^^■^i f' ^ ., f ' P:' • I ■ r- f\M^ ^J-'C ^^'»^^•^..^ j|^ ow'i j^nAtLA ' '•'ji'*- rM f^ v' .^<^. V /> /) M DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913 Lt. AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 Indhold: Side O. Xop.DdAAHD: Vilhelm Ferdinand Joliiin Storm 1 — 14 Nr. 1. I. Hagkn; Forarbeider til en norsk lovmosllora, XIX Polytricliaceae Fartiellement en trancais 1 — 77 ' 2. K. Hy(.h: Oversigt over Videnskabsselskabets oldsai>sani- lings tilvækst i liil3af sager ældre end Helorinationen 1— ^.S >' H. Am)H. Xoto: Spredte bemcrkninger om floraen i Nordre Trondhjenis amt 1 — 10 i. li. Haktmann: Meddelelse om to kufiske myntiund 1 — 5 >' ;"). K. Hygh: En ny helleristning i Øvre Stjordalen 1 — 8 >' (). O. XoKDGAAHi). iieretning om forsøk med utklækking av guldtlyndre (J'lcuroncclcs platcssd Lix. ved Trond hjems biologiske station i aarene 1910 l!tl4 1—104 7. I. Hac.kn": Norges bryologi i det isde aarhundrede, 11... 1 — 14 Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs aarsberelning lor IHl.'i 1 — 4. i rækken. Den første hustru døde under den store difteritepidemi i Trondhjem i 1S47. Fred 6 o. NORDGAARD rik Storm hadde nemlig i 1837 faat ansættelse som hospitals- prest i Trondhjem, en stilling han senere ombyttet med et pre- steembede ved Frue kirke. Fredrik Slorm giftet sig anden gang med en datter av apoteker Kruger i Odense og fik i dette egte- skap 4 barn. 1 toaarsalderen kom saaledes V. Storm til Trond- hjem, hvor han tilbragte sine barneaar. Han begyndte først paa Katedralskolen. I 1848 fik han anledning til at gjøre en reise til La Rochelle i Frankrige, hvor en trælastgrosserer ved navn Mørch var gift med en søster av hans mor. Mørch stod i forbindelse med firmaet Hans Wingaard Finne, som drev stor trælastforretning med oplag i Hen. Den unge Vilhelms reise foregik med en tremaster « Freia », som tilhørte nævnte firma. Paa nedreisen oplevet han en storm, som var saa voldsom, at fartøiet nær var gaat tilgrunde. I La Rochelle opholdt han sig en kortere tid og fulgte derpaa med samme fartøi til Lissabon, hvor der indlastedes salt, og med denne ladning seilte man til bake til Trondhjem. Efter hjemkomsten gik Vilhelm et aar paa Katedralskolen og siden paa Realskolen til 1852, da han blev konfirmert. Rektor paa Katedralskolen i Storms skoledage var Fredrik Moltke Bugge, som av alle erkjendtes at være en fremragende lærerbegavelse. En anden av lærerne het Dons^. Han var teo- log, men underviste i matematik. En av Realskolens bestyrere i V. Storms skoletid var cand. teol. Vullum^, som ogsaa var lærer i norsk og tysk. Man brukte dengang betegnelsen dansk stil, og det danske sprog ansaaes i dannede kredse som den bedste norm baade i skrift og tale. Vullum derimot interesserte sig for gammelnorsk, og i sin lærervirksomhet søkte han at la norske ord fortrænge de danske, hvor han syntes det gik an. Han sa saaledes gut istedetfor dreng, men vovet dog ikke at skrive det. De fleste dannede mennesker sa og skrev dengang drenge. Allerede som gut var V. Storm meget interessert i naturen og var tidlig en opmerksom iakttager. Hans dragning mot na- turhistorien var saa sterk, og hans interesser saa avgjort rettet mot studiet av planter og dyr, at han deri saa sit egentlige kald. I 1853 fik han av videnskapsselskapet et stipendium til at ut- danne sig i zoologi og zoologisk præparation, og reiste i den anledning til Kristiania. Da den unge stipendiat i 1853 kom til hovedstaden, var de naturhistoriske samlinger flyttet fra det gamle universitetslokale til det nye, hvor alt stod temmelig uordnet. Lærere i zoologi var dengang Esmark og Rasch. De bodde sammen paa løkken « Fjeldstuen » bak slottet, hvor ogsaa ^ {'.ARL Jakob Vai^demar Dons, f. i Trondhjem 1810, d. 1878. * Erik Vullum's far. VILHELM FERDINAND JOHAN STORM Esmark hadde sin private samling, som nogen tid efter blev kjøpt av universitetet. Siebke var konservator ved det zootom- iske museum, hvis bestyrer var Chr. Boeck. Præparanten ved de naturhistoriske samlinger het Sivertsen, og det var serlig ham, som tok sig av V. Storms undervisning i præparation. Nogen veiledning til bestemmelse av insekter fik han av Es- mark, og paa Siebkes arbeidsrum sat han og præparerte skelet- ter. Desuten hørte han ogsaa forelæsninger, f. eks. av Rasch, som læste over baade botanik og zoologi. Rasch, der som be- kjendt var oberstløitnant Helgesen's jagtven, var en lidenska- pelig tobaksrøker. Storm har fortalt, at naar Rasch hadde holdt en forelæsning og saaledes været uten tobak en hel time, ilte han som en besat ind til sin pipe. V. Storms ophold i Kristiania varte til december 1855, da han igjen reisle til Trondhjem. Den 11. januar 1856 blev han ansat som konservator og præparant ved Videnskapsselskapet, og fra nu av viet han sin tid og sine kræfter til utviklingen av selskapets naturhistoriske samlinger. Ved denne ansættelse gik samlingerne over fra bibliotekaren til den nye konservator, som skapte en bedre orden paa det, som allerede var, og arbeidet utrættelig paa at forøke de forskjellige avdelinger. Da Storm i 1856 overtok sin stilling, hadde Videnskapsselskapets samlinger sit lokale i Katedralskolens bygning. Men i 1868 blev de over- flyttet til en ny bygning, som paa grund av den sterke vekst gjentagende gange blev utvidet. I 1870 fik oldsaksamlingen egen bestyrer, i 1875 utskiltes myntsamlingen og i 1878 den mine- ralogiske samling under serskilte bestyrere. Storm maatte stræve længe, før han fik nogen ordentlig præparanthjelp, men i 1875 fik selskapet ogsaa en præparant, som indtil 1903 tillike fung- erte som vaktmester. I sidstnævnte aar blev ogsaa vaktmester- stillingen utskilt. I 1892 blev botanikeren M. Foslie ansat som bestyrer av den botaniske samling. Foslie bestyrle ogsaa sam- lingen av pattedyr til sin død i 1909. Fuglesamlingen blev ut- skilt i 1902 og dens bestyrelse overdrat til dr. G. Swenander. Endskjønt den gamle konservator saaledes saa den ene avdeling efter den anden forgrene sig fra den moderstamme, han oprin- delig hadde set vokse op som en spæd plante, var der dog en betydelig samlingsmasse, som tilslut stod under hans specielle varetækt, da han like til sin død hadde bestyrelsen av samlin- gen av krypdyr, padder, fiske og alle evertebrater. Sammen med K. Rygh som den egentlige leder arbeidet ogsaa Storm paa at gjennemføre en rekonstruktion av selskapets love. Denne fandt sted i 1874. Efter den tid søktes det prin- cip gjennemført, at en hovedopgave for selskapets virksomhet o. NOHDGAAHU skulde være at fremme studiet av del nordlige Norges historie og naturhistorie gjennem selstændig arbeide. Fra sin ansættelse og til sin død var V. Storm knyttet til Videnskaj)sselskapet, og naar han ikke var ute paa undersøkei- ser, gik han søndag som hverdag paa museet. Kun i 1890 blev der en avbrytelse i dette liv, ti i nævnte aar foretok han en reise til Stockholm, Kjøbenhavn, Hamburg og Berlin for at stu- dere museumsteknik. Nogen aar i forveien (18S6) var han biet medlem av Videnskapsselskapet i Kristiania. St. OLAVs-orde- nens ridderkors lik han d. ol. januar 19(»(>. Som museumsmand gjorde V. Storm i mere end 5(> aar et stort og betydningsfuldt arbeide, men av endnu større betydning er hans undersøkeiser over Trondhjemsfjordens dyreliv. Mange er de rariteter, han har trukket frem fra de store dyp i fjorden, og flere av Storms skrapesteder, saasom Røberg og Skarnsundet, er biet videnom bekjendt. I sine sidste aar likte han ikke at være paa sjøen, og han tok da med iver fat paa studiet av land jordens fauna og flora. I mange somre bodde han i Mostad- marken, livor han levet paa en liten bondegaard, glædet sig over naturen og studerte dens foreteelser. Han sovnet hen kl. 1 fm. den 19. mai 1918 i sit hjem paa Rosenborg og blev begravet d. ^Vo. Begravelsen foregik paa Videnskapsselskapets bekostning. I et foredragsmøte d. 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal, hvor Videnskapsselskapets direktion med mange andre var tilstede, holdt nedskriveren av foranstaaende linjer følgende uiindetale: Hr. præses, mine damer og herrer! Det har været en gammel sedvane, at der i Videnskapssel- skapet er holdt mindetaler over de mænd, som i serlig grad har bidrat til at fremme selskapets virksomhet. Saaledes holdt Ger- hard ScHONiNG mindetale over biskop Gunnerus, magister Lo- RENTS Wittrup over Schøning, osv. Denne gamle skik bør ikke forkastes, og den nuværende præses har git mig det ære- fulde hverv at fremføre nogen mindeord om nylig avdøde kon- servator Vilhelm Stor.nl Jeg skal imidlertid her kun forsøke at kaste endel lysstreif over den bortvandrede zoologs virksom- het og personlighet, da en mere utførlig biografisk behandling er forbeholdt selskapets skrifter. Som bekjendt var en av videnskapsselskapets stiftere, nem- lig Gunnerus, naturvidenskapsmand, og det av en meget høi rang. Han grundla det naturhistoriske studium paa vore bred- degrader. I de første bind av selskapets skrifter skrev han en VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 9 mengde zoologiske avhandlinger samtidig med, at han samlet materiale til en Flora norvegica. Av en meget kompetent dom- mer, biskop Bang, har Gunnerus faat det skudsmaal. at han er den lærdeste af alle de mænd, der har indehavt bispeembe- det inden den norske kirke . Denne aristoteliske begavelse hadde ogsaa en utpræget sans for naturhistoriens praktiske nytte. Etsteds påaviser han nærmere, hvorledes naturstudiet er nyttig for lægen, fabrikanten, kunstneren, kjøpmanden, sjøman- den og landmanden. Saaledes sier han f. eks., at naturstudiet « sætter landmanden istand til at kjende jordarterne og plante- ' arterne og fornuftig at forbedre sin ager, sin eng og sin have, og drive sit bruk baade til sin egen og landets nytte ». Da Gun- nerus døde i 1773, var der ingen, som kunde fortsætte hans naturhistoriske virksomhet, og selskapet maatte slaa ind paa andre fremgangslinjer, som imidlertid utvilsomt forte til mange 'gode resultater. Men, som overlærer Rygh engang har uttrykt det: «Det dyreliv, som rører sig paa bunden av fjorden, var i hundrede aar likesaa uforstyrret av zoologens skraper som det var paa den tid, da Torgeir Avraadskoll bodde paa Xidar- nes.» Det var konservator Vilhelm Storm, som gjenoptok de av Gunnerus med saa megen fremgang drevne naturhistoriske undersøkeiser. Allerede i første halvdel av det 19. aarhundrede hadde Asbjornsen og serlig Michael Sars utstrakt sit under- søkelsesomraade til fjordenes dyprender, kulper og dyptliggende bergbakker. Og i 60-aarene gjorde Ossian Sars sine opsigts- vækkende zoologiske fund i Lofoten. Der manglet saaledes ikke paa forbilleder, og i 1872 gjorde da Storm de første træk i Trondhjemsfjorden. En bundskrape blev forfæ^'diget efter en model, som var funden paa Katedralskolens mørkloft, og litt senere kjøpte selskapet en skrape av P. Chr. Asbjørnsen, som ogsaa hadde en levende interesse for sjødyrenes eventyrverden. Resultaterne av sine omfattende undersokelser over fjordens bundfauna har Storm nedlagt i en række avhandlinger i selska- pets skrifter. Han har skrevet om koraller, hydroider, echino dermer, orme, krebsdyr, osv. Ogsaa landjordens dyreliv vakte hans interesse, han gjorde iagttagelser over trækfuglenes ankomst og avreise og skrev en avhandling om Trondhjems omegns fugle. Meget tidlig begyndte han ogsaa at lægge sig efter land jordens leddyr. Han tok først fat paa billerne og behandlet endvidere diptera, edderkoppe, tusenben og landkrebsdyr. Med sine mangesidige interesser paa zoologiens omraade var Storm tillike en av de bedste kjendere av Trøndelagens landplanter. Han skrev saaledes en «Veiledning i Trondhjems omegns flora», som utkom i 2 utgaver (1S70, 1882). Og som tillæg hertil ut kom i selskapets skrifter: < Xotiser til Trondhjems omegns flora » 10 o. NORDGAAUl) (I — IV) med et farvetrykt kart over enkelte karplanters utbre- delse i Trondhjems omegn. I denne forbindelse vil jeg ogsaa citere en anset botaniker, nemlig Jkns Holmboe, som i sine skoledage lier i byen gik til Storm med dyr og planter for at faa dem bestemt. I sin nekrolog i tidsskriftet « Naturen > uttaler hr. Holmboe: «Den opriktige glæde, Storm viste, hver gang noget av interesse var fundet, og den imøtekommenhet, hvor- med han paa sin livlige, hjertelige maate gav enhver oplysning, virket i høi grad opmuntrende til at fortsætte at samle. Til mine bedste minder fra de dage vil jeg altid regne de impulser han gav.» Ved de vellykkede skrapninger i fjorden utvidedes efter- haanden museets zoologiske avdeling i betydelig grad. Denne utvidelse fremkom som følge baade av direkte opstilling av de fundne eksemplarer og ved individer, som var erholdt i bytte mot sjeldne og eiendommelige dyr fra fjorden. Som et viktig led i museumsarbeidet utgav ogsaa Storm i 1889 en katalog over pattedyr og fugle i selskapets zoologiske samlinger. Da Storms utdannelse som zoolog faldt omkring mitten av forrige aarhundrede, kan man ikke vente, at han var saa helt moderne i sin opfatning av maal, midler og veie i zoologien. Men han var en utmerket systematiker av den gamle skole. Han interesserte sig for den enkelte isolerte kjendsgjerning og forsøkte i almindelighet ikke at indordne denne som led i en generalisation. Biolog i streng forstand var han ikke, endskjønt han har skrevet en fortrinlig fremstilling av Trondhjemsfjordens dyreliv. Den omstændighet, al Storm ikke befattet sig med at generalisere eller at indordne kjendsgjerninger i grupper, hæn- ger vistnok sammen med arten av hans begavelse. Han hadde en usedvanlig iagttagelsesevne, en omfattende og hurtig virkende hukommelse og en skarpslepen intelligens, men var ikke i nogen utpræget grad utstyrt med konstruktiv fantasi og kombinations- evne. Med sin klare tankes søkelys kunde han med lethet overskue de felter, som lot sig belyse, og med sin vaakne kri- tiske sans var han ikke videre utsat for at snuble i tilfeldigheter, men han hadde neppe de evner, som skal til for at være sti- finder i det tusmørke, som ruger over periferien av vor viden. Det er et svært arbeide, Storm fik utrettet, men paa den anden side kunde man være fristet til at tro, at en mand, som var i besiddelse av en saadan aandelig rustning, maatte kunnet magte endnu mere. Imidlertid skal det erindres, at Storm ser- lig i begyndelsen av sin virksomhet hadde mange vanskeligheter at overvinde. Oparbeidelse av kulturgoder er et møisommelig arbeide, kanske ikke mindst i vort land, hvor der altid har hersket noget av et arktisk kulturklima. Det er temmelig mange VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 11 høitbegavede mænd, som paa grund av del barske milieu er frosset bort i sin blomstring. Man kan vel ogsaa si, at opgaven var ulike vanskeligere for Storm end for Gunnerus. Sidstnævnte var prælaten, som hersket over det halve kongerike og som med sin biskoppelige autoritet banet vei for sine naturhistoriske ideer. Storm maatte arbeide først som præparant og senere som kon- servator, ikke støttet av nogen anden autoritet end den, han efterhaanden fik oparbeidet ved sin personlige dyktighet. El væsentlig moment til opretholdelse av arbeidshumøret i vanske- lige tider var visselig hans dype skjønhetsglæde over naturen. Der var i hans sind et kunstnerisk drag, som vistnok ikke har faat noget utslag i hans videnskapelige produktion, men som utvilsomt var av ikke ringe betydning for hans person- lige livstykke. Den glæde, han la for dagen over naturens frembringelser, var ikke bare den iakttagende naturforskers, det var et skjønhetselskende gemyts lykkelige hengivelse under beskuelsen av naturens herligheter. Hans evne til at se var ogsaa ualmindelig, som eksempel kan jeg nævne, at han opda- get øieblikkelig den mindste forandring, som hadde fundet sled paa mit arbeidsrum mellem hver gang han var der. I de se- nere aar hadde han sine bestemte sittepladse i byen, hvor han med sine kloke øine fulgte baade planter, dyr og mennesker. Enkelte av disse observationssteder gav han bestemte navne, saaledes kaldte han en sitteplads ved Magnus Halvorsens hus for præsidentstolen. Vid og humor var væsentlige sider ved hans personlighet, og disse ypperlige gaver utmyntet han i lei- lighetsdikte, deviser og epigrammer. Her skal kun anføres et eneste eksempel. Da professor Ossian Sars var 70 aar, sendte Storm ham følgende telegram : Til Dem med mange skjønne poder, decapoder, amfipoder, copepoders myriader, hvortil De har været fader, kommer tak og ønsker flyvende nu idag, april den tyvende. Her er mine ønskers form venskabeligst, ærbødigst Storm. I et takkebrev meddelte Sars, at dette var det morsomste av alle de telegrammer, han fik. Storm kunde ogsaa underliden la satiren spille. Gjennem el langt studium av naturen hadde han lært at skatte det kon- sekvente, og støtte han paa noget, som forekom ham at være inkonsekvent, kunde der falde mange skarpe bemerkninger. I de senere aar var det serlig den ny retskrivning, som var gjen- 12 o. NOIilXlAAUl) stand for hans satiriske behandling. Al høre ham i saadanne øiebHkke var festHi>. Hans stemme hadde under saadanne oni- slændigheler en tør, klaprende khing av stor komisk virkning. Storms nlseende var heller ikke av dagligdags art. Hans hode var shk, al del egnet sig lorlræfVelig til al iuigges i sten med en bispehue over det lange haar til pryd for en gotisk kirke. Sin tynde, noget luiende skikkelse bevæget han i den høie alder ved en slæpende gang med eiendommelige smaa hop iblandt. Denne verdens strid hadde ikke uttørret hans hjertekilder. Han var til del sidste trofast i venskaj). Han var ogsaa en utpræget barneven, og endskjønt man skulde tro, at hans ut seende paa hans gamle dage maatte virke skræmmende paa barn, var dette saa langt fra lilfeldel. han vandt med lethet barnenes tillit. I Mostadmarken ha^ndte det engang, al barnene i el forbi|)asserende laterfølge lilev saa inleres.sert i hans soken efter edderkopper i en myr, at de gav sig til al hjelpe ham. Nys før sin død indleverle Storm til trykning i Videnskaps selskapels skrifter en liten avhandling: Iagttagelser over vaa- rens komme ved Trondhjem*. I denne avhandling gjør han rede for forskjellige vaarbud, saasom tnekfuglenes ankomst og enkelte planters blomstring. Kort lid i forveien hadde han sendt aviserne en op.sats med en kraftig opfordring til ikke at plyndre trær og buske for deres grene. Noget, som især laa ham paa hjerte sidstpaa han levet, var nemlig at skjerme naturen mol tankeløse menneskers skjæmmende indgrej). Dette avisindlæg blev hans sidste ord til almenhelen i denne by. Med sin sterke følelse for naturen var han glad i vaaren, og det passer godt, al hans sidste litterære arbeide handlet om vaarens komme. Han oplevet ogsaa i sit sidste leveaar at se vaarens forposter træ frem. Men den gryende vaar gav dog ikke den samme gjenklang i hans sjel som før. En sjelden gang faldt der ut- tryk, som tydet paa, at livsgrundfondel snart var opbrukt. Og -«aa sank han da sammen i døden. Jeg har forsøkl at faa frem nogen hovedtræk i den avdøde zoologs arbeide og personlighet. De grundegenskaper, som ])e- virkel, at hans livsarbeide blev av almen betydning, var hans sterke naturhistoriske interesser og hans troskap mol den insti- tution, hv6rtil han var knyttet i over et halvt sekulum. Noget av del sidste han glædet sig over var, al en æret medborger hadde teslamentert en betydelig pengesum til denne institution. I hans arbeide var æ*rgjerrighel ingen drivkraft, han var igrun- den sky for publikum, og del at skrive vai- ikke meget efter hans sind. Som et karakteristisk træk kan anføres, at hans lærelyst holdt sig til livets slut. Da del blev for besvæMlig for VILHELM FERDINAND JOHAN STORM 18 ham at gaa op bibliotektrappen, kom han til mig for at laane bøker. Det viste sig da. at morskapshøker vilde han ikke læse. «Jeg vil ha saadanne høker, som jeg kan lære noget av>, sa han engang i den sidste maaned, han levet. Videnskapsselskapel og denne by har grund til at mindes Vilhelm Storm, mindes ham som organisatoren av de zoologiske samlinger, og som den, der først har paavist de rike forekom ster av dyr her i fjorden. Det vil vel serlig bli som opdageren og beskriveren av Trondhjemsfjordens eiendommelige dyreliv, al konservator Vilhelm Storm vil leve i mindet frem gjennem tiden. fortegxelsp: OVER V. STORMS SKRIFTER OG AVHANDLINGER. A. Botanik. 1. Veiledning i Trondhjems omegns flora med en kortfattet bo- tanisk form- og systemlære til skolebruk og selvstudium. Trondhjem, 1870, 8vo., XLIII - 128 s. — 2. forøkede oplag. Trondhjem, 1882, 8, XLIV + 131 s. 2. Notiser til Trondhjems omegns flora, I, V. S. S.^ 1885, s. 1 — 8<;. 3. — > — — — — II, III, V. S.S. is8r,— 87, s. 21—51. 4. — » — »— — — IV, V. S. S. 1888— MO, s. 17 — 31 og s. 258. B. Zoologi. 1. Aarsberetning [1875, fra naturaliesamlingens bestyrer. Det kgl. norske vid. selsk. skr. i det 1!>. aarh., bd. s, s. ti7 — 8S. 2. Aarsberetning [1870] fra den zoologisk samlings bestvrer. Bd. 8, s. 129—162. 3. Beretning om selskapets zoologiske samling i 1S77. Bd. s. s. 232— 2(;2. 4. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [I], V. S. S. 1S78, s. 9— 3»J. 5. Bidrag til kundskap om Trondhjemsljordens fauna, [II I, V. S. S. lN7\i, s. 1011—125. 6. Nogle forøkeiser til den zoologiske samling av vertebraternes ra-kke. V. S. S. 18711, s. 127—131. 7. Trondhjems omegns fugle. V. S. S. 18S0, s. 42 — 72. 8. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [III], V. S. S. 1S80, s. 73— rtc. 9. Bidrag til kundskap om Trondhjemsfjordens fauna, [IV , V S. S. 1881, s. 1—30. ^ D. k«l. norske videnskabers .selskabs skrifter. 14 VILHELM FKRDINAND JOHAN STORM 10. Bidrag til kundskap om TrondhjemsQordens fauna, [V], V. S. S. 1Sh;5, s. 1—48. 11. Ornitologiske notiser. V. S. S. 1886—87, s. 52—57. iL*. Solastcr echinatus n. sp., tillikemed oversigt over de i Trond- hjemsfjorden fundne asteroider. V. S. S. 188(; — 87, s. 58 — 64. i:^. Katalog over Videnskapsselskapets zoologiske samling. 1. Pattedyr og fugle. Trondhjem, iss'j, 8vo. 14. Diptera brachycera, quæ observavit determinavitque. V. S. S. 1S!»1, s. L>s;^— 3'l3. 15. Dipterologiske undersøkeiser. V. S. S. 18;»5, s. 225 — 241. ir>. Om to utenfor Trondhjemsfjorden fundne blækspruter. Natu- ren, i8;»7, s. ;t7 102. 17. P^dderkopperne. Naturen, 1898, s. Holi — 364. 18. F^ntomologiske undersøkeiser. V. S. S. 1808, s. 1 — 19. 19. Myriopoda & Oniscoida ved Trondlijem. V. S. S. 1898, s. 1 — 6. 20. Oversigt over Trondlijemsfjordens fauna. Meddelelser fra sta- tionsanlæggets arbeidskomite (1900\ s. 1 — 20. 21. Supplerende iakttagelser over Insecta diptera ved Trondhjem. V. S. S. 1907, s. 1— il. 22. Iakttagelser over vaarens komme ved Trondhjem. V. S. S. 1912, s. 1—8. I Trondhjemaviserne, serlig i Trondhjems Adresseavis, er der mange opsatser fra Storms haand. Desuten findes adskillige ting av naturhistorisk interesse fra Storm som utdrag i direk- tionens aarsberetning for aarene 1S79 — 1894. F'ra 1895 er der i hver aarsberetning specielle beretninger fra samlingsbestyrerne, og i V. Storms beretninger fra 1895 — 1912 findes en mengde de- taljeoplysninger l)aade om samlingerne og de zoologiske under- keiser i fjorden. FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA XIX. POLYTRICHACEÆ AV I. HAGEN (PARTIELLEMEXT EX FRANgAIS) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 1. AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 XIX. Polytrichaceæ. Les especes de cette famille ayant été un objet favori pour l^étude de l'anatomie des mousses, leur structure est bien coniiue dans loutes les parties essentielles. Cependant mes recherches au sujet de leur systématique m'ont conduit a m'arreter devant deux questions dont lune a été tout-a-fait negligée, et l'autre, quoique traitée par certains auteurs, ne semble pas avoir été comprise exactement dans tous ses détails; aussi a-t-elle passée complétement sous silence dans les manuels. Si je touche ici, dans un ouvrage dont le but principal est de rendre compte de la distribution de ces bryophytes, ces points de toute autre nature, ce nest pas pour résoudre les problémes qui s'y rattachent, mais simplement pour attirer sur eux l'attention, dans l'espoir que les biyologues de laboratoire les travaillent ultérieurement. Si on place sous le microscope la partie supérieure decoupée dune capsule déoperculée dune Polytrichacée, l'épiphragme en dessous, de maniére a obtenir la perspective de son intérieur, on observe chez la plupart des espéces, au niveau environ de l'orifice ou un peu plus bas, une membrane horizontale annulaire lixée a la paroi capsulaire et a ouverture centrale assez large. Ce diaphragme ne peut étre autre chose que la partie périphé- rique de la paroi supérieure du sac sporifére persistant aprés la separation de la partie centrale qui demeure adhérente a la columelle, et cette conception se trouve étre en accord avec tab. 64, fig. 31 de l'ouvrage de Lantzius-Beninga «Beitråge zur Kenntniss des inneren Banes der ausgewachsenen Mooskapsel, insbesondere des Peristomes». Mais comment se comporte la jjartie comprise entre cette membrane et l'épiphragme? Entre 4 I. HAGKX. [1913 ces deux organes il exisle iin espace don I la hauleur egale environ la longiieur des denls et (|ui esl ieiiij)li, j)endant la croissance du sporogone, dun lissu cellulaire attaché a répiphragme en dessus et a la colunielle et au sac sj)orifére en dessous. Cetle masse cellulaire disparait par voie de résori)tiou vers la maturation de la capsule, éporjue a laquelle la face inférieure de l'épijjhragme est devenue libre, (conf. Lantzius-Beninga 1. c. ]). o87: «die. . . scheibenformige Ausbreitung der (^olumella einschrumpft und zusammenlrocknet \ Mais (ju'est ce (jui reniplace ce corps cellu- laire? L'inlervalle se remplit il d'air par analogie avec ce qui a lieu dans la partie basilaire de la capsule des Sj)l}(i(/niim ? El si oui, quel role cel amas d'air al-il a jouer dans l'économie de la plante? Peul on supposer (ju'il coopere au detachement de l'opercule? (^ette supposition serait d'autant plus logique (pie l'anneau des Polytrichacées est j)eu capable de faciliter cette operation. Cette membrane horizontale annulaire ne s'observe pas chez l^olijirichiim alpinum. ce ([ui est évidemment en rapport avec la position de lépijjliragme qui esl, dans celle espéce, situé au niveau de l'orifice capsulaire; en elTet, cel organe qui est ici Irés épais, est adhérent au sac sporifére, d'ou il résulte que la colunielle manque ici au sommet la dilatation disciforme pour s insérer directement å la face inférieure du disque épiphragma- li((ue. Elle se sépare, cependant, de celui-ci avant la sporose, mais la face inférieure de l'épiphragme conserve l'empreinle de la cassure, (voir aussi Spruce, The Musci and Hepaticæ of tlie Pvrenees tab. 1, lig. 2). L'autre point sur latjuel je voudrais m'arrcter, c'est la maniére dont s'effectue la jonction de l'épiphragme aux denls périslomiales dans les diverses espéces. Les connaissances des auteurs anciens relatives l\ celle queslion morphologique se bornent a savoir que les sommets des denls se soudent a la périphérie de l'épiphragme; Spruce, dans sa Flore bryologique des Pyrénées, apporte le premier des renseignements plus détaillés d'aprés les observations laites sur Polijtrichiim alpinum, iirnigeriim, nloides, naniim et (ingiistatum, etudes qui lui avaient dévoilé une struclure toute speciale. Plus tard, Lindberg traite amplement la méme queslion, mais apres lui les bryologues qui se soul occupés du péristome, No. 11 NORGKS POLYTRICHACEÆ. (p. ex. Philiberl et Groul,) laissent de coté ce theme (|iii ne maiique j)as, cependant, de i)résenter de l'interet. Spruce a le premier donné une descriptioii conecte de 1 ar- rangement singulier par lecpiel chez P. alpinum lépiphragme esl joint aux dents. Comme je l'ai déja dit, ce Polylrich i)résente celte particularilé que lépiphragme esl situé au niveau de lorifice cap- sulaire et non simplement attaché aux sommets des dents ; il a la forme dune roue dentée, pourvu sur le contour de jjrocessus longs et étroits précisément de la forme et de lalongueur des dents péristo- miales. Ces processus sont érigés et leur face extérieure (jui forme la continuation de la face inférieure de réi)iphragme. est accollée a la face intérieure des dents péristomiales: In P. alpinum it» v-^: lépiphragme; is originally placed at the hase of Ihe teeth, to which il is attached hy means of processus e([ualing Ihem in number and exactly covering their internal face Spruce 1. c. Mais l'adhérence nest pas lellemenl forte (pi'elle ne permelle le dégagemenl de lépiphragme sans déchirer les processus ((ui présentent alors un lel aspect, ut re vera peristomium internum false simulent, jjour parler avec IJndherg. Chez P. (jvacile le dis([ue épiphragmali(iue esl égalemenl pourvu de processus marginaux, mais les choses dilTérent néanmoins un jieu de ce qu'on Irouve chez P. alpiiuim. Ces processus sont non seulement plus larges que les dents vraies, mais aussi beaucoup ])lus courts que celles-ci, formant des tri angles presque équilaléraux. Il suit de la, premiérement (|ue dans l'état naturel les marges des processus font saillie sur les deux cotés des dents (jui paraissenl, par conséquenl, largemenl marginées, et puis, que lépiphragme est élevé au dessus de l'orilice capsulaire sans cei)endant atleindre les sommets des denls (pii sont apparemment libres. Le P. sexaiujiilare montre a peu pres la méme slruclure (|ue la précédente espéce; les processus du dis([ue sont seulement, a ce (ju'il semble, plus étroits que les denls péristomiales de sorte que celles-ci ne paraissenl pas marginées. Ces trois espéces de Polijtricluim sont les seules, de toule la famille, chez lesquelles ja i observé, pendant mon examen des herbiers, un épiphragme dente et placé a un niveau inférieur aux sommets des denls. (^es observations sont, par conséquenl, 6 I. HAGEN. [1913 (l'accord avec celles de Spruce et de Lindberg en ce qui concerne le P. alpinum: et ])oiir le P. qracile elles ne difFérent pas essen- liellement de celles de Lindberg. Mais la se borne la conformité d'opinion. Lindberg trouve chez les aiilres Polytrichacées. a part la section Pterijcjodon. ( Pohjlrichum commune. juniperiniim etc), et P. atteniiatiim, le meme mode de reunion des dents a l'épiphragme (|ue cbez P. (tlpiiuiiu el ijrdcilc, el Sprnce s'exprime en ces termes: In P. wnigerum. aloides and luinum the e])ipliragm is allacbed lo llie leelli in Ibe same manner , (as in P. alpinum), «bul the processes are very Ihin and tender, and when the e])iphragm is detached by force Ihey often remain adhering to Ihe teeth. In P. anc/iistatuiu (as also j)robably in P. undulatiim) Ihe processes are uniled lo each olhei- by an inlervening membrane, which is (jrdmilatcd on Ihe snrface, while Ihe j)rocesses themselves are sinooth and marked by lines similar lo Ihose on the teelh: in olher words, the epiphragm is bordered by an inflexed continuoiis membrane, by means ol" which il adheres to the perislome. The ligure ol" P. anyustntiim in Bryol. Europæa>^ represents Ihis jMelly well, bul no menlion is made ol" il in the text . Je ne pnis m'expli({uer commenl ces observateurs habiles onl pu se tromj)er a ce jioint; il existe une dilTérence essentielle enlre la maniere dont l'épiphragme esl joinl aux denls chez les Irois especes nommées ci dessus, el celle des aulres Polylrichacées. (>e nest (jue chez ces Irois es])éces (pie la face inférieure de I épiphragme entre en rapport avec les denls par l'inlermédiaire des processus, en se continuant dans la face externe de ceux-ci; chez toutes les autres c'esl a la face siipéiieiire du dis(|ue que se soudenl les dents. ,Ie ne saurais cejiendanl dire avec certilude, sil existe une transition enlre ces deux slruclures; ce serail chez Poffonatiiin dentatiim (ju'on pourrail j)eul-elre la trouver. Dans ses Icones muscorum, Suppl. tab. 41, lig. 15, Sullivanl a donné une figure représenlant une coujie longiludinale de la partie supérieure dune capsule, d'aprés hufuelle la marge du disc{ue épij)hragmali((ue se rélléchil en dessus |)our s'allacher aux dents dont le sommet esl courbé prescfue horizonlalement en dedans. J'ai étudié altenlivement le perislome de la vor. minus de cette espece; l'épiphragme esl lixe solidemenl, il se délache ii |)eine s])ontanémenl puis(pie il exisle encore sur des capsules Irés No. 1]' NORGES POLYTRICHACEÆ. vieilles, et il est poiir cette raison possible (ju'on ne puisse le ilétacher sans nuire Ti sa forme. Mais cette possibilité peut étie néanmoins negligée, les observations å faire sur un épiphragme détaché violemment la rendent invraisemblable. La marge dun disque ainsi isolé est pourvue dune serie d'impressions digiti- formes disposées en rayon, correspondant, quant å leur nombre, avec les dents, et quant a leur forme, avec la partie apicale de celles ci; le long des contours de ces impressions l'épiphragme s'éléve assez souvent en créte de facon å leur donner presque la forme dun demi-doigt de gand (decoupé longitudinalement). Or, il se trouve que les dessins des Jimites cellulaires bien visibles a la face supérieure de l'épiphragme se continuent sous ces crétes pour se perdre au dessous de la couche cellulaire formant le fond de ces lits. Si cette interpretation nest pas basée sur une illusion d'optique, le péristome en question offre une certaine concordance avec celui de Polytrichum alpinum, (jracile et sexangulare, en ce que la marge du disque épiphragmatique est munie, ici aussi, de processus dentiform^s (ou, plus correctement, de la forme dun demi-doigt de gandX destinés a se souder aux dents vraies. Mais cbez le Pogonatiim dentatum ichez la var. ininiis du moins) ces |)rocessus ne se bornent pas a s'ériger, pour former avec le disque un angle droit, ils s'infléchissent plus encore, a angle de 180", de sorte (jue leur face supérieure linit par étre tournée en dessous el a toucher la face supérieure du corps du disque; d'aprés ce (jue je crois avoir vu, les deux faces sont mcme accollées. Il me semble tres peu probable (jue la figure citée de Sullivanl soit correcte en ce qu'elle suppose un intervalle entre le corps du disque et la partie marginale iiilléchie. Cette struclure, si d'ailleurs je l'ai concue correclemenl, s éloigne tres peu de celle réalisée chez le reste des espéces. (>hez celles ci la soudure des dents a la face supérieure de l'épiphragme se fait directement, chez Pogonatiim dentatum (var. minus) seulement dune maniére indirecte, elfectuée, comme j'ai lieu de supposer, h l'aide dune couche cellulaire interstitielle. Il suffd de s'imaginer absente cette couche pour arriver a une idée du moyen dont la jonction des deux parties péristomiales s effectue plus simple ment chez la plupart des espéces européennes de Polytrichacées, et qui consiste en ce que les sommets des (lents se courbenl eii dedans pour se lixer h la parlie marginale de la face supérieuie de l'épiphragme qui resle ainsi au niveau du sommel du périslome. Catharimva iindalata est peut-ctre l'exemple le plus convenable pour létude de la structure en question; ici l'épiphragme montre une partie circulaire centrale papilleuse dont la ligne de demarcalion est plus ou moins distincte, et dune zone marginale ondulée par l'alternance des parties plus élévées, papilleuses et des parties approfondies lisses. Ges derniéres cjui ont la forme dun doigt sont destinées a rece voir les dents. La distinction entre la partie centrale et la partie marginale de l'épiphragme et l'ondulation de cette derniére nest pas toujours aussi nette chez loutes les espéces; chez les Psilo- piliim p. ex. elle n'existe pas. En effet, c'est dans ce genre-ci (ju'on trouve le degré le moins avance du péristome polytrichoide. L'interprétation de Spruce qui considére la zone marginale de l'épiphragme du Catharimva angustata (qui concorde sur ce point avec C. iindulata,) comme composée de processus marginaux réunis par une membrane intermédiaire (voir page (3) est done inutilement artificielle. — Dans quelques espéces l'épiphragme est pourvu dune organe accesssoire negligé par les auteurs autres que Lindberg, et men tionné par lui pour Polijtrichiim attenuatum, gracile et sexanqulare: «in facie inferiore epiphragmatis annulus intramarginalis, integer rimus et sat cråssus adest. » J'ai observé la méme structure chez Catharinwa iindulata ou elle forme plutot un cylindre court proé- minent dans la cavité sous l'épiphragme; elle nianque aux Psilopilum. L'origine et l'usage de eet anneau sont parfaitement énigmaliques. — J'ai cherché a montrer cpie le péristome des Polytrichacées souléve des questions qui ne sont pas encore suflisamment élucidées, (juestions interessant l'organographie et en partie aussi la systématique. Les problémes sont poses, qu'on les résolve. — Blandt løvmoserne spiller de større arter av Polijtrichiim den samme rolle som de større Marchantiaceer blandt levermoserne, forsåvidt som de ikke blot hyppigst har gjort tjeneste ved under søkelser over bryofyternes anatomi, men også, dels pa grund av No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 9 sin størrelse, dels måske på grund av sin anvendelse (i økono niien og tildels i medicinen^ først har tiltrukket sig naturforsker- nes opmerksomhet ; ifølge Bridel findes navnet Pohjtrkhiim allerede hos Apuleius =•' brukt i sin nuværende betydning. Familiens arter har så meget til fælles, at der ikke for mer end ganske fa av dem har været nogen vaklen hos forfatterne med hensyn til deres systematiske stilling; Linné gjorde saledes et par av vore Poqonatum- arter og Catharinæd iindiilnta (eller rettere sagt hele slegten Cathci- riiuva) til Miiia, likesom pa den anden side en eller tiere arter av Orthotrichiiiu har været ført til Polijtrichnm. Men disse menings ulikheter tilhører bryologiens barndom og har forlængst tapt al realitet; det eneste spørsmal, som endnu gir anledning til nogen usikkerhet i familiens begrænsning, er, om slegten Dawsonia bør danne en egen familie eller forenes med Polijtrichaccw. et spørs mal, hvis besvarelse pa grund av det nære slegtskap er aldeles vilkårlig. Da familiens grænser saledes er ganske skarpe, sa linder vi den behandlet som sådan allerede i de tidligste naturlige systemer; Walker Arnott gir den i 1825 navn av Polytrichoidciv, Schwågrichen i 1830 av Familia Pohjtrichi, Hampe i 1837 av Polijtricheæ etc. Men i virkeligheten kommer denne grupjie ikke til sin ret ved at betragtes som en blot og bar familie; den har højere taxonomisk rang, og Gavers har visselig trufYet det rette, nar han stiller Pohjtri- chales i motsa^tning til Euhrijales, liiiæbctniniah's. Spluigndlcs etc. .| \ Costa angusta 2 ( Costa maximam folii partem occupans 4 ,^ \ Lamelhv foliares rectæ Cdtharimva I Lamellæ foliares valde undulatæ 3 , (>ellulæ' folii superioris O' 02 — O" 025 mm. magnæ; capsula r, \ curvata Psilopilum I Celluke folii superioris O' Ol 3 mm. magnæ, capsula sui)- ' regularis OlUjotrichuiu . S Capsula sine stomatibus, teres Poijonatum I Capsula stomatibus instrucla, pro more angulata Polijtrichum. Catharlnæa i:hrh. De europæiske arter, som savnes hos os. er C. amjiistata og C. crispa. Hvad den første av disse angår, er dens nærmeste ") Ca. 150 e. Kr. 10 I. HAGKN. [1913 findested utenfor Norge ved .lonkoping, hvorefter mulighelen av dens forekomst i landets aller sydøstligste hjørne ikke kan bestri- des, om den end er meget liten. C. crispa er en vestlig art, som i Europa alene er kjendt fra de britiske øer, og som derfor i Norge måtte være al søke mellem Lindesnes og Romsdals- grænsen. Her er den imidlertid ikke fundet, men jeg har fra andre deler av landet set eksemplar, som under mikroskopet ligner den indtil forveksling, sa at jeg fra først av virkelig bestemte dem til C. crispa. Men allerede den omstændighct, at de var fundet østenfor Lindesnes, (i Sætersdalen og i Ejdsvold,) måtte ved nærmere overvejelse v.Tkke tvil om bestemmelsens riktighet, og da jeg senere støtte på Cathdrincvd-kn-mer, hvis nederste blad har de samme store, tyndvæggete celler og like få, lave og avbrutte lameller på nerven som C. crispa, mens de øvre viser planternes samhørighet med C. undiilata, er det uten tvil rigtigst at betragte også de nævnte eksemplar, som kun består av ganske unge og lave individer, som tilhørende den sidstnævnte art. ^ \ Folia baud undulata; capsula obovata C. tenella } Folia undulata; capsula cylindrica 2 , Inllorescentia synautoica; cellulæ exothecii longiores et ., ) angustiores C. Haiissknechtii Inflorescentia polyoica; cellulæ exothecii breviores et lati ores C. undulata. I CatharJnæa tenella R6hl. Den første omtale i lileraluren av denne arts forekomst i Norge lindes i Br..eur. fase. 21 — 22 (1844\ hvor den angis at foiekomme ved Trondhjem, uten at finderens navn meddeles (Hiibenery). Imidlertid turde den her i landet vistnok først være samlet av den danske botaniker E. Hofman Bang, som ses at ha fundet den ved Larvik, hvilket må være sked ganske tidlig i forrige århundrede, måske i 1S16 eller i ethvert fald før 1827, da Sommerfelt samlet den i Bærum. C. tenella mangler på Vestlandet, men lindes spredd over l^st- landet og Oplandet, uten nogetsteds at kunne kaldes almindelig, saml nordenfjelds indtil polarkredsen. Søndenfjelds ligger de Heste lindesteder nogenlunde jevnt fordelt i amterne omkring Kristianiafjorden, medens den vestenfor Langesundsfjorden kun er kjendl fra de indre deler; i Oplandsamterne er den at regne No. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 11 for en sjeldenhel, og del samme er, måske i endnu højere grad, liliældel nordenfjelds, hvor der i hverl amt kun findes et fåtal av lindesteder. Det star i overensstemmelse med denne horison- tale uthredelse. at den ikke nar nogen betydelig højde over havet; de aller Heste lindesteder ligger i lavlandet og i asbellet, forholds- vis få i del subalpine helte; højest stiger den i Sætersdalen, til 6onradi ; Modum, Bergan: Kia'r; Hole, Krokkleven: M. X. Blyll; Xorderhov, Hovsfossen: Bryhn; Kongsberg, Gottes Hiilfe in der Xoth > : Moe (V); Xes, Vik: Kaalaas. JL. Tjørn o. Svelvikskogen, Rød, Honerød: Bryhn; Sande- 12 I. HAGEN. [ma fjord, Bugårdsdammeii: S. Møller; Hed ru ni, Oseberget: Kia^f; Larvik: E. Hornian I5ang. Br. Soluin: Kiær; Ejdanger, Skra|)ekle\en: Kaalaas; Sel- joid: Chr. Smilh; Lårdal, nær Ravnejuvel: Kaalaas. AV. Troiiiø: C.onradi; Bygland, Sommerhjemmet; liykle, Hoslemo: liryhn. LM. Oddernes, Fidjene (tvilsomi: Kaalaas. SB. Varaldsø: Kaalaas. A'. Søndre Land, Skøjen: Kiær; Sell, Largård: M.N.Blyll; Dovre, Toflemoen: Kaalaas. H. Sol ør; Romedal: Bryhn. .S 7'. Opdal, Storli 650 m.: (^onradi; Rennebu, Birkåker 4;>() m.; Strinden, ved Kyvatnel, mellem Ranhejm og Reppe: H. A'7'. Nedre Sljørdalen, Skulbørstad, Forbord; Meraker, Krokslad bro: Bryhn; Vemundvik, (iuldviken: Kaalaas. Xo. Nesne, Handnesøeii; Mo: A. Blvtt. Catharinæa undulata (L.) \\M. I vor lileraliw fra del l par Mackenzie; un de ses compagnons de voyage l'avait trouvé l'année précédente sur cette ile septenlrionale. Dés 1812 il est décrit par Wahlenberg dans sa Flora lapponica,» le nom spécifique étant ici changé en lævigalum, peut-élre en considéralion de P. glabriim Brid. 1798. Son aire de dispersion fut eusuite agrandie par R. Brown (Lond.) qui l'admet 1823 dans sa liste des plantes observées sur lile de Melville, par Sommerfelt qui le mentionné en 1833 comme trouvé au Spitzberg, par Mid dendorf, dans le grand ouvrage duquel »Sibirische Reise» (1847) MM. Borszczow l'ont enrégistré parmi les espéces trouvées pres du fleuve Taimyr, et enfui par R. Brown (Campst.), bolaniste écossais qui l'avait récolté en 1807 sur l'ile de Disco de la cote occidentale du Gronland, •2 18 I. HAGEN. [191::? Ces dates hislori([ues suffironl pour donner une idée de la dispersion du genre dans la zone arclique. Mais en 18.S8 Ch.- Muller décrivit, sous le noni de Catharinæa tschiictschica, une seconde espéce de ce genre, irouvée par MM. Krause sur la cote extréme NE. de l'Asie. Malheureusement, la description donnée ne pouvant pas suffire a attirer sur elle l'altention, celle espéce fut negligée ou sans facon déclarée idenlique avec Ps. lwvigatun\. Mais en 1902 M. Holzinger (The Bryologisl, V, p. 80) publia les résullals dune élude plus exacle qui lui avail révélé quelques caractéres non mentionnés par Ch. Muller et cependant de nature a affermir son autonomie; dans le courant de l'année suivante M. Williams en publia d'autres. Ces deux savants signalérenl aussi sa présence en Alaska. N'ayant pas été mentionnée dans la littcrature aprés 1903, on devait croire l'espéce de Ch. Muller propre aux regions de l'est et de l'ouest du délroit de Behring. — Dans sa description originale Ch. Muller souligne comme les caractéres les plus aptes a distinguer le 7^,s'. tschuctschicuni du Ps. lev vig at lim «die grosseren zusammenhangenden Rasen, die abstehenden grosseren Bliilter und die diinnhaulige grossere bleichere Fruchl. Das wesenllichsle Unterscheidungszeichen liegt aber in dem basilaren Theile des Blatles, dessen Zellnetz ganzlich abweicht; en outre, les feuilles j)érichétiales de l'espéce nou- velle sont < caulinis simillima (nec longiora nec basi magis mem- branacea).» M. Holzinger reléve la marge en liere des feuilles, les spores plus grands, (24 — 36 // en diamélre, chez Ps. Icvnigatiini selon Limprichl 18 — 22 //,) la struclure de l'épiderme capsulaire, U'omposée de cellules allongées dans l'espéce de Ch. Nliiller, polygonales, au milieu de la capsule au moins, chez Ps. kvvigatum,) el la slruclure de la nervure ({ui monlre dans le premier un faisceau large dorsale de stéréides mais trichiiin iiiciinuini nar. latifoliiim Frye in Froc. Wasb. Acad. Se. XII, p. 286 (1910) (excl. syn.Vi Siden denne art i 1883 blev beskrevet som ny tor det nord- østlige Sibirien, er den utenfor dette område kun blit påvist fra Alaska. Den utgjør således en tilvekst, ikke bare tor Norges, men for hele Europas flora. Den er likesom Ps. lævujdliim en polar art, og det om mu- lig endnu mere utpræget end denne, forsavidt som den nemlig i de territorier, hvor begge lindes, går længere nordover end Ps. læuigatum, (på Spitsbergen således til SO o 40' n. b., i det ark- tiske Nordamerika til ca. 79 o n. b.). I Norge er dens kjendte forekomst indskrænket til Tanaelvens llodområde, hvor den er fundet pa to steder. Den lindes pa lignende steder som den 22 I HAGKN. [1918 følgende, med hvem cieii slemmer overens med hensyn både til underlag og livsbetingelser lor øvrig. Vore eksemplar er alle slerile. Localilés: ISLANDE. Le Puhjlruhum hvuUjalum Irouvé par \V. .1. Hooker esl décrit par lui (Muse. exol. tab. 81) comme ayant >rolia inte- gerrima , c'esl pour(pioi il pourrait étre Ps. tscluiclschicum. Je n'ai pas, eependani, vu celte plante; les autres récolles faites sur eette ile a])parliennenl a Ps. l(vin. Østre Moland, Brekken: H.; Fjære, Langmyren: Kaalaas; Bygland; Valle; Bykle. LM. Flekkefjord: Kaalaas; Siredalen pa el par steder if. Ahnfelt og Lindblom. St. Ekersund; Strand; Fos.san; Hjelmeland; Sand; Skjold; Bokn; Avaldsnes; Skare. .S7j'. Røldal; l'llensvang; Kvinnherred; Flvik; Granvin; Voss; Bergen; Haus. ^'S I. HAGEN. [1913 Xli. Horgund; Årdal; Lysler; Sogndal; Aurland; Vik; (lulen; Jølsler; Førde; Kinii; Davikeii; Breim; Indviken. R. Vannelven; Sande; Volden; Hjørundfjord; Sunnelven; Søkkelven; Borgund; Ålesund; Harani; Givllen; Bolsø; Akerø; Frænen; Bud; Surendalen; Rindalen. K. Søndre Aurdal; Øslre Slidre; Vang; Faherg; Vestre Gausdal; Øslre (iausdal; Ringebu; Søndre Fron; Våge; Lom; Skjåk; Dovre. H. Amol; Sollien; Lilleelvedalen ; Tønset; Kvikne; Tolgen. ST. Røros; Ålen; Opdal; Rennebu; Meldalen; Soknedalen; Støren; Selbu; Hølandet; Ikiviken; Bynessel; Trondlijem; Mal- vik; Filian. A'7'. Nedre Sljørdalen; Hegre; Meraker; Frosien; Levanger; Værdalen; Sparbuen; Lierne; Folderejd. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alslahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Flakslad; Buksnes; Vågan; Sort- land ; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo ; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundel; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø. F. Allen; Talvik; Hammerfesl; Kistrand; Tanen; Sydvaran- ger; Polmak. Pogonatum PB. . S F(jlia subintegra — obluse serrata P. polytrichoides I Folia acute dentala 2 ., \ Ollulæ basales quadralæ P. dentatiim intr. minus I Cellulæ basales elongatæ 3 ., \ Cellulæ marginales lamellarum heves P. mnioides I Celhihv marginales lamellarum jjapillosa' . . . /^ uruUjenim. Pogonatum polytrichoides i L. ' Brockm. Mniiin) poli/trichoides L. Sj). pi. ed. 1, II, p. H 12 (1753). Polijtrkhum subrotundiiin Huds. Fl. angl. ed. 1, |). 400 (1762). P. ndiinni (baud Weis) Neck. Meth. muse. p. 1 U) (1771). P(>(/()ii(ifnin naniim PB. Prodr. p. S4 (ISO."!). P. suhrotiiiiduin Lindb. in Harlm.ni. Skand. Fl. ed. i), II, p. 44 ul .syn. ( 1S()4). P. pohjirichoidcs Brockm. iii Arcb. Ver. Freund. Nalurg. Mecklenb. XXIII, p. 111 {\>>V,\)\ De planter, som i del 18de arbundrede i av Fabricius og Hans Strøm) blev anført fra Norge under navn av Mniiim poly- frichoidcs, bører ikke lil denne arl. Deri mol er del sandsynlig. Nr. 1 NORGES POLYTRICHACEÆ. 29 at Honienianns angivelse i 1837 i Dansk oec. Plantelære refe- rerer sig til den riglige plante, da denne viser sig at være sam let av M. X. Blytt allerede i 1822. Den lindes pa kysten i landets sydligste trediedel. Fra Smalenene, i hvis sydlige del den ikke er sjelden, går den over til den vestre side av Kristianiafjordens mnnding, men er her sjeldnere likesom pa sydkysten vestover til Lindesnes; på Vest landet derimot er den igjen meget hyppig nordover til Ålesund, {{V2^ ;>()'n. b.), hvor den har sin nordgrænse. Som det vil fremgå av fortegnelsen over tindestederne, fjerner den sig kun sjelden fra den ytre kystrand og holder sig således til de aller laveste egner. Den vokser på sandjord og grus, saudiere og ren lerjord, én sjelden gang pa torv, pa steder, hvor jord av sådan beskaf- fenhet er blottet, som i vejkanter, vejskjæringer og grøfter, i sandgroper, jordskred, på nøkne llekker pa lynghejer o. s. v.. altså på nogenlunde åpne steder; i skog er den nepj^e noget- steds bemerket. Som det synes, skyr den kalkholdig underlag. Frugt lindes på alle indsamlete eksemplar; den modnes vist nok allerede senhøstes, men låget avstøtes først om våren, den var således i lågfældning i Glemmige ^f 4, og i Onsø hadde den ^V* fuldmoden frugt med alle låg påsittende, men i maj de fleste frugter tømt, endel dog med påsittende låg, men med opbrettel rand. Blomstringen foregår i juni og vistnok også i maj; i maj er den i Onsø samlet med et pistillidie tømt, de øvrige lukket; i Råde fandtes den ^^' o i blomstring. Voksesteder: .S/?j. Borge, Torp; G lem min ge, ved den gamle kirke: H.; Onsø, Hauge, Trondalen, Ørel)æk, Lille Fjelle; Råde, Staren- gen: Ryan; Vartejg, Bergsland: H.; Trøgstad, Roligheten: Chr. Sommerfelt; Moss, Nore: Kaalaas. JL. Tjømø. Hulebak: Bryhn. A>. Holt, Nes: C. Rosenberg; Landvik, nær kirken: (^on radi og H . LM. Van se, Kjørrefjord: Kaalaas. St. Ekersund: M. N. Blylt; Håland, Malle; Højland, Sandnes: Kaalaas; Stavanger: Moe; Fossan; Vikedal: Kaal aas; Skjold, ved kirken; Bokn, Søndeland, Boknfjeldel 80 m.. Ødegården, Førresvik; Avaldsnes. Auslrejm, Sundsvatnet; Skare, Djupskarfjeldel: H. ;^0 1. HAGEN. [1918 SB. Elne, Preslegården: Chr. Sommerfelt; Fin nå s, Vor nes; Stord, mellem Diviken og Sagvåg, Valvatne: Kaalaas; Tys- ues, Sund: H. Greve; U lien svang, ved Buerbræen: A. Blytt; Granvin, Neståsberget: Havås; Voss, Grovendal: M. N. Blytt; Fane, mellem Tvejterås og Paradis; Årstad, mellem Haukeland og Solejm: Wulfsberg; Bergen, Fløjfjeldet: Friele; mellem Fløjen og Blåmand, Sandviken: Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaal- aas. — Osterøen>: M. N. Blytt. NB. B re manger, Kalvåg: Kaalaas. R. Ørskog, Søholt: Kiær; Borgund. Vallerøen: Kaalaas. Pogonatum mnioides (Neck.). Polijtrichuin naniun Weis PI. crypt. Fl. gotting. p. 178 (1770)- P. mnioides Neck. Meth. muse. p. 123 (1771). P. (iloides Hedw. Stirp. crypt. I, p. 73 (1787). Pogonatum aloides PB. Prodr. p. 84 (1805). Denne plante blev for første gang anført som norsk i lite raturen i 1828, da Sommerfelt i Mag. f. Naturv. bd. 9 opgav al ha fundet den i nærheten av Bergen. I virkeligheten var den dog samlet tidligere; selv om man må anse Chr. Smiths angi- velse (i et av O. Dahl utgit manuskript) om at ha fundet den på Lyngkampen mellem Grundset og Koppang for at være urig- tig, så har han dog, som det fremgår av universitetsherbariet, samlet den ved Tønsberg, antagelig i 1810. P. mnioides må vistnok i likhet med P. pohjlrichoides beteg nes som en kystj)lante, men for det første fremlrier denne egen skap her mere avdæmpet, og for det andel er den både i hori sontal og vertikal retning mere utbredd en den sidstna'vnté. Den tmdes på hele kyststrækningen fra den svenske grænse i syd øst indtil længst nord i Nordre Trondhjems amt, hvor dens nordligste findested ligger (ved 64° 30' n. b.). Men foruten på kysten findes den også på mange steder i de sænkninger, som fra denne strækker sig ind i landet; den trænger således ikke alene ind til Kristianiafjordens bund, men optrær også på Rome- rike heil nord til Ejdsvold, j)a Modum, på Norefjeld, i Nedre Telemarken. Også på andre steder følger den fjordene ind til bunden, som i Sogn og Romsdalen; den findes likeledes i Trond hjemsfjordens omgivelser, i Selbu helt oppe ved grænsen mot Tydalen. De steder i indlandet, hvor den er fundet, ligger i Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 31 åsregionen; på Norefjeld går deii højere op end på noget andet sted, nemlig til 500 m. o. h. ; i Nissedal er den fundet antage- lig mindst 250 m., i Trondhjemstrakten pa et par steder om kring 300 m. o. h. Den forekommer på ganske lignende lokali teter som P. polytrichoides. Frugten er altid tilstede; den er underliden meget korlstilkel, hvad der har git anledning til at opstille nar. Dicksonii, (rar. minimum,) som er fundet hos os hist og her. dels alene, dels sammen med hovedarten. Frugtens modningstid er omtrent den samme som for P. polytrichoides ; ved Trondhjem er i oktober fun det helt utviklet frugt med låg og for det meste hætte påsittende; på eksemplar fra Borge, samlet i april og maj, var alle låg fældt. Blomstringen foregår i juni og juli; planter på dette stadium er samlet i maj og Ve i Onsø, ^Ve ved Trondhjem 140 m., ^^ " i Stjørdalen 300 m., ^Vt i Selbu 300 m., so-si/^ y^^ Tvedestrand; unge frugtanlæg er fleresteds iagttat på indsamlinger fra juli måned. Voksesteder : Sm. Borge, Begby, Kjølberg; Krakerø, Asgård; Onsø, Trondalen, Bød. Fosse, Åle, Hankø: Byan; Tune og Både alm. if. Byan. A. Ej d s vold, Prestegården : M. N. Blytt; Mørkeje: Chr. Sommerfelt; Fagerli: Sørensen; Vestby, ved Son; Fet, Bælingen; Åker, Byenbergvejen, Mærradalen; Bærum, ved en fos nær Bingeriksvejen: Kaalaas; Jammerdal (samme stedV): A. Blytt. Bu. Bøken, Hyggenstranden: Kaalaas; Drammen; Mo- dum: M. N. Blytt; Sigdal, Norefjeld ovenfor Sandum 500 m.: Bryhn. JL. Skoger, Austadåsen: Kiær; Ejdsfoss: Sommerfelt; Tjømø alm. if. Bryhn; Tønsberg: Chr. Smith; Sandeherred alm. if. Jørgensen; Larvik og Fredrik sværn: M. N. Blytt; Hedrum; Brunlanes: Kiær. Br. P2jdanger: Kiær; Valleråsen: Kaalaas; Bamle, Herre if. Byan; Nissedal, ved Nisservatnet: C. Bosenberg. Ne. Holt, Østerå, Holtskogen: H.; Solbergruben, Svinbu tjernet: C. Bosenberg; Arendal: C. Poulsen; Tromø; Østre Moland, Brekken: H.; Bygland, Sommerhjemmet, Vasenden: Bryhn. LM. Kristiansand: M. N. Blytt; Oddernes, Bavnedalen: Bryhn; mellem Vollevatnet og Gillsvatnet; Lister: Kaalaas. St. Ekersund if. Bryhn; H øj land, Graverens teglverk: H.; Stavanger: Moe; i Indre Byfylke alm. if. Kaalaas; Skudenes, 32 I. HAGKN. [1913 Syre; Avaldsnes, Sund; Skiire, Djiipskarfjeldel oO m., H.; Haugesund il'. Wulfsl)erg. SB. Elne, Slødlelien, Kanil)odalen: (^hr. Sommerfell; Finn ås, Mosterhavn; Stord: Kaalaas; K yinnlierred, Sunde: S. Møl ler; Slrandei)arm, Tangeras: Wulfsberg; Granvin 300 m.: Havas; Voss, Bordalen; Os, Frølandsdalen: Kaalaas; Fane, Tvejleråsen: Wulfsberg; Bergen, Sandviken: Friele; Hammer, Hammernesset: Kaalaas; Haus; Alversund, Sejmstranden: Wulfsberg; Masfjorden, Matre: Kaalaas. NB. Sogndal: Wulfsberg; Aurland, nær fjorden: Kaalaas; Gulen, Elvenvik: Wulfsberg; F'ørde: Kaalaas; Jølsler: Kiær; Gloj)])en, Heslenesøren il". Mvrin; Indviken, Brigsdalsbræen: S. Møller. R. Vannelven, Aejm: Kaalaas; Sande, Larsnes: A. Bljit; Volden, Ørstenvik; Sunnelven, Gejranger; Søkkelven, Aure: Kaalaas; Ørskog: Kiær; Borgund, Vallerøen: Kaalaas; Åle- sund; Roald, Vigra: A. Blylt; Gryllen: Kiær; Ejd, mellem Torvik og Gjerselvatn: A. Blylt; Bol sø; Fra-nen, Troldkirken; Bud, Slemsheslen: Kaalaas; Kværnes: Kiær. ST. S el bu, Floren ca. 300 m.: H.; Tro nd hjem: M. N. lilylt; næ^' Gramskaret, Fagervik: H. NT. Nedre Stjørdalen, Forbordfjeldet 300 m.: Bryhn; Viklen, Rørvik: Kaalaas. Pogonatum dentatum Menz.) Brid. var. minus (Wnhlenb.l Polijlrichiini capillare var. minu.s ^^'ahlenb. I"l. lapp. p. 348 (1812). P. urnujiTiun lutr. ca})iU(irc Harlm. Skand. Fl. ed. 3, p. 286 (1838). Pogonatum lonyidens Angstr. in Bol. Nol. 1852, p. 34. Polijtrichinn Wahlenhergii Kindb. in Rev. bryol. XXI, j). 37 U894). — La forme croissanl dans nolre pays appartienl a la var. minus (jui doil étre subordonnée a P. dentatum soit qu'on regarde celui-ci comme espéce propre ou qu'on le considére comme iden- tique l\ P. capillare. Dans le premier cas, nos plantes sont des P. dentatum et non des P. capillare. dans le dernier, le nom spécifique capillare doit s'etfacer devant celui de dentatum par raison de priorité. .le n'ai pas eu occasion d éludier les rapports mutuels de ces formes sur d'^s spécimens originaux. Mais les figures de Nr. 1 NOMGKS POLVTHICHACKÆ. 08 Sullivanl (Icones pi. ^D el Suppl. pi. 41 j)eiiveiil dans une cer- laine mesure rendre le menie service, car lune delles esl l'aile d'aprés un exeniplaire authentique; grace a ee doeunienl, il me n'a pas élé difficile de Irouver dans les colleclions des s|)éciinens (|iii })euvenl elre rapporlés avec sureté a lune el ii l'aiilre esj)ece. Les iigures les plus inslruclives ni onl paru elre la lig. (> de la pi. 49 el les figg. •') el S de la pi. 41 du Supjilénienl, cpii repré senlenl des coupes transversales des leuilles. On reniaicpie sur ces iigures loul d'abord une difference dans la confoiniation des lamelles ventrales; chez P. capillarc les cellules soul succes siveinenl élargies vers le sommel donl la coupe devienl par cela obconi(|ue, landis ([ue chez le P. dentntum la cellule apicale esl xubitemenl plus largf^ (pie les inférieures (pii sonl (ie la ineme largeur entie elles. D'aulres differences s'ajoulenl i\ celle la, p. ex. la slruclure de la nervure (|ui esl, chez P. cdpilldic. Ires lache, chez P. (lenUitiiiu ferme, puis le lissu cellulaire (|ui olfre une dissemblance de meme ordre. Mais ces diiférences dépendenl de l'intluence du milieu; elles sonl dues pour P. dcnldtiim :i des localilés découverles el plus séches, c'esl jiourcjuoi elles ne j)euvenl moliver une sé[)aralion spécifi(jue. Par suite de ces considéra tions, le Pohjtriclxiun capilldic Michx. esl |)()in- nioi Poj/onaliin) dentntum ^Menz,' Hrid. var. cdpilUiri' i Michx. . P: vdpilhirc angis a\ Wahlenberg bade i f'l. Ia|)p. il(S12) og i V\. suec. for Lap|)onia . men ikke ullrvkkelig for Norge. (Ifølge Lindberg børei- forøvrig Wahlenbergs P. capilldrc fra de fleste voksesteder i virkeligheten lil P. urnujcnii)} luir. huinilc.) J)eriniol anføres den av Angslrom i Disp. muse. Scand. 1.S42) for Norge, dog ulen opgivende av nogel speciell lindesled; jeg har overhodel ikke set leldre norske eksemplar end Ira IssT, {samlet i Lom . Den er en arktisk, i hovedsaken cirkumpolar ' arl, som også hos os optrær l)e(lsl ulviklel nordenfor polarkredsen, nemlig i de nordligste deler av Finmarken, hvoi- den fornemmelig lindes på de sandele elvebredder, pa nøkne llekker ellei- blandl spar soml græs, |)a sine steder i masse. Men den forekommer i Norge også lleresleds sondenfor j)olarcirkelen, pa den ene side op til snegrænsen, ( ])a (laldhøen lil U)o() ni. o. h. , |)a den anden side pa Dovrefjeld ned lil (ISO m. o. h. Den al|)ine form er i 84 I. HAGEN. [191a ulseende højst avvikende fra den arktiske. Medens den sidste ser nt som en spjrd og lav P. urnigerum eller som en P. mnioides og i almindelighet lindes med frugt, er den alpine form højere av vekst, op til 4 cm., og forekommer i tætte, undertiden i kompakte, altid sterile tuer av en mørk rødbrun — brunsort farve. I virkeligheten er planten måske almindeligere både i den arktiske zone og i fjeldtrakterne, end det fremgår av vokse- stedsfortegnelsen, li den kan, når man ikke er særlig opmerk- som på muligheten av dens tilstedeværelse, meget vel i naturen antas for en P. urnigerum, specielt dennes var. huniile, og vil derfor ikke tiltrække sig opmerksomhel; fjeldformen har intet karakteristisk ved sig, den ser ut som en liten steril Polylrichuiu juniperinum, ulpinum var. hrevij'olium eller deslige, og sterile Polytricha plejer man nu engang at overse. Desuten er denne sidste form ikke altid let at få øje på, (allerede dens farve gjør det ofte vanskelig at skjelne den fra grunden, ialfald på nogen av- stand,) da den undertiden forekommer på bortgjemte steder, således dypt nede mellem stenene i urer, i dype fjeldrevner o. s. v. Men er man først blit opmerksom på den, så vil den ialfald på Dovrefjeld sikkerlig lindes på mange tiere steder. Vore eksemplarer kan under mikroskopet uten vanskelighet adskilles fra P. urnigerum ved hyæ\p av bladgrundens cellevæv, men denne struktur er ejendommelig kun for varieteten, ikke for hovedarten, som i den henseende i høj grad nærmer sig visse former av P. urnigerum. P. dentatum (Menz.) og P. capillare (Michx.) sy- nes, efter alt at dømme, helst at burde betragtes som en eneste art, for hvilken det ældste artsnavn, dentatum, blir at bibeholde. Som ovenfor bemerket, findes frugten kun i Finmarken; den modnes antagelig i august eller muligeus først senere. Blom- strende planter er ikke iagtlat. Voksesteder: F. Hammerfest: Arnell; Kistrand, alm. ved Lakselven i nærheten av Smørstad: Ryan, H.; P'ylleelven 150 m., Older- fjorden 100 m. st.: H.; Tanen, Sejda; Polmak, Vanasgiedde, Rastagaisse st.: Kaurin; Nesseby, mellem fjordbunden og Rov- vej avrre: Fridtz. formå compactum n. f. Cæspites2 — 4cm.alti,densi — compacti,ruli — atrofusci. Sterile. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 35 Voksesteder: K. Lom, ved Juvvatnet 1880 m., nær Styggebræen 1950 m.: H. .S 7'. Opdal, Snehætten 2000 m. if. Winter; Nystuguhøen 1600 ni., Knutshøen 1700 m., Drivstuen (JSO m.: H.; Kongsvold 900 m. if. Winter. A'7'. Lierne, Akavasørene 1100 m.: Hassier. Pogonatum urnigerum (L.) PB. I 5'zl: hefte av Flora Danica (1766) leverer Oeder en avbild- ning av en i Norge samlet P. urnigerum, som imidlertid i teksten er kaldt Pohjtrichum alpiniim. Oeders vekstsamling er forlængst gåt tapt, men vi har i Hans Strøms efterlatte herbarium et i det 18= århundrede samlet eksemplar av planten, som viser sig i hans skrifter at være kaldt Mniiim polytrichoides. Arten lindes over hele Norge og er kjendl fra alle amter; den må også regnes for en almindelig art, dog med undtagelse av sydvest- og vestkysten, hvor den ulvilsomt er sjeldnere; deri- inot er den i de arktiske strøk visselig like almindelig som syd- ligere, uagtet den der efter enkelte forfatteres utsagn skal være erstattet av P. dentatum. Hvad dens utbredelse i vertikal retning angår, er den uten sammenligning hyppigst i de nedre højdelag, i lavlandet, åsregionen og de undre lag av det subalpine belte, men blir .sjeldnere, efter hvert som man nærmer sig bjerkegræn- sen; det er kun rent undtagelsesvis, at den (som i Vårstigen på Dovrefjeld,) er at finde så højt som 1150 m. o. h.; ovenfor skog- grænsen er den overhodet neppe kjendt. — Det er fornemmelig på bar grusjord, den vokser. På ren sand finder man den ikke, men derimot på småstenblandet saudiere, på tynde, magre jord- dækker, på berghylder, men især i vejskråninger, vejkanter, på nøkne grusflekker, i ras og i kanterne av gruslak; på sådanne steder er den en av de først optrædende moser og hjæ'lper til at forberede grunden for den senere optra^dende, højere vegetation. Trods sin store ulbredelse varierer den i Norge likesom i det hele tat ellers meget lilet; man har blot en var. hiimile, som også findes i vort land, især i de højere lag og nordenfor polar- kredsen. Frugt findes i regelen; den modnes senhøstes, idet den fra et par steder foreligger i denne tilstand samlet i de sidste dager 36 I. HAGKN. 1 1913 av oktober, men det tør vaM-e en nndlagelse, at den laper låget før om våren. 15lomstrende eksemplar er samlet ved Kristiania ^''/5, ved Trondhjem ^^'i-,, ved Fredrikstad '•' s og '-•'5. I 'I bredelse: .S/7J. Borge; (llemminge; Kråkerø; Onsø; Råde; 'i'nne; \av lejg; Trøgslad. A. Nes; Ejdsvold; Fering; Ullensaker; Xesodden; Åker; l?ærum; Asker. Hu. Modum; Hole; Norderhov; Ådalen; Nes. JL. Sande; Tjømø; Sandeherred; Larvik. lir. Skien; Bamle; Gransherred; Hitterdal; Tinn. Ne. Holt; Østre Moland; Bygland; Valle; 15ykle. LM. Kristiansand. .S7. Højland; Fossan; Jelse; Sand; Vikedal; Hokn; Avaldsnes. SB. Ullensvang; Voss; Fane; Bergen; Hammer; Alversund. NB. Borgund; Årdal; Aurland; Kirkebø; Førde; Jostedalen; Kinn. B. \'annelven; Volden; Sunnelven; Søkkelven; (irytten ; Bolsø; Akerø; Bud. K. Vestre Slidre; Toten; Fåberg; Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Våge; Lom. H. Romedal; Sollien; Lilleel vedalen; Tønset; Kvikne; Tolgen. .S7'. Røros; Opdal; Rennebu; Singsås; Selbu ; Hølandel; Strinden; Trondhjem; Malvik. NT. Nedre Sljørdalen; Hegre; Meraker; F'rosten; Leka. No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Lnrø; Bejeren; Saltdalen; Fanske; PTakslad; Buksnes; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Berg; Tromsø- sundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Kistrand; Tanen; Polmak; Nesseby. Polytrichum L. Tandis que la nervure de la partie basilaire (, vaginante^i de la l'euille, méme quand elle est indistinctement délimilée, esl néanmoins assez nette pour éviter des doutes sur ce qui est nervure et ce qui est ailes, il en est autrement de la struclure de la lame; on s'est divisé quand il s'esl agi de determiner dans cette partie de la feuille les limites de la nervure et des ailes. (^omme on le sait, la section transversale des feuilles montre le long des bords une zone formée par une seule couche cellulaire dépourvue de lamelles, en dedans de celle-ci une zone composée de deux assises de cellules porlanl des lamelles ventrales, et Xr. 1' .N()iu.i:s i'oi.Y ruiCHACK.K. 87 line region inoyenne (ortemenl ditTérenciée conslriiile de |)lii,sieurs assises celhilaires el lamellifére sur la (ace venlrale. ("/est sur la (lualification de la zone inlermédiaire (jue les opinions diver- gent. Lorenlz au nioins dans les Musci EhienlkMgiani designe les eellules de la couche supérieuie ( venlrale Wle celle zone par le nienie lernie (jue les eurycvsles medians de la nervure donl elles conlinuenl en elTel la serie, comme duces : il en résulle (fu'il rapporle celle zone a la nervure; il regarde done comme nervure loule la parlie lamellilere de la l'euille el comme ailes seulemenl les parlies marginales monoslromali((ues sans lamel- les. Celle opinion esl suivie, il semhle. par lous les auleurs (|ui negligenl les caracleres aualomiques. C.onlrairemenl å cette conceplion, Limprichl el Brolherus allrihuenl la j)arlie inlermé diaire non a la nervure. inais aux ailes (|ui comprendraient, selon leur inlerprélalion, en dedans deux couches cellulaires dont la venlrale porle des lamelles, el dehors la bande marginale a une seule assise. D'apres celle opinion les ailes deviennenl beaucoup plus larges ([u'avec l'opinion de Lorentz, landis que a l'inverse la nervure devient plus étroile. Mes observalions ne conlirmenl pas la derniere inlerprélalion. il taul avec Lorentz allribuer a la nervure la parlie inlermédiaire lamellifére, el cela |)oui- deux raisons. Premiéremenl, celle jnirlie n esl pas loujours composée de deux coucbes cellulaires, il arrive (ju il se Irouve enlre elles une Iroisiéme couclie; j'ai observé celle slruclure cbez P. (I('cij)iem el chez une aulre espéce ([ue j'ai omis de noler, et comme on le voil aussi dans le Nat. Ffl. tam. d'Engler el Prantl sin- les ligures de P. junipcrimini el de P. coiuinunc lig. ">27, ]'\ H, .1 el de (iuel(|ues Daivsonin lig. •")o<>. L. O ; dans lous les cas, celle coucbe accessoire esl lormée d iin lissu élranger aux ailes mais projire a la nervure. d une bande de cellules sléréides donl la conlexlure avec le laisceau sléréide dorsal de la parlie médiane de la leuille peul étre conslalée lacilemenl. Si déja lOccurrence de cel element slruclural juslilie le rallacbe menl de la zone inlermédiaire a la nervure. celle conclusion esl lorlemenl corroborée par ce (|u'on \w\\{ observer cbez les P. jiinipcrinum, strictiiin. piliferiim el hijperborcum. Regardons la lace dorsale dune leuille de ces espéces; nous verrons une slruclure dillerenle de celle (pie nous piésenlenl les reiiilles d un 38 I HAGEN. [19 IH P. commune p. ex. ou d'un P. alpiimm: chez ceux ci il n'y a pas de dilTérence entre les cellules qui conslituent la marge mono- stromatique et celles qui couvrent le dos des parties lamellife- res, inais chez P. juniperinum et les aulres espéces nommées les cellules de la partie marginale ont une forme tout a-fait diffé- rente des cellules dorsales des autres parties. L'apparence des cellules de la couche dorsale des parties inlérieures est a peu pres la mcme que chez tous les autres Polytrichs, mais pres de la limite entre les zones intermédiaire et marginale elles chan gent brusquement d'aspecl pour prendre une forme rectangulaire allongée suivant le sens transversel; on ne trouve rien de sem- blable dans les auties groupes. La frontiére de la nervure esl par cela marquée ici d'une maniére qui doil lever toute incei- titude quant a sa position. Il importe, aussi å un autre point de vue, de faire ressortir la structure foliaire de P. juniperinum et des espéces alliées; je veux démontrer l'interét de ce caractére pour la systématique. Dans son travail bien connu sur les Polytrichacces Lind berg partagea le genre Polytrichuni en deux groupes, Pterijgodon et Leiodon cju'il distingue au moyen du péristome. Plus lard. Limpricht a également établi, dans ce genre, deux groupes carac térisés par le développement de l'apophyse et par la présence OU l'absence des pores dans les cellules superficielles de la ca]) sule; a part P. sexangulare, ces deux groupes concordent avec ceux de Lindberg; c'est pourquoi, par j)arenthése, selon les rég les de nomenclature de 1905, les noms appliqués par ce dernier bryologue devraient étre conservés. Dans le manuel d'Eiigler el Prantl, M. Brotherus se sert aussi des divisions de Limi)richl en leur atlribuant le rang de sous-genres. La dislinction entre les espéces a feuilles entiéres et celles a feuilles dentées est menti onnée par ces deux auteurs, mais seulement pour faciliter la determination; j estime cependant qu'il faut en visager autremenl la queslion, je vois dans ce genre qualre groupes d'imporlance egale, les P. alpina, (P. alpinum, gracilc, attenuatum, decipiens,) les P. sexan i Folia ohtusula, ca|)sula ■") — (> angula P. sexdiu/aldrc , Folia acuta, arisla longiore vel hreviore inslructa, capsula f (puidrangula :> S Surculus simplex, arisla piliformis cana P. })ilif'i-riuu / Aiisla foliorum hrevis 4 Nr. r NOlUiES POI.YTUICHACEÆ. 41 ,. S - s Fro more simplex; lomenliini eopiosuin, cnpsiila eiibica P. strictiiiu Tomenlum nullum vel i)aicissiiiuim; eapsula longior . ") Radicelhe ex alis inferioribus fascieulatie: cellulæ exo thecii poro lineari instiuctæ P. Juniperinuiu Radicelhe ex alis inferioribus luillæ; cellula' exotbeeii poro rolundo inslructæ P. hyperboreiim Cellulæ marginales lamellarum subtiliter j)apillosæ; dentes folii cellulis compluribus compositi P. alpinum Cellulæ marginales lamellarum læves vel j)apilla magna unica instruclæN denles folii cellulis singulis magnis construcli 7 Ollulæ marginales lamellarum sectione irregulares. ... 8 Olluhe marginales lamellarum sectione uniformes .... 9 Musens })alustris; folia remota, basi albido-nitentia; col lum capsulæ disciforme P. Sioarlzii Musens lerrestris vel rupestris; (olia densa. basi baud nilida ; collum cnm eapsula confluens P. decipiens Cellulæ marginales lamellarum papillis magnis erenulala>, eoUum eapsula" disciforme 10 Ollulæ marginales lamellarum sine |)apillis ; collum caj) suke cum sporangio conlUiens 11 I'olia vakle dentata, eapsula poris lineaiibus inslrucla P. coininiuw l-'olia apice laiiUim el ieniler ([uidem deulala. ca[)sulæ pori rotundi P. Jcnscnii Lamelke foliares humiles; eapsula elongala, ((uadrangulo- prismalica P. atteniKttiim Lameike foliares altiores; caj)sula ovala, "i — G angula P. (/rdcilc. Secl. 1 . Polijlricha (tlpiiui. Folia margine baud involnta, vakle denlala; rele alariim illi coslæ dorsali simile; capsulæ collum cum sporangio conllnens; cellula' e|)icarpicæ baud |)orosa'. PolytrJchum alpinum L For Norge er denne art forst angil av Oeder i i-'l. Dan. fase. ■") (ITHG^ Her er den pa tab. 296 fremstillele plante kaldt P. alpinum. medens den i virkeligbeten er Poc/oiKttiiin urnujeriim : derimot er P, alpinum avbildel pa tab. 297 under navn av P. ramosum, foliis subulatis n}(ir(fiiu' hvinbus. eapsula ovali, rosfello (■((pituli uncinalo. Lindberg anlar, at billedel ma benføres til 42 I. HAGEN. [1913 var. arcticum, inen nar man tar hensyn lil ordene capsiila ovali, så synes det rimeligere at formode, at figuren i virkeligheten forestiller artens lypus, men kapselformen er mindre vellykket, forsåvidt som den er kort cylindrisk i stedet for oval. Så korte og så rette kapsler kan under ingen omstændighet henføres til var. arcticum. Oeder må også anses som den første finder av planten i Norge; av eksemplar fra det IS*''^ århundrede har man imidlertid intet opbevaret, idet det a>ldste, jeg har påtruffet, er samlet av Chr. Smith i Telemarken. P. alpimim er meget almindelig her i landet; vi kjender den fra alle amter, om end dens hyppighet ikke er like stor i alle landsdeler. De færreste voksesteder har man i lavlandet sønden fjelds; selv om den også findes på Hvaler og ved Fredrikstad, ved Larvik og Risør, ved Kristiansand, så er den dog på Øst og Sørlandets laveste kystrand en ganske sjelden plante. Ander ledes synes det at være på Vestlandet; her skyr den ikke de laveste højdelag, hvis man tør dømme efter mine erfaringer fra Ytre Ryfylke, hvor den ingenlunde er nogen raritet. På Øst- og Sørlandet er den derimot hyppig fra åsbeltet av og videre op i højden, medens den ])å Vestlandet, (som det synes,) og norden fjelds er almindelig gjennem alle højdelag; den går næsten så højt op, som der overhodet er iagttat mosvegetation, på Galdhøen sale des til 1950 m. o. h. Den lindes også på Spitsbergen indtil 80 " 40' n. b. Den vokser oftest på nogenlunde tørt underlag av sten, således på bergavsatser, i bergrevner, på stener, dels løse i urer, dels jordfaste i skoger eller på åpnere steder, men også på jord, både jorddækker på berg og stener og blandt græs og andre moser i stenete lier, underliden også på græsdækket sandbund, som f. eks. på strandenger; fra Hvaler opgis den at vokse på torvdækte avsatser like ved sjøen. Ovenfor trægrænsen indfal- den ofte (i form av var. septentrionale,) store, sammenhængende strækninger på steder, hvor snefonnerne ligger langt utover som nieren, og som derfor holder sig fugtige, også efter at disse er tinet. Det meddeles både fra Mellemeuropa og fra Kristiania, at den i kalklrakter kun findes på muldjord, men jeg skulde meget tvile pa, at dette holder stik også i dolomitegnene nor denfor polarkredsen; jeg kan ialfald ikke erindre andet, end al den i Fauske og Sørfolden vokste like på berget. Nr. i i NORGES POLYTRICHACEÆ. 43 Blandt dens varieteter er var. arcticum (Sw.) Wahlenb. gan- ske vel utpræget ved sin forlængete, buete, ofte jevntykt cylin- driske kapsel; den er overmåle sjelden søndenfjelds, idet den kun foreligger fra Risør og Voss, men er måske noget alminde- ligere på Dovrefjeld op til 1000 m.; derimot er den meget al- mindelig på dolomiten i Salten, ialfald til 800 m. højde o. h., og er også kjendl fra Kistrand i Finmarken. Var. brevifolhim (Brown Lond.) Miill Hal. er en noget reduceret, mere xerofil form fra utsatte voksesteder; den er ikke sjelden i de højere lag av skogbeltet og nærmest ovenfor trægrænsen, men forekommer også, ja synes til og med at være almindelig, på exponerete ste der langs en stor del av vestkysten. Var. septentrionale (Sw. ' Lindb., en ytterligere reduceret form, holder sig, vistnok overalt, til litt fugtigere steder; den lindes langt ned i skogbeltet, selv på strand- enger, men især omkring trægrænsen og mere og mindre højt oppe i det alpine helte; det er denne varietet, der som ovenfor omtalt, danner sammenhæ'ngende dækker i fugtige sænkninger, ofte uten at sjvtte frugt. Var. .simplex (Schimp.) Limpr. er den hungerform, hvorunder arten optrær i de højeste lag av alperegi onen; da den saledes betegner artens højdegrænse i de forskjel lige landsdeler, gir jeg nedenfor en fortegnelse over alle de steder, fra hvilke den er kjendt. Frugten mangler sjelden; den taper i almindelighet låget om- kring midten av juli, i de øvre højdelag og i de nordlige lands deler dog først indtil en måned senere. Blomstringen er på for- skjellige steder iagttat til forskjellige tider i juli måned, i Skoger allerede ~^\ t;, i højderne derimot først senere, således var den ved Snehætten ISOO m. ikke begyndt ^' r, og i Fauske 150 m. endnu ikke Vs. Utbredelse : Sm. Hvaler, Pa])per: Ryan; Borge: Ryan og H.; Tune, Stang: Ryan. A. Ejdsvold; Skedsmo; Nesodden; Åker; Bærum; Asker. Bu. Modum; Hole; Norderhov; Sigdal; Sandsver; Nore. ./L. Skoger, Furuval; Hedrum, Oseberget, Bøkeskogen: Kiær; Larvik: M. N. Blytt. Br. Soluni; Tinn; Kvilesejd; Vinje. AV. Søndeled; Gjerstad; Holt; Evje; Bygland; Valle; Bykle. LM. Kristiansand; Mandal. 44 1. iiA(;i:\. [191:? SI. Hyppig i Iiulre Rylylke il'. Kaalaas; l'imio; AUie; Avalds- lU's; Kopervik; Hokii; Haugesiiiul. SH. Etne; Kviiiherred; Strandeharm; rileiisvaiig; Køldal; Ulvik; Gramin; \'oss; Vosseslranden ; Os; l'ane; Askøen; Bergen; Haus; Hanmiei-; Alversund. A7^, Horgund; Ardal; Aurland; Baleslrand; llyiieslad; b'orde; .lølsler; Kinn; Bremanger; Daviken; Indviken. I{. \'annelven; Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Bor gund; Ålesund; Haram; Grylten; Bolsø; Skodje; Akeiø; Fiænen; Bud; Kvernes; Krisliansund ; Edø; Sundalen. K. Nordie Aurdal; Klnedalen; N'ang; X'eslre Tolen; T^iheig; Vestre (iausdal; Østre Gausdal; Bingehu; Sondre l-'ron; Seil; N'age; Lom; Skjåk ; Dovre; Lesje. H. Sollien; Lilieelvedalen ; Tonset; 'J'olgen. .SV. Røros; Alen; Opdal; Meldalen; Hølandet; Børsen; Bu \iken; Melhus; Tilder; Slrinden; 'i'i-ondhjem ; Malvik; Filian ; Hoan. AV. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; k'roslen; Levangei'; ^'aM•dalen; Snåsen; Lierne. \'o. Hatfjelddalen ; \'efsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mø; Melø; 15ejeren; liodin; Saltdalen; Fauske; Sørlolden ; Kjær ringø; \'ærø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverhei-g. 7/'. Trendenes; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tiomsøsundel; Lyngen; Karlsø; Nordrejsen. /'. Lop|)en og Økstjord; Allen; Hammerfest; Maso; Kjelvik; Kistrand; Fanen; Karasjok; \'ardo. Voksesteder for var. simplex: lin. Sigdal, Høgevarde 1500 m.; Bryhn. Br. Finn, (lausta: .låderholm. Mi. Ardal, Uladalen: Bryhn. K. Va ng, Slugunøsel; ^'åge, Memu rut ungen ; Bryhn; T om, Lomseggen KiOO m.: H.; Dovre, Slorhøen ved Fokstuen: Liehmann. S'J\ Opdal, Sneha'tten: Bryhn;Ted k.lgsjøen 1 :')00 m. : H.; Vangsljeldel l'iOO m., Skarhækken: Kaurin;' "Storli 'Xio m.: H. \<>. B ejeren, Knahhen (lOO ni.: H. /'. ]*olmak, Bastegaissa: \\'ahlenherg. Otte variélé est assez souvent conlondue avec P. sexdiujuUirc, el a vrai dire ii eause de sa variahilité, la dislinction est parl'ois meme impossihle. La uar. siinplc.v devrait presenter les memes caractéres dislinclifs ([ue le type de lesjjece, les differences tirées des leuilles devraienl rendre j)ossil)le la dislinction ménie (piand celles (pii résiderd dans le sporogone, ne peuNcnt pas etie ohser- Ts'r. 1 NOK(.i;s i'oi.v 1 r.K.HACKÆ. 45 Aées. Mnis le conloiu' des leuilles el laspecl de la eellule lenui nåle des lanielles loliaires ne soul pas loiijoiirs caraeléiisli(|ues; la eellule lenuiiiale ii'esl pas loujoiirs papilleuse dans les Ibr- mes donl la lexlure de répiear|)e el les caiaeleies du |)éiisl()nie s'accordenl avee P. (tlpinum: elle esl jjai-fois eonmie l'arinense, el j'ai menie observé des cellules apieales loiil a tail lisses ehez quehjiies foiines Ires réduiles. Le eonlour des leuilles |)eul elre, sur des formes send)lal)les, enlier o\\ loul au-plus j)iésenler a l'exlrenie sonimel (|uel((ues denls Faibles (|ui éeha|)penl laeilenient l\ lallenlion. Mais ces foinies indélerniinahles sonl lieui-euse- nienl exlrenienienl lares-- . Polytrichum gracile Men/. Dans la lilléialuie ancienne Menzies esl loujours cilé comme auleur de celle espece, ce n'esl (|u'a parlir de ISBS (ju'on allri- l)ue i» Dickson la ciéalion de l'espece selon l'exemple de Lind- berg; dans ses Observaliones de l'ormis pr:cserlim europa'is Polytrichoidearum ce brvologue elTeclua ce changemenl sous le prétexle (|ue Menzies remar(|ue: I was favoured wilb Ibis species by Mr. Dickson, el parce (pie Swarlz a ajoulé dans son propre exemplaire de la Disposilio nuiscorum Sueciiv: P. gracile Dicks. Menz. Tr. L. S. 4, 1. (>. I". :'.. Mais celle conclu- sion de Lindberg esl liop balive; sil avail lu la suile de l'expose de Menzies, il aurail \v\ ipie 1 also received Ibe same liom Dr. Swarlz of Slockbolm. 1) a|)res ces lexles on ne compiend pas |)our(|U()i Dickson doil elre considéié comme auleur plulol que Swarlz. Va\ léalilé, Menzies dil seulemenl (|u il a recu des exemplaires de ces deux bolanisles, mais rien n indicpie (|u aucun d'eux ail employé le nom P. ffidcilr. el la suile monlre bien que la créalion de lesjiece esl due a Menzies: 1 was al lirsl incli ned lo consider il as a variely ol' P. (ilIcniKtluin. » mais cerlains caracleres induced me lo make il a dislincl species. La nole *) Polytrichum alpinum var. propinquum Hiown Loiid. . ]'. j)io})inqiiiim Brown Lond. (".lil. Melv. p. '5(; 1828 . SurcuH (! 12 cm. lonifj, bl|)artiti, siibflexuosi. l'olia inleriora rii^ide erecto patentia, su])oriora laxe accumbcntia. niari5 mm. lata, cito en spidala, costa excurrente mucronata, integra vel summo apice dentibns nonnnllis obsoletis instrneta; cellulæ laminares lennes, quadratæ, a costa margines versus sensim minores, subcoslales ca. O'OiiT mm. magnæ; costa ca. OOT) mm. lala, fuscescens, lamel lis nnllis vel apice perpaucis humillimis remotis instrncta. Per fecte sterile. Hu. Modum, i Snarnmselven '' 8 1893: S. Møller. P. (/idcilc est une espéce assez variable (juant a la structure des leuilles; les deux varietés décrites s'éloignent du type en sens oj)j)osé, I' une, par. parvirete, a ses leuilles bien semblables å celles de P. (litcniialum par les cellules petites (()0r2 — 0014 mm. en diametre,) et la marge nionostromati(|ue étroite; l'autre, var. anoinalnm, est caractérisée par des leuilles plus larges å cellules plus grandes (jusqu'a 002 mm. en diametre,) et ])ar sa nervure étroite dont le nombre de lamelles est loin d'atteindre le chillVe normal. ()n a considéré cette derniére variation comme une forme juvenile. Sil en élait ainsi, il faudrait par analogie voir dans la uar. parvirete une forme senile, mais je doute qu'on n'émette jamais une telle hypothése, car elle ne pourrait s'ap puyer sui- rien. II en est tout autrement; ces variations sont dues uniquemenl au milieu; tandis que le type de l'espéce est mésophile, croissant dans les tourbiéres, la var. anoinalnm est hygrophile et croit sur la terre humide, aux bord des fleuves et des ruisseaux ou est méme inondée dans les cours d'eau; la var. parvirete est bien certainement, (juoique cela n'ait pas été directement observé, propre aux endroits plus secs des tourbiéres. Les deux varietés dependent, sans aucun doute, de l'humidité plus ou moins abondante de la station. Comme je viens de le dire, il est presque impossible de dislinguer au moyen des feuilles la var. parvirete ån P. attenuatum: Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 49 niais la capsule, smloiil les spores, pennelleiil de reoonnailre facilement ces deux mousses. Polytrichum attenuatum Menz. Det ældsle kjendle eksemplar her fra landet er samlet av (iunnerus ^ ii 1765 i Melhus, men hiev av ham anset for at til- høre P. cominiine, og det samme var vistnok g^jennemgående til fa'ldet, indtil Wahlenherg i sin Fl. lapp. (isr2) anførte P. for- mosiim for den sydlige del av Nordland. P. (ittcniKituni indtar en særstilling hlandt sleglens norske arter; medens de øvrige enten er inditTerente med hensyn til de klimatiske helingeiser eller (som P. SiiHwtzii) holder sig til ind landet, sa er denne netop en kystart, som ikke er fundet i ind landet ulen })a el eneste sled. Med undtagelse av Oplandsam terne og Finmarken forekommer den i alle amter fra grænsen mol Sverige til Xordrejsen i Tromsø amt, hvor dens nordgra'use ligger ( ved 09" 41' n. h. . Den findes dog ingenlunde hare pa den yttersle kyslrand, men går også pa sine steder noget inden for denne; fra Kristianiafjordens hund går den saledes hl. a. op til Roinerike, Ringerike og Sandsver, fra Skiensfjorden er der en riekke voksesteder til langt oppe i Vestfjorddalen, i Sætersdalen lindes den endnu, vistnok i Hykle, op til lOriO m. o. h., fra 'rrondhjemsfjorden gar den ind helt til Snåsen og møter her utbredelsen fra Xamsos østover, langs fjordene i Nordlands amt IræMiger den frem ialfald til deres hund, og i Tromsø amt lin des den langt inde i landet, som i Bardo og Nordrejsen. Den tindes i de undre højdelag, mest i lavlandet og åsheltet, dog også i de undre lag av den suhalpine region, men det er vist nok meget sjelden, al den når træ\grænsen, hvilket imidlertid efter de foreliggende opgaver synes at være tilfaldet l)ade i Vestfjorddalen og i Sætersdalen. Den holder sig mest til skog- trakter, hade løv- og harskog, og vokser her dels på jorden mellem græs og andre moser eller på Irærøtter, dels i bergrevner og på jorddækte herghylder. Den forekommer likesåvel på kalkholdig som pa kalkfrit underlag. De fleste av de indsamlete eksemplar har liiigl, men den forekommer sikkerlig ikke sjelden steril. Lågels fældning fore går i sidste trediedel av juli. Blomstringen finder sled sidst i 4 50 1^ HAGHN. [1913 juni og i løpet av juli, i Opdal 530 m. således -^/h, i Stjørdalen '-^Vc, og V7, ved Arendal i-' 7, ved Grimstad --Vt, i Os (SB.) var den -''7 avbloiiislrel. \'oksesleder: .S/7J. Hvaler, Papper; Onsø ileresleds: Ryan; Krakerø; liorge, Skiviken; Råde, Aven: H.; Trøgslad, Ganimellvedl- skogen: (^Ihr. Sommerfelt. A. Ej d s vold, Netsjøen: Sørensen; Åker, Lutvandet, Eke berg, Båhushøjden: M. N. 151ytt; Grefsenåsen, Mærradalen, Kikut : A. Blyll; Hogstadåsen, Stygdalen: M. N. Blytl; Vettakollen : Wulfsberg; Asker, Rejslad: Kiær. Bu. Moduni, Badel: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Krokskogen, Øskjevallsa>leren ; X o i- d e r h o v, Gyrihaugen : Bryhn; Sand s ver, Jerngruben: Kia'r. JL. Sande: Nyman; Tjøniø, Kjdene: Bryhn; Sande- herred, Vandverket: S. Møller; Hed ru ni, Lauve; Brunla- nes, N. l'or Larvik, Helgeroen: Kiær. Br. B a m 1 e if. Ryan ; G r a n s h e r r e d, Bolkesjø ; H i 1 1 e r- dal, Tinnfossen; Ti nu, Rollag, Oreklep, Langfonnstølen: Kiær; K V i I e s ej d, Lille-Rjukan : Kaalaas. AV. Sø ude led; Gjerstad, Hiasen ; Hol I, Nes, Tvede- slrand: C Rosenberg; Holtskogen: H.; Arendal i^il". Kjøben- havnerherbariet ); Tromø: Kiær; Fjære, Gros: H.; Vestre Moland, Stormvren: Kaalaas; i Sætersdalen alni., neppe over 1000 m. ir. Bryhn. LM. Kristiansa nd ; Nes, Simonskirken: Kaalaas. .S7. Alni. i Indre Rylylke il". Kaalaas; Skudenes, Hille- landsvalnel; Bokn, Ødegården. Førresvik : H. SB. Ktne: Wulfsberg; S kane vi k; S lord: .1. Greve; Fj el berg, Toftevag; Ty s nes, Store Godø; K vi nn herred. Sunde; S I ra n de ba r m, Tangerås; Ulvik, E^jde, Dåsefjeldet: Wulfsberg; (iranvin 300 m.: Kaalaas; Voss, Ejmstad: M. N. I^lytt; Os: M. Borgen; Fa ne, Natland; Bergen, Isdalen: Wulfs- l)erg; Haus, Nystykket: Kia^r; Alversund, Sejmstranden if. Wulfsberg. NB. Lej kan ger, Frønningen: Bryhn; Kirkebø, Fossen ved Vadejm 400 ni.; Hylle stad, Lervik; Før de, Hafstad; Kinn, Hovden, Bransø: Kaalaas; Svanø: Kiær. R. Vannelven, Åejni: Kaalaas; Volden, Ørstenvik; S 0 k k e 1 V e n, Skopshornet 40( ) ni. ; G r y 1 1 e n. Fiatmark ; A k e r ø, Otterøen; Bud, Stemshesten if Kaalaas; Ed ø, Smølen if Gelieeb. K. Vestre S 1 i d r e, (iranhej ni : Kiær. .S"7'. Ålen, Rejtan GoO ni.; bi)dal, Stordal 530 ni.. Stuen 53( » ni . ; Støren, Mandfjeldet 1 50 ni. ; Hor g, Løren ; H ø 1 a n- Nr. Il NORGES 1M)I,YTH1CHAC)-;,1-:. 51 del, Kråkstiui oOO m.; S el bu, Rolsel 180 m. ; Tilder, Rosten 140 m.; Tioiidhjem, (ijejtfieldet 200 \u.: H.; Slenl)ergel: WuH'sherg. A'7\ Nedre Sljørdalen, Koksasen, Liavalnel; Meraker. Gudaen: Hryhn; Fioslen. Mossing: H. ; Snasen, ved (irongs vejen; (irong, Fiskuni; Folderejd, Ar: Kaalaas. \o. Xesne: Arnell og Blyll; Mo, Krokstrand, Hredik: Arnell; Salldalen: Sommerfell ; Fa u ske, Sandnes: H. Tr. Ma langen, Mesterviksøen IV.: Arnell. var. superbum (Schultz) Lindb. Procerius, habitu P. coininiinis inir. iiUginosi. Av eksemjilar, som med nogen grund kan henføres til denne varietet, har jeg i herbarierne kun j)åliulTet et enesle : Å. Kristiania lard. I henhold hertil blev den i 1900 angit for Norge under det sidsle navn, som imidlerlid, efter hvad H. Lindberg har godtgjort, betegner en ganske anden j)iante. P. decipiens er en av de arter, for hvis ulbredelse i Norge det er vanskelig al gjøre rede, ikke fordi den er særlig vanske lig al bestemme, men fordi den synes ofle al forekomme steril og da på grund av sil lilel karaklerisliske ntseende, som er det samme som for P. alpimim og atteniuitum, ikke vil liltrække sig nogen opmerksomhet. Da jeg ifjor sommer besøkte ^'t^e Ry- fylke, gjorde jeg mig til regel også at media sterile Pohjlrichd, og del viste sig ved undersøkelse efter hjemkomsten, al jeg uten at kjende den pa lo sleder hadde samlet /-*. decipiens. Fra om- egnen av Kristiania og Bergen har jeg også set den steril, og på grund av disse fund av den sterile plante på forskjellige kan ter av landet er del neppe for dristig at anta, at den lindes i denne tilstand også på andre steder. For liden kjender vi den imidlerlid kun, forulen fra den sydlige del av \'esllandet, fra spredde steder pa Østlandet og Oplandet saml pa nordskraningen av Dovrefjeld, hvor den optrær i en højde av indtil ca. 600 m. Den synes at holde sig til skogbund og forekommer her vistnok 52 . I. HAc.KX. [1913 })å(le pA jorden og på siderne av l)erg og blokker; den kjendes bade fra egner med hård l'jeldgrund og Ira skiferlrakler. Frugten modnes i juli og august; i Nordre Fron var lag fældningen endt -^ 7, hvilket endnu ikke var tilfældet '-° t i Kvikne (420 m.) og ^Vs i Opdal (610 m.K lilomslringen var i Kvikne nylig begyndt -^V", fremskredet i Os '-'' v. Voksesteder: A. Åker, Ekeberg st.: M. N. Blylt. Bu. No re, Skjønne Ir.: Kia'r. St. liokn, Søndeland st. ; Sk jold, ovenfor Kirken oOm. st.: H. SB. Os c/: M. Borgen. K. N o r d r e Fron, Tårud fr. : Ryan. H. Kvikne, Ulsberg 420 ni. fr.:'H. .S7'. Opdal, Olmbergel <»1() m. fr. : H. D'aprés le mémoire de M. II. Lindberg dans le liol. C.en- tralbl. LXXXIV cette espéce se distingue aisement de P. attenii- (itnm au moyen des lamelles (|ui sont, vues de coté, plus ou moins distinctemenl crénelées, caractére (pii ne se voit chez P. (ilteniKdiiiu (ju'a l'extiemité inférieure des lamelles, et aussi par la coupe transverselle des feuilles; la cellule aj)icale des lamelles est, chez P. attcnuaium. conforme aux aulres alors que chez P. decipk'us elle est dilatée, mais de forme assez variée, presque plane, un peu concave, ou légérement conique. Dans des cas l)lus rares, on peut observer aussi cliez P. decipiens un autre caraclere des lamelles qui le distingue de P. atteniiatiim: leur contour parait dédoublé, aspect qui se présente quand elles sont canaliculées en haul j)ar la concavité de la cellule terminale. Sect. 2. Pohjlricha commiinia. F'olia margine haud involuta, dentata; rete alarum illi costæ dorsali simile; capsuhv collum disciforme ; celluhe epicarpicæ porosæ. Polytrichum Swartzii Harlm. Denne art, som av Swartz og i en tidligere utgave av Skan dinaviens P'lora var kaldt P. alpestrc, blev av G. .1. Harlman i ed. 5 beskrevet under ovenstående navn og der angit bl. a. for Kongsberg som samlet av Holmgren. Jeg har ikke hat anled- ning til at se det eksemplar, hvorpå denne angivelse grunder sig, Nr. 1] NORGKS POLYTRir.HACEÆ. men jeg ma desuaglel l)elragle besteniinelsen som lejlaglig, da (len yngre Harlman i 10'''' ulgave av floraen har strøket enhver angivelse om dens lorekomsl i Norge. Kilers er den ikke i lilera- luren anført fra vorl land. Den tilhører Rusland, Finland og Sverige og er hillil neppe kjendl utenfor disse land, medens varieteten allerede tidligere (under navn av P. inconstnns) er angit som fundet over et me- get større omrade. I overensstemmelse med sin ostlige utbre- delse forøvrig er hovedformen hos os fnndet i indlanilet nær østgrænsen, og nar ()|)merksoiuheten nu engang er hlit henledet på den, vil den sandsynligvis bli bemerket også pa andre ste- der i indlandet, særlig i Hedemarkens amt. Om dens forekomst- måte på dette voksested gir eksemplarets påskrift, (det var bestemt som P. commune.) ingen oplysning, men det meddeles andetsteds fra, at planten lindes pa myrer eller i)å andre fnglige steder. Det tør antas, at den forekommer ikke blot i skogbeltet, men også ovenfor dette. Pa det norske eksemplar, som er samlet -^ 7 1887, er intet lag avsløtt, men frugten synes ellers moden. Voksested : //. L i 1 1 eel veda 1 en, Tronfjeldet: E. Xyman. var. nigrescens (Warnsl.). Pohjtrichum commune var. uujrescens W'arnst. in \'erh. Jiot. Ver. Hrand. XLI, j). 65 (1899). /-•. inconstdiis Hag. in X. Mag. f. Xalurv. XXXVIII, j). ooS (1900). — F'olia minus denlata; celluhe lamellarum nuu'ginales varie eflbrmatæ, nunc semilunares, nunc applanatæ*, nunc biparlitæ. Blev første gang samlet her i landet i isi)4 og i li)0() beskre- vet som ny under navn av P. inconstans. l^agtet der siden den sidste publikation om denne i)lante i 1904 er kommet et ))ar nye voksesteder til, i den er angit fra Sarekomradet i Sverige og viser sig at forekomme i Xordtysk- land,) så er dog antallet av disse endnu meget litet, også her i landet. Både av denne grund og av den for P. decipicns an- førte kan dens utbredelse i Xorge ikke angis med nogen sikker- het. Den er hos os mest fundet i den subalpine region, men det kan, i betragtning av dens forekomst bade i Ejdsvold og på den nordtyske slette, med stor sandsynlighel forutsies, at den vil o4 I. uxGE^ [1913 bli fiindel lleresleds i vore lavlande. Den gjør nu nierniesl indtryk av al va'ie en kontinental plante, idet de kjendle vokse- steder alle lii^ger i indlandstraklerne eller i Finmarken indenfor kystranden, hvilket stemmer overens med hovedariens utbredelse. Den vi les ikke at være samlet i større højde end (loO m. over havet. Den vokser |)a vate steder, sandete elvehredder, våte ler- hakker, niyier, i almindelighel indspnengl blandt andre hygro- fvler. Nar n^an j)a sådanne lokaliteter linder en Pohjlrichum med fjerntstaende, tilsynelatende helrandete blad og høje, hvil glindsende bladskeder, l)ør man ha denne |)lanle i erindringen. 5 ])lanler er overhodet ikke kjendl iVa Norge, (/])lanter kun fra et enkelt sled. Pa eksemplarene fra Berlin, som er samlet i juni måned, ei' fruglen næslen eller helt moden, men laget endnu j)asitlende. \'oksesteder: .4. Ej d s vold, (ilahak o : Sørensen. //. Li 1 1 ee 1 V edalen, ovenfor Kirken: (.. Jensen. ^S'7'. Røros, Tyvold ()o() m.: Conradi og Ryan. F. Ki strand, Smorstad: H. ])epuis la |)ul)licali<)n de 1904 j'ai eu occasion d'éludier des éc'hantillons plus parfaits de cetle varieté. Des spécimens frueti liés ont élé trouvés en Allemagne, |)rés de Herlin, et onl été décrils ])ar M. Warnstorf sous le nom précité; ils onl fourni des ren- seignements im|)orlanls sui- raflinilé de celle |)lanle, dont l'es- ])éee la plus proche semblait juscpi'ici etre le P. dccipiciis. Les pores cajisulaires, cependant, décident de sa parenlé avec le groupe du P. coninuuu-. Lue autre récolle faite dans la Suéde, (Dalarne, Øslbjorka, ^"-7 1897 leg. Arnell,) nous apporle de nouveaux ren seignements sur ses affinilés: å cause de son sporogone elle doil etre ratlachée å P. Smartzii, mais les pieds slériles monlrent celle singularilé (pie les jeunes feuilles concordenl souvent dans la slructure de la cellule terminale des lamelles foliaires avec /-*. iiiconsldDs. tandis (jue les feuilles inférieuies ne dilTérent par aucun caraclere de la forme habituelle de P. Stixirlzii. La lige nest |)apilleuse cpie cå el lå. Dune aulre localilé j'ai vu un exem])laire dont les cellules terminales rappellenl celles du P. inconsldns, mais dont la lige esl parfaitement lisse. D'aprés cela, P. inconstans ne peul conservei* le rang d'espéce, il doil etre ral Xr. li .\{)H(li:S IH)I,YTHICHACKÆ. (aché a P. Sinartzii, sans cependant clre idenli(iue avec la forme principale de celle espece. Kn premier lii^ne, la forme ahenanle de la cellule terminale des lamelies lui assine une posilion séparée, mais il y a des dilférences aiissi dans le sporogone. Le sj)écimen allemand (pii esl, d ai)ies Ions ses parties vegetatives, nn P. iiuoiisldns lypicpie, possede un ()|)ercnle dont le hec est remplacé par nn conrt mamelon; mais si Ion considére la variahililé de eet organe dans le genre Polijtrichum. ( P. annmiine lutr. minus p. ex. a nn opercnie heanconp plns conrl qne d'ordinaire, el nn P. Jiinipcriniim ■ ludinilhilum a élé élabli par Lindberg, on comprendra (pie ce caraclére ne penl j)as etre régardé comme s|)écili(pie. Une anlre singnlarilé présentée pdr l'exemplaire allemand consisle en ce (pie l'apopliyse n'a ])as la forme habiUielle d'nn dis({ue, mais jirc^sente nn as|)ecl étroitemenl cylindri(jne, nn peu plns épais en hånt, et délUient. parlicnlarilé (pi'on esl porlé a concevoir |)lnl(")l comme nne anomalie forlnite (pie comme nn veritable caraclére capable a intlner snr le rang de la j)lanle dans rhiérarchie bryologi(|ne. (>es observations des derniéres aniu'es nons condnisenl a changer le nom de P. inconstdns en P. SiiHtrhii lutr. iiif/rcsccns i Warnsl.)- Polytrichum Jensenii Hag. Polijlrichuin coinnmnc '' cuhiciiiu vliiun Lindb. liL in Medd. Soc. p. I. f. fenn. XXIV. p. -Js I 190(» . /-•. ciibicmu luir. inl('(jrif(>liiim Par. Ind. bryoi. ed. "_', \\\ p. (59 nt syn. a90o). Denne for vort land nye art viser sig al være samlet i Allen allerede i 1S(),S av .1. E. Zeltersledl, men er i hans Mnsci et Hepalicæ Finmarkia' ikke holdt nt fra /-•. coniiuiinc. Kiler hvad man for liden vel om denne arts nlbredelse, ma den nærmest betragtes som arktisk, saledes som voksesle derne i Alaska, i Gninland og i det nordlige Norge antyder, men den forekommer også pa steder, som ligger ntenfor del 50 I. HAGKN. l191;'> egenllige arktiske omrade, saledes i Yellowslone Xalional Park i Wvomiiig og |)a Karelska iiiisel \ed den linske l)ugl. Vov nlen i Finmarken ()|)lr;er den i Norge |)a Dovrefjeld, dels ne denlbr skoggraMisen, deis al|)in i en avvikende lorm. 1^'ia b'in- land angis den al vokse, lildels i slor nuengde, pa de sandele bredder av indsjøer, og voksestedet i Kistrand er av samme beskaffen liel. idel den lier er fundet |)a en sandet elvehred; |)a Dovrefjeld synes den al lia vokset |)a mager jord. Kksemplarene av hovedarien har kun gamle frugter; varie leten hefandl sig i lågfældning -'•' 7. Der er ingen iagttagelse gjort angående l)lomstringsliden. \'oksesledei': S'I\ Opdal, Drivsluen vestenfor Driva (iSO m. fr.: H. F. Allen, Bossekop: Zetterstedt; K i sir a nd, ved Lakselven fr.: H. var. diminutum n. var. Omnibus partibns minus; folia breviora; capsula cubiea. .S7'. Opdal, pa vej til Sneha'tten: Kiær. Depuis (|ue ma descriplion de la plante gronlandaise fut publiée en 1S9.S, celle espéce a élé (iécouverle en Finlande, en Alaska et en Wyoming; elle n'a jias élé jus(iu'ici connue en Norvége. lOlle semble avoir été trouvée Ji l'état sterile dans ton tes les localilés américaines, mais en Finlande et en Norvége elle fructilie, particuliéiement dans le premier |)ays en grande (piantité. Le sporogone el la plante male n'élanl j)as encore décrils, il me parait ulile de donner ici leur descriplion. F()li(t pciichætialia vaginantia, S mm. longa vel longiora, 14 mm. lata, ovalia, cuspidata, intima pæne lota hyalina, sn])ra medium denliculata, tenuissima; cellulæ elongalæ, flexuosæ, lenues. margines versus sensim angustiores, suj^ra medinm |)olygome, omnes unislratæ; cosla angusta, inferne diiTusa, in jiericha'tiali bus exterioribus sn|)erne indislincle lamelligera. V(i(finiil(t ;'>:') mm. longa, OS mm. crassa, ovato conica, rufa. Seld o — 4'-') mm. longa, (i'44 mm. crassa, stricta, fusco rnhra. nilida. Cupsiild primum cernua, demum |)æne horizonlalis, fere cubica vel piismalica, '■\ — 4 mm. longa, ca. '1 — 2o mm. crassa, secus angulos |);ene alala, seclione reclangula — rhomboidea, sub Nr. li NOHdKS POI.YTHICHACKÆ. ore vix conlracla, riila, ælate atrofusoa, opaca; slomata in siilco inlVacapsuIari sila, ovalia, <>()7 mm. ()<)4 mm. magna, suj)er licialia, j)oro longo laliuscule liiieari; cellulæ epidermidis in apojjhysi polygono-ovales, ca. (lO'i mm. latæ. paullum incras- saliv, leniler lurgidæ, in sporangio polygonæ, 0.(>2() — OOHC) mm. latæ, in superliciehus lateialibus tennes, secns anguios magis incrassatæ. turgidæ — snhmamillo.sæ, poro magno ovali — rolnndo instrnclæ; marginales in senei)us numerosis minores, polygonæ, poro punctiformi pra^dita\ Spori 0 01 — (lOi:) mm. magni, e viri- dulo Intei, subheves — j)apillnlosi, pellncidi. Peristoinii memi)rana l)asilaris ca. 005 mm. alla; denles ca. 64, regnlares. (»IS mm. longi el 008 mm. lali, lingulali, pallidi. seciis lineam mediam Inlescenles, snblilissime papillnlosi. Epi phragma ca. 1 .S mm. lalnm, albidnm, margine valde incrassahim el regulaiiler profnnde scniplnm. Annulus haud visns. Operculum ca. 2 mm. lalum, e l)asi piano convexa subilo in roslrnm breve oblicpuim conlraclnm, rnbro liiscum, nilidnluni, inlegrnm, cellnlis minnlis, <|uadialis, salis leiuiibns. Calijptræ lomenlum paullo intVa capsulam descendens, lu- sen m. — Plania ukiscuUi in iisdem ca'si)ilibus aUpie leminea vel in propriis, ad 14 cm. usqne alla, aiiicnlala, ailicnlis 4 visis); f'olid perUjonialia inlima lalissime obovala, cilo breviter apiculala, inlegra vel snperne emarginalnlo nndulala, 2 4 mm. longa, 2.7 mm. lala; cellulæ> elongalæ. snbtlexuosæ, pellucidæ, apicales polygonæ', hileæ; cosla angusla, bene definita, subilo in liguram Iriangulam dilalala ibi(jue lamelligera; (tutheridia 12 mm. longa, O^o mm. crassa; parapbyses aliæ lohe liliformes byalinæ', aliæ^ lililormes apice in laminam ellij)licam luleam dilalalæ. La connaissance plus compléle ([ue non s avons acquise de celle plante, nous la fait considérér comme nne bonne espece. La création, en 1S9.S, élail l'ondée sur les caracleres des leuilles, dentées seulemenl, el meme faiblemenl, au sommel, planes a la marge, lisses sur le dos, et l\ la nervure dépourvue dun l'ais- ceau stéréide venlral, le dorsal étanl pen devéloppé. La con- naissance que nous avons aujourd'lini du sporogone apporle de nouvelles dilTérences avec le P. coiniuuni'. Les ])ores de 7)^ I. HAdKN. [1913 l'épiderme c';i|).siilaire soul conformées non comme chez celui-ci, mais comme chez P. Sinartzii, grandes, ovales ou anondies, a niaige non é|)aissie; les denls j)érislomiales sont deux lois plus courles; l'épiphiagme esl Ibrlement épaissi dans la péri[)hérie, les spores peul clre uu peu |)lus grandes. L'espece olTre, en ouiie, des caracleres exlérieuis au moyen descpiels elle peut elre dislinguée du P. coiuimiiu- dans bien de cas; elle iail sou- venl 1 elTel d'clie llascpie grace a la lige un peu llexueuse, Ian- dis (pie les feuilles sonl dune apparence raide, dune hase vagi- nanle légerenienl el réguliéremenl courhées en dehors; les feuil- les inférieures sonl souvenl cassées de soiie (jue leurs parties vaginanles reslenl seules sur la lige, souvent sur une assez grande élendue. Les feuilles sonl freles, elles se fraclurenl facilemenl a la jonclion de la gaine ii la lame ou on Irouve de chacjue coté de la ner^ure une lache dun hrun foncé. .le n'ose, cependanl, aflirmer cpie des ladies semhlahles iie peuvenl exisler aussi chez I\ coiniminc. Vn caraclére dislinclif (pii ne doil jias du loul ctre negligé, reside dans la hauleur des lamelles foliaires (|ui sont coin])osées, chez le P. Jeirsenii, de 7 — 12 élages de cellules, si bien ((u iine coupe Iransversale du soiiimel de la feuille esl plus liaule (pie large, landis (pie les lainelles du P. coiniiiiinc ne possé- deiil (jue -"i — () lelles élages. Polytrichum commune L. Pa grund av sin slorrelse en av de mosarier, som førsl er faldl ikke l)lol holanikerne, men også den almene mand i øjnene, ei' P. coinmiinc også i Norge hlandt de lidligsl kjendle moser. Del er sandsynlig, al allerede Hamus (1715) med sin ÅiUantum (turciiiu sigler lil denne eller til en av de nærmesle arier, og del samme kan sies om Slrøms planle av delle navn i Sønd- niors heskri\else il7()2V De ældsle ophevarele eksemplar har imidlerlid (iunnerus samlel i Hollalen U) og 21 juli 17(54, og man har saledes sikkerhel for, al den riglige jilanle ei- indhefat- lel i hans onilale av arien i V\. Xorv. 1 1766 1 P. coininnnc lindes i alle landels amler, og der er ingen Ivil om, at den lindes i hverl enesle heried, men når man gjenneni- ser forlegnelsen over de herreder, fra hvilke den kjendes, får man ikke indlrvk av, al den hører lil de almindeligsle arier; Xr. Il \oit(;i:s i'oi.ythichace.k. o9 al man har iiiidlall al iiKlsainie den, kommer vistnok ikke bare av, al man vel, al den er almindelig, men også av, al den på grund av sin slørrelse kræver en uforholdsmæssig plads blandl del indsamlele materiale. Likesom de delaljerle o|)gaver over dens horisontale uthredelse saledes eflerlaler megel al ønske, så mangler vi også sikker kjendskap til den vertikale; al den fore- kommer gjennem samtlige højdelag fra havllaten lil skoggræMi sen, er ikke Ivil underkastet, men hvorledes del forholder sig med dens uthredelse ovenfor trægnensen, derom gir de forelig gende data i literaturen og herbarierne ingensomhelsl oplysning for vort lands vedkommende. Hvis angivelsen om plantens forekomst pa Spilsbergen virkelig refererer sig lil P. commiine og ikke, som del efter en i)emerkning av Berggren synes mulig, lil P. Jensenii. sa malle man vel hos os kunne vente al linde den pa højfjeldel, men delle er sikkerlig, om del hænder, kun en ren undtagelse; dens højesle nøjagtig kjendle lindesled er nemlig beliggende i ]"20() m. højde ])å Hnshøen |)a Dovrefjeld, altså maske noget ovenfor trægrænsen, men i ethverl fald ikke højere end i vidjebellel. Som sa mange andre almindelige moser er den lilel avhæn- gig av underlag og omgivelser; den lindes hade pa fugtig grund, i myrer, i grøfter, pa vandsyk jord og vate berg, og pa middels fugtige steder, i skoger, bade løv- og barskog, ' blandl græ^s på enger og marker, men også j)a tørre steder, som pa sparsomt jorddæ'kle berg, i randen av grus- og sandtak elc; og ])a lig nende mate er den nogenlunde uavhængig også av voksestedets eksposition. Imidlertid oplra'r den under disse forskjellige yllre betingelser under temmelig varierende former; uum har den hygrofile inir. iilufiiiosuin. (Wu mesolile hovedfoiiu og de xerolile varieteter peviijonuilc og ciibicuiu. Hvad utbredelsen av disse varieteter angår, sa forekommer lutr. iiliciinosiin}, efter del foreliggende materiale al dømme, vist nok kun i landels sydlige halvdel; inir. perUjoniah' derimol, om hvis forhold lil hovedarten jeg henviser til den nedenfor slående i'remslilling, har, som del synes, samme horisontale og vertikale uthredelse som arlslyj)en, men del er ulenfor Ivil, al den i virke- ligheten hos os er langl almindeligere end denne. De fa vokse- steder for v(tr. ciihicuin vil bli saMskill anført. 60 I. MAc.HN. ^UH;l l'^riigl loiekoniiiier i regelen og Inper låget i sidsle halvdel av juli og l'orlsieller derined en lid iil i august; i støne højde over liavet sker (h>tte dog lørst senere pa året, og et eksem|)hir fra Skagasløiene i Lysler hathle -^ ; endnu aldeles umoden IVugt. IJIonistiingstiden dilVererer også noget for de forskjellige deler av landet; IVa Onsø har man et eksemplar i hiomstring, samlet ^•'/ti, i ()|)dal 'rio m. var den fremskredet -^ g, og i Sljørdalen var den hegyndt -' i;; Ira Kvikne 4:)() m. foreligger der et hiom sirende eksemplar samlet "^7, men efter niesten alle andre eksem- plar foregår l)l()mstringen ikke før i sidsle halvdel av juli. lU})redelse: Sm. Hvaler; Borge; (ilemminge; Krakerø; Onsø; Råde; Tune; Spydeherg. .4. l^jdsvold; Fering; l'llensaker; Xesodden; Åker; Bæruni; Asker. Bil. Modum; Hole; Norderhov. .IL. Tonsherg if. ('hr. Smith; Tjømø; Sandefjoid. Br. Hamle; Vinje. AV. (ijerstad; Holt; Aiendal; alm. i Sietersdalen il'. Hrvhn. LM. Flekkefjord. .S7. Alm. i Indre Uvfvlke if Kaalaas; Akre; Avaldsnes; Bokn; Skjold. SB. Bergen; Alversund. XB. Borgund; alm. i Sogn if \\'ulfsl)erg; Kinn; Xordljord if. Krogh. ]{. Alm. if. Kaalaas; Edø. Sl\ Ålen; Opdal; Kennehu; Hølandet; Børsen; Khebu; Strinden; Trondhjem; Hejm; l'illan; Boan. A'7". Nedre Sljørdalen; Meraker; Frosten; Værdalen. A'o. Bindalen; Vefsen; Alstahaug; alm. i Ranen if. A. Blylt; Salldalen; Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverherg. 7V. Trondenes; Bardo; Malselven; Malangen; Berg; Len viken; Tromsøsundel; Lyngen; Nordiejsen. F. Alten; Talvik; Kistrand. Voksesledei" for luir. ciibiciuu: Sm. Østre Fredrikstad, Xarnte: H. Xe. Holt, Solherggruhen; C Rosenberg. XB. Borgund, Filefjeld; Moe; Lyster. Skagastølene: A. Borgen; Aurland. Kvammedalssæteren KKHl m.: Kaalaas. .S7'. Rennehu. Birkaker 400 m.; Roan, liessaker: H. F. Pol mak, Rastegaissa: Kaurin. Malgré son grand age géologi(jue le P. coinnuinc est eneore Xr. li NORGKS POLYTIUCHACK.i:. 61 loin d'avoir produit des formes fixées lelles (juon les trouve chez d'autres eties organisés de haiile anliquité. Ses caractéres, niéme ceux ([ui sonl diiniiorlance majeure, restent encore llollant dans des liiniles assez larges; les variations sonl nonibreuses et pas sent insensihlenienl de lune a l'autre. Lindberg a, le premier, il me semble. éludié ces formes d'assez pres, vdans son ouvrage Observaliones de forniis præsertim europa^is Polytrichoidearum,» 186S, ) il n'admet cpiune seule espéce avec deux sous espéces, ■ cnbiciim et ■• SiiHtrtzii auxquelles il subordonne ((uelques varietés, rar. perujoniale a l'espéce typique, pijcjnuvum el fastiqiatiim a ■ ciibiciim. Schimper, en 1S7G, n'établil égalemenl ((u'une seule espéce, mais avec deux varietés, var. perujoniale el var. liumilc (=z =■' ciibiciun Lindb.^; le P. Sicartzii esl passé a})solumenl sous silence. En 18, Irailé les Polylrichs de l'Europe centrale, se sépare des auteurs précilés en admel lanl Irois espéces, P. comnjunc. perigoniale el Suutrizii. le jn-emier avec les variélés niujinosuin. minus el fasti Dixon s'est reserve (juant fi la Constance de ces soi-disanl carac- leres dislinclifs, nolre excellent conlVere anglais a Ironvé vari- ables j)resque lous ces allrihuls, nienie le plns imporlant, c'esl- adire la forme des pores capsulaires. Quoicpie il ni'ail été ini- possible d exaniiner a fond lous les nialériaux j)résents, i travail vraimenl abrulissanl el (|ni exigerail en oulre une perle consi- dérable de lemps, ^ j'en ai assez observé pour leconnaitre la justesse de l'opinion de M. Dixon; j'ai également reconnu (jue les caracléres mentionnés enlrenl dans des combinaisons toul- ii-fait diiTérentes de celles exjiosées dans les nianuels. Si M. Dixon a Irouvé des pores linéaires sur des plantes a feuilles péricbéliales bien dillerenciées, j'ai en surcroit constaté que les pores soul assez variables sui- une sen le et ménie capsule; les pores arrondis de P. perujonudc sont loujours meles ji d'autres plus allonges, et dans des exemplaires inconteslables de P. com- inuiw j'ai vu des pores linéaires en minorilé, la j)luj)arl étant contbrmés comme cbez P. pcriijoniale. Quanl a la marge des lamelles foliaires, Limpricbl la décrit, cbez celte derniére espéce, comme non crénelée, landis (pi'elle esl, selon lui, chez P. com- immc l'aiblemenl crénelée, Lindberg, au contraire, qui subordonne. comme j'ai dit déja, le P. perUjoniale ww P. commuirelx titrede varieté, n'indique aucune ditl'érence å eet égard, on jieut conclure de ce si- lence qu'il a trouvé les lamelles dans la varieté également »plus mi nusve bipapilloso dentatæ « comme dans le type de l'espéce; chez '■'■ ciihicum il les décrit comme margine subintegræ, et chez '■'Sivartzii comme margine integræ. Je n'ai i)u Irouver, moi non plus, sur ce point aucune dilTérence digne détre signalée; ])armi de nom- breuses coupes foliaires j'ai liouvé la cellule terminale tanlol l)eaucoup plus large que les inférieures et dislinctement semi lunaire, tanlol h peine plus large ({ue celles ci et pourvue au som- met dune échancrure assez étroite mais [)rofonde; je n'ai pas été a méme, cependant, de constater une connexion réguliére de ce caractére avec d'autres. On esl, en elTet, loin de pouvoir rapporter loutes les formes de ce groupe aux o — G catégories établies, il y en a une foule aux(]uelles il esl impossible d'assigner la place exacte. Dans ces circonstances je trouve illogique de conserver au P. pcrif/oiiidic le rang d espéce. Nr. 1] NOHCiES l'OLYTKICHACKÆ. (io Sect. o. Pohjtrichn sexanqularin. Folia margine involula. iiUegra; rele alaiuin illi cosUc dor- sali simile; capsulæ c-olluin ciini sporangio conlliiens; celluhe epicarpicæ porosa*. Polytrichum sexangulare Florke. Del viser sig ved undersøkelse av universilelsherhariel, al (ienne aii blev samlel av (^hr. Smilh i Telemarken, allsa an lagelig omkring 1S12: konvoluUen har følgende j)askrift: an sp. nov. fol. lanceol. rigidis inlegerrimis maigine intlexis capsul. subrol. apophysi adnalo o|)erc'uli rostro curvalo, hvilkel senere er indcirklel, medens han hai- lilføjel: non nisi \ar. simplicior. P. septentrionalis vnll Swarlz. I de lidligere deler av forrige arhnndrede blev denne arl forvekslel med l\ (il})imim luir. scp- tentriouale. og den angis overhodel ikke for Xorge før i ]s4il, (Sjogren i Wickslroms arsberiillelse l()<» m. højde, allsa ganske sikkert under trægrænsen. Da højfjeldel indlar en slor del av landets overflale, sa er der mulighet tilstede for, at denne art har stor ulhredelse, og dette viser sig også at va're liltælde. Den findes i alle amter med højfjeld, forsåvidt delles mostlora er nogenlunde vel undersøkt; al den mangler i Smålenenes, Akershus samt Jarlsberg og Larviks amt, skyldes den omsta'n dighel, at der i disse ikke lindes tilstrækkelige højder; al den derimot ikke er kjendt fra Lister og Mandals saml Stavanger amt, tør med større sandsynlighet bero pa, at de derværende fjeldtrakter enten slet ikke eller kun delvis er undersøkt. Deri- mot findes den i alle øvrige amter, likesom også på Beeren Eiland, medens den, maM'kelig nok, ikke vites at forekomme pa 64 I. HAOKN. [1918 Sjiilsbergen. Den vokser jia jorden, på nøkne åpiie flekker eller i ly mellem slener, pa jorddiekle herg o. s. v. ; undertiden ind- lar den større strækninger på sådanne steder, (mest fordypnin ger i terrænet, ^ hvor sneen ligger langt ut over året, og er her vistnok som ol'lesl steril; dog synes denne mate at optra' på ikke al være så hyppig her i landet, som den fremstilles al være i Mellemenro|)as højrjelde; hos os er det nemlig mest andre arter, som indlar sådanne lokalitetei'. F'rugten, som ikke altid er tilstede, synes nnder normale forhold at vjere moden sidst i juli, og lagtældingen fortsætter ut igjennem august, men under ugunstige omstæ'ndigheter (nær snegrænsen f. eks. ' er den aldeles umoden endnu i midten av denne måned, og det tør va're Ivilsomt, om den altid nar frem til fuld modenhet i sommerens løp. De aller Heste blomstrende eksemj)lar er samlet litt over midlen av juli, enkelte imidlertid først i sidste halvdel av august. Voksesteder: Bu. Modum, Hovlandsfjeldet: Moe; (iol, Bjøberg: Kaalaas. lir. Telemarken: Chv. Smith; Tinn, \'estfjorddalen: M. N. Hlytt; (iausta: Liebmann; Vinje, \'agslinuten: S. Møller; Haukeli, Kistedalen: Kiær. AV. Valle, Stavedalshejen: M. N. Hlyll; Holefjeldel l'iOO m., Ljomfjeldet 1250 m.; Bykle, SvålufsgniMiden, Mejenfjeldet loOO m.: Bryhn. SB. Skånevik, Håfjeldet 900 m.: Kaalaas; Røldal, Val- dalen: Jørgensen; Ulvik, Dåsefjeldet: Wulfsberg; sydøst for Opset ca. 1050 m., Hervardseggen l(>0()m.: Kaalaas; Granvin, Nesejmhorgen: Wulfsberg; sammest. 950 m.: Havås; Voss, Gråsiden: M. \. Blytt; Lønehorgen 1010 m.: Kaalaas. XB. Borgund, Slutemyren: S. Møller; Årdal, Skogadals- nase: Wulfsberg; Lyster, Sognefjeld: Ryan; Førde, Nipa: Wulfsberg; Hallbrendsnipa 750 m.; Daviken, Raudalskammen 900 m.: Kaalaas; Gloppen, E^jkeneshesten: Wulfsberg. R. Sande, Larsnes; Sun n el ven, på fjeldet mellem Gejr anger og Skjak: A. Blytt; Borgund, loppen av Sulenfjeldet: R. Harlman; Grytten, Soggefjeldet: Ryan. A'. Østre S lid re, Bitihodn: Chr. Boeck; Vang, Skineggen: Joh. Lange; mellem Bygdin og Gjendin; Våge, Langedalsbræen: Kaurin; Memurutungen: Kaurin og Ryan; Lom, Rundhøen 13 — 1400 m., Galdhøen ^1750— 1950 m.: 'h.; Stenboden ved Glitre- tinden: Kaurin; Fuglesæteren: Moe; Dovre, Digerronden 1600 m., Blåhøen: Bryhn; Fok.stuhøen: Kiær; Hjerkinhøen if. Schimper. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 65 H. Sollien, Blåkampen: Kiær; Lilleel ved alen, Tronfjel- det: Nvman; Sloihøen: A. Blytt; Tolgen, Hummelfjeldet 1050 m.: H. ST. Røros, Storskarven: Wulfsberg; Alen, Killingdals grube 870 m.: H.; Opdal, Dovrefjeld 1828: W. Boeck; Snehætten: Kaurin; Stroppelsjøen: A. Blytt; Kalvella: Kiær; Vårstigen: Zet- terstedt; Nystuguhøen, Orkladalen, Gråhøen: Kaurin; Vangsfjel- det: Kiær; Hornet: Kaurin; Rennebu, Svarthælta 9*20 m., Lang- fjeldet: H. AT. Meraker, Fonnfjeldet if. Sjøgren; Grong, Gjejtfjeldet 600 m.; Folderejd, Grønlandsfjeldet 600 m.: Kaalaas. Xo. Alstahaug, % men ikke spe- cielt fra Norge, hvilket derimot ses gjort av Bridel i Meth. mu.sc. (1819). Den findes på mer og mindre sterile steder, hvor under- laget ikke er for fugtig, således på gruset eller sandblandet jord, magre rabber, i stenete skråninger, på tørre lyngmoer og på sparsomt jorddækte berg, dels på ganske åpne steder, dels blandt 66 I. HAGEN. [1913 græs, dels også, skjønt mere sjelden, på mager skogbund, under- tiden, efter hvad der opgis, i barskog. Når den imidlertid i et par av vore lokalfloraer anføres at forekomme på fugtigere bund, så står en sådan optræden ikke i harmoni med artens hele xerofile organisation og er derfor sikkerlig kun en undtagelse. Den er utbredd gjennem hele landet, (Jikesom på Spitsbergen og i det arktiske Amerika,) uten at der av det foreliggende ufuldstændige materiale kan dras nogen slutning om, at den har større forkjærlighet for den ene landsdel end for den anden. Den træffes gjennem alle højdelag, fra havflaten til højt over trægrænsen, på Nystuguhøen ved Kongsvold således 1300 m. o. h. i fruktificerende tilstand. Fra Frankrig angis den at være kalksky, og det samme er iagttat også her i landet både i Kri- stianiatrakten, idet Kiær i sin Mosflora betegner den som ikke forekommende på kalk, og i Salten, hvor den ialfald er meget sjelden, om den ikke helt mangler, i kalktrakterne. Var. alpiniim er også fundet her og der i Norge, men synes at være sjelden. p]n form med lågets neb reduceret til en vorte, som turde være "- mamillatiim Lindb. Muse. scand. p. 12, (av hvilken der neppe eksisterer nogen anden beskrivelse end den der givne, hvorefter den forholder sig til P. juniperiniim som * cubicum til P. commiine,) har jeg også bemerket fra et par steder her i landet. Den forekommer vistnok så godt som altid med frugt, og denne modnes i løpet av juli; eksemplar fra begyndelsen av denne måned har alle låg påsittende, fra månedens slutning derimot alle kapsler tømt. De planter, som er fundet i blom- string, er samlet til forskjellige tider i de forskjellige deler av lan- det. I lavlandene ved Kristianiafjorden finder blomstringen sted allerede i slutningen av maj, (Asker ^Vs, Øvre Eker ^*^/5 et eks emplar i blomstring, et andet avblomstret). Fra Opdal har jeg planter i fuld blomstring, samlet ^Ve 950 m. o. h., og sådanne, hvor blomstringen ialfald var begyndt, samlet '-^Ve i 530 m. højde, og nærmest disse står et eksemplar fra Rennebu 420 m., samlet i blomstring Vt. Ved siden av disse må nævnes et fra Sortland, samlet ^77, med frugtanlæg antagelig 2 — 3 uker gamle, og et fra Kistrand ^°/7, hvor befrugtningen syntes at måtte være Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 67 foregåt 3 — 4 uker tidligere. Alle andre, fra Sørlandet, Vestlan- det, Trøndelagen, blomstrer ikke før i sidste halvdel av juli. Utbredelse: Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge, Kråkerø; Onsø ; Vartejg; Trygstad. A. Ejdsvold; Ullensaker; Skedsmo; Nesodden; Åker; Bæ- rum ; Asker. Bu. Øvre Eker; Hole; Norderhov; Kongsberg; Gol. JL. Tjømø; Sandeherred if. Jørgensen; Brunlanes. Br. Bamle if. Ryan; Tinn. .Ve. Holt; Barbu; Tromø; Landvik; i Sætersdalen alm. if. Bryhn. .S7. Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Skudenes; Avalds- nes; Bokn. SB. Etne; Ullensvang; Granvin; Arstad; Bergen; Hammer; Alversund. XB. Alm. i Sogn if. Wulfsberg; Borgund if. S. Møller og Binstead. R. Alm if. Kaalaas. K. Fåberg; Ringebu; Våge; Dovre. H. Nordre Odalen; Romedal; Elverum; Storelvedalen; Sol- lien; Lilleelvedalen; Tønset; Tolgen. ST. Røros; Ålen; Opdal alm.; Rennebu ; Hølandet; Selbu; Tilder; Slrinden; Trondhjem; Hejm; Filian. XT. Hegre; Frosten. Xo. Vefsen ; Alslahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Bejeren; Fauske; Værø; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Malangen; Berg; Len- viken; Tromsøsundet; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen. F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Nesseby; Vardø. Polytrichum strictum Banks. Menz. Det ældste norske eksemplar av denne art, som jeg har på- truffet, er i 1S16 samlet av Hofman (Bang), antagelig på Sør- landet. Den første omtale i literaturen av dens forekomst her i landet er vistnok at søke i N. Mag. f. Naturv., b. 2, (1840), hvor M. N. Blytt nævner en P. alpestre, som utvilsomt er nær- værende art. P. strictum er bundet til et ganske bestemt underlag, nem lig til torvjord, og forekommer derfor oftest på torvmyrer, især sådanne, som er på vej til at uttørres, i regelen vistnok på for- højninger og tuer, sjeldnere derimot på våtere steder, men den 68 I. HAGKX. [1913 optrær også på andre avle] ringer av torvjord, f. eks. på fugtige berg; i alniindeligliet findes den i selskap med Sphagniim-nrler eller andre torvmoser, underliden indsprængt i disse i form av enkelte strå. Dens ulbredelse i Norge er den samme som torv- jordens, det vil si, den findes fra kysten til højt op på fjeldene, (på Galdhøen er den fundet 1800 m. over havel,) gjennem hele landet fra øst til vest, fra syd til nord, og den forekommer like- ledes på Spilsbergen, selv i de nordvestlige partier av denne øgruppe. Da den ikke vokser (ialfald ikke direkte) på berg, er den uavhængig av fjeldgrundens sammensætning. Den optrær ikke sjelden i form av rar. alpesfre, ikke blot på fjeldene, men også i de lavere højdelag. Frugten mangler ikke ofte, og modnes, som det synes, i første halvdel av juli, i større højder over havet dog først i sidste halvdel av denne måned. Blomstringen var ved Fred- rikstad så godt som endt i «juni», og fra denne måned findes også blomstrende eksemplar fra Trondhjemstrakten, (Ilsvikber- gene Ve, Loholtmyren 180 m. ^^/e). Ellers foregår blomstringen efter et stort antal overensstemmende iagttagelser omkring mid- ten av juli, med kun ubetydelig variation efter den geografiske bredde og højden over havet. Utbredelse: Sm. Borge; Kråkerø; Onsø; Råde. A. Ejdsvold; Ullensaker; Åker; Bærum; Asker. Bu. Alm. på Ringerike if. Bryhn; Sigdal. JL. Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik. Br. Tinn; Rauland. A^e. Gjerstad; Dypvåg; Holt; Fjære; alm. i Sætersdalen if. Bryhn. LM. Mandal; Siredalen. St. Alm. i Indre Ryfylke if. Kaalaas. SB. Elne; Ulvik; Granvin; Voss; V^ossestranden; Hammer; Alversund. NB. Borgund; Lysler; Hafslo; Sogndal; Aurland; Vik; Kirkebø. R. Bol sø, Moldehejen 400 m.; Akerø, Otterøen: Kaalaas; Edø if. Geheeb. K. Søndre Aurdal; Elnedalen; Vestre Slidre; Vang; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu: Søndre Fron; mellem Hedalen og Sell; Lom; Dovre. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 69 H. Nordre Odalen; Grue; Sollien; Lilleelvedalen; Tønset; Tolgen. \S7'. Røros; Ålen; Opdal; Hølandet; Tilder; Trondhjem; Strinden. AT. Nedre Stjørdalen; Værdalen. Xo. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; Salt- dalen; Fauske; Sørfolden; Buksnes; Sortland; Dverberg. Tr. Trendenes; Bardo; Malselven; Malangen ; Berg; Tromsø- sundet; Nordrejsen. F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Tanen. Polytrichum piliferum Schreb. Den første angivelse av denne arts forekomst i Norge er sandsynligvis meddelelsen i Fl. Dan. fase. 23 (1808); tab. 1362, på hvilken den er avbildet, blev besørget av M. Vahl, og det er derfor sandsynlig, at planten blev fundet allerede på en av hans rejser her i landet, uagtet der, såvidt vites, ikke er opbe- varet noget av ham samlet eksemplar. P. piliferum er en decideret xerofyt. Den findes på tørt, magert, sandblandet underlag, især på tynde jorddækker, som på stengjærder og i stenbrud, på bergavsatser, på blottete jordflek- ker, på jord i grustak, hvor den i fællesskap med Pogonatiim urniijenim og andre ved hjælp av sit sterke rotsystem ikke alene binder grunden, men også bidrar til at forberede den for højere vekster; på flyvesand er den utenfor Norge iagllat blandt de planter, som hjælper til at dæmpe sandflugten, og lignende tje- neste gjør den måske også på vore flyvesandsfelter, uagtet nogen iagttagelser herover ikke synes at foreligge. Foruten på sådanne tynde jordlag og paa saudiere forekommer den meget ofte på torvtak, som også er et yndet underlag for alle xerofile moser. Den anses for kalksky, og dette holder vistnok slik også her i landet, selv for de nordlige land.sdeler, fra hvilke man kun har ytterst få angivelser om dens forekomst på steder, hvor grunden består av kalkberg. På passende voksesteder er P. piliferum almindelig gjennem hele landet fra Lister og Mandals amt til Nordkap og Østlinmarken, fra øerne på sydvestkysten til grænse- fjeldene, uten, såvidt man vet, at vise forkjærlighet for nogen bestemt del av landet; den findes ifølge Lindberg også i den sydvestlige del av Spitsbergen. I Norge trives den i så godt 70 I. HAGEN. [1913 som alle højdelag, fra havets nærhel til højt over trægrænsen; man har den således i Jolunfjeldene endnu på Juvvatnets højde, 1880 m. Blandt vore eksemplar lindes der nogen, som synes at måtte kunne henføres til uar. Hoppei, men denne varietet er så litet karakteristisk, at den hellere bør falde. Frugten er meget ofte tilstede, ikke sjelden i mængde, og optrær aldeles uavhængig av breddegrad og højde over havet. Lågfældningen indtræffer vistnok i almindelighet omtrent sam tidig med blomstringen, altså i sidste halvdel av juli, i Glem- minge -Vc; i Vårstigen 1300 m. var samtlige frugter endnu ^^'t for- synet med hætte og neppe modne. Blomstring er iagttat i Glem- minge ^Ve, i Opdal 1300 m. ^V?, (sammesteds i 1600 m. højde var den '^Vt avsluttet), i Kistrand ^Vt og ^i/t; i Kopervik hadde den fundet sted antagelig 1 — 2 uker før ^77. Utbredelse: Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge; Kråkerø; Onsø; Tune; Trøgstad. A. Ejdsvold; Ullensaker; Nesodden; Åker; Bærum; Asker. Bu. Alm. på Ringerike if. Bryhn. JL. Tjømø; Sandeherred; Tjølling. Br. Bamle; Hitterdal; Tinn.' Ne. Dypvåg; Arendal; alm. i Sætersdalen if. Bryhn. St. Hist og her i Indre Ryfylke if. Kaalaas; Højland; Stav- anger; Strand; Mosterø; Skudenes; Avaldsnes; Bokn; Skjold; Skare. SB. Stord; F'jelberg; Strandebarm; Bergen; Askøen; Al- versund. SB. Borgund; Balestrand; (alm. i Sogn if. Wulfsberg;) Jostedalen. R. Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Borgund; Åle- sund; Haram; Grytten; Bolsø; Akerø; Bud; Kristiansund; Edø; Sundalen. K. Gran; Vang; Ringebu; Lom. H. Romedal; Storelvedalen; Sollien; Tønset. ST. Røros; Opdal; Soknedalen; Trondhjem; Filian. A'7'. Nedre Stjørdalen; Frosten. No. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes; Mo; Lurø; Bej- eren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Værø; Flakslad; liuksnes; Vå- gan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nord rejsen. F. Loppen og Øksfjord; Alten; Kjelvik; Kistrand. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 71 Polytrichum hyperboreum Brown Lond. Blev først fundet her i landet i 1836, samtidig av M. N. Blytt og Sommerfelt, men den blev forvekslet med andre arter, og nogen meddelelse om dens tilstedeværelse i Norge fremkom ikke før i 1874, da Wulfsberg beskrev den som P. piliferiim uar. alpestre. Under navn av P. boreale blev den derefter av Kind- berg angit her fra landet i 1882 — 83, og som P. hyperboreum i 1888. Den slemmer i sin utbredelse i Norge mest overens med Pogo- udtiim (lentatiim, forsåvidt som nemlig også den er en cirkumpolar art, som ved siden av sin utbredelse nordenfor polarkredsen også findes på fjeldene i landets sydlige halvdel. Uagtet antallet av findesteder i de nordlige amter er meget lilet, kan der neppe være tvil om, at den her har sin væsentlige utbredelse, men den har her ganske sikkert været forvekslet med P. juniperiniim og piliferiim og er derfor ikke tidligere blit indsamlet; da op- merksomheten var blit henledet på den, viste den sig også i disse trakter almindelig på de fleste undersøkte steder. Derimot gir findestederne på Dovrefjeld og søndenfjelds vistnok et rig tigere billede av dens utbredelse her; likesom den i de indre deler av Finmarkens amt og måske i de tilstøtende slrøk av Tromsø amt neppe er nogen sjeldenhet på passende voksesteder, så viste den sig ved undersøkelserne i 1907 også at være ganske almindelig på Dovrefjeld; derimot tør det antas, at dens fore- komst på Filefjeld, i Jotunfjeldene og på fjeldene mellem Gud- brandsdalen og Østerdalen er mere sporadisk. I de sidstnævnte trakter forekommer den ovenfor trægrænsen, på Dovrefjeld ial- fald op til 1770 m. o. h., og går ned i bjerkebeltet til ca. 900 m., sjelden lavere; ved Trondhjemsfjorden er den på et enkelt sted fundet næsten ved havflaten, hvilket her må betragtes som en abnormitet, medens dens optræden i lignende højde netop er det regulære i Finmarken. Den vokser på mager, sandet jord og danner på dette underlag massevegetation fleresteds i Fin- marken; på Dovrefjeld og vistnok også søndenfjelds findes den på vejkanter og på nøkne pletter i højfjeldsflyerne, hvor den vokser dels ganske ubeskyttet, dels i ly av vidjekrat; ved Trond- hjem er den fundet på det tynde jordlag på en slabbesten, og 72 I. HAGEN. [1913 det er muligens ikke utelukket, at den her og der findes på jorddækte klipper. Den er næsten altid samlet i fruktiticerende tilstand; lågfæld- ningen var i Kistrand færdig allerede i midten av juli i den varme sommer 1894, og i Foldalen 1000 m. var den ^V? 1890 ifærd med at kaste lågene; men flere eksemplar fra Dovrefjeld, samlet i 1100—1400 m. højde ^Vt— ^Vt 1907, tyder på en senere modningstid, idet frugten endnu ikke hadde nådd sin fulde ut- vikling. I blomstring er den samlet på Dovrefjeld 1400 m. ^Vt, med nylig befrugtete pistillider i Foldalen 1000 m. ^Vt; på Dovrefjeld ca. 1100 m. fandtes der ^V? og -\li frugtanlæg, som antagelig var 1 — 2 uker gamle. Voksesteder: SB. Ulvik, Finse 1220 m.: Bryhn. A'. Vang, Skogstad 600 m.: Winter; Uingebu, Herisøen» (Hiresjøen?) 1836: Sommerfelt; Lom, Loniseggen st.: Zetterstedt; Dovre, Hjerkin 1836: M. N. Blytt; Hjerkinhøen 1400 m.: Win- ter; Svånålægret 11 — 1200 m., Rejnhejm 1770 m.: Bryhn og H. H. Lilleel vedalen, Slorhøen: (^onradi. ST. Røros, Storskarven: Wulfsberg; Alen, Killingdal grube 910 m.: H.; Opdal, Kjølen 1600 m., Kolla 12—140(1 m., vej- kant ved Sprenbækken 900 m.. Nordre Knutshø 1600 m., Enge- sæteren 1100 m., Lille Elgsjøtangen 1400 m.: Bryhn og H.; Kongsvold: M. X. Blytt; Vårsligen: Kindberg; sammesl. 1000 m., Finshøen 1200 m.; Trondhjem, mellem Ilsviken og Hegdalen: H. Tr. Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen. F. Alten: Norman; Kistrand, Smørstad: Ryan og H.; F'ylleelven 100 m.: H.; Tanen: Sej da; Pol mak, Vanasgiedde: Kaurin. Cette espéce peut mcme sur le vif etre distinguée de P. pili- J'eriim au moyen de la couleur généralement rouge du poil foli- aire, et par sa tige ramifiée. P^Ile peut etre plus facilement con- fondue avec P. jnnipcrinum, mais on elle reconnait par la base des tiges qui est parfaitement dépourvue de feutre, tandis qu'on trouve, chez P. juniperinum, des faisceaux de radicelles sortant du dos des feuilles inférieures. Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. Rettelser og tilføjelser. Side 4, linje 28, læs »lequel« i stedet for »laquel«. ,, 49, ,, 12, læs: som ikke søndenfjelds er fundet. ,, 51, ,, 9: Pohjtrichiim otteniiatum er fundet på føl- gende steder i Tromsø amt: Tr. Trondenes, Gansåsbotnen: H.; Bardo, mellem Inset og Strømsmoen, Bergskletten og Rubben i fururegionen; Måls- elven, mellem Sundlien og Fagerlien, Moen ; Malangen, Me- sterviksøen: Arnell; Tromsøsundet, Fagernes, Tromsøen nær kirkegården: H.; Nordrejsen, Sappen og Nyelvholmen i furu- regionen: Arnell. Side 60, linje 34: P. coinmiine er samlet st. på Fløjfjeldet ved Tromsø 400 m. o. h. G^: 100 m. over bjerkegrænsen): H. Qu'il me soil permis, en finissant ce mémoire, de presenter mes plus vifs remerciements å M. J. Thériot qui a bien voulu, avec la plus entiére bonne grace et avec un soin tout exception- nel, revoir les parties de ce travail rédigées en francais. 74 I. HAGEN. M91S Register. Adianlum aureum 58 Anisothecium vaginale 24 Bryum undulatum 12 Buxbaumiales 9 Catharinæa 9 ,, angustata 8, 9 ,, anomala 15 ,, crispa 9, 10 ,, Haussknechtii 10. 15 ",, spiiiosa 47 tenella 10, 13 ,, tschuctschica 18 nndulata 8, 9, 10, 12 ,, ,, var. minor 13, 14 ,, ,, var. rivularis 13 Dawsonia 37 Dicranum falcatum 26 Eubryales 9 Familia Polytrichi 9 Leiodon 38 Mnia : • ^ Mnium polytrichoides 28, 35 Oligotrichum 9, 17, 25 ,, incnrvum (Huds.) 25 Frye . 26 ,, ,, var. ambiguum 26 ,, ,, var. brevifolinm 26 var. lalifolium 21, 22 ,, ,, var. molle 26 ,, parallelum . 25 Orthotrichum 9 Pogonatum 9, 28 ,, aloides 30 ,, ,, var. Dicksoni 31 var. minus 31 Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. /O Pogonatum capillare 32, dentatum 6, 33, 35, ,, ,, var. capillare var. minus 6, 7, 28, ,, ,, ,, ,, formå compactum . . . . ,, longidens ,, mnioides 28, ,, nanum ,, polytrichoides ,, subrotundum ,, urnigerum 28, 34, 35, ,, ,, var. humile 33, 34, Polytricha alpina 38, 39, 40, ,, communia 38, 39, 40, juniperina . . • 38, 39, 40, ,, sexangularia 38, 39, Polytrichaceæ Polytrichales Polytricheæ Polytrichoideæ Polytrichum 9, aloides 4, 6, alpestre 52, alpinum 4, 5, 6, 7, 35, 38, 40, 41, var. arcticum 42, ,, var. brevifolium 34, ,, var. propinquum ,, var. septentrionale 42, 43, ,, var. simplex 43, angustatum 4, attenuatnm . . 6. 8, 38, 40, 41, 48, 49, 51, 52, var. superbum boreale capillare var. minus commune 6, 37, 38, 40, 41, 46, 49, 53, 55, 57, 58, 65, ,, var. cubicum var. fasligiatum var. bumile var. integrifolium var. minus . . . . ■ 55, ,, var. nigrescens ,, var. perigoniale 59, var. uliginosum 51, 59, ■•^xHibicum 61, 62, ,, ,, var. fasligiatum 0 o 71 33 32 34 32 30 28 28 28 41 35 41 52 65 6.^ 3 9 9 9 36 30 67 51 43 43 45 63 44 48 ■— .-) 1 o 51 71 32 73 59 61 61 o o 61 53 61 61 66 61 76 I. HAGEN. [1913 Polytrichum commune •= cubicum var. integrifolium .... 55 ,, ,, ,, var. pvgmæum 61 *Swarlzii . . . ^' 61, 62 ,, cubiciim var. integrifolium 55 ,, decipiens • . . . o7, o8, 41, 51, 53, 54 ,, forinosum 49 ,, fragilifoliuin 55 ,, glabratum 17 ,, glabrum 17 gracile 5, 6, 7, 8, 38, 40, 41, 45 ,, ,, var. anomalum 47, 48 ,, ,, var. aqualicuni 48 ,, ,, var. parvirete 46, 48 ,, hyperboreum 37, 38, 40, 41, 71 ,, inconstans . • 53, 54 Jensenii 38, 41, 55, 56 ,, ,, var. dimiiuiluni £6 juniperinum . . 6, 34, 37, 38, 40, 41, 65, 71, 72 ,, ,, var. alpinum 66 ,, ,, * mamillatum 55, 66 ,, lævigalum • 17 ,, mnioides 30 ,, nanum Neck 4, 6, 28 Weis 30 ,, ohioense 51 ,, perigoniale 61, 62 piliferum . . • 37, 38, 40, 69, 71, 72 ,, ,, var. alpestre 71 ,, ,, var. Hoppei 70 ,, propinquum 45 ,, ramosum, foliis subiilalis margine lævibus, cap- sula ovali, rostello capituli uncinato . . . .41 sexangulare 5, 7, 8, 38, 39, 40, 44, 63 striclum 37, 38, 40, 41, 67 var. alpestre 68 ,, subrotuiidum 28 Swartzii 38, 40, 41, 49, 52 ,, ,, var. nigresceiis 53 ,, undulatum 6 ,, urnigerum 4, 6 ,, ,, var. capillare 32 Wahlenbergii 32 Psilopilum 8, 9, 17 lævigalum 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23 formå nanum 24 Nr. 1] NORGES POLYTRICHACEÆ. 77 Psilopilum lævigatum var. aloma 19, 25 ,, var. hypnocarpum 24 Ischuctschicum . ' l>i, 19, 20, 21 formå nanum 22 ,, var. anomalum 22 Pterygodon (>, 88 Sphagnales 9 Distribué le 10 octobre 1914 OVERSIGT ()\ i:i! YIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKST I 191 AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN AF K. RYGH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 2 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM 1914 1. Gryde af bronce fra den senere middelalder af den sædvanlige form med skraat udstaaende kant, trekantede ører, tre tresidede fødder og to ophøiede ribber om bugen, 32 cm. i tverm. over randen. Haddeafjern. Fra Østby i Tydalen (10422). 2. Fortsatte fund paa flint pladsen paa Melkestad, Kven- vær sogn paa Bitteren (jfr. nr. 9790 og 9962 ff. VSS. 1911, 5, ol). lait nær et par hundrede stkr. Deriblandt er 2 skivespal- tere, 4 og 5 cm. lange, 2,.^ og 3 cm. brede i eggen. Et skive- bor med tint retoucheret spids og 4 smaa tykke bor. En flekkeskraber med tilhugning for skjeftning. Et par spaan skrabere. Endel flekker, hvoraf nogle kan have været brugt som knive (10423). 3. Ufuldendt baad formet økse af sten af typen R. 35, men med kun ganske svag udvidelse ved nakken og uden op høiet ri})be efter forsiden. Skafthullet mangler, og boringen har ikke engang været paabegyndt. 22 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, 6 cm. tyk nedenfor skafthullets plads. Har oprindelig været slebet, ialfald paa forsiden. F. under grøftning paa et brug af Svinvik paa Grisvaagøen i Au re, liggende omtr. ^2 alen dybt i grus og sandjord, omtr. 25 m. o. h. og 60 m. fra sjøen (10431). 4. Spydspids eller dolk af flint, i omrid.set lig R. 63, men med fladere og tyndere skaft. Af en eiendommelig lys blaa lig flint med hvide spetter. 15 cm. lang, bladet indtil 3 cm. bredt. F. paa Hangen ved Auresundet i Aure. Gave fra hr. kjøbmand E. D. MoGSTAD (10436). 5. Økse af sten med ufuldendt skafthul af formen R. 27. Paa forsiden facetslebet i moneform mellem eggen og skaft- hullet, ovenfor hullet jevnt hvælvet. Ogsaa slebet paa bredsiderne nærmest eggen og mulig ogsaa paa den lidt hule bagside. 23 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, største tykkelse nedenfor skaft- hullet 6,.T cm. Hullet er kun boret 3, .5 ind fra forsiden; ingen tap i bunden. Under boringen er retningen bleven ændret, hvor- ved der er opstaaet smaa afsatser paa siderne. F. ved Vobsjøen under Flatval paa Frøia (10457). K. KV OU 1913 6. Emne li I en skaflhnløkse iii" en luiard skifrii^ slenart, utvilsoml emnet lil en Had økse som R. '.V2. Ved l'uldendl slib ning vilde del liave faael samme form som denne. Der sees en paabegyndl slibning |)aa den nedersle del af eggsiderne. '20 cm. 1., 4 cm. bred ved eggen. Fladsiderne i den ovre del 7,5 cm i)rede. F. under pløining paa Melem, .løssund sogn i Aafjorden. Gave fra hr. Cato Normann (10458). 7. liryne ("?) af skifer, liresidel, 24 cm. I., 2-:> cm. i Iverm. Fini slebel overalt (ikke bare slidt). Udvides mod den ene ende i tykkelse og bredde og aftyndes derpaa til en stum]), svag! hulslel)en egg, .Ifr. de byppige bryner af kvartsilskifer. F. under jorddyrkning j)aa Kvarme paa Frosta (1045UI 8. Hhuiel og en slump af skaftet af en ske af ben med bredt ægformet omrids. Har paa indsiden en rig ornering, se Fig. 1. Vi Fig. 2. l/l fig. 1. Den ligner i ornamenterne delvis nr. 24o(i (se Ab. ISSO fig. 26) og nr.'7is;-', (Tbj. VSS. 1903, 4, 21). Bladet er (1 cm. 1. og 5,5 cm. bredt. — Brudslk. af en kjedel af bronce af tykt gods med l)red udskraanende rand og et stk. antagelig af el tyn dere kar af bronce. Flere sikr. af en større klokke af bronce, tildels smeltet til klumper, og nogle andre sikr. af bronce. — Fn liden bjelde af bronceblik, duppeformet, omtr. 3,5 cm. høi, med løkke oventil og nedentil spaltet i korsform, se fig. 2. — En 28 cm. lang vreden ten af jern med løkker ved begge ender, nu ret, men maaske oprindelig en badde. En lang meisel, an- lagelig el stenbuggerredskab. — Et beslag, en ki'og, en nøgel Xr. 21 ()LI)SAGSA.MLIN(ii:NS llLV.lMvST I U»l.'> uden pibe med ringformet haandtag og skjæg med korsformet gjennembrud, — all af jern. Derlil kommer nogle brudsikr. af glaserede kakler. — F. ved gjennemgravning af gadeparliet udenfor Krkebispegaardens bovedi)orl, tildels ogsaa i selve |)orlrummel og et tilstødende rum. Se Ab. 1912 s. 20o. Gave fra fortidsmindeforeningens Irondhjemske avdeling (1()4(>0 ff.). 9. Dyrehoved af bronce, som i hovedformen har lighed med R. o9{i og ligesom dette maa have været endestykke af en kjoresele (mankesloP og ikke som af Worsaae o[)fatlet (AV. 484) en sadelknapt Denne bestemmelse træder her saa meget tyde- Fig. ^^. '/i ligere frem ved, al der istedelfoi- mundparliel med tivnderne under snuden ei' el stort rundt hul for tømmen. Den ydre orna- menterede skal er for den største del aftæ'rel ved forvitring. Be- varet er navnlig begge oinene, ogsaa nogenlunde de spiraler, som har afsluttet hornene, og en spiral paa hver side nedenfor disse paa ørenes plads. Puj)illerne har været fremstillet ved nu ud- faldne granater eller glasllus i runde rammer. Næu" den indre kant, som nu er delvis afbiækket, er der foroven og forneden el naglhul. Former og ornamenter har helt igjennem keltisk karakter. Afb. som lig. ?>. F. i)aa Tornes i FraMien i Uoms- dalen lige ved dampskibskaien paa dennes østside, kun S m. fra sjøen og ca. 1 m. o. h.. under grøftning, ca. ^ -i m. dybt. Indsendt af hr. A. 1.. Krin(;stai) (10479\ 10. Tverøkse af flint af tyknakket form, 12 cm. lang, 5,5 cm. bred ved den ganske svagt buede egg, omtr. >\ X - cm. ' Om (lette stykke, som antagelig skriver sii^ fra Norge, se ogsaa Undset, Norske Oldsagei- i fremmede .Museer s. -is. (j K. HYGH [1913 i tverm. ved nakken. Bredsiderne helt slebne, dog med uafslebne ar i den øvre del, nærmest eggen særdeles fint slebne, den ene side her sterkl hvælvet i tversnitlet, den anden kun svagt. Af smalsiderne er den ene nogenlunde al'slehel, paa den anden kun enkelte fremstaaende punkter (10490). — Tverøkse af flint, 11 cm. lang, 5,5 cm. bred ved eggen, omtr. 2,5 X 1 cin. ved nakken. Paa den ene bredside slebet over det hele, dog med flere uaf- slebne ar, paa den anden næsten bare i den nedre halvdel, men der meget fint; smalsiderne kun slebne næ^-mesl eggen. Ogsaa paa denne er den ene bredside slerkere hvælvet i tversniltet end den anden. En smule afflaget ved eggen (10518). — Ganske kort, udentvil afbrækket økse af flint, kun 5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen og omtr. 0,5 næu- den øvre ende. Den er for- modentlig brækket lige nedenfor skjeftningen, og derved er ogsaa nogle afllagninger oventil paa siderne fremkommet. Meget fint slebet paa bredsiderne med endnu noget mere udpra'get tveregg end de to foreg. Forskjellig ved, at den ene smalside (efter bruddetV) er tilhugget fra begge sider til en skarp kant (10519). — Den nedre del af en omtr. ved midten afbrækkel økse af en mørk haard skifer. Stykket er c. 8 cm. langt, ved eggen 6,5 cm. og ved bruddel 5,5 cm. og her 2 cm. tykt. Eggen tem- melig udbuet. Ogsaa her er den ene eggflade sterkere hvælvet end den anden. Har væn-et helt sleben, smalsiderne plane, den ene bredside dog nu noget forvitret. Langs den anden bredside sees en lodiel, smal indsleben fure, som maa være æ^ldre end nedlægningen i jorden. Afb. nedenfor som fig. 15 (10520). — Disse 4 økser er f. paa Varø i indre XæM-ø i Namdalen, lig gende paa o forskjellige steder med c. 15 m. indbyrdes afstand ved foden af en mod syd heldende bergknaus. Østligst laa nr. 10490, midterst nr. 10519 og 10520 med en indbyrdes afstand af c. 2 m. og paa det vestligste punkt nr. 10518. Paa alle tre steder havde der været røser af slorre omfang, som vai- l)orlførl til bygningssten, da jeg besøgte stedet, og økserne havde ligget paa bunden. Paa det østligste punkt var der inde i røsen to svære jordfaste stene, 2 m. fra liinanden med flade sider ven dende indad, som har begrænset gravstedet , øksen laa na-rmesl den østlige sten. Hvor den vestligste røs laa, ligger der igjen en lignende svær sten. Der kan ikke væ^-e tvil om, at der her har været 3 gravrøser fra stenalderen, hvoraf den midterste har inde- holdt 2 grave. Jfr. min beskrivelse af stedet i Oldtiden III s. (')5 IT. 11. Tobenet fiskesøkk af skifer, dannende en trekant med et hul mer den øvre spids. Omtr. ved midlen deles det i lo sprikende ben, nu nogel avkløvede. I hver af disses ende- flader er indboret et c. 4,5 cm. dybt hul, ikke fuldt 1 cm. i Iverm. I disse maa der have været indsat stifter af jern paa samme Xr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I U'l'J maade som ved R. 427. Stykkets længde nu 16 cm., men har været lidt større, bredden over benenes ender 10 cm. Ligner et søkk fra Hopen i Agdenes, nr. 6660 ^ Jfr. ogsaa nr. 24 c. ndf. F. paa Melasbakken oppe i dalen østenfor Mela i Stjørdalen. Ikke langt derfra er der nogle fiskevand 1052o). 12. Tilhugget sten i l)autastenform med et indhugget kors paa den ene side. Den er l,no m. hoi med rektangulært tversnit, nedentil 28 X 1^ ^"i"- oventil 2(» X 1^ cm. i tverm. Korset er tegnet med fordybede konturlinjer, nu tildels temmelig ulydelige, omtr. 6.) cm. høit. sidearmene hver 9 cm. lang, noget indsmalnende indad, rækkende ud til stenens kanter. Den har sidst staaet som en stolpe under en gulvaas i en laave paa Kuliø i Edø. Det fortæ^lles, at den oprindelig skal have vædret længere, men være blevet afslaaet (10324). 18. Byfund, hovedsagelig fra middelalderen. Ufuld- stændig enkelttindet kam af horn eller ben, sammensat af liere stykker, som sammenholdes af 1 cm. brede skinner med en tæ4 nekke af broncestifter. P^n skøite (.islæg) af ben af almindehg form, 18 cm. lang. Lysestage (?), dannet af den nedre del af et elghorn, som er (ladt afskaaret nedentil, saa at del kan staa. I den ovre bredere ende er indboret to hul for lysene; 16 cm. høi. Nogle ubestemmelige tildannede stykker af ben. Nogle nagler af træ' med runde hoveder. El økseblad af jern med lidet blad og sværere overdel. 2 nøk ler., en hestesko og en ly se sak s af jern. En haandkvernslen af glimmerholdig skifer med granater, omtr. 40 cm. i tverm., noget kuven paa oversiden omkring hullel, men dog heller ikke der over 4 cm. tyk. En liden grovt formet vævsten af grølsten og brudstk. af et kar med haandtag af grøtsten. Stykker af de alminde lige tynde sk i fer plader med tælle riller paa begge sider, uden Ivil bagslheller. Dertil nogle brudsikr. af stenløi m. m. V. ved kloakgravning i Vor Frue Stnede og paa hjørnet af dette og Schultzes gade i Trondhjem ilOool ff. lOooV) f|'. \ 14. Stenaldersfund fra Almskaar i Øksendalen paa østre side af Sundalsfjorden : a. 2 økser af Nøsttvettype vjfr. R. 4', 10, .T lange, i den ovre del kun tilhugne med nogenlunde trekantet tversnit, dog med let afslibning af nogle kanter. Eggen tilslebet fra to sider, saa at den ene eggtlade er mere hva'lvet i tversnit end den anden (10536 f.), se fig. 4 og o. Mindre økse af samme type, (i, .5 cm. lang, af ganske samme form som enkelte i Nøst- tvetfundel forekommende, godt sleben ved eggen med en omlient plan og en hvælvet eggllade il05o8). Liden økse eller meisel af sten anl. haard glimmerskifer', meget lig nr. 102").") fra 0de- 1 Jfr. O. Xordgaard. Træk al Fiskeriets L'dvikling i Norge, Tlij. VSS. 11»()S, 1, fl7 f og fig. :u. ;")«. lUGH n)i3 i^aardon. som er al'ljildel VSS. 1*.)12. , dog forskjellig ved, al kanlerne er arslel)ne. tildels i faceller, og al eggen er slerkere huel; nakken ret alsk'l)en. 7 em. kmg, 2,5 cm' bred ovenfor eggen, nbetydelig smalere ved nakken (10539). Disse 4 økser er tilligemed en skive af l'lint, som er noget tilhuggen i kanterne og kan være bestemt til skraber, og el lidel slk. flint (1()54(> , mulig en i)ilespids, fundet under jorddyrkning paa en ager, kaldet Lilleageren, paa Almskaar. Jordstykket ligger megel lunt i 2(1 — oO m iioide o. li. Del kan ikke betragtes som samlet fund. b. \'elformel økse af sten af typen R. l'^, nær 10 cm. lang, o, 2 cm. bred ved den svagt buede egg, omtr. :>,.- cm. ved nakken. Den ene i)redside næsten plan, den anden adskillig hvælvet, smalsiderne omtr. plane i tver- snittet, svagt buede i længde- snittet. Nakken Iver (10541). — Re tø k se af skifer, 1) cm. lang, 4,.=. cm. bred ved den svagt buede egg, kun lidet indsmalnende mod nakken. Kileformet, idet eggslib- ningen er udjevnet over hele bred- sidernes længde ; skjont den ikke er fuldstændig symmetrisk, maa stykket dog snarest regnes for reløkse. Den ene smalside plan, den anden lidt hvælvet i begge retninger il0542). — Tverøkse af sten, som maa henføres til den butnakkede type, slebet i facetter, saa at den kan regnes for 7-sidet. En side, den bredeste, er dog bare slebet na^rmest eggen. Denne er tilslebet fra begge sider, men slerkere fra den ene. il cm. lang, 3,5 X 3 cm. i Iverm. ovenfor eggslibningen, omtr. 1,5 cm. ved nakken 10543^ — Økse af sten af afrundet liresidet Iversnit, noget af kløvet ved eggen, tildels maaske ogsaa ellers, men gjor forovrig indtryk af bare at have faael en delvis afslibning, som lidet har af jevnel den temmelig grove tilhugning. Maa regnes for butnakket. 10 cm. lang, 3, .5 X -,5 cm. i tverm. noget ovenfor eggen, bare i bredden lidt indsmalnende mod nakken il0545\ — Den øvre del af en øverst i skafthullet af- brækkel okse af sien af baadokseform. Kun 5,.-. cm. lang fra hullets overkant til nakken. Omkring hullet har der paa V\'A 4 n. b. Nr. 2i OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I l'U;; 9 den indre side været en fremstaaende kant, men ingen lignende ved nakken (10544). Nr. 10541 — 45 er ogsaa fundet paa Almskaar i Øksen- dalen paa to forskjellige agre, den ene ovenfor, den anden nedenfor laaven. Heller ikke her kan der tales om samlede fund. c. Redskab af haard, antagelig noget kvarlsitisk sten med rundt tversnit og tilspidset mod den ene ende, hvor det dog nu er lidt afstødt, 13,5 cm. langt. Det har sit største tvermaal, nær 4 cm., omtr. In fra den øvre ende af og lils])idses derfra jevnt mod den nedre ende og lidl svagere opad, hvor del er tvert af- brudt. Om afslutningen her er oprindelig, eller om det er et senere bræk, og stykket og- saa har gaaet ud i en spids i denne ende, lader sig ikke sikkert afgjore; men det sidste er sandsynligst. — Del spidse endestykke af el lignende red- skab af sten med regelmæs- sig rundt Iversnil, (> cm. langt, o cm. i Iverm. ved bruddel. — Af lignende redskaber har sam lingen før endel eksemplarer, saaledes fra Meislad i Børsen og el fra Romsdalen maaske fra Bolsø af en mørk choko ladefarvel slenart og overor (ienllig omhyggelig slebet. Paa dette kan man tydelig se spor af skjeftning i el mørkere far- vel baand omtr. '■) cm. neden for den øvre ende. Desuden lindes der et 5 cm. langt brudstk., afbrækket i begge ender, af samme mørke chokolade- farve og ligesaa fint afslel)el, fra Skarshaug i)aa (lossa i Roms- dalen. — Saadanne redskaber maa have været elslags køller, svarende til skafthulkoller som R. 4:'), som underliden forekom- mer i endnu spidsere og smekrere form. At de ikke kan have været hakker bestemt til arbeidsredskaber, er klart af den fine tildannelse af tiere af dem. Ogsaa fundet paa samme gaard Almskaar il054(>>. d. l^rudstk. af el bryne af kvartsil af nogenlunde (nall tversnit, nu 5 cm. langt, o, .5 X -,5 cm. i tverm. Saadanne bryner tilhører vistnok ofte ældre jernalder; men det er neppe tvil om, al de ogsaa har været brugt i stenalderen ligesom slibestene af Fif*. .") ;i. b 10 K. UYGH [1918 kvartsil (10548). — Avkløvel stykke af en Ij'k plade af blaa- skifer, 9 X •"> ^'»i- i Iverin. Ved afsagning af den ene kant formel til en spids i den ene ende og der forsynet med et hul, som er l)orel fra begge sider og snevrest paa midlen i lO.iol). Disse sikr., som visl ogsaa tilhorer stenalderen, er ligeledes fun- det paa Almskaar. 1"). Et brudslk. af el bryne al" kvarlsilisk skifer med næslen kvadratisk Iversnil og skarpe kanler. — 2 liresidede heiner af blaaskifer, slidte af brug. — Brudslk. af el slørre kar af grølslen. Ogsaa fundet paa Almskaar (10549 If.'. Disse fund er gjort nu og da under jorddyrkning og om hyggelig opbevaret af gaardeieren H.vlnoh Almskaar. 1(). Den nedre del af en retøkse af haard sandsten, nu ll,r) cm. langl, ved bruddel 5 X -f-s cm. i Iverm. For- og bag side omtrent plane, eggsiderne noget hvælvede, sterkere næ^rmere eggen. Har neppe bavl skafthul. Megel afkløvel paa den ene side ved eggen. F. paa Aafar i Jordølgrænden i Øksendalen skraas overfor Almskaar U055o). 14 — IC) er indbragt ved hr. overherer A. Nummedal. 17. Pilespids af brungraa skifer af typen R. 85, som den dog adskiller sig fra ved større bredde i forhold til længden, og ved al den er tvert afsluttet bagtil. Hulranden gaar 3 cm. op- over, hvorefter den afløses af en udpra^get midiryg. S,.- cm. lang, bagtil 2,.T cm. og lidt la^ngere oppe :> cm. bred. Velformel og vel bevaret. F. paa Smalsundmoen, en fjeldgaard ved Bleik- vandet mod græMisen af Hatfjelddalen, i Korgen sogn, H emnes i Helgeland. Gave fra hr. handelsmand Hans Meyer (10554). IS. Vævsten af grølslen, velformel, med hul ved den af rundede kant. F. paa Skjerdingstad i Melhus. Gave fra hr. præparant Ryther (10555). 19. Rund brikke af sten, næ^sten Had og glat paa begge sider, 5,, s cm. i Iverm., 1 cm. tyk. Paa den ene side er der ved midten en indhakket grube, som kunde lyde paa, al man havde tænkt paa al bore et hul her. F. under jordarbeide paa Vestre Aislad i Skatval. Gave fra hr. gaardbr. Oliver Alstad (10557). 20. wSpydspids eller dolk af hvid og graa Hammel flint, væsentlig lig R. (59, men slankere og med største bredde næn* mere odden, ikke ganske symmetrisk, idet den ene sidekant er mere buet end den anden. 12,.=- cm. lang, indtil 2, s cm. bred. F. i juli 1911 paa Strømmen iparten Husnes' paa nordsiden af Ranenfjorden i Hemnes, Helgeland, paa den indre iuordostre) side af strømmen, c. 400 m. indenfor dennes indlob fra fjorden, c. 40 m. fra stranden og 25 — 40 m. o. h. Den laa i en sølepyt i en dals;cnkning, da'kket af en fod dyb mudderjord il0567\ Nr. 2] OLDSAdSAMLINGENS TILVÆKST I 1!»1.) 11 21. Enegget kniv af rødbrun skifer af hovedform som R. ."io, dog med slerkere luibuel egg og mere indl)uel rj'g. Den mangler knopperne paa skaftet; istedet er der et indhak i den nedre kant hge ved l)agenden. Eggshbningen strækker sig bare over to trediedele af krngden, medens underkanten i den bagre del, der maa regnes som skaft, er tvert afsleben. 15 cm. lang i lige linje mellem enderne, o cm. bred ved midten. F. paa Strømmen Strømsneset, eier Ivkr x\. Niklskn i Hemnes paa den vtre side af strømmen, ^ 2 m. dvbt under opdvrkning af myr \l0888). 22. Tynd plade af skifer med glatslebne sider, 7, .5 X ^,5 cm. i tverm. De tre kanter viser uregelmæssigt brud, den fjerde derimod en indsagning fra begge sider og bræk i midten. Del er saaledes et nyt eksempel paa den fremgangsmaade, som er brugt ved opdeling af skiferplader i arbeidsemner. F. paa Varø i Nærø i det samme strøg som de fire stenøkser, se ovf. nr. 10 (10573). 23. Økseblad af jern, som i den øvre del ligner R. 153. Nedenfor skafthullet har det derimod en lang, rundaglig stamme og et meget kort blad, 5 cm. bredt ved eggen. 21 cm. langt. F. paa Jøssund i Aafj orden paa det vestlige brug Vikan, et stykke nedenfor husene nede mod sjøen, formodentlig i tomten af en gravhaug. (iave fra hr. gaardbr. Jon Kr. Jossrxi) 10574. 24. liyfund gjort under gravninger i Trondhjem, a. 2 naale af ben, 15 og 13,5 cm. lange, affladet og bre dere i den øvre ende og der forsynet med hul. — Enkelt kam af ben, 16, .5 cm. lang, med skinner, som har havt 30 bronce nagler efter midten; af mellemstykkerne mangler el par. — Halv delen af skinnerne og el enkelt mellemstykke af en anden kam af ben, som har bavl samme form som foreg. — Et stykke af et fint bryne af kvartsitisk skifer. — Brudstkr. af gryder af brændt ler og af kar af grøtslen, nogle afsagede stykker af dyretak, stumper af kridtpiber m. m. F. under gravning for vandledning ved brygge nr. 17 i Kjøbmandsgaden i temmelig stor dybde. Men der var her aabenbart meget paaført jord, og sagerne kan derfor godt va>re komne fra andre kanter U0570 cm. langt, 4,5 cm. bredt ved l)ruddel. Har paa den ene side en bred hulrand efter midten med lo furer paa hver side, paa den anden mere hvælvede side en aflladning efter midten, ligeledes omgivet af furer. — I^]l 14 cm. langt, indtil 5 cm. bredt brudstk. af et andet vævspyd af hvalben, som og- saa paa den ene side har en hulrand, men uden furer. — Naal af ben, afbrækkel i øiet, nu 11,5 cm. lang, tlad i den øvre, rund i den nedre del. Et mindre brudstk. af en lignende ben- naal. — 2 brikker af ben, flade paa begge sider, 8,5 — 4 cm. i tverm. — Tobenet fiskesøkk af grøtsten af lignende form som nr. 11 ovenfor. I benene har været indsat tene af jern. — 9 vævstene af grøtsten, syv af almindelig form og to runde med hul i midlen. En brikke af grøtsten. — F. ved kloak gravning noget hengere vest i Erling skakkes gade nær krydset med St.' .lør'gensveit'en (10590 IT. 10(;74 If.'. d. o va'vslene af grøtsten af almindelig form og en grovt tilskaaren rund skive med hul i midten, vel ogsaa en vævsten. Et ufuldslændigt Ijaablad af jern. F. ved kloakgravning i Erling skakkes gade ved krydset af Si. Jørgensveiten il0589). e. Den ene arm af en bøilesaks og en bolt af jern. El haandlag af en gryde af grøtsten, en lang hein af kvartsitisk skifer. F. ved kloakgravning i Si. Jørgensveiten njvr krydset af Erling skakkes gade (1057(i\ f. Brikke af løsbranidl ler, hvælvet paa begge sider, 4,5 cm. i tverm. F. ved kloakgravning paa hjørnet af Vor Frue gade og Firling skakkes gade (10577^. Nr. 21 OLDSAOSAMUNGENS TILVÆKST 1 l'.U.i 13 2.">. SI eb el stykke sien, firesidet med lo bredere bvælvede og lo smalere Hade sider; begge ender onilr. Iladl afslebne, :>,:; cm. lang, 1,:; X ^ ^'»i- i Iverm. En liden, omlr. æglbrmel sten af gnlbrun larve, :*> cm. lang, mulig sleben, men mulig ogsaa en glatslidt rullesten. F. omlr. sammen paa Flaa i Øksendalen, Xordmøre l<)6()()i. 2(3. Spyds])ids af sortbrun skifer af boveciform K. S(;, meget ombyggelig arbeidel og godt bevaret, naar undtages al spidsen af den ene agnor mangler. Udjiræget midiryg, som ei- a Illadet over tangen. \ed over gangen mellem blad og tange er paa liver side en sterk tverfure og lidt oven tor den paa den ene side o, paa den anden 4 furer tvert over ryggen, alle ulvilsomt bestemt til fæste for harpikslaget mellem spidsen og skaftet. IS, .s cm. lang, største bredde over agnorerne 4 cm. Kløfterne mellem disse og bladet sees hovedsaglig at være indsagede fra forskjellige sider. Afb. (ig. (>. F. sidste vaar paa Kian i Bjornør i et giustag paa F^iansmyren ved veien til (rrønning (lOdO.yi. 27. Pilespids af graa skifer af formen K. 88, som mangler den yderste od og sj)idsen af den ene agnor. Midtryg, som er aflladel over tangen. Kløfterne indenfor de smaa spidse agnorer er afrundede i bunden. Har vårret omlr. Kl cm. lang med største bredde 1,5 cm. F. for (i — 7 aai- siden i el stykke brændlorv, da del skulde br;ek kes over for at lægges i ovnen. Torven var laget i en myr lidl ovenfor Skipparvikjiladsene under Skipparvik i Bjørnør (1()(3()()>. Nr. 2G og 27 er indsendt ved hr. sognepiest J. HOE.M. 2S. Hakkelignende redskab af sten, :)2,.'> cm. langt med liresidel tveisnit indtil 5 X -».s em. pj,, ,; k, i Iverm., indsmalner i begge ender til en but, smal €gg. Tre af siderne maa have været slebne, medens den fjerde kun er tilhuggen. Den ene Irediedel er lidt smekrere, maaske for at gaa ind i et skaft, saa at den bredere ende har dannet eggen. Den kan opfattes som en hakke eller kølle uden skafthul. F. lige ved Hegre jernbanestation. Øvre Stjørdalen. da der groves op et hul for en gjerdestolpe (1()6(»7>. 2V). Noget tvilsom økse af sten uden skafthul, 14,:. cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, o cm. ved nakken, med en i Iver snittet flad og en hvæ'lvet bredside og tlåde smalsider. Tveregg, som ikke har været godt tilsieben og nu er endel afstødt. — 14 K. HY(iH [1913 21 cm. lang, liresidet steii, som har interesse ved, at den ene smalside i begge kanter viser et glat parti, medens det midtre har brudflade. Den er altsaa skilt fra et andet stykke ved sag- ning og afbrækning paa samme maade som stykket nr. 10158 fra Hol (Thj. V.S.S. 1912, 8, 16). Rimeligvis emne til en økse, men formen forandret ved brug til bryne (dog ikke efter fundet). P". paa Hemre i Øvre Stjørdalen i det samme jordstykke nedenfor husene, hvor tidligere er fundet flere, tildels tvilsomme stensager og emner. Gave fra hr. gaardbr. ?]i\ar Hkrmstad a0608 f.). 30. Gravfund fra Hovde, Vold i Romsdalen. a. Enegget sverd af jern som R. 498. Klingen omtrent l'uldstændig, 64, .5 cm. lang, af den meget brede tange (> — 7 cm. bevaret. Det synes at have havt et nedre hjalt af træ, hvoraf fastrustede levninger sees vl061o). b. Tveegget spydspids af jern, noget lig R. r)2(), af- brækket nederst paa falen, 45 cm. lang, hvoraf 35 cm. paa bladet. Dette er indtil 5, .5 cm. bredt, temmelig fladt, med to parallele furer i den nedre del og over et stykke af falen. Levning af træskaftet. Dertil kommer et brudstk., som kan være endestyk- ket af falen af en anden spydspids U0614). c. Økseblad af jern af væsentlig samme form som Muller, Ordning III 496 (jfr. Sv. Forns. 263, Vendel X 2), lavbladet skjægøkseform, 16,5 cm. langt, 8, .5 cm. bredt i eggen, med stort ovalt skafthul og fremstaaende fliger paa den indre side (10615). d. C el I af jern, jfr. R. 402, men med kortere blad og læn- gere fal. I falen, som ikke er lukket, sidder en rest af træ^skaftet. Bladet kun lidet bredere end falen. 13,5 cm. lang, 6 cm. bred ovenfor eggen. — Bladet af en anden celt, som er afbrækket nederst i falen, nær 5 cm. bred ovenfor den sterkt buede egg (10616). e. Hammer af jern, forskjellig fra R. 395 ved at den har et rundt skafthul, knap 2 cm. i tverm., anbragt længere nedenfor banen, og ved at der paa begge sider af dette er en fremsprin- gende skaftholk, nu 1 cm. lang, men mulig oprindelig længere. Jevnbred over det hele og undersætsig, 8,5 cm. lang, hammer- fladen 3,5 X -,5 cm. i tverm.; denne er opstuvet af brug (1()617\ f. Meisel af jern, 8,5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen, sterkt udhamret baneflade, buede bredsider (10618). g. Ufuldstændig tang af jern, jfr. R. 391, afbrækket i begge arme, største længde nu 19 cm. (10619). h. 3 ufuldstændige tveeggede pilespidser. Den bedst be- varede, som dog mangler endel af tangen, ligner R. 540 (10620). i. Hank af jern, antagelig af et skrin, med fladt, 10 cm. 1. midtstykke; de nedgaaende partier noget afbrækkede (10621). Xr. 21 OLDSAGSAMLINGENS TILV.KKST I l'Jl.'i 15 j. Fil af jern, afbrækket ved den ene ende, nu 12 cm. lang" (10622). k. Flere ubestemmelige sikr. af jern. Deriblandt nogle nagler (10628). 1. Avlsten af grøtsten. Rørformet med flad underside, 10 cm. lang. Hullet har forrest en vidde af S X ^ ^"i-, nien bliver længer inde snevert og rundt og er inderst knap 1,.t cm. i tverm. Afb. fig. 7 1,10624 ." m. o heiner af skifer, de fleste ufuldstændige, alle med slidflader, to af dem paa alle fire sider (10625). n. Bryne af kvartsit, nu kun 7 cm. langt, men sand synlig afbræ^kket, indtil 3,5 X 1-5 cm. i tverm. Bare slidt paa de to bredere sider v 10626). Fu o. Et stvkke god flint, afstodt i den ene kanl, ulvilsomt brugt til fyrflint (10627). Dette fund er gjort paa Hovde i Vold, Romsdalen, i en stenrøs af oval form, som efter meddelelse af hr. lærer Ansgard Berild, som besørgede fundet indseudi, >laa i en mod syd hel dende bakke eller kanske snarere i nordsiden af en liden dal«. Det saa ud, som der i gammel lid lige ved røsen havde gaaet en vei eller sti. Der er sandsynlig tidligere bortkjørt meget sten fra røsen. Fundet laa i en 2 m. lang. O, so til 1 m. bred grav, med retning øst-vest, som »paa alle fire sider var omgivet af mindre stene, og ret over var en stor, flere middelstore og en hel del smaa . Efter el indsendt rids af gravrummet har sverdet ligget nærmere den nordre væg med grebet mod øst og ved siden af det øksen, spydspidsen nær den søndre væg med odden mod vest. Den begravne maa saaledes være nedlagt med hovedet mod øst og som sædvanlig have havt sverdet ved den høire side. 16 K. UYC.H [1918 (iraven maa vaMe a'hlre end vikingeliden, inaaske fra omlr. 700 e. Chr. ;')1. :') niiddelsslore stykker af god, graa eller sort flint med liere afspaltningsllader. Del ene er tilhugget saaledes i den ene kant, al det kunde synes bestemt til skraber. Udvalgt blandt liere sikr., som er fundet under pløining j)aa Vikan, et brug af .løssund i Aa fjord en nede i lien mod fjordarmen Koel, men dog i adskillig høide over denne. Det ser ud til, at der her er en llinti)lads. Gave fra hr. gaardbr. Jon Kristiansen Jossund (10()2. Haandtenshjul af brænd I ler, tladt paa den ene, hvælvet paa den anden side, 4 cm. i tverm., l,o cm. høit. F. ved gravning inde i Hornemansgaarden i Trondhjem. Oave fra hr. vagtmester A. Niklsen (lOGoO). 34. Et lidet kar af grøtslen, med llad bund, let bugede sider med største vidde noget nedenfor randen, 7 cm. høit, 11 cm. udvendig over randen, bunden S cm. i tverm. Indvendig bolleformel. Nærmest randen er indskaaret et dybere baand, 1 cm. bredt, jfr. de af H. Schetelig, Oldtiden I som æ>ldste jern alders type opstillede former, hvorfra del dog skiller sig i andre henseender. F. paa Indre Hoem i Frænen under lorvsj)ad ning i en myr, c. '2 m. dybt og en oO cm. over undergrunden. Indsendt ved hr. A. L. Kringstau (10(3341 3o. Større brudstk. af en slibesten ior stensager. Den er trugformet slidt paa begge sider lige ud til kanterne og paa midlen ganske tynd. Meget fine slidflader. Den er i)ræ>kket paa skraa, antagelig omtr. ved midten. Nu 32 — 20 cm. lang, IS — 14 cm. bred. F. i jorden paa Rød i Akerø. Indsendt ved hr. sogne- prest H. Saxluni) (10()3o). 36. Gravfund fra vikingeliden fra Klingen, Namsos pgd. a. FA par ovale skaalformede spænder af bronce af formen R. (i52. Den ene helt bevaret med levninger af det bly- eller sølvlignende beheg i de lire runde rammer. Jernnaalen delvis bevaret med rester af en tyk snor ved naaleroden. Den anden laa hva'lvet og over og underskaalen skilt ad, under' skaalen med sin hule side indklæbet i et lag træ og næver, men derunder et lag af linløi, overskaalen, sprukken i smaa stykker med sin overside fast dæ'kket af et lag nidløi og næver (10649'. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 17 b. 2 smaa ringe af sølv og halvdelen af en tredie, dannet af en omlr. 1 mm. tyk, snoet traad, hvis ender først er sh'nget sammen til en sløife eller hempe og derpaa tilbage et stykke rundt om ringen. 2 cm. i tverm. Afb. fig. S. Den ene ring fandtes løst nær spænderne, den anden tilligemed den halve sam- men med lintøiresterne paa underskaalen af den ovf. omtalte spænde. Paa det halve stykke sad en perle af lysgrønt glas med et omgaaende brunrødt baand, og lige ved laa tre større l^erler af hvidt glas. Ringene maa have været anbragt paa perlebaandet mellem perlerne, og ialfald paa den ene af dem har hængt perler (10650). c. Samling perler. Foruden de ovennævnte fire er der føl- gende af glas: 4 smaa runde og en lidt større med affladede poler af hvidt glas. Dele af sammensatte perler af blaat glas, en paa 3 og en paa 2 led, og et led af en sammensat perle af gult glas. o smaa runde af lysrødt glas og en liden fladtrykt af gulb) un glasmasse. 2 sorte tøndeformede og 2 sorte runde med to krydsende hvide baand, og paa den ene hvide, Fig. 8. paa den anden grønne og røde figurer i mellemrummene. En pæreformet af sort masse med el grønt baand og hvide og røde kredse. En kageformet mosaik- perle med mørkegrøn hoved farve med bredere og smalere skraa- striber af hvidt og rødt. En flad af uregelmæssigt omrids og hul nær den ene kant. Dertil kommer en ottesidet af karneol, over 2 cm. lang. 2 mangekantede \14sidige\ antagelig af kar- neol. En ottesidet af hvidt glas (^eller bergkry stal?). En aflang mangekantet, spids mod enderne, af glas eller bergkrystal. En flad kageformet af chokoladefarvet sten (10651). d. Haandtenshjul af brændt ler, hvælvet paa begge sider, 3,5 cm. i tverm., 1,7 cm. tykt paa midten (10652). e. Sømglatter af grønligt sort glas som R. 446, omtr. 8 cm. i tverm. og 4 cm. tyk (10653). f. Trefliget spænde af bronce, noget lig R. 671 med tre fremspringende dyrehoveder om midtknoppen. Se fig. 9. Noget medtaget af rust. Paa oversiden er fastrustel et stykke dyre- skind. Paa bagsiden naalefeste med en klump jernrust af naalen, naalebøile og levning af en hempe under hver af de tre fliger. Den laa tæt indbagt i et lag af næver og træ paa begge sider. (10654). 9 18 K. RYGH 1913 g. Ringspænde af broiice, noget lig R. 675, men ringen har bare knopper ved enderne. Ringens underside svagt hvælvet, oversiden tresidet facetteret og orneret dels med indslemplede trekanter med ophøiede punkter, dels med trekanter af prikkede linjer og den øverste tlade med næsten afslidte prikkede længde- linjer. Endeknopperne flade paa undersiden, men ellers mange- kantede med fordybede ringe om et centrum. Ringens største tverm. udvendig 7 cm., indvendig 5,5 cm. Naalen, nu ufuld- stændig og brækket i 3 stykker, er oventil afplattet og ombøiet og har bevæget sig om en indsmalning af ringen. Der er fast- rustet rester af dyreskind og af tvunden traad (10655). h. Tveegget sverd af jern, afbrækket i grebet og ufuld- stændigt i odden. Buede hjalter som R. 508, 10 og 8,5 cm. lange. Klingen, nu 77 cm. 1., dæk- ket af træsliren ; sterkt gjen- nemrustet (10656). i. Tveegget spydspids af jern af formen R. 521, dog uden nagler gjennem falen, som bare har en enkelt nagl; nu 61 cm. lang. 1 den afbrækkede fal sidder en stump af træskaftet. — Et 9 cm. langt stykke af en an- den spyd fal af jern med en fremslikkende rest af træ- skaftet (10657). j. Økseblad af jern, nærmest af formen R. 552. For en stor del dækket med fastrustet træ ; under dette spor af dyrehaar og ovenpaa det resier af uldtøi. Et gjennemrustet stykke af træskaftet bevaret. 19 cm. langt og 10 cm. bredt ved eggen (10658). k. Hammer af jern, lig R. 394, men mere undersætsig. 11 cm. lang, rest af træskaftet (10659). 1. Tang af jern, jfr. R. 390, sterkt medtaget af rust. Stykket fra naglen til nebbet 8 cm. langt. Den ene arm foreligger med to bræk i 18 cm. længde, af den anden kun en stump tilbage (10660). m. Kniv af jern med levninger af skaft og slire. Bladet, 9 cm. langt, er saa fuldstændig dækket af sliren, at kun odden sees. Tangen, 10 cm. lang, ogsaa helt dækket af træskaftet, som i den indre del er næsten helt bevaret. Sliren er saa fuld- stændig gjennemtræmgt af rust, at materialet vanskelig kan be- stemmes (10661). Fis. 9. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 19 11. Rest af et knivblad af jern, hvis tange er dækket af tykt, gjennemrustet træ, og som liar havt en oval holk mellem bladet og skaftet. — Tyndt knivblad (?) af jern i 3 dele, ud- rider sig i bredde mod odden, afbrækket bagtil, nu 15 cm. langt (10662). o. 3 sammenrustede pilespidser af jern, sterkt forrustede og dækkede af fastrustet træ og et stykke lintøi. De har havt fal og vel lignet l\. 535. 13 — 14 cm. lange. Stykker af træ- skaftene, som har været fint glattede og runde, c. 1 cm. i tverm. (10663). p. Fil af jern med rest af tange med træskaft, sterkt for- rustet. Bladet omtr. 9 cm. langt og 1,3 cm. bredt, løber ud i en spids (10664). q. Nogle smaa brudstkr. af en skjoldbule af jern, deraf intet af randen (10665). r. Nogle stkr. af et sigdblad af jern, tilsammen 20 cm. 1. Nogle stkr. af et andet, som har været noget bredere, maaske snarere et Ijaablad (10666). s. Nogle vanskelig bestemmelige stkr. af jern (10667). t. En 20 cm. lang, firesidet hein af skifer, afslebet i en- derne, brugt paa alle fire sider (10668). Dette fund blev gjort i en haug paa en af gaardene Klin- gen (eier Ole Bjornseth), Klingen herred, Namsos pgd., ved en af samlingens bestyrer foretagen udgravning. Den var den østligste af 3 i række, men med større indbyrdes afstand, paa randen af en bækkedal liggende hauger. Tidligere var gravet et hul i den søndenfor midten. Gjennemgravet fra øst i 7 — 8 m. bredde. Den var dannet af muldblandet klæbrigt ler, under grunden var ren, haard lere. 20 cm. over grunden var et tyndt, mørkt lag, vist efter opraadnet lyng eller græs, over hele hangen, tildels liere saadanne lag over hverandre. I nordøst for hangens midte viste sig 25 cm. over undergrunden et lag af opraadnet træ, i over 1,5 m. bredde nord-syd og 2 m. øst-vest. Ovenpaa dette fandtes først nordligst, isoleret en mosaikperle og en nagl af jern. Lidt længere inde i den sydlige del af laget rester af en tandgard, som kun bestod af emailfladerne, der laa i orden i en lerklump. Lidt indenfor de to spænder a, den ene til venstre i naturlig stilling, den anden mere tilhøire vidaaben ; under dem og omkring dem indover tilhøire perlerne (c) og den ene sølv- ring (b). Spændene laa indlagt i næver og træ og perlerne pluk- kedes frem af den klæbrige lere, hvorfor deres indbyrdes stilling vanskelig kunde bestemmes; de laa dog nogenlunde i en ring. Liget inaa have ligget paa høire side, og da det (eller kappen) smuldrede sammen er den venstre spænde med endel af perlerne og to af sølvringene faldt over mod høire og spænden er da 20 K. RYGH [19ia naluiiig blevel liggende aaben. Noget længere indover (veslover) landles haandtensbjulel (d) og derefter søniglatleren (e). All delte laa i en rand af lysgnll klæbrigt stof, som fortsalte endnu læn- gere indover og maa være resier af det lig, som her var ned- lagt, og som efter udstyret har været af en kvinde. Del har altsaa været lagt med hovedel mod ost. — Knap 1 m. nord for landgaren, men lidl hengere ind stødte man paa grebet af sver- det (h), som laa ret indover mod vest. Til venstre for dette laa ringspænden (g), halvveis dækkel af heinen (t) og videre indover lait i tæt pilespidserne, hammeren, tangen, øksebladet og flere jernsager. Indenfor spidsen afsverdel og noget længer til venstre laa sprydspidsen (i), hvis skaft derfor maa have raget udover hovedel. Den trefligede spænde (f) opdagedes først bagefter ved al løsne en klump næver og træ, og dens leie observeredes der- for ikke sikkert; men den har udenlvil ligget blandt de nævnte jernsager tilvenstre for sverdet og har hørt til mandens udstyr. Graven har vædret en dobbeltgrav med et kvindeligt lig til venstre og et mandligt tilhøire. Til kvindens udstyr har hørt sagerne a — e, de øvrige til mandens. Af det mandlige lig saaes ingen levninger; men af oldsagernes stilling kan sluttes, at sver- det har liggel ved dets høire side med grebet omtrent ved skul- deren. Liget maa have ligget ])aa ryggen eller paa venstre side. Begge de begravne har væ^-et indesluttet af en fælles kiste af træ, af hvis laag nu levningerne fandtes som lag, der havde klemt sig fast til oldsagerne, hvis rust havde konserveret disse dele af del. Mellem træet og sagerne laa desuden regelmæssig lag af næner, hvormed kislen antagelig har været klædt indven- dig. Fundet maa henføres til omlr. 900 eller den første del af det lOende aarh. e. Chr. o7. Liden tveegget spydspids af jern med fladt eller lidt konkavl blad. 20, .5 cm. lang, hvoraf omlr. 9 cm. kommer, paa falen; bladel indtil 2, .5 cm. bredt. — Økseblad af jern, noget ligt R. 5o;'), 17 cm. langt, S cm. bredt ved eggen, som nu er lidt afrustet. Disse stykker fandtes i den samme hang paa Klingen, liggende i el kullag lige søndenfor den ovenfor omtalte gamle grube i hangen og maa have hørt til en anden grav, som er blevel forstyrret ved den ældre gravning (10670 f.). 38. Dobbeltskaalel oval spænde af bronce af typen R. 652. Overskaalen hel, men underskaalen lidl skadet under op- tagningen. Har været forgyldt. I det dobbelte naalefæsle og naalebøilen sidder rester af jernnaalen. F. i en lilbagestaaende yderkant paa den nordøstre side af den samme haug paa Klin- gen. Efter min undersøgelse af hangen foretog grundeieren ud paa høsten en oppløining af hele jordstykkel. Spænden fandtes da som eneste fund lige under torven, kini 12 cm. dybt. Den Nr. 2] OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I 1913 21 kan ikke have hørl med til hovedgraven. Den stemmer derimod i alle detailler med to hrudstkr. af overskaalen af en spænde, som en gut havde fundet, efter sigende ovenpaa jorden. Begge spænder har vist hørt sammen og hørt til en sekundær grav i kanten, hvor der antagelig tidligere maa være afført endel jord (10927). 39. To dobbeltskaalede ovale spænder af bronce af typen R. 652, i enkelte detailler forskjellig fra foreg., men ind- byrdes helt lige. Paa begge er naalen af jern helt Ijevaret, men forrustet og med fastrustede smaa stkr. brændte ben. — Et o cm. langt, 3 cm. bredt, fladt stykke ubrændt ben, vist en del af en af de almindelige plader af ben. — Endel smaa hrudstkr. af jern, deriblandt af et knivblad, af pilespidser (?) og af en nagl. — F. under den ovenfor nævnte oppløining af jordstykket paa flad mark c. 8 m. østenfor den samme hang paa Klingen, den ene spænde ved afhugning af en tue, de øvrige stykker un- der den paafølgende pløining, men saavidt det kunde iagttages paa samme sted. Det maa derfor ansees som et samlet gravfund, og en hang maa her engang tidligere være udjevnet (10928 ff.). 40. Rullesten af hvid kvarts, omtrent æ'gformet i hori- zontalt tversnit, flad paa den ene, hvælvet paa den anden bred- side, 10 cm. lang, indtil 7 X '^ cm. i tverm. Paa den flade side sees flere slidningsfurer paalangs af samme udseende som de paa de vævskyttelformede stene og sikkert merker efter ildslag- ning. F. i en jordhaug paa Klingen i Namsos pgd. paa brin ken af den samme bækkedal, nogle hundrede m. i vest for den ovf. omtalte, og undersøgt ved samme anledning som denne. Over den faste bundlere var der et 20 — 30 cm. tykt løsere lag, derpaa et tyndt brunligt fausklag, antagelig af opraadnet lyng- torv; i den midtre del flere saadanne over hverandre. I den nordøstlige del fandtes ovenpaa det nederste fausklag et indtil 40 cm. tykt lag af blaa lere, farvet af kul og tildels med rent kul. I dette lag fandtes paa en strækning af 3 m. i tverm. en hel del ganske smaa stykker brændte ben, liggende spredt. Her fandtes ogsaa stenen. Denne hang er flere hundrede aar ældre end den første (108r7\ 41. Dolk af lysgraa, hvidspettet flint af den a4dre form som Nord. Fortidsm. t. XXIII og omtr. nøiagtig lig den smst. pag. 137 fig. o afbildede. 21,.". cm. lang, største bredde lidt oven- for midten 4,7 cm. Taalelig godt huggen, dog navnlig paa den ene side med opstaaende ujevnheder. Tilbyttet af Kristiansunds Museum, hvor den har henligget med den oplysning, at den er kommen fra Snildfjorden i Hevne (10672). 42. Udmerket vel bevaret naal af jern til en skaalformet oval spænde. — Perle af lysgrønt glas, ringformet, 1 cm. i 22 K. RYGH 1913 tverm., 0,5 cm. høi. — Ske af jern, afb. som fig. 10. Bladet, som nu er lidt mangelfuldt paa den ene side, har været omtr. 5X4 cm. i tverm. og er svagt hvælvet. Det firkantede skaft, som er afbrækket oventil, er nu o cm. langt. ^ — En liden stump brændt ben. F. ved senere eftergravning i den haug i fjeld- dalen Drøidalen i Holtaalen, hvorfra i 1912 indkom fundet nr. 10277 og 10294 ff., se Thj. VSS. 1912, 8, 25 (10673). 43. Oval søkk af sten med omgaaende fure efter længden, 10 X 7 X 5,5 cm. i tverm. F. paa bunden af en torvmyr ved V al- der sund i Aa fjorden (10687). 44. Gravfund fra Nedre Eggen i Skogn. a. Ufuldstændigt tveegget sverd af jern lig R. 503. Be- varet er begge hj alter og et 21 cm. langt stk. af klingen, som har en bred hulrand. Hjalterne er belagt med sølv i lignende mønster som paa spydspidsen R. 531, se fig. 11 og 12. Øvre hjalt har paa oversiden en lig- nende bøile som R. 503, men lavere, belagt med kobber. — En mængde kul og brændte ben var fastrustet til stykkerne (10688). b. Tveegget spydspids af jern af den skinke form R. 532 i flere stykker, hvoraf det længste er 31 cm. I det hele har den været over 50 cm. lang. Bladet Fii^. 10. Vi kun 3 cm. bredt. Falen har havt riflet belæg af sølv. Sterk gløde- skal og belæg af fastrustet kul (10689). c. Økseblad af jern, nærmest af formen R. 552, men med mindre udsvingende kanter. 16 cm. langt, 7,5 cm. bredt ved eggen. Sterk glødeskal (10690). d. Tveegget pilespids af jern, næM-mest lig R. 538 med afsats paa tangen, men med forholdsvis bredere blad, 14 cm. lang. Tangen og en stump af bladet af en anden pilespids af en lidt anden form (10691). 1 En lignende sl Graffaltel vid Vendel« pi. 84 fig. 2 (jfr. s. 45) og pi. 48 fig. 2 (jfr. s. 55) af- bildede og maa ligesom disse have været det midtre parti af be- slaget paa et skjoldhaandtag (1069B). j. 14 — 15 klinksøm af jern, hele og i brudstkr., gjennem snitlig 2 — 2,5 cm. lange (10697i. Dette fund blev gjorl ivaar i en ganske lav rund hang paa Nedre Eggen i Skogn. Den laa i en gruppe af lave, aaben- bart engang tidligere udjevnede hauger, dels runde, dels aflange, nedenfor og nordenfor gaardens huse, lige søndenfor den gamle hovedvei og skraas ovenfor gaarden Nøisomhed paa den anden side af veien. Stykkel har indtil nu i mands minde ikke værel dyrket, men har dog sandsynlig været under dyrkning siden Schønings lid. Nu skjelnedes i ageren 7 svage forhøininger, deraf en aflang. Sagerne kom frem under pløiningen, og iagt tageiserne om deres leie blev derfor ufuldkommen. Grundeieren havde dog iagttaget, al klinksømmene havde ligget i en række af c. 2 m. længde til den ene side af midten og de øvrige sager indenfor rækken. At det har været en brandgrav, fremgaar af, at alle stykker har gløde.skal, og af kul og sikr. af brændte ben, som var klæbet fast til dem. Fundet maa være endel ældre end vikingetiden, ikke yngre end fra del 8de aarh. — Gave fra gaardeieren hr. Bernt Hagerup. 45. Baadformet økse af sten af meget tint arbeide. Lig ner R. 35, men med skafthullet nærmere nakken, mindre ind- svingende eggparti og isledetfor den ophøiede rand paa forsiden bare en rygning, som svinder bort lidt nedenfor hullet. Eggfla derne ligner Sv. Forns. 97 deri, at de er omgivne af ophøiede kanter, som her fortsættes lige op til nakken. 20 cm. lang, 2, .5 cm. bred ved eggen. Hullet hovedsagelig boret fra den indre, kun ubetydelig fra den ydre side. Afb. hg. 18. F. paa Bratland paa nordsiden af Ranenfjorden i H emne s under brydning af nyland, c. 30 cm. dybt i brun muldjord lige i)aa sandgrunden. Stedet ligger ovenfor kanten af en ret mod nord vendende brat bakke og antages at ligge c. 40 m. o. h. og 25 m. fra sjøen (10700). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I li>13 25 46. Perle af glasmosaik, rvind med affladede poler, 1,5 X 1,2 cm. i tverm. Farverne er mørk og lys blaat, hlaasort, gult, grønt, rødt og hvidt. Blandt mønstrene er en række røde rhomber med hvid kant, ordnede i grupper af lire. F. i en haug« paa Taarnes i Aafj orden (10701). Fly. 13. Ca. 1/2 Vin U. ^'i 47. Sokk af marmoragtig sten, allang med uregelmæssigt liresidet tversnit, 15 cm. 1., c. 5 cm. i tverm. p]t stykke fra den ene ende eri tvertover omgaaende fure og fra denne en anden, som gaar over den nærmeste ende. F. i tjæren paa Taarnes i Aafj orden (10702). 48. Brudstk. af et bryne af kvartsitisk skifer, 12 cm. langt. Udvider sig i bredden mod den uskadte ende og er her som almindelig yderst aflyndet til en egg. — Søk k C?) af marmor, 26 K. RYGH 1913 firesidet med afslebne kanter, helt slebet. Afbrækket i den ene ende; i den anden har der staaet frem en tyndere væg, hvoraf nu lidet er tilbage, men som sees at have havt et c. 0,5 cni. vidt hul. Xu vel 9 cm. langt og 5,5 X 4,5 cm. i tverm. F. i en ager paa Tørhogg i Aafj orden (10703 f.). 49. Søkk af grøtsten, ovalt, omtr. skyllelformet, 11 cm. 1., 5 X ^ cm. i tverm. Har nær hver ende et hul og fra det ene af dem en fure over den nærmeste ende. Tælget, men ikke af- glattet. F. i »en gravhaug« C?) paa Taarnes i Aafjorden (10706). 50. Søkk (?) af sten, fladt med omtrent rundt onn'ids, 11 cm. i tverm., c. G cm. tykt, med en om- gaaende bred, men grund fure. F. med nogle dyre- l)en og skjæl i en hule i fjeldet Bønniken ved Tørhogg i Aafjorden (10708). 51. Økse af skifer, retegget med bredsider, som er hvælvet i begge retninger og plane smal- sider, 11 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, 2 cm. tyk ved nakken og 2,8 cm. paa midten. Se fig. 14. Den bestaar tilsyneladen- de af en lysgraa kridt- agtig masse, som ved bo- ring viser sig uforandret langt inde. At det dog Fig. 15. ^/i er en forvitring af skifer, viser sig af de karakteri- stiske buede græMiser mellem schikterne i skiferen, som gaar skraat igjennem stykket ganske som paa den ikke forvitrede økse nr. 10520 fra Varø (se ovf. nr. 10), som til sammenligning ogsaa her er afbildet som fig. 15. Der Undes undertiden pile- spidser af lignende kridtagtig masse, som ogsaa maa ansees for at bestaa af forvitret skifer. Visse arter af denne maa under særlige forhold kunne forvitre paa denne maade. F. paa bunden af en torvmyr paa Maaviken i Berf jorden i Bjørnør. I samme myr skal ogsaa være fundet en grue af 5 — G sammenlagtestene, ovenpaa hvilke der laa en dynge af kul og aske; men det er ikke oplj'st, hvor nær derved øksen fandtes (10719). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 27 Nr. 46 — 51 er iiuisamlet og indbragt af hr. overlærer A. NUMMEDAL. 52. Fund fra en hule, »Lillehelleren ', paa Bjørne- rem paa Mien i Akerø. a. 2 stykker af en angel af hjortehorn, som gik islykker under optagelsen, men maa have hørt sammen saaledes som fig. 16 viser. Det øverste af stammen formet som et dyrehoved med et hul paa øiets plads. Et hak i nakken og en indskjæ- ring nedenfor denne har yderligere tjent til befæstning af snøret (10756). Fie. 16. '/2 Fit!;. 17. ^!2 h. 5 prener af ben, hvoraf de tre største er gjengivne her i fig. 17. Den ene viser tiljevning med et redskab, udentvil en flintskraber, som har efterladt en mængde striber paaskraa (10757 ff.). c. Liden tyk skive af flint, indtil 4 cm. i tverm. I den ene kant har den en retoucheret, noget afslidt skraberegg, og en anden kant kan ogsaa have gjort samme tjeneste (10762). d. Oval rullesten, 11,5 X "^^^ X ^ cm. i tverm., som har været brugt som knusesten. Har i begge ender afstødte skraa flader, som støder sammen i etslags but egg. Samlingen har flere stene af denne art, jfr. Thj. VSS. 1911, 5, 13 (10764). Fundet er gjort ved en af hr. overlærer A. Nummedal i 1912 foretagen udgravning af hulens bund (fundet indkom først til museet sidste sommer). Med hensyn til den nærmere beskrivelse af hulen og udgravningen henvises til hr. Nim.medals afhand- ling i Thj. VSS. 1912, 12, 7 IT., hvor ogsaa hr. H. Winges be- stemmelser af de fundne dyreben er meddelt. Fundet hører udentvil helt til yngre stenalder. 28 RYGH [1913 53. Naal af ben, rund med udvidelse oventil, men uden hul, c. 9 cm. lang. — 14 prener af ben af noget forskjellige former, deraf nogle ufuldstændige. Flere af stykkerne viser de karakteristiske striber efter tiljevning med flintskrabere. — Emne til et redskab af el tykvægget marvben, mangekantet tilskaaret med skraa snil, udentvil med llintkniv, 1 — o mm. brede, maaske bestemt til en naal. — 4 cm. kuigl brudstk. af den nedre del af en har[)unspids af ben med den nederste modhage og det ret udstaaende fremspring nedenfor denne. Overiladen tyder paa tildannelse med llintkniv. — Fladt, tyndt brudstk. af ben med o dybe hak i den ene sidekant; især paa den ene side har det en hel del sterke længdestriber, som maa være fremkommet ved afjevning med en flintskraber. Bestemmelsen usikker. — Flere ufuldstændige eller ulærdige redskal)er af ben, hvoraf flere Via. IS. 2/3 viser merker efter llintskraber. Nogle bearbeidede stkr. af hjorte- horn. — Stk. af et skulderblad af okse, nær IG cm. langt, af- glattet først ved skrabning, siden ved slid, sandsynlig brugt som sømglatter. — Tveregget økse af skifer, liresidet med en skraa smalside, (i,.? cm. lang. Afb. fra tre sider fig. 18. Eien- dommelig er de ])aa begge sider indridsede længdefurer, tildels noget buede. — Den forreste del af en pilespids af blaagraa skifer, nu 4, .s cm. lang. Har sandsynlig væM^el af formen R. 85. — 7 stkr. flint, deraf en 4 cm. lang, noget tyk flekke, med noget afslidte kanter, især i enderne, navnlig den ene, ganske glatslidt. Sandsynlig brugt som ildllint, men isaafald ikke i for- bindelse med ildstaal. Af de øvrige kan en liden skive være en skraber og et stykke xxre en tveregget j)ilespids. — Oval rullesten af kvartsitisk art, slidt i den ene ende ved brug som bankesten. — Søkk (V) af grøtsten med et fra to sider ind- hakket hul. — Tre brudstkr. af kar af grøtsten, hvoraf det Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 29 største, 8 X -^ ^'"^-i "i^^l ^^^ t^^^ '^f mundingsranden, hvor det har et fordyhet baand uden fortykning af randen. Et andet stykke har en fortykning af randen og længere nede en ophøiet vnlst. — c. 80 smaa stkr. af kar af brændt ler, som dog ikke kan være af mere end omtr. 10 forskjellige kar. 4 stkr. hører til et stort kar, som ganske har lignet el bedre bevaret fra Valses- hnlen i Bremsnes (nr. 9562, se fhj. VSS. 1910 nr. 11 og 1911 nr. 5 s. o f.) af en med større kvartsstykker blandet masse, brnnbrændt ndvendig, mørkgraa i det indre, ujevn afglatning ndvendig, 1 — 1,.^ cm. lykke vægge; det synes at have bavl en temmelig flad bnnd. Af ornamenterne paa de andre kan nævnes negleindtryk nnder randen, parallele furer og rader af prikker. Nogle sammenhørende stykker viser 4 parallele furer langs bu- gens videste kant og over og nnder dem trekanter fyldte med striber i vekslende retning. Et stk. har i det ene hjørne levning af et nelverk af krydsende striber. Ingen af karrene kan sik- kert ansees for at have været spandformede; del i Nummedals afhdl. som fig. 23 a afbildede stykke er urigtig stillet, idet furen og raderne af prikker i virkeligheden er horizontale; det har været et sterkt buget kar. — 7 klumper af pimpsten, den ene med sterke merker af at have været brugt til glatning af småle redskaber tnaale eller prenerl — Brudstk. af en flad slibesten af sandsten, konkavt slidt paa den ene side. Alt dette er fundet i en hule, Sauehelleren, paa Bjørne- rem paa øen Mien i Akerø, liggende nærved den ovenfor om- talte Lilleheller, ved en af overlærer A. Xummedal i 1912 fore- tagen gjennemgravning af omtr. en trediedel af bunden i hulen. Fundet indkom først til museet vaaren 191o. Om arbeidet og fundsagernes fordeling m. m. henvises til hr. Nummedals ud- førhge beskrivelse i en særskilt afhandling, Thj. VSS. 1912 nr. 12. I nogle henseender maa jeg dog erklære mig uenig i hr. Nummedals opfatning af fundet, ikke mindst i hans kronologiske bestemmelser. Han linder, at lerkarskaarene i former og orna- menter ligner kar fra folkevandringstiden, og at det samme er tilfælde med skaarene af kar af grøtsten (klebersten), og slutter deraf at dette er levninger fra det 5te aarh. e. Kr. Da han nu hæ'vder, at disse stykker ikke laa i noget særskilt øvre lag, og at grunden ikke var omrørt tidligere, opfatter han fundet som et overgangsfund mellem stenalder og folkevandringstidens jern- alder og som i sin helhed levning af en beboelse af hulen i det 5te aarh. Dette anser jeg for ganske utænkeligt. Et saadant hul paa over 2000 aar i den kulturhistoriske udvikling lader sig ikke antage for Romsdalens vedkommende. Fra broncealderen har vi efter norske forhold noksaa rige levninger herfra. Fra Otter- øen, som ligger tæt ved Mien, har vi o fund af økser fra den 30 ■ K. RYGH [1913 ældre broncealder, fra det nærliggende Gossa en spydspids af bronce, fra 15ud lo celter fra periodens midtre del og fra Veø en spydspids. Fra distriktet har vi rige jernaldersfund, hvoraf blandt de sikkert daterbare nogle ialfald gaar tilbage til det 4de aarh., og andre vist er ældre. Det er heller ikke nødvendigt at ty til en saadan antagelse. Af lerkarstykkerne er der ikke noget, som efter former og ornamentei" ikke godt kan skrive sig fra stenalderen. At man her i Norge i stenalderen har forstaaet at arbeide kar af grøtsten (klebersten), er meget troligt. Men om de former, de i tilfælde har havt, kan man intet vide, da vi mangler gravfund fra denne tid, og man i de egne i Norden, hvor de store stengrave forekommer (Danmark og Sydsverige) igjen mangler denne stenart. Forsaavidt derfor kultnrlaget i Sauehelleren skriver sig fra en enkelt kulturperiode, maa det efter min opfatning henføres til stenalderen, nær- mere bestemt til ganggravenes tid. 54. Tveegget spydspids af jern, ufuldstændig baade i odden og i falen, nu ca. 36 cm. lang, hvoraf omtr. 13 cm. kommer paa falen. Den sidste er firkantet, men bladet fladt, bare nedentil med en smule forhøining efter midten. Den har lignet Kragehul III 1(3 med sterk udsvingning i nederste parti, hvorefter det indsmalner og fortsætter med ganske svagt aftagende bredde indtil bruddet. — Omtr. halvdelen af en brikke af brændt ler, fiad paa under- siden, hvælvet paa oversiden, omtr. 2 cm. høi. — Den øvre del af en smykkenaal af sølv, 5 cm. lang, nedentil U,2 cm. tyk. Har intet hoved, men oventil 7 omgaaende ringe og længere nede to lignende. Se fig. 19. F. i en stenrøs Fig. 19 p^3 Bøle i Fiatanger, da man kjørte bort sten fra dens '^' ene side. Der antoges at have været et af stene muret rum, om hvis form der dog ikke kunde gives oplysning. Fundet kan vel henføres til det ote aarh.^ (10785 ff.). 55. Et stort fad af træ (antagelig furu) f. et par m. dybt i en torvmyr paa Rykke, Skatval s. i Stjørdalen. Det gik under optagelsen isønder i 2 store og nogle smaa stykker, men dets form træder dog tydelig frem. Det har været omtr. 50 cm. i tverm. over mundingen, 15 cm. høit udvendig og 10 cm. ind- vendig, har sterkt udfaldende kanter om randen. Væggene er uforholdsmæssig tykke, saa man skulde tro, at det ikke er færdig arbeidet. Merkelig nok er der i bunden et uregelmæssig fir- kantet hul, som maa være forsætlig indhugget. Det er vist meget 1 JiV. en naal af sølv med c. 16 tætte ringe i den øvre ende, i. i et kammer med en urne som R. 361, tætningskit, over 300 glasperler m. m. Stav. Mus. Aarsh. 1900 s. 67. Jfr. ogsaa Hackman, Åltere Eisenzeit t. 6 fig. 3 og s. 190 i et fund fra Lilkyro, afH. henført til 5te eller 6te aarh. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 31 gammelt, men tidsbestemmelsen usikker. Indbragt af hr. gaardbr. Oliver Alstad (10789). 56. Over 30 stkr. flint, deriblandt et skivebor og et tre- kantet bor, et økselignende stykke, tilhugget i alle kanter, mulig en økse med meget afstødt egg. F. i det øvre af Vindskielvens dal indenfor Varø i Nærø (10790). 57. c. 30 stkr. flint, alt alTaldsstykker. F. paa østsiden af Bølevandet ovenfor Bøle i Fiatanger c. 15 m. over vandet, som efter kartet ligger 70 m. o. h. (10791). 58. 15 stkr. flint og 25 stkr. kvarts og bergkrystal. Af flinterne ligner et stk. en tynd skivespalter med god egg, til- spidset mod nakken, 5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen. Et par stkr. maa regnes som bor. Af kvartsstykkerne er ét sikkert og et par andre mulig at regne som bor, og nogle kan have tjent som skrabere. F. paa Trefjord i Fiatanger i »ikke stor høide over havet« (10792). 59. Tveregget økse af skifer, tynd med flade bredsider, 8,5 cm. lang, 2,5 cm. bred, men en smule smalere ved eggen. Sleben, men med gjenstaaende gruber. Smalsiderne svagt hvæl- vede. — 12 stkr. flint, hvoraf et mulig kan være en pilespids, et andet et bor. — 2 stkr. bergkry s lal, hvoraf det ene ligner en skraber. F. paa Stamnes i Alstahaug i søndre Helgeland yed en bæk vestenfor gaardens huse (10793 f.). 60. Stor klump af flint med nogle spalteflader, som synes at være gamle. Nogle mindre stkr. flint, hvoraf ét synes at have en skrabertilhugning i kanten, men sterkt afskuret. — F. paa Uren, Stamnes s. i Alstahaug, 50 — 60 m. o. h. (10795). Nr. 56 — 60 er indsamlet paa fundpladsene af hr. overlærer A. Nummedal. 61. Hulefund fra Aakvik i Herø, Søndre Helgeland. a. Hulmeisel af haard, sort sten, 8,3 cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, 4,5 cm. bred og 2,5 cm. tyk nær nakken. Hulslib- ningen omfatter ved eggen den hele bredde og naar med afta- gende bredde lige op til nakken (10796). b. Pilespids af brunlig sort skifer, slank, 8,5 cm. lang, indtil 1,5 cm. bred, med afrundet midtryg. Tangen, hvis kanter nu er noget afkløvet, maa have været ligesaa bred som bladet og kun ved skarpe indhak adskilt fra dette (10797). c. Den forreste del af en pilespids af rødbrun skifer af slank form med midtryg, antagelig lig R. 88, nu 4,5 cm. lang, indtil 1,4 cm. bred (10798). d. Flekke af klar, flekket graa flint, 8 cm. lang, 2,5 — 2 cm. bred, med afrundede ender. Se fig. 20. Begge sidekanter retoucherede, den ene fra begge sider, vel bestemt til sagegg. 32 K. KYGH [1913 Relouchen lortsættes over den smalere ende som skraberegg. Den bredere ende grovere tilhuggen (10799). e. Endestykke af en flekke af flint, som i den øvre ende oprindelig synes al have bavl en skraberegg, som senere er af slidt vedslykkels brug som ildilint. Se fig. 21. (10800). f. Pilespids af ben uden modhager, afb. som hg. 22, 15,3 cm. lang. Den er i de for- reste [o trediedele tveegget med rhombisk tver- snil, som længere bagover gaar over til ovalt. Største bredde omtr. ."i cm. fra odden, hvorfra den smalner jevnt af bagover med svagt ind svingende kanter. Afslut- tes bagtil med en 3 cm. lang skraaflade paa den ene side. To buede striber paa den ene side er antagelig til heldige (lOSOl). g. I^^fuldsUendig an gel af ben med modhage, se fig. 23 a. En større del af slammen mangler. Et st3ivke neden- for l)ruddel har den paa udsiden et svagl frems|)ring. Det buede tverstykke har paa undersiden en liden tap (10802). h. Ufuldstændig angel af ben eller dyretak, hvoraf bare stammen er be varet, se fig. 23 d. Denne er noget hul paa bagsiden, men hvælvet paa forsi- den. Den øvre del, som er bøiet ind i en stump vinkel, er fladere og bredere og paa udsiden forsynet med 5 dybe hak til fæste for snøret. Adskillig for- skjellig fra Solberg fig. 11 — 9, men meget lig angelen fra Skjørnhelleren (se Thj. VSS. 1911, 5 s. il lig. 8), navnlig "i anbringelsen af hakkene. Synes at være glattet med en flintskraber' (10803). i. Ufuldstændig angel af ben eller ^g dyretak, hvis spids er afbra^kket ved ^ overgangen til tverstykket; dette er buetp.^. ._,.^ 2. og kort. Se fig. 23 b. Stammen har " nedentil omtr. rundt Iversnil, men er oventil bredere og bøiet indad i en bue. Den har her en dyb fure paa hver side og nederst i denne er den tynde mellemvæg gjennembrudt med et hul. Ved enden er den øvre og nedre rand bøiet let udad, hvor- ved der fremkommer en lighed med en snude eller et neb. Hele længde 0,5 cm. Tydelige merker efter skraberen (10804). Hg. -JO. Fi«. 21. Vi Nr. 21 OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 33 j. Stammen af en angel af dyrehorn, 9,5 cm. lang, se lig. 23 c. Adskillig aftæret, formodentlig fordi den har ligget høit i kulturlaget. Tversnittet trekantet med hvælvede sider, den bagre dog fladere. Hele stykket jevnt buet. I den øvre del to ophøiede aaser paatvers, dog ikke over den indre side, uden- tvil til fæste for snøret 1 10805). k. Prener af ben. En 11 cm. lang, dannet af et kløvet marvben med bevaret halvdel af ledknog- len, afb. fig. 24. I den nedre halvdel vel afglattet paa alle sider, paa den indre med skraa skrabe merker. 8 prener af ben af noget forsk] ellige for mer, afb. i omtr. hel størrelse i fig. 25. Flere af Fia. -23 d 23 c 23 b 23 a ¥U- 21. l/l dem har tydelige merker, mest paa skraa, efter afglatning med skraber. En af dem, den fjerde fra høire, er maaske snarere en noget slidt naal, mulig afbrækket oventil; den nedre del rund med skrabermerker efter længden, den øvre del mange- kantet, ligesom tilskaaren med flintkniv (10806). 1. Ubestemt redskab, dannet af et tykvægget, større marv- ben, afb. fig. 26. Har nedentil form af et firesidet skaft, som 3 34 K. RYGH [1913 længere op udvider sig i en skarp vinkel paa den ene side og smalner derpaa i en bue mod den anden ende. Kan ikke op- fattes som en del af en harpun. Viser striber efter skraberen (10808). Til de her beskrevne gjenstande kommer endnu et lidet tykt, buet stykke af brændt ler, som kan være af et kar, og et par stkr. af hjortetak og ben, som maaske er bearbeidede. Dertil kommer en mæ^igde dyreben. Det er fremkommet ved en udgravning ved overlærer A. Num.medal ifjorsommer af en hule I 1 Fia. 25. V'i paa Aakvik paa vestsiden af øen Dønna i Herø pgd.. Søndre Helgeland. Fundet skriver sig øiensynlig helt fra yngre sten- alder. Tildannelsen af bensagerne er bl. a. særlig karakteristisk. En af hr. Nummedal udarbeidet beretning om fundet vil antage- lig senere blive trykt. 62. Økseblad af jern af en hyppigere forekommende form, som er etslags varietet af skjæ'gøksetypen, R. 559, for- skjellig fra denne ved en kortere hals med sterk indbuning paa indsiden og høiere blad. 17, .5 cm. langt, 12 cm. bredt ved eggen, temmelig skarpe Higer ved skafthullet. F. under jordarl)eide som enkeltfund paa Skogstad i Byneset (10812). 63. Fund i en hule paa Sol se m paa Leka i Namdalen. a. pilespids af graa skifer af typen R. 85, men af slan- kere form, 8,.=i cm. lang, nedentil 1,4 cm. bred. Hulranden strækker Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 sig paa den ene side over mere end halve længden, paa den an- den side lidt kortere. Den forreste del har midtryg. Hulranden har slibningsmerker efter længden, eggfladerne paaskraa. Var ved fundet helt dækket af et drypstenslag (10S14). b. Fuglefigur af ben, som udentvil skal forestille en svømmende and. Har nær bagenden et fra begge sider V-formet boret hul. Bagtil et stykke afbrækket, men ellers udmerket be- varet. Skraa slibningsstriber. '^ cm. lang, indtil 0,4 cm. tvk. Et fortrinligt stykke af arktisk skulptur. I holdning og form at sammenligne med fuglefigurerne paa ristningerne ved Bardal og Hammer, som imidlertid med sine længere halse vel forestiller gjæs (1()S15). c. Et ca. 10 cm. langt redskab af et rørben. Nær den ene ende en omgaaende fure, i den anden skraat tilskaaret og der forsynet med et hul. — Et brudstk. af et andet rørben, som maaske har været bearbeidet (10S16). d. '2 sammenhængende stykker af en flad slibesten af kvarts, nu tilsammen 23 X 1<^ cm. i tverm., men oprindelig udentvil større, 2 cm, tyk. Glatslidt paa begge sider, paa den ene ligetil kan terne, men uden kjendelig hulslidning (10833). e. Noget fladagtig a'gformet sten, 7 X -5 cin. i tverm. med merker, navnlig i den ene ende, af at have væM'et bj'ugt som stødsten. 3 andre rulle stene kan mulig have tjent til samme brug dO''*>34). Dette fund er fremkommet ved hr. overlærer Th. Petersens i 1913 fortsatte og afsluttede under- søgelse af hulen paa Solsem. Om de i 1912 frem- komne fund se Thj. VSS. 1912, 8, 25. En næ^-mere beskrivelse af undersøgelsen og fundet er givet l-'jo. -iij. K'2 af hr. Petersen i « Oldtiden > 1914. 04. 23 kugler af brændt ler med indblandede smaastyk- ker af sten, 4 — 6 cm. i tverm., med gjennemgaaende hul. Maa have været søkk paa fiskegarn. F. under kloakgravning i en dvbde af liere meter i Taraldsgaardsveiten i Trondhjem (10818). 65. En tildannet sten af kvartsitisk art af uvis bestem- melse, firesidet, 7, .5 cm. lang, 3X2 cm. i tverm., med ret af- skaarne ender, dog med affacetterede kanter. Lidt afsmalnende ved den ene ende. F. paa ovre (østre) Hemre i Øvre Stjør- dalen nedenfor husene, hvor tidligere flere fund af stensager er gjort. Gave fra hr. gaardbr. Einar Hermstad (10819). 66. Økseblad af jern af en noget usædvanlig form, som kunde antages at være yngre end hedendommen, men det har 36 K. RYGH [1913 imidlertid en sterk glødeskal. F. paa øen Store Vanved, Døn- nes sogn i Helgeland. Gave fra Torleif H. Vanved (10823). 67. Lidet økseblad af jern, nærmest ligt R. 005, 13 cm. langt, nær 10 cm. bredt ved eggen. Spidse fliger ved skafthullet, isæM- paa indsiden. F. paa Moan i Opdal sammen med en liden hein med bærehul, som ikke er indsendt (10g. Vistnok et emne. — F. paa Stok- nesel, den inderste odde af wSlokøen, Stoksund sogn i Bjørnør (10873 ir.). 76. Tveegget kniv eller dolk af graa skifer, adskillig lig R. 87. Siderne hvælvede fra kant til kant. 20 cm. lang. Der kan bestemt skjelnes mellem bladet, 12 — 13 cm. langt, 3,8 cm. bredt nedentil, og et skaftstykke uden skarpe kanter og ikke saa godt slebet, svagt indsmalnende mod enden, hvor det dog ikke er spidst, men 1,5 cm. bredt. Største tykkelse paa midten 0,5 cm. Det bør vist ikke opfattes som en spydspids. — F. paa bunden af en 1 m. dyb torvmyr paa Skjelberg (Nils S.) paa Smølen, Nordmøre (10880). 77. Bagdelen af en pilespids af graa skifer af typen R. 88, nu 4, .s cm. lang, jevnt 1 cm. bred, med midtryg og smaa 1 Se Ab. 1880 s. 6. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGEXS TILVÆKST I 1913 \9 modhager, hvoraf den ene er afbrækket. — Pilespids af rød- brun skifer af eiendommeHg form, se fig. 29. Den danner omlr. en ligesidet trekant, omtr. 3, .5 cm. lang og 2 cm. bred ved basis; odden lidt afslidt. Midtryg paa begge sider efter hele længden, den bagre kant noget indbuet. Nær basis er i begge kanter ind- saget et dybt hak til befæstning af skaftet. F. paa Bøle i Fiat- anger (10881 f.). 78. Et 3,2 cm. langt bagstykke af en pilespids af brun skifer af typen R. 88. Jevnt hvælvede sider, l)agud indsmal- nende tange. Den ene af de smaa modhager er afbrækket. — c. 130 stkr. flint. Deriblandt 7 spaan sk råbere eller smaa skiveskrabere med retoucherede egge, dels lige, dels udbuede og en enkelt med to egge, som mødes i en vinkel. En kort, tyk flekkeskraber med skraa egg og indhugning bagtil for skjeft- ningen, en anden omtrent lignende og 3 noget tvilsomme. 2 smaa bor, 2 og 2, .5 cm. lange. Et stk. er mulig en tveregget pilespids. — F. paa Bøle i Flat anger, men paa et andet brug end foreg, nr., oppe paa en stor slette, c. SO m. o. h. og (iOO m. fra .sjøen. Som det sees, findes ogsaa her skifer og flint om hinanden, ligesom paa de bekjendte pladse paa nabogaardene Bølesæter og Bølestrand (10919 f.). 79. Spydspids af lysgraa hvidflammel flinl. lig S. Muller lo7, tvert afsluttet baglil, men mere undersætsig og mindre spids. Det er dog muligt, at den er opskjærpet. 12 cm. lang, største bredde 4,5 cm. omtr. ved midten, 3 cm. bred ved basis. af graa skifer af typen R. 86, nu 12 cm. lang, men der mang ler lidt ved odden, nær 4 cm. bred over modhagerne, med bred tange. Lidt afbrækket i modhagerne og i eggene. Paa hver side har den nedentil 5 tverfurer over midtryggen. Paa den ene side er der desuden 2 tverfurer nærmere odden og svage spor af lig- nende paa den anden side. Se fig. 30. — Kølle af skifer. Den indkom i flere flaker, men har kunnet limes sammen, saa at den nu er i det va^sentlige fuldstamdig, 42 cm. lang, 10,5 cm. bred over skafthullet, hvor siderne danner afrundede hjørner, 7 cm. tyk gjennem skafthullet. Dette er meget snevrere paa midten end ved kanterne. Lignende dobbeltspidsede, tykke køl- ler har samlingen tidligere fra Hovde og fra Viken i Verran (nr. 577 og 265(5) og fra Eidum i Stjørdalen (nr. 4744)'. — F. paa pladsen Odden under Kolvereid prestegaard i Namdalen, indsendt af hr. handelsmand .1. Brækkan. Samlingen eier tid- Fig. -29. Vi Spydspids 1 Se Ab. 1894 s. 147 o"' fis^. 13. 40 K. RYGH 1913 ligere to skiferspidser og et briidstk. af en skiferkniv, som skal være fundet > paa en plads^ under samme preslegaard \ antage- lig paa samme findested (10900 IT.). SO. Økse af sten med skaftliul, njvrmest lig R. 2S, men med særskilte smalsider og svagere hvælvet forside, 10 cm. lang, o cm. bred ved eggen. F. c. 1 alen dybt i ringe høide o. h. ved Harhaugen paa nedre Tornes i Frænen (1090P)t. 81. Søkk af sten, en meget regelmæssig oval rullesten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang, 6X5 cm. i tverm. Stenen er af etslags konglomerat med ligesom glatsleben overflade. F'uren hakket ind. — F. paa Strand, Osen s. i Bjørnør ved oprydning af en stenrøs, hvori tidligere fandtes el økse- blad af jern". Søkket har neppe hørt til grav- godset. Gave fra hr. Johan Strand (10912). 82. Enegget kniv af brun skifer, afb. fra begge sider, lig. 31 a og b, 15, .5 cm. lang, indtil (i, s cm. bred. Karakteristisk er, at hele ryglinjen er næsten ret, ligesaa den nedre linje af skaftet. Ogsaa ryggen har en svagere egg- slibning. Merkeligst er dog orneringen. Paa den ene side er der langs hele ryglinjen og skaftets nederkant en skarpt indskaaret zikzak- bord, hvis enkelte linjer tildels skjæ^rer hver- andre i vinklerne, paa den anden side en lig nende bord langs skaftets nederkant, langs over kanten derimod en række parallele skraastriber med ulige mellemrum. Denne ornering af skaft- stykket beviser, at kniven ikke har vaM'et bestemt til at skjeftes. — F. under bryd- ning af nyland paa Oddlien i Hevne ved Hevnefjorden. Den blev rammet af hakken og gik i to stvkker, som dog kunde limes sam- Fig. 30. 2/3 j^^gj^ (10913). Nye fund fra flintpladse paa Otterøen i Akerø. 83. Retøkse af sten, meget afkløvel, isæn- af den ene smal- side, 10 cm. lang. Bredsiderne har været sterkt hvelvede i længderetning, hvorfor den er meget tyk paa midten. Har været helt sleben. — Omtr. 100 stkr. flint,' deriblandt et lidet bor. — F. paa den kjendte plads paa Hegd aisstrand paa Otter- øen, hvorfra tidligere er indkommet tiere fund, særlig af smaa stenøkser og llintstykker (10720 f.). 1 Tlij. VSS. 1903, 4, (i. - Thj. VSS. li»10, 10, 36. Nr. 21 OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I 1913 41 84. En liden samling flintstykker, væsentlig arbeidsaffald. F". paa den samme plads i Trold vik en ved Misund paa Otter- oen, hvorfra tidligere er indkommet nr. 9411 og 9848^. Flinten findes her nær en vandsikle ovenpaa et tyndt lag af sand og grus, hvorunder der ligger slam (10722). P^iii-. 31 :i. Fiiv. 31 b. -3 85. Skeformet skraber af flint af regelmæssig og god form med rundt blad, 7 cm. lang, hvoraf omtr. halvdelen kom- mer paa skaftet. Jfr. R. 48, Muller 148. Stykket er meget høit efter midten, nær 2, .5 cm., hvorved skaftet faar et trekantet tver- snit. — En større samling flint stykker, hvoriblandt mange gode, men smaa flekker og nogle smaa flekkebor. F. paa Hegdals- vik paa Otterøen i Akerø i det samme strøg i lien nordøst for skolehuset, som blev undersøgt i 191 1-. Tidligere er fundet flere ske- formede skrabere og andre skiveskrabere paa samme gaard U( )S,SG f). 1 Se Thj. VSS. 11)11, 5, GI. 2 Se Thj. VSS. 1911, 5, -iO ti". 42 K^HYGH [1913 S(i. Skiveskraber af flint af ovalt omrids, 7 X -^ cm. i Iverm., tilhuggen overalt i kanlen, men navnlig i den ene ende til en udbuel skraberegg. En liden skraber med udbuet egg. Et lidet flekkebor og endel andre stykker af flint. — Bryne« af kvart si ti sk skifer af den kjendte form med omtr. kvadra- tisk tversnit, afbrækket ved den ene ende, sterkt udvidet og derpaa igjen aftyndet til en egg i den anden ende. Skal være fundet sammen med« flinterne. Fra samme brug og antagelig fra samme plads er senere indkommet en samling af nogle hun- drede stkr. flint, hovedsagelig affald. Deriblandt dog 3 smaa flekkeskrabere, et flekkebor, en flekkekniv og endel andre flekker. F. paa et brug af Rakvaag (Peder Knutsen) paa Otterøen i Akerø (10465. 10648). 87. Trekantet skive af sort flint med retoucheret skraber- egg i endel af kanterne. En tykkere skive, som maaske ogsaa har været brugl som skraber. 2 flekkeskrabere. Et flekke- bor med afslidt spids og 3 smaa borspidser. Dertil omtr. halv- andet hundrede stkr. flint, mest smaa affaldsstykker. — En oval rullesten af kvarts, 5,5 X 4, .5 cm. i tverm., med slerke stødmerker i den ene, svagere i den anden ende. F. paa et andet brug af Rakvaag (Mathias R.\ paa samme strøg, hvor fundene gjordes i 1911^ (10468). 88. Skiveskraber af flint med retoucheret egg. Flekke- skraber med 2,-5 cm. bred, noget grovt tilhuggen egg. Endel andre stkr. flint, klumper og alYald. " F. paa et brug af Hole paa Otterøen i Akerø (10467. 10647). 89. En samling af c. 300 stkr. flint, hvoriblandt en hel del tlade spaaner og mange flekker, mest smaa og for en stor del afbrækkede. Nogle smaa skiveskrabere og et par flekke- skrabere, et trekantet lidet bor, en ikke ganske sikker tver- egget pilespids. F. i en ager paa Stavik østligst paa Otter- øen i Akerø, c. 10 m. o. h. og nær .sjøen (108591 90. En samling flintstykker. Deriblandt adskillige småle flekker, mest korte og afbrækkede. En flekkeskraber med tilhugning for skjeftning. To trekantede bor og nogle flekke- bor. Kjerner, deriblandt en med afknusninger i kanterne, som viser, at den har været brugt som slagslen. F. paa et andet sted paa Stavik, efter sigende ved fjælen. Del er dog muligt, at de lo fund delvis er blandet sammen af finderne (10860). De fleste af disse fund fra Otlerøen er indsendt af hr. sogneprest H. Saxlund. Fund paa flintpladse paa Gossa oy paa Sandø i Akerø. Fra den sydøstlige del af Gossa eller Akerøtangen med den næ^rmeste strækning, vestover til Røsøvaag og nordover til Riks- 1 Thj. VSS. 1911, 5, 18. Xr. 21 OLDSAGSAMLINGKNS TILVÆKST I U'IS 4o fjord er ogsaa i 1913 indkommet en hel del flintfund, væsentlig fra de samme pladse som i det foregaaende aar. Se Thj. VSS. 1912 nr. 8 s. 52 ff. Den aldeles overveiende del af det ind- komne er affaldsstykker og formodentlig i)aa grund af flintens art er hovedmassen kantede klumper og lidet af Hade iliser eller skiver. De Heste af fundene i,nr. 91 — 101; er ogsaa iaar ind- samlet af skolehørn under kontrol af hr. sogneprest Saxlund, af hvem ogsaa nr. 91 — 105 er indsendt. 91. Flere hundrede stk. flint, de fleste afskurede. Deriblandt nogle tykke bor og et par skrabere, ogsaa afskurede. F. paa H jertvikfjæren under Hjerlvik (10527. 10850. 92. c. 1000 stkr. flint, deraf intet sikkert tildannet redskab, men ét stk. kan være en taalelig velformet skivespalter. F. samlet paa et lidet omraade paa Hjertvikm yren (10854). 93. Nogle hundrede stkr. flint, deriblandt flere kjerner og smaa knuder, afskurede i kanterne. Nogle smaa skiver, som kan være brugt som skrabere. F. paa Hjertvik. 2 større flint- kjerner, f. paa andre steder paa samme gaard (10472. 10526). 94. En større samling flint, hvoraf kun nogle faa kan for- modes at være emnet til redskaber. F. ved Hardingshaugen un- der Breivik (10638). 95. Omtr. 50 stkr. flint, hvoraf et tykt bor, 4 cm. 1., med vel tilhuggen spids og to andre afslidte bor. F. ved Hellegata i øst for Hardingshaugen (10474). 96. Pilespids af hvidagtig flint, 6 cm. lang, indtil 2 cm. bred og temmelig tyk. Svagt indbuet i basis. — Omtr. 100 stkr. flint, hvoraf nogle faa kan være brugt som skrabere og bor. Ellers alTald. F. paa pladsen ved Bergha ugene under Breivik (10636. 108461 97. Skeformet skraber af flint, 6 cm. lang, 5 cm. bred over bladet med et smalt skaftstykke. Synes at have været godt tilhugget, men er nu meget afskuret. En vakker pyramideformet kjerne. Dertil en samling flintslykker, hvoriblandt maaske nogle afslidte skrabere. F. ved Gjeraholet paa Akerøtangen (10469. 10639. 10847). 98. En liden samling flint, hvoriblandt en skiveskraber med ind- og udbuet retoucheret egg. F. i prestegaardens torv- myr et par km. inde paa øen Gossa (10643). 99. En samling flintstykker, hvoraf kun et par viser spor af bearbeidelse, deraf det ene antagelig et bor. F. ved ovre skogvei paa Aukra prestegaard (10849). 100. En større samling flint styk ker, hovedsagelig større og mindre klumper. Et stykke kan være en bladformet pile- spids, et andet en liden skraber og et tredie et bor. F. paa Sandmyren i nordvest for prestegaarden (10853). 44 K. RYGH [1913 101. c. oO sikr. flint, næsten udelukkende sterkt afskurede, tildels smaa klumper. 2 stykker maa vistnok regnes som flekke- skrabere. Et kunde være en sterkt afskuret skivespalter; men formen kan ogsaa være tilfældig. Fra en ny fundplads paa Akerøtangen (10855). 102. En større samling flint stykker, hvoraf endel viser bearbeidelse. Deriblandt 3 mindre skiveskrabere med retou- cherede egge, et par skiver med skarpe spalteegge, en hjerte- formet pilespids, et kjerneformet stykke med sterkt afknuste kanter, vistnok brugt til stød eller knusning. Et 6 cm. langt stykke ligner forøvrigt ganske en skivespalter med en tynd og en Iver sidekant og indsmalnende mod nakken; men eggen synes dog at være betænkelig sterkt tver. F. paa Riksfjord paa Gossa i Akerø, >nær sjøen og ikke høit over havet« (10845). 103. To større kjerner af flint, 11 og 12 cm. i største tverm. med flere afspaltningsflader efter større og mindre skiver. F. paa Rød paa Gossa (104701 104. Henimod 100 stkr. flint, væsentlig sterkt afskurede klumper. Nogle faa stkr. ser ud til at have været bearbeidede i kanterne. F. ved Røsøvaagen paa Gossa nær sjøen, men c. 30 m. o. h. (1085(3). 105. Stor flintklump, 1(5 X 13 cm. i tverm., med en stor og endel mindre afspaltningsflader. F. ved Horrem s bakken paa Gossa (108(U). 10(i. p]n samling flint og bergkrystal. Af tlintstykkerne viser nogle faa spor af bearbeidelse. Af bergkrystallene kan en- kelte mulig \-ære brugt som skrabere eller bor. F. paa en plads mellem Ljøvik og O ter ha Isen paa Gossa i Akerø (10633). 107. c. 130 stkr. af delvis god flint, deriblandt mange større og mindre kjerner og endel vakre blokke. En liden skive med retoucheret skraberegg og en større med en lignende beskadiget egg. To tynde skiver med kniv- eller sagegg. Et 6,5 cm. langt flekkebor af sort flint og et lignende af opak flint. En flekke med en lidt skaaret knivegg. F. mellem Ljø- vik og Bytingsvik j)aa Gossa. Xr. 106 og 107 indsendt af hr. lensmandsfuldmægtig A. L. Krixgstad (10783). 108. c. 250 stk. flint, omtrent udelukkende sterkt afsku- rede mindre klumper. Bare nogle faa viser tegn til l)earbeidelse. F. paa Sandø i Akerø, paa landeveien, hvorhen de maa va're kommet fra et grustag vestenfor kirken. Dertil kommer en mindre samling af samme beskaffenhed, f. nær prestestuen paa Sandø. Indsendt af hr. sogneprest Saxlund (10644. 10857 f.). Nr. 2] OLDSAGSAMLIXGEXS TILVÆKST I li>13 45 Fund fra flintpladse i Frænen. 109. Fra de store tlintphulse paa Tomes i Frænen, som først blev opdaget i 1912 af hr. A. L. Kringstad, og hvorfra der alle- rede da blev indbragt en række af fund (se Thj. VSS. 191'2, 8, 30 ff.\ er der i det sidste aar fremdeles indkommet en mængde lignende samlinger paa flere tusinde stykker Hint. De er for det meste opsamlede af gutter over hele Øvre og Nedre Tornes's udmark, undertiden med angivelse af mere begra?nsede lokali- teter inden denne, hvorpaa fundene er gjort. De har derfor ikke saa stort værd udenfor de enkelte bearbeidede stykker, som fin- des blandt den store mængde af arbeidsaffald og klumper af tlintmateriale. AlTaldsstykkerne bestaar hovedsagelig af tlade fliser af forskjellig form, som maa være fremkomne ved tilhug- ningen af redskaber. Den store masse af dem er et vidnesbyrd om den betydelige tilvirkning af redskaber, som maa være fore- gaaet gjennem en længere tid paa denne fremskydende aasryg, og vidner tillige om det store forraad af flintmateriale, som maa have staaet til raadighed. Af tildannede redskaber af flint er der to skivespalt er e og to kjerneøkser, adskillige flekke- skrabere, nogle flekkeknive, mange flekker med gode egge, men mest smaa, mange smaa skiveskrabere og flere bor og nogle bladformede pilespidser. Fremdeles maa nævnes mange kjerner og flere fine blokke, deriblandt en vakker pyramide- formet flekkeblok. Foruden flintstykkerne er der ogsaa en hel del smaa stykker klar bergkrystal, hvoraf ialfald et par maa være brugt som skrabere og mindst ét som bor. F'undene er indførte under en række numere. Sammen med flinterne er opsamlet o okser af sten. En liden tverøkse af skifer, kun 5 cm. lang, helt sleben med endel uafslebne ar, smalsiderne i facetter, men ligner ellers meget fig. 20 i Thj. VSS. 1912, 8, 46 (10440\ Økse af grønsten, 10 cm. lang, har ovenfor eggslibningen omtr. rundt tversnit, noget indsmalnende mod nakken. Eggen tiisleben fra begge si- der i næsten plane flader; men medens slibningen paa den ene side naar op til over halvdelen af stykkets længde, er den paa den anden side adskillig kortere. Derved faar den karakter af en tverøkse (10500). Liden tverøkse af sten, 5,5 cm. lang, o cm. bred ved eggen. Eggslibningen gaar op over den største del af siderne, paa den ene side plan, paa den anden hvælvet i tversnittet. Ogsaa den ene smalside sleben. Nakken nærmest but (10631). Tverøkse af sten, 7 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, bred og tyk nakke. Kun den ene bredside helt sleben, ellers bare den nedre del. Eggslibningen paa den ene side hvæl- vet, paa den anden plan (10S93\ Økse af sten af Nøstvet- type, grovt tilhuggen med uregelmæssigt firesidet tversnit. Af 46 K. RYGH [1913 slibning er nu kun en levning i en korl hvælvet eggflade paa den ene side (10908). 110. Nogle hundrede stkr. flint. Deriblandt er nogle gode blokke, tildels med pyramideform. En flekkeskraber med indbuet egg. Et stk. svnes at viere en kjerneøkse med af knust egg. Hovedmassen er affaldsstykker. F". paa Engelsæte ved Harøsundet i Frænen (10508. 10782). 111. En større samling flintstykker og nogle stkr. berg- krystal. Blandt flinterne er en flekkeskraber og nogle andre smaa skrabere og 5 flekkebor, tildels med afslidte spid- ser. Nogle af bergkrystallene kan være brugt som skrabere og bor. F. paa indre Hoem i FraMien paa sydsiden af Fræ^nen fjorden (10515). 112. Omtr. 100 stkr. flint, deraf nogle gode blokke, nogle tynde skiver med skarpe egge m. m. Ellers afTaldsstykker. F. i ytre Lind se I s udmark i F radien paa sydsiden af F'rænen fjorden. Flinterne opsamledes dels i veigrøften, dels i selve vei legemet paa toppen af en liden bakke, ca. 25 m. o. h. og 2O0 m. fra sjøen. Veien svnes at \xre lagt tvert igjennem en flint plads (10784). 113. Nogle stykker flint, deriblandt en rygflekke og et økselignende stk. med buet egg. Opsamlet paa en gangsti i ud- marken paa Lo set i Frænen (10516). 114. En samling flinter, omtr. bare alTald, og nogle stkr. bergkrystal, f. paa Havnnes i FræMien paa en tlek, hvor jor den var bortskvllet av vand, c. 30 m. o. h. og 500 m. fra sjøen (10569). Nr. 111 — 114 er indbragt af hr. A. L. Krixgstad. Fund paa flintpladse i Nordre Fosen. 115. En liden samling af smaa flint stykker, deriblandt en liden skive med retoucheret skraberegg i to kanter og styk ker af nogle line flekker. F. paa Mebostad i Bjugn «i stor h. o. h. > (10679). 116. c. halvhundrede stykker flint, hvoraf 2 flekker med sagtandet egg, et økselignende stykke og en liden rundagtig skraber. F. paa Tønnøl i Bjugn i dalen nedenfor hulen Duvehelleren (10680). 117. En fint tilhuggen pilespids af graahvid flint med svag indbuning i basis, 5 cm. lang, 1,5 cm. bred nedentil, afb. som fig. 32. En rundagtig skraber, 3 cm. i tverm. med retou- cheret egg i over halvparten af kanten. Nogle andre smaa stkr. flint, hvoraf et par er sterkt forbræmdte. F. paa Nes i Bjugn »paa fladen nedenfor kirken« (10681). Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 47 118. c. 80 stkr. flint. Deriblandt 5 smaa spaanskrabere med udbuede, godt retoucherede egge, dertil et par usikre. En flekke med sagegg. Dertil nogle stkr. kvart sit, hvoraf et par kan være brugt som skrabere. F. paa Steinvik ved Valsfjor- den i Bjugn »ved veien vestenfor gaarden« (10682). 119. c. 50 stkr. flint, deriblandt et par smaa skrabere og en sterkt udnyttet flekke blok, indsmalnende mod den ene ende. F. østenfor Myrskaret i Bjugn mindst 50 m. o. h. (10683). 120. Over 100 stkr. flint for en stor del af bedre sort med usædvanlig mange flekker, flere med gode egge, de ileste dog smaa og afbrækkede. Fa\ flekkeskraber med godt retoucheret udbuet og en anden med indbuet egg. 2 smaa rundagtige skra- bere med retoucherede egge. Et fint tilhugget, bagtil afbrækket bor. En liden blok eller knude af sort flint. Et stykke maa vistnok opfattes som en skive- spalter. Idethele har fundet ældre stenalders ka- rakter. F. vestenfor Mvrskaret i Bjugn, mindst 50 m. o. h. (10685). 121. Liden økse af skifer, dannet af en 7 — 8 mm. tyk plade, grovt tilhuggel i begge sidekanler og i nakken. Bredsiderne er de naturlige kløve- flader, kun slebne nærmest eggen med svag hul- slibning paa den ene side. 6,5 cm. lang, 3,5 og 2,5 cm. bred ved eggen og ved nakken. F. paa samme plads som foreg. nr. (106S4). 122. Over 50 sikr. flint, hvoraf et større stykke mulig kan være bestemt til bor. Desuden et stk. hvid kvarts, som kan være en skraber. F. ved Raumyren nær fjordarmen Koet i Jossund, Fig- 3-. Vi mindst 50 m. o. h. (10686). 123. En liden samling flintstykker. Deriblandt en 3 — 4 mindre skiveskrabere med nogen tilhugning i kanterne, et 2,5 cm. langt flekkebor med en i begge kanler omhyggelig til- dannet spids, neppe at opfatte som en pilespids. 2 noget usikre tvereggede pilespidser. Nogle stkr. viser paa virkning af ild. F. paa Brændhaugen ved Tørhogg i Aafjorden c. 50 m. o. h. (10705). 124. En liden samling flint stykker. Deraf er der et par smaa skiveformede skrabere med retoucheret kant, en 4 cm. lang flekke med knivegg og indhak for skjeftningen, en lidt længere flekke med sagegg i den ene kant, en flekkekniv med tilhugning for skjeftningen. Dertil nogle~ andre mindre flekker med brugbare egge. F. ved en myr paa fjeldet Bønniken ved Tørhogg i Aafjorden over 60 m. o. h. (10707). 48 K. RYGH [1913 125. En samling flinlstykker, hvoriblandt findes et lidet trekantet bor med godt tilhuggen spids, en flekkekniy, en tresidet pilespids og nogle smaa, lidet udprægede skrabere. F. el stykke fra husene paa Lines, Stoksund s. i Bjørnør c. .iO m. o. h. (10709). 126. Kniv af flint, dannet af en S cm. lang rygflekke, med buet tilhugning mod odden paa rygsiden og indbuet egg. 10—12 stkr. flintafTald. Nogle stkr. hvitrkvarts,' hvoraf et kan være en pilespids, et andet en skraber. F. paa et andet sted paa Lines »i stor høide o. h.« (107 10\ 127. 2 kjerner af flint, f. i en mvr paa Lines »i stor høide o. h.« (10711). 128. c. 250 stkr. flint, hovedsagelig atTald. men deriblandt ogsaa mange gode stykker. En liden typisk enegget pile- spids, 2,4 cm. lang og en anden noget større og bredere. To tvereggede pilespidser. Et fint tilhugget flekkebor, et bor med krum spids, et 8 cm. langt trekantet bor, affladet bagtil. 2 flekkeskrabere med retoucherede udbuede egge, den ene med en indhuggen bue paa den ene side nedenfor eggen. Et par flekkeskrabere med lige egge foruden nogle mindre ud- prægede, som ogsaa maa regnes som skrabere. En flekke- kniv med indbuet egg, tilhuggen ved begge ender paa rygsiden. Flere gode flekker med skarpe kanter, vist brugt som knive, den største 8 cm. lang og over 3 cm. bred. En knude, som delvis har flintbollens overflade, med merker af at have været brugt som slag.sten, indtil 4..=; cm. i tverm. Fundet har afgjort ældre stenalders karakter. F. i Boln myren under samme gaard Lines «i stor høide o. h. » (10712). 129. Et par flintskjerver, den ene med retouche i kan- ten. 2 skiver af kvart sit, 5 — 6 cm. lange, som sandsynlig har været bestemt til skrabere; den ene kunde ogsaa opfattes som en skivespalter, skjønt noget tynd. F. i stor høide o. h. 3 — 400 m. østenfor Botnmyren paa Lines (1071.3). 130. Ca. 60 stkr. flint, hovedsagelig arbeidsaffald; endel stkr. af hvid kvarts, hvoraf et har form som en flekkeskra- ber. En skive af kvartsitisk sten med tilhugning i kanterne. F. sydøst for Sørgaarden paa Linesøen i Bjørnør, 50^ — 60 m. o. h. (10714). 131. Nogle smaa stkr. flint, deriblandt en afbrækket pile- spids med tilhugne kanter, og et andet stk. med skraberegg. F. østenfor Gutelvik paa Stokøen i Bjørnør, ca. 60 m. o. h. (10715). 132. Større samling flint, næsten alt at regne for arbeids- afFald. Der er dog mange smaa stykker av småle flekker, et par bor og en flekke med sagtandet kant. Dertil flere stkr. Nr. 21 OLDSAGSAMLINCiENS TILVÆKST I U»13 49 hvid kvarts eller bergkrystal. F. ved et grustag østenfor Gutelvik c. 30 m. o. h. (10716). 133. Større samling flint. Deraf en f lek kesk ra ber, to smaa skiveskrabere, hvoraf den ene særlig velformet, en pilespids af en flekke, finl tilhuggen i kanterne, to flekker med sagegg, et flekkebor, et tykt bor og et bor med krum spids. Et økselig n ende stk., som forresten har meget regu- lære former, men eggen synes for tver. En vakker flekke b lo k. Flere stykker viser sterk paavirkning af ild. Pladsen tilhorer antagelig æ^ldre stenalder. F. ostenfor Gutelvik c. (i(J m. o. h. (10717). 134. Nogle stkr. flint, deri- blandt en afbrækket god Ilekke, et par stkr. kvarts, hvoraf et vel bestemt til bor. Skal være opsamlet ved Skara nær Nes- valen i B j ø r n ø r, 50 — (iO m . o. h. (10728\ 135. En mindre samling f 1 i n t e r, hvoraf intet sikkert kan regnes som redskab. F. paa Besaker i Bjørnør ovenfor husene c. 40 m. o. h. (10729). 136. C. 100 stkr. flint, hvoraf kun nogle faa tildannede, saa- ledes en liden d o b b e 1 1 s k r a b e r med udbuede egge og en anden skraber, et par usikre tvereg- gede pilespidser. — Odstykket af en større pilespids af rødbrun skifer med midtryg, antagelig af formen R. 86. — Et i begge ender afbrækket stykke af en pilespids af graa skifer som R. 88. Kan sees at have havt modhager. Har paa den ene side 5, paa den anden 4 tverfurer over midtryggen, den nederste ved den afbrækkede tanges rod. — Et i begge ender afbrækket stykke af en meget tyk, smal pilespids af brunlig graa skifer. — Oval søkk af sten med omgaaende fure efter længden, 12 X ".5X6 cm. i tverm. — Alt dette er f. paa en plads søndenfor husene paa samme gaard Besaker c. 40 m. o. h. (10730 ff.) 137. Liden økse af sten, c. 5 cm. lang, 2 cm. bred \ed eggen, 1,5 cm. ved nakken. Helt sleben med endel uafslebne ar, smalsiderne slebne i facetter. Afb. fig. 33 a og b. Tynd liden økse af sten, 7,5 cm. lang, 3 cm. bred ved den afrun- dede egg, spids nakke. Bare sleben ved eggen og nakken og efter de tynde smalsider. Maa regnes for retøkse. Økse af 4 Fia". 33 a os" b. ^/i. 50 K. RYGH 1913 sien med af kløvel eggparti; ovall Iveisnil med sterki hvælvede bredsider. Har va'rel heil slebet, men med store uafslebne ujevnheder. Xedentil skraat afkløvet, maaske med forsæt for at slibe den til en tverøkse, efterat den oprindelige egg var be- skadiget. Nu 9 cm. lang. — Tverøkse af kvartsitisk sten af trapezoidisk tversnit. Tvereggfladen dannet ved et eneste hug, ligesaa hele bagsiden. Den kan godt kaldes en skivespalter, c. S cm. lang, nær 4,5 cm. bred ved eggen, indsmalnende modnak- ken. Se lig. 34. — Økse af samme stenart med endnu mere udpræget s k i V e s p a 1 1 e r f o r m , men eggen noget afstødt, tynd i den ene side kant og nakken, 5,5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen. — Flere skiver al samme slenarl med skraa af kløvnin ger langs kanterne paa den ene side. En har en regulan* tveregg som en skivespalter, men mangler til- hugning mod nakken. Nogle af dem kan have tjent til s k råbe r e. — 2 tynde skiver af omrids som økser, hvortil de kunde være dannede ved slibning af egg. — Et 15 cm. langt stykke, spidst tilhugget til den ene ende, vel el stødredskab. — t^n tilhuggen, men ikke fuldført tyk reløkse af en lidt forskjellig sten art. Den ene smalside synes sle- ben; men del er mulig levning af rullestenens oprindelige flade. — En liden blok af kvart sit, lige- som mange flintblokke sJ3idsere mod den ene ende og med flad slagllade i den anden. — En slørre skiveblok af kvarlsil, S X ^ X *^ ^'i"- i tverm. — En bladformel pilespids af kvarlsil med afrundet basis, 3 cm. lang. — En vakker skraber af kvarts, lig en kort, l)red llek- keskraber, med indbuel retoucheret egg. 2 smaa skrabere af kvarts, den ene med retoucheret lige egg. — Endel smaa styk- ker flint, hvoraf nogle er sterki forbræMidte. Deriblandt en liden Ivereggel j)ilespids, 1,5 cm. lang, med tydelig tilhug gen skaftlunge. Dette fund er opsamlet paa Storskarmoen ved Besaker i Bjørn ør c. 50 m. o. h. Del er merkeligl som el paa disse kanler temmelig eneslaaende eksempel paa, al kvarlsiliske Siena rier er anvendt til erstatning for flint. Den eneste tid Fis. 34. i'i. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I li>13 51 ligere kjendte nordenfjeldske plads, hvor kvartsit findes brugt i nogen større udstrækning, er en af pladsene ved Omsund paa Nordlandet ved Kristiansund (Thj. VSS. 1911, 5, 40). — Flere af formerne i dette fund henviser til ældre stenalder (10785 ff.) 138. Den øvre del af en i skafthullet afbrækkel kølle af haard skifrig sten af den flade form. Fladsiderne er alminde- lige kløvetlader, smalsiderne grovt tilhugne. F. paa samme plads Storskarmoen (10741). 189. C. 70, mest noget større stkr. af flint, deriblandt flere større kjerner. En liden skraber med tilhuggen ud buet egg og et lidet fladt bor. F. paa An gen, Osen s. i Bjørnør paa nordsiden af dalen < c. 50 m. o. h. (10746). 140. C. 300 stkr. flint, for det me.ste sterkt forvitret. En liden rundagtig skive med godt retoucheret sk råber egg i en stor del af kanten. 8 smaa skiveformede skrabere med gode egge. En flekkes kra ber med retoucheret skraa egg paa begge sider fra spidsen af. 8 flekker med gode egge, 6,5 — 4,5 cm. lange, en vakker rygflekke. Et tykt bor, et lidet flekkebor. En skivespalter med buet noget beskadiget egg, 7 cm. lang, tynd i den ene sidekant, tyk i den anden, indsmalnende mod nakken. Flere gode k j e r n e r og smaa blokke, deraf et par med bred slagflade i den ene ende og etslags egg i den anden. F. paa et andet sled paa samme gaard An gen. Fundet har afgjort ældre stenalders karakter i 10747 K 141. C. 25 stkr. flint, derit)landt tiere større og mindre skiver med gode egge, en 10 cul lang blok, tyk ved den ene, temmelig spids ved den anden ende. F. paa en tredie plads paa An gen paa sydsiden af dalen c. 50 m. o. h. (10748). 142. Pilespids af klar flint, noget lig R. 79, men tvert afskaaret i basis. Tilhuggen i alle kanter. 5 cm. lang, største bredde noget ovenfor bagenden 8 cm. Sidekanternes krumning ikke fuldt symmetrisk. F. paa et fjerde sted paa An gen paa sydsiden af dalen, c. 50 m. o. h. (10749). 148. En liden samling smaa flintstykker, hvoraf intet tildannet redskab. F. paa et femte sted paa An gen over 60 m. o. h. (10750). 144. C. 40 smaa stkr. flint, hvoraf et kan antages foren bladformet pilespids, og et stk. af en flekke med sagtandet egg. — p]negget kniv af skifer, hvis skaftstykke mangler. Bladet temmelig jevnbredt og eggen lidet buet, indtil den i en sterk bue gaar op mod odden (jf. lig. 28 ovenfor). Den har havt en meget skarp hæl. Bladet c. 6,5 cm. langt og 3 cm. bredt. — Et bare 1,7 cm. langt brudstk. af en j) il espids af skifer med midtryg, 2,2 cm. bred. Nu helt igjennem graahvid forvitret. F". paa Sæter i Bjørnør mindst 50 m. o. h. (10751 ff. ) 52 K. RYGH [1918 Alle disse fund fra Foseii (nr. 115 — 144"! er indsamlede af hr. overlærer A. Numinedal under en med stipendium af Viden- skabsselskahet foretagen reise. Nye fund fra flintpladse i Nordmøre, 145. c. 500 stkr. flint, væsentlig alfald og endel klumper. 2 eneggede pilespidser af typisk form, tilhugne mod odden i den ene kant og ved skaftenden i begge. En tredie do. uden skafttunge. Skivespalter af regelmæssig form, (3 cm. lang, 8,5 cm. bred ved eggen, 1,7 cm. ved nakken, skarp i den ene sidekant, tyk i den anden. En anden ski ve s palter, som mangler indsmalning mod nakken og her er formet som en anden tveregg. 2 smaa- spa Iterfor mede stkr., 3,5 cm. lange, med slagbule ved nakken. 4 smaa rundagtige skiver, som vist er skrabere, skjønt bare en enkelt af dem har retouche. Kegle- formet flekkeblok af hvid flint, 2,5 cm. høi, og en lignende lidt større, som bare har regelmæssig form paa den ene side. En S cm. lang flekke med god skjæ'reegg og tilhuggen for skjeftning. En mindre flekke, som vist ogsaa har været brugt som kniv. Et delvis tilhugget stk. sandsten, som vist har været brugt som knusesten. — F. paa Minde, et jordstykke af Strand paa Gomalandet, den østlige del af Kirkelandsøen ved K r i s t i a n s u n d. Pladsen kan siges at ligge i samme dal som »Christies Minde, men paa den anden side af vaagen. Høiden over havet anslaar jeg til c. 25 m. Pladsen har en meget lun beliggenhed. Plinterne er komne tilsyne ved pløining« (A. Num- medal). Fundet maa ialfald hovedsagelig henføres til ældre stenalder (10424). 146. Nye fund fra fundpladsen paa Christies Minde ved Kristian SU nd^. Deriblandt er mange flekker, de fleste dog afbrækkede. En typisk enegget pilespids, 2,3 cm. lang, tilhugget i en bue i hele den ene kant, i den anden bare i den nedre halvdel; en anden mindre udpræget do. En tver- egget pilespids. Et par flekke skrabere med udbuet retoucheret egg, den ene med tilhugning bagtil for skjeftning. Et par tilhugne skaftstvkker, antagelig af flekkeskrabere. En 8,8 cm. lang flekkekniv (10425). 147. 3 skivespaltere af flint, 5 — 7 cm. lange. En kjerneøkse, nærmest en flekkeblok, som har faat en tilhug- gen tveregg, 5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen. 9 eneggede pilespidser med tilhugning i hele den ene buede kant og i den bagre del af den anden, indtil 8,5 cm. lange, nogle lidt 1 Se Thj. VSS. IMIO nr. 10 s. 3S. 1!)11 nr. o s. 3. Nr. 2] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1913 53 ufuldstændige. Dertil kommer endel, som kun er tilhugget i den ene* kant ved odden og tangen. En bredere tveegget spids med tilhugget skafttange. En stor mængde flekker, ind til 9 cm. lange og tildels meget brede, desuden en hel del smaa og småle (idethele c. 100 foruden smaa brudstkr.) De fleste har gode skjæreegge og har vist gjort tjeneste som knive, nogle er ogsaa særlig tildannede som saadanne. 3 flekker har udpræ- get sagegg. 3 flekkebor og nogle flere, mindre udprægede. Nogle flekkeskrabere, dels med indbuet, dels med lige egg. 2 tykke bor, særlig det ene med omhyggelig tilhuggen spids. Et par smaa s k i v e s k r a b e r e. Mere end 20 blokke og større kjerner, deriblandt nogle meget vakre flekkeblokke af god flint, hvoraf et par har pyramideform. — Alt dette tilligemed en hel del mere usikre redskaber og tiere hundrede affaldsstykker er opsamlet paa den samme plads sydvest for B r e m s n e s h a 1 1 e n i Bremsnes som nr. 9904 tT. (Thj. VSS. 1911, 5, 42 f.) c. 100 m. nordøst for opkommet. Ligesom den tidligere indkomne sam- ling har det en udpræget ældre stenalders karakter (10426 ff.) 148. c. 150 stkr. flint, mest smaat arbeidsafFald. Deri- blandt er dog en god kjerneøkse. 7,5 cm. lang, 4,5 cm. bred ved den stcrkt buede egg, 2,5 cm. nær nakken. En flekke- sk råber med fint retoucheret, svagt indbuet egg, 4,5 cm. lang. En 6 cm. lang rygflekke, indrettet for skjeftning, vist bestemt til kniv'. En bladformet pilespids. En tveregget pile- spids, ikke godt tildannet. Et tykt bor med afslidt spids. Nogle kjerner. Fundet paa en ny plads paa Allanenget ved Kristian sund (10558). 145 — 148 er indsamlet af hr. overlærer A. Nummedal. 149. Søkk af sten, regelmæssig vævskyttelformet tildan- net med et hul ved hver ende. Efterat det ene var udbrækket, er der boret et nyt lidt indenfor. Nu 13 cm. langt. F. paa S vin set paa Otterøen i Akerø (10645). 150. Den øvre del af et søkk af haard grønlig sten af den lange firesidede, mod den ene ende tilspidsede form. Nær den spidse ende er et fra begge sider boret gjennemgaaende hul, og fra dette gaar en fure over spidsen. F. paa Solholm ved Otterøen i Akerø, c. 60 cm. dybt og 10 m. op fra sjøen (10646). 149 og 150 er insendl af hr. sogneprest H. Saxlund. SPREDTE BEMERKNINGER OM FLORAEN I NORDRE TRONDHJEMS AMT AV ANDR. NOTØ. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1913 Nordre Trondhjems amt er for karplanlenes vedkommende litet undersokl. Jeg fik derfor i sommer av Trondhjems viden skapsselskap el lilel reisebidrag til botaniske undersølvelser i amtet. De steder jeg undersøkte, var traktene mellem den øvre del av Inselven i Værdalen og Sulsjøene, østover til riksgrænsen, syd- over til og med Kjølhaugene, samt trakten mellem indre del av Snaasenvand og Namdalselven. I den sidstnævnte Irakt var dog nndersøkelsen rent foi'eløbig. Derimot foretoges en ganske grun- dig undersøkelse av Irakten ved riksgnensen fra Kjølhaugene til Insvand: Kjølhaugene, Mærraskarfjeld og Heggelifjeld med mel- lemliggende sænkninger. I det store og hele tat er Iraklen fattig paa arktiske planter, sammenlignet med de bedre slrøk i del nordligste Norge, om der end fandtes enkelte steder som huser flere arter av de sjeldnere planter. Gjeitefjeldet i (irong var yderst fattig paa .sjeldnere arter. Aarsaken til dttle maa først og fremst tilskrives underlaget; for — som bekjendt — forelr;ekker en flerhet av de arktiske plan ter løsere glimmerskifer, og denne forekommer meget sparsomt i de undersøkte traktei-. I følgende fortegnelse medtar jeg ogsaa nogle mindre almin- delige planler fra Levanger omegn. F'ortegnelsen indeholder og- saa for de andre traklers vedkommende bare de jeg anser som mindre almindelige. Ved fortsatte undersøkeiser vil rimeligvis ikke saa faa nve komme til. Asijlcniiiin viridc Hids. Saaes bare paa et eneste sted, |)aa Mærraskarfjeld. A. filLv mas Sw. Nogle faa individer av en form av denne eller av A. thelijpteris Sw. fandtes ovenfor trægrænsen paa Gjeite- fjeld. Individene er sterile. Bladskiven lydelig avtagende i bredde mol grunden. Finnernes avsnil aldeles helkanlede som hos thelijpteris. Woodsid rii/i(liil(i Koch. Kn fonno siiln'jjilosd fandtes paa Gjeitefjeld, ca. (>i'» m. o. h. Slaar nær W. alpina Asch. ANDR. NOTØ. [1913 Eqiiisctiim arvense L. /'. campestre Sen. En subform av denne, nærmende sig /". ramosiim Noum., fandtes ved folen av en sne- fonn paa en av Mærraskarfjeldets høieste rygge. Faa individer med aks. Lijcopodium (ilpiuum L. Fl. st. paa Mærraskarfjeld og Kjøl- haugene. Isoetes echinuspora Dlr. Meget talrik i Høsvand ved Heia i Grong. Sparf/aiiiiim affhie Schx. /". zosterifoliiini \i:um. Alm. samme sted. A(/roslis borealis Hx. Mærraskarfjeld og Kjølhangene. Poa stricta Llg.'-^ Paa Nordre Kjølhang saaes en del Poae, nær en stor snefonn, som vistnok var denne. Men de var for litet utviklet til sikker l)estemming. Poa caesia Sm. Talrik et stykke ovenfor Nybygget (Kongs- stnen) øverst i Værdalen. P. Balfoiirii Parn. Samme steds som foregaaende. P. glaiica Vahl. Talrik ved Brusvebroen ved Levanger, næ'sten ved .sjøen. Likeledes talrik ved Karl Johans vei, nær riksgrænsen. Carex dioica L. var. pseudoparallela mihi. Straaene og blad- skuddene nedtil bueformig opstigende, fuldstændig som bos den typiske porallela ; men frugtgjemmene mere eller mindre utsper rede som hos dioica og mot spidsen t3'delig rue. Den er altsaa lik parallela nedentil, dioica oventil. Mærraskarfjeld, ca. 700 m. over havet, sammen med C. microglochin, C. nstulata, Jiiinus castaiieiis og Cobresia biparlifa. Alle disse arter var temmelig talrike, men indskrænket til en liten plads, et fugtig sted paa en bergavsats. Paa den tørre bergrab et par meter ovenfor var Dryas og Salix reticulata tal- rike. Denne bergrab bestod av lerglimmerskifer. C. microglochin Wc. Sammen med foregaaende. C. miiricata L. Støpshaugen ved Levanger. C. lagopina Wg. Jeg saa den et sled paa Mærraskarfjeld og et par steder paa Kjølhangene. C. norvegica Willd. Røstadstranden ogEidsbotten ved Levanger. C. glareosa Wg. Fagerstrand og Eidsbotten. C. leporina h. Den gaar paa Mærraskarfjeldets nordside næ'sten til birkegrænsen ; men den var meget sparsom i de trak- ter jeg undersøkte i sommer. C. RUFINA Dr. Mærraskarfjeld, sydøstlig skraaning mellem Storsjø og Hansmyr, nærmest den sidste. Omtrent ved bjerke- grænsen, ca. 680 m. o. h. Delvis paa selve riksgrænsen, men dog for det mesle paa norsk side. Voksle i millionvis langs en liten bæk som kom ned fra en straks ovenjor liggende snefonn. Den voksle paa en ganske lun plass. Nr. 3] SPREDTK BEMKRKNINGKR. 5 C. polijgama Schk. SjH-edt i traklen mellem Inselven og Kjøl- haugene, for del meste som /'. alpicoht Ands. /. heterostachija Hn. vokste temmelig talrik i Hansmyrens nord- vestlige hjørne. C. salina Wu. subsj). cuspidata Wc. nar borealis Ai.Myu. Eids- bolten og Røstadstranden ved Levanger. siihsp. miitica Almqu. var siibspathacea [Du.) F. S'JIUCTA Du. Fagerstrand ved Levanger. Formen er aldeles Hk den jeg har samlet paa Tromsoen, og som er utdelt i Carices eæsiccatae nr. 248. C. satina /'. stricta juncella. Sparsomt samme steds, sam- men med stamartene. C. stans Dr. /'. sphagnophila Fr. Mærraskarfjeld og paa Kjøl- ha ugene. C. rariflora Sm. Ved de smaa tjern paa vestsiden av Heggeli- fjeld, nær Karl Johans vei. Hovedformen sparsom. Derimot var mellemformen mellem denne og limosa L. talrik. Selve hoved- formen har gjennemgaaende smalere blad end i det arktiske Norge. Det kan være tvil om nævnte mellemform er en relikt- form eller C. limosa X rariflora. C. nsfiilata Wg. Mærraskarfjeld icfr. under C. dioica). C. vesicaria L. /', dichroa Ands. Hansmyren. C. rostrata With nar. borealis Wg. Ved Bjoraasen i Levanger herred . C. rotundala Wg. Talrik 11. st. mellem Heggelifjeld og Mærra- skarfjeld. COBRESIA HIPARTITA Dkm.a Torrk. >herraskarfjeld icfr. under Carex dioica). Scirpus siliHdiciis L. Ved Levanger. Lemna. I et tjern nær Levanger vokser en Lemna : men jeg har glemt at undersøke hvilken art det er. Juncus Leersii AL\rss. Nær birkegrænsen })aa Skjøtningen ovenfor Levanger; Formo i Grong. ./. castaneus Sm. Mærraskarfjeld (cfr. under Carex diaica). ./. supiniis M. /'. uliginosus Both. Talrik i Røsvand ved Heia i Grong. Alisma plantaijo L. Nedenfor Munkeby kloster i Levanger landsogn. Gijmnadenia conopea R. Br. Semaasen i Snaasen. Platanthera bifolia Rich. Gjeitfejeld i Grong, nær bjerkegrænsen. Epipactis latifolia L. og rubigimosa Gr. F1. st. mellem Sem og Kjenneraas i Snaasen. Goodyera repens R. Br. Ved F'ormo i (irong. .SV///.r aurita L. [S. phijlicifolia Sm. nigricans Sm. . Paa veikantene ved Formo i Grong. Ren nigricaiis eller ren phglicif'olia var sjelden at se der; derimot var bastarden av disse to ikke sjelden. 6 ANDR. NOTØ. [1913 . ^'ed Eidsbotten nær Levanger; Nybyg- get øverst i Værdalen. Sa.vifraga cotijledon L. Ma^rraskarfjeld i vidjel)eltel. Ribes (jrossuhiria L. Hobraen ved Levanger, rimeligvis for- vildet fra haver. Cotoneaak'r inteijcrrimd Med. Semaasen i Snaasen. POTKXTILLA MIXOR A. Bl. Xit-r Levanger. Nordgrænse. P. erectd Dalla Tohre /". j)seii(l()j)r. Sjiredt paa Mærraskarfjeld og Kjøl- haugene. Genni rindlc L. nibdiuini L. Sto])shangen ved Levanger. Alchemilld nestiUi Bis. Støpshaugen ved Levanger. A. fUicdulis Bis. Ved Levanger. A. subcrendtd Bis. Røstad ved Levanger. .4. ALPKSTRIS Sch.m. Nybygget, øverst i Vær »alen. Rosa cinndmomed L. Fagerstrand ved Levanger. R. coriifolid Fr. var. (jeninnd ,Gr. . Støp ved Levanger. R. coriifolia Fr. nnr. nicdis Br. Kjølaas i Levanger landsogn. Krodinm cicntarinm L.'Her. Hobraen ved Levanger. Impaticns noli Idngere L. Ved Munkeby kloster. Hijpcricnm j)nlchrnm L. Nesset i Skogn. H. montdiinni L. \'ed Levanger. Muligens ved Horjem i Snaasen. H. hirsutum L. Yed Levanger. Horjem i Snaasen. Viold collind Bess. og V. nmbrosd Fr. begge sparsomt paa Nesset ved Levanger; men de er ikke tyjjiske der. V. biflord L. F'indes sparsomt tilfjelds i de undersokte trak- ter; derimot vokser den lalrik el par steder nier Levanger, helt ned til sjøen. Hippophcu'S rhamnoides Asch. F1. st. ved Levanger. Kpdobhim dna(/(dlidif()Iiuni Lam. Heggelifjeld og Kjølhaugene. /i. Idctiflorum Haisskn. Ovenfor Nybygget, øverst i Værdalen. E. dlsinifolinm Viei.. Av og til ved bækkefarene paa fjeldene. E. Hornemanni Rchb. Mæ^rraskarfjeld. Andromedd hijpnoides L. Saaes bare paa Mærraskarfjeld og Kjølhaugene. Gentidnd linj/nhitd Ao. Ved Sanct Olavs bro ved Insvand; 11. st. paa Heggelifjeldets østskraaning og over riksgrænsen til Skarstuen i Sverige. Echinni nnUjdre L. F'l. st. i Levangertrakten. Sdlnid ni'iiicilbdd. Sees av og til ved Levanger. ANDR. NOTØ. [l9lS (ih'coina hcdcracea L. Ikke sjelden ved Levanger. Cdlaminlha aciiios L. Talrik 11. st. ved Levanger. Likeledes talrik ved Sem og j)aa hergene mellem Horjem og ^'eksel i Snaa- sen. Saaes et par steder mellem Horjem og Kjenneraas. Nord- grænse. Clinopodium vulgare L. Talrik el par steder ved Levanger og i indre Snaasen. Origanum imh/are L. Som foregaaende. Verhascuin thapsus L. Gimle ved Levanger, en konstant form. Ved Sem og Horjem i Snaasen er den meget varierende. Euphrasia tennis Br. Ved Formo i Grong, en aldeles typisk form; en temmelig avvikende form ved Nybygget i Værdalen; muligens er der litt minima-h\oå i denne form. E. BREVIPILA B. &G. Ved Vekset i Snaasen. E. nunima Jacq. Mærraskarfjeld. E. LATIEOLIA Pursh. f. typica [^ /'. (jlandnlosa/. Heggeli- fjeld nær riksgrænsen. Denne form er aldeles lik individer jeg i mit herbarium har fra Grønland. Sydgrænse. E. cnrtd Fr. En form av denne lindes vistnok paa Nesset ved Levanger. En mellemform mellem denne og tennis er ellers den almindeligste i trakten. ODONTITES VERXA Bkll. Temmelig talrik nedenfor Ydse i Værdalen. Pedicniaris Oederi Vahl. Sparsomt j)aa Kjølhaugene. Nord- grænse. Utricnlarin minor L. Sparsomt i Røsvand ved Heia i Grong. Plantago lanceolata L. Heggelifjeldet, nær bjerkegrænsen. Jeg saa den flere steder paa den svenske side, i den øvre del av bjerke- beltet. Lobelia dortnutnnd L. Talrik i Røsvand ved Heia i Grong. Gnapludinm niiginosnm L. Av og til ved Levanger. Anthemis tinctoria L. Av og til paa Nesset ved Levanger. MATIUCARIA DISCOIDEA De. Talrik paa en aapen' plads i Levanger. Nordgrænse. Centanrea scal^iosa L. Talrik ved den indre del av Snaasen- vand. Bladene paa den form som fandtes der, er oftest hele, helkantede til mere eller mindre vinkeltandede. Taraxacum repletnm Dt. Heggelifjeld. Crepis tectornm L. /". segetalis Both. Talrik i indre Snaasen. Hieracium L. Av denne slegt nævner jeg her bare en del av de former jeg har set i de undersøkte trakter. Flere former i traktene er nye ; men mit kjendskap til disse former her og nabotraktenes er endnu Nr. 3] SPREDTE BEMERKNINGER. 9 ibr litet til at jeg kan beskrive nogen av dem. Derfor vil jeg vente indtil videre med det. H. pilosella L. En form som synes at staa nær H. brachijcalyx Br. fandtes ved Vekset i Snaasen. En varietet av H. adpressiim NoRRL. (subsp. brachycalyforme mihi ad int.) ved Formo i Grong. En form av selve adpressiim ved Sem i Snaasen. Flere former av pilosella i Levangertrakten. H. aiiricaiila Lam. F1. st. i øvre Insdalen i Værdalen. Den gaar ved Karl Johans vel op til ca. 550 m. o. havet. Den form som findes der, er f. epilosa Dt. H. cochleatiim Xorrl. Ved Formo og ti. si. i Grong, en tem melig hoi form ; ved Sem i Snaasen. H. alpiniim (L.^ Backh. f. tijpica. Talrik ti. st. paa Kjolhan- gene og Mærraskarfjeld, ellers spredt i den trakten. H. præmahirum P2lfstr. En form som nærmer sig H. adspersum NoRRT, fandtes sparsomt mellem Snlsjøerne og nordre Kjølhang. subsp. septentrionis. Elfstr. Sparsomt paa Heggelifjeld. H. adspersum Xorrl. F1. st. paa Mærraskarfjeld; talrik fra Høifjeldsstøiten ved Karl Johans vei og til riksgrænsen (og videre fl. st. til Skarstuen). H. euglossoides Noto, f., sparsomt jiaa Mærraskarfjeld. H. frondiferiim Elfstr. subsp. SCLPHURKSCEXS Dt. I^l par individer ved Kjenneraas i Snaasen. Individerne er i elt og alt lik dem jeg i mit herbarium har fra Odda i Hardanger. H. tumescens Norrl. Sparsomt ved Sulsjøerne i Meraker. H. ciirvatum Elfstr. Ved Sulsjøerne; paa Mærraskarfjeld. Formen fra det sidste sted staar paa overgang til subciiruatum Elfstr. H, silvaticiforme Dt. f. Sem i Snaasen. H, stenolepis Lbg. f. Sem i Snaaspn. Denne form fra Sem staar nær H. maurolepium Dt. fra Trom søen. H. cæsiiflorum Almqv. Nybygget, øverst i Værdalen. H. cwsiiflorum f. ad. scaleniim. X^å Kroksjø. H. subalpestre Norrl. Ved St. Olavs bro, øverst i Værdalen. H. basifolium Almqu. Sem i Snaasen. En form som nær- mer sig meget følgende. H. subrigidum Almqv. f. Nesset ved Levanger. H. rigidiim Hn. subsp. scabrescens Dt. Tømmeraas i Grong. Som det av denne fortegnelse vil sees, findes der i omegnen av Levanger ikke saa faa arktiske planter, saaledes: Carex salina var borealis, C. salina formå stricta, Salix glaiica X nigricans, S. herbacea, Betiila nana, Viola biflora. Carex salina nar. borealis 10 ANDR. NOTØ. [1913 har sin sj^dgrænse omtrent ved Trondhjemsfjorden, og dens fore-, komst beror for en stor del paa lokaliletene, saa at den findes her, er ikke orerraskende. Høist paafaldende derimot er fore- komsten av den ikke nær beslegtede /'. stricta, som er en egte arktisk form, og som — saavidt mig bekjendt — ikke findes søndenfor Tromsø amt, undtaken paa Aisten og i Ranen. Den er ikke bundet til nogen bestemt lokalitet. Det kan neppe være tvil om at den er en egte reliktplante fra en koldere periode. SalLv ghnica L. har jeg ikke set nede ved Levanger. Deri- mot er bastarden av den og nigricans talrik flere steder. Som i det arktiske Norge optrær den som en god art. Selvsagt har Å\ glauca en gang vokset nede ved sjøen, og fra den tid har bastarden holdt sig. At Salix herbacea og Betiila-.nana ogsaa er relikter fra den samme kolde periode, er utvilsomt. Levanger i oktober 1913. MEDDELELSE OM TO KUFISKE MYNTFUND AV B. HARTMANN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 1914 I løpel av sommeren 1913 blev der gjort lo, hvert paa sin maate merkelige kufiske myntfund i det nordlige Norge. Det l'ørsle av disse fandt sled paa gaarden Holte i den øvre del av Orkedalen, der er beliggende ca. 130 meter over havet paa en forholdsvis vid terrasse, som skraaner brat ned mod hoveddal- førel og i en avsland av omtrent 3 kilometer fra Svorkmo. Da man i ulmarken i kort avsland fra gaardens huse (omtrent 200 meter) skulde grave en grøft i en myr, som i tidligere lider har været meget bløl, men nu ved drænering er blit adskillig ut- lørrel, slødle man i omtrent en halv meters dybde paa oS, for en slørre del hele og vel konserverle sølvmynter, alle med ku- fiske indskrifter (dirhem). Da der i 1905 paa samme gaard fandtes en enkelt lignende mynt, er der grund til at tro, at det oprindelig nedlagte fund har omfattet flere mynter, som man ikke har fundet. Professor A. Seippel, der velvillig har paatat sig det hverv at tyde indskrifterne, ullaler efter en foreløbig gjennemgaaelse al næsten alle mynterne har kunuet beslemmes, og at de faa Ivilsomme, forsaavidt ikke hele indskriften er bort- slidt, forhaabenllig vil kunne tydes ved nølere granskning. Saavidt man allerede kan se, ligger alle disse mynters præg- ningslid mellem aarene 2(S0 og 339 efter hedsjra {-= 893 — 9oO efter Kr.l Derimot findes intet som peker paa en bestemt tid da mynterne er blit nedlagt i jorden. Man kan dog med sand- synlighed slutte, at dette har fundet sled i den senere del av det 10de aarhundrede. Holte maa have været beboet længe før denne lid, og det er derfor muligt, al skalten har tilhørt den davaM'ende beboer av gaarden. De fleste av mynterne er præget av de Samanidiske fyrster i Transoxanien, Ismail ibn Ahmad, Ahmad ibn Ismail, Nasr ibn Ahmad og Nuh ibn Nasr, de allerfleste av Nasr ibn Ahmad (301 — 331 e. H.), altsaa mellem aarene 913 og 943 efter vor tidsregning. Samaniderne var el persisk fyrsledynasli i det 10de aarhundrede, hvis rike omfattede Transoxanien med flere land- strækninger og hadde Bochara, som dengang var et af knude- punkterne for verdenshandelen, til hovedstad. Av de fyrster, B. HARTMANN [1918 hvis navn er repræsenteret i fundet er Ismail ihn Aliinad dyna- stiets kraftigste og mest grundlæggende personlighed, og under Nasr ihn Ahmad stod riget paa sit høieste (ihn = søn). Nasr kaldtes Emir Said d. e. den lykkelige, Nuh hadde tilnavnet Emir Hamid d. e. den prisvæ'rdige. Ismail og hans efterfølgere kaldte sig blot emirer og anerkjendte ogsaa kalifens overhøihed, men var i virkeligheden uavhæMigige. Folket stod under disse fyrster forholdsvis høit i velstand og kultur og rigets blomstringstid varede meget henge. De mange fundne mynter viser ogsaa, al der under Samaniderne har været drevet en livlig handel gjen- nem Rusland med landene ved Østersjøen og kaster interessante lys over vikingelidens kulturforbindelser. Handelen foregik pr. kontant og de arabiske mynter toges som el godt betalingsmiddel. De av de ovennævnte fyrster prægede mynter hører til dem der hyppigst findes i Rusland og de skandinaviske lande, men de fleste av dem der tilhører nærværende fund er hidtil ikke fundet her i landet. En del av dem synes at være meget eller temmelig sjeldne, og enkelte er maaske unica. Blandt andre er der navnlig en særdeles interessant mynt fra byen Suwar i del gamle bulgarske rige ved Volga, der er præget i ooS efter H. Volgabulgarerne indehadde et mæ^gtigt rike, der bestod lige til Mongolernes fremtrængen, og var et driftigt handelsfolk med karavaneforbindelser i alle retninger. Navnlig hadde de livlig forbindelse med Araberne. F^ra Araberne har man ogsaa talrike beretninger om dem. Gjennem deres land førtes pelsværk, skind og andre varer fra del fjerne Norden, medens Araberne, som kom søndenfra og drog videre østenfor del Kaspiske hav, førte med sig tøier, smykker og lignende varer. Det er ikke urime- ligt at nærværende funds mynter er kommet til Norden ad denne vei. Det maa nemlig ansees for givet, at de i hvert fald er kommet østenfra. I 922 antok Volgabulgarerne Islam. De av dem præ'gede mynter er nærmest imiterle efter de almindelige kufiske og danner en klasse av disse. Nogle faa av mynterne skriver sig fra de samtidige abbasi- diske kalifer. I del hele er fundet særdeles interessant og rikholdigt. Her i landet er noget lignende fund ikke gjort før. Det eneste som kan komme op imod del i betydning er fundet paa Eikr i Buskerud, der blev gjort i lSo4. Foruten andre guUlgjenslande var der i delle ogsaa nogen guldmynter fra de ældre abbasidiske kalifers tid, men i antal overgaar Hollefundet alle de andre. Det andet fund gjordes under arbeide med tilstødende vei for en bro over Hertenelven i Søvik i xVlstahoug bered i Helge- land, nær elvens utløp og omtrent 4 km. nordenfor Alstahoug kirke. Mvnteine, hvis antal var 17 mere eller mindre hele, Nr. 4j KUFISKE MYNTFUND fandtes samlet, omtrent I2 meter under terrænoverflaten og 5 meter over middels vandstand i sjøen. Rundt omkring mjai- terne, der fulgte med et spadekast, fandtes resier av træ, hvilket tyder paa at de har ligget i en kasse elier beholder av træ, som i tidens løp er smuldret hen. En liten stang av sølv fandtes liggende sammen med mynterne. Den kan muligens ogsaa ha tjent som betalingsmiddel. Desværre er næsten alle disse mynter i en mere eller mindre daarlig forfatning. Det meste er nemlig bortslidt eller bortrustet. De Heste av dem kan dog bestemmes nogenlunde og viser sig at være Samanidemynler av den mere almindelige art. De synes at være blit præget imellem aarene 2S3 og 320 efter H. (= 896 og 982 efter Kr.\ Man kan derfor nærmest antage, at de er kommet hid til landet noget tidligere end Holtefundet. Om nedlægningstiden gjelder det samme som er sagt om Holtefundet. Rimeligvis er Hertenfundet nedlagt nogen aar før, men herom kan intet bestemt siges. Grunden til at disse mynter er saa daarlig konservert, sammenlignet med dem der hører til Holtefundet, lør være, at de sidste nærmest maa siges at ha ligget i myrvand, hvorimod Hertenfundet fandtes liggende i lerblandet muldjord. Medens interessen ved Holtefundet især knytter sig til den omstændighed at man, som nævnt, aldrig før i vort land har fundet saa mange kufiske mynter nedlagt paa et enkelt sted og derhos uden at være blandet med andre slags mj nter, er Herten- fundet navnlig merkeligt paa grund av findestedets nordlige be liggenhed. Man kan av disse fund drage den slutning man ogsaa ellers er kommet til, at der ogsaa i vort land i vikinge- tiden har været nedlagt depoter av kufiske mynter. Begge fund er i sin helhed erhvervet for Videnskabsselska- bets myntsamling, som derved har faat en særdeles værdifuld tilvækst. Det er hensigten senere i selskabets skrifter at offentliggjøre en fuldstændig katalog med beskrivelse av alle de enkelte mynter i begge fund. Denne katalog vil bli forfattet av professor A. Seippel og saaledes indeholde de resultater, hvortil han er kommet ved sine undersøkeiser av mvnternes indskrifter. EN NY HELLERISTNING I ØVRE STJØRDALEN AF K. RYGH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 Ifjorvaar lik jeg fra hr. gaardbruger Einar Hermstad i Hegre meddelelse om, at der var fundet en ny helleristning paa Bjørngaard (eier Mads Dalsaune) i Hegre, Øvre Stjørdalen, omtr. halvanden kilometer ovenfor den før bekjendte ristning paa Hegre gaard, som er beskrevet i min afhandling »Hellerist- ninger i det nordenfjeldske Norge« i Thj. VSS. 1908 nr. 10. Udover sommeren gjorde jeg et par ture op til stedet for at undersøge ristningerne og tog da kalkeringer af det meste af figurerne og nogle fotografier. Terrainforholdene er ved denne helleristning noget ualmin- delige. Fra den vide slette ved elven, hvor gaardene Bjørngaard med flere gaarder (Bjugan, Aavelsgaard) ligger, gaar der paa nord- siden af dalen op bratte og høie lerbakker, som øverst gaar over i berggrund, dækket med lyngtorv og skog. Her findes ret op for gaarden i en høide af antagelig mindst 100 m. o. h. den nyfundne gruppe af ristninger. Det er jo noget paafaldende at finde dem i en saa stor høide over den nuværende dalbund. At dette sted er blevet valgt, kunde jo have sin nærmeste grund i at berget først i denne høide traadte frem i dagen. Men dertil kommer, at dalens form udentvil har undergaaet store foran- dringer siden den tid, da ristningerne blev til. Der er al grund til at tro, at der engang er foregaaet store lerskred i dette strøg, og at derved den indbøining af nordre dalside, som nu er saa fremtrædende, og som vel har givet navn til gaarden Bjugan, er opstaaet. Tidligere kan der da her have været en høiere lig- gende slette. Ristningerne falder i to partier, det ene ovenfor det andet, skilt ad ved et mellemrum, og hertil kommer endnu en liden gruppe, som siden blev afdækket lidt ovenfor det øverste. Den største del af ristningerne paa den nederste helle er gjengivet her som fig. 1 og en mindre del til høire i fig. 2, begge efter fotografi. Med hensyn til disse billeder maa bemerkes, at jeg ved mine besøg paa stedet maatte indskrænke mig til kalkerin- ger og til at tage maal, da den ringe afstand, som den tæt ind paa staaende skog giver adgang til, ikke tillod at tage noget K. RYGH 1913 billede med mit lille apparat. De her brugte fotografier er tagne senere efter ny opkridtning, hvor enkelte linjer vel kan være usikre. Bergfladen er her meget brat, saa at man ikke kan komme til de figurer, som staar lidt høiere oppe, uden ved hjælp af stige. Øverst slaker dog bergfladen lidt mere indover. Dette parti indeholder væsentlig skibsfigurer og mands- figurer. Af de første sees paa det nu afdækkede stykke sik- kert 14; men nogle af disse er bare delvis tydelig bevaret. Nogle Fif*. 1 har dobbelte linjer (for kjøl og dæk), saaledes 8 af de øverste ; men fordi disse i fotografiet sees for meget fra neden, har de to linjer her faaet for liden afstand fra hinanden. Paa det ne- derste skib lilhøire, 90 cm. langt, er der efter min kalkering ogsaa sikkert en øvre horizontal linje, som imidlertid ikke er kommet frem her paa figuren uden ved de ylterste par streger. Den gaar gjennem toppunkterne af de lodrette streger, og oven- paa den har der igjen været en anden række lodrette streger, hvoraf nu bare sikkert kan skjelnes 7. Den øvre række af disse streger skal formodentlig her som ellers i lignende tilfælde be- tegne mandskabet og den nedre række aarerne. Flere af skibene Nr. EX NY HELLERISTNING I ØVRE STJØRDALEN viser sterkt bøiede stavne og nogle har ogsaa en horizonlalt fremslaaende spord i den ene ende. Af mandsfigurer sees sikkert 9, som i det hele har de i broncealderens ristninger almindelige former. Overkroppene er temmelig brede, især paa den største (oU cm. høi), som paa lig. 1 og 2 sees nederst mellem et skib og et hjul, og lige- som hovederne helt udgropede. De fleste har phallus og paa bagsiden et fremstikkende sverd (.eller økse). De har utvilsomt Fiii. 2 alle havt arme; men paa nogle kan disse ikke skjelnes. Hvor de sees, er de omtrent ret udstrakte, i regelen til begge sider, aldrig oprakte. Paa to af figurerne er begge arme udstrakte til samme side, den ene ovenfor den anden. Paa en ligur gaar den øverste arm ud fra halsen. Paa den længst til venstre i nederste række staaende mand sees i lig. 1 to streger udgaaende fra det ene ben. Disse har jeg ikke paa min kalkering, og ial- fald det nederste af dem er vist en tilfældig fordybning. Af andre figurer er der to hjul med 4 eker; halvdelen af det ene, som er 27 cm. i tverm., sees nederst til høire paa samme afbildning; paa fig. 2 sees det i sin helhed. Dertil kommer 3 6 K. RYGH [1913 jevnstoie ringe i en række, en smule ovale, 15 — 17 cm. i Iverm., og paa et andet sted endnu en ring, 12 — lo cm. i Iverm. Dertil kommer endel skaallbrmede gruber. luidelig sees længst til venstre paa billedet en ligur, som vist skal forestille en fugl. Da dens form paa grund af berg- hellens skraaning indover ikke er kommet rigtig frem paa foto- grafiet, er den desuden i fig. 3 særskilt gjengivet efter min kal- kering i V4 maalestok. Den adskiller sig, som det sees, fra fuglefigurerne paa Bardal og Hammer i Beitstaden ^ ved den Fig. 3 ufuldkomnere gjengivelse af de naturlige former. Den er ogsaa adskillig mindre end disse. I det øvre parti bestaar ristningerne hovedsagelig af fod- saaler. I virkeligheden er det den samme bergflade, som her har noget slakere helding, saa at man til nød kan gaa paa den. Af fodsaaler sees her tydelig 20, deraf 12 staaende sammen som 6 par. Ved nogle af de enkelt staaende skimtes dog ogsaa spor af en parsaale ved siden af, og sandsynligvis har der overalt oprindelig vædret par. De største er indtil 25 cm. lange. De fleste har et baand af to tverstreger over midten, som udentvil skal betegne en rem, hvormed en sko eller sandale har været bundet fast om foden. Rettere kunde disse figurer derfor kaldes fød- der. De forekommer som bekjendt overordentlig hyppig paa ristninger fra broncealderen og er efter min mening en beteg- nelse for mennesker, i betydning neppe væsentlig forskjellig fra de mandsfigurer, som vi har paa den nedre helle og ellers saa almindelig paa lignende ristninger. De kan i saa henseende sammenlignes med de indhugne figurer, som maa betegne fød- 1 Se Thj. VSS 1910 nr. 6 s. 27 II. Nr. EN NY HELLERISTNING I ØVRE STJØRDALEN der af klovdyr, som f. eks. findes paa endel stjørdalske rist- ninger. Disse saaler eller fødder er her tildels noget smalere og hengere end almindelig. Det er efter stedsforholdene omtrent umuligt ved fotografi at faa noget helt billede af denne helle. I fig. 4 og 5 er gjengivet billeder af et par partier af den efter min opkridtning, hvor bare det ganske sikre er taget med. — Foruden disse figurer har man her bare to mindre skib med Fis. 4 dobbelt linje og enkelt opsvingede stavne. Paa hvert af dem staar ovenpaa den øverste linje 7 lodrette streger. — Videre fin- des her to hjul med 4 eker eller et kors og flere skaalformede gruber. Lidt ovenfor dette parti og lidt til høire blev senere af- dækket et stykke af en helle. Her sees to par fod saaler, alle med tverbaand af to furer. Desuden en hel del skaalformede gruber og svagere spor af skibsfigurer. 8 K. RYGH [1913 I virkeligheden haMiger denne ristningshelle utvilsomt sam- men med nr. 2. Og det kan idelhele antages, at der ved fort- *^^^j ^^. ^, Fiji. 5 sat blotlæggelse af bergfladen vil vise sig, at der her er et mere udstrakt ristningsfelt. MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 6 BERETNING OM FORSØK MED UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE (Pleiironedes platessa LIN.) VED TRONDHJEMS BIOLOGISKE. STATION I AARENE 1910—1914 VED 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NR. 6. AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 INDLEDNING. I beretningen om utklækkingsforsøkene i aarene 1908 og 1909^ har jeg gjort rede for de forhold, som førte til, at disse forsøk blev optat paa den })iologiske stations arbeidsprogram. Herunder er ogsaa nævnt de institutioner og personer, som har virket til sakens fremme. Disse ting behøver saaledes ikke her at gjen- optas. Derimot skal jeg i korthet berøre endel av de forandrin- ger, som har fundet sted siden 1909 og som har været av væ- sentlig betydning for virksomheten. Den i stationens motorbaat oprindelig indsatte 4-hestes petro- leumsmotor voldte os megen tidsspilde og mange ærgrelser, fordi den var for svak til at drive baaten frem i storm og sjø. Dette var specielt uheldig under utsætting av yngelen. I august 1910 fik vi derfor ombyttet den gamle motor med en 8-hestes, en- cjiindret petroleumsmotor av typen , og dermed forbed- redes i væsentlig grad vort arbeidsapparat. I slutningen av 1910 og begyndelsen av 1911 blev der av Trondhjems elektricitetsverk lagt høispændt kraftledning fra byen til Hegdalen med transformatorstation paa sidstnævnte sted. Til at drive saltvandspumpen hadde vi en Dan-motor, som vistnok arbeidet utmerket, men som forbrukte en mængde paralin, da den maatte gaa dag og nat i ca. 3 maaneder. Fordelen ved at installere en elektrisk motor var særdeles iøinefaldende. Firmaet E. Fjeldseth indla i begyndelsen av 1911 elektrisk lys i sta- tionen og monterte en 10-hestes elektrisk motor, som prøvekjørtes d. Vs 1911. Siden den tid har den elektriske motor drevet pum- pen, mens Dan maskinen beholdtes som reservedrivkraft. Samtidig bevilget Trondhjems kommune et aarlig bidrag av kr. 300.00 til betaling av den elektriske energi, som stationen behøvet. Dette kommunale bidrag forhøiedes i 1913 til kr. 500.00. Fra ^/7 1913 blev ogsaa bevilgningen til forsøkene paa handels- departementets budget forhøiet fra kr. 1000.00 til kr. 1500.00. 1 Det køl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7. o. NORl>GAARD. 11913 Derved blir der mere anledning lil al forelå undersøkeiser for at konslalere yngelulsællingens nyllevirkning. Det ordinære slats- bidrag paa kirkedepartemenlels budgel l)lev ogsaa i 1912 Ibr- høiet med kr. 400.00. Men selv med disse forøkede midler vilde del lia været temmelig umulig al bolde slationens virksombel i ordentlig gjamge, bvis ikke Trondbjems brændevinssamlag frem- deles badde ydet slationen en virksom stølte. I de senere aar har samlagets bidrag været kr. 2500.00. Den pekuniære støtte, som stationen for tiden kan glæde sig ved, er saaledes fordelt: 4^. , f Kirkedepartementel . . . \ Socialdepartementet . . Trondbjems kommune Trondbjems brændevinssamlag Trondbjems sparebank ca. kr. 4180.00 1500.00 500.00 2500.00 300.001 Sum ca. kr. 8980.00 Fig. 1. Stationens motorbaat Bios ved Hegdalen d. ^Vs 1913. E. (-1LSEN FOT. For bvert aar, som gaar, springer nødvendigbeten aA' en ny og større motorbaat til stationens virksombet sterkere og sterkere frem. Til vore sommerarbeider (skrapninger, temperaturmaalin- ^ Rentefrihet av et laan paa kr. 6000.00, som i sin tid blev anvendt som bidrag til indkjøp av eiendommen Hegdalen. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. ger, fiskeforsøk etc.) er vor nuværende baat, som er oO fot lang, meget brukbar, endskjønt det ofte er ubekvemt, at de arbeidende videnskapsmænd ikke kan ligge ombord om natten, men er nødt til at søke natlogi iland. Arbeidsanledningen til foreløbige undersøkeiser ombord er ogsaa meget mangelfuld. Men det, som gjør arbeidet for at skaffe en ny baat til en tvingende nødven- dighet, er den nuværende motorbaats uhensigtsmæssighet under Fig 2. Trondhjcm.s biologiske station i 1907. indfisking av stamlisken om vinteren. Paa grund av mangel paa bekvemmeligheter ombord, sliter stationens vaktmester og hans to hjelpere saa meget ondt under fisket om vinteren, at det i længden ikke er forsvarlig at la det skure paa den gamle maate. Dertil kommer, at den nu anvendte metode til transport av stamfisken ogsaa er forbundet med ulemper. Da vi begyndte med dette fiske, blev nemlig en gammel baat indrettet til fiske- brønd, og slæpingen av denne tunge fiskekasse i sjøgang er i flere henseender uheldig. Den nye motorskøile, som stationen forhaapentlig faar i sin tid, bør være forsynt med brønd, saa 6 o. NORDGAARD. 1913 man kan bli kvil dette seige slæp. Dertil maa baaten være bra hurtiggaaende, da det har sin betydning blandt andet ved yngel- utsætting paa større avstande. Følgelig kræves der mange penge, og hvor skal de tas? Ad privat vei at tilveiebringe nogen del av de penge, som behøves, anser jeg for haapløst. Der er, saa- vidt jeg skjønner, ingen anden utvei end at banke paa statens og kommnnens porte. I 1908 begyndte vi med 12 utklækkingsapparater efter Danne- viGS model. Til sæsonen 1912 gjorde firmaet Jakob Digre 3 nye, saa der nu ialt er 15 apparater. Fig. 3. T. B. S., juni 1914. E. OLSEX FOT. Det manuelle arbeide i utklækkingsvirksomheten har været ledet av vaktmester P. M. Roel. Av hjelpesmændene fratraadte fisker Joakim Johnsen i september 1910. I hans sted fik man fra januar 1911 skipper Lornts Saltvik, som sluttet i januar 1912, da han hadde begyndt en liten forretning paa Ilsvikøra. Istedet for ham l)lev antat sjømand Nils Sakshaug, som fremdeles er i virksomhet ved stationen. Hjelpesmand under fisket og nat- vakt i utklækkingssæsonen har været fisker Johan Valso. Figurerne 2 og 3 viser Trondhjems biologiske station før og efter utklækkingsvirksomheten begyndte. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. ■CC o. NORDGAARD. [1913 1. STAMFISKENS INDFISKING OG UTSÆTTING. Gytefisken til vor første utklækkingssæson (1908) fik vi fra Lofoten. Skipper Johan Lysvold førte i slutten av januar 1908 i brøndkutteren « Norge » ca. 1000 stykker flyndre fra Hennings- vær til Trondhjem, og d. ^^2 blev indsat i gytebassinet 631 styk- ker. For nærmere detaljer vedkommende dette flyndreparti hen vises til den første beretning. Paa grund av forskjellige ulemper med at hente stamfisken langveis fra, besluttet man at forsøke, om der i selve Trondhjemsfjorden ikke kunde skrapes sammen det nødvendige antal gytefisk. Ved denne fremgangsmaate kunde man opnaa at danne sig en mening om størrelsen av fjordens guldflyndrebestand. Samtidig kunde man styrke stamfiskens leve- dygtighet ved saavidt mulig forsigtig behandling under indfisking og transport. Et dansk snurredvad blev kjøpt, og tisket begyndte d. ''2 1909. Paa grund av den interesse, som knytter sig til disse fiskeforsøk, opføres her en tabellarisk oversikt: Oversigt over guldflyndrefiske med snurrevad i Trondhjemsfjorden 1909—1914. Sted og datum Dybde i meter Antal træk Antal fisk 5/2. V2. 10/2. 10/2. 13/2. 1^2. I8/2 1909. Brekgrunden, Gulosen Brekka, Gulosen Børsøren Rissa Brekgrunden 3—120 4—120 4—100 5—80 4—60 4—110 4—8 2—70 2—120 50—90 40—60 30—70 40—50 40—120 6 6 2 3 2 3 10 5 3 9 9 10 9 2 5 1 59 76 7 1 22 34 32 1^2. 16 19/2_ 20/^' Løkgrunden, Buviken 32 47 25/2. 26/2 27''2; 2/3. Sundnesbugten, Inderøen . . . Løkgrunden 68 78 71 4 3/3. 7 V3. Utenfor Orklas munding . . . 2 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. Sted 02 datum Dybde i meter Antal træk Antal fisk 1/2. 2/2. V2. V2. V2. 11/2. 2V2. 23 '2. 24 /g _ 25/2 _ 26/;; Vs. 2/3. Vs. 10/3. 11/3. 12/3. IA 2. 3/'2 . «/2. 6/2. V2 10/2. 11/2 ^*/2'. 15/, ^/2. IV2. 10/2. 17/2 18/2. 23/2. 25/2. 1910. Brekgrundeii Ølsholmen, Gulosen Løkgrunden Børsen Ølsholmen Mellem Ytterøen og Kvams- holmene Sundnesbugten Faanesbugten, Frosta Enesbugten, Ytterøen Utenfor Kvamsholmene, In- derøen N. f. Høesholmen S. f. — Sundnesbugten Brekgrunden Skarsbugten, Rissa Borgenfjord Mellem Ytterøen og Inderøen Mellem Enes og Sundnes . . Mellem Ytterøen og Inderøen Sundnesbugten 1911. Ølsholmen, Gulosen Brekgrunden Utenfor Buvikelven Ølsholmen Ved Orkedalsøren » — Skarsbugten Lensviken Skarsbugten Ved Orkedalsøren » — Sørfj orden i Skjørn Skarsbugten 2—100 10— 90 6—120 24— 70 60—80 30—60 30—50 60—80 40—50 65 80 70 3—80 15—80 5—40 10—60 10—60 10—40 20—50 6 1 2 2 4 10 6 3 1 5 2 6 6 20 2 O 14 32 371 O O 6 107 65 321 O 2 5 2 25 60 60 1 3 1 1 3 7 51 43 26 O 33 2 6 3 6 10 o. NORDGAARD. 1913 Sted og datum Dybde i meter Antal træk Antal fisk 2/3. 3/3. Vs. 5/3. Vs. Vs. 8/3. 9/3. 93. 9/3. 10/3. 6/2. V2. 8/2. 9/2. 9/2. 9/2. 12/2. 1V2. 1V2. 1V2. 16/2. 16/2. 19/2. 21/2. 22 2 24/2'. 26/2. 29/2. 1/3. 2/3. 4/3. 5/3. 5/3. 6/3. 6/3. V3. 1911. Ved Kvamsholmene Mellem Ytterøen og Sundnes Sundnesbugten Sundnesbugten ved Kvams- holmene Ved Ladehammeren Paa Ilsvikbugten Skarsbugten Løkgrunden Børsøren Ved Orkedalsøren » — 1912. Utenfor Sljørdalselven — Murviken Hommelviken Utenfor Flatholmen Murviken Ved Orkedalsøren » — » — » — » Øysanden » Viggen i Børsen Eknebugten Utenfor Levangersundet. . . . Tronesbugten Saunesbugten Mellem Ytterøen og Inderøen Skarsbugten, Rissa Ved Orkedalsøren » — Nordre Garthavn Grandeviken Skarsbugten, Rissa Lensvikbugten Brekka, Gulosen 40—60 40—70 25—40 20—40 20—40 20—35 12 38 54 245 O O 10 5 4 10 36 0 zt 7 29 5 53 3 12 2 3 2 4 2 69 9 56 8 16 5 51 3 3 1 0 3 8 4 3 1 15 7 108 7 13 6 31 9 42 3 12 2 7 2 7 2 2 3 4 2 2 5 1 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 11 Sted og datum Dybde i meter Antal træk Antal fisk 1912. Vs. Sandbugteii, Gulosen Vs. Løkgrunden, Gulosen Vs. Ved Orkedalsøren Vs. » Ladehammeren 1913. Vi. Prestbugten, Røberg Vi. Ved Orkedalsøren Vi. » — ^Vi. Murviken ^Vi. Utenfor Stjørdalselven ^Vi. Ved Strandholmen, Ekne . . ^Vi. » Holsanden ^Vi. » Kvamshohiiene ^Vi. Mellem Ytterøen og Inderøen iVi. — — - — ^Vi. Saunesbugten, Sundnes .... ^Vi. Skarsbugten, Rissa ^Vi. Ved Orkedalsøren ^Vi. Ved Orkedalsøren ^Vi. Mellem Ytterøen og Inderøen V2. Saunesbugten ^/2. Mellem Ytterøen og Inderøen V2. Saunesbugten V2. Mellem Ytterøen og Inderøen ^^, 2. Saunesbugten ^V2. Mosvikbugten ^V2. Utenfor Høesholmen ^V2. Mellem Ytterøen og Inderøen ^V2. Ved Svarvadalen, Røra .... ^V2. Ved Orkedalsøren ^V2. Orkedalsfj orden ^V2. Buviken ^V2. Brekgrunden 1914. Vi. Eggebogen ved Stenkjær . . . , ^Vi- Indenfor Hustadøen ^Vi. Ved Levanger ^Vi. Utenfor Levanger 70—80 2 9 10 3 7 2 2 4 4 10 3 3 3 2 5 5 o o 4 o o 2 3 2 3 3 5 6 3 5 79 9 20 2 2 18 37 109 143 O 24 6 127 49 47 14 12 O O O 14 4 14 2 O 5 12 o. NORDGAARD. [1913 Sted og datum Dybde i meter Antal træk Antal fisk 22/ j 23/1, 2 Vi, 28/l, 2«/l, 30/j ^h. Vi. Vi. lf'/2. "/2. 11/2. 16/2, IV2, 18/2, IV2, IV2 19/2, 26/2, 26;'2, 2'^/2, 28/2, 4/3, Vs, 6/3, 1914. Mellem Skaanes og Trones Ved Orkedalsøren » — » , — Ytre Lensviken Indre — Skarsbugten, Rissa Ved Orkedalsøren » — » — Bybugten, Byneset Skarsbugten, Rissa Strømmen, Rissa Murviken, Stjørdalen Murviken Stjørdalsleiret Ved Stjørdalselven Ved Murvikholmen Gartenraasa Grandeviken Gartenraasa Grandeviken ca. 50 9 o o 5 7 2 2 3 4 7 5 1 6 10 3 1 5 5 r» O 2 4 1 6 7 6 3 11 6 6 3 12 57 44 O O 29 16 16 O O 30 10 O O 16 17 2 O 6 O 42 44 84 21 94 26 38 Sum 613 Ser man litt nermere paa kartskissen (fig. 4), vil det falde i øinene, at der er store partier av Trondhjemsfjorden, som er helt uskikket til flyndrefiske. I Agdenes — Røberg avsnittet f. eks. er der paa begge sider bratte fjeldvegge, som ikke kan yde noget opholdssted for en fisk som guldflyndren, der er vant til at ligge paa bunden. I et foregaaende arbeidei har jeg pekt paa, at ^ Nogle iagttagelser over temperatur og saltgehalt i Trondhjemsfjor- den. I), kgl.' n. vid. selsk. stkr. 1912, nr. B, s. 2G. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 10 man efter fjordens dybdeforhold maatle vente, at der kun fore- kommer 2 større guldflyndrefelter indenfor Agdenes, nemlig: Stjørdalen — Aasen — Frosta og Skogn — Levanger — Verdalen — In- derøen, og av mindre felter: Bugten ved Rissa, Orkedalsfjorden, Gulosen samt enkelte steder i Beitstadfjorden. Tallene i de foranstaaende tabeller verificerer ogsaa i det store og hele denne opfatning. Jeg skal senere i denne avhandling komme tilbake til spørsmaalet om ilyndrebestandens størrelse. I denne forbin- delse er det flyndren som stamfisk til utklækkingen, som skal gjøres til gjenstand for nermere behandling. Som foran nævnt er Trondhjemsf jordens flynd- refelter ikke meget store og paa mange steder vanske- liggjøres bruken av snurre- vad meget ved bortsatte sildegarnskraker. Den gamle type av disse sees paa fig. 5. De benyttedes til forankring av sildegarn. Disse kraker er ikke lette, og naar ophalingstauget blir gammelt, kan det let ryke, kraken synker da tilbunds og indtar gjerne en stilling, hvorved den gjør stor skade paa flyndrenoten, som til- dels rives op i den grad, at der kun blir filler mel- lem telnerne. F'orøvrig har snurrevadet ^ eller flyndre- noten vist sig at være et utmerket redskap ogsaa i vore farvande. Vi skal først se litt paa antallet av stamfisk i de forskjellige aar. Da utklækkingen av flyndre skulde begynde, antok kyndige Fi«. Sildegarnskraker tra iijem 190M. A. DAXXEVIG FOT. Irond- ^ Snurrevadets opfinder er den danske fisker Jens L.\ursen Væveh Allerede i 1848 konstruerte lian delte redskap. som er biet betegnet som de danske fiskeres viktigste, men forst i 189(3 blev han kjendt som opfinderen. For sine fortjenester av det danske fiskeri blev han i 1913 belønnet med dannebrogordenens sølvkors og av den danske fiskeriforening fik han hædersdiplom og en pengegave. Jens Væver døde i begvndelsen av aaret 1914. 14 o. NORDGAARD. [1913 mænd, det var umulig at tilveiebringe det nødvendige antal stam- fisk fra selve Trondhjemsfjorden. I begyndelsesaaret 1908 fik vi derfor skipper Johan Lysvold fra Henningsvær til at fragte 1000 stykker levende flyndre fra Henningsvær til Trondhjem paa brøndkutteren « Norge ». Endel av flyndren døde underveis og d. V2 og V2 indsattes i gytebassinet Bol stykker guldfl3'ndre fra Lofoten. Paa grund av skader, som flyndreu' hadde faat under indfisking og transport, var dødeligheten i bassinet ogsaa stor, og da der i slutten av mårs maaned foregik noget flyndre- fiske ved Strømmen, Inderøen, indkjøptes derfra 125 stykker for dermed at styrke den reducerte bestand. Stamfiskpartiet i 1908 kunde saaledes sies at utgjøre ca. 600 stykker. En nærmere beskrivelse av dette parti findes i min første beretning om ut- klækkingen.^ I 1909 blev stamfisken indfisket av stationens folk paa for- skjellige steder i Trondhjemsfjorden. Det utsatte antal utgjorde 553 stykker, hvorav 384 var hunner, 154 var hanner og 15 ubestemmelige eller ubestemte. Denne fordeling av kjønnene svarer paa det nærmeste til 29 Vo hanner og 71 Vo hunner. Paa forhaand kunde man kanske været fristet til den an- tagelse, at dette maatte være hanner nok. Men gytingens forløp i 1909 leder til en anden opfatning. Da der omkring den 20. mai blev en paafaldende dødelighet i apparaterne, og det viste sig, at en hel del egg var ubefruktet, blev stamfisken sluppet i sjøen Det viste det sig da, at mens alle hanner var ut- gytt, var der endnu 113 hunner, som hadde sin rogn i behold. Forholdet mellem antallet av hanner og hunner i stamfiskepar- tiet skal straks bli gjenstand for nærmere behandling. I 1910 blev der ialt opfisket 1098 stykker guldflyndre, men av disse sattes kun 504 stykker i gytebassinet. I 1911 fiskedes 600 stykker, som sammen med 41 guldflyndrer fra høsten 1910 utgjorde stamfiskpartiet. I 1912 opfiskedes ialt 584 stykker, som indsattes i gytebassinet, og i 1913 fiskedes 829, hvorav 657 blev anbragt i bassinet. I 1914 fiskedes 613 eksemplarer og stamfisk- partiet utgjorde 602. Som nedenstaaende tabel viser, har forholdet mellem hunner og hanner variert noksaa meget i de forskjellige aar. 1 D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYXDRE. 15 Antal stamfisk i aarene 1908 — 191 A. Aar 1908 1909 1910 1911 191-2 1913 1914 Ubestemte eller ubestemmelige Stk. Stk. 384 154 15 Stk. 348 134 22 Stk. 281 290 70 Stk. 243 337 4 Stk. 360 282 15 Stk. 259 318 25 Sum 600 553 504 641 584 657 602 Aarsmediet i antallet av stamfisk for aarene 1908 — 1914 er ca. 600. Av det samlede stamfiskparti i disse aar var ca. 45 *^/o hanner. Den procentvise forekomst av hanner i de forskjellige aar fordeler sig saaledes : Aar d 1909 29 o/o 1910 28 )) 1911 50 M Aar (S 1912 58 o/o 1913 44 )) 1914 55 " 1^- Fig. 6. P. platessa, 9, fra Lofoten. Optat fra gytebassinet d. 25/2 1908. L. 82 cm., vegt 5,5 kg. Dødelighelen i gytebassinet har været høist forskjellig. Den var størst i 1908, hvilket ikke kan vække nogen forundring, da 16 o. NORDGAABD. 1913 stamfisken var Iransporlerl helt fra Lofolen. Hvis slitagen paa finnerne erholdt under transport er betydelig har tlyndrene van- skelig for at klare det i nogen længere tid. Den største flyndre, jeg nogensinde har maalt, døde før den fik gylt sin rogn og hadde stor slitage paa halefinnen (se lig. 6). Den vigtigste aarsak til dødeligheten i gytebassinet kan vistnok tilbakeføres til skader, som fisken har faat enten under indfisking eller trans- port. Hvis der f. eks. forekommer en hel del større stein i snurrevadet sammen med fisken, kan den let faa molester, og mindre kvæstelser kan den ogsaa faa under transporten, da vi har maattet hjelpe os med en gammel baat som fiskebrønd. Nedenfor har jeg sat op i tabellarisk form dødeligheten i de forskjellige aar. Dødeligheten i gytebassinet. Aar 1909 1910 1911 1912 1913 1914 ? d^ ? + d^ 41 6 47 117 25 142 134 116 250 20 29 49 181 75 256 21 21 42 Dødsprocent 8—9 28 — 29 39 8—9 38—39 7 Dødeligheten har altsaa variert mellem 7 og 39 procent. I tidsrummet 1909 — 1914 har der været 3 aar med liten dødelig- het, og o aar med forholdsvis stor dødelig avgang. I mai maaned er den resterende stamfisk blit levert lilbake til fjorden. Alle individer har ved tidspunktet for utsættingen ikke været færdig med gytingen, men av forskjellige grunde er fisken da allikevel sat i frihet. En tabel over gyteprocessens fuldbyrdelsesgrad skal bli levert. Her skal anføres en tabel vedrørende overføringen til fjorden av den resterende stamfisk. Utsat fra gytebassinet. Aar 1909 1910 1911 1912 1913 1914 Utsættingsdato Utsættingssted Antal stamfisk utsat 20/5 Heg- dalen 491 •'•0/5 H eg- dalen 340 24/5 Orke- dalsfj. 374 23/5 Orke- dalsfj. 549 9/5 Heg- dalen 386 Heg- dalen 535 Nr. 6] UTKLÆKKIXG AV GULDFLYNDRE. 17 Foran er angit den procentvise sammensætning av hunner og hanner i de forskjellige aars stamfiskpartier, det er ogsaa av interesse at se, hvorledes det stiller sig med de to kjøns størrel- sesforhold. I den anledning har kollega dr. Hj. Broch været saa venlig at trække op størrelseskurverne for han og hun for hvert aar fra 1910 — 1914 paa grundlag av vore maalinger av den døde og den utslupne stamfisk. Paa fig. 7 a — 7 e er den strekete linje kurven for hannerne og den hele linje er hunkurven. Antallet av individer er avsat efter den vertikale og maalene i centimeter efter den horizont- ale akse. 18 o. NORDGAARD. [1913 11, , I- •od ■ot) I ...I • ■• 1-- I • ■ I • Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 19 1 ■■.! ■■■ .|..-. |.. . I ....| ... . |. 20 o. NORDGAAHD. [191B Lj I ■ I ■■ I ■ ■ ■ ■ I ■ ■ ■ ■ I ■ Sluderer man denne grafiske frem stilling av de gjorte maalinger, falder det straks i øinene, at hankurvens maksimum falder ved et lavere cenli- metermaal end hunkurvens. Medens størsteparten av hannerne har en længde av 30 — 40 cm., maaler fler- tallet av hunnerne ca. 50 cm. Og medens der hvert aar har været et antal hunner, som har hat en total- længde av 50 — 70 cm., har det været en sjeldenhet at finde en han, hvis hengde overskred 50 cm. Herav maa man kunne slutte, at hunnerne av Fig 8. Haav til fangst av Bncciniiin undaium I^in. l])iametcr 82 cm. guldtlyndren i Trondhjemsfjorden i almindelighet opnaar en betydeligere størrelse end hannerne. En nærmere Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 21 diskussion av delte og lignende spørsmaal skal senere finde sted. Da stamfisken holdes i iangenskap i fiere maaneder, var det en selvfølge, at man straks maatte begynde at tænke paa en passende næring til den. I den første utklækkingssæson forsøkte vi med forskjellige dyr som føde for guldtlyndren i den tid, den holdtes i gytebifs- sinet. Tilsidst blev vi staaende ved sneglearten Ihicciniim iin- datiim Lin. som det hensigtsmæssigste matdyr for flyndren. For at fange denne blev der gjort et par haaver (fig. SX som viste sig at være serdeles tjenlig til sit bruk. Xaar haaven skal sæt- Fig. 9. Biiccinum iindatiim, 1. 112 mm. Hegdalen, mårs 1911. F'ig. 10. Xcptanca dcspccla, I. 114 mm. Hegdalen, mårs 1911. tes, bindes fisk til den som agn og ved hjelp av en sten i mit- ten sænkes den tilbunds. Lokket av agnet kryper snegierne op i haaven og kan da saaledes takes op med den. Som figuren viser, bestaar haaven av et .simpelt traadnet, som er fæstet til en ring av galvanisert jerntraad. Hist og her i nettet er der anbragt fastbindingstraade for agnet. Til ophalingssnoren er fæstet en kavl, som angir, hvor haaven staar. Foruten store Bucciniim (fig. 9) faaes ogsaa et og andet eksemplar av Xeptiinea despecta Lin. (fig. 10). Det er i almindelighet temmelig store eksemplarer, som faaes. Skallerne knuses og indmaten skjæres op i smaabiter. Indholdet av 50 stykker i parteret stand kastes ut i gytebassinet 3 gange om uken og blir delvis opsnappet, før 22 o. NORDGAARD. [1913 det naar bunden. At endel av stamfisken spiser i gytetiden er hævet over tvil, men om alle spiser, kan jeg ikke bestemt fast- slaa. Efter gytingen synes dog appetiten at vokse i betydelig grad. I Danmark er spørsmaalet om utryddelse av Biiccinum aktuelt, da sneglen foraarsaker en betydelig skade ved at for- tære de paa garn fangede rødspctter (guldflyndrer). Den be- kjendte biolog dr. C. G. Joh. Pktersen har ogsaa i et arbeide, som utkom i 1911, git mange verdifulde oplysninger om denne rovsnegls biologi ^ . Efter dr. Petersens foranstaltning blev en motorbaat med 240 sneglkuber av vidjer i 1910 engagert i Bucciniim-Vi%kei i Limfjorden, og i tiden fra 5. april til - 1S - -fo - 6' - Oversigt over gy tingen 1912. i2/3_i6/3 4 5 liter 17/3—21/3 7,0 — 22/3—26/3 13,5 — 27/3—31/3 22,0 — 1/4— V4 27,0 — 6/4—10/4 35,0 — 11/4—15/4 36,5 — I6/4— 20/4 35.0 — 21/4—25/4 21,5 — 26/4—^0/4 24,0 — 1/5— 5/5 9,5 u 0/5 6,0 — 11/5—15/5 6,0 16/5—20/5 4,5 '% '% 7i ^% 'h ''"^ '% % ^,t % \ % '% % '?, Fig. 13. Gytekurve 1912. 32 o. NORDGAARD. [1913 3o~ 15- 10- ^5- -io- S- % % % '% '% '^ % % % % % % % Fig. 14. Gytekurve 1913. Onersigt over gytingen 1913. ii/s .15 /3 16/3_V0/3 21/3—25/3 26/3—30/3 31/3— V4 5/4— 9/4 10/4— IV4 15/4—19/4 20/4—24/4 25/4—29/4 30/4— Vs 5/5— 9/5 4,5 7,0 10,5 12,0 17,0 17,5 21,0 32,0 27,0 27,5 12,5 7,5 liter Is I 1913 saaes rogn i silen første gang d. Vs og belægget av apparaterne begynd- te d. 11/3. Nr. 6] LTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 33 iS - to ~ h%%%% '%%%%%%% Oversiijt over gytingen 191-^. 1V3-21/3. 9^1 liter 22/3—26/3 . . 19,8 — 2V3— 31/3.. 30,5 — 1/4— 5/4 . . 29,4 — «/4— 10/4 . . 34,3 11/4— 15/4 . . 28,9 __ '- 16/4— 20/4.. 27,3 — 21/4— 25/4.. 22,3 2V4— 30/4.. 13,0 — 1/5— 5/5 . . 8,5 — Vo-10/5.. 5,5 — 11/5—15/5.. 1,1 — I 1914 saaes ro.gn i silen første gang d. V3 og belægget av ap- paraterne begyndte d. 17/0 / 3. Fi.o. 15. Gytekurve 1914. 34 o. NORDGAARD. [1918 Lar vi blikket glide efter gytekurvenie for aarene 1910 — 1014 (fig. 11 — 15), faar vi, bortset fra mindre divergenser, indtrykket av en bestemt type eller en fast norm. Kfterat gytingen for alvor begynder, er der en bnrtig stigning til maksimum, og fra dette et rask fald. En luidtagelse herfra danner gytekurven for 1910 (fig. 11), men denne vil jeg ogsaa i)etegne som abnormal, og jeg skal senere forsøke al godtgjøre, livad grunden kan va^re til dette forhold. Del samme forløj) av gytekurverne tinder vi ogsaa for aarene 190(/ ((i>(/(in(/ (in fhjndrenxji} 1910. Daliiin 25/3 2(5/3 2V." 2V.S 29/3 30/3 31/3 Vi •) / "i Vi Vi Vi Vi Vi Vi 10/, 'Vi 12/4 13/4 1V4 ^Vi J"/.l lS/4 10/4 20/4 21/4 22/4 V3/4 ''Vi 25/4 26/4 27/4 Sjøvandet i lc(lningen Rojin Temp. kl. 8 fm. C.o 4,5 4,5 4,5 4,f. 4,.-, 4,s 4,5 4,5 4,0 4,1! 4,s 4.C. 4,s 4,2 4,5 4,5 4,s 4.;. 4,7 ").0 5,3 0,2 5,1 5,2 5,2 5,0 5,J 5,0 5,.'; 5,2 5,3 5,5 Sp. V. kl. 8 fm. ,027 ,027 ,ii2il .,02ii ,0215 .,025 ,02;; ,02() ,(i2i; ,(I2.".' ,025 ,021; ,027 ,02(5 ,025 . ,J25 ,02 J ,024 ,02(5 ,0215 ,027 ,027 ,01; r ,027 ,025 ,027 .,020 .,027 ,027 ,027 ,027 ,027 (1,5 1," I. o 0,5 1,0 1,5 0,5 U.5 0,5 2,5 1,5 0.5 1,5 Tilgang i liter Avgang i liter 1.-' 0,7 1,2 1.(1 !.•■- 1,2 1 ,••: •2.(1 1,-. l.-> I.-. <•.' 2,0 0.5 I,-- 1,4 1,-^ 1,2 0,5 1,7 2,3 2,4 36 o. NOI\UGAARD. [1913 Tilgang og avgnng av flyndrerogn i9i0. I);ituin Sjøvandet i ledningen Rogn Temp. kl. 8 fm. Sp. V. kl. 8 fm. Tilgang i liter Avgang i liter C.o 28/4 5,2 1 .027 1,5 1,4 29/4 5 5 1,026 1,5 30/4 5 5 1,020 1,0 V5 5 2 1,020 1,0 2/5 5 f) 1,027 1,0 2,0 Vs 5 0 1,027 2,0 0,5 V5 5 8 1,027 1,5 V5 5 7 1,027 2,5 2,5 6/5 5 5 1,027 1,5 V5 5 S 1,026 1,0 V5 5 8 1,027 0,5 2,5 V5 6 0 1,027 1,0 10/5 6 0 1,027 1,5 4,7 • 11/5 (5 0 1,027 2,0 12/5 6 2 1,027 1,.-^ 13/5 6 8 1.027 1,5 1V5 6 1 1,027 1,0 4,0 15/5 / 1 1,027 1,0 l<->/5 6 0 1,027 1,5 1,0 1V5 6 0 1,027 1,0 1V5 6 2 1.027 1,0 4,0 19/5 6 2 1,027 1.0 20/5 6 5 1,027 1,0 0,4 21/5 6 5 1,027 0,5 2,5 •-^2/5 6 3 1,027 0,5 2^5 6 2 1,027 0,5 2V5 6 0 1,027 0,5 1,5 25/5 6 S 1,027 0,5 26/5 6 3 1,027 0,5 2V5 6 5 1,027 0,3 28/5 6 7 1,027 0,2 1,5 29/5 7 0 1,027 0,3 1,6 30/5 7 3 1,027 0,2 31/6 7 5 1,027 1,0 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GllLDFLYNDRE. oi Rognens fordeling i apparaterne 1910. ^PPf- indsæt- ra ts "'• beg. Appa- ratet fuldt Begyn- dende sk al- li as tu. Vandets Samlet gj.snl. teiup. rogn- under ItilPora eggstadiet ,^r,?^^- kl. 8 fm. 1 Ilter Død- Lev. Yngel- rogn i rogn i : niengde i liter liter , tnsener Yngelen ntsat 1 2 3 4 5 6 8 9 25/3 1/4 10/4 18/4 28/4 V5 V5 iVs 22/5 1/4 V4 1V4 27/4 V5 V5 14/5 21/5 30/5 13/4 23/4 30/4 V5 15/5 18/5 26/5 31/5 c « 4,0 4,8 5,1 5,4 5,8 6,0 6,2 6,5 10 8 8,5 8 8 8 8 8 3,5 6,4 4,7 4,6 5,7 6,5 6,2 6,0 6,0 2,5 3,6 3,3 3,9 2,3 1,5 1,8 2,0 2,0 1,0 828 759 897 529 345 414 460 460 230 26/4 2/5 11/5 'V5 25/5 31/5 1/6 V6 Ve 70 48,6 21,4 4922 Tiltrods for at slamiisktallel kun var ubetydelig mindre i 1910 end i 1909 blev klækkingsresultatet langt daarligere, og det vilde være av .stor betydning at komme efter hvilke aarsaker del var, som bevirket dette forhold. Som foran nævnt, avviger gytekurven for 1910 fuldstæ'ndig fra den almindelige type. Iste- delfor at slige forholdsvis raskt mot et ut{)ra'get maksimum, er der paa kurven for 1910 først en liten stigning, saa et stort fald, saa atter en stigning med et paafølgende fald og saa tilslut igjen stigning og fald. (iylingens kvantitet er ogsaa iisedvanlig liten og dens kvalitet slet. Ved utsættingen av stamlisken var der i det hele 80 hunner, som ikke hadde gytt, men kun 7 hanner, som ikke hadde sluppet spermaen. Ttsættingen blev gjort, fordi rognens dødelighet i apparaterne blev saa stor, at det ikke var nogen mening i at fortsætte. Og denne store døde- lighet kan visselig tilskrives mangelen paa kapable hanner. I 1909 utgjorde hannerne heller ikke mere end 29 o o av bestan- den, mens hannernes procenttal i 1910 var 28, allikevel var ut- klækkingsprocenten i 1909 ca. 74, mens den i 1910 var 30, i; i. Det er overveiende sandsynlig, at det mindre gode resultat av klækkingen i 1910 maa tilskrives den omstændighel, at der i stamliskepartiet var for faa hanner, hos hvilke melkesæd\kenes modenhetsgrad var avpasset efter hunnernes. Da det sj'nes at være nogen tidsforskjel i maksimalgytingens indtrænlen hos tisk, 1 1 1909 utklækkedcs av 218,3 liter i det hele 207,4 liter oi- i 1910 — . 70 — - - — 21,4 liter. 38 o. NORDGAARD. [1913 som U'ver i den ytre og den indre del ;i\ fjorden, kan del vel liaMide, al rognens og nielkens niodenhelsgrad er nogel forskjel lig. Skal kla-kkingen lykkes \el, niaa nhiklingen av eggsække og nu'lkesa'kke \a're sanilidig i synkron' i sil roijop. 'iihjdUi] ()(/ (tiu/diifi (IV /hii}(lrer(>(/ii lilll. Dalum 1 Sjøvandet i ledningen Rogn Tenip. kl. 8 fm. Sp. V. kl. 3 fm. Tilgang i liter Avgang i liter C}' i^..s 0,1) 1,02114 0,7 ]5'3 3,5 1,027 0,3 i'Vs 3,7 l,02r. <',1 ^V.s 3,8 1 ,02118 1,0 18/j, 3,2 l,02r.7 ( ),5 19/3 3, -2 1 ,02r,r. 0,5 20/3 3,2 1,02.;.-. 0,2 ^Vs 3,(1 1,0267 0,6 ^ys , 3.0 1 ,02f,4 1,3 0,4 23/s 1 3.0 1,0265 1,5 24/3 2,s 1 ,0266 1,0 . 2-Vs 3,1 1 ,0266 1,0 •'^^'s 3.0 1 ,0266 2 2 2V3 3,1 1 ,0267 2^8 -«/3 3,2 1 ,0267 l,s ^Vs 3,4 1,0266 2,2 0,3 30/3 4,0 1,0266 0,7 31/3 3,3 1,0265 0,6 vl 3,4 1,0266 4,5 0,4 2/4 3,.'. 1,0267 4,0 V4 3,s 1,0271 3,0 Vi 4,0 1,0271 4,0 1,3 V4 ;'),! 1 ,0-J7o r),5 'Vé 1,0 1 ,02.-,6 4,0 0,9 Vi 3,5 1,0267 4,0 V4 3,8 1 1,02,0 ■ ' > •"' 0,8 Vi 3,8 1 ,0267 •N" 10/4 3,8 1 ,02/,7 •>,6 •1/4 3,;-i 1,0267 3,5 I,-'! 12/1 3,8 1,0267 4,0 1,." 13/4 4,0 1,0268 4,(i 1V4 4,0 1 ,02i;6 2,0 i 15/4 . 4,] 1,0264 3,5 1,3 I6/4 4,3 1,0267 3,5 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 89 Tilgang og (togang av flyndrerogn 1911. Datiiiu Sjøva Ildet i ledningen Rogn Tenip. kl. 8 fm. Sp. V. i kl. 8 fm. 1 Tilgang i liter Avgang i liter 1",4 C." 4,2 1 ,0270 •>,o ''Ji 4,0 1 ,02i3t; 2,0 2,5 19/4 5,0 1,0208 2,0 1,7 20/4 5,0 1,0270 3,0 0,1 21/4 4,8 1,0270 3,5 22/4 4,5 1,0270 3,0 1,1 23/4 4,'.) 1,0278 3,0 24/4 4,5 1,0270 2,5 0,2 25/4 4,5 1,025(; 2,0 0,- 2^/4 4,5 1,0250 1,« 2,5 27'/4 4,7 l,02tj8 1,5 0,5 28/4 4,9 1,026S 2,0 29/4 4,5 1,0264 2,5 0,6 30/4 4,5 1,0204 2,5 Vr, 4,8 1,0267 1,5 Vo 5,0 1,0268 1,0 1,1 V5 5,1 1,U271 2,0 1,5 4/.- 5,0 l,026r 1,5 "/5 5,0 1 ,0268 1,5 «/5 5,2 1,0269 2,0 V5 5,2 1 ,0267 2 •-. 1,5 «/5 5,0 1 ,0270 •u '-•/s 5,1 1 ,0267 2,5 0,5 175 5,1 1 ,0267 2,0 IV5 5,1 1 ,0267 1,0 12/5 5,:; 1,0265 1,5 IVfi 5,. s 1,026'J 2,11 4,4 1^5 5,, s 1 ,0206 1,5 1^/5 5,4 1 ,0266 1,0 i'Vr, 5,:; 1,0267 1.0 17/- 5,4 1,0266 1,J l.S _- 5,:; 1 ,020 1,0 12/3 4,0 l,02i;ti 1,5 13/3 3,1 1,02().T 1,0 14/3 4,0 1,0263 0,0 i-Vs 4,0 1,0265 1,0 16/3 4,0 1,0265 2,0 0,1 17/3 4,0 1,0266 1,0 0,v 18/3 4,0 1,0263 0,0 10/3 4,0 1,0265 2,0 20/3 4,0 1,0267 2,0 21/3 5,0 1,0266 1,5 22/3 4,7 1,0265 2,5 1,6 2-V3 4,2 1,0266 2,r> 24/3 4,8 1,0262 1,5 25/3 4,0 1,0264 2,5 0,1 26/3 4,2 1,0263 1,5 0,1 27/3 4,0 1,0':63 2,0 1,7 28/3 4,1 1 ,(126 3,5 0,1 29/3 4,5 1,0268 3,0 0,3 30/0 4,r, 1,0265 2,0 0,3 •^1/3 4,5 1,0262 3,5 0,5 ' 1/4 4,7 1,0267 1,5 2,6 2/4 5,0 1,0264 3,5 0,5 V4 5,0 1,0267 4,0 0,5 4/4 4,8 1,0263 4,5 0,4 V4 4,7 1,0266 3,0 3,8 'V4 4,5 1,0265 3,5 0,5 Vi 4,3 1,0262 5,0 0,5 Vi 4,5 1,0263 3,0 0,3 Vi 4,5 1,0265 3,0 . 0,3 10/4 4,5 1,026 4,0 4,9 11/4 4,3 1 ,026 3,0 1,0 12/4 4,4 1,0285 4,0 0,7 13/4 4,0 1,026 5,5 0,4 Nr. li, UTKLÆKKING AV (lULUl LYNDUK. 45 nigang og avgainj av flijndreroyn l'JUl. 4G o. NORDGAARD. [i9i; I\<)(/iici}s jhrdelinf/ i (tppdnilcruc liiU]. Appa- Kogn- jndsæt- Appa- Begyn- dende Vandets KJ.snl.temp. Samlet rogn- Død Lev. Yngpl- Yngelen ratets nr. tiug beg. ratet fnldt skal- kastn. under eggstadiet Icl. 8 fm. tilførs. i liter rogn i liter rogn i liter mengde i tnsener ntsat 1 ii/s 20/3 25/3 4,1 10 •2,0 S,(i 1840 12/4 2 20/3 25/3 10/4 4,.-. Kl 2,1 7,9 IS] 7 22/4 o 25/3 29/3 15/4 4,0 10 •-^,1 7,9 IS] 7 25/j 4 2^'/3 '^/4 19/4 4,0 10 •2, c 7,4 1702 29/4 5 2/4 V4 24/4 4,7 10 2, il 7,1 l(;:'.3 2/5 () V4 Vi 25/4 4,7 10 •>,o 7,0 Kilo 2/5 7 V4 10/4 27/4 4,8 10 ■•i" ' ," k;io "/'o 8 10/4 13/4 28/4 4,9 10 2,1 7, i' 1S17 "/.-> 9 ni^ 15/4 1/5 •^>,1 10 2 ."1 ' ,-j 1725 ■V.-, 10 15/4 16/4 V5 5,3 10 2/.) 7,1 Ki;))) 10/5 11 16/4 18/4 V5 5,4 10 2,1 7,9 1S17 10/0 12 '■V4 19/4 5/5 10 2, i; 7,4 1702 1^5 13 11./4 21/4 «/5 5,(i 10 ■'>'- (;,s 15(;4 'V5 14 21/, 23/4 V5 5, s 10 ;'),:, ('),:, 141)5 l-Vo 15 2^U 25/4 l"/5 5,'.i 10 2,8 7,2 1 (')5(; 1«/.^ 1 25/4 26/4 11/5 (i,() 10 '>," 7,0 KKO ^■V5 2 2«/4 28/4 12/5 (3,0 10 :'.,2 B,8 15(i4 IV5 8 Vs 5/5 IV5 6,2 10 -\,i^ (.5,0 1 oSO '^'5 4 ^/5 V5 IV5 (i, 2 () 2,4 3,6 S28 l«/5 .") 28, j 1 '5 18/-_ (i, 2 10 0,6 6,4 1472 1^5 19H 55,c, 140,4 82292 I 19]:') uli^jorck' liaiinenu> 44 jirocenl nv slaiiilisk|)arliel, som bestod av (125 individer, (iylingeii var ikke saa ruldslaMi- dig som i del l'oregaaende aar og dodelighelen var sløire, idel klækkingsprocenlen er heregnel lil (Ki. Imidlerlid l)Iev dog yn- gelparliel :'.2,292,ooo. Nr. 6] utki..i;kkin(; av (uldfiandue. 47 Datum Tih/diuf (Uf an(i,.'! 'V4 (■),o ^/4 (i,(i "1 ' . n,2 ; 4 10/, i;,,. ^'/4 (;,:, 12/, •'..I 1^/4 (i, 2 1^4 <>,•■'■ l-'4 C), 4 1^/4 ,1 1 ,0266 4,(1 0,2 1,0266 •"j,6 0,2 1,0266 )),5 0,2 1 ,0265 8,5 H,4 1 .026."i 6,5 0,3 l,(i:62 4,5 (),:; - 0,:; 1 ,0:64 ' ,' 1,026.". ' >" ">,l 1 ,0265 1 1" 0,3 1 ,ii-:6o (■),(. •>,'•' 1 ,l)26."> 4,5 • > -^ 1 ,0265 (■),(! 0.0 1 ,0262 .),n 0,2 1 ,626:; 6,0 1,0 l,62|-.l (i,(l •>.7 1 ,(.'.'.•..-. 0,2 1 ,0264 1) ,. 1 1 ,6265 S,,i 0,4 1 ,(1266 ' ,5 4,1 1 ,0265 4,5 0,2 1,0266 4,0 0,3 1 ,026 1 6,:, ' ,0 1 ,i):MM .'1,11 0,(i 1 ,0264 6,(1 0,5 ] ,62110 4,0 0,5 1,0261 .">,0 4,'.' 1,0267 4,5 0,:, 1 ,0266 5,0 0,:, 1,6265 4,0 4,0 1,0264 4,5 !,.'< 1,0264 0,5 0,1 1,0265 4,5 ■^>,i 48 o. NOHDGAARD. H)13 ~l TiUjaui] (Hf (uxjaiif/ (u> /UjndrcnH/n lOl'i. Datum Sjøvandet i ledningen Rogn Temp. kl. 8 fm. Sp. V. kl. 8 fni. Tilgang i liler Avgang i liter 25/4 7,0 1,02G0 3,5 0,4 2fi/4 6,6 1,025 3,0 0,5 2V4 6,5 1,0202 1,5 3,6 28/4 6,5 1,0250 2,5 0,9 29/4 6,3 1.0203 2,0 0,3 30/4 6,3 1,0264 2,5 0,3 Vo 6,0 1,0250 1,5 1,1 Vs 6,0 1,020 2,0 3,6 Vs 6,0 1 ,0202 1,0 0,3 Vs 6,0 1,020 1,0 0,3 Vs 6,0 1,0206 1,5 0,4 Vs 6,0 1,0263 1,5 1,5 Vs 6,2 1,0255 1,5 3,0 Vs 6,3 1,0202 0.5 0,2 V5 6,7 1,0252 0,0 0,0 10/5 7,0 1,0232 1,0 0,2 11/5 6,6 1,0245 (),o 2,2 12/5 6,5 1,0263 0,0 'Vs 6,4 1,0202 0.0 ■ 1V5 6,5 1,0262 0,5 0,6 1^5 6,7 1,0260 0,0 0,1 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 49 Rognens fordeling / appt iraterne 191 4. Appa- ratets nr. Rogn- iiidsæt- ting be.o;. Appa- ratet fuldt Beoyn- (leiide skul- kastii. Vandets gj.sul. te rap. uuder eggstadiet kl. 8 fm. Samlet logn- lilfors. i liter Dod- rogn i liter Lev, logu i liter Yngel- raengde i tnsener Yngelen utsat 1 i C« 1 iVs 22/3 2/4 5,7 10 3,8 ' 6,2 1426 1V4 2 22/3 25/3 Vi 6,0 12 3,0 : 9,0 2070 18/4 3 25/3 28/3 11/4 6,0 13 3,6 1 9,4 2162 18/4 4 28/3 30/3 13/4 6,4 13 4,0 9,0 2070 22/4 5 30/3 1/4 16/4 6,1 13 3,4 9,0 2208 274 6 1/4 V4 18/4 6,2 13 2,8 10,2 2346 2V4 7 3/4 V4 20/4 6,,s 13 3,2 '■ 9,8 2254 28/4 8 V4 8/4 22/4 6,4 13 3,0 ; 10,0 2300 28/4 9 8/4 10/4 24/4 6,-, 13 3,5 ! 9,5 2185 1/5 10 10/4 12/4 25/4 6,5 13 3,9 9,1 2093 1/5 11 12/4 1V4 27/4 6,5 13 4,1 8,9 2047 V5 12 1^4 1 ''/^ 28/4 6,6 13 4,3 : 8,7 2001 5/5 13 1V4 19/4 30/4 6,(j 13 4,3 8,7 2001 V5 14 19/4 . 22/4 1 2/5 6,5 13 4,2 8,8 2024 12/5 1 22/4 26/4 V5 6,1 13 4,3 8,7 2001 12/5 2 26/4 ■ 1/5 10/5 6,0 12 4,5 7,5 1725 16/5 3 1/5 1V5 i 1V5 6,3 11 5,0 I 6,0 1380 16/5 214 64,9 149,1 34293 I 1914 Iltgjorde hannerne 55 procent av stamfiskpartiet. Gy- tingen foregik omtrent som i det foregaaende aar, og klækkings- procenten var 65, altsaa temmelig lik procenten aaret i forveien. Yngelproduktion, 34 293 000, staar kun tilbake for den tilsva- rende i aarene 1909 og 1912. Der er i det foregaaende anført temmelig mange tabeller, men jeg har trodd dette var forsvarlig, fordi tabellerne avgir ma- teriale til slutninger, hvis grundlag der bør være anledning til at kontrollere. Endvidere skal paapekes, at ved den fortsatte virksomhet kan jo muligens et og andet komme til at fortone sig i et nyt lys, og da kan det være godt at ha det gamle tal- materiale som hjelpetropper ved dannelsen av nye formationer. En av de ting, som de opførte tabeller kan gi besked om, er inkubationstiden eller den tid, som medgaar fra gyting og befrukting til den spæde larve slipper ut av egget. Denne av- 4 50 o. NORDGAARD. [1913 hænger av vandets temperatur. Saaledes fandt Harald Danne- viG^ ved klækkingsanstallen i Dunbar, Skotland, i 1894, at guld flyndreeggene klækkedes paa 21 dage ved en gjennemsnitstem- peratur av 5,24 C° og paa 14 dage, naar middeltemperaturen i vandet var 8,86 C °. Til bestemmelse av klækkingstiden eller inkubationstiden for guldflyndren ved Trondhjem yder de foran anførte tabeller et fortrinlig materiale. I tabellerne er nemlig angit den dag, da der først blev indsat rogn i hvert apparat, samt tidspunktet for den først iagttagne skalkasting. Da rognen op- samles hver morgen, vil det saaledes være det foregaaende døgns, serlig den forløpne nats gyting, som indsættes i klækkingskassen, og naar man saa noterer dagen for den første skalkasting, vil klækkingstiden saaledes erholdes. Paa grundlag av dette mate- riale skal vi saa se, hvorledes det forholder sig med klækkings- tiden i de forskjellige aar. 1910. Første rogn- indsætting Første skalkasting Klækkingstid i dage Gjenneinsnitstemp. i klækkingstiden kl. 8 fm. C« 25/3 13/4 20 4,6 Vi 23/4 23 4,8 10/4 30/4 21 5,1 18/4 V5 20 5,4 28/4 15/5 18 5,8 V5 18/5 15 6,0 Vs 26/5 18 6,2 ^Vs 31/5 18 6,5 Her skal straks bemerkes, at den øverste klækkingstid paa 20 dage ikke kan være korrekt, fordi den første rognindsamling selvfølgelig indeholder flere døgns gyiing. Endvidere maa vi være klar over, at gjennemsnitstemperaturen i vandet kl. 8 fm. ikke falder sammen med vandets middeltemperatur i klæ^kkingstiden. Imidlertid gir temperaturgjennemsnittet kl. 8 fm. jo ogsaa et maal paa eller et uttryk for temperaturens gang. Allerede i opgjøret for 1910 antydes, at med stigende tem peratur forkortes inkubationstiden, og delte vil fremgaa endnu tydeligere ved sammenstillingen av de beregnede talverdier for de følgende aar. 1 Twelfth Annual Report of thc Fishery Board for Scotland. Part III, p. 212. Nr. 6] LITKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 51 1911. Første roon- Forste Klækkingstid Gjennemsnitstcmp. i klækkingstideii indsætting skalkasting i dage kl. 8 fm. CO ^Vs Vi 26 o,i 2V3 20/4 28 3,7 .28/3 21/4 25 3,9 Vi 2fi/4 26 4,1 V4 27/4 25 4,2 V4 28/4 24 4,2 Vi 1/5 25 4,3 Vi 2/5 24 4,4 12/4 Vs 23 4,5 1V4 V5 23 4,7 ^Vi 8/5 22 4,8 20/4 IV5 22 4,9 24/4 15/5 22 5,0 2/5 20/5 19 5,2 V5 2V5 18 5,3 12/_- 28/5 17 5,5 I et observationsmateriale av denne arl kan man ikke vente, at alle enkeltheter føier sig som lydige tjenere ind i bevisførel- sens kjede. Belrakter vi saaledes klækkingstidens række for 1911 har vi: 26, 28, 25, 26, 25, 24, 25, 24, 23, 23, 22, 22, 22, 19, 18, 17. Av den før nævnte grund maa vi se bort fra det første tal, 26. Naar nu senere 26 kommer efter 25 og 25 efter 24, kan del ikke betraktes som undtagelser fra regelen, ti en naturlov har ingen undtagelser, men denslags smaa uregelmessigheler kan tilskrives observationsfeil. Der er meget at passe paa i klæk- kingssæsonen, og man har lov til at forutsætte, at den første skalkasting tildels undgaar opmerksomheten, saa den blir notert en dag eller to senere end den skulde. I 1911 varierle saaledes klækkingstiden mellem 28 og 17 dage, samtidig med at tempe- raturgjennemsnittet kl. 8 fm. steg fra 3,7 til 5,5 CJ\ 52 o. NORDGAARD. [1913 1912. Første rogii- indsætting Første skalkasting Klækkingstid i dage Gjennemsnltstemp. i klækkingstiden kl. 8 fm. C" 12/.S 23/3 12 4,0 21/3 13/4 25 4,2 25/3 1V4 . 24 4,4 28/3 18/4 23 4,4 30/3 21/4 23 4,4 Vi 22/4 22 4,4 Vi 23/4 21 4,5 V4 24/4 20 4,6 V4 28/4 22 4,7 8/4 29/4 22 4,7 Vi 30/4 22 4,8 11/4 1/5 21 4,9 13/4 1/5 19 4,9 15/4 2/5 18 5,0 1V4 •V5 17 5,1 19/4 V5 16 5,1 21/4 V5 19 5,2 25/4 10/5 16 5,3 2V4 13/5 17 5,4 30/4 16/5 17 5,5 Vo 18/5 15 5,7 11/5 19/5 9 6,0 I 1912 svinget saaledes inkubationstiden mellem grenserne 25 og 9 dage, mens samtidig middeltemperaturen kl. 8 fm. steg fra 4,2 til 6 C«. Nr. 61 UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 53 191 3. Første vo^n- indsætting Første skalkasting Klækkingstid i dage Gjennemsnitstemp. i klipkkinf^stiden kl. 8 fiu. CO J'/s 25/3 15 4,1 20/3 10/4 22 4,5 25/3 15/4 22 4,5 ^9/8 19/4 22 4,6 2/4 24/4 23 4,7 V4 25/4 22 4,7 V4 27/4 21 4,8 10/4 -Vi 19 4,9 13/4 1/5 19 5,1 15/4 •V". 19 5,;! I6/4 Vs 19 5,4 I8/4 V5 18 5,5 19/4 V5 18 5,6 21/4 Vs 18 5,8 23/4 10/5 18 5,9 25/4 IVo 17 6,0 26/4 12/5 17 6,0 28/4 13/5 16 6,2 1/5 ^Vo 14 6,2 V5 1-V5 12 6,2 I 191;; har klækkingstiden i begyndelsen en varighel av 22 dage, hvilket lal holder sig en lid fremover. Vistnok forekom- mer der et 2o-tal, men dette er jeg tilbøielig til al tro skyldes den omstændighet, at skalkaslingen er observerl en dag senere end den i virkelighelen begyndte. Vi kan saaledes si, at under en temperaturstigning (k\. 8 fm.) fra 4,5 til 6,2 C* avtar klæk- kingstiden fra 22 til 12 dage. 54 o. NORDGAARD. [1913 1914. Første rogn- indsættina Første skalkasting Ivlækkingstid i dage Gjennemsnitstemp, i klækkingstiden kl. 8 fm. C« 1V3 2/4 17 5,7 22/3 9/4 19 6,0 25/3 11/4 18 6,0 28/3 13/4 17 6,4 8O/3 I6/4 18 6,1 Vi I8/4 18 6,2 3/4 20/4 18 6,3 6/4 22/4 17 6,4 8/4 24/4 17 6,5 10/4 25/4 16 6,5 12/4 27/4 16 6,5 H/l 28/4 15 6,6 IV4 30/4 14 6,6 19/4 2/5 14 6,5 22/4 Vo 16 6,1 26/4 10/5 15 6,0 1/5 ^i/r. 14 6.3 I 1914 var temperaturen temmelig høi under hele klækkings- tiden og der var ikke nogen synderlig forskjel i vandets tempe- ratur mellem den første og den sidste klækking. Differensen mellem den længste og den korteste inkubationstid var saaledes kun 5 dage, mens den tilsvarende forskjel i 1911 var 11 dage og i 1913 10 dage. Den længste klæ^kkingstid, som fremgaar av disse forsøk, er paa 28 dage (1911) og den korteste 9 dage (1912). Forskjellen i inkubationstidens varighet kan saaledes gaa op til 19 dage. Jeg har gjort et forsøk med at avsætte klækkingstidens kurve for aarene 1911, 1912 og 1913 (fig. 16). Tiltrods for endel uregelmæssigheter, som sandsynligvis kan tilskrives observa- tionsfeil, er det dog klart, at inkubationstiden staar i omvendt forhold til temperaturen saaledes, at den avtar med stigende temperatur. Der er ting, som tyder paa, at inkubationstidens varighet er av betydning for klækkingen. Ser vi litt nærmere paa de foranstaaende tabeller, faar vi vite, at dødeligheten er mindst i den første del av klækkings- tiden, da vandets temperatur er lavest. Jeg tør paa ingen maate betegne det som sikkert, men det ser ut til, at en meget kort Nr. (j| UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. OO klækkingstid medfører større dødelighet end en lang. Imidlertid er det ogsaa her andre forhold, som spiller ind. Noget av den større dødelighet mot slutten maa vel tilskrives den omstændig- het, at det mot enden av gytetiden gjerne skorter paa hanner- nes effektivitet. Jeg tror, at kunde man skaffe 2 gange eller 3 gange saamange hanner som hunner, vilde klækkingsprocenten hli større, og størsteparlen av hunnerne vilde da sandsynligvis hringes til at gyte. 15- 20' 15"- Y]i\ \ -1^13 ' -j-' ■ ' '45' ' ' '^-c. 5V 4' "fs Fio-. 1(5. Inkubationstidens kurve for 1911, 1912 og 1913. 26/5. 2/5. "/s. »8/5. 3. UTSÆTTING AV YNGELEN. 1910. Fra app. nr. 1 blev 828,000 3'ngel utsat i Hommelviken. Sp. V. i overflaten 1,02.% temp. 5,2 C °. Fra app. nr. 2 blev 759,000 utsat ved Rolsdalen i Borgen- fjorden. Sp. v. i overflaten l,02.s, temp. 6,2 C °. Fra app. nr. 3 blev 897,000 yngel utsat ved Nygjerdet i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,02, temp. 7 C °. Fra app. nr. 4 blev 529,000 yngel utsat i Murviken, Stjør- dalen. Sp. v. i overflaten l,oo5, temp. 11,2 C °. 56 o. NORDGAARD. [1913 25/5. Fra app. nr. 5 blev 345,000 yngel utsat i vestre kanalhavn, Trondhjem. Sp. v. i overflaten l,oor., temp. 7 C ^. 2V5. Fra app. nr. 6 blev 414,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. 1,00.5, temp. 10 C °. Ve. Fra app. nr. 7 blev 460,000 yngel uisat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,oio, temp. 10 C ^. Ve. Fra app. 8 og 9 blev 690,000 yngel og egg utsat i Mur- viken. Sp. V. i overflaten l,oi4, temp. 13,4 C '^. Den hele yngleproduktion i 1910 var saaledes 4,922,000, hvorav 345,000 blev utsat ved Trondhjem, 828,000 i Hommel- viken, 2,093,000 i Murviken og 1,656,000 i Borgenfjordcn. Ut- sættingstiden var fra '^^U til Ve. 1911. '^"^U. Fra app. nr. 1 blev 1,035,000 yngel utsat i Murviken, Stjørdalen. Sp. v. i overflaten 1,02.5, temp. 4,4 C *^. Vs. Fra app. nr. 2 blev 1,357,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,o, temp. 5,2 C '^. Vs. Fra app. nr. 3 blev 1,380,000 yngel utsat paa Rolsleiret i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,024, temp. 6,". C °. Vs. Fra app. nr. 4 blev 1,610,000 yngel utsat paa Røsethavn i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,023, temp. 6,1 C*'. "/s. Fra app. nr. 5 blev 1,587,000 yngel utsat paa Rotvold- bugten ved Strindlandet. Sp. v. i overflaten l,oi8, temp. 6,3 CO. Vs. Fra app. nr. 6 blev 1,472,000 yngel utsat paa Rotvold- bugten. Sp. v. i overflaten l,oi7, temp. 7,2 C 0. '^5. Fra app. nr. 7 blev 1,541,000 yngel utsat utenfor Rols- dalen i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten 1,020, temp. 6,9 C 0. 1V5. Fra app. nr. 8 blev 1,541,000 yngel utsat i Hommelyiken. Sp. V. i overflaten l,oo5, temp. 10 C 0. 1^5. Fra app. 9 og 10 blev 3,036,000 yngel utsat paa bugten ved Hylla, Inderøen. Sp. v. i overflaten l,oi6, temp. 9,7 C 0. 1^5. Fra app. nr. 11 blev 1,472,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,oo5, temp. 9,7 C 0. ^Vs. Fra app. nr. 12 blev 2,162,000 yngel utsat i Hommelviken. Sp. V. i overflaten 1,020, temp. 7.7 C^. ^Vs. Fra app. nr. 1 blev 2,622,000 yngel utsat paa Vaasetbugten i Borgenfjorden. Sp. v. 1,020, temp. 15 C ^. '^'^Ib. Fra app. nr. 2, 3 og 4 blev 4,991.000 yngel utsat paa Ils- viken ved Trondhjem. Temp. i overflaten 9,fi C ". Den hele yngelproduktion i 1911 var 25,806,000. Derav blev 4,991,000 utsat paa Ilsviken, 3,059,000 paa Rotvoldbugten, 3,703,000 i Hommelviken, 3,864,000 i Murviken, 3,036,000 ved Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 57 Hylla og 7,153,000 i Borgenfjorden. Utsættingstideii var fra 22^4 til 29/5. 1912. 1^4. Fra app. nr. 1 blev 2,139,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. V. i overtlateii l,02o8, temp. 5 C ^. 22/4. Fra app. nr. 2 blev 2,047,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. V. i overflaten 1,0254, temp. 5, .s C °. ■^5/4. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,232,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,o, temp. 6 C °. •^^4. Fra app. nr. 5 og 6 blev 4,163,000 utsat paa Leangsbugten. Sp. v. i overflaten 1,02], temp. 6,1 C '^. 2/5. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,117,000 utsat i Hommelviken. Sp. V. 1,012, temp. 6 C ''. 6/5. Fra app. nr. 9 og 10 blev 4,186,000 utsat i Eidsbotn ved Levanger. Sp. v. 1,0243, temp. 12 C. 8/5. Fra app. nr. 11 og 12 blev 5,428,000 yngel utsat i Eids- botn. Sp. V. i overflaten 1,024, temp. 8 C °. 10/5. Fra app. nr. 13 og 14 blev 5,888,000 yngel utsat i Hom- melviken. Sp. V. i overflaten lon% temp. 6,8 C ^. 1V5. Fra app. nr. 1 og 15 blev 6,279,000 yngel utsat i Hynne- vaagen paa Frosta. Sp. v. i overflaten 1,024.5, temp. 8, o C °. ^Vs. Fra app. nr. 2 blev 2,162,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen. Sp. v. i overflaten l,023s, lemp. 10,9 C °. 21/5. Fra app. nr. 3 og 4 blev 4,669,000 utsat paa Hynnevaagen. Sp. V. i overflaten 1,025, temp. 9.8 C '^. 2V5. Fra app. nr. 5, 6 og 7 blev 5,543,000 utsat ved Steinviks- holmen i Aasen. Sp. v. i overflaten 1,0247, temp. 9, s C °. Aarets samlede yngelproduktion var 50,853,000. Derav blev 4,186,000 utsat paa Ilsviken, 4,163,000 paa Leangsbugten, 10,005,000 i Hommelviken, 4,232,000 i Murviken, 5,543,000 ved Steinviksholm, 2,162,000 i Lofjorden, 10,948,000 paa Hynne- vaagen og 9,614,000 i Eidsbotn. Utsættingstiden : ^^ 4 — 24/g 1913. 12/4. Fra app. nr. 1 blev 1,840,000 yngel utsat paa Ilsviken. Sp. V. i overflaten 1,0242, temp. 4 C^. 22/4. Fra app. nr. 2 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol- mene, Inderøen. Sp. v. i overflaten l,ois, temp. 8,5 C*^. 25/4. Fra app. nr. 3 blev 1,817,000 yngel utsat ved Kvamshol- mene. Sp. v. i overflaten 1,02, temp. 7,4 C^. 29/4. Fra app. nr. 4 blev 1,702,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,oi. temp. 9 C^. 58 o. NORDGAARD. [1913 Vs. Fra app. nr. 5 og 6 blev 3,243,000 yngel utsat paa Vaa- setleiret i Borgenfjorden. Sp. v. i overflaten l,oo5, temp. 9 C. Vs. Fra app. nr. 7 og 8 blev 3,427,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen. Sp. v. i overflaten l,oi, temp. 13,9 C*^. Vs. Fra app. nr. 9 blev 1,725,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,oo5, temp. 10, i C". 1%. Fra app. nr. 10 og 11 blev 3,450,000 yngel utsat i Hom- melviken. Sp. v. i overflaten l,oo8, temp. 10 C^. ^^/5. Fra app. nr. 12 og 13 blev 3,266,000 yngel utsat paa Hyn- nevaagen, Frosta. Sp. v. i overflaten l,oi.5, temp. 11 C°. ^Vs. Fra app. nr. 1 og 14 blev 3.105,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. 1,01, temp. 7 C°. ^V5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 2,944,000 yngel utsat paa Leangs- bugten. Sp. v. 1,02, temp. 8,5 C°. 1^5. Fra app. nr. 4, 5 og 15 blev 3,956,000 yngel utsat paa Le- angsbugten- Sp. v. l,o], temp. 8,8 C°. Den hele yngelproduktion i 1913 var 32,292,000. Derav blev 1,840,000 vngel utsat paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangsbugten, 3,450,000 i Hommelviken, 6,532,000 i Murviken, 3,427,000 i Lo- fjorden, 3,266,000 i Hynnevaagen, 3,634,000 ved Kvamsholmene og 3,243,000 i Borgenfjorden. Utsættingstiden : ^'i — ^Vo. 1914. ^^4. Fra app. nr. 1 blev 1,426,000 yngel utsat i Gulosen. Sp. V. i overflaten l,oi2, temp. 6,3 C^. 1^4. Fra app. nr. 2 og 3 blev 4,232,000 yngel utsat i Gulosen. Sp. V. i overflaten l,oi], temp. 8,i C*^. "V4. Fra app. nr. 4 og 5 blev 4,278,000 yngel utsat i Lofjorden, Aasen. Sp. v. i overflaten l,oi2, temp. 11 C^\ 2^4. Fra app. nr. 6 blev 2,346,000 yngel utsat paa Leangsbug- ten. Sp. V. i overflaten 1,026, temp. 7 C^. 2^4. Fra app. nr. 7 og 8 blev 4,554,000 yngel utsat paa Le- angsbugten. Sp. V. i overflaten l,o26, temp. 6,5 C°. V5. Fra app. nr. 9 og 10 blev 4,278,000 yngel utsat paa Ils- vikbugten. Sj). v. i overflaten 1,0236, temp. 5,5 C °. ^/o. Fra app. nr. 11 og 12 blev 4,048,000 yngel utsat i Mur- viken. Sp. V. i overflaten 1,023, temp. 6,5 C^. •V'5. Fra app. nr. 13 blev 2,001,000 yngel utsat i Murviken. Sp. V. i overflaten l,oo5, temp. 5,2 C°. 12/5. Fra app. nr. 1 og 14 blev 4,025,000 yngel utsat paa Ran- heimsbugten. Sp. v. i overflaten l,oo8, temp. 7,2 C^. 16/5. Fra app. nr. 2 og 3 blev 3,105,000 yngel utsat paa Ilsvi- viken. Sp. v. i overflaten l,oos, temp. 7,2 C°. Aarets yngelproduktion blev 34,293,000. Herav blev 5,658,000 utsat i Guiosen, 7,383,000 paa Ilsviken, 6,900,000 paa Leangs- Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 59 bugten, 4,025,000 paa Ranheimsbugten, 6,049,000 i Murviken og 4,278,000 i Lofjorden. Det er føisle gang, at yngel blev utsat Iltenfor Trondhjem. Utsættingstiden : ^V4 — ^Vs. 4. LITT OM GrLDFLYNDRp:FISKET I OG UTENFOR TRONDHJEMSFJORDEN. I sin l)ekjendte beskrivelse av Søndmør omtaler Strøm ^ at den almindelige slags flyndre med røde flekker og 6 smaa benknuter paa hodet (ogsaa kaldt Søndmørsflyndre^ faaes under vaartorskelisket sammen med torsken paa garn eller paa dertil indrettede liner. Strøm fortæller videre, at flyndrefangst fore- gaar fornemmelig ved Giske, Vigra og flere øer, «hvor der findes en flat og jevn sandgrund i havet . Da der for 1 vog flyndre betaltes 5 eller 6 danske mark, kunde man ved dette fiske i en fart tjene et halvt snes riksdaler (1. c. s. 277). Av Strøm faar vi ogsaa vite, at fjæremarken, Arenicola marina Lin., ogsaa om- Fig. 17. Markjern fra Trondhieni. Totallænifde 12G cm. Gaffelens bredde 14,2 cm. Spirernes længde 20 cm. kring 1760 blev brukt til agn ])aa llyndreliner. Agnmarken blev dengang som nu opspadet i ebbeliden med en trefork av jern. En saadan markgatfel fra Trondhjem er avbildet paa fig. 17. Da en opkastet dynge (se fig. 18) av ekskrementer tilkjendegir de steder, hvor marken befinder sig, og der ved hodeenden er et hul i sanden, kan ormens lengderetning derefter orienteres. Strøm fremholder, at den bedste anledning til at ta fjæremark var under gjøfjæren i gjømaaneden, og paa denne tid var det ogsaa, at flyndrefisket iser slog til (1. c. s. 188). Efter Strøms beskrivelse faar man det indtryk, at de søndmørske fiskere har stukket galYelen i sanden paralelt med markens lengderetning for at undgaa, at ormen skulde komme mellem spirerne i gaf- felen. De Irønderske fiskere derimot gjør indstikket foran mar kens hode lodret paa lengden. En anden forfatter, O. N. Loberg, beskriver guldflyndrefisket 1 1. del, s. -iTtJ. trykt i Sorø 11&2. - Sondmørs tjcskrivelse. I, s. 187. 60 o. NORDGAARD. [1913 omkring millen av del 19. aarhundrede. De anvendte fangst- redskaper var dengang snøre med agn av skjel eller sild, flyn- d rejern, en gaffel med agnorer paa el 10 a 12 alen langt skaft. Delle redskap anvendtes, naar tlyndren laa paa grundt vand. Var llyndren saa dypt, al slangen ikke slrak til, bruktes el til en snor fæstet bly lod, hvori var indsløpl en jernspids med agnor. Videre nævner Løberg^ liner, ægnel med sild, saml garn. Ved disse forskjellige fiskemaaler sier Løberg, al der fanges el «ikke ubetydelig antal rødspeller, som spises dels fersk, dels lørret.^ Under tilberedningen blev den tørrede tlyndre enten utbløll eller lutet. Løberg na'vner to kyslslrekninger, hvor guld- tlyndrefisket dengang var av betydning, nemlig Lofoten og Ve- sleraalen saml Søndmør. Paa førstnævnte slrekning fremhæves serlig grundene i Flakstad preslegjeld i Lofoten, hvorfra der aarlig førtes en hel del tørret llyndre lil Bergen. Men den bedste lørflyndre skulde dog komme fra Søndmør, iser fra Harams preslegjeld og Giske, hvor der hele sommeren iiskedes en mengde guldflyndre. Den almindelige pris paa 1 vog lørflyndre var den gang P/2 a 2 spd. Ogsaa i Trondhjemsfjorden har der i lange tider foregaal el guldflyndrefiske. Den saakaldte Strømmensflyndre har længe hævdel sit ry som en serdeles god matlisk. Den har faal sil navn derav, al den er liskel i nærheten av strandsledel Strømmen i Inderøen. Lill Ilyndrefiske har ogsaa fundet sted paa andre steder i fjorden. Og jeg skal her meddele nogen op- lysninger om dette fiske fra den sidste halvdel av det 19. aar- hundrede. Omkring 1870 drev folk fra Hevne piking av guldllyndre paa Grandeviken og ved Tarven. Paa den lid begyndte man ogsaa al drive flyndrefiskel med garn baade paa Grandeviken og paa fjordsiden. Før garnene kom i bruk hadde man .serlig anvendt flyndreliner med smaa angler, som var ægnel med fjæremark. I nogen aar fiskedes der ulmerket. Man kunde saa- ledes faa last i en færing av bare 4 garn. Men fisket lok efler- haanden av og var ubetydelig omkring 1890. Skraal over Trond- hjemsleden fra Beian stikker ind i fastlandet en fjord, som kal- des I m sier fj orden. Her var det ogsaa for adskillige aar siden bra med flyndre. Naar lodserne fra Trondhjem førte skipe ul leden, pleiel de ha med sig en baat, og paa lilbaketuren rodde de ind i Imsterf jorden, hvor de fisket sig last av guldflyndre. Lill fiske foregik ogsaa i Hasselviken, Lensviken, Rissa og j)aa Preslbugten ved Røberg, hvor der fiskedes med garn om vaaren (april, mai). Omkring 1885 var der el storartet guldflyndrefiske ^ Nornes fi.skerier, s. 25(j. Ivristinnia, 18(!1. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 61 I ir/ ^ ' 4' ♦ • I :. *^ •■'i 'u , t »^ * * ^ 62 o. NORDGAARD. [1913 ved Øysanden i (iulosen. Re(lska[)el var liner med fjæremark lil agn. Det varte i 3 aar, saa var det forbi. I 1860 aarene fiske- des vakkert med flyndre utenfor Fløan og for Uøkkelandet i Stjørdalen. Samtidig foregik vit paa efterjulsvinteren noget tlyn- drefiske i Aasen. I tiden omkring 1o CO 1—1 CM O 'M CC :r i~- ^ -M -- t- "M i- ^ se o; OJ (D D iC aj D H .^ tM 1 ^ b- we ^ a> O/ 0; ^ 0) 1 o; oj CO r^ Ch "i ^ !« CC c CC ^ 0; 0/ Cl X ? - ~ 0^ oj O; D oj a^ oj Q Q o O G o O ■y. y. y. y: -j: -y. -y^ t^ Oi ^ C-1 Ol 1-1 CC i-i tco-i s o t— tic tæ ae 'C TJ 73 i '2 o c' I I y. e^ ►:: 22 2: ic io =: -— ' t- y: Cl w o t— /^K /-"^ /"^ /*S /*N /"^ '^S rW r i^ r *• '' ^ 'O <^ S»/ Nw^ S^ >M^ S.^ <^/ ^^^ >«/ 0*^ ^W' 0< IC iC O U3 t- ^ ro ^ lo lo m 66 o. NORDGAAHl). [1913 . Lh o O *-> »-0 CD Ol Ol "^ ''TI 1 -O 1 O X X 2 ■o Si5 1 Ol 1 CO CO CO o Ol 5<5 C 1—1 T— 1 0) "g H o "s's. OQ CD o 1^ CO CO "+ lO Ol ^H Ol ^ TO Ol 1-H -t- X tH ■^ »I X CO Ol '^ ^ TO ^ ^■g 1— 1 é '^l LO o o LO -^ •t— 1 TO CO CO CO ^ 1 i 1 ~*^ 1 1 c "C Se 1 1 1 1—1 1 1 CO ^ >0 t^ c T3 s T-H 1— ( T— ( ^-1 ^ s J ~ a; Ol Ol er Ol TO X »o --^ 10 vr — . >0 Ol co T— 1 1— 1 ^ a. 25 a. 40 2—26 2—15 0—38 0—47 0—12 5—40 21 0—20 5—30 2—25 c ■c Ol ■2i C ^CJt-H t— i -i— (t— i 1—1 T— ( 1— l-i— li— ( a> c J a. a^ S a. -t^ -r i-H Ol -t CD Ol :d lO oi -t^ i-^ -t^ lo to r" W Ol Ol ---1 < 4) 11 cu ^ CO O' -1^ -h ?; ?i ?i TO -f^ -f CO Ol LO ?; ?i Ol CO -H LO s o; 1— ( Qj QJ QJ ^ ^ G <*^ s K ^ ■y. _o ■r. "9 5 2 : XJ o M s^ *. s • r£ tX &£ s C/3 ^ : CU a/: ■CC o CC s c c _o Ol p CC- - 0) Oi ^^i-r-r-r'r-i-'^U^ 55 ■ c« ■T— ( P Zi^Q^QjQjQjQj^^^ '■ Z^ s 2 CC "SPET ^^^^-^ij^tip • c; (u es Q Cu o; cu oj c s 3 s c^ ^ •-•-'•-•'-'•- -r ^ 'J r- r- a> ^ ^y* c/5 O SS^-S'S^^-^5;^i;;5;;;;;^-S:S:a;=ii^c: "oJ -Jl -21 • 1 ■ , • • -^ V r- r- r- r- r- 1-^ ^ r* 1^ -^ ^ — — SSQiSiSQ — — a;cuiDa;a<o o i. CO ^ o I I t-xicxio^'Mcc-i— l(^^»0!^oOGCoocc 'M 1— I !M 'M 'M CO OJ CO d ?C !M CO CO CC '>! (M '•v O '-'i C 1— I CD '^i Ol Ct 'M CO -f CO ■M GC CC 'M -N C—( CO -^ •lll2l''^lll lllllcoll II ra ira_o OS t^ -t^ o T-i o o c; o T-i »", '-'^, "^^ -t< O' '^OJT-l 1— 11— i ■>— 11— 11— I -^H -rH-r-t;^ i— ("tJi OllM •■-I CM -M -^ T-H -r}< t^ ,-1 CO CD -^ '^ :ri lC CO iC '— CO CM (M X t^ :d rH oi X C; i- ■^H CM -I— I CO 1— I lC CO 1— I O-I 1— i iC X c3i CD 1— I CO O CO CO CM G<1 ■>— I 1— I CM C<1 >-0 CO •— I O O ■^H ^ CM c:^ 'M CM »^^ C^' CO o T-( ro CO C; ■>— I -^ 1— I X -f '-t^ X CJ t^ >CT oq t-- t^ CO CO CO -f :d •! I- t^ ic lO CO Ol oi-cD CO Ol -^ CC; !_ -* CO CO '^ jI CO CM OJ OJ ^ -c r- ~ Oj o; 3^ , ri OJ C/5 c« c/2 c/' s -Zp ^ "■H o Qj o ^ *— ' r- ^ r- o 1— 1 tH (M c o c; ZD C<1 >-0 c T-H 1—1 S hJ •^ a; SO. (M lO C<1 S C<1 1-^ CM Ol S 1 1 ^ c IH ■C bC C 5 J tt. Os' (M CN 53 0 - Antal ! træk 0 C^ CC !- O- 53 i TS 1 ■*-> m CC oc Oi3 CO r- 0 Cl S ^ S 3 c r- 0 I 1 "C -c n^ har gjort 2 fangst- ture paa Gimsøyfelterne. Utbyttet paa den første ukes tur var ca. 1300 styk ker llyndre, og den anden fangsttur, som varte i 3 døgn, indbragte 700 stykker. Svolværkutteren Ruth» ind- kom likeledes med ca. 2000 stykker guldflyndre fra Vesteraalen. Lofotpo- sten ur. 72, V7 1910, oplyser, at llyn- drefisket da var begyndt for sæsonen, og at « Motor* av Trondhjem uken i forveien kom fra Vesteraalen med fuld last, ca. 2000 stykker flyndre. Om- trent samtidig kom «lnga>> av Trond- hjem (L. O. Hegstads motorkutter) fra Gimsøyfeltet med fuld last, ca. 2000 stj'kker. Senere paa sommeren anfører Lofotposten (nr. 84, Vs 1910), ^ Se fnngstjournal i Beretning om fiskeri- undersøkelser», s. LXI— LXIV. Nr. 6] UTKLÆKKIN'G AV GULDFLYNDRE. 69 al flyndiefisket paa Lofolfelleine paa den lid dreves av 5 motoi- kulteie, 2 tVa Trondhjem og 3 fra Henningsvær. Snurrevadfisket i Lofolen og Vesleraalen har været fortsal i de allersidste aar. Paa Helgelandskysten er der ogsaa flere gode flyndrefelter, saaledes ved Aasvær i Dønnes samt ved Selvær og Dørvær i Trænen '. Flyndren sælges nu i regelen i fersk tilstand, idel den sendes med hurtigruten til Trondhjem, men før i tiden saltedes den i tønder eller tørredes. Om guldllyndrefisket ved Rødøy fortæller Edvard Havnø, al del begyndte med, at el baatlag fra Leka i mårs maaned 1898 ankom til Rødøy og tisket utmerket. Utpaa høsten samme aar kom 2 baatlag fra Brønnøy. Sidst- nævnte drev med piking og brukte vandkikkert. Del ene lag fortsatte pikingen vinteren 1898 — 99, mens det andet lag gik over til garnfiske. Deltagelsen i dette tiske vokset jevnl, men efter hvert gik det tilbake med fangsten. Enkelte fortsatte dog med piking om høsten i oktober maaned og garnfiske fra begyndel- sen av februar til begyndelsen av april. Den bedste fangst fore- gik i mårs maaned. Hvad angaar guldfljaidrefisket i Trondhjemstjorden i de se- nere aar, skal derom gies besked i et andel avsnil. o. TRÆK AV GULDFLYNDRENS BIOLOGI I TRONDHJEMSFJORDEN. Vil man gjøre en sammenligning mellem Trondhjemsfjordens guldflyndre og den, som opfiskes ved de sydlige Nordsjøkysler, er der en ting, som straks springer i øinene. Man linder, at Trondhjemstlyndren gjennemgaaende er meget slørre end den, som f. eks. bringes iland i danske, tyske og engelske havne. Som før nævnt var den største guldflyndre, som fandtes i par- tiel fra Lofoten i 1908, en hun, som maalle 82 cm. Og ser man paa slørrelseskurverne (fig. 7), viser det sig, at der i hvert aars stamfiskparli har været hunner paa 50 — 70 cm. Den største tlyndre, som hitlil er maalt blandt stamtisken fra Trondhjems- fjorden, hadde en lotallengde av 76 cm. Del var en hun. Som almindelig regel kan uttales, al hunnerne gjennemgaaende er større end hannerne. I aarenes løp har der blandt stamtisken været et stort antal hunner med en lotallengde mellem 50 og 70 cm., mens hanner paa 50 cm. og derover har hørt til sjelden- helerne. Den største guldllyndrehan, som blev maalt, var 61 cm. (1914). ^ Se Amuxd Helland, Nordlands amt, -2. del, s. 68. 70 o. NOUnCiAAKD. 11913 Nogen synderlig forskjel i formen av Trondhjemsfjordens guldflvndrer er ikke observert. Blandt de mange hundrede eks- emplarer, jeg har hat anledning til at se, har der ikke været en eneste, hvis utseende kunde sammenlignes med den, som er av- bildet som fig. 22. Nævnte figur fremstiller en guldllyndrehan fra Lofoten. Totallengden var 28 cm., lengden fra snutespidsen til haleroten 20, .5 cm. og største bredde 20, .5 cm. Omkredsen var saaledes temmelig nær en cirkel. Derimot er der ogsaa hos Trondhjemsfjordens guldflj^ndrer en ganske betydehg variation i farven. Paa fig. 2o er avbildet Fig. -l-I. P. plalcssd. ;, lici I>otV)ten, -^2 1908. en guldflyndre, fisket paa Grandeviken, Ørlandet, d. ^°/9 1906. l^ndersiden er helt hvit, men ogsaa oversiden (høire side) er tem- melig hvit. Der er endel store, mørke flekker paa siden, og fin- nerne er delvis mørkfarvet, ellers er oversiden hvit. Denslags farvevarieteter synes at være sjeldne i Trondhjemsfjorden, men i stamfiskpartiet fra Lofoten i 1908 fandtes en to — tre eksem- plarer, hvis øienside var næsten hvit^. Den ene av disse er av hildet paa fig. 24. ^ Edvard Havno liar meddelt, at lian paa sit lijemsted, liødøy, liar set guldflyndre, som var lielt livit paa den tjakerste halvclcl av oversiden, mens den forreste det liadde farve som almindelig. I.ike ledes liar lir. Havnø set en guldtlyndrc, som hadde hvite finner rundt om. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 71 Findes der saaledes guldtlyndrer, som er næsten hvit paa begge sider, er der til gjengjeld ogsaa individer av arten, som er farvet haade ])aa øiensiden og blindsiden. Et eiendommelig Vig. -J.]. P. jildicssd. - , liskft (1. "^' it U»OG paa (irandeviken. L. 45 cm. eksemplar av denne type fiskedes av K. Oldrk paa garn ved Frosta d. ■' 4 1914. Det var en han med rindende melke. Total- lengde 36 cm. (tig. 2o\ Den kan kaldes en dobbeltfl yndre, 2i. P. plaicssa. 5 , fra Lofoten. -^/s 1908. L. 4;') cm. ti høire og venstre side var omtrent like fyldige med tydelig sidelinje og ganske samsvarende farvetegninger paa begge sider. Paa fig. 2o a, som fremstiller øiensiden, sees, at det venstre øie 72 o. NOHDGAARD. [191^ ikke er kommet helt over paa høire side. Desuten er der ved det venstre øie i kanten en eiendommelig indbugting, som og- Fig. 25. P. pldlcssa. d, fisket mellem Frosta og Tautra d. ^k 1914. a. høire side, b. venstre side. saa sees paa blindsiden (fig. 25 b). Likheten mellem de to sider er saa gjennemført, al de smaa knnter i gjellelaagets øvre rand Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. ogsaa forekom paa venstre side. Lignende dobbeltflyndrer op trær likeledes bkmdt andre flyndrearter. Fig. 26 viser saaledes en skrubflyndre (P. fiesus Lin.), som kan gjøre krav paa denne betegnelse, endskjønl undersiden dog ikke er belt farvet. Likeledes kan en maretunge (P. microcephahis), som blev fisket paa Grandeviken d. ^V-i 1914, kaldes en dobbeltflyndre, da den er ensartet utviklet paa begge sider. *./mI^\\^ Fi}>. •_'•;. J\ fh'siis, Q, fisket paa Leangsbugten ved Trondhjem d. -^6 1911, 1. 21,5 cm., a. høire side, b. venstre side. Det er saaledes ikke bare guldflyndren, som er gjenstand for denslags eiendommelige luner av na luren. Tiltrods for, at guldflyndren er en utmerket svømmer, er den dog en utpræget standfisk. Dette følger ogsaa av den omstæn- dighet, at er guldflyndren utfisket paa et sted, far det adskillige o. NOKDGAARD. 1913 aar, inden der atter blir noget synderlig fiske; ti da indvandrin- gen er ubetydelig, paahviler det de levnede rester av den lokale bestand at forøke denne til liskedrivværdighet, og det tar sin tid. De nierkingsforsøk, vi gjorde i 190S, viser ogsaa, at guidllyndren i regelen ikke forelar store vandringer. Men inden et bestemt omraade finder altid nogen lorskyvning sled. Der er saaledes i aarets løj) en flylting fra grundere til dypere vand og derpaa Fii^. 'J7. P. inicroccphalus, lisket d. -^ j lltU paa (Irandeviken, 1. 44,:i cm., a. høirc side, b. venstre side. atter en lilbakevenden til de grundere jiartier. Denne tror jeg kan opfattes som en kombinert nærings- og gylevandring. Uten- for gyteliden holder guldtlyndren sig der, hvor den kan finde mest mal, d. v. s. paa de grundere fiater i nærheten av land, Nr. 61 UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 75 men henimoi gytetidens indtræden gaar den ned paa noget dy- pere vand. Resultatet av vore merkingsforsøk er gjengit paa fig. 28 og endel nærmere detaljer lindes i nedenstaaende tabellariske frem- stilling. Forøvrig henvises til s. 30 — 32 i min forrige beretning. Det bør erindres, at mesteparten av de merkede og utsatte guld llyndrer var fra Lofoten. Der kan ikke spores nogen trang hos fisken til at reise hjem, da der ikke er erholdt noget merket eksemplar fra strekningen utenfor Trondhjems by. Pleiironectes platessa Lin. Utsat ved Tautra d. ^-,:-> og ^^,b 1908. Nr. Han Lenade Hun Lenade Gjenfanget 158 162 163 169 181 186 188 192 , 194 I 200 \ 202 209 222 225 228 231 235 : 211 ! 253 ! 260 I 262 I 2(j3 269 ' 270 i 273 i 279 ! 282 284 287 288 290 298 Cm. 48 52 55 51 44 54 44 35 48 46 52 45 37 50 50 42 47 40 42 45 Cm. 60 45 59 50 51 45 Ol 53 49 49 47 55 D. ^3 1910 omtrent mittfjords mellem Vikaleiret og t'løanlandet. Omkr. 12/12 1908 ved Hanhcim, Strindlandet. D. i«/5 1908 ved Lek.sviklandet. I), ^k 1908 ved Leksvikstranden i lak.senot. D. ^'/s 1908 ved P^aancs paa Frosta. D. ^'/o 1908 i)aa (irilstadgrunden ved Strindlandet. 1). i^/e 1908 mellem Tautra og Fro.sta. D. -^/ii 1910 ved Auran i Skatval. Omkr. i'^/3 1909 ved Hommelviken. I mårs l!t09 paa Faanesbugten. D. 1% 1909 paa sondre side av Ytterøen. Omkr. -^'2 1909 utenfor Stjordalshalsen. D. -6 1909 mellem Frosta og I.eksviken. I^. 40 cm. I mårs 1909 ])aa Faanesbugten. D. ";5 1911 ved I>eksvikstranden. I mårs 1909 paa I-'aanesbugten. Omkr. -9i 1909 ved Frosta! Omkr. -<';u 1908 nordenfor Frosta. 1). 21/10 1908 ved Floan i Stjørdalen. D. 9/i2 1910 ved Mostadlandet, Frosta. L. 52 cm. D. 12 1 iKoj) ved den sydlige del av Frosta. I første halvdel av april 1913 ved I.eksviken. L. 41 cm. Omkr. 2t3ii i9oy yed Mostad, Frosta. L. 50 cm. I november 1908 ved Skognlandet. I mårs 1909 paa Faanesbugten. I mårs 1909 ved Guldberget, Frosta. Omkr. ^2 1909 paa søndre side av Frosta. 1). 11 12 1909 ved Aatlo paa Frosta. I mårs 1909 ved Guldberget paa Frosta. I). 1% 1908 mellem Tautra og Øksningen. Omkr. "7i2 1908 ved Guldberget. Frosta. I). 1*^5 mellem Tautra og Frosta. 76 o. NORDGAARD. [1913 Merkingen foregik efter en metode, som er angit av prof. dr. Fr. Hhincke^ Med hensyn til gjenfangsten sees, at i 1908 gjenfangedes 13 stykker, - 1909 '■ — " 14 — - 1910 — 3 — - 1911 — 1 — - 1912 — O — ■ 1913 — 1 — ialt 32 stykker. Inden et aar fra utsættingen var indkommen 25 merker, livil- ket svarer til en aarlig gjenfiskingsprocent av ca. 18. Efter de hittil gjorte erfaringer kan man si, at guldflyndrens gyting i Trondhjemsfjorden serlig foregaar i maanederne mårs til mai, men litt gyting linder nok ogsaa sted i juni og juli. Dr. SwENAXDER^ fandt saaledes d. 24. juli 1903 en nyklækket larve av P. platessa planktonisk i Orkedalsfjorden. Som foran med- delt, har gytingen i bassinet i almindelighet begyndt i første uke av mårs, og den har sit maksimum i april (se gytekurverne). Der er grund fil at tro, at gytingen i den biologiske stations bassin i det store og hele gjengir billedet av gytingen i fjorden, som saaledes mottar maksimum av guldflyndreeggene i april. Under vort arbeide med utklækkingen er det fremgaat som et sandsynlig resultat, at antallet av hanner blandt gytefisken bør være mindst like saa stort som antallet av hunner. Som før nævnt er hunnerne gjennemgaaende adskillig større end han- nerne. Hvis nu hunnerne gjøt al sin rogn med engang, er der vistnok intet i veien for, at en mindre han vilde kunne befrukte rognmassen hos en stor hun. Men da gytingen foregaar gjen- nem flere døgn, er det ikke saa rart, at den modne sperma slip- per op for hannen, inden hunnen er ferdig. Derfor bør det helst være flere hanner om en hun. Jeg har set noget, som tyder paa, at dette ogsaa gjelder graaflyndren eller sandflyndren, P. limanda. Den '^^U 1914 saa jeg i den biologiske stations akva- rium, at en P. limanda, som var diger av egg, blev jaget av 5 hanner, og da hunflyndren tilslut la sig ned paa bunden, slog hannerne kreds om den. Her laa hannerne likesom og ventet paa, at noget skulde ske, men hunnen forholdt sig rolig, ingen gyting fandt sted. Et par gange svømmet en han indpaa hun- ^ Die in Deutschland ,ij;ebrauchlichen Marken zum Zeichnen von Sehol- len. Wissenschaftliciie Mecresuntersiichungen. Neue Folge. VII Band. Abteilun«* Helgoland. H. 1, s. 77. - Bidrag til Kånnedonien om Trondhjenisfjordens Fiskar. I), kgl. n. vid. selsk. skr. 1905, nr. D, .s. 5(3. Nr. 6] TITKLÆKKIXG AV GULDFLYNDRE. 77 78 o. NORDGAARD. [1918 nen, hvis krop da kom i en sitrende bevægelse. Dette varede bare et øieblik, saa gik hannen væk og la sig i venteslilling i nærheten. En gammel jæger og fisker paa Brønnøy ved navn Peder Iversen har fortalt mig, al den tid han drev med at pike guld tlyndre, saa han ofte i vaarmaanederne, at et stort eksemplar var omringet av tiere smaa. Hvis han saa stak den store først, svømmet de smaa bort, men tok han først de smaa, kunde han faa hele forsamlingen. Her var altsaa en stor rogntlyndre be- leiret av liere (5 — cm. og bestemtes til at være 4 aar gammel. Samme dag iakttoges flere modne 4-aarige hanner, hvis totallengde var 31 — 32 cm. Ogsaa fra Borgenfjorden og Inderøen har jeg set modne 4 aarsgamle hanner med en lengde av ca. 30 cm. Fig. 34 viser en gytefer- dig guldflyndrehan fra Grandeviken. Fi.^". 33. Gytefcrdii^ i4iil(Ulyn(lrehun fra Grandeviken, *^'3 1914, 1. 31 cm., 4 aar gammel. Man kan saaledes si, al en stor del baade av hunner og han- ner av guldflyndren i Trondhjemsfjorden gyter i 4 aarsalderen. Naar kjønsmodenheten er indlraadt, foregaar gyting i regelen hvert aar. Dette synes jeg bl. a. kan sluttes derav, at i de forskjellige aars stamfiskpartier har der været forholdsvis faa gjeldfisk. Alderen har jeg tildels bestemt ved hjelp av ololiten ise fig. 32), men til kontrol er som oftest et av gjellelaagsbenene (inter- operciihim) uttat og præparert efter en metode, som er angit av dr. Hkincke^ Under aldersbestemmelsen av de 3 a 4 første aargange har jeg forøvrig flere gange været i tvil, fordi det ikke ^ Separatabdruck aus die Beteilun.g Deutschland an der internationa- len Meeresforschun". I. o<* II. Jahresbericht. 84 o. NORDGAARD. 11913 altid er lykkedes at faa aariingene tydelig frem, men paa de ældre aarsklasser trær de i regelen tydelig Irem. Aarringenes beliggenhet i forhold til hverandre gir ogsaaa et indblik i indi- vidernes veksthistorie. Er der saaledes stor avstand mellem 1. og 2. ring, tyder det paa en sterk vekst i det 2. leveaar, osv. I regelen har det været saa, at efter den 4. ring har aarringene ligget tæt indpaa hverandre; efterat gytingen begynder, blir all- saa veksten ringere, hvilket jo er rimelig. Den ældste guldflyndre jeg har undersøkt, var det foran nævnte eksemplar fra Lofoten (fig. (i). Den var 82 cm. lang og 33 aar gammel. Nedenfor opstilles en tabel over alder og total- lengde av endel guldflyndrehunner fra Trondhjemsfjorden. P. platessa, $ , fra Trondhjemsfjorden. Alder i aar Totalleng de i centin eter 6 35, 37, 38, 40 7 36, 37, 42 8 37, 48, 55, 56 9 36, 51 10 51, 54, 56, 59 11 56 12 54, 57, 58, 63, 65 13 51, 57, 58 14 49 15 54, 61 16 54, 59, 62, 63, 68 17 58, 60, 61, 63, 64 18 62, 65 19 63 20 63 21 22 23 67 24 65 25 26 27 61 28 29 30 70 Av denne tabel fremgaar, at blandt guldllyndrehunner, som er større end 45 a 50 cm., kan to likestore individer være av Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 85 meget forskjellig alder. En hun paa 65 cm. kan saaledes være baade 12 og 24 aar gammel, ja, det er intet iveien for, at den kan være endnu ældre, da en rognflyndre paa (U cm. fandtes at være 27 aar. Guldflyndrens værste konkurenter om maten er vel serlig tre andre flyndrer, P. flesus, P. limanda og P. microcephalus. Som larve og unge har den mange fiender, men de store guldflyndrer er ganske godt sikret mot rovfisk ved sin form. Mot saadanne Ilender som oter og sæl kan denne dog ikke beskytte. Paa en- kelte steder paastaaes det ogsaa, at erfuglen gjør stor skade paa guldflyndrens yngel. Dette tror jeg er en ugrundet beskyldning. Selv har jeg undersøkt adskillige individer av erfugl og har al- drig fundet rester av fiskeyngel i maverne. Konservator James \Nif?%-:, Fig. 34. Moden guldtlyndrchan fra (irandovikcn, % 1914, 1. -28,2 cm., 4 aai- gammel. Grieg 1 i Bergen har likeledes bestemt maveindholdet i hundre- der av erfugl og er kommen til det resultat, at hovednæringen for saavel ungerne som de gamle av Somateria mollissima er blaa- skjel, Mijtihis ediilis. Desuten har Grieg i maverne fundet alge- stykker, orme, echinodermer, krebsdyr, mollusker samt en rogn klase av en Cottiis. Det er saaledes neppe nogen grund til at opføre erfuglen blandt guldflyndrens Ilender. ^ Ik-rgens museums aarbok 1913, nr. 1, s. 39. 86 o. NORDGAARD. [1913 6. UNDERSØKELSER OG RÆSONNEMENTER OVER UTKLÆKKINGENS NYTTEVIRKNING. Saavidt jeg vet, er der for tiden i hele Europa kun 4 steder, hvor der foregaar klækking av guldflyndre, nemlig i Port Erin hatchery paa Isle of Man, i Piel hatchery paa nordsiden av Morecambe Bay og i Bay of Nigg hatchery ved Aberdeen samt i Hegdalen ved Trondhjem. Paa samtlige steder er klækkingen knyttet til biologiske stationer og staar saaledes under sakkyn- dig ledelse og kontrol. Beretninger fra anstalten i Piel hndes i « Report on the Lancashire Sea Fisheries Laboratory», som hvert aar blir utgit av professor Herdman i Liverpool, og redegjørelse for hvert aars klækking i Bay of Nigg er indtal i «Annual Re- port of the Fishery Board for Scotland», hvis utgiver for tiden er dr. \V. Fulton. Klækkeanstallen i Piel har lagt hovedveg- ten paa utsætting av skrubllyndrelarver (P. fiesus). Av guld- llyndrelarver utsættes aarlig mellem 1 og 2 millioner. Virksom- heten i Port Erin har jeg intet kjendskap til, men om det skot- ske hatchery* kan sies, at det har drevet arbeidet i stor skala. Efter «Thirty second Annual Report of the Uskery Board for Scotland» hitsættes en tabel, som viser den aarlige yngelutsætting siden 1900: Aar Utsat yn<*el av "uldflvndre 1900 3130500O 1901 51805000 1902 55700000 1903 .... • . . 53600000 1904 ... . • . . 34780000 1905 . . • . . . . 24500000 1906 4406000 1907 • 1282000 1908 12 296000 1909 16615000 1910 6880000 1911 5680000 1912 19 250000 1913 6320000 324414000 Til sammenligning skal anføres resultatet av klækkingsar- beidet ved Trondhjems biologiske station i aarene 1908 — 1914: Nr. 6] UTKLÆKKINC. AV GULDFLYNDRK. 87 Klækkingsvirksomheten ved T. B. S. Aar Opsamlet rogn i liter Klækket rogn i liter Klækkings- j)rocent Yngelutsætting 1908 64,5 44 68 9120000 1909- 281,s 207,4 74 47 702000 1910 70 21,4 31 4922000 1911 144 112,2 78 25 806000 1912 253 221,1 87 50853000 1913 196 + 16,8 1 140,4 66 32 292000 1914 214 + 15,7 149,1 65 34293000 204 988 000 I gjennemsnit pr. aar er saaledes utsat ca. 29 millioner yn- gel av guldflyndre i Trondhjemsfjorden. Det store og viktige spørsmaal blir nu, om delte tal er stort nok til, at det kan faa nogen væsentlig indflydelse paa fjordens flyndrebestand. Jeg vil begynde med at si, at dette spørsmaal er ikke let at besvare. Betraktes det fra et udelukkende teore- tisk synspunkt, kan man let komme til det resultat, at menne- skets indgripen i reguleringen av den aarlige tilvekst av livsspi- rer for en saadan fiskeart som guldflyndren monner saa litet i sammenligning med naturens eget arrangement. Herimot kan anføres baade dette og hint, men man kommer i grunden ingen vel ved at sætte teori mot teori — ræsonnementernes sværm maa møtes i en rustning av kjendsgjerninger og realiteter, som er fremgaat av undersøkeiser og forsøk. Og hertil kræves penge, tid og arbeide. Da den skotske klækkingsanstalt befatter sig med guldfljndre likesom stationen i Trondhjem, og da der desuten er likhet i naturforhold mellem de norske og de skotske fjorde, er det rime- lig, at jeg først meddeler, hvad der er gjort i Skotland for at demonstrere utklækkingens nytte. Allerede i 1894 oprettet den skotske fiskeristyrelse en klæk- kingsanstalt i Dunbar. Den blev ledet av en søn av kaptein G. M. D ANNEVIG ved navn Harald Dannevig, som for tiden er chef for de videnskapelige fiskeriundersøkelser i Australien. Den 1 Der er i regelen et litct jiarti rogn, som er død allerede ved op- samlingen. I)en kommer ikke i apparaterne, men slaaes direkte ut. Først i 1913 begyndte vi at ta hensyn til denne dødrogn, som i nævnte aar ntgjorde 1<).8 liter. Klækkingsprocenten for aarene 1908—191:2 er saaledes regnet litt for hoi. 88 o. NORPGAARD. [1913 unge Dannevig indledet paa en heldig maate det skotske utklæk- kingsarbeide. Fra 1894 til 1900 var Dunbar stedet for denne virksomhet, som fra 1900 har været drevet i Bay of Nigg, Aber- deen. Yngelulsætlingen efter 1900 er foran angit. Her skal redegjøres for produktionen i Dunbar-perioden: 4 Utsat yngel av ^^^ jjuldHyndre 1894 260(30000 1895 38613000 1896 11350000 1897 24370000 1898 19 200000 1899 16470000 I aarene 1896 — 1908 blev der av dr. T. Wemyss Fulton i Lock Fyne sat igang undersøkeiser for at konstatere vngelutsæt- tingens nyttevirkning. I seks aar (1896—1901) utsattes '142 880000 guldflyndreyngel og' i 1902 15900000. I de følgende 6 aar (1903 — 1908) var der ingen utsætling av yngel. I disse 13 aar, und- tagen i 1902, blev der gjort prøvefangster for at man kunde danne sig et begrep om mengden av de tilstedeværende aars- unger av guldflyndre. Da gytetiden i Lock Fyne faldt sammen med gytetiden i anstaltens bassin, var det umulig at skjelne mellem de unger, som var resultat av gytingen i fjorden og de, som kom fra den utsatte yngel. Ifølge dr. Fulton \ som har levert en fuldstændig redegjørelse for undersøkelserne, gav en aarlig utsætting av ca. 24 millioner yngel pr. aar i 1896 — 1901 en timefangst av 87,7 guldflyndreunger. Ved at fiske under samme forhold i aarene 1903 — 1908, da ingen yngel var utsat, fik man en timefangst av 39,7 unger av guldflyndre. Da fisket foregik gjennem flere aar, maa man kunne anta, at disse fangsttal gir et omtrentlig maal for fjordens egen produktion av guldflyndre og for denne i forbindelse med den forøkelse, som fulgte av yngelutsætting. Paa grundlag av disse tal har jeg tillatt mig at gjøre nogen smaaberegninger, som kanske vil bidra til at belyse saken. Av- rundes tallene, faar vi, at til fjordens yngelproduktion svarer en timefangst av 40 stykker, og til fjordens egen avl + den tilførte en timefangst av 88 stykker. Den ved utsættingen frembragte forøkelse svarer altsaa til en timefangst av 48 stykker. Og da utsættingen var 24 millioner, vil der til en flyndreunge i fangst- timen svare en utsætting av 1^2 million yngel. Fjordens egen ^ On Sea-Fish hatching. Twentv-sixth Ann. Hep. of the Fi.sherv Board for Scotland, Part III, s. 40—72. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 89 produktion, som maales i kvantiteten 40 stykker pr. fangstlinie, vil paa samme vis motsvare en yngelutsætting av 40 X V2 mil lion = 20 millioner yngel. For at ekvivalere fjordens egen ut- klækking maatte man sætte ut 20 millioner yngel. Men et saa stort yngelparti kan i en velordnet anstalt frembringes av et for- holdsvis litet antal av hunner. Sættes det gjennemsnitlige eggtal hos en guldflyndrehun til 250000 og klækkingsprocenten til HO, vil der paa hver hun svare 250000 X *^°'ioo = 150000 yngel. For at faa 20 millioner behøves saaledes i en tidsmæssig klækkings- anstalt kun 134 gytende hunner med mindst det tilsvarende an tal av hanner. Kjendte man klækkingsprocenten for guldflyndren under de naturlige forhold i Loch Fyne, kunde man med lethet beregne hvormange gytende hunner det er, som frembringer fjordens aarlige yngelmengde. Dr. Williamson, som foretok plankton undersøkeiser i den nævnte fjord, fandt 1 guldflyndrelarve for hver (>7 guldflyndreegg. Der gaar altsaa en mengde guldflyndre- egg tilgrunde, inden larvestadiet naaes, eller, som dr. Fulton har uttrykt det: «Den biologiske verdi av en planktonisk guldflyn- drelarve er mange gange større end verdien av et flytende guld- flyndreegg. > Dr. Fulton sætter skjønsmæssig, at hvert 20. guld- flyndreegg i Loch Fyne utvikles til larve.. Gaar man ut fra denne forutsætning, blir klækkingsprocenten 5. Lægger man der- imot dr. Williamsons tal til grund, hvorved til BT egg svarer 1 larve, faaes en klækkingsprocent av 1,.^. SæHtes klækkingspro- centen ved det skotske «hatchery» til 60, hvilket snarere er for lavt end for høit regnet, faar man, at yngelj)roduktionens effek- tivitet er 12 — 40 gange større i anstalten end i Loch Fyne. Som allerede nævnt blev de skotske undersøkeiser fortsat gjennem et tidsrum av 13 aar, og efter de resultater man kom til, fandt de skotske fiskeriautoriteter del hensiglssvarende at fortsætte klækkingen av guldflyndre. Er flyndreutklækking en nyttig foranstaltning i Skotland, skulde man med rimelighet anta, at den ogsaa gjør sin virkning i en saadan fjord som Trondhjemsfjorden. Men riktig sikker kan man ikke være. Det er ikke paa samme maate med en fiskeri- biologisk opdagelse som med en fysisk eller kemisk, at den uten videre kan overføres fra det ene land til del andel. Organis- mernes kvantitative livsutfoldelse er avhæMigig av et kompleks av faktorer, hvis samspil kan være gjenstand for iakttagelse, men i hvilket det er overmaade vanskelig at bestemme de en- kelte faktorers virkningsgrad. Det er heller ikke i biologien som i matematiken, al faktorernes orden er likegyldig. Problemerne maa saaledes ogsaa løses under vore forutsætninger. 90 o. NORDGAARD. [1913 Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDKK. 91 Jeg vil da først forsøke al gi en fremstilling av, hvorledes guldflyndrefisket i Trondhjemsfjorden har artet sig efter 1900. Derved knyttes ogsaa forbindelsen med det foregaaende, hvor endel historiske oplysninger om nævnte fiske i slutten av det 19. aarhundrede er meddelt. Imidlertid overskrider jeg terskelen til det ny aarhundrede og tar mit utgangspunkt i Knlt Dahls fiske- forsøk i 189x1. j)gj^ Tg iggg fiskedes med aalevad ved Strøm- men, Inderøen, ialt 39 rødspetter fra 5 — 24 cm. Disse represen- terer formentlig 1, 2 og 3 aar gamle individer. Jeg fæster op- merksomheten ved denne fiskedræt, fordi det er et temmelig enestaaende tilfelde under Dahls mange fiskeforsøk, at saa mange rødspetter blev fanget. Den Vs gjorde ogsaa dr. Dahl forsøk med aalevad i Borgenfj orden, hvor han dog ikke fik nogen rød- spette. Derimot kunde han samme dag paavise nogen faa egg av guldflyndre i planktonet. Og dagen efter fik han ogsaa paa en sætting av 3 garn mellem Rolsøen og Sundsøen ifig. 36) 1 rødspette (60 cm.) med egg, som delvis var modne til at gytes. Dahl forsøkte ogsaa med snurrevad mellem Rolsøen og Sunds- øen, men fik da ingen rødspette. Den i*' .". fik han derimot 4 guldflyndrer ti. 6 — 26 cm.) i Beitstadfjorden inde ved Stenkjær. Og under en planktontur i mårs 1S98 paaviste dr. Dahl nogen faa guldflyndreegg i Beitstadfjorden samt ved Levanger og en- delig rødspetteegg i noget større antal ved Strømmen. I mai og juni 1898 fiskedes i Orkedalsfjorden og Gulosen nogen eksemplarer av P. platessa. Ogsaa i Lensviken fik man i juni maaned et og andet eksemplar av samme art. Likesaa ved Selven, Rissa, Beian og Storfosen. Under fisket ved Tautra i mårs 1898 fik man kun en eneste rødspette U2 cm.' Men under fisket ved Tautra og omkring Frosta i juli samme aar fangedes dog endel guldflyndrer. Det samme var tilfeldet ved Levanger, omkring Strømmen i Beitstadfjorden og i Borgenfjor- den, hvor man d. Vs dog ikke fik mere end 2 stykker guld- flyndre il. 1-5 — 16,5 cm.) paa 10 aalevadtræk. Dahls fiskeforsøk i Trondhjemsfjorden i 1898 aabenbarer ikke nogen serdeles stor guldflyndrebestand i fjorden. Forresten var det en almindelig mening blandt befolkningen, nt guldflyndre- fisket i Borgenfj orden og ved Strømmen blev ruinerl ved Vær- dalsskredet, som fandt sted d. 19. mai 1893, idet sjøen i nær- heten av Værdalselvens utløp blev opfyldt av lerslam. Denne mening fremholdes ogsaa av prof. Helland i hans beskrivelse av Nordre Trondhjems amt (1. del, s. 610). Helland beretter, at i den sommer, da skredet gik, døde ved Strømmen flyndrerne i kvaserne inden et døgn, og gjellerne var da aldeles graa av 1 D. k«l. n. vid. selsk. skr. 1898, nr. 10. 92 o. NORDGAARD. [1913 eTier officLelle kilder 1^/3 ved Kors en , *Z&nncTn "c/ "' *'• .^-vy ^ i' «,cidutarx.WOm. ^ x/j^ ^ »Mære maale^ick _1_ LahergetJ^ '/ J .Naust \,* li \ I Bartnes JL Brakiiad Humledal ,/ VaaDCt • To nne *Lorvi h \ Crandan* 20-^ I ^undSoen 1 Klokker s'kjatret M Rolsoen N KlelLeholmcn V Gjdrvshalmene Fig. 3(). Borgen Ijordens dybdel'orhold. Nr. 6[ UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 93 ler. Likeledes blev fiskegarnene i tiden kort efter skredet be- lagt med lerslam, efterat ha staat i sjøen natten over, og det blev sagt, at guldflyndren forsvandt fra Borgenfjorden og de nærliggende steder, hvor llyndrefiske var drevet. Helland beret- ter ogsaa (1. c. s. 16o), at ørret og laks forlot den lerede elv. Men allerede aaret efter skredet, da elven endnu var chokolade- farvet, fiskedes etpar lakser ved Grunnfossen. Det kan ikke benegtes, at Værdalsskredet rent lokalt har re- ducert flyndrefisket til en ubetydelighet, men at denne indfly- delse har strakt sig utover en længere aarrække er vel neppe rimelig. Vi ser ialfald, at dr. Dahl i begyndelsen av mårs 1898 fik en ganske pen guldflyndredræt ved Strømmen. Og efter 1900 har der aarlig været nogen utførsel av Strømmensflyndre til Trondhjem. Men noget betydelig guldtlyndrefiske var der ikke i det første tiaar av det nye aarhu udrede. I aarene 1908 — 190.'i anstillet dr. G. Swexander^ en række undersøkeiser over pelagisk forekommende fiskeegg og fiskeyngel i Trondhjemsfjorden. Det er paafaldende hvor litet der fandtes av P. platessa. D. ^/e 1904 fik dr. Swenander i Verrafjorden paa 5 meters dyp en eneste guldflyndrelarve, og d. -'s 1905 er- holdtes ved 5 minuters haaving paa o meters dyp i samme fjord 5 egg av guldflyndre '-. Samme dag fik man i 10 meters dyp i Skarnsundet 2 guldflyndreegg ved 3 minuters haaving. Endelig erholdtes d. ^^g 1905 etpar egg av P. platessa ved Agdenes i overflaten. Det var det hele, man fik under en række planklon- kast i o aar. Medens saaledes egg og larver av guldflyndre fand- tes i planktonet som en ren sjeldenhet, var der til sine tider ingen mangel paa egg av andre pleuronectider, serlig var egg av skrub (P. fiesus) og sandflyndre (P. limanda) godt representert. Av disse omstændigheter kan man slutte, at i aarene 1903 — 1905 har der i Trondhjemsfjorden været en almindelig gyting av de to nævnte arter, mens der var liten gyting av P. platessa. Og herav kan igjen sluttes, al bestanden av guldflyndre i disse aar har været forholdsvis liten i fjorden. I denne forbindelse vil jeg ogsaa nævne, al dr. Swenander fik enkelte guldflyndreunger av O-gruppen, altsaa unger som ikke var aarsgamle. Han op- fører saaledes: 20/8 1903. Ved Garten, 5 ekslr., 1. 2,9—6 cm. 2V9 1903. Ved Sakshaug, Inderøen, 1 ekslr., 1. 5,-5 cm. 2°/9 1904. Ved Lensviken, 2 ekslr., 1. 5 cm. 24/9 1904. Ved Rissa, 1 ekslr., 1. 7 cm. Via 1904. Ved Sundnes, 3 ekslr., 1. 4,5—6,5—7 cm. 1 Bidrag til Kånnedomen om Trondhjemsfjordens Fiskar. D. kgl n. vid. selsk. skr. 1905, nr. 9. - Diameteren av den anvendte haav var 1,2 m. 94 o. NORDGAARD. [1913 Som rimelig er, har saaledes nogen gyting av guldflyndren fundet sted i fjorden i aarene 1903 og 1904, men efter det ringe antal av aarsunger, som det lykkedes at fange, ligger den slut- ning nærmest, at der ikke har været nogen stor gyting i de nævnte aar. Som allerede nævnt foregik der i vinter- og vaarmaanederne litt utførsel fra Strømmen til Trondhjem av guldtlyndre. Flyn- dren blev sendt til fiskehandler Mentsen, som har opgit, at han i 1908 lik tilsendt av Strømmensllyndre 1925 kg. og i 1909 ialt 1016 kg. Av folk, som kjendte forholdene godt, blev der antat, at det parti, som sendtes til Trondhjem, utgjorde omtrent V;; av det optiskede kvantum. I 1908 og 1909 skulde der saaledes i nærheten av Strømmen være opfisket henholdsvis ca. 5000 og ca. 3000 kg. guldflyndre. I 1909 begyndte vi at fiske, dels for at skaffe stamfisk til utklækkingen, dels for at undersøke guld- flyndrens forekomst i sin almindelighel. Det fremgik av disse fiskeforsøk, at paa de fleste steder stod llyndrerne temmelig spredt. Men fra 1910 kunde man dog paa Sundnesbugten, In- derøen, faa optil 50 stykker i trækket, hvilket maa sies at være en god dræt. En anden ting, som i denne forbindelse kan frem- hæves er, at det lykkedes i juli 1909 at fange adskillige aars- unger av guldflyndre, serlig i Borgenfjorden (se s. 79). Saadanne fangster blev gjort baade i 1909 og 1910. Baade Dahl og Swen- ander hadde enkeltvis faat guldflyndre av O gruppen, men det var noget nyt i de fiskeribiologiske undersøkeiser i fjorden, at aarsunger kunde erholdes i et større antal. Nu skal det straks oplyses, at da vi i 1909 begyndte at søke efter aarsunger av flyndre, hadde vi til benyttelse et nyt redskap, nemlig en skyve- haav, mens der før til lignende undersøkeiser var anvendt aale- vad eller yngelhaav. Men d. ^ 9 1912 tok vaklmester P. M. Boel i Murviken ca. 50 stykker aarsunger av guldflyndre ogsaa med aalevad og under omstændigheter, da der var anledning til at faa mange flere. Her skal ogsaa tilføies, at det var den samme Boel, som assisterte Dahl og Swenander under deres fiskeforsøk, saa resultaterne skulde være i særegen grad komparable. Den større anledning til at fiske aarsunger av guldflyndre paa steder, hvor yngel i samme aar var utsat, maa jeg saaledes peke paa som et indicium i favør av yngelutsættingens nytte. Ved fiske- forsøk i Borgenfjorden i september 1909 bragte vi paa det rene, at der ogsaa fandtes en god representation for guldflyndren i sit 2. aar. Disse individer kunde saaledes ha sit utspring fra yn- gelutsættingen i 1908. Likeledes erfaret vi i juli 1911, at mange eksemplarer av I-gruppen var tilstede i Borgenfjorden. Da der i aarene før 1908 ikke fiskedes noget nævnevaM'dig av guld- flyndre i Borgenfjorden, mens man derimot fik sandflyndre og Nr. 6] UTKLÆKKINC. AV (IL LDFLYN UI?K 95 c/: o 96 o. NORDGAARD. [1913 skrul) paa garnene, kan den likeligere forekomst av de yngre aarsklasser tydes som en virkning av yngelutsætlingen. Under det sildfiske, som fandt sted i Borgenfjorden sommeren, høsten og vinteren 1912, fremgik det paa en serdeles iøinefaldende maate, at der nu var endog store mengder av smaa guldllyn- drer i fjorden. En skipper fra Trondhjem ved navn Troan ut- lalte, at man i sildnøterne fik store partier av smaa guldflyndre. Sandheten herav l)lev ogsaa bevidnet av skipperne Skarpnks og Isak Sand. Det, som blir opfisket paa garn av indbyggerne, er ikke let at faa greie paa. Idethele søker man mest mulig at skjule fiskeutbyttet, blandt andet av frygt for indførelse av gene- rende fredningsbestemmelser. Men riktigheten av de nævnte skipperes utsagn kan ikke belviles, og jeg vet, at selv efter dette masseoptak i 1912 blev der av en paalitelig mand iakttat, at der vaaren 1913 paa et sted i Borgenfjorden med fi smaa- l)endte garn fiskedes saapas megen guldflyndre, at 2 fiskere maatte bære fangsten i 2 vendinger. Fangsten bestod av 4 ryg- bøler. Selv i den indre del av Borgenfjorden fiskedes f. eks. i november 1913 endel guldflyndre. Saaledes satte en mand nu og da 6 smaaflyndregarn paa Vaasetleiret og fik 20 — 30 stykker hvergang paa 6 garn. Størrelsen var 23 — 27 cm. Dette skulde tyde paa, at tiltrods for den store fangst i 1912 var der dog ikke gjort aldeles snaut i fjorden for guldflyndre. Men nogen synderlig stor bestand var der neppe i november 1913, ti den biologiske slations folk gjorde flere træk uten at faa op syn- derlig andet end dele av raadden sild, som forpestet bunden og gjorde den uskikket til opholdssted for levende væsener ^ Paa slrekningen utenfor Strømmen fik man derimot endel store rød- spelter, serlig slog fisket godt til ved Hylla og Skaanes. Dette var i november 1913. Efter de undersøkeiser, som har været gjort i Borgenfjorden, har jeg den opfatning, at den egner sig i seregen grad til opholdssted for O-gruppen og tildels I-gruppen, fordi den er forsynet med mange grunde leirer og sandstra^ider med passende næring for de smaa munde. Derimot er der ikke saa rikelig med mat til de a^ldre aarsklasser, og det er sand- synlig, at en hel del av den mengde av aarsunger, som blev fundet at være tilstede i fjorden efter utsættingerne, har vandret ut Strømmen og utbredt sig paa feltet mellem Inderøen, Ytter- øen og Levanger. Under enhver omstændighet var det paafal- dende hvor meget smaa guldfiyndre der kunde opfiskes ved Hylla faa aar efter utsættingen. I juli 1911 gjordes flere forsøk med at fiske guldflyndre paa Hyllabugten, men det mislykkedes den 1 Efter et sildfiskc i et indelukket farvand som Borgenfjorden kan altsaa raadnende silderester volde ulemper et helt aar, efterat fisket fandt sted. Nr. 6] UTKL.EKKING AV GULDFLYNDRE. 9? gang. Derimot begyndte i september 1912 et utmerket godt tlyndrefiske ved Hylla, og det strakte sig videre til Trones, Skaa- nes og Levanger. Den førnævnte Ola Vean laa -høsten 1912 ved Hylla i 8 uker og fik ca. 5000 guldllyndrer, en anden skipper ved navn Kd\. Jakobsen var der i 6 uker og fik ca. 4000 stykker fisk. Jakobsen opgav, at der gik 4 — "i stykker j)aa kiloet. Foruten disse var der flere smaabaater fra Strøm- men og Hylla, som drev flyndrefiske med godt utbytte ved Hylla og Skaanes. Høsten 1912 og vinteren 1912 — 191o opfiskedes ved Hylla en mengde smaa guldflyndre 1 17 — 2G og optil oO cm. '. Pendel av fisken solgtes i Trondhjem, en anden del sendtes til Kristiania. Det hændte, at en enkelt baal kunde faa 300 stykker pr. dag. Red- skapet var snurrevad. Ældre folk paastod, at der i deres tid aldrig hadde været noget tilsvarende flyndrefiske ved Hylla. ^'^ist- nok hadde man før ikke anvendt snurrevad, men der var ogsaa før brukt nøter, som var god nok til at fange flyndre med. Først i 1911 hadde man begyndt at faa den paa smaabendte garn, og høsten 1912 yar der el betydelig fiske. Likesaa høsten 1913. I føi'ste halvdel av november 1913 dreves guldflyndrefiske fra Hylla med -1 llyndrenøter med en fangst, som varierte mellem 50 og 150 stykker |)aa baaten ])r. dag. En fisker fra Hylla tjente samme høst kr. 700 paa (i uker med flyndrefangst. Mesteparten sendtes til Trondhjem, hvorfra endel ekspoiterles videre. Firmaet Karl A. Jensfn i Kristiania anbefalte ogsaa i oktober 1913 fersk Trondhjemsflyndre. For at gi et begre[) om størrelsen av denne flvndre anføres endel maak fra Hvlla d. ^-/n 1913: 24—25—25—26—27—28— 28— 30— 30— 31— 32— 33— 34— 35— 36— 37— 3S— 39— 40— 41 cm. Baade fiskerne og befolkningen hadde den mening, at denne flyndre hitrørte fra den yngel, som var sat ut av Trondhjems biologiske station. Samtidig fiskedes ved Frostalandet, i /Vasen- fjordene og Stjørdalen samt ved Strindlandet. Der anvendtes hovedsakelig snurrevad, og fangsten bestod for det meste av for- holdsvis smaa individer av guldflyndre. Ved Frostalandet brukte man sommeren og høsten 1912 endel slrandnøter. I fjorden utenfor Trondhjem blev snurrevad benyttet, men der fik man for det meste store eksemj)larer av rødspette. Nogen faa hun- dreder av stor guldflyndre blev saaledes i aarene 1911 og 1912 opfisket i Gulosen, Orkedalsfjorden og ved Rissa. Fisker Joaklm Johnsen, som drev flyndrefiske i Gulosen vaaren og høsten 1912 samt i januar og februar 1913, erklærte det var en sjeldenhet, man lik en guldflyndre, som var mindre end 40 cm. Imidlertid maa her erindres, at de bedste guldflyndrefelter findes indenfor Trondhjem, saa utb5'ttene ikke direkte kan sammenlignes, men 7 98 o. NORDGAARD. [1913 selv om delte lakes i l)elraklning, blir der dog et overskud for de indre felter, soin efter al sandsynlighet niaa tilskrives yngel- utsa'ttiiigen. En henierkelsesverdig lealitet er det ogsaa, at in- denfor Tiondhjeni ved siden av den store llyndre er det smaa- llyndren eller de yngste aarsklasser, som er del overveiende, medens ulenfor Trondlijem smaallyndren er overordentlig spar- som i sin forekomst. Paa andre omraader av vore eksperimentalfelter synes der ogsaa at va're opgang i lisket, siden utsættingen av yngel be- gyndte. Fra liere hold hørle jeg tale om, at der sommeren 1910 langs Strindlandet fiskedes adskillig av smaa saakaldte «flyndre- laj)per , d. v. s. guldtlyndrer, som hadde en haands lengde. Som før nævnt blev der i 190S sat ul yngel i Ilsviken, paa Rotvold- bugten, i Hommelviken og Murviken. Og det er ikke urimelig, at disse henimot høsten i sit 2. aar var 1") — 20 cm. (Se angi- velser av 1-gruppens størrelsesforhold paa s. 80). Den '^/g 1910 saa f. eks. fiskehandler ^^K^'TSE^, al der i Ravnkloa l)lev solgl 2 fulde bretter av smaa guldilyndre fra Murviken. De var fisket paa smaabendte garn og var 16—17 em. lange. Mentsen kjendte ikke til, at der før var fisket saadan llyndre i Murviken. Som- meren 1911 var der mange gange smaa guldtlyndrer fra Stjørdalen i Ravnkloa. 1 Hommelviken fiskedes d. 2*^/ lo 1911 116 smaa rødspetter like ved land i 3 — 4 favners dyp. Størsteparten var 27 — 2S cm. Der blev ultal 4 stykker av forskjellige størrelses- grader. De maalle: 26,5 — 2.S — 'M)/, — ',\4,r, cm. Efter størrelsen at dømme tilhørte disse Ill-gruppen, og de knude saaledes ha sit ulsi)ring fra den yiigel, som blev sat ut i Hommelviken i 1908. Den ^Vii 1911 solgtes paa fisketorvet i Ravnkloa ca. 400 guld- fiyndrer fra 2P> — 35 cm. Kun faa store eksemplarer var at se. De var fisket i nærheten av Hommelviken. En fisker ved navn Martinus Rotvold erklærte ogsaa, at sommeren 1911 og 1912 fik man med strandnot en hel del smaaflyndre langs Strindlan- det. Før hadde man meget sjelden faat smaa guldflyndrer paa denne strekning. Den ^'^ ii 1911 servertes guldflyndre i klub- selskapet Harmonien for et antal av ca. 90 mennesker, hvilkel likeledes viser, at el større forraad av denne fiyndre uu kunde skaffes. Da yngelutsættingen begyndte i 1908, kan man ikke vente, at virkningen av denne kunde gjøre sig synderlig gjeldende før i 1911. Da ser det ogsaa ut til, at den blev merkbar. Del er ialfald utvilsomt, at fra den tid daterer sig et opsving av rød- speltefisket i Ijorden. Men her er rigtignok et bestemt forbehold at gjøre. Som før nævnt begyndte vi at fiske med suurrevad i 1909, og dette vakte opmerksomhet og interesse blandt flere fiskere. Sommeren 1911 begyndte enkelte at anskaffe sig smaa Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRK. 99 snurrevad. Det var fiskere i og ved Trondhjem som først be- gyndte, men senere kjøpte ogsaa enkelte indherredsbygger del nævnle redskap. Ola Vkan fra Trondhjem var vistnok den første, som l)egyndte at fiske med snurrevad inde ved Inderøen, og vinteren 1912 — 191:'. anskaffedes ca. 20 tlyndrenøter paa strek- ningen fra Inderøen til Levanger. Dermed hadde et nyt fangst- redskap for flyndre faat en mere almindelig anvendelse i fjor- den, og denne omslændighet kan man ikke se bort fra, naar vngeiutsætlingens virkning skal underkastes en kritisk bedøm- melse. Med det nye redskap, som ansees for at være det bedste fangslredskaj) for tlyndre, blev der fra 1911 og iser fra 1912 igangsat et virksomt fiske overalt i fjorden, hvor det var mulig al faa flyndrenoten til at gaa, og det er selvsagt, at dermed blev der ogsaa opfisket en hel del av aarsklasserne før 1908. Like ind |)aa Trondhjems by foregik snurrevadfisket. Da del for- mentlig var ryktedes, al vi salte ul stamfisken like ved slationeij, begvndte saaledes lo flyndrenoltiskere at kaste utenfor Ilsviken, og' det lykkedes dem i' tiden fra 1^9 til ^Vio 1911 at faa ca. 200 < ualmindelig store guldtlyndrer . Disse skyldtes nok ogsaa ul- klækkingen, men dog paa en anden maate end man i alminde lighet pleier at opfatte denne virksomhets effekt. lUen snurre- vadet hadde ikke flyndrefisket fra 1911 og til nu artet sig saa gunstig i kvantativ henseende som det har gjort. Men vi faar huske ])aa, at selv med det bedste redskap kan man intet ut- rette, hvor der ingen fisk er. Og om de redskaper, som før anvendtes, kan man si, al omend de ikke maaler sig med snur- revadet, kan man dog i del store og hele ved deres hjelp danne sig en mening, om der paa de forskjellige lokaliteter findes noget videre av flyndre, eller t)m der kun gaar et og andet spredt in- divid. Naar der saaledes i aarene 1912 og 1913 med snurrevad blev gjort en rik høst serlig paa de yngre aarsklasser av rød- spetten, kan det ikke utlægges anderledes end som et votum for, at yngelutsættingen har gjort sin nytte. I del foregaaende har man set, at der i Murviken er sat ul adskillige millioner flyndreyngel. En ældre fisker ved navn LoRNTS Mtrvik ullalte i begyndelsen av september 1912, at før om aarene hadde han aldrig faat smaa guldflyndre i kastenol, men nu var det noksaa almindelig, likeens kunde man nu faa flyndre paa smaabendte garn. I Aasenfjordene blev likeledes yngel utsal. I slutten av august 1912 fortalte en sildkjøper, at der i Sundalsfjorden (en av Aasenfjordene) var fanget en hel del smaa rødspetter i sildnol. Dette blev nærmere undersøkt, og det viste sig, at beretningen medførte sandhet. En mand for- talte al ha set, at der blev oi)tat K) sildkasser med smaa guld- fly ndrer, og det oplystes, at lignende fangst var gjort i andre 100 o. NORDGAARD. '- [1913 av Aasentjordene i sluUen a\ aui^iisl 19V2. Da der hvei-l aar kastedes efter sild i Aasenljordeiie, inaalle liskerne ))etrakle fore- komsten av guldtlyndie i nølerne som et tegn paa, al yngeiul- sættingen hadde baarel frnkt. Paa samme tid berellel liere liskere paa Hynnevaagen, Frosla, al der sommeren li)12 fiskedes en liel del smaa gnidtlyndre i strandnol |)aa Froslalandet. Enkelte hadde ogsaa faat istand smaahendle gai-n til brnk for llyndre- (isket. Nævnte liskere var likeledes av den mening, at denne tlyndreforekomst skyldtes ntklækkingen. I Aasentjordene drev en leksvaM'ing llyndreliske i)aade i 1912 og 11)1 :>, og i Aavik- fjorden, hvor der blev sat iil henimot -3 millioner yngel i lUOi), har der i de senere aar været et liltakende giddtlyndreliske om vinteren baade paa line og garn. Sommeren og høsten 1913 tiskedes ])aa liere steder langs Strindlandet. Martinus Rotvold fik f. eks. d. "^ o 1913 med 3 garn paa Ranheimsbngten GO stykker smaa guldllyndre (1. 22 — 24 cm.). Et lignende antal var forlænet av grnndaat. I febrnar og begyndelsen av mårs 1914 foregik noget liske paa Hranes- bugten ved Velvang i Stjørdalen. Og i de sidste dage av mårs 1914 kastet O. Vikan med sildnot i Stjørdalen og lik da bl. a. 25 — 40 i trækket av smaa gnldflyndrer. \'aaren og sommeren 1914 var der adskillig smaa guldllyndre at se i ørretkastenøteinie paa strekningen fra Trondhjem indover mot Stjørdalen. Den -''/g 1914 gjorde vi forsøk med aalevad paa forskjellige stetler langs Strindlandet. Der var en mengde guldflvndre i størrelser fra 23—26,5 cm. Hermed har jeg levert nogen spredte træ*k fra guldllyndre- fiskets historie i Trondhjemsfjorden i de senere aar. Det skulde heller ikke viere umulig at forøke antallet av disse oplysninger, som alle tjener til at stadfæste rigtigheten av det utsagn, at der er sket et betraktelig opsving i Trondhjemsfjordens guldllyndre tiske, siden yngelutsættingen begyndte. Mot denne opfatning kan der neppe heller reises begrundede tvil. Anderledes stiller det sig, naar man skal klargjøre sig de virkende aarsaker i delte opsving. To lænomeners samtidighet behøver jo slet ikke at begrundes i et kausalforhold. I spørsmaalet om aarsakerne kan der saaledes viere rum for tvil. Enkelte vil muligens si: Der er nu formodentlig en opgangsperiode i llyndrefisket svarende til de periodiske vekslinger, man kjender fra andre fiskerier. Hertil kan bemerkes, al der i ffyndrefiskel hos os visselig ikke kan være tale om periodiske tluktuationer, som betinges av en jilakking eller stramming av de naturkrefter, som spiller ind. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 101 Der kan vislnok paa det enkelte sled paavises ()|)gang eller ned- gang, men delte blir naturlig at opfatte som el ulliskingsfæno- men. lieskaltingen er slerkere end okingen, hvorved del pro- duktive grundfbnd formindskes til del |)unkl, al fisket ikke blir drivva-rdig og saaledes maa ophøre. Et'terhverl som giundfondel økes, vil liskel alter la sig oj). Imidlertid kan man ikke si, at det stedfundne o|)sving i tlyndrelisket har karakteren av en lokal opreising efter utiisking. Ti der er sket el samtidig opsving paa liere lokaliteter, hvilket maa kunne lilhakeføres til en samtidig virkende fælles aarsak. Del slore Værdalsskred kan heller ikke henytles som forklaringsgrund for mislig llyndreliske i lengere tid over store strekninger av fjorden. Nei, da er det rimeligere at fæsle sig ved indførelsen av det nye redskap, tlyndrenoten eller snurrevadet. Her har vi kanske aarsaken til opsvinget. Imidlerlid er der et væsentlig træk i del omlalle llyndreliske, som ikke hør oversees. Del var ikke med snurrevadel, man paa de forskjellige steder føvst opdaget, at der var blit mere smaallyndre. Ved Hylla f. eks. begyndte man først at merke den paa garnene, og langs Strindlandet var del i kaslenølerne, at flyndren først viste sig. Jeg kan saaledes for liden ikke tolke situationen anderledes end, at yngelulsa'tlingen har va'ret en ny virkende biologisk faktor, som har formaael al gi sig el merk- barl utslag i tlyndrefiskets kvantitet. Til at trække en paalitelig beviskjede om saa vanskelige spørsmaal kræves mange led, og jeg kan ikke haaj)e. del lykkes mig at forelå s^eisingcn |)aa sidste led i det bindende bevis for yngelutsættingens virkning. Men det synes jeg iali'ald maa van-e klart, at saken er for viktig til at opgives ])aa halvveien. Man maa igjennem det uvishetens tusmørke, som rugei- over disse ling, selv om del koster penge, tid og arbeide. El manglende led kan straks })aa|)ekes. Samtidig med yngelulsællingen burde der været gjort |)lanktomuulersøkelser for at konstatere om- fanget av guldflyndrens fri gyling i fjorden. Helt fra begyndel- sen av var jeg klar over dette, men det er ikke biet gjort, fordi alle disponible kræfter har været oi)lal med det arbeide, hvis resultater jeg har skildret paa de foregaaende blade. .leg har hel- ler ikke hat ubegrensede midler til min raadighel. Imidlertid blev jo saadanne undersøkeiser forelat av dr. Kmt Dahl og serlig av dr. SwENANDER, og del almindelige indtryk man faar av de nævnte herrers undersøkeiser er, at den fri gyling av guldtlyndre dengang var temmelig lilen. Det synes ikke rimelig, at den se- nere er biet synderlig slorre. Da man langs Strindlandet begyndte al liske temmelig meget av smaaflyndre, som paa delle strøk blev kaldt ])iologtlyndre», reiste der sig snart en opinion mot torvføring av altfor smaa 102 o. NORDGAARD. [1913 individer. De saakaldle [lyndrela|)|)er , d. v. s. ifuldtlyndrer, som er av en haands lengde, har niegel lileii malverdi, og del er i høi grad uøkonomisk al opfiske dem i den slørrelse. I en- kelte lande har man ogsaa indført minimumsmaal, som tlyndren skal ha for al kunne lorvføres. Paa den maate heskylles de yngsle aarsklasser. I overensslemmelse med delle maal maa maskestørrelsen paa garn fastsælles, og fiskes undermaalstlyndre med nol eller andel redskap, skal den atter utkasles. Den dan- ske forsker dr. A. C. Johansi:n\ som har viet guldflyndrens biologi el omfattende sludium, opgir del almindelige danske mindslemaal for rødspelle lil 2o,(i cm. Paa enkelte steder i dan- ske farvand ei" dog minimiimsgrensen 20, o cm. Mellem Dan- marks og Sveriges regjeringer er trulTel en overenskomst om el fælles minimumsmaal for Kallegal av 2o,,-i cm.-. Da rødsi)eltens lilvekslforhold viser stor variation mellem de forskjellige steder, vil en bestemt minimumsgrense virke med ulike l)iologisk elTekl paa lokaliteter, hvor vekstforholdene er ulike. Professor Heinckk og Hkxking'' foreslog al forhøie det gjeldende tyske mindste maal (IH cm.) til 22 cm. Da den midlere lengde av rødspettens 3. aargang i den sydlige del av Nordsjøen er 19 — 20 cm., og den midlere lengde av 4. aargang er 23 — 24 cm., vilde et minimums- maal av 22 cm. frede de 3 første aargange og endel av den 4. Men for al opnaa en lignende virkning i Trondhjemsfjorden, maatle man sætte minimumsgrensen mindst til 25,5 cm. Indfø- relsen av et fælles mindslemaal over store havstrekninger er der for upraktisk, og en international fastsættelse av forskjellige mindslemaal har ogsaa sine ulemper, da fiskere paa el sted med et høil minimumsmaal kan avha^nde sin undcrmaalsfisk paa et sydligere sted, hvor mindslemaalet er lavere. Imidlerlid synes del vivre klart, at det maa v:ere fiskerilovgivningens opgave al })eskylte de første aarsklasser av llyndren. Jeg vil dog ikke paa delle tidspunkt ultale nogen sikker mening om, hvor maalel bør sætles. Det forekommer mig rimelig, at under 25, •> cm. bør del ikke gaa. Der er grunde, som taler for en forhøielse til 30 cm. At ojifiske llyndren, naar den er i sin sterkesle vekst, er i grun- den uøkonomisk, og da den største veksthastighet ophører ved kjønsmodenhelens indtrjrden, vilde det van-e naturlig at sætte ' Oni ro(ls]jelteii og rodspeltetisket i BeltfarvandeiH'. s. loo. .Skr. iitji;. av Konniiiss. f. Iiavundcrs. Nr. 7. - ("i Ekm.w, o. I^ETTERSSOX, F. Thyho.m, lU'sultaten af den intenia lioiiella hafsforskningens arbete under aaren 1907—1909. Kungl. Jordbniksdcp. 22 1910, s. 3S. •' Uel)er Scholten und .Sc-hollenliselierei in der siidosHiehen Nonlsec. s. S9. Aus die Botcilung Deutschlands an der internationalen Mee- reslorschung, IV— V. Jahresbericht der deutschen wissensclial't lichen Commission. Nr. 6] UTKLÆKKING AV GULDFLYNDRE. 103 mindstemaalet ved den saakaldte biologiske grense '. Jeg har i del foregaaende jiaavisl. al der i 'rrondhjeinsfjorden forekommer kjønsmodne individer baade av guldtlyndrehunner og hanner med en lengde av 'M) cm., men jeg er overl)evisl om, al gjen- nemsnilsmaalet for kjønsmodenhetens indlræden, ialfald for hnn- nernes vedkommende, ligger nogel høiere. Den engelske fiskeri- biolog, (lEORGK T. Atkinson '-, definerer gjennemsnilsslørrelsen ved. kjønsmodenhelens indtræden (thc (werage size at first inatnritij) som middeltallel av individernes lengde ved del lidspunkt, da mindsl halvparlen av aarsklassen er moden. For guldflyndre- hunner i Harenlshavel fandl Alkinson, at mediel var 40 cm. Saa høi er imidlertid ikke gjennemsnilsslørrelsen for gnldflyn- drehnnnerne ved den førsle gyting i Trondhjemsfjorden, men den er ialfald høiere end 80 cm. og kan for tiden ikke belegnes nermere end som liggende mellem 'M) og 4(» cm. Ved al sætte mindstemaalet lil o() cm. vil man imidlertid faa nlnyltet del meste av individernes veksthastighet, og der er tillike en chance for, at enkelte av dem faar anledning lil at gyle, inden de blir mal for mennesker. Det kan ikke egentlig ])elegnes som urimelig, al utsælting av mange millioner flyndreyngel paa dertil egnede steder i Trond- hjemsfjorden maa bidra lil al øke bestanden, saa meget mere som nogen seideles stor gyting i det fri ikke er paavisl. Men el andet spørsmaal er del, om nytten er saa stor, at den opveier arbeide og omkostninger. Der foreligger endnu ikke tilstrekke- lig bevismateriale til al gi el helt tilfredsstillende svar paa delte spørsmaal. Men jeg vil i denne forbindelse juinde om, at ver- dien av det opblomstrede guldflyndrefiske indenfor Trondhjem kan maales i mange tusener av kroner. Alene lirmaet L. O. Hegstad utbelalte ifølge o|)lysning av fuldmægtig Schrøder for llyndre fra Trondhjemsfjordens indre del i tidsrummet ^l 8 1912 — "^o .-. 1918 den nette sum av ca. 7S00 kroner. Man kan gaa ut fra, al dette utgjorde bare en beskeden brokdel av hele fisket, men allikevel svarer verdien paa det nærmeste til den biologiske stations samlede utgifter i nævnte aar. Er yngelulsællelsen effektiv, behøver man ved fa.stsætlelsen ' Den biologiske grense eller gjennemsnitsniaalet tor kjønsmoden- hetens indtræden er, som for nævnt, forskjellig lios liunner og liiinner av guldflyndren. Teoretisk set, burde der saaledes være et serskilt nundstemaal for de to kjon, men realisationen av dette princip i iiskerilovgivningen er vistnok impraktikaljel. - Notes on a fisliing vovage to tlie Barenis Sea in august 1907. Journ. Mar. Biol. Ass., vol. M, nr. -J, 1908, p. 82. 104 o. NORDGAARD. UTKL. AV GULDFLYNDRE. [1913 Nr. 6] av niindsleniaal ikke al la del hensyn, al individerne i regelen skal ha i^yll en gang, inden de optiskes. Hvad del serHg kom- mer an j)aa er, al (hive Ilesl mnhg iVem li! (ien grense, (hi lih vekslen avlar. Del er ogsaa en ralionellere utnylteLse av tlyn- (hemalen i el feU, al den fordeles paa mange hnrligvoksende smaallyndrer, end den deles mellem nogen faa kjempeeksem- ])larer av arien, som hehover megen mal, men hvis aarlige lil- veksl er megel lilen. Paa den anden side er del iieldig, al der lindes endel sloie hnnner, da de prodncerer en mengde egg. Saadanne hnnner er ialfald verdifnlde i klækkingsanslallens gyte- bassin. Jeg mener ogsaa, al de gjør slørre nylle for sig der end nnder fri foihold, da khekkingsprocenlen i fjorden ulvilsomt er mindre end i bassinet. Men selvfølgelig gjør de sin nytte i del fri, naar de henimot gyleliden er omgil av hanner, saaledes som del tildels er iakllal al vivre lilfeldel. imidlertid er det el spørs maal, om der ikke ofte er mangel paa hanner til at befrukte den store eggmasse fra saadanne kjempehnnner. I begyndelsen av mårs li)14 lisket saaledes den biologiske stations folk el sled paa Grandeviken ca. 50 store hunner, men der var ikke en eneste han sammen med dem. Det var virkelig paafaldende, at ingen hanner saaes i denne samling saa nær indpaa gytetiden. Tre saadanne eksemplarer representerer paa den tid ca. 1 mil- lion livsmuligheler, men hvad hjelper det, naar der ikke er han ner tilstede. Der fattes den gnist, som tænder livets flamme. Der er paa de foregaaende sider vistnok ikke fort tilfreds- stillende bevis for yngelutsættingens virkning, men saamegel synes jeg maa være vundet av viden om disse ting, at man ikke behover al la ethvert iiaap fare (lascuire ogni speranza), som Dan'tp:s trøstesløse ord ly(ier. Tvertimol, vi maa kunne imøtese den videre ulvikling av forsøkene med et forhaapnings- fuldt sind. NORGES BRYOLOGI I DET 18^^ ÅRHUNDREDE II. AV I. HAGEN. DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1913. NO. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEW 1914 I dette selskaps skrifter for 1897, no. 3, søkte jeg at gjøre rede for resultaterne av de bryologiske undersøkeiser i vort land i det 18de århundrede. For et par forfatteres vedkommende var det mulig at danne sig en sikker mening om, hvorledes an- givelserne i deres skrifter var at forstå, fordi nemlig disse an- givelser kunde kontrolleres ved hjælp av deres efterlatte og endnu opbevarete herbarier. Men blandt de forfattere, med hvem dette ikke lot sig gjøre, var den betydeligste av dem alle, Hans Strøm; han hadde vistnok etsteds angit, at han hadde sammenstillet sine fund i et »Herbarium vivum cryptogamicum <, og at han testamenterte dette tillikemed sine høker til det Deichmannske bibliotek, men det lyktes ikke at bringe på det rene, om og i tilfælde hvor denne samling fremdeles fandtes. Man var derfor henvist til at analysere hans beskrivelser og bemerkninger for derav at dra sine slutninger om, hvad han i ethvert tilfælde sigtet til, et arbejde, som vistnok for mange arters vedkommende måtte antas at føre til pålidelige resultater; hans bemerknin- ger var nemlig som oftest klart avfattet, og man har fra nutiden godt kjendskap til de bryologiske forhold i den landsdel, hvor han virket, så at man var istand på den ene side til at ute- lukke arter, som han ikke kunde ha fundet, og på den anden side til at peke på sådanne, som han måtte antas at ha støtt på. Men forskjellen både mellem bryologiens standpunkt og mellem uttryk småten og opfatningen da og nu var dog stor nok til, at man ofte ikke engang var istand til med nogen sand- synlighet at tyde hans beskrivelser. Hans herbarium er imidlertid nu kommet til rette. Under eksamen på Kristiania Katedralskole for nogen år siden fik hr. inspektør Kaalaas kundskap om, at der blandt skolens sam- linger fandtes et gammelt mosherbarium, og ved eftersyn viste 4 I. HAGEN. [191P> delle sig at være Hans Strøms. Dets historie er nu forståelig. Det Deichmannske bibliotek blev i slutningen av det 18de år- hundrede indkvarteret på Kristiania Katedralskole og forblev der indtil for omkring 20 år siden, da det fik eget lokale; ved flytningen kom herbariet ikke med, enten nu årsaken var den, at man ikke var vitende om dets tilværelse, eller at man fandt, at det passet bedre blandt skolens samlinger end i et offentlig bibliotek. Man kan imidlertid i herbariet selv læse sig til, al det ikke den hele tid har vieret upåagtet; der er nemlig med to for skjellige håndskrifter forelat rettelser av Strøms bestemmelser eller gjort tilføjelser. Den, som på denne mate har gjennem- gåt herbariet først, er efter håndskriften S. C. Sommerfell; hans bemerkninger er her og der overstroket og andre tilføjet av Chr. Smith, hvis håndskrift likeledes er let kjendelig. Den sidste gjennemgåelse må være foretat før 1812, det år, da Chr. Smith forlot Norge for at begi sig til p]ngland og videre på den ulykkelige rejse til Kongo, fra hvilken han ikke vendte tilbake. Ved hr. rektor Ra'ders velvilje har jeg fåt herbariet ullånt til gjennemgåelse. Det er en kvartbok med stive pappermer, i forkanten med to sæt vaskeskinds remmer til at knytte; på permens forside findes et skilt med påskrift: Herbarium niinim Crijpfoffcituiciiin Collectuin opera et siiidio Joh. Stromii Det består av 150 blade sterkt papir, ca. 20 cm. lange og ca. 16 cm. brede. Det første gjør tjeneste som forsatsblad, de følgende er i forsidens overkant til højre numereret fra 1 til 141 ; de sidste indeliolder et alfabetisk register. På de numererte sider findes i kanten oventil artens navn; nedenfor dette er eksem- plarene fastklæbet, ofte 2 eller 3 over eller ved siden av hver- andre, dog med undtagelse av side 40, 47, 59, 135 og 139, hvor intet fastheftet eksemplar findes; der lå imidlertid i herbariet på forskjellige steder 4 små løse papirkapsler, indeholdende Xr. 1 NORGES HUYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 5 mosprøver, som iiten tvil tilhører 4 av disse blad. På endel andre findes der hverken påskrift eller noget eksemplar. Andre kryptogamer end bryofyter findes ikke i herbariet. Prøverne er gjennemgaende små, men kan dog for de fleste løvmosers vedkommende beslemmes; derimot tør delte ha sine vanskelig- heter for mange levermoser. Herbariet indeholder de fleste av de arter, som Strøm be- handler i sine skrifter; blandt dem, som savnes, kan særlig nævnes Bnjiim arvorum, (O; Ditrichum piisilliim,) Brijiim siirciilo Jiliformi ramoso, foliis siibulatis, capsulis pijriformibus sessilihiis, p: Amphidiiim lapponicum.) og Hijpiuim saxatile erectiiin, ramii- lis Icrclibiis, foliis siibrotiindis. saturatc niridibiis, (c: Encalijptd conloiid). Den specielle gjennemgåelse av løvmoserne i samlingen har gi I følgende resultater: Side 1: »Mnium pellucidum:« Geon/ia pelhicida (L.) Rab. » 2: »M. fontanum:v Philnnotis fnntana (L.) Brid. » o: »M. palustre.« To tuer, den ene =^ Aulacomiuiim palustre (L.) Schwågr., den anden indeholdende en blanding av flere forskjellige arter. » 4: »M. androgynum:« Georgia pelhicida (L.) Rab. » o: »M. hygrometricum. « Tre tuer, hvorav de to er = Fiinaria lujgromelrica iL.) Sibth.; den tredie består av en Bryiim med umoden frugt. » 6: »M. purpureum:« Ceratodon pnrpiireiis (L.) Brid. » 7: »M. setaceum:< Barbula convoluta Hedw. » 8: »M. cirrhatum:« Dicranoweisia crispula {\\eå\\)l^måh. med svakt ru bladspids. » 9: »M. annotinum:< En Brijum med umoden frugt (B. pendiiliim ?). » 10: »M. hornum: Mnium cuspidatum (L.) Leyss. » 11: »M. triquetrum: Hijpimm stramineum var. patens (Lindb.) Par. » 12: »M. crudum:« Pohlia criida (L.) Lindb. » 13: »M. pyriforme:< Leptobrijum piriforme (L.) Wils. » 14: »M. polylrichoides: < Pogonatnm nrnigeriim (L.) PB. » 15: »M. serpyllifolium cum suis varietatibus. « Den ene av de tre tuer er M. ciispidatiun (L.^ Leyss., den an- I. HAGEN. 1913 Side 10: » 17: » 18: 19: 20: 21: 22: 23: 24: 25: 26: 27 28: 29: 30: 31 32: 33 34: 35: 36: den M. piinctatum (L.) Hedw. med indsprængt Campy- liiini Soininerfellii (Myr.), den Iredie M. undiilatiim (L.) Weis. »M. fissuni« og »M. jungermannia« er levermoser. > M. trichomanis.« Indeholder av løvmoser et strå av Homalia trichomanoides (Schreb.) Brid. og et av Ano- modon atteniiatiis (Schreb.) Hiib. »M. lutescens:« en li ten steril tue av Bryiiin capillare L. »Brynm apocarpum:« Grimmia apocarpa (L.) Hedw. »B. apocarpum /? Hedwigia ciliata:^ Hedwigia alhicans (Web.) Lindb. »B. striatum:« Ulota Bruchii Hornsch. »B. pomiforme cum suis varietatibus s. verius Spe- ciebus diversis.« Tre tuer, som indeholder Bartramia ifhyphylla Brid., B. pomiformis Hedw. med var. crispa (Sw.) Br.eur. samt et indsprængt strå av Timmia aiistriaca Hedw. »B. pyriforme:« Physcomitrinm piriforme (L.) Brid. > B. exstinctorium:« Encalypta ciliata (Hedw.) Hoffm. »B. subulatuin.« Er utvilsomt Miiiiim rostratiim Schrad. »B. rurale:« Tortula niralis (L.) Hedw. >B. murale:< en steril Bryiim med ovale, ukantete, bredt kortspidsete blad og smal nerve, som forsvin- der i eller med spidsen. Må anses for en form av B. capillare L. »B. scoparium:< Dicraniim scopariiim (L.) Hedw. »B. undulatum. Tre luer, en av Catharinæa iindulata (L.) WM., en anden av denne arts var. minor Hedw. og en tredie av Timmia aiistriaca Hedw. »B. glaucum:« Dicraniim spurium Hedw. »B. pellucidum:« Oncoplioriis virens (Sw.) Brid. »B. aciculare:« Rhacomilrium acicnlare (,L.) Brid. »B. flexuosum:< Dicraniim lonyifoliiim Ehrh. »B. heteromallum:« Dicranella seciinda (Sw.) Lindb. »B. tortuosum:« Tortella tortiiosa (L.) Limpr. »B. truncatulum (Salomons Isop, der voxer paa Væg- gen — ):« Pohlia criida (L.) Lindb. Ni NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ARH. II. Side 38: » 39: » 40: » 41 » 42 » 43 » 44 » 45 » 46 47 » 4S » 49 » 50 » 51 » 52 » 53 » 54 » 55: 56: »B. viriduluni:^ Cijnodontiiim striimiferiim (Ehrh.) De Not. »B. hypnoides cum suis Yarietatibiis.< Et eksemplar av Rhacomitriiim rainiilosiim Liiidb., et av Bh. fascicu- lare (Schrad.) Brid. og et av Rh. canescens (Weis) Brid. >B. paludosum.« Hertil kan kun høre en liten løs konvolut med et strå av Dicranoweisia crispiila (Hedvc.^ Lindb. »Dicranum Celsii:« Ceratodon piirpureiis (L.) Brid. »Brvuni trichoides:< Meesea trichodes (L.) Spruce og Ambhjodon dealbains (Dicks.) PB. »B. argenteum:« Brijiim argenteum L. »B. pulvinatum:« Grimmia Miihlenbeckii Schimp. »B. cæspiticium:« Pohlia niitans (Schreb.) Lindb. »B. capillare:* to Brijiim-iuev med umoden frugt. »B. carneum:' en Brijiim med umoden frugt, vistnok B. cæspiticium L. »B. imberbe: Didijmodon rnbelliis (HofTm.) lir.eur. >B. ungviculatum:« Barbula convoluta Hedw. »B. alpinum Haller Helvet. Tab. 4 tig. 1:« Distichinm montanum iLam.) Hag. ' B. capillare Dickson Crvptog. Fascic. 1, Tab. 1 fig. 6:« Ditrichum fle.vicaide (Schleich.) Hampe. »Webera nutans Hedwig Tab. 1 varietas Mnii pyrifor- mis Linnæi:< Pohlia nutans (^Schreb.i Lindb. »Trichostomum pallidum Hedwig, Tab. 27, simile B. heteromallo:< Ditrichum homomalhim (Hedw.) Hampe. Bryum alpinum Linnæi et Dillenii:« Leucobryum glaucum (L.) Schimp. med et par fruktificerende strå av Pohlia nutans (Schreb.) Lindb. »B. mihi elongatum vide Acta Societat, qvæ Havniæ est, hist. natural. fascic. 2 — Tab. XI, no. 2-): Tre- matodon ambiguus (^Hedw.) Hornsch. »B. mihi acidularium ibid. Tab. XI lig. 5 an Tricho- stomum pusillum Hedwig Tab. 28 :< Dicrcmella cervi- culata var. pusilla vHedw.) Schimp. '") Skal være no. 4. I. HAGEN. [1913 Side 57 58: 59: 60: 01 62: 63: 64: 65: 66: 67: 6: en steril Bryum, vistnok en form av den polymort'e B. elegans N. ab Es. »Bryum Aet. Socielal. hist. nalural. fascic. 2, Tab. XI lig. no. 2:« Cynodontiiim schisti {Wahlenh.) Lindb. Man må derfor som synonymer til denne art citere Bryum hyperhoreum (haud (iunn.) Strøm in D. k. D. Vid. Selsk. Skr., Ny Saml. 111. p. 358 (1788). B. foliis capillarihns subfasciciilatis, sefa bilineari, capsiilis sphæroideis, operciilo conico arcnato Strøm in Skr. af Nat.-hist. Selsk. 1, 2, p. 32 (1791) et tab. XI, no. 2. B. foliis linearibiis, subfascicidatis, capsidis sphæroi- deis, opercido arciiaio Strøm in D. k. D. Vid. Selsk. Skr., Ny Saml. IV, p. 383 (1791). »B. Dillenii Tab. 49, fig. 55. — Barbula rigida! Hed- wig Tab. 25 :« Aloina brenirostris (Hook. & Grev.) Kindb. »B. verticillatnm:« en [i\e n\ Cynodontiiim slrumifenim (Ehrh.) De Not. og en av C. polycarpum (Ehrh.) Schimp. Hertil svarer beskrivelsen i Første Stykke, men »B. verticillatnm < i Andel Slykke refererer sig til en ganske anden art. Intet. > Hypnnm taxifolium: Fissidens adiantoides (L.'i Hedw. »H. denticulalum : > Playiotheciiim tiirfaceiim Lindb. »H. bryoides:« Fissidens osniiindoides (Sw.) Hedw. »H. adianthoides:« en tue av Playiotheciiim denticiila- tiim (L.) Br.eur. og to av Fissidens adiantoides [h) Hedw. »H. complanatum:« Xeckera complanata (L.) Hiib. »H. trichomanoides:« Homalia Irichomanoides (Schreb.) Brid. »H. crispum: Xeckera crispa [L^ Hedw. »H. lri(|uetrum: llylocomiiim triquetrum (L.) Br.eur. H. rutabulum: Brachytheciiim salebrosiim iHoffm.) Br.eur. »H. filicinum?:<< et strå av Hypniim decipiens {De Not.) Limpr. »H. compressum:« Hypniim molliiscum Hedw. »H. proliferum:< Hylocominm proliferum (L.) Lindb. Nr. 7 NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ARH. II. 9 Side 74 » 75 » 76 » 77 » 78 » 79 » 80: » 81: » 82: » 83- 84: 85: 86: 87: 88 89 90 91 92 9?> 94 95 96 97 H. delicatulum:« Thuidium pseiulo-tamarisci Limpr. »H. parietinum:« Hylocomium parietinum (L.) Lindb. H. crista castrensis: Hijpnnni crisia castrensis L. »H. abietinum:< Thuidium ahietiniim (L.) Br.eur. »H. plumosiim :« Brachytbeciiim plumosum (Sw.) Br.eur. H. cupressiforme:« Hijpnum iincinatum var. plumu- losum Br.eur. »H. aduncum:« Hypnum fluitans L. H. myosuroides:« en tue av Brachythecium populeum (Hedw.) Br.eur. og en av Pylaisia polyantha Schreb.) Br.eur. »H. scorpioides:« Hylocomium rugosum (L.) De Not. H. viticulosum cum varielate, Hypno stellato Weberi): < en tue av Anomodon attenuatus (Schreb.) Hiib. og en av A. viticulosus (L.) Hook. & Tavl. »H. nitens:« et strå av Camptotliecium nitens (Schreb.) Schimp. og et av ? Hypnum Richardsonii (Mitt.) Lesq. & Jam. »H. squarrosum:« Hylocomium siiuarrosum (L.) Br.eur. »H. loreum:« Hylocomium squarrosum (L.) Br.eur. »H. rugosum: < en tue av Hypnum cupressiforme L. med indsprængt H. uncinatum Hedw., en anden av Camptothecium lutescens (Huds.) Br.eur.; nogen gamle frugtstilker i denne tilhører vistnok Hypnum uncincdum. »H. palustre: ' Amhlysteyium fdicinum De Not. »H. dendroides:« Climacium dendroides (L.) WM. »H. alopecurum:« Likeså. »H. curtipendulum: < Antitrichia curtipendula {L.) Brid. >H. puruin: Hylocomium parietinum (L.) Lindb. »H. illecebrum:« et strå a\ Hylocomium parietinum og et av Eurrbynchium piliferum (Schreb.) Br.eur. ;H. riparium:< Hypnum stramineum Dicks. »H. sericeum: Pylaisia polyantha (Schreb.) Br.eur. »H. velutinuin. Den øverste tue tilhører Brachythe- cium salebrosum (Hotfin.) Br.eur., den midtre Pylcd- sia polyantha, den underste Eurrbynchium strigosum (Hoffm.) Br.eur. »H. serpens:« Amblystegium Juratzkanum Schimp. 10 I. HAGEN. [1913 Side 98 » 99 » 100 » 101 » 102: » 103 » 104 » 105 » 106 » 107 » 108 » 109 » 110- y- 122 » 131 » 133 » 137 » 139: »H. sciuroides:« Isotheciiim vivipanim (Neck.) Lindb. > H. oriiilhopodioides Flora Dan. Tab. 649, 2, sed non Linnæi:« Leucodon sciuroides (L.) Schwågr. »H. cuspidatum:« Acrocladiiim ciispidatum (L.)L.\ndh. »H. lluitans:« Fontiimlis dalecarlica Schimp., vistnok den eneste art i Strøms samling, som ikke i nutiden er gjenfundet på Eker eller Ringerike; man kjender den imidlertid fra Drammenselvens tilløp, Simoa i Sig- dal og Hallingdalselven. »H. stellalum Dickson Cryptog. Fase. 1, Tab. 1. H. slellatum Schreberi:« Hypniim stramineiim Dicks. »H. lucens:« Neckera complanata (L.) Hiib. »H. sylvaticum:« Plagiothecinm siluaticiim (Huds."! Br.eur. »H. prælongum:« Brachytheciiim erythrorrhizum Br.eur. »H. mihi lanatum Acta Societ. hist. naturalis Hav. fascic. 2. Tab. XI. no. 6:« Helodiiim lanatum (Strøm) Broth. »Polytrichum alpinum:« Timmia austriaca Hedw. »P. urnigerum:« Likeså. »P. aloides Hedwig?:« CaUiarinwa uudulata var. minor (Hedw.) WM. 121, 128 — 130 og de øvrige her ikke nævnte sider inde- holder levermoser eller er tomme. »Jungermannia alpina:« øverst et strå av Trichostomum cylindricum (Bruch) MiilL-Hal., nederst en samling unge sterile skud av en Bryum. »J. julaceaV:« Myurella julacea (Vill.") Br.eur. »J. reptans:« Heterocladium squarrosulum (Voit) Lindb. »Phascum acaulon:« en tue hanplanter, antageligvis av Bryum ca'spiticium L. »Ph. curvicollum Hedwig Tab. XI?« (Chr. Smith har tilføjet: Surculus Dicrani cujusd.«) Bladet er tomt, og der er heller ikke merke efter, at noget har været påklæbet. Det eneste, som med nogen rimelighet kan føres hit blandt det, som findes i herbariet, er en løs konvolut med et sterilt strå, som synes at måtte hen- føres til Grimmia apocarpa (L.) Hedw. Nr. 7] NORGES BRYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 11 Side 140: »Fontinalis antipyretica:« Hijpimm stramiiieuin nar. patens (Lindb.) Par. » 141: »F. minor Gunn.y: Eiirrhi)nclniim striatam (Schreb.) Br.eur. — Strøms herbarium gir således en betydelig forøkelse av det antal løvmoser, om hvilke man vet, at der blev samlet eksem- plar av dem her i landet i det 18de århundrede; medens dette tal før måtte sættes til 127, utgjør det nu 17S. Den liste, som jeg gav i 1897 (side 175 — 179' nia nemlig nu tillægges følgende arter: Dicranaceæ. Oncophoriis rirens Dicranella secunda Dicranum spuriuin Leucobryaceæ. Leucohrijiim (/laiiciiiu Fissidentaceæ. Fissidens osniundoides » adianloides Ceratodontaceæ Ditrichum hoinomallinn » flexicaule Pottjaceæ. Didyniodon rnhellns Trichostomum cijlindricum Tortella tortiwsa Barbil la convoluta A loina iTrevirostris Grimmiaceæ. Grim m ia Miih len beckii » apocarpa Rhacomitrium fascicnlare » canescens Orthotrichaceæ. Ulota Bruihii Funariaceæ. Phijscomitrnm piri forme 12 I. HAGKN. [1913 Bryaceæ. J.eptobrijiim pirifornw lirijiun capillarc Mniaceæ. Miiiiun iii}(liil(itiiiu » roslrdliim » iuspiddiiun Meeseaceæ. Åmhhjodon dealbatiis Meesea trichodes Timmiaceæ. Timmia anstriaca Polytrichaceæ Cathariiuvd undulaUi. Fontinalaceæ Foidinalis (Udecurlica Neckeraceæ. Xeckera complanata Leskeaceæ. Ånomodon (dlcniiatiis Hetcrocladhuu scpKirrosiduin l'huidium j)seiid()-t(iinarisci (muligens identisk med den på hovedlislen opførte Th. delicatulum). Hypnaceæ. Isothcciuiu vwipnrum Caiuptolheciiun lutesccns Jivdchijthecium pluiuosum » popuh'unx » crijthrorrhizuni luirrlujiu'hiiuu strigosum » stridtiuu » pUiferuu\ Plagiotheciiuu dentkuUdiuu » I II r face u III Ambhjstegiiim /iliciiuiiu » Jiwdtzkciniim Nr. 7] NORGES BHYOLOGI I DET 18DE ÅRH. II. 13 Hijpiuim Sominerfeltii » (lecipieihs » molliiscuin » cnpressifornw Hijlocomiiim sqiiarrosiim » riujosiiin. I sit Andet Stykke (1791) side 369 — o~i) omtaler Strøm en »Studiosus David Høgh Sommerfeldt paa Toten, som . . . har været saa god at tilsende mig en af ham samlet Floram Toten- seni, og desuden alle de Væxter in Natura, som deri findes an- førte, men ikke slaar i Gunneri Flora. Alle disse ere da ikke af mig, men af ham selv navngivne, og saa meget mere paa- lidelige, som de ere bestemte af en saa kyndig liotaniker som Professor Wahl, der paa sin Reise igiennem Toten beviste ham denne Tieneste.« Ved at forfølge dette spor viste det sig, at den nævnte Flora Totensis vistnok nogen år senere blev offentliggjort. Det må nemlig antas, at den er indgåt i den plantefortegnelse, som findes i Christian Sommerfelts Efterretninger angaaende Chrisli ans Amt (Topogr. Journ. f. Norge Hefte 14, 1795). Her finder man fra side 65 av en planteliste, om hvilken der sies, at >de fleste af de her optegnede Væxter ere samlede paa Toten, deels af mig, deels af Student David Andreas Heuch. Nogle har jeg plukket paa mine Reiser i Fjeldhøjderne, og endelig har jeg til- lagt en Deel af dem, som de berømte Mænd Oeder, Muller og Vahl have anmærket inden dette Amts Grændser.« Der findes her nævnt endel løvmoser (og et par levermoser), nemlig side 68: Bryiim hypnoides, pendiilum, squarrosum, Bnxbaiimia aphijlla i Land, side 74: Hypniiin ahietiniim, ciipressiforme. serpens, parie- tinum; side 77: Mniiim fontanum, setaceiim, serpyllifoUiim, tri- quetriim, side 82: Sphagnum paliistre, alt sammen planter, som allerede i den forutgående literatur var anført for Norge, og de aller fleste av dem almindelige arter, som forekommer over den største del av amtet; ved Bryiiin pendiilum er at merke, at det ikke er den nuværende art av dette navn, isom først blev be- 14 I. HAGEN. [1913 Nr. 7] skrevet i 1S22,) men O. F. Miillers fra Hunnerfossen i Giidbrands- dalen, vor nuværende Bartramia norvefjica. Eksemplar er ikke opbevaret av nogen av disse moser. Hvad forresten Christian Sommerfelt angår, så var han født på Toten 'Vi 1746, blev student 1759 og var amtmand i Christians amt fra 1781 til sin død ^o/o 1811. Han var far til den som botaniker mere bekjendte Søren Chr. Sommerfelt. David Andreas Heuch var vistnok en søstersøn av amtmand Sommerfelt; der vites intet andet om ham, end at han var død i en ung alder, allerede da H. Strøm skrev sit Andet Stykke. DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING FOK 1913 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1914 Direktionens aarsberetning for 1913. I en aarrække har spørsmaalet om lønsforbedring for Viden skapsselskapels funktionærer staat paa dagsordenen. Spørsmaalet var under de sidste aars dj^rtid rykket frem i første række blandt de krav som maatte tilfredsstilles. Like til utgangen av 1912 hadde ingen av de videnskabelig arbeidende funktionærer ved selskapet høiere løn end 2500 kr., og var saaledes ugunstigere stillet end videnskapsmænd i lignende stilling ved andre institu- tioner. Ved de økede indtægter som Videnskapsselskapet hadde faat gjennem de sidste aars liberale bevilgninger fra forskjellige hold, saa direktionen sig endelig istand til i sit budgetforslag for 1913 at opstille et lønsregulativ for bestyrerne av de større samlinger, med grundløn 2500 kr.,^ og tre alderstillæg, hver gang 500 kr., efter 3, 6 og 9 aars tjeneste. Desuten blev bibliotekarens løn foreslaat forhøiet til 2000 kr. Direktionens forslag blev ved- tat av Videnskapsselskapets generalforsamling 28. februar, og beslutningen blev godkjendt av Kirke- og Undervisningsdeparte- mentet i skrivelse av 20. mai. Ogsaa for enkelte av de underordnede funktionærer blev der vedtat nogen økning av løn. I det hele steg lønningene fra 15,690 kr. i 1912 til 19,750 kr. i 1913. Et andragende fra Videnskapsselskapets funktionærer til Trondhjems magisirat og kommunestyre høsten 1913 om at bli optat som medlemmer av den kommunale pensionskasse, blev anbefalet av Videnskapsselskapets direktion, men avslaat av formandskapet. Ved Stortingets beslutning av 5. mai 1913 og følgende konge lig resolution av 30. s. m., blev der for budgetterminen 1913 — 1914 bevilget Videnskapsselskapet 18,600 kr. (2,000 kr. mere end i det foregaaende budgetaar). Til bevilgningen er der knyttet den betingelse at der paa anden maate tilveiebringes et bidrag av mindst 18,000 kr. Forøvrig gjælder de samme bestemmelser som tidligere med hensyn til departementets kontrol. ^ For konservator Nordgaard som foruten sin stilling som sam- lingstjestyrer har anden lønnet stilling som tjestyrer av Trondhjems biologiske station) blev grundlønnen fastsat til 2,000 kr. AARSBERETNING FOR 1913 Av Trondhjems Sparebank har Videnskapsselskapet faat del ordinære bidrag 4,000 kr. og desulen bevilgning av renlefrihel av panlobligation 50,700 kr. Trondhjems Sparebanks bidrag har saaledes i all beløpet sig til 6,5;35 kr. Trondhjems Brændevinssamlag bidrog i 191o, som i de fore- gaaende aar, (i, 000 kr. Trondhjems kommunes bidrag, i form av vedlikehold av bygninger, brandkonlingenl, vandavgift, gas, er anslaat til 1,000 kr. aarlig. Hertil kommer, fra 1. juli 1913, tilskud til drift av varmeanlægget 5,000 kr. aarlig. I aarets løp blev installationen av del elektriske lys og varmeanlæ'g fuldført. Endvidere blev der, efter forslag av vicepræses overlærer Sommerfelt, indlagt vandledning og anbragt vaskeservant i biblio tekets utlaansværelse. Omkostningene beløp sig til o kr. Derimot er den planlagte indredning av slørhus og kokerum og av vandklosetter i kjelderen, hvortil kommunestyret hadde bevilget de nødvendige midler, endnu ikke kommet til ulførelse. I generalforsamlingen 28. februar 1913 fik direktionen fuld- magt til at kjøpe naboeiendommen Kalvskindsgaten 1 a og Ib paa de betingelser som er omtalt i aarsberetn ingen for 1912. Eiendommen (1397.38 kv. m.) blev solgt, efter en takst av 22 kr. pr. kv.m., for 30,735 kr. Fra dette beløp blev at tntkke arve- fæsteavgift for Kalvskindsgaten 1 b 67 kr. aarlig, kapitalisert efter 4^'2 pet. til 1,500 kr. Av de 29,235 kr., som kjøpesummen saa- ledes kom til at beløpe sig til, blev 4,235 kr. betalt kontant, for 20,000 kr. blev der utstedt pantobligation til de tidligere eiere, fabrikeier Thorvald Hansen og enkefru Augusta Klem, og resten 5,000 kr. blev ved gavebrev av 4. april 1913 av sælgerne skjæn- ket til Videnskapsselskapet. Gaven blev overført til det Trond- hjemske Gavefond i form av pantobligation 5,000 kr. i Viden- skapsselskapels eiendomme. Da det Trondhjemske Gavefond saaledes hadde naadd el beløp av henimol 8,000 kr., blev andragende indsendt om kongelig stadfæstelse av de staluter som var vedtal for fondet 28. februar 1911. Andragendet kom lilbake i november 1913 gjennem Trond- hjems Sliftsdireklion, som foreslog flere ændringer i staluterne. Nyt andragende om stadfæstelse av staluterne, ændret i overens- stemmelse med Stiflsdirektionens forslag, blev sendt i begyndel- sen av december 1913. Av hensyn til en eventuel ulvidelse av Videnskapsselskapets lokaler, stillet direktionen i mai 1913 300 kr. til disposition for arkitekt Axel Guldahl med anmodning om at han under en reise for at studere arkivbygning, samtidig vilde benytte leiligheten til at se paa nyere museums- og bibliolekbygninger, for senere at AARSBKRETNING FOR 1913 bistaa selskapet med sakkyndig veiledning. Arkitekt Guldahl paatok sig hvervet og besøkle under sit ophold i Tyskland specielt museer i Berlin, Breslau og Frankfurt am Main. Videnskapsselskapets formue fik i 1913 en betydelig tilvekst ved grosserer Fredrik Lundgreens legat, 50, 000 kr. Fredrik Lund- green døde 11. mai 1913. Den del av hans testamente, av 27. april 1904, som angaar Videnskapsselskapet, h'der saaledes: Efterat Arveafgift til Statskassen af mit hele Bo, med Fra- drag af Gjæld, er forlods dækket, saaledes at Legater og Andre er fritagne for nævnte Afgift, skal der tilfalde: 1. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem Kr. 50,00(3 — Femti Tusinde Kroner — som et Legat af hvis Renter en Trediedel aarlig ønskes anvendt til Reiser og Studier af det Nordenfjeldske Norges, især de to Trondhjemske Am- ters, Vertebratfauna. De indsamlede Exemplarer indstilles i Samlingerne under Angivelse af Findested og Dato, ligesom Beretning derom indtages i Selskabets Skrifter. De andre to Tredledele af Renterne tillægges Kapitalen, indtil denne, inclusive paaløbne Renter, er naaet et Beløb af Kr. 1()0,000— FZt Hundrede Tu- sinde Kroner. — Derefter anvendes de samlede Renter eller saameget af disse som Selskabets Direktion efter OmstaMi- dighederne for hvert Aars Budget linder passende, i samme Øiemed. Hvis Legatets Kapital, der ikke maa røres, kommer til paa denne Viis at overstige Kr. 100,000, — er det mit Ønske — om Selskabets Direktion maatte give sin Tilslutning der- til — at der af det Overskydende anvendes indtil Kr. 10,000 — Ti Tusinde Kroner — til Udgivelse i Trondhjem af et smukt udstyret, populært videnskabeligt Værk, om muligt, med Illustration eller Fotografier efter Naturen over Trond- hjems og Omegns fuldstæMidige ornithologiske Fauna. 2. Det Samme altsaa Videnskabernes Selskab': mit Bibliothek med Undtagelse af nedenfor nævnte Bøger. ^ Bøgerne ønskes om muligt opstillede i Læseværelset eller holdt i en separat Afdeling. ^ I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal gjorde konservator dr. Broch rede for betydningen av Lundgreens legat for den zoologiske forskning. Konservator Wilhelm Storm, bestyrer av Videnskapsselska- pets fiske- og evertebratsamling, døde 19. mai 1913, nær 79 aar ^ I de følifende avsnit av testamentet er del l)estemt at en del skrevne utkast til stamtavler og genealogiske notater om Lundgreens slegt skal leveres til Trondlijems Stiftsarkiv, — at en stor engelsk pragtutgave av Hogarths verker skal tilfalde det Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, og at Trondlijems Handelsforening skal ha ret til at 'erholde af Viden- skabernes Selskab hvad dette ikke maatte ønske at beholde eller tidligere være i Besiddelse af specielt Handels-, Økonomisk, Sprog. Literatur . 6 AARSBERETNING FOR 1913 gammel. 26. april hadde han indsendt sin sidste indberetning (fra 1912). Begravelsen foregik 23. mai paa Videnskapsselskapets bekostning. I foredragsmøte 10. oktober 1913 i Katedralskolens festsal holdt konservator Nordgaard en mindetale, hvor han teg- net et vakkert billede av den høit fortjente gamle videnskaps- mands liv og personlighet. En biografisk skisse Vilhelm Ferdi- nand Johan Storm av O. Nordgaard indleder Videnskapssel- skapets Skrifter 1913. I henhold til de forhandlinger som var blit ført med Kirke- og Undervisningsdepartementet i december 1909 til februar 1910, da den ledige konservatorpost efter Foslies død blev besat med en zoolog, besluttet direktionen i møte 10. juni 1913 at søke den konservatorpost som nu var blit ledig, besat med en botaniker. Bestyrelsen av fiskesamlingen blev overtal av konservator Nord- gaard, bestyrelsen av evertebratsamlingen blev overtal av kon- servator Nordgaard og konservator dr. Hj. Broch i fællesskap. Under forutsætning av Kirkedepartementets approbation blev den ledige konservatorpost for en botaniker avertert med samme løn og alderstillæg som av generalforsamlingen 2■> 296.11 d. Den zoologiske samling. >:• 1,082.97 e. Den botaniske samling . » 451.52 f. Mineralsamlingen » 178.10 g. Biblioteket » 5,184.35 8,826.38 H. Stipendier 1,700.00 4. Livrente til doktor Hagen . 800.00 o. Utgivelse av Skrifter 4,227.03 (i. Kommnnale avgifter: a. Vedlikebold av bygningene elc. kr. 400.42 b. Drift av Ivs og varmeanlæg. . . 1,367.93 c. Ekstraordinært til Ivs og varme- anlæg » 4,412.95 6,181.30 » / . Renter av pantelaan » 2,535.44 8. Utgifter ved Kalvskindsgaten 1 . . » 1,200.35 9. Fællesutgifter: a. Opsvn i samlingene. . . . kr 329.75 b. Renbold >^ 406.28 c. Brænde » 350.90 d. Telefon >■> 249.17 e. Tilfældige ntgifter » 1,789.65 3,125.75 » 10 Avdrag paa kasselaan » 1,200.00 11 Frafaldne restanser » ■ 40.00 12. Beholdning: a. Restanser: Medlemskontingent . . kr. 168.00 Aas og hustrus legat » 46.67 Benneches legat .... » 305.00 Jenssens legat » 375.00 Leieavgift » 625.00 kr. 1,514.67 b. Indestaaende i Trondhjems Sparebank >, 119.59 C. I kasse » 50.23 » 1,684.49 kr. 50,147.56 AARSBERETNING FOK 1913 17 Oversigt over status for det Kong-el iare Norske Videnskabers Selskabs legrater og fonds pr. 31. december 1913. 1. Hammers legat: Beholdning ira 1912 kr. 123,852.64 Av renterne i 1913 oplagt '/s . . . » 2,022.89 kr. 125,875.53 2. Poulssons legat: Beholdning fra 1912 kr. 33,122.77 Av renlerne i 1913 oplagt Ve... » 272.98 » 33,395.75 3. Aas og hustrus legat » 12,0U0.00 4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) » 20,000.00 5 a. Konsul Anton Mathias Jenssens legat » 25,000.00 5 b. Jenssens legats akkumulationsfond: Beholdning^fra 1912 kr. 1,058.40 Renter i 1913 » 47.53 Overført fra Jenssens legat Ve av renter 1913 '. » 208.33 » 1,314.26 6. Det Trondhjemske Gavefond: Beholdning fra 1912 kr. 2,777.43 Renter i 1913 » 124.96 Fabrikeier Thv. Hansens og enke- fru Klems gave til Videnskaps- selskapet » 5,000.00 Renter av pantobligation (hvori gaven er anbragt) » 7.50 ,909.89 Tiis. kr. 225,495.43 7. Rektor Lossius og hustrus fond (Forskudsfondet): Tilgode av kasseregnskapet kr. 5,000.00. 18 AAHSBKRKTNING FOR 1913 Oldsagsamlingen. (Bestyrer K. Rygh). Oldsagsamlingen har i det forløbne aar havt en usedvanlig stor tilvækst af idethele 510 numere (kalal. nr. 10421—10930). Deraf falder over halvdelen, 301 numere, paa stenalderen. En god del deraf skriver sig fra flintpladse, tildels store sam- linger fra hver enkelt, som dog er indførte under samlede nu- mere, uden forsaavidt som endel gjenstande i nogle fund har havt saa stor individuel interesse, at det har været hensigts- mæssigst at opføre dem under særskille numere. Der er saa- ledes indkommet nye samlinger fra en hel del før kjendte tlint- pladse paa Otterøen og Gossa i Akerø og paa Tornes og liere andre gaarde i Frænen samt fra nogle faa pladse omkring Kri- stiansund. Hovedmassen i disse fund bestaar som altid i af- fald og rester af materiale efter det paa pladsene foregaaede arbeide af flintredskaber; men derimellem forekommer dog stadig ogsaa fuldstændige redskaber som skrabere, pilespidser og økser, de sidste ikke sjelden af bergarier. Hr. overlærer Nummedal, som havde et stipendium af selskabet til at fortsætte sine under- søgelser efter stenalderspladse, bereisle denne gang efter min anmodning kyslen nordenfor Trondhjemsfjorden. Som jeg havde formodet, lykkedes del ham ogsaa her at opdage en række nye pladse i Bjugn, Aafjorden og i alle tre herreder i Bjørnør. De fleste af dem synes at være rene flintpladse, paa andre fandtes skiferspidser ved siden af flintsager, ligesom tilfældet er i de før kjendte blandede pladse i Bjørnør og Fiatanger. En enkelt i nærheden af Besaker er mærkelig ved, at der som arbeids- materiale omtrent udelukkende er brugt en art kvartsit. De forskjellige pladses alder kan oftest ikke sikkert bestemmes, da fundene ikke indeholder tilstrækkelig karakteristiske stykker dertil. Enkelte, navnlig paa Linesøen i Sloksund og ved Bes- aker, kan dog med sikkerhed henføres til ældre stenalder. Ogsaa i Flalanger og paa Alslenøen i Helgeland gjorde hr. Nummedal nogle smaa lignende fund, og tilsidsl opdagede han og undersøgte en hule paa Aakvik paa vestsiden af Dønna, hvori AARSBERETNING FOR 1913 19 der gjordes et lemmeligt rigt fund af redskaber af sten og ben, som viser, at hulen har været beboet i yngre stenalder. Nogen indberetning om reisen og undersøgelserne er endnu ikke ind- kommen. En anden hule med kulturlag fra yngre (arktisk) stenalder, den paa Solsem paa Leka, blev nu fuldstændig undersøgt af hr. overlærer Petersen, efterat han i 1912 havde gjennemgravet en mindre del af den. De fremkomne oldsager er beskrevne i den udførlige redegjørelse for tilvæksten, men en fuldstændigere beskrivelse af arbeidet og dets resultater vil senere blive leveret af hr. Petersen. Af de mange øvrige fund fra stenalderen, som er indkomne, fortjener endel særlig at fremhæves. Paa Varø i Nærø fandtes 3 tyknakkede slebne flintøkser og en ufuldstændig økse af skifer. De laa under tre større stendynger, som var oplagt i række og nogen indbyrdes afstand ved foden af en bergaas paa sydsiden af denne. Som jeg nærmere har fremholdt i beskrivelsen af aarets tilvækst og i en særskilt afhandling i Oldtiden III, er del øiensynligt, at der her foreligger tre grave fra stenalderen, som ellers ikke let lader sig konstatere, naar økser, ttintdolke osv. opgraves i jorden, uagtet der kan være formodning om, at saadanne stykker er gravgods. Den midterste af dyngerne, hvori der laa to økser, indeholdt to begravelser. Fundet tilhører gang- gravenes tid. ?2n ualmindelig rig samling er indkommet fra Almskaar i Øksendalen. Den bestaar af 10 økser isingen af flint) og endel andre redskaber af sten. De er ikke et samlet fund og heller ikke fra samme tid. Nogle af økserne er af meget gammel form, nærmest af Nøstveltypen, medens andre er meget yngre. De er indsamlede under jordarbeide paa forskjellige steder paa gaarden og har med omhu været opbevaret af gaardeieren Hal- vard Almskaar. Af fund fra arktisk stenalder, særlig af spidser og kniver af skifer, er en større mængde indkommet, dels fra før kjendte pladse, f. eks. fra Bølestrand i Fiatanger og Lauvstrand i Bjørnør, dels fra nye. Saaledes en samling fra Stokneset i Stoksund i Bjørnør, og fra Odden i Kolvereid foruden en række enkeltfund. Af de sidste kunde særskilt nævnes en usædvanlig rigt deko- reret kniv af skifer fra Oddlien i Hevne. Fra ældre jernalder er indkommet 6 numere i 4 fund. Deriblandt er et gravfund fra ældre folkevandringstid fra Bøle i Fiatanger. Fra yngre jernalder foreligger en tilvækst af 65 numere i 16 fund. Deriblandt er tre store gravfund foruden nogle 20 AARSBERETNING FOR 1913 mindre. Fra Hovde i Vold sogn i Romsdalen er et stort fund af vaaben og redskaber af jern fra ældre vikingelid. Fra Nedre Eggen i Skogn et vakkert fund af vaaben m. m. i en brandgrav. som dog mulig snarere maa henføres til slutningen af folke vandringstiden. Det største fund skriver sig fra en af mig under- søgt haug paa Klingen i Klingen herred ved Namsos. Den inde holdt en kvindegrav og en mandsgrav ved siden af hinanden, den første med et udstyr af smykker, den anden væsentlig med vaaben og redskaber af jern. Gravhaugen skriver sig fra omtr. 900 e. Chr. eller lidt senere. Desuden blev der under jorddyrkning nær ved denne haug gjort et par fund af skaal- formede ovale spænder, som maa have tilhørt grave under hauger, som tidligere er bortkjørle eller udjevnede. Omtrent halvhundrede numere af tilvæksten skriver sig fra den kristelige middelalder. Den overveiende del deraf er frem- kommen ved de kloakgravninger, som i sommerens løb foreto- ges i den sydøstlige del af den gamle by, i Erling skakkes gade, Kjøbmandsgaden og Frue Stræde. Resten af tilvæksten bestaar af folkemuseumsgjenstande af forskjellig art fra tiden efter reformationen. Mangelen paa tilstrækkelig udstillingsplads bliver for hver tid mere følelig. Navnlig gjælder dette afdelingen for stenalderen, hvor tilvæksten har været størst. Den største del af inventariet fra flintpladsene er nu magazineret, medens bare et udvalg kan faa plads i udstillingssalen, og dette vil i stigende grad blive tilfælde i fremtiden. For i nogen grad at afhjælpe mangelen paa plads har jeg anskaffet et fritstaaende skab, som er anbragt midt paa gulvet i den ene afdeling. Derved er skaffet adskillig mere udstillingsrum; men pladsen for de besøgende er ogsaa derved indskrænket paa en maade, som kan virke generende under sterkere tilstrømning, og flere saadanne skabe vil det ikke være muligt at opstille i denne afdeling. De til arkæologiske reisestipendier bevilgede 700 kr. har for den større del været overladt til hr. overlærer Nummedal til hans ovenfor omtalte undersøgelser paa kysten. Endel er brugt af hr. overlærer Petersen til hans reise til Leka, og resten af samlingens bestyrer. Jeg foi-etog en større reise i ytre Nam- dalen og mindre ture til Støren, Aafjorden, Skogn og Hegre, i hvilken sidste bygd jeg undersøgte en nyopdaget helleristning paa Bjørngaard, som vil blive særskilt beskrevet. Gaver til samlingen er i 1913 indkommet fra følgende: 1. Hr. Holger Birch Mogstad, Trondhjem. 2. » kjøbmand E. D. Mogstad, do. 8. » brugseier Cato Normann, Valdersund. 4. » gaardbr. Julius Helland, Hellandsjøen, ved hr. O.Svanem. AARSBERETMNG FOR 1913 21 O. Hr. handelsmand Hans Meyer, Mo i Ranen. 6. » gaardbr. Oliver Alstad, Skatval. 7. » præparant Ryther, Trondhjem. 8. » gaardbr. Jon Kristiansen Jøssund, Valdersiind. 9. » gaardbr. Einar Hermstad, Hegre. 10. » fhv. vagtmester A. Nielsen, Trondhjem. 11. » gaardbr. Bernt Hagerup, Skogn. 12. » Morten Adserø, Aatjorden. 13 » lærer Aa, do. 14. » bankkasserer C. J. Pedersen, Trondhjem. 15. Fru vognmand Husby, Trondhjem. 16. Hr. gaardbr. Mons T. Eidem, Selbu, ved hr. overlærer Th. Petersen. 17. » Torleif Halvorsen Vanved, Dønnes, Helgeland. 18. » statsadvokat WoUebæk. Trondhjem. 19. » Johan Strand, Sandvikberget. 'JO. Trondhjemske afdeling af fortidsmindesmerkeforeningen. 22 AARSBERETNING FOR 1913 Myntsamlingen. (Bestyrer: B. Hartmann). Om mynt og medaljesamlingens tilvækst og tilstand i aaret 1913 tillater jeg mig herved at indsende den sædvanlige ind- beretning. Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver hat en til- vækst av 9 medaljer (hvorav 1 i guld, 1 i sølv, 2 i kobber og bronce, 5 i nikel og andet ringere metal), 307 mynter (hvorav 3 i guld, 145 i sølv, 154 i kobber og bronce, 5 i billon, nikel og andet ringere metal), 11 tegn og jetons (hvorav 1 i kobber, 10 i ringere metal), 8 pengesedler = 335 stykker. Den hele be- holdning er nu 17,060 nr., hvorav 1394 medaljer, 15,076 mynter, 398 pengesedler, 192 tegn og jetons. Baade i kvalitativ og kvan- titativ henseende har forøkelsen været mere værdifuld end sæd- vanlig. Gaver er indkommet fra følgende 15 forskjellige personer eller foreninger: Fra finansstyret for Trondhjems frimurerloger av X provins en marokkansk, en finsk og 2 russiske mynter. » frøken L. Michelet 2 medaljeavstøpninger i gips. » Yngre Handelsstands F'orening et foreningstegn. » frøken Amalie Berg en russisk redningsmedalje i guld (i sin tid tildelt avdøde havnefoged O. Berg av den rus- siske regjering). » sogneprest G. Hartmann, Kristiania, 74 diverse mynter, medaljer og pengesedler. » urmaker L. Gilstad, New York, 40 mynter og tegn. » professor Th. Hiortdahl en serie bestaaende av 27 an- tike og nyere kinesiske mynter, bestemte av ham selv. Desuten har han ogsaa velvillig bestemt endel andre av vor samlings kinesiske mynter. » ingeniør Job Matheson 2 ældre sølvmynter. » Svenska Numismatiska Foreningen en broncemedalje, slaat over M. E. Lagerberg. » 4 unævnte givere 8 diverse mynter. AAHSBKRKTXING FOR 1913 23 Fra kjøbmand Aksel Buch 85 diverse sølv-, bronce- og kob- bermynler. » lensmand O. Sandvold, Aalen, en svensk kobbermvnt (1 øre^ fra l(i39. Blandt de indkomne numere er forresten især at fremhæve: en baberidisk kobbermvnt, præget av Alim II, den sidste stor- mogul. En svensk mark af sølv fra 1592 er fundet i jorden paa gaarden Sandbakken i Orkedalen. En fransk indkommet vasalmvnt fra Provence af sølv tilhører det i forrige indberet- ning omtalte fund fra Rødøy, hvorav den største del er ind- lemmet i Tromsø museum. Andre erhvervede numere er en fransk guldmynt (écu) fra begyndelsen av det 14de aarh. og en engelsk lignende (angelot) fra Henrik den 7des tid, samt nogle middelalderske engelske og karolingiske sølvmynler og endel ældre engelske kompanimynter og privatmynter. Den uten sammenligning vigtigste erhvervelse er dog to ku- fiske myntfund, som i løpet av sommeren er gjort i det norden - fjeldske Norge, nemlig et paa gaarden Holte i Orkedalen, be- staaende af 58 sølvmynter, og et paa Herten nær Søvik paa Alstenøen i Helgeland, bestaaende av 17 sølvmynter. Begge disse fund er merkelige og i høi grad interessante. De belinder sig for tiden hos professor A. Seippel, der velvillig har paatat sig det vanskelige og vidløftige arbeide at tyde indskrifterne paa de enkelte mynter. Det ser ogsaa ut til, at dette lader sig gjøre for de flestes vedkommende. I selskapets aarsskrift har jeg git en kortere, foreløbig meddelelse om disse 2 fund, men den fuld- stændige beskrivelse av de enkelte mynter vil først senere kunne bli færdig til optagelse i selskapets skrifter. 24 AARSBERETNING FOR 1913 Den zoologiske samling. (.Bestyrere. F"or pattedyr og evertebratcr dr. Hj. Broch, for fugler, fisk og evertebrater O. Nordgaard). I pattedyr samlingen blev i 1913 den fuldførte gruppe av pindsvin fra Stjørdalen utstillet; den vil findes gjengit paa fig. 1. — Den interessanteste og værdifuldeste tilvekst avdelingen har faat i dette aar, er en maarfamilie bestaaende av mor og fire blinde unger. Takket være hr. skogforvalter Erling Øverland kom samlingen ikke alene i besiddelse av selve familien ; vi fik ogsaa den hule træstamme, hvori reden er, og vil i løpet av 1914 utstille den sjeldne gruppe, som ved aarsskiftet nærmet sig sin fuldførelse. — Av samlingens øvrige tilvekst bør nævnes en norsk bæver, som ved en feiltagelse er dræpt i nærheten av Kristianssand, og en meget eiendommelig mellemvarietet mellem hvitræv og blaaræv fra Spitsbergen ; selskapet kunde ved hr. pelsvarehandler F. Bruuns elskværdighet komme i besiddelse av disse værdifulde dyr. Ogsaa en ung korsran- blev kjøpt, som i sin dragt nærmer sig sterkt til sølvræven. Konservator fortsatte i 1913 igjen veiledningen for folkesko- lernes 7de og 8de klasser en gang ukentlig, og vil i løpet av vinteren paa denne maate gjennemgaa samlingerne med samt- lige byens folkeskoler. Omvisning kan nu ske uhindret hele vinteren igjennem, takket være det elektriske lys og opvarm- ningen, som bevirker at man ikke længer behøver nære nogen frygt for at barnene skal bli helseløse, saaledes som man ofte nok maatte være ræd for det i tidligere aar. — Opvarmnings anla^gget har ogsaa i høi grad virket nedsættende paa fuglighe- tens og mugsoppens ødelæggende arbeide i samlingerne, saa disse ikke lider den skade i vintermaanederne, som i tidligere tid ; præparantens tid er derfor heldigvis nu ikke længer saa optat med den stadige og tidligere haapløse kamp mot mugsoppen, som hittil la generende meget beslag paa hans arbeidskraft og tid. Fjordundersøkelserne bragte flere meget interessante resul- tater for dagen. Ute ved Mefjordsgrunden blev der fanget en eiendommelig mana^t, som efter en meddelelse fra professor AAHSBERETNING FOR 1913 25 C. Hartlaub (Helgoland) vistnok maa være den sjeldne Tiaranna rotiinda (Quov et Gaimard) eller ialfald en meget nærstaaende form. Denne manæt tilhører de varmere havegne og er bare nogen faa ganger iagttal i Atlanterhavet nær Gibraltar; i vore havegne er tidligere bare et eneste ganske nngt individ fanget i den nordligste del av Nordsjøen, og det her omtalte eksemplar fra Trondhjemsfjorden er derfor det første bevis for at denne underlige kuleformige manæt ogsaa i voksen tilstand tilhører den norske kystfauna; sandsynligvis hører arten hjemme i de dypere vandlag. — Ellers blev iaar en hovedvegt lagt paa stu- diet av coelenteratfaunaen i de yttre fjordavsnit, hvor de gaate- fulde Stylasteriders livsforhold blev nærmere undersøkt. Der har til de sidste tider hersket nogen usikkerhet om denne koral- lignende dyregruppes stilling og slegtskap. Oprindelig blev den stillet sammen med hexakorallerne paa grund av den eiendom- melige og paafaldende ytre likhet mellem Stylasteridernes og visse korallers skeletter. Studiet av gruppen er i høi grad klassisk her ved museet, da den første, som har beskrevet og avbildet vore to norske arter, er biskop J. E. Gunnerus (selskapets «Skrifter» 1767: < Om nogle norske Coraller»); hans tegninger er de bedste haandtegninger av artene til dato; hans originaler er heldigvis endnu opbevart i selskapets samlinger og maa beteg- nes som noget av det værdifuldeste, museet overhodet er i be- siddelse av. Den første, som har undersøkt dyrene levende, er G. O. Sars, og i den beretning, han gir om sin undersøkelse (1873, Bidrag til Kundskaben om Dyrelivet paa vore Havban ker) uttaler han som sin formodning, at Stylasteriderne snarere maa henføres til hydroiderne end til korallerne. Rigtigheten av denne formodning blev i 1878 bevist av englænderen H. N. MosELEY. Men enddu hadde ikke dyregruppen opnaadd en rolig plads i systemet; Moseleys landsmand Sydney J. Hick- SON mener, at den snarere maa regnes til tracho-manæterne end til de egentlige hydroider, og det gjaldt nu at samle materiale til en belysning av dette spørsmaal. Ved studium av det ind- samlede materiale kom konservator til at Hicksons antagelse neppe kan holde stik, og at Stylasteriderne maa opfattes som en høit utviklet familie av de athecate (nøkne") hydroider (resultatet blir nærmere utviklet og begrundet i bearbeideisen av den danske « Ingolf »ekspeditions Stylasterider). Hvad nu vore Stylasteriders biogeografiske forhold angaar, saa er de typiske medlemmer av vore nordiske koralrevs store dyresamfund; vistnok optrær den almindeligste av dem — Stijlaster gemmascens [ Esper) — nærmere ved sin inderste grænse i fjorden ogsaa paa noget grundere vand end Lophohelia-ariene; men dette maa, som konservator pekte paa i et foredrag i Videnskapsselskapet (om norske koralrev). 26 AARSBERETNING FOR 1913 skrive sig fra de særegne faunistiske fænomener, som fremkal- des ved en komliinalion av lidevandsl)ølger og reaktionsstrøm- mer ved undersjøiske terskier. Stylaster gemmascens er forholds- vis elastisk overfor de fysikalske forhold og formaar derfor at trænge langt ind i fjorden (efter Storm ialfald ind i Skarnsun- det), mens Sti/laster ( Allopora) norvegicus (Gunnerus) er mindre elastisk overfor hydrografiske forandringer og derfor bare fundet levende til Galgenesset paa den indre side og til Lensviken paa den yttre side av fjorden; døde eksemplarer tyder paa, at arten endnu for nogen tid siden maa ha kunnet leve helt inde ved Røberg (Storm: Bidrag til Kundskab om Throndhjemsfjordens Fauna IV). De to nævnte arter av Stylasterider er de eneste som kjendes fra den norske kyst; de synes overalt utenfor fjor- den at være bundet til koralrevenes zone og danner her en in teressant parallel til troperevenes talrike former av Stylasterider eller hydrocoraller. En betydelig interesse knytter sig til fundet av ungstadier av Pavonaria jinmarchica (M. Sars) paa store dyp ved Ham- baara; de hører til de sjeldnere zoologiske fund og var tidligere anseet som repræsentanter for helt andre sjøtjærslegter. Anthelia fallax Broch blev paavist paa de nederste dele av koralrevene ved Brettingsnes og Hysnes. — I løpet av sommeren indsamle- des ogsaa et pent materiale av svamper, som sammen med mu- seets tidligere samlinger av samme gruppe er sendt frk. konser- vator dr. Emily x\rnesen i Kristiania til nærmere undersøkelse. Følgende avhandlinger av konservator er offentliggjort i 191o: Arktiske Alcyonarier i Tromsø Museum. Tromsø Museums Aarshefte 34. Tromsø. Pennatulacea. Rep. scient. res. « Michael Sars» North Al- lantic Deep Sea Exped. Bergen. Scyphomedusae. (Samme publikationsserie). Hydroida. (Samme publikationsserie). Fuglesamlingen er i 1913 forøkel med flere indenlandske fugler, hvorav kan nævnes: Uria troile var. briinniclu Sar. ? , Spitsbergalke, skutl ved Vardø omkring den 27. april 1913. Av Uria troile var. ringvia har museet før flere eksemplarer, men var. briinnichi er ny for samlingen. Fulica atra Lln. cT, Sothønehan, skull i Buviken d. -li. Gave av hr. Einar Sørensen. En anden Sothønehan, skutt ved San øen, Froan, d. -Vs 1913, fik museet som gave av hr. Anton Moen, Sauøen. AARSBERETNING FOR 1913 27 Tadorna casarca Lin. $ , en rustand, skult paa Stenkjærlei- ret d. ^1/9 1892. Gave av hr. Carl Thome. Rustanden er en av de sjeldneste fugle i Norge, men museet har før et eksemplar, en han, som hlev skutt ved Selhusjøen i decemher 18S7. Hr. Thome fortjener en speciel tak for at han har skjænket samlin- gen det andet eksemplar, som er skutt i Trondhjemsamterne. Piens martiiis Lin., gjertrudsfugl, skutt paa Aa i Meldalen d. ^"V9. Gave av hr. agent Botulf Borthen. Pams major Lin. cT, kjøtmeise, skutt ved Søberg i Melhus d. 25/9. Gave av præparant Johan Ryther. Tetrao tetrix Lin. $ , en hanefjæret aarhøne fra Trøndelagen (stedet ukjendt), kjøpt hos en vildthandler i Trondhjem d. Vio. Den hadde kj'llingfjærene paa hals og hode, men forøvrig den fjærdragt, som er karakteristisk for sterile hunner. Tiirdiis insciuorus Lin. ? , duetrost, skutt ved Søberg d. '^/lo. Gave av præparant Johan Ryther. Ny for samlingen. Om denne art uttaler V. Storm ^: «7'. visciuorus Lin. opgives i Sun- DEVALLS «Svenska Foglarne» at være bemerket ved Trondhjem og av Nilsson i «Skand. Fauna » at være set i Stjørdalen, hvor- imot den ikke nævnes i den av ham førte dagbok over hans reiser i disse trakter, skjønt der i den netop fra det nævnte sted opføres adskillige andre arter. Trods megen eftersøken saavel av mig som andre i en lang aarrække er den aldrig bemerket, og det er sandsynlig, at flere av opgifterne om dens forekomst nordenfjelds er usikre. > Det viser sig nu, at duetrosten en sjel- den gang kan optræ i det Trondhjemske. Til slutning skal anføres, at museet som gave fra stipendiat ØRJAN Olsen har mottat en smuk samling av fugleskind fra Svdafrika. Eggsamlingen er i aarets løp øket med et kuld stokand- egg fra Bruraak i Strinden, et kuld maaltrostegg fra Strinden og et kuld rødvingeegg, ogsaa fra Strinden. De to sidstnævnte kuld er gave av hr. lærer Grottum. Fiskesamlingen har ogsaa faat nogen tilvekst. Kaptein Karl Torkildsen, ■'*/s Wilfred, har foræret museet en pindsvin- fisk, fisket ved Senegal, Afrika. Den Ve 1913 fiskedes i laksenot ved Malvik en Spariis cen- trodontiis De la Roche. Det var en hun, 1. 42, v cm., med tem- ^ Trondhjems omegns fugle. V. S. S. 1880. 28 AARSBERETNING FOR 1913 melig store rognsække. Saa langt inde i fjorden vites denne sydlige art ikke før at være observert. I juli fik museet en Ammodytes lanceolatiis Les. ? , blaasil, fisket i en sildfjord i nær- heten av Brønnøy omkring 20/7 1913. Længde 29 cm. En iisk, som ikke er meget almindelig i og nordenfor Trond- hjemsfjorden, er knurr, Trigla giirnardns Lin. Den V9 1913 fiskedes paa Linesfjorden i Fosen en knurr i et dyp av 15 favne. Det var en hun, længde 4)) cm. I mavesækken fandtes flere halvfordøiede fiske, som saa ut til at være hvitsil, samt en lilen Cardiiim. Den 8. september 1913 fisket Anton Gudmundsen en torsk, ca. 65 cm. lang, IV2 kvartniil utenfor Andstenen paa Froan. Rognsækken hadde en længde av 21 cm. og rognen var næsten gytefærdig. En høstgytende torsk maa vistnok betraktes som en stor sjeldenhet. Rognsækkene blev foræret museet av dispo- nent Eyvind Borthen. En Merliiccins, sølvlyr, blev fisket ved Blaahammeren (Hom melviken ) d. ^"^ 9 1913. Det var en hun med tomme rognsække, længde 90 cm. I begyndelsen av oktober fiskedes en Spariis centrodontiis De la Roche ved Frøya. Det var en hun med middelstore eggsække, længde 47 cm., intet bestembart i maven. Gave av disponent Harald Nielsen. En Mola inola Lin., maanefisk, blev den V12 1913 fanget i Vingnesvaagen i Aure av Ole og Augustinus Ormbostad. Fi- sken var levende, da den blev ol3servert, men neppe i fuld vigør. Den søkte at undgaa sin skjebne ved at svømme fra baaten, men den gjorde ikke større fart end, at den kunde indhentes. Fjordundersøkelserne foregik serlig i maanederne juni til september. Interessante koralforekomster fandtes ved Bret tingsnes. Forøvrig skraptes paa flere steder i fjorden. Det ind- samlede materiale er delvis bearbeidet. Mollusker og bryozoer er utsortert, og materialet til en utførlig beskrivelse av disse grupper er saaledes betydelig øket. Den zoologiske avdeling har i 1913 mottat to store og værdi- fulde samlinger av evertebrater som gave. Gjennem grosserer M. H. Hartmann og professor Vogt har generalkonsul Neufeldt i Wien skjænkel Viden skapsselskapet en præktig samling av mollusker, koraller, etc, som sees at ha tilhørt en svensk sam- ler, C. F. Westberg. Likeledes har selskapets præses, dr. B. Lysholm, skjænket avdelingen en usedvanlig vakker og rikholdig samling av euro- pæiske og nordafrikanske biller til en værdi av flere fusen kroner. AARSBERETNING FOR 1913 29 Foruten endel mindre avhandlinger trykt paa forskjellige steder har jeg i Videnskapsselskapets Skrifter faat indført føl- gende avhandlinger: Enkelte iakttagelser over temperatur og saltgehalt i Trond- hjemsfjorden. V. S. S. 1912, nr. 6. Foraminiferer og niollusker i de vestlandske fjorde. V. S. S. 1912, nr. 11. AARSBERETMNG FOR 1913 31 Mineralsamlingen. Bestyrer: C. Schulz. Af de Fossiler, som i 1912 medbragtes lil Museet fra Spits- bergen, viste det sig, at nogen Fossiler var af saadan Betydning, at Professor Dr. Nathorst, Stockholm, vilde ta dem med som Typeeksemplarer i et Arbeide over Spitsbergens fossile Flora. Prof. Nathorst, for Tiden den bedste Kjender af Spitsbergens fossile Flora, ønsket tillige, at disse Originaleksemplarer kunde forbli ved Riksmuseet i Stockholm, da ellers Forskere paa dette specielle Omraade kunde bli nødsaget til at reise til Trondhjem. Som Vederlag vil Museet her i Bytte faa andre typiske Plante- og maaske Dyrefossiler fra Spitsbergen. Til Prof. Dr. V. M. Goldschmidt, som for Tiden studerer de geologiske Forhold i Trondhjemsdistriktet, er udlaant en Række Bergarter væsentlig fra Profilet: Trondhjem — Stjørdalen — Meraker — Riksgrænsen. Prof. Goldschmidt har forært Museet en smuk og instruktiv Samling Fossiler og Bergarter fra de af ham først paaviste De- vonformationer ved Røragen ved Røros. Fra Ag Oet norske Bergselskab er i Aarets Løb indkjøbt nogen Specimina fra norske Mineralforekomster. Af indkomne Gaver kan særlig nævnes: Biotitglimmer (i stort Spaltestykke ) fra Olderfjord i Alten ved Tekniker Hofseth. Forskjellige Mineraler og Bergarter fra Sydkina ved Ingeniør Helge Sandberg. Rutil fra Fosenhalvøen ved Gaardbruger Alexander Aalberg. 32 AARSBERETNING FOR 1913 Biblioteket. (Bibliotekar: Th. Petersen.) Biblioteket er i 1913 forøket^ med 2358 bind Døker, hvorav 338 smaatryk og disputatser, 19 karter, 22 prospekter og por- trætter, og 2 manuskripter, fordelte som nedenstaaende tabel utviser. I den sidste rubrik er samtidig ullaanet specificeret: Skrifter av naturvidensk. indhold Skrifter av historisk indhold . Skrifter av blandet indhold Skrifter i andre fag Sum Karter Prospekter og portrætter Manuskripter .... Tilvekst Utlaan Ved kjøp Ved gave el. bytte Tilsam- men Bind 184 104 13 63 Bind 602 510 256 626 Bind 786 614 269 689 Bind 1646 615 183 411 364 1994 2358 2855 19 22 2 19 22 2 . 7 8 19 Ved grosserer Fredrik Lundgreens død 12. mai 1913 tilfaldt ifølge testamentarisk bestemmelse avdødes boksamling Viden- skapsselskapets bibliotek. Grosserer Lundgreens bibliotek omfattet 4075 verker i 6867 bind foruten en større samling personalhistoriske smaatryk og manuskripter. Det er samlet gjennem tre generationer, idet det bibliotek som kjøbmand J. F^r. Roshauw (f 1871) hadde anlagt paa Folio i Orkedalen, efterat han i 1832 var fraflyttet Trondhjem, utgjør dets stamme. Kjøbmand Roshauw var en stor bokelsker og interesserte sig for at opspore rare tryk og 1 I tilveksten medregnes kun hvad der i aarets løp er blit katalogiseret. AAUSBKHKTNING FOR 1913 niamiskripter. Et betyclelig antal av de a'ldste l)oker og sjeldne tryk, livorav enkelte er unica, er saaledes nierket med Roshauws navn. Originahnannskriplel til de av L. Daae ulgivne Matthias Skaanlnnds^ antobiografiske optegnelser, tilhørte ogsaa oprindelig biblioteket i)aa Folio, men overdroges senere rniveisitelsbiblio- leket. Efter HoshauNvs død gik biblioteket over i hans sviger- søn grosserer Helmer Lundgreens (t 1S92) eie, som ogsaa var en interesseret samler og oket sit bibliotek navnlig i retning av skjonlitteratur, historie og økonomi. Den sidste eier Fredrik Lundgreen hadde videnskabelige interesser; han syslet navnlig med trøndersk personalhistorie og sat inde med et ikke ube- tydelig kjendskaji til Trøndelagens ornithologiske launa; om han end intet har utgit, har han dog efterlatt sig værdifulde haand- skrevne optegnelser. Fnder ham iik biblioteket sin største for- økelse særlig i historisk og skjønlitlera'r retning, hvortil kom en utvalgt samling ornithologiske verker og tidsskrifter. Høkerne i Lundgreens bibliotek er vel vedlikeholdt, de Heste indbundne i gode bind, og der lindes et ikke ringe antal bibliofilutgaver, praglverker og billedverker. — Det siger sig selv at et større antal av Lundgreens bøker tidligere fandtes i Videnskapsselskapets bibliotek, man kan vistnok regne adskillig over halvparten. Efter testamentets bestemmelse skal disse tilfalde Trondhjems Handelsforening. For Videnskapsselskapets bibliotek er denne tilvekst av særlig betydning, idet den kompletterer l)ibliolekets nyanskalTelser i de senere aar. Av økonomiske grunde har man nemlig mere og mere seet sig nødt til at begrænse disse til strengt videnskabelig faglitteratur avpasset efter de krav den videnska- belige bearbeidelse af Museets samlinger stiller; anskaffelse av mere populær litteratur maa man stadig mere renoncere paa. Her træder nu Lundgreens bibliotek til, idet dette netop inde- holder verker av den art, som vort bibliotek ikke har seet sig istand til at kjøpe. Det forløpne aar har i det hele været rikt paa gaver til biblio- teket. Fra fyrst Albert av Monaco har man saaledes gjennem ritmester G. L Isachsen mottat de hittil ulgivne videnskabelige resultater av fyrstens havundersøkelser siden 189S, likesom det Oceanografiske Museum i Monaco har indgaaet litterær bytte- forbindelse med vort Selskap. Presidenten for det Arkæ^ologiske Selskap i Moskva grevinde Uvarova har velvilligst tilstillet bibli- oteket en række russisk arkæologiske kongresforhandlinger, alle rikt illustreret. Dr. B. Lysholm har skjænket en samling bøker, hvoriblandt et smukt indbundet eksemplar av Fr. Nietszsches ^ Norsk hist. Tidsskr. B. 3. En fuldstændig utgave foreligger i Me- moirer og Breve udg. af Julius Clausen og P. Fr. Rist. XVII. Kbh. 1912. 3 34 AAIVSBERKTMNG FOR l^'l^J G. Plinius Secundus: Naturalis Historia. liasel IT):!!!. AAHSBERKTNIXG FOR IS'lo samlede verker, Deulsche enloniologische Zeilschiift 1S7() — 1912 saml Vivien de SainlMarlin s slore atlas fuldCørl 1912. Fra enke fru A. HøiTOMT har man mollal eiidel botaniske verker fra avd. Th. Km'dtzons bibliotek, deriblandt pragtverket Thomas Moore: The Ferns of Great Hrilain and Ireland, Lond. is.i5 in fol. (cfr. bibliotekets aarsb. 1910 . Gjennem kjøbmand A.\i;l Hich har enkefru Xou.\ Bhoutkohhs arvinger sksenket en mindre samling bøker, som oprindelig har hørt hjemme i sogne|)rest til Hitleren Tobias Bkodtkoubs (t 1S4S) ikke ubetydelige biblio- tek hvorav nu det væsentligste er indgaaet i Videnskaj)sselska- pets bibliotek vcfr. bibliotekets aarsb. 189S . Blandt de sidst moltagne bøker kan fremhæves en folioulgave av Plinius' Historia naturalis trykt i Basel 1589 {m officina Frobeniana . Fksem- plaret er indbundet i gammelt hrderbind med pressede orna- menter og forsynet med messingl)eslag. Bindet har i rammens ruller signaturen M. P., et bomerke med et kors i et M (se E. Hannover: Kunstfærdige gamle Bogbind indtil ISoO. Det danske Kunstindustrimuseums Udstilling 190(>, Kl)h. 1907, s. 187. no. 117.' Boken sees i 1"')47 at ha tilhørt Jacobus Nicolai Hafn., som tør antages at va're den av H. Fr. Rørdam. Kjøbenhavns Universitets Historie I. (Wio. nævnte Hr. Jakob Nielsen, som "JS. august 1552 blev universitetsbibliotekar i Kjøbenhavn. Ved apote- ker R. HiRSCH har man motlat endel bøker som har tilhørt avd. enkefru H. (>arstens. I henhold til testamentarisk be stemmelse tilfaldt samtidig Selskapet en buste av Demosthenes, en kopi i marmor utførl i Rom efter original i Vatikanet; den er sammen med en buste i gips av R. Tønder Nissen, ogsaa en gave fra samme bo. opstillet i bibliotekets hrseværelse. Større gaver er desuten tilstillet biblioteket fra Trondhjems Folke- bibliotek, distriktslæge Th. Herlofsen og doktor J. S. 15anc,. Universitetsbibliotekerne i Lund og Uppsala har lovet fremtidig at ville oversende eksemplarer av de utgivne universitetsprogrammer og saavidt mulig ogsaa av disputatser av naturvidenskabelig og historisk indhold. Fra H. Aschehoig & co., Kristiania, har man faat løfte om at bli tilstillet gratiseksemplarer av de historiske og naturhistoriske verker som maatte utkomme paa dets forlag. Fra Universitetsbiblioteket i Kristiania har været hitlaant 386 bind bøker, fra Kgl. Vetenskaps-Akademiens bibliotek i Stockholm 1 bind. Til Universitets l)ibliotekel i Kristiania har været utiaant 5 bind bøker og 4 manuskripter og til Det Kgl. Bibliotek, Kbh., 10 bind bøker og 1 manuskript. Ved den betydelige forøkelse av biblioteket som bar fundet sted i de senere aar, dels ved gaver og dels ved utvidede bytte- o() AAHSBEHKTNIXC. FOK HM."! foihindelser, l)lir pla(lsiiians»elen nieie og mere følelig. \'e(l bedre utnytlelse av loflerne og slørie onillylninger vil man vist- nok endnu kunne holde del gaaende nogen aar, men spørsmaalet om nye eller ulvidede lokaler rykker dog nu ind ])aa livet. For al skalle luft har man seel sig nødt til at magasinere i kasser en slørre del av duhlelsamlingen, og i de frigjorte reoler er det meningen at Hytte op mere periferiske avdelinger som medicin og økonomi. Størst møie volder aviserne, som man med hensyn til anbringelse snart vil staa helt raadløs likeoverfor. De uten- bys aviser er alt magasineret paa loftet, men Trondhjemsaviserne og Morgenbladet, som der ofte er sjiørsmaal om, er man nødt til at ha nogenlunde i n ær hele n. I bibliolekets utlaansværelse er der indlagl vandledning og anbragt en brandslange, hvorved faren for ildsvaade er betydelig formindsket. Selskai)ets litterære bylteforbindelser er forøkel med føl- gende 12: Bordediix. Sociélé Linnéenne de Bordeaux. Linko})in Gaver til Biblioteket er ni()tl;il Ira lolgeiuic' : Trondhjcnis IcknisUo nt'teiisUok'. AnitniaiuU'n i Nordre T. hjems amt. Amtmaiulen i Sondre T. hjems amt. T. hjems aiheideit'or- ening. Trøndenies arl)eidersamriind. Det norske l)il)elselsUap, Kra. Bergens Museums hil)liotek. T. hjems brandiorsikringssel- skap. Enkefru Nora Brodtkorl)s arvinger, T.hjem. Carlsberg- fondet, Kl)h. Carlsberg Laboratoriet, Kbh. Carnegie F^ndowment for International Peace, Wash. F^nkctVu H. Carstens' arvinger, T.hjem. Centralbureau der internat. Erdmessung, Berlin — Pots- dam. Kungl. statistiska Centralbyrån, Stoekh. E. C. Dahls stil- ielse, 'I'. hjem. Direktionen for Røros kobberverk, T.hjem. Direk- tøren for det civile Milita'rviesen, Kra. Døvstumforeningen, T.hjem. Finansdeparlementets stat sbogholder kontor, Kra. Fiskeridirek- tøren, Bergen. T. hjems fiskeriseiskap. T. hjems folkeakadcmi. T. hjems foIkel)ibliotek. Foreningen Norsk husflids venner, T.hjem. F'oreningen til dyrenes beslrnin. Miebelet,L., frk., T.bjem. Midttomme, .1., bokbolder, T.bjem. Millar, R., T.bjem. Morten- sen, F. V., liskeriinspektør, Kbb. Naalsund, .1. ()., postbud, T.bjem. Nieolaissen, ()., konservator, Tromsø. Nordgaard, ()., samlingsbe- styrer, T.bjem Nøvik, P., fbv. statsgartner, Kra. Olsen, G., sko- maker, T.bjem. Paascbe, V. bokbinder, T.bjem. Petersen, Carl S., bibliotekar. Kb. bavn. Petersen, Tb., eand. mag., T.bjem. Pet- tersen, Hj., ])ibliotekar, Kra. I^rintz, H., konservator, T.bjem. Qvigstad, ,1., rektor, Tromsø. Refsaas, ,1., fanejunker, T.bjem. Retvedt, K. A., redaktør, T.bjem. Retzius. G., dr. pbil., Stockb. Reuseb, H., dr. pbil., Kra. Rousseau, Cb. M., San Francisco. Rygb, K., samlingsl)estyrer, T.bjem. Scbaft, W., sanitetskaptein, Kvernes. Scbello, A., typograf, T.bjem. Scbmidt-Nielsen, B., bibliotekar, T.bjem K Scbmidt-Nielsen, S., professor, T.bjem. AAUSBKRKTNINC. KOR l'.'l.'i o9 Schneider, .). Sparre, konservator, Troniso. Seidl, Ollo, dr. i)hil., Munehen Seland, .1., skolebestyrer, Strinden. SelsbaU, ()., vakt- niester T.hjem, Skavlan, K., slil'lsprovst, T.lijem. Solherg, E., dr nhil T hjem. Storm, Kathinka, Irk., T.hjem. Udby, S., red- aktionssekretær, T.hjem. Wiesener, A. B., eajid. jur., Bergen. Fra følgende institutioner er bøker mottagne ved bytte: Aas. Norges Landl)rukshoisk()le. Amsterdam. Koninklijke Akademie van Wetensehappen. Athen. Université nationale d'Athenes. Basel. Xaturl'orsehende (iesellsehalt. Bergen. Bergens olVentlige Bibliotek. Vestlandske Knnstinduslrimuseum. Bergens Mnseum. Selskabet Tor de norske Fiskeriers Fremme. Berkeley. University ol" Calilornia. Berlin. . K. prenssisehe Akademie der \\ issenschalten. Gesellschalt liir Anthropologie, Kthnologie u Frgesehiehte. Gesellschat't Inr Krdknnde. K. Preuss. nieteorologisehes Inslitnt. K. Preuss. geodiitisches Institut. Zoologisehes Museum. Deuts'cher Seefiseherei-Verein. Bonn. . ,,, . , , Verein von Altertumsfreunden im Khenilande. Xaturhist. Verein der preuss. Bheinlande und Westlalens. Boston. Ameriean Aeademy ol" Art and Seiences. B r a u n s e h \v e i g. Verein fur Xaturwissensehal't. Bruxelles. . ^ .. »jo Académie Royale des Seiences, des Lettres et des Beaux- Arts de Belgique. Société d'anthropologie de Bruxelles. B ud a pest. Ungarisehes Nationalmuseum. Un'garisches Ornithologisehes Centrale. 40 AAUSBERKTNING FOK 1913 Redaktion der Magyar Botanikai Lapok. Kgi. ungar. geol. Reichsanstalt. Buenos Aires. Museo Nacional de Hisloria Xaturul BulTalo. BufValo Soeielv of Natura I Scienees. Calcutta. Indian Museum, Natural Hislory Seetion. C am h ridge. Cambridge Anti([uarian Soeiety. Ca m 1) ridge, Mass. Peabody Museum of Archaeology and Kthnology, Har- \ard University. Cape o f (i o od Hope. Royal Observatory. C a j) e T o w n . Soutb Atrican Association for llie Advaneement olSeience. Che r bo ur g. Société des Sciences naturelles cV; malhématiques. Chi c ag o. Tbe Newberry Library. ^ Cincinnati, Oliio. Lloyd Library. Cincinnati Museum Association. D a n z i g. Die naturlorschende (lesellschalt. Di sko, Grønland. Den danske arktiske slation. Dresden. Koniglicli Sacbsisclier Altei'tumsverein. D u b 1 i n. Royal Irish Academy Royal Soeiety ol" Anti((iunies of Ireland. Royal Dublin Soeiety. Ed i n 1) u r g b. F'isbery lioard tor Scotland. Soeiety ol" Antiquaries ol" Scotland. Royal Soeiety ol" Kdinburgli. F r a n k f ii rt a. NL Senckenbergische nalurforscbende (lesellscbal't. Gefle. Gest ri k land s l^'ornminnesforening. G i e s s e n . Oberbessiscbe Gesellscbalt fur Xatur und Heilkunde. Got tingen. Kgl. Gesellscbari der Wissenschalten /u (iottingen. Gree n w i eb. Royal ()bser\alory. G r e i 1" s w a I d . (ieograpliiscbe Gesellscbalt. AAHSBKHKTNINC. FOK HU.) 41 Naturw'isscnschaftlicher Verein, tur Neu-Pommern und Riigen. G re II o ble. Académie Delphiiialc. (i o t f b o r g. Goteborgs Museum. Ha I i la X, Nova Scotia. Nova Scotian Inslitulc ol' Scieiu-c. Ha I le. Kais. Leoi).-Cart)l. Dcutsclic Akadcniio der Xaturroisclier. Siicbsiseh Tbiiriiigischer Verein lur IvrdUuude. H a m b u r g. Die Haniburgiscbeu wissensebaril. Anstalten. H a n n o v e r. Naturbistoriscbe Gesellsclial't. Provin zial-M lise u ni. H a I- 1 e m . Fondalion de P. Teyler van der Huist. Société Hollandaise des Sciences a Harlem. -Heidelberg. Histori se li-ph i los. \'erein. He 1 si ngfor s. Finska Fornminnesloren ingen. Geograliska Foreningen i Finland. Geologiska Kommissionen i Finland. Hydrogra fisk-Biologi sk a Kommissionen. Societas pro Fauna et Floia Fennica. Société Finno-Ougrienne. F'inska \'eteiiskaps-Societeten. Hudiksvall. Helsinglands I'\)inminnessal Iskap. 1 11 (i i a n opol i s. Indiana Acadeniy ol' Science. K a 1 111 a r. Kalmar Ians rornniinnesrorening. Karl sr uhe. Naturwissensclianiicher \'ereiii in Karlsruhe. Kassel. Verein fiir Naturkunde zu Kassel. Kiel. Die Kommission /.ur wissensclianiiclien Untersuchung der dcutschen Meere in Kiel und der biologisclien Anstalt aut' Helgoland. Antbropologisclier \\Meiii in Schlesw. -Holstein. K i e NV. Société des Naturalistes. Iv (i n i gsberg. Physikaliscb-oekonomische (ieseliscliart. K ra ko w. Académie des Sciences. 42 AARSBKRETNING FOH 1913 Kristian ia. DcichniniisUc Bil)Ii()tt'k. Dot statistiske (k'iitralhuieau. Forriiiiigeii Ibr norsk Folkcmnscum. Foreningen for norske Fortidsniindesnierkers Bevaring. Del norske meteorologiske Institnt. Kristian ia Knnstindiistiinuiseum. Norges geografiske Ojiniaaling. Redaktionen af Syn og Segn . Det norske geografiske Selskap. Det kgl. Selskaj) for Norges vek Norges geologiske l'ndersøkelse. Videnskapsselskapet. K 0 h e n h a v n : Det kgi. Bibliotek. Comniissionen for Ledelsen af de geologiske og geogra- fiske l'ndersøgelser i Grønland. Conseil permanent international pour lexploration de la mer. Dansk botanisk Forening. Den natnrhistoriske Forening. Nyt geologisk Institnt. Universitetets zoologiske Mnsenm. Det kgl. nordiske (Mdskrift-Selskab. Det danske Rigsarkiv. Det kgl. danske geografiske Selskab. Det kgl. danske \'idenskabernes Selskal). Den danske biologiske Station. Danmarks geologiske Undersøgelse. L a w r e n e e, K a n s a s. The University of Kansas. Leiden. Rijks Heri)ariiim. Leipzig. (iesellsehaft fiir Erdkunde. Kgl. Sachsische Gesellscliaft der Wissensehaften. Linden berg. Konigl. Prenss. Aeronantisches 01)servatorinm. L i n k 6 j) i n g. Ostergot lands Forn min nestoren ing. L i ver])()o 1. The University of Liverpool. Institnte of Archaeology. Lon don. British Arehaeological x\ssofiation. The Royal Anthropologieal Institnte of Great Britain and Ireland. The Royal Arehaeologieal Institnte of Great Britain and Irefand. British Musenm. (Natnral History Seetion). Linnean Societv. aahsbi:ri:tnin(; fok 1013 4S Society ol" Antiqii aries of London. Royal Socioty. Viking Clnl). I^ ii n e b u r g. Xatiirwissenschartlichcr Verein. L u n d. Redaktionen av Rotaniska Xotiser. Universitetet. Mainz. Romisch (ieiinanisches Central Museum. Man ch ester. Literarv and Philosophicai Soeietv. Manila. l)ei)artinenl ol' the Interior. Rureau ol' Science. Metz. \'erein l'i'ir lud kunde. M e X i c o. Institido geol()gic<) de Mexico. M i n n e a p o 1 i s. The University ol' Minnesota. M i sso u la. The l'niversitv ol" Montana. M i t a u. Kurlandische (iesellschal't l'ur Literatur und Kunst. M o n a c o. Musée ()céanographi([ue. M o n t r e a 1. Anticjuarian and Xuniismatic Society. M o s k a u. Kaiserlich Moskauer Archaeologische (iesellschaft. M ii n c hen. K. Rayerische Akademie der Wissenschatten. Die ornithologische Gesellschal't in Raycrn. X a n c y. Académie de Stanislas. Xew Haven. Connecticut Acadeniy ol' Arts and Sciences. X e NV York. Acadeniy ol' Sciences. The Torrey Rotanical Club, Colunibia University. The Xe\v York Rotanical (larden. American Museum ol' Xatural History. Xi'i r u berg. Xaturhistorische Gesellschaft. Germanisches Xationalmuseum. Ottawa. Department ol" Mines. Roval Soeietv ol" Canada. Paris. ' Musée Xational d'Histoire naturelle. 44 AARSBERKTNING FOR 1913 Soc'iélé (i Anthropologie de Paris. Socioté z()()l()i»ic[uc de France. Philadelphia. Academy ol Natural Sciences. The Museum, University of Pensyl vania. American Philosophical Society. P i e t e r m a r i t z 1) u r g, N a t a I . Natal Museum. Pisa. Societa Toscana di Scienze natnrali. P i 1 1 s h u r g h . The ('.arnegie Museum. P i y mo uth. Marine Biologicai Association. 1^ o s e n. Deutsche Gesellschaft fiir Kunst und Wissensch. in Posen. Historische Gesellschaft lur die Provinz Posen. P o t sd a m. Centralhureau der internat. Krdnu>ssung. P r a g. Bohmische Kaiser Franz .Iose|)lis Academie der \\'issen- schaften, Litteratur und Kunst. Konigl. Bohm. Gesellschalt der Wissenshatten. Deutscher naturw.-med. \'erein lur Bohnu'u Lotos . Riga. Gesellschaft fur Geschichte und Allertuniskunde der Ost- seeprovinzen Russiands. Naturforscher-N\'rein zu Riga. R o c hest e r. Academy of Science. R o m. Reale Accadeniia dei Lincei. Rost o c k. Bihliothek der rniversifal Rostock. R o 1 1 e r d a ni. Nederland sche Dierkundige \'ereeniging. San Francisco. California Academy of Sciences. S c h w e r i n. Verein fur niecklenhurgische (ieschichte uiul Altertums- k lin de. S k a r a. \'astergot lands Fornminnesforening. S k i e n. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland. St. L o nis, M o. Missouri Botanical Garden. Washington University. St. P e t e r s 1) u r g. L'Académie imperiale des Sciences. AARSBERETNING FOR 1913 45 Musée zoologique de LAcadémie des Sciences. Laboratoire Biologique. Stavanger. Stavanger Museum. St e tt i n. ...,•,. 1 V li I Gesellschaft fur Pommersche (jeschichte und Alterlums- kunde. S t o c k h o 1 m. Kungl. Biblioteket. Svenska botaniska Foreningen. Entomologiska Foreningen. Xordiska Museet. Statens Skogsforsoksanstalt. Svenska Siiflskapet for Antropologi och Geografi. K Svenska Vetenskapsakademien. K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. S i d n e V. , x^t , The Linnean Society of New South Wales. T o p e k a. The Kansas Academy of Science. Toronto. . • / i Department of Marine and Pisheries, (.anada. The Canadian Institute. University. T ro n d h j e m. Xordenijeldske Kunstindustrimuseum. T u b i n g e n. K. Universitatsbibliothek. Uppsala. Svenska .lågareforbundet. Universitetet. Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samtundet. \V a s h i ng t o n. U. S. Department of Agriculture. Smithsonian Institution. Bureau of Kthnology. Library of Congress. U. S. National Museum. U. S. Coast and Geodetic Survey. U. S. Geologicai Survey. Wien. K. K. Zoologisch-botanische Gesellschatt. K. K. Naturhistorisches Hofmuseum. V o r k. Yorkshire Philosophical Society. Z a g r e b, C r o a t i a. Kroatische Naturforscher Gesellschatt. Ziirich. Die anliquarische Gesellschaft. Gesellschaft fur Urgeschichtc. Naturforschende Gesellschaft. 46 AARSBERKTMNd FOK l^l-J () r e b r o. Foreningen Orebro Lnns Museum. O s t c r s u n d. Janithmds Liins Fornininneslorenin". Ved henvt'iulclse til selskapets sekretær vil el'ternævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningerne rækker: P. A. Munch: Det norske Folks Historie 1ste og 2den hovedavdeling . . . pris kr. 20.00 Festskrift, utgit av Videnskapsselskapet i anledning av Trondhjems 900 aars Jubilæiini 1897 » » 4.00 Frlandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske Geistlighed h. I & II » » 4.00 Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke. . . > » 2.00 Af Giev Schniettow^s Korrespondance 1818 og 1814 » » 0.50 Eilerl Simdl: Orn Hnstliden i Norge 1.00 Knud Leeni: Bich^ag til Finmarkens Historie » » 1.00 Karl Petersen: Geologiske Undersøgel- ser i Tromsø Amt » » 4.00 Ove Dahl: Garl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskrift 1907) » » 2.00 Joh. Hjort og Knut Dahl: Fiskeforsøg i norske Fjorde ^^ > 1.00 Av selskapets skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs. New York Botanical darden LiDrary 3 5185 00293 2570 k::J^'-: ■^.-:- V ^-'-^a' ^Æ^^ »* J.A. ^ ' Æ:>#'%':'1 I .- .,»j£- \1^'^.' ** :' . ■■^t^ ^^ .\^: ^■4"^,.*^ ^^ m