys sparagmit.

8 røde sandstene, 1 grå sandsten og 1 stykke av en grønlig
farvetone. I det sidste sees en udmerket vakker friktionsstripe.
Desværre har vedkommende finder slat det i mange stykker,
så det er kun et litet brudstykke, jeg har i behold. Jeg finder
det ikke utelukket, at dette stykke kan ha været brukt som
slipesten for stenaldersvåpen; men helt sikkert vil det være
vanskelig at avgjøre av det forhåndenværende brudstykke. Del
er ikke fundet på Jeilen; men vest for landbruksskolens byg-
ninger dog oppe på moræneryggen.

En sandsten, hvori enkelte ertestore stene, indeholder avtryk
av en ganske liten brachiopod.

Et litet stykke lerskifer indeholder likeledes en liten braclii-
opod.

De to sidstnævnte stykker er fundne av agronom Rotevatn.
Han fandt desuten et stykke, som var helt fuldt av fossilavtryk.
Dette stykke, som han lagde tilside for at hente det senere, var
da blit fuldstændig knust av en eller anden, som skulde under
søke det«.^

^ Efterat ovenstaaende var skrevet har jeg laet en .sandslensblok.
som er ganske fuld av fossiler. Sandstenen er litt kalkholdig. Fos-
silerne er væsentlig brachiopoder. Dog er der en perlen. \ en liten
grøn sandsten er en cardium.

Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK.

Desuten er fundet 4 stykker hornfels, hvorav 1 på ca. 'M)
kg., de andre er mindre.

Trods det, jeg på ingen mate har lagt an på masseindsam
hng av stykker, er der alHkevel fundet ganske mange hlokker.
som må være transportert hit sjøveien. VI ser således, at blokker
fra Kristianiatrakten og andre sydlige trakter ikke kan kaldes
egentlig sjeldne her på Gjermundnes, hvad der i liere lienseen-
der er av megen interesse.

Det viser os, at her har været en stadig sterk nordgående
overflatestrøm langs vore kyster, helt fra Kristianiatrakten til
Trænen. Denne strøm har ført med sig drivis, som har fundet
en i del væsentlige isfri fjord her oppe i Homsdalen. derfor har
den kunnet trænge så mange mil ind gjennem fjorden, før den
strandede på det lange, grunde rev. som stak frem mellem
Tresfjorden og Romsdalsfjorden.

Hvis Kp:uschs tidligere omtalte fork la ringsmå te skulde an
vendes, må man anta, at morænen her er ældre end inter
glacialtiden, og at havet umiddelbari før denne har stael høiere
end morænen. Hvis ikke dette kan være tilfældet, må blok
kenes transport skrive sig fra et meget senere tidsrum.

Vistnok er del så, at havel under strandllatens tid har stael
meget høiere end nu, hvad hulerne i Skjonghelleren, Dolsteins-
helleren mfl. viser; men strandllatens tidsperiode er meget ældre
end denne transport; thi her findes intet sled bevaret terrasser
fra den. Såvidt mig bekjendt er det derimot almindelig antal,
at landet under den store islid hai" lagt hoiere end nu. Like
ledes under dens avsmeltningsjieriode saledes, al de havavlei
ringer, som findes fra denne lid, anlakes at være skjøvne op av
en bræ, til eks. ved Jæderen, ved Bergen etc. Det samme synes
ifølge Brøggp:r også al ha været tilfældet ved syd- og vestkysten
under interglacialtidens senere del, således at landet befandt sig i
stadig synkning under avsætningen av yoldialerel. Derimot er
der fra det Hvite hav av russiske geologer papegt en mægtig
sænkning under interglacialtiden. F'ra Finmarkens kyster har
Holmboe fremholdt enkelte ting, som kunde tale for en sænk
ning under interglacialtiden. uten al beviserne dog er sa stærke,
at han tør si noget hverken i den ene eller anden retning.

I ytre Xordtjord findes flere lavtliggende moræner, saledes på
Vågsøens nordvestside i 18—20 meters høide. I snit viste disse
en fuldstændig ulaget bygning, som viser, at havel ikke har slået
så høil, siden disse blev daimel. Den senglaciale marinegrænse
er der omtrent 16 meter over langranden. Morænerne er
ældre end den sidste istid, antakelig fra den store istids senere

H. KALDHOL. [1911

del således, al de må va'ie ældre end inleif^laclaltiden. lalfald
ina den slore niieiigde med losmalerialie, som man her (inder
lil (le lioiesle U)|)|)e, lyde pa, al landel hei- ma ha v;erel islVil i
mejsel hengere lid end længere ind i Nordljord.

Der synes derfor vanskelig al være plads foi- nogen slørre
sjenkning under interglaeialliden i Irakterne omkiing Stall.

Forsi i den seiu/hicidlc lid kan her med sikkrrhcl pcufises en
sd-nknin;/. hvorved landel kom lil al ligge lavere end nu —
ved avs;elningen a\ yoldialerel ele. Vislnok har A. M. Hansen
luevdel, al yoldialerel er ældie. slammer Ira den store istids
senere del. er allsa ældre end inlerglaeialtiden; men han vil
nepj)e få mange med sig på den lanke, hvis man skal opfatte
graMiserne for den sidste istid slik, som den hidlil i alniindelig-
het har vivrel antat. Det er kun under forulsa'lning av, at
man sæ'tter den sidste istids hegyndeise lil det, man harkaidt
det epiglaciale tidsrum, at yoldialerel kan siges at være ældre
end interglacialtiden; thi umiddelbart før det epiglaciale tidsrum
har der vieret en påtakelig mildere periode; men hitlil har
det væMel almindelig al regne dette tidsrum lil den sengla-
eiale tid. Selv A. M. Hanskn er vistnok enig i, al den sidste
islid har strakt bræ'arme til råerne, saledes at sammenskyvningen
av disse masser regnes for et værk av den sidste istid, om han
end anlai' yoldialerel for at skrive sig fra el ;eldre tidsrum.
I midlerlid er a^leiI•inger fia denne formodede niellenili(/(/ende
iider(/l(iri(dlid ne})})e nof/el sled jxnust hos os. De oscillationer
i de kil maliske forhold, som kan j)avises i Krislianialraklen, er
xistiiok alle av yngre dalo end dannelsen av råerne.

Del ma derfor ansees som sikkert, al de marine avleiiinger,
\i linder over monenen her på Gjermundnes, er av senglacial
()|)rindelse. Fra hvilken lid mor;enen selv slammei-, er derimol
vanskeligere al sige, sålænge her ikke er foi-elal mermere studier
over de kvartære avleiringer i Romsdalen. Der kan indtil videre
\;ere mulighel for, at den måske kan stamme fra den slore is-
lid; men del tør dog være mere sandsynlig, al den slammer fra
den sidste istid. Derpå lyder l)landl andel, al landel vest for
deime mor;ene synes al væve megel rikl pa løsmalerialie selv
lil de høiesle loppe, mens fjeldene blir mere nøkne, nar man
kommer nogle kilometer øst om (Ijermundnes.

Morænens avstand fra kysten kan på det nærmeste stemme
overens med den til råerne svarende mor;enercække i Nordfjord,
ved Nord i Eid, og |)a Søndmør, Kaldholen i Hareide. Morænen
er av ganske helydelig størrelse, idet den raker vel od meter
over havllalen. Længden er omtrent IV2 km. og dens bredde
ca. V 2 — •V4 km. Den er temmelig steil mot øst og nordøst, hvad
dei- lyder på, al isen har kommet fra den kant. Mot vest er

Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. V»

derimot heldningen ganske måtelig; således som tilfældet pleier
være på læsiden — f. eks. på Aasmorænen etc.

Høiere end denne vaskede moræne ligger den marine grænse.
A. M. Hansen angiver en strandlinje pa (ijermnndnes i 98 meters
høide. Men fuldt sa høit ligger neppe den marine grænse i disse
Irakter. Helt nøie har jeg hidtil ikke ofret noget arheide på at
bestemme den; men jeg har dog foretat endel nndersøkelser, så
jeg kjender den marine grænse sa nogenlunde. 1 skogen øst
for Gjermundnes avsluttes den store terrasse med en i fast fjeld
utgravet strandlinje, som av eleverne er nivelleret til '->\) meter
over tangranden. Den marine grænse ligger dog endel høiere;
thi i skolens gruslak sees materialiet at være av laget bygning
og består av temmelig grovt grus og rundslidte småstene, der
synes at antyde, at det må være avleirel nær en strandkant.
Grustaket ligger ca. 10 — 12 meter høiere end den før nævnte
strandlinje.

Fra Hjelvik angiver Rekstau den marine grænse til 75
meter o. h.

Den marine grænse kan derfor ikke godt være meget over 70
meter her på Gjermundnes. Der blir således ikke meget over 20
meters differents mellem den marine grænse og blokkenes finde-
sted. Dette tyder pa, at transporten må ha foregåt i tiden om-
kring landets dypeste sænkning. la Ifald kan der vanskelig ha
manglet mer end en 10 — 12 meter pa sænkningens maksimum;
thi rigtig tynde isstykker kan det ikke ha været, som har ført
blokkene med sig, omend ikke alt behøver at være kalvningsis.
Snarere må en væsentlig del antakes at kunne være is fra en
strandkant — iskoss, hvis mægtighet ofte jo kan gå op til en
10 — 20 meter og mere. Men en del må rimeligvis også være
kalvningsis, herpå tyder blandt andet fund av sparagmit, der
vanskelig kan ha været tilstede på strandbredden ialfald måtte
den ha været ført dit av bræis).

Vanskeligheten ved denne theori er vistnok det, hvorfra skal
den drivis stamme, som har ført den store mængde flinteknollerV
For om mulig at løse dette spørgsmål, skal vi kaste et blik på,
hvorledes forholdene har været i tiden omkring landets dypeste
indsynkning,

Brøgger antok, at ved landets dypeste sa'ukning i Kristiania
Irakten lå isranden efter en stadig tilbakerykning ved enden av
de store ind.sjøer Mjøsen, Randsfjorden etc. mens landet her vest
allerede hadde steget endel. Til et noget lignende resultat kom
også Rekstad, idet han har hævdet, at da landet i Gloppen og
på Hareide la under den dypeste sa^nkning, skulde isranden
østpå ligge ved råerne. Jeg har også engang været inde på en

10 H. KALDHOL. [1911

lignende tankegang, men har måttel opgi den, idel dette ikke
kan forholde sig riglig, som allerede er Iremslillet i > Glacial-
geolog, iagl. fra Søndniør Voldialerel pa Hareide og del høil-
liggende yoldialer i Nordfjord ma svare til det yngre yoldialer
på østlandet, påvist av Øyen i Mjøsmorænen.

I Xordl^jord har jeg påvist iXordfjords kvarlieravleiringer^j,
al man der har et ældre yoldialer, som stammer fra ca. 50 % av
sænkningen; mens det høitliggende yoldialer er betydelig yngre,
likeledes at man der har hat en mellemliggende mildere lid med
en efterfølgende fremrykning av isranden, til der i Eidsfjorden
kun manglede 5 — (i kilometer på, at den nådde ratidens grænse.
Under denne sidste fremrykning ma der ha hersket el arktisk
klimat, omtrent som på Spitsl)ergen i voie dage. Havet har i
Xordfjord pa denne tid været opfyldt av drivis.

Efter min mening må b 1 o k k e n e s t r a n s p o r t her på
G j e r m u n d n e s efter al sandsynlighed stamme
fra dette tidsrum (epiglaciale tid), hvis man ikke vil ty
til den forklaring, al de er nlvaskede av morænen; men dertil
finder jeg ingen grund. -

Det synes ihvertfald litel rimelig, at blokkene skulde ha været
Iransportert hit før den sidste istid; thi de marine avleiringers
mæglighel over morænen er så ringe, al man vanskelig kan tænke
sig, at der ikke skulde ha været avleirel større lag både under
interglacialliden og under den senglaciale tid. Endvidere skulde
man vente, al der skulde vises merker efter det lange mellem-
liggende tidsrum, enten ved erosion i de tidligere avleirede lag,
eller rester av humuslag etc. Men intet sees, som kan tyde på,
at avleiringerne ikke er kontinuerlige. Det synes også rime-
lig, at pa den tid bræen fyldte den norske rende, ma bræen her
ha lagt sa langt ut, al fjorden ma ha været fyldl av is et godt
stykke forbi Gjermundnes. Trolig har her under dette tidsrum
neppe været isfrit land, når undtakes de alier ytterste øer.
Anderledes under del epiglaciale tidsrum. Da har fjorden an-
takelig på del næ'rmeste vædret isfri til bunden av Romsdalsfjor-
den, så det kun har været en relativ mindre mængde drivis, som
skulde ut tjorden. I pålandsvind vilde del derfor være god an-
ledning for drivis, som kom søndenfra, al trænge ind gjennem
den brede åpne tjord her.

' Under trytviiing i Bergens museums årbog.

- Efterat ovenstående var indleveret til trj kning, liar jeg av si<()lens
bestyrer fået rede på. at under den nye Iadel)ygnings opføretse, blev
morænen gjennembrutt ved gravning av gjødsellvja^tdcrcn. Morænen viste
sig lier -200 meter længere nord, kun at være omkring 1 — 1^/2 meter
mægtig. Under var laget materialie, fui sand utcn større stene. Det
må derfor nu ansees for godtgjort, at morænen lier stammer fra den
senglaciale tids senere del.

Nr. 2] FLYTBLOKKER FRA KRISTIANIATRAKTEN OG DANMARK. 11

Der synes heller ikke ret beseet at være noget til hinder for,
at isen under dette tidsrum skulde ha kunnet finde veien hitop
fra Kristianiatrakten. Mjøsbræen har vistnok ikke kunnet skaffe
noget væsentlig kalvningsis, da den mundet ut i en relativ grund
fjord ; men dette synes også at stemme med de fundne blokkers
art. Sparagmiter f. eks. er meget sjeldne. mens blokker, som
for det meste må antakes at stamme fra strandkanterne av det
daværende hav, er meget hyppigere, hvad der synes at tyde på,
at en væsentlig del av transporten skyldes havis — iskoss, som
er dannet i tjæren og har derved revet med sig stene fra strand-
kanten.

Under det epiglaciale tidsrum lå tiere av rhombeporfyrfelterne
like i det daværende fjærenivå, sa der er nok av steder,
hvorfra porfyrerne kan stamme. Det samme gjælder nord
markiterne. Vanskeligheterne blir derimot større, når vi tænker
på flinten, som her er fundet i meget stort antal. Reusch har
antat, at flinten pa Jæderen etc. kan stamme fra de grunde rev
nord for Skagen; men det krænede i tilfælde temmelig store
isfjeld, hvad der vanskelig synes at ha været tilstede under det
epiglaciale tidsrum.

O. NoRDGAARD har fra Trondhjemsfjorden påpegt et meget rikt
findested for llinteknoller, som muligens kan takes til indtægt
for en forsvunden norsk kridtformation; men sålænge en sådan
ikke med sikkerhet er påvist, vil man nødig ty til en sådan
hypothese, hvor tingen kan forklares ut fra de nuværende forhold.

Jeg finder det ikke utænkelig, at flinten kan stamme fra is,
der har dannet sig ved strandkanterne i Danmark, og indesluttet
flinteknoller, som så er biet ført med isen; thi også fra Kri-
stianiatraklens glaciale lerlag kjendes enkelte fund av flinteknol-
ler, omend som en sjeldenhet. Til de, som før foreligger omtalt
i literaturen, kan jeg føie et i nærheten av Sem landbruksskole
omtrent 1 meter dypt i leren. Disse fund forklares også rime-
ligst som stammende fra drivis fra Danmark. Dette maa kun
ha været iskoss — som har forvildet sig op gjennem Kristiania-
fjorden. Når det har kunnet finde sted, så må en drift langs
vestkysten langt lettere tænkes at ha foregåt efter en meget
større målestok. Til at forklare flintens forekomst her på Gjer-
mundnes må det derfor være unødig at tænke sig nogen norsk
kridtformation; men derfor kan den likegodt ha eksisteret, end-
skjønt det med vor nuværende viden vil være nok så vanskelig
at opkonstruere den i det sydlige Norge.

A\ relativt små isblokke kan transporteres så lang vei uten
at smelte tyder på, at havets temperatur i denne tid må ha
været meget lav, antagelig omkring 0*^. Dette gir os løsning på
det tilsynelatende problematiske spørgsmål om portlandia arcticas

12 H. KALDIIOl.. 11)11

sidste indvandring lil voil lands kysler; Ihi det er ikke således,
al den blol har indvandrel lil Krislianiafellct (fra del balliske
hav, som Øykn anlok). Men den har lenimelig sikkerl i)å ny
indvandret til hele vort lands kyst; thi fra Nordland og Tromsø
har Rekstad påvist el høilliggende nivå og Holmboe el lavtlig-
gende. I del Trondhjemske har Øven påvist et høilliggende
nivå, foruten det tidligere kjendle lavtliggende nivå. Fra Nord-
fjord har Rekstad påvist el høilliggende og jeg el lavlliggende
nivå. I Bergensfellel synes også mulighet for et høilliggende
nivå, idel de epiglaciale terrasser der indeholder arktiske planter
likesom i Nordfjord. Og endelig i Kristianiafeltet er et høillig-
gende nivå, som før nævnt, påvist av Øyen i Mjøsmorænen, —
foruten del tidligere kjendle lavtliggende nivå. Del synes derfor
temmelig sikkert, at man også på de mellemliggende steder vil
kunne finde lo nivåer, hvor disse avleiringer i det hele tat er
hævet over havflaten, og hvor stigningen er så stor, at nivåerne
ikke griper i hverandre.

Det synes derfor rimelig, at portlandia arctica ikke har givet
sa liten gjesterolle endda under sit sidste besøk. Det er høist
sandsynlig, at dens indvandring også under delle tidsrum har
foregåt fra Nord. Dette tidsrum har nemlig ganske sikkert været
av betydelig længde; thi det er fra denne tid det mægtigste
terrassetrin, vi har, det epiglaciale trin, stammer.

Der synes således at ha været god tid for den lille ishavs-
musling at vandre helt ned til Kristianiatrakten, »selv om den
ikke har syvmils støvler på«.

REVISION AV UNIVERSITETSMUSEETS
SAMLING AV NORSKE BRYOZOER

0. NORDGAARD

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM
1912

Indledning.

Under gjeuneingaaelseii av gammelt og nyl hi vozomaleriale
Ira universilelets zoologiske museum har jeg hal anle(hiing lil
al overføre de tlesle av de av prof. dr. M. Sams indsamlede
arier lil moderne navnehetegnelse. Da den systematiske utred
ning av hryozoerne i M. Sahs' dage var temmelig ufuldkommen,
er del en selvfølge, at man med de langt rikere hjelpemidler,
som nu staar til raadighel, i enkelte lilfelder kan komme til et
andel resultat end M. Sars, serlig med hensyn til ariernes he
grensning. Del skal dog straks tilføies, at det er forhausehde,
hvilken skarp og sikker opfatning der er lagt for dagen tiltrods
for de mangelfulde hjelpemidler. Baade de indsamlinger, M. Sahs
liar gjorl, og de specielle hryozoavhandlinger, han har leverl,
vidner om en hetydelig interesse for denne gruppe. Hans navn
er ogsaa knyttet lil heskrivelsen av karakteristiske arter, saasom
Miiriozoiim coarctdtiini og Dcf'rancia huernaria. Han er endvidere
den første i vort land, som har heskjefligel sig med de fossile
former av hryozoer.

Foruten M. Sars har ogsaa (1. O. Sars paa sine mange zoo
logiske ekskursioner indsamlet et stort og verdifuldt hryozo
materiale, som dog for størstedelen var uheslemt. (i. O. Sars
har forøvrig ogsaa levert ypperlige heskrivelser av hryozoer.'
Blandt de av G. O. Sars fundne arter kan nævnes en interes
sanl form fra Kvitingsø, som jeg har heskrevet som Sijnnotiim
piisillinu.- En anden art fra Lofoten var hetegnet som Scriipo-
cellaria (dnjasicola Sars. Den er senere heskreven av A. M. Norman
fra Bøherg i Trondhjemsfjorden under navn av Scrupocellarid
iiitermedia Norman. En anden overraskende form i G. O. Sars"
materiale er Biujula harmsworthi Waters fra Vadsø. Arten er
ellers ikke ohserverl ved den norske kyst.

1 Om en hittil lidet kjendt merkelig slegtstN'pe av pohzoer. Krist.
Vid. Selsk. Forh. 1873. s. 38(i (Triticella hoecki. Triticella koreni). Knd
videre beskrivelse av Rhabdoplvara og Fliislra abiissicola i »On soine
remarkable forms of animal Ilte, I. Kristiania, 1872.

- Brvozoen von S S Michael Sars in den Jahren 1900 — l'H)4 gesammelt.
Berg. Mns. Aarb. 1907, nr. -2.

4 o. NOHDC.AAHU. [1911

Foruten dv lo luvvnle |)r()r{'.s.s()ier, som ulen siunnienlignini'
iiar lilveiehragl del slorslo iiiaU'iiale, or der ogsaa eiikelle arier
fra Asbj()I{Nsi:n, Hasch, Esmahk, .Ion. Ki.i:m, Hiitfiiidt Kaas,
o. a. —

Materialels revision har lal megen lid, men jeg ei- dog glad
over, at delle arbeide blev mig l)elrodd, og jeg ber saa ledes prof.
H. (>()Li.KTT og dr. Kmii.v Arnkskn molla min opiigligsle lak
l'or den lillid, som er miu \isl.

1. ()VElU^ØI\IN(i AV NAVXKXK I 1>H()F. M. Sahs AV

HANDLINGKF^ OM I^IIYO/OKH TIL MODKI^XK

HETK(iXKLSi:]^

I Xvl Mag. r. Xalnrv. bd. (i ISoli har M. vSahs en avhand
ling: Berelning om en i sommeren lS4i) foretagen zoologisk
reise i Lofolen og Finmarken, hvor bryozoerne ()|)tar s. 14o — lo:).
Her forekommer følgende arter:

1. Tuhulipora serpens L.

= Idmoned liliacea Pallas.

Lofolen, Tromsø, Hammerfest.

2. Tuhulipora patina Lamk.

^^ Diastopora ohelia vai\ arctica ^^^\rLHS.
Komagfjord, Hammerfest,
o. Tuhulipora hispida (Discopora) b'LK.M.
= Lichenopora hispida Fli;m.
Lre i Lofolen, Tromsø.
4. lubuUpora hicernaria S., nov. spec.
= Defrcuwia hicernaria M. Sams.
Komagfjord.
o. Idmonea aUantica Fohhks.
= uforandret.

Bergen, Hammerfest.
f). Diastopora obclia Johnst.

/ Diastopora ohelia Johnst. i Bergen).

\ Stomatopora diastoporides Xohman Havøsund .

7. Hornera frondiculata Lamx.
= Hornera lichenoides Lin.

Bergen, Lofolen, Øksfjord.

8. Pustulipora (jracilis S., nov. spec.

Tessarodoma gracile M. S,\hs.
Manger, Lofolen.

Nr. 3[ REVISION AV NORSKE BRYOZOER.

Dei- er piui dette sted en kort beskrivelse av acteii, og da
denne beskrivelse er fra ISol, medens Busks beskrivelse av
Onchopoid boredlis er fra l<S(i(), skulde det synes va're klart, al
M. Sams navn niaa beholdes. Imidlertid har Busk selv i sin
Report on the Folyzoa of the Challenger , Part :*.n, 1,SS4, s. 174,
gil sit eget navn forrangen. I A month on the Trondhjem fjord^'
op.stiller Xoumax en synomiliste med Pustulipora (/racilis M. Sars
(l^^oli i spidsen og Onchopord borealis Busk USliO) som nr. 2,
og da han før har opstillet slegtsnavnet Tessarodoma, betegner
han derfor konsekvent arten som Tessarodonut (jracilc M. Sars.
I et arlieide av nyere dato- opsietter Norman vistnok en lig
nende synomifortegnelse, men gir dengang Busks navn forrangen
nten at angi nogen grund. .leg kan ikke forstaa andet end at
dette maa være galt. Sars navn maa beholdes som det ældste.
Nogen avgjørende betydning for dette spørsmaal kan det ikke
ha, at M. Sars ved den første l)eskrivelse opfattet arten som
hørende til cycloslomslegten Pustulipora.
9. Crisia denticulatu (Ccllaria) Lamk.
= uforandret.

Lofoten, Tromsø, Øksfjord.
IC (iciuellarift loriculata (Ccllnlaria) Pallas.
^ (ii-mellarid loricahi Lin.
Hammerfest, Havøsund.

11. Cellepora piimicosn L.
Celli'pord siircidaris Pack. i Ramfjord, Tromsø, Havøsund

— tube rosa D'orr. i Øksfjord .

— veutricosa Lorhnz. (Tromsø, Hammerfest, Havo

sund).

— nordc/aardi Kluge. (Hammerfest).

12. Cellepora skenei (Millepora) Ellis & Sol.
= Porella skenei Ell. & Sol.

Bergen, Komagfjord.
lo. Cellepora cervicornis Flem.
= Porella compressa Sowh.

Tromsø, Komagfjord, Hammerfest.

14. Celle})ora hvvis Elem.
= Porella hvvis Elk>l

Øksfjord, Komagfjord, Hammerfest.

15. Cellepora coarctata S., nov. spec.
^= Myriozoiim coarctatnm M. Sars.

Hammerfest.

1 Ann. Mag. Xal. Hist. ser. (5. vol. 13 1S94 , p. US.
- The I'olvzoa of Madeira and neighbouring Islands. .louni.
Soc. vol. .".() 1909 p. 298.

o. NOlUXiAAHl).

1911

It). Lepralia hijalinn (Cellcporn) L.
^ llippolhod luidliiui Lin.

Bergen, Lolblen. Havosiuul.
17. Lvpralid (tnniildlit (CcUcpord) O. I'\\hm.

/ Crihriliiui pmicfdtd var. UHilcrsi K. Am)i;mss. Havøsnnd

) Cribriliiid (inniildld F.\hh. Maiiger-.
IS. Lepvdlia vaviolosa .Iohnst.
^= Pori'lUt sfrmiid Xouman.

(ilesvaT, llainnierrest, Havøsiuul.
Tilder l)elegnelseii Lcprdlid iHiriolosd .Iohnst. har M. Sars Ira
Solsvik og b'lorøeii eksein|)larer av Sniiltind (risj)inosd .Iohnst.

19. Lepi'dlid cilidld (CcUcpora) L., .Ioiinsi.V
= Kschdroidcs hihidUi Bokck.

Øksfjord.

20. Lcprdlid pdtiild S., HOV. spee.

Lutea-alha, eellulis ovalibus punelalis, intersliliis j)arce (2 — ;>'
puncturatis, apertura magna rotundalo-lriangulari. Slaar iia-r
mest ved />. iHirioIosd. Ved Hammerfest paa skjel.

Ovenslaaende korte heskiixeise har ikke v;erel
tilstrjekkelig til artens idenlilieering. Den l)lev he
.' "x skreven paany av A. BoiiCK nndei- na\n av Lcprd-
lid (ipei'ta.^ Senere lot V. A. wSmiti Lcprdlid dpcrld
^rir^- giiii ind under formgru|)|)en Porclla hcvis.'- Det er
^y vel ogsaa overveiende sandsynlig, al det er den

\ * samme form, som Watkhs har hesUrevel fia I^'ranz

y .losefs Land under navn av Porclla injlatd/' Sam

{ menlignes Watkrs avbildning av zoøcierne 1. c.

lig. (>) med hosstaaende hg. 1, er der ikke nogen
FiJ^- 1 anden forskjel at se end al dei- lios /^. pdtul(( tildels

M%ins'''' '^='" "l^^'"'^' '^"'^^'' ^ sidefelterne, mens zoøciernes
forside hos P. inflatd ikke viser tegn til gjennem
horinger.

21. Lcprdlid drcticd S., nov. spec.

(^occinea, eellulis immersis, conlluentibus, verrucis s[)arsis
rudibus, apertura maxima circulari, maigine inferiøre denticu
lato ørnato.

Tromsø, Havøsund.

Vistnok har ingen kunnet idenlitieere arien efter denne korte
beskrivelse, men har man Sars' originaleksemj)laier for sig, sees
straks, al beskrivelsen gjelder den arl, som senere av Alder
har faal navnet Eschard pduonclld. Da Sars' beskrivelse er av

1 Krist. Vid. Selsk. Forh. 18H1, p. !!• .■)U.
- Øfvers. Kj>l. Vct. Akad. Forh. l.stiT. Bihan
112. ll.S.
•^ .lourn. Linn. .Soc. Zoo), vol. JS, p. ,s;). pi. 10, lii*. (

p. 21, i:U, 1)1. -ii;, li.u.

Nr. 3] REVISION AV NORSKE RRYOZOER. 7

l.Sol og Alders av I.SIU maa pavonella vige for arctica. Vi
har saaledes:

Discopora arctica M. Sars.
l<Sol. Lepralia arctica, M. Sars, Beretning om en zool. reise i
Lofoten og Finmarken. N. Mag. f. Naturv., bd. 6, p. 149.
1864. Eschara pavonella. Alder, Quart. Journ. Mier. Sci., n. s.
vol. 4, p. lOH.
Nogen feiltagelse kan ikke godl være mulig, da arien er meget
let at identificere. Jeg har derfor heller ikke umaget mig med
at tegne den, endskjønt den nu skifter navn.
22. Memhranipora membranacea (Flustra) Mull.

Tegella sophiae Busk = Memhranipora arctica D'orb.

(Lofoten, Havøsund).
Callopora flemingi Busk. (Bergenl
Callopora minax Busk. iHavøsundV

28. Memhranipora pilosa (Flustra) Lin.
^ Electra pilosa Lin.

Bergen, Ure i Lofoten.

24. CeUnlaria rcptans L.

= Menipea gracilis J. v. Ben.
Havøsund, Hammerfest.

25. Celliilaria scruposa L.

= Scrupocellaria scahra .1. v. Ben.
Lofoten, Tromsø, Øksfjord.

26. Cellularia tcrnata Ell. & Sol.
= Menipea ternata Ell. & Sol.

Bergen, Lofoten, Tromsø, Øksfjord, Hammerl'esl, Havø-
sund.

27. Cellularia phnnosa Pallas.

= Bu(/ula purpurotincta Norman.

Beine i Lofoten.
2<S. Flustra niurraijana Bean.

= Dendroheania murraijana Johnst.

Bergen, Lofoten, Tromsø, Hammerfest, Havøsund.

29. Flustra setacea Fle>l
= Caherea ell is i Flem.

Lofoten, Hammerfest.
80. Flustra truncata L.

= Flustra securifrons Pallas.

Reine i Lofoten, Ramfjord, Havøsund.

31. Flustra carhasea Ell. & Sol.

=^ Flustra mc mb ranaceo- truncata Smitt.
Ramfjord ved Tromsø, Hammerfest.

32. Flustra membranacea L.

= Memhranipora membranacea Lin.

8 o. NOUDGAAIU). ^iJ)l 1

Bo. Fluslid? liiu'dtd L., Johns r.

( (jillopora liiH'dId Lin. Heigen. Ilnvosimd^
^ Mciuhiduipoiut hclcrospinosd Ki.rci:. H;i\()sun(l
VA. lU'lvporn cclliilosd (Millcpora) L.
= Il lo ran (1 ret.

Haininerrcsl. Havosuiul.
o5. Alcijonidiiiiu hispidiiiu (Flnslra) O. I<\mjm
— Fhishclld hispidd Vxm\.

Bergen, Loi'oleu, Tromsø, Øksl'jord.
30. Ci/clonm pdpillosiim Hassall.
^^ Alci/oiiidium hirsntuni Fli:m.
Bergen, Havosund.
o7. Sorcochilum pohjoiun Hassall.
=-- Alciioiudinni ini/tili D.vlyicll.
Bergen, Havøsund.
38. Bowerhdukid imhricdid (Scrhddrid) Ad.vms.
= uforandret.

I^ergen, Havo.sund.
;U). Fdri'Ud repens (LdyeiwUd) Fahuh.
= V(dkerid uva Lin.
Bergen, Havøsund.
41 >. Pedicelliud niitdiis Dalykll.
= uforandret.
Bergen. —
I Beretning om en i ISoD foretagen zoologisk- reise ' har
^L Sars en l)eskrivelse av Fdrelhi grdcilliind Sars. Denne art
fandtes ikke i det av mig gjennemgaaede materiale, og jeg kan
ikke med sikkerhet si, om det er en virkelig ny art, eller om
den kan henføres til nogen av de allerede beskrevne. Av arier
tilhørende slegten FarelUi kjender jeg kun F. pedicelUdd Ali)i:r

I Krisl. \'i(l. selsk. l'^orh. \s{Vl har M. Sams ulføi-lige beskri-
velser over nogen norske bryozoer 1. c. s. 141 . Her forekom
mer følgende navne:

1. Eschdvd cervicornis (Millepord) Vaaas S: S()i..\ni)i:h.
=^ Porella conipressd So^^ h.
Bergen — Hammerfest.
'2. Esc hard rosacea Busk.
^ I)isc()f>or(i sarsi Smiti'.
Tromsø,
o. Kschdrd sdccdid BisK.
= Porella saccata Busk.

Komagfjord, Hammerfest.

i N. M;i<^. I'. Niiturv. Ixl. II isiii , s. -IX'i.

Nr. 3] REVISION AV NORSKE RRYOZOER. 9

4. Eschai'd jxdinatd Saks, now sj)ec.
= SmittiiKi solida Stimpsox.
Vadsø i Finmarken.
■"). Kschara skenei Ell. & Sol.
= Porelld skenei Ell. c^ Sol.
Krislianialj orden — Finmarken.
(). Eschara lænis (Celleponi) Flkminc;.
=-- Porella Iwvis Fle.nl

Vestkysten og Nordkysten.
7. (Juadricelhtria (/racilis M. Sars.
^ J'essdrodoind (/racile M. Sars.
Beian, Ure i Lol'olen, Øksl'jord.
<S. Leieschard codrctdtd (Cellepora) Sars.
= Mijriozoiim coarctatum M. Sars.
Komagfjord, Hammerfest.
i). Defvducid truncdtd (Millepord) .Iamkson.
;= Doinopord stelldtd (iOldfuss.
Kristiansnnd, Heian.
1(». Defrancid liicevudvid (luhulijxird) Sams.
'^' Defrancid Incerintrid M. Sars.

Beian, Øksljoid, Komagfjord, Vadsø.

I Geologiske og zoologiske iagttagelser anslillede paa en reise
i endel av Trondhjems stifl i sommeren isc-j ' har M. Saks
detal jerte beskrivelser av følgende arter:

1 . Horneid violdced Sars, nov. s|)ec.
=^ uforandrel.

Manger, Florøen, Kiisliansnnd, Østraal i Trondhjems-
f jorden.

2. Crisia arctiai Sars, nov. sj)ec.
= Crisid denticuldld Lamarck.

Kristiansnnd, Østraat iTrondhjemsf jorden', Heine (Lo-
folen', Hamfjord, Tromsø, Øksfjord, Vadsø.
I del materiale, jeg har gjennemgaael, fandles ingen Crisid-
eksemplarer med navnet arctica. Derimot forekom eksemplarer
av (Crisia dentivulata Lamarck fra forskjellige steder, saasom Reine
og Øksfjord. Det er derfor sandsynlig, at arctica og denticulata
er identiske, og da Lamarcks navn er det ældste, maa det bli
staaende. ^L S.\rs er ogsaa selv senere kommen til den oj)fat-
ning, at der ikke er nogen forskjel paa arctica og denticulata, ti
i sin fortegnelse over bryozoer fra Kristianiaf jorden- sætter han:
Crisia denticuhda Lamarck (C. arctica Sars).

' X. M:ii4. i. Xaturv. bd 12, p. 2.S2— '29U fl.Sd'Jl

- Hidniij; til kundskap om Kristianiaf jordens faun:!. X. M;ii;. I'. Xaturv.
IkI. 17, 1.S70, |). -ili;— 21S.

10

o. NOHDCAAUD.

1911

."). HiK/iild f(isli(/((l(i Ai.i)i;k.

liiujuhi i)uri>iir()lincl(t Non man.
Kiisliniisund og liciaii.

I ^Beiiu'rkiiini^i'r om del dyiiskc li\s ull)it'(lnini^ i liavcls
dybder ^ liar M. Saks ogsaa ende! hryozonaviie, hvorihlandl
Alccto (thiissicold Sahs, hov. si)ec. Der i'oreligger ingen hesUii
velse, og da der heller ikke fandles eksenii)larer av denne arl i
det av mig gjennemgaaede materiale, kan jeg ikke ha nogen
mening om, hvilken arl det er, som er biet betegnet med oven-
staaende navn. 1 sine Forlsalle bemerkninger om del dyriske
livs nlbredning i haveis dybdei' - har han Piisliili/xnd pnuhuid
S.VHS, n()\. s|)e('., hvorav dei' imidlcrlid fandtes eksem|)larei' i

I^^ig. 1^. Koloni ;iv
Enldlophora prodiicla.

Fig. o. Koloni ;iv l-^iil.

])ro(iiictit med sijrcdtc

zoøcier.

Fig. 4. Punkteringen
hos Enl. ]>r(>diuia

samlingen. Da jeg formoder, al denne art IVemdeles er nbe
skrevet, skal jeg Ibrsoke at karakterisere den.

Knlfdophora pnxliictd M. Saiasi NokdCi.
isiii). Piistulipord prodiictd, M. Sahs, Krisl. Wd. Selsk. Forh. isiis,
s. 2o4.

Lofoten, 14()—lo() f. (G. (). S..
Fra Lofoten fandtes adskillige kolonier a\ na'vnle arl. De
største eksemjjlarer hadde en lengde av 17 mm. Koloniernes
lykkeise varierte mellem (»,:; og O, s mm. Zoøcietnberne var av

' Krist. Vid. sulsk. Forh. l.S(i4, s. :>(;. Kristi:ini;i, l,S(i5.
- Krist. Vid. selsk. Forh. ISCS, s. l^")4. Kristi:ini:i, is(;;t.

Nr. 3]

REVISION AV NORSKE BRYOZOER.

11

forskjellig lengde, ialmindelighel omkring 0,6 mm., men de knnde
ogsaa naa en lengde av 1,4 mm. Zoøciernes tykkelse var ca.
0,2 mm. Kolonierne har en dikotomisk forgrening (fig. 2, o), og
i grenvinklerne kan zoøcituberne være sammenhobet fig. 2 eller
de mangler (lig. H). Zoøcierne utgaar Ira stammen under vinkler
mell. 45 '' og 90^*, men zoøcietuberne fortsætler ikke indover paa
stammen saaledes som f. eks. tilfeldet er med Entalophora pro-
hoscidea H. Milne-Eow.xrds. Haade stammen og zoøcierne er
lint punkteret (fig. 4'.

(iøcier optra'r vistnok ydest sparsomt. I et
enkelt tilfelde saaes nedenfor en bifurkation en
liten rund aapning uten tubus som ledet ind
til et hulrum, som var antydet ved en svak
ophøining av væggen. Oøciostome og oøcio
pore falder saaledes sammen i fig. o).

Vig. .'). Oøcium o

()£^ oøciopore op)

li os Entalophora

prodiicta.

I Fossile dyrelevninger fra kvarlærperio
den<^ har M. Sars ogsaa etpar bryozolister. Det
herhen hørende materiale har jeg ikke hat an-
ledning til at undersøke, men med det kjend
skap jeg har erhvervet mig til hans navnebe
tegnelse, vil jeg forsøke en overføring.

Bnjozod i glacialformationen il. c. s. oo).

1. 'iuhiilipord p(ttin(i Lamahck.

= sandsynligvis Diastopord ohelia Johnst.

eller Diastopora ohelia var. arctica Waters.
Skjelbankerne ved Killebo.

2. Lcpralid piinctata Hassall.

= muligens Cribviliud punctntd Hassall.
Skjelbankerne ved Kolbjørnsvik.
o. Lepralia sp.
Sars bemerker, al arten synes at slaa nærmest ved Lepralia
trispinoaa Johxston. Imidlertid er opfatningen av L. trispinosa
noget uklar. Fra Solsvik, Bongestrømmeii og Florøen har M.
Sars Smittiiui trisj)in()S(i Johnston under navn av Lepralia vario-
losa Johxston, mens han med navnet Lepralia trispinosa Johxst.
har betegnet eksemplarer fra Bongestrømmeii av Smittina reticu-
lata Macg. Det kan derfor va're en mulighet for, al det er
sidstnævnte art, som har foreligget.

Skjelbankerne ved Kolbjørnsvik.
4. Lepralia sp.
Sars anfører, al den synes mest al ligne L. coiuiiina BrsK.
Mergelleret ved øvre Foss.

Universitctsjirogrnm for tnrslc lialviuir l.S(;4. Kristianiit, ISti').

l'J o. N()1U)(;aami). li»l 1

."). Mciuhraiiipord sp.
Dcniu' angies al ha inesl likhcl iiu'd M. /}cinin(/i Hi sk.
SUjelhankerne ved Kolbjørnsvik
HiVD/oa i (len |)()slglaeiale (onnalion I. c. s. 94).
1. Tiihiilipord si-rfx-iis (l'iihipord) Lin., .Iounston.
hhnoncd lilidccd Pai.i.as.

Skjell)ankeriie ved Oininedalssliaiid og Kirkoen.
•_'. TiibuUpora fhihellaris (Tiihipord) Fahm., Johnston.
nuiligens T. flabelldris Fahm.
Skjelbankeiiie ved Fornes; i ler \ed Slenkj;er.
:>. Tuhiilifxn-d pdtiud Lamaiu.k, .Iohnsion
Under delle navn har M. Sai^s liUiels I)idsl<)j)or(( obclid .Ioiinst.,
men da sidshuevnle ail kommer Hke eller, er der grund li! al
anla, al iiei' menes Diaslopord pdtiud Lamahck.

Skjelhankerne ved Sj)arebakken, Kirkøen og I-\)rnes.
4. 'riihulipord hispidd (Discopord) Fleming, .Iohnsion.
=^ lAchi'uopord hispidd Fi.km.
Skjelhanken paa Kirkøen.
"i. Didstopord obclid .Iounston.

I ler ved SlenkjaM-.
C). Crisid i'burncd (Scrfiildiid) Lin., .Iounston.
=^ Crisid cbiirned Lin.

Almindelig i skjeli)anker; i ler ved Krisliansnnd.
7. Scrupocelldri(( scriipos(( (Scriuldrid) Lin., Hisk.
=^ Scrupoci'lhtrid svdbrd .1. v. Bkn.

Skjelhankerne ved Ommedalsslrand, Sparehakken,
Kirkøen og Fornes; i ler ved Krisliansnnd og Slenkjær.
<S. Mcnipi-d lerudtd (Cellularid) Ellis & Solandkm, Bisk.
= Meniped h'nutta Ell. & Sol.

Skjelhankerne ved P^ornes; ler ved Krisliansnnd.
i>. Cduiid rcpldus (SertiiUirid) Lin., Hisk.
= Meniped (jrdcilis .1. v. Hi.n.

Skjelhankeine ved Ommedalsslrand og Kirkøen.

10. Meinbrdnipord Flemiiuji HrsKV

=^ sandsynligvis Cdllopom fleiuiiu/i Hisk.

Almindelig ulhredl i skjelhankerne; i ler ved Slenkjær.

11. Lepi'dlid hijdliud (Cellepord) Lin., Hisk.
= Hippolhod hijdliiid Lin.

Skjelhankerne ved Ommedalsslrand, Sj)arehakken og
Kirkøen.

12. Lepi'dlid j)unctdtd Hassall, Hisk.

=^ nuiligens Cribriliud punctdtd Hass.

Skjelhankeine paa Kirkøen og Øriandel.

Nr. HJ REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 13

lo. Lepralid his{)in()S(t Joiinst., BiskV
Hvnd hermed menes har jeg ingen mening om.
Skjelhanken paa Kirkøen.

14. Lepralia trispinosa Johnston.

I enten SinitfiiKi trispinosa .Iohnst.

\ eller Smitiiiui rcticuhita MACd.
Ler ved Stenkjæi'.

15. Lepralia ciliata (Cellepora) Johnston, IJlsk.
^= sandsynligvis Microporella ciliata Pallas.

Skjelhanker paa Kirkøen; ler ved Krisliansnnd.
](■). Lepralia variolosa Johnston, 15usk.

i enten Sinittina tris})in()sa Johnston.

I eller Porella concinna Busk.
Skjelhankerne ved Ommedalsstrand, Kirkøen, Fornes;
i ler ved Kristiansund og Stenkjær.
17. Le})ralia linearis Hassall, Busk.

= Smittina (Schizoporella) linearis Hassall.
Ler ved Stenkja'i-.
IS. Eschara s|).

Ler ved Kristiansund.

1 Bidrag til kundskap om Kristianiafjordens launa, H<^ har
M. Sams en fortegnelse over bryozoer Ira Krislianiatjorden. Denne
skal jeg ikke her gjenta, da det væsentlig er de samme navne,
som gaar igjen. Her opføres for første gang Bicellaria ciliata Lin.

Kn anden art. som ikke før er notert for Norge, er Lepralia
pertnsa Johnston, Busk. Ifølge Hincks (B. >L P. p. 'M)'^• er denne
identisk med Lepralia pertnsa Esper, hvilken art jeg ikke har
set i nogen av de samlinger, jeg hittil har gjennemgaat. Denne
arts forekomst i Norge traMiger derfor en næ'rmere verificering.

2. FORTEGNELSE OVER NORSKE RRYOZOER
I UNIVERSriETETS ZOOLOGISKE MUSEUM.

A. ECTOPROCTA.

(C. Gymnomælata.
n. ("vclostom.\ta.
1. Crisia denticnlata Lamarck.
Ure i Loibten M. S. -, Heine i Lofoten (M. S.), Ramfjorden
uM. S. , Kvalø iG. O. S.).

1 N. Mag. f. Xaturv. hd. 17, isTo, p. -JIH— -ilM.

- Samlerens navn er sat til, naar det kjendes. For korthets skyld er
M. Sahs oi> G. O. Sars beteynet iiumI M. S. o" G. O. S.

11 ( I \i >i; 1 X . \ V li n 1 '.M 1

■J (.rism ihiiriim I.in
l..mi;«'suii(l S( iifiiii.i n , l!s|)fv;iM (i () S . IWi^tii M S.,
M;mii«r M S , SjMuHjonl I{\s(:ir.

C.risiit prmliulii Sm i i i
Miinj««'! M s

\ C.risia cnrnuln I.in
K\ itiiigsn (i O S , l",s|)«'\ ;i'r (i O S . lUikktn \itl Kurs
rjoKlfM (1 O S . M;mi;»i M S . SontUjoril |{\s(ii. Kiislijn
sund (i OS

"v C.risin <frniciilnhi Mii.m; l'.nw \i;i>s
M;miiri M S . I.ololiMi, TJii l:',»> I"

'> hlmontii liliiut'u I'm.i.as.
Hisor (. O S (.Icsvær vM S , HergeiMM. S.\ M;HiiitM M S.\
Hoiiuoslminnuii M S . I'loro M S . I?ri;in M S . SkariiMiml
i rrondlijciiisl jonlcM Noiux; . Itodu d OS, Ilnmim-i IVsl M S
7 hlmnnrn nihinlirii I'ohhi s
Ht rlo\;rr. \y.\:\ Ijtphuhrliti proliftrti. l'.M) I M S , IUmiihumi
M S Krishnnsnud M S . Hillrn Hcuxk , Heian M S . Skarn
sundol Noinx. . Hocio (i O S . HuMIcmus Ti O S H:iinmtM
fesi M S . ltii!4o. I'><» r

> llorntnt litlwnnidrs Lin
liolla'rnr i l\i isti;iniarj«>nlrn M S . lUMgon M S . l"l«>n»
M S . Brian M S . Modo. SlolliolnuMi M S . Misvar i l.ofolen
(, O S . Oksljord M S . Koniai^ljord M S . HaMini. ilrsl M S. \
Morlrnstirs. Hiil;»», KjtHnio i Syd\aiani;rr Ksmvuk
'•> llorntnt uiolncrti M S\i?s
lOIUnirdrl i Kristianiarjorden (,M. S'. Oslraal i Irondhjfnis
Ijdidon. 7(>--Sn r M S . Ho<lo. S(»— HM) f, (i O S . Iroinso M S .
1" l'liihihtphora pnuiuctn M S\i!s NOium.
So foran i di^une avhajuilini^ v '"
Lofiden. 140—150 f. (i OS

11 Stomnhtponi i/rnnnlalti Miini I.Dwvnns
M.m-ii M S IliM-lovær M S

StitmatofHtrn major Johns ion
iiongoslroninuMi M S .■■* HrilsladrjordtMi Noinx.

I • Stnnialitpitra iliashtporiilrs Nohmvn
liMMiso M S , ilavosund M S

11 Tiihnliporn nprrtn IIii;mi;ii.
Mansjri M S

1 "> l.ii lun(*por<t hispida Km m
ldfs\a'i M S , HorlovaT ^M. S. , Honjjoslionnu«ii M S .
Mangor M S Hoian M S.\ Ure i I.ofolon M S Iroinso
M S . Vadso (, O S

Xr. :^.l

l!l.\ISI(>.\ W NOUSKi: Hino/.OI'M.

Hi. I)i(isl<>j)t)l(l J)(llill(l I.AMAIU.K.

IJolLi'iiu' i Krisli;nii;il"j<)r(len (M.S.i, (llesva'r MS, lit'i'gi'iis-
rjordcn M. S , l-'loro M. S.', Hciaii M. S.', SUiirnsiiiKlct Nonix; '.
17. I)i<tsl()j)()i<i ohclid .loiiNsi.
I)i()l);iksi;iim(l('ii, r_' I') I M. S , SUmimsuikIcI Noiux;.'.

Didslopoid ohflid \:w (trclicd W.vw.ns.
Komn^rjoid (M. S.'. I liiinnuTlcsl M, S.

IS. DoDiopoid slcUdld (lOiDi rss
lierf^t'ii M S/, l{()iiij;(>slri)mm('ii M S , Mimiker M S ,
U(>i;m M S *

I il. Dc/rdiuiti lincriKirid M S.\us.
I5ci;in, I lilcl ckscmplMr M. S. , Lololi-ii, so Kiof. C, () S ,
Kornavl jord M S , N'aido, lUij^o.

I). (jiiii.osroM \ r\.

.Ici;; slillcr her oj) slcj^lcr og ailor paa en aiiilcii maatc ciid
jeg hillil liai picicl gjori", idel jrg xa'sciillig holdcc mig (il den
indddiMg, som (i. M. \\. Li;\\i\si;n har gjcnncmroil i sil sloic
aihcidc a\ l'.Hi'i', o«; som er hascrl paa omrallciidc mor-rojogiskc
un(l('is()i<('lscr

■_'!'. Aclcd Inincdld L ANDSiioiiotdii
\'('stk\ slcii a\ Norge.

■_' 1 . lunidlcd chcldld Lin.
N'cslligc Nor-e C. O, S. .

.!■_'. (icnirlldiid loricdld Lin.
Ila\()siind M. S., Nordkap M S

'!'■'>. Kincloshi(ts smilli K()Iu:n c^ I).\n.
Iljelmesland i lioknljordeii (1. O. S. , Leksxikeii i Tioiid
hjemsrjoi-deii (1 O S. , \'eiiiies i 'rroiuliijemsrjoiden (1. O. S.\
Skarnsiindel Nomx. , Lol'oteii (1. O. S..

■_' 1 Siiiinoliini piisilliini Nouixia.^mi).
r.KiT. Sjiiiiiitliiiii pusillimi XoiiDc.AAiU), IJrvo/.oen von dem iiorwcf^iseheii
l-"iseheri'i(l:iiiipter Mu-hael Sars in dvu .lahreii I'.HIO l'.toi ^c
saniiiu'lt. Herii;ens Mns. Aarl). liioT, nr. -J. s. :>, lal'. I, li^. (i lo.
Kviliiigso. i:)(i r (i O. S.\

\'ed Kvilingso uleidor Sla\aiigei- iiar prof (i O Sahs samlel
nogen kolonier a\ denne arl, som ogsaa l)lev lal paa undei"
s()kels(>sskipel Michael Sars i IDOL' paa si. 7(> i.')i)" 2:'.' Lal. N..
7" .')<•' L. W. ri;i (>i dyp av 110(1 meler. Del hiev mig snarl
klarl, al arien maalle lilhore en slegl, hvorav der lil da ikke
kjendles nogen represeiilanl i vor fauna, l'nder hearl)eidelsen
fandl jeg, al den i y(h"e form mesl lignel sleglen Sipuioluni. som
er representerl i arien .S. (uuciildif l'iia>i;H Da jeg kun kjender

' Moi pholoi^ic al and syslenialii- studies on Ihe elu'il(»sl()niat<)us hryo/.oa.

1«

o. NOinx'.AAlU).

Llt)ll

dcmu' :irl Ira beskrivelser, er del mulig, al
min arl maa lioiilores li! en anden slei^l,
nuilLgcns en ny, men da paa delle lidspnnkl
inlel sikkeil herom kan sies, vil jej* opføre
arien under del oprindelig givne navn Til
briginalheskrivelsen skal her løies nogen
enkellhedei-. Kolonieine fra Kvilingsø, som
hadde en hengde o|)lil 1") mm., var serdeles
lelhoielige. I grenenes øversle |)arlier slod
zoøcieparrene allernerende saaledes, al del
del ene pars laleralplan dannel en vinkel
paa 1X1" med del derpaa Følgende zoøeie
pars laleral[)lan. Polypidels lenlakelkrans,
som heslaar av 14 lenlakler, ulskydes
Fig. 6. Zoocit-r z med lerminall i zoøeiel, og saavidl jeg kunde
deres lr()nlali)arli /. f se var hele zoøeiefronlen (zf' dækket av en
oii avKulaner a av ,,,^„,1,,..,,^ j)p slilkede avicularier
anhraul under zoocierne.

Siinnoluin /)iisilliim.

a var

Hisør (i. O. S.

I-"). Hicelldiid cilidla i. in.
Bodø (,. O. S. , Kvalø G. O.

S.

M.

•2(). liicelldriiui (ilde ri Busk.
Kvilingsø, 150— -idO 1. ((i. O. S., Bømmelhuk (1. O. S. , Ik'ian
S. , Sloreggen (G. O. S.\ Lololen iG. O. S. I

"27. liiujiiUi harmsworthi Watkks.
r.ioo. Hiifiuld luiriusivoi-llii. W.\tkks, Hryozoa from Franz .losel Land.

.lourn. Finn. Soe. Zool. vol. -28, p. r)4, j)!. 7, Hg. 18, ])1. s, Vi^. 1.
IHOti. Ihiqida hcirmsiDuiihi, X()Hn(;.\ARn, Hrvozoa trom ttie 2d. P>am Fxp.
1898—1902. Hep. Second Norw. Arc." Fxp. nr. 8, p. 8, ti^. 1— 5.
Vadsø (G. O. S. .

Denne art var hillil kun nolerl l'or I^'ianz .losel's Land og
det nordamerikanske arktiske arki|)el og kun i meget smaa eks
emplarer. Kolonierne Ira Vadsø var loiholdsvis store og de
bragte mig først til at lænke paa liiu/nhi (wiciihtrid Lin., hvilket
jeg dog maalte opgi da oøcierne var forskjellige.

Likesom hos IhujuUt driciikirid er zoøcierne ordnet i lo r;ek
ker og aviculariet har samme stilling som hos na-vnte arl lig. 7.
Faa lig. S sees oøeiet og tiviculariel fra siden.

•2S. Bu(]iila pliimosd F. vi. las.
Fra Fanefjord søndenfor Bergen har NL Sahs el lilel stykke,
som jeg har idenlilicert som ovennæ^vnte art. Den er ny for
vor fauna.

2U. liuguld purpiiroliiuld Norman.
Tananger (G. O. S.\ Koppervik (G. O. S. , Uennesø (1. O. S.i,
Kristiansund iG. O. S., Reine i Lofoten M S.).

Nr. 3]

REVISION AV NORSKE BRYOZOER.

r

od. Dciidrohcdiud unirrdijmi'ut .Iohnst.
Hennesø iG. O. S/, Hukken (1. O. S., Manger M. S., Lo
loteii (G. ()• S.\ Tromsø M. S., Kvalø (i. O. vS. , Hammerlesl
(M. S.), Havøsund M. S.. Morlensnes, Kjelmø FIsmark.

Dendroheaiiid imirrai/diid .Iohnst. var. (jiiddridculdld L()\ .

Tjernagel i(i. O. S.t, Lololen G. O. S..

Dengang, da jeg beskrev Hiu/nki cloni/dtaK var jeg opnierk-

som |)aa Smitts avbildning av B. (iiiddridrntald Low- og saa al

Fig. 7. Zoocier med oocicr og avi
CLilarier av B. Juirinsworlhi.

Fig. ■'^. B. luirnisinorlhi. oociuni o
O" aviculariuni a .sft Ira siden.

serlig fig. 25 viste stor likhel med mil eksemplar tra Hokn
fjorden. Men da S.Miir ikke angav sj)or av avienhuier, og da
jeg iakllok saadanne paa fronlalsiden under mundingst'ellel, landl
jeg det ikke urimelig, at mit eksemplar var artsforskjellig. I
1900 beskrev Waters' fra Franz Josefs land en art under navn
av lirettid frUjidd, som antages at svare til pi. IS (ig. 27 bos
Smitt (B. <inddrident(dd). I materialet fra Belgica 190ri gjenfandt
jeg denne form, som ogsaa viste sig at besidde et avicnlarium
under mundingsfeltet.^ Senere bar Levinsen'' fremholdt den oj)-
fatning, al lirettid frujidd kun er en varietet av Dendrobcdnid
miirrdijdiui, og bertil maa jeg slutte mig. Min Hiif/iild eloiujidd
kan heller ikke opretholdes som egen art, denne og lirettid fri-
(]idd maa vistnok herefter slaaes sammen og opføres som varietet
av Dcndrobeduid imirraijdtui Johnst. under navn a\ vai-. (jUddri-
dentdtd Lov.

' Die Hrvozoen des westlichen N()r\vei>ens. Meeresfauna von Ren>en,
s. so, tab. 1, fig. 1 <;. liergen, HtOti.

- ØtVers. I\gi. Vet. Akad. fV)rh. iwy, nr. :>, p. 29-2, 351, tab. is, fig. 2.')— -27.

•' lirvozoa from Franz-Josef Lanrl. Journ. Linn. Soe. vol. -JS, p. .')!,

pi. 7, tig. 1—3.

' Duc I) oRLKAXs, C.roisiére oceanogra})hique, UtO."). p. r)17. fig. 4.

•"' Morph. and Syst. Studies, p. 113.'

9

18 o. NOUDC.A \m).

'■W. Sarsi/liislid ithfissicold M. Saiis.
Kviliiigso, loU— :')tHi I", (i. O. S. , Skrovt'u i Lololt'ii. :'.(M) !.
{G. O. S.'.

?)2. rinslra airbascd Vaaas &. Soi..
rioinso M. Sams .

:>:'). Fliislni scciirifrons Pam. as.
Risør (G. O. S.\ Lillesnnd (i. O. S., LoI'oUmi (i. O. S. , Ham
rjordcn (M. S.), Vadsø (G. O. S.).

o4. Fliistid membraudcco-lruiuitUt Smiit.
IlainiiuMiesl (M. S.\ Morlensnes, oO—KMt I'., Hugo, \:a) [.

;>■). Fhistra Inirlcci HiSK.
Hødlaiii^dypcl, oa. lUO i". iG. O. S.\ Kvilingsø, l.")()— -Jlio I",
(i. O. S. , Høimnelhuk (i. O. S/, Espevær (Huitfeldt-Kaas og
Hii)i:nkai> , Korshavii i(i. O. S.i, Heian (G. O. S.), Øslraal (\I. SV
36. Menipea tcrnata Eli,. & Sol.
Kviling.sø. 12 — 20 f. (G. O. S.\ Espevær (G. O. S.\ Manger
(M. S.\ Bongøstrøinmen (M. S.), Heian Holck), Tre i Lololen
(M. S.\ Trolnsø M. S.), Øksfjord iM. S.), Havøsund M. S.),
Vardø G. O. S., Vadsø.

07. Menijx'd gidcilis .1. v. l^EX.
Krisliansund, 50 — 60 f., Trondhjemsfjorden iNordg.), Hodø

60—100 f. (G. O. S.\ Lolbten, SO— !()()' f. iG. O. S.), Hasvik.
.")() — {)0 r. ((i. o. S.\ Kjelmø i Syd varanger.

08. Meniped Je/frcijsi Norman.

Hisø i(i. O. S.\ Kvitingsø iG. O. S.). Korsliavn (i. O. S.),
Hnkken, 100 C. G. O. S.-.

^V.). Mciiifx'd ('lonijiitit Smiii'.
Vardø (i. O. S.).

40. Scriipocelhdid sciuj)()S(t Lin.
Hisør (G. O. S.), Kvitingsø, 150 f. (G. O. S.j, Espevær (G. O. S.).
Hukken, 0—20 f. (G. O. S.\ Manger (M. S.). Kjerringvik i VTrond
hjemsf jorden (G. O. S.).

41. Scriipocelldrid scdhra J. v. Hen.
Manger M. S., Lofolen, 20—50 f. iG. O. S.), Tromsø (M. S.),
Øksfjord iM. S.), Vardø (G. O. S.\

42. Scrupocellaria rcptitns I as.
Hukken. C)— 20 f. (i. O. S.i, Hergen.

4:'). ScrnpoccUdrid iutermcdid Xounlw.
Eofolen, 200— :'>()0 f. iG. O. S. l

Under navn av ScrnpoccUdrid dhiissicol((. G. O. Sats, fandtes
fra ovennævnte sled denne av Xomma.n ' fra lioberg i Trondhjems
fjorden beskrevne arl Da G O. Saks undersøkeiser i Lofoten

' .K niontli on llic 'l^roiKllijeni l'joid. .\iin. M;ii>. X;it. HisL ser. (i.
vol. 12, IS!);;, p. 4.'>1. pi. l'.i. Ii,u;.''.». Hl.'

Nr. 3] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 19

foregik i aarene 1N(')4 — 70 er det rimelig, al navnel (ihiissicola er
ældre end intermediet, men da der ikke foreligger nogen beskri-
velse av S. (dujssicola, maa vistnok dette navn vige for intermc-
(lia. Paa eksem|)laret fra Lofoten var dei' heller ikke nogen
fronlavicniarier, derimot var der vibrakler ved hvert zooeeinm.
1^'ornix manglet ogsaa tildels, men hadde ellers den form, som
er angit av Norman.

44. Cahcrea ellisi Flem.
Glesvær M. S. , Hardangerfjord (G. O. S.i, Bukken iG. O. S. ,
Manger (M. S. \ Ilittra Boeck, Beian (Boeck), Ure i Lofo.ten
(M. S.\ Hammerfest uM. S. .

4."). Membranipora memhranacea Lin.
Kllemedet i Kristianiafjorden ^M- S.\ Bergensf jorden vM. S.i,
Manger iM. S. t, Beian (C. Boeck), Ure i Lofoten >L S.'.

4('). Membrdnipoi'd heler(>sj)in(>s(i Kllge.
r.MiT. Membranipora heterospinosa IvLiGii, l^eitrage z Ivenntnis der Hrvo
zoen des Weissen Meeres. Annuaire du Musée zoologiqiie di'
1 Acadeniic Iiiip. d. Sciences de St. Petersbourg, T. 1:^. 1907. ]i. .'n^-j.
Og. 1.
l'nder navn av Fliistra ?lineat(t fandtes eksemplarer av denne
art |)aa Ihiceiiuim grønlandicnin fra Havosund NL S. . Den fore
kom ogsaa i materiale fra Tromsø NL S. l Arten nævnes her
for første gang som tilhørende Norges fauna.
47. Electra pilosa Lin.
Bergensf jorden (NL S., Manger M. S.», Søndfjord H.\S( ii .
Molde 'g. ('). S.\ Ure i Lofoten ' M. S.. Havøsund" NL S.i.
48. Electra inonostdclujs Bisk.
Paa pileben (oculiner) fra Drøbakgrunden, 1'2 — I") f., har
NI. Sars eksemplarer av nævnte art under navn av Hi}>p(>th()(t
cidenularia Ja meson.

49. Electra fossaria Hincks.
Skippermedel og Teigemedet i Kristianiafjorden paa Zostrrti
NI S, . ved Ormøen i Kristianiafjorden i NI. S. \ Beian C. Boeck.
oO. Callopora lineata Lin.
Havøsund NI. S. .

")L C(dl()p<)ra jlemiuiji BisK.
Bongøslronimen iNL S. .

o"2. Callopora minax Bisk.
Paa oculiner fra Herløvær har NI. Sars ovennævnte art un
der navn av Membranipora? nov. spec, Bongøstrømmen NL S.,
Sondmor i NL S.), Beian (NL S.\ Havøsund NI. S. .
53. Callopora spalulifera SMrrr.
Tromso NI, S.i, Havøsund iNI. S. .

•i4. Tegella sophiae Bisk.
Syn. Membranipora aretica I) ohh.
Ure i Lofoten NI. S., Tromsø iNI. S., Havosund NI. S.

lM) iu:\isi()N w NOKSKI': linvo/.oiiM. [1911

•">"). llarmcrid scalnhdd I>ISK.
Ilavosuiul iM. S. .

■')(■). (j-ihriliiKi piinchila IIassai.l.
var. iixilcrsi K. Andkmsson.
lUMi^ensrjoidcMi M. S.'. Havøsiind iM. S. .

•")7. (Iribrilina (lunuhita Fahh
H(Mi^(M)slj()r(l(Mi MS., Maiii^ei- M. S.\ Vvv i Lololeii iM. Sj.

■")S. C.cUuldr'ut (islulosd Lin.
Ikikkt'ii ^(i.O.S., MangcM- iM. S.i, Sulen, :)()--.■)() f. Jon. Ki.i-io,
Havbroeii (Rasch\ Troiidhjemsrjorden (Nomdg.'.
")9. (lelliihirid sinii(>s(t n.\ss.\Li..
»Havbrocn (RaschK

Denne arl, som ikke er iakllal liveiken i svenske eller dan
ske farvand, men kjendes IVa Sloi'brilanniens kystei', er ny Ibr
\()r l'anna.

(■)<». Hippolluxi hijdliud Lin.
Bergensljorden >L S. \ Manger M. S. , liainineiresl i>L S. i,
Havøsund M. S..

1)1. Rclcpoid bcdnidud Kinc;.
F^llemedel og Storemedet (M. S.), Solsvik (M. S.), Manger M. S.),
Beian [M. S.). Beitstadfjorden (Nordg.X Øksljord {M. S.\ Ham
merfesl iM. S.\ Havøsund (M. S. I

()"i. Rcli'pord ccUnlosd Lin.
Øksljord M. S.i, Hammerlesl M. S. i, Kjelmo i I^^s.m.vmk.

(i:'). Hctepovd cloiupild Smitt.
Hammerfesl M. S. .

()4. Myriozouiu codrcldliiiu M. Sahs.
Komagljord M. S.\ Hainmerlesl (^L S.i.

(')"). Mip-iozoclld pldiid Dawson.
Syn. Mfiriozoniu crnstacciuu S.Mirr.
Hamljorden iM. S.), Havøsund [M. S.).

(■)('). Tessarodoma grdcile M. Sars.
Olesvær, paa Lophohelid prolifera (AL S.), Herløfjtjrden [M. S.\
NLinger (M. S.), Bongøstrømmen (M. S.\ Beian iM. S.\ Beine i
Lol'oten M S.\

(i7. Kschdiclld imincrsd 1''li:m.
Havøsund (M. S.).

E. immcrsd var. oclodciildid Hincks.
Herløvær (M. S.)-

()(S. Enchdri'lld i'cntricosd Hassall.
Manger M. S.. Bongøslrommen lAL S.), l^Man M. S., Ko
magljord (M. S.i, Hammerlesl ['SI. S.), Havøsund >M. S.).
()9. Eschdi'elld ((hiissicokf Nohm.vn.
Herlo\ær, j)aa Lophohelid ])rolif('rd M. S.i, Manger M. S.),
Ik'ian M. S., Skarnsundel Xoinx; , ^'ads(^ M S. .

Nr. 3[ REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 21

70. Escluiroidcs Uibuita Boeck.
Risvær i Lol'olen (1. O. S.>, Øksljord (M. S.\ Hainmerlesl
(,M. S.\ Bugø, loO r., Kjelmø i Sydvaranger iEsmark\
71. Escharoides coccinea Abildy.
Solsvik M. S.\ Manger M. S.\ Beian iM. S.K
72. Schizopovelld unicoruis Johnst.
Manger M. S.'.

7:>. Schizopori'lla criwnUi Bisk.
Tromsø (M. S.), Havøsund (M. S. l
Xy for Norges fanna.

74. Schizoporella siiiuosd Bisk.
Bongøstrøinmen (M. S.), Tromsø (M. S.), Hammerfest iM. S. ,
Havøsnnd iM. S.\

7"). Eschdi'ina (dderi BrsK.
Bongøslrømmen iM. S.', Manger iM. S.). Beian iM. S.V

E. (dderi var. boiieei Busk.
Del er en nierslaaende varielel jeg før har heskievel som
Schiz()})()r('ll(i slonui og WArnus som Schizoporella elmiuoodi. Se
A. M. Norman, On some Brilisli Polyzoa.^
Bongøstrømmen iM. S. .

7(). Microporelhi ciliatd P.vli.as.
Bongøslrømmen M. S. , Manger iM. S.\ l're i Lololen (M. S.

M. cili(d(i vai-. arctica Nor.man.
Fromsø iM. S.i, Havøsund M. S. .

77. Microporelhi nudnsi ArnoriN.
Manger M. S..

7S. Microporelhi impresso Ai noriN.
Manger iM. S.), Bongøslrømmen iM. S. , Beian iM. S.).

71). Porella conciniid BrsK.
Tromsø M. S. , Havøsund iM. S.).

SO. Porella groenlandica Nokm.vn.
Tromsø iM. S.', Hammerfe.st M. S..
Anføres for førsle gang for vorl land.

51. Porelhi striinui Norman.

(iles\a'r iM.S.i, Bongøslrømmen i^M. S.', Beian M. S. , Havø
sund M. S.), Bugø, I")!) f.

52. Porella f/laciata Wxtvais.
Morlensnes, -lO — loo I".

So. Porella saccata Busk.
Komagfjord iM. S.\ Hammerfesl M. S.^.

S4. Porella coinpressa Sowerry.
Kspevær (HurrPELDT-KAAS og Bidenkap), Bergensfjord M. S. ,
Manger (M. S. , Florø iM. S.\ Beian, Guldbrandsøerne i Lofolen

i Ann. May. Xat. Hist. ser. 7, vol. 20, Ut()7, p. -JU'.K

o. NOlUXiAAlU). [1911

G. O. S.\ Hisvær i LoCoten ^C. O. S.\ Komnsfjord ^1. S.\ TTam
nierl'esl (M S

85. Poreild Iwnis Fli:m.
Bergensl'jord M. S.), Manger {SI. S.), Florø (M. S. , Risvær i
Lofolen G. O. S.i, Øksfjord (M. S.), Komagfjord M. S. , Mani
iiiorlVsl M. S.'.

SC). Porclld jxtiiild M. Sai?s.
is.'ii. Lcpidlid iHiliild. M. Sahs, litTcliiini* om en i somnuTcn \MU l'orc

ta.Licii /.()ol<)ii;isk rc'ist' i Lolotcn ()<> Finmarken. X. Ma.i^. 1'. Nalurv.

I)(i. (;, p. 14S.
ISiil. Lcprcilid apciia. \. B()i:(;k, ForelobijJ' Meddelelse om de ved de

svdli<j;e oj^ vestlij^e kvster av Norf»'e forekommende polvzoei'.

Kri.st. Vid. Selsk. Forh". INH, p. 4St— r)0.
ISdS. Poirlld hvi'is, Smitt, partim, Ofvers. Kt(l. Vet. .Vkad. I^'oiii. lN(i7.

l^ihang. p. -il, V.'A. pi. -iii, lig. 112. IIH.
l!i()0. Porclla infhild. Watkks, Brvozoa trom Franz.Iosel' l.and. .lourn.

Linn. Soc. Zool. vol. 28. p. 83, pi. 10, fig. fj, 7.
1908. Porclla apcrtd. Normax, Notes on the Natural History of Kast

Finmark. .\nn. Mag. Xat. Hist. ser. 7, vol. 12, j). 112.
l!M)."i. Porclla apcrta. Xohixiaahd, Hydrogra])liical and Biologieal Inve

stigations in Xorwegian Fjords, Bergen, HK)."), p. Kis.
Beian (M. S.>, Skarnsundel Xouod. , Hammerfesl iM. S.).

87. Porclla skcnci Ell. c^ Sol.
Bergen (M. S.\ Manger \M. S.i, Florøen (M. S.i, Øksfjord
iM. S.\' Mehavn. lUigø, l.'>() 1".

88. SmilliiKi rctuululo Ma(:(;ili.i\'hav.
Elleniedet i Krislianiafjorden (M. S.\ l^ongøslroninien iM. S.\
Skarnsnndel iXounci. , Havøsnnd (M. S.I

89. Snulliiid trispiDoso .Ioniinst.
Solsvik ,M. S. , lk)ngøslroninien MS,, I^'loroen MS., Beian
M. S.\ Havøsnnd M.\s.\

9<i. Siuittii}(i liiworis IIass.m.l.
Delle er en av de arter, som Li;vinsi:n har llyllel oxer fra
sleglen Scliizoporclhi li! sleglen Snjilliiui

Drøbakgrnnden M.S.i, Bongøslroininen iM. S. , Beian iM. S.i.

91. S in i Hi no line (da Nohdc.
ISiif). Smillid liiicdid. XoHi)(;A.\r.n, .Sysl. fortegnelse over norske |)oivzo;t.

Berg. Mus. Aarh. 1S!»4— IC), nr." 2, p. 27,' pi. 2, lig. 2,
1!M);{ »Sntillid« lincala. Xohmax, Xotes on the Xatural Hist. ol' Fast
Finmark. Ann. Mag. Xat. Hist. ser. 7, vol. 12. \^. 122, pi. !», lig. U, 1.").
l'.M)."). ScJiizoporclld liiicdla. Xokixiaahd, Hydrographical and Biologieal
Investigations in Xorwegian Fjords, p. li;7, ])1. ."), lig. .'S."}, 'M.
Tromsø M. S., Havøsiuid M. S. .

'.••_'. Sniillina porifera S.Mirr.
1S(I7. Ilschdrclld porifera. f. liij)ic<i. .S^nTT, Øfvei-s. Kgl. \el. Akad. l'"()i-li.
isiu. Biluing. I). ;», 70, 1)1. 24, lig. :;0-.-{2.
Morlensnes, 50 lUU 1".

Nr. 3] REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 23

93. Sinittina reticuhito-pnncUitd Hi.ncks.
IsdT. Escharclla porifvra f. vdcnlala. Smitt, Øt'vers. Ki;l. Vot. Akad. Forh.

18(57. I3ihang, p. !t. pi. 24, lig. 89.
1S77. Lepralia rcticiiUito-piinctata. Hin'CKS, Polvzoa f. Iceland and La
brador. .\nn. Mag. Nat. Hist. ser. 4, vol. i9, p. 103, pi. 10, fig. 8, 4.
HavøSLind M. S. .

94. Smitfiiut hclhi BrsK.
Svn. Se XoKM.w. A .Montli on tlie Trondhieni l^^joid Xnn. Mag.
Nat. Hist. ser. G, vol. 18, is94, p. l-i.').

Det er denne form Kluge har gil navnet PorclUi iiornKdu.^
Tromsø iM. S.).

9o. Smittina je/f'reysi Norman.
I G. O. Sahs' samlinger fra Finmarken forekom blandt an-
del denne art.

9(3. Smittina solida Sti.mpson.
Morlensnes, 5() — 100 f., Vadsø (i. O. S. , Kjelmø Es.m.vhk .

S. solida var. sinaosa K. Anderson.
Bugø, l.")(» f

97. Smittina (Lepralia) pallasiana Moi.i..
Skarvø \e(i Lindesnes yi. S., Manger 'SI. S..

98. Esc h ara polita Nor.man.

1S(;4. Lcprcdia polita, Xohman. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 8, vol. 18, p. h7,
pi. 11, fig. 1.
Bongøstrømmen (^L S.), Beian (>L S. .

99. Eschara hipposus S.mitt.

isiu. Lepralia hipposus. SMrrr, Ofvers. I\gl. Vet. Akad. l-'orli. ]xtu. Hi
hang, ]). 20, 127, pi. 215, hg. 99—10:)
Tromsø >L S.'.

100. Discopora srtrsi Smmt.
Tromso M. S. .

loi. Discopora rosacra BisK.
Bngø, lod r.

102. Discopora arctica NL Saks.
I'"'.")!. Lepralia (irelica. M. Saias, Beretning om en i sonnneren 1^49 l'ore
tagen zoologisk reise i Lofoten og Finmarken. X. Mag. Tor Xaturv.
bd. (;, p. 149.
Tromsø (^L S.'.

103. Ccllepora pumicosa Lin.
Paa Lophohelia fra (ilesvær og Herløvær M. S. I

104. (A'lh'pora avicularis Hincks.

Hisør (i. O. S., Manger >L S., Bongøstrømmen M. S..

10"). Ccllepora coidigua S.mitt.

18H7. Cellej)ora ramidosa {. eontiqiia. Smitt, Øfvers. Kgl. Vet. .\kad. Forii.

1<S(;7. Hihang, i). 81, ISii, pi. 2S, (ig. 198—201.

Tromsø NL S. .

^ Beitriige /.ur K.enntnis der Bryozoen des Weissen .Meeres. Xnn. du
Musée Zool. de IWeademie Imj). des Seienees de St. l'étersbourg. T. 12.
1907, p. 528.

24 o. NOlUXiAAlU).

Il IC). C.cUcfiont idiniilosd Lin.
lUTi^cMisrjord MS. , llcilova'i- M. S. . Hennø M. S. . I'loro MS..

I117. ('.cllrpord luhcrosd D'omu.
Hisvær i Lololeii C O. S., Øksljoid M. S.\
11 IS. (j'llcportt siirciildris P.\<;kaiu).
Hnnirjord M. S., 'rioinso M S., I hiNo.siiiul M. S
l'ra Havosiiiul \ar der en s\a'r Uoloiii, som er lu cm laiii^,
I) cm. Iioi oi^ S cm. bred,

101). lli'Ueponi ncnlricosd Lohknz.
Tromsø {'SI. S., HammerCesl M. S., Havøsiind iM. S.\ Mor
len snes, 50—100 I".

110, (U'llt'pord nodiilosd Louknz.
Hug«, l.'iO r., Morleiisnes, :)()]( )0 1".

111. (Iclh'pord nordfpiardi KluCiE.

1!»U<). Cellepova nonhutardi. Klugk, Wisscnschaftliche Meercsuiilcrsuch
ungen. Neiie Foli^e, s. Band. Heft 1, s. 47. Abt. Heli>()laii(l.
Heian M. S., Hammeilesl M. S., Havøsund M. S

112. Siiiiopclld ((A'llcpord) cosldzi Ari).
Kxilingsø iNounci.l

11 o. Chcilopovd siiHcra Smitt.
IstiT. I)isr()})()i(i sinccni. Smitt, Ol'vers. Kii\. \'el. .\ka(l. l'orli. is.'iT. Mi
hani^, j). 2S, 177, pi. -27, Hg. 17S- Iso."
Hammeilesl M. S.\ Bugø.

c. Ctexosto.maia.
114. Alcfioiiidium hirsuliiiu Flkm.
Manger M. S., I.ololen (i. O. S.i.

ll'>. Alcijonidiuni nnjlili Dalyeli..
Mangel- M. S.\ Havøsund iM. S. .

11(). Alcijonidiiim disci/ornic Smiii.
I^'ra N'arangerroi'den fandles (> eUsemplarer av denne arl.
Kolonierne liadde alle lorm a\ en rund ski\e med diameier
S — 17 mm. Paa en a\ kolonierne kunde lydelig sees den he
gyiidende ringdannelse

117. l'liislrclld liispida 1'\vhi'..
Bergen M. S.j, Manger vM. S. , Beian Boeck , Tromsø M. S. ,
Hammeilesl (M. S.\ Havøsund M. S.>.

lis. liowerbdukid iinhric(dd Ada.ms.
Manger iM. S.), Florø M. S.i, Beian (Boia'.KS, Lofolen (I. O. S. ,
Havøsund M. S.>.

lli). Fdrelld pcdicrihdd \\.\)\:h.
Manger, 40— .")0 f. M. S. .

120. 'l'riticclld honki C. O. Sahs.
Krislianiarjorden, paa (icri/on fridcns (1. O. S. .

121. V<tlkcrid iiiui Lix.
r'anefjord M. S,, Bergensljord M. S.), Lololen id. O. S.).

Nr. ol REVISION AV NORSKE BRYOZOER. 25

I malerialel Ira uni^e^silelets zoologiske nuiseuin forekom
ogsaa Åmathia lendiijcrd Lin. forsynet ined paaskriften: Norvegia.
Der er ingen ojilysninger om hvem der har lal arien, og fuld
sikkerhel for, al den virkelig lilhører vor fauna kan saaledes
Ibi- tiden ikke stilles.

P>. KXTOPIlOCrA,

\'1'1. Prdiccllind luihais 1).\lyell.
Faa Alcijouidium hirsntum ved Bergen iM. S\

1 •_':'), lidicntsid (/rdcilis M. Sars.
Faa ror a\ Spiochd'ldpieriis fra Manger, 4(i — oo f. M. S.'.

;5. BEMKHKNIXCiKH OM KXKKLTK AlM KllS
FOREKOMST ()(, UTBHEDELSE.

Til Xorges fauna hører tiere arier av l)ryo/,oer end del antal,
som er opførl paa de foregaaende sider, men det er dog en
meget stor procent av de norske bryozoer, som her er behandlet.
Del skal ogsaa bemerkes, al universitelsmuseel eier endel norske
arter, som ikke er kommen med her. Den norske Nordhavs
eksj)editions materiale har jeg saaledes ikke hat til revision, og
i del fandtes blandt andel saadanne interessante former som
Kinetoskids (irhorescens, D.\n. & Koren, fra Sognefjorden.^

\'ed gjennemgaaelsen av de indsamlinger som vivsenllig er
gjort av professorerne Michai;l og (1. O. Saus er antallet av
kjendte norske arter steget, i)aa samme tid som vor viden om de
før kjendte arteis ulbredelse er øket. En art, Ent<do})l}(}rd produvtd
M. Sars) Xordg., antaes ogsaa al være ubeskreven indtil nu.

Følgende arter omtales nu for første gang som tilhørende
vor fauna:

Crisid productd S.mii r

(jeniciddtd M i ln e- E d w a r ds

Sloiudtopora didstoporides Norman

I)idsloj)or(( olndid var. drcticd Wai"i:i^s

Sijnnotiiin piisilhim Nordg.

liiif/uld hdnnsinortlu Watems
j)lainosd Fa i. LAS

Mcnipeu clonijdtd Smitt

Mciubrdnipord hcterospinosd Kltgi;

Cclhddvid siniiosd Hassale

Schizoporclld crncntd HrsK

Pondld (/Idci(da Waters

Porelld (jrocnldndicd Norman

XoiUJGAAKD, t\)lyZ();i. p. 7.

26 <> NOlUXiAAKI). [liU 1

Smilliiui {xilldsidiut Moi.i.
Escluird (Lcpidlid) hipposiis Smiii'
('.i'llcpord norihjddnCi Ki.rc.i;.

Iliikcllc ;i\ disse arier har iilbicdelsc i aiUlisUc larNaiul, saa
som Slonidlopord didsloporidcs, Diaslopora ohclid \ar. drclH(t,
Mcuipcd i'loiu/dld. liiupild hdnnsivorthi, Mcnihrdiiipord hclcrospi-
nosd. Schizoporclld crucnld. Ksclutra hipposus oi^ (A-llcporft nord-
(/(Ktrdi. Al disse Ibrekoininer \e(l Nore noidiige Uysl(>r er saa
iecies ikke saa overraskende, h'oiekoinslen av Siuillind pdlldsictud
paa sydkyslen er heller ikke paalaldeiide, da arien er niegel
Iltbredt ved kysterne av vSloil)rilannien. Binjnld pliunosd lindes
i danske farvand og dens optræden i Fanefjorden straks syd for
l^ergen kan saaledes ikke sies al være urimelig. Del er endog
grunde som taler for, at eii Middelhavsform som HiupiUt ucriliiia.
Lin., optrær ved Norges syd- eller vestkyst, da den forekom i
materiale, som blev mig sendt fra zootomisk institut i Kristiania
ved dr. Kiustink Bonnevif. Og dette materiale var angivelig
tal enten i Kristianiafjorden eller ])aa sydkysten.

Der er elpar typiske arter av l)ryozoer, som ikke l'oiekommer
paa Norges sydvestlige kysl, men derimol er tat paa sydkyslen,
nemlig Gemcllaria loricata og Fliistrd securifrons. Den førstnævnte
angies at være tat av den tyske Pommeraniaekspedition i ISTl \
hvilket slet ikke er urimelig, da arten ifølge Smitt og Lkvinskn
oi)lrær ved Sveriges vestkysl. Den er ogsaa temmelig almindelig
i Xordsjøen, men paa Norges sydvestkyst er den ikke j)aavisl.
Paa en lignende maale forholder del sig med Fliistra scciirifrons.
som forekom fra Risør og Lillesand blandt det materiale, jeg
har hat til bestemmelse. Paa Norges vestkyst er imidlertid og
saa for denne arts vedkommende nti)redelsen avbrutt, først ved
Lofoten l)egyn(ier den atter at ()i)lræ. Tiltrods for at begge arter
(indes i Nordsjøen kan man vistnok med grund i deres fore
komsl paa Norges sydkyst betegne dem som relikter.

Dr. A. C. Johansen 2 fremholder, at i definitionen av ordel
relikl l)or der indgaa den bestemmelse, at den individgruppe
eller det fragment av en fauna eller llora, man betragter, maa
være bleven isoleret ved forandringer i klimalet eller ved andre
forandringer i naturforholdene. For al en art skal kunne be-
tegnes som relikt paa et givet sted, maa den være bleven av-
skaaret fra forbindelse med artens store sammenhængende
udbredelsesomraade, eller dog med el av artens større udbredel
sesomiaader. (vhaneerne for en ny ind\andring av arten li! del
sled, hvor relikten lindes, maa være borlfaldne eller i hveil fald

' Die auf der Fahrl luieh Arendal gesamnu-lleii Tiere, Hryozoa, p. 14!i.
- Om tM'Ugen av beteifnelsen relikt i naturhistorien. Meddelelser fra
Dansk geol. Forening nr. 14, p. l.")7. Kjobenhavn, l!t()N.

Nr. 3] HE>ISI().\ A\' NORSKE BKYOZOKH.

sterkt fonniiuiskede. Relikten er levningen, resien, den tilbage-
ladte . Hvad de to na'vnte arter angaar, har de visselig engang
hat en sammenhængende uthredelse ved Norges vestkyst. Og
den forandring i natnrlbrholdene, som har bevirket, at ntl)re-
delseslinjen er bleven brutt, maa knnne l'orbindes med (lolf
strømmens virkninger |)aa kystlannaen. Det maa viere (ioH-
strømmen, som med sin indflydelse paa kyslens klima har jaget
(icinclldi'id loricdld og Fliistra sccurifroiis nordover og østover.
Paa den anden side er det ogsaa ])aa landets sydvestkyst de
Heste varmeelskende dyreformer forekommer. Kari. Hi:ssi:lri:r(; ^
har gjort o])merksom |)aa, at overllatetemjjeratnrens aarlige
amplituder paa Norges syd- og vestkyst formindskes med av-
standen fra (iolfstrømmens varmeakse, og prof. Mohn har paa-
vist, at den sydvestlige kystrand av Norge har den høieste
aarlige middeltemperatur og tillike beskylles av vand med det
største aarlige tem|)eraturmedium. Det er ganske rimelig, at
disse omstendigheter har gil sig utslag i faunaens karakter.
Fordi de gunstigste temperaturforhold for varmeelskende sydlige
former findes ved landets vestkyst skulde man saaledes vente,
at netop her forekommer de Heste sydlige former. Dette er og-
saa tilfeldet. .Jeg skal ikke her gaa i detaljer, men kun na'vne,
at av mollusker er der en hel del sydlige arter, som hittil kun
er paavist ved vestkysten, saasom Acanthochilcs fasciciihiris, Ai'c((
h'lragoiui. Tapes deciissdfiis, Laswd riibra. Scrohicuhiria pipcrdta,
Tellina crdssd. Macomd fahiild. Psdiijniohid iwspertiiia. For bryo
zoernes \edkommende er sydkysten ikke saa vel undersøkt,
men det vil vistnok vise sig, at saadanne arter som Aeted triin-
cdtd. Ai'Icd rciid, Eucrdted clwhtta, Sniittitia pallasiana, Bm/uht
pluwosd. ete. mangler ellei' er sparsomt representert paa den
sydlige kyststrækning.

En interessant lilveksl til vestkystens l'auna er Sijnnofinn
]>iisilliuu og Sdrsifhislra dhi/ssicola, som begge synes at va>re ekte
havformer. De fandtes saaledes i materialet fra Michael Sars'
ekspedition i 11)02 paa si. 7(i to9 " 23' N, 7" 50' W.^ i el dyp
av 1100 meter med en bundtemjiei-atnr ca. S" (]. Forøvrig
kjendes SiiiiDotuin i)iisilluni kini fra Kvitingsø, mens Sdrsiflnstrd
dhyssicold tillike er tat i Lofoten av (i. O. Sars og senere av
mig. Baade fra disse formers bygning og efter deres forekomst
ledes man til at anla, at de hører lil den ældste bestanddel av
Norges fauna. Derimol synes del være rimelig, at en form som
Ct'lluldrid siuiwsd, som hittil kun er funden paa Storeggen, maa
va*re en senere indvandrer. Dens fremstøt mol nord skyldes
sandsynligvis Golfstrømmen.
' Xors^fs kliiiui, Xaturcii, iss.'), j). 124.

BEMERKUNGEN

UBER

CLAVULARIA ARCTICA (M. SARS)

MIT :; TKXTFKtLHKXi

VON

DR. HJALMAR BROCH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1912

isi'il Hhizo.vcnid (irclica. .M. Sahs, Bemærkninger over norske Coelen-

lerater, Videnskabsselskabets ForIi:in(llin<>er i

Christiania 18(50, p. 2.
18«;} ('.Unnilariii (irclicd, Kohen owi)AMKLSSEX,Nye Alcyonider, (jorj^onider

()_i> Pennatulider, p. 12, Tab. III, Fig. '2'i—Sb.
Xee l.s,s4 CJavuhiritt airlica. V. Stoh.m, Indberetning for Aaret ISS.'J,

Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skril-
ler 1888, p. sc.
issii ('.Uivularict (irclicd. Whicht and.STLOKH, Report on the Alcvonaria,

Challenger Zool. Vol XXXI p. -io.') u. 29(1
1891 — — ("iHiix;, Tre nordiske Alcyonarier, Bergens Mu

seunis Aarsberetning tor 1H9(), ]). 11.
189n — » — HiCKSON, Revision of the (ienera oF the Alcvo-

naria Stolonifera, Transactions Zool. .Soc. Lon

don. Vol. 18, p. 88;").
1900 — — May, Die arktische, subarktische und suban

tarktische Alcvonaceenfauna, Fauna arctica.

Bd. 1, p. 888.
190(i — y> — KCkkxthal, Alcyonacea, Wissenschaftl. Ergeb,

nisse d. deutschcn Tiefsee-Plxpedition. Bd. XIII,

p. 11 und K).

Mil der Uiilersuchung der Alcyonaceen des Troiidhjemsfjordes
J)eschattigl, land ich e.s iiolwendig niehrere der Originalexem-
piare, welche von MichailL Sars und Korkn und Danielsskn
beschrieben worden waren, nacbznunlersuchen. Dnreb das lie
benswiirdige Entgegenkoninien nieiner Kollegen Konservator Dr.
Emh^v Ahxkskx ani zoologischen Museum in Krisliania, und
Konservator Pail Bjkhkan am Bergens Museum, wurde mir
diese Nachunlersucbung ermoglicbt.

In der litteratur ii})er den Trondbjemsfjord bnden vvir uStorm
1SS4 [). S() aucb (Jdimlarid (trctica erwåbnt. Kin Vergleicb mit
den ()riginale\em|)laren zeigt indessen, dass es sicb bier nicbt
um die von Micuaki, Sars 18(U p. 2 bescbriebene Art bandelt.
Die Exemplare ans dem Trondbjemst'jorde repråsentieren in der
Tat eine unbekannte Art Autheli<( falUix n. sp.\ deren lieschrei-
bung in kurzer Zeit folgen wird.

Die erste Hescbreibiuig von (AnvuUiria (wcticd wurde von
Michael Sars gegeben ilSfil p. 2 . Kr recbnet diese Art zu der
spåter in Claviilaria einbezogenen (iattung Hhizoxenia. und gibt
ihr folgende Diagnose:

DU. HJALMAR BUOCH li) 11

CiiuM(H) grisen, iiiuli(|vi' spiciilis elongMlo liisilbnniljus. siihnr
c'uatis, nlhido livaliiiis (IcMisissiinc larcla. Basis coininiiiiis repens,
lecla aul lorliiosa, linearis, leiuiissiina, piaiia, 2 — '.V longa, ' s"
iata; cellulie p()iy|)irerio (columnæW'ylindricæ, iiiaximæ, ^ -i — - :/'
alUe, ' iii" crassic, i)()ly|)i albido hyalini, relracliles . - Die Diag
MOse isl iiaeh K\eni|)laien enlwoifen woiden, die in dem \'a
rangeiljorde l)ei N'adso in :><• his ")(> l^'aden Tiele, oder noeli lie
ler an Sleinen und Musehelsehalen in /ienilielier Menge erbeulet
worden sind.

Im Jahve ISS:; hesehriehen K()hi;.n und I)anii:i,ssi:n iss;', p.
12, Tal). III, I'ig. '2") — ooi unler dem Xamen CJdvuhirid (irclicd
eine neue Arl. Die I']xem])lare, die ihrer Hesehreihung zu (irunde
hegen, sind von Damelsskn aueh hei \'adsø in 50 — (U) hviden
Tiele an kleinen Sleinen silzend gel'unden worden. Die Verfas
ser liefern eine eingehende Beschreihung der Arl und fiigen viele
Zeichimngen hinzu, in welchen ein Hau|)lge\viehl aul" die l^il
dung von Vierlingen gelegl \vorden isl.

Sehon die Fundorle lassen es nns zweifelhall erscheinen dass
er sieh hier lalsachlich nm versehiedene Arien handell. In der
Tal kann man ans der kurzen Diagnose Michael Sahs's und
der eingehenden Beschreihung Korkns und Danillssens keine
anderen l'nlerschiede leslslellen wie '>polypi alhido-hyalini (Saks
I. c.^ gegeniiber Farven paa Spirilnsexemj)larer: Bagkroppen
og Basaldelen lysebrun; Forkroppen gul . Dennoch konnlen es
zwei Arten sein; insbesondere wenn wir die von Komen und
Danielssen (1. c.> stark in den \'ordergrund geslellle Bildung von
Vierlingen unler den Spicula bedenken, die bei Sahs keine
Krwahnung lindel. Diese Frage jedoeh, konnle ersl nach der
Nachunlersuehung der ()riginale\em|)lare selbsl, beanhvorlel
werden.

Nun hal Ghieg [.is\)] p. 11^ in seiner N'eroH'enllichung CJd-
inilaria arctica Koren und Danielssen als ein Synonym von
Rhizoxenia arctica M. S.vrs hingeslelll jedoeh ohne dies nahei-
zu begriinden. So wahrscheinlich dies aueh nach den obigen
Darlegungen erscheint, so wiire doch eine niihere Begrinidung
wiinschenswerl gewesen ans welcher man balle ersehen konnen,
worauf sich Grieg sliilzl.

Die iibrigen Alcyonaceenforscher haben sieh mil diesen 1-^ra
gen iiberhaupl nichl bel'assl vielmehr die rnlersuchungen Mi
CHAEL Sars s uber Rhizoxenia arctica vollig iibersehen. Fs er
scheinl mir deswegen nichl ohne Belang die hier kurz erwahn
len Fragen von dem gegenseiligen N'erhallnisse zwischen Rhizo-
xenia arctica M. Sars und Clainilaria arctica K()Ri-;n el Danielssen
etwas nåher zu unlersuchen. — Ich lasse zunachsl die Beschrei
bung der Originalexemplare von Rhi:oxcni(( arctica folgen.

Nr. 4|

B1:MP:KKI NGKN UBKR CF.AVULARIA AUCTICA

^'on den bandformigen Stolonen erheben sich, diirch Zwis
('heman me von '■'> bis S mm voneinander getrennt die Polypen.
Der giossle von den Polyi)en, der vollig ansgeslreckl isl, hal mil
2.:. mm lireile eine Lange von 22 mm; hierzu kommen noch
die 4 mm langen Tenlakel. Ki mm oberhalb der Hasis des
Polypen Irilt die scharl" markierle obere Grenze des Polypen-
kelches denllich hervoi-. Der Kelchrand isl glall, Irolzdem der
Kelch S denlliche Langsrijipen besilzl. Dei' Polypenkorper isl
schlaff nnd oberhalb des Kelches nur bis 2 mm i)reil. — Der
Kelch eines halbkonlrahierlen Polypen isl ehva 12 mm lang;
bei einem vollig konlrahierlen Polypen dagegen, hal er bei :>
mm Breile nnr i) mm Lange.

Die Slolonen sind dichl mil longilndinal angeordnelen slark
bedornlen, spindell'ormigen Spicnla erliilll Fig. 1, a>, die fasl
keine Liicken iibrig lassen. Ihre Lange belriigl bis (J,5i mm.
An der Spilze der iinsseren Auslauler der Slolonen Irelen dagegen
zahlreiche kleinere, nnregelmåssig gezackle Slabchen auf (Fig.
1 b.l — Im Polypenkeleh trelen die dicken slark bedornlen
Spindeln ebenso zahlreieh anf wie in den Slolonen; ihre Liinge
belriigl um eine Kleinigkeil mehr, indeni sie bis (»,r,.-, mm lang

Fif*. 1. S])icula der StohMU'ii ;i : ^'^'A'-- Polvpenspiruhi. a : Kt-lch
i^ewohnliclH'rTypus. b: von der spiculuni. b: Spiculum der unte
Spitze (ler Slolo. Mich.vl Sars's i-en Partie des eiiislulpbarcn Tei
Oritiinalexemplarvon Rhizoxciiia les. c: PolypenkoplVhen. Mi-
(iirlicd.) N'erj^r. KM). cn.vHi. Sai^s's Orit^inalexemijjar

von Rliizoxcnid (iirlic(t). \'ergr.
100.
sind. Kur/, nnlerhalb des Kelchrandes werden sie jedoch ein
wenig kiirzer. Die Kelehspioula liegen longilndinal angeordnel,
konnen aber anch an einigen Slellen, nach oben zn sehr spilz
konvergierende l)opj)elreihen bilden. deren Mitlellinie mil der-

6

UK. IIJALMAK HMOCM

l1911

jenigtMi (ler LiinifsripixMi des Kclches ziis;iinin('nr;illt Die Spi
chiIm (los Kelc'hes siiui, wic sclioii ciwahnl, stark bcdonilc, dickc
Spiiulelii il^'ig. ■-', a. mul lassen sicli liabitiiell niclil xon den
grossen Spieula der Sloloiien Irenneii.

Der eiiisliil|)l)are Teil des Polypen hesii/l cin weiehes, di'in
nes Mauerblalt, das mil zeislreulen, unlen kren/ und (pier gela
gerlen Sjjieula inkruslierl isl. Diennleren S|)i('ula der weiehen Viw
lie des Mauerhlalles, die nur bis (i,.;i mm lang weiden, sind s|)arlieli
und llaeh bedornte Shibe mil breil abgernndelen ICnden ' I-'ig.
■J, I).. Xacli oben zu werden sie wiederum noii langgeslreekl
spindellVHinigen, nitasl elwas gebogenen Spieula erselzl, die
ehvas sU'irker bedoinl und bis (i,n mm lang sind i^'ig. 2, e.i.
Die Spieula sind hier in einem deulliehen Polypenkoprdien
dichler angesaniniell. \'()n den unieren, Iransversal gelegenen
Spindeln erheben sich S allmåhlich spilzer konvergierende Dop
pelreihen soleher, die oben sogar S Biindel
parallel \erlaidender Spindeln darstellen; in
diesen Hiindeln kann man die l)op|)elreihig
keil kaum mehr bemerken.

Die Tenlakel Irageii lo oder 1 1 Paare Non
einander gegenubergeslelllen Pinnulae. An der
Spilze der Spieula Doppelreihen des Poly|)en
k()pl"ehens finden sieh die Ansalzslellen dei-
Tenlakeln. — Im unieren Teile des Tenlakel
stammes lielen bis (),i;i mm lange, dicht be
(iornle und diek walzentVirmige Spieula aul'
(Fig. '■>, a.\ die naeh der Tenlakelspitze zu
allmahlieh in diinnere, s|)arlieh und Haeh pi<y.
])ed()rnle, meisl etwas gebogene SUibe Fig. :'>, euhi.

mm

'ri'nt;iUeis|)i
vom H;is;il
rentakel

b.) iibergehen, die zulelzl nur ehva (i,n mm *'^''' '^^'^ , ,

I . • ', IA- c • I • 1 • 1 'p I 1 I slaiiHuos. I): von der
lang suid. Die Spieula sind in der lenlakel- ^\.ntakels|)it/.e Mi

aehse unregelmassig kreuz und (pier gelagerl. (,h.\i-;i. S.\hss ()ri.i>i

Zwisehen den erwiilmlen Tenlakelspieula sind iialcxemplnr von

aueh abgeplallele, bedornte SUibe von der glei Kl^i^o-rcii« <nrlin,)

ehen Lange reehl liaulig.

Fnlei- allen Sj)ieulalypen wurden \'ieiTinge beobaeblel; sie
Irelen insbesondere unier den 'renlakels[)ieula luiulig aul'

N'ergleiehen wir nunmehr die hier gegebenen Abi)ildungen
und k]iorlerungen mil dem, was wir an den Originalexemplaren
IvoHKNs und D.\mi-:i.ssi:ns leslslellen k()nnen, so ergibl sieh in
der Tal eine so v()llige ('bereinslimmung. dass die Zugeh()rigkeil
zur selben Arl niehl angezweilell werden kann. Zwar wird man
dureh einen \'ergleich zwisehen den hier gegei)enen Messungen,
und den Zahlen l)ei Kohk.n und Damelssen (1S<S:'), |). 12 erhe
bliehe rnlersehiede wahrnehmen; so linden wir z. H. die Lange

Nr. 4] BEMERKUNGHN UBKR CLAVLLAHIA ARCTICA 7

(ler Spicula im Polypenkelche mil 0,312 mm angegeben, wåhrend
Messungen an Michael Sars's Originalexemplaren l)is O,.,:, mm
eigel)en. Eigene Messungen an den Originalexemplaren Korens
und Danielsens liahen aber beim Kelcli S|)iculalangen bis (»,V(i:.
mm ergeben, also mebr als doppell so viel wie es die obigen
Au loren angegeben liaben.

Koren und Danielssex baben auf die Bildung von Vierlin
gen oder die Kreuzbildungen ( korsformede Spikler ^ aucb in
ibrer kurzen Diagnose ein Hauplgewicbl gelegl. Die Bildung von
^'ierlingen triU l)ei denjenigen Alevonarien bei welcben man
iiberbaupt Spicula lindet, ganz allgemein aul'. Selbsl bei den
Pennaluiaceen sind sie nicht sellen zu beobacblen. Docb dart"
man bierin kein Arlmerkmal seben. Wir miissen diese Vier-
linge oder die verscbiedenen Zwiilingsbildungen iiberbaupl, ais
biiuliger oder sellener aut'trelende rnregelmassigkeilen oder Ab-
normilåten belraoblen. Xun mag es naliirlicb sein, dass diese
x\bnormitaten bei einer Art biiuliger, bei einer anderen aber selle-
ner auftreten; jedocb (lurlen Abnormilalen bier wie doit nicbl als
binreicbendes Arlmerkmal angeseben werden. — Andrerseils
aber sind die \'ierlinge in den voiliegenden Kolonien weil sel-
lener, als man es nacb den Krorlerungen Kori.ns und Daniels-
SENS glauben diui'le; im Gegenleil, sie sind im \'ergleieb zu an-
deren Arien, weder an den Originalexemplaren dieser N'eil'asser,
iioeb an denen \on Michael Sars i)esonders biiulig.

In BelrelT der Polypenlange. die Kori:n und Danii:i.ssi;n
mil 11 bis 12 mm angeben. isl zu bemerken, dass samlliebe
l^\em|)lare Korens und Danii:i.ssi:ns mebr oder minder slark
zusammengezogen sind.

\\"abrscbeinlic'b isl die SARScbe Beebreibung von lihizoxcuid
(trcticd. KoRr:N und Danielssen enlgangen, und die ('bereinslim-
nuing der Arlnamen seheinl aul' einem reinen Zul'all zu beruben.

Die Bemerkungen (iRIEGS i ISHI, p. 11 ^ ul)er Chivularid (trc-
lic(( wurden durcli die Befunde Normans veranlassl. Norman
bal im Hardangerljorde in KMi bis l'iO Faden Tiele, Kolonien
dieser Arl gelunden, deren Polypen milunler eine Lange von
"21 mm aul'weisen. Diese grosse Lange der Polypen, die sowobl
die Angaben Korens und Danielssens als die von Michael
Sars iiber die nordlicb gefundenen Kolonien iiberlrilll, gibl zur
Bemerkung Griegs d. c. ]). Ii2> Anlass, dass die Arl eber boreal
(i. e. subarkliscb> wie arkliscb sei; denn es scbeinl ibm wenig
wabrsc'beinlicb, dass sicb eine relikle P'orm des Hardangerljordes
krjilliger enlwickeln sollle als der arkliscbe Haupllypus, der im
beimatlicben Onlrum der Arl lebl. Es erbelll bieraus jedeiilalls,
dass Grieg die Originale\em|)lare Michael Sars s nicbl niiber
unlersucbl bal.

s Dl\. HJALMAH UUOCH [1911 Nr. 4J

Dei- lelzle, der sicli elwas mil der Arl heschatligt, ist Mav
U)(»(i [). :>S8V er hcschrJiiiUl sich jculocli (huauC, eiiu- ganz kuiv.t'
Diagnose zu gehen, die ans den Angaben Korkns und 1)axii:i,s
SENS zusaniniengesleill isl. (Iiukos Xoliz iiher die Ail sclieinl
ilini unhekannl iiiehliehen zii sein. Auch die ul)iigen Verfasser,
die den Xanien der Arl anlTdiien, lial)en seine Henierkung kei
ner hesonderen lieaelilnng gewiirdigl; sie liiliren alle Kohhn und
Danielsskn aks die ersten Beselireiher der Arl aul".

Als Hesullal der hier gegehenen Xachunlersuehungen ergihl
sieh, dass die Ail, dereii Diagnose unlen l'olgl, mil l'olgendem
Xamen hezeichnel wird:

(Udviihirid (irclicd M. Sahs' 1vohi-:n el Da.mi;lsskn.

Diagnose: A'on den i)andr()rmigen krieehenden Slolonen
erhehen sich die einzeln slehenden l\)ly})en in kleineren oder
grosseien, his s mm grossen Zwischenraumen. Die Polypen sind
walzenformig und erreichen im ansgeslrecklen Zuslande l)ei Kl
mm hohem Keleh eine Liinge von 22 mm; ihre Hreile belriigl
2,5 — o mm. Der Keleli isl mil s longiludinalen Hippen versehen, in
denen die Sj)icula parallel oder nach ohen zn spilz konvergierend
angeordnel sind. Der Keleh isl glallrandig. Die Tenlakeln Ira
gen etwa 10 Paare ungefahr gleichgrosser Pinnnlae. — In den
Slolonen wie im Kelche sind die S[)ieula lasl liickenlos angehaufl.
An der iiusseren Si)ilze des Slolo liegen kleine, elwa (»,i." mm
lange, gezackle und unregelmiissige Sliihehen. Sonsl sind die
Spicula der Slolonen und des Kelches dick si)indelformig, oli
ein Nvenig gebogen, und diehl mil Warzen besetzl; ihre Liinge
helrjigl in den Slolonen elwa 0,:> mm, im Kelche bis O, "i mm.
Der uniere Teil des einsliil|il)aren Polypenleibes enlhiilt spiirlich
und unregelmassig begende, wenig bedornle und oli ein wenig
gebogene Sliibe von elwa <),:; mm Liinge. Im Poly[)enkoprchen
linden sich meisl elwas gebogene, grossere Sliibe oder Spindeln;
von den unlen cjuer liegenden Spicula erheben sich nach oben
zu 8 immer spilzer kon\ergierende Doppelieihen, deren obeie
Spicula fasl parallel angeordnel sind. Die S|)icula des Polypen-
kopl'chens haben meisl eine Liinge von elwa 0,47 mm. Der
Tenlakelslamm enlhiill viele, kreuz und quer gelagerle Spicula;
wiihrend diese unlen dick slabformig, kriiflig bedornl und bis
(1,2 mm lang sind, weiden sie nach der Tenlakelspilze zu all
miihlich diinner und kleinei- und bussen die Bedornung ein;
zwischen ihnen Irelen viele abgeplallele, bedornle Spicula von der
gleichen Liinge aul".

Farbe: weisslich hyalin bis briiunlicli, oder gell).

Fundorl: \'arangeifjord bei \'adso. Hardangerljord. •").") bis
oOO m. Tiele .

Trondhjem 10— IX— li>l 1.

OVERSIGT

OVER

VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS

TILVÆKST I 1911 AF SAGER ÆLDRE END

REFORMATIONEN

AF

K. RYGH.

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 5

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1912

1. Fund fra \'alseshulen i Biemsnes ved Krisliiiiisund.

a. Flere stykker af urner af brændt ler, mindst to, mulig
tie. De fleste stykker er temmelig ensartede, af en masse, som
i den ydre flade er brunlig, men i bruddet graa, blandet med
temmelig store kvartsstykker. FA større, 10 m. bredt, indtil 1,5
cm. tykt stykke af den øvre del med en udbøiel rand, har hørt
til et kar, som maa have været 20 — 2o cm. i Iverm. over bugen
og noget mindre over randen. Formen lader sig ellers ikke sik
kert bestemme; af bundpartiet er intet levnet. Det har ikke spoi-
af ornamenter eller knopper, overfladen er glat, men ujevn, øien-
synlig dannet for haanden. — El lidet kanlslykke med svagt ud
l)øiet, noget fortykket rand. Det har en helt igjennem, ogsaa
paa ydersiden graa masse, blandet med fliser, formodentlig af
asbest. Tykkelsen under randen er kun lidt over ^/2 cm. (95G2 .

b. 8 stykker af flint. Det ene er en skraber med en ud
buet tilhuggen skraberegg i den ene ende, 'i,.", cm. bred, den bagre
halvdel smalere tilhuggen for skjeftningens skyld, noget over 4
cm. lang. — Et andet er et bor med tilliuggen spids til den ene
ende, bred og afrundet i den anden, 4,5 cm. lang. — Af de øv-
rige stykker kan intet med sikkerhed bestemmes som tildannet
redskab. 1^'lere af dem sees at have været i ild (95631

c. l^ren af ben, efter H. Winge dannet af nedre ende af et
mellemfodsben af faar. Nærmest lig S. Muller I 192, men kun
5,3 cm. lang. Fint afglattet, tildels vel ogsaa noget slidt ved brug.
Der kan endnu sees tætte fine streger paa skraa, som maa være
merker efter tilglatningen med en flintskraber (9564).

d. Brudstk. af et slebet redskab af ben, 4 cm. langt, som
ikke nærmere kan bestemmes. En nedre hjørnetand af elg,
som nær roden har dybe indsnit fra to sider, som maa være
frembragt med en flintsag. De maa være bestemt til fæste for
en snor, som bandtes om, fbrat tanden kunde bæres som smykke
eller amulet. Oftest har man opnaaet det samme ved at gjen-
nembore dyretænder, som skulde bæres som smykker, med et
hul nær den ene ende. Tænder med indhak eller fure fore
kommer sjeldnere. I bopladsen paa Gullrum paa Gotland fandtes
sammen med omtr. 60 gjennemborede tænder af sæl en enkelt,

K. RVdll.

19

soiu li;i\(l(' CII ruic om lodenden. Lignende la'iulei af elg med
lui-e Ibrekom paa hopladsene |)aa Aloppe og Alvaslia ' '.).')(;.").
e. VA slyUke pimpsten, som j)aa den ene side har en rende
lormel lordyhning, IVemkommel ved al del liai \;ei-el biiigl lil
glatning I', eks. al' prene al" hen ii)o()()V

r. Kn samling dy re hen, som eflei' II. Winges hestemmelse
er I-ester al": Torsk, lange, aail'ngl, linr, krykje, havterne, geir
lugl, r;e\, lam hnnd, elg, laar, gjed og okse, hxoi til kommer en
menneskeland ii>.")(')7 .

g. Kn samling skjiel af rorskjellige artei-, Inoral' de talrigst
rorekommende er lilorina og paleila \nlgala ii).")C)S .

Fnndet skrixcr sig Ira en liden i)oplads i \'alseshulen, en liden
hule paa sydsiden al' Hiemsneshatten i Hrenisnes, et stykke neden-
f'oi- den h(d<iendte Hremsneshnle. Den hiev il'jor nndersøgl al"
adjunkt A. Xummedal, som i Tlij. \'SS. IDlo nr. 11 har givet
en iKermer(> heskrivelse haade al" hulen og dens omgivelser og
af udgravningen, h'undet indkom først til samlingen ved nytaar.
I5aade enkelte af oldsagformerne f. eks. i)eni)renen og levningerne
af husdyr viser, at denne boplads tilhorer den yngre stenalder.
ti. Iiopladsfund fra Da leli e 1 leren ved Kri-
sti a n s n n d.

a. Nogle meget smaa hrndslkr. af en urne af
l)raMidl ler, sortgraa masse med lysl)run overflade.
Intet af stykkerne er tykkere end onilr. V2 em. (9.">()9).
h. I'lekkeskrai)er af sortgraa, klar flint, med
udhuet, reloucherel skrai)eregg i .den slaghulen mod-
salte ende. Ogsaa sidekanterne er tilhugne, maaske
til hrug som sag. I den hagre ende smalere tilhug-
gen for skjeftning. •") em. lang, kun lidt over 1 cm. bred.
Afh. som lig 1. '2 andre stykker, el af flint og el af
hvid kvarts kan maaske ogsaa regnes for flekke-
sk råbere (9570.

c. !(• smaa skiveskrabere eller snarere spaan-
sk råbere af flint, i regelen med ud})uede, sjeldnere
med relte egge, et enkelt stykke med en indbuet egg.

f*^*-

i

.«, C

>

Vh< 2. '

1 Sv. t-'orniu. 'fiiiski-, X s. 1.".. I^'ornv. lltoc, s. 111. i;i]0 s. 54.

Nr.

()l.l)SA(,SSA>ll.lN(iKNS TII,\ÆKSr I HMl.

2 nf dem afb. lier som lig 2. Derli! kommer nogle biiulslkr
som synes ;il være dele al" skrabere iHoTl.

d. Pilespidser al" llinl. Kneggel |)ile-
spids al" typisk form, 2,j em. lang, med omtr.
rellinjel spalleegg lil den ene side og en fint
lilbuggel ryg lil den anden; den nedre balvdel
er ved lin lilbugning i begge kanler indsmalel
lil en lange. Fig. '■)((. 2 Ivereggede pile
spidser illekkespallerei, den ene med skraa
egg, se fig. 0/5, begge indsmalende mod den ., 1,
bagre ende, 1 ,v) og •'> em. lange. Kl Iredie slykke l"i<>. .!. ' 1.
maa ogsaa ansees som en Ivereggel |)iles|)ids, skjønl del ikke
kan belegnes som nekkes|)aller. — :> b jerlel"«) iniede pile-
spidser, bvoral" navnlig den ene,
som er ganske nskadl, er megel
linl liliiuggen i alle kanler, lidl
over 2 em. lang og l,i; cm. bred
baglil. Mh. fig. 4. — En pile
spids med ganske rellinjel al"
slulning baglil og slerkl l)nede,
linl lil'bugne sidekanler i9:>72 . 1 .i^- -f- ■ ■

e. 2 flekkebor at" llinl med tilluigne borspidse, brede bag
lil og der afrnndede for al kunne boldes bedre i baanden eller
l"or skjetlningens skyld, 0,5 og 4 cm. lange. Dertil kommer 2
andre, mere klumpede og daarligere tilluigne, samt liere smaa
stykker med fint tilbugne spidser som neppe kan optaltes ander-
ledes end som afbrækkede borspidser (9573).

I". Et al' ild sondersprængt redskab af flint, bvoral" '■) styk
ker bar kunnet passes sammen, medens del dog endnu ei- ufuld-
sUvndigl lil den ene side. Del er en tynd skive, som danner et
omtr. ligebenet triangel, bvis lo uskadte kantei-, som løber sam
men i en sj)ids, bar en lin lilbugning. De danner gode skral)er-
egge, men stykkets form synes dog al gjøre del lidet egnet til
skraber (9o74i.

g. Henimod 20(i stykker flint, bvoral" det allermeste ei"
arbeidsal!'ald. Flere stykker kan dog liave va'iet brugt som
redskaber. Nogle sønderspraMigle rester synes al bave væiet af
el dolklignende slykke, som dog ikke behøver at bave bavl saa
dan foim som den yngste stenalders llinldolke. Nogle af de
slørre stykker bar ret brugbare spalleregge, og ialfald et enkelt
kunde nok ojjfattes som en mindre velformet ski vespaller. Der
lil kommer nogle kjerner. I'lere stykker viser slerk paaxiikning
af ild i9:>7.">\

b. Nogle rullestene med en glatslidt Hade. En enkelt af
dem bar slodmerker \ed enderne. — (i stykkei' pimpsten, hvoraf

() K. liVC.H. llWJl

el har en reiuler()iinii>; r()r(lyl)niiig og nogle andre har glalslidle
Hader eller slykUernes hrng lil glalning eller |)()lerMig. — Heilil
kommer nogle hrudslUr. af skj;el liloiinaer og en samling |)i"o
\er al" kni.

Delle l'inul cv udi)yllel al' hr. adjnnkl A. Nummedals udgia\
ning al" Dalehel leren paa Kiikelandel ved K risl iansund, som
al" ham er heskrevel med nogle liere al"i)ildninger og nogle
silnalionshilleder i Thj. WSS. lUln nr. 11. Mange træk ved lun-
del taler for al henføre det lil en overgangstid mellem ivldie og
yngre stenalder eller lil en jvldie i)eriode al" den yngre.

3. Fod|)lade lil en lysestage (V). Del er et hjul formet
slykke al" hvidt marmor, lo, 5 em. i tverm. og 5,5 em. tyk.
Midt paa den ene side er indhoiet el '•),-< cm. dyht hul; paa
denne side, som Jiar været oversiden, er kanterne afrundede. —
Et hrudstk. af en ottekantet søile af grøtsten, som har havt
et hul gjennem midten efter hvngden. — lo nagler af jern,
() — 13 cm. lange. De llesle er i den yderste del formet som
skruer; kun de to mindste mangler skruegang og er dannet som
almindelige s[)iger. 7 af dem har desuden den eiendommelighed,
at der paa undersiden af hovederne er lave, afrundede knoi)per,
fra (> til 10 [)aa hver. Det tra^verk, hvori de har siddet, er
hrændt, hvorfor de har sterk glødeskal og af den grund er me-
get godt hevarel. — En hel del smaa klumper af smeltet
metal, tildels dækket af grøn oksyd, men ogsaa da hvidlige i
bruddet. De er formodenthg af daarligl, sterkt kobberblandet
sølv og kan derfor ikke være rester af en kirkeklokke, men maa
hidrøre fra lysestager eller kirkelige kar. — Disse gjenstande er
fundne i grunden al" Munkehy middelalderske kirke i Skogn
under oprydningsarheide i denne, \ogle af dem er afbildet i
arkitekt X. Byjords beskrivelse al" kirkeruinen i Fortidsmindes-
merkesforeningens aarsb. 1*.)11. (iave fra foreningens trond-
hjemske afdeling (9577 ff.).

-1-. Spore af bronce fra ^•ikingellden, meget lig R. 585. Lige-
som paa denne har bøilen tresidet Iversnil og ender fortil med
lirkanlede j)la(ler, hver med to spalter. S|)idsen er derimod
noget anderledes formel, idet den mangler indknibningen oventil
og brodden udgaar fra et gabende dyrehoved. F. under jord
arbeide paa Slavsel paa Frosta noget ovenfor landeveien, op|)e
mod skogkanlen. Der var forøvrigt intet usædvanligt al iagttage
i jorden og ved yderligere gravning omkiing fandtes intet iV*5Sl) .

5. Fund fra en k\indegrav fra vikingetiden |)aa Fasleraune
i Skalval.

a. To slykker af et drikkehorn, nendig mundingsbeslag og
endebeslag med dele al" selve hornet, som er j)levne beskyllede
af beslagene. Mnndingsbeslaget er et tyndt baand al" metal, som

Nr. 51

OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911.

er høiet indover hornets rand og dækker udsiden i en liredde af
1 cm. Under dette er paa den ene side fæstet et fladt kors, i
hvis nedre, kortere arm er anbragt en liden hempe. Korset var
ligesom de øvrige beslag dækket af grøn ir, men er under denne
sølvglindsende og bestaar vel ligesom de øvrige beslag ai' kobber-
blandet sølv. Del er helt dækket af fine indgravne baandslyng-
ninger. Endebeslaget ligner adskilligt nr. 8534 fra Huseby (se
Thj. VSS. 190S, 14 s. 12' med kugleformet afslutning, men det
har ovenfor kuglen en oplioiel skarj) ring og ovenfor denne 3
fordybede omgaaende furer. Øverst er der et naglhul med lev-
ninger af en nagl. Et lidet stykke af hornet er bevaret overfor
endebeslaget, og i dette er fæstet en hempe, svarende til den paa
korset. Imellem begge maa der have væ'ret en kjede. Ende-
beslaget er 4 cm. langt (9591 .

b. 2 skaalformede ovale
spænder af bronce af for
men R. (U7, den ene omtr. helt
bevaret, med dobbelt charniei*
og en stum]) af jernnaalen,
medens den anden kun fore
ligger i smaa stykker, blandet
med stumper af tøi og haar af
dyreskind. Af løistumi)erne
er ialfald nogle af lærred (9592).

c. I^eslag af forgyldt
bronce i gjennembrudt ar
beide, afb. her lig. 5. ()j)tagel
i stykker, som dog passer
sammen, men mangler noget Kig. 5. ^ i.

j)aa den høire side, har havt omtr. firkantet omrids, 5 — 5, .5 cm.
i tverm. Har været fæstet til et underlag med mindst to nagler
af jern. Det forestiller slyngede dyrefigurer i9593t.

d. Ring af bronce, dannet af en rund, 0,4 cm. tyk ten,
uden nogen aabning. Har fire kugleformede udvidelser med lige
indbyrdes afstand. 1,8 cm. i indre tverm. Den har maaske hørt
til en ringnaal, skjønt den ikke viser nogen indknibning for naa
len (95941

e. F^n fin, meget smekker synaal af bronce, dækkel med
ædelrust. Den synes at mangle et ubetydeligt stykke ved odden,
men er ellers hel, nu 4, o cm. lang. I den øvre del er den no-
get udplatlet og har der et rundt øie; her 1,.t mm. bred \9595).

f. P]t ufuldsta'ndigl redskab af sølv og jern. Del bestaar
af en kun I,;; cm. lang cylinder af sølv, som oventil er orneret
med lo ophøiede småle ribber og nedenfor dem har fire ophøiede
firkantede flader som hver igjen ved lo krydsende furer er delt

K. inciii.

i lire miiulic liikiiiiler. 1 midlen iil" hver al" disse er en liden,
innd grnhe, oij; lignende grnher er ogsaa anbragl i alle vinklerne
mellem de slore liikanler. I den øvre ende er fæslel en hempe,
hvori der sidder en ring al' sølv. Fra (len anclen ende ndgaar dei-
en len af jern, lixoral" knn :'> em. er l)e\ai-el i megel Ibrruslel
lilsland. Slykkel har sandsynligvis vjerel en pren eller en liden
nøgel, som hai" værel haaiel i en kja'de eller snor iHoiXi^.

g. Ku slor |)ei'le al" hvidl hergk rysla I, rund, nu lidl al"
kløvet, 2,0 em. i Ivermaal (iloDT .

h. 155 smaa, ensfarvede peilei- al' glas, tladlrykl rnnde, 0,4
til O, il em. i Iverm., gnie, hlaa, hvide eller grønne. Knkelle,
navnlig af de blaa, har maaske va'rel led af sammensatte per
ler. — Kn sammensat hlaa perle paa ;> led. — Dele al" en sam-
mensat perle med gyldent heheg. — En eiendommelig formel
oval perle af blaat glas med lo omgaaende zikzakhaand af rødt
og hvidt. — p]n praglfnid |)eile med en kjerne al" hlaat glas.
Om dens ene ende er l'a'stet en krans af hlaat glas med hvide
skiaaslreger, hvorved den ligner en tanglletning. I-^)rovrigt er
den over det hele hesal med kno|)per, afvekslende al' hlaat glas
med hvide spirallinjer og af gnlt. Den ligner megel den i Thj.
VSS. 'U)l(i m-. Kl s. 11 heskrevne |)erle i fnn
det fra Nodal i Stod, som ogsaa kini har en
krans om den ene ende. Sandsynligvis har
de hegge o])rindelig havl en saadan kians om
begge ender. Af lignende form, iall'ald med
hensyn til kransene ved enderne, maa en pei'le
i et gravfund fra Hefsnes i Haa være, som ei'
beskrevet af A. W. l^røgger i Oldtiden li) 10,
2, 40. Ogsaa paa den mangler nn kransen ved
den ene ende 951)S .

i. f^n cylindrisk |)erle af lav, lidl indsmal-
nende mod enderne, omtr. 1,.'. em. lang (95991
k i rnnde, sleikl lladtrykte perler af
hronet* og el stykke af en ringformet do. —
l'^n nluldshendig cy I i nd ri sk perle af bronee,
dannel al" el spiralformel oprullel baand.
En paa lignende maade dannel perle af sølv:
baandet er |)rydet med rækker al smaa giii
ber (9()00i.

1. 2 haa nd lenshj u I al" bra'iid I ler. Det
ene, som er haaidt brændt, er lladl paa begge
sider, omtr. :*),.". em. i Iverm. Del andel, som er
løsere brændt, er lladl paa undersiden og hvæl-
vet, med nogen aflladning paa midten, paa
oversiden, nier 5 em. i hermaal '.)()0l i.

V\ii. c.

Nr. 51 Ol.USAGSSA.MLINGENS I ILV.KKST I U»ll. 9

m. Et stykke uldtøi, som laa under broncebeslaget c og
stykker af uldtøi tilligemed haar af dyreskind, som fandtes
med resterne af den knuste ovale spænde sammen uied stum
per af na'ver. Del er brouceirren, som har bevaiel disse løi
rester (9H()-2 .

n. Redskaber af jern. En nøgel af jeiii, 17,:. cm, lang,
som i den nedre del er bøiet paa en usædvanlig maade, afb.
her som fig. (>. Den har adskillig lighed med S Muller 111 (ig.
C) IS. Det buede endeparli har formodentlig oprindelig gaaet
mere retvinklet ud fra stammen. — En rund ten af jern. som
ender i en løkke, maaske en del af en anden nøgel. — !:? styk
ker af en ring og et stykke af en anden. — "2 sammenrustede
stykker, som udentvil er blade af pilespidser, og en lange af
en |)ilespids. — En liden krog (HHOoi.

o. En samling klinksøm af jern 9()()4 .

p. :> stykker flint. Det ene bærer sikre merker at al have
væuet brugt' som ildflint (9605).

q. Nogle mennesketaMider i brudsikr. og .> stykker ben,
hvoraf del ene er larvel grønt af bronceii- 9()()() .

Dette fund er gjorl oppe i en bakke nier husene paa Fa s le i-
aune itæl ved Skatval jernbaneslalion . Da man her udjevnede
brinken af en sterkt forvitret tløsbergknaus stødte man paa nogle
klinksøm og drikkehornbeslaget (a , hvorpaa arbeidel stansedes.
Ved den paa museets foranstaltning forisatte gravning visle det
sig, al der var et i tløsberget omlr. 40 cm. dybt nedsænkel
gravrum, omtr. i retning S. — N., hvis sydlige ende \ar l)ie\en
bortgravet ved det tidligere arbeide. Rummel var |)aa siderne
omsat med middelsslore kuppelstene, i den nordre ende med lo
større stene. Del har havt en bredde af omti-. ujo ni. og en
dybde fra lopjien af slendyngen af (),60 m. Det var nu 2,j.'> m.
langt, men o|)rindelig vist omlr. o m. Indenfor slensælningen
laa klinksømmene i rad langs siderne og enderne med jevnt lo
cm. s mellemrum og der saaes ved dem ogsaa spor af forvitret
tiæ. Den begravne har ligget med hovedet mod syd. Her har
ogsaa drikkehornet liggel og perlerne i en oval ring af 40 cm.
hengde, de yderste omlr. 2") cm. fra rummels søndre ende. Hei-
laa ogsaa del gjennembi'udle beslag ici med el undei4iggende
stykke tøi. Omtr. midt i perleringen, altsaa paa brystet, fand-
tes den hele s|)ænde, lidt til venstre den anden og under denne
benstykkerne. Synaalen fandtes nær den førsle sj)a'nde. Ved
del antagelige beltested laa paa venslre side slykkerne af jern
ringen og na'r derved bronceringen d og del mindsle haand
lenshjul, medens del andet laa ved fodenden. Redskabet f
fandtes ved den nordlige ende af perleringen. — Klinksømmene
kan i delle lilfa'Ide ikke have hørl til en baad. men maa antagelig

10 K. KYGH. ■_ [IHll

have hoii lil elslags kisle al" liæ, hvori hgel har værel nedlagt.
Deraf kan ogsaa forklares, al der ikke var spor af da'kheller
over gravrnmmel. Efleral Invverkel var raadnet op, er el lag
af mindre kup|)elslene, som har va^rel lagl ovenj^aa kislen, sun
kel ned i rummel.

(>. Endeheslag al' hronce lil el diikkehorn. Del af-
slulles med el gahende dyrehoved, hvis underkja've nu er afhræk-
kel. Øinene er betegnet ved runde gruber. Der har værel orna
menter, som dog nu er vanskelige at skjelne. Mellem dyrehove
det og falen sees onigaaende fordybede linjer, en rad af cirkler
med punkt i midlen og en smal ophøiel vulsl. Xa'r den bagre
ende er hul for en nagl. Gave fra hr. di-. H. Reusch, som for
C) aar siden kjøble stykket ved kyslen af Bud i Homsdalen
af en gul, som havde fundet del løst i jorden. Gaardens navn
kan dog ikke nu opgives (9fi()7).

7. Raat tilhugget stykke grøtsten, uregelma^ssig lirkantel,
med el hul na'rmeie den ene side, formodentlig brugt som
l'iskesøkk. F. ikke langt fra fjæren, omtr. 60 cm. dybt i myi-
jord paa Magerøen i Romsdalen. Indsendt ved hr. sogne
prest Saxlund i9616).

8. Haandlenshjul af sandsten, fladt paa begge sider, nu
adskillig afstødt og afvilret; har vårret over 8,5 cm. i Iverm. og
1 cm. tykt. F. paa Selnes i Skjørn i et stykke jord nær
gaardspladsen, hvor der er spor af en gammel beboet plads med
en mængde knust sten og kulblandet jord. Nær ved fandtes for
nogle aar siden en økse af flint, som nu er i samlingen (9()19).

9. Dolk al melkehvid flint, lig R. 04. Den mangler et
lidet stykke ved (xlden, er nu 11, r^ cm., oprindelig omtr. 19 cm.
lang, hvoraf omtr. (I cm. falder paa skaftet, bladets største bredde
nedenlil 4,.". cm. Den udmerker sig ved sin ualmindelige tynd
hed; ogsaa skaftet er tyndere end almindelig ved denne form.
F. paa S menes, Korn stad sogn og lierred, K verne s pgd. Den
blev fundet af nogle børn mellem smaastenene ved llomaalet i
fja'ren. Indbragl til museet ved hr. lensmand J. Løvø 9(>"20).

10. Fnderslenen af en kvern af formen med ophoiede
kanler, omtr. o)) cm. i ydre og 23 cm. i indre Iverm. I midten
er el temmelig snevert hul (for en tap) og nær den ene kant et
skraat udgaaende atløbshul. F. nogle alen dybt ved gravning
af en kjelder paa Rones i Støren (9(i'21).

11. Økseblad af jern med tilnærmet skjægøkseform, 15,5
cm. langt, 8 cm. bredt ved eggen. Skal ogsaa være fundet ved
gravning af en kjelder, men under en anden bygning, paa Rones
i Støren 9(>-22 ".

\2. 2 haandlenshjul, det ene af grølslen, lavl kalol
formel. |)aa undeisideii lidl konkavl, 4,:; cm. i Iverm., 1,; cm.

Xr.

OLDSAdSSAMLINGKNS TILVÆKST I 1S»11.

11

høil, det andet af en telgstenart, paa oversiden hvælvet med
aflladning paa midten, paa undersiden tladt, o.x cm. i Iverm.,
1,4 cm. høit. F. for længere tid siden j)aa Viksaas nordvestlig
paa Vega i Helgeland. Indbringeren kunde ingen yderligere
oplysninger give om fundomstændighederne (962o f.)

r

lv{. Fund fra eii hoplads i en holler paa Dalen i Skj«rn.

a. T ver økse af sort, meget haard skifer.
Den er 9 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, o,s cm.
ved nakken; sin største tykkelse, kun 1,7 cm. har
den ved midten. Tversnittet er væsentlig firkantet,
dog med nogen afrunding af kanlerne paa den ene
side, ligesom bredsiderne er noget hvælvede ogsaa i
tverrelningen. Tvereggen er fremkommen ved al
eggslibningen er sterkere hvæ'lvet [)aa den ene side
end paa den anden. Kggen svagl ■ buet, særdeles
skarj) og vel bevaret. Baade eggens og nakkens
linjer noget skjeve i forhold til længdeaksen. Fini
slebet, men dog, især i den øvre del, med endel
slerke, ikke afslebne ar efter tilhugningen (9oS,S .

b. Brudstkr. af en angel af ben, afb. her som
lig. 7. Den synes al vivre udskaaret af et marvben og er for
holdsvis bred nederst i bøiningen, medens den opgaaende krog
ligesom slammen er rundaglig afglatlel. Spid-
sen mangler, men det maa kunne slulles, al
den ikke har bavl agnor, da det levnede af
krogen er for smekkerl lil al have kunnet bære
en saadan. Af slammen mangler den midire
del, hvorfor del ikke kan afgjøres, hvor lang
den har va'rel. NæM' enden er en indskjaM- '''
lug lil befæstelse af forsynslømmen (9625).

c. lui ufuldshendig slørre angel af ben,
daniiel af el temmelig tykt marvben nedenlil
over (),.". cm. ly kl . Den er i gammel lid ble
vel afbra'kkel nede i buen, og den kortere
gren mangler. Se afb. tig. S. Den bevarede
lange gren eller angelens stamme er noget
buet, afsmalner oventil og ender øverst i eu
spids. Nedenfor denne er der i den ydre.
konvekse kanl 7 indhak, hvorved der frem
bringes el ligesaa slorl antal slumpe spidser.
Del er ikke muHgl at opfatte stykket som en Fij^. s. i i.
harpunspids, fordi disse spidser eller kroge er saa smaa og ikke
er anbragl jiaa den indie kanl. Indhakkene maa va're aiibragl

12

MVC.ll.

1911

Ibr al slollc andelens bera'slniiii^ lil snorcl VA inegcl lii^neiule
stykke ci luiulcl paa l)()j)kulst'n |)aa \'islc, se A. \\'. liroi^ger,
Vislelu lidet pi. 1 lig. 1; dette ligner ogsaa med hensyn lil l)i;ek
kel. men del er mindre huet og hakkene mindic dxhe. .11". og-
saa den ho.s Monleliiis, Sv. k'orns. lig. IM ari)ilde(le angel Ira
Skåne ii)C)2()!.

d. I^l eiendommeligl redskah al' hen, all), her som lig. 1).
Det er i den ene ende Ibrmet som en rnnd |)ien, og ndxides og
afflader nnxi den anden ende lil elslags knixlbiin, som dog kun
na'iinesl spidsen er skaipeggel. \'ed hegyndelsen til det flade
parti er der ved en indskja'ring dannet en nn)dhage og lidl oven-
for denne ei' der el svagl indhak. Om stykkets heslemmelse
kan der være l\il. Det kan ihvertfald ikke være
el liskeredslvah, da nnxlhagen ei' anhragl i den
konvekse kant. Den runde ende kan neppe
heller v:eie hesteml til at inds;elles i el skaft.
Dertil er den for omhyggelig tildannet og bærer
desuden lydelige merker af slid, idel de slvraa
sliiher, som ev frend<()nnie ved afskraf)ningen
med en skrahei', delvis er helt afglattede. Jeg
antagei" snarest al stykket hør opfattes som en
pren. Modhagen og del lille hak kunde da
være l)esleml lil al faslholde en omviklet Iraad.
Xogle slidningsmerker paa den indre kant ]<an
ogsaa lyde paa en saadan anviMidelse iXi'iTl

e. l'ren af l)en, damiel af en kløMiing af
et stolt mai'vhen. Odden manglei" nu; ogsaa
oventil synes den noget afbra-kkel. Del hevarede
af den tilspidsede del har el lladagligl Iversnil.
men liar vel ved odden va'rel mere afrundet.
Xedenlii sees skraa slihningsslreger. Nu \el s em.
lang, oventil 2,.-. cm. hred. Afh. lig. l<»a ii)(i2i» .

f. Pren af hen, dannel af el kløvel marxhen, oventil af
hræklvet, nedentil lils|)i(isel lil en od nu>d rundt l\ersnil, omti".
() cm. lang. Afh. som lig. lo/). Der sees line skraa slriher efter
tilslibningen, som tiog fordelmesle er afslidt ved slvkkels hrug
(9(>2<Sl

g. Uden lin pren af hen, dannel af el tyndt marvhen, af
l)ræ'kkel oventil, nu kun 4, i cm. lang. i^'int lils|)idsel od, som
er glatslidt ved l)rng. Af i), fig. lOc "i)(;;;o .

il. Liden fin j)ren, dannet af el røil)en af en fugl; den af
rundede od IVenibragt ved snil eller afslibning kun fra den ene
side, 4,.-. cm. lang. Afi). fig. lOr/ i9();'.r>.

i, l'ladl stykke hen, aff)rækket \e(l den ene ende, hul lil
s[)idsel \c(l den anden, 7 cm. Iinigl, 1 ,s — 1 ,i; cm. hredl. Neden

Nr

()Li)SA(issA.Mi.iN(;i:Ns rn.\.i;Ksi i li'll.

lil sees de nlinindelige sUinn slriber eller skraberen. lU'dskal)
lil søiiighilningy Afh. lig. Hh' ilKio'i'.

j. j'^oiskjellige stykker af l)en. Kn ivilsoiu pren al' hen
med hexarel ledknogl i den ene ende. Odden er albriekkel,
hvortoi- del ei er sikkeil, men dog sandsynligl, al del iiar v;erel
en pren. Kl lidel, lladl slykke hen, som viser alskavninger paa
den ene side og ved den ene ende en alhra'kning, som er Tor

beredl ved indskjæringer Ira begge sider. \'el el slykke al" el
arbeidsemne. — 2 sammenpassende, i begge ender alijrækkede
slykkei-, lilsammen S cm. k. som kan v;ere af en naal med el
Ufil ovall Iversnil (9()8o).

k. 2 rnlleslene. som har vierel brugt som knuse eller
bankeslene. Den ene har kun ubetydelige slidmerkei" [)aa den
ene, tykkere ende, men i den anden ende to skraa slidllader,
som sløder sammen ligesom i en but egg. Den ligner i denne
henseende megel samlingens nr. \)'r2() fra Hørvikeng paa Vikna,
hvor formen i'oieligger endnu mere udj)r;egel. Formen er saa
paafaldende, al del ligger nær at tro, at fladerne ei er fremkomne
ved slid, men ved en forsætlig tildannelse ved prikhugning. Af
samme slags maa en i Stavanger museum bevaret sten fra Aug-

14 K. UYGH. [1911

land i 'l'inie vaMe, soni i Slav. Aarsh. liMis, VI s. 19 beskrives
saaleiles: Oval sliaiidslen al" (Muplix hcrgarl. 10 cmii. 1., 8,3 cm.
bred og •") cm. lyk. Den eiu' ende er iilhakkel eller slidt paa
to bredsider, saa Haderne danner en sUini|) eg . — Den anden
sten er langagtig og sniekreic og har slidnierUer eller slød i
begge ender >9();)4 .

I. 2 stykker l'linl. Det ene er en liden kjciiic al' soilagtig
god tlint med sj)altenader, del anden en liden rygllekke al"
gjennemskinnende sorlgraa llinl 4,.. cm. lang, linl relonclierel i
den skarpeste sidekant og maaske bestemt til sag.

m. VZu stor samling dyreben. Denne er med siedvanlig
imødekommende velvilje blevel gjennemgaael og besleml af br.
viceinspeklor Herlnf Winge, som bar leveret en I'orlegnelse over
dem baade ordnet etter de forskjellige afsnit og lag af udgrav
ningen og under él over den bele samling. Den sidste bidsæl
les ber:

Knoglerne fra Hopladsen i)aa Dalen i Skjørn ere af følgende Arlei:

(iddus morrluKt, Torsk. Stykke af en rnderkjiebe.

Gadlis virens. Sej. Stykker af 2 uens rnderkjæber.

Molim sp.. Lange. Stykker af lleie l'nderkja^ber og af el
Plovskjærben.

Desuden nogle faa andie Fiske-Knogler, \ isl af de na'\ nle Arier.

Tetrao iiroc/allns. Tjur. Et Ravnenæbsben af Hun.

Lagopiis (tlhns. Dalrvpe. El Albueben. Vist fra nyere Tid.
at slutte efter dets Udseende.

Lams argenlaliis. Havmaage valler maaske en anden Ait af
lignende Størrelsel Nedre Ende af et Spoleben.

Uria troile, Lomvie. 2 Ravnena'bsben. Stykke af Xøgleben,
forreste Ende af et Brystben, Stykker af •"> Overarme, nedre
Ende af et S])oleben, et belt Albueben og øvre Ende af et an-
det, en Mellembaand, et Laarben, 1") Skinneben mere eller min-
dre ufuldstændige, 2 Mellemfodsben.

AIca torda. Alk. El Skulderblad, Slykke af el Brystben,
Stykke af en Overarm, 2 Skinneben.

Alca impennis, (lejrfugl. Et bøjre Skulderblad, en bel bøjre
Overarm og øvre Halvdel af en anden højre, et højre Laarben
uden nedre Ende, el venstre Skinneben foroven og forneden
ufuldstændigt, en bøjre ufuldstændig Mellemfod. Knoglerne ere
af voxne P'ugle undtagen Mellemfoden, der er af en ganske ung
Fugl, der ikke har bavt Knoglens øvre Endestykke fastvoxet,
og hvis o|)rindelig skilte Mellemfodsben endnu ikke have vårret
helt sammenvoxede foroven. Ingen utvivlsomme Snitmærker
ere al se. Skinnebenet synes at være lidt gnavet af Mus.

Phalacrocorax qraciihis. Topskarv. Nedre Ende af et Skinne
ben. To u})estemte Brudstykker af F'ugleknogler desuden.

Nr. 5] OLUSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 15

Castor fiber. Bæver. En Overarm uden øvre Ende, el Spole
ben uden Led-Ender, el Laarl)en uden nedre Ende.

Ursus arctus, Bjørn. Slump af en Kindl)ue, en Haandrods
knogle ^Pisiforme\ et Isle Mellemfodsben; 2 højre. 1 venslre
2det Mellemfodsben, alle uens; et 4de Mellemfodsben. et Taaled.

Liitra imlgaris. Odder. En Underkjæbe (iren. Stykke af el
Bækken.

Phoca intulina, Spetlet Sæl. Elere Knogler, bl. a. en Under-
kjæbe-Gren og "2 højre Tindingben af voxne. El Laarben og el
Lægben af en spjed Unge, vist af samme Art.

Ålces machlis. Elsdyr. Adskillige Tænder og Knogler, blandt
andel o Forlænder; B nedre, 8 øvre løse Kindlænder og 4 nedre
siddende i en Kjæbe; 4 Mellemkjæbeben, el Xæseben, flere andre
Stykker af Hovedskaller; øvre Ende af el S|)oIeben. Stykker af
Bækken, o Haandrodsknogler. mange Stykker af Mellemhaands-
og Mellemfodsben, 2 Mellemhaandsben til Bitæer, 14 Taaled.

Onis aries, Faar. Nedre Ende af et Mellemfodsben. Desuden
liere Levninger af Faar eller Ged: Stykker af o Underkjæber,
en af dem ganske ung, med Mælkelænder; en Halshvirvel, en
Ryghvirvel; Stykker af 2 Overarme, den ene ung, af 1 Sj)oleben
og 1 Mellemfod; 2 Hælben.

Bos taurus domesticns, tam Oxe, lille Race. En Fortand; :>
nedre, 4 øvre Kindtænider, blandl dem en Mæ'lkekindland; Styk
ker af Kindbue og Nakke, en Fodrodsknogle (>uneiforme 11 »S:
HI i, øvre Ender af 4 Mellemfodsben.

Lagenorhijnchiis acutns. Hvidskjæving. Stum|)afel Nakkeben,
Stykke af et SæH Halsbvirvler, adskillige Stykker af Hyg eller
Halehvirvler, 2 Ribben.

Phoca-na communis. Marsvin, Nise. Et Sæt Halsbvirvler.

Desuden adskillige mere eller mindre ubestemmelige Brud-
stykker af Palledyr Knogler, der dog for allerstørste Delen sik
kerl ere af Elsdyr og Oxe.

Knoglerne i Aflejringen ere i høj Grad sønderslagne. Nogle
af dem vise Snitmærker.

10/8 1911. Herluf Winge.

n. Prøver af de paa bopladsen fundne skjæl. Disse er
velvillig gjennemgaaede af hr. konservator Nordgaard. I stor
mængde fandtes følgende 5 arier: Ostrea ediilis, øslers (,den slør
ste af de hjembragte prøver 12H mm. lang , Mytiliis edulis, blaa
skjæl (indtil 7o mm. , Cardium edule, hjerteskjæ'l indtil ■)9 mm. ,
Patella vulqata. albuskjæ'l indtil 47 mm. , og Litorea litorina
(indtil oU mm. . Af biicciniiin undatum saaes kun o eksemplarer.
I prøvesamlingen er der desuden et enkelt eksem|)lar af hver
af følgende tre arter: cardium echinatum. pigget hjerteskja^l.

16 K. llV(iIl. i'Jli

dentaliiim cnlalis. landsUja-l og pohilropa Uipillus. I-'orsaavidl der
al" de lo sidste overhovedel liai' roiekonunel liere paa pladsen
har de ihverlfald værel oveniiaade faalallige (H()H7\

Delle lund er i; jorl paa en l)oplads under en heller paa Dalen
(i malr. Kvernhusdalen. eier Lars DalenW Sørljorden i Skjorn,
S. T. hjems anil, llelleren dannes \e(i, al hjergel skydei- Ireiu
soni el lladl lag over |)ladsen, og har ikke nogen egentlig hule
form. Oprindelig har den (hekket over et areal af maaske 'M)
ni-. Men en stor del al' det udoverha'ngende herg er senere faldt
ned. og stykkerne al' det chiekker nu niegel al' pladsen. Navnlig
er der en uniaadelig stor kuhisk hlok, som dog mulig ligger
nedenfor l)()|)la(lsens gra'nse. Men midt i den ligger ogsaa store
l)eigkl(nninger, som ikke kan fjernes uden at s|)raMiges istykker.
Stedet hai- været brugt som elslags sommerfjos foi- saner, og del
møglag, som dannedes derAed. er nu og da hievel kjørl bort.
Delle skeede ogsaa i afvigte vinler, og manden fik da lyst li!
al undersøge i dybden og grov ned til grunden ved siden af en
stor stenblok i en udstia'kning af omlr. ],7() m. i længden og
(»,8(i i bredden. Derved fandt han under kanlen af stenblokken,
som laa paa det nederste af kulturlaget, stenøksen la) i en dybde
af oO — (■)() cm. og paa den anden side af gruben stykkel af den
store angel {C\ Der var her SO cm. ned til grunden. Efleral
øksen var bleven indsentlt til museet, og jeg havde faaet oplys
ninger om stedet, forelog jeg ved midlen af mai i :> dage en
yderligere gravning paa stedet. Faa grund af de store sten
])lokke kunde der ei graves i sammenhæMig, men kun i mellem-
rummene mellem dem, livorfor inddelingen i meterruder og
dybdelag indenfor dem heller ikke kunde blive fuldt regelma^s-
sig. Dybden af kulturlagel varierede fra d,-")!) til 0,80 m., dels
fordi undergrunden ikke var Ilad, dels fordi der ikke overalt
var kjørl lige meget bort af det øverste lag. rndergrunden
bestod overalt af fin, løs, lysgraa sand. Der blev idelhele gjen
nemgravel Vi m-. Under et tyndt lag mørk muldjord stødte
man strax paa et lag skjæl, blandet med enkelte ben. I en
dybde af 20 — 40 cm. tillog benene i mængde, vist fordi de her
var mere l)eskytlede af del ovenpaa liggende skjællag. I et par
ruder ved fjeldvæggen i øst var der saaledes under et sterkl
skjællag, for en stor del bestaaende af opløst mytilus, en usæd-
vanlig mængde ben. De o arter madskjæl, som udgjør hoved-
massen af skja^llene, var ikke jevnl blandede, men de enkelte
arter laa mest dyngevis samlet. I en rude fandtes saaledes en
masse østers, blandet med enkelte stykker af cardium og under
delte lag igjen en stor mængde af cardium. Med hensyn til
benene viser der sig efter hr. Winges bestemmelser ikke nogen
paatagelig karakterf^orskjel mellem de i de øvre og de dybere lag

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I U»ll. 17

fundne. Særlig kan fremhæves, al ben af husdyr (okse, faar,
gjed") fandtes Hgesaavel i de dybeste som i de øvre hig. I en
rude udenfor den store stenl)h)k og i to ruder mellem den og
fjeldvæggen var der i en dybde af 40 cm. et tykt rødgraat aske
lag, tildels blandet med kulstykker; i dette lag forekom ingen
organiske rester. Men lige ovenpaa dette lag fandtes mellem
stenblokken og fjeldet de to stykker af den lille angel \h\ Ben
redskaberne fandtes Ibrøvrigt spredt mellem skja^llene og dyre
benene, krogen d saaledes i et skjællag, hvori der ellers ikke
fandtes ben. Det omtalte kulblandede askelag antyder koge-
steder; men nogen stenlægning, der kunde betragtes som grue,
saaes ikke.

Den fauna, hvoraf levninger er bevaret i denne boplads,
stemmer i hovedsagen overens med levningerne i Valseshulen
ved Krisliansund og Hestneshulen paa Bitteren ^ Ligesom i disse
forekom her ben af husdyr og det i temmelig stor mængde, men
her kun af okse og sau (gjed . Merkeligt nok savnes her hun-
den, som fandtes i begge de nævnte huler. Af sa'rlig interesse
forøvrig er de temmelig talrige ben af geirfuglen, hvoraf der paa
de omtalte bopladse fandtes et enkelt eller et par stykker. Den
overordentlig store masse skjæl, som fandtes i dyngen, bestod
saagodlsom udelukkende af de 5 mest almindelige arter af mad-
skjel: østers, blaaskjæl, hjerleskja'l, albuskja^l og strandsnegle.
Den store mængde, hvori de foiekom, viser, at de maa have
udgjort en va^sentlig del af bopladsfolkets næring.

De fundne oldsager beviser tilstrækkelig, at denne boplads
skriver sig fra stenalderen. Og benene af husdyr er et afgjø-
rende bevis for, at den tilhører den yngre stenalder. Enkelte
former, af redskaber navnlig anglerne, kunde dog maaske pege
hen til et tidligt afsnit af denne.

14. Skeformel bor af jern, ligl H. 41S, ;>.') cm. langt;
stammen har omtr. kvadratisk tversnit, paa midlen vel 1 cm.
i tverm., men aftyndet mod den øvre ende. Det fandtes paa
den ovenfor omtalte boplads paa Dalen, men ovenpaa det øver-
ste muldlag, umiddelbart under et stort bergtlak og vel snarest
stukkel ind under delte. Del har intet med bopladsens øvrige
indhold at gjøre og er ikke a^ldre end den yngre jernalder (9638).

15. Brudstk. af en flad slibesten for stensager, 7X<S cm.
i tverm. og '2 cm. tyk, med glatslidl tlade paa begge sider. F.
paa Skarshaug paa (rossen i Akerø. Tidligere er fra samme
gaard indkommet en større trugformet slibesten og lo pilespid
ser af skifer. Indbragt gjennem hr. sogneprest Saxlund (964o).

' Se Thj. VSS. I!tl0 nr. •_> Oi> nr. 11.

18 K. RYGH. 11911

16. Halvdelen at' el brviie al" kvarlsil af den Hade, lynde
form. Det er nu 15 cm. langt, nær den hele ende (i,.", em. og
hvor det er smalest 5,5 cm. bredt, ikke over 1,5 cm. tykt. lirugt
til slibning baade paa bredsiderne og paa kanterne, sandsynlig
til slibning af stensager. — Søkk af sten af usædvanlig form.
Har tiresidet tversnit med lidt afrundede kanter, 14 cm. langt,
bredest og tykkest, 4 <3 cm., paa midten. \'e(i hvei- ende ei-
et gjennemgaaende hul, og fra det ene af disse, men ikke fra
det andet, gaar en grund fure over den nærmeste ende. Begge
stvkker er fundne j)aa Øvre Hegdalsvik |)aa Otterøen i Akerø
(9G44 f.).

17. Haa nd k vernsten, omtr. 1') cm. i tverm., nu ganske
tynd. Den har et stort hul i midten og et mindre luer den ene
kant. Det kan sees, at et ældre kanthul er blevet udbrækket,
hvorefter det er blevet erstattet med et nyt. Usikker alder. F.
omtr. 30 cm. dybt i jorden ])aa Steine paa Frosta, straks i
sydvest for husene (9(547 >.

18. P'und paa en stena Idersplads paa Hakvaag paa
Otterøen i Akerø. Fra denne plads indkom ifjor en samhng
llinter, hvoraf nogle med former, som tydede paa en ældre peri
ode af stenalderen. Se Thj. VSS. 1910,' 10, s. 88 f. Den største
del af dem var funden under jordbrydning i en mod syd i fra
sjøen ind mod landet^ heldende li i en strimmel af omtr. 10 m.
længde tvert over lien og 4 m. bredde. Der blev under arbei
(iet ikke gaaet dybere end ned til almindelig torvtykkelse. Paa
dette sted var der iaar ager. Isommer foretog jeg en gjennem
gravning af to felter, det ene (A) ved siden af ageren i tlugt med
den før omtalte strimmel, det andet midt i ageren B . Her er
desuden medtaget en samling stykker [C), som navnlig af gaar
dens børn var opsamlet dels under vaarpløiningen, dels i den
tilsaaede ager.

A. Spydspids af graa skifer af en bredbladet form med
hvælvede sider, næsten uden antydning til midiryg. Den er nu
ufuldstændig, idet den bagre del er afbra^kkel og begge side
kanter bagtil er raat afstødte, saa at der er fremkommet en ny
tange. Den er uden tvil blevet afbnekket i gammel lid og igjen
gjort brugbar paa denne maade. Stykket er nu 17 cm. langt,
hvoraf 4 cm. kommer paa den nye lange, bladels største bredde
4,3 cm. — 2 flekkeskrabere af flint, begge af temmelig lykke
rygflekker, den ene med svagt udbuel skraberegg i enden,
den anden med en skraa udbuet, begge i den bagre ende til-
hugne for skjeftning. En tredie, fladere flekke med en indbuel
skraberegg i enden og med lignende skraberegge i begge sidekan-
ter, nu kun et afbrækket brudstk. — En meget liden skive-
skraber af flint, indtil 8 cm. i tverm., har skrabertilhugning over

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 11*11. 19

alt undtagen ved den kant. hvor slagbulen er. — Nogle spa aner
af flint med mindre udprægede skraberegge. — Et tresidet bor
af flint tilhugget mod spidsen paa to sider. — Omtr. loO styk
ker flint, som maa regnes som affald, samt nogle stykker
bergkry stal og kvarts (9650 ff.).

Del her undersøgte felt havde en vidde af omtr. ^xo m.
Den oprindelige urørte grund fandtes paa dybder af 1 til 0,7.-- m.
Allerede under græstorven i IS cm. dybde fandle.s tlintstykker,
men disse var gjennemgaaende meget smaa. I en dybde af
50 — (iO cm. fandtes en flo af nævestore eller noget større rullestene
af flere meters tvermaal. Stenene var forbrændte og ildskjørnede
og baade over og under stenlaget laa der kul. ()gsaa udenfor
stenlaget fandtes en del kulstykker, især paa den nedre side, og
i vest for det paatrafTes en tyk samling kul i en grube, som gik
lige ned i undergrunden. Under stenlaget fandtes fremdeles
tlintstykker og i en dybde af <S() cm. skiferspidsen. Nær den i
.samme dybde fandtes ogsaa nogle ganske smaa stykker flint.
De større llinstykker fandtes i høide med stenlagel eller noget
høiere, men meget spredt uden nogen særlig ansamling paa en-
kelte steder, medens smaa flintstykker ogsaa forekom her og der
i de øvre lag.

B. o bor af flint med tilhugne spidse, alle smaa. — En
flekkekniv med afbrækket spids, delvis tilhuggen i ryggen.
Nogle andre smaa, småle flekker har gode skja^reegge og kan
have væ'ret brugte som knive. — En Iveregget og en blad
formel pilespids; et tredie stykke er mulig at anse som en
enegget pilespids. — Omtr. 280 stykker flint, deriblandt
nogle større klumper med afspaltningsflader, men forøvrigt
væsentlig affald. Dertil kommer flere stvkker bergkrvstal
1965H ir.f.

Dette blev opsamlet under gjennemgravning af et felt. 5X5
m. stort, midt i ageren. I'eltet gik delvis nedover i den strim
mel, hvori flinterne ifjor fandtes under jordbrydning. Dybden
til undergrunden var vekslende fra 40 til HO cm. Flinterne
fandtes i forskjellig dybde fra under det øverste torvlag til na^-
grunden og spredt uden nogen særlig ansamling paa noget en-
kelt sted. Jorden var sortagtig mørk, men ren kul iagttoges
ikke. Heller ikke forekom her noget stenlag.

C. 6 stykker, af flint, som udentvil maa opfattes som
skivespaltere med hel spalteflade paa den ene side og tveregg
paa den anden. De er dog forøvrigt ikke særdeles omhyggelig
tildannede. — En kjerneøkse af flint med afspaltninger efter
længden paa den ene side, medens den anden væsentlig har den
oprindelige kalkskorpe med en tilhuggen tveregg. Tilspidset
mod nakken, 6,.^ cm. lang, 4,.^ cm. bred ved eggen. — o flekke-

20 K^ in GH^ U 9 1 1

skrabere af 11 hil. de lo med skraa. den liedie med iidhiiel
egg i den ene ende; |)aa den ene gaar skrabeieggen ogsaa ned
over sidekanterne. Den ene er lilluiggel for skjeflning, de lo
andre synes alhra'kkede bagtil. — Kn liden skive eller spa an
med skraberegg og en anden 4,.=iXH,r. cm. i Iverm., som hai-
tjent enten til skrabei- eller sag. — l^n rullesten al' hvid kvarts,
"i cm. i største tverm., som paa lo IVemslaaende punkter er slerkl
afknust, øiensynlig ved brug som slagsten. — Omtr. 90 stykker
flint, hvoraf en stor del er større slykker med spaltellader og
kun en mindre del er smaat alVald. I^nkelle af stykkerne har
saadanne kanler, at de nok kan henkes al have gjort Ijenesle
som redskaber iXl.'xS tY.). Alle disse slykkei- er som ovenfor
nævnt fundne løst i overfladen, efleral ageren var ()|)pløiel. De
maa saaledes have ligget noksaa grundt i jorden.

Alle disse fund maa ansees for at tilliøre en sammenhængende
flintplads, som isaafald har strakt sig over et temmelig stort om-
raade af lien. (iravningerne iaar maalte indskrænkes mere. end
ellers havde vårret ønskeligt, fonii der var ager eller eng paa
pladsen. Som nævnt allerede ved beskrivelsen af det ifjor ind-
komne fund (se Thj. VSS. 1910, 10 s. 84), er der umiskjendelige
bevis for, at pladsen ialfald tildels skriver sig fra den a^ldre
stenalder. Delle gja^lder navnlig strækningen i ageren, som
ligger høiere. medens det undersøgte stykke i enget (A^ liggf"''
mindst 1 m. lavere. Særlig interessant er fundel af skiferspidsen,
fordi dens dybe leie viser, at den er kommet i jorden tidligere
end de fleste af flintstykkerne og før den sten lagte grue blev
dannet. I aarsberetningen ifjor er ellers indløbet den feil. at
fundpladsen siges at ligge paa Knut Hakvaags istedetfor paa
Mathias Rakvaags grund.

19. Fund fra en slenaldeisplad s j)aa Hegdalsvik |)aa
Otterøen i Akerø.

a. Flekkebor af flint. Deraf er der mindst 10 med vel
tilhugne spidser, enkelte meget korte. Dertil kommer nogle
usikre. Desuden ei' der et tyndt skiveboi' af flint, 8X2,:.
cm. i tverm., med en paa den ene side fremspringende kort,
men fint tilhuggen og skarp spids (9(56o).

b. 7 f lekkeskrabere af flint foruden nogle tvilsomme.
De fleste har en udbuet skraberegg i den ene ende, paa en er
eggen skraa, paa en anden indbuet. Fra 8 til 4,7 cm. lange.
De fleste er tilhugne for skjeftning i den bagre ende. Eggene
fordetmeste retoucherede. En af dem har tillige en retouclieret
sidekant, som kan have gjort den brugbar som sag. — Videre
er der flere smaa skiver eller brede sjiaaner med retouche-
rede skraberegge (9664).

c. Af pilesj)idser af flint er der en tveregget med lidl

Nr. o] OLDSAdSAMl.INdENS TILVÆKST I VML 21

afslødl egg, indsmalnende bagtil og en tresidel llekkespids med
afrundet tilhuggen basis, en afbrækket eneggel s|)ids samt
nogle tvilsomme i9(i(io .

d. Over 4o(i stykker flinl. som hovedsagelig maa regnes
som aftald. Deriblandt er dog mange stykker af gode, mest
smaa og smekre flekker saml nogle kjerner med afspaltnings-
flader. Hertil kommer el i)ar slykker bergkrystal og nogle
stykker hvid kvarts 9(5(')(V.

e. Brudstk. af en i)iles|)ids af graa skifer af en slank
form, sandsynligvis meget lig R. SS. Del er kun 2,-. cm. langt,
l,j cm. bredt og har udgjort det nederste af bladet med lidt af
tangen. I den ene kant er bevaret en agnor eller rettere en
liden rel afsats mellem blad og tange. Bladet har en udpræget
midiryg, som er affladel mod langen 9H(>7>.

f. lo stykker pimpsten, hvoraf nogle har enkelte glalle
Hader, som vel er fremkommet ved stykkernes brug til skrab
ning eller glatning. Pimpslenstykker skal endnu ikke være
sjelden at linde i IjaMen paa øerne i Homsdalen. De kaldes
her grylestene, fordi de har værel brugt lil al blankskure gryter
med\9()(iS^

Disse fund er gjorl |)aa den samme plads paa Hegdalsvik,
hvorfra de ifjor indkomne fund nr. 9409 og 9494 (Thj. VSS.
1910, 10, s. oO f.) skriver sig. Pladsen ligger i en mod øst hel-
dende li i udmarken, ligefra gjerdel nede mod indbøen og oj)
lil plateauet, hvor skolehusel ligger. Høiden over havel kan
være 10 — 15 m. For en stor del er torven nu borttaget, og
størstedelen af de tidligere indkomne flinler er opsamlede paa
del saaledes afdækkede gruslag. Da jeg isommer foretog en
undersøgelse paa sledel, maalle jeg indsknenke mig lil al grave
j)aa de spredte slykkei-, hvor lorven endnu var urørt. Disse
forsøg gav forskjelligl ulbylle. Mesl fandles paa et sled i)aa
øvre side af veien omtr. -^ 4 oppe i lien. Her fandles llinlerne
noksaa tæt, tildels flere stykker sammen, enkelte allerede under
den afflaaede torv, 1<» — 12 cm. dybt, og andre i del underlig
gende grus indtil en dybde af :')0 cm. Del mesle, som fandtes
her, var smaal tlinlatfald, men ogsaa mange line, smekre llek-
ker. Sikre merker efter l)0|)lads o|)dagedes ikke ved gravnin
gerne. I den ovenfor givne fortegnelse er ogsaa medtaget adskil
ligt, som siden ifjor var i)level opsamlet ovenpaa gruslaget.
Enkelte stykker blev ogsaa under mit arbeide af skolegu lierne
fundne j)aa sletten ovenfor skolehuset og hengere mod nordøst
nærmere fjeldet. Skiferspidsen l)lev fundet af en gul |)aa den
nedre side af veien i en lorvkant, men ei njer overlladen. Den
strækning, hvorpaa llinter lindes, er liere maal slor, men de
synes al forekomme spredl og med mellemrum. Bronceøksen

22 K. mon. [1911

nr. 8929 er som nævnl i Thj. VSS. 1909. 1(» s. 2:5 ruiidel |)jia
den nedre side af veien na'rniere indhøen. — De skelorniede
skrabere nr. 9400 I", og 94.'il er lundne paa andre sleder paa
gaarden i adskillig alsland Ira deiuie |)lads. Denne store lund
()lads maa (ielvis lilhøre ældre slenalder, som del navnlig l'rem
gaar af de iljor fundne skives|)allere, men ogsaa af liere af de
iaar fundne stykker. Men pladsen maa ogsaa have vjerel hrugl
i den senere del af stenalderen.

20. Et lidet flekkebor af flint med beskadiget spids. —
En afbrækkel flekkes kraber af flint med udbuet skraberegg.
l^n kort, bred flekke med relonelieret skraberegg langs den ene
sidekanl. '■) småle flekker, Iivoraf ialfald den ene vist bar
været brugt som skraber. — Nogle skiver af flint. Deraf bar
den ene form som en liden ski ves]) al ter, ;'),:; cm. lang, med en
god, :> cm. bred tveregg. — Brudslk. af en Had slibesten af
sandsten, kun brugt paa den ene side,, og et brudslk. af skifrig
sien, som maaske ogsaa er af en slibesten. — En ægformet
rullesten, (> cm. lang, som ved den ene ende bar en glal Hade,
som maa være oj)staaet ved brug til gnidning eller polering.
Disse stykker er opsamlede paa Søndre Hegdal paa Otterøen
i Akerø, nabogaard til Hegdalsvik. Det meste er fundet paa et
stykke nier j)la(lsen Hegdalsslrand, bvorfra der ogsaa i 1909 og
1910 indkom fund t9(i(i'9 ff.l

■^1. (^elt af bronce. Tæt nedenfor overkanten har den en
ophøiet ring; ellers har den ingen ornamenter. Aabningen spids
oval Den har ikke havt hempe; lo hul nær randen er frem-
komne ved forvitring, '^j^ cm. lang, 'Aj^ cm. I)red ved eggen. E.
paa bruget ?]rstad under Strøm, Bremsnes sogn i Kvernes |)gd.
Gave fra hr. ingenioi- Ghr. Wimpelmann ved hr. adjiaikt W.
Lund (9673).

32. En liden, tynd skive af l'liiit, som i den ene kant
bærer merke af at have vædret brugt som skraber. Et lladl
stykke flint, som i den ene ende synes tilhugget til en indbuel
skraberegg. E. paa Vestre Alstad i Sk at val. Det første
stykke hører til del Thj. VSS. 1910, 10, s. 4 omtalte gamle
llintfund, hvoraf der nu og da gjenlindes stykker. Det andet
er fundet iiivr del sted, hvor det gamle fund blev gjort, og er
af samme sortagtige llintslag som delte. Gave fra hi-. gaardbi'.
Oliver Alstad {S)\uh\

28. Harpun eller lyster iV) af jern, nu 41,.. cm. lang,
men al'bra'kkel i den nedre ende. Hestaar af en rund, smekker
ten, som i den øvre ende udvider sig og danner to agnorer,
hvorefter den tilspidses mod odden. — Haandtenshjul af
grølslen, næsten lladl paa begge sider, 4 cm. i tverm., 1,:; cm.
Ivkl. Paa den ene side orneret med eii t;et rad af loidvbede

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 23

trekanter med spidserne vendende indad. — Vævsten af skif-
rig sten af almindelig form med hul ved den ene, lidt smalere
ende. — To (iresidede heiner af haard skifer, begge slidte
ved brug. — Bvudstk. af den nedre del af et kar af grøtsten,
som har været temmelig stort og havt flad bund. F. paa
Fasteraune i Skal val i en bakke ovenfor husene, men
nedenfor det sted, hvor gravfundet nr. 5 (se ovf. s. 6) blev gjort.
Der var paa lundstedet en mængde brændte stene, saa det lig-
nede en brandtomt. Sagerne kan vel skrive sig fra middel-
alderen i9(>7(i iY.\

24:. Dolk eller spydspids af flint. Den er nu afbrækket
bagtil; hvor stort stykke der mangler, kan ikke godt afgjøres.
Nu 1.5. n cm. lang, noget nedenfor midten 4,2 cm. bred. Idethele
vel huggen. Funden for hengere lid siden paa pladsen Slaatta-
vik under Sundan i Hevne, skraas ovenfor Hevnskjel (9681).

25. Fn rund, glat rullesten af en grovkornet, haard sten-
arl, omlr. 14 cm. i største Iverm. og H — 9 cm. tyk. Paa den
ene af de fladere sider er indhugget ved prikhugning en skaal-
formet grube, s cm. i tverm., 2 cm. dyb paa midten. Paa den
modsatte side er paa samme maade tilhugget et plant parti, 3,.^
cm. i tverm. Hensigten med del sidste er udentvil, at stykket
derved skulde faa en stø basis; men stykkets bestemmelse for-
øvrigt er usikker ligesom dets alder. Det kan ikke have været
bestemt til underlag for en dørtap og synes heller ikke meget
hensigtsma'ssigl som kar af noget slags. F. ved en kjeldergrav-
ning i Hralørgaden i Trondhjem v9(iS9).

20. Pilespids af graa skifer med agnorer af den slanke
form H. SS. Den blev ved fundet afbra^kket af torvspaden, og
den nu manglende forreste del kunde ikke gjenfindes. Nu 5,5
cm. lang, hvoraf 1,.^ cm. kommmer paa tangen, største bredde
1,3 cm. noget foran agnorerne. F. paa Hegg i Agdenes under
torvskja'ring, o stik (over 2 alen) dybt i myren. I samme torv-
myr og omtr. i samme dybde er tidligere fundet en meget større
skiferspids af bred form, samlingens nr. 8189. Fra et nabobrug
ikke langt fra dette sted er før indkommet en enegget skifer-
kniv og en spydsj)ids af tlinl 9704).

37. Flekke af flint, vel 8 cm. lang, ved midten 2, .i cm.
bred. Den er tilhuggen i kanterne, særlig mod begge ender.
Fr vist snarest bestemt til bor, hvortil begge ender kan have
været tjenlige, men tilhugningen ved den ene ende er vel bereg-
net paa skjeftning. Overbra^kket efter fundet. F. paa vestre
Vatn (bruget Berget«) i Agdenes, omtr. 3 m. dybt i en torv
myr (97(>.5i.

28. IS sikr. flint og et lidet stk. berg krystal, opsamlet
])aa et sted i udmarken ovenfor Musdalsvik i Agdenes ved

•24 K. MVdH. jlitl 1

mil besøg |)aa sledel. El al* stykkerne kan nok ()/)l'alles som
en skivespalter, skjont eggen er slerkt tver. N'idere er der en
eneggel pilesjiids. en 11 ekkes kraher af en rvgllekke. en
smekker l'lekke al" sorlgraa flint med gode skjæieegge og en
liden ski veskrahei- med delvis leloueherel kant og tilluiggen
skafltunge. I^t par andre stykker viser ogsaa spoi- af at vaM-e
bearheidede. Findestedet er ved et torvtag øverst i lien ved den
vei, som fører fra Musdalsvik over til Musdal i N'asbygden,
antagelig mindst •')() m. o. h. Senere er fra samme lindested
indsendt 20 flinter, deraf B smaa f lek keskra bere og 2 me-
get smaa skiveskrabere, resten alTald. Tidligere er der ogsaa
fnndet adskillige stykker j)aa den samme plads; men de blev
sammenblandet med fnnd fra en anden |)lads mellem gaarden
og sjøen, og det bele gik tabt under en omllytning i buset, før
det kunde blive indsendt. Fra den sidste lavere fund|)lads skri
ver den samling tlintstykker sig air. So47, se Tbj. \'SS. 15)07,

9, 85), som blev indsendt fra denne gaard fra nogle aar siden.
Der synes at være aldersforskjel mellem den øvie og den nedre
fundplads 970(k 99oo .

29. Fnegget kniv af graa skifei- af en med 11. ">7 beslæg-
tet form eller na^rmere lig fig. 17 i min afbdi. Spidser og
knive af skifer« (Thj, VSS, 1902, o, s. 44 \ dog med smalere
skaftslykke og smalere og længere blad. 14 cm. lang mellem de
yderste ender af blad og skaft, 10 cm. mellem bladets spids og
bæl. Nogle indskurede ligurer paa begge sider af bladet er
udentvil ikke oprindelige. Stykket er erlivervet |)aa Fidel i
Agdenes, men skal være fundet paa bruget Hevnskjelsjøen
paa Hevnskjel i Hevne, bvor der tidligere er fundet endel ])ile
s|)idser af skifer, bvoraf en indkom til samlingen i9707 .

'M). Tilhuggen, men ikke sleben økse af sten af formen U.

10. Der kan ikke være Ivil om, at stykkets form ikke er til-
fældig; der mangler kun slibning for at gjøre det lil en typisk
økse. Navnlig er den regelmæssig tilhugne, hvælvede forside
og den tilhugne Ivereggllade paa bagsiden bevisende for, at del
er en halvfa'rdig økse. Ved banen er der, maaske ved et uheld
under hugningen, blevet et indhak. Dette bar maaske bevirket,
al stykkel ikke er blevet fuldført. Omtr. 7 cm. lang, 4,.". cm.
bred ved eggen. Fundet af mig i en ager paa Breiviken Johan
Arnt B.) i Agdenes. Paa samme brug skal der i sin tid under
jorddyrkning være fundet flere tildannede stene, som imidlertid
blev kastet ned i veiter 970Si.

31. Ufuldstændig pilespids af graa skifer af formen H.
8S med midtryg. Den bagre del mangler, men var tilstede ved
fundet og skal have havt agnorer og lange. Blev brækkel af
plogen, da den blev fundet. Lige i nærheden fandtes 2 heiner .

Nr.

Ol.DSACiSAMLlNGKNS Til. VÆKST 1 H'll.

25

Nu 5,7 cm. lang, indtil 1,5 cm. bred. F. paa Dalekia nær
Hoset) i Beilstaden c. "iOO m. vest for husene. Indhragl af
hr. kand. Th. Petersen 9714 1.

8"2. Celt af bronce, som ligner cellen Ira i-^iislad, \\. i>s,
deri at den har :> oi)høiede ribber nedover paa hver side og :'>
lignende paatvers i høide med hempen. De sidste saavelsom
hempen er dog her anbragt nær under overkanten. 7,.-. cm. lang.
5 cm. bred ved eggen. F. i lerlaget i teglverkel paa Kassel i
Stadsbygden, idel den fulgte lermassen gjennem lo valser,
men blev siddende fast i den tredie, som derved standsede.
Derved blev man opnierksom paa den; men den vai- da Had
klemt af valserne, saa at falaabningens oprindelige form ei nu
kan beslemmes, og de ophøiede ribber er ogsaa derved blevne
meget afslidte. Aabningen har dog sandsynlig va'rel o\al. I dette
lertag er der ovenpaa lerlaget et omtr.
40 cm. dybt lag sand og derover et 1 m.
dybt myrlag. Da det sidste var llaaet
af iforveien, maa cellen ihvertfald have
liggel under delte. Del ansaaes Ibi- sand
synligst, al den havde bavl sil leie oven
paa eller øverst i lerlaget. Men del er
dog muligt, at den kan have liggel oppe
i sanden og have trillet ned derfra uden
at bemerkes af arbeiderne. Gave fra
Stadsbygdens aklielegl\ crk ved hr. Ole
Sleine 971(1 .

38. Olt af bronce al usa'dvanlig
form lafb. tig. 11. Den har sexsidet Iver
snit, og ved falens munding har alle sex
sider omlrenl lige slor bredde. Den har
ikke havl hempe, er uden ornamenter,
mangler ogsaa den almindelige ophøiede
rand om mundingen. Den er kun (^o cm.
lang, o, .5 cm. bred ved eggen, 1,.5 cm. i tverm. over mundingen.
Den er altsaa slerkt indsmalende opad. 1 talen sidder en rest
af træskaftet, som er blevet konserveret ved al del er gjennem
trængt af bronceir. F. paa gaardspladsen paa hovedgaarden paa
Storfosen, Ørlandets pgd., liggende temmelig dybt i sandjord,
ved gravning af en grøft for vandledningsrør. (iave Ira hr.
godseier Petersen 97211

84-. Fn samling af kranier og andre skel el dele af men
nesker, fundne ved gravning paa gaardspladsen paa samme
gaard Storfosen. Del indsendte er prøver af de bedst bevarede
af de fundne skeletter. Disse laa tæt ved hverandre; der saaes
ikke spor af kisler. Del maa vel her have været en middel-

1 ii

26 K. Mvcii, nn 1

aldersU kirkegaard i liglu'd incd lU'ie, som er ruiidiu' i giuiulen
i 'rrondhjeins by. Deniu' [)lads er adskillig Ijeniel Ira del sled,
hvor cellen landles, og der kan ingen forbindelse være nielleni
disse Innd. Ogsaa gave fra hr. godseier Pelersen i,974S .

:^5. I.iden vævsien eller fiskesøkk af grøtslen, lirkan-
lel med en alVnndel side, (i,:. ■") em. i Iverm., med el lud nær
den ene kanl. Lidel ombyggelig lildannel. F. ved bredden af
Mørivaln i Aaljorden. Findesledel kan ogsaa tale Tor snaresl
at opfatte stykket som søkk. (iave fra br. bibliotbekar Tb.
Iltersen (9723\

8(). Olt af jern, meget lig H. lol. Lidt afstødt i eggen,
14 cm. lang, knap o cm. bred ved eggen. Tversnittel i den
øvre del rnndl. Falen næ>slen fuldstændig lukket, kun oventil
en smule aaben. F. paa Nybus i Soknedalen, liggende oven-
paa jorden, efterat jernbanearbeiderne havde flekket gneslorven
af. Omtrent 100 m. fra findestedet fandtes i sin tid en bronce
celt (nr. 2887), som indkom til museet. Gave fra hr. gaardbr.
Nils Nybus ved br. lærer A. Nyhus ii)72(')i.

:^7. Brudstk. af en sleben økse af flint. Det, som er
levnet af slibelladerne, viser, at den har bavt en hvælvet bred
side og hvælvede smalsider og har været meget tyk. — Nogle
skrabere af flint. Fn kort flekkeskraber (mulig afbrækket)
med udbuet, ombyggelig tilhuggen egg. 2 andre stykker maa
ogsaa ansees som llekkeskrabere, tildels med retouche. :> meget
smaa skiveskrai)ere, den ene med en indbuet egg. — Et
flekkebor af en rygllekke af flint med tilhuggen smekker
spids og afrundet tilhuggen basis, 4 cm. lang. — En smekker
flekkepil af flint med tilhuggen kort skafttunge. Fn tynd,
bladformel pilespids af flint. — Nogle gode flekker med
egge, som kan være brugt som knive, en enkelt af dem snaresl
som sag. — C VM) stykker flint, for den største del smaa og
al betragte som aflald. Deriblandt er dog ogsaa endel kjerner,
de Heste smaa. Denne samling skiiver sig fra den kjendte flint
plads paa Draget ])aa Bolsøen i Homsdalen. Om pladsens
beliggenhed og udseende se navnlig Thj. \'SS. 11)02, (>, :'>. Tid-
ligere indkonuie samlinger er indførte undei- nr. (■)o7:'), ()7:).s,
7(>4S, 7212, 7:'.()2, 7o:')9 og S894 (972S tf.).

8<S. Større klump af flint med flere afs|)allningsflader og
forøvrigt kalkskor|)e, 17X10X7 cm. i tverm. Blaasort god flint.
Efter fundet er den blevet slaael i lo stykker. F. paa Torhus
paa Bol søen paa den nordlige halvø, som ved Dragvaagen er
skilt fra den, hvorpaa Draget ligger. Den laa noget dybt i jor
den, omtr. i samme høide over sjøen som flintpladsen paa Dra
gel. Der skal ogsaa tidligere paa samme sted være fundet flint
stykker i jorden; men de er ikke blevne opsamlede (97:)4'.

Xr.

oli)sa(;samlixgi:ns tilvækst i If'll.

39. Bryne af lysgraa kvaitsit, 19 cm. langt, bredere og
lykkere ved enderne end paa midlen, slidt overalt. — 5 cm.
langt, brndstk. af et bryne af brnnlig kvartsit, af])rækket ved
begge ender. F. i en stenrøs, formodentlig en rydningsrøs, paa
brngel Granaas under Hegge, Skalval sogn i Stjørdalen (i)7o5).

iO. Søkk af rødbrændt ler med gjennemgaaende hul efter
længden og en fure langs den ene side, 7,5 cm. langt. F. paa
nordre Alstad, Skatval sogn i Stjørdalen under et gammelt
hus, som blev nedrevet (97o8 .

4-1. Sj)y(lspids af graa skifer af formen H. S(i med agno
ler og midtryg. Den mangler et stykke ved odden, og agnorerne
er delvis afbrækkede. Nu lo cm. lang, nedentil 4, .5 cm. bred, tan
gen bred og nær '■) cm. lang med indbuning i enden. F^iendom
meligt ved den er, at medens i den nedre del Haderne mellem midi
ryggen og eggene som almindeligt er omtrent j^lane, gaar de i den
øvre del over til konkave. F. i en potelager j)aa Høi bakken
i Skjørn. Indbragt gjennem hr. lensmand Romslad. (9741'.

4^2. Tveeggel sj)ydpids af jern, noget lig R. o'io, men uden
ophøiet ring om falen og med fladere blad, nu '.VI cm. lang, men
mangler en smule ved odden. Bladel nedentil 5,5 cm. bredl.
F. ifjor sommer under grøftegiavning paa nedre Skjefte i
Ogndalen nær Stenkjær. Intet usædvanlig iagttoges ellers paa
sledet. Gave fra hr. kasserer .1. Kr. Wengstad 97")(V.

+3. Fund fra eii stenalders boplads paa Hammers volden
i Beitstaden:

a. Megel liden økse eller mej-
sel af flint. Den er bare (i cm. lang,
2,2 cm. bred ved eggen, 1,8 cm. ved
nakken og kun lidet over O,.", cm. tyk.
Helt sleben, men med liere uafslebne
ar efter lilhugningen. Fggslibnin
gen nogel sterkere hvælvet fra tlen
ene side end fra den anden, saa at
den snarest kan betegnes som en
tverøkse. Afb. som lig. 12. (97-")2i.

1). Flek kebor af flint. Begge
sidekanler er omhyggelig lilhugne
fra den ene side; ogsaa noget lil
hugget i basis, enten for skjeflnings
skyld eller foi- al falde bedre mel
lem fingrene. ") cm. langt. Afb. her
som lig. 1 ;'). Begge disse stykker er af
samme slags melkehvid, ikke gjen
nemskinnende Hint 97o:'>i. Fio. i^ ,, oo /,.

2 s

K. UVCill.

11>1

h i,H.

c. Slibe si en for slcnsai^ci-, eii ;ill;ing,
Ihulaglig iiillcslt'n, l;'> nii. hmg, indtil •J,:. c-in.
lyk, er mi nogel iilklovel i bredden. Den
ene bi'edside er i*lal nl'slidl med en noget ind
biiel linde i)7.')4'.

d. En mindre lulieslen, som har en
glnlslidl Had side og ogsaa paa en anden er
noget afslidt. Hertil kommer et par andre
stene, den ene af hvid kvarts, som kan vaM'e
brugt som slødslene uden dog at ha\e sikre
merker dei'efler DTo.") .

e. iui mindre sanding dy reben, som
endnu ikke er bestend ii)7o(i).

r. Kn samling sk ja* I .

Disse lund er fremkomne \ed en af eand.
mag. Th. Petersen ledet, fortsat undersøgelse
af den bo|)lads ])aa H ammers volden, hvis østlige del i IDld
blev undersøgt af konservator O. Xordgaard og samlingens
bestyrer. For resultatet af denne første undersøgelse er der gjort
rede i Thj. \'SS. 1910, (i, s. -J-i 11". Der fandtes ved den en masse
skjæl og enkelte meget forvitrede stykker ben, men ikke en
eneste levning af noget bearbeidet redskab. Del er paa anf. st.
udtalt, al der antagelig var ligesaamegel igjen af affaldsdyngen
som det i 1910 undersøgte, og al der var tegn til, at l)erget
hengere \est havde dannet en heller. Bt'gge formodninger
bekræftedes ved den i sidste aar fortsatte undersøgelse. Hr.
Petersen, som mulig senere kommer til at give en mere indgaa
ende redegjorelse for denne, har foreløbig givet følgende med-
delelse om sine iagttagelser:

l'ndersøgelsen af bopladsen fortsattes i vestlig retning langs
bergvæggen indtil ea. (i m. fra del sted, hvor der blev standset
ifjor. Man befandt sig her aabenbart i bopladsens periferi, idel
kulturlaget her blev ganske tyndt og tildels forsvindende. Store,
nedfaldne stene vanskeliggjorde ogsaa videre udgravning. lait
undersøgtes ca. 24 m.- Dyngens karakter var af samme art
som tidligere beskrevet. Massen var opfyldt af svære stenblokke,
hvoraf enkelte maatle mineres bort, saml en uslyrtelig ma'ugde
skiferlliser. Imellem blokkene mørk kulturjord, opfyldt af mas
ser af skjæl, adskillig kul, aske og braMidte stene og hist og her,
navnlig i den nedie del, enkelte ben. Kullurlagets maximal
høide var 90 cm. Det aftog jevnt nedover mod syd i retning
fra bergvæggen indtil ea. '^ m. fra denne, hvor det syntes al
høre op. Største høide naaedes ca. l,:i m. fia bergvæggen. Saa
aftog det igjen in(lo\er mod denne, o — o m. fra det sled, Inor
dvv standsedes ifjor, dannede bergel en tydelig hellei-. Hvor

Nr. 5] OLUSAdSAMl. INGENS TILWKKST I l'.Ul. 29

dyb denne oprindelig har været, kunde ikke godt afgjøres, da
den bergmasse, som har dannet den yderste del at" hellerens
lag, ^ar raset ned over det underliggende kidlurlag. Den kan
imidlei'lid godl have været 1,^^ — 2 m. dyb. Kullurlagel under
denne bergmasse, som blev mineret bort, syntes at tyde j)aa, al
helleren har va'ret bopladsens centrum. I hellerens yderkant
mod syd var der saaledes en hel del kul og brændte ben; her
har ulvilsoml [)ladsen for ildstederne været. "2 redskaber at
flint fandtes begge inde ved bergvæggen paa bunden af kullur
laget umiddelbart over bundgrusel: en flintspi(is ca. 1 m. vesl
for del sted, hvor der standsedes i fjor, og en knap m. vest
herfor igjen en liden sleben flintøks eller meisel. Qver økse-
l)ladel laa en Had sten. — Tndergrunden under den af mig
undersøgte del af bopladsen var fjæresand og skraanede svagt
nedover mod syd. .leg fik del l)eslemte indtryk, al bopladsen
har ligget ved siranden ikke langt fra sjøen, ja saa na'r, al sjøen
ved springflod har naaet dens yderkanter. Jeg haaber senere
at faa anledning til al begrunde dette na^rmere«.

Ved de to iaar fundne flintredskaber maa denne i)()|)ia(ls
ansees for dateret. Den maa skrive sig fra yngre skandinavisk
stenalder.

Nyfundne flintpladse paa Hitteren.

4-4. En liden samling af flinlsly kker. Dei'iblandt er en
pilespids med skafllunge, el par bor, en alslidl skiveskraber
og nogle stykker af småle f le kker med tilhugne kanter. Op
samlet paa Dalen, Kvenvær sogn paa Hitteren (9767).

45. En samling flint styk ker (iall 35) og et stykke berg
krystal. Deriblandl er en sikker flekkesj)alter (tveregget
pilespids, 2, .5 cm. lang og 2 cm. bred ved eggen, og en liden
enegget pilesj)ids med skafttunge. — El stykke synes at
matte opfattes som en ski vespal term eisel med beskadiget
egg. — En flekkekniv med tilhuggen skafttunge uden tilhug-
ning af ryggen. — Nogle fhie flekker og brudsikr. af saadanne.
— El par stykker, tilhugne som smaa skiveskrabere samt, en
liden kjerne. ()])samlel paa et andel sted paa den samme
gaard Dalen j)aa Hilleren (9768).

40. En større skiveskraber af flint, tilhuggen ved alle
kanter med tilnærmelse til haandtag, Oversiden har tildels
gammel kalkskorpe, eggen nu noget ujevn, maaske en følge al
beskadigelse. — Nogle smaa stykker flint. Opsamlet paa et
tredie sted paa samme gaard Dalen i9769\

47. o stykker af flint, som har form som skivespaltere
og synes at maatte være bestemte dertil ; det ene dog Ivilsomt.

30 K. UYGH. [lUll

— Flekker af flinl og redskaber lildaimede al" saadanne. To
riekkeskia here al' lliiil, deii ene med eii (inl reloucheiel
egg fra spidsen nedover den ene side. Ku flekkekniv med til
huggen ryg og indliak for skjeflningen. 101 flekkey)or saml el
lykl bor. J nogel Ivilsomme pilesj)idser. Dertil kommer c.
50 stykker flinl, hvori})landl el par mindre kjerner; den slør
ste del deraf maa ansees som alTald. Opsamlel paa l^^orsnes
paa Hilleren sondenfor Kvernvandel omlr. :>(» m. o. h. ii)77S IT.).

48. To stykker af flint, som vel maa ansees som noget
daarligt tildannede skivespa 1te re. De har hel spaltetlade paa
den ene side og en brugbar Iveregg fra den anden side, men
mangler tilhugning foi-øvrigl. En h'edie er meie Ivilsom. —
Nogle flekkeskrabere, deraf en nu'd s\agl indbuel, relouehe
lel egg i den ene ende og en anden med ndbuel egg fra spidsen lidt
nedover den ene side. En har retoucheret, ind- og udbuet egg
i sidekanten. 8 flekker med tilhugning af den ene sidekant
maa vel betragtes som s age. El stykke maa nærmest regnes
som en liden sk i ve sk råber med udbuet egg. Dertil en liden
skiveskraber med indbuel egg. — El vel tilhuggel flekke-
bor og 3 andre stykker, som ulvilsoml ogsaa maa betegnes som
saadanne. — F]n flekkekniv med lilhngning for skjeftning. —
3 pilespidser, deraf to bladformede og en Ivereggel. — En stor
samling flin Isty kker, hvoraf del allermeste maa regnes som
atTald. Deriblandt er lo gode, mindre flekke blokke og adskil
lige stykker, som nok kan va^re brngl som redskaber. Det hele
fund omfatter omlr. 300 stykker. Opsamlet paa el andet sled,
nordvest for Kvernvandet, paa F'orsnes paa Bitteren, over
30 m. o. h. (9782 flf.).

•49. Økse af flinl med Iveregg, tilhuggen ogsaa paa bag-
siden, men dog med levninger af spallefladen; skarpe sidekan-
ter; 13 cm. lang, S cm. bred ovenfor den afrundede egg. — El
par tvilsomme økselignende stykker. — 5 bor eller borspidser,
tilhugne af flintflekker. — Nogle mindre udprægede flekke-
skrabere. To brudstkr. af flekker, som har udgjort den
bagre, lil skjeftning indrettede del af skrabere eller knive. — 2
knuder af flinl som S. Muller I 37. Dertil kommer nogle min-
dre sikre pilespidser og skrabere og c. 130 sikr. flint, som
hovedsagelig maa betragtes som atTald. Opsamlet ved Kjør-
stadvandet sydvestlig paa Hitteren (9799 ff.).

50. En samling af 30 stykker flinl, hvoraf intet med sik-
kerhed kan ansees som tildannet redskab. Dertil el stykke
gjennemskinnende kvarts. Opsamlet j)aa el sted i Lydalen i
del sydvestlige af Hitteren 1^9771).

51. Omlr. 100 stykker flint, de fleste meget smaa. Næsten alt
maa regnes for alTald. 4 — o stykker har dog en sikker skraber-

Nr. 5 OLDSAOSAMLINdENS TILVÆKST I 1911. 31

egg, 2 er vel at anse for tvereggede pilespidser og 2 for småle
flekke spid ser. Opsamlet paa et andet sted i Lyd al en 9772 .

52. Odstykket af en spydspids eller dolk af flint, nok-
saa godt, men ikke særlig fint tilhuggen og temmelig tyk. —
Nogle flekkeskrabere, deriblandt en liden, kun 2 cm. lang
med tint retoucheret, udbuet egg i den ene ende. Et par flek
ker med indretning for skjeftning maa regnes som knive og en
vistnok som sag. — o flekke bor. — Lidt over 20 stkr. flinl.
som kan regnes som arbeidsafiald, omend enkelte mulig kan
have været brugt som redskaber. Opsamlet paa pladsen Melke-
stad under An der s kog paa Hitteren paa sydsiden af Kvern
vandet (9790 ff.). Senere har opsidderen paa stedet fortsat med
at opsamle flintstykker, som han fandt under jordarbeide, og
indbragt til museet en samling af omtr. 250 stykker. Deriblandt
er 4 flekkeskrabere, hvoraf nogle bagtil er tilhugne for skjeft
ning. Flere smaa ski ve sk råbere. o flekkebor, deraf to
med krumme spidse. To tykke bor med trekantet tversnil.
Desuden et redskab af graa skifer, som øiensynlig egentlig er
et i begge ender afbrækket brudstykke af en meget stor spyd-
spids. Det er siden omdannet til et søkk ved at der ved den
øvre ende er indboret et hul og derfra indgra\et en fure efter
stikkets midte j)aa begge sider. Paa et andet sted er endnu et
hul indboret. Hullene er paa den i stenalderen brugelige maade
indboret fra begge sider. Omdannelsen er vistnok foretaget
allerede i stenalderen 991)2 ff . V

53. Fvuid fra en f I i n t p I a d s paa A n d e r s k o g paa Hitteren:

a. En skivespalter af flint, 4,5 cm. lang, med en nær "i
cm. bred tveregg. Den er indsmalnende og aftyndet mod nak-
ken. — En 5 cm. lang flekke har i den ene ende en 2 cm. bred
tveregg, ganske af form som en spalteregg. Den kunde opfattes
som en spaltermeisel.

b. Flekkeskrabere af flint. Af saadanne er ^-
der i fundet over 20, tildels afbrækkede og ufuld ^^4
stændige. Der er nogle med retoucheret, udbuet ^
skraberegg i den ene ende og lidt nedover den ene •,
sidekant. Se fig. 14. Et par med lige skraberegg i ^
enden. 4 korte stykker har høi ryg, udbuet skrå j
beregg i den ene ende og smalner ind mod den !,
anden ende. 2 stykker har et par indbuede skrå v
beregge i den ene sidekant. Alle disse skrabere er V^
smaa, den længste 4,5 cm. Flere af dem er tilhugne

17* • ^ 1 I 1/

for skjeftning, tildels med indhak i kanten. iigi^^ 'i

c. Nogle bagstykker af tlekker, som viser tilhugning for
skjeftning. De kan have hørt til skrabere, sage eller knive. En
rygflekke med god indbuet egg har udentvil været brugt som sag.

o2 K. UYOll. [1911

cl. Sk r;i Ix'ic af skiver og hi't'de sj):i;iium' '1 slykker med
lilluiggel sinalere skallslykke, bredere og med skraheregg i den
miden ende, den kengsle 7 cm. lang. De er dog megel for
skjellige Ira de almindelige skeformede skrabere. \in Iredie,
().:> cm. lang, er ogsaa lilhuggen baglil, enlen for skjeflning eller
tor al falde bedre i liaanden. Kn uregelnuessig lirkanlel, indlil
(rXo cm. i Iverm., med lilluiggen liidels indbnet skraberegg |)aa
ire sider. VA hekanlel stykke med slagbule ved del ene bjorne
og mere og mindre omliyggelig lilluiggen skraberegg i alle Ire
kanler. 1^1 Irekanlel slykke med skraberegg langs den ene,
hengere kan! 1^1 lirkanlel, nogel lykl slykke med reloucberel
egg i den ene kanl. VA slykke liai' i den ene kant liere korle
indbnede skraberegge. Derlil kommei- liere slørre eller mindre
spaaner med delvis reloucberede kanler.

e. Bor af flint. 8 tynde bor med en lil den ene side frem
springende lilhuggen borspids, af lighed med S. Muller 1 oO.
Flere tlekkebor med lilhuggen sj)ids. Idelhele er der i samlin-
gen mindsl 1 "i bor. hvoraf (i llekkeboi', og desuden nogle Ivil
somme.

I". Piles])idser af flinl. Deraf er <) llekkepile, uivrmesl
lancetformede, Inoraf :'> med lilhuggen skafllunge. o tvereggede
med skraa egg. Hl small stykke kunde ansees som en eneggel
j)ilesj)ids. Nogle af disse s{)idser kan dog mulig \æi"e lilf;eldig
formede.

g. To raal tilhugne slykker af flinl, som maa være bestemt
til redskaber. 13et ene er 16 cm. langt, 11 cm. bred ved den
ene ende, indsmalnende indtil 4 — 5 cm. ved den anden. Den
ene side er en hel spaltellade, paa den anden side er den lirede
ende tilhuggel til et slags udbuet egg; ogsaa den smalere ende
er formet til en ufuldkommen egg. Del andet stykke er 11 cm.
langt, Ijredere mod den ene end mod den anden ende. I den
bredere ende har det en skraa, lidt afstødt tveregg, i den sma-
lere en bedre formet tveregg, som er lidt indbuet. Det sidste
stykke kunde regnes som en raal formel, rundt om huggen«
økse. Ogsaa del første maa ansees foi- el ufuldkomment formel
huggeredskab.

h. Omtr. 900 andre stykker flint. Deriblandt er endel gode
blokke og knuder og flere stykker af ikke fuldt udnyttet
materiale. F^n overveiende del maa betragtes som arbeidsalTald.
Flere af flinlerne i dette fund er forbra'udte eller ildskjør-
nede. I samlingen ei- ogsaa et stykke af hvidspellel graa kvart
sit, som er ai"s|)altel |)aa samme maade som ninterne og noget
tilhugget i kanterne.

Dette fund er gjort paa Anderskog paa H ilteren ved den
østlige ende af Kvernvandel. Flinten findes paa bunden af en

Nr. 5j OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I 1911. H3

myr, gjeniiem hvilken der gaar en liden bæk. I bækken tandt hr.
Numniedal først paa el kengere stykke en mæ'ngde al" tlinterne.
Hesten fandtes ved boitgravning af det dyl)e loivlag paa en
strækning af kun nogle faa kvadratmeter. Efter del store fund,
som gjordes paa el lidet rum, kan det sluttes, at pladsen maa
va're meget rig. Men udgravningen vil medføre et stort arbeide
|)aa grund af det overliggende lorvlags ma'gtighed. De forbnendte
flinlstykker viser, at der her er en boplads. Flere af stykkerne
lyder paa, at der her foreligger en boplads fra en a'ldre periode
af stenalderen. Pladsens høide over havel er anslaaet til gode
20 m. (979?> IT. .

54. En samling af omlr. 4(» stykker flinl, del allermeste
atfald og kun smaa stykker. El stykke er udenlvil en tveregget
])ilesi)ids, et andel el afbnekkel stykke af en flekkeskraber
med retoucheret egg i enden. FA tredie kan være en flekke-
kniv. Opsamlet paa en plads ved Aunvaag, mellem Ander
skog og Hernes paa Hilteren (9770).

55. En samling af noget over 100 stykker flint, hvoraf del
allermeste er afTald efter llinlarbeide. Nogle stykker er dog
sikkert bearbeidede lil redskaber. Deril)landt er en liden tyk
flekkeskraber med skraa retoucheret egg i den ene ende. En
anden flekkeskraber, tilhuggen for skjeflning, men med daar-
lig egg. o tvereggede pilesj^idser, hvoraf ialfald de lo er
sikre, knaj) 2 cm. lange. Dertil et afslidt bor. — I samlingen
er der fremdeles el stykke af elslags brun sandsten, som er
fuldshendig dannel som en e neggel pilespids med tilhuggen
buet ryg og den nedre del af eggsiden tilhuggen for skjeftning.
— Et fladt stykke af en bergart, antagelig skifer, som er for-
inet som en skiveskraber. — Et større, lladt stykke af en
temmelig haard bergarl, som har nogen lighed med en skive-
skraber, men vel snarere maa ansees for en blok med afspalt-
ningsflader. — Hertil kommer et større og et lidet stykke ren,
hvid, gjennemskinnende kvarts. — Alt dette er opsamlet paa
Hernes paa Hilleren. Der fandtes paa stedet megel kul i
jorden. Der er udentvil ogsaa her en boplads i97.S7 f.).

Disse 12 tlintpladse blev opdagede af hr. adjunkt A. Nummedal
under en kort undersøgelsesreise paa Hitteren, og de her be
skrevne fund er alle indsamlede af ham med undtagelse af den
senere af opsidderen paa Melkestad indsendte samling (se nr. 52).
Ved disse fund er det godtgjort, at den merkelige rigdom paa
tlintpladse, som tidligere var kjendl fra ytre Xordmøre og dele
af Romsdalen, ogsaa strækker sig over ialfald en del af søndre
Fosen, hvorfra man tidligere kun kjendte nogle faa pladse i
Agdenes herred. Betydningen af disse fund forøges ved, at det
kun er en kortere slra^kning af den store øs kvsler, som hr.

3

34 K. RYGH. [1911

Numniedal gjenneinsøgle, onili-. 10 km. af dens syd vesl lige Uysl.
Der er ingen grund lil al Iro, al lorekomslerne er indskrænkede
til denne slnekning, al de ikke iallald ogsaa vil kunne paavises
paa den øvrige del al" syd kyslen. Del maa desuden erindres, al
del kun ei' under visse lorhold, al del er niuligl al opdage de
flinl])ladse, som maaske kan tindes. Del er i legelen ikke mu-
ligt i dyrkel land, eller hvor der er nogen skogviekst, og Ibrøv-
rigt lindes de snarest, h\i)v lorven ei- afført eller skyllet bort af
vand. Man kan derfor trygl gaa ud fra, at der |)aa denne strivk-
ning er langt liere llinlpladse end de, som nu er fundne. Der
til kommer, al der paa de opdagede pladse uden al tvil er langt
mere at tinde end det, som hr. Nummedal under sit korte oj)
hold paa hvert sted kunde opsamle. Dette har som nævnt og-
saa allerede vist sig ved pladsen paa Melkeslad. Og navnlig paa
Anderskog uir. 53) kan del ansees som sikkert, al del kun er el
ganske lidet stykke af en meget udstrakt llinlplads, som hidtil
er kommet for dagens lys. Naar disse ting lages i l)elragtning,
maa denne mængde levninger efter tlintarbeide, blandet med el
ikke lidet antal af fa'rdige redskaber, give et meget sterkt ind
tryk af en betydelig befolkning paa denne kyststrækning i sten-
alderen. At bosæ'ttelsen her er begyndt allerede i en lidlig del
af denne periode, fremgaar af beskrivelsen af fundene. Mindst
5 af pladsene har leveret sager, som afgjort godtgjør, at de alle-
rede har været taget i brug i ældre nordisk stenalder (nr. 45,
47, 48, 49 og 53). 1 forbindelse med de mange fund fra samme
tid, som ifjor og iaar er fremkomne fra Xordmore og Homsdalen,
beviser dette, at en betydelig del af den norden fjeldske kyst
strækning har faael sin første befolkning allerede i denne fjerne
tid. Samtidig giver disse fund el nyt sterkt indtryk af den rig
dom paa raaflint, som maa have staaet til raadighed i kyst-
egnene paa denne tid.

Nye fund fra lliiitpladse i Nordmøre.

56. En skive af flint, som har adskillig lighed med en
skivespalter. Men eggen vilde dog vaM-e vel Iver lil al den kan
opfattes som en saadan. — El stykke af en flekke af god Hint.
som i to modsatte kanter har en fint retoucheret skraberegg.
F. paa veien nær den øvre ende af Øvrevaagens rel)er})ane
paa Kirkelandet ved Kristiansund. Om tidligere store fund n;er
dette sted se Thj. VSS. 1910, 10 s. 46, nr. IH (9H()9).

57. Bor af flint, tresidet, omtr. 8 cm. langt, tilhugget, navn
lig mod spidsen, paa den ene side. F nær Gomalandels kirke
gaard ved Kristian sund (9610\

58. 12 eneggede pilespidser med egg dels til høire, dels

Nr. OJ OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I U»ll. 35

til venstre side. ryggen tilhuggen dels i den hele længde, dels kun
i den forreste del. og med en i begge kanter tilhuggen skafttunge.
Nogle af dem nu ufuldstændige, de hele 2.5 — 3.5 cm. lange. En
tveregget pilespids. Dertil kommer to stykker uden særhg
tilhugning af kanterne, som vist ogsaa maa regnes for pilespid
ser. — B stykker af tlint, som maa ansees som flekkebor.
deraf navnhg lo meget udprægede. — (5 flekkeknive af flint.
— Af flekkesk råbere er der en med retoucheret skraa egg i
enden og indhak for skjeftning; tiere tlekker med skraberegge i
sidekanterne, nogle af dem med et indhak nær den bagre ende
for skjeftningens skyld. Nogle af dem er dog maaske snarere
at opfatte som sage. VA stykke har retoucherede sidekanter,
som løber sammen i en sj)i(ls. vistnok ogsaa en skraber. — Et
stykke kan temmelig sikkert bestemmes som en liden skive-
spalter med indbuet egg. spids mod nakken, omtr. 4 cm. lang
og 3,5 cm. bred ved eggen. — Desuden er der en hel del flek
ker. dels store og brede, dels småle og tine. og nogle smaa,
sterkt udnyttede kjerner. Af resten maa en væsentlig del reg-
nes som arbeidsaffald. Den hele samling beslaar af omtr.
200 stykker flint, som er opsamlet til forskjellige lider paa den
bekjendte fundplads paa Christies Minde paa Kirkelandet ved
Kristiansund,! (gen fl- 9759^ 9959)

59. Omtr. (i(>() slykker flint. Deriblandt er •') skivespal-
tere. Nogle af disse er dog mindre sikre, eller ialfald mindre
vel formede, skjønl de alle har hel spalteflade paa den ene side
og en tilhuggen tveregg paa den anden. Paa dem alle er eggen
skjev i forhold til længdeaksen. — Et lidet stykke har form som
en kjerneøkse med hengdehugning paa den ene og tverhug-
ning paa den anden side, 4,5 cm. lang. Desuden tindes tiere,
tildels store skiver med gode egge. — Flere blokke eller kjer
ner, dels skiveblokke, dels llekkeblokke, den største 9 cm. lang. —
Here flek ker, hvoraf adskiUige har gode skjæreegge og ialfald
nogle kan antages at være brugt som knive. Kun en enkelt
kort llekke har en tilhuggen skraberegg i enden. — 8 — 9 småle
pilespidser, hvoraf nogle maa betegnes som eneggede. En af
dem har en tint og omhyggelig tilhuggen skafttunge. Dertil
kommer en bladformet pilespids med bred, afrundet basis
og endelig en tveregget. — Disse flinter er indsamlede paa en
ny fhntplads paa Kolvik paa Nordlandet i Bremsnes, nærmere
bestemt paa pladsen Neset na^r søndre Kolvik. Den ligger om
trent i samme høide over havet som den i 191(i fundne plads
paa Kolvik eller omtr. 30 m. o. h.,' og den er som sædvanlig
noget beskyttet mod nord og nordvest ved knauser. Ogsaa her

1 Jfr. Thj. VSS. 1910 nr. 10 .s. 38 ff.
■^ Se Thj. VSS. 1910 nr. 10 s. r)2.

86 K. HYCll. U)l 1

lindes kul, hvorpaa dog ne|)|)e Uaii Urgges niegel vægl. da del-
vist har va'iel lvngi)ran(i og lidligere skoghraud her paa oerne
(9618).

GO. To l'lekkeskrahere af lliiil. •") og 7 em. lange, begge
med småle, reloueherede skral)eregge i den ene ende; begge har
ogsaa i den ene sidekant gode skj;ereegge, saa al de har været
Ijenhge som knive. — To llekkek n i ve, nogel lilhiigne i den
bagre ende tor skjellning. En Iredie llekke kunde o])taUes som
en sag, men den har tillige i den anden sidekant en ind- og
udbuet skrabeiegg. Dertil kommer nogle liere llekker og brud-
stykker af saadanne. — "2 stykker maa antagelig ojjlaltes som
skivespaltere. Begge liar paa den ene side bel spaltellade og
paa forsiden en tveregg, som dog paa den ene er noget afstødt,
begge 5, .5 cm. lange. — 2 flekkeblokk e. Dertil kommer 2")
stykker flint, .som maa betragtes som alfald. ()|)samlet paa vest
siden af Ekkilsøen udenfor Averøen i Bremsnes (97(5;) IT.).

(il. Skivesj)alter af flint, 4,.t cm. hmg, 4 cm. bred ved
eggen, af regulær form, afsmalnende ved tilhugning mod nakken.
Tvereggens thide gaar op til midlen af forsiden, eggen, som er
lidt beskadiget, er noget skjev i forhold til laMigdeaksen. Af god
hvid flint. — Flere gode, temmelig brede flekker af Hint, for
detmeste med gode skjæreegge. Deraf kan :'> regnes som flekke-
knive af ældre form, nogle andre som flekkeskrabere uden
dog at have udprfpgel retouche. — 2 flekkebor, hvoraf navnlig
det ene er omhyggelig tilhugget. — Nogle mindre skiveskra-
bere. — -^ ikke ganske sikre pilespidser, hvoraf to har form
som eneggede. — Hertil kommer over ;>() stykker flint, hvoraf
ialfald en væsentlig del maa regnes som alfald. Delte er op-
samlet paa et sted paa F'u Isætter i Bremsnæs, Nordmøre, vel
100 m. nordøst for den tidligere kjendte Ilinlplads, se Thj. VSS.
1910, 10 s. ()7, og omtr. 20 m. høiere end denne, allsaa omtr.
50 — 60 m. o. h. Begge disse pladse maa skrive sig fra den æddre
stenalder (9802 IT.^ '

62. Flere flekkeskrabere af flint: En med smal, udbuet
egg i enden og en lidt indbuet skraberegg nedover den ene side-
kant. En med fint retoucheret, indbuel egg for enden. 2 styk-
ker med nogel høi, tilhuggen egg, som paa den ene er noget
udbuet, paa (len anden omtrent lige. Alle disse skrabere er mere
eller mindre tilhugne for skjeftning. Dertil kommer nogle styk-
ker, som ikke har retoucheret, men kun tils|)altel egg, men som
dog vist maa opfatles som skrabere, og som ogsaa er paatage
lig indrettede for skjeftning. — Nogle pilespidser, deraf en tver-
egget og en enegget. — 80 andre stykker, væsentlig affald. Ind-
samlet ved Bolgvaag ved Bolgen paa I'rei i Bremsnes. Ogsaa
dette fund er udenlvil at henføre lll ældie stenalder (9808 f.).

Xr. •") OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 37

()3. Flek keskrabere, flekkesage og l'lekkeknive af
Il i ni. En llekke med skraa skraberegg i den ene ende; i endel
at' den ene sidekant liar den en tilstødt egg, som snarest er
bestemt til sagegg. En llekke med skraa, ind og udbuet retou-
cheret skraberegg ned fra spidsen, indrettet for skjeftning ved
indhak paa den ene side og ved affladning af ryggen. En llekke
med ind- og udbuet retoucheret skraberegg fra spidsen el stykke
nedover, indrettet for skjeftning ved tilhugning af kanterne og
aftladning af ryggen. En llekke med indbuet skraberegg i den
ene ende og indrettet lor skjeftning ved tilhugning af kanterne.
En llekke med tiekantet tversnil og afbrækket s[)ids med retou-
cheret skraberegg et stykke nedover den ene sidekant og en lig
nende, som maaske snarere er at anse for en sagegg, langs stør-
stedelen af den anden. En llekke med skraa, ikke retoucheret,
men kun tilhuggen egg i den ene ende. Alle disse <i flekker er
fra 4,n til (i,."i cm. lange. En kort Had llekke med ind- og ud
buet skraberegg i den bredere ende og bagtil indsmalnende og
med indhak for skjeftning. Bagstykker af to afbrækkede llek
ker med indhugne hak i kanterne for skjeftning; kan ogsaa være
af sage eller knive. — En <S,5 cm. lang, bred flekke, tykkere i
den ene ende, smal og tynd i den anden, har til den ene side
en lin sagegg. — En llekke med hak i kanten for skjeftning,
med god skjæreegg til den ene side og tyk ryg, udentvil en
flek kek niv. Som saadan maa ogsaa en anden kortere llekke
vist opfattes, l'orøvrigt er der i fundet liere gode, mest småle
llekker, tildels afbnekkede, som tildels kan have tjent som knive
eller skrabere. — o flekkebor eller afbra>kkede sj)idser af saa
danne, tildels meget lint tildannede. — En bladformet pilespids
med skaftlunge. En pilespids, som i den ydre halvdel er fint
tilhuggen i begge kantei- og ender i en meget skarp od, i den
bagre ende afsmalnet som skafttunge. Hertil kommer nogle tvil
somme spidser. — Flere kjerner og knuder af flint. To
stykker har megen lighed med daarligt foimede skivespal lere,
men tør dog ikke med sikkerhed betegnes som saadanne. —
Hertil kommer en hel del stykkei* af flint, hvoraf den støn'e
masse maa ansees som alTald. Hele samlingen indeholdei- heni
mod 100 stykker, deriblandt et par stykker bergkryslal og et
par stykker klar kvarts. Alt dette er indsamlet |kui Hausand
paa Averøen i Bremsnes. Flere af stykkerne navnlig blandt
llekkeskraberne har en karakter, som gjør det berettiget at hen-
føre ogsaa denne fundplads til den ældre stenalder. Fra samme
gaard indkom det foregaaende aar el mindre karakteristisk fund,
se Thj. VSS. UllO, 10 s. (i7 i9SlO flVl

(>+. En samling af henimod 20 stykker flint. Deriblandt ei- et
j)ar flekkeskrabere. den ene tyk med udbuet retoucheret egg i

38 k. KVGII. li) 11

(len ene cMule, kun :> cm. lani^. Kn koil. bred IlekUfkniv med
lidt indbuel skarj) egg. 2 |) ilespidser. den ene med spalleegg
i den ene kanl, medens den anden kanl er finl lilluiggen i den
øvre (iel mod spidsen. Den anden er enegget. men afbiiekkel.
VA slykke ligner slerkl en skivespa iler, -1 em. lang, o,5 cm.
bred i eggen. Den er imidlerlid sleikl alsknrel i alle kanlei-,
navnlig i eggen, saa al beslemmelsen ei er sikker. Kl blok
formel slykke af god llinl, i,, cm. langl, med en bred slag-
na(]e i den ene ende og i den anden lillniggel IVa den ene side
til en megel brat lvere<^g. En rundaglig skive, som kan vioi-e
lirugl som skiaber. Kl tvilsoml, slorl stykke, juermesl en svær
flekke med slagi)ule ved den ene ende, 11,5 cm. langl. Paa den
^vre og længere del, livor del er 4 — 4,.", cm. bredl, er del lil
hugget i kanlerne, saa al det her tildels har l)rugbare skrai)er
egge. Xedentil udvides del slerkl i bredden og har for enden
j)aa el stykke en god spalteregg. Det kunde ansees som en
ufaMdig økse (spaller\ Opsamlet |)aa Hjelset |)aa nordkysten
af Averøen i B rem snes (9814 .

05. Kn samling af omtr. 80 stk. flinl, for størstedelen meget
smaa atfaldsstykker. Deriblandt er en lidt større flekke af god tlinl,
som kan v:ere brugt baade som skraber og som kniv. Et lidet slykke
kan regnes som en eneggel pilespids med afrundet basis. Et tre-
die som en liden spaanskraber. Opsamlet paa en plads ved veien
mellem Hjelset og Slorvandet i Bremsnes (1)815 .

()(>. Skivespalter af flinl. Bagsiden, som har havl slag
bulen foroven, er noget afhugget i kanlerne og ved nakken;
forsiden har flere afspallninger paalvers, Ivereggen tilhuggen med
flere slag. (i,-, cm. lang, 5,.t cm. bred. Ligesom den ifjor ved
samme sted fundne spalter (se Thj. VSS. 1910, 10, s. 66), har
ogsaa denne slidemerker i)aa Ivereggen. — Flekkekniv af ty-
pisk form med tyk, tilhuggen, udbuet ryg og i den anden kant
i den øvre del en indbuet skarp egg, 4,.-. cm. lang. — En flekke-
skraber med udbuel retoucheret egg fra spidsen lidt nedover
den ene sidekanl. — Kn liden flekkeskrai)er med retoucheret
egg og baglii tilhuggen l'oi- skjeftning; nogel afskuret. — 2 smaa
slerkl afskurede stykker med tilhugne skrai)eregge. Omtr. loO
stykker Hint, mest smaat arbeidsaffald. Deriblandl dog ogsaa
enkelte stykker, som nok kan have været redskaber. Opsamlet
ved Storvandet paa Averøen i Bremsnes (981() fT. .

(u. 17 stykker flinl, hvoraf det meste er alTald. Kn 7.:. cm.
lang flekke er vel nærmest bestemt lil kniv, mulig ogsaa til
skrabei-. Kl slykke maa ansees som et bor med afbra'kkel s|)ids.
En liden skiveskraber med høi, tilhuggen egg. Desuden er der
nogle afbrækkede flekker. Opsamlet ved Breivik paa Nord
landet \ed K risl ia ii su iid 9S871

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 39

(>8. To eneggede pilespidser af flint, tilhugne i hele den
ene sidekant, men kun i den nedre del af den anden, hvorved
der dannes en skafttunge. En kort, bred flekkesk råber med
indhuet, retoucheret egg i den ene ende og langs den ene side-
kant en ligeledes retoucheret, dels indbuet dels udbuet egg. En 4
cm. lang, smal tlekke med et hak bagtil for skjeftning er en sag
med en fint tandet egg. Et kort brudstk. af en anden tlekke maa
ogsaa være af en sag. En flekkekniv, o,.t cm. lang, med til-
huggen ryg og god egg. En anden flekkekniv, begge indret-
tede ff)r skjeftning. — I den øvrige del af fundet, omtr. 130
stykker, er der nogle gode, mindre blokke og enkelte stykker,
som mulig er at opfatte som redskaber, saaledes et noget tvil-
somt, meget smekkert flekkebor. Nogle smaa stykker er maa-
ske skiveskrabere, men har ikke retouche. — Et par stykker
har flader som tyder paa, at de er afsprængte af eggpartiet af
en sleben flintøkse. Dette synes jo ikke al passe sammen
med fundet forøvrigt, som ved flere former tyder paa, at det skri-
ver sig fra den æ^ldre stenalder. Det kan dog ikke være noget
paafaldende i, at en flintplads fra en ældre tid kan have været
brugt og modtaget tilvækst af materiale i en senere periode af
stenalderen. Fundet er opsamlet paa et sted ved Om sund paa
Nordlandet ved Kristian sund paa østsiden af veien 98S8 fT.).

(W. Skivespaltermeisel af flint, 4," cm. lang, regelmæs-
sig sjjalterform med tilspidsning mod nakken. Tvereggen kun
(1,^ cm. bred, men har vel oprindelig vanet bredere, idet stykket
til den ene side synes af kløvet efter en naturlig brist. — En-
egget j)il espids af smuk hvidgraa flint, den ene kant tilhug
gen i sin hele længde, den anden kun i den bagre halvdel. En
anden af en art kvartsit er noget forskjellig fra den almindelige
nordmørske form og nærmer sig mere til den jæderske tyj)e. 2
flekkepile, den ene af sort flint, med tilhugning for skjeftning.
2 bladformede pilespidser uden indsmalning bagtil. — 3
flekkeskrabere med skraa, retoucheret egg ved den ene ende,
2,:. — 4 cm. lange. Paa den ene er skraaeggen lidt indbuet. En
tyk flekkeskraber med udbuel retoucheret egg fra spidsen et
stykke nedover den ene sidekant. Dertil 3 andre flekkeskra
bere, den ene afbrækket. — Flekkekniv, 3 cm. lang med til
huggen, tyk, mod odden indbuet ryg. 2 andre, noget hengere
flekker med indhak nær buleenden for skjeftning og med gode
skjæreegge maa ogsaa va're bestemte til knive. Hertil kommer
et bagstykke af en tlekke med tilhugning for skjeftning, som
maa være en del af en kniv ^sag* eller skraber. Nogle flere
flekker kan ogsaa have været brugt som skrabere eller som
knive. — En rundagtig spaan eller skive har til den ene side en
skarpt fremspringende bor spids, men har tillige paa en anden

■10

m(.M.

1911

Fii*. 15. 1;

side VU lulhiu'l rcloiiclicrcl t'i^g, som siiaresi har Ijeiil som saj*.
Kn anden s|)aan haren udhnel. sleikl landet saij;ef^i*. — :'> l'lekke
hor, hvoraf na\nHg del ene har en velchmnel spids. Ilerlil

kommer omlr. .')()() slykker llinl, hvorihlandl dvv vi adskillii^e
gode flekkjer og liere mere eller mindie udnyllede i)l()kke.
I)en aldeles overveiende del maa dog regnes som alTald.

Omli-. halvhundrede slykker al" en lysgiaa kvarlsil.
alle af mere eller mindre iid|)r;egel llekkelbrm, mange
øjensynlig al'hra'kkede. Mekkerne har de samme
former og er afs|)alle(le |)aa samme maade som lig
nende af llinl. Derihlandl er lo pi les|)id ser. hvor
af den ene nærmer sig til de eneggede, men l'or
skjellig ved, al den lilhngne ryg er mere lige, og al
den har en mere ndpnegel skal'llinige, ;'>,.- em, lang,
den anden er Iveeggel med rygning eller midlen al'
den ene side allsaa med Irekanlel Iversnil og med
indsmalning og el indhak ved den hagre ende, alh
som fig. I-"). Odden er nu afhrukkel, oprindelig har
den værel omlr. 4,5 cm. lang. — Flere af slykkerne kan helrag
tes som flekkeskrabere, enkelte viser elslags retouche i eggene.
Et kan regnes som el flekkehor. Nogle har vel va'ret hrugt
som knive. — El snes mindre slykker hergk ry sla I, Inoraf
enkelte umiskjendelig er hearheidel til brug. Saa ledes maa ial
fald ét ansees som en flekkepi lespid s med indhuglning af
kanterne foi- skjeflningen. Nogle andre mulig som skraheie.
'9S91 tr.v

Dette store fund er opsamlet paa en
anden plads ved Om sund, paa Nord
landet, Bremsnes, |)aa vestsiden al
veien. Det ev det eneste af de hidtil
kjendle fund paa llintpladse fra kysl
slra'kningen Romsdalen — Fosen, hvori
kvarlsil i nogen sløi'ie udslr;ekning
lindes hi'ugl som maleriale ved siden
af llinl, medens delte ofte er tilfielde
paa slenaldersj)ladse i sliøgel omkring
Bergen. Efter velvillig meddelelse af
hr. dl-. H. Schelelig er den hei- brugte
kvarlsil dog ikke af ganske samme ail
som den bergenske.

70. Lidt over 4(i slykker fl i n I, Inor
af enkelte sikkert tildannede redskaber:
l^^n kort l'lekke med s\agl indbuet skiaberegg i den ene ende.
En anden llekke, som kan have været brugt baade som skra-
ber og som kniv. '2 llekker med gode knivegge, hvoraf den

Fi.-i. It;

Nr. 5]

<)l.l)S.\C.SAMLlN(ii;NS IILN.KKSI I li'll.

41

ene med den Ivene ende ogsaa kan være brugt som skraber.
Et lidet riekkehor med tilhuggen spids. En liden skiveskra-
ber med ind og udbnet egg. Dette er opsamlet |)aa et sted
H— 400 skridt ve'stenfor Hremsnes kirke 9S99 .

71. Skivespalter af flint, o cm. lang med en o," cm. bred
egg. Tvereggfladen |)aa forsiden naar op til stykkets midte.
Afb. som lig. K), Et andet stykke maa udentvil ogsaa ansees
som en skivespalter, skjønt eggen, som forøvrigl er god, er
lidt ind- og udbnet, 4,."i cm. lang med •") cm. bred egg. Den
ene smalside bred, den anden tynd ; ogsaa aftyndet mod nak-
ken til en smal tveregg. — 5 større gode flekker, den største
10,.=. cm. lang, hvoraf de lire sikkeit har været brugt som knive,
hvortil de ei- meget egnede, medens den femte, som har en linl

%':S?

Fi.U. 17:i. ij. Fii,. nh.

tandet kant, har væ'rel en sag. Nogle af dem er tilhugne for
skjeftning. Dertil kommer en liden flekkekniv, ogsaa med
indsmalning for skjeftning. — En liden flekkesk råber med
udbuet egg, og en anden flekke, som ogsaa maa være en skra-
ber. — Et ganske lidet flekkebor og to tykke bor. — F^n
bladformet ])iles])ids med tange. — o blokke og knuder
samt endel atfaldsstykker. Dette er o])samlet paa samme sted
under Bremsnesha tt en i 15 rem snes ved veien nedenfor Val
seshulen som nr. XVIII a i fortegnelsen i VSS. 1910, lU, s. GI,

42

omtr. o.') m. o. li. Ogsna del fnniife luiul indeholdt en skive-
spalter i99()() tr.).

72. Økse al" flint. Halvsiden er lioxedsai^eiii; en hel s|)alle
Hade. d()i> noget afhugget. I'orsiden tilhugget ved småle alspalt
ningei- dels paatvers, dels paalangs. 7 em. lang, onilr.
4 em. hred ved den huede egg. Afh. som lig. 17 a
og h. I>1 stykke af sort Hint, som paa forsiden har
kalkskorpe undtagen en kort afspaltning til tveregg,
kunde ogsaa opfattes som en liden økse. — l*i le-
spidser af II i Ilt, Inoraf 11 maa helegnes som en-
eggede. Disse er af den almindelige form, i den
nedre del tilhugne i hegge kanter, saa at der dan-
nes en mere eller mindre udpræget skafttunge, men i
den owv del kun i den ene kant, meciens den anden
I^4g. 18. l/l. har en skarp spalteegg, fra 2,.-. til :>,: cm. lange. Der-
næst er der 2 s|)idsei-, som er tilhugne i sin hele hengde i hegge
kanter, den ene afh. her som fig. IS. Kndelig lo, forøvrigl en-
eggede, men med kun ensidig indsmaling for lange. Desuden
en og mulig nogle liere hladformet si)ids uden
tilhuggen tange. De er af forskjellige sorter Hint,
sort, mørk- og lysgraa, hrungraa; tiere er sæ'rde-
les velformede stykker. — Af flekkeskrabere
er der i fundet flere med retoucherede egge i den
ene ende, dels lige, dels skraa, undertiden ind-
huede eller udhuede. P"n bagtil afhrjekket har
udhuet retoucheret egg i enden og ogsaa nedover
hegge sidekanler. En anden skraa retoucheret
egg, som fortsattes nedover sidekanlerne, tildels
med korte indhuninger. Ku har en indhuel egg
i enden og flere tint hugne indhuninger i den
ene sidekanl. Desuden er der liere llekker med
lilluiggen, men ikke retoucheret egg i enden, som
ogsaa maa regnes som flekkeskrabere. — 5
smaa sk i veskra})ere. — Mindst S flekkeknive
med mere eller mindre tilhuggen ryg og ind-
smalnende eller ialfald aflladede bagtil for skjeft-
ningens skyld. Kn af dem afh. som lig. 19.
Dertil kommer c. H' llekkei' uden tilhugning i
den ene kant, men med udpræget skjæreegg og
noget tildannede for skjeftning. Flere af dem
kan ogsaa ha\e gjort tjeneste som skrabeie. Desuden er der
blandt de usædvanlig mange gode llekker i samlingen en hel
del med gode skja'reegge, som ogsaa kan have vieret anvendte
som knive. — (> llekker maa regnes som sage, deraf den ene
med sagegg i begge sidekanter. — l-]l ejendommeligt dolkfor-

1!». 1

Xr. 51

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911.

43

mel stykke al soii, gjeiineinskinneiule 11 i ni. Del er en tre-
sidet flekke, 9 cm. lang, hvis Iversnit danner et ligebenet tri-
angel, i den største del ikke over l,j cm. i tverin., men nedentil
dog lidt bredere, og her er den ene kant noget affladet, uden
tvil for skjeftningens skyld. Forøvrigt sees kun lidt retouche
j)aa den ene side nærmest den meget skari)e od; ellers har det
kun rene spalteflader med skarpe kanter. Se fig. 20. — 5 smaa
flekkebor, det hengste o,« cm. langt. F^t ,, tyndt bor" med sterkt
fiemspringende trekantet spids. 2 tykke bor, det længste 5,3
cm. langt. — En samling blokke og mindre knuder af flint,
mindst 1(>. Deriblandt er et par gode flekkebiokke, 6 — 7 cm.
lange, som ikke er sterkt udnyttede. — Hertil kommer over 600
andre stykker flint. Deriblandt er en ualmindehg
stor mængde gode flekker, tildels store og brede.
Det er fordetmeste god flint af forskjellige farver og
mindre af den opake graa. Navnlig gjælder dette
(le sikie tildannede redskaber. Et mindre procent-
tal end almindelig bestaar af smaat arbeidsafYald.
Det er opsamlet ca. 100 m. nordøst for et opkom-
me i sydvest for Brem sneshat ten i B rem snes
bag en opstikkende bergknaus. Hoiden over havet
mindst r^^) m. 9V)(»4 tf. .'

'i'4. En skivespa Iler af flint med en bred,
temmelig brat tveregg, som mulig er opskjerpet, 5
cm. lang og ligesaa bred ved eggen. 2 andre styk-
ker synes ogsaa al maatte opfattes som mindre godt
formede ski vespa liere. Et fjerde stykke, som ])aa
forsiden for en stor del har kalkskorj)e, kunde an-
sees som en skivespaltermeisel, 5,.-. cm. lang. —
<i — 7 flekkeskrabere. Deraf en med dels indbuet,
dels udbuet egg i enden, en anden, kort og bred,
med indbuet egg i enden. En fortil afbrækket har
i y ^^B korte indbuede skraberegge i den ene sidekant og
^^^ na-r bagenden indhak for skjeftning. Et j)ar andre,
JL ^^^^H som vist ogsaa er af bnekkede, har retoucheret skrå
-'^^^'^ beiegg i sidekanlerne. En tyk og svær flekkeskra-
ber har retoucheret egg i den ene ende og i begge
Mi*. iO. 1 I. sidekanter. — Ski ve skrabe re: H stykker med re-
toucheret skraberegg til den ene side, dels lige, dels udbuet, dels
indbuel, paa en enkelt ind- og udbuet, de fleste noget tilhug-
ne for skjeftning eller for at falde bedre i haanden uden dog
at have skaft eller skafttunge. Et eiendommelig formet stykke
hai- en smal udbuel skraberegg, som fortsattes med indbuede
egge nedover til begge sider. — Nogle flekkeknive: 2 omtr.
(i cm. lange, tilsj)idsede ved tilhugning paa rygsiden. En omtr.

44 K. i5V(,ii. lin 1

7 cMii. l;ini;, lii^olcMic's iiulsiiKilneiule mod spidsen oi^ ogsaii iioi^cl
nedenlil. Dcrlil kommer el pnr andre llekker, som oi^saa maa
ansees som knive. I^n llekkesag, nogel lilluii^gen l'oi- skjell

ning. l-]l stykke al' en bred llekke med en sleikl saglandel kanl.
— Flere ilekkebor, del hongsle 7 cm. iangl. '2 nogel korlere
og lemmelig lykke. Kl li(lel i)or, kun •_',.. em. Iangl og 2 em.
l)re(ll haglil, ei- omhyggelig lilluiggel i alle kanler, ogsaa i basis,
enlen lor skjerinings skyld eller for al kunne holdes bedic mel
lem lingrene. Kl lidel ,,lyndl bor". b]n ganske liden, nogel
krum borspids af sorl llinl. Dertil el noget txilsomt Iangl og
smalt stykke. -- Af |)ilespidser er der en o\ei- :'> em. lang,
smal llekkespids, lidt tilhuggen i kanlerne oj) til odden og med
indhak i begge kantei', som maa vivre beregnet paa al stolte
skjeflningen ; men del er j)aafaldende, al disse ei' anbragt lidt
ovenfor midlen. Kl slykke kunde vivre en enegget pilespids,
men af en lidl usanlvanlig form. Kn lang Ivereggel spids. —
Flere, tildels lemmelig store blokke, den hengsle s em. lang. —
Dertil kommer en mængde, som maa regnes til alfald. Den hele
samling indeholder omtr. 200 stykker. Opsamlet ved selve det
under foreg, ur. omtalte opkomme paa syd vestsiden al' 15 rem s-
neshalten i Bremsnes i991:)lf.!.

74. Økse af god sortgraa flint. Den ene side hvælvet med
afspaltninger paalangs efter midten og paatvers ved kanterne,
den anden side hovedsagelig en eneste s|)altellade, <i em. lang;
oventil tyk. — Kn liden blok af god sortgraa Hint med |)arallele
afs|)altninger paalangs paa den ene side, medens den anden har
en tilhuggen tveregg, H,5 cm. lang med '\ cm. bred egg, oventil
lyk. Maa udentvil opfattes som en økse. — l]n meget tynd
skivespalter, paa den ene side hel sj)altella(le med slagbule
ved den ene sidekanl, paa den anden side en tveregg, men for
øvrigt kalkskorpe, indsmalnende mod nakken, nær '^ cm. lang,
2,5 cm. bred ved eggen, ikke over (»,.i cm lyk. — 4 flekke-
knive, tilsj)i(lsede mod odden ved afhugning paa rygsiden, til
dels aftyndede i den nedre ende for skjel'tning. Der er desuden
flere llekker med gode skjæreegge, som kan væie brugt som
knive. — Kn liden flekkeskraber med retoucheret, udbuet
skraa skraberegg og en anden med let lilhuggen lige egg for
enden. Nogle brudsikr. af llekker er formodentlig bagstykker af
skrabere. — :> flekkebor, 2,.=i til •") cm. lange, med tilhugne
spidser. — Kn enegget pilespids, 2 em. lang, med helt til
huggen rygkanl og paa den anden kant tilhuggen i den nedre
del. Kn anden kunde ogsaa betegnes som enegget, men er af
en anden form, meget bred i)aa midlen. Kn Ivereggel pile
spids, dog ikke llekkespaller. 2 lancetformede pilespidser,
bagtil indsmalnende for skjeftning, 4 og 2,7 cm. lange. — Omtr.

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 45

loO stykker flint, hvoraf ialfald den overveiende del maa he
tragtes som affald. Fremhæves maa bl. a. en smuk liden flekke
blok af god flinl. Disse stykker er opsamlede ved Ødegaar
den paa Nordlandet, Hremsnes sogn, ved Kristiansund, hvorfra
der ogsaa i 1910 indkom samlinger, se Thj. \\SS. 1910, 10 s.
51 (960S. 9919 ff . .

75. Skivespalter af flint, s c-m. lang, 5 cm. bred ved
eggen, udspaltet af en yderflade af en blok med kalkskor|)e paa
hele forsiden undtagen den med ét slag tilhugne eggflade. Lidt
uregelmæssige omrids, men dog indsmalnende mod nakken; tyk
til den ene kant, ganske lynd lil den anden, god tveregg. En
liden spalter, som har slagbulen ved nakken, men har god
udbuet tveregg, 0,.=^ cm. lang, o cm. bred ved eggen. 2 tvilsom-
ine skivesjjal tere. En liden Iverøkse, paa den ene side hvæl
vel, med småle afspallninger efter længden, paa den anden en
afspaltet eggflade og forøvrigt kalkskorpe, kun 4 cm. lang og
ligesaa bred. ved eggen. — Af de mange flekker i fundet kan
cS regnes for flekkeknive, 4,.=; — 9, .5 cm. lange, de fleste med
indsmalning mod spidsen paa rygsiden og tildels med affladning
bagtil for skjeftning. — Af flekkeskrabere er der en med ud
buet egg og indhak i kanten for skjeftning, 5 cm. lang. En
anden med skraa egg og aftyndning bagtil, H cm. lang. En
tredie, meget smal med lige egg, 5 cm. lang, og en fjerde med
temmelig daarlig, maaske beskadiget egg, med god tilhugning
for skjeftning. Paa ingen af disse viser eggen retouche. —
Nogle skiveskrabere, hvoraf dog ingen har retoucheret egg,
og som maaske kan være noget tvilsomme. — En tveregget
pilespids, dog ikke af flekkespalterform, o cm. lang med 2, .5
cm. bred egg. En anden usikker, men synes dog tilhuggen i
kanterne for skjeftning. p]n |)ilespids med egg til den ene, tyk
til den anden side. 2 bladformede spidser. — Som bor kan
6 stykker opføres, de fleste flekkebor, et enkelt dannet af en
spaan med skjevt fremspringende spids. — Dertil kommer c. 850
stykker flint, hovedsagelig affald. Det er dog for en stor del
større stykker end almindelig, deriblandt endel blokke og slørre
skivei-. Dette fund er opsamlet paa Løkmyren paa Averøen,
o])rindelig en part af Breinsnes gaard, ikke at forveksle med
Løkkemvren paa Nordlandet, hvorfra der tidligere haves et flint
fund, se Thj. VSS. 1910, 10 s. 64 (9923 ff.).

76. Skiveskraber af flint, temmelig tyk, med noget grovt
tilhugget egg, lidt indsmalnende bagtil. F. paa en bergknaus
mellem Røseren og Voldvandet paa Nordlandet ved Kristian-
sund. 1 99291.

77. 45 stykker flint og nogle smaa stykker bergkrystal.
Blandt flinterne er 2 flekkeknive, den ene 4,i cm. lang, bred

4H

K. l<V(Wi.

1911

og kanlhuggel baglil, let lilhuggiMi mod odelen paa ivgsiden.
den anden o cm. lang, paa samme maade tilhuggen mod odden
og indsmalnende bagtil med indhak i kanten for skjeftning, lidl
ind- og udbuet egg. — 2 |)iles|)idser. — Kt bor. — Et større,
noget klumpet stykke, som dog (alder godt i haanden, er ved
nogen tilhugning ("ormet til en s|)ids til den ene ende og kan
være anvendt som redskab til stod eller hugning. I-". |)aa en nv
plads paa nordre Kolvik |)aa Xordlaiidel i HrcMusnes. .KV
ovf. nr. 59 (99(ili.

Alle disse fund iVa llintpladse t^nr. oG — 77) i ytre Xordiuøre
er indsamlede af hr. adjunkt A. Xummedal under reiser, som
han foretog med el stipendium af selskabet. Tildels er det nye
indsamlinger fra j)ladse, som han tidligere havde opdaget, og
hvorfra der indkom fund i 1910, som er beskrevne i Thj. VSS.
1910 nr. 10 s. 36 ff. Dette er tilfælde med nr. 56—58, 68, 66,
71, 74 og 76. De øvrige 14 pladse er nye. Af disse er (> pladse
aldeles sikkert at henføre til ældre stenalder og .•") med over-
\eiende sandsynlighed. De øvrige giver ikke sikre holde])unk
ter for tidsbestemmelse. lall kjendes nu fra Xordmøre omtr.
()0 flintpladse, naar man ikke regner med saadanne findesteder,
hvor der kun er opsamlet et enkelt eller el par stykker, om det
end er sandsynligt, al disse ved nærmere undersøgelse ogsaa vil
vise sig al re|)nesentere rigere pladse.

?N. Smykker i ng af graa ski
fer, afb. fig. 21. Den er flad og
jevntyk, ikke ganske rund, men
svagt oval, omtr. 4 cm. i ydre, 2,."^
cm. i indre tverm. og 0,.=. cm. tyk.
Dens ydre rand er takket som et
tandhjul. Om saadanne ringe og
deres udbredelse kan navnlig hen-
vises til Ailio, Steinzeill. Wohnplatz-
funde 1 s. 47 IT.; jfr. ogsaa A. W.
Arktisk Stenalder s. 224.
Ira stenalderen er
kjendle fra fund rundt omkring i
hluropa. Men medens de i mellem
europæiske og sydligere skandina
viske fund er af ben eller underti
den af rav, er materialet i Finland og Rusland regelmæssig ski-
fer. Af de talrige (inske er saaledes kun én af rav resten af
skifer. Ogsaa flere af de finske ringe har indhak i den ydre
rand, men de er grundere end paa vor, tildels kun bestaaende
af Iverslreger '. Fra Xorge er saadanne smvkkeringe .saavidt

■2\.

firøgger,
Smykkeringe

Nr.

OLDSACISAMLINCENS TILV.KKST 1 IMll.

47

vides før ikke kjendte. Dette fund er et nyt bevis paa lorl^in
delser i oldtiden mellem det nordlige Norge og den linsk russiske
kulturkreds. Denne ring er funden jiaa østre Todnes i Spar
buen ved Beitsladfjorden paa el jordstykke paa østsiden af
neset ikke langt fra sjøen. Den fandtes undei- pløining, idel den
kom tilsyne i plogfuren i9<S21\

79. Et redskab af sortgraa skifer,
som vel rettest maa opfattes som en kort
tveeggel kniv af usædvanlig form, afb.
her som fig. 22. Del er omlr. 8,5 cm.
langt, hvoraf na*r o cm. falder paa skaf-
tet, bladets største bredde 3,5 cm. Det
er lladl efter midlen med en egg til begge
sider, som kun strækker sig til del punkt,
hvor bladel gaar over i skaftet. — En
eggel kniv af sortgraa skifer, nu ufuld
stændig, idel skaftstykket og lidt af od
den mangler, afb. her som lig. 23. Bla
dets længde er ved ryggen 11,5 cm., stør-
ste bredde bagtil over bladets ha^l 5 cm.
Derfra gaar eggen i en jevn buet linje
op mod odden, medens ryggen er om-
trent retlinjet. Del merkeligste ved styk
kel er, at del er orneret med zikzaklin
jer, paa den ene side med en enkelt, o
cm. lang langs ryggen, paa den anden
med 4 parallele, hvoraf nogle har vaM'el
fortsal over den manglende del, og des-
uden nederst med en kort linje paa to
vinkler, som slaar paa skraa.
disse stykker er fundne, ti
skjellige tider, men ikke langt fra hin
anden under jordarbeide i en ager, omlr.
300 m. fra sjøen, paa Ervik i Bjugn.
denne gaard, Bakken, nogle hundrede
fundet en stor skiferspids, se Ab. 1891,
lensmand Homslad (9773. 9857).

80. Tverøkse af sten af typen R. lo, men med mere hvæ'lvet
eggslibning og med noget skjev egg, 13 cm. lang, 5,7 cm. bred ved
eggen og 4 cm. ved nakken, jevnt vel 2 cm. tyk. F. paa Aas
i Vestnes tilligemed en »lignende , som er forkommet, for nær
40 aar siden. De fandtes efter linderens meddelelse under brvdnina

Begge
noget for-

Fig. 2-2. ^1.

Paa et fraskilt brug af
m. herfra, er tidligere
109. Indsendt ved' hr.

^ Jfr. navnlig Ailio, anf. verk t. 7 lig. '2(i, Aspelin, Antiquités du Xord
Finno-Ou«ricn fis?. S4, lt;u-kninn HoikeJ, Phot. Taf. t. -iS ti". -27.

4 s

UVCill.

liyii

mT iivlaiul ligi^nidc jcvnsidcs i el rum, som var omsal med (>
heller, hvoral' iui^eii var slorre, eiul al han med lelhed Ijeniede
dem med grævel. Kummel vai- aiilai^elii^ :')») em. i Iverm.; den
ene helle ilannede lag over del. og over den var kun gra-slorven.
Del maa vel helragles som el voliNlund i>774 .

Fij^. 1^.'). -/3.

81. Søkk af grølsleii al' en klumj)el pæreform med hul i
den småle ende. Den øvre kanl af hullel viser en sterk slid
ningslure eller el snøre eller en Iraad. Del er vel snarere al
oplalle som el liskesøkk end som en vævsien. F. paa Slokke-
land i Veslnes, omlr. :>() cm. dybl i jorden og lOO m. Ira sjøen.
Nr. 80 og SI er gave Ira hr. Uerer K. Grønseth (9775).

82. Vævsky Hel (ormet sten al" kvart sit af den korte og
brede form, med en smal, men dyb omgaaende fure og med dyb,
lidl skraa slichiingsfure paa den nogel livæhede overside, svagere
slidningsmerker paa den flade unclerside. Den øvre halvdel 8,5
cm. huig og .") cm. bred, den nedre lidt kortere og smalere. F.
paa Indre Harø i Frænen i en slenrøs omtr. 1 alen under
overfladen (9777).

88. Hammer af sien af typen R. 46, noget oval og lidt
lladlrykl. Del er vel en rullesten, men den maa være yder-
ligere formel ved |)rikhugning og nogen afslil)ning og er me-
get godl arbeidel. Den er Sx(i,o cm. i tverm. og 5 cm. tyk
gjennem hullel. Delle er lige meget boret fra begge sider og er
?> cm. i Iverm. ved aabningerne og 1,.^ cm. i midlen. Den har
ikke slidningsmerker efter brug. F. under grøftegravning paa
plad.sen Melkeslad under Anderskog paa Hitleren. Ind-
bragt ved hr. adjunkl Xummedal (9789).

8-t. Fund i en kvindegrav fra folkevandri ngsl iden
paa Hol i Inderøen.

a. Stor spæMide af sølv, afb. lig. 24. Den er lidl ufuld
stændig ved den nedersle spids og blev ved optagelsen brækket

Nr. 5]

OLDSAGSAMLINGENS TILNÆKST I UUl.

49

skraas over nederstykket, men har kunnet limes sammen. Den
viser i sin ornamentik adskillige forskjelligheder Ira andre ellers

Fig. 24. l/l.

beslægtede spænder. Eiendommelig er saaledes borden af dyr
med bagudvendte hoveder langs overstvkkets rand. To lignende,

4

50

K. HYOU.

li>ll

men dog nogel forskjellige dyrefigurer sees pjui en spaMide (Va
Nordium i liediiun Ah. liMK) s. '29S, Saliii, Thieroi luunenlik
s. 236), |Kui den aiil)ragle nederst paa overslykUel paa hver sin
side af høilen. Ogsaa formen al de fVemstaaende dyreliovecfer
ved randen nedenfor i)øilen er nsiedvanlig. Medens elleis over-
kjii'ven pleier af være forhenget nedover, liar dyrel fier mere
sammensluffet mund, medens elslags liorn eller el øreV^ er for
liongef nedover langs nedeislykUels rand. rsa'dvanlige ei- ogsaa
de tre indgravede dyrefigurer paa iiver side af nedersfykUef ved
siden af reliefornamentiken forøviigf; ogsaa i denne lienseende
er der dog nogef filsvarende i spænden fra Xordrum. Af merke
er ogsaa def ophoiede mivanderlignende ornamenf langs niidfen
af J)oilen. Spæntfen har væref fieif forgyUff undfagen de ()|)hoiede
parfier effei' midten al' ])øifen, livor der er indhegning mecf niello.
Der mangler øiensynlig nogef nedentif. Udentvil har def lille
runde hoved af sølv, indlagt med niello, som er
gjengivet i tig. 2o, væref anhragt her, jfr. det lignende
hoved j)aa den omfatte spiende fra Nordrum jfV.
ogsaa def lignende hoved paa spa-nden fra Tveitene
i Hrunlanes, Ab. 1882 s. ITo og lig. 10'. Til spæn
den hører vist ogsaa det småle ha and af sølv, l)øief
H.i«. 25. 1. t(j gange i ret vinkel, hvori |)aa to sider er indføiet
kn()|)|)er af sølv, hvoiaf nu 2 mangler, se lig. 2(). Det kan sluttes,
at der nu mangler lidt over halvparfen af dette stykke, og def
har da j)assef som ramme om spiendens overstykke, og saaledes
har det udentvil været anhragt. Rigtignok
er overstykkels tynde plade ikke skikket fil
nogen befæstelse af def. Men der har maa
ske, ligesom O. Hygh har formocfet ved den
lignende spænde fra Eidsfen i Hrunlanes Ah.
1S<),S s. 90), været |)aaloddef en forsterkning
af kanterne |)aa overstykkels bagside, hvor-
til denne strimmel med knopj)er har vædret
fæstet. Hverken naal eller naalefesfer lindes
nu; men der er paa l)agsiden merker efter
de sidste. I de yderste udspring |)aa siderne
af nederstykket har der \iv\e[ boret hul, og
i det ene sidder endnu en kort nagl af
bronce med hovedei- fil begge sider; denne
og en tilsvarende i det andet hul kan efter irmerkei- paa stykkets
bagside skjønnes at have holdt et tverbaand af bronce, som har
sfaaet i forbindelse med el nedover gaaende baand, hvorpaa
naalebøilen har væM-ef anbragt. Denne indretning maa dog være
senere anbragt lil erstatning for en oj)rindelig naalebøile (9822).
b. Tyk, slø})f s|);rnde af sølv, som kunde kaldes ligearmef.

Vlii. 2ti.

Nr.

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1!»11.

51

skjønt stykket nedenfor bøilen baade er længere end det øvre
og noget forskjelligt i ornamenterne. Afb. fig. '27r/. og h. Begge
ender afsluttes med el dyrehoved. Partierne mellem disse og
bøilen er fyldt med dyreformer i relief, mindst to dyr i hvert
felt. Bøilen har en bred ribbe efter midten med det samme
mæanderlignende motiv som paa den ovf. beskrevne spænde,
indlagt med niello, og to småle til siderne. De fordybede j)ar

l^"it>. -27 (t. ' 1. I^^ig. -27 b. ^1.

tier er over det hele forgyldte, de ophøiede fordelmeste indlagte
med niello, saaledes ogsaa panden og snuden paa de to dyre-
hoveder. Forøvrigt er hele overlladen dækket af rig forsiring af
dobbelte buer i ra^kkei-, streger og prikker. Paa bagsiden er
charnier og naalebøile nær bøilen, vistnok støbt sammen med
selve spænden. Naalen af sølv har ved roden 4 vindinger med
sene paa den indre side. Dette pragtstykke er 11 cm. langt,
af tykt gods, væ'gtigt 5*) gr. (982o).

.)2

K. KYGH.

ri9ii

c. KorsrormcM spænde af hronce, all), lii^. 2S a. oi* h.
Den horer lil de ældre former med runde knopper j)aa hver
side af overslykket, som ikke er støbte sammen med spænden,
men fæstede paa en ten af jern. Jevnhred bøile af samme bredde
som overslykkel, kort og høi. Nederstykkel dannes af el langl,
small dyrehoved med slerkl ophøiede næsebor. Den ene side
knop ei- losnel, men lilslede. Naalen, som har værel af jern,
mangler. Spåenden er H,-> cm. lang, bredden af boilen og over-
slvkkel 1,.-. em. (9824).

,:'^i

iMg. -JSa. l/l. Fljii. '2Hh. Vi.

d. 2 smaa spænder af bronce, som har værel omtrent
ensformede. Den bedst bevarede afb. som fig. 29 a. og b. Af
den ene er kun bevaret nederstykket med en liden stump af
bøilen, af den anden mangler kun spidsen af overstykket; den
er vistnok bra'kket i bøilen, men har der kunnet sættes sammen.
Nederstykkel dannes paa begge med uvæsentlig forskjel af en
bue, som ender nedad i to sammensluttende dyrehoveder. Ad
skilt derfra ved en indknibning og en ophøiet ring dannes af-
slutningen af et tredie dyrehoved. Overstykket dannes ogsaa af
lo dyrehoveder. Om der hertil har sluttet sig et dyrehoved for
enden, er meget tvilsomt. Bøilen liar en dyb fure langs liver

Nr.

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I l'-'ll.

53

kant med en fin linje indenfor. Naalen sees at have været af
jern med et enkelt charnier i9<S'2o).

e. Ringformet remspænde af bron
ce, afb. fig. 30. Den bestaar af en paa
oversiden lavt hvælvet, paa undersiden flad
ring, 0,.T cm. bred. Ringens indre tverm.
er 2, .5 — 2,9 cm. Oventil har den en ind-
knil)ning, hvorom naalen, som her er nd-
plattet og orneret med to fordybede furer,
er ombøiet. Til ringen slutter sig udven
dig o flreføddede dyr, som er støbt sam-
men med den. Renene saavelsom snude
og hale støder til ringens rand. De maa
øiensynlig opfattes som heste, hvis manke
er betegnet ved line streger; langs ryggen
er indstemplet dobbeltbuer, vendende o])ad :
det meste af disse er dog nu afslidt. Mel
lem de nederste heste s])ringer der frem en
smal plade, som paa midten har et men
neskeligt ansigt i relief, udstyret med over
skjæg. Under delte er der 8 nagler af bronce, 1"'M -'!• "• ' ' '" if^ -^•' f"- Vi-
som har tjent til befæstning af en rem, som knaj) har været
0,2 cm. tyk (9826).

f. To S formede smykker af sølv, begge afbrækkede, men
det ene fuldstændigt, saa at det har kunnet limes sammen, det
andet noget mangelfuldt. Det første gjengivet som fig. 31.
Midtpartiet bestaar af et paa midten 1,3 cm. bredt baand med
3 dybe furer efter længden. Mellem dem er der to skarpe rygge,
som mod enderne forener sig, medens kanterne dannes af flade
baand med rudet indlægning af niello. Disse baand forener sig
til hætteformede buer over de dyrehoveder, som danner styk-
kernes endepartier. Dyrehovederne hai- spidst ovale øine, ga-
bende mund med langt fremspringende overkjæ've og sterkt til-
bagerullet underkja^ve, taMiderne betegnede ved ta^te tverstreger.
Forøvrigt er hovederne orneret med rader af dobbelte buer.
Ragsiden viser nu intet sikkert merke af, hvorledes stykkerne
har været fæstet; men nogle flekker af bronceir kan mulig være
levning efter naalefester. Partiet indenfor de niellerede rammer
saavelsom dyrehovederne er sterkt forgyldt. Stykkernes længde
er 5,8 cm., største bredde 3 cm. (9827).

g. Et enkelt led af et smykke som R. 281. Det er et stykke
af tyndt søfv af form som et dobbelt l)æger eller en over mid-
ten indkneben cylinder (se R. 2S1 c . De tilhørende laag paa
enderne mangler. Ornamenterne har hovedsagelig eller udeluk-
kende bestaaet i la-lslillede dobbelte cirkler. Det er nu meget

o4

K. IlYdll.

li)il

inedlagel al" oxydalioii oi^ nogel niangrHuIdl ved kaiilenie ii)<S2.SV
h. Del af en li æ gie af sølv som R. JTl. Del bevarede er

kun en eiikell spiralplade, endel mindre og al' smekrere liaad

end Ivpeekspl. ^9829.

i. Hrndsl. af el beslag af solvblik, l,i em. bredl, nu knap

:; em. langl, men med bind i den ene en(ie. Del er knn oine

rel med :> pressede fnrer efter midlen. Del bar formodenllig

bavl bel forgyldning, som knn bai- boldl sig i fordybningerne.

inijen naulebnl iltSHO .

Fii^. :m). l/l. Fig. :n. ' i.

Brudstk. af el braklea Iformel rnndl smykke af lyndl
sølv, forgyldl j)aa oversiden. Ornamenlerne kan
sees af afb. lig. '.V2. Om der i midlen bar va'rel
en oj)bøiel bule som paa R. :>1U, lader sig ikke
afgjøre. Efler den bevarede del af yderkanlen maa
del bave værel o — 4 cm. i Iverm. Kun I j mm.
ly kl (98H1)

1. 2 perler af glas med forgyldning under den
ydre skal, den ene (ladlrykl rund, 11,.=; cm. i tverm., den an
den allang (9832'.

m. En nøglebank, ufuldstændig bevaret. Næsten bell
bevaret er deraf en nøgel af bronce, i bovedformen lig R. l(')o.
Løkken oventil, bvormed den boies om ringen, er dog lier gaii-

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I litll. 55

ske korl og enkel. Denne ring, som ogsaa er af bronce, er
glat og rund, 1,8 cm. i ydre Iverm. I denne ring hænger ogsaa
en ring af jein af omtr. samme størrelse, og om denne griber
en løkke af en firkantet ten af jern, hvoraf nu S cm. er beva-
ret, og som tydelig er afbrækket i vinkelen af en bøining. Dette
har udent vil været en nøgel af jern. I den store buoncering
hænger ligeledes en Hden ring af bronce, kun 1 cm. i tverm.,
nu indrustet i jernet og ikke helt bevaret. I den har formo
denthg hængt en anden nøgel eller et andet redskab af bronce.
Den først omtalte broncenøgel er paa den ene side orneret, øverst
med et indhak i hver kant og derunder to tverfurer. Derefter
paa el længere stykke med en række buer med indadvendte
aabninger langs hver kant. Længere nede er der et parti,
begræMiset foroven og forneden af to furer og afdelt i midten af
en enkelt fure; i hvert af mellemrummene er der to smaa cirk-
ler i midlen og et hak i hver kant. Nedenfor synes der igjen at
have været buer langs kanterne; men de er her utydelige paa
grund af oxydation. Denne nøgel er heller ikke helt bevaret,
idet den er afbrækket i den nederste vinkel. Den er nu omtr.
lo cm. lang, 0,1, cm. bred og 0,3 cm. tyk (,9833).

n. Rester af el knivskaft, nemlig tangen og dele af tra'-
skaftet. Af det sidste er kun lidet bevaret i den ydre del, me-
dens del er nogenlunde fuldstamdigt i den indre og her omslut
let af en holk af sølv. Tversnittel er her smalt ovalt, omtr.
'2X1,2 cm., mere tilspidset til den ene kant. Tangen er antage-
lig tilstede i sin hele hengde i nu i to stvkker), 11,.^ cm. lang
(9834).

o. Vævske af jern som R. 15(), nu ufuldstændig, idet der
mangler et stykke af midten og en større del af langen, og den
forøvrigl er adskillig medtaget af rust. Merkeligt nok synes den
at have havt en temmelig stor udvidelse i bredden paa midten.
Tappen foran er 3,:. cm. lang. Af tangen er nu kun en stump
tilbage. Dertil har imidlertid udenlvil hørt el endestykke af et
rundt skaft af ivæ med en holk af bronceblik. Stykkets
længde er 0,5 cm., holkens bredde 2 cm., tvermaalet bagtil omtr.
3 cm. Holken synes ikke al have havt ornamenter; men foran
den har Iræel været orneret med en indridset ba andflet-
ning, hvoraf kun en rest er bevaret (9835\

j). Halvdelen af et haandtenshjul af bra^idl ler, som
har været omtr. 2,5 cm. i tverm., fladt paa undersiden, hvælvet
paa oversiden, kun 0,5 cm. tykt (983()).

q. Sigdblad af jern, ufuldstændigt i begge ender, nu 22 cm.
langt, maalt efter ryggen, og indtil 3,5 cm. bredt (9837).

r. Hank til et skrin af jern, ufuldstændig i den ene ende.
Har havt en indvendig længde af 7 cm. (,9838).

5(1 K. MVC.II. [li)ll

S. ri)('sl('inim'Iii*t slykke al" jt'iii, som kunde være af en
syk men ogsaa kunde v;ere en rund lange al' el redskab i9.s;)9).

1. Spandformel urne af bra'ndl ler, som i alt væsentlig!
er lig den hos Sehetelig, Spandf. Lerkar fra Folkevandringstiden,
i Ab. 1904 s. B;> lig. 21 afbildede. k\)rskjellen beslaai- kun i,
at (ie lodrelle ribber er smalere og mellemrummene bredere, og
al der er lo ipaa el sled en enkell" glalle ribber mellem parlier
af tre i^paa lo steder lire^ skraaslribede, og at partiet mermesl
randen har en mere ophøiet, skraaslribel horisontal ribbe i mid
ten med en lavere ovenfor og nedenfor, indbyrdes adskille ved
lo og to lave glalle ribber. Den kan nep|)e have bavl nogel
jernbaand under randen. l'rnen er 12 em. bøi og 14 cm. i
tverni. over randen. Lermassen er gulaglig, biandel med lliser
af asbest. Den er helt l)evaret (9840).

n. Del af en bugel urne af brændt ler, nu sammenlimet
af o stykker, ndgjørende vel halvdelen af halsens omfang og et
mindre stykke af bugen. Den ligner megel H. 8HS, saaledes med
hensyn lil halsens form og høide; derimod er oveigangen til
bugen mindre skarp. Nedenfor halsen er ogsaa her en snor
lignende skraastreget ribbe, men her omgivet ovenfor og neden
for af to furer. Øverst paa bugen er et baand af to furer i
zigzag; fra de indre vinkler af dette gaar lo korte furer opad
og nedad. Nedenunder dette parti har der vieret lo horizontale
furer. Halsens høide ned til det snorlignende baand er 7 cm.,
Ivermaalet over randen har været 10 cm. (9S41).

V. Rester af el beslag af bronceblik. Det, som er beva
ret, bestaar for det første af en O,.-, cm. bred strimmel, hvoraf
et 7 cm. langt stykke er levnet, og som maa have va'rel bøiel
i en runding. Til denne er med mellemrum af 1,.^ cm., med
nagler fæstet smalere strimler, O,:; — 0,4 cm. brede, ornerede med
fine linjer langs kanterne. 5 cm. nedenfor forbindelsen forgre-
ner disse sig hver i to strimler. Disse sidste arme er 4 — 4,.i
cm. lange og har ligeledes linjer ved kanlerne og ved enden el
naglhul. Derlil kommer en løs, megel smal strimmel, som
maa have horl lil del samme beslag. Del er ikke lel sikkert at
bestemme, hvad delle beslag har været anbiagl paa. Del er for
smekkert til at kunne have været beslag paa el bidsel. Snarere
kunde man formode, al det har været anbragl |)aa en rund æske
eller beholder af træ eller læder. — Endelig følger med fundet
et lidet, tykkere slykke bronce, o,.-i cm. langl. l)el ligner sleikl
den nedre del af bladet af en kniv af bronce som Muller.
Ordning III 271 (98421

Dette store fund blev gjort ved en lilfieldig gravning mel-
enden af laavebroen, hvor man troede, al der kun var en lav
bergknaus, d;vkkel med lidl jord. Da manden vilde lage jord

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST 1 Hill.

her til fyld paa laavebroen, stødte han paa dækstene af en grav-
kiste. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var en
hellekiste, dannet af :> reiste heller paa hver side og 1 for hver
ende og med o derover lagte dækheller. Den var onilr. 4 ni.
lang og 0,70 — (»,80 m. bred. Bunden dannedes af herggrunden.
Rummet var meget fyldt med jord, som manden gjennenisøgte
og kastede op. Om den stilling, hvori sagerne laa, kan han
kun oplyse, at de alle med undtagelse af de to urner laa i det
midtre parti. Af urnerne stod den spandformede nær den vestre
ende af rummet, den anden nær den østre. Der fandtes ogsaa
endel af en kjæve af et menneske med isiddende lænder, lig-
gende i den vestre del af rummet. Gravkisten har omtr. nøi
agtigt retningen vest — øst. De na'rmere oplysninger om fund-
forholdene, som nu kunde gives, indhentede jeg ved et besøg
paa stedet, efterat fundet var indkommet til museet. Der kan
ikke være tvil om, at der har været en større hang over gra
ven; det erindredes ogsaa, at der for længere lid siden var ført
jord bort herfra. Gaarden Hol ligger paa en til alle sider atfal
dende høide og er bekjendt for den storartede udsigt, man har
herfra. Der maa her engang have været mange hauger. Paa
den anden side af husene er der ogsaa nogle lave forhøininger,
hvorfra der vides at \-ære ført jord og sten bort, som kan for-
tjene en undersøgelse. Lavere nede i lien paa østsiden har der
været røser, hvoraf en blev udgravet i 1875. I den gjordes der
et fund af vaaben fra vikingeliden, .som indkom li! museet (nr.
1628 tf.). 1 lavningen vestenfor er der ogsaa i el skogholl nogle
røser paa bergknauser. — Det nu gjorte fund tilhører selvfølge-
lig en kvindegrav fra folkevandringstiden. Del kan ikke være
yngre end det 5te aarh. og skriver sig vel snarest fra dette aar-
iiundredes midte. Med hensyn til dels rigdom og ojjrindelige
pragtfuldhed kan det sammenlignes med del i 18(;s gjorte fund
paa Dalem i Sparbuen, knap 9 km. i lige linje fra Hol ^ Dette
sidste maa dog være c. 100 aar yngre.

85. Ufuldst. pilespids af sortgraa skifer af formen R. 88,
uied skarp midtryg, som afflades over langen, velformede skarpe
agnorer. Den forreste del mangler, nu 5,.-; cm. lang, 1,.^ cm. bred
over agnorerne. — Brudstk. af en temmelig slank pilespids
af rødbrun skifer. Der mangler en liden del ved odden og
vistnok et større stykke bagtil. Nu 6,.-. cm. lang, (»,s cm. ved
det forreste brud, 2 cm. ved det bagerste. — Brudstk. af en
bredere pilespids af rødbrun skifer, afbrækkel i begge ender.
HvaMvede sider med lidt affladning efter midleu. Stykket er 7,2
cm. langt, 2 cm. bredt fortil, P>,2 cm. bagtil. — Dis.se stykker er

' Al). ].s(is s. vjo ir.

5S K. HY(ill. 1911

ruiulnc |):ui den hcUjcndlt' sUMUjUlorsplads paa pladsen Slorvik
under Lauvshand, Sloksund soi^n i Hjørnor DSoS fl". .

8(>. Økse eller meisel af brunlig sk i ler, hvis øvre del er
alhr;vkkel. Den ene side er Jlad med en svaj^ eggslibning, den
anden hva-lxel med en tilnærmelse lil en smalside lil den ene
kant. Nu *.) cm. lang, 2 cm. bred ved eggen, 2,.". cm. ved brud
det. F. paa Hønvik inderst i Xunrjoitlen i Hjørnør illSlUi.

87. Liden perle al" grønt, uigjennemsigtigt glas, ringlbrmel,
0,8 cm. i tverm. l\ løsl i jorden paa (i røn vol I an, Sloksund
s. i Bjørnør (i)8(i2l

SS. Hammer af sien al rormeii \\. 1") med omgaaende fure
paalveis, 11 U li,.", cm. i Iverm. l^'uren er gjennemsnillig 2
cm. bred; den liai- prikluiggel bund, medens overlladen ellers
har rullestenens naturlige glathed undtagen begge ender, som
viser slerke afstødninger som følge af brug. F. for længere tid
siden paa Herfjod, Stoksund s. i Bjørnør (98(U\

SI). 2 fiskesø kk, dannede af ovale rullestene med omgaa-
ende furer efter Uengden, den ene 10X8X5, den anden 7,.5 ,\
6 X 4 cm. i tverm. Prikhuggede furer, som j)aa den største er
meget bred, særlig meget dyb og bred over enderne. F. paa
Salbuvik, Stoksund s. i Bjørnør (9865).

IH). l'>l slykke af flint, som paa den ene side har liere smaa
afsj)altningsllader, i)aa den anden fordetmeste kalkskorj)e, men
dog ved den ene kant en tilhugning, hvorved der dannes en me-
get tver egg. Maa snarest opfattes som en skiveskraber. Eg-
gen er 5,.-. cm. bred, stykkets længde (i cm. F. paa Breivik
paa Harøen i Akerø c. 1,2 m. dybt i en torvmyr øverst paa
øen. Ikke langl derfra fandtes i samme dybde en myrpæl«.
Gave fra Lods Flias Marø gjennem hr. sogneprest Saxlund (9870).

1)1. Til forskjellige lider indkomne fund fra en sandhaug
paa Sandø i Akerø: :'> fiske sø kk af sten. Det ene af et
tungt konglomerat har duppeform, med liresidet tversnit afsmal-
nende mod den ene ende og 4 cm. nedenfor denne gjennembo-
ret med el hul, hvorfra en fure gaar over enden, omtr. 17 cm.
langt. Merkeligl nok er del i)aa den ene smalside glat afslebet
med facetslibning af kanterne. Det andet er af grøtsten, tlad-
agtigt med uregelmæssigt liresidet tversnit, 15 cm. langt, 5 X o
cm. i tverm. i)aa midten. En smal, dyb fure gaar langs de
brede sider og om enderne. Det tredie søkk er af en haard
stenarl, lladagligl og allangt, 17 cm. langt, spidsere mod den
ene ende end mod den anden, o cm. fra den spidse ende er
der fra den ene side boret et smekkert hul halvveis ind i ste
nen og over enden er en fure. Stykkel er altsaa ikke fuldført;
det er ogsaa kun grovt tilhugget. — Slibesten af sandsten,
flad med lirkanlel tversnit, glatslidl paa alle lire sider, 14 cm.

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 59

lang, indtil o,.-, cm. bred. Biudstk. af en slibesten af kvart
sitisk stenart med l)ræk i alle kanler. Den ene side er glatslidt,
den anden rn. — Halvdelen af et bryne af kvartsitskifer, af
brækket paa midlen, hvor det har været tyndest, tiresidet, paa
midten omtr. kvadratisk Iversnit, nn 15 cm. langt. — A,tlangl
stykke af haard sten, planl og glatsleben paa den ene side, me
dens den anden er meget njevn, tiisleben til en god tveregg i
begge ender. — Nogle rnlleslene med flad afslibning paa den
ene side. — Nogle stykker kvarts med afslebne partier. —
Fladt, delvis tildannet stykke af sten, til den ene kant tyndere
og der dannende en bnt, glalsHdl egg, til den anden lykkere
med en sadelforinet indbnet kantlinje, hvori det efter slidnings-
merkerne kan slnttes, at haanden har hvilet under stykkets brug.
Den kan formodes at være brugt som en skavekniv til skind
beredning. — Disse sager er fundne til forskjellige tider i en
meget stor hang eller banke af sand paa Sandø i Romsdalen.
Der vil til sommeren l)live prøvet en mere sammenhængende
undersøgelse paa stedet. Indsendt ved hr. sognepresl Saxlund
(9639, 9717, 9748, 9871).

Nye fliiitphulse i Komsdaleii.

\)2. Omtr. 40 stykker flint, hvoraf kun el enkelt sikkert
kan sees al være tildannet til el redskab. Det er en 7 cm. lang
flekke med kalkskorpe paa den ene side, som ved den ene ende
har en kort retoucheret udbuet skraber-egg og næ'r den anden
et hak i den ene kant. Desuden er der et stykke skifer med
rester af en slibellade. Fundet ved S te ns havn paa Haroen i
Akerø (9820).

i)3. 55 sikr. flint og et par stkr. bergkrystal. Blandt
llinterne er en udpmeget eneggel pilespids med fin tilhugning
i hele den ene kant, medens den anden kant kun er tilhuggen
i den nedre halvdel, men har en skarp spalleegg i den øvre.
El andel stykke uden kanthugning, men med egg bare til den
ene side kan mulig ogsaa være en pilespids. — En smal flekke
med tandede, noget afslidte sidekanter og et hak, som synes
anbragt for skjeflningens skyld, maa ansees som en sag, 4 cm.
lang. — 2 bor. — Nogle smaa skiveskrabere og liere andre
stykker med mere eller mindre sikre spor af tilhugning, som
ogsaa har vau-et egnede til skrabere. — Videre er der en større
blok af god Hint og en tyk skive i eller maaske rettere en
kjerne^ med elslags skrabertilhugning i den ene kant. F. paa
Bjørnerem paa Mien i Akerø, tildels liggende noget spredt
19844\

9J:. 11 sikr. flint. Deriblandt el lirkanlet lladt stvkke af

60

K. HYCiH.

li) 11

melkehvid gjeniuMnskiiineiKio lliiil, "i.s v :),o cm. i Ivenn., med
spallellade |)aa den eiie side og lilluigget paa den anden, 2 — o
mm. lykl. Hegge langkanlei- har en niegel linl reloucherel
skraberegg, og den ene Iveikanl synes ogsaa hrngl som skrå
beregg. — Et l)or, dannel al' el Iresidel slykke, lykl i den ene
ende, spidst til den anden, med lo af kanlerne linl lilluigne ud
mod spidsen. — Kn ualmindelig liden llek kesk la her al" melke-
hvid flint, l,s em. lang, kun (>,.i em. hred, med uhnel egg i
den ene ende og el indhak i kanlen n;er den anden. — En
liden hlok al' melkehvid flint. — El noget klumpet, slerkl al-
skuret slykke, som synes al have havl en lilhuggen høi skrå
beregg. ()|)samlel ])aa el sled iKer Misund |)aa Ollerøen i
AkeVø [^^')S4:{\').

95. Omtr. •')() sikr. flinl. Deriblandt en smal liden l'lekke
skraber af sorl Hint, o cm. lang, med skraa, udbuet skraber-
egg fra spidsen nedover den ene kant. En anden flekke, af-
brækkel i den ene ende, tilhuggen for
skjeftning i den anden, har en ind- og
udbuet skral)eregg i den ene side-
kant. Dertil et mere klumpet slykke
med tilhuggen skraberegg ved to kan-
ter. — VA meget lidet bor med vel til-
huggen s])ids. Et slørre, noget usik-
kert flekke bo I-. — En llekke med
en god skjæreegg, som kan være
brugt som kniv. Resten maa hoved-
sagelig betragtes som alTald. Op-
samlet paa et andel sled nær Mis-
und (9847).

IM). Et større og et mindre brudstk. af en urne afbra'udl ler,
det største 4,3X3,7 cm. i tverm.; det viser paa ydersiden el ornament
af o parallele furer med omtr. 1 cm. indbyrdes afstand og en fjerde,
som gaar paa skraa over dem. Afb. som lig. 33. Det andet,
ganske lille slykke har ikke ornamenter. — 2 svære skrabere
af sortgraa flinl, 12 og !(),-> cm. lange, afb. som lig. 34 og 35.
De har begge slagbulen ved den bagre ende. Den største har
en bred, sterkt udbuet og meget fint lilhuggen skraberegg. Og-
saa hele den ene sidekant er noget tilhuggen. Efter midten ind-
til 2 cm. tyk. Den mindste liar en endnu sterkere buet skra-
beregg, som fortsættes til halvt nedover den ene sidekanl, me-
dens den anden er tynd og skarp, saa at den er egnet til sag-
eller knivegg. — Tveregget piles|)ids flekkes|)a 1 ler af
flint, 2 cm. bred ved eggen, ikke fuldt saa lang. — En 4,3 cm.
lang flekkeskra her med tilhuggen lige egg i den ene ende og
to indbuede i den ene sidekanl. — 1^1 flekke bor med en vel

Nr. 5]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911.

61

tilhuggen spids. — En megel liden, lin llekkekniv al" hvid
flint, kun 3 cm. lang. — En større knude og 10 mindre stj^k-
ker flint, hvoraf enkelte nok kan vaM"e brugt som redskaber. —
Opsamlet i Troldviken, en liden vik syd for Misund nær det
sted, hvor veien l)øier skarpt mod nordøst. Eundel skal være
gjort nedenfor veien i en sikle, hvori der undertiden er vand.
Det er vistnok herfra, at det tidligere indkomne fund nr. 9411
er kommet (9848 IT.).

F\ii :U .2/3.

Fio-. •]-). 2/3.

97. Et s kivesp al I er lignende stykke af flint med en god
tveregg, indsmalnende mod banen, afjevnet slagbule paa bag-
siden. — Et tyndt bor af flint med en krumt fremslaaende,
tilhuggen spids. — 2 mindre flekker med gode skjæreegge. —
2 knuder. — 8 — 9 mindre stykker af flint, der kan regnes som
afi'ald. Opsamlet indenfor det inderste af Kvalviken paa vest-
siden af Rakneshalvøen paa Otterøen i Akerø (9852).

98. 2 skivespaltere af flint, hvoraf den ene dog mulig
er tvilsom. Eorsiden er paa begge blokkens yderflade med del
vis kalkskorpe. Begge har gode tveregge, paa den ene 3, paa
den anden (> cm. bred; længden 5 og o,.i cm. — En stor skra-
ber af flint, som i grunden er en meget bred og tyk flekke
skraber med slagbule ved den eggen modsatte ende, nær 11 cm.
lang, 5,5 — 6,.5 cm. bred, med afrundet, temmelig høi, tilhuggen

62

K. UYGII.

V.)\l

skral)eregg i den ene ende. — Ku nfhra'kkcl flckk eskraher, kun :>
fin. huii*. UK'd udhuel roloncherol sUral)t'i('ii;i; i enden. — Kn flekke
kniv, 7 em. lang. med indhnel egi* og lillniggen lor skjellning
i den hagre ende, har en hol kanl eller midlen. Kunde ogsaa
l)ruges som l)or. — 2 riekkeboi' med lilhugne spidse, paa den
ene rel fremslaaende, paa den anden krum, begge lidl over 4,.v
cm. lange. — o — 4 andre flekker kan va're brugte som knive.

— En megel slor blok al' 11 i ni, 1") 1 -J S em. i Iverm., med
liere gamle arsj)allningsflader, som nu (kekkes al' sekunda'r
kalkskorpe. — In mindre stykker 11 i ni, som maa regnes som
alTiild. — Delte er opsamlet paa Se 1 vi k en, en ny gaard mellem
Misund og Akselvold paa ()llerøen i Akerø (OHoo fT.)

IM). 2 sk i ves j)a liere af 11 i ni. Den ene er o, .5 cm. lang,

har en god, lidl buet tveregg, 4,3
cm. bred. Indsmalner ved tilhug-
ning af kanlerne til en spids nakke.
Afb. fig. ■)('). Den anden har og-
saa en god tveregg, som er noget
skje\ mod stykkets længdeakse.
Den er al' en yderskive og har paa
forsiden kalkskor|)e, som i)aa el
j)unkt gaar tverligjennem stykkel,
er o cm. lang og 4j> cm. bred ved
eggen. Dertil kommer et par Ivil-
somme spaliere. — Kn dobbelt
skraber af flint, af ovalt omrids,
(■),.-. cm. lang, med tilhugne, sterkt
udbuede egge i begge ender. Styk-
ket bor nep])e o|)l'attes som en økse.
— En flekkeskraber af flint,
7 cm. lang, med høi og bred, let
tilhuggen egg i den ene ende. En sterkt afskuret flekke med
indhak for skjeftning og retoucherede sidekanter maa ogsaa op-
fattes som en skraber. Nogle andre flekker synes ogsaa at
maatte regnes for skrabere, skjønt de ei har retoucherede egge.

— Flere flekker med gode egge, som kan have været brugte
som knive uden dog at have nogen udpra'get tildannelse som
saadanne. — Mindst to stykker maa ansees .som flekkepile.
Nogle bladformede stykker har mulig ogsaa været pilespidser.

— Nogle mindre kjerner og knuder af flint. — Hertil kom-
mer over l(»(i sikr. flint, hvoraf den slørsle del er affald, mei>
adskillige vel ogsaa kan have gjort tjeneste som redskaber. —
6 stykker bergkrystal. Deraf er et stykke utvilsomt en pile-
spids med trekantet tversnit, 4,5 cm. lang, tilhugget til en od
i den ene ende og med en smalere skafttunge i den anden. :>

Fiii. -M Vi.

Nr.

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911.

63

andre har en sikker skraberegg med elslags retouche i den ene
ende. — Alt dette er opsamlet ved Ramhella, en temmelig
isoleret større fjeldknaus mellem l'glvik og Raknes paa Otter
øen i Akerø (Ramhella I . Paa nordsiden af Ramhella skal
være en heller, som kaldes Ramhellhaala 9S7() 11". .

100. Skivespalter af flint, spidst indsmalnende mod nak
ken med tilhugne kanter, hvoraf den ene er ganske tynd, den an-
den nogenlunde bred, god tveregg, huggen med et enkelt slag, 6 cm.
lang, 5 cm. bred ved eggen. x\fb. hg. -t"- Kn noget tvilsom eller mu-
lig ufærdig skivespalter. Ved mere tilhugning paa siderne
vilde den være blevet en god s])alter med henved "i,:, cm. bred
egg. En tredie, ogsaa noget tvilsom skivespalter med 4,:. cm.
bred egg, som er noget skjev i forhold til stykkets akse. — 2
flekkebor, 9 og 9,5 cm. lange med tilhugne lange spidse, noget
aftladede i den anden bredere ende for skjeftningens skyld eller
for at kunne holdes bedre mellem
fingrene. Et 3,5 cm. langt, gan
ske smekkert stykke synes ogsaa
at være tilhugget til bor. — '1
flekkesage, 9 og 4,5 cm. lange,
den ene med tandet egg i begge
sidekanter, den anden kun i den
ene. — 2 flekkeskrabere, den
ene med en ganske smal udbuet
skraberegg i den ene ende, som
fortsa'ttes som en retoucheret egg
et stykke nedover den ene kant,
den anden med retoucheret egg fra
den spidse ende et stykke ned
over begge kanter. — Nogle an
dre tlekker er udentvil brugte som
knive, tildels tydelig indrettede ^''»- •' '•

for skjeftning, den største S, .5 cm. lang og 3 cm. bred. — En
velformet pilespids af melkehvid flint, indsmalnende bagtil, 3
cm. lang. 3 — 4 andre, mindre velformede stykker maa vistnok
ogsaa bestemmes som pilespidse. Hertil kommer en usikker
tveregget. — Omtr. 180 stykker Hint, hvoraf den allerstørste del
maa ansees som arbeidsaltald. F. paa et andet sted ved Ram-
hella iRamhella II) paa Otterøen i Akerø ^^9881 i\:.

101. 10 stykker flint. Deriblandt er en fin enegget pile-
spids, som i sin ene kant er tilhuggen i den øvre halvdel, ind-
smalnende bagtil uden tilhugning, 3 cm. lang, af hvid, gjennem-
skinnende flint. — En flekkeskraber af samme slags flint med
udbuet egg uden retouche i den ene ende. Et andet stykke kan an-
sees som en flekkeskraber med en lige, ikke retoucheret egg. —

(M K. HVGH. [1911

El Iviidl bor med skarp spids. F. paa el Iredie sled ved Ham
hel la Kam hel la 111 i Akerø (9X8(0.

Nr. !)•_' KU er iiidsamlel og indsendl af hr. adjuiikl A.
Nummedal.

10*2. TviMokse al' liaard, sorl skifer, Ilad paa den ene
side, med lavl Iresidel Iversnil. l*aa forsiden er lilsleben en
Iveregg; eggslihningen naar oj) næslen til stykkels midte. Eggen
slerkt ndhuel. Den ene sidekanl na'slen rellinjel, den anden
noget udhuel. i:*) em. lang, •'>,.-, cm. bred ved eggen, :'> em. nær
nakken. Tykkest ved midten, ved nakken i midtlinjen kun 1
cm. Den har været helt sleben, men den oprindelige slibellade er
nu kun l)evarel paa den øverste trediedel af bagsiden (beskyt
lel af skjeflningenV\ Forøvrigt er den sterkl forvilrel. Formen
er arktisk^, nær besUegtet med den Manadsbl. 1S74 s. lol af-
bildede af sort skifer fra Skellefteå, ved hvilken forholdet mel-
lem længde og tykkelse paa lidet nær er den samme som ved
denne. F. paa Flaa i Ulvnndeidet i Nordmøre ^ -2 al. dybt
i jorden oven paa haard lergrnnd i en helding mod sydvest, ef-
lei- opgivemle omtr. (50 m. o. h. og 10(j m. fra sjøen. I samme
jordstykke fandt en anden arbeider en tildannet sten, som ikke
"blev bevaret 99:'.-i .

108. ■-'•J mvrj)æle, en vistnok af birk, men alle de andre
af naaletræ. Alle afraadnede oventil, men paa el par njer med
vel bevarede spidsei'. En enkelt er (i(i cm. lang, men forøvrigt
er de nu meget mindre, tildels ganske smaa. Nogle er tlade
som fjæle og spidserne kun dannede med to hug, andre tykkere
med indtil 5 hugllader ved spidsen. Disse pæle er af hr. ad-
junkt Wilh. Lund og hr. præparanl Bernh. Hanson, som ogsaa
har skjænkel dem til museet, opsamlet paa gaardbr. Heggems
grund paa Kuliø i Edø. De laa da i den opspadede myrtorv.
Der saaes ogsaa endel, som stod i snittet i torvmyren. Eieren
fortalte, at han i tidens løb havde stødt paa mangfoldige saa-
danne pæle et godt stykke < nede i myren. De stod lodret
i myren og tæt sammen. Efter hans opfatning havde de dan
net en stor halvkreds af tiere parallele nekker med en indbyr
des afstand af c. s cm. 9987'.

10-i. Lidet enegget sverd af jern af formen K. o()(j, 41 cm.
langt, hvoraf 11 cm. kommer paa tangen. Klingen indtil 3,8
cm. bred. Ingen hjaller. F. i den store jordhaug, »Strandhau-
gen«, øverst oppe i lien paa Rykke i Stjørdalen, som er om-
talt Ab. 1881 s. 6, og hvorfra der ifjor indkom en hammer af
jern. Sverdet fandtes i den søndre del af hangen, 2 — o al. fra
kanten, c. 18 cm. dybt, og nærved det endel store tænder, for-

1 Jfr. A. W. Brøgger. Arktisk Stenalder s. 81.

Nr. 5] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1911. 65

modentlig hestetænder. I den vestre kant af hangen fandtes
samtidig en hestesko med tre tynde græv, hvoraf det forreste
er et klypgræv«, som har været skudt ind paa skoen forfra og
derpaa hamret fast. Den hidrører vel fra et senere nedgravet
hestekadaver (9938).

105. Saltkar af grøtsten af den almindelige timeglasfo/'m,
16 cm. høit, oventil og nedentil 9, .5 cm. i tverm., smukt arbei-
det og vel bevaret. Om midten en tyk vulst, som ved skraa-
furer har faael form af en taugflelning. Fra denne gaar der
saavel nedad som opad 9 ophøiede ribber, som oventil og ne-
dentil forenes i flade buer. Bunden under den nedre ende er
flad, den øvre ende er udhulet som et bæger, '2,r> cm. dybt paa
midten og med 8 cm. indre tverm. Dette er det vakre.ste og
bedst bevarede eksemplar, samlingen har af denne form. F.
over 2 m. dybt ved gravning under Garmann og Holsts brygge
i Kjøbmandsgaden i Trondhjem. Grunden er her vist opfyldt
og stvkket kan godt va^-e kommet fra et sted længere oppe i
byen\9941).

10(). Søkk af grøtsten, firkantet, afbrækket nedentil, ved
bruddet 7,5 X o cm. i tverm., nu 20 cm. langt, oventil afrundet
og der forsynet med et hul, som er sterkt slidt i den øvre kant.
Paa den ene side er indgravet et dybt kors. F. paa Frø stad
paa Frosta. Gave af hr. O. Rekkebo (9942).

107. Haandtenshjul af grøtsten, fladt paa begge sider
med afrundede kanter, o,.t cm. i tverm. og omtr. 1,5 cm. tykt.
F. paa Flaa i Ulvundeidet i Nordmøre under jordbrydning
paa den indre side af eidet (9947).

los. Smaa brudstkr. af 2 urner afbrændt ler. lalfald den
ene og antagelig begge har været spandformet. Paa 3 stykker
sees ornamenter, som paa to af dem væsentlig er lig den øvre
ornamenti)ord paa fig. 32 ijf. lig. 36) hos Schetelig, Spandformede
Lerkar i Ab. 1904. Det tredie stykke, som har mørkere farve,
viser samme ornamentmønster som fig. 21 smts. med lodrette
ribber, afvekslende med og uden skraastreger. — 3 smaa styk-
ker smeltet bronce, for ubetydelige til, at der kan sluttes noget
om, af hvilke gjenstande de er rester. — 2 tenformede brud-
stkr. og en del af en ring med fastrustet løkke af jern. — 3
stkr. af en vævskyttelformet sten af kvartsit, som har
havt en bred og dyb fure om smalsiderne og har været af en
bredere og kortere form. — Dette fund skal være gjort i en
hang paa det høieste punkt af Flaa øien under Flaa i Ulvund-
eidet. Af et indsendt lidet stykke brændt ben sees, at det
har været en brandgrav. Den daarlige forfatning af fundet
skyldes foruden uheldig behandling vel ogsaa sterk baalbrand.
Tidligere er der fire gange indkommet hgnende fund med brud-

5

(■)() K. UYGH. [lUll

sikr. af spandforniede urner IVa Flaaøien (nr. o4o9, 7532 f..
irvMl'. og S22()\ alle i daarlig lilsland S)94S IT.).

1<M>. •_' slene af iialurlig rulleslensronn, 20 og 12 cm. i
sloisle Iveriii. Hegge liar paa en .side en glal polerel Hade,
som |)aa den slørre er lidl konkav, paa (len mindre lidl kon-
veks. Ligner ende! i Oilengammen fundne slene »se Thj.
\'SS. !*.)(»!), (i, 7). Fundne ganske grnndl i jorden. paa Orlen
i Akei'o, omlr. midi paa øen nær en slenrøs, men ikke na'r
gammen. Senere er indkommel en uregelmæssig lirkantel sien
al' størrelse som en liden næve, hvis ene side er Had og glal
slidl. Den er f. sydlig paa Orlen, 1 m. dybt i en lorvmyr, i
hvilken der ellers ikke findes sien, omlr. 100 m. Ira gammens
plads. Gave fia hr. Peder Oilen og hr. sognepresl Saxlund
(9(n7. 9952\

110. ") skelOrmede skrabere af Hammel graa og hvidlig
riinl, omlr. af formen H. 4S, men med ])redere og korlere blade.
Slykkernes la^ngde er 9,r>, 9 og S cm., bladenes bredde 4,3, 4,);
og 5 cm. Kun paa den ene er eggen heil reloucherel, paa de
andre kun delvis, men forøvrigl velformet. — 7 slørre skiver
af flint, alle noksaa tynde, med tynde og skarpe egge, som
dels kan være brugt til skrabning, dels til skjæring, paa el par
snarest til sagning. Den største er 11, .5 X 9 cm. i Iverm. De
fleste af tlammet, sortgraa og hvidgraa, gjennemskinnende og
god flint. Dertil kommer 8 mindre stykker flint. — F. paa
Mien i Akerø i Romsdalen, c. 60 cm. dybt i myrjord, i en
mod øst vendende bakkehelding, 15 — 20 m. o. h. og omlr. 100
m. fra sjøen, ikke langt fra lindestedet for de fire flintøkser nr.
8824 (Thj. VSS. 1909, 10, 9). Alle stykker laa tæt sammen,
ligesom »skaret sammen«. Indbragt ved hr. sogne|)rest H. Sax
lund 9954 f.).

111. Sten med helleristninger fra Hvkkesaunet i
Skatval, omtalt Thj. VSS. 1908, 10, 25. Den var af grund-
eieren uden tilladelse bleven ført til gaarden for al bruges i en
grundmur. Da den er det eneste kjendte eksemj)el norden-
fjelds, udenfor stenblokken paa Gravem i Sundalen, ])aa en
liellerislning |)aa en løs .sten, blev den erhvervet og førl til mu-
seet, hvor den blev afhugget til 1 4 af sin oprindelige tykkelse.
Pladen er af trapezformet omrids, længste side 1 m., korteste
0,r) m. lang. Der har oprindelig været o skibsfigurer paa
stenen; men kun 1 kan nu tydelig skjelnes, anbragt ved den
ene kant. Skibel er o5 cm. langt, med dobbelte streger for
rælingen og 14 lodrette streger mellem den nederste af disse og
bundhnjen. Maadelig o|)staaende stavne i995.S\

FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE

lAKTTAGELSER VED DEN BIOLOGISKE

STATION 1 BERGEN

AV

0. NORDGAARD

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 191L NR. 6

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1912

ForoFd.

Under inin virksomhel ved stationerne i Hergen og Trond
lijeni har jeg notert et og andet fra akvarierne. Naar disse
notater nu samles, fremkommer et i høi grad brudstykkeaktig
l)illede, men der tør dog være enkelte ting, som er av nogen
interesse. Selv en enkelt liten iakttagelse kan være av betydning
f. eks. til sammenligning med likeartede iakttagelser. F'oruten
observationer fra akvarierne er ogsaa medtat adskillige kjends
gjerninger, som er fremkommen under skrapning, plankton
haavning eller fiske. Det er næsten utelukkende iakttagelsei- fra
Bergen, som her er gjengit, fordi jeg ønsker at ha et mere fuld
stændig observationsmateriale fra Trondhjemsfjorden, inden jeg
skrider til publikation. Dertil kommer, at jeg nu heller ikke
henger noterer likt og ulikt, fordi jeg av erfaring har lært nød
vendigheten av mere koncentration i arbeidet.

1 akvariet var det serlig gytninger, som blev gjenstand for
opmerksomhet, og i mange tilfelder var det stationens vaktmestei-,
som først saa gytefenomenerne og gjorde mig opmerksom der
paa. Paa dette sted takker jeg derfor hjerteligst den mand, som
saaledes har været min medarbeider, nemlig Xils Cilimme ved
den biologiske station i Bergen.

MKi)rs.\K.

(-f. M. Saks, Beskrivelser og iagttagelser. Bergen, 1885.

E. T. Browne, Report on sonie Medusae from Norwav and Spits

bergen. B. M. A. 1903, nr. -1.
Hj. Broch, Zur Medusenfauna von Norwcgen. B. M. A. 1905, nr. 11.

Av den karakteristiske form Periphylla hijdcinthina Steen
STRUP kan jeg til de av E. T. Browne anførte fangststeder (1. c.
s. 81) føie følgende: Bergensvaagen, hvor et stort eksemplar blev
tat d. '-" 1 1901, Osterfjorden, hvor vi under skrapning d. ''9 1901
saa en mengde eksemplarer følge op med trawlen og tauget fra
del store dyp Ivers av Bjørsvik mølle. Fra Huglen i indløpel

o. NOKDGAAKD. [1911

lil Hardangerrjordeii kom dci- i IVhiuai- 1 '.•()■_* el eksrmplar til
Bergens museum.

D. 1" il 1904 fiskedes i Herløfjordeu uiange eksempUnci- av
Ariiriilind siliis. hvis mave var fuldjiropix'l med Pcri})hijU<i.

SlIMIONOI'MOHA.

CÅ. M. Sai'.s, F;iiin;i litloralis Xoi-vci^iæ, I, III, i\iisli;mi;i, \xW>, IUtj^cii.
1877.

I l'ørsle hefte av oveniuevnle skriil heskrev M. Sai^s 1)1. a.
ogsaa roiskjelHge Sijihonophord, nemhg Agalmopsis clcgans, I)i-
phiji's IriiiHdUi og Diphin's hiloba. I :^>. liefle av samme skriil
heskiev lian senere en (orm, som han kaldte Phijsophoni horcalis.
Sidslnævnle er av senere lorlattere identilieert med Phijsophoiut
hijdrosfaticd Forsk. Riktigheden herav er imidlertid neppe heil
luevel over Ivil.^ Sahs baserte sin beskrivelse paa eksemj)larer
Ira Hodø, og jeg lok vinteren 1899 flere stykker av denne PIuj-
sophoi'd i Moskenstrømmen, men ved landets sydvestlige kyst er
arten hittil ikke observert. De nævnte Diphijcs-Avier henl'øres
nu i regelen lil slegten Galeohtrid Blainvii.le. (idleohirid hilohd
M. Sars, hvorav fandtes kun et eneste eksemplar ved Florø i
1S;;9, har jeg ikke iakttal. Derimot har jeg set den anden
(jdleoldri(t-i\r[ i plankton flere gange.

(idleohirid truncdtd M. Sars.

Vs 1S9S. Hjeltef jorden, O 100 m.; - ii 1S9,S, Hjeltel'jorden,
O— HO m.; 'Vn 1<S98, Puddef jorden, O— S m.; -^In 1898, By-
fjorden, O — 150 m.; "/9 1904, Foran Mostrømmora'nen, O — (U) m.;
-'^ ]] 1904, Herløfjorden, 0—400 m.; ' :; 1905, Herløfjordeu, O—
400 m.

Slegten Diphyes er ogsaa representert ved den norske kyst.
I 1899 fandt jeg saaledes den av Chun beskrevne Diphi/es (trc-
ticd i Skjerstadfjorden og Foldenfjorden, og det har vist sig, at
arten ikke bare indskrienker sig i sin forekomst til de nordlige
fjorde alene. Den lindes ogsaa i de vesllandske.
l)i})hi]es (trcticd Chun.

Vi 1S99, Herløfjordeu,' 0—400 m.; ^^.h 1899, Herløfjorden,
O 400 ni.; 24 c, 1899, Osterfjorden, 500(')00 m.; i" 9 1900," Herlø-
fjorden, 0—400 m.; i*^ 12 19on, Byfjorden, 0—450 m.; ^ 7 19(»4,
Herløfjorden, 0—400 m.

Det var kun eudoxier, som observertes, og de hadde det ut
seende, som er angit paa Chuns avbildning, der er gjengit av
Vanhøffkx i Nordisches Plankton.-

^ Se NoHUdAAHO and .Iørgknskn, Hydr()i^ra])[iic;il luid I3ioloj*ical In
vcstif^ations in Xorwej^ian Fjords, s. 48.

- Se oj^saa dr. H.i. liiuxai, Die Vcrt)reitun<^ von Uiphijcs arclica. Arkiv
l'or Z()oloi<i, l)(l. 4. nr. •20.

Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 5

Sammen med sit materiale av Agalmojms clcf/aiis hai- Sars
ogsaa hat en anden art, som Haeckel liar kaldt Ciipnlitd sarsi}
Sidstnævnte ansees av enkelte at være identisk med (Aipulita
cam A. Agassiz, men dette er kanske tvilsomt. Cupnlita sarsi
Haeckel fandt jeg vinteren 1S99 flere steder langs Norges nord
lige kyst. Paa denne har tentakelknapperne kun 1 endetiaad.-

Paa sydvestkysten har jeg etj)ar gange ohserverl
Agalmopsis clef/ans M. Sahs.

iVii 1S9S, Puddefjorden, <»—" S m.; -" m 19();'., Ved Solsvik i
Bergensskjergaarden.

Hos denne art er lentake]kn()|)perne forsynet med 2 ende
Iraade.-'' Paa eksemplarerne fra Puddefjorden var tenlakelknop-
perne fuldstændig lik lig. 85 i det netop citerle arheide av
Vanhøffen.

I den norske fauna skulde der saaledes hillil va're paavist
følgende arter av Siphonophora : Gdleolarui Iriincdta. CidU-olarid
hiloha, Diphijes arctica, ÅipdmopsiH cle<]fins, CupnliUi sarsi. Phij-
sophord borealis.

(/iknophoha.

Cf. M. Sahs, i^csknvelscr ().<> latJttagelser. Bergen, I«;}.').

I ovenna^vnte arheide omtaler M. Sahs 4 arter av clenoj)horer,
nemlig Beroc cucnmis Fahh., MnemUi norncf/ica. CAjdipfX' hicolor
og Cijdippe (pHidricosUitn.

Del er sandsynlig, al Mnriuid nonwijica er den samme arl
som Bolina infundihuliim Fabr. Haade Beroc og Bolina har jeg
set j)aa Vestkysten, men har ingenting noterl herom. Den al
mindeligst forekommende c'leno])hor i vestkystens plankton er
sandsynligvis

Plcnrohrachia pilens Fahr.

1« 11 1896, Puddetjord, 0—10 m.; ^V? 1898, Herløfjord; -'12
1898, Puddefjord, 0—8 m.; "^"/i 1903, Bvfjorden, 400—450 m.;
•'^0/9 1903, Torskesund, 0—1 m.; -'-Ai 1904"^, Foran Mostrømmoræ-
nen, i maven av Acanthias.

An TfiozoA.

Pennatnla phosphorea Lin.
(iylning i akvariet Bergen*: ■^"10 1899, -Mo 1901.
Eggene var av en rødgul farve og de lløl i vandet.

Kophobelemnon stellifcrnm O. F. MCll.
Adskillige eksemj)larer av denne art er tal i den ytre del av

' I Hydr. and Biol. lnvestii>ati()ns in Xorw. Fj., s. 47 liar Jeg skrevet
litt om disse former.

- Se figuren av (aijiuUUi cimt i V.\nhoi-fkx, Xoniisclu's Plankton, XI,
Siphonophoren, s. 28.

•■' Se V.wHoi TKX, 1. c. s. 2.").

C) o. NORDGAAIU). [1911

Herløfjordoii. Den '" .; 1902 tokos ogsaa \ stykker i Selhjorn
fjorden. 42-1 ni.

Paragorgia (trhorvd Lin.

1" :s U)()2. Selhjørnfjorden, 42;") m.; i-'s li)02. Mellem Høm
melhuk og Ryvarden, 'M){) — 8G0 m.

G. O. S.\Hs' omlalei" Ibrekomsl av Pitrdijonjid saml Lopho-
helia prolifcra og ÅmphcUa ramva fra l^ømmelen, iilenfor Vale
sirands prestegaard, 150 — 200 m.

Prininoa lep a difcra Lin.

^'^ :^ 1902, Nerslrandsfjorden. i foiisa^lelsen av Hoknf jorden,
sk rapning fra 4oO — 707 m.

Paramiiricea phicomiis Lin.

^/ii 1901. Paa Anij)h('li(i-ranu>a~re\et ved Nordre Bralholmen
i Hjellefjord fandles mange eksemplarer av denne koral, dyp
ea. laO m.

Irticina crdssicornis O. F. Muller.-

Gvlning i akvariet ^Bergen): -\ 2 1901, ^Vs 1902, -" 4 190(i.

Gytning i akvariet ^Trondhjem): ^fi/s 1909, 23/3 uin.

Alle eksemplarer var fra Godøsund, Tysnesøen.

D. -Vs 1909 var gylningen almindelig. Da jeg om morgenen
kom ned i akvariet, var vandet i beholderen hvitagtig av sperma
og en hel del egg svømmet omkring, drevet av strømmen. En
av aktinierne hadde en mengde egg liggende paa skiven ta^t
indenfor tentakelkransen. To dage senere var dog disse for
svundne. De aktinier, jeg har observert, antar under gylningen
en karakteiistisk form, etslags gy tes t i 1 1 i ng, idet mundpartiel
skytes op i form av en avstumpet kegle, fra hvis rand jeg har
set spermaen stige frem som røken fra krateret av en lilen vulkan.

Carijophijllia sniitlu Stokes & Brod.
Denne koral synes at være temmelig sjelden. Jeg har kun
lal et litet eksemplar ved Alværstrømmen d. ^* 7 1902.

Amphelid rcimea.
Kun paa et sted i de vestlandske fjorde har jeg stølt |)aa
denne art, nemlig ved Nordre I^ratholmen i Hjeltefjorden, hvor
den danner et litet rev. Paa samme sted lindes ogsaa Paramii-
ricea placomiis. Dybden ca. 150 m. Forøvrig skal bemerkes,
at oculiner ogsaa forekommer i andre av Vestlandsfjordene end
bare Hardangerfjorden og Hjeltefjorden, ti under gjennemgaael
sen av universitetsmuseets samling av norske bryozoer har jeg
set baade l.ophohelia og Amphelia fra Glesvær og HerlovaM-. Paa

' L'ndersøifelser ovim- Hardangerf jonlens launa. Krist. Vid. .Sdsk. h'orii.
1H71, p. 254.

^ Denne arls utvikliiii^ er behandlet av prof. Aim'ki.i.øi- i Studien iiber
.\elinien Entwiekluni'. B. M. A. 1!»0(), nr. 1.

Nr. G] FAUNISTISKK Od BIOLOC.ISKP: lAKTTAGELSER.

el andel sted^ liar jeg ointall nogen av de karakteristiske dyre-
former, som er knyltel lil el Lophohelia-rex i det nordlige Norge,
og jeg skal her anføre endel av de dyr, som fandtes paa Amphe-
//'rt-revel i Hjeltef jorden.

Paa Amphelid r(ime(i-re\e[ i Hjeltefjord:

Stylaster genmuiscciis, P(ir(imuricea pincomiis. Pentagonaster
granularis. Porduui pulnilliis. Stichaster rosens, Crihrclla sangnino-
Icnfd. ()})lu()pl}()Iis (tculcatd. Gorgonocephdlus sp. (j)aa grenene av
PdVdmiiriced), lionellid niridis, Flnstrd bdrleei, Porelld lævis. Po-
relid compressd, 'Perebrdtnlind capnt-serpentis, Pnrdmphitoe pnl-
chelld. Kpimerid cornif/ero, Rocineld ddnmoniensis, Jdnira nuicn-
losd, Pdnddlns propimjnns, Hippolijte poktris. Pecten drdtns, Pecten
nitrens. Der er dog en mulighel for, al enkelte av disse arter
skriver sig fra noget grnndere vand. I skrapen forekom saaledes
ogsaa lAVvicdrdium nornegicnm og Venns cnssinn. De to sidst
nævnle er neppe fra selve revel.

KCHINODKHMATA.-

Pliizocrinns lofotensis M. Sars.

Denne merkelige arl, som før ikke var iakllal søndenfor
Trondhjemsfjorden, lok jeg nnder en reise til vaarsilddistriktet
i mårs 1902 paa følgende sleder:

lo/s 1902, Selbjørnf jorden, 850 m.; '- 31902, Hømmelen, :')(iO m.;
'■'3 1902, Hoknf jorden, 140—848 m.

Lnidid snrsi Dib. c^ Koren.

Voksne eksem j)la rer av denne art har jeg lat i Herløf jorden
samt ved Hillandskjerene i Haf jorden, 10 — 2o m.

Hipinnnrid av Lnidid sarsi er ohservert i j)lanklonel til føl
gende tider:

1^2 1S9«), Korsfjorden, O— oO m.; ^"^ ii 189.S, Pnddefjorden,
O— S m.; '3 1900, Herløfjorden, 0—50 m.; ^^/2 1901, Kysthavel
ulenfor den bergenske skjergaard, O — 160 m.; ^^/2 1901, Hjelte-
fjorden; ^'^ 3 1901, Hjeltefjorden, 0—170 m.

Soldsfer endecd Lin.

Gvlning i akvariet < Bergen): -Vs 1S97, Vi 1898, •^"3 1900.

(iytning i akvariet (Trondhjem: ^Vs 1909, 2*^3 1910,-^3 1911.

Den ^4 1898 saa jeg baade hanner og hunner gyte. Dyrene
sat fast paa cementvæggen i akvariet, men de hævet sig saa
meget, at kun den ytterste del av armene berørte væggen, hvor-
ved de i omrids kom til at ligne en lavpullet hat med en meget
smal brjeni. Fra hannerne strømmel en saa stor mengde sperma,

' liy(h-()f*raph. iind Hiol. Investiijations in Norwefj;ian Fjords, p. 240.
- JA>n:s A. Ghikc;, Oin t'chinodernifaunaen i de vcstlandskc fjorde.
H. M. A. 1H94— Df), nr. l'i.

s o. NOHIXiAAMI). [1J)1 1

;il vandel i di-ii stoic hehoUier l)lev j^rumsel og inelkaglig. Kggene
sva'vcl oinki'mg i vandel, drevol av liirørsclsesslrøninieii. De
\ar rtxigul a\ farve og hadde en dianieler av 0,9 — (),iii; nini.
(Ivlningen slod paa i liere limer. lOllei- endl gyliiing sienkel
aller sjosljerneine niidlparliel ned mol vieggen. IOksem|)laierne
IVa Trondlijemsrjordeii indlok en lignende gyleslilling som de
hergenske fiender. .leg har olie sel, at Solaslcr ciulvca lormaai-
al opdele og s|)ise selv kjempeslore eksemplarer av Asicrids rii-
hciis. Deiimol kan Solaslcr ikke \inde bugl med de liaarde
|)laler hos Hippaslcrids phri/j/idiKi.

Den '-'■' 11 ll)(i(i saa jeg en Solaslcr cnilcca loi-la-i^e en (Uicii-
maria frondosa.

Solaslcr jxipposus Faijh.

(lylning i akvariet (Trondhjem': -•' 4 IDdi), i- i; li>ll.

Likesom .S. cndcca hævel ogsaa »S. papposiis sig op under gyl
ningen, saa kun armspidserne herørle underlaget. Kggene, som
\ar gnlhvite av larve, sv;evel let i vandel og synles ikke al ha
nogen ulprægel tendens lil al synke, men liiforselsslrommen \ar
rigtignok adskillig sterk

Solaslcr furcifcr \)v\\. &. Kohen.

Den ^',3 15)02 lik jeg el eksemj)lar av denne art i Lyse-
rjorden, Ryfylke, 41o m., hvilkel er ariens sydligste lindested
i Norge.

Ophiocoina iii(/ra Abiloo.

(lytning i akvariet (Bergen): -'' 7 1900.

Denne art forelok under gylningen en lignende hævning som
Solasterne. De smaa hrunlige egg. hvis diameter var (),uw mm.,
holdt sig en tid sva'vende i vandel, men sank saa lilhunds.
Echiniis csculcnliis Lin.

D. ''Kl 11)04 saaes en K. csculcnliis al spise paa en avrevet
arm av Aslcrias riihcns. Del var forhausende hvor lelhevægelig
tandap|)aratel var. Dyret kunde skyte del langt frem og tilside
forat faa rigtig godt lak. Sugefoddeiiu' paa den avrevne arm
var temmelig seige, men laMuierne sluttet godt sammen og smaa
stykker blev avrevet.

'*^ t; 1902, Vindnespollen paa Solra. I larmen av en H. cs-
culcnliis fandt piof. I., v. (Imai-i- en lurhellarie, Syiulcsmis cchi-
noriiin Fkancois.

Echiniis aciiliis L.\.\ik.

"' T 1901. Ved under.søkelsen av tarmindholdet av en E.
aciilns, tal ved Florvaagskjer i liyfjorden, fandtes algerester sam
menrullel i smaa kugler.

Cucuinaria frondosa (iuNN.

Civlning i akvariet liergen^: '*•' 8 1900, 22.^ ]i){\\.

(iylning i akvariet Trondhjem): -''8 1911.

Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 9

De eksemplarer, som gjøt i Bergen d. -- 2, var indsat i ak-
variet dagen i forveien. Egg av C. fromlosa blev ogsaa iaktlal
i Hjeltefjordens plankton d. - ^ j 1901. Det var serlig sperma
gytende individer, som kom under observation. Fra forenden
stod der frem to temmelig tykke sperniatraade, som efterhaanden
opløstes i vandet. Ved nermere eftersyn viste det sig, at sper
maen strømmet frem fra en mengde smaa aa|)ninger paa de
papillelignende forhøininger. Eggene, som var a\ mørkerød
farve, hadde en diameter av (),6.i mm. De lløt let i vandet.
Adskillige egg holdt sig saaledes tlytende i vandskorpen. Om
angrej) paa Cuciimaria av hummer se under Homants. Et eks
empel paa hvad der kan lindes i fordøielseska nålen av Cucii-
maria har jeg levert paa et andet sted.^

Psoliis phantapus Strussenf.

Gytning i akvariet (Bergen): ^Vs 1900, 23 2 1901.

Under gvtningen d. -^ -i 19(»1 konstatertes, at eggene lløt let
i vandel. De hadde en diameter av 0,.-ii mm. og var lyserøde
av farve med et gulagtig skjær. Hverken P.so/;/.s-eggene eller
CHCi/marm-eggene er aldeles kuglerunde, de har et ovalt gjen-
nenisnit.

Den -Vs 1901 saaes en Psoliis phantapus spise planklon i
akvariel. Tentakelgrenene blev herunder avvekslende stukkel
ind i mundaapningen, som derpaa kontraherles saa al vieggen
sluttet godt til, mens grenen langsomt blev trukket ul. Lignende
planktonspisning av Cuciimaria har jeg ofte iaktlal baade i Ber
gen og Trondhjem.

Mesofhiiria inicslinalis Ascanius.

D. '/8 1901 opserverles eksemplarer med modne egg i Herlø
fjorden. Paa et individ kunde f. eks. eggene [)resses ul gjen-
neni genitalporen paa forenden.

Stichopus tremulus Gunn.

Gytning i akvariet i Bergen): ^■' 7 1898.

Dyret hævet den forreste del av kroj)pen noget under gyl
ningen. Spermaen kom frem fra aapningen like ved forenden
paa dorsalsiden og lløl ul som en lang traad, der bugtedes ved
vandets bevægelser.

CA. O. S. Jkxshx, Turhc'llari;! ad litora norveifiat' occick'iitalia, Ber-
gen, 187H.
Efter konservator Jensens død har saavidt jeg vel ingen
norsk zoolog beskjæftiget sig noget med turbellarierne. Men i
1902 arbeidet den store kjender av denne avdeling, |)rof. L. v.
Ghaff, en tid ved Bergens biologiske slation, og med prof.

> Studier over naturforholdene i vestlandske I" jorder. II. B. M. A.
i;t09, nr. 2, s. 17.

10

o. NOHlXiAAHl).

[191

(Ikai IS lilladelst' oijIøiit jeg her en fortegnelse over de nrter,
som (leiiiiauii laiuUes ved eller i n;iMhelen av Bergen.

AC.OKI.A.

Aphanoslonui dipersicolor Øhst. c^
rhomboides (Jens.) oc
C.oiirolntd convoluta iAbiluo.^
fhiiubacilliini Jkns.
Ainpliicocrus nircsceiis Øhst.)

UiiAHi)()(:()i:i.A.

(). Microstoiud (/roenlandiciim (Lkvins.)

7. I^roxcnelcs fhdyeUifcr .Jens. c
s. — cochlear (iuAi-i"

il. — — var. uncinatd (ihaff

10. Proniesostuiud marnioratiiin iM. Schultze' cc

11. Maerenthalia ngilis Levins.^

12. liijrsophh'bs (jraffi Jens.

lo. Åstrotorhijuchiis bifidiis (^M'Int.) c

14. iviijonostomum armatiim (Jens.i
1"). — brunchorsti (iRaff
IB. Acrorhyncus calcedonicus iC.lap.) c
17. Poliiciislis naecjeli Køll.

15. — crocea (O. Fabr.) c

19. Phoiiorlujnciis helfjohnidicus iMetschn.)

20. Provorte.v b(dticiis M. Schiltze) cc

21. Si/ndcsmis cchinorum Francois i i Echiniis esculentiis)

22. .Icnsenia (inffulatn \Jens.) c

Ai.lococoki.a.
2:'). Jhdlezia sdisi Jens.

24. Plagiosfoininn vittatum iLeuck.) c

25. — Koreni Jens.

2(). Pseudostumiim (fiuidrioculatum Lefck. cc

27. Monocelis fuscd Ørst. c

28. — lineata (Mull.)

29. — unipunctata O. Fahr.)
80. — hfdufdd Jens.

Thematoda.
Åiiiphiplijihis urud (irfbe el Wagner.
I indvoldskanalen av (Ihima'ra monstrosd forekommer niegel
almindelig en parasit, som er beskrevet under ovenstaaende navn

c bclyr liy|)pig og cc incgel hyijpig i rorckoinsl.

Nr. (jj FAUNISTISKK OG BIOLOGISKF-: lAKTTAGELSER. 11

Og anses loi- al være l)esleglel med cestoderne. I april 19U5
gjorde jeg nogen iaktlagelser over denne parasit. Den ^V4 1905
(ik vi fra Herløfjorden o eksemplarer av Chimæra og disse 8
viste sig at indeholde tilsammen S individer av vedkommende
parasit, hvorav de største maalte ca. 4o mm. Dyrene^ var fa'-
stet til indvoldskanalens væg ved sin saakaldte tragtende, hvis
IVyndser var kredsformig uthredt. Som sedvanlig for indvolds
ormene var farven hvil. For at studere dyrenes bevægelser paa
den naturlige hund, kiipj)et jeg ut av tiskens tarmvæg saa stort
parti, al Ampliiptijchi's kinide bevæ\ge sig frit indenfor den cirkel,
hvis centrum var midtpunktet av tragtendens tilheftningsllate og
hvis radius var bestemt ved dyrets lengde. Indenfor denne cirkel
])evægel dyret sig i alle retninger paa den maate, at den frie
ende blev skjøvel frem i en smal tungeform, derpaa blev den
yderste spids av den frie ende tilsyneladende fæstet, hvorefter
der foregik en sterk koncentration, saa det forreste parti av le-
gemet svulmet betydelig. Under denne kontraktion blev tunge-
spidsen trukket en lilen smule tilbake og herunder kom tilsyne
en liten fin fure foran paa spidsen. Saa blev atter den frie ende
skutl frem, og de samme bevægelser gjentokes. Jeg saa ogsaa,
at et eksemj)lar, som efterat ha undersøkt feltet i alle retningei-
sled sig løs og fæstet sig i en avstand av l,o cm. fra det forrige
centrum. VA andet eksemplar avklipj^edes et stykke fra tragt-
enden. Det nederste stykke ble\ siddende urørlig, men det av
klippede parti bevæget sig forholdsvis li>lig paa samme maate
som de hele eksemplarer. p]ftcrat ha studerl dyrenes bevægelser
paa den naturlige bund, løsnet jeg den forsigtig og overførte dem
i et glas med sjøvand. Det viste sig da, at mens tragtenden
var næsten ubevægelig, foretokes ret livlige bevægelser med den
anden ende, som skjøves frem i tungeform som før. Derimot
saaes ingen kontraktion eller ()j)svulining av forenden, hvilket
vel lKid<le sin grund deri, at dyrene ikke kunde fæste tunge-
spidsen paa den glatte glasbund.

Tragtendens tilheftning til larmvæggen understøttes ellei- for
midles ved hjelp av en khvbrig viedske, som utsondres av dy-
ret selv.

Efterat dyrene hadde ligget ^ -i time i sjøvand, begyndte plud
selig det ene eksemi)lar at gyte. Eggene kom frem i en enkelt
slraale gjennem en liten pore i midtlinjen ikke langt fra for
enden. Eggene hadde et elliptisk gjennemsnit med en laMigde
av O, (lin mm. og en bredde av (i,n.vj mm.

Xhmkivunka.

CJ'. o. s. .Ii:nskn, Scmciiinva i Turhell. ad. lit. norv. occ, s. SO. t^er
gen, 187«.

12 o. NOMDC.AAHl). [ 1 i) 1 1

Cl. II. C. l'iNNKTT, ()n thc Ncmertcnns of Norwnv. Hcr<^. Mus. \;\v\).
1!M)'J. nr. •_>.
Dl' av mig iiulsanilede nemerliiier er hfaiheidel av dr. K. C
Pi NNKTT i ovennævnle avhaiidling, lil hvilken jeg henviser.

r»()i.M()Ki.\.

VA'. O. .1. Lii:-Pi:tti:hskn, Ik'itrage zur Kcnnlnls der mnriiu'ii li;i(iiTtic'r
Fnuna Norwegens. B. M. .\. 1 !<().'), nr. 10.
Kn fortegnelse over de ahiiiiKh'ligsle hjuldyr fra Bergens om-
egn vil findes i ovenstaaende a\handling.

(".M.KIOC.NAril.V.

luikrohnia haiuata Mobius.

I aarel li*0(» observerle jeg denne arl i Herløljorden i januar,
lebriiar, mårs og mai. I 1901 i samme fjord i fe})ruar, mårs
og november. I januar 1901 lok jeg eksemplarei- i Hyfjorden.

Den ■-•'11 1902 tok jeg i plankton fra et dyp av 250 — 4.")0 m.
i Hyfjorden ved Bergen ca. 20 eksemplarer av denne art, hvorav
4 var eggbærcnde. De største eksemplarer maalte :'>4 mm. 1).
-^3 190.'/ landtes likeledes i planklon fra Hyfjorden, 200— 4:)0 m.
eksenijilaicr med egg av en gnihvil farve.

Sagitta bipunctata Qori el (Iaim.

Denne arl har jeg ofte tal i planklon fra de ^esllandske
fjorde. Jeg har ogsaa fundet den i maven av seimorl, (Uuhis
nirens, fra Hj^Hef jorden {^^/lo 1900\

("iI-:i'H"S IIK.K.

Sipimciilus pri(ij>nl(>i(lcs.
D. ^ s 1902 fandtes (i eksemplarer av denne arl paa blot bund
i Hyfjorden i cl dyp av ca. 400 m.

Bonellia viridis Rolando.
D. ' 11 1901 saaes eggfyldte individer i Iljellefjorden.

Ph()H()mi)i-:a.
Ingen Phoronis er kjendt fra vor kysl, men /Vjoro/ns-larver
(Actinotroclui) har jeg observert i vestkystens plankton om ho
sten. Saaledes fandtes tiere saadanne larver i plankton fra havet
ulenfor den l)ergenske skjergaard d. ^^ lo 1900, -' ii 1900 og ^^. n
15)04. Kn utmerkel avbildning av denne Actinolrocha er levert
a\ dr. M.vHC uK Shlvs Longchami's.^

Annki.ida.
Ildiinolhoe badia Thi',i:i,.
Den -^ !i 1901 fandtes i Osterfjoiden |)aa el dyi) av (;.")() ni. el

' HecluMTJies sur U- dévelloppenienl des Phoronis. Arc-Jiives de Hio
io.i^ie, T. IS, li)()-J, s. :);i7 Actinotro(|ut' de Hi-ri-iMi , jii. -IA. Ii<f. .'U.

Nr. 6l FAUNISTISKE OG BIOI.OGISKK lAKTTAGELSEK. lo

ekseinj)lar av denne ail, som ikke opføres l)kin(ll Hidknkaps
Norges annuhila polychæta. ilnsp. Levinsen del.>
Alentia (/elatinosa M. Sahs.

Denne noksaa sjeklne arl har jeg tat ved Florvaagskjer i
Hyfjorden.

Plujllodocc nuanldta Lin.

De grønne kapsler, som fremkommer ved gylning av denne
arl er observerl i akvariet (BergenV 22 o 1901, 287, 1901^ 1.3 . 19,,-^
-""'y, 1908, 28 3 1905, 27 •, 190(5

Den 2^':; 1901 nndersøkte jeg for førsle gang en av de grønne
kapsler, som hverl aar i)leier oplra' i en beholder i slutningen
av mårs maaned. Kapslen var omtrent kuglerund og hadde en
diameter av ca. 2,:. cm. Den bestod av en slimagtig substans,
som var oms])unden av grønne traade, hvilke ved den nærmere
undersøkelse viste sig at bestaa av græsgrønne egg i et antal av
;> — 5 i bredden. Nogen dage senere r' i\ var den traadformige
fordeling av eggene opløst og endel av de grønne tingester var
løsnet fra slimkuglen. Det viste sig nu, al de smaa grønne
kugler kunde bevæge sig ved hjelp av en krans av cilier, som
sal i en ring rundt kuglen. Den "' 4 haddc en mængde larver
fortalt slimhyllel og svømmet livlig omkring i den lille beholder.
Legemsformen hadde ogsaa nu biet mere forkvugel, saa larverne
lignede en Trochophora, hvorved tanken blev ledet mol den for
modning, at de grønne kapsler hilrøile fra en polychelannelide.
Den ^'Vh 190o saa ogsaa vaktmester (ilimme, at en ledorm, Plujl-
lodocc maciilata, hadde snoet sig om en av de grønne kapsler,
men om delle var tilfeldig eller om den hadde noget med kap-
selen at gjøre kunde ikke sikkert konstateres. Eggene sal i en
lignende slimkugle, som ovenfor er beskrevet, deres diam. var
ca. 0,i;^ mm. Den 2^ 3 samme aar lykkedes del ogsaa mig al se
den nævnte ledorm snoet om en grøn kapsel. Ved nærmere
eftersyn viste det sig, at det i virkeligheten var 2 ledorme, som
laa i kontakt med hinanden. Den inderst liggende hadde en
længde av 9 cm., den anden paa 1") cm. hadde sil hode placert
omtrent 1 cm. fra den underliggendes hode og dæ^kket dennes
dorsalside helt med sin bukside. Dyrene bevæget sig under gyt-
ningen rundt kapselen i forskjellige retninger. Da gylningen var
endt, trak den øverstliggende sig bort, mens den anden blev til-
bake for at pynte paa kapselen, som den glattet ved at bevæge
sig rundt samme. Om den ene var hun og den anden han kan
jeg ikke si med bestemthet, endskjønt det vel er sandsynlig,
.leg konserverte begge individer og sendte dem til inspektør
Li:viNSEN, som bestemte dem til at vaMe Phijllodocc macnlaUi,
hvis gytetid for Bergens vedkommende saaledes falder i mårs
maaned. Eggene var gra^sgrønne, diam. ca. 0,12 mm.

14 o. NOMDC.AAHI). | IIM 1

Xi'phliis pdiado.xii Mai.m.

Dt'mic ;iil luir ikke ofte værel liindel hos os. .leg lok cl
eksein|)kir d. " ;; li'O'i ved Høvier i el dyp ;iv 11") m.
Xcrcis lurens M. Sai?s.

Niuvidc ail l)l('v (1. -'" 7 1S1»7 iaklliil i nkvaiicl Ik-rgeii'.
Xcrcis j)c'l(i</ic<i Li\.

Den -s liHio l)lev vi o|)nieiks()iii paa en ledoiin, som sxoin
mel livlij« omkring i vandel. Del var en hun a\ Xrrcis pcldf/icd.
som beskrev dels verlikale dels hoiizonlale cirkler, hvoiundci-
kroppen sitrede og bugtedes. Del visle sig, al dyiel l'oielok disse
svømmebeviegelser under gylning. Del sproilel nemlig Ira sig
sverme av egg, som en lid holdl sig sva^vende i xaiulel, l^^ggcnc
var l'arvelose, lemmelig klare, og hadde en diameier av d.i'.i mm.
Da gylningen \ar tuldhyrdel, gik ormen lill)nn(is og blev liggende
næsten urørlig, kun nogen silren i krop|)en merkedes. k'aa limer
efter gylningen var dyrel dødl. Del gylende ekscmj)lar haddc
en egen larvetegning, idel bodel og kioppens midtpaiii \ar
mørkeblaal, mens siderne vai' gulaglig.

bldbellujera (iffinis M. Saks.

I). '•' 11) 1J)(>2 blev i Herløl'jorden lal cl eksemplar a\ denne
arl bevokset med en hydroid, Pcrif/oniiuns ahijssi (1. O. Sams.'

hhiphrosiinc horcdlis OMsri-:n.'-

Denne arl, som er ny for veslkyslen, fandlcs d. ^ ' v> l'.loi' i
Hoknfjorden, 140 — o4o m.

Euphrosijnc (iriuddillo M. Saus."

^'a'^nle arl synes ogsaa at være lemmelig sjelden. .leg bai-
tal den kun en gang, nemlig d. '-' n IKO'i \ed Bratholmen i
Hjellefjorden, oO — .50 m.

Ingensteds, hvor jeg har skrapel, har jeg set en saadan rik
dom paa annelider som i Mof jorden.^ 1 en pol I j)aa nordsiden
av Sotra X'indnespollen' med indløp fra Hjellefjorden fandlcs
likeledes mange annelider. I denne poll hai' jeg saaledes tal
følgende arter: Phyllodoce mnculdta, (ilyccrd dlha, (iouiadd nui-
ciildfd. Lumhrineri'is frdijilis, Oniiphis conclnjlcijd. Xcrcis pchu/icd.
Si/llis iwrinillaris. liradd villosd. luiinciiia crassd. PccHudri(t l.orciii.
ierebelld dchilis.

Av disse er Hradd villosa ny for vestkystens fauna. Bii)i;.\k.\I'
angir, al arten er funden i Finmarken av 1)a.\ii:i.skn og M. Sai'.s,
samt ved Drøbak av M. Saks. Jeg har desulen lal den i Skjcr
stadfjorden, Saltenfjorden og Foldenfjorden.

' l)r. I1.I. liRocH det.

- Inspektør Lkvinskn del.

•' Hn)i;NKAi' (let.

' Se .Moljordens naturforhold. 1). kj^l. n. vid. sclsk. skr. llMx;, nr. \K

Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGSIKE lAKTTAGELSER. 15

Tomopteris sp.
I plankton paa noget dypere vand liaade i Hvfjorden, Heilø
fjorden, Hjeltefjorden og Osteif jorden har jeg tiere gange tal
større eksemplarei- av en Tomopteris, som lignet 7'. helgolandicd
Greef deri, at de besad et halestykke hvorpaa der ingen para
podier Fandtes. Jeg tør dog ikke opføre omtalte form under
dette navn, da første par følercirrer altid manglet.'

Hmy()Z().\.

Faunistiske tilføielser til bryozoer og mollusker ved vest
kysten har jeg tænkt at gjøre ved en anden anledning, og tar
saaledes intet med her. Her skal kun nævnes, at Cijphonmitcs
iakttokes i 1901 i)aa havet utenfor den bergenske skjergaard fra
junuar til oktober og samme aar i Herløfjorden fra august til
december.

(".l.\i)0(;kh.\.

EiHuine nonuduni Lovkn.

Paa havet utenfor den bergenske skjergaard forekom Emiduc
i 1900 ialfald fra mai til december. Arten er forøvrig almindelig
i planktonet om sommeren baade i kysthavel og i fjordene.

Den '^h 1901 saa jeg i Osterfjorden adskillige eksemplarer
med vinteregg. 1 en vaag, som gaar ind fra Osterfjorden, Drange
vaagen, optraadte d. "-* 9 1902 i overflaten, O — o m., store mengder
av denne art. Den utgjorde den overveiende del av planktonet.
I maver av brisling, fanget i Store Lungegaardsvandel ved Ber
gen d. Vs 1902 saaes bl. a. eksemplarer av Kvadne.

Podon sp.
Pof/o/j-arter er likeledes almindelig i planktonet om somme
ren. Jeg har ogsaa set Podon i maveindhold av brisling fia
Bergen, ^ x 1902, og av .sild, likeledes fra Bergen. '' s 1905.

OSTRACOn.\.

Cypridina norvegica Baird.
Denne ostracod har jeg fundet i maven baade av Lolbtskrei
og vaartorsk fra vestkysten. Arten er ogsaa forekommet under
skrapninger, saaledes f. eks. d. 'l;^ 1902 i Bømmelen mellem
Lervik og Titlenes, 350 m. dyj).

^ Se dr. Apsthin, Die Alciopideii und Toinopteriden dei' l'lankloii-
h:xpedition, s. 35, 3H, taf. 10, tig. 1—6.

' I mange tilfelder har jeg hat h.jelp av prof. (h-. (i. O. S.\ks ved ar-
ternes bestemmelse.

1(> o. NOUDCAAIU). [1911

Coiichoecin hnrcalis G. O. Sars.

Na'\iiU' simikkc oslracod lorckoininer visliiok hele uaicl paa
(Ivpol i Herlorjordcn og Hyljorden, hvor jeg hai- ohseivcrl arl(Mi
i lebi'uar, april, juli, sopleinl)er, okloher og iiovemhcr. \'i (ik
(l(Mi saaledos i Byfjonleii med iiikkehaav d. -^' n 1S<);), :')()() 4.')() m.,
saml sammesleds'd, '' ii 11)00, 800 I-")!) m,
Philomedes hrciidd Haiud.

Denne lelkjendelige arl liar jeg lal i N'indnespollen })aa Solia,
d. 1" 1. li)Ol, i Lyserjorden i Hyfylke, d. '" :; 11)02, 41.') m., i
Iladosuiid iiordenVor Bergen, d. '■' :' IDO-J, 7o~SO m.'

('.()i'i;i'()i)A.
('.(il((mis /iniudrihiciis (li w.
I fjordene xed Hergen, Hyl'jorden, Herløl'jorden og Hjelle-
Ijorden ibrekommer arien i de llesle av aarels maaneder og
juniores ()|)lraadle i lSi)S — 11)01 serlig i niars og april. I By-
ijorden har masseoj)lræden faldt i mai og juni og i kyslhavel
utenfor skjergaarden har arien ogsaa været talrig i sin forekomsl
i juni, juli og augusl.

(jtldiuis hijpcrhoreus KuovKn.
\'oksne hunner av denne arl er iaktlal nu og da i planklon
n-a nogel dy|)ere vand baade fra Hjellefjorden, Byfjorden og
Herløfjorden i aarene 1(S91) — 11)01. .Juniores av arien saaes i
11101 i Byfjorden i mårs, juli, august og september.
Paracalaniis parviis Claus.
Den -Vs 11)01 saaes en luengde eksemplarer av denne arl
baade i I^yfjorden og Hjellefjorden i j)lankton O — 25 m.
Pseiidocdlaniis cloiujatus Boeck.
I aarene 1898 — 1901 har denne arl vist sig hele aarel igjen
nem i Hjellefjorden, Byfjorden, Herløfjorden og i kyslhavet
utenfor den bergenske skjergaard. Hunner med eggsæk er ol)-
serverl i alle aarets maaneder.

Microcdhniiis f)iisillus (1. O. Saks.
10ksem[)larer av denne arl har jeg lal i Herløljorden og
Osleifjorden.-

Spiiiocfddiuis (ibiissalis GiiiSBUKcn r.
I aarene 1900 og 1901 er til forskjellige lider av aarel ol)
servert enkelte individer av denne art i Herløfjorden, Byfjorden
og Oslerfjorden. Ogsaa hanner forekom, saaledes saaes hanner
i |)lanklon fra l^yfjorden d. ^•'2 og -Vo 1901. Under forsøk med
lukkehaaA- i Oslerfjorden saaes Spinocalanus i prøverne 200 —
400 m. og 400— OOO m.

' Eli l'erskv;ui(is()str;u<)<l, (h/prinoliis incongriiens liAScn, fandtes i stor
iiit'iigde i en ierskvandsdani paa Moik-npris, Bergen, i september IHOI.
- G. O. Saks. (".rustaeea of Xorwav, vol. 4, s. i'u.

Nr. 6J KALNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 17

Aetideus armatiis Boeck.

Enkelte eksemplarer av denne art loiekoni i 1899 — ^1901 i
prøver fra Herløfjorden og Byfjorden. Kun en enkelt gang, d.
^2 9 1901, fandtes den i plankton fra kysthavet, O — 160 m.
Psciutaetidius armatiis Boeck.

Denne art forekommer sandsynligvis aaret rundt paa dypel
i saadanne fjorde som Byfjorden og Herløfjorden. I 1899 — 1901
blev til aarels forskjellige tider tat baade hanner og hunner i
de nævnte fjorder. Kun en gang har jeg set el eksemplar av
arten i plankton fra kysthavet, O — 160 m. Juniores er i Herlø-
fjorden set i februar.

Aetideopsis rostrata (i. O. Saks.'

I plankton fra Herløfjorden, ^4 1898, forekom en ? av denne
art, længde 3, o mm. Ifølge G. O. Sars fandtes 2 hunner i en
planktonprøve tat under S/S Michael Sars' togt i 1900, paa st.
34, beliggende mellem Jan Mayn og Finmarken. I Norges fauna
indføres arten nu for første gang.

Euchaeta norvegica Boeck.

1 aarene 1898 — 1905 har jeg set en hel del eksemplarer av
denne art fra fjordene ved Bergen. Hannerne synes dog at være
forholdsvis sjeldne. Juniores har jeg iakttat i alle maaneder fra
februar til oktober og hunner med eggsæk er set i februar, mårs,
april, juli og november. Eggsækken er i frisk tilstand blaafarvet,
men blir rød paa formol.

Scolecithricella minor Bradv.

Denne art er saa ofte iakttat i Byfjorden, Herløfjorden og
Hjeltefjorden, at det er sandsynlig den findes i de nævnte fjorde
aaret rundt. Hanner har jeg set i februar, mårs, april og juni.
I kysthavel har arten ogsaa en sjelden gang været at se.
Amallophora magna Th. Scott.

Denne arl har ikke været al se i nogen av prøverne fra kyst-
havet utenfor den bergenske skjergaard, deriinol er den fore
kommet i Byfjorden og Herløljorden fra januar til november.
Hanner har jeg set i februar og april og juniores i mårs og april.

Centropages tijpiciis Kk(jver.
I aarene 1898 — 1901 biev denne art iakltal til forskjellige
tider av aaret i kysthavel i j)lanklonprøver O — 10 m., og den
var talrig serlig i oktober og november. I Hjeltefjorden, Herlø-
fjorden og Byfjorden var den sjelden at se i noget større antal.
Centropages hamatiis Lilljeborg.
Denne art synes likesom foregaaende at være hyppigere i
kysthavet end i fjordene. Den er observert utenfor skjergaarden

G. O. Sabs, (h'ustacea ol" Norway. vol. 4, s. Kil), supplm. ])!. 4 o^ f).

1<S o. NOlUXiAAlU). lin I

fra januar lil november. I Byfjorden og Herlorjorden har jet;
set enkelle eksemplarer i mai, juli og seplemher.
Isids cldpifx's B()i;(".K.

En lian a\ denne ail har jeg lal i maven a\ seimoil Ira
Toflø i den hergenske skjergaard d. ^/lo 1 '.)()].
Temora longicornis Baiho.

! planklon Ira kyslhavel har jeg sel denne arl i alle aarels
maaneder med juniores serlig i april og lalrig oplneden i juni,
juli og augusl. I fjordene er iakllal masseoplra'hen i juni og
juli med junioies i april og niai saml i augusl og sepleml)er.
Pli'uromammd rohiista Dahl.

Denne er en Allanlerhavsrorm, som kun faa gange har va-rel
oi)serverl i vore fjorde. Jeg lok en hun d. V2 1899 ved liske
Merel Skroven i Lofolen, O — 300 m., og paa Michael Sars' logi
i li)00 blev el enkell huneksemplar lal i Slorfjorden j)aa Sønd-
møre. Det 8. eksemplar, ogsaa en iuin, lok jeg blandt mave-
indholdet av en seimort (Gadiis virens jun.), fanget indenfor Feie
i den hergenske skjergaard d. ^/3 1902. Sammen med Plcuro-
m<imm(i fandtes enkelte eksemplarer av (jihiiius finuiarchicns
saml lalrike individer av Mctridia liicens.

Mctridia loiuja Lubhock.

Denne arl er likeledes sjelden i kvsthavet utenfor den her-
genske skjergaard, kun elpar hunner er observert. Derimot i
Herløfjorden og Byfjorden har Mctridia longa værel at se i alle
aarels maaneder med juniors serlig i mårs og april.
Mctridia luccns Bokck.

Paa havel utenfor den hergenske skjergaard var denne en
ganske almindelig form i alle aarels maaneder i 1898 — 1901.
Den kunde være talrik endog i december. I Herløfjorden har
jeg set juniores i januar maaned og i Byfjorden masseoptræden
i mai.

llctcrorhalnlus norvajicus lioiiCK.

Intel eksemplar er forekommet i de undersøkte planklon

prøver fra kysthavet, men i prøver fra dypere vand i Herløfjord

og Byfjord har et og andel individ været at se. Juniores blev

observert d. ''1 1899 i liyfjorden og d. 22/3 1900 i Hjellefjorden.

Candacia arm(da I^okck.

Har kun sel el eksemplar fra Herløfjord, ''12 1898, O— 40O m.,
og el ungt individ fra kysthavet, 1V2 1899, 0—200 m.
Candacia norvcgica Boeck.

Av denne art har jeg heller ikke set mere end 2 individer,
nemlig en hun fra Herløfjorden, ^Vs 1898, O — 4(K) m.. og en han
fra samme fjord, -" u 1898, 0—400 m.

Anomaloccra pafcrsoni Tkmim.kton.

Kn hun blev lal i Osundet i den hergenske skjergaard d.

Nr. 6] FAUMSTISKE OG BIOLOGISKK lAKTTAGELSER. 19

■-"12 1900 Og en han paa havet ntenfor skjergaarden d. ^^/g 1901,
i planklon O — 2 m.

Lahidocera wollastoni Lihbock.

Den - 11 1900 blev i Osundet i den bergenske skjergaard i
planklon, O — 5 m., tal 2 hunner, 1. 2, .i og 2,5 mm., og d. ^^/ii
19(H) blev der tal 2 hunner paa havet utenfor skjergaarden,
1)^ — 5 m., den '12 1900 blev der tat en han i en planktonprøve
fra kysthavet. <» — 5 m.

Åcartia longiremis Lilljf:borg.

I kysthavet har denne art været al se i de fleste av aarets
maaneder. I Herløfjorden og B^fjorden var den ogsaa en jevn-
lig forekommende art i prøverne og syntes at optræ talrikst i
juni og juli.

Åcartia claiisi Giesbrecht.

Denne art er vistnok sjeldnere end den foregaaende. Jeg har
nolerl den fra kysthavet i oktober og november og likeledes fra
Herløfjorden i de samme maaneder.

Åcartia discaiidata Giesbrecht.

Enkelte eksemj)larer blev tat i Puddefjorden utenfor den
biologiske station i august 1897.

Oithona similis Claus.

Denne art synes al optræ hele aaret baade i kysthavet og i
fjordene. Hunner med eggsæk har jeg ogsaa set i alle aarets
maaneder.

Oithona p 1 11 mi fer a Baird.

Nævnte art er ogsaa almindelig baade indenfor og utenfor
skjergaarden. Hunner med eggsæk har jeg set i februar, april,
mai, august og september.

Microsetella noruegica Boeck.

Baade i kyslhavel og i fjordene synes denne art at fore-
komme hele aaret. Hunner med eggsa'k har jeg set i maane-
(1erne fra februar til juli.

Oncæa conifera Giesbrecht.

Fra kyslhavel har denne art va?ret sparsom, men i Herlø-
fjorden er arten iakltat fra januar til december. Hunner med
eggsæk har jeg sel i januar, april, mai, juli og august.
Coryca'us aiu/liciis Lihbock.

Den '• 11 1900 saaes i plankton fra Hjeltefjorden, O — 50 m.,
baade hanner, hunner og juniores av nævnte art. Hunnerne
hadde tildels en enkelt eggsæk fæstet til genitalsegmentel. Den
' 12 1900 iakttoges 1 ff i planktonprøve fra kyslhavel, O — 5 m.,
og i 1901 saaes enkelte eksemplarer i prøverne fra kysthavet i
januar, februar, juni, august, september, oktober og november,
" — 5 m. En sjelden gang forekom ogsaa arten i 1901 i Herlø-
fjorden og Byfjorden.

20 o. .\()lU)(iAAin). [11)11

CiRUIPEDIA.

Lcpds /(iscicuhtris Ellis t^ Soi..
l'^indel ved Solsvik pna Sarlorøen høslen 1895.

Aiielasma sciualicola Loven.
Fandtes ofle indboret i ryggen av Etnu)}>teriis spiiid.v fra
Herløf jorden.

Scnlj)elliim viilgare Lin.
Tal ved Røvær d. ^^ :) 1902, 80 m.

Scalpellum strømi M. Saiis.
Iblandt andre steder ogsaa tat ved Røvær, 80 m.

Utviklingsformer av cirripedier var niegel almindelig i plank
tonet iser om vaaren. Eksempelvis kan nævnes, at d. ■-'V4 1899 var
der masser av cirripedcypris i Hjellef jordens overilate og d. -''4
1906 undersøkte jeg maverne av seimort, fanget i Øklandsvaag,
med det resultat, at maverne befandtes at være struttende fulde
av cirripedcypris

Lkptostraca.

Sehalia hipes Fabricius.

Denne art bai- jeg flere gange tat i den ytre del av Heiiø-

f jorden.

Amphipoda.

Hijperid (jalba Mont.

^Vio 19()(». i maver av seimort fra Turø i den bergenske
skjergaard;

21/8 1901, Hjeltefjorden. Observertes i et glas sammen med
Cyanea capillata paa hvilken den sandsynligvis hadde snyltet;

21/10 1902. Herløfjorden. Et ungt eksemplar.
Hyperia niediisarum Mull.

V12 1898, Puddef jorden;

29/3 1899, Herløfjorden, 0—400 m. En hun med egg;

^Vs 1901, Hjeltefjorden, O m. PZn mengde eksemplarer paa
Cyanea capillatd.

Pdi-dtlicmifiU) oblivia Krøyer.

Juniores observertes i Puddefjorden (O — 8 m.) fra midten av
november 1896 til februar 1897. Den ^Vii 1898 saaes ogsaa
voksne individer i samme fjord.

Vs 1899, Kvsthavel, 0—200 m., juniores;

30/5 1899, Hjeltefjorden, 0—270 m., 1 han;

1V7 1899, Hjeltefj., 0—250 m., flere eksemplarer;

V2 1900, Kysthavet, O — 8 m., et eksemplar;

^1/10 1900, Hjeltefjorden. Fra maven av seimort;

Vil 1900, Hjeltefjorden, 200—250 m., 1 fuldvoksent individ;

1V12 1900, Turø i den bergenske skjergaard, fra seimaver;

24/7 1902, Hjeltefjorden, ca. 50 m., 3 stykker.

Nr. () l-AUNISl ISKH ()(". UlOI.OCilSKK 1 A K r I ACl KI.SI u. 21

Orchi'slid littori'd MoNi".

- lu lSi)7, I t'jeien pau Kjem|)enes, Bulaiulel.

TrischizostonKi raschi Bohck.
-^ s U)()l. l'nder skrapning ved FaMoeii i Iljellerjorden ;
'7 ]9{)-2. Sammen med Etmoptcrm spiiutx IVa Herløt jorden
tbrekom adskillige individer, hvorav el hadde nnger. som nelop
var fremkommen av rngej)osen.

hhnopus spiniconiis lioi.CK.
-' li l-SHT, Hytjorden ved F.ygrenes.

Åinhasid ddniclscni P)<)i;(.k.
^ s li)04, Alveislrømmen.

Arisiids iwf/lccliis Hanskn.
i"':h IDO-i, Selhjornfjord, :',(')( i 400 m.

(Aillisonut crcndfa Spknci; Ba i k.

- III liHi-i, Merlofjorden. •") eksemplarer.

Hif)j)()nu'<l()i} (h-nticiildliis Si'KNCi-: Haik.
-' X U»oo, Herlofjorden, iJO -lO m.

Orchonu'iu- scrrdtiis Woi.CK.
"t 11)0-J, AlvaMslrommen.

Orchouwnc pcclinaliis (1. O. Saks.
'" :; liiOL', Selhjornrjorden. ;>oo 400 m.

Tri/phosd coinjircs.sd (i. O. S.\us.
" :; ]i)0-!, Bommelen. :'..")0 m.

Tri/phosa hørin(/i Bokck.
'" :; Il»o-_\ Selhjoinrjord, :'.00^4i)0 m.

Hdploiuj.v cicadd Fabu.
'" ••! lilo-J, Selhjørnfjorden, :'>()0— 400 m.;
" y. 1002, Hønimelen :'>.')0 m.;
^' s 1902, Lysefjorden, 11-') m.:

•' 7 1902, Herlof jorden, sammen med dypvandsdsk ;
^7 1902, Alverstrømmen ;
'•^ 7 1902, Herløf jorden;
-•^7 19<i4, Hjellefjorden, .")(» loo m.

Oiu'siiDiis ('(hi'di'dsi Kk()vi;k.
-Is 1900, Herløf jorden, 80— oO m.

Vrothdi' nornefficd Howck.
'" 7 1902, Herløf jorden.

Pdi'dphoxiis ociildliis (i. O. S.\i?s.
+ '7 1902. Herløf jorden.

Aiupcliscd (jibhd (1. O Sahs.
'" 7 og -1 1(1 1902, Herløf jorden.

Åmpeliscd ludcrocephdld I>ii.i..ii;m.
•'" 9 190o, Torskesnnd i den bergenske skjeigaard, ;'><) m.

Ampcliscd spiiiipcs Bokck.
'-3 190-_'. Mellem l^ømmelhuk ou Bvvarden, :;oo :',(50 m.

22 o NOlUXIAAItl). l'.M I

Ampcliscd (('(luicornis liiu /..
■-8/s l'.KiO. SlriKlshavii, .')(»(')() m,;

'2/8 l'.toi, Slrønisiu'sliolinciu' i 1^\ rioidcn, so Ido m.;
-Vs ll»(il, FiiTCHMi i Hjellerjordoii.

Ilaploops si'losd Hoi.cK.
'^Vs li)t»l, lljclleljoicicMi;

'2/s lt)(»-j, Mflicni BommelluiU o'j, liyvMidcn, ;'>(Hi ".(in lu.;
'•V:^ n)(i2. Hokiirjorden. 14(i :'. i:'. in.

Sli'(j()i('ph(iliis injhiliis Kiu)vi:i{.
'^' :; r.Mij, Selhjørnriorden, :>()() 4()<> m.. i mcnijidc.

Sfi'(j()C('j)h(dns similis (1. O. Sahs.
'1 :; li»ti-j, IJoiimielen, o")«* m.

Ocdiccropsis hrcnicornis L 1 1 . i..i i; i'.( ) u c. .
'•'• Kl UH 12, llerlorjorden.

Ilalinu'don iDi'illcri \U)\a:\\.
V? U)(»2, Alverslrommen ;
'Vio 1902. Heilorjordrn.

Hdlhipiu'ilon loiu/iindiuis Bokck.
'Vid li»n2, llt'rlorjonlcn.

P(tr(imphit<)(' piilclwlht Kmovkm.
Vil UKil, Paa Amphi'lid rdiiicd i Hjellerjonlen, 3 stykker.

Kpinwrid cornifjera Fahm.
-Vi> ni<)l, l'^lorvaagskjer i I^yfjorden, ■") stykker;
Vil l'.Mil, I^ia Ainphclid raincd i Hjellerjonlen;
-"A llHi."), Florvaagskjer.

E})in\iTid pdidsilicd M. Saks.
-V8 lixio, llerløljorden;
Vs 1«)()1. Heløf jorden;
^'7 U)(»2, HerloVjorden.

Kpimcrid loricdld (i. O. Sai^s.
'" :; lin 12, Sell)jørni'jorden, 1 eksemplar.

Denne arktiske ainpliipod, som G. O. Sams liai- tat ved Has-
vik i Vestlinmarken, har saavidt jeg vet ikke Tør været Inndet
saa langt inot syd ved vor kyst.

I }) hi med id ohcsd HAinKi;
^'8 190 4, Alverstrøminen.

liruci'lid Ifipicd WoiA'.K.
1' :; ll»()2, liømmelen.

Pdrdalisca (dii/ssi li()i:(.i<.
"/3 1902, Lysefjorden, 415 m.;
^Vs 1902, Boinmelen, 350 m.

Sicippc tiimidd Biuz.
-'.s 19()(), llerløljorden. 3(1—50 m.;
Vs 1901, Herløfjorden ;
*'t 1902, Herløfjorden;

Nr. 6j FArMSTlSKK OC. BIOLOGISKE 1 A KTTAdKLSKH. 23

i'^'in 1902, Herløf jorden.

Rhacotropis nidcropiis (1. O. Sahs.
11 :; 1902, Bømnielen, »'^i) m.

(Ailiopius rathkei Zadd.
•^'9 1901, Mof jorden.

Awphithopsis UmyicdiuUiUt Bokc.k.
1-:; 1902, Bømmeleii, loO— KiO m.

Paratijhis smammerdami Mii.nk-Kdwahds.
1-4 1901, I plankton fra O.sundet i den hergen.ske .skjer-
gaard, O — 1 m.

Dcvdiuinc spinosd Monl.
-•^/i. 1900, Solsvik, O— :'.o m.;

•Vi2 1900, Turø i skjergaarden, iVa maven av (iadiis cdllarids.
Gddiis virens og Gddiis merldncjus :

ii'9 1901, Vindnespollen paa nordsiden av Solra.

Amdthilld lionidii Fa hu.
1^3 1902, Bekkervik, Røvær. 4 m.;

■'•''4 1903, Bognøslrømnien paa laminarier, luinner med en
mengde unger i rugeposen.

Am(dhilld dUijulosd Haihkk.
i-Va 1902, Bekkervik, l^ova-r, 4 m.

(idinnu(rii.s lociisla Lin.
Almindelig overall.

Kriopisd rlonijdld Biuz.
■'/9 1901. Osterljorden, (■)."')0 m.

CJu'irocrdlcs siuidcwdlli Ratukk.
■^Vti 190(1. Faa laminarier i Tlvesund i den bergenske skjer
gaard ;

i5/l2 19(1(1, Turo. l-'ra nunen a\ Cddns mcrlanf/iis og (Uidus
niij}ufns.

Ijlljchort/id jidllidd Si'KNCK Ba i k.
11 :; 19(12, Bøinmelen, :;.")0 m.;
1^ T 1902, Alverstrømmen.

Lilljcbortfid /issicornis M. S.uis.
1" K 1902, Selhjornl'jorden, :',00— 400 ni.

Aord (/rdcilis Spknck Bati:.
11 !i 1901, Vindnespollen.

Amphiloi'' ruhricdid MoNi.
-^9 1900, Solsvik. O — oO m.;

i'''/ij 1900, Turø. l'^ra maven av CoUns. (iddiis cdUdrids og
(iadus nirens.

^Va 1901, Vindnespollen i)aa Solra;
-*/7 1902, i planklon Ira Byljorden, ca. 200 m.
Suudinphitoe conforniata Spenck Baie.
i"^ ij 1900, Turø. l"ra maven av Gddns niiijntns.

'24 <> NOHIX.A AUD. 1 Ul 1

Podoccriis falcdhis Moxr.
'" In li)(ii), Hcrgcii. IV;! ina\en :i\ (iiuliis turens:
'•' i_' I'.HIO, Turo, Ira maven a\ (iadiis nircns.

.htiHissii capilUild Hamhki;.
'Vio .15)0(1, Bergen, fra maven av Gddus virens:
^•Vi2 1V)(K). Turø, tVa maven av Gadiis adUirids.

Phlisicd nuirind Slahbkr.
'■'' ij 1900, Turo, Ira maven av (kidus nirens:
"'1 li)01, i planklon fra Osundel i den hergenske skjer-
gaard. o — •") m.

CjtpreUd li ned ris Lin.
'•'' ii; 15)00, Turo, Ira maven av (Uidus virens:
"'" ^ lilO'J, N.\'. Ibr Solsvik.

('(iprella pnnehdd li()i:(:K,
'' iii litoo, iU'rgen. Fra maven a\ (itidns i'irens.

ISOI'OI) \.

Å})sendes spinosus M. .Sams.
'^/3 lt)0-J, Selhjornljord, :',00- 40(» m.;
'Vs 1902, Bømmelen. :'.."iO m.;
1^3 1902, Lysel'jorden, 41.') ni.

(in(dhid nid.viUdris MoN'r.
-^ H 1900. i |)lankl()n Ira Ky.slhavet utenl'or den l)ergenske
skjergaard forekom Pranizd. d. v. s. larver av denne arl.

.lu/d psord Lin.
"As 1902, Hommelen, o")** m.

Jujd si røm i Li'iKKN.
'^10 IS'.).'), Hergen. Paa Chimivra nionsfrosa.

.7'>V/a ventrosd M. Sams.
-^ ;i 1901, l'Morvaagskjer i Hyrjoideii;
" :; 1902, Hømmeien, :'..")0 m.

Udcineld dnnmoniensis Li:a(;h.
-^ s 1900, SlrudsluiMi i Hyl'jorden, .'iO (iO m.;
-1 s 1901, Hjellel'jorden;

^11 1901, Hjellerjorden, paa Aniphelia rcnnen:
'^ : 1902, Alverstrømmen;
-■^ 7 1904, HjeUefjorden.

(Uroldiid hore(dis Lii.i..ii:ii()iui.
'^7 1902, Aiversirommen ;
'"7 1902, Herløl'jorden, juniores.

Idothea balticd Pai.i.as.
'' Kl 1900. Helgen, Ira maven av Gadus cdlUuids:
-■' \ 190:*>, Skjelanger i den hergenske skjergaard.

Idolhcd peldf/icd Li;a(',ii.
-' ;• 19(11. l-'lorvaagskjcr i Hyrjorden. Himner med jnniores.

Xi-. C) FArNisrisKi: (x. iiioi.oc.iski: iak irA(>i;i.si;i5. 25

Idolhcd i}c(/lc(l(i (i. O. Sahs.
' 7 li)<i:>, Solsvik, liere eksemplarer.

Iiiolhcit im<tr<iin<ita V.\m\.
='"4 1902, Solsvik;
^/7 190:5, Solsvik.

.1(11111(1 iu(uiil(>s(t Lkach.
^11 1901, Hjellerjord, j)aa Ampbelid r(tnu'(i'
'2/3 1902, Bømnielen, 150- KiO m.;
24/5 190o, Florvaagskjer.

.Jdcra mdiiiui F.\mk.
28 s U)()0, Hjellei'jordeii;
'1 10 1900, Akvariet, Bergen;
■"^'9 1901, Moljordeii.

MiuiDopsis liij)ic(i M. Sahs.
V9 189<S, Byljorden;
i^/s 1902, Selbjøndjorden;
'1/3 1902, Bønimelen;
'•^ •! 1902, lioknljordeii.

Eurijcope cormihi (i. O. Sams.
^ S) 1901. Homereiiiisrjorden, ea. 40<J in.
Li(jli(t Oceanien Lin.

- 10 1S97, Kjeini)enes, Bidandet, i fjcvren.

()n isens nsellns Lin.

- 1(1 1S97, Kjeinpenes, lUilandet, i tjæren.

Poreellio senber Latr.
2 III 1S97, Kjeinpenes, Bnlandet, i fja'ren;
-^.\ 1904, Nordre Bratholmen, i l'jæren.

Camacea.
Didsli/lis eornntd lioKCK.
"ti iS97. Herløljorden ;
" 8 1901, Herløljorden, '■) luinner;
'•'' Kl 1902, Herløljorden, han og hnn.

EnddicUd (n\dr(jindtd Khovioh.
's 1901, Herløljorden, 1 hnn jun.

Cdmpi}ldsj)is rnbicnndd Lili-.ii-.uoho.
■'i. 1S97, Herløfjorden.

ScnizoeoDA.
lioreoniysis (trctiea Kiuni:M.
-•' 7 1S98, Herløljorden, fra maven av Maernrns rnprslris:
'■'10 1898, Byfjorden, plankton, 0—400 m.;
'* 2 1901, Herløljorden, |)lankton, 0—400 m.;
■V9 1901, Osterljorden, plankton;
"'8 1902, Lysefjorden, 41.') m.;

2() o. NORDGAAIU). [litll

-5 UM)2, Osleirjortlen, planklon;

^Vii 1902, Byljorden, plankton, •2o()~45() ni.;

'*' V 19(i:), Herløljorden, fra maven av Macrnriis nipfslris.
Parer ijfhrops ohcsn G. O. Sars.

'^' :; n»(i-2, Hoknljorden. 140— o4:'. ni., 1 r{ .
Miisideis iiisif/nis (1. O, Sahs.

" :; UK »2, lioniiiieleii, :>r)0 m.

Ileininnisis (ibijssicold (1. O. S.\ks.

■--' 7 ISits, Heilørjorden, Ira maven av Mdcrnnis nijx-slris:

^'' T 19(»:'), Herløljorden, Ira maven av Macrnriis riipcstris.
Heiniiuiisis lamorinv (-orcH.

Den '' lu 1900 saaes i en beholder ved slalionen i Bergen en
stor meiigde krebsdyr, som ikke Tør vai- iakllal. Det viste sig
ved nærmere eftersyn al viere unger av ovennævnte arl. Der
landtes ogsaa eiidel voksne hunner, som liadde nnger i marsn-
piel. NoiniAN angir', at denne arl is breediiig in immense
numbers in Ihe lanks ol" the Zool. Station al Xaples . l'ngerne
hadde en meget mattere larve end de voksne. Paa lorkroppen
grønlig gult og rødt, enden av bagkroppen rødlig. Rødl pigment
paa den nedre del av øienkuglerne, som ellers var sort pig
mentert. Tyggemaven mørk. Svæ^rmen a^ Ilcinimiisis holdt sig
nogenlunde uforandret i november, deeeml)er og januar, og
avtok i februar, men den '-' :; 1901 saaes atter en del unge indi-
vider i beholderen. 1 september 190o oplraadte likeledes denne
art i meiigde i akvariet. Merkelig nok liar jeg ikke kunnet faa
den hverken i plankton eller ved skrapninger.
Mijsis inermis H. Rathkk.

■"^10 1900, Hjeltefjorden, fra maven av en (iadiis callarias. som
var 188 mm. lang.

•\i2 19(10, Turø, Ira ma\en a\ (iadiis pollaihiiis og Spiiiachia
spiuachia.

■-•''4 1902, Skjelanger, blandt laminarier;

^(i 1902, Vindnespollen, Sotra, 10 — 1") m.;

^/x UlOo, Herløsund, mellem alger.

Mi/si.s vuUjaris Thompson.

5y 1901. Mofjorden.

Ml/sis fle.viiosa Mi'i.i..

^^ '['2 1900. Tnrø. Ira maven av (iadiis callarias og dadiis jxtl-
ktchius ;

■^'9 1901, Moljorden, juniores;

■^^/lo 1901. forekom i mengde i kanalen \ed Bergens biologi-
ske station ;

12 n 1901. likesaa;

' Ann. M;!«. Xal. Hist. st-r. C, vol. Kl, n. -JIT.

Nr. C) FAUNiSTiSKE ()(. i5i()i.()(.isKi; lAK r rA(.i;i.si:M. 27

^'^j li)(»2, \'in(lnes])ollen ;

"'/Il li)o:'), i inengde i kanalen ved den hiol. slalion;

'■■ !i 111(14, Herløfjorden, (»10 ni.

Borcophdiisid itn-rinis Kmovkh.
I maveindholdel av niorl, (iadns lurciis jnn., nolkaslel ved
Hennø i den heii^enske skjeri^aard d. '•' ii lUo-J, tandles haade
Boreophdiisid incrniis. 'rhi/sdiiorssd nrfilcrtd og MeffdiiiicUphdncs
noriu'(/icd.

rhiis<in()<'ss(t iu'(/l('ctd Ki'.oviiM.
™/i li»(»(), Hjeilerjorden, planklon, (i— 2-2(> ni.;
'^,'1(1 l'iU)'!, Manger, fra maven av Cliipcd hdrcni/us.
'^11 lilo-J, Hennø, fra niaxcn a\ seinioi-l, Gddus turens.

M('(j(tn\jctiphdncs noriwf/icft M. S.\ms.
'"^^ 4 lSi)7, Hyrjorden, Ira maven av (iddns nirciis::
-^ r, ISUS. Fljeileljorden. planklon, (i -Jixi m. ;
November isus, Ilerlorjorden, Ira maven av (iddus nircns:
-",1 1S99, Herlorjorden, planklon, o — 4(t(» m., jnniores;
-^1 1X99. Kyslhavel, |)lanUl()n. o — 17(> m., juniores;
'^ :. 19()2. Herløfjorden, Ira maven a\ (icaliis nircns:
'■- '.I 19()2. Hjelleljorden. planUlon, n K«« ni.
Loplu>(/dsl<'r liipiciis M. Sams.
1S97, N'indnespoilen, Solra;
-1 K 19(1(1, Ilerlorjorden, :'.(> 7(i m.

I )i.( \i'(ii).\.'
Scrifcsics diclicns Knovra«.
\'oksne indixider a\ denne arl har jeg iUUe lundel, men larver
a\ Scrcfcsics landles i planUlon Ira Hjelleljorden d. " >; 1S9S,
O— 1."')(» m., og i planUlon fra liyljorden d. ' ., 19(i(i, (t 4(t(» m.
Pdsi])h(Vd Idvdd K MOV KM.
'•^ 7 1S97, Herløfjorden, fra maven av FJuioplcriis spinax liere
■eksemjilarei-, derihlandl en linn med egg;
^' :i 19(12, Lysefjorden, \\r^ m.;

'"^ ti 1902, Herløfjorden, i maxcn a\ h^linoplcnis spiiui.r el hun
■eksemplar med ulrogn;

-Vn 1902. liyfjorden, jjlauUlon, 2.")() 4:)0 m., 1. jun. I. 12 mm.;
'^'^•l 1908, liyfjorden, planUlon, O 400 m., 1. jun I 2(; mm.

I'diid(dus (inmilicornis Leacu.
-^/k 1S97, Vindnespollen paa Solra;
^^ :! 1902, Høvivr, J med øiel logn ;
'Vs 1902, Lysefjorden, 41.") m.;
''^/ti 1902, Vindnespollen |)aa Solra;
^^h 1902, Herløfjorden.

* Se Dr. Appelløf, Die dekapoden (.rusliuet'n. Meereslauna von HiMLicn.
Alf W()i.ia:B.i:K. Dccnpod ('nistnccniis. Wvvii. Mus. .\arl). Hmm;, m-. li?.

26

2S o. NOHIXiAAHl). [1911

Pdnddlus horcdlis Kmoyi;!?.
^Vs 1902, Lvsel'jordeii, 100- 22(1 m.;
^Vio 1902, Heiiørjorden.

PandaluH j)r<)})in(jiiiis (1. O. Sams.
Vil 1901, Hjellefjord, paa Amphclid rcfnica-vexei;
^"/s 1902, Selhjøiiirjord, 42."J m., hunner med øiet rogn;
^Vs 1902, Lysefjord, 415 m., flere middelsstore eksemplarer;
^Vs 1902, Bømmelen, oOO — 360 m.. hunner med øiet rogn;
Vs 1902, Hyfjorden.

Pdudalns brevirostris Hatukk.
-^/6 1899, Vindnes[)ollen, O — 20 m., hun med uøiel rogn;
Vs 1901, Herløljorden;
12/3 1902, Bømmelen, 150— 1(50 ni.;
^^3 1902, Røvær;
*h 1902, Herløljorden, 2 med uøiel rogn.

Hijjpohjte lilljeboryi Daniklssen.
^Vt 1900, Herløljorden; ''s 1901, Herløljord; '' a 1902, Lyse-
Ijorden, 415 m.; ^^7 1902, Radøsund, 70 — S(im.; -^ lo 1902, HeVlø-
fjord; 24/5 1905, Florvaagskjer i Byfjorden.
lli})pohjte polaris Sabine.
■-•5/7 1901, By {jorden; iVii 1901, Hjelleljorden, hvor der paa
Amphelia ramea-re\et fandtes en $ med grøn, uøiet rogn, som
efter alkoholkonservering blev gul av farve; ^^/s 1902, Selbjørn-
Ijorden, ca. 200 m.; 1^ :l 1902, Røvær, 145 m.; ^V^ 1902, Lyse-
fjord 415 m.; ^•':;1902, Boknfjord. 140- :U:')m.; •■^7 1902. Radø-
sund, 1 2 nied uøiet rogn.

Hifjpoli/tc qaimardi Milne-Edwahds.
-"s 1S97, Vindnespollen paa Sotra; i' 9 1901. Vindnespollen;
"^ i; 1902, ^'indnespollen.

Hippolyic cranchi Leach.
-^''8 1897, Vindnespollen, 1 $ med uøiel rogn.

Virhius imridus Leach.
V. iHtrians og fasciger er neppe arlsforskjelig. Formen luirians
iiar jeg fra følgende steder:

-1/6 1900, Korssund i den bergenske skjergaard, 5 — 10 m.,
mange med smaa uøiet rogn; -^/9 1900, Solsvik, $ med uøiet rogn;
^•Vi2 1900, Turø, fra maven av Gadiis virens:
IV9 1901, Vindnespollen, $ med uøiel rogn; -^ 7 1902, Slensund
i den bergenske skjergaard, $ med øiet rogn.
Foinien fasciner Gosse.
-''/e 1899, Vindnespollen; i" 9 1901, Vindne.spollen, $ med
uøiel rogn; ^^^i\ 1902, Vindnespollen, $ med uøiet rogn.
Caridion (jordoni Bate.
^"'3 1902, Selbjørnfjorden, oOO 400 m.

Nr. 01 FAL NlSTISKh: OG BIOLOGISK!-; 1 AKTTAGEl.SHH. 29

PaUvmon jahrici Rathke.
1- II li)()l, Kanalen ved den biologiske slalion.

Palæmon .s(jiiilla Lix.
Den -^y< 1902 lorekom i kanalen ved den biologiske slalion
hunner med moden rogn. som nærmest var grønlig giaa av
farve. Moderdyrene hadde livlige farver med røde baand paa
siderne og mørkerøde Iverbaand over dorsalsiden, hvis grund-
farve var grønlig. Haleviften rødfarvel. Antallet av lænder i
rostrum var Jt.

Craiufon viiUjdria Fa bh.
i^/:i l*.)(»'i, Hovær, O — 20 m.; December 1S9(), Holsladslroinmen.

(j'diir/on (ilnuini Kinahan.
-",8 iMliT, \'indnesj)ollen.

Poiitoplulns norvegiciiH M. Sahs.

12/8 189(5. Herløfjord; i- s 1897," Bvfjord; ■' i. 19(il. Osterfjord;

«/9 1901, Romereimsfjord; ^o/s 1902, Selbjørnfjord, 1.S4— 210 m.,

$ med øiet rogn; ^Is 1902, Bøminelen, ooO m.; '"' :; 1902, Bokn-

fjord, 140 — ;54om.; ^V.s 1902, Lvsefjord, hunner med øiet rogn;

-Vio 1902, Herløfjord.

Larver i sidste larvestadium' bar jeg set i plankton fra By
fjorden d. -^' .^ 1S98, 0—400 m. '

Ponlophilus sjiinosiis Lkach.
1895, Osteri' jorden.

Cheraphiliis cchiniilalus M. Saks.
12/8 1896, Herløfjord; '" r 1900, Herløfjord; 's 1901, Heriø
fjord; iVio 1902. Herlvfjord.

Xc})hr<>f)s norncf/iciis Lin.
Den 2^1) 1.S99 skiftet en bokslavbummer skal i akvariet. Mens
der hos hummeren foregaar en spaltning langs efter rygskjoldet,
var der ingen saadan hos Xephrops. Den hadde trukket sig ut
gjennem en aapning bak rygskjoldet. Skallens længde fra hale-
viften til jKindetornen vai" 22,5 cm.

I begyndelsen av mårs 1902 tik vi til akvariet en lum med
utrogn. Den hadde en lengde av 21 cm. Den døde omkring
midten av mårs, saa rognens utvikling kunde ikke følges. Eggene,
som var grønne av farve, hadde en diameter av 1,4 mm.

Den 1'' ^■2 190") iakltokes paa Bergens torv et eksemplar med
mørkegrøn utrogn.

Homanis vulgaris Milne-Edwards."-
I begyndelsen av oktober 190o hadde en hummer skiftet skal

^ G. O. Saks. Bidraj^ til kundskaben om dacapodernes forvandlinger,
III. Arcli. f. Mat. og Xat. bd. 14, p. 153, pi. 4. lig. 2.

^ Prof. dr. Appp:lløf, Untersuchungen ueber den Huinnier. Berg. Mus.
Skr. Ny række. Bd. 1. nr. 1. Bergen, 1909.

En fremstilling paa norsk av prof. Appelløfs resultater findes i
Aarsb. vedk. Norges Fiskerier f. 1909, Iste hefte.

:'>'> o. NOHDCAAIil). I lill I

i ak\;iii('l. Den raiullt's doci oi* delvis IbiUeiel, en mulen liuni-
niei- li;i(l<le (lr;el)l den og øvel kanil)alisme.

Den '•' T 11)04 skillel en luiniiiier skal i ak\aiiel, dens lengde
\ai- 400 mm. Ira pandelornen lil enden a\ lialevillen. Den ene
av de slore antenner manglel. Den følgende dag lol den til al
være i vigør, den liadde laat være i Ired for de andre luimmere
i løpet av nallen. Vin av kameralerne laa dog og aal paa skal
levningerne. \'ed 1) liden samme dag, -^' 7 li)04, ohserverles en an
den luimmer, :'>00 mm. lang, ifærd med al skille skal. Den laa
|)aa venslre side og i-ygparliel skinnet Frem i aa|)ningen mellem
rygskjoldel og l)akkroj)pen. Dyrel laa tilsyneladende ganske rolig,
idel kun l)rystrølterne bevægedes en smnle. Elterhaanden kom
mere tilsyne av ryggens krumning i aapningen og omsider kom
forenden frem med antenner og ekstremiteter hoiel hakover langs
hnksiden. Sagte men sikkert skred iittrækningsproeessen videre
frem. Endelig var ekstremileterne fri og den gjorde da et Hiet
lyk for at iaa bakkroppen ul av hylstret. Derefter kom dyrel
paa rel kjøl, hillil hadde del liggel [)aa venslre side, og del be-
gyndte nu al strække sine lemmer, serlig beva'gedes gril)esaksene
hem og lili)ake. Skalskiftet var lykkedes, hummeren hadde faal
med sig alle sine apjjaraler. Rygskjoldet pleier i regelen sprække
langs efter midlen, men delle var dengang ikke lilfeldet.

Den - U) 1904 saaes en hummer i ak^ariel at gjøre angrej)
paa en sjøpølse, Cucumaria frondosd. Med gripesaksen paa ven
sire side søkle hummeren gjentagne gange at gjennemskj;ere
skindet, men under delle trak sjøpølsen sig mere og mere sam
men, saksen gled av paa det seige skind, og hummeren maalle
opgi sin plan, efterat sjøpølsen i løpet av faa sekunder hadde
antat kugleformen. Her har man eksempel paa beskyttelse ved
formforandring.

Høsten 11)04 hadde vi (> hummere i akvariel, ingen av dem
hadde utrogn og mindst 8 av dem skiftet skal. Et individ fore
lok saaledes skalskiflning i begyndelsen av november og ca. 14
dage deretter l)lev den undersøkl. Rygskjoldel var endda ])øielig,
da det gav eller for et svagt tryk.

Merkelig nok kan en stor hummer bukke under for en for
holdsvis liten (isk. Herpaa saa vi i Bergen engang et eksempel.
En Labnis hvnj<]i}ll(i gjorde angrep paa en hummer og lik den
tilslut vællel over paa ryggen, hvorefter den med sine slerke
kjæver gjennembrøt den tyndere armering paa buksiden.
Calocaris macandreae Rhll.

ISO."), Osterfjorden; ^Vs 1902, Rømmelen, 800— P,(;o m., hvor
der iakllokes en hun med brunfarvede egg, som paa formalin
blev røde.

Nr. ()l 1 AUNISTISKE OG BIOLOGISKK lAKTTAGELSER. ol

Eup(i(/iiriis henihctrdiis Lin.

Baade E. hernhardiis og E. piihescens er almindelig.

D. ^'8 1900 iakttokes i Vindnespolleii en $ med øiel rogn og
(i. -1 7 1902 saaes i Hjeltefjorden en ? med utrogn.
Eiijxif/iirus ])iib('scens Kroyhh.

Denne art har jeg Ira en mengde .sleder paa \'estkyslen, men
mangler noliser over forekomst av utrogn. I det nordlige Norge
Inndtes i 1899 adskillige eggbærende hunner i april maaned.^
Eupagunis prideauxi Leach.

'^/8 1901, Strømsnesholmene i liyrjorden.

Forekom i symbiose med Adainsia jxdlidtd Hohadsch. Va\
$ hadde utrogn.

Eupcu/unis excaiHitiis Hekbst.

'-'s 1900, Herløfjord, oO — 50 m., hunner med uøiet rogn;
' s 1901, Herløfjord, forekom i en spongie; -^'lo 1902, Herløfjord,
hunner med gulrød rogn uten øieplelter. Forekom levende sam-
men med EpizoduthuH incrnstidiis. Eksemplarerne fra Herlø
i'jorden kan alle henføres til f. Iricariiiatus Norman.
Anapagiiriis lir nis Thomps.

'-8 1901, Strømsnesholmene i Byfjorden, i symbiose med
Epizoanthiis incriistatiis, en hun hadde utrogn; -" li 1902, Hjelte-
fjord, en i Turritelht terebra og en i Lunafia intermedia, et eks-
emplar hadde uøiet rogn; -^ lo 1902, Herløfjorden, flere hunner
med gulrød rogn uten øiepletter, et eksemplar med egg, der
var forsynet med øiepletter, alle i symbiose med Epizoanthiis
incrustatiis.

AnapcKjuriis chiroacauthus Lill.ikborg.

iVs 1902, Mosterhavn, 0—80 m., i Liinatia intermedia; -'/i; 1902,
(ijeitanger i Hjeltefjorden, to i Tiirritella terebra og en i en spongie,
den sidste med uøiet rogn.

Lithodes ina/'a Lin.

Den ^-A 1897 iakttokes i akvariet (Bergen) larver i sidste larve-
stadium av denne art-, og den ^-/s 1901 blev der ved Færøen i
Hjeltefjorden tat en ung Lithodes maja, som ikke maalte mere
end 4 mm. fra spidsen av pandetornen til den bagerste kant
av rygskjoldet. Den var saaledes omtrent halvparten saa stor
som den aarsunge Sars har tegnet, 1. c. pi. 1, fig. 24.

Hunner med utrogn har ogsaa enkelte gange været obser-
vert. Saaledes saaes i slutningen av februar og begyndelsen av
mårs 1902 adskillige eggban-ende hunner. Eggene var temmelig
store og hadde en violet farve. D. V12 1903 kjøptes paa Bergens

' Hj^drograpliical and Biological Investii^ations in Norv^'cgian P^jords,
]). 188. l^ergen, 1805.

^ Se G. O. Sars, Bidrag til Ivundskaben om decapodernes forvand-
linger. Arcli. f. Mat. og Naturv. 1888, s. 135, pi. 1, fig. 11, 12.

o. NOKUCAAIU). [1911

torv o'2 stykker av L. maja, fisket ved Vatlestrømmen. Av disse
var der 17 eggbæreiide hunner, og d. ^- i 1906 saaes likeledes i
Bergen hunner med gulrød rogn, hvis diameter var omkring
1,5 mm. Eggbærende hunner er saaledes ialvttat fra december
til mårs, larver i aj)ril og en ørliten Lithodes i august.
(idlathea strujosa I^in.
**/7 1902. 1 maven av en tangbrosme, Gaidropsarns arycnteoliis.
kjø])l paa Bergens torv, fandtes et eksemplar. Den '-''4 1905 tik
vaktmester Glimme et eksemplar paa torvet, en hun med utrogn.
Eggene var vistnok nylig kommen frem, ti embryonalutviklingen
var litet fremskreden. Eggene var mørkebrun av farve og hadde
en diameter av 0,689 mm.

Gaiathea nexa Emhlkton.
V« 1900, Vindnespollen; ^Vi) 1901, Vindnespollen.

Gaiathea dispersa Spence Bate.
Vs 1900, Vindnespollen, 1 ? med utrogn; ^^U 190'2, N'indnes-
pollen, 10 — lo m., 1 $ med utrogn.

Gaiathea intennedia Li li,. 1 eb.
-0/2 1898, Puddefjord ved Bergen.

Munida rugosa G. O. Sahs.
Denne art har jeg ofte tat paa dypel i de vestlandske fjorde.
Larver av samme har jeg set i planktonet i mai, juni og juli.
Munida teniiimana G. O. Sars.
^8 1898, Byfjorden; ^ 9 1901, Romereimsfjord, 400 m.; ^9 190],
Mofjord; iV:ri902, Bømmelen, o-io m.

Galathodes tridentatus Esmark.
^Vs 1902, Nerstrandsfjorden, 450 — 707 m., 1 $ med uøiet rogn,
sammen med Primnoa lepadifera.

Porcellana lonqicornis Lin.
2% 1899. Vindnespollen, 0—20 m.

Stenorhijnchiis rostratiis Lin.
1V9 1901, Vindnespollen; ^V.s 1902, Mosterhavn, 0—30 m.

Inachiis dorsettensis Penn.
Sept. 1899, ved Kjøkelvik i Byfjorden.
Hyas ar anens Lin.
Denne art er set paa mange steder i de vestland ske fjorde
baade med og uten maskering av alger, hydroider, bryozoer
og ascidier.

Hyas coarctatns Leach.
i"/7 1901, Florvaagsivjer i Byfjorden, ? med utrogn; -Vs 1901,
Hjellefjord, $ med utrogn; ^Vs 1902, Lysefjord, $ med øiet rogn.
Den --/3 1903 saaes i Bergen et eksemplar med øiet rogn. Eggene,
som hadde en diameter av 0,52 — 0,57 mm., var gulbrun av farve
med mørkebrune øiepletter.

Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 33

Carciniis moenas Lin.^

Den 1^4 19U2 iakttokes hunner med utrogn og i begyndelsen
av juni samme aar blev der fra kanalen utenfor den biologiske
station optat eksemplarer med rogn paa et fremskreden utvik-
lingstrin. Piggene, hvis diameter var ca. (»,o:!y mm., var graaaktig
av farve. Øinenes mørke pigment hos larven skinnet igjennem.
Den Ve 1902 saaes for første gang zoea, som hadde en mørke-
graa farve og holdt sig sva'vende i nærheten av bunden. Zoea
av Carciniis adskiller sig fra zoea av (juuer pagnnia blandt an-
det derved, at rygskjoldet mangler sidelorne.

I .sidste halvdel av juni 19(i2 fangedes også endel luuiner av
Carciniis i kanalen. Knkelle hadde lyserød rogn med lite frem
skreden larveutvikling. hos andre var eggene graa av farve og
larverne ferdig til al slippe ul.

Cancer jxnjiirus Lin.

Taskekrabber forekouimer forholdsvis almindelig paa Vest-
kysten. Det er ogsaa noksaa mange krabber, som forhandles
l)aa Bergens fisketorv i aarels lop. (ijeunem opsynsmand Khstad
har jeg faal oplysning om, hvormange krabber der er solgt paa
torvet i Bergen i de forskjeilige maaneder i aarene 19()"2 — 190o.
Taskekrabber solgt paa Bergens fisketorv.

„ , i:iu2 i;»u;> i'.»ui rju.")

Januar 771 2,()l(t 410 450

Februar .... 720 (ioO 450 I 580

Marts 2S7 250 1 7o 1.430

April 2(; 130 470 ] ,000

Mai 977 4lo l,o(i(i 2,90()

Juni 2, KU) 97o 2,470 2,(iS0

.Juli 5,710 950 ,S,570 7,450

August 15,200 910 8,010 3,100

September . . . 7,500 14,S00 13,350 17,400

Oktober .... 14,200 13,485 20,(JlO 15,900

November . . . 11,901 5,490 ^ 8,550 4,(i20

December .... 4,830 1 3,740 i 3,1 GO 4,100

Totalsum 64,291 I 43,795 I 67,220 ' 61,610

Av foranstaaende label .sees, al der fanges el langl slorie
antal krabber i den anden halvdel av aaret end i den første.
Krabbefiskets utbytte er imidlertid i høi grad avhængig av kva
lileten. Medens der i 1902 blev solgt paa Bergens torv det

' Om utviklinj*en av (utrciiius movnas se Ikill. Mus. (^onip. Zool. Har-
vard) V. (), p. 159.

3

34 o. NORDGAARD. [1911

næststørste antal i den lireaarige periode, som er behandlet i
tabellen, regnedes 1902 for at være et serdeles daarlig krabbeaar,
mens 1901 ansaaes for at være et usedvanlig godt, fordi krab-
berne i det sidstnævnte aar var jevnlig fulde, hvorimot der i
1902 var en mengde tomkrabber. Krabber er heller ikke av
like godhet i de forskjellige maaneder av det samme aar. I juli
maaned, da larverne i regelen klækkes, gaar krabben høit i
vandet, tildels like op i tjæren, og i denne tid har krabbehuset
ofte liten indmat. Men mot høsten gaar krabben paa noget
dypere vand for at gyte, og er da i regelen fyldig og god. Hvad
grunden kan være til, at der det ene aar optrær et større antal
tomkrabber end det andet, har jeg ingen sikker mening om. I
et tilfelde syntes det være sikkert, at tomheten var forbunden
med et Ibregaaende skalskifte.

Den ^Vii 1904 undersøktes ca. 1(>(> krabl)er ihanner og hun-
ner) fra den sydlige del av Byfjorden; liere hadde tyndt skal
og kun 1 var forsynet med utrogn. En mand bragte samme
dag tiltorvs fra nævnte fjord 250 stykker krabbe, og av disse
var kun 80 gode, resten hadde tyndt skal og var temmelig
tomme (gla skrå b her). Et skalskifte finder neppe heller sled
hvert aar. Dr. H. Chas Williamson, som har studert taske-
krabbens biologi ved den skotske kyst, er av den mening, at
krabben ofte bærer rogn i 2 aar paa rad ulen at bytte skal i
mellemtiden. Det synes være sikkert, al befruklniugen finder
sted like efter skalskiflningen, allsaa mens skalkhedningen er
bløt, og saalænge hunnen har sperma i s])ernialekerne finder
neppe noget skalskifle sted. Al hunkrabben kan klare sig for
to sæsoner med den efter en skalskiflning mottagne sperma sy-
nes fremgaa av Williamsons undersøkeiser. ^

Krabbefiskerne ved Bergen sier, al den krabbe, som fiskes
paa haard bund i slrømløp (strømkrabbe) er den bedste, mens
den, som lever paa bløt bund (evjekrabbe) er daarligere. Del
er ikke umulig, at taskekrabben tildels graver sig ned i den
bløte bund, ialfald saaes d. ^Vii 1904 en liten C. pagiiriis grave
sig ned i mudderet paa bunden av en akvariebeholder, saa at
rygskjoldet laa i høide med mudderels overllale. I akvariet
hadde vi jevnlig taskekrabber, som vi forel med fersk sild.
Serlig flinke til at spise sild var hunnerne efterat de hadde
sluppet larverne. Engang (d. Vt 1897) saaes ogsaa en krabbe
at ta en levende sild, som forøvrig var nogel mager og daarlig.
Den grep silden med den ene klo, stak den øiel)likkelig uuder
sig, rev den delvis istykker og begyndte saa at si)ise. Til gjen

1 H. Chas Wu^liamson, Contribution to the life liistory of the edible
Grab. Part. III. Eighteenth Annual Report of Ibe F'ishery Board for
Scotland, p. 85, piates 1—4.

Nr. 61 FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSKR.

gjeld spises kial)ben selv uv andre liske. Saaledes blev der d.
^1 1904 tat rester av C. paijuriis i en sUn fjordlorsk (Klo cm.
lang^ fra Manger.

Blandt taskekrabbens tiender kan ogsaa regnes berggylten
(Labrns hcroffijlhi). Den ^■- n li)(»4 slap vi saaledes 11 liunner
og 1 han^ av C. pmjurus i en beholder, hvor der tandles berg
gylter. Disse begyndte straks at gjøre angrep paa krabberne,
og etpar dage efter fandtes en krabbe dod som følge av den
molest, den hadde lidt. Kn berggylt hadde bilt hnl j)aa under-
siden. Paa samme maate gaar berggyllerne lilverks likeoverfor
hummeren.

Foruten til menneskeføde benyttes ogsaa krabben til agn.
Saaledes foregaar ved Skudesnes et storartet (iske av krabbe,
som her kaldes høvring, og som anvendes til lineagn under
hyseliskel om sommeren. Der benyttes bare den indmat, som
lindes i skorpen. Høvring ansees her for at vivre det bedste
agn for hysen. Forat det bløte agn skal hænge paa kroken,
omvikles det med litt uld. Til Kioo angler behøves ca. 100
stykkei- hovring. Ogsaa her kjender liskerne til høvringens
vandringer. \\\\ Sanklhanslider gaar den op jnia grundt vand,
mens den om hoslen gaar ned j)aa 1") — ;'>o favner vand. Straks
efter skalskiflningen er del rimelig, al krabben holder sig i ro,
ti krabbeliskerne |)aaslaar. al aldeles blote krabbei- faaes aldrig
i leiner eller paa garn.

Misdannelser av krabbe synes al \:v\v sjeldne. kun en eneste
gang har jeg set en saadan. I august lliol forekom jiaa Ber-
gens torv en C. jxtffiiriis. Inis venslre gripefol liaddc I klor
eller fingre.

Over rognkiabber har jeg ende! iakllagelser, som nedenfor
skal gjengies.

-•^11 1901, :'> krabbei" fra Skogs\aag nu'd ulrogn.

Den *^ ij li)oi saaes en hunkrabbe i akvariet, omgit av logn.
Den hadde rimeligvis nelop gytl og av en eller anden grund
ikke faal eggene til al fæste sig. Fggene var orangefarvel og
hadde en diameier av o,.;y mm. N;evnle hunkrabbe undersokles
nermere d. -' i 190'i, den var da vel besat nu'd rogn. I-\)r delle
eksemplars vedkommende begyndlc allsaa gylningen i forsle
halvdel av december maaned.

Den -^/i 1902 kjøples paa lor\('l en slor logn krabbe, som
\ar Usket et stykke søndenfor Kjokkelvik i Byfjorden |)aa el
dyp av l"i favner. Den levte i ak \a riet kun til d. ' :; og under-
søkles da noget nermere. Hygskjoldel liadde en bredde av 195
og en lengde av 125 mm. Tolalveglen var 1222 gram. Hogn-

' Hannen kjendes derpaa, at den har .') led i bakkroppen, mens hun
nen har 7 led.

36 o. NORDGAARD. [1911

massen var saa stor, at halen dannet omtrent en ret vinkel med
kroppen. Rognen tillikemed de 6 haleled og de tilsvarende hale-
fødder veiet "iTH gram. I slntningen av mai IDO'i kjøptes paa
torvet o rognkrabber fra Hjeltefjorden, hvorav den ene iser hadde
en vældig rognmasse. Eggenes diameter var ca. 0,4.5 mm. ^Ve 1902,
to rognkrabber fra Nordre Bratholmen i Hjeltefjorden, 3 — 5 favner
vand. ^^6 1902, atter 2 rognkrabber fra Hjeltefjorden. Den
2*^/6 1902 saaes en rognkrabbe liggende paa ryggen i akvariet.
Den strakte halen nt og fjernet haleføtterne fra hverandre, saa
der opstod et hulrum i rognmassen. Ved denne fremgangsmaate
kom det friske vand i berøring med eggene i det inderste parti.
Med en rask sammentrækning lukkedes dette hulrum og vandet
pressedes ut. Eggene hadde nu antal en mørkere farvetone.

so/e 1902. Av de 4 rognkrabber i akvariet har de 3 lyserød
rogn, men hos den 4de er eggene mere mørkfarvet (skidden-
gul), de to brune øiepletter er tydelige. Eggenes diameter ca.
0,53 mm.

26/7 1902. En av de hunkrabber, som d. ^^ e hadde lyserod
rogn, hadde faat eggenes farve forandret til brungul eller skid
dengul. Eggenes diameter 0,52 — 0,59 mm., tydelige oiej)letter. No-
gen faa larver var ogsaa sluppet ut. En ny utkhckket zoéa av
Cancer paguriis har følgende utseende: Rygtorn og pandetorn er
serdeles lange og parallelt rellet, sidetornene er omlrent fjerde-
parten saa lang som ryglornen. Et lilet stykke fra spidsen av
rygtornen er der et slerkt rødfarvet parti, sidetornene er ogsaa
rødlige. Bakkropsleddene har smaa sorte pletter paa undersiden,
øiepigmentet er mørkebrunt.

-^/7 1902. Der var idag en mengde zoea fra den krabbe,
som begyndte al klække d. -'' 7. Enkelte svømmel livlig om i
vandet, men slørsleparten holdt sig ved bundeu. Moderdyret
har endnu et betydelig rognparti i behold. For det blotte øie
er krabbelarverne hvile eller graahvite, set under mikroskopet
falder det sorte eller mørkebrune øiepigmenl i øinene samt el
rødt parti el lilet stykke fra spidsen av rygtornen. Sidelornene
er som før na'vnl rødlige eller gulaglige, mens pandelornen er
farveløs. Selve rygskjoldet har tildels et gulaglig anstrøk, og
paa bakkropsleddene er der pletter med blanding av gult og
rødt. Under larvernes svømning holdes i regelen bakkroppen
rolig i noget kruuimet stilling. Den svømmende bevægelse fore-
gaar støtvis og fremmes ved hjelji av maxillarføllerne. Naar
larverne ligger paa bunden benyttes l)akkro[)pen til at skyve
efter med. Utklækningen, som begyndte d. -''7, var tilendebragt
d. ^/s, halen sluttet da atter helt til kroppen.

Den ^Vio 1902 kjøple Glimme 20 krabi)er lil ani)ringelse i
akvariet. De var liskel i den sydlige del av Ryfjorden.

Nr. 6] FAl'MSTISKK OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. S7

Den ^11 1902 indsalles en rognkrabhe i akvariet. Den var
liskel ved Nordre liralhohnen.

D. -^ n 19()o og -'^ 6 19Uo kjoples en r()gnkral)l)e, soni an-
bragtes i akvariet. Begge var lisket ved Nordre Bratholmen.

D. 1^ 7 1903 kjøpte (jIJ.m.mk en rognkrabbe, tiskel ved Nordre
Brathobnen. Eggene var orangefarvet, diameter (>,:in — 0,42 mm.
Eggene bos de to kral)ber. som satles i akvariet henholdsvis ^^/s
og -"ti, hadde en morkere farvetone end eggene hos krabben
fra idag. Hos i)egge de førstnævnte var oiepletterne synhge,
og bos det eksemplar, livis iarveutvikbng var mest fremskreden,
var eggene inorkesl, graaagtig eller skiddengul, diameter ea.
0,4-5 mm.

2^7 1900. Idag hadde den krabbe, som d. ^^ : var foisynet
med de mørkeste egg, skilt sig med en hel del zoea. som svom
met omkring i beholderen, inrn de le\('de kun til den føl-
gende dag.

3^7 1908. I nat natten lil d. :'. 1. hadde oveniKevnle krabbe
atter sluj^jiet en hel del larver, som holdt sig lueslen uteluk-
kende ved den side av beholderen, som var sterkest belyst. Tok
derfor en skaal med larver o|) i laboratoriet. Da skaalen sattes
paa bordet, svommet laiveiiie til den mot lyset vendende rand
av skaalen. .leg holdt derpaa en sort skjerm for lyssiden, skjer-
men skygget ibr omtrent halvparten av skaalen, og saasnart
skjermen kom foran, svømmet larverne over til det lyse parti.
Taskekrabbens zoea synes saaledes at være positiv heliotropisk.

•^8 19(IH. Idag er der ikke mange larver igjen i beholderen,
de fleste døde efter '\ dages forlop.

Maal a\ nyulkhekkel zoca:

Totallængde ea. -J. mm.

Ryglorn .- 1 »

Sidetorne 0, 21; »

Avstand mellem Sidetornenes spidser 1 »
Pandetorn 'i,^"

Vio 190o. Idag erholdt vi en rognkrabbe IVa Bognoslrommen,
rygskjoldets bredde lo, .5 em. Bognen var ulvilsoml nylig gytt,
da den hadde en smnk orangefarve.

^" 10 HXK). Idag indsattes i akvariet s luinkrabber og J han-
krabber, lisket paa ea. 'JO m.s vand i Bognostronnnen. Ingen
av hunnerne hadde utrogn. Vi faar nu se, om den snait kom-
mer frem.

^Vio 1903. Idag fik vi en krabbe med utrogn fra Bognø-
strømmen. Kiggene, som var smukt orangefarvet, hadde en dia
meter av 0,2r mm.

^" n 1903. Av de _'() krabber, som indsattes i akvariet d.
'V !(i 1902, er der nu kun C) igjen, 4 hunner og 2 hanner. Av

38 o. NORDGAARD. [1911

de 4 var der to hunner, som begge hadde nygytt rogn, de andre
to hunner hadde ikke rogn idag ved middagstider.

1^ 11 190?>, kl. 10 Tm. De to andre hunner har nu ogsaa
gytt, sandsynligvis inat, eller ialfald i tiden Ira igaarmiddag lil
idag kl. 10 fm. Den nygytle rogn er smukt orangefarvel, diam.
0,39 mm. Kun en mindre del av rognpartiet var fremkommet.
Halen danner en meget spids vinkel med bukflaten. Hos de to
andre hunner, som begyndte gytningen noget før, var halens
vinkel med bukllaten litt større.

Av krabberne fra Bognøstrømmen, indsat i akvariet d. ^' lo,
er der nu 8 stykker tilbake, nemlig (3 hunner og 2 hanner. En
av hunnerne har et tykt parti utrogn, gytning altsaa begyndt i
tiden fra ^'^ lo til ^^ ii.

-•^11 1903. En av hunkrabberne fra Bognøstrømmen var død
idag. Den hadde rogn, som var ferdig til at gytes, ti de lo ul-
dragne spidser av rognmassen var trykket ned mol aapningerne.
Ingen av de her omtalte krabber levde saa lenge til utklæk-
ning kunde finde sted.

^•^ -t 1904. Idag erholdt vi 2 rognkral)i)er. tisket ved Nordre
Bratholmen paa et dyp av 8 — 10 favner. Den enes rogn var
frisk orangefarvet, den andens mere graaagtig eller skiddengul.

^^/4 1904. Indsat en rognkrabbe fra Nordre Bratholmen.

"/s 1904. Anbragt i akvariet en rognkrabbe fra Nordre Brat-
holmen, rognen lys av farve.

^Vo 1904. Idag fik vi 3 rognkrabber fra Nordre Bratholmen.

I 1904 hadde jeg ikke anledning lil at se nogen utkkekning
av krabbelarver, men der er grund til at anta, at utklækningen
ogsaa det aar serlig foregik i juli maaned. Først d. '•'/ii 1904
saaes atter en rogn krabbe. Den første kom fra Manger (Vii) og
efter eggenes farve al dømme var rognparliel nylig gylt.

De foran refererte iakttagelser er ikke tilstrækkelig lil at
ullede hovedtra'k av krabbens biologi, men man skimler dog
enkelte grundlinjer.

Det er saaledes sikkert, at gytning er iakttat i oktober og
december, men serlig i november, og klækning av larver er ob-
servert serlig i juli. Det er derfor sandsynlig, al inkubations-
tiden eller tiden fra gytning til klækning er omkring S maane-
der. Piggene er like efter gytningen smukt orangefarvet, men
forandrer efterhaanden utseende, saa de nys før klækningen er
graaagtig eller skiddengul. Det synes ogsaa være el almindelig
fænomen, at i den egentlige klækningsmaaned, nemlig juli, gaar
krabben op paa meget grundt vand, medens den, naar gytningen
stunder lil, nemlig ved mikaeli i29. sept.), er at tinde paa noget
dypere vand.

De nyutklækkede zoea av krabbe fra Bergen d. -''7 1902 har

Nr. 6]

FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER.

39

jeg forsøkt at tegne, og nedenfor gjengies etpar iigurer, som
viser larven i to forskjellige stillinger. Det skal bemerkes, at
børsterne i enderne av maxillarføtterne samt de o børster paa
hver side av kløften i sidste led Nelson) er fj ær børst er, hvil-
ket ikke fremgaar av figurerne.

Fig. 1. Xvutklækket Inrvo av C /xitiiiriis set fra siden.

Portnmis clcpiirator Lin.
Denne arl er tat til forskjellige tider og paa forskjellige ste-
der i Hjeltef jorden. Har ogsaa eksemplarer fra Herløf jorden og
den bergenske skjergaard.

Portuniis piisillus Leach.
Arten er ikke sjelden i skjergaarden. Ved Golten tok jeg d.
^^/9 1901 el ungt individ paa sandbund, 10 m. Rygskjoldets
lengde var ikke mere end 4 mm.

Portuniis arciiatus Leach.
21/6 1900, Korssund, 5—10 m.; IV9 1901, Vindnespollen;
13/3 1902, Røvær, 0—20 m.

Portniius holsatiis Fabr.
I maven av sei kjøpt paa Bergens torv d. ^^ 12 1899 fandtes
mange eksemplarer av denne art.

40

o. NORDGAARD.

[1911

Gastropoda.^
Patella viih/ata Lin.
D. ^Vio 1901 saaes en han av albuskjel gyte i akvariet (Ber-
gen). Spermaen kom frem paa høire side.
liiHciniim iindatiim Lin.
Gytning iakllal i akvariet i Bergen d. ^" i 1901.

Piirpura lapillus Lin.
Ve 1901. Eggkapsler observertes i en av beholderne i akvariet.
^Vs 1905. Paa skrapetur til Florvaagskjer i Byfjorden saaes
likeledes eggkapsler av denne art.

Fig. 2. Nyutklækket larve av C. pagiiriis set bakfra.
Kun (le to bakerste maxillarføtter er te«net.

Aplysia punctata Cuv.
Natten til d. ^V4 1902 avsatte et individ av denne art sine
lysebrune eggsnorer.

Dendronotiis frondosus Ascanius.
Denne art avsatte sine sirlige eggsnorer paa glasruterne i
akvariet i januar 1902.

^ En litt utførligere redegjørelse for vestkystens brjozoer og mollu-
sker har jeg tænkt at levere ved en senere anledning.

Nr. 6] FAUNISTISKE OG BIOLOGSIKE lAKTTAGELSEH. 41

Corijphella rufihranchialis Johnst.
Ovennævnte art la sine sj)iral(lreiede eggsnorer j)aa en glas-
rute i akvariet i slutningen av februar 19(i-J. Gytning landl og-
saa sted i mårs samme aar. da de hvile eggsnorer avsaties i
smukke spiraler paa glasruter, alger etc.

Phlkcvpoda.

Ostri'd ed II I is Lin.

^/9 1904. I et eksemj)lar av østers ca. 60 mm. lang fandtes
idag masser av skalha'rende larver, som bevæget sig paa en lig-
nende maate som larverne av ModioUi modiolus med lolation
paa stedet og bevægelse i cirkler.

Det eneste sted, hvor jeg under skraj)ninger stolle j)aa østers,
var i Vinchiespollen paa Solra.

Miltilus cdulis Lin.'

1-/8 189(5. Mytiliis-iwv^er i |)laiiklon; "" s 1S97, smaa blaaskjel-
unger fæstet til alger ved Florvaagskjer i Hyfjordeu; -'* s 1900,
blaaskjelunger paa Ascophiillunr iiodosuin ved Færøen i Hjelle-
fjorden; -'- ;• 19()<), .Ut/ /////.s- unger Ira maven av seimorl i den
bergenske skjergaard; '' : 1901, blaaskjelunger fra maven av
Centronotiis (jnnellns ']v\n., liskel i Fuddefjorden; -•' 7 1901, blaa-
skjelunger fra maven av seimorl, liskel i Puddefjorden; i" 9 1901,
unger av ])laaskjel i maven av seimort fra østsiden av Lille
Solra; ^^ 8 1902, blaaskjelunger i maven av brisling fra Store
Lungegaard s vandel.

I »Report for 19(MI on Ihc Lancashire Sea l-'ishcries Labora-
tory« har A. Scott en avhandling om gylningen av M. cdulis.
Scott meddeler her, al i Lancashire fandt i 1900 gytning av
blaaskjel sted fra begyndelsen av mai til midten av juli. Om
larverne sier nævnte forfaller, al de forblev frilsvommende i det
mindste i 4 dage.

Gytning av denne arl har jeg ikke iakllal, men da jeg har
fundet de fleste smaa blaaskjelunger i august, er del vel rimelig,
at mai og juli ogsaa ved den den norske veslkysl er de egent-
lige gylemaaneder.

Modiold modiolus Lin.

Den 2^8 1899 iakllokes gytning i akvariet av baade hanner
og hunner. Spermaen hvittet vandet i beholderen. l^]ggene var
ørende smaa og svagt rødgule av farve. KjønslolTene ulpressedes
med stor kraft gjennem den øverste av de lo bakersle aapnin
ger. D. - 5 1901 var der likeledes almindelig gyllning av Modiold
i akvariet. Eggene utstøttes i form av smaa, koile baand, som

' Se Paul Bjerkan, Oiii blaaskjel og blaaskjelavl. Norsk Fiskeri-
tidende 1910.

42 o. NOHDGAAHD. [1911

faldt tilbunds og opløstes. Størsteparten av eggene blev liggende
paa bunden, men et Hiet parli boldt sig i nogen tid svævende
i vandel. De sidste spisles med graadigbet av decapoder og
balaner, som befandt sig i samme bebolder. Piggenes diameier
var ca. (l,i mm. Spermaen bvillel vandet, saa det lignet tynd
melkeblande. Elpar dage senere iakllokes egg i forskjellige
delingssladier blandt materiale, som blev opsuget fra bunden.
D. ^Vt 19(n var der alter gylning. Skjellene var fra Radøsund
og var anbiagl i akvariet d. -•' v 1900. Paa grund av den sterke
strøm holdt en bel del egg sig svævende. Elggenes diameter var
0,078 — 0,09 mm. Endel av indboldet i beholderen tømtes over i
et glasakvarium i laboratoriet. Da vandel i dette kom iro, sank
alle eggene tilbunds. Herav kan man vel slutte, at ialfald endel
av eggene driver med strømmen, men de synker tilbunds i stille
staaende vand. Om aftenen d. ^-7 var de fleste egg opdelte i
en stor mengde smaa kugler. D. ^^7 kl. 9 fm. var eggene biet
embryoner, som ved bjelp av cilier foretok roterende bevæ^gelser
samtidig med, at de beskrev en bilteliden cirkel. Ved (i-tiden
om eftermiddagen d. ^^7 undersøktes den beholder, hvor gyt
ningen hadde fundet sted. Der fandtes ingen svæ'vende embryo-
oer, men fra bunden sugedes op diverse Modioln-hxYxer. D. ^■V7
kl. 10 fm. hadde mange embryoner efter gylningen d. i"/7 faat
skaller, hvis længde var 0,u7 mm. og bredde O,09 mm. Larve-
skallerne sløler sammen i en ret linje oventil. Naar larverne
har faat velum og larveskaller har de stor bevægelsesevne, men
det later dog til al de holder sig i næ'rhelen av bunden.

1^7 190l" kl. 10 fm. Idag maaltes el eksemplar i velum-
stadiet. Skallerne var nu mere cirkelformige og den rette kant
mere buget.

Skallernes lengde var 0,i56 mm. og bredde O,i:io mm. Efter
delle skulde man anta, at det pelagiske stadium hos Modiola
varer idetmindsle 1 uke.

^Vs 1904. I den beholder, hvor vi har Modiola modioliis fra
Radøsund (indsat '"7 1900), og hvor gylning fandt sted omkr.
12/7 1901, har gylning atter fundet sled i disse dage, idet en
rødgul rognmasse iakllokes paa bunden.

Gylning av Modiola modiohis er saaledes observerl i Bergen
i mai, juli og august.^

Cijprina islaiidica Lin.

Den 2 3 1902 gjøl el eksemplar av denne art i akvariet.
KjønsstofFene utpressedes gjennem sifoen med stor kraft i form
av to sirenge. Nogen fiskere paastod, al C. islandica i mårs
maaned kommer op paa sanden og skallerne er da i alminde

1 I Norsk F"iskeritidende 1901, s. 541, har jeg skrevet litt mere 0111
(lette emne under titlen Bidrag til oslviellets biologi".

Xr. 6] FAUNISTISKK OG BIOLOCilSKK I AKTTAGELSEH. 43

lighet temmelig tomme. Det tør saaledes hende, at mårs er den
viktigste gytemaaned for arten.

Cæphalopoda.
J.olUfo media Lin.
D. ^^At 190(1 fisket vi ved Tonningsnesset i Store Lungegaards-
vand et ungt individ av ovennævnte art.

Rossia nidcrosniud Dklli: Ch.
Denne art fik vi stundom ved skrapning i Herløfjorden. D.
Vs 1901 fik vi ogsaa i Herløfjorden eggklaser av cephalopoder.
I den ene klase hadde eggene en blaalighvit farvetone og deres
diameter 10, .5 — 11 mm. Dette var sandsynligvis eggene av R.
macrosoma. I en anden eggklase, som samtidig oplokes, var
slørreisen meget mindre og farven hvit. Denne tilhørte aahen
])arl en anden blæksprulart.

Rossid glaucopis Lov.
Denne art har jeg tat i Herløfjorden i el dyp av ca. l")(ini.
.samt d. 1" M 1902 i Bokn fjorden, 140—84;'. m.
Ommatostrcphcs todarus Raf.
Eksemplarer av denne hlæksprnl har jeg en enkelt gang set
ilanddreven ved Solsvik paa Solra.

Kledone cirrliosa Lamk.
Denne blæksprut fik vi ikke til at leve mere end i det lengste
1 maaned i akvariet. Dyrene vilde nemlig ikke si)ise i fangen
skap. Engang saa jeg dog (d. ^^ i 19(iO\ at en Kledone ga sig
til at spise en unge av Gadiis nirens. Et morsomt træk ved
denne spising var spylingen av maten, hvilken bestod deri, al
dyret flere gange satte vandspruten fra traglen paa seimorlen,
hvorved slim og urenslighel spyttes væk.

Tl'MCATA.

Salpa fiisiformis Cuv.
Formå solilaria av denne art har jeg set i planktonprøver
fra havel utenfor den bergenske skjergaard d. ^'^/lo 1901 og
Vil 1904.

FrililUtrid horeidis Lohmann.
Denne let kjendehge arl har jeg ofte set i planktonet fra de
vestlandske fjorde. Meget almindelig er ogsaa en Oikopleura-'Avi,
som jeg formoder er O. dioica Fol.

PiSCHS.l

Gdsterosteiis aculeatns Lin.
Et eksemplar ikke slørre end 19 mm. lokes d. ^^h 19(t5 i
Mofjorden indenfor Strømmen.
^ Prof. R. CoLLKTT h;n- i flere tiHelder hjulpet mig med bestemmelsen.

44 o. NORDGAARD. [1911

Spinachia spinachin Lin.

15/12 1900. Tangslikling notka.slel ved Turø. Maal: 112,
117, 113, 90, S(i, 10.") mm. Maveindhold: Mysider, isojxjder,
amphipoder.

Scbastes inarii}iis Lix.

Over utkhekningstiden hos denne art har jeg gjort endel
iakttagelser.

26 4 1901. Hun fra >huiger, 1. 40 cm. \eå et svakt tryk
paa buken fløt endel av rognen ut. En anden hun, H4,.s cm.
lang, hadde likeledes moden rogn.

En han, 43 cm., hadde vel utviklet penispapil.

Vs 1901. Idag undersøktes en hun av S. mariniis fra Stol-
men, 1. 44,8 cm. Piggene i ovarierne var paa et fremskredent
utviklingstrin. Nogen faa larver hadde ogsaa brutt sig ut av
egget. Eggenes længdeakse var 1,5 og tverakse 1,4 mm. Naar
eggene ligger i masse har de et grønlig gult utseende, men enkeU-
vis er de temmelig forveløse. Den store gule oljekugle er synhg
for det ubevebnede øie. Undersøkte ogsaa flere andre hunner,
som samtlige hadde shippet sine unger.

Vo 1902. Hun av uer, 1. 40,5 cm. Eggene ferdig til at klæk-
kes. Naar larven er ca. 5,5 mm. hing er mundspalten tydehg,
brystfinnerne er vel utviklet og der er begyndt en sammenknip-
ning foran halen, hvorved en utskillelse av halefinnen antydes.
Øinene er sterkt pigmentert med et mørkt grønlig pigment, og
langs efter ryggens og bukens finnebrem er der sorte prikker.

1 begyndelsen av juli 1902 undersøktes mange hunindivider
av S. mariniis og det viste sig, at alle da hadde kvittet sig
med larverne.

i"/4 1905. Undersøkte en uerhun fra Raudeberg i Nordfjord.
Den embryonale ulvikling var langt fremskreden.

1^ 4 1905. 4 hanner og 2 hunner av Å\ mariniis fra Raude-
berg, 1. 40 — 50 cm. Hos de to huneksemplarer var larverne
temmelig store, nesten ferdig til at klækkes. Oljekuglen i eggene
har en diameter av 0,45 mm. Baade hos han og hun sitter bak
anus en liten papil, som iser er lydelig i forplantningstiden og
specielt utviklet hos hannen. I spidsen av denne papil aapner
sig hos hunnen blærens enderør (uretra), men hos hannen er
der foran denne aapning en anden, som fører ind til et litet rør,
som i papillens nederste parti optar sedlederen.

-'4 1905. Han og hun av S. mariniis fra Solsvik fisket paa
80 favner vand.

Hunnen var 45 cm. lang. Fra spidsen av ureterpapillen til
enden av blæren 3 cm. Hannen var 47 cm. og fra spidsen av
penispapillen til bherens ende var der 4,6 cm.

Nr. 6^

FALNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER.

4o

Hos hannen var blærens nederste parti ganske sort, hos hun-
nen derimot rødlig graat. Hannens bhvre indeholdt en hvit eller
gulaktig, temmelig tykllytende væske.

()^enstaaellde iakltagelser skulde saaledes tyde paa, at april
er den viktigste khekningsinaaned for >>". inariiuis. men ogsaa i
mai finder nogen utkhekning sted.

Nedenfor skal gjengies en avbildning av egg og larve av Å\
nuirinns.

Fig. 3. Egg av .S", nuiriinis
fra Stolmen d. '5 1902,
ca. 12 Marine forstørret.

l'^g. 4. N yulkla'kkt't larve av S. mcirinus
fra StoliiK-n d. ' .'. 1!M)2. L. 7),- nini.

Sehastcs uinipdriis KhovivH.

' .". 19(12. Hun fra Stolmen, 1. i'J.^ cm. Hogiimassen vakkert
lysegul, eggenes diameter ca. ],;; mm., oljekuglens diameier <',;J9
mm. Intet pigment i de embryonale øine.

-^ 6 1902. Undersokte idag '2') hunner av .S. ininpdrns, kjopt
paa Bergens torv, 1. is — 22 cm. Næsten alle hadde ulkkækkel
sine unger, kun en hadde rogn i ovarierne. Den var vakkert
lysegul, diam. 1,3 — l,3;t mm., oljekuglens diameter o,,-,i mm. Til-
trods for at larverne var hengere end en storciikel i egget, var
der, saavidt jeg kunde se, ingen antydning til |)igmenleriug i de
embryonale øine. Hos enkelte av de andre hunner indeholdt
ovarierne nogen faa embryoner, som hadde en liten rest av
blommesædvken igjen. Munden hos disse larver var tydelig,
larvernes lengde ca. •") mm. Alle de idag undersøkle kjønsmodne
individer av ^'. vivipdrus var ca. 20 cm. Av ^S. iiKirinus kan man
neppe treffe kjønsmodne eksemplarer av denne størrelse.

*^/7 1902. Undersøkte adskillige hunner av S. inviparus. Ova-
rierne var tomme for egg, utklækningen altsaa tilendebragt.

Efter de her anførte iaktlagelser har man saaledes vishet for,
at S. viviparus paa Norges vestkyst slipper sine larver i mai
og juni.

Sebastes clactylopterus De la Roche.

^* .T 1902. Undersøkt en rognfyldt hun, kjøpt paa Bergens
torv, 1. 31,.^ cm. Lengdeaksens lengde i eggene var l,i — 1,2 mm.,
og tveraksens 0,936 — l,o mm.

46 o. NORDGAAUD. [1911

Ovarierne lindde el geléakllg overnaleparli, og eggene var
vaiulklare og gjeniu'insiklige. Oljekuglen ogsaa ganske larveløs.
BelVuktningen maalle ganske nylig ha fundel sled, da der i kim-
skiven kun var l'aa delingskugler. Undersokle likeledes en lian,
1. 32,5 cm., den liadde lyndllylende sperma. \'ed al trykke paa
bhvren kom den frem gjeiinem den line aapning i p(Miis|)api]Ien.
Iicliis hdiudliis Khovkh.

Paa 145 melers dyp ved Røvan- lokes med bundskrape d.
^Vs 1902 et eksemplar av denne art.

(lohius niffcr Lin.

lakllok gylning av denne art i akvariet (Bergen^ d. ^^ o 1898.
Inden gylningen foregik, ieiedes l)unden i akvariebeholderen ren
for sand i det ene hjørne, og eggene blev saa avsat, dels paa
bunden og dels var de klæbet op efter glasruten. Da hunnen
var ferdig med gylningen, forsøkte hannen at faa den væk, idet
den bet fast i ryggen og trak hunnen el stykke bort, men denne
indtok snart atter sin plads. Derpaa glallel hunnen ul rognen
med den nedre kant av brystfinnerne, og trykket den derved
ogsaa bedre fast til glasruten. Under dette holdt den sig fast
med bukfinnerne som sugeapparat.

Omkring d. 24. juni saaes o samlinger av egg lilhørende
Gobius niger. Eggene bevoktedes av hannerne, som engang
imellem strøk rognmassen forsiktig med den nederste kant av
brystfinnerne.

Aj)lu(i n}ii}ul(t Risso.

El 1() mm. langt eksemplar av denne art tok jeg i })unden
av pollen ved Anglevik d. ^°/7 1901 i vandets overtlale. Ifølge
CoLLETT^ er arten ikke observert paa den norske vestkyst siden
P. Sruwrrz i december 1884 tok 4 eksemplarer.

Cri/stallogobiiis linearis Dub. et Koren.

Et o5 mm. langt individ lok jeg i Alverslrømmen d. ^^ v 1902.
Angaaende andre fundopgaver for Veslkyslen se .James A. (iRIEG,
Ichthyologiske notiser 11."^

Cdllioiiiimiis mdciilatiis Rak.

En hun av tu4en blev lal den ^! lo 1902 i Herløf jorden. Jeg
har forøvrig set liere eksemplarer i nævnte fjord.
Cijcloptcrus liimpus Lin.'^

(iytning iaktlal i akvariet (Rergeni:

-^/8 1900, Vi. 190(1, begyndelsen og slutningen av a|)ril 1902.
20/4, 23/4 190;^^ begyndelsen av april 1905.

1 Meddelelser 0111 Norges llske i iiarene 1«>4— 1901, I s. Hl.
- Berg. Mus. Aarb. IWS, nr. 3, s. lU.

^ Om gvtning i akvariet forøvrig se (luiEfi, lehthvologiske notiser 1,
Berg. Mus\ Aarb. 1894— '»o. nr. o, i). 7.

Nr. 6] FAUXISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 47

Cyclopteriis kan undeiiiden forgripe sig paa andre fiske. I
april 19<)o saa jeg el ekseinj)kir, som var fanget i Puddei'jorden,
kaste op etpar stykker av Gobiiis miniitiis.

Den nyntklækkede CiicIopteriis-\ar\e liar nogen likhel med et
rumpetrold, se fig. ■"). Smaa unger er ofte al se paa laminarier
om sommeren, fig. (i.

Fig". o. Larve av Cijclo])lcnis liim/)iis. I^'ig. <>. L'ngc av (]i]cloj>lcnis liimpns
1 (tag gammel, utkl;vkket i akvariet paa Laminarid ved Skjclaiigcr i den
d. i^.T 1S97, ca. - I. bergenske skjcrgaard, ^ i.

Lipdris inonldgiii Don.
Et eksemplar av denne art blev tal d. -" ki liXtl i Pudde-
i'jorden ulenfor den biologiske station. Et andet ungt individ,
20 mm., blev tal i Vindnespollen d. -■' : li)()o, og et Iredje i
Byfjorden, 29 mm., d. ^ \> 1908.

Lophius piscatorins Lin.
D. '^ 1 190o drev en breiflab iland ved Marineholmen, som
ligger ved siden av den biologiske station. Det var en hun, 1.
110 cm. Hognsjvkken badde en betydelig størrelse. Likeledes
drev en hun iland paa Damsgaardssiden av Puddefjorden d.
^•' )2 1904. 1. lis cm. Den badde ogsaa rogn.

Anftrrhichas lupus Lix.
I maven av sei, som Mikal Sæterstol fiskel [)aa havet
utenfor Herløvær d. ^-'4 1902, lokes forulen fiskerogn og Para-
thcinista ohlivia jun. en liten Anarrhicas lupus, 24 inm. lang. Paa
bodel og langs siderne var der en mengde smaa sorte prikker,
fig. 7. Hodet badde en lengde av 5 mm. og øinenes diameter
var 2, .5 mm.

Mg. 7. Unge av AiutJ-rhicds Injjiis b-a maven av sei, liskcl utcnlor
Herhnær d. '•' i 1!I02, 1. 24 mm.

En anden steinbilunge fandtes i maven av sei IVa Herløfjor-
den d. ^"5 1902. Lengden av denne var likeledes 24 mm.

48 o. NOUl)(iAAlU). [1911

Macintosh og Mastermax^ har gjort opmerksom paa, at
rognklaserne av steinbit lign(M- noget lakserogn, livorfor liskerne
ogsaa almindelig ()|)rallel sleinhitrognen som lakserogn. .leg har
ogsaa hørl av vore liskere, al de stundom har set lakserogn i
sjøen, og det er sandsytilig, al det da har vaMet steinhiliogn,
som har git anledning til forvekslingen.

C.OLLKTT- omtaler rognklaser av steinbit ha Skroven i Lo-
l'oten i slutningen av marts ISUo samt fra Henningsvær d. '21.
marts 1S9(). Der er saaledes grund til al opfatte de to jeg har
set som unger av aarets kuld.

Ldbriis hcrggijlta Ascan.

Omkring 20. juni 1S9S observertes en mengde smaa liske
unger i den beholder, hvor der kun fandtes berggylt og sleinbit.

Jeg formodet, at del maatle være unger av berggylt, men
deres utseende vilde ikke riklig stemme med den avbildning,
som var levert i Macintosh og Maserman, British Marine Food-
fishes. Lengde av ungerne var 8,7 — o,it mm., embryonallinnen
tvert avrundet baktil.

Den ^^/(i 1902 iaktlok jeg gytning i akvariet. Hunnen holdt
legemet horizontalt men la sig noget over til siden, saa at fiskens
dorsoventralplan dannet en vinkel paa ca. 4")" med horizontal-
planet. Under gytningen sattes kroj)pen i en sitrende bevægelse.
Hannen stillet sig likeledes op undei" 45 graders vinkel, med
buken vendt mod hunnens buk og boderne ens rettet.

Om de store berggylters angrep paa hummer og krabbe

se s. '-yr).

Clenolabriis rapestris Lin.

Unge individer iakttat i Mosterhavn d. ^^ s 1902, 1. 82 — 44
mm., og ved Røvær d. ^'^ s 1902, 1. 80 mm. Ifølge Collett"^
tilhører alle disse fjoraarets kuld.

Under liske d. ^ 7 1S99 i Herløfjorden saaes bl. andet en
rognfyldt hun.

Gadus callarias Lin.

Sammen med en hel del seiunger fiskedes d. "^/lo i Hjelte-
fjorden ogsaa etpar torskunger, hvorav den ene var aldeles rød,
1. 188 mm., i dens mave fandtes rester av en krabbe samt en-
del eksemplarer av Mi/sis enennis. Den anden, som var 80 mm.,
hadde torskungernes sedvanlige farvetegning, og i dens mave
fandtes et rødlig copepodindhold bestaaende av Caianus fm-
marchiciis, Metridia liicens og Centropa(fes tijpiciis.

D. ^712 1900 undersøktes ca. 50 stykker torsk, som var not-
kastet ved Turøen i den bergenske skjergaard, 1. 100 — 150 mm.

1 Marketable Marine P4slies, p. 202.

^ Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884— UK)1, I, p. 91.

^ Meddelelser om Norges fiske i aarene 1884—1901, I, s. 117.

Nr. 6] FAUNISTISKK OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER. 49

I maven liuidles kun bundformer, hvorav hovedmassen bestod
av fisk ((johius s]3. . Desuten fandtes decapodei', mysider, sclii-
zopoder og ampliipoder.

-'^2 1901. (iytning av torsk i akvariet. Den ubefruktede
torskerogn sank till)un(is. Natten til d. i. mårs 1902 gjøt en
stor torsk i akvariet, den liadde været i samme beholder siden
høsten 1901. Natten til d. (•. mårs hadde samme torsk atter
gytt, likesaa l'oi-egik gytning natten til d. 7. Kfterat gytningen
var tilendel)ragt sleg a|)|ietiten. Der var ingen hantorsk i be-
holderen og })elruktning l'andt saaledes ikke sted. Det viste sig,
at den ubefruktede torskerogn efterhaanden sank tilbunds. Av
den omstendighet, at man i planktonet yderst sjelden finder ube-
fiuktede torskerogn, kan saaledes ikke sluttes, al nesten alle egg
befruktes. Det er kun de befruktede egg, som blir tilbake i
vandet, de ubefruktede synker meget snart tilbunds.

I maven av torsk, fisket i nærheten av Bergen, fandtes d.
^'V2 190o et litet eksemplar a\ Lithodcs maja samt en Miinicia
riigosa.

^-U 190o. Gytning i lorskeakvariet.

■' 1 1904. Glimme kjøpte idag en stor torsk, fisket ved
x\hinger i troldgarn. Den var lo.")0 mm. lang, omfang kringom
buken (>40 mm. Farven rødbrun, den lignet fuldstendig en
fjordtorsk. Hodets lengde fra snutespids til gjellelaagets bakerste
kant var oOO mm. Det var en hun med stor rogn, i maven
levninger av '1 fiske, som ikke kunde bestemmes, saml rester
av Cancer pac/unis.

-'^ \ 1904. En stor graatorsk gjøt i akvariet omkring 'ili.
april. Det samme individ gjøt aaret i forveien omkring '- 4.
Hver gang efter gytningen blev fisken saa styg paa finnerne, at
det var uheldig at ha den i akvariet, men efterhaanden utbe
dredes skaderne. Nu ivaar saa den imidlertid saa ilde ut, at
den maatte dræpes.

'^^/•2 1905. Omkring <1. -" 2 1905 saaes en torskehan at jage
en torskehim i akvariet, de var begge indsat sommeren 1904.
Kt par (lage efter fandt nogen gytning sted. D. -*^'2 var ogsaa
hannen iferd med at jage og noget mere er gytt, men hunnen
er endnu temmelig sprengfuld av rogn.

•' 7 190(5. Ved Alvøen søndenfor Bergen fiskedes idag diverse
aarsgamle torskeunger, I. los — lio mm. I maverne fandtes lit
torale copepoder samt en hel del j)lanktoiu'oj)epoder, hvorav kan
nevnes Calanns fiiimdrchiciis og Kuchaia noriwf/ica. Gytning av
forsk i akvariet hai- jeg altsaa observert i februai-, mårs og april.

(i ad ns virens Lin.

Den '^ 1 1900 undersøktes endel sei, som var fisket paa
Bergenskvsten ulenfoi- Herlø. Mange av mavern e var tomme,

4

50 o. N'ORDGAAHI). lit 1 1

elpar av dem var der smaasten, o^ i atler andre var der rester
av en svøniniekral)l)e, l'orliimis holsctliis. IVidrag lil \ov viden
om seiens naM'ingslbrliold lindes ogsaa i min avhandling, Oplys
ninger om seiens veksl og aaleJ Her skal knn niedlakes el
litet lilleg.

"3 19()"i. Seimorl, kaslel indenloi- Feie.

Maal: 140. 144. 17(». I-")".. 14-2, U:'., 17:'.. 14S, ICO, 14-'). i:)7,
l.'jO, KiO, l.'Wi. KU mm.

Maveindhold: Fiskerogn rr-

Boreophausia iiwriuis -{-
Thijsanocssa ne(/Iecta -|-
Parathemisto ohlinid rr
Andre amphipodei* +
(Uilaniis finiudrchiciLs r
Euchætd noriH'fficd rr
Mctridid luceihs c
Pleiiromdmmd rohiistd V rr
'■' 4 1902. I ma^eindhold av sei, liskel paa havel uUMit'or
Herløvær, fandtes:
Fiskerogn -f-

Pai'dtheinisto ohliind jun. rr, saml en lilen Andrrhicds lupus,
24 mm. lang.

1" 5 1902. 1 mave av sei Ira Herløljorden fandtes mange
eksemplarer av Mc(/dni/cti})hdiu's norncf/icd saml en iiten Andrrhi-
cds lupus, ea. 24 mm.

^- 1; 1902. 1 maver av sei fra Meih^f jorden fandles liere eks-
emplarer a\ Pdsiphd'd tdrdd.

^•' n 1902. Seimorl. nolkaslel \ed llennø.
Maal: 142— 20C) mm.

Maveindhold : Mcf/auiicliphdncs U(>ri'c</ic(( +
Horcophdusid inevmis r
'rhijsduoi'ssa neglecld r
^k 19o;'>. \'ed middagslider gjøl palerne (seien' i akvariel.
Herunder holdt de et svaM-t spektakkel, vandet hlev delvis j)iskel
til skum. (lytningen fortsalte. Der var saaledes gylning haade
j)almesøndag r' 41 og Isle paaskedag (^- 4\

'^^ii 1903. I maver av seimorl fra Søndre i^ralholmen fandles
idag flere j^olyehielannelider. Del lør jo hende, al disse har
svømmel om i \andel som den Xcrcis. \i iakllok gylende i
akvariet.

^^7 190;'>. I maver av sei, kjøpl paa Hergens lorv, fandtes
en masse isojxxler.

1 Berg. Mu.s. Aarb. IHOl, m\ H.

- rr mej^et sjelden, r .sjclden, - ioriioldsN i.s aiinindcliii, c nlmindclii^,
CC nief>et ;d 111 ind cl i li;.

Nr. 6]

FAIMSTISKI-; OG BIOLOCilSKE IA KTTAGELSHR.

51

I slutningen av niars 19(»5 gjøl 3aarige individer av (i. lurens
i akvariet.

-^,'3 190"). Paa en (isketnr til Alvøen lik vi i)landt andet en-
del aarsganile seiunger og sammen med dem endel døde aale-
(aringer, som vai- livite av larve. Delte kan forklares saaledes,
at seimorten badde spist aaieraringerne. men under indhivningen
av aalevadet alter kastet dem o|) i delvis lordøiel tilstand, derav
kom at de \ar bvile. Kn seimort Jiadde en slik livit aalefaring
bængende ut av svælget, da den blev opiat.

Foral man skal kunne danne sig el begrej) om hvilke i)ety-
delige kvanla av seimort, der bvert aar lorbandles paa liergens
torv, bitsætles følgende label. Opgaverne skyldes o|)synsmand

I'] H STAD.

Seimort solgt |)aa IJeigens lisketoiN.
1 k;isse rci^m-s iil iiidchohk' en. -).")() .stykker .

M , 1 !•()•_> i;)o;!

Antal kasser Antal kasser

i;t04 19U5
Antal kasser Antal kasser

Januar 1 711

Februar .... 226

Mars 19S

April 2,173

Mai 412

Juni oSi;

Juli 902

August l,s;'>:',

September . . . 2, ()()(»
Oktober .... 3,320
November . . . 2,()-"')9
December .... 1,.')2.')

957

S39

249

9r,

977

370
IS
.'),■)
171
190
250

171

26

•")•")
l."')l

9(;

32 ■
34
IS
348
504
573
321

362

79

(.>S

88

256

72

48

6

442

570

648

787

Totalsum 17,20.")

4,172

2,329 3,42<)

(iadiis (i('(/lcjimis Lin.
D. ^^' 8 1900 undersokles ina \erne av etpar smaa iiyser, kjøpl
j)aa Bergens lorv. Den ene, I. 119 mm., badde tom mavesad-c,
den anden (100 mm.> badde el brunlig maveindliold bestaaende
av plankloncopepoder, harpacticoider, ostracoder og smaa ga-
stropoder.

(iddiis j)()ll(uhiiis Lin.
'' iJ 1900. Lvr, nolkaslet ved Turøen.
Maal: 120, 12S, 139, 125, 111, 122. 11 S, 14s, ];>,:, mm.
Ma\eindhold: (iobiiis sp.

Scbizopoder +
Ampbipoder -j-
Copepoder -|-

o. XORDGAARD. |19Xl

(jddiis niinutiis Lin.
Vt 1899. Dalstøbuglen i Herløfjorden. Mk liere ekseni|)laier.
(leril)kmdl liunner, hvi.s rognsække var teniiiielig slore. (iylning
skulde vistnok snarl ha lundel sled.

'•'12 1900. »Sypike , notkaslel ved Turø.
Maal: 148, 185, 147, l-'v2, 15(5, MT, 140, 1:5:'., MC), 144, l.")2,
i:-'.:5, 144, 14U, i:35, 1:^7, 1:58, 145 mm.
Maveindhold : (lohiiis s|). -f-
Mysider r

Amphipoder +
Annelider 4-

(j(t(his meiidni/iis Lin.
1" s UIOO. Hvilling kjøhl paa Bergens lorv.
Maal: 100, 110, 110, 'l04, 95, 100 mm.

Maveindhold: Copepoder, fornemmelig Acaiiid discmidnln.
? og d-.

^5 ]-i 1900. Hvilling nolkaslet ved Turø.
Maal: 70, 70, 63, 7:3, 65, 59, 68, l:-*>8 mm.
Maveindhold : Mysider +

Amphipoder +
Coi)epoder -f-
•Vvi 1904. Hvilling notkaslel ved Follesø i Hjeltefjorden.
Maal: 110—150 mm.
Maveindhold: Clupcii iKirciKjiis. I. ea. 80 mm.

(iddus csinarki Nii.ss.
1 el nolkasl ved Turøen d. ^■' ]-2 1900 blev ogsaa lal endel
individer av denne arl.

Molt'd diplerijijid Pi:nn.
Den '" 11) 1904 Tiskedes paa line i Byf jorden ved Bergen en
hjerkelange, i hvis kjøl landles den eiendommelige muskelparasil,
som er beskreven av H. C.ollktt under navnet Sarcotaces (trc-
ficiis.^ Jeg har desværre nu mislel de notater, som blev gjort
i oklober 1904, men da jeg har opbevaret elpar av de kapsler,
som blev skaaret ul av bjerkelangens kjøl, kan jeg allikevel nu
være sikker paa, al der ikke foreligger nogen feiltagelse. Den
ene av disse kapsler har el elliptisk gjennemsnit med en lengde
akse av o2 mm. og en Iverakse av 20 mm. Hulrummel, hvori
dyret befandt sig, var omgil av et glat, glinsende hinde. For
uten selve dyret var der ogsaa i kapselen en blæklignende væske.
Av dyret har jeg lo ufuldstændige eksemj)larer, idel del forreste
parti paa begge er borte, men den bakerste del av kroppen lig

' Se nærmere herom i Meddelelser om Nort*es liske i aareiie ISS-l —
1901 , II, s. 55.

Xr. 6

FAUNISTISKE OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSEH.

06

nev tiiltlsta'iidii4 den av dr. Hjokt aiii*iviu' ligiir ' Dfl spidse
abdomenale vedhæng slemmer aldeles med liguieii, likesaa de
grunde Iverriirer, som anlyder en segmentering av kropjien. Paa
grundlag av sine undeisokelser landl H.iokt, al Sdrvohtcrs ner-
mesl maatle kaiakleriseies som en |)arasilisk einiped

ifølge Coi.Li;!! er Sarcoldces i bjerkelange før Unn observerl
paa lo steder ved vor kysl, nemlig i Øksfjord i Finmarken og
ved Andenes. Vesleraalen. Ariens førekomsl ei nu ogsaa kon-
stalerl ved Bergen, hvor man dog tør anla, al den er meget
s j el den.

(iaidropstans iniislcld Lin.

Den :'). oktober ISIHI lok (iLIMME i Puddeljordens overllate
en Gaidropsdius. som maalte K),:. mm. Kroppen var spettet av
slørre og mindre sorte |)letler. j)aa siderne sølvglinsende, ryg og
hode en grønlig larvetone. Den yltersle halvdel av de lange og
småle buklinner var aldeles sort. Derimol saaes ingen Iraad
lormige vedhieng paa hodet. men jeg antok allikevel, at del
maalte viere en unge av (i. iiuistchi. Høsten Is'.t') lok jeg blandt
sammendrevne tangmasser ulenfor Sols\ iU |)aa Solra en hel del
llskunger av ;*>o — 4i> millimeters lengde. Der var 4 skjeglraade
paa overkjæven og 1 paa underkja'ven, saa identiteten av disse
kunde ikke va-re Uilsoni Via. ^

Fig. s. (i. nuisl(l<t-un<i,r t'rn Solsvik. somnuTeii r^H.'i, ' i.

IH

landles el egg

op i\\

19(Mi.

lirosmc hrosiiw Asc.w
l^Oo. I nuiNcn av en brosme, liskel i 11 jellel jorden,
av Prisliunis inclanostoimis.
Aiunuxliilcs l<>hi(inus Lin
liH)(). La-rei- I-'iwi-; biagte mig en sil, som \ar kaslel
en (iddns nircns. liskel ved Lille Solra i sonimcrrcrien
I silens mave fandtes resier av eo|)epoder.
Mdcniriis rnpcslris Mri.i,
-•' 7 ISHC). 1 maver av skola'sl Ira Byljorden landles en
mengde Heminuisis abiissicold samt Pdsiphd'n hirdd.

'-■' 7 18US. I mavei- av Mdcrnrus Ira llerlørjorden landles
Hemimysis dbi/ssicold. liorcomijsis (irclicd saml enkelte ainphi|)oder.
•^'8 189S. Én han av Mdcriirus fra Herløf jorden hadde tynd
Hylende s])erma. Hos hunnerne var eggene f()rh()lds\ is lel for
skyvelige i ovarierne.

' Zur Anatoniie und Eiilwickelunj^sgeseliichlf ciiier iin Fleiseh von
Fischen schmarotzcndcn F.rustacéc (Sarcolaccs (trclicns (".oi.i.ktt . Kri-
stiiuiia Vid. Selsk. Skr. 1. Mat. iiaturv. klasse. \x'X>. nv. -1. liu- '

.'i4

o. NOIUX.AAHI).

Ul 1

^''7 190'). S.KTKRSTOL bnigte ■) eksem |)larer av Mdcniriis Ira
Herlørjorden, '■'> liumier og '2 hanner. I^ggen(> \ar leninielig ul-
viklel.

Maveindhold : l'dsijilurd htrda, Miiiiidd, .sclii/opoder, diverse
am|)hii)()der saml en blæksprul.

'■' I IIH).'). Skohesler IVa Herløl'jorden. Ilannei'ne hadde Hy-
lende sperma og eggsa'kkene vai' hløle. Maverne l'uld a\ dyp-
vandskriislaeeer, hlandl livilke kunde erkjendes Pasiphdut lardd.
Ilipliof/lossoidrs j)l((l('ssi)i(lcs V.\ nn .
Kn unge av denne arl, I. '2-'> mm., l)le\ lal under skrapning
i Herløfjo'nlen d. '^ t liXid.

Bolhiis ind.viniiis Li.\.
Den ' ' s HHil lok (ii.immi: Id unger av en Hoihiis, som \isl
nok vai- lud.vinins. Ungerne lorekom i stoi"l anlal blandl sam
mendre\en tang i l^uddeljorden, k .in — 4(') mm. Oversiden \ar
graahiun med sorle smaallekker, undersiden hvil, delvis soil
prik kel.

Li'pidorhomhiis whijf-Jdf/onis W ww.n.
Under skraj)ning i Herløljordeii l)le\ d. -' s IDOd lal el lilel
eksemj)lar, 1. (IT mm.

Scophlhdlmus noriHu/iciis (lixin.
El lilel eksemplar. I. 40 mm., l)le\ lal under skrapning ved
Florvaagskjer i Hyrjorden d. '" •; liXKl.

Zcuf/oplcriis })iincl((liis Hi.ocn.
'' 11 ]Ni»o. Idag slukle en bergvair 2 lorskeunger. Zciujoptcrus
har en lengde av 20 em. og de slukle lorskunger var omlrenl
lialvparten. P2t'lerpaa slod mavesiekken op som en l'oiliøining
langs efler kroppen.

Plciironcclcs /Icsiis Lin.
Den '■' K ]'i){)') l)iev ved Marineholmen i Puddefjorden lal ad-
skillige unger av denne arl.

Maal: 45, :M, 40, :is, :u», 41, 4o, :;o mm.

(iliiploccphdhis cipioi/lossiis Lin.
Nu og da kunde \i faa et eksemplar under ski-a])ning i
Herløljorden. Sommeren lSi»7 i)lev ogsaa et individ tal i mun-
dingen av \'indnes|)ollen, I. lo;', mm.

Sdliuo sdldi' Lin.
I liere aar I'oretokes utkhekningslbrsøk med laks og .sjøorrel.
Se beretningerne herom.'

Sdlino crio.v Lin.
El ])aiti sjøorrel, .S. crio.v lornia Inifld. i)lev indsat i akvariet
høsten IrSilS. Disse pleiet gyte i akvariet i slutningen av okto-
ber og begyndelsen av november. 1^'or 11)04 har jeg anmerket,

Her«". Mus. Anrh. l-siu;. nr. 4 oi* Bcri'. Mus. .\:u-|). ISIIS, nr. s.

Xr. 6' FAUXISTISKE OG BIOI.OGISKK lAKTTAGELSER. o")

at gytning fandl sted paa samme lid, ineii at intet l)lev levnet
av rognen, som blev opspist efterhvert som den kom av seien
i det samme akvarium.

An/entina silus Ascan.
Den ^'^ il 1904 satte vi dypvandsline i Heiiøfjoiden. Fik blandt
andel et eksemplar av vassild eller berglaks, bvis mavesæk var
ruldpro])]iel med Periphijlla hijiicinthina.

(lliipea h(iren(/us Lin.
Endel oplysninger om sildens næringslbrbold har jeg leverl
i en lilen avhandling, lakltagelser over sildens aate .^
Cliipea SJ) rattus Lin.
Vh11)(»2. Brisling notkastel i Store Lungegaards\ and \e(l Bergen.
Maal: l().i~117 mm.
Maveindhold : Podon c

Temord loiujicornis c
Acartia longiinnis -\-
Oithona similis -\-
Mijtilus-ungev -^

-^ "i li)();'). 1 maver av brisling fra Slore Lungegaardsvand
fandtes mengder av annelidlarver samt enkelte c'o|)epoder.

■' 1 190"). vSaa idag endel brisling fra en |)oll paa nordost-
siden av Sotra. De var ualmindelig slore, l'i') — Kl") mm. Del
største eksemplar jKia IC).") mm. hadde en vegt av :>o gr. I ma-
\erne et rødlig iiKlhold av cope{)odrester.

Den -'- il 1904 iakttoges i Cislerfjorden brisling i maver av
S(jii(iliis (tcduthids. Indgaaende studier over brislingen er gjort
av cand. leal. Osc.vm Suxd.^

Aiu/iiilla (iiufiiilhi Lin.
Aalefaringer av lengde (W; — 74 mm. observerles gjenlagne
ganger ved Bergen i mårs og april.

^^ il 1900. I maven av en middelsstoi- aal fra Store Lunge-
gaardsvandet fandtes liere eksemplarer av slrandkral)be, (jtrci-
inis luociuis.

ScjiKiliis (icanlhids Lin.
Den -'- II 1904 satte vi line ulenfor Mostrømmorænen i)aa
oO — 70 111. Der var l.")0 angler. Linen slod ea. 1 time og vi
lik "Jo stykker av Ac(inllu((s beslaaende av hunner uten embryo
ner saml unge hanner.

Ma\('in(lhold : Mcf/diiijctijjiidncs nornci/icd c
Cjdlcoldi'id Inmcdtd e
Plcurobrdchid pilens c
CJu})i'd sprdtlus r

' 1). k<>l. norske vid. .s'.-lsk. sUr. I'.IOT, lU". 2.

- L'ndersokelser over l)risliiigen i norske fnrvjind. Sepnrat :iv Anrs
t)ei-etnini> vedkoninicnde Norges lisUericr . Herj^cn, l!tll.

.")(i o. NORUGAAUD. [1911

Ktinopferus spina.v Lin.

"1 8 1<S98. 1 maven av hlaaniagc eller svailliaa IVa Heilø-
fjorden iandles en bhcksprul, liossid oincni.

^" 7 1903. Svarlhaa fra Herløfjordeii. I maverne (ly|)vaiul.s-
kreh.s, lornemmelig Pasiphæa tarda.

'- 4 1905. ;> luiiinei" og 1 han av svailhaa IVa Heilørjoiden.
Den ene hnn hadde nnger ea 117 mm. lange. I maverne dyp-
vandskrnslaeeer.

Haja oxiirhi/nchiis Li.n.

-^ iii 1S99. Kjøple paa IkMgens l<)i\ el luineksem])lai', lolal-
lengde I')«; em., største bredde (iS em. Den liadtle et ganske
modent egg i den nederste del av vensti"e eggledei'.

'■' 4 1905. Undersokte han og hnn a\ Ii(ij<i o.viirhyiichiis t'ra
Herløfjorden. Maveindholdel bestod a\ krei)sdyr, saasom Mii-
nida, Pasipluva tardd. Pontophilus noriu-(/iciis og Mr<i(tni]clij)Juinvs
nonwijica.

lidjd I id Ion i Cd Lin.

-•'s 1902. (iLiMMi-: medbiagte fia torvel et luineksem|)iar, i
hvis mave iandtes en bel del av Aminodiitcs lohicaiiis.
Mijxine glutinosa Lin.

Der var ofte ved den biologiske station spørsmaal om mate-
riale av denne art, som vi i rikelig mengde lik fra Alversnnd,
Inor di'n fangedes i almindelige aaleteiner.

Uranchiostoma laiiceolaiiim Pall.

I). -•' 7 1904 tik vi nnder skrapning paa grov sandbnnd ved Nor
die liratholmen i Hjeltefjorden et eksemplar av ovenn;evnte art.

Den 19. jnni 1N9() kom vi ved Bergens biologiske station til
al gjøre el ulrivillig eksperiment med saltvandsliskes overføring
til ferskvand. Pnmpeverket gik nemlig istykker, saa sjøvands-
tilførselen stanset. Forat søke at redde ialfald noget av bestan-
den satles en lnflpumj)e til en større beholder og derefter en
ferskvandsslrøm. Derved blev allsaa vandel i beholderen efter
haanden aldeles ferskt. I nevnte beholder blev d. ^■' ti anbragt
|)igvarr. kveile, guldflyndre, skrubllyndre, sjøørret og havaal.
Forsøket tik følgende ntfald:

--ti. Idag døde kveiten, som saaledes holdl sig i :> dage
under de forandrede forhold. Den 2'J. om kxelden var der vist-
nok liv i havaalene, men de saa daarlig nt, parlier av huden var
blel hvile og kroppen krummedes paa en unaturlig maale.

-•^ li. Den ene Coiu/cr var død, legemel \i\y krummet og op
svulmet, den anden Gonger iijeslen død.

-' li. Pigvarren død idag. Den har saaledes levet ea. 5 døgn
i ferskvand. I'lyndrerne og sjøørretten klarer det fremdeles.

- 7 Plcuronccles phdcssa død idag.

Nr. 61

FAUNISTISKK OG BIOLOGISKE lAKTTAGELSER.

57

Skrubflyndrerne holdt længst ut, men de døde ogsaa omkring
d. 15. juli. Kun sjoorreten levede videre.

1 liere aar hadde vi gaardbruker og lisker Mikal Sæterstol
til at skaffe de arbeidende ved stationen dypvandsfisk fra Herlø-
Ijorden. Efter min anmodning førte han i de senere aar regn-
skap over sit fiske. Fra "7 1902 til ^-^ 6 190() gjordes KU) liiie-
sæt paa et dyp av sedvanlig odO — 400 m. med tilsammen 4o,6oO
angler, eller i gjennemsnit omkring 272 angler pr. sæt. Som
agn benyttedes fersk eller lindsaltet sid, og linen sattes dels som
dagline, dels som natline.

Paa maanederne fordeler trækkene sig saaledes:

Maaned

Ani. træk

Ant. træk

Ant. træk

Ant. træk

Ant. træk

Januar

Februar

Mars

April

2

5

Mai

Juni

3

2

JuH

13

8

6

August

15

7

(1

16

September ....

11

8

13

Oktober

3

10

23

November ....

3

December ....

6

48

■
25

42

43

•)

Paa disse KU) linesæ>t fangedes ialt:

Rødfisk, Sebastes inarimis 5 stykker

Lusaur, Sebastes inuipanis .... 212 »

Blaakjeft, Scorpæna daclijloptera . . 4 »

Rinald (knorr), Trujla (jurnardns . . (i »

Breiflab, Lophius piscatoriiis .... 1 »

Torsk, Gadlis callarias 83 »

Sei, G. virens 4 »

Hyse, G. aeglefiniis 132 »

Lyr, G. pollachiiis 7 »

Sppike, G. minutus 1 »

Hvitting, G. merlaiujiis 10 »

Kolmule ^ ^- Poi^^f^^soii og

[ Merliiciiis meiiiiciiis ... 14 »

Lange, Molva mohui 291 »

Bjerkelange, M. dipterijgia .... 633 »

58

FAUNISTISKE OG BIOL. lAKTTAGELSEU.

1911 nr. C)]

Brosme, lirosme hrosmc 177 slykkei-

Skolæst, Mdcriirns riipcslris .... 99

Sjnakjen, HippoijlossoidcH phttcssoidcs o »

\'assild el. berglaks, Argentiiui siliis 117 »

Havmus, Chimaerd monstrosa . . . lo8 »

Ringhaa, Pristiiirus melanostonuis . . 70 »

Pighaa, S<jiialiis acaiithias 210 »

Svarlhaa, ElmopteruH sj)inax .... 713 »

Skåle, Rajd sp 15 »

Tilsammen 2,947 stykker

Jeg er lill)oielig til at tro, at denne fangststatistik gir el godt
billede av, hvad der kan faaes av lisk paa dypvandsline i vest-
landske fjorde. De fiske, som serlig l)lir hængende fast, er altsaa
svarlhaa, bjerkelange, lange, lusaur, pighaa, brosme, havmus,
hyse, vassild, skolæ'st, torsk og ringhaa.

DIE ÅLCYONÅRIEN DES TRONDHJEMSFJORDES

I. ALCYONACEA

(MIT 33 THMFKUHKN

Vf)N

DR. HJALMAR BROCH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1911. NR. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM
1912

Professor Dr. Georg- Ossian Sars

tilegnes denne serie i ærbødighet til hans 75 aars
fødselsdag.

Vorwort.

Die Hauptquellen t'iir unsere Keiinlnis der Alcvonaiienrauiia
(les Trondhjemsf'jordes sind die Berichte V. Storms, des Nestors
miserer Wissenscliaftsgesellschat'l in Trondhjem. Mehr als ein
Menschenalter hindurch hat er im Fjorde gedredscht und dabei
auch mehrere Formen ans Tageslicht gebracht, die bisher un-
})ekannt waren. Da er nun selbsl kein Sj)ezialisl aul' dem Ge-
biete der Alcyonarien isl, hal er Kolonien, die er nicht zu
idenlilizieren im Stande war. an die jetzt verstorbenen Alcyona
rienforscher Koren und Danielsskn in Bergen geschickt. Diese
Herren haben dann im .lahre ISSo mehrere Arten ans dem
Trondhjemsrjorde als neu beschrieben. Seit dieser Zeit hat nur
.1. A. Grieg in Bergen gelegentlich einige Alcyonarien des Trond
hjemsfjordes beschrieben, die ihm vom Konservator V. Storm
gesandt worden waren.

Somit setzt sich unsere bisherige Kenntnis der Alcyonarien-
fauna des Trondhjemsfjordes aus gelegenllichen Xotizen zusam-
men. Daher erschien es mir wiinschenswert, diese Tiergrup|)e
zum Gegenstande einer systemalischraunislischen Darstellung zu
wahlen. Die Aufgabe erwies sich indessen als umfangreicher
und schwieriger als ich zuerst dachte, umsomehr, da sie durch
neue, ausgedehnte Dredschungen ergånzt werden musste. Ich
sehe mich deswegen jetzt dazu genotigt, die Arbeit in mehreren
Abteilungen zu verofYentlichen. Die erste Al)teilung umlasst aus-
schliesslich die systematische Bearbeitung der Alcyonaceen.
Die weiteren Abteilungen, die die systematische Bearbeitung der
Pen natulaceen, der Gorgonaceen und einen zusammen
fassenden, biogeographischen Abschnitt enthalten sollen, hofte
ich in kurzer Zeit folgen lassen zu konnen.

Trondhjem 30— X— 1911.

Der ^>rfasser.

I. ALCYONACEA.

Die Untersuchungen zeigen, das der Trondhjemsfjord 9 Arten
von Alcyonaceen beherbergt. Hierzu gesellen sich moglicher-
weise zwei weitere Arten, namlich Claviilaria arctica (M. Sars),
die sowohl bei Vadso und im Oxfjorde (Finmarken) als auch
in dem Hardangerfjord gefunden worden ist, und eine der Eune-
phthya glomerata Verrill nahestehende Art, die als Gersemia
candida bei Storm (1885, p. 45) angegeben, spåter aber nicht
wiedergefunden worden ist.

Vergleichen wir die hier zu erorternden Befunde mit dem,
was sich aus den oben angegebenen Quellen schcipfen låsst, so
finden wir, dass die Zahl der Arten ein wenig reduziert worden
ist, trotzdem bisher unerwåhnte Arten des F'jordes hier beschrieben
werden. Dies riihrt daher, dass sich unier den iilteren Namen
der nordischen Alcyonarien-Litleratur eine ganze Reihe von Sy-
nonyma finden.

Eine Liste von den jetzt sicher gesteilten Arten und ihren
Synonyma in der einschlågigen Litteratur iiber den Trondhjems-
fjord zeigt uns folgendes Bild:

1. Anthelia horealis (Kor. et Dan.)= Clavularia borealis, Koren

og Damelssen (1883).

2. — fallax n. sp. = Clavularia arctica. Storm (1884).

[nec. Khizoxenia arctica, M. Sars (1861).

nec. Clavularia arctica, Koren og Danielssen (1883)].

3. Clavularia Stormi, Kor. et Dan. = Clavularia Stormi, Koren

og Danielssen (1888).

4. Alcyonium (Erythropodium) norvegicum (Kor. et Dan.) =^ Sym-

podium norvegicum -\- Hainieia hyalina, Koren og

Danielssen (18831
o. — (Eualcyonium) digitatum Lin. = Alcyonium digita-

tum. Storm.
6. Anthomastus purpureus (Kor. et Dan.) = Paragorgia arborea

var. purpurea, Storm (1879, 1880).

Sarcophyton purpureum, Koren og Danielssen (1883),

Storm.

8 HJALMAH HHOCH. [1911

7. Eiwpphthijn clavata {T)A^iKLSSEN)^=Vdringin fnificosa (Alciio-

niiiin frnticosiim), Storm.

8. — florida iKathke) = Diiva flnr'uUi + Diivn roscd.

KouKN og Danielsskx (188o), Stohm.

9. (k'rseinid loricata, Marknzkller.

Fam. CORNULARIIDAE (Dana) Kukemhae.

Die Familie der C.ornulariiden unifassl in der yoii Kf kentievl
1,1906 p. 10) gegebeneii Begreiizuiig die (ialliingen Corniilaria Lm..
Anthelia (Lm.), Clavularia (Q. G.) und Sympodium Ehrb. Unter
diesen sind die einander sehr naheslehenden Genera Anthelia und
Clavularia in dem Trondhjemsfjorde verlreten.

Die Repråsenlanten dieser Gatlungen sind im Trondhjems-
fjorde sehr reichHch mit Spicuhi inkrusliert. Doch kann man
auch bei volhg ausgestrecklen Polypen den Kelch von Clavu-
laria meist sehr leicht erkennen. Dies wird durch die ver-
schiedene Anordnung dei- Spicula bewirkt. Bei Anthelia sind
bei ausgestrecklen Polyj^en die S])ic'ula in S Doppelreihen von
der Basis bis zu den Tentakehi fast gleichmassig angeordnet.
Bei Clavularia dagegen beobachtet man in der Polypenwand
zwei deutlich zu Irennende Spiculazonen ; im distalen Teil des
Polypen (im »Polypenkopfchen ) linden sich S ahnliche Doppel-
reihen wie bei Anthelia; von einer gewissen Grenze aber, die
gewohnlich scharf hervortrilt, treten die Spicula krenz und quer
hegend fast liickenlos zusammen und bilden hierdurch den Kelch
des Polypen. Der Unterschied ist an den Arten des Trondhjems-
fjordes so durchgreifend, dass die von Kukenthal U90B p. 14)
gezogene Gattungsgrenze zwischen Anthelia und Clavularia durch-
aus begrundet erscheint.

Von den iibrigen Gattungen der (vornulariiden wurde bisher
Sympodium ans dem Trondhjemsfjorde erwahnt, und zwar mit
einer einzigen Art Sympodium norvegicum Ko ren et Danielssen.
Kukenthal (1906 p. 87) hegt Zweifel, oh die nordischen Arten
tatsåchlich zur Gattung Sympodium gehoren. Jedenfalls ist Sym-
podium norveyicum kein Sympodium, sondern wie Kukenthal
vermutet, ein Alcyonium aus der Untergattung Erythropodium}

Gattung x\xTIIEIJA (Lam.) Kukenthal.
Diagnose: »Cornulariiden, deren Polypen durch Stolonen
oder durch meinbranos ausgebreiteten Stolonenplatten verbunden

^ Aucli die iU)ri,£fcn nordisclien Symjxxlimn-Xrtcn konnen nicht in
dieser Gattung verbleiben. So ist S. m<ir<i<iril(iccnm GRn:(; 1888), wie
May (1900 p. 384) zeigt, eine Clavularia; zu dieser Gattung sclieint auch
S. hyalinum Grieg (I8861 zu gelioren walnxMid S. ahyssorum DANn:LssEN
18H7, nacli den Zcichnungen zu urteilen, vielnielu* eine Gerscmia ist.

Nr. 7] DIK ALCYONARIEN DKS I UON DH.I EMSFJOKDKS. 9

sind. Eine hornige Umkleidung der Poly|)en fehll. Der Polypen
korper isl nicht in einen ol)eren, diiiinwandigen und einen un-
teren kelchartigen. dickwandigen Teil gesonderl; die Spicula sind.
wenn vorhanden, beini ausgeslreckten Polypen eint'orniig in der
ganzen Lange des Manerblattes des Polypen angeordnel. Die
Polypen sind nicht retraktil«.

Die hier gegehene Diagnose ist mit der von KCivKNrnAi, UKIC)
p. 10) gegebenen t'asl identisch; nur ist hier auch die Anordnung
der Spicula mit als Kriterium herangezogen worden, da sie bei
den nordischen Arten ein besonders gut verwerlbares Mei'kmal
darbietel.

Es wurden im Trondhjenisrjorde zwei Arten dieser (lattung
gefunden. Die eine Anthelia horcdlis Koukn et Dami:lssi-:n)
wurde bisher zu Chnnilaria geslelll: die andere Ånthelid fallax
konnte nach der A'orliegenden IJleralur nicht idenlili/.ierl werden.

AnTHKI.IA BOREALIS tKoHHN Cl DaMEI.SSKN .

1H88 C.UtvnUtna hornilis. Koi'.en o,l( 1)ami;i,ssi-:n, Xye Alcyonider, (lorj^o
nider o<f I^'iinatiiildcr. p. 11, Tat). V Fig. 1<5 oO.

1895 — — tliCKSox. lU'vision ol' tlic ("icnera ol' tlu' Alcyo

naria slolonirera. j). ■).■).').

1900 — '— May, Vdumx arclica. lid. 1, p. ;J.s4.

1906 — » — KuKEXTHAL, Alcvoiiacca, Valdivia , p. 1(5.

Diagnose: Die Slolonen sind zu einer Basalplatle verscbinol-
zen, die sich iiber die I nterlage verbreitel. Die dichl gedrangl
sitzenden Polypen sind walzenformig und erreichen bei einer
Breite von 2,5 — o mm eine Lange von 10 mm; ihre Tentakel
sind bis :'> mm lang und haben jederseilz elwa fi — K) Pinnulae.
Die Spicula der Basalplatte sind bis (>,.V2 mm lange, stark be-
dornte, gebogene Stiibe, die kreuz und quer, fast liickenlos liegen.
Die Spicula des Polypenleibes sind bis 0,7:. mm lange, dicht
bedornte, gebogene Keulen, Stabe oder langgestreckte S})indeln;
sie bilden 8 nach oben konvergierende Do])pelreihen, die sich
in die aboralen Liingsziige ({uer liegender Spicula der Tentakel-
slåmme lortsetzen. — Beim kontiahierten Polypen kann das BiUi
eines Kelches und eines Polypenkopfchens vorgetiiuschl werden.
— Die Spicula des Tentakelstammes sind bis 0,ii.". mm lange,
stark bedornte Stiibe; sie nehmen nach der Tenlakels|)itze zu
allmahlich an (irosse ab. Sie sind entlang der Tentakelachse
locker und ([uer angeordnet. In die Pinnulae sind die wenigen,
unregelmjissig stabformigen. gebogenen und stark bedornten Spi-
cula entlang der Achse longitudinal angeordnet; sie sind bis
0,2r, mm lang.

Farbe: Die Polypen sind kraltig i)lau violell gef'firbl, mil

10 HJALMAU 15UOCH. [1911

hellercMi Liingsslreifen, die diirch den Spiciila Doppelreilien her-
Yorgeruren sind.

Fundorl: Der Trondhjemsfjord in 2(H) — 400 ni Tiefe.<^

Die Nachpriifung der Originalexemplare Korkns und Daniels-
SKNS (ISS;')^ zeigl sofoil, dass die Polypen kelchlos sind. Nach
den Zeic'hniingen d. c. Tab. V. Fig. 1(5 und 17i nuiss man glauben,
das Kelclie voihanden seien. Die l)eiden I-'orscher sind walir-
scheinlic'h durch die Talsache irre gefiilirl worden, dass an eini-
gen Polvpen eine Falte etwas unlerhalh der Tenlakelbasis auf-
Irill, die an einen Kelchrand erinnerl. Diese scheinbare Kelch-
bildung isl dann von dem Zeichner in den Figuren weilergefiibrt
und verallgemeinerl Nvorden. Wir hal)en es indessen hier zweifels-
ohne mil einer Anthclia 7a\ lun, die Irolz der reichlichen Spi-
culabewehrung keinen wirklichen Kelch i)esitzl.

Anthclia horcalis trilt in dem Trondhjemsfjorde sehr hiiulig
auf. Sie liegl mir in zahheichen Kolonien vor, und es diirfte
deswegen angebracht sein, eine genaue I^eschreibung der Art
unier Beriicksichligung sowohl der Originalexemplare als des
neu hinzugekommenen Materiales zu geben.

Die Kolonien fallen im Leben durch ihre leuchtend blau-
violette Farbe auf. Bei nåherer llntersuchung bemerkt man an
den lebenden Polypen S hellere bis weissliche Långsstreifen, die
durch die Doj)])elreihen von Spicula hervorgerufen werden.

Die Slolonen sind zu einer membranenartigen Platte ver-
schraolzen, die jedoch nur wenig zum Vorschein kommt, da die
dicht gedriingten Polypen meist iiber die ganze Platte verteilt
sind. F]s liegen zum grosseren Teile nur kleinere Kolonien vor.
Gelegentlich sind aber auch grossere erbeulel worden, die zeigen,
dass vollig enlwickellen Kolonien wenigslens etwa halbhundert,
dichtgedrangl silzende Polypen haben.

Die grosseren Polypen erreichen bei einer Breite von 2,5 — 3
mm, eine Liinge von 10 mm, wozu dann die 2, .5 bis 4 mm
langen Tentakel hinzukommen. Die Tentakel tragen (5 bis 10
paar gegenstiindige Pinnulae.

Die Spiculabewehrung isl sehr reichlich. In der Stolonen-
plalte sind die dicht angehåuften, kreuz und (|uer angeordnelen
Spicula bis 0,ri2 mm lang. Die unregelmåssig gebogenen Spicula
(Fig. 1) sind sta})formig bis schwach spindelformig und mit
kriiflig entwickellen Warzen bedeckt. Im Polypenleib werden
die Spicula noch grosser und erreichen oft eine Lange von Ojr,
mm. Sie sind hier (Fig. 2) langgeslreckl, sj)indelf6rmig, stab-
formig oder schwach keulenformig und dicht mit kraftig ent-
wickellen Warzen bedeckt. — Die Tentakelspicula (Fig. 3), die
an der Basis des Tentakels etwa O,.;.-, mm lang sind. werden

Nr. r

DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES.

11

nach der Tentakelspitze zu allmåhlich kleiner. Sie ubertreffen
jedoch fast immer die bis 0,25 mm langen Spicula der Pinnulae
an Grosse. Sie sind langgestreckt, spindelformig oder stabformig,
etwas gebogen und mit wohl entwickelten Warzen besetzt; nicht
selten ist eine scharfe Knickung nahe dem einen Ende vorhanden.
Die Spicula des Tentakelstammes liegen meist quer zur Tentakel-
achse; sie sind an der aboralen Seite des Stammes locker an-
geordnet und nehmen nach der Tentakelspitze zu an Zahl ab.

Fig. 1. Anlhelia borealis. Spicula Fig. 2. Anthelia boivdlis. Spicula
des kricchenden Coenosarks. der Polvpenwand.

Vergr. X lofX. Vergr. X 1^)0;.

— In den Pinnulae sind die Spicula entlang der Achse ange-
ordnet und stehen somit auch hier fast senkrecht zur Tentakel-
achse. Sie sind in geringer Zahl vorhanden; ihre Form (Fig. 4)
ist sehr variabel, stabformig bis keulen- (oder dolch«-)formig,
gebogen oder geknickt und sehr unregelmassig bedornt.

In der Anordnung der Spicula macht sich beim kontrahierten
Polypen eine anfangende DilYerenziierung merkbar Wåhrend
nåmlich die Spicula der unteren Partie durch die Kontraktion
des Polypen dicht angestaut kaum mehr die Doppelreihen er-
kennen lassen, ordnen sie sich im oberen Teile in einem Polv-

12

H.IALMAU BIU)CH.

li)ll

penkopfclien deullich an, das genau (lassell)e Aiisseheii wie bei
den Chmiilarid-Arien darbietet. Ab nnd zn benierkt man dann
aiich, wie der HinleileiJ), der im konlrahierlen Zuslande wegen
der diclil anliaulleu S|)i('ula starrer gewoiden isl, kelchiibiilieh das
basale Vierlel des Polyiienkopfchens in sicb aulniniml. ^^'^enn
jemals das Worl Pseudocalyx zu verwenden isl, wiire es bier
wohl angebracbt.

Wir miissen deswegen Anthelid borcdlis als eine Anthclid an-
seben, die am Anfange der Enlwickelungsreibe slebl, die zur

Fig. 8. Anlhilici horealis. Spicula

des Tentakelstammes.

Vergr. X ir)U .

Fig. 4. Anthclid hoiralis. Spicula

(ler Tenlakelpinmihu'.

Vcrgr. l.')Oi.

typiscben ClaviiUiria iiberleilet. Was bei Antlwlia horealis nur
im kontrabierten Znslande und aucb bier nur ausnabmsweise
zu linden isl, bal sicb aber bei den Claiuilari(i-Ar[en zu einem
konslanlen Cbarakler enlwickell, der aueli bei vollig ausge-
strecklen Individuen stels deutlicb bervorlritl. Es wiire demnacb
unricbtig, wegen der Verbåltnisse bei Anthelid borcdlis die Gat-
tvmgen Anthelid und Cldvukirid mileinander zu yerscbmelzen,
ebe nicbl aucb die ubrigen Zwiscbenglieder der P»eibe unter den
lebenden Cornulariiden nacbgewiesen worden sind.

Anthelid boredlis wurde von Koren und DAMHr.ssKN (l.S8o
p. 11) unter dem Namen Cldvnldrid boredlis bescb rieben. \ei-

Nr. 7] DIE ALCVOXAKIKN DKS TKONDHJEMSl JORDES. 13

gleichen wir die hier gegel)enen Dalen mil den Eiorlerungen
dieser Auloren, so ergehen sich einige Unleiscliiede. Der Kelch
wurde schon eingangs nåher erwåhnt. Die Lange der Polypen
wird von Koren und Damelssen mil 12 — 14 mm angegeben;
wahrscheinlich haben sie die Tenlakelliinge mit einbezogen. Die
Spiculaliinge der Polypen wird mil 0,t5oo mm angegeben; eigene
Messungen haben gezeigl, dass sie jedenfalls (),t:i mm lang werden.
Ein besonderes (lewichl haben Koren und Damelssen auf einige
dolchformige Spicula der Tenlakelpinnulae gelegl; diese Irelen
zwar hier und da auf, sind aber nur sellen derartig stark aus-
gebildel wie sie von den genannlen Forschern angegei)en und
abgebildel (1. c. Tab. V, Fig. 28 werden. Zwar sind meisl solche
eigenliimliche, geknickle Spicula zu linden Vergl. l-'ig. ;'> und 4);
sie sind aber im grossen, vorliegenden Maleriale nichl durchweg
Torhanden, und deswegen kann ihnen kein besonders grosser
systemalischer \\>rl beigelegl werden.

Die Arl isl von spilleren Aulhoren nur mil ilirem Namen als
eine Chtinilaria angeluhrl worden. Nur Mav li)(»() p. o84> gibl
nochmals eine Diagnose, die aber ausschliesslich nach den Er
orlerungen Korens und Danielssens zusammengeslellt worden isl.

Anihiima falla.x n. sj).
1H84 CUwalaria arclica. Sr()i>..M, Indberelning, Ki^l. norske Nidenskabcrs
Skril'ler 1888, p. 8(j.

Diagnose: Die Slolonen sind zu einer membranos verbreiler-
ten Platle vereinigl, die sich iiber die Unterlage ausdehnt. Die
Polypen, die meisl durch verhallnismassig grosse Zwischenraunie
gelrennl sind, sind walzenTormig und erreichen bei elwa 2,."i mm
Breile eine Lange von 1") mm. Ihre Tenlakel sind elwa 4 mm
lang und Iragen jederseils 11 bis 14 einander gegeniibergeslellle
Pinnulae. Die Spicula der Basalplalle sind l)is 0,.^o mm lange,
slark bedornle und unregelmassig gebogene, schlanke Spindeln.
Die Spicula des Polypenkorpers sind bis 1 mm lange, unregel-
massig gebogene und slark bedornle, schlanke Spindeln; sie bilden
achl nach oben konvergierende Doppelreihen. Sie selzen sich
in die Doppelreihen des Tenlakelslammes fort, die aber nach
unlen konvergieren. Die Spicula des Tentakelstammes sind
dicke, gebogene und schwacher bedornle, bis 0,48 mm lange
Spindeln, die nach der Tentakelspitze zu etwas an Grosse ab-
nehmen. In den Pinnulae liegen starke Biindel di'mner, unregel-
miissiger Spicula longitudinal (i. e. senkrecht zur Tenlakelachse)
angeordnel; die Spicula werden hier auch bis 0,48 mm lang;
sie sind schlank, unregelmassig gebogen und meisl schw'ach
l)edornl.

Farbe: heil schwefelgelb.

Fundort: Der Trondhjemsfjord 300 bis 500 m Tiefe.<

14

H.IAL.MAH BHOCH.

[1911

Es liegen mir viele Kolonien aus dem Trondhjemsfjorde vor.
Trotz der eingehendsleii Untersuchuiigen isl es niclit moglich
gewesen, irgendwelclie Andeulung einer Kelchbildung bei dieser
Art zu entdecken. Die Polypen konnen zwar ihre Tentakel ge-
gen die Mundscheibe einschlagen oder vielmehr einrollen; der
ganze Polypenkorper aber ist trotz der reichlichen Spicnlabe-
wehrung stark kontraktil. Selbst bei den am sUirksten kontra-
hierten Polypen fehlen jene Andeutungen einer DilTerenziernng
in der Spicuiaanordnnng, die bei der vorhergehenden Art er-
wåhnt wurde.

Fig. 5. Anthelia f'allax. Spicula

des kriechenden Coenosarks.

vYergr. X 80\

Fig. (i. Anthelia fallax. Spicula
des Polypen.
(Vergr. X 80\

Die Basalplatte der grossen Kolonien ist scheibenformig ans-
gebreitet und bildet einen diinnen, aber kontinuierlichen Uberzug
iiber harten Gegenstånden wie toten Lophohelien oder Hydro
corallen, Rohren von Wiirmern oder leeren Schneckengehåusern.
Die Polypen sitzen seltener dichter gedrångt; meist sind sie durch
2 bis 4 mm breite Zwischenraume getrennt.

Wåhrend die kontrahierten Polypen nur 3 bis 5 mm lang
sind, ist die Liinge voUig ausgetreckter Individuen im vorlie-
genden Materiale geråde bis 15 mm ; hierzu kommen dann auch
die etwa 4 mm langen Tentakel. Bei so grosser Lange haben

Nr. 7

UIK ALCYONARIEX DES TRONDHJEMSFJORDES.

15

die Polypen in der Mitte nur eine Breite von 2,5 mm; die kon-
traliierten Polypen dagegen sind meist etwa 3,5 mm breil.

Schon bei sehr schwacher Vergrosserung fallt uns die ausser-
ordentlich kraftige Spiculabewehrung auf ; besonders deutlich ist
sie an den Polypen, wo die grossen Spicula auch mit dem
biossen Auge leicht zn sehen sind. — Die Spicula sind fast
durch^Yeg spindelformig und kraftig bedornt. In der scheiben-
formig verbreiterten Stolonenplatte sind sie kreuz und quer, fast
luckenlos gelagert, und haben meist eine Lange von etwa O, so
mm; sie sind unregelmåssig gebogen (Fig. 5), und ihre Dornen
springen weit vor. Im Mauerblatte der Polypen bilden die Spicula
acht Doppelreihen, die auch an ausgestreckten Poh^pen durch
verhåltnismiissig breite Zwischenråume gelrennt sind, und die
von der Basis bis den Tenlakeln deutlich hervorlreten; die Spi-
cula eiuer Doppelreihe sind nach oben zu konvergierend ange

Fig. 7. Anlhelia fallax. Spicula

des Tentakelstammes.

.Vergr. X 80).

Fig. 8. Anthelia fallax. Spicula

der Tentakelpinnulae.

i Vergr. X 80 .

ordnet. Sie sind viel grosser als die Spicula der Stolonenplatte,
indem ihre Lange meist fast 1 mm betragt; sie sind unregel-
måssig gebogen und stark bedornt (Fig. 6).

In den Tentakeln muss man zwischen den Spicula des Haupt-
stammes und denen der Pinnulae unterscheiden. Die Spicula
des Tentakelstammes (Fig. 7) sind kurz und derb; sie sind fast
immer stark gebogen, und die Bedornung der åusseren (konvexen)
Seite ist kråftiger als die der konkaven Seite. Die Bedornung
ist iiberhaupt viel schwacher als an den Spicula des Polypen-
leibes und der Basalplatte. Die Lange der Spicula betragt in
der Tentakelachse bis etwa 0,48 mm; sie nimmt nach der Ten-
takelspitze zu allmåhlich ab. Die Spicula des Tentakelstammes
sind in Doppelreihen angeordnet, die nach unten konvergieren.

Die Spicula der Pinnulae gehoren einem wesentlich anderen
Typus an (^^Fig. 8). Die Lange der schlanken und meist nur

16

HJALMAR BKOCH.

1911

sehr schwach bedointen Sj)icula der Piniuilae i si ungefåhr die-
selbe wie die der iihrigen Tentakelspicula; sie sind nieist stark
und sehr niiregelmassig gehogen. Wåhrend min die Spicula des
Tenlakelslanimes hauplsachlieh [)arallel der Tentakelachse liegen,
stelien sie in den Pinnulae senkrechl zur Tentakelachse; sie
l)ilden einen dichlen Langsl)undel entlang der aboralen Seite
der Pinnulae.

Die Kolonien l'allen ini Leben durch ihre heil sclnvet'elgelbe
Farbe aut'. —

Die einzige Arl in der mir vorliegenden Litteratur, mit der die
hier beschriebenen Kolonien niiher verwandt zu sein scheinen,
ist die Yorher beschriebene Antlwlid horcalis. Indessen sind so
tiefgreifende l'nlerschiede vorhanden, dass an eine Vereingung
dieser beiden Arten nicht gedachl werden kann. Noch deutlicher
zeigt dies die folgende Tabelle, in der die Ihiterscheidnngsmerk-
male beider Arten zusammengestellt sind.

Anthelia borcalis.

Anthelia fallax.

Kolonicrorni

Polypenlånge
Kontrahicrtc Poly])en

Spi-

/ der Stolone
L des Polypen

' des Tentake

1 /

la ) stammes

ciila \ st;

der l^innulae
Farbe im Leben

Klcine Basalplatte mit
dicbt gedrångt sitzen
den Polypen.

bis 10 mm.
Mit Polj^penkopfcben
und seltener auch an
sclieinend mit Ketch.

bis 0,52 mm.

bis 0,75 mm.
bis 0,65 nmi ; lockcr und
quer zur Tentakelachse
angeordnct.

bis 0,25 mm: sjiarlich.
blau-viok'tt.

Grosse I^asalplatte mit
l^olypen, die nieist durch
•2 4 mm breite Zwischen-
raume getrennt sind.

bis 15 mm.
Ohne jeder Andeutung
von Polypenkopfchen
oder Kelch.

bis 0,50 mm.
bis 1 mm.
bis 0,48 mm; longitudi-
nal entlang der Tenta-
kelachse und dicht ge-
lagert.

bis 0,48 mm; zahlreich.
heil schwcfelgelb.

Anthelia fallax wurde in den Berichten Storms (1884 p. 86)
niit Claviilaria arctica bezeichnet und fand sich auch uiiler
diesem Namen in dem Museum in Trondhjem. Ein Vergleich
mit den Originalexemplaren von Claviilaria arctica zeigt aber
sofort (vergl. Broch 1912, b.), dass hier eine andere Art vorliegt.
Die Art, die bisjetzt an anderen Stellen nicht gefunden worden
zu sein scheint, ist in dem Trondhjemsfjorde an verschiedenen
Stellen in ziemlicher Menge erbeutet worden.

Gattung Claviilaria (Quoi et Gaimahd) Kukenthai..
Diagnose: »Cornulariiden, deren Polypen durch Stolonen oder
Stolonenplatten, die membranos verbreilert sein konnen, ver-

Nr ( UlE ALCYONARIEN UKS I KONDHJr-:MSFJORDES. 17

hunden sind. Die Slolonen enthallen mehrere nelzfoiinig ver
hundene Kaniile. Spicnia vorhanden, von Spindelform. Der
Polyi)enk()rper isl in einen oheren, relraklilen, diinnwandigen
Teil mid einen unteren. nichl relraklilen, diekwandigen Teil
Kelch gesonderl. Die Anordnung der Sjiieula isl auch hei
vollig ausgeslrecklen P()ly])en in den heiden Hau|)lahselinillen
des Polypen deullicli verschieden. Foly|)en und Basis olme
Hornscheide .

Die hier gegehene Diagnose weichl nur insol'ern von der Non
KiKKNTHAL (190(), p. 15' gegel)enen ah, als die heleiogene Spi
culaanordnung des Polypen mil als Krilerium heiange/.ogen
worden isl.

Friihere l-^>iseher hahen von einer slalllichen Heihe von (U(i-
iuil(iri(t-Av[eu nordlicher Meere herichlel. Aus dem Trondhjems-
fjoide wurden aliein drei Arien eiwiihnl, namlich ('.UivuUirid
(trclicd K()r>. ii. Dan., CAnvuUirin horcdlis Kou. u. Dan. und (lUi-
imhirid Slornii Koir u. I).\n. \\\v sclion IViiher dargelegl wurde,
koninil CA(ivid(iri<i (trcticd vergl. auch Hmoch 1912, h im Trond
hjenisl'jorde nichl vor; sie isl hiei" mil .4/f//?(7/V/ f'alhtx verweehsell
worden. CUivuldrid horcdlis isl. wie ohen nachgewiesen wurde,
auch eine Authelid. Somil hieihl uns nur eine sichere Cldinildrid
in dem Trondhjemsrjorde i'ihrig, CldiniUuia Storiui.

.ledoch kann die Moglichkeii nichl heslrillen werden, dass
('.Idvuldvid (irrticd (M. Sahs auch in dem Trondhjemsjjorde vor
komnilen kann. Nach den hisherigen I'\ni(loilsdalen — \'adsø,
Oxl'jord und Hardangerfjord — zu urleilen, miissen wir erwarten,
dass die Arl an mehreren Slellen enllang der norwegischén
Ki'isle zwischen Heigen und Nordkap vorhanden isl, \vo die
Lehenshedingungen giinslig sind.

Gehen wir nunmehi' ziu' Heschreihung der cinzigen, sicheren
Cldinildrid des Trondhjemsrjordes iiher.

("lAVI I.AHIA SrOHMI KOHEN Cl Da N 1 HI.SSI.N .

'' 1S47 Sdirodictifon catciutla. Fohhks, bei .Iohnston, .\ Hislorx ol thc iiri

tish Zoophytcs j). 17!», y\. XWIII, Kig. 4 7.
.M85o — F()P.Bi;s cl (iooDSUi, Trans. Hov. Soc. Edhi

burgh, vol. XX, |). :}();», i)l. ;t. lig. ;>.
.^ IS.')!; Rhizoxcniit /iliforinis. M. .Saks, Fauna lilonilis Norvcgiæ, -2. Hefte,

p. »;:>, Tab. 10, Fig. KJ— 17
.^ is:>7 Surcodiclijon calciuila. — Rhizoxcnia fili formis. Mn.NK Fdwai'.us,

Hisloirc naturelle des (".oralliaircs, tom I,

p. los.
18H.') C.ldviihirid Sl<)rn}i. Koukn og I).\Nn:i,ssi:N, Xvc Alcyonidcr.

Gorgonider og Pennatulider, p. 13, Tab. VI.
IHSI) — — ? — Sarcodictyoii c(ttcnata), Wright and

Studkh, Re|)ort on the Alcvonaria, C.hal

18 I1.IALMAH BROCH. [1911

lenj*c'r . Zool. vol. XXXI, i)p. -i.")."), -ilti; und

207.
l.S}»') Cldiuiliirid Sloiiui, [? f C/, catcnala + IA. /Hiforinis), Hickson,

Revision of the Genera ot" the Alcyonaria

Stolonifera, pp. .'}.'?2 und .'Wo.
1900 — »— May, Fauna arctica, Bd. I, p. 384.

IJtOii — » — KCkkntm.m-, Alcvonacca, Valdivia , |)p. 11

und Ki.

Diagnose: Die krieclieiiden Slolonen sind selimal handl'orniig
nnd erweilern sich ein wenig an der Basis der Polypen Die
dnrch grossere Zwischenrånme gelrennlen Polypen hahen einen
reichlich mit Spicula inkrnslierlen, schwach konischen bis walzen-
formigen Kelch, von der sich der retraktile, lasl s[)iculalVeie
obere Teil sehr dentlich abhebt. Die ausgeslrecklen P()ly|)en
messen o mm; ihr 0,7.". mm breiler Kelch isl 2,.". mm lang. Die
0,5 mm langen, verhåltnismassig breilen Tentakel haben jeder-
seitz 8 bis 10 Pinnulae. Die Spicula der Stolonen sind bis 0,2.s
mm lange, stark bedornte Spindehi; sie liegen longitudinal dicht
zusammengedrangt. In dem Polypenkelch sind die Spicula sehr
dicht angehauft und bilden 8 nach oben zu deutlicher weidende
Doppelreihen, die an dem oberen Kelchrande acht undeutliche
und wenig vorspringende Kelchzahnchen bilden. Die Kelchspicula
werden etwa 0,50 mm lang; sie sind spindelformig, gebogen und
mit kraftig entwickelten Warzen bedeckt; ihre Enden sind lang
und spitz ausgezogen. Neben diesen treten besonders basal viele
gleichlange, aber verbreiterte, bis mehr blattformige Sj)icula auf,
die ebenfalls mit grossen Warzen bedeckt sind. Die wenigen
Spicula des retraktilen Polypenteiles und der Tentakel sind bis
0,1 mm lange, bedornte Stabe oder Spindeln.

Farbe: lin Alkohol) gran weiss.

Fundort: Der Trondhjemsfjord in etwa oOO m Tiele«.

Das einzige Exemplar, das bis jetzt gefunden worden ist,
wurde von Koren und Danielssen (1883 p. IH) beschrieben.
Eine Nachuntersuchung zeigt, dass einige Daten berichtigl wer
den mussen.

Koren und Danielssen geben an, dass der Basalteil der
Kolonie zum Teil bandformig, zum Teil aber auch membran
artig verbreitert ist. Die gefundene Kolonie hal jedoch nvu-
schmal bandformige Stolonen, die auch nichl miteinander ana-
stomosieren. Die membranarlig verbreiteten Teile der Hasalparlie
ist nichts w^eiteres als einen Spongieniiberzug iiber dem Lopho-
/ie//a-Zweige, auf dem die Kolonie sitzt.

Die Polypen sind sehr klein und durch grosse Zwischen-
råume von einander getrennt. Die kurzen, breiten Tentakel und
der diinne Vorderkorper geben dem Polypen ein sehr charakteii

Ni-

die ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJOHDES.

19

slisches Ausseheii. Ob die Kiirze und Breite der Tentakel einen
gulen Artcharakter darhietel oder ob sie nicbl viehiiehr von
Kontraktionszustånden abhiingig ist, muss noch unentschieden
bleiben, bis die Tiere lebendig unlersucht worden sind.

Die Bewehrung der Stolonen und der Polypenkelche ist sehr
slark. Die meisten Spicula sind spindelformig, mit slarker Be
dornung. Man beobachlet insbesondere in der Kelcbwand hautig
auc'b Vierlinge. Neben den Spindeln aber Ireten unregelmåssige,

m

Fig. 9. Clainilaria Stormi.

Spicula der Stolonen.

(Vergr. X 200.

a.

I^lg. 10. Claviilaria Sloimi. Polj'^penspicula.

a: der basalen Partie des Kelches, b: der

oberen Teiles des Kelches, c: des retrak

tilen Poh'penteiles. Vergr. X 2001

oft last blattformig abgellachte Spicula (Fig. 10 a) auf, die be-
sonders im basalen Teile des Kelches so hånlig sind, dass sie
hier charaktergebend werden; doch kann man auch hier die
Spindelform obschon undeutlicher erkennen. Neben dem last
spicukifreien Vorderkorper charakterisieren diese aberranten Spi
cula die Art gegenuber såmtliche anderen, bisjetzt beschriebenen
(UaiHilaria-Åiten der Nordmeere.

KiJKENTHAL (1906 p. 12) mcint, dass Sarcodkti/on catenata
l'\)HHES wahrscheinlich eine Alcvoniide ist; mir erscheint die An

2(1 H.IALMAH BHOCn. |]911

nalime viel wahrscheiiilicher, dass die genannle Arl mil dei-
vorliegenden idenlisch ist; darauf deuleii jedenlalls die gegehenen
Zeic'hnungen. Andrerseils isl es niclil mehr moglich, Sarcodic-
tijou c(ilcn(tl(t zii idenlilizieren, \venn die Originalexempiare nichl
zul'allig wieder aurgeriiuden werden. Der Xame imiss sonsl
verschwinden.

Ebenso isl es mil Rhizoxcnid /iliforinis M. Sahs (isr>()) der
l-'all. Wahrscheinlieh hal aiich hier dieselhe Aii wie CUtvuhiria
Slorini Yoigelegen; jedenlalls passi das Habilusbild bei M. Sams
(I. c. Tab. 10, Fig. 13) fiir diese Arl besser als die nur wenig
nalurgelreue Zeichiuing, die uns Kohkn und Damklsskx dss:;,
Tab. VI, Hg. 1) geben. — Leider macht M. Sars keine ein
gehenderen Angaben iiber die Spieula. Nnn sind die Original
exemplare von M. Sars verloren gegangen, und wir sehen uns
demnach niehl mehr im Slande die IdenliUil seiner Arl jelzl
noch lestzuslellen. Der Name Rhizoxeni(( oder Clavularin /ili-
forinis muss demnach verschwinden.

Die ersle eingehende Beschreibung von (Uftinilaria Storm! wuvde
von KoRKX und Damklssex (188:-)^ gegeben. Von den spilleren
Aulhoren hal nur May i 1900 der Arl mil einer Diagnose ver-
sehen, die aber nach den Dalen Korkns und Daxiklsskns zu-
sammengeslelll worden isl.

P^ani. ALCYONIIDAE Verrill.
Aus dem Trondhjemsfjorde wurden bishei- zwei (iallungen
dieser Familie mil je einer Arl angegeben. Die l'nlersuchungen
haben nunmehr gezeigl, dass eine drille Art hinzugefiigl werden
muss, indeni die von Korex und Daxielssex (1883) l)eschriebene
Arl Sijmpodium norvegiciim, die bisher zu den Cornulariiden ge-
zogen wurde, sich als ein Alcijoniiim erwiesen hat und zwar als
ein Verlreler der Unlergallung Erijthropodinni. Die Familie um-
fassl somil drei Arien des Trondhjenisljordes, namlich zwei
A/c;/o/jz»727-Arlen und ein Anthomastus; diese letzlere Art wurde
von Korex und Daxielssex (1883) als ein Sarcophytiim be-
sc'hrieben.

Gattung AlcyoxiI'M (Lixxé) Miexe-Edwards.
Diagnose: Alcyoniiden, deren Kolonien enlweder mtissige
Sloeke bilden, die in ihrem oberen Teile lappig geteill sind, oder
die als ausgebreilele Uberzuge erscheinen oder die walzenlormig
und unverzweigt sind. Die Polypen, die keinen Dimorphismus
zeigen, sleben auf der Oberflache des oberen Teiles und sind
voUkommen retraktil. Das Ivanalsyslem isl sehr unregelmiissig
in seinem Verlaufe und niclit deutlich in ein inneres und ein
oberflachliches Kanalsystem geschieden . (KCkexthal, 190(), p. 40).

Nr. 71 DIE ALCYONAIUEN DES TKONDH J EMSF.IOUDES. 21

KiKENTHAL leill die (liillung nacli den WaclisliinisnuxiilikM
lionen in drei l'iilergallungeii; KrijthvoixxUiun iK(")LL1Ki;iv iiinl'assl
die Arten, die membranos ausgebieilelen Kolonien als ein t her-
zug einer Unteiiage bilden. Mctalcijoniiim Peeffeh^ schliessl die
keulen- bis walzenformigen, unverzweigten Alcijoiiiiim-Arlen ein,
und Eualcijoniiim nom. now' endlicb uml'assl die aulVechlen,
verzweiglen Arten.

In dem Trondhjemsrjorde sind Kriithropodiiini und EiHilcijo-
niiim durcb je eine Art verlielen.

Untergattung ERYTllHOPODliNf iKhhem}eu(.) KrKi..\ i iiae.

Alcvomim n()hvi:(;h;i .m Komen el I).vmi:lssen\

isso Alci/oiiiiiin. S'ioHM, .Karshcrctnini*, K_<*1. norske Videnskabers Sel

sknhs .Skritter ls7!t, p. l'iO.
iss;! S}/iiij)()(litiiu noriH'niciim. Kor.icx os* Daniklsskx, Nye Alevonicler.

(iori^onidcr og l*enn;\tali(ler, p. 14, Tab. \'II.
1888 Haiincid liiidliiui. Kohkx og Damki.sskx, 1. e. j). i.'). Tab. \I1I.

Fig: l-^».
litOO Sijnifxxliiim noipcfiicnm. Mav, Fauna arclica, lid. I, j). '{s.).
1IIU7 Alcijoniiim diqilaliim pars. Xoiuxiaamu, Mofjordens nalurl'orhold,

p. i;t.

Diagnose: Die mehr oder weniger lleisebigen Kolonien krie
chen an Robren von WiirnuMii, an lolen Lopbobelien oder an
anderen, zulalligen l'iUerlagen, denen sie siob anseliniiegen.
Die Rinde isl dicbl mil walzen i)is diek s|)in(leirorniigen, bis
0,20 mm langen Si)icula erridll, die meisl Nvirlell'ormig angeord
nele, grosse, raube Warzen hagen. Das Poly|)enko|)lc'ben zeigl
aebl deullicbe I)()|)|)elreiben von S|)ieula, die walzenroiinig bis
sebwaeb spindell'ormig sind; ibi'e Knden sind breil abgeiuiulel.
Die S])ic'ula des Polyi)enkoj)rcbens sind mil vielen. aber kleinen
Dornen beselzt und messen etwa (),;^() mm. Die Tenlakel sind
dicbl mil vSjiicula inkrustierl; an der aboralen Seile des Stammes
liegt eine unten (lo|)])elle, bober aul" einlacb weidende l\eibe lians
versal gelegener Spicula, die elwas abgellaebl und mil grossen
Dornen beselzt sind; ibre Liinge belriigl bis (>,2(i mm. An der
I^asis der Pinnulae oder in diesen linden sicb kleinere, keulen
bis nadell'ormige, mil wenigen aber kraltigen Dornen veisebene
Spicula.

I'\irbe: Die Rinde der Kolonie isl bellrosa gelarbl, sellener
dunkel orange oder fast Jarblos, durcbscbeinend; die l^)ly|)en sind
im lelzteren Fall oft tielblau, sonsl larblos oder weisslicb.

Fundorl: Der Trondbjemsfjord und der Mofjord bei Bergen)
in 20 bis 500 m Tiefe .

^ Es ist unpraktiscli, einen und denselben Xanien liii' syslenialiseli
versehiedenwerlii^e .\l)teilungen zu benutzen; icli seldai>e deswci^en vor,
die Unter<i;attun<4 Ahiioniiim s. str. KCkkxthai. lAKtlcijoniiim zu nennen,
indeni ieh hierin dem n()nu'id<latoriselien Branche der liotanikei' l'olue.

22

HJALMAR BROCH.

11911

Es stand mir eiiie ganze Reie von Kolonien dieser Art zur
^'e^i"llgung, darunter auch die Originalexemplare Korens und
Danielssens sowohl von Sympodiiim norvegiciim als auch von
Haimeia hyalina. Die Art wåchst an allen moglichen Gegen-
slanden des Bodens. Sie sitzt auf Rohren grosserer, bodensiis-
siger Anneliden oder auf (!lirripedienschalen, sie kriecht an toten
Lophohelien, an gesunkenen Holz oder auf lebenden Ascidien.
Die dunkler gefårbten Kolonien konnen oft nur durch eine Spi-
culauntersuchung von jugendlichen Kolonien von Alcyoniiini diyi-
tatiim unlerschieden werden.

Die Spicula sind von denen des Alcijoniiim dujiiatum typisch
verschieden. In der Rinde der Kolonie finden sich dicht ange-
håufte Walzen oder Spindeln (Fig. 11\ die mil grossen Warzen
versehen sind. Sie werden bis 0, 20 mm lang. Die Anordnung

Fi<*. 11. Alcijoiiiiun iioivc- Fii^. 12. Alcijoninm iiorvenicuin Spiculuni
(/iciim. Spicuh) (ler Ivolonie- des inneren Coenenchvms.

rinde. Vcrgr. ■ -200 . A'ergr. ■ 200 .

der ^^'arzen am S])ic'ulum ist meist deutlich wirlelformig, das
Mitlelsliick des S|)ic'ulum isl meist ohne Warzen. Die einzelnen
^^'arzen sind sehr uni-egelmassig gestaltet.

Wenn die Kolonien etwas grosser werden und das Coenen-
chym reichlicher entwickelt ist, treten im Inneren der Kolonie
auch grossere Coenencymspicula (Fig. 12) auf. Diese ahneln den
Rindenspicula meist, sind aber gewohnlich grosser und schlanker.
()\'[ erreichen al)er einige der Warzen eine solche Entwicklung,
dass wir vielmehr von verzweigten Spicula sprechen miissen;
jedoch bleiben sie immer sehr derb gebaut. Die (>oenencbym
spicula sind bis 0,m mm lang.

Im Poly|)enk()])IVhen (Fig. 18) treten zablreiclie S|)icula auf;
sie sind bei der vorliegenden Art meist in grosseren Meugen \ov
banden als bei Ahiioiiiiiiu (li(/it(itiiiu : ausserdem sind die F()lyj)en

Nr,

DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES.

23

(ier voriiegeiulen Art duiTlnveg grosser. Die Spicula des Polypen
kopfchens bilden sehr undentliche Doppelreihen; die Spicula
sind nach oben zii immer spilzer konvergierend, bis sie an der
Basis der Tentakel parallel veilaufen. Die Spicula des Polvpen-
kopi'chens Fig. 14 sind walzenformig oder scbwacli spindel-
iormig und unregelmiissig gebogen ; sie sind mil zablreicben
Dornchen bewehrl, die aber stumpf sind und wenig bervortrelen ;
ihre Enden sind breit abgerundet. Die Liinge iibersteigt i'asl
niemals (),:;(i nini.

Ini aboralen Teile des Tenlakelslanimes Irill ein breiler Zug
(jiieriiegender Spicula aul", die zwiscben einander eingekeill sind.
Die Spicula des Tenlakelslanimes Fig. lo), die denen des.4/(;/o-

l'\'^. l.i. Alcijoninm norrcnicum. Fi«. 14. Ahiioitiiim iiorrcfiinim.

Spiciiiaanordnun^ am Poh pcMikopt'chen. Spicula des Polvpeiikoplclicns.
Vertjr. 40". Vcrgr. X 200 .

niiiiu (li(/it(iliim iibneln, sind gebogen, stabformig, im Querschnilt
rundlicb; sie tragen grosse, abgerundete Dornen und werden bis
0,2(1 mm lang. — An der Basis der Tenlakelj)iniuilae oder in
diesen selbst trelen kiirzere. nadelformige S])iciila Vig. IB) auf,
die stjirker oder scliwacber bedornl sind.

In dem Scblundrohre sind sehr unregelmåssige Spicula vor
handen, die sich von denen des Alcyoniiim dujiUitiii)} nur inso-
fern unterscbeiden als ihre Dornen meisl veiliallnismassig
kiirzer sind.

Die gesamte SpiculabeNvehrung isl bei Alcijoiniun nurueificum
viel kråftiger entwickell als bei Alcyoniiim digitatiim. Die Arten
sind durch die Gestalt der Rindensjiicula und duicli die sehr

24 HJALMAR BROCH. 1 i) 1 1

vtMSfliicck'iu'n (liosson (l(>r Spiciiln der eiii/cliicn Ahsclmilli' hc
soiuhM-s leifhl aiiseinaiuieizuhallen.

\'ergleichen wir nuiuinehr die hier gegel)eiien Zeicliiuiiiifen
und Eioilerungen, denen das Origiiialexemplar K()|{i:ns und
Daniklsshns ilSS;^ der Hauplsaelie iiaeh zu grunde liegl, mil
den von den genannlen \'erlassein gegel)enen Hesehreil)ungen
und Al)l)ildungen ihier Ihiimeui hi](din<i I. e. p. I"). Tab. \\\\,
Fig. 1 — 1)\ so fallen uns soforl so viele Chereinslininuingen aul",
dass eine Zusammenhang zwischen den beiden Formen sehr
wahrscheinlich wird. Doch ist die ganze (leslall des lelzleren
Tieres (1. c. Tab. VIII, Fig. 1\ — insbesondere die seines Iliiiler
endes — so aberranl, dass der (ledanke absurd erscbeinen
konnte, es handle sich bier nur um ein Jugendsladium. Man
findel an der Zeichnung keine Andeulung einer Anlage, die als
eine in Bildnng begriflene Stolonenplatte gedeulel werden konnle.

Die nachlragliche Unlersuchung des Originalexemplares von
lUiimc'ui hijdliiKt zeigt indessen sofort. dass das F\em])lar sieher-

Fig. 15. Alcijoniuin norvcijiviiin. Fii^. Hi. Alcifoiiiuin norvccjiciiin.

Spiculum des Tentakelstammes. Tentakels|)icula von der Basis der
Vcror. -iOO . Piiiniilae. Ver.ijsr. •_>()() .

lich nur ein jugendliehes Ålci]oiuum norvcijivum isl. Eine Abn
lichkeil mil dem von Kokkn und Daniki.sskn gegebenen Habilus
bilde (1. c. Tab. VIII, Fig. 1) låssl sich af)er nichl enldecken.
Eine Verweclislung scheint hier deswegen nichl vorzuliegen, da
keine weileren Exemplaren der norwegischen Museen mil diesem
Namen belegl worden sind. Ferner slimmt aucb das Tier ijcsser
mil der Beschreibung als mil der Al)l)ildung i)ei Korkn und
Danielssen iiberein. Zur leichleren DurchiTibiung des Vergleiches,
håbe ich eine unier der Kamera gezeichnele rmrisszeichnung
(Fig. 17) beigel'iigl. Die scheibenformige Hasis, die K()ri;n und
Danielssen im Text erwahnen, Irill hier deullich hervor. Diese
Basalscheibe, die kaum ånders als An fang der Koloniebildung
gedeulel Meiden kann, isl bis der punklierlen Linie fasl voUig
undurchsichlig; dagegen isl der obere Polypenkorj)er ganz hyalin.
Die Form und Grosse der Spicula der einzelnen Korperabschnille
slimmen durchaus mil den bei Ålcijonium norncf/icum gescliil-
derlen iiberein. Auch die Spicula des PoIyi)enko|)fchens, die der

Nr.

DIE ALCYOXARIEN DES TRONDHJEMSF.JORDES.

Aiifmerksamkeit Korens und Danielssens enlgangen sind, lin-
den sich in ihrer typischen Lage und Gestali.

Die Verleilung der Spicula gehl weder ans den Zeielniungen
noch aus der Beschrei})ung bei Kokex und I)anii<:lssen hei-vor.
In der oben erwahnlen, undurcbsiciiligen Basalparlie konnlen
die einzelnen Spicula niclil immer sicher beurteill werden. \on
der punktierten Linie an bis zur Mille des Polypenkorpers (bei m)
liegen die Spicula unregelmassig zerslreul, aber immerhin viel
(iicliler als nach der Tab. VIII, Fig. 1 bei Koren und Damees-
si:n angenommen werden miissle; aucb sind sie viel kleiner
als die zilierte Zeichung andeutel. In der Milte des Polypen
leibes (bei m) beobachlet man eine ziemlicli scharfe Verjiingung
des Polypen; von dieser Stelle an und bis elwas unterhalb der

Fi<>. 1(. Kamcrazcichnuiii^ nach dciii Originalcxeinplare Kokhns und
l).\Nn-:i.ssKxs iss;! von Haiincin hijaliiut. Vergr. -21 .

Tentakel ordnen sicb die Spicula in s Doppelreiben eiii. Xacii
den Zeichnungen bei Koren und Danielssen konnle man glau-
ben, dass die Spicula der bisjetzt bescbriel)enen K6r|)erparlie mit
denjenigen von Alcijoniiim iioriwfjicuin nicbl iibereinslimmen. Im
(iegenteil babe icb aber eine voltige t'bereinslimmung festslellen
konnen. — Die Spindeln des P()ly|)enk6j)l"clieiis sind zuni gros
seren Teile durch die Tentakel verdeckt ; . sie sind nicbl beson-
ders zahlreicb. Da nun eine ziemlicbe Sclnvankung der Zabl
dieser Spicula bei grosseren Kolonien von Ahiioiiiiim noruegiciim
zu verzeiclinen ist, dart man bierin kein trennendes Arlmerkmal
erblicken.

Das einzige, gefundene Exemj)lai- von Hdimeia hijdlina .silzl
i\u\ e\nev Saxicdua auf, die an demselben .Sa/)c//«-R6bre belesligl

2(i HJALMAR BROCH. [1911

^\a^, an der das ()riifinale\em|)lar von Si/inpodiuin norncijiicmu
sich angesiedell halle.

Die ersle FlrAvahnuiig von Alcijoniuni norvegicum linden wir
in einem Herichle von V. Storm ISSO j). TiO). Er nennl sie
eine dem Alcijoniiim friiticosiuu ahnliche Ail, die jedoch nichl
veizweigle, sondein kricchende Kolonien hildet. Von Interesse
sind weiler auch seine Notizen ul)er die Farbe der Kolonien:
Coenenc'liyniet var ganske gjennenisigtigt og næsten farveløst,
saa at de niørkeblaa Polyj)er med de røde Fangarme meget
lydelig saaes igjennem .

Die nac'hste und eingehendere Bespreelumg linden wir dann
bei Korkn und Danielsen (ISS:; p. 14 und l-")\ die die Art
unter den beiden Xamen Siimpodiiim nonwcficnm und Haimeia
hijalina beschrei})en. Spater linden wir nur eine neue Diagnose
der ersleren Art bei May 1900 p. oHo\ der seine Diagnose nach
Kori-:ns und Daniklssens Angal)en zusammenstellt.

Olme sich mil den einzelnen Arten naher zu besebaftigen,
sagt nun Ki" kenthal UHJG p. 87): Alle anderen dazu ' gesteilten
Arten gehoren teils anderen Gattungen an, so der Untergattung
Krijthropodium Gatt. Alcijonium) teils ist ihre Zugehorigkeit zu
Alcyonium zwar nocb nicbt erwiesen, aber docli warscbeinlich.
Das gilt besonders von den bis jelzt aulgestellten Sijinpodiiini-
arten der nordiscben Meere und der Tiefsee . Kukenthae stiitzt
seine Annabme auf die gegelienen Spiculazeichnungen. Meine
Meinung iiber die Zugehorigkeit der nordiscben S ympod i um- Arten
babe ich schon oben priicisiert ip. 8, Fussnotel Es hleibt mir
also nur nocb iibrig auseinanderzusetzen, wesbalb Sijmpodiiim
norvegicum zu Enjthropodiiim gezogen werden muss.

Die F'amilie der Cornulariiden wird von Kukenthal il90G
p. 10 mit der Diagnose versehen : Alcyonaceen, deren freie
Polypen an ih rer Basis durch entodermale Kanåle verbunden
sind elc. Da nun die Polypen nicht nur durch basale Kanal
chen sondern vielmehr durch Kanåle des Coenenchyms direkt
und indirekl verbunden sind, haben wir es hier zweifellos nicht
mit einer (>ornulariide zu tun. Die genannten Ziige teilt dage
gen Sympodiiim norvegicum mit den iibrigen Er ijthropodium- Arien,
mil denen seine Spiculaformen und Spiculaanordnung auch iiber-
einslimmen. Wir miissen uns demnach fur diese Art KCkenthals
Anschauung vollig an.scbliessen und die kriechende Alcyoniide
des Ti-ondbjemsfjordes Alcyonium (Krythropodium) norvegicum
KoREN el Danieessen^ nennen.

^ i. c. zu Siimpodiiim.

Nr. 7] DIE ALCYONARIEX DES TRONUHJEMSFJORDKS. 2^

Untergattiiiii^ EuALCYOXirM iiov. nom.

AlCYONUM DIGITATIM LiNNÉ.

IToS Alcyoniiim diyitdtiiw. Linné, Systema natiirae éd. X. lom I, p 808.
178f) — '— Ellis et Solaxder, Xatural History. . . . Zoo-

phytes, p. 175, pi. I, Fig. 1.
1,S47 — ' — JoHXSTOX^, A Historv of British Zooi)hvtes,

p. 174. pi. 34.
l,sr)7 — > — Milxf: Edwards^, Hisioric Naturelk' des Co-

ralliaires, tom I pag. IIH.
1S,S5 — — Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter for 1884, p. 4.").
189B — »— RouLE, Resultats scientifique de la eamjjagne

du Caudan , p. oO(>.
1897 — .— HiCKSox, The Anatomy of Alcyonium digita-

tuuL p, 343.
liioi — :— Stor.nl Oversigt over Trondhjemsf jordens

Fauna, p. 8.
1901 — » — HicKSox, Alcyonium, p. 9-2.

190") — » — X()Ri)(;A.\Kn, Hydrographical and Biologicai

Invcstigations in Xorwegian Fjords, p. 158.
19U() — »— KvKEXTHAL, Alcyouacea, Valdivia , p. 42.

1907 — — HiCKSOx, The Alcyonarian .... Bay of Biscay,

p. 7.
1907 — :— pars, Xordgaahd, Mofjordens Xaturtorhold,

p. 19.
1909 —i— Stkphexs, Alcyonarian and Ma(h-eporarian

Corals of the Irish C.oast, p. 4.

Diagnose : Die sehr tleiscliigen Kolonien sind aufrechtstehend,
stiirker oder schwåcher ver/weigt nnd iibera]] mil Polypen be-
selzl. Die Rinde der Koionie isl dichl mit Spicnla erfiilll, deren
Mitlelstiick glatl ist; an jedem Ende silzen drei mehr oder we-
niger kraftig enUvickellen, ofl geteilte, ranhe Warzen ; die Lange
(ler Hindenspicula steigt bis 0. 12 mm. Das Polypenkopfcben ist
mit s denllichen, von wenigen Spicula gebildelen Doppelreihen
versehen ; die Spicula des Poly|ienkoptchens sind bis <),:^:. mm
lange, schwach bedornle Spindeln, deren lireile Enden meisl
schwach zerschlilzt sind. Der Tentakelslam m tragt aboral eine
wenig starke Reihe transversal gelegener Spicula; sie sind an der
Tenlakelbasis bis (l,i.-i mm lang, flacb und sparlich bedornt und
werden nach der Tenlakelspilze zu allmiiblicb kleiner, nadel-
formiger und glatler. Die Pinnulae sind olme Spicula.

Earbe: tief orange bis hellgelb oder fast weiss, mit ganz
hyalinen Polypen.

Eundort: Temperierle, europaische Meere, in der lilloralen
und den oberen Teilen der abyssalen Region

1 Wegen der ausfuhrlichen. alteren Synonymik wird aul' diese Ar-
beiten hinuewiesen.

28

HJALMAR BROCH.

[1911

Es isl sehr audiillig, dass sich in der norwegischen Lilleralur
bis jetzt fast keine naheien Angaben l)ezuglicb dieser Arl finden.
Wabrscheinbch haben die Forscher die sebr baufig voikonimende
Arl des norwegiseben Lillorals als so gul bekannl angeseben,
dass sie es niebl der Miibe i'iir weii gebalten baben, weileie
Angal)en iiber sie zu verollenllicben. Nur daraus erkliirl es sicb,
wesbalb eine Arl, die jeder Anlanger bei nns gedredscbt hat,
nocb nichl vollig erlbrscht ist. Dem gleieben Umstande werden
wir die Unsicherheit in der Frage znscbreiben iniissen, ob nicbl
die jugendlicben Kolonien von Alcijoniiim (Uiiitatum, die man
gelegenllicb gelunden bal, mit Enjthiojxxliuin-Arien verwecbselt
worden sind, oder nmgekehrt. Wo solche Unsicherheit herscht,
ist es gerechtfertigl, eine eingehendere, detailierte Bescbreibnng
der systematiscb verwertbaren Merkmale dieser alten Arl zu geben.

Fisj;. 18. Alcijoniiim (lifiildliim. a: Spic-uln

(ler Kolonierindc. \'ergr. :^00 .

b: Sc'heina eiiies IbndtMispiculum von dem

eiiK'ii l^nde ocseheii; die Hauptachsc der

Wnrzen des oberen Ende mit voll aiisge-

zogcn, die der Warzen des unteren

Ende tjebroclien.

l"ig. i;i. Alciionhim digilatnm.

Spiciila des inneren Coenen-

chyms. N'crgr. -im .

Die erwaebsenen Kolonien sind sehr lleisebig, aufrecblslebend
und meist in kiirzere oder långere Zweige aufgeteill; oli isl die
Verzweigung fast bandformig, was zu den ])ojndåren. nor\vegi-
schen Bezeicbnungen dødningebaanden oder daumandsling-
rene< Anlass gegeben lial.

Die Polypen sind relraklil; im Leben sind sie fasl ganzHeb
liyalin und geben den Kolonien in ausgeslrecklem Zuslande ein
eigenliimlicbes, pråebtiges Aussehen. Die Rinde der Kolonie isl
gelblich gefårbl und variiert dureb alle Nuancen vom liefen
Orange bis Hellgelb, ja sogar Weiss.

In der Rinde der Kolonie Irelen S|)icula dicbl gedrångl auf;
sie verscbwinden gånzlich in der basalen Farlie des ausgeslrecklen
Polypen, lauchen wiederum im Polypenko])fcben auf, um schliess-
licb aucb in den Tenlakeln in massiger Zabl zu erscbeinen.

Nr.

DIK ALCV()NAMIi:.N DICS 'n{()M)H.I I :M SI MOK Dl :S.

•2\)

Die F'orm der Spicuhi scheinl heiiii eislen Aiil)lic-k in der
Hinde der Kolouie selir mannigrallig zii sein. Indessen findel
man l)ei nfdierer rnlersuclumfj; eine soiclie L'hereinslininuinif in
der (iriindl'oi in, dass man zuielzl geneigl isl. sie mil iiussersl
wenigen Ausiiahmen konslanl zu nennen. Die Spieula in der
Hinde der Kolonie Fig. is, n lassen sieli aul" eine sehr lypiselie
(irnndibrm zuriiekriihren, die hei den kleineren I'ormen deullieli
lieiNorlrill. An den heiden linden des ghiUen Millelsliiekes silzen
drei grosse Warzen ; diese sind derarl allernierend geslelil, dass
J)ei einer Helrachlung des Spiculnms von einem Ende ans die
unieren drei zwisehen den oheren drei liegen l^'ig. IS, 1). .le

Fig. 20. Alcijoniiim di<iil(iluin.

Spiculaanorcinunff am Polypen

kopfchen. Vcrgr. X 40 .

Fig. -Jl. AUijoiiium diijHaliim.

Spiciila (les Polvpenkoprelu-ns.

Vergr. " -IQ) .

nachdem nun diese Warzen sich krtiriiger enlwii'kelii, gewinnl
das Spieulum seheinl)ar ein komplizierleres Aussehen, umsomehr,
wenn sich die Warzen ansserdem verzweigen. Kin genaues Slu-
diuni hal mich aber davon iil)erzengl, dass Hindenspieula, die
sieh nichl aul' den hier geschilderlen Tyjuis zuriiekriihren lassen,
nur in sehr sellenen I-'iillen zn linden sind. — Die Fange der
Sj)ieula iibersehreilel in der Hinde der Kolonie nur sellen 0,10 mm.
Im Inneren der Kolonie Irelen in dem (^oenenchym viele
grossere und ånders geslaUele Spieula auf (Fig. 19). Sie werden
bis 0,2.T mm lang und sind sehr unregelmassig, aber sehlank
gebaul, slabl'ormig oder kreuzformig, mil un regel miissigen Aus-
lanlern und mil kriiflig enhviekellen Slaeheln oder Warzen l)ezelzl.

:',()

HJALMAR HMOCII.

11907

(ichcn wir luinnu'hr zu den P<)ly|)eii i'il)ei-, so zeigl das Po-
lypenkoprduMi eine iiirisl ziemlich spailiclie liewelirung von
S|)ic'nla iFig. "io. Die Spicnla hilden dcnillioh ahgegrenzle, Avenig
kriiilig enlwickelle I)op|)elreilien. Die Doppelieihe, dessen Spicula
nach oben zu immer spilzer konvergieiend bis parallel angeordnet
sind. ist wenig regelmassig ant'gebaul. Die Spienla des Polypen-
koplVhens iFig. "IV sind spindel form ig und schwacb gebogen ;
sie sind sparlieh mil kleinen Dornelien beselzl, nnd ihre Enden
wenig spilz und meisl sehNvach zersehlitzl. Die Liinge belriigl
fast 0,35 mm.

In dem Tentakelslamme Irelen grosse, bedornle und abge-
|)lallete Spicula iFig. '22 a) in geringer Zabl auf; sie werden nach
der Tenlakelspitze zu immer kleiner und bussen ihre Hedornung
nach und nach ein ; im iiusseien Teil sind nur kleine Xadeln
(Fig. 22 b) Yorhanden. Die Tenlakel|)innulae sind frei von Spicula.

a.

b.

Vi^. -J-J. Alcyoniiiiu (li<iil(iliim. Ten-
takels[>rt'iila. a: der basalen Partie,
b: (les (listalen Teiles. Ver^r. X 200.

Fig. 23. Alcyoiiiiiin (ligiUilnni.

Spicula des Schlundrohres.

,Vergr. X 200'.

Die kleinen Spicula des Schlundrohres (Fig. 23), die nur elwa
0,1 mm lang werden, bilden acht deutliche Långsreihen. Sie
sind schlank gebaul, mit sparlichen, grossen aber schlanken
Dornen. Man beobachlet immer ein deutlich hervortrelendes,
nackles Miltelsliick ; Irolz seiner Kiirze fållt es dadurch auf, dass
die Dornen an beiden Seiten schriige nach aussen und nach dem
Fnde des Spiculum gerichtet sind. Die Grundform der Schlund-
rohrspicula neigt sellener zum Typus der Rindenspicula ; sie sind
geMohnlich anniihernd spindelformig.

Die alther bekannle Art isl die hauligsle Alcyonarie der nor-
wegischen Gewåsser. Merk^vurdiger^veise hnden wir sie nichl
bei May (1900) erNvåhnl. Die Art dringt zwar nicht oder jeden
falls nur an die Grenze der Arktis vor; sie ist aber eine Gha-

Nr. 7] DIN ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. ol

rakterform des sul)arklischen Lillorals. Die Art sclieinl doch
auch nach den Angal)en Roilks il8U(i p. oOO) uiid Hicksons
(1907 p. 7) sudlicher (in den biscayischen Meerbnsen) vorzudringen,
hier aber etwas tiefer: nach Rolle in 570 — ()0() m. nach Hick-
soN schon bei 142 m (75 Faden) Tiefe.

Gattung x\xTllOMASTUS (Yerrili.) KrKEXTUAL.
Diagnose: »Die hutpilzformige oder einem unigekehrleii Kegel
gleichende Kolonie J)esleht ans einem sich nach oben verbrei-
ternden slerilen Slamm nnd einer tlachen, nieisl gewolblen,
ganzrandigen oder gelapj)ten, milnnler weil (hiriiber hinansra-
genden Scheibe, anf der die Polypen sitzen. Milunler hat der
Stamm eine verbreiterte Basis, die sich membranos ausbreiten
oder Slolone entsenden kann. Die Polypen zeigen ansgeprågten
Dimorphismns. Die Anlozooide sind stets sehr viel grosser als
die warzenarligen Siphonozooide. Anch die kleinslen Anlozooide
weisen schon Tentakelanlagen anf, wåhrend die Siphonozooide
slels lentakellos sind. Die Anlozooide sind vollkommen in Kelche
znriickziehbar, die meist deutliche Langsripjien Iragen. Ihre
Bewehrnng besteht ans schlanken Staben und Spindeln, die
auch' in den Tentakeln vorkommen, wåhrend die uniere Slamm-
linde stets sehr kleine Kreuze, Doppelkreuze und iihnliche Foimen
enthålt. In der oberen Slammrinde konnen lange S|)indeln und
Stabe, milunler auch dicke Doppelspindeln, vorkonimen. Ahn-
liche S|)icnla liegen im Coenenchym des Inneren. Xur die Si
phonozooide konnen (ieschlechlsj)rodukle enlhallen. Farbe weiss,
rollichgelb bis purpurrol . (KCkenthai., 191(1 ]). :'> .

Anthomastus ptrpureus (Koren et Damelssen)
Wright el Studer.

187ft Pdntfiorf/ia (Alcijoniiim) arborca var. pnrpiircd? Sahs, bei Storm,

Anrsberetning, Det kgl. norske Vidensk.

Selsk. Skrifter 187S, p. 22.
ISHO Pdi-df/orf/id (Alci]oniiun) (trhorcd var. piirpiirca, Storm, Aai'sberel-

ning, Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter

1879, p. ll>().
18H.'} SdiToj)hi]ton ])ur])iiiriiin. Kohex og Danielsskx, Nye Aleyonider,

Cioi'gonider og Pennatulider, p. 7, Tab. IV,

Fig.' 1— -Jo.
1888 — »— Storm, Kgl. norske Vidensk. Selsk. Skrifter

1887, p. m.
1881» Aiilhomdstns j)iirpnirns. Wright et Studer, Alevonarin, Challen-

ger , Zool. vol. XXXI, p. 24*2.

' Der bei Kukexthal lltlU p. .'> an dieser Stelle eingeschobene Vcr
nierk nur kiirzer und breiter trilft fiir Anlhonidstiis pnvpiireus nicht
zu und muss de.swegen aus der Diagnose entfernt wcrden ; der Unter-
sehic'd kann nicht als (lattungsnierkmal angesehen werden.

:V2 HJALMAR BROCH. 1911

lS!i-^ Sdrcophiiloii niirniiiTiim. Storm, Ki^l. norske \'idcn.sk. Selsk. Skrifter

1890, p. XXVIII.
ISMi; — — Storm, Kl(1. norske Vidensk. Sclsk. Skrifter

189o, p. XIII.
]<)()1 — »— Storm, Oversigt over Trondhjenisf jordens

Fauna, ]). 11.
1;i(m; Aiilhonuisliis f)iiri)iiiviis. KCkkxthal, Alcyonacea, Valdivia , p. CO.
liiin " Ki'KKXTHAi,, Zur Kenntnis der (lattunjj

Anthomastus Verr., p. 4.

Diagnose: Die Stauhling-ahnliche Kolonie hat einen rund
liclien, sich an der Basis meisl et\vas verbreilernden Stiel. Avif
der erweilerten, mehr oder weniger kugeligen Sclieibe silzen die
grossen Antozooide in undeutlichen Kreisen oder ganz regellos in
grossen Zwischenraumen angeordnel; die walzenformigen Auto
zooide werden })ei einer Breile von '^ mm 12 mm lang und haben
dazu etwa 8 mm lange Tentakel. Der Polypenkelch ist rudi
menlår. Die Gesehleehlsi)rodukte werden in den dichtgedrangten
Sii)hon()zooiden erzeugl. — Das innere C.oenenchym des Stieles
enlhall bis o.i; mm lange, stark bedornte Spindeln. Die Stiel
rinde enthåll elwa <),13 mm lange, slabformige Spicula, die zur
Form eines Dop|)elslernes neigen. Dieselben Spicula trelen auch
in den Siphonozooiden und im Mauerblatl der Autozooide aul";
hier werden sie oli ein wenig gnisser, und zwischen ihnen trelen
an diesen Slellen auch schlanke, bis 0,22 mm lange Slachelkeulen
auf. Die Tenlakelspicula sind an den Enden am starksten be-
dornl und oli pinseil'ormig; sie sind stab bis spindelformig und
elwa 0,3 mm lang. Das Schlundrohr ist dicht mit spindelformigen
bis ovalen, fein und dichl bedornten, bis 0,i mm langen Spicula
inkiuslierl.

l^^u-be : tiel" pur|)urrol.

Fundorl: Helleljord iSondljord) 470 m Tiefe, Trondhjems
fjord zwischen 2")0 und 500 m Tiel'e, bei Salhus im Byf jorde
in 400 m Tiefe«.

Die zahlreichen vorliegenden Kolonien sind selten annahernd
kugelformig; meisl aber åhneln sie aulfallig dem Slaubling. Der
slerile Stiel ist oft an der Basis scheibenformig iiber die Unter
lage verbreiterl. Erst etwas hoher ol)en auf dem Stiele fangen
die dicht silzenden Zooide an, zwischen denen einige wenige,
sehr grosse I^olypen auf der Oberseile der Scheibe silzen. Die
Hobe der Kolonie iiberschreitet kaum o cm, die Breile macht
nur iiussersl selten mehr als 8,.^ cm aus. Die ausgestrecklen
Polypen haben mit einer Breite von 4 mm eine durchschnittliche
Lange von 7 bis 10 mm ; dazu kommen dann noch die bis 8
mm langen Tentakel. Koren und Danielssen haben etwas
grossere Dimensionen gefunden (1883, p. 7) und geben die Po-
iypenlJinge mil 12 mm, die Polypenbreile mit o mm an; dagegen

Xr. 7

DIE Al,CV()NAKIt;N DKS THONDHJEMSIJOKDES.

slimnieii die Teiilakellången mil den ;ini vorliegenden MiilerinU'
})eol)aclilelen iil)erein.

Die Folypenkelehe sind ludinieiitiir. bisweilen l'asl \(")llig
verschwunden.

Die Sj)ifulal)e\vehrung isl ausserordenliicli kiåf'lig. Die dunkel
j)iiri)iiri()le Farhe der Kolonien inlirt von den zaiilreiehen S|)i
cuia her, die liefrol gel'arhl sind. — Ini Slielinneien isl das
C.oenenehyni mil kraltig hedornlen, langgeslreeklen Spindeln
\I"ig. 24 dnrehwehl, die his <>,<;(i mm lang werden. — Die Sliel
rinde aher, die lasl liiekenlos mil Spieula erfnlll isl, /eigl nnr

\{

a.

Fii^. "24. Anlljoiiuisliis /jurpiiiciis.

S|)icula des inneren Coenenchvins.

Ve rur. -JdO .

i'"ii*. •_'.'). Anlhonuisliis purpiiivus.

S|)i(ui;i (ler Koioiiieriiule, a : der

ganzeii Kolonie, h: des Zooidlraf^en

den 'Pelles (ler Kolonie. Vcri^r. •JdO.

Sj)ieulalangen von <»,i'; mm. Die Sj)ieula der Slielrinde I'ig. •2') a^
sind diek slahCormig nnd neigen ofl ziir Bildnng Non Dojjpel
slernen. indeni sich die sehr kråflig enlwiekellen Dornen in zwei
Hanplgiirleln anordnen. Im |)olyj)enlragenden Teile der Kolonie
gesellen sieh zu diesen S|)icula in der Rinde anch, ai)er weniger
zahlreieh. his <>,-- mm lange, sehr langgeslreckle Staehelkeulen
(Fig. 2") h an. Diese heiden Spienlalypen Irelen dann aueh in
dem Maueihlall der Polypen sehr diehl angeslaul anl".

Der von KiKKNTH.vi. 1910 p. H' angegehene, allgemeine (dia-
rakler der .4/)//)o//fa.s///.s-Arlen, dass die Si)icnla dei- Tenlakel

o 4

HJALMAR BUOCH.

1911

kiir/er mui l)reiter als die des Polyi)eiik6r])ers seien, liilll bci
der vorliegenden Arl iiiclil zu. Da man dieser Aiigal)c' kciii he
sonderes (lewirhl beimessen kann, liahe ieh sie ans der (lallungs
diagnose enllernl. — Die Tenlakelspienhi Irelen in dem Hanpl
stamme wie in den Finnulae fasl liiekenlos angehanfl anl"; sie
sind im Hauplslamme transversal, in den Finnnlae dagegen longi
Indinal usomit immer senkreclil /ur Tentakelachse) angeordnel.
Sie sind meisl etwa (),:>, mm lang. Sie hahen Stab- oder Spindel
form iFig. 2(')i und sind mil krJilligen Doi'nen bewehrl, die sieh
an den Enden des Spiculum so slark ansanimeln konnen, dass
diese pinselabnlieh aussehen. Diese Varianten Irelen aber gegen
iiber den schlanken, einfachen Spindeln an Zahl sehr zuriick.

l""ig. 2(). Aiilhoiudsliis j)iirpiireAis.
Tentakelspicuhi. Vergr. X 200 .

P^ii*. •2(. AiilhonKtsliis piirjuiivus.

Spicuhi (les Sc'hlundrohrt's.

Veryr. /x 400 .

Die Spicnla des Schlnndrobres (Fig. "i?' werden bis O,] mm
lang. Sie liegen kreuz nnd cjuer, liiekenlos angeordnel und sind
wie von winzigen Kristållchen zusammengesetzt. Ihre Gestalt
ist spindeli'ormig bis mehr oval; besonders im lelzteren Falle,
wo die Spieula breiter werden, sind die dicbtgedrangten, kleinen
Dornchen in zoltenåhnlichen Haufen angesamnielt. Bei den
kleineren S|ncula des Schlnndrobres leblen die Dornehen ; hier
sind aber die Enden deutlich nnd slark zersehlilzl.

Die erste Erwiihnung dieser sehr eigentiimliehen Form linden
wir bei Storm (1879, p. 22); er halte einige Exemplare sehon
im Sommer 1878 bei Roberg im Trondhjemsijorde erbeutet und
sie sofort an Professor G. O. Sars in Krisliania gesandt; Sars
bezeichnete sie als »PavagorgUi (irhorca var. purpiirea?(( Storm
(1. c.i fiibrt zwar die Exemplare in seinem liericht unter dieseni

Nr. 7] DIE ALCYONARIEN DES TRONDHJEMSF.JORDES. 35

Namen auf, fiigt aber folgende Bemerkung hinzii : Den synes
utvilsomt at være en fra den^ forskjellig Art . lin folgenden Jahre
gil)l Storm 1880 p. 120 eine elwas ansfuhilicliere Heschreil)ung
(ier Art, jedoch ohne einen. neuen Xamen ein/.uruliren. Er hal
diesmal durch nåhere Untersuchungen gefunden, dass die Exem
piare keineswegs zu Paragorgia gehoren konnen, sondern dass
sie vielmehr zu den Alcvoniiden gezogen werden niiissen.

Es blieb jedoch Koren und Daxielssex vorhehaUen, die
neue Art niiher zu begriinden ; sie haben il88o, p. 7i eine sehr
eingehende Beschreibung und eine Reihe von Zeichnungen ver-
offentUcht und die Art, die sie jedoch zur Gattung Sarcophijton
stellen, gesichert. Eine Berichtigung dieses Irrtums wurde von
Wright und Stlder 1889, p. 242) gegeben ; die Art kann des-
Nvegen nicht zu Sarcophijton gezogen werden, da die Autozooide
niemals Geschlechtsprodukte erzeugen ; die F'ortpllanzungsorgane
sind auf die Siphonozooide beschrankt, und die Art gehort
demnach zur Gattung Anthomastiis. Von jetzt an laucht die Art
viele Jahre hindurch nur in den Berichten Storms auf, immer
aber als Sarcophijton. EndHch hat sie wiederum Ki' kenthal
(190(i, p. 60 und 191(1, p. 4 zweimal unter seiner eingehenden
Behandlung der Gattung Antlioinastiis mit einer Diagnose versehen.

Inzwischen ist auch ein neuer Fundort der Art entdeckt
worden, indem Konservator O. Nordgaard Anthomastiis purpii-
reiis bei Sallius im Byfjord (nahe Bergen) in 400 m Tiefe erbeutet
hat. Der bekannte \'erbreitungsbezirk ist an der norwegischen
Kviste somit jetzt ziemlich weit nach Siiden vorgeschoben worden.

Fam. NEPHTHYIDAE Verrill.

Von dieser Familie sind aus dem Trondhjemsfjorde zwei
Gallungen angegeben worden, namlich Diina (= Eiinephthija) und
(iersemia. Die Gersemia-Avl aber, die bei Storm i 1885, p. 45 an-
gegeben worden ist, muss auch zur Gattung Eiinephthija gezogen
werden. Die bisher gefundenen Nephthyiden des Trondhjems
fjordes gehoren somit zu einer Gattung. Indessen wurde im
letzten Sommer ein Reprasentant einer anderen Nephthyiden
Gattung erbeutet, und zwar eine Gcrsemia. Der Fjord beherbergt
somit doch die beiden aus nordlichen Meeren her bekannten
Gatlungen Eiinephthya und Gersemia.

Gattung EUXEPHTHYA (VeRRILL) KrKHNTHAL.

Diagnose: »Nephthyiden von l)aumformig verzweigtem Aufbau,
deren Polypen einzeln oder in Biindeln sleben. Polypen rel-

' i. c. Pdnigoniid (ii-horca.

:U) IMALMAlt 1J1U)C:II lUl 1

i;il<lil oder niclil iclraklil, olme Kelcli mul Sliil/huiulel. K:m;il
Nviiiule nirhl dichl mil S|)iciil;i (mITiIU . ; KfKi;NHiAi. li)(»7, p, :VH)).

Dit' (ialUmg ztihll nach den hisheiigcii Angahcii 4 lU'|)iasen
laiilen im 'rroiidhjcmsrjorde : Diina /lorida. Diwti rosra. Vnrin(/i(i
fnilicosd mid (icrsciuid cdudidd. Die Xac-lumlersuclumi^ hal mm
gezoigl, dass Dmui /lorida mul DiiiHi rosca in luincphlhj/d /h>ri(l((
ziisainnu'nzuzieluMi siiul. Die als Vdriiif/id fniliiosd heslimmlen
l^\ein|)lareii siiul luincphthija claimta.

Leider sind die hei Storm (1885, |). 4o) erwiilinleii l^\em|)lare
von (icrscinid cdiididd verloren gegangen, mul wir sind deswegeii
jelzl niehl melir ini Slande, mil Sieheiheil zii hemleilen, welehe Ail
iliiii vorgelegen hal. Die hei K()hi:.\ und I)ami:i.ssi:n il8,s:'), p. 1)
lal). \', I'^ig. 1 — 1")> l)esehriei)ene (icrsciuid cdndidd gehort zweifel-
ios in die l'nleigi ii|)pe der 1) i \ a r i ea la e (i 1 o m e ra I a e von
KiKi:N IHAL vl'*'^'i^, P •'>■'! ; (lit' ^^'1 Hissl sich aber ohne Nach-
miler.suehung des Originalexemplares niehl sieher idenlilizieren.

\\\v ztihlen somil augenhiieklieh zwei siehere Arien der (lallung
in dem Tioiulhjemsrjorde. \'on diesen gehorl die eine, Eiincph-
Ihijd ildiHdd. zur (iruppe A I e yo n i l'o r mes Kukexthal, die un-
dere dagegen, Kuncphthijd floridd, isl die einzige ^'ertl■eterin seiner
l'nlergruppe I' m hel lal ae unlei- den X ep h I h y i l'o ini es.

Ei'MJ'MTHYA CA.xwvx i 1)ami:lssi<:n i KCkknthai..
ISST Vnriiifiid rUunitd Vnriiufia capilala - Nannodcndron clcf/ans, 1)a-

MELSSEX, Alcvonida, Norske Nordhavseks

peditioii I). 2!t, lab. '20. H«^. 45— S8, tab. i^l,

Fig. 1— L>s und lab. 7. Fig. 4.')— 47.
lS!»s f'didsjxiiuiodcs chuHtld /'(irdspoiu/odcs <il<ici(dis, May, Alcyonarien

von ()sls])ilzbc'rg(.Mi, p. :V,)(), Taf. 28, Fig. 2

und 4.
l!"'<* - P.qricqi- /^ (7//>/7a/</, May, Fauna arrliea,

B. I, p. 890.
li'Ol -- Stl'dek, Aleyonaires de rilirondelle, ]), ."Jl.

1IK)(; luiiicphllnid cltdxild. KCkextual, Aleyonacea, ^Valdivia", p. 78.
1907 KCkexthal, Versuch einer Revision der

.Mcvonarien, p. 88().
190S KiKi.MUAi., Die Aleyonaeecn dei- Olga Fx-

pedition, j). 28.
l'-'oit — KCkkxtuai-, Zur Kennlnis der Aleyonaricn

des sibirisehen lusmeeres, p. .").
1912a — Biuxai, (".oelenlerés du fond. Due D'Orleans:

(".anipagne arelicpie de 1907. Ms.
l!'12b —i — Hiu)C,u, Die Aleyonaeeen des Kolal'jordes,

Fig. 5-7.

Diagnose: Die mehr oder weniger verzweiglen Kolonien seheii

lasl wie locker gehaule A/ej/o/j////??-Kolonien aus, deren Ilaupl-

slamm und Asie ofl aul grossere Slrecken hin siehlhar sind.

Die Liinge der Polypen helriigl 1,2 his :'> mm. Die Polypenhe-

Xr. 71 1)11. Al.CYONAlUEN DES TRONDH.IEMSF.IORDES. 37

welirung zeigl eine deiillich hervortrelende Grenze zwishen den
uiiteren horizonlal liei^eiulen Spicula und den sich (iariiher in
spitzem Winkel eiliebenden Doppelreiheiv. Die Spicula des Po-
lypen sind bis 0,:ii; mm lange, kraftig bedornte Si)indeln, deren
Dornen oder ini Querscbnill langlicben Waizen mil ibrer gros
seren Breite (juer zur S|)ic'ula Achse geslellt sind. Die Spicula
der Kolonierinde werden nacb der Basis der Kolonie zu durch-
gebends kralligei- und konnen bier eine Liinge von 0,i.t mm er
reicben. Sie bilden Do|)pelsterne, die bei iippigerer Entwickelung
der meist verzweigten Warzen oli wie Dop|)elkugeln ausseben ;
das Mitlelsliick des Spiculuin isl immer dornenlos und glatl.

F'arbe: weiss bis bel) rosenrol.

F'undorl: arkliscbe und subarkliscbe allanliscbe Meeresparlien
in dem tieferen Lilloral und dem oberen Abyssal; nahe den
Azoren, abyssal .

Einige Kolonien des Museums in 'rrondbjem, die unzweitel-
balle Euu('})ht}}ij(i chiPdld sind, waren aul' der Kiikelle als Voringia
(Alcijoniiim) friiticosd M. S.m^s bezeicbnel. Aucb im Sommer 1911
wurde eine Kolonie dieser Arl wiibrend der Dredscbungen erbeulel.

Die Polypen erreicben eine Liinge von o mm. Ibre Bewebruug
isl sebr kraflig. Die (Irenze zwiscben den unieren, borizonlal
liegenden S|)i(ula und (ien sicb dariiber sebr sléil erbebenden
Do})pelreiben Irill nicbl immer so slark bervor wie an nord
licher erbeuteten F]xem|)laren ; docb isl sie fast immer deullich
zu erkennen. In dieser Ricblung zeigen somil die Exemj)laren
ans dem Trondbjemsljorde eine Neigung zu Eiiuv})hthi}(t friiticosa.
Docb isl der ganze Aulbau der Kolonie und die Eorm der Po-
lypenspicula und der Hindens|)icula genau die gleicbe wie i)ei
den claiHita-Ko\on\en von anderen Lokalilålen. Die Spindeln
der Polypen Pig. 'IS- sind kralliger entwickell als l)ei Kolonien
nus dem Kolafjorde iBhoch, U»12 b, Pig. (i', slimmen aber
andrerseils mil E\em|)laren des otTenen Meeres iiberein.

Die Spicula der Kolonierinde Fig. •29) zeigen bei den Kolo-
nien des Trondbjemsrjordes eine kriillige Enlwicklung. Die
Do|)|)elslerne sind iippiger entwickell als bei den Kola-Exem-
|)laren iBroch, 1912 b, Fig. 7 und nebmen bierin eine ver-
mitlelnde Slellung zwiscben diesen und Kolonien des olTenen
Meeres ein, wo sie oli eine so uj)pii5e Entwickelung der Warzen
zeigen Broch, a , dass sie bei scbwiicberer Vergrosserung Doj)pel-
kugeln åbneln.

Vergleichen wier die bier gegebene Diagnose mil den Erorle-
rungen KCkenth.m.s 19(i7, p. :):)()\ so sind einige Fnlerscbiede
zu verzeicbnen. Zuersl isl die Verleilung der (irossen unier den
Hindens|)icuia anscbeinend eine andere als bei Kikkni n.\i.s Ex

88

ll.l.VI.MAr. liliOCII.

1911

emplaren. Kukknthal (1907, p. 837) sni^t nninlicli: In der
obei-en Riiicle liegcMi o,i;! — 0,3 mm lange, dicke Spicula, die dielil
mil grossen, verzNveiglen Doinen hesel/.l sind, widnend in der
Slaninirinde kleinere vSj)ienla aullrelen, von <l,i2 mm Liinge .
Man Uonnle liierin mogru'lieiwei.se ein Irennendes Arlnieikmal
erblieken. Dennoeh lial)e ieli die mir vorliegenden Kolonien zu
Eunephthija chtvata gezogen. Die genane Unlersuchung der Ko-
lonien zeigl niimlieh, dass sich an der Zweigspitze anch hier
grossere, dieke nnd krållig hedornle Spicnla anflrelen; sie sind
aber in so verschwindender Zahl vorhanden, dass sie das (ie-
sammlbild durehaus nieht zu veriindern vermogen. Wir konnen
demnach hierin kein rnterschied von Bedentnng anerkennen.

t^

g>/

Fif*. -iH. Juiiicplillu/d cldiuild. Spicuhi
des l'<)ly|)C'nk()|)lc'lH'ns \'er,L>r. 20(1.

Fig. 2!i. luiiicplitluid cldiuild
Itindcnspicula. Vergr. ,\ 200

Aueh bei den id)rigen, zahlreiehen, mir znr Unlersuchung vor
liegenden Kolonien Irelen ahnliehe, grossere Spicula, wie sie
KuKENiHAi. eiwahnl, in sch\vankender Zahl in der Rinde der
Zweigspilzen aul'; nur scheinen sie l)ei meinen immer sellener
zu sein als an den von Kukknihal unlersuchlen F]xemj)laren.
Das Merkmal isl aber rein giaduell und zui- Arltrennung an
und fiir sich nicht verwerlbar.

Kin zweiler Unlerschied iiegl in den gelundenen Polypen
grossen. KCkknthal 1907, p. oo7' erwahnl Polypenlangen von
1,2 bis l,s mm, wahrend sie bei den mir vorliegenden Kolonien
zwischen l,i und :> mm schwanken, jedoch olme dass man sla
lislisch mehrzipielige Kurven nach den >h^ssungen konslruieren

Xr. 7 DIE AI.CYONARIEN DES TRONDHJEMSFJORDES. 39

kann. \\'ir steheii tiemnach auch hier eiiiem gradiiellen Merk-
mal gegeniiber; dazu greifen die gefundenen Variationsgebiete
^veit in einander iiber.

Die Kolonien aus dem Trondhjemsfjorde sind klein nnd
wenig verzweigt; das erklaii wahischeinlich auch die Verwechs-
lung mit Eiinephthij<( friiticosa.

Die Geschichle der Arl isl bei Kukenthal (1907, p. 336) klar
gelegl worden: wie die Art bei Danielssen (1887) und May (1900)
in mehrere Spezies gespalten und erst spåter natiirlicher um-
grenzl worden isl. Die I rsache liegl in der ungemein grossen
Variabilitål der Eiine])I}tl}iia-Arien, die anscheinend zum Teil noch
in Entwickelung begriHene Artscharaktere darbieten. Diese Va-
riabilitåt Iritt bei der iolgenden Art noch deullicher zn Tage.

EuNKPHTHYA FLORIDA (RaTHKEJ KuKENTHAL.

isot; (ionionia florida. RAXfn^i-; in O. F. Muller, Zoologia danica, Vol. 4,

p. 20, tab. 137.
isM Xi'j)hlluja Rdlhkidiui. Khrknbkhg, Die Koralk-nthiere des Rothen

Meeres, j). tJl.
nce isy.'^ Gcrscinid /lorida, Marknzki.lkp., Die (".oclenteraten, Hchinoder-

men und Wi'irnier der k. k. osterr. ungar.

Nordpol I'>XT)., j). 87"), tab. 8, h'ig. -2.
]>i7!t Xcjjhtlu/d Rdlhkidiid, ((ioi-ijonid /lorida), Rathkk, Storm, Kgl. norske

Videnskabers Selskabs Skrifter 1S7H, p. 22.
1H88 Dni'd roscd - I). pcHiwidd - I), piilcra — 1). florida, Koren og

I)ANn:LSSKN, Nye Alcyonider, Gorgonider og

Pennatulider, p. 1. tab. I und II. tab. III, Fig.

1—24.
ISIS.') niivd /loridd 1). rosca, Storal Kgl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter 1.S84, p. 4.").
lsS( ])uv(i arhoirsrcns ~- D. auranliaca - 1). friijidd I), tjlacialis +

1). spilzhcnicnsis — D. violacca - 1). flava +

I), cinerva. D.VNn-:LSSEX, Aleyonida, Den Norske

Xordliavs Ekspedition, p. '}7, tab. II, Fig. 42 — 54,

tab. III, IV und V, tab. VI, Fig. 1—29.
ISHS Diivd jloridd 1). roscd. Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter 1S,S7, "p. so.
1H92 Dni'd /loridd. Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter

1SH9, p. XVII.
isit.'i DiiiHi rosca. St())'.m, Kgl. norske Videnskabers .Selskabs Skrifter

1891, p. IX.
lS9t) Dnvi) rosi'd. Storm, Kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter

1895, p. XIII.

1900 Pdrdsfxuifiodc.s rosca — P. j)cllacida P. ])alcra - P. arborcscciis

- P. aurantidca — P. frigidu — P. f/lacialis

- P. sj)ilzbc/-()cnsis — P. violacca — P. /lava

- P. cinerca — P. /lorida. May, Fauna arctica,
Bd. I, p. 319.

1901 Diwa rosc(t, Stor.m, Oversigt over Trondhjemsf jordens Fauna, p. 11.
1905 Paras/)oii(fodcs rosca, Nordgaaro, Hydrographical and Biological

Investigations in Norwegian Fjords, p. 158.
r.iot; luiiic/djthfia rosca - E. spitzbcrgcnsis - E. florida, Kukexthal,

.\lcyonacea, Valdivia , p. 79.

40 HJALMAR BROCH. [1911

IIMIT luiiuphlliiid i-osra K. spilzbcnu'nsis E. /lorida. KCkkntiial, Ver

siich eiiier Revision der Alcyonarien, p. .'>()1.
lltos luiiu/ihlhiid i-oscd. Ki'KKXTHAi-, Die Alcvonaceen der Olga-Kxpedi-

tion, p. 'iti.
lH(l!t l'.iiDiphlhijn ( l)iii'(i) roscci. Stkphkxs, Alevonarian and Madrepoi arinii

('-orals of the Irish C-oast, p. .'>.
litri luiiicplilhiid Jloridd. Hi'.oc.H, Die Alevonaceen des ivolaljordes.

Fii-. 14. "

Diagnose: Die hamnrormigen Kolonien liahen die Poly|)en
zu Dolden vereinigl. X'on verhieileiler Basis erhei)l sieli der
Uingsgefnrchte, sich naeh oben veijnngende SUunni. Die .\sle
teiien sieh sehon nahe ihrer Basis oder ersl weiler ohen; die
'l'eiinng gesehiehl ("asi ausnahmsios dieiioloniiseh. Die Polypen
sitzen an den anssei'slen Asien in kleinen (irnp|)en, die zn gros-
seren Dolden znsaninienlrelen. Die Polypen sind sliirker oder
seh\vaeher znm Sliele geneigl nnd ^veisen eine Liinge zwisehen
1 inid 3 mm aul". — Die Bewehrnng der Polypen isl sehr va
riabel; die Spicnla hilden S (lrnp|)en oder Langsziige, die he
sonders an der Aussenseile der Polypen sliirker sein konnen,
nnd die liier Doj)pelieilien hilden. Die S])ii'ida der Poly|)en
sind 0,12 l)is 0,2."^ nmi lange Sjnndeln. Sliihe oder schlanke Ivenlen;
sie sind sclnvacher oder stårker bedornl, oli ein wenig gebogen.
Die Tenlakelachse isl mit wenigen, ^),w his (»,12 mm langen,
hedornlen, s|)indeltoiniigen oder ahgeplallelen Spicnla })e\vehrl.
In der Hinde der Asie nnd des oheren Slamnileiles sind keine
oder nur s|)arliehe Sj)icnla vorhanden, an der Basis des Slamnies
Irelen solche ahei" meisl massenhafl anf; die Hindenspicnia sind
0,09 his 0,12 mm lange \\'alzen, die doch ahgeplallel sein konnen;
sie Iragen weil slehende, kriiflige aher llaelie Dornen, die sieh
in zwei (iiirleln so anordnen konnen, dass I)op|)elslerne enlslehen.

l'\ui)e: sehr weehseind, von weiss his hrann, violell, rol, gelh
oder graulich.

Fundort: Weslkiisle von Xorwegen, dei' Kolaljord an der
Murmankiisle, Spilz])ergen, Island und an der Weslkiisle von
Irland. S(i his lis; m Tiele .

Die Kolonien sind hanmrormig, ahnein aher wegen ihier
dichlsilzenden, kleinen Polypen vielmehr Binmenkohl, dessen
grossere Sliele in dem zusammengeselzlen Biiilenslande slreeken
weise siohlhar sind. Der Slamm kann schlalT sein, isl ahei' ge-
wohnlieh ganz l'est.

Die Polypen sind mehr oder weniger gegen den Sliel geneigl
und zeigen an der naeh anssen geriehlelen, konvexen Seile eine
sUirkere Bewehrnng. ^^'ahrend man hier meisl von deulliehen
Doppelreihen von Sj)ienla s|)reehen kann, die sellener aneh sehr
slark enhviekell sind, finden sieh al' der Innenseile gewohidieh

Nr.

DIE ALCYONAUIEN DES TRON DH.I EMSF.IOU DES.

41

nur kleine Spiciilagrui)i)en, bei denen jede Doppelreihigkeit gånz-
lich verschwinden kann. — Aus dem bisher gesaglen gebl schon
bervor, dass die Bewebrung der Polypen gewissen Scbwankungen
iinlerworfen sind. Diese Sebwankungen sind in der Tal so er
liebbcb, dass man kaum an der Angeborigkeil zu derselben Art
glan ben kann, wenn man nnr zwei entgegengeselzle, iuisserlicbe
Varianten vor sich bal. Im vorliegenden, grossen Materiale aber
sind alle moglieben (^bergiinge verlreten, nicbl nur von Kolonie
zu Kolonie, sondern oli aucb innerbalb derselben, grosseren Ko-
lonie. ^\)n fasl spic'ulafreien Polypen kann man eine liickenlose
Reihe zu den sebr slark i)e\vebrten bilden. Aber aucb die Form
der einzelnen Spicula scbwankl ziemlicb slark iFig. o() . Wir
Pinden S|)indeln, Sliibe oder Keulen innerbalb derselben Kolonie

i<°>i

¥\g. oO. Ihiiic/thlhiid jlorida.

Spicula (ies PolviJenkoplVhcns.

Ve rar." l^oo.

Fiii. 'M. luincjihllujd jloridd.

S|)ic-iil:i (ler hasalen Partie iler

Stainnirinde. Veryr. •JOO.

in scbwankender \'erleilung an den einzelnen Poly|)en; wabrend
bier z. 15. vSj)indeln uberwiegen, dominieren da Keulen oder Sliibe.
Kann man, wie gesagl, eine enorme Varialion der Sj)icula-
bewebrung der Polyj)en bei der vorliegenden Arl leslstellen, so
isl in der Bewebrung des Stammes und der Zweige aucb eine
Variabililal zu vermerken. Die Rindenspicula baufen sicb ins
besondere an der Basis des Stammes in Mengen an. Nacb oben
zu verscbwinden sie nacb und nacb, olme dass man irgend
welcbe beslimmle, obere (irenze ibres Vorkommens leslstellen
konnte. An einigen Kolonien sind die Rindens])icula auf eine
kleine, basale Partie des Stammes bescbriinkl, bei anderen
wiederum gehen sie vereinzelt bis in die kleinsten Asie. Aucb
biei- kann man alle moglicben Zwiscbenslul'en wabrnebmen, und

42 HJALMAR BROCH. [1911

es isl mir iiitlil gelungen, nach den erwahnlen (^harakteren mehr
oder minder deutlich Irennbare (iruj)pen zu unterscheiden. Zu-
lel/,1 sei aucli die Form der Rindenspicula erwiihnt (Fig. Hl).
Trotzdem sie variabel isl, so muss man jedoch sagen, dass sich
der Hau])Uy|)us den Doppelslernen der meislen, iibrigen Eunephthija-
Arten niiherl. Die Dornen sind meisl l)reil und flach, warzen-
åhnlich. Man beobachlel jedoeb aueli in schwankender Zahl
S|)ieula, deren Ik'dornung viel kralliger isl und deren Dornen
ziemlicli hoeh und spilz auslaufen. Selir sellen konnen diese
Spicula formen iiberwiegen.

Somil konnen wir bei den vorliegenden Kolonien erhebbche
Variationen feststellen. Da sie nun aber durch allerlei Ubergånge
verbunden sind und sicb auch nicbl auf naliirlich zu trennenden
\'arianlengrup|)en verleilen lassen, so miissen wir sie als eine
einheillielie Arl aulVassen, die besonders durcb ibr eigenartiges
Waebslum ebaraklerisierl ist.

Die vorliegenden Kolonien, (be von sebr wenigen, benach-
barlen Fundorlen slammen, zeigen leils vermillelnde Verhaltnisse
zwischen Kiincphtluid roscd und Euucphthijd /lorida, leils sind
sie typisebe F\emj)lare dei' lelzleren Arl. Xur sellener sind Ko
lonien wegen der Sjiieularormen zur lypiscben Euiwphthijii rosea
zu slellen. Kndlich miis.sen einige sehr wenige, ausserbcbe Va-
rianlen zu Kuiwphthijd spitzhcrgensis gezogen werden. Jedenfalls
zeigen diese \'erbiillnisse. dass KCkknthal die Umbellala
(lru])pe rieblig beurleill. wenn er sagl (1907, p. oHl^ Ks ^vurde
micb abei- nicbl wundein, wenn der niicbste I^earbeiter dieser
(iruppe aueb diese '■'> Ailen nocb zu einer einzigen zusammen-
lassen sol I le .

Sehen wir uns die Kolonien aus dem 'ri-ondbjemsijorde iijiber
an, so linden wir, wie sebon erwiihnl, dass die Varialionen in
der Bewebrung der F()ly|)en nicbl nur von Kolonie zu Kolonie,
sondern aucb in derselben Kolonie sebr erbeblicb sind. Von
der schwacben Bewebrung der lypiscben rasra-Polypen fiibrl
eine ununlerbrocbene Reibe zu der Uralligen Bewebrung der
lypiscben //o/7V/a-P()lyj)en. \\'as die Spicula selbsl anlangt, so
linden wir nur .sellen die sebr scbwacbe Bedornung der S|)in-
deln, die Koukx und Damklsskn (ISSH, lab. II, Fig. '21) abbilden;
dagegen isl der Typus mil starkerer Bedornung, den sie bei Ku-
nephthija rosea \. c. Tab. II, Fig. 12) angeben, weitaus domi-
nierend. Fine sUirkere oder scbwacbere Beimiscbung von scbwacb
keulenlormigen P()ly|)ens|)icula, wie es l'iir Euncphlhij<t spitzhcr-
(/cnsis cbarakleriscb sein soli, isl gewobnlicb zu beobacblen.

Das Auflrelen oder vollige Feblen vereinzeller Sj)icula in der
Aslrinde und der obeien Slamrinde kann aucb nicbl als Arl-

Nr. < DIE ALCYONARIKN l)i:S THONDH.I KMSI- .lOliDHS. 4;')

inerknial hier hernngezogcMi werdeii. Ganz typische flori(ia-Ko\o
iiien wurden el)ens() oli olme wie mil soleheii Spieula angelrolVeii.

I{ln(llic'li koniile man naeh den Zeieliiuiiii^en von K()iu:n nnd
1)ami:i.ssi:n iss;', und 1SS7 i^lanben, dass in dei- Hetloriuing der
Kindenspieula Arlmerkmale zn erhlieken seien Hierin lassen
sieli aber aneh keine (irenzen ini vorliegenden Materiale enl-
deeken. Zwar hal i)ei einigen Kxemplaren die liinde nieisl Spi
enla mil wenigen und kialligen Dornen, wahrend andrerseils an
andelen Kolonien diese Spienla in den Hinlergiiind Irelen und
Spic'ula mil zahlreielien, niehl sellen anlgeleille, warzenahnliehe
Dornen dominieren. Doeh sind die i'hergange in der Zahlen
\erleilnng diesei' S|)ienla ganz unmeiklieh.

Somil sehen wir uns dazu gezwungen, die drei der l'mhel
I a la (irn|)|)e KfKi:N i hals l'.KiT, p. :',(in angehorigen Arien lui-
ni'phthija florida. iAuwphlhijd rosen nnd Eui\vj)hthija spitzbcrcjeims
in eine zusammenzuziehen, lur weklie dei" Name Kiinephlhijd
floridd heizuhehallen isl, da mil diesem Arlnamen die Sj)ezies
selion im .lahrc 1n<m; von Ivaiuki: hezeichnel worden isl

(lalhing (ii:r.si;MlA iMamknzkllkr) Klkkn thai..
Diagnose: Neplilli viden ohne Sliilzl)nndel ; die Poly|)en slehen
niehl in Lap|)ehen oder Hiindeln, sondern einzeln. Der Anlhau
der Kolonie isl haumlVHinig, doeli konnen die Asie ludimenlai-
werden. Die Polypen hahen einen seliarf gesonderlen, niehl
relraklilen Kclcit aul/uweisen, in welehen der ohere Teil zuiiiek
ziehbai' isl Kikin i ii \i., l'.Hiy, p. :',s:', .

W'ie seiion Iriihcr Seile 'M'> erNviilinl wurde. isl die ans dem
rrondhiemsrjordc bel Siomm 1 sSo, p. 4.") eiwiilmle (icrscinid
cdiulidd niehl mil Sieherheil zu idenlilizieren ; lidehsl wahr
seheinlieh handel I es sieh hiei- nm eine dei- Eiuicphlh\i(t (/lonw-
i'dta \i:nu\i.\. naheslehende Arl

Der einzige l'undorl einer (ii-rscinia. der bis jelzl in der Xahe
dei- norwegisehen Kiisle liegl, isl Si. :')] der norwegisehen Nord
meer-Kxpedilion I)ami;i.ssi;n, issy, p, jlSi; hier wurde (icrsciiii«
(Sarakkd) crassd eri)eulel. Die genannle Lokaliliil liegl nord
wesllieh von Slal aiil" dem Abhang gegen die Nordmeerliefe in
7(5;) m Tiele. l'm so inleressanler isl es nnnmehr. dass wir
eine siehere l'\in(islelle fiir (i('rs('iiii(t im Skarnsunde vor uns
haben. Die Arl (ivrscnrid loricala gill sonsl als hoeharkliseh,
gedeihl aber an der genannlen Slelle in 14<i — "iOO m Tiele und
somil eben dorl. wo die niehl-arklisehen Korailenrifle auftreten.

Die (iallung (iersciuid gehorl somil auch in der xon KTkicn
IHAL 'li)(>7, ]). oS:-)! gcgebenen Abgrenzung zur l-'jordranna Xor
wegens. Sie zeiehnel sieh wegen des Hesilzes \()n Poly|)enkel-

44 H.IALMAU HKOCH. lilll

c'hen sofort vor Hnnrplitlnia nus, mil der sie sonsl sehr viel
geineinsanies li;il.

("ii:usi-:.MiA i.oKic. A IA Mai{i;nzkllkh.

ISTS (icisciuid loricdld. Mai'.i:nzkm.i:i!, Die (-ot'lcnk'riiU'ii, lu-Iiinodciiiicii

und WiiriiKT dt'r k. k. osterr. iiii,li,;ii-. Xordpo!

I-:\lK'd., I). -Ml. tab. III, Fig. .!.
lltoo P(ir(is])()it(i()(l('s loriatld, May, Fauna arctica, Wd. I, p. ;i;m).
1!K)7 Cicrscniid loricdla. Kikkxthal, Versiu'li ciiuT licvisioii der AIcvo

naricMi, p. ;5cS7.
l!»()!t — >.— KiKi:xTHAi., Zur Kcnntnis der Alrvonaricn des

SibiriscluMi l^isinecrcs. p. fi.

• Diagnose: Die Kolonie hal sehr kuize und dicke Zweige,
aul" denen die P()lyj)en in (iruppen silzeu. Der Kelch isl seharf
vom ()l)eren Teil des Polypen getrennl und hal S dicke Liings
rippen, die ol)en in llaehe, ahgerundele Zahnchen oder La|)pen
endigen. Die Polypen, die ebenso wie dei- Kekdi his i,:, mm
lang werden, sind mil Spicula sehr slark hewehrl; uiilen Irans
versal gelagerl erhehen sich die S|)icula in s immer spilzei- kon
vergierenden Do|)pelreihen, his sie zulelzl parallel liegen. Die
P()lypens[)ieula sind slark hedornl, spindel his slai)rormig, ge-
hogen und his (),4J mm lang. l)ei- Keleh enlhall liiekenios ge
lagerte Spicula, die meisl elwa (),ii;, nichl sellen aher his 0,21 mm
lang sind. Sie sind diek spindelformig his keulenformig mil
krafligen Warzen, die meisl in (iiirleln angeordnel aullrelen. In
der Slielrinde Irelen die keulenl'ormigen Spieula au Zalil sehr
zuriiek, und die Si)ic'ulalange iiherschreilel hier nur sellen (l,i(;
mm. Die Spindeln sind oli elwas gehogen und mil deuUichen
(iiirleln kriilliger Warzen hewehrl. Auch kleinere, mil wenigen,
grossen Dornen i)eselzte Spicula konnen in der Slielrinde aullrelen.

Farhe: im Lehen leuchtend rosenrol.

l'undorl: l^'rauz .l()se|)hs Land in is:', und l'ik; m Tiele,
Karisches Meer in :'>s ni Tiele, 'rrondhjemsrjord in 14i» i'no
m Tiele .

Wiilnend der Dredschungen im Sommer 1911 wurde eine
kleine Kolonie erheulel, die unzweilelhari zu Gerscmid loricdld
gezogen werden muss. Die kleine ehvas zerletzle Kolonie, die
nur gegen 2 cm hoch isl, war heim Heraulholen leuchlend rosa
gelårbl. Die ausgeslrecklen Polyj)en hahen eine Liiuge vou •")
mm, wovon 2,:. aul' den Kelch enllallen. Die Polypen silzeu
dichl gedriingl an den Spilzen der nur wenig enlwickellen Zweige.
Eine Anordnung der Polypen in ("iru|)pen lassl sich zwar hcoh
achlen, isl aher nur wenig deullich.

Wenn man die Kolonie unier der Kupe helrachlel, so lalll
die sehr slarke Spiculahewehruug der gesamlen Kolonie sol'orl

Nr. 7

Dii: \i.(.v()nauii:n dks trondh.ikmsi morues.

4o

aiif. 'Die Spiciila liegeii l'asl iibeiall Ifickenlos, dichl gedriingl.
Diis Polypeiikoprchen isl diclil hepaii/.eii; von den unteren,
Iransversal gelegeiicn Spindeln eiiiel)en sich S kriillige I)()p|)el
reilien, die immer s|)ilzer konvergieren, bis die S[)icuki oben
parallel liegen. Die Doppelreilieii sind nicbl immer von einander
deiillieh abgegren/,1. Die S])ieula des Poly|)enkoplc'liens Fig. 82)
sind sehr kriiilig bedornl und eigentlieh melir slab als sj)indel-
formig, sie sind selilanker als die bei Marknzki.i.ku U''^"-'^, lab. III,
I'^ig. o d abgebildelen. Dasselbe IritTl iibiigens auch \'uv die

Fig. 8-2. (jcrscmid loriaiUi.

Spicuhi (les Polv])cnko|)l'clu'ns.

Veryr. "■ -Jm .

Fil*, o^i. (icrscinid loricdld. a: Spicula

(ler Stielrinde und des P()lyi)en

kelches, h: Splcuhim des Kelehes.

Vergr. X '200..

sonstigen S])ieula zu; sie sind ansebeinend selilanker- als bei
Mahknzellers Exemj)laren.

Die Spicula des Kelebes und der Slielrinde iFig. oo^ sind
fasl ausnahmslos mil sebr kraftigen Warzen ausgeslatlel, die
fasl immer in deuUichen Giirleln sleben. Das Aussehen wiid
deswegen noch auffålliger, da die Warzen dazu ibren grosseren
Durcbmesser seiikrecbl zur Spiculaacbse baben; dadurcb werden
die Dornengiirlel noeb scbarfer bervorgeboben. Die (lurlelan-
ordnung Irill aucb bei den keulenformigen Spicula (Fig. Ho b)

46 n.iALMAH iiiu)c:n. [1907

aiif, die in den Polypenkelchen linufig, sonsl nher wenig zahl-
leich auliieten.

Fin Vergleic'Ii mil (ien IVuheren KrorltMiingen iiber Gcrscmid
loricdtd zeigl einige wenige, unbedeiileiule l'nleischiede. Wiilirend
KiiKENTHAL (1907 und 1909) in den Kelchen S|)iculalangen von
0,1 bis 0,15 mm gefunden hat, sind die S])ic'ulalangen der \()i-
liegenden Kolonie bis 0,21 mm, liegen abei* meisl um 0,]i; mm.
In der Sliebinde liat Ki'KKNTHAL Sjiicula von 0,12 mm gefunden,
bei vorliegendem Kxemplar sind die Spicnla aneh hier meisl
etwa 0,10 mm lang, nur seUen besondei's viel kleinei-. Diese
Unlerschiede sind aber nur von unlergeonineler Bedeulung.

Bei der Identifizierung hatte auch eine andere Arl in Betraclit
kommen konnen, nåmhch Sijmpodiiim (tbijssorum Danielsskx
(.1887, p. 141, tab. XXIII). \Vie icb scbon iViiher (Seile 8,
Fussnote^ erwiihnl lial)e, hegl hier eine unzweil'elliafle (icrscinia
vor. Die Spiculalormen zeigen, dass es sich um eine der (ier-
semia loricata selir nahe verwandle Arl handelt, die moglicher
weise auch mil ihr identisch ist. Ans den Zeiclmungen von
Danielssen 1. c. tab. XXIII, Fig. 89 — 46) scheint aber hervor
zugehen, dass einige Unlerschiede unier den Folypens|)icula vor
handen sind. Die Arien miissen deswegen gelrennl werden,
solange nichl durch neuere Untersuchungen das gegenseitige
Verhallnis von (u-rseinid loricata zu (icrscinia (thiissonnu klar ge
stelH isl.

Verzeichnis der zilierten Litteratur Qber AlcyonaGeen:

1. Bhoch, Hj.; a, Oloelenterés du fond. DucDOrléans: (".ampagne arc

tique de 1907. M. S.

2. — >' — 1!)12, b: Die Alcyonaceen des Kolafjordes. Travaux de

la Société Imi)eriale des Naturalistcs de St.-
Pétersbourg, tome XLIII St. I^étersbourg.
-'5. — »— 1912, C: Bemerkunj>en iihcv ChtviiUu-ut (uv tica M. S\ns.

Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter
1911 Trondhjeni.

4. Danielssen, D. C: 1887, Alcvonida. Den norske Xordbavs I-^xpedi

tion 187G— 1878. XVII. Chri.stlania.

5. Ehrenberg, C: 18;U, Die Corallenthiere des Rotlien Meeres, Ab

håndlangen der Akadeinie der Wissenschaften,
Berlin a. d. J. 1832. Berlin.
(5. Ellis, .1. and Sol.wder, I).: 1786, The natura! history ol niany cii
rious and uncoiunion Zoophytes collected
from various parts of Ihe globe. London

7. FoRBEs and Goodsir: 1853, On some remarkable marine Inverte

brata new to british seas. Transaetions of tlie
Royal Soeiety, Edinburgh, vol. XX. Edinburgh.

8. Grieg, J. A. ]88(;, Bidrag til de norske alcyonarier. Bergen.s Slu

seums Aarsberetning for 188(i.

Nr. r

DIE ALCYONAHIKX DES TRONDHJEMSFJORDES.

47

9.
10.
11.

1-2.
13.

U.

-15.
Iti.

Grieg. J. A.: 1887,

24.
25.
26.
27.

1890.
S. J.:

1S97.

i;toi.

To nye (>orniilarier fra den norske kyst. Ber-
gens Miiseunis Aarsberetninj^ l'or 1S87 Bergen.
Tre nordiske alcvonarier. Ik'rgens Museums Aars-
l)eretning for 1890. Bergen.

HiCKSoN. S. J. : 1895. A Revision of the Genera of the Aleyonaria
Stolonifera, witii a Description of one new
Genus and several new Species. Transactions
of the Zoological Society of London. Vol. XIII.
London
The anatoniy of Alcijoiiiiiin diiiilitliim. Quar
terly .lournal of Microseopieai Seience, new
series, vol. 37. London.

Alcyonium . Proceedings and Transactions of
the Liverpool Biological Society, vol. XV. Li
verpool.
— — 1907. The Aleyonaria, Antipatharia, and .Madrepora-

ria eollected by the Hii.xici/ from the North
Side of the Bay of liiscay in August, 190(i.
.lournal of the Marine Biological .\ssociation,
new series, vol. VIII. Plymouth.

JoHXSTON, G.: 1847, .V Historv of the British Zoophytes. London.

KoREX, J, og D.\niklssi:n, D. C.: iss.',. Nye Alcyonider, Gorgonider og
Pennatulider tilhorende Norges Fauna. Bergen.

KuKEXTH.\L. W.: li'Oi^ Alcyonacea. Wissenschaltliche Krgebnisse der
deutschen Tiefsee-Expedition a uf dem Dampfer
Valdivia 1898—1899. Bd. XIII. Jena.
— » — l'.t()(, Versuch eincr Revision der .Mcyonarien. II

Die Familie der Nephthyiden, .!. Teil. Zoolo-
gisclie .lalirbiicher. Abt. Systematik, Bd. 24.
.lena.
— : — 1908, Die Alcyonaceen der Olga l^xpedition 1898;.

Wissenschaftliche Meeresuntersuch ungen, neue
Folge, Bd. .s, Abt. Helgoland. Kiel.
— » — 1909, Zur Kenntnis der Alcyonarien des sibirischen

Eismeeres. Resultats scienliliques de 1 F.xpédi-
lion Polaire Russe en 1900 1903, sous la di-
rection du Baron F>. Toll. Sectionl^: Zoologie.
Vol. I. St. Pétersbourg.
— » — 1910. Zur Kenntnis der (iattung Anthomastus Verr.

Beitrjige zur Naturgeschichte Ost asiens. Ab-
handlungen der math. phys. Klasse der K.
Bayer. Akademie der Wissenschaften I. Sup])l.
Bd. Mimchen.

LixxÉ, C. V.: 1758, SN'stema naturae. ed. X, tom. 1.

M.\REXZELLER, E. E. V.: 1878, Die Coelentcraten, lu'liinodermen uml
Wiirmer der k. k. osterr. ungar. Nordpol-Expe-
dition. Denkschriften der kaiserl. Akademie
der Wissenschaften, Math. Naturwiss. Glasse,
Bd. 35. Wien.

May, W. ; 1898, Alcvonaceen von Spitzbergen. Zoologisciie. lalirbiicher,
Abt. Systematik. Bd. XI. .lena.
— » — 1900, Die arktische, subarktische und subantarktische Alcyo
naceenfauna. F'auna arctica, Bd. I. Jena.

Milxe-Edwards, H.: 1857, Histoire Naturelle des Goralliaires, Tom. I.
Paris.

Muller, O. F. : 180(i, Zoologia danica. Tom. 4. Havniae.

22.
23.

4S ii.i. liiux.ii. Dii; Ai.(.v()NAMii;.\ i)i;s r.ii.ii;Msi .1. IlMl Xr.71

•js. Noi'.DC.AAi'.i), C).: liX);'), Mydrofjrnpliiciil iiml Hi()l()i>ic;il liivcstij^ntioiis

in Noi'wci^ian l-'Jords. IU>ri!;(.'ii.
2!l. r.iOT, MoljonU'iis miUirrorliold. Del k.^l. norske

VideiiskahiTs Sclsknhs Skriltcr I'.km;. Troiid

lijeiii.
."!(). Uoii.i;. L.: ISiiC), Hc'sidtats scicMilili(|iK'.s de la (lani|)a,y;ni' du ('jiiuidn

dans k' i^oH'c de ('iasc()<»iu' Ann. de 1 rnivei'

sile de Lyon, \\\'I. I.yon.
.■)!. Sams, M.: 1S.')(;. N'ye Polyper. Fauna littoralis Norve.i^iu'. _' Helte.

Ber,i*en.
:V2. Sti:i'IIi:ns. .1.: I!i();i, Aloyonarian and Madieporarian (korals of Ihe

Irisli C.oasls. I'islieries, Ireland, Sci. Invest.,

lltOT. V. Dublin,
."i.'i. Stokm, \'.: isTli, Indheretninif. Det ki^l. norske N'idenskabers Selskabs

Skriftei- IHTS 'l'rondhjeni.
;U. — >,— isso, Indberetniui^. Del k.^l. norske Videnskabers Selskabs

Skriller IHTD. Trondbjeni.
;}"). — >— 1SS4, Indberetnini;. Del kii;i. noi'ske Videnskabers Selskabs

Skriller l.s.s:5. Trondhjeni.
;{(;. — '— iss."), Indberetnin.<>. Det ktil. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter l.'-!S4. Trondhjeni.
."57. — — IcSSS, Indberetnini". Det k.yl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter ISST. Trondhjeni.
;)S. — »— 1892, Indberelninif. Del k<>l. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter 1H1»U. Trondhjeni.
:Y.\. — -— lS!i;;, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter 1891. 'Trondhjeni.

40. -»— ISIk;, Indberetning. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs

Skrifter 1895. Trondhjeni.

41. — >' — 1901. Oversigt over Trondhjenisl jordens l'"auna med 1

kort. Trondhjenis biologiske station, Med(te-
Iclser fra stationsanheggets arbeidskoniitc,
Trondhjeni. Als Manuscrij)! gedruc-kt .

42. Studeh, Th.: 1901, Alcvonaires provenanl des campagnes de I Hi

rondelle 188(5—1888. Resultats des Campagnes
scientifiques aecomplics sur son yacht par
Albert I'''- Fase. XX. Monaco.
4.1. Wright, F. P. and SrroEH.Tn.: 1889, Report on the Alcyonaria. Re-

jiort on the Scientilic Results of the Vovage
of H. M. S. Challenger, Zoology, vol. XXXI.
London.

FOLKE METEOR o LO GI

ELLER

GAMLE MERKER FOR VEIR OG VEKST

VED

0. NORDGAARD

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 191L NR. 8

AKTiETRYKKERlET I TRONDHJEM
1912

Forord.

Pa;i rt'iser i andel oieincd har jeg i de sidsle aar l)enyllel
anlediiini<en lil at samle eiidel gamle merker for veir og aarvei.
Disse merker er i og for sig av in leresse som lolklorislisk
materiale, men de er ogsaa av helydning derved, at de ialfald
delvis kan belraktes som nlslag av folkeerfaringer, hvis bære-
vidde der kan v;ere grund til at undersoke. Meteorologien er
vistnok en av de yngste a\ alle naturvidenskaper, men i\vn har
allikevel røtler helt op i oldtiden, og den videnskajjelige meleo
rologi slaar i et lignende forhold til folkemeteorologien som
astronomien til astrologien eller kemien lil alkemien. Og er det
end saa. at mange av disse gande merker kan synes latterlige
l'or nutidsmennesker, kan der paa den anden side va'ic andre,
som er saapas erlaringsmessig begrundet, al de indeholder en
realitet.

Hos os har imidlertid ikke meget va-rel loretal for al sande
gande kulturrester av den slags, som her er tale om. Men i
vort naboland Sverige er delle gjort for adskillige aar siden, og
del av ingen ringere end Hii.dkhhani) Hii.I)i:mm anusson, som har
været en fremragende professor i meteorologi ved universitetet i
l'|)sala. HiLOKHMANDSSONS arbeide, som er trykt i Anli(|varisk
ridsskrin for Sverige . 7. del. nr. 2. heler: Samling af l)emår-
kelsesdagar. teeken, marken, ordsprak oeh skroek rorande vader
leken . Sandingen gjelder hele Sverige, og der er i tillegget
I. c. s. 102> nogen faa merker fra Finland fra oj)legnelser i
Andehs Cklcius' efterladte papirer. I Danmark har der saavidt
jeg vel ikke væ'rel loretal nogen serskill samling av |)r()gnostiske
merker. men der findes dog en hel del av dem i K. Mai. Dansk
Ordsprogskal, 1, 11. Kjøbenhavn ISTU.

Min samling omfatter kun merker fra Nordnorge, specielt
Trøndelagen, men lil sammenligning har jeg fra andre landsdele
engang imellem lal med merker. som jeg har fundet i aviser
og bøker.

4 o. NOUOGAAKI). |ll)ll

Der er maiii^e gode mænd, som har hjulpel mig med delle
arheide. Jeg kan nevne: O. Ri:kki:h(), Frosta, Oi.i-; Axdukas
LovTAXGKN, Aasen, Mautin Mok, Sljørdalen, Eilkht Ellhhaas,
Slod, K. Wani)i;uaas, Følling, Lams Waggkx, Beitstaden, Anton-
Skau, Beilstaden, O. Husaas, Snaasen, Johannks Urstad, Grong,
KnvAun Havno, Rodo, og O. Nicoi.aisskn, Tromso.

Adskillige oplysninger har jeg desuten av min far Ani)mi:as
Nordgaard i Slod og mange gode vink fra min ven l)il)liotekar
TiiKonoR Pktkrshn ved Videnskapsselskapel i Trondhjem. Jeg
kan ikke her regne op alle, som har været mig hehjeli)elig, men
jeg her haade de nævnle og de un;evnle motla min hjerleligsle
lak for hjelpen.

1. IXDLKDXING.

I sin hok om varsler og s])aadomme fremholder (>u:i:iuj ',
al Iroen paa en forntsigelse av tilkommende ting er ældgammel
og fandtes haade hos assyrerne, kaldæ'erne, ægyi)lerne, lilleasialer
og gra'kere. Ifølge Cickro var del sedvane i Rom allerede un
der de første kongers tid al la anspicier varsler av lyn, fnglenes
flugt, elcJ. De mænd, som røgtet dette kald, henanntes augnrer.
Senere lik romerne ogsaa haruspekser (indvoldstydere>, efteral
romerne hadde heri haruspicien, som Cickro hetegner som en
etrurisk videnskap. Desuten var der i Rom andre professionelle
spaamæ^nd og sandsigere, som hefattet sig med afsindsdevination",
drømmetydning, osv. Ved siden av disse ting hegyndte der allerede
paa (]i(:ki\()s lid at dannes en varselslaMe, som var hasert paa
mere direkte naluriaktlagelse. Den lærde romer skriver saaledes
om prognostica (veirvarsler) og anfører som tegn paa el kom-
mende uveir, at der sker en sælsom svulmen i havet . Den
omstaMidighel, al en ualmindelig høi vandstand hehuder havveir,
er et varsel, som har sin gyldighet den dag idag.'- Om disse
og lignende ting sier (Cickro, at han >ikke rigtig kan gjennem-
skue sammenhængen ved de omtalte storm- og regnvarsler, men
deres helydning og virkning er noget, som jeg anerkjender, véd
og maa sande."' Denne selning skulde man tro var skrevet av
en dannet mand i vore dage, og ikke for ca. "iOOO aar siden.

At de ma-nd, som hefattet sig med at lyde fremtidsrunerne,
ikke altid var pojjuhere i keiserlidens Rom, synes fremgaa derav,
at der i hegyndelsen av Tirkrus' regjering hlev fallel senats-

' l)c Divinationc L'li*it og lorlolkcl :iv Waldemak Thorhsex. Ivjø-
benhavn, 18!)4. Oversa-tlclse ved sanniie utgiver fra 1892.
- Se ogsaa Strøm, Sondiuors beskrivelse, I, s. 429.
•' Valoemap, Tii()ti;si:ns oversættelse, s. 12.

Nr.- Si FOLKEMKTEOROLOGI.

hesliilninger paa grund av malenialikernes og magieines for
drivelse fra Italien.^ En lignende senalsbeslulning paa grund av
nialematikernes fordrivelse blev lallet under Klai nus - Efler-
haanden synes ogsaa haruspekslæren at vivre kommen i forfald,
li i el foredrag i senatet klager keiser Klaidus over, at man i
skjødesløshet glemmer Italiens leldste videnskap, og han advaier
mol, al man i gode lider forsømmer de hellige skikke, som med
lordel kan brukes i de onde dage. Resullatel blev en senats-
beslutning om, at pontideerne prestekollegiel skulde fastslaa,
hvad der burde bibeholdes av den gamle indvoldstydningshere.^
De onde dage utel)le\ heller ikke under Klai nii s, der indtraadte
kornmangel med hungersnød, og i saadanne tider saa folket sig
om efter varsler. Der manglet heller ikke j)aa saadanne. Som
et undertegn blev det saaledes opfallel, at ulykkesfugle satle sig
jnui Kapitol.^ Noget godt tegn var del heller ikke, at folk be
nyttet kaldæer til at efterforske keiserens endeligt. '

Ifølge Cicero vel vi, at romerne tok varsler av levende dyr
og planlers forhold. Delle synes i end høiere grad al ha været
tiifeldel hos de gamle germaner, om hvilke Tacitis erklærer,
al de holdt paa tegnsulhegning og lodkaslning mere end andre
folk." Av den samme romerske Ibrfatter- faar vi høre, al ger
manerne benyllei hesten som spaadomsdyr. 1 sine tempelind-
hegninger holdt de h\ile heste, som var fri for arbeide og paa
en maale indviet til spaadomsljeneslen. Og del laler til, al det
iser var hestenes knegging og snøfting, som blev tal i belrakt
ning. I denne forbindelse har del ogsaa sin interesse at vite,
hvilke dyr det var, som ansaaes for hellige hos de gamle ger-
maner. Hellige dyr var: hesten, koen, ulven, ørnen og ravnen.
Som lykkefugler ansaaes endvidere: duen, svalen og storken, og
som ulykkesfugler: uglen, skjuren og kraaken.' Foruten hellige
heste hadde ogsaa germanerne el orakel av hellige kvinder. I
aaret 58 f. Kr. slod germanerhøvdingen Ariovist i spidsen for
en vældig hær likeoverfor Julius Cæsar i nærheten av del nu-
værende Belfort i Elsass. De ovennæ^vnte ])reslinder var ved at
lytte til flodernes brus og iaklta deres hvirvler komne til det
resultat, at man ikke burde indlale sig i kamp, før nymaanen
slod op. Cæsar, som hadde l'aat nys herom, angrep ufortøvet

1 TAcrris, Annaler, II. H-J.

- Tacitus, Annaler, XII, r)2.

•^ Tacitis, Annaler, XI, IT).

] Tacitus, Annaler, XII, 4">.

■'' Tacitus, Annaler, XII, 7y2.

" Tacitus, Germania, KJ.

' Se RrxLAMs klas.sikeruti>ave av Tacitus (ierniania ved dr. Ma\
Oi5Kkhhkyi:r, s. 59.

6 o. NOHDGAAUl). IlUl 1

Og seirelJ Delle viser ialCald, al paa germansk omraade hiev
(ler allerede i aarlumdiedel før Kiusn s lal vaisler a\ llodeines
l)rus, hvoived \ iiidi-elningen kom med i spillcl, saml a\ llodei-
nes hviivler.

Del vil IVemgaa av denne koi'le IVemslilling, al rorskjellige
slags varsler kan lølges langl lilhake, og al romerne hadde
prognosliske veirmerker allerede paa (>i(:kkos lid. Ogsaa hos
vorl folk er visselig enkelle merker For veir og aarvei megel
gamle. Men da en slor del av de saakaidle merkedage er kirke
lige tesidage, er del vel rimelig, al meslei)arlen av de lil disse
dage knyllede merker og varsler ikke er eldre end krislendom
mens indførelse i landet. Det første eksemi)el, jeg hillil hai-
fundel paa fornlsigelsen av veirel, er ogsaa fra Olav I)i:\ Hi;i.-
LiGKS lid. Del forlælles om hans hirdi)iskop ShiIRD, al han i
Sogn dople islændingen Tore Fahmand, som der hygget el
handelsfarløi, og viede hans skih. Tohk reiste tilhake til Island
og da han senere hlev lei av al seile, hug han skipet oj) og
salte stavnstokkene (})randar^ over sin nldør. Disse utmerkel sig
derved, at de vai' veirsjjaaende i ve5isj)air\ idet den ene lulet
for søndenveir og den anden for nordenveir.'-

Det er mulig, at der i den hedenske tid hadde fæstnet sig
visse tegn og merker til midlvintershlotet, ialfald er det sikkert,
at der til julefesten megel tidlig knyttedes forestillinger av progno
stisk ail. I el pergamenthaandskrift fra del 14. aarhundiede
har man en saakaldl juleskraa, som i oversa'tlelse lyder saa
ledes''': »P'alder juledagen paa en søndag, hlir vinteien god,
vaaren regnfuld og sommeren tør med god sauavl, megen voks
og honning saml fred overalt.

Falder juledagen paa en mandag, hlir vinteren maadelig,
vaaren god, sommeren regnfuld, men med megen vin.

Falder jidedagen paa en tirsdag, hlir vinteren kold og som
meren vaal med fare for frugtsommelige kvinder og fald i)laii(ll
høvdinger.

Falder juledagen ])aa en onsdag, hlir \iiileien haard og \aa
ren kold. Del l)lir ikke meget av vin, \()ks og honning, og
mangel overall

Falder juledagen paa en torsdag, hlir vinteren saa som saa,
vaaren regnfuld, men sommeren hra med megen og god vin.

Falder juledagen paa en fredag, hlir vinteren haard, vaaren
og sommeren god.

Falder juledagen paa en lørdag, hlir vinteren haard og vaa

1 PlATAlU.M, C-A.HS JlIJLS C.i:SAH, 1!).

'■^ Landni'i iiiabok, III, 19; (ircttis sui^a, kup. .is.

^ Norges <>;unlo love, 4. b.. s. 489. Se ogsaa saiiinu' hind, s. 50.')— ;')()(;.

Nr. 8] FOLKKMETEOROLOGI.

ren regniultl, mange slorle, saner og gamle ma'nd skal dø og
mange ildel)ian(le sporges .

Indholdet av mevnle juleskraa har jeg lal med i sin helhel.
fordi man her har for sig de eldsle kjendte prognostiske merker
for veir og aarvei i vort land. Heglerne i den gamle jnleskraa
kommer igjen i nogel forhedret skikkelse i de eldsle utgaver
av den saakaldte bondepraktika. Av denne })ok eier Videnskaps-
selskapets bibliotek 4 iilgaver. Uen første er trykt i Kiøl)en-
havn 1(>94, den anden er fra 1760, trykkested ikke angit, den
tredje er trykt i Kristiania 1848 og den fjerde j)aa Lillehammer
18r)3. I de lo første utgaver (1694, 1760) lindes i verciliceret
form den gamle juleskraas merker, men de er sløifel i utgaverne
fra 1S4S og 18.">;',. Formentlig hadde man da faat tilslrekkelig
erfaring for, at merkerne ikke holdt stik. Derimot er der i den
eldste utgave av bonde|)raklikaen andre julemerkers som gjen-
taes i de senere ulgaver. I utgaven fra 1694 antydes julemer-
kernes princip i)aa følgende maate:

Hvad veir det ganske aar skal faa

det merker de tolv dage alene,

fra juledag til den tolvte dag, vi mene.

Likesom veiret paa hver dag monne ske,

saa skal del blive, del skal du se,

udi den maaned, som hannem hører lil,

som jeg dig her nest efter lære vil.^
En betegnelse for veiret i de 12 juledage blev almindelig
skrevet med kridt under loftet (julemerkerne).^ Pifter de 12 jule
dage kom der 6, som ogsaa regnedes for merkedage. Og man
opfattet det saa, at veiret formiddagen paa den lo. juledag
skulde svare til veiret i januar, eftermiddagsveirel til veiret i
februar, etc. Hvorledes knuten løstes, naar de to slags jule
merker blev motslridende, er ikke forklaret i den gamle veirbok.
Juledagene og julenællerne med blev ordentlig ulnyltet i veir
spaadommens tjeneste, li forulen de nævnte merker, hadde del
en serskilt betydning, om der skinnet sol |)aa de 12 første jule-
dage, eller der blæste en sterk vind i de 12 julenætter. Hvis
der f. eks. blev haard blæsl den anden julenat, varslet del
om, at

»Det aar l)li\er ikke megen vin,
derfor skal øllet være drikken din.
Endvidere var der i den omtalte veirbok forskjellige andre
almindelige skjønne bonderegler«, som ogsaa gjentaes i Lille-
hammer-utgaven av \y>'y-\. Del er varsler av solen, rode skyer,
morgenrøden, hester og hunder, svaler og padder, osv.

^ Troki.s Ia:xd, Dagiij^t liv i Norden, b. 7, s. 4!t.

s o. NOHIXIAAIU). [1911

Om padderne heler det saaledes:

Naar |)a(i(lerne om morgenen megel mon skiige,
da laar vi en slor regn visselige.

Delle merke kan lilbakeføres heil lil CIiceuo, som skriver:
Ogsaa I bliver tegnene vår, I ferskvandets dølrel

naar I med lydelig røst stemmer i lil en ørkesløs kvækken

og vjvkker nro i biekke og k);er med de skurrende Ioner. «^

Flere av de saakaldte bondemerker har en slor nlbredelse,
og tester vi oj)merksomheten ved, at f. eks. merket om paddernes
kvækken om morgenen kan lilbakeføres lil den ciceroniske tid,
vil man forstaa, al merkerne likesom eventyrene har foretat store
vandringer. Og det er greit, al det nysn;evnte merke ikke kan
va-re resultat av nordisk folkeerfaring eller kombinalionsevne.
Del maa vane ind|)lanlel av lalinkyndige mænd, og idethelelal
kan man vistnok si, at en tlerhet av merkerne er fremkommet
ved el samarbeide mellem folket og geistligheten. Alle slike
merker har sin verdi til belysning av folkets opfatning og tænke-
sæt gjennem tiderne, men der er selvfølgelig ikke saa faa, som
vi fhider er slet fundert eller likefrem latterlig. Naar der f. eks.
i den gamle veirbok anføres som et varsel for regn, at bonde
konerne brænder grøten under kokningen, saa er det jo lel at
forstaa, at der umulig kan være nogensomhelst forbindelse mel-
lem de to ting. Likeledes maa kausalforbindelsen \xve yderst
problematisk i et gammelt merke fra Stavanger amt, som lyder
saaledes:

Naar de røde (•>: oflicererne gir til de fattige, bebuder del
en streng vinter. «'-

Endskjønt delte merke utvilsoml ikke var av nogen betyd-
ning som prognosticum for vinteren, lorlæller det ialfald os, at
oflieererne dengang ikke var meget gavmilde. Delte merke har
ogsaa el lokalt elier nationalt tilsnit, og i det følgende vil vi
linde eksempler j)aa merker, som i end høiere grad kan karak-
teiiseres som sledegne. I Grong har man f eks. el merke, som
lyder saaledes:

Suser det meget i Tømmeraasfossen og ellers i Sanddøla om
sommeren, da er veirel ikke trygt, og helst blir del da riktig
slridregn.

Endskjønt delte er et lokalmerke, ledei- det dog tanken hen
paa de germanske preslinder, som i aarel r),s f Kr. lok varsler
av Modernes brus og hvirvler.

Mil maal er imidleilid ikke en kompaialiv gjennemgaaelse

' \V.\i,i)KM.\H TH()ia;si;NS overs, av De divinalioiu', s. 11. Kjoben-
havn, IMMi^

^ Dh l^'iXK, lU'skrivclsc over Stavanger amt. 171.'). Norsk ma.gasin, ;].
s. 287.

Nr. 8] 1 ()i.ki:mi:teorol()gi.

av merkenie. Derlil har jeg heller ikke liislrekkelig viden. Hen-
sigten har kun vanel al samle dem, mens der endnu var tid.

2. MEHKKR FOll WAW ()(', AAllVKI KXYITHT TIL

BESTEMTE DAC.E, MAAXEDER ELLER AARSTIOER.

.Motto, ttviid som levdc i folkemunde
bør ikke giia tilgrunde.

1. Naar storm, regn eller snelok tar av efter messmund (kirke-
tid), blir veiret godt de følgende dage. (Tromsø).
'2. Torsdagskveld spaar fredagsver, og lørdagen blir det enten

vær' eller ber'. (Stod, Beitsladen, Tromsø .
o. Der er ingen lørdag, ulen vi ser solen. l^eilsladen l

For ukedagenes veir har E. Mat' følgende kombination:
Søndags veir til messe
er mandags veir til visse;
mandags veir lil middag
er ukens veir til fredag;
fredags veir er søndags veir,
lørdag har sil eget veir
og solen skinner hver lørdag.'
I Hallingdal heler del:
>Fredagen e ki vikunn lik ,

og laurdags regn vara ki te sundags messe. -
4. Er del koldt i januar, skal del bli koldere i iebruar og en

kort tid endda koldere i mårs. iBeilsladen'.
o. Kold vinter gjør en varm sommer. Stod, Beilstaden, Grong).
('>. Tretlandags (i;). dag i julen) løi er bedre end 1<>(> las høi.
Stod, Beitsladen, Snaasen, (irong.

I en av opgaverne fra Stod heder del forøvrig oO las
istedelfor KKl, hvilkel er nermere del lal, som benyttes i
Vesternorrland i Sverige, hvor man sier: Trellondags to
båtlre an '20 lass ho."

I IClverum sies der: Ser man mange stjerner paa him-
melen trelhuuhigen, skal det bli en god bærsommer. ^
7. Tore med sil blanke skjeg
lokker barna utom vegg.
Gjøa med sit sSygge skind
jager barna ind. Beitsladen, Tromsø).

' Dansk ordsprogskat, 11, s. 5-2S.

- I. E. XiELSKX, Søgnu- IViia Mallingdal, s. M.

•^ Hn.i)EBR.\xi)ssoN, Sand., s. .i.').

■* S. \khg.\.\hi). Segner tVaa l^lvrom, s. IT'.t.

l(» o. NOUDCiAAKl). 1911

Tliorre Og Gjø er gamle maniie(lsii:n n Hblge P. A. Mincii '
svarel Tiiorre lil liden ^•' i — " j og
G jo 1- '2 — i'ls.

1^1 ligiu'iHle lim kjendes fra l']l\('ium.-

Ifølge N'iSTKi) ansaaes Paalsmesse (^'io. januar' al xjere
en av de slore merkedage, som endog l)røl alle jnlemeiker.
Ni;M(;AAin) anfører ogsaa Ira f>l\enim, al hvis solen |)aa
denne dag skinner saa megel, al man laar lid lil al sadle
en hesl, skal aarel hli godl.
S. Der er anlydning til, al den 2'). januai- ogsaa har \ivvvi
merkedag i Trondelagen, li Kahl Bf^\si:t'' anfører fra Sparhu,
al den 2"). januar kaslei- N'orhei're den førsle varmeslein
i jorden.
9. .Januar skal hrynn' vande eller gi drikke hanen paa Ijos-
hrnen og fehruar oksen. iBeilsladen '.

Meningen maa vel være, al kommer der lill regn i ja
nuar, blir det mere i februar. Delle stemmer ogsaa med
et merke fra Elverum ^, hvor del heler: Kv det saameget
godveir ved det andet maanedsny efter jul (Tørny\ al man
kan vande hanen ved dørslokken, kan man vande oksen
ved grindslolpen j)aa Gjø . Men godveir j)aa Tørny an
saaes i Elverum for ikke al være noget godl merke, li el
gammelt ord sa:

Tøre tøi, frøsi kønn aa roli hoi . Delle ord lak synes
forresten al ha en stor ulbredelse. Del lyder i de Irond
hjemske bygder:
1(1. Kjynnesmess i^kyndelsmesse, '2. lebiuar loi,
frøssi koinn aa rotti høi .
(^Frosta, Inderøen, Stod, Beitstaden, Snaasen, Grong).

I Veslernorrlands Ian i Sverige heler det:
»Kyndelsmess' 16 fiusel korn och ruttet ho .

(Hh-okbhandsson).

1 Mnland:
»Kyndelsmessto, mangen mans nod .•'

Ogsaa i Danmark var kyndelsmesse en viklig merke-
dag.'' I Elverum sies, at paa kyndelsmessedagen vender
bjørnen sig i hiel. S. Xhrga.viu)'.
fl. Kyndelsmesskorpen skal være midt i sneen. Beitstaden).

Delle slemmer med et ullryk fra Elverum: Den bar

' Se ViSTi:i), Vor i^amlc bondekultur, .s. ITtl.

- S. Nkhc.aakd, i. c. s. 171).

•^ Øventyr og Sa<*n, s. •22(5.

^ S. Xkhc.aaiu), Se<>ner fraa Elvroin, s. 170.

^ Hn.DKHi'.AXDSsox, Siuid., s. 108.

" E. M.\r, Dansk ordsijroi^skat. 1. hind. s. '>s{).

Nr. 8] FOLKKMKTEOROLOGI. 11

naalen, som l'alder i skogen kyiidelsmess, skal komme til

al ligge midt i sneen om vaaren. iS. Nkrgaard^.
12. Bheser det |)aa hlaasmessedagen iBlasiusmesse, :'>. rehruai\

hlir det en stormfuld vinler. (Frosla, lieitsladen .
l:'). Ved Peters stol (Per varmestein. '22. februar kommer den

første varmestein i jorden, saa is og tæle smeltei'. Tromsø^.
I Sparbu sa man, at den 22. februar kastel \'orherre

den 2. varmestein i jorden.^

14. De gamle i Stod var glade, naar de saa (li^n forsle soldraape
(takdrypi allerede i februar, li det varslet en lidlig vaar,
mente de. I Heilsladen sa man ogsaa, al der skal gaa 9
uker fra den første soldraape sees og til saatid.

I"). Som veiret er Tamperdagen (4. mårs' skal det bli el fjer-

dingaar. i Beitstaden .
1(). Sner det d. 5. mårs, skal del komme sne i kornslauren om

bøslen. iSnaasen'.
17. Er det mildveir paa (iresmessedagen Gregusmesse, 12. mårs ,

vil hele aarel bli godt. vI"i'osla\

I Elverum beler del: Drypper o draai)er paa nordsiden

av kirkelakel (Iregorsmess 12. mai's , blii- del god vaar .

(S. Xi:UGA.\Ml) .

15. Ved Gregusmesse 12. mårs kommer kjelden efler den
gamle regle:

»Gregus messedag,

om kjelden saa sk il gaa med slav,
skal ban være i h\xM-t et snag . iTromsø.
19. Sner det i skrinene til markedsmanden Levanger marked
i mårs), vil det komme sne i kornslauren om bøslen.
(Stod, Grong).

Paa Stodbygmaal:

Snø e i skiina aal marlnamainna,
vil e legg snø i koinslaurn om bausten .
Paa Grognmaal:

»Ner de snøa li jamlsklinna-, saa snøa'e ti koinnslaurn
om bausten.

Dette merke kan ikke være æ'ldre end Levanger markeds

oprettelse. Den forsle antydning til Levanger marked findes

i et brev av 2. mårs 147:), uien stedet som markeds[)lads

er utvilsomt meget a^ldre. '

2i). Saa mesen sne som del er i)aa buslakene ved Marimess

' Kaki, Bhasht, Ovt'iityr o.^ sagn. s. '2-2V).

- Levangers niarkcMl ht'soUtt's nici^ct av jenitcr, som man i ti-ondtTske
<lialekter kalder janiter.
•'' A>n'M) Hellam), Nordre Trondh jcins -11111, 11, s. 7.

12 o. N()IU)C..\AM1). [1911

■J"). uiars , s;ui iiiei*eii sne skal det være pna jorden ved
Uorsinesse :>. nuii\ ^Snaasen, (ii"ong .

Saa megen sne, som del er j)aa lakene ved Marimess,
saa megel ligger paa bakken ved sommermaal 14. april).
Slod, Heilsladen .
•_'l. l-^ryser del ved vaarirumess 2'). mårs, saa IVvser kornet

om hoslen. (SlodV
'2'2. Er del miidxeii" paa vaarfriidagen, hlii" del en mild vaar.

i Tromsø \
"io. Saalænge som hækkene skraaler før Marimesse, saalænge vil
de lie slille eller korsmes.se. (Frosta, Beilsladen, Snaa.sen).
1 Folling sogn i Stod sies: Hvis ikke bækkene silrer
og rinder mellem 14. og 25. mårs, saa rinder de heller ikke
mellem sommerlallene (14. og 25. april).

24. Fryser del sommermaalsnatten (nallen lil 14. aj)ril), fryser
del i 4(» meller bakefter. (TromsøX

25. Som veirel er ved sommermaal il4. april , skal del hli i 8
nker. i^BeilsladenV

2(>. Kommer der sne paa son.mermaalsdagen i 14. april . vil der
endda hli 9 ganger sne om vaaren. Frosla\

27. (Iresmess løi (2;>. april) er bedre end KH) las høi. (Frosla).

2s. Som veirel er skjertorsdag skal del hli til Knisn himmel-
farlsdag. (Beilsladen, Slod, Snaasen, Grong'.

Man sier h;ellossdan itykt 1) isledetfor Khisti himmel
fa risdag, og en av mine meddelere har opfallel ordel som
helgtorsdagen. Efter ultalen maa hivl nermesl opfalles
som halv og ikke som helg, som i dialekterne heler hælg
Ivkl l\ men del tør hende, at h a' 1 g i lidens løp er avslitt
lil hæl.

21). Langfredags sne gjør en varm sommer. Eller: Saamange
sneklaller del falder paa langfredag, saamange kleg blir
del den følgende sommer. iFrosta, Slod).

Del er ikke rimelig, al saadanne veirnT^rker sknlde være
ensarlel over hele landet. I Sæ>tersdalen f. eks. var ogsaa
skjerloi"sdag og langfredag merkedage, men der var o[)fal-
ningen saa, al hvis de næ'vnle dage var solveirsdage og
himmelen klar, blev det skinaar.^ I Slod var forøvrig
skjerlorsdagsveirel merke for sommeren og langfredags-
veirel for høsten.

oO. Hvis solen paa skjerlorsdag skinner saa|)as henge, al man
faar lid lil al sadle en hesl, blir del el godl aar. (Beil-
sladen .

Delle meike er i Slod knyllcl dels lil helgamess 1. no-

' .I()I1.\\m;s Sk.m;, (iamalt or Sii'tcrsdai. 1\, s. i;;7.

Nr. 8] folki:mi:ti;ohol()Gi. l'-\

vember, dels lil St. Peleis slol (22. februar\ I Grong er
ogsaa dette merke knyttet lil Peters stol. I Snaasen sier
man: >Xaar sola fe skjin om helgamessdan saaheng, at ein
kann sal' en hest, ska del hli godl aare, som kjem. Her
er det altsaa el merke for del følgende aar. I Sparbu har
man ifølge Kahf, Bh.\skt^ det ordlak: »Skjin sola saa mykkjy
at dn kann sal ein hæst føssi auguslin (1. augnst' kann
aare enno ræl sæg .

Ifølge S. Xkhga.vhi) ei- del samme merke i Kiverum hen-
lagt til 25. januai-.

ol. Som veiret er 5. paaskedag skal del hli de folgende o uker.
(Frosta, Aasen).

I Beilsladen heler del: Som veirel er i j)aaskenken,
saaledes skal del hli i ■") ukei-.

32. Del gressel, som gror for sommerlal ^2'^. a|)iil . I'iyser horl
igjen. iSlod .

Stod er jo en indlandsbygd med sen vaar i almindelighet.
D. 25. april var den slore gangdag, da preslerne gik om j)aa
marken for al nedbede velsignelse over avgrøden.

:')>). Som veiret ei* den '■). sommeidag 27. api'il , vil del hli i 3
uker. Stod .

:'.4. Ho Aprila-møi vil ha el las hoi,

faar ho ikke lasset, saa vil bo ha bøla lyk T,

faar ho ikke bøla, saa vil ho ha fanga Ire,

faar ho ikke fanga tre, saa jager ho manden |)aa dora

med all sit fe . (Tromsø.

Denne regle sikler lil del urolige veir i april maaned,
hvorav følger, al der kan være lilen bjerging al linde ute
for kreaturene. men sauene kan dog i regelen klare sig.
Derfor bar man ogsaa i Slod og Snaasen el ordlak: Aj)rila
ska fyll saurauva . I Sa'lersdalen : Aprille ska sauinn i
reinann trille .-

:')•'). Saa mer ker. Xaar aakerloa heilo, Chdrddriiis (ipriawiiis
Lin.) kommer om \aaren sier a: Op i auni, op i auni!
(Op i aunel!\ og naar man skal begynde at saa, synger a
ut: Saali, saalil Delte har jeg hørt i Slod, men del er sik-
kerlig et utbredl merke. .Ioh.\nm:s Sk.vh forta'ller fra Sæters-
dalen : Saagauken sa lil, naar dei skulde saa. Saati, saati!
sa han og gol ulan ende .■' Paa Frosla ansaaes det at være
den rette saalid ved Si. Halvårsdag I"), mai , og i Beilsladen
menle man, al del vilde gaa V) uker fia den førsle soldraape
(takdryp) saaes, lil saaningen skulde begynde. Del er et

^ Øventyr og Sagn, s. -I'-W.

- Johannes Skah, (nimalt or .Sii'tesdal, IV. s. 17.').

3 Ganialt or Sælosdal, IV, s. i:i").

14 o. NOHlXiAAUl). [1911

andel ord paa Frosla, at man ikke skal saa, før sneen ])aa
l'oihordsrjellel er saa slor som en ko.

I sydost l"or Levanger ligger el fjeld, som rager høil op
over omgivelserne Det heler Haarskallen og angies paa
rek tangelkailerne. ha en høide av 7oo m. Det sees ogsaa
godt fra Inderøen, hvor man om vaaren følger snesmelt-
ningen i fjeldet. Xaar sneen er svunden ind saameget, at
der er to llekker igjen, som ligner en rive og en skjorte,
er der tid at saa paa Inderøen. Lignende merker lindes i
mange bygder. .Iohaxnks Skab sier fra Sætersdalen: »Xaar
fonnerne i Slystølsskaret var saa sloie som kalver, saadde
de |)aa Auslad. Saasnart bjørken lyste i Rystadaasen, saadde
de paa Rysslad.^ 1 Beitstaden har man til merke, at man
skal ikke saa, før man ser korsen i Follaheia og skjorta i
Sparbufjellom.
:>(). (iauksmessedagen (1. mai) maatle man ta varsel av. Hørte
man gjøken føist i syd, var det saagauk og del spaadde et
godt kornaar, i vest, viljegauk, og alting vilde gaa efter øn-
ske, i nord, naagauk, hvilket s])aadde sorg, i øst, iiljegauk,
man vilde bli lykkelig gift. i Frosla \

I Elverum var gaukdagen d. 12. mai. Fik man høre
gjøken paa fastende hjerte den første gang, var del el godt
legn. Ifølge et gammelt ord var:

Nord, iusgjøk, eller: Nordgjøk er lusgjøk,
øst, sorgegjøk, østagjøk ei" Irøslegjøk,

syd, |)engegjøk, sydgjøk er pengegjøk,

vest, gla'degjøk, vestagjøk er bedstegjøk.-

o7. Hvis gjøken galer i tom kvist i uløvet skog', blii' del uaar.
(Aasen, Fiosta, Stod, (irong).

Paa P'rosta sies ogsaa: Naar gjøken galer i lom kvist,
blir del meget lomkorn. Del samme hai- jeg hørt i Stod.

1 Tromsø amt hadde man den ojifatning, al naar gjøken
go! i sort skog, vilde niange uekte barn bli født. Det samme
merke har man i Smaaland i HiruHHMANnssoN'. Det kan
stilles i klasse med el merke fra Skaane: Nar den forstå
snon faller i smulsen, badar det mange jungfrurs fall .'^

1 Elverum: (ialer gjøken i svart kvist, spaai- den en
laak sommer. Der sagdes ogsaa, al gauken galer saahenge
ulover sommeren til den ser den første høisaale. Hermer
man efter gauken, bløi- den sig ihjel. Man linder biodel
paa bjerkeløv, som tildels er rødt. (S. NkrciaahuK

(lamalt or Sæterdal, IV, s. 135.

S. NiiHdAAHi), Sei'ner fraa Elvrom, s. l.so.

lln.DKHHAXDSsoN, Saml., s. 99.

Nr. Hl F()Lki:mi-:ti:()H()L()('.i. lo

Del saniiiie ord om herming efter gjokeii har jeg hørt
i Stod.

oS. Til korsmesse lo. inai' skal kiealurene va-re IVeinlodd.
Tromsø'.

I Kiverum regnes huskapen al være fremfodd ved Hal
vorsokk (lo. mai). Da skulde sauhjelden sjettes paa. Sam-
menlignes stedernes heliggenhet med de angivne tider, faai-
man en ganske god oplalning av forskjelleu mellem sjoklima
og indlandsklima.

89. Ved St. Halvårsdag 1"). mai maalle man saa konicl paa
I-'rosla.

40. Kr del koldl lOrikiuelterne iiallen lil og eller d. is. mai),
liyser kornet om hoslen. (Irong .

Ogsaa i Beilsladen regnes nallen til d. Ki., 17. og 18.
mai at være Irostnielter, hvorav varsel skal takes. De til
svarende Irostmetter om høsten er natlen til Kl., 17. og IS.
august. Og man hadde det merke, at kom der ingen frost
nat om vaaren. vilde man faa alle lie om hoslen. Kom
alle ;*> om vaaren, hlev der ingen om hoslen. kom 1 om
vaaren, vilde der viere 2 ig.jen lil høsten, og kom der '1 om
vaaren, vilde der kun komme 1 om høsten.

I Sverige er ]s. mai likeledes en merkedag. Der sies:
Nar Krik ]s. mai ger a\, ger Olof "J'.*. juli kaka«.

iHlI.DKHMANOSSON .

Den 'l'l. mai kaldles paa enkelte sledei- hjørnevaak^
fordi hjørnen da vaagner og ruslei- ul a\ hiel, men delle
navn har jeg ikke horl i del Irondhjemske.

41. Kr del koldt i pin.seuken, hlir del en varm og god sommer,
serlig hvis det er koldl |)inseior(lagen. Men er del varme
og solskin i pinseukeu, hlir del en kold somuier og iiaar.

Beilsladen .
A'l. Kold mai g.jør en \arm sonnner, elier:

Mai kulde gjor hondens lader fulde, Slod, Snaaseni.
4o. Kr det regn paa .loiisokdagen 24. juni , hlii- hoslen regn-
fuld. iFrosla .
44. Syflesok 2 juli kaldes i Irønderske dialekter siktesmess.
Paa siklesmessdagen ridei- kleggen hiiidgom . iFrosta\
Kr del meget regn paa siklesmessdagen. hlir det en
legnfuld slaalaann. Aasen .

Paa siklesmessdagen gik man i akeren og satle en vidje-
kvisl og en olderkvist i kors foi- al sikte eller syfte akeren
fri for ugres. i Aasen >.

' Visii;i), N'or iiaiiilc boiidekultiir, s. 17.").

IC) o. NOlUXiAAUl). [1911

4'^. SI. Suiuiivas dai; S. jnli^ var mcM-kodns pnn Frosln, hvor
(Icl liel:

SI. Suniii\a(lagen lør
gjør akereii korl og skjør .
Den s. juli \ai- ogsaa Si. Kjelds dag. K.iii.i) var en
dansk helgen, Vihorgs skylshelgen.'

Den 10. juli var SI. Knuls dag eller Kong Km r ohn
Hi;i.i,i<;i;, Danmarks laiuishelgen.
I en gammel regle heler del:

K.iKLL i"iil og kong Knut
driver bonden med Ijaaen uL .
I Smaland (Sverige): >(^anul kor l)()nden med lian ul .

(HlLOKHH-VNDSSOxl

.leg har vislnok ikke hørl ordlakel i denne I'orm i del
Irondhjemske, men for den 1(». juli sa man paa l-'rosla :
> Paa Kjell fut
maa slaattekarene ul , og

SI. Knuts lørke
gjør bondens lanker mørke .
Bonden i)lev trisl i hn formenllig av den grnnd, at straks
slaallen hadde l)egyndt, var solskin og lørke ikke ønskeveir.
4(). Den 20. juli var St. Margarelas dag. Om denne sa man
paa Frosla:

SI. ^h^rgarelas regn gjoi' nøllerne l'aa
og kjernerne i dem smaa .
VisTHO kalder d. 20. august >hirgit Vasaus, men delte
navn har jeg ikke hørt i del Irondhjemske, hvor man for
øvrig ved denne lid hadde følgende merkedage:
2:'). juli. 1ste hundedag,

24. — 2den liundedag,

25. — Jakob Vaalhal,
2(). — Anna \'asaus,
2H. Olsok.

T\\ ovemuevnle dage knytter sig forskjellige merker.

47. (laar hundedagene ind med regn, saa gaar de ut med sol-
skin, gaar de ind med solskin, saa gaar de ut med regn.
(Beilstaden, Snaasen, Grong).

I Elverum sies, at hunddagene gaar ind med regn og
ulall med væle. (S. Nkrgaard).

48. Som veiret er de Ire første hundedage (20.. 24., 2"). juli),
skal del bli i '■) uker. iBeitstaden'.

49. Det veir vi har 3. hundedag, laar vi i :> uker. iStod,
Grong .

' ViSTi-;i). \(U- ii;;unle bondekultur, s. 170.

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 1"

50. Som hunden falder ind 'J;'). juli\ skal veirel l)li i 2 uker.

(Frosta\
.")1. Som veirel er |)aa syvsoverdagen, skal del hli i 7 uker.
(Frosla, Slod, I^eilsladen .

Samme merke i)aa syvsoverdagen har man ogsaa i Elve-
rum i^S. Nerg.vardj.
')2. Er Olavsdagen vaat,

vil honden høste med graal. (Frosla).
."):;. Som karven (Cjtrum carvi) er ved Olsok,

vil havren være ved I^arsok (24. augusl). (Frosla\

1 Slod sier man: >Som karven moes, vil hagiinn moas-.

Olavsdagen er ogsaa i Sverige en merkedag, f. eks. i
Jemlland, \'eslergolland og Smaaland. (Hildehrandsson).

I Smaaland hadde man ifølge Hildebraxusson del mund-
held: »Olof ger kaka, nar Erik i IS. mai' gifvit ax«. Og
paa Golland nyler man den dag idag Si. Oles kaka«.^ Fra
mange steder i Norge har man levninger av Olavsdagen som
merkedag. Saa ledes laler man i del hergenske om Olsok-
røyta«, livormed menes del vedholdende regnveir, som ofle
indlner ved Olsok lider. I Ryfvlke og ])aa .hederen har man
helegnelsen Olsokllaumen . Paa Søndmor mener man, al
slel veir paa Olavsdagen spaar en daarlig eftersommer, osv.-
")4. Som veirel er den 1. august, skal del hli i :'> uker. (SlodX

Ifølge Karl Braset" hadde man i Sj)arl)u del merke, al
hvis solen skinnet saalænge den 1. augusl, al man lik tid
til at sadle en hest, kunde endnu aarveien relte- ])aa sig.
Til 1. augusl som merkedag knyllet sig i Slod følgende
sagn: Si. Feter sat i fiengsel. E",n dag kom keiseren til
ham i guld og kostbare klær. Keiseren spurte: Kjender Du
noget verdifuldere end migV Si. Peter svaret: Fjorten da-
ges godveir i augusl lior jeg ei- verdifuldere . Keiseren maalte
indrømme rigtighelen herav, og Si. Peler slaj) fri. Den 1.
augusl kaldes paa enkelte steder i landel Pa'vinkel, som er
en forvanskning av Peder og vincula, lænker. Kaldes ogsaa
tildels Peder vindlleldsdag, som muligens kan heio jiaa, at
vincula er oj)fallel som vind kula.

I Vestergotland har man samme merke som i Stod.
Der heler det:

Regnar det PeliM-Fang,
blir del alll tre wecke regn .

Hilui-:rram)ss()n .

^ Kristlw Bi\(i, Norsk tradition om Middrlahk-reiis OlavslVst. Skrifter
ut^'. av I^ergens historiskt' lomiinii;, s, nr. ti, s. .">.
- IvHiSTi.w Bi\(;, 1. c. s. 7.
•' Øvfntyr og Sagn, s. -J.'!!.

IS o. XOKUGAARD. [1911

Den in. aiigusl, Larsok, hnr saavidl jeg vel ikke været
merke(iag i de Ironderske l)ygder. DeiimoL har den paa
andre steder vaMel regnet som saadan, ti Vistkd^ anfører,
at var luften den dag tyk, blev vinteren vaat, og denne dags
eftermiddag spaadde vinterens veir før kyndelsmesse.

Den 24. august kaldtes Barsok, og som før nævnt skulde
havren ved Barsok ha samme grad av modenhet som kar-
\en ved Olsok.
')'). Kr kvernknarren il. september) tør, vil det bli smaatl med

møllevand om høsten. (Frosta).
.")(>. Veiret ])aa maanedsdagen (1. september^ skal vare lil Mik-

kelsmess. iSnaasen>.
.')7. Saalænge for Mikkelsmess cii). september som sneen viser
sig i fjeldene, saalænge efter Mikkelsmess skal kreaturene
kiuine gaa ute. (Snaasen).

ViSTEi) anfører for Mikkelsdagen: Saa længe rimfrost
indtraf før Mikkelsdag, saa længe trodde man del skulde
rime og fryse efter 1. mai .
oS. Se])tembern kroner aaret. (Stod\

Den 7. oktober var helliget Birgitta iBrita) fra Sverige.
Denne dag er ogsaa en viktig merkedag i Vestergotland,
Sodermanland og Smaaland (Hildi:hh.\ndsson). I Norge har
den neppe va-ret egentlig merkedag, men man sa: Ved
Britemess graver bjørnen sit hi og samler lyngen til sengen.
\'isTi:n).

Den 14. oktober var den første vinterdag og betraktedes
|)aa enkelte steder i landet som en viktig merkedag. Var
del godt veir ved vinternat, vilde vinteren bli god. iVistkdI
Likeledes var den 'Js. oktober ogsaa merkedag. Den
kaldes fyribod , fordi den l)ebudel siedeføret efter den
gamle regle:

\'inleinal maa du vente mig,
fyrebod kommer jeg vist,
og kommer jeg ikke før heigauiess,
da bøier jeg bar og kvist .
Delle ordlak kjendes ialfald i S|)arl)ueu, hvor man ifølge
K.VKi. 1^h.\si;t sier om sneen:

\'ed vinterdag kan du vente mig,
ved helgamess kommer jeg visl.
og kommer jeg ikke før.
kommer jeg Mortensmess
og bryter baade bar og kvist .
59. Naar solen helgamessdagen 1 no\ember l'aar skinne saa-

1 Vor u;anilc' I)()ii(lc4<iiltur, s. 17').

Nr. Sl I OI.KK.MKl KOHOLOdl. 19

la'iige, al man faar lid lil al sadle en hesl, skal del følgende
aar hli godl. (Slod, Snaasen .
(')(i. Del, som IVvser før helgamess, lør efter. Heilsladen .

1 Dalsland Sverige sier man, al allehelgensdag })eslem-
mer vinlerens veir. Hildebhandsson).

I Sverige har d. i), november iMorlensaflen , d. 10. ,dr.
Martin Lithkrs fødselsdag og d. 11. Marlinsmesse* væreL
merkedage. I Smaaland sa man f. eks.: Hvis Ire sandkorn
fryser sammen nallen mellem Mortensdagene, blir del en
streng vinler, og falder Mortensdagene paa fredag og lørdag,
hlir der formangel. iHildkhhandsscin .

Den 20. november var SI. Clemens dag, da vinteren for
alvor begyndte. Clemens kaldles paa enkelte steder i Xorge
Ki.hMK'r kirkebygger eller sauskjerer. I"ia den dag skulde
baina seltes paa smalere kost, for al julemalen skulde smake
desto bedre.

Baade 25. ucnember Catharina eller Karens-messe og
:'>(>. november apostelen Anohiias' dag var merkedager i
Sverige Hili)i:hh.\ni)sson . I Xorge sa man, at ved Karens-
messe skulde man s|)inde lysevæker til julelysene, og paa
Anders Ilskers dag skulde man fiske lil julen. Den 8. de-
eember skulde juleøllet brygges, og den 1:5. december iLuci-
dagen gjall for al v:ere aarels korteste dag, og I.uci-natlen
den lengsle nal. Denne nat var saa lang, at koen maalle
bile o gange i baandel av sult. Luci notti lange , sa koen.
Hun er som lo , sa væren. Den 21. december var apo-
stelen 'fo.MAs' dag. Paa denne dag fyldles juleøllet paa
londen enkelte steder i Norge. I Smaaland Sverige \ar
dagen merUedag:

>()m stubben har iial

Tomasmassenall.

da blir hela joiden fullsall luvd groda .

Hll.l)i;HMA.NnSS()N .

<)1. Som veirlagel er før jul, blir del ogsaa før Sl. Hans. Stod .^
('>2. Dci- skal komme regn i advent, kommer del ikke før, saa
kommer det julafldagen. Heitstadeu .

I Veslergolland sier man: Sa manga solskensdagar i ad-
vent, så manga yrviidersdagar i fasian . Hii.i)i:hh andsson .
Jule m e r k e r. -
(■>:'). Saa mange lyse dage i jul, saa mange gode maaneder al
gro i. LofotenV

' L. I), Ki.CwHH rortæller liondepraklika, Kristiania, 1<S1.'), s. (i? , al de
gamle luulde til iiicrke: Som veiret er 8 dage før og H dage etter sol-
hverv, saalcdcs vil vinterens veir arte sig.

^ Se ViSTKi), Norsk bondekultur, s. 17.'}, og r.<)i()t|)()slen nr. 111, -^12 1908.

20 o. XORDCiAAUl). [1911

(54. Kiler julemørke følger sommertørke. iLofoleii.

()."i. Hvis man i julen passer paa al rysle Irukllræerne i haven,

vil de bære god frukl det kommende aar. (Lofolen>.
(')(;. Den kanl vinden blæser fra i de 12 juledage og det veirlag,
som da indtræffer, vil avspeile veirel i det kommende aars
tolv maaneder. (Lofoten).
(n. Kr der sommer i julen, blir der vinter i paasken. Frostai.
I Vestergotland sies: »Julesommar er paskavinter , eller:
Julasno — påskatos
og i Smaaland: »Julesommar och foglasang,

ger paskavinter och sladagang .

HlLOKBliANDSSON'.

I en beskrivelse av Siljord staar, at hver kar la sin ring og
hver kvinde sin sølje sammen med et kornaks i vand jule-
kvelden, og hvis der saa juledags morgen var mange l)herer
paa aksel, lik man et godt kornaar.^ Kn anden metode til
bestemmelse av det kommende aars karakler angies av
Landstad-: Der var gammel skik hos telebønderne, al
husbonden om juleaften skulde hente el rognetra' fra skø-
gen med rot og top og plante del i en av røkstuens hjørner.
Man la merke til, naar træet begyndte at knoppes, og Irodde
derav al kunne slulte sig til, hvorledes vaaren og sommeren
skulde bli. ,Io før juletra^et sprat, desto fruktbarere skulde
aarel i)li. At træet av hensyn hertil har nydt godt av i)on-
dens julekosl og har drukkel i)aade øl og sauj) med ham
kan man let tæ'uke sig .

Paa en lignende maate som i Seljord har man ogsaa i
Sparbu benyttet et glas vand til al s|)aa, hvorledes korn-
aarel vilde l)li. ' Kl vandglas blev juleaften sat ind i ska-
pet, og var der juledagsmorgen mange luftblaMer, blev der
et godt kornaar.

Foral erfare hvilken kornsort man lik mest av i del
kommende aar, pleiede man i Seljord al feie gidvet under
bordel rent juleaften, og eftersom man juledagsmorgen fandt
havre eller byg eller rug under bordet, sluttede man sig til,
hvilken avling vilde slaa bedst til.^ 1 Saltdalen gik man
frem paa samme maate som i Seljord. (lulvet feiedes godt
juleaften, og fandtes der juledagsmorgen under bordet el
bygkorn, var del legn paa et godt og huklbarl aar.' Byg
korn under gulvel juledagsmorgen var ogsaa godaarsmerke

1 Norsk historisk lidsskrifl, •_'. r.. ;i. h., s. 14.^.

^ Se VisTi:i), Norsk bondekultur, s. 17.!.

•^ Se Hii.vsKT. Oventvr oj* Siign, s. ■224.

^ Norsk liisl. lidsskr., 2. r., :\. b., s. !«(;.

•'' Axici. II.\(;i;m.\\\, Hlaiidl la|)])er o^ bumuMid, s. KKI. Krisliaiiia, 1SS9.

Nr. 81 FOLKEMETKOROLOGI. 21

j)aa P'iosla. Fra Sparl)u foilæller deiiniol liMASi:T 1. c. •22o\
at julekvekleii skulde der ikke sopes under bordet, og hvis
man juledagsinorgen fandt korn med megen mat i, vilde
aaret bli godt. I Kiverum var det saa, at den som sidst
la sig julekvelden skulde sope gulvet under bordet. Om
natten kom da nissen og kastet korn undei" bordet. Fandtes
om morgenen lint korn, blev det et godt kornaar, var det
lile og daarlig korn, blev del et frostaar, og var der ikke
noget korn, blev det rent uaar.'

Bhaskt sier, at det i Sparbu var el tegn paa godt molt-
aar, at der var mange stjerner paa bimmelen julenatten.
Dette ineike er i andre bygder henlagt til nytaarsnatlen.
(iS. Er der mange stjerner i melkeveien vinterlivilla og ellers
paa liimmelen nytaarsnatten, blir der megen molt (Riihiis
chdind'morus) sommeren efter. Stod, lieilsladen, (irong).
()9. Findes vægtig korn under matbordel nytaarsdagen, spaar

det et godt kornaar. I^citstaden .
70. Kr der rim i skogen nytaarsarien, blir del cl godt kornaar.
(Frosta).

Paa Snaasen og i Stod sier nuui: l*]r der megen sne i
tr:eerne ved nytaarstid, blir aarel gotlt.

I Kiverum ansaaes det som et nu'ike paa et godt aar,
hvis det var snefuld skog juledagen. Som sneen og rimet
bøier kvisten den dagen, skal kornet bøie slraaet om hø
sien. Likeledes var det el godaarsmerke, livis alle veie
snedde til i julen. S. Xkrg.\.\hi) .

Ifølge Hans Skak- iol man paa Snaasen el glas vand
slaa paa l)ordet nytaarsnatten, og var der saa mange luft
bherer om morgenen, blev der et godt aar.

I Nordland feier liusmoderen gulvet nytaarsaflen, og om
morgenen staar hun tidlig op, hender et lys, ser under
bordet, og hvis liun da linder et eller to fulde korn blir
det et godt aar, lindei' liun derimol lomnu' skaller, varsler
det uaar.'

^ Skuhd Xi-:H(iAAHi), Sei^ner frna Kivrom, s. lt;-2.
- Del gamle Snaasen, s. 100. Kristiania, IltOti.

•■' l)r. A. (^HH. Han(;, Norske lu-kserornnilarcr oi> ma<*iske opskrifter,
s. 402. Kristiania, 1901-1902.

22 o. XORUd.VAUi). [19 [1

:5. MEHKKH FOPx VEII\ OG VKKST AV SOLKX. MAAXKX,

ST.IKIIXKUXK KLLKll AXDUK lOllK TKHI.SKll PAA

HIMMKLKX, SAMT ViXDIlKTXIXd.

71. Naar solen ga;u- ned blank og klar, spaar del godveir l'or
morgendagen, gaar den derimol ned i mørke skyer ved
horizonlen, hlir del regn.^ iSlod, Beilsladen, Grongl

I Tromsø aml sies: En rød aften hetyr en god morgen,
en rød morgen i)elyi- en uveirsdag med regn eller storm,
hvis ikke den øsllige iiiorgenrøde spreder sig utover him-
melen mol vesl Hl havranden . Paa Vestlandet har man
likeledes del merke, al rødstrimel morgenhimmeri)elyr regn,
mens en klar kveldshimmel er el godl veirlegn. Paa Vest-
landet sies ogsaa, al ring omkring solen og strimer fra den
hetyr regn, og røde skyposer paa himmelen varsler storm. ^

72. SolgylP paa formiddagen, som gaar bort utpaa eftermid-
dagen, hetyr godveir, solgyll lil kvelds varsler slygveir,
solgylt efter solen er et stygveirslegn, men foran solen et
godveirsmerke, og er det solgyll haade foran og efter solen,
hlir det stadigl veir. i Beilsladen).

I Tromsø aml sies, naar solgjislen (hisolen) gaar foran
solen, hlir der veirforandring, gaar den eller solen, hlir del
samme slags veir.
7:i. Er der en lys ring (vcrgali) omkring maanen, hlir del sne
eller regn. (Erosla, Stod, Beilsladen, (irong).

I Elverum sies ogsaa, at gård omkring maanen venler
sne (S. Nehgaard), og paa Vestlandet: Gård om maanen
lyder paa traaver eller hraaver T^^lias Mjaatvhit).

74. Kv maanen rød, hlir det østenvind. BeitstadenV

I Elverum er en rød eller gul maane el godveirslegn.
(S. NergaardI

75. Er der led j)aa vergaren, kommer veiiel Ira den kan I mol
hvilken ledet snur. (Beilsladen i.

7(). Er nymaanen meget tilspidset, hlir del koldl. (^Beilsladen).

Det samme merke har man i Elverum, hvor man ogsaa

antok, al hlek maane var legn paa kulde, tilspidset ny-

maane likeledes merke paa kulde og liggende nymaane legn

l)aa sne. (S. Nergaard).

77. (iaar maanen høit paa himmelen, hlir del koldl. (StodX

' I Troniso ;iinl luir man imidlertid dcii ()|)i'atiiini; av overskvt-t
himnu'l om kvelden, :il "kveldstvkke ikkf er tci^ii p;Ki reiiii dt-ii lol
i;cndf dag .

'■^ Ei.ias M.iAATVKrr, (lamlc Vér Mcrkje. (lula Tidcnd iir. lo:), '"!• lixnt.

■^ Solgylt er vistnok det samme som paa andre steder kaliics solgisl

bisol. Se IvAH Aaskx, Xorsk ordhok 1S7:{, s. 7-27.

Nr. 8j FOLKKMETEOROLOGK 2o

Del samme sies i l'^lverum, livoi- iium lill'oiel: Ligger
inaanen og krv|)er i sUogtopperne om liøsleii, før den seller
op paa himmelen sj^ogkrypen , venler (ien godveir, S.
Nkrgaari)\

is. Veirel blir fra den kanl. hvor nymaanen slaar. Del samme

gjelder Tor kvarlerskil'lerne, d. v. s. veirel kommer Ira den

kanl, hvor maanen slaar i hverl kvarlerskille. Heilsladen .

I Tromsø aml menle man ogsaa, al veirel kom Ira den

kanl maanen Ucndles.

79. Saaledes som veirel er i sidsle kvarler av den gamle maa-
ned, saaledes blir del i lorsle k varier av den nye. Heil-
sladen .

<S(). Veirel blir likedan i lorsle og sidsle kvarler. Heilsladen^.

81. Del blir lørveir og klarveir, naar maanen vokser lil Inld
maane, men veslenveir med nedboi- i ariageiule lil nymaane.

Heilsladen .

82. Faaes nymaane paa en lørdag, blir der bare slygveir. .leg
vil heller ingen maane ha end en lørdagsmaane , sa kjer
ringen. (Heilsladen .

Si). Xvmaane |)aa en søndag er el godveirsmerke. Heilsladen.
.S4. Falder luldmaanen paa en lørdag, blir del regn. Heilsladen
85. Kommer Inldmaanen |)aa en formiddag, kommer den j)aa

godsiden, men konnner den |)aa en eilermiddag, blir del

veslenveir. lieilstaden .
.S(;. Ved maaneskil'le vil del .gjerne bli andel veir. Delle merke

har vislnok værel almindelig kjendl over bele landel.

87. Naar den førsle nymaane paa nyaarel konnner senl, blir
del ogsaa en sen vaar. Filer: Naar himmelsmaanen er sen,
bhr aarel senl iiell igjennem Heilsladen

88. Paa vinlerlivilen melkeveien om hoslen ved Mikkelsmesse*
kan man sludere snemengden om \inleren. Ivr der hel
med stjerner hengsl osl, blir der megen sne før jul, er der
en inengde sjerner i midlen, vil del bli megen sne ved
nytaarslid, og endelig gir stjernernes anonhiing længst vest
el varsel om vaarens snemengde. Aasen, Slod, Heilsladen,
(irongL

I Stod sies forresten: Fr melkeveien mal lysende, blir
det litel sne, er der sterkl lysende llekker, kan man vente
slørre snefald.

Ogsaa i Flverum anlok man, at melkeveien, helst før-
første søndag efter Mikkelsmesse, spaadde snemengden for
vinteren. iS. Xkiui.v.vhu .

Faa Vesllandel lar man likeledes merke av melkeveien
.verl)rauti). Er den bred om høsten, bar man en snevinter
i vente. (Elias M-l^lATvkh .

•14 o. NOHDC.AAIU). 11911

Si). Naai" sljoiiKTiu' lajx'i- rapc - l'aldc inci^cl, hlir dti vind

og vinden kommer Ira den kanl, Inorlien stjernerne raper.

i Frosla, Heilsladen .

*.)0. Xaar stjernerne lindrer meget, hlir det Uoldt. Ik'ilstaden).

Hl. Hode skyer om morgenen skal man legge merke til, soi'l-

ner de, hlir det regn, hlekner de, hlir det vind. (irong'.

iij. I']i' dei- lysende skyknnler ( verlian ) paa himmelen, hlir

del regn og nveir. (Beitsladen '.
*.)"). \'inden kommer fra den kanl skyeine diivei-. Beitsladen).
'.•4. Spellede skyer i (lre])pelskyer 1 hetyr \ ind ellei' regn. (Beil-

staden L
it">. I (Irong sier man, al hilten eller skyerne er giddrel«, naar
der er smaa lysere llekker iJ)landl. Kaldes ogsaa kikker-
manr . Saadanne skyer hetyr godveir. Hvis der isledetfor
lyse llekker er lyse slriper, som forandrer sig til kroker,
hlir del regn. (Irongl
H). Saamange laakedage om hosten, saamange snet'okdage om

vinleien. ( Beitsladen *.
>7. Xaar taaken legges ned, i)lir det klart og stadig veir, lakes

den op, hlir det regn. i Beitsladen .
>S. Xaar taaken iegger sig tykt eller daihunden |)aa l'oi-mid-

dagen, hlir det klarveir. (irong.
)'.». 1^1- der gløtl i laaken, kommer der \ind Ira den kanlen.
(Beitsladen).
ino. Takes moin^ med solskin, l)lir det stadigt godveir. Beit-
sladen i.
KU. (iaar nordlyset saa langt syd, al det kommer over dit
liode, hlii- der nedhør, s|)eciell hvis del hlir rodl, efleral
det er kommet over paa den sydlige himmel. Stod, Beit-
sladen.

Paa \'estlandet har man samme merke: Xaar noi«!
lyset kommer langt syd |)aa himmelen hlir del rnskveii',
i regelen søndenvind og regn. Klias M.i.\a ivi;rri.
1 !)•_'. Meget nordlys varsler kulde. (Beitsladen .
KC). Hvis nordlyset vilter eller llagrer (dialektutlryk: hlaaggaa«)

meget, hlir det vind. Beitsladen).
I(t4. Sees lyktema'nd, hlir del slygveir. Beitsladen'.
Kl"). Sees ildkule, hlir del nveir. Beitsladen .
KM). Xaar di-aken ildkule med lysende slrimer efter sig) ren-
der lillands om kvelden, render den tilhavs om morgenen,
og da hlir del godt veir. (TromsøX
K>7. Der, Inor tordenen legger sig, derfra kommer vind. (Beit-
sladen .

' \'c'(l moi clk'r mor toi-sliincs vn iyiid tankedis. som helst oplra-r,
lUKir (let er varmt om sommeren.

Nr. 8] FOLKKMETEOROLOGI. 25

ins. Tordenskrald uleii lynild er solskinstorden. (Beitstaden).
loi). (laar regnhuen over himmelen om kvelden, hlir der god-

veir dagen efter, gaar den ned i sjøen med den ene ende,

hlir det regn. Beitsladen).

110. See.s den o. regnhue, hlir det slridregn. uStod).

111. Anstavinn aa kjerringsinn' enna gjern med vaatt . iGrongl

I Østergotland har man følgende ordtak:
Morgonrodnad och kiiringtråta
horjar med storm och slutar med våta .

(Hildkbrandsson).
Fra Stavanger amt kjendes et lignende:
Sydøst vind og konavrede
ender med graad og væde .
(De Fines heskrivelse av Stavanger amt, s. 2o8\
11 '2. Naar vinden gaar den forkjerte vei (mot solen\ f. eks. fra
nordvest til vest. derfra til sydvest og syd. hlir det nveir.
Tromsø).

113. Er vinden vestlig eller nordvestlig, naar det i)egynder at
hagle, dreier den ikke lenger mot nord. iTromsøV

At man meget tidlig var opmerksom paa. at hestemte
vinde paa givne steder medførte nedhør. fremgaar hlandt
andet ogsaa av Salomos ordsprog, hvor det staar: Norden-
vind føder regn . iSal. ordsj). 2"), -23).

114. De saakaldle aspekter i almanaken henyttedes ogsaa til
at spaa veiret. Paa ])lanelernes tegn og tegnene fra oppo
sition, konjunktion, osv. hadde man f. eks. i Beitstaden og
Stod egne navne. Saaledes kaldtes

Saturns tegn for søvest h sydvest-h\ den varslet syd-
veststorm,
.lupiters tegn for gælnlira igalne-liretallel , eller nora-
vindsfira, som var tegn paa nordenvind med stygveir,
Mars' tegn for haaven<, den varslet stygveir,
Venus' — snøgalTeln«, som varslet snefokk,

Opstigende knutes tegn for maalja«, tegn i)aa landvind.
Nedstigende knutes — - — , tegn paa snefokk og

nedhør.
Oppositionens tegn for hrillaann (hrillerne\ stygveirstegn,
Konjunktionens tegn for auskaret , likeledes stygveirstegn.
Apogæum og j)erigæum hetydde veirforandring. Søvest-
h en, gælnlira, snøgalTeln. maalja og haaven hetydde styg-
veir, hvis de gik i solen, men godveir, hvis de gik i maa-
nen. Stod del i almanaken stilstand , tok det makien
av det veir, som aspekterne hehudet.

Som man ser, var det et temmelig indviklet system, og
man kan vel va^'e enig med Chr. Hammer, naar han

•JC) o. NOIUXIAAKI). [1911

skriver': X'oirsyinadoniinen olier nslromeleorologien. som
ei' (len del ;i\ aslroloi^ien, Inorxcd veirel Foridsies a\ |)la
nelernes as|)ekler, er iigrundel oj; iierieirellig, enien den
lindes i astrologiske hoker eller andre kalendere ....
Hammkk nllaler sig paa llei'e sleder i sil nelop ondalle
verk niegel skeptisk, stundom nieslen liaanlig om saadanne
gamle merker. Man er Ibisaaxidl i (uld overensstemmelse
med Fredikerens hok, som siei': Den, som akter paa vind,
saar ikke, og den, som ser paa sljerneine, høster ikke .
iPredik. hok. Id, i\

4. MI-:HKKIl PAA PLAX'H:i5 ()(. i)vr>.

11') l'ryser tangen i Ijjeren vinternatlen, fryser det korn aaiel

eller. Heitstaden .
1 IC. Fryser del paa langljaMen \ed vinternat, hlir det islegg om

vinteren. Heitstaden).
117. Kl- der litet haa paa engen, hlir del følgende et daarlig

gresaar. iBeilsladent.
lis. Xed Sankthanstid hør straaene i akeren va-re saa lange, at

man kan se hølgegang, naar det hlæser. uSlod .

I Stodhygmaal: Naar n hi gjort saa my me aakra le

Sanlhans, al del gaar aaillaan holger! ti aam, e no hra da .
ll'.» Hvis kveldsøva« lukker sig om kvelden, hlir det godveir

dagen efter. (Beitstaden\

Kveldsøva er navn paa forskjellige planter, i Heitstaden

er del sandsynligvis hetegnelsen for vasarv, Stelhuia me-
dia. Del slemmer dog ikke med el merke fra Vestlandet,

meddelt av Elias Mjaatveit-: »Naar valsarven ikkje let

all augo um kveldane, vert det godt ver .
120. Vokser der megen myrfivel (Kriophoriini), \\\ del hli el

godt aar. Stod'.
r_'l. Saa høil som tistelen voksei' om sommeren, saa dyp hlii"

sneen om vinteren. iFrosla, Stod, Heitstaden).
122. \'okser smellpiingen (Silene inflata) sig høi, er del el gødt

merke, li liavren vil altid vokse forhi den. Stod, Heil-

staden\
12:'). Hvis løvskogen gulner jevnl om hoslen før løvfaldet, hlir

det moden havre den følgende høst. Stod. Heitstaden .

' Norsk iuislioldniiigskalender, -2. del, s. 171, Kristi;iiii:i, 1773.
- (iiinde V(M-iiu'rki('.' (lula Tidciid nv. lO;!. "Vii IIHJU.

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 27

Fra Elveruin anrøier S. XkiuiAaiu)' samme merke:
»Blir lauvskogen jamgiil tyir lauvel dell uui hauslen,

skal kornet bli jamgull aaret etter .
l.!4. Silter løvet paa kvisten til henimol juletider, er del el

daarlig merke Ibr del kommende aar. Stod'.
1 '!■). Hvis rogn og hegg blomstrer rikt, blir del en vaal høst. Stodi.
l'li). Hvis heggen blomstrer rikl om vaaren, blir del en rik

høst. (P'rosta .
\-l~t . Hvis der er en mengde l)a>r ])aa rognen, varsler del en slor

snevinler. (F'rosta.
12S. Tørkei- heggen om sommeren, blir det megel regn. (Stod>.
]2i). Ivognen skal ikke ha mere end én børe om aaret, er der

megel baM- om høsten, blir del litet sne om vinteren. (Stod,

Snaasen.

Merke nr. 1"2<> fra FrosUi beror siindsynligvis paa en

misopfatning av ovenslaaende.
l:>(». Blir heggen brunllekkel og styg tidlig pau sommeren,

varsler det en vaal slaalaann og høst. vHeitsladen .
lol. Det gjør inlel om heggen blir rød, naar del bare ikke

vokser spaannaaber paa den. Beilsladen .
l:*)2. Xaar bjerkeskogen om vinteren staar skinnende sorl, blir

del regn. (Tromsø).
loi). Naar aspen pælmer iraklerne springer ul lidlig, blir det

en kold vaar. (Stod'.
1:54. Er der megen kumull rakler, gaasunger^ paa siljen, blir

det en kold vaar. Heilsladen .
lo"). Hænger der van(ldraa|)er i naaleskogen, kommer der regn.

uStod .
loli. Xaar angelmarken (Liimbriciis) holder sig oversl i jord

skorpen senhøsles, blir det en mild vinler. Grong.
lo7. Xaar myadansen« i mygsværmen i er høit oppe fra jorden,

blir det koldt, er den like ved jorden, blir del varmt.

(Beitstaden'.
loS. Myadans i luften om kvelden, spaar regn den følgende

dag. (Grong, Tromsø'
139. Er der mange snelo])|)er paa sneen, blir del sne eller regn.

Beitstaden'.
14(1. Forekommer mark paa sneen, blir del regn. (BeitstadenV

141. Xaar lopperne biter ondt, blir det regn. Beitstaden.

142. Xaar Huerne biter ondt, blir det regn. Stod, Beitstaden .

14:5. Kommer Huerne ul tidlig om vaaren, kan man være sik-
ker paa, at de jages ind igjen av en ko]di-e])|)ill kulde-
periode . Beitstaden .

' S(.'i>ii(_T IVaa I^lvrom, s. 1&2.

2(S o. XORDGAARD. [1911

144. Er der en ineng(ie Huer om soinnieren, l)lii- der meget

liavre. iBeilstaden).
14'i. Xnar lordiveleii kryper paa jorden, hlir del koldl eller

regn, llyver den derimol hurtig surrende lorbi, l)lir del

solskin. iSlod, Heitsladeni.
]4('). Er der smaa hvile lus (vislnok midder eller Acariiia) paa

lordivelen, hlir del solskin. iHeilsladen .
147. Der kommer vind fra den kant, man hører veggsmeden

(Anobium pcrtinax) om kvelden. iBeilsladen).
14.S. Fikkei- veggsmeden steikl i den øslre husvegg, hlir det

solskin. (Stod).
14t>. Er der meget av humle og klegg i vaarannen, hlir det litel

av dem senere paa sommeren. iHeilsladenl
!•")<». Er kleggen slor og diger, hlir havren slor og lang. Heil-

sladen).
1")]. Er niimaren« (maurn Ijølgmennl paa luen, hlir del sol-
skin, ((irong).
1 •")•_!. Xaar maurn kommer ul om vaaren, skal man selle tre

slikker i maurluva , en for vaaraannen, en for slaataannen

og en for skuraannen. Kryper maurn forl oj) lil loj)pen

av f. eks. vaaraannsstikken, er del legn paa, at det skal

gaa lelvinl med arheidel i nevnte aannetid, kryper den

derimol sakle op lil loppen av de lo andre, vidner det om,

al arheidel ikke skal gaa saa lel i de lo andre aannelider

(f. eks. hindres av veiret). (Snaaseni.
\'V-\. Xaai- hvepsen hygger sit rede i en Ira'gren, venler den en

vaal sommei-. (HødøV
114. Er greshoppen hlank og hoj)j)er høil, er del el godveirs-

legn. (Slod).
lo."). Megel av »kongrovev< (edderkopspind i giessel, s])aar

solskin i nogen dager. (Stod, (Irong).
1. ")(■). Er der kongrovev mellem Iru-erne i skogen, helyr det

vind. (IBeilsladen).
loT. Xaar ruren (lidlamiH Inikmoides) i fja'ren er ulpia>gel hvit-

farvel, er del legn paa el godl aar, er den grønlig, varsler

del grønaar. iBeilsladen '.
loS. Kommer svarlsneglen frem j)aa veien og har el grønt løv-

hlad eller gresstraa paa sig, hlir del regn, har den en liten

lørkvisl eller en tør harnaal ])aa ryggen, hlir del tørveir.

og har den en jordklump, hlir del sladigl veir. iBeilsladen).
lol). Kommer der frem megel av hjønnsnigei i gressel, kan

man være sikker paa regn. (Grong).
K'.o. Er agnskjellene (Mijiilus ediilis) i fjæren lomme, hlii- det

megel av lomkorn. i IBeilsladen i.

Nr. S] i()Lki-:.mi:tk()R()L()gi. "ii)

Kil. Er fisken i sjo oii, fjeldvand megel fel. hlir del grønaar.

15eitsladen .
1()2. Hvis lisken hlør niegel, naar (ien l)lir lal av angleii, hlir

del snarl regn. iSnaasen .
1()3. Naar fisken spieller niegel elleral den er kommen iland

eller op i haaleii, varsler del slorm. Heilsladen .
KU. Er frosken (lirtna) blank, hlir del klarveir, er den mork-

lalden, i)lir del regn. Heilsladen, (lrong>.
K)o. Naar ela (Ijtccrht) kommer IVem paa hakken, hhr del

solskin. iSnaasen .
KlC). Xaar graas|)ur\ en kommer om \aari'n, kan man Irvgl selle

horl sneroko snesjaillen . li da kommer der ikke mere

sne. 1 Tromsø .
K)7. Er snesj)urven al se. varsiei- del sne. lU-ilsladen'.
KiS. Naar suhi svalen lly\ei- eller jorden, hlir del regn, lly-

ver den høil, hlir del solskin. I'rosla, Slod .
K")'.). Siller rengella lineilen lioil oppe paa lakel l'ørsle gang.

Du ser den, faar i)n langl lin, siller (h'u lavl, faar l)n

korl. Heilsladen .
]7(>. Va- grønrengella (Mohicilla /Uuui) al se, \arsler del grøn

aar. (Heilsladen .

Man lok nierke a\, Inorledes har og kongler hle\ hak

kel av granlra'erne om \inleren, og man Irodde del \ar

en f)esleml liigl, harhakkarn , søm hesørgel delle. Har-

hakkeren kan ikke helrakles som na\n |)aa en enkell liigl,

men del er sandsynlig, al heiined hl. a. sikledes lil kors-

nehhene, som hakker i kongleine Tor al faa lal paa Irøel.

Man lok merke a\ hariiakkerens arheide haade i Slod,

Heilsladen og (irong

171. Megel smaahakkel hai' omkring granerne i a|)iil maaned,
varsler el godl aar. (Irong.

172. Naar harhakkeren hakker har paa søndic side av veien,
hlir del en lidlig vaar, men hakker den paa den nordre
side, hlir del en sen vaar. Heilsladen

17:'). Hlir harel hakkel jevnl og linl, hlii- ha\ren je\ n og lin,
hlir del hakkel ujevnl og gro\l, hlir del el slokaar, hlir
hare kjukaann kjukerne, konglerne hakkel, hlir del renl
el svarlaar. .Slod .

174. Ivommer der skjur skjiere) paa del l'ørsle haulassel
gjødsellæs om \aaren, hlir del el godl aar. Heilsladen .

17"). Kommer der kraake paa del førsle IVaulassel om vaaren,
hlir del daarlig aai-. lieilsladen.

;>() o. NOKDCAAKI). 1911

17(). N;iar skjiircn ii^niw oinkiiiii* i iivslaal høi, blir del godveir.

men hvis Uraaken i^jor del sainiiie, l)lir del regn og slyg-

veir.' Xanidalen .

177. Xaar skjuren li()])i)er |)aa sneen, \i'nlerden regn. TronisøX

17S. Skjui-en sjeller døren j)iia den side av ledel, InoilVa veirel

niesl skal komme om sommeren. Snaasen'.
179. Xaar skjnren seller sig ind iindei- hnsveggene, helyr del
regn. Stod .

1 l'^lverum hadde man el morsomt merke:
»Hygget skjuren redet høil oppe i Irieerne om vaaren,
blev det en regnsommer, hygget den lavt i li;eerne, hiev
del en tørsommer . S. Xhiuiaamd'.

Hygger livepsen i joiden, venter den regnsommer, l)ygger
den i træerne, ei- del tegn j)aa lørsommer . iS. Xkiuiaahd).

150. Xaar kraakerne Hgger meget i l)ækkel'ai- og vasker sig, l)hr
del veirl)ytle, helst lindveir. il^eitsladent.

151. Xaar kraakerne skriker meget om vintermorgenen, venter
de sne. Tromsø.

152. Fra den kant kraakerne llyver i skokke\is om kvelden, fra
den kant blir det vind den følgende dag. (Heitstaden>.

Paa Vestlandet sies: Xaar kraakerne setter avsted til

havskjerene om k\elden, hlii- del godveir . (Elias M.iaa

TV kit).
ISo. Kommer kiaakerne i skokkevis og setter sig paa marken

og skriker, blir del regn om sommeren og om vinteren

anden nedbør, men samler kraakerne sig i skokker og

llyver i øst om k\elden, i)lii- det klarveir. i(irong\
1<S4. Xaar ravnen skriker om høsten, blir del søndenvind.

(FroslaV
1S5. Xaar kradsspjølen hakkespellen sier: Diyp, dryp , blir

det regn, men sj)iller den paa træerne, l)lir del solskin.

(Frosta, Heitstaden, Slod, Snaasen).
ISB. Xaar uglerne kommer ned lil husene eller til nermeste

berghaug og hnlrer og skriker, l)lir del stygveir. Heil

staden L
1<S7. Xaar berguglen hubroen skriker i fjeldel, blir del slyg-

veir. (Frosta).
ISS. Sitter ørnen om morgenen bak ornetuen og glyller o|)over

den, kommer der storm IVa den kant ørnen ser imot.

Tromsø .
l.Si). Xaar hanen galer om kvelden, eflerat den hai- sat sig op,

venler den stygveir. (Heitstaden).
190. Xaar hønsene plukker sig meget, blir del uveir. Frosta).

' Se SciioMNds reise. II, s. 15<;. 'J'rondlijem. I IMO.

Nr. 8] lOLKHMETKOKOLOGI. 81

191. Xaar hønen Innler ilde om k^el(len, hlir del stygveir.
lieitstaden'.

l',»"i. Xaar aarfuglen koniniei' i lijemmelierne og s)øl)ergene, blir
del snefald. lieilsladen .

lii:i. Xaar aarlianen hulrer om dagen, blii- del koldl eller sne-
lokk. Heilsladen .

li»4. Xaar lommen illskriker, hlir del sloil uveir. (Beitstaden).

lil"). Xaar lommen llyver høil og roper: Tørker av, lørker av ',
hlir del solskin, roper den derimol: Larvaal . hlir det
regn. iSlod, Heilsladen, Rødø).

Paa Vesllandel har man samme merke: Xaar lommen
segjer kakkera' , venter han godt ver, segjer han larvaatt«,
verl det uvcr. iPIlias Mjaatveit).

liM't. Xaar lommen llyver høit i luften og roper ka ka ka-ra«,
hlir del snarl lørt, om del er fuktig veir, ligger den paa
.sjøen og skriker va-r-1, va-r-1 , hlir det vaalveir. iTromsøX
Xaar skarven llyver meget høil, venter den regn. iRødø).
Xaar tyvjoen skriker: Æ sjer a, Æ s jer a Jeg ser den\
varsler det storm. (A'erran, RødøX
Illskriker maaserne, hlir del vind. Beitstadenl
1^'lvver maaserne høil i luften og fanger insekter, hlir del
regn. Heilsladeui.

(laar maaserne i skokkevis paa mark og eng og fanger
insekter, hlir del legn. (Stod, Beitstaden, Tromsø),
r^rvser eggene til sjøfugl og skogfngl i redet om vaaren,
IVyser der korn om høsten. Beitstaden .
Kr fuglenes egg ikke riklig fulde om vaaren, hlir del let
korn om høsten. Beitstaden .

I Elvernm hadde man som merke: Elr fuglen tidlig fuld-
fjæret, blir det en lidlig høst, og skifter haren, ekornen og
rypen tidlig farve, blir del en lidlig høst". (S. Xergaard).
Endvidere: Xaar Iroslen kommer om høsten, blir det
veirforandring, kommer saa sidensvansen, har man vinte-
ren med engang. iS. Xergaard).

•204. Xaar hesten rysler sig i greiet, blir del regn eller anden
nedbør. iStod, Beitstaden, Snaasen l

Dette merke anføres av Storaker saaledes: Xaar he-
sten ryster sig med sa'len eller sadelen paa, varsler det
uveir .^ I en note meddeler Storaker, at flere veirmerker
hentes fra hesten il. c, s. 471). At drømme om hesten
ansaaes som et uveirsvarsel. (Storaker, I. c, s. 470).

205. Xaar hesten ryster sig i stalden, spaar den stygveir.
Grongi.

1 Norsk hist. tidsskr., 1. r.. 1. b., s. 471.

lilS

lilll
•i« XI

2(11
202
2( lo

-Å->

o. NOKDGAAHI).

[1911

■_>()(■)

•_'(i7

208

•J(tit

■j 1 ( )

■_'l 1
•2 1 •_'

•214

•2 1 .')

•i ir,
■217
2 1 s

2 li)
220

22:'.
224

22(i
22/
22S
22i)

X;»;ir imi^licslcn slanr i ploi^rcdsUapcn, hlir del iiaar, Boil-
sladcMi .

Naar |)iirken drager slraa l);eiei- bol, l)lir del \eirloran-
(Iring. iHeilsladen, Slod .

Hvis svinene ikke iegger sig ved lo lidfii om k\elden, kan
man venle daarlig veii-. NamdalenJ

Xaar koen rysler sig paa i)aasen, i)lir del ruskveir. iFrosla,
Slod, Heilsladen, Snaasen).

Xaar koen iegger lialen i ring paa ryggen, i)lii- del god
veir. Slod .

Xaar saiiene slanges, hiii- del solskin. lieilsladen .
Xaai- sanene rysler sig el'leral de er kommen ind i Ijøsel
om kNeiden, helyr det regn. (Beitstaden'.
Springer sauene vild og slanges, varslei* del \ind. Heil-
sladen'.

Xaar sanene fjerner sig Ira Ijosel og ikke godvillig vil ind
om k velden, varsler del slygveir dagen etlei'. i Heilsladen V
Trækker sanene langt væk til kveldstid, hlir det vind fra
den kanl, hvorlil sanene Irækker. iHeilsladen .
Sanen gaar mol vinden. iHeilsladen'.

Xaai' katlen nyser, hlir del snelbkk. (Heilsladen, Tromsø\
Xaar kallen leler gres om sommeren, venler den regn.

l^'rosla, lieilstaden, Slod, Tromsø).

Springei' kallen vild og klorer, venler tlen \ind. Heilsladen^
Legger katten labben bak ørret, naar den vasker sig, venler
den nedbør. Heilsladen.

Ligger katlen paa gruen, \arsler del slygveir. iHeitstaden).
Lnkler del slygl av hunden, er del legn paa slygveii'.

Slod, IHeilsladen >.

Xaar hunden loj)|)er sig, blii- del regn. (Heilsladen).

Xaar hunden gaar ind uryslel imed sne paa ryggen\ hlir

del snefokk. (Heilsladen, (Irong.

Xaar hunden ;eler gres, hlir del ruskveir i IHeilsladen,

Tromsø .

Xaar hunden gir sig til al ligge i sneska\len, hlir del først

sne, og siden lindveir. (irongi.

Xaar hunden gjor usedvanlig megel, venler den uveir.

i Fi'osla*.

Xaar oleren drar sig megel paa land, hlir del slygveir.

Heilsladen .

Holder ræven sig i skoglierne og sjelden eller aldrig er at
treffe i høi eller snaufjeldel, varsler del en haard vinler. ^

HørosV

SciioMXds rc'isc. H, s. l'.f;.

Nidiwos, nr. ;;:,(;. -' li imi.

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. BS

230. I lemænaar skal der ikke bli mere sne end al man kan
se lemænene, hvor (ie er. Heilsladen'.

5. MERKKH AV P^Ol^SKJELLIGK TIN(i PAA
LAND OG SJØ.

Her medlakes ogsaa nogen merker, som ikke kom med
under sine respektive avdelinger.
2:')1. Suser det meget i Tømmeraasfossen og ellers i Sanddøla
om sommeren, blir det intet trygt veir og helst blir del da
riktig stridregn. (Grong'.

Lignende merker har man i Sverige. F. eks.: »Når
Helgasjon susar, hlir del regn . Smaaland).^
'2>V2. Naar del lukter sterkl av frauhusel igjødselhuset), blir det
nedbør. (irong.

I Ostergotland : Når aftrådeshusen och dypolar lukta
starkt, blir iifven mildvåder . iHildebrandssonV
283. Stygveiret og ulven kommer igjen efter S dage. (Beit-
stadenV

234. Det samme veir kommer igjen bverl 19. aar, og da kan
:r:an bruke den gamle almanak. l^eitstadeni.

235. Den 3. sneen, som kommer om høsten, kan bli liggende.
(Beitstaden).

23(). Kommer der sne i grønt løv om høsten, spaar det uaar.

(Stod).
237. Er der meget sne paa jorden om vinteren, blir der stor

avling paa jorden den næste sommer. (BeitsladenX
23S. Saa stor som snefonnerne er om vinteren, saa stor blir

kornbingerne den følgende høsl. (Stodl
239. FA snefald straks efteral der er saad er like godt med al

akeren gjødsles engang. iGrongl
24(1. Smelder det meget i veggene om vinteren, naar del er

storfrosl,|blir det snart lindveir. (^Grong).
24L Kommer der fokksne paa høilemmene ved kyndelsmesse,

blir der meget raaddenl høi om hosten. (Irongl

242. Er der mørke skyer paa den sydøstlige himmel, rindei'
strømmer sterkl nordover utenfor kysten. /Fromsø .

243. Takes vaarsneen med sol, blir der modent korn. (Stod).

244. Sortner^kveldsrøden, kommer der regn. i Stod I

24."). Brænder sotet paa grylen, efteral den er tal av varmen,
varsler del klarveii\ iSlod).

' IIlI.DEBH.WDSSOX, Saiiil., S. b»3.

34 o. NORDGAARD. ^1911

240. Xaar grvlcii smillt'r farver a\ paa iiialen\ ])lii- del ncdhoi-.

Froslai.'
•_'17. (ililrer og skinner del |)aa sniaa hergene, er del el sikkerl

nierke paa regn. iSlod, Heilsladen .'
'248. Slipper skorstenen sol, vai'sler del regn. il^'rosla).

249. Xaar del rimer paa murerne, hlir del nedbør. (Frosla).

250. Xaar skorslenen slip|)er sol, varslei" del veirl)ylle. (Heil-
sladen'.

2")!. Kr messingdaasen lol)aks(laasen ' i)lank, l)lir del klarveir,
er den dunkel, hlir del ruskveir. (Frosla, Heilsladen, Slod,
(irong!.

2.'')2. Di'ommer man om al kjoie Ibrl, hlii' del slorm. > i'^oslaX

253. Drømmer man om døde mennesker, hlir del regn. i Frosla >.

254. Fyker der meget sne ind i husene om vinteren, hlir der
bra med avling i husene den følgende sommei-. iBeilsladen).

255. Paa en slurvet vinter følger en slnrvel sommer. iHeitsladen).-
25(i. Er skogen snau i mellemjulen, hlir der ingen aabol laahurd,

avgrøde' paa jorden. iHeitsladen'.

257. Er der megen oplei isne eller rim^ i skogen, hlir der hra
med aabol paa jorden. iBeilstaden).

258. Takes sneen ul av fjeldene, lakes koi'nel ul av kornkjil-
terne det følgende aar. ( Heilsladen l

259. Er der glugger i duggen, hiii' det sol og klarNcir. iHeil
staden).

2(50. Xaar alfarveien helder i nord om vaaren, efleral solen har

tæret paa sneen, hlir det en sen vaar, helder den i syd,

hlir det en lidlig vaar. (Beitstaden).
2tU. Xaar del dugfalder meget om kvelden og sommernatten,

hlir det solskin den følgende dag. Stod, Ik'i Ishulen.
2H2. Lukter del slygl av brønden og av fjaMen, \arsler del

regn. (Beitstaden).
2(i3. Xaar Ijaaen og andre eggjei-n rusler siraks efleral de er

slipt, blir det snart regn. (Slod, Beilsladem.

264. Er der hagl sammen med sneen, kommer der meie sne.
(Beitstaden .

265. Haglsne pleier ikke hli henge liggende, del kommer snarl
regn. Beitstaden).

266. Skinner del av sneen i mørke, hlir del snefokk. (Bell-
staden '.

267. Der legger sig aldrig sne i limel, del hlir lindveir efter,
i Beitstaden .

2(>8. Xaar det smaasner, er del sandsynlig del kommer regn.
(Beitstaden .

' I Heilsladen sies loi-ovrij;: X:i;u- del I\sct (»h IjliiiktT ineiiel ;i\-
sorte, v:i;ite her^sidiT oi>, t);ekker;ir, hlir del iiu'i'c ret>ii .

Nr. 8] FOLKEMETKOROLOGI. 35

2H9. Naar lalglysel sprnker, ])lir del koldl. (BeitsladenX

'270. (Iregusmessløi ei' like godl som tjue rio^ las høi. iRødø).

271. Fra den kaul lalglysel rinder ul hlir del vind. (Heil-
stadenl

272. Xaar lalglysel l)latVei-, hlir del vind. (Beitstaden).

27:'). Foran klarveir har slueurel en usedvanlig god klang.
iBeitsladeni.

Paa Vesllandet lakes nieike av fela. Er godl ver nær,
lel fela reinl og slerkl . Elias M.ia.vtvkit .

274, Høres slueurel paa lang avsland. blii" del klarveir. (Beit-
sladen).

275. Naar spekekjøll eller tlesk slagner |)aa hursveggen, varsler
del lindveir. (Beilsladenl

27(). Xaar flalbrødet mykner og slagner, hlir del lindveir. i,Beil-

sladen).

277. Naar del render i dine hænder, hlir del slorin. (BeilsladenV

27S. Blir del koldl paa føllerne, varsler del sne. (Beilsladenl

279. Er giklen slem i lemmerne, hlir del slygveir. (Beilsladeni.

2S(). Naar del klør |)aa øienhrynene. hlii- del regn. (Beilsladenl

Delle forklares saaledes, al lusen s])adserer fra hodel

ned paa øienhrynene og fremkalder kløe. 1 Stod sa man:

^Naar lusa kommer ned paa ørene, hetyr del regn . Man

hører underliden fieiuholdl, al de gamle merkei- er for-

a'ldel. Delle gjelder i seregen grad el merke som oven-

slaaende, li del nevnle dyr er nu hlel saa sjeldenl i Ind-

herredshygderne, al del ikke lenger kan henylles i veir-

spaadommens Ijenesle.

251. Rensel i hodel og kjeik i ryggen varsler slyg\eir. Beil-
sladenl

252. Naar sjøen er svarlllekUet, hlir del legn og slorm, Beil-
sladen).

Det samme merke hai- man paa Vesllandel, hvor man
ogsaa har del merke: Havhrak behuder slorm . Elias
Mjaatveit).
2So. Er der bekker isvarle strii^eri i vindstille |)aa Snaasemandet,
varsler del regn. iSlod'.

254. Flyler der sand paa sjøen i smaa klaller eller flak, hlir
del slorm. i Beilsladenl

255. Naar sjøen er langfalden, sj^akes gjerne vinden lill. Beil-
sladenl

2.S(i. Naar vandel minkei- forl i brønden, hlir del regn. Slodi

I mange bygder har man lagt nøie merke lil, hvorhen

den sidste resi av isen drev om vaaren. I Sielersdalen

kaldte de saaledes isen, som kom sigende op efter fjorden

Konnskuta o' Danmark«. Den vakte saadan glæde, al

36 o. NORDGAARD. [1911

folk s[)rang iil |);i;i oddeiiie, \if'lel med hallen og r()j)le:
N'elkaanii Uoniiskulal Drev isen ind mol land og blev
liggende der li! den smellel, var man sikker paa el godl
aar, men (\ve\ isen iil gjennem fjorden, da reisle kornel
Ira dalen og del maalle føres lilbake igjen j)aa hesleryggen.'
i^'ra Tiondelagen haves ogsaa adskillige merkei' av lig
nende arl.

■JST. Naar den sidsle lesl av isen i l'\)ssemvandel driver opover
mol Forselfossen, hlii- del el godl aai-, men driver den mol
Fossemfossen, spaar del el kleinaar. Slod'.

2'S,S. Naar den sidsle resi -ax isen i Lømsen driver mol Aas
landel, hlir del el slokaar, men dri\er den mol FøUing
landel, i)lir det el godaar. (Stod).

2SV). Driver den sidste isrest i den nedre del av Snaasen vandel
mol Semsl)iigten, blir det et daarlig aar, men driver den
paa Digersanden, blir del godt. (Stod .

290. Driver den sidste rest av isen i Snaasen\an(lel op paa
Klingholmen, J)lir del el godl aar, driver den mol l^'ives-
l)uglen, varsler det et daarlig aar. (^Stod).

Det forlyder, al (iustekallene (eierne av gaardene (lusle^
holdl el ordentlig gilde, naar de saa, al isen drev paa
Klingholmen. — Efter de foregaaende merker al dømme,
skulde del være saa bra, al isen i Snaasenvandel drev
opover, men dette gjelder kanske ikke den øvre del av
vandet, li ifølge Hans Skar^ hadde man paa Snaasen føl
gende merke:

291. Driver isen |)aa Snaasenvandel utover om vaaren, blir del
godl smøraar, men driver den opovei-, blir del el daarlig
smøraar. (Snaasen).

292. Naar isen i fjeldvandene tæres oj) hvor den ligger om
vaaren, eller driver like paa elven, naar den gaar, blir del
el godt aar. (Beilsladenl

293. Legger isen paa fjeldvandene sig ved vandels nordside,
varsler del el daarlig aar. (Beilstaden).

294. Naar isen i Heilsladfjorden skrues op i Fram-\'erran om
vaaren, blir det et skinaar.'' (Beilstaden).

295. Gaar isen paa Holmvikbaagen forsi ind |)aa Kraaknessel
og derfra paa F'a^llaleirel og saa ul Beisladsundel, blir det
et godl aar, men blir den liggende og tæres op paa Fætta-
leiret, blii- del el daarlig aar. (Beilstaden).

' Johannes Skam, (i:nii;iit or Sætcsdal IV, s. l.'JT.

^ Det gamle Snaasen, s. UU.

•^ Karl Bhaskt anfører fra Sparbu et andet skinaarsiiK-rkf: Xaar
eneren fryser om vinteren, skal sommeren bli saa varm og tor, at vol
dene kommer til at ligne tørener i farve. Øventyr og Sagn, s. 2^*1,.

Nr. S] FOLKEMETEOROLOGI.

29(1. \aar isen paa Holmfelhugten driver mol Saagaastalaiidet

før den reiser sin vei, hlir del el godl aar. iBeilstaden'.
297. Frembringer regnel en hel del rendei' og fordypninger i

sneen ved nylaarslid, biir der megel av røraa^ i høiel

om sommeren. iBeilsladen\
29S. Xaar fjærasleinen l)rer ])aa sig megel av is ved kyndels-

messe, hlir del el gjøaar uitmerkel godl aar . (l^eilsladeni.
299. Xaar Moldelven rensker sig o ganger før jni, hlir del el

kronaar. ( lieilstaden \
:')(>(». Xaar isen skraaler, hlir del koldl. (Stod).

Paa \'esllandel sies: »Xaar del grylei- slerkl i isen, verl

del verhylle, og naar det set seg valsdropai- paa isen, verl

det lyver . (Elias Mjaatveit>.
Som før nævnt har mil maal knn vierel al samle merkerne,
hvilket for tiden var det viktigste, fordi all del gamle forsvinder
Ira bygderne med rivende fart. Xaar samlingen ei' der, hai" saa
hvemsomhelsl anledning til al j)røve sig paa en komparativ
ellei" kritisk gjennemgaaelse. 1 denne forbindelse skal jeg |)eke
l)aa, at ialfaki et av merkerne liar va'iel kritisk nndersøkt av
(ir. (i. Holtsmark. I en avhandling om nedbørens og varmens
indtlydelse paa høiavlingernes størrelse- gjør Holtsm.vrk rede
foi- nogen av de faklorer, som nedsætter høia\lingen, og nevner
hl. a. lav middeltemj)eratur i mai. Da de meteorologiske dala,
hvorpaa undersøkelsen var byggel, refererle sig til Aas landhruks-
høiskole, mens ordsproget: Mai kulde gjør bondens lader fulde ,
nermesl maalle henføres til del noi'dlige Xorge, lol Holts>lvrk
en yngre fysiker, A. K. Axdkrshn, sammenstille de meleorolo
giske dala for Kristiansund og Tromsø, og som resultal herav
lik man, al saavel paa Tromsø som i Kristiansund er forholdel
del, al der gjennemsnitlig efter en varm mai følger en varm
sommer og efter en kold mai en kold sommer . Del ser saaledes
ul lil, al den gamle folkeerfaiing i delle stykke ikke holder slik.''

^ Høraa er de slrimlor, som rriMiikoinnuM' naar del paa en,<j;cn JcmiI
uthredte lun i i^odt solskinsvejr vendes for at tørres paa den anden side.

- Norj^es landbrukshøiskolcs skrifter nr. 7. Kristiania, 190r>.

•^ Arkivar KonKX har gjort niii^ opnierksoni paa en i»anunel bok, iivor
(ler findes el kapitel om sikre kjendetegn paa veirets lorandring. Hokens
titel er: Teoretiske og praktiske un(ierretninger om akerdyrknin^en
ved Maiviixis Xisskn. Trondhjem. 177(). Fter lindes merker knyttet til
vaarjevndogn, hostjevndøgn, osv. Kt av merkerne synes at være ganske
utvilsomt: Hvad vcirliget i a|)ril begynder med oi* siden gjentakes, vil
i (let ringeste gjelde til Sankthans og deiel'ter vedbli sommeren ig.jen
nem, dersom da ingen forandring paafoli^er 1. e., s. '214.

Forulen de foran anførte trykte kilder, vil jei> nevne .Sthom, S(»nd
mors beskr. 1, s. 4'27— 430, hvor endel veirmerker omtales. 1 Amind
IIkllam), Nordre Trondhjems amt, 1, s. 741—744, findes adskillige gande
merker. Av disse kan nevnes: Skriker ørnen paa formiddagen, venter

38

o. NORDGAAKI).

1911

<; Mi':r»Ki:i5 KXYiriyr rii. i"isk oc i-iskkiu.

:'>(il. I-'ørslo jiilciKil sa'lU's cl lal mod sjøvaiid paa l)()i(lol. Av
(le heMi'i^t'lscr eller Ibraiuiiinger , niaii juiedaijisniorgen
merker i \aii(lel, laar man vile, Inoiledes lorskeliskel eilei-
jul vil falde ul. Søndmør.'

:')()-2. Nvlaarsaflen selles ind el linial med \and, iiindl om kanlen
skri\es lorhogslavel lil hverl ioinut i i.ololen, og der hvor
man om morgenen linder Inllhhererne lellesl, i del vior
vil liskel i)li hedsl. i Nordland !.-

;)(»;'). 1 el lal legnedes el lids a> Lolblen, man lyldle lali'l med
xand og lol del fryse jnieaflen. I^^fler mengden a\ Infl-
hherer søkle man om morgenen al danne sig en mening
om del kommende Lofolliske. i Sallen .'■

Merkerne 'M)l — o(>:', lindes lios di-. A. (".hh. l^wc. i Nor-
ske iiekseformuhirer og magiske opski'ifler . s. 4(i;'>. Kri
sliania, liHil — U)0'i. Noksaa mange av formularerne og
opskriflerne i delle sloie veik vedrører liskeriel. ,Ieg har
i farlen merkel mig følgende: Nr. '-Vl'^, '-VIX, :U)'.Z, 4n4, .■)()4,
o(;i, :)74, -liio, (ilC),' (i4r>, (;('>:'., (mi', c.T:'., C)'.).'), 7(>;',, 7(>7, 7:59,
SS)(;, '.i:;.!, i)77, 9S4. 1174, 119(;, ];'.-_M, i:'.!'."), lol4, i.'')2;},
I.") -24, i:)74, i:)7:).

wSom eksempel paa disse opskrifler skal anføres nr. 404
fra Hø i N'esleraalen : Tak liskekroken og legg i kvigehlod
nallen over, da faar (\u lisk .

:')(I4. 1^'aaes en tiskekonge vanska|)ning av lorsk \ed del førsle
redskapstræk, spaar del el godl skreiliske i Lofolen. iHeil-
staden .^

:')()•"). k'ørsle lisk, som Irekkes i Lofolen og andre sleder i Nord-
land, skal siraks kasles i fremskollen med de ord: P\^sk
over all ihele^ haaleni Blir da lisken liggende med hodel
frem, varsler del el godl liske. Heilsladen'.

:*)Im;. Kommer en humle i kjøkkenel, er dei' laks i garnel.
(NamdalenV

I en gamm(4 heskrivelse ovei- Nordfjord iN. Bergenhus)'

(len hindviiid. nieii sUriker den paa eriermiddageii, skal det bli vesten
vind . Sces en efugl ]ina land for sommerniaal, blir det en slem vaar .

Fra dvn kant hesten vender hakenden, naai" (\(.'\'\ ruller sig, skal vinden
konuiie . osv. —

' Sii«)M, Sondniors heskr. 1, s. 4;}<) 4;)7.

- O. NieoL.MSSiCN, Fra Nordlands fortid, s. 4. Kristiania, iss!).

•' .\xKi, H.\(ii;M.\\N', Blandt lajjper og hiuiKend, s. 101. Kristiania, iss'.i.

' Like til henimot slutlen av det lit. aarhundrede \ar det almindelig,
al iin.ne gutler fra Slod, Beitstaden, osv., i'cisti' lil Lolblen for at (i(4ta
i skreilisket.

.'' Se I). Thh.m', Skrifter utg. av Bergens historiske Ibrening, nr. s, 1\',
s !». Berjien, i;to-2.

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 39

slaar om laksefiskeriet: Xaar kiksefiskeriel er l)egyn(ll,

ansees del Ibr en slor lykke, al ingen er vidne lil den

l'ørsle fangsl. Den førsle laks maa sj)ises fersk som el

godt matgilde for husfolkene. Den bakerste linne baade

paa denne og andre laks skjeres av og kastes i sjøen.

Formodentlig er dette en levning fra hedenskapet som et

olfer lil sjoguden. De sier selv, at det sker for al frem

kalde god fiskelykke .
H(»7. Gaar lisken langt ind i fjordene og endel der Hyler op,

vil der gaa lang tid hen, inden der atter blir tiske. (Heil

staden\
:')()S. Skriker der korp (ravn) over dig, naar du selter gai'n, faai"

du tisk. iBeitstaden).
;'>(»i). Flyver ørn over dig. naar garnene seltes, faar du lisk.

i Beitsladen .
;')l(i. En humle i liskeredskapet er et daarlig legn for fiskel.

(Norsk fiskerilid. 1S92, s. 19H).
;)11. Piper del meget i sild og anden fisk, naar de lakes ul av

sjoen, ^arsler del godt fiske. ( HeiLstaden'.
'M'2. Hvis sildslrengen eller seistrengen* (en lang laag, som

ligger sammen med indvoldenes^ kan tøies meget, blir del

et godt fiske, i Beitsladen i.
:')!:). Kommer en hveps i not eller garn før setningen, er man

sikker paa god fangst. (Norsk fiskerilid. ]S92, s. U)()>.
'M4. Naar silden faar blemmer j)aa øinene, shittei' fisket. Beit

staden).
Hlo. Naar fisken blør meget er del el regnvarsel (se nr. 1()2),

men det bebudei- ogsaa el godt fiske, i Norsk liskerilid.

l<Si)2, s. UM)i.
'\H\. Med smaasild følger og anden fisk. (Beitsladen .
:'>17. Kommer smaasilden efter storsilden, er del et daarlig merke

for det fortsatte fiske. Beitstaden).
:)1S. Mser en sælhund sig foran en baat, l)lir luren uheldig,

men kommer den op i kjølvandet, faar man lykke Pkoeh

(^L.vussoN . Norsk fiskerilid. 1<S92, s. lyC).
:')1!), (laar nisen frem og tilbake paa samme sted, har den sild

for sig. (Beitstaden).
:'>2<i. (iaar hvalen og vader og niauler , gaar den i sild. Beil

staden .
• )21. Naar maasen slaar og stirrei' meget over sjøen, ser den

sild. iBeitstaden.
:'>22. Naar maasen roper: Silla, silla! korner der sild snarl,

(Beitstaden).

^ Hvnd lifnned lorstiuies k;ui je^ ild<c' siUkei-t si.

40 o. NORDGAARD. [1911

'.\'2'.\. X:i:ir kranken skiter livill i l)iuilen din, faar dn lykke lil

liskel. HeilsUuleni.
'■Vli. Faaes lysing lenlen Gddus csnuirki eller (uidiis nuniUus),

hlir del snart slut med Usket. iHeitstaden).
H'i."). Føres dei' raa og usømmelig siaak paa fiskepladsen, sintler

fiskel. Heitstadenl
■VH\. Klasker det i stenene, naar garnene settes, faaes en fisk

Tor hver kiask. iBeilsladen .
:>"i7. Koksilden skal skjeres milt over, skjeres den for smaa,

skjerer man horl fiskelykken. (Beitstaden).
:)2S. Flyter hodestykket først op, naar fersk sild kokes, s|)aar

det et godt fiske, men fly ter spordstykket først oj), er det

el daarlig tegn, og man sier da: silden spoler . i Beit-
staden \
'.V29. Naar solet paa grylen hrender eflerat grylen er tal av

varmen siei- man, at gryla venter ferskt , og dei- konimei-

da snart fersk sjømal i den. i Beitstaden \

000. Xaar sjøen er paa j)latt flod, biler ikke fisken ( »tlodauin< ).
i Beitstaden >.

001. Klarveir er godt fiskeveir for torsk og lignende. (Beitstaden).
oo'i. Lindveir eller snefald er sildveir. iBeilsladen).

ijrvl. I voksende maane (vaksani) tlyter tisk og sild oj) mol land

og gaai- høiere op i sjøen. i Beitstaden i.
'.V.-)4. Tordenskrald, slyrleregn og nordlys er daarlig sildeveir.

(Beitstaden).
ooo. Fr der rikt med enehier paa et sted, vil der hli meget sild

dei- under land del samme aar. (BeitstadenV
'A'.M'). Xaar det ei- hlekk j)aa sjøen (en fet stille flekk), er der

sild derunder. iBeilsladen).
o87. Xaar det er opfar paa sjøen (smaa hlemmer eller bobler),

er der sild derunder. (Beitstaden).
'r,'.\S. Kvarterskiftnatten skal du setle garn, ti da er der sild al

faa. (IBeilsladen).
■V.'A). Xallen lil vaarfrudag i vaarlmessnatla > bor sildgarn settes.

(lieitstaden 1.
o4(). Sydlig vind |)aa blaasmessedagen (o. fel)ruar> bebuder et

godt Uskeaar. (,Xorsk liskeritid. 1S92, s. 19(").
;M1. Kommer nebsild (Sijijudlhus) eller andre usedvanlige fiske

i stor mengde, bebuder det uaar og misvekst. (Søndmøri.^
Paa (iotland er de krusede skyer ved Olsok ellei' St.

Olks messe el godt tegn for liskeriet.-
:')4'^. Der pleier bli en kur (stans) paa liskel i lovfaldsliden.

iBeitstadenX

' .SiiuiM, Sondnuirs bcskr. I, s. 4!M).

- I,. f)AAH, X()i-f>i's lu'l.L>eiHT, s. SI. IvristJanLii, ISTi).

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 41

343. Blir alt opspist av sild eller anden fisk, som er kokt til
et maaltid, blir det mere at faa næste dag. (Beitsladen).

344. At fiske nær en kirke er uheldig. (Norsk fiskerilid. 1892,
s. 19()).

I Sparbn Irodde man imidlertid, at skulde man faa
meget tisk, maalte man grave mark paa kirkegaarden.^
Likeledes skulde kadavre av mennesker være et utmerket
agn. 2

I Fron (Gudbrandsdalen) ansaaes del som et godt middel
at kaste kirkejord i vandet, hvor man skulde liske.'^
o4o. Vasker du alle liskerester ut av baaten, mister du fiske-
lykken. (Beitstaden).

Ifølge den gjengse opfatning var renslighel ingen dyd
under liskel. Del hel saaledes:

346. Vasker du dig selv mens fisket staar paa, vasker du væk
fiskelykken, i Beitstaden).

I Sparbu skulde heller ikke gulvene sopes, naar folk
reiste paa sjøen, men der var dog den skik, at naar barna
første gang var ute paa sjøen, skulde de vaske sig i sjø.
(Braset).

347. Tag ikke for pene klær paa under liskel, li det er lillerne
(»lærvann«), som fisker. (Beitstaden).

348. Sier nogen »lykke paa reisen eller ønsker godt iiske, gaar
det ikke bra. (Beitstaden).

349. Tvi < skal du si og spytte til, naar du begynder og slutter
setning av redskaperne. (Beitstaden*.

350. Naar redskajierne har lilbøielighet til al ilokes, tyder det
paa fiskelykke. Det flokes for fisk«, sier man. (Beit-
staden).

351. Er din fiskeredskap forhekset ( bortgainna ), skal du koke
den i lut eller sterk barklaug. (Beitstaden).

I dr. Bangs hekseformularer (nr. 325) heter det fra Sun-
dalen: Har et ondt øie skjemt ut ens fiskegarn, da skal
man paa en eller anden maate faa presten til at se paa
det. Hans øie fordriver det onde øie«.

352. Naar der er nogen paa sjøen, . maa man ikke stikke en
brand i vand, li da kan der ske ulykker. (Norsk fiskeritid.
1892, s. 19(j.

353. Plystrer man og samtidig klør masten, fremkaldes vind.
(Norsk fiskeritid'. 1892, s. 196.

354. Man skal ikke telle fisken, før fisket er slut. \Norsk fiske-
ritid. 1892, s. 195.

1 Karl Braset, Øventyr o« Sagn, s. 284.

- Se Karl Braset, 1. c, s. 284 og Johan Boier,, Gamle historier, s. 25.
^ Dr. A. Chr. Bang, Norske hekseformularer, nr. 328, s. 183.

4

42 o. NORDGAARD. [1911

855. I gamle dage benyltet fiskerne sig av bevergjel (Cnstorcum)
for at l'ri sig mol sjøuhjrer.

Pontoppidan fortæller \ at de allerfleste fiskere forsøm-
mer ikke at la med sig bevergjel, naar de gaar noget
længere fra land. De har denne opbevaret i et indelukke
i bakskotten, og hvis de endda frygter, kaster de litt over-
bord, fordi de av erfaring vet, at sjøormen skyr herfor.
Peder Clausson- mener dog, at sjøormen ikke skyr for
bevergjel, hvilket derimot er tilfeldet med enkelte hvaler.

85(i. Peder Clausson" forta^ller ogsaa, at fiskerne kunde merke
paa sine sa^lskinsklan-, naar storm og uveir var i vente, ti
da reiste haarene sig paa sæ4skinsklærne.

357. Lignende julemerker for fisket, som har været i bruk i
Nordland og j)aa Søndmør, er nok heller ikke ukjendl i
Trøndelagen. Saaledes omtaler Braset eksperimentet med
tinfatet om julekvelden.* Og i den gamle Namdalens be-
skrivelse fra 1597 beter det, at likesom veiret er i jule-
dagene, saa skulde fisken (lier skreien) komme tillands og
staa enten dypt eller grundt. Er det østenveir, som her
kaldes landveir, kommer fisken sent tillands og staar dypt
i sjøen, fordi veiret holder den fra land, men er det havveir
eller vestenveir, skal fisken komme lidlig og staa grundt«.^

Ja nu har jeg meddelt de merker, jeg hittil har kunnet faa.
Aarsaksforbindelsen er i de fleste vanskelig at fatte, men i en-
kelte kan den muligens være tilstede. Ahin har i Skotland et
merke, som lyder saa: »Meget sild, mange giftermaaf . Dette
høres jo ogsaa litt besynderlig, men er nok et sikkert merke.
Saaledes har der f. eks. ogsaa i 1912 vædret et rikt sildfiske og
en mengde brylluper. Det er ikke umulig, at enkelte av de
foran anførte merker skjuler en lignende kausal sammenheng.

Saa vil jeg tilslut referere nogen faa ordtak eller mundheld,
som er knyttet til fiskeriet:

a. Torsken og seien gaar samme veien. (Stod, Sparbu, etc).

b. Det er god baat baade unna og aat. (Nordland).

Legge baaten aat = legge den op i vinden.

c. »Har han mundtat eller har han tat i paa rykk«, sa Fold-
veringen, som trak en død mand paa linen. (Nordland).

1 Norges naturlige liistorie, II, s. 331.

- Saml. skrifter utg. av dr. G. Storm, s. 75.

3 Saml. skr., s. 83.

^ Øventyr og Sagn, s. 282, 283.

•'' Histor.-topogr. skr., utg. av dr. G. Storm, s. 174. Kristiania, 1895.

Nr. 8] FOLKEMETEOROLOGI. 43

d. »Der er altid kiv og trette i denne bua — kast linemændene
ut«, sa den fulde mand, som kom ind i en rorbod, hvor
der holdtes opbyggelse. (Nordland).

e. Der gaar 7 seier i en hall og 7 baller i en Hittrakall.
(Nordland),

f. Stort bruk har stort sluk. (Nordland).

g. Lykken var bedre end agnsilden. (Nordland).

h. Den faar bør, som bier, og havn, som ror. (Nordland).

Hvis nogen vil gjøre mig den glæde at sende mig merker,
maa jeg be om at faa dem i den form, de har faat i bygden,
samt saavidt mulig i bygdens dialekt.

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

AARSBERETNING

1-()1{

1911

AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM

1912

Direktionens aarsberetning for 1911.

1 forrige aarsherelning er ()i)ly.sl. al (Urektionen hadde gjort
skridt til at soke Selskapets utilslra'kkelige incltivgiei" loroket,
dels ved at andrage Sparehanken om et rentefrit iaan paa ca.
")( 1,700 kr. til avløsning av den paa Selska[)ets tonitei- hvilende
giiindavgift og heftelserne paa hygningerne. dels ved al ansøke
slatsmyndigheterne om en forhoielse av stalshidraget med 4,n()(l kr.

Det hlev videre oj)lyst. at S|)aiel)anken hevilget del ansokte
Iaan med renlefrihet for et aar. dog |)aa helingelse a\. at staten
forhøiel sil hidiag med 4,(i<i(i kr.

Denne hetingelse hlev ikke opl'yldl, idel Stortinget kun for
oket stalshidraget med S(i(i kr., nemlig til lonning av en pr;e|)a
ranl ved oldsaksamlingen.

Man indsendte da i septemher liM! fornyet andragende lil
regjeiingen om. al dei' i hndgelpioposilionen for litTi lo maatle
opføies en forhøielse av slalshidragel, denne gang med o,2<»<» kr.,
efteisom de lil at fyldeslgjøre Sj)arehankens helingelse manglende
MHi kr. allerede for var hevilget av Slorlingel.

Men regjeringen indslillel kiui til Slorlingel al hevilge en
foihøielse av l'HH) kr. fornten det tidligere hevilgede heløp, S()() kr.

Da saaledes statens hidrag kun vilde hli forhøiel med halv-
delen av det heløp, som Sparehanken hadde o])stillet som he-
lingelse for laanel, saa det ikke ul til at hetingelsen denne gang
heller skulde hli fyldeslgjoil.

>hin sendte derfor slorlingsrepræsenlanlerne for riondhjem
en ulførlig foreslilling. hvori direktionen jiaavisle, at selskapet
o|)|)ehar el altfor litet slalshidrag i forhold til de" aarlige hidrag,
som forskjellige institutioner i Trondhjem yder Selska|)et. >hin
henyllel ogsaa anledningen til al fremhæve, al Selskapet i hen-
hold lil reskripter av i'l mai jsos og 14 decemher 1811 samt
kgl. resolution av '22 a|)ril isic anser sig heretligel lil el aarlig
slalshidrag paa :ill2 kr., ulen al der for delle kan forlanges
noget a'kvivalerende lokalt hidrag.

AAHSBERETNING FOH 1911.

Hu(lij;elk()inilc'en lok ogsaa hensyn lil Ibreslillingen og ind-
stillet, al sla Ishidraget skulde forøkes med 4,(>(H) kr. (deri ihe-
regnel lonnen lil en præparanl for oldsaksanilingen . saaledes
som Selskapel l)aade i 1910 og 1911 hadde ansokl om.

Og denne indstilling hlev enstemmig vedtat av Stortingel den
29 mårs 1912. Hesliitningen lyder i sin helhet saaledes:

P'or budi^t'ttcrininen 1ste juli IHI-J— .'iote juni litl.'J tjevilges

Videnskai)ssolskapct i Trondhjem kr. 1(;,(;()().()() j)aa betiiii^else av,

at (ler paa anden iiiaate tilvciebrhigos et l)i(lrag paa mindst kr. ItOOd.OO,
samt at organisationen av Selskapets videnskapolige virksondict, saavcl-
som ansa'ttelst'n og avlonningen av (\c derved lorrcttende tjenestonucnd,
a])prolH'res av kirke(lei)artementet, som har adgang til at forlange .Sel-
skapets direktion tiltraadt av to av departementet valgte mænd. For
2,(H)() kroners vedkommende desuten paa t)etingelse av, at Trondlijems
sparebank vedstaar sit tilbud om at vde Selskapet et rentefrit laan,
stort kr. r)(),700.

Da saaledes hetingelsen var optyldt, har ogsaa Sj)arehankens
forstanderska|) under 19 april sidstleden gjenlal hevilgningen av
laanet mol j)anl i Selskahets hygninger og med rentefrihet for
1 aar, utgjørende kr. 2,281.5(».

Forøvrigl har man i del lorløpne aar mottat av Si)arehanken
det sædvanlige ordinære hidrag, 4,(><>() kr. og dertil 1,<»(M) kr. som
odie og sidste termin av del til ulgivelse av Schonings reise«
bevilgede hidrag, ;),()()( ) kr.

Brændevinssamlagel har likesom i li) 10 ydet Selskapel et
hidrag til dets driftsutgifler av (i.ooo ki-.

Ved ansøkning til kommuneslyrel har man opnaael fritagelse
for eiendomsskat av den i 1902 indkjople tomt hak Selskapets
bygning. Heslnlningen, som hle\ fattet (> juli, lyder saaledes:

Fra 1 januar IHl:^ og indtil videre fritas videnskapsselskapet for at
svare eiendomsskat av dets eiendom matr. nr. 47 d til Erling Skakkes gate.

Derimot hlev ét andragende lil handelsdepartementet om
portofrihel for Selska[)et avslaael, idel departementet ikke fandt,
at der eflei- postloven var adgang li! al tilstaa denne fritagelse.

Det er i forrige aarsherelning omtalt, al ingeniør Olaf G.
Amundsen hadde under utarbeidelse |)laner lil anlæg av varnie-
og venlilationsa|)paral i selskapets bygning. Det hadde nemlig
vist sig, al der i enkelte dele av bygningen var saa fugtig, al de
utstillede gjenslande m. v. maalte befrygtes i tidens løp at ville
ta skade. Ingeniør Amundsen avleverle i august 1911 sine pla-
ner med overslag over anlægs og driftsomkostninger, likesom
stadskondukløren velvillig overlok at utarbeide overslag over de
bygningsmiessige arbeider, som vai'me- og ventilationsankegget
vilde medføre.

Imidlertid blev der, av hensyn lil de betydelige anlægs- og

AARSBERETNING FOR 1911.

(Iriltsomkostninger ved el saadant anlæg, inden direktionen vakt
motion om muligheten av at anvende elektricitet til opvarmning
av bygningen, og at man samtidig ogsaa skulde søke at faa
indlagt elektrisk lys i bygningen, saavel i kontorerne som i
bibliotek og samlinger.

Da elektricitetsværket stillet sig meget imøtekommende med
liensyn til prisen paa elektrisk energi til opvarmning, saafremt
man kunde nøie sig med at anvende spildkraft fra verket, over-
drog man ingeniør I. E. Jørgensen at utarbeide jilaner til et
elektrisk lys- og varmeanlæ^g i selskapets bygning.

Efter ingeniør .Jørgensens forslag fandt man dog først at
burde anstille et forsøk med- elektrisk opvarmning i bygningen,
og det var da rimeligt at la forsøket foregaa i biblioteket, hvor
man er meget generet })aade av kulde og fugtighet. Temperaturen
i bil)Hoteksalen synker i vintermaanederne undei' nul og holder
sig i længere tid nogle grader under frysepunktet. Elektricitets-
verket ydet av interesse for saken gratis strøm til forsøket, som
efter at de nødvendige ledninger og o ovne var anbragt, tok sin
begyndelse li) decembei'. Ovnenes samlede energiforbruk var
2().s kilowatt, og de var i virksomhet fra kl. 1(» aften til (> mor-
gen og fra kl. i) formiddag til '■) eftm., altsaa i 14 timer i døgnet,
liiblioteksalens rumindhold er 1,160 m."\ De elektriske ovne fik
i løpet av et par dage temperaturen i biblioteket op fra + 5°
lil -f 13", og de viste sig under de meget vekslende temperatur-
forhold i januar og begyndelsen av februar 11)12 istand til at
holde temperatvnen j)aa et efter den anvendte energimiengde og
forholdene forøvrigt meget rimeligt niveau (se omstaaende tabell
Hibliotekets personale har. som en følge herav, hat ganske gun-
stige arbeidsvilkaar i vintei- sammenlignet med tidligere.

Da der saaledes var grund til at anta, at man kunde faa
biblioteket og samlingerne opvarmet til en nogenlunde rimelig
lem}H'ratur i vintermaanederne ved hja'lp av spildkrait fra elek-
Iriciletsverket. har ingeniør Jørgensen derefter ularbeidet planer
til et elektrisk varmeanhvg i selskapets bygning. I^risen for
elektrisk energi spildkraft) har elektricitetsverket bestemt til 30
kr. pr. kilowatt pr. aar. Da det desuten av hensyn til bygningens
ildsikkerhet syntes meget ønskelig, at ovnene i kontorerne og
vagtmesterens rum blev tat bort, er planen for det elektriske
varmeanlæg biet utvidet til ogsaa at omfatte samtlige kontor-
lokaler og bibliotekets utlaans- og la'seva>relse m. v. I disse
sidste er det hensigten at anvende elektriske magasinovne, me-
dens man i kontorerne har tænkt ved siden av de elektriske
ovne at anvende gaskaminer. Det er nemlig uøkonomisk til
enhver tid at holde disse rum opvarmet lil almindelig værelse
temperatur, utelukkende ved elektricitet.

1«.

\

N

K

/'

—

—

o

\,

%

k;

"5

">

^

Si

^-^

^-

-

;

/5

-_.

--

—

-~

~-

^

^

^

if-

^'

•

'^

«

^^

Y'

_,

-'

'''

>■

<<

1

2/4/4

L«J

sJ

*mo

t_ -

"

il

J

>

•

■-,

n

■6

1

<

''

^

i

\

/-

-"'

5

^

■s

'^■

--

(?-

,

j

?
/

«

\

\

--1

'"

i»

r

3?

i

■—

---

__

SJ

/

^^

--

'""

""

SJ

^

^

<-'

_

J»

1

%'

*

'

--

■ —

-_

._

^

j

*:

■^

!?

—

1

,

^

--

"

"^l

1

^

-,

'^i

/

■^^'

"

is^

V

<'

»i

(

,'

■

5^

\

N

^ -

'-■

';i

/

(

~

■ ~

'.'

'

<:

^}

C

" ''

8

\

%

s

°^

^

fr

S^

■^r

""

••

">S^

(^

^

^^

fi\\

V^^

"~-

?

«

y^l

U

jji*

/

■<>

\

s

Ui

ioW

--

--

"'

<K

s

^

^■

1

C

">,

^

.''-

■*

\

s

>

V

)

J

" ~

■~

__

_ _

\-

»?

/

/

/

^

•>

N

%

1

K"

fc 1 •«

g>

\

)

\

--<

•* '^

•V

»

P

\

>

5t

5

-S -

V

—i
5

»-

<s

V

/

— '

li

^

"S*

\

^'

'\

"4

\

_^-

-'

,<5'

^^S

>i

»$

\

1

i

1 <} 5

Hi

s<

\

\

S

|,§

g

\^

\

^

v

(

■;^

■J «.«

^

k

\

/•

-'

«

p

"

• "

4

6^

^

*

*Q

■•

^

a

'

^

; ?

•f

> !!

; s

AARSBERETNING FOR 1911.

Eller j)Uuien vil der niedgaa lil ()j)varmning av l)ygningeii:

1. I l)il)li()lekel 2.i k\v. pr. 1(»() in.'', lilsainmeii . . . 2o kw.

'1. I ullaan.s- og læ.seværelserne 17

;>. I samlings.salene l.s kw. pr. KM) m.' og i hovedop-

gangeii l.i kw. j)r. l()(t n\/\ lilsanimen 90 »

4. Til delvi.s oj)varmning av kontorerne, vaglnieslerens

bolig, pra'paranlruniinel ni. v 18 »

lils. 150 kw.

1 hihliolekel paaregner man herved al kunne holcie en lem
|)eralur om vinteren av 12 — 14" og i samlingerne av ea. lo"
over den nlvendige lempeiatur. Til ventilation agtes i de Ibr-
skjellige rum anhiagl kraftige elektriske viller, som man antar
vil være istand lil i forening med de elektriske ovne al faa hugl
med den oplrjedende rngtighet.

Ingeniør Jørgensen har ogsaa nlarheidel planer Hl elektriske
lysanlæg i den hele bygning.

Der er iiidhenlel anbud paa vaiMne og lysanlæggel, men no
gen endelig bestemmelse om anheggenes nllorelse er endnu
ikke tru Hel.

Om samlingernes virksouili(4 kau lu'u\ises lil de her ind
tagne beretninger Ira samlingsbestyrerne. Dr. iiroch har en gang
nkl. git folkeskolernes øverste klasser veiledning i de nalui-
historiske samlinger \;ermere heiom \il sees a\ hans aars-
beretning.

De lil slipendier bexilgede beloj) har \aMel dis|)()neiel a\
samlingsbestyrerne. Del arka'ologiske slipendium er blel delt
mellem samlingsbestyreren, cand. mag. 'i4i. ]*elersen og adjunkt
Nnmmedal.

Selskajjet har ulgit Skrifter l'.Ml, som indeholder \'l \iden-
skapelige avhandlinger, forulen en av prof. N. \\'ille forfattet
biograli av M. I^^)slie og aarsberelning for IDlo, iall noget over
")() ark. Delle aarsskrifl er av omfang del største, som Selskapet
nogensinde har ulgit. Selskaj)ets skrifter fremkommer denne
gang i nyl formal og nyt lyj)()gralisk ulslyr. Dels av hensyn
til at beretninger og avhandlinger av oldsagsamlingens bestyrer
ogsaa vil bli indtal i del nyutgivne tidsskrift Oldtiden , dels
av andre grunde, fandt man del j)aakrævet, at formatet kom i
overensstemmelse med de aarsskrifter, som nlgives av museerne
i liergen, Stavangei- og Tromsø. Dette ei- gjennemført i Skrif-
ter 1911.

Man har fundet del hensiglsnuessig al gi Fondet av 18'S1,
som er dannet ved nlbyltel av forehesninger, som Selskapel i
sin tid lot avholde ved flere av dets medlemmer, et nyt navn:
Det t ro nd hjem ske gavefond. For dette fond har man ut-

AAUSBERETNING FOR 1911.

uil)ci(let slaluler, der er vedlal av generaHorsainlingen, og som
nedenfor er avlrykt som lillæg lil aarsherelningen.

Man har ladel ulaiheide en forandret instrnks for kassereren,
og en koniile av samlingsbestyrere er nedsal for al fremkomme
med nye inslrnkser for pijeparanterne.

Likeledes er der fattet beslutning om, at præmien for de av
Selskapets funktionærer, som er forsikringspligtige til kredssyke-
kassen, u tredes av Selskapets kasse.

l'middell)art forinden avholdelsen av Selskapets 2den ordinære
generalforsamling den 24 oklol)ei- hadde dr. I. Hagen ladet trykke
en brochure: Hvorledes 'rrondhjems museum styres , som han
tilstillet direktionens medlemmer og Selskapets funktionærer m. fl.,
og hvori han sterkt kriticerte direktionens ledelse av Selskapets
anliggender. I generalforsamlingen henstillet dr. Hagen, før valget
j)aa de utlrædende medlemmer av direktionen skulde foregaa, til
den samlede diieklion nu al Iræ'kke sig lill)ake. I motsal fald
vilde brochuren bli yderligere distribueret og desulen ullagt til-
salgs i bokhandelen.

Direktionen fandt imidlertid ikke al kunne indlade sig paa
al efterkomme denne anmodning, og dr. Hagen fremsatte da,
dertil opfordiel av el av direktionens medlemmei", selv forslag
om at generalforsamlingen, forsaavidt valgene angik, skulde ut
sættes. Delte forslag blev enstemmig vedlal og den ulsalle gene-
ralforsamling blev da berammet lil den 17 november.

I mellemtiden lol direktionen la el oi)tryk av })rochuren, og
utdele delte lil alle Selska|)ets medlemmer m. 11. saml lil en
llerhet av dels bylleforbindelser, idel man ansaa det for magt
])aaliggende, al disse tik anledning til at gjøre sig bekjendt med
de fremsatte beskyldninger og deres begrundelse.

Likeledes lol man trykke og distribuere et tilsvar lil brochu-
ren, hyori man imøtegik de viesentligste av de fremsatte anklage-
poster.^

Hertil leverte da dr. Hagen et gjensvar i en ny brochure.

Dette blev der ikke lid til at imotegaa for avholdelsen av
den ulsalle generalforsamling.

I denne lilbakeviste direktionen saavel de i gjensvaret som
i brochuren fremsatte beskyldninger som uberettigede, medens
dr. Hagen fastholdt dem i hele deres utslrivkning. Han lik dog
ikke tilslutniug ha noget hold. Og ved valget paa nye med-
lemmer av direktionen istedetfoi- de avlrædende: \'icepræses,
overlærer Schøyen og overlæge llolsl gjenvalgles disse, praktisk
lall enstemmig.

1 l'^t indla-g t)tt'v ().i^s:i:i Icvercl ;iv lolgciuit" snmliiii^sl^estyrere : Dr. IIj.
Hroch, B. Ilartniiuin, 'fli. t^-lcrsen, K. Ry<^h. (^arl Schulz i fii brochure;
Dr. I. linden og 'l'rondhjcms nuiseuin.

AARSBERETNING FOR 1911. 9

Allikevel Irodde man det rigtigst at ulaiheide og indsende til
Kiikedepartementet en redegjørelse for denne strid og dens forløp.

1 samme generalforsamling gjenvalgtes til revisorer overhvrer
L. Schulernd og insj^ektør A. (vhr. Føyn.

1 direktionsmøte den .) oktober valgtes til medlemmer av
bokutvalget overlærer Hygh og bestyrer Nordgaard istedelfor av
døde Foslie og overlærer Richter, der hadde bedt sig entlediget.

Til livsvarige medlemmer av Selskapet har direktionen nt-
nævnl:

Adjunkt A. Xiimmedal den 11 april
Sogneprest H. O. Saxlund den li) a|)ril
Professor A. Wille den 24 oktober
Konser\ator Ove Dahl —

Amanuensis P. A. Øven —

samtlige foi" fortjenester av Selskapet overensstemmende med
statu ternes >? 7.

Ved Universitetets 100 aaisjul)ilæum i september fremmøtte
j)ræses som indbuden repnesenlanl foi- \'idenskapsselskapet og
overrakte en adresse fra samme.

I samme anledning blev der efter initiativ av direktionen av-
holdt en akademisk borgerfest her i byen, som lik stor tilslutning.

Selskapets kapilalformue utgjorde ved utgangen av 1911 kr.
•Jl"),41 7.oS. Hertil kommer forskudsfondet rektoi- Lossius og
liustrues fond kr. ■),( )(((», som for tiden er tat til indta'gl i kasse
regnskapet.

Derimot skyldte Selska|)et til Kongsberg sølvverks driltsfond
kr. 1S,()(I() og til stiftamtmand.sembedets fond av 1865 kr. 'iO.OOO,
samt et veksellaan paa kr. o^odo. |)e to nivvnte j)antelaan vil
nu bli indfriet, efter al Sparel)anken har indvilget det ovenom-
ba 11(1 lede laana udragende.

Med hensyn til aarets indta-gter og utgiftei' og status for
Selskapets legater og fonds hemises lil omstaaende ekstiakter
av regnskapet.

Trondhjem i direktionen for del kgl. norske \'i(ienskabers
Selskab (Tiondhjems museum mai 191 2.

B. Lysholm. Axel Sonniu»rfVlt. S. Wleiiiiel,

K. Sclioym. Alexander Holst. Aiidr. Herj;-. Kristian Koren.

I. Hichter.

10

AAUSHi-:Ki-:rNiN(; i-or. mil.

Ekstrakt
(let kul. norske Vi(leiiskalKM-s Selskabs regiiskai> tor 1011.

1 11 (i I æg I :

Beholdning Ira IDK« . . . .' kr.

H. M. Kongens hidrag

Statskassens hidrag

T. hjems hrændevinssamhigs l)i(lrag

T. hjems sparebanks bidrag:

a. ordinært kr. 4,(HI(1.()()

h. ekstraordiiuert 1, (»()(). (>()

7(lH.:')(i
4<H).(»0

(l( 111.01 1
(Hill III)

1)0.00

Henter i liHl :

a. - :; iw Hammers legats uthytte kr

■V() Ponlsons do.

Aas og luislrues do.

Benneehes do.

•V(i av .lensseiis do.

Av kassehehohhiing i

sparehank

do.
do.
do.
do.
hjems

1,2 12. 94
o :'>(;. 4 4
S12.i)2
i);'>7.')(>

44. 2()

10:;.li)

8.

9.
10.
11.
12.

i;'>.

rthylte a\ den Hjehnsljerne Uosencroiieske

stiftelse ior li)lo . . .

Medlemskontingent

Leieavgilt av tomt

Salg av skrifter

Knlré

WkseUaan

Hefnnderet efter revisionsanlegiielse

rtgift

onniiiger

amiingerne;

OldsaksamUngen ...
Do.

Mynlsamhngen . . .

Den zoologiske samliiij

Den botaniske do.

Mineralsamlingen . .

Biblioteket .....

kr

kr

2,4i»:;
so:',
(;2.')

,000

1

,821)

00
00
UD

:)i)

00
00

71

14 sDo.oo

bibliotek

kr.

9;5a

22S,

144

7S7

S4,

SO,

.:)72

00
9(>

1.')

42
7(1

(;i

s 7

Overf. kr

(i

21

,S;-U.77

,721.77

AAUSHKMHTNINd Vni\ Itlll.

11

OverC. kr

o. Sli|)entlier

4. Livrenle lil dr. I. Hagen

.1. rigivelse av skrifler:

a. ordina'il kf. :'),4:')0.si

1). ekslraordiiKvil ToO.l-")

(). (iriindavgifl og skal

7. Renler av panlelaan

8. Fællesulgil'ler;

a. Opsyn i samlingerne kr. ;i4<).<K)

1). Renhold :'.(il.47

c. l^ræntie .")(;(i.4."')

d. Telelbn -j:;* ).(»()

e. Tillældige ulgiller 1.71 l.JC.

9. Algologisk aiheide

10. l^eholdning:

a. Reslancer:

Medleniskonlingenl kr. 4(».()(i

l^ennec'hes legal . 4.').()()

Leieavgill av lonil . 1 .(ii!.').()it

kr. 1.1 10. (M)
1). I 'r. hjems s|)arel)ank .... 1()1).7S

c. 1 kasse l,L'-_'(t.44

21,

1,

721.77

l(i.").9(i
(i()l.()2
(510.91

21. '..IS
2 14. (-.5

2. •")(»(). 22

kr. 87,829.71

12 AAHSHKHETMNG KOK TJll.

Oversigt
over status for Selskapcts legater oi;- foiuls pr. '^ i- 11)11.

1. Hammers legal:

Beholdning Ira lUlo kr. 1 -20,2(54. 19

Av renlerne i li)ll oplagt ^ ;; . . 1,779.5(>

kr. 122,048.75

2. Poulsons legal:

Beholdning Ira 1910 kr. :i2,()84.10

Oplagt V li av renlerne » 242.59

» 82,876.69

8. Aas og hnslrnes legal » 12,000.00

4. Benneches legat . '. > 20,000.00

5 a. Jenssens legat > 25,000. (JO

5 1). Jenssens legats akkunuilalionsrond:

Beholdning' fra 19lo kr. 625.66

Renter i 1911 » 21.88

Overført fra Jenssens legat ^^(5

av renter i 1911 » 1.S7.50

885.04
(■>. Del liondhjeniske gavel'ond:

Beholdning fra 1910 kr.

2,5(i9.82

Renter i li) 11 > 92.58

- » 2, (5(51. 90

7. Rektor Lossius og hnslrnes fond
forskndsl'ondel:
Tilgode av kasseregnskapel . . kr. 5,ooo.oo

AAUSHKHKTNING FOR Udi. lo

Statuter

lor

..J)et troiidhJiMuske gavefoiid".

vc'(lt;i.<>iK' i .L>X'iU'i';illbrsaniliii,L!; den 2s rehi-iiar 11»11.

S 1.
Del Videnskapsselska|)el tilhørende loiid, som liillil har haaret
iiavnel: Fondel av ISSl, og som ved oj)lagle renler ved ulgangen
av 1909 eiel en kapilal av kr. l."ilo.."j-i, skal heieller haae navnel:
Del Irondhjem ske gavelond.

S -2.
I^elle fond søkes lorøUel ved gaver lil Selska|)el, som ikke
er besleml lil al danne selvsUendige legaler, og \e(l indsamlinger,
forsaavidl saadanne gaver og indsamlinger ikke ullrvkkelig er
beslend lil al komme nogen saalig del av Selska|)els viiksomhel
tilgode.

Fondel skal med den Ulva-ksl. som del i lidens lop faar,
utgjøre en nrørlig ka|)ilal. Inorax inlel kan hrnkes lil dækkelse
av ulgifler eller lages lillaans. Ka|)ilalen skal anhiinges mol
panl i lasl eiendom.

?^ 4.

Indlil londel har naael en slørrelse av .")()( )(» kr. skal renlerne
lillægges ka})ilalen, — senere ' " av renlerne, medens resien la-
ges lil indhegt i Selskapels aarlige budgelter.

Naar londel har naael en slørrelse av 5(i()(i — lem lusinde —
kroner, skal der andrages om kgl. sladfæslelse av dels slalnler

14 AAISSHKRKTNING FOH IDJl.

Oldsagsamlingen.

lU'styrer K. I'.y.i^li .

Oldsai^sainlingen har i l'.Ml havl en lilva'ksl af 4(io luimere
kalalognr. l)5(iL>— <)l)()(v.

Deraf falder j)aa stenalderen 'l'i'-\ nu mere i i)i! lund, Onilreiil
lo Irediedele af disse fund skriver sii^ fi-a l)()i)ladse og andre
slenalders|)ladse, dels fra addre, dels fra yngre stenalder. Den
o\erveiende del af disse er indsamlet af adjunkt A. Xummedai
under en reise, som han forelog med understøttelse af selskabet.
Medens de llintpladsfund, som indkom i li)l() omtrent alle skrev
sig fra ytre Xordmøre, er der i lilva^kslen i 1911 ogsaa ra'kker
af saadanne fund fia Romsdalen og liilleren i søntlre Fosen.

Af fund fra Iwonceuhleren er der indkommel ;> enkellfund,
alle markfund, heslaaende af eellei-, Ira Bremsnes i Xordmøie,
Storfosen i Øriandel og Sladsbygden.

Til (vhh'c jeriuilder hoier "> fund med i'S numere. Det bety-
deligste af dem (>r el stort fund med en pragtfuld samling af
smykkei' i en kvindegrav fra folke\ andringsliden paa Hol paa
Inderøen.

Til ijiujve jeiiKdder eller vikuKjeliden horer 12 fund med "is
numere. Del meste er tilfældig gjorte enkellfund, men el enkelt
er baade rigt og betydningsfuldt, el kvindegravfund fra Fasler
aune i Skalval.

Til iniddehdderen maa henfoi-es Kl ur. SU)rsl interesse af
disse har el fund i grunden indenfor kirkeruinen paa Munkeby
i Skogn, som fremkom ved de af forlidsmindesmerkeforeningen
foretagne undersøgelser.

Af gjenstande ijnijre end refornnilionen er indkommet (W) nu
mere. Af disse, skal jeg særlig fremlueve en større samling af
udrangerede invenlariesager fra Melhus kirke. Dernæst en sam
ling af renaissanceslykker, som blev fundne \e(l udgra\ning af
grunden under gaard nr. i; i Apothekerveilen.

Del til I-eiser i aika-ologisk øiemed l)e\ilgede stipendium har
været delt mellem D'hrr. adjunkt Xummedai, cand. Petersen
og samlingens bestyrer. I'^)ruden nogle smaa lure forelog jeg

A.VKSMKUKTMNC. FOK UIU. lo

leiser i Homsdalen, i Hevne, i Agdenes, til Beitslacien, Skjørn og
\'ikten. Al" slone arheider kan nævnes udgiavning af en !)()-
j)lads i en heller i Skjørn og af el par llintpladse |)aa Otteroen
i Homsdalen. El planlagt arbeide i nordre Helgeland maalte
udsættes paa grund af det daarlige veir, som indlraadte deropjie
ved midten af august.

En naM'uiere heskiivelse af den del af lil\a'ksten, som er a'Idre
end reformationen, vil foreligge trykt i Thj. \'SS. l'Jll ur. 5.

Gaver er indkommet fra følgende:
I'oreningen for F'ortidsmindesmerker, dens Iroudlijemske afdeling.
Xidaros Metal vare fa brik.

(laardbr. P. T. l'lgaard \e(l konservator O. Xordgaard.
Dagbladet Xidaros s direktion.
Dl'. Hans Heuscli, Kristiania.
Sogneprest H. Saxlund, Akerø.
Fanejunker Seem, (Irong.
Ingeniør Ghr. \\'im|)elmann, Hrenisnes.
(Land. mag. Tb. Petersen.

Direktionen for Stadsbygdens Teglverk ved Ole Sleine.
(lodseier Petersen, Storfosen.

(laardbr. Xils Xvhus, Soknedalen, ved hrrer A. Xvhus.
Gaardbr. Oliver "Alstad, Skalval.
Kasserer .1. Ki\ \\'engslad, Stenkja-r.
Lærer K. (irønsetb, Kristiansund.

Lods Elias Marø, Stensbavn, ved sogneprest Saxbind.
Gaardbr. Peder Orten, Oilen, ved samme.
Adjunkt Wilh. Lund, KristiansuncL
Præ|)arant Hernb. Ibinson, Krisliansund.

Særlig skal jeg bemba've, al adjunkl A. Xummedal bai" ind
sendt til museet alle fund fra de af ham opdagede tlinl])ladse.

16 AAUSBi;Kj;r.MN(; loii r.iii.

Myntsamlingen.

Bestyrer: H. Hartmann .

Om niynl og inedaljesamlingens lilva'ksl og tilsiand i aaret
1911 lillaler jeg mig herved al indsende den sa^dvanlige indbe-
retning.

Samlingen hai" dels ved kjøp og dels ved gaver hat en til-
vækst av o medaljer hvoiav '■) i sølv, "_' i kobber og i)ronce),
16(> mynter i hvorav 1 i gnid, i)n i solv, (lU i kobber og bronce,
6 i nikel og ringere metaller), :> pengesedler, r, tegn (hvorav 1 i
sølv, 1 i messing, 1 i kobber) = 177 stykker. Fra delle antal
blir at trække 7 bortbyttede dnbletter 1 sølvmynl og (i kobber
mynter). Den hele beholdning er nu omtrent lG,ooO nr., hvorav
ca. l,o7() medaljer, 39(1 pengesedler. I").') jetons og tegn, og re-
sten, ca. 14, ():')() mynter.

Gaver ev indkommet fra følgende K' Ibrskjellige personer
eller foreninger:

Fra styret for Gjøviksulstillingen i 1910 et eksemjilar av ul-
stillingens medalje i bronce.
» Drammens formandskap byens 1<hi aars jnbliheums me

dalje i solv.
» Universitetets sekretariat et eksem|)iar a\ Universitetets

100 aars jnbiheums medalje.
» sognepiesl Sigvald Skavlan 49 diverse mynter og me

daljer.
» skolebestyrer Krogstad "2 dansk norske kobl)ermyntei'.
» stationsmester O. ^hehre, Støidalen, 2o diverse mynter.
» })ibliolekar Th. Petersen el kobbertegn len moralsk me-
dalje eller snarere en saakaldl lessera anatomica fra
Kristian 4des lid.
» handelsmand P. .1. Larsson en tysk jeton og 11 diverse

myntei-.
» fisker Joakim Johnsen 17 diverse mynter.
» en una'vnl en russisk 2-koj)ek.
Blandt de erhvervede numere er forresten isæ'r al na'vne en
svensk ortng av solv fra Frik av Pommerns lid av en sjeldnere

AARSBERETNING FOR 1911. 17

type, 2 ældre tyske religiøse sølvmedaljer uten aar og en ungarsk
dukat fra Maria Theresias tid.

En kjærkommen forøgelse er ca. 40 middelalderske danske
og angelsaksiske sølvmynter, der er erhvervet fra en privat dansk
myntsamler og næsten alle er nye for vor samling. En flerhet
av de danske tilhører de saakaldte borgerkrigsmynters klasse.

Den interessanteste erhvervelse er dog en større, særdeles vel
konserveret makedonisk sølvmynt, en saakaldt tetradrakme, der
er fundet i jorden i et gaardsrum i Elvegaten. Den er præget
av kong Filip Arridæ'us, Aleksander den stores halvbroder og
efterfølger, altsaa omkring aar 820 før Kristus.

En Elsazer thaier fra keiser Rudolf den 2dens tid er fundet
i jorden paa gaarden Ulset i Skatval.

18 AARSBERETNING FOR 1911.

Den zoologiske samling.

(Bestj'rere: for ])attedyrsamlingcn dr. Hj. Broch, for fuglesamlingen
O. Nordgaard, for liske- og evertebratsamlingen V. Storm.

Pattedyrsamlingen er i del forløpne aar øket med et par
elgekranier med abnorme horndannelser. Der er videre indkjøpt
interessante utviklingsstadier av sæl- og oterfostre. Takket være
pelsvarehandler I. N. Bruuns elskværdighet fik museet kjøpt et
stort eksemplar av en bæver, som er slaat ihjel i sjøen utenfor
Grimstad. — Indsamlingen av smaagnavere blev fortsat til en
utredning av de forskjellige rotte- og musarters optræden i Trønde-
lagen. Herunder mottok vi en værdifuld hjæ*lp av amtsskog-
mester Rich. Aaeng, og ogsaa andre har leilighetsvis ydet mu-
seet sin støtte under dette arbeide. Fra læ^er Krog i Meldalen
blev sendt os et eksemplar av den sjeldne bjerkemus, Sicista
siibtilis (Pall.). Et prægtig eksemplar av graasidemusen Euoto-
mys nifocamis (Sundev.) fra Storvand i Meraker skyldes hr.
JoHAN' DiRCKS; arten er ikke tidligere kjendt fra den egn.

Arbeidet med gruppen av Trøndelagens høiere strandfauna
fortsattes i 1911. Som ifjor omtalt nødvendiggjorde denne gruppe
en del omflytninger i pattedyrsamlingen; konservator har her-
under tat sigte paa at bringe opstillingen i overensstemmelse
med de krav, som undervisningen stiller. Det gammeldagse,
systematiske magasin-opstillingsprincip maa trænges tilbake, og
en spaltning av samlingen gjennemføres helt ut, saa museets
belysning av vort lands og i første række Trøndelagens patte-
dyrs liv træder helt i forgrunden, mens de utenlandske samlinger,
som paa grund av museets begrænsede midler ikke kan frigjøres
for tilfældighetens præg, maa søkes bragt til at omfatte og be-
lyse enkelte utvalgte fænomener av rent generel, naturhistorisk
interesse.

Den utviklingsplan, som her er antydet, medfører samtidig
en omlæ^gning av samlingen til biologiske grupper. Disse vil
dels være større, omfattende grupper, som søker at illustrere de
store dyresamfund som f. eks. strandens høierestaaende fauna i
Trøndelagen, og dels smaagrupper, som gir mere intime indblik

AARSBERETNING FOR 1911. 19

i den enkelte dyrearts familieliv. De smaa grupper kan av og
til indgaa som led i de store, biogeografiske sammenstillinger;
men i reglen vil dette ikke kunne ske. Konservator har derfor
tænkt at skaffe plads til en del av smaagruppene ved nye
montrer under vinduene mellem de store skaper; men delte har
foreløbig maattet staa hen av hensyn til tanken om et varme-
anlæg i museet. Imidlertid har præparant Dikcks paabegyndt
arbeidet med smaagruppene; den første av dem er allerede fær-
dig; dens tilblivel.se skyldes tildels amtsskogmester Rich. Aaeng,
som skaffet os reder av lemæn. I fig. 1 er gjengil et fotografi
av den nye lemængruppe. Lignende grupper, som illustrerer
vore almindeligste smaagnaveres liv og levesæt, vil efterhvert
søkes istandbragt.

Konservator har i det forløpne aar efter samraad med skole-
inspektør SvENSEX og i forstaaelse med folkeskolenes overlæ^-ere
paatat sig at vise folkeskolenes elever rundt i de zoologiske
samlinger en gang i uken. I løpet av 1911 har samtlige folke-
skolenes 7de klasser i Trondhjem hat anledning til at gjennem-
gaa samlingerne, og de fik herunder saavidt mulig forklaring
paa betydningen av grupper o. s. v. Under dette undervisnings-
arbeide har enkelte mangler i bygningen lagt vanskeligheter
iveien. Først og fremst er belysningsforholdene til hinder for
utnyttelsen av samlingene. I de mørke vintermaaneder maa
omvisningen indskrænkes til dagens faa, lyse timer, og det er
forekommet, at mørkel har hindret barnene fra at følge med i,
hvad der er blit forklart om farvelilpasninger og lignende fæno-
mener, og omvisningen har endog nogen ganger maattet avbrytes
paa grund av mørket. Det er derfor paakrævet, at der sørges
for effektive lysanlæg i samlingene, om disse skal kunne fylde
sin plads i undervisningens tjeneste. — Næsten likesaa gene-
rende er kulden. Konservator har maattet frakegge sig ansvaret
for barnenes helbred mere end en gang, og man har endogsaa
fundet at burde indstille omvisningen flere ganger i løpet av
vinteren paa grund av den strenge vinterkulde, som hersker i
samlingene, hvnge efter at kuldeperioden er slut utenfor. Man
har derhos maattet gjøre sig det til regel at la barnene gymna-
stisere eller slaa floke midt under omvisningen for at holde
varmen, og dette distraherer selvsagt baade omviser og barn i
høieste grad.

Skal museets arbeide i folkeskoleundervisningens
tjeneste kunne fortsættes, maa de her paapekte mang-
ler avhjælpes, for at barnene skal kunne faa det ut-
bytte av omvisningen, som ønskelig er, uten at de tar
skade paa sin helbred.

I løpet av sommeren foretok konservator indsamlinger av

20

AAnSHEHETMNG FOR IJtH.

AARSBl RETNING FOR l«^!!!. 21

coelenterater paa forskjellige steder i fjorden; lokaliteterne om
kring Skarnsundet, Røberg og Gjeitnesset blev mere specielt
undersøkt. For korallenes vedkommende vil resultatene bli
samlet i en systematisk-geografisk beskrivelse, livis første del
offentliggjøres i denne aargang av selskapets skrifter. Under-
søkelserne har vist, at fjordens alcyonaceefauna er rikere end
tidligere antat; blandt de fundne arter er en (AntheUa fallax)
helt ny for videnskapen, mens en anden (Gersemia loricata
Marenzeller) tidligere bare er kjendt fra arktiske havpartier.
Blandt de andre koraller, som blev indsamlet, fæster interessen
sig ganske særlig ved en række vakre ungstadier av Primnoa og
Paragorgia. — Ogsaa av hydroider blev et meget stort materiale
indsamlet, som konservator endnu ikke har rukket til at sortere.
— Under sit ophold ved den biologiske station samlet den dan-
ske zoolog dr. Th. Mortensen ogsaa en del hydroider i Skarn-
sundet; ved sorteringen, meddeler han, fandtes deriblandt ogsaa
en ukjendt art av slegten (Jplorhiza Allman; den vil med det
første bli beskrevet i selskapets skrifter. Fundet har meget stor
interesse, da slegten hitlil utelukkende er kjendt fra Allmans
beskrivelse av en liten koloni fra stort dyp søndenom Marquesas-
øene; hans beskrivelse blev olTentliggjort i 1877.

I løpet av aaret har konservator olTentliggjort følgende ar-
beider:

Hydroider; Fauna droebachiensis I Nyt Magazin for Natur-
videnskaberne Bd. 4i) Kristiania.

Xotiser om norske pattedyr I Selskapets skrifter 191U; Trond-
hjem.
samt sammen med professor dr. W. KCkenthal Breslau^

Pennatulacea Wissenschaftliche Ergebnisse der deutschen
Tiefsee-Expedition, Bd. XIII) Jena.

Fuglesamlingen har faat en forøkelse av indenlandske
fugler, hvorav kan nevnes:

Tetrau tetrix Lin., en eiendommelig varietet av aarhane, skutt
i Velfjorden d. ^''5 1911, den minder sterkt om den sterile hun.

Tetrastes bonasia Lin., en graa varietet av hjerpe, skutt paa
Snaasen i januar 1909.

Perdix perclix Lin., en gammel han av raphøns, skutt ved
Beian d. -^U 1911. Raphøns blev for et par aar siden indført
til Storfosen fra Ungarn, og den gamle han er temmelig sikkert
en av de oprindelig indførte, som er fløiet over fra Storfosen
til Beian.

Procellaria leiichorrhoa Vieill. En han av stormsvale, blev
fanget paa kaien i Thamshavn, Orkedalen, d. - lo 1911. Gave
av kapt. Axel Herstad.

22 AARSBERETNING FOR U»ll.

Sijrniiim lapponicum Retz. En hun av Laplandsugle fandtes
død i gaarden Hruraaks utmark (Strinden) d. -'^' s 1908. Det er
det første eksemplar fra det Trondhjemske i vort museum.

Asio brachijotus Forster. To halvfjerede unger av denne
ugle blev skutt ved Greistad i Strinden d. 'Ve 1911.

Connis friufilequs Lin. Hun av blaakraake, skutt ved Nardo
i Strinden d. "^4 1911.

Foruten den ovenfor nevnte stormsvale har samlingen av
gaver mottat en nøddekraake, Siicifraga caryocatactes Lin., og
en taarnfalk, Falco tinniinciihis Lin., skutt ved Riasten i Aalen
i slutningen av august 1911. Lensmand Dahl leg.

Eggsamlingen er i 1911 biet adskillig forøket. Lærer
Grottum har skjenket et kuld egg av taksvale, Hirundo iirbica
Lin., fra Fjermstad i Strinden (-Ve 1911), og præparant Arnold
DiRCKS har i sommerens løp indsamlet ialt 14 arter i 21 kuld,
hovedsagelig av smaafugler fra byens nermeste omegn.

S krap ni uger er foretat i Borgenfjorden, Skarnsundet, Eids-
botn, ved Tautra, Munkholmen, Gjeitnesset, osv. Dr. Broch
deltok i de fleste ekskursioner for at samle materiale til sine
studier over coelenteraterne. I begyndelsen av sommeren deltok
i skrapningerne den danske zoolog dr. Mortensen, som gjorde
studier over echinodermer og ctenophorer, samt en tysk zoolog
dr. >LvRx, som vilde tilegne sig en almindelig oversikt over
Trondhjemsfjordens dyreliv. Senere kom dr. V. Dochel fra St.
Petersburg. Sidstnævnte studerte utviklingen av visse Podostomata.
Tilsidst deltok prof. dr. Kuckenthal fra Breslau med sin assi-
stent dr. NiEDERMEYER Og 5 elever i skrapningerne paa koral-
bund. — Av mollusker og bryozoer blev en hel del indsamlet,
og av sjeldnere dyr utenfor disse grupper kan nevnes en sjø
stjerne, Retaster mnlhpes, som blev tat paa sydsiden av Tautra.
. Dr. DoGiEL var saa venlig at bestemme det indsamlede ma-
teriale av Podostomata. Disse bestemmelser gjengies her.
1. Plioxichiliis circularis Goodsir.

Tautra, oO m., lithothamnionbund.

2. Cordijlochele loiujicollis G. O. Sars.

Svd for Garten, ca. 2o(i m., lerbund; Røberg, ca. 2(H) m.
o. Xi/mphon mixtiim Kroyer.

Brekstad, ca. 170 m., skjelgrus og slam; Prestbugten ved Rø-
berg, 30 — 80 m., lithothamnionbund.

4. Xyinphon leptoclieles G. O. Sars.

Syd for Garten, ca. 2.")() m., lerbund; nord for Tautra, 90 —
140 m., haard bund; Hoøen ved Skarnsundel Beitstadfj.), ca.
60 m., lerbund med .sand og skjel.

o. Xymphon strømi Kroyer.

I leden ved Storfosen, ca. 2<H) m., ler med grov sand; Rø-

AARSBERETNING FOR 1911.

be'g, ca. 150 m.; nord for Tautra, 140 m., lerbund; Munkholmen,
30 m., stenbund; Strømmen i Verrasund.

6. Xymphon macrum Wilson.
Syd for Garten, ca. 250 m., lerbund; Røberg, 150 — 200 m.,
koralbund; nord for Tautra, 90 — 140 m., haard bund; Vennes-
havn ved Skarnsundet, ca. 15 m.

7. Chætonymphon spinosissimum Norman.
Syd for Garten, ca. 250 m., lerbund; Brekstad, ca. 170 ni.,
skjelgrus og slam; Røberg, 150 — 200 m., koralbund,

8. Pycnogonum littorale Strom.

Skarnsundet, 80 — 100 m., bergbund.

Desuten har A. M. Norman i Trondhjemsfjorden fse Ann.
Mag. Nat. Hist., s. O, vol. lo, p. 151^ fundet Anaphia petiolata
Kroyer og Pijcnogoniim crassirostre G. O. Sars.

Det samlede antal av Podostomata, som for tiden kjendes fra
Trondhjemsfjorden, skulde saaledes være 10 arter.

Bestyreren af Fiske og E verlebralsamlingen har ikke
selv havt Anledning til at gjøre Indsamlinger, men har mest
været beskjeftiget med at bestemme og ordne ældre Materiale af
Insekter og Sjødyr.

Med Hensyn til Fiskene kan meddeles følgende:

Gjennem Konservator Nordgaard erholdtes fra Rækefiske i
Skjørnfjorden Kxemplarer af Scopeliis (jlacialis og Maiicrolicus
Miilleri. Af Fiskeriselskabet er modtaget, ogsaa ved Ræ^kefiske,
ved Ingeniør Schmidt-Nilsen, foruden Unger af Molva abyssoriim
og andre almindeligere Arter, ogsaa flere sjeldnere som Centri-
dermichtys iincinatiis, Liimpeniis maculatiis, Motella cimbria og en
Lycodes, som kommer nærmest Lycodes Valilii, men i Farveteg-
ning afviger fra denne og andre Arter af Slægten.

I Forbindelse hermed kan noteres, at -Vs 12 strandede ved
Sør-Flatanger en Kegaleciis glesne, som indsendtes til Museet af
Kirkesanger Fuglaar. Den var, hvad denne Art gjerne er, meget
defekt, saaledes at kun Dele af den blev opbevaret; dog var
Farven og Længdebaandene tydelige. Totallængden havde været
over 3 Meter. Efter Afsenderens Meddelelse var den længste
Rygstraale over 1 Meter, men alle var sønderbrudte og bort-
komne, undtagen 1, som medsendtes; den var 75 ctm.

Om Evertebraterne kan nævnes, at med en Fiskers Line
erholdtes en 1,80 M. 1. Pavonaria finmarchica, vistnok det største
Exemplar, som hidtil er kjendt af denne Art. Det toges i det
store Dvb nordenfor Munkholmen.

24 AARSBERETNING FOR llUl.

Dr. Broch har afgivet en Samhng Alcyonariepræparater af
Originalerne lil hans Skrifter: 1) Die Alcyonaceen des Kola-
fiordes iTravaux de h\ socielé imperiale des naturalistes de St.
Pelersbourg 191 1\ og 2) Alcyonacea i (^oelenterés du fond«
(Duc D'Orleans: Campagne arctique de 1907).

Nordgaard har gjort Indsamlinger og Undersøgelser af BrvD-
zoer og Mollusker i Trondhjemsfjorden, hvorom han vil give
Underretning i Selskabets Skrifter.

AARSBERETNING FOR 1911. 25

Mineralsamlingen.

Bestyrer; C. Schulz .

I 1911 er ikke nogen Indkjøb gjort for Mineralsamlingen.
Af de sidste Par Aars ordinære Annua er opsparet Kr. 324.48.
Sammen med et extraordinært Tilskud paa Kr. oOO.OO agtes
Beløbet anvendt til en Reise til Spitsbergen for at indsamle
Fossiler og Bergarter fra saavidt mulig forskjellige geologiske
Formationer. Denne Reise agtes foretat i Sommer.

Af Gaver er i Aarets Løb i del væsentlige indkommet:
Fra Generalkonsul Chr. Thams: En Matte Kobbermalm fra
Katanga, belgisk Kongo.
» Ingeniør M. B. Landstad: Malmprover fra Forekomster
i Tromsø Amt.

Tekniker H. Guldberg: Zinkblende, Arsenkis og Falerts
fra Hilteren.

26

AARSBERETNING FOR 1911.

Biblioteket.

IMbliotelcar: Th. Petersen).

Biblioteket er i 1911 blit forølvet med 2475 bind bøker,
hvorav 589 smaatryk og disputatser, 5 atlaser og 51 kartblade,
60 prospekter og portrætter, 10 manuskripter, fordelte som neden-
staaende tabel utviser. I den sidste rubrik er samtidig utlaanet
specificeret.

Tilvækst

Utlaan

Ved
kjøp

Ved

gave el.

bytte

Tilsam-
men

Bind

743

150

16

50

Bind

593
247
132
544

Bind

1336

397

148
594

Bind

744
792

278
355

959

1516

2475

2169

51

10
60

51
10
6(1

1
9

0

Skrifter av naturvidensk. indhold

Skrifter av historisk indhold . .

Skrifter av blandet indhold . . .

Skrifter i andre fag

Sum

Karter

Manuskripter

Prospekter og portrætter ....

Større gaver er i aarels løp mottat fra fhv. sogneprest Sigo.
Skavlaii, resid. kapellan Johs. Flood og enkefru Elise Thome.
Carlsbergfondets Direktion har foræ^-et et smukt indbundet eks-
emplar av sit mindeskrift over J. C. Jacobsen. Fra distriktslæge
Schnitler, Stenkjær, har man mottat et skindbrev, utstedt ^,9 1638
paa Flaatukken i Høland og omhandlende gaarden Skjeggenes
paa Setskogen i samme sogn. Et andet skindbrev, dat. Fiksen
[Vikør] 12/10 1616, er skjænket av telegrafist K. Mijhre. Trond-
hjems Teaters Direktion har ved overretssakfører Sverre Brandt
deponeret i Selskapets bibliotek det gamle teaterbibliotek, som
indeholder mange litterære sjeldenheter, og som tidligere hadde
en brandfarlig plads paa teatrets mørkloft.

AARSBERETNING FOR Utll.

Ved bytte med Universitets-Biblioteket har man erhvervet et
defekt eksemplar av Erik Walkendorfs Breviarium Nidrosiense,
trykt i Paris 1519.

Fra Universitets Biblioteket i Christiania har været hitlaant
321 bind bøker, fra det kgl. Bibliotek i Kobenhavn 7 bind bo-
ker, fra Kildeskriftkommissionen i Christiania 4 manuskripter.

Til Universitets Biblioteket i Christiania har været utlaant 2
bind bøker, til det kgl. Bibliotek i København 3 bind bøker,
22 viser og 1 manuskript.

I den retrospektive skandinaviske utstilling i Rom har biblio-
teket deltat ved utlaan av 3 manuskripter og 3 fotografier. Til
en utstilling i det herværende Kunstindustrimuseum av middel-
alderske manuskripter blev der avgit endel repræsentative prøver
av hvad biblioteket besad av saadanne.

Ordningen av bibliotekets kartsamling ved hr. B. Schmidt-
nielsen er i aarets løp tilendebragt. Ved utgangen av aaret 10 lU
bestod bibliotekets kartsamling av 53 atlaser og 1697 kartblade,
hvorav 179 haandtegnede. I dette tal er ogsaa medregnet kar-
terne i Hammers, Knudtzons og Boecks samlinger.

Da det falder kostbart og tidsspildende at indbinde alle bi
bliotekets smaatryk og separater, har man begyndt at samle disse
i egne dertil forarbeidede kapsler. Foreløbig er saadanne an-
skaffet for avdelingerne Botanik, Zoologi og Personalhistorie.

Selskapets litterære bytteforbindelser er forøket med føl-
gende 12:
Christiania. Kunstindustii museet.

— Redaktionen av »Syn og Segn«.

— Norges geologiske Undersøkelse.

— Zoologisk Museum.

Helsingfors. Hydrografisk biologiska Kommissionen. ■

København. Den danske biologiske Station.

Leiden. Rijks Herbarium.

Posen. Deutsche Gesellschaft fiir Kunst und Wissenschaft.

Naturwissenschaftl. Abteilung.
— Historische Gesellschaft fiir die Provinz Posen.

Prag. Deutscher naturwissenschaftlich-medicinischer Ver-

ein fiir Bohmen (»Lotos ).
Tiibingen. K. Universitåtsbibliothek.
Uppsala. Upplands Fornminnesforening.

28 AARSBERETNING FOR liHl.

Gaver til Biblioteket

er mottagne fra følgende:

Tvondhjenis tekniske aftenskole. Amtmanden i Nordre T. hjems
amt. Amtmanden i søndre T. hjems amt. Trondhjems arbeider-
forening. Trøndernes arbeidersamfnnd. Bnreau international
des poids et mesnres, Paris. Byrån for Sveriges geolog, nnder-
sokning, Stockh. Carlsbergfondets direktion, Kbh. Knngl. stati-
stiska centralbyrån, Stockh. Commissariat general dn gonverne-
ment d l'état de S. Panlo, Brnxelles. Direccion general de esta-
distica, La Plata. Direktionen for Røros kobberverk, T.hjem.
Direktøren for det civile medicinalvæsen, Chra. Døvstumfor-
eningen, T.hjem. Finansdepartementets statsbogholderkontor,
Chra. Fiskeridirektøren, Bergen. T. hjems fiskeriselskap. T. hjems
historiske forening. Drammens formandskap. Generalstaben,
Chra. Gewerbelehrlingsschule zu Besztercze. Foreningen Norsk
husflids venner, T.hjem. Bergens katedralskole. Den norske
historiske kildeskriftkommission. Kirkedepartementets 1. skole-
kontor, Chra. Komiteen for den skandinaviske fiskeriutstilling
i Trondhjem 1908. Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh.
Landbruksdepartementet, Chra. Landbruksdirektøren, Chra.
Landbruksministeriet, Kbh. Søndre T. hjems amts landhushold-
ningsselskap. Norges landhrukshøiskole, Aas. Landes-Universitiit,
Rostock. Den norske kegeforening, Chra. T. hjems tekniske
læreanstalt. T. hjems magistrat. T. hjems maskinistskole. Mini-
sterio di agricoltura, Roma. Det norske myrselskap, Chra. Nansen-
fondets styrelse, Chra. Nationalmuseets 2. afdeling, Kbh. Kgl.
Preussisches aeronautisches Observatorium, Lindenberg. Mete-
orologisk observatorium, Fppsala. The University Observatory,
Oxford. Norges oplysningskontor for naM'ingsveiene, Chra. Nor-
ges geografiske opmaaling, Chra. T. hjems privatbank. Riksar-
kivet, Chra. Riksforsikringsanstalten, Chra. Det medicinske sel-
skap, Chra. Selskapet for Norges vel, Chra. Selskapet til emi-
grationens indskrænkning, Chra. Skogdirektøren, Chra. Nordre
T. hjems amts skogselskap, Stenkjæn-. T. hjems sparebank. Stads-
ingeniørkontoret, T.hjem. Stortingets kontor, Chra. E. C. Dahls
stiftelse, T.hjem. T. hjems sykehus. Sallskapet for Finlands geo-
grafi, Helsingfors. Universitetet, Chra. Universitets-Biblioteket,
Chra. Universitets-Biblioteket, Upsala. Universitets-Observatoriet,
Chra. Vasdragsdirektøren, Chra. Kgl. sv. Vetenskaps-Akademien,

AARSBERETNING FOR 1911. 29

Stockh. Videnskapsselskapet, Chra. Det kgk danske Videnska-
bernes Selskab, Kbb. Kungk Vitterhets Historie och Antikvitets
Akademien, Stockh. Adresseavisens trylckeri, T.hjem. Alctie-
trykkeriet, T.hjem. J. Kr. Myivlebnsts trykkeri, T.hjem. Xidaros
trykkeri. T.hjem. Redaktionerne av følgende aviser og tidender:
Norsk Kundgjorelsestidende. Norsk Lovtidende. St. Olaf. Nor-
denfjeldske Tidende. Nordre T. hjems Amtstidende. Namdalens
Blad. Nordtronderen. Narvik Tidende. Ofotens Tidende. Son-
dre T. hjems Amtstidende. Dovre. Fjeld Ljom. Waren Sardne.
Helgelands Blad. Bronnoposten. Indherredsposten. Indtronde-
lagen. Stjordalens Avis. Stjordalens Blad. Hommelviken. Lofot-
posten. Hogskulebladet. Kristeligt Folkeblad. \^a'rdalens Blad.
T. hjems Adresseavis. T. hjems Folkel)lad. Dagsposten. Tronderen.
Nidaros. Trøndelagen. Folketidende. Trondelagens Avis. Hallo.
Heimkjær. Hyrden. Livgmandstidende. Lokomotivmands-Tidende.
Selbyggen. Spegjellen.

Arentz, F., overlærer, Bergen. Barbette, Ed., prof. dr., Liége.
Brandt, Wilhelmine, frk., Chra. Borthen, L., dr. med., T.hjem.
Broch, Hj., dr. phil., T.hjem. Buch, Axel, kjopmand, T.hjem.
Carlsen, A. Egidius, redaktør, T.hjem. Collett, R., professor, Chra.
Del Corral, José Isaac, ingeniero de minas, Habana. Duckert,
C. V., metodistprest, Chra. Flood, Johs., pastor, T.hjem. (lar-
stad, J., driftsbestyrer, T.hjem. Guitel, F'r., prof, Rennes. Hakonson-
Hansen, >L K., overherer, T.hjem. Hagen, 1., fhv. distriktsja'ge,
T.hjem. Hansen, Thorv.. fabrikeier, T.hjem. Hanpt, Stephan,
prof. dr., Znaim. Havno, Edv. J., Rodoy. Helliesen. Tor, kon-
servator, Stavanger. Holfiund, frk., T.hjem. Jakobsen, >L Janet,
Charles, prof. dr., I^aris. Kock, Alb. Emil, T.hjem. Kolsrud, Oluf,
universitetsstipendiat, Chra. Koren, K., stiftsarkivar, T.hjem.
Krumbach, Thilo, dr., Rovigno. Lie, ^^, slagter, T.hjem. Lossius,
K., rektor, T.hjem. Løken, H., forfatter, T.hjem. Mageisen, N. S.,
hospitalsprest, T.hjem. Mathiesen, Henr., litterat, T.hjem. Michelet,
Augusta, enkefru, T.hjem. Nicolaissen, O., konservator, Tromsø.
Nordgaard, O., konservator, T.hjem. Nøvik, P., fhv. statsgartner,
Chra. Olafsen, O., sogneprest, UUensvang. Olsen, Emil, over-
lærer, Tønsberg. Omsted, Arne, forstander, Chra. Otnes, sergent,
T.hjem. Paasche, F., bokbinder, T.kjem. Paulsen, Ove, assistent,
Kbb. Pedersen, Sverre, arkitekt, T.hjem. Petersen, ^^, frk., skole-
bestyrerinde, T.hjem. Petersen, Th., cand. mag., T.hjem. Refsaas,
J., fanejunker, T.hjem. Richardson, Samuel Bainbridge, Louis-
ville, Ky. Rygh, K., samlingsbestyrer, T.hjem. Schello, Alv,
typograf, T.hjem. Schmidtnielsen, B., ingeniør, T.hjem. Schmidt-
nielsen, L., ingeniør, T.hjem. Schmidt-Nielsen, Sigv., dr. phil.,
Chra. Schneider, J. Sparre, samlingsbestyrer, Tromsø. Schnitler,
A., distriktslæge, Stenkja^r. SchondorfYer, Otto, Berlin. Skavlan,
Sigv., fhv. sogneprest, T.hjem. Sollied, P. R., overhvrer, Bergen.
Sommerfelt, A., overlærer, T.hjem. Thome, E^lise, enkefru, T.hjem.
Wallem, F. B., dr. phil., Chra. Wiklund, K. B., professor, Upps.
Wold, E. E., meierimester, T.hjem. Overgaard, A., general, T.hjem.
Øverland, G., sogneprest, T.hjem. Øyen, P. A., amanuensis, Chra.

30 AARSBERETNING FOR 1911.

Fra følgende institutioner er bøker mottagne
ved bytte:

Åbo.

Abo Stads historiska Museum.
Aas.

Norges Landbrukshøiskole.
Amsterdam.

Koninklijke Akademie vau Weteuschappen.
A t li e n .

Université natiouale d'Athénes.
Bergen.

Bergens otlentlige Bibliotek.

Bergens Museum.

Selskabet for de norske F'iskeriers Fremme.
Berkeley.

University of California.
Berlin.

K. preussiscbe Akademie der Wissenschaften.

Central-Bureau der internat. P^rdmessung.

Gesellschaft tur Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte.

Gesellscbaft t'iir Erdkunde.

K. Preuss. Meteorologiscbes Institut.

K. Preuss. geodåtisches Institut.

Zoologisebes Museum.

Deutscher Seetischerei-Verein.
Bern.

Schweizerische naturforschende Gesellschaft.
Bonn.

Verein von Altertumsfreunden im Rheinlande.

Naturhist. Verein der preuss. Rheinlande und Westfalens.
Boston.

American Academy of Art and Sciences.
Bruxelles.

Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-
Arts de Belgique.

Observatoire Royal de Belgique.

Société entomologique de Belgique.

Société Royale zoologique et malacologique de Belgique.

Société Royale de Botanique de Belgique.
Budapest.

Ungarisches Nationalmuseum.

Ungarisches Ornithologisches Centrale.

Redaktion der Magyar Botanikai Lapok.

Kgl. ungar. geol. Reichsanstalt.
Buenos A y r e s.

Museo Nacional.
Buffalo.

Buffalo Societv of Natural Sciences.

AARSBERETNING FOR 1911. 31

Calcutta.

Indian Museum, Natural History Section.
Cambridge.

Cambridge Antiquarian Society.
Cambridge, Mass.

Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Har-
vard University.
Cape ot Good Hope.

Royal Observatory.
Chicago.

The Xewberry Library.
Christiania.

Deichmanske Bibliothek.

Det statistiske Centralbureau.

Foreningen for norsk F'olkemusenm.

Foreningen til norske F'ortidsminders Bevaring.

Det norske meteorologiske Institut.

Kristiania Kunstindustrimuseum.

Norges geografiske Opmaaling.

Redaktionen av Syn og Segn«.

Rigsarkivet.

Det kgl. Selskap for Norges Vel.

Norges geologiske Undersøkelse.

Det kgl. norske Frederiks Universitet.

Videnskai)sselskapet.
C i nc i n n ati, O h i o.

Lloyd Library.
Colorado.

Colorado College.
1) a ven port.

Academy of Sciences.
Dijon.

Académie des Sciences, Arts et Belles-lettres.
Di sko, Grønland.

Den danske arktiske Station.
Dublin.

Royal Irish Academy.

Royal Society of Antiquaries of Ireland.

Royal Dublin Society.
Edinburgh.

Fishery Board for Scotland.

Society of Antitiuaries of Scotland.

Royal Society of Edinburgh.
F'rankfurt a. ^L

Senckenbergische naturforschende Gesellschaft.
Gefle.

Gestriklands Fornminnesforening.
Gree nwich.

Roval Observatorv.

32 AARSBERETXING FOR 1911.

Grcif s\Vald.

Geographische Gesellschaft.

Nalurwiss. Vcrein fiir Xeu-Pommern und Riigen.
Gren ol) le.

Académie Delphinale.
Go teborg.

Golchorgs och Bohiislans Fornniinnesforening.

Goteborgs Museum.

Goteborgs Hogskola.
Gotl i ngen.

K. Gesellsebaft der Wissenscbaften.
Halle.

Sachsiscb-Tbiiringiscber Verein fiir Erdkunde.

Kais. Leop.-Carol, Deutsche Akademie der Naturrorscher.
H a m b ii r g.

Die Hambiirgischen wissenscbaltl. Anstalten.

Verein lur naturwissensebartlicbe Unterhaltung.
H arl em.

Fondation de P. Teyler van der Hnlst.

Société Hollandaise des Sciences a Harlem.
H elsi n g for s.

Finska Fornminncsforeningen.

Geogratislwi Foreningen i Finland.

Geologiska Kommissionen i Finland.

Hydrogralisk-Biologiska Kommissionen.

Societas pro Fauna et Flora Fennica.

Siillskapet for Finlands Geograli.

Finska Vetenskaps-Societeten.
I n d i a n o p o 1 i s.

Indiana Academy of Science.
K a 1 m a r.

Kalmar Ians Fornniinnesforening.
K arl sr u he.

NaturNvissenschaftlicher Verein in Karlsridie.
Kiel.

Kommission zur wissenscbaftlichen Untersuchung der
dentscben Meere in Kiel und der biologischen Anstalt
auf Helgoland.

Antbropologiscber Verein in Scblesw.-Holstein.
K i e ^v.

Société des Xaturalistes.
K 6 n i g s b e r g.

Physikaliscb-oekonomiscbe Gesellschaft.
KrakoAV.

Académie des Sciences.
Købe n b a vn.

Det kgl. Bibliotek.

Conseil permanent international pour l'exploration de
la mer.

Dansk botanisk Forening.

AARSBERETNING FOR 1911. 33

Den naturhistoriske Forening.

Carlsberg Lal)oratoriet.

Zoologisk Museum.

Det kgl. danske Rigsarkiv.

Det kgl. danske geografiske Selskab.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.

Den danske biologiske Station.

Danmarks geologiske l'ndersøgelse.
L and sil ut.

Xaturwissensebartlicber \'erein.
L a \v r e n c e, K a n s a s.

The l'niversity ol" Kansas.
L e i d e n .

Rijks Herbarium.
Leipzig.

Kgl. Siiehsisehe Gesellschaft der Wissenschaften.

Verein lur Krdkunde.
Li ver pool.

The University ol' Liverpool Inslitute ol" Arehaeology.
L o n d o n .

British Archaeological Assoeiation.

Society ol" Anticjuaries ol' London.

British Museum. Nalural Hislory Seelion .

The Royal Anthropologieal Inslilute ol" (ireat Britain
and Ireland.

Linnean Society.

Royal Society.

Viking Club.
L u n d.

Kulturhistoriska Foreningen ior Sodra Sverige.

Redaktionen a\ Botaniska Xotiser.

Universitetet.
L iineb u rg.

Xaturwissenschaltlicher Verein.
Madison.

Wisconsin Academy ol" Sciences.
Magdeburg.

Museum lur Natur- und Heimalkunde.
Manchester.

The >hinchester Museum.

Literarv and Philosophical Societv.
Manila.

Department of the Interior. Bureau ol" Science.
Mexico.

Instituto geologico de Mexico.
Mitau.

Kurlåndische (iesellschaft t'i'ir Literatur und Kunst.
Montreal.

Xumismatic and Anticjuarian Society.

34 AARSBERETNING FOR 1911.

Mose O II.

Société imperiale des Xatiiralistes de Moseou.
Miinchen.

K. Bayerisehe Akademie der Wissensehaften.

Die Ornithologisehe Gesellschaft in Bayern.
New Haven.

Connecticut Academy ol' Arts and Sciences.
New York.

Academy of Sciences.

The New York Botanical Garden.

American Mnsenm of Natnral History.
Niirnberg.

(iermanisches Nationalmuseum.
Osnahriicl^.

Naturwissenschaftlicher \\'rein.
Ottawa.

Department of Mines.

Roval Societv of Canada.
Oxford.

The University Observatorium.
Paris.

Museum National d'Histoire naturelle.

Société dWnthropologie de Paris.

Société Zoologique de F'rance.
Philadelphia.

Academy of Natnral Sciences.

American Philosophical Society.
Pisa.

Societå Toscana di Scienze naturali.
Pittsburgh.

The Carnegie Museum.
Plymouth.

Marine biologicai Association.
Posen.

Deutsche Gesellschaft fiir Kunst und Wissensch. in Posen.
Prag.

Bohmische Kaiser Franz Josephs Akademie der Wissen-
sehaften, I^itteratur und Knust.

Kgl. Bohm. Gesellschaft der Wissensehaften.

Deutscher naturw.-med. ^'erein fiir Bohmen Lotos«.
Riga.

Gesellschaft fiir Geschichte und Altertumskunde der Ost-
seei)rovinzen Russiands.
Rochester.

Academv of Science.
Rock Island, fil.

Denkmann Memorial Library.
Rom.

Reale Accademia dei Lincei.

AARSBKRETNING FOR 1911. 35

Rostock.

Bibliothek der UniversitJit Rostock.
Rotterdam.

Xederlandsche Dierkiindige Vereeniging.
San Francisco.

California Acadeniy ol" Sciences.
Sao Paulo.

Museu Paulista.
Schwerin.

Verein tur nieckleni)urgische Geschichte und Altertums-
kunde.
S t. Louis.

Academy of Science.

Missouri botanical Garden.
St. Petersburg.

L'Académie imperiale des Sciences.

Laboratoire Biologitjue.
Stavanger.

Stavanger Museum.
Stockholm.

Svenska botaniska Foreningen.

p]ntomologiska Foreningen.

Xordiska Museet.

Statens SkogslorsoU sanstalt.

Svenska Siillskapet l'or Antropologi och Geograti.

Sveriges geologiska Undersokning.

K. Svenska Vetenskapsakademien.

K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien.
Strassburg.

Kais. Univ. u. Landesl)ibliothek.
Striingnas.

Sodermands Forum innesforening.
Toronto.

Meteorological Service, Dominion of Canada.

University.
Tromsø.

Tromsø Museum.
Tr ondhjem.

Trondhjems Fiskeriselskab.

Xordenfjeldske Kunstindustrimuseum.
Tiibingen.

K. Universitåtsbibliothek.
Uppsala.

Upplands Forum innesforening.

Universitetet.

Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundet.

Kungl. Vetenskaps Societeten.
Washington.

U. S. Department of Agriculture.

Smithsonian Institution.

36 AARSBERETNING FOR 1911.

U. S. National IMuseiini.
Library ol' C.ongross.
United States Naval ()l)servatory.
V. S. Coast aiid (ieodetic Survey.
U. S. Geologicai Survey.

K. K. Zool()i;iseh-l)oianisehe Gesellsehart.
K. K. Xaturhistorisches Hofnuiseuiii.
Verein der Geographen.

Yorkshire Philosophical Soeiety.

Wien.

York.
Z il r i c h

Die anticjnarisehe Gesellsehart.
NaturCorsehende Gesellsehal't.
Ost er sund.

.lanitlands Låns Fornminnesrorenini'.

Ved henvendelse til selskapets sekretær vil efternævnte skrifter
kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningerne rækker:

P. A. Munch: Del norske Folks Historie

1ste og 2den hovedavdeling • pris kr. 20.00

Festskrift, iitgit av Videnskapsselskapet

i anledning av Trondhjems 900 aars

jnhilæum 1897 » » 4.00

Erlandsen : Biografiske Efterretninger

om den nordenfjeldske Geistlighed

h. I & II » » 4.00

Y.Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke • . • » » 2.00
Af Grev Schniettows Korrespondance

1813 og 1814 » » 0.50

Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge » » 1.00
Knud Leem: Bidrag til Finmarkens

Historie » » 100

Karl Petersen: Geologiske Undersøgel-
ser i Tromsø Amt » » 4.00

Ove Dahl: (^arl v. Linnés Forbindelse

med Norge (jubilæumsskrift 1907) » » 2.00
Joh. Hjorth og Knut Dahl: Fiskeforsøg

i norske Fjorde » » 1.00

Av selskapets skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs.

liiinnnniii

3 5185 00293 2554

■ff<^

1i^,<*.

'i^^

i

* rvL

/,.

^-

Æ

>4.

,'

*

M

s -^ /' "

-V *^ f ;

'^.X^.

.4^ ..*