DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEl 1921 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 o 4^ Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter for 1920 indeholder: Sidetal 1920. Nr. 1. Henrik Printz. Subaérial Algae from South Africa 1 — 41 (14 piates). — » 2. Th. Petersen. Oversigt over Viden- skapsselskapets Oldsaksamlings tilvekst i 1919—1920 av saker ældre end Refor- mationen 1 — 67 — » 3. Bernt Lynge. Lichens in the .Her- barium Gunnerus 1 — 12 — » 4. Anathon Bjorn. Nogen myrfund fra Trøndelagen 1 — 12 — » 5. O. NoRDGAARD. Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden 1 — 18 — » 6. Andr. Noto. Meraker flora 1 — 54 — » 7. Anaihon Bjørn. Stenaldersbopladserne i Allanenget i Kristiansund 1 — 46 SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA RY HENRIK PRINTZ WITH 14 PLATES DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. N r. 1 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 PieW YORK ^iOTANICAk General Remarks. With regard to algae, South Al'rica — as well as all Ihe rest of Ihis contineiit — is rather incomplelely known, The most nionien- lous contributions to our present knowledge of the freshwater algae here are of comparatively recent date, viz. Fritsch, A First Report on the Freshwater Algae, mostly from the Cape Peninsula (Amials of the South African Museum, Vol. IX, 1918). As the aulhor here mentions the few earlier works treatmg of the algal vege- tation of South Africa, I need in the present case only refer to this treatise.') All these earlier works, however, only deal with tlie freshwater algae, the true sul3aérial algae being totally left out of oonsideration, and thus the subaérial algae of this continent have been absolutely unknown till noW'. Our knowledge of the subaérial algae of the southern hemisphere is, on tlie whole, extremely scanty, and exceptmg one family only, the Trentepohliaceae — wdiich has been examined by various investigators as Schmidle, Karsten, DE Wii.DEMAN, and some others — our knowledge of the subaérial algae of the southem hemisphere is very sparse andj accidental. Under these circumstances it was with particular interest I undertook the exammation of quite a considerable collection of sub- aérial algae in the possession of the Botanical Museum of Kristiania. This collection — 403 samples in all — chieil}^ oonsisted of pieces of bark, samples of wood, and the like, coillected for the Boitanical Museum by Ørjan Olsen, lecturer on zoology at the University of Kristiania, during a sojourn in South Africa in tlie years 1912 — 1913, The collection was made party in the environs of Durban, on the east coast, in the period Oct. 24th — Nov. 17tli,1912, partly on the west coast, in the environs of S a 1 d a n h a Bay, in the period March lOth— 19th, 1913. A list of the samples follows below: No. 1—10. Glose by the shore, at the South African Whaling Company's station, Biluff, Dur- ban, in dmse wood, Oct. 24th, 1912 1) While tilis paper was being printed, Fritsch together with Miss E. Stephens pubiislied a new contribution to our l^nowledge of the t'resliwater algae of Africa: Freshwater Algae (exclusive of Diatoms), mainly from tlie Transkei Territories, Cape Colony. (Transactions of the Royal Society of South Africa, Vol. IX, Cape Town 1921). I mention the atiove work in this way for the sake of completeness. 4 HENRIK PRINTZ [1920 Nr. 11—15. In the same place, Oct. 25th, 1912 » 16 — 23. In the same place, » 27tli, » » 24—27. Above Bluff, at the Signal Station, at the entrance of the harbour of Durban, » 28tli, » » 28 — 37. On Irees and pieces of wood near the ocean, soutli of the Whaling Station, Bluff, Nov. 3rci; » » 38—53. On trees along Bluff Railway Line, towards Eastern Go., near the ocean, » 8tli, » » 54 — 59. On trees in the garden of Umgeni Hotel, Umgeni River, north of Durban, » lOth, » » 60—87. On trees at Umbilo River, » 12th, » » 88 — 184. From various localities above Bluff (in dense wood), along he cross-road to the South African Whaling Go.'s station,.. » 13tli, » » 185 — 320. From the forest above Bluff, between the South African Whalmg Go.'s station and Isipingo Kraales, » 17tli, » » 321 — 353. From trees, shrubs, etc, at Ostenwald, Saldaha Bay, March iOth, 1913 » 354—373. From the «bush», on the peninsula between Donkergat and Jutlen Island, Saldanha Bay, Cape Golony, » lltli, 1913 » 374—403. From the water-plaoe, Saldanha Bay, . . » 19tli, » It appears from this Ihat the samples were collected within rather small and limited territories and in the course of a shorl period, and it was to be expected beforehand that the material would be somewhat homogeneous. At the same time tlie number of the samples was so large, however, that the account I intend to give in the subsequent pages of this paper, is supposed to be a fairly com-plete survey of Ihe composition of the subaérial algal flora of the said piaces. When compared on the basis of the material at hånd, it will immediately be seen that the neighbourhood of Durban is much richer in subaérial algae than Saldanha Bay. All of the species given thus occur at Durban, while only few of them have been observed at Saldanha Bay. This, of course, is a consequence of the climatic conditions, being damp and tropical at Durban, while Saldanha Bay has a dry, desert climate. In my samples there are only two species that can be designated as really conimon at Saldanha Bay, viz. Chlorococcum vitiosum nov. spec. and Pleurastrum lobatiim (Ghodat) Printz. Besides, there occur more spars? y Phycopeltis flabelligera and Ph. arundinacea, while all the rest observed liere, are very rare. Thus, the flora of subaérial algae at Saldanha Bay is poorerbolh in quantity and quality. The faet that the same species ai^e to be Nr. 11 SUBAÉRIEL ALGAE FROM SOUTH AFRICA found both at Durban, which is a damp place, and at Saldanha Bay. Nvith a very dry climate — two piaces being also veiy far apart — allows the conclusion that the coniposition of the subaérial al gal vegetation is rather homogeneous over large parts of the South African continent, and mainly conformable to the foUowing treatment. As compared with the frcshwater algae, it is only a very inconsi- derable numljer of species and genera that occur as tnie aérophilous algae, — that is, algae which are reduced to cover their consumption of water by aljsorbtion of atniospheric moisture, and which survive the usually frequent dry periods, on which they are condilional by Iheir mode of living, without undergoing any particular resting stages. In my material from South Africa I have been able to dis- criminate 22 different species, 11 of which, or precisely one half, are new ones. 5 of them even belong to genera, hitheiio unknown. 1 nis result is not surprisiiig, considering our extremely slight knowledge of the subaérial algae of the southern hemisphere. In addition to these were f urther encountered three species which were not present in sufficient material for adequate determination. If compared on the basis of the present material, the flora of subaérial algae in South Africa will be seen to have a comparatively small nimiber of species in common with the one occurring in northern Europe, viz. ChloreUa viilgaris, Pleurastnim lohatum. Stichococcus variabilis, Hormidium flaccichini, Trentepohlia aurea, Tr. umbrina, and Dactylococcopsis rhaphidioides. In the main features, however, the gro w t h-f orms are identical in type, but the bulk of the constituents belongs to other genera and species — the floristic composition being rather d i f f e r e n t. A comparison of the freshwater algae from the said piaces, on the other band — if. e. g. Uie species from South Africa. given by Fritsch, 1. c, are compared with the species occurrmg in nortliern Europe — will evince a much closer conformity. Among phycologists the apprehension is generally reigning, thai the tropics are more deficient in freshwater algae tJian e. g. the temperate zones. Whether they are absolutely right, I somewhal doubt, however. It must be kept in mind that by far most of the coUections of algae brought home from the tropics, have been col- lected by travellers, who have been mainly interested in other bran- ches of science, and that the coUections thus ought to be considered as rather accidentally brought together, and not giving any exhau- stive idea of what is reall}^ to be found in the piaces. Further, for a successful collection of freshwater algae is needed not a small amount of experience. I therefore at present consider the accountii of the supposed sparsity of freshwater algae in the tropics as not yet quite established. 6 HENRIK PRINTZ [1920 There is no doubt, oii the contrary, that the tnopics — where the climate is not toio drv — have a far richer vegetation of s u b a é r i a 1 algae than the teniperate zones. It is particulaiiy the Myxophijceae that are repioited to be dominating, while the Chlorophijceae are playing a more modeist part. ()n Ihis comp. e. g. Fritsch, A General Gonsidcration of the Subaerial and Fresh-water Algal Flora of Ceylon. A Contril>ntion lo the Study of Tropical Algal Ecology (Prooeed. Royal. Soc. Vol. 79, 1907) and Wille, Report on an Expediliion to Porto Rico for collecting Fresh-water Algae (Journ, New York Bot. Garden, 1915). It is therefore not super- fluous to point out especially that the bulk of the algae that occur in the samples from South Africa, examined l)y me, are Chloro- phyceae, while the Myxophijceae liave been oljserved only in a few samples, and in none of them in any particular abundance. Thus, the total number of the Myxophijceae observed iis only 5. Tlie possibility is not precluded, however, that this, partly at least, may be due lo the collecting. As is well known, Ihe freshwater algae evince, on the whole, a striking cosmopolitanism in their distribution, a nalm'al con- sequence of the uniform character of the surroundings. On the other hånd, il is to be cxpecled that the various subaerial algae — thougli Ihey are at least as eaisily spread by their akinetes, aplano- •spores, and in other ways — like the lerrestrial flora on the wliole, will appear lo be more directly dependent on the cliniatic con- dilions, as d a m p n e s s o f the air, temperature, w i n d, size ol the a m p 1 i t u id e s, etc. As to the demands of life of the algae, their conditions in air will be exposed to greatcr varialionis than in water in the same piaces. It does nol therefore follow that the freshwater algae are cjuite independent of the environments, bul liere, no doubt, the c h e ni i c a 1 and p h y s i c a 1 states of the water lake a vital part. In an earliier paper: Krisliania- traklens Protococcoideer (Krisliania Videnskabsselskabs Skrifter, 1914), I have, by the way, poinled out the ralher essential diffe- rence in the composition of the algal vegetation ol the Iracts west ol Kristiania, abounding in lime, and the localities- poor in lime and abounding in liuniic acid in the eastern neighl>ourliood ol the town. Indeed, to the freshwater algae the heighl above the level of Ihie sea seems to be ol no considerable imporlance, at least not belore the absoluitely arctic coaiditions begin to asisert themselves. Most species of algae, al least the most general ones, the distribu- tion ol wliicli is laiown witli same degi^ee of certainty, thus are found nearly all m'er the world, apparently quile independent of geographic limitations as well as olimatic condilions. Under extreme conditions only, e. g. in absolutely arctic countries oi' high up in the mountains, there apparently occur a few particular species, e. g. Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA i^ of Desmidiaceae, as Ihe tropics, on Ihe other hånd, also harbour some few algae tliat especially seem to prefer warmer climates. Broadly speaking, there is, accordkigly, this essential difference between subaérial and freshwater algae, that to the first mentioned the climatic conditions, especially atmosphenic danipness and tem- perature are the deciding factors of their distribution, whereas the freshwater algae are more dependent on the nature of the subsoil and the involved physical and chemical conditions of the surround- ing m.edium, while the climate is of comparatively secondary importance, Thus, among the subaérial algae one miight lay down types of especially tropical and subtropical occurrence, as Phij- soliimm monile (De Wildeman) Printz, Phijcopeltis, and others, versus more temperate or arctic species, while the bulk of tlie freshwater algae, as it seems, are nearly ubiquistous. Also among the subaérial algae there naturally occur species being to some extent dependent on the substratum, especially so among litho- philous forms. Thus there is a distinct difference between subaérial algae from rocks abounding in lime, and rocks poor in lime, as there are also comparatively few species being able to fasten themselves to smooth surfaces by adhesive growth, e. g. the hard and smooth stems of the bamboo, and the like. It is apparent that the subaérial algae in consecj[uence of their mode of living are subject to great variations in the conditions of life, above all in the amounl of humidity. The extreme and uniform conditions under which all of them are living, naturally will stamp the types morphologically, and the epharmonic convergence also liere has evolved growth-fonTns that are in harmony with the natural surroundings. The exceedmgly great variations and richness in bizarre fornrs which are to be found among species occurring in water — living under more favourable conditions — therefore ai'c wanting among the subaérial algae. In virtue of just this circumstance, therefore, the subaérial algae are rather hard to delermine, as systematically quile distinct or even alien types often have a morphological likeness, and dn many cases cannot be discriminated except in particular phases of their development. These primitive forms are really in many cases so slightly differentiated in point of morphology that it often, and above all in dead and consei"ved material, niay be very hard to separate tlie various species, except in particular stages, especially as the individual species of subaérial algae appear to be verj^ piolymorphic and varving under different external conditions. Howewer, the subaérial algae have this advantage that in one and the same sample usually occur one single or only a few species togethcr. Thus, there is a rule an abundanoe of material at band, whereby the different phases of development ane found more easily HENRIK PRINTZ ■ ; '* [1920 and with grealer certainty, at least if they are examined at various times. Another feature of general biological initerest I will point out, viz. that the subaérlal algae form natura! plant-communities. The various species do not occur s.pread around, mixed arbitrarily, but species with the siame demands on their environments unite in natural plant-communities. I have thus noticed that PhijsoUnunx inonile primarily occurs associiated with certain liver-mosses, partly also with Trentepohlia aiirea; associated with species of ProtococcLis is usually found Acanthococciis, etc. However, it must be remembered that tliis interdependence, as far as less known and less investigated species are concerned, may indioate a genetic affinity. On_ piants with a smooth and hard trunk, e. g. bamboo, it is only a few species that are able to find hold, and here usually only occur piants that have an adhesive growth, e. g. Phijcopeltis nrundinacea, and some others, a flora very different from the one found on rugged bark. However, my material is too scanty and accidental and wanting the necessary information about the nature of the habitat for making further conclusions from it. In the foUowing account I have for each species put down the number of all the samples, wherein the alga concerned has been observed. This I consider as not being without interest, as it gives an idea of the relative frequency of the different species. Nr. Il SUBAÉRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA Chiorophyceae. Protococcus consociatus nov. spec. [PI. I, Fig. 1 — 17]. Cellulis minimis, vulgo 2,5 — 3,5 jn diametro, in colonias niaximas consociatis. Cellulis solitariis vel coloniis minus quam 4 — 8 cellulas continentibus raris. Colonia 32 cellularum plus minusve 14 u dia- metro est. Cellulae divisae diu cohaerentes. unde coloniae magnae 32 — 64 — 128 vel etiam plurium cellularum oriuntur. Cellulis cubicc rotundatis, membrana tenui, glabra, colore rubello vel subaureo. Chromatophoro parietali, campanulato, totum parietem interiorem obtegente, nullas partes vacuas, achroas relinquente. Pijrenoidibus nullis. This alga much recalls Protococcus viridis Ad. and Protococcus Kiitzingii G. S. West, but differs from both species mentioned iii generally having smaller cells, usually forming much larger, coherent colonies. Generally colonies occur thai are composed oi 32 or 64 cells, or of a still greater number, up lo about 300 cells. Colonies of 4 — 8 cells also occur, while single cells or bicellular colo- nies, which are ralher frequenl in Pr. viridis, are very rare here. In large colonies the individual cells by mutual compressicm gel more or less angular, sometimes also ralher irregular. The annexed illustra- tions (pi. I, fig. 1 — 17), for the rest, will give an idea of Ihe shape and arrangement of the cells and colonies. The cell-wall is thin and smooth; somelLmes il seems to be slighlly crenulale. A most distmclive feature of the species is also thai the membrane has a slightly reddish or golden tint. The chromalo- phore is bell-shaped, parielal, covering the whole inner wall of the cell, withoul leaving any open or colourless part; il is wilhout a pyrenoid. The diameter of the cells usually is 2,5 — 3,5 ju, only immediately before the division at limes somewhat larger, up lo about 4 jLi. The diameter of a 32-celled colony is ± 14 u and of a 4- (or 8-) celled colony on an average 7—8,5 u. This species I have found to be very common in quile a numljer of samples of bark collected in the woods above Bluff (Durban), along the cross-road to the South African Whaling Co.'s station, and towards Isipingo kraales, in the days November 13tli to 17tli, 1912. The species occurs in the foUowing samples: 98, 112, 121, 125. 126, 128, 179, 222, 246, 251, 252, 260, 280, 294. Protococcus verrucosus nov. spec. [PI. I, Fig. 18 — 301. Cellulis 5 — 9 ju, vulgo 5,5 — 7 diametro, subglobosis vel angulari- globosis, plerumque 2 — 4 — 8 in colonias consociatis. Membrana crassiuscula, achroa, distincte verrucosa. Chromatophoris singulis, magnis, parietalibus et homogeneis, pijrenoide carentibus. 10 HENRIK PRINTZ [1920 The characteristic feature of 'this species is above all its distinotly and coarsely verrucous membrane. There is no usual crenulation of the membrane, but it is more or leiss densely beset with rather coarse, subobtuse warts. It is frequently seen that one side of Ihe colonies may be more or less smooth, e. g. pi. I, fig. 18, 21, 22, 25, 26. This is due to the faet that the colony on the smooth or less verrucous side has been recentlj' detached from a larger colony. The prominences thus grow out only from tbe free surfaces of the cells. The cells are more or less globular, or by mutual compression somewhat angular, generally with a diameter of 5,5 — 7 /<, some- times, just before the division, up to 8 — 9 /t. Mostly colonies of 2 — 4 or 8 cells occur; larger colonies are more rare, as tbey are easiiy detached. The membrane is rather thick, hyaline. The chromato- phore is bell-shaped, parietal, and occupies the whole of the inner wall. There is no pyrenoid. On account of its warty membrane, this species recalls Hansgirg's Pleurococcus crenulatus (Prodrom. I, 1886, p. 133, fig. 82), but differs from it in having a much more coarsely warLy (not crenulate) membrane, and in the shape of the cells. P. crenulatus Hansg. is hardly any real Protococcus at all; acoordinig to De Wildeman it is akinetes of Hormiscia crenulata (ofr. E. De Wildeman : Note sur l'Ulothrix crenulata KiJTZ. in Gompte-rendu de la seance du 4. décembre 1887 de la Société Royale de Botanique Belgique). The species seeins lo be rare, as I have only found it in two samples (29o, 294) from trunks of trees in the wood above Bluff. Chlorococcum vitiosum nov. spec. [PI. I, Fig. 31 — 511. Cellulis globosis magnitudine multum variantibus, vulgo dia- metro 8 — 16 jLi, rarius usque ad 22 ja, vel etiam usque ad pauca jk diametro decrescentibus. Membrana tenui, hyalina, glabra, tegu- mento mucoso nullo. Interdum cellulae et magnae et parvae mem- brana plus minusve distincte crenulata occurrunt. Chromatophoro viridi, parietali, fere hemigloboso et dimidlum fere parietem interio- rem cellulae obtegente. Pyrenoidibus nullis. Nucleo centrali singulo. Zoosporis numero vakle variabilibus usque ad numerosis- simas in cellulis singulis ortis, membrana materna dirupta liberis. Zoosporis ovatis, 2 — 3 u longis, chromatophoro unilaterrdi, parietali instruclis. This species is one of tbe commonest aérophilous algae in the samples collected. I have met with it in several of tbe samples from the environs of Durban as well as from Saldanha Bay. From other species of the genus Chlorococcum this especially differs in its chromatophore, which is hemispherical, covering only about one half of tbe inner cell-wall. whereby the other half of the cell gets colourless. In the material I have had for examination, the chro- Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 11 matophore has oflen distinctly receded from the membrane, which is no doul)t only to be considered as phenomena due to con- Iraction diiring the gradual exsiccation. The edge of the chro- matophore is even, or it mav sometimes be more or less emai-ginate and irregiilarly denticulate, and at times I have seen specinnens with aliiiost reticiilarly latticed chroniatophore. A pyrenoid is want- ing. The nucleus is situated in the centre of tlie cell. The membrane is ahvays very thin and colourless, without a mucous envelope, gene- rally glabrous, l)ut sometimes distinctly crenulate. This crenulation may be local, only limited to certain parts of the membrane, or the latter may be crenulate all over the surface. Small as well as large cells may have crenulate membranes. The size of the cells is rather varjdng, from diminutive to 22 u in diameter. The average size, though, is 8 — 16 fi. The number of the zoospores is very varying according to the size of the mother cell. Their shape is ovoid or ollipsoid, 2 — 3 u in length, and a lateral chroniatophore may some- times be pointed out, filling only about half of the inner part of th>e zoospore (pl.I, fig.51). The zoospores are liberated by the rupture of the mother membrane. In samples of this species vacuous chapped membranes frequently occur (pi. I, fig. 46, 47, 49, 50, 51), which must be considered as em})tied zoosporangies. Thus, the membrane does not gelatinize. Besides in free state, I have also met with this species as lichen-gonidia. The species occurs in the foUowing samples: 25. 28, 60, 75, 78, 85, 158, 237, 238, 245, 253, 260, 340, 359, 364, 365, 370, 373, 375, 380, 383, 390, 400, 401, 402, 403. Chlorella vulgaris Hi-.vi;niNCK, Hot. Ztg. 48 (1890) ]). 758. [PI. II, Fig. 90—1041. This species occurs sporadically around Durban, but I have not lound it in any of the samjiiles from Saldanha Bay. It thus seems lo be rather rare in the territory investigaled, al least far more rare than e. g. in northern Europe, where the species is, indeed, one of the most frequent algae. The cells measure 7 — 9 u in diameter vvhen fuU-grown; only occasionally they are larger, up to 12 ju. By the growth of the autospores the membrane of the mother cell gels dilated, however, and it may then altain larger dimensions. The characteristic feature of the species is the cup-sliaped or spherical, j^arietal chromatophore, which lines the inner cell-wall and fills it entirely, only leaving a larger or smaller, nearly cir- cular or ovate, colourless opening; a pyrenoid is not distinct. The cell-wall is rather thick and solid, without a mucous envelope, gla- brous, or sometimes finely crenulate all over the surface, oi" only partly so. The autospores are globose and develop in a small num- ber (2 — 8) in the mother cell, and are detached by the bursting of the old membrane. Their diameter is 4 — 5 jn, and when still encoan- 12 HENRIK PRINTZ [1920 passed by the mother membrane, rather thick-walled and charac- teri'Stic by theiir chronialophoires. The species occurs in the samples 83, 94, 134, 167, and 168. Phaseolaria nov. gen. Cellnlae ovales vel fabifonniter ciirvalae, acervatim consociatae, lihcrac, non inter se coalitae. Membrana cellularum ienui, glabra vel levissime cremilata. Chromatophorum parietale, campamila- tum, omnino vel fere omnino parietem interiorem oblegit. Pijre- noidibus nullis. Niicleus cellnlae unicas, centralis. Propagatio zoosporis contentn cellnlae maternae succedanee diviso ortis, membrana materna dirupta liberis. Species duae adhuc cognitae algae acris. Phaseolaria obliqua nov. spec, [PL I, Fig. 52 — 781. Cellnlis elongatis altera parte convexa altera minus convexa, recta vel concava, unde cellnlae fabiformes vel reniformes, polis late rotundatis, oriuntur. Polo altero cellularum vulgo crassiore et magis rotnndato quam altero angustiore et magis acuminato. Mem- brana tennis et levis vel interdum leviter crennlata, incrassationibus non instrncta. Cellulis vegetativis adultis 8 — W u, raro nsque ad P2 jn longis et % — % angnstioribus. Cellulis aetate magis provectis zoosporas continentibus distentis et tumefactis vulgo aliquanto majoribus et inflatis usque ad 16 a longis. Chromatophoro uno campanulato parietem interiorem totum cellnlae obtegente vel raro uno tatere incisura achroa instrncto. Zoosporis stigmate distincto instructis. The genus Phaseolaria described here, is no doubt nearly related lo Chlorococcum Fries, as it is mainly the shape of the cells only Ihat dis-tinguishes these two genera, and they probably iorm a series of evolutions corresponding to Chlorella-Oocijstis-Neplu-ocijtium m the family of Oocijstaceae. The especially distinctive feature of the genus Phaseolaria iis that the cells are oblong, ovate-cylindric of a bean- or reniform shape. One side of the cell is usually more tumid than the other, which may be nearly straight, at times even conoave, whereby the oells aisisume a somewhat varying shape, bean-reniform or cylindric to nearly hemispherical, with broadly rounded ends. The membrane is thin, without polar nodu- lar thickenings, usually glabrous, sometimes — as may also be the case with most of the other subaérial algae — siightly crenulate. The chromatophore is a single parietal slab, lining almost the whole of the cell-wall. A pyrenoid is wanting. In the cells are frequently to bei found some darker spots, which probably are products of metabolism, but the nature of which I have not had occassion to examine more closely. The nucleus is single, centrally situated. The asexual reproduction is done by zoospores, formed by repeated Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 13 divisions of the contents of the mother cell, and which are liberated by the mplure of the old mother wall. The length of the ceils of Phaseolaria obliqua nov. spec. usually is 8—10 jn, only as a rare exception up to 12 u long, and }4 — % as broad. Further, it is very conspiciious in this species that the poles of the cells are not uniform, one end being distinctly broader and more obtusely rounded than the other. This species is apparently very rare, as I have found it in two samples only, viz. on the bark of a tree-trunk col- lected near the Signal Station at Bluff, at the entrance of the harbour of Durban, Oct. 28tli 1912, and on the bark of a tree near Umbilo River, Nov. 12tli. On the trunks it forms a light-green incrustation, where the cells are aggregated to large congeries. Fig. 78, pi. I, shows a little of such congeries, where the cells are lying orientated in all directions possible. The contents are only drawn in one cell formmg zoospores. The rest of the figures 52 — 77 show the cells or the membranes of the cells seen from the side, fig. 52 and 57 are cells seen from two different sides. Under the name of Protococciis variabilis (Chlorococcum varia- bile (Hansg.) — in Physiol. u. Algol. Stud. T. 4, Prodrom. I, pag. 142, fig. 88 — is described a small alga, which in the shape of the cells much resembles Phaseolaria obliqua. An examination of Hansgirg's authentic specimens from Prag in Wittrock et NoRDSTEDT, Algæ Exsiccatæ, Fase. 23, no. 1091, however, has distinctly shown that these two are different. Thus, it may be menlioned as two dislinguishing features that the species of Hansgirg has considorably larger cells, nearly twice as long, which are quite uniform at both poles. It shows, however, in so far a close conformity to the features that are particularly charac- leristic of the genus Phaseolaria, especially in the shape of the cells, that I refer it to this genus as a second species, Phaseolaria variabilis (Hansg.) Printz. This one is also so distinct from all other species of Chlorococcum Fries — a genus for the rest so well defined and to which most of the earlier species, described as Protococcus, are referred — that also Brunnthaler in his revision of this genus in Pascher's Algenflora, p. (54, says: «Zugeh6rigkeit zu Chloro- coccum sehr zweifelhaft». Within the genus Phaseolaria it may, however, be given a very natural place. Myrmecia nov. gen. Cellulae snbglobosae-ovales, subirregulares, solitarie et libere viventes. Membrana achroa, crassiuscula et latere uno in verrucam humilem, latam incrassata. Chromatophorum campanulatum, viride, parietale, totum fere parietem cellulae obtegens vel uno latere incisum. Pijrenoidibus nullis. Nucleus pro ratione magnus, cen- tralis. Propagatio zoosporis contentu cellulae maternae diviso suc- 14 HENRIK PRINTZ [1920 cedanee ortis, qnae solitarie per poriim membranac nvdernae Uberantur. Myrmecia globosa iiov. spec. [PI. II, Fig. 105 — 123]. Cellulis subrotiinde-ovalibus libere et soUtdiie viventibus el adultis vulgo 16 — 19 «. Membrana achroa, crassiuscnhi, vulgo fere 2 u crassci et tatere uno in verrucam hiimitem, tcdam incrnssala. Cnromatophoro campanulato, parietati, totiim parictem interiorem obtegente vel interdum uno ledere, vulgo membranae incrasscdae opposUo, inciso. Pyrenoidibus nullis. Nucleo pro ratione magno. centrali. Propagcdio zoosporis contentu cellulae mcdernae diviso succedanee ortis, zoosporis elongcde-ovatis, 3 — 3,5 ji( longis et stigmate distincte instructis. Per porum membranae maternae solitarie Uberantur. Alga aéris in cortice nrborum crescens. This alga much recalls Kentrosphaera in the shape of the oeliLs. This likeness is oiil}^ seeming, however, and is niainly tlue Lo ithe exleriial habitus of tbe cells, with a thdok wall and a 1>1liiiI, conical or papilliform excrescenoe. In the inner structure Myrmecia globosa differs distinctly from Kentrosphaera, thuswise in ils chronialo- phore, which is a parietal cup, lining nearly the whole of the cell-wall, while in Kentrosphaera the chromatophore is radiate. formed by numerous parietal slabs or ribbon-shaped rays. To the structure of the chromatophore there must be attached great importance in a case like this. Of other differences from Kentrosphaera must further be noticed the absence ofapyrenoid,th( smaller number of zoosporeis, formed by s u c c e d a n e o u s divi- sions. In Kentrosphaera the divisions are s i m u 1 t a n e o u s in a far greater number of zoospores. The inner structure of the cells shows, oii the other band, a more close conformily to Chlorococcum, a genus which I considea- as being one of the most nearly allied ones. The most esseniial difference from Chlorococcum is the thick membrane, with n unilateral projection, and the absence of a pyrenoid, in so far as this last feature is to be considered as being of any system.itical value. As the inspissation of the membrane of Myrmecia globosa is a unilateral excrescence only, onie often has to displaoe,in la prepara- tion of tilis kind, the cells by meians of a jjressure on the cover gliass in order to get sight of it. It is commonly compiaratively lower and broader than usual in Kentrosphaera; in young cells it may even be conspicuous and of comparatively oonsideirable dimensions (e. g. fig. 114, pi. II). The membrane is colourless and rather thick. its thickness being somewhat varying, usually ± 2 jn, and without any particularly pronounced stratification. Treated wilh chlor- iodide of zinc, it assumes a slightly violet tint. In the cup-shaped chromatophore Ibere is no pyrenoid; on the other hånd, there miay be observed one or more dark spots, which probably are products ol Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 15 meitabolism, the real nature of which I have had no opportunity to examine, however. With regard to the chromatophore, it is further to be noliced that the oolourless incision as a iiile is situated iii the side of the cell opposite the membrane wart. The nucleus is comparatively large and nearly centrally located, but it is not visible except after treatment with the special tesits and colouring matter. By succedaneous divisions of the contents of the cells a varying number of zoospores arise. Whether these oell- diivisions are always pierfectly regular, I diare noit decide witli absolute certainty; however, the first division in all the rather numerous specimens I have obser\'ed, seems to be orienlated nearly perpendiculai'ly on the membrane-inspissation (vide fig. 119, pi. II), The zoospores are nearly ovoid, + 3 ^ long, The materiail I have had at my disposal has been loo badly preserved to be suitable for investigations on the cilies. The zoospores escape singly through an opening in the mother membrane. This alga occurs sparsely in some of the siunples from the environs of Durban, frequentlv togelher with Pleurastnim con- stipatum (16, 52, 85, 302). Acanthococcus granulatus Reinsch var. aerophilus nov. var. [PI. II, Fig. 79—89]. Differt membrand crassiuscula, aculeis imparibus, crassis, cuneatis, irregiilariter dispositis, iiistriicta. Cellula diametro 3 — 30 a, vulgo 10—20 1,1 lata. This alga I have found to be conimon in quite a number of samples from the environs of Durban, but I have not observed it in a single sample from Saldanha Bay. It is very varying as to the size of the cells, the thickness of the membrane, as well as in the shape and distribution of the prominences. However, the specimens observed by me hardly comprise more than a single species, but with a considerable range of variation. The decided aérophilous algae are hardly identical with the species living in freshwater, but as the sipecimens found by me, as to the shape of their cells, muoh recall A. granulatus, I have founded the alga in question as a variety of this one. The cells are spherical, at times somewhat irregular, usually 10—20 IA, rarely reaching a size of about 30 ^i in dii-an:Leter, enclosed by a homogenous, colourless membrane, up to 4 ^i thiek. The pro- jections are usually coarse, rather short and thick, with bluntish tops; specimens with more pointed projections occur, however; at times they are also shorter and more stubby, to almost hemispheri- cal. The projections are rather distant, irregularly distributed on the surface of the cell, and rather varying on one and the same oell both as to size and shape. Sometimes the projections or warts are seen to be somewhat reduced on one side, which, no doubt, is due 10 HENRIK PRINTZ [1920 lo the orientation of Ihe cells to the substratum. The chromatophore is a parietal bell, which covers the whole of the iniier cell-wall; il is without a pyrenoid. I have often observed thai the contents of the oells by succe- daneous divisions are divided iiito a great nuinber of daughter cells, escaping through a hole in the mother membrane. Thus, in this variety the old membrane doss not dissolve into mucilage, which seemis to be the usual way in this genus according to the information on this subjcct in the literature, for instance by Lagerheim, Reinsch, and De Toni, and empty mother membranes (pi. II, fig. 80 and 81) are frequently to be found in preparations of this alga. As long as Ihese daughter cells, which must probably be designated as aplanospores, are lying within the mother membrane, as aiso at the moment of escaping it, they are entirely smootli. Their size is about 2—2,5 u in diameter. The smallest Acanfhococcus- cells I have been able to recognize by the structure of the membrane, measure about 3 — 4 u in diameter. In so small cells the membrane is only very slighlly'crenulale, however (vide fig. 89. pi. II), and the structure can be seen by a very close examination only. Whether the small oells on having escaped the mother membrane, are further divided and undergo a Pa/jne/Za-stage, or the like, or whether they are real aplanospores directly increasing and growing out into new i4canfhococcus-cells, I have not had sufficient material to asoertain. Personally I am of opinion that the last mentioned Ihing happens, as I have not obsei^ed anything that may be explained as divisions or PalmeHa-stages. As kiiown, the genus Acanthococcus is oonsidered to be a very pro- blematic one, and several of the species described as Acanthococcus are no doubt only resting cells or phases of development belonging lo other algae. It is, however, beyond a doubt that sonie of them, al least, are entirely independent species of algae. If the small cells observed by me, escaping Ihe mother membrane, should turn out to be real aplanospores, this genus is to be refem-e/d to the family of Oocystaceae, where ils neare&t relations must be sought among the Chlorella or allied genera. This species seems to be a very common aérophilous alga in the neighbourhood of Durban. Thus, I have found it in quite a number of samples: 37, 99, 105, 109, 122, 134, 138, 171, 237, 252, 272, 279, and 313. Hormidium flaccidum Braun in Rabenhorst, Algen (1876) no. 2480. Hormiscia fhiccida (KiJTZ.) Lagerheim in Flora 1888, no. 4; De Toni, Syll. Alg. I, p. 161. [PI. VI, Fig. 233-2431. Specimens of this extremely varying and yet by far not eluci- dated species or coUective species I have found in some samples from the environs of Durban (nos. 16, 19, 26, and 238). Nr. 1] SUBAÉRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 17 The speciniens from these cMfferent localities evince in their broad features a close congruity. The cells are joined in rather long and usually straight filaments, consisting of up to 100 cells or more. Ihe cells are on an average 8—9 a broad, and nearly equally long — up to twice as long as broad,' rarely shorter than broad. The filaments are equally broad, at times slightly constricted at the dissepiments. The chromalophore is entire at the edges, and the comparatively large pyrenoid rather easily discerned. I have observed some few speciniens forming zoospores. These arise singly in each oell, as desci-ibed and delineated by WiLLEtOm Udviklingen af Ulothrix flaccida Kutz. (Svensk Bot. Tidskrift 1912), and I have nolhing to add to.what is already known from these investigations. Besides this one I have found a somewhat different form: ceilulis passim tumidis Gay, Alg. Xeri. (1891) p. 97, pi. XI, fig. 106. In pi. VI, fig. 233 — 243 I have drawn a series of speciniens of this one. Here the filaments are composed of very few cells only, usually 2 — 4, rarely wLth up to 8 — 12 cells in each filament. Very frequently are aiso to be found single cells — alcinetes — of an ovoid-globose shape. At the fracture the oells are ver}' quickly inflated, but often there is to be found on these akinetes small inspissations in the membranes on each side, as the membrane will also be seen to be flattened. These akinetes divide by a cross-wall, and grow directly into new filaments. The breadth of the oells varies belween 6 — 10 /t, on an average 7 — 8 u, and the length is comnionly equal to the breadth, but varies between one half to nearly twice the breadth. I sujipose this latter form is identical with Stichococcus dissectus Gav, 1. c. p. 96— 100 (Hormidium r/issecf nm (Gav) Chodat). Cultures show that the degree of dissociation of the cells is dependent on the nalural conditions of the habitat, and this character is therefore without any systematical importance whatever. CoUected on decayed wood above Bluff, near the Signal station at the entrance of the harbour of Durban, Oct. 28tli (no. 24). Stichococcus bacillaris Nageli f. minor (Nageli) sec. Chodat, Monogr. d'Algues en Culture Pure p. 155 (Matériaux pour la Flore Cry]itogamique Suisse, Vol. IV. Fase. 2, 1913); Heering, Ulothrica- les, etc. in Pascher, Siisswasser-Fl. H. VI, 1914, p. 52, Fig. 66. Under this name I class a small alga I have found in some samples of bark and decayed wood from Bluff (Durban), and at Ostenwald, Sa'danha Bay (nos. 145, 340, 343). The cells are always single, small, usually 2,3 — 3,2 « broad, and 5 — 8 «, long. Their shape is somewhat varying, almos-t cylindric and straight, with obtuse ends or slightly curved and oblique, sometimes more elliptic, broadest about the middle. It also happens that one end of the oell may be more narrow and pointed than the other one, by which 2 18 HENRIK PRINTZ [1920 the cells get a nearly ovoid shapc. The chromatophore is a pallid green, parietal slab, and does not line mare than one half ol" the menibrane. Because of Ihis, tlic polos of the oeills are commonly colourless, or the cliromjatophore is lateral, and fills one half of the cell only, by which the other half gets colourless. In the cells are often lo be found small refractive grains. A pyrenoidl is wantmg. In the ciourse of time have been referred to Stichococciis bacil- laris a great nmnber of various forms, many of which are certainly quite different species. If tlie drawings given by the diifferent authors are compared, great disiagreiements will be observed both in the shape, size, and imier structure of the cells. Fmther, some authors record the species to have a pyrenoid, others a pyrenoid to be wanting. In my opinion, however, the presence or absence of a pyrenoid is no particularly important systcmatic character, as among algae of undoubtedly near relationship, one species may have, the other one may be destitute of a pyrenoid. To malve a distinction between two genera solely on such a character as the absence or presence of pyrenoids, as e. g. to establish the genus Palmellococciis including the species of Chlorella, wanting the pyre- noid, therefore may not be quite well-founded in systematical re- spects. Within one and the same species, however, this is a constant character. It is also dubious what systematical importance should be assigned to a character, as wdiether the cells of Stichococcus coher in rows or disintegrate innnediately after the cell-diivisions. This character, at any rate to a certain extent, may be dependent on the nature of the habitat, especially perhaps on the conditions of humidity, and is in some degree, at least, not without influence on the shape of the cell-ends. The specimens found b}'^ me from South Africa, agree perfectly with the description and figures of the species St. minor, lig. 66, given by Heering in Pascher's Algenflora; especially characteristic are the oblique or somewhat curved cells, with the broadly rounded ends. Pleurastrum constipatum lov. spec. [PI. III, Fig. 124—155]. Thallo ex stnubus cellnlarum parencijmaticanim irregulariter formatis, 1-plures celliilanim series crassis, numero variablliiim usque ad amplius centum cellularum constante. CelluUs singiiUs et magnitudine et formå multum variis. Cellidis breul post divisionem ad 3,5 j,i parvis, adultis et majoribus ante diuisio- nem usque ad 9 u magnis. CelluUs polygoneis, fere isodia- metricis parielibus pro ratione crasis instructis. In cellulis nucleis singulis. Chromatophoro campanulato totum parietem interiorem obtegente, nullas partes vacuas achroas relinquente. Pyrenoidibus nullis. Acinetis propagationis cellulis singulis rotundatis et dis- solutis ortis. Zoosporis parvis, 1,5—1,8 ju longis in sporangiis, neque Nr. 1] SUBAÉRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 19 formå neque magnitudine a cellulis vegetativis diversis ortis. Per porum membranae liberantur. This very chaiacteristic and readily distingiiished species occui's as a thick, greenish incrustation on the bark of trees in several of the sampiles collected. It occurs veiy frequently associated witli Mijrmecia globosa, and also often wilh Trentepohlia lagenifera vai\ africana. One of the most conspicuous characters by which this alga differs from the ah-e-ad}' known species of the genus — as they are drawn and described by Chodat in Mat. Hist. Prot. I (1894), and Snow, Pseudo-Pleiirococciis i;i899) - is that the thallus in Pleuraslrum constipcdum nov. spec. is generalh^ larger and more compaot, con- sisting of several layers of thick parenchymatous cell-masses, witli a more even and smooth outline. The shape of the thallus, further- more, is very varymg, from almost spherical complexes destitute of filaments or nearly so, through all transitions to specimcns in which the thallus has produced plenty of filaments. On pi. IV is drawn a sei'ies of thalli which will give an idea of their appearance and structure. The size also varies considerably, from quite small, few- celled up to very large ones, where the thallus is formed by several hundreds of cells, polyedrical and nearly isodiametrical, lying in no real order. Some few specimens show a more regular con- struction, however, on account of more regular cell-divisions. The cell-walls are comparatively thick, especially so the older ones, and those on the surface bounding the thallus. The yomiger and newly formed cell walls are thinner, but grow with age gradually m thickness. (Vide e. g. pi. III, fig. 1,34). In specimens in vivacious division the cell-walls therefore are comparatively thin, in olher specimens that are not in such a state of rapid division, they are comparatively thicker. The size of the cells is very varying, on an average 6 — 8 «. Young cells shortly after the division niay measure down to 3,5 /<, just as older cells, on the other hånd, m/ay reach a size of 9 jii in diameter, which seems to be the limits. On treatment with chlor-iodide of zinc the cell-walls get a bright, reddish-violet tint. Like the other species of Pleurastriim, this one also emits irre- gular filaments, which here are very short and thick, with almost isodiametrical cells. The cells in the filaments are never lengthened. The chromatophore is bell-fomied, parietal, and lines all the membrane without leaving irregular openings anywhere. The species, in addition, is characteristic in being without a pyrenoid. The presence or want of a pyrenoid I do not consider as bemg of any particularly decisive systematic value, but I regard this feature, as being a distinct criterion between species. In each cell is one central nucleus. The reproduction is done by zoospores, formed in zoosporangies. which, as to shape and size, do not differ from the vegetative oells. 20 HENRIK PRINTZ [1920 PL III, fig. 131 shows an empticd zoosporangium. The length of Ihe zoospores is on aii average 1,5 — 1,8 ^^, and! the}'- are liberalted by the rupturc of the molher meimbrane. In the maiterial examined, the formation of zoospores seems lo be rare. The species propagales very frequently, on the other haiid, in Uie narrowing and at last the dividing of a larger thallus into two or more smaller ones, which independenlly and directly grow further. In addition, i,t foiuns akiiietes through the rounding off and liberatioii of the cells on accounl of the disintegration of the midmost membrane layer. Fig. 138—150, 152 — 155 show a series af akinetes. The walls of Ihe akinetes are sculpturless, rather thick, colourless, sometimes stratified. The genus Pleurastrum has been fomided by Chodat in 1894, I. c. Laler on, in 1899, Julia Snow has, under the name of Pseudo-Pleurococcus, more accurately drawn and described the two species being hitherto laiown of this genus. As to the systematical position of these piants, great uncertainty has been reigning among the leading algologists. Wille, Heering (in Pascher, Die Siiss- wasser-Flora, 1914) a. o. class them among the Chaetophoraceae, while West, Algae, 1916 p. 192, designates this genus as a «Proito- d6rma-state» of Protococciis (Pleurococcus), a state, which under cer- lain condilions, as too much dampness, may arise from Protococcus. Chodat (Algues Vertes de la Suisse, 1902, p. 281) is also of the same opinion. However, as it has not been proved that the true genus Protococcus forms zoospores, which it does not do, at least under normal conditions, I consider the last mentioned authors' views as not yeit established, and I therefore class the genus Pleurastrum provisionally among the Chaetophoraceae. It is, by the w'ay, remark- able that a so important question, regarding some of the most com- mon algae of the world, and in spite of this species haYing been brought into cultures many times, has not yet been definitely settled. This probably may be due to the faet that tlie material for examina- tion in many cases has been heterogeneous, not originating from the same species. Under so homogeneous and extreme conditions of life .as those of sul>aérial algae, various systematic types will easily adopt a miiform character, Especially the primitive and slightly differen- tiated forms will not be sufficiently morphologically characterized, so that it is not always possiible from the extemal features solely to diiscriminate the forms, and many of them are only to be distin- guished in certain stages, It must be made an unavoidable requiirement for all pure cultures of these algae that the m.aterial is derived from a single cell only. Otherwise one will too easily confound sysitematioaLly heterogeneous tj^pes and get a systematicelly impure material, which during the la ter development will go in different directions and Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 21 thus give completely deceptive results. Only in this way it will be possible to get rid of the old «PZeurococcus-problem». The species occurs as a greenish coating on the bark of trees in some samples from the environs of Durban, where it seems to be of rather frequent occurrence (16, 52, 85, 302, 303), and in one single sample from Ostenwald, Saldanha Bay (356). Akinetes have been found in the samples 16 and 302. Pleurastrum lobatum (Chodat) Printz nov. comb. PI. VI, Fig. 156—2001. Under the name of Pleurococcus lobatiis, Chodat, in his work Algues Verfes de la Suisse, 1902, p. 284, has described a species Ihat is characteristic in having rather tumid and roundisli cells, because of which they also rather rapidly disintegrate after the divisions. It is f urther characterized by its chromatophore and by wanting a pyrenoid. This alga I have also met with very frequently in a number of the samples from South Africa. On account of the faet that the cells are rounded off and disintegrate rather quickly after the divisions, larger and pluricellular colonies are only rarely to be met with. As a rule only solitar^^ spherical cells or colonies consisting of 2 — 3 or 4 cells, such as the uppermost figures of pi. IV, are to be found. In some few samples, however, I have met witli larger colonies of this species. It then appears that the cell divisions of this alga are not regular «P/eurococcas-divisions», that is, in all three directions, and wherebj' the characteristic «Pleurococcus- packages» are formed. The cell-divisions of this alga, on the con- trary, proved to take place in two directions only, whereby cell- plates are formed. PI. IV, nethermost, shows a number of somewhat larger colonies, where this faet is clearly observed. Fig. 196 — 197, and 198 — 199 show two colonies respectively in face and side views. ,1. Boye-Petersen, Studier over danske aérophile alger 1915, s. 321, has already pointed out the same feature with regard to this species. Cfr. his pi. I, fig. 10. This is, besides, also noticeahle on other drawings of the species in question. Thus, Wille has found the same alga in sam.ples from Hawaii, collected by dr. Rechixger, and in his work, Siisswasseralgen von den Samoain- seln etc, 1914, the figure (pi. III, fig. 1) of this species also distinctly shows that the cells are lying in the same plane. In the work by Boye-Petersen, quoted above, the author mentions that he seems to have observed zoospores in cultures of Pleurococcus lobatus. However, as he is not quite sure that this culiurcs were absolutely pure, he does not dåre to maintain with certainty that the zoospores he has seen, really originale from P. lobatus, but may possibly have been prodliced by another species. In my material from South Africa, however, I have been able to point out with certainty zoospores in this alga, as I have found that the 22 HENRIK PRINTZ [1920 oonleiits of same few cells liave formed ovoid zoosj)ores by isiinul- laneous divisions. This alga thus having zoospores, a way of reproducllon thait is not known lo lake plaoe in tlie true genus Protococcus — as I consi- (ler the stialemenls of this as very problematic — and as llie alga in qnesliion fuilher is kcking Ihe divisions so characteristic oif Proto- coccus, it differs so widely and in so essential characters, Ihait il appeans to belong to a totally cMfferent genus. I therelore provi- sionall}' class it as Pleurastrum lobatum, and give the foUowing orangium. As is characteristic of this species on the whole, their membranes are also delicate, and on account of the mutual compres- sion when lying within the mother membrane, they become some- what angular, as it may also be seeu that the thin mother mcjnbranr in placcs is bowed out owing to the pressure. which is caused by them. PI. XIII, fig. 30(3. The aplanospores are liberated througli an opening in the wall of the sporangium (fig. 308 and 310). In the dried material at my disposal I have not been able to examine exactly the inner structure of the aplanospores, as also their fate after leaving the mother membrane is still an misolved problem. This ought. by the way. preferably to be examined in fresh and living material and in pure cultures. The formation of aplanosporeti 26 HENRIK PRINTZ [1920 is no doubt very rare in Ihls alga. Though I have observed the species in several samples, in many of which il has occurred in abundance, I have foiuid ai)kmospares in a single only. Neilher have thcy ever been founcl l)y anyone else belore. With regand to the systemalical position of Ibis alga, it can, as previously nientioned, on account of ils reproduclion, hardly be referred to the Trentepohliaceae, which, by the way, as lo reproduc- Live organs, form a homogeneous and well def ined family. In ils apla- nospores, on the contrary, it exihibiits resemblance lo the Wittrockiel- laceae. In the slructure of the vegetative thailus it differs from both the families mentiioned. It is as yet uncertain whether this species also has motile sporas, though it must be considered impro- bable. Akinetes, which occur both in the Trentepohliaceae and the VV ittrockiellaceae, I have not been able to point out in Physolinum, as seitae are also entirely lacking. In many ways it seenis to be inter- mediate between the families mentioned, most likely represenling an entirely new family, but this I will leave unsettled until the development and slructure of this peculiar alga is better Iviiown. The species is ratlier comimon in many of the samples from the environs of Durban, but I have not found it in anv sample from Sa.danha Bay (nos. 30, 57, 105, 120, 122, 134, 154, 169, 214, 238, 260, 261, and 295). Trentepohlia aurea (L.)Martius forum. [PI. VU and VIII, Fig. 244— 263J. To begin wilh I was much m doubt whether il would be right to refer the species of Trentepohlia, drawn in the piales VII and VIII, fig. 244 — 203 to Trentepohlia aurea or to Tr. abietina. The real dif- ference between these two species, by the way, seems to me, to be so slight Ihat it may be dubious wheither it is oorrect to maintain Tr. abietina as a species different from Tr. aurea. The vanious aulhors agree thai they are nearly allied, but the views as to where the lines between them should be dra\\'n, on the oither hiand, s&em to be very vague and varying. An attempt at drawing a line between the two species, on the basis of the existing lilerature, will show thai much unoertainty is neigning. Let me state some inslanoes: De Wildeman (Les Tren- tepohlia des Ind-Neerland, 1890), for instance, attaches nmch importance to the faet thai one (Tr. aurea) is said to have cyllndric oells, while those of Tr. abietina are more inflated and ellipitic. The last mentioned species iiS said, however, to constilute a transition heflween these two groups, as it miay sometimes be found with rectangular (cylindric)cells. Hariot (Noles sur le Genre Trentepoh- lia, 1889—90), on the other band, refers both species to the one group of the species of Trentepohlia, being distinguished by «cellulae cylindricae». This character is, accordingly, very doulDitful, and Nr. 1] SUBAKRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 27 with our knowledge of other species of the genus in this regard, wnere tlie shape of the cells may be ve ry varying — not only in the proportions of length and breadth, but also as to the shape of the cells on tlie wliole — tliis cKaracter does not seem to be a suitable basis for the distinction of species. Thus, boith cylindric ajnd inflated cells are to be found together in the same species, not in one and the sanie sample only, but even in Ihe very same filament. Other authors attach great importance to the breadth of the cells, Tr. abietina being recorded to have narrower celLs than Tr. aurea, but the range of variation of both species with regard to this is very large, and as the limits of both species not only are drawn very differently by the various authors, but even over-lap (Tr. aurea 8 — 30 jii and Tr. abietina 4 — 10 ju), is does not seem possible, also with our experiences from otlier species in the genus — to base a distinction between the two species on this character either. I have really been looking in vain for a good systematic charac- ter on which might be Imsed a distinction between these two species. Hariot, indeed, says: 1. c. p. 52 on Tr. abietina: «Tr. aiireae formis gracilioribus adeo proxima iit non certe nliquando distinguaiur». Neither the shape, size nor arrangement of the sporangies seem to give safe hold with regard to a distinction between the species men- tioned, as both of them, as known, are subjecled to considerable variations, and the limitations also in this respect must be made very wide. The accompanying piates VII and VIII will give an idea of the appearance of the specimens fomid by me. The cells are cylindric, or slightly inflated, 6—10, usually 7—9 jli broad, 1—2 times, usually 1)4 times as long as broad. In some samples, however, are to be found broader filaments, to 17 « broad (sample no. 294). They form long, straight, or slightly curved filaments, more or less branched in various ways. The branches are sometimes spreading, at nearly right angles; or more appressed. The cells of the branches do not differ perceptibly either in thickness or in length from Ihose of the main filament. The terminal cells are never acute al the top, but generally ralher oblusely rounded. The membrane is comi:)aratively thin and colourless, glabrous, or stmietimes finely crenulate. A real reticulation is nol to be found on the membrane, however. The gametangies are usually spherical, rarely slightly ellipsoid, or at itimes ovoid, 15 — 25 jli in diameter. Their memlnane is thin and glabrous, or crenulate. Specimens with crenulate membranes, however, may at times have glabrous gametangies. The game- tangies are terminal or lateral, borne direclly on the vegetative cells, and are to be found bolh on the main filament and on the branche,s, singly or in series. Al limes, two gametangies may arise from one vegetative cell. (PI. VIII, fig. 250 and 252). The game- tangies are opened by a hole in the membrane, through which the 28 HENRIK PRINTZ [1920 gamietes escape. At times, however, there occur gametaiigies drawii out iiuto a longeir or shorter bealv, with the opening at the end. (Vide pi. VII, fig. 245 and pi. VIII, fig. 253 aaid 260). This is rare, however, and must apparently be regarded as an abnormity. The chromato- pliore in tliis species is often seen to contract in a characteristic way, on accouiit of the desiccation. For the chromatophore is broadest at the cross-walls of the cell, and narrows towards the middle, like an hour-glass. PI. VIII, fig. 250 will give an idea of this. This species is very oommon in quite a number of the samples examined from Durban, but I have not observed it in any of the samples from Saklanha Bay. As to its occurrenoe may be noticed that in practioally all the sampleis examined, it is associated with a liver-wort and Phijsolinum monile (nos. 108, 120, 133, 179., 261, 295) or sometimes with Acanthococcus graniilatus var. aerophilus (nos. 105 and 195). Trentepohlia umbrina (Kutz.) Bornet, in Wille, Algol. Mit- theil. p. 42(3. [PI. IX and X, Fig. 264—289]. This species is of very common occurrence on the bark of trees m several of the samples from the environs of Durban, but is entirely lacking m the samples from Saklanha Bav (nos. 9, 37, 85, 108, 132, 133, 134, 153, 177, 179, 235, 248). The specimens drawn on the accompanying piates IX and X aire all from sample 133. It will appear from the pictures of this widely distributed and variable species that in the South-African specimens the cells are usually more or less rounded, spheirical-ellipsoid or ovoid, al times even ol a rather irregular shape. When young only, the cells are nearly cylindric and about 3 — 4 times as long as broad, with thinner walls, while the older ones, which are apt to be roimded off and to undergoing disintegration, have a thicker membrane exhibit- mg a distinct stratification. The membrane is ahvays hyaline. These older thick-walled and isolated cells really aet, and must be considered as the akinetes of the species. The ramification is very irregular, and this species rarely forms distinct filaments. The cells mostly lie in irregular rows in large heaps, frequentlj'- in several layers. The size of the cells is very varying, from quite small up to 35 fi in diameter. The average size is 15 — 25 //. The thicloiiess of the membrane is also very varying, 3 — 4 jn, at times up to 7 ju. The gametangies do not differ very much from the vegetative cells either in form or size. They may be terminal or intercalar^\ The diameter of the gametes is about 4 k, and they escape through a hole in the wall of the motlier cell. The specimens from South Africa agree on the whole very well with the Scandinavian ones and with the material of this species in Wittrock et Nordstedt, Algae Exsiccatae nos. 42,015, and 1423. Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 29 Trentepohlia lagenifera Hildebrandt) Wille var. africana nov. var. V\. V, Fig. 201—220]. A fornia tijpica differt filis curuatis et ramosissimis, massas cellularum paene pseudoparencymaticas formantibus. Omnibus par- tibus etiam minor, cellulis vulgo A — 7 u latis. Gametanrjiis diametro 12-18 ji. This alga forms exlensive browiiish -green or yellowish-brown luslreless coatings on Irunks of Irees. The filaments are character- istic in heing curved and much ramified; long, straight fUajiienls occurring only very rarely. The cells are rather vaiying bath as lo size and shape, usually ellipsoid or ovoid, inflated, 4 — 7 i_i broad, and \]<2 — 2 times as long. At times some few filaments are to be found witih more cylindric cells, not inflated, or only slightly so,3 — 4 times as long as broad. The chromatophore in younger cells is one or a couple of lenglhened parietal ribbons or slabs, with evcn or slightly incised edges. A ])yrenoid is wanting. In older cells the chromatopho're is often divided into several smaller pariebal discs. The gametangies are ver\' varying both in shape and size. However, they are usually larger, sometimes considerably larger than the vegetative cells, roundish when young, later on commonly more Itngthened, lo nearly j)yriform. They are formed singly or several in series, terminal or intercalarv. Only towards Ihc lime of ripening the gametangies gel the jHotruding beak so characteristic of Ihe species, and through which the gameles escape. The length of this beak is ven' varving, commonly 3—4 u. The diameier of the gametangies is usually 12 — 18 u. The gametes are ovoid, and are formed in a greal numbcr in oach gamelangium. The species are very frequently to be found with gametangies. This alga is one of the commonest subaerial algae from the en- virons of Durban, \vhere I have found il in the following samples: 3, 15, 28, 32, 71, 73, 78, 83, 88, 89, 90, 92, 115, 117, 120, 124, 132, 148, 153, 245, and 265). In one single sample froan Saldanha Bay occurred specimens somewhat (Liffering in the shape of the vegetative cells, being distinguished by spherical cells or nearly so, which usually formed short fi'aments, consisting of few cells only. (Vide pi. VI, fig. 221 — 228). Mostly were found only 2 — 3— 4-celled filaments; very common were also single cells, exhibiting one or Iwo flallened parts at the original cross-wall (fig. 228). The diameter of the cell was usually somewhat larger than common, regularly 9 — 11 f.i. Tr. lagenifera, however, is rather unanimously characlerized as a very po ymorphous species. Comp. for instance Rarknhorsts pictures in FL Euroj). Algar. III, p. 300, fig. 104. Figure h in the plate mentionod Ihus very much recalls the specimens in question found by me in South Africa. At times may also among these specimens be seen individuals forming larger and ramified filaments, which shows 30 HENRIK PRINTZ [1920 thc exceeding variability of this species. Thus, fig. 226 shows a thailus where oiie end has been fornied l)y iiearly spherioal cells, and how tlie cells, towards the otlier end of tlie filaments, gradually pass inlo nearly cylindrical ones. Gametangies were also frequently to be found in tliis sample, being of the same l>ollle-shape peculiar to Tr. laffcnifera (fig. 221, 222). At times they are also to be seen with a total al)sence of a beak (fig. 223.) Such specinieiiis are exceptions, however. I addition to tlie species of Trentepohlia menlioned liere, I have also found a couple of others. On accounl of the insignificant material, and because I have not seen particularly characteristic stages, I have not baen lable to detemiine them with sufficient cer- tamt}^ but for the sake of coanpleteness I menlion liere: ? Trentepohlia dialepta (NylandeiOHaiuot, Notes sur le genre Trentepohlia (.Journ. de Botanique, 1889—90) p. 23, Fig. 10; De WiLDEMAN, Notes sm* quelq. esp. Trentepohlia (Annales Soc. belg. raicrosoopie 1894) p. 23, PI. III, Fig. 8—11. In one sample colleoted soutJi of the Whaling Station at Bluff, (no. 28) I have observed speoimens of Trentepohlia lliat seein to agree very well with T. dialepta. The cells are ± 8 ^^ bioad, and 2 — 4 linies as long, with globose gametangies. The material is too sparse and incomplete for la reliabLe decdsion, however. ? Trentepohlia ellipsiocarpaScHMiDLK,var africana Schmidle, Beilr. z. Algenflora Afrikas (Engl. hot Jahrli. B. 30. 1901) p. 63, Tab. II, Fig. 8—10. [PI. VI, Fig. 229-2321. Specimens probably belonging to tliis one I have obseTved in a sample of bark collected near Bluff (no. 133), where it occurs very sparsely, though. The cells are 3,5—4 jn broad, only a little longer Ihan broad, thin-walled and slightly inflated. The apical cell is acuminate. The ganietangies are ovoid, 12 — 12,5 u long and 6,8—8,5 jii broad. Phycopeltis arundinacea (Mont.) DeToni, Vehev Phijllactidium (1889); Syll. Alg. I, p. 15. [PI. XI, Fig. 290-2941. This species is very common and occurs in nearly natural pure cultures in samples from the eiivirons of Durban (nos. 84 and 116) as also from Saldanha Bay (nos. 381, 384, 387, and 394). It occurs here epiphytic on the stems of varioiis woodened species of gnass, probably bamboo, on the hard, sniooth and silicate surfaoe of whicli it forms a very characteristic coating of a dull greyish-green colour (when dried). The individual discoidal thalli are easily seen even with the naked eye; they form nearly orbicular, sharply circumscribed discs Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 31 up to 1,5 mm. in diameter, and are closely appressed to liie substratum. At times they grow so densely that the discs to the naked eye melt together to a cohesive inciiistation of several om.- extent. I liave often observed that where two thalli meet in this way, the}' do not grow into each other. PI. XI fig. 304 shows that then they join closely at the edges, and further growth in this direction ceases. Under these circumstances older discs may, at times, get a somewhat irregular circumference, as the growth con- tinues omly in Ihose directions wiiere there are open spaoes for a continuous growth. The covering ol the stems thus gets Ihin and monostromatic all over, being composed of numerous single discs. From the regular series of cells in each tliallus, however, the lines between the single discs may be easily discemable (vide fig. 293, pi. XI). Subjected to a microscopic examination the species is found to be very characteristic by its regular cells, arranged in radial rows. Already in young and small discs the regular arrangement of the cells in radial rows is to be seen. Towards the circumference the cell rows divide dicliotomously, and in 2 — 2 times as long as broad. The size of the cells is, for the rest, somewhat varying. They aie comparatively smallest on young and small thialli, and measure in full-grown specimens 7 — 9 », The disc-sporangia are somewhat larger and more roundish than the vegetative cells, from nearly globose to ovoid. They occur without order, singly or several together, and any vegetative cell seeims to be able to grow out into a sporangium. Other reproductive organs do not occur in my material. When the cell-discs crack, for instance in being tom from the substratum in order to be put under the microscope, they are mostly split up radialh^ along the cell-series. The connection aniong the cells in the disc is evidently stronger between tbe tangential walls, that is, between the individual cells in one and the same row, than between the cell-rows mutually. In the course of time quite a number of species of Phycopeltis have been described, partly under other names, as Plnjllactidium, Chromopeltis, Hansgirgia, and others. Several of them, however, seem to have been descrLbed on prunitive and, in systematical regard, dubious charaoters only. It is probable that with the great range of variation which the single species ol this lamily empiri- cally evince, several of these, described as species, in the future, when one day more closely examined and monographically treated accordmg to modern principles, will tum out only to be modifi- cations due to habitats, and that the number of true, systematically 32 HENRIK PRINTZ [1920 well defined types will be reslricted to a comparatively small iruinber, but in return, with a rather wide range of variation. Phycopeltis flabelligera (De Tom) Hansg. Ueb. Gatl. Crena- cantha, p. 59. Hansgirgia flabelligera De Toni, Syll. Alg. I, p. 363; DeWildeman, Observ. sur quelq. d'Algues Terrestres Epiphytes (Bull, Soc. Belgique 1888); A propos de 1' Hansgirgia flabelligera (Soc. royale bot. Belgique 1889). This species is rather frequent in some samples from the environs of Durban, above Bluff, between Eastern \Vhaling Com- pany's station and Isipingo Kraales, collected Nov. 17th (nos. 194, 207) and in a single sample from the water-place at Saldanha Bay, March ISth (397), where it occurs togetber with some other Chlorophgceae as a ooatmg on various straws and rush. Already by a siight niagnifioalion it is seen to differ from the preceding species in an irregular and indented circumference. The pictures of DeWildeman s in Obs. Alg. Ter. Epif. fig. 9, moreover, give a good idea of the appearance of this alga. On close scrutiny the species, mjoreover, evinces a wide range of variability. The cells are rather irregular, 3,4 or 5 angular, nor are the discs by far so regularly made up as in the preceding one. Besides, this species is more apt to ddla- pidating into single filaments. From a central disc, built of compara- tively short and broad cells, it will be seen that the cell-rows very frequently split and grow forth rather irregularly. The cells of these free rows are, as a rule, more inflated than those of the solid disc, where they, because of the mutual compression, are apt to ta- king a more rectangular or polygonal shape. Also in the central disc ilself are often to be found rents between the cell-series. Casually broken and isolated cell-rows are capable of continuing their growth nearly as a real Trentepohlia. It emits lateral branches, and I have observed intercalary cell-divisions and forming of sporangies in such specimens. This species, whicb previously has been described by De Toni as a distinct genus, Hansgirgia, thus seemed to form a transition between the genera Trentepohlia and the true Phycopeltis (sect. Luphgcopeltis Wille). To maintain the genus Hansgirgia accord- ing to the limitations given by De Toni, does not seiem to be systematically well founded, now that we have got a more exact knowledge of these forms. As to the appearance of the species, the accompanying pictures on pi. XII will give an idea thereoff. The size of the cells is varying, on an average between 5 — 7 n. in breadth, at times up to 8 — 10 jn. The disc-sporangies are globosé or ellipsoid, somewhat larger and more tumid than the vegetative cells. Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA oo Myxophyceae. Microcystis amethystina (Filarszky) Forti, Syll. Mvx. 1907, p. 89. var. vinea nov. var. [PI. XIV, Fig. 337—341]. Difjert a formå typica praecipiietegiimento communi rubri vini colore simili, non lamelloso, extrorsiim certe et distincte terminato. Celliilis 3,5 — 5,5 jli diametro latis, glaucis, vacuolis carentibus. This small Microcystis, which is very charaoteristic by ils beautiiful, wine-red calour of the gelatinous investments, is frequent- ly to Ije met with in some of the samples. It is further characte ristic by ils rather small, oommonly spherical colonies, measuriiig up lo 50 jii m diameter, tlie exteaiial surface of which is surrounded by a comparatively thick and solid cutiole. The gelatinous envelope itself has no slratification. The oells are 3,5 — 5,5 u in diameier, globose or ellipsoid just before the divisions, bluish-green, withoul pseudo- vacuoles. This alga is no doubl closely related lo Microcystis amethystina, growing on damp rocks, but from which it differs especially by ils wine-red colour and smaller colonies. GoUected on decayed wood and on Ihe bark of trees in the environs of Durban (28 and 85). Nostoc spec. In a sample of bark from la tree near Umbilo River (no. 69), I have found young A^osfoc-oolonies logelher wilh Tolypothrix byssoidea. The specimens were too young for an adequale deter- mination of species, however, Atractella nov. gen. Fila breuiiiscula, simplicia, altero apice adhaerentia, erecta vel basi interdum adscendentia, anguste fiisiformia, ad iitrumque apicem sensim attenuata, neqiie vero in setam producta. Tricho- mata ex serie conslant simplici cellulanim cylindricarum confor- mium, heterocystis nullis, vagina achroa, crassiuscula et firma ad utrumque apicem sensim decrescente circumdata. Fila libera, non conglutinata. Multiplicatio cellula apicali angusta et longiuscula in transversum divisa. Propagatio hormogoniis. Atractella affixa nov. spec. [PI. XIV, Fig. 313—316]. Filis breviusculis, vulgo 100—150 fi longis, ad 9—12 u latis, ex niimero vario cellularum, vulgo 15—20, conformium, cylindricarum, 3—5 u latarum, aeque longarum vel usque ad duplum longiorum, vacuolis nullis constantibus. Parietibus transversariis crassiusculis. Vagina crassa ad apices sensini crassitudine decrescente, achroa, haud lamellosa. Vaginis adulterioribus interdum pallide cano- violaceis. Filis erectis vel curvatis, rigidis, vulgo constipatis. 3 34 HENRIK PRINTZ [1920 This peculiar alga I have observed on the bark of a tree taken near the ocean, soutli of the Whaling station, Bhiff, in samiple no. 28. By means of a sti^ong niagnifying glass it is to be seen ais a velvety coating covering small parts, This coating is fornied by the straight, short and unbranched, nearly parallel, very close-se.t filaments, fastened to the subistratum with one end, while the free one is projecting, The filaments are straight, or at the base sometimes slightly curved and ascending, and are easily loosened from the substratum. The trichomes themselves are short, and consist of 15 — 20 cylindri- cal cells in a simple row. The oells, all of which are imiform, are broadest in the miiddle of the trichome, where they may attain a breadth of nearly 5 //, becoming gradually narrower towards the eXitremities, especially so towards the apex, where there is a compia- raitively long and narrow apical oell, propagatiing b}^ vivid cross dlivi- sions. The older cells also sornetmies divide, but normally the oell- division is limited to the apical cell only. With the exception of this one, which is several times las long as broad, the cells are equally long, about twice as long as broad. The trichonie is encloised within a fusiform sheath, which, in the miiddle, is nearly 10 u broad and gradually narrowing towards the ends. At the base the sheath is obtusely rounded,towards the top gradually narrowing and decreas- ing, but never drawn out into hair-like points above the apical cell. The sheath is unstratified and colourless, at times, in older speci- mens, slightly greyish-violet. In the material at my disposal I have not been able to find witli certainty the multiplication of the alga. In preparations of it there sometimes occur trichom-fragments, and it is probable that theise serve as homiogones. With regard to affinities, our alga must be classed among the Oscillatoriaceae, where it has its nearest relations among genera distinguished by a thick, solid sheath. This genus presents an evident example of an alga which is morphologioally particularly adapted to the «tufted growth» men- tioned by Fritsch, 1. c. 1907, p. 210, a growth-form of the bluijsh- green aérial algae frequently to be met with in damp, tropical regions. Dactylococcopsis rhaphidioides Hansg., Syn.Gen. subgen. Myx. in Not. 1888, p. 590. Of tilis species I have found Iwo different forms. One I have observed on trunks of trees, collected in the environs of Durban, at Bluff, south of the Whaling station (no. 28), and its is distinguished by nearly straight or only sligtly curved, equally broad cells, nar- rowed and acuminate towards the extremities. Often one end of the cells is straight, the other slightly curved, or the cells nearly S-formed, or slightly spirally twisted. The breadth of the oells is Nr. 1] SUBAÉRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 35 1,5—1,8 /<, the length 18 — 21 //. This form I distinguisli as formå siibtortuosa. The other oiie I distinguisli under the name of formå falciformis. Il is distinguished by having always falciform cells. Besideis, they are soniewhat more slender than the preceding one, 1,2 — 1,5 jn broad, and 10 — 15 ja long. The cells are never so curved that the ends converge, but they are often nearly parallel. Observed on a piece of wood, collected near the water-place at Saldanha Bay, March 19tli. (No. 375). It is passible that these two forms, mentioned above, should rather be separated as different species; but as long ais the tnie nature of these organisms is not fully fcnown, I have preferred to place them as done above. Myxosarcina uov. gen. Familils liberis ciibice rotnnchdis distincte definitis, densis, com- pnctis, cellulas numerosas aequales, fere cubicas vel pohjedricas con- tinentibus. Diuisionibus in tres dirediones familiae cellulariim regnhiriter dispositariim oriuntur; postea subirregulariter dividi possunt, unde familiae aetate magis provedae subirregnlares viden- lur. Membranae leves, tenuissimae, hijalinae. Familiae tegumento mucoso tenui, achroo saepe fere inconspicuo circumdatae. Propa- gatio gonidiis in gonidangiis ceUulis ceteris paullo majoribus ortis. Myxosarcina concinna nov. spec. [PI. XVI, Fig. 342—357]. Familiis regulariter cubice rotundatis ex cellulis cubicis vel pqlijedrids viilgo bi regulariter formatis. Membrana cellularum tenuissima levi, hgalina, diametro 3 — A jti, raro usque ad 5 fi ante divisionem; contentu cano violaceo. Familiis adultis cellularum 64 vulgo 16—20 i(, familiis aetate provedis cellularum plurium usque ad o2 a diametro. Propagatio gonidiis parvis numerose in gonidan- giis a ceUulis vegetativis et formå et magnitudine vix diversis ortis. Cellulae omnes gonidias formare posse videntur. This genus is no doubt most closely related to Pleurocapsa; it differs, however, by so important characters, that it forms a genus, distinctly separate from Pleurocapsa. The genus of Myxosarcina is very characteristic in forming free- living colonies, with a definite and distinctly limited circum- ference; it is never crusty, as is common in Pleurocapsa. Furlher it differs by having gonidangies of the same shape and size as the ordinary vegetative cells. The colonies of Myxosarcina are conmionly very regularly built. The original cell divides in all three directions, wherebv arise small colonies, consisting of 8 oells. PI. XIV, fig. 342, 343.' By further divisions of each of these 8 cells in three directions, arise 64-cell6d (■oh)nies, which much recall the ^Sarcina-packages. As these oell- 36 HENRIK PRINTZ [1920 divisions are ralher regular, tlie colooiies arisen gel a veiy i-egular appearance, with nearly equally large, cubical cells, l^yingin regular rows. The circimiference of the colonies is nearly cubioally rouiided. This, which seenis to be the typical and fuU-grown s/late of the alga, measures 16 — 20 /< in diameter, The diameter of the indivi- dual cells is 3—4, rarely up to 5 /< just before Ihe division. Some- times the cell-divisions are somewhat irregular, liowever, whereby are to be found colonies with somiewhat larger or smaller cells, and also lesis regularly buill. It further occurs that some oells divide later an, whereby older famiilies may get a rather irregular appe- arance. The original (oldest) cell-walls are usually rather easily recognized, however, by their regular run and by mivaryingly being soinewhat thicker than the yomiger ones. Sucb old colonies may reach up to 32 u in diameter. The cell-walls, moreover, are comparatively thin and colourless. The cells are closely joined to each olher, wilhout intercellular spaces, whereby the cells mostly get an angular-cubic appearance. The peripheric cells, however, commonly have somewhat tumid outer walls. The contents of the cells are greyish-violet, without vacuoles. The colony is enclosed by a thin gelatmous investment. In the material exammed by me, gonidangies were very rare. Among several hundreds of colonies which I have exammed, I have found only two with gonidies. This discovery is of great importance for elucidating the systematic position of the alga. The gonidies are very small, and arise m great numbers in gonidangies, which, as mentioned, neither in shape nor size differ from oitlinary vegetative cells. Empty cells, which at least partly must be considered as cmptied gonidangies, I have often observed in my material. This alga occurs scattered on bark of trees, in some samples from the environs ol Durban (nos. 22, 40, and 122). In point of external habitus our alga may, to some exleiut, recall the pluricellular spores ol oertain lichens. It is, however, even on dried material readily distinguished by the characteristic greyish- violet colour, the delicate gelatinous envelope, and, above all. the divisions of the contents ol the cells into numerous protoplasmic bodies — gonidia — which are liberated by the rupture ol the old membrane. The gradual development ol the colonies, traceable through the various stages, also lavours the supposition ol the autonomy ol this alga. Tolypothrix byssoidea (Hass.) Kirchn. in Engl. et Prantl, Nat. Pflanzenf. Schizophyc. p. 79; De Toni, Syll. Alg. Vol. V. p. 551. Hassallia hijssoidea Hassall, British Freshw. Alg. I, p. 283, Tab. 67, Fig. 5." This species is comparatively common in several of Ihe Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 37 samples examined from the enviions of Durban, for instance in 9, 57, 69, 85, 179, and in a s.ingle sample from Ihe «Bush», on the peninsula between Donkergat and Jutten Island, Saldanha Bay, March Uth (no. 368). It mostly forms a macroscopically visible bluish-green, velvety coating on the bai'k of trees. The sheaths are 10 — 15 a broiad, thiin, and of a bright yellowish brown colour. The cells themselves are 8 — 12 u broad, and V^ — J4 as long, slightly tumid. The filaments are fragile and dissociate easily. The specimens found, agree very well with the'material in Collins, Holden and Setchell, Phyc. Bor. Am. no.t258 and no. 258 a and in Raben- HORST, Algen Europas, no. 352. 38 HENRIK PRINTZ [1920 Explanation of Piates. PI. I. Fig. 1 — 17. Protococcus consoclatus nov. spec, Cells formiiig larger and smaller colonies. Fig. 18 — 30. Protococcus verrucosus nov. spec. Fig. 31—51. Chlorococcum vitiosum nov. spec. Fig. 31 — 43, ordiinary vegetative oells, of wliich fig. 41 and 42 have somewhat crenulate membranes; 38 has the memhrane only partly crenulate. Fig. 44, 45, and 48 ,sho\v sporangies, 46, 47, 49, 50, and 51, eniptied sporangies or sporangies emptying Ihemselves. Fig. 52 — 78. Phaseolaria obliqua nov. gen. et spec. Fig. 52 — 66 show ordinary vegetative cells; fig. 52 and 57 showing oells seen from above and from the side. Fig. 67—74, oells in zoospore-formation. Fig. 71 and 73, oells with crenulate membranes. Fig. 75 — 77, emptied zoosporairgia. Fig. 78 is a pile of oells of Phaseolaria obliqua. The conlenls are drawn in one cell only, forming zoospores. PI. II. Fig. 79 — 89. Acanthococcus granulatus Reinsch var. aerophilus nov. var. Fig. 84, 85, 82, 83, and 79, various advanoing stages of reproduction, Fig. 81, 82 are emptieid mother mem- branes. Fig. 87 — 89, very young speoiuTens; Ihe smal- lest ones measure only about 3,5 // in diameter. Fig. 86, specimen with extraordinary low, roundied mem- brane-warts. Fig. 90—104. Chlorella vulgaris Beyerinck. Fig. 93, mother membrane with two a pianospor es. Fig. 90 and 91, aplanospores escaping the molher membrane. Fig. 92, 94, and 95, cell-piles where the cells on account of the mutual compression are some- what flattened on one or more sides. The memljiranes are sometimes partly crenulate. Fig. 96 — 104, solitary Nr. 1] SUBAERIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 39 cells, where the opening of the chromatophore may be seen. The niembranes are smooth or partly crenulate. Fig. 105—123. Myrmecia (jlobosa nov. spec. Fig. 112—123, ordinary vegetative cells of different size. Fig. 117, 118, and 121 show that the opening of the chromatophore is on the opposite side of the membrane-wart." Fig. 119, 110, 111, 105, and 106, advancing stages in zoospore-formation. Fig. 107, 108, and 109, zoosporangies, partly or wholly emplied. PI. III. Fig. 124—155. Pleurastrum constipatiim nov. spec. Fig. 124—137, and 151 represent larger and smaller thalli, showing their shape and size. The contents of the cells drawn in fig. 151 only. Fig. 138—150, 152— 155 showing formation of akinetes. PL IV. Fig. 156 — 199. Pleurastrum lobatum (Chodat) Printz nov. comb. Larger and smaller colonies. Contents drawn in a few cells only. Fig. 159 and 160 are cells containing zoospores. Fig. 164 is a solitary oell in zoospore- ■formation. Fig. 196—197 and 198—199 are two colo- nies seen respectively from the face and from the side, showing that the cells are orientated in one plane only. PI. V. Fig. 201—220. Trentepohlia lagenifera ^^(Hilde^r.) Wille var. africana nov. var. Irregular filaments partly with gametangies. Fig. 211 shows an isolatecl gametangium wun gametes. Fig. 212, emptied gametangium. PI. VI. Fig. 221—228. Trentepohlia lagenifera (Hildebr.) Wille var. afri- cana nov. var. Vegetative cells, partly v.itli gametangies. Fig. 228, a single isolated cell (akinete?). Fig. 229 — 232. ? Trentepohlia elUpsiocarpa Schmidle var. africana SCHMIDLE. Filaments, with various stages of formation of gametangies. Fig. 231, opened gametangium. Fig. 232, filament with a short branch. 40 IIENRIK PRINTZ [1920 Fig. 233— 243. Ilonuidium [Uiccidum Buatn f. celluUs passim lumiiUs. PI. VII. Fig. 244— 252. Trentepohlia aurea (L.) Maht. f'oniut. Fig. 244, 245, 246, 250, and 252 show filamenls willi gametaiigies, tine first menlioned onc with a partly einpticd gameitangium. Fig. 247, 249, and 251, vege- tative filaments showing ramificalion and apioal cells. PI. VIII. Fig, 253—263. Trenlepohlia aurea (L.) Mart. formå. The figures show the ramification ot' the filajTients, apical cells, ajid shape and arrangement of the gametangies. In fig. 260, an einptied gametangium, the point of which is drawn out into an abnormally long beak. PI. IX. Fig. 264—273. Trentepohlia umhrina (Kutz.) Born. Fig. 264 — 272, oells of various age, partly fomiing akmetes. Fig. 273, gametaiigies. PI. X. Fig. 274— 289. Trentepohlia umbrina (Kutz.) Born. Fig. 274, 279, and 285, emptied gametangies. Fig. 282, gametangium. For the rest. vegetative ceills in akinet e - format ion . PI. XI. Fig. 290— 1'! 14. Phijcopeltis arundinacea (Mont.) De Tom. Fig. 290, a very young thailus, consisting of seven cells. Fig. 291—292, young thalli, the last one wiUi a disc-sporaiigium. Fig. 293 shows the edge of two discs having oome m cantact with each other. Fig. 294 shows the regular structure of an older tliaLlus; the cell-rows are negularly dichotomously ramified. With disc-sporangies. PI. XII. Fig. 295— 305. Phycopeltis flabelligera (De Toni) Hansg. Fig. 295, 297, 299,' 300, and 302 ane isolated filaments. The rest of the figures are parts of larger thalli, showing their irregular construction with isolated filaments and irregular circumiferences. Nr. Il SUBAFRIAL ALGAE FROM SOUTH AFRICA 41 PI. XIII. Fig. 306 — 312. Phijsoliniim monile (De Wildem.) Printz nov. comb. Larger and smaller parts of thalli with aplaiiospo- rangies. In fig. 308, an open, partly emptied aplano- sporangium; in fig. 310, a quite emptied sjjorangium. Pig. 311. with crenulale membrane. PI. XIV. Fig. 313-^316. Atrnctella affiæa nov. gen. el spec. Fig. 317 — 327. Dactijlococcopsis rhaphidioidcs ibrma siibtortiiosd n. f. Fig. 328 — 336. Dactijlococcopsis rJiapliidioides formå fcdcifonjiis n. f. Fig. 337 — 341. Microcyslis amethijstina var. vinea nov. var. \i)X0savcina concinna nov. g vSpecimens of various size. PL. I g 9'g «' n" .^^ ^.^.. 14 15 H. PRINTZ DEL. PL. II 90 91 92 93 94 • 96 97 98 99 100 101 ^ ^^^103 104 102 107 109 ^"5 /i?*?^: X 106 108 Hi 110 112 113 U4 118 /il^^ 117 119 :mh^w/ 120 115 ^116 122 123 121 H. PRINTZ DEL. PL. III H. PRINTZ DEL. PL. V f \ 220 H. PRINTZ DEL. PL. VI H. PRINTZ DEL. 244 M C 245 247 ^. PL. VII 246 248 \u ^ 249 250 ..^-'4 251 252 / (^^11 ri! Sil ^v ^/ H. PRINTZ DEL. PL. VIII ^^, 254 hi ^ ».. 262 a 261 263 r^f ■^c e"^. H. PRINTZ DEL. 264 265 /éifex PL. IX \ 266 m^\ /^^ 270 267 269 272 268 J ,r \r-^^: 271 ^,^^ -- 273 -s\ im / JV H. PRINTZ DEL. PL. X 2,74 275 276 277 278 279 -.. 281 283 ,^^:^ 284 285 280 / / x-^ 286 '®^' 287 288 X , 289 -■^, //'" / V H. PRINTZ DEL. PL. XI H. PRINTZ DEL. PL. XII H. PRINTZ DEL. PL. XIII H. PRINTZ DEL. 318 320 , 322 PL. XIV 326 mi/m i\ 317 319 ^321 X323 325^ 32^ 327 329 330 331 332 333 334 /^"T^. 350 >^^r-mi^-^J H. PRINTZ DEL. OVERSIGT OVER YIDENSKAPSSELSKAPETS OLDSAKSAMLINGS TIL- VEKST I 1919-1920 AV SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN AV TH. PETERSEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. NR. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 1919. 1 a. Rundt om tilhuggen pilespids av flint omtrent av formen R. 69, men med utpræget indknipning for tangen, som er noget skjæv i forhold til bladets længderetning. Den ene side av bladet er temmelig hvælvet og omhyggelig tilhuggen, den anden side er flatere og tildels kun retoucheret i kanterne. 6,4 cm. 1. b. En liten f 1 i n t k j e r n e. c. G. 120 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. d. Tangen og litt av bladet av en s k i f e r s p i d s av typen R. 86 med litet kraftige agnorer. C. 3,5 cm. 1. Opsajulet paa den bekjendte boplads paa Draget, B o 1 s o y, Roms d., M o r e. Fundene herfra synes gjennemgaaende at ha en sen karakter. Gave fra gaardbruker M a r t i n u s D r a g e t. (11953). 2. G. 80 stkr. flintavfald. Opsamlet paa A k s e 1 v o 1 1, Otteroy s., Aukra p g d., Romsd. Ny lokalitet. Indsendt av provisor P. Amdam, Molde. (11954). 3. Tveegget kniv av gronlig skifer nærmest av formen A. W. Brogger: Den arktiske stenalder fig. 91. Bladet meget tyndt; den ene side noget hvælvet, den anden har en svak rygning. Det nederste av tangen er avbrutt, men ved midten av bruddkanten sees spor av et fra begge sider boret hul, utvilsomt anbragt av hensyn til skaftets fastbinding. 11,8 cm. 1. F. 1891 i en myr paa V a t s d a- 1 e n, D o I m s., H i t r a p g d., S o r t r o n d. Gave fra distriktslæge G. K n u t s s o n, Stjordalen. (1 1956). 4 a. Liten øks (meisel) av g r o n s t e n med uregelmæssig ovalt tversnit. Oval, litt skraa egg næsten symmetrisk tilslepen fra begge sider. Overflaten kun delvis slepen med gjenstaaende ar efter tilhugningen. Det overste av nakkepartiet avbrutt. 7,2 cm. 1., 2,3 cm. bred ved eggen. Storste bredde c. 2,8 cm. litt ovenfor midten, b. Liten t v e r o k s av g r o n s t e n av en noget flatere type end fg. med flat underside og rygget overside ovenfor det slepne eggparti. Tversnittet er saaledes trekantet. Avtagende bredde mot den skraa nakke. Kanterne tynde og litt utfaldende i længdesnittet. Kun delvis slepen, mest paa oversiden, men forovrig med en meget jevn o-verflate. 5,6 cm. 1. Eggen kun svakt utbuet og c. 3 cm. brefl; det ene hjorne avslaat. Naivkens bredde c. 1,7 cm. c. Liten firesidet oks av g r o n s t e n. Den ene, slepne kant noget bredere end den anden, -som er litt utfaldende i længdesnittet. Eggen næsten ret, slepet noget mere fra oversiden end fra under- siden og ophakket ved bruk. Stykket noget avsmalnende mot naivken. 6 cm. 1., 3 cm. bred ved eggen. TH. PETERSEN [1920 d. Liten rygspa an av flint med skarpe, noget skaarede egge samt en indbuing i hver kant nær den bakre ende, vistnok anbragt av hensyn til skjeftingen. Aabenbart en liten kniv eller s k r a- p e r. 4,5 cm. 1. — 2 f 1 i n t f 1 e k k e r med skaarede egge, hvorav en 8,3 cm. 1. rygflekke. e. 2 s p a a n s k r a p e r e av flint. — En liten s p a a n- s k r a p e r av klar kvarts. f. Liten f 1 i n t k j e r n e. g. Den avbrntte odd av en megalitisk f 1 i n t d o 1 k, livis form dog ikke kan bestemmes. Styld^et synes senere at ha faat litt til- hugning og har maaske været benyttet som slvraper. 2,5 cm. 1. h. Et litet forvitret brudstk. av en tveegget s k i f e r s p i d s. i. G. 325 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. k. 3 smaa brudstkr. av 2 f late s 1 i p e s t e n e av sandsten. Opsamlet paa E i k r e m, Gossa, Aukra p g d., Romsd., Mor e, paa den sanune plads nordenfor bækken, hvorfra der tid- ligere er indkommen en ræl-dve fund. Gave fra gaardbruker Jonas E^ikrem. (11957). 5 a. F 1 e kk e av f li n t med en meget slitt egg langs den ene kant og retoucheret skraperegg i den ene ende. 4,5 cm. 1. b. En c. 10 cm. 1. rygfbekke av flint. c. G. 13 stkr. f lin tavfald, væsentlig tynde spaaner. Opsamlet tillikemed en hel del storre og mindre flintstyldver paa den nordvestlige side av G o s s a, A u k r a p g d.. Roms d., M o r e, mellem pladsene A a r g a a r d s v i k og B y 1 1 i n g s v i k, begge utskilte parter av gaarden L j o v i k. Gave fra gaardbruker Jonas E i krem. (11958). 6 a. Oddslvkket av en meget smal spids av graa skifer. 5,3 cm. 1. b. G. 115 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d, deriblandt et par skiver med svake retoucher i kanterne. Opsamlet paa Tornes, Ytre F r e n a s.. F r e n a p g d., Roms d., M o r e, skiferspidsen ved lokaliteten H a r h a u g, flint- styldierne paa S k a r h a u g. (11959). 7. S k a f t h u 1 o k s av sten av typen R. 37. Kort og undersæt- sig eksemplar med sterkt forvitret overflate. Kun faa spor av den oprindelige slipning, Eggen butt og avrundet. 12,7 cm. 1, F. for længere tid siden paa G r y t d a 1, S i n g s a a s, H o 1 1 a a 1 e n p g d.. S o r t r o n d. Gave fra gaardbruker Sivert Grvtdal. (11960). 8. G. 30 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d oi)samlet paaf Solbakken, part av L o s e t. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Romsd., Møre. Ny lokalitet. Cfr. no. 45 ndf. (11961). 9. Økseblad av jern av formen R. 555. 16,7 cm. 1., 8,6 cm. bredt over eggen. Glodeskal. F. paa Solemsmoen i Har ran, Grong pgd., Nord tr ond., under groftegravning Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1919 5 paa indjorden i en dybde av c. ;K alen. Forovrig blev der ikke iagttat noget usedvanlig. Gave fra gaardbniker Adolf Lieberg ved fanejunker H. Seem. (11962). 10. Ufuldstændig kar av kl eb er s ten av ældre jernalders form, utbuket, med nærmest kugleformet bund. Srnl. H. Shetelig: Kar av klebersten fra jernalderen, fig. 5. Under mundingskanten et smalt, noget forsenket belte, c. 1,2 cm. bredt, begrendset nedentil av en omgaaende vulst. Karret har været smukt og omhyggelig utarbsidet. Indre tverm. ved mundingen c. 11,3 cm., holden har neppe været mere end 11 — 12 cm. F. under veiarbeide i V a a g- strande n, V e o y p g d., R o m s d., M o r e. Gave fra distrikts- læge G. Bock. (11963). 11. Et storre brudstk. av en sag av flint av den lang- strakte fonii R. 52. Saavel den buede som den rette, nedre kant er tandet. Stykket er 13,2 cm. 1., men maa oprindelig ha hat en læiigde av 22—23 cm. Storste bredde ved midten c. 3,8 cm. F. paa V a a g s- m y r (matr. K v e r n m o e n, g.no. 23, br.no. 2), part av V a a g, N æ r o y, N o r d t r o n d., under groftegravning i en dybde av 15 — 18 tommer, mellem auren og matjorden. Hoide o. h. 15 — 20 m. Gave fra koaiimandersergent H. Stene. (11964). 12 a. T V e r o k s av g r o n s t e n, noget hulslepen, spidsnak- ke t med ovalt tversnit. Synes at ha været slepen omtrent over det hele, men overflaten er nu sterkt forvitret. Eggen oval. 9,3 cm. 1., c. 3,7 cm. bred ved eggen. b. Liten spidsnakket oks av g r o n s t e n omtrent av samme form som fg., men flatere og med mere uregelmæssig tversnit. Styk- ket har været ialfald delvis slepet, men er nu sterkt forvitret. 6,4 cm. 1., 2,3 cm. bred ved eggen. c. Øks av g r o n s t e n med firesidet, i kanterne avrundet tversnit. Nakken er ganske tver, men den oprindelige naldveende er maaske avslaat. Overflaten delvis slepen. Eggen har været næsten ret, dog noget sterkere tilslepen fra den ene side. Begge egghjorner avs.aat. 6,4 cm. 1. d. Et par noget tvilsomme emner til gronstensokser. e. Liten k j e r n e o k s av flint, 5,7 cm. 1., 2,3 cm. bred over den ovale egg, Tversnittet spidst ovalt, dog er den ene kant i den ovre halvdel dannet ved en indtil 1 cm. bred tveravspaltning i læng- deretningen. f. En storre samling skrapere av flint, for en stor del smaa uregelmæssige, tilfældige skiver og spaaner med en ofte hoi og steil skraperegg, som tildels kan være indbuet. g. C. et dusin av de saakaldte «haandtakskjenier» av flint med en hoi egg i den ene ende tilhuggen ved en række småle, parallele avspaltninger. (Fig. 1 — 2). De fleste av styldverne synes utvilsomt at m.aatte opfattes som selvstændige redskaper, og da nær- mest som skrapere, «grattoirs carénés». Paa enkelte eksempia- 6^ TH^ PKTEHSEN [1920 rer er eggens tilhugning miindre fremtrædende, og man kan være i tvil om hvorvidt man ilsike kun har at gjore med topavfald av blokker. Lsengden varierer fra 6,5 cm. ned til c. 3 cm. P^ig. 1 a — b. Nr. 12 g. '/i h. B o r av liinl. Endel spaaner og skjerver av flint med til- huggen 1) o r e s ]) i d s. l^^t ekspl. med trekantet tversnit er kun 1,5 cm. 1. i. Endel kjerner og knuter av flint og c. 1500 stkr. f 1 i n t a V f a 1 d, for det meste av kornet materiale. k. Endel brudstkr. av en stor s 1 i p e s t e n av g n e i s g r a n i t med slipeflate paa den ene side. 1. il^^gformel s 1 a g s t e n av kvarts med slagmerker i den ene ende. m. Fiatagtig, litt storre rullesten med en grube midt paa begge de fiate sider. Maa ha været anvendt ved redskapstilvirkningen. n. Noget ufuldstændig sokk av sten av den ovale form med indhak i begge ender for snoret. o. Et par stykker pimpsten. p. En storre samling a r li e i il s a v f a 1 d av k v arts og g r o n s t e n. No. 12 skriver sig fra en bojilads ved I) u n k e r s u n d e t paa G o m a 1 a n d e t, K r i s t i a n s u n d. Nord m., M o r e. Dunker- sundet er det småle sund mellem Kirkelandsoen eller som den her kaldes, Gomalandet, og den lille o Skorpen. Om findestedet oplyser lektoT A. Nummedal folgende: «r'ra sundet gaar der i vest- lig retning en liten dal. Omtrent 100 m. fra sjoen og c. 18 m. over havet utvider dalen sig noget, saaledes at terrauiget blir nærmest gryteformet, og her har man den lunt beliggende boplads. Noget egentlig kulturlag var der ikke; det indskrænket sig ti] at jorden i en 20—30 cm.'s dybde var liitt kulholdig, og at der fandtes nogen oldsaker, væsentlig avfald av flint og anden slen.» Hr. Nummedal blev opmerksom paa bopladsen ved at stedet i 1918 blev lagt under kultur og opploiet. I kanlen av det opploiede parti fandt han nogen flintstykker. Senere foretok han selv yderligere gravninger, hvorved hovedmassen av fundet blev bragt for dagen. Denne lokalitet er ny. (11965). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1919 13 a. Diminutiv tveregget øks eller meisel av g r G n s t e n, noget beskadiget i eggen. Avsmalnende mot nakken, som er oval og eggfomiet. Tversnittet ved midten næsten rundt. Slepen over det hele. 3,5 cm. 1., c. 1,3 cm. bred over eggen, c. 0,9 cm. over nakken, (Fig. 3). b. Nogen smaa flekker, spaaner og skiver av flint med svake retoucher i kanterne. c. Et par smaa k n u t e r av flint, c. 550 s\kr. f 1 i n t a V f a 1 d. d. Fiatagtig rullesten med fordypninger midt paa de flate sider. Paa den ene er der 2 gruber ved siden av hinanden. Opsamlet under en provegravning ved «V a n d d a m m e n» paa G o m a 1 a n d e t, K r i s t i a n s u n d, Nord m., M o r e. Her ser det ut til at være en betydelig boplads dels paa kommunens grund, dels paa privat eiendom. Stedet har en lun beliggenhet beskyttet mot norden- og vestenvinden. Hoiden o. h. anslaaes til c. 20 m. Noget utpræget kulturlag er det heller ikke her. Likeledes ny loka- litet. (11966). No. 12 — 13 er opsamlet og indsendt av lektor A. Num- m e d a 1. 14. En liten 1,9 cm. 1., enegget spaanpilespids av lys flint, oddstykket til en bor eller pilespids av flint og c. 70 stkr. f lintavfald. Opsamlet paa Tornes, Ytre F r e n a s., F r e n a pgd., R o m s d.. Mor e. 15. Spaanskraper av flint med skraa egg, litet bradstk. av en s 1 i p e s t e n av sandsten, c. 50 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Opsamlet paa lokaliteten Skarhaug, Tornes ovre, \tre F r e n a s., F r e n a pgd., R o m s d., M ø r e. (1 1968). 16. Oval skaalformet spænde av bronce av typen R. 650. Enkelt charnier med avtryk av toi paa undersiden. Vel konserveret ekspl. 9,8 cm. 1. F. for flere aar tilbake i en rois paa H o v s n e s, part av H o v, J 0 a, F o s n e s s. og p g d., N o r d t r o n d. (1 1969). 17 a. Ildslagningssten av kvarts av formen R. 155. Da den sees at ha været brukt paa begge sider, har den neppe været indfattet i heltet, men antagelig hængt frit. 12,3 cm. 1. Styk- ket indkom til museet i to dele, maaske oprindelig klovnet paa lik- baalet. b. Rund, i kanterne tilhuggen skive av sten. c. 9 cm. i tverm. Solsymbol? F. i en gravhaug paa K v e b r e n n a, part av K v e 1 i e n, N o r d 1 i s.. Lierne pgd., Nordtrond. Efter de mottatte oplysninger har haugen ligget c. 300 m. sydost for gaardens huse. Den var rund og c. 1 m. hoi. Under et c. 0,5 m. tykt jordlag slotte man paa et «uregelmæssig sammenlagt stenlag av storre og mindre sten»; herunder var et «c. 0,1 m. tykt askelag, hvori sakeme laa. 8 TH. PETERSEN [1920 Nederst var askelagel rodlig, og stedet antoges benyttet som ildsted gjennem et længere tidsrum. Kul eller benresier fandtes ikke i askelaget.» Det synes saaledes at være en brandgrav, og likbaalet har antagelig staat paa selve haugtomlen. Paa naboeiendommen Vestgaard ligger 4 gravhauger i utmarken stråles nord for gaar- dens huse. Længere inde i skogen skal der være gamle hustomter. Indsendt av ordforer Oluf L e r b a k, som ogsaa har med- delt ovenstaaende fundoplysninger. Dette er det forste sikre fund fra forhistorisk tid i Lierne. Men der foreligger ældre meddelelser om fund av nu taj)te skifersaker. (11970). 18. Øks av sten nærmest av formen R. 11, men kortere og mindre avsmalnende mot nakken. Kanterne planslepne. Smukt ekspl. 13,1 cm. 1., 4,1 cm. bred over den utbuede egg, vel 3,4 cm. over nakken. F. ved ploining paa Haarsaker, Stadsbygden s. og p g d., S 0 r t r o n d., hvorfra museet har to skafthul okser. Gave fra gaardbruker Jens Hafella. (11971). 19. Øks av sten av samme form som fg., men et kortere ekspl. Eggen mindre utbuet og noget skraa. 10,9 cm. 1., vel 4,2 cm. bred over eggen, ved 2,8 cm. over naldven. F. paa samme gaard Haarsaker, Stadsbygden, Sortrønd. Gave fra gaard- bruker Jens H a f e 1 1 a. (1 1972). 20. 2 kranier og endel menneskelige skeletresler. F. i en skjæring under arbeidet med jernbanens utvidelse omtrent midt imellem S k a n d s e n station, T r o n d h j e m, og tunnelen, ved de gamle fæstningsvolde. Knoklerne var indleiret i gruset i en dybde av 2,5 m. under den oprindelige jordflale. Da de overlig- gende horizontale gruslag, som bestod av floer av grovere og finere elvegrus, var ubrutt, er det utelulvket at man har med nogen grav at gjore. Fundet maa derfor antages at skrive sig fra en forholdsvis fjern forhistorisk tid. Benene laa i en tynd flo av grovere, smaaste- net sandgrus. Derover kom et 0,9 m. tykt lag ganske fin sand, som igjen var overleiret av en noget bueformet, indtil 0,15 m. tyk flo grovere sand. Derover kom atter et 0,75 m. tykt lag fin sand, oven- til dækket av et 0,20 m. tykt lag mat jord. Kranierne laa i en avstand av vel 1 m. fra hverandre. De enJvelte knokler var omgit av en mørk, blot masse, aabenbart fon-aatnede rester av legemets organi- ske substanser. Findestedet laa 87 m. vest for stationens nordvestre hjørne og 6 m. o. h. Maaske har man her at gjøre med rester av mennesker omkomne under et elvebrudd paa en tid, da Nidelven endnu gik tvert over det nuværende Nidareid. Herfor taler ogsaa den omstændighet at resterne av begge skeletter samt det ndf. under no. 41 omtalte tredje som foran nævnt fandtes i en flo av grovt elvegrus. (11974). 21 a. En samling større og mindre krukker av brændt ler. Derav er 34 uskadt, men adskillige foreligger kun i brudstykker. Enkelte har en hank eller to ører, de fleste er dog uten saadanne. Nr. 2J OLDSAKSAMMNGENS TILVEKST I 1919 9 Samtlige har tilhort et apotekinventar, og i enkelte findes endnu indtorkede rester av medikamenter. b. StlvT. av d i g 1 e r av brændt ler. c. 2 ufuldstændige apotekerkrukker av fayance av tvpen «med den blaa spiral» (cfr. Det danske Kunstindustrimuseums Virksomhet 1916, s. 22 ff. og Fataburen 1918, s. 122 ff.), samt endel storre og mindre brudstkr. av 2 — 3 til. d. 14 smaa a p o t e k e r f 1 a s k e r av grønlig glas, for det meste firesidede, men ogsaa nogen smaa runde samt et par dimi- nutive, langhalsede essentsglas. — En mængde brudstkr. av storre apotekerg^as, baade firkantede og runde. e. En hel del brudstlcr. av rømerglas, et enkelt er næsten helt. f. En kegleformet, gulglaseret, tykvægget liten k r u k k e av brændt ler, antagelig et b 1 æ k h u s. g. Et næsten fuldstændig og smukt ekspl. av en av de bul<6de lerpotter med ret utstaaende haandtak og tre fotter. — En stor mængde brudstkr. av lign. lerpotter av finere og grovere former; for det meste er dog kun haandtaket og fotterne bevaret. h. En stor mængde brudstkr. av glaseret stentoi av de forskjelligste former med polykrom ornering. Enkelte av stykkerne har latt sig sæ^tte sammen til næsten komplette fat. i. Storre og mindre brudstkr. av m a s c a r o n e k r u s og almindelige rhinske krus. k. Brudstkr. av o v n s k a k I e r av fayance. 1. Endel kridtpiper, for det meste i brudstkr. m. Et klokke lod (fiskesokk?) av k-lebersten. n. Skaftet til et s k a f t k a r av k I e b e r s t e n. o. 2 h e i n e r. p. Et stk. flint. q. 2 n 0 k 1 e r av jer n. r. En liten r i n g s p æ n d e av b r o n c e. s. En stor samling brudstkr. av kopper, fat, tallerke- ner, urner m, m. av fayance. Enkelte stykker har latt sig sætte sammen til nogenlunde hele eksemplarer. No. 21 er fundet 1916 under grundgravning i tomten Sondre gate 6, T r o n d h j e m, mellem denne gate og Apotekerveiten. De fleste av de ovenfor opregnede gjenstande blev fremdragne i et mægtig brandlag, c. 1 — 1,5 m. under nuværende gatenivaa og noget nærmere Sondre gt. end Apotekerveiten. Blandt fundene er der betydelige rester av et gammelt apotekinventar, og ved undersøkelse i Trondhjems Stiftsarkiv er det fremgaat at Arnoldus von W e s t e n, som mellem aarene 1680 — 1698 var indehaver av det i 1661 oprettede Løveapotek, eiet gaard paa denne tomt, indtil han efter den store brand 1681 ved skjote av ^/s 1682 kjøpite den tomt, hvor Loveapoteket endnu ligger. Den nye tomt beskrives som 10 TH. PETEHSKN [1920 liggende ved «foirige ovre almeiining mod nor(l» (d. e. Wester- mannsveiteii — Scholdageiveiten) og «l()rrige Bredgade mod Dst» (d. e. A])Oitelverve)ilen). De fleste av de under lit. s nævnte gjenstande blev fundet i en binge noget nærmere Apotekerveiten. De har gjen- nemgaaende eii yngre karakter, siaaledes to fayanceurner fra om- kring 1780. Dette store fund, som er særlig interessant ved sin mæ'ngde av daterte keramislve rester, vil forhaabentlig senere kunne bli gjensland for en utforlig publikation. (11975). 22. Morter av klebersten, c. 18 cm. høi, c. 27 cm. i tverm. overst. Fra LøveapoteJiets gamle inventar, Trondhjem. Gave fra apoteker R. J. H i r s c h. (11976). 23. Den ene halvdel av en h a k k e av sten av en under- sætsig form, bred over midten, symmetrisk avsmalnende mot begge de spidse ender. Flat }jiaa baksiden, kanterne og forsiden avrundet. Avbrutt over skafthullet, som er boret fra begge sider; spidsen endel beskadiget ved hruk. 15,5 cm. 1., indlil 9,2 cm. bred over midten, indtil 4,8 cm. tyk. En komplet hakke av ganske samme form haves fra Hovde, Verran (T. 577). F. paa G r a a b r e k (br.no. 1), Nedre S t j o r dale n s. og p g d., N o r d t r o n d., under træplantning i utmarken litt ovenfor gaardens huse, i en hoide o. h. av antagelig c. 25 m. Findestedet ligger ikke langt fra Mæleselven og straks ovenfor denne. Noget nedenfor og nærmere jernbanelinjen er der en helleristning fra broncealderen. Gave fra fabrikeier P. B j erve (11977). 24. H a 1 s r i n g av b r o n c e av typen S. Muller, Broncealde- ren, fig. 412. Synes at ha været ganske glat, uten ornamenter. Rin- gens største tyldvelse 1,6 cm., indre vidde c. 13,5 — 14,5 cm.; avstan- den mellem enderne c. 5,7 cm. De runde endeskiver endel optæret i kanterne, likesom ringens overflate i det hele tat er noget medtat. F. 1918 under jernbanens gravningsarbeider ved gaarden Brudal (br.no. 4 av gd. no. 141), K v i k n e. Hede m. Styklviet laa c. 0,6 m. dypt like i kanten av en gammel bygdevei mellem Kvilvne og Ren- nebu. Findestedet ligger c. 100 m. syd for grænsen mot Sortronde- lagen, ilvke langt fra gaarden Broen i Rennebu. Ved eftergravning 1919 fandtes intet yderligere. Fundet er velvilligst overdrat samlin- gen av Universitetets O 1 d s a k s a m 1 i n g. Indsendt ved avdelingsingenior P. S o m m e r s c h i 1 d. (11984). 25 a. Liten kjerneøks av flint med tresidet tversnit. Eggen kun svakt utbuet. Nakkeenden tvert avbrukket. 6,7 cm. 1., 2,4 cm. bred ved eggen, 1,7 cm. ved nalloining paa bopladsen paa Strand ved G o m a- landets V a n d d a m, K r i s I i a n s u n d. Nord m., More, omtrent paa samme sted som no. 13 ovf. Gave fra gaardbruker G r o n s e t h ved lektor A. N u m m e d a 1. (11991). 30 a. Hjerteformet pilespids av flint. 2,8 cm. 1., indtil 2 cm. bred. b. Flinlskive med skraperretoucher. c. F 1 i n I k j e r n e. d. G. 225 stkr. flintavfald. Opsamlet paa flintpladsen bak K i r k s æ t e r h a g e n under K i r k s æ I e r, H e m n e s. og p g d., S o r t r ø n d. (1 1692). 31. Flinlskive. F. paa H a u g e n, part av K i r k s æ I e r, H e m n e s, og p g d., S o r t r o n d. (1 1993). 12 TH. PETERSEN [1920 32. 7 stkr. T 1 i ii t a v I" a 1 d. Opsanilel paa S I o I a n, II emne s. og p g d., S o r I 1- o n d. (1 1994). 33. F 1 i 11 1 1" I e k k e med skaaiede egge, el par sikr. flint- a V f a 1 d. Opsamlel paa A I s t a d, H e m n e s. og p g d., S o r- trønd. (11995). 34. Et par sikr. 11 i n I a \ T a 1 d f. paa G r o I n e s, H e m n e, Sørtrønd. (11996). 35. Stiv. f 1 i n t a V f a 1 d 1'. [laa R j o r k a n, H e m n e s. og pgd., Sorlrond. (11997). 36. F 1 i 11 1 k j e r n e f. paa V a s s v o 1 1 a ii, part av K i r k- sæter, Hemne s. og pgd., Sorlrond. (11998). 37. 3 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d f. paa S a n d b u g t e n, part av K i r k s æ t e r, Hemne s. og p g d., Sorlrond. (1 1999). 38. F ] i n t s k i V e m©d skraperretoucher f . paa S t o e n, part av Vils o, H emne s. og p g d., S o r t r o n d. (12000). 39. F 1 i n t s k i V e f. paa B u g t a a s, jjarl av V i t s ø, Hemne s. og pgd., Sørtrønd. (12001). 40. Et par stkr. f I i n I a v f a 1 d f . paa S k e i e t, pari av K i r k s æ t e r, Hemne s. og pgd., Sorlrond. (12002). No. 30—40 er indsendt som gave fra lærer Elias M o e, Kirk- sæleroren. De fleste stkr. er indsamlet av skolebarn paa gaardene omkring Rovatnet. Lokaliteterne er for det meste nj^e. Cfr. no. 56—62 ndf. 41. Kranium, fe mur m. m. av menneske f. under jernbanens gravning ved S k a n d s e n station, T r o n d h j e m, under samme forhold som no. 20 ovf. De nye knokler fandtes omtrent i sanmie hoide og et par m. øst for de tidligere. (12003). 42 a. Spidsnakkel k jerneoks av flint med fiatagtig, spidst ovalt tversnit. Eggen noget utbuel. Den ene side flat, den anden noget hvælvet. Kanterne tilhugne fra begge sider. 8,9 cm. 1., c. 5,1 cm. bred over eggen. b. Endel flintflekker med skaarede egge. c. Eneggel s p a a n p i 1 av flint med tilhugget, ved enden avbrutt tange. 3,6 cm. 1. d. Liten s p a a n s k r a p e r av flint. e. C. 175 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d samt et par knolder med spalle- flater. Opsamlet paa H j e 1 1 v i k e n, part av H o 1 1 i n g s h o I m, A u k r a s. og p g d.. Roms d.. Møre, hvorfra der ogsaa tidligere er indkommen flintfund . Indsendt av kæmner A. L. K r i n g s t a d, Molde. (12004). 43 a. Eneggel s p a a n p i I av flint med omhyggelig tilhug- gen rygkant. b. C. 150 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Opsamlet paa Tornes, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., More. (12005). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1919 IB 44. ?2negget sverd av jern med hjaller og Imap nærmest av formen R. 494. Sterkt medtat av rust. Til klingen hefter rester av en træskede. 88 cm. 1,, hjalterne henholdsvis 9,9 og 7,8 cm. F. i Hassel viken paa Agdenes befæstning, R i s s a s., Stads- bygden pgd., S o r I r o n d., under veiarbeide like ved damp- skiibsbryggen c. 40 m. fra sjoen og c. 4 m. o. h. Sverdet laa c. 0.25 m. under jordflaten mellem nogen uregelmæssige stene. Der blev forovrig ikke iagttal noget som kunde tyde paa en grav, hvad det dog vistnok har været og i saa tilfælde antagelig en skeletgrav. Gave fra overstloitnant B. Eriksen. (12007.) 45. a. Tyk, kjolf ormet s k r a p e r av f 1 i n t, vel 4,4 cm. 1. b. S k i V e s k r a p e r av flint, rundagtig og retoucheret i den halve omkreds. 3 — 3,5 cm. i tverm. c. 2 tresidede f 1 e k k e b o r av f 1 i n t, henholdsvis 3,8 og 2,8 cm. 1., den mindste med avbrukket spids. d. Et par f 1 i n t k 1 u m p e r med spalteflater og c. 200 stkr. f 1 i n t a V f a 1 d. Opsamlet paa gaarden Solbakken, partav L ø s e t. Ytre F r e n a s. og p g d.. Roms d., M o r e, ©t par km. fra Tornes. Fin- destedet ligger paa indj orden i en bakkeskraaning c. 150 m. sydvest for gaardens huse og c. 100 m. fra sjoen. Samme lokalitet som no. 8 ovf. (12009). 46 a. 2 smaa f 1 e k k e s k r a p e r e av flint med skraa egg i den ene ende. b. En utvilsomt tildannet, halvmaanef ormet s 1 a g s t e n av flint med stotmerker i kanterne. c. G. 100 stkr. f 1 i n t a V f a 1 d samt nogen f 1 i n t k 1 u m p e r med spalteflater. Opsamlet paa Tornes, Ytre F r e n a s., F r e n a pgd., Romsd., More. (12010). 47. En noget uregelmæssig formet, avlang rullesten med stumpe ender. Rundt midten er indknaldvet en fure. Antagelig en sæn- ke s t e n, men kunde kanske ogsaa opfattes som en klubbe eller hammer. 12,5 cm. 1. F. ved jordarbeide paa Rykke nordre ost re, Skatval s.. Nedre Stjørdalen pgd., Nord- t r 0 n d. Indsendt av gaardbruker Oliver Alstad. (12011). 48 a. Avlangit søkk av kl eb ersten gjennemboret ved midten og med en fure fra hullet rundt den ene ende. 15,7 cm. 1. b. Harpun spid s eller flyndrejern av jern med fal, rund stamme og ensidig mothake. Sterkt medtat av rust. F. under pløining paa Vernes, Agdenes s., 0 r 1 a n d e t pgd., Sortrønd, Salverne laa tæt sammen i almindelig plog- dybde. Gave fra sogneprest O. Traasdahl. (12014). 49 a. Liiten flekkeskraper av flint med utbuet høi egg i den ene ende. 3 cm. 1. 14 TH. PETEKSEN [1920 b. Tynd &p a a n s k r a p e r av flint med omhyggelig retou- cherte egge langs lo kanter. 4,7 cm. 1. c. Spa an av klar kvarts med fine retoucher langs den ene kant. d. K j e r n e av f 1 i n t. e. Nogen smaa f 1 e k k e r og retoucherte s k j e r v e r av f I i n t. f. To stkr. av 2 forskjellige pilespidser av graa skifer. g. Litet S)tk. slepet skifer avsaget langs den ene kant. h. C. 675 stkr. arbeidsavfald av flint og kvarts, væsentlig smaa skjerver og spaaner. Opsamlet paa Tornes ovre, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d., M o r e, lokaliteten S k a r h a u g. (12016). 50 a. 3 s p a a n s k r a p e r e av flint. b. Litet stk. av en s 1 i p e s t e n av sandsten. c. C. 215 stkr. flintavfa.d. Opsamlet paa Tornes, Ytre Frena s., Frena pgd., Romsd., More. (12017). 51. Liten s k a f t h u 1 o k s av sten av næsten rhombisk form. Hullet boret fra begge sider. 10,5 cm. 1., indtil 6,4 cm. bred. F. for flere aar siden ved ploining paa V i k r a n, For s.. Stod pgd., N o r d t r o n d. Gave fra gaardbruker Haagen Vikran. (12018). 52. Okseblad av jern av formen R. 650, men med for- tykket eggparti. Sterkt medtat av rust. 16,4 cm. 1., nuv. bredde over eggen 14,4 cm. F. paa K n e d a 1 e n, K v a m s.. Stod p g d., N o r t r o n d., ved ploining i en liten dalsænkning et par hundrede m. syd for gaardens huse. Gave fra gaardbruker Konrad K n e- d a 1. (12020). 53. Litet okseblad av jern med forlængelse av skafthul- lets vegge oventil og nedentil. C. 12 cm. 1. Antagelig fra middel- alderen. F. under flat mark paa Rokones, Rennebu s. og pgd., Sort rond. (12021). 54. 5 b r y n e r, et v æ v 1 o d, stli. av en o v n s p 1 a t e av klebersten samt endel knokler f. antagelig i gamle hustomter paa Hem re ovre, Hegre s., Øvre Stjordalen pgd., N o r d t r o n d. Gave fra gaardbruker Einar Hermstad. (12022. 12037). 55 a. E^negget sverd av jern av typen R. 491. 102 cm. k, hjalterne henholdsvis 7,8 og 6,2 cm. b. C e 1 1 av j e r n av spinkel, ældre form med næsten lukJcet fal. 14,8 cm. 1. F. for et par aar siden paa T r o a (Hoatroa), K v a m s.. Stod pgd., N o r d t r o n d., tillikemed en s k i f e r h e i n ved bort- S)kaffelse av cndel sten fra en forhoining paa tunet i nærheten av den nuværende stuebygning, kun et par hundrede m. sydost for findestedet for T. 2370 ff. fra y. folkevandringslid fra Grindberg. Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1919 15 Sakerne svnes paavirket av ild. Gave fra gaardbrul-cer Ole H a u g- tro. (12023). 56 a. Liten eneggel s p a a n p i 1 av flint med fra begge sider tilhuggen tange. 1,9 cm. 1. b. Endestykke av en tynd f 1 e kk e sk r a p e r av flint. c. Nogen smaa flakker, c. 140 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d samt endel mindre f i i n t k 1 u m p e r med spalteflater. F. under nydyrkning paa K i r k s æ t e r, H e m n e s. og p g d., S 0 r t r o n d., nær utmarken et par hundrede m. ost for flintpladsen «bak Kirksæterhagen». (12024). 57. F I i n t a V f a 1 d og f li n t k 1 u m p e r opsamlet paa loka- liteterne G j e r s t a d 1 i e n, K a r 1 s n e s, R o o y, S k e i e t, V a s s- v o 1 1 e n samt paa det gamle findested bak K i r k s æ t e r h a- g e n, samtlige parter av K i r k s æ t e r, H e m n e s. og p g d., Sortrond. (12025). 58 a. Knivformel r y g f 1 e k k e av flint mod skaarede egge. b. Et par stkr. f I i n t a v f a 1 d. F. paa S to Ian, partav V i t s o, Hemne s. og p g d., Sor- trond. (12026). 59 a. Slk. av en storre r y g f 1 e k k e av flint med retoucher i kanterne. b. C. 20 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. F. paa Bugte n, part av V i t s o, Hemne s. og p g d., So r- trond. (12027). 60. Flin tavfald opsamlet paa S to en og V i t s o h a u- g e n, parter av V i t s o, H e m n e s. og p g d., S o r t r ø n d. (12028). 61. Flin tavfald opsamlet paa A I s t a d, B j o r k a n, G r o t n e s, Lenes, M o og O d e g a a r d e n i Hemne s. og p g d., S o r t r 0 n d. (12029). 62 a. Tveegget f I i n t s p i d s med omliyggelig eggtilhugning omtrent av formen R. 69 med største bredde (2,3 cm.) noget ovenfor basis. Kun 7,4 cm. 1. b. Et par stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. F. paa Berg, Hemne s. og p g d., Sortrond., straks ovenfor veien som her følger en avsats langs kanten av en brat skrænt ned niot sjoen. Paa dette sted skal der oftere være gjort fund av flintstkr. Høiden o. h. c. 20 m. (12030). No. 56 — 62 er likesom nø. 30—40 ovf. indsendt av lærer Elias M o e, K i r k s æ t e r, øg opsamlet av ham og hans elever. Fundene skriver sig alle fra dels tidligere kjendte dels nye lokaliteter ved det inderste av H e m n e f j o r d e n og paa begge sider av R o v a t n e t, som kun ved et smalt, men temmelig høit eid (morænevold) er adskilt fra fjordbunden. Skjont det meste kun er flintavfald, vidner dog alle disse fund om en ganske tæt befolkning herinde i yngre 16 TH. PETERSEN [1920 stenakier. Ingou av de hillil fremdragne flinUuiid herfra synes at naa op til a^ldre nordisk stenalder. 63. Nogen stkr. flintavfald og en skjerve (?) av rødbrun skifer opsamlet av amanuensis A. Bjorn i betydelig hoide o. h. paa H o 1 1 a h a g e n og A u n e t, parter av H o 1 1 e n, H e m n e s. og pgd., Sor'lrond. (12031). 64 a. S j) a a n s k r a p e r av flint med ulhuet egg. b. C. 100 stkr. flintavfald. Opsamlet ])aa T orne s n e d r e. \ I r e F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d.. M o r e. (12032). 65. Brvneformet hænge smykke av mork skifer med et fra begge sider skraat boret hul ved den ovre ende samtidig som der ogsaa er horet ned til hullet ovenfra. 7,4 cm. 1., indtil 0,9 cm. bredt. F. under nydyrkning paa lensmand E. Holes av Aukra prestegaard bygsiede eiendom «Sjaareisen» paa G o s s a, Aukra s. og ]) g d.. Roms d., M o r e, efter opgivende i en dybde av c, 0,8 m., c. 4 m. o. li. og c. 20 m. fra sjoen. Gave fra lensmand E. Hole. (12034). 66. Ufuldstændig s k a f t h u 1 o k s av sten av en bred, fiat- trykt form, som synes at vise slegtskap med hornoksen R. 44. Cfr. Hackman — Heikel, Allertiimer Taf. 16, fig. 18. Nakken er meget regelmæssig halvcirkelformet avrundet i frontsnittet. Skafthullet sitter noge ovenfor midten. Av oversiden er et storre stykke avslaat. Hele undersiden er avflaket, saa at den oprindelig slepne flate er borte. 13.7 cm. 1., storste bredde tangerende skafthullets overkant c. 8,1 cm. Eggen i behold kun i en længde av c. 2,4 cm. F. under groftning paa G j e 1 1 v o 1 1, i)art av Rostad, Ørlandet s. og pgd., Sort r ond., i et «gjossdike» like under jordflaten. Gave fra gaardbruker Per G e i I v o I d. (12036). 67. Brudstk. av rodbrun skifer med en slipeflate, maaske et fragment av en slipesten fra stenalderen. F. paa Hemre ovre, H e g r e s.. Øvre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., i nær- heten av en kilde paa en lokalitet, hvor der tidligere er fundet salcer saavel fra stenalderen som fra nyere tid (cfr. no. 54 ovf.). Gave fra gaardbruker Einar H e r m s t'a d. (12038). 68. 2 gjennemborte sænke stene f. paa S a n d o y, S a n d o y s., Aukra p g d., R o m s d.. Møre, i den store sand- rab, hvorfra der tidligere er indkommen en hel del sold<, bryner m. m., vel for det meste fra forholdsvis nv tid, mien ogsaa saker fra stenalderen. (12039). 69 a. Brudstkr. av 2 runde h u s k v e r n s t en e. b. 3 f i s k e s o k k av sten, derav et ovalt med omgaaende fure efter la'ngden, et firesidet, duppeformet med fure fra hullet over den tynde ende, et noget mindre uten gjennemboring med fure over den tynde ende og derunder en omgaaende Iverfure. c. 7 gjennemborte s æ n k e s t e n e. Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1919 17 d, Fot av kobber til en g r y t e ant, av middelaldersk form, samt et par biter av stopeformen (?) til samme fot. F. paa S a n d o y, S a n d o y s., A u k r a p g d., R o m s d., M 0 re, vistnok i en gammel hustomt c. 15 m. fra ovennævnte sand- rab, paa et sted hvor man antar at den ældste bebyggelse paa Sandoy har været. Stedet ligger 1 — 2 m. o. h. og c. 50 m. fra høieste flomaal. Salverne fandtes i en dybde av 0,5 — 0,8 m. (12040). No. 68 f. er indsendt av lensmand E. Hol e, Aukra. 70 a. Ufuldstændig hakke av sten av den brede og flate, rhombiske form, uten fremspring ut for skafthullet, der som vanlig er boret fra begge sider. Avbrutt over skafthullet. 14.3 cm. 1., største bredde vel 9,2 cm. b. Hakke av sten av samme form som fg., men betydelig mindre. Begge spidser avstmnpet ved bruk. c. S k r a p e r av flint dannet av en bred rygflekke. d. Flint ski ve med grove retoucher langs den ene kant. e. Ægformet rullesten med stotmerker. f. G. 125 stlir. f 1 i n t a V f a 1 d samt nogen spaltestykker av morT<: kvarts, deriblandt en stor skive; desuten nogen spalte- styldver av mell-iekvarts. Opsamlet paa S e 1 n e s, L e n s v i k e n s„ S t a d s b y g d e n p g d., S o r t r o n d., i nydyrket jord paa samme sted som T. 1 1636 (cfr. VSS. 1916, 7, 28). Her er aabenbart en betydelig boplads fra et jTigre avsnit av stenalderen. Indsendt av gaardbruker Johan A. S e 1 n e s. (12042). 71. Liten, noget uregelmæssig perle av rodbrændt ler, niaaske fra vikingetiden. Likeledes f. paa S e 1 n e s, L e n s v i k e n, Sortrond. (12043). , 72. M o s a i k p e r 1 e av mørkt glas orneret med hvite, kryd- sende striper øg tre paasmeltede knopper. F. under jordarbeide i nærheten av laiidbruksskolen paa Gjermundnes, Vestnes s. og p g d.. Roms d., M o r e. Gave fra lærer H. K a I d h o 1. (12044). 73. Et pai* sm^aa f 1 i n t s k i v e r med retoucher samt c. 275 stkr. f 1 i n t a V f a 1 d. Opsamlet paa forskjellige steder paa brul<.et Søholt av S t a V i k ytre. Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d.. Mor e. (12045). 74 a. Pilespids av flint av typen R. 76, men bredere og med utbuede egge. Grenene ved basis ikke like lange. 3,4 cm. 1. b. 3 flintspaaner. F. paa samme gaard og bruk som fg., men paa en ny lokalitet «Brandhaugen», en høide som danner grænsen mellem Ytre S t a V i k og V e s t a V i k e n. (12046). 75. Nogen k jern er og knuter samt c. 250 stkr. flint- a V f a 1 d opsamlet paa S t a v i k i n d r e, Y t r e F r e n a, R o m s d., paa en lokalitet, hvor der ogsaa tidligere er gjort fimd av flint. (12047). 2 18 TH. PETERSEN [1920 76 a. Pilespids av asbestagtig slenarl av lypen \\. 88, men med mindre utprægede agnorer. 9,2 cm. 1. b, 5 s p a a n e r og s k j e r v e r av flint. Opsamlet paa Tornes ovre, Ytre F r e n a s., V v e n a p g d.. Roms d., M o r e, g.no. 12, br.no. (5, under nyrydning. Pile- spidsen laa eller opgivende i en dybde av c. 1 m. Denne lokalitet er helt ny paa Tornesfeltet og beliggende læl ved hovedveien paa nordskraaningen av Tomes's indmark mot Kjorsvik. (12048). No. 73 — 76 er indsendt av kæmner A. L. K r i n g s I a d, Molde. 77 a. Øks av f 1 i n t med næsten kvadratisk nakkeende nær- mest av formen S. Miiller 60. Slepen over det hele, men med endel gjenstaaende ar efter tilhugningen. Eggen litt beskadiget og til- siepen noget mere fra den ene side end fra den anden. 17 cm. 1., c. 7,2 cm. bred over eggen, 2,7 cm. over naklt i en torvmyr paa R o s t e n. Tilder s., K 1 e b u p g d., S o r- l r o n d. Gave fra dr. H. R e u s c h, Kra. (12091). 117. Øks av sten av Nostvettype med trekantet tversnit. Delvis sliping omfattende eggpartiet og de mere fremslaaende kan- ter. Eggen er nu næsten retlinjet, men den sees at være sterkt slitt, saa den oprindelig utvilsomt har været oval. Stykket er et godt, typisk ekspl., 15,6 cm. 1., største bredde omtrent ved midten c. 3,9 cm., eggen 2,6 cm. F. paa O m s u n d, N o r d 1 a n d e t. Brems- n e s s., K V e r n e s p g d.. Nord m., M ø r e, under et veiarbeide paa Fosna Maallags eiendom «Aasen» i en ur efter opgivende c. 5 m. fra sjoen og c. 3 m. over hoieste vandstand. Gave fra Fosna M a a 1 1 a g ved agent O. Hagen, Kristiansund. (12093). 118 a. Pilespids av flint av typen R. 76 med særdeles fin tilhugning. Eggene noget utfaldende, 2,6 cm. 1., vel 1,4 cm. over den togrenede basis. b. 2 s k i V e s k r a p e r e av flint av tilfældige former. c. R y g f 1 e k k e av flint med skrapierretoucher. d. Liten f 1 e k k e b 1 o k av klar kvarts. e. G. 130 stkr. arbeidsavfald av flint og k vart s. Opsamlet paa lokaliteten Skarhaug paa Tornes øvre. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d.. More. (12094). 26 TH. PETEHSKN [1920 119. Tveroks av gronsten av Vespestadtype. Naikkepar- tiet delvis uslepet og noget defekt. Kanterne planslepne. Noget utbuel, usedvanlig skarpt slopen egg. 8,9 cm. 1,, 5 om. bred over eggen, 4,2 cm. over naldven. F. paa Tornes øv r e, Y tre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d., M o r e, efter opgivende noget lavere end fimdene ellers fra denne plads. (12095). 120 a. Liten spidsnaMvet oks av grønsten av Nøstvel- type, slepen over det hele, men med stone, gjenslaaende ar efter tilhugningen. Trekantet tversnit, men med sterkt hvælvet overside. 7,8 cm. h, 2,2 cm. bred over eggen. b. Tveegget sag av f 1 i n t idaimet av en liten fiel0 b Vi avslagiiinger foraarsaget ved bruk. (Fig. 7). "^ ■ ■ " 3,3 cm. 1. c. 2 s k i V e s k r a p e r e av flint av tilfældige former. d. Liten ski ve skrap er av klar kvarts. e. F 1 e k k e s k r a p e r av flint, c. 4 cm. 1., saniA brudstkr. av 3 lign. — F 1 e k k e s k r a p e r av kvarts aiv omtrent samme størrelse. f. Tresidet bor av flint, 4,2 cm. 1. g. 2 brudsikr. av tynde, f late s 1 i p e s 1 e n e av sandsten, h. Et c. 5,5 cm. 1., meget tyndt brudstk. av grependen (?) til en tveegget kniv (?) av sandsten slepen paa begge sider; de tynde, skarpe kanter viser nierker efter avsagning. i. C. 225 slkj. a r b e i d s a V f a 1 d av flint og tildels av kvarts. Opsamlet under brytning av nyland paa bopladsen paa E i k r e m, G o s s a, A u k r a s. og p g d., Roms d., M o r e. Gave fra gaardbi-uker Jonas E i k r e m. (12096). 121. Tyknakket oks av hvitaglig flint av formen R. 17. Slipningen væsentlig begrænset til eggpartiet. Den ene bredside svakt hulslepen. C. 12,5 cm. 1., 4,5 cm. bred over eggen. 2,1 cm. over nakken. F. under groftegravning paa Le sund, Aure s. og p g d.. Nor d m., M o r e. Gave fra ordforer S i v e r t 0 d e g a a r d, Aure. (12097). 122. Endel brott av t a 1 1 e r*k e n e r og glaseret s t e n t ø i fra midten av det 18. aarh. til ned i det 19. Et fat har aarstallet 1752 malet i bunden. F. ved gravning i Thomas A n g e 1 1 s g t., T r o n d h j e m, navnlig utenfor no. 24 (baker Wideroes gaard). (12C99). 123. Stenkorset fra R o 1 o v r e, S a k s h a u g s., I n d e r- 0 y p g d. Cfr. X. Fornl. 642. Deponeret av Bergens Museum. (11983). 1920. 1. En samling av 175 smukki- skiver, s p a a n e r og enkelte f 1 e kk e r, avspaltet som det synes av en eneste stor blok av usæd- vanlig god, morkgraa flint, dækket av en snehvit, los kridt- skorpe. En 9 cm. lang, tynd og bred rygflelvk« har retoucher langs den ene kant, et par skiver har skaarede egge, men forovrig viser intet stykke retoucher eller merker efter tildannelse til redskap. Alle disse flintstykker fandtes hosten 1919 paa Tautra (g.no. 40, br.no. 2), A u k r a p g d., Roms d., More, i en myr c. 0,2 m. over bunden og i en dybde av 1,2 m. liggende samlet «! en vidde som en tallerken». Da der tidligere paa dette sted er borttat en myrbænk av lignende hoide, har den oprindelige dybde været c. 2,4 m^. Fmidet er aabenbart et depot- eller votivfund, og da der fandtes rester av næver i forbindelse med stykkerne, kan disse anjtages at ha været nedlagt i en nævertine eller ialfald omviklet med nærver. Det samme har ogsaa været tilfældet med et i 1910 til samlingen indkommen fund av 17 skiver og tynde spaaner av fluit fra Herfjord, Bjornor (T. 9106), likeledes et myrfund. Omkring flinterne fra Tautra iagttok finderen desuten rester av en trærot. Findestedet er en liten sænkning mellem to smaa bergknauser litt vest for gaardens huse; holden over havet antagelig c. 25 m. (12101). 2 a. Tveregget øks av g r o n s t e n av yngre Nostveltype delvis slepen over det hele med trekantet, avrundet tversnit og noget skraa, svakt utfaldende egg. 11 cm. 1., 3,6 cm. bred over eggen. b. Smuk s k i V e s k r a p e r av flint mied en langs lo sam- menstøtende kanter omhyggelig tilhuggen, utbuet egg. Ogsaa en tredje kant er retoucheret. C. 8 X 5 cm. c. Knute og 22 spaltestykker av flint. d. Avlangt ,næsten pæreformet sokk av sten gjennembo- ret ved hver ende. En indknipning nedenfor den smaleste ende antyder at hullene ikke er oprindelige. De bredere sider noget flat- slegne. — Ufuldst. avlangt sokk, som har været gjennemboret ved den småle ende. e. 4 ufuldstændige b r y n e r av kvartsitisk skifer, hvorav det ene, som er av rodbrun stenart og kun har slipeflate paa en enkelt side, maaske kan være fra stenalderen. F. paa Tautra (g.no. 39, br.no. 1), A u k r a, R o m s d.. More, paa forskjellige steder. Lit. a og d er saa ledes f. ved veitegravning i nærlieten av nøstet i en dybde av c. 0,5 m. Av flintstykkeme er 28 TH. PETERSEN [1920 enkelte opsamlet i utniarkcn, aiulrt' (leiiiiiot, saaledes skraperen, er f. paa indjordien. (12102). 3 a. Brudstk. av en pilespids av graa s k i f e r. b. Endel smaa flekker av flint tildels nieil skaarede egge. c. Nogen hnndrecle sikr. f 1 i n I a v f a 1 d, livorav flere er vandslilt. Opsamle I paa forsjkjellige steder paa S t a v i k, part S u n d s b o, Otte rov, Aukra pgd., Romsd., M o r e. (12104). 4. Oval sænkesten med omgaaende fure efter længden. F. paa samme giaard Stavik; Aulaa, ved groftegravning i en dybde av c. 0,5 m. Sænkestene av denne form tilhorer utvilsomt gjennemgaaende sitenalderen. (12105). 5. Et storre og et mindre brudistlv. av 2 flate s 1 i p e s t e n e av sandsten. F. paa et nybrott paa samme gaard Stavik, Aukra. (12106). 6 a. Tangen og det nederste av bladet av en storre spids av graa skifer med spidse agnorer og som det synes retlinjede egge skraanende jevnl mol odden. Bladet har rhombisk tversnit, og tvers over midtryggen ovenfor tangen sees paa den ene side 16, paa den anden side 11 korte, men kraftige tverhak med en indbyrdes av- stand av c. 0,2 cm. I den længene række er to hak kortere end de øvrige indsat i hvert sit miellemrmn mellem to længere. Styldvets længde 8,8 cm., bladets bredde nederst 4,4 cm. b. Tangen og det nederste av bladet av en li ten pilespids av graa skifer. c. K n u t e og nogen f 1 i n t k 1 u m p e r med spaltieflater. d. Litt a r b e i d s a V f a 1 d av b e r g k r y s t a 1 eller klar kvarts. Opsamlet paa forskjellige steder paa samme gaard Stavik, Aukra. (12107). 7. Perle av b e r g k r y s t a 1 med kancelleret overflate. C. 1,5 cm. 1. F. paa sanmie gaard Stavik, Aukra. (12108). 8. 3 ufuldstændige b r y n e r av kvartsitisk skifer av vanlig form. F. paa H j e 1 s t e i n. Fiksdal s., V e s t n e s pgd., Romsd., Mor e, under et veiarbeide til gaardens sæter. Gave fra gbr. Erik G j e 1 s t e n. Disse bryner synes for en ikke ringe del at maatte henfores til stenalderen. (12109). 9. 6 p e r 1 e r, derav 2 av blaa og hvil glasmosaik og 4 av r a V. F. fo^' et par aar siden i den sydvestlige ende av en meget lav, avlang rois c. 10 m. fra fjosbygningen paa \M k e s t a d, V i k n a s., N æ r o y p g d., N o r d I r o n d. Gave fra gbr. Ivar ^■ i k e- stad. (12110). 10. Spydspids av b ro n c e omtrent av formen R. 112, men med noget længere fal oig bredere blad, sml. Montelius, Minnen, I, fig. 1221, dog uten kraveformet utvidelse nederst paa falen, som er Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST 1 1920 29 gjennemboret med to huller til stalvens befæstigelse. 13,9 cm. 1., bla- dets Jitorsle bredde 3,1 cm., bredde ved f alens aapning c. 2,5 cm. F. c. 1900 paa Hol, M e 1 d a 1 e ii p g d., S o r t r o n d., under en storre sten ved gravning til en grindstope, og har siden været opbe- varet i distriktslæge E. Storens privatsamling. Gave fra hr. S loren. (12112). 11 a. Tveegget sverd av jern med rette, småle hj alter dækket med tverstrieret metalbelæg. Langs kanterne av nedrehjal- tet gaai- en fordypet Linje. Knappen er tredelt, og de ytre tunger har indsvungne kanter. Knap og hjalt er i ét stykke, men adskilt ved et smalt, fordypet baand. t ormen staar det vistnok noget ældre sverd G. 20317 fra Steinsvik, Lodingen, nær (J. Petersen: De norske viJvingesverd, s. 65, fig. 56), dog er hjaltemes ender kun svakt al- buet. Av klingen mangler oddpartiet. Glodeskal. Xuv. længde 73,3 cm., hjalterne henholdsvis 9,7 og 7,5 cm. b. Ufuldstændig spydspids av jern noiagtig av formen R. 518. Odden mangler; slerkt medtat av rust. Nuv. længde 32 cm. F. under nylandsbrytning paa B o s n e s, Sakshaug s., I n d e r o y p g d., N o r d t r o n d., ikke langt fra sjoen og i ringe høide o. h. Over sakerne laa endel kuppelsten, men nogen haug blev ikke iagttat. x\ntagelig derfo'r en brandgrav under flat mark. I nærheten findes paa en høide ved Borgenfjorden flere roiser. Gave fra Inderøy Bygdemuseum. (121 13). 12. Eggdelen av en t v e r ø k s av sten av formen R. 15. F. under jordarbeide i et nvbrott paa L e i t e t, part av F a r s t a d, Hustad s.. Bud p g d., R o m s d.. Mor e. (12114). 13. En noget ufuldstændig liten spydspids av jern fra ældre jernalder med kort fal og «fireegget» blad med sternef ormet tversnit. Da bladet er næsten helt bortrustet, kan dets form ilvke nærmere bestemmes. Det har dog neppe været særlig langt, men har maaske hat samme form som H. Shetelig: Nye jernaldersfund paa Vestlandet fig. 73. F. paa L e a n g e n, Hof s., S u n d a 1 e n p g d., N o r d m o r e, M o r e, efter opgivende i en av Driva oplagt banke. Gave fra gbr. P. H o a a s ved lektor O. Y d e r s t a d. Kri- stiansund. (12118). 14 a. 2flintspaaner med meget fine retoucher i kanterne. b. Fiat, bryneformet slipesten av kvarts med en noget konveks, tildels ganske blankslitt overflate. Undersiden og kanterne viser naturlige bruddflater. 15 cm. 1., indtil 5,3 cm. bred. c. G. 20 stkr. f lin tavfald. F. paa J e n d e m s V o r p e n, part av J e n d e m. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., Møre, «i vanlig høide o. h.» og c. 150 m. fra sjoen. Fra samme gaard. men vistnok fra en anden lokalitet haves ogsaa tidligere et flintfund (T. 10264. VSS. 1912, 8, 37). Indsendt av kæmner A. L. K r i n g s t a d, Molde. (12119). 30 TH. PETERSEN il920 15 a. En noget defekt rund og lav skaal av klebersten. Der sees ingen merker efter at den kan ha været brukt som lampe eller kokekar. C. 11.5 cm. over mundingen. b. 3 væv lod av klebersten. c. Sk\-ttelf ormet sokk av sten med omgaaende fure efter længden: 1 L8 cm. 1. — Stkr. av 3 sokk av klebersten. d. Kugleformet, gjennemboret garn sænke av rodbrændt 1 e r. e. Et litet brudstk. tildannet marmor av uviss form og bestemmelse. F. under jordarbeide paa Rosenlund (Sletten), part av Ostraat Orlandet s. og pgd.. S o rt ron d. ^12120). 16. Flintspaan med en retoucheret kant samt c. 90 stkr. flintavfald. Opsamlet paa Solbakken, part av L o s e t. Ytre F r e n a s., F r e n a pgd., R o m s d.. More, i en bakl;e- skraaning sv. for gaardens huse, hvor der ogsaa tidligere er gjort fimd av flintavfald og redskaper. Cfr. no. 40 ndf. (12123). 17 a. P e r 1 e av gront glas orneret med rode og hvile teg- ninger. Vel 1 cm. i tverm. b. P e r 1 e av r a V, 2,5 cm. i t^erm. F. i en liten rois paa Grindbak k. part av H e 1 1 a n d- sjoen, Hemne s. og pgd.. Sortron d., under nylandsbn.'t- ning paa et jordstikke, hvor der skal ha været endel smaa, jord- blandede roiser. (12124). 18. C. 30 s p a a n e r og s k j e r v e r av flint, hvorav et enkelt stykke s^^les tilhugget som bor. Opsamlet i en jordmæl paa A a k V i k, L e s u n d o y, A u r e s. og pgd., X o r d m.. More. Indsendl av ordforer Sivert Odegaard. (12126). 19. Liten gjennemboret phalloidformet sten, antagelig et sænke, skjont den kim veier 105 gr. F. i fjæren paa Furen. Gjeitastrand s., Borsa pgd.. Sortron d. Grave fra ord- forer L. M e 1 a n d. (12127). 20. Bladet med endel av falen til et sterkt forrustet kors- gevær av jern. F. i Hegdalen ved Trondhjem ved gravning til en nosttomt (iave fra konservator O. Xordgaard. (12128). 21 a. Ufuldst okseblad av jern av ts'pen R. 561, dog med t}-ndere blad, svakere avsats og mindre utviklet hammerparti. C. 16 cm. 1., 11,5 cm. over eggen. b. Et litet brudstk. antagelig av en spydspids av jern. F. paa Vutudal, Hemne s. og pgd.. Sortrond.. under brytning av nyland i en «skanselignende forhoining*. Ved samme anledning blev ogsaa f. en storre samling perler, hvora\ dog kun 1, av rodbrændt uigjennemsigtig masse, nu er bevaret i privat eie. Gave fra sakforer A. B. W e d o, Trondhjem. (12129). 22 a. Kort og bred flintflekke med retoucherte egge. 5 cm. 1. Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 31 b. Bor av flint med en fra begge kanter tilhuggen spids (^ bredt, flatt grep. 3,6 cm. 1. c. Liten spaanskraper av flint med en hoi. utbuet egg. d. Flintskjerve med en meiself ormet, slitt egg. e. 3 ufuldstændige pilespidser av graa skifer, hvorav den ene er uten mothaker av en form omtrent som R. ^. den anden har svakt ut^-iklede saadanne. f . Tveregget, t^Tidt, meiselformet redskap av graa skifer avsmalnende fra eggen opover. 3,5 cm. 1., 1.7 cm. bred over eggen. 1 cm. bred i den motsatte ende. g. Litet brudstk. av en flat slipesten av sandsten, h. C. 200 stkr. f lintav fa Id. Opsamlet paa lokaliteten Skarhaug paa Tornes. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., More. (12130). 23. 2 f 1 i n t f 1 e k k e r med skaarede egge samt c. 90 stkr. flintavfald. Ops. paa Tornes nedre, part av sm. gaard Tornes som ovf. (12131). 24. Ufuldst. skiferspids uten mothaker med je^^l, noget konkav indsmalning mot tangen. 5 cm. 1. F. under nybiA-tning paa Tornes ovre, part av sm. gaard Tornes som o\"f . (12132). 25 a. Tveregget, raat tilhuggen kjerneoks av flint, flal- agtig, med tildels eggformet tilhugne kanter og noget boiet efter længden. Av den utbuede egg er et storre stykke avslaatt. 7,7 cm. 1. b. En 7 cm. 1. flintflekke med skaarede egge. F. tillikemed et litet stk. flintavfald paa en gangsti paa V a a g- o y. Ytre F r e n a s.. F r e n a p g d., R o m s d.. More. paa samme plads hvor der ogsaa tidligere er gjort flintfund (T. 1CI262. VSS. 1912. 8. 37), i en mot sydost heldende bakkeskraaning i utmar- ken. Gave fra kæmner A. L. K r i n g s t a d, Molde, som ogsaa har indsendt de to foreg, nummere. (12133). 26. S 1 i p e s t e n fra stenalderen av mork, grongraa, kvartsitisk stenart med rhombisk tversnit. Alle fire sider \-iser konkave slipe- flater, paa de to er disse desuten slepet ned til dype furer. Stenen s^Ties at være avbrutt. Xuv. længde 42 cm., bredde c. 7,5 X 8 CJn. F. paa M o r d a 1 ved Julsundet. Aukra s. og pgd.. R o m s d.. More, under groftegraMiing, efter opgivende c 40 m. o. h. og c. 80 m. fra sjoen. (12135). 27. 4 smaa brudstkr. ant. av en meget tynd broncekjedel. Formen kan ikke bestemmes, men at domme efter det storste, c. 5.5 cm. 1. brudstk., som viser rester av en utoverbrettet kant. s\Ties demie at ha været den «vestlandske». F. paa E i s k r e m ved J u 1 s u n d e t Aukra s. og pgd., R o m s d.. More. i et 1,6 m. 1. og nord- syd orienteret, hellesat gravkammer i resterne av en lav og meget vid rois. som skal ha maalt c. 25 m. i tverm. Vistnok en grav fra ældre folkevandrmgstid. Indsendt tillikemed foreg, nummer av gbr. S. T. H a u k e b o. (12136). 32 TH. PETERSEN [1920 28. S 1 a g s t e n av kvarts i fonn av en fiatagtig rullesten med utprægede slagmerker rundt kanten. 6,5 cm. bred. F. paa F 1 a a, 0 k s e n d a 1 e n s. og p g d., N o r d m., Mør e, i en dybde av c. 8 tommer. Fra samme lokalitet foreligger tidligere en række gjenslande av sten, dels fra stenalderen, dels vist oigsaa fra yngre tid. Indsendt av gbr. Ivar F 1 aa. (12138). !i9 a. Enegget pilespids av flint av vanlig form med en fra begge kanter tilhuggen tange. Odden avbrukket. 2,2 cm. 1. b. En 6,5 cm. 1., tyndbladet og bred f 1 e k k e av flint med reloucberté kanter og en tilhuggen, nu meget slitt borespids i den ene ende. c. 6 s p a a n s k r a p e r e av flint. d. G. 370 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa H a V n n e s, Y t r e F r e n a s.. F r e n a p g d., Romsd., More. (12140). 30. Kanonkugle av sten; vegt c. 7,25 kg. F. i T r o n d- hjems Katedralskoles have efter opgivende i en dybde av 1,4 m. Gave fra vagtmester J. Hagen. (12141). 31 a. Stkr. av falen med rester av træ av skaftet til en stor spydspids av jern. b. Eggstykket av en c e 1 1 av j e r n. F. paa pladsen M y r a ii under L e i n vest r e (br.no. 1), F r o s t a s, og p g d., N o r d t r o n d., paa sletten nedenfor denne gaard. Salverne laa oppe paa nogen stene hoit oppe i midten av en meget stor og vid rois, hvorav i 1920 næsten halvdelen var ultat uten at der forovrig var gjort nogen fund. Ved siden av jernsakerne fandtes en halvkuglefomi., opr. jordfast underligger til en kvern- sten, som nu opbevares paa pladsen. (12144). 32. Et ufuldstændig haandtak bestaaende av nedrehjalt samt en stump av tangen tillikemed et litet stylvke av klingen til et tveegget s v e r d av jer n, saavidt sees nærmest av f oiinen R. 494. Hj altet viser spor av solvindlagt tverstriering. Stykkerne synes ikke at ha været i ild. F. paa R e v 1 a n, F r o s t a s, og p g d., N o r d t r o n d., amt. i tomten av en haug paa samme sted som den i 1918 indkomnie tveroks av jem (T. 11825) og horer vel til samme gravutstyr som denne gjensland. Gave fra gbr. Per K v a r m e. (12145). 33 a. Nogen stkr. trækarkit, b. En liten samling b r. b e n. F. ved amanuensis A. Bjørns undersokelse av den tredje røis paa et i nyere lid ryddet briik under ovennævnte gaard R e v 1 a n, F r o s t a, ved den ovre ende av bakJ^en op fra Hyndoya (cfr. VSS. 1919, 2, 37 f.). Røisen var ganske lav, kun c. 0,65 m. hoi; dens tver- maal c. 6 m., men oprindelig skal den ha været c. 2 m. videre, idet andel av den tidligere var fjernet ved nyrydning. Den var bygget av kuppelsten med et lag mindre sten øverst. Røisen hvilte paa et Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 33 C. 0,10 m, tykt, sort og fast muldlag med spor av kul og iblandet en mængde smaa klumper av r o d b r æ n d t le r, soin for den største del laa nederst i dette mullag paa undergrunden, men ogsaa kunde paatræffes længere oppe mellem stenene. Omitrent midt i roisen laa i en dybde av c. 0,3 m. mellem nogen kuppelsten de brændte ben i en klump samt endel trækarkit. Benene maa saaledes oprindelig ha været nedsat i en trætine. Graven tilhorer, som det sees, ældre jernalder, og dette stemmer med at der i en anden av de tre her- værende roiser er fundet en celt av ældre jernalders form (T. 12087). Cfr. forovrig næste nummer. (12147). 34. Flat helle av graa skifer med c. 21 gruber av forskjellig størrelse paa den ene side, derav 1 avlang og c. 20 runde, hvorav enkelte er indbyrdes forbundne. Hellens nuv. længde 0,75 m., bredde indtil c. 0,33 m., tyklvelse indtil c. 0,08 m. Stenen er adskil- lig optæret og avflaket og har oprindelig vistnok været længere, idet den synes avbrutt i den ene ende. Antagelig en gravhelle fra broncealderen. Den fandtes mellem stenene i den foran nævnte rois med den ældre jernalders grav paa R e v 1 a n, F r o s t a, hvor den ganske sikkert tilfældig maa være indkommen. Imidlertid antyder dette fund i forbindelse med den i 1918 i en anden av de herv'. roiser unde r en bundhelle i et hellekammer ant. fra ældre jernalder fundne beltehake av bronce (T. 11934, VSS. 1919, 2, 37) samt maaske ogsaa det sorte muldlag over undergrunden indehol- dende kul og rodbrændte Icrklumper, at der paa dette sted oprinde- lig maa ha været enten en gravplads eller en boplads, kanske begge dele i forening, fra broncealderen. Gave fra smaabruker L o r e n i u s Sk j ær an. (12148). 35 a. En 8,6 cm. 1. f 1 e k ke sk ra p e r av flint omhyggelig retoucheret langs begge kanter og med en utbuet skraperegg i den ene ende. b. C. 300 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d, hvorav et par spalte stylegrænset av smaa hoidedrag. Under jordarbeide saavel oppe paa plataaet som paa den nærmest liggende del av skraaningen nedenfor er der i aarenes lop fundet og indbragt til museet en rældve gjen- stande fra stenalderen, derav hele 5 gjennemborte hakker eller koller, 2 hanunere, et litet hængesmykke av skifer, avfald og red- skaper av flint og kvarts, m. m. Den her beskrevne skiferiaiiv er det lave sti i gg ende fmid fra denne lokalitet. (12152). 39 a. Noget ufuldstændig og litt uregelmæssig h a m m e r av sten av typen R. 45 med onigaaende, bred tverfure. 9.7 cm. 1. b. Flataglig. næslen trekantet sten med et smalt, bikonisJv boret hul i midten og en fure over den smaleste ende. Vistnok et sænke og antagelig fra stenalderen. 10,6 cm. 1. F. paa S e 1 n e s a u n e t, pail av samme gaard Selnes i L e n s- v i k e n, og liggende i samme hoide som denne. (12153). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 35 40 a. Bred, tynd flekkesk raper av flint med retou- cher særlig langs den ene kant. 6 cm. 1. b. S a g av f 1 i n t dannet av en flekke med en grovt retou- cheret egg langs den ene kant og den motsatte halvmaaneformet tilhugget. 3,9 cm. 1. c. 2 k j e r n e r av flint. d. C. 140 stkr. f lin tavfald. Ops. paa Solbakken, part av L o s e t, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d.. More, paa sm. sted som no. 16 ovf. (12155). 41. Brudstk. av en større slipesten fra stenalderen av sandsten med en noget konveks slipeflate langs den ene kant. C. 23 cm. 1. og indtil omtrent 10 cm. bred. F. under jordarbeide paa F 1 a a, 0 k s e n d a 1 e n s. og p g d.. Nord m., More, og indsendt som gave fra gbr. Ole E. F 1 a a sammen med et litet brudstk. av et gjennemboret soldv av kleber- sten med fure over den ene ende, et styldvC av en sten med to til- slepne sider samt 3 bryner av kvartsitisk skifer, de sidste fundne under brytning av nyland. (12156). 42. K a s t e s p y d s p i d s av jern nærmest av formen R. 529. Kun 25 cm. 1. F. paa bruket F 1 a t h e i m av R y p d a 1, Tresfjorden, Sylte s,, V e s t n e s p g d., R o m s d.. More, under harvTiing paa «D3^ftingsmoen» nogen meter fra en tidligere utgravet gravhaug. Synes at ha været glodet. Sammen med spyd- spidsen indsendtes ogsaa et styldve slagg, hvortil der hefter et stk. brændt ben. Fundet kan ikke tilhore indholdet i skeletgraven i nævnte haug, som er beskrevet under T. 11631 i VSS. 1916, 7, 25. (12158). 43. Pilespids av graa skifer av typen R. 88. Ufuldstæn- dig, idet odden er avbruldvet. Mellem bladet og tangen er paa begge sider ridset en tverfure. 7,7 cm. 1. F. paa U g 1 v i k, O 1 1 e r o y s., A u k r a p g d., R o m s d.. More, i asken efter brændtorv. Dyb- den av den myr, hvorfra torven blev tat, skal være c. 1 alen. Ind- sendt av sogneprest S. N i g a r. (12159). 44. Et 6,1 cm. langt oddstykke av en megalitisk dolk eller spydspids av flint. F. i Christian M o n s e n s g t. 5, T r o n d h j e m, oppe under «Kuhaugen», i haven i jord som var tat fra en liten forhøining paa den anden side av gaten. Ved nær- mere undersøkelse viste jorden sig i denne forhoining at være blandet med krus-, glas- og teglstensbrott og maa saaledes være en senere opfyldning. Stykket er derfor neppe fundet i primært leie. Gave fra maskinsætter K. T r a n o. (12160). 45. F 1 e k k e s k r a p e r av flint med utbuet egg i den ene ende og en retoucheret, mdbuet egg i den ene kant. 6,5 cm, 1. F. paa Selnes, Lensviken s., Stadsbvgden p g d., S o r- t r o n d. (12161). 36 TH. PETERSEN [1920 46. Signet av bronce fra middelalderen, rundt, 2,6 cm. i tverm,, med et gjennemboret profileret haandtak fæstet til bak- siden. Mellem to perlerande læses i gotiske majuskler omskriften: STHORIE : ARNONIS d: Thore Arnesens segl. I det runde midt- felt en kreds hvorfra utgaar et malteserkors. Seglet kan antages at tilhore 2. halvdel av det 14. aarh. og maa vel repræsentere en geist- lig person. I 1338 nævnes en kannilv i Nidaros Thorer Aronarsson (D. N. IV, s. 202). F. paa R o 1 n e d r e, S a k s h a u g s., I n d e r ø y p g d., Nordtrønd., paa tunet oppe i jordskorpen. Gave fra gbr. Kristian R o 1. (12162). 47 a. S p a a n s k r a p e r av flint med en omhyggelig til- huggen utbuet egg. 2,8 cm. 1. b. Flekke av flint med skaarede egge. 6,8 om. 1. c. C. 120 stlvi\ f lin tavfald. d. Et 5,6 cm. 1. brudstk. av midtpartiet av en s p i d s av graa skifer av slank form; c. 2,4 cm. bred. e. Et 7,6 cm. 1. brudstk. av en enegget k n i v av graa skifer ant. av form A. W. Brøgger: Den arkt. stenalder, fig. 102. f. Et noget mindre stk. av en s k i f e r k n i v av samme form. g. Et 8,8 cm. 1. brudstk. av en meget stor tveegget k n i v av graa skifer. h. Ufærdig enegget kniv av rodbrun skifer av formen R. 57. Slipning av eggen og den ene side paabegjmdt. 7,4 cm. 1., eggens kordelængde 7 cm. i. Et tilhugget, i den ene ende avbrukket emne til en kniv av graa skifer med svak krumning efter længden. 12,2 cm. 1. k. 2 smaa brudstkr. av tveeggede knive av sandsten. 1. En skjerve som det synes avslaat av en liten slepen g r ø n- s t e n s o k s. Stykket som har en c. 2,5 cm. bred, ensidig tilsiepen egg, er maaske senere bruld som meisel. 5 cm. 1. m. En avslaat spaan som det synes av en facetslepen g r o n- s t e n s 0 k s. n. Endel brudstkr. av emner og r e d s k a p e r av skifer samt arbeidsavfald. Ops. paa den bekj endte boplads paa Grønvollan, plads under Lauvvik, Stoksund s., Bjørnør pgd., Sør- trond. (12163). 48. 3 smaa s p a a n s k r a p e r e av flint og endel fiintav- fald. Ops. i utmarken paa H e r f j o r d, S t o k s u n d s., Bjørn- ør pgd.. S 0 r t r o n d. Flinten synes tildels paavirket av ild. (12164). 49. S p a a n s k r a !> e r av flint og endel flintavfald. Ops. i utmarken paa N u n f j o r d, S t o k s u n d s., Bjørnør p g d., Sørtrønd. (12165). 50. Flekke kniv av flint dannet av en vel 7 cm. 1. ryg- flekke samt et flintstykke med retoucher i kanterne. Ops. i ringe Nr. 2j OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 3/ høide over havet tillikemed endel aiidre spaltestyikker aiv flmt paa H o 1 1 i n g e n, A u k r a s. og p g d., R o m s d.. Møre. (12166). 51. Ufuldstændig perle av sort glas orneret med paa- snieltede hvite traade i rutet monster. F. i en aaker i auren under matjorden paa S u n d s b o, Aukra s. og p g d., Romsd., More. (12167). 52 a. Liten tveegget f 1 e k k e p i 1 av flint med tange. 3,3 cm. 1. b. L' fuldstændig f 1 e k k e s k r a p e r av gulagtig flint med skraa skraperegg i den ene ende og retoucherte kanter. 3 cm. 1. Farven tyder paa at styldvet er f. ned« ved fjæren. F. paa H j e r t V i k, Aukra s. og p g d.. Roms d., M o r e. Paa denne lokalitet paa oen Gossa er tidligere f. en stor mængde «f jæref iint». Gave fra gbr. Lars Hjertvikrem. (12168). 53 a. S k i V e s k r a p e r av flint av noget uregelmæssig form med utbuet egg. b. 8 s p a a n s k r a p e r e av flint. c. S p a a n s k r a p e r av b e r g k r y s t a 1 med en høi egg i den ene ende. d. Litet brudstk. av en flat s 1 i p e s t e n av sandsten. Ops. paa den bekj endte fundplads H e g d a 1 s t ra n d, plads under S o r - H e g d a 1, O 1 1 e r o y s., Aukra o g d., Romsd., Møre. Lokaliteten ligger lavt. (12169). 54. Spydspids av jern med svakt rj'gget blad og rund fal, nærmest av formen R. 520. Odden og det nederste av talen borlrustet. F. under anlægget av en trallebane litt syd for gaarden Aaker, Hov s., Sundalen p g d.. Nor dm., More. Gave fra gbr. Erik S j o 1 1 a n d. (12170).' 5 a. Liten hjerteformet pilespids av lys flint med ind- buet basis. 2,2 cm. 1., 1,5 cm. over basis. b. K j e r n e samt nogen smaa klumper av flint med spal- teflater. Ops. i myrene sydvest for lokaliteten «Storhaugen» paa H o g s- n e s, part av E i k r e m, Aukra s. og p g d., Romsd., M o r e. Ny lokalitet. (12171). 56 a. En liten samling k 1 i n k n a g 1 e r, de fleste i brudstkr., ant. i et antal av c. 20. Til enkelte hefter der gjennemrustede rester av træ. b. Endel flate brudstkr. av jer n, maaske av en stekepande. c. Nogen flate b e s 1 a g s t k r. av jern med fastrustede nagler. d. Stk. av et g a n g j e r n. e. 3 smaa stlet mat odden, hvis ytterste spids er avbruldvet. 8,3 cm. 1. F. paa S a n d- vik, Hu stad s.. Bud pgd., R o m s d., M o r e. (12175). 60. Litet sænke i form av en oval rullesten med to krydsende furer. Kun 4,5 cm. 1., vegt 80 gr. F. paa H a u k a a s. Indre Frena s., Frena pgd., Romsd., Mø re. (12176). 61. Brudstk. av en flat slipesten av sandsten. Begge bredsider viser konkave slipeflaler; den ene smalside omtremt plan- slepen, den anden indbuet. Langs midten av den ene bredside gaar en dyp slipefure. C. 25 X 20 cm. F. paa M y r b o s t a d, Indre Frena s., Frena pgd., Romsd., More, ikke langt fra kir- ken, efter opgivende i en gammel hustomt. (12177). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 39 62. Halvmaanelomiel sag av flint av typen R. 50 — 51. Stylvket noget usymmetrisk, idet den buede overkants høieste punkt falder noget nærmere den ene ende. 10 cm. 1., største bredde 3,5 cm. F. paa H e g d a 1 s v i k paa O 1 1 e r o v, A u k r a s. og pgd., R om s d., More. (12178). 63. K jerneoks av flint. Den ene side næsten flat, den anden hvælvet, kantene tynde. Nakken Iver. 9 cm. 1., storste bredde 4,4 cm. noget ovf. midten. F. paa sanmie gaard Hegdalsvik, A u k r a. (12179). 64. Oks av sorlgraa sten med skafthul, nærmest av for- men R. 29. Undersiden næsten plan. 13 cm. 1., 6 cm. bred ut for skafthullet, 3,8 cm. over eggen. F. paa Engelsæte, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., N o r d m., i den utf jærede lere mellem fastlandet og en liten holme utenfor gaarden. Stj'kket laa saa høit oppe at oversiden med skafthullet var synlig. (12180). 65. S k i V e s k r a p e r av flint med omhyggelig tilhuggen utbuet, 3 cm. bred egg. 5 cm. 1. F. paa K j o r s v i k (Iver K.), Ytre Frena s., Frena pgd., Romsd., M o r e. (12181). 66 a. S I i p e s t e n ant. fra stenalderen med f iresidet tversnit og slipeflater paa alle fire sider. Begge ender aviiindet og viser stotmerker. 21,5 cm. 1., c. 5 X 4,7 cm. i tverm. b. Øks (?) av mørk sten med retegg og firesidet tversnit. Av- smalnende mot nakken. Stykket sjmes at ha været slepet, men har nu en sterkt foi"vitret overflate, og bestemmelsen er derfor ikke helt sikker. F. paa R a k V a a g (Peder M. Rakvaag), O 1 1 e r o y s., A u k r a p g d., Romsd., More, i en myr, dog ikke paa samme sted. Slipestenen laa i en dybde av c. 0,8 m. (12182). 67. H a a n d t e n s h j u 1 av sten med flat underside og svakt hvælvet overside. 3,7 cm. i tverm. Æ. j.? F. paa K j 0 n s o y, V i k n a s., N æ r ø y p g d., N o r d t r o n d., omtrent paa sanmie sted som et tidligere indsendt haandtenshjul. Samtidig indsendtes ogsaa en liten brikkeførmet sten, som dog vistnok er en naturdannelse. Gave fra lærer J. K. Bor g an. (12183). 68. Vævlodformet, flat k I e b e r s t e n gjennemboret nedenfor den ovre, avrnndede kant, og herunder paa den ene side en skaal- formet, rektangulær fordypning. Kanterne endel avskavne. G. 9,3 X 7,3 cm. Lampe? F. paa Berge øvre, Bergsøy, Gje m- nes s.. Øre pgd., 5sordm., under dyrkning av en baklve- skraaning noget syd for gaarden i en dybde av c. 0,3 m. Nedenfor denne bakkeskraaning er en for nogen aar siden opdyrket myr- strækning, hvori der blev fundet en mængde myrpæle i en dybde fra 0,3 — 1 m. Pæleræ^kken skulde ha dannet et belte av c. 100 m. længde i retning o. — v. Pælene var som vanlig tilspidset i 40 TH. PETERSEN [1920 den nedre ende, og mange var forsynd med hak i den ovre. Ind- sendt av lærer K. Gronselh, Kristiansund. (12185). 69. Ufuldstændig kvartsbryne fra æ. j. av vanlig form. 13,2 cm. 1. F. paa Heir (br.no. 1), Frol s., Le van g er p g d., N o r d t r o n d., ved gaardens gamle tomter straks nord og ovenfor de nuværende husebvgninger og like nedenfor en stor gravhaug. (12186). 70. En ved forrustning meget ufuldstændig pilespids av jern med bredt blad og fal. 8,5 cm. 1. Ant. middelald. F. tem- melig dypt i jorden noget nedenfor bygningerne paa samme gaard Heir i Frol. Gave fra gbr. E 1 i s æ u s H e i r, som ogsaa har skjænket foreg, nummer. (12188). 71. Okseblad av jern med fastrustede rester av skaftet. Selve bladets form som J. Petersen type L («De norske vikinge- sverd», s. 45, fig. 43); der har vistnok været fliker paa begge sider av skaftliullet, men disse er nu bortrustet. Eiendommelig er imid- lertid den noget utbuede banes forlængelse bak skaftet i to spidser oventil og nedentil til stolte for skjeftingen. Dettp træk gjenfindes bl. a. paa en rældve okser fra ostfinsk jernalder, vel for det meste av isene former (cfr. saaledes Aspelin 764, 769 og 937). Tj^pen turde her i landet nærmest tilhore ældre middelalder. Et eksemplar fra Tydalen (T. 6008, Ab. 1900, 267) skal dog være f. i en gravhaug sammen med tre pilespidser, hvorav den ene med kloftet blad, den anden med fal. F. paa R ø n n i n g e n, O p d al s. og p g d., Sørtrønd., paa ovre side av veien i en grusmæl i udyrket jord. Indsendt av ordforer Engel M e s 1 o e. (12191). 72. En liten f lin t sk j er v e med retoucher samt nogen stkr. rodbrændt, tildels glaseret og sammensmeltet ler. F. paa S o 1 h a u g, part av 0 d e g a a r d, S t r a u m s n e s e t s., T i n g- voll pgd.. Nor dm.. More, ved veitegravning like nedenfor huset. I en dybde av c. 0,5 m. støtte man paa et c. 0,1 m. tykt og meget vidt lag av kul og brændt ler. Et lignende lag fandtes c. 100 m. vest herfor. En av lerklumperne er krunmiet med en glaseret indside; paa en anden synes der at vane avtryk av grene. Fra sten- alders hyttetomter? Gave fra gbr. Nils J. 0 de g a a rd. (12192). 73. Et par k jern e r, en f 1 e k k e og en storie samling arbeidsavfald, alt av mørk, blaagraa kvarts f. ved A, Bjørns fort- satte undersokelse av bopladsen paa S t o r s k a r m o e n paa B e s- a k e r. Ro a n s., B j ø r n or p g d., vS o r t r o n d. (12193). 74. I. a. 2 klinknagler, b. Nogen kulbiter. F. ved utgravning av en rundhaug (no. 1) i et litet brand- flak c. 1,5 m. sydøst for hangens midte. II. FA par klinknagler og ubestemmelige stykker av j e r n b e s 1 a g, som alt synes at ha været brændt. F. i en langhaug Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 41 (no. 6). Fylden i denne haug, som laa i ringe avstand fra sjøen, var sterkt skjeD)landel. Disse fund er det eneste utbytte av en undersokelse av 4 liauger (no. 1 — 3 og 6), nemlig 3 runde og 1 avlang paa et tidligere skog- bevokset jordstykke «Bruavoll» noget ost for husene gaa Gran de, V e r r a n s., Y 1 1 e r o y p g d., N o r d t r o n d., nærmere hen- imot Veiines og straks vest for bældven mellem de to gaarde. Grav- feltet ligger paa en skraaning ned mot sjoen og i meget ringe hoide over havet. Det omfatter 4 runde og 2 avlange hauger samt en stjerneformet trekant. Paa dette jordstykke skal tidligere være f. det til samlingen^ i 1885 indkomne sverd samt et ufuldstændig, langhalset skjegokseblad (Ab. 18S5, 135). Efter et gammelt sagn skal her engang «for den sorte dod» paa et sted nede ved sjoen stråles nv. for gravfeltet ha været et strandsted eller fiskerleie kal- det «Kaarbu, Kaarbuneset, Kaarbuora». Gave fra gbr. P. Grand e. (12194). 75 a. F 1 e k k e av flint med skaarede egge, 8,5 cm. 1. b. Nogen stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. F. paa lokaliteten "«Digerhals» paa K j o r s v i k (br.no. 1), Ytre Frena s., Frena p g d., R o m s d., M o r e. (12196). 76. a. Liten s k i v e s p a 1 1 e r av flint. Eggen dannet ved en enkelt avspaltning. Den ene kant tynd med endel retouchering fra undersiden, den anden tvk. 5,6 cm. 1.. 4 cm. bred over eggen, (Fig. 9). Fig. y. Nr. 76 a. Fig Nr. 76 e. Vi b. 7 f 1 e k k e r av flint med mere eller mindre skaarede, tildels retoucherte egge. Den længste 8,4 cm. c. En samling for en stor del meget kraftige f 1 i n t f 1 e k k e r, væsentlig r^'^gflekker. Den længste 10,7 cm. 42 TH. PETKRSEX [1920 d. s k r a p e r av flint hestaaende a\ den baJire del av en meget bred flekke med en skraa egg i den ene ende og endel retoucher i kanterne. 7 X 5,2 cm. e. 13 eneggede pilespidser av flint, hvorav et par ufuldstændige. Længden varierer mellem 2.1 — 3,4 cm. (Fig. 10). f. Bor av flint med trekantet tversnit. g. En liten f 1 i n t s j) a a n med sirrdeles fine retoucher i kanterne. h. 3 f 1 i n t k n u t e r. j. En okseformet, fiatagtig og nu temmelig forvitret avklovning av gronsten med flat underside og rygget overside. Paa denne sidste sees efter la^ngden en lilt konkav slipeflale, som indtar om- trent en tredjedel av bredden. Øks eller emne til saadan? 5,2 cm. 1., 4,1 cm. over «eggen», 3,1 cm. over «nakken», som er avskraanet fra undersiden; indtil c. 1,4 cm. tvk. k. C. 600 stkr. f 1 i n t a v f a f d. F. under en forelobig gravning paa en boplads paa B y 1 1 i n g s- V i k, br.no. 6 av L j o v i k ovre paa den ytre side av oen G o s s a, A u k r a s. og p g d., R o m s d., More. Findestedet er en myr ovenfor en liten bugt. Bopladsen er dækket av et c. 0,3 m. tykt lag torv; herunder ligger flinterne i talrig mængde overst i et lag fin grus og sand. Den maa hen fores til a^ldre stenalder, og flintav- faldet har denne periodes grovskaame karakter. Hoiden over havet er anslaat til 15 m. Bopladsen vil i kommende sommer bli svste- matisk utgravet. (12198). 77. I. a. En hel del brudstkr. av et tveegget s ve rd av j e rn. hvis tx'pe og storrelse imidlertid ikke nærmere kan bestemmes. Dog har begge bjalter været rette, og nogen knap er ikke tilstede (J. Petersen type M, fig. 98?); ovrehjaltet har været c. 9 cm. 1. Bety- delige rester av skeden er bevaret. Den har van-et av træ (furu) og foret med skind, vistnok sælskind; en x'tre omvikling av toi kan skimtes. Skedens to træ^spildrer sjmes at ha været sammenfoiet med jemstifter i kanterne. b. Endel brudstkr. av en smekker spydspids av jern. c. Brudstkr. av en s k j o I d b u 1 e av jern. xistnok av for- men R. 562. d. Et ufuldstæmdig og sterkt forrustet okseblad av jern ant. av formen R. 555. Litt av skaftet nærmest oiet er bevaret. , e. Et par brudstkr. av et s i g d b I a d av jern. f. Et par brudstkr. av en c e 1 1 (?) av meget tyndt jernblik. g. En samlmg klinknagler (baatsom), ant. c. 40, hvortil hefter gjennemrustet træ. h. El stykke i I d f 1 i n t, hvortil er fastrustet jern. træ og en rimd b I y s k i v e. maaske et vegtlod c. 2 cm. i tverm. og 0,8 cm. tykt. i. Hein av skifer. 22 1\\\. 1. Nr. 21 OI.DSAKSAMLINdKNS III.VI.KSr I iHiO 41^ U. Briulslk. av en anden, meget lyiulslilt s k i IC i li i- i n. II. :i. C. ;U) kl i nk na f^l (' r (baålsoin), livnilii drr ikke 1u>I"Ut Ira-, iiu'ii lil eiikclle (k'riinol kul oi; 1) r a' n d I r hi'ii. Disse nagler liar en morkere larve end de loirige oii; har aabenhiul va'iel i ild. b. Nogcl defekt j) e r I e ;i\ L;ændl ler av llallrykl knglelorni. 2,5 cm. i tverni., 1,5 cm. Iioi. l'.n del av kanlen er avskallel, hxorav det sees al stykket beslaar av et liaardbraMidl skal omkring en blot kjerne. Ilnllel er loi" sneverl lil at oplMlle slykkel som el bannd- lensbjul. c. Perle av gioidig, mork sten a\ llaltrykt kiigleloini. 2,;{ cm. i Iverm., 1,5 cm. boi. Overllalen grovl rillet ved raal indiid- sede, buede længdelurer. Kunde niaaske ()|)laltes som el luKind tensbjul, skjonl ogsaa lier luUlet synes for sneverl. d. ICt antagelig ved ild avspraaigt stk. av skaftet lil et s k a f t- k a r av k 1 e b e r s t e n. e. VA Iltet stk. av en li e i n (?) av skil e r. f. ICndel braMidte ben, bvoiav de fle.sle er fastruslel med kul dels lil klinknagleine og dels lil den ene side (oversiden) a\ de mider 1 na-vnte jernsnker, navnlig sverdet og oksen. Alle disse saker blev indsendt snmlidig som fundet i resleiiie ;iv en rundbiiug paa K i k r e m, A u k r a s. og |) g d., U o m s d.. More, som meil nuiseels samlykkc blcx ullal av gaardbruker .lonas l'^ikiem undei' brylning av nyland. Ibiugen bar liggi't et |)ar hundrede m. syd for gaurdens buse, like ved den bekjendle b()|)l:ids fra stenalderen, paa brinken av bakken ned mol ba'kken. Na-sh-n hele den oslre halvdel av hangen viste sig at vaMe fji-rnel, likesom den ogsaa var ulgiavet i midten. Dens oprindelige tvermaiil bar været c. 13,5 m., nuv. hoitle c. 1,25 m. l'ra midlen i en la-ngde :i\ 2,5 m. vestover fandtes klinknagler og morkuel Ira* efli r en b ;i ;i I. som har v:cret nedsat jjaa undergiunden i retning ost vest paral- lelt nu'd dalforet, og meen- bart paavirket av ild. Det samme er ogsaa tilfældet med det lille kleberstens skaftbi-udstykke. I katalogen er de to grupper av old- saker saavidt mulig adskilt og samlet under I og II. Det er mindre sandsynlig at vi her har for os et tilfælde med brændt lik i ubrændt baat (cfr. O. Rygh i Aarb. 1877, s. 154 f.). Herimot taler de brændte klinknagler, og man skulde da ha ventet at ogsaa vaabnene, som maa regnes til det personlige utstyr, var blit brændt. Det er derfor mere rimelig at vi staar overfor en dobbelt gravlægning, en ubrændt mandsgrav og en brændt kvindegrav (?). Lerperlens plads likesom den omstændighet at de brændte ben kun var fastruistet til den side av de ubrændte vaaben, som i graven vendte op, og at bare denne side er kulsværtet, antyder at kvindegraven (?) er den overste og saaledes den sekundære. Man kunde dog maaske ogsaa tænke paa samtidighet, altsaa et mulig tilfælde av «suttee»; herimot synes dog gravskikkens uensartethet at tale. Snarest maa man vel anta al kvinden i tilfælde er blit brændt en tid efter mandens gravlægning, og at resterne fra likbaalet er blit strodd ut i mandens aapnede grav. Gave fra gbr. Jonas E ik r e m. (12199). 78. 3 smaa f 1 e k k e is k r a p e r e av flint og endel flintav- fald. Ops. paa Søholt part av S t a v i k, Y tre F r e n a s., F r e n a" p g d.. Roms d., M o r e. (12200). 79 a. S p a a n s k r a p e r av flint med utbuet egg langs den ene kant. b. B o r av f 1 i n t dannet av en liten fleldve med en fra begge kanter tilhuggen borespids. c. Endel smaa f 1 e k ker og s k j e r v e r av flint og klar kvarts med retoucher i kanterne. d. Tynd, platef ormet s 1 i p e s t e n av sandsten, c. 0,65 — 0,20 cm. Slipeflate kmi paa den ene side. — Endel brudstkr. av niiindsl 3 f orskjellige plateformede s 1 i p e s t e n e av sandsten med slipeflater dels paa den ene side. dels paa begge. e. G. 400 stkr. f lin tavfald. Ops, paa bopladsen paa Hegdalstrand, plads under S ø r- Hegdal, Otterov s., Aukra p g d., Romsd., More. (12201). 80. Smal pilespids av graa skifer med agnorer og en nu ufuldstændig tange. 6,5 om. 1. F. paa S t a v i k, Ytre F r e n a s., Frena p g d., Romsd., M o r e. (12202). 81. Den nedre, spidse del av en liten flekkeblok av flint med ar efter avspaltning av meget fine flekker og spaaner. F. paa Aakvik, Aure s. og p g d., N o r d m., More. Gave fra ord- fører S. 0 d e ga ard, Lesund. (12203). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 45 82 a. Overhjalt og knap med en liten stump av tangen til et sverd av formen R. 494 (J. Petersen tj^e H.). Saavel knap som hjalt har hat stripet messmgbelæg. Knappen er los og har været fæstet til hjaltet ved nagler. Hjaltets længde 8,4 cm., knappen 3,7 cm. hoi, tresidet med rette konturlinjer. F. i 1891 under jordarbeide paa F a g e r h o i, part av H e g s t a d, Stiklestad s., Ver- dalen p g d., N o r d t r o n d. Nogen haug eller forhoining over jorden kunde ikke iagttages. Gave fra statskonsulent A n z j o n. (12204). 83 a. Tveegget sverd av jern 14 brudstkr., nærmest av formen fig. 92 i J. Petersen: De norske vikingesverd. Knappen litt hoiere (3,5 cm.) end paa typeeksemplaret, med indsvungne kanter oventil. Klingen, som viser damaskering. er smal og c. 75 cm. 1. Hjallerne henholdsvis 11,4 og 7 cm. Til grepet, som er 8,7 cm. 1., hefter rester av træ. 6. Økseblad av jern av typen R. 561 med avsats paa bla- det. 18,3 cm. 1., 13,3 cm. over eggen. c. 3 smaa brudstkr. ant. av en spydspids av jern med flatt blad uten rygning. d. Litet brudstk. av et s i g d b 1 a d av jern. e. C. 35 k 1 i n k n a g 1 e r aabenbart av en baat: til enkelte hefter gjennemrustet træ. — Et halvrundt jernbeslag med en nagl i midten, likeledes av en baat. f . Et par j e r n s p i k e r. Denne skeletgrav fra yngre vikmgetid er f. paa Mi d j o, O g n- dalen s., S p a r b u p g d., N o r d t r o n d., paa den derværende eksercerplads under ingeniorsoldaters ovelsesgravning ved den vestre side av veien til Helge, et par hundrede m. nord for gaardens husebygninger. Findestedet er gammel indjord, og graven blev paatruffet i sand i en dybde av c, 0,4 m. Nogen haug eller forhoi- ning blev ikke iagttat, men der kunde nok i dette tilfælde tænkes tidligere at ha været en saadan, som er blit fjernet eller utpløiet. Der ligger et par hauger i nærheten paa begge sider av veien. Gave fra bygningsasisistent H e i e r a a s. (12205). 84. 28 ensfars-ede perler, dels av glas dels av rodbrun, uigjennemsigtig masse. F. paa 0 y a n, V i k s. og p g d., sondre H e 1 g e 1 a n d, N o r d 1., ved groftegravning i skjælbladet grus i en dybde av c. 1 m. Maaske en grav under flat mark fra y. j. (12206). 85. Ufuldstændig enegget sverd av jern av formen R. 498. Bevaret er tangen og 0,35 m. av klingen; men det skulde oprindelig ha været meget langt, som tilfældet er med sverd av denne type. F. i 1894 sammen med et menneskelig skelet paa gaarden Berg, V i n n e s., V e r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., ved grustak i en bakkeskraaning paa nordsiden av den berghoide som ligger straks vest for gaardens huse. Skelettet laa i ringe dybde med hodet mot nord og fottenie vendt mot berget, som her stuper brat ned. Sverdet 46 TH. PETERSEN [1920 skulde ha liggel ovenpaa skelettet, og desuleii fandtes 3 heiner, sani nu ikke længer er bevaret. Nogen forhoining over graven kunde ikke sees. Skeletgrav under flat mark fra Vendeltid. Gave fra gbr. Bernt Berg. (12207). 86 a. Et litet brudstk. av belægget til en sammensat k a m av ben ant. av ældre jernalders form. b. 2 sammensmeltede stkr. j e r n. c. Nogen stkr. brændt ler. d. En liten samling b r æ n d t e b e n. e. Endel ubrændte d y r e t a' ii d e r saml et stykke av en storre, ubrændt margknolvkel. f. Prover av trækul. g. En c. 15 cm. 1,, firesidet sten med en noget tvilsom slipeflate paa den ene, bredere side, F. i et b r a n d f 1 a k ved undiersokelss av resterne av en rund- haug paa H e i r ovre, F r o 1 s,, L e v a n g e r p g d., N o r d- t r o n d, Haugen var c. 13 m, i tverm. og c. 1,25 m. hoi. Paa toppen laa en stor, noget fiattrykt kugleformet rullesten; rundt foten var rester av en fotring. Over bmiden var omkring midten i en bredde av c. 4 m, strodd ut et kullag, 2 — 7 cm, tykt, iblandet haandslore, tildels ildsprængte stene. Det fulgte bundens uregelmæssigheter. Litt ost for midten var der utgravet i undergrunden en halvrund grube, 0,6 m, i tverm., 0,25 m-. dyp, helt fyldt med kul. 0,5 m. vest herfor avdækkedes en anden, noget dypere grube fyldt med aslce og rodbrændt jord. Over kullaget bestod haugfylden av en tæt pak- ning av store kuppel- og bruddstene med grus og mindre stene i mellemrummene. Graven tor antages at skrive sig fra en senere del av ældre folkevandringstid. Der er paa denne gaard en storre sam- ling gravhauger liggende langs ryggen av det høidedrag som stræk- ker sig opover mot G r a n, og hvor der har gaat en gammel vei mellem Frol og Verdalen. Gave fra gbr. E 1 i s æ u s H e i r. (12208), 87. Baandf ormet, smal fingerring av lyst, søl vb landet guld profileret med en glat, flat list langs hver kant og en lav ribbe midt i den mellemliggende ford;>^ning. 8 karats guld, vegt 3,6 gr. F. for flere aar siden tillikemed en nu tapt perle av rav efter opgivende paa en liten holme ved S o I s k j e I, T u s t n a s., H a 1 s e p g d., N o r d m., M o r e, liggende paa det nalme berg ikke langt fra sjoen, men finderen mener at her oprindelig har været en røis, hvis sten er blil tat til ballast. (12209). 88. Gjennemboret hammer av graabrun, morkspettet sten av formen R. 46, noget mere avlang end typeeksemplaret. Hullet som vanlig boret fra begge sider med prikhugning i kanterne. Slit- merker i begge ender, navnlig dog i den ene. 12,7 X 9,5 X 4,2 cm. Hullets vidde, hvor borevæggene møtes, 1,7 cm, F. paa En s et, Straumsneset s., Tingvoll pgd.. Nord m., Møre. (12210). Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 47 89 a. Liten rund k v e r ii s t e n av k 1 e b e r s t e n, c. 12,6 cm. i tverni. b. Ski^ eformet haandtenshjul av mørkgiaa sten orne- ret paa oversiden med det vanlige monster av fordypede trekanter. 3.6 cm. i tverm. c. Avlangt g a r n s æ n ke av brændt ler. d. Avlajigt, kul)isk sænke eller vævlod av klebersten, gjennemborel v?d (l?n ene ende. Langs den ene kant 6 parallele hak. 16,5 cm. 1. e. Liten b r i k k e f o r m e t sten, hvælvet paa begge sider, maaske en naturdamielse. F. liggende nogenlunde samlet ved jordarbeide paa K v e r n m o, G j e i t a s t r a n d s., B o r s a p g d., S o r t r o n d. Ant. et hus- lomtfund fra middelalder eller nyere tid. Gave fra gbr. John Kvernmo. (12211). 90. F 1 e k k e s k r a p e r av graa, god flint dannet av en noget buet rygfleklve, 9,2 cm. 1. I den ene ende og et styldce opover langs den ene kant en fint retoucheret egg; ogsaa den motsatte kant viser skraperretoucher. Eggene forovrig noget skaaret. F. i en dybde av c. 0,3 m, i myrjord, nu indmark, paa I n d r e v i k, part av V i k i I n d f j o r d e n, V o 1 1 s., Kid p g d., R o m s d., More. Finde- stedet er oplyst at ligge c. 300 m. fra sjoen og i en hoide av c. 30 m. o. h., c. 100 m. fra en bæk og like ved en sti mellem Vik og Øvrebø. Det er det første fund som kj endes fra stenalderen i VoU. Gave fra gbr. M. Grønning ved provisor P. A m d a m, Molde. (12212). 91. Avlang, næsten skyttelformet sænke sten med om- gaaende fure efter længden, 9,9 cm. 1. F. paa S k e i, L e k a s. og p g d., N o r d t r o n d. Gave fra fhv. ekspeditor Jobs. F u r r e. (12213). 92 a. Spids av rodbrun skifer av typen R. 86. Noget defekt, idet odden og spidsen av agnoreme er avbrutt. Synes adskillig opslepet, hvorfor stykket nu gjør et undersætsig indtryk. 9,2 cm. 1., 3,3 cm. over agnørerne. b. Spids av graa skifer uten agnorer med retlinjet, i hjør- nerne avrundet basis og rygning paa begge sider (ofr. A. W. Brøgger: Den arktiske stenalder fig. 81). Odden noget beskadiget, men forøvrig et godt eksemplar. 13,6 cm. 1., største bredde noget ovenfor basis 3,8 cm. Begge disse styldver er før over 40 aar siden f. paa den bekjendte boplads paa Sandnessjoen, Stamnes s., Alstahaug p g d., N o r d 1., hvorfra K. Lossius tidligere hadde indbragt en række skifersaker, og hvorfra der senere bl. a. er indlvommen en liten skiveskraper av flint. Lokaliteten er bakenfor (ostenfør) den nuværende bybebyggelse, en skraaning fra det gamle landsfængsel nedover mot sjoen. Se K. Los&ius's reiseberetning i VSS. 1883, s. 79 f. De 2 stkr. er f. noget øst for fængselsbygningen. De har siden 48 TH. pp:terseiN [1920 fundet været i privat eie, men er nu skjænket samlingen av kjøb- mand F r. W i g e n, Sandnessjoen. (12214). 93. L i t e n perle av r a v, fiatagtig, av en uregelmæssig, næsten trekantet form. Gjennem midten et noget skraa hul, jevn- bredt med avrundede kanter. Den ene side er blankslitt, den anden likesom kanterne mat. Ravets farve er morkagtig. C. 1,8 X 1,5 cm., tykkelse indtil 0,8 cm,. Aabenbart fra stenalderen. F. i en myr efter opgivende i en dybde av c. 1,25 m. paa Tornes, Ytre Frena s., Frena pgd., Romsd., M o r e. (12215), 94. Slepen oks av g r o n s t e n. Den ente side er slepet i tre facetter med avrundede kanler, den anden er mere jevnt hvælvet. Betydelige ar efter tilhugningen. Tversnittet subovalt, noget ind- snialnende mot den ene kant. Iilggslipningen slerkere fra den ene side end fra den anden, hvorfor stykket nærmest maa betegnes som tveroks. Eggen svakt utbuet, den ene sidekant ret, den anden noget utfaldende. 10,3 cm. 1., 3,8 cm. over eggen, 2,1 cm. over nak- ken. F. i f jæren paa Aukra i nærheten av folkehoiiskolen, Aukra s. og pgd., Romsd., Møre. Gave fra Aukra fol- k e h o i s k o 1 e ved lærer B. R e k d a 1. (12217). 95 a. F 1 e kke skrap e r av flint med retoucher langs begge kanler. 7,8 cm. 1. b. F 1 i n t k j e r n e og en smuk skive av niork, blaagraa kvarts niied slagbule paa undersiden. F. paa S e 1 n e s, L e n s v i k e n s., S t a d s b y g d e n p g d., S o r t r o n d., paa en boplads, hvor kvants er blåt anvendt i stor ulstrækning. Gave fra gbr. Johan A. S e 1 n e s. (12218). 96 a. Kantbrudslk. av et tyndvægget, spandf ormet lerkar av graasort, grafitagtig masse orneret c. 3 cm. nedenfor den nogeit ut- faldende mundingskant med en lav, omgaaende vulst mellem lo baand av ophoiede og fordypede linjer. Fra det nederste utgaar en skraariflet, snorlignende ornamentering. Karrets konturlinje kan ikke med sildverhel bestemmes, men paa det bevarte brudstykke er denne retlinjet. C. 4,5 X 6 cm. Godsets tykkelse c. 0,6 cm. b. Et litet brudslk. av et antagelig spandformet lerkar av grov, asbestholdig masse og noget tyldcere gods end fg. Den ytre flale er skallet av, den indre er slerkt solet. G. 4,5 X 5,2 cm. F. paa L e k n e s, L e k a s. og p g d., N o r d tron d., for c. 15 aar siden under nylandsbrytning paa en slette oppe under fjel- det Lauvhatten. Stykkerne opsamledes indenfor en rund stensæt- ning paa 3 — 4 m. tverm. Omtrent midt i denne stensætning laa en stor stenhelle, som dog ild av vanlig 52 TH. PETERSEN [1920 Og tange. Ingen av spidserne er av den sene, bredbladede form R. 547. En enkelt, nu defekt spids har hat kloftet blad som R. 551. Til de fleste hefter gjennemrnstede rester av skaftet, og paa enkelte sees endnu spor av tangespidsens og ovre skaftendes omvikling. f. Halvdelen av et i 1 d s t a a 1 av formen R. 426. F. under ploining paa pladsen M a 1 v i k g j e r d e t under M a 1- v i k nedre, M a 1 v i k s. og p g d., S o r t r o n d., tillikemed endel rester av u b r æ n d t e m e n n e s k e b e n. Sakerne laa i plogdybde ovenpaa en stenhelle, sverdet i retning nord — syd paral- lelt med strandiens retniing paa dette sted, med grepet nnot syd. Da marken er gammel indjord, tor graven maaske oprindelig antages at ha været dækket av en rois eller haug. Findestedet ligger litt syd for pladsens husbygninger, c. 50 m. fra sjoen og i ringe hoide over havet. (12225). 102. K n i V b 1 a d av j e r n fra y. j. av samme form som fg., 15 cm. 1. F. sammen med et sterkt oplæret laarben av men- neske mider ploining paa samme jordstyld-ce paa pladsen M a 1- V i k g j e r d e t, M a 1 v i k, og c. 40 skridt nv. for foregaaende fund. Ved en av konservator foretat eftergravning fandtes intet yderligere. Ogsaa disse saker laa i plogdybde og efter opgivende paa en sten- lægning ovenpaa undergrunden. Begge disse grave ligger paa ost- siden av neset nord for gaarden Haugan, hvor man har den storste hittil kjendte gravsamling i Malvik herred, dels paa Haugans og dels paa Malviks grund. (12226). 103. Litet gjemiejnboret h æ n g e s m y k k e av g r ø n is t e n med lys, forvitret overflate (Fig. 14). Stykket kunde kaldes oksef ormet, idet det minder noget om en skafthuloks av typen R. 28. Likheten er dog vistnok kun tilfældig. Undersi- den er flat, oversiden svald hvælvet, kanterne avrun- det. Hullet er boret fra begge sider. Længde 3 cm., største bredde 1,7 cm., tyldvelse indtil 0,7 cm. F. i jordfjiden i den haug paa E i k r e m, A u k r a s. og p g d., R o m s d., M o r e, som indeholdt vikimgetids- graven no. 77 ovf. Stykket tor dog efter sin form bli at henfore til stenalderen, og fundforholdene motsier ildve denne antagelse, idet hangen er anlagt paa en stenalders boplads, og der i haugfylden ogsaa fandtes spalte stjid^er av flmt. Gave fra gbr. Jonas Eik r e m. (12227). 104 a. Tveegget sverd av jern. Nedrehjaltet er ret med tvert avskaarne ender, uten rygning eller hvælvning av siderne, som dog er noget utbuet i længdesnittet. De to sideflater er orneret med en punktrække langs alle fire kanter og ved punklerte, lodrette dob- beltlinjer avdelt i henholdsvis fem og tre felter. Øvrehjalt og knap er smidd i ét stykke med tveii: avskaarne ender, men adskilt ved en punktlinje som fortsætter langs hj altets kanter. Knappen er oventil jevTit avrundet. Grepet som klingen er dældvet av glodeskal; .« Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 53 den sidste er forsætlig boiet efter glødningen, likesom der paa et par steder er tilfoiet eggen dype hak. Længde 89 cm., hj alterne henholdsvis 13 og 6,4 cm., ovrehjaltets og knappens hoide 3,9 cm. Klingen 75,5 cm. 1. og 5,9 cm. bred ved hjaltet. b. Økseblad av j er n med symmetrisk utsvunget blad og fliker paa begge sider av skafthullet. Form som J. Petersen: De norske* vikingesverd fig. 38, cfr. R. 555. Halsen er usædvanlig smal med avfasede kanter. 22 cm. 1., 17 cm. bred over eggen. Glodeskal. c. 7 pilespidser av jern av hovedform som R. 539, to dog uten særlig avsats paa tangen. Længden varierer mellem 18.2 og 15,5 cm. Glodeskal. d. Et omboiet stykke j e r n b 1 i k, 11 cm. 1.; kan ikke ha været kantbeslag paa et skjold. e. Et litet stykke i 1 d f 1 i n t. f. Nogen biter brændte b e n. F. under ploinmg paa Sten v olien i Brekkebyg- dien, R o r o s s. og p g d., S o r t r o n d. Jernsakerne laa i plogdybde, efter opgivende c. 0,20 m. under jord- flaten, sverdet med grepet mot ost. Graven var dækket av en vid og lav tue; i nærheten skal der være to lig- nende. Ved en eftergravning fandtes kul helt ned til en dybde av 0,5 m., men forovrig intet yderligere. Som vanlig ved gravfund fra fjeldbygderne, hvor lildjrand desuiten har været almindelig gravskik gjennem vilvin - getiden, er jernsakerne usedvanlig vel konserveret. Ind- sendt av gbr. Henrik A. S t e n v o 1 d. (12228). 105. Oddpartiet av et enegget s v e r d av jern med ret lyglinje. Til klingen hefter fastrustet træ. Styk- ket gjor indtryk av at være fra hedendommen. 40,5 cm. 1. F. 1 jorden paa L i 1 1 e v i k, den nuværende prestegaard paa Veøy, br.no. 1 av V e o y, V e o y s. og p g d.. Roms d.. More. Indsendt av gbr. Hans Berg (sen.). (12229). 106. Avlangt, flat redskap av horn, vistnok at op- fatte som en s o m g 1 a 1 1 e r (fig. 15). Stykket falder i to dele, et slvaftparti, hvis bakre ende paa begge sider er formet som et dyrehode, og et eggparti med en skraa, paa begge sider glatslitt, noget but egg. De to dele er adskilt ved et fremspring fra den ene kant. Oversiden er orneret med en række smaa fordypninger langs kan- terne. Undersiden er glat med undtagelse av det i dien bakre ende utskaame dyrehode og et tverbaand av gru- ber indrammet av to furer mellem egg- og skaftpartiet. 18,2 cm. 1., mdtil 2,3 cm. bredt. F. i betydelig dybde ved gravning i Kongens gt., T r o n d h j e m, utenfoir og i nærheten av Frimurierlogen. (12230). Nr 54 TH. PETERSEN [1920 107 a. S æ 11 k e (?) av s t e n, meget stort og tungt, fiatagtig og trekantet. Gjennemboret med et omtrent ved midten anbragt hul med boring fra begge sider. Selve gjennemslaget er ganske small, 1,2 X 0,9 cm., men va>ggene ulvider sig Iralvtformel til begge sider til et tverni. av c. 6 cm. Hullets vægflaler er meget regelmæssige og behandlet med prikhugning. Ved sin boreteknik gjor styklcet indtryk av at være fra stenalderen og maa vistnok opfattes som et sænke (ilsænke?). C. 19 X 19,5 cm. (12231). b. En 5,5 cm. 1. f 1 e k k e av flint med skaarede egge samt et s p a 1 1 e s t y k k e av flint. (12240). F. paa B r a I b a k m o e n, part av N o r d s k j o r, R o a n s., B j o r n o r p g d., S o r t r o n d., og en fjerdmg^ei indenfor sist- naniite gaard længere oppe i dalen. Lokaliteten er en aurryg nede paa en myr, hvor man kan formode at der tidligere har ligget et vand. Her synes at ha været en boplads fra stenalderen. 108. Skiveformet, tykt h a a n d t e n s h j u 1 av k 1 e b e r s t e n med avrundet kant, 3,9 X 1,9 cm. F. paa A u n e, en lokalitet under sanmie gaard N o r d s k j o r, B j o r n o r. (12234). 109. Oval sænke sten med en indhaldvet omgaaende fure efter længden. Ant. stenalder. F. i en rois paa lokaliteten H a g a under samme gaard X o r d s k j o r, B j o r n o r, paa sydsiden av elven. (12235). ^ 110. Liten oval sænkes I en med omgaaende fure efter længden. F. i en rois paa samme gaard N o r d s k j o r, B j o r n o r. paa lokaliteten Brvgviken ved sjoen paa nordsiden av elven. (12236). 111. J e r n t e n, halcef ormet omboiet i den ene ende med spw av omboining ogsaa i den anden. 13,5 cm. 1. Bestemmelse tvilsom. niaaske en nokel eller et styldce av et bitselmundbit. F. paa A u n e, part av sanmie gaard X o r d s k j o r, B j o r n o r, ved ploinuig paa kanten av en bakdve paa en lokalitet L i 1 1 e a u n b a k k e n paa nordsiden av elven, hvor man ved nydyrkning i 1830-aarene skal ha stott paa en grav, hvori endel jernsaker. (12237). 112. Oval rullesten med en indhaldvet fure i den ene ende og nogen utydelige slagmerker (?) i den anden. F. paa lokaliteten B r v g V i k e n i)aa samme gaard X o r d s k j o r, B j o r n o r. (12238). 113 a. l-:t ufuldstændig skaftstykke med litl av bladel av en stor bredbladet enegget kniv av graa skifer av form som B. 6935 avb. Oldtiden^VHI, s. 95, fig. 11, sml. kniven T. 10913 fra Oddlien, Henme, avb. VSS. 1913, 2, 41. Skaftets bakerste del er av- brutt, men det har antagelig hat en avslutlende detalj i fonn av en indlaiipning som paa eksemplaret fra Oddlien. Del er langs begge kanter forsjmet med en række hak, som gir disse et riflet ulseende. Langs den' nedre kant er haldoret med et hul i midten. p. Emner av horn og ben. q. Et par brudstkr. av en stor, rund b a k s t e h e 1 1 e av skifer med indhugne parallele furer paa begge sider. r. 3 V æ V 1 o d av k 1 e b e r s t e n av vanlig form. s. 2 s k i f e r b r y n e r. t. Et næsten cylinderformet, tildannet stj^kke m a r m o r av løs substants med omhyggelig glattet overflate, smalnende noget mot den ene ende, avbrutt i den motsatte. Synes at være en fot av noget. 8,5 cm. 1., indtil 6 cm. i tverm. u. 2 omtrent egformede, fiatagtige rullestene, den ene av kvarts, med som det synes glatslitte sider. Ant. som glattere. V. Egfomiet, noget sotet rullesten med utydelige slagmerker i begge ender. Endel forvitret. Slagsten? w. 8 s p a 1 1 e s t y k k e r av graa. opak flint. Ant. Udflint eller emner dertil. X. Skraperformet stykke hvit, halvklar kvarts med retoucher eller slagmerker langs den ene kant. 4 cm. 1. Maaske anvendt til ildslagning. y. 2 brudstkr. av en rodbrændt, glaseret lerpotte ant. av den vanlige form med haandtak og tre ben. z. Et litet, glaseret brudstk. av et rhinsk krus eller lign. æ. En stor samling knokler. o. En samling muslingskaller, deriblandt ostens. No. 121 er resultatet av konservators undersokelse av en av de i tilvekstfortegn. 1918, s. 33 ff. (VSS. 1919. 2) omtalte hyttetomter paa B 1 o m s o y, A 1 s t a h a u g s. og p g d., N o r d 1., paa lokaliteten «Toften» under gaarden Ryggen. Med hensyn til de lokale for- hold og tidligere fund her henvises til den ovennævnte fortegnelse. Den nu undersokte hyttetomt, som ved nylandsbrytningen var latl tilbake, laa utenfor det opbrutte stykkes nordvestlige utkant, c. 13 m. nedenfor gjærdet, og tegnet sig i terrænget som en lav, over- vokset, rmidagtig rois c. 6 m. i tvermaal, indtil c. 1 m. hoi. Det viste sig dog meget vanskelig i detaljer at komme til fuld klarhet over tomtens karakter, idet det hele var en uryddig ruinhop opfyldt av kuppelsten, stenheller, redskaper og kul. knokler og musling- skaller. Saa meget fremgik dog med sikkerhet, at man hadde med en rund h}i.tetomt at gjore. Et nu nedstyrtet, oprindelig vistnok ganske hoit muret underlag hadde baaret hyttens tak og vægge, soim igjen vistnok har været avstivet med spildrer eller legter av træ. Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 &% hvorav der blev fundet forkullede og opraaliiede rester mellein d"e nedfaldne stene inde i tomten. Det indre rum har hat et tvermaal av 3,5 — 4 m. Over den o])rindelige undergrund, som bestod av fin fjæresand, hadde man forst et gjennemsnitlig c. 0,35 m. tykt lag ganske sort, sterkt kulholdig jord iblandet knokler, skjæl og red- skaper; derimot fandtes der i dette bundlag ildve saa meget sten, væsentlig haandstore, ildskjornede rullestene. Over dette lag var næsten overalt lagt storre og mindre heller, tildels kant i kant. Disse heller dannet aabenbart et gulv, men forend dette gulv blev lagt, maa dog rummet i længere tid ha været i brul<, idet der bl. a. under et par av hellerne c. 2 ni. ost for midten fandtes en mængde littorinaer liggende i en stor hop. Hellerne var lagt med omhu i tomtens ostre del, og da den omgivende ringmur her vai- mindre massiv, har doraapningen antagelig vendt mot ost. Forbi denne del av hytten gaar en liten bæk ned mot sjoen. Dette hellegulv var igjen dækket av en rois med sort kulturjord mellem stenene indtil en hoide av c. 0,65 m. Kul og aske var der overalt, og man fik i det hele det indtryk at hytten lilsidst maa være brændt. Noget ildsted kimde ildce bestemt i)aavises. Endel kulprover er blit be- stemt som b j e r k. De her fremdragne og beskrevne oldsaker viser samme mid- delalderske karalvter som de der blev fundet ved den tidligere ny- bndsbrytning. Lit. I, y og z turde dog være fra noget yngre tid eller ialfald tilhorer bebyggelsens slutning. De fandtes nemlig i kanten av tomten, like mider torven. Nogen nærmere datering mdenfor middelalderen tillater dog ikke det nye fund. De enkelte styldver har sine paralleler i byfund og hustomtfund av middelaldersk karakter. Gave fra gaardbrukenie Ivar Hæsjevik og Kristian Hoff. (12250). 121 a. Liten s p a a n s k r a p e r av flint med en indbuet egg. b. Nogen stkr, f 1 i n t a v f a 1 d. F. paa Tornes nedre. Ytre Frena s., Frena pgd., Romsd., More. (12251). 122 a. Liten rund spænde av bronce av konisk fomi orneret paa oversiden langs den nedbrettede kant med to omgaaende furer nedenfor en rad av smaa punkterte trekanter. I midten et for- dypet midtfelt indenfor en lav ramme med riflet overkant, fyldt med en hvit, haard masse. Paa undersiden sees rester av naalefæ- stet. Spænden kun 2,7 cm. i tverm. og endel medtat. b. En samling av nimclst 46 perler, nemlig 2 av r a v, deri- blandt en cylinderformet 1,5 cm. 1., 29 av glas, deriblandt 5 med paasmeltede polykrome monstre, 24 ensfarvede av blaat og grønt glas, hvorav 2 længderiflede og et par polyedriske. Endvidere 7 av brun- og gulrod uigjennemsigtig masse, samt mindst 5 av oprul- lede, småle broncebaand. 2 stvkker bestaar av et tyndt bronceskal 62 TH. PETERSEN [1920 stopit over en lerkjerne, og endelig foreligger der 2 storre stylvker av en perle av hvit, kridtagtig masse. Ingen av perlerne er særlig store, den største c, 2,1 X 1,2 cm. c. Det meste av et menneskelig kranium, samt et par halshvirvler. F. ved grustak paa L e i t e, parcel av B e r g, N e s s., B j u g n p g d., S 0 r t r o n d. Der skal ikke ha været nogen haug. Skelettet laa orientert med hodeit mot ost. Det skal ha ligget litt paa skraa med hodet i en dybde av c. 0,5 m., benene av c. 1 m. Av selve ske- lettet var kmi hodet og partiet nærmest dette bevaret; det øvrige var helt optæret, men kmide følges som en mørk stripe i gruset. Perlerne og spænden fandtes straks nedenfor hodet. Graven synes at være en kvindelig skeletgrav under flat mark fra Vendeltid. Gave fra gbr. Olaf Schanke. (12253). 123 a. Tveregget øks av g r o n s t e n av Noslvettype, raat tilhuggen uten slipning. Litt tyndere end de helt typiske Nostv&t- økser, tversnittet nærmest spidst-ovalt med oversiden hugget i tre facetter. Paa undersidens skraa eggflate sees nogen rids, som synes at være gamle. 9,1 cm. 1., 2,6 cm. bred over eggen. Storste bredde 3,7 cm. omtrent ved midten. b. Liten facetslepen, tveregget øks eller meisel av g r ø n- s t e n med ovalt tversnit og avskraanet nakke. Rundet eggslip- ning fra undersiden, hvor partiet nærmest naldveenden kun er til- hugget. 8,2 cm. 1., 2,1 cm. over eggen, som er svakt utbuet, men med temmelig spidse hjørner. c. Liten tveregget o k s eller meisel av g r o n s t e n, spids- naldvct, med nærmest firesidet tversnit med avrundede kanter. Slepet over det hele med endel gjenstaaende ar efter tilhugningen. 7,3 cm. 1., 2,2 cm. over den noget skraa, utbuede egg. d. Et litet brudstk. av det ene egghjørne av en slepen g r ø n- s t e n 0 k s. e. Liten oks eller mieisel av god, graa, lysspettet flint med en fra begge sider tilslepen egg, dog noget mere fra den ene side, hvor slipningen desuten er svakt rundet, saa slyldvet har karakteren av en tverøks. (Fig. 17). Slipningen synes dog ildce at være helt fær- dig, idet eggen endnu er ganske but. Forøvrig er stykket kun formet ved tilhugning. Tversnittet nærmest fiattrykt rhoinbisk. Nakken tver. Den ene bredside, tverøksens overside, som i det hele er omhygge- ligere tildannet end den anden, der ovenfor det slepne eggparti viser grove spalteflater, har en utpræget z i k z a k h u g g e t rygning langs efter midten av ganske samme karakter som paa grepet av yngre megalitiske flintdolke av typen R. 66 eller S. Midler, Ordning I, fig. 168. En lignende meget fin og smuk somhugning sees langs den ene kant fra eggen til litt ovenfor stykkets midte, hvor fort- sættelsen er fjernet ved en senere avspaltning for at kunne ind- passe stykket i et skaft. Al tvil er i det hele utelul^ket øm at vi her Nr. 2] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1920 63 har at gjøre med det avbrutte grep av en megalitisk f 1 i n t d o 1 k, som er blit omdannet til en meisel eller oks av en for megalitkultm-en atypisk form. men tilpasset for bopladskulturen. Stykkets længde 6,4 cm., bredde over eggen 2,8 cm., over nakken 2,5 cm. Fig. 17. Nr. 123 e. Vi skiferspids med tyndt l>laid uten f. Et litet brudstk. av en rygning. g. Stk. av en firesidet s 1 i p e s t e n av sandsten med dype, konkave slipeflater paa hver av de to bredeste sider, mmdre dype paa de to smalere. 8,2 cm. 1., 4,5 X 3 cm. i tvemi. h. 8 mindre bnidstkr. av plateformede s 1 i p e s t e- ne av sandsten. i. Eji noget tvilsom k j e r n e ø k s av flint; eggen i tilfælde avslaat. 8,3 cm. 1. k. 3 eneggede s p a a n p i 1 e av flint, alle hugne av en liten tynd rygflekke med bibehold av den ene, retlinjede, skarpe kant, mens den aniden er svunget ind mot odden ved en række smaa tve.ravspaltninger. (Fig. 18). Tangen er kun litet utpræget, men dog markeret ved en svak retouchermg i den ene kant. Længden varie- rer mellem 4,7 — 3,5 cm. De adskiller sig siaavel ved sin større længde som ved sin fonn fra de typiske eneggede pile fra de ældre flintpladse. 1. 3 b o r e s p i d s e r av flint og 1 av b e r g- pjg ^g krystal hugget av småle spaaner. 4,7—2,2 cm. Nr. 123 k. Vi 64 TH. PETERSEN • [1920 m. C. 20 f 1 e k k e r av f 1 i n t, den længste 7,3 cm., med skaarede og slitte egge. Enkelte synes at være tilhugne til skjeft- ning. n. F 1 e k k e s k r a p e r av flint med en utbuet egg i den ene ende og en skaaret eggkant. 5,4 cm, 1. o. Liten tyk, halvrund s k i v e s k r a p e r av flint med hoi egg, avbrutt ved basis, som maaske oprindelig har været forlænget til et litet grep. 2,8 X 2,4 cm. p. Liten tyk spaansk raper av flint med en utbuet og to mdbuede egge, hvorav den ene tildels er formet ved meget fin parallelhugning. 2,3 X 1,7 cm. q. 9 smaa s p a 1 1 e s t y k k e r av flint og 2 av b e r g k r y- s t a 1 med retoucher i kantel'ne. r. En liten f 1 e k k e b 1 o k av flint. s. Litet avlangt, rundt om tilhugget stykke god flint, som ser ut til at ha været ben^'ttet som i 1 d f 1 i n t. 3 cm. 1. t. C. 1000 stkr. foa- det meste smaat f 1 i n t a v f a 1 d. u. Et litet kantbrudstk. av et lerkar av t^iidt. velbrændt, litt sandblandet gods, uten ornamenter, utvendig graabrunt, sort- agtig i bruddet. Mundingskanten uten fortyldvclse og avskraanet indad med noget konkav ytre profillinje. Bukpartiet synes at være jevnt buet mot undersiden. Til karrets form kan sammenlignes A, W. Brogger: Den arktiske stenalder, fig. 150. Sterkt sotet. C. 4,1 X 5 cm. V. Et ganske litet stk. brændt le r, noget krummet og sterkt paavirket av ild, saa at den indre side er blit ganske glaseret. Maa- ske av et lerkar. Ops. ved fortsal m'^dy rivning paa den bekj endte boplads paa E i k r e m, A u k r a s, og p g d.. Roms d., M o r e. Av særlig interesse er lit. e, som gir en antydning av hvor langt ned i tiden disse bopladse kan gaa. Skjont redskapets beviskraft er forringet ved at det ikke er blit optat ved sakkyndig undersokclse, gir dog dette fund et pek i retning av at man maa være varsom med at sætte disse bopladse, som foro\Tig kan vise et meget gammelt old- sakpræg, for langt tilbake i tiden. Ogsaa i 1919 fandtes paa denne bopfads et stykke av en megalitisk flintdolk i forbindelse med gronslensokser m. m. Om st3ddvet lit. e's plads i oldsalvlaget er op- lyst at det fandtes «ganske ovenpaa det lille kulturlag» i en dybde av c. 0,55 m. Endnu hoiere, i en dybde av c. 0,3 m., laa lit. b; ingen av de ovrige saker laa saa hoit. Ogsaa lerkarbrudstyldvet lit. u optokes overst i bopladslaget, i nærheten av flintmeiselen lit. e. Lit. V blev fundet under ploining paa et tidligere opbrutt stykke paa samme boplads. Bopladsen paa Eikrem har noiagtig samme arkæo- logiske karakter som den store boplads paa det nedre nivaa av Allanenget, Kristiansund. Gave fra gbr. Jonas Eikrem. (12254). 124 a. Hein av s k i f e r, ualmindelig tyk og svær, men som Nr. 2] OLDSAKSAMLIXGEXS TILVEKST I 1920 65 det synes ufuldstændig; 26 cm. 1. F. i den nedenfor nævnte grav- kiste og indsendt sammen med endel klumper av helt gjennem- rustet jern og aur, hvori synes at kunne skimtes et stykke av falen av en spydspids og rester av et okseblad. Y. j. (12263). b. Ufuldstændig, gjennemboret vævlod eller sænke av kle- b e r s t e n. Begge de brede sideflater er sterkt av skav et. C. 10 X 6,5 cm. (12255). F. paa samme gaard E i k r e m, A u k r a s. og p g d., ved nylandsbrytning like i nærheten av stenaldersbopladsen og den tid- ligere omtalte gravhaug fra y. j., i en rundagtig, lav og vid forhoi- ning, hvis vestre del tidligere tildels var fjernet ved jorddyrkning, og som viste sig at dækJve over et gravanlæg antagelig fra y. j. I den nordvestre del av denne forhoining avdækkedes en halvrund stenlægning, tildels meget omhyggelig lagt med den ene ring av sten indenfor den anden. Over det hele et lag kul. Omtrent midt paa denne stenlægning var opbygget over en grop i berget en av store stene muret gravkiste vel 2 m. 1. og orienteret omtrent no. — sv. Taket bestod av lange, fiatagtige stene lagt paatvers. Den nord- ostre gavl var tidligere fjernet. I kisten fandtes kun de under lit. a nannte saker. Omtrent 7 m. ost for denne stenlægning avdækkedes en anden, rund stenlægning, kun c. 1 m. i tverm., ved hvis sydvestre side der fandtes en mængde kul. Begge stenlægnmger var forbun- det ved en enkelt rad av sten. Nogen meter sydvest for den mindste stotte man paa en anden, noget mindre gravkiste opmuret likesom den foregaaende og orienteret i samme retning. Denne kiste inde- holdt ikke oldsaker, men der kunde iagttages gulagtige stripsr i aurfvlden, maaske rester av et skelet. Kleberstensslyld%et lit. b. laa c. 1,5 m. nv. for den mindre gravkiste, like under jordskorpen i en liten samling smaasten; det horer maaske ikke med til gravanlæg- gel. Gave fra gbr. Jonas E i k r e m, som har meddelt de oven- nævnte fundoplysninger. 125 a. 3 smaa f 1 i n t f 1 e k k e r, tildels med skaarede egge. b. G. 150 stkr. f lin tavfald. Ops. paa K r a a k n e s, part av samme gaard E i kr e m, Aukra. Findestedet er en bakkekant, c. 12 — 14 m. o. h. Lokalite- ten ny. (12256). 126. F 1 e k k e s k r a p e r av god, graa flint med fin retou- chering særlig langs den ene kant. 7 cm. 1. — Et 14 cm. 1. knivfor- met stk. graa skifer, som maaske kan være et emne til en skifer- kniv, men ogsaa kun en naturdannelse. F. paa V a r h a u g s v i k, G o s s a, A u k r a s. og p g d., Roms d., M o r e. (12257). 127 a. Enegget sverd av jern av typen R. 498. Odden og det nederste av tangen bortiiistet. Glodeskal og noget krummet efter længden. 70 cm. 1., tangen 8 cm., klingens bredde 5 cm. b. En del av klingen med en stump av tangen av et eneggel 5 66 TH. PETERSEN [1920 S V e r d av jern aiv samme t^^pe som fg.; 39 cm. 1., klingens bredde 5,5 cm. c. Spydspids av jern med usædvanlig langt og bredt blad, fiatt med kun svak rygning. 51 cm. 1., derav selve bladet 43 cm. Storste bredde ovenfor falen, c. 7,6 cm., derfra avtagende mot odden. Stykket er adskillig medtat av rust, og det nederste av falen er avbrutt. Denne synes dog at ha hat elliptiske furer som paa 1\. 517. Forovrig er overgangen fra fal til blad nærmest som paa R. 520. Noget krummel efter længden, vistnok som en folge av ophet- ning. d. Spydspids av jer n, næiinest av formen R. 520, men med rmid fal og kraftigere utsvunget overgang fra fal til blad. Det sidste er flatt med svak rygning. 36 cm. 1., derav falen 13 cm. e. Økseblad av jern av typen R. 553 med noget mindre utsvunget blad, hvorav det ene hjorne er bortrustet. Længde 17 cm. f. L j aablad av jern som R. 386 i to brudstkr. Bladets odd avbrutt, likesom det nederste av langen mangler. Kordelængds 52 cm. g. Lj aablad (?) av jern omtrent som R. 386, men med ret, ikke indsvunget blad. Kordelængde 44,5 cm. Maaske at opfatte som en stor sigd. h. Ufuldstændig h e i n av s k i f e r, 19 cm. 1. i. Stort b i s m e r 1 o d av sten med krydsende furer som R. 477. I begge ender en liten grube. 15,3 X 13 X 8,4 cm. k. Nogen stumper brændte ben. 1. Bndel t r æ k u 1 p r o v e r (b j e r k). F. under bry tning av nyland paa B e r g (g.no. 65, br.no. 3), Hemne s. og p g d., Sortrond., paa nordsiden av Hemne- fjorden likeovenfor Hollen. Findestedet ligger i ostheldingen for gaardens huse, efter opgivende c. 50 m. o. h. og ikke langt fra sjoen. Nogen haug eller rois kunde iklve iagttages, men lokaliteten var udyrket indmark med tuer og stem. Sakerne fandtes i en dybde av 2 — 3 kvart alen i et par tomniier tykt lag kul og aske, strodd over et areal av c. 3 x; 2 m. I kullene var indleiret smaa stumper brændte ben. Stenene under delte lag var sterkt paavirket av ild. Graven maa ganske sikkert opfattes som en brandgray under flat mark fra Vendellid eller ældste vikingetid, og likets brænding har antagelig skedd paa stedet. Gjenstandene er indsendt av hr. lærer Elias M o e, som paa museets anmodning paa aastedet har indhentet ovenstaaende fundoplysninger. (12258). 128. 16 vakre skiver og spaaner av god, morkgraa flint, tildels med rester av kridtskorpe, av ganske samme karak- ter som no. 1 ovf., og fra samme lokalitet som dette fund, nemlig fra T a u t r a (g.no. 40, br.no. 2), A u k r a s. og p g d.. Roms d.. More. F. liggende samlet i samme myr og i samme dybde som ovennævnte depot- eller votivfund, men c. 1 m. længere inde. Det Nr. 2] OLDSAKSAMLliNGENS TILVEKST I 1920 67 er mulig at stykkerne i de to samlinger er sipaltet av samme blok, men de maa dog vistnok opfattes som to særskilte fund. Indsendt av gbr. Johan Tautra. (12259). 129. En avlang, firesidet digel av klebersten, med av - brutt skaft, c. 16 X 9 cm. F. tillikemed halvdelen av en kvernsten og 3 gjennemborte sænkestene paa Tautra nordre (g.no. 39, br.no. 1), Roms d., under ploining paa gaardens gamle hustom- ter. Gave fra gbr. Johan Tautra. (12260). 130. Liten bredbladet, tyknaklvet oks av mork flint med tendens til tveregg og hulslipning. Slepen over det hele, dog med mange ar efter tilhugningen. Eggen er adskillig medtat. 12 cm. 1., 5 cm. bred over eggen, 2 cm. over nakken. F. mellem nogen stene i T r o n d h j e m s By m a r k, efter opgivende i betydelig hoide. ovenfor eller like bak «Strandlinjen». Gave fra gjTiinasiast T o r- leif Lintvet. (12261). 131 a. Slepen, firesidet t v e r o k s av sten med rektangulært tværsnit. Beiskadiget i det ene hjorne av den retlinjede egg. Av- skraanet mot nakken fra oversiden. 9,1 cm. 1., 3,2 cm. bred over eggen, 2,2 cm, over nakken. b. Ufuldst., firesidet b r y n e av k v a r t s i t i s k skifer med næsten kvadratisk tversnit. 11,3 cm. 1. F. under nylandsbrytning paa H a u k a a s, Indre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d., M o r e. Ogsaa brynet turde maaske skrive sig fra stenalderen. (12262). 132. D o 1 k e b 1 a d eller spydspids av flint av typen R. 69, men noget slankere og med storste bredde litt nedenfor midlen. \^akkeirt eksemplar. 15 cm. 1. F'. paa S p o r s e m, G o s s a, Au k r a s. og pgd., Romsd., More, under ploming paa tidligere udyr- ket jord i nærheten av en liten bæk, efter opgivende c. 8 m. o. h. og c. 200 m. fra sjoen. Indsendt sammen med et par spaltestykker av flint med retoucher, f. i utmarken ved groftning av nyland efter opgivende temmelig dypt nede i gruset (0,9 m.?), efterad tidligere et 1—1,5 m. tykt myrlag var blit fjernet. (12264). LICHENS IN THE HERB. GUNNERUS BY BERNT LYNGE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. Nr. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 Introduction. The scitMitisl and |)liil()s()j)her Jolum Ernsl (iunncrus was hishop in TroiulhjiMu (Dronlheini) Irom 1758 lo Ihis (kalh in 1773. The i'xlensive Iravcls which his olfice imposod on him gave him nuieh opporlnnity lo eolleel nalural euriosilies. His diocese was large - Ironi Ronisdal lo Ihe Rnssian Ironlier, Ihen a Iravel ol" scveial monlhs, and il was a lena ineognila to Ihe naluralisl. The enthusiastic hishop also inlerested many ol" his clergymen for nature, they eolleeled pkints, animals, and minerals, and sent lo him. He lluis hroughl logelher valuahle colleclions. Aller his dealh Ihey were ac(|uired hy Ihe ^Kongelige Videnskahers Selskah» (The r.oyal Seienlilic Sociely), in Trondhjem (l)ronlheim), Ihe oldesl scienliiic sociely in Xorway, which was eslal)lished on his inilialive. Giinneriis emhodied the results of his hotanical researches in his Flora Norvegica I— II. The firsl part was printed in Trondhjem 17(56 (Nidrosia MDCCLXVI), Ihe second part in Kjo. henhavn. according lo Ihe lille page (Halnia MDCCLXXII) in 1772, hul Ihis is evidenliy nol correct,*) il was piinled in 177{). The scientisl's ohject was then to detecl and descrihe Ihe jjlanls and animals l'ound in his dislricl. This lask occupied Ihe scienlisls lor a long lime. To invesligale Iheir dislrihulion and hiology was a work llial musl he lelt lo later generalions. (hinnrnis himsell" devoled liimsell' lo Ihe l'ormer prohlem. his slalements of the hahi- lals are nol always so accurale as we would like lo have Ihem — especially in his herharium — hul they are remarkahle for his lime. The iichens are only a small part of his herharium, and his hotanical invesligalions are nol so im])orlanl as his zoologicai. Never Ihe less allentation should he callcd lo his iichen herharium also. Il conlains interesting things and hears a teslimony to his comprehensive genius as well as lo the difficulties which his isola- tion laid ui)on him. The Iichens are here enumerated in Ihe same order as in his Mora Norvegica. The arrangement is not syslemalical, he has firsi menlioned the piants thai firsl came to his knowledge. — Several I)lanls are now missing in his herbarium. For hiograj)hical information, see Ove Dahl: Bisko]) dunnerus' *) xMiiuU'hhulo p. 92. i BERNT LYNGE [1920 virksomhed ioinemmelig som botaniker & c. in KgL Xid. Sclsk. Skr.. Trondhjem, 1891 — 93, and a special piiblication: Johan Ernsl Gunnerus. 1718 — 26. Februar — 1918. Mindeblade iitgit av del kongelige norske videnskabers selskab. Trondhjem 1918 p. 1 — 141. Flora Norvegiea. Nos. CLXXV. Lichen barbatus, CLXXVI. Lichen plicatus and CLXXVII. Lichen geographiciis are missing in Herb. Gunn. CCIII. «Pohjtriclmm commiiney. A moss, bul chiefly lichens: CUidonid dejormis and (Uadonia coccifera var. stemmatina. GCIV. «Lichen juniperiniis l'oliaceus. laeinialus. crispus, lulvus, pel.lis lividis. Linn. il. sv. 1093. Liehen Dioscoridis & Plinii tecun- dus. Gol. ecphr. I. 330,331 cum icone. Hall. helv. 76 n. 70. Lichenoi- des vulgare sinuosum foliis & scutellis luteis. Dill. muse. t. 24 f. 76. Norvegis Enermose. Germanis Gelber baummoss. Anglis Gom- mon curl'd wilh yellow leaves and piales. Habitat in cortice arborum, praesertim in junipero. Golor l'lavus vel citrinus, quem hic suppeditat, experimentia nostratium, pulchrior evadit, se tingendum alumine ante imbutum in sero lactos coquatur.» Herb. spec: Cetraria juniperina var. terrcstris, but the diagnosis «peltis lividis«, and «in junipero» also indicates the type. No habitat. GGVH. «Lichen parietinus imbricatus. loliis erispis, fulvis. peltis concoloribus. Linn. fl. sv. 1080. Slrom sondm. I 102. coll. Dill. muse. t. 24 1". 76. Muscus crustae modo arboribus adnascens flavus. Kyll. vir. 102. Norvegis Gar-mose, Huns-mose. Danis Guulmuus (som voxei paa Træer, som en skorpe). Svecis Wæggmossa. Habitat in parietibus antiquis ligneis, sepibus &c., satis vulgaris. Manipulum hujus, vel & Lichenis candelarii, cum uno laclis sextario (een Pot) per quadrantem horae sub operculo coquunt Bedsladiensis & cyalhum murrhinum (en Thee-kop) decocti proer decolorati mane & vespera contra icterum hauriunt. quod quidem remedium summe laudatur. Eandem efficaciam Sveci Licheni juni- perino, plantae istis vakle affini, teste v. Linné. Nostrates passim etiam ope Lichenis parietini vestes luteo imbuunt colore.» Herb. specim. Xanthoria parietina from the vicarage Rodo 11.8. 1770, the mountain above the church («Rodoens Prestegaard d. 11. Aug. 1770; Fjeldet oven for Kirken»). GGVHL «Lichen aphthosiis foliaceus repens, lobatus, obtusus, pianus, verrucis sparsis, pelta marginali adscendente. Linn. fl. sv. 1098. Strom sondm. I 102. Lichenoides digitatum laete virens verruculis nigris notatum. Dill. Muse. t. 28 f. 106. Muscus saxatilis Nr. 3] LICHENS IN THE HERB. GUNNERUS 5 latifolius. Ram. norv. 268 Pharm: Musens cumalilis. Linn. mater, med. 173 n. 492. Norvegis Alv-næver v. Alm-næver. Svecis Torskmossa, Torsk- græs &c. Habitat passim in sylvis; a. 1764 in Dragaasen, & hoc anno 1776, jam d. 1 Martii in monte pone aedes praedii Berg a me lectus. Usum praestat contra erysipel atem (Alvgust) apthas (exulceratio- nes internas oris &c.). & vermes. conf. Linn. aman. acad. II 69.» Heri), specim. mixtum of 1) Peltigera aphtosa: two piants, one trom Dragaasen in Singsaas, one withoiit habitat, and 2) Peltigera canina and Peltigera rufescens on the same sheet, withoiit habitat. GGIX. «Lichen tartareus crustaceus ex albido virescens, scutellis llavescentibiis, margine atro. Linn. fl. sv. 1070. Strom sondm. I 101.... leprosus, candidus, scutellis fuscis, margine albo. fl. sv. I 942. Vid. Dill. muse. t. 18, f. 12. Mich. gen. t. 52. fig. ord. 34. Norvegis Hvidblik, Hvidkork, it. Hvid-steenmosse. Svecis Orn- mossa Moss (Byttelet & Borras-færg). Anglis Mealy tartareous with brown dishes. Dill. muse. Habitat in montibus, e. g. Houen praedii Berg copiosius autem in Hittern & alibi in maritimis, unde magna copia arcessitur ad tingendum. Modum tingendi nostratium Stromius 1. c. Svecorum autum V. Linné in itin. W. G. & Kalm in itin. bahus. 145 describunt. Vide & aet. slockh. a. 1745. p. 245. ed. svet. & Linder in arte tingendi. » Herb. specim.: Ochrolechia tartarea with Xanthoria parietina, and a Cladonia fragment, all of them from Houen near Trondhjem (^alle tagne paa Houen»). GGX. vLichen saxatilis imbricatus, foliolis sinuatis, scabris, lacunosis, scutellis folio concoloribus. Linn. fl. sv. 1075. Strom sondm. I 102. Vid. Vaill. paris. t. 21. f. 1. Mich. gen. p. 90. ord. 22 n. 1. t. 49. f. 1. Dill. muse. t. 24, f. 83. Norvegis Steen-mose, Graa vel Blaa-graa Steen-mose, Farve- mose, it. Kork, Kork-mose. Strom. Aliis Graakork. x\nglis Gom- mon grey-blew pitted Cork. Dill. muse. Gallis Lichen brodé. Vaill. Habitat praesertim & copiosissime in rupibus, e. g. in Hittern, unde magna copia quotannis Nidrosiam apportatur. Vestes rustico- rum nostratium rafae praesertim hoc, saepe addito Lichene parie- tino vel cortice Alni, tinctae sunt. Immo & multo honoratiores jam incepere vestes gerere ex låne indigene nobiliore textas & hoc lichene tinctas.» Herb. specim.: 4 sheets: 1) and 2) ParmeUa sulcata, 3) Parmelia phijsodes (adest P. sulcata), 4) Parmelia stenophijlla (= P. con- spersa), all of them without habitats. GGXII. «Lichen iiibatusy>. Missing in herb. Gunn. GGXLl. «~Lichen pyxidatus scyphifer simplex crenulatus, tuber- 6 BERNT LYNGE [1920 culis fuscis. Linn. ti. sv. 111. Strom. sondm. I 102. Musens lerrestris calicaris. Kyll. vir. 104. Vid. Dill. mnsc. t. 14, f. 6. A. B. Norvegis Skog-bæger, Sopp-bæger. Anglis Gommon cup or Chalice. Habitat, etiam varietas prolifera, passim in sylvis, frequens.« Herb. spccim. 1) Cladonia coccifera var. stemmatina (no habi- tat), 2) One large tuft, composed of Cladonia cenotea, Cladonia gracilis var. chordalis, and Cladonia pijxidata var. chlorophaea, and traces of other Cladoniae. This tuft was collected at Holtaalen vicarage («paa hin Side Elven ved Holtaalen Præslegaard d. 29de Juli 1764»). CGLXVHI. «Lichen paschalis frulic iilosus, solidus, tectus foliolis crustaceis. Linn. fl. sv. 1120. Strom. sondm. I 103. Vid. Oeder fl. fase. HI tab. 151. Dill. muse. tab. 17. fig. 33. Mich. gen. 78 n. 20. t. 53, f. 5, 6, 7. Musco fungus coralloides terrestris dense ramificatus cinereus & veluti incrustatus norvegicus. Moris. hist. HI 633 i. 15. tab. 7. f. 12. Norvegis Fastelavns-Riis. Svecis Fasllags-riis. Angl. Goralline Moss (crisp warty alpine) Dill. muse. Habitat in alpibus; in petris sylvarum & alibi e. g. monte Houen ad sepes praedii Berg. Élegantior, ramis explicitis, lichen». Herb. specim. 1) Stereocaulon paschale, without habitat, 2) Ste- reocaulon denudatum, from Fjellviken (in Kolvereid?) (Fjeldvigen d. 11 Maji 1767). 3) Sphaerophorus fragilis, without habitat. GCLXIX. «Lichen ramjiferinus fruticulosus, perforatus, ramosis- simus, ramulis nutantibus. Linn. fl. sv. 1117, Strom. sondm. I 103. Vid. Oed. fl. fase. HI t. 180. Dill. muse. tab. 16. f. 29. Mich. gen. 79. tab. 40 f. 1. Tab. hist. 1198. Norvegis Reens-mose, Rensdyr-mose. Hvid-mose v. Qvit-mose. Danis Greenagtig ^his med rode knoppe. Lapponibus nostratibus ubique Ekalak. Germ. Wild Gorallen-Moss. Tab. Angl. Branched eoralline Moss. Habitat in alpibus i^- alibi. Pabulum tarandorum consvetum. Golligitur & a rustieis in pabulum peeudum hyemale.« Herb. specim. 1) One sheet with Cladonia alpestris from Aal- bvgfjell in Tyldalen near Tonset («funden paa x\albyg-Fjeldet d. 23de Juli 1764»). 2) Cladonia rangijerina, without habitat. 3) Only traces of the original plant lefl (Peltigera canina) without habitat. GGGXVL «Licht'n nivalis», GGGLIX. «Lichen cocciferusy, GGGLX. «Lichen cornucopioides», GGGGXXL «Lichen vulpinus». All of them missing in herb. Gunn. GGGGXXV. «Lichen islandicus, foliaceus, atlscentlens. laeiniatus: marginibus elevatis, eiliatis. Linn fl. sv. 1085, aet. stockh. a. 1744 vol. VI p. 219. verL dan. Dill. muse. t. 28, f. 111, 112. Oed. fl. t. 155, Miill. fr. 212. Nr. 3] LICHENS IN THE HERB. GUNNERUS Muscus catharticus. Borrich in aet. havn. I p. 126. Pharm. Musens islandicus. Dan. & Norv. Islandsk Mose, Hede-græss, Hede-Mose, Fjeld- græss. Svec. Hede-mossa. Habitat in monte Houen pascuorum praedii Berg ad Xidrosiam, eopiosius vero in sylvis aeerosis & alpibus nec non norlandiae & finm. montibus e. g. Kjelvig Vestfinm. ad aedes Pastoris. Laevis & saepe nitidus, colore atro, purpureo, rnfo, flavescente, dilute eano, pro diversitate aetatis & loei natalis. Differt & laciniis latioribus & angustioribiis. Hine Islandi pulmentum, plerumque eum laete, eoqvunt vid. aet. B?-rth. & stoekh. 11. cc. Xovissimis temporibus in pharma- copolia introductus est, utpote hectieis salutaris, vid. D. D. Ton- ningii diss. inaug. praeside perill a Linné de rarior. norv. § XIV p. 14». Herb. specim. 1) 3 shcets with Cetraria isld.ndica, 1 of them from Kjelvik, 2) 1 with Cetraria hiascens (from Kjelvik), and 3) 1 with Cetraria tenuissima, without indication of habitat. DXXXVIII. «Lichen piilmonariiis. foliaceus, laciniatus, obtusiis, glaber; supra lacunosiis, subtus tomentosus. Linn. fl. sv. 1087. MiiU. fr. 212. Hill brit. 584. Dill muse. t. 29 f. 113. S. Pauli. fl. 391 n. 9. Xorv. Lunge-næver, Dan. Lunge-urt, Gron Lunge-urt (som voxer paa træer), Lunge-mose. S. Pauli Kvll. Germ. Baumlungen- kraut. Rupp. Angl. Lundwort. Raj. Common Lungwort. Dill. muse. Gall. La pulmonaire de ehéne. Goii. Habitat in trunco Betulae albae aliarumque arborum baud infre- (piens. Supra laeunosus, e viridi einereus, subtus vero albidus vel flavus, tuberculis magnis læevibus, interstitiis tomentosis. Deeoc- tum eum sero laetis laudatur ad seabiem et uleera. Pulvis etiam, tam interne, qvam externe, in variis morbis commendatur. S. Pauli. Eum in ietero vim eximiam exseruisse, variae docent observationes. Gum successu etiam a rusticis sveeieis. ad tussin peeudum vehe- mentiorem, usurpatur.« Herb. speeim. \)Loharia pulmonaria, 3 sheets, 2 from Stenkjær and 1 from TingvolL 2) Lobaria scrobiculata, with Peltigera aphtosa, from Rodo. DL. «Lichen stijgiiis . Missing in herb. (iunn. DLH. «Lichen pustulatiis umbilieatus, subtus laeunosus, furfure nigro adspersus. Lin. S. X. XII. 712. fl. sv. 1107. lapp. 453. Dill. Muse. t. 30, L 131. Vaill. bol. paris. t. 20, f. 9. Xorv. Slegg-mosse v. Pimp-mosse. Svee. Tuseh-mossa. In rupibus apricis haud infrequens. Prae ceteris ad flavedinem indu- cendam usurpari potest. Hine & atramentum sinense, vulgo: Tusehum, praeparatur. (aet. Stokholm.). Humidus virescens. Linn. mantissa pi. II 507. » BERNT LYNGE [1920 Herb. spec. Ihnbilicftiid pustulata, withoiit habitat. DLIII. «Lichen pninastri, foliaceus, erectiusculus, lacunosus, subtus tomentosus, albiis. Linn. fl. sv. 1092. Kniph. cent. XII. Miill. ir. 213. Vaill. paris. t. 20 f. 11. 12. Mich. gen. t. 36, f. 3. Dill. muse. t. 21 f. 55. Noiv. Breed-horn, vel, uti Svecis Slaa-mossa, qvia in Pninis splnosis freqnentissime reperitur. Habitat in Nidrosiae Fraxino D. D. Henrici. Hine pulvis cyprius praestans ad crines dealbandos confiei potest. FL sv.» Herb. specim. Evernia Prunastri without habitat. DLV. «Lichen veUeiis>K Herb. specim. missing. DLVI. «Lichen palescens, crustaceus, albicans. scutellis pallidis. Linn. fl. sv. 1071. Miill. fr. 210. Dill. muse. t. 18 f. 17. Norv. Bleikmosse. In eortiee Pnini Cernsi nidrosiae reperta a i). 1). Henrici.« Herb. specim. Only Ochrolechia pcirelUi (saxicolous), wilhout habitat. DLVII. «Lichen caniniis, coriaceus, repens, lobatus, obtusus, pianus; subtus venosus, villosus: pelta marginali adscedente. Linn. S. N. XII 712. fl. sv. 1100. lapp. 440. Miill. fr. 213. Vaill. paris. t. 21 f. 16. Dill. muse. t. 27 f. 402. Pharm. Muscus caninus. Linn. mat. med. 491. Norv. uti Svecis, Hund-mosse. Dalis Miol-mosse (ob farinam cineream, qva folia tecta sunt. Habitat in sylvis acerosis, passim, etiam in finmarchia & nor- Iandia, sed ibidem infrequens. Commendatur ad hydrophobiam & rabiem! Linn. mat. med.» Herb. specim. Peltiyeia ruj'escens, without habitat. DLX. «Lichen snlmlatus, fruticulosus, subdichotomus: ramis simplicibus, subulatis. Linn. S. N. XII. 713. fl. sv. 119. lapp. 435. Miill. fr. 201. Dill. Muse. t. 16. f. 26. Tab. hist. 1197 n. II. Norv. Horn-mossa v. Smallhorn. Germ. Gehorneter Moos. In sylva dragaasensi daliae nidrosiensis.» Herb. specim. CUidonia fjracilis var. chordalis — cfr. a. siibiilatiis Hag. Wain. Mon. II p. 102. Immixed Parmelia vittatn. From Holt- aalen vicarage 29. 7. 1764. Specimens from Dragaasen are missing in herb. Gunn. DLXII. uLichen iipsaliensis, crustaceus, foliolis subulatis, stria- lus. Linn. S. N. XII. 710. sp. pi. IL 1609. fl. sv. 1073. Norvegis, Upsala-mossa. Habitat in Roraas, Borchgrevink, saepe Hypnis aliisque Muscis nec non Lichenibus adnatus. Albocinereus, scutellis albis, ramis ])erplexis.» Herb. specim. Ochrolechia, most probably upsaliensis, bul slerile, without habitat. Nr. 3j LICHENS IN THE HERB. GUNNERUS DLXIII. <-Lichen physodes, imbricatus: laciniis obtusis, subin- flatis. Linn. fl. sv. 1081. Miill. fr. 211. Dill. muse. t. 20, f. 49. Mich. gen. t. 50, f. 12. Noivegis, Blaamossa v. Bjork-mossa. In Iruncis Betulae, vul- garis.» Herb. specim. Parmelia physodes, with traces of P. sulcata. DLXVIII. oLichen centrifuqus, imbricatus: foliolis multifidis, obsolete laevibus, albidis, centrifugis: scutellis rufo-fuscis. Linn. fl. SV. 1074. lapp. 448. t. 11. f. 2. Miill. fr. 211. Norvegis, uti Svecis, Vinter-mossa. Habitat in Loddingen norlandiae, ubi a. 1767 mense jun. al) ilineris mei comite Dno. Borchgrewink lectus. Unum exemplar to- tum niveum erat, absque scutellis; alterum vero hine inde fuscum, scutellis orbicularibus, confertis, eoque interdum compressis, extus niveis, intus fuscis vel atris.» Herb. specim. Parmelia cenlrifuya. 1 sheet from Lodingen, one without habitat. DLXXH. «Lichen hirtus, filamentosus, ramosissimus. erectus: luberculis farinaceis, sparsis. Linn. fl. sv. 1128. Knipb. cent. XII. Miill. fr. 215. Dill. muse. t. 13, L 12. Tab. hist. 1195 n. 11. Norv. Busklav. Germ. Æsticht mooss. Tab. Angl. Commou small Horsehair ^vithout Rundles. Habitat in ramis arborum et sepibus passim.« Herb. specim. Vsnea hirta, without habitat. DLXXV. aLichen ciliaris, foliaceus, erectiusculus: laciniis linea- ribus, ciliatis: scutellis pedunculatis, crenatis. Linn. fl. sv. 1083. Miill. fr. 212. Vaill. paris. t. 20. f. 4. Dill. muse. t. 20, f. 45. Moris. hist. III s. 15 t. 7. i. 6. Norv. & Svec. Haar-mosse. Habitat in meldaliae sylvis c^ sepibus rarius. Aibitlus, hine virescens, tuberculis minulis, cjvibus ubique fere supra obsitus est, ciliisque grisens & scutellis, intus saepe caerulescentibus, exceptis. Scutellae pedunculatae, hine illinc adproximatae, margine crenato &, in minoribus, inflexo. Tubercula autem ista, (piae memoravi, vix ae ne vix qvidem pro rudimentis scutellarum, ut nonnulli volunt, haberi possunt, qvum eadem in pedunculis scutellarum crassis, immo interdum in ipsis scutellis, copiose observentur.« Herb. specim. Anaptychia ciliaris, without station. DLXXVII. «Lichen fraxineus, foliaceus, erectus, oblongus, lan- ceolatus, sublaciniatus, lacunosus, glaber: scutellis subpeduneula- tis. Linn. fl. sv. 1091. Kniph. cent. VI. Miill. fr. 212. Tourn. inst. t. 325 f. A. Mich. gen. t. 36. f. 1. Dill. muse. t. 22, f. 59. Norvegis, uti Svecis, Ask-mossa. Habitat in Fraxinis baud infrequens. Flavescens.« Herb. specim. Ramalina fraxinea, without station. DLXXIX. «Liclien siibfuscus, crustaceus, albieans: scutellis 10 BERNT LYNGE [1920 nigris; junioribus urceolatis. cavis. Linn. S. N. XII. 710. fl. sv. 1072. Miill. fr. 211. Dill. muse. t. 18. f. 16. Norv. Halt-mossa. Habitat in lupibus norlandiae passim. Scutellae juniores oibi- eulares & saepe urceolatae, adultiores varie figurae, e. gr. compres- sae, angulatae, speeiatim pileif ormes: subfuscae, hine tolae, illinc margine albido vel einereo: confertissimae, adeo ut saepe totum discum Qecupent. Alia specimina, jirioribus cohabitantia, tota qvanta, alba sunt absque omnibus scutcllis & tuberculis, eoque pro maribus (misprint for malibus?) habentur.» Herb. specim. No. 579 has contained Ihree piants all of Ihem without habitat, one designated as «mas» (Pertusaria sciitellata), two as «lemina» (Phiiscia pulveriilenta allochrcxt and one missing plant). DCLXIII. , DGGGGXL. -Lichen ericetorum y, DGGCCXLI. «Lichen jngi- /jeus» and DCGGGXLII. Lichen calcareasy. All of them missing in the herb. Gunn. DGCCGLXXIII. '■'.Lichen normoricus, surculoso-filamentosus, solidus, ater, subnitidus; ramulis hine inde obtusis, illinc acutis, filamentis subcapillaceis, fragilibus, ramosissimis, implexis. Vid. tab. II fig. 9, 14. Norv. Nordmorsmosse. Habitat in rupibus normoriae passim, mihi a V. D. Hil. Hag. Kjempe (cujus praematuram mortem impen- sius doleo) missus. Scutellae concolores, partim terminales, tab. II fig. 10. 12. partim axillares, fig. 13. Hune novem Liehenis speeiem esse, ab omnibus speciebus S. X. Linn. satis distinctam, mani- festum est.» Herb. specim. This is the well-known Cetraria tristis, some of the specimens mixed with Parmelia pubescens. Gunnerus himself designated these two piants as «Lichen normoricus et pnrasiticusy> (herb. label), accordingly he did not confuse them. His specimens are slender, and the expression: »filamentis subcapillaceis« is not quite inappropriate; Parmelin pubescens has filamenta capillacea, not subcapillacea. The name normoricus dates from 1773 or most probably from 1776 (vide supra), the name tristis from 1778 and corniculata from 1777. I think it right to reintroduce Gunnerus' name. and call our plant Cetraria normorica (Gunn.) «Coralloides corniculatum, fuci tenuiores facie» Dill. Hist. Muse. p. 118 t. 17 fig. 37 (174n is a pre- Linnean (1743) name, and its nomenclature not binarv. DGGCCLXXIV. 'Lichen gyrosus», and MXIX— MXXV. ^.Lichen grønlandicus, Lichen (Koenigii), Lichen Heclae, Lichen (lacer), Lichen corneus, Lichen exnsperatus and Lichen (Oederi)>y, MLVI. 12 BERNT LYNGE. LICHENS IN THE HERB. GUNNERLS 1920. Nr. 3] «Lichen miniatus^y, MLVII. «Lichen .s«rc«/us», and MLVIII. «Lichen }wrizontnlis>>. All these species aie missiiii^ in herb. (iunn. There are also some lichens in the herb. Gunn. that have nol been utilized for his Flora Xorvegica. Some of Ihem have nol been delermined by Giinnenis himself, others have no indicalion ol" habilals. Lichens with habilals are: From Aalbygfjellel (23. 7. 1764): Cladonia deforniis Hammaroy (4. 0. 1767): Nephroma arcticiim Lodingen (7. 6. 1767): Pannelin stijgia — pubescens — omphalodes Gyrophora erosa Ochrolechia tartarea Græsholmen (Trondenes, 9. 6. 1770): Solorina saccata Mornes, Gildeskaal (4. 8. 1770): Ochrolechia tartarea Tyrholm (Denmark?), undaled: Peltigera canina Bernsdorf (10. 5. 1772): Ramalina fraxinea Evernia Prunastri Parmelia sulcata Anaptijchia ciliaris and Ramalina populina. The Bolanical Museum, Krisliania March 3fl 1921. nogen myrfund fra trøndelag'en AV ANATHON BJØRN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. Nr. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1920 Som et udmerket supplement til grav- og bopladsfundenes ræk- ker av oldtidsredskaper, vaaben og bruksgjenstande av sten og metaller kommer de arkeologiske myrfund som ofte bestaar av saker av organisk materiale hvorved vort kjendskap til oldtidens liv og kultur er blit utvidet i hoi grad. Medens Sverige og Dan- mark kan opvise en række fund fra mark og myr som nu horer til de storste skatte i vore nabolandes museer, er Norge langt min- dre heldig stillet i saa henseende. De vældige myrstrækninger som findes i landet, særlig i Vest- og Nordvestnorge, har kun ydet litet av interesse for arkeologien. Saaledes har man blandt myrfun- dene fra Trondelagen hittil kun hat et der var av en saadan betyd- ning at det er blit indfort i litteraturen^ Der findes dog flere andre og ved en gjennemgaaelse av dem har jeg heftet mig ved tre fund som maa siges at ha en viss interesse selv om den absolute alder kan være vanskelig at fastslaa som det saa ofte er tilfældet ved myrfund av saker som ikke kj endes fra gravene og hvor geologiske iagttagelser ikke foreligger. 1 K. Rygh, Spredte meddelelser Ira oldsagsamlingen. T. V. S. 1899, no. 9, s. 6 f£ I. Under inventarnummer 9333 opbevares i Videnskabsselska])ets oldsaksamling det som fig. 1 og 2 avbildede boggreie av skind som i 1910 fandtes 45 cm. dypt i en myr paa Aukra prestegaard i Romsda- len. Fig. 1 viser stykket i sin nuværende stand, fig. 2 er en delvis re- konstruktion av det. For min beskrivelse av boggreiet lægger jeg K. R y g h s utrykte katalogbeskrivelse til grund med et par nødven- dige tilfoielser. Det er dannet av firedobbelt sammenlagt kobbehud syet sammen med traad av tvundet haar. Det bestaar av lo 70 cm. lange stykker som i den ene ende er fast sammenknyttet med læder- nemmer, hvis frie ender ikke er bevaret i sin helhet; av resterne faar man nærmest indtryk av at remmere oprindelig har endt i en dusk. Boggreiets anden ende er lost bundet sammen med en rem. Efter storreisen kunde stykket nok ha passet til en hest, men der findes intet tegn til at der har været tilknyttet remmer paa siderne. Der- imot hænger i det sammenknyttende baand nedentil en rest av en dobbelt tvundet kobbeskindsrem, og nedenfor i selve boggreiet er der flere hul med levninger av tykke remmer. Som man ser antyder K. R y g h at boggreiet kunde ha været biukt til en hest, men finder tillike træk ved det som synes at gjore det uskikket hertil. Det har nu ogsaa i længere tid været tradition i museet at boggreiet er en rensæle, og i samme retning ultalte den med vore lappers liv vel fortrolige rektor Q v i g s t a d sig da stN'kket blev forevist ham under hans besok i museet ifjor host uten at jeg dog nærmere kjender hvorpaa han grundet sin opfatning. Hvad som imidlertid efter min mening taler for at opfatte boggreiet som en rensæle er den omstændighet, at draget maa ha gaat mellem dyrets ben ganske som det er tilfældet ved lappernes pulk, en eiendommelighet som ikke godt kan tænkes hvor det gjælder hest eller okse som træ^kdyr. Som en rest av et drag anser jeg det ovenfor nævnte stykke av en doblielt tvundet kobbeskindsrem som er bundet til det baand der nedentil holder greiet sammen. Remresterne i hullene under baandet er oiensynlig kun rester av remmer der har tjent til at styrke sælen ved en fastere sammenknytning paa samme maate som de ovre ender er l)undet sammen. Da denne eiendommelighet m. h. t. den maale hvorpaa draget er fæstet maa siges at være avgjorende for vor opfatning av bog- greiet som en rensæle, faar vi derved den interessante oplysning al man engang i Romsdalen har holdt tamren og benyttet dem ANATHON BJØRN 1920 Fis. 1 Nr. 4] NOGEN MYRFUND FRA TRØNDELAGEN som trækdyr. Tiden herfor er vanskeligere at avgjore. En finsk etnograf U. T. Sirelius har nylig publiceret en interessant av ■ handling om tiden for renens tæmning, som han av flere grunde forlægger til stenalderen^. Et meget vigtig bevis herfor finder han i to fund av primitive slædemeier fra finske torvmyrer, lignende meierne paa de slæder samojederne bruker i vore dage. For det ene funds vedkommende foreligger ogsaa geologiske iagttagelser som viser at det endogsaa stammer fra tidlig littorinatid. Det foreliggende stykke kunde nok ogsaa efter dets enkelhet og den primitive garvning det rober skrive sig fra stenalderen^, men der er dog visse vanskeligheter ved at godta en slik datering. Det er da særlig at ta hensyn til vore mange helleristninger fra stenalde- ren, hvor dyrefigurerne maa antages at forestille netop de dyr hvorpaa der særlig blev drevet jagt, og paa disse ristninger fore- kommer jo renen hyppig. I motsætning til bronsealderens rist- ninger kan det ikke sees at husdyr er fremstillet nogen gang. Det er derfor en langt mere plausibel forklaring, som konservator Th. Petersen har paapekt for mig, at anse foreliggende ren- sæle som et minde om en ældre sjofinnebebyggelse i det ytre av Romsdalen. Det tor nemlig været utvilsomt at sjofinner i vikinge- tiden og lidlig middelalder har holdt til længer syd end i vore dage. Som minder efter dem er med stor sandsynlighet at anse endel bopladsfund og hustufter ved kysten, antagelig fra senere jernalder, som viser en temmelig primitiv redskapskultur. Ogsaa stedsnavnene taler i samme retning. Vi har langs kysten steds- navne sammensat med ordet jinn og som maa staa i forbindelse med folkenavnet finner. II. De saakaldte Moorleichen har hitlil i Skandinavien kun været kjendt fra Danmark. Imidlertid opbevares i Videnskabsselskabets oldsaksamling et fund som vel rettest ogsaa bor henfores til Moor- leichenfundgrupi)en selv om det her kun dreier sig om et skelet l)aa hvilket intet av de blotere dele er bevaret. Under jernLanearbeide paa Sør-Kil i Stjørdalen stotte man i 1879 ved en fjeldside og like ved en bæk paa et usedvanlig vel- bevaret skelet som laa i myrjord uten at man kunde iagtta spor av gravhaug eller gravanlæg. Paa skelettets bryst laa de som fig. 3 * U. T. Sirelius, tlber die Art und Zeit der Zahmung des Renntiers. .Journal de la Société Finno-Ougrienne XXXIII, no. 2. Jfr. samme forfatter: Uber einige prototype des Schlittens, samme skriftserie XXX, no. 32. 2 L. Pfeifler. Beitrag zur Kenninis der steinzeitlichen Fellhearbeitung. Zeifschr. f. Elhnol. 1910. s. '.S;'.9 II. ANATHON BJØRN 1920 Nr. 4] NOGEN MYRFUND FRA TRØNDELAGEN avbildede skaalformede spænder av dt* enkle ældre former som tilhorer det 9. aarhundrede, og ved laaret lo smaa perler av ler og rav^. Som alt sj)ændene viser er skelettet av en kvinde. Ikke alle dele av det er indkommet til museet, men dog nok til at dr. H. B r y n har kunnet bestemme hoiden til 163.5 cm. Skelettet har en morkebrun patina som folge av at ha ligget i myrjord. Vi synes her ikke at staa overfor et gravfund. Det maatte i saa tilfælde være en grav under flat mark. men vi har ellers ingen exempler paa at myrer er blit valgt som sted for en saadan. Nær- mest ligger det som nævnt at ta^nke paa et «Moorleichenfund», og liermed kan det ];asse bra at de oldsaker som fandtes kun er saker horende til det personlige utstyr ganske som ved enkelte tilsva- rende fund fra andre omraader. M. h. t. tid skiller det sig fra de ovrige, idet disse i de tilfælder hvor man har kunnet gjore sig op en begrundet mening om deres alder, tilhorer et tidligere tids- avsnit end vikingetiden. Om hvordan den kvinde hvis skelet er fundet ved Sor-Kil, er kommet i myren, kan intet uttales. \'ed flere tilsvarende tyske og danske fund- staar det klart al man her har en illustration til Tacilus' omtale av at del hos germanerne var skik al straffe folk som hadde gjort sig skyldig i visse forbry- delser vefl at grave dem ned i myrer. Og at erindringen om denne straffemetode og kanske den selv med, levet saa sent som i forste halvdel av del 11. aarhundrede viser Torgny lagmands tale paa Upsalatingel, hvori han siger at svearne tidligere hadde kastel fem konger i en sump paa Moraling^. III. I forl)indelse med «Moorleichen» nævnes i den tyske arkeologi- ske litteratur gjerne myrfundne sko fra oldtiden over hvis ulbre- delse i Nordeuropa J. Mest o r f har git en fortegnelse". Det dreier sig altid om enkelte sko, aldrig par, og alle har del tilfælles at de har været slerkl slilt, da de av en eller anden grund blev ned- lagt. Ogsaa fra Trondelagcn kjendes myrfundne sko, ialt to fund som dog har en lidt anden karakter end de tyske. Det forste fund gjordes 1907 paa den lille men paa fortidslevninger rike o Taiilra ved Molde. Her fandtes ca. 25 cm. dypt i en myr og med en ind- byrdes avsland av ca. 80 cm. et par sko av skind. Fig. 4 viser høire sko. Saale og overstykke er syet sammen med tætte sling. 1 Ab. 1879, s. 219. 2 Annaler for nordisk Oldkyndighed 1836—37, s. 159 If. 3 Heimskringla, Olav den helliges saga kap. 80. * J. M e s t o r f, Moorschuhe. Bericht des Srhleswig-Holsteinisrhen Mu- seums vaterlåndischer Altertiimer 44, s. 5 ff. ANATHON H.IOKN Fig. 3 [1U2(I Fig. 3 b Nr. 4] NOGEN MYRFUND FRA TRØNDELAGEN 11 Foran er skoen stumpt avrundet, baktil er saalen tilskaaret i en spids tunge som rækker el stykke op i overlæderet, hvor der findes et utsnit for at gi plads for tungen. Skoene er oventil forsynet med snoreremmer der gaar gjennem lisser som i grupper paa 3 til 5 er anbragt rundt aapningen. Længden er ca. 22 cm.i Det andet skofund gjordes i den av H. Saxlund beskrevne^ gamme paa oen Orten, Sandoy pgd., Romsdalen. Gammen, som — ^ > <.^. Fig. 4 var bygget av torv og træpæler i form av et rektangel, blev av- dækket under torvtak i en ganske dyp myr. Dens fundament laa 1.8 m. dypt i myren og inde i tomten paa gammens bund fandtes med nogen avstand fra hverandre saalen og overlæderet av en ca. 23 cm. lang sko av samme form og materiale som skoene fra Tautra. Den eneste forskjel er at lissene loper tæt rundt hele aap- > Fig. 5 ningen, samt at overlæderet har et utsnit foran paa vristen. Ellers har ogsaa denne sko den spidse tunge bak paa saalestykket og but avrundet snute (fig. 5). Desværre fandtes i gammen intet som. kunde datere den. Foruten skoen optokes kun 13 almindelige rul- Skoene har inventarnummer T. 8203. H. Sax lund, Orten-gammen. T. V. S. 1909, no. 6. 12 ANATHON BJØRN [1920 lestene som viser lydelige slipemerker. S a x 1 u n d ^ gjor opmerk- som paa at stenene er for haarde til at kunne anvendes som slipe- stene for jernredskaper, men derimot passende som slipestene for stensaker. Dette er dog et for spinkelt grundlag for en datering av gammen til stenalderen. Vi skulde vel ogsaa i saa tilfælde ha ventet at finde en rundbygning istedetfor en rektangulær. I og for sig er skofundet i Ortengammen ikke saa merkelig, det er en slitt sko som blev efterlatt som u])rulvelig i gammen. Langt større interesse knytter der sig til fundet fra Tautra, idet vi her synes at staa overfor et fund som maa sees i sammenhæng med de nævnte tyske, selv om det her er et helt par og ikke bare en enkelt sko. Likesom de tyske har Tautraskoene været saa slitt al de var utjenlig for videre bruk. J. Mestorf har i sin ovenfor anførte avhandling^ uten helt al kunne gi noget svar fremstillet sporsmaalet om hvorfor man kastet gamle utbrukle sko netop i myrer eller sumpige steder. Meget ofte er det jo saa at oldfundene fra mark og myr skylder vi kulthandlinger, og denne forklaring er ogsaa den sandsynligste for skofundene, idet sko og netop gamle, brukte sko har spillet en stor rolle i nordboernes kultus og exempler herpaa kan videre hentes i stort antal fra mange andre folk som det er fremført i Helge Ro s éns religionshistoriske av- handling «0m dodsrike og dodsbruk i fornnordisk religion«^. Spørsmaalet om skoenes alder er vanskeligere at besvare. Det synes dog klart at skoene fra de her nævnte to fund efter hele sin form og den maate de er forfærdiget paa maa være stort set sam- tidige, i hvert fald fra et og samme tidsavsnit. Det synes heller ikke rimelig at de er fra historisk tid. Der kj endes rigtignok saa faa sko fra forhistorisk tid at man ikke finder nogen stolte for en datering i andre fund, men hele den yderst primitive form og fund- forholdene taler for at opfatte dem som oldlidsslykker. Nogen nær- mere datering kan for oieblikket ikke gives. Selv om vi altsaa ikke kan si at i et visst avsnit av oldtiden anvendtes sko av den type som her omtalt, har jeg dog ment det av interesse al faa dem avbildet og kort omtalt for derved at hen- lede opmerksomhelen paa denne art myrfund. 1 Sidst anf. sted, s. 7. 2 J. M e s t o r f, anf. arb. s. 53 f. 3 Lund 1918. BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJORDEN VED 0. NORDGÅRD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920 NR. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 INNLEDNING I Det kgl. n. vid. selsk. skr. 1907 leverte jeg et litet bidrag til Trondhjemsf jordens faunahistorie. Som ledd i en sådan rekke kan også betraktes en liten avhandling i selskapets skrifter 1912 med titel: Et gammelt LophoheUa-rex i Trondhjemsfjorden. Her blev for forste gang beskrevet et dodt koralrev fra Trondhjemsfjorden beliggende ved Sand vågen i Borgenfjord og svarende til det be- kjendte dode Lophohelia-rey ved Drobak. Da disse dode koralrev har adskillig faunahistorisk interesse, skal jeg i det folgende med- dele nogen ny oplysninger om forekomster i Trondhjemsfjorden. Et viktig bidrag til Trondhjemsfeltets kvartærhislorie blev le- vert av Adolf HoEL^ i 1907, men det grunnleggende arbeide for vor viden om Trondhjemsfjordens dyreliv i de forskjellige faser under og efter istiden er P. A. Øvens Kvartærstudier i Trondhjems- feltet-. Det ligger i sakens natur, at et sådant arbeide efterhånden vil kunne suppleres, og det er et sådant litet supplement jeg her vil soke å levere. 1. Nog-en betraktning-er over levende og døde Lophohelia-rev. Ifolge Hector Jl'ngehsen^ har Lophohelia prolifera en meget stor ulbredelse. På ostsiden av Atlanterhavet forekommer arten hist og her fra Vesterålen i Norge til Tristan da Cunha, og på den amerikanske side av Atlanterhavet fra Nova Scotia til henimot ekvator. Da der ennvidere har været bestemt Lophohelia-arter fra Stillehavet, er der en mulighet for, at L. prolifera også lever i dette havområde. Som almindelig regel tror jeg man kan sette, at arten rent undtagelsesvis lever på mindre dyp enn ca. 200 m. og det ^ Kvartærgeologiske undersøgelser i Nordre Trondhjeins og Nordlands amter. Arch. f. mat. og naturv. bd. 28, nr. 9. 2 I. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 4. II. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1910, nr. 9. III. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1914, nr. 6. 3 Alcyonarian and Madreporarian Corals in the Museum of Bergen. B. M. Aarb. 1915—16, naturv. r., nr. 6, s. 37—44. o. NORDGÅRD [1920 horer vistnok også til sjeldenhetene, at den trives i vann, som har en lavere temperatur enn ca. 6° G. Efter forskjellige forhold å domme, bl. a. den store utbredelse, må arten være meget gam- mel. Den har sannsynligvis eksistert ialfall i den senere del av tertiærtiden og da den optrær i norske fjorder under det tidsav- snit, som svarer til den storste landsenkning, er det rimelig, at arten har overlevet istiden i den nordlige del av Atlanterhavet, muligens også i Norskehavet. Da L. prolifera er en utpreget strom- form, kan man ikke vente å finne den på de storste dyp. Den nedre grense for den bathymetriske utl)redelse kan som Jungersen har bemerket (1. c. s. 43) ikke sikkert fastsettes, fordi der i beret- ningene fra de forskjellige ekspedisjoner ikke altid er angitt, om der var levende eller dode eksemplarer, som forelå. Jungersen hev- der dog, at levende kolonier har været latt op fra et dyp av optil 800 m. A. E. Vehrill^ angir, at utenfor Nova Scotia fantes Lopho- hclia i 1884 («Albatross»-eksp.) fra 100 til 800 fathoms og samme- steds i 1060 fath. dcde eksemplarer. Det er neppe sannsynlig, at Lo- phohelia har levet på det store dyp av 1060 fath. Man fristes til å tro, at en senkning av havbunden har funnet sted. Det synes være klart, at likesom en hevning av havbunden kan bringe doden over Lophohelia, og herpå har vi flere eksempler, vil en senkning kunne gjore det samme. I vort land er del LophoheUa-re\enes forhold under hevningsfasene, som best kan studeres. Sammen med Lophohelia lever en hel del andre dyr, men alle disse er ikke like omfindtlig for vertikale forskyvninger. En hev- ning over vannspeilet betyr selvfolgelig doden for alle, men medens Lophohelia i lengden neppe kan klare sig på synderlig ringere dyp enn ca. 200 m., er der andre av Lo/j/iohe//a-selskapet, som kan tåle en betydelig forskyvning opover. Et interessant eksempel herpå danner den prektige musling Lima excavata, som fortrinsvis lever på eller i nærheten av Lophohelia-Yevene. Denne art er ganske almindelig på dypet i de stromsterke snevringer i Trondhjemsf jor- den, og jeg har tatt op L. excavata fra det dypest liggende Lopho- hciia-rey, som kjennes i vort land, nemlig i Tysfjordens munding (.000—600 m.)-. Man skulde tro, at denne art ikke kunde leve mange dage i et akvarium, men efter etpar vellykkede forsok ved Trond- hjems biologiske stasjon kan der uttales, at denne musling har en merkelig tilpasningsevne. Den -/g 1020 skrapte vi med «Gunnerus» på koralbund ved Galgenes i Rissa, 300—350 m., hvor der forekoiji levende Paragorgia, Primnoa og Lophohelia. Blant annet fikk vi også her 6 store individer av L. excavata. 4 av disse holdtes nogen 1 Ann. Rep. of the Coniniissioner of Fish and Fisheries for 1883, p. 536 Washington, 1885. 2 Hydr. and Biol. Investig. in Norw. Fjords, s. 175. 240. Bergen, 1905. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDH JEMSFJ. 5 dpger levende i en glasbeholder med stadig vanntilforsel. Om mor- genen « 9 sattes de 4 individer i akvariet. Den folgende morgen hadde det ene eksemplar allerede festet sig med sin byssus til akvariets bund og stod med skallerne i vertikal stilling. Den derpå folgende morgen (»'9) hadde også et annet individ skutt ut sine byssustråder. Den ^^ 9 fantes et eksemplar dod, men de 3 andre lever ennu i slutten av oktob'er 1921. Et lignende forsok er for gjort med Lima fra Kivnebodden i Trondhjemsi'jord. Disse forsok synes å skulle forklare den omstendighet, at arten har kunnet holde sig i Kristianiafjorden til vore dager, mens Lophohelia i nevnte fjord for lange tider siden har været fossil. Skaller av Lima exca- vata finnes sammen med dcde Lophohelia-gvener i Kristianiafjor- den fra et dyp av ca. 100 m. til ca. 30 m. o. h.^ Kiær og Wollebæk liar påvist (1. c. s. 47 — 48), at Lima excavata fremdeles lever i Kri- stianiafjorden på bratte bergskråninger i 70 — 80 meters dyp og aiten :nå vel nærmest betraktes som en relikt fra Lophohelia- tiden i Kristianiafjorden. Det samme er vistnok tilfellet med andre av de arter, som Kiær og Wollebæk har opfort (1. c. s. 49 — 50) som tilhorende Lopho/ie/ia-faunaen. Under gjennemgåelsen av universitetets samlinger av norske bryozoer var det mig påfallende å finne Fhistra barlei Busk, som er karakteristisk for koralbunden i Trondhjemsf jorden, blant ma- teriale samlet av G. O. Sars på Rodtangdypet i Kristianiafjorden-. Jeg anser det nu hoist sannsynlig, at nevnte Flustra i likhet med Lima excavata kan betraktes som relikt fra Lophohelia-liden i Kristianiafjorden. Revet ved Drobak lHev forst beskrevet av M. Sars'', men den geologiske tidsbestemmelse blev gjort av W. Brøgger*, som antok, at de overste deler av revet var levende ved maksimum av land- senkningen, da isranden lå foran Mjosen og Randsfjord. Hvad angaar Lophohelia-reyet ved Sandvågen i Borgenfjord^ som fantes i den nuværende fjære, antok jeg at det var levende på den tid, da vannstanden i Trondhjemsfjorden var minst 150 m. hoiere enn nu. For nærmere orientering i dette sporsmål kan det være hen- sigtsmessig å meddele nogen oplysninger om den levende koralis vertikale utbredelse i Trondhjemsfjorden i nutiden. Ved Roberg har vi i 150 meters dyp kun fått dode eksemplarer av Lophohelia. Selv på 200 meters dyp vil det ved Roberg være vanskelig å få 1 H. Kiær og A. Wollebæk, Dyrelivet i Kristianiafjorden. I. Lophohelia- faunaen. Nyt mag. for naturv. b. 51 (1913). ^ Revision av universitetsmuseets saniling av norske bryozoer. D. kgl. norske vid. selsk. skr. 1911, nr. 3, s. 18. 3 Fossile dyrelevningen fra kvartærperioden, s. 71 — 74. * Senglaciale og postglaciale nivåforandringer i Kristianiafellet, s. 182 — 187. ^ Det kgl. norske vid. selsk. skr. 1912, nr. 3. (5 •_ o. NORDGÅRD [1920 levende kolonier. Men fra 250 til 400 m. synes der være en ganske rik utvikling av nevnte art i bergbakken ved Roberg. Ved Agdenes har vi fatt levende kolonier med 200 m. wire, hvilket viser at arten her overskrider 200 meler kurven. I Skarnsund finnes på et dyp av 100 — 200 m. en mengde dode Lophohelia-grencr. Medens Pa- ragorgia, Pnramiiricea og Primnoa forekommer ganske almindelig i Skarnsund, er det en sjeldenhet å få levende Lophohelia og jeg antar at arten holder sine siste stillinger i de dypeste partier av bergbakkene der. Da de topografiske forhold i Skarnsund ikke til- steder en flytning nedover til storre dyp, vilde sannsynligvis en mindre landhevning bevirke at hele revet dode bort. Ved de store forekomster av Lophohelia i Trondhjemsfjorden er der overst et dodt belte, som antagelig var levende under en hoiere havstand, og nedenfor finnes zonen med levende kolonier. Efter de hittil gjorte iakttagelser kan den ovre grense for den levende Lophohelia- zone settes til ca. 200 m. På mindre dyp enn ca. 200 m. vil man i Trondhjemsfjord som oftest få dode grener av denne korall. Fra et sted i nærheten av Hooy i Åsenfjord, hvor dybden er mindre enn 100 m., viste Anders Lalivtangen mig i juli 1909 noget som han kalte «ryl»^. Det viste sig å være fossile kolonier av Lopho- helia. I juli 1918 undersokte jeg en forekomst av fossil Lophohelia ved Steinkjer. En hel del grener av koraller blev tatt i elvemælen midt imot Steinkjer molle og elektricitetsverk i holder fra 4 til 25 meter over den nuværende havstand. Lophohelia-rexet ved Steinkjer er sannsynligvis det innerste kvartære korallrev som har eksistert i Trondhjemsfjorden. Fossile rester av den her omhand- lede korall finnes altså ved Trondhjemsfjorden fra ca. 25 m. over den nuværende tanglinje til ca. 200 m. under tanglinjen, hvor de levende kolonier forst for alvor begynner å optre. Det skulde da være naturlig å slutte, at de kolonier som forekommer fra ca. 25 m. over tanglinjen til nogen meter under den nuvæ^rende hav- stand har været levende ved landsenkningens maksimum. Under hevningen av landet dannedes efterhånden dode zoner i Lophohe- /ta-revenes ovre del og der hvor anledning var tilstede, trakk arten sig dypere ned i bergbakken. Det berodde således på fjor- dens bygning, om arten skulde vedbli å leve på stedet. Med hensyn til artens utbredelse mot nord oplyser C Dons, at han i 1915 tok levende Lophohelia ved Bjarkoy i Andfjorden. Li keledes har Dons oplyst, at i Tromso museum opbevares en fossil koloni fra Soroy i Vestfinmark, hvor den var optalt fra et dyp av 135 favner. 1 Blant Trøndelags fiskere er «ryl» i almindelighef det populære navn pA kalkalger. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJ. 7 2. Redegjørelse for nogen få forekomster av k var tær fossiler. Skansen ved Tr ondhjem. Våren 1919 fantes under gravning ved Skansen stasjon men- neskeben^ i et gruslag, som overst var påfylling (skansevoU), men under påfyllingen var der et naturlig sediment av sand og grus og deri fantes menneskebenene. Den hele grustykkelse var ca. 3 m. og benene lå ca. 2^/2 m. nede i sanden. Under gruset var hårdt leir med få skjelrester av Cyprina islandica og Cardium echinatum. Holden over havet for det sted, hvor benene fantes, var 6 m. og stedet var beliggende mellem stasjonsbygningen og inngangen til Skansen tunnell. Under utvidelsen av nevnte tunnell, som fant sted sommeren 1920, var der litet av organiske rester å finne. I en banke med heldende lagrekker av sand og grus såes et tynnt skjellag (5 — 10 cm.) i en hoide av ca. 5 m. o. h. Her var meget smulder av Mijtilus edulis. Dessuten forekom Littorina littorea. Fra et underliggende leirlag blev optatt store skaller av Cardium echinatum. Tangen teglver k, Stjordak Om denne lokalitet leverer P. A. Øyen utlørlige oplysninger"^. Fra leirgrupene ved Tangen har jeg gjennem Martin Moe av og til fått materiale, og nedenfor opfores en artsfortegenlse, som delvis supplerer Øyens faunaliste fra samme sted. Dyrerestene er tatt i leir i en hoide av O — 5 m. o. h. Anomia striata Brocchi Pecten systemradialus Mull. Almindelig. Mytilus edulis Lin. Nucula nucleus Lix. Cardium echinatum Lin. Cardium edule Lin. Almindelig. Isocardia cor Lin. Almindelig. Cyprina islandica Lin. Venus gallina Lin. Dosinia lincta Pulten. 1 skal. Lucinopsis undata Penn. 3 skaller. Scrobicularia piperata Bell. Flere skaller, lengde opt. 36 mm. Tellina baltica Lin. Saxicava pholadis Lin. Xylophaga dorsalis Turt. Brissopsis lyrifera porres. Dr. Th. Mortensen det. 1 Se. Th. Petersen i D. kgl. n. vid. seLsk. skr. 1920, nr. 2, s. 8, 12. 2 Trondhjemsfeltet II, s. 134—137. o. NORDGÅRD [1920 Nephrops norvegiciis Li\. Ny for Norges kvartærhistorie. Molva sp. Dr. Hkhmf Winc.k det. Nogen nærmere ojilvsninger om enkelte av disse arter skal meddeles i siste avsnitt av denne avhandling. Lophohelia- revet i Steinkjer by. Et kort stykke ovenfor Steinkjer bru lok jeg i elvemælen i midten av juli 1918 en mengde bruddstykker av Lophohelia pro- lifera i en lioide av 4 — 25 m. o. h. At denne art har levet i fjord- snevringen ved Steinkjer på den tid da Trondhjemsfjorden nådde helt frem til Snåsa må således ansees for å være bevist. Den knappe tid jeg hadde til disposisjon tillot mig bare å samle et meget begrenset materiale av de i)å stedet forckonnnende mol- lusker, og ennskjont der mangler de arter som særlig karakteri- serer Lophohelia-iaunaen, vil jeg dog anfore navnene på de for- mer som tokes: Anomia s(jU(tinul(i Lin. Modiola modiolus Lix. Niiciila niicleus Lin. Cardiiim ediile Lin. Astarte elliptica Bhonvn. Saxicava pholadis Lin. Tectura virginea MCll. Lepeta coeca Mull. Emaryinula fissiira Lin. Gibbula cineraria Lin. Buccinum undalum Lin. Alle disse arter behover forovrig ikke å stamme fra den tid, da korallen var levende ved Steinkjer. Skj ellene i en banke eller et leirlag er nemlig ikke altid synkrone. Der kan i samme banke optre former som tilhorer forskjellige tider. Dette kan belyses ved et eksempel. I den ytre del av Trondhjemsfjorden finnes skaller av Cardium norvegicum, Venus cassina, Tellina cras.sa. Tapes edulis, osv., som rester fra en tid, da temperaturforholdene var så gunstig for disse arter, at de kunde leve i fjordens ytre del. Hvis der skjedde en landhevning så disse forekomster blev for- lagt og der kom en geolog for å studere de organiske rester i lagene, vilde det være en feilaktig slutning om han antok at de nevnte molluskarter levet samtidig med dem som nu virkelig eksi- sterer på de samme steder. Da Lophohelia forekommer i bergbak- ker, hvor der går sterk strom, vil den mulighet altid være tilstede, at skaller av dyr fra de overste 50 meter losner og falder ned blandt korallene. På den mate kan sammenblandes rester av dyr, Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDH J EMSFJ. 9 som ikke horer sammen. At der eksisterer sådanne feilkilder må man være opmerksom på, når man vil danne sig et faunistisk l)illede av en given lokalitet til en bestemt tid. Skjeringen ved Bu enge t. Jernbaneingenior Lahlum gjorde mig i begynnelsen av mai 1919 opmerksom på, at der ved Buenget mellem Selsbak og Heim- dal var foregatt en storre utglidning av leir, hvori kunde sees ad- skillige skjelrester. Da stedet ligger ganske nær ved Trondhjems by, besokte jeg Buengskjeringen etpar ganger. Holden over havet er ca. 90 m. I skjeringen var overst stolpeleir med rikelig fore- komst av skjel. Under dette var blåleir med en mengde skaller av Portlandica arctica, som forovrig også forekom i stolpeleiret. Nedenfor opfores de arter jeg iakttok. Efter disse å domme, må forholdene i sjoen under leirets dannelse ha været i hoi grad arktiske. Pecten gronlancUcus Sow. I stolpeleiret avtrykk og bruddstkr. Modiolaria nigra Ghav. Ganske alm. i stolpeleiret. L. opt. 44 mm. Modiolaria corrugala Stimps. Sparsommere enn nigra. Portlandia arctica Gray. Almindelig.. L. optil 16 mm. Portlandia intermedia M. SaRS. Ganske alm. L. optil 12 mm. Portlandia lenticnla Fxbh. Alm. både i stolpeleiret og blåleiret. Arca glacialis Gray. I stolpeleiret. L. 11 mm. Leda pernula Mili,. Både i stolpeleiret og blåleiret. L. lo mm. Tellina calcaria Chemn. L. optil 26 mm. Thracia truncata Brown. I stolpeleiret. L. ca. 36 mm. Siphonodentalium vitreum M. Sars. Lunatia gronlandica Beck. Natica affinis Gmel. En liten flintknoll fantes i stolpeleiret. Dessuten levninger av en slangestjerne, som dr. Th. Mortensen har bestemt til Ophioc- ten sericeum Forbes. Den er ny for Norges kvartærhistorie. Beisundet. Beisundet kaldes sundet mellem Garten og Beian. I midten av juni 1917 tok jeg på Garten-siden av sundet endel fossiler i en hoide av O— P/o m. over tanggrensen. Folgende arter er bestemt: Pecten islandicus Lin. Flere skaller. Hoide optil 90 mm. Cardiiim edule Lin. Venus casina Lin. L. optil 52 mm. Tapes edulis Chemn. 2 skaller, 1. 56 og 62 mm. Tapes pullastra Mont. Mange skaller. L. optil 36 mm. Dosinia exoleta Lin. 1 skal, 1. 44 mm. Tellina baltica Lin. 10 o. NORDGÅFm [1920 Mya tnincata Lin. Flere store skaller, 1. optil 85 mm. Pholas candida Lin. Bruddstykker. Zirphæa crispcda Lin. 1 skal, 1. 58 mm. Nacella pelliicida Lin. Purpura lapilliis Lin. Biiccinum iindatum Lin. Beisundet er interessant derved, at Zirphæa crispcda lever der fremdeles i stort individantal. Om kvelden den 23. august 1910 så jeg på Garten-siden av Beisundet sifonene av en musling stikke op av leiret. Jeg antok det måtte være Zirphæa, og dagen efter opspadet vaktmester Roel ved hjelp av et markjern flere individer av denne art. De stod langt nede i det hårde, faste leir og det var vanskelig å få dem op. De kan neppe heller nåes uten ved stor tjære. Under de nevnte dager i august 1910 var der så stor fjære, at Beisundet var hare en smal, grund rende. Laminar ia digitata fait omtrent tor og mange individer av Strongijlocentrotus drobachiensis lå på det torre, så innmaten hlev opspist av fugler. Zirphæ.a crispata er en av de former som lett kan oversees av zoologene. Arten kan ikke fåes i skrapen, da den sitter dypt nede i hårdt leir. Ved stranden kan den også undgå opmerksomheten, fordi dens område kun torlegges ved storfjære. T a r V a. Tarva ligger litt nordenfor utlopet av Trondhjemsf jorden på en retningslinje Roherg — Agdenes. Det er en liten samling av øyer, hvorav den storste heter Husoy. I den nordlige del av Husoy ligger gården Myren, hvor jeg i august 1915 tok adskillige mollu- sker, dels i veigroftene, dels i et sandtak. Forekomstens beliggen- het kan anslåes til 5 — 10 m. o. h. Finnestedet må sies å være av betydning, da det i nogen grad utvider vor kunnskap om de i Trondhjemsf eltet forekommende kvartære mollusker. Folgende ar- ter er identificert: Anomia squamula Lin. Små eksemplarer. Anomia aculeata Lin. Ajiomia patelliformis Lin. Flere store eksemplarer. Pecten pusio Lin. Bare 1 skal. Pecten islandicus Mull. Bruddstykke av et storre eksemplar og av flere små. Pecten tigrinus Mull. Flere skaller. Modiola niodiohis Lin. L. optil 96 mm. Cardiiim j'asciatum Mont. Ganske aluL Cardinm norveg icum Spengl. L. optil 59 mm. Astarte banksi Leach. Ganske alm. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJ. 11 Astarte siilcaia da Costa. Sjelden. Asta r le elliptica Brown. Venus casinci Lin. Mange eksplr. L. optil 55 mm. Venus gallina Lin. Mange små individer. Venus fasciota Mont. Flere skaller. L. optil 28. Venus ovata Don. Tapes edulis Chemn. Ganske alm. L. optil 62. Dosinia lincla Pulten. Etpar sma skaller. Dosinia exoleta Lin. 3 sma skaller. L. 44 mm. Lucinopsis undata Penn. 4 skaller. L. optil 27 mm. Cijamium minutum Fabr. Kellia (Lasæa) rubra Mont. Montacula bidenlala Mont. Mactra elliplica Brown. 2 skaller. L. optil 30 mm. Tellina crassa Gmel. L. 50. Tellina calcaria Chemn. 1 skal. Psammobia vesperlina Chemn. 42 skaller. L. optil 31 mm. Solen ensis Lin. L. 160 mm. Thracia uillosiuscula Macg. 16 skaller. L. oi)til 30 mm. Corbula gibba Olivi. 1 skal. Mya truncala Lin. Flere skaller. L. optil 46 mm. Saxicava pholadis Lin. Små skaller. Saxicaua arclica Lin. Små skaller. Palella vulgala Lin. 3 stykker. Tectura virginea Mull. Alm. Emarginula fissura Lin. Margarita grønlandica Chemn. Mange små. Gibbula cineraria Lin. Mange små eksemplarer. Gibbula tumida Mont. Capulus hungaricus Lin. Lunatia intermedia Phil. Littorina liltorea Lin. Littorina obtusata Lin. Lacuna dioaricata Fabr. Alm. Hydrobia uIihv Peen. Alm. Onoba striata Mont. Rissoa parva da Costa. Alm. Bittium reticulatum da Costa. Clathurella linearis Mont. • Nassa incrassata Strom. Utriculus Iruncalulus Brug. Desuten fantes av echinodermer Echinocyamus pusillus O. F. Mull. og bruddstykker av Echinus esculentus Lin. 12 o. NORDGÅRD [1920 3. Bemerkninger om nogen av de fundne kvartærfossiler. Ctenodiscus crispatus Retzus. Av asterider var hiltil ingen kjent fra Trondhjemsfeltets kvar- tær. I 1911 fikk jeg fra amtsingenior Barth sendt etpar leirklum- per, som var tatt på Uglen i Klæbu i en hoide av ca. 100 m. o. h. Der var innleiret restene av en s j ost jerne, som jeg antok var oven- nevnte art. I 1920 sendte jeg de fossile rester til dr.Tn.. Mortensen som sikkert bestemte arten til Ctenodiscus crispatus. Man måtte vente, at rester av denne arktiske sjostjerne også fantes i Tron- delagens havleir, og nu er det altså skjedd. Forovrig er denne art fimnet ved Øvre Foss i Åker, hvor Michael Sars^ i begynnelsen av 1860-årene tok 9 eksemplarer, hvorav 3 ganske hele. — I nu- tiden forekommer arten på enkelte steder i stor mengde i Trond- hjemsfjorden, og den går sydover omtrent til Stat. M. Sars fant den i 1859 på flere lokaliteter ved Kristiansund, 40 — 80 favner-. I forhandlinger ved de skandinaviske naturforskeres 4. mote i Kri- stiania 1844 omtaler Rasch (s. 258), at han fant Ctenodiscus polaris hyppig i Gjosund mellem Vigra og Valdero (litt nord for Ålesund). Dette er artens hittil kjente recente sydgrense ved vor kyst. Ophiocten sericeam Forbes. 1 leirskjeringen ved Buenget tok jeg i mai 1919, ca. 90 m. o. h., rester av en slangestjerne, som dr. Th. Mortensen identificerte til ovennevnte art. Den er ny for vor kvartærhistorie, men dens forekomst i leir fra koldt hav er ikke på f aliende, da arten i nu- tiden har en stor utbredelse i nordlige have. Pecten maximus Lin. Skaller av denne prektige musling omtales av P. A. Øven ^ fra Sve i Skatval, 35 m. o. h. Et bruddstyldve av en skal av denne art tok jeg i juli 1909 ved Lauvtangen i Asen, ca. 2 m. o. h. Det er den innerste lokalitet i Trondhjemsfeltet, hvor denne store Pecten hittil er observert som fossil. Den lever nu ikke lenger i fjorden, men V. Storm opforer den som forekommende i oygarden uten- for fjordens munding. Kjempeskaller av arten har jeg sett fra Bolgvågen ved Kristiansund, hvor de ])lev tatt sommeren 1920 av amanuensis A. Bjorn (i fjæren). De storsle hadde en hoide av 130 mm. ^ Fossile dj'relevninger fra kvarlærperioden, s. 20. 2 Norges echinodermer, s. 28. 3 II, s. 140. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJ. lo Peclen pusiu Lix. Blant fossilmaterialet fra Tarva fantes 1 skal av denne art (se foran). Den nevnes av P. A. Øve\i fra Reppe teglverk. Langstein og Steinkjer teglverk. Jeg har funnet P. pusio levende bl. a. i Hest- nessund pa Hitra. Arten går også inn i fjorden, da jeg har et eks- emplar fra Brekslad, Ørland, hvor det forekom blant kalkalger i et dj^p av 15 — 22 m. Synderlig langt inn i fjorden går arten neppe i nutiden. Jeg har vistnok ved Galgenes i Rissa tatt et skal på et dyp av 100 m., men dette skal kan være meget gammelt. Arca nodiilosa O. F. Mull. Så vidt jeg vel. er denne art ikke funnen fossil hverken på syd- vestkysten eller i Trondelag. Ifolge G. O, Sars forekommer arten levende i nutiden fra Kristianiafjorden til Bodo og Lofoten. Både Norman og Friele opforer den fra fjordene ved Bergen, Grieg nevner den fra Sognesjoen og ytre Nordfjord og D. C. Danielssen fra Kristiansund. I Trondhjemsfjord har jeg tatt levende eksem- plarer av A. nodiilosa på dode grener av Lophohelia både ved Røberg og i Skarnsund. Arca telragona Poli. Både A. nodulosa og A. tetragona er ifolge Brogger^ funnen av jSIiJNSTERi nærheten av Brevik i skjelbanker som lå ganske nær den nuværende strandlinje. A. nodulosa er også tatt av M. Sars" i leir og sand ved Drobak sammen med rester av Lophohelia. A. tetragona er ennvidere funnen av KALOHOL^ved Grimsmo i Surendal, 7 — 8 m. over tangranden. Endelig kan bevises at A. te- tragona har levet i Trondhjemsf jorden i den postglaciale varme- tid, idet jeg i juli 1909 tok et skal av denne art ved Lauvtangen i Asen, 1 — 2 m. over tanggrensen. Levende er A. tetragona angitt fra folgende lokaliteter: Korsfjorden (Norman), Bognestrommen og Kinnsundet Friele , Sognesjoen (Grieg\ I beretningen om den zoologiske reise, som D. C. Danielssen-^ foretok sommeren 1858 sammen med Johan Koren og professor Liljeborg fra Upsala, meddeles at et eksemplar av denne art blev funnen av Koren på stenet bund ved Molde. Sammesteds anfores: «Professor Liljeborg har tidligere funnet den ved Grip (Kristiansund), der muligens blir dens nordligste grense.» Imidlertid kan jeg nu utvide den 1 III, s. 393. 2 Kristianiafeltet, s. 512. 3 Fossile dyrelevninger fra kvartærform., s. 99. * Bidrag til Romsdals amts kvartærgeologi, I. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1915, nr. 7," s. 120, 124. 5 D. kgl. n. vid. selsk. skr. i det 19. årh., 4. b., s. 137. 14 o. NORDGÅRD [1920 recente utbredelse av A. tetragona til Trondhjemsfjorden^ Blant materiale som var samlet ved Brekstad på Øriand i juni 1901 av dr. G. SwENANDEH fantcs også et eksemplar av denne sjeldne Arca. Den levet her på kalkalger, folgelig på ganske grimt vann. Cardinm nornef/iciim Spengl. Som foran nevnt, fantes skaller av denne art ved Myren på Tarva. Den er ny for Trondhjemsfeltets kvartær. Arten lever i nutiden i oygarden utenfor Trondhjemsf jorden og i den postgla- ciale varmetid har den også levet inne i fjorden. I juli 1913 tok jeg et skal (1. 48 mm.) ved Galgenes i Rissa på et dyp av ca. 100 m. Cyprina islandica Lin. Demie art er ingen sjeldenhet blant kvartærfossiler, men jeg tar den med her, fordi jeg har iakttatt nogen skaller av en used- vanlig storrelse. Fra fjæren i Bolgvågen ved Kristiansund tokes av A. Bjørn nogen veldige eksemplarer sommeren 1920. Maksimums- lengde var 115 mm. Et skal av Cyprina fra Bolgvågen med lengde 115 mm. hadde en tykkelse av G — 8 mm. og veiet 192 gr. 2 sam- svarende skaller (1. 107 mm.) veiet 250 gr. I august 1909 tok jeg i Hestnessund på Hitra samsvarende skaller av Cyprina med en lengde 110 mm. og en vekt tilsammen på 225 gr. Så store levende eksemplarer har jeg ikke selt i Trondhjemsf jord eller dens omgi- velser, men Edvard Havxo har sendt mig skaller av levende Cy- prina fra Træna i Nordland. Lengden var 115 mm. og vekten av begge skaller 197 gr. Disse kunde hamle op med skaller av Cy- prina fra Bolgvågen i lengde, men et av de storste skaller fra Bolgvågen veiet næsten likemeget som begge skaller fra Træna. Venus fasciata Don. Denne art er vistnok ikke funnet levende i Kristianiaf jorden. De skaller som Asb.iornsen- tok, maa vel betraktes som fossiler. Imidlertid må den fossile forekomst i Kristianiafeltet være meget sjelden, da arten ikke opfores hverken av Bhogger eller Øven. Derimot er den tatt på etpar steder i Bergensfeltet av Koederip^. Ennvidere har Kaldhol* påvist artens forekomst i postglaciale avleiringer i Nordfjord, på Sondmor og Nordmor. I Trondhj ems- feltet blev et eksemplar tatt av M. Sars^ i lavtliggende skjelbanker ^ På sin reise i 1859 tant også M. Sars A. tetragona ved Grip. Nyt Mag. f. Naturv., bd. 11, s. 245. - Kristianiafjordens Littoralfauna. Nvt Mag. f. Naturv., bd. 7, 1853. 3 Bergensfeltet. B. M. A. 1907, nr. 14, s. 202. * Romsdals amts kvartærgeologi, I. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1915, nr 7, s. 144. ^ Dyrelevninger fra kvartærperioden, s. 69. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJ. 15 på Ørland. Som foran nevnt fant jeg i 1915 flere skaller på Tai"va i en hoide 5 — 10 m. Arten har ikke været å se i den store mengde av fossilmatcriale som P. A. Øyen har gjennemgått fra Trond- hjemsfjordens omgivelser, og det er sannsynlig, at V. fasciaia ikke har trengt synderlig langt inn i fjorden selv under de gunstigere forhold i den postglaciale varmetid. I de vestlandske fjorde er den ifolge James Ghieg^ ikke så sjelden i nutiden. Den recente nordgrense setter G. Jeffreys- til «Havosund near N. Cape», men denne angivelse tror jeg trenger nærmere bekreftelse. Dr. Arthur Krause^ har tatt et levende eksemplar av V. fasciata (1. 16 mm.) ved Kobberdal i mundingen av Rancnfjorden fra et dyp av 15 fav- ner (1. c. s. 13). Kellia (Lnsæa) riibra Mont. Denne art opføres av Brogger for Krislianiateltet og Kaldhol* har tatt den i flere postglaciale banker på Nordmor. Arten kan nu også noteres for Trondhjemsfeltet, da jeg i 1915 fant den på Tarva. Liiliarid elliplica Lamk. Ovennevnte art fantes av M. Sars i Ørland-bankene. Under en skrapning (5 — 50 m.) på Brekstadbugten, Ørland, i juni 1917, fant jeg 2 sammenhorende skaller av Lutraria, 1. 102 mm., samt en enkelt skal, 1. 110 mm. I samlingen av store skjel fra Bolgvågen ved Kristiansund var der også flere skaller av Lutraria, hvis maksimumslengde var 130 mm. Solen ensis Lin. Skaller av denne eiendommelige musling er funnen på en mengde lokaliteter i Trondhjemsfeltet fra oy garden til Snåsa. Un- der skrapning i fjorden er sådanne skaller ofte å se. Men levende Solen har ikke været å opdage i fjorden, og jeg begynte næsten å tro, at arten ikke lenger lever innenfor Beian, tiltross for at den for har gått helt inn til Snåsa. Imidlertid horer nok Solen ensis til .de arier, som ikke er så lett å påvise. Likesom Zirphæa cris- pata graver sig dypt ned i leiret, borer Solen sig ned i sanden, så bundskrapen vanskelig kan nå den. Under en skrapning ved Gjeitnesct i juni 1921 på sandbund fra 10 — 50 m. fikk vi op et 1 Hardangerf jordens fauna. B. M. A. 1913, nr. 1, s. 64. 2 Mollusca procured during the Lightning and Porcupine Expedition.s. 3 Beitrag zur marinen Fauna des nordlichen Norwegens. Wissenschaft- liche Beilage zuni Programm der Luisenstådtischen Oberrealschule. Ostern 1S87. Berlin, 1887. * Romsdals amts kvarlærgeologi. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1915, nr. 7, s. 144. 16 o. NORDGÅRD [1920 bruddstykke av en levende Solen. Den tunge skrape hadde gravet sig et stykke ned i sanden og avskar skallene, men et stykke av dyret fulgte med og S. ensis kan altså med sikkerhet angies som levende i Trondhjemsfjord i vor tid. Xylopliaga dorsalis Tuht. Som foran nevnt, fantes denne art blant materiale fra Tangen teglverk i Stjordal. Den er ny for Trondhjemsfeltets kvartser. Troclnis occidentalis Migh. et Adams. Jens Holmboe^ har meddelt, at del eneste sled i Nordeuropa hvor denne art er funnen fossil, er Steilneset ved Vardo, hvor den blev tatt av samlagsbestyrer K. Dahl i en hoide av 1.5 m. o. h. (1. c. s. 28). Dette sjeldne fossil kan også opfores for Trondhjems- feltet. På LophoheUa-re\ei i Sandvågen tok jeg i 1909 et eksem- plar av T. occidentedis litt ovenfor den nuværende fjære^. Levende eksemplarer har jeg sett enkelte ganger fra koralbunden i fjorden. Troclms conuloides Lamarck (T. zizijphinus Jeffr.). Denne vakre snegl er vistnok en sen imivandrer og den har neppe nogengang trengt synderlig langt inn i fjordene Kolderup^ har imidlertid funnet den fossil i skj elbanken ved Bernestangen i Osterfjord. I Trondhjemsfeltet er arten hittil ikke iakttatt, men Edvard Havxo har sendt mig to fossiler av T. conuloides, hoide 25 mm. De var funnen på Myken, Helgeland, i juli 1911 i en hoide av 3 — 4 m. o. h. Myken er artens hittil kjente kvartære nordgrense. Den recente nordgrense er ikke sikkert konstatert, men arten går i nutiden neppe så langt mot nord som til Myken. Cancer papurus Lin. I videnskapsselskapets samlinger finnes etpar klor av taske- krabbe fra et eller annet teglverk i Stjordal. I selve fjorden er den nu meget sjelden, men det hender at den forekommer. I forste halvdel av oktober 1911 fiskedes en taskekrabbe på garn ved Gjeitastranden. Det påståes også, at hummeren en sjelden gang kan komme inn i fjorden. Omkring 1890 fiskedes en hum- mer straks utenfor Digermulen ved Trondhjem, og i august 1916 blev det meldt, at en hummer blev fanget på flyndregarn i Stjor- dal. Hummer er ikke med sikkerhet påvist som fossil*. Derimot 1 Om faunnon i nogle skjelbanker og lerlag ved Norges nordlige kyst. N. G. U. Årbok i. 1904,' nr. 1, s. 44. - Et gammelt Lophohelia-rex. D. kgl. n. vid. selskr. skr. 1912, nr. 3. s. 5. 3 Bergensfeltet, s. 207. * Daniel Danielsen, Glacialgeol. imdersokelser omkring Kristiansand. Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 47. sep." s. 68. Nr. 5] BIDRAG TIL FAUNAENS HISTORIE I TRONDHJEMSFJ. 1' har Daniel Danielsen ved Kristiansand tunnet en hel del fossile rester av Hycis aranens Lin. (1. c. s. 40). M. Sars^ opfører flere fossile Malacostraca og Brøgger^ angir fra tapesbankene ved Om niedalsstrand: Cancer pagnrus Lin., Carcinus md'nas Lin. og Ina- chiis dorseltensis Penn. Xephrops uoinefjiciis Lin. Til de ovenfor nevnte fossiler av Mahicostraca kan jeg nu fole bogstavhummer, hvorav jeg fant et stykke av en fol med full- stendig fossilisasjon blant materiale sendt av ALartin Moe fra Tangen teglverk i Stjordal (fig. 1). Arten er ny for ^or kvartærhistorie. Også i nutiden forekommer bog- stavhummer av og til i Trondhjemsfjord. I desember 1909 kjopte jeg et eksemplar på Trondh jerns fisketorv. Det var fanget ved Hovringsneset, altså like inn på byen, på et dyp av 80 m. Totallengden var 405 mm. og avstanden fra pandetornen til haleviften 235 irim. Bogstavhummeren går også lengere inn i fjorden. I midten av februar 1913 fikk vi med flyndrenot på strekningen mellem Ytteroy og Inneroy et eksemplar av Nephrops på et dyp av 50—60 m. Artens recente nordgrense settes av Carl Dons til Lofoten^. Molva SJ), blant materialet fra Tangen teglverk var også no- gen rester av en fisk, som dr. Herluf Winge bestemte til en art av lange. Det var en ufullstendig under- Fig. 1. Stk-. av monstre saksfot kjeve og nogen hvirvler. -.w x. jioncnir. Vor riktig å kunne studere faunaens forandringer i et bestemt område, er det nodvendig at samarbeide finner sted mellem geolo- ger og zoologer. Geologens arbeide stanser ved fjæren, men netop der tar zoologen fatt. Det kan i denne forbindelse være nyttig å miiine om, at der også finnes fossiler på havbunden. Når f. eks. Cardiiim norvegicum ikke lenger lever i Trondhjemsfjord og jeg tar op et skal av arten ved Galgenes, er dette skal et fossil, og det forteller noget om artens utbredelse i pn tidligere periode. I fauna- historisk henseende er tapestiden særdeles interessant ved den be- tydelige innvandring av sydlige varmeelskende former, som tren- 1 Dyrelevninger fra kvartærperioden. s. 118. - Kristianiafeltet. s. 439. 3 Nord-Norges Decapoder. Tromso mus. årsh. .37, s. 58. 18 o. NORDGÅRD. BID. TIL FAUNAENS HIST. I T.HJEMSFJ. [192U. Nr. 5] ger langt mot nord og delvis inn i fjordene. Ved den påfolgende klimatforverring finner en retrograd faunabevægelse sted. H. Kiær^ har ved Tromso funnet skaller av mollusker, som ikke lenger le- ver der, f. eks. Pecten septemrad'mlus, Cardium echinatum, Venus ovatn, Patella viilgata, etc. Likeledes har O. T. Gronlik^ i fossil- forende lag i Korgen ved Ranenfjord påvist sådanne arter som Nucula inicleiis, Cardium echinatum, Dosinia lincta, Abra alba, Aporrhais pes-pelecani, etc. Faunaen i disse forekomster henforer Gronlie til den varmeste del av den postglaciale tid. Fra Trond- hjemsfeltet kan der anfores en rekke eksempler på denne tilbake- sicridende bevegelse av varmekjære sjodyr. Gjennemgående trek- ker de sig lengere mot syd og utover i fjordene. Enkelte arter går endog ut av landels fauna, mens nogen andre holder sig på et så innskrenket område, at de med rette kan kailes tapesrelikter. 1 Om kviirtærtidens innrine avlciringer vod Tromsn. Tromsø Mus. Årsh. 25, s. 38— H9. '- Kvartærgeologisko iaktlagelsor fra KorgtMi i Ranen. Tromso Mus. Arsh. ;W, s. 85— 8(i. MERAKER FLORA AV ANDR. NOTØ DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. NR. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 Meraker herred er 1299.3? km.^ stort, og ligger paa begge sider av Stjordalselvens ovre lop. Herredets utstrekning fra syd til nord er 47 km., og fra vest til ost 38 km. Det omgives av Selbu, Hegre, Skogn og Værdalen. I ost grænser det til Sverige. Herredets nordligste punkt ligger ved Siilsjoene (mot Værda- len), 63° 36' n. br.; dets vestligste punkt ligger paa toppen av Skar- ven, 0° 44' o. 1., dets sj^dligste paa toppen av Fongen, 63° IT n. br., og dets ostligste punkt er grænseros nr. 163, ost for Halssjofjeld, 1°30' o. L Meraker sogn med Stordalens kapel er den ovre del av Hegre prestegjeld. Herredets nærmeste avstand fra sjoen (Trondhjems- f jorden) er i luftlinje ca. 31 km., fra toppen av Skarven til Heil. Ubetydelig længere er avstanden fra Stjordalshalsen til grænsen ovenfor Kvaseraamoen. Storste delen av Meraker ligger temmelig hoit over havet. Dets laveste punkt ligger saaledes ca. 70 m. o h. — 13.6 km.- ligger mel- lem 60 og 150 m. o. h.; 36.i km.^ meller 150 og 300 m.; 467.6 km.*^ mellem 300 og 600 m.; 702.5 km.^ mellem 600 og 900 m.; 78.9 km.^ mellem 900 og 1200 m.,og O.7 km.^ mellem 1200 og 1500 m. Eller uttrvkt procentvis: I.05 "/o av herredets samlede flateindhold ligger mellem 60 og 150 m. o. h.; 2.7« "/o mellem 150 og 300 m.; 36 "/o mellem 300 og 600 m.; 54.07 °/o mellem 600 og 900 m.; 6 »/o mellem 900 og 1200 m., og O.06 % mellem 1200 og 1500 m. Altsaa ligger 96.17 0/° mere end 300 m. o. h. Det sier sig selv at dette riiaa utove en betydelig indflydelse paa vegetationen. Meraker er i det store og hele tat et fjeldplataa, om end med mange forsænkninger og forhoininger. De vigtigste av de forste er: Færsdalen fra Sulsjoene til Pæren; sænkningen mellem Færen og Funsjoen, hvorfra Fun- dalen forer ned til hoveddalen. Paa vestsiden av de to dalforer er der betydelige fjeldvidder, hvis hoieste dele er Kliningen, 941 m., og Blaastoten, 917 m. Den sydligste del av denne, Kirkeby fjeldet, skraaner temmelig brat ned mot hoveddalen. Saavel disse som de fleste andre fjeld i Meraker har avrundede former. Mellem dal- sænkningen Færen — Meraker og Langen — Fjergen — Kobberaaen ligger en temmelig ensformig slette, hvorfra en del aasrygger hæ- ver sig op til en hoide av ca. 700 m. o. h. Mellem Langen — Færen i vest og riksgrænsen i ost, Sulsjoene — Storsjo i nord og Fjergen ANDR. NOTØ 1920 — Halssjoen i syd ligger el temmelig mægtig fjeldparit, bestaaende av Kjolhaugene i nord og Liafjeldene, Blaahamrene og Halsøfjeld i syd. Dette fjeldparti danner en sammenhængende enhet, om det end ved dype botner og skar er delt i flere deler. De fjeld som paa rektangelkartet kaldes Bjordalsfjeld og Halsefjeld, kaldes av indbyggerne Blaahamrene. Bjordalsfjeld kalder de det lille fjeld som ligger nordost for Steinklevfjeld. — Partiet mellem Halssjoen — Fjærgen og Tevla er meget brat ned mot nævnte indsjoer, oven- paa med avrundede koller. Den vestligste del av dette fjeldparti, Midtsundstoten og Mildreklumpene, skraaner jevnt av mot Tov- modals-myrene. Den ostligste del, paa grænsen, danner en sam- menhængende række av mere eller mindre avrundede koller. Det nordligste parti bærer fællesnavnet Kjærringfjeldene, det sydlige Skillerfjeldene. Av kollene paa Kjærringfjeldene kan nævnes Kjærringklumpene (1067 og 1018 m.), Hua, nordost for Storkjær- ringvand, 1015 m., og Larsklumpen, nordvest for samme vand, 995 m. De sydligste Skillerfjeld skraaner jevnt ned mot Skurdals - porten og Floene. Paa sydsiden av Skurdalsporten hæver Storli- hogda sig op til en hoide av 795 m. o. h., paa norsk side. Straks ost for riksgrænsen gaar en tverdal i nord — syd mellem Storli- hogda og det paa svensk side liggende Storlifjeld. Dette sidste heler paa rektangelkartet Skurdalsfjeld, mens Storlihogda heter Storlifjeld. I denne betydning kjendes ikke disse navne længer av beboerne. Eflerat Storlien blev et saa centralt sted, har fjeldet ovenfor den faat navnet efter den, og navnet Skurdalsfjeld er død bort. For at undgaa forveksling maatte saa det gamle Storlifjeld omdopes til Storlihogda. Partiet paa sydsiden av Tevla er ikke saa vandrikt som det paa nordsiden; men det har en uendelighet av storre og mindre dal- forer. Vest for elven Torbjorka ligger et mægtig fjeldparti, som strækker sig fra Stjordalselven i nord til Øielven (i Selbu) i syd. Her forekommer tildels vilde fjeldpartier. De hoieste av toppene her er: Fondfjeldet, 1098 m., Midtfjeldet, 903 m.. Storfjeld, 1053 m.. Mandfjeld, 1006 m. og Skarven, 1180 m. Mellem Torbjorka og den ovre del av Tevla ligger de vidtstrakte aaser Rosaas, 543 m., og Dalvola, hvor Midtkveldklumpen hæver sig op til 697 m. Dalvola fortsætter mot sydost og gaar der over i Lillefjeldet, som igjen hænger sammen med grænsefjeldene Storkluken, 1108 m., Lille- kluken, 940 m., og Steinfjeldet, 903 m. Dette sidste fjeld er for en stor del utilgjængelig paa syd- og ostsiden. — Partiet mellem de sydligste tillop til Torbjorka og grænsefjeldene er temmelig ens- formig og bestaar av myrer og lavere aaser, for det meste i en hoide fra 500 til 700 m. o. h. Længer sydpaa, mellem Lodolja og grænsen, hæver terrænget sig noget igjen. Her har vi grænsehoi- dene Storrundhaugen, 950 m., og Enlivola, 876 m. Herfra har vi Nr. (jj MERAKEH FLORA vestover: Klukskaftet, 902 m,, Blaahammerkleppen, 989 m., Falk- fangervola, 1025 m., Honadalsskaftet, 971 m. og Bjornegfjeldet, 911 m., Gilsaaijeldet, 969 m., som med Grupefjeklet, 928 m., danner sammenhængende rygger. Mellem Lodolja og Gaasetjernet har vi den vakre, langstrakte og i botanisk henseende interessante Vola (Lodolja- Vola), som har en hoide av 853 m. Den er omgit av my- rer paa alle kanter. Straks vestenfor Vola træffes To- og Ram- fjeldets bratte sider, paa de fleste steder aldeles utilgjaaigelige, Etfjeldet, Tofjeldet, Ramfjeldet og Saufjeldet, de tre sidste, hen- holdsvis 1050, 1250 og 1050 m., er forhoininger paa samme plat- form, med en dyp dal adskilte fra Fongen, traktens hoieste fjeld, 1459 m. o, h. Fraregnet det sydvestlige hjorne horer na^sten hele Meraker herred til Stjordalselvens nedslagsdistrikt. Stjordalselven, som i sit ovre lop heter Tevla, har sit utspring i Sverige, ca. en fjer- dingsvei fra riksgrænsen. Straks efterat den har passert grænsen, danner den den lille, vakre Helvetesfos, eller, som den nu almin- delig kaldes, Brudesloret. Dette navn har den vistnok faat av de svenske turister som om sommeren ligger paa Storlien. Og Brude- sloret hores jo adskillig penere ut end Helvetesfossen. Paa sin vei nedover mottar Tevla tillop fra begge sider. Vandrikest er Dal- aaen, som har sit utspring paa Storkluken, og som under sit lop ned over mottar mindre bielver fra hele det sondre nedslagsdistrikl. Nedenfor Rosaasen loper saa Tevla og Torbjorka, som kommer fra Skarvens sydostlige heldning, sammen og damier Stjordalselven. Indsjoene og de mindre vand, ialt ca. 870, ligger for det meste saa hoit over havet at der er meget faa vandplanter som kan tri- ves der. Befolkningen i Meraker er for det meste samlet paa flåten fra Tevlas og Torbjorkas sammenlop og ned til Gudaa, samt i den nederste del av Torbjorkdalen. Paa flåten overst i Tevldalen bor nogen faa familier. Professor M. N. Blytt omtaler — i sin reise- beskrivelse fra 1824 — kulsvierkolonien i Tevldalen. Men antage- lig har der i Tevldalen vært sætre for kulsvierne nedsatte sig der. I Stordalen — mellem Rosaas — Dalvola og Storkluken — bor der flere familier, og her blev i 1863 opfort et kapel, en langkirke av tommer. Slordalen og Kluksdalen har vistnok fra forst av vært sæterplasser; men bergverksdriften, som begyndte i Meraker ved at Lillefjeldets gruber kom i drift 1761 og Gilsaa i 1770, har gjort at flere i tidernes lop har bosat sig deroppe. Det er væsentlig fædrift folk lever av der. Blytt (1. c.) meddeler at man hadde dyrket korn der i 14 aar; men bare i ett av disse aarene blev det modent. En kunde ha ventet at Meraker skulde ha hat et ekte indlands- 6 ANER. NQTØ [1920 klima; men det er langt fra tilfældet. De milde, vestlige og fuk- tige vinde er de fremherskende. De sætter som oftest fra Trond- hjemsfjorden op Stjordalen. Heroppe, og end mere paa grænse- fjeldene, fortættes vanddampene, saa der falder meget regn. Vist- nok er den aarlige nedljorshoide for selve Meraker opgit til 844 mm.; men utvilsomt regner det betydelig mere i ovre Meraker. Her ligger ogsaa ofte taake, mens det i nedre Meraker kan være klart veir. Dette er uten tvil en av aarsakene til at Meraker-fjeldene ikke er saa rike paa arktiske planter som én skulde ha ventet. De store m3TStrækninger, hvorfra en masse vand fordamper, gjor vel ogsaa sit til at luften der vil holde sig fuktig. En viktig faktor for vore fjeldplanters vedkommende er jord- bundens geognostiske beskaf fenhet. Bestaar bjergene av gabbro, gronsten, gneis, granit eller kvartskifer, skyr de fleste arktiske planter disse trakter. Aarsaken hertil er neppe bare underlagets kjemiske sammensætning, men snarere den at jord, dannet av disse bergarter, blir saa lett for tor. Derimot holder jord, dannet f. eks. av lerglimmerskifer, meget mere paa fuktigheten. Dette har jeg undersokt mange ganger paa fjeldene i Tromsø amt. Sær- lig kommer dette tilsyne hvor planten vokser paa næsten snaue fjeldet. I den di: forvitrede skifer trænger plantenes rotter sig ned; men dette kan de ikke gjore paa «urfjeldet». Folgende arktiske planter som jeg har iagttat i Meraker, har jeg iitelukkende set paa skifer eller kalk: Aspleniiim viride, Woodsia alpina, Triseliim spicatum, Poa arctica, Carex microglochin, C. rupestris, C. atrala, C. ustulata, Elyna Bellardii, Cobresia, Junciis castaneus, Chamor- chis, Salix arhuscula, S. polaris, S. reticulala, Dryas, Phaca, Gen- tiana nivalis og fruticans. Gentiana nivalis trives dog i det nord- ligste Norge ogsaa godt paa gneis- og granitunderlag. — Da fjel- dene i den nedre del av Meraker, helt fra grænsen i syd til Færen i nord, bestaar av gneis, gabbro, kvartsskifer og lignende haardt underlag, mens de østligere bestaar av mere eller mindre lose ski- fere, sier det sig selv at der maa bli en betydelig forskjel paa vegetationen i vest og ost. Sjøgren samlet Cobresia, Juncus ca- staneus m. 11. paa Fondfjeldet. Det er ikke tvil om at han her har truffet paa en flek hvis underlag har vært skifere. Naar han derimot opgir Phaca, Carex rupestris, Salix polaris og Dryas fra gabbrofjeldet Fongen, saa har han her ikke skilt mellem Fongen og Ramfjeldet. I hvert tilfælde anser jeg Phaca utelukket fra Fon- gen. Phaca vil nemlig ha litt ly; men det er utelukket paa dette golde, nakne fjeld. De planler som foretrækker kalkholdig under- lag, er sparsomt repræsentert i Meraker. Kalkforekømstene der er indskrænket til et par steder: et sted nær gaarden Ringen, To- og Ramfjeldets fælles fot, samt sparsomt ved Kjærringvand. Nogen nævneværdig forskjel paa vegetationen inden silurøm- Nr. 6j MERAKER FLORA 7 raadet og paa de løsere skifere utenfor samme iakttok jeg ikke. Folgende arktiske planter, som findes saa vel paa Dovre eller i de tilstotende trakter som i det nordligste Norge, er hittil ikke fundne i Meraker: Equisetiim scirpoides, Vahlodea atropurpurca, Catabrosa algida, Triticum violaceum, Carex parallela, C. capitata*, C. bicolor, C. misandra, Jiincus arcticiis, Luzula parvijlora*, L. nivalis*, Koenigia, Sagina niualis*, S. caespitosa* , Alsine hirta*, Ceraslium arcticiim, Melandryum apetalum*, Ranunculus hyper- boreus, R. nivalis. Papaver radicatum*, Draba alpina*, D. nivalis*, D. fladnizensis*, Saxifraga hieraciifolia*, S. cernua, Potentilla ni- vea*, Oxijtropis lapponica*, Rhododendron* , Primula scotica, P. slricla, Gentiana tenella*, Pinguicula alpina og Campanua uni- flora*. (De planter som er merkede med en asterix, forekommer næsten bare paa glimmerskifer. De andre av de ovennævnte trives ogsaa bedst paa den, men kan dog ogsaa forekomme paa haar- dere bergarter. Saadan ialfald i det nordligste Norge). Av disse mangler folgende ogsaa i de tilstotende deler av Sverige: Catabrosa algida, Carex parallela, C. bicolor, C. misandra, Luzula parvijlora, L. nivalis, Alsine hirta, Ceraslium arcticum, Melandrijum apeta- lum, Papaver radicatum, Draba alpina. I), nivalis, D. fladnizensis, Saxifraga hieraciifolia, Potentilla nivea, Oxijtropis, Rhododendron. Gentiana tenella, Pinguicula alpina og Campanula uniflora. — Meraker-fjeldene har ikke kunnet by folgende de nodvendige livs- betingelser: Catabrosa algida, Luzula nivalis, Ceraslium arcticum og Saxifraga hieraciifolia. Om end underlaget og omgivelserne har vært gunstige for dem, saa har det dog blit for tort for dem naar sneen gik bort. Men om end disse planter foretrækker fuk- tige steder nedenfor snebræer, vil jeg langt fra si at de ikke kunde ha greiet sig selv om snefonnene en kort tid av sommeren gik bort. Jeg vil bare peke paa Carex rufina som netop foretrækker slike steder, men som allikevel findes flere steder i Meraker. Det kan tænkes at bræforholdene umuliggjorde indvandring. Men jeg er mest tilboielig til at tro at de arktiske planter som mangler i Meraker, aldrig har vokset der. Equisetum scirpoides, Vahlodea, Carex capitata, Junciis arcticus, Koenigia, Ranunculus hyperboreus, Saxifraga cernua. Primula scotia og P. stricta findes i de tilstotende trakter, saa det er vel rene tilfældigheter som har gjort at de enten ikke er komne ind i Meraker, eller hittil ild b) Bakkevegetationen. Som eksempel tar jeg en bakke omtrent midt mellem Lille Kjæningaa og Tovmodalens vandstation, paa ovre side av jern- banelinjen. Enkelte graner, men mest smaabjork. Dog av og til temmelig solaapen. I midten ganske tor, men oventil noget fuktig. Dens hoide o. h. ca. 450 m. Folgende planter notertes der: Juni- pcrus, Picea, Anthoxanthum, Agrostis viilgaris, Aeva flexuosa. Poa pratensis, P. alpina, Festuca ovina, Carex pallescens, capillaris, Eriophorum latifolium, Luzula muUiflora, Tofieldia, Majanthe- wum, Convallaria (meget talrik), Orchis maculata (flere former), Coeloglossum, Gijmnadenia conopea & albida, Platanihera bifolia (spars.), Listera ovata (talrik), Beiula odorata, Polygonum vivipa- riim, Melandnjiim rubrum, Ranunculus acer, Thalictrum alpinum. Alchemilla acutidens, Vicia silvatica. Geranium silvaticum, An- thriscus, Pirola rotundifolia, Vaccinium myrtillus, uliginosum & vitis idaea, Myosotis intermedia. Brunella, Veronica officinalis. Bartschia, Alector olophus minor, Melampyri, Succisa, Campanula rotundifolia, Solidago, Antennaria dioica, Gnaphalium silvaticum & norvegicum, Cirsium heterophyllum, Saussurea, Hieracium sil- vaticum (coU.). At jernbaneskraaningene er rik paa arter, er en kjendt sak. Jeg undersokte jernbaneskraaningene fra et stykke nedenfor Krigs- baugen og 200 skridt i retning mot Tovmodalen. Jeg begyndte ved den lille bæk straks nedenfor husene paa Krigshaugen, og no- terte de planter jeg saa paa selve jernbanskraaningene og i grof- tene ned for dem: Equisetum arvense & pratense, Rubus idaeus, Tussilago, Ta- raxacum, Epilobium angustifolium, Salix caprea & lapponum, Ra- nunculus acer, Geranium silvaticum, Solidago, Polygonum vivi- parum, Achillea millefolium, Trifolium repens & pratense, Hiera- cium tumescens, dovrense, silvaticum & vulgatum (begge coll.), Melandryum rubrum, Mulgedium, Betula odorata, Alchemilla acutidens, Rumex acetosa, Poa pratensis. Agrostis vulgaris, Phleum alpinum, Aera caespitosa, Festuca rubra, Potentilla erecta, Leon- todon, Poa trivialis, Bartschia, Spiraea ulmaria, Saussurea, Poa alpina, Galium boreale, Geum, Coeloglossum, Crepis paludosa. Ecjuisetum silvaticum, Anthoxanthum, Cerastium vulgare, Equi- setum palustre, Luzula multiflora, Cirsium heterophyllum, Aera flexuosa, Aconitum, Picea, Salix glauca, Majanthemum, Viola bi- flora, Carum, Chrysanthemum, Sorbus, Ehinanthus minor. Nar- dus, Carex flava, Eriophorum angustifolium & latifolium, Ca- rex sparsiflora, panicea, vulgaris & echinata, Orchis macu- lata, Habenaria conopea, Salix bicolor, Montia, Carex pallescens. Brunella, Molinia, Gnaphalium silv., Anthriscus, Empetrum, Vac- cinum myrtillus, uliginosum & vitis idaea, Campanula rotundi- Nr. 6] MERAKER FLORA 15 folia, Poa annua, Carex canescens, Circium palustre, Pinguicula viilgaris, Sagina saxatilis, Epilobium lactiflorum, Salix haslata, Phegopteris dryopteris & polypodioides, Cystopteris fragilis, Par- nassia, Euphrasia stricta, Eriophorum alpinum, Carex capillaris. Saxifraga stellaris, Succisa, Juncus alpinus, Barbarea, Valeri- ana, Angelica silvestris, Cirsium palustre, Salix lanata, Athy- rium alpestre. Lotus, Calluna, Caltha, Viola tricolor, Calamagro- stis purpurea, Convallaria majalis, Vicia silvatica, Plathanthera bifolia, Pirola minor & secunda, Saxifraga aizoides, Arctostaphy- los alpina, Festuca ovina, Myricaria, Salix herbacea, Veronica of- ficinalis, Myosotis arvensis, Capsella og Tofieldia. Som én vil se, har altsaa planter av ellers hoist forsk jellige samfund slaat sig sammen, og det lot til at de fleste folte sig i bedste velgaaende. Som eksempel paa bakkevegetation tar jeg el andet eksempel fra et hoiereliggende sted, paa sydsiden av Larsklumpen, i en held- ning ned mot en liten bæk. Der notertes folgende planter paa nogle faa m.2 flate; hoide over havet ca. 950 m.: Athyrium alpestre, Cystopteris fragilis, Asplenium viride, Equi- setum aruense f. alpestre, Anthoxanthum, Phleum alpinum. Agro- stis borealis, Aera alpina, Poa pratensis, alpina, caesia, Festuca ovina, Carex dioica, rupestris, lagopina, atrata, rigida, pulla, Erio- phorum Scheuchzeri, Juncus biglumis, Luzula sudetica, Gymna- denia albida, Salix herbacea, reticulata, Polygonum viviparum, Sagina Linnaei, Alsine biflora, Cerastium alpinum, Melandryum rubrum, Caltha, Ranunculus acer & pygmaeus, Thalictrum alpi- num. Arabis alpina, Saxifraga stellaris, nivalis & rivularis, Po- tentilla major, Sibbaldia, Dryas, Alchemilla acutidens & alpina, Geranium silvaticum, Epilobium anagallidifolium, Diapensia, Gen- tiana nivalis, Veronica alpina & fruticans, Euphrasia minima & lotifolia, Bartschia, Campanula rotundifolia, Solidago, Erigeron uniflorus, Antennaria alpina, Gnaphalium supinum, Taraxacum croceum, Hieracium crispum, multicolor, adspersum, apargiae- forme, lychnidifolium, frondiferum, fuliginosum, septentrionis, ambly phyllarium, curvatum og canonigrum. — Disse planter er her regnet op i samme orden som i plantelisten. De heleophile holdt sig overst, opimot og i en berghammer, samt nedover den torre bakke, de hydrophile henimot og paa den lille, grusete elve- bred. En lignende plantekoloni iakttok jeg paa sydsiden av Stein- fjeldet. Enkelte av ovenstaaende manglet; men til gjengjæld var der andre istedet, f. eks. Juncus casteneus og Poa laxa. Bratte fjeldvægger har ikke Meraker mange av. Det er særlig Tofjeldets og Ramfjeldets fælles fot samt selve Ramfjeldets nord- ostlige side som er temmelig bratte. Denne siden av Ramfjeldet var aldeles utilgjængelig; men saavidt jeg kunde forstaa, var der 16 ANDR. NOTØ [ 1 920 lile at finde, da fjeldet bestaar for det meste av gabbro, ialfald saa vidt jeg kunde se. Derimot bestaar Tofjeldet og den nævnte fælles fot av lerglimmerskifer, foten isj)rængt med kalk. Vegeta- tionen paa denne fælles fol var derfor rik paa arktiske planter, særlig den nordvestlige del. Her var avsats efter avsats dækket av Phaca, Asirdgnlus orohoides og Hnhenar'm albida. Særlig var Astragalus og Phaca uhyre talrik. Og her er Phacas nord- grænse paa disse kanter. De trakter i Meraker som er rikest paa arktiske planter, er netoj) her, samt Kjærringfjeld. De fleste av disse j)lanter gaar til fjeldenes hoiesle topper. Saa- ledes noterte Blvt/- i 1824 folgende i)aa toi)})cn av Storkluken (1108 m. o. h.): Empetrum, Rhodiola, Luzula arcuala, Sibbaldia, Juncus Irifi- diis, Carex pulla, Saxifraga stellaris, Lijcopodium selago & alpi- num, Salix herbacea, Andromeda hijpnoides, Azalea, Gnaphaliiini supinum, Silene acaulis, Poa alpina vivipara, Anthoxanthum, Po- lijgomim viviparum, Saussurea, Luzula spicata, Eriophorum Scheuchzeri, Solidago, Cardamine bellidifolia, Antennaria alpina, Vaccinium vitis idaea, Festuca ovina vivipara, Diapensia, Rubus chamaemorus, Hieracium alpinum og Phijllodoce. De planter, som findes paa toppen av Steinfjeldet, er omtrent de samme; dog mangler de hydrophile der, da toppen dannes av torre stenrabber. I Meraker har, saavidt mig bekjendt, folgende ])otanisert: Pro- fessor M. N. Blytt sammen med Bokch i 1824. Av hans reise- beretning, som ikke er trykt, men som jeg har faal utlaant fra det Botaniske museum, sees at han den 16. aug. undersokte Kluken, den 17. Dalvola, den 18. Tevldalen, den 19. Storlifjeld; den 20. sokto han forgjæves efter Pedicularis virescens ved Skurdalsporten; den 21. ophold i Tevldalen grundet paa «hæslig veir»; den 22. reiste han over Dalvola til Kirkeby, og næste dag til prestegaarden. Den svenske botaniker Sjøgren botaniserte i Meraker i 1846. Han tok over Langvolafjeld forbi Kluken til Gilsaa hytte, videre over Ramfjeld til Fongen; tilbake til Gilsaa hytte, fulgte Gilsaa- elven til Meraker og botaniserte paa Fondfjeld. I 1886 opholdt professor J. P. Norrlin sig nogle dage og undersokte hieracivege- tationen i Meraker. Det var i den opdyrkede del av bygden han botaniserte. Overlærer Hoffstad botaniserte der i 1896, og jeg har botanisert der i somrene 1918, 19 og 20. I 1918 hadde jeg mine hovedstationer nær jernbanestationen samt i Tevldalen, i 1919 i Tovmodalen og delvis ved Fjergen, i 1920 paa sæteren Aspaasvol- den ved Gaasesjoen, ved foten av Ramfjeldet. I den folgende plantefortegnelse er Hfatt betegnet med Bl.. Hoffstad med H, Norri.in med N og S.iooren med S. Nr. 6] MEKAKER FLORA 17 Planteliste. Pohjpodhim vulgare L. Meget sj. Jeg har notert den fra et par steder i Torbjorkdalen. Cryptog ramme crispa (L.) Bh. Meg. sj. Fongen (S.). Jeg har ikke set den i distriktet. Dlechnum spicant (L.) S m. Tern. alm. Gaar fra dalbunden op i vidjebeltet. Atlujriiim filix femina (L.) Roth. Alm. Gaar opover omtrent ti] grangrænsen, A. alpestre Nvl. Tem. alm. Gaar fra grangrænsen til op i lav- beltet. Asplenium viride Hins. Tem. sj. Steinfjeldet (H., ipse), Skaa- rene, Larsklumpen, Hua, ved Skurdalssjo (H.), Halssjofjcld (H,). Phcgopteris dryopteris (L.) Fee. Alm. Jeg har ikke set den over furregrænsen. Pb. polypodioides Fee. Alm. Gaar op til en lignende hoide som foregaaende. Aspidiiim lonchilis (L.) S\v. Sj. Steinfjeld (H., ipse), Storli- hoiden, talrik, Ilalssjofjtld (H.). A. monlasnim (RorHi Asch. Spredt. Slordalen, fl. st. nær dyr- ket eng; ovenfor Fjergen ved foten av Nonsklumpen; mellem Fjer- gen og Halssjjen (H.); Halssjofjcld i en hoide o. h. av 750 m. if. H. A. filix mas S\v. Er vistnok tem. sj. Halssjofjeld (H.). Jeg har ikke set den andre steder end i Mandlien. A. spinolosum Sw. Meg. alm. Gaar fl. st. op i vidjebeltel. Cyslopteris fragilis (L.) Behnh. Den forekommer, under flere mindre utpra^gede former, i de fleste dele av distriktet, men kan paa langt nær sies at være almindelig. Woodsia alpina Asch. Sj. Sparsomt vest for Storlihoiden (Skaarene). Bolrychiiim lunaria Sw. Talrik paa dyrket mark i Tevldalen; ved bjorkegrænscn ost for Stortjern paa Dalvola. B. boreale M ilde. 2 individer sammen med foregaaende paa Dalvola. Equisefiim silvaticum L. Tem. alm. Gaar op omtrent til græn- sen av vidjebeltet. E. pra'ense Ed hh. Forekommer av og til i hoveddalen, men er langtfra alm, E. aruense L. Alm. Gaar op i lavbeltet som f. alpestre Wg. E. palustre L. Alm, paa myrene i Tovmodalen, andre steder av og til. E. limosum L. Fl, steder i og ved Tevla, E. hiemale L. Av og til i fjeldliene. Overalt ganske smaa eks- emplarer. 2 18 ANDR. NOTØ [1920 E. variegatum Schl. Meget sparsomt ost for Kjærringvand, ved foten av Hua. Lijcopodium selago L. Alm. Gaar som /. adpressum D i:sv. op til de hoieste fjeldtopper. L. clcwa^um L. Er vistnok meg. sj. i distriktet. Jeg har ikke set den andre steder end nær Gudaaen og paa Storberget, langt op i vidjebeltet. L. annotinum L Tem. alm. Gaar op til vidjegrænsen. L alpinum L. Tem. alm. fra trægrænsen og opover. Selaginella seloginoides (L.) Link. Tem. alm. Gaar op til den ovre vidjegrænse. Isoéles lacustris (L.) Dlh. Forekommer sparsomt i det lille vand ved Flåten i Tevldalen. /. echinosporum Dun. I Langen if. H. Jeg saa en Isoétes der; men den var for ung til at kunne bestemmes sikkert. Juniperus communis L. Tem. alm. Gaar som /. nana W. oj) til den ovre vidjcgrænse. Pinus silvestris L. Findes som kolonier blandt granen i alh deler av distriktet; men én faar det indtrykket at granen vil bli seierherre over den. Det eneste sted hvor furegrænsen er bety- delig hoiere end grangrænsen, og hvor furuen holder sig tem- melig ren, er paa nordsiden av Fjelddalshogda (Dalvola); men der har den ogsaa faat staa i ro for mcnneskehaanden. — Ifolge Khaft blev fureskogen fl. st. odelagt ved avbarkning, dels i aarene 1803 og 1804 og dels i det store hungersaar 1813. I disse aar var fure- barken mange steder det vigtigste næringsmiddel for en stor del av befolkningen. Om dette ogsaa gjælder Meraker, faar staa derhen. Picea excelsa Link. Alm. i trakten. Gaar op til en hoide av 550 å 600 m. o. h. Undtakelsesvis gaar enkelte individer eller min- dre kolonier betydelig hoiere. Sparganium af fine Schn. I det lille vand ved Flåten i Tevl- dalen. I de smaa vand paa myrene mellem LarslTumpen og hol- den ovenfor Tovmodalen saaes en masse Sparganii-blad, so.n an- takelig borte til denne art. S. minimum Fh. Talrik ved Tevla nedenfor Tovmodalen; Stordalen. S. submuticum Hx. Blad som vistnok tilhorte denne art, saaes av og til. Po'.amogeton natans L. Saaes i de fleste vand. P. alpinus Balh. Tevldalen. P. gramineus L. Ild. Scheuchzeria palustris L. Fondfjeldct 580 m. o. h. if. H. «Alm. rundt Fjergen» (H.). Jeg saa den ikke ved Fjergen, og dette kom Nr. 6J MERAKER FLORA 19 vistnok av at Fjergen er blit opdæmmet mange meter, saa plan- tens tidligere voksesteder er sat under vand. Triglochln pnJushis L. P'orekommer i de fleste deler av di- striktet, men er langtfra almindelig. Phnlaris anindinacea L. Tovmodalen. Anlhoxanthiim odoratiim L. Alm. Gaar op til de hoieste fjeldtopper. Hierochloé cdorata (L.) Wc. Kluben (Bl); talrik ved Tevla nedfor Tovmodalen; i granskogen paa Dalvolas ostside; ved foten av Ramfjeldet. Milium efjiisam L. Tern. alm. i fuktige lier. Særlig stor og frodig forekom den paa de fuktige avsatser under Ramfjeldet. Nardus stricta L. Alm. Gaar op til de hoieste fjeldtopper. Alopecurus pratensis L. Saaes av og til i Merakerdalen. A. geniculatus L. Spredt i trakten. /. flui'ans i Tevla neden- for Flåten. Denne form er fuldstændig analog med A. fulvus f. intermedius A. Elytt. A. fulvus Sm. Muligens denne forekommer nedenfor Flåten. Jeg har ialfald notert den derfra. Phleum prcdense L. Tem. alm. i hovedbygden. Da den er al- mindelig dyrket, er den antakelig spredt utover fra engene. Phl. cdpinum L. Alm. Gaar fra den ovre dalbund op i lavbeltet. Agrostis vulgaris With. Alm. A. stolonifera L. Spredt i distriktet. A. borecdis Hn. Tem. alm. tilfjelds paa fuktige avsatser og heldninger. 1 Tovmodalen forekom en form som nærmer sig meget canina (i gransk og, 400 m. o. h.). Ccdamagrostis arundinacea (L.) Roth. M. N. Blytt opgir denne for Stcinfjeldet og Storlifjeldet. Jeg er tilboielig til at tro at han har forvekslet den med C. purpurea. Denne har jeg set saavel paa Storlifjeldet som fl. st. paa Steinfjeldet, men ikke arun- dinacea. Saavidt mig bel j endt, er den heller ikke fundet i de tilstotende deler av Sverige. C. neglecia Ehrh. Spredt i trakten. f. purpurascens A. Bl. paa Tofjcld. C. purpurea Trin. Tovmodalen; Kirkebyfjeld; Kluken ; Flo- gene; Halssjofjcld (H.); Steinfjeldet fl. st. Paa sydsiden av dette fjeld vokser den talrik, og opnaar en betydelig størrelse, langt oppe i vidjebeltet. C. epigejos X purpurea. Ved jernbanelinjen ovenfor Tovmo- dalens vokterkolig. Er temmelig intermediær, og svarer til be- skrivelsen i Neumans Sveriges flora. Typisk epigejos saa jeg ikke. C pseudophragmi'es Bau.mg. Enum. III (1816). Nær jern- banelinjen i Tovmodalen, paa fuktig grus. Eksemplarene stem- 20 ANDR. NDTØ [1920 mer ganske godt med Brands beskrivelse i Kociis Synopsis (1907) og med Lindmans i Svensk Fanerogamflora. Trisetum spicalum (L.) Right. Jeg saa den paa alle de øst- ligere fjeld fra Fongen til Steinklevfjeld. Derimot ikke paa de vestligere (Kirkeby fjeld — Sonlifjeld). Aera caespitosa L. Alm. Vokser paa Grupefjeld og fl. st. sam- men med folgende. A. caespitosa X alpina (?). Ved Djupdalstjern paa Grupefjeldet fandtes en stor frodig form som synes at være denne bastard. Den var topspirende som folgende, hvilken den i det meste ligner: men bladene ved roten var mere flate, og stakken meget kort, fæstet nær inderagnens grund. A. alpina L. Findes paa alle de hoiere fjeld i distriktet, fra Fongen i syd til Kjolhaugene i nord, ogsaa paa de vestligere. A. flexuosa L. Alm. Gaar som /. montana (L.) langt op i lav- beltet, helst paa tørre, solaapne steder. Molinia coerulea Moench. Meg. alm. Paa Kjærringfjeld gaar den over vidjegrænsen. Melica nutans L. Ikke sjelden. Jeg har ikke set den ovenfor birkebeltet. Paa det vel beskyttede Halssjofjeld har derimot Hoffstad notert den for en hoide o. h. av 700 m. Dactijlis glomerata L. Forekommer av og til nede i hovedda- len. Længer oppe har jeg set den paa dyrket mark i Tovmodalen i en hoide o. h. av 415 m. Poa trivialis L. Tem. alm. Ved Krigshaugen har jeg samlet den ved grangrænsen som f. glabra Dofll. P. pratensis L. Alm. og meget formrik. /. angustij'olia (L.) var ikke sjelden, /. humilis Ehhh. alm. paa fast tor jord. P. alpestris Lindm. Forekommer vistnok fl. st. i distriktet. Jeg har hjembragt et par individer fra jernbaneskraaningene ved Krigshaugen. P. irrigata Lindman. Former som vistnok horer hit, saa jeg paa flere fjeld. P. palustris (L.) Roth. Hoffstad opgir denne for Kluken i en hoide o. h. av 800 m. Jeg er tilboidig til at tro al her har fundet en forveksling sted enten med P. trivialis /'. glabra eller med P. alpestris. P. nemoralis L. Tem. sj. i distriktet. Steinfjeldet, /. montana Gaud-, Storlihoidcn, /. tijpica, Halssjofjeld (H.), Bjordalsfjeld (H.). P. alpina L. Tem. alm. fra den ovre dalbund til henimot de hoieste fjeldtopper. /. vivipara (L.) saaes i 1919 likesaa meget i de lavere strok som oppe paa fjeldene. P. alpina X pratensis (P. herjedalica H. Smith). Sparsomt paa Tofjeld. Hadde ikke denne form været topspirende, vilde jeg ha Nr. 6] MKRAKER FLORA 21 tat den for P. laxa X pratensis. Blad og stængel ved grunden lik laxct, men inderagnene nervet næsten som hos pratensis, toppen slap. P. alpina X laxa (jemtlandica Almqv.). Fondfjeld (Bl.), Klu- ken (Bl., H.), Lillefjeld (H.), Kjærringfjeld, Ettfjcld; talrik paa Tofjeld. I Blytts flora er P. stricta opgit for Meraker; men if. meddelelse av hr. Ove Dahl er den fra Meraker opgivne P. stricta ikke andet end P. jemtlandica. Blyits eksemplarer er bestemte av hr. Harry Smith. Sidste sommer hadde jeg god anledning til at undersoke denne plante i naturen. En hel del av P. jemtlan- dica maa opfattes som en varietet av alpina, tenderende mot laxa, en mindre del som bastarden. P. laxa Hænke. Paa de hoiere deler av fjeldene fra Fongen til Kluken if. S. Talrik paa Tofjeld, mere sparsomt paa Ettfjeld; Stein- fjeldets sydside. Paa Kjærringfjeld forekom former som nærmer sig meget til alpina, maaske f. purpurascens Bl. Poa flexuosa Wg. Talrik mellem de to nederste vand i Tevl- dalen, nær de bebodde hus. Hoide o. h. 433 m. Den vokser der paa et meget sumpig sted sammen med Ranunculus reptans. Spar- som paa avsatser ved opgangen mellem Tofjeld og Storberget. P. glauca Vahl. Forekommer paa de fleste fjeld; gaar helt ned til dalbunden. Var. elator Ige. paa Steinfjeldets sydside. Subsp. Balfourii Parn. Paa Storlihogda. P. annua L. Alm. Gaar som oftest saa langt op som kjorne gaar og beiter. /. supina (Schrad.) Av og til ved Tevla. Glijceria [liiitans (L.) R. Br. Ovenfor Gudaa; spars, ved Tevla. Catabrosa aqiialica (L.) P. B. Tevldalen: Flåten (Bl.). Jeg tvi- ler paa at den nu længer vokser der. Festuca ouina L. Alm. Gaar dels som hovedformen, dels som /. vivipara (L.) til de hoieste fjeldtopper. Ogsaa den sidste form saaes fl. st. ned til den ovre dalbund. f. duriuscula (L.) forekom av og til. F. rubra L. Spredt i hele distriktet. /. fallax Haeck. En form som staar denne meget nær, fandtes sparsomt ved skoggrænsen paa Storlihogda. F. elatior L. Jeg har ikke notert den fra hoveddalen. Den saaes av og til paa jernbanelegemet mellem Tovmodalen og Krigshau- gen, ca. 4o0 m. o. h. Triticum caninum Schr. Sjelden. Jeg har ikke set den andre steder end ved Gudaa. T. repens L. Er ikke alm. Den fandtes dog saavel i hoveddalen som i den ovre dal under fl. former. Carex dioica L. Tem. alm., især paa fuktig græsklædd fjeld- mark. Pa de hoiere fjeld forekom den ofte som /. pseudoparallela 22 ANDR. NOTØ [11)20 mihi (i Det kgl. norske Vid. Selsk. skr. 1913 nr. 3, pag. 4). Dette er en for C. jMrallela (Læst.) vikarierende form. f. scabrella Fi\., i Tevklalen. Av denne saaes av og til f. isogijud L. C. pulicaris L. Jamlaasen. C. pauciflora Lightf. Alm C. microglochin W o. Talrik paa et par avsatser paa Steinfjel- dels nordoslside; Aspaasvolden. Paa det fcrste sled ved grangræn- sen, paa det sidste ved bjorkegrænsen. Paa begge steder sammen med Junciis castaneus, Cobresia, Carex dioica, C. iisliilata m. fl, C. rupeslris All. Den forekommer paa de fleste fjeld fra Fon- gen til Kjolhaugene, men som oftest sparsomt. Ramfjcldet, hvor- fra ogsaa S.toGHKN har opgit den, var det eneste sted den var tal- rik paa. C. chordorrhiza Ehrh. Ikke sj. paa myrene, især talrik ved bjorkegrænsen paa de store myrer mellem Tovmodalen og Lars- klumpen. C. lagopina Wg. Alm. paa de hoiere deler av fjeldene. Paa Dalvola gaar den av og til et stykke ned i Ljorkebeltet. /'. debills Lge. sammen med typica paa Kjærringfjeld. /. gracllescens Fk. paa Ramfjeld, Grupefjeld og Kjærringfjeld. /. pauciflora Nokm. paa Kjærringfjeld. C. lagopina X canesccns. Ved Djupdalstjern paa Grupefjeld fandtes en formå siiperlagopina av denne Lastard. Den skiller sig fra lagopina ved småle, næsten tomme aks, fruktgjemmene smal- ner av litt efter litt til neb. C. leporina L. Sjelden. Jeg har ikke set den andre steder end ved Volden ovenfor Gudaa. C. stellulata Good. Alm. Former som niermer sig C. grijpos Schk. saaes fl. st. C. canescens L. Alm. Gaar fl. st. op til vidjegrænsen. /. sublo- liacea Læst. forekom av og til i fuklige skoglier i den ovre dal. C. alpicola Wg. F^orekom paa de fleste fjeld, men er ikke alm. Gaar ned til Tevla. C. loliacea FR.Tem. sj. Blytt har fundet den paa Storlifjcldct. Den fandtes desuten nedenfor Gilsaamoen i Stordalen, samt oven- for vokterboligen i Tovmodalen. I en fuktig si ogli mellem Krigs- haugen og Tovmodalen fandtes nogle faa individer som muligens maa fores til macilenta Fu. C. rufina Dm. Talrik paa sydheldningen av ryggen syd for Kjærringvand, paa vestsiden av det vand som paa rektangelkar- tet ligger ost for den fjeldklump som har en hoide av 914 m. o. h. F'indes der paa en længere stra^kning opover; paa Larsklumpen, vest for Kjærringvand. Talrik paa selve stien som forer fra Tom- meraas-sætrene (rekt.kartets Bjornlivolden) ned til Lodolja. Der Nr. 6| MERAKER FLORA 23 tern. stor. Paa de to forste steder sammen med Ranunculus pyg- niaeus, Carex lagopina m. fl., paa det sidste sted paa aldeles no- kent, tort sandet underlag. C. polygama Schk. Tern. alm. Gaar fra den ovre dalbund op i vidjebeltet, mest som /'. alpicola Ands. C. alpina S\v. Saaes paa de fleste fjeld fra Ramfjeld til Kjol- haugene, men kan langtfra sies at være alm., undtaken mellem Skarpdalen og Rutledalen. Paa dette strok var den meget talrik. I Tovmodalen gaar den helt ned til Tevla. Jeg har ellers ikke set den i skogregionen. /. injeralpina Wc. findes i Meraker-dalen ca. 100 m. o. h. if. H. C. alrala L. Ramfjeld (H., ipse), Tofjeld fl. st., Steinfjcld fl. st., Storlihogdo (H., ipse), Larsklumpen og Hua paa Kjærringfjeld, Halssjofjcld (H.), Dalvolas sydside, Lillekluken, Vola. Alle steder i vidjebeltet. Det eneste sted den var alm., var paa Aspaasvolden. C. alpina X atrala (C. rectiuscula Hxp. p.). Larsklumpen; tal- rik paa Aspaasvolden. Paa begge steder sammen med stam- artene. Paa det sidste sted alle overgange fra alpina til alrala. Som jeg for har gjort opmerksom paa (i Nyt magasin f. nat. B. 40, pag. 350), bestaar vistnok C. rectiuscula Hn. saa vel av alpina X atra'a som av en form av selve atrala. Alrala danner ogsaa ba- stard med polygama, men meget sjelden. Av bastarden alpina X polygama har jeg et eneste individ fra det nordligste Norge. Bastarden alpina X atrata falder i to naturlige grupper: f. he- terostachya: endeakset bestaar bare av hanblomster eller helt tomt. Aksene hos denne form ligner meget holostoma sine, bare med den forskjel at hanakset rækker over hunaksene; /. homostachya: ogsaa endeakset med hunblomster. Hos begge former er aksene smalere og længere i forhold til tykkelsen end hos atrata. Hos begge former staar bladenes farve og bredde nærmest atrata; men fruktenes farve er som hos alpina. C. aquatilis Wg. Vola. Forekom der i fl. former: saavel typica som sphagnophila og en form som staar meget nær C. stans Dr. Ellers er aquatilis meget sjelden i Indherrcd. Jeg har ikke set den andre steder end paa Vola i Meraker og paa Hansmyra, overst i Værdalen, ganske nær ril sgrænsen. C. rigida Good. Tem .alm. i hele distriktet. Var. interalpina Læst. Dalvola, Larsklumpen, Vola. C. aquatilis X rigidis. Vola. Vokste i nærheten av den foran anførte C. stans, hvem den meget ligner. De var dog — særlig paa voksestedet i levende live — let at skille fra hverandre. Farven hos C. stans var morkere, bladene mere tvdelig indrullede i kan- tene. Aksene hos bastarden mere sylindriske, og ikke saa tæt- 24 ANDH. NOTØ [ 1920 blomstrede som hos stans. Jeg anser denne bastard som rigida var interalpina X stans. C. Goodenoughii Gay. Forekom i alle deler av hele trakten un- der fl. former; især var /. latifolia KOk. stor og frodig ved Flåten i Tevldalcn. Var. juncella (Fii.) saaes av og til i den nedre del av Meraker. I sine antegnelser fra Meraker 1824 opgir M. N. Bi.ytt C. sae- spitosa for Fondfjeld og Storlifjeld; men han er senere blit op- merksom paa feiltakelsen; for i sin flora sier han: «....alt, hvad jeg har seet fra Bergens Stift og nordligere, horer til Former af C. vutgaris.^ C. pilulifera L. Fossmo og Jamtaasen. C. flava L. Alm. C. lepidocarpa Tausch. har jeg ikke set andre steder end paa Jamtaasen. I den ovre dal forekommer den neppe. C. sparsiflora (Wg.) Steiid. Fandtes — om end noksaa spar- somt — paa de fleste fjeld. J'^g har set den op til vidjegrænsen. — I vidjebeltet paa Tofjeld fandtes et par eksemplarer av en Ca- re.r-form som synes at være sparsiflora X lagopina. C. panicea L. Alm. Gaar helt op i vidjebeltet. C. pallescens L. Tem. alm., omtrent til bjorkegrænsen. C. limosa L. Forekom av og til, men maa i det store og hele tat sies at være sjelden. C. irrigua (Wg.) Sm. Alm., især paa myrene. Gaar op over bjørkegrænsen. C. rariflora S\i. Kirkebyfjeld (talrik), Vola; talrik fl. st. paa myrene ovenfor Tovmodalen; der mest som /'. pallidior Bl.; Storli- hogda. C. ustulata Wg. Forekommer kolonivis næsten paa alle de østligere fjeld, fra furegrænsen til op i lavbeltet, helst paa vaate skiferavsatser. Paa Larsklumpen vokste den dog paa temmelig tørre skraaninger sammen med C. alrala. C. capillaris L. Forekommer paa gunstige steder i hele distrik- tet fra dalbundcn til on i lav])eltet, men er ikke talrik. C. pcdata VSg. Dalvola if. M. x\. Blytt Sommeren 1919 var jeg tre ganger paa Dalvola for at soke efter den, men forgjæves. Dette er jo en forholdsvis tidlig blomstrende plante, som næsten utclukkende, selv i de nordligste trakter, holder sig ovenfor træ- grænsen. If. Blytts antegnelser reiste han og Bokch den 22. au- gust 1824 fra Tevldalen til Kirkeby, og kom dit om kveldcn. Av- standen i luftlinje mellem disse to steder er ca. 23 km. Jeg antar den tilbakelagte vei den dag har vært omtrent 3 og en halv mil. Nogen større tid til botanisering længere borte fra veien har de neppe hat. Den gamle klovjevei fra Tevldalen til Meraker gik over Nr. 6] MEHAKEH FLORA 25 Dalvola, paa ostsiden av Midtkveldsklumpen og Fjelddalshogda. Paa ostsiden av Dalvolatjern sees endnu spor av veien. Jeg har mine store tvil om hvorvidt denne plante endnu findes paa Dal- vola; men vokser den der endnu, tror jeg det maa være i nær- heten av dette tjern. C. lasiocarpa Ehhh. (C. filiformis Auct.) FL st. paa myrene. Den var især talrik ved bjorkegrænsen ved de smaa tjern paa mj'- rene ovenfor Tovmodalen. C. vesicaria L. Av og til. I de lavere egne som /. tijpica, tildels som /. pendula Bl. Hoiere oppe som /. dichroa Ands. og de pulla nærmere staaende iormer al pige na Fn.oabrachystachijs Lbg. Den sidste form saaes bare av og til, mens alpigena var tem. alm. ved trægrænsen — og dels længere oppe — paa fuktige avsatser og lier. Overgangsf ormer fra denne til folgende underart var ikke sjelden. Subsp. pulla GooD. Tem, alm. ovenfor trægrænsen, sjelden la- vere, og of)Over, især paa de ostligere fjeld og paa strækningen Ramfjeld — Vola. C. lacustris T H. Fh. (uesicaria X rostrata). Tevla if. Bl. Findes der neppe nu, C. rostrata With. FL st. i dalbundene. Gaar som var. horealis Wg. op til trægrænsen. Den nævnte var. gaar uten grænse over i subsp. rotundala Wg. som paa fl. st. er meget talrik, især paa Rosaasen (her et godt stykke ned i granskogen) og paa myrene mellem Tovmodalen og Larsklumpen— Skillerfjeldene, samt ved Gaasesjoen, Ehjna Bellardii (All.i Koch. Sparsomt paa Storlihogda i vidje- beltet. Cobresia bipartita (AliJ D. T. Fondfjeld (S.), Lille-Kluken, paa skraaningen ned mot Hansbækken, Sttinfjcldet: paa avsatser paa nordostsiden, straks ovenfor trægrænsen, og paa fjeldets syd- side, paa avsatser under de bratte stup; Storlihogda (BL, ipse). Larsklumpen, talrik paa sydskraaningen, Hua, nordost for Kjær- ringvand, Bjorndalsfjeld (H.), Steinklevfjeld, Tofjeld, Aspaasvol- den. Scirpiis uniglumis Ljink. Paa elvebredden ved Øigaardene. S. acicularis L. Tevla (Bl.) Jeg har fundet den ved det lille vand ved Flåten i Tevldalen (antakelig paa det samme sted som Blytt) samt paa et par steder ved Tevla i Tovmodalen; ved Lan- gens vestende. S. pauciflorus Lightf. Jamtaascn. S. caespitosus L. Alm. Jeg har ikke set /. germanicus (Palla), bare /, austriacus (Palla\ cfr. Pallas beskr. i Kochs synopsis 3 oplag. Planten gaar paa Larsklumpen og fl, st. langt op i lav- beltet. 26 ANDR. NOTØ [1920 Eriophorum alpinum L. Alm. Gaar omtrent til bjorkegrænsen. E. vaginatum L. Gaar op i lavbeltet, men paa de fleste steder stanser den ved trægrænsen. E. Scheuchzeri Hoppe. Alm. ovenfor trægrænsen. Særlig tal- rik er den ved Kjærringvandets vestende, hvor ogsaa /. media Ands. saaes. E. angustifolium Roth. Tem. alm., tildels til de hoieste fjeld- partier. E. latifolium Hoppe Forekom i de fleste fuktige græsklædde lier og paa de mindre vaate myrer saa vel i den nedre dal som i den ovre. Den gaar neppe længere op end til grangrænsen. E. gracile Koch. Kirkeby og paa Lillefjeldet (H.). Juncus filiformis L. Saaes vistnok i de fleste deler av distrik- tet, men maa betegnes som ikke alm. J. castaneus Sm. Er utbredt fra Ramfjeldet og Tofjeldet i syd (H., ipse) til Kjclhaugene i nord, især paa de ostligere fjeld. Sjøgren har fundet den paa Fondfjeld. Paa Dalvola forekom den ogsaa, om end sparsomt. Gaar ved Tevla ned til 350 m. o. h. J. stijgius L. Tevldalen (Br..). J. biglumis L. Alm. fra Ijorkegrænsen og opover. J. triglumis L. Alm. paa fjeldene. I Tevldalen gaar den ned til de bebodde steder (4S0 m. o. h.). J. trijidiis L. Alm. paa torre, solaapne steder paa fjeldene, især paa haardere bergarter. Saaes sjelden længere ned end til gran- grænsen. J. lampocarpiis Ehhh. Blytt opgir den for Fondfjeld og Storli- fjeld; men han har vistnok forvekslet den med storre former av folgende. Typisk lampocarius har jeg ikke set i Meraker. J. alpinus Vill. Forekom i de fleste deler av distriktet, men alm. kan den langtfra sies at være. f. uniceps Læst. paa Lars- klumpen. J. siipinus Moench. i og ved tjern og i de mere rolige elver, mest som /. uUginosus (Roth). Gaar mindst op til 550 m. o. h. J. bufonius L. Tem. alm., især paa de steder hvor kjorne beiter. Luzula pilosa (L.) Desv. Jeg saa den av og til i Tovmodalen samt paa Jamtaasen, ellers ikke. L. multijlora (Fhrh.) Lej. Tem. alm. (De indsamlede eksem- plarer er bestemte av Dr. G. Samuelsson). L. campeslris (L.) D. C. findes neppe hverken i Meraker eller andre steder i Indherred. Som. /. sudetica (W.) gaar muUi[lora op til de hoieste fjeldpartier. Ved Flatmo forekom en form som syntes at være L. pallescens Steud.; men Samueisson anser den nærmest som muUiflora (den var angrepet av Ustilago luzulae). I skogen ovenfor Krigshaugen forekom ogsaa former som skuffende ligner pallescens; men det er Nr. 6] MERAKEH FLOMA 27 neppe andet end skyggeformer av multiflora. Den egentlige pal- lescens findes vistnok il<:ke i Meraker. L. arcuata (Wg.) Sw. Forekom i kivbcltet paa torre, solaapne steder paa de fleste fjeld. Var især talrik i vidjeLletet paa foten av To- og Ramfjcld. Underarten confusa har jeg ikke set i Mer- aker. L. spicata (L.) D. C. Tem. alm. Gaar fra dalbunden op til ovre grænse av vidjeheltet. Narlhecium ossifragum (L.) Hl:ds. F'orekom flekkevis i hele distriktet, især der hvor underlaget bestod av haardere bergarter, altsaa i den nedre del. Paa Larsklumpen saa jeg den et godt stykke over bjorkegrænsen. Tofieldia paluslris Hlds. Tem. alm. Majanthemum hifoUum (L.) Schm. Tem. alm. Jeg saa den ikke hciere oppe end i bjorkebeltet. Polijgoncdum verticillatiim (L.) All. Spredt i hele distriktet. Paa sydsiden av Steinfjeldet gik den op til en hoide av 750 m. o. h. Convallaria majalis L. Forekom i de fleste deler av distriktet, men var især lalrik i Tovmodalcn. Jeg saa den ikke ovenfor granen. Paris quadrifolia L. Tem. sj.: Fossmo, Tovmodalen, men paa begge steder i faa individer, Orchis angiistifolia Rc.hb. Sparsomt under Jamtaasen. O. incarncda (L.) M. N. Bl. Talrik paa en myr i Tovmodalen, nær Tevla. Beskrivelsen av denne art i de skandinaviske og tyske boker svarer ikke til den form som vokste der. Denne form fra Tovmodalen staar — av de former jeg i mit herbarium har av i/icarna/rt-gruppen — nærmest en som L. M. N elman har samlet paa Moen, og som han har bestemt til O. kdifoUa L. Min form skiller sig fra den ved noget mindre, men tættere blomster og læn- gere aks. Forresten er denne gruppen endnu ikke ordentlig utre- det, ialfald for Norges vedlommende. O. macukda L. Alm. i trakten. Formen med plettede blad og hvilt blomsterdække var ikke sjelden, særlig i Tovmodalen, ved Ramfjeld og Lodolja (/". concolor Lge.). Det er vistnok denne form Blytt mener naar han fra Storlifjeldet antegner «Orchis maculatn varieias med hvide Kroner og spadeformede aldeles uplettede Blade — mere slanke og hoi af Vegst.» De skandinaviske macuZa/a-former venter endnu paa sin ut- redning. Flere av disse former er saa forsbjellige at de vistnok med fuld ret bor opfores som underarter. Forsk j ellen ute i na- turen er ganske anderledes ioinefaldende end herbariiplantene gir indtryk av. Chamaeorchis alpina (L.) Rich. Steinfjeld, næsten paa dets hoieste punkt; Larsklumpens sydvestskraaning (sparsomt). 28 ANDH. NOTØ [1920 Coeloglossum viride (L.) Hn. Spredt i hele distriktet fra dal- bunden til op i lavbeltet. /. macrobractenta og rubella saaes fl. st. Gymnadenia conopea (L.) R. Br. Fl. st, lem. talrik. Var. den- sif lora Wc. Av og til paa bakkeskraaningene mellem Tovmodalen og Krigshaugen. Der saaes ogsaa //. albiflora og inodora Fn. G. albida (L.) Rich. Forekom paa de fleste fjeld, især de ost- ligste, oftest sparsomt, men paa Steinklevfjeld og Ramfjeld tern. lalrik. Platantiiera bifolia (L.) Rich. Enkelte individer har jeg set i de fleste deler av trakten. Meget talrik fandtes den ved Fossmo samt ved Ljorkegrænsen paa Steinklevfjeldels sydside, Lislera ovata (L.) R, Bh. Ikke sjelden paa aapne, græsklædde, noget fuktige bakkeskraaninger i granbeltet. Smaa individer saaes av og til paa myrene mellem Tovmodalen og Larsklumpen, ved og litt over Ljorkegrænsen. L. cordata (L.) R. Bh. Den fandtes i granliene i de fleste deler av trakten, alm, sparsomt. Talrik vokste den dog ved Kanalje- bækken i Stordalen, Paa Lille-Klukens ostside (den svenske side av fjeldet) gaar den over vidjegrænsen, Goodijera repens (L,) R. Bh. Fondfjeldet (Bl.). Coralliorrhiza innata (L.) R, Br. Dalvola (BL, ipse), i bjor- keregionen. Steinfjeldet, Larsklumpen, Malaxis paludosa (L,) Sw. Mellem Fjergen og Halssjoen, 570 m, o. h. if. H. Salix pentandra L. Jeg saa nogle faa busker av den ved Gudaa og en i Tovmodalen, 5. caprea L, Tem, alm, S. aurita L. Spredt i hele trakten. Gaar op til en hoide av ca. 550 m. o. h, S. depressa L, (?). En liten lav, nedliggende busk, nær jern- banelinjen i Tovmodalen, synes at være denne. Den er helt steril. S. hastata L, Spredt i hele distriktet. Talrik er den kun paa strækningen Rutledalen — Skarpdalen, saavel nede i dalen som oppe j aa fjeldene. S. haslata X lanata. Vola; fl. st. paa stræ^kningen Sauefjeld — Storberget. S. bicolor Ehhh. Tem. alm. Var især stor og talrik under To- fjeld. Gaar et godt stykke over Ljorkegrænsen. S. bicolor X glauca. Talrik i Stordalen. S. {bicolor X nigricans) X caprea. En steril, temmelig stor buske fra Tovmodalen, er vistnok denne bastard. Bladfarven er aldeles bicolors, bladformen nærmest nigricans, i spissen ren ni- gricans; betandningen nigricans. Behaaringen paa bladenes un- Nr. 6] MERAKKR FLORA 29 derside er capreae, nervaluren ogsaa nærmest lik dens. Bladskaf- tene lik bicolors. S. arbiiscula L. Talrik i en bergkloft nær Steinfjeldets høieste ryg. Likeledes talrik i en kloft paa nordsiden av Sloilihogda; Tov- modalen nær jernbanelinjen, 420 m. o. h. Djupdalshogda paa tor mark, sammen med Empetrum. S. arbuscula X lappoimm. Tovmodalen, Steinfjeldet. S. nigricans Sm. Forekom i de fleste deler av trakten, men meget sparsomt. Ovenfor kjorkegrænscn ved Storberget saaes den talrik og frodig. Der fandtes ogsaa var. horealis Fa. Ogsaa ba- starden S. bicolor X nigricans fandtes der. S. glauca L. Alm. Gaar ned til de ovre dalbunde. S. glauca X nigricans. Sparsomt under Tofjeldet. S. lapponum L. Som glauca. S. lanala L. Saaes paa de fleste fjeld, men for det meste meget sparsomt, oftest meget liten og steril. Dog optrær den stor, frodig og talrik mellem Rutlcdalen og Skarpdalen samt paa denne dals sydside (Sauefjeldet — Storberget) og ved Ramsjoen. S. mijrsiniles L. Av og til paa fjeldene, mest i kolonier. Gaar ned til en hoide av ca. 400 m. S. myrsiniles X glauca. Steinfjeldet. S. myrsinites X nigricans. Tevldalen. S. herbacea L. Meget alm. paa fjeldene. Gaar i Tovmodalen ned lil 400 m. o. h. S. herbacea X lanata. Vola. 5. herbacea X lapponum. Fandtes paa de fleste fjeld under en masse former, men overalt steril. S. herbacea X polar is. Vola; Ramfjeld. S. (herbacea X polaris) X lapponum. Paa Vola, sammen med foregaaende. S. polaris Wo. I'ongen (S., ipse), Tofjeld, Ramfjeld (S., ipse), Volas nordside, talrik; Dalvola, to steder, tem. talrik, men ind- skrænket til mindre omraader; Midtsundstoten (H.); Kjærring- fjeld: et stykke syd for Kjærringvand samt paa Larsklumpen. S. reticulata L. Saaes paa de fleste fjeld, men almindelig spar- samt. Talrik derimot i Ramfj; Id-trakten. Populus tremula L. Ikke sj. i hoveddalen, men tem. sj. i de ovre dalforer. Betula odorata Bkchst. (coll.). Har vært tem. alm., men det har gaat haardt paa bestanden under krigsaarene. Som mindre forkroblede trær gaar den op til ca. 750 å 800 m. o. h.; men paa de fleste steder er grænsen ca. 650 m. Hverken i 1918, 19 eller 20 har jeg set eksemplarer med rakler; derfor har jeg heller ikke 30 AN DR. NOTØ [1920 kunnet bestemme iinderartene. Bastardene av denne og folgende (B. intermedia Thom. og B alpeslris Fm.) har jeg ikke set sikre eksemplarer av. Men mit indtryk er at nævnte bastarder er sjeldne paa Meraker-fjeldene; for nanae-hlod i odorata viser sig ofte let i bladene. Paa Volas vestside skal for ha staat en ganske pen bjor- keskog; men nu stod der bare nogen faa trær igjen, Menneske- haanden har vært for tung for den, saa de som stod igjen, er »sur- net« bort. Og slik har det gaat flere steder. Paa Falkfangervolas vestside staar derimot i samme hoide og like saa meget utsat en ganske pen bjorkeskog. Men den ligger ogsaa temmelig langt fra sætrene. B. nana L. Alm. Gaar paa enkelte steder ned til ca. 200 m. o. h. f. vegetior Lbg. saaes fl. st. Alnus incana D. C. Tem. alm. Urtica dioica L. Spredt. U. urens L. Saaes av og til ved bebodde steder. {Koenigia islandica L. har Hoffstad samlet ved Skurdalssjoen, nær den norske grænse; men den er hittil ikke set paa norsk om- raade. Dog tror jeg den findes paa Skillerfjeld ved nævnte sjo; men da jeg besokte trakten, var vandstanden i sjoen vel hoi.) Rumex domesticus Hn. Alm. R. acetosella L. Tem. alm. R. acetosa L. Alm. Subsp. arifolius (All.) forekom fl. st. Var især talrik ved foten av Ramfjcld. Oxyria digijna (L.) Hill. Alm. paa fjeldene. Gaar fl. st. ned til dal-.undene. Polygonum aviculare L. Fandtes kolonivis under flere former i hele trakten. P. viviparum L. Tem. alm. Chenopodium album L. Av og til i hoveddalen. Montia fontana L. Tem. alm., saa vel /. minor (Gmel.) som /. rivularis (Gmel). Spergularia campestris (L.) Asch. Talrik paa selve jernbane- linjen ved vandstationen i Tovmodalen. Spergula arvensis L. Alm. i akrene. Sagina Linnaei Presl. Ikke sj. Gaar ned til de ovre dalbunde. Paa Kjærringfjeld forekom former av en rodbrun farve, former som meget nærmer sig S. niualis (Lindbg.). Alsine stricta (S\v.) Wo. Ved vidjegrænsen paa Bjordalsfjeld, 900 m. o. h. (H.). A. biflora (L.) Wg. Fongen og Ramfjcld (S. og ipse). To- og Ettfjeld, ved Gaasesjøen, Kjærringfjeld: s\d for Kjærringfjeld og paa Larsklumpen. Nr]. 6 MERAKER FLORA 31 Stellaria nemorum L, Tern. sj. Dog talrik i vidjebeltet paa Sauefjeld. Formen her nærmet sig meget S. glochidosperma Muhb- S. media Vill. Saaes kun som ugræs. S. graminea L. Ikke sj. i hoveddalen. Tem. sj. i de ovre dalforer. S. longilolia M lhl. Spredt fra Gudaa til Tovmodalen. S. calycantha Bong. Sj.: Storlihcgda og Halssjofjeld (750 — 800 m. o. h. if. H.), nær sæterstuen paa Aaspaasvold. Ceiastiiim trigynum Vill. Ikke sj. paa fjeldene. Gaar ned til Tevla, 420 m. o. h. C. cdpinum L. Saaes paa de fleste fjeld, men ikke andre steder talrik end paa Ramfjeld. Former som nærmer sig glabraturn Retz. saa jeg av og til; men typisk glabraturn derimot ikke. C. vulgare Hn. Alm. i hoveddalen, tem. sj. i de ovre dalforer. /. glandulosum Boenn. i Tovmodalen. Subsp. alpestrei^LiSDBi..) Hn. Tangen. Silene venosa (Gil.) Asch. Fossmo. S. rupestris L. Sparsom i Tevldalen. .S. acaulis L. Alm. paa græsklædde steder paa fjeldene. Viscaria alpina (L.) Don. Bjordalsfjeld, i mængde paa vest- og sydsiden, 900 m. o. h. (H.). Melandryum rubium (Weig.) Garcke. Alm. Gaar enkelte ste- der over vidjegrænsen. Nuphar intermedium Ledeb. I et lite tjern nær husene i Stor- dalen; i et av de forste smaavand paa holdene ovenfor Tovmoda- len. Saavidt jeg kunde se, optraadte den paa begge steder som en temmelig konstant art. At N. lutemn og pumilum danner bastar- der med hverandre, er jo mulig, ja sandsynlig, N. luteo- pumilum Casf.; men jeg anser ovennævnte som en egen art. Om den fra forst av kan være opstaat som bastard, faar staa derhen. Caltha palustris L. Tem. alm. Den gaar op i vidjebeltet. Aconitum septentrionale Koelle. Alm. i de fleste deler av di- strii let. Gaar op til vidjegrænsen. Ranunculus glacialis L. Fongen (S.), Tofjeld (H.). R. pla'anifolius L. Talrik ved foten av Storberget, Ramfjeld, Storlihcgda (H., ipse), Bukhamrene (talrik), Halssjofjeld (H.). R. reptans L. Ikke sj. I Tevldalen, sammen med Poa flexuosa, forel om en form med smalt spadeformede blad og 8-bladet krone. Denne form var aldeles lonstant. Overgangsformer til typica saaes ikke. Jeg kalder denne form indtil videre for /". octopetala. R. pygmaeus Wg. Paa de fleste fjeld. Var især talrik paa Kjærringfjeld. R. repens L. Alm. ved bebodde steder. R. acer L. Alm, Gaar op til de hoieste fjeldrygger. /. notha Læst. paa Larsklumpen. 32 ANDH. NOTØ [1920 R. auricomus L. Jeg saa den bare i hovcddalen. R. pelialus (Si-.hh.) Tevla (BL, ipse); den er lalrik saa vel i de smaa vand oppe ved Flåten som længere nede i elven. Thaliclrum alpimim L. Tern. alm. paa fjeldene, især paa de ostlige. Meget talrik i Tovmodalen. Fumaria oj'ficinalis L. Saaes av og til i akrene. Naslurtium palustre (Leys.) D. G. Tovmodalen, nogen faa og smaa individer. Bnrbarea vulgaris R. Bh. Sparsomt i Tevl- og Tovmodalen. Arabis alpina L. Forekom av og til paa de fleste fjeld. Var. glabrala El. var talrik paa Fongen og Ramfjeld. Cardamine pr alensis L. Sparsomt i Te vidalen; ved vestenden av selve Skurdalssjoen, 682 m. o. h. C. amara L. Tem. talrik i Dalaaen i Stordalen. (Ved Storlien, 590 m. o. h., meget talrik). C. belUdifolia L. Fongen (S.), Ramfjeld, Kluken (Bl.), Lille- Kluken, Steinfjeld, Fondfjeld (S., ipse). C. hirsula L. Sleinfjcldet (Bl.). Sisymbrium Sophia L. Saaes som ugræs nede i hoveddalen. Erysimum cheiranthoides L. Sparsomt paa jernbaneskraanin- gene ovenfor Tovmodalen. Brassica campestris L. Som ugræs i akrene. Sinapis arvensis L. Som foregaaende. Draba hirta L. Steinfjeldet og Storlifjeldel (Bl.). Jeg kjender ikke til hvilke former av hirta dette har vært. Subsp. rupeslris Hn. Fongen (S.). Var. stricta Linobl. Tofj Id og Steinfjeld, 903 m. o. h. (U.). Der findes den neppe længer. /. trichella Fi\. Et eneste in- divid av denne fandt jeg paa Storlihogda. Subularia aqualica L. Tevla (Bl.) Jeg har fundet den ved Tevla oppe ved Flåten og et par steder længere nede. Jeg antar at det av Blvtt opgivne voksested er det forstnævnte. Capsella bursa pastoris (L.) Moench. Alm. som ugræs. Droseru rotundifolia L. Tem. alm. Gaar fl. st. over bjorke- grænsen. D. anglica H lids. Alm. Paa myrene ovenfor Tovmodalen, ved bjorkegrænsen, hvor begge arlene vokste talrik sammen, forekom av og til former som maa henfores til var. obovata Koch.; men den gik uten grænser over i anglica; aldrig nænmet den sig, hvad bladformen angik, til rotundifolia. Saa vel /. furcata Lil.ia av for- rige art som /. bifida Nkum. av anglica forekom hyppig. Rhodiola rosea L. Næsten paa alle fjeld. Gaar ned til Tevla. I Stordalen vokste den talrik paa et torvtak. Sedum annuum L. Kirkebyfjeld, like overfor Gudaa. S. acre L. Sparsomt ved Gudaa. Nr. 9] MERAKER FLORA 33 Saxifraga cotyledon L. Fl. st. talrik. Gaar fra dalbundene til de høieste fjeldrygger. Er især talrik paa de nokne berg ved Skur- dalsporten. S. stellaris L. Tern. alm. Gaar ned til de ovre dalbunde. S. niualis L. Saaes paa de fleste fjeld; men for det meste fore- kom den sparsomt, undtaken paa Kjærringfjeld og paa To- og Ramfjeld. Paa disse steder former som nærmet sig meget f. te- mis Wg. S. opposilifolia L. Ikke sjelden paa fjeldene. S. aizoides L. Alm. fra dalbundene til de hoieste fjeld. Ved Dal- aaen saaes saa vel f. ouraiitia H\. som /. piirpnrea Bl. S. rivLilaris L. Paa de fleste fjeld. Var især talrik paa Kjær- ringfjeld. S. caespitosa L. Tem. sj.: Tofjeld (H.), Ramfjeld, Steinfjeld Bl. H., ipse), Lille-Kluken. Parnassia palustris L. Ikke sj. Gaar paa Kjærringfjeld op i lavbeltet. Prunus padus L. Mere eller mindre spredt i hele trakten. {Coloneasler inteqerrima Med. er fundet paa Skurdalsfjeldet Bl. ipse, men forekommer neppe paa den norske side). Sorbiis aucuparia L. Tem. alm. Ulmaria penlnpetnla GiL. Tem. alm. Især er den talrik i Tov- modalen. Ovenfor Kjærringvandets vestende vokser den i en lun liten dal i en hoide av 850 m. o. h. Rubiis ideaus L. Alm. R. saxcdilis L. Alm. R. chamaemorus L. Alm. Fragår ia vesca L. Ikke sj. Comanim paliislre L. Alm. Poteniilla anser ina L. Forekom sparsomt i nærheten av elven i hoveddalen. P. norvegica L. Fandtes et par steder i hoveddalen. P. verna L. subsp. major Wg. Jeg saa den vislnok paa de tlesfe fjeld; men den maa i det store og hele tat betegnes som tem. sj. f. ambigua (Gaud.): Slorlihøgda, SkilleiTjeld og Toljeld. P. erecta (L.) D. G. Meg. alm. Gaar flere steder op i lavbeltet. Sibbaldia procumbens L. Tem. alm. tilfjelds. Geum rivale L. Ikke sj. Dryas octopetala L. Forekom flekkevis paa alle fjeld, oftest sammen med Salix reticulata. Begge foretrækker nemlig løsere skifere. Paa Dalvola gaar den ned i bjorkebeltet. Alchemilla alpesiris Sch.nl Sparsomt paa Slorlihøgdas sydside. A. acididens Bus. Alm. til de høiesle fjeldrvgger. 3 34 ANDR. NOTØ [1920 A. acnlnnfjiila Bus. Fossnio. A. alpina L. Alm. paa fjeldene, Gaar delvis ned til de ovre dalbunde. Rosa cinnamomea L. Ved Voldaaen, nær dens ullop i hoved- elven; Halssjofjeld (850 m. o. h. if. H.). TrijoUum repens L. Alm. T. pralense L. Tern. alm. Lotus cornicolalus L. Alm. f. alpina Schlkich. Meget vakker og talrik næsten ved vidjegrænsen paa sydsiden av Stoinfjeldet. Aslragalus alpimis L. Ramfjcld, ved Gaasesjoen, Tofjeld, me- get talrik i den ovre del av vidjebeltet, Larsklumpen (sparsomt), Østervoldcn ved Fjergen (H.). Dette sidste sted er nu ved opdæm- ning sat under vand. A. oroboides Houn. Fongen (S.), Tofjeld (H., ipse), talrik; ual- mindelig talrik paa de vestligere avsatser av Ramfjeldets fot, ja til- dels eneherskende; Djupdalshogda paa aapen, tor lyngmark; talrik ovenfor Stenklevljernet, baade op mot Lille-Kluken og op langs hamrene paa Steinfjeldets svdside, men især talrik paa avsatser under det bratte stup paa dette fjelds s3'dostside; alm. paa Lars- klumpens sydvestskraaning; Halssjo- og Bjordalsfjeld if. H.; Stein- klevfjeld. Phaca f rigida L. Fongen (S.), Tofjeld (H., ipse), Ramfjeld (S., ipse), ualmindelig talrik paa fotens vestligere avsatser; Aspaas- volden. Lathijnis pratensis L. Sparsomt paa et par steder nede i hoved- dalen. Vicia siluatica L. Talrik paa jernbaneskraaningene fl. st. mel- lem Tovmodalen og Krigshaugen. V. cracca L. Ikke alm. nede i hoveddalen, tem. sj. i de ovre dalforer. V. sepium L. Av og til i hoveddalen, men meget sj. i de ovre dalforer. Geranium silvaticum L. Alm. /. alhiflora næsten likcsaa alm. som hovedformen. /". parviflonun Bi., fl. st. Gaar tildels op i lavbeltet, Oxalis acetosella L. Vistnok sj. Jeg har notert den fra Tom- meraas og Tovmodalen. Hoffstad har set den paa Bjordalsfjeld i en hoide av ca. 800 m. o. h. Limim calharlicum L. Jamtaasen. Euphorbia helioscopia L. Av og til som ugræs nede i hoved- dalen. Callitriche verna KCrz. Flåten i Tevdalen. C. hamnlala KiJrz. f. hicuspidata Nfum. Taliik ved Flåten. C. anlumnalis Bl. Tevla (Bl.). Naar Blytt opfører denne, men Nr. G] MKRAKEH FLOHA 35 ikke foregaaende, kommer dette av at hamulata den gang ikke var utskilt som egen art, If. den mig tilgjængeligc litteratur utskilte KOtzing Immiilata som egen art i 1887, i Kociis Syii. ed. 1. Hvor- vidt L. med sin aiiliimnalis bare mente den som nu betegnes med dette navn, eller aulumnalis ogsaa omfatter hamulcda, tor jeg ikke uttale mig om. Men ett er sikkert: den som nu kaldes autiimnalis, findes neppe i Tevla. Empetrum nigrum L. Alm. Mijricnria (jermanica (L.) Dn'iY. Paa jernbaneskraaningerne ne- denfor Gudaa (H.), mange steder ned gjennem Stjordalselven, ved Øigaardene; Tovmodalen: i hamrer og et stykke indover lyngmar- kene, nær jernbanelinjen, fl. st. mellem Tovmodalen og Krigshau- gen, et par Ion. fra elven. Viola paliistris L. Fandtes paa de fleste fjeld. Paa Fondfjeld gaar den langt op i lavbeltet. V^ epipsila Lkdeb. Spredt i dislrikler. f. suecica Fk. saa jeg i Tovmodalen. V. ambrosa Fr. Fondfjeldel if. S. V. bi flora L. Tem. alm. Gaar fl. st. ned i dalbundene. V. nviniana Rchb. Spredt saavel i hoveddalen som i øvre dal- fører. V. canina L. Av og til i hoveddalen. Subsp. montana (L.) Ros- aasen. V. tricolor L. Ikke &]. Mes[ som f. septentr ionalis Winn. Subsp. aruensis Murr. Som ugræs nede i hoveddalen. Epilobium angustifolium L. Alm. Sjelden over bartrægrænsen. E. montanum L. Fl. st. i hoveddalen. E. collinnni G.mel. Ikke sj. ogsaa i de øvre dalforer. E. anagallidifoinim La.m. Tem. ahn. paa fjeldene. Gaar i stor- dalcn ned i dalbunden. E. anagallidifolium X lactiflorum. Mandfjeld, Storlihogda, begge steder sparsomt, sammen med stamartcne. E. anagallidifolium X Hornemani. Storlihogda. E. lavUflorum Hausskn. Ikke sj. Gaar belydelig længer ned end foregaaende, men til gjengjæld ikke saa hoit op. E. alsineflorum Vill. Av og til paa fjeldene- I det hele lat maa den sies at være sjelden. E. Hornemani Rcfih. Paa de fleste fjeld, særlig paa de øsllige E. Hornemani X lactiflorum. Storlihogda. E. palustre L. Ikke sj. I Stordalen forekom en form som næ- slen er /'. lapponicum Hausskn. E. palustre X lactiflorum. Et par individer i Stordalen, sam- men med stamartene. 36 AN DM. NOTØ [1920 E. daimricum Fisch. Slorlihøgda og Dalvola. Paa begge ste- der ved bjorkegrænsen. Circaea alpina L. Jamtaasen, Rosaasen, Tangen, Stordalen. Hippiiris vulgaris L, Fl. st. Gaar paa et enkelt sled op, pa?i myrcne ovenfor Tovmodalen, til bjorkegrænsen. Myrioplujlliim allerniflorum D. C. Fl. st. M. spicatiim L. Blytt aiigir denne (or Tevla; men allerniflo- rum D. G. i Fl. fr. suppl. var vistnok ikke ulskilt fra spicatum da, sna B[.ytt med spicatum ubelingel mener allerniflorum. Denne er netop talrik ved Flåten, mens spicatum neppe findes der. Carum carvi L. Flekkevis i hoveddalen, tem. sj. i de ovre dal- fører. Angelica silvestris L. Tem. talrik i Tovmodalen. Arcliangelica officinclis Hoffm. Blytt opgir den for Storli- fjeldet. Jeg har set et eneste sikkert individ av den ved foten av dette fjeld, nær jernbanelinjen. Anthriscns silvestris (L.) Hoffm. Tem. alm. Cornus suecica L. Alm. Pirola minor L. Spredt i hele distriktet. Saa den fl. st. paa fjeldene til vidjegrænsen. P. rolundifolia L. Som foregaaende, men noget sjeldnere. P. secuncla L. Som de foregaaende, men stanser alm. ved bar- trægrænsen. P. unijlora L. Jamtaasen; Tevldalen og paa fjeldene paa begge sider. Phijllodoce coerulea (L.) Baij. Alm. paa fjeldene. Paa Røs- aasens vestside gaar den ned til en hoide av 250 m. o. h. Azalea procumbens L. Alm. Arctnslaphijlns uva ursi (L.) Spreng. Blomlien (H.). A. alpina (L.) Sph. Tem. alm. paa fjeldene. Paa Dalvola gik den ned i granskogen; ellers holdt den sig ovenfor bartrægrænsen. Andromeda poUfoUa L, Tem. alm. A. hypnoides L. Tem, alm. paa fjeldene, ovenfor bjorkegrænsen. Vaccinium myrlillus L. Alm. V. uliyinosum L. .41m. Gaar op i lavbellet. f. leucocarpa Zab. I Tovmodalen fandtes en tue med en form som kommer denne me- get nær. Den alm. blokkebær vokste rundt om; men paa denne tue var bærene hvite med et gront skjær. Baade i utseende og smak ga de indtryk av at være helt modne; men ved pressing er de blit rodblaa. V. vilis idaea L. Alm. V. oxycoccus L. Spredt kolonivis i hele trakten. Odluna nulyaris (L.) Sai.isb. Alm. Diapensia lapponica L. Tem. alm. paa fjeldene. Nr. G] MEI^AKER FLORA 37 Trientalis europaea L. Alm. Gentiana nivalis L. Skillerfjeld og Halssjofjeld (750—800 m. o. h. if. H.); talrik paa Larsklumpen, sammen med Antennaria alpina og fl., Vola og Ramfjeld, G. suecin Murb. Fossmo, Slordalen. Memjanthes trifoliata L. Tern. alm. Gaar paa Storlihogda op til 780 m. Echium vulgare L. Sparsomt paa jernbaneskraaningene i Tov- modalen. Mijnsofis silnnlica Hoffm. Tofjeld (H), Ramfjeld (lalrik), Storlihogda, Halssjofjeld (H.). M. intcrmedi Link. Tern. alm. Gaar omlr. op til grangrænsen. M. caespitosa Sch. Sleiiifjeldet. Stachijs siluatica L. Halssjofjeld (H.). Galeopsis tetrahit L. Saaes kun som ugræs. G. speciosa Mill. Av og til som ugræs. Brunella vulgaris L. Meget alm. Gaar paa enkelte steder op til skoggrænsen. Veronica serpyllifolia L. Spredt i hele trakten. V. fruticans Cr. Den forekom paa de fleste fjeld, men overalt sparsomt. Vokste paa selve toppen av Steinfjeldet, 903 m. o. h. V. alpina L. Tem. alm. fra furegrænsen og opover. Paa syd- siden av Steinfjeldet og paa Larsklumpen forekom en form med meget mere tætbladet stængel, hladene mere brede end hos typica, blomsterne næsten samlet i et hode; bægerbladene alm. sorte — blaasorte. Hele planten glat — spredt haaret. De ovre stængel- blad tydelig, men grundt sagtakkete, flere stængler fra samme rot- stok. Planten blir ikke sort ved torring, men beholder sin rene grønne farve. Den maa opfattes som en god varietet, men fore- løbig kalder jeg den for f. glabratior. V. officinalis L. Ikke sj. Euphrasia brevipila B. & G. Tem. sj. undtaken paa en eng paa Stordalsvolden, hvor den var meget talrik. E. tennis Br. Ogsaa sj. undlaken paa Slordalsvoldeu. E. brevipila X minima. Stordalen. E. brevipila X curta. Fossmo, Stordalen. E. stricta Host. Ikke sj, Tem. talrik i Tovmodalen, for det meste en smaablomstret form. E. minima Jacq. Tem. alm., især paa myrene som f. palustris JøRG. Gaar op i lavbellet. E. latifolia Pursh. Larsklunipen, sparsomt. Bartschia alpina L. Tem. alm. Gaar mange steder ned til de øvre dalbunde. 38 AN DR. NOTØ [1920 Alectorolophus major (Ehuh.) Rchb. Bjør(ialsrjeld (G.). Jeg er lilhoielig til at tro al dette enten er en skrivefeil eller en for- veksling med folgende. A. minor (EIhhh.) W. & G. I'orekommer i de flesle Irakter, men er ikke almindelig. Pediciilaris palustris L. Tern. alm., især paa de hoiere liggende myrer. P. lapponica L. Tem. alm. P. Oederi Vahl. Alni. i de østlige Irakler. Gaar fra Sauefjeld — Tofjeld i syd til Kjolhaiigene i nord. Mol nordvest synes den ikke at overskride Grupefjeldel. Den findes heller ikke paa Dal- vola. Den følger paa norsk side grænsefjeldcne Kluken, Slenfjeld, Sforlihogda, Skillerfjeld, Kjærringfjeld til Bjordalsfjeld og Kjol- haugene. Paa nordsiden av Fjergen var den især almindelig paa Sicinklevfjeldels sydside ved bjorkegrænsen. Gaar der vestover ialfald til Svarttjernbækken. Den er alm. paa Sleinfjeldct like til toppen, selv paa de torreste rygger. Paa Slorlihogda gaar den langt ned i granheltet. Jeg har del bestemte indtryk at denne plante er i fremmarsj. P. sceptnim caroUnum L. Spredt paa de fleste myrer og ved de mindre elver i hele distriktet. Melampynim pratense L. Alm. M. silvaticiim L. Alm. Pinguiciila viilgaris L. Alm. Gaar tildels over vidjegrænsen. P. villosa L. Fondfjeld og Foiigl jeld (C. Hokck, Bl.) if. Bi.ytts Flora 1874. Her foreligger en niisforslaaelse, idel Blytts Fong- fjeld netop er Fondfjeldel. Han holaniserle nemlig ikke paa Fon- gen i 1824. I hans fortegnelse fra sommeren 24 (nr. 13) heler detal BoKCK har fundel den paa Fongfjeld (d. e. Foiidljeld), og if. med- delelse fra hr. Ovi-: Dahl ligger der i universilelels herbarium fra S. Chr. So.nlmeiu r:LTS samling el eksemplar fra Fondfjeld («vel faat av M. N. Blytt»). Ulriciilaria inlermedia Ha ynk. Tevla og Slein fjeld (Bl.), ved Fjergen (H.). U. minor L. Ved Flalcn i Te vidalen. Plnntago major L. Alm. P. lanceolata L. Sparsomt ved Fossmo. Galium horeale L. Alm. G. paliislre L. Tem. alm. G. verum L. Sparsomt ved Gudaa. G. uUginosum L. Spredt i trakten. Linnaea horealis L. Tem. alm. Valeriana officinalis L. Tem. alm. Paa Larsklumpen gaar den op til en hoide av 850 m. o. h. Nr. 6] MERAKKR FLORA 39 Sussisa pratemis (L.) Moknch. Tenil, alm., mest som sterile bladrosetter, paa myrene sydvest for Larsklumpen, ved og litt over bjorkegrænsen. Campanula rotundlfoUa L. Alm. Gaar op til de hoieste fjeld- rygger. Soliclngo virgniirea L. Alm. Gaar som f. lapponica Læst. op til de hoieste fjeldrygger. Erigeron acer L. Av og til nede i hoveddalen. E. horeolis (Wewh.) Simm. (E. neglecliis Kkrn.). Forekom paa Fongen, Ramfjeld og Tofjeld samt de osllige fjeld. Paa de vestlige fjeld er den derimot ikke iakttat. Talrik og noget frodig fandtes den bare paa Vola og ved foten av Ramfjeld. Ellers var den tern. spredt. Overalt bare enhlomstrede individer. E. uniflorus L. Utbredelse som foregaaende. Talrik paa vest- siden av Hua, nord for Storkjærringvand, samt paa Tofjeld. Aiilennaria dioica Gaertn. Spredt i traklen. I Tovmodalen fandles den noget rikeligere. Der forekom ogsaa f. corijmbosn Hn. Den almiiuieligsle form var f. gnUica Gom. Paa Sleiiifjeldet saaes dog f. boreolia Gom. Jeg har sel den i en høide av i)()0 m. o. h. A. alpina Gaerntn. Fongen (S), Ramfjeld, Tofjeld (H., ipse), talrik fl. sL, men især paa fjeldets høiesle ryg, Kluken (Bl.). Lille- Kliiken, Sleinfjekb t (Bl., H., ipse), Kjærringfjeld. laliik. Dens ut- bredelse falder altsaa omtrent sammen med Erigeron borealis. Gnaphalium silnalicnm L. Ikke sj. /". alpeslre BrCoo. av og til tilfjelds. Den almindeligste form i fjelddalene er en form som stnar nærmest folgende. G. norvegicum burde efter min mening opføres som underart under sili>aticnm. Neuman i Sveriges llora — og det er muligens det mest riglige — deler silvalicum i a rec- tum Smith), /S norwegicum Gunn. og y alpestre BrCgg. Saa let som norvegicum og silvaticum er at skille fra hverandre i sine yttergrænser, saa umulig er det at dra bestemte grænser mellem dem; for tætheten av bladene, deres bredde, nervaturen, behaarin- gen, blomsterstandens længde, farven paa kurvLladene, alt varie- rer, uten at disse kjendemerker staar i nogen bestemt korrelation til hverandre. M. N. Blytt sier derfor ogsaa i sin flora at det er bare ved relative kjendemerker de er skilt fra hverandre. G. norwegicum Gunn. Spredt fra el slykke nede i granbeltet til vidjegrænsen. G. supinum L. Tern. alm. paa fjeldene. Gaar i Stordalen ned i dalbunden, f. acaule Beck. var lahik paa Kjærringfjeld. Achillea ptarmica L. Forekom av og til. I Tovmodalen saa jeg den i en hoide av 450 m. o. h. A. millefolium. L. Tem. alm. Matricaria inodora L. Fl. st. i hoveddalen. 40 ANDR. NOTØ 1920] Chrijsanieimim valgåre (L.) Bern. Ved folen av Kirkeby- fjeldet." C. leucanthemum L. Alm. Gaar fl. st. til bjorkegrænsen. Artemisia vulgaris L. Fl. st. som ugræs. Petasites friqidiis Kr. Kluken og Bjørdalsfjeld (H.). Rolblad av den saa jeg ost tor Storkjærringvand. Tussilago far[ara L. Alm. Paa Larskliimpen og paa Ramfjeld; hvor den var meget talrik, gaar den over vidjegrænsen. Senecio vulgaris L. Av og til som ugræs nede i hoveddalen. Cirsinm Innccolahim (L.) Scop. Som ugræs i hoveddalen. C. paluslre (L.) Scop. Alm. Gaar i Tovmodalen op i bjørke- heltet. C. heterophijlliim (L.) AiA.. Teml. alm. Især lalrik paa jernba- neskraaningene fra Tovmodalens vandstation til Krigshaugen, ofte sammen med forcgaaende. Men trods ivrig søken, kunde jeg ikke finde bastard av dem. Saussurea alpina (L.) D. C. Alm. fra dalbundene til de hoieste fjeldrygger. Leontodon autumnalis L. Alm. Paa fjeldene som f. taraxaci (L.). Taraxacum ofjicinale Weh. (coll). Alm. T. crociiim Dahlst. Ikke sj. paa fjeldene. Sonchus arvensis L. Saaes som ugræs paa et par steder i ho- veddalen. Mulgedium alpinum (L.) Cass. Forekommer i de flesle trak- ter, men paa de fleste steder sparsomt. Fra Kopperaaen til riks- grænsen er den derimot meget talrik, især paa den nordre side av Tevla, fra dalbunden og op til Ljorkegrænsen. Av og til saaes den langt op i vidjebeltet. " Crepis paludosa (L.) Moench. Alm. C. teciorum L. Stordalen, talrik. Hieraeium L. Merakers //ieraczi-flora er paa langt nær fuldstændig under- søkl. M. N. Blytt, Sjøgren og IIoiestad opgir bare kolleklivar- tene, og har endog neppe altid lagt storre vekt paa dem. I de sidste firti aar har hieraciologien undergaat en gjennempribende foran- dring, saa der kan ikke bygges længere paa de tidligere opgaver over artenes utbredelse. Imidlertid er man saa heldig for Meraker? vedkommende at en del av denne bygd er grundig undersokt av en fremragende hieraciolog, idet hr. professor J. P. Noriujn «eks; kurrerle» her i 1886. Norri.in sier ikke paa bvilke gaarder han har samlet den eller den art; men i henhold til hvad han sier i Nr. 6] MERAKER FLORA 41 «Bidrag till Hieracium-Floran i Skandinaviska halfons mellersta delar» side 8, synes det at fremgaa at han mest har holdt sig til stroket fra dalbunden i hoveddalen og opover forbi jernbanesta- tionen. Han undersokte denne egn fra 27. juni til 1. juli. Dette var en gunstig tid av sommeren for piloselloidernes vedkommende. I 1918 kom jeg til Meraker den 10. juli; men da var de fleste former av kollektivarten pilosella avblomstret. Derfor saa jeg faa av de former av denne art som Norhlin har fundet der. Og desulen har vel kulturen i de 32 aar som var hengaatt siden han var der, gjort sit til at odelægge flere former. Jeg tviler saaledes paa at H. merakerense længere findes der. At Merakers h/eracii-flora maatte ha store likheter med de til- sletende svenske grænsetrakter, var noget en kunde vente, og ved de nu foretakne undersokelser viser det sig at de fleste — for ikke at si næsten alle — av de former som er fundne i Meraker, for er fundne ved Storlien og i de omliggende trakter. 1. Subgenus Pilosella Tausch. Pilosellina Fr. Hieracinm aclpressum Norrl. F1. sL, især lahik ved Brænna Dette er den almindeligst forekommende art av H. pilosella i Ind- herred. Den blomstrer noget senere end de andre pi/ose//a-former som findes der, og varierer ikke saa lite. H. concrescens Norrl. « Meraker, på torrare skillningar i syn- nerliet på grusig mark hår och dår» — teml. alhn. (Norrl.). H. praestahile Norrl. «Meraker, ej sålls. på soliga branler och slulningar» (Norrl.). Jeg fandt elt individ av denne ved Brænna. H. luteolum Norrl. « Meraker temb alm.» (Norrl.). Aurieulina Fr. H. nuricula Lam. & D. C. Meget ahn. i hoveddalen, især lalrik paa veikantene ved Volden, ja tildels eneherskende. Den alminde- ligste form var epilosiim N. P, Av og til saaes /. stipitatum N. P. (I nærheten av stationen paa Storlien forekom en form med lyst gulgront kurvdække, /. luteola). H. auricula er den den eneste av Piloselloidene som gaar op i de ovre dalforer. Saaledes findes den av og til i Stordalen, samt i Tovmodalen paa jernbaneskraanin- gene. Som ovenfor nævnt, gaar den jo helt op til Storlien, 539 m. o, h, H. auricula-cochlealum. Tangen. Denne form staar ganske nær H. pseudauricula N. P., men nærmer sig noget mere auricula. 42 ANDR. NDTØ [1920 H. cochlentum (N. P.). Meraker (Nokhl.X Hrænna, .lanilansen, Tangen, Fossnio, Stordalen. Paa Biænna fandtes former som maa belei^nes som cochleatum J> siiecicum. Pratensina z. H. fusciim ViLL. Jamlaasen, Tangen. Eksemplarene er ikke typiske, men nærmer sig H. praelubnlosnm Dt. Subgenus Euhiraeium Toss. & Gkay. Alpina. H. alpiniim (L.) Backh. Tem. alm. paa fjeldene. Som i det nordligste Norge holder den sig især til aapne fjeldrygger med mere eller mindre noken jord. Den gaar sjelden længer ned end til bjor- kegræiisen. f. (jracilius Dt. paa Slorlihøgda. Overgaiigsform til crispum forekom paa Rosaascn. Der fandtes ogsaa et individ som slaar mellem lijpica og spathuUiliim Dr. {siibspafluihttiiin). Paa Dalvola fandtes en form som peker hen paa fuliginosum, og paa Aspaasvolden en som nærmer sig mollivestiluni, paa Rosaasen en som viser hen paa vitellicolor. H- xanlhocroum Dt. Et eneste indinid fra Slorlihøgda maa fores hit. H. mol I i vest itu in nov Caulis 12 — 25 cm. altus monocephalus flexuosus 1 — 2-folius rb dense et longe pilosus, ubique dcnse floccosus, sub involucro to- mentosus m.edio densiuscule apice dense glandulosus, glandulis mediocribiis et parvis. Folia l:asalia mediocriter longe et suban- guste — dz late petiolata, exteriora subrotundata — late obovata obtusa integerrima — parce dcnticulala, interiora late lanceolata — elliptica vel ovalia obtusa v. intima d= acuta integerrima — argute et anguste dentata, omnia basi zb longa cuneata in peliolum ± alatum decurrentia, supra nitentia, undique ± dense — sub- parce el longe pilosa marginibus parce — dense breviter — sat longe ciliata, in petiolis longe et dense pilosa, intima saepe supra in nervo dorsali ad basin leviter stellata, omnia marginibus den- siusculis minulis glandulis obsita; folia ccmlina 1 — 4, infimum paullo infra medium atfixum sat evolutum, raro bracteiformium, ± lanceolatum — elliptico-lanceolatum rb longe et alate petiola- lum basi zb longe cuneata intcgrum zb acutum, summum v. summa bracteiformia. Involucnim magnum (c. 11 mm. latum 16 mm. longum) fere atratum — atrovirens basi zb obtusa. Squmae ex- Nr. 6] MERAKEU FI.OHA 43 tcriores sublineares subacutae breves d= laxae, interiores lineari- lanceolalae sat latae apice longe triangulatae d= acutae vehementer el molliter villoso-comatae pilis lenuibus =t longis fuliginosis v. canescenti'yus basi nigra dense obtcctae et glandulis dcnsiusculis inter pilos vix conspicuis, Calathidium magnum sat plenum sa- turate luteum. Ligulae parce ciliatae. Stylus vivus color ligulae, siccus paulo obscurior. Dette er en sjelden vakker form, let at kjende paa de store rod- agtig gule kroner og brede fettglinsende rotblad. Dens fleste l■ fnliginosum. H. (xmbhjphijUariiim Dx. Spars paa Larsklumpen. Paa Kiike- byfjeld fandtes en form som maa betegnes som amblijphijlla" num>' glohiceps, og paa Larsklumpen ambhjphijllarinm — fuUgi- nosum. J H. froncUferum Elfsth. Vola, Larsklumpen, Slorlihøgda, Asp- aasvolden. Ramfjeld, Tofjeld. I levende tilstand let at skille fra adspersiim, med hvem den almindelig vokste sammen, ved sine lysegule blomster. H. frondiferiim — elptoglossum paa Storlihogda. H. apargiaeforme Elfsth. Meget sparsomt paa Larsklumpen H. UjchnidifoUum Elfsth. Vola, Sleinfjeld, Storlihogda, begge klumpen. Alle steder sparsomt. H. potamophilon Elfstr. Bukhammeren. Storlihogda, begge steder meget sparsomt. H. pseiidexpansiini nov. Caidia e basi ramiger et inlerdum ex ala folii caulini, 20 — CO cm. altus, rectus — subflexuosus 1 — 4-folius 1 — 2-cephalus ubique pilis longis patentibus albescentibus densi- usculis glandulis subnullis obsitus d= dense stellatus. Folia ha- scdia exteriora obovato-spathulata, intermedia et inferna lanceo- lata — okovato-lanceolata, omnia obtiuscula subintegra basi in brevi petiolo descendentia ubique =!:: parce pilosa supra — inter- dum et subtus — plerumque rb parce stellata marginibus minute glandulosa et parce stellata; folia caulina infima sursum sensim decrescentia sessilia infimum =h late lanceolata superiora angu- ste lanceolata — linaria, subacuta integra — subintegra parce pilosa et stellata subacuta, omnia supra nitentia in glaucescente viridia subtus pallidiora. Involucra ± magna et crassa basi ovata in pedicello apice incrassato, pilis longis albescentibus dense ob- tecta, glandulis subnullis efloccosa. Squamae dz atro-virescentes, exteriores dz laxae obtusiusculae lineares in pedicellum ± descen- dentes, intermedia lineari-lanceolatae acutae mcdiocriter latae in- timae angustae plurimae in apicem cuspidatum subecomosae. Ca- latliidium magnum plenum pure luteum. Ligulae dorso parce pilosa. Stylus luteus, siccus subluteus. Denne vakre form minder i mangt og meget om expansum, men er vistnok nærmest beslegtet med potamophilon. Ved Tevla, nær broen over samme oppe ved de smaa vand. H. expaiisitblium non. Ab H. pseudexpanso, cui habilu cala thidisque et coloribus foliorum vakle est simile, diversum foliis basalibus et caulinis magnis longis angustis petiolis, in margini- bus denticulatis, caulinis infimis plus evolutis, caula flexuosis apica dz dense glandulosis, involucris brevibus, squamis anguslioribus Nr. 6] MEHAKEH FLORA 45 exterioribus subadpressis pilis plus canescentibus et omnibus ± parce parvis glandulis, stylis vivis brunneis — subluteis siccis obscuris. Denne form er utvilsom i slegt med foregaaende, men er vel skilt fra den, særlig ved de storre tem. langskaftede blad, det lave kurvdække og mørkere grifler. Kurvbladene er næsten som hos lychnidifoUum. Den maa opfattes som en lychnidifoUum — pseud^ expansum, og horer til samme formkreds som H. Ungulatum Backh. Tevldalen paa dyrket mark. H. purpiirifolinm Elfstr. Paa Steinfjcldel og pa Larsklum- pen forekom sparsomt former av denne, former som peker hen paa adspersum, polamophilon og praematurum. Paa Rosaasen en form som staar mellem denne og lychnidifoUum. H. longiramum Dt. Paa Kirkebyfjeldet fandtes et par indivi- der av en form som maa fores hit. H. praematurum Ei.fstr. Paa elvebreddsn nede i hovcddalen, Vola, Aspaasvolden, Storlihogda. Paa Dalvola fandtes praematu- rum > crispum. Var. septentrionis Ei.fstr. Slorlihøgda og Larsklumpen. H. fulifjinosum Læst. Bukhammeren, Kjærringfjeld, Tofjeld, Paa Sleinljeld en form som maa belegnes som flcxuusum >• mulli- ve.stitum. H. leptorjiossum Dt. Sparsomt paa Djupdalshøgda. H. semileptoi^lossuni non. Ab. H. leptoglosso diversumcaulibus robusliorihus minus pilosis, foliis basalibus integris — subintegns, caulinis pluris evolutis. Er uten tvil en form av H. leptoglossum; den er hoiere og gro- vere end denne og med storre og mere helkantede blad. — Midt- kveldsklumpen paa Dalvola, Storlihogda. H. capnostijlum Dt. &. Et.FSTR. Sparsomt paa Kjærringfjeld, En noget avvikende form paa Ramfjeld. H. petiolatum Ei.fstr. Sparsomt paa Slorlihøgda H. expansiforme Dt. Et enesle individ paa Lille-Kluken H. Elfstrandii Dt. Slorlihøgda, et enesle individ Delle indi- vid slaar nærmere H. melandenium Dt. end den typiske Elf- strandii. Paa Ramfjeld et par individer som staar mellem Elf- strandii og petiolatum. H. ylandulatum Elfstr. Ved Brudesløret (Helvelesfossen) i Tevldalen fandt jeg et individ ogsaa av denne. Men fraregnet be- haaringen staar det kanske likesaa nær foregaaende. Fraregnet den sparsomme stjernehaarbeklædning paa stængelen bestaar al 46 ANDH. NOTØ [1920 haarbeklædning ulelukkende av kjertolhaar, slorre og mindre. Paa ficxuos og 3.5 dm. hoi Rolhladcne is morkc. Stængelen er slerkt lladkantene er de tern. lyse, ellelangskaflede, fellglinsende. Paa Ramfjeldel fandt jeg et individ av en Hieracium som maa fores lil a/p/na-gruppen, men slaar langt fra den egentlige alpi- mim. StaMigekn er 15 cm. hoi, tynd, flexuos med i3 smaa blad, det nederste likt rotbladene, de ovre næsten bracleae-formede. Rot- bladene meget smaa, smalt elliptiske, næsten belkantede med mid- delslange meget småle skaft. Involucra middelsstor, squamae småle, spide, griffel gulbrun, Hele planlen tæt hvilhaarel, og med meget smaa kjertelhaar (H. sublexicramim). Fra Slor-Nappen i Nordreisen har jeg en form som kommer denne tem. nær. Jeg har i Tromso m.us. aarshefte 34, p. 41, kaldt den lexicramim. Disse to former staar meget isolerte. Mere at ut- tale sig om dem kan én ikke gjore saa længe materialet er saa lite. Nigrescentia. H. tiimescens Norrl. Tovmodalen og Flåten i Tevldalen, begge steder sparsomt; talrik paa Djupdalshogda. Enkelte individer maa betegnes som tumescens >■ ciirvaliim. H. (inectipes Ai.mqu. Sparsomt i Tevldalen, et individ fra Larsklumpen. Mellemform mellem denne og curvcdum paa Dal- vola og Larsklumpen. H. pulliceps Norrl. Skillerfjeld, Hua paa Kjærringfjeld, Djup- dalshogda, Ramfjcld, Aspaasvolden. Alle steder meget sparsomt. H. cunmlum Elfstr. Sparsomt i Tevldalen og paa Djupdals- hogda samt paa Sleinfjeldets nordside, derimot talrik og typisk paa dets sydside. Paa Tofjeld og paa Midtfjeldsklumpen paa Dal- vola enkelte individer som stod midt mellem denne og alpimim tijpiciim, muligens bastard av disse to. Paa Steinfjeldet sammen med de formodede stamarler. Paa Aspaasvolden en form som staar midt mellem curvalum og adspersum. Paa Steinfjeldet og- saa et individ som maa belegnes som cnrimtum > (Elfstrandii — petiolatum). H. curvatum var. inlegrum nov var. Differt a typica caule mono — V. duocej halo, foliis omnibus integris — subintegris. — Denne form var meget konstant, og den er i alle dele mindre end typica. Larsklumpen, sammen med Antenmiria alpma og Gen- tiana nivalis. H. pseudociirvatifolium uov. Denne form skiller sig først og fremst fra curvalum ved: Involucra næsten uten glandler, bla- dene tyndere og mere belkantede. Den samme form har jeg fra Tromso fylke, — Storlihogda, Nr. 6] MERAKER FLORA 47 H. ovaliceps Norrl. Grupefjeld, Storlihøgda, Kjærriiigfjeld, Storberget, Djupdalshogda. Alle steder sparsomt. Paa Kirkebyfjeld fandtes et individ som vistnok er ovaliceps X obtextum. Nedentil er den en ren ovaliceps, oventil ren obtextum. Paa Rosaasen et individ som syntes at være ovaliceps X cuUra'Miii (eller en nærstaaende form). Den er temmelig intermediær mel- lem disse to nævnte arter. Dog er involucra nærmest cuUrati, Rotbladenes kanter med sparsomme smaa kjertelhaar. H. transiens (Lbg.). Dt. Sparsomt paa Storlihøgda. H. orlhnpodinm Dt. Tern. lalrik i Tovmodalen, en form med noget brede blad og involucra litt efter litt gaaende over i skaftet. Bukhammeren, en form med meget småle blad. Steinfjeldet spars. H. hathijcephahim Dt. Sleint jehlet. H. doUchocephalnm Dt. Sleinfjeld og Storlifjeld. H. obniihihun Norrl. Tevldaleii, en form som viser hen paa orthopodum. Der fandtes ogsaa et individ som synes at være obnubilum X obtextum. De fleste rotblad i kanten temmelig tæt kjertelhaarede, og stemmer ellers i de fleste kjendemerker med obnubilum; men kurvbladene er tem. tæt stjernehaarede, især i kantene. H. melainon Elfstr. Tovmodalen, Bukhammeren og Storli- høgda. H. pecnlaire Dt. Steinfjeld, Storlihøgda, Skanrene, Kjærring- fjeld, Storberget. Meget variabel. Paa Larsklumpen fandtes en ferm som nærmer sig curvatum, paa Bukhammeren en form som slaar ganske nær H. piciniforme Dt. Oreadea Fr. H. Schmidtii Tausch. Sparsomt paa Kirkebyfjeldet (f. verum Zahn). Der ogsaa el individ av Schmidtii — silnaticiim (nær bouno- philum Jord.). Paa Larskhimpen fandtes et individ som lydelig er alpinum — Schmidtii. Den staar noget nærmere cdpinum end prasinicolor Besse & Zahn. Silvaticiformia Dt. H. praetenerum Almqu. Steinfjeld (ogsaa f. alpeslre'^, Storli- hogda, en noget avvikende form. Paa det sidste sted en over- gangsform til diminuens; Tovmodalen, var. H. placeriforme Dt. Tovmodalen. Der ogsaa en form av den med meget store, næsten helkantede langskaftede rotblad. ^48 ANDR. NOTØ [1920 H. lepistoides K. Joh. Til denne hører vislnok et individ fra samme sled. H. legnndcs Dt. Spars, sammesleds. H. ohlextuin Dr. Tovmodalen. Aspaasvolden: o/)/ea7«m > c/Zmi- niiens. H. diminiiem Norul. Slorlihøgda, Tovmodalen, Kjærringfjeld. Er megel varierende. E. canonujrum K. Joh. Steinfjeld, Tovmodalen; Bukhamme- ren, Larsklunipen. H. pcUncidum Læst. Spars, i Tovmodalen. //. (Kjniliim NoRRL. Sammesleds. H. fuscocinenim Norrl. Slorlihøgda, Sleinfjeld. Formen fra del sidsle sled nærmer sig meget ndsimilons Dr. Paa det første sted et individ som er fuscocinereum—slenolepis. H. scalenum Norrl. Spars, i Tovmodalen. H. cullratum Norrl. Spars, paa Kjærringfjeld. H. cidlratiforme Dt. Et individ fra Slordalen synes at tilhøre denne. H. cnrdifjerum Norrl. Fossmo, Øigaardene, Sleinfjeld, Tov- modalen (lem. talrik). H. caesiiflorum Almqu. Spars, paa Sleinfjeldet. H. conspurcans Norrl. El par individer fra Tovmodalen sy- nes at være en varietet av denne foranderlige art. H. eætracticept Dt. Mnligens et enkelt individ fra Vossmo hø- rer hit. H. candatulum Almqu. Sparsomt i Tovmodalen. H. stenolepis L\n,. Sleinfjeld og Slorlihøgda. H. pt>li<)craniim Dt. El individ fra Røsaasen hører visl lil denne. Fra Tovmodalen har jeg et individ som ligner meget ovati- frons Dt. Men da malerialet er saa lile, kan inlet sikkert sies. Vulgatiformia Dt. H. caesiiim (R.) Dt. Tem. alm. i den øvre del av hoveddalen. Jeg har derimot ikke set den i de ovre dalforer. Besynderlig er del at NoRRLiN ikke opglr den for Meraker, da den er lalrik II. st. nelop der hvor han har botanisert. Er den forst i de senere aar indvandret? Den varierer betydelig, saa en del individer kan en være i tvil om hvorvidt de bor fores til den egentlige caesium. H. congenitnin Dt. Spars, ved Brænnegaardene. H. maculiferum Norrl. Dalvola, Tovmodalen. Hvad rolbladene angaar, saa varierer de belydelig, og — som av Noriu.in gjorl oj)- merk.som paa — er det væsentlig paa solrike steder at de blir plet- tede. Nr. 6] MERAKER FLORA 49 H. basifoliiim (Fr.) Almqu. Spars, paa Jamtaasen. Der fandtes ogsaa el individ som nærmer sig megel H. Sommerfeltii Lbg. H. longimaniim Norrl. Spars paa Kirkebyfjeld og ved Fossmo. H. caesium — melainon. Paa Kirkebyfjeld fandtes et individ som i ett og alt ligner melainon, undtaken kurvdækket som er rent caesii. Paa Jamtaasen fandtes el individ som muligens ])or fores til subalpestre Norrl., men som ogsaa kan opfattes som caesium — cliapbanoides. H. caesiomiirorum Lbg. Tangen, Tømmerås, Fossmo talrik), Jamtaasen. Viste sig for det meste teni. konstant. H. schisticolor Dt. Meget spars, paa Tangen. H. involuliim Dt. Tevldalen, bare ell sikkert individ. //. inilgatnm (Fn.) Almqu. Et individ fra Fossmo maa føres hil. H. storliense Norrl. Tovmodalen, ikke spars. Med undtakelse av bladenes haarbeklædning er dette en tern. konstant form. H. eggeiiense nou. DifTerl a H. storliense foliis tenuibus molli- bus, saepius angustioribus, involucris parcius iloccosis ± pilosis. Bladene er hos denne form, særlig sUengelbladene. ved grunden forsynt med et par middelsslore, ulstaaende tænder. Kurvdækkets haar er ikke meget hengere end kjertelhaarene, kort hvitspissede. Saavel kjertel- som enkelhaar meget fine. Jeg har paa etiketter kaldt den storliense var.; men paa grund av dens meget tynde og myke blad er den saa vel skilt fra storliense at den fortjener el eget navn. Den er anlakelig opstaal som en skyggeform av stor- liense, men viste sig aldeles konstant. Kurvdækkets enkelhaar gir indtryk av at være Iransf ormerie kjerlelhaar. Eggen, i skyggefuld older- og bjorkeskog. H. constrictnm Norrl. Tevldalen (1 ind.), ved Gudaaen (1 ind.). H. Merakerense Norrl. «Meraker på' en ångsshillning fierslå- des (Norrl. I Sammenlign s. 40. Subalpestria Dt. Til denne beteronior])he gruppe forer jeg følgende nye form, som dog muligens med like saa stor ret kunde fores til alpina. H. pratensieola non. Caulis 20 — oO cm. altus crassiusculus rec lus — subflexuosus o — 5-folius monoccphalus v. saepius apice fur- eatus el vulgo ex alis foliorum superiorum ramiger ubique epilo- sus — subepilosus apice floccosus. Folia basalia sub anthesi 1 — 4 zb lale petiolata, exleriora obovalo-spathulata — lingulato-spa- thulata, interiora lingulato-lanceolata parce denticulata obtusius- (lila — subacuta, caiilina omnia dz sessilia non cito decrescentia, inferiora obovalo-lanceolata, superiora obovato-lingulata — lingu- oO AN PH. NQTØ [1920 lata obtusiuscula — subacuta, omnia parce denticulata — integra hasi amploctcntia saturate graminco-viridia, ubique densiuscule molliter pilosa in marginibus ± densc microglandulosa. Inflo- rescentia simplex 1 — 3-cephala, laniis nimc brevibus nunc loii- gioribus siiberectiis et sat rectis, acladium 10 — 30 cm. longiim rt siiperantil)us densiuscule floccosis paice pilosis et glandulis parvis obtectis. Involucra mediocria — magna atro-viridia fuscentia lata basi in pedicello sat incrassato zb descendentia. Sqiiamae exterio- res paucae subadpressae fere lineares subvirescentes, intermediae sat latae sublanceolatae in marginibus nonnunquam parce flocco- sae, intimae latae sulndrescentes — virescentes, omnia apice obtu- siusculae exteriores et intermediae i)arce — densiuscule canescen- tibus brevibus pilis et parvis — mediocribus glandulis sparsis — sal densiusculis et microglandulis. Calatlildium parvum — mediocrc radians. Ligulae ca. 2.3 mm. latae dorso pilosae, dentibus bre- vibus ciliatis. St^dus luteus. Dette er i mange henseender en eiendommelig form. Stængel- bladene nærmer sig sterkt frondiferi; men de brede, i spissen ofte avrundene kurvblad minder om Foliosa. Kjertelhaarene er gul- knappede, og paa enkelte kurver ligner de prenanthoides sine. Fra- regnet den gule griffel kunde en tænke sig en kombination av jrondiferum — strictum — prenanthoides. Paa et eneste sted i)aa toi dyrket mark paa Haten i Tevldalen. Semidovrensia Elfstr. H. semidovrense Elfstr. Et eneste individ fra Storlihøgda horer uten tvil hit; men da det er saa ungt, kan jeg ikke avgjore lil hvilken form det horer. Denne gruppe maa vistnok opfattes som prenanthoides — silva- ticum, og skulde saaledes være de nordligere vikarierende former for H. juramim Fr. I Tovmodalen fandt jeg et individ som staar paa grænsen mellem Semidovrensia og Prenanthoidea. Det er uten tvil en bastard, og at prenanthoides er den ene av forældrene, an- ser jeg som sikkert. Vanskeligere er at si hvem den andre er. Kan være ovaliceps, og skulde i det tilfælde hore til gruppen alpinum — silvaticum — prenanthoides. Men sandsynligere er det at scale- niim NoRRL. er den andre av forældrene. Den har stor likhet med den tyske riphaeiim Uechtr. (prenanthoides — alpinum) og med den schweisiske macilentum Fr. (jiiraniim — ineisum — liifidiim). Bladenes form og betanding er ganske overensstemmende med H. Bocconii Grisb. Denne plante er if. Zahn alpinum — indgatum: men av de uu/gn/a-former som forekom i Tovmodalen, og av al- pina kan ikke denne plante fra Tovmodalen være opstaat. Som Nr. 61 MERAKER FLORA 51 allerede nævnt er der ubetinget p r e nantho id es -h\od i den. Jeg op- stiller den derfor indtil videre som prenanthoides — vulgcdiim — al- pinum. Bladenes farve er rent prenanthoides sin, dog litt mere graa- blekere under. Roset tilstede under blomstringen. Rotbladene small eggformede (de ytre) til bredt lancetformede (de indre). Stængel - bladene 6, det nederste kort stilket, de andre sittende og noget stængelomfattende, det 3. nedenfra sammensnoret ovenfor fæste- punktet. De nedre bredt lancetformede, de ovre smalt eggformede. Alle blad overalt tem. tæt haarede, kanthaarene tykke og stive. Et par rotblad har nogle smaa microglandler i kantene. Stængelen er ru, spars, haaret. Blomsterstanden som hos prenanthoides, ogsaa kurvdækket ligner meget dennes. Kurvbladene faa, tykke, butte, de ytre slappe. Kurvdækkets beklædning er en blanding av tykke en- kelthaar og smaa — middelsstore kjertelhaar. Kronene næsten glat- te, og griflene næsten gule. Bladene næsten tæt tandede av smaa spisse utad— fremadrettede tænder. Jeg kalder denne plante indtil videre H. pseudoboccoiiii. Alpestria Fr. Zahn (1. c.) betrakter — og del visnok med rette — H. dav- rense Fr. som prenanthoides — vulqatum. — Donrense-gruppen var talrik i Tovmodalen. Men faa former kan henfores til de typiske opstille former. Paa den andre side er forskjellen saa liten al det vilde bare volde forvirring at gi disse zt avvikende former egne navn. H. humidoruni Almqu. Tovmodalen. Sammesteds humidorum > pUcatum. Næsten alle doyrense-former som forekom der, hadde beholdt sine rotblad under blomstringen, og de fleste stod alt i blomst den 12. juli. De fleste vokste nemlig paa jernbaneskraaningene, paa lorre solaapne steder. Der fandtes ogsaa humidorum >■ prenanthoides. Denne form begyndte forst at blomstre i begyndelsen av august. H. miililatiim Almqu. Bukhammeren. Saa vel denne som de folgende muf/Zafi-former har ikke fuldt saa brede kurvblade som den typiske muiilatum. I Tovmodalen fandtes ogsaa mutilatum >" obtiisissimum Almqu. og multilatum ■< truncatiim. H. truncatiim Lbg. En form av denne med oftest styløse kro- ner, kort sammentrængt blomsterstand forekom spars, i Tovmo- dalen. En anden form med gulnende blade og længere blomster- stand sammesteds. H. dovrense — depilatum. Den av Elfstrand i Botaniska Ut- 52 ANDH. NOTØ [1920 riygter« ])ag. 67 og «Hieracia Alpina» pag. 58 nævnte mellemform var ikke sjelden i Tovmodalen. De danner næsten en fuldstændig serie fra depilatum til dovrense, særlig til chrysosliihim eller til truncalum. De fleste har meget kort sammentrængt blomster- stand, meget kort acladium. kurvdækket med fine og grove enkel- haar og sparsomme kjertelhaar. Fraregnet endekurven er kur- vene gjennemgaaende smaa. Somme individer har depilali-h\aå, somme dovrense-hlad, mens atter andre er intermediære. Prenanthosdea Fh. H. thulense Dt. [prenanthoides auclJ. Storlihøgda, Tovmoda- len (flere former), mellem Halssjoen og Fjergen (H.). H. crocatum Fr. {umbellatnm— prenanthoides if. Zahn i Die Ungarischen Hier.» d. Ung. Nat. Mus., 1910). En form som igjen staar midt mellem prenanthoides og crocatum fandt jeg elt individ av i Tovmodalen. Bladene er rent crocati, blomsterstanden og kurvene næsten som hos prenanthoides (subplatijh^pioides). Foliosa Fr. H. Angustum (Fr.) Lbg. (= sahaudum L. — laeuiijatum Willd. = boieale — rigidum Hn. if. Zahn i Kochs Syn- ed 3). Sparsom i Tovmodalen. Enkelte ind. meget store og bredbladede. H. umbelhdnm L. Tem. alm. i hoveddalen, sjelden i de øvre dalfører. M. N. Blytt opgir H. boreale for Tevldalen. Saavidt jeg kan skjønne, saa maa del være H. boreale Fr. i Nov. Fl. Suec. Men denne plante er lik H. Friesii Hn. Jeg skulde derfor tro han har fundet en form av H. rigidum Hn. der, og det er ikke usandsynlig. 1920] ANDR. NOTØ 53 Register. Athillea 39 Aconitum 31 Aera 20 Agrostis 19 Alchemilla 33 Alectorolophus 38 Alnus 30 Alopecurus 19 Alsine 30 Andromeda 36 Angelica 36 Antennaria 39 Anthoxanthum 19 Anthriscus 36 Aiabis 32 Aichangelica 36 Aictostaphylos 36 Artemisia 40 Aspidium 17 Asplenum 17 Astragalus 34 Athvrium 17 Azalea 36 Barbarea 32 Bartschia 37 Betula 29 Blochnum 17 Botrvchium 17 Brassica 32 Bmnella 37 Cal'imaerostis 19 Callitriche 34 Colhina 36 Coltha 31 Camnanula 39 Capsella 32 Cardamine 32 Cprex 21 Carum 36 Catabrosa 21 Cerasfium 31 Chamaeorchis 27 Chenopodium 30 Chrvsanthemum 40 Circaea 36 Cirsium 40 Cobresia 25 Coeloglossum 28 Comarum 33 Convallaria 27 Coralliorrhiza 28 Cornus 36 Crepis 40 Crvptogramnie 17 Cvstopteris 17 Dactylis 20 Diapensia 36 Draba 32 Drosera 32 Drvas 33 Echium 37 Elyna 25 Empetrum 35 Epilobium 35 Equisetum 17 Erigeron 39 Eiiophorum 26 Ervsimum 32 Euphorbia 34 Euphrasia 37 Festuca 21 Fragaria 33 Fumaria 32 Galeopsis 37 Galinm 38 Genfiana 37 Geranium 34 Geum 33 Glvceria 21 Gnanbalium 39 Goodvera 28 Gvmnadenia 28 Hieracium 40 Hierochloe 19 Hinouris 36 Isoetes 18 Juncus 26 Juniperus 18 54 MERAKER FLORA [Nr. H (Koenigia 30) Laf hy rus 34 Leonlodon 40 Linnaoa 38 Linum 34 Listera 28 Lolus 34 Luzula 26 Lycopodium 18 Majanthomuni 27 Malaxis 28 Matricaria 39 Melampyrum 37 Melandryum 31 Melica 20 Menyanthes 37 Milium 19 Molinia 20 Montia 30 Mulgedium 40 Mvosotis 37 Myricaria 35 Myriophyllum 36 Nardus 19 Narthecium 27 Nasturtium 32 Ni'nhar 31 Orchis 27 Oxalis 34 Oxvria 30 Paris 27 Parnassia 33 Pedifularis 38 Pelasites 40 Phaca 34 Phalaris 19 Phegopteris 17 Phlpum 19 Phvllodore 36 Pirea 18 Pinguicula 37 Pinus 18 Pirola 36 Planfaso 38 Plantanthera 28 Poa 20 Polvsonatum 27 Polvsonnm 30 Polvpodium 17 Populus 29 Potamotegon 18 Potenlilla 33 Prunus 33 Ranunculus 31 Rhodiola 32 Rosa 34 Rubus 33 Rumex 30 Sagina 30 Salix 28 Saussurea 40 Saxifraga 33 Scheuchzcria 18 Scirpus 25 Sedum 32 Selaginella 18 Senecio 40 Sibbaldia 33 Silene 31 Sinapis 32 Sisvmbrium 32 Solidago 39 Sonchus 40 Sorbus 33 Sparganium 18 Spergula 30 Spergularia 30 Stachvs 37 Stellaria 31 Subularia 32 Succisa 39 Taraxacum 40 Thnlicfrum 32 Tofieldia 27 Trientalis 37 Trifolium 3-1 Trielochin 19 Trisetum 20 Trifirum 21 Tussilago 40 Ulmaria 33 Urfica 30 Utricularia 38 Vaccinium 36 Valerinna 38 Veronica 37 Vicia 34 Viola 35 Viscaria 31 Woodsia 17 STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 1 KRISTIANSUND AV ANATHON BJØRN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1920. Nr. 7 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 I. Fundforhold. Blandt de mange og !)etydelige finid fra stenalderen som i det sidste tiaar er fremkommet paa de to oer hvorpaa byen Kristi- an s u n d ligger, horer bopladsfundene i A 1 1 a n e n g e t ^ paa K i r k e 1 a n d e t til de merkeligste. Her undersokte lektor Nuw- niedal i aarene fra 1913 — 17 et kompleks paa fem bopladser, dei- som det vil sees av det folgende maa antages at strække sig fra ældre nordisk stenalder helt ned til et sent avsnit av den yngre. Forskjellige forhold har medfort at lektor Niimmedal ikke selv har kunnet indfore i litteraturen materialet fra disse bopladser, men da det var av interesse at faa disse hoist interessante fund publicert inden en ikke alt for lang tid, har han velvilligst over- draget arbeidet til mig, hvorfor jeg her avlægger ham min bed- ste tak. Den folgende redegjorelse for fundforholdene bygger paa de oplysninger Nummedal har git i en forelobig meddelelse om et av findestederne i «Et bosted fra den yngre stenalder i «Allan- enget» i Kristiansund», «01dtiden»s festskrift til K. Rijgh 1914 s. 9 ff., samt paa oplysninger der findes meddelt i de trykte kata- logbeskrivelser av fundet-. Særlig er Nummedals redegjorelse i nævnte opsats av vigtighet, saa store dele av den er ordret gjen- git her. Bopladserne betegnes med Allanenget I, II, III, IV og VP — se kartskissen — hvorav I, II og VI som kun indeholder flinl- saker, er de hoiestliggende. Fundene herfra strækker sig fra 27 — 30 m. o. h. I virkeligheten er vel de tre sidstnævnte findesteder en og samme boplads, da de ligger i samme nivaa og kun 30 — 40 m. fra hverandre. I og VI var dog skilt fra hinanden ved en liten o. — V. gaaende bergrab, som nu er mineret væk. Nummedcd læg- ger nogen vegt paa at flinterne fra VI er sterkere forvitret end fra 1 Eng er i Kristiansund intotkjøn. 2 T. V. S. 1913 no. 2. s. 53. 1914 no. 4. s. 10 tf . 1915 no. 8. s. 20 ff. 1917 no. 6, s. 14 ff. 3 Som V betegnes findestedet for en enkeltfundet skiferøks. Denne lo- kalitet ligger dog i utkanten av det egentlige Allaneng og medtages ikke her. ANATHON BJØRN [1920 I Og II, el forhold som muligens kunde antyde et kronologisk skille; men dette skyldes vel helst jordarten som f linterne har lig- get i. Saavel fra I som II haves fund fra et ældre avsnit av sten- alderen. Kulholdig jord iagttokes paa findestedet, men derimot Kartskisse. ikke noget egentlig kulturlag som det overhovedet vderst sjelden er tilfældet paa denne kant av landet. Det omraade flinterne fand- tes paa var ikke stort, paa I kun 5—6 m^. Findestederne III og IV, som kun ligger 30—40 m. fra hver- andre, ligger paa en avsats i det heldende terræng. Paa fig. 1 som Nr. 7] STENALDKRSHOPLADSKRNK I ALLANENGET 6 ANAl'HON H.IOHN [1920 viser sitLiationen, sees IV i forgrunden og III i hakgrunden. Fun- dene naar paa denne lokalitet Ira 14 — 20 m. o. h. Hvor fundene ved III gjordes blev der straks for jul 1913 paabegyndt oparbei- delse av en ny gale. Der gaten skulde gaa i)lev torven og det overste jordlag tal bort; men heldigvis lot arbeiderne det underste gruslag ligge. Leilighetsvis kom Niimniedal til at besoke stedet og blev straks opmerksom paa en liten rois av smaasten med en mængde kul mellem stenene og rundt omkring fandtes der ikke faa flintstykker. I længere tid umuliggjorde veirforholdene enhver nærmere undersokelse. Forst i februar 1914 kunde en saadan paa- begyndes, men ikke under de heldigste forhold, da arbeiderne ved at ta fyld til den nye vei delvis hadde forstyrret det oldsaksfo- rende lag og der kun kunde ofres en kortere tid av dagen til undersokelserne. Hvor torven ikke var tat va^k av arbeiderne ved veianlægget, fik man paa stedet folgende lagfolge: Øverst et 20 — liO cm. tykt lag bestaaende av græstorven og muldjord med indhold av moderne saker, derunder var der et kulholdig oldsaksforende lag, hvis tyk- kelse var hoist vekslende fra saavidt merkbart til 15 cm. Under dette lag igjen var der paa den storste del av III et haardt, stenet, morkebrunt grus (aurhelle?). Trækulbiter og flintfliser er fundet paa et omraade som er omtrent 25 m. langt og 10 m. bredt. Omtrent halvparten av dette omraade var avdækket og lagfolgen delvis forstyrret da underso- kelserne paabegyndtes. Kun omkring bergknauserne som stikker op paa bopladsen var der levnet endel av det oldsaksforende lag. Ogsaa den nævnte lille rois lot til at være urort. Roisen, som i virkelighetcn er et ildsted, er avbildet som fig. 2. Det var oplagt av næsten 200 for det meste knytnan'estore stene og hadde en diameter av l.e m. Mange av stenene var saa forbrændte, at de gik i stykker ved imdersokelsen. Midt paa ildstedet var der en 50 cm. lang og 30 cm. bred grop, der som det ovrige mellemrum mellem stenene var fyldt med kul og aske. 4 meter nordvest for dette ildsted fandtes et andet der laa ved siden av en stor sten. Ildstedet var oplagt paa samme maate som foregaaende, men fir- kantet istedetfor rundt. Som sedvanlig her ute ved kysten, naar ikke særlige gunstige forhold er tilstede, har man kun fundet oldsaker av organisk materiale. Rigtignok fandtes endel benstumper og et enkelt skal av littorina littorea som kan være levninger av den avfaldsdynge som utvilsomt engang har været her; men vel saa sandsynlig er det at disse saker har fulgt med det moderne avfald som har været henlagt her. I motsætning til slenaldershostederne Vespestad og Garnes hvor der fortrinsvis er benvtlet kvartsitiske hercarter, har man her mere Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET^ 8 ANATHON BJØRN 1920 aibcidel i flinl. Av grønsten er fundet 3 okser, av skifer 9 — 10 pilespidser, av kvarts forholdsvis faa stykker, men av flint hen- imot 4000 stykker. Flintmængden er dog ikke saa stor som man skulde tro efter del store anlal, da hovedma='ngden er ganske smaa avfaldsfliser. Arbeidsavfaldet fandtes noksaa jevnt fordelt utover bopladsen, men de fleste redskaper fandtes nær indtil de opstik- kende bergknauser. I syd s?rnket der sig en brat utloper av nogen faa kvadratmeter mellem beigknauserne. Her hadde man folgende profil: Øverst var der el 40 em. tykt lag gulbrun jord, derunder et sterkt kulholdig lag paa 30 cm. og under dette morkebrun stenet l-iii. -'i. IV. aur. I (kl kulh(jl(lige lag fandtes na'slen ikke et flintstykke; men i det overliggejide lag derimot var der forholdsvis mange flinter, og her var det at den hjerteformede pilespids fig. 10 samt flere fragmenter av skiferspidser fandtes. Som alt nævnt ligger findestedet IV i samme hoide over havet som III og kun adskilt fra dette ved et mellemrum av 40 skridts længde, hvor der ikke kan paavises noget oldsaksforende lag. Det areal denne boplads indlar, er omtrent det samme som ved III, og forholdene paa stedet er ogsaa ganske analoge paa begge finde- steder, men det oldsakforende lag naar her en mægtighet av indtil ca. 70 cm. Da jordbunden ikke var forstyrret som ved III, gav undersokelsen her et bedre resultat. Om forekomst av flint gjælder Nr. 7] ANATHON BJØRN det samme som er sagt under omtalen av III, men redskaper av bergarter er her langt talrikere. Der fremdroges nemlig ikke min- dre end 123 hele og fragmentariske okser samt flere redskaper av skifer. Ogsaa paa IV iagttokes et ildsted lagt op av store stene i en længde av ca. 5 m. og en bredde av 1 meter. Ildstedet sees paa fotografiet fig. 3. II. Oldsaksformerne. Som det vil være fremgaat av redegjorelsen for fundforholdene, representerer de fem bopladser i Allanenget ingen kontinuerlig bosætning paa stedet, men to forskjellige bebyggelsesslatdier, som det kan sluttes saavel av bopladsernes indbyrdes beliggenhet som av den paafaldende motsætning i oldsakmaterialets sammensæt- ning paa findestederne I, II og VI paa den ene og III og IV paa den anden side. Efter dette saaledes paa forhaand givne krono- logiske skille kan de enkelte fundpladser inden de to grupper slaaes sammen saaledes at der under behandlingen av oldsaksmaterialel kun tales om to bopladser, hvis hoide over havet er henholdsvis 27—30 m. og 14—20 m. efter de oplysninger som er git i det fore- gaaende avsnit. Allanenget I, II og IV. Faa den hoiestliggende boplads har redskapsmaterialet ude- lukkende været flint, hvis beskaf fenhet er gjennemgaaende daar- ligere end det ellers pleier at være tilfældet paa de nordenfjeldske bopladser. Paa vort findested er nemlig mest anvendt den skid- dengraa, opake flint, hvis daarlige kvalitet yderligere er forværret ved at den saa ofte har storre og mindre naturlige kvaster. Det er denne flintsort som hyppigst forekommer paa de ælde sond- morske bopladser. lait er der opsamlet ca. 1400 flintstykker, hvorav hovedmassen foruten av naturlige blokke bestaar av avfaldsstyk- ker der er store og grove som det gjerne er tilfældet paa de av vore bopladser der likesom denne tilhorer skivespalterens blom- stringstid. Av færdige redskaper foreligger ikke særlig mange, men dog nok til at fundenes karakter træder tydelig frem, sæ,rlig da gjen- nem skivespalterne, hvorav alle fem eksemplarer er store og fuldt typiske. Den storste (fig. 4) er 9.5 cm. lang, tildannet av en bloks ytterskive med den naturlige kalkskorpe for storstedelen bevaret paa rygsiden. 10 ANATHON BJØRN 1920 I K. Ryghs kalalogbeskrivelse findes ogsaa som skivespaltero opfort en række stykker hvorav en del kun er avfaldsstykker, medens andre er avspaltede runde eller firesidede skiver av varie- rende tykkelse og med en tilsigtet skarp kant. Av disse stykker kan dog hare ét muligens opfattes som et eget redskaj) paa grund av den omhyggelige efterhugning, av de ovrige tor endel antages at ha tjent til skjærper i hornokser. Fig. 4. Skivespalter 11266. i/,. Allerede for ti aar siden, da de forste av de nordmorske boplad- ser med flintinventar blev fundet, betonet opdageren lektor A. Nummedal meget sterkt at der blandt oldsakerne fandtes for- mer som hadde sine paralleler i europæisk paleoliticum. Ogsaa nærværende fund byder et eksempel herpaa gjennem den i fig. 5 avbildede kjerneskraper, tysk Kemschaber, et redskap som tid- ligere ikke er kjendt fra Skandinavien, men derimot vel fra Vest- europa, hvor formen synes at tilhore Morestérien-Aurignacien^ 1 L. Pfeiffer. Die steinzeitliche Technik, Jena 1912, s. 154 ff. og 297 f. Jfr. samme forfatter. Steinzeitliche Felll)earlKMtung, Zeitschrift fiir Ethno- logie 1910, s. 844. Nr. STENALDERSBOPLADSERNK I ALLANKNGKT 11 Det ligger i selve benævnelsen at skrapere av denne type er dan- net av kjerner som ved at kloves paalangs og ved en tveravspalt- ning i den ene ende fik en udmerket egg som yderligere blev for- bedret ved retouchering. Kjerneskrapere er langt fra ualmindelige paa nordmorske bopladser av denne art. Ved en fornyet gjennem- gaaelse av det rikholdige materiale har jeg fundet en række enten helt upaaagtede eller tidligere feilagtig opfattede eksemplarer, som kan deles i to hovedgrupper alt eftersom skraperne er dannet av den langagtige, cylindriske eller kegleformede kjerne. Det viser sig at kjerneskraperne er bundet til hoiestliggende og ældste bo- pladser, de er ikke iagttat paa bopladser med blandet flint- og ski- ferinventar og har saa ledes en mere begrænset levetid end de flest«- andre redskaper fra de ældre avsnit av stenalderen inden vort omraade. De nordenfjeldske bopladser pleier, likegyldig fra hvilket av- snit av stenalderen de stammer, al udmerke sig ved talrike pile- spidser og skrapere. Saa er imid- lertid ikke tilfældet med den her behandlede, der er kun fundet to flekkeskrapere og kun to sikre pilespidser. Muligens er dog an- tallet av sidstnævnte storre, idet der foreligger endel smaa flint- stykker som man med litt god vilje kanske kan kalde eneggede pilespidser, men da der ingen retouch findes paa dem, og for- men er uregelmæssig, kan de ikke med sikkerhet skjelnes fra spaanen. Denne mangel paa to saa almindelige redskaper som skraperen og pilespidsen kan forklares ved at der kun har været et kortvarig ophold paa stedet. De to pilespidser tr begge eneggede og storre end man i almin- delighet finder dem, 3.7 cm. lange. Begge er dannet av flekker og har den karakteristiske fine retouch langs den ovre del — altsaa nærmest odden — av den kant som er motsat eggen. Tangen er enkelt markeret ved en indhugning i den nedre del av rygkanten. Fig. 6 viser en av spidserne. Flekker er fundet i et samlet antal av 46, væsentlig store og grove eksemplarer, men for det meste bare i fragmenter, kun nogen faa av de mindre stykker er hele. Av f 1 i n t k n u t e r og uregelmæssige blokker foreligger ialt 12 stykker, et par av form som Affaldsdynger pi. VI, fig. 12 og 13. a — b. Kjerneskraper. ^/j 12 ANATHON BJOHN [1920 Som man sci' l)vder denne b()])lads med undtagelse av kjerne- skraperen hverken j)aa noget nyt eller noget av særlig interesse; dens væsentligste interesse ligger deri at den ved at være fundet nær en lioplads fra en senere del av stenalderen med et meget forskjelligartet inventar ])idrager til at belyse et kenge diskutert spørsmaal om kontinuiteten i den vestnorske stenalderskulturs ut- vi kling. Ailaneng'et III og- IV Denne boplads, hvis hoide over havet som ovenfor angit er 14 — 20 meter, har ydet et ganske andet rikt og vekslende materiale baade hvad angaar sakernes art og det materiale de er forarbeidet av. Der er redskaper av flint, bergkryslal, lys og mork kvarts, berg- arter og skifer. Tilgangen paa flint synes efter de lalrike av- f aidsstykker at domme at ha været rikelig. Dette skoddes sikkerlig rent lokale forhold, idet Nordmør har været det omraade, hvor flint i sekundært leie forekom i storst ma^igde. Det almindelige forhold paa bopladser som horer til en tid da skifer og berg- arter avgav materiale for storre redskaper, er jo det at flintavfaldet er meget sparsomt og i det hele gir indtryk av at v:ere utnyttet til det yderste, et træk som spiller en viss rolle, naar det gjælder at forstaa ....é^ ..I flintkulturens forhold til skiferkulluren. Heller ikke [)aa denne bo])lads kan der sies at ha været sloset med flint, da avfaldet væsentlig bestaar av ganske Fig. b. Eneggei ^j^^^ stykker som ikke egnet sig for videre utnyt- telse. Blandt det store antal flintstykker er det sjel- den at træffe en blok eller litt storre skive. Trods alt synes flinten derfor ikke at ha vårret tilstede i saadan kvantitet at den kunde gi stotet til en renæssanse i flintkulturen. Flinten er da ogsaa bare anvendt til redskaper som for at være hensigtssva- rcnde maatte ha en saa skarp egg eller odd som mulig, som pilespid- ser, bor og skrapere; ingen storre redskaper er forarbeidet av flint I forbindelse med flinten skal der sies et par ord om forekom- sten av bergkrystal og kvarts. Førstnævnte stenart savnes sjelden i storre eller mindre mængde paa nogen norsk boplads fra yngre stenalder og er ogsaa, om end mere sparsomt, paavist paa finde- steder med en ældre tids redskaper. Vistefundet som efter de nye- ste iagttagelser rettest er at henføre til overgangstiden mellem dysse- og ganggravstid, er det ældste sluttede fund hvori bergkry- stal er anvendt mere almindelige. Da Vistefundet er et av de fund 1 ,4. W. BrofJifcr. Visldundel, s. 74 ff., hvor ogsaa henvisning til ældre lund. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSKHNK I ALLANENGET 13 hvor man kan se at flintmanglen alt har været følelig, har dette en viss interesse, idet det synes at gi for haanden at bergkrystal var ihvertfald et av de fors te surrogater man anvendte for flint, hvad dens struktur ogsaa maatte indbyde til. Det hadde nu været interessant om vi ved bopladsen i Allanenget, hvorfra vi har ca. 350 avfaldsstykker og redskaper av bergkrystal, hadde kunnet iagtla disse stykkers fordeling paa pladsens ældre og yngre beboelseslag, men fundforholdene tillater ikke slike detaljstudier. Langt mindre rolle har den egentlige kvarts spillet i redskaps- kulluren. Det er væsentlig den hvite kvarts som har været anvendt. Av den foreligger der to store i)lokke som begge bærer tydelige spaltemerker, samt adskillige avfaldsstykker, men intet virkelig redskap. Av aarekvarts haves nogen faa redskaper som vil bli nævnt nedenfor. Redskaper av flint, berg-krystal og kvarts. Skivespaltere. Opfatningen av dette redskaps tidsstilling i nordisk stenalder er i de seneste aar væsentlig ændret. Nye fund har vist at skivespalteren ikke er et redskap udelukkende ])undet til Ertebolletid, men at der saavel forut som efter dette tidsavsnit har været anvendt skivespaltere som dog baade m. h. t. storrelse og teknik staar tilbake for kjokkenmoddingernes spaliere. 1 et arbeide om stenalderen paa Sondmor har jeg sokt at paavise at skivespaltere av smaa og delvis atype former var i bruk saa sent som i begyndelsen av ganggravstid^ Nu kan jeg her fremlægge nyt bevis foi spalterens anvendelse i yngre stenal- der. Fig. 7 viser en bare 4.4 cm. lang spalter av karakteristisk form og med efterhuggede kanter. Uheldigvis kan vi for dette stykke bare faa en tilnærmet tidsbestemmelse, noget som paa denne boplads ogsaa vil gjælde andre old- saksf ormer der vites at ha hat et langt levnetslop. Der var jo paa pladsen enten slet ikke noget kulturlag eller kun et meget tyndt, saa det ikke kan sees hvordan det indbyrdes forhold er mellem de mange ældre og yngre former, og at slutte noget om tiden bare ut fra et stykkes form, er som mange eksempler har vist ikke tilste- delig, naar det gjælder vestnorsk stenalder. Saa meget tor vel dog Fig. Liten spalter. 1 A. Bjørn, Træk av Søndmors stenalder. B. M. aarb., 1919—20, hist.-ant. række, no. 4, s. 13 ff. 14 ANATHON B.IOHN 1920 sies, al spallcrt'ii fig. 7 sandsynligvis lilhorci- slodels a'ldro hcln'g- gclse.slag, iivis tid der siden skal tales om. Ogsaa fra denne boplads foreligger endel uregelmæssige flint- skiver, med tilsigtede skarpe kanter, som maa stilles sannnen med de der na'vntes under gjennemgaaelsen av inventaret fra det hoiest- Pilespidser. Herav har fundet ydet 40 eksemplarer, livorav en av sort kvarts. Antallet kan synes litet naar man erindrer at bebyggelsen maa ha strakt sig over et hengere tidsrum, men i delte forhold spiller vel skiferen som redskapsmateriale ind. Flintpilene er av sterkt varierende former. 10 eksemplarer tilhorer den eneg- gedc type; to er avbildet som fig. 8. Der er skrevet saa meget om den eneggede pilespids i den senere tid\ saa den skal ikke omtales nærmere her, del kan være nok al minde om al formen tar sin begyndelse i tardenoisien og gaar helt ned i yngre norsk stenalder efter forlamgst at være gaal av bruk inden alle andre omraader. Det er naturlig, at en form som har været an- vendt gjennem saa lange lider, eflerhaanden vil gjennemgaa nogen forandring, og enkelte av de foreliggende stykker slaar da ogsaa langt under de ældre i fin ulforelse, medens andre er mere ourindelige i sil tilsnit og paa del lydeligste træ- der frem som tællinger av de samme former som var i bruk samtidig med de fuldt utviklede skive- spaltere. Og netop heri ligger betydningen av disse og ovrige relikter i fundet, de knytter for- bindelsen bakover i tid. En gammel ogsaa ellers i yngre stenalder forlængst utdod form er den rhombiske pilespids, som i Allanengel er fundet i tre eksemplarer. Den rhombiske j)ilespids forekommer ofte paa vore ældre bopladser, og det kan forsaavidl være berettiget at tale om en egen form, men den turde dog i sin oprindelse være utledet av den eneggede type, og er sikkert i mange tilfælder kun at op- fatte som grovt forarbeidede eneggede pilespidser. Dens tid falder ogsaa i det ovrige Skandinavien helt sammen med disse. El moment av betydning er f 1 e k k e s p a 1 1 e r e n s stilling i norsk stenalder, hvor den er like saa sjelden som den er almindelig dansk og svensk ældre stenalder. Dette vigtige forhold er tidligere ikke Iraadt klart frem, ved al man ikke var kritisk nok i sin sigt- ning av materialet, saa der som flekkespaltere regnedes med styk- ker som egentlig kun horer hjemme blandt avfaldet. Fra Allanengel kan ikke anfores en eneste sikker flekkespaller med retoucheret lange. Fig. 8. To em>gf»('(l( pilespidser. ' . 1 Fund og litternlur vedrorende lidlig neolitiske pilespidser er sammen- ,lillet av G. Sarainn i Priihistorische Zeitscliril'l VI, s. 1 ff. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE 1 ALLANENGET 15 I et fund som dette, der er sammensat av kronologiske men ubestemte former, er det av megen betydning al finde et holdepunkt der kan danne et grundlag for angivelsen av de tidsgrænser mellem hvilke fundet maa sættes. Av væsentlig betydning i denne retning er f 1 e k k e p i 1 e n, som tæller 20 sikre eksemplarer og saaledes utgjor halvparten av det samlede antal pilespidser. Nogen av styk- kerne er ganske enkle, kun en tilspidset flekke, medens andre, som de i fig. 9 avbildede, er fuldt utviklede former med tange og delvis efterhuggede egge. Nogen blomstringstid som i Sverige og Dan- mark, hvor flekkepilene hyppig træffes i store og vakre eksempla- rer, ikke sjelden med fint tandede egge, har typen ikke hat i Norge, hvor den kort efter sin opstaaen mottes med skiferpilen — eller kanske rigtigere gik op i skiferpilen — og maalte vike for denne. Fig. 9. Flokkfpiler. Vi- Det er karakteristisk at Jæ^deren er det norske omraade hvor flek- kcpilen er almindeligst; ti netop i denne landsdel spillet skiferen mindst rolle som redskapsmateriale. Selvfolgelig hadde en saa enkel form flekke])ilen alle betingelser for al holde sig længe i bruk, og den træffes da ogsaa paa de fleste av vore bopladser, men i liten og forkrolilet skikkelse, gjerne oversat i kvarts eller berg- arter, som det særlig var tilfa^ldet i Garnesfundct'. Medens de fleste andre flinter i AUanengfundet kan følges til- bake helt til den ældste bosætning vi for tiden kj ender i vort land, er flekkepilen en ny form som ikke er iagttat paa findesteder med ublandet flintmateriale. Tiden for formens opstaaen maa her som i Sverige- forlægges til ganggravstid. Der kan mindes om at 1 A. W. Brøgger. Stenaldersbostedet ved Garnes, B. M. aarb. 1913, no. 2, s. 17 f. - Oscar Almgren. Några svensk-tinska slenåldersproblem, A. T. S. XX, no. 1. s. 1.5. 1 6 ANATHON BJØRN [ 1 920 A. W, Bro(j(f('r hugger vegt paa at llckkcpilrn ikke forckoninier i Vistefundet^ hvis tid alt er nannt. En sjelden form nordenljelds er den lille vakkert forarbeidede j)ilespids fig. 10 med indsvunget basis og vel retoucherte egge. Ny- lig indkom til museet et lignende stykke fra en endnu ikke nær- mere undersokt boplads ved Eikrem paa Gossa, hvorfra der hl. a. ogsaa er indsendt to brudstykker av megalitiske flintdolker. I det hele synes de specielt megalitiske redskapsformer, hvortil fig. 10 hører, inden vort omraade at maatte henfores til en lid som ikke gaar synderlig langt op i ganggravstid. Den lille hjerteformede pilespids er derfor av megen betydning naar man skal soke at fastslaa den nedre tidsgrænse for stenaldersbebyggelsen i Allan- enget. S k r a p e r e. Av flint er dette redskap fundet i stort antal paa bopladsen, derimot er skrapere av kvarts og bergkrystal sjeldnere anvendt. Der haves fra fundet en række flekker hvis egge er mere eller mindre takket. Dette træk er nu ikke nok til at gi navn av flekke- skrapere, da takkerne kan hitfore fra andre aarsaker end netop slit som fremkom under bruken^. Som sikre f 1 e k- A keskrapere kan opfores to av bergkrystal og 117 M^^\. av flint, hvorav en er et meget godt stykke tildannet av en bred flekkes endeparti og med retouch langs kanterne saavel som ved den noget avrundede ende. Forovrig findes alle de almindelige former av flekke- skraperen. Antallet av spaanskrapere, tildan- net av flintavfaldet som det fremkom ved redskapstil- virkningen, beloper sig ialt til 271 stykker, gjennem- gaaende av ringe storrelse. De fleste har retouch, me- dens andre synes at ha været brukt i naturlig tilstand naar de kun frembød skarpe kanter. Grænsen mellem spaanskraperen og ski vesk raperen er ret flytende, det maa egentlig kun bli størrelsen som sætter skillet. Skiveskraperne, hvis antal er 45, er gjerne dannet av blokkens yt- terkanter som maatte fjernes paa grund av dens kvaster og skjæm- mende kalkskorpe. Ingen større skive av ren, god flint er anvendt som skraper. Der er paa nordenfjeldske bopladser fra den senere stenalder fremdradd flere skiveskrapere der er vakkert utformet og med fin retouch, men ingen av de her foreliggende rober nogen be- arbeidelse utover retouchering hvor det var nødvendig. Om enkel- tes anvendelse som skrapere vidner bare sterke slitmerker. Saa- ledes stykket fig. 11, som tidligere er opfattet som skivespalter, men som i virkeligheten kun er et spaltestykke hvis ene skarpe kant 1 A. W. Brøgger, sidst anf. sted, s. 19. - Affaldsdynger, s. 44. Xr. STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 17 liar gjort det anvendelig som skiaper. En egen liten gruppe blandt skiveskraperne utgjores av fem smaa skrapere med antydning til tange. Et av stykkerne er i naturlig storrelse avbildet i fig. 12. Slike smaa skrapere som i formen minder om hellekistetidens ske- Fig. 11. Skiveskraper. formede skrapere, er ogsaa tidligere fundet paa vestnorske boplad- ser fra yngre stenalder. Der er ingen tvil om at vi virkelig har al gjore med en egen skraperlype og ikke tilfældige former. Fra Tyskland kjendes lignende typer allerede i campignien^ Alt længe har lektor Nummedal hævdet at man til skraperne ogsaa maatte regne nogen nærmest baatformede flintstykker av noget vekslende ston^else og med mere eller mindre utpræget tresidet tversnit som oftere forekommer paa nordenfjeldske bopladser. Disse flinter er uten vi- dere lagt blandt flintavfaldet, da de ansaaes for at være topavfald av blokke. En noiere granskning av disse stykker viser dog at man her virkelig har at gjore med en egen redskapsgruppe, hvis enkelte medlemmer paa det noieste er knyttet sammen ved let kj endelige fællestræk. Disse beskriver jeg efter de i fig. 13 gjengivne eksemplarer. Undersiden er plan og avrundet i den ene eller sjeldnere i begge ender. Oversiden viser mere eller mindre skraa spalteflater der som oftest motes i en skarp ryglinje med heldning mot den ene 1 Kiipka. Das Campignien im nordeuropåischeii Glacialgebiet. Zeitsch. fur Ethn. 1907, s. 209. 2 18 ANATHON BJØRN [1920 ende. Under- og oversiden niotes i en skarp kant der ofte bærer en fin retouch særlig ved det avrnndede endeparti, men retouche- ring iagttages ogsaa i flere tilfælder langs siderne. Længden varie- rer mellem 2.2 og 6.8 cm. Alene retoucheringen turde være nok til at bestemme disse flinter som skrapere og at de virkelig har været anvendt som saadanne fremgaar med tydelighet av at man dels med det blotte oie og dels gjennem forstorrelsesglas kan se slit- merker. Det er utvilsomt at Numn\edal har ret naar han i disse stykker ser en egen redskapsgruppe, men jeg kan derimot ikko anse det for andet end en morsom hypotese, naar han sammenstil- ler dem med de grattoirs carénées som i stort antal er fremdradd paa paleolitiske findesteder i Frankrig". Ganske vist er likheten ^/ L^K ^"^^^w d. Fii,'. 18 ;i — cl. 4 gralloirs ciirénéiv mellem de kjolf ormede skrapere fra Kristiansund og de franske stykker fra Aurignacicn- og Magdalénien'' slaaende, men selv om man antar en bebyggelse av Norge samtidig med disse perioder, viser fundforholdene at nogen relicter fra paleolilisk tid kan man her ikke ha for sig. De kjolformede skrapere er nemlig aldrig iagl- tat paa bopladser med redskapsinventar av den ældre stenalders karakter fra det nordenfjeldske Norge. Her optræder de ude- lukkende i)aa bopladser som staar Allanengfundet nær i tid, som f. eks. bopladserne ved Dunkersundet, paa Kirkelandet, Kristian- 1 .4. \iimi}}C(hiL Nogen primitive steiiiilclersformer i Norge. Oldtiden IX, s 1 55. - H. Breuil. I>es gisements Présolutréens du type d'Aurignac, Congrés in- ternational d'nnlhropologie et d'aicnéologie préhistoriques Monaco 1906 I, s. 335 ff. Dechclette. Manuelle d'archéologie I, 1908, s. 120. 3 H. Brciiil. Les subdivisions du paléolitique supérieur et leur significa- tion, congrés inlernalional d'anlhropologie cl d'archéologie préhistorique, Geneve 1912 I, s. 231. Nr. STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 19 suncP, Diomnes og Grisvaag i Aure- samt Gutulvik i Bjørnoi^ Deiimot kj endes typen fra de ostlandske Nostvetbopladser fra Gil- Ivet og Haltoip i Spydeberg*, hvor der er fundet et par eksemplarer som ifolge velvillig meddelelse fra konservator dr. Helge Gjessing kommer meget nær tig. 37 no, 1 i Déchelette, Manuelle d'archéolo- gie I, men er mindre. I Skandinavien forovrig kjender jeg formen fra det store Maglemosetidsfund fra Sværdborg mose paa Sjælland, men stykkerne herfra er betydelig storre end de norske, hvad der vel har sin grund i at disse sidste stammer fra en tid da flintred- skaperne var mindre end i ældre stenalder som alt nævnt. I stor- relse og tid svarende til vore er derimot det eksemplar som er fun- det paa en yngre stenalders boplads i Bohuslån^ saavidt mig be- kjendt det eneste redskap av denne art fra Sverige. Da vi for hele Vestnorge ikke kjender en eneste kjolf ormet skra- a. I). c. d. e. f. Fig. 14 a— f. Fire flekkehor og lo tlekkcbor. per fra a^klre stenalder, er det mere end tvilsomt om vi her har med paleolitiske relicter at gjore. Langt sandsynligere er det at sætte de foreliggende stykker i forbindelse med de tilsvarende for- mer fra Østlandet. Vi vet jo ellers fra den tidligere stenalder her- oppe hvor lang tid det tok for kulturmeddelelser sydfra avsatte spor i redskapsforraadet. De kjolformede skrapere paa Østlandet er vel igjen snarest at sætte i forbindelse med skraperne fra Maglemose - tidens kultur. Ifolge Breuils anforte avhandlinger dor formen i Vesteuropa ut allerede i Magdalénien. At operere med relicter fra en hypotetisk ul)rutt bebyggelse av Skandinavien fra solutrétid — 1 T. 11965. 2 T. 1182(5 og 12053. 3 T. 10717. « C. 19212 og 19522 b. " O. Frodin, Tanums hårrads fasta fornlåmningar från stenalderen. Bi- drag lill Goteborgs och Bohus.Iåns historia VIII, s. 417, fig. 107. 20 ANATHON BJØRN [1920 de mandelformede flinleis foniienllige tid — er iiiorsoml, men meget farlig. B o r e s p i d s e r . Er fundet i et samlet antal av 224, hvorav 1 1 av bergkryslal og 1 av mork kvarts. Flekke horet er det al- mindeligste, tildaimet av tresidede eller almindelige flekker med en godt tilhugget og sterkt retoucheret spids. Disse, hvorav ingen i længde naar over 5 cm., er saa fine og spinkle at de ikke kan ha været anvendt til boring i noget haardere materiale. Sandsynligvis har vi her for os redskaper som maalte være forhaanden under arbeidet i ben og horn. Til at frembringe tine runde huller egnei de smekre flekkebor med sin trinde spids sig udmerket. Men vir- kelige arbeidsbor til benyttelse ved grovere arbeide som det fore- faldt under det daglige liv paa pladsen, savnes heller ikke. Til denne art bor horer en del der er dannet av flint- stykker som ved avspaltningen fra blokken tilfæl- / '" li ^^^ hadde faat en slik form at de ved litt efter- /;/ I ' 7 hugning gav en tjenlig borespids. Disse er gjerne \ ' i\ I store og grove og kan kun ved sine slitemerker skjelnes fra avfaldet. Endelig foreligger i ringe , ^^ , antal del tykke klumpede bor Ordning I, 29, en I *; "■■ n form som ellers er ret almindelig ogsaa paa vore yngre bopladser. Flekke r n e. Blandt disse kan som egen gruppe utskilles endel stykker der kun har en egg og en tydelig markeret ryglinje. Disse mere mas- sive flekker maa opfattes som kniver og har vel været indsat i et skaft. Der foreligger kun ti hele hvorav en er avbildet som fig. 15. Den almindelige tveeggede flekke findes i 876 p.^ .. eksemplarer, væsentlig fragmenter. Den længste Flekkekniv. av flekkenie er 8 cm. Blokke og knut er. Forekommer saavel av flint som av bergkrystal og kvarts. Av de 90 av flint viser de alier fleste uregelmæssige avspaltninger, medens tre smaa flekkebor av bergkrystal er udmerkede stykker. Redskaper av b e r g a r t e r. Gjennemgaaelsen av flint- materialet fra Allanengfundet III — IV har vanet litt av en orken- vandring. Med undtagelse av den kjolformede skraper fandtes der intet der i nogen hoiere grad var egnet til at fange interessen. Men naar vi nu fra arbeidet i flint vender os til arbeidet i bergarter, blir det anderledes. I redskaperne av dette materiale ligger fundets centrale betydning, ikke fordi der av bergarter er dannet redskaper som ikke tidligere kj endtes eller hvis teknik er saa fuldkommen at av den grund over sin tiltrækning, ti i saa henseende foreligger Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 21 intet merkelig, men fordi vi av dette fund synes at skulle vinde kundskap om bergartredskapernes kronologi inden vort omraade, hvorom der hittil har hersket adskillig uklarhet. Og er forst dette fastslaat, vil man gjennem sammenligning med fund fra andre egne indvinde resultater av værdi for forstaaelsen av vor norden- fjeldske stenalders kulturstandpunkt og utvikling i det hele. Sakerne av bergarter falder i to grupper, hvorav den forste om- fatter virkelig tildannede redskaper, medens den anden i sig optar rtdskaper hvis bruk er betinget av stenens naturlige form uten at det var nodvendig at bearbeide den synderlig. Ved en monstring av redskaperne inden den forste gruppe blir sporsmaalet om skivespalteren i yngre stenalders atter aktuelt, idet stykket fig. 15 muligens maa betegnes som en i sten oversat spal- ter. Dennes rygside er helt jevn uten efterhugning, medens under- siden er dannet ved flere storre og mindre hugg, hvilket ogsaa er tilfældet med det skraa egg- parti. Xakken er tvert avslaat. At stykket virkelig har været , ^f brukt som huggeredskap frem- ' '"■ 1 gaar av de mange og tildels me- . , .) get fremtrædende arr i egglin- ■ '^ Trods stvkket efter sin form ^.-^ maa betegnes som en noget atyp 'K skivespalter, er det kanske ~ '^0- grund til at behandle det med "^-^ ^ .-< nogen skepsis, saaledes at man "• *' > ^^ il-;ke uten videre træ'kker slut- .v- ,^i^,_ ninger om skivespalterens bruk Fii?. ifi. Skivespaltcr? i sien fra IV. »/a ogsaa i yngre stenalder. Man kan nemlig ikke helt avvise den tanke, at spalteren skylder en ren tilfældighet sin tilblivelse ved at man hadde et spaltestykke som ved litt tilhugning kunde bli et brukbart eggverktoi. Vi vil neden- for se at et redskaps form ofte har været bestemt av materialet, saa at naar to redskaper ligner hverandre, kan det være vanskelig at avgjore om det er en formel eller real forbindelse mellem dem. Og det var vel heller ikke formen, men brukbarheten av et redskap det egentlig kom an paa under det daglige arbeide. Økser. Paafaldende stort er antallet av disse redskaper. 123 hele og fragmentariske vidner om det flittige arbeide som blev dre- vet i bergarter. Det er ikke et indtryk av en udmerket evne til at forme stenen disse mange okser gir os, de fleste av dem synes skapt av oieblikket behov for et eggverktoi, gjennemgaaende smaa som 22 ANATHON BJØRN [1920 de er, skjødeslost tildannet og vansiret av store tilhugningsarr som en flygtig slipning ikke har kunne ntviske. Som folge av denne skjodeslose fremstilling av okserne vil der ved en opdeling av ma- terialet efter typer bli et storre antal stykker om hvilke det maa lates uavgjort til hvilken oksekategori de rettest bor henfores. An- tallet av helt typiske okser eller av okser som ikke til det uigjen- kjendelige har avveket fra normalformen utgjor ca. halvparten, Ra^kken av dem indledes av N o s t v e t o k s e n. Dennes ældste historie er for velkjendt til at vi hehover at be- rore den her, derimot skal der med et par ord mindes om dens litbredelse i landet, da det vil være av vigtighet at ha dette i erin- (iringen under redegjorelsen for de forskjellige avskygninger inden arten, hvorunder vi maa hente sammenligningsmateriale fra flere omraader. Tyngdepunktet for Nostvetoksens utbredelse er de sydvestlige egne av vort land, og hittil har man bare her kunnet paavise de oprindeligste former av den. Langt senere og i langt ringere antal optræder den paa Vestlandet i en tid da det var almindelig at slipe hele oksen. De ældste eksemplarer fra Vestlandet er alle enkell- fund, medens de yngste utlopere ikke er ualmindelige paa den be- kj endte Vespestadboplads^. Hvordan det forholder sig med Nos- Ivetoksernes forekomst i egnene nord for Stat er ikke nærmere undersokt. Indtil for ca. 10 aar siden kunde der heller ikke pekes paa fund av Nostvetokser her, hvorimot der nu, utenfor Allaneng- fundet, kj endes en del bopladser med denne oksetype. Alle disse stykker er nærmest at parallelisere med de fra Vespestad. Av stor interesse er det derfor at vi blandt oksmaterialet fra Allanenget kan utskille en hel række Nostvetokser av de ældre og ældste former som de tidligere kun kjendtes fra Østlandet. Her byder nye op- gaver sig frem til losiiing. Saaledes maa der undersokes om Nos- tvetoksen er opstaat spontant i de to omraader, eller om dens op- staaen nordenfjelds skyldes en forbindelse sydover, samt om den i sin utvikling gjennemgaar de samme stadier, og endelig de ost- norske og nordenfjeldske Nostvetoksers indbyrdes tidsforhold. Vi vil da forst paa basis av Allanengfundets materiale soke at klarlægge Nostvetoksens utvikling inden vort omraade. For en saadan undersokelse er studiet av den anvendte teknik av væsent- lig betydning. Denne lar sig udmerket iagtta paa okserne fig. 17 — 21 som i naturlig storrelse viser fem av de typologisk ældste eksem- })larer. Materialet er for den forste gullig kvarts, for de to næste haarde bergarter, medens de to sidste og en flerhet av de ovrige stykker i fundet er tildannet av en myk, gronlig, vistnok skifer- 1 A. IV. Brøgger, Øksei- av Nøslveltypcn, s. 40 ff. Samme, Norges Vest- lands stenalder, s. 24 f. Jfr. s. 37. Nr. STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 23 heldig bergart med sterk tendens til forvitring. Dette er uheldig nok, da det i enkelte tilfælder kan være til hinder for en sikker bestemmelse av tekniken. For de avbildedes vedkommende er der imidlertid ingen tvil, de er primært dannet ved tilhugning. Da (let for at vinde kjendskap om oksernes typologiske utvikling er nodvendig at fæste sig ved flere de- taljer i form og tilvirkningsmetode skal vi betragte de avbildede styk- ker enkeltvis. Kvartsoksen fig. 17 viser et tver- snit i form av et'likesidet triangel, som det er karakteristisk for de bed- ste av de ældste, uslepne Nostvetok- ser paa Østlandet. A. W. Brøgger har i sine typologiske studier over disse okser kaldt dette tversnit for a-tversnit^ Alle sider er jevnt til- hugne, eggen er dannet ved en ene- ste avspaltning. Nakken er spids og ryglinjen meget skarp. M. h. t. eg- gcns utformning skiller den sig no- get fra de ældste okser paa Østlan- det, idet disses egglinje gjerne er ()\al, medens den paa fig. 17 er ret. Dette er vel bare en variation og be- ho\er ihvertfald ikke at være noget alderskriterium, som nyere danske fund av okser med ret egglinje fra ældre stenalder har vist^. Øksen fig. 18 er et meget godt og interessant stykke. Den er dannet ved talrike storre og mindre hugg, som særlig træder tydelig frem paa oversiden. Paa undersiden har man stræbt efter at faa frem en mere jevn flate, navnlig ved den paa dette stykke jeynt buede egg, hvor der sees arr efter en mængde smaa hugg. Et moment av vigtighet er det at eggpartiet viser retoucii. Dette er avgjorende som bevis for at man paa bopladsen har be- nyttet uslepne okser som denne. Tversnittet viser en svakt hvælvet imderside og sterkt hvælvet overside, saaledes svarende til Brøg- gers b-tversnit. 1 Økser av Nøslvettypen, s. 19. - C. A. Nordman, Skaldyngernes stenyxor, Aarb. 1918, s. 145. Fig. 17. Nøstvetokse av kvarts. ^^ 24 ANATHON BJØRN [1920 Heller ikke oksen fig. 19 viser spor av slipning. Den er tildan- net ved store grove hugg baade paa over- og underside, men med en linere kanttilhugning. Eggpartiet er mindre godt tildannet men l'orovrig er oksen et fuldt typisk og velformet eksemplar med tra- pezoedrisk tversnit, c-tversnit efter Brøgger. Foruten disse uslepne Noslvetokser foreligger brudstykker av Fig. 18. l'slepet Nøstvetøks. i/i Fig. 19. Uslepet Nøstvetøks. ^/j. fire andre. Disses tversnit er triangulært. Endvidere er der et emne til en litt stor oks av denne type. Dette lages med her, da det illustrerer fremgangsmaaten fra forste færd av. Man har tat et finkornet stenslykke som av naturens haand var dannet slik at der ved nogen tilhugning kunde faaes en god oks med helt plan underside. Den ene side er paa det nærmeste færdig- Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 25 dannet, og ulformningen av det skraa eggparti er paabcgyndt. Den ferm dette stykke var tiltænkt, sees let at Fig. 20 er en vakker oks tildannet med store, men jevne hugg paa over- og un- derside og med en finere kanttilhugning. Gjennem sin avrundede egg viser styk- ket tilknytning til de ældre Nostvetokscr, men der er kommet et moment til, nem- lig slipning, som dog bare omfatter egg- partiet. Ogsaa gjennem sit tversnit — f-tversnit — træder oksen frem som en yngre form. Med dette stykke er vi naadd til d- slepne Nostvetokser. Fig. 21 er slepel over det hele, men arrene efter tilhug- ningen træder dog tydelig frem paa dette som paa lignende eksemplarer. Sammen med slipningen pleier den gamle slagtek- nik at avloses av prikhugning, men av denne fremgangsmaate træffes ikke sikre spor paa nogen okser der typologisk maa betegnes som de ældre. Kanske egnet den sprode stenart, hvorav de ældste slepne okser forfæ^rdigedes, sig ikke saa godt for prikhugning, men lot sig lettere spalte. Paa de yngre Nostvetokser av en haardere og mere kornet stenart er prik- hugningen en regel. Muligens er dog for- klaringen paa at prikhugningen optræder paa et saa sent stadium den at man var for vant med flinttekniken til at man saa let skulde ombytte den med den nye prikhugningsmetode. Ti traditionens magt har været stor i vestnorsk og særlig nor- denfjeldsk stenalder, som vi yderligere vil finde bevis for ved bare at kaste et blik paa fig. 21 med flere lignende i fun- det: en Nostvetoks med spids nakke, sterkt skraanende eggparti, regelmæssig triangulært tversnit, fremstillet ved enkel tilhugning og dertil slipespor over det hele! Noget lignende kan ikke paavises noget andet sted. Spids nakke, tresidet tversnit og udelukkende tilhugning ligger ellers forut for de slepne oksers tid. Stykket fig. 21 betegner slutstadiet b. Fig. 20 a— b. Vakker grøn Nøstvetøks. '^U 26 ANATHON BJØRN 1920 for de typiske Noslvetokser som nu iiiidergaar en væsentlig foran- dring i formen, hvorved trindoksen fremkommer. Det er klart at materialet fra et enkelt fund ikke vil kunne vise denne utvikling i alle dens detaljer, men det har dog truffet sig saa heldig, at der blandt okserne fra Allanenget kan pekes paa et eksemplar der er et mellemled mellem Nostvetoksen og trindoksen. Dette stykke er avbildet som fig. 22 og kan fuldt ut stilles sammen med de seneste Nostvetokser fra Vcspestad, hvorav en er gjengit som fig. 20 i Broygers citerte oversigt over Vestlandets stenalder. Det træk ved vor oks som det er vigtigst at konstatere, er den skraat slepne egg i i^. Slepen Nøstvetøks. */i. s(mi siden gaar igjen paa alle typiske Vestlandsokser\ og som ogsaa i mindre grad kan iagttages paa det nordenfjeldske oksmateriale fra stenalderen. Inden vort omraade har nemlig oksernes senere utvikling været væsentlig anderledes end paa Vestlandet, der er ikke fremstillet egentlige okser av Vespestad- og Vestlandstypen, men trindoksen har været anvendt meget længe i diverse varia- tioner som dog ikke har fjernet sig meget fra grundtypen. Fuldt typiske Vestlandsokser er nord for Sondmor saa sjeldne at de maa ansees som importsaker. Naar vi nu efter at ha gjort opmerksom 1 .4. VV. Bror/y er. Norges Vestlands stenalder, s. 24. Nr. 7" STENALDERSBOPLADSERXE I ALLANENGET !>aa denne forskjel i utviklingen, som senere vil bli belyst ved eksempler, atter fæster blikket paa fig. 22, som gjennem sin egg- behandling viser tilknytning til Vestlandet, blir dette av betydning idet det antyder at saa langt som til denne form har gangen i oksernes utvikling været den sannne inden de to omraader. Tillike faar vi her et kronologisk holdepunkt, da det maa være tillatt at datere det her gjengitte eksemplar efter det vestlandske som er fundet paa Vespestadhopladsen i kulturlag som ikke kan være H'ldre end ganggravstid. Tidspunktet for Nostvetoksens opgaaen i Irindoksen turde saaledes for vort omraade være bestemt. Vespeslad Nøstveloks. Dette var Xostvetoksernes nedre tidsgrænse. At soke at be- stemme den ovre nærmere, er en ulike vanskeligere opgave, da vi savner sammenligningsmateriale, men nogen stotte faar vi jo gjen- nem Allanengfundets hele karakter. Det er saaledes paa forhaand givet al nogen datering ex analogia ved at overfore kronologien for de ostnorske uslepne Nostvetokser paa vore ikke gaar an, da der i hele fundet ikke findes oldsaksf ormer der retfærdiggjor en datering til ældre nordisk stenalder, som det er pekt paa under omtalen av de gammeldagse former blandt flintsakerne. Paa den anden side maa der gaaes ut fra at Nostvetokser maa ha været htnge i bruk paa bopladsen, siden de i sin utvikling har gjennem- 28 ANATHON BJØRN [1920 gaal alle sladier 1 likhet med sine sydligere slegtninge. Under ar- beidet med materialet fra nordenfjeldsk stenalder har man vist- nok anledning til at iagtta hvorledes gamle og unge redskapsfor- mer anvendes side om side, men en paastand om at nslepne okser hver for sig av fuldt utviklede og typologisk forskjellige former som det her dreier sig om skulde være brukt samtidig synes at mangle ethvert grundlag. Det maa staa fast at de fuldt typisko Nostvetokser er knyttet til stedets ældste bebyggelse, som efter al sandsynlighet falder i dyssetid, uten at det for nærværende er mu- lig at avgjore hvor langt bebyggelsen rækker op i dette tidsrum. Denne bestemmelse av Allanengfundets ovre tidsgrænse avgir ogsaa en støtte for dateringen av flere flintformer, av hvilke skivespalte- ren, de eneggede pilespidser samt sikkert mange av alle skraper- formerne efter dette kan henfores til dyssetid. Videre faar vi som resultat av denne fixering av de norden- fjeldske Nostvetoksers tid at formens tilstedeværelse i Allaneng- fundet ikke kan skyldes en paa virkning sydfra, da saa utprægede typer som de vi har gjennemgaat, forlængst var gaat av bruk i dyssetid i det sydostlige Norge. Hadde vi derfor hat at gjore med en kulturmeddelelse utenfra, skulde vi ha ventet bare at finde de yngste former. Vi nodes derfor til at anta at overgangen fra den rundtomhugne oks til Nostvetoks har lopet paralelt i de to om raader, men foregaat til forskjellig tid som folge av den storre til- gang paa flint nordenfjelds, hvorfor flintkulturen her har holdt sig længer. Den paapekte utledning av Nostvetoksen fra den rundt- om-hugne flintoks ogsaa inden vort omraade leder opmerksom- heten hen paa sidstnævnte okstype. Den forekommer paa de ældste bopladser, eksempelvis paa Ghristies Minde i Kristiansunds om end ikke i sænlig stort antal; skivespalteren, som var lettere at fremstille, har her været det egentlige huggeredskaj). Videre kjen- des den fra flere sikkert yngre lokaliteter. Som eksempel skal jeg ta et fund fra det kjendte findested Tornes i Frænen, hvor der paa en enkelt lokalitet opsamledes bl. a. en rundtomhuggen oks, skrapere og borespidser av varierende former samt et stykke av en flintdolk med grov parallelhugning. Som Th. Petersen uttaler i sin katalogbeskrivelse av fundet, maa denne lokalitet ha været besokt til forskjellige tider i stenalderen^, men det turde i sin al- mindelighet gjælde for de talrike Tornesfund at de ikke naar op i ældre nordisk stenalder trods deres gamle pra'g. Et mere direkte bevis for at omhandlede oksform har været benyttet i en tid der maa svare til dyssetid, faar vi gjennem et fund fra Sondmor^, som 1 T. V. S. 1910, no. 10, s. 38. 2 T. V. S. 1916, no. 7, s. 44. 3 Fund fra Drynjesundet i Valne. B. M. aarb. 1912. no. 8, s. 29. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 29 jeg paa et andel sted har sokt at paavise^ Jeg vil her i parentes hidskyte en hemerkning om at det resuhat vi er kommet til m. 11. t. Nostvetoksernes alder i Trondelagen tillike indeholder et andel moment av hetydning. Det er da det at allerede paa den tid del her er tale om, har den flintmangel som noget senere træder saa tydelig frem, hegyndt at gjore sig gjældende. Kim denne aarsak kan ha skapt Xostvetoksen i hergart. Jeg er tidligere paa grundlag av sondmorsk materiale kommet til den opfatning at overgangen Fii,'. 23. Trindoks mod spidsovall Ivi-rsnit. i/i fra den egentlige flintkultur til sten- og skiferkultur, hvor flinten træder i hakgrunden som redskapsmateriale, maa være at hen- lægge til omkring ganggravstidens hegyndelse. Vi vender nu tilhake til det foreliggende oksmateriale hvor vi slap, ved trindoksen. Dennes utvilsomt ældste stadium betegnes ved tre trindokser med spidst ovalt tversnit og tildannet ved slag- og prikhugningsteknik. Et eksemplar er avbildet som fig. 23. Gjen- nem eggbehandlingen rober det slegtskap med fig. 22. Det samme ^ A. Bjørn, anf. sted, s. 19 f. ■.M) ANATHON BJØRN [1920 gjælder flere brudstykker av bedre tildannede og facetslepne trind- okser. Denne facetslipning betegner et stort opsving i oksbehand- lingen, som nu blir langt finere, likesom den sikkert har hat en ikke liten indflydelse paa formutviklingen. Gjennem den forsvin- der nemlig det spidsovale tvershit, som avloses av et mere fire- sidig uten at der dog kan tales om en bevisst stræben efter at gi oksen smalside. Samtidig blir nakke og egg bredere, som det frem - gaar av fig. 24. Det er sandsynligvis stykker av denne art der forer over til okser med smalsider som fig. 25, hvorav der i fun - Fig. 24. Øks. l/l. det forekommer ialt 3 eksemplarer som i sin form frembyder en likhet med Vestlandsoksen. Man har ogsaa talt om vestlandsk indflydelse her\ men formen er sikkert bare fremkommet ved en yderligere forflatning av siderne. Av vigtighet for sporsmaalet er det at saavel ryg som smalsider er facetslepet, hvad sjelden er tilfældet med okser av Vestlandstypen^ især paa de yngre former. Samtidig med trindoksen har der ogsaa været i bruk en anden oksform der likeledes i ret linje nedstammer fra Nostvetøksen. 1 T. V. S. 191 4, no. 4, s. 17. - A. W. Brofj(jer, Norges Vestlands stenalder, s. 40. Nr, 7] STENALDERSBOPLADSEHNE I ALLANENGET 31 Fig. 25. Friignu'iilaiisk dks Pig. 26. Fig. 28. Fig. 29. Fig. 26 — 29. 4 økser som belyser de smaa Nøslvetøksers utvikling. ^/i 32 ANATHON BJØRN [1920 VAicr al denne var gaat av l)iuk i sin typiske form, holdt den sig endnn i sniaa og tarvelige eksemplarer med segmentf ormet tver- snit. Disses talrikhet synes at tyde paa at hruken av dem har strakt sig over et længere tidsrum. Et utvalg er avbildet i fig. 26 — 29. Av disse er de to forste med den nu'vnte tversnitform at betragte som de senere Nostvelokser nærmeslstaaende og folgelig som de a'ldste. Eflerhaanden fremkommer rette smalsider, medens rygsi- den endnu er noget hvælvet, fig. 28. Snart blir ogsaa denne plan s(jm del sees av det ufærdige eksemplar fig. 29. Tversnittet blir da trapezoedrisk. I sin bedste utformning vises dette sidste led i ulviklingen av de lo okser fig. 30 og 31, der helt svarer til helle- kislelidens saakaldte finske okser, som dog sikkert er en hjemlig Yig. :w il— 1). Fig. ;n a— b. F'ig. 'M) — ;51. To rhombiske okser. form og snarest maa sees i forbindelse med typer som de to av- bildede. Ved siden av disse okser foreligger ogsaa en række eksempla- rer der frembyder træk som er fables med snart den ene, snart den anden type, men hvis likhet med disse vistnok mest beror paa rene tilfældigheler grundet paa emnets oprindelige form. Paa denne boplads, som har leveret et saa stort antal færdige okser, skulde vi ogsaa ha ventet at finde mange emner, men slike er kun faa av antal. Ogsaa avfald fra redskapstilvirkningen i bergarter kj endes kun i ringe mængde. Den anden gruppe redskaper av bergarter omfatter tilhug- g e r s t e n e, s o k k og s 1 i p e s t e n e. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 3a Rullestene, hvis støtmerker viser at de har været benyttet som slagstene, er fremdradd i meget stort antal, fra ganske smaa til stykker der har en størrelse som to knytnæver og endnu større. Væsentlig har man benyttet eggformede og runde rullestene, men der forekommer ogsaa flatere og mere skiveformede stykker. Stør- steparten av disse rullestene har paa en eller oftest paa begge sider en rund skaalformet fordypning. Om disses betydning har der været delte meninger, idet man dels har opfattet dem som støtte for fingrene og dels søm fremkommet derved at stenene har tjent som underlag, som et slags ambolter, ved redskapstilvirkning. Dette sidste er vistnok urigtig, da man vel til det bruk heller hadde anvendt flate istedenfor runde, let bevægelige stene. Hertil kom- mer at fordypningerne i almindelighet er jevne og at stenene kun sjelden viser støtmerker utenfor kanterne (fig. 32). Rullestene med støtmerker og tilsvarende fordyninger kjen- des ogsaa fra Sverige^ Ogsaa til fiskesøkk har man anvendt rullestene av en dertil passende form, som yderligere blev tillempet for sin bestemmelse ved indhak i begge ender og en langs mid- ten indhugget fure. Som materiale for sokk har man dog helst benyttet glimmerholdige lose bergarter der var let at forme øg hvor man med mindre besvær kunde indhugge en dyp fure der gav en gød støtte før sno- ren. Gjennemgaaende er de 13 sokk meget store og av varierende former men har al- drig mere end en fure^. De talrike slipestene og bryner viser at der har været drevet meget paa med frem- stilling av redskaper trods de faa avfalds- stykker der er opsamlet. Det er bare brudstykker av slipestene som er fundet, men disse gir et begrep om at i hel tilstand har dimensionerne været betydelige. Som materiale før slipestene er væsentlig anvendt los sandsten, men der forekommer ogsaa ski- ferholdige og noget haardere bergarter. Den blote stenart i slipe- stenene tilkjendegir at det kun var redskaper av et bløtt materiale der fik sin sidste avpudsning paa dem^. Det skal merkes at et stykke har en smal langsgaaende fure som det ofte er tilfældet Fig. 32. Sten med fordypning. 1/2. 1 O. Almgren, Upplåndska stenåldersboplatser, Fornvånnen 1906, s. 9 og fig. 32. Jfr. G. Sarauw, Maglemose, Pråhistorische Zeitschrift 1914, s. 23 ff. 2 Om fiskesøkk fra stenalderen likesom om fiskeriredskaper i det hele i oldtiden se O. Nordgård, Træk av fiskeriets utvikling i Norge. T.V.S. 1908, no. 1. 3 O. Nordfjård og A'. Rygh, Beskrivelse av Busetbopladsen. T.V.S. 1909, no. 9, s. 25. 34 ANATHON BJØRN [1920 med slipestene der er fremdradd paa bopladser hvor der har været årbeidet i skifer. Furen er sandsynligvis forekommet ved slipning av skiferspidsernes kanter. Dette forer os over til skifersakerne i fundet. Hvorledes skifer- kulturen rettest skal opfattes er endnu det store stridssporsmaal i norsk stenalderforskning, saa hvert nyt fund der kan bringe noget frem i denne sak har betydning. Og litt maa det vel kunne siges herom ved hjelp av et sluttet fund som det foreliggende, av hvis inventar det synes at fremgaa at bebyggelsen paa stedet har holdt holdt sig vedlike helt fra dyssetid til hellekistetid uten avbrytelse eller ihvertfald uten saa lange avbrytelser at det kan spores i old- saksmaterialet. Betydningen herav vil fremgaa av den folgende utvikling; vi holder os forelobig til skifersakerne selv. Økser av skifer savnes sjelden i storre eller mindre ^^ antal paa de bopladser hvor denne stenart i væsentlig ^^^ grad har været anvendt som redskapsmateriale. Fra ^^B Allanenget kan der imidlertid bare fremlægges en ski- ^^B feroks, nemlig et fragmentarisk eksemplar av samme ^^^^ hovedform som fig. 25 viser. Denne mangel paa hug- ^^^^ geredskaper av skifer forklares let ved den rikelige ^^^H tilgang paa dertil bedre egnede bergarter. ^^^H Smaa skifermeisler foreligger i tre eksemplarer; H|^H den ene, som er fragmentarisk, er dannet av et tyndt ^^■^^ skif erstykke og kan gjennem sin tilfældige form og ^^^^B daarlige slipning sammenstilles med fig. 31 i Alm- ^^H^H grens netop anførte arbeide. En anden er avbildet her ^^^^H som fig. 33. ^^^^H Det er vel som en videre utvikling av denne form vB^^p at slike merkelige stykker som fig. 34 — 37 er frem- kommet. Foruten de avbildede findes der flere eks- o. r^" '• ■ emplarer som staar fig. 33 nærmere og danner mel- l/l ■ lemled i disse redskapers typologiske utvikling. lait foreligger 17 saavel færdige som ufærdige stykker av god utforelse. 1 eggbehandlingen avviker de noget indbyrdes idet saavel ret som tveregg forekommer. Længe kj endtes denne redskapstype kun fra nærværende fund, men nylig er et stykke indkommet fra den tidligere nævnte bo- plads ved Eikrem paa Gossa^. Om deres anvendelse har man frem- holdt dels at de skulde være skrapere^ og dels pilespidser^. 1 sidste tilfælde maatte formen være utledet av flekkespalteren, men dette er litet sandsynlig, da denne som vi har hort var meget sjelden i norsk stenalder og vel helt var gaat av bruk i en saa sen tid som 1 T. V. S. 1917, no. 6, s 26. 2 T. V. S. 1914, no. 4, s. 18. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALL*ANENGET 35 disse skiferstykker maa tilhøre. Derimot maa betegnelsen skra- pere være rigtig. En antydning i den retning gir fig. 34, hvis egg er sterkt slitt og slitmerker sees ogsaa et stykke opover den ene Fig. 34. li-. 35. Fig. M — 37. .Skiferskrapere. ^L. side av eggpartiet. Videre kj endes slike skra- pere av tilsvarende form men av ben fra pæle- bj'gningerne ved Robenhausen^ Av pilespidser av skifer er der fundet 31 hele og fragmentariske som alle tilhorer den slanke form. Som fig. 38 — 44 viser er alle de former som pleier at forekomme paa bopladser repræ- sentere Kronologien for de enkelte former er jo noget los saa der intet sikkert kan uttales om hvor længe pilespidser av skifer har været anvendt paa bopladsen, kun om formen fig. 44 vet vi at den tidligst optraadte i overgangsti- den mellem ganggrav av hellekistetid, den er ihvertfald ikke kjendt fra noget fund fra ældre tid her i landet. Stort ældre er vel heller ikke et par ikke avbildede spidser med bare en mot- hake. Fig. 45 maa henfores til den gruppe skiferspidser hvis fæl- les kjendemerke er et eller to borehuller ved spidsens basis og som saaledes vel har betydning for skjæftningen^. Paa det avbildede 1 H. Messikommer, Die Pfalbauten von Robenhausen, 1913, pi. XIV, fig. 17 og 22. I Museo preistorico i Rom har jeg set en række store og smaa benskrapere av ganske samme form som de Messikommer avbilder. Særlig almindelig var disse redskaper i Terramarefundene fra Emilia og Lombardiet som for den alt overveiende del indeholder bronsealdersaker. 2 K. Rygh, Hvorledes skjeftedes skiferspidserne? Oldtiden III, s. 59 ff. 37. 36 ANATHON BJØRN 1920 Fig. 38—44. 7 skiferpile. i/j. stykke har man forsokt at bore to huller ved siden av hverandre. Boringen er begyndt fra forskjellig side, men er ikke helt fort igj en- nem. Spidsen har sandsynligvis gaat istykker inden arbeidet var færdig. Det synes som om man samtidig har opgit den oprinde- lige hensigt at anvende stykket som pil eller kastespydspids og isteden brukt det som kniv. Den ene kant er nem- lig helt planslepet medens den anden er skarp og viser spor av omslipning. Det væsentligste ved redskapet er imidlertid at det tilhorer en skifer- spidsvarietet som er specielt nordenfjeldsk og som efter det at domme tilhorer en sen del av sten- alderen. Sene typer representerer ogsaa nogen bredbla- dede spidspidser hvorav der ialt i fundet er en hel, fig. 46, en ufuldendt, fig. 47, og et fragment. Da ingen andre spydspidser foreligger synes den bred- bladede at ha været normaltypen. At de er sene fremgaar særlig av fig. 46, hvis egglinje er tak- formet tildannet og ikke gaar jevnt over i bladet som det i almendelighet er tilfældet. Ved dette træk i eggbehandlingen kan spidsen stilles sam- men med en del nordnorske^ og jåmtlandske^ ski- Fig. 45. Skiferspids ferspidser og knive som hører til de yngste blandt med huller, i/i. skiferredskaperne. Det er sandsynlig at saa brede A. W. Brøgger, Den arktiske stenalder Montelius, Minnen I, fig. 506 og 510. Norge, fig. 82—86. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 37 spydspidser som de to avbildede er influeret av hellekistetidens brede flintflate. Ogsaa en mønstring av skiferkniverne viser os former som hø- rer hjemme i den senere stenalder. Ældst er kanske kniven fig, 48 av rodbrun flammet skifer. Efter haandtakets knopformede avslut- ning og det rhombiske tversnit samt knivens langstrakte form med en let boining av ryglinjen horer stykket til den bananformede type Fig. 46. Bredbladet spydspids. Fig. 47. Ufærdig ^pwKpids. ^U hvis egentlige utbredelsesomraade er omraadet mellem Trond- hjemsfjordens munding og Namsenfjorden^ Det foreliggende eks- emplar er det sydligste som kj endes. Det samme er ogsaa tilfældet med en fragmentarisk kniv av Skaanlandtypen som hittil ikke var fundet sydligere end Nordre Trondhjems amt. For Skaanlandkni- ven og dens forskjellige variationer henviser jeg til fig. 103 — 111 i Brøggers arktiske stenalder. Rent umiddelbart gjor denne kniv- 1 A. W. Brøgger, sidst anf. arb., s. 62. 38 ANATHON BJØRN [1920 type indtryk av at være meget sen og dette fremhæves ved at den er en almindelig be- standdel paa de nordlandske bopladser med rikholdig skiferinventar, og disse gaar tildels meget langt ned i stenalderen. Nylig er det i museet lykkedes at utskille en ny skiferknivform som tidliger ikke har væ- ret omtalt i litteraturen. Forelobig omfatter demie nyopdagede gruppe bare 7 stykker hvor- av ingen er fuldstændig hel, men de vigtigste t3'pedetaljer kan dog fastslaaes. Det viser sig at formen i et og alt svarer fuldstændig til de saakaldte matkniver av flint, et langt slankt blad med som oftest helt paralleltlopende egg- linje som i den ene ende motes i en jevn bue. Fig. 49 viser det ene av de tre brudstykker i Allanengfundet. Er det, som man har antatS ikke bare en formel men tillike real forbin- delse mellem matkniven av flint og de om- talte skiferkniver, er dette et moment av be- tydning. Vi faar da et nyt eksempel paa det som i den senere tid er fremholdt, at skiferkultu- rens redskapsformer er dannet efter flintkulturens ^''^- *^- Sk^iferkniv. redskapsformer som forbil- lede. Og videre er det av betydning for det kronologiske sporsmaal som altid er det vanskeligste ved vore bopladser. Er den fremholdte forbindelse rigtig, kan formen fig. 49 sættes til hillekistetid, idet matkniven ;iv flint, som oprindelig er en fremmed form, omplantes paa norsk grund i et tidlig avsnit av nævnte periode^. Dette vil da ogsaa være et grundlag for en nærmere tidsbestemmelse av noget nordligere norske bopladser hvor ogsaa inatkniven av skifer er fundet, som f. eks. den ved Boleseter i Flatanger^ hvorfra der like- ledes foreligger kniver av Skaanlandtypen. Endelig haves fra fundet fragmentariske Fig. 49. Matkniv av skifer, i/i. 1 T. V. S. 1917, no. 6, s. 14, note 1. - H. Gjessing, Votiv og depotfund fra stenalderen i Stavanger amt, Old- tiden VII, s. 32. 3 A. W. Broqr/er, sidst anf. sted, s. 18. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 39 kniver av en anden art, som nu ved de senere aars bopladsunder- sokelser er fremdradd rundt om i det vestlige og nordenfjeldske Norge. Det er ganske simpelt kniver, egentlig kun skiferplater hvis ene kant er slepet skarp. Den kniv hvis konturer sees av fig. 50, er saaledes bare et sterkt slitt skiferbryne som det frem- gaar av den ene sides konkavitet. Paralleler kan anfores fra den sene boplads ved Ru skenesset nær Bergen og fra bopladsen ved Korsen paa Vaagso i Sondmor, hvor der ogsaa som i Allanenget fandtes skiferavfald som viser at en almindelig fremgangsmaate ved tilvirkning av redskaper av skifer var forst at bruke skifer- stykker som slipestene som man siden delte op i mindre stjdcker ved sagning og gav den form man vilde ha. Derved fik man bare i Fig. 50. Skiferkniv. i/^. brudflaterne at tilslipe. Ogsaa slike simple kniver av tilfældige former horer efter forholdene paa de ovennævnte findesteder at dømme snarest til hellekistetiden. I det hele maa skifersakerne i Allanengfundet betegnes som bundet til det yngste beboelseslag, hvad som er et bemerkelses- væ.rdig fænomen siden der rundt omkring er fremdradd talrikc skiferredskaper fra en langt tidligere tid. Dette forhold vil vi straks nedenfor komme tilbake til i det sidste avsnit, hvor kul- turforholdene paa bopladsen skal sokes belyst. Diverse s a k e r. Allanengfundet har ogsaa aapnet os et litet indblik i stenalderens kunst. Endnu for faa aar siden var helleristninger de eneste vidnesbyrd om stenaldersfolkets utøvelse av kunst i vort land, men paa det nordiske arkeologmote i Kjø- benhavn ifjor kunde konservator Th. Petersen fremlægge en liten 40 ANATHON BJØRN I1920 serie av stenalderskulpturer fra Trondelagen. Derimot er vort kjendskap til ornamentiken fremdeles meget ringe, om vi end gjennem spredte fund er i stand at skjonne de motiver man ar- beidet med. I fig. 51 er gjengit en liten holkformet rullesten som paa den ene flate side bærer et netformet ornament. Nettets en- kelte masker er utfyldt med en daarlig tegnet zigzaglinje og zig- zaglinjer forekommer ogsaa uten forbindelse med nettet. Baade netmotivet og zigzaglinjen er gamle bestanddele i sten- alderens ornamentik. Stjerna har sokt at gjore det sandsynlig, at netornamentet er det oprindelige i den nordiske stenalder og at zigzaglinjen er fremkommet ved en forenkling av dette^. Begge Fig. 51. Orneret sten. ^L Fig. -b. Stenidol. ^L motiver findes paa benredskaper fra ancylustiden^ likesom de gjenfindes i yngre stenalder paa redskaper av arter som ikke hører megalitkulturen til^. Kun i Danmark er denne ornamentik knyttet til en bestemt tid, den er her utdod med Maglemosekul- turen*. Man har ment at hvor man i norsk stenalder træffer net- mønstret, rhomben og zigzaglinjen som ornamentmotiv, skulde dette antyde en forbindelse med osteuropæisk stenalder. Overfø- relse av et omamentsvstem fra et omraade til et andet forutsætter 1 K. Stjerna. Fore hallkistetiden, A. T. S. XIX, no. 2 s. 144 ff. 2 S. Lindqvist, Nordens stenalder etc, Rig 1918, s. 70, fig. 2 — 3 og 11. A. W . Brøgger, Den arktiske stenalder i Norge, s. 104. 3 Paa stenkøller, R. 42 og Minnen I, 341. Paa skiferspidser, Minnen I, 494, 500 og 505. * S. Lindqvist. anf. arb., s. 68. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANENGET 41 en livlig forbindelse mellem disse, og vi skulde da i tilfælde ha ventet at finde flere spor av ostlig paavirkning end de vi nu kan paavise. Efter vort nuværende kjendskap til nordenfjeldsk sten- alder synes det rimeligere at anta at denne art ornamentik er et minde om længst svundne tider likesom den eneggede pilespids er det. En sjeldenhet er idolen fig. 52, en liten glatslitt eller slepen sten i hvis ene ende der sees tre indsnit som viser at man har villet fremstille et menneskelig ansigt. Ogsaa i den motsatte ende er et par tverhak, hvormed man muligens har villet antyde genitalia^ Heller ikke paa denne boplads fandtes rester av keramik, naar undtages et enkelt ganske litet skaar av et lerkar. Denne mangel paa keramik som er saa eiendommelig for de norske bopladser fra stenalderen og som slaar i en saa merkelig molsætning til den keramikrigdom vi finder paa svenske bopladser som stammer fra et folk paa samme kullurslandpunkt, har tidligere tiltrukket sig opmerksomhet. Man har ment at bruken av lerkar kanske ikke var saa almindelig i norsk stenalder, og dette kan nu ogsaa kanske være rigtig naar det tak-s om vort omraade hvor man i alle hen- seender kun langsomt arbejdet sig utover den kulturform som hadde fæstnet sig i Maglemosetid, et avsnit av stenalderen hvor- fra lerkar ikke kjendes. Ellers vet vi jo nu fra andre egne av landet at man ogsaa m. h. t. lerkar, baade i deres form og orne- ring, har fulgt med i den almindelige ulvikling paa den skandi- naviske halvo. 1 stor mængde foreligger pimpsten, som i stenalderen var me- get eftertragtet som glattere for pileskafte o. 1. Om en flittig bruk av dem vidner furer og slitflater. Endelig skal det anfores at der i det paakjorte grusdække over kulturlaget blev fundet en del saker av klebersten, hvorav vi her lar helt ut av betragtning et fragment av sikkert nyere dato. Fra oldtiden stammer derimot fragmenter av fire kleberstenskar av forsk jellig tykkelse og med og uten huller samt to brudstykker av et ringformet redskap, skjodeslost tildannet og i form meget min- dende om stenalderens hammere av type R. 46 med hvilke den ogsaa har det dobbeltkoniske skafthul tilfælles. Uten nærmere at ville indlate mig paa en bestemmelse av det foreliggende styk- kes alder skal jeg bare minde om at kleberstenen i stenalderen blev benyttet som materiale for hakker og koller- og det er heller ikke usandsynlig at fremtidige fund vil vise at kleberstenen i denne tid hadde en endnu videre anvendelse. Det er jo en almin- delig antagelse at bruken av klebersten til kokekar kun kan fores 1 T. V. S. 1915, no. 8. s. 28. 2 H. Shetelig, Kleberstenskar fra jernalderen, Oldtiden II, s. 49. 42 ANATHON BJØRN [1920 Fig. 53. Fragment av kleberstenskar med huller, ^ji. tilbake til førromersk jernalder, og de karfragmenter, hvorav et er avbildet som fig. 53, skulde saaledes ikke kunne være ældre end jernalderen og efter det fremtrædende træk som de mange borede huller byder ikke ældre end vikingetiden. Men et fragment netop av et kar av denne art fandtes paa den kjendte stenalders- boplads ved Sigersvold paa Listen. Medens man her har antat se- nere indblandings er dette utelukket vedkommende det fragment av et kleberstenskar som fremkom ved undersokelsen av bo- pladsen ved Ruskenesset^ hvis tid ligger nær Allanengfundets, Det bor derfor holdes som et aapent sporsmaal om ikke ihvertfald no- gen av kleberstenskarfragmenterne herfra gaar tilbake til stenal- if^^f^^^^^f^ Fig. 54. Fragment av kleberstenskar med ophøiet list. ^^i. W. C. Brøgger, Strandlinjens beliggenhet under stenalderen, s. 59 noten. Aug. Brinkmann og H. Shetelig, Ruskenesset, Norske oldfund III, s. 31. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSEHNK I ALLANENGET 43 deren, og der maa da lægges vegt paa den stripede overflate som ogsaa Ruskenesstykket har. Derimot bor der neppe lægges for me- gen vegt paa at stykkerne fandtes i et recent lag, ti det egentlige kulturlag var jo som bemerket ikke særlig skarpt markeret og en omrotning kan godt ha fundet sted under paafyldningen. Dog maa der virkelig ha været en senere indblanding paa stedet, idet der ogsaa fandtes det i fig. 54 gjengivne fragment av et kleberstenskar hvis mest fremtrædende træk er en ophoiet list lopende paralelt med mundingsranden i nogen avstand fra denne. Kar av denne art kj endes ogsaa fra gravfund, hvis tid man dog neppe kan komme nærmere end det noget omfattende ældre jernalder. Hvorom alting end forholder sig med disse nu omtalte kleber- stenssaker, ganske merkelig vilde det dog være om saa mange old- tidsstykker skulde være kommet med i fyld hentet andetsteds fra. III. Kulturforhold. Det staar nu tilbake paa grundlag av de resultater vi i det fore- gaaende avsnit er kommet til, at fremlægge hvad dette fund lærer om kulturforhold i stenalderen nordenfjelds. Det er da nodvendig endnu engang at bringe i erindring de kronologiske data om hvilke der er uttalt at de gir forhaanden at beboelsen paa stedet har strakt sig like fra den yn^re stenalders 2. til noget ind i 4. periode. Det er her som ved saa mange andre bopladsfund lettere at peke paa de ældste og yngste saker medens de redskapsformer som fyl- der tidsrummet mellem disse langt vanskeligere lar sig kronologisk gruppere som folge av den sterke survival i redskapskulturen in- den vort omraade. Det maa derfor l)li en opgave for fremtidige forskninger at klargjore dette nærmere utover hvad der er frem.- fort under omtalen av de enkelte oldsaksformer. De to yttergrænser maa imidlertid staa fast, og vor opgave her blir da at undersoke bopladsens forhold til fund fra foregaaende og efterfølgende tidsavsnit av stenalderen. At forstaa forholdet til et ældre tidsrum volder ingen vanskelighet, da materialet taler et sprog som ikke er til at misforstaa. Ved bare at betragte de old- saksformer vi i det foregaaende har kaldt relicter, under hvilken betegnelse vi sammenfatter skivespalteren, de eneggede og rhom- biske spilespidser samt de kjolformede skrapere, saa skjonnes let sammenhængen mellem den ældre nordenfjeldske redskapskultur og den som træder os imote gjennem dette fund. Ti som vi har set findes samtlige disse former i den typiske skivespalters tid, medens de med undtagelse av spalteren kun delvis kan paavises 44 ANATHON U.IOHN |1920 i fund Ira yngre stenalder fra andre egne av vorl land og overho- det ikke iitenfor delle. Allerede delle laler nu slerkl mol den op- fatning som i de senere aar er kommet til orde og som gaar ut paa at der tidlig i yngre stenalder er foregaat en indvandring hvis bærere har bragt med sig nye kulturformer som saa blir grund- laget for den senere ulvikling hele stenalderen igjennem^ Og denne opfatning avkræftes ganske ved den enkle kjendsgjerning, at der aldrig paa nordenfjeldske bopladser kan iagttages træk ved oldsaksmaterialets sammensætning som bærer bud til os om en saa sterk kontakt med andre omraader at vi er berettiget til at tale om indvandringer. For nu bare at holde os til nærværende fund saa sees det al man hele tiden har bygget paa gamle traditioner. Der kan ha og har ogsaa i stenalderen heroppe foregaat for- skyvninger i bebj^ggelsen som folge av at man sokte op de loka- liteter som frembod de bedste betingelser for jagt og fiske. Som eksempel paa en forlatt boplads kan den her forst omhandlede tjene. I det hele synes der av grunde som vi nu ikke kan efter- spore at ha foregaat en sterk, kanske lolal avfolkning av Kristi- ansundsoerne paa el givet tidspunkt i æ^ldre stenalder. Det kan nemlig ikke paavises noget fund som kan siges at tilhore liden mellem de fuldt utviklede skivespaltere og Nostvetokserne fra Al- lanenget. Hvor længe de ellers i stenalderen saa godt befolkede Kristiansundsoer har været ubebodd kan vi bare avgjore tilnær- melsesvis, men hvad vi med bestemthel kan peke paa er at de folk som i yngre stenalder igjen slog sig ned der ikke tilhorle et nyt folkeelement med en ny kultur. Den forsk j el i redskapskullur som let sees ved en sammenligning med inventaret fra Allaneng- bopladsen og del fra Christies Minde f. eks., beror bare paa den jevne ulvikling av formerne og forbedring av tekniken som var foregaat i lopet av den tid som ligger mellem de to bebyggelses- stadier. Gangen i redskapskulturens senere ulvikling paa bopladsen er væsentlig bestemt av en faktor: mangelen paa flint. De slenarler som er anvendt som surrogater er som vi har set mange, for de ældre beboelseslags vedkommende væsentlig haardere bergarter og forst meget sent kommer skiferen til. I dette forhold er der en forskjel mellem denne og andre norske bopladser, hvor skiferen allerede i ganggravslid var et hovedmateriale. Men her spiller kanske rent lokale forhold ind, idel mere formaalstj enlige berg- arter var vanskeligere al opdrive paa enkelte steder end paa andre. Jeg har paa el andel sted sokl al paavise forholdet mellem flint- kulturen og skiferkulturen^ og har derunder fremhaldt al skiferen 1 .4. yuminedal. Et bosted fra den yngre stenalder, Oldtiden IV, s. 20 ff. -' .4. Bjørn, anf. sted, s. 43 ff. Nr. 7] STENALDERSBOPLADSERNE I ALLANKNGKT 45 var et rent nodsmateriale som dog ogsaa kunde komme i betragt- ning naar man skulde fremstille redskaper hvis bruk ikke nød- vendigvis forutsatte en viss seighet i selve materialet. Som redskapsinventaret er kommet til os bærer det præg av sterk ensformighet. De redskaper som ovenfor er fremlagt var paa ingen maate tilstrækkelig i stenaldersfolkenes daglige kamp for tilværelsen men forutsætter ved siden av et rikt redskapsfor- raad av organisk materiale. Om dettes art og sammensætning kan vi selvfølgelig ikke avgjore noget utover hvad vi rent å priori kan slutte os til, saasom anvendelse av fiskekroker, harpuner og naaler av ben. Men vi er gjennem et heldig tilfælde istand til at uttale at den oftere paapekte sterke survival ogsaa har gjort sig gjæl- dende m. h. t. benredskaper. Kjendskapet til dette skylder vi et fund som i 1903 indkom til Universitetets oldsaksamling fra Kol- san i Skogn og som bestaar av en netstikke av ben^, altsaa et red- skap som inden det ovrige Skandinavien og Finland ikke kj endes fra nogen yngre periode end ancylustiden eller benalderen om man viP. Ifjor blev denne netstikke undersokt av Herluf Winge, som uttalte at den var forarbeidet av et — hesteben!^ Dette er et ekla- tant bevis paa hvor forsigtig man maa være i bedømmelsen av nordenfjeldske enkeltfunds kronologi og et likesaa eklatant bevis paa hvor seigt man holdt fast ved gamle redskapsf ormer. Det skal i denne forbindelse mindes om at der ifjor i Kristiania by blev fundet en netstikke søm efter materiale og fundforhøld at domme passer ind blandt de ovrige redskaper av denne art. Om livsvilkaarene forovrig gir fundet ingen oplysninger utover hvad man paa forhaand kunde vite, at jagt øg fiske var høved- næringsveien. En forandring heri synes inden vort omraade at indtræde i en relativt tidlig del av hellekistetiden, altsaa samtidig med bebyggelsen ophør i Allanenget som ogsaa falder sammen med den egentlige bøpladskulturs forsvinden i de sydligere egne av Trondelagen, og dette maa skyldes akerbrukets revølutione- rende indflydelse paa livsforholdene. Det samme forhold fremgaar av stenaldersmaterialet fra det sydligste av Romsdals amt, og like- søm man der kan iagtta hvorledes bebyggelsen trækker sig bort fra kyststrækningerne og brer sig paa de flatere og frugtbarere oer og fjordegne, saa kan man inden vort omraade merke en til- svarende forskyvning fra kysten til de indre fjordegne. At over- gangen fra bopladskultur til akerbrukskultur skal ha skedd helt pludselig kan vi dog ikke anta, og det er derfor sandsynlig at man ogsaa tidligere har hat kjendskap til et slags jordbruk og da vel 1 C. 20189. Ab. 1903, s. 261. 2 S. Lindqvist, anf. arb. 3 H. Gjessing. To benredskaper fra stenalderen, Oldtiden IX, s. 139 ff. 46 ANATHON HJØRN. STENALDEKSBOPL. I ALLANENGET [1920 den aller primitiveste form for dette som kj endes, det saakaldte hakkebruk som godt lar sig forene med bopladskulturen. Aarsa- ken til akerbrukets endelige gjennembrud heroppe kan vi ogsaa peke paa, det er den sterke kulturbolge som i hellekistetiden fra Jylland skyllet ind over Norge via Jæderen hvor dens virkninger bedst kan iagttages, men ogsaa heroppe har den avsat sterke spor ved at øve indflydelse saa vel paa livsforholdene som paa den rent materielle kultur. Trvkl =^0/9 1921. Ved henvendelse til Videnskapsselskapets bibliotekar vil elter- nævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningene rækker: F'estskrift, utgit av Videnskapsselskapet i anledning avTrondhjems 900 aars jubilænm 1897 pris kr. 4.00 Erlandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske Geistlighed h. I & II » » 4.00 Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke ...» » 2.00 Af Grev Schmettows Korrespondance 1813 oa 1814 >^ » 0.50 '& Eilert Sundt: Om Husfliden i Nor^e . » » 1.00 »■^ Knud Leem: Bidrag til Finmarkens Historie » » 1.00 Karl Petersen: Geologiske Undersøgel- ser i Tromsø Amt » » 4.00 Ove Dahl: Carl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskrift 1907) » » 2.00 Joh. Hjorth og Knut Dahl: Fiskeforsøg i norske Fjorde » » 1.00 Av selskapets skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs. S-? DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING FOR 1920 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1920 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1921 ^ iyfifi:^^^^^^-^-'^ LIRKA NEW . »otan« Overlærer Bernhard Hartmann. Overlærer Behnhahi) Olivils Hartmann, i mange aar bestyrer av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs myntsamling, av- gik ved doden 'l8. september 1920. Han var fodt i Ekersund 23. april 1847. Hans forældre var sogneprest Bertel Langballe Hartmann (fodt 1807, dod 1877) og Anne Bolette Oline, fodt Brodahl (fodt 1814, dod UWS). Efter indtil 17-aars-alderen at ha faal undervisning hjemme av sin far (som var blit sogneprest i Leksviken), var han i et par aar elev av Gjertsens skole i Kristiania, og tok examcn artium 1866. Det folgende aar underkastet han sig andeneksamen, og i 1872 filo- logisk embedseksamen. I aarene 1873 — 1875 var han vikarierende hvrer ved Kristian - sunds offentlige hoiere almenskole, 1876 — 1877 midlertidig klasse- herer ved Trondhjems Katedralskole, 1877 — 1887 adjunkt i Aale- sund. P'ra 1887^ — 1914 var han ansat ved Trondhjems Katedral- skole, 1887—1899 som adjunkt, fra 1899 som overlærer. Hans un- dervisningsfag var i yngre aar latin og græsk, senere engelsk og historie. Fra 29. januar 1894 til 30. juni 1919 var han ansat som bestyrer av Videnskapsselskapets mynt- og medaljesamling. 12. juli 1879 blev han gift med Jona Fredrikke Paasehe (fodt 28. juli msy. Av sine mange elever vil overlæ^rer Hartmann mindes som en kundskapsrik. human og omhyggelig lærer, og av alle som lærte ham at kjende, som en elskværdig, fint dannet personlighet, av el vennesadt sind, med et mildt, lyst livssyn, og et eiendommelig stille lune. Et fremtrænlende træk hos ham var hans musikalske sans. I de 25 aar overlærer Hartmann virket som bestyrer av Viden- skapsselskapets myntsamling, undergik samlingen en betydelig ^ Deres barn er: 1) Eyvind Hartmann, kapfein i infanteriet (født 1880. ^ ex. artium 1899); 2) Bertlia Anthonie Hartmann (født 1882 død 1908); ^ 3) Astrid Hartmann, bestyrer av Trondhjems folkebibliotek (fodt 1884, ex. ^-^ artium 1904); 4) Ragnhild Hartmann, lærerinde ved Trondhjems folke.skole (født 188G, ex. artium 1906). >- <: Iltvikling. Mynlsamlingen er hlil medlem saavel av Numismatiska foreningen i Stockholm som av Den numismatiske Forening i Kjobenhavn, hvorved den har opnaadd adskillige fordele. Under Hartmanns forgjænger, overhrrer M. C. Carstens (mynlsamlingens bestyrer 1874 — 1894), var samlingen steget til omkr. 12,300 nr. (derav 1060 medaljer). Ved utgangen av 1918 omfattet samlingen over 17,700 nr. (derav 1470 medaljer). Den storste del av tilveksten .skyldes gaver. Den mest interessante lilvekst samlingen har faat, er et ganske betydelig antal middelalderske mynter fra mynlfund i Værdalen, Orkedalen og Helgeland (de to sidste — knfiske mvnt- fund,— i aaret 1913). Overlærer Hartmann har i Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter git meddelelse om de forskjellige mvntfund: Vsk. Skr. 1899 nr. 6. Myntfundet fra Sand i Værdalen. — — 1901 - 9. Middelalderske mynter fnndne i Trond- hjems Domkirke. — — 1907 - 10. Ny meddelelse om myntfundet fra Sand. — ^ 1913 - 4. Meddelelse om to kufiske mvntfund (fra Holte i Orkedalen og fra Hertenelven, Alstahaug, Helgeland). — — 1916-9. Nærmere meddelelse om lo kufiske mynt- fund (med beskrivelse av mynterne av professor Seippel). Direktionens aarsberetning for 1920. I sit andragende av 12. september 1919 om statsbidrag for bud- getterminen 1920 — 1921 hadde Videnskapsselskapet ansokt om bevilgning av 43,600 kr. Desuten hadde Selskapet henimot aarels utgang sokt om et ekstraordinært bidrag av 10,000 kr. til dækning av trykningsomkostninger og om bevilgning av 20,000 kr. for at kunne utgi de endnu ikke trykte hefter av Gerhard Schonings Reiser i Norge 1773 — 1775. Endelig hadde Selskapets direktion i september 1919 .anbefalet et andragende fra fylkesskolebestyrer Jørgen Reitan om offentlig stipendium som kunde sætte ham istand til at ofre sig helt for studiet av trondske dialekter og trondsk folketradition. Ved Stortingets beslutning av 1. juni 1920 blev der for termi- nen 1920—1921 bevilget Selskapet U,000 kr., hvorav 5000 kr. blev at regne som ekstraordinært bidrag til dækning av underskud paa Selskapets trykningskonto. Der blev stillet den betingelse, at Sel- skapet fra andre hold skaffet lilveie mindst 38,400 kr. Til utgi- velse av Schonings verk fandt Stortinget av budgetmæssige hensyn ikke at kunne bevilge noget. Heller ikke for Jorgen Reitan blev der plads for nogen bevilgning. Ved den store lonsregulering for Statens tjenestemænd, fore- slaat i juni og vedtat ved Stortingets beslutning av 21. juli 1920, blev der ogsaa tilstaat Videnskapsselskapet en tillægsbevilgning — 17,600 kr. — for at bringe de ved Selskapet ansatte funktionærers lonninger paa hoide med de satser som blev vedtat for statstje- nestemænd med lignende forutsætninger og i lignende stilling. Hertil kom for de regulerte lonninger et dyrtidstillæg 30 pet. av lonnen (dog ikke under 900 kr. og ikke over 1650 kr.) og som eks- traordinært tillæg den merindtægt av Ion og dyrtidstillæg som vilde ha tilkommet funktionærene i 1ste halvaar 1920 hvis det nye lonsregulativ da hadde været gjældende. Efter anmodning fra Kirke- og Undervisningsdepartementet hadde Selskapets direktion i skrivelse av 8. juni 1920 indsendt for- slag om hvilke lonsgrupper i lonspropositionen Selskapets funk- tionærer burde likestilles med, og forslaget blev i det store og hele tat fulgt. AARSBKKETNING FOR 1920 Ved tillægsbevilgningen, som blev git under forutsirlniiig av tilsvarende forhoielse av de stedlige bidrag, blev det uttrykkelig bemerket at den bare skulde tjene til forboielse av grundlonneu. Alderstillæggene (efter 3, 6, 9, 12, 15 aars tjenestetid) niaatle dei være Videnskapsselskapets egen sak at skalle tilveie Ira andet hold. Ved den nye lonsregulering blev der fastsat folgende satser for Videnskapsselskapets funktionærer: For bestyrer av Selskapets oldsaksamling, av de zoologiske samlinger, og av den botaniske samling, og for Selskapets biblio- tekar, grundion 6000 kr. (5 alderstillæg, hvert I3dje aar a 500 kr.). For 2den samlingsbestyrer ved Selskapets zoologiske samlinger grundion 5000 kr. (6 alderstillæg, hvert 3dje aar å 500 kr.). For amanuensis ved Selskapets oldsaksamling, grundion 4000 kr. (5 alderstillæg, hvert 3dje aar å 500 kr.). For assistent ved Selskapets bibliotek og for Selskapets vakt- mester grundion 3300 kr. (4 alderstillæg å 300 kr.). For præparanter ved Selskapets oldsaksamling og zoologiske samling grundion 2600 kr .(4 alderstillæg å 300 kr.). Efter direktionens forslag blev fra 1. juli 1920 lonnen forhoiet ogsaa for Selskapets kasserer og sekretær (for begges vedkommende til 1200 kr.) og for bestyrerne av Selskapets myntsamling og mi- neralogiske samling (for begge til 800 kr.). Trondhjems kommunes bidrag i aarets lop til vedlikehold av Selskapets bygninger, til drift av lys- og varmeanhrg, og til skatter og avgifter, belop sig til omtrent 8300 kr. Ved fastsættelsen av byens budget for 1920 — 1921 blev det av bystyret bestemt at alle bidrag til Videnskapsselskapet for fremtiden skulde bevilges av de kommunale kinematografers overskud. For at kunne opfylde den betingelse som var stillet for forhoielsen av statsbidrag, sokte Selskapets direktion henimot aarets utgang om en kommunal be- vilgning av 23,000 kr. Da kinematografernes overskud ikke kunde utdeles for aarets utgang, blev der forelobig stillet 7000 kr. til Vi- denskapsselskapets raadighet. Trondhjems Sparebanks bidrag belop sig til ialt kr. 6788.50. hvorav 4000 kr. var at regne som ordinært tilskud til Selskapets drift, og kr. 2788.50 var bevilget som rentefrihet av laan mot pant i Videnskapsselskapets bygninger. Efter ansokning fik Selskapet hosten 1920 av Trondhjems Brændevinssamlag utbetalt de 6000 kr. som var blil bevilget av samlagets overskud for 1916. Fra Hans Majestæt Kongen fik Selskapet det vanlige bidrag av 400 kr. Av Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses overskud for 1919 tilfaldt der Videnskapsselskapet kr. 3047.18. AARSBERETNING FOR 1920 Av renterne av Videnskapsselskapets legater og fonds (ialt ca. 20,500 kr.) stod der til raadighet for aarets drift omkr. 13,000 kr. Fra private hold fik Videnskapsselskapet ogsaa i dette aar be- tydelige gaver. I mårs 1920 blev der gjennem Trondhjems Adres- seavis tilstillet Selskapets oldsaksamling en gave av 5000 kr. fra grosserer Birger Kvexild. I anledning av sin 70-aars-dag 18. mai 1920 skjænket konsul Anton .Jenssen 5000 kr. til del Trondhjem- ske Gavefond. Til omkostninger ved opsætning av en kopi av et hellerist- ningsskib (paa Bardal, Beitstaden) bidrog glasmester Rus 305 kr. • Ved gavebrev av 12. oktober 1920 oversendte godseier P'redrik Horneman, Reins Kloster, Rissen, manuskriptet til Det Adler- Falsenske Grundlovsudkast fra 18H som gave til Videnskapssel- skapet. Gavebrevet er gjengit i bibliotekarens aarsberetning. I Selskapets generalforsamling 9. mårs 1920 var budget for aaret, under forutsætning av de gamle lonsvilkaar, vedtat med et belop av 76,000 kr. Det viste sig imidlertid, likesom i foregaaende aar, at der saavel til trykningsomkostninger som til tilfældige ut- gifter var forutsat for knappe belop. Ved aarets utgang hadde Selskapet set sig nodt til at opta nye laan for at indfri presserende forpligtelser. Fra sommeren 1920 blev der fastsat en forhoielse av leien for tomter som tilhorer Videnskapsselskapet. Renten for utlaan av Videnskapsselskapets legater og fonds blev fra december 1920 forhoiet til 6 pet. Til stipendier var der i aaret 1920 bevilget 1900 kr. Den storste del av dette belop blev, som vanlig, stillet til raadighet for besty- rerne av Selskapets oldsaksamling og botaniske samling. Et min- dre stipendium blev, som i foregaaende aar, tilstaat skolebestyrer NoTø til at foreta botaniske undersokelser i det Trondhjemske. Endelig blev der bevilget Selskapets bibliotekar dr. Landmark et bidrag av 200 kr. til ophold i Kristiania under det nordiske hi- storikermote 7.— 10. juli 1920. Om Videnskapsselskapets samlinger foreligger der i det fol- gende indberetninger fra samlingenes bestyrere. Videnskapsselskapets Skrifter 1920 vil indeholde folgende pu- blikationer: Nr. 1. Henrik Printz: Subaérial Algae from South Africa (14 piates). « 2. Th. Petersen: Oversigt over Videnskapsselskapets Oldsak- samlings tilvekst i 1919 av saker ældre end Reformationen. « 3. Bernt Lynge: Lichens in Herbarium Gunnerus. « 4. Anathon Bjørn: Nogen myrfund fra Trondelagen. AAKSBERETNING FOH 1920 Nr. 5. O. Nordgård: Bidrag til faunaens historie i Trondhjems- f jorden, II. <■< 6. J. E. GuNNERUS: Betragtninger over Christendommens Ind- forsel i Norge. Utgit med innledning og anmerkninger av S. L. Thormodsæter. '< 7. Anathon Bjorn: Stenaldersbopladsene i Allanenget i Kri- stiansund. I begyndelsen av mårs 1920 fratraadte dr. H.ialmar Broch, som var blit utnævnt til docent i zoologi ved Universitetet i Kri- stiania, sin stilling som bestyrer av Videnskapsselskapets zoolo- giske samlinger. Dr. Broch hadde været ansat i Videnskapssel- skapets tjeneste siden 1910 og saaledes i ti aar bestyret Sclskapets pattedyrsamling og evertebratsamling (den sidste i forening med O. Nordgård). Som omtalt i forrige aarsberetning, var han like til begyndelsen av 1920 tillike Selskapets kasserer. Stillingen som 2den samlingsbestyrer ved Videnskapsselskapets zoologiske samlinger blev avertert ledig for en marin zoolog med Ion og alderstillæg som for Universitetets docenter. Til stillingen meldte sig én ansoker, konservator ved Tromso Museum, cand. real. Carl Fredrhv Lindeman Dons, som i direktionens møte 12. juni blev ansat fra 1. juli 1920. Ansættelsen blev godkjendt av Kirke- og Undervisningsdepartementet ved skrivelse av 5. juli 1920. Konservator Dons er fodt 1882, cand. real fra 1909, og blev fra begyndelsen av 1909 ansat som konservator ved Tromso Mu- seum. Med skrivelse av 13. august 1920 oversendte Kirke- og Under- visningsdepartementet regler for Forskningsfondet av 1919 (ved- tat ved Stortingets beslutning av 21. juli 1920), og anmodet Vi- denskapsselskapets direktion om i henhold til reglernes § 6 at vælge et medlem av stj^'et for fondels humanistiske avdeling. Di- rektionen valgte 16. september 1920 oldsaksamlingens bestyrer Th. Petersen til medlem av fondets styre. Oldsaksamlingens bestyrer oversendte i september 1920 til Sel- skapets direktion skrivelse fra professor A.W. Brogger med utkast til andragende om et statsbidrag av 10,000 kr. til systematiske undersokelser av stenaldersbopladser i Norge og til bearbeidelse av undersokelsernes resultat. Videnskapsselskapets direktion, som finder formaalet av stor betydning for arkæologisk forskning, besluttet at stolte andragendet med sin anbefaling. Et andragende av 4. august 1920 fra fylkesskolebestyrer Jørgen Reitan, om at faa en avhandling om nytrondsk ordforkortning og betoning utgit av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, fandt direktionen av okonomiske hensyn ikke at kunne imote- komme. AARSBERETNING FOR 1920 I skrivelse av 15. oktober 1920 meddelte konsul Johan Bratt at Carl Lumholtz hadde lovet, til gjengjæld for mulig stotte av hans ekspedition til Ny-Guinea, at skjænke en del gjenstande fra sine samlinger under ekspeditionen til Videnskapsselskapet. Paa konsul Bratts foresporsel besluttet direktionen at svare at Sel- skapet med tak vilde motta den interessante gave. Efter tilbud av skolebestyrer M. K. HÅkoxsox-Hansen om at stille en del eksemplarer av sin sidste publikation — nye meteoro- logiske iagttagelser — til Videnskapsselskapets raadighet for en ganske billig pris, besluttet direktionen, efter forslag av Selskapets bibliotekar, at kjope 25 eksemplarer for at sende dem til sine bytte- forbindelser. Efter anmodning fra Norsk Folkemuseums direktor Hans Aall utlaante Videnskapsselskapet omkring 30 gjenstande til Folkemu- seets pottemakerutstilling paa Bygdo i februar og mårs 1920. Fra Selskabet for Bergens Teaterhistorie (stiftet i august 1919 samtidig med Bergens Teatermuseum) kom der i november 1920 foresporsel om Videnskapsselskapet skulde være i besiddelse av. gjenstande av interesse for et teatermuseum, og om det i saa fald vilde overlate disse gjenstande til den nye institution i Bergen. Videnskapsselskapets direktion svarte, at Selskapet for oieblikket ikke hadde den slags gjenstande, men at man vilde ha opmerk- somheten henvendt paa saken. I skrivelse av 3. oktober 1920 meddelte Selskapets bibliotekar dr. Landmark at riksarkivar Koren hadde erklæret at han saa sig ute av stand til at fuldfore biografien over Thorvald Boeck, som skulde indlede katalogen over Boecks bibliotek. Efter biblio- tekarens forslag besluttet direktionen at anmode frk. Aacaat Daae om at overta arbeidet. I skrivelse av 22. november mottok Videnskapsselskapet indby- delse fra Vetenskaps-Societeten i Lund til at la sig repræsentere ved Societetens forste «hogtidssammantråde» 4. december 1920. Videnskapsselskapets direktion besluttet at anmode fiskeriintendent dr. G. SwENANDER oui at repræsentere Selskapet, og dr. Swenander erklærte sig villig til at overta hvervet. I sit andragende om statsbidrag for terminen 1921—1922 an- søkte Videnskapsselskapet om samme statsbidrag som var blit be- vilget for 1920—1921 — 56,600 kr. I flere rundskrivelser (utsendt i oktober maaned) indskjærpet Kirke- og Undervisningsdeparte - mentet den storste sparsomhet. I skrivelse av 18. november 1920 meddelte Kirke- og Undervis- ningsdepartementet at der for funktionærer som har smaa boliger (paa 1 å 2 værelser med kjokken) som en del av lonnen, blir at fra- trække i kontantlonnen 10 pet. for bare bolig og 12^2 pet. for bolig 10 AARSBERETNINC. FOR 1920 med lys og brænde. Hvor særlige oiiistændigheter, som boligens slorrelse, beskaffenhel og beliggenhet maalte gjore en nedsættelse berettiget, skal imidlertid fradraget kunne nedsættes med ^/s. Vi- denskapsselskapets direktion fandt at denne bestemmelse burde sokes gjort gjældende for Selskapets vaktmesters vedkommende og liesluttet at indsende forestilling derom til departementet. Kirke- og Undervisningsdepartemenlet opnawnte i januar 1920 paany bankchef Andreas Berg og professor Sem Sæland som medlemmer av Videnskapsselskapets direktion for de to føl- gende aar. I selskapets generalforsamling 12, november 1920 blev bestyrer av Videnskapsselskapets zoologiske samlinger O. NorgÅrd gjen- valgt til vicepræses, og professor Alfred Getz gjenvalgt som med- lem av direktionen. Istedenfor justitiarius Beichmann, som fra august 1920 var uttraadt av direktionen, fordi han i kommende aar maatte opholde sig i Paris som formand i la Commission Ar- bitrale des Litiges Mimers au Maroc, valgte generalforsamlingen divisionslæ\ge Halfdan Bryn. Til revisorer blev gjenvalgt lektor Johan P. Pedersen og lektor O. Juel. I direktionens mote 12. juni 1920 blev konsul Anton Jenssen og docent dr. philos. H.ialmar Broch, i henhold til statuternes § 7, utnævnt til livsvarige medlemmer av Videnskapsselskapet. Ved aarets utgang hadde Selskapet 21 livsvarige medlemmer utnævnt av Selskapets direktion. Antallet av betalende medlemmer var ved utgangen av 1920 omtrent del samme som ved utgangen av foregaaende aar. 51 med- lemmer hadde betalt 100 kr. en gang for alle. 267 medlemmer be- talte aarskontingent. Av disse var 93 optat for utgangen av 1903. Av de ovrige 174 (indmeldt efter ændringen av Videnskapsselska- pets statuter stadfæstet ved kongelig resolution av 13. februar 1904) var 19 utenbys. Antallet av ulenbys medlemmer optat for 1903 (hvorav de fleste tidligere har været bosat i Trondhjem) belop sig til 60. Av ældre medlemmer som i aarets lop er avgaat ved doden, vil særlig to mindes for fortjenstfuldt arbeide i Videnskapsselska- pets tjeneste, overlærer B. Hartmann, bestyrer av Selskapets myntsamling 1894 — 1919, og fhv. direktor for Trondhjems Tek- niske Læreanstalt og senere for Trondhjems Tekniske Mellemskole Severin S. Wleugel, medlem av Videnskapsselskapets direktion 1896 — 1914. Av Selskapets livsvarige medlemmer grosserer Helmer Hartmann. Videnskapsselskapets kapitalformue belop sig ved utgangen av 1920 til kr. 378,419.98. Hertil kommer forskudsfondet, rektor Los- AARSBERETNING FOR 1920 sius Og hustrus legat, 5000 kr., som fremdeles er tat til indtægt i kasseregnskapet, og baatbygningsfondet (dr. Lysholms gave 10,000 kr. og grosserer Dyre Halses gave 1000 kr.) som er stillet til raa- dighet for Trondhjems Biologiske Station. Med hensyn til Videnskapsselskapets indtægter og utgifter i 1920 og status for Selskapets legater og fonds, henvises til omstaa- ende utdrag av regnskapene. I direktionen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Trondhjem i september 1921. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Alfr. Getz. Axel Buch. Halfdan Bryn. Andr. Berg. Sem Sæland. Carl Gundersen 12 AARSBERETNING FOR 1920 tJtdrag av Det Kousreligre Norske Videnskabers Selskabs (Troiulhjeiiis Museums) Re^nskap for 1920. Indtægt: 1. Beholdning fra 1919: a. Restancer: 1. Tomteleie kr. 125.00 2. Medlemskontingent « 3,506.00 3. Renter (i forrige aarsberetning ved feilregning opfort kr. 3,526.41) « 3,923.91 4. Trondhjems Bræn- devinssamlags bi- drag for 1916 . . . . « 6,000.00 5. D^'rtidstillæg utbe- tait 1919 (re fundert 1920) « 10,045.00 kr. 23,599.91 b. Indestaaende i Trondhjems Spa- rebank « 1,241.65 kr . 24,84 1 .56 2. Hans Majestæt Kongens bidrag « 400.0(1 3. Statskassens bidrag: a. 2. halvdel 1919— 1920 kr. 17,300.00 1. halvdel 1920—1921 « 19,500.00 kr. 36,800.00 b. Bidrag til lojisforhoielse « 8,800.00 c. Bidrag til dækning av trvknings- omkostninger « 5,000.00 « 50,600.00 4. Trondhjems Sparebanks bidrag: a. Ordinært driftstilskud ' kr. 4,000.00 b. Rentefrihet av pantelaan « 2,788.50 « 6,788.50 Overfores kr.~82:630.06 AARSBERETNING FOR 1920 13 Overfores kr. 82,630.06 o. Trondhjems kommunes bidrag: a. Vedlikehold av Ijygninger, fra- faldne avgifter etc kr. 2,745.53 b. Drift av lys- og varmeanlæg . . « 5,538.11 c. Bidrag fra kinematografernes . overskud ^ « 7,000.00 « 15,283.61 fi. Renter i 1920: a. -3 av Hammers legats utbytle -f rentes rente kr. 5,020.33 b. ^/e av Poulssons legats utbytte « 1,594.56 c. Aas og hustrus legats utbytte.. « 660.20 d. Benneches legats utbytte .'. « 932.49 e. s/e av Jenssens legats utbytte . . « 1,145.83 f. */5 av Det Trondhjemske Gave- fonds utbytte « 959.86 g. ^j-i av Lundgreens legats utbytte « 1,071.66 h. ^/s av froknerne Kristine og Lau- ra Hansens legats utbytte .... « 1,081.66 i. Videnskapsselskapets byggefond « 1,580.81 k. Baatbygningsfondet (dr. Lys- holms og grosserer Dyre Halses gaver) .' « 605.00 1. Av kassebeholdning i Trondhjems Sparebank « 336.56 m. Av Beichmanns gave « 46.44 n. Av Kvenilds gave « 213.06 « 15.248.46 7. Utbvtte av Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse « 3,047.18 8. Gaver: a. Konsul Anton Jenssens gave til Det Trondhjemske Gavefond . . kr. 5,000,00 b. Grosserer Birger Kvenilds gave til Oldsaksamlingen « 5,000.00 c. Bankchef Bergs gave til indkjop av boker i Tvskland « 1,500.00 9. Medlemskontingent: a. 93 medlemmer å 4 kr kr. 372.00 b. 180 medlemmer å 5 kr « 900.00 11,500.00 1,272.00 Overfores kr. 128,981.34 u AARSBERETNING FOK 1920 Over fores kr. 128,981. 3 1 10. Indlægt av ulleie av toml « IJ)OO.(K) 11. Entré < mHA^ 12. Leieindtægt av Kalvskindsgaten 1 a « ;)84.0<> 18. Salg av Skrifter « 31.35 14. Leieindtægt av pakhusrum « Irø.oO 15. Tilbakeholdt av lonninger til pensionsindskud. . « 4,421.33 16. Veksellaan (til dækning av trvkningsomkostnin- ger) ' '. « 21,()3().2U Tilsammen kr. 157,776.16 Ulgift 1. Lonninger: k. Oldsaksamlingens bestvrer (ane. fra 1900) ' kr. 7,050.00 Fugle-, fisk- og evertebratsam- lingens bestyrer (ane. 1900) « 7,050.00 Pattedyr- og evertebratsamlin- gens bestyrer « 4,050.00 Botanisk samlings bestyrer (ane. Vo 1913) ". « 5,700.00 Bibliotekaren (ane. V^ 1911) •••• « 5,950.00 Myntsamlingens bestjTer « 650.00 Mineralsamlingens bestyrer .... « 650.00 Bibliotekassistent (ane. 1/2 1899) « 3,600.00 Amanuensis ved Oldsaksamlin- gen (ane. 1/7 1919) « 3,300.00 Zoologisk samlings præparant (ane. 1/3 1904) « 3,100.00 Oldsaksamlingens præparant (ane. 28/, 1911) « 2,650.00 Vaktmesteren (ane. ^/s 1913).... « 2,950.00 Kassereren « 1,000.00 Sekretæren « 950.00 Revisorerne « 100.00 kr 48.750.00 Pensioner: a. Fhv. vaktmester Nielsen kr. 500.00 b. Fhv. præparant Dircks sen « 500.00 Overfores kr. 1,000.00 49775000 AARSBERETNING FOR 1920 15 Overfores kr. 49,750.00 Samlinger: a. Oldsaksamlingen ... .kr. 2,720.81 — desulen av Kven- ilds gave < 416.10 kr. 3,136.91 b. Myntsamlingen « 188.30 c. De zoologiske samlinger: 1. Samlingenes ordinære drift kr. 990.04 2. Undersokelser . . « 1,100.00 « 2.090.04 d. Den botaniske samling: 1. Samlingens ordinære drift kr. r)99.20 2. Kontorhold for be- stvreren « 600.00 1,199.20 e. Biblioteket: 1. Bibliotekets ordinære drift kr. 6,838.87 2. Indkjopt for bank- chef Bergs gave . . « 1,500.00 « 8,338.87 f . Mineralsamlingen '< 208.28 15,161.60 4. Stipendier « 1,900.00 5. Utgivelse av Skrifter « 25,690.25 6. Utgifter som bæres av Trondhjems Kommune: a. Vedlikehold av bygninger, frafaldne avgif- ter etc \ kr. 2,745.53 b. Drift av Ivs- og varmeanlæg . . « 5,538.11 « • 8,283.64 7. Renter av pantelaan i Videnskapsselskapets byg- ninger « 4,435.32 8. Utgifter ved Kalvskindsgaten 1 a « 206.78 9. Opsvn i samlingene « 1,119.00 10. Renhold <= 862.20 11. Telefon « 985.75 12. Utgifter til det ildfaste bibliotekrimi <-■ 2,024.00 13. Tilfældige utgifter - 7,202.78 14. Rentefrihet for Trondhjems Biologiske Station.. <; 605.00 Overfores kr. 118,226.32 H; AARSBERETXIXG FOR 1920 Overfores kr. 118,226.32 lo. Overfort til Selskapets legater og fonds: a. Det Trondhjemske Gavefond: 1. Justitiariiis Beichmanns gave (med renter) . ...kr. 1,092.80 2. Konsul Anton Jenssens gave . . . . ; 5.000.00 kr. 6,092.80 b. Hammers legat, indsat restancer fra 1919 « 1,440.50 c. Poulssons legat, indsat restancer fra 1919 « 214.50 d. Videnskapsselskapets byggefond, renter 1920 \ « 1,580.81 < 9,328.61 16. Avdrag paa lopende veksler ■ 6,500.00 17. Betalt underskud fra 1919 « 4,660.73 18. Beholdning: a. Restancer: 1. Dvrtidstillæg (4. kvartal 1920) kr. 4,552.50 2. Medlemskontingent 1918 og 1919 . . . . « 357.00 3. Medlemskontingent 1920 ' 972.00 4. Renter < 1,776.25 kr. 7,657.75 b. Indestaaende i Trondhjems Spa- rebank 3,154.69 c. Indestaaende i Forretningsban- ken (Kvenilds gave) « 4,796.96 d. Kassebeholdning '- 3,451.10 _ « 19,060.50 Kr. 157.776.16 AARSBERETNING FOR 1920 17 Oversigt over status tor Det Koiijrelifre Norske Videnskabers Selskabs legater o?r fouds pr. 31. december 1920. Hammers legal: Beholdning fra 1919 -^ kr. 50.00 (feilregning fra 1918 kr. 138,994.59 Av renterne i 1920 oplagt ^/a ...... « 2,506.00 kr. 141,500.59 2. Poulssons legat: Beholdning fra 1919 kr. 35,101.52 Av renterne i 1920 oi)lagt 'j» « 318.91 « 35,420.43 3. Aas og hustrus legal « 12,000.00 4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) « 20,000.00 5. a. Konsul Anton Mathias Jenssens legal « 25,000.00 h. Jenssens legals akkumulalionsfond: Beholdning fra 1919 kr. 3,163.88 Renter i 1920 « 178.12 Overfort ^/e av .Jenssens legats renter 1920 « 229.17 3,571.17 Det Trondhjemske Gavefond: Beholdning fra 1919 kr. 18,862.70 Konsul Anton Jenssens gave . . « 5,000.00 Jusliliarius Beichmanns gave (1919) med renter « 1,092.90 Av renterne i 1920 oplagt ^/r,. • • • « 239.96 a. Grosserer Johan Fredrik Roshauw Lund- greens legat: Beholdning fra 1919 . ; kr. 50,000.00 Overf. fra akkumulationsfondet « 10,000.00 25,195.56 60,000.00 Lundgreens legats akkumulalionsfond: Beholdning fra 1919, med fradrag av hvad der er overfort til hovedlegalet, kr. 25.26 Overfores kr. 25.26 kr. 322,687.75 2 18 AARSBERETNING FOR 1920 Overfores kr. 25.26 kr. 322,687.75 Renter i 1920 « 1.45 Overfort 2/3 av Lundgreens le- gats renter 1920 « 2,143.34 « 2,170.05 8. a. Froknerne Kristine og Laura Hansens legat « 25,000.00 b. Kristine og Laura Hansens legats alvkumulationsf ond : Beholdning fra 1919 kr. 345.66 Renter i 1920 « 17.44 Overfort ^5 av hovedlegatets renter 1920 « 270.41 9. Videnskapsselskapets bvggefond: Beholdning fra 1919 « 26,347.86 Renler i 1920 « 1,580.81 633.51 « 27,928.67 Kr. 378,419,98 Hertil kommer: 10. Rektor Lossius og hustrus fond (Forskudsfon- det), tilgode av Selskapets kasse kr. 5,000.00 11. Baatbygningsfondet (ydet Trondhjems Biologiske Station som rentefrit laan): a. Dr. Bjarne Lvsholms gave kr. 10,000.00 b. Grosserer Dvre Halses gave.... « 1,000.00 « 11,000.00 Kr. 16,000.00 AARSBERETNING FOR 1920 Oldsaksamlingens beretning 1920. (Bestyrer: Th. Petersen). Oldsaksamlingen har i 1920 hat en tilvekst av 164 nummere (katal. nr. 12101—12264). Herav falder 79 nummere paa stenalderen. Som vanlig bestaar en slorre del av denne periodes tilvekst av nye fund fra R o m s d a 1 e n, saaledes fra de oftere omtalte bopladser paa nabogaardene Tornes og Havnnes i YtreFrena. Flint- ' og skifersakerne ligger her spredt over storre arealer og opsamles av interesserte smaagutter. En særlig interesse knytter der sig til et flintfund fra Havnnes av mere homogen karakter indehol- dende bl. a. ogsaa skivespaltere og eneggede pilespidser, og som synes at maatte være opsamlet paa en bestemt lokalitet. Denne fundplads vil bli nærmere undersokt til sommeren. I en myr paa Tornes fandtes ogsaa en ravperle, som efter sin form maa skrive sig fra stenalderen. Fra bopladsen paa E i k r e m i A u k r a, som har noiagtig samme arkæologiske karakter som den nedre ])oplads paa Allanenget i Kristiansund, er en række nye fund bragt for dagen ved fortsat nylandsbrytning og indsendt av gaardbruker Jonas Eikreiii. Blandt disse er et for denne boplads's datering me- get vigtig stykke, nemlig det avbrutte haandtak av en megalitisk flintdolk av sen type, ved eggslipning omdannet til en meisel. Ogsaa tidligere er der paa denne boplads fundet et haandtak av en noget lignende flintdolk. Begge disse fund angir en nedre tids- grænse og antyder at man tiltrods for oldsakmaterialets, f. eks. gronstensoksenes antike præg forovrig maa være varsom med at sætte saadanne bopladser for langt tilbake i tiden. En ny flint- plads med skivespaltere og eneggede pilespidser er opdaget paa Byttingsvik paa den ytre side av oen G o s s a i Aukra. En provegravning ved amanuensis A. Bjorn gav meget lovende resul- tater, og en systematisk utgravning agtes igangsat til sommeren. Av de ovrige fund fra Aukra og Frena kan merkes en flintdolk fra S p o r s e m, en slepen gronstensoks fra Aukra folkehoiskole samt en skafthuloks fra Engelsæte (Ytre Frena). De to sidste er bemerkelsesværdige ved at de er fundet i fjæren under flomaalet. En vakker flekkeskraper av me- galitisk præg er indkommen fra Indrevik i V o 1 1, Romsd., det forste kjendte stenaldersfund fra dette mere avsidesliggende 20 AARSBKRETNING FOH 1920 herred. Av tilveksten fra N o r d m o r e, som iaar har vanet min- dre betydelig, kan fremhanes et ilintfund fra en ny lokalitet fra Aakvik ved Le s und i Au re og et smukt eksemplar av en noget oval skaflliulkolle av typen R. 4G fra En se I i Straums- n e s e t. Fra den interessante boplads paa Selnes i Lensvi- k e n er indkommen nye fund, deriblandt en vakker skiferkniv. En ny flintplads er av konservator fundet paa F e v a a g i S k j o r- na i betydelig hoide over havel oppe i skaret ved overgangen til Rissa. Likesaa kan noteres en række mindre fund fra bopladser opover Fosenkysten fremkommen ved A. Bjorns undersokelser. Fra Nordskjor i Bjornor har hr. Mathias A. Lothe ind- sendt en npkke saker, hvoriblandt et brudstykke av en meget stor, biedbladet skiferkniv med tandede grepkanter. Det nordligste bo- pladsfund er fra B r a 1 1 a n d i H e m n e s, opsamlet og indsendt av gaardbruker Ivar Hoff. Det utmerker sig ved sin anvendelse av kvartsagtige stenarter som surrogat for flint, som dog ogsaa forekommer. Som en sjcldenhet kan fremhæves at der i det for- lopne aar er fremkommen 3 votiv- eller depotfimd fra stenalderen. Av disse er de to fremdraget i en myr paa T a u t r a i Romsda- len og bestaar av samlinger av særdeles smukke skiver og spaaner av flint; det forste omfatter 175 stykker, som kunde sees oprinde- lig at ha været nedlagt i en nævertine eller i ethvert fald at ha været omviklet med næver, det andet 16 stykker. Det tredie fund er fra Fevaag i Skjorna og bestaar av 3 tyknakkede flint- okser fundet ved groftning i dyrket land, som tidligere har været myr. Umiddelbart ovenfor dette sted fandtes for nogen aar siden en bronceoks av tidlig type, likeledes i myr. Av den ovrige til- vekst fra denne periode kan sa^rskilt nævnes en liten tyknakket flintoks f . i T r o n d h j e m s Bymark efter opgivende oven- for «Strandlinjen», en ualmindelig stor og vegtig skafthuloks fra B o s n e s, I n d e r o y, samt to vakre skiferspidser fra S a n d - n e s s j o e n. Disse sidste har længe været opbevaret i privat eie som fundet paa en boplads paa en skraaning nedover mot sjoen straks bakenfor eller ost for den lovmæssige bebyggelse, men er nu av den tidligere eier, kjobmand F r. W i g e n overdraget museet. B r o n c e a 1 d e r e n er repræsenteret i dette aars tilvekst ved 3 nummere, deriblandt en spydspids fra Hol i M e 1 d a 1 e n, skjænket av distriktslæge E. Staren, efterat den længe har været opbevaret i dennes bekj endte privatsamling, samt en stenhelle — vistnok oprindelig en gravhelle — , hvori var indhugget en hel del skaalformede gruber, fundet blandt stenene i en gravrois fra ældre jernalder paa R e v 1 a n. Fro s la. I en anden rois like i nær- heten fandtes ifjor under en av bundhellerne i et AARSBERETNING FOR 1920 21 beltehake fra ældre broncealder. Hertil kommer saa en nyopdaget helleristning fra G r a a b r e k i Nedre S t j o r d a 1 e n, ved grænsen mot Skatval, som man for at faa bevaret saa sig nodt til at kile ut og fore til museet. Den vil imidlertid forst bli indfort i tilveksten for næste aar. Til ældre jernalder kan henfores 9 nummere, hvorav kan fremhæves en liten baandformet fingerring av guld fundet sammen med en nu tapt perle av rav paa en holme i nærheten av S o 1 s k j e 1 i Nordmore, paa et sted hvor der vistnok tidligere har ligget en rois, desuten en spydspids fra L e a n g e n i Sun- dalen, brudstykker av to spandformede lerkar fra L e k n e s paa L e k a, samt fund fra to hellekistegrave paa K v a 1 o y paa vestsiden av samme o, hvor det viste sig at være meget betydelige samlinger av gravroiser, hvorav det dog er en sjeldenhet at træffe nogen. som er nogenlunde urort. De to sidste fund er resultatet av en undersokelse av konservator og kan dateres til tiden om- kring 500 — 550 e. Kr. Simple brandgrave fra ældre jernalder er truffet ved A. Bjorns undersokelser paa R e v 1 a n, F r o s t a, og konservators paa H e i r i F r o 1. 25 nummere falder paa yngre jernalder. Herav er et forholdsvis stort antal samlede gravfund, saaledes vaabengrave fra M i d j o, O g n d a 1 e n, fra M a 1 v i k g j e r d e t i M a 1 v i k, Berg i Hemne og Stenvollen i Brekkebygden, Røros pgd. De to sidste er brandgrave, og navnlig er sakerne fra Sten- vollen — sverd, okseblad, pilespidser — usedvanlig vel konserve- ret, hvad der forovrig gjennemgaaende er tilfældet med fund fra fjeldbygderne, hvor likbrand har været omtrent eneraadende grav- skik gjennem vikingeliden, og hvor derfor glodningen i forbindelse med den torre luft begge har bidraget til at hindre destruktionen. Av særlig interesse er en grusgrav under flat mark fra Le i t e i N e s, B j u g n, indeholdende et vel konserveret kranium, et sæt perler og ^n liten rund, konisk broncespæ-nde. Denne grav maa vistnok henfores til Vendeltiden eller perioden forut for vikinge- tiden. Ogsaa fundet fra Berg i Hemne kan efter vaabenfor- men henfores til denne tid og er likeledes en grav under flat mark. I det hele viser grave under flat mark, særlig i grusbanker, sig al være en meget almindelig gravform , under Vendeltiden, men av de senere aars fund fremgaar del ogsaa at den ikke er sjelden i vikingetiden, navnlig i dennes ældre avsnit. Av de ovrige fund kan nævnes en pilespids fundet under renjagt i Stegaadalen, en sidedal til Reppdalen i S u n d a 1 e n, i en «botne» der hvor dalen ender, og hvor renen ikke har kunnet komme videre. 7 nummere tilhorer middelalderen. Av disse kan næv- nes et signet av bronce fundet paa R o 1, I n d e r o y. Det har i 22 AARSBERETNING FOR 1920 gotiske majuskler omskriften S' THORIE : ARNONIS o: Thore Arnesons segl, og kan henfores til 2den halvdel av det 14de aarh. Signetet maa vistnok antages at ha tilhort en geistlig, og den ene- ste kj endte person, som muligens kan ha været dets eier, er maa- ske den Thorer Aronarsson, som nævnes som kannik i Nidaros 1338 (Dipl. Norv. l\, s. 202). Midtfeltet viser et emblem bestaa- ende av en kreds, hvori hænger eller hvorfra utgaar et Malteser- kors. Til middelalderen maa ogsaa henfores utbyttet av konser- vators utgravning av en av de runde hyttetomter paa B 1 o m s o y i A 1 s t a h a u g, H e 1 g e 1 a n d. Angaaende dette bopladsfund henvises til den utforlige beskrivelse i tilvekstfortegnelsen. Da der i det forlopne aar næsten ikke har fundet gravninger sted i T r o n d h j e m s bygrund, savnes byfund saa godt som helt. Der kan dog nævnes et eiendommelig formet, ornamenteret redskap av horn, som vistnok maa opfattes som en somglatter. Stykket synes at være et unicum og er fundet, temmelig dypt nede i grun- den i Kongens gate utenfor Frimurerlogen. Det tilhorer antagelig ældre middelalder og vil bli avbildet i tilvekstfortegnelsen. Til den efter reformatoriske tid kan henfores 18 nummere, væsentlig gaver, og 23 nummere kan ikke nærmere tidsbestemmes. Konservator har i det forlopne aar foretat undersokelser og grav- ninger i R o m s d a 1 e n, M a 1 v i k, F r o 1, V e r d a 1 e n, I n- d e r o y, S n a a s a, V e r r a n, L e k a og H e I g e 1 a n d (Bloms- oy), amanuensis A. Bjorn i R o m s d a 1 e n, N o r d m o r e, L e n s- V i k e n, F r o s t a, B j o r n o r og F 1 a t a n g e r. Desuten har lektor A. Nummedal foretat bopladsundersokelser omkring Kri- sti a n s u n d, paa L e s u n d i Aure og G j e r m u n d n e s i Romsdalen. Til de hermed forbundne reiser er fribilletter velvil- ligst utstedt av Nordenfjeldske, Fosens, Namsos, Namdalens og Helgelandske dampskibsselskaper. Nye helleristninger er gjennem museets mangeaarige tillids- mand i Skalval gaardbruker Oliver Alstad opdaget paa Stok- kan i Nedre S t j o r d a 1 e n, ikke langt fra Graabrek, hvor der forleden aar blev fundet en ristning. De vil til sommeren bli nærmere undersokt, Oldsaksamlingen har i 1920 deltat i keramikutstillingen i Norsk F o 1 k e m u s e u m, B y g d o, med 27 nummere, for en storre del jordfundne stykker fra Trondhjems bygrund, og i en keramikutstilling i K r i s t i a n i a Kunstindustrimuseum med 5 nummere. I anledning av 200 aarsdagen for Tordenskiolds dod tok man initiativet til en T o r d e n s k i o 1 d s u t s t i 1 1 i n g, hvortil navnlig Selskapets bibliotek ydet et omfattende materiale. Utstillingen blev avholdt i Nordenfjeldske Kunstindustrimuseums AARSBERETNING FOR 1920 23 overlyssal og blev paa en iidmerket maate arrangeret og ledel av dircktor dr. Fredrik B. Wallem. I Norden fjeldske Kunst- industrimuseums tinulstilling har man deltat med 9 num- mere. Omordningsarbeiderne i samlingen er kun skredet langsomt fremad, dels paa grund av præparant Rythers sygdom, hvorved præpareringsarbeidet og andet manuelt arbeide, som maa utfores i forbindelse med en omordning, har staat i stampe, men ikke mindst fordi man mangler stovfri magasinrum, saa man ikke kan faa avlastet de overfyldte montrer. Av hensyn til de hoie priser har man ogsaa fundet det rigtigst at vente med anskaffelse av nye skap. I stenaldersavdelingen har man dog for enkelte seriers ved- kommende kunnet gjennemfore en mere tidsmæssig og instruktiv opstilling, mens der til en omordning av bopladsfundene kræves en storre montreplads. Den i sin tid av Statens historiska Museum i Stockholm skjæn- kede kopi av en skibsfigur paa helleristningen paa Bardal i B e i t s t a d e n er Llit opsat paa den vestre væg i midthallen og dækket med speilglas. Omkostningerne ved dette arbeide blev av glasmester A. L. Riis velvilligst formindsket ved et avslag paa kr. 305.10. Resten kr. 416.10, dækkedes av grosserer Birger Kven- ilds nedenfor nævnte gave. Ved professor dr. A. W. Brøggers imotekommenhet er to præ- j'areringer blit utfort av Universitetets Oldsaksamlings præparant, nemlig av det vakre lerbæger fra G j e i t e i F r o 1 fra den ro- merske jernalder, avbildet som fig. 359 i O. Ryghs Norske Old- snger, og av et av museets pragtstykker vikingesverdet no. 8257 fra Hoven i Sund alen, avbildet i samlingens tilvekstfor- tegnelse 1907, fig. 10. Ved det sidste stykke har det lykkedes paa en udmerket maate at rense og fremkalde de særdeles interessante ornamenter paa hjalternes solvbelæg. Det er et glædelig tidens tegn at ungdomslagene utover byg- derne begynder at ta aktiv del i værnet av vore oldtidsminder. Saaledes har ungdomslaget «0 y n i n g e n» paa Inderoy paa kon- servators opfordring gjenreist den 4 m. hoie, vakre bautasten som indtil 1860 stod paa en gravhaug paa B o s n e s. I det aar faldt den omkuld og har siden henligget glemt og upaaagtet. Nu kneiser den i hele sin imponerende længde som et av de stolteste minder i Borgenf jordens historiske omgivelser. En lignende bautasten paa Gud in i Stod agter det derværende ungdomslag at gjenreise. Grosserer Birger Kvenild har vist oldsaksamlingen den store interesse at skjænke den kr. 5000.00, som efter giverens onske for- trinsvis skal komme Trondhjemsavdelingen tilgode. Endel inter- esserte mænd har gjennem overlæge Aleksander Holst skjænkct 24 AARSBERETNING FOR 1920 kr. 180.00 med lofte om yderligere bidrag. Denne sum er forelo- l)ig indsat i Trondhjems Sparel)ank som et eget fond, og bestem- melse om dets anvendelse vil senere bli truffet. Folgende har i det forlopne aar yderligere tilstillet samlingen gaver: Gaardbruker Johun Tautra, Romsd.: Diverse fund fra stenalders bopladse. Gaardbruker Erik Gjelsten, Vestnes: 3 jordfundne bryner av kvartsitskifer. Gaardbruker Ivar Vikestad, Vikna: 6 glasperler fra y. j. Amtsskolebestyrer Jorgen Reitan: Et par gamle briller. Distriktslæge E. Storen: Broncealders spydspids fra Hol, Meldalen. Inderoij Bijgdenuiseum: Skafthuloks av sten og gravfund fra y. j., begge fra Rosnes, Inderoy. Gaardbruker P. Hoaas, Sundalen: Spydspids fra æ. j. fra Lean- gen, Sundalen. Ordforer S. Odegnard, Lesund, Aure: Flintfund fra boplads paa Aakvik, Aure. Ordforer L. Meland, Gjeitastrand: Sænke av sten. Konservator O. Nordgaard: Blad av et korsgevær f. ved Hegdalen. Sakforer .4. B. Wedo: Økseblad fra y. j. fra Vutudal, Hemne. Kæmner A. L. Kringstad, Molde: Flintfund fra boplads paa Vaag- øy, Frena. Fhv. vagtmester A. Nielsen: Uldbismer av jern. Gaardbruker J. Melhus, Overhalla: Gravfund fra Vendeltid. Vagtmester J. Hagen: Kanonkugle av sten f. i Trondhjems Kate- dralskoles havetomt. Gaardbruker P. Kvarme, Frosta: Sverd fra y. j., f. paa Revian. Smaabruker L. Skjæran, Revian, Frosta: Gravhelle fra bronceal- deren med indhugne skaalfonnede gruber; gravfund fra æ. j. Kaarmand J. J. Aagaard, Nordli: Økseblad ant. fra middelalderen. Gaardbruker Ole E. Flaa, Aalvundeid: Diverse fund fra stenalders boplads. Maskinsætter K. Trano: Stykke av en flintdolk f. i Trondhjem ved Chr. Monsens gt. 5. Gaardbruker Kr. Rol. Inderoy: Et middelaldersk signet av messing. Gaardbruker Lars Hjertvikrem, Aukra: Pilespids og skraper av flint. Gaardbruker Erik Sjolland, Aaker, ^undalen: Spydspids fra y. j. Gaardbruker A. P. Bogsaspen, Straumsneset: Gravfund fra y. j. Gaardbruker J. Eikrem, Aukra: Fund fra stenalders boplads; gravfund fra y. j. Gaardbruker Kr. Eikrem, Aukra: Fund fra stenalders boplads. Distr.læge Hj. Wedøe, Honefos: Flintfund fra Kirksæter, Hemne. Lærer J. K. Borgan, Vikna: Haandtenshjul av sten.. AARSBERETNING FOR 1920 25 Gaardbruker Elisæiis Heir, Frol: Kvartsbryne fra æ. j., pilespids av jern, utskaaret benstykke m. m., gravfund fra æ. j. Gaardbruker M. Stavrum, Inderoy: Stopeform til soljer og knapper. Gaardbruker Nils J. Ødegaard, Straumsneset: Fund fra stenalders boplads, stk. av kleberstens gry te fra y. j. Gaardbruker P. Grande, Verran: Gravfund fra y. j. Gaardbruker Hans K. Berg. Veoy: Slipesten fra stenalderen. Domkirkens restaureringsbestyrelse: Gipsavstopning av en rune- indskrift. Statskonsulent Anzjøn, Verdalen: Sverdhjalt fra y. j. Bygningsassistent H. Heieraas: Gravfund fra y. j., Midjo, Ogndal. Gaardbruker Bernt Berg, Verdalen: Stk. av et sverd fra Vendeltid. Gaardbruker J. Kvernes, Gjeitastrand: Diverse fund fra en gam- mel hustomt. Gaardbruker M. Grønning, Indrevik, Voll, Romsd.: Flekkeskraper av flint. P^hv. ekspeditor J. Furre, Leka: Sænke av sten. Kjøbmand Fr. Wigen, Sandnessjoen: 2 skiferspidser. Aukra folkeboiskole, Romsd.: Øks av gronsten, Gaardbruker J. Selnes, Lensviken: Fund fra stenalders boplads. Bestyrer Edv Johansen, Leknes, Leka: Stkr. av 2 spandformede lerkar. Stykjunker J. Kr egnes: En dall fra 1837. Gaardbruker P. Eliassen, Uttian, Froya: En gammel sjohat av lær. Gaardbrukerne Ivar Hæsjevik og Kr. Hoff, Blomsoy, Alstahaug: Diverse fund fra en middelaldersk hustomt. Gaardbruker O. Schanke, Nes i Bjugn: Gravfund fra Vendeltid. Gymnasiast T. Lintvet: Flintoks f. i Trondhjems bymark. Raumabanens anlægsbestyrelse: 2 gravfund henholdsvis fra æ. og y. j. fra Hole, Grytten. Fra Nationalmuseets 2den avdeling i Kjobenhavn har man desuten mottat 3 fotografier av gjenstande som har tilhort Tordenskiold, og fra museets 1ste avdeling en tegning av en dyre- figur fra Tommervaag, Tustna, Nordmor. 26 AARSBERETNING FOR 1920 Mynt- og Medaljesamlingen. (Bestyrer: Axatiion Bjørn). Ved kjop og gaver har samlingen i aarets lop hat en lilvekst paa 425 nummere, hvorav 1 medalje, 1 guldmynt, 29 solvmynter, 22 kobbermynter, 1 jernmynt og 371 papirpenge, væsentlig tyske og osterrikske nodpengesecller. Den hele beholdning er nu 18133 nummere, hvorav 1471 medaljer, 15675 mynter og 784 sedler. Blandt det nyerhvervede maa særlig fremhæves tre kufiske solvmynter der tilhorer det store myntfund fra Holte i Orkedalen. Disse tre mynter hadde finderen beholdt, men paa anmodning overdrog han dem nu til samlingen. Bestyreren av Universitetets myntkabinet dr. A. Fonahx har velvilligst bestemt myntene som 1) Præget i Ash-Sash i aaret 900 e. Kr. for kalifen al-Mutadid billah. 2) Præget i Nisabur i aaret 935—936 e. Kr. for kalifen ar-Radi billah. 3) Præget i Ash-Sash i aaret 930—931 e. Kr. Samlingen har i det forlopne aar mottat gaver fra folgende: Grosserer Dyre Halse, Trondhjem. Skolebestyrer Joh. D. Lyng, Trondhjem. Skibsmægler Andreas Gjersoe, Trondhjem. Grosserer Birger Kvenild, Trondhjem. Hr. Oddvar Gronlie, Trondhjem. Frk. Aslaug Havik, Namsos. Gaardbruker Knut Holte, Orkedalen. Maren Nordberg, Inderoen. Gaardbruker Peter Hestmoen, Steinsdalen. AARSBERETNI.NG FOR 1920 27 Den botaniske samling. Bestyrer: H. Printz). Samlingens krvptogamherbarium er iaar væsentlig foroket med ruateriale av havalger, indsamlet under bestyrerens skrapninger i Trondhjemsfjorden. Fra skolebestyrer Andr. Notø, der likesom tidligere har hat et mindre reisestipendium av Videnskapsselskapet til botaniske undersokelser i Nordre Trondhjems amt, er der til samlingen indsendt en ræk^e fanerogamer — væsentlig fra Meraker — der er indlemmet i herbariet. For at faa opklæbet og indordnet endel av de ældre samlinger har fru Magda Hagen en tid været beskjæftiget med præpara- tionsarbeide. Imidlertid raader den botaniske samling ikke over storre midler end at dette arbeide desværre kun har kunnet fore- gaa et kortere tidsrum. Forovrig har arbeidet ved samlingen væ- sentlig omfattet bearbeidelsen av det sibiriske og mongolske ma- teriale av karplanter der indkom ved bestyrerens reise i det indre Asien i 1914. Dette arbeide, der har været drevet i flere aar, er nu avsluttet, og trykningen av en storre beretning «The Vegetation of the Sibirian-Mongolian Frontiers» er paabegyndt. Fra direktø- ren for det botaniske museum i Kristiania, professor dr. \. Wille, er der oversendt samlingens bestyrer til bearbeidelse en storre Ivollektion luftalger fra Syd -Afrika, indsamlet ay cand. real, ØRJAN Olsen i 1912 — 13. Resultatet av denne bearbeidelse: «Sub- aérial algæ from South x\frica» er trvkt i Videnskapsselskapets skrifter for 1920. Til videnskapelige undersokelser har museets materiale av sJekterne Potamogeton, Litorella, Isaétes og Sparganium været utlaant til docent dr. Gunnar Samuelsson, Upsala, og materialet av familien Fontinalaceae til lektor dr. Hj. Møller, Stockholm. 28 AARSBERETNING FOR 1920 Zoologisk samling. 1. samlini>sbcstyrer: O. Nohdgård (fu«ler, fisker o efter tegninger av den norske ingenior Worm- Petersen. Den biologiske stasjons vaktmester, P. M. Roel, hadde heldigvis de nodvendige kvalifikasjoner til å fore den nye skute. En vellykket provetur blev gjort d. ^ja 1920, og i lopet av august og september blev der foretat en rekke undersokelser i AARSBERETNING FOR 1920 fjorden, hvori også deltok de svenske zoologer Einar ReHman og Torsten Gislén. Del viste sig herunder, at «Gimnerus» vai velskikket for vore formål. I den siste halvdel av november 1920 var kutteren demonstrasjonsskip under det av kommandanten ved Agdenes befestninger ledede motorkursus for fiskere, som holdtes i Hasselviken. Foreren og maskinisten ydet sin medvirkning som lærere i manovrering samt pasning av motoren. Stasjonens besty- rer holdt d. -"jii et fiskeribiologisk foredrag for motorkursets del- tagere. Den «/i2 1920 trak fisker Kristian Andersen Nordoyvågen op et besynderlig sjodyr i nærheten av Donna fra et dyp av ca. 250 m. Redaktor Kr. Forfang i Sandnessjoen sendte det til av- delingen. Det viste sig å være qt brudstykke av en sjofjær, som dr. Hj. Broch har bestemt til Pennatula r/rand/s Ehrenberg. I et brev av ^°li2 1920 skrev dr. Broch: «Arten forekommer rent enkelt- vis mellem 90 og 2100 meters dyp ved den norske vestkyst, Fær- oene, Ny-Fundland og Nova Scotia. Det eldste eksemplar jeg har set, er vel et torret eksemplar i Gunnerus' samling. Desværre har Gunnerus ikke beskrevet det, så Ehrenrerg et halvt århundrede efter Gunnerus' grunnleggende arbeide, «0m nogle norske Coral- ler», blev den forste til å beskrive arten. Kort efter Ehrenrerg beskrev M. Sars den påny, da den forste beskrivelse var nokså mangelfuld«. (Se forovrig Broch, Die Alcyonaceen des Trond- hjemsfjordes, III. Pennatulacea. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1912. nr. 10, s. 29). I august 1920 fik samlingen tilsendt fra redaktor Herm. Fjeld- berg en interessant pighud, nemlig Dorocidaris papillata Leske. Eksemplaret, hvis kropk jernes diameter målte ca. 4.3 cm., var tal på Roslbanken vest til syd av Skomvær fyr fra et dyp av ca. 200 m. av fisker Nergård-Våg. Tjotta. Roslbanken er det nordligste sled på jorden hvor denne sydlige form hittil er observert levende, I den forrige beretning omtaltes nogen fund av dyrerester fra de gamle havstande i Trondhjemsf jorden, blandt andre steder også fra Tangen teglverk i Stjordal. Ved å undersoke noget materiale, som var funnet i leiret ved nevnte teglverk og innsendt av Martin MoE, fik' jeg efter en moisommelig bearbeidelse med nål og borsle endelig frem 1. og 2. led i venstre saksfot av bokstavhummer. Nephrops norvegiciis Lin. Denne eiendommelige form av vore slorre krebsdyr har for ikke været funnet i vore kvartære avlei- ringer. Blandt avhandlinger hvormed jeg har hat befatning, og som er trykt i 1920, skal nevnes: Dr. B. Lysholm and O. NordgÅrd Copepoda collected on the M/S Armauer Hansen in the North At- lantic 1913. Berg. Mus. Arb. 1918—19. AARSBERETNING FOR 1920 31 Pattedyrsamlingen fikk i 1920 tilsendt den i direk- tionens årsberetning for 1919 omtalte hornkrone av hjort (Cervus elaplms atlanticiis) som avdode cand. Ulrik Sverdrup onsket skulde tilfalde Videnskapsselskapet efter hans og hans so- skendes dod. Den har tilhort en hjort som har levet på Nord-Heroy og dode omkring år 1680. Pannebrasken med hornene blev opbevart og anbragt på en utskåret tavle på et hjortehode som likeledes var av træ. Hoire horn er 72 cm., venstre 76 cm. langt, og de har tilsammen 15 takker, idet venstre horn foruten de 7 ordinære er forsynet med en 8de, rudimentær, 2^2 cm. lang ekstra-spiss. Hornet er forovrig me- get symmetrisk utviklet; dets stamme er sterkt krummet. Hornet horer blant de storre av norsk hjort og har foruten den nevnte ekstra-spiss bl. a. interesse fordi det viser at i de forlopne henved 2^/2 hundre år har den norske hjorterase i det store og hele hatt samme utseende som kyst-typen (den «atlantiske») i nutiden. I e V e r t e b r a t s a m 1 i n g e n er der påbegynt en revisjoi) av eldre materiale av decapoder (10-bente krebsdyr, krabber, reker etc.) som i forbinnelse med en fortsatt innsamling er tenkt som grunnlag for en oversikt over denne gruppe av Trondhjemsf jor- dens fauna. På sommerens ekskursjoner med «Gunnerus» blev der foruten dette og forskjellig annet materiale også samlet endel fastsittende protozoer (specielt folliculinider — såkalte «karaffeldyr»). — En måneds tid har jeg benyttet til innsamling av enkelte in- sektgrupper (gresshopper og oienstikkere) på Sorlandet. — Jeg har i årets lop levert inn til trykkning en oversikt over sjeldnere fisk i Nord-Norge (Tromso Museum) og Protozoer fra Dr. Mortensens Stillehavsekspedisjon (Kjobenhavn). H2 AARSBERETNING FOR. 1920 Mineralsamlingen. (Bestyrer: C. Schulz . I aaret 1920 har Mineralsamlingen mottat folgende gaver: Fra Universitetets palæontologiske museum paa Toien: Gips- avstopninger av den ved Skjærva sæter i Vaage fundne fossile mammuttand og av de to ved Gisnaelven i Indset fundne ryg- hvirvler av moskusokse. Fra bergingenior Dahl to kalkspatkrystaller fra Kaafjord Grube i Allen. Ved bytteforbindelse er fra ovennævnte museum — ved pro- fessor Kiær — erhvervet en del fossiler og bergarter fra Ringe- rikes Dawtonske lag, og fra Norges Tekniske Hoiskole — ved pro- fessor Vogt — nogen norske mineraler. Ved indkjop fra mineralhandlerne Arthur Kusche og Wilh. Maucher (i Miinchen) og fra Julius Bohm (i Wien) er nogen uten- landske mineraler fra nyere findesteder erhvervet. P'ra mineralhandler Leopold Pedersen, Skien, er indkjopt mi- ner? ler fra svdnorske findesteder. AARSBERETNIiNG FOR 1920 33 Biblioteket. (Bibliotekar: Dr. Jon D. Landmark). Biblioteket er i 1920 foroket med 2083 katalogniimmere, heri indbefattet mindre tryksaker, samt desuten 16 karter, 14 manu- skripter og 5 prospekter og portræter, alt fordelt som nedenstaa - ende tabel viser. I siste rubrik er samtidig utlaanet angit. Skrifter av naturvidensk. indhold Skrifter av historisk indhold Skrifter av blandet indhold Skrifter i andre fag Karter Prospekter og Portrætler. Manuskripter Sum 641 Tilvekst Ved kjøp Ved gave el. bytte Bind 487 135 7 12 Bind 582 197 119 544 Tilsam men Bind 1069 332 126 556 1442 2083 16 5 14 ! Utlaan Bind 302 990 130 440 1862 O 20 67 Til Universitetsbiblioteket i Kristiania har været utlaant 6 bind og 5 manuskripter, til Riksarkivet i Kristiania 1 bind, 2 manu- skripter og 17 breve fra P. A. Munch, til Statsarkivet i Kristiania 1 manuskript, til Bergens museums bibliotek 1 bind, til Det kon- gelige bibliotek i Kjobenhavn 2 bind, 1 manuskript og 28 breve fra Ghr. Rantzau, til Rigsarkivet i Kjobenhavn 2 manuskripter. Fra Universitetsbiblioteket i Kristiania har været hitlaant 10 bind og 1 manuskript. Naar tilveksten av indkjopte boker er storre end i noget av de ti foregaaende aar, skyldes dette anvendelse av bankchef Bergs gave, som er omtalt i forrige aarsberetning. Bibliotekets haandskriftsamlins har i indeværende aar mottat 34 AARSBERETNING FOR 1920 en forokelse av ganske særlig interesse, nemlig manuskriptet til Det Adler-F cdsenske g rundlov siitkast, der er indkommet som gave fra godseier Horneman paa Reins kloster. Ovedragelsesdo- kumentet med giverens uttrykkelige betingelse for selskapets cien- domsret til manuskriptet hitsættes her in extenso sammen med direktionens vedtagelsesbeslutning av 26. oktober: GAVEBREV Undertegnede, Fredrik Nicolai) Horneman, overdrager herved — som Eier aj Manuscriptet til Det Adler-Falsen- ske Grundlovsudkast af 18H — dette Dociiment til Del Kngl. norske Videnskabers Selskab i Throndhjem til fuld Eiendom. Dog skal dette Manuscript af samtlige Selskabets Func- tionærer eller Direciionsmedlemmer, nacw disse optræder paa Selskabets Vegne, hvad enten dette sker i trykte Pu- blicationer eller i Selskabets Skrivelser, altid benævnes «Det Adler-Falsenske Grundlovsudkast >. Sker dette ikke, skal jeg undertegnede, Fredrik Nicolai) Horneman, være berettiget til straks at kræve Manuscrip- tet tilbage, saaledes at jeg atter bliver Eier af samme. Den samme Ret skal efter min Dod tilkomme en hvil- kensomhelst af mine agnatiske Descendenter, som derom maatte fremkomme med Forlangende, eller hvis ingen af disse fremsætter saadant Krav, da et hvilketsomhelst an- det Medlem af den Slægt Horneman, som jeg tilhorer, og som fremdeles bærer Navnet Horneman. Dog har en nær- mere Slægtning af mig Fortrinsret fremfor en fjernere, og af lige nære Slægtninge har den ældste Fortrinsret. Dette Gavebrev udstedes i to Exemplarer. — Reins Kloster i Rissen Ilte October 1920. Fredrik Nicolaij Horneman (Segl). Idet direktionen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) med tak erkjender motta- gelsen av nævnte originalmanuskript til Det Adler-Falsen- ske Grundlovsutkast, vedtar direktionen paa selskapets vegne samtlige av giveren til gaven knyttede betingelser. I direktionen for Det Kongelige Norske Viden.skabers Selskab (Trondhjems Museum). Trondhjem 26. oktober 1920. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Axel Buch. Andr. Berg. Alfred Getz. Sem Sæland. Carl Gundersen. A ÅRSBERETNING FOR 1920 35 Det ene exemplar av gavebrevet er vedlagt manuskriptet, del andet eksemplar, som blev tinglæst ved Trondhjems byskriver- kontor den 19. november, er senere tilbakesendt enkefru Horne - man paa Reins kloster. Manuskriptet er haandskrevet i format 22.« X 1^.2 cm., et hefte paa en almindelig skriveboks storrelse. Papiret er gult av ælde, men skriften er endnu klar og ren. Det er ialt 75 tætskrevne sider og indeholder 230 paragrafer. Paa forste side staar skrevet med store rene bokstaver: Lklkast til en Constitution for Kongeriget Norge. Udarbeidet af I. G. Adler og C. M. F(dscn. Paa tredje side staar skrevet: Norges Ven som Friheds Ven. Rigets oplyste Regent helliges dette Lklkast. Underdanigst Forfatterne. Grundlovsutkastet, som forelaa i særavtryk paa Eidsvold, kom i justitiarius Rogerts besiddelse (Rogert var Trondhjems repræ- sentant ved riksforsamlingen paa Eidsvold), og ved dennes dod i 1833 blev manuskriptet bortauktionert. Eidsvoldsmanden Chr. H Horneman kjopte det efter traditionen for 9 skilling, og ved ham kom det til Reins kloster, hvor det hittil har vænet opbevart i familien Hornemans eie. Fra redaktionssekretær S. Udbye er indkommet en samling mu- sicalia: Musikteoretiske verker, trykte noter samt manuskripter, nemlig dels avskrifter og dels originale arrangementer, alt oprin- delig tilhorende organist M. A. Udbye. Fru konsul Jenssen har oversendt to meget sjeldne Trond- hjemstryk fra 1830-aarene, de to verspjeser av Welhaven og Wer- geland, som utkom under «Stumpefeiden». Biblioteket har ogsaa i aar mottat Revue des deux Mondes som gave fra justitiarius Beichmann. Trykningen av katalog over Boecks samlinger har været fortsat indtil slutningen av hovedavdelingen «Skjonlitteratur». En bio- grafi av Thv. Boeck til indledning av katalogen skulde oprindelig være forfattet av professor Ludvig Daae. Efter Jaenvendelse fra daværende bibliotekar Tb. Petersen svarte Daae den 3. okt. 1904: «Det skal være mig meget kjært at imodekomme Deres Ønske, og at skrive en Biografi af Thv. Boeck gjor jeg mere end gjerne, og jeg er meget glad, for at det bliver mig, der kommer til at udfore dette Arbeide.» Ved professor Daaes dod den 17. mårs 1910 forelaa der imidlertid ikke noget manuskript til biografi av 3G AARSBERKTNING FOR 1920 Thv. Boeck. Han har altsaa ikke faat virkeliggjorl sin hensigt at forfatte denne levnetsskikhing av sin gamk> ven og aandsfrænde. Der bkn^ derfor tale om, al biografien skukk' skrives av et par andre venner av Boeck. Imidlertid var det davierende sliftsarkivar Koren, som i 1899 l)aa Videnskabsselskabels vegne hadde foretat indkjoi)et av Boecks samlinger. Og allerede i 1900 hadde han i «Dagsi)osten» git en mere ntforlig ])il)lio-biografisk skildring av Thv. Boeck og hans virksomhet som bogsamler. En tid efterat Koren som riksarkivav hadde flyttet til Kristiania, blev det tanken, at han skulde skrive biografien. Det viste sig imidlertid ugjorlig for ham at oyerta det endelige forfatterskab. Han overlot derfor beredvillig sit materiale lil bruk for den som kunde paata sig ularbeidelsen. Ved meddelelsen herom forespurte bibliotekaren i september sidstleden froken Aagaal Daae, om hun vilde utfore arbeidet. Pifter hendes imotekommende svar besluttet direktionen den 26. oktober at overdrage hende dette hverv. Og biografien var saaledes ved aarets utgang under utarbeidelse. Bibliotekets Holbergsamling er flyttet ned i det brandfri hvælv, likesaa en række tidsskriftserier samt zoologiske og botaniske plancheverker. Ogsaa Schonings store samling av dissertatser er opstillet her. Ved aarets utgang har bii)lioteket for 1920 mottat 36 tidsskrifter i betalt abonnement, nemlig 14 naturvidenskabelige, 15 arkæolo- gisk-historiske, 3 av blandet indhold og 4 i andre fag. Av sub- skriptionsverker haves i alt 27, derav 7 naturvidenskabelige, 17 historisk-arkæologiske og 3 av blandet indhold. Selskabets bytteforbindelser er oket med folgende fire: Den geofysiske kommission. Kristiania. Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. Vallo, Danmark. Finska Forstsamfundet. Helsingfors. Åbo Akademi. Åbo. The New York Zoologicai Society. New York. AARSBERETNING FOR 1920 Gaver til biblioteket er mottat fra folgeiide institutioner: Det amerikanske (Forenede Staters) konsulat Trlij., Carlsberg- hiboratoriet Kbh., Carnegie Endowment for International Peaee Washington, Eksamenskommissionen for den hoiere la^rerprove Kra., Fylkeskontoret i Nordtrondelag, Fylkeskontoret i Sortronde- lag, Inspektoratet for ferskvandsfiskerierne Kra., Kirkedepartemen- tet, Kommissionen for havundersokelser Kbh., Kgl. statistiska cen- tralbyrån Sth., Kjobenhavns Kommunalbestyrelse, Landbriiksde- partementet, Medicinaldirektoriatet, Medicinske Selskab Kra., Me- teorologiska centralanstalten Sth., Namdalens skogselskap, Nor- denfj. Kunstindustrimuseum, Nord-Trondelags Skogselskap Stein- kjer. Norsk husflids venner Trhj., Norske historiske kildeskrifts- kommission. Norske hrgeforening, Renbeitekommissionen av 1913. Retsmedicinske kommission, Riksforsikringsanstalten, Roros kob- berverk, Selskapet Ny Jord Kra., Skogdirektoriatet, Socialdeparte- mentet, Statsbiblioteket Aarhus, Stedsnavneudvalget Kbh., Stortin- gets kontor, Trhj. arbeiderforenings sangkor, Trhj. fagskole, Trhj. fiskeriseiskap, Trhj. magistrat, Trhj. maskinistskole, Trhj. spare- ])ank, Trhj. tekniske aftenskole, Trhj. tekniske mellemskole, Trhj. turistforening, Trondernes arbeidersamfund. Universitetets old- sakssamling, Universitetsbiblioteket, Utenriksdepartementet, Vas- dragsdirektoriatet, Videnskapsselskapet Kra. Fra folgende aviser og tidsskrifter: Arbeidets Ret, Dagsposten, Dovre, Fjeldljom, Folketidende, Fosens Blad, Hyrden, Hogskulebladet, Indtrondelagen, Lofotposten, Lokomotivmands Ti- dende, Namdalens Blad, Nidaros, Nordenfjeldsk Tidende, Norsk Kunngjorelsestidende, Norsk Lovtidende, Norske Magazin for Læ- gevidenskaben, Ny Tid, Ofotens Tidende, Olsok, St. Olaf, Stjor- dalens Blad, Sverre, Sor-Trondelag, Tidsskrift for slagtere og pol- semakere, Trhj. Adresseavis, Under Dusken. Fra folgende trykkerier: Adresseavisens trykkeri. Aktie- trykkeriet, Johan Christiansen, Waldemar Janssen og G. Krogshus. Fra folgende private: Overlærer H. Alfstad, Victor Bouil- lier Paris, Docent dr. Hjalmar Broch, Læge Halfd. Bryn, Teater- maskinmester Julius Bo, Dr. Villads Christensen Kbh., Konserva- 38 AARSBERETNING FOR 1920 tor Carl Dons, Byskriver Flood, Professor dr. Aage Friis Kbh., Hr. Oddvar Gronlie, Brandchef Abr. Halvorsen, Hr. G. H. Helgerud, Lektor dr. Olaf Hoel Kra., Sekretær Olav Klokk Landbr.hoiskolen Aas, Stykjunker Jens Kregnes, Hr. M. Jacobsen Sulitjelma, Redak- tor Knudsen Dagsposten, Professor Abs. Larsen Kbh., Læge Joh. Lossius' arvinger, Dr. B. Lysholm, Maler O. M. Lokke, Fylkesmand H. Loken, Hr. Anker Maalo, Professor G. Mittag-Leffler Sth., Fi- skeridirektor F. V. Mortensen Kbh., Konservator O. Nicolaissen Tromso, Konservator O. Nordgård, Mr. F. W. Pennel New York, Bibliotekar Carl S. Petersen Kbh., Konservator Th. Petersen, Be- styrer Erl. Porsild Disko, Konservator H. Printz, Bogholder O. Rei- mers, Fiskeriintendant L. Schmidtnielsen, Professor dr. S. Schmidt- Nielsen, Advokat Arthur Skjelderup Kra., Hr. Oscar Sund Bergen, Grosserer Chr. Thaulow, Direktor dr. Fr. B. Wallem, Fru Ma- thilde Wedel- Jarlsberg Kra., Mr. Thomas VVilling Philadelphia, Professor Wiren Uppsala. • AARSBERETNING FOR 1920 39 Fra følgende institutioner er bøker mottat ved bytte: Åbo. Åbo Akademi. Aas. Norges Landbrukshoiskole. Adelaide. Royal Society of South Australia. A m s t e r d a m. Koninklijke Akademie van Wetenschappen. Basel. Natiirforschende Gesellschaft. B e r g e n. Bergens Museum. Selskapet for de norske Fiskeriers Fremme. Berlin. K. preussische Akademie der Wissenschaflen. Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte. Gesellschaft fiir Erdkunde. Gesellschaft Naturforschender Freunde zu Berlin. K. Preuss. meteorologisches Institut. Deutscher Seefischerei-Verein. Bonn. Verein von Altertumsfreunden im Rheinlande. Boston. American Academy of Art and Science. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein zu Bremen. Brisbane. Queensland Museum. Bruxelles. Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de Belgique. Société Royale de Botanique de Belgique. Société Royale Zoologique et Malacologique de Belgique. Budapest. Redaktion der Magyar Botanikai Lapok. 40 AARSBERETNING FOR 1920 Ungarisches Nationalmuseum. Ungarisches ornithologisohes CoiUiale. Calcutta. Indian Museum, Naluial Hisloiy Section. Cape o f G o o d Hope. Royal Observatorv. G i n c i n a I i, O h i o. Lloyd Library. G 6 r d o b a, A r g c n t i n a. Academia nacional de ciencias. D a n z i g. Die naturforschende Gesellschaft. Dijon. Académie des Sciences, Arts el belles-lettres. Dresden. Såchsischer x\ltertumsverein. D u b 1 i n. Royal Irish Academy. Ro3al Dublin Society. Roj'al Society of Antiquaries of Ireland. E d i n b u r g h. Fishery Board for Scotland. Society of- Antiquaries of Scotland. Royal Society of Edinburgh. F i r e n z e. Societa Italiana d'Antropologia e Etnologia. G e f 1 e. Gestriklands kulturhistoriska forening. Greenwich. Royal Observatory. Grenoble. Académie Delphinale. G u b e n. Niederlausitzer Gesellschaft fiir Anlhropologie und Alter - tumskunde. G r u b b e r h o Im, Vallø. Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. G o t e b o r g. Goteborgs Hogskola. Gøteborgs Museum. Gøteborgs Kungl. Vetenskaps- och Vitterhels-Samhalle. Gottingen. Gesellschaft der Wissenschaflen zu Gottingen. AARSBERETNING FOR 1920. 41 Ha Ile. Leop.-Carol. Deutsche Akademie der Natiirforscher. Halifax, Nova Scotia. Nova Scotian Institute of Science. Ham b u r g. Die Hamburgischeii wissenschaftl. Anstallen. Hannover. Naturhistorische Gesellschaft. Heidelberg. Grossh. Universitåts-Bibliothek. Helsingfors. Fiskeriforeningen i Finland. Finska Fornminnesforeningen. Geografiska Foreningen i Finland. Finska Forstsamfundet. Havforskningsinstitutet. Geologiska Kommissionen i Finland. Societas pro Fauna et Flora Fennica. Société Finno-Ougrienne. Sållskapet for Finlands Geografi. Finska Vetenskaps-Sociéteten. Hobart. The Royal Society of Tasmania. Indianapolis. Indiana Academy of Science. K a 1 m a r. Kalmar låns fornminnesforening. Kassel. Verein fiir Naturkunde zu Kassel. Kiel. Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und der Biologischen Anstalt auf Helgoland. Naturwissenschaftlicher Verein fiir Schleswig-Holstein. K 6 n i g s b e r g. Physikalisch-oekonomische Gesellschaft. Altertumsgesellschaft Prussia. K r i s t i a n i a. Deichmanske Bibliothek. Det statistiske Centralbureau. Foreningen for norsk Folkemuseum. Foreningen for norske Fortidsmindesmerkers Bevaring. Det norske meteorologiske Institut. Den geofysiske Kommission. 42 AARSBERETNING FOR 1920 Det norske Myrselskap. Norges geografiske Opmaaling. Redaktionen av «Syn og Segn». Det kgk Selskab for Norges Vel. Norges geologiske Undersogelse. Universitetsbiblioteket. Videnskapsselskapet. K o b e n h a V n. Det kgl. Bibliothek. Gonseil permanent international pour l'exploration de la nier. Dansk botanisk Forening. Dansk naturhistorisk Forening. Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab. Det kgl. danske Rigsarkiv. Det kgl. danske geografiske Selskab. Den danske biologiske Station. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Universitets Bibliotheket. Universitetets zoologiske Museum. Lawrence, Kansas. The University of Kansas. Leipzig. Gesellschaft flir Erdkunde. Såchsische Akademie der Wissenschaften. L i s b o n n e. Société Portugaise des Sciences Naturelles. London. British Archaeological Association. The Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. Linnean Society. Royal Society. Society of Antiquaries of London. L li b e c k. Verein fiir Liibeckische Geschichte und Altertumskunde. Lun d. Kulturhistoriska Foreningen for Sodra Sverige. Redaktionen af Botaniska Notiser. Universitetet. Humanistiska Vetenskapssamfundet. Manchester. The Manchester Museum. AARSBERETNING FOR 1920 43 Manila. Department of the Interior. Bureau of Science. Mexico. Instituto geologica de Mexico. Minneapolis. The Universitv of Minnesota. M il n c h e n. Bayerische Akademie der Wissenschaften. Die Ornithologische Gesellschaft in Bayern. N a n c y. Académie de Stanislas. N e w Have n. Connecticut Academy of Arts and Sciences. N e w Y o r k. Academy of Sciences. American Museum of Natural History. New York Zoologicai Society. The Torrey Botanical Club, Columbia University. N ii r n b e r g. ♦ Germanisches Nationalmuseum. O 1 1 a w a. Canada Department of Mines. Royal Society of Canada. Paris. Miisée National d'Histoire naturelle. Société d'Anthropologie de Paris. P e r na u. Altertumsiorschende Gesellschaft. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. American Philosophical Society. P i e t e r m a r i t z b u r g, N a t a 1. Natal Museum. Pittsburgh. The Carnegie Museum. P 1 y m o u t h. Marine Biological Association. Posen. Die Posener Gesellschaft der Freunde der Wissenschaften. Prag. Deutscher naturwissenschaftlich-medizinischer \>rein liir Bohmen «Lotos». P r a g - W r s c h o w i t z. Knopf-Museum Heinrich Waldes. U AARSBERETNING FOR 1920 R O m. Reale Accademia dei Lincci. S a n F r a n c i s c o, Galifornia Academy ot' Sciences. SaoPaulo. Museu Paulista. S c h w e r i n. Verein fiir mecklenl)iiigische Geschichle und Allertums kunde. Si. Louis, M o. Missouri botanical Garden. Skar a. Våstergotlands Fornniinnesiorening. Skien. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland. Stavanger. Stavanger Museum. Stockholm. Svenska botaniska Foreningen. Geologiska Foreningen. Nordiska Museet. Statens Skogforsoksanslalt. Svenska Sålskapet for Antropologi och Geografi. Sveriges geologiska Undersokning. K. svenska Vetenskapsakademien. K. Vitterhets-, Historie- och Antikvitetsakademien. Stuttgart. Verein fiir vaterlånd. Naturkunde in Wiirllemberg. Sydney. The Linnean Society of New South Wales. Toronto. Department of Marine and Fisheries Canada. The Canadian Institute. University. Tromsø. Tromso Museum. T u f t s. Mas s. Tufts College. Uppsala. Upplands Fornminnesforening. Svenska Jågareforbundet. Universitetet. Kungl. Humanistiska Vetenskaps-Samfundel. AARSBERETNING FOR 1920 45 U rb a n a, 1 1 1 i n O i S. University of Illinois. Washington. National Academy of Sciences. Department of Agricullure. Department of Commerce. Library of Congress. Smithsonian Institution, Bureau of Ethnology. U. S. National Museum. U. S. Naval Observatory. U, S. Coast and Geodetic Survey. U. S. Geological Survey. \\' i e n. Zoologisch-botanische Gesellschaft. Naturhistorisches Museum. Zentralanstalt fiir Meteorologie & Erdmagnetismus. Y o r k. , , Yorkshire Philosophical Society. Z ii r i c h. Die antiquarische Gesellschaft. Nalurforschende Gesellschaft. Gesellschaft fiir Urgeschichte. Zentralbibliothek. 46 AAUSBEHIiTNING FOR 1920 Medlemmer ved utgangen av 1920 av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum). Æresmedlem: Lysholm, Bjarne, dr. philos., læge (medlem fra 1894), utnævnt til æres- medlem 13. februar 1917. Livsvarige medlemmer utnævnt av Selskapets direktion: Winge, Herluf, viceinspektør ved det Zoologiske Museum i Kjøbenhavn, utn. 4 oktober 1910. NuMMEDAL, Anders, lektor ved Kristiansunds olfentlige høiere almen- skole, utn. 11. april 1911. Saxlund, Hans Olaus, sogneprest, Romedal, Hedemarken, utn. 11. april 1911. WiLLE, Johan Nordal, professor, dr., Kristiania, utn. 24. oktober 1911 f medlem fra 1901). Dahl, Ove, konservator ved Universitetets Botaniske Museum, utn. 24. oktober 1911 (medlem fra 1893). ØYEN, Peter Annæus, konservator ved Universitetets Palæontologiske Museum, utn. 24. oktober 1911. ISACHSEN, Gunerius Ingvald, ritmester, Asker, utn. 15 februar 1916. Koren, Kristian, riksarkivar, Kristiania, utn. 13. februar 1917 (medlem fra 1892). Dahl, Knut, dr. philos., forsøksleder ved ferskvandsfiskerierne, Kristi ania, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1898). vSWenander, Gustaf, dr. philos., fiskeriintendent. Lund, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1901). Hallstrøm, Gustaf, dr. philos., Stockholm (Statens Historiska Musåum), utn. 14. februar 1918. Berg, Andreas, bankchef, Nordenfjeldske Kreditbank, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1891). Jenssen, Harald, bryggerieier, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (med lem fra 1891). Klingenberg, Halfdan, Fredrik, grosserer, f hv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 191« (medlem fra 1886). AARSBERETNING FOR 1920 47 Halse, Dyre, grosserer, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1917). Lykke, Ivar, grosserer, fhv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1909;. Heiberg, Axel, konsul, Hovik, utn. 20. december 1918. Neufeldt, Carl, generalkonsul, Wien, utn 20. december 1918. Hansen Laura, frøken, Trondhjem, utn. 20. december 1918. Jenssen, Anton, konsul tor det Tyske Rike, Trondhjem, utn. 12. juni 1920. Broch, Hjalmar, dr. phi^os., docent i zoologi ved Universitetet i Kristi- ania, bestyrer av Universitetets biologiske station, Drøbak, utn. 12. juni 1920. Medlemmer bosat i Trondhjem, optat for utgangeii av 1903. Alstad, Olaf, arkitekt Arentz, Eyvind, tandlæge Arentz, G. O., landbruksingeniør Arnfinsen, Alex., læge Bachke, Arild, konsul for Nederlandene Bachke, Halvard, høiesteretsadvokat Bang, J, S., læge, sanitetskaptein Bauck, Hans, borgermester Bauck, Henrik, overrelssakfører Beichmann, F. V. N.. justitiarius i .overretten Bergersen, Bernhard, overretsassessor Birkeland, Gunnar, grosserer Borthen, Lyder, dr. med Bratt, Johan, konsul for Danmark Brekke, Bernhard, agent Brodahl, A., læge Brun, A., bokhandler Bruun, Fritz, pelsvarehandler Bruun, Johan, overretssakfører, bankchef (Trondhjems Realkreditbank) Bryn, Halfdan, læge, sanitetsmajor Bryn, Kristian, bankdirektør (administrerende direktør for Trondhjems Sparebank) Brænne, Bernhard, fabrikeier, fhv. statsraad Bull-Simonsen, direktør for det Nordenfj. Dampskibsselskab Bøckman, Marius, stadsfysikus Bodtker, Fredrik, læge Christophersen, Axel, tandlæge Collin-Hansen, Carl, overretssakfører Erichsen, Hans, læge optat 18821 1902) 1897) 1900) 1899) 1890) 1900) 1891) 1899) 1899) 1879) 1898) 1877) 1898) 1895) 1902) 1882) 1899) 1896) 1892) 1899) 1899) 1900! 1877) 1884) 1902) 1896) 1896) 48 AARSBERETNING FOR 1920 Erichsen, Ole, konditor og fabrikeier (opiat 1898) Floer, Christian, forretningsfører for Trondhjems Brænde- vinssamlag ( — 1903) Foyn, Anton Christian, skolebestyrer, Trondhjems borger- lige Realskole ( — 1897) Garstad, John. driftsbestyrer ved T.hjems Elektriciletsverk ( — 1903) Goltermann, C, grosserer ( — 1882) Grøndahl, Christopher, fhv. stadsingeniør ( — 1900) Gundersen, Carl, lektor ved Trondhjems Katedralskole, Videnskapsselskapets sekretær ■ ( — 1896) Gunstensen, Jens Emanuel, professor i bygningsingeniør- , fag ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1892) Håkonson-Hansen, M. K., overlærer ved Bispehaugens folkeskole ( — 1894) Halvorsen, J. Magnus, fhv. statsraad ( — 1898) Hansen, Peter, fabrikeier ( — 1900) Hartmann, Jacob Jonathan Aars. lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1897) Helgerud, Gal^riel, kjøbmand ( ■ — 1899) Hirsch, Robertus, apoteker, Løveapoteket ( — 1882) Holst, Alexander, overlæge, bestyrer av Tr.hjems sykehus ( — 1894) Hægstad, L. O., kjøbmand ( — 1899) Johanssen, Hans J., rektor ved Tr.hjems Katedralskole . . ( — 1897) Juel, Olai, lektor ved Trondhjems katedralskole ( — 1897) Jiirgens, H. I., ingeniør ( — 1895) Kindt, Olaf, læge ( — 1879) Kjeldsberg. Francis, kjøbmand, vicekonsul for .Storbritan- nien og Irland ( — 1899) Klingenl)erg, Ingvar, konsularagent for Frankrike, vice- konsul for Brasilien ( — 1899) Knoff, Albr., dispachør ( — 1882) \on Krogh, Carl Adolf Riis, distriktschef ( — 1894) Lindeman, Torvald, dr. philos., professor i teknisk-uorga- nisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1898) Lyng, Johannes, fhv. skolebestyrer ( — 1875) Løcke, Christian Thrond, institutbestyrer (Trondhjems of- fentlige skole for døve) ( — 1902) Locke, Henrik, overretssakfører ( — 1900) Malthe, Frantz Eugen, direktør for Tr.hjems landsfængsel ( — 1895) Moe, Jacob, overingeniør ( — 1898) Møller, Henrik, ciselør ( — 1894) Nissen-Dreier, Hans, oberstløitnant ( — 1895) Nissen, Hartvig, major ( — 1899) AARSBERETNING FOR 1920 49 Xordgård, Ole, konservator, bestyrer av Videnskapsselska- pets zoologiske samlinger, bestyrer av Trondhjems bio- logiske station Olsen, Oscar, læge Ottesen, Otto, tandlæge Ouren, Henrik, læge Pedersen, Johan Peter, lektor ved Tr.)ndhji'nis Katedral- skole Petersen, Theodor, konservator, bestyrer av Videnskaps- selskapets oldsaksamling Rambech, A., ingeniør, bestyrer av T.hjems Maskinislskole Refsaas, Jørgen, statsarkivar Richter, Olaf, overretssakfører Rcnander, Victor, kapelmester, assistent ved Videnskaps- selskapets bibliotek Schlosser-Moller, K., agent Schmidt-Nielsen, L., ingeniør Schulerud. Peter Ludvig Andreas, lektor vrd Trondhjems Katedralskole Schulz, Carl, direktør ved Trondhjems Tekniske Mellem- skole, bestyrer av Videnskapsselskapets mineralsamling Schytte, Paul Emil, kaptein Schøyen, Karl. lektor ved Trondhjems Kiiledralskole . . . Skirstad, Ole, toldkasserer Smedal, Olaf, overretssakfører Solberg, Erik. dr. philos., bestyrer av Den kemiske kon- trolstation i Trondhjem Solberg, Lars, arkitekt Sommerfell, Axel, lektor ved Trondhjems Kali'dralskole . Stabell, Hannibal, sogneprest, Lademoen Sæthre, Th., læge Sættern, Olaf, grosserer Thams, Christian Marius, generalkonsul for Belgien Thaulow, Christian, grosserer Thaulow, Lauritz, grosserer Vangen. N., cand. theol., lærer ved Trondhjems borger- lige Realskole Widerøe, Emil, læge Widerøe, M. E., baker Wille, Fredrik, oberstløitnant Overgaard, Alexander Bretteville, generalmajor optat 19021 — 1895) — 1902) — 1900) — 18941 — 19011 — 1901) — 1902) — 1903) — 1902) — 1899) — 1891) — 189;5> — 1878) — 1893) — 1892) — 1902) — 1900) — 1901) — 1893) — 1892) — 1893) — 1899) — 1899) — 1897) — 1894) — 1900) — 1903) — 1895) — 1899) — 1888) — 1896) r>o AARSBERETNING FOR 1920 Utcnbys medlemmer opfat for ulqangen mi 1903. (De fleste av disse tidligere bosat i 'rrondhjeni, llytlel fra byen). Berg, J., assessor, Kristiania (optat 1874) Bomhoff, K., direktør for Norges Bank, Kristiania ( — 1874) Bugge, Martin, fhv. overlærer ved Trondhjems Katedral- skole, Horten ( — 1879) Broch, H. H., læge (bosat i Danmark) ( — 1884) Bryn, Knut, direktør ( — 1884) Beichmann, F., politimester, Kristiania ( — 1894) Berntsen, M., rektor ved Stavanger kommunale høiere al- menskole Drewsen, Viggo, dr. philos. (bosat i Amerika) . Dietrichson, Olaf. generalmajor, Kristianssand . Dedichen, Henrik, overlæge. Østre Åker Dahll, Peter, konsul. Molde Drolsum, A. C, universitetsbibliotekar. Kristianij Dahl, Alf, prest Eriksen, A. Holbæk, grosserer, Kristiania Eriksen, Anton, politiinspektør, Kristiania Evensen, H. E., læge, direktør for Gaustad sindssykeasyl Fleischer, Hans, lektor ved Frogner kommunale høiere almenskole, Kristiania Holmboe, M., medicinaldirektør, Kristiania Hiortdahl, Th., professor, Kristiania Hartmann, H. K., fhv. distriktslæge, Kristiania Hjort, Johan, dr. philos., fiskeridirektør . . . . Isaachsen, D., justerdirektør Jenssen, Kristian, fhv. statsadvokat, Kristiania Jenssen, Nikolai, fhv. banksekretær, Kristiania Knudtzon, H. P. K., fhv. sorenskriver, auktionsforvalter, Kristiania Krefting, Peter, fhv. major i ingeniørvaabenet, Kristiania Krohn, generalmajor, Kristiania Lorck, Karl, cand. jur., Kristiania Larsen, Amund, dr. philos., Kristiania Løberg, J., overlæge — 1897) — 1884) — 1891) — 1895) — 1896) — 1897) — 1903) — 1891) — 1898) — 1902) 1892) 1883) 1888) 1890) 19011 1892) 1896) 1896) — 1894) — 1896) — 1900) — 1878) — 1880) — 1892) AARSBERETNING FOR 1920 51 Løken, Haakon, statsadvokat, kst. stiftamlniand. Kristiania (optat 1893) Lønning, I., læge ( — 18971 Lund, Joakim, fhv. oberst, Kristiania ( — 1900) Monsen, Georg, sogneprest, Kolbu, Toten ( — 1888) Motzfeldt, Arthur, ingeniør (bosat i Danmark) ( — 1896) Moinichen, Th., politimester, Rjukan ( — 1903) Montelius. O., professor, riksantikvar, Stockholm ( ) Nansen. Fridthjof, professor, dr., Kristiania ( — 1900) Nicolaissen. O. M., bestyrer av Tromsø Museums oldsak- samling ( — 1898) Ording, J. F., oberst, chef for Nordre Haalogalands regim. ( — 1903) Peters. N., fhv. oberst, toldkasserer, Larvik ( — 1898) Quigstad, L K., rektor ved Tromsø offentlige lærerskole, fhv. statsraad, Tromsø ( — 1898) Rcusch, Hans, dr. philos., direktør for Norges geologiske Undersøkelse, Kristiania ( ■ — 1900) Sars, G. O., professor, Kristiania ( — 1870) Skavlan, E., fhv. stiftsprovst ( — 1875) Sejersted, J., generalmajor ( — 1874) Stabell, G., cand. philos ( — 1879) Spørck, A., generalmajor, Kristiania ( — 1890) Schaaning. Chr.. skifteforvalter (fhv. kriminaldommer), Kristiania ( — 1891) Schultz, Andreas, læge. Slemdal ( — 1893) Smith, I. Riddervold. sorenskriver, Orkedalen ( — 1893) Støren, E., læge. Meldalen ( — 1895) Svensen. Sven, skoleinspektør, Drammen ( — 1900) Sonderaal. K.. fhv. bankchef (bosat i Danmark) ( — 1899) Thomassen. Bernt, skoledirektør i Finmarkens amt ( — 1896) Tandberg, G., fhv. landbruksdirektør, Kristiania ( — 1884) Thiis, Jens, direktør for Statens Kunstmuseum. Kristiania ( - — 1897^ Thorsen, H., læge, Kristiania ( — 1900) Wessel. A. B., oberstløitnant, Kristiania ( — 1883) Werring. C. O., apoteker ( — 1891) Wallem, Fredrik, fiskeriinspektør ( — 1894) 52 AARSBERETNING FOR 1920 Medlemmer som er indmeldt efter forandringen av Videnskapsselskapcta statuter 6. novbr. 1903 (stadfæstet ved kgl. resolution av 13. febr. 190i). a) Medlemmer som har betalt 100 kr. en gang for alle: *Baumann, Hans Adolf Victor, kommandorkaptein ....(indmeldt 19171 *Bentzen, Chr. F., bryggerimester ( — 1917) *Berg, Sverre, vicekonsul for Portugal ( — 19171 *Boe, Carsten, kaptein ( — 1917) *Brodtkorb, Chr., læge ( — 1918) *Brun, Frithjof, bokhandler (medlem fra 1906. livsvarig fra 1917) *Brænne, Trygve, fabrikbestyrer (indmeldt 1917) *Buch, Axel, grosserer (medlem fra 1906, livsvarig fra 1918) *Buzzi, Jobs. A., grosserer (indmeldt 1917) *Bøgh, Vilhelm, overretssakfører *Christie, Sara, frk *Dahl, Einar, overretssakfører *Digre, Einar, brukseier *Finne, Carl, grosserer *Flock, Hans Jensen Blom, jusliliarius *Garmo, Johan, direktør , *Gellein, Fredrik, grosserer *Grønning, Emil, grosserer *Guldahl, Axel, arkitekt (medlem fra 1914, livsvarig fra 1918) *Halseth, Adolf, grosserer (medlem fra 1899, livsvarig fra 1917) *Halvorsen, Abraham, brandchef (indmeldt 1917) *Hansen, H. M., disponent *Havig, Jørgen, politifuldmægtig *Hirsch, Chr., læge *Høeg, Arne, ingeniør *Janssen, Einar, disponent *Jenssen, Erling, cand. jur., grosserer *Jenssen, P. O., grosserer *Kierulf, O., disponent *Klingenberg, Odd, hoiesteretsadvokal. slalsr;iad . *Krum, B., overretssakfører, krigsadvokat (medlem fra 1917. livsvarig fra 1918) *Kvenild, Birger, grosserer (indmeldt 1911) *Eieskar, Morten, agent *Lindboe, Ørnulf, borgermester *Lykke, Birger, læge *Matheson, Birger, kjøbmand *Matheson, Christian, kjøbmand *Melandsø, Idar, cand, oecon ( *Moe, Andreas, kjøbmand, vicekonsul for Si)anien . *01ssen, Hj. Jul., kontorchef, Nordenfj. Kreditbank ( — 1917) ( — 1918) ( — 19171 ( — 1918) ( — 19111 ( — 19171 ( — 1917) ( 1917) ( 1917) f . . 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( 1917) ( — 1917) ( — 1919) ( — 1917) ( — 1918) 1 19171 ( . 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( — 1920) ( — 1917) ( — 1917) (indmeldt 19171 ( 1917) ( — 1917) ( _ 1918) ( . 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( 1917) AARSBERETNING FOR 1920 53 *Piene, C. Chr., fal^rikeier *Piene, Frants, direktør *Rasch Nielsen, Hilmar, ingeniør *Riesfercr, Célestin, sogneprest for den roniersk-katol- ske menighet *Storm, Cathinca, frøken *Storm, Thora, frøken *S\vensson, Sven, kjøbmand *Swensson, Wilhelm, kjøbmand *Wedoe, Hj., distriktslæge, Norderhov pr. Hønefoss (indmeldt 1916, livsvarig fra 1919) *\Vefring, Niels, grosserer ( ■ — ■ 1917^ *Jahr, Torstein, bibliotekar. Library øf Congress, Washington, U. S. A ( — 19051 b) Medlemmer som betaler (uuskoiJliiKjenf . Aarbø, Asbjørn, overretssakforer (indmeldt 1917 i Andorff, K. S., bestjrer for Trondhjems Sjomandsskole ( — 1918) .\nker Andersen, I., kjøbmand ( — 1917) Aune, Peder O., fotograf ( — 1917) Bachke, Chr. Anker, konsul for Belgien ( — 1909) Bachke, Halvard L., grosserer ( — ■ 1913) Bachke, Morten Anker, arkitekt ( — 1917) Bachke, O. A., bergingeniør ( — 1917) Bennett, A., direktør (Bennett's Reisebureau) ( — 1917) Berg, Karl Oskar, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 19141 Berg, Trygve, læge . . ( — 1912) Birkeland. Richard, professor i matemalik, rektor ve;l Norges Tekniske Høiskole i — 19111 Bjorge, Johan Halvor Bryn, lektor ved Trandhj^'ms Kaledralskole ( ~ 19171 Bjørnstad, Einar, ingeniør ( — 1917 Blom, Chr., høiesteretsadvokal. dispachor. assessor ..( — 1917 Bonnevie, Oscar, kaptein ( - — 1917 Borch Nielsen, O., disponent ( — 1917 Bothner, Harald, stiftamtmand ( — 1917 Bragstad, O. S., professor i elektroteknik ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1910 Breien, Sverre, disponent ( — 1917 Brekke, Reidar, avdelingschef ( — 1917) Brodahl, .1. E., lektor ved Trondhjems kommunal? Middelskole ( — 1919) Brodtkorb, Tobias, ingeniør i — 19171 Bryn, Karl, postmester ( - — 1914) 54 AARSBERETNING FOR 1920 Brønner, Alf. disponent f Bugge. Andreas, professor i husbygningslære ved Nor- ges Tekniske Høiskole Bøckman, Erasmus Dielrichson, overretssakfører Bøckman, Peler Wilhelm Kreydahl, biskop Cappelen, Chr., overlæge Cappelen, Johan, overretssakfører Carstens ,Carl Wilhelm, cand. min., assistent i mine- ralogi og geologi ved Norges Tekniske Hoiskole. . . . ( Castberg, Tycho, prost, sogneprest i Slrinda I Christensen, Joh., stadskonduktør Christensen, Niels, ingeniør Christensen, Sverre, murmester Christie, Hartvig, lektor ved Trondhjenis Katedralskole I Claussen, Andreas, overretssakfører ( Daae, Aagaat, frøken, fhv. bibliotekar ( Daae, Hans, skattefoged ( Dons. Carl. konservator, 2den samlingsbestyrer vetl Videnskapsselskapets zoologiske samlinger ( Duus, Frits, cand. jur., redaktør. «Tr. hjems Adresseavis) ( Eckhoff, M., fabrikeier Eidsvaag, Edvard, overvraker Falkanger. Thor, grosserer Finberg, Carl. pianist Flood, Carl Gustav, byskriver Flood, Jørgen Wright, apoteker (Nordstjernen) .... Fosse, Christian August, ekspeditør for Vesteraalens Dampskibsselskab, vicekonsul for Argentina Frost, Herman, ingeniør Gadebusch, Harald Kristian Dahl, overretssakfører Getz, Alfred, professor i grubedrift ved Norges Tek- niske Høiskole Gjessing, Alf, professor i mekanisk teknologi ved Nor- ges Tekniske Høiskole Gogstad, O. B., driftsingeniør, Trolla Bruk Grilstad, Olaf, kjøbmand Grønlie, Ivar, kjøbmand Grønning, Arne, ingeniør Gudde, Trygve, overretssakfører Haanes, Johannes, major Hagen, Sverre, kaptein Hall, Hans. forstander ved Thomas Angells Stiftelser Hanssen, Hans. grosserer Hanssen, Karl M., grosserer Harbilz, Georg Prahl, lektor ved T. hjems Katedralskol ndmeldl 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) ( - ( - ( — 19171 19171 1917) 1917) 1917) 1915' 1917) 1915) 1917) 19201 19181 1917) 1907) 1917) 1917) 1916) 1916) 1917) 1917) 1917) 1913) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1918) 1917) 1917) 1910) 1917) 1917) 1906) AARSBERETNING FOR 1920 Harmens. Hugo, læge Hartmann, Eyvind, kaptein Haukaas, Per, politiadjutant Heggstad. Olaf, professor i vandbygning ved Norges Tekniske Høiskole Heje, Kolbjørn, professor i vei- og jernbanebygning ved Norges Tekniske Høiskole Henmo, E. Næsvold, ingeniør Henmo, Olav, overlærer ved Trondhjems folkeskole . . Hilfling-Rasmussen, Fr., fotograf Hjelte, Claus, arkitekt Hjorthøy, Magda, frk., lærerinde ved Trondhjems bor- gerlige Realskole Hoel, Mikael Ivar. lektor ved Tr. hjems Katedralskole Hoel, Trygve, cand. oecon Holmsen, Fin, overlæge ved Trondhjems Sykehus ... Holmsen, H. B., direktør Holst, Einar, bankchef Huitfeldt, Henrik, kontorchef (Nordenfjeldske Damp- skibsselskab) Husby, John, kjøbmand Ingvaldsen, Ingvald, telegrafkasserer Iversen, H., optikus Jelstrup, Hans Nikolai Krenkel, politimester Johannsen, W. R., kjøbmand Johanssen, Ragna, frk Kavli, Wilhelm, aktiemægler Kindt, Alfred, kjøbmand Klemetsen, Chr., disponent Klinge, Nicolay, kjøbmand Klingenberg, Olaf, overretssakfører Knudtzon, Yngvar, ingeniør Krokstad, Martin, bestyrer av Gløshaugen offentlige skole for døve Landmark, Johan Daniel, dr. philos., Videnskapssel- skapets bibliotekar Lange, Karl Lous, kaptein i feltartilleriet Larsen, Karen, frue Lie, Magnus, cand. phil Lindeman, Kristian, organist ved Tr.hjems Domkirke Lund, Johan Grøn, overlærer ved Trondhjems Tek- niske Mellemskole Lund, K., ingeniør • Lund, M. Bonsach, major Lund, Per, høiesteretsadvokat indmeldt — 1917) — 19171 — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) 56 AARSBERKTMNG FOR 1920 Lund, Wilhelm Krislen Severin [l;!;nnu'r. leklor \ .m! Trondhjenis Katedralskole (indmeld! 1914) Lutz, Reinholdt, dr. ing., professor i maskinelementer og oljemaskiner ved Norges Tekniske Høiskole . . . . f — 1917) Matheson, Joh E. B., avdelingsingeniør Meyer, Johan, professor i ornament- og formlære og norsk bygningskunst ved Norges Tekniske Hoiskole Moe, Haakon, kommandorkapfein Moe, Vilhelm, overretssakfører Moxness, Arne, fabrikeier Mørch, Hans Ramm, professor i skibsbygning ved Norges Tekniske Høiskole Nielsen, Isidor, fabrikeier Nissen, August, apoteker, Svaneapoleket Noodt, Nicolay, kontorchef Nordhagen. Olaf, arkitekt, prolV^sor i hygningskunsl ved Norges Tekniske Høiskyk- Nossum, Arne, agent Osness, Johan, arkitekt Ottesen, Jacob Aall, res. kapellan, Lademoens menighet Pedersen, Sverre, professor i bygningskunst ved Nor- ges Tekniske Høiskole Perleff, Morten, overretssakfører Printz, Henrik, konservator, bestyrer av Videnskaps- selskapels botaniske samling Qvam, Ingulf. lektor ved Tronc'hjems Katedralskole . . Ribsskog, O. K., skoleinspektør for T.hjems folkeskoler Riiber, Claus Nissen, dr. philos., professor i organisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole Riising, Eliot Sofus, distriktshvge i Slrinda Ryjord, Nils, arkitekt Rynning, Rolf, overretssakfører Ryssdal. Olav, lektor ved Trondhjems Kaledralskole . . Rønning, Johan, disponent Schmidt-Nielsen, S., professor i kemi ved Norges Tek- niske Høiskole Schytte-Berg, Hagbart, arkitekt Skirstad, Otto, overretssakfører Sommerschield, Ludvig, kjøbmand. fhv. konsul for Østerrike-Ungarn Stabeli, Gunnar, arkitekt Stabell, Harald K., arkitekt Stang, Lars, apoteker (Elgesæter ai)otekl Stene, Aksel, lærer aarsbehp:tninci fok 1920 Slorm, Aslfrid, frøken (indmekll Svanholm, Martin Luther, stiftsprovst ( — Swensen, Søren Hagerup Holck, sogneprest (A'or Frue kirke) ( — Sæland, Seni, professor i fysik ved Norges Tekniske Høiskole ( Sæther, Jakob, apoteker (Uens ajjotek) ( — Tessem, Harald, overretssakfører ( — Thesen, Trygve, stadsingeniør ( — Thilesen-Lund, Aagot. frue, lekli)r ved Trondhjeins Katedralskole ( — Thune, Nils, assessor ( — Vogt, Johan Herman Lie, dr. philos.. professor i mi- neralogi, geologi og metalurgi ved Norges Tekniske Høiskole ( — Wallem. Fredrik B., dr. philos.. dinklor i'or Norden- fjeldske Kunstindustrimuseum ( — Watzinger. Adolf, dr., professor i maskinla re ved Norges Tekniske Høiskole f — Wedø, Andr. B., overretssakfører ( — Wiesener, Harald Severin, kriminaldommer ( — Wildhagen, Carl Eugen, overretsassessor . ( — Wildhagen, J. C, kontorchef ( — Wilhelmsen, Franz, grosserer ( — Wolmar, Henrik, læge ( , — Zachariassen. Z., direktør for Norske .\lliance ( — c) Utenhys betalende medlemmer: Berntsen, Bernt, læge, Levanger ( — Bjørlykke, Knut Olai, dr. philos., professor ved Nor- ges Landhrukshøiskole, Aas ( — Bock, Gustav Reginald, distriktslæge. Vestnæs ( — Ehbel, Sven, major, Honefoss ( — Fonahn, Adolf, dr. ])hilos., docent. Krisliania ( — Friis, Jacob, arkivar, Krisliania f — Glimme, Kristofer, cand. real., docent ved Sjøkrigs- skolen, Horten ( — • Hammer, K. V., arkivar, Kristiania ( — Havig, Christopher Møinichen Nergaard, major og krigskommissær, Mosjøen ( — Havnø, Edv. J., fisker, Rødø ( — Hegge, Fridthjov, lagmand, Namsos ( — Kolsrud. Ohif, docent (i kirkehistorie), Kristiania ( — Kreutz, Richard, residerende kapellan, Orkedalen . . . . ( — 1917) 1917) 1917) 1913) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1912) 1920) 1910) 1917) 1916) 1917) 1917) 1917) 1917) 1918) 1919) 1910) 1919) 1918) 1920) 1916) 1911) 1919) 1912) 1916) 19191 1914) 1919) 58 AARSBERETNING FOR 1920 Moe, Peder Torvaidsen, rektor ved Bodø offentlige høiere almenskole (indmeldt 191()l Morlenson, Per, bergmesfer ( ■ — 1914) Soot-Ryen, Tron, ingeniør, Namsos ( — 1914) Tliaraldsen, F., ingeniør, Kristiania ( — 1909) Vestrum, Arne, lektor, Levanger ( — 1912) Agersborg, H. P. K., dr. phil., Livingston Hall, Co- lumbia University, New York City, New York, U. S. A. ( — 191 7 i Schlesch, Hans, cand. pharm., Seydisfjord. Island ....( — 191(S) DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921 OG 1922 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921 OG 1922 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 ,.v:.„V YOJ^fe Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter for 1921 og 1922 inneholder: Sidetal 1921. Nr. 1. Th. Petehsex. Oversigt over Vi(lenska])sselskapcts Oldsaksamlings tilvekst i 1921 av saker ældre end Reformationen 1—45 — 2. Dr. Henrik Printz. Det vegetative skuds anatomiske bygning hos Phelipaea Laniiginosa C A. Meyer (4 ])lancher og 31 tekstfigurcr) 1—49 — 3 A. Schellenberg (Berlin). Neue Norwegische Notodel- phyiden 1 — 11 4. S. Schmidt-Nielsen und Jørgen Holmsen. Zur Kenntnis des chemischen Aufbaues der Eikapseln von Raja Nidarosiensis und Chimaera Monstrosa. . . . 1—20 — 5. O. Nordgård. Bemerkninger om dyrelivet i Borgen- fjord 1—22 — fi. R. Hartmeyer. Die Ascidienfauna des Trondhjem- fjords 1-4« 1922. Nr. 1. Dr. H. Printz. Cber den Generationswechsel bci den Alarien der Norwegischen Westkiiste (14Abbild- ungen in dem Textl Meddelelse fra Trondhjems Biologiske Station 1 —27 2. H. K.\LDHOL. Bidrag til Møre Fylkes Kvartærgeo- logi n 1-44 — 3. O. Nordg.\rd. Lcmenår i Trøndelag 1—11 — 4. Victor Ron.\nder. Fjerde Meddelelse om Myntfun- det ved Sand 1-13 — 5. O. NoRDG.\RD. The (-ei)halopoda Dibranehiata obser- ved outside and in thc Trondhjemfjord 1—14 — » 6. Th. Petersen. Oversigt over Videnskapsselskapets Oldsaksamlings tilvekst 1922 av saker ældre end Re- formationen 1—46 OVERSIGT OVER VIDENSKAPSSELSKAPETS OLDSAK- SAMLINGS TILVEKST I 1921 AV SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN AV TH. PETERSEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921. Nr. 1 £2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM CD 1922 cn 1. Firesidet bryne av kvartsitisk skifer med dype slitfurer paa begge bredsider. 19,5 cm. L F. under jordarbeide paa den hoit- liggende gaard A a s i Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d., More, hvorfra museet tidligere har faat indsendt flere lignende redskaper. Maaske stenalder. (12265). 2. K j e rn e 0 k s av graa flint, tresidet og med hulegg. Litt av nakken synes avslaatt. Omhyggelig tilhugget og i det hele et meget vakkert eksemplar. 11,2 cm. 1., 4 cm. bred over eggen. Noget avsmalnende mot nakken. F. ved idrætspladsen i Clausen- en g e t, K r i s t i a n s u n d, Nord m.. Møre, i en hoide o. h. av c. 25 m. (12267). 3. a. S p a a n s k r a p e r av lys flint med en smuk, symme- trisk utbuet, 3 cm. bred egg og den motsatte ende grepformet til- hugget. b. En 5,5 cm. 1. r y g f 1 e k k e, en k j e r n e, en liten pilespids- formet spaan samt 24 spaltestj^kker, alt av flint. Ops. paa Rostenget paa Indlandet, Kristiansund, c. 30 m. o. h. (12268). 4. S t e n a 1 d e r s f u n d fra Bolgen, B r e m s n e s s., K v e r n e s p g d.. Nord m., More. a. 2 smaa k jerneokser av flint med spalteegg, hvorav den ene er tykkere og mere undersætsig end den anden og staar skivespalteren nær. Henholdsvis 6,3 og 6,6 cm. 1., 3,5 og 2,6 cm. over eggen. — Et tredje stykke er mere tvilsomt, men har en god, regel- mæssig utbuet spalteegg og kunde nok ogsaa opfattes som en øks eller et flintskjerpe. — Skive av flint med retoucherte kanter, vistnok ogsaa en oks; c. 5 X 4,5 cm. b. 2 eneggede pilespidser av flint henholdsvis 3,2 og 2,5 cm. 1. c. 2 smaa f 1 i n t f 1 e k k e r med skaarede egge; den længste har retoucher i den ene ende. d. Endel smaa f 1 i n t k j e r n e r. c. C. 330 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. TH. PETERSEN [1921 Ops. ved B o 1 g V a a g paa Bolgen ved F r e i i Brems- n e s. Nord m., i kanlen av en myr i en hoide o. h. av mindst 30 m. Findestedet ligger c. 150 m. sondenior og noget lavere end det sted, hvorfra flintiundet 9808 f. skriver sig (VSS. 1911, 5, 36). (12269). 5. Et 2,6 cm. 1. bor med tilhuggen tange samt 38 for det meste tjaide og brede skiver og spaltestykker, alt av f 1 i n t. Ops. paa en sti paa sydsiden av Hus ha ugen og Hoghaugen, Lesund, A u r e s. og p g d.. Nord m., M o r e, i en hoide av 43 — 44 m. o. h. (12270). 6. a. S k i V e s p a 1 1 e r av flint med en bred, noget utfal- dende og slitt egg dannet ved en enkelt tveravspaltning. Kanterne tynde og retoucheret fra undersiden. 5,6 cm. 1., 5,4 cm. bred over eggen, 3,1 cm. over nakken. b. Nogen smaa s p a 1 1 e s t y k k e r av flint, deriblandt en tvilsom borespids. Ops. paa samme sti og i samme hoide som fg., men c. 100 m. ostenfor. (12271). 7. En liten s p a a n s k r a p e r, en k n u t e og c. 50 avfalds- stykker av flint samt 8 avfaldsstykker av g r o n s t e n. Et enkelt av disse sidste kunde maaske opfattes som en skivespalter. Ops. paa en lokalitet S a n d v i k e n under Lesund, A u r e s. og p g d., N o r d m., M o r e, i en sti straks ostenfor bækken, 18 m. o. h. (12272). Xo. 3—7 er opsamlet og indsendt av lektor A. N u m m e d a 1. 8. Litet okseblad av jern, maaske fra m.a., med en av- skraanet forlængelse av skafthullet nedentil og en profileret for- tykkelse ved halsen paa den ene side. 12,8 cm. 1., 7,1 cm. bred over eggen. F. for længere tid siden paa Haltlien, Rindalen s. og pgd., Nordm., More. Gave fra O 1 e N. H a 1 1 1 i. (12273). 9. S t e n a 1 d e r s f u n d fra E i k r e m, A u k r a s. og pgd., Romsd., More. a. Eggdelen av en slepen oks av sandsten med nærmest spidsovalt tversnit og noget utbuet egg. Denne er tilslepet fra begge sider, litt mere fra den ene end fra den anden. 6,4 cm. 1., 3,4 cm. bred over eggen. b. S k r a p e r av flint med en smuk, utbuet tyk egg i den ene ende og spidst tilspaltet i den anden, aabenbart bestemt til at sættes ind i et skaft. 5,6 cm. 1., eggen c. 3 cm. bred. Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 5 C. Nogen smaa flekker og spaaner av flint med skiaperretoucher. Et enkelt stykke har en indbiiet egg i den ene ende. d. Et 7,1 cm. 1. flekkebor av flint, 4 smaa retoucherte b o r e s p i d s e r likeledes av flint, hvorav ialfald den ene er det avbrutte oddstykke av et trekantet flekkebor. e. Pilespids av graa skifer med rudimentære agnorer i form av ganske korte avsatser mellem blad og tange. Egglin jerne lilt utfaldende, odden avbrutt. 7,8 cm. 1. f. Litel brudstk. av en flat s 1 i p e s t e n av sandsten. g. 478 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d samt endel avfald av kvarts og b e r g k r y s t a 1. h. Nogen smaa biter brændte ben. Hvorvidt disse er sam- tidig med de ovrige saker, kan dog være tvilsomt, da der paa bo- pladsen ogsaa har været anljragt en brandgrav fra jernalderen. Ops. ved fortsat nydyrkning paa bopladsen paa E i k r e m i A u k r a, Roms d. Blandt det indsendte er ogsaa et litet stk. sten k u 1. Gave fra gbr. Jonas E i k r e m. (12274). 10. Et par smaa flekker av flint med skaarede egge samt c. 100 stkr. f 1 i n t a V f a 1 d. Ops. paa Solbakken, part av L o s e t, Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d., Møre, i et nybrott efter opgivende i en dybde av c. 0,5 m. (12275). 11. Rundt om huggen pilespids av mork, god flint med retoucherte kanter, nærmest av formen R. 79. Den nederste del er dog avbrukket, likesom odden er beskadiget. 5,1 cm. 1., indtil 2,5 cm. bred. F. paa D o 1 m prestegaard, D o 1 m s., H i t r a p g d., S o r t r o n d. Stykket laa paa bunden av en myr ovenpaa et sand- lag, efter opgivende i en dvbde av c. 2 m. Gave fra smaabruker John Vinge. (12284). 12. Den ene halvdel av et avbrukket bryne av kvartsitisk skifer av vanlig og meget regelmæssig form med helt kvadratisk tversnit og fortykkelse mot enden. 8,5 cm. 1. F. paa F 1 a a, 0 k s e n- dalen s. og p g d.. Nord m.. More, under nylandsbrytning i en dybde av c. 0,5 m. Indsendt sammen med et storre brudstykke av en avlsten av klebersten, som ogsaa var fundet ved samme anledning, men laa hoiere oppe. Gave fra gbr. Ole E. Flaa. (12285). 13. a. Liten pilespids av graa skifer med kileformet tange og 2 — 3 smaa indsagede hak i hver kant istedenfor agnorer. 2,7 cm. 1. c. Liten spaanskraper av flint. d. C. 150 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d, for en stor del ganske kraftige. 6 TH. PETERSEN [1921 skarpkantede skjener og spaaner av graa, opak flint. Endel mindre spallestykker av god flint. Hertil nogen spaltestvkker av berg- krystal.' Ops. paa Tornes, Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d., M o r e, paa lokaliteten S k a r h a u g, efter opgivende i et c. 1 dm. tykt knllag. (12286). 14. 2 smaa b o r e s p i d s e r av f 1 i n t samt c. 125 stkr. smaat arbeidsavfald av flint, kvarts og bergkrystal. Ops. av lektor A. N u m m e d a 1 i A 1 1 a n e n g e t (IV), Kristiansund. (12288). 15 a. Et storre brudstk. av en enegget, bredbladet pilespids av f 1 i n t. Ogsaa eggkanten er fint retoucheret nær odden. 2,3 cm. 1. b. 4 f 1 i n t f 1 e k k e r, den længste 6,2 cm. c. Endel f 1 i n t k 1 u m p e r med spalteflater samt en samling av for det meste grovskaaret arbeidsavfald av ældre karakter, alt av graa, opak flint. Ops. av lektor A. Xummedal i Allan- en g e t, K r i s t i a n s u n d, paa lokalitet VI, ovre side av Lars Guttormsens gt., ved Staldbækken. Herfra indkom i 1917 et storre flintfund med skivespaltere, eneggede pilespidser m. m. (12289). 16. Oks av brunspettet, graa p o r f y r av formen R. 37. Eggen som vanlig butslepen. Smukt eksemplar uten merker efter bruk som redskap. 13 cm. 1. F. paa A a s a n, br.no. 11 av Torvik, Øre s. og p g d., Nor d m., More. Findestedet er en rab 2 — 300 m. fra husene, og stvkket laa overst i jordskorpen. Indsendt av lærer Sverre Reiten. (12290). 17. a. Liten k j e rn e o k s (?) av flint med en skraa spalte - egg og subrektangulært tversnit. 5 cm. 1., 2,7 cm. bred over eggen, b. Liten enegget pilespids av flint av vanlig form, 2,4 cm. 1. c. Ski ve skrå per av flint med ut- og indbuet egg langs den ene kant. 5,8 X 3,9 cm. d. Endel spaltestykker av flint med retoucher. e. 4 f 1 e k k e r av f 1 i n t tildels med skaarede egge, den læng- ste 7 cm. f . G. 460 stkr. arbeidsavfald av flint og b e r g k r y- stal. Ops. paa Havnnes, Ytre Frena, Frena pgd., Romsd., More. (12291). 18 a. Liten flekkespalter av flint med tilhugne kanter og avsmalnende mot tangeenden (fig. 1). Eggen litt skjev. 2,2 cm. 1., 1,2 cm. bred over eggen. Stvkkets bestemmelse som tveregget pilespids synes utvilsom. xr. n OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 b. Liten flekkeskraper av flint med egg i den ene ende. c. 2 smaa s p a a n s k r a p e r e av flint med gode, utbuede d. G. 250 spaltestykker av flint, hvorav et par med retoucher. Ops. paa Solbakken, part av Loset, Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d,, More, c. 50 m. fra det sted hvor der tidligere er gjort flere flintfund. (12292). 19. a. Dolk av morkgraa flint av typen R. 69. Et noksaa tarvelig eksemplar og litt usymmetrisk, idet den ene egglinje er mere buet end den anden. 11,2 cm. 1. b. 2 spaanskrapere spaltestykker med retoucher. c. Liten flintflekke med skaarede egge. d. 58 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa Tornes, Ytre F r e n a p g d., R o m s d. (12293). flint og et par andre Mo 20. Ufuldst. okseblad av jern med falformet forlænget skaftehul, maaske fra middelalder. Jordfund fra K r a a k n e s, R i s s a, S t a d s b V g d e n p g d., S o r t r o n d. Gave fra sergent •J. A. Dybdal. (12294). 21. Litet terningf ormet saltkar av k 1 e b e r sten, vistnok fra middel- alderen (fig. 2). Hver av de fire ytre sideflater orneret med to kr\dsende skraafu- rer og en fordypet linje langs kanterne; hjornerne profileret. 3,3 cm. boit. vidden 4,8 X 4,8 cm. F. ved ploining paa en part av ovennævnte gaard K r a a k- n e s, R i s s a, ikke langt fra Reinsklostret, hvorfra stykket maaske oprindelig kan være kommet. Gave fra gbr. Gustav Krognes. Xo. -21. (12295). 22. H u 1 e f u n d f r a H a 1 m o y, F 1 a t a n g e r p g d., X o r d- t r o Ild. •III l'l II ItM N |n»'2i .1. iWmr.ll^. :i\ III hh II II .1 I I .i\ hr (I tiK' I ih'ii (ivre ciiili' (clr. A. Nlllliini'i; Diiiiiia. s, II. lin. U. Miiii iliij^ n il Im'ImIi'Ii!'. '.hiiir iKm tn|>l.ii ) lii'i ii K ii<>|iloi nid lllvilh'l'.r Mil ilni nvir ili.h nllllllli;; nhl Ihllhl n | | h:i hl liinl'.ilir Mihi M.iiiiin.ii II II..IIIM .1 liir.nl. I III. (I .IMIIII.I..I.' |..:iii Il I niMili;; |i:i:i ili...- '.nl.h m. -, m. i I . i . ||. i ".l.i 1 1 in;', nml '.l'.i;i|iri 1 I.Miii A\ i.rlh. '.Li;i;i '.llipri .MnI.I.I iii.i.i h.i \..i.l .1 iii.';',.'l lilll i'.l'.L.i|., ..;; uMilLil.ii, ■..ih;', | ., I 1 iiii;; ni.l, .i ;;.iir,l..' |;liil '.hl! \ii\ l.i'ii-;.ii ',(. lin. i h. I hl l.in.i iii.i.i n.i.il.n li:i viiTct i* (> « Ml. I. h. i:t -,|mIIi".I\KIm'I :iv II i ii I, ih nhl. m. Il ii < Im'I. iiii ii'.miIi;: iiii iKi'i < lin '.IsKKrh. hiiil. ...in i I .1 I I i ii I •' III.I.I I . 1 11 ■. I \ L L r I, •.(.III •.\lii'. .il \.. I. (hh ;i\ .1 K II IV hl.i.l (1 l'.ii '.:iiiiliii;', 111 II . I I II ;; . L i I I . i . • Imi '.:iiiiIiii;', i i .. I ii I p i .. \ . i I II .l\ II.. |. I III |. . I . n I \. .1 iiiiv I ..n .. iv.il.ii I I i..in ... I .\..<. I l; \ . n '. iin.h i MiKi I',.' I l'.ll-.l ..\ .11 hl. n h. II. I I. i II h .. I I |..i.i II .1 I III II V i !•' I :i I .1 II ;', . I Ih Ih I. II h;:;',. I l.i\l. p.i.i .hl l..i .1. ii 1 1 ii .r|;r(lc li.in.l!ii.|. inv.i.i |.,i., ...n, ■.^A■.u[, \.il uj i;',:i n;;. ii hl .hii •.;i;iKalill.' Il.i.ill M l>. .i\ Kul . .i III hiiil In|. .h.i.lhnii.lni li.'shMl ;i'.K.' III.'. I III. III". .1. I\ r. i'.l\KKi'i'.|ii.i'ii;:l.' '.hiic Hiiiiill • iiiiKiiiii; l;i:i iii.r.M I .i\ l'.il.ll.i \ ii I j; :i I ;i ii-, l.iM iri. Mir.lmiV.K;ill' Ml. I.ilh i \' .iil. i. .1. nhl. in. Il .. •. I .■ i ■. ( h.''".ir,) •.•;t :i hl .iLill. '.InKK. .i\ i i i n i h II hl. I '.I\Mm' ;>.|. iiii. iiiiii .1. i | .' i ii. '. ii.ii in. .1 mi .|| MIIII .11 II,, .;| «'. l.ll SiillillMf, il V I r I. n .. L I . I. .1. nhl. III. Il .i\ '. .i n .Ihi HM' Il .1 I II. hl |.i..\. I .IV I I .,' ..;; I I ..' I II I I I K II h .1 I I . I . II |..i:i II .1 I III .. N. \ I I I I n ;: . i D.iiii,' h.'llii li;;;>,.i ii..i.lv. .1 l..i .|.n h.K|.ii.ll. I l.i.i K L. .Ii.i I h i i . n liiiii^ .l.il. '...111 h.i l..|.|.. II .i\ l|.l.l.i ;',i.ii i.i \.-.i..\.i Ihlhi.ii h.sliinr ii\ h. il.h-, .11 \li., .i:i|.iii lui;',;i:ii.l . II. in hi . . I . .;■, I ( I i n . I \ | . '..i III I dl M-l hi".L\llrl l.iM'i.' Ii.'lln. -* III h.ii .>;: in.. I ni .. iii hi..l .i;i |.iiiii:;. .Si'Im' liiilni .1 I, 111 I iij; ;>,|niiiniiMiilli;; I'* iii. Iiicii; iiiiilihh. Iiniili' t '-';» III I >n hh \ ••,|iiil I |tiii\f(;i;i\ iiiii|;n, livniN'cd nf.^sjiii ImikIIcs ni lul ihl III II '. I I 11 ;: ■. K ;i I I I I, ilnihlMiiill n -, I c i s. ( r.''.".)'/ ). "I .1 l.ii '..iiiilin;: il \ I r I. II .. K I . I (j.ilh.lM. iLKr ii.nnin.' lii-.lciuhllM'. hin.h' ( l'i;iln. iil.i ;iiili.;i), (..i.hr. ni.. ulm. i ..;', .iii.lic K!i.li»i \ .■ 1 . h\..i.i\ . liLrlh' '.IvlvKil Si'fS 11! Virre bcliMliiIhl iiinl -.Kiiiil in. li nm. ni, si.lii.iK .i\ iiichil. Nr. I I ()i,i»SAKSA,Mi,tN(ii'..\s rn.vi.Ksr I l'J'^l 9 I«. 1111(1 cmlcl III II ■, I i II ;', ■, I: ;i I I c i i O i ii <• li :i I I c r (» n», CH .•iikIcii liclln |),i:i 1 1 ,1 I III (» s . Iliilin, ;i:i|iiiiii/', vrii(l. l'il(S()ids av Jern nariiicsl a v loi men !'. ^>.'i^(, incn und iio^cl bredere Idad. I', ved n\ landshi ylniii^ i |)lo;4dyhde paa gaar- deii lle^^em, T. i n d a I e li s. o^ l'^'l. X o i ri m., More, Indseiidl av laiei I'- i I e i I M o e. (\'2'2'.)U). 2(). laleii skive av lliiil med icloiielM r, el par sfiaitestyk- ker of^ klumper av lliiil. 1. p:i.i (irol:iii, II emne s. op, \>^<\., So II ro II d. (I2;;()()). 27. a. I'ji e. 10 em. I., ki;irii,^ r y ^^ II <• k k e av llinl med skrapencloiiclier laii^^s den i le- I aiil. I). I'ai avlaiif^, spidsl nllopend«- l.liiin|) ;iv ;4od, ^la.i llinl, \(>i mel som del syiics lil ;il holdes i li.i.inden. Kan nol. Iia vatrct iMiiyllel som «na'.V('sleii". I'.i.i j);iiliel ved den spidsi; ende sees slaj4meri eiii, I. Synes vandJill. I). No^eii si)alleslykker av i I i n I. !•'. |)aa I. en es, II e iii n e s. o^ p K ''-. Sortrond. (Vå'.'M'I). 20. Skive ;iv I I i II I inefl reOaieher i l:aiili-rne, samt iio^eu sikr. Il i II la via Id. k. jiaa (irolnes n e d ic, II emne s. og }) gd., So r I ro n d. (I2:;0;5). .'JO. a. Kort og hied T I e k k e s k r a p e r av llint med om- hyggelig reloucherel, iithiiet egg i den ene ende og ictoueher langs kanteriK;, 5 cm, 1. 10 TH. PETERSEN [1921 b. 2 stkr. av en f 1 i n t f 1 e k k e med retoucherte kanter. c. Et par f 1 e k k e r, et spaltestykke med retoucher, et stk. av en f 1 e k k e b 1 o k, alt av flint. d. En samling flin tavfald. Ops. paa Kirk sæter, Hemne s. og pgd.. Sortron d. (12304). 31 . a. S p a a n s k r a p e r av flint. b. 2 f 1 i n t f 1 e k k e r med skaarede egge, den længste 6,5 cm. 1. c. Et stykke topavfald av en f 1 e k k e b 1 o k av flint med skraperretoucher i den ene kant (forskjellig fra de saakaldte «haandtakskjerner»). d. Et par spaltestykker med retoucher samt k j e r n e r av flint. e. C. 50 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa S t o 1 a n, part av V i t s o, Hemne s. og p g d., Sortrond. (12305). 32. En 10 cm. 1. r y g f 1 e k k e, et par mindre f 1 e k k e r, en liten avbrutt, tynd, 4,4 cm. 1. f 1 e k k e med tilhuggen tange i den ene ende, maaske et stykke av en flekkepil, samt c. 100 stkr. arbeids- avfald, alt av flin t. Ops. paa A a s e n, part av K i r k s æ t e r, Hemne s. o g pgd., Sortrond., c. 200 m. nv. for flintpladsen bak Kirksæterhagen og litt lavere end denne. Flintforekomsten skal her være meget rikholdig. Lokaliteten er ny. (12306). 33. a. En 5,8 cm. 1. f 1 i n t k j e r n e med en utpræget, 2,6 cm. bred spalteegg med tydelige slitmerker. Aabenbart benyttet som meisel, skjerpe i en hornoks eller lign. Nakken tyk og klumpet. b. 7 spaltestykker av flint. Ops. paa Gjerstadli, part av K i r k s æ t e r, Hemne s. og pgd., Sortrond. (12307). 34. Endel avfald av flint og bergkrystal ops. paa Alstad, Vits o. Hangen (part av V i t s ø), V o 1 1 a n (ny lokalitet), Kirksæterhagen, V a s s v o 1 1 e n, de 3 sidste lokaliteter parter av K i r s æ t e r, samt R o n e s (ny lokalitet), Hemne s. og pgd., Sortrond. (12308). No. 26—34 er indsendt av lærer Elias M o e og opsamlet av skolebarn. Plinterne skriver sig fra for det meste tidligere kj endte lokaliteter, men ogsaa nye ved det indre av Hemnef jorden og omkring Rovatnet. 35. C. 120 stkr. smaat f 1 i n t a v f a 1 d ops. paa A as. Ytre F r e n a, F r e n a pgd., Roms d., More. (12309). 36. Gravfund fra yngre folkevandringstid fra L i 1 1 e s u 1, V i k n a s., N æ r o y pgd., N o r d t r o n d. Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 11 a. Endel gjennemrustede brudstkr. av klingen av et enegget sverd av jer n, ant. uten hjalter av typen R. 498 — 499. Klingens bredde sees at ha været c. 5,5 cm. b. Langhalset skjegokseblad av Jan Petersens type G (De norske vikingesverd fig. 32). Selve bladet er fastrustet i en klump jernsaker. Halsen, d. v. s. avstanden fra oiet til bladet, c. 8 cm. c. Stk. av bladet av en spydspids av jern. d. Endel brudstkr. av et s i g d b 1 a d av jern. e. Firesidet h e i n av temmelig haard skifer. 22 cm. 1. f . Kvarts b r y n e med rektangulært tversnit og avrundede kanter. Særlig er den ene halvdel av den ene smalside glatslitt og avrundet ved bruk. Der sees her et morkt, rodbrunt, rustagtig belæg, som ved kemisk analyse har vist sig at være jernoxyd. 23,5 cm. 1., 4,5 X 2,9 cm. i tverm. Ved sin storrelse og sit brede, firesidede tversnit avviker dette stykke noget fra de almin- delige kvartsbryner fra ældre jernalder, som gjerne er smekrere med et rundt eller ovalt — spidsovalt tversnit. Fundet er av interesse, som det viser at kvartsbrynerne gaar helt ned i Vendeltid. F. under jordarbeide paa gaarden L i 1 1 e s u 1 paa V i k n a. Graven er en skeletgrav fra Vendeltid. Sakerne var dækket av en lav, overgrodd rois, liggende 60 — 70 m. vest for gaardens huse. 8 — 10 m. SV. herfor ligger en anden rois. Der skal ogsaa findes flere hau- ger og roiser paa gaarden. (12310). 37. Gravfund fra vikingetiden fra G j e i 1 v o 1 1, Ørlandet s. og pgd.. Sortron d. a. Spydspids av jern av slank form med lang fal, cfr. R. 521, dog uten nagler paa falen. Længde 45 cm., derav paa falen 22 cm. Sterkt medtat av rust. I falen sitter rester av skaftet, og ut- vendig hefter der et fastrustet stykke træ. Stykket noget boiet av plogen. b. Okseblad av jer n av typen J. Petersen: De norske vikingesverd fig. 42. 14,7 cm. 1., 8,2 cm. bredt over eggen. c. S k j o 1 d b u 1 e av jern av formen R. 562. Efter en i kraven fastsittende nagl med et stykke træ har selve skjoldets tyk- kelse været 1 cm. d. S i g d b 1 a d av j e r n i 3 brudstkr. Kordelængde c. 25 cm. e. Stkr. av et k n i v b 1 a d (?) av jern med rest av træskaftet. f. Liten firkantet remspænde av jern med torn. g. 5 smaa nagler av jern, den ene omboiet i en avstand fra hodet av 1,5 cm., med rester av fastrustet træ. Maaske av et skrin. h. Kam av ben eller horn i 4 brudstkr. 11,6 cm. 1. Til partiet over tinderne har ved 5 smaa jernnagler været fæstet to længde - skinner, antagelig av træ, som derfor nu er bortraatnet. 12 TH. PETERSEN [1921 i. Kranium og en næsten komplet samling knokler av menneske. F. paa G j e i 1 V o 1 1, part av R o s t a d, O r 1 a n cl e I, ved ploi- ning paa indjorden paa et sted, hvor man ikke kunde erindre at der hadde været nogen haug. Skelettet var orienteret i retning sydvest — nordost med hodet i sydvest. Hoire arm laa under br\'stbenene, saa liket synes at ha ligget paa hoire side med ansigtet mot sydost. Over skelettet fandtes i dets hele længde smaa stykker næver. Over likels hode og bryst har desuten skjoldet ligget, hvis bule fandtes paa den ovre del av brystparliet. Remspænden laa omtrent midt paa brystet, sigden ved beltestedet, kammen i nærheten av hodet; den har maaske oprindelig ligget i et skrin, hvorav de smaa jernnagler og et indsendt flatt og avlangt stk. træ vel er rester. Merkelig nok mangler sverdet. Graven maa skrive sig fra en senere del av vikin- MiMÉÉMlil Fi^. 3 No. 38 a. -Is. getiden, en skeletgrav maaske under flat mark, skjont det ikke er helt utelukket at der oprindelig kan ha været en haug, da der har været hauger i nærheten, som forlængst er fjernet. Dog blev der omkring 1880 og 5 — 10 m. herfra i kanlen av en sandbanke ved Rostadelven fundet en skeletgrav, som vistnok har været en grav under flat mark. Av denne grav, som var en kvindegrav, er intet bevaret . Gave fra gbr. Per J. G j e 1 v o 1 d, som med stor omhu har foretat fundets utgravning. (12313). 38. Gravfund fra romersk jernalder fra S a n d- n e s, Holm s., V e o y p g d.. Roms d.. More. a. K j e d e 1 av b r o n c e c. 35 cm. i indre tvermaal ved mun- dingen, c. 14 cm. hoi (fig. 3). Foreligger i sterkt medtat tilstand, men formen er dog i det væsentligste klar. Bunden har været noget konveks og gaar i en indadskraanende, 5 cm. bred og litt hvælvet avsats over i en ret opstigende, 9 cm. hoi væg, som ender i en skraat Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 13 utoverbrettet, overst opadboiet kant. Hadde mangler, men har været av jem, og dens to ender har været anliragt i paanaglede ører av jern, hvis form dog ikke nærmere nu kan bestemmes. Kar- rets form har i det hele temmeUg noiagtig svaret til H. W i 1 1 e r s : Die romischen Bronzeeimer von Hemmoor, Taf. I, fig. 9, sml. S. M ii 1 1 e r. Ordning, Jernalderen, fig. 316 — 317. Den staar en bronce- kjedel fra Gjeite, Frol, meget nær; cfr. A. B j o r n : Fra den romer- ske jernalder i Trondelagen, fig. 9. b. En samling brændte ben. F. ved delvis bortrydning av en tidligere adskillig odelagt rois, som laa paa kanten av en liten bakkeskraaning c. 100 m. fra sjoen og et stykke nedenfor hovedveien. Kjedelen fandtes paa bunden av roisen i en grop som var skaaret ned i undergrunden, i et litet rundt, c. 40 cm. vidt gravrum dannet av bundhelle, dækhelle og flere omsatte stene gjennemsnitlig c. 30 cm. hoie. Karret var fyldt med jord og brændte ben; mellem disse sidste fandtes en liten nagl av jern, som maaske kan skrive sig fra en benkam, men forøvrig intet. Karrets form, gravens art og fattigdom peker mot betydelig ælde. Fundet kan antagelig dateres til tiden omkring 300 e. Kr., neppe senere. Det blev efter loven anmeldt av grundeieren og nærmere undersokt paa stedet av amanuensis A. Bjorn. (12314). 39. Et okseformet, tildannet stykke av gulbrun sandsten. «Bladet» dannes av to skraa, 6,5 cm. 1. og indtil 5,7 cm. brede, slepne fiater, som motes i en nu endel medtat egg. Ved en fortykket avsats gaar «bladet» over i en smalere, prikhugget, oval, 3,8 cm. 1. «nakke;>. Kunde maaske være en oks av atvpisk form, sml. B. 6923 (Oldtiden VIII, s. 92) og T. 11353 (VSS. 19i5, 8, 9, fig. 2), men kan vel ogsaa opfattes som en slags bryne. Fandtes mellem stenene noget hoiere oppe i ovennævnte rois paa S a n d n e s, V e o y. (12315). 40. Gravfund fra vikingetiden paa Grande, V e r r a n s., Y 1 1 e r o y p g d., N o r d t r o n d. a. Tveegget s v e r d av jern avbrukket over klingen og meget medtat, med langt, noget nedad boiet nedrehjalt og svakt opadbøiet Gvrehjalt. Knap var ved fundet tilstede, men helt optæret, saa den ikke kunde bevares. Klingen, som er noget boiet, er bred og kraftig; til denne likesom til grepet hefter fastrustet træ. Det ytterste av odden er bortrustet. Xuv. længde 79 cm.; klingens bredde c. 6 cm., hjalterne henholdsvis 14 og 9 cm. b. Slank spydspids av jern i to dele, nærmest av formen R. 521, men uten nagler paa falen. 55 cm. 1., derav bladet 35 cm. c. 0 k s e b 1 a d av j e r n, sterkt forrustet, av form som R. 552, men med mindre utsvunget blad. 19 cm. 1., 7,1 cm. bred over eggen. d. K n i V b 1 a d av j e r n med rest av træskede. 15 cm. 1. 14 TH. PETERSEN [1921 e. En samling k 1 i n k n a g I e r, mindst 40, med fastrustede rester av træ. f. Perle av glas med paasmeltede, krydsende hvile traade som omgir tre rhombiske felter, i hvis midte et paasmellel ovalt ornament i hvit, rodt og gront. 1,4 cm. hoi. g. Resier av et k r a n i u m og andre skeleldele av menneske, deriblandt hoire overarm. F. ved A. B j o r n s undersokelse av en haug (no. 7) paa et tid- ligere beskrevet gravfelt paa Gran d e i V e r r a n (cfr. VSS. 1920, 2, 40 f), som i de sidste aar er blit tat under kultur. Den her under- sokle haug var en rundhaug, nu endel avploiet og maalle o m. i tverm. Den dækket over en lav kjernerois av hodestore kuppel- stene, c. 2,8 X 2,1 m. vid. Denne rois har delvis fyldt en b a a t, hvorav der fandtes nagler i to ræ'kker i en længde av 4 m. Av den store indbyrdes avsland mellem de to rækker — indtil c. 2 m. — kan sluttes at stenene har trykket baatens sider ut. Baaten har været orienteret i retning omtrent nv. — so., parallelt med fjorden paa dette sted. I bunden av baaten, under denne rois, fandtes forst c. 1 m. fra roisens nordre kant et kranium- odelagt ved at en stor sten hadde ligget over det. Noget nedenfor, d. v. s. længere mot syd, ved likets hoire side, fandtes et overarmsben og like inde ved delle bens ovre led laa perlen. Litt nedenfor og ost for armbenet, allsaa ved beltcstedet, fandtes kniven, og noget længere ost, paral- lelt med armbenet, laa sverdet, som allsaa har hat sin plads ved likets venstre side. Fastrustede klinknagler viser at det har ligget i umiddelbar beroring med baaten. Umiddelbart utenfor sverdet med endel av bladet under klingen ved dennes midte har oksen ligget. Spydspidsen fandtes i gravens sondre ende ved den venstre kant og med odden i sydlig retning. Spydet har allsaa ligget ved likets hoire side med spidsen vendt i samme retning som lotterne. Liket har været orienteret med hodet mot nordvest. Graven tilhorer et 3'ngre avsnit av vikingeliden, antagelig 1. halvdel av 10. aarh. Av særlig interesse er den enkelte perle i denne mandsgrav. Fund av en enkelt perle i en mandsgrav er ikke sjeldne, og perlen maa vel i dette tilfælde opfattes ikke som et smykke, men snarest som en amulet eller kjærlighetspant. Gave fra gbr. P. Grande. (12316). Ved samme anledning undersoktes grav no. 4, en stor, stjerne- formet trekant, hvis arme maalte henholdsvis 6, 10 og 12 m.; dens hoide har oprindelig været c. 0,6 — 0,7 m. Der fandtes intet uten et litel kullag, c. 0,2 m. dypt, ved den indre ende av den vest- lige arm. Omtrent midt i trekanten har tidligere staat opreist en lang, smal stenhelle, som dog for nogen aar siden blev fjernet. Som vanlig ved undersokelser av saadanne trekanter gav ogsaa denne et meget magert ulbytte. Den maa dog ganske sikkert opfattes som en grav fra yngre jernalder, som hele dette lavtliggende gra\4:elt tilhorer. Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 15 Endelig undersoktes iiten noget utbytte no. 8, som tilsyneladende fortonet sig som en rund hyttetomt, men snarest turde opfattes som resterne av en kjernerois i en tidligere uttat rundhaug. 41. Spidsnakket oks av gronsten med et eggparti som er næsten kileformet tilslepet fra begge sider i stykkets halve længde 16 TH. PETERSEN [1921 (fig. 4). Selve eggen har hal den vanlige ovale form, men er nu sterkl heskadigel. Forovrig er stykket kun raat tilhugget, paa sine steder med spor av yderligere tildannelse ved prikhugning. Tver- snittet er nærmest firesidet med avrundede kanter. 21,4 cm. ]., storsle bredde litt nedenfor midten c. 5,3 cm. Eksemplaret er det længste som hittil er fundet nordenfjelds av denne primitive oks- type. F. av lektor A. N u m m e d a 1 i f j æ r e n like ved tang- randen ved gaarden Brunsviken paa Kirkelandet ved K r i- s t i a n s u n d, paa en lokalitet K a r i h o 1 e t. Trods ihærdig sok- ning lyktes det dog ikke at finde flere spor fra stenalderen paa dette sted. Gave fra lektor A. N u m m e d a 1. (12317). 42. O k s e b 1 a d av jern av skjegoksform med nogen forlæn- gelse nedad av skafthullet, hvis vægge nedentil er avskraanet mot halsen. Hullet, hvori sitter rester av skaftet, er meget smalt, og bladet tyndt. Den ovre del av eggen beskadiget. 16,9 cm. 1., c. 11 cm. bred over eggen. F. i en dybde av c. 1 m. under gravning av en tomt til en vogterbolig ved Dovrebanen c. 1 km. syd for Driv- stuen, Opdal s. og p g d., S o r t ro n d. Øksen skriver sig neppe fra hedendommen, men turde maaske tilhore middelalderen. Gave fra Dovrebanens anlægsbestyrelse. (12319). 43. Liten bredbladet k a s t e s p y d s p i d s av jern fra ældre jernalder med en skarp, kjolfomiet midtiyg paa begge sider. Det nederste av falen mangler. 16,5 cm. 1., derav bladet 12,5 cm.; bladets storste bredde 5 cm. F. under jordarbeide paa R i s v i k, R a n e m s., O V e r h a 1 1 a p g d., N o r d t r o n d., paa samme sted som no. 4431 (Ab. 1892, 99), en liten spiralformet betalingsring av solvblan- det guld. I nærheten er ogsaa gjort andre fund fra æ. j., som er indkommet til museet. (12320). 44. Liten fiatagtig slipesten av sandsten med en skraa slipeflate paa begge sider, som motes i en bred egg. C. 12 X 9 m. Antagelig ogsaa æ. j. F. under jordarbeide paa samme gaard R i s- V i k, O V e r h a 1 1 a, og paa samme jordstykke som fg., men i nogen avstand fra spydspidsen. (12321). 45. Lancetf ormet d o 1 k e b 1 a d eller spydspids av graa flint, noksaa grovt tilhugget, men omhyggelig retoucheret langs begge eggkanter. Litt krummet efter længden. 14,4 cm. 1., storste bredde omtrent ved midten 3 cm. F. under brytning av nyland paa H e s t- t r o a, br.no. 9 av V a n v i k ytre, Stranden s., L e k s v i k e n p g d., N o r d t r o n d. Stykket fandtes under en stor sten i en dybde av c. 0,4 m. Maaske et gravfund. (12322). 46. Gipsavstopning av et relief paa en kirkeklokke i S k e i Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 17 kirke, Ognddalen s., Sparbu pgd., Nordtrond., fore- stillende Nidarholm klosters s i g i 1, (12324). 47. 4 gipsavstopninger av relieffer paa en kirkeklokke I- i A 1 s t a d h a u g k i r k e, S k o g n p g d., N o r d t r o n d., J^ hvorav det ene forestiller St. Olav trædende paa en men- neskefigur. Cfr. Ab. 1907, 276, fig. 30—33. (12325). 48. Loperen til en h a a n d k v e r n s t e n med et rundt hul i midten og et mindre ute ved kanten. Paa et andet sted sees i kanten spor av et ældre hul. Stenen er adskillig optæret og har neppe været helt rund. Den for- utsætter vistnok en jordfast underligger. F. under ploining paa L a u V m o, part av S t e i n e, N æ r o y s. og p g d., X o r d t r o n d., paa et nylig oparbeidet jordstykke. Paa samme sted har man ogsaa stott paa flere smaa ildsteder sammenlagt av smaa fiatagtige stene med trækul ovenpaa. Det er aabenbart rester fra en meget gammel bebyggelse. I nærheten findes flere gravroiser. Gave fra furer J. E. Lovmo. (12327). L«»* 49. Litet tveegget s v e r d av b r o n c e med en kort, 4,1 cm. 1. greptange. (Fig. 5, sml. R. 104). Klingen som kun er 40,3 cm. 1., er smal med en storste bredde av c. 3 cm. Den er adskillig medtat ved forvitring og beskadiget i kanterne, hvortil kommer endel smaa lufthuller paa partiet nærmest odden som folge av ufuldkommen stop- ning. Begge klingens fiater er rygget med jevn avskraa- ning mot eggene. Nogen uthamring (cfr. S. M ii 1 1 e r i Aarb. 1909, s. 18) av disse kan ikke sees. Langs hele sin længde er klingens skraa fiater dækket med smaa fine længdestriper, som maa være merker efter gammel, haard- hændt avpudsning eller avfiling maaske ved en flintskra- per eller med sand. Lignende slriper sees ogsaa paa tan- gen, men de gaar her dels paa tvers eller paa skraa og dels i længderetningen. Den ene egg er i en længde av c. 13 cm. opslipt av finderen. Indskjæringerne fra klingen indtil tangen har været konveks buet, men dette parti er nu endel beskadiget ved at finderen har filet paa det. F. paa S a n d n e s e n g, br.no. 2 av g.no. 6 Sandnes ved Sor-Saltenf jorden, N æ r o y s. og pgd., Nor d- t r o n d., i utmark efter opgivende i en dybde av c. 0,5 m. under en sten. Vistnok et gravfund, det forste broncealdersfund fra Ytre Namdalen. Det vil bli nærmere undersokt. (12328). L^^. I Fig. 5. No. 49. Ca. Vs. 18 TH. PETERSEN [1921 50. Oval, skaalformet spænde av b r o n c e av hovedtypen R. 648. C. 9,8 cm. 1.; lilt beskadiget i den ene ende. Til spænden er fastinet sniaa rester av toi. F. ved planering av resterne av en gravhaug paa U g 1 a, den tidligere prestegaard i Stiklestad s. Verdalen p g d., N o r d t r o n d. (12329). 51. Haandtenshjul av klebersten, næsten halvkug- leformet, 3,2 cm. i tverm. F. ved kjeldergravning under hovedbyg- ningen paa F r o y s t a d ovre, F r o s t a s, og p g d.. Nord- tro n d., og indsendt sammen med 4 vævlodder av klebersten, et par brudstkr. av roterende slipestene, en hel del brott av potte- skaar, deriblandt av de trebenede lerpotter med skafthaandtak, endel dyreben m. m. Fundet kan neppe være ældre end et par hundrede aar. Gave fra gbr. K a r 1 M o k s n e s. (12331). 52. K V a r t s b r y n e av den flate form. Kun den ene side samt kanterne har de vanlige avrundede slitmerker. Stykket har oprin- delig været noget længere. Nuv. længde 16,1 cm., bredde indtil 5,4 cm. F. for nogen aar siden paa B j o r n b u a n o s t r e, L e k s- V i k e n s. og p g d., N o r d t r o n d., ved nylandsbrytning paa el plataa ovenfor en bæk. Der skal ogsaa paa samme sted være f. andre tildannede stene. Gave fra gbr. A n d r e a s O. B j o r n e b o. (12332). 53. Liten t v e r o k s av g r o n s t e n med ovalt tversnit, slepen over det hele, dog med el par slorre ar efter den forste tilhugning som ikke har kunnet utslipes. Paa undersiden sees spor efter den dernæ^st folgende facelslipning. Eggen er oval, 3,7 cm. bred, til- siepen fra begge sider, dog saa at karakteren av tveroks er bevaret, idet eggslipningen fra oversiden begynder noget ovenfor midten. Avtagende bredde mot nakken som er avrundet. Stykkets længde 8,4 cm. F. paa B j o r n e r e m paa oen M i e n, O 1 1 e r o 3^ s., A u k r a p g d., R o m s d.. More, dypt nede i en myr like utenfor den av A. Nummedal undersokte «Saueheller». Gave fra gbr, Hans A. B j o r n e r e m. (12333). 54. a. Ufuldstændig tveegget sverd av jern med rette, for- holdsvis tynde, i enderne ret avskaarne hjalter uten knap, J. Petersens type M, fig. 98. Hjalternes længde henholdsvis 10,9 og 5,9 cm. Synes at vise spor av glodeskal. b. Ufuldstæmdig okseblad av jer n av den bred- og tynd- bladede form J. Petersen fig. 35, uten avsats paa bladet. Rester av glodeskal. F. paa H o 1 m e m indre. Holm s., V e o y p g d., R o m s d.. More, antagelig i samme grav. Gave fra fanejunlvcr A a r s e t h. (12334). Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 19 55. a. Liten slepen oks av g r o n s t e n med skjæv og litt skraa, oval egg. Tversnittet omtrent ovalt. Avtagende bredde mot nakken som er tver. 7 cm. 1., 1,4 cm. bred over eggen. b. Litet brudstykke av en tynd skiferplate med eggslip- ning langs den ene kant. c. S o k k i form av en oval rullesten av granit med om- gaaende fure efter længden. Sterkt forvitret. 7 cm. 1. d. G. 350 stkr. avfald av flint og kvart s. Ops. paa Skarhaug, part av Tornes, Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d., More. (12335). :-j'^.y:, ^ No. 57 d. Lit. c er den ene dyretigur skematisk utteiinet. 56. Liten s p a a n s k r a p e r av flint med fint retoucheret, utbuet egg, en b o r e s p i d s av flint og c. 85 stkr. arbeidsavfald av flint og kvarts. Ops. paa Tornes i Ytre F r e n a, R o m s d. (12336). 57. Gravfund fra vikingetiden fra gaardenAas, Solberg s., Beitstaden pgd., Nordtrønd. a. Ufuldstændig tveegget s v e r d av jern med rette hjalter 20 TH. PETERSEN [1921 uten knap, J. Petersens type M, fig. 98. Hjalternes længde hen- holdsvis 9,2 og 8,1 cm. Oddstykket mangler, og klingen foreligger i to dele. Denne er noget boiet og uten fastmstede rester av træ- skede. Spor av glodeskal. 1). Stykke av et k n i v b 1 a d av jer n. c. 2 stykker av en s p i k e r av j e r n med omboiet spids. Intet træbelæg, d. Avlangt, massivt beslag av b r o n c e, svakt buet efter længden med en flat underside, rygget og profileret overside (fig. 6). Denne beslaar av et moneformet, ophoiet midtparti orneret paa begge sider med tredobbelte, småle baandslynger med for- dypede, oprindelig vistnok emaljefyldte mellemrum, samt paa hver side en smal, forsænket kant, hvorpaa sees spor av ornering i form av koncentriske buer. Fra midtpartiet hæver sig en indtil 0,8 cm. hoi kam, hvis ovre del nu er slerkt medtat av foi-\'itring og derfor ufuldstændig. Denne kam kan dog med sikkerhet sees at bestaa av 2 mol hinanden stillede dyr med bakutvendte hoder og en baand- formet, tredobbelt sammenslyngel krop. 6,5 cm. 1., ved midten 1,6 cm. bredt, noget smalere mot enderne. Stykkets bestemmelse er usikker. Omamentiken er keltisk. e. B r y n e av kvartsitisk skifer med firkantet tversnil, meget tyndslitt ved midten. 22,5 cm. 1. F. i en delvis ultal haug nedenfor gaardens huse. Antagelig en brandgrav; dog blev der iagttat hverken kul eller ben. Gave fra gbr. Karl J. Aas. (12337). 58. 3 gravfund fra yngre jernalder fra 3 h an- ger paa Granheim (Hoislomo), part av Hoislo, Alstadhaug s., Skogn pg d., N o r d t r o n d. I. Endel brændte ben opsamlet i rester av baalmorje spredt over bunden i en liten rundhaug. (12338 I). II. a. Ufuldstændig liten ring av bronce maaske til en ringnaal med lang torn. Noget deformeret ved ild. Indre tverm. c. 1,9 cm. b. Et 2,3 cm. 1. bi-udstk. av belægget til en kam av ben av y. j.'s form. Orneret med en enkelt fure langs kanterne. c. Et 5,2 cm. 1. brudstk. av en liten firkantet skiferhein, d. Endel brudstkr. av 7 — 8 klinknagler av jern, den længste c. 4 cm. mellem hode og ro; neppe av baat. e. Stkr. av 6 — 7 ganske smaa klink nagler av jern med runde, broncebelagte hoder. Har antagelig været anvendt til remtoi, f. Xogen biter brændte ben. Ops. i et lag baalmorje paa bunden i den ostre del av en lang- agtig haug 6 X 4 m. i tverm. og vel 0,5 m. hoi, orienteret n. — s. (12338 II). Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 21 III. a. Et lilet kanlbrudstykke av overpkilcn lil en skaalfoimcl b r o n c esp iv n d e av typen R. 655. b. 1 ottekantet perle av k a r n e o 1, 1 polyedrisk ant. av samme stof og 1 liten perle av rav, samtlige sterkt forbrændt. c. Et lilet brudstykke av sølvblik utvilsomt av et hænge- smykke som R. 678, orneret paa den ene side med en række ind- punslede smaa cirkler. d. 5 smaa brudsikr. av en k a m av b e n av y. j.'s form, derav 2 av mellemslykkel med lill av tinderne, og 3 av bela^ggene, som har vieret orneret med krngdestriper. e. Et ganske lilet brudslk. ant. av en naal eller vistnok rettere et s k a f t av ben med ovalt tversnit. Paa den ene småle side sees et meget fint, rhombisk linjeornament mellem to smaa, utsparede, orelignende knopper. 0,9 em. 1. Stykket maa vistnok opfattes som et fragment av et skes k a f t. f. 1mi slorre og rester av tre mindre k 1 i n k n a g 1 e r av j e r n. g. Resier av 28 smaa klin k nagl e r av j e r n med runde, broneebelagle hoder, vistnok rembeslag. — Rester av andet jer n- beslag likeledes til remtoi. h. Endel b r æ n d t e b e n. Ops. i baalmorjen i en tredje haug, c. 6 X 4,5 m. i tverm., orient, n. — s. Kullaget laa her noget oppe i haugen, c. 0,4 m. over hangens bund; del hadde j)aa sine steder en mægtighet av c. 0,1 m. (123;]8 III). De her av amanuensis A. B j o r n uudersokle ',i hauger lillike- med en 4de, som var saa odelagl al en ulgravning ikke syntes lon- nende, laa paa et nybrott og ulgjorde den nordre grup])e av en gravflok paa 7 hauger. De ovrige 3 bestaar av en langhaug og 2 vakre, stjerneformede trekanter. Av disse undersokles senere av konservator langhaugen og den ene trekant, uten at der dog i nogen av disse lyktes at kunne paavise nogen grav. At de skriver sig fra yngre jernalder, maa dog ansees temmelig sikkert. Beret- ninger om disse gravninger lillikemed en karlskisse over dette tid- ligere ukjendle gravfelt er vedlagt arkivet. Granheim ligger meget hoit i Skogns hovedbygds ostlige utkant ved grænsen mot Frol, og har tidligere under navnet H o i s 1 o m o været ])lads under H o i s 1 o. Oldsakerne er skjænket museet av gbr. O. S o 1 e m. 59. Kantbrudslykke av et stort bolleformet kar av k 1 e b c r- s t e n. F. ved jordarbeide paa 0 i e m vestre, G r o n g s. og p g d., Nord tr ond., i nærheten av den haug, hvorfra tidligere er indkommet et gravfund fra v. j. (11683). Gave fra gbr. Martin Øyum. (12339). 60. a. Liten tynd s p a a n s k r a p e r av flint med en retou- cheret b o r e s p i (1 s i den ene ende. 2,3 em. 1. 22 TH. PETERSEN [1921 b. Et par i" 1 o k k er av flint med fine skraperretoucher samt nogen smaa spaltestvkker med lignende retoucher. c. C. 280 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa S o 1 b a k k e n, part av L o s e t. Ytre F r e n a, F r e n a p g d., Roms d., M o r e. Man faar indtryk av at flinten paa denne plads, hvorfra der ogsaa tidligere er indkommet fund, er sterkt utnyllet. Avfaldet er smaat, og de fleste spaltestykker av flint av bedre kvalitet viser merker efter bruk. (12340). 61. a. Liten s k i v e s p a 1 1 e r av flint med halvrund egg. b. Et par ufuldstændige f 1 i n t f 1 e k k e r og 2 smaa f 1 e k k e- blokker. c. Emne til en liten skiferspids med paabegyndt slipning. d. C. 430 s p a 1 1 e s t y k k e r av flint, hvorav enkelte med retoucher. Ops. paa O k s e g r o V (Grove n), Ytre F r e n a, Roms d,, efter opgivende c. 6 m. fra sjoen. (12341). 62. Halvdelen av en hakke av graa skifer nærmest av den slanke form R. 43, men mindre, noget flatcre og med avrundede fremspring ut for skafthullet, der som vanlig er boret fra begge sider med prikhuggede kanter. Stykket er avbrutt over skafthullet, likesom odden er noget beskadiget. Længde 17,7 cm., derav selve armen maalt fra skafthullet 15,5 cm. Armen ved basis 5,4 X 2,5 cm., skafthullets mindste indre tverm. 2 cm. F. under nylands- brytning paa B y t a a s, br.no. 7 av S t r a u m s v a a g, S t r a u m s- n e s e t s., T i n g v o 1 1 p g d., Nord m., M o r e. Stykket laa i en dybde av 10 — 15 cm. under torvlaget, og findestedet er en mot sydvest heldende bakkeskraaning, tidligere kaldt Fururaaen, nu Loftbakken. Paa gaarden opbevares 3 brudstkr. av en storre, 76 cm. 1. slipesten fra stenalderen med en flat og en konkav bredside. (12342). 63. Eiendommelig formet, avlang, flalagtig sten med en længere, kileformet slepen nedre del, flat paa den ene side, lavt hvælvet paa den anden og endende i en avrundet spids. Den ovre del er raat tilhugget som et hode og stilt fra det nedre parti ved en hals- formet indknipning av begge kanter. Flåterne utenfor de slepne partier, saaledes navnlig «halsens» kanter, viser tydelig prikhug- ning. Længde 33,5 cm., derav det nedre, kileformede parti c. 21 cm.; storste bredde 11,8 cm., tykkelse indtil 5,1 cm. Halsens bredde 6,7 cm. F. paa O y g a r d e n under T i n g v o 1 1 prestegaard, T i n g V o 1 1 p g d., Nord m., M o r e, efter opgivende i en hoide av c. 100 m. o. h.; i en dybde av c. 0,5 m. ved gravning omkring en stor sten, som blev mineret bort. Stj^kket synes efter sin tildan- nelse nærmest at maatte henfores til stenalderen. Dets bestemmelse Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 23 er usikker. Man fristes til at tænke paa en kultg jenstand. Indsendt av lektor O. Y d e r s t a d, Kristiansund. (12343). 64. B e 1 1 e s t e n av violet kvarts av formen R. 155. 12,1 cm. 1. F. i en aaker paa V i n j e v o 1 1, Hof s., S u n d a 1 e n pgd.. Nor dm.. More. (12344). 65. Ufuldstændig kranium av menneske. F. for c. 7 aar siden paa den under no. 58 nævnte gaard G r a n h e i m i S k o g n, N o r d t r o n d., i et av en helle dækket uregelmæssig rum i en ur paa Dstre side av en gammel fjeldvei inde i skogen, 6 — 700 m. s. for gaardens huse. Aabenbart en 1 a p p e g r a v. Noget andet blev ikke iagttat. Ved foten av en bakke vest for gaarden like ved veien til Hoislo sees en rundagtig, hauglignende tomt. Denne lokalitet kaldes F i n n k a 1 b a k k e n. Gave fra gbr. O. S o 1 e m. (12345). 66. S p y d s p i d s av j e r n, sterkt medtat av rust, slank, nær- mest av formen R. 532. Ornamenter paa falen kan dog ikke nu sees. 43,3 cm. 1., derav bladet c. 28,5 cm. F. paa Hammer, Stjor dalen s.. Nedre Stjor dalen pgd., Nordtrond., under en bjerkerot paa en lokalitet Leirtroen. Gave fra gbr. Ole J. Hammer. (12346). 67. Stenaldersfund fra Hegdalsvik paa Otter- o y, A u k r a s. og pgd., R o m s d., More. a. Liten avlang kjerne av flint med en utpræget, tvereggformet tilhugning i den ene ende. Den ovale, 2,6 cm. brede egg viser slit- merker. Den motsatte ende har en noget skraa bruddflate; maaske er stykket som bare er 6,3 cm. 1., kun et fragment. Maa vistnok opfattes som en k j e r n e o k s. b. Liten, 3 cm. 1. f 1 e k k e s k r a p e r av flint med egg i den ene ende. — En 5,2 cm. 1. flintflekke med retoucherte kanter. c. Nogen smaa spaltestykker av flint med retoucher. d. Den avbrutte, spidse ende av en f 1 e k k e b 1 o k med retou- cher i bruddkanten som efter ildslagning. e. C. 260 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. under gravning av tomt til et nyt skolehus, c. 15 m. ovf. det nuværende. (12347). 68. Stenaldersfund fra H e g d a 1 s t r a n d, plads u n d e r S o r - H e g d a 1, O 1 1 e r o y s., A u k r a p g d., R o m s d., M o r e. a. Tveregget oks av g r o n s t e n av Nostvettype med delvis slipning. Ovalt tversnit, storste bredde og tykkelse ved midten. Eggen oval, men adskillig beskadiget. 10,1 cm. 1.; bredde og tyk- kelse henholdsvis indtil 4,2 os 3,1 cm. 24 TH. TETERSEN [1921 b. Litoii slepen, tveregget oks olier meisel av graa sand- sien med semiovalt tversnit og den hvælvede side facelslepen. Nakken tver og avskraanet mot undersiden. 6,2 cm. 1.; storste bredde 2,1 cm. litl ovf. eggen, som er endel beskadiget. c. 2 smaa rinide s k i v e s k r a p e r e av flint med halv- runde, fint retoucherte egge. d. Nogen smaa f 1 e k k e r av flint med skaarede, tildels tandede egge. e. 2,1 cm. 1. b o r e s p i d s av flint dannet ved tilspidsning av en liten flekkespaan. f. Stykke av en avbrukket flintflekke av form som en tveregget Fig. 7 No. 7;') a. '^'i. pilespids, dog uten tangeretouchering. Maaske derfor kun en til- fældig spaan. g. Nogen storre og mindre brudstykker av flate slipestene av sandsten. h. C. 500 stkr. flintavfald. No. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 25 Ops. paa den tidligere kjendte boplads paa H e g d a 1 s t r a n d. Indsendt tillikemed tg. nummer av Knut A. H e g d a 1 s t r a n d. (12348). 69 a. Trekantet f 1 e k k e b o r av flint. Odden avstumpet ved slit. 4,1 cm. 1. b. Nogen smaa f 1 i n t f 1 e k k e r og brudstkr. av saadanne. c. Et litet brudstk. av en slank pilespids av graa skifer med rhombisk tversnit. d. G. 210 stkr. a r b e i d s a v f a 1 d av flint, bergkrystal og kvarts. Ops. paa Kraaknes paa G o s s a, Aukra s, og p g d., R o m s d., M o r e, paa en lokalitet, hvor der ogsaa tidligere er gjort flintfund. (12349). 70. Et 3 cm. 1. oddstykke av en megalitisk dolk eller spydspids av graa f 1 i n t. F. i en groft paa V e k r e, H e n n i n g s., S p a r b u p g d., N o r d t r o n d. Gave fra fru Signe Rvan, Henning. (12352). 71. En 0,53 m. 1., omhyggelig tildannet stikke av f u r u, tilspidset nedentil, utplattet mot den ovre ende, som er avsluttet i en halvrund profilering. I den ovre, flate del er stykl^et gjennem- boret med et rektangulært hul, c. 3 X 2 cm, F. under torvstikning paa G a a s o y, S a n d o y s., Aukra p g d., R o m s d.. More, i en dybde av vel 1 alen i et olderkjær nede i grunden, efter opgi- vende 10 — 12 m. o. h. Stykkets bestemmelse og alder usikker. Maaske en garnstikke (?). Arrene paa den profilerte overkant er grove og kunde tyde paa bruken av et stenredskap, men forovrig viser overflaten ikke de for stenalderen karakteristiske skraper- merker. Gave fra gbr. Paul G a a s o y. (12353). 72. Liten simpel skafthuloks av sten av typen R. 28. Nakken beskadiget. Overflaten adskillig forvitret. 12 cm. 1., 3,7 cm, bred over eggen; hullets tverm. 2,2 cm. F. paa Tangen, part av Skaalvoll, Storen s. og pgd., Sortrond. (12355). 73. Tveregget oks av sten av den saakaldte Vestlandstype av den yngre, bred- og tyndbladede form. Av kanterne er den ene noget planslepen, den anden avrundet. Paa den noget hvælvede rygflate sees en række skraa striper, aabenbart skrapermerker. Nakken noget beskadiget efter fundet. 12,3 cm. 1., 5,4 cm. bred over eggen, 4,4 cm. over nakken; kantlinjerne litt utfaldende i front- snittet. F. paa K a 1 V a a b a k k e n, tidligere plads under O 1 1 a r s- b u e n, en part av 0 s t r a a t, 0 r 1 a n d e t s. og pgd.. Sor- tron d., ved torvskjæring i en dybde av vel 1 m. Stykket laa ved 26 TH. PETERSEN [1921 en trærot paa myrens bund. Gave fra i^br. Anders Sanna n. (12356). 74. Meget bredbladet pilespids av jern med avsats paa tangen. Typen, som for bladets vedk. staar R. 547 nær, er neppc kjendt fra gravene, men tilhorer vistnok ældre middelalder. F. i A a 1 e n s., H o 1 1 a a 1 e n p g d., S o r t r o n d., ved torvskjæring oppe i fjeldet ved bækken O 1 d e r a a e n mellem A a 1 m u n d- fjeldet og S V e n h u k e n. (12357). 75. a. Slepen, spidsnakket oks av graa sten, nærmest med retegg, som dog er lift mere tilslepen og rundet fra den ene side (fig. 7). Tversnittet omtrent rektangulært med avrundede hjørner. Den ene kant noget tykkere end den anden. 13,1 cm. 1., 3,9 cm. bred over eggen, som er svakt utbuet. b. Sænke i form av en oval rullesten med en indknakket, meget grund, omgaaende fure efter længden. 9,8 cm. 1. F. paa B o t n g a a r d e n, B j u g n s. og p g d., S o r t r o n d., og indsendt sammen med et par flintklumper med spalteflater. Gave fra gbr. J o r g e n K. B o t n g a a r d e n. (12358). 76. S t e n a 1 d e r s f u n d fra H j e r t v i k paa G o s s a, A u k r a s. og p g d., Roms d., M o r e. a. Grovt tilhugget emne til en Nostveloks eller kanske rettere s p i d s h a k k e av sten, da begge ender, hvorav den ene er noget beskadiget, synes at ha været tilsigtet spidse. 16,5 cm, 1. b. T i 1 h u g g e r s t e n fra stenalderen i form av en avlang, noget fiatagtig rullesten med butte ender. Overflaten avpudset ved prikhugning og slipning. Paa begge de flate sider er indhugget en noget avlang grube, c. 4,5 X 5 cm., til stolte for fingrene. Længde 14,2 cm., bredde og tykkelse indtil 9,1 og 6,1 cm. c. 2 brudstkr. av flate slipestene, det ene av graa sandsten og noget storre, med konkave slipeflater paa begge sider, det andel av brun skifer og ganske litet. d. Bryneformet slipesten fra stenalderen av meget haard stenart, firesidet med næsten kvadratisk Iversnit med slipeflater paa alle fire sider, 16,6 cm. 1., tverm. c. 3 X 3,4 cm. e. Ægformet sænkesten med omgaaende fure efter læng- den. 14 cm. 1. F. ved nylandsbrytning efter opgivende i en hoide o. h. av 14 — 16 m. Indsendt av lærer Bjarte Re k dal. (12359). 77. 2 smaa spaans krape re og 3 spaltestykker av flint opsamlet paa B o g g e, E r e s f j o r d s., N e s s e t p g d., R o m s d., More, av lektor A. N u m m m e d a 1 i en poletaaker, som sloter Nr 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 27 like op til de her værende helleristninger av nordskandinavisk type. Hoide o. h. c. 18 m. (12360). 78. S t e n a 1 d e r s f u n d fra samme g a a r d B o g g e, N e s s e t, R o m s d. a. Liten, delvis slepen spidsnakket oks eller meisel av sten med tveregg, adskillig medtat ved forvitring og avskalling. Under- siden fiatagtig, rygsiden lavt hvælvet og facetslepen, kanterne noget utfaldende i frontsnittet. Eggen endel beskadiget. 6,2 cm. 1., 3,4 cm. bred over eggen. b. 6 smaa f li n t s k r a p e r e, derav et smukt eksemplar av en liten rundskraper med tyk egg, c. 1,9 X 1,7 cm., en liten 3,2 cm. 1. flekkeskraper med en fint retoucheret, utbuet egg i den ene ende, samt en diminutiv, 1,3 cm. 1. spaanskraper med en indbuet, næsten kloftet egg i den ene kant. c. Det avspaltede nedre parti av en liten f 1 e k k e b 1 o k av flint. Spaltet latens kanter viser tydelige slitmerker, saa stykket synes al ha været benyttet som redskap. d. Et litet brudstk. av en flat s 1 i p e s t e n med konkav slipe- flate paa den ene side. e. En oval, 7,3 cm. 1. rullesten med slagmerker i den ene ende. f. C. 150 stkr. a rb e i d s a V f a 1 d av flint og kvarts. Ops. av lektor A. N u m m e d a 1. Fundpladsen ligger noget øst for fg. og litt hoiere, c. 25—26 m. o. h. (12361). 79. Slepen, tyknakket øks av sortgraa skifer med hulegg. 9,2 cm. 1., 4,4 cm. bred over eggen, 3,3 cm. over nakken. F. paa samme gaard Bogge (Ut-Bogge ovre), Nesset, Roms d., i nærheten av gaardens huse, adskillig hoiere end helleristningerne, ant. c. 75 m. o. h. Gave fra gbr. Hans O. Bugge. (12362). 80. S t e n a 1 d e r s f u n d fra S o 1 s t a d, part av S o 1- s k j e 1 - 0 d e g a a r d e n paa S o 1 s k j e 1, T u s t n a s., H a 1 s e p g d., Nord m.. More. a. Rhombisk k o 1 1 e eller hakke av sten av den flate form, 21,4 cm. 1., 10,3 cm. bred over skafthullet. Forlænget nedad mot den ene, tilspidsede ende. Den anden ende eller nakken er mere buet og klumpet. Hullet boret fra begge sider, ved mundingen om- trent 3,4 cm. i tverm., i midten kun c. 2,4 cm. b. Nakkeboiet øks av graa, glimmerholdig sten med skaft - rende, av formen S. Miiller, Ordning I, fig. 83, cfr. R. 16. Eggen endel beskadiget, men kan sees at ha været utsvunget. Overflaten noget forvitret. 14,6 cm. 1., storste bredde ved skaftrenden 5,7 cm. c. Tveegget kniv eller dolk av lysgraa skifer av formen A. W. Brøgger: Den arkt. stenalder fig. 91. Stort og smukt eksemplar. Bladet er paa begge sider slepet i tre facetter med und- 28 TH. PETERSEN [1921 tagelse av partiet nærmest odden, som er rygget. Grepets fiater er hvælvet med spor av oprindelig lacelslipning. Længde 20,3 cm., bladets største bredde 5,1 cm. F. under jordarbeide i en dybde av c. 0,4 m., dog ikke paa samme sted. Elter opgivende fandtes oksen lit. b. c. 45 m. fra sjoen og i en hoide av c. 12 m., kollen c. 120 m. fra oksen, c. 17 m. o. h., og kniven c. 30 m. fra kollen, c. 19 m. o. h. Alle tre gjenstande laa nær op- under smaa bergknauser. Det er saaledes usikkert, om sakerne repræsenterer en enkelt boplads og er kronologisk sammenhorende. Den nakkeboiede oks med skaftrende er det forste sikre eksemplar av denne type, som er fundet i del nordenfjeldske Norge. Ved dette fund gjores det sandsynlig, at ogsaa no. 9966, en vakker oks av graa lerskifer av samme form, som i 1910 indkom til museet gjennem en opkjoper som fundet i Bremsnes, en opgave som senere ikke har kunnet bekræftes, dog maaske skriver sig fra Nordmore eller ialfald det nordenfjeldske Norge. Gave fra gbr. Lars Sol stad. (12363). 81. Skiveformet stykke sandsten, delvis slepet paa den ene side og med utvilsom tilhugning i kanterne, formet omtrent som el stort 5-tunget blad med et 5 cm. 1. og omtrent likesaa bredt skaft- stykke utgaaende fra basis. De lo fliker paa den ene side er av- brutt. Av de gjenstaaende tre er de to oversle avrundet, den neder- ste nærmest hakeformet og nedadvendl. Længde 19 cm., nuv. storste bredde ved basis 14,6 cm., opr. c. 17,3 cm., tykkelse c. 1,6 cm. For- men er eiendommelig og stykkets bestemmelse og alder uviss, anta- gelig dog stenalder. I bunden av indsnittene mellem flikerne synes der dog at kunne iagttages slitmerker, som kunde lyde paa at stykket har været anvendt til al vinde snore op paa. Men denne forklaring er dog hoist usikker. Den omhyggelige utformning av tungerne er paafaldende. F. ved jordarbeide paa A a s e n ved E i cl s V a a g e n, N e s s e t s. og p g d., R o m s d., More, i en hoide av 25 — 30 m. o. h.; i nærhelen er f. et slorre flinlslykke. Dette og de 4 foregaaende nummere er indbragt av lektor A. N u m m e- daL (12364). 82. Et stj'kke s 1 a g g fra en stor slagghaug efter myrmalm- smellning fra gaarden Kluksdalen i Meraker, Øvre Stjørdalen pgd.. Nor dir ond. Cfr. T.hjems Adresseavis "/lo 1921. Gave fra gbr. Magnus Kluksdalen. (12365). 83. 0 k s e b 1 a d av j e r n av formen R. 552. Adskillig medlat av forrustning. 14,1 cm. 1., 7,3 cm. bred over eggen. F. tillikemed et par sammenrustede gjenstande av jern, som synes al være en spiker og en klinknagl, paa Hov (br.no. 1), Aalen s., Hollaalen p g d., S o r t r o n d., ved nylandsbrylning paa den sondre side av No. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 29 elven i nærheten av en gravhaug. Gave fra gbr. Peder L. Hov. (12366). 84. Sag av gulbrun flint av den slanke, symmetriske type med konkav underkant, cfr. Montelius, Minnen, I, fig. 580. Usæd- vanlig stort og vakkert eksemplar. 19,6 cm. 1., indtil 4 cm. bred. F. paa G i 1 s t a d, A 1 s t a d h a u g s., S k o g n p g d., N o r d- t r o n d., i opkastet fra en groft. Gave fra gbr. Sakæus Gilstad. (12367). 85. En liten samling brændte ben f. paa F o r b o r d s- m y r, tidligere plads under F o r b o r d, S k a t v a 1 s.. Nedre Stjordalen pg d., N o r d t r o n d., ved undersokelse av en gravhaug, som ligger paa vestre kant av den hoie og flate terrasse, som lik et nes skyter ut fra Forbordsfjeldet, og hvor der nu ligger nogen smaabruk. Langs kanten av denne terrasse, særlig langs den søndre, har der ligget og ligger fremdeles adskillige gravhauger, samtlige paa gaarden F o r b o r d s nuværende eller tidligere grund. Det er sandsynlig at vi her har For bords gamle grav- plads. Forbordsgaardene, som nu ligger nede paa sletten, har nem- lig tidligere ligget hoiere oppe, og den ældste av gaardene har hat sine huse ved terrassens basis omtrent i hoide med denne. Litt længere mot nord paa den samme terrasse, ved den gamle vei fra Langstein over Forbord til Skatval, sees en mindre samling hauger ved en plads Fjellset, lidligere Gjellvangen. Dette sidste navn maa vistnok være et ældre Gildevangen. Den undersokte gravhaug er rund, 7,5 m. i tverm. og indtil 0,75 m. hoi over jordbaandet, og omgit av en vakker fotkjæde. Hangen viste sig at være opbygget omkring en stor, jordfast sten, og syd for denne sten, i en længde av indtil c. 2,5 m. og en bredde av c. 1 m. strakite sig over bunden et 1 — 2 cm. tykt, uregelmæssig kullag iblandet brændte b e n. Ogsaa ellers iagttokes smaa kullag og mindre ophopninger av kul navnlig mellem de litt storre stene i jordfylden. Disse sidste var ofte ildskjornet, og jorden om dem rodbrændt. Over den store, jordfaste sten og i det overste, midtre par/ti i det hele, under matjorden, var der et tykt lag kul som efter et baal. Dette kullag maa vel enten skrive sig fra en eller anden kulthandling paa hangen eller maaske kun fra St. Hansbaal, hvor- til stedet med sin vakre utsigt over bygden har egnet sig. Forovrig fandtes der intet. Gravens alder er usikker. Dog tyder hangens vide og flate form nærmest paa ældre jernalder. (12368). 86. Spids av gronlig skifer av typen R. 86. Odden skraat tilspidset fra begge eggkanter. Agnorene ikke symmetrisk, idet den ene er anbragt litt hoiere oppe end den anden. Smukt eksemplar. 15,2 cm. 1., 3,6 cm. bred over agnorene. F, under jordbrj^tning paa 30 TH. PETERSEN [1921 S a Ildnes nordre (br.no. 1) ved Aursundsjoen, Ror os s. og pgd., So rir ond. (12369). 87. a. Sag av graa II in I av formen Montelius, Minnen, I, fig. 579. Den takkede underkant noget konkav. Et meget vakkert eksemphir. 18,3 cm. 1., indtil 4,6 cm. bred. b. Et 9,1 cm. 1. oddstykke av en i" 1 i n t d o 1 k av betydelig slor- relse og fortrinlig arbeide. Bladel er meget tyndt og eggtilhugnin- gen særdeles omhyggelig. Stykket repræsenterer aabenbart en dolk av den addre type, cfr. Nord. Fortidsminder, I, pi. XXIII. F. paa gaarden Hargoten i Eidsvaagen, Nesset s. og pgd.. Ro m s d.. More, ved brytning av nyland. I nærheten iagttokes paa flere steder knlholdig jord. (12370). 88. En litt ufuldstændig spids av graa skifer av typen R. 86. Odden og den ene agnor avbrutt. 13,2 cm. 1., c. 2,9 cm. bred over agnorene. F. paa Raknes, Olteroy s., Aukra pgd., Romsd., More. (12371). 89. Gravfund fra vikingetiden f r a K i r k h u s (br.- no. 3), A a 1 e n s., H o 1 1 a a 1 e n pgd., S o r t r o n d. a. R i n g n a a 1 av b r o n c e av hovedform R. 682, men kun med en enkel ornering av naalehodet med en fordypet linje langs hver kant. 11,9 cm. 1., ringens indre tverm. 2 cm. b. S k j o 1 d b u 1 e av jern nærmest av formen R. 564, men med en noget smalere indknipning ovenfor kraven, hvorav endel er bortrustet. Indre tverm. c. 10 cm., hoide 8 cm. c. Pilespids av jern nærmest av formen R. 539. 13,5 cm. 1. d. Knivblad av jern med rest av træskaftet. Retlinjet ryg. Bladets længde c. 10 cm. " e. Et mindre, litt ufuldstændig k n i v b 1 a d av jer n med ryggen krummet mot odden. f . Stykker av et 1 j a a b 1 a d av jern. g. Stykker av et s i g b 1 a d av jern. h. Rasp av jern, cfr. R. 420. 14 cm. 1., noget ufuldstændig. i. Fil (?) av jern med rester av et træskaft. 16 cm. 1. k. Stykker av et i 1 d s t a a 1 med tilbakeboiede og oprullede ender, som dog ikke motes. Til staalet er fastrustet en i 1 d f 1 i n t. Desuten laa der ved staalet 2 lose i 1 d f 1 i n t e r. Det hele har antagelig været opbevaret i en pung. 1. K rok av jern med fastrustet træ. m. Smaa, næsten helt oploste rester av violet (?) t o i. F. ved konservators undersokelse av resterne av en gravhaug. Hangen hadde været rund, c. 8,5 m. i tverm. og c. 1,2 m. hoi. Der viste sig at den var bygget over en avlang, firkantet grav, c. 2,7 X 1,4 m., nedskaaret i undergrunden til en dybde av c. 0,8 m., og Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 31 orienteret omtrent n.— s. Dette gravrum maa oprindelig ha været dækket av træbord, hvorav der fandtes betydelige levninger. Ved jordmassens vegt er disse bretter efterhaanden tiykket ned i graven. Ogsaa av et gulvdække av træ kunde der spores rester. Med und- tagelse av pilespidsen fandtes samtlige gjenstande liggende paa gravens bund, for det meste dog i sterkt oplost tilstand. Liket hvorav helt opløste rester av knoklerne endnu var levnet, hadde været nedlagt i den ostlige del av gravrummet, antagelig med hodet mot nord. Toistykkerne synes at ha været rester av en pute, hvor- paa likets hode vistnok har hvilet. C. 0,5 m. syd herfor laa ring- naalen. Skjoldbulen fandtes litt bakenfor (nv. for) puten (?) lig- gende med aapningen ned. Det ene knivblad laa i nordre kant omtrent ved gravens midtlinje. Litt nedenfor dette fandtes lit. d, f — i liggende samlet, med skafterne vendt mot nord. Ildstaalet laa paafaldende langt ut fra liket, c. 0,75 m. nv. for ringnaalen. Noget syd for ildstaalet fandtes sigdbladet. Pilespidsen laa et stykke oppe i graven, c. 0,45 m. over bunden, ved ostre væg staaende paa skraa i jordfylden med spidsen ned. Der har paa dette sted været en storre gravsamling omfattende indtil mindst 16 hauger. De har ligget i en, tildels lo rækker i nordlig retning paa en noget skraanende slette. Ved nylandsbrj^t- ning er de fleste av disse hauger nu blit utj evnet, saa kun tomterne sees. Herved er der gjort endel fund, samtlige fra yngre jernalder (T. 1874, 4843—5, 5225). De tre overste av disse hauger er dog endnu uskadt og fredet ifolge lov om oldtidslevninger. Det hele gravfelt tilhorer utvilsomt yngre jernalder, som alle hittil kj endte gravfund fra denne bygd. Gave fra gbr. Lars H. K i r k h u s. (12372). 90. P i 1 e s p i d s av j e r n med kloftet blad, cfr. R. 551. 17 cm. 1. F. ved konservators utgravning av en rundhaug paa gaarden R o n n i n g e n (br.no. 1 av g.no. 18, H a u g e n), A a 1 e n s., H o 1 1- aalen pgd.. Sortron d. Her er nede ved elven c. 200 m. neden- for broen en gravplads omfattende 6 runde hauger og 1 langhaug, liggende i en række langs elvemælen. Den utgravne rundhaug var 9 m. i tverm. og c. 1,3 m. hoi. Pilespidsen fandtes 0,6 m. ost for midten, 0,5 m. over bunden. Øverst i hangen under torven laa en 0,85 m. lang, spids sten. Den blev efter utgravningen reist paa hangens top, hvor den vel oprindelig har staat. Forovrig kunde intet av arkæologisk interesse iagttakes. Graven er antagelig en skeletgrav, da der hverken fandtes rester av kul eller brændte ben, og pilespidsen heller ikke svnes at ha været paavirket av ild. (12373). 91. a. Spydspids av jern nærmest av formen R. 529 med baand av omgaaende ribber rundt falen. Bladet temmelig flat med 32 TH. PETERSEN [1921 svak rygning. 37,5 cm. 1., dcrav ialcn 12 cm. Bladels storste bredde nede ved falen 4,5 cm. b. R e m s p æ n d e av j e r n av formen R. 580; 3,9 X 3,7 cm. F. ved utgravning av den ovf. nævnte langhaug paa samme gaard R o n n i n g e n i A a 1 e n. Haugen var 21 m. 1. og indilil 5,5 m. bred, og har tidligere været gjennemgravet over midten. Spyd- spidsen fandtes 3,2 m. nv. for midten, like under longen, 1,3 m. n.nv. for midten, 0,4 m. over biniden. Forovrig iagttokes intet av arkæologisk interesse. Det er imidlertid mulig at en grav er blit odelagt ved den tidligere gjennemgravning, cfr. no. 134 ndf. Spyd- spidsen gir nærmest indtryk av at være brændt. Tillikemed fg. gravfund gave fra gbr. Rasmus O. R o n n i n g e n. (12374). 92 a. Liten s k r a p e r av b e r g k r y s t a 1 med tyk, utbuet egg. b. 3 smaa s p a a n s k r a p e r e av f 1 i n t, hvorav de to har indbuet egg. c. Spaltestykke av flint med en slitt b o r e s p i d s i den ene ende, stykker av smaa f 1 i nt f 1 e k k e r med skaarede egge, en liten samling f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. under brytning av nyland paa Solbakken, part av L 0 s e t, ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., More. (12375). 93. En i det væsentlige vistnok naturdannet sten formet om- trent som et hellebardblad med en c. 8 cm. lang tap, som utgaar omtrent fra midten av underkanten. Det synes dog, som om »bla- dets« konturlinjer ikke helt skyldes naturen, men at kanterne har faat nogen tilhugning. Eiendommelig ved at den brede ende er eggslepet fra begge sider, og at den herved fremkomne egg synes at være slitt ved bruk. Den bakre del av bladet er noget nedadboiet og avsmalnende mot enden. Stykket er som redskap ganske atypisk, og alderen ubestemmelig. Ved eggslipningen synes roterende slipe- sten ikke at ha været anvendt. F. paa Nerskogen iRennebu s. og p g d., S o r t r o n d., under tomtegravning, i en dybde av c. 1 alen. Gave fra Erik R o k o n e s ved sogneprest Brandt. (12376). 94. Bileformet okseblad av jern med en kort skaf tfal, 24 cm. bred over eggen. Middelalder eller nyere tid. F. paa S o f t i n g, V e f s n s. og p g d., N o r d 1. Gave fra lærer F r. S j a a v i k. (12377). 95. Spids av morkegraa skifer av hovedtype R. 86, men en noget slankere fonn end typeeksemplaret. Eggene endel beska- diget, odden samt begge agnorspidser avbrutt. 15,7 cm. 1., 2,8 cm. bred ved tangen. F. under ploining paa S j o 1 a u p e t, part av Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 33 H a m m e r V O 1 1 e n, N e s s e t s. og p g d., R o m s d., More, efter opgivende 12—15 m. o. h. (12378). 96. En avlang, flat s 1 i p e s t e n av lys, graaviolet sandsten med dype, konkave slipeflater paa begge sider, likesom ogsaa kan- terne har været benyttet. 81,5 cm. L, 14,6 cm. bred i den ene ende, avsmalnende mot den anden, tykkelse indtil 3,2 cm. F. paa Lille- bostad (br.no. 3), ved Dragvaagen paa oen Bolsoy, Bolsoy s. og p g d., Ro m s d., M o r e, ikke langt fra den bekjendte sten- alders boplads paa Draget. Stykket laa paa bunden av en myr, hvorfra der tidligere skal være borttat endel torv, i en dybde av c. 0,5 m., efter opgivende c. 30 m. o. h. og c. 300 m. fra sjoen. Ind- sendt av kæmner A. L. K r i n g s t a d. (12379). 97. a. Flat, kakeformet perle av rodbrun, chokoladefarv^et skifer. 2 cm. i Iverm., 0,4 cm. tyk, hullet 0,3 cm. i tverm. b. Skiveformet haandtenshjul av klebersten med avrundede kanter, 3,7 cm. i tverm., 1,2 cm. tykt. F. liggende tæt sammen i en gammel hustomt paa F a k s d a 1 paa oen G j o a, F o s n e s s. og p g d., N o r d t r o n d. Perlen maa vistnok henføres til vikingetiden. Lignende skiferperler fore- ligger i yngre jernalders gravfund fra Klinga, Namsos pgd. (T. 10651) og Rottingsnes, TingvoU (T. 9280) samt i en brandgrav fra Trones, Verdalen (T. 578). Ogsaa haandtenshjulet kan være fra vikingetiden, saaledes at de to stykker antagelig repræsenterer rester av et kvindelig gravutstyr. (12382). 98. Stenalders fund fra Eikrem, Aukra s. og pgd., Roms d., More. a. Et litet brudstykke av midtpartiet av en oks av gro n- s t e n med omtrent ovalt tversnit. Facetslepen. b. Liten gronstensøks, f latslepen paa den ene side, facet- slepen paa den anden og rundt kanterne. Tversnittet subovalt. Eggen som er sterkt beskadiget, har været omtrent symmetrisk til- slepen fra begge sider. 6,9 cm. 1., indtil 2,6 cm. bred noget nedenfor midten. c. Tveegget flekkepil av bergkrystal av typisk form. Odden samt det nederste av tangen avbrutt. 2,4 cm. 1. d. Endel smaa flekker og spaaner av flint med s k r a p e r- retoucher. — Liten spaanskraper med tilhuggen tange. e. Endel smaa flekker av flint, tildels med slitte egge. Den længste 7,5 cm. f. Litet brudstykke av en f 1 e k k e b 1 o k av flint. g. Litet hængesmykke av graa skifer av en eiendom- melig, rhombisk form med planslepne sider og kanter (fig. 8). 34 TH. PETERSEN [1921 Hullet i den ovre del horet fi bredt. e sider. 2,8 cm. 1., indtil 1,1 cm. 4 brudstkr. av l'lale s 1 i p e s I e n e av s a n d- av flint, h s I e n. i. C. 830 sikr. arbeidsavfald kvarts og b e r g k r y s t a 1. Ojjs. under jordarbeide paa den bekjendte bo- plads j)aa E i k r e m paa oen G o s s a, R o m s d. Likesom det l'olg. nummer gave fra gbr. Jonas Eikrem. (12383). 99. Et brudstk. av en bred flintflekke med retoucher langs den ene kant, et par mindre f 1 e k k e r samt c. 80 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. ved provegravning paa en ny lokalitet «ved nordre tvergrav» paa samme gaard Eikrem, Aukra. Plinterne findes i utmarken paa hunden av en temmelig dvp myr, efter opgivende c. 15 m. o. h. og c. 200 m. fra sjoen. (12384)"; 100. S t e n a 1 d e r s f u n d f r a E i k r e m, Aukra s. og p g d., R o m s d.. More. a. Kniv av flint dannet av en liten, noget krummet flekke. (Fig. 9). Ryggen omhyggelig re- toucheret og boiet ned mot flek- kens tynde ende. Eggen ret- linjet. Cfr. S. Miiller, Ordning, Stenalderen, fig b. F 1 e k k e s k r a p e r av mork, kvartsitisk egg i den tynde ende. 5 cm. 1. c. Liten f 1 e k k e s k r a p e r av flint med egg i den ene ende og tilhugget til skjeftning i den anden. 3,6 cm. 1. d. 4 smaa s k r a p e r e av flint med en tyk egg i den ene ende. Paa det ene eksemplar (fig. 10) er eggen særlig omhyggelig tilhugget med smaa lod- rette, parallele avspaltninger. 2 eksemplarer har til- hugget tange. Længde 2,5 — 1,8 cm. e. 3 smaa s p a a n s k r a p e r e av flint av mere tilfældige former. f . 6 b o r av f 1 i n I i form av smaa spaaner til- spidset i den ene ende. Den ene viser en særdeles fin kantretouchering. Længde 2,7 — 1,8 cm. g. Nogen smaa f 1 i n t f 1 e k k e r med skaarede egge. h. 2 brudstkr. av plateformede slipestene av sandsten. Fig. 9. No. 100 a. 143. 4,9 cm. 1. stenart. Utbuet Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 35 i. Et 9,5 cm. 1., flat stk. graaviolet skifer med en ved slipning eller slit glatpoleret, noget konveks sideflate. k. C. 550 stkr. a r b e i d s a v f a 1 d væsentlig av flint, fol- det meste smaa stykker. Ops. paa en ny lokalitet paa E i k r e m, br.no. 1, eier Knut E. Eikrem, A u k r a. Findestedet ligger c. 80 m. vest for den større boplads og noget lavere end denne. Enkelte av flinterne synes vandslitt. (12385). 101. S t e n a 1 d e r s f u n d f r a N o r d 1 i, p a r t a v E i k r e m, A u k r a s. og p g d., R o m s d.. Møre. a. Liten slepen oks eller meisel av haard, graa stenart av en paa bopladsene ofte forekommende form. Bredsiderne er hvælvede saavel efter længden som i tversnit, kanterne planslepne med delvis aviasning, eggen ret og noget ulfaldende. Avsmalnende mot nak- ken. Typen nærmest tyndnakket. 4,6 cm. 1., 3,1 cm. bred over eggen, 1,9 cm. over nakken. b. 3 s k r a p e r e med hoi, utbuet egg i den ene ende. Den ene er av b e r g k r y s t a 1, de to andre av flint. 2,9—1,8 cm. 1. c. Liten s p a a n s k r a p e r av flint. d. 2 tresidede f 1 i n t b o r, henholdsvis 3,3 og 3,1 cm. e. Et litet stk. flint med retoucher i kanterne som efter ildslagning. f . Et 3,4 cm. 1. oddstykke av en pilespids av graa skifer med svakt hvælvede sider uten fremtrædende rygning. Adskillig forvitret. g. Et storre brudstk. av en stor, plateformet slipe- sten av sandsten med en næsten plan slipeflate paa den ene side. 32,5 X 15 cm. — Et litet brudstk. av en ,' / tynd, plateformet slipesten av sandsten med ' / * slipeflater paa begge sider. Fi«, 11. h. Litet kantbrudstk. av et lerkar av grovt, asbest- No. 101 h. blandet gods, 4,9 X 2,9 cm. (fig. 11). Under den noget ^i- fortykkede mundingskant et 2,9 cm. bredt baand med indsvunget profil. Bukpartiet nedenfor dette baand har skraanet indad, men dets form kan ikke nærmere bestemmes. Stykket viser temmelig noiagtig samme profil som et brott av et kleberstenskar fundet av lektor Nummedal i Sauehelleren paa Mien, Romsd. (T. 10778, YSS. 1913, 2, s. 28 f., cfr. A. Nummedal: Bjorneremsfundet, VSS. 1912, 12, s. 36, fig. 19). Under henvisning til H. Shetelig: Kar av kleber- sten fra jernalderen. Oldtiden II, fig. 15, er hr. Nummedal tilboielig til at henføre dette kar til ældre jernalder. Under forutsætning av at lerkarstykket lit. h. tilhorer samme bopladsinventar som de øvrige under no. 101 beskrevne saker, og herpaa er der ved fund- forholdene ingen grund til at tvile, er der saaledes intet til hinder 36 TH. PETERSEN [1921 for al kar av kleberslen som T. 10778 ialfald i Romsdalen kan tilhore vngre stenalder. Sml. ogsaa lerkarbrottet T. 12254 u. fra Eikrenr(VSS. 1920, 2, s. 64). i. G. 150 stkr. smaat f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. under jorddyrkning. Vi maa her ha en boplads av samme karakter som den tidligere kjendte paa Jonas Eikrems eiendom. Pladsen synes at være av ganske stor utstrækning, men oldsakerne ligger under et temmelig dypt myrlag. Fra samme bruk er tidligere indkommet endel saker av flint og skifer. (12386). 102. a. En noget krummet, knivf ormet flintflekke med en tilhuggen tange. Ryggen som er buet ned mot odden, viser flintens naturlige overflate. Stykket maa vistnok opfattes som en flekkekniv. b. En 9 cm. 1., bred og tynd f 1 e k k e av flint med skarpe, noget skaarede kanter, samt nogen stkr. flintavfald. F. ved veitegravning paa samme gaard E i k r e m, Au k r a, paa en lokalitet G r u n d v i k b a k k e n, c. 20 m. o. h., i en dybde av c. 0,4 m. (12387). 103. a. K o 1 1 e av sten med skaf trende av formen R. 45. 8,1 m. 1., skaftrendens bredde 2,4 cm. b. Litt avlang, gjennemboret skive av sandsten, 6,3 — 7 cm. i tverm., 1,5 cm. tyk. Hullets indre tverm. 1,4 cm. Vistnok et k o 1 1 e h o d e av typen R. 46. c. Flatt, meiselformet b r y n e av kvartsitisk skifer med jevn utvidelse i bredden mot den ene ende. Sterkt slitt. Småle slitfurer paa begge sider ved den bredeste ende, hvorover der ogsaa sees et litet tverhak fremkommen ved slit. Avbrutt over midten, hvor styk- ket har været smalest. Vistnok stenalder. Nuv. længde 13 cm. F. paa bruket N o r d h e i m av L j o v i k nedre, A u k r a s. og p g d., Roms d.. More, under jordarbeide, efter opgivende c. 6 m. o. h. og 70 m. fra sjoen. Lit. a. — b. blev fundet like ved hinanden, mens brynet lit. c. laa c. 80 m. derfra. Samtidig fandtes en »hjerteformet tilhuggen sten», som imidlertid er bortkommet. (12388). 104. a. Et storre brudstk. av en plateformet slipesten av sandsten med konkav slipeflate paa clen ene side. 20,5 X 17 cm. b. Et sterkt forvitret, cylinderformet fiskesøkk av sten med spor av en omgaaende tverfure ved den ovre ende. En liten, konkav slipeflate længere nede viser at stykket senere maa være benyttet som slipesten. 19 cm. 1. F. ved ploining av nyland paa H o g s n e s (Peder O. Hogsnes), part av E i k r e m, A u k ra s. og p g d., Roms d. Hvorvidt sokket er fra stenalderen, kan vel være tvilsomt. (12389). Nr. r OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 37 105. Liten tveregget m e i s e 1 av Nostvettype av sort stenart. Slipning væsentlig indskrænket til eggpartiet. Dog viser den ene side delvis slipning helt op til nakken; forovrig grovt tilhuggen. Kanterne vandslitt. 6,3 cm. 1., 1,6 cm. hred over eggen, 0,9 cm. over nakken. Likeledes f . paa H o g s n e s i A u k r a, men paa et andet hruk end fg., i stopesand kjort op fra fjæren i «Midtbugten». Senere er dog oplyst, at denne sand tidligere skal være blit kjort ned til fjæren, saa stvkket neppe kan betragtes som noget sikkert «fjærefund». (12390). ' 106. a. Tyknakket retoks av graa stenart med næsten kva- dratisk tversnit ved nakkeenden (fig. 12). Smukt slepen over det hele. Eiendommelig ved egglinjens betydelige skjævhet, idet der er trukket op mot den ene kant (cfr. A. W. Brogger: Studier over Norges stenalder, s. 24). 13 cm. 1., 5,3 cm. bred over eggen, 3,3 cm. over nakken, tykkelse indtil 3,4 cm. b. Bryne- eller meiself ormet stykke graa skifer med spor av slipning paa 3 sider. 12,2 cm. 1. F. paa Sæter, G o s s a, A u k r a s. og p g d., R o m s d.. TH. PETERSEN [1921 More, under potetoptakning paa en aaker ved Høglandhaugen. (12391). 107. Pilespids av graasort skifer, slank, omtrent av formen R. 88. Svak avskraaning av oddpartiet, hvis ytterste spids er avbrutt. Agnorene spidse og ikke helt symmetriske. Smukt eksemplar. 9,7 cm. 1., 1,3 cm. over agnorene. F. paa ovennævnte gaard Sæter i A u k r a ved Sæterelven midt imellem Sæter og Eikrem. I nærhcten av findestedet er et litet tjern; stedet ansees som et godt terræng for jagt paa fuglevildt. (12392). 108. a. Et litet brudstk. av et tyndt flekkebor av flint med avbrukket odd. 2,3 cm. 1. b. Et litet stk. av en f 1 i n t f 1 e k k e med retoucheret kant. c. C. 50 s p a 1 1 e s t y k k e r av flint og et par mindre knol- der med spalteflater og, som det synes, slagmerker i kanterne. Ops. av lektor Nummedal og gbr. Jonas Eikrem paa de store myrer ovenfor Eikrem i Aukra. (12393). 109. Et avlangt, skaf tf ormet, noget ufuldstændig og sterkt for- vitret sænke av sten med en fure rundt den ene ende. F. i aakeren noget nedenfor den bekj endte boplads paa Eikrem, Aukra. Stenalder? Gave fra gbr. J. E i k r e m. (12394). No. 98 — 109 er samlet og indsendt av gbr. Jonas Eikrem. 110. a. «H a a n d t a k s k j e r n e» av flint med småle, paral- lele ar efter avspaltninger i den ene ende. Mindre godt eksemplar. 5,5 cm. 1. b. F 1 e k k e s k r a p e r av flint med tilhugget tange og en 2 cm. bred skraperegg i den ene ende; retoucherte kanter. 4,8 cm. 1. Smukt eksemplar. c. Skive av flint med delvis retoucherte kanter. d. G. 35 stkr. flintavfald. Ops. paa en gammel fundplads paa A u k r a t a n g e n ved gaar- den A u k r a, Aukra s. og p g d., R o m s d. Indsendt ved lens- mand Hole. (12395). 111. En 9,5 cm. 1., tynd og bred flintflekke og 2 stkr. flintavfald f. paa lensmand Holes eiendom «Sjaareisen» av Aukra preste gaard, Aukra. Her er tidligere f. et hænge- smvkke av skifer (T. 12034). Hoiden o. h. ringe. Gave fra lens- mand Hole. (12396). 112. En 8 cm. 1. r 3^ g f 1 e k k c samt en skive av flint f. paa Malme, Indre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., More. Gave fra gbr. Knut Malm. (12397). Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 39 113. a. Midtstykket av en skivespalter av flint med retoucherte kanter, c. 5 X 4,5 cm. b. Liten s k i v e o k s av flint med retoucherte kanter og en 2,5 cm. bred tveregg tildannet ved mange smaa avspaltninger fra den hvælvede overside. Eggen viser slitmerker. 4,3 X 3,1 cm. c. Et noget tvilsomt, trekantet f 1 i n t b o r, 3 cm. 1. d. Endel f 1 i n t f 1 e k k e r, den længste 11 cm., tildels med retoucher i kanterne. e. C. 230 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d, tildels store og kraftige spalte- stykker. Ops. ved en undersokelse av amanuensis A. B j o r n paa en lokalitet H e 1 1 e g a t a ved gaarden Rod paa oen G o s s a, A u k r a s. og p g d., Roms d., M o r e. Flinterne fandtes spredt over et storre areal i en hoide o. h. av 22,5 m. (12400). 114. a. En vakker flekkesk raper av flint med retou- cherte kanter. 8,2 cm. 1. b. S p a a n s k r a p e r av flint med omhyggelig retouche- ring, 5 X 3 cm. c. Et stk. av en tyk r y g f 1 e k k e av flint med retoucher som efter ildslagning. 3 cm. 1. — En 5 cm. 1. k j e r n e av flint med lignende retoucher. d. Et 13,5 cm. 1. brudstk. av en plateformet s 1 i p e s t e n av sandsten med konkave slipeflater paa begge sider og en ved slipning hvælvet kant. e. C. 65 stkr. f lin tavfald. Ops. tildels ved A. Bjorns undersokelser paa en lokalitet Gurihaugen ved samme gaard Rod i Aukra. Flinterne fandtes temmelig spredt, og findestedet ligger litt ovenfor en strand- vold, c. 23 m. o. h. Slipestenen lit. d. blev ikke fundet i forbmdelse med flinterne. (12401). 115. Nogen s p a 1 1 e s t y kk e r av flint, deriblandt en spaan med retoucheret kant. Ops. av A. B j o r n paa samme gaard Rod i Aukra, paa lokaliteten «S t o r h a u g e n», litt ost for ovenfor nævnte «Hellegata», c. 22,5 m. o. h. (12402). 116. Stenalders! und fra Byttingsvik, br. no. 2 av Ljovik ovre paa Gossa, Aukra s. og pgd.. More. a. S k i V e s p a 1 1 e r av flint av slank, typisk form. Over- siden tildannet ved flere mindre avspaltninger. Avtagende bredde mot nakken. Det ene egghjorne avslaat. 8,9 cm. 1., c. 5,3 cm. bred over eggen, 2,7 cm. over nakken. b. 3 eneggede pilespidser av flint av typisk form og tildannelse, henholdsvis 3, 2,5 og 1,9 cm. 1. 40 TH. PETERSEN [1921 C, F 1 e k k e b O r (?) av flint dannet av en tynd rygflekke med skraa, retouchering av den ene kant mot odden. 6,3 cm. 1. d. Endel f 1 e k k e r av flint, tildels ganske kraftige og med skaarede egge, den længste 9,5 cm. e. G. 250 stkr. flintavfald, hvoriblandt enkelte store spalte- stykker. Ops. ved A. B j o r n s undersokelse paa B y 1 1 i n g s v i k i Aukra. Om tidligere fund fra denne boplads cfr. T. 12198, VSS. 1920, 2, s. 41 f. Av den vedlagte beretning hitsættes: «Bopladsen lig- ger 24 m. o. h., c. 3 m. hoiere end en tydelig markeret strandvold, der sikkert betegner tapesgrænsen. Det oldsakforende lag var dækket av meget tynd torv, der paa sine steder naadde en mægtighet av 8 cm. Like under dette laa et fint gruslag, hvori flinterne fandtes indleiret paa et omraade av knapt 5 m". Det er jo en iagttagelse man ofte har anledning til at gjore ved bopladse av denne art, at de kun har en meget liten utstrækning, noget som vel maa sies at gi en garanti for at beboelsen paa stedet har været kortvarig, og de enkelte fundstykker maa saaledes være helt samtidig.« (12403). 117. a. Tilhugget emne (?) til en tyknakket oks (?) av sten med tveregg. 13,4 X 6,5 cm. b. Stk. av b r y n e av kvartsitisk stenart, 9,5 cm. 1. F. paa H e m r e, H e g r a s., Øvre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., c. 30 m. hoiere oppe end det sted, hvor der tid- ligere er f. en hel del tildannede stene, vistnok for det meste fra nyere tid. Gave fra gbr. Einar H e m r e. (12405). 118. a. Rundagtig skive av kl eb er sten, c. 5,5 cm. i tvemi., i midten gjennemboret med et litet hul. b. Et stk. rodbrun sandsten (opr. stk. av en roterende slipesten?) med konkav slipeflate paa den ene bredside og en ved slipning avrundet kant. F. paa ovennævnte gaard H e m r e i H e g r a, men længere nede, paa den gamle fundplads. Gave fra gbr. Einar Hemre. (12406). 119. Oval, fiatagtig, meget regelmæssig rullesten med en ind- knakket, grund 1,5 cm. bred fure over midten. 8,4 cm. 1., 5,6 cm. bred. Maa vistnok opfattes som et k o 1 1 e h o d e av tvpen R. 45. F. paa H e m re, H e g r a. (12407). 120. Økseblad av jer n nærmest av formen R. 555, men mindre og med smalere blad. 15,4 cm. 1., c. 6,8 cm. bredt over eggen, som er noget beskadiget. F. under jordarbeide paa Lille- r o n n i n g e n, part av Rod, S i n g s a a s s., H o 1 1 a a 1 e n p g d., S o r t r o n d. Nogen haug hadde der, efter hvad man visste. Nr. 1] OLDSSKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 41 ikke været paa stedet, men jorden var her noget morkere end van- lig. (12408). 121. T i Ih u g g e r s t e n av hovedfonn S. Miiller, Stenalderen, fig. 199. Bestaar av en usædvanlig regelmæssig, ægformet rulle- sten med en indknakket rund og grund grube paa hver side. C. 1,5 i tverm. Den ene ende viser tydelige slagmerker. Længde 6,9 cm. F. under jordarbeide paa H j e 1 1 a n , V u k u s., V e r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d. Gave fra gbr. Iver Holmen. (12409). 122. Den bakre del av en pilespids av graa skifer med tange og rudimentære agnorer. 2,5 cm. 1. Noget vandslitt. F. paa S t u g u V o 1 1 e n i T y d a 1 e n s., S e 1 b u p g d., S o r t r o n d., paa et litet nes Gjetneset paa ostsiden av Stugusjoen ved bækken Gjetas utlop. Stykket laa i sanden paa sjoens bred. Ikke langt derfra, paa Rotvollen, er tidligere f. en skiferøks (T. 6370). Gave fra stud. polyt. Leif Stuedahl. (12410). 123. a. Liten slepen tveroks av g ronsten med ovalt, facetteret tversnit. Den ene kant dog planslepen. Stykket har lidt adskillig ved avskalling. 6 cm. 1., 3,5 cm. bred over eggen. b. Et brudstk. av en f 1 i n t f 1 e k k e med slitte kanter, ant. en flekkekniv. c. Et 3,4 cm. 1. brudstk. av en pilespids av skifer uten agnorer. d. Litet brudstk. av en tynd, platef ormet s 1 i p e s t e n av sandsten. e. C. 90 stkr. smaat f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa Skarhaug av Tornes ovre. Ytre Frena s., Frena pgd., R o m s d.. More. (12411). 124. Liten pilespids av graa skifer med tange og litet utprægede agnorer. 4,2 cm. 1. F. paa S o h o 1 1, part av S t a v i k y t r e, Y t r e F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., M o r e. (12412). 125. Spaltestykke av flint med retoucherte kanter, et andet spaltestykke med retoucher som efter ildslagning. De eneste redskaper av en storre samling flint f. paa gaardene Stavik ytre og Engelsætet i Ytre Frena, Frena pgd., Romsd., More. (12413). 126. a. Endel smaa flekker av flint med skaarede kanter. b. Liten borespids av flint med retoucheret odd. 2,7 cm. 1. c. Liten spaanskraper av flint. d. Flatt b r y n e av kvartsitisk skifer. Har i den ene ende været forsynet med et fra begge sider boret hul, men er nu avbrutt over hullet. 9,6 cm. 1. 42 TH. PETEHSEN [1621 e. Et calcineret litet brudstk. av væggen av en rørknokkel. f. C. 150 stkr. f lin tavfald. Ops. paa O k s e g r o V (Groven), Ytre F r e n a s., F r e ]i a p g d., Romsd., More, paa et nybrott eiter opgivende c. 8 m. ira sjoen. (12414). 127. Et par s p a 1 1 e s t y k k e r av flint med retoucher i kanterne, 2 flintknuter og noget flintavfald. Ops. paa Ugl- V i k (Elias K. Stromme), Otteroy s., Aukra p g d., Romsd., More, efter opgivende c. 7 m. o. h., 50 m. fra sjoen. (12415). 128. Slank pilespids av graasort skifer uten agnorer, med kileformet avslutning bakerst. Egglinjerne svakt utfaldende; odden avbrutt. 10,2 cm. 1. F. under ploining paa Sund, H e m- n e s s. og p g d., Nord 1., efter opgivende c. 20 m. o. b. (1241G). 129. Fiskesøkk av sten i form av en ægformet rullesten med en efter længden indknakket, omgaaende fure. 10,9 cm. 1. F. paa B r a 1 1 a n d, H e m n e s s. og p g d., N o r d 1., paa en loka- litet hvor der tidligere ved jordarbeide er gjort fund av redskaper og avfald av flint og bergarter. (T. 12245). Vistnok stenalder. Gave fra gbr. Ivar Hoff. (12417). 130. a. Trekantet, bred og kort flekke av hvit, halvt gjennem- sigtig kvarts, i den ene ende med en fra begge kanter retouche- ret b o r e s p i d s, nu avstumpet ved slit, i den anden ende for- synet med en halvrund, retoucheret s k r a p e r e g g. 5,4 X 4 cm. b. Litet spaltestykke av flint med en slitt kant. c. 3 smaa opercula av en stor snegleart, antagelig buccinum iindatum. F. paa samme gaard B r a 1 1 a n d i H e m n e s under groftning av et jordstykke c. 90 m. ovf. gaardens huse og efter opgivende c. 30 — 35 m. o. h. Lokaliteten er en sterkt heldende, myragtig slette, som grundeieren, hr. gbr. Ivar Hoff, tidligere hadde trodd ikke kunde egne sig til opdyrkning. Imidlertid viste det sig at de stene, hvormed stykket var opfyldt, hovedsagelig laa i dagen, og at der under stenene var indtil over 1 m. dypt, sandblandet ler. 8 — 10 tommer under græsroten var et morkere lag paa omtrent 2 tommer bestaaende av opraatnet kvist og næver. I dette lag fandtes et c. 20 X 15 cm. stort stykke skind sammensydd med en tyk rem. Det laa omgit av lere, men var saa medtat at det ikke lot sig bevare. Et andet sted støtte grundeieren paa et kullag, næsten rundt og c. 0,7 m. i tverm., tykkest i den nedre kant, c. 0,04 m. Midt i kullaget laa en stor sten, og tæt ved denne fandtes kvartsboret og flintestykket. — Her er utvilsomt en boplads fra stenalderen, og Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVELST I 1921 43 stedet vil senere bli nærmere iindersokt. Stenene i overflaten antages at skrive sig fra et stenskred. Gave fra gbr. Ivar Hoff. (12418). 131 a. 3 kantbrudstkr. av en lav, bolleformet gry te av kle- b e r s t e n med tre terningformede knopper anbragt ved kanten paa den ytre side. b. Skaftet til et s k a f t k a r av k 1 e b e r s t e n. c. V æ V 1 o d av k 1 e b e r s t e n. d. 2 lange b r y n e r av haard, kvartsitisk stenart, det ene med eggformet slit mot den ene ende, firesidet og spidst mot den anden, det andet, som er avbrutt ved midten, av den vanlige form med tyndslitt midtparti og utvidelse mot enderne. F. tillikemed en hel del heiner, en haandkvernsten, et teksle av jern m. m. ved brytning av nyland oppe i marken c. 1 km. ovenfor Storsveet, part av Breivik, Stranden s., Leksviken p g d., N o r d t r o n d. Fundet skriver sig utvilsomt fra en gammel hustomt, og efter traditionen skal der paa det sted, hvor sakerne blev fundet, «for den sorte dod» ha ligget en gaard. Fundet synes at bekræfte denne tradition, idet gjenstandene vistnok maa skrive sig fra den ældre middelalder. (12420). 132. Økseblad av jern av formen R. 555, men med sma- lere blad. I oiet rester av et træskaft. Den bakre del noget defekt. 15,5 cm. 1., knapt 7 cm. bredt over eggen. F, ved nylandsbrytning paa Bratset, Rennebu s. og pgd., So r tron d. Nogen haug skulde der ikke ha været. (12421). 133. Pilespids av jern av formen R. 539, 12,5 cm. 1. F. under nylandsbrytning paa R o n n i n g e n i A a 1 e n, et par m. syd for den haug, hvori pilespidsen T. 12373 (no. 90 ovf.) blev fundet. (12423). 134. Liten k a s t e s p y d s p i d s av jern av formen R. 524, 13,1 cm. 1. Har glodeskal og er ganske vel konservert med und- tagelse av den nedre del av falen, som er endel medtat av rust. F. under nylandsbrytning c. 1 m. ost for den langhaug paa Røn- ningen i Aalen, hvori T. 12374, no. 91 ovf., blev fundet. Styk- ket laa under en asperot og antages at være fulgt med jordfylden, da denne haug i sin tid blev gjennemgravet i midten av skatte- gravere. Dette stykke i forbindelse med no. 91 ovf., en spyd-spids og en remspænde av jern, skulde saaledes antages at skrive sig fra samme grav, hvad der ikke er usandsynlig, da ogsaa T. 12374 a synes at ha været glodet. (12424). 135. Tveegget kniv av flint av de saakaldte «matknive», næsten ganske av form og storrelse som Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1896, s. 359, fig. 36, cfr. S. Miiller, Ordning, Stenalderen, fig. 44 TH. PETERSEN [1921 153. Særdeles vakkert eksemplar, meget tyndt og med fint retou- cherte egge (fig. 13). Grepet eggformet avsliittet med blanke slitmer- ker langs den bakre kant, hvor der antagelig har været anbragt en lign.hætte av ben som den der er avbildet i Aarb. 1896, s. 356, fig. 32. Odden er ikke helt avrun- (let, men egglinjerne motes i en forovrig litet fremtrædende spids. Bladets bredde svakt av- smalnende fra midten mot odden; nogen op- skjærpning synes dog neppe at ha fundet sted. I nærheten av odden er en liten splint sprun- '; '' get nt av eggen. Ved opgravningen knækkedes '4 stykket i to dele, som dog har kunnet sammen- ' ./^ .y. limes. 20,6 cm. 1., storst bredde omtrent ved ,( '■ midten 4,2 cm. F. ved brytning av nj^land paa nordsiden av den gamle eksercerplads S k e i s- m o e n under S k e i, Ranes s., Surna- (1 a 1 p g d.. Nord m., M o r e, efter opgivende ,, i en dybde av c. 0,5 — 0,7 m. Forst fandtes odd- stvkket, senere ved ihærdig eftersokning ogsaa i^repet. (12427). ^^^^i'^^JT\^ Æ ^'^^' ^'^ noget ufuldstændig pilespids ./ ' ^' 7 /^^" av jern av formen R. 540, som tilhorer ældre lolkevandringstid. Er fundet tillikemed et hrudstk. av et endnu ikke indsendt lerkar for , . længere tid siden i en haug paa S y 1 1 e b o, F r e s f j o r d e n s., N e s s e t p g d., R o m s d., M o r e. Det er hoist sandsvnlig at spidsen til- liorer et tidligere i 1904 indsendt fund (T. 7390 —5, VSS. 1904, 3 s. 22 f.), hvori foreligger 5 pilespidser av samme type og med samme slags rustdække. I dette fund var foruten et spandformet lerkar ogsaa endel brott av et ler- kar av en anden form. (12428). 137. En liten spaanpil av flint, nu indfattet i en slipsnaal. Ant. fra R o m s d a- len. (12429). 138. Fingerring av rent g u 1 d, 24 karat (fig. 14). Bestaar av en rund ten, tykkest paa midten, og hvis ender er slynget om hin- anden i en knute omtrent som paa armringen R. 707. Indre tverm. 1,8 — 1,7 cm. Vegt 7,2 gr. Fig. 13. Maa henfores til vikingeliden. F. for c. 30 aar No. 135. '20.6 m. 1. siden paa G j e r m u n d n e s, V e s t n e s s. Nr. 1] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1921 45 pgd., Romsd. ^ning. (12431). More, under sulvet til en nedrevet stue- No. 136 — 138 er tillikemed endel saker fra efter- reformatorisk tid, hvoriblandt kan nævnes et kaardehelte av jern med kurvefeste, en jordfun- det sabel ant. fra c. 1600, 2 stigboiler og et par sporer, skjænket av konsul Peter Dahll, Molde. 139. K a s t e s p y d s p i d s av jern med svakt r\'gget blad omtrent av formen R. 529, men uten ornering av falen og kun 20 cm. 1. F. i R e n n e b u, S o r t r o n d., i et grustak i utmarken paa hoiden op mot Nerskogen. Gave fra K n u t H e r r e m s m o. (12437). 140. Liten bredegget, tyknakket oks av brunagtig flint, nærmest av formen R. 19. Delvis slepet mot eggen, noget mere fra den ene side end fra den anden. 8,8 cm. 1., 4 cm. bred over eggen, 1,4 cm. over nakken. F. paa Vasselen, Str au msneset s., r i n g v o 11 pgd., No r d m., M o r e, (12438). DET VEGETATIVE SKUDS ANATOMISKE BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA c. a. meyer AV HENRIK PRINTZ MED 4 PLANCHER OG 31 TEKSTFIGURER (MIT DEUTSCHEM RESUME) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921. Nr. 2 AKTIETRYKKERJET 1 TRONDHJEM 1922 Blandt det spiritusmateriale av karplanter som jeg indsamlet sommeren 1914 i Syd-Sibirien og i Urjankailandet, fandtes ogsaa endel eksemplarer av den parasitisk levende orobanchacé Phelipaea lanuginosa C. A. Meyer. Av orobanchaceerne har tidligere flere slegter og arter været anatomisk undersokt. Jeg nævner fra den senere tid forskjellige arier av slegtene Lathraea og Orobanche av M. Hovelacque^), A. Chatin"-^) har undersøkt arter av Orobanche, Phelipaea, tpiphegus, Conopholis, Anoplantus, Clandestina, Lathraea, Bosch- niakia, Aeginetia og Hijobanche og W. C. Worsdell'^) o arter av Christisonia. Deres bygning og særlig deres utvikling er studert av L. Koch*). Hvad orobanchaceernes anatomi angaar, findes en fuldstændig litteraturoversigt i H. Solereder, Syslematische Anatomie der Dicotyledonen, Stuttgart 1899 og Ergånzungsband, Stuttgart 1908. Imidlertid har Phelipaea lanuginosa hittil ikke været anatomisk studert, og da den ved en forelobig gjennemgaaelse viste mange interessante træk i sin bygning — delvis a\^åkende fra de anatomi- ske forhold der har været kjendt hos de ovrige orobanchaceer — har jeg underkastet den en noiere anatomisk undersokelse. Hvad de undersokte eksemplarer angaar, saa har jeg kun hat til raadighet planter paa omtrent samme alderstrin, forholdsvis unge eksemplarer i knop og i tidlig blomstring, indsamlet i sidste halv- del av juni paa de torre devoniske sandstensklipper omkring Abakanflodens nedre del. Ældre eksemplarer i frugt var paa den tid ikke at finde her. I exomorf henseende stemmer Phelipaea lanuginosa ganske med den almindelige Orobanche-lype. Stængelen er i almindelighet 15— 20 cm. lang og ender optil med en temmelig riktblomstret, alsidig axformet blomsterstand. I næsten hele sin længde er stængelen omtrent jevntyk, opad blir den efterhvert litt tyndere, og i det alier nederste underjordiske parti er den gjerne mer eller mindre knoldformig opsvulmet. Fra denne opsvulmnings nedre halvdel utgaar de talrike korte, jevntykke rotter, der bugter sig mellem ^) Appareil Veget, des Bignoniacees etc. 1888. -) Auat. Comp. des Veget. PI. Paras. 1892. *) Christisonia, in Ann. of Bot. 1895. *) Entwicklungsgesch. d. Orobanchaceen, 1887. HENRIK PRINTZ [1922 hverandre til et tæt knippe. Spredt over hele stængelen, ogsaa paa det nederste opsvulmede parti, lindes temmelig tætsittende skjæl- formede blade. Plantens farve er gulbrun, klorophyll mangler fuldstændig, og den er saaledes helt og holdent henvist til et parasitisk levevis, som rotsnylter paa andre planter; paa Abakansteppen synes dette hoved- sagelig at være Thijmns Ser py Hum. Plantens naturlige voksested paa Abakansteppen var de torre og om dagen overordentlig sterkt ophetede devoniske sandstens- klipper. I avsatser og paa skrænter, der ikke var for bratte, og hvor det ved forvitringen dannede temmelig grovkornede grus blev lig- gende, vokste Phelipaea sammen med et faatal andre utpræget xerophilt byggede planter, der her dannet en meget glisen vegeta- tion.^) Stængelens nedre halvdel er i almindelighet skjult i jorden og kun den blomsterbærende halvdel raker op over jordoverflaten. De overste og yngste deler av planten er beklædt med lange, hvite haar, der danner et tæt, filtet belæg; nedover stængelen blir denne haarklædning efterhvert tyndere og tyndere, og mangler helt paa plantens nedre og underjordiske deler, der saaledes er ganske glatte. STÆNGELENS BYGNING. Et tversnit av en ung, blomstrende, overjordisk stængel er i omkreds uregelmæssig rundagtig- elliptisk, ofte litt kantet (fig. 1); diameteren vil i almindelighet være omkring 0,5 cm. Ytterst finder man en enlaget e p i d e r m i s, indenfor folger et b a r k 1 a g, en kreds indbyrdes frie k a r s t r e n g e r, adskilt ved marvstraaler og inderst en central marv. Særlig i stængelens overste og yngste partier, hvor de skjælformede blade kan sitte noksaa tæt, er tver- snittet ofte meget uregelmæssig paa grund av den nedlopende bladbasis, der vil danne ribber paa stængelen. (Fig. 2). E p i d e r m i s. Set fra flåten bestaar epidermis paa en ung over- jordisk stængel av tyndvæggede, lange, jevnbrede celler, der er ordnet i regelmæssige længderækker. De enkelte celler er omtrent 25 — 25 jii brede, men varierer forovrig mellem 14 — 30 /<, og deres længde er i alm. 4—8 gange bredden. (Fig. 3). Epidermiscellenes længdevægger er indbyrdes omtrent parallele; tvervæggene staar ofte vinkelret paa længderetningen, eller de danner mer eller mindre skjæve vinkler, hvorved epidermiscellene tildels blir noget tilspidsede i endene. Temmelig hyppig avbrytes de regelmæssige cellerækker av spalteaapninger, eller av celler der danner basaldelen ^) Om vegetationsforholdene her se: H. Printz, The Vegetation of the Siberian-Mongolian Frontiers, p. 25, Trondhjem 1921. Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA Fig 1. Tversnit av en blomstrende overjordisk stængel. [^^Ii). for trichomer. Disse basalceller er ovale eller omtrent kreds- runde, og ligger alm. enkeltvis eller sjeldnere 2 — 3 — 4 sammen i grupper. Haarenes basale del er saaledes i alm. en enkelt tondeformet celle, men under- tiden dannes basaldelen av 2 — '6 eller 4 celler i tykkelse. Av storrelse er basalcellene tem- melig varierende, fra epider- miscellenes bredde og indtil det dobbelte. De synes ofte at være litt mere tykvægget end selve epidermiscellene. De{ er bemerkelsesværdig at kjertel- baar, som omtales hos alle hit- til beskrevne Orobanche- og Phelipaea-arier, totalt mangler hos denne art. Nedover paa de tykkere deler av stængelen blir epidermis- cellene efterhvert kortere i forhold til længden, vanlig kun 2 — 3 ganger længere end brede. Cellebredden er her, svarende til den litt slorre diameter av stængelen, ogsaa noget bredere, gjennemsnitlig 25 — 30 u, og som i stængelens ovre deler, ligger ogsaa her cellene i regelmæssige længde- rækker. Paa den underjordiske sta^ngeldel mangler trichomerne fuldstændig; derimot er dennes ovre 2 — 3 cm. forsynt med spalteaap- ninger, og disse synes endog i dette Fig. 2. Tversnit av den alier P^'i^i umiddelbart under jordover- øverste del av stængelen, hvor flåten al ha et maxunum av antal bladene sitter temmelig tæt. og være vel utviklet. (Fig. 4). Disse Snittets omkreds meget uregel- underjordiske spalteaapninger vil der^'r«„neTt ^"^-.i^e "P-- -kkert her kunne fungere til- blade, (^o i). iredsstdlende, idet den luftmængde som findes i mellemrummene mel- lem det storstenede grus hvor planten vokser, visselig er fuldt til- strækkelig til at underholde aandedrættet og besorge den nodven- dige transpiration. De ligger ogsaa her vel beskyttet av et naturlig vindstille rum, og dette vil yde planten samme fordeler som det der hos andre planter under lignende ekstremt torre forhold, ofte findes HENRIK PRINTZ [1922, utviklet i form av gruber eller paa andre maater. Spalteaapningscellene < i epidermis, sammenruUing av bladene Hi Ltl iimwhjxo >\ de eneste i epidermis som inde- holder stivelse. De mangler, som plantens celler forovrig, fuldstæn- dig klorophyll, men har leuko})la- ster, hvilke ikke kan paavises i de ovrige epidermisceller. Videre ned- over den underjordiske stængel blir epidermiscellene kortere og bre- dere, likesom den regelmæssige an- ordning i længderækker blir min- dre fremtrædende. Spalteaapninge- ne blir efterhvert færre og færre og forsvinder tilslut, om der end hist og her findes enkelte celler der paa grund av sin form muligens kan tydes som rudimentære spalteaap- ninger. Saaledes mister epidermis litt efter litt sit regelmæssige præg, og paa det nederste knoldformige parti er den dannet av jevnstore, temmelig uregelmæssige isodiame- triske, 4 — 6-kantede celler med en gjennemsnitlig diameter av 27 — 40 \ i U k fi Q'H(' \ \\ P / ^"' ^^*^^' cellevæggenes tykkelse, /-| \\ \\ " irj I /I I I 1 f'^i've og anordning vil man kumie f L I I n Lf I K ^1 se at cellene her har hat hyppige uregelmæssige, sekundære delinger, rimeligvis for at kunne holde skridt med den tildels meget betydelige sekundære tykkelsestilvekst som finder sted i denne del av stæ^nge- len. Den regelmæssige bygning av epidermis, som findes hoiere oppe i stængelen, og som sandsynligvis ogsaa findes i dette parti paa gan- ske unge, endnu ei helt utvoksede stængler, er omtrent forsvundet. Her mangler ogsaa spalteaapninger fuldstæuidig. (Fig. 5). Paa et tversnit sees epidermis at danne et enkelt lag temmelig jevn- store 4 — 5 kantede celler, som, hvad storreisen angaar, i almindelig- het ikke adskiller sig synderlig fra de tilstotende celler i barken. (Tab. 1, fig. 1). Deres yttervægger viser sig gjerne at være svakt Fig paa 3. Fiatesnit av epidermis en blomstrende overjordisk stængel. De regelmæssige celle- rækker avbrytes av spalteaapnin- ger og basalceller for tricho- merne. (^^-""i). Nr. 2. ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA opblaast, og er kun ubetydelig fortj^kket og dækket av en meget tynd kutikula, der forst Llir synlig efter at være behandlet med de specifike reagenser. Epidermiscellenes radiale diameter er tem- Fig. 4. Fiatesnit av epidermis paa den øverste del av den underjordiske stængel med talrike spalteaap ninger paa forslvjellige utviklingstrin. (-'^o/i). melig konstant, gjemiemsnitlig 25—30 u, saavel paa yngre som paa ældre stængler. Den tangentiale diameter er paa et snit mere vekslende, snart smalere, snart bredere eftersom snittet har berort cellenes midtparti eller nærmere enderne, hvor de ofte, paa grund av de skjæve tvervægger, er tilspidset. Likesom hos de tidligere beskrevne orobanchaceer findes det ogsaa i væggene hos denne art talrike storre og mindre uregelmæssig beliggende porer, som forbinder epidermiscellene indbyrdes og som ogsaa sætter dem i for- bindelse med den underliggende bark. Det er en selvfølge at denne plante, som lever paa ekstremt tørre lokaliteter, trænger en særlig beskyttelse mot den sterke fordamp- ning, skjont epidermis og kutikula, som det vil fremgaa av det 8 HENRIK PRINTZ [1922 foiegaaende, her — likesaa lite som hos andre orobanchaceer — viser nogen specielle bygningsforhold der synes at være egnet til at kunne forhindre en altfor sterk transpiration. Det er neppe tvil ~7 u r c Fig. 5. Fiatesnit av epidermis fra stængelens nedre opsvulmede parti. (^^^/i). om at de ovre og yngste deler av planten har en ganske effektiv beskyttelse i den tætte haarbedækning. Disse haar har imidlertid kun en meget begrænset levetid, idet de temmelig hurtig visner og falder av, hvorved planten berøves dette beskyttende dække, Tar man nu med smaa mellemrum tversnit av stængelen i den zone hvor haarene fældes, vil man bemerke at planten opnaar en meget effektiv beskyttelse mot fordampningen derved at epidermiscel- lene efterhvert forker ut og forkorkes. Denne destruktion er ikke indskrænket til selve epidermislaget alene, men skrider efterhvert indover til ogsaa at omfatte barkens ylterste cellelag — paa litt ældre deler like indtil 6 — 8 cellelag indover. Paa denne maate omgis planten av et beskyttende korklag, der er dannet ved en frem- adskridende sekundær forkorkning av epidermiscellene og de ytterste cellelag av den indenforliggende bark. Da planten kun har en meget begrænset levetid og ikke vokser yderligere i tykkelse. Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 9 ihverlfald ikke i disse overjordiske deler, er phellogen helt over- riodig og findes heller ikke utviklet hos Phelipaea lanuginosa like- saa lite som hos andre orobanchaceer. Et egte korkvæv i anato- misk henseende er dette saaledes ikke hverken strukturelt eller efter sin oprindelse. Suberin paavises med lethet i cellevæggene, og i fysiologisk henseende er dette lag uten tvil av stor betydning for nedsættelsen av fordampningen. Jeg har ogsaa iagttat at yttenæggene i epidermiscellene (tab. I, fig. 2) kan være mer eller mindre sterkt fortykket og kutinisert. Undertiden sees dette som et sammenhængende kutinisert skikt utenpaa det netop omtalte forkorkede lag, medens det hos andre eksemplarer helt mangler og ikke synes at ha været utviklet i det hele tat. Dette kutikularlag maa naturligvis være dannet av de leven- de epidermisceller, men synes kun at være av betydning som tran- spirationshemmende dække en kortere tid, idet planten meget tidlig opnaar en endnu mere effektiv beskyttelse ved den nævnte for- korkning av de ytre cellelag i epidermis og bark. I mange tiltælder synes folgelig denne forkorkningsproces at ha indtraadt endnu for fortykkelsene av epidermiscellene har fundet sted; ihvertfald mangler ofte kutikularlaget helt. Ved disse forandringer i epidermis — hvis opgave utvilsomt maa være at nedsætte transpirationen — er der saaledes i nogen grad plads for individuelle variationer. De synes at være fremkaldt eller ihvertfald at staa i forbindelse med de ytre forhold paa en saadan maate at de transpirationshem- mende forandringer indtrær efter plantens behov, og hvor dette behov mangler, foregaar der ingen forandringer. Dette fremgaar tydelig derav at under de skjælformede og tiltrykte blade, likesom paa disses morfologiske overside, hvor epidermis allikevel er be- skyttet mot uttorring, spores ingen saadanne forandringer, og epidermis beholder her altid sit oprindelige utseende. Det holder sig levende, med tynde cellevægger, likesom ogsaa behaaringen her er vedvarende efter at trichomerne er faldt bort paa de omkringlig- gende og ubeskyttede deler av stængelen. Kutikularlaget gir, ihvertfald i de overjordiske plantedeler, ind- tryk av — naar det i det hele tat blir utviklet — kun at repræsen- tere et overgangsstadium som transpirationshemmende dække. Paa de underjordiske organer derimot, hvor behovet for transpirations- beskyttelse maa antages at være meget ringere, finder man i almin- delighet altid et vel utviklet kutikularlag, medens den ekstreme transpirationsbeskyttelse som en forkorkning av epidermis og bark vil yde, her, som overflodig, helt uteblir. Det er ikke usandsynlig at det kan være en sammenhæng mellem odelæggelsen og forkork- ningen av epidermis paa den overjordiske stamme og det forholds- vis store antal spalteaapninger som findes paa den underjordiske del, og som jeg nærmere har omtalt side 5. Det er saaledes en for- skjel paa bygningen av epidermis paa de overjordiske og de under- 10 HENRIK PRINTZ [1922 If jordiske stængelslykker, en forsk jel som ogsaa gjenfindes i bygnin- gen av nndersidens epiderniis ])aa de tilsvarende blade. Barken, der i'olger uniiddi'lhart under e})i(lermis, danner en temmelig mægtig zone med en tykkelse av henimot halvdelen av stængelens raclius. (Tab. I, lig. 1). Den bestaar av 20—30 lag av temmelig ensartede parenkymatiske eeller med relativt tynde væg- ger. Et tversnit viser at de ytterste er mindst og av omtrent samme storrelse som epidermiscellene, altsaa 25 — 30 ^ i diameter, men de skiller sig allikevel iit fra epidermis ved sin mere avrundede form, hvorved der dannes talrike storre og mindre 3-mangekantede intercellnlarrum. Indover oker barkens eeller jevnt i storrelse og naar henimot midten av barken en diameter av 50 — 60 //, og her findes ogsaa de storste og fleste intercellnlarrum. Henimot kar- strengene avtar igjen barkens celler efterhvert i storrelse, og paa et tversnit vil de vise sig at gaa jevnt over i kar- strengenes væv. Nogen styrkeskede med fortykkede tangentiale vægger, saadan som det beskrives hos mange andre orobanchaceer, har jeg ikke kunnet paavise hos Phelipaea lanuginosa. Et radialt læ^ngdesnit av barken (fig. 6) viser at denne dannes av jevnbrede, rektangulæM'e celler, der er 2 — 4, sjelden indtil 6 ganger, længere end brede. Deres længde - vægger er parallele med stængelens længdeakse og har omtrent vinkelrette tværvægger. De danner saaledes for- holdsvis regelmæssige vertikale læng- derækker. I cellevæggene er der talrike ovale eller spalteformige porer, hvis længste akse er stillet omtrent lodret paa cellens længderetning. Barkcellene er i almindelighet meget rike paa stivelse; særlig i den under- jordiske knoldformige del av stængelen kan barken fungere som et virkelig magasineringsvæv. I almindelighet er de inderste bark- celler, nærmest karstrengene, de rikeste. Desuten skal bemerkes al barkens cellevægger temmelig hyppig er impregnert med gars'estof- fer, likesom der spredt i barken findes isolerede celler opfyldt med garvestoffer. Derimot har jeg aldrig kunnet paavise kalcium-oxalat. Indenfor barklaget ligger kar strengene ordnet i en kreds og indbyrdes adskilt av marvstraaler. Antallet av karstrenger veks- ler i de forskjellige stængler og ogsaa i de forskjellige deler av en og Fig. 6. Længdesnit av epi- dermis og de ytre deler av bariven i en ung overjor- disk stængel, i^^^ii). Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 11 samme stængel. Talrikst er de i stængelens ovre deler, hvor antallet kan være ca. 30 eller endog flere. Længer nede i stængelen smelter de hyppig sammen to og to, hvorved der opstaar større og bredere karstrenger, men folgelig et færre antal frie karstrenger. Mellem- rummet mellem de enkelte karstrenger indtas av primære marv- straaler, hvis celler saavel i form som storrelse temmelig noie stem- mer overens med de tilstotende i barken og i mai-ven. Marvstraa- lene er gjennemgaaende temmelig småle, i almindelighet kun faa cellelag brede. I ældre stængler, hvor karstrengene ved kambiets tilvekst tiltar i tykkelse, blir man^straalene mer eller mindre radialt strukket og tangentialt sammentrykt. Et tversnit viser at de enkelte karstrenger er temmelig forskjellige i storrelse og form. Hyppigst er de i tversnit mer eller mindre eggformet, enkelte er bredere med flere marvkroner og viser sig i hele sin bygning at bestaa av to eller flere sammensmeltede kar- strenger. Andre er ganske smaa og ligger ofte sammen to og to. Dette er de laterale deler av en karstrcng, hvorfra der er avsnort en bladsporstreng. Karstrengene er av en aapen kollateral type. Deres ytterste del indtas av leptomdelen, der hovedsagelig bestaar av jevnstore og meget tyndvæggede, trange kambiformceller og leplomparenkym, medens virkelige silror og anneksceller kun fore- kommer meget sparsomt — om de i det hele tat findes typisk utviklet hos denne art. Tvermaalet av kambiform- og leptomparen- kymcellene er gjennemsnitlig 12 — 15 a. Hadromdelen utgjores av erstatningsceller og vedparenkym med kar, der ligger spredt eller to — flere sammen i bundter. Karrenes tversnit er 4 — 5 — 6- kantet, og skiller sig paa et tversnit fra erstatningscellene ved sine sterkt fortykkede og fortræede vægger. Paa tversnittet viser ofte karrene sig at være avrundet i hjornene, og hvor flere kar stoter op til hverandre, opstaar der paa denne maate smaa intercellularrum, hvad der ellers ikke findes i karstrengenes væv. Mellem blotbasten og veddelen vil der allerede paa et meget tidlig stadium dannes et kambium. Som regel er dette kambium ikke særlig tydelig og danner ofte ikke engang nogen sammenhængende zone tvers gjennem karstrengene. Det gir sig i almindelighet kun tilkjende som enkelte spredte, omtrent parallele, tangentiale, tynde tvei-v'ægger hist og her i overgangszonen mellem leptom og hadrom- delen. Paa litt tykkere snit vil man allerede ved en meget svak forstorrelse kunne bemerke dette kambium som en lysere zone der adskiller karstrengenes blotbast og veddel. Interfascikulært kam- bium dannes dog aldrig. Ved det fascikulære kambiums delinger blir marvstraalene strukket i radial retning for at kunne holde skridt med karslrengenes volumforokelse. Fig. 7 viser et tversnit av en karstreng fra en ung blomstrende stængel. Inderst i veddelen vil man kunne iagtta vasalprimanerne; de er trange spiralkar med meget steile vindinger og er tildels sammentrykt av det omliggende 12 HENRIK PRINTZ [1922 væv. De yngre kar har gjerne et videre kimen og tættere vindineer Karrenes vægger er sterkt fortykket og fortræet. De oploses ikke fed behandling med kone. svovlsyre og fanes gullig med chlorzinkjod Fig. 7. Tversnit av karstreng i en ung overjordisk stængel. (366/^) Hnhh'up' '''^ med phloroglucin-saltsyre. Paa mikrotomsnit har dobbe ttarynmg med Delafields hiimatoxvlin os melhvJL'rnnt i almmdehghet git smukke resultater. Med di nævifte re^en^er og Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 13 farvestoffer faar ofte vasalprimanerne en litt anden far\'enuance end de sekundære kar, og disse er derfor let at adskille. I karstren- genes ytterste del forekommer cibralprimaner der ofte kan være mer eller mindre sammentrykte, og tildels ha brunlige vægger. Ved behandling med vanlig oplosning av ferrichlorid faaes i dem hyppig morkeblaa eller gronlige utfældninger som tegn paa at de indeholder garvestof. Disse cellers indre kan ofte være helt opfyldt med brunlig garvestof, saadan at karstrengene undertiden er omgit av en hel garvestofskede. Kambiet utfolder imidlertid sjelden nogen livligere virksomhet, og de sekundært dannede deler, der i sin byg- ning ikke adskiller sig fra de prokambiale, opnaar saaledes vanligvis ikke nogen særlig stor mægtighet. Som folge av de temmelig uregel- mæssige delinger i dette kambium blir de nydannede deler ogsaa temmelig uregelmæssig beliggende og er hyppig vanskelig at adskilte fra de primære deler. Undertiden kan kambiet hos Phelipaea lanuginosa dog utvikle sig til en virkelig sanmienhængende zone tvers over hele karstren- gen, og ved mere regelmæssige delinger danne sekundær bast og sekundær ved i regelmæssige radiale rækker. Dette synes dog at være undtagelser. Saalænge de sekundære deler av karstrengene ikke opnaar nogen særlig stor mægtighet, vil barkcellene kun strækkes svakt i tangential retning. Naar derimot kambiets virk- somhet virkelig forer til en mere betragtelig volumforokelse, vil barkens celler undertiden deles ved radiale vægger. Tab. 11, fig. 7 viser et radialt længdesnit gjennem hadromdelen av karstreng i en ung stængel; man ser hvorledes marvens brede og forholdsvis korte parenkymceller med intercellularrum jevnt gaar over i karstrengenes erstatningsceller. Snittet viser ogsaa en vasalpriman med steile tildels sonderrevne vindinger. Der er saaledes ingen skarp grænse mellem karstrengenes ele- menter og de tilstotende i mai'\' og bark. Parenkymcellene i bar- ken og marven blir henimot karstrengene efterhvert smalere og smalere og vil paa et tversnit vise sig jevnt at gaa over i kar- strengenes væv. Paa et længdesnit vil man kunne iagtta hvorledes tvervæggene, der i marv og bark er omtrent vinkelrette paa cellens længderetning, blir mere og mere skjæve og jevnt gaar over til erstatningsceller og kambiformceller, eventuelt ogsaa vedparen- kymceller. Stængelens centrale deler indenfor karstrengene indtas av en m a r v hvis m.ægtighet er meget varierende. I almindelighet er marsens radius omtrent lik barkens tykkelse. Dens mægtighet langs en diameter vil omtrent tælle 35 — 40 cellelag. Marvcellene er temmelig jevnstore, svakt tiltagende i storrelse indover mot centrum, hvor man finder de storste celler med en diameter av 60 — 80 «; de er saaledes gjennemsnitlig noget storre end bark- cellene og deres vægger som regel litt tyndere. Likesom i barken 14 HENRIK PRINTZ [1922 er cellevæggene rikelig forsynt med porer. Mellem de avrundede celler findes storre og mindre 3 — 4 — 5 kanlede intercellularrum. Cellevæggene gir tydelige cellulosereaktioner. I et par av de ældste undersokte stængler har jeg fundet at marven i midten begyndte at spaltes og danne en central marvhule. Ogsaa marven fungerer som oplagsvæv for stivelse, særlig er de ytterste celler, nærmest kar- strengene, ofte helt opfyldt med stivelseskorn. Krystaller eller krystalloider forekommer ikke i marven hos Phelipaea laniiginosn. Stivelseskornene hos denne plante er omtrent kuglerunde eller bredt eggformet — elliptiske. De forekommer almindeligst som enkelte korn, men ogsaa enkelt sammensatte stivelseskorn, med 2 — 3 delkorn, kan findes. En centralspalte er let synlig. Denne er i optisk tversnit trang spalteformig, undertiden forgrenet. Av stor- relse varierer stivelseskornene tennnelig meget. De opnaar indtil 20—25 ju i længde og 15—20 jli i bredde. Hovedmassen av kornene har en diameter mellem 12 — 17 jn. Den nedre del av stængelen er, som tidligere nævnt, mere eller mindre opsvulmet. Storreisen og formen av denne opsvulmning er meget varierende hos de forskjellige eksemplarer, enkelte har sit nedre parti opsvulmet til 2 — 3 ganger det normale stængeltver- snit. Stængelen kan enten tilta jevnt nedover og litt efter litt gaa over i knolden, eller denne kan være pludselig og skarpt avsat fra den ovenfor temmelig jevnbrede stængel. En serie Iversnit vil vise at den okede tykkelsestilvekst hovedsagelig skyldes tiltagende mæg- tighet av marven, og kun for en mindre del en forokelse av bark- lagets tykkelse. (Tab. I, fig. 4). Denne nedre opsvulmning av marven kunde tænkes at skyldes enten en volum- eller en antals- forokelse av cellene i dette parti, eller ogsaa begge deler i forening. Tversnittene viser at opsvulmningen for den aller væsentligste del beror paa en volumforokelse av cellene, og ikke, eller ihvertfald kun ganske ubetydelig, paa en forokelse av deres antal. Som i stænge- lens ovre deler er marvcellene i knolden mere tyndvægget end barkcellerne. Deres diameter er vanlig omtrent det dobbelte av hvad de opnaar i de ovre partier, mellem 100 — 150 ju, og barklagets celler omkring 80 — 90 jn i diameter. Barkcellenes vægger i dette nedre parti er gjennemgaaende noget forkorket, men ikke paa langt nær i saa hoi grad som i den over- jordiske stængel. De antar saaledes en gulagtig farve med Na OH, fanges svakt rodlig med Sudan III, mork med Os O4 og er temmelig resistent mot kone. H2 SO*. Disse to sidste reaktioner kan muligens ogsaa skyldes den temmelig store mængde garvestof, der findes i disse cellevægger, og som ogsaa kan paavises i marven. Ogsaa hvad angaar karstrengene og deres forlop i dette nedre parti, er der forskjellige ting at bemerke. Henimot dette nedre parti smelter flere og flere karstrenger sammen indbyrdes og danner et forholdsvis mindre antal, men til gjengjæld meget bredere kar- Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPÅEA LANUGINOSA 15 strenger. Dette er saaledes rent det molsatte av hvad Hovelacque meddeler om Orobanche epithymiim, 1. c. p. 567, hvor antallet av karstrenger netop angives at være storre i den nedre del. Den sekundære tilvekst av kambiet kan her ofte være ret betj^delig, og Fig. 8. Tversnit oiennem en del av en karstren« i stængelens nederste o])svulmede parti. De sekundære deler — særlig leptomdelen — har naadd en forholdsvis stor niægtighet. Marvens ytterste og karstrengens inderste elementer har sekundært tortykkede ceilevæggcr. (^^^i). det er som regel leptomdelen som faar den forholdsvis storste for- økelse. Fig. 8 viser en mindre del av et snit gjennem en av de bredere karstrenger. Medens den sekundære veddel er av mindre mægtighet, har den sekundære bastdel, som det vil sees paa fig. 8, antat relativt storre dimensioner. En yderligere forokelse opnaar 16 HENRIK PRINTZ [1922 Fig. 9. Tversnit gjenncm den øverste del av stængelens op- svulmning. Karstrengene Jje- gynder at anta et vi 1te I orm ig utseende i tversnit. Øverst til- venstre begynder en bladspor- streng at avsnøres. (^-''/i). bastdelen ogsaa derved at karstrengen efterhvert blir slerkt krum- met, idet bastdclon ulvider sig og omfatter veddelen halvcirkel- lormig eller vifteformig, undertiden saa meget at karstrengene kan bU næsten koncentrisk bygget. Denne forøkelse av bastdelen kan stundom anta en saadan mægtighet at ved- delen blir reducert til forholdsvis mindre isolerede partier paa inder- siden av denne mægtige leptomdel, som næsten helt kan omgi veddelen. Særlig i dette nedre parti av stænge- len kan leptomdelene va^re sterkt op- fyldt av brunlige garveslof fer, saadan at de i virkeligheten danner mægtige garvestofbehoidere. Et radialt læng- desnit gjennem en saadan garvestof- holdig leptomstreng — avbildet fig. 11 — vil vise at hovedmassen av cellene bestaar av ganske tyndvæg- gede og korte, næsten isodiametriske leptomparenkymceller. Disse er dannet, som figuren viser, ved en række horizontale delinger av de ved kambiels virksomhet frem- komne celler og har en relativt stor og let synlig cellekjerne. Disse celler er helt opfyldt med garvestoffer. Denne garvestof- skede sender ogsaa ofte forgre- ninger utidet omgivne barklag, likesom enkelte celler, eller hele cellekomplekser, opfyldt med brunlig garvestof, ligger spredt omkring i dette nedre opsvul- mede partis marv og bark. Paa figur 10 er indtegnet nogen mørkere garvestofbehoidere i marven. De garvestofforende beholdere som staar i forbin- delse med leptomet, angis i al- mindelighet i litteraturen at være lange celleelementer; det er derfor bemerkelsesværdig at de garvestofforende væv hos Phelipcæa lanuginosa dannes av meget korte, omtrent isodia- metriske celler, hvilket tydelig Fig. 10. Tversnit omtrent gjennem midten av stængelens nedre opsvulm- ning. Viiieformig krummede karslren- ger" med den mægtige leptomdel der er garvestolTørende. Garveslofførende idioblaster sees ogsaa som mindre iso- lerede partier i marven. Lei)tomdelen er prikket, veddelen er skiaflert. (^.Wi). Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 17 fremgaar av nedenstaaende fig. 11, der er et radialt længdesnit gjen- nem leptomdelen. Til hoire paa figuren sees endel kambiumceller, Fig. 11. Radiiilt længdesnit gjennem kambiuni og selvundært leptom i stængelens nederste opsvulmning, (^^^/i). Som det vil fremgaa av foregaaende skildring av de unge stæng- lers bygning, findes der i disse intet særskilt utviklet styrkevæv. I ældre eksemplarer vil der dog i dette forhold kunne indtræde visse forandringer, idet der nemlig kan utvikles virkelige mekaniske celler i stængelen derved at væggene i veddelens erstatningsceller og ved- parenkymceller ved en sekundær sklerose efterhvert blir fortykket og fortræet. Med reagenser og farvestoffer som chlorzinkjod, phlo- roglucin-saltsyre, safranin, methylgront o. a. vil disse cellevægger anta noiagtig samme farve som karrene, og da disse celler samtidig, som tidligere nævnt, i tv ersnit har samme diameter og det samme polygonale utseende forovrig, vil disse fortykkede celler paa et saadant snit kun vanskelig skilles fra de trakeale elementer. (Tab. I, fig. 3). Denne omdannelse av de oprindelige tyndvæggede celler til mekaniske elementer kan i de forskjellige stængler opnaa en hoist ulike mægtighet. Den mangler i almindelighet i de unge stængler, hos andre omfatter den kun enkelte spredte erstatningsceller og parenkymceller, eller, gjennem alle overganger, ogsaa samtlige ele- HENRIK PRINTZ [1922 menter i hadromdelen, som i sidste tilfælde saaledes helt vil være opbygget av tykvæggede celler. Tab. II, lig. 8 forestiller et radialt længdesnit gjennem hadromdelen i en saadan karstreng. De meka- niske celler er8— 12ganger længere end brede, jevnbrede med vinkel- rette eller skjæve tvervægger, hvorved deres ender blir mere tilspid- set. Baade tver- og længdevæggene, saavel de radiale som de tan- gentiale, er rikelig forsynt med langstrakte ofte litt krumme spalte- formige porer, der er skjævtstillet i forhold til cellens længdeakse. Det protoplasmatiske indhold, der kan paavises i disse celler som unge, medens de endnu er tyndvæggede, forsvinder her i alminde- lighet, og de gaar saaledes fuldstændig over til at bli mekaniske ele- menter. Denne process er saaledes helt og holdent en sekundær skle- rose av de allerede dannede celler, som uforandret beholder sin form. Fig. 12. SUcmatisk tversnit av en stængels nedre del hvor vt'ddelen, marvstraaler og tilliguende deler av mar- vens cellerer iorlykket (lyst skraOert) og danner en sam- menhængende sklerenkymring indenlor kambiet. (^o/i). Dette fremgaar tydelig ved en sammenligning mellem figurene 7 og 8 tab. II, der begge forestiller radiale længdesnit gjennem 2 forskjellige karstrengers hadromdeler, forstorret henholdsvis 183 og 560 ganger. Paa figur 7 sees tilvenstre de yttcrste celler av mai-ven og overst til hoire paa samme figur nogen celler av kambiumzonen. Denne sklerose av hadromdelcns elementer kan undertiden sees at utbrede sig til ogsaa at omfatte en storre eller mindre del av de yttcrste marvceller og marvstraalecellene. Ikke sjelden er der saaledes indenfor kambiet dannet en sammenhængende skleren- kymring, idet væggene foruten i veddelens elementer ogsaa i de mellemliggende marvstraaleceller, samt undertiden nogen av de vtterste marvceller, er fortykket og fortræet. Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 19 Fig. 3, tab. I, viser et Iversnit av en karstreng hvor veddelen, saavel de primære som sekundære deler samt marvstraaler og til- liggende væv av manen har fortykkede cellevægger, saaledes at der dannes en sammenhængende sklerenkymring indenfor kambiet. Selve karstrengenes elementer kan her tydelig skilles fra de ovrige ved sit polyonale tversnit uten intercellularrum og ved den mindre diameter, mens marvens og marvstraalenes celler er storre, rundere og med intercellularrum mellem de enkelte celler. Forandringene fremgaar tydelig om man sammenligner den nævnte figur 3, tab. I med tekstfig. 7. Fig. 12 er en skematisert figur av en saadan stængels nedre del, hvor der umiddelbart indenfor kambiet er dannet en sammenhængende cylinder av mekaniske celler. De mekaniske celler er skaffert, veddelens morkere, de tilstotende av maiTstraa- ler og marv lysere. Blotbasten, der ligger utenfor, er prikket. Det synes derimot at hore til sjeldenhetene at ogsaa barkens celler paa samme maa- te omdannes til mekaniske celler. Kun i en enkelt av de mig undersokte stængler, fandt jeg at denne skleren- kymring ogsaa omfattet de inderste barkceller saaledes at karstrengene helt blev indesluttet i en cylinder dannet av mekaniske elementer. Fig. 13. Ved behandling av et saa- dant tversnit med phloroglucin- sallsyre viser det sig at alle elemen- ter i denne ring, undtagen karstren- genes leptomdeler, var fortravet og fan-edes rode. Leptomdelene har be- holct sine tynde vægger, og viser tydelig cellulosereaktion. Det er som regel en forholdsvis skarp og tydelig overgang mellem de celler som er fortræet og de ovrige, og paa et tversnit der behandles med de specielle reagenser, f. eks. med phloroglucin-saltsyre, vil man allerede med blotte oie kunne iagtta de mekaniske elementer som danner en skarpt begrænset ring. Dette er dog ikke altid tilfælde. Undertiden gaar sklerenkymringen jevnt over i de almindelige tyndvæ^ggede marvceller. Jeg har ogsaa iagttat at i en karstreng kan de primære deler samt de nærmest indenforliggende marv- og mar\^straaleceller være fortykket, mens parenkymet og erstat- ningscellene i den sekundære veddel ikke har været fortyk- ket. Utviklingen av denne styrkeskede sammen med de transpira- tionshemmende foranstaltninger som jeg nærmere omtalte under epidermis side 8 og 9, viser at der i artens arkitektoniske struktur er rum for ganske betydelige individuelle variationer. Fig. 13. Tversnit av en stænf^el lil mm. tyk rot viser at cellene er rektangulære, kun lile længere end brede og danner regelmæssige hrngdera'kker. Deres bredde varierer mellem 13 — 19 H og længden indtil 2 ganger bredden. Et tilsvarende snit av litl addre deler av samme rot med en diameter av ca. 1 mm. n ttrB= Fig. 2G. Overflatesnit av rotens epidermis; tilvenstre nær rotspidsen, til høire fra ældre deler av samme rot. (^•^•^/i). (fig. 26 til hoire) viser at cellene her er vokset til hcnimot det dobbelte baade i længde og bredde. Ogsaa her gjenfindes cellenes rektangulære form, dog ikke altid saa regelmæssig som paa de yngre deler og cellevæggene viser sig at være sterkt tiltal i tykkelse. Ogsaa henimot rotsj)idsen vil man gjenfinde samme regelmæssige bygning. Rothætte mangler fuldstændig, likesom rothaar naturlig- vis heller ikke er utviklet. I tversnit viser epidermiscellenes ytre væg sig sterkt fortykket, selv henimot rotens ytterste spids. (Tab. IV, fig. 21 og 23). Her synes dette fortykkede lag væsentlig at bestaa av cellulose, men blir allerede meget tidlig kutinisert og forkorket. Paa litt ældre Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 35 rotter vil den ytterste cellevæg hyppig være saa sterkt fortykket at hele cellens indre rum enten ganske mangler eller kun er synlig som smaa trange spalter, der ofte viser sig at være tæt opfyldt av en brunlig masse, der gir reaktion paa garvestoffer. I denne fortykkede yttervæg vil man som folge av forskjellig lysbrytning i dens for- skjellige lag umiddelbart kunne se en tydelig lagdeling. Utenpaa epidermis er der utviklet en temmelig tyk ensartet kulikula, der paa ældre rotter ofte kan være uregelmæssig opsprukket. Forkorkningsprocessen kan ogsaa trænge et stykke ind i de radiale tvervægger mellem de enkelte celler, hvorved disse vægger tiltar i tykkelse, hvilket ogsaa kunde iagttages paa fiatesnittet figur 26. Ogsaa epidermiscellenes indre væg kan være forkorket, likesom endogsaa et eller flere lag av de indenforliggende barkceller. Rotbarken (tab. IV, fig. 21, 22 og 23), der folger umiddel- bart under den enlagede epidermis, bestaar av temmelig store celler, der skiller sig fra stængelens barkceller ved at ha tyndere vægger, ved at være lydeligere kantet og polygonale samt, som en naturlig folge derav, ved omtrent at mangle eller kun ha forholdsvis faa og smaa intercellularrum. I motsætning til forholdene i stængelen, er rotens barkceller betydelig storre end epidermiscellene. Deres diameter omkring 40 /<; i almindelighet er de litt storre i barkens midtre partier, og gaar inderst jevnt over i centralcylinderen. Bark- cellene forer, foruten rikelig med stivelse, hyppig gulagtige olje- draaper, og er desuten ogsaa meget almindelig opfyldt med garve- stoffer. Et længdesnit gjennem en ca. 1 mm. tyk rot viser at barklaget bestaar av 8 — 10 lag av omtrent kvadratiske celler, der ligger i regel- mæssige længderækker. I den indre del henimot centralcylinderen blir cellene efterhvert relativt længere og smalere og gaar jevnt over i centralcylinderens væv. Likesom i stængelens bark og i bladets mesophyll er væggene rikelig forsynt med temmelig store porer. Omkring centralcylinderen er det ingen tydelig utdan- net endodermis, hvilket staar i fuld overensstemmelse med de til- svarende forhold i stængelen. Antallet av karstrenger er meget vekslende i centralcylinderen; almindeligst er rottene di- eller triarche. Rotter med 4 karstrenger, eller endnu flere, er forholdsvis sjeldne; derimot har jeg flere ganger iagttat monarche rotter, hvor karrene indtar den ene og blotbasten den anden side av centralcy- linderen. Tab. IV, fig. 21 viser tversnit av en saadan ung rot med monarch bygning. De unge rotter der endnu kun bestaar av prokambiale deler, viser forovrig en meget vekslende og uregelmæssig bygning. De forskjellige hadromstrenger bestaar for det forste av et meget vekslende antal kar; i en og samme rot kan den ene hadromstreng bestaa av et eneste eller kun faa kar, medens de ovrige kan være 86 HENRIK PHINTZ [1922 dannet av flere, indtil 6 — 8 stykker. Karrene i en hadromstreng kan enten ligge tæt sammen eller de kan være indbyrdes adskilt av flere eller færre tyndvæggede parenkymceller. Det vanlige er at de Fig. 27. Tversnit av en meget ung diarch rot med et t3eg3'ndende kambium. (r^^!i). forskjellige hadromstrenger stoter sammen og saaledes indtar rotens centrum, hvor de danner en central streng, der altsaa enten helt kan utgjores av kar, eller hvoriblandt der ogsaa kan findes endel tyndvæggede og langstrakte parenkymceller. Dette sidste synes at være det vanligste. Ofte kan man paa et tversnit i denne centrale hadromstreng tydelig adskille de enkelte vedstrenger som radialt utstraalende armer, mellem hvilke leptomdelene paa vanlig maate har sin plads. Det almindeligste er imidlertid at saadanne radiale ribber ikke er ntviklet, og man kan da kun efter leptomstrengene slutte sig til antallet av karstrenger. Tversnit av en saadan ung diarch rot sees paa figur 27. Centrum indtages av de primære kar, ialt 11 stykker, og paa hver side findes en leptomgruppe. Kari-ene er temmelig sterkt fortykket, de har spiral eller netformige fortvkkelser, og en vidde av 12 — 15 a- Mellem den centrale hadrom- Ni ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA streng og overste leptomgruppe sees 3 parallele tynde cellevægger, der repræsenterer kambiets forste virksomhet. Undertiden ligger dog de enkelte hadromstrenger tydelig adskilte, saadan at det blir et centralt parenkymvæv. Dette har været tilfælde med en rot hvorav fig. 28 repræsenterer et tversnit. Her sees de primære vedstrenger — Fig. 28. Tversnit av centralcylinderen i en ung rot med begyndende sekundær tykkelseslilveUst. Ved kanibiets virksomhet er dannet 7 sekundære kar. De primære hadromstrenger er skraffert. Paa snittets venstre side sees en garvestolidioblast. y-^^ ly- den ene bestaaende av 2 den anden av 4 kar (skraffert) mellem hvilke leptomdelen er gruppert. De 7 centrale kar er sekundære, dannet ved kambiets virksomhet. Det er i det hele tat i rotens primære bygning rum for megen variation, i motsætning til de sekundært dannede deler, der i almindelighet er meget regelmæssig ordnet. Gentralcylinderens elementer avviker i sin bygning ikke fra de tilsvarende i stængelen. Imidlertid beholder roten ikke længe det prokambiale præg. I motsætning til hvad der efter tidligere undersokelser synes at være det vanlige hos orobanchaceerne, trær der hos Phelipaea lamiginosa allerede meget tidlig et kambium i virksomhet, og de sekundært dannede partier opnaar undertiden en mægtighet der 38 HENRIK PRINTZ 1922 langt overskrider de primære deler. Figur 24, tab. IV er en skema- tiscrt avbildning av en ældre triarch rot med sekundær tykkelses- lilvekst. Ved kambiels virksombet er dannet 'A l)undler med sekundær ved inderst, — skall'ert — og med sekunda^r blolbast ylterst — prikket — adskilt ved et kambium. I rolens centrum sees de primæ're kar. Likesom tillældet var i stængelen, er i almindelighet heller ikke i roten dette kambium utviklet som nogen sammenhæuigende zone. ÉCffpft MtJ^ QR^ m "O mm in / Fig. 29. Tversnit av en ung triarch rot med begyndende tykkelsestilvekst. (^so/i). Til at begynde med kan det tydelig iagttas indenfor hver leptom- streng ved de tynde og zarte tangentiale vægger hvormed cellene her deler sig. Kambiet i roten har gjennemgaaendc mere regel- mæssige delinger end i stængelen og de sekundære deler er derfor let at adskille fra de primære idet cellene blir liggende i temme- lig regelmæssige radiale rækker. De sekundære elementer adskiller Nr. 2] ANAT. BYGNING HOS PHELIPAEA LANUGINOSA 39 sig forovrig i sin bygning ikke fra de primære naar undtas at karrene i de sekundære deler ofte har en litt storre vidde, like til 20 i_i i tvermaal. Figurene 28, 29 og 30 viser forskjellige stadier i denne tykkelsestilvekst. I figur 28 sees de primære karbundter, den ene beslaaende av 2, den anden av 4 kar, og mellemrummet indenfor — mellem leptomgruppen — er der traadt i virksomhet et kambium, ved hvis virksomhet der er dannet 7 kar. Figur 29 er tversnit av en ung triarch rot, hvor der utenfor de centrale primære kar ved de 3 kambiers virksomhet er dannet nogen sekundære kar. Behandler man et saadant tversnit med chlorzinkjod, vil de primære kar i almindelighet anta en litt morkere farve. Figur 25, tab. IV er tversnit gjennem en enkelt karstreng i en ca. 1 mm. tyk rot. Ved kaml^iets delinger er der her fremkommet en del sekundære hadrom- og leptomceller. Den primære leptomdel er delvis sammentrykket og opfyldt med gan^estoffer. Fig. 30 er snit gjennem to karstrenger og den mellemliggende mar\\straale i en ca. 2,5 mm. tyk rot. Saavidt tykke rotter horer dog til sjeldenhetene. Her har de sekundære deler opnaadd en betydelig mægtighet og skiller sig let ut fra de primære deler ved sin regelmæssige anordning. Ved en saadan volumforokelse av centralcylinderens diameter vil der ogsaa maatte foregaa visse forandringer i barken. Man vil kunne iagtta at i slike tilfælder vil barkcellene bli temmelig sterkt tangentialt slrukket og at de, for at kunne folge med i den store volumforokelse, hyppig deler sig ved radiale vægger. Fig. 22, tab. IV viser tydelig hvorledes barkcellene blir strukket i radial retning. Ved stadig fortsatte delinger paa denne maate vil bark- cellene i litt ældre rotter derfor ofte bli ordnet i koncentriske ringer omkring centralcylinderen. I almindelighet vil de under rotens tykkelsestilvekst ikke dele sig ved tangentiale vægger eller ihvertfald kun sjelden, saaledes at antallet av cellelag ikke blir foroket. Da barkcellene heller ikke oker sin radiale diameter, vil den samlede tykkelse av barklaget saaledes bli omtrent uforandret. Hos en ca. 2,5 mm. tyk rot bestod saaledes barklaget av ca. 11 — 12 cellelag med en samlet mægtighet av ca. 500 « og barkcellenes gjennemsnitlige radiale diam. 45 «. En ung ca. 1 mm. tyk rot i sammenligning hermed bestod av 9 — 10 cellelag med en samlet mægtighet av 380 a og hver barkcelles radiale diameter gjennem- snitlig 40 II). t'ine der Mutter am 20. August 1908, die andere am 13. Oktober 1916 entnommen. Das Material 1916 war trocken aufbewahrt (Probe I). Von dem Material 1908 war sowohl die «Seide» wie die Kapsel in verdiinn- ter Formaldehydlosung aufbewahrt (Probe II). Wir machen gleich darauf aufmerksam, dass hierdurch der Kapsel wie der «Seide» Aschenbestandteile wie Stickstoffkorper entzogen worden ist. Kaps el probe I. (13. Oktober 1916). Die von der anhaf tenden «Seide» vollig befreite Kapsel gab: Ålherloslich O.07 ^/]oo g Alkoholloslich nichts I. II. Asche 2. .so »Vioo g 2. 17 « luo g Kohlensloir ,50. or — 50.92 — Wasserstoil" 6.77 — 6.78 — Slickstoff 13.07 — 13.99 - Schwefel 0.80 — 0.86 — Nr. 4] CHEM. AUFBAU DER EIKAPSELN VON RAJA UND CHIMAERA 9 In 2 Hydrolysenversuche wiirde die folgende Stickstoffvertei- lung, in Prozenten des Gesammlstickstoffes ausgedriickt, gefimden: I. II. Ungelosles N Nichls Nichts Ammoniak-N 4.45 o/o 4..56 o, o Humin-N (I u. II) 14.8o — 14.6,5 — Basen-N im ganzen 27.34 — 27. so — davon Arginin-N 11. so — 10.85 — — Histidin-N II.12 — 12.60 — — Zystin-N Nichts Nichts — Lysin N 4.9.3 % 5. 20 "/o Nicht-Basen-N im ganzen 50.61 — 50.82 - davon Monamino Dikarbonsåure-N . . . 5.88 — 4.57 — — Monamino Monokarbonsåure N . 32.34 — 33.13 — — Nicht-AminoN 12.39 — 12.io — Die Summe der einzelnen N. -Formen betragt im ersten Ver- suche 97.20, im zweiten 97.3o. An der Kapselsubstanz als solche fallen die Millon'sche, Adam- kiewicz'sche wie die Xanthoproteinsåure-Reaktion schon positiv aus. Die Probe auf leicht abspaltbarem Sch^vefel mit alkalischer Bleilosung fållt negativ aus, ebenso die Molische Vorprobe auf Kohlehydratgruppen. Beim Kochen mit destilliertem Wasser im Autoklave bei 120° in 3 Stunden gehen rund 10 % in Losung. (In einem quantitativ durchgefiihrtem Versuche 11. 45 %). Wåhrend die Kapselsubstanz bei direkter Behandlung mit 1 % iger Salzsåure sich mit einer gallertartigen Masse belegt, ist dies nach dem Autoklavieren mit Wasser nicht mehr der Fall. Die wåsserige Losung gelatiniert bei Abkiihlung und verbalt sich auch sonst wie Leim, indem sie nicht durch Bleiazetat gefållt wird, keine Adamkiewicz'sche und Xan- thoproteinreaktion giebt, dagegen ist die Biuretreaktion und Mil- Ions Reaktion positiv. In der Losung finden sich nur Spuren von Schwefel. Auf Trockensubstanz berechnet enthålt der «Leim» I7.20 /loo g N und 5.80 ^^loo g Asche d. h. in der aschenfreien Substanz finden sich 18.26 "/lo'j g N, was auch mit der Leimnatur der Sul)- stanz stimmt. Der in «Leim» nicht umwandelbare d. h. das ungelost zuriick- gebliebene Albumoid zeigte sich entsprechend armer an Asche und Stickstoff; auf aschenfreier Substanz berechnet betrug der Stickstoffgehalt 13.78 §/ 100 g N. Es besteht somit kein Zweifel, dass der losbare Kollagen und das resistente Albumoid zwei durchaus verschiedene Proteine darstellen. Mangel an Material gestattete uns nicht die getremiten Korper weiter zu untersuchen. Seinen Eigenschaften nach sollte die Grundsubstanz der Kap- 10 s. SCHMIDT-NIELSEN UND JØRGEN HOLMSEN [1921 sel den Keratinen am nåchslen stehen. Von diesen unterscheidet sie sich nach den oben angefiihrlen Analysen haiiptsachlich diirch einen geringeren Gehalt an Schwefel und das Fehlen von Zystin. Indessen kann man aber nicht ganz sicher sein, dass elwa vor- handene Zystin sich nicht in Zystein umgewandelt hat, und des- wegen sich auch der Fålhing mit Phosphorwolphramsåure ent~ zieht. xVUerdings war die Schwefelbleireaktion auch negativ, aber wir fanden trotzdem Veranlassung, der Frage ein wenig nåher zu treten. Nach Behahdhing der Kapselsubstanz mit Salzsåure Spez. Gew. 1.16 im Schiessofen bei 160'' G. wåhrend 3 Stunden konnte die Anwesenheit von Schwefehvasserstoff nachgewiesen werden, Gleichzeitig war auch eine geringe Menge oxydierten Schwefels vorhanden. Der Schwefel findet sich also in der Kapselsubstanz in nicht oxydiertem Zustande vor. Ob es sich dabei um kleine Zystinmengen handelt, konnten wir wegen Materialmangel nicht entscheiden. Die Mineralbestandteile der Kapsel sind Galzium, Kalium und Kisen. Galzium betragt die Hauptmenge — Ghlor und Phosphor sind nicht vorhanden. Fiir die Asche von der Kapsel von Raja (jLiadrinmciilata (2. 73 %) tand Schenk (1. c s. 367) Schwefelsåure Phosphorsiiure, Kali und Natron, also eine Asche ganz anderer Zu- sammensetzung. Sclbst bei langdauernder Behandhnig der Kap- seln mit verdiinnter Såure gelingt es nicht die Mineralbestand- teile vollig zu entfernen; gleichzeitig geht Proteinsubstanz in Lo- sung. Die Mineralbestandteile scheinen demnach fest gebunden an Proteinen saurer Natur zu sein. Auffallend ist es, dass der durch Autoklavieren mit Wasser freigemachte «Leim» bedeutend reicher an Mineralbestandteilen ist als das resistente Albumoid. K a p s e 1 p r o b e II (datiert 20. August 1908). Diese Kapsel war wie oben erwåhnt långerer Zeit in verdiinn- ter Formollosung aufbew-ahret worden. Nach Reinigung zeigte die trockene Kapselsubstanz: I. II. Asche 0.22 s/ioo g .O.20 s/100 g Kohlenstotf 51.gs — 51.74 — WasserstolT 6.2f. — 6.34 — Stickstofl" 15.26 — 15.21 — Schwefel O.ei — 0.63 — Diese Kapsel zeigt sich also reicher an Stickstoff, armer an Asche, was mit der 12 jåhrigen Einwirkung der schwach sauren Formollosung zusammenhången diirfte. Die oben beschriebene Kapsel I wurde 3 Wochen lang mit 1 "/oo iger Salzsåure behandelt und zeigte dann einen Gehalt an iVsche von 0.2.1 s/iofl n einen gehalt an Kohlenstoff von 50.84 s/ino g. Xr. 4| CHEM. AUFBAU DER EJKAPSEI.N VON RAJA UND CHIMAERA 11 an Wasserstoff von 6.31 s 100 g und an Stickstoff von 15.42 g/]oj g, also fast die niimlichen Werte wie fiir Probe II. Es ist lecht auf- fallend, dass, wåhrend duich Kochen mit Wasser im Autoklave das Zuriickgebliebene sich als Stickstoffårmer als das geloste zeigt, bei kaiter Behandlung mit schwacher Same die migelost zuriick- gebliebene Substanz stickstoffreicher wird. Dies kann vielleicht dahin gedeutet werden, dass die Kapselsubstanz nicht nur wie oben gezeigt aus 2 von einander verschiedenen Proteinen besteht, sondern dass in der Wirklichkeit jedenfalls 3 verschiedene Pro- teine vorliegen. Wir haben leider von dieser Kapsel nicht hin- reichend Material fiir eine Hydrolyse gehabt. Se id en substanz I (datiert 13. Oktober 1916). Diese «Seide» wurde von Kapsel I entfernt. Die Kapsel mit anhaftender «Seide» war direkt aus der Roche genommen und trocken aufbewahrt worden. Das Gewicht der Seide betrug im ganzen 14 g, und der Kapsel selbst 26.o g. Hierzu kommen noch 8 g. Seide, die den Råndern der Kapsel so eng anhafteten, dass eine sichere Trennung nicht moglich war. Nach dem Trocknen zeigte sich die Menge an åtherloslichen Substanzen in 2 Versuchen 2.so und 2.73 ^ loo g d. h. im Mittel 2.77 ^/loog. Dieser Extrakt stellte eine gelbe klare Masse ohne be- sonderen Geruch dar, er zeigte eine Verseifungszahl nach Kottstor- fer von 172 und 177 d. h. im Mittel 175, und muss als eine Fett- substanz (nicht W achs) aufgefasst werden. Mit Alkohol wurde von der so vorbehandelten «Seide» nichts extrahiert. Die trockene fettfreie «Seide» zeigte: I. II. Asche 4.92 "/io3 g 4.87 ^/loo g KohlenstotT ol. 1.5 — 50. vs — Wasserstoff 6.42 — 6.0.5 — Stickstoff 13.74 — 13.77 — Schwefel O.ss — O.jo — Auffallend ist der hobe Gehalt an Aschenbestandteilen. Die Asche besteht ausschliesslich aus Calzium, Kalium und Eisen (ne- ben Schwefel), wåhrend Phosphor und Halogene nicht vorhanden sind, wie dies auch fiir die Kapselsubstanz der Fall war. Die Mi- neralbestandteile konnen nicht in Losung gebracht werden ausser dass gleichzeitig Proteinsubstanz gelost wird. Sie sind also an Proteinen saurer Natur fest gebunden. Von den Eiweissreaktionen ist die Milion 'sche, Xanthoprotein- såure wie die Adamkiewicz'sche positiv. Die Reaktion auf leicht abspaltbarem Schwefel mit alkalischer Bleilosung fållt negativ aus. Zystin wurde in den spåteren quantitativen Hydrolysenver- 12 s. SCHMIDT-NIELSEN UND JØRGEN HOLMSEN [1921 suchen in geringer Menge nachgewiesen. Beim Erhitzen der «Seide» im Schiessofen mit Salzsåure Spez. Gew. l.ie wåhrend 6 Stunden bei 160° \vird auch Schwefehvasserstoff neben geringen Mengen an oxydierteni Schwefel nachgewiesen. Kohlehydrate sind auch nicht in der «Seide» oder deren Proteine vorhanden, was teils durch die vollig negative Vorprobe nach Molisch, teils dadurch gezeigt \vurde, dass nach 6 stiindiger Invertierung mit verdiinnter Salzsåure auf dem Wasserbade keine Reduktion der Fehling'schen Losung eintritt. Beim Kochen der «Seide» mit Wasser im Autoklave bei 120° C. geht nichts in Losung. Die «Seide» enthålt also keine leimbil- dende Substanz wie dies mit der Kapselsubstanz der Fall war. Sonst verbalt sich die «Seide» gegen Såuren und Alkalien wie diese, d. h. sie wird erst durch Kochen mit Langen oder konzen- trierter Salzsåure gelost. Eine Hydrolyse der gereinigten trockenen «Seide» gab in 2 Versuchcn die folgenden Werte fiir die Stickstoffverteilung, in Prozenten des Gesammtstickstoffes ausgedriickt: L IL Ungelostes N (0.28 mg) (0.59 mg) Ammoniak-N 9.07 ° o 9.oi °/o Humin-N (I u. II) 15.34 — 15.30 — Basen-N im ganzen 19.71 — 19.80 — davon Arginin-N 7.68 — 7.7) — — Histidin N 9.9i — 9.92 — — Zystin-N (0.2 mg) (0.86 mg) — Lysin-N 2.12 Vo 2.17 ^/o Nicht-Basen-N im ganzen 53. 7o — 53.77 — davon Monainino Dikarbonsåure-N . . . 9.33 — ■ 9.09 — — Monainino Monokarbonsåure-N 30.74 — 30.92 — — Nicht-Amino N 13.67 — 13.77 — Die Summe machte im ersten Versuche 97.83 im zweiten 97.88 aus. Man sieht, dass es fiihr die «Seide» gelungen ist, eine geringe Menge von Zystinstickstoff nachzuweisen, wåhrend dies mit der Kapselsubstanz nicht gelang. Seidensubstanz II (datiert 20. August 1908). Diese «Seide» stammt von der Kapselprobe II und ist 12 Jahre in verdiiimter Formollosung aulbewahrt worden. In der Formol- losung wurde Calzium, Kalium, Eisen, Schwefel und Stickstoff nachgewiesen; eine kleine Menge von Ghlor stammt sicher aus dem Meerwasser. Nach dem Trocknen wurde die «Seide» mit Åther 10 Stunden lang extrahiert, wobei 1.« s/joo g Fettsubstanz entfernt wurde. An Alkohol wurde nachtråglich nichts abgegeben. Zwei Analysen der entfetteten trockenen Seide gaben: Nr. 4] CHEM. AUFBAU DER EIKAPSELN VON KAJA UND CHIMAERA 13 I. II. Asche 1.32 ^/loo g 1.30 ^/im g Schwefel 0.66 — O.6.5 — SlickstofT 13.93 — Bei der Hydrolyse wurden in einem Einzelversuche die folgen- den Werte fiir die Stickstoffverteilung festgelegt: Ungelostes N (0.8 mg) Ammoniak-N 5. 40 °/o Humin-N 13.68 — Basen-N im ganzen 13.50 — davon Arginin N 3.72 — — Histidin-N 8. si — — Zystin-N 0.12 — — Lysin-N O.So — Niht-Basen-N im ganzen 65.92 — davon Monamino Dikarbonsauien N 5. 41 — — MonaminoMonokarbonsåuren-N . . 56.70 — Niclit Amino N 3.82 — oder im ganzen 98. 50 °/0 des Gesammt N. W'ir baljen es also hier sowohl, was die Menge an Ammoniak-N (nnd Monoamino-Dikarbonsåuren-N), Basen-N, Nicht-Amino-N, wie in Bezng anf Monoamino-Monokarbonsåuren-N betrifft, Wer- Ihe, die von den fiir die native «Seide» gefundenen bedeutend ab- Aveichen. Wåhrend des langdauernden Anfbewahrens in der schwach sauren Formollosnng hat eine Tremiung stattgefunden, und die Schlussfolgerung darf wohl gezogen werden, dass auch nicht die «Seide» einheillicher Natur ist. RAJA RADIATA DON. Von dieser Roche (norwegisch Troldskate genannt) haben wir nur alte von dem Boden des Fjordes heraufgeholten Kapseln zur Untersuchung gehabt. Diese Kapseln sind kleiner als die von Raja nidrosiensis. Norduaard, der die von uns jetzt untersuchten Kap- seln gemessen und beschrieben hat (1. c. s. 26) giebt an, dass sie 5.2—6.5 cm. Lange, 4.o — l.s cm. Breite und 1.5—2.0 cm. Dicke haben. Sonst sind sie von jenen nicht wesentlich verschieden. Die Kap- seln waren am Isten Februar 1900 gefunden und spiiter trocken aufbewahrt worden. Es liegen grauschwarze undurchsichlige Kapseln vor, die an der Aussenseite mit einem diinnen Belege von grauer Seide ver- sehen sind. Nach dem Erweichen in Wasser gelingt es unschwer, die « Seide » zu entfernen. Beim Behandeln der trockenen Kapseln mit Åther wurden nur unwågbare Spuren extrahiert, mit Alkohol gar nichts. 14 s. SCHMIDT-NIELSEN UND JØRGEN HOLMSEN [1921 Das geringfiigige Material gestaltete nur summarische Analysen. An der exlrahierten trockenen Kapselmasse wurde gefunden: I. II. Asche o. 26 s/] 00 g o.] 8 s/ioo g Kohlenstoff 49.81 — 49.75 — WasserstotT 5.77 — 5.83 — Schwefel 0.54 — 0.57 — Slicksloff" 13.97 — 14.13 — In der Asche wurde auch hier Calziuin, Kalium und Eisen nachgewiesen (ausser Schwefel), wåhrend Halogene und Phosphor nicht vorhanden sind. Wie weit die Zusammenselzung der Kapselsuhstanz fiir frisches Material abweichl, bleibt offen. CHIMAERA MONSTROSA LIN. Von der gemeinen Seekatze, Clumaern monsirosa Lin. (norwe- gisch «Havmus», «Sjomus», von den Fischern im Trondhjemfjord «Spelstrenghys» genannt) haben wir nur einige alle von dem Bo- den des Trondhjemfjords aufgenommenen Kapseln untersuchen konnen. Die Eikapseln dieser Familie sind miseres Wissens bisher nicht uniersucht worden. Collett (1. c.) spricht al- lerdings von Ghitinkapseln, stiitzt sich hierbei nicht auf Analysen, und hebt ausserdem gleichzeitig das hornartige Aussehen hervor. '^ ■ Das Aussehen der frischen kapseln geht ans fig. 2 der zitierten Arbeit von Nordgaard s. 23 entliehen) hervor. Im frischen Zustande haben sie eine frische braungelbe durchsichtige Farbe. Unsere Exemplare waren mehr graubraun, doch noch einwenig durch- sichtig. Die Lange der zylindrischen Kapseln betrug etwa 15 cm. Sie waren vollig ohne «Seide». Nach einigen Minuten dauernder Behandlung mit einpro- zentiger Salzsåure gelang es leicht anhaftenden Lehm und Kalkschalen zu entfernen, wonach sie sorgf ål- tig mit W asser gewaschen, dann getrocknet und fein zerrieben wurden. Bei der Extraktion mit Åther und spåter mit Alkohol ging gar nichts in Losung. An der exlrahierten trockenen Kapselsuhstanz wurden die folgenden Analysenwerte gefunden: I. II. ^. „ ^., , Asche 1.16 g' 100 g 1.0- f^/joo g Fig. 2. Eikapsi'l t.^ ■ i , «• ^r. von Chimaem Kohlenslotl .dO.69 — 50.78 — monstrnsa. WasserstotT 5.70 — 5.77 — Nr. 4j CHEM. AUFBAU DER EIKAPSELN VON RAJA UND CHIMAERA 15 Schwefel 2.63 g/iao g 2.G5 8/102 g SlickstofT 16.08 — I6.20 — Die Aschc enthålt, wie fiir såmmtliche die von iins untersuch- ten Kapseln gefunden, nur Calziuni, Kalium, Eisen und Schwefel, wiihiend Halogene und Phosphor nicht vorhanden sind. Dies re- prasentiert wie schon friiher hervorgehoben einen Gegensalz zu der alten Analyse von Schenk (1. c), wonach die Asche von der Kap- sel von Raja quadrimaciilata aus Schwefel, Phosphor, Kali und Natron besteht. Wir haben leider nicht hinreichend Material gehabt um eine Hydrolyse ausfiihren zu komien. Es kann doch hervorgehoben werden, dass diese Kapsel augenscheinlich den Keratinen niiher steht, als die anderen hier untersuchten Kapseln. Sie giebt so z. b. entgegensetzt den anderen eine positive Schwefelbleireaklion und hat einen hoheren Stickstoffgehall. ZUSAMMENFASSUNG Das gesammte von uns untersuchte Eikapselmaterial von Ro- chen und einer Seekatze besteht aus Albumoiden saurer Natur. Da leider nur die Kapsel mit angehoriger «Seide» von Raja nidrosi- ensis aus dem Jahre 1916 ein genuines Material darstellt kann ein Vergleich zwischen den verschiedenen Analysen nur mit ge- wissen Reservationen angestellt werden. Wir haben jedoch in der folgenden Tabelle I zuerst die Menge des in dem gewaschenen und trockenen Materiale gefundenen Åtherextrakts und der Asche aufgefiihrt, und dann den an der fett- und aschenfreien Substanz berechneten Gehalt an Kohlen- stoff, Wasserstoff, Schwefel und Stickstoff. Tabelle I. Die trockene Masse enthnlt nn Die ell- und aschen Substanz enlhal freie Anm. Åth€r- extrakl Asche C. H. S. N. K/100 g g/100 g g/ioo g g/100 g g/100 g g/100 g Ihtjd nidrosicnsis Ivapsel I 0.07 2.28 52.14 6.93 0.86 14.31 -.- »Seide< I \ 2.77 4.90 53.58 G.5.i 0.97 14.47 iDena- ^turierl — »— Kap.sel II I ? 0.21 51.79 6 31 0.62 15.27 -»- >Seide«II I.31 1.40 — — 0.66 14.16 Raja radiaia Kapsel nichts| 3.22 51.39 5.99 0.56 14.57 Chimaera monslrosa Knpsel nichts I.12 51.31 5.77 2.64 16.32 16 s. SCHMIDT-NIELSEN UND JØRGeN HOLMSEN [1921 Aul'l'allcnd ist gkich der hohe Gehalt an der aiis Galzium, Ka- lium, Eiseu und Schwefel beslehenden vollig phosphor- und halo- genfreien Asche. Die genuine «Seide» von Raja nidrosiensis ent- iiålt nicht weniger als gegen 5 gram pro 100 gram an Asche, die Kapselsuhstanz iiber 2. Bei Aufbewahrung långerer Zeit in schwach saurer Losung, wie dies mit Kapsel II und «Seide» II der Fall ge- wesen ist, gehen Aschenbestandleile in Losung, weshalb diese Ana- lysen in dieser Beziehung niedriger ausfallen. Die Aschenbesland- teile der «Seide» scTieinen doch bedeutend schwerer in Losung zu gehen als die der Kapsel. Selbst in der alten Kapsel von Raja ra- diata wurden 3.o % Asche gefunden, und in den sicher bedeutend denaturierten Kapseln von Chinmera wurden Li g/]oo g gefunden. Pregl (1. c.) fand fiir die Kapselsuhstanz von ScyUiiim stellare O.i ^/loo g Asche. ScHENK (1. c.) fiir Raja qiiadrimaculata 2.7 ^/loo g. Wåhrend die genuine Seide nicht weniger als 2.77 s/ioo g Roh- felt enthålt, ist die Kapselsuhstanz fast fettfrei. Das iibrige Ma- terial ist so mishandelt worden, dass der Abwesenheit an Fett kein Wert beigemessen werden kann. Was die elementåre Zusammensetzung betriff t, darft gesagt werden dass sie wenig Anhalt fiir eine Verschiedenheit der vor- liegenden Materialien giebt. Jedoch erscheint es, dass die Kapsel von Chimaera monstrosa von den anderen verschieden sind, indeni sie sowohl mehr Schwefel wie mehr Stickstoff enthalten. Diese Kapseln sind doch auf der anderen Seite sicher bedeutend dena- turiert. Jedenfalls enthalten sie doch Protein(e) mit hoherem Schwefelgehalt, und sind wahrscheinlich den Keratinen nåher stehend als die anderen. In der Tabelle II haben wir zum Vergleiche die von Buchtala (1. c.) gegebenen Zahlen fiir die elementåre Zusammensetzung von den Eikapseln von 4 Haifischen zusammengestellt. Ta be Ile II Eikapsel von Inhalt nach Buchtala an c. 1 "• S. 1 N. g/100 g g/100 g g/irø g g/100 g Scylliam stellare 53.92 7.32 1.44 15.08 Pristiurus melanoatomis. . 51.45 1 6.61 L.-iS 14.33 Scylliam canicula 53.H4 6.49 1.33 14.23 Scijllinm cotnhis 51.50 6.51 0.88 15 34 Es ist einleuchtend, dass in Bezug auf den Gehalt an Kohlen- sloff. W asserstoff und Stickstoff kein Unterschied wesentlicher Nr. 4] CH EM. AUFBAU DER EIKAPSELN VON RA.IA UND CHIMAERA 17 Natur zwischen seinem Material und unserem vorhanden ist. Dies ist iibrigens nach den von uns eingangs in der Orienterung her- vorgehobenen Tatsachen auch nicht zu erwarten. Ein Unterschied besteht fiir die allgemeinen Analj'senzalilen eigentlich nur im Schwefelgehalte. Die von Pregl unlersuchten Haifisch Kapsehi enthalten fast das Hoppelte an Schwefel wie Kapsel und «Seide» der Rochen, die alten Kapseln von Chimaera wiederum doppel so viel Schwefel wie die Kapsehi der Haifische. Man darf sagen, dass unser Material von Selachiereikapseln sich als aus Albumoiden bestehend erwiesen hat, und dass diese in einer gewissen Verwandschaft zu den Keratinen stehen, Trotz der recht bedeutenden åusseren Ahnlichkeit bestehen auf der an- deren Seite doch wesentliche Verschiedenheiten in dem chemischen Aufbau. Es muss auch betont werden, dass es sich keineswegs um einheitliche Proteinkorper handelt. Fiir einen Vergleich der ge- fundencn Albumoiden unter sich oder mit anderen Albumoiden liegt jetzt zu wenig Material vor. Ein Vergleich mit den Ergeb- nissen anderer Forscher ist auch dadurch erschwert, dass sie mit verschiedenen Arbeitsverfahren gewonnen sind. Aus der oben S. 9 und 12 gegebenen Ubersichl der Stickstoffver- teilung von der Kapsel und «Seide» von Raja nidrosiensis haben Nvir den Inhalt an den drei Diaminosåuren berechnet. /fo/c/-Kapsel : Raja- Se'ide: Arginin 4. si 8/]iio g 3.29 ^/loo g Histidin 6.12 — 5. 10 — Lysin 3.69 — I.51 — Summe 14.62 ^/loo s 9.93 ^/loo g Auffallend bei diesen Zahlen ist, dass die Menge an Histidin grosser ist als an Arginin. Fiir fast alle bekannte Proteine ist die Menge an Arginin grosser als an Histidin (Vergl. z. B. die Uber- sichtstafel in Abderhalden: Lehrbuch der phvsiologischen Chemie 4. Aufl. Berlin 1920, Bd. I, S. 435). Pregl (1. c.) fand auch fiir die von ihm untersuchle Ei kap- sel von Scyllium stellare: Arginin 0.2 ^/loo g Histidin I.7 — Lysin 3.T — Ob die von uns jetzt gefundene ganz verschiedene Verteilung der Diaminosåuren tur die Kapselsubstanz von Raja nidrosiensis als solches gilt oder nur fiir bestimmte Albumoide derselben bleibt offen. Die Kapselsubstanz von Raja nidrosiensis kann durch Kochen .18 s. SCHMIDT NIELSEN UND JØRGEN HOLMSEN [1921 mit Wasser zii 11 % in einem Stickstoffreicheren «Leime» (I8.2« »/loo g N in der aschenfreien Siibstanz) und zii 89 % in einem Sticksloffarmeren Reste (13.7« k/ioo « N in der aschenfreien Sub- stanz) aufgeteilt werden. Beim Behandeln der Kapselsubstanz mil verdunnter Siiure l)leibt dagegen eine sticksloffreichere Restsub- slanz zuriick, und dies darf vielleicht so gedeulet werden, dass die Kapselsubstanz aus mehr als 2 Albumoiden aufgebaut ist. Die <'Seide» von Rdjn nidrosiensis scheint auch aus mehreren Albumoiden zu ])es\ehen. Durch Behandeln mit Wasser im Auto- klave wird allerdings nicht wie es mit der Kapselsubstanz der Fall war «Leim» gebildet, und wir haben sie auch nicht sonst aufteilen konnen, aber die Werte der Slicksloffverteilung der beiden vor- liegenden Proben zeigen, dass eine Trennung stattf inden kann. Die genuine «Seide» zeigt sich so z. B. reicher an Ammoniak-N, Ba- sen-N, Monamino-Dikarbonsåuren-N und Nicht-Amino-N als die mit der Formollosung in 12 Jahren konservierten, d. h. durch lang- dauernde Behandlung mit verdunnter Såure gelingt allmåhlich eine Trennung. Ein Vergleich zwischen den Werten der N-Verteilung fiir die Kapselsubstanz und der ihr anliaf tenden «Seide» zeigt, dass die Kapselalbumoide reicher an Basenstickstoff, armer an Ammo- niak-N und Monamino-Dikarbonsåuren-N sind als die Album- oide der Seide. Trotzdem sowohl Kapsel wie « Seide » ein von den Eileiterdrii- sen abgesondertes spåter erstarrtes Sekret darstellen, zeigen sie sich also bei der Totalhydrolyse als aus verschiedenen Kernen auf- gebaut. Nach der Bildungsweise wie nach dem Aussehen der Kap- seln (Fadenstruktur) liegt der Gedanke nahe, dass die Kapsel aus mit einer Zwischensubstanz zusammengekitteten Fåden der »Sei- de«, oder der «Seide» åhnlichen Fåden besteht. So lange aber nicht hinreichende Mengen von frischem Material geschaffen werden kann um eine Hydrolyse der soweit moglich getrennten Albumoide der Kapsel und der Seide anzustellen, kann dies jedoch nicht festge- stellt werden. Institut f. technisch-organische Chemie d. techn. Hochschule Trondhjem Juli 1921. Nr. 4] CHEM. AUFBAU DER EIKAPSELN VON RAJA UND CHIMAERA 19 LITTERATUR: [Il LiNDVALL, V.: Xågra bidrag lill kånnedomen om keiali- net« — Uppsala Låkarefor. Forh. Bd. 16 (1881), jfr. Malys Jahresberichte Bd. 11 (1881) S. 38. [2] Krukenberg, W.: *Ueber die Verschiedenarligkeil des or ganischen Subslrales der Eischalen von Witbellieren >, so\vie mebrere Abhandlungen in seineni Buche: Vergleichende physiologische Slndien ziliert nach Nel'meister i. c). [3J ScHENK, s. L.: Die Eier von Raja (juadrimdculala inner halb der Eileiter> — Sitzungsber. d. Wiener Akad.. malh. nalurw. Kl. Bd. 68 I. 1874, S. 368^374. [4J Neumeister, R.: Ueber die Eischalenhåule von Echidna acnieata {E. hyslrix) und der Wirbellieren im allge meinen< — Zeilschr. f. Biologie N. F. Bd. 13. 1895. S. 413—420. [5] HusAKOF, L., und Welker, W. H.: Clieniical notes on the egg capsules of Iwo species of Sharks« — Bio- chemical Bulletin Vol. I. 1911 — 1912. S. 216—221. [6j BucHTALA, H.: »Elementaranalyse der E^ihiiute von Scyl- Ihim stellene, Pristiiirus melanoslomis und Scylliiim caniciila und Verleilung des Slicksloffes in denselben« — HoppeSevlers Ztschr. Bd. 56. 1908. S. 11. [7] Pregl, Fritz: »Uber die Eihaule von Scfilliuin slellare GiJNTH. und ihre Abbauprodukle — HoppeSevlers Ztschr. Bd. 56. 1908. S. 1. [8] MiVAKE, K., and Tadokoro, T.: Ueber die chemische Beschaffenheit der Eischalen von PoUachiiis bramllii'^ — Journal of the College of x\griculture Sapporo, Ja- pan. Vol. IV. 1911—12^ S. 269—277. [9] VAN Slyke, Donald D. : Die Analyse von Eiweisskor pern dureh Bestimmung der chemisch charakterist- ischen (Iruppen der verschiedenen Aminosåuren^ in F]. Abderhalden: Biochemische Arbeitsmetoden Bd. V. 2. S. 1011- 102(). [10] Andersen, A. C. : >()ni Proteinstofferne og nogle nyere Meloder til Undersøgelse af deres Sammensætning* — Den kgl. Veterinær og Landbohøiskoles Aarsskrift for 1917. S. 308—334. 20 CllKM. AUFBAU DKU KIKAPSELN VON HA.IA UNDCHIMAEUA [li)21 Nr. 4] [11] NoRDGAARi), ().: »Contribulions to the life liislovy of Ihe fishes in Trondhjemfjord« — Diese Schriflen 1915. Nr. 9. S. 84 u. f. [12] CoLLKTT, H.: »Meddelelser om Norges Fiske i Aarene 1884—1901 III« — Chnslania Videnskabs-Selskabs Forbandlinger for 1905 Nr. 7. BEMERKNINGER OM DYRELIVET I BORGENFJORD AV 0. NORDGARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921. NR. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 192 3 1. KORT KARAKTERISTIK AV FJORDENS NATURFORHOLD. Borgenf jord er den innsjolignende 10 Ion. lange fjordarm mellem Sparbu og Inneroy som ved den ca. 800 m. lange og 100 m. brede Borgenstrom står i forbindelse med selve Trondhjemsfjorden. Dyb- den i Borgenstrommen eller Strømmen er ca. 2 m, Forskjellen mel- lem flo og fjære kan ved springtid være omkring 3 m. I Borgen- fjord er flod og fjære omkring 1 K time forsinket i forhold til om- givelsene utenfor Strømmen/ Borgenfjordens bredde er 3 — 3.5 km., men mellem Bosnes og Fagernes kniper fjorden sig sammen til 1 km. (se kartskissen). Fjordens dybde er 20 — 37 m. Til Borgen- fjord støter følgende herreder: Rora, Sparbu, Sandvollan og In- neroy. Omgivelsene er således gamle kulturbygder. Når man har passert Strommen ses på hoire side de prektige gårder Sund (for fylkesmannsgård), Rol og Haugan. Til venstre har man Sakshaug gamle og nye kirke. Lengere inn ses Hustad og Mæres ærverdige kirker. Til strandlinjen stoler for størstedelen dyrket jord, hvilket rimeligvis er av betydning for næringstilforselen i vannet. Alge- regionen skaper gode betingelser for den marine dyreverden, og de særlig produktive bundflater i Borgenf jord er oket ved etpar smaa- oyer og nogen holmer. En viktig omstendighet som gjor at produk- sjonen av marine organismer kann foregå efter en betydelig måle- stokk er den moderate tilførsel av ferskvann. Der er bare nogen småelver og bekker som munder ut i fjorden. Med hensyn til van- nets temperatur og saltholdighet henviser jeg til et foregående ar- beide.^ Ar om annet ligger der om vinteren is på den indre del av fjorden fra Kvitvangsvågen av, men i regelen går isen ikke lenger ut enn til Bulungsnes. Det har dog hendt at isen har ligget helt til henimot Strommen. I den siste del av forrige århundrede gikk rute- dampskip inn i Borgenfjørd. Omkring 1870 var det D/S «Jølster» som besokte dette innelukkede farvann, senere blev det D/S «Vær- dalen» som fortsatte sin trafikk inntil jernbanen gjorde den over- flødig. Fra gammel tid og til henimot 1880 var der i Borgenfjørd adskillig trafikk med jægter. Var f. eks. Beitstadfjord islagt, kjorte bøndene til Borgenfjørd før å levere kørn, poteter, flesk og trelast ^ Årsaken til tidevannsforsinkelsen i sådanne farvann har jeg søkt å forklare i opsatsen: De to store *malstrømme» i Norge. Naturen 1901, p. 305. - Enkelte iagttagelser over temperatur og saltgehalt i Trondhjemsfjor- den, D. kgl. norske vid. selsk. skr. 1912, nr. 6, p. 19—24. o. NORDGARD. 1921 efter officiellt kilder 1^13 ved Konen *ZonjieTn L Sars. Tonne, 1910, ca. 15 m., fint leir. 14 o. NORDGÅRD. [1921 På orene ved Borgenfjord forekom også Arenicola nuuina som brukes til agn for rodspette, og paa Fuciis iakttokes tildels meng- der av Spirorbis. Demie fortegnelse over polychætannelider som her er gitt, er et ikke nvesentlig supplement til kunnskapen om borsteormenes ut- bredelse i Trondhjemsfjord/ Flere av de anforte arter optrær i ganske stort individanlall og bidrar sikkerlig til å opholde den store bestand av flyndre som fins i Borgenfjord. For rodspettens ved- kommende er en rikelig forekomst av mollusker endda viktigere enn tilgang på borsteormer. Nogen oplysninger om molluskfau- naen i Borgenfjord vil finnes i et foregående arbeide.^ Ved en se- nere anledning skal jeg også levere en fullstendig fortegnelse over mollusker og bryozoer i nevnte fjord. I ventriklen av Pleuronectes limanda har jeg funnet mengder av en sjopung, Ciona intestinalis. Denne art viste sig også å forekomme i store masser. Den var festet til levende og dode skjell, skjellfragmenter, Zosfera-blade og små- stein. Under en skrapning mellem Rolsoy og Klokkerskjeret den 3. oktober 1907, 5 — 37 m., leirbund med skjell, kom skrapesekken op med en så stor forsyning av Ciona som stakk ut gjennem ma- skene at det så ut som skrapesekkens bund og vegger var behængt med veldige drueklaser. Ciona intestinalis spiller i Borgenfjord en så viktig rolle som næring for fljmdrer, særlig for P. limanda, at man har gitt arten et lokalnavn og kalder den «grGnning». Fra samme lokalitet (^/lo 1907, miellem Rolsoy og Klokkerskjeret, 5 — 37 m.) har konservator G. Dons blandt det innsamlede materiale også påvist den eiendommelige, stilkede sjopung Clavelina lepadiformls MCll. Forovrig har prof. dr. R. Hartmkykr Berlin)^ i materiale fra Borgenfjord påvist følgende arter av ascidier: Eugyra arenosa, Molgula occulata, Styela rustica, Ciona intestinalis. — Foranstående fremstilling er forhåpentlig tilstrekkelig for å be- vise at det grunde og innelukkede forvann som kaldes Borgenfjord besitter en betydelig produksjonsevne for evertebrater hvilket igjen forklarer den forholdsvis store optræden av matnyttig fisk. 2. FISK OG FISKERIER I BORGENFJORD. 1. Stingsild {Gasterosteus aculeatus Lix.) Almindelig. I ventriklen av individer fanget med ålevad ved Rolsoy '7^ 1909 såes rester av krebsdyr, hvoriblandt adskillige eks- emplarer av Temora longicornis. ^ Se Olaf Bidenkap, Fortegnelse over Trondhjemsfjordens Annulala jjolychæta. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1906, nr. 10. - D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7. ^ Die Ascidienfauna des Trondlijemf jords. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1921, nr. 6, p. 34. Nr. 5] BEMERKNINGER OM DYRELIVET I BORGEXFJORD. 15 2. Spinachia spinachia Lin.' Almindelig. Maveinnhold i eksemplarer (1. 30—53 mm.) fanget i ålevad (0—10 m.) ved Rolsøy ""A 1909: Både pelagiske og bundfor- mer av copepoder. 3. Uer (Sebastes viviparus Lin. Det er bare et gammelt sagn at uer skal være fisket i Borgen- fjord. I 1910 fortalte nemlig en 80-års mann, Amund Gistad, at han hadde bort uer skulde være fisket engang i tiden ved Rolsøy hvor fjorden har sin største dybde. Men noget uerfiske hadde ellers ikke foregått hverken i hans egen eller hans fars tid. 4. Ulk (Cottus scorpiiis ?"ahr.' Denne art er ikke sjelden på grundt vann i Borgenfjord. Vi fikk den f. eks. i ålevad på Våsetleiret (0—7 m.) -77 1909 og ved Rolshavn (0—2 m.) =™/8 1913. 5. Makrel (Scornber scombcr Lin.i Omkring 1870 satte en fisker to sildgarn tvers over Vågen og fikk K tonde makrel som dengang blev benyttet til krotermat. Litt ma- krel har der en sjelden gang også været i Borgenfjord efter den tid. 6. Gobiiis minuliis Pam..* Denne art har vi fanget på grundt vann gjennem hele fjorden. Maveinnholdel har været insektlarver, små snegler og copepoder. 7. Gobiiis nilhensparri Kuphr. Arten er formentlig ikke sjelden i fjorden skjont jeg kun har no- tert den fra Rolsoy (ålevad, O — 10 m.) ''7 1909. Maveinnholdet bestod av pelagiske copepoder hvoriblandt kunde erkj endes Temora lon- yicornis. 8. Rognkjeks (Cijcloplerus lumpus Lin.) Jeg har notert følgende forekomster for unger av rognkjeks: ■^/t 1909. Lonnemsleiret, 0—2 m., totellengde 1.5—2 cm. ^/7 1909. Korsenleiret, 1—2 m., tøtallengde 1.5—1.8 cm. -/lo 1910. Fagernes, 4 — 13 m., tøtallengde 1.7 cm. '7- 1909. Rolshavn. 0—10 m., totallengde 2—2.7 cm. ^/o 1910. Rolsøy, på Lnminaria saccharina, tøtallengde 2.5 cm. '"/r 1909. Rolsøy, 0—10 m., totallengde 2—3 cm. Maveinnholdet vesentlig amphipoder. 9. Steinbit (Anarrhichas lupus Lin.\ Gamle folk påstår at der for i tiden ikke fiskedes steinbit i Bor- genfjord. Sikkert er det at i 1910 blev et og andet eksemplar fanget også av denne art. 10. Tangsprell (Centronotus gunellus Lin.l Forekommer hist øg her i tangbeltet. Jeg har f. eks. notert arten fra Rolshavn hvor den blev tatt med ålevad paa et par meters dvp den ^«/9 1909, og fra Tønne. 11. Alekone {Zoarces viviparus Lin.'. L'nge individer (7—9 cm.) har vi tatt med skyvehåv eller ålevad 16 o. NORDGÅRD. [1921 på grundt vann (0—2 m.) på mange lokaliteter i Borgenfjord. I ventriklen av 7.7 cm. langt eksemplar Ira Korsenleiret ^h 1909 var der orsmå blåskjell samt insektlarver, og i mavesekken av en 8.6 cm. lang ålekone fra Våsetleiret Ch 1909, O—'A m.) fantes bare in- sektlarv-er. Dr. SwknaxderI har i maveinnholdet av denne fisk funnet forskjellige krustacéer (Idothea og andre arter). 12. Sjøkaruss (Labnis rupestris Lin.'. Denne art horer også tik de mere almindelig i algeregionen fore- kommende fisker. Ved Rolsøy (ålevad, 0—10 m.) fangedes ^'h 1909 2 individer, hvorav det ene var en rognfyllt hun på 13.5 cm. Det annet var ikke kjonsmodent (1. 9 cm.). I mavesekken av sistnevnte fantes rester av krustacéer. 13. Torsk (Gadus callarias Lix.). Torsken horer utvilsomt til de mere almindelige av matnyttig fisk også i Borgenfjord. Under ålevadkast ved Tonne fikk vi '^/o 1909 en mengde taretorsk (17—27 cm., maveinnhold vesentlig krusta- céer-), og "/9 1909 fisket Joakim Johnskn diverse torsk (1. 30—36 cm.) på snore ved Sundsoy. Den ^/s 1913 fikk vi torsk i ålevad ved Rolshavn. I 1913 blev der drevet et ganske godt rusefiske efter torsk på Bosnesgiiinnen i Borgenfjord. Bruken av torskeruser utenfor Strommn tok ifolge oplysninger av vaktmester P. M. Roel sin be- gynnelse omkring 1900. 14. Sei (Gadus virens Lin.'. Jeg har ingen notater om forekomsten av denne fisk i Borgen- fjord, men det kann vel ansees som temmelig sikkert at den finnes der, ialfall til sine tider. 15. Hyse (Gadus æglefinus Lin.). Hysen later til å være temmelig uregelmessig i sin forekomst i fjorden. En fisker ved Rolshavn, Kristian Haven, fortalte at om- kring 1880 var der adskillig hyse i fjorden. Imidlertid har vi under vore fiskeforsok ikke fått hyse hverken på krok eller maskeredskap. 16. Lyr (Gadus pollachius Lin.). Lyr har vi fanget flere ganger og som foran nevnt har maveinn- holdet bestått av mysider, amphipoder og isopoder. Den "/o 1910 fikk vi mellem Sundsoy og Sandvågen 6 lyr (28 — 31 cm.) hvis ven- trikler var fullsprengt av sil (Ammodijtes tohiamis Lin.\ 17. Bleke (Gadus meriangus Lin.\ Bleken er en sjelden fisk i Borgenfjord. 18. Lange (Molva molva Lin.). Da maksimaldybden i fjorden er 37 m. er det klart at sådanne fisker som uer, lange og brosme ikke fiskes. Der fortellcs bare som ^ Bidrag till Kiinnedomen om Trondhjemsijordens Fiskar. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1905, nr. 9, p. 32. - Som foran nevnt fiskedes ^^/s 1909 ved Rolshavn taretorsk, i hvis ven- trikler fantes Idothea, Mtjsis og Spirontocaris. Nr. 5] BEMERKNINGER -OM DYRELIVET I BORGEXFJORD. 17 en raritet at der engang skal være fisket en uer. Likeså fortalte Hans Vågkx som var fodt i 1837 at han engang hadde fisket en Ilten lange. 19. Kvitsil (Ammodijtes tobianus Lin.). I juni 1910 fant vi småsil i maven av lyr efterat vi året i for- veien var blitt overbevist om dens massevise optræden i fjorden. Ved et Irekk med ålevad på Rolshavn (0—10 m.) '"h 1909 fikk vi ikke mindre enn 292 stykker av småsil i størrelser fra 13 til 18.5 cm. Maveinnholdet bestod vesentlig av copepoder. 20. Kveite (Hippoglossus hippoglossus Lin.\ Kveiten er i vore dager en stor sjeldenhet i fjorden. Men i be- gynnelsen av det 19. århundrede skal der være fisket adskillig kveite på kveiteline mellem Rolsoy og Rolshavn. En ottiårs fisker, Amind GusTAi), fortalte i 1910 at hans far engang fikk en kveite på 7 vog (1 vog = 18 kg.) utenfor Rolshavn. Den hadde nostet 2 flyndregarn på sporden og var blitt sittende fast. Noget lignende skal ha hendt i 1890-årene, idet en kveite på 5 vog viklet sig inn i liner så den ikke kunde tokne og blev således fanget. Omkring 1910 drev gamle Bersveix Eidhm litt kveitefiske ved Skoften, et skjer eller en holme som ligger straks utenfor Strommen. Han brukte kveiteline med hjemmesmidde angler. 21. Langkjeftflyndre {Hippoglossoides plalessoides Fabr. . Langkjeftflyndre horer ikke til de almindelig forekommende flyndrearter i Borgenfjord. Den ^°/9 1909 fikk vi med ålevad (15 — 25 m.) 4 eksemplarer av denne art (1. 28 — 35 cm.). 22. Sandkverv {Bothus maximus Lix. I Baade Swenaxder^ og Kxrx Dahl^ har fisket sandkverv ved Sundnes, men i selve Borgenfjord har ingen av herrerne fått denne art. En gammel fisker, Haxs Vågkx, fortalte i 1913 at han engang hadde fått en sandkverv i Borgenfjord på 2 bismerpund (12 kg.). I september 1922 fikk en mann fra Sparbu ved Gjorvsholmen en sandkverv^ på 13 kg. Fisken hadde viklet sig inn i et flyndregarn og en gammel zinkbotte. Identiteten er utvilsom, ti fisken beskri- ves således^: «Buken kvit; ryggen grå og ru som overflaten på de gamle kvernsteiner fra Selbu.» For ca. 20 år siden hadde samme mann i Borgenfjord fisket en sandkverv på 3 — 4 kg. 23. Scophthalmus norvegicus Guxth. Av denne fisk har vi i Borgenfjord tatt 2 eksemplarer, nemlig: ^/lo 1907, Fagernes (ålevad, 4—13 m.), 1. 7.5 cm. — ^!w 1907, mellem Rolsoy og Klokkerskjeret, 1. 7.8 cm. 1 L. c. p. 54. - Beretning- om fi-skeriundersøkelser 1898. D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1898, ur. 10, journal, p. LVI. ^ «Nordtrøndelag:» og «Nordenfjeldsk Tidende>, nr. 196, ^^/g 1922. 2 18 o. NORDGÅRD. [1921 24. Guldflyndre (Pleiironectes platessa Lin.^. I lange tider har Borgenfjorden og sjostrekningen utenfor Strøm- men været kjent for sin gode guldflyndre («Strommensflyndre»). Omkring århundredskiftet var imidlertid flyndrefisket så redusert at det måtte sies å være av liten betydning. I 1908 begynte vi å sette ut yngel fra utklekkingen ved Trondhjems biologiske stås jon. I juli 1909 skrev jeg i min notisbok: «Der foregaar nu intet guldflyn- drefiske i Borgenfjord. Heller ikke utenfor Strommen har man isommer været istand til å få guldflyndre. Der fiskes nu bare et og annet eksemplar.« Imidlertid var der tegn til at dette forhold vilde rette på sig. Den ^h 1909 fikk vi på Våsetleiret med skyvehåven i den ovre del av ålegresset i et dyp av K — K m. ved fjære sjø på fin sandbund en hel del unge individer av P. platessa med folgende mål: 52, 57, 58, 60, 61, 61, 63, 64, 65, 65, 65, 66, 66, 66, 66, 66, 67, 70, 73 mm. Der var grund til å anta at denne vakre samling var et re- sultat av yngelutsettingen. Vi gjorde også forsok med skyvehåven på andre steder i Borgenfjord. Den ^^h 1909 fikk vi ovenfor Zostera- regionen på Rolshavn P. platessa av folgende størrelser: 52, 54, 55, 55^^ 56, 57, 58, 59, 60, 60, 65, 68, 69, 71, 72 mm. Disse unge individer av guldflyndre forekom på fin sand litt ovenfor Zosfera-beltet, men et O'g annet eksemplar erholdtes også i sandfjæren som falll tor un- der f jærevannstanden. Størsteparten av de små guldflyndrer hadde plasert sig i den del av strandregionen som ligger mellem fjæremål og ålgressets øverste grense. Mange av de små, pene guldflyndrer hadde en kvit flekk bak brystfinnen og de fleste var forsynet med de karakteristiske større flekker av sort og rødt som fins hos de voksne. Våren 1909 utsattes også adskillige millioner guldflyndre- yngel i Borgenfjord, og den ^/q 1910 fikk vi med skyvehåv på Roset- havn små guldflvndrer av folgende dimensjoner: 56, 60, 64, 65, 66, 72, 72, 75, 75, 76,' 82, 84, 85, 88 mm. Resultatet blev efterhånden et vesentlig opsving i guldflyndrefi!^ket\ I mave og tarm av P. pla- tessa fra Borgenfjord har jeg funnet: aktinier, børsteormer, krebs- dyr, snegler, muslinger og sjopung (Ciona intestinalis). Guldflyn- dren fiskes på line ægnet med fjæremark (Mija arenaria) samt på garn. I et naust på Rolshavn så jeg i august 1913 flyndregarn med 13 masker i dybden og med maskestørrelse 5 tømmer (13.2 cm.) og 7 tømmer (18.3 cm.). 25. Gråflyndrc eller sandflyndre (Pleuronectes limanda Lix.l Gråflyndren er en av de almindeligste av de matnyttige fisker i Borgenfjord. Den fåes bl. a. på line ægnet med sandmusling (Mya areania) hvorav der er rikelig forekomst på forskjellige steder, f. eks. på Våsetleiret. På dette agn kann også fåes en og annen skrubflyndre, men guldflyndren biter ikke på dette agn. I mave og ^ Se mine beretninger om flyndreutklekning i D. kgl. n. vid. selsk. skr. 1909, nr. 7, og i samme årsskrift for 1913, nr. 6. Nr. 5] BEMERKNIN'GER OM DYRELIVET I BORGEXFJORD. 19 tarrn av gråflyndre fra Borgenfjoid har jeg obsei-^'ert: borsteormer, krebsdyr, sjostjerner, slangestjerner, muslinger, snegler og sjopung. Det er særlig gråflyndren som gjor sig tilgode med de masser av Ciona inteslinalis som forekommer i Borgenfjord. 26. Skrubflyndre (Pleiironectes f'lesus Lin.). Av skrubflyndre har det ikke været nodvendig å utsette yngel i Borgenfjord. Den lokale yngelproduksjon har hittil været tilstrek- kelig til å holde bestanden vedlike. Unge individer av skrubflyn- dre har der ikke været nogen vanskelighet med å påvise i fjorden. Jeg skal blot anfore folgende forekomster: -"/T^^lOOa Klovsladleiret, skvvehåv. O— H m. P. fiesus jun.: 35, 38, 44, 44, 47, 49, 50, 53 mm. ^/7 1909. ^'åsetleiret, skyvehåv. P. fiesus jun. i mengde fra 28 — 49 mm. ^»/7 1909. Rolshavn, skvvehåv. P. fiesus jun.: 34, 36, 37, 38, 40, 42, 44, 45, 47 mm. I mave og tarm av skrubflyndre fra Borgenfjord har jeg funnet: Borsteormer, insektlan-er, krebsdyr, muslinger og snegler. En gam- mel fisker, Hans Vågen, som jeg talte med i 1913, kaldte denne fisk skurpflyndre. 27. Maritunge (Pleuronectes microcephalus Don.\ Den ovennevnte fisker Hans Vågen fortalte i 1913 at han bare en sjelden gang hadde fått denne fisk som han kaldte s t e i n b i t- f 1 y n d r e. Derimot vites ikke s 1 e i p t u n g e (Pleuronectes cij- noglossushi'S.^. å være fisket i Borgenfjord, men utenfor Strommen på Sundnesbugten (ålevad, 2—80 m.) fikk vi den -^/o 1909 flere eks- emplarer av P. cynoglossus. Maveinnholdet bestod vesentlig av borsteormer og muslinger (Abra sp.). 28. Laks (Salmo salar Lin. I I 1910 var der 2 kilenoter i fjorden, nemlig en utenfor Rolshavn og en annen ved Sundslandet. En og annen laks forvilder sig inn i disse noter, men noget storfiske av laks på disse steder har jeg ikke hort tale om. 29. Orret (Salmo trulta LiN.l Ørret har også vi fanget på forskjellige steder, f. eks.: ^/7 1909. Våsetleiret, ålevad, 0—7 m., 1 eksemplar. ^"h 1909. Rolsoy, ålevad, 0—10 m., 1 eksemplar, 1. 19 cm. besatt med fiskelus som endog delvis hadde festet sig til oinene. "/e 1910. Mellem Sundsov og Sandvågen, på snøre, 3 orret, lengdc 14, 14.5, 18 cm.' 30. Sild (Clupea hareugus Lin.\ Litt sild er der næsten hver host i Borgenfjord. Under et ålevad- kast på Våsetleiret, 0—7 m., ^/t 1909 fikk vi f. eks. 2 sild (1. 4.1, 14 cm.). «Dagsposten nr. 428, -V" 1911, skriver: «Silden er seget ind i Borgenfjorden, meddeler «Indherred». I de sidste nætter har man 20 o. NORDGÅUI). [1^921 faat sild paa garn over hele Borgen lige op til Korsen og Lønnem. Man har faat optil 1 tonde pr. baat». En måned senere skriver «Ni- daros» nr. 318, ^V" 191 1'- «Fra Stenkjær meldes til «Nidaros» at der i Borgenfjorden i de sidste dage har paagaat et ganske godt sild- fiske paa garn. Silden som er av god kvalitet har været betalt med ca. 5 kr. pr. kasse.» — Hosten 1912 var der et stort sildfiske i Bor- genfjord. «Nordenfjeldsk Jidende» nr. 99, ''/s 1912, melder: «I Bor- genfjorden forcgaar for tiden et godt sildfiske. Mange notbruk og fartøier er kommet. Igaannorges var ikke mindre end ] 7 noter sat i den lille fjord. Et nolbruk hadde stængt ikke mindre end ca. 800 maal. Silden er pen vare og betales med kr. 10 pr. kasse for notsild og med omkr. kr. 6 for kassen av garnsild. » Litt sildfiske foregikk også i fjorden i slutten av august 1913. Kristian Haven fikk om- kring 20. august optil 200 sild på garn hver natt. Noget storfiske blev der ikke den host. Derimot fiskedes meget sild i Borgenfjord hosten 1915. «Trondhjems Adresseavis«, nr. 291, */ii 1915, skriver: «Et rikt sildfiske foregaar i disse dage i Borgenfjord. Der er 12 — 14 notlag fra Stavanger tilstede og flere stæng er gjort. Den større sild eksporteres til utlandet, men småsilden sendes til hermetikfabrik- kerne i Stavanger«. Noget storfiske på sild vet jeg ikke om at der siden har været i den lille fjord, men litt sild er der som sagt i re- gelen hver host. Således skriver «Nord-Trondelag», nr. 179, ^/s 1922: «I Borgenfjord fiskes der nu litt sild på garn — omkr. 100 sild på lenkja. Silda er fin og feit og smaker godt sammen med ny- poteten.« — Nogen oplvsninger om sildfisket i Borgenfjord i det 19. århundrede fikk jeg i" 1910 av Hans Vågen (f. 1837). l'hans fød- selsår foregikk der et rikt sildfiske i fjorden. Hans Vaagens far satte i 1837 2 sildgarn i den indre del av fjorden. Resultatet blev at garnene var aldeles spekket med sild, øg det var et stort strev da «silla vart reppa tå garnøm». Et annet stort sildfiske foregikk i 1865. En garnlenke (5 — 6 garn) sattes da tvers øver Vågen, øg på 1 natt fikk man 11 tonder på lenken. Silden betaltes med 2 spd. pr. tønde. — Vintrene 1877 øg 1878 var der meget småsild i fjorden, og noget garnfiske efter sild foregikk også om hosten i disse år. Denne ufullstendige fremstilling gir i sin knaphet dog et inntrykk av sild- fisket betydning i Borgenfjord. 31. Brisling (Chipea sprattiis Lin.I Blandt småsildstimer i Borgenfjord forekommer undertiden ad- skillig brisling. 32. Ål (Anguilln anguilla Lin.). Noget ålefiske foregår ikke i Borgenfjord, men ålen finnes i fjor- den. Den ^It 1909 fikk vi på Vasetleiret under ålevadkast, 0—7 m., ål sammen med orret oe sild. Nr. 5] BEMERKNINGER OM DYRELIVET I BORGENFJORD. 21 22 o. NORDGÅRD. BEMERKNINGER OM DYRELIVET. [1921 33. Sygnaliis typhle Lin. På flere steder i Boigenfjord har vi fanget denne art i algeregio- ncn, f. eks. ved Rolsoy og på Klovstadleiret. 34. Liten tangnål (Nerophis ophidion Lin \ Likesom den forannevnte lever denne fisk blandt tang og tåre. Vi har fått eksemplarer av arten på Korsenleiret, ved Tonne, Rolshavn og Rolsoy. 35. Skate (Raja radiata Don.). En og annen skate skal være opfisket i Borgenfjord. Hvis Borgenfjord var omgitt av berg på alle sider, vilde dens pro- duksjonsevne ha været meget mindre enn nu, da der er ubetydelig bergfjære, heller ikke meget av los steinfjære, men derimot over- veiende grunde littoralstrekninger med sandfjære, leirfjære og mudderfjære. Derved er der betingelser tilstede for opvekst av flyndreunger, og derved forklares de gode flyndrefiskerier som finner sted både i Borgenfjord og utenfor Strommen. MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 14 DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS R. HARTMEYER ( B E H L I N ) (MIT 7 TEXTFIGUREN) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1921. NR. 6 ÅKTIETHYKKERIET I TRONDHJEM 1922 Das in verschiedenen Jahren von Herrn O. N o r d g a a r d im Trondhjemfjord gesammelte und mir freundlichst zur Verfiigung gestelite Ascidienmaterial gab mir Veranlassung, mich erneut mit der Ascidienfauna dieses Fjords zu beschåftigen und unsere der- zeitige Kenntnis davon zu einer Gesamtdarstellung zu vereinigen, die ich in einen historischen, einen systematischen und einen tier- geographischen Teil gliedere. In einem Anhang wird noch einiges weitere Material von anderen Punkten der norwegischen Kiiste mitbehandelt. HISTORISGHER TEIL. G u n n e r u s ist der erste Autor, der bereits im Jahre 1770, also noch vor Erscheinen der beiden fiir die Kenntnis der norwegischen Ascidienfauna grundlegenden Werke von O. F. M ii 1 1 e r, des Prodromus (1776) und der Zoologia Danica (1788—1806), eine Ascidie aus dem Trondhjemfjord beschreibt. Er nannte das Tier, das von Holmsbakken, dem unterseeischen Abhang der Insel Munk- holmen ca. 2 km. n. Trondhjem aus 100 Fad. Tiefe stammte, Ascidia singularis. Beschreibung und Abbildungen lassen keinen Zweifel dariiber, dass es sich um Polycarpa pomaria (Sav.), eine der håufigsten Arten des Fjords handelt. Mehr als 100 Jahre vergehen, ohne dass Ascidien aus dem Trond- hjemfjord irgendwie erwåhnt werden. Erst wieder im Jahre 1876 giebt Storm (Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 80) eine Liste von folgenden 5 Arten von der Siidkiiste der Insel Garten an der Miindung des Fjords bei Beian: Ascidia mentula Ascidia venosa Ascidia rustica Cynthia conchylega (Miill.) Ascidia paralellogramma Miill.? Man konnte die Xamen dieser Liste såmtlich auf sich beruhen lassen, da sie nicht zu controllieren sind. Immerhin mag versucht werden, wenigstens einige von ihnen zu denten. Ascidia rustica entspricht vermutlich der sehr hiiufigen Polycarpa pomaria, von der kaum anzunehmen ist, dass sie sich nicht unter Storm's Material befunden hatte. Ascidia mentula ist im Fjord nicht nach- R. HARTMEYER [1921 gewieseii; es liegt der Verdaehl iiahe, dass es sich nm die ebenfalls sehr hanlige Ascidia obliqua haiidelt. Cynthia conchylega (Miill.) isl keinesialls M ii 1 1 e r's Ascidia conchilega, die im Fjord nicht hanlig zii seiu scheint und von der ich von dort niemals Exemplare gesehen håbe, die dureh slarken Belag von Sehalenlrlimmern, Steinehen u. dgl. ausgczeiehnel ^varen, wie es z. B. bei Tieren dieser Art von Bergen hanlig der Fall ist. Wahrscheinlich ist eine Molgula, vielleiehl M. oculala gemeinl, von der ich Exemplare von der Insel Garten unter N o r d g a a"r d's Material vorgefunden håbe. Ob Ascidia venosa und Ascidia paralellogramma der Ascidia virginea Miill. und der Corella jxiraUelogramma (Miill) entsprechen, muss dahingestellt bleiben. Im Jahre 1878 lugt Storm (1. c., p. 245) noch eine weitere Art, Ascidia intestinalis, ans dem Borgenfjord hinzu, von der man annehmen darf, dass sie der bekannten Ciona intestinalis (L.) auch wirklich enlspricht. Erst 14 Jahre spiiter (1892) folgt eine weitere Mitteilung. In einer Liste der wåhrend einer Fahrt der «Argo» im Juli 1891 an der Westkiiste Norwegens entlang gesammelten Ascidien fiihrt Herdman (P. Liverp. biol. Soc., i;. 6 p. 91 ff.) auch 2 Arten aus dem Trondhjem Fjord auf. Die eine, im åusseren Teil des Fjordes, wie vor Roberg, in einer Tiefe von 300 F. erbeutet, wird als Ascidia sp., n. sp. bezeichnet, hinzugefiigt wird nur «in some respects like Ascidia curvata», nebenbei bemerkt eine weslindische Art. Auf eine Deutung dieser Art muss verzichtet werden. Die zweite Art, unter dem Namen Rbopalopsis, sp. (?) aufgefiihrt, ist eine sehr interessante Form, mit der ich mich weiter unten noch beschiiftigen w^erde. In das nåchste Jahr (1893) fållt dann die erste grossere Publica- tion iiber die Ascidien des Fjordes, ebenfalls von H e r d m a n (Ann. nat. Hist., ser 6 v. 12 p .443 f.). Ihr liegt das Material zu Grunde, welches der Reverend A. M. Norman im Sommer 1893 an zwei Stellen des Fjordes, bei Trondhjem und bei Roberg, zusam- menbrachte. Die Arbeit selbst erhebt sich kaum iiber eine Arten- liste hinaus. Trotzdem glaube ich alle angefiihrten Arten, bis auf eine, richtig deuten zu konnen. Polijcarpa pusilla halte ich fur synonym mit P. fibrosa (Stps.); Ascidia compressa ist identisch mit A. obliqua Aid., A. plebeia mit A. conchilega Miill., A. venosa mit A. virginea Miill.; Ascidiella, sp. ist nicht zu deuten, wenn man nicht annehmen will, dass es sich um A. aspersa (Miill.) handelt, doch ist der sichere Nachweis dieser Art fiir den Fjord mit dieser Annahme natiirlich nicht erbracht; Leptoclimim tenue ist, wie ich noch zeigen werde, identisch mit Didemmim albidum (Verrill); Amaroucium ponmm ist als Synoicum pulmonaria (Eli. Soland.) zu bezeichnen; Psanimaplidium, sp. n. kann kaum eine andere Art als Aplidium spitzbergense Hartmr. sein; Aplidium, sp. diirfte zu JNr. bj DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS O Aplidium pallidum (Verrill) gehoren. Die Namen der restlichen 1 Arten, Molgiila eugijroides, Polycarpa pomaria, Ciona intestinalis und Corella par allelog ramma bleiben unveriindert. Alle dicse Arten sind, da man von der Liste durchweg unsicherer Arten Stor m's, mit Ausnahme vielleicht von Ciona intestinalis, am besten absieht, somit zum ersten Male fiir den Fjord nachgewiesen. Im Jahre 1896 liihrt Huitfeldt-Kaas (Norske Nordhavs- Exp., V. 7 nr. 23 I) von Beian zwei von ihm neu beschriebene Arten auf, Aplidiopsis sarsii (1. c. p. 14) und Sarcohotrijlloides espe- vaerense (1. c. p. 25). Erstere ist inzwischen als Synonym von Synoicum pulmonaria (Eli. Soland.) erkannt worden, letztere Art ist Michaelsen (Wiss. Meeresunters., Helg. v. 14 p. 101. 1921) wohl mit Recht geneigt, als identisch mit Botrijllus leachii Sav. zu betrachten. Ohne Angabe eines genaueren Fundortes erwåhnt er ferner das Vorkommen von Diplosoma spongiforme im Trondhjem- fjord (1. c. p. 9). Die beiden letzteren Arten sind neu fiir den Fjord. In demselben Jahre beschreibt I. K i a e r (ibid., nr. 23 III p. 18) ebenfalls von Beian eine neue Art, Eugyra translucida, die ich fiir synonym mit E. arenosa (Aid. Hane.) halte. Der Nachweis dieser Art fiir den Fjord ist neu. In der Fauna arctica (v. 3 p. 122. 1903) erwahnt Hartmeyer nach der Sammlung von N o 1 1 (Senckenb. Museum) 4 Arten aus dem Trondhjemfjord, ohne nåhere Fundortsangaben. Es sind dies: Styela rustica, Polycarpa pomaria, Ascidia obliqua und Ciona intestinalis. Die an erster Stelle genannte Art war bis dahin im Fjord nicht nachgewiesen. Der niichste Beitrag zur Ascidienfauna des Fjords, gleichfalls von Hartmeyer (Vid. Meddel., v. 63 p. 261. 1912), behandelt das von Mortensen im Sommer 1911 daselbst gesammelte Material. Diese Ausbeute besteht aus 14 Arten, von denen 5 iiberhaupt zum ersten Male oder wenigstens sicher nachgewiesen werden, nåmlich Styela lovenii, Dendrodoa grossularia, Leptoclinides faeroensis, Aplidium pallidum und Aplidium spitzhergense. Fiir Polycarpa pusilla, Didemnum tenue und Macroclimim pomum gilt das gleiche, wie fiir die entsprechenden Arten in H e r d m a n's Liste. Die Namen der iibrigen Arten behalten ihre Giiltigkeit. Im Jahre 1914 veroffentlichte W. Arndt (Jahresber. Schles. Ges., u. 91 I 2 b. p. 23) in den Ergebnissen der ersten Lehrexpedition der Dr. P. Schottlander'schen Jubilaums-Stiftung eine Liste von 9 Arten aus dem Trondhjemfjord. Ich hatte Gelegenheit, die Bestim- mungen nachzupriifen, sodass die aufgefiihrten Fundorte nunmehr gesichert erscheinen. Die Mehrzahl der Arten war richtig bestimmt. Die als Synoicum incrustatum aufgefiihrte Art entspricht dem Aplidium spitzhergense Hartmr.; Synoicum incrustatum ist bisher im Fjord nicht nachgewiesen. Die von Arndt als Aplidium sp. bezeichnete Form ist Amaroucium mutabile Sars, eine Art, die R. HARTMEYER fl921 damit ziim ersten Male im Fjord gefunden wurde. Unter dem Namen Didemnum lenue hat Arndt zwei Arten mitcinander vermengt, namlich Didemnum albidiim (Verrill) und Leptoclinidcs jaeroensis Bjcrk. Didemmim tenue wird von Tautra und aus dem Skarnsund angefiihrt. Von ersterem Fundort waren beide Arten bereits })ekannt, von letzterem nur D. cdbidum. Da die Fundorte nach eri'olgter Bearbeitung leider nicht getrennt gehalten wurden, so lasst sich nicht mehr l^ntscheiden, von ^\o die Kolonieen von L. jaeroensis stammen. Der sichere Nachweis von L. faeroensis im Skarnsund miisste also noch erbracht werden. Das fur die vorliegende Arbeit verwertete Material endlich bestehl aus 21 Arten, ist also bei weilem die grosste Ausbeute, die bisher zur Untersuchung gelangt ist. Von diesen 21 Arten sind nicht weniger als 6 neu iiir den Fjord, namlich Molgula oculata Forb., Molgula septentrioncdis Traust., Pelonaia corrugata Goods. Forb., Ascidiella aspersa (Mtill.), Ascidia prunum Miill. und Pohjcitor vitreus (Sars). Besonderes Interesse beausprucht das Wiederauf - finden der von H e r d m a n (1892) alt Rhopcdopsis, sp. (?) bezeich- neten Form. Nur 6 aller friiher nachgewiesenen Arten fehlen im Material: Molgula eugyroides Traust., Polycarpa fibrosa (Stps.), Dendrodoa grossularia (Bened.), Botryllus leachii Sav., Diplosoma spongiforme (Giard) und ApUdium pallidum (Verrill). Die Gesamt- zahl der aus dem Trondhjemfjord bekannten Arten betragt nunmehr 27. SYSTEMATISGHER TEIL. Dieser Teil bringt eine Zusammenstellung aller bisher aus dem Trondhjemfjord bekannt gewordenen Arten, wo notig mit ergån- zenden Beschreibungen und kritischen Bemerkungen. Die Litera- turcitate beziehen sich lediglich auf das Vorkommen im Trond- hjemfjord. Den auf das vorliegende Material beziiglichen Fund- notizen sind auch alle alteren Fundortsangeben angefiigt. Die Angaben iiber die weitere Verbreitung sollen lediglich dazu dienen, den tiergeographischen Character der belreffenden Art kurz zu pracisieren. Betreffs der in diesem und dem folgenden Teil angewandten tiergeographischen Nomenklatur verweise ich auf A p p e 1 1 6 f (1906) und von H o f s t e n (1915). FAM. MOLGULIDAE. EUGYRA ARENOSA (Aid. Hane). 1896 Eugyra translucida, I. K i a e r in: Norske Nordhavs-Exp., V. 7 nr. 23 III p. 18. Von dieser Art liegen mir insgesamt 8 Exemplare vor, såmtlich aus dem Flachwasser, die zu Bemerkungen keinen Anlass geben. Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS ^ Die durch K i a e r von Beian neu beschriebene Eugyra translucida verma^ ich artlich von E. arenosa nicht zu trennen. Fundnotiz: Taulersvaet, 25. III. 1907 u. 28. VII. 1907; 1 bzw. 2 Exemplare — Borgenfjord, 1. IX. 1910, ca. 10 m.. Sand; 5 Exemplare. Åltere Fu n do rt sangabe: Beian (Kiaer 1896). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : E. arenosa ist eine auf den bore- alen Teil des Nordmeeres beschiånkte Art, die ini westlichen Teil ihres Verbreitungsgebietes nach Norden nicht iiber die Fåioer (noch unveroffentlicher Fundort!) hinausgeht — vom «Triton» vurde die Alt nach H e r d m a n (1883) am S. O. Ende des Wyville Thomson Riickens im kahen Bezirk gesanmielt — wahrend an der norwegischen Kiiste ihre nordliche Ausbreitungsgrenze nach B j e r k a n (1908) bei Bodo (Skipshohnen) liegt. MOLGULA SEPTENTRIONALIS Traust. Das einzige vorliegende Exemplar dieser im Trondhjemfjord bisher nicht nachgewiesenen und wie es scheint nirgends håufigen Art ist von långlich ovaler Gestalt und niisst basoapical 20 mm,, dorsoventral 26 mm., lateral 17 mm. Die Oberflåche ist dicht mit feinem Schlick und Sand bedeckt, schieiergrau, ohne grossere Fremdkorper. Die Muskulatur ist in der vorderen Korperhalfte ungemein kraftig; die fur diese Art characteristischen, bis an die Korperbasis verlaufenden bandformigen Reihen ganz kurzer Quer- muskeln sind dagegen nicht immer scharf ausgeprågt. Die Zahl der Tentakel betragt etwa 12; die Mehrzahl ist von ansehnlicher Grosse, doch lassen sich wcder Gruppen verschiedener Ordnung, noch eine gesetzmassige Anordnung klar erkennen. Das Flimmer- organ ist breit hufeisenfonnig, die Offnung ist nach hinten gewandt. Bei den gronlåndischen Originalen dieser Art ist die Offnung gleichzeitig ein wenig nach links gerichtet, aber vielleicht nicht ganz so stark, wie es nach der friiher von mir gegebenen Abbildung (Fauna arctica, u. 3 t. 7 f. 15) denAnschein haben komite. Das Schema fiir die Verteilung der inneren Langsgefiisse lautet: Links D O (8) O (10) O (10) O (10) O (9) O (9) O (7) O E = 63 Rechts D 1 (8) O (10) O (11) O (10) O (9) O (9) O (7) O E = 65 Die geringere Zahl, die ich friiher (1. c. p. 153) fiir die gron- låndischen Originale angegeben håbe, erklårt sich daraus, dass diese Angaben sich lediglich auf die ventrale, iiberhångende Seite der Falte beziehen. Tatsåchlich besitzen die Grenland- Stiicke, wie eine Nachpriifung ergab, 10 — 12 oder selbst noch mehr innere Langsgefiisse auf einer Falte. Die Zahl ist hier also etwas grosser, trotzdem die Tiere kleiner sind, als das vorliegende Exemplar. Bei dem einzigen Exemplar von den Neu Fundland Banken dagegen. R. HARTMEYER [1921 welches V an N a m e (1912) seiner Beschreil)iing zii Grunde legt inicl dis in der Grosse den gronliindischen Exemplaren nahe kommt, ])leil)t die Zahl der Langsgefiisse hinter derjenigen des Trondhjem- Sliickes nichl unwesentlich zuruck. Zwischen 2 Quergefassen 1. Ordn. liegen slets 2 Infundibnla, deren Spitzen sich haufig wiederum leilen. Der Hoden ninunt fast die gesamte Aussenflache der Gonade ein, nur an einzelnen Stellen wird auch das Ovar sichlbar. An der Innenflache wuchern die Hodenfollikel auch noch iiber die Randzone nach dem Centrum zu, doch wird hier die gesamte centrale Partie vom Ovar eingenommen. Bei den gron- landischen Originalen ist die Anordnung der beiden Geschlechts- driisen durchaus die gleiche. Die Niere ist langgestreckt, kaum merklich gebogen. Die rechte Gonade ist schwach nierenformig gebogen und der Niere dicht angelagert, mit dem hinteren Rande sogar ein wenig aufgelagert. Sie reicht nicht bis an das dorsale Ende der Niere heran, iiberragt dagegen das ventrale Ende ein wenig. Ein nachuntersuchtes gronlandisches Original zeigt das gleiche Verhalten. F u n d n o t i z : Tautersvaet, 25. VII. 1907; 1 Exemplar. W e i t e r e V e r b r e i t u n g: M. septentrionalis ist eine arktisch- boreale Art mit vorwiegend arktischer Verbreitung und somit zweifellos auch arktischer Herkunft. An der Ostkiiste von Nord- amerika lindet sie ihre Siidgrenze schon bei den Neu Fundland Banken, im Nordmeer geht sie siidlich bis zu den Fiiroer und an der norwegischen Kiiste bis Bergen (Alvaerstrommen). MOLGULA OGULATA Forb. Fig. 1—5. "^Cynthia conchijlega (sie!). Storm in: Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 80. Diese, fiir den Trondhjemfjord ebenfalls neue Art (falls nicht Stor m's C. conchijlega ihr entspricht) liegt mir von 3 Stationen in ie 3 Exemplaren vor. Rein iiusserlich pråsentieren sich die Exemplare von den einzelnen Stationen etwas verschieden. Die Stiicke aus dem Borgenfjord zeigen das normale Aussehen der Art, wenigstens die beiden grosseren, die etwa 25 : 32 mm. messen und in eine dichte Lage von Sand, Schalentriimmern und anderen Fremdkorpern eingehiillt sind; bei dem dritlen, kaum halb so grossen Tier ist der Belag viel spiirlicher. Die Tiere aus dem Skjornfjord — Grosse etwa 12 : 20 mm. — sind mit einer einlieit- lichen granen Sandschicht bedeckt. Die Exemplare von der Insel Garten, deren grosstes 16 : 25 mm. misst, sind wiederum mit Fremdkorpern aller Art bedeckt. Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 9 Von einigen Exemplaren håbe ich die innere Organisation unter- sucht. Bei einem Tier ziihlte ich 12 Tentakel, und zwar je 3 Ten- takel 1. und 2. Ordn. und 6. Tentakel 3. Ordn., die regelmåssig nach dem Schema 13231. .. . angeordnet waren; dazu kamen noch einige rudimentiire Tentakel; in einem anderen Falle waren etwa 15 Tentakel von 3 bis 4 verschiedenen Grossen vorhanden, die aber keine so regelmiissige Anordnung zeigten, wenn auch im allge- meinen grossere und kleinere Tentakel alternierten. Die Muskula- tur ist fast nur auf die Siphonen beschrankt. Da^ Flimmerorgan variiert in der Richtung der Offung. Bei einem Exemplar land ich die typische Form mit nach rechts und gleichzeitig ein wenig nach hinten gewandter Offnung (Fig. 1); bei einem anderen ist die Otfnung in der Hauptsache nach hin ten, aber auch etwas nach rechts gewandt (Fig. 2); ein drittes Exemplar halt in der Richtung der Offnung ungefåhr die Mitte zweischen den beiden anderen. Die Gestalt ist in allen Fallen die gleiche; die Schenkel sind einander stark geniihert und einwårts gebogen. Ein stårker abwei- chendes Verhalten von der Norm zeigt das Flimmerorgan eines der Exemplare aus dem Skjornfjord (Fig. 3). Bei diesem ist die Offnung ganz nach hinten gevandt und der linke Schenkel nicht einswårts, sondern auswarts gebogen. Die Zahl der inneren Långs- Fi2. 1- -3. Molgiila ociilata Forb. Drei verschiedene Formen des Flimmerorgans. gefiisse auf den Falten betragt je 5 — 7. Die Niere ist kaum gebogen. Die rechte Gonade ist ihr in ganzer Lange dicht angelagert. Beide Organe liegen etwas schråge zur Basoapicalachse und sind dem dorsalen Korperrande genåhert, aber nicht so stark, wie es T r a u s t e d t (1883) bei Exemplaren von Neapel und ich (1901) bei solchen von Bergen beobachtet haben. Der Hoden umgiebt das Ovar kranzformig; bei dem einem Tier wuchern einige Strange von 10 R. HARTMEYER [1921 Hodenfollikeln iiber das centrale Ovar hinweg. Ich gebe eine Abbikhmg des rechtsseitigen Weichkorpers von 2 Exemplaren aus dem Borgenljord (Fig. 4 u. 5). Fig 4. Molgula ociilata Forb. Weichkorper von rechts. Nat Gr. Fig. 5. Molgula ociilala Forb. Weichkorper von rechts. l^/* X. F u n d n o t i z : Insel Garten (bei Beian), Nordhafen, 26. VIII. 1910, ca. 5 m,, Sand; 3 Exemplare — bei Hard (Skjornf jord), 6. VIII. 1913, 10—20 m., Sand; 3 Exemplare — I. Rolso, Borgenljord, 2—10 m., Sand; 3 Exemplare. W citere Verbreitung: M. oculala ist eine mediterran- boreale Art, die vermutlich von Silden her in das boreale Gebiet eingewandert ist. Im westlichen Teil ihres borealen Verbreitungs- gebietes geht sie nordlich nur bis zu den Orkney Inseln. An der Kiiste des siidwestlichen Norwegen ist sie gemein, aus dem nord- lichen Norwegen meldet dagegen Bjerkan (1905, 08) nur je einen vereinzelten Fund von Bodo und aus dem Porsanger Fjord. Ich selbst håbe kein Exemplar aus dem nordlichen Norwegen gesehen, doch kann die x\ngabe von Bjerkan billigerweise nicht bezweifelt werden. Dagegen miissen die alteren Angaben iiber ihr Vorkommen im weissen Meer durchaus zweifelhaft bleiben. Weder R e d i k o r z e w noch ich haben die Art unter unserem Material aus dem weissen Meer vorgelunden. An der Ostkiiste von Nord- amerika fehlt die Art. MOLGULA EUGYROIDES Traust. 1893 Molgula eiigijroides. Herdman in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 443. 1912 Caesira [M.]e., Hartmever in: Vid. Meddel., v. 63 p. 265 f. 1—2. Von dieser Art hat mir neuerdings kein Material vorgelegen. Ich håbe daher meinen Bemerkungen aus dem Jahre 1912 nichts hinzuzufiigen. Åltere Fundortsangaben: Roberg, 250 — 300 F. (Herd- man 1893) — vor Roberg, ca. 300 m.; vor Tautra, cå. 200 m. (Hartmever 1912). Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJQRDS 11 W e i t e r e V e r b r e i t ii n g : Die Art wurde ursprunglich von Bahia beschrieben und ist seildem nur im Tro nd hjem fjord gefun- den worden. Uber ihre tiergeographische Stellung liisst sich zur Zeil kaum etwas aussagen. Fam. STYELIDAE. STYELA RUSTICA (L.). 1903 Styela rustica, H a r t m e y e r in: Fauna arctica, v. 3 p. 122. Die 8 vorliegenden Exemplare stammen siimtlich aus dem Borgenfjord. Drei von ihnen sind miteinander verwachsen. Das grosste Tier misst 50 : 18 mm., ist von cylindrischer Gestalt, besitzt ein Horn, doch ist die Knotchenbildung nur verhåltnismåssig schwach. F u n d n o t i z : Borgenfjord, 8. VII. 1903, 20—30 m.; 6 Exemp- lare — Borgenfjord, harler Boden mit Laminarien; 3 Exemplare. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e : Trondhjemfjord (ohne nåhere Angabe) (Hartmeyer 1903). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : S. rustica ist eine circumpolar verbreitete, arktisch-boreale Art mit vorwiegend arktischer Ver- breitung und zweifellos arktischer Herkunft. Sie geht siidlich bis Neu Fundland, den Fiuoer und in das Kattegat, fehlt aber in der Nordsee und den britischen Gewåssern. STYELA LOVENII (Kor. Dan.). 1912 Tethyum fStyekU loveni, H a r t m e y e r in: Vid, Meddel., V. 63 p. 267. 1914 T. I, Arndt in: Jahresber. Schles Ges., u. 91 I 2 b. p. 24. Von Galgenes liegen 2 halbkugelige Exemplare vor, beide auf P. pomaria angesiedelt. Die Oberflache des grosseren ist fein gekornelt, die des kleineren mit feinen Sand- und Schlamm- partikelchen bedeckt. Bei letzterem ist die linke Hodenmasse ganz ungewohnlich stark entwickelt. Der Hoden ist auf das Hinterende des Ovars beschrankt, umgiebt dieses aber allseitig als eine polster- artiges Masse; die einzelnen Hodenfollikel sind stark in die Lange gezogen. Im Trondhjemfjord wurde bisher nur die abgeflacbte Form dieser Art beobachtet. F u n d n o t i z : Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 100 m., Sand und Schlamm; 2 Exemplare. Åltere Fundortsan gaben: vor Roberg, ca. 300 m. (Hartmeyer 1912) — Skarnsund, 150—200 m. (Arndt 1914). Weitere Verbreitung: S. lovenii ist eine nahezu circum- polar verbreitete, arktisch-boreale Art, deren Verbreitungsgebiet in 12 H. IlAUTMHYER [1921 der boiealen Zone aber viel ansgedehnter ist, als bei S. rustica und oinerseils bis in die Massacbiisetts Bay, anderseits bis in die wesl- liilu' Oslsce und durch die Nordsee bis in den Kanal reicht. Die Fraide, ob die Ail arklischen oder borealen Ursprungs, ist schwer zu eiilscheiden: immerbin seheint der Schwerpunkt ihrer Ver- breiliiiii^ doeb mebr ini borealen (iebiel zu liegen. PI^:L0NAIA CORRUGATA Goods. Forb. Diese fiir den Fjord neue Art liegt in zwei Exemplaren von Taulersvaet, dem Flachwasser zwischen Tautra und Frosta vor. Das grossere der beiden Tiere ist 20 mm. lang. F u n d n o t i z : Tautersvaet, 25 VU. 1907; 2 Exemplare. W e i t e r e V e r b r e i t u n g : Das Verbreitungsgebiet von P. corrugata deckt sich ungefåhr mit dem von S. lovenii, nur lindet sie ini borealen Gebiet ihre Siidgrenze bereits im Kattegat und feblt im Bereiehe der britischen Inseln im Kanal. Gewisse Momenle spreeben lur ihre arktische Herkunft. POLYCARPA POMARIA (Sav.). \110 Ascidia singularis, Gunnerus in: Skr. Kjobenh. Selsk., V. 10 p. 166 f. 1—6. ? 1876 Ascidia rustica (non Linné 1767), Storm in: Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 80. 1893 Polycarpa pomaria. Herd m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 444. 1903 P. p., H a r t m e y e r in: Fauna arctica, v. 3 p. 122. 1912 Pandocia IPolijcarpa] p., H a r t m e v e r in: Vid. Meddel., V. 63 p. 274. 1914 P. p., Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., y. 91 I 2 b. p. 24. Diese Art gehort zu den håufigsten des Fjordes. Die Mehrzahl der Sammier hat sie dort erbeutet. Es ist deshalb sehr wabrschein- lich, dass sie auch in Storm's Artenliste enthalten ist. Ver- nuillieh entspricht sie, worauf bereits -hingewiesen wurde, seiner Ascidia rustica. Die von Gunnerus beschriebene Ascidia sin- (}ul(n-is isl ganz zweifollos diese Art. Von den vorliegenden Exem- plaren sitsen einige auf Lophohelia; teihveise sind sie aggregiert; auf ibnen angesiedelt lindet man Stijela lovenii und Lepioclinides faeroensis, sowie jugendliche Tiere der elgenen Art. Die Exemplare aus dem Fjord sind alle durch eine stark buckelige Oberflåche ausgezeichnet. Fundnotiz: Brettingsnes, 31. VH. 1913, ca. 250 m.; mehrere Exemplare — Hambåra, 31. I. 1913, 250—300 m.; 2 Exemplare — Nr. 6] DIE ASCIDIEXFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 13 Kinebodden, 7. VIII. 1913, 200—300 m., Korallenboden; 1 Exemplar an Lophohelia — Galgenes, 30, VII. 1913, ca. 100 m., Sand und Schlamm; mehrere Exemplare — Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 300 m., KorallenlDoden; 1 Exemplar an Lophohelia — zwischen Tautra und Leksviken, 31. VII. 1911, ca. 200 m.; 2 Exemplare. Åltere Fundortsangaben: Holmsbakken, ca. 100 F. (Gumiei-us 1770) — ?Insel Garten (bei Beian), Siidseite (Storm 1876) — Roberg, 150—250 Fad. (Herdman 1893) — Trondhjemfjord (ohne nåhere Angabe) (Hartraever 1903) — vor Roberg, ca. 300 m.; vor Tautra, ca. 200 m. (Hartmever 1912) — Skarnsund, 150—200 m. (Arndt 1914). ^^' e i t e r e ^^ e r b r e i t u n g : P. pomaria ist eine mediterran- boreale Art, vermutlich siidlicher Herkunft. Im westlichen Teil ihres borealen Verbreitungsgebietes bilden die Fiiroer die nordliche Grenze, an der norwegischen Kiiste ist sie haufig bis zum Trond- hjemfjord, nordlich davon nur vereinzelt (Traenenhavet, Lofoten, Tromso) gefunden worden. Das von R e d i k o r z e w (1907) be- hauptete Vorkommen im Kolafjord beruht auf falscher Bestim- mung, Nvie ich mich an dem iibrigens einzigen Exemplar iiberzeugt håbe. Es handelt sich um ein hornloses Exemplar von Styela viistica. D e r j u g i n hat diesen Irrtum in seiner grossen, z. Zt. kaum zugiinglichen Arbeit iiber die Fauna des Kolafjords bereits berichtigt. Ich bege deshalb auch Zweifel an der richtigen Bestim- mung der von Redikorzew (1906) erwåhnten Exeinplare aus dem Honisund (W. Spitzbergen). Ich håbe niemals ein Exemplar dieser Art von Spitzbergen gesehen. Die Angaben alterer Autoren iiber das Vorkommen im weissen Meer erscheinen ebenfalls nicht sicher begriindet. Redikorzew und mir hat die Art von dort nicht voreelegen. i\n der Ostkiiste von Nordamerika fehlt die Art. POLYCARPA FIBROSA (Stps.). 1893 Pohjcarpa pusilla, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 444. 1912 Pandocia [P.l p., Hartmever in: Vid. Meddel., v. 63 p. 275. Unter dem vorliegenden Material ist diese Art nicht vertreten. Unter der Ausbeute von M o r t e n s e n håbe ich aber seinerzeit ein Exemplar vorgefunden, das ich mit der von H e r d m a n aus dem Fjord bereits erwåhnten Polycarpa pusilla identificiert håbe und einige Bemerkungen systematischer Art daran gekniipft. Inzwischen håbe ich mich ganz neuerdings (1921) mit dem For- menkreis wieder beschaftigt, der durch die xVrten P. fibrosa (Stps.), P. comata (Aid.) und P. libera Kiaer gebildet wird und dem auch die unljeriicksichtigt gebliebene P. pusilla zugehort, mit dem Ergeb- 14 R. HARTMEYER [1921 nis, dass diese dri'i Arlou uiiUt dom ;dlosten Xaincii P. [ibrosa zii vereinigon sind. Aucli P. jmsilUi i)assl in die Varialionsbreile difst's Foiinenkrcisos so i^ul hinoin, dass an ihrer Zugehorigkcit zu P. I'ibrosd nichl gozwcilell Nverden kann. Å 1 1 1' r c F u II (1 o r I s a n g a 1) c n : Roberg, 250—300 Fad; Trontllijcni, Flachwasser (Herdman 1893) — vor Tautra, ca. 200 Hl. (I la i- Uno vor 1912). W o i I o ro \ o r b r o i*t u n g : P. [ibrosa ist woil verbreilet in der Arktis und iiber den grossten Teil der borealen Region an beiden Kiisten des Atlantic. Sie ist auch im tieferen Wasser des nordatlantischen Oceans gefunden worden; ihr siidlichster Fundort liegt vor dem westlichen Eingang in die Slrasse von Gibraltaar (35° 36' N. 7° 6' W.), wo sie von der «Porcupine» in 477 F. Tiefe bei einer Bodentemperalur von 10.3° C. erbeiitet wurde. Man dart sie wohl als eine siidliche Art betrachten, die sich erst secundår an arktische Bodingungen angepasst hat. An der Siidwestkiiste Norwegens, siidl. des Trondhjemfjordes, ist sie bisher nicht nach- goNviesen, wohl aber im Skagerak (w. Hanstholm) und Kattegat. Nordlich vom Trondhjemfjord ist sie nirgends hiiufig. DEXDRODOA GROSSULARIA (Bened.). 1912 Dendrodoa qrossiilaria, Hartmever in: Vid. Meddel., V. 63 p. 273. Die Art ist bisher nur einmal im Trondhjemfjord von Morten- sen gesammelt worden. A 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e : vor Roberg, ca. 300 m. (Hart- meyer 1912). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : D. grossiilaria ist eine arktisch- boreale Art, deren Verbreitungsgebiet in der Hauptsache in der borcalen Region liegt. Man kann sie als eine siidliche Kiimmer- form ihrer lur die Arktis iiusserst characterislischen Gatlung be- trachten. Siidlich dos Trondhjemfjordes ist sie an der Siid- und Weslkiiste Norwegens sehr gemein, nordlich davon jedoch nicht hiiufig. Fam. BOTRYLLIDAE. BOTRYLLUS LEAGHII Sav. 1896 Sdrcobotrylloides espevaerense, H u i tf e 1 d t - K a a s in: Norske Nordhavs-Exp., v. 7 nr. 23 I p. 25 t. 2 f. 32. H u i t f e 1 d t - K a a s erwiihnt das Vorkommen des von ihm nach Kolonieen von P^spevaer und Bommelo neu beschriebenen SarcoboinjUoides espevaerense auch von Beian, wo die Art weniger hiiufig, als an den siidl icheron Fundstellen auftrat. Michaelsen (1921), der die Botrylliden der Xordsee und benachbarter Meeres- Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 15 gebiete kiirzlich einer Revision unterzogen, die eine Reducierung der etwa ein halbes Hundert ziihlenden Arten und Varietåten auf nur 3 zur Folge hatte, von denen 2 iiberdies noch nahe miteinander verwandt sind, hiilt es fiir wahrscheinlich, dass S. espevaerense dem B. leachii als Synonym zuzuordnen ist. Ich selbst håbe bisher keinen Botrijllus aus dem Trondhjemtjord in Hiinden gehabt. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e : Beian (Huitfeldt-Kaas 1896). W c i t e r e V e r b r e i t u n g : B. leachii ist eine auf den borea- len Teil des Nordmeeres beschrankte Art, auf dessen siidliche Herkunft schon seine nahe Vcrwandtschaft mit dem tropischen B. niger (Herdm.) hindeutet. Wenn die von Michaelsen ange- nommene Identitåt des vom Westabhang des Wyville Thomson Riickens beschriebenen B. fiilgurale Herdm. mit B. leachii zutrifft, so wåre dies der zur Zeit bekannte nordlichste Punl-ct im westlichen Teil des Verbreitungsgebietes dieser Art, wahrend an der norwe- gischen Kiiste der Trondhjemfjord die nordliche Grenze hildet. Pam. RHODOSOMATIDAE. CORELLA PARALLELOGRAMMA (Miill.). '^ 187Q Ascidia par alellogramma hicU, Storm in: Norske Selsk. Skr., V. 8 p. 80. 1893 Corella parallelogramma, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 445. , 1912 C. p., Hartmeyer in: Vid. Meddel., v. 63 p. 276. 1914 C. p., Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., f. 91 I 2 b. p. 24. Fundnotiz: Beitstadfjord, zwischen Vaggen und Festland, 3. VH. 1915, 10—20 m., steiniger Boden; 2 Exemplare, auf Tang- Verrasund (Strommen), 8. VHI. 1906; 1 Exemplar. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e n : ? Insel Garten (bei Beian), Siidseite (Storm 1876) — Munldiolmen, bei Trondhjem, 20 — 40 Fad. (Herdman 1893) — Skarnsund, 150—200 m. (Hartmeyer 1912; Arndt 1914) — Tautra, 100—150 m. (Arndt 1914). Weitere Verbreitung: C. parallelogramma ist eine mediterran-boreale Art, deren nordliche Grenze im westlichen Teil ihres borealen Verbreitungsgebietes bereits bei den Shetland er- reicht wird. An der norwegischen Kiiste bildel die Nordgrenze allgemeineren Vorkonunens der Trondhjemfjord, doch ist die Art auch noch bei den Lofoten gefunden worden. Der vereinzelte Fund bei Tromso (Hartmeyer 1903) soli hier nicht erortert werden. An der Ostkiiste von Nordamerika fehlt die Art. Fam. ASCIDHDAE. ASCIDIELLA ASPERSA (Miill.). ?? 1893 Ascidiella sp., H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 445. 16 R. HARTMEYER [1921 Diese Art war, falls nicht AscidieUa sp. H e r d m a n (1893) ihr zugeordnet weiden muss, im Trondhjemfjord bisher nichl gesam- inell, ji'doiilalls nicht sicher nachgewiesen \vordeii. Sie scheint im Fjord solleii zu sein, denn es liegeii mir mir 4 exemplare aus dem Beitsladfjord vor. Fundnotiz: Skjelvagen, Beitsladfjord, 5. VII. 1915, 40—50 m., Schlamm und Steine; 3 Exemplare. Å 1 1 e r e F ii n d o r t"s a n g a b e : V Boberg, 150—200 Fad. (Herdman 1893); die grosse Tieie isl lur diese Art allerdings ganz ungewohnlieh, sodass dieser Umstand die Identitiit von Herd- ni a n's Form mil A. aspersa recht zweifelhaft erscheinen liisst. W e i t e r e V e r b r e i t u n g : A. aspersa isl eine mediterran- boreale Art, die im Weslen ihres Verbreilungs gebietes bis zu den Fiiroer vordringt. An der norwegischen Kiiste sollle nach K i a e r (1893) der Trondhjemfjord ihre nordliche Verbreitungsgrenze bil- den. Auch ich håbe niemals Exemplare gesehen, die nordlich vom Trondhjemfjord gesammelt waren. B j erkan (1908) haben aber noch Exemplare von Helgeland und aus dem Kjollefjord (osll. vom Nordcap) vorgelegen. Die Art scheint denmach, wie auch andere siidliche (mediterran-boreale) Arten, an der Siid- und Westkiiste Norwegens etwa bis zum Trondhjemfjord gemein zu sein, weiter nordlich dagegen nur ganz sporadisch aufzutreten. An der Ost- kiiste von Nordamerika kommt die Art nicht vor. ASCIDIA OBLIQUA Aid. ??1876 Ascidia mentula (non O. F. Miiller 1776, 1788), Storm in: Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 80. 1893 A. compressa, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 444. 1903 A. ohliqua, Hartmeyer in: Fauna arctica, v. 3 p. 122. 1912 Plmllusia o., Hartmeyer in: Vid. Meddel., y. 63 p. 276. 1914 P. o., Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., y. 91 I 2 b. p. 25. Ascidia ohliqua muss wohl als die hiiufigsle Art des Trondhjem- fjordes bezeichnet werden. In der Haiifigkeit kommt ihr nur Polij- carpa pomaria nahe. Diese Tatsache legt, worauf schon hingewiesen \\urde, die Vemiutung nahe, dass sie auch in der Liste Storm's, vermutlich unter dem Namen A. mentula enthalten ist. Auch M. Sars und Da nielssen haben beide Arten verwechselt. Die vorliegenden Stiicke sind typisch; sie geben keinen Anlass zu Bemerkungen. Mehrere sitzen an Lophohelia. Das grosste Tier misst 48 : 35 mm. Fundnotiz: Kinebodden, 7. VIII. 1913, 200—300 m., Koral- lenljoden; 1 Exemplar — Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 300 m., Koral- lenboden; 3 Exemplare — Boberg, 13. VI. 1901, ca. 100 Fad; 1 Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 17^ Exemplar — zwischen Taulra und Leksviken, 31. VII. 1911, ca. 200 m.; 1 Exemplar. Å 1 1 e r e F ii n d o r t s a n g a b e n : ? Insel Garten (bei Beian), Siidseite (Storm 1876) — Roberg, 40—70 Fad.; Taulra, 20 Fad. (Herdmail 1893) Trondhjemfjord (ohne nåhere Angabe) (Hart- mever 1903) — vor Roberg, ca. 300 m.; vor Taulra, ca. 200 m. (Harlmever (1912) — Roberg, 200—300 m.; Skarnsund, 150—200 m. (Arndt 1914). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : A. obliqua ist eine arktisch- boreale Art. Es ist schwer zu entscheiden, ob sie arktischer oder borealer Herknuft ist, wenn auch gewisse Momente mehr auf einen borealen Ursprung hindeuten. Ihre Siidgrenze bilden Gap God und eine Linie von den Faroer und Shetland iiber die nordliche Nordsee ASGIDIA PRUNUM Miill. Diese Art war im Trondhjemfjord bisher nicht nachgewiesen. Es liegen mir nur 3 kleine Exemplare aus dem Beitstadfjord vor. Die Oberflache ist frei von Fremdkorpern und erscheint dem biossen Auge glatt; unter der Lupe liisst sich aber eine ganz feine Korne- lung bzw. Papillenbildung feststellen. Fundnotiz: Skjelvågen, Beitstadfjord, 5. VII. 1915, 40—50 m., Schlamm und Steine; 3 Exemplare. W citere Verbreitung: A. priinum ist eine arktisch- boreale Art, deren Ursprung zweifellos im arktischen Gebiet liegt. Langs der norwegischen Kiiste geht sie bis in das westliche Skage- rak und die nordliche Nordsee, fehlt anderseits aber in den briti- scher Gewassern und erreicht von Norden her auch nicht mehr die Faroer. An der Ostkiiste von Nordamerika hildet Gap God die Siidgrenze. ASGIDIA VIRGINEA Miill. ?? 1876 Ascidia venosa. Storm in: Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 80. 1893 Ascidiella v.. Herdman in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 444. 1912 Phalhisia virginea, Hartmever in: Vid. Meddel., v. 63 p. 277. 1914 P. V., A r n d t in: Jahresber. Schles. Ges., u. 91 I 2 b. p. 25. Es liegt mir nur 1 Exemplar vor, von typischer Gestalt, ganz glatt, 56 mm. lang; an der Basis ist eine Retepora eingewachsen. Das grosste Exemplar unter A r n d t's Material ist 86 mm. (nicht 90 mm., \vie A r n d t angiebt) lang; das grosste Tier der Berliner Sammlung — leider ohne Fundort — misst 90 : 35 mm., womit die Art ihr Maximum erreicht haben diirfte. 18 R. HARTMEYER [1921 F II n d n O t i z : Malvik, 13. IX. 1901, ca. 75 m., Steine und etwas Schalen, G. Swenander; 1 Exemplar. Å 1 1 e r e F ii n d o r I s a n g a b e n : ? Insel Garten (bei Beian) Siidseite (Storm 1876) — Trondhjem, Flachwasser (Herdman 1893) — vor Roberg, ca. 300 m. (Hartmeyer 1912) — Roberg, 200—400 m. (Arndt 1914). \V e i t e r e V e r b r e i t u n g : A. virginea ist eine mediteiTan- boreale Art, die bei den Shetland einerseils, im Trondhjemfjord anderseits bereits die Nordgrenze ihrer Verbreitimg findet. Ihr angebliches Yorkommen bei Tromso (Hartmeyer 1903) soli hier unberticksichtigt bleiben. Sie fchit an der Ostkiiste von Nord- amerika. ASGIDIA CONCHILEGA Miill. 1893 Ascidia plebeia, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 444. 1912 PhaUusia conchilega, Hartmeyer in: Vid. Meddel., v. 63 p. 277. Von dieser ans dem Fjord bereits bekannten, aber wie es scheint nicht håufigen Art liegen mir nur einige Exemplare vor. Das Exemplar von Galgenes zeigt in der Entiernimg des Gangliens vom Flimmerorgan, die bei einem Weichkorper von 45 mm. Liinge 10 mm. betragt, eine gewisse Annåherung an A. mentula, die aus dem Fjord nicht bekannt ist. Im iibrigen ist das Tier jedoch eine typische A. conchilega, sowohl im Verlauf des Darmes, wie in der Beschaffenheit der Oberflache. Das Exemplar von Kinebodden zeigt hinsichtlich des Abstandes des Ganglions vom Flimmerorgan ein anderes Extrem. Hier betragt die Entfernung bei 39 mm. Liinge des Weichkorpers nur 3 mm. Sonst ist das Tier aber eine typische A. conchilega. Die Entfernung des Ganglions vom Flimmerorgan betragt in der Regel etwa 7« der Lange des Weichkorpers, bei A. menhila dagegen fast V*- Fundnotiz: Kinebodden, 7. VIII. 1913, 200—300 m.. Koral- lenboden; 1 Exemplar — Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 100 m. Sand und Schlamm; 1 Exemplar — Skjelvågen, Beitstadfjord, 5. VII. 1915, 40 — 50 m. Schlamm und Steine; 1 Exemplar. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e n : Trondhjem, Flachwasser; Roberg, 100—200 Fad. (Herdman 1893) — vor Roberg, ca. 300 m. (Hartmeyer 1912). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : A. conchilega ist eine mediterran- boreale Art siidlicher Herkunft, die im westlichen Teil ihres bore- alen Verbreitungsgebietes nordlich bis zu den Fiiroer vordringt, wahrend an der norwegischen Kiiste der Trondhjemfjord ihre nordliche Grenze hildet. Ihr angeblicher Fund bei Tromso (Hart- meyer 1903) bleibt hier unberi'icksichtigt. An der Ostkiiste von Nordamerika kommt sie nicht vor. Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMEJORDS 19 Fam. CIOXIDAE. CIOXA INTESTINALIS (L.). 1878 Ascidia intestinalis, Storm in: Norske Selsk. Skr., v. 8 p. 245. 1893 Ciona i., H e r d m a n in: Ann. nat. Hist,, ser. 6 v. 12 p. 445. 1903 C. i., H a r t m e y e r in: Fauna arctica, v. 3 p. 122. 1914 C. i., Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., u. 91 I 2 b. p. 25. Nach den vorliegenden Angaben ist die Art immer nur in wenigen Exemplaren gesammelt worden. Storm, an dessen Art- bestimmung billigerweise wohl nicht gezweifelt zu werden braucht, berichtet dagegen, dass ini Borgenstrommen, der 800 m. langen, nur etwa 100 m. breiten und nicht mehr als etwa 2 m. tiefen, durch einen ausserordentlich starken Gezeitenstrom ausgezeichneten Ein- gangspforte zum Borgenfjord bis hinein in den Fjord selbst der Boden mit dieser Tierart im wahren Sinne des Wortes vollig bedeckt ist. F u n d n o t i z : Boberg, 12. VIII. 1911, ca. 250 m.; 1 Exemplar — Malvik, 13, IX. 1901, ca. 75 m., Steine und etwas Schalen, G. Swenander; 1 Exemplar — Borgenfjord, 8, VII 1903, 20—30 m.; 2 kleine Exemplare, Altere Fundortsangaben: Borgenstrommen (Storm 1878) — Trondhjem, 20—40 Fad, (Herdman 1893) — Trondhjem- fjord (ohne nåhere Angabe) (Hartmever 1903) — Tautra, 100— 150 m, (Arndt 1914). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : C. intestinalis muss als eine kosmopolitische Art betrachtet werden, die sich nach Xorden bis in das boreoarktische Ubergangsgebiet ausbreitet, in der Arktis selbst aber durch eine besondere geographische Form (f. longissima) vertreten zu sein scheint. Fam. DIAZONIDAE. RHOPALAEA XORDGAARDI sp. nov. Fig, 6. 1892 Rhopalopsis, sp. (?), H e r d m a n in: P, Liverp. biol. Soc, i;. 6 p. 91. In der Liste der von der «A r g o» an der Westkiiste Norwegens im Jahre 1891 gesammelten Ascidien fiihrt H e r d m a n auch eine Form auf, die er als Rhopalopsis, sp. (?) bezeichnet. Das Tier wurde im åusseren Teil des Trondhjemf jordes in 300 Fad, Tiefe auf schlickigem Boden erbeutet. Er characterisiert die Art folgen- dermassen: «Thick grev gelatinous test like Ascidia; branchial sac, etc, like Rhopalopsis or Ecteinascidia.y> Man musste dieser offenbar nur auf oberflåchlicher Ansicht beruhenden Bestimmung um so 20 R. HARTMEYER [1921 clier mit ciner gewissen Skepsis gcgcnuberslehen, als weder Rhopdlopais noch Ecieinascidia jeinals in borealen oder arklischen Gewiissern nachge\viesen, beide viclmehr tropisch-inedilerrane Galtuiigen sind. Um so grosser war mein Erslaunen, als ich unier der vorliegenden Ausbeule cine winzige, nur 12 mm. kmge Ascidie land, die mir auf den erslen Blick den Eindruck einer Rhopalaed macble; die genauere Unlersuchung Ijesliiligte diese Annahme. Es kann Ivainn ein Zweifel dåriiber besleben, dass das Exemplar mil H e r d m a n's Form identisch ist. Da ich die Arl mil keiner der aucli geographisch getrennlen (ialtungsangehorigen idenlil'icieren kann, beschreibe ich sie als neue Art und gestalte mir, sie nach dem um die hydrograpbische und biologische Erforschung der norwegischen Kiisten und Fjorde hochverdienten Gelehrten, Herrn O. N o r d g a a r d zu benennen. B e s c h r e i b u n g. Das einzige Exemplar slammt von Galgenes, also wie Herdman's Form aus dem iiusseren Fjordteil und gleichfalls aus betrachtlicher Tiefe (ca. 300 m.). Auch dieser Umstand spricht fiir die Identilat beider Formen. Der K 6 r p e r ist von cylindrischer, seillich zusammengedriickter Gestalt, olme slielarlge Verji'nigung des Hinterendes. Das Tier misst 12 : 7 mm. und war an einem Lophohelia- Ast befestigl. Die Basis ist mil Haftzotten versehen; die O b e r f 1 a c h e isl glalt und frei von Fremdkorpern, bis auf einige der Basis anbaf tende Schalentriimmer. Die K o r p e r- offnungen liegen beide am Vorderende, auf sehr kurzen, breiten, aber immerhin als solchen zu bezeichnenden åusseren Siphonen. Der Branchialsipho isl breiter und markiert sich deutli- cber. Beide Offnungen sind nicht deullich gelappt. Immerhin lassen sich am Alrialsipho 5 Lobi fcststellen. Schwieriger ist es, lur die Branchialoffnung eine bes timmie Zahl anzugeben; es mogen hier ebenfalls 5 oder auch 6 Lobi vorhanden sein. Der C e 1 1 u- 1 o s e m a n t e 1 ist von milchiger Farbe, glasig durchscheinend, im iibrigen diinn, fast hautartig, wiihrend ihn Herd m a n als dick und gelatinos bezeichnet; doch ist dieser Unterschied von unlergeordneter Bedeutung, um so mehr, als das vorliegende Exemplar durchaus den Eindruck eines jugendlichen Tieres macht, dessen Cellulosemanlel mil zunehmendem Wachslum voraus sichllich die der Galtung eigentiimliche dicke, knorpelige Beschaf- fenheit angenommen hiitte. Der weissliche Thorax, das schw^ach gelbliche Abdomen und der mit dunklen Kotballen angefiillle End- darm schimmern deullich durch den Cellulosemanlel hindurch. Der W e i c h k o r p e r (Fig. 6) ist sehr zart und diinn. Die Liinge des Thorax betragt (ohne die Siphonen) 4 mm., die des Abdomen einschliesslich der Taille 3 mm. Die Taille ist kurz und Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 21 eng und saml dem Abdomen scharf vom Thorax abgeschniirt. Die inneren Siphonen sind deutlich entwickelt. Sie sind von blnmen- kelchartiger Gestalt, doch erscheini ihr Rand mehr eingeialtet oder lappenartig eingebuch- tet, als eigentlich gelappt. Eine bestimmte Zahl von Lappen låsst sich kaum angeben; am Bianchialsipho sind es vielleicht 5, hoch- sten 6, wahiend die Verhaltnisse am Atrial- sipho ganz undentlich sind. Von bcsonderem Interesse ist die M u s- k u 1 a t u r, insbesondere die Zahl und der Verlauf der Långsmuskelbiinder. Quermus- keln treten nur an den Siphonen anf, im Bereiehe des ganzen iibrigen Weichkorpers tehlen sie. Die Zahl der Korperliingsmuskeln betragt insgesamt 13. Links wie rechts ver- Mi^.G. Rhapolaea nord- \auicn je 6 Langsmuskelbiinder; die Langs- gdardi sp. n. Weicti- niuskeln 2—5 (vom Endostyl aus gezahlt) korper. 6 X nehmen von der Basis des Kiemcnsackes, in der Niihe der Einmiindungsstelle des Oesophagus aus gemeinsamer Wurzel ihren Ursprung, wiihrend der erste Liingsmuskel etwas weiter nach vorn ventral vom zweitcn entspringt. Der 6. Langs- muskel scheint basal mit den iibrigen nicht in Zusammenhang zu stehen. Die Langsmuskeln 1—3 treten an den Branchialsipho heran, an dem sie sich auflosen; die Langsmuskeln 4 und 5 endigen am Intersiphonalfeld, ersterer vor, letzterer hinter dem Ganglion; der 6. Liingsmuskel verlault zum Atrialsipho; endlich existiert noch ein unpaarer, dorsalmedianer Liingsmuskel, der ebenfalls an den Atrialsipho herantritt. Die Tentakel sind ziemlich kriiftig und in der Mehrzahl ziemlich lang; es mogen efwa 30 vorhanden sein, die aber von verschiedener Lange sind und auch keine gesetzmassige Anord- nung erkennen lassen. Das Flimmerorgan ost ziemlich gross mit (anscheinend) limglich ovaler Offnung. Die inneren Långsfiisse des K i e m e n s a c k e s sind in der Regel entwickelt, nur gelegentlich sind sie streckenweise unterbro- chen. Papillen fehlen. Die Breite der Quergefiisse ist kaum ver- schieden. Die Felder enthalten meist 2, gelegentlich auch 3 Kiemen- spalten. Die Verhaltnisse des undurchsichtigen A b d o m e n s konnten nicht befriedigend aufgekliirt werden, insbesondere wurden die einzelnen Darmabschnitte — bis auf den mit Kotballen dicht angefiillten Enddarm — nicht klar erkannt. Es muss unentschieden bleiben, ob der Enddarm den Oesophagen linksseitig kreuzt oder ob der ganze Darmtractus eine einfache Schlinge bildet, deren 22 R. HARTMEYER [1921 beide Schenkel ncbcneinander vorlaufen; in erslerem Falle wiirde der Milleldaini zur Bildung der Schlinge sich ventralwiirts, in lelzterem dorsahvårls wenden. Der After wird von zwei Lippen gebildel, von denen jede vier fingerformige Fortsåtze tragt. E r o r t e r u n g. Vorausschicken will icl\ dass ich V an N a m e in der Ver- einigung der Gatliingen Rhopalaea und Rhopalopsis folge. Die Verhiiltnisse der Lobenbildung an den Korperoffnungen håbe ich schon friiher als generisch Irennendes Merkmal abgelehnt. In vielen Fallen ist die Zahl der Lobi nicht sichcr festzustellen; auch mogen individuelle Verschiedenheiten nicht sellen sein. So ist nach Van N a m e die Branchialoffnung bei J^. crassa glatt oder undeutlich gelappt, die Atrialoffnung 6-lappig (bei Rhopalaea sollten nach der friiheren Auffassung die Offnungen deutlich, bei Rhopalopsis undeutlich gelappt sein); bei R. defecta und R. tenuis sind l)eide Offnungen kreisrund, ohne deutliche Lappung; R. cerbe- riana besitzt an der Branchialoffnung 6, an der Atrialoffnung 12 Lappen; R. neapolitana endlich, der Typus der Gattung, an ersterer meist 8, aber auch 9 oder 10, an letzterer 6; die Lappenzahl ist also bald an der Branchial-, bald an der Atrialoffnung grosser; bei jR. nordgaardi ist die Branchialoffnung undeutlich gelappt, die Atrialoffnung låsst 5 Lobi erkennen. Die Frage, ob Knospungs- vermogen vorhanden ist (Rhopalopsis) oder fehlt (Rhopalaea) ist noch so wenig gekliirt, dass daraufhin keine generische Trennung vorgenommen werden kann. Bei R. cerberiana hat L a h i 1 1 e bisweilen zwei oder drei durch Stolonen verbundene Individuen beobachtet, glaubt aber, da alle Individuen gleich gross waren, dass es sich lediglich um Goncrescenz handelt. Die Mehrzahl der von Van N a m e untersuchten Exemplare von R. crassa waren isolierte Individuen, die keine Spur von Knospenbildung zeigten; nur drei verschieden grosse Individuen waren basal miteinander verschmolzen, doch liess sich ein verbindender Stolo nicht nach- weisen. In der Zahl der Tentakel iibertrifft R. nordgaardi alle iJbrigen Arten. Fiir jR. crassa werden 7 grosse, daneben kleinere von mindestens zwei Grossen angegeben, fiir R. defecta 8 + 8, fiir R. tenuis 6 + 6, fiir R. neapolitana 6 + 6 + 12; bei einem kleineren Tier der letzten Art von Rovigno zahlte ich nur 12 Tentakel. Auf den Gellulosemantel, der bei R. nordgaardi diinner, als bei den anderen Arten ist, lege ich keinen Wert; es mag sich um ein jugendliches Merkmal handeln. Der After wård, wo Angaben dar- iiber vorliegen, als glattrandig bezeichnet, ich fand aber bei dem genannten Tier von Rovigno dieselben fingerformigen Fortsiitze, wie bei R. nordgaardi. Bei keiner Art scheint aber eine so distincte und gesetzmiissige Anordnung der Långsmuskulatur vorhanden zu sein, wie bei R. nordgaardi, die viel mehr an die Muskulatur Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 23 von Ciona, als von Rhopalaea erinnert. Die Zugehorigkeit unserer Form zu Clona verbietet sich aber wegen des Mangels von Papillen auf den inneren Liingsgefassen, die bei Rhopalaea, wie iiberhaupt bei allen Diazonidae, stels fehlen und eines der wichtigsten unter- scheidenden Merkniale dieser beiden ohnehin nicht scharf geson- derten Familien bilden. Fundnotiz: Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 300 m., Korallen- boden; 1 Exemplar. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e : åiisserer Teil des Trondhj em- fjords, 300 F., Schlick (Herdman 1892). R. nordgaardi ist zur Zeit nur aus dem Trondhjemfjord bekannt. Dieses endemische Vorkommen gewinnt aber noch ganz besonders an tiergeographischem Interesse durch die Tatsache, dass weder im borealen noch im arktischen Gebiet ein Vertreter der Gattung Rhopalaea jemals gefunden worden ist. Erst im Mittelmeer tritt die Gattung auf. Tiergeographisch ist dieses bemerkenswerte Vor- kommen schwer zu erklåren. Wiirde die Gattung heute irgendwo an den britischen Kiisten leben, was aber sehr unwahrscheinlich angesichts der guten Durchforschung dieses Gebietes ist, so konnte man bei der Art im Trondhjemfjord an eine Einwanderung nach der Glacialzeit denken. Da diese Voraussetzung aber nicht zutrifft, so bliebe nur die Annahme iibrig, in dieser siidlichen Art ein Relict aus der Tertiårzeit zu sehen, das in nordlichen Gewåssern die Eiszeit durchlebt und rd)erlebt hat. Diese Annahme findet eine Stiitze in der Tatsache, dass Rhopalaea jedenfalls eine sehr alte Ascidiengattung darstellt, die nicht allzu fern der Wurzel des ganzen Ascidienstammes steht. Auf die Moglichkeit der Existenz solcher Relicte aus der Tertiiirzeit in nordlichen Gewåssern hat bereits Nordgaard (1918) bei Bryozoen hingewiesen; als Keispiel fiihr er u. a. Retepora cellulosa an, die heute im Mittel- meer und im nordlichen Norwegen, nicht aber in S. W. Norwegen oder bei den britischen Inseln lebt. Bei unserer Rhopalaea miisste man allerdings annehmen, dass die siidliche (mediterrane) Stamm- form inzwischen ausgestorben oder dass, wenn sie in einer der recenten mediterranen Rhopalaea- Arten zu suchen ist, die nord- liche Relictenform sich inzwischen so umgebildet hat, dass ihre urspriingliche artliche Zusammengehorigkeit mit einer mediter- ranen Art nicht mehr erkennbar ist. Fam. POLYCITORIDAE. POLYCITOR VITREUS (Sars). Aus dem Trondhjemfjord war diese Art bisher nicht bekannt. Es liegen mir 3 Kolonien vor; sie sind nur klein, die durchschnitt- liche Lange betragt etwa 14 mm. Der Erhaltungszustand war, wie 24 R. HARTMEYER [1921 meist bei dieser Art, so wenig gunstig, dass er lediglich fiir die Bestimmung ausreichle. Ich håbe mich ersl kiirzlich (1921) mit dieser Art beschaltigt, mit dem Ergebnis, dass ich die nordliche Form, die meist mit dem mediterranen P. cnjstallinus Ren. ver- einigt wmde, als selbstiindige Art wieder al)geirenne håbe. Wegen Einzelheiten verweise ich auf die betrei'lende Publication. F u n d n o t i z : Hambåra, 31. I. 1913, 250—300 m.; 2 Kolonieen; Galgenes, 30. VII. 1913, ca.* 100 m., Sand und Schlamm; 1 Kolonie. Weitere Verbreitung: P. vitreiis kann seiner Verbrei- tung nach als niederarktisch-boreal bezeichnet werden; er ist an- scheinend borealen (wenn nicht siidlichen) Ursprungs. Die Art kommt an der ganzen norwegischen Kiiste siidlich bis Bergen vor, ist ausserdem bekannt aus dem Barenis- und Murmanmeer, von W, Spitzbergen, W. Gronland und von den Neu Fundland Banken. Fam. DIDEMNIDAE. DIDEMNUM ALBIDUM (Verrill). 1893 Leptoclinum tenue, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 445. 1912 Didemnum t., H a r t m e v e r in: Vid. Meddel., v. 63 p. 279. 1914 D. t. (part.) Arndt in": Jahresber. Schles. Ges., v. 91 I 2 b. p. 26. In einer kiirzlich erschienenen Arbeit (1921) håbe ich mitgeteilt, dass bei D. albidiim zwei Formen von Kalkkorpern vorkommen, von denen die eine, bisher als characteristisch fiir diese Art geltende Form durch kurze, buckelartig gerundete Fortsåtze ausgezeichnet ist, wåhrend die andere die innerhalb der Gattung weit verbreitete Sternform zeigt. Ich håbe weiter gezeigt, dass beide Kalkkorper- typen in der extremen Form ihrer Ausbildung niemals in derselben Kolonie nebeneinander vorkommen, wohl aber findel man Kolo- nieen, deren Kalkkorper entweder samtlich ansgesprochene Zwi- schenformen dieser beiden Extreme darstellen, oder bei denen neben einer der beiden extremen Formen gewisse Ubergangsformen zu dem anderen Exlrem auftreten. Bis zu einem gewissen Grade låssl sich eine Sonderung der beiden Kolonieformen nach bathy- metrischen Gesichtspunkten durchfiiren, indem die Kolonieen des flachen Wassers und der miltieren Tiefen ganz vorwiegend kugelige Kalkkorper besitzen, wiihrend in den grosseren Tiefen im Rahmen der bis 1000 m. herabreichenden Vertikalverbreitung dieser Art der slernformige Kalkkorpertypus vorherrschl, gelegentlich aber auch bis in geringere Tiefen sich verfolgen liisst. Scharf ist die Trennung also nicht, wie sich angesichts des Vorkommens von Zwischenfor- men beider Kalkkorpertypen auch nicht erwarten låssl, doch ist ganz unverkennbar, dass in geringeren Tiefen der kugelige, in Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMF.TORDS 25 grossereii der sternformige Kalkkoipertypus vorhenscht. Es scheint aber nicht mir die Tiele an sich, sondem auch die jeweilige Tempe- ratur der betreffenden Tiefe mit in Rechnung gestelll werden zu miissen, doch soli auf diese Frage, die noch weiterer Unlersuchun- gen bedarf, hier nicht niiher eingegangen werden. Dass es sich etwa um zwei verschiedene Arten handeln komite erscheint ange- sichts der volligen Ubereinstimmung in der Organisation der Perso- nen im Verein mit dem Vorkommen von tibergangsformen zwischen den beiden Kalkkorpertypen ausgeschlossen. Die nordatlantische Form (mir diese!) von H e r d m a n's LeptocUmim temie vom Westabhang des Wyville Thomson Riickens, von der mir eine Originalkolonie vorgelegen hat, ist identisch mit der Tiefenform von Didemmim albidum mit typisch sternformigen Kalkkorpern. Auch die aus dem Trondhjemfjord von Herd m a n (1893) und mir (1912) als LeptocUmim bzw. Didemmim temie erwiilinte Form gehort dieser Tiefenform an und stimmt im iibrigen ganz mit dem Original iiberein. Arndt (1914) hat mit echten Kolonieen von Didemmim albidum auch Kolonieen von Leptoclinides faeroensis vermengt; auf letztere bezieht sich der Passus «gelegenllich auch keulenformig und kugelformig». Die beiden unter dem vorliegen- den Material befindlichen Kolonieen geben keinen Anlass zu Bemerkungen; sie slimmen mit den anderen Kolonieen durchaus iiberein. Die Art hildet in der Regel Uberziige auf Polijcarpa pomaria, Ascidia obliqmi, Lophohelia u. s. w. Fundnotiz: Kinebodden, 7. VIII. 1913, 200—300 m., Koral- lenljoden; 1 Kolonie — Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 300 m.. Koral- boden; 1 Kolonie. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e n : Roberg (Herdman 1893) — vor Roberg, ca. 300 m.; vor Tautra, ca. 200 m.; Skarnsund, 150—200 m. (Hartmeyer 1912). Weitere Verbreitung: D. albidum ist eine circumpolar verbreitete, arktisch-boreale Art mit vorwiegend arktischer Ver- breitung. An der Ostkiiste von Nordamerika ist sie gemein bis Boston, noch weiter siidlich selten; im Nordmeer geht sie siidlich iiber die Fåroer bis zum Wyville Thomson Riicken, an der norwe- gischen Kiiste bis Bergen, kommt im siidwestlichen Norwegen aber, soviel wir wissen, nur im tieferen Wasser der Fjorde, nicht an der offenen Kiiste vor. LEPTOCLINIDES FAERoENSIS Bjerk. 1912 Leptoclinides faeroensis, Hartmeyer in: Vid. Meddel., V. 63 p. 278. 1914 Didemnum tenue (part.), Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., V. 91 I 2 b. p. 26. 26 R. HARTMEYER [1921 Von dieser Art, die nicht geråde selten im Trondhjemfjord zu sein scheint, liegen mir 5 Kolonieen vor. Eiiie von ihnen ist stumi)i' kegelformig, mit nur einer, terminal gelegenen Kloake; mehrere bilden ziemlich ansehnliche Polster, bis 13 mm. dick, mit 2 bis 3 erkennbaren Kloaken, die stets auf dem Scheitel buckelartiger Erhabenheiten der Oberfliiche liegen. Ich håbe Grund zu der Annahme, dass diese grosseren Kolonieen mit mehreren Kloaken durch Goncrescenz ursprtinglich kegelformiger, nur eine Kloake besitzender Kolonieen entstanden sind. Zwei Kolonieen sitzen auf Pohjcarpa pomaria. Auch unter den im Anhang erwahnten Kolo- nieen aus dem Froyljord lindet sich eine stumpf kegelformige, 17 mm. hohe Kolonie mit einer apicalen Kloake, wiihrend die anderen dick polsterformige Massen mit zwei endstiindigen Kloaken bilden. Ich bilde eine dieser Kolonieen in natiirlicher Grosse hier ab. Vig. 7. Lcploclinidcs /aeroensis Bjerk. Kolonie mit 2 Kloaken. Nat. (ir. F u n d n o t i z : Hambåra, 31. I. 1913, 250—300 m.; 2 Kolonieen — Galgenes, 30 VII. 1913, ca. 100 m., Sand und Schlamm; 3 Kolonieen. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e n : vor Tautra, ca. 200 m.; vor Roberg, ca. 300 m. (Hartmeyer 1912); ? Skarnsund, 150—200 m. (Arndt 1914). Der Fundort Skarnsund muss zweifelhaft bleiben, da das gesamte Material der von Arndt als Didemmim tenue be- stimmten Art ohne Riicksicht auf die verschiedenen Fundorte jetzt in einem Glase vereinigt ist und es sich daher nicht entscheiden låsst, ob beide Arten oder nur eine und welche im Skarnsund gesammelt wurden. L. faeroensis ist eine Form des tieferen Was- sers, deren obere Tiefengrenze etwa bei 100 m. angesetzt werden kann. Man kann also annehmcn, dass sie die etwa 100 m. tiefe, die Tautraschwelle durchbrechende Rinne nocli hiitte passieren konnen, um in den Skarnsund zu gelangen, sodass ihr Vorkommen jenseits der Tautraschwelle, wenn es bisher auch nicht sicher nachgewiesen worden ist, keineswegs ausgeschlossen erscheint. Weitere Verbreitung: L. faeroensis muss nach den wenigen iiber ihre Verbreitung vorliegenden Dalen als eine Form des tieferen Wassers des borealen Gebietes sowie der boreoarkti- schen Ubergangsregion durch die ganze Breite des Atlantic von Norwegen bis zu den Neu Fundland Banken bezeichnet werden. Von besonderem Interesse ist der Nachweis dieser Art in einigen Fjorden des siidwestlichen Norwegen. Unter dem Material der Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES ARONDHJEMFJORDS 27 « Ingolf »-Expedition und sonstigem arktisch-borealen Material des Kopenhagener Museums, mit dessen Bearbeitung ich zur Zeit beschåftigt bin ist die Art mehrfach vertreten, sodass sie weniger selten sein diirfte, als es bisher den Anschein hatte und auch ihr Verbreitungsgebiet sich erheblich erweitern und zusammenhån- gender gestalten wird. DIPLOSOMA SPONGIFORME (Giard). 1896 Diplosoma spongiforme, H u i t f e 1 d t - K a a s in: Norske Nordhavs-Exp., v. 7 nr. 23 I p. 9. Uber diese Art, die von Huitfeldt-Kaas aus dem Trond- hjemfjord erwiihnt wird, allerdings nicht auf Grund selbst gesam- melter Kolonien, sondern nach Stiicken im Museum von Bergen, erlaube ich mir kein Urteil abzugeben. Ich håbe bisher keinen Vertreter der Gattung Diplosoma aus dem Trondhjemfjord in Hånden gehabt und auch Herrn O. N o r d g a a r d ist vom Vor- kommen dieser Gattung im Fjord nichts bekannt. Å 1 1 e r e F u n d o r t s a n g a b e : Trondhjemfjord (ohne nåhere Angabe) (Huitfeldt-Kaas 1896). W e i t e r e V e r b r e i t u n g : D. spongiforme ist eine mediter- ran-boreale Art, deren Verbreitungscentrum das Mittelmeer hildet. Im borealen Gebiet ist sie nur bekannt aus dem Kanal, der Irischen See und von S. W. Norwegen; der Trondhjemfjord bildet die nord- liche Verbreitungsgrenze. Fam. SYNOICIDAE. AMAROUCIUM MUTABILE Sars. 1914 Aplidium sp., Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., v. 91 I 2 b. p. 26. Die von Arndt als Aplidium sp. aus dem Trondhjemfjord (ohne nåhere Fundortangabe) beschriebene Art, von der nur eine kleine Kolonie erbeutet wurde, gehort zu Amarouciiim mutabile Sars, das damit zum ersten Male fiir den Fjord nachgewiesen ist. Die Personen dieser Kolonie sind ungewohnlich klein. Die Magen- wandung besitzt 4 (bei einer Person wurden 5 beobachtet) stark vorspringende, wulstformige Långsfalten. Die Farbe der Kolonie ist rotlichviolett mit gelb durchscheinenden Personen. Die Atrial- offnung tragt eine stark entwickelte, breite, dreiteilige x\nalzunge. Auch unter N o r d g a a r d's Material liegt mir eine kleine Kolonie dieser Art von Roberg vor. Sie ist von feigenformiger Gestalt, seitlich zusammengedrlickt, mit stielartig verjiingter Basis. Lange und Breite betragen je 10 mm., der Stiel misst 4 mm. Die Ober- flåche ist mit Sand incrustiert; die Dichte des Belags nimmt von 28 R. HARTMEYER [1921 der Basis nach dem Vorderende hin ab. Die Farbe ist gleiehialls rotlichviolelt, doch erscheint die Oberilache durch die anhaftenden Sandkornchen schwarz gesprenkelt. Die untersuchlen Personen besassen siimtlich 5 Magenwiilste. F u n d n o t i z : Roberg, 13. VI. 1901, ca. 100 Fad.; 1 Kolonie. Åltere Fundortsangabe: Trondhjemijord (ohne niihere Angabe) (Arndt 1914). . W e i t e r e V e r b r e i t u n g : A. mutabile kann als nieder- arktisch-boreal bezeichnet werden. Die bekannte Verbreitung be- schrånkt sich auf W. Grenland, das nordliche Norwegen, das Barentsmeer und die Murniankiiste. Der Trondhjemfjord bildet die Siidgrenze. Die Art ist vermutlich arktischen Ursprungs. APLIDIUM PALLIDUM (Verrill). ? 1893 Aplidiiim sp., Herdman in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 446. 1912 A. palUdum, H a r t m e y e r in: Vid. Meddel., v. 63 p. 281. Unter der vorliegenden Ausbeute ist diese Art nicht vertreten. Åltere Fundortsan gaben: Trondhjemfjord (ohne nåhere Angabe) (Herdman 1893) — vor Roberg, ca. 300 m. (Hart- meyer 1912). W^eitere Verbreitung: A. pallidum ist eine arktisch- boreale Art mit einem zur Zeit noch wenig einheitlichen Verbrei- tungsbild, dessen offenbare Liicken durch wcitere Forschungen noch ausgefullt werden miissen. Der Schwerpunkt ihrer Verbrei- tung scheint mehr im borealen Gebiet zu liegen, sodass ich geneigt bin, eine boreale, keine arktische Herkunft anzunehmen. Falls das wahrscheinlich synonyme A. zostericola Giard aus dem Kanalgebiet dem Formenkreis des A. palUdum noch eingegliedert wiirde, wiirde die Annahme einer siidlichen Herkunft eine weitere Stiitze erfahren. Aus dem Mittelmeer ist iiberdies eine Varietiit des A. pallidum be- schrieben worden. APLIDUM SPITZBERGENSE Hartmr. "^ \893 Psammaplidium, sp. Ih, Herdman in: Ann. nat. Hist., ser. 6 V. 12 p. 445. 1912 Aplidiiim aff. spitzbergense, H a r t m e y e r in: Vid. Med- del., V. 63 p. 283. 1914 Synoicum incnistntum (non M. Sars 1851), Arndt in: Jahresber. Schles. Ges., p. 91 I 2 b p. 26. Neueres Material dieser Art aus dem Trondhjemfjord hat mir nicht vorgelegen. Durch Nachuntersuchung der von Arndt als Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 29 Synoicum incrustatum bestimmten Kolonieen, die zu A. spitzber- (jense gehoren, bin ich aber zu der Uberzeiigung gelangt, dass die von mir seinerzeit noch etwav zweifelhaft gelassene Identitåt zwischen den Kolonieen ans lem Trondhjemfjord und denen von Spilzbergen zu Recht besleht Die iVtrialoftnung liegt bei den von Arndt erwåhnten Kolonieen zwischen der ersten und zweiten Kiemenspaltenreihc, die An^ilzunge ist gut entwickelt, breit, einfach oder mit zwei seitlichen jrtsiitzen. Die Verhaltnisse der Atrial- offnung sind im wesentlichen die gleichen, wie bei den Kolonieen von Spitzbergen. Die friiher von mir erwåhnten Kolonieen aus dem Fjord mogen darin etwas abweichende Verhaltnisse zeigen, die aber zu einer artlichen Absonderung nicht berechtigen. Die Personen von A r n d t's Kolonieen sind 3 mm, lang, woven 1,3 mm. auf den Thorax, der Rest auf die beiden anderen Korper- abschnitte entfallen. Der Kiemensack hat vier Reihen Kiemen- spalten. Der Magen is tmit vier kaum erhabenen, streifenartigen Falten versehen. Åltere Fundortsan gaben: Roberg (Herdman 1893) — vor Roberg, ca. 300 m. (Hartmever 1912) — Skarnsund, 150—200 m. (Arndt 1914). W e i t e r e Verbreitung: A. spitzbergense ist nur von Spitzbergen und aus dem Trondhjemfjord bekannt. Wahrschein- lich ist die Art urspriinglich arktisch und die Form im Trond- hjemfjord ist vielleicht als ein Relict aus der Eiszeit zu deuien. SYNOICUM PULMONARIA (Eli. Soland). 1893 Amaroucium pomum, H e r d m a n in: Ann. nat. Hist., ser. 6 v. 12 p. 445. 1896 Aplidiopsis sarsii, Huitfeldt-Kaas in: Norske Nord- havs-Exp., V. 7 nr. 23 I p. 14 t. 1 f. 11—13. 1912 Macroclinum pomum, Hartmever in: Vid. Meddel., v. 63 p. 280. Von dieser Art liegen mir drei mittelgrosse Kolonieen, darunter eine stark abgeflachte, von Trondhjem, ohne nåhere Angabe, vor. Im iibrigen verweise ich wegen dieser Art auf eine kiirzlich er- schienene Arbeit (1921). Fundnotiz: Trondhjem (ohne nåhere Angabe); 3 Kolonieen, Åltere F u n d o r t s a n g a b e n : Beian (Huitfeldt-Kaas 1896) — vor Roberg, ca. 300 m.; vor Tautra, ca. 200 m.; Skarnsund, ca, 150—200 m. (Hartmever 1912). W e i t e r e Verbreitung: S.pulmonaria ist eine arktisch- boreale Art, weit verbreitet im borealen Gebiet des Nordmeeres, an der norwegischen Kiiste entlang siidlich bis in den Grossen Belt, nach Westen durch die Nordsee bis in den Kanal, in der Arktis 30 R. HARTMEYER [1921 jedoch niehr in niederarklischen Gebieten, an der Oslkiiste von Nordamerika nur ])ei Xeu Fundland. Ihre grossere Hiiufigkeit und kraftigere Enhvicklung in der borealen Region und den boreoark- tischen Ubergangsgebieten deutet auf einen borealen Ursprung hin. TIERGEOGRx\PHISGHER TEIL. Z u s a m in e n s e t z u*n g der Ascidienfauna des T r o n d h j e m f j o r d s. Die gegenwårlig bekannte Ascidienfauna setzt sich aus 27 Arten zusammen, die in der folgenden Liste vereinigt sind: Eugyra arenosa (Aid. Hane.) *Ascidin priimim MiUl. *Molgula septentrionalis Traust. — virginea Miill. * — ocLilata Forb. — conchilega Miill. t — eugyroides Traust. Ciona intestlnalis (L.) Styela rustcia (L.) Rhopalaea novdgaardi sp. n. — lovenii (Kor. Dan.) *PolycUor vltreus (Sars) *Peloncda corrugata Goods. Forb. Didemnum albidum (Verrill) Polycarpa pomaria Sav. LeptocUnides faeroensis Bjerk. t — fibrosa (Stps.) iDiplosoma spongiforme (Giard) iDendrodoa grossularia (Bened.) Amarouciiim miitabile Sars fBotrylhis leachii Sav. fApUdhim palUdum (Verrill) Corella parcdlelogramma (Miill.) — spitzbergense Hartmr. *Ascidiella aspersa (Miill.) Synoiciim pulmonaria Ascidia obliqua Aid. (Eli. Soland) Nur die 6 mit einem t versehenen Arten bfeinden sich nich unter dem vorliegenden Material. Von den restlichen 21 Arten sind die 6 mit einem * versehenen Arten neu fiir den Fjord; dieser Gruppe fiir den Fjord neuer Arten kann man iibcrdies noch hinzurechnen: Amarouciiim mutabile, das von Arndt (1914) als ApUdiiim sp. bezeichnet wurde und die neue Art Rhopalaea nordgaardi, die H e r d m a n (1893) als Rhopalopsis sp. (?) aufflihrt. Nicht selbst gesehen aus dem Fjord håbe ich lediglich Botryllus leachii und Diplosoma spongiforme. Gewisse Zweifel an dem Vorkommen im Fjord bestehen fiir mich nur fiir die letztere Art. Abgesehen von der Fam. Perophoridae, die an der norwegischen Kiiste nicht nachgewiesen ist, fehlt ganz die Fam. Pyiiridae. Alle iibrigen Familien sind vertreten; am artenreichsten sind die Styelidae. Von siidlichen (borealen bzw. mediterran-borealen) Arten, die z. B. siimtlich bei Bergen vorkommen, z. T. ihre Nordgrenze im Froy- fjord oder selbst erst bei Bodo finden, im Trondhjemfjord aber fehlen, seien genannt: Pyura tessellata (Forb.), Botryllus schlosseri (Pall.), Ascidia mentula (Miill.), Clavelina lepadiformis (Miill.), Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 31 Diplosoma listerianum (M. E.), Polyclinum aiirantium M. E., Amaroucium proliferum M. E. und Sidnyum turbinatum Sav. Von arktisch-borealen bzw. in die boreoarktischen Gebiete eindringen- den borealen xVrten, die noidl. und siidl. des Trondhjemf jords an der norwegischen bzw. Murmankiiste (einschliesslich des weissen Meeres) nachgewiesen sind, im Fjord aber l'ehlen, nenne ich: Molyula amputloides (Bened.), Molyula citrina Aid. Hane, Boltenia echinata (L.), Botryllus aiireiis (Sars), Trididemimm lenerum (Verrill). Von Arten des nordlichen Norwegen, die ihrer Verbrei- tung nach als panarktisch oder niederarktisch bezeichnet werden milssen und schon deshalb den Trondhjemf jord nicht mehr errei- chen, seien angeiiihrt: Eugyrioides glutinans (Moll.), Molyula chry- stallina (Moll.), Halocynthia pyriformis (Rathke), Dendrodoa aggregata (Rathke), Chelyosoma mac leayanum Brod. Sow., Distaplici clavata (Sars), Aplidium flcwum (H.-Kaas) und Synoi- cum incrustatum (Sars), Es ist also festzustellen, dass einerseits eine ganze Anzahl Arten des nordlichen Norwegen im Trondhj em- fjord fehlen, was sich aus den hydrographischen Verhåltnissen des Fjords ohne weiteres erklårt, dass aber anderseits auch eine ganze Reihe siidlicher (borealer und mediterran-borealer), sowie weit verbreiteter arktisch-borealer Arten im Fjord nicht nachge- wiesen sind; deren Fehlen låsst sich aus den hydrographischen, insbesondere den Temperaturverhaltnissen, nicht erklaren und diirfte mit zur Zeit nicht erkennl^aren biophysikalischen Verhålt- nissen zusammenhången. Die nordliche Verbreitungsgrenze an der norwegischen Kiiste hildet der Trondhjemf jord fiir Botryllus leachii Sav., Ascidia virginea Miill., A. conchilega Miill. und Diplosoma spongiforme (Giard); gemein bis zum Trondhjemfjord, nordlich davon aber nur ganz vereinzelt gefunden sind Polycarpa pomaria (Sav.), Corella parallelogramma (Miill.) und Ascidiella aspersa (Miill.); ihre Siidgrenze erreichen im Trondhjemfjord Amaroucium mutabile Sars und Aplidium spitzbergense Hartmr. Diese Bemerk- ungen mogen zur Kennzeichnung der Ascidienfauna des Fjords gegeniiber derjenigen des iibrigen Norwegen geniigen. Ich wende mich jetzt einer Betrachtung dieser Fauna im Rahmen des Fjords selbst zu. Horizontale Verbreitung der Ascidienfauna des Trondhjemfjord s. Das vorliegende Material verteilt sich auf folgende Fundorte, geordnet in der Reihenfolge von der Fjordmiindung bis in den inneren Fjordteil. Insel Garten, bei Beian, Nordhafen, 26. VIII. 1910, ca. 5 m., Sand. Molgula oculata Forb. Bei Haro, im Skjornfjord, 6. VIII. 1913, 10—20 m., Sand Molgula oculata Forb. 32 R. HARTMEYER [1921 Bieltingsnes, gegeniiber Agdenes, 31. VII, 1913, ca. 250 m. Polycarpa pomaria (Sav.). Ilainbara (zwischen Solven und Lensviken), 31. I. 1913, 250-300 m. Polycarpa pomaria (Sav.), Pohjcitor viireiis (Sars), Lcptoclinides j'aerdensis Bjerk. Kinebodden (zwischen. Selven und Lensviken), 7. VIII. 1913, 200—300 m., Korallcnboden. Polycarpa pomaria (Sav.), Asciclia obliqua Aid., Ascidia conchilega Miill., Didemimm albidum (Verrill). Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 100 m.. Sand und Schlamm. Styela lovenii (Kor. Dan.), Polycarpa pomaria (Sav.), Ascidia conchilega Miill., Polycitor vitreus (Sars), Leptoclinides j'aerdensis Bjerk. Galgenes, 30. VII. 1913, ca. 300 m., Lophohelia. Polycarpa pomaria (Sav.), Asciclia obliqua Aid., Rhopalaea nordgaardi Hartmr., Didemnum albidum (Verrill). Roberg. 13. VI. 1901, ca. 100 Fad. Ascidia obliqua Aid., Amaroucium mutabile Sars. Roberg, 12. VIII. 1911, ca. 250 m. Ciona intestinalis (L.). Trondhjem. Synoicum pulmonaria (Eli. Soland.). Malvik (zwischen Trondhjem und Stjordalen), 13. IX. 1901, ca. 75 m., Steine und elwas Schalen. Ascidia virginea Miill., Ciona intestinalis (L.). Tautersvaet (Flachwasser zwischen Tautra und Frosta), 25. VII. 1907, 28. VII. 1907. Eugyra arenosa (Aid. Hane), Molgula sept entr ionalis Traust., Pelonaia corrugata Goods. Forb. Zwischen Tautra und Leksviken, 31. VII. 1911, ca. 200 m. Polycarpa pomaria (Sav.), Ascidia obliqua Aid. Borgenfjord, 8. VII. 1903, 20—30 m. Styela rustica (L.), Ciona intestinalis (L.). Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHJEMFJORDS 33 Borgenfjord, 1. IX. 1910, harter Boden mit Laminarien, Styela rustica (L.). Borgenfjord, 1. IX. 1910, ca. 10 m.. Sand. Eiigyra arenosa (Aid. Hane). Borgenfjord, Insel Rolso, 2 — 10 m., Sand. Molgula oculata Forb. Beitstadf jord, zwischen Vaggen (einer kleinen Insel an der Nord- seite des Fjords) und dem Festland, 3. VII. 1915, 10 — 20 m., Steine. Corella paralleloyramma (Miill.). Beistadfjord, Skjelvågen, 5. VII. 1915, 40 — 50 m., Schlamm und Steine. Ascidlella aspersa (Miill.), Ascidia prumim Miill., Ascidia conchilega Miill. Verrasund, 8. VI. 1906. Ascidia ohliqua Aid. Verrasund (Strommen), 8. VIII. 1906. Corella parallelogramma (Miill.). Nordgaard (1913) teilt den Trondhjemfjord, abgesehen von seiner Miindung, in fiinf natiirliche Abschnitte, nåmlich: 1) den iiusseren Fjordteil (Strecke Beian — Agdenes nebst dem Skjorn- fjord), 2) den Agdenes — Roberg Abschnitt (das Verbindungsstiick zwischen åusserem und mittleren Fjordteil), 3) den mittleren Fjordteil von Roberg bis zum Eingang in den Skarnsund, dem auch der Borgenfjord zugehort, 4) den Skarnsund (das Verbin- dungsstiick zwischen mittlerem und inneren Fjordteil) und 5) den inneren Fjordteil (Beitstadfjord mit den Ausliiufern Verrasund und Beitstadsund). Unter Zugrundelegung dieser Einteilung håbe ich såmtliche Fundorte im Trondhjemfjord, an denen bisher Ascidien gesammelt wurden, auf einer Tabelle zusammengestellt, um einen Uberblick iiber die bekannte horizontale Verbreitung der Ascidien- fauna im Fjord zu gewinnen. In einer besonderen Rubrik sind die nur auf «Trondhjemfjord» lautenden Fundortsangaben eingetra- gen. Nur fiir eine Art, Diplosoma spongiforme, liegt keine be- stimmte Fundortsangabe vor. Sie ist in der folgenden Erorterung unberiicksichtigt geblieben. 34 R. H ARTMEYER :i92i Åuserer Fjordteil Agdenes— Roberg Abschnitl Miltlerer Fjordteil c 3 c a Innerer Fjord- teil £ c 1 c 2 a C C -s t :C i? V5 i c 1 ES 2 i X •c 1 2 s te c 1 o 1 0 c 3 c 1 1 o £ c £ 1 3 II ■i '' o 5 o 1 1 3 i 1^ = 60 O Eugyra arenosa .... X X X Molgula septentrionalis X Molgnla oculata .... X X X Molgnla eugyroides . . X X , Styela rnstica X X Styela lovenii X X X Pelonaia corrugata . . X Polycarpa poiiun-ia . . X V X X X X X X X X X X Polgcarpa fibrosa . . . X X X Dendrodoa gro^snlaria X Botryllus leachii .... X Corella paiallelo- gramma X? X X X X X Ascidiella aspersa . . . X ? X Ascidia obliqua X? X X X X X X X X X Ascidia prununi .... X Ascidia virginea .... X? X X X Ascidia conchilega . . . X X X X X Ciona iniestinalis . . X X X X X X Rhopalaea nordgaardi X X Polycitor vitreiis .... X X Didemnum albidmu . . X X X X X Leptoclinides faeroensis X X X X X V Diplosoma spongi- forme X Awaroucium mutabile X Aplidium pallidum . . X Aplidiiim spitzbergense X X Synoicum pulmonaria X X X X X Tabelle der hori/.oiilalcn Verbreitung der Ascidienfauiui des Trondhjemfjords. R. HARTMEYER [1921 Aus dem Miindiiiigsgebiel im eiigeren Siniie ist bisher keine Art bekannt gewoiden. Aus dem aiisseren Fjordleil sind insgesaml nur 8 Arten bekannl; l)ei vier von ihnen beruht der Nachweis auf den nicht ganz sieher deutbaren Arten der Liste Stor m's von der Insel Garten, doch andert die Frage der Deutung nichts an der Totalzahl der Arten aus diesem Fjordabchnitt, da diese fraglichen Arten mit den restlichen vier sieher nachgewiesenen Arten in keinem Falle idéntisch sein konnen. Eigentiimlich ist dem iiusseren Fjordteil nur eine Art, Botryllus leachii. In dem durch eine starke Oberflachen- und Tiefenstromung ausgczeichneten Abschnitt x\gdenes — Roberg schwillt die Zahl dann auf 17 sieher naehgewiesene Arten an, zu denen noch eine weitere Art hinzukommt, deren Deutung nicht ganz sieher ist. Ganz beson- ders artenreieh ist das tiefe Wasser vor Roberg. Es ist der Fundort, der die iiberhaupt grosste Artenzahl geliefert hat, namlich 16 sieher naehgewiesene Arten. Darunter befinden sich die nur an dieser Stelle erbeuteten Arten Dendrodoa grossularia, Amaroucium nuila- bile und Aplidium palUdum. Zwei weitere, nur in diesem Fjordteil gefundene Arten, Rhopalaea nordgaardi und Polycitor vilreiis, stammen von dem Klistenstrich zwischen Selven und Lensviken, auf der Siidseite des Fjords. Dem Verbindungsstiick Agdenes^ Roberg sind also nicht weniger als 5 Arten eigentiimlich. Der mittlere Fjordteil zeigt hinsichtlich seiner Artenzahl kein einheitliches Bild. Bis zur Tautraschwelle, diese einbegriffen, ist die Artenzahl kaum geringer, als im Agdenes — Roberg Abschnitt; sie betragt 14. Ostlich der Schwelle ist dagegen eine starke Abnahme der Arten festzustellen, deren Zahl bis auf 6 sinkt, von denen 4 dem Borgenfjord angehoren, wahrend nur 2 Arten in dem ganzen vibri- gen, ostlich der Schwelle gelegenen Abschnitt des mittleren Fjord- teils naehgewiesen sind, namlich die beiden gemeinsten Fjordarien, Pohjcarpa ponmria und Ascidia obliqua. Dem Borgenfjord eigen- tiimlich ist Stijela rustica; nur in dem Flachwasser zwischen Tautra und Frosta naehgewiesen sind Molgula septentrionalis und Pelonaia corriigata. Mit diesen 3 Arten ist die Zahl der dem mittleren Fjord- teil eigentiimlichen Arten erschopft. Aus dem tieferen Wasser vor Tautra sind 9 Arten bekannt. Dieses Gebiet weist also einen an- sehnlichen Artenreichtum auf, der allerdings nicht an den des Tiefenwassers vor Roberg heranreicht. Es handelt sich iibrigens ausnahmslos um Arten, die auch im Tiefenw'asser vor Roberg gefunden sind. Im Skarnsund, dem Verbindungsstiick zwischen mittleren und inneren Fjordteil, herrscht wie im Agdenes — Roberg Abschnitt, ein starker Oberflachen- und Tiefenstrom. Damit werden fiir Ascidien . wieder giinstigere Bedingungen geschaffen, als in dem ostlich der Schwelle gelegenen Abschnitt des mittleren Fjordteils. Das kommt zum Ausdruck in der wieder starker anschwellenden Artenzahl des Nr. 6] DIE ASCIDIENFAUNA DES TRONDHIEMFJORDS 37 Skarnsunds. Es sind hier 8 Arten — eine allerdings nicht sicher — nachgeNviesen, von denen keine eigenliimlich ist, die Mehrzahl zu den ini Fjord weit verbreilelen Arten gehort. Aus dem inneren Fjordteil sind imnierhin noch 5 Arten bekannt, darunter die nur im Beitstadfjord gefundene Ascidia prunum. Bis in den Verrasund hinein dringt Ascidia obliqua; sie ist wohl nicht nur die hiiufigste, sondern auch die einzige Art, die durch den ganzen Fjord sich verbreitet. Die nåchst ihr håufigste Art, Polycarpa pomaria, geht nicht iiber den Sl2 — K meter morene. Den hvilte på et litt sandig ler, nærmest et «hvarfvigt» ler, hvor lagbygningen viste sig tydelig å være foldet. I lereit var der gravet til ca. 2 meters dybde. Den senglaciale Mg. på Skarset ligger 15 meter hoiere enn Remabakken; mens den inter- glaciale Mg. ligger 30 — 35 meter hoiere. Det synes klart, at leret her må være eldre enn den senglaciale tid. Breen som har oplagt disse morener ved Venås og Skarset må ha kommet gjennem Herskaret (Herdalen). På begge sider av Rambjora ligger også morenematerialie. Men fra Venås til havet kan neppe påvises annet enn et gråt fon-itringsgrus og litt sedi- mentære avleiringer, mest langs elvelopene. Denne strekning synes derfor å ha været isfri i et meget lengere tidsrum enn innenfor, hvis den i det hele nogensinde har været dekket as is, efterat den blev utmeislet av havet under den såkalte Strandflates tid. I Hustad eller Hostaddalforet sees flere rester av utvasket more- Nr. 2J BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI / nemateriale. Breen har kommet over Tverfjeld— Nåsvand fra Svanviken og har da hat åpen dal for sig. Det fremgår av under- sokelse av morenerne mellem Tverfjell, Langeva tn og Frelsvatn, at breen her fremdeles har hatt samme hovedretning som lengere ost, men avgir to mindre breer. Den ene har fortsat efter Langevatn, Skjælbreia etc. til Eidem og Ås, mens en mindre bre har gått over Herskaret. Hovedbreen efter Hostaddalforet har itvertfald nådd sålangt vest som til hovedveien mellem Husfad og Farstad; men muligvis har den også nådd helt til den nuværende strand. Endemorener fra denne bre sees på minst 3—4 steder som stenede rygger tvers over dalforet. Man kan med sikkerhet rekne med, at både Mælen, Talstadhesten og Rautua har ydet sine bidrag til den ostenfra kommende bre. På Farstad sees også endel morenematerialie, som enten skriver sig fra Storbreen gjennem Hosladdalen eller fra lokalbreer i Stemshesten. Øst for S a n d b 1 å s t er der i passet fra Grodalsbrekka en ganske betydelig ansamling av losmaterialie. En stor del av dette må op- fattes som morenematerialie , — og av betydelig elde. Ti en nølere undersokelse av tenasserne her viser at vi har rundslitte fjære- stene mindst til en hoide av 63.2 m. o. tangr. Disse fjærestene er vasket ut av gammelt morenematejrialie. Den senglaciale Mg. ligger her neppe hoiere enn 46.6 meter. Morenematerialiet her må derfor være hit transporteret samtidig med eller for dannelsen av den overste terrasse, som silvkerlig skriver sig fra Strandflatens tid. Ved G a u t V i k er der vest for gården en storre vasket morene. På B r a n d s e t e r er også endel morenematerialie. Det synes rimelig, at disse siste morener også kan stamme fra en bre, der har kommet gjemiem dalforet fra Guddal. Det kan ha været en sidearm fra Nåsbreen med lokale tilskud fra Bollen og Gautviklia. Morenerne ligger på Strandflaten og er sterkt vasket i overflaten. Breen har således været yngre eller samtidig med dan- nelsen av den yngste del av Strandflaten. Langs fjorden innover forbi Lyngstad og Visnes er ingen morener av betydning. Losmaterialiet er gjennemgående sparsomt unntagen i de lavere liggende dalforer. S k j æ 1 f o r e k o m s t e n p å V i s n e s underkastedes en ganske inngående undersokelse, hvoi-\'ed det viste sig, at den hviler på fin stenfri sand. Skjællene ligger i et stenet ler. Skjællene er for det meste opsmuldret og sonderb rutte. De finnes i de dypere lag kun som enkle skal. I det overste lag finnes Mya truncata med sammenklappede skal og sedvanlig i lodretstående stilling. Det skjælforende lags niektighet er kun O.e meter. Det må ansees for ganske sannsynlig, at skjælbanken på Visnes H. KALDHOL [1922 er avsat uiiiiddelbait for og under isens Iremrvkning til Sildneset. Profilet viser avgjorl, at den stammer fra senkningen. Forst på S i 1 d n e s e t o g S i I d s e t motes en betydelig morene, som er sterkt terrasseret. Terrassen inneholder en mengde store stene. I en hoide av 53 meter er der en masse runde fjærestene. Dette markerer således et langt stans. I 67 meters hoide er en liten brytningskant, som mulig antyder den marine grense; men da jeg ikke foretok nogen gravning er dette ikke sikkert. Den tydelig markertc slrandlinje fra Vevang lil Sildneset tilhorer Strandfla- lens lid. Fra Sildsel lil Eide ligger hele veien en betydelig morenemasse, som er sterkt vasket og utskyllet som en terrasse. På Eide er en sver morene, som består av 4 — 5 paralelle rygger med lengderetning lodret på fjordens retning fra Svanviken. Også disse morener er vasket; men terrasserne er mindre godt utviklet for de fleste trins vedkommende enn lengere ut i fjorden. Sondenfor Eide boier morenerne mer i ost-vestlig retning. Mellem Nås og Eide ligger en svær morene, der markerer et mektig stans av isranden. Mellem Eide kirke og denne morene er ca. 20 små morener, som folgelig danner stans eller oscillasjonstrin av en lilbakerykkende bre. Fra Nås har breen delt sig i en arm over F r e n e e i d e t lil Myrbostad og Elnes og en annen arm over dal- foret, hvor Nåsvandet ligger — over Tverfjeld til Hustaddalforet etc. S V a n V i k e n. På nordsiden av gården ligger en mektig morene ca. 40 meler hoi og 2 km. lang. Den går omtrent parallelt med de på Eide idel retningen på det nærmeste er sydvest— nordost. I kulpen indenfor ligger den store Svanvik myr. Den her nevnte morene kan med sikkerhet sies å være en endemorene fra en bre, som har kommet fra de sondenfor liggende hoie fjell. Fj ellene fra Vasgård til Uggelstad danner nemlig flere mektige botner, hvis åpning vender mot nord. Da fjellene er meget hoie og ikke har så liten utstrekning, må de godt kunne lenkes som samleområdet for en betydelig bre. De lilstotende fjell mot syd og ost har også git sitt tilskudd til den fremskridende bre. Det viser sig, at more- nerne sprer sig vifteformig fra bekkenet syd for Svanviken, så der kan ikke være tvil om al dette har vårret breens samleområde. På S o r s e t og Li e n er også mektige morenemasser, som stammer fra den sondenfor liggende bre \ed Svanviken. Fra Kjol og nordover lil Sovik er der kun lilel morene- materialie, undtagen ved de bolnformige smådale, som skjærer inn i den bratte fjellside f. eks. Krekvik. Det må antages al moren- materialiet skriver sig fra små breer, som er kommet ned fra fjel- lene her. Hovedbreen fra Svanviken har temmelig sikkert fulgt fjorden ulover, så kun en mindre arm har kommet nordost fori)i Råneset og Kjol. Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KYARTÆRGEOLOGI 9 Fjellfoten mellem Kjol og Sovik etc. er knauser fra strandfla- tens tid. Nord for Sovik ligger en meklig storstenet morene, som slrekker sig ut i fjorden. Den fortsætter videre nordover Rovik til Stokke. Det er en ganske betydelig morene. Mulig er dette den ylterste endemorene fra breen fra Svanviken. Men der har ihvertiald været lokalbreer fra Stokkedalen og Rovik. På G r 0 n s e t kan de store terrasser skrive sig fra gamle more- ner; men helt sikkert er det ikke. På H o g s e t er det sparsomt med losmaterialie, når en kom- mer til litt ston-e hoide. Langs Bat t e n f j ord e n er der terrasseret morengrus. Morenerne her må ganske sikkert skrive sig fra en l)re, som har gått ut Battenfjorden. For endel må denne bre ha hat samme sam- leområde, som Svanvikbreen; men det er dog rimelig, at fj ellene på ostsiden har git et betydelig tilskudd til breen. En nærmere undersokelse av terrænget ostover må kunne gi en sikrere utred- ning av dette forhold. II Terasser og strandlinjer. Merker efter at havet har stått hoiere i tidligere tider haves som bekjendt langs vor hele kyst; men få steder har havets paavirkning været større enn langs Hustadvikens kyststrekning. I al sin velde har det her fått anledning til å virke på f jellveggen uten avbrylelse av større utenforliggende holmer og skjer. Resultatet viser sig nu i den brede brem langs Hustadviken, som idag danner grunnen for al dyrket mark. Geologisk seet tilhorer denne brem den såkalte strandflate, hvis dannelse ligger tidlig i kvarta-rperioden i el tidsrum, da kystranden var isfri. I regelen er dette tidsrum opfattet søm en interglacialtid d. v. s. et varmere tidsrum mellem to på hinanden følgende kuldeperioder (istider). Strandlinjen ligger i dette tidsrum i Nørdfjord øg på Søndmor adskillig hoiere enn den marine grense i Senglacial tid. Strandlinjen markeres dels ved formen av jordøverflaten, men særlig ved hoitliggende marine huler t. eks. Dolstenshelleren, Skjonghellcren, Dueholhelleren, Bremsneshelleren etc. Derimøt er terrasser i fra denne tid så vidt jeg vet ikke iakttat tidligere i Syd-Norge.*) Allerede under den første sommers arbeide ved en jordbunds- beskrivelse her blev jeg opmerksom på, at de mektige styrtninger *) (i. Holmsen aiifovoi- i sTorvmyrenes lagdeling- i det sydlige Norge«, Norges geol. unders, no. 90, pag. 25, terrasse t'ra Vigra i 64 meters hoide. Det kan ikke være andet enn fra interglacial tid. 10 H. KALDHOL [1922 i Stcmslu'sten, Horbergel elc. skyldes haveis påvirkning i en fjern tid. Vanskeligere var del al laslslå, når havet hadde ulfort dette meklige arbeide. Det lå snublende nær, å sammenligne disse hav- dannelser med det som gjenfinnes t. eks. på Bremsnes og Frei. Slrandlinjerne der er vistnok av meter. 8de trinn. Øvre kant 66.6 m. Roshol. 9de trinn. Forkant 78.o m. Øvre kant 80.t m. Mg. 5. J u 1 s e t. I 1922 måltes terrassen på sondre del av Julset og op til Malmekleiven, da den marine grense synes tydeligere her enn på Malme. De lavere terrasseser er derimot mindre godt markeret. Fra sjoen og opover er en jevn skrånhig. En liten terrasse synes å begynne 11.2 m. over tangranden, ovre kant 19.i m. over tangranden. 2net trinn. Forreste kant 22.« og ovre kant 28.9 m. o. tangranden. 3dje trinn. Forreste kant 38.o m. over tangranden, ovre kant 50.6 m. over tangranden. Herfra er en veldig steilskrent til næste trinn, hvis forreste kant ligger over 25 meter hoiere enn den nedenfor liggende terrasseflate. 4de trinn forreste kant 76.i meter. Derfra en bred, terrasseflate til ovre kant, som er den marine grense, og når en hoide av 80.r, meter over tangranden. Denne bestemmelse er ganske pålitelig, da terrassen her er sjelden godt markeret, og da der er rikelig løs-- materialie må terrassen være bygget helt op til havets overflate. 6. E 1 n e s V å g e n. Terrasserne her er erosionsterrasser i morene- Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 13 malerialie for de fleste trinns vedkommende. Morener dekker her fjellet til en meget stor hoide. Terrassene er for enkelte trinns ved- kommende litet markeret. Isle trinn. Fra sjoen opover er en skrånende terrasse, hvis ovre kant er 14.9 meter over tangranden. En liten steilskrent går herfra op til 2net Irinn hvis forreste kant er 16.6 meter over tangranden. Den skrår så jevnt herfra og opover, at ovre kant var vanskelig å fast- sette. Dette er tapestidens terrasse. 4de trinn. Dette er en flat terrasse av betydelig utstrekning. For - reste kant 36.07 m. over tangranden og øverste kant 38.* m. Dette terrassetrinn er det mest fremtredende av alle. Det kan folges både innover til Myrbostad og utover til Tornes. Terrassens flate er for en stor del dekket av torvmyr. Terrasseflaten har en gjennemsnitsbredde av 40 — 50 meter. Den ovre kant er en i more- negrus utgravet steilskrent. Overkanten av denne danner forreste kant av 4de trinn og ligger 51.6 m. over tangranden. Derfra går en bred skrånende flate, som synes å ende i en liten brytningskant i 57.9 meters hoide. Denne flate er en litt vasket skrånende side- eller bunnmorene. 5te trinn. I 71.5 meters hoide er en godt markeret steil-skrent, som synes å markere en længere stans av havet. Denne steilskrent kan folges på en lengere strekning og markerer mulig den marine grense i senglacial tid. lalfall lykkedes ikke mig å finne sikre merker hoiere. Terrassen ved Myrboslad blev delvis bestemt ved sikt herfra. Myrbostad kirke 48.s meter. Nybygget ved Varholveien 57.9 meter; men sikker er dog ikke denne bestemmelse. 7. Eidem (Heim). Her opnivelleredes terrassen fra sjoen og op til de gamle tun. Fra sjoen er en skrånende terrasse op over til 19.5 meter længst ost, hvor den endte i en svak brytningskant. Ca. 200 meter lengere vest, var terrassens ovre kant I6.7 meter, men her var en temmelig hoi steilskrent til næste trinn, idet steil- skrentens ovre kant lå i en hoide av 21.* meter over tangranden. Denne steilskrent markerer tapeshavets stand under den dypeste senkning. Steilskrenten er en erosionsterrasse utgravet under et havnivå, der temmelig sikkert nådde endel op i steilskrenten under hoivandsland. Men det er mulig, at dens fot kan markere middel- vandstanden her. 2net trinn. Forkant 21.4 meter. Herfra er en jevn skrånende ter- rasseflate i vasket morenematerialie. I en hoide av 25.2 meter og op til 31.2 meter var her funnet flinteredskaper av den vanlige eldre type, f. av Bernhard Eidem under opbrytning av en åker. Terras- sens ovre kant er 35.5 meter — eller dette er den skrånende morene - flates ovre kant. 14 H. KAI.DHOL [1922 3tije trinn. Her begynner nemlig en flat terrasses forreste kant. Den ovei-ste kant er 37.>' meter over tangranden. Terrassen er nt- fyllt av torvmyr. Det er det 4de trinn ved Elnesvagen. 4de trinn. 41. > meter er forreste kant av en liten flat terrasse i grns. Ovre kant 44.* meter. ote trinn. 47.s meter forreste kant av en liten terrasse, ot meter er ovre kant. Det laveste pass på Eidem er G4.w meter over tang- randen. Ilte trinn. Den marine giense er noget vanskelig at fastsette med sikkerhet. Visst er det. at sjoen har nadd op til 67.* meter. Men det synes rimelig, at stornil>ol gerne ialfall har nadd 71.:- meter over tangranden. I' t e n f or E i d e m er der på en lang strekning en bred strand - linje i fast fjell. Den skråner på ca. 200 metei-s bredde fra en hoide av ca. 40 meter op over til en hoide av ea. (>(> — 68 meter. Men den blev ikke noiagtig målt. Strandlinjen b:vrer tydelige merker av isskuring i fjellsidens retning. Den ender ved fjellsiden som en liten terrasseflate dekket av stoi-stenet grus. Stenene er rnndslitte. Hoiere op ligger en 10 — lo meter bred og ca. 5 meter hoiere strandlinje-lignende avsats dekket av store kantstotte blokke. Det er utvilsomt at denne store strandlinje tilhorer strandfla- tens tid. 8. Torne s — Å s m u 1 e n. Fra sjoen opover er en skrånende flate Ilten avsatser av betydning. Det gamle tun ligger på en terrasseflate dekket av myr — under er ler på den ovre del ; flåten. 1ste trinn. Forreste kant ved det gamle tun (Hagerupgånlen ) ligger i en hoide av 15.« meter over tangTanden. Herfra falder flåten je^-nt mot nordost, således at den nan- elven, ved et nybygg. ligger flåten i en hoide av lO.ce meter over tangranden. På dette sted var fundet skjell ved brondg^^l^^ling under myren. Ostover i utmarken stiger flåten atter til en brytningskant i en hoide av 13 meter. Dette er tapestidens terrasse og det er sandsynlig at forreste kant er nan tapeslidens marine grense. 2net triim. I en hoide av 20.:- meter er ovei-ste kant av en liton terrasse. 3dje triiui. Fra ovenfor nevnte hoide er en jevn skrånende flat av betydelig ulstrekning. Terrassen er utarbeidet i morenemate- rialie. som er utje\Tiet. Terrassens o\Te kant ligger 43.? meter over tangranden og stoter op til det faste fjell. Fjellet danner en utpre- get strandlinje og er dekket av en hel del forvitringsgrus. Oppe på strandlmjen er en flate dekket av rundslitte fjærestene. Omtrent alle stene bærer merke efter havets arbeide. Deime flate strekker sig op til en hoide av 56 meter: men spredte rundslitte stene finnes 3 — 4 meter hoiere. Den marine grense tor muligens være ved 56 meters hoide. Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 15 9. K j 0 r S V i k. 1ste trinn. Fra stranden opover er en skrånende terrasseilate til 15.io meter, hvor en liten strand vold med bakenfor liggende brytningskant antyder ovre grense av tapesnivået. T. m. Herfra jevn skråning opover til 29.2 m. 2net trinn. Bred terrasseflate som fra forreste kant 29.2 meter skråner svakt opover til 33.io m. over tangranden. Terrasseflaten er ca. 1(X) meter bred og ender bak til med en steilskrent utgravet i vasket morene og strandgrus . 3dje trinn. Forreste kant ved steilskrenten 36.4 meter skråner herfra jevnt opover ved gården \'arden 43.* meter o. tangranden. Øvre kant er 45.i meter over tangranden. 4de trinn. Videre innover 1 km. bred jevnt skrånende terrasse- flate som ender med en brat steilskrænt i 56.i meters hoide ved Breiskarrem. Sengl. Mg. ote trinn. Steilskrænten er utgravet i en bakenfor liggende ter- rasseflate, hvis forreste kant ligger 66.6 meler over tangranden lengst sydvest. Øverste kant her ligger 67.% meter over langranden. Nord- over mot Kjorsvikelven stiger holden til 75.5 meter oppe ved fjellet med talrike rundslilte fjærestene. På fjellfoten vises tydelig bolga- slit til en hoide av 81 m. Terrassen Breiskarr emmen (ved Store Breiskaret) er meget betydelig av utstrekning, idet bredden er 100 — 140 meter og lengden ca. 600 meter. Den ligger i en innbuktning av fjellet Åsmulen (på dennes nordvestre side). Dens forreste rand, som hæver sig 15 meter steilt op fra den senglaciale marine grense, virker ganske imponerende, så man forst får inntryk av en endemorene. En noiere undersokelse viser dog snart dens marine oprindelse. Humusdekket er adskillig mektigere enn på den for- anliggende lavere terrasse. Det kan ikke være tvil om, at denne, terrasse er eldre enn den senglaciale senkning. Hav dannede huler. I Asmulens nordvestre hjome — op fra den lavere liggende terrasse ligger to havdannede huler, Båsen og Øksebåsen. B å s e n er den sydligste av disse. Bunden ligger i en hoide av 61.9 meler i det ytre. Hulen er dannet på en sprekk i fjellet. Der forer en ca. 40 meter lang kloft inn til den. Hulen er ca. 4 — 5 meter hoi i dagåpningen og 2 meter bred. Den smalner hurtig av. Den for- fulgtes 20 — 25 meter innover og gikk da ned til % X V> meter. Bundens hoide i det indre var 62.s meter. Siderne viser sterke spor efter bolgeslit op til en hoide av 5 meter over bunden. Øksebåsen er en åpen kloft ca. 100 meter lenger mot nord- øst. Den er ca. 12 meter lang og ender som en 5.6 meter bred jette- grj^te lengst inne. Bunden er dekket av sten og grus. De åpne sider danner 10 — 15 meter hoie bolgeslikkede vegger. Hulen ligger i en hoide av 59.8 meter. Bolgeslitet til 70 — 75 meters hoide. 10. H u s t a d. Her er endel terrasser, delvis elveterrasser og del- 16 H. KALDHOL [1922 vis dekket av flyvesand. Fra siranden opover til 7.« meler er en terrasse antagelig ulgravel av elven. 2net trinn. Ved de gamle tun (Kongs'^-irden) er en terrasse dek- kel av riyvesandsrimmer, som nu er \. rodde cg forlengst opdyr- kede. Forreste kant av terrassen liggM- 13 meter over tangranden. Øverste kant IG.o meter. En bauta ov r kong Eysten er reist på en llyvesandshaug 16.? meter over lang! inden. Denne terrasse slrek- ker sig sydover Husladremm og (' nn r der en bety 'elig strandvold, som kan forfolges ulover til Male jg vlaleielen. Strand volden stam- mer med sin oslrc og hoiesle del fra ipessænkningens dypeste del (Tapeshavets strandlinje). Slormbv rne har her nådcl omtrenl 16 meter over langranden. TeiTasst ilenfor slrandvolden er for en stor del dekket med myr. Målte 'rfra op til folen av Hor- berget. Her er en temmelig flat slette, •inm også \alles Sletta — på Horbergets vestside. Denne slette terrasse ligger 40 meter over tangranden. De hoiesle merker efter en r mmel havstand lå her i 42.7 meters hoide, men da fjellet stiger 1. nmelig s' ilt op omtrent uten los malerialie er delle sikkert endel under den marine grense. D u e h e 1 1 e r - h o 1 a er en hule som ligger i Horberget ret op for Sletta, jeg målte op til den. Denne hule er ca. 3 meler bred og 10 — 15 meter hoi. Den er dannet på en gammel sprekk i fjellet. Mulig en forkaslningssprekk. Den midire del viser en slerk opknus- ning og også antydning til glidplaner. Hidens lerskel dannes av en hel del nedfaldne blokker og ligger i en hoide av 69.n meter over tangranden. Hulens bund ligger 64.2 meter over tangranden. Bun- den beslår av fin sand, hvorpå ligger saugjodsel etc. Hulens lengde er ca. 20 meler, hvorav del meste er dekket av tak. I dagåpningen sees bolgeslagsmerker til ca. 75 meters hoide. På Skarset målles som for omtalt den marine grense i 1922 lil 54.9 meter over tangranden. 11. Farstad. 1ste trinn. Fra stranden en svakt skrånende, bred terrasseflale til 2.2 meter ovre kant, hvor der er en ganske liten brytningskant lil næste trinn. 2net trinn er også en ganske svakt skrånende terrasse, hvis overste del ligger i 5 meters hoide over langranden. 3dje trinn. Øvre kant av en lilen terrasse er 7.2 m. o. langranden. 4de trinn. Øvre kant av en liten terrasse 10.« m. o. tangranden. 5te trinn. En bred terrasseflale. Den forreste kant, hvor veien ligger, danner en ulpreget slrandvold med en bakenforliggende be- tydelig lagune innsenkning. Tidligere har den været fylll med myr,, som er borlspadel. Lagunen danner nu el helt litet vatn som an- vendes som vandbasin for Ireskning. Slrandvoldens storste hoide er 18.25 meter over tangranden. Jeg antar den skriver sig fra slorm- bolgerne i tapeslid og er ialfall delvis en utplaneret morene. Noget lengere nord måltes den i 1922 lil en hoide av I6.77 meter over tang- randen. (På grensen til Sandvik). Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 17 6le trinn. Terrassens ovre kant ligger 24.5 meter over tangranden. Terrasseflaten er meget bred og jevn, iitarbeidet i et oprindelig morenematerialie så flateii er en hel del stenfiill. De lavere fiater på Farstad er derimot stv^Jrie. 7de trinn. Brytningskanten mot forrige terrasse er ganske lav. Det er en bred jevn terrai>>eflate med ovre kant 32..' meter over tangranden. Der er kun ca. .l(i — % meter hoi brvtningskant til 8de trinn, sojp ligger like Yed-,1joten av Stemsheslen og forfulgtes utover til grensen av Sandv> :. , I en innbuktning av Stemshesten stiger terrassen her til den ^ .ste hoide 41.6 meter over tangranden. Under en stor nedramlet b ..såes også her flere tilrundede fjære- slcne, så det er sikkert at ); .,.t;t har nådd denne hoide og antagelig også i senglacial tid. Der hratte fjellstyrtnmg i Hesten har i alle tilfeller ikke t'llatt terrai,. cdannelse hoiere op. 12. S a n d b 1 å s t—i^ a u t v i k. Fra det indre av Sandblåsl- vagen opnivelleredes d( store -terrasser langs Storelven (Guddals- elven) til Godjlsbrekka, ■- omtrent efter fylkeskartets grenselinje, som forovrig ikke skal være riktig, idet den nu går for langt nord — på Gautviks eiendom, den skal i den nedre del folge elven. Fra Sandblåstvågen er en lav flat terrasse, som går umiddelbart over i de resente dannelser. Denne terrasse er nedskåret i gamle istids- avleiringer, hvori flere steder sees skjellforende lag helt op til terrassens overflate, som der består av ler, ellers pleier det overste lag være sand. Terrasseflaten som er meget bred ender i en hoide av 2 meter over tangranden med en tydelig steilskrent mot 2net trinn, tapestidens terrasse. Forreste kant av den ligger 7 meter over tangranden og ovre kant 15 meter over tangranden. Tapestidens terrasse er også skåret ned i istidsavleiringeme. På Storelvens nordre bred (Gautvik) fantes her skjellforende ler op til en hoide av 3.4o m. over tangranden. Den synlige mektighet var ca. 1 K- meter, så det undre lag som var synlig lå ca. 2 meter over tangranden. De overste 3 meter av terrassen bestod av sand og grus. 3dje trinn. Fra tapestidens terrasse forer en mektig steilskrent op til dette trinn, hvis forreste kant ligger 22.* meter hoit og ovre kant 28.10 meter hoit. Dette terrassetrinn danner en stor grus- terrasse. 4de trinn. Forreste kant ligger 33.5o meter over tangranden og ovre kant 37.4o meter over tangranden. Dette er også i de dypere lag en grusteiTasse; men overflaten er flere steder dekket av gam- mel flyvesand, som danner små rimmer og dulper. 5te trimi danner også en bred terrasseflate, som ender med en vakker errosionsskrent i en hoide av 46.6 meter over tangranden. Dette markerer temmelig sikkert den senglaciale marine grense. 6te trinn. Fra forrige trinn stiger en stor skrånende terrasseflate med runde strandstene til en hoide av 63.3 meter over tangnanden. 9 18 H. KALDHOL [1922 Det kan ilds.e være synderlig Ivil om, at denne terrasse tilhorer s t r a n d f 1 a t e n s tid. 13. S i 1 d n e s e t— S il d s e t. Her er en stor morene, som er omdannet til en terrasse. Der kunde ikke sees mere enn etit eller to Irinn. Terrassen er full av store slener. Den skråner bralt op fra sjoen til 53. meters hoide, hvor der er en terrasscflale ined en mengde rundslitt fjærestene. Hoiere kan ikke sikkert påvises merker efter havets, jki virkning. I et grustak op i mot ter- rassens ovre kant sees vekslende grus og sandlag med fall mot nord. I 67.7 meters hoide sees antydning til en li ten terrasse, så del er mulig havet kan ha nådd hitop. Fjellfoten til Visnes til- horer strandflaten, ikke nogen strandlinje. 14. E i d e — N o r d m o r. Her er en stor morene som er svakt terrasseret. Tapestidens terrasse er dog bedre markeret, dens ovre k'ant er 21.e meter over tangranden. Strandflatens faste fjell ligger i 51 — 57.4 meters hoide over tangranden. Øverste strandmerker. Til 72.5 meter over tangranden finnes rundslitte fjærestene, så til denne hoide må sjoen ialfall ha gått. 15. Lien (nordenfor Sorset). Her er et par greie terrasser, som jeg målte op. 1ste trinn. Fra stranden en skrånende terrasse, som ender med en liten brytningskanl 9.5 meter over tangranden. 2net trinn. En liten steilskrent op fra forsite trinn. Forreste kant ligger 11.0 meter over tangranden og ovre kant 21 meter over tangranden. Dette er tapestidens terrasse, hvis marine grense her er 21 meter over tangranden. Terrassen er utgravet i morene og ender med en tydelig markeret steilskrent i morenen. Herfra går en skrånende litt vasket morene op til 3dje trinn, hvis forreste kant er 47.* meter over tangranden og ovre kant 50.« meter. Denne terrasse er særdeles vel utpreget og markeres ved en 7 meter hoi steilskrent bakenfor, utgravet i morene. Dette trinn markerer en langvarig stilstand eller senkning av land- flaten (Portlandia terrassen). 4de trinn. Morenen skråner videre opover, og i en hoide av 79.7 m. er en brytningskanl, som mulig markerer den marine grense. Men denne bestemmelse er ikke videre pålilelig. Fra Lien til Sovik er el meget kuperet terræng med knauser til- hørende strandflatens lid. 16. S o V i k— 0 V e r 1 a n d. 1ste trinn. Øvre kant er 7.3 meter over langranden, derfra er en liten steilskrent til 2nel trinn, hvis forkant er 11 meter over tangranden. Øvre kant er 20.7 meler over langranden. Dette er tapeslidens marine grense. Den ender ved en vel markeret steilskrent utgravet i den bakenfor liggende terrasse. Herfra er en stor skrål lige trinn for i en hoide av 50—60 meter. Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 19 3dje trinn. Forreste kant 53.3o meter og ovre kant 65 meter. Dette er en bred terrasseflate. 4de trinn ved husene på Øverland. Forreste kant 71.2 meter og ovre kant 81 meter. Husene på Øverland ligger 77.9 meter over tangranden. I 80 meters hoide såes folgende profil: Dypest 1.4 meter vekslende finere og grovere sandlag med ganske sterkt fall mot nordvest. Derover horisontale grove gruslag med en hel del sten. Skild- hodene på de undre lag er sterkt eroderet og ret avskårne. Terrassen må være avsat under stigning og en efterfolgende liten senkning. Den marine grense er antagelig ved 81 .o meter over tangranden. Men der er en hoiere liggende gruskegle op mot fjellet med 3 terrasselignende avsatser nemlig forkant 82.6 meter og ovre kant 83.4 meter og ovre kant 87 meter og forreste kant 92.9 meter og ovre kant 94 meter. Det må antages, at dette er en gruskegle fra en breelv — inntil nærmere undersokelse foreligger. Det er nemlig alt som tyder på, at der i sin tid har gått ned en bre ved Øverland. 17. Stokke. Stokkedalen er en åy\) botnfomiig dal, hvor der i sin tid utvilsomt har kommet ned en lokal bre. Dalbunden er flat; foran ligger flere berglmuser dekket av noget morenemate- rialie. Her er ganske vakre terrasser. 1ste trinn tapestidens terrasse. Øvre kant 21.5 meter over tang- randen. Her er utgravet en liten, men vel markeret steilskrent til 2net trinn, hvis forreste kant er 24.4 meter over tangranden og ovre kant 34.9 meter over tangranden. Dette er en temmelig sterkl skrånende terrasse. 3dje trinn forreste kant 49.3 meter over langranden, ovre kant 56.4 meter over tangranden. 4de trinn. Forreste kant 71.5 meter og ovre kant 75.2 meter over tangranden. Dette er vistnok temmelig nær den marine grense, ihvertfall kunde ikke sees sikre merker efter nogen hoiere havstand. 18. G r o n s e t. Her er store terrasser i flere trinn. 1ste trinn skråner fra stranden jevnt opover til 25 meters hoide over tangranden, terrassens ovre kant. Dette er tapestidens marine grense. Derfra en betydelig steilskrent til næste trimi. Den øverste meter av denne steilskrent utgjores av reinemuld fra gamle akre. Steilskrentens ovre kant er 31.5 meter — altså steilskrentens hoide 6.5 meter, steilskrenten er flere steder næsten lodret. 2net trinn går fra ovenomtalte steilskrent skrånende opover til 54.3 meler over tangranden. Her er en stor steilskrent til, 3dje trinn. Forreste kant er 64.6 meter over tangrandten og ovre kant 65.9 meter over tangranden. 4de trinn. Forreste kant 73.2 meter og overste kant 79.o meter over tangranden. Dette er antagelig den marine grense, ihvertfall fant jeg ikke tydelige merker efter nogen hoiere havstand. Men det er 20 H. KALDHOL [1922 dog ikke iitelukket, at det er portlandia nivåel. Mellem 3dje og 4de trinn er ogsaa en beydelig steilskrent. 19. Hogset. Her er to tydelige trinn. Tapestidens trinn, ovre kant ligger 22.3 meter over langranden. 2net trinn er en slrandlinje 67.7 meter over tangranden. Strand- linjen er utarbeidet dels i grus og dels i fast fjell. 3dje trinn ligger 76.4 meter over langranden. Delte er kun svakl iitviklet. 20. B 1 a k s t a d. Sydover langs Balnfjorden finnes vakre ter- rasser flere steder; men de vakreste finnes dog på Blakstad. Jeg målte holden av dem på sydsiden av elven: 1ste trinn. Fra stranden opover er en skrånende terrasse til 6 meler over langranden, ovre kant. Herfra en stor steilskrent til 2net trinn, hvis forreste kant er 17.3 meter over tangranden og ovre kant 21.3 meler over langranden. Delte er tapestidens terrasse. Ved den ovre kant er utgravel en 3 — 4 meter hoi steilskrent. Tapes - tidens marine grense er ved 21.3 meter eller noget hoiere, da det er mulig slrandlinjen kan ha lagt noget op i steilskrenlen, skjonl det ikke er sannsynlig den kan ha været meget over terrasseflaten. 3dje trinn. Forkant 40.t meler over langranden, ovre kant 46.t meter over tangranden. Derfra en steilskrent op til 4de trinn, hvis forreste kant ligger 57.4 meter over tangrandtn og ovre kant 63.3 meter over tangranden. Dette danner en utstrakl terrasseflate. 4de trinn. Forreste kant 8O.3 meler over tangranden og ovre kant 87.2 meler over tangranden. Den marine grense må ligge omtrent ved 87.2 meler over langranden, da der ikke kunde sees merkt-r efter havets virksomhel hoiere op. III Skjellforekomster. OTNES Ved mellemkomst av agronom Ahnt Otnes fik jeg tilsendt to prover av skjellforende ler fra Otnes; den ene forekomst er i en bekk, den annen i en groft eller grustak. Holden angis for begge å være ca. 20 meter o. h. Proverne bar pregel av å være sterkt forvitret, så skjellene bar fanles mest som el smulder. Jeg skulde derfor tro, at proverne var lal fra overflaten. Proven fra bekken inneholdt: Peden islandiciis, Mull. En mengde fragmenter. Macoma calcarea, Chemn. 2 brudstykker. Liicina horealis. Lin. 1 litet eksemplar. Lepeta caeca, Mull. 1 brudstykke. Biiiddstykker av Balanus sp. Del meste av disse arter stammer ulvilsomt fra den senglaciale senkning; men Liicina horealis tor nok være tilkommet under tapes- Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 21 senkningen. Det er vistnok denne forekomst. som jeg hoite omtale j)å Otnes. (Se bidrag til Romsdals amts kvartærgeologi 1, pag. 10). Proven var alt for ubetydelig til å gi et fullstendig billede av faunaen. GAUTVIK Yed S t o r e 1 v e n var der på Gautviksiden ved Sandblåsl en skjellforekomst hvis ovre lag lå i en hoide av 3.« over tangr. Den strakte sig helt ned til elvens overflate ca. 2 m. over tangr. Elve- bredden står her sterkt i brudd og under mit besok var der nedraset et svært jordflak, som vanskeliggjorde undersokelsen i hoi grad, så jeg kun fik fatt på det undre lag like i elvebredden — under elvens overflate. Men der kan ikke være tvil om, at hele det mellem- liggende IK' meter mektige lag er skjellforende. Den ovre grense viser sig å være tydelig nedskåret i eldre avleiringer under tapes- senkningen, så der er ingen overgang mellem de skjelforende lerlag fra senglacialtid og tapestidens overliggende temmelig grove sandlag. Jeg tok en prove fra bundlaget betegnet med II og en prove umiddelbart under erosionsgrensen fra tapestid betegnet med I. Folgcnde arter er funnet i lag I: Anomia aciileata. Lix. 2 skal. Pecten sp. 1 juv eks. Modiolaria corriigata, Stimps. 1 eks. og nogle bruddstykker. Crenella deciissata, Mo.nt. Almindelig. Xucula (delphinodonta, Mont."?) 2 ekspl. Leda miniitd, Mlll. ^'2 skal. Cardium echinatiim, Lix. Nogle ekspl. Cyprina islandica. Lin. Alm. Astarte elliplica, Brown. Sjelden. Axiniis flexuosiis, Mont. I masser. Cyamiiim miniitnin, Fabr. 1 ekspl. Montuciita bidenlata, Mont. 1 ekspl. TeUimya ferritginosa, Mont. Nogle. Ahra alba, Wood. 2 ekspl. Abra prismatica, Mont. I masser. Macoma calcarea, Chemn. I masser. Thracia tnincata, Brown. Endel mest små ekspl. Mya tnincata. Lin. Alm., mest i tyndskallede ekspl. Saxicaua pholadis, Lin. 1 ekspl. Boreocliiton tnarmoreus, Fabr. 1 led. Margfirita helicina, Fabr. Nogle ekspl. Liinatia grønlandica, Beck. Endel. Xatica aff'inis, Gmel. Nogle få. Littorina riidis, Maton v. grønlandica, 3 ekspl. 22 H. KALDHOL [1922 Laciina dhniricala, P\\bh. I masser. Onoba slriala. Mont. 4 ekspl. Onoba aculeus, Gonld. 2 ekspl. Rissoa intcrriipld. Ad. I masser. Skcna planorbis, Fabr. Nogle fa. Ilomaloqijra (tlomiis, Phil. Nogle få. Belå piiramidalis. Strøm. Almindelig. Belå sarsii, Verrill. 4 ekspl. Belå cancellata, Migh. 1 ekspl. Belå exarala, Møll. 2 ekspl. Belå bicariiuda, Couth. Endel. Biiccinnm, sp. 1 fragm. Utricidus mammillcdiis, Phil. 1 def. ekspl. Utricnlus pertenuis, Gould. 1 ekspl. Diaphnna hijaline, Turt. 1 ekspl. Philine catena, Mont. 2 ekspl. Philine Lovenii, Malm. 2 — 3 ekspl. Dessulen Balanus porcaliis. echmodermer, foraininiferer og ostracoder. LAGET II — VED ELVEBREDDEN Crenella decussala, Mont. o enkle skal. Niicula tennis, Mont. 1 skal og nogle fragm. Leda pernnla, Mull. Sjelden. Leda minnta, Mull. Hyppigere. Cardinm ele(]antnlum, Beck. Nogle brudsl. Cijprina islandica. Lin. Endel. Astarte banksii, Leach. Fåtallig. Astarte elliptica, Brown. Fåtallig. Axinus flexuosus, Mont. Endel. Tellina Loveni, Steenstr. 2 skal 1 høire og 1 venstre, an- tagelig 1 ekspl. Macoma calcarea, Chemn. Almindelig, ikke svært stor. Thracia truncata, Brown. Sjelden. Mya truncata. Lin. Almindelig. Ikke meget tykskallet. Tectnra rubella. Faer. 3 ekspl. Margarita grønlandica, Chemn. 1 ungt ekspl. Xatica affinis. Gmel. 1 stort def. ekspl. Alvania (Rissoa) arenarea, Mighels & Adam. o ekspl. Beta Sarsii, Verril. 1 ekspl. Belå exarata, Mull. 1 ekspl. Belå bicarinata, Couth. Et par fragment. Trophon dathratus, Lin. 2 ekspl. Som det fremgår av faunalisten inneholder banken flere arter som er sjeldne i vore kvartæravleiringer således Tellina Loveni Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 23 Stefnstr. Belå cancellata, Migh samt de to Phi/ine-arter, Ph. catena, Mont. og Ph. Lovenii, Malm, som begge er nyefor vår kvartærformasjon så vidt mig bekjendt. Banken for- tjener både av den årsak og av andre grunde en grundigere un- dersokelse. VENÅS BRO over Rugelven i Huslad. 30 — 40 meter vest for broen er der en skjellforekomst i elvebredden og elvebunden. Skjellene fin- nes i fin sand og er overleiet av ca. % meter sand og mat- jord. Skjellene finnes mest som enkle noget slitte skal. Alle former er meget tykskallede, hvad der ifolge Sparre — Schneiders under- søkeiser pleier være tilfeltet med de, som lever ved åpne kyster, hvor brendingen er sterk. Skjellforekomsten ligger i en hoide av 13.24 meter over havet med ovre del av skjellaget. Folgende artes fantes i en medtat prove: Anomia aciileata, Lin. Fåtallig. Pecten islandicus, Mull. Almindelig i mindre ekspl. Mijtiliis ediilis, Lin. En del. Mijlihis inodiolus. Lin. Endel. Cyprina islandica. Lin. Endel. Astarte borecdis, Chemn. Almindelig. Macoma calcarea, Chemn. Almindelig. Mija iriincata. Lin. Almindelig. Saxiccwa pholadis. Lin. Almindelig, stor. Boreochiton marmoreus, Fabr. Nogle. Tecliira rnbella, Fabr. Almindelig. Piinctiirella noachina, Lin. Sjelden. Margarita gronlandica, Chemn. Nogle. Laciina divaricala, Fabr. Nogle. Trophon clahratiis. Lin. Sjelden. Balaims porcatus i store masser som den alt overveiende del av banken. SANDSTØLENE VED SUNDEELVEN Er en ganske betydelig skjellforekomst. Den ligger i et litet dalfore, som går ostover fra Vikan et par hundrede meter østenfor, hvor dette lille dalfore forener sig med et andet dalfore fra Sunde. Her raker op 2—3 hauger klædd med ener. Den storste av hau- gene er 20 meter bred og 50 meter lang. Haugene består uteluk- kende av skjellrester. Der var gravet til 2 meters dybde; men laget er mektigere. Toppen av hoieste hang er 20.3 m. over tangranden. 24 H. KALDHOL [1922 I vn modlall provo l'aiites lolgende arter: Anomia sp. Kl delekl ekspl. Peclen islandicus. MCll. Fåtallig, mest brudstykker. Mijliliis ednlis. Lin. I masser. Mi/liliis modioliis, LiN. Mer fåtallig. Asl(trte borealis, Chemn. Meget almindelig i tykskallede ekspl. Aslarte banksii, Leach. Nogle. Mija tnincata, Li.n. Sjelden og liten. Saxicavn phuladis, Lin. Endel. Boreochiton marmoreiis, Fabr. Nogle led. Tectiira rnbclla, Fabr. Almindelig. Piinctiirella noachina. Lin. 1 eksempl. Margarita grønlandica, Chemn. 4 — 5 små ekspl. Xatica affinis, Gmel. 2 små ekspl. Onoha acideiis, Gould. 1 ekspl. Rissoa (interrnpla Ad.?) 1 det". eksj)l. Trophon claihratas. Lin. Kt par juv ekspl. Biicciniiin iindatiim. 1 juv ekspl. Dessuten bruddstykker av balaner i store masser, pigger av ecchinus etc. Den hele masse er sterkt rullet og slitt av bolgerne. Der er en rent ubetydelig tilblanding av sand. TORNES Her er en stor terrasseflate som ligger 15.« meter over tang- randen med forreste rand. Herfra skråner den med jevnt fall mot nordost så dens hoide ved et nyopfort hus (1918) var IO.05 meter over tangranden. Her var fundet skjell under gravning av en brond. Lengere mot nordost stiger terrassen igjen. Tapeslidens marine grense er ifolge mine iakttagelser på det nærmeste i samme hoide som forreste rand. Der har under tapessenkningen gått en dyp bukt inn efter Torneselvens nuværende lop. Den ytterste og hoieste pynt på Tornes har i denne tid været en o eller et kringflott skjer. Det gamle senglaciale ler er i tapestiden blitt sterkt eroderet og utgjor nu de jevne fiater ostover Tornes og mot Ås. Ved fornevnte brondgravning var der funnet folgende profil. Øverst 1.8 meter torvmyr. Derunder O.3 meter ler uten skjell, senere skjellforende ler videre nedover. Dypest i bronden var et skjeli- forende kvikler. I de smårester som lå igjen efter brondgravningcn fantes fol- gende arter: Asfarte elliptica, Brown. Endel. Lg. 80 mm., h. 24 mm. -' 22 - - 18 - - 22 - - 17 - Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆR GEOLOG I 25 Astarte crenata, Gray ^'2 skal. Astarte banksii. Leach. Sjelden. Axiniis flexuosus. Mont. 1 eksemplar. Macoma calcarea, Chemn. brudstykker av små ekspl. Mya fnincafa. Lin. Alm. i en liten form og noget tyndskallet form. Lg. 54 mm. h. 34 mm. - 49 - - 81 - - 40 Saxicava pholadis. Lin. Alm., i tyksk. ekspl. - oO I-g .41 45 mm. h. 20 22 mm 40 - 33, ,5 - X. 10 mm Boreochiton marmoreus, Fabr. Endel. Tectura rubella. Fabr. I masser. Lg. max. Lepeta caeca, Mull. Endel. Puncturella noachina. Lin. Nogle. Mølleria costulata, Møll. Almindelig Margarita grønlandica, Chemn. 1 ekspl. Margarita helicina. Fa hh. 1 ekspl. Onoba aciileus, Gould. 1 ekspl. Aluania (Rissoa) arenarea, Migh. & Adam. Almindelig. Belå cancellata, Migh. 1 ekspl. Dessuten pigge av Strongylocentrotus droebachiensis. Lerlaget stammer utvilsomt fra senkningen under tilsvarende klimatiske forhold som i Tromso i våre dage. Noget lengere nordvest på Tornes fantes en skjellforekomst i en bekk. Da forekomsten lå under vand blev den ikke nøiere under- sokt. Men den gav inntryk av å tilhore den samme type som den foregående. Pecten islandiciis Mull. var her talrik. Det samme var tilfellet med Mija triincata, Lin. Macoma calcarea, Chemn og Astarte elliptica, Mønt. Begge skjellforekomster gir sikkert inntryk av å ha en temmelig kold fauna, som i alt vesentlig må stamme fra den senglaciale senkning. HESTEVIK VED JULSUNDET Det er en liten plass vest for Mordal og ligger omtrent ved inn- lopet til Julsundet. Av gårdbruker S. Haukabø fik jeg hore der var funnet skjell under brondgravning. Sammen med Haukabo tok jeg en tur iit til Hestevik. Men .desværre var bronden nu cementeret, så vi fik ikke undersoke lokaliteten noiere. Det skjell- forende ler var spredt utover den dyrkede mark, sa vi nu kun fant igjen nogle små rester av Pecten islandicns, Mull. Holden av finnestedet opnivellertes til I6.0 meter over tangran- den. Denne hoide fallt temmelig noie sammen med ovre kant av tapestidens terrasse. 26 H. KALDHOL [1922 De skjellforcnde lerlag er temmelig sikkert av senglacial alder av lignende art, som jeg har i'inmet på 2 — 3 steder i MOLDE Den forste forekomst jeg har truflet pa her fantes ved utvidelse av hotel Alexandra i 1910. Skjellforekomsten var rik på Pecten islandicus, Macoma calcarea og Mija truncata dessuten såes sikkert to Belå arter. Da jeg nettop .belånt mig på flyttefot hit til skolen, blev der ikl-ce tatt nogen videre prove av forekomsten. Senere har jeg funnet to andre forekomster, som jeg har tatt små prover fra. TRELASTKOMPAXIETS GÅRD, MOLDE Under gravning av tomten av delte hus, blev jeg opmerksom på, at der var opkastet skjell fra de dype hull som var gravet for pillarer — under kjeldergulvet. Dessværre var gravningen allerede færdig under mit besok, og fy lien bortkjort, så det kun var et par små rester, der var kastet tilside, jeg fik fatt på, ialt kun en cigar- kasse skjellforende ler. Kjelderen var gravet omtrent 3 meter under gatens plan. De gjennemgravede lag bestod av vekslende lag av sand og grus, kun på et par steder var leret nådd i gulvplanet og der ulen skjell. Derimot var et par små rester, henslengt fra et pillarhull rikt skjell- forende. Gulvplanet ligger 1 — 2 meler over middels flodmål. Anta- gelig ligger det skjellforende ler ikke over ^ meter under gulv- planet. De overliggende sand og gruslag stammer sikkert fra tapessenkningen; idet den i umiddelbar nærhet værende Moldeelv har besorgel materiellet tiltransporteret. Det er alt som taler for, at det underliggende ler er senglacialt og er blit utgravet under den forut for tapessenkningen foregående store landhevning. Folgende aiier fantes i den lille medtalte prove: Anomia ephippiiim. Lin. (squamiile). I masser. Pecten islandicus, Mull. Endel brudst. og nogle mindre enkle skal. Mytius modiohis. Lin. E^tpar brudstykker, deriblandt 1 låsdel så bestemmelsen er sikker. Leda pernnla, Mull. 1 ekspl. 17 mm. Ig. Cijprina islandica. Lin. Brudst. av mindst 4 ekspl., derav 4 låsdele. Astarie elliptica. Brown. 3 ekspl. Asfarte lianksii, Leach. 1 ungt ekspl. Axiniis flexnosus, Mont. 1 ekspl. Macoma calcarea, Chemx. Endel. Lg. 36 mm. Mija truncata. Lin. 5 fragm. Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 27 Saxiccva pholadis. 2 fragm. Boreochiton marmorens, Fabr. I masser. Tecliira nihella, Fabr. 1 ekspl. Lepeta caeca, Mull. 8 ekspl. Lg. max. 16,5 mm. Margarita grønlandica, Chemn. 2 ekspl. Margarita cinerarea, Couth. 1 ekspl. Lunatia grønlandica, Beck. 1 ekspl. Xatica affinis, G mel. 2 def. ekspl. Tropbon clathratus, Lix. 1 ekspl. Cylichna allm, Brown. 1 ekspl. Der fantes et bruddstykke av en gasteropod (ene vinding) som utmerket sig ved sine i'remtrædende lengderibher og med sterkt markerede spiralstriper, nærmest i likhet med Clalurella. Men det er åpenbart en arctisk art. Formen er fremmed for mig. Dessuten fantes halamis porcatus, strongylocentrotus droeba- chiensis, nogle bruddstykker og pigger samt Lichenopora crassiiis- cula, Smitt 1 ekspl. VESTSIDEN AV MOLDEELVEN På S y 1 1 e m a r k e n (ret vest for Ullvarefabrikken) fantes skjell i et lertak ca. 40 — 50 meter over havet. Skj ellene fantes i to nivåer. Det ene tæt op under overflaten og det andre et stykke ned i lagrekken. Disse to nivåer er i forteg- nelsen slått i sammen, da jeg tenJcte kun å ta med en lilen prove for senere å gjore en ordentlig innsamling. Dette har dog ikke blitt noget av. Skjellene fantes kun som bruddstykker. Disse viste sig i proven å være så sammenknuget, at det tor være spors- mål om det bare skyldes brendingens makt. For mig så det ut som lagene var foldet. Om dette skyldes sammenskyvning av en samtidig eller senere fremrykkende bre eller bare skyldes utglid- ning (forekomsten ligger i en bakke), tor jeg for nærværende ikke med sikkerhet uttale mig om. Men jeg fik det inntryk, at det var mest som talte for en bref remrykning. Skjellene var så sammen- kittet, at de ikke adskiltes ved kokning. Folgende arter fantes i den lille medtagne prove: Anomia sp. (ephippium ^ squamnie?). Nogle fragment. Pecten islandicus, Mull. Et par små fragment- Mytihis sp. (Ant. M. modiohis å dømme efter de svære skal låsdel er ikke fundet). Crenella decnssafa, Brown. 2 brudst. Cyprina islandica, Lin. Nogle fragment av lås og skal. Astarte elliplica, Mont. 2 brudst. Axinns flexnosns, Mont. 2 enkle skal. Macoma calcarea. Chemn. Nogle fragment av mindre ekspl. 28 H. KAI.DHOL [1922 Mijd tnincata. Lin. Almindelig. Mest små og noget tynd- skallet. Men brudst. av større og tykskallede eksemplar. Saxicava sp. 1 def. eksemplar. Boreochiton marmoreus, Fahr. 2 led. Tectiira nibella, Fabr. 4 ekspl. De ileste defekte. Dessulen fanles Balaniis porcatus pigge av Stronf/ijlocenlrolus droebachiensis og endel forq,miniferer etc. TILTEREIDET Under gjennemreise i 1918 undersoktes den pag. 150 i Bidr. til R. A. Kvartærgeologi I omtalte skjellforekomst. Holden blev ikke opnivellerct; men efter oiemål fant jeg, at den minst må være så stor som det blev mig opgit tidligere (70 meter), helst anslår jeg det til 80 meter. Skj ellene finnes egentlig ved turbininntakel hos Ole O. Oien pa Aarstad (Holen) i et nyt elvelop «Vollabekken». Over skjellforekomsten var \'A meler grus og sand, derunder skjellforende ler som er noget stenfyllt i overflaten. Dy pest er det temmelig rent ler med kollosale masser Pecten islandicus, Mull. Macoma ccdcarea, Chemn. Mya tnincata Lin. og Astarte elliptica Br. forekom i mindre mengde. Jeg må anse det for en avsetning fra senkningen og helst fra senkningens maximuni. I utniarken nær Tjelle var el lertak ved veien. Øverst var der 1 meter skredjord, derunder 1 K' meter fint havler, så et stenet lag med rundslilte stene (morene?) og så atter fint blolt havler som var blottet i ca. % meters dybde. FURLANDSMYREN I 1917 kjople landbruksskolen en slorre myrstrekning på Furland ved veien til Øverås. I de 5 år som nu er galt, er der skåret torv hvert år. Der er skåret et ganske smalt belle Ivers gjennem myren fra syd til nord, så man nu har et utmerket profil av hele mj'ren, som i denne (ostre) ende har en bredde av ca. 150 meter. Da jeg i de fleste år har væ^et tilstede under hele tonskjæringen, har jeg også halt god anledning til å folge lagdannelsen i myren. I sondre del er der kun lilet rotter og stubbene står temmelig nær bunden, så der er kun 30 — 50 cm. torv under furustubbene, som her er meget skjore. Umiddelbart over bunden, som beslår av sandig ler, er et lilet lag av ton- med lalrike rester av lovlre. Da min undersokelse kun har været rent makroskopisk, tor jeg ikke med sikkerhet erkjende andre trearier enn hassel og or. Den forste sj^nes å ha været den dominerende over hele myren. Forulen tre- rester er også funnet flere rotter. I myrens nordre del er man kommet nær op mol myrens grense. Her sees, forulen lovtrer i Xr. 2] BIDRAG TIL MORE FYLKES KVARTÆR GEOLOGI 29 bunden, hvorover kommer vel 1 meter mektig ganske rotfri brenn- lorv, et utpreget slubbelag omtrent mitt i myrlaget, som her er litt over 2 meter mektig. Slubbelagets mektighet er ca. 60 centimeter. Derover er igjen ren torv uten rot i ca. 80 cm. mektighet. Overst et 20 cm. mektig formuldet lag. Myrens vigtigste plantevekst nu er roslyng. Kanalen ira Flatevagen opover F u r 1 a n d var nu under oprenskning, hvorunder den blev gravet ca. 1 meter dypere. Under et K' meters myrlag i bunden var der på det oprensede stykke over- alt skjell, næsten bare skj elirester og kalkalger. Holden over havet er omtrent 35 — 37 meter. Den blottede skjellmasse var ca. H meter mektig. Jeg gjennemrotet endel på stedet, men tok ikke noget med til videre undersokelse. lait vesentlig stemmer faunaen overens med den prove som blev tat lengere vest i 1916. Der var kun et par nye arter jeg noterte mig nemlig Piincturella noachina. Lin. og Leda minuta MCll. Mijtelus modioliis viste sig å være en forholdsvis hyppig form i de ovre lag. At det virkelig er M. modialus og ikke M. edulis, som pleier være hyppig på Østlandets eldste skjellbanker overbeviste jeg mig om ved en grundig undersokelse av en rejvke eksempler; ikke et eneste hadde de for M. edulis karakteristiske tænder i låsen, samtidig som formen også er adskil- lig anderledes. Hvis vi antar, at overste del av banken er avsat ved eller kort efter senkningens maksimum, som den fundne fauna berettiger til å tro, blir også dybden så stor, at M. edulis heller ikke kunde leve der. I det dybden måtte bli ca. 40 — 50 meter. Selv om skjellene har levet endel senere, måtte dybden også bli for stor for M. edulis, ti her er en rekke former, som helst pleier leve på mer enn 20 meters dyp t. eks. Crenella decussata, Leda minuta, Aximis flexuasus, Tectura rubella og Puncturella noachina. Særlig Tectura rubella er overordentlig h^'ppig. Den er forsåvidt også en karakterform, som den ikke er funnet levende sondenfor Tromsø. De klimatiske forhold under den overveiende del av bankens avsetning må derfor ha været mindre gunstige enn de er ved Tromso i våre dage. Om det aUeroverste av banken er avsat under gunstigere forhold, kunde ikke konstateres ved denne for- holdsvis flyktige undersokelse. Morener ved Ås i Vestnes. Ved de senere års reiser til Furland har jeg gjentagende studeret morenerne her. Det har da slått mig, at der på Åas må være morener efter to fremstot av isen. Et eldre som ligger ca. 300 — 350 meter over havet. Dette er av betydelig mektighet, og kan forfolges som en mektig grusrygg langs sydsiden av Åsnakken. Ca. 100 meter lavere ligger et annet morene- trinn av noget mindre mektighet; men også tydelig fremtredendc. Det er tydelig at disse to trinn stammer fra to forskjellige frem- ryloiinger av isen. Den overste del av Åasnakken har kun litet losmaterialie. Det synes rimelig å anta, at disse morener i Åsnak- 30 H. KALDHOL Q^^_^ ken, som er typisk sidemorener, markerer isens overflate under de- forskjellige fremrykninger. Det laveste morenetrinn må da stamme fra den lid, isen avleiret morenen mellem T o m r e f j o r d e n og F 1 a t e V å g e n. Det hoiere morenetrinn markerer et fremstot som har nådd lengere frem; mulig har dette lopet sammen med en bre ut fra Tomrefjordens samleområde. A/pania (rissoa) arenare«, MiGHKLS & Adam. Under navnet Alvania castanella, Dall opforte jeg i «Bidrag til Romsdalsamts kvartærgeologi I pag. 63 og pi. III fig. 6 a og b en Alvania (rissoa) som var funnet i de fleste kolde lerlag. Arten var av mig tidligere opfort som Alvania Jeffreijsii, Valler mens den av KoLDERUP anfores som Alvania punctura — if. Freele. NuMMEDAL hadde den som Rissoa castanea, var. minor. For 3 år siden sendte jeg et par eksemplarer til dr. Nordman, Kjobenhavn, og han bestemte den til Rissoa arenarea, Mighels et Adams og opforer den samtidig :::: Rissoa castanea, Mull. var. minor. Han sendte mig samtidig et eksemplar tat ved Spitsbergen. Ved noie sammenligning med Nordmans eksemplarer, må jeg erkjende, at dette er samme art. Men jeg kan på ingen mate erkjende, det er en var. av Cingula (rissoa) castanea. Ved en flyktig under- sokelse kan der mulig synes en viss likhet; men ved en noiere granskning vil man let se, at det er to greit adskilte arter, som endog må henfores til to forskjellige slegter ifolge G. O. Sars inndeling av Rissoa. Cingula castanea har brede spiralbånd med meget småle mellemliggende furer og er helt uten lengdefolder. Mens Alvania (rissoa) arenarea altid har lengdefolder omenn de ofte er små og kan innskrenke sig til en eller to vindinger og forst sees ved en noget sterkere forstørrelse. Spiralbåndene er ali- tid småle med brede mellemliggende furer. Det er derfor van- skelig å forstå, at både H. J. Posselt. (Ad. S. Jensen) «Gronlands brachiopoder og bloddyr», pag. 223, og Friele & Grieg MoUusca III, pag. 75 er enige om, at det er vanskelig å holde R. arenarea ut fra Cingula castanea Mull. Posselt & Jenssen angir den bathymetriske utbredelse for Rissoa Arenarea 5 — 100 fv. og anforer, at den finnes fra New Foundland, Vestgrønland, Spitsbergen og Vadso (Verkrutzen) Bohuslen (Loven som R. Jeffreysi if. Jeffreys) Tristan da Cunha. G. O. Sars anforer den ikke fra Norges kyster. Som fossil har jeg seet den opfort fra Kapelbakkerne ved Uddevalla i Sverige. Fra Danmark er den ikke anført. Jeg har funnet den overalt i de kolde lerlag på Vestlandet, hvor jeg har sokt efter småformer. Den sydligste forekomst av denne art, jeg har halt med å gjøre, erkanalen fra prestegårdsmy- ren på landbruksskolen ved Nærstrand. Der var den almindelig. Så Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 31 har jeg ikke undersokt nogen mellemliggende skjellbanke for i Nordtjord. Der er den iunnen i skjellbanken på Taklo, På Sondmor er den lunnel i de kolde lerlag på Suloen, således Nymark, lurbininntaket ved Langevågen m. fl. st., Norvo: kirkegår- den ved kapellet. Ellingsoen: Hoff. I Romsdalen: Vidåen og kanalen ved Furland, Flate, Hole på Tiltereidet. Av disse ligger sistnevnte lengst inne i fjorden og hoiest over hodet. Nordmor: Tevik ved Aure, Ronningsmelen i Todal (Aure), Gridsvåg, Glosvåg I og H, Hagelinsdammen, Posldalen, Langevasvågen og Damhaug på Smolen, Borgen og Ødegården på Nordlandet (Kristiansund), Skipe- nesbekkcn på Skardsoen, 20 m. o. h., Romelokken I, 6.4 m. o. t., Visnes ved Komstadf jorden, Vågosen, Reinsvik (Bekken øst for Reimsvand m. fl. st.). Arten er ikke noget sted funnet så sent som i avleiringer fra tapestid eller senere unntaken der har skedd en utskylning av eldre lag. Den er således en karakterform av rang, som hittil har været litet påaktet i våre kvartæravleiringer. Såvidt jeg vet er det kun Nummedal og nærværende forfatter, som har holdt den ut som en egen art. Om det er demie art Øyen opforer som Cingula castanea fra Kristiansund, tor jeg ikke uttale noget om; men det skulde være underlig, om han skulde ha overseet denne temmelig almindelige art og funnet den gjenuemgående sjeldne egte C. casfanea, Mull. Forovrig skulde jeg tro, at arten også må være temmelig almindelig i Trondhjemsfeltet, ialfall i ytre del. IV. Landflatens Nivåforandringer. Allerede professor W. G. Brogger antok at landet under ratiden lå i den nuværende hoide og da befant sig under synkning. Men avgjorende beviser for, at landet hadde lagt under atmosfæriliernes påvirkning helt til den nuværende strand, kan dog ikke sies å være slerke. Under mine arbeider på Hustadhalvoen har jeg gjort endel iakttagelser, som utvilsomt stotter Broggers opfatning. På hele strekningen mellem Guleberget i syd og Hustad i nord — og saa langt ost som til Venås legger en snart merke til, at det meste uorganiske losmaterialie som finnes, er et skarpkantet for- vitringsgrus. Fjellgrunden har på de fleste steder et eiendommelig råttent præg, mot det som er tilfellet, når vi kommer litt innenfor ovennevnte område. Da havet i sin tid her har skåret inn en mektig flate på 4 — 5 km. bredde — strandflaten — så ligger det i sakens natur, at dette forvitringsfenomen må være av yngre dato; fra et tidsrum, da landet atter var hevet minst til den nuværende hoide. Dette bestyrkes ved et nærmere studium av forholdene i den laveste skjellbanke på Romeloken. Som beskrevet i Bidrag til Romsdals amts kvartærgeologi I, pag. 55 — 56 har man dypest sand- 32 H. KALDHOL [1922 blandet ler med få, men hele skjell. Mest Cijprina islandica med begge skall sammenklappet og ganske velbevaret epidermis. Over delle 10—15 cm. skjellbankedannelse, mesl bruddslykker og enkle skall, selv Cijprina islandica olie bruddslykker og omtrent bare enkle skall — likeså Neptunea despecta, bruddslykker. Brudd- stykkerne er ofte så små, al artsbestemmelse ikke er mulig. Det gjelder 1. eks. bruddslykker av en Buccinum. Over delle lag O.3 meler, ler, som er særlig rikl på Cyprina islandica og Mytids modiolus i enkle skall. Skj ellene gir et sterkt slitt innlryk men er for det meste hele. Så et telt lag med Pecten islandicus i enkle slilte skall ialt O.2 meters meklighel. Derover O.4— O.s meters mektig lag der forer Cyprina islandica og Mya truncata etc. i store hele eks. med begge skall sammen- klappede og Mya trunata i sedvanlig lodrelslående stilling. Det kan ikke godt opfattes på annen måle, enn her har foregått en betydelig landhevning, således al banken har været hevet op til slrandnivaet eller endog over havflalen i et lengere tidspunkt. Så er der skedd en ny senkning, hvorunder det ovre Cyprina og Mya lag er avsat. Sporsmålet blir, når har denne landhevning funnel sted? Svaret herpå tror jeg å ha funnel ved studiet av skjellbanken på sydsiden av Sandblåslvågen, ved Storelven, sammen med en noiere granskning av morenerne i terrasserne i tilgrensende strok. Allerede under min behandling av kvartærlagene i Nordfjord fanl jeg på Taklo en uvasket morene under de senglaciale avleirin- ger kun få meter over havet. For el par års lid siden (1920) fandt gårdbruker Ola G. Taklo under groftegravning på et nærliggende sted et annel profil i 10 — 14 meters hoide med ganske lignende forhold. Han fanl også endel avlryk av muslinger i del overliggende ler. Ved et besok på stedet sommeren 1921 kunde morenen og lerlagene konstateres: men der fanles ikke mollusker. Imidlertid tyder begge disse profiler på Taklo på, at landet der sikkert har været hevet omtrent til den nu- værende hoide for den senglaciale senkning. På Sandblåst har erosionen ulgravet en reklce terrasser, hvorav tapesnivået er en av de mest fremtredende. Det viser sig, at under tapestidens hevning har erosionen fort bort alle lag, som tilhorer den senere del av hevningen, så tapeslidens betydelige akumulasjon ligger umiddelbart på meget gamle senglaciale lag, som i alt vesentlig ligner de dypere lag i Romeloken. I blandt de på Gautvik f unne arter finnes også Tellina Loveni, som er karakteristisk for det senglaciale yoldialer i Vendsyssel. Forut for dette yoldialerels av- selning foregilds. i Danmark en betydelig landhevning, som var slorsl i det tidsnim som Nordmanx i sin avhandling: »Oversigt over Del nordlige Jyllands kvarlærti(l» kalder den sisle glacialtid. Under den påfolgende senglaciale lid sank landet betydelig. Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI o3 Banken på Romloken ligger omtrent 5 m. o. tangr. med det laveste skjellforende lag. Banken ved Storelven på Gautvik og Sandblåst lå i en hoide av 2 — 3.4 meter over tangranden. Det øvre lag markerer tapestidens erosion. I grenselaget her finnes enkelte noget mildere former — grundtvandsformer, omenn hovedmassen består av ut- vaskede senglaciale skjell. Banken ligger i en terrasseskrent mot Storelven (Guddalselven), som hiyter adskillig under flom. Sam- tidig raser der ned fra det overliggende 3K m. mektige sandlag, så det er vanskelig å få rede på profilet. Som for nevnt var under mit besok et stort stykke gresstorv raset ned og skjulte den midtre del av profilet, så jeg kun fik tak i det som lå overst og det som lå nede i elveleiet helt under gresstorv^en. Men her viser faunaen et avgjort gammelt preg. Det var i dette lag Tellina Loveni fantes i et antakelig fullstendig helt eksemplar med begge skall. De vanskelige forhold hvorunder jeg måtte arbeide gjorde dog, at det kun var en ganske liten prove jeg fik fatt på. Men da Tellina Loveni kun er funnet fossil i lag der er avsatt under lignende forhold som i Vendsyssels senglaciale yoldialer, så er det vistnok ikke uberettiget til å henfore avsetningerne her (og ved Romeloken) til en tid som ligger helt tilbake til Tisted trinn eller eldre i Danmark. De eldste dele av Romeloldjanken må sannsynligvis være adskil- lig eldre; eldre enn den landhevning som foregikk for avsetningen av yoldialeret i Danmark. Jeg er tilboielig til å opfatte den eldre del av Romelokens skjellag som tilhorende det man i Danmark har kalt for Abra nitida og Portlandia arctica zonen. Derved erholder vi en forklaring på dannelsen av den betydelige mengde forvitrings- grus ute på Husdadhalvoen. Da dette forvitringsgrus ligger på strandflaten, som ialfall i de partier, der ligger lengst ost, er tydelig isskuret, så er det greit at strandflaten er eldre enn denne istid, som har frembragt disse skuringsmerker. Da jeg opfatter grensen av istiden her efter en linje fra Venås til Stavik, og forvitringsgruset ligger vest for denne linje, må jeg anta at ialfall en vesentlig del av fonitringsgruset her er eldre enn denne istid. Dannelsen av forvitringsgrus forutsetter, at vedkommende landstrekning har lagt over havets overflate; derfor må her nodvendigvis ha foregåt en betydelig landhevning for den senglaciale landsenkning. I Danmark har der under boring på Skærumhede vist sig, at forut for Portlandia arctica zonen har der været en meget lang og mild periode med meget betydelige marine avsetninger. Under delte tidsrum har der foregått en betydelig landsenkning. Å domme efter mektigheten av de avsatte avleiringer har den milde periode (den siste interglacialtid) været av betydelig lengde. Kanske kan ialfall avslutningen av strandflatens dannelse henfores til dette tidsrum? Såfremt jeg har forstått referatene riktig har Ahlman benektet at strandflatens dannelse har noget med havets ab ras jon å gjøre; 3 34 H. KALDHOL 1922 men sliandflatcn simpelthen ma opfattes som en forkastningslinje fra den tertiære lancihevningstid. Hertil vil jeg bemerke, at det isåfall vilde være ganske merkelig, at denne forkastning nettop skulde ha fulgt den tidligere strandlinje. Ti det kan forholdsvis let påvises, at strandflatens ovre grense markeres med en rekke havdannede huler, og her på den ytlerste del av Romsdalshalvoen også av marine terrasser. Jeg tror dette må være et avgjorende moment under diskusjonen, om strandflatens dannelse. Jeg vil derimoit ikke ha sagt, at hele strandflaten er dannet under den siste int&rglacialtid. Jeg er meget mere av den opfatning, at dannelse av dette mektige abrasjonsplan må fores overordentlig langt tilbake i tiden; men avslutningen må henfores til den siste interglacialtid. Herved får vi en ganske god forklaring på mange ellers vanskelige sporsmål, samtidig som det blir en overensstemmelse mellem de geologiske forhold hos oss og i Danmark; og det vil vi nok tilsist allikevel måtte innromme. Den interglaciale strandlinjes heliggenhet på Morekysten er nu nokså noie bestemt for de ytre kyststroks vedkommende: Dolstein- liole på Sandoy, Sondmor ligger 69.o m. o. h. (niv. av mig) med Oksebåsen Nr. 2j BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 35 bunden av dagåpningen, mens bolgslagsmerker sees ca. 4 meter høiere. Skjonghelleien, ytterst på Valderhaug 57 m. o. h. if. dr. Breiskarren Reusoh bsl. Terrasser på Vigra 64.o m .o. h. if, G. Holmsen. K j o r s V i k (nord for Tornes). Den marine grense 56 m. over tangranden. Marine huler — Båsen og Oksebåsen. Båsen ligger lengst vest og er en lukket hule med dagåpning 61.9 m. over tang- randen, stiger på 20 — 25 meters lengde til 62.8 meters hoide. Siderne er bolgeslitt 5 m. over bunden. Oksebåsen er en åpen kloft med bunden i 58.« meters hoide, her går bolgeslitet ca. 15 meter hoiere. Ca. 1 km. lengere nordost ligger en betydelig terrasse som kaldes l.v^-.l av Ifinmelig grovl malerialie. Terrassen når lil iii hoick' av"?:)... lu^ler ved den l)akre kant. Terrasseflatens bredde er UK)— 150 meler og hele terrassens lengde ca. 600 meter. Bolge- slilel pa Ijellloten gar til 81 meters høide. Bakenfor i fast fjell er ulgravel eii sleilskrcnt til 50—100 m.s hoide. Denne terrasse ligger også omtrent i sanmie hoide som en havdannel hnle op for Hustad, 1) n e heil e r hol a, hvis lerskel ligger 69.9 meter over tangran- den. Hulens hund 64.-> og bolgeslitet i dagåpningen går op til 75.o meler over langranden ifolge nivellement av mig. (Også nivelleret av G. Holmsen). På Frei nord for Bolgen ligger en strandlinje 76.5 meter over langranden. Bakenfor er en sleilskrenl på minst 40—50 meters hoide. Jululhulen m. fl. på Finset, Skardsoen ligger 105 meter over langranden for hundens vedkommende, mens bolgemerker ytterst ute gikk op lil 126 meter over langranden. Dagåpningens bund av nedrasle blokke ligger 116 meter over langranden. Da disse huler langs Hustadviken efter min opfatning allesam- nu-n ligger over den senglaciale marine grense, kan der neppe være Ivil om, al de tilhorer en eldre senkning. Samtlige ligger just slik, at de korresponderer med det overstc av strandflaten, og nettop der hvor den skrånende strandflale avsluttes med en i fast fjell utgravet meget mektig steilskienl. Delle secs med avgjorende tydelighet ved de lo huler op for Kjorsviken. Steilskrcnten som begrenser strand- flaten fra Kjorsvik og nordover til Herberget på Hustad er av imponerende mektighet. Men også i Stemsheslen er der utgravet en meklig sleilskrenl som ikke noget sled finner sit sidestykke i de små strandlinjer som pleier markere den senglaciale marine grense. Efter å ha studeret forholdene ved Hustadviken er jeg ikke i minste tvil om, al dr. Reusch har rett i, at den mektige strandlinje på Frei, Bremsnes etc. også tilhorer strandflaten. Den senglaciale slrandlinje der må sokes på et noget lavere punkt. Når man skal forfolge den senglaciale og interglaciale slrandlinje inn gjennem fjordene, blir forholdet værre, idet den ringere bolgebevegelse der har sat meget svakere spor, så de ovre terrasser ofte er ganske svakt ulviklet. Men jeg er tilboielig til å tro, at også herinne finnes interglaciale strandlinjer — mulig endog terrasser, hvor forholdene har været av den art, at der ikke senere har kunnet dannes store ismasser. Imidlertid kan jeg ikke med sikkerhel på- stå å ha selt andre interglaciale grusterrasser, enn de som finnes på Kjørsvik og Sandblå si. Men de betydelige slrandlinjer som strekker sig inn gjennem de ytre fjordnnmdinger er temmelig sikkert for en stor del av inter- glacial alder. Ti det må være rimelig, at fjordene innover har været isfrie helt til bunden i inlerglacialtiden. Del er sannsynlig, at endel av de skjellbanker som finnes vtterst Nr. 2J BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 37 ved kysten for endel kan stamme fra strandflatens dannelsestid (interglacialtiden); men her er hittil ikke funnen nogen varm fauna. På flere steder er der funnet skjell under morener; men ingen av disse skjellforekomster har vist nogen særlig varm fauna, således som Koldehup også fremhevet fra Bergensfeltet. De stam- met nærmest fra et hav med en temperatur som ved Lofotens eller Finmarkens kyster. Nu sist har Xummddal på to (tre) steder ved Kristiansund funnet skjell under morener. Fra den ene av disse (på Nordlandet) har han sendt mig en liten prove (omtr. en cigarkasse), i denne har jeg funnet folgende arter: Anomia aciileata. Lin. Nogle. Pecten islandiciis, Mull. Nogle brudst. Mytilus ediilis. Lix. 1 lås. Mytilus modiohis, Lix. 1 lås. Tectiira riibella, Fabr. o st. 1 stort eks. og 2 små. Saxiccwa arctica. Lix. 1 eks. Boerochiton marmoreiis, Fabr. Nogle led. — ruber, Lowe. 1 led. Laciina divaricata, Fabr. Almindelig. Onoba aciileiis, Gould. Endel. Margarita helicina, Fabr. sj. juv. grønlandica, Chemn. sj. juv. Trophon clathratus. Lix. 1 juv. ekspl. Rissoa inconspicua, Ald. 2 ekspl. Litlorina palliata, Say? 1 def. ekspl. Buccinum sp. apex og 1ste vinding av 1 litet ekspl. Balanus porcatus, i masse. Strongijlosentrotus droebachiensis. Alm. Hvis der ikke skulde finnes andre mere varmekjære former, er dette en fauna som stemmer godt overens med Finmarkens fauna den dag idag, og som også stemmer overens med den faune, der ellers er funnet i de skjellforende lerlag fra senglacial tid. Det tyder bare på, at der har foregått en yderligere temperatur- senkning, hvorunder der har skutt frem en isbre, som har nådd helt ut til Kristiansund. Det gjelder bare, når og hvorfra er demie bre kommet? Som jeg tidligere har gjort opmerksom på, er der fra Skålvik- fjordens begge sider kjendt et betydelig morenetrinn (Henden— Halsa). Dette gjenfinnes på sydsiden av Surendalsfjorden på Kanestrom — Ulset. På Surendalsfjordens sydside vil det utvilsomt gjenfinnes et sted over Osmarken, men sålangt har mine under- sokelser hittil ikke strakt sig. Men jeg tør mulig anta, det er samtidig med, da breen på det for omtalte lokale nedisningsområde 38 H. KALDHOL [1922 fra Svanviken nådde sin maksimums ulbredelse, som for nevnt til Goddalsbrekkc, Hustad etc. Hvis vi samtidig tenker oss en lokal nedisning på Frei kunde mulig dens ytlerste grense nå Nordlandet ved Krisliansund. Det store' innsokk, hvor Bolgvatnet ligger, kunde vel tydes som en botn, der tilslut er l)lit utgravet av en dod bre. Del kan godt være, at morenen også kan være fra den store istid; men jeg finner dette å være en brukbar arbeidshypothese som stem- mer med mine iakltagelser lengere syd. V. Tapessenkningen. Der bar gang på gang i litteraturen været sokt å fore beviser snart for og snart imot en senkning av landflaten i tapestiden. ØYEN og HoLMHO har hevdet en senkning på Jæderen. Rekstad har beskrevet en senkning på Sondmor. Øyen i Trondhjemsfeltet og Kristianiafeltet. Mens dr. Reusch har skrevet både for og imot en slik senkning. Der har i det hele for en skeptisk natur været så meget som kunde forklares blot ved tanken om en stormflods virksomhet: således torvmyr i en strandvold og lignende, så det var vanskelig å få fremfore håndgripelige beviser for en senkning, hvis man t. eks. ikke vil godta et sådant bevis, som det jeg kunde fremfore fra Kirkeide, Stryn i Nordfjord, hvor der fantes skj elibanke under isocardialer. I de 3—4 siste år er det dog lykkedes å bringe sporsmålet til endelig avslutning ved funn av boplasser på tapesstrandlinjen. Egentlig danner vel Nosttvedtboplassen, den forste av disse funn; men forklaringen av funnforholdene blev derfra fremstillet under forutsetning av, at landet har hevet sig med kun en li ten senkning i tapestid*). Ved Bommelofunnet (Vespestad) har vi den forste l)oplads hvorunder der er påvist en s t ø r r e senkning i tapestid. Det næste tor vel være en forekomst av flintered- skap fra Saltkjelvik på Gjermundnes funnet under landbruks- skolens nydyrkning i 1918. Der var en mengde små flinteavfall i tapesnivåets strandgrus sammen med kul etc. Hver eneste flinte- bit bar tydelig præg av å være slilt og rullet i fjæren i lang tid. Forekomsten blev noiere undersokt av A. Nummedal i 1919 og 1920. Sistnevnte år fant han flere nye forekomster fra denne tid", likesom han også fremfant lo hoiere "liggende nivåer av flintefore- komster. Den interessanteste av disse nve forekomster i tapes- nivået ligger ostenfor Sallkjelviken, mellem to små elver, som i *) Konfr. W. C. Brøgger: Slrancllinjen under stenalrieren, N. G. U. iio. 41. pag. 99 e\c. Nr. 2] BIDRAG TIL MORE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 89 gamle dage blev brukt som sagfall. Mens Saltkjelviken har været bebodd i senere tid i flere hundrede år, så har her været skog. Boplassen er derfor urort av menneskehender efter stenalderen, likesom det omgivende terræng. Under Xummedals undersokelser viste det sig at den vandslitte flint stanset op i en bestemt hoide ganske tvert. Mens matjords- laget lavere var ganske grundt, kun 2 — 3 dem. mektig og av en grusaktig karakler, var jordlaget i det ovenfor liggende helte bet}^- delig mektigere, likesom hele materialiet var av en langt mere fin- kornig struktur. Det hele pekte med styrke pa en meget langt fremskreden forvitring og formuldning i motsetning til den lavere terrasse. Det samme er forsåvidt også tilfeltet ved forekomsten i Saltkjelviken, kun at man der kunde tenke på menneskenes inn- gripen gjennem jordens kultivering. I Saltkjelviken fantes også en mindre boplass umiddelbart ovenfor tapesnivået. Den noiaktige hoide av hoieste vandstand under tapessenkningen i Saltkjelviken og omegn er 20.n meter. Senkningens storrelse har det vistnok ikke været mulig å fastsette med sikkerhet her, da der hittil ikke har været foretat storre gravninger i det lavere liggende terreng. Men allerede den ting, at der er funnet ildsted begravet av 1 meler grus og sand ca. 3 meter under tapesnivået gir sikkerhet for en senkning på 4 — 5 meter. Imidlertid er dette et altfor litet tal, hvad jeg har konstateret i Stryn i Xordfjord, pa Molde og på Vevang på grensen mol Nordmor. På disse steder kan den forutgaende hevning ikke godt være mindre enn til landets nuværende hoide. Sannsynlighelen taler for, at delle også har været tilfellet her. Da tapessenknin- gen også for arkeologerne er en ledende horisont, skal jeg soke å klarlegge beliggenhelen av tapeslidens mg. for den ytre kyslstripes vedkommende forsåvidt mine iaktlagelser angår samt med benyttelse av de mest kj endte målinger fra andres hen- der. Jeg vil da gjore den bemerkning, at jeg desværre ikke har hat anledning til å måle storsteparten av Sondmors kyststrekning, hvor tapesgrensen imidlertid gjerne er så grei, at man kan folge den med blotte oie fra dampbålen. Tapesnivået er idet hele i disse egne et av de tydeligst markerte terrassetrinn, når en forst finner fait på det. Men når en kommer på en snarvisit til en egn, er det naturligvis ikke alitid så lett å orientere sig med engang. Tapesnivået bærer overall tydelige merker av å være et depressjonsnivå, hvor havet har skåret et ganske betraktelig inn- snitt i de gamle avleiringer, hvor der har været nogen brending. Med hensyn til tapesnivåets beliggenhel så har der fra enkelte været gjort innvendinger om, at det ligger hoiere erm den grense som både jeg og andre har villet anta. Anathon Bjorn har således villet ha tapesgrensen helt op i 44 meters hoide ved Kristiansund*) ') Anathon Bjørn: Træk av Sondmors stenalder, pag. 18 — 19. 40 H. KALDHOL ^ [1922 særlig av aikcologiskc grunder. Han nevner også et skjolllund på Averoen som stolle; men anforer dog kun Mija tnincala derfra. Denne kan selvfolgelig ikke takes til imitekt for lapeslidens be- stenunelse. Ti på disse trakter finnes den i hver eneste skjellbanke fra den marine grense og ned til havflaten. Av storre betydning er Nummedals funn av en skjellbanke ved Vollvandet i 38 meters hoide. Den inneholder bl. a. Cardium ecliile Lin. Men ingen av de for lapesliden karakteristiske varmekjære former. Denne banke markerer just det man kaller'Ca/x/ium nivået (Øyens pholas nivå). Mulig lilliorer den av B.iorn funne banke det samme nivå. Utvii- soml rej)resenlerer dette også en noget mildere tid enn den fore- gående; men biltil er det forholdsvis få banker fra dette tidsrum som er blil grundigere undersokt her. Ethvert bidrag til studiet av dets fauna har derfor sin storste betydning. Hvis jeg tar for mig å forfolge tapesnivået langs den ytre kyst- strekning fra grensen av Sondfjord til grensen av Trondelagen, så har jeg her en hel rekke målinger, så det ialfall nogenlunde kan sies, at beliggenheten av tapesnivået i grove trekk er fastslått. For- uten mine egne målinger har Rekstad utført nogle nivellement, HoLMSKN og NuMMEDAL likeledes, så at de storste huller er dekket. Men ennu er det lange slrekninger hvorfra ingen iakttagelser fore- ligger. Særlig gjelder det strekningen fra Statt til Hareidlandet. Aller sydligst av mine målinger er B o t n e n e. Der er tapes- nivået bestemt til 9.i5 meter over tangranden. Tapesgrensen var der markeret av en slrandvoU i udekket terreng. Stedet ligger nokså åpent og utsat for stormbølgernes påvirkning, så havstanden i virkeligheten har været noget lavere. Den marine grense bestem- tes her under lignende forhold til 16 meter over tangranden. Ytre Hauge tapestid mg. 11.2 m. mg. 22.4 Tennebo 11.3 18 Moldoen 10.4 18 Refvik 10 14.9 Vedvik, Vågsø 10.5 15.8 Hammersvik, Selje 10.4 23.9 Sandvik, Statt . ". 13.4 28.9 Leikanger, Statt 7.1 19.8 Stave, Statt 7.2 16.6 Arvik, Statt 10.1 23.5 L'lsteinvik (if. Rekstad a.) 15 35 Roald (Rekstad niv.) ...12.5 37.8 Roald (if. Holmsen) 10.5 Østnes, Harhani (Rekst.) 12.6 39.1 Longvad, Flemso (Rekst.) 13 41.3 Slinningen, Aalesund (Xummedal) 13.5 Langevågen, Sulo 13.3 48.0 Nr. 21 BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 41 Mioen (Nummedal «Ti- dens Tegn» "Vs 21 a. str.vold 10—15 m. o. h. mg.? Haroen (Holmsen niv. ) . . 12.0 32.7 Remmen, Vestnes 20.7 93 m. Stenodegård, Vestnes . . . .21 Bjermeland, Sylte 20.5 93.7 Gjermimdnes 20.6 91 Sagen v. Saltkj elviken . .20.8 Gjendem 22.7 70 m? Strand v. Aurosen 21.5 Holsdalen 17.5 76 Malme 23.9 80 Elnesvågen f. k. 16.6 ok? 71 Eidem f. k. 16.7 ok. 19.5 (sikker) 67.8 Kjorsvik 15.1 strandvoll 56.1 mg. 81.0 intergl. Hustad 16.0 54 på Skarset Farstad 16.7 str.voll stormb. Sandblåst, Gautvik 15.0 46.6 Visnes 22.0 elveter. fra tapest. 55 Eide 21.6 72.5 Lien 2 1.0 sikker best 97.7? Sovik— Øverland 20.7 — »— 81 Stokke 21.5 75 Gronset 25.0 stor steilskrent 79.9 Hogset 22.3 76.4 Blakstad 21.3 87.2 Kristiansund 24.0 (Nummedal) Reinsvik— Frei 26.8 Stormbølger 76 intergl. Gulstein 22.5 84.3 Aure 27.0 93.0 Lenger inne i fjordene: Halsa 26.4 m. tapest. mg. 107 seng. mg. Valsebotn 29.0 134 Gjovikli 39.0 Rokkum 42.0 150? Ulvund 45.5 170.3 Kvænna (Lykkjeeidet) . .56.6 176 Det fremgår av mine målinger at tapestidens marine grense i kysttraktene ligger ganske lavt. At der kan være en og annen måling, hvor bestemmelsen av forskjellige grunde er blitt blitt avvikende er uundgåelig, bl. a. av den forskjellige hoide, som bolgeiTie når på de forskjellige steder under stormens påvirkning. Vi ser lett ved en kritisk gjennemgåelse av de opforte målinger, at stormbolgerne må ha spillet inn ved tapestidens strandmerker. Når strandlinjen ved Gjendemsbukten ligger 3 meter hoiere enn 42 H. KALDHOL [1922 ved Eidem, så er del ikke tvil om annet enn det er den sterkere virkning av stormbolgerne ved Gjendem som er hovedårsaken hertil. Del ser vi best ved sfiidiet av forholdene ved den nuværende strand. Ved Malme har også stormbolgerne storre virkning enn ved Hols- dalen. Ved Farstad må stormbolgerne hat en betydelig mektighet ved en 15 meters hoiere liggende strandlinje. Det samme ved Reinsvik o. s. v. Imidlertid er ikke forskjellen storre enn, at jeg med sikkerhet tor påstå, at målingerne referer sig til det samme terrassenivå. Sporsmålet blir da er dette tapestidens terrassetrin? eller er det et av de andre lavere liggende trinn t. eks. trivianivået. Det av- gjorende her må vel være de til nivået svarende molluskavleirin- ger. Hvis vi med B.iohn antar en tapesgrense ved Kristiansund på ca. 20 meter hoiere enn her anfort, så måtte dette vises i de til- svarende skjellbanker. Jeg har vistnok ikke undersokt så svært mange av de ved Kristiansund forekommende skjelbanker; men jeg har dog undersokt nogle; ikke i nogen har jeg fundet arter, som krever et hoiere nivå av strandlinjen enn 24 — 25 meter. Jeg har også undersokt banker, som ligger på det nærmeste i denne hoide (Ørnehaug, Rena) der har jeg kun funnet et par fragmenter av varmekjære arter: Pecten opercularis, Lin. og Timoclea ovata Penn. De er ganske sikkert skyllet op på sin nuværende plass fra storre dyp. På Ødegården, Nordlandet, som har en lignende beliggenhet er det kun Mactra elUptica som krever noget varmere klimat; men samtlige disse er jo ikke karakteriormer for tapestiden; ti de er allerede inn vandret i den fonitgående tid. Det gjelder i ennu hoiere grad de av Nlmmeual ved Vollvandet fundne arter, hvorav den vikligste er Cardhim ediile. Likeledes den av M. Sars undersokte banke fra Kirklandet, hvor Cardium edule likeledes fantes. Ved Glosvågen II i 25 — 30 meters hoide og på Borgen i ca. 30 meters hoide fantes ikke en eneste art som skulde tyde på at dette var forekomster avsat i den milde tapestid! Tvertimot peker begge med tydelighet på en avsetning under relativt koldt klimat. Heller ikke langs kysten syd eller nord for Kristiansund har jeg funnet en eneste skjcllbanke, som tyder på en hoiere beliggenhet av tapesnivået, enn det jeg har funnet ved måling av terrasserne. Derfor må jeg fastslå, at i hovedsaken gir disse målinger oss et riktig billede av strandlinjens beliggenhet langs den ytre kyst- strekning mellem Sondfjord og Sor-trondelagen under den dypeste senkning i t a p c s t i d e n. Å folge tapestidens strandlinje inn gjennem de enkelte fjorde er et betydelig storre arbcide, som heller ikke alitid er så lett. Jeg kan t. eks. nevne Tresfjorden, hvor jeg nu har bodd en rekke år og er derfor så stcdkjendt, som det er råd å bli. Mens tapestidens strand- Imje i det ytre strok for det meste fortoner sig som en i alle dele grei og tydelig erosionsterrasse, så er den på Gjermundnes meget Nr. 2] BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI 43 svakt markeret på de fleste steder så det er forst ved gravning man blir opmerksom på den, da det her for en stor del er en ganske liten akkumulasjonsterrasse. På en kortere strekning lengst ost ved Gjermundnesbukten optrer den dog som erosions terrasse. Bolgerne har nemlig på dette strok også under nutidens forhold en storre magt, enn lengere nord i bukten, hvor den fremstikkende odde luner bedre. I ytre del av den egentlige Tresfjord er T. terrasse utmerket. I bunden av Tresf jorden optrer det samme fenomen som på Gjermundnes. Tapestidens terrasse optrer som en akku- mulasjons terrasse på de fleste steder. Dette kommer dels av de mange elveløp, som munder ut her, som av den ubetydelige bolgegang herinne. Men dog må der under ta- pestiden ha foregått et betydelig utgravningsarbeide; for her raker opp en eller to meget betydelige hauge av los materialie, (sand og grus) og de kan kun være rester av en eldre dalfjdling, som har eksistert for tapessenkningen. Selve utgravningsarbeidet er utvilsomt blit utfort av elvene, likesom den tidligere akkumu- lasjon. Den gjenværende rest er nemlig alt for stenfuU til a være en avsetning i et så stille hav, som det har været herinne. Av den grund går de marine terrasser så jevnt over i elveterrasser og gruskegler avsat over havets nivå, at en n o i a k t i g bestem- melse av tapestidens mg. på de fleste steder her er umulig und- tagen ved en storre profilgravning på et dertil egnet sled. Trods det jeg har bodd der i flere somre, ser jeg mig ikke istand til med sikkerhet å utpeke tapestidens strandlinje på mer enn et par meter nær på de fleste steder. Kommer en på et flyktig besok til et sted under lignende forhold, vil denne usikkerhet kunne bli ennu storre. Forst når en i detalj kan folge en terrasse fra sted til sted vil dette forhold forandres. I tapestiden har landet her vest forst hevet sig til den nuværende hoide eller noget mer for så å senke sig igjen til det nivå som vi nu pleier å betegne som tapestidens strandlinje. Under denne scnk- ning og den påfolgende hevning er så resterne av en tidligere befolk- nings redskaper blitt rullet og slitt ofte til ukjendelighet av bolger- ne, og dekket av betydelige mengder yngre avleiringer, så det er kun på riktig lunt beliggende steder, man ved et heldig treff er blitt istand til å påvise dem således som på Bommeloen, Slinningen ved Ålesund eller på Gjermundnes. At tapessenkningen ikke har været en ren lokal foreteelse på Vestlandet sees bl. a. av et nylig utkommet arbeide av Grønlie, hvor der i et enestående gunstig profil ved Tromsø fra den nu- værende havstand til over den marine grense tydelig vises, at under lapestiden har landet steget minst til den nuværende hoide for så å synke til tapestidens strandlinje. Han påviser også at under det meget yngre trivianivå har der forekommet en liten senkning. 44 H. KALDHOL BIDRAG TIL MØRE FYLKES KVARTÆRGEOLOGI Nr. 2] En slik stigning, som der har foregått under tapestid med en efter- folgonde senkning på op til 20—30 meter for Vestlandets vedkom- mende, har selviolgelig tat uhyre lang lid. Forbinnelsen mellem den eldre og yngre kultur blir derfor tilsynelatende avbrutt, idet mellemleddet for det meste er odelagt eller begravet av havavlei- ringer. Ti det er vel ikke tvilsomt at befolkningen flyttet sine boplasse efter den vikende havstand, som de senere måtte flytte unda, da havet igjen steg. At hevningen og senlvnhigen har omspendt et ganske betydelig tidsiimi sees bl. a. også av den ikke ringe mektighet som de organiske masser har nådd under den forutgående hevningsperiode. Nummedal har således på Mioen funnet ca. 1 meter mektig torv- myr under tapestidens strandvold. Ikke bare som en enkelt sam- menstuing; men jevnt over del hele. Og delle er ikke en enestående foreteelse, Rekstad fant toi-vmyr under en strandvoll på Harhams- oen, og under et besok på Hildreslranden i 1906 fortalte en gammel mand mig at også der fant de torv under en strandvoll. Nosttvedlkulturen, som mange holder for den eldste bosteds- kultur vi har, viser sig å være noie knyttet til tapesnivået. Boplassene gruperer sig omkring tapesstrandlinjen og nedover den nedenfor liggende terrasseflate. Delte viste sig allerede ved den forst under- sokte boplass av dette slag, Sjoskogen, Nosttvedt i Nordby*). Det samme har vist sig ved undersokelser som er gjort i More fylke, Bonnnelo etc. På Gjermundnes er der som for nevnt flere steder fun- net boplasse med rullet materialie. Og lektor Nummedal har kunnet påvise, at det også her er Nostlvedtboplasse. De ligger samtlige ved eller under tapesstrandlinjen, som her ligger 21 m. over havet. Men der ligger et uhyre langt tidsrum mellem denne tid, og da den eldste befolkning bosatte sig på Gjermundnes, da m a a 1 1 e 'havet m i n s t ha s t å 1 1 i 4 5 — 5 0 meters høide. Ti i denne hoide er funnet en rekke flinteforekomster med delvis vandslitte redskaper, sammen med kulrester etc. u tover den lange flate GjeiTnundneshalvo, som da såvidt hevet sig over havet. Såvidt jeg kan forstå har lignende forhold også været langs hele More kyst, også ute i Fræna, Bud og Hustad. Denne tidligste innvandring kan ikke ha sat sig synderlige spor i gårdsnavne eller lignende, da befolkningen uten tvil var en nomadebefolkning som stadig lå på flyttefot; men dog antagelig brukle op igjen de samme leirplasser flere gange. *) W. C. Brøgger: Slrandlinjen iincler stenalderen, pag. 133—37 m. fl. st. LEMENAR I TRØNDELAG AV O. NORDGÅRD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1922. NR. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 Av flere grunner har lemenet krav på særlig interesse. Det er f. eks. det eneste landpattedyr som er eget for Skandinavien. Den lille gnavers utbredelsesområde er innskrenket til den skandina- viske halvo, Finnland og Nordrussland til Hvitehavet. Gronland har en lemenart som adskiller sig fra vår, Spitsbergen mangler lemen, og Novaja-Semlja har to lemenarter som begge er forskjel- lig fra det skandinaviske lemen. Novaja-Semljas lemenarter lever ogsaa i Nord-Russland og Sibirien og fantes under den store istid i Mellemeuropa. Efterhvert som storisen smeltet, vandret de mot nord og nordost og inntok sitt nuværende område. Av vart lemen er der ikke med sikkerhet påvist fossile levninger i Mellemeuropa fra den store istid. Dette kan bero på at det i denne fjerne fortid slett ikke eksisterte som art. Sammenlignet med de 2 andre arkti- ske lemenarter står vort lemen nærmest til Oblemenet, Lemmus ohensis. Det skulde da ikke være urimelig å anta at det skandina- viske lemen, Lemmus lemmus, nedstammer direkte fra Oblemenet som jo levet i Mellemeuropa under den store istid og efter isens avsmeltning trakk mot nord. Sannsynligvis har Oblemenet vandret inn i Skandinavien i den såkalte interglacialtid. Da så isskjoldet atter begynte å bre sig utover den skandinaviske halvo under den siste nedisning, måtte lemenene rykke mot kysten. På mange steder er de små tapre dyr drevet ut i havet og er gått tilgrunde, men på den norske vestkyst har enkelte lemenstammer vistnok holdt stand på det isfri ytterland som av plantegeografiske grunner må ha eksistert, og hvis tilstedeværelse geologerne nu også begynner å finne støttepunkter for. Under de mange klimatiske forandringer i løpet av et langt tidsrum er så det skandinaviske lemen opstått av det inn vandrede Oblemen. Hypotesen om fjell-lemenets overleven på den norske vestkyst under den siste istid er nylig fremsatt av den utmerkede svenske zoolog dr. Sven Ekman som dog intet uttaler om fjell-lemenets avstamning. Jeg er tilbøielig til å tro at fjelireven har hatt en lignende skjebne som lemenet. Den lever jo også for en god del av lemen, så det er sannsynlig at fjelireven har kunnet klare sig på den bare kystrand, såfremt lemenet som art kunne berge livet. I denne forbindelse kan det også være verdt å nevne at i istidsavleiringer i Danmark er der ennu iklve funnet rester av fjellrev og fjell-lemen. Der er altså ingen påviselige spor av fjell-lemenets innvandring fra syd i senglacial tid, og fra ost o. NORDGÅRD [1922 kan Lemmus lemmus ikke være kommen, da arten i nutiden ikke optrær ostenfor Hvitehavel. Fjell-lemen og fjellrev er lennnelig sikkert de eldste av våre landpattedyr. I virkeligheten optrær jo ogsaa lemenene på en mate som tyder på at de har bevisslhet om gammel hjemstavnsrett i landet. Der er en omstendighel i lemenenes biologi som er av over- ordentlig stor interesse, nemlig disse smådyrs vandringer som stundom er så karakteristisk at man taler om 1 e m e n å r. I nu- tiden er hoii jellet det normalu opholdssted for lemenet. I enkelte år foregår formeringen sterkere enn sedvanlig, og resultatet hlir en utvandring til lavlandene hvor disse smågnavere kan gjore stor skade på våre nyttevekster. Om årsaken til denne overproduksjon ultaler professor R. Collet^ at i de såkalte yngleår når antagelig €t storre antall av ungerne frem til den forplantningsdyktige alder enn i almindelige år. Og de gunstigere betingelser for ungernes opvekst mener Collett er å soke i en storre motstandskraft mot de naturlige fiender, særlig blandt de sykdomsvekkende mikroorganis- mer. Lignende pludselige forokelser av individantaliet har man også iaktlatt blandt andre smågnavere, og det hender at etpar arter kan lia yngleår samtidig. Undertiden arter overproduksjonen av iemen sig som et lokalt fenomen, og til andre tider strekker van- dringene sig over store deler av landet. Under vandringen til lav- landet folges lemenene av en hel del fiender blandt fugler og patte- dyr som normalt lever av Iemen. Dertil kommer mange andre dyr som benytter sig av anledningen til å æte lemenkjott. På den mate drepes en masse av vandrelemenene, men den storste dodelighet skyldes dog den såkalte lemenpest som fremkaldes av en bakterie. Dodeligheten er især voldsomt stor om vinteren når dyrene lever sammenpakket under sneen. Det er altså ikke det spirende gress (groen) som om våren dreper lemenene. Dette har nemlig i århundreder været den folkelige opfatning av dette forhold. Også blandt menneskene optrær en egen s^-kdom i lemenår (1 e m e n f e b e r, på Nordmore: lemensykja). Denne sykdom mener man opstår derved at drikkevannet forurenses av råtnende lemenkadavre. Professor Collett har levert store og vesentlige bidrag til for- ståelse av lemenvandringene. I en avhandling i Norsk Jæger- og Fiskeriforenings Tidsskrift 1907 uttaler professoren at «yngleårene synes betingede av visse gunstige temperaturforhold om våren og forsommeren, hvis sande natur ennu ikke er fullt opklaret. Værfor- noldene antas således å spille en rolle i lemenvandringene. Som en annen medvirkende faktor anforer Collett infeksjonssykdommer som fremkalder uro i rekkene. I det i 1912 utkomne verk om Norges pattedyr anforer Collett (s. 144): «Hvad der er kalt vandreinstinkt Norges Pattedyr, s. 143. Nr. 3] LEMENÅR I TRØNDELAG 5 er blott ytringen av en slags suggestion, og kan føres tilbake til en ubevist trang til å folge efter hvor andre har gått foran. Derfor kan individer eller hele tog vandre samtidig i helt forskjellige retnin- ger.« I samme verk nevnes også at dyrene under vandringene befinner sig i en slags hypnose. Man får således flere faktorer som kan tenkes være medvirkende årsaker til lemenvandringene, nemlig: 1. Værforhold. 2. Sykdoms- årsaker. 3. Psykiske momenter (vandringsdrift). Dr. Sven Ekman som'likeledes har gjort inngående studier over lemenvandringene har festet sig ved de under 1 og 2 nevnte faktorer.^ Dr. .1. Nusbaum- HiLAROwicz professor i sammenlignende anatomi ved universi- tetet i Lemberg, skrev for nogen år siden en liten bok om «Krigen i lys av biologien«- hvori han soker å bevise at mange av dyrenes vandringer betinges av en ekspansjonsdrift som nu og da gir sig sterkere utslag. Professor Xusbaum sammenligner lemenvandrin- ger med folkevandringer, kolonialpol itikk og krig. Han mener at menneskene fra sine dyriske urfedre har arvet rå drifter og til- boieligheter, som det er kulturens mål å bekjempe. Likesom kani- balismen er et tilbakelagt stadium, må krigene også kunne bli bare barbariske minner i utviklingsgangen. Men det tar tid. Imidlei-lid når det gjelder lemen skulde det synes at ekspansjonsdriften ikke kan være den primære eller viktigste årsak til vandringene. Det må være et eller annet som begunstiger masseformeringen av individer i enkelte år. Det ligger da nær å tenke på værforholdene. Men sporsmålet er ikke lett å lose. Det gjelder for lemenungene som for rypekuldene. Hvormeget skal tilskrives været og hvormeget andre årsaker, f. eks. sykdommer i de år da så forholdsvis få unger vokser op. Vandringenes problem er nok ennu ikke fullstendig lost. Der må fremdeles samles oplysninger av forskjellig art. Spesiellt bor der gis akt på værforholdene i vandreår. Jeg vil da her gi en oversikt over lemenår, særlig i Trondelag. Denne oversikt kan for- håpentlig efterhånden suppleres. Flere opgaver over lemenår har jeg tatt fra Collett som i sin avhandling^ i Kristiania videnskaps- selskaps forhandlinger fra 1895 har angitt sine kilder. — Den forste gang det interessante dyr nevnes i skrift er i Gisle Surssons saga. Gisle Sursson var fra Surnadal og bosatte sig på Island omkr. 955. I Nordmore forekommer ofte lemenvandringer og det var ikke rart at han hadde rede på lemen som i hans saga kailes læmingr. Næste gang dyret omtales er i et håndskrift fra det 13. århundrede med beskrivelse blandt annet av Egyptens landeplager. I dette hånd- ^ Djurvårldens Utbredning på skandinaviska Halvon. Stockholm, 1922, 337, 338. - Der Krieg im Lichte der Biologie. Jena, 1916. ' Myodes lemmus its habits and migrations in Norway. 6 o. NORDGÅRD [19'12 skrift benyttes betegnelsen lomundr. Skriveren har tenkt sig gress- hoppeplagen som en slags lemenvandring. Uten videre kunde man naturligvis ikke slutte at lomundr var navn på lemen, men saken blir temmelig sikker når man vet at lomund i norske dialekter betyr det selvsamme dyr. I årene 1522 — 23 var der en bayersk geograf og matematiker i Rom, hvor han kom sammen med to norske biskoper. Disse gav den bayerske lærde, hvis navn var Jakob Zieglp:r, oplysninger om sitt fedreland. I sitt verk Schondia som utkom i Strassburg 1532' forteller Ziegler om et dyr «Leem» eller «Lemmer» som falder ned fra skyene under storm og regnskyll og hvis bid er giftig. Dyrene dor i tusenvis når gresset spirer om våren, hvorefter de dode kroppe forpester luften og spreder sykdom blandt befolkningen. De to norske biskoper som hadde gitt Ziegler disse oplysninger var ingen ringere enn de to erkebiskoper fra iNidaros Ehik Walkexdorf som dode i Rom den 28. november 1522 ogOLAFp^NGKLBREKTSSONSom i 1523 var i Rom for å hente pallium hos paven.^ Den opfatning at disse dyr falder ned fra skyene er altså meget gammel. Lemenfeber var heller ikke ukjent i begyn- nelsen av det 16. århundrede. 1578 — 79 må ha været lemenår ved Bergen. I et gammelt hånd- skrift står blandt annet: År 1578 regnet i hele Bergens egn i 30 — 40 miles omkrets store, gule mus som når de fallt i vannet svommet i land. De gjorde stor skade på gresset.^ Om det folgende år skrev en tysk prest Jakob Krigere at i september og oktober 1579 fallt der i Bergen og på mange andre steder i stiftet «Lemmen» fra luften ned på landet, vannet og husene. Kjopmenn fra Hamburg, Bremen og Lybek tok også med sig til sine respektive hjem torrede eksem- plarer for å bevise sin påstand. I Krugers skrift leveres en tegning av dyret som imidlertid ikke er synderlig karakteristisk. En ordent- lig beskrivelse og en skikkelig tegning blev forst levert av den bekjendte danske Ole Worm i 1653. Worms svigersøn, biskop Skelderup, hadde sendt ham torrede eksemplarer fra Bergen. — Jeg nærer ingen tvil om at Gisle Sursson hadde oplevet lemenår i sin ungdom på Nordmore omkring 950 og i begynnelsen av det 16. århundrede hadde nok både Erik Walkendorf og Olaf Engelbrekts- son sett lemen i Trondelag, men det er forst i 1580 vi får hore om en lemenvandring ved Trondhjemsfjorden. Den omtales i et skrift fra 1599 av Peder Clausson Friis. Fra begynnelsen av 1600-tallet er der adskillige opgaver over lemenår, men der er utvilsomt flere huller i serien. Ved fortsatte kildestudier kan forhaabentlig enkelte av disse lakuner utfyldes. ^ Dr. Ludvig D a a e, En krønike om erkebiskopperne i Nidaros, s. 187, 189. 189. (I Videnskapsselskapets festskrift vod Trondh jerns 900 års jubilæum 1897). - N. Nicolaysen, Norsk Magasin, 2 bd., s. 43. =^ Collett 1895, s. 9. Nr. 3] LEMENÅR I TRØNDELAG 7 Nedenstående tabellariske fremstilling kan altså ikke gjore fordring på fullstendighet. 1601. I sin beretning om uår og misvekst særlig i Trondhjems stift^ fortæller G. Schøning at i 1601 var der i Norge en stor misvekst. Gress og korn blev opætt av mus, lemen og annet utoi, og det som levnedes fros bort og blev liggende under sneen som kom for korsmesse om hosten (14. september) og blev liggende til korsmesse om våren (3. mai). 1604. Året var ifolge Schoning et godt kornår skjont groden tok skade av «mus og muldvarper«. Her er lemen vistnok ikke nevnt, men det er sannsynlig at den kollektive betegnelse som Schoning har benyttet også inneslutter lemen. 1647. Et våtår og et frostår sier Schøning. I Meråker åt lemenene i en halv mils omkrets alt gront så marken var ganske svart. 1706. Vinteren var usedvanlig mild til den 11. mårs da der fallt en mengde sne. Våren og sommeren blev kold. Årveien tok skade av regn og kulde. Om hosten som var tåkefuU og vindig kom der en stor mengde «Lemænder» (Schøning). 1707 var også et slett og mislig år. 1742. 1740 — 1742 var den værste uårstriade i århundredet. 1742 var således et utpreget gronår. I Selbu ialfall var det også lemen- år. I. P. Sand® skriver: Om våren 1742 var der så fullt av «læmenn» at de åt op hvert gront strå som spratt op. 1757. x\ret var ganske godt, men kornet blev innkjort under snefokk i oktober. Gunnerus meddeler at lemen såes i mengde i Trondhjems gater. 1774. Det kan ikke sikkert sies om året var lemenår i Trondelag, men det opfores som sådant for Nordmore (Collett). 1779. I 1779 var der næsten ingen sne om vinteren, bare mildvær. Våren kom tidlig og året blev godt.^ Året må ha været et lemenår; ti Henrik Steffens forteller* at han på en reise sammen med sine foreldre til Hitra så mengder av lemen. 1808. Ifolge Øverland var 1808 et dårlig år i det nordenfjellske Norge. Ved påsketid inntraf et stort snefall og om sommeren og hosten oversvommedes bygdene av lemen som gjorde stor skade på aker og eng.^ Fra andre kilder vet jeg at vinteren 1807 — 1808 var en snevinter hvilket stemmer med Øverland, men der uttales at sommeren 1808 var varm og at året blev godt. Derimot nevnes intet om lemen. Collett opforer heller ikke 1808 blandt lemenår. 1 Det Trondhjemske Selsk. Skr., 1. del, 1761. ^ Segner og historier fra Selbu, 1898, s. 59. * Se Åringerne i Trøndelag. Stod i fortid og nutid, II, s. 174. * Was ich erlebte, 1. bd, s. 23. ^ 0 V e r 1 a n d, Norges Historie, 5. bd., s. 1956. o. NORDGÅRD [1922 1823—24. En gardbruker på Inneroy noterte i sin erindringsbok at i begynnelsen av september 1823 kom der en stor mengde lemen som gjorde skade på kornet. I oktober samme år begynte et voldsomt regnvær med svære storme. Dette regn- vær varet året ut. I januar til utgangen av februar 1824 var der stadig regn med sterke storme fra vest og ingen sne. I mårs og april likeledes godt og rolig vær uten sne. Formentlig døde storsteparten av lemenene på Inneroy våren 1824, men fra Byneset meldes at derpå foråret 1824 innfant sig en stor del lemen som avspiste den storste del av gresset nede ved sjoen. Senere tok de fatt på håen og kornet og fortæret så meget at mange fikk bare sedekornet igjen og enkelte slett intet på strekningen fra Vevik til Flak.^ 1827. Ifølge Sven Nilsson^ kom lemenene til Stangvik på Nørd- more ennu mens akeren var uskåren og de gjorde således stør skade. Det var sannsynligvis også et lemenår ved Trond- hjem. 1834. Lemenene gjorde ikke så stor skade i Stangvik (Nordmøre) da de ikke kom for den meste avling var innhostet. S. Nilsson meddeler (l.c.s. 380) at lemenene også hjemsokte Trondhjems by. Fra andre kilder vet man at 1834 var et godt forår, men i begynnelsen av september begynte et voldsomt regn som varet til jul. Kornet råtnet på stauren. Vinteren blev en stor snevinter øg særlig i fjellbygdene blev det sen våronn. Års- avlingen i 1835 blev god ved sjoen, men dårlig i de hoiere- liggende bygder. 1868. Lilljeborg * beretter efter Cøllett at i november 1868 passerte et dampskip på Trøndhjemsf jorden et så stort flak av svøm- mende lemen at det tok et kvarter å passere flaket. Efter- j uisvinteren 1868 var en sne vinter med svære storme, som- meren hadde ganske gode værførhøld og årsutbyttet blev godt. Vinteren 1868 — 69 var gjennemgående mild, men våren, sommeren øg hosten blev regnfull og kold og 1869 blev et uår i Trondelag. 1872. Vinteren 1871 — 72 var mild med godt fore tilfjells, men dårlig i bygdene. Om sommeren megen varme og der var godt vær til årets ende. Sommeren 1872 var altså en torsommer. Imid- lertid optråtte om hosten en mengde lemen. Den efterfølgende vinter 1872 — 73 karakteriseres søm en mildvinter. 1875 — 76. Disse år noteres av Collett som lemenår før Sør-Trønde- lag, men jeg har hittil intet funnet om lemen i notater fra Nord-Trøndelag. Historielaget for Orkdølafylket, Årbok 1920, s. 44. Skandinaviens Fauna, 2. upl., 1. del, s. 379. Sveriges och Norges Ryggradsdjur, 1. bd., s. 327. Nr. 31 LEMENÅR I TRØNDELAG 9 1881. For dette år aiigir Collett en lokal lemenvandring i Namdal. 1883-84. Egnene omkring Trondhjemsfjord (Collett). Om 1883 som i Romsdal var et kronår på hoi og korn sier likeledes I. Brovold at lemen gjorde adskillig skade. 1887 — 88. Lemenvandring fra Dovre mol nord til egnene om Trond- hjemsfjord (Collett). 1890—91. Efterjulsvinteren 1890 var mild og snelos i bygdene. Der var meget regn om sommeren og hosten så både hoitorken og korntorken var miserabel. Om hosten var der f. eks. i Stjordal en mengde lemen, men de kom så sent at de ilvke gjorde nogen synderlig skade. Vinteren 1890 — 91 var mild og temmelig snelos i bygdene. Sommeren 1891 var tor og kjolig, avlingen blev nogenlunde bra. Der var lemen i Stjordal også i 1891. 1894 — 95. Av musikkfurer O. Andersen har jeg fått opgitt at 1894 var et stort lemenår i Surnadal og i begge årene 1894 og 95 var der en mengde lemen i Nordre Østerdalen. Collett angir at i 1895 var der lemenvandring i Trondhjems stift og langt op i Nordland. Efterjulsvinteren 1894 var usedvanlig mild, sommeren blev god og året et kronår. Hosten og forjuls- vinteren hadde likeledes mildvær. 1903. Ifolge musikkfurer O. Anderssen var der i 1903 lemen ved Trondhjem. Hosten og vinteren 1903 — 04 karakteriseredes ved mildvær. 1906. I begynnelsen av oktober 1906 meldes om lemen i Namdal og i bladet Nidaros, nr. 257, ^^/lo 1906, skrives: «En masse lemen er der for tiden i Meråker. De skyr ingen hindringer, og folgen er at lemenkropper ligger klistret til jernbane- skinnene hele linjen opover. Slik lemenvandring skal bety mild vinter, påståes der. Det slog ialfall til for 3 år siden.« Det er av interesse å se hvad som skrives fra Tromso ''/lo 1906: «I bygdene heromkring er der iår en umådelig invasjon av lemen som nu er nådd til havkanten. Man har ikke sett maken siden 1882. På jorden yrer det delvis slik at man ikke kan undgå å træ ihjel nogen for hvert annet skritt, og på sjoen, særlig da i sundene, treffes tusener på tusener av disse modige dyr som ingen hindring skyr. En gammel og grunn- festet tro er at lemenvandring er et ufeilbarlig varsel om godt sildfiske. Det har slått merkelig godt til. I den siste tid har uvær på disse kanter umuliggjort fisket, men nu er det mildvær dognet rundt. » — Omkring midten av november 1906 var der en mengde lemen ved Steinkjer. Hosten 1906 synes der altså å ha været store lemenvandringer over hele Nord-Norge. Om vær og fiske i nevnte år finner jeg folgende i mine egne notater: Sommeren 1906 var det gjennemgående fint vær på kysten. Dårlig fetsildfiske. Utover hosten like- 10 o. NORDGÅRD [1922 ledes godl vær. I oktober var der f. eks. i Trondhjem svært liten nedbor. Men i 1. halvdel av november begynte storm- varslene og samtidig kom gode storsildtidender ira Lofoten, Titranhavet og Halten. Det blev et urolig vær med mange storme både i november, desember og januar, men der var også store mengder av sild under kysten, særlig i det egent- lige storsild- og vårsilddistrikt. Også fra Nordlandskysten berettes om betydelige innsig av sild. Således meldtes fra Andfjorden omkring midten av desember at silden gikk tett under land. 1910. Professor Collett opforer 1909 — 10 som lemenår med vandrin- ger i 1909 fra de sydlige og vestlige hoifjell. I løpet av 1910 var der også nogen forokelse i Østfjeldene. Dette stemmer med at der i september 1910 forekom lemen i mengde i Rorostraktene og nedover mot Gauldalen. Fra andre deler av Trøndelag hortes intet om lemenvandringer i nevnte år. Som- meren 1910 var en utpreget torsommer. 1922 — 23. I slutten av august og begynnelsen av september 1922 kom der trekkende ostenfra en mangfoldighet av lemen til Rorostraktene. I september horte jeg om lemen fra Stod og i oktober omtaltes lemen fra Trondhjems omegn. En natt i slutten av oktober så jeg også lemen i en gate på Baklandet i Trondhjem. I begynnelsen av november såes eksemplarer av arten ved Videnskabernes selskap. Da jeg i begynnelsen av november var en tur i Stod, så jeg lemen både om dagen og særlig om kvelden. De er jo som bekjent natlige dyr. I Stod var der heller ikke nogen mangel på dem i julen 1922. Vinteren har hittil været mild men stonnende med litet sne i bygdene og megen sne tilfjells. Det later også til at der er rikelig med sild ved kysten, men den er vanskelig å få på grunn av urolig vær. Som sedvanlig folges lemenene av rev og andre gående og flyvende tiender. I slutten av november hadde en mann i Tydalstraktene allerede skaffet sig 7 reve- pelser. Merkelig nok er denne vinter også en lemenvinter i Sætesdal. I tidsskriftet Naturen 1923, s. 31, står nemlig om lemenår i Sætesdal. «Vinteren 1894 — 95 mykje lemen på disse kantar. 1909 — 10 var der litt, seinare hev det ikkje vore nokø fyrr no i haust.» Det er nokså rimelig at der er en forbinnelse mellem lemen- vandring og værforhold. Det gjelder derfor å samle oplysninger med dette for oie. Det ser ut til at lemenvandringer særlig fore- kommer efter regnfulde somre, eller i frost- og gronår, men lemenene kan også vise sig efter torsomre, hvilket var tilfeldet i 1872 og 1910. Materialet er ikke stort nok til at man kan felde en sikker dom, men det synes å være en gjennemgående regel at den vinter som følger på en lemenhost blir forholdsvis nedbørsrik øg stor- Nr. 3] LEMENÅR I TRØNDELÅG 11 mende, men allikevel hvad man kan kalde en mild vinter som folketradisjonen har hevdet. En samtidighet mellem lemenvandring og godt sildfiske er der heller ikke nogen grunn til uten videre å avvise. Den opfatning at fetsild og gronår folges ad er meget gam- mel. Men lemenene optrær jo tildels efter torsomre, og i skinsomre er der litet fetsild ved kysten. Imidlertid kan der jo efter en tør sommer komme en våt host og vinter med stormende vestenvær som sannsynligvis driver stimer av storsild og vårsild til kysten. Det er ikke mulig at der er nogen direkte forbinnelse mellem vandringene av lemen og sild, men begge kan jo ialfall delvis påvirkes av bestemte værforhold. Saken fortjener å granskes nøie. De folkelige erfaringer er ofte til nytte for videnskapen. 421 MEDDELELSE OM MYNTFUNDET FRA SAND AV V. RONANDER DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1922. NR. 4 AKTIETRYKKERIET I T R O N D H J E M 1923 Av det interessante myntfund fra gaarden Sand i Verdalen er nu til utgangen av 1922 indkommet ialt 117 numre. De første 22 sølvmynt blev fundet vaaren 1882 ved opbrytning av akerland og indløst av det kgl. norske Videnskabers Selskab samt beskrevet av myntsamlingens daværende bestyrer M. Chr. Carstens i Videnskabsselskabets aarsskrift for 1881 (utgivet 1882). Foruten Carstens' beskrivelse av mynterne no. 1 — 22 indeholder med- delelsen oplysning av overlærer Karl Rygh om findestedet. Næste meddelelse [no. 2] med titel «Myntfundet fra Sand i Værdalen af B. Hartmann. Det kgl. norske Videnskabers Sel- skabs Skrifter 1899. No. 6. (utgivet 1900)» indeholder foruten beskrivelse av mynterne no. 23 — 61 ogsaa en tidsbestemmelse av fundet samt en sammenligning av dette med andre norske myntfund. Med titel: «Ny meddelelse om Myntfundet fra Sand af B. Hartmann. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1907. Nr. ]0» utkom 1908 odie meddelelse med beskrivelse av mynterne no. 62 — 83, og yderligere undersøkeiser og bestemmelser av mynternes alder samt fundets nedlægningstid, der av Hartmann vist aldeles med rette sættes til ca. 1020. 1922 indkom 7 mynter og nogle brudstykker, og i de fore- gaaende aar etter 1907 var der indkommet 26 mynter som Hartmann paa grund av sygdom og død ikke hadde naadd nærmere at bestemme og katalogisere. Disse 34 mynter, som alle er av samme karakter og alder som de tidligere av Carstens og Hartmann beskrevne fund, hvortil henvises, har jeg katalogisert med fortsat nummerering som no. 84 — 117, og de offentliggjøres her som Meddelelse no. 4. Da eieren av findestedet Aksel Sandsaune har utvist megen omhu, og mynterne forekommer meget spredt, kan der være haab om, at der endnu kan komme en Meddelelse no. 5 og muligens flere. En samlet beretning om hele fundet bør saaledes utstaa ind- til videre. RONANDER [1922 Angelsachsiske: 84. Adv. t ÆDELRÆD REX A'NGLO. . .i) Kongens brystbillede til venstre. Rev. t PYNSTAN M-0 BAD. Et dobbelt kors med 3 halvmaaner paa enden av hver korsarm ved mjaitens kant. Hildebrand type D, no. 73. Præget i Bathan [o: Bath]. 85. Adv. tÆDELRÆ(D) REX ANGLO. Kongens brystbillede til venstre. Rev. tLEOFSTAN M'O CÆNT. Et dobbelt kors med 3 halvmaaner paa enden av hver korsarm. Hildebrand tj'pe D, no. 223. Præget i Cæntwarabyrig [o: Canterbury]. Sammensat paa glas av 3 brudstykker, ellers smukt exemplar. 86. Adv. t ÆDELRÆD REX ANGLO. Kongens brystbillede til venstre med rund hjelm og harnisk. Rev. fARNDVR. MO EOFR. Et dobbelt kors med 3 halv- maaner paa enden av hver korsarm; over midten er lagt en kvadrat med indbøiede sider og 3 punkter paa hver spids. Hild. type E, a, 5, no. 619. Præget i Eoferwic [o: York]. 87. Adv. tEDERED REX ANGLEOyX. Kongens brystbillede til venstre med bart opstaaende haar. Rev. tLEOFZTAN MO EOFL Et dobbelt kors med 3 halvmaaner paa hver korsarm ved myntens kant, i den ene vinkel et punkt. Adv. Hild. tj'pe D, a, irregulær indskrift 45, 101 no. 758. Rev. findes ikke hos Hild. Præget i Eoferwic [o: York]. 88. Adv. tÆDERED REX ANGLO. Kongens brystbillede med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen indenfor en cirkel. Rev. t ANDLORD M-0 EOFR. Dobbelt kors hvis arme avsluttes av en cirkel, i vinklerne CRVX. Hild. type C, irregulær indskrift 21. Ikke hos H. Præget i Eoferwic [o: York]. ) En strek over 2 bokstaver betj-der at bokstaverne ere sammen bundne. Nr. 4] MYNTFUNDET FRA SAND 5 89. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLOX. Kongens brystbillede med bart haar, scepter med 3 kugler paa spidsen inden- for en cirkel. Rev. tl-VTELMAN M-Q GIPES. Et dobbelt kors, hvis armer avsluttes av en cirkel, i vinklerne CRVX. Hild. type C, a, 10, no. 1086. Præget i Gipeswic [o: Ips- wich]. 90. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLO. Kongens brystbillede til venstre med rund hjelm og harnisk. Rev. tOSGVT, MOO LINC. Et dobbelt kors med 3 halv- maaner paa enden av hver korsarm; over midten er lagt en kvadrat med indbøiede sider og 3 punkter paa hver spids. Hild. type E, a, 5, no. 1839. Præget i Lincoln. 91. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLO. Kongens billede til- venstre med bart, utstaaenoe haar. Rev. t GODRIE M'O LVND. Et dobbelt kors med 3 halv- maaner paa enden av hver korsarm. Hild. type D, a, 5, no. 2588, men med et punkt i hver av to motsatte korsvinkler. Præget i London. 92. Adv DREXA Rev LVND. Hild. type D, præget i London. Brudstykke, ^4 mangler. 93. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLO. Kongens ansigt til venstre med bart, utstaaende haar. Rev. tYVLFPINE M-OONOXN. Et dobbelt kors med 3 halvmaaner paa enden av hver korsarm. Hild. type D, a. 5, no. 3263, men 5te bokstav i reversens indskrift P og ikke Y. Præget i Oxnaford [o: Oxford]. 94. Adv. tÆDELRÆD REX ANGLOX. Kongens hoved til venstre med utstaaende haar. Rev. tEADFERD MOO ROFE. Et dobbelt kors med 3 halvmaaner paa enden av hver korsarm. Hild. type D, a, 9, no. 3279. Præget i Rofeceastera: Rochester. 95. Adv. tOLNOZPEL OEFEl. Kongens hoved tilvenstre med utstaaende haar. 6 V. RONANDER [1922 Rev. fDCOFINIOELDNOL. Indskriften mellem to ringe. i midten et litet kors. Præget paa en firkantet plate. Hild. nærmest type A, var. f. No. 95 hører, likesom no. 33, 34, 35, 36, 37 og 65 i dette fund, til de av Hildebrand i ,,Anglosachsiska mynt funna i Sveriges jord", ny uppl., Stockholm 1881, s. 165 saakaldte ,,falsk- mynt" og ,,fantasimynt". En falskmyntner vilde imidlertid ganske sikkert kopiere en av de almindeligste gangbare mynter og ikke indlate sig paa at lave ulæsbare indskrifter og præge paa firkantede piater. Selv om ikke mange kunde læse paa den tid, vilde det vist ikke vare mange dage før han dinglet i galgen. Alt tyder paa at mynterne med vilje er saa markeret for ikke at bli tatt for ekte mynt. Naar man saa hos Hildebrand læser navnene paa de mange hundrede myntmestre som Æthelræd hadde, ligger det nærmere at anla disse mynter for prøvemynt eller graveringsforsøk av elever. Det bevises med H.s egne ord: «Inskrifterna bestå af raka stre- kar eller af verkliga bokståfver, planløst satta om hvarandra och således fullkomligt betydelselosa. Stundom har en saadan bar- barisk revers blifvit forenad med en åkta advers. Fabrikanten har i sådant fall haft tilfålle att begagna en riktig adversstamp, hvoraf man har anledning antaga att forfalskningen skeet i England. Många bland dessa falskmynt åro tyngre an de åkta mynten. Åtskilliga åro pråglade på plantser af tyrkantig eller annan form.» De fleste myntgraverere har arbeidet sine prøver nærmest efter Æthelræds typer som de der mest almindelig var i bruk, men nogle med lidt mere fantasi har forsøkt at gjøre sine prøve- typer efter byzantinske mynt, og en har Kopieret en kolnsk mynt. Et meget godt bevis paa at disse mynter virkelig repræ- senterer prøvemynt eller graveringsforsøk, er ogsaa den som no. 34 i dette fund som falsk beskrevne mynt. Hartmann skriver «at den ene korsvinkel paa reversen sandsynligvis ved en for- skyvning af stemplet viser sig dobbelt. » Var en forskyvning skyld i dobbeltstreken, maatte den samme dobbelthet jo ogsaa mer eller mindre spores i de tre andre korsvinkler. Det Nr. 4] MYNTFUNDET FRA SAND 7 gjør det imidlertid ikke, saa det maa altsaa være gravøren der av en eller anden aarsak har graveret dobbeltstreken. Jeg tror derfor at det mest falske ved ovennævnte mynter er navnet falskmynt, og at disse, og en hel del av de som ekte holdte mynter, men med altfor meget fra de normale avvikende indskrifter av Æthelræds typer, riktigst maa betragtes som myntprøver. Naturligvis existerer der nok falskmynt, men jeg formoder de alle bare fmdes blandt de ekte mest almindelige typer og bare adskiller sig fra disse ved det slettere metal. At der av ovennævnte mynter fmdes saa ringe antal av Knuds type i sammenligning med Æthelræds, er ogsaa et bevis paa at der er utlært tilstrækkelig av myntmestre under Æthel- ræds regjering saa ikke saa mange har behøvt at utdanne sig som gravører under Knuds regjering. Irske: 96. Adv. tSIHTRIC REX DYFLIN. Kongens hoved til venstre med bart utstaaende haar. Rev. tF[Æ]REMANM'0 DYFLI. Dobbelt kors med 3 halv maaner paa enden av hver korsarm. Hild. Sihtrics Mynt 24, a, 14. Æthelræds type D. Præget for Sihtric III, Konge i Difehn o: Dubhn 989—1029. Sammensat av 2 stykker; ca. V12 av mynten mangler. 97. Adv. fBYM. . . .0. . . .M. Kongens hoved til venstre med bart utstaaende haar. Rev. t • • E NE. .N Dobbelt kors med 3 halvmaaner paa enden av hver korsarm. Hild. Knuds mynt, type B. Saakaldet «Thymns mønt». Meget slet exemplar sammen- sat av 3 brudstykker, flere dele av omskriften mangler, men mjmten repræsenterer — at dømme efter det som kan læses — den sjeldne varietet beskrevet av Bernard Roth som no. 26 i «The Coins of the Danish Kings of Ireland» i «The British Numismatic Journal, Vol. VI, 1910» med følgende indskrift: Adv. tDYMNROEfMNEDE Rev. fPIENEMINMODIMI RONANDER [1922 Nogen konge ved navn Thymn kjendes ikke i Irlands konge- række, men i «Mémoires de la Société d'Archéologie et de Nu mismatique de St. Pétersbourg» utgivet av B. von Kohne 1850, Vol. IV, side 217 berettes, at Irlands myntvæsen begynder først med Sithrik III, som 989 efterfulgte sin broder Glumain som konge i Dublin, og at samtidig med ham slog nogle indfødte høvdinger ved navn Dimnroe og Donald mynt. Paa de 15 forskjellige mynt som kjendes med Thymns navn, og som beskrives av B, Roth i hans «Hiberno — Danish Coins»» er han heller ikke benævnt Rex, medens Sithrik er kaldet Rex paa alle hans mynter som kjendes. Videre læses hos B. v. Kohne: De i Dublin av Æthelræd II og Knud prægede mynt beviser, at Silhriks trone en tid har været indtaget av begge disse konger, som har bibeholdt den engelske kongetitel paa de i Dublin slagne mynter. De fleste av begge kongers Dublinmynt bærer myntmesteren Færemins navn. Denne slog ogsaa mynt for kong Sithrik. Men da man endvidere kjender Sithrikmynt av kong Knuds type, har antagelig sidstnævnte mægtige konge, som vel ikke satte saa stor værdi paa det lille rike, tilbakegivet samme til kong Sithrik omtrent aar 1019. I « Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skot- land og Irland, Kbh. 1851 » side 422 mener ogsaa Worsaae «at Ethelred og Knud har været anerkjendte af Sigtryg som Overherrer, eller at de mulig en kort Tid har været raadende i Dublin ». Sakso fortæller i Danmarks Krønike, 10de bog, at Knud den store 1016 førte en hær til England for at bekjæmpe Edmund Jernside. I et av de store slag, formodentlig ved Ashington, sommeren 1016 blev den danske bannerfører dræbt og danskerne begyndte at flygte, men da avrev en tapper dansk kriger ved navn Tymme Sjællandsfar en frisk gren og bandt til enden av sit spyd, og med det krigsraap der bruktes i kong Knuds hær, op- fordrede han de danske at følge det nye banner, hvad de ogsaa gjorde, og slaget blev vundet. Til belønning gjorde Knud ham til sin bannerfører, og han fik et tilnavn av folket, som ikke nævnes av Sakso. Nr. 4] MYNTFUNDET FRA SAND 9 Det er en familietradition, der findes i de adelige slægtebø- ker fra det 16. og 17. aarhundrede, at Tymme skulde være stam- fader til den danske adelsslægt Banner og den svenske Baner, — ganske uten grund — mener nogle historikere, men i Dan- marks Adels Aarbog 2den aargang 1885 skrives, at traditionen er saa gammel, at den neppe uten videre kan forkastes. Det er derfor av ovenstaaende grunde meget fristende at drage den slutning, at Tymme Sjællandsfar og Thymn er samme person. Kong Knud har til belønning for hans bedrifter 1016 et av de nærmeste aar efter gjort ham til høvding eller vice- regent i Dublin, og da kong Knud 1019 gav kong Sithric Dub- lin tilbake og reiste til Danmark, har Tymme fulgt sin velgjører. Da han antagelig har staat meget høit i kong Knuds gunst og vistnok ogsaa har været en velbemidlet mand, er traditionen om de to mægtige familier Banner og Banér's nedstamning fra ham ikke saa usandsynlig. At han bare en kort tid har regjeret i Dublin, bevises ved det ringe antal (15) præg som er bevaret av de forskjellige myn- ter han har slaat. Prægningsmaaden gjorde vel at stemplerne ikke holdt saa længe. Av Æthelræds mynt kjendes for exempel 4V2 lusende forskjellige præg. Med ovenstaaende stemmer ogsaa Hartmann's datering av fundets nedlægningstid til ca. 1020, saa man kan formode Thymns mynt er præget mellem 1016 og 1019. Indskriften paa adversen paa den almindeligste type er efter Hildebrand fDYMN ROEf MNEM. De fleste numismatikere læser DIMNROE som personnavn. Derefter kan der være spørs- maal om korset f som staar efter ROE, skal læses som X, hvilket gjøres paa flere av Æthelræds mynt, eller om det bare er et adskillelsestegn mellem det næste ord, da det er aldeles liki korset som angiver hvorfra læsningen skal begynde. Det sidste ord MNEM skrives meget forskjelligt, MNEGI, MNEGHM, MNEGMI, MNEGN, det tolkes av Hildebrand, s. 499 og 127 som *MIEHLMI(?). Sannolikt i Irland. » Da de fleste mynt paa reversen bærer Dublin som myntsted, er det jo litet sand- synligt at man skulde have et andet bynavn paa adversen, og det turde derfor antas som en mulighet, at man i dette sidste ord har det tilnavn, som ifølge Sakso folket gav Tymme. 10 V. RONANDER [1922 Tyske: 98. Adv. REX i en ring, av omskriften sees kun O. Rev. Kors med et punkt i hver vinkel, av omskriften kan intet læses. Efterligning av Heinrich Is mynt slagen for Verdun. Conf. Dannenberg 91. 99. Adv. to... O. Kors" med et punkt i høiere vinkel. Omskriften avskaaret. S Rev. COLO .... A Meget slet exemplar, men er, saavidt sees, slagen for Køln av Otto I (936—973). Conf. Dannenberg 331. 100. Brudstykke (ca. Vi) av en mynt. Slagen i Koln av Otto II (973—983). Conf. Dannenberg 333 b. 101. Adv. tBERNHA En ring med et punkt i midten. Rev EN [o: NOMME DONO IV] læst bakfra. En ring med et litet kors i midten. Slagen av Bernhard II (1011—59), hertug av Sachsen. Dann. 589. 102. Adv. tA resten ulæseligt. Et motvendt ansigt. Rev. • [ ' HE resten ulæseligt. Kors med en kugle i hver vinkel, bak hver kugle en liten prik. Typen paa denne meget shtte, av to brudstykker sam- mensatte mynt er aldeles hk Dannenberg no. 802, mynt præ- get for erkebiskop Willigis i Mainz. Paa de 3 av Dan- nenberg beskrevne mynt for erkebiskop W. begynder adv. indskrift med M. (Mogoncia), medens denne mynt tydelig begynder med A. Da Reversens indskrift utviser at den er præget under Heinrich Ils regjering, er den mulig præ- get for en av W's efterfølgere. 103. Adv. fM A motvendt ansigt. Rev. tH V. Kors med en kugle i hver vinkel, bak hver kugle en liten prik. Præget for erkebiskop Willigis i Mainz (975 — 1011). Dann. 802. 4] MYNTFUNDET FRA SAND 11 Adv. Omskriften ulæselig. I en perlering i midten et til høire vendt kronet hoved. Rev. ' i de to nederste vinkler en lilje? TIGNA E N Præget i Strassburg av Heinrich II (1002—1024). Conf. Dann. 918. Adv. t HEIN... CVS REX. Kronet tilhøirevendt hoved i en perlering. Rev. D I de to øverste vinkler et kors, en bispestav, TIGNA ^ ^^ *° nederste en lillje i hver. Dann. 918. E N Adv. fD AfR^X. Kors med ODDO i vinklerne. Rev. A HT. Kirke i en indre ring. Dann. 1167 d. Adelheidmynt. Adv. tDI\ER... .REX. Kors med ODDO i vinklerne. Rev. AT6 HT. Kirke i en indre ring. Synes at være samme mynt som 106. . Adv AH Kirke. Rev R Kors med ODDO i vinklerne. Dann. 1167. Adelheidmynt. Mangler ca. ^s. Som 108, men kirken har ved høire side et punkt. Om- skrifterne ulæselige. Som 108, men kirken har et punkt ved begge sider. Om- skrifterne ulæselige. . Adv CAHL . . . .Kirke med et punkt ved høire side. Rev. tD X. Kors med ODDO i vinklerne. Conf. Dann. 1167. Adelheidmynt. . Adv. ATC Kirke. Rev. tR URA. Kors, med bokstaver i vinklerne. Adv. lik Dann. 1170, skjævt præget, saa det meste av randen mangler. Adelheidmynt. . Adv. Omskrift ulæselig. Rev. D. . .NiC Litet kors i en ring. Wenden pfennige. Dann. 1330. 12 V. RONANDER 1922 114. En sletpræget mynt; av hele indskriften kan kun læses et T, antagelig tysk. 115. En upræget blanquet til en antagelig tysk mynt. 116. Adv. A Kirkebygning. Rev J^ tyndslitt og defekt. Adelheidmynt. 117. 4 ubestemmelige smaa brudstykker av mynt. Oversigt over fundet. Angelsachsiske: Æthelræd II (978—1016). Præget 28, 29, 69, 91, 92. Bath. No. 84 Cambridge. No. 62 .... Canterbury. No. 1, 85. . Chester. No. 23 Chichester. No. 24 Exeter. No. 63 Ipswich. No. 89 Lincoln. No. 64, 90 London. No. 2, 3, 4, 27 Norwich. No. 5 Oxford. No. 93 Rochester. No. 31, 94. . Stamford. No. 32 Thetford. No. 70 Totness. No. 6 1 Wallingford. No. 66 1 York. No. 25, 26, 67, 86, 87, 88 6 Ubestemte. No. 30, 68 2 Prøvemynt (Falskmynt?). No. 33, 34, 35, 36, 37, 65, 9( Trp. Nr. 4] MYNTFUNDET FRA SAND 13 Trp. 42 Irske: Sithrik III (989—1029). Præget i Dublin. No. 7, 96 2 Thymn (1016—1019?). — i Dublin. No. 97 1 3 Svensk: Olof Skotkonung (994—1022). Præget i Sigtuna. No. 83 1 Tyske : Otto I. Koln. No. 38, 39, 99 3 Otto II. Koln. No. 100 1 Otto III. Deventer. No. 43 1 — Mainz. No. 59 1 — Magdeburg. No. 76 1 Efterligning av en Magdeburgermynt. No. 1], 79 2 Bernhard I av Sachsen. No. 8, 101 2 Bruno Biskop i Augsburg. No. 71 1 Henrik I. Verdun (efterligning). No. 98 1 Henrik II. Strassburg. No. 73, 77, 104, 105 4 Henrik IV av Baiern. Regensburg. No. 9 1 Wigman III. Greve av Nedre — Sachsen. No. 10 1 Willigis. Erkebiskop av Mainz. No. 40, 41, 102, 103. 4 Wendenpfennig. No. 77, 113 2 Nordtyskland (Dannenberg 1309). No. 12, 18, 42, 80 . . 4 Adelheidmynt og Nachmiinze. No. 14—21, 44—58, 60, 72, 74, 75, 81, 106—112 35 64 Kufiske. No. 22, 61, 82 3 Ubestemmelige. No. 114—117 4 117 MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 16 THE CEPHALOPODA DIBRANCHIATA OBSERVED OUTSIDE AND IN THE TRONDHJEMFJORD BY o. NORDGARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1922. Nr. 5 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM 1923 PREFACE. The Cephalopoda have in our country only been studied by very few zoologists (G. O Sars, A. Appellof), and on the occurence of these animals in the Trondhjemfjord almost nothing has been written. My eyes are certainly not trained in a comparative stiidy of many different species of Cephalopoda, but, however, I think it proper to give a Kst of forms and finds, partially with some bio- logicai notes. Cephalopoda of the Trondhjem Region. 1. OCTOPODA. Polypiis arcliciis Prosch, 1847. Octopiis arcticus Steexstrup, 1857. — Bainlii G O. Sars, 1878. — — Verrill, 1881. -77 1911. Skamsund, ca. 200 m., coral boltom, 1 specimen. Vs 1916. Off Tommerdal in Leksvik, 100—200 m., clay boltom, 1 specimen, 3. right arm hectocotvlized. -78 1920. N. of Taulra, 100—200 m., clay bottom, 3 specimens. 79 1920. Lensvik, 100—300 m., coral and clay bottom, 1 specimen, 3. right arm hectocotylized, length from end of body to mantle-margin, 20 mm. "77 1913. Galgenes, ca. 100 m., rocky bottom, 1 specimen, 3. right arm hectocotylized, length from end of body to mantle- margin, 25 mm. ^78 1910. Garten, ca. 250 m., clay bottom, 3. right arm hectocoty- lized, length from end of body to mantle-margin, 34 mm. Thus this species has been observed at several localities in the Trondhjem Fjord. In V. Storm's collection I have seen 7 speci- mens from the same fjord, localities not recorded. A male caughl in July 1896 had the 3rd right arm hectocotylized. A yoimg, or at least a very small specimen, I tok 'V« 1920 off Tonnel in the outer part of the fjord. Length from the end of body to mantle-margin was only 5 mm. Distribution. — Greenland (Posselt and Jensen, 1898, p. 270); Newfoundland to South Carolina (Verrill, 1881, p. 370); West-Spitsbergen (Knipowitch, 1901, p. 104); Between Bear-Is- land and Norway, 72°27' N., 20°51' E. (Appellof 1892, p. 3); Nor- wegian coast from Vadso to Kvitingso (G. O. Sars, 1878, p. 340); Skagerack and Bohuslen (Lonnberg, 1891, p. 7); Færo Channel (HoYLE, 1886, p. 91); Irish coasts (Massy, 1909, p. 6). The occurence at a station off West Spitsbergen is very interest- ing. This faet indicates that this boreal species which has been named arcticus is moving to the arctic regions by aid of the north- going warm current. o. NORDGÅRD fl922 Polijpiis lentus Verrill. Oclopns Icntiis Verrill, 1881, p. 375-377, pi. 35, fig. 1, 2, pi. 51, fig. 2. — — Appelløf, 1892, p. 4. In the siirface papillæ of P. arcticus theie is quite a considerable variation, and when on Jiily 18lh 1913 between Ti ondhjem and Tautra from a depth of ca. 300 m., muddy botlom, I dredged a spe- cimen without papillæ but with a small conical cirrus above each eye, I thought it might be a variation of P. arcticus. Upon a closer examination the indentity with Verrill's P. lentus seemed to be evident. The specimen w^as a female, total length from end of body to the tip of dorsal arms was 130 mm. Length of body to the ven- tral edge of mantle 34 mm. In all essentials there was agreemenl with Vkrrili/s description (1881, p. 375 — 377) and figures, but tht^ marginal membrane was little apparent. Appellof records a male specimen of this species from the Norw. North. Atl. Exp. st. 12i (66°61' N., 6°o9' E). Also in this specimen there was «eine auser- ordentlich schwache Andeutung zu einer Hautleiste am Hinterende des Korpers». The deptli at st.l24 was 640 m., temp — 0.9 C°. This circumstance points to the possibility of P. lentus being an arctic species. Friele and Grieg state (1901, p. 123) that a specimen of the same species has once been taken in the Bergen Fjord. Eledone cirrosa Lamarck. Eledone cirrhosiis Forbes and Hanley, 1858, vol. 4, p. 211, vol 1, pi. K K K, fig. 4, and M M M, fig. 1. — cirrosa Lønnbehg, 18!»1, p. 8. In V. Storm's collections in the Trondhjem museum there are 2 specimens of Eledone, the one marked Trondhjem Fjord, 1877, is cailed E. moschata Lamarck, the other marked Trondhjem, Sept. 1899, is labelled E. cirrosa Lamarck. I can not find any es- sential difference between the 2 specimens and conclude that both are E. cirrosa. It is not very prolDable that E. moschata lives in Norwegian waters. It is a Mediterranean species which has not to this time been recorded from British coasts. But E. cirrosa I have seen from several localities in the Trondhjem Fjord, viz. ^/s 1911. Between Inneroy and Ytteroy, 40 — 70 m., 2 specimens; -/o 1909. E. ol Munkholmen, 1 specimen; "/4 1912. In the harbour-channel ai Trondhjem, 1 small specimen. In the later years it has been evident that this species also occurs on the coast north of the Trondhjem Fjord. ^7io 1911 I saw a specimen from Stoksund (64° N.), and in May 1916 Mr. Edward Havno sent me a specimen from Rodoy (66°-~67° N.). Length from end of body to ventral edge of mantle, 65 mm. Thus E. cirrosa has passed the Arctic Circle. Perhaps Zoologists in future may state its occurence at the Lofoten Islands. To the South the distribution extends to Spain, Portugal and the Mediterranean. In Locard's general catalogue of French mollusks Nr. 5] THE CEPHALOPODA DIBRANCHIATA 7 (p. 2) it is called Eledone odopodia Penxant. At the Biological Station of Bergen \ve sometimes kept E. cirrosa living in an aqua- lium, but it could not live there for longer time than 1 month as a maximum. Once ("/i 1900) I saw a specimen of Eledone make preparations for eating a dead Gadus virens. Several times the animal cleaned its food by directing a water-current from >.he tun- nel to the httle fish Nordgård, 1911, p. 43). I also saw in Eledone the sudden changements of colour wich are characteristic of sorne Cephalopoda. The biologicai meaning of this manifestation of life has been explained f. i. by Leon Fredericq de Liége (1889, p. 214 — 227) who writes: «G'est chez les Mollusques céphalopodes, Poulpe, Seiche, Sépiole, Calmar, etc. que la f o n c t i o n c h r o m a t i q u e atteint pour ainsi dire son maximum de développement. Les chan- gements de coloration les plus étendus o'opérent chez ces Animaux par le jeu des chromatophores, avec la rapidité de l'éclair. Ces changements ont fréquenmient, comme chez les Poissons, pour but d'harmoniser le ton de l'Animal å celui du fond sur lequel il vit et constituent done des cas de mimétisme». 2. DECAPODA. Rossia macrosoma Delle Chiaje. Rossia oweni Lønnberg, 1891, p. 15. — macrosoma Massy, 1909, ]). 19. In V. Storm's collections there are several specimens from Ro- berg, and 1 specimen from the island of Leksa, outside the Trond- hjem Fjord, found in Julv 1899. To this I mav add the following finds: February 1909. Gaulos (2 specimens); '^72 1911. Gaulos (1 specimen, length from end of body to ventral edge of mantle 52 mm.). Appellof (1892, p. 7—9) has made it probable that R. oweni Ball =: R. macrosoma Delle Chia.ie. Lonxberg (1881, p. 15 — 16) also pointed at th& insufficiency of the separating cha- racters. The paper of the original decription of R. macrosoma is noted bv Locard (1886, p. 12). Delle Chiaje named the species Sepiola"^ macrosoma. R. Owen (1800— 1892) instituted in 1835 the genus Rossia for a cuttle-fish which was brought home by the ex- plorer of Arctic regions, Sir John Ross (1777 — 1856). The known distribution of R. macrosoma is: The Azores and the Mediterra- nean to the Trondhjem Fjord. The occurence of this species at Spitsbergen ought to be verified. A. confounding with arctic spe- cies as R. palpebrosa OwES or R. molleri Steexstrup is not beyond doubt. The genus Rossia seems to belong especially to the north- ern part of the world, but of late years a species is described from Australia, viz. Rossia (Austrossia) australis Berry (1918, p. 253, pi. 69, figs. 3, 4, pi. 70). In the years 1895—1905 I sometimes dred- ged R. macrosoma in the Herlofjord at Bergen and I also found o. NORDGARI) 1922 remnanls of the same species in Ihe stomach of Conjphænoides rupestris Ginn. and Etmopleriis spinax Lin. from the Herlofjord, where "/s 1901 I look Cephalopod-cggs, bluish white, diam. 10.5—11 mm., which \vas referred lo R. macrosoma (Nordgåud 1911, p. 43). The olhcr kind of Gophalo])od-oggs from the same place (1. c. p. 43) probably l)olonged to R. glaiicopis Lovkn. On tlic maturily and laying of eggs in R. macrosoma S. Lo Bianco (1899, p. 531) writes: «Maluia in XI iW. I. Vigklius). dcposizione di uova nell' Acqiiario"! — II e V; in VIII furono pescate a Bocchicolla 7 uova fissate sopra un ramo di Isidella elongata Ksw, le quali contenevano piccoli a termine di sviluppo. Queste uova hanno quasi la stessa formå e grandezza di quelle di Sepia offici- nalis Lin., dalle quali si dislinguono specialmente per il colore ceruleo palido». Fi"-. 1. Kggs of R. macrosoma from the Stjørnfjord. October, 1910. X 2. C. Dons del. Eggs referable to R. macrosoma I have seen from the Stjornfjord, an arm of the Trondhjem Fjord, October 1910. Colour of the eggs light blue, diam. 9 — 10 mm. (fig. 1). In the egg-capsules there were embryos (fig. 2) wilh pigment only in the eyes. Length from end Fig. 3. Embrvonic arm of R. macrosoma. X 10. Fig. 2. Hmbryo ol R. macrosoma from Stjørnfjord. October 1910. From ea])siil d (fig. 1). X 5. C. Dons del. Nr. 5] THE CEPHALOPODA DIBRANCHIATA 9 of body to ventral edge of mantle 4 mm. Fig. 3 shows an arm of an embryo, Ai the base of the arm the suckers are arranged in a double file, and higher up in 3—4 files. In de description of M. macrosoma P^oubks and Haxli:y(1853, vol, 4, p, 222) write: «The suckers are small, oblique, white, and pedunculate; they are ranked in double file on the lower part of the under surfaces of the arms and in four regularly and irregularly throughout the remainder», The Sepia- eggs have some likeness with a cluster of grapes and are cailed by Italian fishermen «uva marina«, A. Steuer (1910, p. 24) has drawn such a cluster, viz, eggs of Sepia filliouxi Lafoxt and writes: «Die Sepien (Sepia filliouxi) kommen im Friihjahr in grossen Massen in die Seegraswiesen, um ihre kohlschwarzen Eier an die Zostera- und Algenbiisohe abzulegen». The eggs of R. macrosoma (fig, 1) is a northern pendant to the «uva marina» of the Italian coasts. Eggs of R, macrosoma I have moreover seen from the following localities in the Trondhjem Fjord, "/a 1923, Vikaleiret, Frosta, 57 m. Eggs light blue, diameter ca, 10 mm, No macroscopic em- bryos. -77 1916, Ilsviken at Trondhjem, ca, 50 m, Eggs of the same size and colour as the eggs from Stjornfjord, No macroscopic em- bryos, "/2 1916, At Sundnes in the inner part of the Trondhjem Fjord, ca, 50 m. To use the term of Lo Bianco (1899, p, 531): «I1 colore ceruleo palido». Size of the eggs 9 — 10 mm, The embryos (fig, 4) at an earlier stage of development than the Stjornfjord spe- cimens (fig. 2). FiL>. 4. Enibrvo of R. macrosoma. Sundnes, ^-/a 11116. X 10. C. Dons del. Both in fig. 2 and fig. 4 the body is tapering to a point as in spe- cies of Sepia, of which some have a rostral thorn. This point is more distinct in fig. 4 than in fig. 2, and may be explaned as a disappearing larval excrescence. It is probably an important onto- 10 o. NQRDGÅIU) [1922 genetic hint to a phylogenetic interpretation. (See O. Ahi:l, 191G, p. 162). Rossia glaiicopis Loven. Rossia glaucopis Lovkx, 1816, p. :?. — G. O. Sars, 1878, p. ;^;57, 1)1. 82. LovÉN's original description was l)ased on a specimen from Fin- mark. I have caught R. glaucopis at difierent times of the year and at manv localities in the Trondhjem region from Froyf jord to Beit- sladfjord in deplhs of ca. 50 to 350 m. In spite of its common oc- currence in the Trondhjem Fjord it is probable that this species should be considered as an arctic one. Distribution. — East Spitsbergen ( Krause, 1892, p. 372); West Spitsbergen (Kxipowitch, 1901, p. 104); Between Spitsbergen and Bear Island and between Bear Island and Norway vFrielk and GiuKc. 1901, p. 124); Xorwegian coast (G. O. Sars 1878, p. 338); Bohuslen (Lonnhkrg. 1891, p. 13); Shetland (R. papillifera Jef- FREYS, 1869, p. 135); Off the south of Ireland (Massy, 1909, p. 20); jan Maven (Becher, 1882—83, p. 81); Greenland (Posselt and Jen- sen, 1898, p. 275); N. E. America, Nova Scotia to ca. 32° N. (R. siib- levis Verrill, 1881, p. 356). — Eggs containing embryos of R. glaucopis are drawn by G. O. Sars (1878, pi. 32). The eggs of glaucopis are a little smaller than those of macrosoma with a greyish white colour, diam. 7 — 8 mm., or 8 — 9 mm. The egg-capsules of macrosoma I have always taken on hard boltom, but the eggs of glaucopis are commonly found on muddy bottom enclosed in soft sponges. In V. Storm's collection I have seen such eggs from Hasselvik, Rissa, August 1883. Most of the embryos had a great yolk-sack, but some of them Nvere on the point of being hatched, one young was hatched, lenglh of the mantle 7 mm., length from end of body to the tip of the short arms ca. 15 mm. On V« 1914 I took in Leangen at Trondhjem at a deptli of 150 m., muddy bottom, a soft sponge containing youngs and eggs of R. glau- copis with pigmented embryos. In the hatched youngs length of the mantle was 7—7.5 mm., and length from end of body to the tip of short-arms 14—17 mm. Hence niay be concluded that a young caught '"/fi 1912 in Froyf jord, ca. 100 in., with a length of mantle 10.5 mm., and length from end of bodv to the tip of short arms, ca. 22 mm., had been recently hatched. Eggs of R. glaucopis were taken by the Norw. N. Atl. Exp. '77 1878 at a station between Bear Island and Norway, depth 408 m. (Frieee and Grieg, 1901, p. 124). In the summer 1889 Kukenthal and Walther at East Spitsbergen collected both adults and eggs of R. glaucopis (Krause, 1892, p. 372). According to Kukenthal's communicalion to the Geogr. Soc. of Berlin (1890) the zoologicai Nr. 5] THE CEPHALOPODA DIBRANCHIATA 11 operation at East Spitsbergen lasted from the end of June to the end of August. In these summer months of 1889 eggs of R. glau- copis were obtained. Eggs with embryos of the same species in a sponge were also taken bv Duc D 'Orleans at St. 45, 77°3r N., 18°24' W., 275 m., 7« 1905 Grieg. 1909, p. 39, pi. 79, fig. 18). — Biological differences in the 2 species of Rossia mav be summed up in the sequel. R. macrosoma. R. glaucopis. • Eggs fixed to things on hard Eggs enclosed in soft spon- bottom, colour light blue, ges, colour greyish white, diam. 9—10 mm. Eggs with diam. 7—9 mm. Eggs with ma- macroscopic embrvos observed croscopic embryos observed in the 2th and lOth month of from 6th to 8th month of the the year, There is an embryo- year. There is no embryonic nic rostral point (figs. 2 and 4). rostral point. Loligs forbesi Steenstrup. In V. Storm's collection of the Trondhjem Museum there is a species of Loligo marked L. forbesi, Trondhjem. I suggest the de- termination is correct as the fin is going around the end of the body. Architeiithus diix Steenstrup. This species, of course, does not belong to the fauna of the Trond- hjem Region, but it is noted here because it has happened that this gigantic cuttlefish is driven ashore. Two specimens from Kirksæ- teroren in Hevnefjord ( $ '% 1896, cT ''h 1896) are preserved in the Trondhjem Museum (V. Storm, 1897, p. 97—102). A third strand- ing of Architeiithus took place '7-3 1916 at Hellandsjo west of the mouth of the same Hevnefjord. The specimen was found on tlie beach and the obsener, Johan .F. Vaagan.couM see the arms a little moving and a boy who placed his foot on the suckers made the experience that his shoe was inmediately fastened and he must draw his foot out of it. The body was used as bait and I got only some remnants, Length of the tentackles 6.2 m. On the short arms the suckers were arranged in 2 series. On the tentackle clubs there were 4 series of suckers which were of different size, viz. 2 files of great suckers in the middle, surrounded by a file of small suckers on each side. Strandings of Architeiithus on the Norwegian coasts in later yeais are recorded by A. Brinkmann (1916). There is only one occurence to be added. In November 1919 a gigantic cuttlefish stranded in Øyvåg of Donna off the coast of Nordland\ On the European side 1 Helgelauds Blad, Xr. 141, 1711 1919. 12 o. NORDGÅRD [1922 of Ihe North Atlantic it is probable the same species, A. dux, which has been recorded. On the American, side the species of Archifeu- thiis have got olher names (see W. E. Hoylk, 1886, p. 35). An Archi- ieiithus sp. is recorded from the Azores by L. Joubin, (1900, p. 46). The hig mandibles^ of such a one were taken in the stomach of a cachalot (Physeter macrocephahis Lin.). The sperm whale is l-cnown as a typical teuthophag (see Collett, 1911 — 1912, p. 634 — 635), and the wliale has often cirkiilar marks on the skin from struggle wilh Architeuthus (MurAay and Hjort, 1912, j). 635, fig. 486). These marks are caused by the dentale homy ring of tlie siickers. In the specimen of A. dux from Hellandsjo (^7^ 1916) I found the diameter of the greater horny rings to be ca. 20 mm. The circular marks in Murray and Hjort's fig. 486 have about the same diameter. Further facts about the marks on tlie slcin of some whales are given by Ad. S. Jkxsen (1915, 1916). Ominatostrepbes sagittatus Lamarck. Ommalostrephcs todanis G. O. Saks, 1878, p. 334, pi. 30. Todarodcs safjillatiis Løxneberg, 1891, p. 33. Ominaloslrcphat sctfiittatas M.\ssy, 1909, p. 32. In the Trondhjem Museum there are 2 specimens of this species. Both are certainly from the Trondhjem region. The one which is labelled Trondhjem 1869 has a mantle length of 41 cm. Distribution. — Northern Norway to the Mediterranean and the Azores. Biologicai details of this species are given bv G. O. Sars, (1878, p. 334), Lo Bianco (1899, p. 532) and Johan Hjort in Mi'RRAY and Hjort's excellent book (1912, p. 648). The Strange name of Ommatostrephes is explained as «eyeturner» See R. A. Philipi, Handbuch der Conchvliologie und Malaco- zoologie, p. 99. Halle, 1853). LIST OF P APEKS. O. Arel, Paleobiologie der Gephalopoden aus der Gruppe der Di- branchiaten. Jena, 1916. A. Appellof, Teutologische Beitriige. Bemerkungen iiber die auf der norwegischen Nordmeer-Expedition gesammelten Gephalopoden. Bergens Museums Aarbok 1892, Nr. 1. E.Becher, Mollusken von Jan Mayen. Die Osterreichische Polar- station Jan Maven 1882—1883. Beobachtungs-Ergebnisse, Bd. 3. ^ See Joubin, 1900, pi. 14, figs. 1, 2. Nr. 5] THE CEPHALOPODA DIBRANCHIATA 13 S. Stilman Berry, Report on the Cephalopoda obtained by F. I. S «Endeavour» in the great Australian Bight and on other Sonthern Australian Localities. Biologicai Results of Fishing Experiments canied on bv F. I. S. «Endeavour» 1909— 14. Vol. 4, Part 5. Sidney, 1918. S. Lo Bianco, Notizie biologiche riguardanti specialmente il pe- riodo di maturitå sessuale degli animali del golfo di Na- poli. Mitth. aus d. Zool. Stat. zu Neapel. 13 Bd., 4 Heft, 1899. A. Brinkmann, Kjempeblekspruten (Architeiithus dux Stp. ) i Ber- gens Museum. Naturen, 1916. R. CoLLETT, Norges Pattedyr. Kristiania, 1911—1912. E. FoRBES and S. Hanley, A Historv of British Mollusca. London, 1853. L. Fredericq, La Lutte pour L'Existence chez les Animaux ma- rins. Paris, 1889. Herman F'riele and James Grieg, Mollusca HI (Norw. N. All. Exp.). Kristiania, 1901. James Grieg, Invertébrés du Fond. Duc D'Orleans Croisiére océanographique dans la Mer du Gronland. Bruxelles, 1909. W. E. HoYLE, Report on the Cephalopoda. Ghallenger, Zool. vol. 16, 1886. Ad. S. Jensen, On some misinterpreted markings in the skin of the caaing whale. Vid. Medd. fra Dansk Naturhist. Foren. Bd. 67, 1915. — « — Addendum to my paper: On some misinterpreted mark- ings etc. Vid. Med. Dansk Naturhist. Foren. Bd. 67, 1916. L G. Jeffreys, British Concholog}^ vol 5. London, 1869. L. JouBiN, Cephalopodes provenant des Campagnes de la Princesse Alice (1891 — 1897). Resultats des Campagnes scienti- fiques. Facs. 17. Monaco, 1900. N. Knipowitch, Zoologische Ergebnisse der Russischen Expedi- tion nach Spitsbergen. Mollusca und Brachiopoda. L An- nuaire du Mus. Zool. de l'Acad. Imp. des Se, de St. Pé- tersbourg, T. 6, 1901. — H, HI, T. 7, 1902. A. Krause, Mollusken von Ostspitsbergen. Zool. Jahrb. Bd. 6. Ab- teil. f. Systematik. 1892. W. KiJKENTHAL, Rcisc uach Ostspitsbergen im Jahre 1889. Son- derabdr. aus den Verhandl. der Gesellsch. fiir Erdkunde zu BerUn. Heft 1, 1890. A. Locard, Catalogue General des Mollusques vivants de France. Paris, 1886. S. Loven, Index Molluscorum Litora Scandinaviæ occidentalia ha- bitantium. Ofvers. K. Vet. Akad. Forh. 1846. Holmiæ, 1846. 14 o. NORDGÅRD — CEPHALOPODA [1922 E. LoNXBKRG, Ofvcisigt ofver Sveriges Cephalopoder. Bihang till K. Svenska Vet. Akad. Handl. Band 17, Afd. 4, Nr. 6. Stockholm, 1891. Anni; F^. Massy, The Cephalopoda Dibranchiata of Ihe Coasls of Ireland. Fisheries, Ireland, Sci. Invest., 1907, I [19091. John MruuAY and .Ioiian H.iort, The Depths of Ihe Ocean. Lon- don, 1912. O. NoHDCÅun, Fainiistiske og biologiske iakltagelser ved den bio- logiske station i Bergen. Det kgl. norske vid. selsk. skr. 19n, Nr. G. Hknr. Possklt og Ad. S. Jknsen, Gronlands Brachiopoder og Bloddyr. Meddelelser om Grønland 23. Kjobenhavn, 1898. G. O. Sars, Mollusca Regionis Arcticæ Norvegiæ. Kristiania, 1878. A. Steuer. Biologisches Skizzenbuch fiir die Adria. Leipzig und Berlin, 1910. V. Storm, Om 2 ulenfor Trondhjemsfjorden fundne kjempeblek- spruler. Naturen, 1897. A. E. Verrill, The Cephalopods of the Northeastern Coast of Ame- rica. Trans. Conn. Acad., Vol. 5. New Haven, 1881. Printed 20/8—1923. OVERSIGT YIDENSKAPSSELSKAPETS OLDSÅKSAMLINGS TILYEKST I 1922 AY SAKER ÆLDRE END REFORMATIONEN TH. PETERSEN DET KGL. NO RSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1922. Nr. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 1. Skjegfomiet okseblad av jern med skaflhulflikerne forlænget til fremspringende tapper. 16.2 cm. 1., 10.6 cm. bredt over eggen. F. under jordarbeide paa H e m r e o v r e (br. nr. 2), H e g r a s.. Øvre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d it r o n d., straks nord for stuebygningen paa kanten av en gammel elveterrasse, hvor der tid- ligere har ligget en rund haug «Raukula». (12441). 2. To ovale sænkestene med omgaaende furer efter læng- den, hvorav den ene kun er 6.3 cm. 1., den anden 13 cm. F. paa X e r V i k, plads under E r v i k, B j u g n s. og p g d., S o r- t r o n d. Gave fra lærer S. Meldal, Ranheim. (12442). 3. To spydspidser av jer n, begge særdeles medtat av forruslning. De har været slanke, med lang, smekker fal, og til- horer ældre jernalder. Den ene sees at ha været «fireegget», den anden har ogsaa meget sterkt rygget blad, og har antagelig hat agnorer, som nu er bortrustet. Længde henholdsvis 32.3 og 37 cm. F. paa G u s t a d vestre, F r o 1 s., L e v a n g e r p g d., N o r d- t r o n d., ved grustak i en avlang grusbanke, i en dybde av 1.5 — 2 m. Stedet er besigtiget av konservator. Det er sikkert en nedskaaret grav, uten haug, men paa toppen av banken sees endel storre kup- pelstene liggende i en række, som maaske kunde være en rest av et ytre gravanlæg. Gave fra gbr. Severin Matberg. (12443). 4. Liten kugle av jern, antagelig til en feltslange, 3.3 cm. i tverm., vegt 130 gr., f . paa Hammer i Skatval, Nedre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., i en aaker ovenfor en sjo- bod, noget ost for S t e i n v i k h o 1 m. Gave fra gbr. Haagen Ham- mer. (12444). 5. Den nedre del av en spids av graabrun skifer med bred, indbuet basis, cfr. R. 85. 6.4 cm. 1., 2.6 cm. bred over basis, den opr. længde ant. ca. 10.5 cm. F. paa S e 1 1 a a t, Nesna s. og pgd.. Nor dl. (12445). 6. H a a n d t e n s h j u 1 av k 1 e b e r s t e n av form som en avstumpet kjegle. 3.1 cm. i tverm., 2.3 cm. hoit. F. paa samme gaard Sellaat i Nesna. (12446). TH. PETERSEN [1922 7. a. Lilen, grovt tildannet t ve roks av g r o n s t e n av Nosttvettype, sterkt forvitret. Tversnillet nærmest tresidet, men rygkanlen er noget avslepen, Forovrig er slipningen væsentlig be- grænset til eggpartiet. 6.5 cm. 1., 2.2 cm. bred over eggen. b. Lilen tveeggel f 1 e k k e p i 1 av flint med en fra begge si- der tilhuggen lange. 2.7 cm. 1. c. To f 1 e k k e b o r av f 1 i n I, henholdsvis 2.2 og 4.6 cm. 1. d. Trekantet s k i v e s k r a p e r av flint med særlig to av kanterne omhyggelig retoucheret. 4.7X3.6 cm. e. Lilen f 1 e k k e s k r a p e r av flint med ulbuel egg i den ene ende. L9 cm. 1. f . Et 3 cm. 1. endestykke av en tyk, tresidet flintflekke med retoucherte kanter. Synes nærmest at maatte være brukt til ild- slagning. Lignende retoucher viser et firkantet stykke flint, som minder om en geværflint, men dog neppe kan væne moderne. g. Tre smaa brudstykker av 3 pilespidser av graa ski- fer, alle av smekker form. De to sees at ha hat agnorer, av den tredje er kun oddstykket bevaret. Den ene har fire smaa tverhakk over rj'ggen paa hver side. h. Et brudstykke av en plalefonnet s 1 i p e s I e n av sand- sten med slipeflater kun paa den ene side, i. Litet flatt brudstykke av sandsten med slipeflater paa begge sider og desuten med en eggformet lilslepet kant. Kunde maaske være av en kniv av den enkle, litet ulprægede form, som ofte er truffet paa vore bopladse, men behover vel heller ikke være . andet end et kantstykke av en sterkt slitt slipesten. k. En Ilten f li n t k n u t e. 1. Ca. 280 sikr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa bruket N o r d I i av E i k r e m, A u k r a s. o g p g d., Romsd., More, under fortsat jordarbeide paa den i Tilveksl- forlegnelse 1921, s. 35 f. omtalte fundplads. (12447). 8. a. Det avbrukne eggparli av en slepen t v e r o k s av gro n- s t e n med utbuel, 3 cm. bred egg. b. Lilen f 1 e k k e s k r a p e r av flint med en skraa egg i den ene ende. 2.6 cm. 1. c. 2 s p a a n s k r a p e r e av flint. d. Ca. 250 sikr. f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa Knut E. Eikrems eiendom paa E i k r e m, A u k r a s. og pgd., Romsd., More, paa samme lokalitet, hvorfra tidligere er indkommet det i Tilvekslfortegnelsen 1921, s. 34 f. omtalte fund. (12448). . 9. a. Slepen, tosidig og tyndbladet tv er øks av gronsten med ovalt tversnit; cfr. Montelius: Minnen, 113. Nakken tynd og noget tilspidset i fronlsnillet. 8.5 cm. 1., 2.9 cm. bred over den ovale Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 egg, storste bredde ved midten 3.5 cm., nakken 1 cm. bred. Stor- ste tykkelse ved midten 1.7 cm. b. 3 noget storre brudstkr. av platelonnede s 1 i p e s t e n e av sandsten. Det ene stykke har en dyp længdefure langs den ene slipeflate. c. Et sterkt forvitret ovalt f i s k e s o k av sten med om- gaaende fure efter længden. d. 65 avfaldsstkr. av f 1 i n i og kvarts, enkelte med vag/ retoucher i kanterne. F. paa H o g s n e s (Peder O. Plogsnes), part av E i k r e m, Aukra s. og p g d., Romsd., M o r e, ved groftning i et ny- brott, som skraaner ned mot sjoen. Sakenie laa mellem mat- jorden og undergrunden. Hoide over havet forholdsvis ringe, an- tagelig ca. 10 m. (12449). 10. Dolk av lys flint av den ældre, lancetformede tvpe (cfr. Nord. Fortidsm. I, pi. XXIII). Eksemplaret meget slankt og fint arbeidet, dog uten parallel - hugning, med omhyggelig re- toucherte egge. 23.1 cm. 1., stor- ste bredde 3 cm. litt ovenfor mid ten. F. paa samme gaard H o g s- n e s, A u k r a, i ovre kant av det nybrott, hvor bopladsfundel i fg. nummer blev opsamlet. Dol- ken laa paa sanden under mat- jorden i horizontal stilling. Hol- den o. h. anslaat til 13 — 14 m. avstanden fra sjoen ca. 100 m. (12450). -."^rk:- 1 1 . Stor spydspids av ^^^ bronce med slankt, lancetfor- a. DS cm. 1. met blad og lang fal (fig. 1). I Fig. 1. Nr, b. Vi 11. 6 TH. PETERSEN [1922 en længde av 12 cm. fra neden er falen orneret med et smakfuldt monster av omgaaende linjebaand, småle, skraastrierede ribber, sammenstillede koncentriske halvcirkler, grupperet om et mæan- derformet i)oiet linjebaand, likesom et saadant overst avslutler det ornerie parti. Den ovrige del av falen og dennes fortsættelse efter bladets midtlinje er derimot uornamenteret. Eggpartiet er paa begge sider avgrænset mot bladets midtparti ved en parallelt med eg- gen lopende lav, avrundet ribbe, hvis indre side er kantet med en bord av sammenstillede koncentriske, halvcirkler med aapningeme utad. Spydspidsen er en av de storsle som kj endes i Skandinavien, hele 58 cm. 1., derav falen 20.5 cm.; bladets storste bredde noget ovenfor falen 6.1 cm. Den tilhorer Montelius's 5. periode av bronce- alderen, S. Miillers 8. tidsgruppe. F. paa gaarden H o d d o y paa oen av samme navn i Namsen- f jorden, V i k s., F o s n e s p g d., N o r d t r o n d., under veiarbeide i nærheten av Svartvatnet omtrent midt imellem Ytre og Indre Hoddoy. Spidsen stod mellem to ca. 0.6 m. hoie stenheller med odden ned og falen op. Den nordre ende av hellerne var dæk- ket av en stor blok; men spidsen stod frit, i syd herfor, og mellem- rummet mellem hellerne var saavidt stort, at der var rum nok til den. Noget gravfund dreier det sig i dette tilfælde neppe om. Stykket er noget medtat, bladet saaledes brukket i to dele, men for- Dvrig tilstede i sin helhet. (12452). 12. En stor, ægformet rullesten av kvarts med tydelige slagmer- ker i den ene ende. 15.3 cm. 1. F. paa Al stad ostre i Skat- val, Nedre St jordalen pgd., Nordtrønd., i fyldingen av en laavebro ved dennes nedrivning. Gave fra gbr. Amt Alstad. (12453). 13. a. Det falformede skaft og den nedre del av bladet av et spy dspidslignendc; redskap av jern. Da skaftet er lukket nedentil, kan stj'kket ikke være nogen spydspids. Glodeskal. 20.5 cm. 1., derav skaftet 18 cm. b. Pilespids av jern med tange og lancetformet, svakt rygget blad. Glodeskal. 13.5 cm. 1. — En anden pilespids av samme form, men ringformet omboiet med spidsen mot tangen. — Tangen med litt av bladet av en tredje pilespids. c. Ufuldstændig s i g d b 1 a d av jern i to brudstkr. Korde- længde 20.5 cm. d. Et 5.7 cm. 1. endestykke av en fil av jern som R. 399. e. En lav skaal antagelig til en liten ose av jern. Har oval form og har været fæstet til skaftet paa tvers av dettes længderet- ning. 11X8.4 cm. f. En ufuldstændig, smekker k r o k n o k e 1 av j e r n, 9.7 cm. 1. Nr. 6] OLDSAKSAMLINGKNS TILVEKST I 1922 7 g. Den firkantede ramme til en r e m s p æ n d e av j e r n, 4.6X3.5 cm. h. Endel ubestemmelige stkr. av j e r n s a k e r. i. 2 skiveformede haandtenshjul av klebersten med avrundede kanter, henholdsvis 3.4 og 3.2 cm. i tversnit. k. En hel og en avbrukket perle av rodJ^run, uigjennemsigiig masse. 1. Liten rund spænde av b r o n c e (fig. 2) med svakt hvæl- vet overside, 2.8 cm. i tverm. og noiagtig av samme form og stor- relse som den i grav 59 paa Birka fundne broncespænde, avb. s. 55 som fig. 48 i «Birka I, Hjalmar Stolpes grafun- dersokningar beskr. av Gustaf Hallstrom»^). Oversiden er prydet med et ophoiet ornament av tre triangulært sammenstillede dobbelte spi- as^l^^i^^^^^x raler, hvis tangerende linjer er sammenbundet »-^^^ai-^E^^. x»w med dobbelte tverbaand, samt et system av tre ^^^^^^^^Sf' smaa runde knopper i flåterne mellem spira- ^rø^^a^^"*T?5^ lerne. I de forsænkede partier er rester av et stof, ant. emalje. Paa undersiden sees dobbelt naalefæste og en ogle til en kjæde. ^'^- 2- ^^' m. En boiet, 5.5 cm. 1. j e r n t e n, maaske en tind av et lyster- jern. Cfr. Jan Petersen: Lysterfiske i forhistorisk tid, «Naturen» 1922, s. 183 ff. Bestemmelsen er dog paa grund av forrustning usikker. F. paa R i s e g j e r d e t av Rise, Opdal s. og p g d., S o r- trond. Samtlige de under dette no. beskrevne gjenstande maa antages at tilhore y. j. Om fundforholdene cfr. folg. no., hvorun- der saker som med grund kan henfores til æ. j., er samlet. (12455). 14. a. Det avbrutte endestykke av en b e 1 1 e s t e n av hvit c. Et ufuldstændig b r y n e av rodbrun kvarts med slipe- kvarts av typen R. 155. 5.3 cm. 1. b. Et litet brudstk. av et k v a r t s b r y n e med f iresidet tver- snit og avrundede kanter, fiater som paa en almindelig hein. d. Pilespids av jern av fomien R. 540. Har været glo- det, og den flate tange er boiet noget opad. 10.2 cm. 1. e. Litet tyndt og fint knivblad av jern med noget kon- kav ryglinje ki-ummet svakt opad mot odden (fig. 3). Tangen er kort; kraftige avsatser mellem lilad og tange. Sml. S. Miiller: Jern- alderen, fig. 119. Har aabenbart været glodet. 8.7 cm. 1., derav bladet 6 cm., og indtil 1.5 cm. bredt. ^) Til samme gruppe spænder, men repræsenterende en tidlig middel- aldersk type, horer den runde tinspænde (T. 5806), som i 1899 blev fundet ved grundgravning- under Frinmrerlogen, Trondhjem. Ab. 1899, s. 155. K. Rygh: Spredte meddel, fra oldsagsamlingen, T.hjem 1900, s. 24, fig. 11. TH. PKTKRSHN 1922 f. Tyndt og smekkert kn i v b 1 a d av j e r n av en noget eien- dommelig form, idet. Idadspidsen er avrumlet og opadboiet (fig. 4). Egglinjen noget n Ifaldende. Bladet gaar over i tangen uten av- sats. 13.4 cm. 1., bladel indtil 1.3 cm. bredt. Fig. 3. Nr. 14 e. 8,7 cm. 1 g. Et 13 cm. 1. brudstk. av j e r n med en stump av en omboiet, flat og tynd tange. Ant. av en v æ v s k e som R. 150; kunde maa- ske ogsaa være av et tveegget sverd. Glodeskal. Fig. 4. Nr. 14 f. 13,4 cm. 1. F. paa samme gaard Risegjerdet av Rise i Opdal til- likemed fg. nr. under jordarbeide paa et areal, hvor der engang maa ha været en meget stor gravplads. Gjennem lange tider er der herfra indkommet dels til Videnskapsselskapets Oldsaksam- ling i Trondhjem og dels til Universitetets Oldsaksamling en stor mængde fund, der omspænder et tidsrum fra ældre folkevandrings- tid og ned i vikingetiden. Fundene har dels været gjort i mindre hauger, men dels har der ogsaa været grave under flat mark, og disse har aabenbart været de ældste. Samtlige grave maa lia været brandgrave. Gravpladsen paa Risegjerdet har ligget hvor en gam- mel færdselsvei gjennem Vinstra dalen, hvis overste del kaldes Drotningdalen, kommer ned til bygden. Fra gravfeltet er der en vakker utsigt over dalen. (12456). 15. Li len k a s t e s p y d s p i d s av jern omtrent av formen R. 530. Betydelig medtat av rust. I falen et litet gjennemrustet stykke av skaftet. 23.6 cm. 1. F. paa ind jorden paa V a 1 s t a d, 0 r k e d a 1 s s. og p g d., S o r t r o n d., ca. 100 m. fra hovedveien. 1 nærheten findes der en forhoining som mulig kan være en grav- haug. Gave fra gbr. G. Bjornbet. (12457). 16. a. Liten stumpnakket tveroks av gronsten med tra- pezoidisk tversnil, slepen over det hele. Eggen næsten retlinjet. Det ene egghjome avbrutt, 7 cm. 1., 3.1 cm. bred over eggen, 1.4 cm. over nakken, indtil 2.2 cm. tvk. Nr. 6] OLDSAKSAMLINGEXS TILVEKST I 1922 9 b. Liten bred t v e r o k s av graasort skifer, slepen omtrent over det hele, med tykke, planslepne kanter. Begge de brede sider hvælvet saavel efter længden som i tversnit. Avsmalnende mot nakken, som er avskraanet fra den ene kant mot den anden ved en naturlig bruddflate. Eggen noget hulslepen, svakt utfaldende og endel beskadiget. 5.7 cm. 1., 3.7 cm. bred over eggen, indt. 1.9 cm, tyk. ^ c. Liten s k i v e s p a 1 1 e r (?) av flint av spidsnakket, av- lang form, fuldstændig typisk i sin tildannelse, skjont muligheten for at formen kan være tilfældig ikke synes helt utelukket. Den ene kant tyk og tilhugget ved flere avspaltninger, den anden kant eggformet. 4.7 cm. 1., 2.7 cm. bred over eggen. d. Fire smaa flekker av flint med retoucher i kanterne. e. To smaa borespidser av flint, henholdsvis 2.1 og 2.3 cm. 1., den ene aabenbart vandslitt. f . S k i V e av f 1 i n t med en indbuet skraperegg i den ene kant. g. En liten halvmaaneformet, tynd f 1 i n t s p a a n, kun 1.3X0.9 cm., med smaa fine retoucher langs den buede kant. h. HjertefoiTTiet pilespids av f 1 i n t av typen R. 81. Odden avbrukket. 2.4 cm. 1., indtil 0.9 cm. bred. i. Stkr. av 2 blokke med ar efter fine flekkeavspaltninger, den ene av flint, den anden av b e r g k r y s t a 1. k. Ca. 850 stkr. f lintavfald. Ops. paa H a V n n e s. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms- dalen, More. (12458). 17. a. Et 4.1 cm. 1., avbrutt stk. av grependen til en megalitisk f 1 i n t d o 1 k av ældre form. De avrundede kantretoucher tyder paa at stykket maa være brukt som i 1 d f 1 i n t. b. Flekke skrape r av flint med retoucher langs den ene kant. 4.7 cm. 1. c. En avlang, ca. 9 cm. 1. k jerne av flint med omtrent trekantet tversnit. d. Et skiveformet, kvadratisk stk. k 1 e b e r s t e n, i midten gjennemboret med et 1.3 cm. vidt hul. Ca. 4.2X3.9 cm. Uviss be- stemmelse. e. Ca. 200 stkr. smaat f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa Solbakken, part av L o s e t. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d., More. Litr. d. er f. ca. 300 m. vest for flintsakeme og tilhorer neppe stenalderen. (12459). 18. a. To smaa brudstkr. av to pilespidser av graa ski- fer. b. Brudstk. av et firesidet b r y n e av kvartsitisk skifer. c. Nogen s p a 1 1 e s t k r. av flint med retoucher i kanterne. d. Ca. 300 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d. 10 TH. PETERSEN [1922 Ops. paa H a V n n e s, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms- dalen, More. (12460). 19. Et ufuldstændig stk. av et damasceret blad med litt av falen til en spydspids av jern ant. av formen R. 522. 29 cm. 1, F. paa Ulven (br, no. 1), S ak s ha ug s., Inderoy pgd., Nordtrond., ved fjernelse av en uregelmæssig stendynge, ant. en gravros. Gave fra gbr. Amt Uluan. (12461). 20. Liten tyknakket og tyndbladet o k s av graa flint slepen over det hele med undtagelse av nogen gjenstaaende ar efter til- hugningen oppe ved nakken og langs den ene kant; desuten sees paa den ene side en stor grube med gjensittende kalkskorpe. Den ene bredside noget mere hvælvet mot eggen end den anden. Eggen litt beskadiget. Nakken avskraanet. Utvilsomt hjemlig arbeide. 9.5 cm. 1., 4.3 cm. bred over eggen, 2.8 cm. over nakken. F. paa Døsvik, Ørlandet s. og pgd., S ør tro nd., i en torvmyr i en dybde av ca. 0.7 m. og ca. 0.25 m. over bunden. (12462). 21. Svinghjul av klebersten til en dril. 8.5 cm. i tverm. F. ved groftegravning i nærheten av S v e r r e s b o r g, B V a a s e n, S t r i n d a p gd., S o r t r o n d. Gave fra Isak Dahl. (12463). 22. a. Enegget sverd av jern av typen R. 498. Noget boiet efter glødning paa likbaalet. Til klingen fastrustet kul og brændte ben. Odden avbrutt. 76.5 cm. 1., derav tangen 8.5 cm.; klingen indtil 5.3 cm. bred. b. Økseblad av jern av tidlig skjegoksførm med lang hals og litet fremtrædende fliker ved skafthullet, cfr. Jan Petersen fig. 30, sml. R. 559. Glodeskal og fastrustede brændte ben. 17.3 cm. 1., 9.3 cm. bredt over eggen. c. Et noget ufuldstændig m u n d b i t til et bitsel av jern av fonnen R. 570. Ringenes indre tverm. 4.7 cm. d. L j a a b 1 a d av jern søm R. 386. Odden avbrutt. Gløde- skal. Kordelængde 42 cm. e. Ufuldst. s i g d b 1 a d av jern. 13.2 cm. 1. Glodeskal. F. paa H o 1 m e m. Holm s., V e ø y pgd.. Roms d., Møre, under bortrydning av en rois, ca. 8 m. i tverm. og 1.5 m. hoi. Sa- kerne fandtes i den nordlige kant av roisen straks under jordfla- ten i forbindelse med kulholdig jord. Det er en brandgrav fra yngre folkevandringstid eller ældste vikingetid. I 1921 indkom fra en anden part av samme gaard et ufuldstændig tveegget sverd og et okseblad, begge fra et yngre avsnit av vikingetiden "og likeledes fra en brandgrav. Paa gaarden findes flere roiser, cfr. B. E. Ben- dixen: Fornl. i Nørdmore og Romsdal, Ab. 1878, s. 9. (12464). Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 11 23. Den ene halvdel av en efter længden klovnet stor hakke av graa, skifrig stenart med omtrent symmetriske arme og et dob- beltkonisk hul gjennem midten, cfr. Montelius: Minnen, I, fig, 346—347. Overflaten har været grovt prikhugget. Partiet ut for skafthullet og langs den ene arms bredside viser en konkav slipe- flate, saa det synes som om stykket allerede i oldtiden er blit kas- seret og derpaa anvendt som slipesten. Den ene ende er forholds- vis spids, den anden but. 40.4 cm. 1., skafthullets længde 9.6 cm., vidde ved mundingen 4.5 cm., over midten ca. 2.4 cm. Ved styk- kets klovning er skafthullets indre form blotlagt. Slitmerker kan ikke sees. F. for flere aar siden ved ploining paa S t e i n h a u g- m o e n, part av Stein hangen i Utskarpen, Hem n es s. og pgd.. Nor dl. Ved fundet skal stykket ha været nogenlunde helt, men den ene side opflosset. Indsendt ved gbr. Ivar Hoff. (12466). 24. a. Ca. 60 s p a 1 1 e s t k r. av flint, derav et par smaa flekker, to smaa knuter og nogen skjerver med retoucher i kanterne. Flere av stykkerne er tydelig vandslitt. b. Et 10.4 cm. 1. brudstk. av lysegraa, haard, kvartsitisk stenart med rektangulært tversnit og en række skraa furer paa den ene bredside enten efter slipning av spidse redskaper eller maaske efter ildslagning; det sidste er maaske det sands^-nligste. c. Endel f 1 i n t a v f a 1 d. Ops. paa forskjellige steder, dog ikke lavere end 5 m. o. h., paa S t o r V i k under J e n d e m, Ytre F r e n a s., F r e n a pgd., Romsd., More. (12467). 25. a. Et litet h æ n g e s m y k k e tildannet av et fiatagtig, duppef ormet stk. sandsten. Stykket har for det meste stenens naturlige, avglattede form, men er i den ovre, indsmalnende del noget bearbeidet ved skaving navnlig i begge kanter. Gjennembo- ret litt ovenfor midten. 2.7 cm. 1., indtil 2 cm. bredt. Cfr. hænge- smykket fra Eikrem, T. 12227, Tilvekstfort. 1920, s. 52. nr. 103. b. Liten flekkeskraper av flint med en retoucheret, utbuet egg langs den ene kant. 3.7 cm. 1. c. Litet brudstk. av en slank pilespids av graa skifer uten agnorer. 2.8 cm. 1. Ops. paa O k s e g r o V, Y t r e F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s- dalen. Mor e, efter opgivende ca. 10 m. fra sjoen. (12468). 26. B e 1 1 e s t e n av hvitgraa kvarts av formen R. 155. 10.7 cm. 1. F. paa B r e k k a, br. no. 5 av E n g a n, Opdal s., S o r- t r o n d., omtrent i plogdybde under nydyrkning av en liten banke nede ved elven, nedenfor I s b r e k k a. Der blev ogsaa iagttat kul og flate stene. Vistnok en liten stensat grav under flat mark. 12 TH. PETERSEN [1922 Gaarden ligger litt syd for Ris e, hvor vi har den bekjendte grav- plads fra æ. og y. jernalder. (12469). 27. 0 k s av s t e n med skafthul av typen R. 28. Ved det ene egg- hjorne er en storre flis sprunget av. Den avrundede nakke viser stotmerker ant. som folge av at denne ende er biiikt som hammer. Kun 11.7 cm. 1., indtil 5.4 cm. bred noget ovenfor midten, 4.1 cm. bred over eggen, skafthullets tverm. 2 cm. F. paa Hosen, S t o k- sund s., Bjornor p g d.„ Sortri)nd., ved utjevning av en gammel hustomt. Indsendt av lensmand A. Eian. (12470). 28. a. Oval, skaalfonnet spænde av b r o n c e av typen R. 648. Endel medtat i kanterne. Synes at være ubrændt. 9.9 cm. 1. b. To temmelig ufuldstændige ovale s k a a 1 s p æ n d e r av bronce av typen R. 652. Paa indsiden rester av toi. c. Økseblad av jern av skjegokstype, nærmest av formen Jan Petersen fig. 34. Det ene egghjorne iDcskadiget. I oiet fast- rustede rester av træskaftet. 15.4 cm. 1., ca. 10.3 cm. bredt over eggen. d. Spydspids av jern med f latt, bredt blad og temmelig lang fal. Overgangen fra fal til blad omtrent som paa R. 526. Bla- det noget boiet. Længde 36.2 cm., derav falen 16.5 cm.; bladets største bredde ca. 6 cm. Sterkt medtat av rust. F. ved biytning av nyland paa Bolsoynes, Bolsoy s. og p g d., R o m s d., More, paa det smaleste av den lille tange som stikker frem ostligst paa neset. Paa Bolsoynes har vistnok været en storre gravplads; der er endnu tilbake en stenkreds («tingkred- sen»), en storre haug og et par roiser (B. E. Bendixen i Ab. 1878, s. 16 f.). Sakerne blev fundet i en dybde av 14 — 16 tommer; hvor- vidt gravene har været dækket av roiser eller hauger, fremgaar ikke av fundoplysningerne; men store kan disse i ethvert fald ikke ha været. Fundene maa repræsentere mindst tre forskjellige grave, alle vistnok skeletgrave. 1. Spænden lit. a., den ældste av gravene. 2. De to skaalspænder lit. b.; de fandtes sammen, omviklet med toi. 3. Lit. c. og d., som maaske dog kan repræsentere to grave. Der skal tidligere paa dette sted ogsaa være gjort andre fund, som ikke er bevaret. Fra sanmie lokalitet, Bolsoynes, stammer C. 1360—62, tre svære halsringe av solv, se N. Fornl. s. 545. (12471). 29. a. Enegget s v e r d av j e r n av typen R. 493, Jan Peter- sen fig. 67. Hjaltene rette og tvert avskaarne; paa ovrehjalt en kort, skiveformet knap. A\ klingen gjenstaar kun 12 cm. av den bakre del. 25 cm. 1., hjaltene henholdsvis 8.2 og 6.4 cm. i\vstan- den mellem hjaltene 9.2 cm., klingens bredde 4.5 cm. b. Spydspids av jern av typen R. 517 med elliptiske ind- tryk paa falen. Glodeskal. 45.1 cm.'l., bladets bredde indtil 3.5 cm. c. 0 k s e b 1 a d av jern med korte fliker ved skafthullet, Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 13 tykt blad, med opsvunget overkant, den nedre kant svakt skjegfor- met. 15.6 cm. 1., 9.2 cm. bredt over eggen, Glodeskal. F. paa Stoberg, Laanke s., Nedre Stjordalen pgd. Nordtrond., under jordarbeide oppe paa en liten knaus. No- gen haug kj endte man ikke til paa dette sted, og det er derfor maaske en brandgrav under flat mark fra ældre vikingetid. (12472). 30. «M a t k n i v» av flint med meget fin eggretouchering, av den i Aarb. 1896, s. 358, fik 35 gjengitte form (fig. o). Odden er dog ikke lielt avrundet, men egglinjerne mo- les i en liten fremspringende spids. Stykkel foreligger ikke i sin oprin- delige længde, idet det er avbrutt litt bakenfor midten, og det avbrutte bakre parti mangler. Imidlertid er den del som nu foreligger, efter bruddet fremdeles benyttet som kniv, idet det bakre parti ved en li - len indknipning av den ene eggkant og en lel retouchering av brudd- kanten er gjort skikket til at ind- sættes i et skaft. 10.8 cm. 1., 4.4 cm. bred litt ovenfor odden, 3.5 cm. bred over bruddet. F. paa L u n d, br. no. 10 av O r s e t, Øre s. og pgd., Nord m.. More, i en dybde av 8 — 10 tommer, efter opgivende ca. 4 m. o. h. Gave fra fanejunker P. M. E. Orseth. (12473). .t' 31, Stor, enegget, bredbladet Fis. 5. Nr. 30 Vi kniv av morkgraa skifer (fig. 6). Bladel noget krummet efter længden, og grepel ligger omtrent i bladels forlængelse. Bladels indbuede rj'g er eggfomiel tilslepet fra begge sider (cfr. kniven T. 11434 fra Allanenget IV, Kristian- sund, Tilvekstfortegn. 1915, fig. 16). Grepel er grovt formet ved til- hugning av kanterne, og kun den ene side er slepen; grependen er nærmest Iver. Længde 19.8 cm., bladets slorste bredde 5.2 cm. F. for længere lid siden ved ploining paa S t r a u m, N o r d f 1 a t a n- g e r s., F 1 a t a n g e r pgd., Nordtrond. Gave fra redaklor Liidv. Larssen, Namsos. (12474). 14 TH. PETERSEN [1922 ;}2. l'^neggot k n i v av biungraa skifer av fomien R. 57 med et koil skalt omtrent lodret paa bladet. Noksaa grovt tildannet og nfuldstændig slepet paa den ene side, vistnok som folge av al emnet ikke har været plant. Eggen slitt; endel rids paa den ene side av bladet. Længde 9.4 cm., eggens kordelænge 9.6 cm. Fundet paa Brandsmoen, Sorf la tanger s., Flat anger p g d., Xordtrond. Indsendt tillikemed de to folg. nummere av lærer Sam. Fiiglaar, Sorflatanger. (12475). 33. Et 8.6 cm. 1. brudstk. av en over skafthullet avbrukket baal- formel oks av graa sten av typen R. 35. Dog er skaftholken noget læ^igere end paa typeeksemplaret. Stykket maa ha været et meget vakkert eksemplar med utpræget rygkjol. F. paa G 1 a d s o y, Sorflatanger, Fiatanger pgd., Nordtrond., under i' Fig. 6. Nr. 31. 19,8 cm. 1. brytning av nyland. Der skulde ogsaa samtidig være iagttat rester av ben samt en stensætning. Det dreier sig maaske om et grav- fund. Gave fra gbr. Håkon Glaclso. (12476). 34. Et tykt, fiatagtig stk. rodbrun skifer med tre indgravede stopeformer, paa den ene side en liten stjerneroset, paa den anden side en storre og en mindre form til beslag eller hængesmykker som nærmest minder om minuskelen Itt. F. under nylandsbrytning paa ovennævnte gaard S t r a u m i N o r d f 1 a t a n g e r. (12477). 35. a. P i 1 e s p i d s av graa skifer av typen R. 88, dog no- get mindre slank. Korte, spinkle agnorer, langen avbrutt. 8.2 cm. 1. b. Tilhugget emne til en lignende pilespids av graa ski- fer; slipning endnu ikke paabegyndt. 9.5 cm. 1. c. Tre smaa brudstkr. av slepne skiferredskaper, hvorav det ene har været av en storre skiferspids, det andet av en enegget kniv, begge av rodbrun skifer, det tredje av et emne til en kniv eller spids med sagmerker langs kanlerne. Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST 1 1922 15 d. Storre bnidstk. av en s 1 i p e s t e n av sandsten med konkav slipeflate paa den ene side. e. Et avlangt, skiveformet stk. av graa skifer, slepet paa begge sider og med et hak i den ene kant. Antagelig brulvt som sænke. 7.8X5.1 cm. f . Et spaltestk. av flint, F. under brytning av nyland paa Rottingsnesstrand, part av R o 1 1 i n g s n e s, T i n g V o 1 1 s. og p g d., N o r d m o r. More, i nærheten av en bæk og i en dybde av ca. 1 alen. Sakerne laa temmelig samlet og skriver sig utvilsomt fra en boplads. Gave fra lærer K. Svortdal. (12478). 36. a. Liten iimd s k i v e s k r a p e r av flint med en halv- rund, hoi rj^g. b. Trekantet b o r e s p i d s av flint, 2.8 cm. 1. c. En f 1 e k k e b 1 o k, nogen smaa f 1 e k k e r og ca. 200 stkr. avfald av f 1 i n t. Ops. paa O k s e g r o V, Y t r e F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s - dalen. More. (12481). 37. Den bakre del av et lancetformet d o 1 k e b 1 a d av brun- agtig flint av typen Nord. Fortidsm. I, pi. XXIII, fig. 1, brukket litt ovenfor midten. Kanterne er omhyggelig retoucheret, men for- ovrig viser stykket et noksaa grovt arbeide og er ikke helt symme- trisk. 13.5 cm. 1., storste bredde 4.5 cm. F. hosten 1915 under bryt- ning av nyland paa gaarden F 1 y t e n (br. nr. 1), R i s s a sogn, S t a d s b y g d e n p g d., S o r t r o n d., i plogdybde ca. 250 m. nord for husene. Gave fra gbr. Johan Beclin. (12482). 38. K a s t e s p y d s p i cl s av jern med svakt rygget blad av form omtrent som R. 522, men med forholdsvis længere og slan- kere fal. 24 cm. 1., derav falen 10.5 cm. F. paa Hov, D o n n e s s., N e s n a p g d., N o r d 1., i en dybde av ca. en fot sammen med brændt sten og ler paa det sted hvor husene tidligere har staat. (12483). 39. Avlangt sokk av sten i den ovre, småle ende forsynet med et fra begge sider boret hul. 21.7 cm. 1. F. i plogdybde under jordarbeide paa A 1 s t a d vestre, S k a t v a 1, Nedre S t j o r- dalen p g d., N o r d t r o n d. Gave fra gbr. Konrad A Istad. (12484). 40. a. To tynde f 1 e k k e b o r av flint, begge 4.4 cm. 1. Det ene er omtrent s\anmetrisk tilspidset nedentil, paa det andet dan- ner odden en vinkel med flekkens længdeakse. — Et litet skive- bor av flint med en noget hakeformet tilspidset odd. 16 TH. PETERSEN [1922 b. En lilen kjolf ormet s k r a p e r av f 1 i n t, 3.5 cm. 1. Styk- kets bestemmelse som skraper er dog kanske ikke helt iiangripelig. c. Ca. 100 stkr. f 1 i n t a v f a 1 d, derav endel tydelig vandslitl. Ops. paa Solbakken, part av L o s e t. Ytre Frena s., Frena pgd., R o m s d., More. (12485), 41. B e 1 1 e s t e n av hvit kvarts av formen R. 155. 10.1 cm. 1. F. for flere aar siden under brytning av nyland paa H i 1 s t a d, S o r f 1 a t a n g e r s., F 1 a t a n g e r p g d., N o r d t r o n d. Sam- men med stenen skulde der ogsaa være fundet ubrændte ben samt en stensætning. Aabenbart et gravfund. Ogsaa paa en anden lo- kalitet paa sanmie gaard Hilstad er der fundet knokler av menne- ske i forbindelse med et par nu tapte gjenstande. Gave fra lærer Sam. Fuglaar. (12486). 42. a. Et storre brudstk. av et sterkt optæret redskap av blot stenart, som aabenbart maa ha været en k o 11 e av sten av den brede, flate type. Omtrent halvdelen av et ca. 2.6 cm. bredt skaft- hul er levnet i den ene kant. 15.8 cm. 1. b. En avlang, kilefonnet tildannet sten av graa, skifrig stenart med firkantet tversnit og et ca. 2.6 cm. bredt hul i den ovre ende, som dog nærmest synes at være naturdannet og neppe er boret. Den nedre ende har form som en 7.5 cm. bred retegg, og da denne viser tydelige slitmerker, og den ene eggflate i en længde av ca. 10 cm. fra eggen og opover er ganske blankslitt, maa stykket anta- gelig ha været bcnvttet som et eggredskap. 24 cm. 1., indtil 6.5 cm. tyk. c. To f 1 i n t s k j e r V e r. F. paa samme gaard Hilstad i Fiatanger paa et jord- stykke, hvor der tidligere har staat en stue. Sakerne laa noksaa dypt nede i jorden, efter opgivende ca. 1 m. Samtidig fandtes der ogsaa skjæl, bl. a. av osters, og jorden var sterkt kulholdig. Maaske en boplads fra stenalderen. Gave fra Torleiv Fuglaar. (12487). 43. a. Økseblad av j e r n av typen R. 561, svarer nærmere til Jan Petersen fig. 35. 21 cm. 1., 16 cm. bredt over eggen. b. K n i V b 1 a d av j e r n som R. 407. Tangen omboiet, odden noget beskadiget. 23 cm. 1. c. Tre brudstkr. av en eller to, indtil 1.5 cm. brede skinner av b e n med flat underside, hvælvet overside, ant. kambelæg. De to av styklvcrne har en gjennemgaaende nagl av jern. d. Betydelige rester av et menneskelig skelet. F. tillikemed en stor heinav skifer ved grustak paa Stor- borg (matr. 16, br. nr. 3), F r o 1, L e v a n g e r p g d., N o r d- t r o n d., ved f oten av Borgsaasen straks nord for gaardens huse. Der var ingen haug, men en ganske svak hoining av jord- Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 17 llaten, hvor det overste av nogen kuppelstene saavidt stak op i da- gen. Skelettet fandtes i en dybde av ca. 0.6 m. under den nuv. jord- llate liggende utstrakt med hodet mot vest, orienteret vest— ost i aasens længderetning. Hodet hvilte paa et par heller, og over ske- lettet var lagt endel kuppelsten og mindre heller. Øksebladet hadde ligget ved skelettets hoire side i hoide med skulderen, heinen ved den venstre side. Nogen skridt ost herfor sees en lignende liten forhoining. Fra en tilsvarende grav noget vest herfor indkom i 1880 et tveegget sverd og et okseblad fra v. j. Gave fra gbr. P. M. Stor- borg. (12488). 44. En noget uregelmæssig, fiatagtig kuppelsten av granit, ca. 41 cm. vid, 17.5 cm. hoi. Den ovre, brede side viser en konkav gnideflate, oprindelig rund og ca. 30 cm. i tverm., nu noget oval, idet der senere skal være blit slaat endel stykker av den ene kant. Maaske en kvernsten av den ældste, primitive type, skjont flåten synes noget liten til kornknusning. F. for længere tid siden i jor- den paa Hemre ovre (br. nr. 2), H e g r a s.. Øvre S t j o r d a- len pgd., Nordtrond. (12489). 45. Bredt og tyndt, skjegf ormet okseblad av jern med rester av en 9 cm. 1. skaftfal. 21.5 cm. 1., 18 cm. bredt over eggen. Middelalder eller nvere tid. F. paa Melhus, R i s s a, Stads- bygden pgd., Sortrond. (12490). 46. 0 k s e b 1 a d av j e r n som Jan Petersen f ig. 45, cf r. R. 560. Bladet er meget stort og tyndt, den ovre del mere utsvunget end den nedre, eggen noget skjev. Det litt fortykkede eggparti begræn- set mot halsen ved en omtrent koncentrisk med egglinjen smukt buet avsats. Skafthullets fliker fomiet som korte, ca. 2.5 cm. lang(? spanger med utvidede ender. Længde 22 cm., bredde over eggen 27.5 cm. Øksebladet viser en elegant og kraftig form og horer ti! de bedste stykker av denne type som hittil kj endes. Det repræsen- terer en sen form av typen, som ikke kan være ældre end det Ilte aarh. F. paa gaarden 0 s t e r a u n e t, br. nr. 5 av g. nr. 174, A a s o s t r e, T y d a 1 e n s., S e 1 b u pgd., Sortrond., under en gammel grundmur. I nærheten skal der ha været endel hauger, og det er vistnok ikke utelukket, at oksebladet oprindelig skriver sig fra en saadan, da den hedenske gravskik i denne avsidesliggende dal vel har holdt sig noget længere end i de mere centrale bvgder. (12491). 47. Liten k a s t e s p y d s p i d s av jern av Kragehultype, cfr. R. 212. Oddpartiet firesidet, agnorerne spinkle og litet ut- staaende. Endel medtat av rust. 13.3 cm. 1. F. paa Rokne, F r o 1, L e V a n g e r pgd., Nordtrond., ved brv'tning av ny- 2 IS TH. PETERSEN [1922 land paa holden av on bakkeskraaning. Nogen hang hadde der Ikke været, men stykket kom for dagen ved gravning under et sted, hvor der laa smaa kulstykker, kuDalandet jord og slagg. Maaske en grav under i'lat mark, (12492), 48, En Ilten uregelmæssig formet s k i v e s k r a p e r av f 1 1 n 1. Indsendt med et par hundrede stkr. smaat f 1 i n t a v f a 1 d fra H a v n n e s. Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., R o m s d,. More, (12493), 49, Tyndt k n 1 v b 1 a d av jer n med tange og retlinjet ryg, Eiendommellg ved at der saavel paa bladet som tangen sees rester av et belæg av kobber. Fundet ved gravning i M o 1 1 e b a k k e n. Tron d h j e m, efter opgivende 1 en dvbde av ca, 0,7 m. Middel- alder (?), (12494), 50, Spydspids av j e r n fra y. j, med lang fal og smalt, rygget blad, Noksaa medlat av rust samt noget bolet av plogen, 39.3 cm, 1,, derav falen 21 cm, F. under plolnlng paa R e i s t a d, br, nr. 7 (R e i d u 1 v s t a d), F r o 1, L e v a n g e r p g d,. Nor d- t r 0 n d,, i nærheten av en rund gravhaug litt nedenfor husene. Her har tidligere været flere hauger; nu er paa dette sted kun til- bake ovennævnte rundhaug og en rois et styld^e nedenfor denne. Antagelig er spydspidsen fundet i tomten av en utjevnet haug. Øst for gaarden inde i skogen er endnu bevaret en storre gravsamling. Gave fra gbr. I n g v a 1 d R e s t a d. (12496). 51, B e 1 1 e s t e n av rodbrun k vart s av den undersætsige form R. 156. Slltmerker paa begge sider. Kanterne glatslepne uten indfalnlngsfure, 8,1 cm, 1., indtil 4.4 cm, bred, F. ved groftning paa M u s u m ovre 1 L e k s d a 1 e n, Stiklestad s,, V e r d a- 1 e n p g d,, N o r d t r o n d,, paa en part Ronnlngen nede paa sletten nedenfor gaarden. Gave fra gbr, Ole Musum. (12497), 52, Et omtrent 5.5 cm, 1. endestykke av en avlang ko le av k 1 e b e r s t e n. Jordfund fra U g 1 v 1 k, O 1 1 e r o y s,, A u k r a pgd,, Romsd,, More, Gave fra gbr. Iver Havnen ved sogne- prest H. Saxlund. (12498), 53, Liten undersætsig s p y d s p i d s av j e r n med et kort og bredt, lancetformct blad uten særlig midtryg, og en noget læn- gere, nu meget ufuldstændig fal, Sterkt medtat av rust, Maaske vikingetid, 14.5 cm. 1,, derav falen 8 cm, F, ved S o 1 v a n g, en part av H a v s t e 1 n, B y a a s e n s,, S t r i n d a pgd,, S ø r- t r o n d., efter opgivende i en dybde av ca. 2 m. (12499), Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 19 54. Ufuldstændig tveegget sverd av jern av typen R. 504, Jan Petersens type R. Begge hjalter viser spor av rik, solvindlagt forsiring i den for denne sverdgruppe typiske ornamentik. Knap- pen mangler, men i ovrehj altet er der to huller til dennes befæsti- gelse. Klingen viser damascering, men er kun bevaret i en længde av 49.5 cm.; resten er avbrutt. Stykket maa ha været paavirket av ild; klingen er saaledes elastisk og noget boiet samt viser spor av glødeskal. 61 cm. 1., hjalterne henholdsvis 10.5 og 7.7 cm. F. for mange aar siden i en gravhaug paa N o e m, K v a m s.. Stod p g d., N o r d t r o n d. Gave fra gbr. Haakon Noem. (12500). 55. Spydspids av jern med tyndt, rygget blad bredest nederst og med indsvunget overgang i falen, som er slank og uor- namenteret; cfr. Jan Petersen fig. 15. Glodeskal. Længde 43.6 cm., derav bladet 25 cm. F. paa N o d a 1, K v a m s.. Stod p g d.. Nord tr o n d., under jordarbeide nord for gaardens huse og veien paa en lokalitet, hvor der tidligere har været myr, og hvor det ikke visstes at ha været nogen haug. Grav under flat mark? (12501), 56. Ufuldstændig, enegget sverd av jern av typen R. 498, sterkt medtat av rust. Det meste av tangen samt det ytterste av oddpartiet mangler. 82.5 cm. 1, F. paa Hegstad, Stiklestad s., Verdalen p g d., Nordtrond., under jordarbeide noget nord for gaardens huse paa et sted hvor der ikke visstes at ha været nogen haug; antagelig derfor grav under flat mark fra yngre fol- kevandringstid. Gave fra gbr. Einar Hegstad. (12502). 57. Hulslepen oks eller bred meisel av graasort stenart. Slip- ningen dog noksaa ufuldstændig med grove tilhugningsar navnlig langs indsidens kanter. Tversnittet nænnest firesidet med avfasede kanter. Nakkeeenden avbrutt. 13.1 cm. 1., 4.1 cm. bred over eggen, som er oval og sterkt slitt. F. for længere tid siden ved grofte- gravning paa B 1 o m V i k, br. nr. 6 av Most, F r e i s., K r i- s t i a n s u n d p g d., No r d m., M o r e. (12504). 58. Tyknakket retoks av grønsten med firesidet tver- snit, slepen over det hele. Bredden noget avtagende fra eggen mot nakken, hvorav et hjorne er avslaat. 16.3 cm. 1., 5.1 cm. bred over eggen, 3.8 cm. over nakken. F. paa E r s h o 1 m e n. Bud s. og p g d., R o m s d., M o r e, i en myr mellem to furustubber, efter op- givende i en dybde av ca. 3 alen. (12505). 59. En firkantet sten, ca. 8X7 cm., gjennemboret nær den ene kant. Ant. sænke eller vævlod, F, paa Hemre øvre ostre, H e g r a s., Øvre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r ø n d. Gave fra gbr. Einar Hermstad. (12506). 20 TH. PETERSEN [1922 GO. Tre l)iii(lstkr. av grcpot med lilt av klingen til et tvceggel svcrd av jern med ret, bredt og tyndt nedrehjalt og en om- trent halvkuglel'ormet knap som ovrehjalt, cfr. Jan Petersen fig. 124. Slerkt medtat av rust. Til klingen hefter rester av træ. F. i en haug paa Hov paa Lokta, Donnes s., Nesna p g d., N o r d 1. Til fundet er ogsaa vedlagt en dyretand (ku eller hest). Gave fra proprietær Jens Winther. (12507). 01. Slepen, tyndbladet oks av graa flint, tilspidset mol nak- ken. Siderne noget hvælvede, eg- gen litt utialdende med tendens til tveregg, idet den ene eggflate er næsten planslepen; kanterne av- rundet. Nakken synes at være no- get beskadiget ved den ene bred- side. Forovrig et meget smukt eksemplar. 11.5 cm. I., storste bredde 5 cm. litt ovenfor eggen. (Fig. 7). F. paa R y p d a 1, Tres- fjorden s., Vestnes pgd., R o m s d., M o r e, i en hoide o. h. ¥ ^ '• """ ^■^'HffllBB / ^^ ^^' ^^ "^* °^ ^^' ^^ ^^^' '^^^^ P'^^ * '^^9 1 / ^^ ^o'^' r^^ i nærheten av en myr. Gave fra gbr. Lasse H. Rijpdal. (12508). Fig. 7 F. paa K j e r s e m, hustomt eller boplads, av jord. Findestedet steil bakkeskraaning. en længde av ca. 3 m, ca. 1 fot tykt jorddæ^ tid eller middelalder, no. indsendt av lektor 62. a. Liten firesidet h e i n av s k i f e r, 13.8 cm. 1. b. To duppef ormede, gjemiem- borede sænker av sten, T r e s f j o r d e n s., Vestnes pgd., i en , som blev gjennemskaaret under bortkjoring ligger i den ovre del av en hoi og temmelig Bopladsen var opfyldt av kul og ben, hadde ,, tykkelse av ca. 1 fot og var overleiret av et d\e. Alder ubestenunelig; antagelig vikinge- Gave fra gbr. Nils N. Kjersem. Likesom fg. Hans Rijpdal, Haugesund. (12509). 63. Et stykke j e r n s 1 a g g efter myrmalmsmeltning fundet paa Vekre i Henning, Sparbu pgd., Nordtrond. Findestedet er en gammel mælkant nede ved den lille elv Dola ved grænsen mellem gaardene Vekre og Ryan. Langs bakkeskraanin- gen er der store mængder av slagg under jordlaget, og det er ikke umulig at selve blaasteren eller ovnen kan være indmuret overst i bakkekanten. Gave fra gbr. Ola J. Rijan. (12510). Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 21 64. Skiveformet h a a n d t e n s h j u 1 av k 1 e b e r s t e n, 4 cm. i Iverm., orneret rundt kanten og paa den ene side med fordj'pede punkter. F. tillikemed to indsendte vævlod og endel andre saker paa Ranem o s t r e, Strinda p g d., Sortrond., i tomterne til de gamle bygninger, som for ca. 130 aar siden blev flyttet til sin nuværende plads. Gave fra gbr. Nikolai Store. (12512). 65. Tyknakket, retegget oks av g r o n s t e n, slepen over det hele. Avsmalnende mot nakken, bredsiderne noget hvælvet, eggen utl)uet. Smukt eksemplar. 12.4 cm. 1., 5.3 cm. bred over eggen, 3 cm. over nakken. F. paa den hoitliggende gaard N o r e m ved Skarnsundet, S a k s h a u g s., I n d e r o y p g d., N o r d t r o n d., under gravning av en kjelder, efter opgivende i en dybde av ca. 1 m. Gave fra gbr. Sivert Norem. (12513). 66. S o m g 1 a 1 1 e r av blaasort glas som R. 446. 7.2 cm. i tverm. F. paa samme gaard Norem, I n d e r o y, og ved samme anledning, efter opgivende i en dybde av ca. 1.5 m. Begge g j en- stande skulde ha ligget mellem matjorden og sandlaget. De maa dog være fra vidt forskjellige tider. Gave fra gbr. Sivert Norem. (12514). 67. Ufuldstændig, tveegget kniv (spids?) av graagron skifer av typen A. W. Brogger: Den arkt. stenalder, fig. 91. Siderne hvæl- vet uten utpræget rygning. Tangen sterkt beskadiget i kanterne, likesom odden er avbrukkel. Begge egge er ganske butslitt i en længde av ca. 7 cm. henimot odden. Nuv. længde 13 cm., bladets bredde ved tangen 3.6 cm. F. paa Ytre S t a v i k. Ytre F r e n a, F r e n a p g d., Roms d., M o r e, i en hoide o. h. av 12.17 m. Nær findestedet, som ligger ved en fjeldknaus paa sydsiden av Stavik- elven, er ogsaa fundet to stenalders slipestene i en hoide av 11.40 m. Gave fra gbr. Marsellus Stavik ved landbruksskolelærer H. Kald- hol, som har nivellert fundholderne. (12515). 68. a. Pilespids av graa skifer med tange og spidse, litt skjeve agnorer, av typen R. 83. Odden avbrukket. 7.6 cm. 1. b. En liten, 2.2 cm. 1. bore- el. pilespids av graa flint med tilhugne kanter, meget spids og med en kilefonnet, ved basis incUiuet tange. F. paa H a a s e t, Ytre F r e n a, F r e n a p g d., R o m s d., M o r e, og indsendt sammen med en liten samling klumper og spaltestykker av flint. Et av disse stkr. kunde maaske opfattes som en sterkt tveregget skivespalter. Der foreligger ogsaa en liten flint- knute. Hvorvidt skiferspidsen er f. sammen med flinterne, er ikke oplyst. Ny lokalitet. (12516). 22 TH. PETERSEN [1922 69. Ufuldst. ]) r y n e av haard, kvartsilisk skifer av den vanlige form med firesidet Iversnit og sterk utvidelse mot enderne. 15.2 cm. 1. F. nnder jordbrylning paa K j e r s e m, T r e s f j o r- d e n s., Vest n es p g d., Roms d., M o r e, ikke langt fra finde- stedet for no. 62 ovf. og omtrent i samme hoide som dette. Gave fra gbr. Nils N. Kjersem. (12517). 70. Ufuldst. bryne av kvartsitisk skifer av samme type som fg. 11.1 cm. 1."^ F. paa Sylte, T r e s f j o r d e n, V e s t n e s, ant. paa pladsen S t e i n h a u g e n. Gave fra gbr. Johan B. Sylte ved lektor H. Rijpdnl, som ogsaa har indsendt fg. (12518). 71. Økseblad av jern med skafthulfliker, tynd hals og symmetrisk utsvunget blad, cfr. Jan Petersen fig. 38. Adskillig medtat av rust. Eggen endel beskadiget. I oiet rester av træskaft. 16.4 cm. 1., 8.3 cm. bredt over eggen. F. paa Mona (br. nr. 11), S t j o r d a 1 e n s., Nedre S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., ved bortminering av en sten. «Der hvor stenen ligger, er det en forhoining, nærmest en bakkekant«. Gravfund? Gave fra gaardbr. Olaf Moen ved agronom Einar Haave. (12519). 72. Duppefoniiet fiske s o kk av sten gjennemboret nær den ovre ende og med en fure over denne fra begge ender av hul- let, som er boret fra begge sider. Sterkt forvitret. 18.6 cm. 1. F. paa G a r s t a d, V i k n a, N æ r o y p g d., N o r d t r o n d. Gave fra stortingsmand Ivar Kirkehy-Garstad. (12520). 73. Helleristning fra G r a a b r e k k, S t j o r d a 1 e n s., Nedre Stjordalen pgd.. Nord tron d. Ristningen blev i 1920 utkilet og fort til museet, da den ikke lot sig opbevare in situ. Den er nu monteret paa museets gaardsplads. Figurerne bestaar av 2 skibe, hvert anbragt under koncentriske cirkler, desuten he- ster m. m. Ristningen vil senere bli publiceret i forbindelse med flere andre nyopdagede helleristninger i det trondhjemske. Dens hoide o. h. var 14.96 m., maalt fra Stjordalen jernbanestation. Ste- nens længde 2.4 m., hoide 0.6 m. Gave fra fabrikeier Peter Bjerve. (12521). 74. a. Halvmaanef ormet sag av graasort flint, tyndbladet med noget konveks eglinje av typen Montelius: Minnen, fig. 579. Smukt eksemplar. 18.1 cm. 1., indtil 4.7 cm. bred. b. Liten sigdformet sag av lysgraa f 1 i n t, sterkt krummet eksemplar, cfr. Montelius: Minnen, fig. 581. Armene ikke helt sym- metriske, kun den ene ami loper ut i en spids, den anden er let avstumpet, cfr. typeeksemplaret. Ryggen forholdsvis hoi og ikke Nr. 6 OLDSAKSAMLINGEXS TILVEKST I 1^)22 23 jevnt avriindet, men noget stumpvinklet. 10.2 cm. 1., indtil 2.6 cm. bred. (Fig. 8). c. Tre krumme, sigdf ormede f 1 i n t b 1 a d lopende ut i en spids i den ene ende, fortykket mot den anden ende, som er ganske tver og paa det ene eksemplar viser flintens oprindelige kalkflate. Fia. 8. Stykkerne er tildannet i samme teknik som de buede sagblad, og saavel den konkave som den konvekse længdekant er omhyggelig retoucheret. De har aabenbart været bestemt til at skjeftes i den fortykkede tverende. Herpaa tyder baade den mindre omhyggelige retouchermg av kanterne i dette bakre parti, og den omstændighet at paa det ene eksemplar er tverenden kileformet tilhugget fra begge sider, hvorved stykket lettere har kunnet indfældes i et skaft. Sikre slitmerker kan ikke iagttakes. De to av stykkerne er ganske 17,8 cm. hele og henholdsvis 17.8 (fig. 9) og 15.6 cm. 1., 4.2 og 3.9 cm. brede ved den bakre ende. Paa det tredje er odden avbrukket antagelig i en længde av ca. 3 cm.; det maaler nu 17.9 cm. med en bakre bredde av 4.6 cm. Det er fristende at opfatte disse stykker som sigdblad og ikke som sagblad, cfr. Zeitschr. f. Ethnol. 1905, s. 462, fig. 12; sml. dog Mannus I, s. 229, fig. 3. F. paa Lines (nyere navn), et bruk av K u m 1 a n, N æ r o y s. o g p g d., N o r d I r o n d., under brytning av nyland i nærheten av 24 TII. PKTERSKN [1922 sjoen, cltor opgivende i en hoide o. h. av ca. 3 m. og i en dybde av 15_20 cm. De fem ilintl)lad saml det nedenfor omtalte sænke av sten og en samtidig indsendt stopeform av bronce til knapper er opsamlet paa el omraade av ca. 20 nr. Del er dog overv'eiende sandsynlig, al de fem flintblad har ligget sammen, hvad finderen ogsaa hadde indtryk av, og al disse maa opfattes som el votiv- eller depotfund. Indsendt av gbr. Halvdan Waag. (12522). 75. Ægformet, lill flallrykt s æ n k e s I e n med en dypl ind- skaaret fure efter længden. 12.1 cm. 1. Del er vel tvilsomt om dette stykke er fra stenalderen, hvor furen paa sænker av denne form gjerne er grund og indknakket. Derimol kjendes sænkestene med den dype, indskaarne fure fra jernalderen, cfr. H. Shetelig: Vesll. grave fra jernalderen, fig. 522. F. paa samme gaard Lines i N æ r o y og ved samme anledning som fg. (12523). 76. Lilen beholder av k 1 e b e r s I e n, kubisk tildannet og av- skraanel paa den ene side, 4.6X4X3.2 cm. Paa en av siderne er indridset el M. Vel nærmest el s a 1 1 k a r. F. paa indre To r- g e t, B r o n n o y s. o g p g d., N o r d 1., under jordarbeide paa det sted hvor de gamle bygninger paa denne historiske gaard har staat. Paa gaarden opbevares endel andre smaasaker fundet paa samme sted, vistnok omtrent udelukkende fra efterreformatorisk tid, som broll av lerloi, en firkantet beltespænde av bronce, en ravperle m. m. Gave fra gbr. Alf M. Olsen. (12525). 77. .«Bananformcl» kniv av rodbrun skifer av typen A. W. Brogger: Den arkt. stenalder, fig. 97, med avsals mellem blad og lange. Bladel forholdsvis bredere end paa lypeeksemplaret. Kloftet skaftende i form av to smaa ulslaaende lapper. Odden lilt opskjer- pet. Smukt eksemplar. 19.2 cm. 1., indtil 3.7 cm. bred. F. under ploining paa N o r d m o, br. nr. 14 av M y k 1 e b u s I a d, N e s n a s. og pgd., Nordl. (12526). 78. Lilen tyndbladet k n i v av rodbrun skifer av den bred- bladede type («Skånlandlypen») A. W. Brogger, anf. arb. fig. 103. Ryggen fortsætter i en jevn bue langens ovre kant. Usedvanlig litel eksemplar, kun 5.5 cm. 1., bladet indtil 2.3 cm. bredt. Et litet stk. av odden er avbrukket. F. paa samme gaard N o r d m o i Nesna, i nærhelen av fg. (12527). 79. Lancetformel d o 1 k e b 1 a d (spydspids) av lysgraa flint av ældre type, cfr. R. 69, men noget slankere end lypeeksemplaret. Bladel er meget tyndt og viser i del hele et udmerket arbeide. 16.1 cm. 1., storste bredde omtrent ved midten 3.4 cm. F. under Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 25 ploining av nyland paa F 1 a t m o, V e 1 f j o r d e n p g d., N o r d 1. (12528). 80. a. Et storre brudstk. av en omtrent rektangnlær, paa den ene side Iraugformet uthulet, glimmerholdig sandstenshelle. Be- varet i en længde av 62 cm., bredde oa. 43 cm. Stenen er uthulet i en bredde av 33 cm. ned til en dybde ved midten av ca. 10 cm.; kan- terne gjenstaar i en bredde av ca. 6 cm. langs begge langsider. Sy- nes at være meget slitt, idet bundens tykkelse ved midten nu kun er ca. 1.6 cm., og den tunge sten derfor ikke længere har kunnet holde sammen. Stykket kan neppe opfattes som en liggende kvern- sten, da slitflaten ikke gaar helt ut til kanterne (cfr. Aarb. f. nord. Oldk. o. Hist. 1907, s. 139). Antagelig en s 1 i p e s t e n. b. En oval, fiatagtig sten, nu 41 cm. 1. og indtil 29 cm. bred, litt hvælvet paa den ene bredside, som tildels er ganske glatslitt med spor av en mængde slitfurer i længderetningen. Den motsatte bredside har mottat en tildannelse ved avluiakning langs kanterne, saaledes at der fremkommer et forsænket helte, 5 — 10 cm. bredt om et ovalt, ophoiet midtparti. Ved den ene, litt bredere ende er stenen gjennemboret med et 1.4 cm. bredt hul. Den anden, noget smalere ende er tver med en halvrund, indtil 3.8 cm. bred indskjæring, maaske en rest av et hul. Stykket, hvis bestemmelse er usikker, laa efter opgiv, sammen med eller oppe i den store traugformede sten. c. En avlang, kubisk sandstensblok med en noget konkav slipe- flate paa den ene, bredere side. 33X14.8X9.3 cm. Utvilsomt en s 1 i p e s t e n. d. Tre ægformede sænker av sten. Det ene, 12.7 cm. 1., forsynet med en indknakket længdefure langs den ene, bredere side, det andet, 10.2 cm. 1., har en helt omgaaende længdefure, og det tredje, 7.1 cm. 1., en omgaaende tverfure. Dette sidste stykke maa ganske sikkert opfattes som sænke og ikke som hammer; fu- ren er saaledes smal og noget ujevn, og der sees ingen slitmerker i enderne. e. Et brott av en tykvægget g r y t e av k 1 e b e r s t e n, sterkt sotet paa den ene side. Formen ubestemmelig. f. Tre ufuldst. h e i n e r av blaaskifer av vanlig form. g. Nogen stkr. s 1 a g g. h. Tre stkr. av en ca. 70 cm. 1. j e r n t e n med avlangt, firkan- tet tversnit. Er paa to steder boiet i smaa retvinklede avsatser. Begge ender er bredhamrede og boiet op i en tilspidset krok. Be- stemmelse uviss. Skjerding eller lyseholder? i. Litet avlangt, terningsformet b 1 y s t y k k e, vegt 25 gr. Paa begge bredsider er ridset en liten cirkel. Paa den ene smalside er indfældt et stykke jern. Vegtlod? F. under nydyrkning paa F a g e r 1 i i S j o n a, N e s n a s. og p g d., Nord 1., i en dybde av ca. 25 cm paa en slette nede ved en 26 TH. PETERSEN [1922 litcn elv. Jorden var her ojjlvldl med trækul, og desulen fandtes der en hel del slagger, hvorav lil. g. er en i)rove. Stykkerne er aahenhart samtidige, og det dreier sig vistnok om en hoplads eller hustomt fra yngre jernalder eller ældre middelalder. Gave fra gbr, Johan Jakobsen. (12529). 81. Tangen og omtrent halvdelen av bladet av en spids av graa skifer med skraa avsatser istedenfor agnorer. Bladets rygning litet utprægel. En let hnlslipning av tangejis midtre parti er spids- vinklet fortsat et stykke opover bladet. Tvers over bladets midtre del secs nedenfor bruddet paa den ene side tre indridsede hakk, paa den anden side svalce spor av to lignende. Nuv. længde 9 cm. F. paa samme gaard F a g e r 1 i i N e s n a ca. 500 m, fra fg. fund- plads og omtrent i samme hoide over havet, ca. 20 m. Gave fra gbr. Johan Jakobsen. (12530). 82. a. Spandformet g r y t e av k 1 e b e r s t e n med to gjen- nemborte, kubiske knaster overst ved kanten til fæste for en hank. 10 cm. hoi, 9.6 cm. i indre tverm. b. En hel del brott av 1 e r t o i, det meste fra 1700-tallet, et par stkr. med monstre fra forste tredjedel av 1800-tallet. Desuten et par brudstkr. av rhinske krus. F. ved kjeldergravning under Carl Johans stiftelse (Kalvskinds- iten 2) ut mot Erling Sk indtil ca. % m. (12531). 83. Eggpartiet av en stor s k a f t h u 1 o k s av sten av typen R. 28, avbrutt over skafthullet. Kanterne avrundede; litt jjoiet efter længden. 15.3 cm. 1., 5 cm. bred over eggen. F. paa Sæter paa G o s s a, A u k r a s. og p g d., Roms d., More, i en dvbde av ca. 0.40 m., efter et skjon 17—18 m. o. h. (12532). 84. 19 tynde skiver og brede, tynde f 1 e kk e r av graa, smuk flint. Stykkerne er alle meget skarpkantede, enkelte har tyde- lig retoucherte eller slitte kanter og er utvilsomt brukt som red- skaper. F. paa Aukra Folke hoi skole, parcel av gaarden Aukra, Aukra s. og p g d., ca. 0.5 m. dypt i en nu opdyrket myr, ca. 25 m. o. h., litt indunder en stor, jordfast sten. Utvilsoml et votiv- eller depotfund. (12533). 85. Et 6.6 cm. langt endestykke av et litet b r y n e av skifrig k V a r t s i t med ovalt tversnit og avrundet ende. Likeledes f . paa Aukra Folkehoiskole, men paa et andet sted end fg. Gave fra Aukra Folkehoiskole. (12534). 86. a. Liten spidsnakket, retegget oks av g r o n s t e n av en form som ikke har fjernet sig langt fra Nostvettypen. Tversnittet Nr. 6] OLDSAKSAMLIXGEXS TILVEKST I lt)22 27 ovalt, eggen utfaldende. Slipning væsentlig begrænset til eggpar- tiet og den ene, avrundede kant, som er slepet i facetter. Den anden kant er saa grovt tilhuggen, at slipning har maattet undlates. 8.2 cm. 1., 2.6 cm. bred over eggen. b. En ufuldstændig, rund og fiatagtig s 1 a g s t e n med en ind- loiakket grube paa hver side; 2.5 cm. i tverm. c. Et litet brudstk. som det synes av en s 1 i p e s t e n. d. Liten f 1 i n t k n u t e, liten klump av rodbrun flint med slag- merker i kanterne, flintspaan med kantretoucher samt endel spal- testkr. av flint. Ops. paa Hjertvik paa G o s s a, Aukra s. og pgd., 12—13 m. o. h., ca. 250 m. fra sjoen. (12535). 87. a. Liten k jerneoks av flint med en skjev, noget slitt tveregg. Tversnittet næiinest spidst-ovalt med retoucherte, egg- formede kanter. Den ene side dannet ved en enkelt længdeavspalt- ning, den motsatte ved flere avspaltninger mot kanterne. Avsmal- nende mot nakken som er tynd. Stykket staar skivespalteren nær. 6.3 cm. 1., 3.5 cm. bred over eggen. b. Liten slepen oks av sten med rektangulært tversnit og en litet utpræget tveregg, som er svakt hulslepen paa den ene side. Siderne noget hvælvet efter længden. Endel ar efter tilhugningen er ikke utslepne, og de plane kanter er kun delvis slepne. Egghjor- nerne avrundede, det ene betydelig mere end det andet. Noget av- smalnende mot nakken. 5.7 cm. 1., 2.7 cm. bred over eggen, 2.2 cm. over nakken. c. Liten, 3.5 cm. 1. flekkeskraper av flint med fine re- toucher langs kanterne og den ene ende. — Et litet brudstk. av en lign. flekkeskraper. d. Tre smaa s p a a n s k r a p e r e av flint og en lign. av bergkrystal. e. Tre smaa b o r e s p i d s e r av flint. f. Et stk. av en f 1 e k k e b 1 o k, et spaltestk. av f 1 i n t, som kunde være enden av en h a a n d t a k s k j e r n e eller kjolformet skraper, en liten flintflekke samt over 500 stkr. flintavfald, gjennemgaaende meget smaat. Endel stkr. synes vandslitt. g. To brudstkr. av plateformede slipestene av sandsten. Ops. paa Knut E. Eikrems eiendom paa E i k r e m, Au k r a s. og p g d., paa samme lokalitet som T. 12385 (se Tilvekstfortegn. 1921, s. 34 f.). (12536). 88. a. Grovt tilhugget emne av g r o n s t e n aabenl^art til en oks av Nostvettypen. Tversnittet næsten firesidet og fraseet en avslipt, fremstaaende kant er den videre utformning endnu ikke paabegyndt. 12.4 cm. 1. b. En 6.5 cm. 1. flekke av flint med en skarp, delvis re- 28 TH. PETERSEN 1922 louoherel og slitt egg langs den ene kant. Den anden kanl er hen- imot odden tvert tilhugget ved smaa avspaltninger og buet ned mot odden. Stykket maa næraiest opfattes som en k n i v. c. S k r a p e r av f 1 i n t dannet av en liten tynd og smal l'lekke med en ind- og utbuet skraperegg langs den ene kant. 3.5 cm. 1. — Liten s p a a n s k r a p e r av f 1 i n t med en halvrund, tyk egg. d. Nogen smaa flekker av flint tildels med retoucherte kanter. e. Tyndt flekkebor av flint med en noget l)uct eller hakeformet tilspidset odd. 3.8 cm. 1. f. Litet brudstk. av en f 1 e k k e b 1 o k av f 1 i n t. g. Et litet oddslykke og et andet brudstk. av len eller to p i 1 e- spidser av graa skifer med lavt rhombisk tversnit. h. Sænke dannet av et avlangt, platef ormet stykke skifer med en dypt indslepen, smal længdefure langs begge sider og om den ene, tvert avskaarne kant. 8.4 cm. 1., 4.5 cm. bredt ved midten. i. en 5.6 cm. 1., avsaget flis av et slepet skiferemne med de vanlige sagmerker langs den ene kant. k. 9 brudstkr. av plateformede s 1 i p e s t e n e av sandsten. 1. Vel 400 stkr. flintavfald. Ops. under jorddyrkning paa bruket N o r d 1 i av E i k r e m, A u k r a s. og p g d., under samme forhold som tidligere (cfr. T. 12386, Tilvekstfortegn. 1921, s. 35 f.). (12537). 89. a. Tveregget oks (?) av morkgraa, glimmerholdig sten med omtrent halvovalt tversnit. Den ene side er næsten plan, den Nakken avbrutt. Overflaten sterkt forvitret. 9.2 cm. 1., 2 cm. bred over den kraftig utbuede egg, storste bredde omtrent ved midten 3.5 cm. b. Enegget flekkepil av flint med tange til- huggen fra begge sider (fig. 10). Typisk form med tyk, tverretoucheret lyg, som buer ned mot odden. Eggen og oddpartiet noksaa slitt. 4 cm. 1. c. 17 smaa s p aa n s k r a p e r e, derav 3 av b e r g k r y s t a 1, resten av flint. En enkelt er en dobbellskraper dannet av en liten flekke med en skraa, noget utbuet egg i hvtf ende (fig. 11). De ovrige har dels utbuet, dri indbuet egg. Enkelte er tilhugne til skjeftin-. d. 5 b ore s pi d s e r av f 1 in t og 1 a^ bergkrystal. De fire av dem maa ka- rakteriseres som tynde bor, og tre av dem har noget krummet odd. e. Endel smaa flekker av flint tildels med skaarede egge, den storste 7.4 cm. 1., samt nogen spalte- stkr. av flint, flere med slitte eller retoucherte kanter. Fig. 10. Nr. 89 b. Nr. 61 OLDSAKSAMLIXGENS TILVEKST I 1922 29 4 smaa f 1 i n t k n ii t e r. Ca. 1000 sikr. smaat flintavfald. 2 brudsikr. av plalelormede s 1 i p e s t e n e a\ El lilel avlangl, lungeforinel sandsten, h æ n 2 e s m V k k e av sronlis lalk Fi". 1 I e n (fig. 12). Slykkel er Ivedelt ved en efler længden paa sider indskaarel fure, som i dype snit er fort rundt begge ender. Denne fure maa ha tjent som leie for en snor. Begge kanter er sterkt rif- let, og fra indskjæringernes bund er truk- ket dype skraafurer henimot midtlinjen paa den ene side, vel fremsiden. 3.5 cm. 1., indtil 2.4 cm. bredt og 0.9 cm. tykt. Stykkets form sy- nes enestaaende, men forovrig er de riflede kan- ter et velkjendt træk fra bopladskulturen saa- vel paa hængesmykker av rav som av skifer.^) Ops. under fortsat jordarbeide paa den be- kjendte boplads paa E i krem (Jonas Eikrem), A u k r a s. og p g d. Gave fra gbr. Jonas Ei- krem. (12538). 90. a. Trekantet «mikrolitisk» f 1 i n t s p i d s (fig. 13) med en lang og to kortere kanter, hvilke sidste motes i en stump vinkel, og hvorav den ene har en skarp spalteegg. De ovrige to kanter er retoucherte, den længste ved en række fine tveravspalt- ninger, den kortere ved skraa tilhugning fra den ene side, saaledes at ogsaa denne kant faar en egg, som dog ikke er saa skarp som spalteeggen, der motes med den længste kant i en fin spids. 1.9 cm. 1., indtil 0.8 cm. bred. Som en selvstændig pilespids synes stykket neppe at kunne opfattes. Derimot kunde det meget godt tæn- pjg 13 kes anbragt som mothake f. eks. i et benskaft, omtrent Nr. 90 a. paa lign. maale som antat av K. Friis Johansen med ^1 hens^^n til de smaa spidser fra Sværdborg Mose (x\arb. 1919, s. 152 f). Dog synes det naturligst at forutsætte, at foreliggende stykke, som ikke har nogen helt tilsvarende parallel i det i beret- ningen om SværcUiorgfundet avbildede materiale, har været i n d- s a t i skaftet og ikke fastbundet med den ene side slottet til det i hele dens længde. b. En 6 cm. 1., noget krummet og i den ene ende spidst utlo- pende r y g f 1 e k k e, en noget mindre, likeledes spids f 1 e k k e samt 7 spaltestkr., alt av f 1 i n t. Ops. i F u t V i k e n, en lokalitet under Eikrem, A u k r a, paa samme sted, hvor lektor A. Niimmedal tidligere har foretat 1) Sml. saaledes ogsaa B. 7102, Bergens Mus. TUvekstfortegn. 1919, s. 63, fig. 3, fra Igesund, Herøy, Møre. 30 TH. PETERSEN [1922 iindersokelser. Gave fra gbr. Jonas Eikrem, som har indsamlet fundene no. 83—90. (12539). 91. a. Tyknakket oks av graa flint av typen R. 19, avsmal- nende mot nakken. Kun eggpartiet er slepet. 16.2 cm. 1., 5.9 cm. bred over eggen, 2.7 cm. over nakken. b. Nogen smaa spallestkr. av f 1 i n t, derav et par med re- toucher. F, i en aaker paa Tornes o v r e, ,Y t r e F r e n a s., F r e n a pgd., Romsd., More. (12540). 92. En noget Ivilsom b o r e s p i d s av flint, tre smaa f 1 e k- keskrapere samt endel flintavfald ops. væsentlig paa L a n g- h a u g av Tornes nedre i F r e n a. (12541). 93. a. Litet trekantet flekkebor av flint, 2 cm. 1. b. K jerne av f 1 i n t, en avlang flintklump med slagmerker og ca. 300 stkr. flintavfald. Ops. paa S a n d V i k, lokalitet av Tornes ovre i F r e n a. (12542). 94. a. En slepen, tveregget meisel eller oks av gronsten, hoi- r\"gget med tresidet tversnit, men forovrig av meget uregelmæssig og tilfældig form. Bestemmelsen som oks eller meisel er dog vist- nok sikker. 5 cm. 1., storste bredde 1.8 cm. ved midten, hvorfra stykket smalner sterkt ind til en ca. 0.7 cm. bred, utbuet egg. — Et stiv. bergkrystal, avbrutt i den ene ende, av form omtrent som eggdelen av en tveregget oks. Overflaten er ikke bearbeidet, men viser stenens naturlige facetter. Imidlertid har «eggen» tyde- lige slitmerker, saa stykket maa være brukt som eggredskap eller slagsten. 4 cm, 1., 1.4 cm. bredt over «eggen». b. To flekkeskrapere av flint, den længste 6.5 cm. I. c. To smaa spaanskrapere av flint, den ene med en skraa egg, den anden med en hoi, utbuet egg. d. Liten rygflekke av lys flint, noget krummet, med retoucherte kanter og en b o r e s p i d s i den ene ende. 3.7 cm. 1. — To smaa, litt tvilsomme borespidser av flint. e. To k j e r n e r og nogen spaltestkr. av flint, hvorav flere med retoucher i kanterne. f. En storre samling flintavfald. Ops. paa forskjellige steder paa Tornes i Frena. (12543). 95. Hjerteformet pilespids av flint med indbuet basis. F. paa O k s e g r o V (G r o v a). Ytre Frena s., Frena p g d., Romsd., Mor e, langt inde i myrene, omtrent paa myrbunden, i en dybde av ca. 2 m. 2.6 cm. 1., 1.7 cm. bred ved basis. (12544). Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 31 96. Fire spaltestkr. av flint med skraperretoiicher, samt endel flintavi'ald. Ops. paa samme gaard O k s e g r o v i F r e n a, nær sjoen, efter opgivende 8 — 10 m. o. h. (12545). 97. Liten ufuldstændig pilespids av graa skifer med rhombisk tversnit uten agnorer, stk. av platef ormet slipesten av sandsten, et litet stk. blaasort, glasagtig kvarts, som i den ene kant synes at være retoucheret som s k r a p e r, samt en- del flintavfald, F. paa Tornes nedre i F r e n a. (12546). 98. To i den ovre kant gjennemborte sænker av sten uten særlig tildannelse. F. paa H o 1 e, O t te r o y s., A u k r a p g d., Romsd., More, under jorddvrkning i en dvbde av ca. 0.3 m., ca. 8 m. o. h. (12548). No. 83 — 98 er medbragt av amanuensis Bjorn Hougen fra en un- dersokelsesreise i Romsdalen. 99. Bredbladet kniv av graa skifer av «Skaanlandtype». er i hele sin længde forsynet med tæt stillede tverhak. Vakkert formet eksemplar, men nu noget medtat ved avskalling. 13.5 cm. 1., bladets storste bredde 5 cm. F. paa Vangsmo av Vikan, en part av Brandvik, Bjugn s. og pgd.. Sortron d. (12549). 100. Et storre brudstk. av et stort, grovt forarbeidet skaft kar av klebersten. Sotet baade paa over- og undersiden. Skaf- tet 12.5 cm. 1. og tilspidset i enden. Den del av skaalen som endnu er i behold, er gjennemboret med to smaa hul, det ene ca. 6.5 cm. nedenfor skaftet, det andet længere nede, i selve bunden. F. paa M o r k (br. nr. 8), K v e r n e s s. og pgd.. Nord m., More, under bortr^'dning av en rois, som antagelig har været en gravrois. Stykket formodes at ha ligget i kanten av roisen, hvor det maaske kan være henkastet i senere tid, og det kan derfor være tvilsomt, om det skriver sig fra hedendommen. Gave fra gbr. L. J. Mork, som ogsaa har indsendt et kroki over de paa Mork liggende hauger og roiser, hvorav der er 9 runde og 3 avlange. (12550). 101. Et brudstk. av en storre spids av grongraa skifer, hvis form ikke nærmere kan bestemmes. Rhombisk tversnit. 5.5 cm. 1., indtil 2.8 cm. bred. F. paa V i k (br. nr. 2), 0 r 1 a n d e t s. og pgd., S o r t r o n d., paa sannne sted hvor der tidligere er f . endel flintsaker, bl. a. en tyknakket oks (T. 5000). Findestedet er en liten hoining i terrænget litt nordvest for gaardens huse, paa den vestre side av veien. Gave fra gbr. Jakob H. Lund. (12551). 32 TH. PETERSEN [1922 102. a. Liten borespids av b e r g k ry s 1 a 1, 3.5 cm. 1. b. Fire smaa s p a a n s k r a p e r e av flint, 3.4 — 1.5 cm. 1. c. Et stk. topavfakl med kantslit efter bruk som skraper, nogen smaa flekker og andre spaltestkr. med retoucher i kanterne, ca. 400 stkr. avfakl, all av flint. Opsamlet paa Havn n e s, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Romsd., More. (12554). 103. Liten k a s t e s p y d s p i d s av jern fra y. j., nærmest av formen R. 529, men betydelig mindre og uten omgaaende ringe langs falen. Adskillig medtat av rust. Nuv. længde 19.3 cm., derav bladet 11.3 cm. F. for ca. 20 aar siden paa Tossaas (br. nr. 1) i Nord li, Lierne p g d., Nordtrond., i en dybde av ca. 1 m. ved gravning i ank ommuring av grundmuren under gaardens stuebygning. Det er vel antagelig et gravfund fra vikingetiden, maaske under flat mark. Gave fra gbr. John J. Næss. (12555). 104. Tveroks (teksle) av jern, sml. R. 403. 16.6 cm. 1., 9 cm. bred over eggen. F. i jorden for længere tid tilbake paa samme gaard Tossaas, N o r d 1 i. Usikkert om stykket skriver sig fra hedendonmien, skjont dette nok er mulig. Gave fra gbr. John J. Næss. Indsendt tillikemed fg. nr. av ordforer O. Lerbak. (12556). 105. a. 11 pilespidser av jern, derav 8 av formen R. 539, 2 av samme type, men med kraftigere avsats mellem blad og tange, 1 med kloftet blad som R. 551. De fleste er ganske vel konserveret og synes at skrive sig fra brandgrave. Den kloftede spids er 10.7 cm. k, de ovrige har en længde fra 19.7 — 11.7 cm. b. Syl (?) av jern med f iresidet stamme, 6.5 cm. 1. og med en 3.6 cm. 1. tange. Formen er noget forskjellig fra R. 444, idet den storre del av stammen er omtrent jevntyk, ca. 0.6 cm., med avskraanet avsat mot tangen. F. paa K i r k h u s (br. nr. 3), A a 1 e n s., H o 1 1 a a 1 e n p g d.. Sortron d. Repræsenterer ikke noget sluttet fund, men styk- kerne er samlet op paa forskjellige steder under arbeide paa det jorde, hvor der tidligere har ligget en storre samling, og hvor der er gjort flere fund fra vikingetid og vngre folkevandringstid, der- iblandt T. 12372, Tilvekstfortegn. 1921, s. 30 f. (12557). 106. a. Spandformel lerkar av gulgraa, asbestblandel masse, orneret med et monster av vertikale baand av tredobbelte linjer, tildels forbundne med skraalinjer. Mellemrummene er utfyldt med rækker av smaa skraatstillede, kommalignende gruber. Sidens pro- fil er let buket, og væggene tynde. Rundt den ovre kant er rester av et jernbaand med hadde. 13.4 cm. hoit, indre tverm. ved mun- Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 33 dingen 14.9 cm., byndens ytre tverm. 10.5 cm. Cfr. forovrig II. She- telig: Spandiormede lerkar, fig. 20. b. Spydspids av jern av smekker form med lang fal og noget kortere, smalt blad med en ophoiet, avrundet ribbe paa begge sider langs m.idten. Langstrakt, retlinjet overgang mellem bkid og fal. Cfr. H. Shetelig: Nye jernaldersfund paa Vestlandet, fig. 46. 34.5 cm, 1., bladets længde 17 cm. I falen sitter gjennemrustede rester av et skaft. F. paa Hole , Gry t ten s. og p g d., Romsd., M o r f^, i 1920 under jernbaneanlægget i en skjæring. Lokaliteten er anta- gelig den samme, hvorfra der i 1882 indkom et storre gravfund fra æ. folkev. (Ab. 1882, s. 127 ff.). Ogsaa her var der bl. a. et spand- formet lerkar, hvis fomi og ornamentik er meget beslægtet med det ovf. beskrevne. Hvorvidt lit. a. og b. skriver sig fra en og samme grav, er vel ikke helt sikkert, om end sandsvnlig (cfr. folg. nr.). Omstændigheterne har desværre hindret en efterundersokelse paa fundstedet. Gave fra Raiimabanens anlægsstyre. (12558). 107. a. Slank, hoirygget spydspids av jern av typen Jan Petersen fig. 21, med avsats mellem fal og blad som paa fig. 22. I falen en rest av skaftet. Medtat av rust. 35.3 cm. 1., derav bladet 23 cm.; bladets storste bredde ved falen 3.4 cm. b. Økseblad av jern omtrent som R. 555, men med noget mindre utsvunget blad. I oiet en rest av skaftet. Sterkt medtat av rust, og stykket nu i to dele. Ca. 17 cm. 1., 7.8 cm. bredt over eggen. c. En storre og et par mindre brudstkr. av en tang av jer n. d. H a m m e r av j e rn som R. 394, med bevaret rest av skaftet. e. Rest av et knivblad av jern med noget av træskaftet. f. En 36.1 cm. 1., tyndslitt h e i n av graaviolet skifer. Indsendt f ra H o 1 e i G r y 1 1 e n som fundet ved samme anled- ning som fg. Begge fund var ved indsendelsen blandet sammen. Det sidste er rester av en skeletgrav fra yngre vikingetid. Gave fra Raiimabanens anlægsstyre. (12559). 108. Endel skjerver av sten, deriblandt av hvit og blaa- agtig kvarts. Et stykke av form omtrent som en hoirygget, tre- kantet flekke synes at ha j,skraperretoucher. Ops. av lektor Num- medal inde i Trælvikosen under T r æ 1 v i k, B r o n n o y s. og p g d., Nord 1., i en hoide o. h. av ca. 30 m. Gave fra lektor A. Nummedal (12560). 109. Skafthuløks av sten av typen R. 28, men med om- trent firesidet tversnit og mere indsmalnende mot nakken end typeeksemplaret. Hullet sitter noget skjevt, nærmere den ene kant, og er i begge ender henholdsvis 2.7 og 2.4 cm. i tverm. 15.5 cm. 1., 4.1 cm. bred over eggen. F. paa N æ 1 v i k e n paa S m o 1 a, 34 TH. PKTEHSKN [1922 \i cl O y j indmark. og pgd. (12561). N o r d m., M o r e, et sled paa gaardens 110. Lileii, slerkt opskjerpet dolk av gulbrun flint, nær- mest av formen R. 69. Længde 10.8 cm. Avslepet langs begge sider av ryggen omtrent i stykkets hele længde likesom paa fig. 409 i Montelius: Minnen. Stykket kunde ogsaa tænkes at være hugget ut av en slepen flintoks, og dette turde Ijer maaske være det sand- synligste. Langs begge kanter sees slagmerker, som efter ildslag- ning, maaske fra nvere tid. F. i en aaker paa samme gaard N æ 1- viken i Edoy.' (12562). 111. a. 9 vakre skiver av god, graa flint, hvorav to med retoucher i kanterne. b. En oval s k r a p e r av god, morkegraa flint retouchert om- trent helt rundt. 7.1 cm. 1., indtil 3 cm. bred. c. Skiveformet, næsten rektangulært stykke morkegraa, god flint med to plane bred- sider, hvis overflate viser den for flintdolkene karakteristiske parallelhugning (fig. 14). Kan- terne er slitte og avrundede med utvilsomme merker efter ildslagning. Stykket maa i det hele karakteriseres som en i 1 d f 1 i n t fra stenalderen, men synes oprindelig at maatte være hugget ut av en stor megalitisk flintdolk. 4.4 cm. 1., indtil 2.8 cm. bred, 0.9 cm. tyk. d. Tre mindre klumper av flint med spalteflater. Den ene har retoucheret, ind- og utbuet skraperegg langs den ene, skarpe kant, den anden synes at ha stotmerker i kanterne. — Et ca. 6 cm. 1. brudstk. av en ganske stor flekke av flint med gulrod patina. e. Bredbladet, enegget k n i v av rodbrun skifer ganske av formen R. 54 med buet kontur av overkanten. Endel av grepet er avbrutt. 11.5 cm. 1., derav bladet ca. 9 cm., bladets storsle bredde 5.9 cm. f. 6 runde, avbarkede stokke av furu^) av forskjellig længde, fra 1.43--0.54 m., omtrent jevntykke, 6—7.5 cm. i tverm. Flere av stokkene viser merker efter kraftige hugg tilfoiet med en skarp oks. Den mindste av stokkene er avhugget i den ene, 7.5 cm. tykke enke. Huggene er fort paa skraa nedad fra motsatte sider, fra den ene side 2 hugg i en længde av 4.5 cm., fra den an- den 3 hugg i en omtrent tilsvarende længde. Huggflaterne moter ^) Hvor træsorten er angit, dr. H. Printz. skyldes bestemmelsen altid konservator Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 35 ildve hinanden, men der har gjenstaaet et ca. 1.8 cm. tykt midt- parti, som er blit brutt av. En anden stok sees at ha været tilspid- set i den ene ende. Stykkerne er gjennemgaaende ganske godt konserveret, men enkelte er dog adskillig medtat i enderne. De mindre kan maaske være dele av storre stykker. Man kunde g jætte paa at de har været anvendt som reisverk i en hytte. No. 111 erf. paasamme gaard Nælviken i É d o y, ca.200ni. vest for gaardens huse, i en myr under optakning av en ca. 2 m. dyp og ca. 1.5 m. bred groft. Samtlige saker laa næsten paa bun- den av grotten, og efter opgivende skulde de sikkert være f. i samme nivaa og inden et sammentrængt omraade paa et par meter. Ogsaa stokkene skulde være f. i samme dybde som stensakerne, og de laa alle horizontalt og samlet. Oplysninger om dette interessante fund er indhentet paa stedet av amanuensis Bjorn Hoiigen, som har nivelleret findestedets hoide til 15.5 m. o. h. Av disse saker repræsenterer lit. a. efter skivernes hele karakter ganske sikkert et litet depot- eller votivfund, og hertil slutter sig vistnok ogsaa b, c og d. Det vilde være meget interessant, om og- saa e, skiferkniven, var nedlagt sammen med flintsakerne, som maa dateres til stenalderens sidste avsnit. I ethvert fald kan den efter fundforholdene^) ikke godt være ældre, men det er vistnok intet til hinder for at den kan være samtidig med f linterne, da kniven re- præsenterer en meget sen type, som væsentlig horer hjemme i Nord-Norge. Om stokkenes alder er det vanskelig at uttale noget mere bestemt; huggarrene gjor unegtelig indtrjdv av at være til- foiet med en metaloks, skjont de slepne flintokser vistnok ogsaa kan bibringe meget kraftige ar. (12563). 112. Betydelige, men sterkt sondrede rester av en kurv av bjerkenæver, hvis enkelte dele har været sammensydd eller rettere sammenbundet med småle plantestrenge (karstrenge) an- tagelig av einstape (bregner). Kurven har bestaat av to dele, nem- lig et bundstykke, som synes at ha hat noget oval form og tilnær- melsesvis maalt ca, 30X25 cm.-). Til bunden, som har bestaat av et dobbelt lag næver, har de lodrette vægge været fastsydd. Av denne som sees nu en enkelt række tætstillede, kommalignende huller ca. 1 cm. indenfor kanten. Væggene, hvis hoide ved fundet skal ha været ca. 20 cm., har bestaat av to eller flere sammenskjo- tede, ret opstaaende dele. Stykkerne har været fæstet til hinanden ved plantestrenge trukne gjennem en firedobbelt række huller. ^) I skrivelse av 20. novbr. 1922 uttaler iudseiideren, at han hai* opfattet lit. a— e som et samlet fund. Dog kan det ikke bestemt sies, om skiferkni- ven laa aldeles sammen med og i samme høide som flintstykkeme, da den mand som gjorde fundet nu er død. -) Indsenderen, gbr. Nils Nelvik, oplyser i ovf. nævnte brev, at han synes at erindre at kurven var rund og hadde et tvermaal av 30—35 cm. ;6 TH. pp:ti:hsi:n [1922 Den ovre kant sees at ha været forsterket ved et tredobbelt næverlag. Somhullerne er her ordnet i skraa rækker som et omgaaende baand, og gjennem disse huller har trevlerne været trukket som lodrette baand over kanten, som er ganske riflet efter trykket. Hist og her har væggene været botet ved et paasydd stykke næver. F. paa samme gaard N a^ 1 v i k e n i E d o y ved torvskjæring ca. 40 m. fra no. 111 ovf., paa myrens bulid i en dybde av ca. 2 m. Kurven var da næsten hel. Alderen kan neppe med sikkerhcl l)e- stemmes, men fundforholdene taler dog for stenalderen. (12564). 113, Liten skive skrå per med halvrund egg, to s p a a n- s k r a p e r e, litet f 1 e k k e b o r, et par smaa f 1 e k k e r, en k n u t e og ca. 100 spaltestkr., alt av flint. Ops. paa Solbak- ken, part av L o s e t, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d., Møre. (12566). 114. Spaltestk. av flint omtrent av form som en liten skive- skraper, men der sees ingen retoucher. F. paa I n d r e v i k, pari av V i k i I n n f j o r d e n, V o 1 1 s., E i d p g d., R o m s d., M o r e, i en dybde av ca. 0.35 m. og ca. 100 m. fra det sted, hvor flekke- skraperen T. 12212 blev f. i 1920. Gave fra Nils Grønning. (12567). 115. F 1 e kk e s k r a p e r med en ind- buet egg i den ene kant, endel smaa f 1 e k- k e r, brudstkr. av saadanne og spaltestkr. med retoucher i kanterne, ca. 50 stkr. ar- beidsavfald, alt av f 1 in t. Ops. under jordarbeide paa Moen, Bjugn s. og p g d., S o r t r o n d., paa det gamle fin- dested litt ovf. Myr skaret. (12569). 116. a. Liten b o i 1 e s p æ. n d e av bronce (fig. 15) horende til den gruppe spænder, som kan betragtes som utviskede og tarvelige efterligninger av de store re- litefspænder (cfr. H. Shetelig: Smaa spæn- der fra folkevandringstiden, s. 58 ff.). Den rektangulæn-e plate er uten ornamenter el- ler garnering av kanterne, de fugleformede dyrehoder nedenfor boilen er lost fra folen og har antat form av nedadboiede frem- spring. Den rhombiske, uornamenterte fots tre runde fremspring, hvorav kun det nederste er helt bevaret, er forsynet med et litet midthul. 8.2 cm. 1., den rektangu- lære plate 3.2X1.9 cm. Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 37 b. Bundslykket av et spandformet lerkar av graa, asbest- blandet masse med tynde, noget bukete vægge. Den bevarte del av karret har været orneret med vertikale baand av fire småle ribber, og med de mellemliggende felter utfyldte med et monster av dype, krydsende linjer. Bundens ytre tverm. 10.5 cm., stykkets hoide 8.5 cm. F. paa K 1 u n g s e t ved Foldenf jorden i N æ r o y s. o g p g d., N o r d t r o n d., i resterne av et hellekammer i en av de fire roiser vest for gaarden, som er omtalt i Th. Petersen: Antiquariske Noti- ser, VSS. 1904, 4, s. 4. Et par hundrede meter herfra, paa Lauv- m o' s grund, fandtes i 1921 under nylandsbrytning loperen til en haandkvernsten (T. 12327) og flere gamle ildsteder. Indsendt av furer J. E. Lovmo. (12570). b Noget utbreltet. Fig. 16. Nr. 117 117. Enkeltskallet, skaalformet spænde av bronce (fig. 16) med stopte fiateornamenter i stil III, yngre Vendelstil. Som van- lig ved spænder av denne type er flåten tvedelt ved et langs ryggen trukket baand, som paa delte eksemplar begrænses av to perlestave 38 TH. PETERSEN [1922 med fire forbindende broer, hvorved der fremkommer fem rektan- gulære felter fyldt med zoomorphisk entrelac i stil III. To dyr med motstillede boder oppe under perlestaven og sammenslyngede kroppe fylder flåten i hvert av de to hovedfelter. Arbeidet er noget flygtig utfort, og ornamentiken repræsenterer stilens begyndende degeneration. Kanten er defekt ved den ene ende og et stykke langs den ene side. I den anden ende sitter et litet hul, antagelig be- stemt til fæste for en kjæde. Naalen mangler. Paa indsiden sees avtryk av toi. Nuv. længde 9.8 cm., bredde 5 cm. F. for et par aar siden paa B o r g o y, br. no. 5 av S t o r b o r g ^) ovre i F r o 1, L e v a n g e r p g d., N o r d tron d., oppe under Borgsaasen, paa nordsiden av denne og ikke langt fra sjoen. Styk- kel kom for dagen under en gravning straks syd for laavebroen og fandtes i en dybde av ca. 0.5 m. Nogen haug var der ikke, dog mulig en svak hoining i terrænget. Det dreier sig derfor antagelig om en nedskaaret skeletgrav fra jaigre folkevandringstid. Nogen meter syd herfor, i utmarken nede i skogkanten, ligger en rund rois nedsunken i midten. (12571). 118. Ufuldfort digel av kl eb ersten.- 13.6 cm. 1. Jord- fund fra L e k s V i k e n. Gave fra avd. lærer Grande. (12572). 119. a. Den avbrutte, ene halvdel av en smuk r u n d s k r a p e r av flint, 4.5 cm. i tverm. b. Liten krummet, spids f 1 e k k e av lys flint med skaarede egge og slitt spids. Neppe en pilespids, men maaske en borespids. 5 cm. 1. F. under jordbrytning paa H a r g o t e n, N e s s e t s. o g p g d., Romsd., More, hvorfra der ifjor indkom en smuk flintsag og oddstvkket av en megalitisk flintdolk. Holden over havet opgit til 40—50 m. (12573). 120. a. Litet tyndt, 4.2 cm. 1. f 1 e k k e b o r, vistnok bestemt til skjeftning, et brudstk. av en slorre, tynd f lekke med slitte kan- ter, tre smaa spaltestkr., alt av flint. b. Sænke damiet av en oval rullesten med en dyp. tildels indgneden fure efter længden. Overflaten er noget tilformet tyde- ligvis gjennem prikhugning, saaledes at begge ender, særlig den ene, skyter litt frem paa begge sider av furen. 11.1 cm. 1. c. En oval rullesten tydelig benyttet som s 1 a g s t e n. 10.2 cm. 1, F. under brytning av nyland paa S k i p n e s (br. nr. 4 N y e n- g e n), S t e m s h a u g s., A u r e p g d., N o r d m., M o r e, ca. ^) I dette gaardnavu er sidste led -borg vistnok falsk skrivemaate. Det rigtige er uten tvil S t o r b o r r, likesom B o r g ø y bør skrives Borrøy, nu iittalt Børøy. Cfr. en artikel av Halvd. Kobt i «Nordtrøn- delag» 1923, no. 9. Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 39 3 tommer dypt i sandgrund paa en lyngmo og ca. 500 m. op fra sjoen. Her er aabenlDart en boplads. Ny lokalitet, Paa samme gaard er tidligere f. en flintdolk. (12574). 121. a. Et 4.1 cm. 1. brudstk. av en f 1 e k k e k n i v av flint med tilhugget grep eller tange. b. Et 6.1 cm, 1. brudstk. av den bakre del av en megalitisk dolk av lys flint av den ældre, lancetformede type, med slitmerker i begge ender og tildels i kanterne aabenbart efter stvkkets bruk som i 1 d f 1 i n t. c. Liten skive av flint med en temmelig tyk, retoucheret og indbuet egg langs den ene kant. Retoucherne synes nærmest at skyldes ildslagning. d. Nogen spaltestkr. av flint og bergrys tal med retou- cher i kanterne, samt ca. 350 stkr. arbeidsavfald. Opsamlet paa H a v n n e s, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms d., M o r e. (12575). 122. Endel av falen og det nederste av bladet av en s p y d s p i d s av jern fra y. j. av slank form med smalt blad. Stykket er saa medtat av rust, at typen ikke nærmere kan bestemmes. 24.6 cm. 1. F. paa K o n g s h a u g, en part av Mæle, S t j o r d a 1 e n s.. Nedre Stjor dalen pgd., Nordtrond., under jordarbeide ca. 100 m. ost for gaardens huse, paa flåten like nedenfor den gamle elveterrasse («Kongshaugan»), langs hvis kant der har ligget og tildels endnu findes flere gravhauger (cfr. K. Rygh: Fornlevn. i N. T. A., s. 118 f.). Sprydspidsen fandtes nedenfor en av disse hau- ger. Gave fra gbr. Robert Kongshaug. (12576). 123. Spydspids av jern av typen R. 517. I falen rester av skaftet. 43.4 cm. 1. F. paa S t o r e m, R a n e m s., Ove r- h a 1 1 a pgd., Nordtrond., under ploining i kanten av en haug. Gave fra gbr. Peter B. Rian. (12577). 124. a. To skaalformede spænder av b r o n c e, den ene av typen R. 647, den anden staar nærmere R. 649. Til den enes overside hefter rester av t o i. Adskillig medtat av ir. b. S i g d b 1 a d av j e r n med omboiet skafttange. Kordelæng- de 19.6 cm. c. Tangen med fastrastede trærester av skaftet til et k n i v- b 1 a d av jern. d. Kranium samt en storre del av skelettet av et m e n- n e s k e. Et nokleben, et overarmsben og undersiden av underkjæ- ven er farvet av bronceir av en av de skaalformede spænder, F, paa Hov paa L o k t a, D o n n e s s., N e s n a p g d., N o r d- 1 a n d, under gravning av en vandledningsgroft til et f jos. Gave fra proprietær Jens Winther. (12578). 40 TH. PETERSEN [1922 125. a. Liten tveregget pilespids av flint med retoucheret tange. Eggen noget skraa. Stykkets bestemmelse utvilsom. 2.2 cm. 1., 1.5 cm. bred over eggen (lig. 17). b. Liten s p a a n s k r a p e r av flint med hoi, utbuet egg, b o r e s p i d s av flint med slitt odd, stk. av f 1 e k k e b 1 o k, et par spaltestkr. av flint med retoucher i kanterne, en flis. av en slipesten av Nr. 125 a. Vi 3 ^ n d s t e n, ca. 250 stkr. flintavfald. Ops. paa H a V n n e s, Ytre F r e n a s., F r e n a p g d., Roms- dalen, More. (12579). 126. a. Endel spaltestkr. av flint, hvorav nogen smaa f I e k- k e r. Et par stkr. kvarts kan maaske opfattes som arbeidsav- fald. b. Fire fiskesokk, 9.0 — 5.5 cm. 1., av den vanlige slenal- dersform, bestaaende av ovale rullestene med en grundt indhakket fure efter længden. Det ene sees at ha været fæstet ved to kryd- sende længdebaand. Hertil kommer en klovning av et femte sokk med et hakk i hver kant. c. Slagsten i form av en fiatagtig, oval rullesten med en indknakket rund grube paa hver side. F. paa N o r d s k j o r, R o a n s., B j o r n o r p g d., S o r t r o n d., paa en hoitliggende lokalitet S m e d p 1 a d s e n ovf. gaardens huse, aabenbart et gammelt strandplataa. (12580). 127. Litet spaltestk. av flint med retoucher (?) langs den ene kant, samt et spaltestk. av rodbrun skifer med en noget tvilsom slipeflate. F. paa samme gaard Nords kjor i Bjornor paa en lokalitet A u n e t, likeledes et gammelt strandplataa, men be- liggende endel lavere end Smedpladsen. Fra Aunet indkom i 1920 et fund av skifer- og flintsaker. (12581). 128. To spaltestkr. av flint fra samme gaard N ords k j o r i Bjornor f . paa lokaliteten L i 1 1 e a u n b a k k e n ikke langt fra fg. no. (12582). 129. Spaltestk. av flint, f. paa samme gaard N o r d s k j o r i Bjornor paa en lokalitet R o t v i k j a, (12583). 130. Et flatt stk. rodbrun skifer med en noget tvilsom slipe- flate, mulig av et emne til et skiferredskap. F. paa samme gaard Nordskjor i Bjornor i utmarken nedenfor en lokalitet Tommervellholet. (12584). 131. Spaltestk. av flint f. paa samme gaard Nordskjor i Bjornor paa volden nær husene. (12585). Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 41 No. 126—131 er opsamlet og indsendt av gbr. Mathias A. Lothe. 132. 60 gravfund fra den store gravplads paa V a h a u g e n av S V i n s a a s og D r a a g s e t, M e 1 d a 1 e n s og p g d.. Sor- tron d., fremdraget ved konservators utgravning 1916 — 1918. — Fundene bestaar væsentlig av smaa bensaker som brudstkr. av kamme, naale, haandtenshjul m. m., i mindre utstrækning av jern- saker, hvorav knivblad og pilespidser hyppigst forekommer. Disse grave, hvorav der ialt blev undersokt 211, er nærmere behandlet i et arbeide som vil bli trykt i serien «Norske Oldfund« utgit av Uni- versitetets Oldsaksamling. Samtlige grave er brandgrave under flat mark, og de maa vistnok dateres hovedsagelig til ældre folke- vandringstid, enkelte kan nok ogsaa gaa op i yngre romersk jern- alder. Gave fra gbr. Ingebrigt Svinsaas og nu avdode smaabruker Rasmus Dragset. (12586). 133. Rund gravhelle fra grav 63 paa Vahaugen av Svinsaas, M e 1 d a 1 e n. (12587). 134. Pilespids av halvklar, hvil kvarts nærmest av ty- pen R. 82, men meget tynd og av slankere og mere utpræget form (fig. 18). Stykket kan i sine konturlinjer nærmest sammenstilles med skiferspidsen fra Solsemhulen paa Leka («01dtiden»s Ryghfestskrift 1914, s. 34, fig. 8). Storste bredde, 1.3 cm., ligger dog noget ovenfor midten, nærmere odden. Det bakerste parti er litt utsvunget nedadtil, og den fra begge sider eggf ormet tilhugne basis noget indbuet. Fra odden er begge egg- kanter fint tandet i en længde av ca. 2.5 cm. Stykkets længde er 7.4 cm. Pilespid- sen er særdeles omhyggelig tildannet, og repræsenterer i det hele et udmerket ar- beide. F. i en torvmyr paa gaarden M y r- m o e n paa nordsiden av Aursundsjoen, K o r o s s. og p g d., S o r t r o n d., ikke langt fra Brynildsvollen ved sjoens nord- ostlige arm Brekkefjorden. Gave fra gbr. Steffen A. Myrmo. (12589). 135. Slepen, tyknakket r e t o k s av g r o n s t e n. Forholdsvis smalt og tykt eksemplar. Sideflaterne noget hvælvet. 13.4 cm. 1., 4.2 cm. bred over eggen, 2.9 cm. over nakken. F. 1911 paa Einremmen (br, nr. 3 av B j o r n a a o V r e) i Bjornaa- Fi^'. 18. Xr. 134. 42 TH. PETERSEN [1922 dalen, Vefsn s. og p g d., Nordl., i en aaker, tæt ved eller under en storre sten, som blev opbrutt. (12590). 136. Den bakre halvdel med skaithullet av en oks av sten av typen R. 28. Brudstykkets længde 12.3 cm., skafthullets tverm. paa den flate underside 3 cm., paa oversiden 2.1 cm. F. etsteds i det trondhjemske, mulig Indherred. Gave fra direktor Thorm. Soel- berg. (12591). 137. Spydspids av jern av den slanke t3'pe R. 532, dog saavidt sees, uten ornering av falen, cfr. Jan Petersen fik 21. Bety- delig medtat av rust, og det nederste av falen, hvor der sitter en liten rest av skaftet, mangler, likesom odden ogsaa er beskadiget. 45.9 cm. 1., derav bladet nu 37 cm. F. i en gravhaug paa L o k e n, Hov s., S u n d a 1 e n p g d., Nord m., M o r e, antagelig i en skelet- grav, da spidsen ikke har glodeskal. Her er som bekjendt en me- get stor gravplads, hvor der er gjort fund saavel fra ældre som yngre jernalder. Indsendt ved gbr. Lars Liahjell. (12592). 138. Resterne av et menneskelig skelet av et voksent individ. En storre del av knoklerne sj^nes at være tilstede, men alt i en meget sondret tilstand. F. vaaren 1922 paa gaarden A u n c paa L e k a, L e k a s. og p g d., N o r d t r o n d., under grøfte- gravning i en dybde av ca. 0.70 m. Efter finderens opgivende skal graven neppe ha været over en meter lang, idet liket syntes at ha ligget med knærne trukket op mot haken. Hodet var dækket av en liten stenhelle, ca. 0.45X0.25. Finderen, gbr. P. J. Nilsen, samlet benene sammen i en kasse og grov det hele ned igjen. Da ama- nuensis Bjorn Hougen besokte stedet senere ut paa sommeren, var der aaker over graven, saa en videre undersokelse ikke lot sig ut- fore. Om hosten blev paa museets anmodning kassen gravet op igjen og indsendt. Blandt knoklerne laa en Uttorina. Det er vist ikke utænkelig, at her foreligger en grav fra stenalderen, maaske en bopladsgrav, og der vil, saasnart leilighet gives, bli foretat en yder- ligere gravning paa findestedet. (12594). 139. a. Litet spaltestykke av god, mork flint med slagmarker i kanterne, aabenbart en i 1 d f 1 i n t. b. 14 s p a 1 1 e s t k r. av graa, opak f 1 i n t, tildels paavirkel av ild. c. Et 5 cm. 1., forrustet j e r n s t y k k e, hvis oprindelige form ikke nærmere kan beskrives. Ildstaal har det neppe været, heller ikke kniv. d. Endel d y r e k n o k 1 e r, væsentlig fiskeben. e. Endel skaller av patella viilgata (albuskjæl), Uttorina littorea (strandsnegl), cardiiim ediile (hjertemusling). Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 43 F. ved lektor Nummedals undersokelse av en liten heller paa nordsiden av Laksevaagen ved K r i s t i a n s u n d. Se A. Nummedal: Hellerne ved Laksevaagen, Kristiansund, VSS. 1919, 4, s. 3. Fundet turde maaske tilhøre æ. j. (12595). 140. a. Nogen biter brænte ben. b. Et par stkr. u b r æ n d t e b e n, som det synes av tynde ror- knokler. c. Endel smaa klumper av s 1 a g g og en rustholdig masse. d. En samling muslingskaller av arterne Littorina Uttorea og Mytilus echilis: av de sidste foreligger kun halvt oploste rester, mens de forste er talrig repræsentert. F. ved konservators utgravning av endel kulturrester under en <-abri» paa F o r b o r d s 1 i, S k a t v a 1 s., N e d r e S t j o r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., i en betydelig hoide o. h. Det ca. 0.3 m. tykke kulturlag var paa sine steder meget kulholdig, og slaggerne og de rustholdige klumper fandtes i forbindelse med kul paa et un- derlag av faststampet lere. Littorinaerne laa tildels i storre sam- linger og har utvilsomt tjent som fode. Forholdene er dog ikke ganske klare, idet man kan være i tvil om hvonddt man har med en almindelig boplads at gjore eller det dreier sig om stedet for en eller anden industriel virksomhet. En saa væsentlig forutsætning for en boplads som fiskeri kan i ethvert fald ikke ha været tilstede, da pladsen ligger noksaa hoit oppe i en brat aas paa nordsiden av den dalsænkning, som fra Forbordsli forer ned til sjoen, og hvor den gamle færdselsvei gik fra Skatval over Forbord til Langstein. Kulturresterne maa dog vistnok være fra forhistorisk tid, antagelig da jernalderen. Undersokelsen er endnu ikke avsluttet; en mere utforlig beretning er vedlagt arkivet. (12596). 141. a. Tyknakket, slepen oks av gronsten av noget til- fældig, av emnet betinget form, men forovrig et typisk eksemplar. Oksen maa nærmest karakteriseres som retegget, dog med nogen tendens mot tveregg, idet den ene sideflate viser en litt sterkere og mere konveks eggslipning end den anden. Slipningen er forovrig væsentlig begrænset til eggens utfonnning; saaledes er de brede kanter omtrent helt uslepne. Nakken viser en uregelmæssig brudd- flate, eggen er noget skjev. 12.6 cm. 1., 4.2 cm. bred over eggen, omtrent samme bredde over nakken, tylvkelse indtil 3.7 cm. b. Grepet og litt av bladet til en dolk eller tveegget kniv av graaviolet skifer (fig. 19). Bladet har været ca. 3.5 cm. bredt og gaar i en lempelig indbuing av begge kanter over i det smalere, ca. 9 cm. lange grep, som i enden avsluttes i en liten, utplattet utvi- delse med takket kant, vistnok en sen reminiscens av det dyrehode, hvori grependen av visse skiferknive ikke sjelden er utformet. Saa- vel grepet som bladet er rygget paa begge sider med litt konkav 44 TH. PETERSEN [1922 avskraaning mot kanterne og lavt, rhom- bisk tversnit. Paa den ene side sees langs ryggen omtrent fra midten av grepet og ned til bruddet 7 smaa tverhakk — mulig har der været flere — , paa den motsatte side er der levnet 2 lignende. Det bevarede brudstk. er 13.2 cm. 1., men i sin helhet maa dolken ha repræsenteret et stort og vakkert eksemplar av en form som vistnok har væ- ret influeret av flintdolkene. c. Spids av graa skifer av formen R. 86. 12 cm. 1., 3.1 cm. bred over agno- rerne. d. Et retvinklet brudstk. av en noksaa tynd helle av graa sandsten med en plan slipeflate paa den ene side. Vistnok en s 1 i p e s t e n. Ca. 38X27 cm. — Et mindre brudstk. av en lign. sten med avrundede hjorner og likeledes med en plan slipeflate paa den ene side. Ant. ogsaa en slipe- sten; 30X8.5 cm. e. Tre smaa, typiske stkr. f 1 i n t a v- f a 1 (1, det ene m_ed en utpræget slagbule paa undersiden. F. under ploining av nyland paa F r y- d e n 1 u n d, br. nr. 13 av g. nr. 41 M y k- 1 e b o s t a d i S j o n a, N e s n a s. og p g d., N o r d 1, Ved samme anledning fandtes ogsaa en hel del k v a r t s s t k r., hvorav prover er lovet indsendt. Under op- brytningen av jordstykket stotte man paa en overvokset liten rois av rullesten med endel flate heller ovenpaa, som av findereji opfattedes som et ildsted. Fundene gjordes paa et begrænset omraade og efter opgivende i en hoide o. h. av ca. 20 m. Her er vistnok en boplads fra et sent avsnit av stenalderen. F r y d e n 1 u n d er nabo- gaard til N o r d m o, hvor de to skiferknive nr. 77 og 78 ovf. blev fundet. Cfr. næste nr. Indsendt av gbr. L. Nilssen Kalas. (12598). 142. Tyknakket oks av graa, opak flint av den sene type R. 19, formet ved tilhugning uten slipning. Alle fire hjorner niel- lem sider og kanter er yderligere retoucheret og danner skarpe, rette vinkler. Eggen er tilhugget som hulegg, men del nederste Nr. 6] OLDSAKSAMLINGENS TILVEKST I 1922 45 parti er avbrult, ant. under bruk. 16.4 cm. 1., ca. 5.2 cm. bred over eggen, 2.4 over nakken. F. paa br. nr. 16 S o 1 h e i m av samme gaard M v k 1 e b o s t a d i N e s n a, N o r d 1., og indsendt samti- dig med fg. (12599). 143. B e 1 1 e s t e n av hvit kvarts av typen R. 155. Litt ufukl- stændig og utvilsomt paavirket av ild, 9.1 cm. 1. F. under jord- dyrkning paa L a n g m a r k e n i Henning, S p a r b u p g d., N o r d t r o n d. Under brytning av nyland med efterfølgende ploi- ning paa et litet hoidedrag har man stott paa flere kulhoklige flek- ker med ca. 1 m.s tverm., og i en av disse fandtes beltestenen. Det synes som om man her har en ny gravplads fra ældre jernalder bestaaende av smaa brandgrave under flat mark, og forholdet vil senere bli gjort til gjenstand for nærmere undersokelse. Gave fra gbr. Sverre Moen. (12600). 144. Et storre brudstk., ant. vel halvdelen av en stor, fiatagtig, paa begge sider traugformet uthulet granitblok, nu ca. 0.6 m. 1., indtil ca. 0.5 m. bred og 0.27 m. tyk. De uthulede partier dækker omtrent begge fiater, paa den ene side er uthulingen noget sterkere end paa den anden og naar en dybde av ca. 0.05 m. Paa begge sider gaar slitet helt ut til kanterne. Stykket maa vistnok snarere opfat- tes som en liggende kvernsten av ældste type end som en slipesten. Det synes, som om man forst har brukt den ene side, indtil slitet blev saa sterkt at der opstod praktiske ulemper; saa har man gaat over til at bruke den anden side. F. paa H j e 1 1 a n 0 s t r e, Vuku, V e r d a 1 e n p g d., N o r d t r o n d., ved ploi- ning et par hundrede m. nordost for gaardens huse paa den flate terrasse heroppe. Ca. 150 m. nord herfor fandtes i 1921 en slagsten med en rund grube paa hver side (T. 12409). Paa gaarden H j e 1- 1 a n, som ligger paa en hoi avsats (hjell) paa dalens nordside, er der ogsaa flere gravhauger. I en av disse fandtes for nogen aar siden noget syd for midten en samling brændte ben dækket av en liten stenhelle, aabenbart en grav fra ældre jernalder. Men slagste- nen og den ovenfor beskrevne gjenstand maa vistnok snarest hen- fores til stenalderen. (12601). 145. Et endestykke av et usædvanlig bredt og tykt b r y n e av sort skifer, 12.3 cm. 1., indtil 7.1 cm. bredt. Kunde efter sin form maaske henfores til stenalderen, og paa slipeflaterne sees en række fine rids saavel paa skraa som i stykkets tverretning. Men materialet peker nærmest m_ot yngre jernalder. F. paa K j e r s e m i Tresf jorden, Vestnes pgd., Romsd., More, under bortrvdning av nogen murrester ca. 200 m. svd for findestedet for nr. 62 ovf. Gave fra gbr. Knut K. Kjersem. '(12602). TH. PETERSEN [1922 146. Et par baatsomav jern ined fastrustede rester av træ. Det eneste som er bevaret av en baat som for tre aar siden blev fundet under jordbrytning paa Sylte i T r e s f j o r d e n, V e s t- n e s p g d., like ved elven, hoist 250 m. fra sjoen. Gave fra lektor H. Rypdal, Haugesund. (12603). Ved henvendelse til Videnskapsselskapets bibliotekar vil ei'ter- nævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa lan^t bcholdningene rækker: Festskrift, utgit av Videnskapsselskapet i anledning avTrondhjems 900 aars jubikeum 1897 pris kr. 4.00 Erkandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske Geistliglied il. I & II > 4.00 Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke ... - 2.00 Af Grev Schniettows Korrespondance 1813 og 1814 >' » 0.50 Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge . » » 1.00 Knud Leem: Bidrag til Finmarkens Historie 1.00 Karl Petersen: Geologiske Undersøgel- ser i Tromsø Amt » » 4.00 Ove Dahl: Carl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskrift 1907) » » 2.00 Joh. Hjorth og Knut Dahl: Fiskeforsøg i norske Fjorde > » 1.00 Av selskapets skrifter er bind o« hefter enkeltvis tilsalgs. DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1921 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1922 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1921 AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM 1922 LIBKAKY NEW YORK BOTANICAL QAKUEN Direksjonens aarsberetning for 1921. For budgetterminen 1921—1922 blev der ved Stortingets beslut- ning av 28" mai 1921 bevilget Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) et statsbidrag av 5 6,6 00 k r., paa betingelse av at der fra andre hold blev skaffet tilveie 56,000 kr. Som vanlig, er 600 kr. at regne for erstatning for utgifter på grunn av loven av 13. juli 1905 om fredning av fortidslevninger. Av Trondhjems kommunale kinematografers overskudd blev der i mårs 1921, i henhold til selskapets andragende av 14. december 1920, bevilget 2 3, O O O k r., hvorav 7000 kr. allerede innen utgan- gen av 1920 var blitt stillet til selskapets rådighet som forskudd.') Trondhjems Sparebanks bidrag belop sig til ialt k r. 7,549.00. Herav var 4,000 kr. å regne som ordinært tilskudd til Selskapets drift, og kr. 3,549.00 var bevilget som rentefrihet av lån mot pant i Videnskapsselskapets bygninger. Fra Hans Majestet Kongen fikk Selskapet det vanlige bidrag av 4 00 kr. A\ Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses overskudd fra 1920 tilfalt der Videnskapsselskapet k r. 3,900.50. Av rentene av Videnskapsselskapets legater og fonds (i alt ca. 23,000 kr.) stod der til rådighet for årets drift omkr. 1 4, 7 O O k r. Inntekten av utleid tomt belop sig til 2,600 kr. Medlemskontin- genten belop sig til omkr. 1300 kr. Fra en giver som onsket å være unevnt, mottok Selskapet 5,000 kr. som bidrag til trykningsomkostninger for katalog over Thon^ald Boecks bibliotek. Katalog over de viktigste avdelinger, utarbeidet av bibliotekar dr. I andmark, innledet med biografi av Thorvald Bo e c k, forfattet av froken Aagaat Daae, forelå trykt ved utgangen av mårs 1921.**) *) Efter beslutndng av Trondhjemis Formannskap (14. juli 1921) skal kinematografenes bidrag til Videnskapsselsikapet for fremtiden opføres med særlig specifiikasjon av de belop som før blev opført som årlig bevilgning på bykassens budgett, nemlig: 1) Bygningenes vedlikehold: 2) Brandkontin- gent: 3) Vannavgift; 4) Feierskatt; 5) Elektrisk energi; 6) Gass. **) Katalogen blev sendl enkefru Julie Boeck på hendes ottiårsdag 30. mai 1921. AARSBERETNING FOR 1921 Fra A.S. Freia C h o c o 1 a d e f a b r i k fikk Videnskapssel- skapet i mai 1921 som gave 5,00 0 k r. Direksjonen beshillet at dette belop skulde danne et iirorlig fond, hvorav rentene skulde anvendes til fremme av Videnskapsselskapets virksomhet. Ved skrivelse av 31. januar 1921 fra Lolterikomitéens sekretær, byråchef L. Smitt, fikk Videnskapsselskapet meddelelse om at de 15 O, 0 00 k r. som ved lov av 21. juli 1916 er tilstått Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) av det ut- videde norske lotteris overskudd, vilde bli utbetalt i tolv terminer i lopet av 1921* og 1922, — 12,500 kr. efter hver av årets seks trek- ninger, eller 75,000 kr, i hvert av de to år. Ved direksjonens beslutning av 18. februar 1921 fik Videnskaps- selskapets Vicepræses, bestyrer av selskapets zoologiske samling, O. NoRDGÅRD fullmakt til på selskapets vegne å motta og kvittere for selskapets andel i lotteriets overskudd. Statutter for Freias Fond og L o 1 1 e r i f o n d e t, utarbei- det av en opnevnt komité, blev vedtatt av Videnskapsselskapets generalforsamling 27. oktober 1921, og oversendt til Kirke- og Undervisningsdepartementet med andragende om departementets stadfestelse. I Videnskapsselskapets generalforsamling 10. mårs 1921 var årets budget vedtatt med et belop av omkr. 110,000 kr. Der var imidler- tid til trykningsomkostninger og utgifter ved utgivelse av Selska- pets Skrifter opstillet et så knapt belop at det underskudd som Selskapet pådrog sig i de vanskelige kriseår, ikke kunde reduceres. Selskapet har måttet kjempe med nye lån og trykkende rentebyrde. For å få dekket den trykkende gjeld ansokte Videnskapssel- skapets direksjon i mårs 1921 Trondhjems Kommune om en ekstraordinær bevilgning av de kommunale kinematografers over- skudd. Da kinematografenes overskudd fra det foregående år imid- lertid allerede var disponert, kunde Selskapets andragende ikke komme i betraktning for næste år. I generalforsamlingen 10. mårs 1921 fremla professor Sæland, i henhold til det opdrag han hadde fått 2. desember 1919, en utred- ning om omorganisasjon av Videnskapsselska- pet og forslag til end ring av statutter. Ifolge Sel- skapets statutter § 20 opnevnte Videnskapsselskapets direksjon og forslagsstilleren i mote 10. mai 1921 en komité til å drofte og bearbeide forslaget. Direksjonen opnevnte professor Sem Sæland, professor og rektor ved Norges tekn. Hoiskole Richard Birkeland, og Videnskapsselskapets to eldste samlingsbestyrere O. Nordgård og Th. Petersen. Forslagsstilleren professor Sæland opnevnte som femte medlem bankchef Andreas Berg. AARSBERETNING FOR 1921 Som bidrag til reiser og undersokelser har der været tilstå tt Oldsaksamlingens bestyrer og amanuensis tilsammen 1500 kr., bestyreren av" de zoologiske samlinger (særlig til undersokelses- reiser med motorbåten Gunnerus) i alt 1500 kr., og bestyreren av den botaniske samling 500 kr. Dr. Just Bing benyttet hosten 1921 det stipendium til studium av helleristninger som Videnskapsselskapet hadde tilstå tt ham for et par år siden. Om Videnskapsselskapets samlinger foreligger der i det folgende innJDeretninger fra samlingenes bestyrere. i juni 1921 mottok Videnskapsselskapet fra konsul Peter F. Dahll, Molde, flere verdifuUe gaver til selskapets Oldsaksamling, myntsa'mling, mineralsamling, bibliotek og manuskriptsamling. Med hensyn til Videnskapsselskapets skrifter har direks jo- nen besluttet å slå sammen publikasjonene for 1921 og 1922 i ett bind, som vil utkomme i 1923.*) I separatutgaver er utkommet: 1921 Nr. 1. Th. Petersen. Oversigt over Videnskapsselskapets Old- saksamlings tilvekst i 1921 av saker ældre end Refor- mationen. Nr. 2. Dr. Henrik Printz. Det vegetative skuds anatomiske bygning hos Phelipaea Lanuginosa G. A. Meyer. Nr. 3. A. Schellenrerg. Neue Norwegische Notodelphyiden. Nr. 4. S. Schmidt-Nielsen und Jørgen Holmsen. Zur Kenntnis des chemischen Aufbaues der Eikapseln von Raja Nidrosiensis und Chimaera Monstrosa. Nr. 6. R. Hartmeyer. Die xVscidienfauna des Trondhjem- fjords. Fra Norske Museers Landsforbund mottok Videnskapsselskapet i september 1921 henstilling om at tjenestemenn må få beholde sin gasje under stipendiereiser, og at tjenestemenns reiser i museets tjeneste ikke må gå ut over deres rett til ferier. Fra Kirke- og Undervisningsdepartementet kom der omtrent på samme tid rundskrivelse, som anbefaler å gi tjenestemenn som har tatt avskjed med invalidpensjon, ny ansettelse i passende stil- ling når de atter er blitt arbeidsdygtige. I skrivelse av 12. mårs 1921 bragte Kirkedepartementet på bane sporsmålet om det formålstjenlige i at Staten blir selvassurandor for alle offentlige samlinger for et belop nogenlunde svarende til *) Blandt Slkrifter 1920 er i forrige årsberetmng opført som nr. 6: J. E. Gunnerus, Betragtninger over Chris teradommenis Indførsel i Norge. Utgitt med innledning og anmerikTiiinger av S. L. Thormodsæter. Som nr. G for 1920 blev imidlertid utgitt Andr. Notø, Meraikier flora. Den nevnte bro- chure av Gunnerus viil bli publicert blandit Videnskiapsselskapets Skrifter for 1921 (nr. 5). 6 AARSBERETNING FOR 1921 deres verdi, og at konlingenten avsettes til et eget fond. Direk- sjoneii for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab meddelte at selskapets samlinger hittil ikke har været forsikret og heller ikke lett kan verdsettes til deres fulle verdi. For bibliotekets ved- kommende fant direks jonen dog å burde slutte sig til den frem- satte tanke, og forutsatte Statens bistand til å bestride konlin- genten. Trondhjems Stadsarkitektkontor meddelte 18. mårs 1921 at taksten for Videnskapsselskapets bygninger (Erling Skakkes gate 47 b. og c.) var forhoiet fra 255,000 kr. og 120,000 kr. til henholdsvis 530,000 og 289,000 kr. Brandkontingenten blir 620 kr. og 300 kr. mot tidligere kr. 266.42 og kr. 121.66. Videnskapsselskapet vedtok de nye takster. Til det finske Videnskapsselskap Societets pro Fauna et Flora Fennica, Helsingfors, som 1. november 1921 feiret sin hundreårs- fest, sendte direksjonen for Del Kongelige Norske Videnskabers Selskab telegrafisk lykonskning. Ved budskapet om riksantikvar professor Oscar Moxtelius's dod 4. november 1921, sendte Videnskapsselskapet deltagende hil- sen til Vitterhets-, Historie- och Antikvitetsakademien, Stockholm. På Videnskapsselskapets vegne la dr. phil. Gustaf Hallstrom, amanuensis ved Statens historiska museum, Stockholm, en krans paa Oscar Montelius's båre. I skrivelse av 2. mårs 1921 fra Trondhjems viceordforer fikk Videnskapsselskapets direks jon anmodning om å foreslå to menn til medlemmer av styret for Edvard N o r m a n n s legat til avholdelse av filosofiske foredrag i Trondhjem. I mote 10. mårs 1921 foreslog direksjonen divisjonslæge Halfdan Bryn og biblio- tekar dr. Johan D. Landmark. Efter anmodning av Th. Petersen, bestyrer av Videnskapssel- skapets Oldsaksamling, om at der måtte velges suppleant for ham som medlem av Det Norske Forskningsfond, valgte Videnskapsselskapets direksjon 6. december 1921 til dette hverv bibliotekar dr. J. D. Landmark. I anledning av ny rundskrivelse fra Kirke- og Undei"V'isnings- departementet angående fradrag i kontantlonn for bolig (med lys og brensel), sendte selskapets direksjon i november 1921 nytt andragende om at fradraget i henhold til de endrede bestemmelser (tidligere meddelt i skrivelse av 18. november 1920) måtte nedsettes med K for Videnskapsselskapets vaktmesters vedkommende. Preparant ved Videnskapsselskapets Oldsaksamling Johan Ryther (fodt 1892, ansatt 28. mai 1912) avgikk ved doden 17. mårs 1921. Som ny preparant ansatte selskapets direksjon, med godkjen- nelse av fylkesmannen i Sortrondelags fylke, fra 1. juli 1921, mekaniker Herbert E. Fewkes (fodt i London 10. desember 1872). AARSBERETNING FOR 1921 Amanuensis ved Videnskapsselskapets Oldsaksamling og bestyrer av Selskapets mynlsamling Axathon Bjorn (ansall 1. juli 1919), fratrådte 1. december 1921. Efter amiiodning av Videnskapssel- skapets direksjon overtok bibliotekassistcnt Victor RoNAXDERinn- til videre bestyrelsen av selskapets myntsamling. Den ledige ama- nuensislonn blev, med Kirkedepartementets samtykke forelobig stillet til rådighet til arbeidshjelp for Oldsaksamlingens bestyrer. I selskapets andragende av 14. september 1921 om statsbidrag for terminen 1922—1923 hvor der blev sokt om å få statsbidraget forhoiet til 60,600 kr., blev det, efter forslag av Oldsaksamlin- gens bestyrer fremholdt at den ledige amanuensisstilling burde sokes endret til stilling som underbestyrer med lonnsvilkår som assistenter med videnskabelig utdannelse ved Universitetets meteo- rologiske institut og andre av landets videnskabelige institutioner. Da der til effektivt arbeide ved den arkæologiske avdeling kreves omfattende kunnskaper og et almenvidenskabelig grunnlag som bare kan erhverves ved flere års akademisk utdannelse, fr^'gtet Oldsaksamlingens bestyrer at der neppe vilde melde sig habile ansokere til stillingen under de nuværende vilkår. I selskapets generalforsamling 27. oktober 1921 blev lektor Axel Sommerfelt gjenvalgt til præses, og grosserer Axel Buch gjenvalgt som medlem av direksjonen. Til revisorer blev gjenvalgt lektor Johan P. Pedersen og lektor O. Juel. I direksjonens mote 6. desember 1921 blev landbrukslærer H. Kaldhol (Vikebukt pr. Molde) og stipendiat Hartvig Huitfeldt Kaas, i henhold til statuttenes § 7, utnevnt til livs- varige medlemmer av selskapet. Ved utgangen av året hadde sel- skapet 22 livsvarige medlemmer som var utnevnt av selskapets direksjon, og ett æresmedlem. Antallet av betalende medlemmer var ved årets utgang omtrent det samme som ved utgangen av foregående år. 5 O medlemmer hadde betalt 100 kr. en gang for alle. 2 6 9 medlemmer betalte årskontingent. Av disse var 92 optatt for utgangen av 1903. Av de ovrige 177 (inmneldt efter endringen av Videnskapsselskapets statutter, stadfestet ved kongelig resolusjon av 13. februar 1904) var 23 utenbys. Antallet av utenbys medlemmer optatt for 1903 (hvorav de fleste tidligere har været bosatt i Trondhjem) belop sig til 59. Av Videnskapsselskapets livsvarige medlemmer er generalkonsul Carl Neufeldt. Wien, avgått ved doden i begynnelsen av desem- ber 1921. Han var fodt 1838 i Westfalen, men var 1860-årene bosatt i Trondhjem, hvor han en rekke år drev en papirforretning. I 1869 flyttet han til Wien, hvor han senere blev interessert i det belyde- lige bankierfirma Schoeller & Co. og i en rekke industrielle bedrif- AARSBERETNING FOR 1921 ter i Osterrike og Ungarn. I 1889 blev han utnevnl til norsk-svensk generalkonsul og overtok efter unionens oplosning stillingen som Norges generalkonsul i Wien. I 1909 blev han utnevnt til kom- mandor av 2nen klasse av St. Olavs orden. Generalkonsul Xeufeldt ovet en utstrakt godgjorenhet og har skjenket betydelige bidrag til veldædige formal i vart land, saledes til feriekolonier og til Trond- hjems Handverkerforenings aldershjem. Han var æresmedlem av Trondhjems Håndverkerforening, og en av Trondhjems gater bærer hans navn. Til \'i(lenskapsselskapet skjenket han betydelige gaver. Sæ-rlig verdifull var den prektige samling av mollusker, koraller o. s. v., som han i 1913 gjennem grosserer M. H. Hartmann og professor dr. Vogt (Norges tekniske Hoiskoles geologiske institut) fora'rte Videnskapsselskapets zoologiske samling. Da statsadvokat Olaf Richter ved tiltrædelsen av sit embede overdrog sin sakforerforretning til en yngre kollega, sendte Viden- skapsselskapets direksjon ham paa selskapets vegne en takk for den elskverdige bistand han i mange år så velvillig har ydet selskapet i juridiske sporsmål. Videnskapsselskapets kapitalformue belop sig ved utgangen av 1921 til kr. 467,034.42. Hertil kommer forskuddsfondet, rektor Lossius og hustrus legat 5000 kr., som fremdeles er tatt til inntekt i kasseregnskapet, og båtbygningsfondet (dr. Lysholms gave 10,000 kr. og grosserer Dyre Halses gave 1000 kr.), som er stillet til rådig- het for Trondhjems Biologiske Stasjon. Med hensyn til Videnskapsselskapets inntekter og utgifter i 1921 og status for Selskapets legater og fonds henvises til omstående utdrag av regnskapene. I direksjonen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Trondhjem i september 1922. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Axel Buch. Halfdcin Bryn. Andr. Berg. Sem Sæland. Carl Gundersen. AARSBERETNING FOR 1921 Utdrag ay Det Kongelige Xorske Videnskabers Selskabs (Trondhjems museums) regnskap for 1921. I n n t e k t : 1. Beholdning fra 1920: a. Restanser: 1. Dvrtidstillegg (4de kvartal 1920) kr. 4,552.50 2. Medlemskontingent » 1,329.00 3. Renter » 1,776.25 kr. 7,657.75 b. Innestående i Trondhjems Spare- hank (kasseregnskapsbok) » 3,154.69 c. Innestående i Forretningsbanken (Kvenilds gave) » 4,796.96 d. Kassebeholdning » 3,451.10 » 19,060.50 2. Hans Majestet Kongens bidrag » 400.00 3. Statskassens bidrag » 56,600.00 4. Trondhjems Sparebanks bidrag: a. Ordinært driftstilskiidd » 4,000.00 b. Rentefrihet av pantelån » 3,549.00 » 7,549.00 Bidrag fra de kommunale kinematografers over- skudd" » 16,000.00 Gaver: a. Bidrag til trvl-ming av katalog over Boecks bibliotek » 5,000.00 b. Freia Ghocoladefabriks gave . . . . » 5,000.00 Renter i 1921: a. -js av Hammers legats utbytte . b. '"U av Poulssons legats utbytte . c. Aas og hustrus legats utbytte . d. Benneches legats utbytte e. ^/e av Jenssens legats utbytte . Overfor 5,593.21 1.753.96 719.38 979.37 1,250.00 10,000.00 es kr. 10,295.92 kr. 109,609.50 10 AARSBERETNING FOR 1921 Overfort kr. 10,295.92 kr, f. 7^ av Lundgreens legats utbytte . . » 1,121.37 g. */5 av Det Trondhjemske Gavefonds utbytte » 1,169.19 h. */5 av froknerne Kristine og Laura Hansens legats utbytte . .. . » 1,183.99 i. */5 av Freias fonds utbytte » 79.16 k. */5 av Lotterifondets utbytte » 892.26 1. Videnskapsselskapets byggefond » 1,634.60 m. Baatbygningsfondet (dr. Lysholm og grosserer Dyre Halses gaver). . » 660.00 n. Av kassebeholdning innestående i Trondh jerns Sparebank » 623.88 o. Av Kvenilds gave innestående i Forretningsbanken » 265.42 p. Rentes rente v/ overretssakforer Moe » 28.77 8. Utbytte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stif- telse » 9. Medlemskontingent: 92 medlemmer å 4 kr » 368.00 177 medlemmer å 5 kr » 885.00 1 livsvarig medlem har innbetalt . . . . » 100.00 10. Inntekt av utleie av tomt » 11. Entré » 12. Leieinntekt av Kalvskindsgaten 1 a » 13. Salg av skrifter » 14. Gassregning utbetalt 1920, refundert av kommunen » 15. Tilfeldig inntekt » 16. Lotterifondet (Bidrag av Statslotteriets overskudd) » 17. Tilbakeholdt av lonninger til pensjonsinnskudd. . » 18. Nye veksellån: a. Aktietrykkeriets tratter: kr. 15,879.19 » 6,457.30 » 3,606.25 » 25,942.74 b. Forhøiet veksellån i Trondh j ems Sparebank » 8,000.00 » 33,942.74 Kr. 250,868.19 AARSBERETNING FOR 1921 11 U t g i f t : Lonninger: a. Oldsaksamlingens bestyrer (ane. fra 1900) ." » 9,000.00 b. Fugle-, fisk- og evertebratsamlin- gens bestyrer (ane. 1891) » 9,000.00 c. Pattedyr- og eyertebratsamlingens bestyrer (ane. 1909) » 7,000.00 d. Botanisk samlings bestyrer (ane. ^/9 1913) \ » 7,000.00 e. Bibliotekaren (ane. V" 1911) » 7,500.00 f. Myntsamlingens bestyrer » 800.00 g. Mineralsamlingens bestyrer » 800.00 h. Bibliotekassistent (ane. '^2 1899) .. » 4,500.00 i. Amanuensis yed Oldsaksamlingen (ane. Vt 1919) » 3,666.66 k. Zoologisk samlings preparant (ane. 73 1904) » 3,800.00 1. Oldsaksamlingens preparant*). ... » 2,316.67 m. Vaktmesteren (ane. «/5 1913) » 3,500.00 n. Kassereren » 1,200.00 o. Sekretæren » 1,200.00 p. Revisorerne » 100.00 » 61,383.33 Pensjoner: a. Fhv. yaktmester Nielsen » 500.00 b. Fhv. preparant Dircks sen » 500.00 « 1,000.00 Betalte pensjonsinnskudd: a. For doeent, tidligere samlings- bestyrer dr. Hj. Broch kr. 320.00 b. For samlingsbestyrer Dons » 1,175.40 c. Tilbakebetalt amanuensis Bjorn . . » 826.67 « 2,322.07 Samlingene: a. Oldsaksamlingen: 1. Samlingens ordinære drift kr. 3,124.88 2. Til reiseundersokel- ser » 1,500.00 kr. 4,624.88 Overfores kr. 4,624.88 kr. 64,705.40 *) Den tidligere preparant (som hadde anciennetet fra 1911) døde 17de mårs 1921 og den nye preparant tiltrådte Iste juli 1921. 12 AARSRERETNING FOR 1921 b. Myntsamlingen c. De zoologiske samlinger: 1. Samlingenes ordinæ- re drift kr. 2. Til undersokelser . . » d. Den botaniske samling: Overfort kr. 4,624.88 kr. 64,705.40 Samlingens ordinære drift kr. Til undersokelser . . » Kontorhold for besty- reren » 391.34 1,500.00 527.55 500.00 600.00 183.15 1,891.34 Biblioteket Mineralsamlinsen 1,627.55 8,606.01 754.69 5. Utgivelse av Skrifter 6. Lys og brensel: a. Trondhjems gassverk b. Trondhjems Elektricitetsverk kr. 2,086.10 2,749.88 7. Renter av pantelaan i Videnskapsselskapets byg- ninger « 8. Utgifter ved Kalvskindsgaten 1 a « 9. Diskonto « 10. Opsyn i samlingene « 1 1 . Renhold « 12. Telefon « 13. Utgifter til det ildfaste biblioteksrum « 14. Tilfeldige utgifter*) « 15. Rentefrihet for Trondhjems Biologiske Station. . « 16. Overfort til Selskapets legater og fonds: a. Lotterifondet " kr. 75,000.00 b. Freias fond « 5,000.00 c. Videnskapsselskapets bvggefond, renter 1921 '. « 1,684.60 d. Det Trondhjemske Gavefond, 1 kontingent « 100.00 e. Hammers legat, restancer fra 1920 « 836.00 f. Poulsons legat, restancer fra 1920 « 112.75 17,687.62 35,492.49 4,835.98 5,303.10 230.33 4,420.15 1,227.00 947.25 997.50 512.17 3,584.04 660.00 82,733.35 Overfores kr. 223,336.38 *) Under tilfeldige utgifter er innbefallct bl. a. vcdlikehold (reparasjon), vannavTgiift, brandkontingent, mindre stipendier, annoncer. AARSBERETNING FOR 1921 Overført kr. 223,336.38 17. Avdrag paa lopende veksler « 14,118.91 18. Beholdning: a. Restancer: 1. Dvrtidstillegg (4. kvartal 1921) kr. 3,965.39 2. Medlemskontingent: fra for 1921.. 420.00 fra 1921 ....1,173.00 « 1,593.00 3. Renter « 2,257.00 4. Tomteleie « 300.00 kr. 8,115.39 b. Innestående i Trondhjems Spare- bank (Kasseregnskapsbok) « 28.57 c. Innestående i Forretningsbanken (Kvenilds gave) « 5,062.38 d. Kassebeholdning « 246.53 - « 13,452.87 Kr. 250,908.19 14 AARSBERETNING FOR 1921 Oversikt over status for Det Koiijrelis-e norske Yideuskabers Selskabs leg-ater og" fonds pr. 31. december 1921.« 1. Hammers le^at: Beholdning Ira 1920 kr. 141,500.59 Av rentene i 1921 oplagt Vs « 2,796.61 kr. 144,297.20 2. Poulssons legat: Beholdning fra 1920 ....". kr. 35,420.43 Av rentene i 1921 oplagt Va « 350.79 « 35,771.22 3. Aas og hustrus legat « 12,000.00 4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) « 20,000.00 5. a. Konsul Anton Mathias Jenssens legat « 25,000.00 b. Jenssens legats akkumulasjonsfond: Beholdning fra 1920 kr. 3,571.17 Renter i 1921 « 213.10 Overfort Ve av Jenssens legats ren- ter 1921 « 250.00 « 4,034.27 6. Det Trondhjemske Gavefond: Beholdning fra 1920 kr. 25,195.56 1 livsvarig medlems kontingent .... « 100.00 Av rentene i 1921 oplagt Vs « 292.30 « 25,587.86 7. a. Grosserer Johan Fredrik Roshauw Lund- greens legat « 60,000.00 b. Lundgreens legats akkumulasjonsfond: Beholdning fra 1920 kr. 2,170.05 Renter i 1921 « 111.80 Overfort % av Lundgreens legats renter 1921 « 2,242.73 « 4,524.58 8. a. Frk. Kristine og Laura Hansens legat « 25,000.00 b. Frk. Kristine og Laura Hansens legats akku- mulasjonsfond: Beholdning fra 1920 kr. 633.51 Renter i 1921 « 33.65 Overfores kr. 667.16 kr.356,215.13 aarsberetning for 1921 15 Overfort kr. 667.16 kr.356,215.13 Overfort ^s av hovedlegatets renter i 1921 « 296.00 « 963.16 9. Videnskapsselskapets bvggefond: Beholdning fra 1920 . .". kr. 27,928.67 Renter i 1921 « 1,684.60 « 29,613.27 10. a. Lotterifondet: Mottatt i 1921 6 ganger kr. 12,500.00 « 75,000.00 b. Lotterifondets akkumulasjonsfond: Overfort Vs av hovedlegatets renter i 1921 « 223.07 11. Freias fond: Mottatt som gave 25. mai 1915 kr. 5,000.00 Av rentene for 1921 oplagt ^/s « 19.79 « 5,019.79 Kr. 467,034.42 Hertil kommer: 12. Rektor Lossius og hustrus fond (Forskuddsfondet) til gode av selskapets kasse kr. 5,000.00 13. Baatbygningsf ondet (ydet Trondhjems Biologiske Station som rentefritt lån): a. Dr. Bjarne Lysholms gave kr. 10,000.00 b. Grosserer Dvre Halses gave ....« 1,000.00 « 11,000.00 Kr. 16,000.00 16 AARSBERETNING FOR 1921 Videnskapsselskapets status ved utgangen av 1921. Aktiva: A. F a s t e e i e n d o m m e r : 1. Erling Skakkes gate 47 b, tidligere taksert til kr. 255,000.00, ny takst kr. 530,000.00 Erling Skakkes gate 47 c, tidligere taksert til kr. 120,000.00, ny takst » 289,000.00 Dessuten et betydelig tomteareal som for nærværende utleies til lagring av materialier til Trondhjems Cementstoperi og arkitekt Kunig. 2. Kalvskindsgaten 1 a » 30,000.00 B. Legater og fonds » 483,034.42 C. Hertil kommer selskapets betydelige samlinger og bibliotek. Passiva: A. Pantegjeld pr. 31. desember 1921: 1. Til Trondhjems Sparebank (Erling Skakkes gate 47 b og c) kr. 50,700.00 2. Til fru Klem (Kalvskindsgaten 1 a) » 10,000.00 3. Til frk. Reidun Hansen (Kalvskindsgaten 1 a) » 10,000.00 4. Til Hammers legat (Kalvskindsgaten la) . . . . » 5,000.00 5. Til Hammers legat (Kalvskindsgaten 1 a) . . . . » 4,235.00 Tilsammen kr. 79,235.00 B. Lopende veksler pr. 31. desember 1921: 1. Aktietrvkkeriets tratter kr. 33,500.00 2. Veksler i Sparebanken » 31,000.00 kr. 64,500.00 AARSBERETNING FOR 1921 17 Oldsaksamlingen. (Bestyrer Th. Peteksex. Oldsaksamlingen har i 1921 hat en tilvekst av 176 nummere (kalal. nr. 12265—12440). Herav falder 94 nummere paa stenalderen. Likesom tidli- gere i en række av aar er det ogsaa fremdeles Romsdalen og N o r d m o r e, som yder den storste kontingent til denne periodes tilvekst. Desværre maatte de planlagte bopladsundersokelser i be- tydelig grad indskrænkes paa grund av fjoraarets uavladelige regn- veir. Det lyktes dog amanuensis A. Bjorn at fuldfore utgravningen av den ældre stenalders boplads paa Byttingsvik paa oen Gossa i Aukra, som dog gav et mindre utbytte end man hadde haabet, da bopladsen viste sig at dække over et meget begrænset areal. Samtidig blev der ogsaa foretat undersokelser paa enkelte andre lokaliteter paa samme o, der er saa overordentlig rik paa levninger fra stenalderen. Av særlig betydning er bopladsene paa gaarden E i k r e m, hvorfra der ogsaa iaar er indkommet en række fund fremdraget under jorddyrkningen. Disse skriver sig dels fra den tidligere kj endte, store boplads paa Jonas Eikrems eiendom, dels fra nye lokaliteter paa samme gaard. Av disse sidste kan sær- lig nævnes en boplads paa bruket N o r d 1 i, som at domme efter de prover som er mottat derfra, synes at være meget rikholdig og av samme tids- og karakterpræg som bopladsen hos Jonas Eikrem, idet den ikke peker ut over yngre stenalder, men indeholder smaa, helt eller delvis slepne okser av gronsten tildels av meget gamle typer, spidser av skifer samt redskaper av flint, dog ikke skivespal- tere. Ogsaa et brudstykke av et lerkar foreligger fra denne plads med omtrent ganske samme profil som et kantbrudstykke av et kleberstens kar fra Sauehelleren paa Mien, som det derfor ikke er nogen grund til at henfore til ældre jernalder (cfr. A. Nummedal: Bjorneremsfundet, VSS. 1912, 12, s. 36, fig. 19). Bopladsen paa Jo- nas Eikrems eiendom er tidligere sammenstillet med den store boplads III — IV i Allanenget, Kristiansund. Det samme kan ogsaa gjælde for Nordlibopladsen. Paafaldende er det dog at ingen av de to Eikrembopladse har leveret knive av skifer, men kun spidser. Ogsaa paa Knut E. Eikrems eiendom er der gjort bopladsfund. 18 AARSBERETNING FOR 1921 likesom paa biuket Hogsnes av Eikrem. Det er at haabe at der til sommeren vil bli anledning til at i'oreta nærmere underso- kelser paa disse steder. Av de ovrige fund i'ra oen Gossa, som væ- sentlig er indsamlet av Oldsaksamlingens interesserte tillidsmand gaardbruker Jonas Eikrem, kan nævnes en tyknakket oks av sten fra gaarden Sæter med en ualmindelig sterkt skraatslepen egg. Fra Ytre F r e n a, fastlandet likeoverfor Gossa, hvor bopladsene i stenalderen synes al ha ligget tæt i tæt langs sjoen, er der like- ledes indkommet nye fund fra flere lokaliteter, særlig da fra de uultommelige findesteder paa Tornes og H a v n n e s. Boplad- sene viser sig ogsaa at strække sig videre indover (ostover) mot Elnesvaagen. Ogsaa fra forskjellige lokaliteter paa Otteroy er nye fund indsendt av Samlingens tillidsmand Knut A. Hegdal- slrand, og i samme forbindelse kan nævnes en liten tveroks av gronsten, skjænket av gaardbruker Hans A. Bjornerem, og fundet i en myr like utenfor Sauehelleren paa M i e n. Paa Lille- bostad paa Bolsoy, ikke langt fra den bekjendte boplads paa Draget, er fundet en meget stor og karakteristisk slipesten, erhvervet og indsendt til museet ved kæmner A. L. Kringstad. Et usedvanlig vakkert eksemplar av en sag av flint samt oddstykket av en stor, megalitisk flintdolk av ældre type er indkommet fra H a r g o t e n i E i d s v a a g e n ved det indre av Langfjorden. Av særlig interesse er resultatet av de underso- kelser lektor A. Nummedal har foretat paa B o g g e ved Eresf jor- den, hvor vi har de bekjendte helleristninger. I en aaker, som sto- ler like op til de av ristningerne som er av nordskandinavisk eller stenalders type, lyktes det ham nemlig i en hoide o. h. av 18 m. at finde 2 spaanskrapere og nogen spaltestykker av flint. Noget længere oppe, i en hoide av c. 25 — 26 m., stotte han paa en ny fundplads, hvor han bl. a. opsamlet en liten, delvis slepen, spids- nakket oks med tveregg, 6 flintskrapere, deriblandt en liten rund- skraper med tyk egg, et stykke av en plateformet slipesten, en rul- lesten med slagmerker i den ene ende, m. m., altsaa et typisk bo- pladsfund. Desuten erhvervet han for museet en slepen, tyknakket oks av skifer med hulegg, som er fundet i nærheten av husene paa ovre Bogge. Det lyktes ogsaa hr. Nummedal at supplere de tidligere kj endte ristninger med 3 nye niser, ristet litt ovenfor de ældre nisefigurer. Ogsaa fra N o r d m o r e er der indkommet en række gode fund. Fra den ældre periode av stenalderen kan nævnes et flintfund fra B o 1 g V a a g ved Bolgen paa F r e i i B r e m s n e s, inde- holdende bl. a. eneggede pilespidser og kjerneokser av flint med spalteegge, og et andet fund fra S a n d v i k e n under L e s u n d i A u r e, hvori bl. a. en skivespalter. Begge disse fund er frem- draget av lektor Nummedal. Hr. Nummedal skyldes ogsaa fundet av en meget stor, kileformet, delvis slepen gronstensoks i fjæren AARSBERETNING FOR 1921 19 like ved tangranden ved gaarden Brunsviken paa Kirkelandet ved K r i s t i a n s 11 n d. Hvorvidt det her dreier sig om et i vandet tapt stykke, eller om oksen i forbindelse med flere andre «fjære- fund» ican tages til indtægt som bevis paa en senere landsænkning, er det kanske for tidlig endnu at ha nogen sikker mening om. Av nordmorske fund fra stenalderens yngre avsnit kan nævnes en nakkeboiet oks av graa, glimmerholdig sten med skaftrende, av formen S. Muller, Ordning, Stenalderen, fig. 83, cfr. Rygh 16, fun- det paa S o 1 s t a d paa Solskjel, Tustna. Stykket er av bety- delig interesse som det forste sikre eksemplar av denne okstype, som er fundet i det nordenfjeldske Norge. Museet hadde tidligere et lig- nende stykke, som var erhvervet av en opkjoper under opgivende av at det skulde være fundet i Bremsnes, en opgave som dog ikke senere har kunnet bekræftes. Ved fundet fra Solstad bestyrkes dog muligheten av at ogsaa dette ældre stykke skriver sig fra IS'ordmore eller ialfald fra det nordenfjeldske Norge. Sammen med oksen ind- sendtes ogsaa fra S o 1 s t a d en rhombisk kolle eller hakke av sten og en tveegget kniv av skifer. De tre stykker er fundet ved ny- landsbrytning, dog ikke umiddelbart sammen, men i nærheten av hverandre. En vakker porphyroks av typen Rygh 37 er indkom- men fra A a s a n, part av T o r v i k. Øre. En ganske særlig interesse knytter sig til fundet av en meget vakker og typisk «mat- kniv» av flint paa S k e i i S u r n a d a 1. Det er det forste eksem- plar av dette redskap som er fremdraget i det nordenfjeldske Norge. Vi har dog tidligere i museet kunnet utskille en egen gruppe av skiferkniver av former som aabenbart synes at ha været influeret av de sydskandinaviske «matknive» av flint, og som vi derfor har opfattet som en efterligning av disse i skifer. Vi har dog forgjæves speidet efter lokale former i flint som har kunnet danne de direkte forbilleder eller prototyper for skiferknivene, ti uten saadanne vilde disse sidste være vanskelige av forklare. Med «matkniven» fra Skel synes et saadant forbillede nu at være bragt for dagen. Fra F o s e n d i s t r i k t e r n e foreligger der iaar kun faa nye stenaldersfund. Fra tidligere kj endte og tildels ogsaa nye lokaliteter omkring det indre av H e m n e fjorden har lærer Elias Moe ind- sendt en række flintfund opsamlet av hans elever. At domme efter de redskapstyper som disse og tidligere ved hr. Moe indbragte fund indeholder, synes disse flintpladse ikke at gaa tilbake til ældre stenalder; men enkelte av dem ligger dog i betydelig hoide over havet, indtil 60 m. og derover. Her maa i ethvert fald i et temmelig tidlig avsnit av stenalderen ha sittet en ganske tæt befolkning. Fra D o 1 m prestegaard paa D o 1 m o y, H i t r a, er indkommen en vel utarbeidet pilespids av flint fundet paa bunden av en myr, og fra K a 1 V a a b a k k e n, part av 0 s t r a a t, 0 r 1 a n d e t, en sle- pen, tyndbladet oks av den saakaldte Vestlandstype. Av de ovrige indkomne fund fra stenalderen kan merkes en Uten flintdolk fra 20 AARSBERETNING FOR 1921 Hesttroa av Vanvik ytre, Vanvik, en skafthuloks fra Tangen, part av S k a a 1 v o 1 1, S t o r e n, en vakker flintsag fra G i 1 s t a d i S k o g n og en tilhuggersten fra H j e 1 1 a n i V u k u. Av særlig interesse er en skiferspids fundet ved hrytning av nyland paa S a n d n e s nordre ved A u r s u n d e n, R o r o s pgd., og el brudstykke av en pilespids av skifer fundet paa S t u g u- V o 1 1 e n i T y d a 1 e n paa et litet nes Gjetneset paa ostsiden av Stugusjoen ved bækken Gjetas utlop; ikke langt derfra, paa Rot- vollen, er tidligere fundet en skiferoks. Begge disse ^fund fra bred- den av to store sjoer oppe i fjeldbygderne maa vistnok skrive sig fra bopladse, og de gir haab om at det tilslut maa lykkes at paavise og faa undersokt saadanne ogsaa oppe i det indre av Trondelagen. Endelig kan nævnes fortsatte fund fra bopladse paa B r a 1 1 a n d i H e m n e s, opsamlet og indsendt av gaardbruker Ivar Hoff. Som meddelt i en tidligere beretning anvendes her i stor utstrækning kvarts og andre stenarter som surrogat for flint, som dog ogsaa forekommer. Broncealderens materiale er oket med et enkelt nummer, et litet, smalt sverd med en kort, spids greptange. Det er fundet paa S a n d n e s e n g, br. no. 2 av Sandnes ved Sor- Salten- fjorden i N æ r D y, efter opgivende i en dybde av c. 0.5 m. under en stor sten. Det er det forste fund fra broncealderen, som kj endes fra Namdalen. Desværre har det endnu ikke været anledning til at foreta nogen nærmere imdersokelse paa findestedet. Til ældre jernalder kan henfores 10 nummere. Av disse bor særlig fremhæves en broncekjedel fundet i et litet gravrum i en rois paa Sandnes i Holm s., V e o y, R o m s d a 1 e n. Broncekjedelen er av en form, der saavidt vites ikke tidligere er paavist her i landet, men som temmelig noiagtig har svaret til H. Willers: Die romischen Bronzeeimer von Hemmoor, Taf. I, fig. 9, cfr. S. Midler, Ordning, Jernalderen, fig. 316 — 317. Kjcdelen var fyldt med jord og brændte ben, og graven kan vistnok dateres til tiden omkring 300 e. Kr.; den er ialfald neppe yngre. Fra R i s v i k i Overhal la er indkommet en liten kastespydspids av jern, som er fundet under jordarbeide paa samme sted, hvorfra man tidligere har en liten spiralring av solvblandet guld (no. 4431); i nærheten er ogsaa fundet en beltcsten og et kvartsbryne (no. 6415 — 16), og paa den skogbevoksede hoide like overfor er der en sam- ling roiser, som har vist sig at indeholde grave fra yngre romersk jernalder og ældre folkevandringstid. En beltesten er indkommen fra V i n j e V o 1 1 i S u n d a 1 e n. Endelig kan nævnes en række smaa bopladsfund fra hellere paa H a 1 m o y i F 1 a t a n g e r, som ved siden av knokler, muslingskaller og spaltestykker av flint ogsaa indeholder smaa forrustede og vanskelig bestembare jernstj^kker, som vistnok maa henfores til ældre jernalder. Blandt redskapsma- terialet kan desuten fremhæves et brudstvkke av en bennaal med AARSBERETNING FOR 1921 21 oie i den ovre ende. Disse fund er resultatet av undersokelser som er foretat av nuværende konsen'ator ved Troniso Museum T. Soot- Ryen og supplerer tidligere huleundersokelser paa denne o av lek- tor Nummedal. Knokkelmaterialet er bestemt av professor dr. Aiig. Brinkmann, Bergen. Utforlige beretninger om undersokel- serne er vedlagt arkivet. 19 nummere falder paa yngre jernalder. Hertil horer bl. a. resultatet av museets gravundersokelser paa Grande i Verran, Granheim i Skogn og Kirkhus og Røn- ningen i A a 1 e n. Nærmere beretninger om disse gravninger vil bli trykt i samlingens tilvekstfortegnelse. Et større fund fra en mandlig skeletgrav er gjort paa Gjeilvoll, 0 r 1 a n d e t. Det er av betydelig antropologisk interesse, da kraniet og en større del av skelettet er meget vel konserveret. Liket har været orienteret i retning sydvest — nordost og synes at ha ligget paa høire side med ansigtet mot sydøst. Desuten kan nævnes fundet fra en skeletgrav paa L i 1 1 e s u 1, V i k n a, som nærmest maa dateres til Vendeltid eller perioden umiddelbart for vikingetiden, samt fra en brandgrav paa Aas i Beitstaden, hvori bl. a. foreligger et ornamen- teret broncebeslag (til et hovre?) av enestaaende form. Det bekræf- tes stadig ved nye fund, at likbrændingen har holdt sig som gjen- nemgaaende skik i Indherredsbygderne i vikingetiden, mens ske- letbegravelsen allerede tidlig fik indpas ute ved kysten. En liten fingerring av guld dannet av en rund ten, hvis ender er slynget øm hinanden i en knute omtrent som paa armringen Rygh 707 er skjænket av konsul P. Dahll, Molde. Den er fundet før ca. 30 aar siden paa Gjermundnes i Vestnesog skriver sig utvilsomt fra vikingetiden. 36 nummere tilhører middelalderen og efterrefor- m a t o r i s k tid. Herav kan nævnes 2 gipsavstopninger, den ene av et relief paa en kirkeklokke i S k e i kirke, O g n d a 1 e n, fore- stillende Nidarholm klosters sigil, den anden av relieffer paa en kirkeklokke i Alstadhaug kirke, Skogn, hvorav den ene forestiller St. Olav trædende paa en menneskefigur (cfr. Aarsb. fra For. t. n. Fortidsm. Bev. 1907, s. 276, fig. 30—33). Fra en forholdsvis sen tid skriver sig vistnok et ufuldstændig kranium av et menneske søm er fundet i et av en stenhelle dækket, uregelmæssig rum i en ur ved Granheim (Hoislomo), Skogn, aabenbart en lappegrav. De resterende 16 nummere omfatter saker søm ikke nærmere kan tidsbestemmes. Man har i det forlopne aar føretat undersøkeiser øg gravninger i R o m s d a 1 e n, N o r d m o r e, Verran, Skogn, V e r d a 1 e n, S k a t V a 1, H e g r a, S e 1 b u og A a 1 e n. Desuten har lektor A. Nummedal foretat bøpladsundersøkelser omkring Kristian- sund og forskjellige andre steder i NordmøreogRømsda- 1 e n. Ved ingeniør H. O. Christiansen er det store gravfelt fra 22 AARSBERETNING FOR 1921 ældre jernalder paa H a 1 1 e m i V e r d a 1 e n blit kartlagt. Til dette arbeides bekostning har komiteen til iitgivelse av en bygde- bok om Verdalen bidraget med kr, 300.00. Likeledes er bygdeborgen paa Hooya i Selbu blit opmaalt og kartlagt av stud. ing. Tormod Moxnes. Sammen med statsarkivar dr. Just Bing foretok konservator i september en reise til H e g r a og B e i t s t a d e n for at studere de der værende helleristninger fra broncealderen. Til konservators og amanuensis Bjorns reiser i Museet^ tjeneste er fri- billetter velvilligst utstedt av Nordenfjeldske, Fosens, Indherreds, Namsos, Namdalens og Helgelandske dampskibsselskaper. Utarbeidelsen av en topografisk seddelkatalog for alle samlin- gens avdelinger er i det forlopne aar blit avsluttet. Likeledes er der blit utskrevet en topografisk seddelkatalog over alle forhistoriske fund i Nord-Norge. Efterat den nye præparant H. Fewkes efter præparant J. Rythers dod den 17. mårs hadde overtal sit arbeide den 1. juni, har man med kraft kunnet gjenopta præpareringen av jernsakerne. Da den tidligere anvendte metode med utvanding og efterfolgende parafinkokning neppe er tilstrækkelig til en varig kon- servering, er man begyndt at gaa over til Rosenbergske præpare - ringsmetode, men det vil vistnok være nodvendig at præparanten gives anledning til at studere denne metode paa nærmere hold ved et av de museer, hvor den anvendes. Av forskjellige grunde har de meget paakrævede, storre omordningsarbeider endnu ikke kunnet paabegyndes. Man har ikke rukket længere end til de forberedende arbeider som præparering, omskrivning av etiketter og lign. Ved velvillig imotekommenhet fra professor dr. A. W. Broggers side har man faat utvekslet 8 ostlandske fundstykker med et tilsva- rende antal tronderske fund i Universitetels Oldsaksamling. I Nordenfjeldske Kunstindustrimuseums tronderske solvutstil- ling i april maaned deltok man ved utlaan av 9 nummere. Oldsaksamlingen har ogsaa iaar at beklage tapet av en av sine bedste tillidsmænd, nemlig lærer og ordforer Engel Mesloe i Opdal, som avgik ved doden den 1. mårs 1921. En række fund i Opdal er gjennem ham blit indsendt til museet i aarenes lop. Ogsaa iaar har endel interesserte mænd gjennem overlæge Alex- ander Holst skjænket bidrag til et fond, « Sparebankforstanderes fond», som nu er vokset til kr. 584.68; bestemmelse om dets anven- delse vil senere bli truffet. Folgende har i det forlopne aar yderligere tilstillet samlingen gaver: Gaardbruker O. N. Haltli, Rindalen: Et gammelt, jordfundet okse- blad. Lektor A. Nummedal, Kristiansund: Diverse fund fra stenalders bo- pladse i Romsdalen og Nordmore; gronstensoks fra Brunsviken ved Kristiansund. AARSBERETNING FOR 1921 23 Gaarclbruker J. Eikrem, Aiikra: Fund fra stenalders bopladse paa Eikrem. Gaardbruker J. Vinge, Dolnio}^ Hitra: Pilespids av flint, Gaardbruker Ole E. Flaa, Øksendalen: Jordfundet bryne av kvart- sitskifer samt en avlsten. Agent S. Tofte, Trondhjem: 3 pilespidser av flint fra Wisconsin, U. S. A. Sergent J. A. Dybdal, Rissa: Et gammelt, jordfundet okseblad. Gaardbruker G. Krognes, Rissa: Saltkar av klebersten fra middel- alderen. Konservator T. Soot-Ryen, Tromso: Naal av ben, knokler, musling- skaller m. m. fra huler paa Halmoy, Fiatanger. Lærer Elias Moe, Hemne: Diverse flintfund fra bopladse ved det indre av Hemnefjorden. Fhv. herredskasserer Ryther, Melhus: Liten bismer av træ, et gam- melt fyrtoi. Gaardbruker Per J. Gjelvold, Ørlandet: Et gravfund fra vikingetiden. Gaardbruker P. Grande, Verran: Diverse gravfund fra vikingetiden. Snekker P. Pedersen, Trondhjem: Sortglaseret, trebenet lerpotte med skafthaandtak fra Tangen bruk, Stjordalen. Dovrehanens anlæg she styrelse: Middelaldersk okseblad fundet ved Drivstua, Opdal. Furer J. E. Loumo, Næroy: En gammel haandkvernsten. Gaardbruker Karl Moksnes, Frosta: Haandtenshjul, vævlod m. m. fra en gammel hustomt paa Froystad. Gaardbruker A. O. Bjorncbo, Leksviken: Kvartsbryne fra ældre jernalder. Gaardbruker H. A. Bjørnerem, Mien, Romsd.: Øks av gronsten. Fane junker Aarseth, Veoy: Sverd og okseblad fra vikingetiden. Gaardbruker K. J. Aas, Beitstaden: Gravfund fra vikingetiden. Gaardbruker O. Solem, Skogn: Diverse gravfund fra vikingetiden fra Granheim (Hoislomo). Gaardbruker M. Oyum, Grong: Stykke av et kar av klebersten. K. Arntssen, Ranilo, Rennebu: Vævlod av klebersten. Gaardbruker O. J. Hammer, Stjordalen: Spydspids fra vikingetiden. Gaardbruker H. Vikan, Sve, Skatval: Gammelt hundehalsbaand, hornskeform. Fru Signe Ryan, Henning, Sparbu: Øddstvkke av en megalitisk flintdolk. Gaardbruker P. Gaasoy, Aukra: Myrfundet garnstikke(?) av træ. Gaardbruker A. Sannan, Kalvaabakken, Ørlandet: Øks av sten. Gaardbruker K. J. Knutsen, Haukaas, Frena: 2 vævlod m. m. Gaardbruker J. Botngaarden, Bjugn: Øks av sten, fiskesokk av sten, m. m. Gaardbruker H. O. Bugge, Nesset, Romsd.: Øks av sten. 24 AARSBERETNING FOR 1921 Gaardbriiker L. Solstad, Tustra: Hakke og oks av sten, tveegget kniv av skifer. Gaardbruker O. E. Bersaas, Nesset, Romsd.: Tildannet sten av uviss bestemmelse. Gaardbruker Magnus Khiksdalen, Meraker: Slaggprove efter myr- malmsmeltning. Gaardbruker P. L. Hov, Aalen: Økseblad fra vikingetiden, Gaardbruker Sachæus Gilstad, Skogn: Flintsag fra yngre stenalder. Gaardbruker L. H. Kirkhus, Aalen: Diverse gravfund fra vikinge- tiden. Gaardbruker R. O. Ronningen, Aalen: Diverse gravfund fra vikin- getiden. Gaardbruker E. Rokones, Rennebu: Tildannet sten av uviss be- stemmelse. Lærer Fr .Sjaavik, Softing, Yefsn: Økseblad fra middelalderen. Fhv. vaktmester Nielsen, Trondhjem: Fiskelekk av ben. Butikchef J. Bergmann, Trondhjem: Roset av træ samt en engle- figur fra Vor Frue kirkes gamle inventar. Lensmand E. Hole, Aukra: Flintfund fra en stenalders boplads. Gaardbruker K. Malme, Frena: Flintfund fra en stenalders boplads. Frk. Liska Michelet, Trondhjem: 2 signeter, hvorav det ene er Trondhjems stiftamtstues. Tandlæge N. B. HerloJ'son, Trondhjem: Gammel broncebjelde fun- det paa Hestoya, Skogn. Gaardbruker P. Hemre, Hegra: KoUehode av sten, bryne av kvart- sitskifer, m. m. Gaardbruker Iver Holmen, Hjellan, Vuku: Tilhuggersten fra sten- alderen. Stud. polyt. Leif Stuedahl, Kristiania: Stykke av en pilespids av skifer fundet paa Gjetneset ved Stuguvoll, Tydalen. Gaardbruker Ivar Hoff, Bratland, Hemnes: Fiskesokk av sten, bor av kvarts, m. m. Konsul Peter Dahll, Molde: Fingerring av guld fra vikingetiden fundet paa Gjermundnes, Romsd., pilespids fra ældre jernalder antagelig fra Syltebo, Eresfjord, pilespids av flint ant. fra Romsdalen, st3dvke av en lerkrukke fra Nord-Afrika, et kaarde- hefte, en sabel, 2 stigboiler, et par messingsporer fra nyere tid. Gaardbruker Knut Herremsmo, Rennebu: Spydspids fra vikinge- tiden. Farmer P. A. K. Hesselberg, Washougal, U. S. A.: Et par solvsporer som har tilhort dragonloitnant Peter Andreas Kramer Hessel- berg (1787—1849) paa Sorkil, Hegra. Musikfurer O. Andersen, Trondhjem: Spydspids(?) av jern fundet ved Lerkendal. Skrifthugger J. Opdahl, Trondhjem: En gammel jernnokkel. AARSBERETXING FOR 1921 25 Gaardbruker J. Selnes, Lensviken: Ufuldstændig hakke av sten, flint- og kvartsavfald fra en stenalders boplads. Skoleelev Oddvar Gronlie, Trondhjem: Kopi av en av ham funden runeindskrift ([A]ve Maria gracia [plena]) i Sakshaug gamle kirke. Avtryk av stenhuggermerker fra samme kirke. Magnus Lie, Trondhjem: En kirkelig off erbosse. Lods H. Oien, Vik, Helgeland: Bryne fra en vikingetids grav. Fru A. C. Lyng, Trondhjem: Et ældre fotografi av Gokstadskibet med prøve av skibets træverk. Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum: «Tronderske Studier» 1 — 2. 26 AARSBERETNING FOR 1921 Mynt- og Medaljesamlingen. (Bestyrer; Victor Ronander). Ved kjop og gaver har samlingen i aarets lop hat en tilvekst paa 446 nummere, hvorav 3 solvmedaljcr, 13 medaljer av bronce, og 1 av tin, 85 solvmynter, 257 kobhermynter, 13 nikkel- og 14 jernmynter, 60 papirpenge. Blandt tilveksten maa særlig fremhæves en betydelig gave fra konsul Dahll, Molde. Den bestaar av 8 medaljer i solv og bronce, deriblandt en stor sølvmedalje av J. Holm, slagen 1653 i anled- ning av kong Johann Casimirs besok i Danzig, 54 storre og mindre solvmynter, 144 kobbermynter, 4 pengesedler. Desuten har samlingen i det forlopne aar mottat gaver fra følgende: Fru Wilhelmine Schreiner, Trondhjem Grosserer Dyre Halse, Trondhjem Numismatiska Foreningen, Stockholm Stuert F. Christensen, Trondhjem Kirkesanger Edin Berg, Ekne Sagbruksarbeider Alfred Moe, Trondhjem Byfogedkontorist Ole Petersen, Trondhjem Kongsberg Myntverk Professor Alfred Getz, Trondhjem Agent Tofte, Trondhjem O. Bratlie, Trolla AARSBERETNING FOR 1921 27 Den botaniske samling. (Bestyrer: Dr. phil. H. Printz). Samlingen er ogsaa iaar foroket ved gaver, hvoriblandt forst og fremst maa anfores 615 ark norske karplanter fra docent R. Tambs Lyche, Trondhjem. Heri findes adskillige sjeldnere arter fra nye findesteder. Endvidere har doktor Schafer, Spitsbergen, oversendt 51 ark karplanter indsamlet sommeren 1921 i omegnen av Kings Bay. Doktor Schafer har ogsaa sendt en række moser og andre krypto- gamer og har desuten lovet i lopet av sommeren 1922 at foreta ind- samlinger av ferskvandsalger fra Spitsbergen. Der er i den anled- ning stillet til doktorens raadighet de nodvendige glas og andet præparationsmateriale. Til kryptogamherbariet har pastor Bjørn Elle, Madagascar, indsendt en række luftalger væsentlig fra omegnen av Vangain- drano paa Madagascar. Dette materiale vil i nærmeste fremtid bli bearbeidet av samlingens bestyrer. Docent dr. B. Lynge, Kristiania, der sammen med professor O. Holtedahl besokte Novaja Semlja sommeren 1921, har velvil- ligst indsamlet ca. 80 glas ferskvandsalger, væsentlig fra Novaja Semljas vestkyst. For at kunne tilveiebringe et saavidt mulig fyldig materiale av arktiske ferskvandsalger er der fra den botaniske samling medsendt «Maud» -ekspeditionen en række glas og fikseringsvæsker, og eks- peditionens biolog dr. H. U. Sverdrup har velvilligst lovet at fore- staa indsamlingen. Til samlingens bestyrer er tidligere sendt til bearbeidelse de alger der blev indsamlet av professor dr. H. G. SiMMONspaa den 2den «Fram»-færd i det nordligste Gronland i 1898 — 1902. Sammen med det tidligere nævnte materiale fra Spitsbergen og Novaja Semlja vil der saaledes bli sammenbragt et forholdsvis fyldig stof til belys- ning av de arktiske egnes algevegetation. I og utenfor Trondhjemsf jorden er der hele aaret igjennem blit foretat skrapninger efter havalger, og Videnskapsselskapet er nu i besiddelse av et meget rikt materiale til belysning av havalgernes optræden og periodiske vekslinger ved Trøndelagens kyster. Om 28 AARSBERETNING FOR 1921 disse undersokelser, der nu har været drevet i en række aar, vil der i nærmeste fremtid bli utsendt en utforlig beretning. Paa grund av det utilstrækkelige annuum som samlingen raa- der over, har selve museumsvirksomheten iaar som tidligere des- værre maattet indskrænkes mest mulig. Av samlingens annuum kr. 800.00 skal der — foruten til indkjop av alt præparationsmate- riel — ogsaa utredes alle utgiiter til videnskabelige utensilier av enhver art, kontorrekvisita, porto, samt leilighetsvis ogsaa betales Ion for den nodvendigste hjælp til præparationsarbeide." Den bota- niske samling er nu den eneste av selskapets storre samlinger som ikke raader over fast præparationshjælp. Under disse forhold er det umulig at der ved den botaniske samling kan iverksættes nogen effektiv museumsvirksomhet, især da størsteparten av de ældre samlinger endnu er magasinert i uopklæbet stand og ogsaa i denne henseende ligger meget langt tilbake. Til videnskabelige undersokelser har lektor dr. Hj. Moller, Stockholm, hat tillaans samlingens materiale av Timmia, Diphijs- cium (Webera), Buxbaamia og Georgia (Tetraphis). Docent dr. B. Lynge har revidert lavartene i Gunnerus's her- barium. Herom er der trykt en beretning: Lichens in the Herba- rium Gunnerus i selskapets skrifter 1920. Professor dr. V. F. Brotherus, Helsingfors, har revidert slektene Amblystegium, Brachijtheciiim, Bryum og Fontinalis. AARSBERETNING FOR 1921 29 Zoologisk samling. 1. SamlinfJsbestyrer: O. Nohdgård (fugler, fisker og evertebratcr). '2. — »— ' C. Dons (pattedyr, krypdyr og padder samt cvertebrater). F u gi e s a m 1 i n ge n. Forslmesler Solberg skjenket avde- lingen i begynnelsen av året 2 kongeørner. De var fanget av hr. Arne Stensdal på Stensdal i Agdenes den Vi 1921. I april fikk samlingen fra fru lensmann Dahl en utstoppet hubro, og den ^5 fikk vi tilsendt fra Melhus en voksen hun av heilo, Charadrius plunialis. Den var gave av hr. Johan Lorvik, Melhus. Likeledes fikk samlingen som gave av hr. Anders Storhaugen en varietet av gråspurv fra Kvål, ^°/8 1921. En tyvjo, Slercorariiis parasiticiis, blev skutt Vq på klokker- gården Berg i Stod og sendt selskapet som gave av kirkesanger S. A. RoMO. Den ^'9 blev en krikand, Anas crecca, skutt på gården Bævre i Surnadal av John O. Bævre. Fuglen hadde en ring om toten. Hr. Edvard Aarnes, Surna, sendte foten med ringen til den zool. samling som igjen ekspederte den til sin engelske adresse: Messrs H. F. & G. Witherby, 326 High Holburn, London. Denne krikand var merket som unge ved Beckside, Longlown, Cumberland, England den 28. august 1919. Som tilvekst blandt utenlandske fugler kan nevnes at en Amazonpapegøie, Chrijsotis aestiva Lath., er erholdt som gave av hr. verksmesler Rinnan den Vs 1921. Fi ske saml in gen. Den Vi fant hr. Aksel Hoivik et eks- emplar av den typiske Atlanterhavsfisk Argyropelecus olfersi flytende i sjøens overflate ved gården Høivik i Velfjorden. Et eksemplar tatt ved Telnes i Melfjord vinteren 1919 — 20 hadde en tolallengde av 4,fi cm., men eksemplaret fra Velfjord malte 6,5 cm. Sistnevnte blev mottat som gave av hr. Aksel Høivik. I slutten av januar 1921 tiskedes i kastenot sammen med småmort i Hallarvågen ved Slorhallaren, Frøya, et eksemplar av Miigil chelo. Det var en han med tynne og småle testes. 30 AARSBERETNING FOR 1921 Fiskens totallengde 41 cm. Gave til Selskapet av hr. B. Løseth. Et individ av denne fisk fangedes i november 1890 ved Kri- stianssund som forblev nordgrense til 1905, da V. Storm i års- beretningen omtaler et eksemplar fisket ved Hevne. I 1921 kunde altså nordgrensen flyttes til Frøya. Den 22/3 fantes i Botnvåg på FJeldværøj^ Hitra, en sølv- kveite, Trachypteriis arcticiis, ilanddreven. Det var litt liv i fisken, da den blev observert. Halefinnen var ødelagt. Der sat nogen garnmasker på sporen, så halefinnen muligens var skadet under berøring med garn. Det var en hanfisk. Lengden fra snuten til haleroten var 2,2 m. Nakkeparliet var ødelagt så det kunde ikke sees om der hadde været nakkestråler. I underkjeven var 12 små tenner og i overkjeven 14. I spiserøret var der blad av Zostera marina og i svelget et par blærer av Fiicns, men disse ting var vistnok tilfeldigvis kommet inn i munnen. Fisken blev sendt av hr. Johan Lervik. En 4-trået tangbrosme, Onos cinibriiis, 1. 38 cm., fiskedes på line den ^-/4 i ytre Skillebotn, I5rønnøy, av hr. Sverre Trælvik som sendte fisken til selskapet. I rennen mellem Agdenes og Brettingsnes fikk vi under skrapning i midten av juni på el dyp av ca. 300 m. 2 Lijcodes, et større eksemplar med totallengde 10,8 cm. og hodelengde 1,8 cm., og et mindre med totallengde 5,8 cm., og hodelengde 0,9 cm. Hodelengden går således 6 — 7 ganger op i totallengden, og da der forekom tydelige gruper under øinene og på underkjeven, må arten være Lijcodes sarsi CoLLETT. En sølvuer. Spanis conirodonfus, ca. 40 cm. lang, fiskedes på snøre ^^9 av Johan og John Bjorsvik, Vingsand, Bjørnør. Væreier H. J. Døsen, Åsvær, Helgeland, sendte sel- skapet 22/9 en fisk fanget på 50—60 favner utenfor fiskeværet Åsvær. Det viste sig å være en knurr, Trigia giirnardns, 1. 39 cm. Den ^"/n 1921 fiskedes ved Sauøy, Froan, en dobbeltflyndre av rødspette, Pleuronectes platessa, 1. 36,8 cm.. Den var ensfar- vet på begge sider, men venstre side manglet ben knutene på liodet. Små rognkorn i ovariene. Den ^Vii fiskedes på sild- garn på Urstaviken i Skilleboten, Brønnøy, en av de store tang- nåler Nerophis aeqiwreus. Denne fiskart synes å være temmelig sjelden ved Nord-Norges kyster. Fisken blev sendt som gave av hr. Jørgen Hansen Trælvik. En makrelgjedde, Scombresox saiirus, 1. 27 cm., fantes den ^Vii i fjæren ved fiskeværet Aa i Lofoten. Der hadde været storm, og fisken var kastel i land av sjøen. Gave til selskapet av hr. O. Ottesen i firmaet S. H. Ellingsen, Aa. Den "Vn kom en stor laks drivende nedover Nidelven. Den blev optalt et stykke ovenfor Elgeseter bro. Den var død og hadde sannsynligvis været død i flere dager. Det var en han- AARSBERETNING FOR 1921 31 laks, 1. 117 cm. Haken på underkjeven var mindre enn man efter fiskens størrelse skulde vente. Gave av lærer M. Wik på Kalvskindets skole. En annen storlaks blev funnen død ved gangbroen til Xidarøy ved Trondhjem den V12 1921. Likeledes hanlaks, 1. 134 cm. I forrige beretning er omtalt en storlaks som den ^°/i2 1920 kom drivende nedover Steinkjerelven. I selskapets museum finnes en utstoppet hanlaks fra Hevne. Lengde 130 cm. Ved undersøkelse av skjellprøver har prof. dr. Knut Dahl kunnet gi lølgende oplysninger om disse lakser: 1. Hevnelaksen, cT 1. 130 cm., har levet 2 vintre som ung i elv og 4 vintre i sjøen. Gytning i det 7. år. 2. Sleinkjerlaksen. ^ 1. 132,5 cm. IV12 1920, har levet 3 vintre som ung i elv og mindst 3 vintre i sjøen. Det er sann- synlig at fisken har levet 4 vintre i sjøen og har gytt i sit 8. år. B. Laks fra Nidelven, o" 1. 117 cm., ^'"/n 1921. har levet 2 vintre i elv som ung og 3 vintre i sjøen. Har ikke tid- ligere gytt. 4. Laks fra Nidelven, c? 1. 134 cm., ^12 1921, har levet 4 vintre i elv som ung og 4 vintre i sjøen. Har ikke tid- ligere gytt. Disse oplysninger av prof. Knut Dahl synes at tyde på at laksen har en kort levetid. Den ^12 fangedes i garn ved Sauøy, Froan, en panserulk, Agoniis cataphractiis $ , 1. 18 cm. Gave til selskapet av hr. Oluf Wold. En fløitisk. Callionymus lijra c^, fiskedes i Dolm sogn, Hitra, den ^"Vi2. Gave av hr. Anton Skipnes. Fjordu ndersøkelser. Professor dr. Kristine Bonnevie med sin assistent frøken Ruud samt dr. Hj. Broch, konserva- tor Natvig, kaptein Ullmann samt flere zoologiske studenter hadde i juni måned «Gunnerus» til hjelp ved undersøkeiser i fjordløpet mellem Agdenes og Brettin^snes. Der blev gjort fund av betydelig interesse. Senere blev der foretatt en mengde bund- skrapninger pa forskjellige steder i Trondhjemstjorden. I disse deltok prof. dr. O. Carlgren og frue fra Lunds universitet samt fil. lic. Folke Borg og T. Gislen fra Upsala og dr. philos. B. Hanstrøm fra Landskrona. Blant annet blev konstatert at knivskjell. Solen ensis, fanles levende i Trondhjemsfjorden, nem- lig ved Geitneset. Museets og stasjonens materiale av aktinier blev bestemt av professor Carlgren. I juli måned hadde vi ved stasjonen hesøk av professor Gruvel fra Paris. Han ønsket å se utklekningsavdelingen, akvariet, og «Gunnerus». Mot slutten av året ulkom i selskapets skrifter for 1920: «Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden II ». 32 AARSBERETNING FOR 1921 P a 1 1 e d y r S a m 1 i n g e n. Den i forrige årsberetning omtalte horn- krone av hjort fra ca. 1680 som av avdøde cand. U. Sverdrup var tiltenkt Videnskapsselskapet og som var innsendt til delte, blev av hans gjenlevende bror, G. Sverdrup, Indre Nærøy, for- langt utlevert. Ifølge direksjonsbeslultning blev den da tatt ned fra sin plass i samlingene og sendt til hr. Sverdrup som har ønsket å beholde den til sin død, da den atter vil bli sel- skapets eiendom. Følgende gaver er mottatt i 1921: 1. Et horn av rensdyr, Rangifer tarandiis, skutt i Lierne 1912. Et meget stort og kraftig horn med ialt 32 spisser. Hornet er foreløbig magasinert av plasshensyn. Gave fra fru Vilhelmine Schreiner, Trondhjem. 2. En markmus, Microtiis agrestis, fanget i Rissa. Gave fra præparant A. Dircks, T.hjem. 3. To unge spissmus, Sorex araneiis, fanget i Rissa. Gave fra præparant A. Dircks, T.hjem. 4. Varietet av hare, Lepiis timidus, skutt på Nærøy. Eksem- plaret som er i vinterdrakt, skutt senhøstes, har rødlig hode og har et svakt rødlig skjær over ryggen. Utstoppet. Gave fra skoginspektør Aaeng, Trondhjem. 5. Et par ekornaper, Hepale sp., fra Bahia i Sydamerika. Utstoppet. Gave fra kaptein Solum, Trondhjem. Samlingen er i årets løp benyttet av lektor O. Ingerrigtsen, Bergen, som har studert museets materiale av hjortekranier. Et par kranier av køller er utlånt i samme øiemed. I evert ebra t samlingen er der fortsatt med ordning og delvis revisjon av eldre magasinert materiale. Dette er skaffet plass i særkilte skap i arbeidsværelsene hvor vi har lagt an paa å samle et nogenlunde fyldig materiale av Trondhjemsfjordens dyreliv. Da plassen i ulstillingssamlingen er noget knapp, er saadanne glass som ikke egner sig for en skuesamling, overført til maga- sinskapene, hvor ogsaa materialet fra sommerens ekskursjoner med «Gunnerus» blir opbevart. AARSBERETNING FOR 1921 33 Mineralsamlingen. (Bestj'rer Carl Schulz i. I 1921 er følgende gaver indkommet til mineralsamlingen: Fra stykjunker Kregnes: Fossil stamme og stenkulsprover fra Spitsbergen. « gaardbruker Storholt, Rindalsskogen: Fossile plantedele og stenkulsprover fra Alberta, Kanada. « H, T. Petersen, Lebesby, Finmarken: Prøver av bergarter, Lebesby. « ingeniør Gurholt: 2 store bergkrystaller fra fjeldsprængning for veien fra Borsa til Orkedalen. « Sablassen, Gavelsluft, Tana: 2 «Torstene», svovlkisknoller, Ga- velsluft. « gaardbruker M. Movik, Salten: 1 større krystal av granat, Movik. « bergingeniør O. A. Bachke: Fossiler fra Kings Bay, Spitsbergen. « konsul Peter F. Dahll, Molde, en liten guldklump fra Austra- lien, utgravet og hjembragt av proprietær W. Gorwell omkr. 1850. Fra sydnorske findesteder er en del mineraler kjopt hos mine- ralhandler Leopold Pedersen, Skien. Likeledes er en del mineraler — tildels fra nyere ostafrikanske findesteder — indkjopt hos mineralhandlerne Wilh. Maucher og Arthur Kiesche i Miinchen. 34 AARSBERETNING FOR 1921 Biblioteket. (Bibliotekar: Dr. Joh. D Landmark). Boksamlingen er i 1921 foroket med 1883 katalognummere. Des- uten er indkommet 12 karter, 8 manuskripter samt 1 portræt og 2 prospekter, alt fordelt som nedenstaaende tabel viser. I siste rubrik er samtidig utlaanet angit. Skrifter av naturvidensk. indhold. Skrifter av historisk indhold Skrifter av blandet indhold Skrifter i andre fag Sum Karter Prospekter og Portrætter. Manuskripter Tilvekst Ved kjøp Bind 45 60 8 15 128 Ved gave el. bytte Bind 570 405 130 650 1755 Tilsam- men Bind 615 465 138 665 1883 Utlaan Bind 345 966 119 660 2090 17 Biblioteket har ogsaa iaar mottat Revue des deux Mondes som gave fra justitiarius Beichmann. Første del av katalogen over Boecks bibliotek blev utsendt i slutten av mai, indledet med Boecks biografi, forfattet av froken Aagaat Daae og forsynet med billede av Thv. Boeck, 10 andre familieportrætter, 3 fotografier av hans biblioteksrum samt 5 facsimiler fra hans boker og manuskripter. Omkostningerne ved utgivelsen blev væsentlig bestridt ved gave fra en privatmand, som ikke onsker sit navn omtalt. Ved aarets utgang har biblioteket for 1921 mottat 52 tidsskrifter i betalt abonnement, nemlig 18 naturvidenskabelige, 23 arkæologisk- historiske, 6 bibliotekstidsskrifter, 3 av blandet indhold og 2 i andre AARSBERETNING FOR 1921 35 fag. Av subskriptionsverker haves lopende ialt 15, derav 7 natur- videnskabelige, 5 historisk-arkæologiske og 3 av blandet indhold. Til Universitetsbiblioteket har været utlaant 14 manuskripter og 24 bind boker, til Riksarkivet en samling av Vosgraffs norske pro- spekter, til Den Biologiske Station i Drobak 1 bind og til Det Kon- gelige Bibliotek i Kjobenhavn 1 bind. Fra Universitetsbiblioteket har været hitlaant 23 bind og 1 ma- nuskript, fra Det Kongelige Bibliotek i Kjobenhavn 2 bind, fra Vetenskapsakademiens Bibliotek i Stockholm 2 bind, I lopet av hosten er storsteparten av den gjenstaaende medicin- ske litteratur flyttet op paa loftet og der indsat i hylder. Herved opnaadde man i bibliotekets bokrum plads for en omflytning av avdelingerne Filosofi, Politik, Matematik, Kunstvidenskap, Fysik og Kemi, saaledes at der kunde indvindes adskillig plads for den slørre forokelse i avdelingerne Botanik og Zoologi. Behovet for en ny bygning til biblioteket er stadig mere fremtrædende. Ved aarets slutning mottok biblioteket fra en utvandret tronder hr. Peter Hesselberg i Washougal i staten Washington i De Fore- nede Stater som gave en gammel familiebibel med slegtsoptegnel- ser. Boken er et særdeles smukt eksemplar av Christian den 4des store bibel av 1633. Den har i sin tid tilhort assessor Frederich Stochflet, f. 1701 og justitsraad i 1734. Av ham er anfort faren Hannibal Stochflet f. 1649, d. 1721, og bedstefaren Jacob Eggertsøn Stochflet, f. 1607, d. 1652, Senere er bibelen gaat over i slegten Hes- selbergs eie, idet giveren har oplyst, at fire ætled har eiet den. Han har opfort Ole Hesselberg, sorenskriver, f. 1753, d, 1806, som har sønnen Peter Andreas Kramer Hesselberg d, æ., loitnant ved dra- gonerne, f, 1787, d. 1849. Han efterlater boken til giverens far Peter Olaus Hesselberg, f. 1819, boende paa gaarden Sørkil, d. 1906. Hans son Peter Andreas Kramer Hesselberg d. y., farmer i Amerika, har den 14de november 1921 sendt bibelen til Videnskab^selskabet med ønsket om, at den bevares som en erindring om slegten Hesselberg. Bibliotekets bytteforbindelser er i 1921 oket med følgende: Stats- biblioteket i Aarhus, Universitetsbiblioteket i Helsingfors, Labora- torio di zoologia generale e agraria in Portici, Faculté des Sciences de rUniversité Masaryk, Briinn, Societé des Sciences, Warschau, Atlantic Biologicai Station, New Brunswick, Massachusets Institute of Technology Library, Cambridge, Mass. 36 AARSBERETNING FOR 1921 Gaver til biblioteket er mottat fra følgende institutioner: Carlsberglaboratoriets Bestyrelse, Kbh.; Carnegie Endowment for International Peace, Wash.; Eksamenskommissionen for den hoiere lærerprove; Fiske- ridirektoren Bergen; Fiskeridirektoren i Kbh.; Fylkesmanden i Nord-Trondelag, Fylkesmanden i Sor-Trondelag; Inspektoren for ferskvandsfiskerierne; Kirkcdepartenientet; Kommissionen for Hav- undersøgelser, Kbh.: Kgl. statistiska centralbyrån, Sth.; Landbruks- departementet; Medicinaldirektøren, Medicinske Selskab, Kra.; Me- teorologiska Gentralanstalten, Sth.; Nordenfjeldske Kunstindustri- museum; Nord-Trondelags Skogselskap, Steinkjer; Norsk Husflids Venner, Trhj.; Norske Historiske Kildeskriftskommission; Norske Lægeforening, Kra.; Norske Nationalforening mot Tuberkulosen, Retsmedicinske Kommission; Selskabet Ny Jord, Kra.; Socialde- partementet; Société Hollandaise des Sciences de Harlem; Stortin- gets kontor; Sor-Trondelags Landbruksskole; Trhj. Arbeiderfore- ning, Trhj. Fagskole, Trhj. Fiskeriseiskap, Trhj. Handelsgymna- sium, Trhj. Magistrat, Trhj. Maskinistskole, Trhj. tekniske Mel- lemskole, Trh.. Turistforening, Trondernes Arbeidersamfund; Un- dervisningsministeriet, Kbh.; Universitetet i Kbh.; Universitetet i Kra.; Universitetsbiblioteket i Kra.; Vasdragsdirektoren. Fra følgende aviser og tidsskrifter: Arbeidets Ret, Dagsposten, Dovre, Fjeld-Ljom, Folketidende, Fosens Blad, Han- delsbestyreren. Helgelands Blad, Hyrden, Hogskulebladet, Indtrøn- delagen, Lofotposten, Lokomotivmands Tidende, The Nation New- York, Navigatøren, Nidaros, Nordenfjeldsk Tidende, Nordre Trhj. Amtstidende, Norges Utenrikshandel, Norsk Kundgjorelsestidende. Norsk Magazin for Lægevidenskaben, «Nu», Ny Tid, St. Olaf, So- ciale Meddelelser, Statistisk Maanedsskrift, Stjordalens Blad, Sverre, Sor-Trondelag, Sor-Trondelag Socialdemokrat, Tegn og Tale, Tids- skrift for Den norske Lægeforening, Tidsskrift for Slagtere og Pøl- semakere, Thinglæsningstidende før Trhj., Trhj. Adresseavis, Trøn- delag Søcial-Demokrat, Under Dusken. Fra følgende private : Læge Alex. Arnfinsen, Trhj.; Stipen- diat Anton Aure, Stabæk; Amanuensis A. Bjørn, Kra.; Divisions- læge H. Bryn, Trhj.; Professor A. W. Brøgger, Kra.; Ingeniør R. AARSBERETNING FOR 1921 37 Biichler, Aachen; Boktrykker J. Christiansen, Trhj.; Hr. José Isaac Corral, Madrid; Professor Fr. Dahl, Kbh.; Professor Knut Dahl, Aas; Konsul P. F. Dahll, Molde; Konservator C. Dons, Trhj.; Professor Aage Friis, Kbh.; Konservator J. A. Grieg, Bergen; Hr. Oddvar Gronlie, Trhj.; Hr. H. Gundersen, Melbourne; Direktor M. Kufferath, Bruxelles; Stipendiat Handagard, Lysaker; Froken Fredrikke Holtermann, Trhj.; Rorlægger K. Lund, Trhj.; Fylkes- mand H. Loken, Kra.; Hospitalsprest N. Mageissen, Trhj.; Profes- sor G. Mittag-Leffler, Sth.; Kommandorkaptein H. Moe, Trhj.; Konsei-vator Nicolaissen, Tromso; Konservator Nordgaard, Trhj.; Mag. scient. Chr. Petersen, Kbh.; Konservator Th. Petersen, Trhj.; Konservator H. Printz, Trhj.; Rektor Qvigstad, Tromso; Dr. Hans Reusch, Nordstrand; Postekspeditor O. Schmidt, Trhj.; Professor S. Schmidt- Nielsen, Trhj.; Fiskeriintendant L. Schmidtnielsen, Trhj.; Studienrat Philipp Schnitzlein, Berlin; Direktor Fr. B. Wallem, Trhj.; Bibliotekar A. M. Wiesener, Bergen. 38 AARSBERETNING FOR 1921 Fra følgende institutioner er bøker mottat ved bytte: Åbo. Åbo Akademi. Aas. Norges Landbrukshoiskole. Adelaide. Royal Society of South Australia. Amsterdam. Koninklijke Akademie van Wetenschappen. Basel. Naturforschende Gesellschaft. Bergen. Bergens Museum. Selskapet for de norske Fiskeriers Fremme. Berkeley. University of California. Berlin. K. preussische Akademie der Wissenschaften. Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte. Gesellschaft fiir Erdkunde. Gesellschaft Naturforschender Freunde zu Berlin. K. Preuss. meteorologisches Institut. Zoologisches Museum. Deutscher Seefischerei-Verein. Bern. Historisches Museum. Bonn. Naturhistorisches Verein der preuss. Rheinlande und West- falens. Bordeaux. Société Linnéenne de Bordeaux. Boston. American Acadcmy of Art and Science. The Boston Societv of Natural History. AARSBERETNING FOR 1921 Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein zu Bremen, Brisbane. Queensland Museum. Bruxelles. Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de Belgique. Observatoire Royal de Belgique. Société d'Anthropologie de Bruxelles. Société Royale de Botanique de Belgique. Société Royale Zoologique et Malacologique de Belgique. B r ii n n. Faculté des Sciences de l'Université Massai-yk. Budapest. Ungarische geol. Reichsanstalt. Buenos Aires. Muceo Nacional de Historia Natural. B u f f a 1 o. Buffalo Society o£ Natural Sciences. Calcutta. Indian Museum, Natural History Section. G a m b r i d g e. Cambridge Antiquarian Society. Cambridge (Mass.). Peabody Museum of Archaeology and Ethnology, Harvard University. Cape of Good Hope. Royal Observatory. Cardiff. Cardiff Naturalists' Society. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Colorado. Colorado College. Cordoba, Argentina. Academia nacional de ciencias. Dublin. Royal Irish Academy. Royal Dublin Society. Royal Society of Antiquaries of Ireland. Edinburgh. Fishery Board for Scotland. Society of Antiquaries of Scotland. Royal Society of Edinburgh. Frankfurt a. M. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. 40 AARSBERETNING FOR 1921 Geflc. Geslriklands kultiirhistoriska forening, G i e s s e n. Oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde. G r e e n w i c h. Royal Observatory. G r e i f s w a 1 d. Geographische Gesellschaft. G u b e n. Niederlausitzer Gesellschaft fiir Anthropologie und Alter- tumskunde. G r u b b e r h o 1 m, V a 1 1 o. Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. Goteborg. Goteborgs Museum. Gottingen. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Hamburg. Die Hamburgischen wissenschaftl. Anstalten. Verein fiir naturwissenschaftliche Unterhaltung. Harlem. Fondation de P. Teyler van der Hulst. Société Hollandaise des Sciences å Harlem. Helsingfors. Fiskeriforeningen i Finland. Geografiska Foreningen i Finland. Geologiska Kommissionen i Finland. Finska Historiska Samfundet. The Finnish archaeological Society. Finska Vetenskaps-Sociéteten. Hobart. The Royal Society of Tasmania. Kristiania. Det statistiske Centralbureau. Foreningen for norsk Folkemuseum. Det norske meteorologiske Institut. Den geofysiske Kommission. Det norske Myrselskap. Norges geografiske Opmaaling. Redaktionen av «Syn og Segn». Det norske geografiske Selskap. Det kgl. Selskab for Norges Vel. Universitetsbiblioteket. Videnskapsselskapet. AARSBERETNING FOR 1921 41 Kobenhavn. Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersogelser i Gronland. Conseil permanent international pour l'exploration de la mer. Dansk naturhistorisk Forening. Det kgl. danske geografiske Selskab. Den danske biologiske Station. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Danmarks geologiske Undersøgelse. Universitets Bibliotheket. Lawrence, Kansas. The University of Kansas. Leiden. Rijks Herbarium. Leipzig. Gesellschaft fiir Erdkunde. Såchsische Akademie der Wis- senschaften. Li é g e. Société Royale des Sciences. Linkoping. Ostergotlands Fornminnesforening. Liverpool. The University of Liverpool. Institute of Archaeology, London. British Archaeological Association. The Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. Linnean Society. Royal Society. Society of Antiquaries of London. The Viking Society for Northern Research. Lund. Kulturhistoriska Foreningen for Sodra Sverige. Redaktionen af Botaniska Notiser. Universitetet. Humanistiska Vetenskapssamfundet. Manchester. The Manchester Museum. Literary and Philosophical Society. Manila. Department of the Interior. Bureau of Science, Melbourne. The Royal Society of Victoria. Mexico. Instituto geologica de Mexico. 42 AARSBERETNING FOR 1921 Minneapolis. The Univcrsity of Minnesota. M ii n c h e n. Bayerische Akademie der Wissenschaften. Die Ornilhologische Gesellschaft in Bayern. Nancy. Académie de Stanislas. Napoli. R. Instituto ed orto botanico della R. Universitå di Napoli. New Haven. Connecticut Academy of Arts and Sciences. New Y o r k. Academy of Sciences. American Museum of Natural History. New York Zoological Society. The Torrey Botanical Club, Columbia University. Niirnberg. Naturhistorische Gesellschaft. Germanisches Nationalmuseum. O s n a b r ii c k. Naturwissenschaftlicher Verein. Ottawa. Canada Department of Mines. Royal Society of Canada. The biological Stations of Canada. Paris. Musée National d'Histoire naturelle. Société d'Anthropologie de Paris. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. American Philosophical Society. The Museum, University of Pennsylvania. Pisa. Sociéta Toscana di scienze naturali. Pittsburgh. The Carnegie Museum. Plymouth. Marine Biological Association. Prag. Société Royale des Sciences de Boheme. Riga. Gesellschaft fiir Geschichte und Altertumskunde zu Riga. Rochester. Academv of Science. AARSBERETNING FOR 1921 43 Rotterdam. Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. San Francisco. California Academy of Sciences. S c h w e r i n. Verein fiir mecklenburgische Geschichte und Altertums- kunde. S t, Louis, M o. Missouri botanical Garden. Skien. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland. Stockholm. Kungl. Nautisk-Meteorologiska Byrån. Geologiska Foreningen. Nordiska Museet. Statens Skogforsoksanstalt. Svenska Siilskapet for Antropologi och Geografi. Sveriges geologiska Undersokning. K. svenska Velenskapsakademien. K. Vitterhets-, Historie- och Antikvitetsakademien. Strångnås. Sodermanlands Fornminnesforening. Stuttgart. Verein fiir vaterlånd. Naturkunde in Wiirttemberg. Sydney. The Linnean Society of New South Wales. Tokyo. The Tokyo botanical Society. Imp. University. Toronto. The Canadian Institute. University. Tiibingen. Universitåtsbibliothek. Uppsala, Upplands Fornminnesforening. Svenska Jågareforbundet. Universitetet. Urban a, Illinois. University of Illinois. Warschau. Société des Sciences. Washington. National Academy of Sciences. Department of Agriculture. Department of Commerce. Library of Congress. 44 AARSBERETNING FOR 1921 Smithsoiiian Institution, Bureau of Ethnology. U. S. National Museum. U. S. Naval Observatory. U. S. Coast and Geodetic Survey. U. S. Geological Survey. W len. Zoologisch-botanische Gesellschaft. Naturhistorisches Museum. Zentralanstalt fiir Meteorologie & Erdmagnetismlis. Z ii r i c h. Die antiquarische Gesellschaft. Naturforschende Gesellschaft. Gesellschaft fiir Urgeschichte. Zentralbibliothek. AARSBERETNING FOR 1921 45 Medlemmer ved utgangen av 1921 av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum). Æresmedlem: Lysholm, Bjarne, dr. philos., læge (medlem fra 1894), utnevnt til æres- medlem 13. februar 1917. Livsvarige medlemmer utnevnt av Selskapets direksjon: Winge, Herluf, viceinspektør ved det Zoologiske Museum i Kjøbenhavn, utn. 4 oktober 1910. NuMMEDAL, Anders, lektor ved Kristiansund offentlige høiere almen- skole, utn. 11. april 1911. Saxlund, Hans Olaus, sogneprest, Romedal, Hedemarken, utn. 11. april 1911. WiLLE, Johan Nordal, professor, dr., Kristiania, utn. 24. oktober 1911 (medlem fra 1901). Dahl, Ove, konservator ved Universitetets Botaniske Museiim, utn. 24. oktober 1911 (medlem fra 1893). ØYEN, Peter Annæus, konservator ved Universitetets Palæontologiske Museum, utn. 24. oktober 1911. ISACHSEN, GuNERius Ingvald, ritmester, Asker, utn. 15 februar 191B KoREN, Kkistl\n, riksarkivar, Kristiania, utn. 13. februar 1917 (medlem fra 1892). Dahl, Knut, dr. philos., professor ved Norges Landbrukshøiskole, Aas, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1898). SwENANDER, GusTAF, dr. philos., fiskeriintendeut. Lund, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1901). Hallstrøm, Gustaf, dr. philos., Stockholm (Statens Historiska Musåum), utn. 14. februar 1918. Berg, Andreas, bankchef, Nordenfjeldske Kreditbank, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1891). Jenssen, Harald, bryggerieier, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (med- lem fra 1891). Klingenberg, Halfd.\n, Fredrik, grosserer, f hv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1886). 46 AARSBERETNING FOR 1921 Halse, Dyre, grosserer, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1917). Lykke, Ivar, grosserer, fhv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1909;. Heiberg, Axel, konsul, Høvik, utn. 20. december 1918. Hansen. Laura, frøken, Trondhjem, utn. 20. december 1918. Jenssen, Anton, konsul for det Tyske Rike, Trondhjem, utn. 12. juni 1920 (medlem fra 1877). Broch, Hjalmar, dr. philos., docent i zoologi ved Universitetet i Kristi- ania, bestyrer av Universitetets biologiske station, Drøbak, utn. 12. juni 1920 (medlem fra 1910). Kaldhol, H., landbrukslærer, Vikebugt, Molde, utn. 6. december 1921. Huitfeldt-Kaas, Hartvig, stipendiat, Kristiania, utn. 6. december 1921. Medlemmer bosatt i Trondhjem, optatt for iitgangen av Alstad, Olaf, arkitekt Arentz, Eyvind, tannlæge Arentz, G. O., landbruksingeniør Arnfinsen, Alex., læge Bachke, Arild, konsul for Nederlandene Bachke, Halvard, høiesteretsadvokat Bang, J. S., læge, sanitetskaptein Bauck, Hans, borgermester Bauck, Henrik, overretssakfører Beichmann, F. V. N., justitiarius i overretten Bergersen, Bernhard, overretsassessor Birkeland, Gunnar, grosserer Borthen, Lyder, dr. med Bratt, Johan, konsul for Danmark Brekke, Bernhard, agent Brodahl, A., læge Brun, A., bokhandler Bruun, Fritz, pelsvarehandler Bruun, Johan, overretssakfører, bankchef (Trondhjems Realkreditbank) Bryn, Halfdan, læge, sanitetsmajor Bryn, Kristian, bankdirektør (administrerende direktør for Trondhjems Sparebank) Brænne, Bernhard, fabrikkeier, fhv. statsraad Bull-Simonsen, direktør for det Nordenfj. Dampskibsselskab Bøckman, Marius, fhv. stadsfysikus Bødtker, Fredrik, læge Christophersen, Axel, tannlæge Collin-Hansen, Carl, overretssakfører 1903 •ptatt 1882) 1902) 1897) 1900) 1899) 1890) 1900) 1891) 1899) 1899) 1879) 1898) 1877) 1898) 1895) 1902) 1882) 1899) 1896) 1892) 1899) 1899) 1900) 1877) 1884) 1902) 1896) AARSBERETNING FOR 1921 47 Erichsen, Hans. læge (optatl 1896) Erichsen, Ole. konditor og fahrikkeier ( — 1898) Floer, Christian, forretningsfører for Trondhjems Brænde- vinssamlag ( — 1903) Føyn, Anton Christian, skolebestyrer, Trondhjems borger- lige Realskole ( — 1897) Garstad, John, driftsbestyrer ved T.hjems Elektricitetsverk ( — 1903) Goltermann, C, grosserer ( — 1882) Grøndahl, Christopher, fhv. stadsingeniør ( — 1900) Gundersen, Carl. lektor ved Trondhjems Katedralskole, Videnskapsselskapets sekretær ( — 1896) Gunstensen, Jens Emanuel, professor i bygningsingeniør- fag ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1892) Håkonson-Hansen, M. K., overlærer ved Bispehaugens folkeskole ( — 1894) Halvorsen, J. Magnus, fhv. statsraad ( — 1898) Hansen, Peter, fabrikkeier I — 1900) Hartmann, Jacob Jonathan Aars, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1897) Helgerud, Gal3riel, kjøbmann ( — 1899) Hirsch, Robertus, apoteker, Løveapoteket ( — 1882) Holst, Alexander, overlæge, bestyrer av Tr.hjems sykehus ( — 1894) Hægstad, L. O., kjøbmann ( — 1899) Johanssen, Hans J., rektor ved Tr.hjems Katedralskole . . ( — 1897) Juel, Olai. lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1897) Jiirgens, H. I., ingeniør ( — 1895) Kindt, Olaf. læge ( — 1879) Kjeldsberg. Francis, kjøbmann. vicekonsul for Storbritan- nien og Irland ( — 1899) Klingenberg, Ingvar, konsularagent for Frankrike, vice- konsul for Brasilien ( — 1899) Knoff, Albr., dispachør ( — 1882) von Krogh, Carl Adolf Riis, distriktschef ( — 1894) Lindeman, Torvald, dr. philos., professor i teknisk-uorga- nisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1898) Lyng, Johannes, fhv. skolebestyrer ( — 1875) Løcke, Christian Thrond, institutbestyrer (Trondhjems of- fentlige skole for døve) ( — 1902) Løcke. Henrik, byfoged ( — 1900) Moe, Jacob, overingeniør ( — 1898) Møller, Henrik, ciselør ( — 1894) Nissen-Dreier, Hans, oberstløitnant ( — 1895) Nissen, Hartvig, major ( — 1899) 48 AARSBERETNING FOR 1921 Nordgård, Ole, konservator, bestyrer av Videnskapsselska- pels zoologiske samlinger, bestyrer av Trondhjems bio- logiske station Olsen, Oscar, læge Ottesen, Otto, tannlæge Ouren, Henrik, læge, sladsfysikus Pedersen, Johan Peter, lektor ved Trondlijems Katedral- skole Petersen, Theodor, konservator, bestyrer av Videnskaps- selskapets oldsaksamling Rambech, A., ingeniør Refsaas, Jørgen, statsarkivar Richter, Olaf, stadsadvokat Ronander, Victor, kapelmester, assistent ved Videnskaps- selskapets bibliotek Schløsser-Møller, K., agent Schmidt-Nielsen, L., ingeniør Schulerud, Peler Ludvig Andreas, lektor ved Trondhjems Katedralskole Schulz, Carl, direktør ved Trondhjems Tekniske Mellem- skole, bestyrer av Videnskapsselskapets mineralsamling Schytte, Paul Emil, kaptein Schøyen, Karl, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . . . Skirstad, Ole, toldkasserer Smedal, Olaf, overretssakfører Solberg, Erik, dr. philos., bestyrer av Den kemiske kon- trolstation i Trondhjem Sommerfelt, Axel, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Sæthre, Th., læge Sættem, Olaf, grosserer Thams, Chrislian Marius, generalkonsul for Belgien Thaulovs^, Christian, grosserer Thaulow, Lauritz, grosserer Thomassen-Overvik, Bernt, skoledirektør i Nidaros bispe- dømme Vangen, N., cand. theol., lærer ved Trondhjems borger- lige Realskole Widerøe, Emil, læge Widerøe, Johan Sofus, læge, direktør ved Rotvold Sinds- sykeasyl Widerøe, M. E., baker Wille, Fredrik, oberstløitnant Overgaard, Alexander Bretteville, generalmajor optatt 1902) — 1895) — 1902) — 1900) AARSBERETNING FOR 1921 49 Utenbijs medlemmer optalt før iitgangen av 1903. (De fleste av disse tidligere bosatt i Trondhjem, flyttet fra bj'en). Berg, J., assessor, Kristiania (optatt 1874) Bomhoff, K., fhv. direktør for Norges Bank, Kristiania .( — 1874) Bugge, Martin, fhv. overlærer ved Trondhjems Katedral- skole, Horten ( — 1879) Broch, H. H., læge (bosatt i Danmark) ( — 1884) Bryn, Knut, direktør ( — 1884) Beichmann, F., politimester, Kristiania ( — 1894) Berntsen, M., rektor ved Stavanger kommunale høiere al- menskole Drev^s-en, Viggo, dr. philos. (bosatt i Amerika) . . Dietrichson, Olaf, generalmajor, Kristianssand . . Dedichen, Henrik, overlæge. Østre Åker Dahll, Peter, konsul, Molde Drolsum, A. C, universitetsbibliotekar, Kristiania Dahl, Alf, prest Eriksen, A. Holbæk, grosserer, Kristiania , Eriksen, Anton, politiinspektør, Kristiania , Evensen, H. E., læge, direktør for Gaustad sindssykeasyl Fleischer, Hans, lektor ved Frogner kommunale høiere almenskole, Kristiania Holmboe, M., medicinaldirektør, Kristiania Hiortdahl, Th., professor, Kristiania Hartmann, H. K., fhv. distriktslæge, Kristiania Hjort, Johan, dr. philos., professor, Kristiania Isaachsen, D., justerdirektør Jenssen, Kristian, fhv. statsadvokat, Kristiania Jenssen, Nikolai, fhv. banksekretær, Kristiania Knudtzon, H. P. K., fhv. sorenskriver, auktionsforvalter, Kristiania Krefting, Peter, fhv. major i ingeniørvaabnet, Kristiania Krohn, generalmajor, Kristiania Lorck, Karl, cand. jur., Kristiania Larsen, Amund, dr. philos., Kristiania Løberg, J., overlæge — 1897) — 1884) — 1891) — 1895) — 1896) — 1897) — 1903) — 1891) — 1898) — 1902) — 1892) 1883) 1888) 1890) 1901) 1892) 1896) 1896) 1894) 1896) 1900) 1878) 1880) 1892) 50 AARSBERETNING FOR 1921 Løken, Haakon, fylkesmann. Kristiania (optatt 1893) Lund, Joakim, fhv. oberst, Kristiania ( — 1900) Monsen, Georg, sogneprest, Kolbu, Toten ( — 1888) Motzfeldt, Arthur, ingeniør (bosali i Danmark) ( — 1896) Møinichen, Th., politimester, Arendal ( — 1903 ) Nansen, Fridthjof, professor, dr., Kristiania ( — 1900) Nicolaissen, O. M., bestyrer av Tromsø Museums oldsak- , samling ( — 1898) Ording, J. F., oberst, chef for Nordre Haalogalands regim. ( — 1903) Peters, N., fhv. oberst, toldkasserer, Larvik ( — 1898) Quigstad, I. K., rektor ved Tromsø offentlige lærerskole, fhv. statsraad, Tromsø ( — 1898) Reusch, Hans, dr. philos., direktør for Norges geologiske Undersøkelse, Kristiania ( — 1900) Sars, G. O., professor, Kristiania ( — 1870) Skavlan, E., fhv. stiftsprovst ( — 1875) Sejersted, J., generalmajor ( — 1874) Stabell, G., cand. philos., skolebestyrer, Stjørdal ( — 1879) Spørck, A., generalmajor, Kristiania ( — 1890) Schaaning, Ghr., skifteforvalter (fhv. kriminaldommer), Kristiania ( — 1891) Stabell, Hannibal, sogneprest. Vang (Hamar bispedømme) ( — 1893) Schultz, Andreas, læge. Slemdal ( — 1893) Smith, I. Riddervold, sorenskriver, Orkedalen ( — 1893) Støren, E., læge. Meldalen ( — 1895) Svensen, Sven, skoleinspektør. Drammen ( — 1900) Sønderaal, K., fhv. bankchef (bosalt i Danmark) ( — 1899) Tandberg, G., fhv. landbruksdireklør, Kristiania ( — 1884) Thiis, Jens, direktør for Statens Kunstmuseum, Kristiania ( — 1897) Thorsen, H., læge, Kristiania ( — 1900) Wessel, A. B., oberstløitnant, Kristiania ( — 1883) Werring, C. O., apoteker ( — 1891) Wallem, Fredrik, fiskeriinspektør ( — 1894) AARSBERETNING FOR 1921 51 Medlemmer som er innmeldt efter forandringen av Videnskapsselskapets statutter 6. novbr. 1903 (stadfestet ved kgl. resolusjon av 13. febr. IQOi). a) Medlemmer som har betalt 100 kr. en gang for alle: *Baumann, Hans Adolf Victor, kommandorkaptein .... (innmeldt 1917) *Bentzen, Chr. F., bryggerimester ( — 1917) *Berg, Sverre, vicekonsul for Portugal ( — 1917) *Boe, Carsten, kaptein ( — 1917) *Brodtkorb, Chr., læge ( — 1918) *Brun, Frithjof, bokhandler (medlem fra 1906, livsvarig fra 1917) *Brænne. Trygve, fabrikkbestyrer 'inmneldt 1917) *Buch, Axel, grosserer (medlem fra 1906, livsvarig fra 1918) *Buzzi, Jobs. A., grosserer (innmeldt 1917) *Bøgh, Vilhelm, overretssakfører ( — 1917) 'Christie, Sara, frk ( — 1918) "Dahl, Einar, overretssakfører { — 1917) *Digre, Einar, brukseier ( — 1918) *Finne, Carl, grosserer ( — 191 1) *Flock, Hans Jensen Blom, justitiarius ( — 1917) *Garmo, Johan, direktør ( — 1917) *Gellein, Fredrik, grosserer ( — 1917) "Grønning, Emil, grosserer ( — 1917) "Halseth, Adolf, grosserer (medlem fra 1899, livsvarig fra 1917) "Halvorsen, Abraham, brandchef (innmeldt 1917) "Hansen, H. M., disponent ( — 1917) "Havig, Jørgen. politifuUmektig (....( — 1917) "Hirsch, Chr., læge ( — 1917) "Høeg, Arne, ingeniør ( — 1917) "Janssen, Einar, disponent ( — 1917) "Jenssen, Erling, cand. jur., grosserer ( — 1919) "Jenssen, P. O., grosserer ( — 1917) "Kierulf, O., disponent ( — 1918) "Klingenlierg. Odd. høiesteretsadvokat. fhv. statsraad . . ( — 1917) "Krum, R., overretssakfører, krigsadvokat (medlem fra 1917, livsvarig fra 1918) "Kvenild, Birger, grosserer (innmeldt 1911) "Eieskar, Morten, agent "Lindboe, Ørnulf, borgermester "Lykke, Birger, læge "Matheson, Birger, kjøbmann "Matheson, Christian, kjøbmann "Melandsø, klar, cand, oecon "Moe, Andreas, kjøbmann, vicekonsul for Spanien . "Olssen, Hj. Jul., revisor "Piene, C. Chr., fabrikkeier ( — 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( — 1917) ( 1917) ( — 1920) ( 1917) ( — 1917) ( — 1917) 52 AARSBERETNING FOR 192_1 *Piene, Frants, direktør (innmeldt 1917) *Rasch Nielsen, Hilmar, ingeniør ( — 1917) "Kiesterer, Célestin, sogneprest for den romersk-katol- ske menigliet ( — 1918) *Storm, Cathinca, frøken ( — 1917) *Storm, Thora, froken ( — 1917) *Svvensson, Sven, kjøl)mann ( — 1917) *Swensson, Wilhelm, kjohmann ( -^ 1917) *Wedøe, Hj., distriktslæge, Norderhov pr. Hønefoss (innmeldt 1916, livsvarig fra 1919) *Wefring, Niels, grosserer ( — 1917) *Jahr, Torstein, hibliotekar, Library of Congress, Washington, U. S. A ( — 1905) b) Medlemmer som betaler aarskonfingenf . Andorff, K. S., bestyrer for Trondhjems Sjømannsskole (innmeldt 1918) Anker Andersen, I., kjøbmann ( — 1917) Aune, Peder O., fotograf ( — 1917) Bachke, Chr. Anker, konsul for Belgien ( — 1909) Bachke, Halvard L., grosserer ( — 1913) Bachke, Morten Anker, arkitekt ( — 1917) Bachke, O. A., bergingeniør ( • — 1917) Bennett, A., direktør (Bennett's Reisebureau) ( — 1917) Berg, Karl Oskar, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1914) Berg, Trygve, læge ( — 1912) Birkeland, Richard, professor i matematik, rektor ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1911) Bjorge, Johan Halvor Bryn, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1917) Bjornstad, Einar, ingeniør ( ■ — 1917) Blom, Chr., hoiesterelsadvokat, dispachor, assessor ..( — 1917) Bonnevie, Oscar, kaptein ( — 1917) Bothner, Harald, fhv. stiftamtmand ( — 1917) Bragstad, O. S., professor i elektroteknik ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1910) Breien, Sverre, disponent ( — 1917) Brekke, Reidar, direktør for Trondhjems Forsikrings- selskab ^_{ _ 1917) Brodahl, J. E., lektor ved Trondhjems kommunale Middelskole ( 1919) Brodtkorb, Tobias, ingeniør ( — 1917) Bryn, Karl, postmester ( 1914) Brønner, Alf, disponent ( 1917) Bugge, Andreas, professor i husbygningslære ved Nor- ges Tekniske Høiskole ( 1917) AARSBERETNING FOR 1921 53 Bøckman, Erasmus Dietrichson, assessor Bøckman, Peter Wilhelm Kreydahl, biskop Cappelen, Chr., overlæge Cappelen, Johan, overretssakfører Carstens, Carl Wilhelm, cand. min., assistent i mine- ralogi og geologi ved Norges Tekniske Høiskole. . . Castberg, Tycho, prost, sogneprest i Strinda Christensen, Joh., stadskonduktør Christensen, Niels, ingeniør Christensen, Sverre, murmester Christie, Hartvig, lektor ved Trondhjems Katedralskole Claussen, Andreas, overretssakfører Daae, Aagaat, frøken, fhv. bibliotekar Daae, Hans, skattefoged Dons, Carl, konservator. 2nen samlingsbestyrer ved ^'idenskapsselskapets zoologiske samlinger Duus, Frits, cand. jur., redaktør, «Tr.hjems Adresseavis« Eckhoff, M., fabrikkeier Eidsvaag, Edvard, overvraker Falkanger, Thor, grosserer Finberg, Carl, pianist Flood, Carl Gustav, byskriver Flood, Jørgen Wright, apoteker (Nordstjernen) Fosse, Christian August, ekspeditør for Vesteraalens Dampskibsselskab, vicekonsul for Argentina Frost, Herman, ingeniør Gadebusch, Harald Kristian Dahl, overretssakfører . Getz. Alfred, professor i grubedrift ved Norges Tek- niske Hoiskole Gjessing, Alf, professor i mekanisk teknologi ved Nor- ges Tekniske Hoiskole Gogstad, O. B., driftsingeniør, Trolla Bruk Grilstad, Olaf, kjobmann Grønning, Arne, ingeniør Gudde, Trygve, overretssakfører Haanes, Johannes, major Hagen, Sverre, kaptein Hall, Hans, forstander ved Thomas Angells Stiftelser . Hanssen, Hans, grosserer Hanssen, Karl M., grosserer Harbitz, Georg Prahl, lektor ved T. hjems Katedralskole Harboe, E., ingeniør Harmens, Hugo, læge Hartmann, Eyvind, kaptein Haukaas, Per, politiadjutant innmeldt 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1915) — 1917) — 1915) — 1917) — 1920) — 1918) — 1917) — 1907) — 1917) — 1917) — 1916) — 1916) — 1917) — 1917) — 1917) — 1913) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1918) — 1917) — 1917) — 1910) — 1917) — 1917) — 1906) — 1921) — 1917) — 1917) — 1918) 54 AARSBEMETNING FOR 1921 Hegge, Fridthjov, lagmann, Trondhjem .* Heggstad, Olaf, professor i vannbygning ved Norges Tekniske Høiskole Heje, Kolbjørn, professor i vei- og jernbanebygning ved Norges Tekniske Høiskole Henmo, E. Næsvold, ingeniør Henmo, Olav, overlærer ved Trondhjems folkeskole . . Hilfling-Rasmussen, Fr., fotograf Hjelte, Claus, arkitekt Hjorthoy, Magda, frk., lærerinne ved Trondhjems bor- gerlige Realskole Hoel, Mikael Ivar, lektor ved Tr.bjems Katedralskole Hoel, Trygve, cand. oecon Holmsen, Fin, overlæge ved Trondhjems Sykehus Holmsen, H. B., direktør Holst, Einar, bankchef Huitfeldt, Henrik, kontorchef (Nordenfjeldske Damp- skibsselskab) Husby, John, kjøbmann Ingvaldsen, Ingvald, telegrafkasserer Iversen, H., optikus Jelstrup, Hans Nikolai Krenkel, politimester Jenssen, Jens Sigurd Martin, oberst Johannsen, W. R., kjøbmann Johanssen, Ragna, frk Jørgensen, E. M., lærer Kavli, Wilhelm, aktiemegler Kindt, Alfred, kjøbmann Klemetsen, Chr., disponent Klinge, Nicolay, kjøbmann Klingenberg, Olaf, overretssakfører Knudtzon, Yngvar, ingeniør Krokstad, Martin, bestyrer av Gløshaugen offentlige skole for døve Landmark, Johan Daniel, dr. philos., Videnskapssel- skapets bibliotekar , Lange, Karl Lous, kaptein i feltartilleriet , Larsen, Karen, frue Lie, Magnus, dr. phil Lindeman, Kristian, organist ved Tr.hjems Domkirke Lund, K., ingeniør Lund, M. Bonsach, major , Lund, Per, høiesteretsadvokat Lund, Wilhelm Kristen Severin Hammer, lektor vod Trondhjems Katedralskole [innmeldt 1919) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) — 1917) 1914) AARSBERETNING FOR 1921 55 Lutz, Reinholdt, dr. ing., professor i maskinelementer og oljeniaskiner ved Norges Tekniske Høiskole ... Matheson, Job E. B., avdelingsingeniør Meyer, Johan, professor i ornament- og formlære og norsk bygningskunst ved Norges Tekniske Høiskole Moe, Vilhelm, overretssakfører Moxness, Arne, fabrikkeier Mørch, Hans Ramm, professor i skibsbygning ved Norges Tekniske Høiskole Nielsen, Isidor, fabrikkeier ' Nissen, August, apoteker, Svaneapoteket Noodt, Nicolay, kontorchef Nordhagen, Olaf, arkitekt, professor i bygningskunst ved Norges Tekniske Høiskole Nossum, Arne, agent Osness, Johan, arkitekt Ottesen, Jacob Aall, sogneprest. Hen Pedersen, Sverre, professor i bygningskunst ved Nor- ges Tekniske Høiskole Perleff, Morten, overretssakfører Printz, Henrik, dr. philos.. l)estyrer av Videnskaps- selskapets botaniske samling Qvam, Ingulf. lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Ribsskog, O. K., skoleinspektor for T. hjems folkeskoler Riiber, Claus Nissen, dr. philos., professor i organisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole Riising, Eliot Sofus, distriktslæge i Strinda Ryjord, Nils, arkitekt Rynning, Rolf, overretssakfører Ryssdal, Olav, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Rønning, Johan, disponent Schmidt, Olaus, postekspedilør Schmidt-Nielsen, S., professor i kemi ved Norges Tek- niske Høiskole Schytte-Berg, Hagbart, arkitekt Skirstad, Otto, overretssakfører Sommerschield, Ludvig, kjøbmann, fhv. konsul for Østerrike-Ungarn Stabell, Gunnar, arkitekt Stabeli, Harald K., arkitekt, professor ved Norges Tekniske Høiskole Stang, Lars, apoteker (Elgesæter apotek) Slene, Aksel, lærer Storm, Astfrid, frøken Svanholm, Martin Luther, stiftsprovst innmeldt 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1911) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1913) 1911) 1917) 1917) 1917) 1912) 1917) 1914) 1917) 1920) 1915) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1918) 1920) 1917) 1917) 56 AARSBERETNING FOR 1921 Sælaiid. Sem, professor i fysikk ved Norges Tekniske Hoiskole (innmeldt Sæther, Jakob, apoteker (Uens apotek) ( — Tessem, Harald, ekstraordinær assessor ved Trondhjems overrett ( — Thesen, Trygve, stadsingeniør ( — Thilesen-Lund. Aagot, frue, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — Thune, Nils, assessor ( * — Vogt, Johan Herman Lie, dr. philos., professor i mi- neralogi, geologi og metalurgi ved Norges Tekniske Hoiskole ( — Wallem, Fredrik B., dr. philos., direktør for Norden- fjeldske Kunstindustrimuseum ( — Watzinger, Adolf, dr., professor i maskinlære ved Norges Tekniske Hoiskole ( — Wedø, Andr. B., overretssakfører ( — Wiesener, Harald Severin, kriminaldommer ( — Wildhagen, Carl Eugen, overretsassessor ( — Wildhagen, J. C, kontorchef ( — Wilhelmsen, Franz, grosserer ( — Wolmar, Henrik, læge ( — Zachariassen, Z., direktør for Norske Alliance ( — Aas, Arne, politifuUmektig ( — 1917) 1917) c) Utenbys betalende medlemmer: Berntsen, Bernt, læge, Levanger ( Bjørlykke, Knut Olai, dr. philos., professor ved Nor- ges Landbrukshøiskole, Aas Bock, Gustav Reginald, distriktslæge. Vestnæs Ebbel, Sven, major, Hønefoss Fonahn, Adolf, dr. philos., docent, Kristiania Friis, Jacob, arkivar, Kristiania Glimme, Kristofer, cand. real., docent ved Sjøkrigs- skolen, Horten Hammer, K. V., arkivar, Kristiania Handagard, Idar, dr. phil., Kristiania Havnø, Edv. J., fisker, Rødø Kolsrud, Olaf, jxrofessor (i kirkehistorie), Kristiania . . . Kreutz, Richard, residerende kapellan, Orkedalen . . . Lund, Johan Grøn, direktør for Kristiania fag- og forskoler, Kristiania ( — 1911) — 1919) — 1921) — 1916) — 1914) — 1919) — 1906) AARSBERETNING FOR 1921 57 Moe, Peder Torvaidsen, rektor ved Bodo offentlige hoiere almenskole (innmeldt 19161 Mortenson, Per, direktør for Kongsberg Sølvverk , . . . ( — 1914) Preuthun. skogforvalter, Molde ( — 19211 Rise, Ola J.. gaardbruker, Opdal ( — 1921) Soot-Ryen, Tron, konservator, Tromsø ( — 1914; Tharaldsen, F., ingeniør, Kristiania ( — 1909) Vestrum, Arne, lektor, Levanger ( — 1912) Kjerskow-Agersborg, dr. phil., professor. University of Wyoming. Lazanne, Wyoming, U. S. A ( — 1917) Schlesch, Hans, cand. pharm., Seydisfjord, Island . . . . ( — 1918) DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1922 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING 1922 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1923 ..V YOUt Direksjonens årsberetning for 1922. Ved Stortingets beslutning av 20. mai 1922 blev der for budget- terminen 1922—1923, på de vanlige betingelser, bevilget Det Kon- gelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) et statsbidrag av 56,600 kr. Av Trondhjems kommunale kinematografers overskudd blev der, i henliold til selskapets andragende av 20. januar 1922, bevilget 23,000 kr. som bidrag til årets driftsutgifter og 6000 kr. til avdrag på selskapets gjeld for trykning. Trondhjems Sparebanks bidrag belop sig til ialt kr. 7042.00. Herav var 4000 kr. å regne som ordinært tilskudd til selskapets driftsutgifter, og 3042 kr. var bevilget som rentefrihet av lån mol pant i Videnskapsselskapels bygninger. Fra Hans Majestet Kongen fikk selskapet det vanlige bidrag av 400 kr. Av Den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses overskudd fra 1921 tiltalt der Videnskapsselskapet kr. 3263.65. Av rentene av Videnskapsselskapets legater og fonds (ialt ca. 26,000 kr.) stod der til rådighet for årets drift noget over 17.000 kr.*) Inntekten av utleid tomt belop sig til 2600 kr. Medlemskontin- genten belop sig til omkr. 1300 kr. I årets lop har Videnskapsselskapet fått helt utbetalt det belop som blev det bevilget av det norske pengelotteris overskudd. Lot- terifondets grunnkapital beloper sig til 150,000 kr. De statutter som blev vedtatt av Videnskapsselskapels general- forsamling 27. oktober 1921, — for Lotterifondet og for Freias Fond — , er blitt stadfestet av Departementet for Sociale Saker. Statut- terne for Freias Fond er stadfestet 28. januar 1922, statutterne for Lotterifondet 22. mårs 1922. Statutterne er trykt i årsberetningen side 17 og 18. Fra A/S E. som gave 2500 kr.**) æ Fra A/S E. C. Dahls Bryggeri fikk Videnskapsselskapet i 1922 OJ QQ *) I oktobei- 1922 blev pantelånsrenten besluttet nedsatt fra næste ter- I , ^min til 5 pet. rr **) Dette beløp er først tatt til inntekt i regnskapet for 1923. AARSBERETNING FOR 1922 Professor Sæi ands forslag til omorganisasjon av Videnskapssel- skapet blev, efter a va-re droftct av den i 1921 opnevnte komité, diskiitert i Videnskapsselskapets generalforsamling 14. november 1922. Efter en lengre diskussion, hvor forskjellige meninger kom til orde, blev der vedtatt et forslag, fremsatt av redaktor Dns, hvorved generalforsamlingen henstillet til selskapets direksjon å soke Videnskapsselskapet omformet til et videnskapsselskap i mo- derne forstand, på samme tid som museumsvirksomheten bibehol- des uforandret. Direksjonen har senere i en rekke moter drøftet sporsmålet. De forskjellige forslag som er blitt innlevert, er trykt og tatt med som tillegg i denne årsberetning. Bestyrerene av oldsaksamlingen, de zoologiske samlinger, og den botaniske samling, har fått de vanlige bidrag til reiser og un- dersokelser. Dessuten blev der i slutten av juni 1922 tilstått old- saksamlingens bestyrer Th. Petersen et bidrag av 500 kr. til reise til Stockholm for å delta i arkæologkongress, og samtidig blev der bevilget Videnskapsselskapets bibliotekar dr. J. D. Landmark et tilskudd av 400 kr. til ophold i Kjobcnhavn for å studere bibliotek- forhold av interesse for selskapets bibliotek. I løpet av 1922 blev innlemmelsen av Videnskapsselskapets funk- sjonærer i Statens Pensjonskasse. og de sporsmål som står i for- bindelse med denne, endelig ordnet. I henhold til pensjonsloven av 1921 blir innskuddsgrunnlaget for alle stillinger bestemt efter den for stillingene ved regulativ fastsatte lonn. Kirke- og Undervisningsdepartementet stillet i skrivelse av 19. september 1922 forslag om at der, ved eventuel besettelse av le- dige museumsstillinger, treffes slik ordning at der for avgjorelsen innhentes uttalelse fra Norske Museers Landsforbund. Videnskaps- selskapets direksjon fant imidlertid ikke å kunne anbefale en så- dan ordning, og anså den hittil bruktc fremgangsmåte for helt til- Videnskapsselskapets Skrifter for 1921 og 1922 vil, som meddelt i forrige årsberetning, bli utgitt i ett bind, som vil inneholde fol- gende publikasjoner: 1921.' Nr.l. Th. Petersen. Oversigt over Videnskapsselskapets Oldsaksamlings tilvekst i 1921 av saker ældre end Refonnationen. Nr. 2. Dr. Henrik Printz. Det vegetative skuds anatomiske bygning hos Phelipaea Lanuginosa C. A. Meyer. (4 plancher og 31 tekstfigurer). AARSBERETNING FOR 1922 Nr. 3. A. SCHELLEN'BERG (Berlin). Neiie Norwegische Noto- delphyiden. Nr. 4. S. Schmidt-Nielsen und Jorgex Hoemsen. Ziir Kenntnis des chemischen Aiifbaues der Eikapseln von Raja Nidrosiensis und Chimaera Monstrosa. Nr. 5. O. Nordgård. Bemerkninger om dyrelivet i Borgen- fjord. Nr. 6. R. Hartmeyer. Die Ascidienfauna des Trondhjem- f jords. 1922. Nr. 1. H. Printk. Uber den Generalionswechsel bei den Al- kalien der Norwegischen Westkiiste. (14 Abbildungen im Text). Meddelelse fra Trondhjems Biologiske Stasjon. Nr. 2. H. Kaldhol. Bidrag til More Fvlkes Kvartærgeo- logi, II. Nr. 3. O. Nordgård. Lemenår i Trondelag. Nr. 4. Victor Roxander. 4de Meddelelse om Myntfundet ved Sand. Nr. 5. O. Nordgård. The Cephalopoda Dibranchiata obser- ved outside and in the Trondhjemfjord. Nr. 6. Th. Petersen. Oversigt over Videnskapsselskapets Oldsaksamlings Tilvekst i 1922 av saker ældre end Reformationen. Om Videnskapsselskapets samlinger foreligger der i det følgende innberetninger fra samlingenes bestyrere. Preparant ved Videnskapsselskapets zoologiske samling Arnold Julius Vogelsang Dircks dode 30. januar 1922. Han var født 1. desember 1874 og blev ansatt som preparant ved Videnskapssel- skapet 1904. I denne stilling utforte han et fremragende arbeide og var hoit skattet av sine overoixinede.*) Arnold Dircks' far, Andreas Vogelsang Dircks, dode 27. mai 1922. Han var preparant og vaktmester ved Videnskapsselskapet 1875 — 1893, og senere preparant ved selskapets zoologiske avdeling til 1905. Siden 1905 hadcle han pensjon av selskapet.**) Til den ledige preparantstilling ved den zoologiske avdeling meldte der sig innen ansokningstidens utlop 7 ansokere. Efter for- slag av samlingens bestyrer blev det imidlertid besluttet å utsette avgj øreisen for inntil videre å prøve en bestemt av ansokerne. *) Da professor ROBERT COLLET så fugler som var iitstoppet av Aruold Dircks. erklærte han at arbeidet neppe kunde gjøres bedre. **) Andreas Dircks var også dyktig tegner, og leverte meget gode teg- ninger av sjøstjerner til beskrivelse av V. SroRM. Han var født 17. april 1843. A ÅRSBERETNING FOR 1922 Til (len ledige stilling som amanuensis ved selskapels oldsak- samling meldte der sig ingen habil ansoker. Efter andragende, blev den ledige lonn av Kirkedepartementel stillet til samlingsbestyre- rens rådighet for å anvendes til nodvendig arbeidshjelp. Efter andragende av oldsaksamlingens bestyrer, besluttet Vi- denskapsselskapets direksjon i mote 17. oktober 1922 å bevilge oldsaksamlingens preparant Herbert Fewkes (ansatt 1. juli 1921) antecipert alderslillcgg allerede fra årsdagen for hans ansettelse. Beslutningen blev approbert av fvlkesmannen i Sortroncklag fvlke 23. oktober 1922. Ved skrivelse av 13. september 1922 meddelte Kirkedepartemen- tet sitt samtykke til at fradraget i konlantlonn for bolig o.s.v. for selskapets vaktmester B. Kroglund blev nedsalt med Vi, forelobig for terminene 1919—1920 og 1920—1921. I anledning av skrivelse av 7. oktober 1922 fra den botaniske samlings bestyrer, innsendte direksjonen andragende om ekstra- ordinær bevilgning for næste termin til avlonning av en preparant eller assistent ved den botaniske samling. Samlingsbestyreren frem- holdt at selskapets botaniske samling er av så stor verdi og av så stor historisk interesse at der snarest må sokes botet på den man- gelfulde konservering. Særlig må det nettop nu, da Lærerhoiskolen på Lade er satt i gang, ansees for uomgj engelig nodvendig at de botaniske samlinger settes i slik stand at de ikke alene med utbytte kan besokes av Lærerhoiskolens elever, men også kan stå til tje- neste som demonstrasjonsmateriale ved den ordinære undervisning. Straks efter biblioteksmotet i Trondhjem hosten 1922 bragte bibliotekar dr. Landmark på bane sporsmålet om de krav som måtte reises for Videnskapsselskapets bibliotek. Han fremholdt at bestræbelserne måtte rettes mot det mål å sikre biblioteket stillin- gen som statsdrevet videnskapsbibliotek for det nordenfjeldske, og fremsatte forslag om at der både blev sokt om særskilt stalsbevilg- ning for biblioteket, og at der blev rettet inntrengende henvendelse til Trondhjems kommune om å gjore de fornodne skridt til ordning av byens biblioteksforhold. I mote 17. oktober 1922 besluttet direk- sjonen å soke de forskjellige sporsmål utredet av en komité. Til medlemmer av komitéen blev valgt bibliotekar dr. Landmark, pro- fessor rektor Richard Birkeland og konsenator Carl Dons. Ko- mitéen kom særlig til å drofte det sporsmål som blev reist om felles byggeplan for Videnskapsselskapet og byens folkebibliotek. En så- dan plan fant komitéen at den bestemt måtte fraråde, da de to biblioteker har så forskjellige opgaver, at en sammenslutning bare vil bringe ulemper. Direksjonen mente forovrig at et andragende om særbevilgning — som av bibliotekaren antydet — for tiden ikke vilde ha nogensomhelst utsikt til å bli innvilget, og fant at yder- ligere arbeide med saken inntil videre måtte utsettes. AARSBERETNING FOR 1922 I generalforsamlingen 28. febi-uar 1922 henstillet frk. Magda Hjohthoi til Videnskapsselskapets direksjon å virke for anlegg av en botanisk have i Trondhjem. I forvissning om betydningen av et sådant anlegg, både som verdifullt hjelpemiddel for byens under- visningsanstalter og som opdragende moment for den store almen- het, gav Videnskapsselskapets direksjon, i en foreløbig henvendelse til Trondhjems kommunestyre, tanken sin heste anbefaling. Direk- sjonen tenkte sig at der vilde åpne sig adgang til å virkeliggjore tanken i forbindelse med eventuelle plantninger i nærheten av den Tekniske Hoiskole eller den nye Lærerhoiskole på Lade. Til Videnskapsselskapets zoologiske samling kom der i mårs 1922, ifolge testament av konsul Bernhard Richter, Konigsberg, en samling horn og andre gjenstande som gave. Videnskapsselskapet sendte i 1922 lykonskning til Museum fur Volkerkunde i Leipzig til museets femtiårsjubileum 24. mårs, — til Universitetet i Padua til dets 700-årsjubileum i mai, — og til Tromsø Museum til dets femtiårsjubileum 16. oktober. Til generalmajor Johannes Seiersteds 80-årsdag 5. januar 1922 sendte Videnskapsselskapet sin hilsen og lykonskning. General Seiersted var Videnskapsselskapets vicepræses 1895—1897, og præ- ses 1897—1899. I november 1922 sendte Videnskapsselskapets direksjon andra- gende om bevilgning av kommunalt tillegg av 1000 kr. til hver av de fire bestyrere av Videnskapsselskapets storre samlinger og til selskapets bibliotekar. Formandskapet fant ikke å kunne imote- komme andragendet. I september innsendte direksjonen ansokning om statsbidrag for næste budgettermin. I betraktning av de finansielle vanskeligheter fant direksjonen ikke å turde soke om forhoielse av det offentlige bidrag. I december innsendte Videnskapsselskapet tre ansoloiinger om bevilgning av de kommunale kinematografers overskudd: 1) av 23,000 kr. til kommende års driftsomkostninger; 2) — 6000 kr. til hjelp til avdrag på selskapets gjeld for trykning; 3) — 5000 kr. til stipendier til bestyrerne av Videnskapsselskapets storre samlinger og til selskapets bibliotekar. Professor Alfred Getz, som hadde været medlem av Viden- skapsselskapets direksjon siden 30. oktober 1914, avgikk ved doden 31. juli 1922. Han var fodt i Trondhjem 28. juni 1862, tok examen artium 1880, og bergeksamen 1889. I studietiden var han ett år grubeassistent ved Minas de Bedas i Spanien, senere i flere år (1885—1889) amanuensis ved Universitetets mineralkabinett. Efter å ha tatt embedseksamen var han 1889—1893 ansatt som grube- AARSBERETNING FOR 1922 ingeniør i Mazairon i Spanien, derefter 1894—1902 disponent for A/S Werners Stenforretning i Kristiania, var 1902 konstituert som geschworner i de sondenfjeldske distrikter, var 1903—1912 admi- nistrerende direlvtor for Roros kobber\'erk, og blev 1912 ulnevnt til professor i griibedrift ved Norges Tekniske Hoiskole. I årene 1914 — 1917 fungerte han som Hoiskolens rektor. I en årrelvke var han formann i Norsk Bergingeniorforening, formann i bergverker- nes sammenslutning, medlem av styret for den norske fellesfore- ning for håndverk og industri, og medlem av den tekniske vold- giftsrett i Kristiania og Trondhjem. I stortingsperioden 1919 — 1921 var han stortingsrepresentant for Trondhjem (Baklandets krets). Fra mårs til juni 1922 var han tilkalt som sakkyndig for å taksere de gruberettigheter som ved voldgiftsrett var tilkjent tyske grube- eiere i Marokko. Han har skrevet adskillige artikler om bergverks- drift og bergvidenskap i Salmonsens Konversationsleksikon, i Tek- nisk Ukeblad, i Tidsskrift for Bergvæsen, og i Norsk Magazin for Naturvidenskapen. Hans mange venner vil minnes ham som en rettlinjet, sympatisk og elskverdig personlighet. For årene 1922 og 1923 opnevnte Kirke- og Undervisningsdepar- lementet påny bankchef Andreas Berg og professor Sem Sæland til medlemmer av Videnskapsselskapets direksjon. I selskapets generalforsamling 14. november 1922 blev konser- vator O. NORDGAARD gjeuvalgt til vicepræses, og divisionslæge Haledan Bryn gjenvalgt som medlem av direksjonen. Som nytt medlem av direksjonen istedenfor professor Getz valgte general- forsamlingen bankchef Johan Bruun. Til revisorer blev valgt lektor O. JuelJ og direklor (for Trond- hjems fagskole) J, H. Arneberg. Videnskapsselskapet hadde ved årets utgang omtrent det samme antall medlemmer som i det foregående år. 51 medlenmier hadde betalt 100 kr. en gang for alle, 261 medlemmer betalte årskontin- gent. Av disse var 88 optalt for utgangen av 1903. Av de ovrige 173 (innmeldt efter endringen av Videnskapsselskapets statutter, stadfestet ved kongelig resolusjon av 13. februar 1904) var 24 uten- bys. Antallet av utenbys medlemmer o])tatt for 1903 (av disse har de fleste tidligere været bosatt i Trondhjem) belop sig til 52. Ende- lig hadde Selskapet ett æresmedlem og 22 livsvarige medlemmer som er ulnevnt av Selskapets direksjon. Videnskapsselskapets kapitalformue belop sig ved utgangen av 1922 til kr. 550,515.21. Hertil kommer forskuddsfondet, rektor Los- sius og hustrus legalt, 5000 kr., som fremdeles er tatt til inntekt i AARSBERETNING FOR 1922 kasseregnskapet, og båtbygningsf ondet (dr. Lysholms gave 10,000 kr. og grosserer Dyre Halses gave 1000 kr.) som er stillet til rådig- het for Trondhjems Biologiske Stasjon. Med hensyn til Videnskapsselskapets inntekter og iitgifter i 1921 og status for selskapets legatter og fonds henvises til omstående utdrag av regnskapene. I direksjonen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Trondhjem i september 1923. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Axel Buch. Halfdan Bryn. Johan Bruun. Andr. Berg. Claus Riiber. Carl Gundersen. 10 AARSBERETNING FOR 1922 Utdrag ar Det Kong'eligre Norske Vidensksibers Selskabs (Trondhjeras regrnskap for 1922. ' I n n t e k I : Beholdning fra 1921: a. Restanser: 1. Dvrtidstillegg (4. kvartal 1921) kr. 3,965.39 2. Medlemskontingent « 1,593.00 3. Renter « 2,257.00 4. Tomteleie « 300.00 kr. 8,115.39 h. Innestående i Trondhjems Spa- rebank (Kasseregnskapet) « 28.57 c. Innestående i Forretningsban- ken (Kvenilds gave) « 5,062.38 d. Kassebeholdning « 246.53 kr. 13,452.87 Hans Majestet Kongens bidrag (^ 400.00 Statskassens bidrag ^^ 56,600.00 Trondhjems Sparebanks bidrag: a. Ordinært driftstilskudd kr. 4,000.00 b. Rentefrihet av pantelån « 3,042.00 7,042.00 Bidrag fra de kommunale kinematografers over- skudd « 29,000.00 Renter i 1922: a. % av Hammers legats iitbytte . . kr. 5,508.71 b. Ve av Poulssons legats utbytte. . « 1,738.97 c. Aas og hustrus legats utbytte . . « 704.65 d. Benneches legats utbytte' « 943.66 e. Va av Jenssens legats utbytte . . « 1,250.00 f. Va av Lundgreens legats utbytte « 1,101.14 g. Vs av Det Trondhjemske Gave- fonds utbytte « 1,040.80 Overf. kr. 12,287.93 kr. 106,494.87 AARSBERETNING FOR 1922 11 Overf. kr. 12,287.93 kr. 106,494.87 h. Vs av froknerne Kristine og Lau- ra Hansens legats utbvtte « 1,122.76 i. Vs av Freias fonds utbvtte .... « 240.88 k. Vs av Lotterifondets utbvtte « 3,419.72 1. Videnskapsselskapets byggefond « 918.73 m. Båtbygningsfondet (dr. Lysholms og grosserer Dyre Halses gaver) « 660.00 n. Av kassebeholdning innestående i Trondh jerns Sparebank « 624.39 o. Av Kvenilds gave innestående i Forretningsbanken « 204.58 p. Rentes rente v. overretssakf. Moe « 28.35 « 19,507.34 7. Utbvtte av den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse « 3,263.65 8. Medlemskontingent: 86 medlemmer å 4 kr kr. 344.00 173 medlemmer å 5 kr « 865.00 1 livsvarig medlem har innbetalt « 100.00 « 1,309.00 9. Inntekt av utleie av tomt « 2,600.00 10. Entré « 270.14 11. Leieinntekt av Kalvskindsgaten 1 « 422.00 12. Salg av skrifter « 80.00 13. Lotterifondet (bidrag av det norske pengelotteris overskudd) « 75,000.00 14. Tilfeldige inntekter: Tilbakebetalt fra Tyskland kr. 8.89 Fått tilbake enkelte tidligere utbe- talte belop ". « 19.25 Pensjonsinnskudd (for litet holdt tilbake 1919—1922) « 408.67 « 436.81 15. Tilbakeholdt pensjonsinnskud 1922 « 5,004.42 16. Nye veksellån: Aktietrykkeriets tratte kr. 3,609.75 Forhoielse av veksellån i Trond- hjems Sparebank « 7,000.00 « 10.609.75 Tilsammen kr. 224,997. 12 AARSBERETNING FOR 1922 Utgift: 1. Lønninger: a. Oldsaksamlingens bestyrer (ane. fra 1900) kr. 9,000.00 b. Fugle-, fisk- og evertebratsam- lingens bestyrer (ane. 1891) .... « 9,000.00 c. Pattedyr- og evertebratsamlin- gens bestyrer (ane. 1909) « 7,000.00 d. Botanisk samlings bestyrer (ane. 79 1913) « 7,166.67 ' e. Bibliotekaren (ane. V^ 1911) .... « 7,500.00 f. Myntsamlingens bestyrer « 800.00 g. Mineralsamlingens bestvrer .... « 800.00 h. Bibliotekassistent (anc.^ K^ 1899) « 4,500.00 i. Zoologisk samlings preparant*) (ane. Ya 1904), januar og februar « 633.34 k. Oldsaksamlingens preparant (1 alderstillegg fra V^ 1922) « 2,750.00 1. Vaktmesteren (ane. % 1913) .... « 3,694.08 m. Kassereren « 1,200.00 n. Sekretæren « 1,200.00 o. Revisorene « 100.00 kr. 55,344.09 2. Pensjoner: a. Fhv. vaktmester Nielsen kr. 500.00 b. Fhv. preparant Dircks sen. (død 27. mai 1922) « 249.00 « 749.00 3. Betalte pensjonsinnskudd « 15,683.08 4. Samlingene: a. Oldsaksamlingen: 1. Samlingens ordinære drift kr. 7.433.17 2. Til undersokelser « 1,500.00 kr. 8,933.17 b. Myntsamlingen « 381.39 c. De zoologiske samlinger: 1. Samlingenes ordinære drift kr. 1,726.46 2. Til undersøkeiser « 1,500.00 « 3,226.46 Overf. kr. 12,541.02 kr. 71,776.17 ') Preparant ved den zoologiske samling Arnold Dircks døde 30. jan. 1922. AARSBERETNING FOR 1922 Den botaniske samling: 1. Samlingens ordinære drift kr. 2. Kontorgodtgjørelse « 3. Til undersokelser « Overf. Ivr. 12,541.02 kr. 71,776.17 437.75 600.00 500.00 Biblioteket Mineralsamlingen 1,537.75 5,553.47 192.85 5. Utgivelse av Skrifter 6. Lys og brensel 7. Vedlikehold av bygningene 8. Renter av pantelån i Videnskapsselskapets byg- ninger 9. Utgifter ved Kalvskindsgaten 1 a 10. Diskonto 11. Opsyn i samlingene 12. Renhold 13. Telefon 14. Tilfeldige utgifter 15. Skatter 16. Overført til Selskapets legater og fonds: a. Lotterifondet kr. 75,000.00 b. Videnskapsselskapets byggefond « 918.73 c. Det Trondhjemske Gavefond: 1 kontingent « 100.00 Rentefrihet for Trondhjems Biologiske Station Avdrag på løpende veksler Frafaldne restanser (1914—1922) Beholdning: a. Restanser: 1. Medlemskontingent kr 2. Renter « 3. Tomteleie « b. Innestående i Trondhjems Spa- rebank (Kasseregnskap) « c. Innestående i Forretningsbanken (Kvenilds gave) « d. Kassebeholdning « 1,347.00 730.00 300.00 657.96 5,266.96 593.14 19,825.09 8,982.72 7,811.35 1,482.53 4,796.10 379.49 3,720.49 1,194.00 1,033.60 1,629.75 3,496.66 1,291.49 76,018.73 660.00 11,709.75 295.00 8,895.06 Tilsammen kr. 224,997.98 14 AARSBERETNING FOR 1922 Oversikt over status for Det Kong-eligre Norske Videnskabers Selskabs legater og fonds pr. 31. december 1922. Hammers legat: Beholdning fra 1921 kr. 144,297.20 Av rentene i 1922 oplagt Va « 2,754.36 kr. 147,051.56 2. Poulssons legat: Beholdning fra 1921 kr. 35,771.22 Av rentene i 1922 oplagt V« « 347.80 « 36J 19.02 3. Aas og hustrus legat « 12,000.00 4. Bemieches legat (H. A. Benneches stipendiefond) « 20,000.00 5. a. Konsul Anton Mathias Jenssens legat « 25,000.00 b. Jenssens legats akkumulasjonsfond: Beholdning fra 1921 kr. 4,034.27 Renter i 1922- « 210.73 Overfort V« av hovedlegatets renter i 1922 « 250.00 « 4,495.00 6. Det Trondhjemske Gavefond: Beholdning fra 1921 kr. 25,587.86 1 livsvarig medlems kontingent . . « 100.00 Av rentene i 1922 oplagt Vs « 260.20 — ^ « 25,948.06 7. a. Grosserer Johan Fredrik Roshauw Lund- greens legat « 60,000.00 b. Lundgreens legats akkumulasjonsfond: Beholdning fra 1921 kr. 4,524.58 Renter i 1922 « 195.10 Overfort -A av hovedlegatets renter i 1922 « 2,202.27 « 6,921.95 8. a. Frk. Kristine og Laura Hansens legat « 25,000.00 Overf. kr. 362,535.59 AARSBERETNING FOR 1922 15 Overf. kr. 362,535.59 b. Fik. Kristine og Laura Hansens legats akku- mulasjonsfond. Beholdning fra 1921 kr. 963.16 Renter i 1922 « 37.70 Overfort 7^ av hovedlegatets renter i 1922 « 280.69 « 1,281.55 9. Videnskapsselskapets byggefond: Beholdning fra 1921 . . ^ kr. 29,613.27 Renter i 1922 « 918.73 « 30,532.00 10. a. Lotterifondet: Beholdning pr. 31. desbr. 1921. . kr. 75,000.00 Mottatt fra februar — august 4 ganger kr. 12,500.00 « 50,000.00 Mottatt fra oktober — desember 4 ganger kr. 6,250.00 « 25,000.00 « 150,000.00 b. Lotterifondets akkumulasjonsfond: Beholdning fra 1921 kr. 223.07 Renter i 1922 « 8.06 Overfort V^ av hovedlegatets renter i 1922 « 854.93 « 1,086.06 1. Freias fond: Beholdning fra 1921 kr. 5,019.79 Av rentene for 1922 oplagt V^ • • • • « 60.22 « 5,080.01 Tilsammen kr. 550,515.21 Hertil kommer: 12. Rektor Lossius og hustrus fond (Forskudsfondet) til gode av Selskapets kasse kr. 5,000.00 13. Båtbygningsf ondet (rentefritt lån til Trond- hjems Biologiske Stasjon): a. Dr. Bjarne Lysholms gave kr. 10,000.00 b. Grosserer Dyre Halses gave .... « 1,000.00 « 11,000.00 Kr. 16,000.00 16 AARSBERETNING FOR 1922 Tidenskapsselskapets status ved utgangen av 1922. Ak ti va : A. Faste eiendommer: 1. Erling Skakkes gate 47 b, tidligere taksert til kr. 255,000.00, ny takst kr. 530,000.00 Erling Skakkes gate 47 c, tidligere taksert til kr. 120,000.00, ny takst « ^ 289,000.00 Dessuten et betydelig tomtareal som for nær- værende utleies til lagring av materialier til Trondhjems Cementstøperi og arkitekt Kunig. 2. Kalvskindsgaten 1 a « 30,000.00 B. Legater og fonds « 550,515.21 C. Hertil kommer selskapets betydelige samlinger og bibliotek. P a s s i V a : A. Pantegjeld pr. 31. desember 1922: 1. Til Trondhjems Sparebank (Erling Skakkes gate 47 b og c) kr. 50,700.00 2. Til fru Klem (Kalvskindsgaten 1 a) « 10,000.00 3. Til frk. Reidun Hansen (Kalvskindsgaten 1 a) « 10,000.00 4. Til Hammers legat « 5,000.00 5. Til Hanuners legat « 4,235.00 Tilsammen kr. 79,935.00 B. Løpende veksler pr. 31. desember 1922*) kr. 63,400.00 •) Veksler pr. 31. desember 1921 beløp sig til kr. 64,500.00. I løpet av året 1922 kom hertil: a) ny tratte fra Aktietrykkeriet kr. 3,609.75, og b) forhøielse av veksellån i Trondhjems Sparebank med kr. 7,000.00, — hvorimot der i avdrag er betalt kr. 11,709.75. AARSBERETNING FOR 1922 17 Statutter for Freias Fond. (Freia Chocolade Fabriks gave). (Vedtatt av Videnskapsselskapets generalforsamling 27. oktober 1921, og stadfestet av Departementet for Sociale Saker 28. januar 1922). § 1. Freias Fond, hvis griinnfond beloper sig til 5000 kr. — fem tiisen kroner — tilhorer Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum), og bestyres av Videnskapsselskapets di- reksjon. Fondet skal, med den tilvekst det i tidens lop får, utgjore en urør- lig kapital, hvorav mtet kan bli tatt til låns til dekkelse av lopende utgifter. Kapitalen skal anbringes på sådan mate som for offent- lige stiftelser er eller blir bestemt. Fondets formål er å stotte det videnskabelige arbeide ved Viden- skapsselskapet. Av de årlige renter legges 7^ — en femtedel — til kapitalen, mens resten blir å ta til inntekt i Selskapets årlige bud- getter. §4. Regnskapet over fondet blir for hvert år, innen påfolgende fe- bruar måneds utgang, å innsende gjennem Stiftsdireksjonen i Ni- daros bispedomme til Kirke- og Undervisningsdepartementet til revisjon og decisjon. Også forovrig er fondet undergitt den for offentlige legater og stiftelser til enhver tid anordnede kontroll. I direksjonen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Trondhjem 27. oktober 1921. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Alfr. Getz. Axel Buch. Halfdan Bryn. Andr. Berg. Sem Sæland. 18 AARSBERETNING FOR 1922 Statutter for Lotterifondet. (Det Konsrelige Norske Videnskabers Selskabs audel i overskuddet av Det Norske Peugrelotteri). (Vedtatt av Videnskapsselskapets generalforsamling 27. oktober 1921, og stadfestet av Departementet for Sociale Saker 22. mårs 1922). § 1. Lotterifondet, hvis grunnfond beloper sig til 150,000 kr. — et hiin- dre og femti tusen lo-oner, — tilhorer Det Kongelige Norske Viden- skabers Selskab (Trondh jerns Museum), og bestyres av Viden- skapsselskapets direksjon. Fondet skal, med den tilvekst det i tidens lop får, utgjore en uror- lig kapital, hvorav intet kan bli tatt til låns til deklvelse av lopende utgifter. Kapitalen skal anbringes på sådan mate som for offent- lige stiftelser er eller blir bestemt. Fondets formål er å fremme det videnskabelige arbeide ved Vi- denskapsselskapet. Av de årlige renter anvendes V^ — fire femtedele — til videnska- belige undersokelser og utgivelsen av videnskabelige arbeider. 7^ — en femtedel — av rentene henlegges til et akkumulasjonsfond, som oppebærer rentene av sin egen kapital. Hver gang dette akku- mulasjonsfond har nådd et belop av 10,000 kr. — ti tusen kroner — , blir ti tusen kroner derav å overfore til fondets kapital. §4. Regnskapet over fondet blir for hvert år, innen påfolgende fe- bruar måneds utgang, å innsende gjennem Stiftsdireksjonen i Ni- daros bispedomme til Kirke- og Undervisningsdepartementet til revisjon og decisjon. Også forøvrig er fondet undergitt den for offentlige legater og stiftelser til enhver tid anordnede kontroll. I direksjonen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondh j ems Museum) Trondhjem 27. oktober 1921. Axel Sommerfelt. O. Nordgård. Alfr. Getz. Axel Buch. Halfdan Brijn. Andr. Berg. Sem Sæland. AARSBERETNING FOR 1922 19 Oldsaksamlingen 1922. (Bestyrer: Th. Petersen). Oldsaksamlingen har i 1922 hat en tilvekst av 163 nummere (ka- tal. nr. 12441—12603). Herav falder 78 nummere paa stenalderen, og som vanlig er det R o m s d a 1 e n som ogsaa iaar har git den største kontin- gent; flere av fundene herfra er av adskillig interesse. Saaledes er der gjennem gaardbruker Jonas Eikrem sendt nye fund fra den yngre stenalders bopladse paa de forskjellige bmk av gaarden Eikrem i Aukra med blandet indhold av skifer- og flintsa- ker. I min forrige beretning blev det fremholdt som paafaldende, at ingen av disse bopladse hadde leveret knive av skifer, men kun spidser. Dette er dog, efter hvad Jonas Eikrem velvilligst har op- lyst, ikke helt korrekt, idet den vakre «bananformede» kniv T. 9525 i 1910 blev fundet paa bruket N o r d 1 i indenfor det herværende bopladsomraade. Dette er dog endnu den eneste skiferkniv, som kj endes fra Eilvrem, mens spidser foreligger i ganske talrig mængde, saa skiferknivene i ethvert fald maa være meget svakt repræsen- teret. Aarsaken hertil turde man maaske soke i den antagelse, at disse bopladse falder indenfor et saa tidlig avsnit av yngre sten- alder, at skiferloiivene endnu ikke for alvor er begyndt at sætte ind. Av de nye fund fra den tidligst kjendte boplads paa Eikrem (Jonas Eikrem) kan særlig fremhæves et litet hængesmykke av gronlig talksten med riflede kanter. Fra H o g s n e s, en part av Eikrem, foreligger en vakker flintdolk av ældre type. Fra en anden lokalitet under Eikrem, F u t v i k e n, hvor lektor A. Niimmedal tidligere skal ha gjort flintfund fra en ældre periode av stenalde- ren, er fundet nogen flinter, deriblandt en trekantet, mikrolitisk flintspids. Av de ovrige fra Aukra indkomne fund kan desuten fremhæves en samling av 19 tynde skiver og brede flekJver av ut- søkt flint fundet i en nu opdyrket myr ved Aukra Folkehoiskole i en dybde av ca. 0.5 m., aabenbart et votivfund. Fra F r e n a er der som vanlig indkommet en række fund, forst og fremst fra flintmarkerne paa Tornes og H a v n n e s, deriblandt ogsaa en tyknakket flintoks. Blandt de ovrige fundpladse i dette prestegjeld kan nævnes Solbakken, en part av L o s e t, hvor der blandt flinteme med andre redskaper av vanlig art ogsaa forekommer et endestykke av en megalitisk flintdolk med merker efter ildslagning. 20 AARSBERETNING FOR 192-2 Stavik hvorfra der iaar gjennem hr. lærer H. Kaldhol er ind- sendt en skiferkniv, og O k s e g r o v, hvor der sammen med flinlerne ogsaa blev fundet et litet ovalt hængesmykke av sten av næsten ganske samme form og størrelse som et tidligere indsendt stykke fra Eikrem. Fra Rypdal i Tresf jorden har lek- tor H. Rijpdal indsendt et vakkert eksemplar av en slepen, tosidig og spidsnakket flintoks skjænket av gaardbruker Lasse H. Rypdal. Ogsaa fra fjordtraklerne længere inde i Romsdalen er der iaar ind- kommet flintfund, saaledes fra I n d r e v i k i I n n f j 6 r d e n i V o 1 1 og fra H a r g o t e n i N e s s e t. Av de fra N o r d m o r indkomne fund er flere av betydelig in- teresse. Saaledes kan nævnes en vakker «matkniv» av flint fra Lund, part av O r s e t i Øre, skjænket av fanejunker P. M. E. Orseth. Dette er det andet eksemplar i flint av denne redskaps- type, som nu kjendes fra det nordenfjeldske Norge. Det forste blev fundet i 1921 paa S k e i i S u r n a d a 1, Nord m. Blandede fund av skifer og flint er indkonmiet fra en boplads paa R o t- t i n g s n e s s t r a n d i T i n g v o 1 1, en ny lokalitet. En særlig interesse knytter der sig til en række fund fra N æ 1 v i k e n paa S m o 1 a i E d o y. Et av disse er efter fundforholdene aabenbart et votivfund bestaaende av 9 vakre flintskiver, en skiveskraper, et skiveformet stykke flint med retoucher i kanterne som efter ild- slagning, et brudstyldce av en storre flintflekke samt 3 mindre flintkjerner tildels med retoucher. Hertil slutter sig en bredbladet, enegget skiferkniv. Om denne sidste er oplyst at den er fundet ved samme anledning som flinterne, under groftegravning i en myr, ganske i nærheten av disse, men da finderen nu er dod, foreligger der dog intet fuldt tilstrækkelig bevis for skiferknivens umiddel- bare samhorighet med flintsakerne. At det her dreier sig om et samlet fund, er dog sandsynlig, og dette var ogsaa grundeieren, gaardbruker Nils Nelviks opfatning. Av de ovrige, samtidig ind- sendte fund fortjener særlig at omtales resterne av en kurv av bjer- kenæver, som har været sammensydd eller rettere sammenbundet med plantestrenge, efter dr. H. Printz's bestemmelse antagelig av einstape (bregne). Kurven fandtes ved torvskjæring ca. 40 m. fra findestedet for flinterne, paa myrens bund i omtrent samme dybde som disse, ca. 2 m. Den skulde ved fundet ha været nogenlunde hel, men er nu sterkt sondret. Dette merkelige stykke maa efter fundforholdene ganske sikkert antages at være forhistorisk, og dot kan være adskillig grund til at henfore det til stenalderen. I saa tilfælde blir kurven kanske at sammenstille med de «myrfundne kar». Fundet vil bli nærmere beskrevet i den aarlige tilvekstfor- tegnelse. Fra F o s e n d i s t r i k t e r n e længere nordover og N a m d a- 1 e n er der ogsaa indkommet flere gode fund. Herav kan fremhæ- AARSBERETNING FOR 1922 21 ves en vakker, slepen og tyndbladet flintoks fra D o s v i k, 0 r- 1 an det, ved grænsen mot Bjugn. Fra Ørlandets lave og flate hovedbygd er fund fra stenalderen yderst sjeldne og kjendes med sikkerhet kun fra en enkelt lokalitet under gaarden V i k, fra en lav rygning, aal^enJiart en gammel strandvold. Herfra er iaar ind- sendt som gave fra gaardbruker Jacob H. Vik en ufuldstændig ski- ferspids fundet under jordarbcide; de tidligere fund bestaar av flintsaker, deriblandt en tyknakket oks og et brudstykke anl. av en lign. Fra V a n g s m o av V i k a n i Bjugn er indkommen et godt eksemplar av en bredbladet skiferkniv. Nye fund av flint og skifer i forbindelse med et antal av de bekjendte egformede fiske- sok med en indknakket, omgaaende fure er indsendt fra flere loka- liteter paa N o r d s k j o r i R o a n, B j o r n o r, opsamlet av gaardbruker Mathias A. Lolhe, som har kunnet konstatere spor av menneskelig virksomhet paa en flerhet av de gamle elveterrasser som karakteriserer landskapet inderst i Skjorafjorden. Nærmere undersokelser her vil vistnok kunne bringe gode resultater. Fra Fiatanger er indkommet flere gode fund, saaledes en stor bredbladet skiferkniv fra Straum skjænket av redaktor Liidv. Larssen, Namsos, en skiferkniv fra Brands m o e n skjæn- ket av gaardbruker Jorg. Brandsmo, og en ufuldstændig baatoks fra G 1 a d s o y skjænket av gaardbruker Håkoti Gladso; de to sidste fund er indsendt av museets tillidsmand lærer Sam. Fuglaar. Av stor interesse er et fund fra Lines (nyere navn), en part av K u m 1 a n paa fastlandet i N æ r o y. Det bestaar av 5 vakre sag- blad av flint, det ene av den vanlige halvmaaneform, det andet mere sigdformet, og de tre ovrige av usymmetrisk form med en spids og en bred, tver ende, en type der saavidt vites ikke tidligere er paatruffet her i landet (cfr. Mannus, I, s. 229, fig. 3, Zeitschr. f. Ethnologie 1905, s. 462, fig. 12). Stykkerne er fundet paa et meget begrænset omraade under brytning av nyland, og antagelig dreier det sig ogsaa her om et votivfund. Talrigere end vanlig er iaar fundene fra H e 1 g e 1 a n d, hvor interessen for oldtidens minder er i sterk vekst blandt befolloiin- gen. Saaledes kan nævnes et lancetformet dolkeblad av ældre type fra F 1 a t m o i V e 1 f j o r d e n, en ufuldstændig hakke fra Steinhaugmoen i Hemnes, en ufuldstændig skiferspids med indbuet basis fra S e 11 a a t i N e s n a, og en skiferspids fra F a g e r 1 i i S j o n a, N e s n a. Et storre fund som tyder paa tilstedeværelsen av en boplads, er gjort under nylandsbrytning paa gaarden F r y d e n 1 u n d, en part av M y k 1 e b o s t a d i N e s n a, og indsendt av gaardbruker L. Nilssen Kalas. Det bestaar av en tyknakket, slepen retoks av gronsten, en ufuldstændig, tveegget kniv eller dolk av skifer av sjeldnere form, en skiferspids av typen R. 86, to slipestener, og et par spaltestykker av flint. Man stotte og- 22 AARSBERETNING FOR 1922 saa paa en oven^oksel liten rois av rullesten med endel flale heller ovenpaa, som blev opl'altet som et ildsted. Paa to andre parter av samme gaard, nemlig Nor dm o og S o 1 h e i m, er limdel hen- holdsvis en «bananformet» skiferkniv og en uslepen, tyknakket flintoks. Av særlig, lokal interesse er en slepen, tyknakket retøks av sten fra gaarden E i n r e m m e n opi)e i Bjornaadalen i V e f s n. Fra de indre bygder i det trondhjemske er fundene fra stenalde- ren betydelig færre end i kystdistrikterne. Der kan av aarets lil- vekst fremhæves en ufuldstændig flintdolk fra F 1 y t e ni R i s s a, en tylaialdvet retøks fra den hoitliggende gaard N o r e m ved Skarnsundet paa I n d e r o y, og en paa tø molsatte sider ulhulct granitblok fra H j e 1 1 a n i V u k u, V e r d a 1 e n, vistnok at op- fatte søm en kvernsten av ældste type. Dette sidste stykke kunde nøk, være yngre end stenalderen, men en like i nærheten fundet til- huggersten (T. 12409) av typen med en liten grube paa hver side tyder dog nærmest paa denne periode. H j e 1 1 a n ligger paa en høi terrasse paa dalens nordside; her er flere gravhauger, hvori der bl. a. er gjort fund fra ældre jernalder. Endelig kan nævnes en me- get vakker pilespids av halvklar, hvit kvarts med fint tandede egge fundet paa gaarden M y r møen ved Aursundeni Røros pgd. Der kjendes nu i det hele 9 stenalders fund fra dette preste- gjeld, deriblandt 4 fra trakterne omkring den støre Aursundsjo, hvad der kunde tyde paa en forholdsvis stationær befolkning i denne hoifjeldsbygd allerede i den senere del av stenalderen. Ogsaa b r 0 n c e a 1 d e r e n har iaar mottat tilvekst, vistnok kun av 2 nummere, men til gjengjeld er det ene av disse av særdeles stør interesse. Det er en spydspids, ikke mindre end 58 cm. lang, antagelig en av de største søm kjendes fra den nordiske bronceal- der, og smakfuldt ornamenteret i tidens stil. Den tilhører Monte- lius's 5. periode, S. Mullers 8. tidsgruppe. Dette stykke er fundet paa gaarden H o d d o y paa oen av samme navn i Namsenfjorden, F o s n e s pgd. Spidsen stød kilet ind mellem lo stenblokke, og maa sikkert i sin tid være anbragt der med hensigt; maaske dreier det sig om et vøtivfund. Det andet nummer er helleristningen fra G r a a b r e k i Nedre S t j o r d a 1 e n, som nu er monteret i museets gaardsrum. Til ældre jernalder kan henføres 12 nummere. Herav kan særlig fremhæves en beltesten fra B r e k k a, part av E n g a n, en av de øverste gaarde i Drivdalen i Opdal. Findestedet er en liten banke nede ved elven, øg efter de indhentede oplysninger maa det her dreie sig om en liten brandgrav under flat mark, en gravform som turde vise sig at ha været meget almindelig i de indre norden- fjeldske bygder under den romerske jernalder og ældre folkevan- dringstid. Av denne art er det saaledes grund til at tro de ældre AARSBERETNING FOR 1922 23 brandgrave har været paa den et par Ion. søndenfor liggende store gravplads paa Rise. Denne gravplads er nu forlængst lagt om- trent helt under kultur, men under jordarbeidet gjores der stadig nye fund paa de gamle gravtomter. Blandt de iaar herfra indkomne saker fra ældre jernalder kan fremhæves brudstykker av et par beltestene sondersprængt paa lildDaalet samt to tyndbladede knive av jern av eiendommelig form. Som typisk for disse brandgrave under flat mark kan nævnes det store gravkompleks paa V a h a u- g e n ved Svinsaas i Meldalen. Fundene herfra er blit katalogiseret ind i dette aars tilvekst og vil foreligge nærmere be- handlet i det næste bind av serien «Norske 01dfund», som utgives av Universitetets Oldsaksamling. Fra en grusbankegrav uten haug skriver sig to spydspidser fra ældre folkevandringstid fra G u s t a d i F r o 1, skjænket av gaardl)ruker Severin Matberg, og en liten kastespydspids fra R o k n e i F r o 1 turde efter de indhentede oplysninger være fundet i en lignende grav. Ogsaa en av ild paa- virket beltesten fra Langmark i Henning, Sparbu, skjænket av gaardbruker Sverre Moen, synes at skrive sig fra en brandgrav under flat mark. Av gaardbruker Ole Musum er skjæn- ket en beltesten fundet paa ovre Musum i L e k s d a 1 e n, V e r d., det forste kj endte fund fra ældre jernalder fra denne bygd. En anden beltesten fundet paa Hilstad i Flatangerer skjænket av lærer Sam. Fuglaar. Endelig kan nævnes en bøile- spænde av bronce og stykker av et spandformet lerkar, begge fra ældre folkevandringstid, fundet i en rois i resterne av et hellekam- mer paa Klungset i Næroy og indsendt som gave fra furer J. E. Løvmo. 22 nummere falder paa yngre jernalder. Herav kan næv- nes et fund fra ældste vikingetid eller sen Vendeltid fra en brandgrav i en stor rois paa H o 1 m e m i V e o y, R o m s d., be- staaende av enegget sverd, okseblad, bitselmundbit, Ijaablad m. m. Under nylandsbrytning paa Bolsoynes i Bolsoy, Romsd., støtte man paa det smaleste av den lille tange, som her stikker frem østligst paa neset, paa flere underjordiske grave, mindst tre, men fundene er desværre blit sammenblandet. Det fremgaar ikke klart av de ufuldstændige fundoplysninger, hvorvidt disse grave, som samtlige synes at ha været skeletgrave, har været dækket av hauger eller roiser, men store kan disse i ethvert fald ikke ha væ- ret. Av de indsendte saker kan nævnes 3 ovale skaalspænder, hvorav den ene av den tidlige type R. 648, de ovrige av typen R. 652, et okseblad og en spydspids. De fleste av de fund der som foran nævnt er bragt for dagen fra de gamle gravtomter paa Rise i Opdal, er fra yngre jernalder. Herav er et enkelt stykke av sær- lig interesse, nemlig en liten rund broncespænde prydet med et op- hoiet ornament av triangulært sammenstillede dobbelte spiraler. 24 AARSBERETNING FOR 1922 En s])æn(lc av fuldstændig samme form og størrelse kjendes fra Birka (Birka. I. Hjalmar Stolpes grafundersokningar beskr. af Gu- staf Ha listrom, s. 55, fig. 48). iVæsten ganske samme ornering gjen- findes bl. a. ogsaa paa en liten rund spænde av tin fundet ved grundgravning under Frimurerlogen i Trondhjem (Ab. 1899, s. 155). Flere fund, særlig av pilespidser, er gjort under jorddyrloiing paa den nu omtrent fuldstændig utjevnede store gravplads ])aa K i r k- h u s i A a 1 e n, den storste som kjendes i denne bygd. Disse grave falder vistnok helt indenfor den yngre jernalder. Fra ,B o r r o y, et bruk av S t o r b o r r (vistnok rigtigere end Borgoy og Storborg) i F r o 1 er indkommen en enkeltskallet skaalspænde orneret i 8. aarhundredes stil («stil ni»); den skriver sig vistnok fra en grav under flat mark. Det er et meget vakkert eksemplar. Paa selve Storborr gjordes ved grustak et gravfund fra vikingetiden, be- staaende av et okseblad, et knivblad, rester av en benkam, en hein, samt betydelige levninger av et menneskelig skelet. Kun en ganske lav hoining i terrænget dækket denne grav, som var ca. 0.6 m. ned- skaaret under jordflaten. Fundet er skjænket museet av gaardbru- ker P. M. Storborg. Fra Hegstad i Ver dalen er indsendt et enegget sverd av jern av type R. 498 som gave fra gaardbr. Einar Hegstad. Et tveegget sverd av typen R. 504 med spor av rik, solv- indlagt forsiring paa hjalterne i den for deime sverdgruppe typiske stil er fundet paa Noem i Kvam,Stod, og overdraget mu- seet som gave fra gaardbruker Haakon Noem. Av lokal interesse er fundet av en spydspids fra vikingetiden paa T o s s a a s i N o r d 1 i, det forste fund fra denne periode i Lierne. Fra Nordli kjendes dog tidligere et gravfund fra ældre jernalder. Stykket er foræret av gaardbruker John J. Næss. Endelig kan nævnes to fund fra skeletgrave paa gaarden Hov paa oen Lokta i Donnes bestaaende av stykker av et tveegget sverd fra den ene grav, fra den anden to skaalspænder av typen R. 647, et sigdblad, stykke av et loiivblad, samt betydelige rester av et menneskelig skelet, der- iblandt kraniet; disse fund er skjænket av proprietær Jens Winther. 22 nummere tilhorer middelalder og efterreformatorisk tid. Her- av kan særlig fremhæves et stort, bredbladet stridsokseblad fra Østeraunet i Ty dalen av en type fra 11. aarh. som er no- get yngre end de former som vanlig kjendes fra gravene. Fund- forholdene kunde dog tyde paa at dette okseblad skriver sig fra en grav. Det vilde i saa fald ikke være det eneste eksempel paa grav- fund av saker av tidlige middelalderske former i denne noget av- sidesliggende bygd, hvor den hedenske gravskik vel kan være fast- holdt endnu nogen tid efterat den var fortrængt i de nedre bygder. Resten av tilveksten, 27 nummere, omfatter mindre daterbare saker som vævlod, haandtenshjul, fiskesokk av sten, m. m. Et par av disse fund fortjener dog en særlig omtale. Saaledes stotte man AARSBERETNING FOR 1922 25 vaaren 1922 under groftegravning paa gaarden A u n e paa L e k a paa resterne av et menneskelig skelet av et voksent individ. Graven laa i en dybde av ca. 0.70 m. og skal efter finderens, gaardbruker P. J. Nilsons, opgivende ikke ha været over en meter lang, idet liket syntes at ha ligget med knærne trukne op under haken; over hodet var lagt en liten stenhelle. Senere ut paa sommeren blev stedet be- sokt av amanuensis Bjorn Hoiigen, men da der var aaker over gra- ven, lot en nærmere undersokelse sig desværre dengang ikke foreta. Knoklerne blev paa museets anmodning gravet op igjen og ind- sendt; de var da sterkt sondrede, og kraniet i smaa biter. Blandt laioklerne laa en littorina. Det er vist ikke utænkelig at her fore- ligger en grav fra stenalderen, maaske en bopladsgrav, og der bor, saasnart leilighet gives, foretas yderligere gravning paa finde- stedet. Et fund fra F a g e r 1 i i S j o n a, N e s n a, skriver sig vistnok fra en gammel hustomt eller boplads, men kan maaske gaa tilbake til vikingetiden. Fundet, som er fremdraget under ny- landsbrytning og indsendt som gave fra gaardbruker Johan Jakob- sen, omfatter bl. a. et storre brudstykke av en traugformet sten, som maa opfattes enten som en slipesten eller en liggende kvern- sten, 3 egformede sænkestene med omgaaende furer, et brott av en tykvægget gryte av klebersten, et par skiferheiner, slaggstykker, og et litet avlangt, terningformet blystykke av vegt 25 gr., aabenbart et vegtlod. Konservator har i det forlopne aar foretat reiseundersokelser del- vis i forbindelse med gravninger i folgende bygder inden museets distrikt: Opdal, Hegra, Nedre Stjor dalen, Skatval, Aasen, Frol, V erdale n, Leksdalen, Henning, Stod, 0 r 1 a n d e t, B j u g n, B r o n n o y, A 1 s t a h a u g. Av resulta- terne fra disse reiser og undersokelser kaji her nævnes opdagelsen av et nyt kompleks av brandgrave under flat mark fra ældre jern- alder paa gaarden S t u b b a n i Opdal. Fundet skyldes hr. gaardbruker Ola J. Rise, som under hostploiningen stotte paa en liten helle av hvit kvarts, som igjen hvilte paa en kreds av 7 smaa kvartsstene; det hele gjorde indtryk av at være opbygget med hen- sigt. Desuten vakte det hans opmerksomhet at det overste jordlag under græstorven paa dette sted var opfyldt av storre og mindre bruddstene av kvarts. Hr. Rise meldte saken til museet, og ved den nærmere undersokelse viste det sig at disse kvartsstykker oprinde- lig maa ha ligget i dagen som et dække eller en slags brolægning over smaa underjordiske brandgrave omgit av en omhyggelig op- bygget pakning av sten. Der blev blotlagt ialt 5 slike grave paa et omraade av vel 4 kvadratmeter. Gravene indeholdt kun litt kul- holdig jord og nogen biler brændte ben, men ingen rester av old- saker. Der er imidlertid ikke tvil om at disse grave efter sit hele anlæg maa skrive sig fra ældre jernalder, og de kan nærmest sam- 26 AARSBERETNING FOR 1922 menstilles med gravene paa Vahaiigen i Meldalen. Hvor omfat- tende gravi)ladscn paa SUibban er, kan man dog endnu ikke vite noget om, da den l'orlsalte avdækning av gravene maatte ulstaa paa grund av den frenn-ykkede aarstid. Paa den hoitliggende gaard Mona i Nedre Stjordalen, paa dalens nordside, er blit fundet en ny helleristning fra bronce- alderen, ridset ind paa en stor stenblok oppe under fjeldet nord for gaarden. Figurene bestaar væsentlig av fotsaaler, hvorav to er ind- tegnet i en cirkel. Disse ristninger foier sig organisk ind i den serie av helleristninger, som fra Fordal i Hegra strækker sig langs nordsiden av dalen over Bjorngaard, Hegra og Ystines helt ut til Graabrek og derfra videre gjennem Skatval helt op til Rykke. En enkelt helleristningsfigur er ogsaa fundet paa en stenblok like un- der det bekj endte «Skrivarberg» paa gaarden Berg (Berri), ikke langt fra ristningerne paa Ystines. Fra samme gaard Berg blev erhvervet en hittil ukjendt «hellig hvit sten», som er overdraget som gave til museet fra gaardbruker Iver Berri. Stenen, som forovrig først vil bli indfat i tilvekstfortegnelsen for 1923, er et vakkert og typisk eksemplar og av særlig interesse ved en vid, skaalformet grube paa toppen av den hvælvede overside. Det er ogsaa et betyd- ningsfuldt træk at den skriver sig fra en lokalitet som grænser tæt ind til et ældgammelt religiost centrum, Bergs nabogaarde Hove og V o 1 1. Den sidstnævnte gaard var i middelalderen kirkested, og paa det noget hoiereliggende Hove maa der ha staat et hedensk tempel. En av gaardene paa Hove kaldes i Aslak Bolts jordebok F r o h o V e, hvor forste led enten er gudenavnet Froy eller vistnok snarere gudindenavnet Froya. F r o h o v e maa ha været den part av Hove hvor templet har staat, og dette har da efter al sandsyn- lighet i forste række været viet frugtbarhetskulten. Det ligger da meget nær at se en indre sammenhæng mellem dette kultsted og den phalliske sten fra Berg. Om stenens proveniens kan intet andet oplyses end at den i mands minde har været opbevaret paa gaar- den. Dette er det sjette eksemplar av disse merkelige oldtidslev- ninger som nu kjendes fra det trondhjemske (cfr. T.hjems Adres- seavis V" 1922). I Skatval undersoktes en boplads(?) under en «abri» paa F o r b o r d s 1 i. Kulturlaget indeholdt en mængde skaller av littorinaer, tildels ogsaa av mytilus edulis, desuten kul, nogen biter brændte l)en samt endel klumper av slagg og rusthol- dig masse, men forovrig intet som nærmere kunde datere dette fund, som dog sikkert ikke kan skrive sig fra stenalderen, men dog vistnok er forhistorisk. Mulig dreier det sig om en eller anden in- dustriel virksomhet. I F r o 1 foretokes en befaring av den ostligste del av bygden, som hittil i ringe utstrækning har været arkæologisk undersøkt. Foranledningen hertil var det foran omtalte gravfund fra ældre AARSBERETNING FOR 1922 27 jernalder paa gaarden G u s t a d, Kjendskapen til denne egns gravminder blev derved betydelig utvidet, og av særlig interesse var fundet av lo helleristninger fra broncealderen paa den gamle, høitliggende gaard Okkenhaug. Den ene var ridset paa to sider av en stor, næsten kubisk stenblokk, som i 1901 var blit gravet op av aakeren i den ovre del av gaardens sydskraaning. Man var vistnok allerede dengang blit opmerksom paa de tegn og figurer som var anbragt paa stenen, men tilla dem ikke nogen større be- tydning. Imidlertid viser det sig at begge fiater indeholder en hel serie av figurer som er typisk for broncealderens ristninger, og som i almindelighet maa opfattes som symbolske tegn, nemlig runde, skaalformede gmber, koncentriske ringe, spiraler og dobbeltspira- ler m. m. Desuten et par figurer av nærmest ornamental karakter av former, som ikke tidligere er paavist. Stenen fandtes ganske sikkerlig paa sin oprindelige plads, men den maa i sin tid være blit gravet ned i jorden, da den laa med den storste ristningsflate ned, en forovrig heldig omstændighet, som har bidraget til ristningens gode konservering. Oprindelig har stenen staat oppe paa jordfla- ten, og man g jætter neppe feil ved at anta at den storre, noget skraa ristningsflate har vendt mot syd, den mindre har vendt op. I det hele kan denne sten vistnok betragtes som et slags alter. Den vil senere bli kjort op til gaarden og antagelig opstillet paa en haug mellem stuebygningen og veien. Den anden ristning er i fast fjeld ca. 100 m. nordost for det sted hvor stenen blev fundet. Den ven- der som vanlig mot syd og forestiller en dobbeltspiral, en hest og en rund grube. Alle tre figurer horer sammen og danner en av- sluttet gruppe. Som det forste kjendte minde fra broncealderen i Frol er helleristningerne paa Okkenhaug av stor betydning, og de gir os haab om at det efterhaanden vil lykkes at utvide vor kund- skap om helleristningerne i Indtrondelagen, idet man hittil ikke har kjendt nogen saadanne i stroket mellem Frosta og Beitstaden. I Ver dalen foretokes en bef åring sammen med skolebestyrer Musum, væsentlig for at komplettere materialet til den bygdebok som er under forberedelse. Hovedvegten blev lagt paa en underso- kelse av sidedalen L e k s d a 1 e n, som hittil har været litet kjendt i arkæologisk henseende. Av gaardnavn som Fikse, Sende og M u s u m kunde man paa forhaand slutte at bebyggelsen i disse trakter maa være meget gammel, og at den ældste bosætning maa søkes forut for vikingetiden. Det lyktes ogsaa at paavise gravhau- ger paa alle disse tre gaarde, hvorav særlig kan nævnes en større gravsamling i «Kutroa» paa ovre Musum. Men det egentlige hevis for at bosætningen heroppe ialfald maa gaa tilbake til ældre jernalder, fik man i form av den foran omtalte beltesten fundet paa øvre Musum. Den repræsenterer det forste fund fra ældre jernal- der som kj endes fra selve Leksdalen. Men paa vestre H a 1 1 e m. 28 AARSBERETNING FOR 1922 langs hoidediaget mellem denne dal og hoveddalen, har vi som be- kjendt et stort gravfelt, som ved K. Ryghs utgravninger i 1870 er paavist maa gaa tilbake helt til den romerske jernalder. Desulen blev der fundet betydelige gravsamlinger paa gaardene B u n e s. Lund og H o f s t a d, og endnu helt op til den avsidesliggende gaard S æ t r a n, som engang har van-et sæter under Musum, kunde der paavises gravhauger. Oprindelig har vel her ligget en selv- stændig gaard, hvis navn kanske nu er glemt. Det viser sig i det hele mere og mere, at oldtidens faste bebyggelse har« strakt sig langt op i utmarkene, i hoiere grad end nu er tilfældet, og at den nede i bygderne ikke altid falder sammen med den nuværende. Der har senere, vistnok under landels forfaldstid i den yngre middel- alder, indtraadt en sterk tilbakegang, og mange gaarde er da blit lagt ode, og deres tomter dækkes nu av skogen. Andre igjen sank ned til sætre. Mindet om slike gaarde kan som bekjendt endnu leve i gamle stedsnavn. Saaledes er det mulig at N a s t a d m y r a i Leksdalen som forste led indeholder navnet paa en nu forsvundet gaard N a s t a d. Naar undersokelserne i Leksdalen gav saa gode resultater, skyldes dette for en væsentlig del lærer Anders Musum, som nærer en levende interesse for bygdens oldtidsminder, og selv har opsporet de fleste av de gravhauger vi hadde anledning til at se. Man faar i det hele indtiyk av at interessen for oldtidsminder og oldfund er betydelig storre utover bygderne nu end tidligere, likesom ogsaa fredningsloven av 1905 synes at være naadd til mere almindelig kundskap. Mot nord gaar L e k s d a 1 e n over i Henning, det gamle B a g a b u, som gjennemstronnnes av F i g g a, der falder ut i Beitstadfjorden ved Stenkjær. Ogsaa i denne bygd kunde antallet av kjendte oldtidsminder i betydelig grad suppleres, og det viste sig at gravhaugerne, hvorav der blev fundet storre samlinger paa de fleste ældre gaarde, fortrinsvis grupperte sig paa begge sider av den ældste vei mellem Stenkjær og Verdalen, der overalt har fulgt hoidedragenc, hvor den nuværende vei er sænket ned i dalen. Paa gaarden R y a n opdagedes spor av gammel jernl^laaster i form av en stor slagghaug nede i en bakkeskraaning. I Stod blev K v a m sogn befaret under ledsagelse av herer Birger Oksnes. Herunder blev der fuudet mange tidligere ukjendte gravhauger, særlig oppe paa den gamle, hoitliggende gaard N o e m s grund. Samtidig be- sigtigedes det ved en fos i elven Bola i For indridsede billede av en ren med henblik paa muligheten av at ta en gipsavstopning av denne vakre ristning. Det synes nok at kunne la sig gjore, og for- haabentlig vil dette kunne utfores i den kommende sommer; det maa ske under liten vandforing i elven. Paa 0 r 1 a n d e t foretokes en undersokelse av endel lave hau- ger eller tuer i gaarden G j e i 1 v o 1 1 s utmark. Det viste sig at AARSBERETNING FOR 1922 29 hver tue indholdt et kullag som i midten utvidet sig til en stor, traktformet grube fyldt med kul og smaa skarpkantede bruddstene, som maa ha været utsat for sterk ophetning, men der fandtes for- øvrig intet som kunde tyde paa at det her dreier sig om grave. Man maa vistnok snarest tænke paa en eller anden industriel virksom- het, kanske tjærebrænding. I B j u g n undersoktes en rois paa gaarden R e i t a n paa den sondre side av Bjugnf jorden, like ved grænsen mot Orlandet. Der avdækkedes et litet muret gravrum, hvori der dog kun fandtes endel brændte ben. Denne grav maa ialfald, efter hvad vi vet om gravskikke herute, skrive sig fra tiden forut for den yngre jernalder, men hvorvidt den tilhorer ældre jernalder eller yngre broncealder, kan ikke sikkert avgjores. Ved samme anledning besoktes den bekj endte Duveheller paa den anden side av fjorden, hvor konservator tror at ha opdaget spor av gamle hellemalninger, men de er nu saa svake og utviskede samt overstroket med nyere rodkridtinskriptioner, at det vist vanskelig lar sig gjore at faa noget ut av dem. Ved provegravninger i hule- bunden kunde konstateres et tyndt kulturlag indeholdende knokler og skjæl. En reise i Helgeland var foranlediget ved en anmeldelse av fund av helleristninger paa en liten o paa den ytre side av T o r- get i Brønnoy, Det viste sig dog kun at dreie sig om natur- dannelser. Den historiske gaard T o r g e t er det nuværende i n- dre Torget, som i 1907 var delt i 15 bruk. Pladsen for de gamle hustomter kan endnu paavises, likesaa de store nosttomter, som godt kan gaa tilbake til vikingetiden; de ligger nu et godt stykke fra sjoen, inde paa dyrket mark. Hustomterne er dækket av et tykt lag sort kulturjord, hvori av og til opploies enkelte smaasaker, sær- lig av klebersten, som blir opbevaret paa gaarden; saavidt konser- vator kunde se. var de for det meste fra yngre, efterreformatorisk tid. En eiendommelig formet liten beholder av klebersten, antage- lig et saltkar, blev skjænket museet av grundeieren, gaardbruker Alf M. Olsen. Navnet Torget antages som bekjendt med grund at bety en markedsplads, omtrent det samme som «kaupang», og hermed stemmer det vel, at et av gaardens bruk har navnet Lavol- ien. Et viglig minde om den centrale betydning dette sted hadde allerede i den hedenske oldtid, er H o v 1 u n d a n, navnet paa et litet hoidedrag^), der skiller den sydligste av gaardene paa indre Torget fra de øvrige. Her har aabenbart staat et hov. Litt neden- for rinder en bæk ved navn « S m o r b æ k k e n». Samtidig blev endel av A 1 s t e n befaret med utgangspunkt i ^) Naar K. Lossius i sin «Iudberetning- om en i sommeren 1882 foretagen arkæolog-isk undersøgelsesreise i søndre Helgelands fogderi» (V.S.S. 1882), s. 72 angir «Hovluuden» som navn paa en flate nedenfor husene, er dette feUagtig. 30 AARSBERETNING FOR 1922 Sandnessjoon, hvorved vort kjcndskap til de herværende faste old- tidslevninger kunde suppleres. Det er i det hele karakteristisk i vort litet overskuelige terræng, at enhver fornyet befaring saa godt som altid bringer noget nyt for dagen. Man blir i grunden aldrig helt færdig med en egn. Man kan stote paa grave og andre oldtidsmin- der paa de mest uventede steder, dypt inde i tykke skogen, likesom man finder dem paa ode, ubebodde steder ute i den nakne skjær- gaard. Da den efter A. Bjørn ledige assistentstilling endnu ikke har kun- net besættes, og det var særlig paakrævet at faa assistance til de praktiske undersokelser i marken, som en enkelt mand ikke længer kan overkomme i dette vidtstrakte distrikt, gav professor dr. A. W. Brogger med stor velvilje tilladelse til at amanuensis ved Univer- sitetets Oldsaksamling Bjørn Hangen fik permission for at kunne bistaa konservator med de mindst opsættelige arbeider. Det gjaldt i forste række undersokelsen av en boplads fra stenalderen paa Hegge i Skat val, som i sin helhet blev utgravet av hr. Kon- gen. Resultaterne av denne undersokelse vil bli publiceret i Sel- skapets skrifter. Ved samme anledning undersoktes ogsaa en grav- rois paa toppen av Hogaasen ved vestre Alstad; den viste sig dog kun at indeholde et brandflak med brændte ben. Dernæst blev utgravet en mindre boplads (?) antagelig fra Vendeltid paa gaarden L u n d, en part av V i n n a n i L e k s v i k e n. Senere foretok hr. Hougen undersokelser i Ytre Namdalen (Næroy og Leka), i A u k r a og F r e n a pgd. i Romsdalen, samt paa S m o 1 a i E d o y. En utgravning av en hang paa LianiBrats- b e r g, S t r i n d a, hvor man hadde stott paa stenheller, gav intet positivt resultat. Indberetning om disse arbeider er ved nedskriv- ningen herav endnu ikke indlopen. Den store gravplads paa gaarden Gjeite i Fiol, som gaar tilbake helt til den romerske jernalder, er blit opmaalt og kartlagt av ingeniør H. O. Christiansen med assistance av konservator. Fu- rer Fr. Kr. Hermann og lærer Anders Musum har vist museet den velvilje at kartlægge gravfelterne paa Hofstad og Tjeldrum i L e k s d a 1 e n, V e r d., likesom skolebestyrer Musum har kart- lagt gravpladsen paa Hegstad i Verdalen. Til konservators og amanuensis Rougens reiser i museets tjene- ste er fribilletter velvilligst utstedt av Nordenfjeldske, Fosens, Namsos, Namdalens og Helgelandske dampskibsselskaper. Kontorassistance har i hosthalvaaret været ydet av frk. Elisa Pe- tersen, og utgifterne hermed er blit bestridt av den ledige assistent- gage. Til fotografisamlingen, som nu i sin helhet er opklæbet paa karton, er anskaffet kapsler, likesom der ogsaa er anskaffet to ame- rikanske skap til opbevaring av seddelkatalogen, som foruten det nordenfjeldske Norge ogsaa omfatter Nord-Norge. Den fotografiske AARSBERETNING FOR 1922 31 negativsamling er seddelkatalogiseret og opbevaret i dertil skik- kede, fra Tyskland anskaffede æsker. En topografisk ordnet sed- delkatalog over faste fornlevninger, hvor hver gaard faar sin egen konto, er grundlagt og anbragt i dertil særlig forarbeidede kapsler. Likesaa er klichésamlingen blit katalogiseret, og det store skap, hvori denne skal ordnes, er under arbeide. Det har desværre endnu ikke været mulig for alvor at paabe- gynde den store, i hoieste grad paakrævede omordning av den hele samling. Dels nemlig fordi der mangler stovfri magasinrum for det sekundære materiale, som forinden maa trækkes ut av montrene i utstillingssalene, og dels fordi de lopende forretninger fuldstændig har optat konservators tid. Uten faglig assistance vil dette store arbeide heller ikke kunne gjores; forhaabentlig vil det imidlertid ikke vare saa længe, for assistentstillingen atter kan besættes. Der er dog i det forlopne aar, saavidt tiden har strukket til, arbeidet med forberedelserne til omordningen. Saaledes fortsættes ustanse- lig med de ældre jernsakers ompræparering, og man holder paa med en gjennemfort ometikettering samt utskifting av de ældre, altfor store nummerlapper med smaa og mindre ioinefaldende, hvor det i det hele tat er nodvendig at anbringe saadanne. Paa den i museets have opforte stavkirke fra Holtaalen har der maattet skiftes ut et betydelig antal av de gamle takspaan, som er blit erstattet med nye laget noiagtig efter model av de gamle. Likeledes er kirken blit tjærebredd ulvendig. Disse arbeider har medfort ikke ringe omkostninger. Samtidig er kirken blit tomt for alt det uvedkommende som tidligere har været magasineret der- inde, med det formaal at skape et litet kirkeinterior ved hjælp av endel av de kirkesaker, som nu opbevares paa loftet, forst og fremst da av det inventar, som tidligere har tilhort denne kirke. Arbeidet hermed er overdraget arkitekt J. E. Tverdahl. Som foran nævnt, er helleristningen fra G r a a b r e k i S t j o r- dalen, som det viste sig nodvendig at kile ut av fjeldet og fjerne fra sin plads, nu opstillet i museets gaardsrum paa en solid fun- damentering ved ostfloiens sondre væg. Samtidig montertes ogsaa en liten helleristning fra Rykke i S k a t v a 1, som tidligere har været opbevaret inde i stavkirken. Efter anmodning av professor K. E. Schreiner er samlingens an- tropologiske materiale fra forhistorisk tid blit utlaant til Universi- tetets anatomiske Institut til nærmere undersokelse. Til Nordenfjeldske Kunstindustrimuseums utstilling av gamle laugsgjenstande fra Trondhjems haandverkerlaug blev utlaant museets samling av gamle laugskister, sigilstamper m. m. Likele- des utlaantes en række gjenstande til Kristiania Kunstindustrimu- seums middelalderske solvutstilling. Ogsaa iaar har endel interesserte mænd gjennem overlæge Alex- 32 AARSBERETNING FOR 1922 ander Holst skjænket bidrag til et fond, «Spaiebankforstanderes fond», som nu er vokset til kr. 1096.56; bestemmelse om dets an- vendelse vil senere bli truffet. Konservator deltok i begyndelsen av juli i den tredje nordiske arkæologkongres, som blev avholdt i Stockholm. Han holdt her- under et foredrag om den ældre jernalders gravplads under flat mark paa Vahaugen i Meldalen. Til dækning av reiseomkostnin- gerne hadde Selskapets direktion bevilget kr. 500.00. Folgende har i det forlopne aar tilstillet samlingen gaver: Lærer S. Meldal, Ranheim: To fiskesokk av sten fra Nervik, Bjugn. Gaardbruker Severin Matberg, Frol. To spydspidser fra ældre jern- alder. Gaardbruker Haagen Hammer, Skatval: Kule av jern til en felt- slange, fundet i nærheten av Steinvikholm. Direktor C. Schulz, Trondhjem: Fire haandpiker fra «mandhusin- gens» bevæbning. Gaardbruker Amt Alstad, Skatval: Knusesten av kvarts. Gaardbruker Jens Skogaas, Hesjedalen: En myrfundet hestesko av gammel form. Gaardbruker G. Bjørnbet, Valstad, Orkedalen: Spydspids fra vikin- getiden. Gaardbruker Amt Ulvan, Inderoy: Spydspids fra vikingetiden. Isak Dahl, Byaasen: Svinghjul av klebersten til en dril, fundet ved Sverresborg. Fane junker P. M. E. Orset, Øre: «Matkniv» av flint. Redaktor Ludvig Larssen, Namsos: Enegget skiferkniv fra Straum, Fiatanger. Gaardbruker Jørgen Brandsmo, Fiatanger: Enegget skiferkniv. Gaardbruker H. Gladsø, Fiatanger: Stykke av baatformet stenoks. Lærer Sam. Fuglaar, Hilstad, Fiatanger: Stykke av stenkolle, oks av sten, m. m. Gaardbruker J. Bedin, Fly ten, Rissa: Ufuldstændig flintdolk. Gaardbruker Konrad Alstad, Skatval: Fiskesokk av sten. Gaardbruker P. M. Storborg, Frol: Gravfund fra vikingetiden. Lærerinde Beret Sinnes, Aastf jorden, Hemne: To flintklumper med gamle spalteflater. Gaardbruker Ingv. Restad, Frol: Spydspids fra vikingetiden. Gaardbruker Ole Musum, Leksdalen, Verd.: Beltesten. Gaardbruker Iver Havnen, Uglvik, Aukra: Ufuldstændig kole av klebersten. Gaardbruker H. Noem, Stod: Sverd fra vikingetiden. Gaardbruker Einar Hegstad, Verdalen: Enegget sverd fra Vendeltid. Gaardbruker Iver Nordsve, Frol: Dragholder (draatt) av elghorn. Gaardbruker Einar Hermstad, Hegra: Vævlod av sten, to jord- fundne bryner. AARSBERETNING FOR 1922 33 Proprietær Jens Winther, Hov, Donnes: To gravfund fra vikinge- tiden. Gaardbruker Lasse H. Rypdal, Tresfjorden: Spidsnakket flintøks. Gaardbruker Nils N. Kjersem, Tresfjorden: To fiskesokk av sten, to jordfundne bryner. Gaardbruker Ola J. Ryan, Henning: Slaggprove fra myrmahn- smeltning. Agronom Per Aursund, Straumsnes: Stopeform til knapper. Gaardbruker Nikolai Store, Ranheim, Strinda: To vævlod, et haandtenshjul av klebersten. Gaardbruker Siver t Nor em, Inderoy: Øks av sten, somglatter av glas. Gaardbruker Marsellus Stavik, Ytre Frena: Tveegget skiferkniv. Gaardbruker Olaf Moen, Stjordalen: Okseblad fra vikingetiden. Gaardbruker Johan B. Sylte, Tresfjorden: Jordfundet bryne av kvartsitskifer. Gaardbruker Ivar Kirkeby-Garstad, Vikna: Fiskesokk av sten. Gaardbruker Alf M. Olsen, Torget, Bronnøy: Saltkar av klebersten. Gaardbruker Johan Jakobsen, Fagerli, Nesna: Ufuldst. spydspids av skifer, traugformet kvernsten(?), slipesten, tre fiskesokk av sten, vegtlod(?) av bh^ m. m. fra en gammel boplads eller hus- tomt. Gaardbruker Jonas Eikrem, Aukra: Bopladsfund fra stenalderen. Gaardbruker L. J. Mork, Kvernes: Ufuldst. skaftkar av klebersten. Gaardbruker Jacob H. Lund, Vik, Ørlandet: Ufuldst. skiferspids. Gaardbruker Johan J. Næss, Tossaas, Nordli: Spydspids fra vikin- geliden; jordfundet tveroks (teksle) av jern. Smaabruker John O. Haavin, Hovin: Skospænde av messing. Nils Gronning, Innfjorden, Romsd.: Spaltestykke av flint. Furer J. E. Løvmo, Næroy. Boilespænde av bronce og ufuldstændig spandformet lerkar, fundet i en rois paa Klungset, Næroy. Gaardbruker Robert Kongshaug, Nedre Stjordalen: Spydspids fra vikingetiden. Gaardbruker Peter B. Rian, Storem, Overhalla: Spydspids fra vi- kingetiden. Gaardbruker Steffen A. Myrmo, Aursund, Roros pgd.: Pilespids av kvarts. Direktor Thorm. Soelberg, Trondhjem: Ufuldstændig skafthuløks av sten. Arkitekt Claus Hjelte, Trondhjem: Gammelt bjornespyd. Gaardbruker Sverre Moen, Langmark, Henning: Beltesten. Gaardl)ruker Knut K. Kjersem, Tresfjorden: Jordfundet bryne. Lektor Hans Rypdal, Haugesund: Endel baatsaum, ant. fra vikin- getiden, fundet paa Sylte i Tresfjorden. 34 AARSBERETNING FOR 1922 Skoleelev Oddvar Grønlie, Trondhjem: Diverse fotografier og re- produktioner. Ingenior T. Moxnes, Trondhjem: Kart over bygdeborgen paa Hooy, Selbu. Furer F. K. Hermann og lærer Anders Musum. Kart over grav- pladsene paa Hofstad og Tjeldrum i Leksdalen, Verd. Ingeniorsersjant H. Ratche, Fandrem, Orkedalen: Vævlod av sten. Gaardbruker Halvor Sinnes, Hemne: Endel spaltestkr. av flint. AARSBERETNING FOR 1922 35 Mynt- Og Medaljesamlingen. Bestyrer: Victor Ronander . Ved kjop og gaver har samlingen i 1922 hat en tilvekst paa 379 nummere, hvorav 15 medaljer og polletter, 78 solvmynler, 77 koh- ber-, bronce- og alummiummynter og 40 papirpengesedler, som ikke for fandtes i samlingen. Blandt det nyerhvervede maa særlig fremhæves en firkantet bronceplaquette i anledning av Académie Roijale de Belgique's 150 aars jubilæum. Fra gaarden Sand i Verdalen er indkommet 7 middelalderske mynter: 2 angelsachsiske (Ethelred II), 1 irsk præget i Dublin (Th^mn), og 4 tyske. En beskrivelse over disse og de ovrige myn- ter som er kommet fra Sand efter 1907, vil bli trykt som «Fjerde meddelelse om mvntfundet fra Sand» i Det Kgl. Norske Videnska- bers Selskabs Skrifter 1922, no. 4. Til myntsamlingens bibliotek er indkjopt: Catalogue of the Coins in the Indian Museum Calcutta, Vol. I — III. Samlingen har i 1922 mottat gaver fra folgende: Lektor A. Sommerfelt, Trondhjem. Formand Olaf Andersen, Ilsviken, Trondhjem. Vognvisitor Anton Jansen, Trondhjem. Paul A. Ytterdal, 1114 Stuvart, Seattle, Washington. Konsul Richter, Konigsberg. Statsadvokat O. Richter, Trondhjem. Skoleelev Carl Bendixsen, Trondhjem. Frøken Wenche Printz, Trondhjem. Académie Royale de Belgique, Briissel. Frøken Astfrid Storm, Trondhjem. Kontorchef Bertram Øien, Trondhjem. Fredrik Rasmussen, Trondhjem. Grosserer Dyre Halse, Trondhjem. Avdelingschef F. \A'oldby, Trondhjem. Ingeniør L. Schmidtnielsen, Trondhjem. Arbeider Louis E. Jahn, Trondhjem. Frøken Aagaat Daae, Trondhjem. Gaardbruker Harald Antonsen, Holand, Dønna. Byfogedfuldmægtig Ole Petersen, Trondhjem. Barber Ingebrigt Olsen, Trondhjem. Hr. I. Øien, Trondhjem. Fabrikarbeider Thore Granmo, Trondhjem. 36 AARSBERETNING FOR 1922 Den botaniske samling. (Bestyrer: H. Pkintz). Samlingens bestyrer har i aarets lop forelat en række skrapnin- ger efter havalger i og utenfor Trondhjenisf jorden. I de forste maaneder av aaret blev der omtrent hver uke foretat skrapninger i Trondhjems omegn, i april blev der gjort en undersokelsesreise med «Gunnerus» til Imsterfjorden og Bejan, i mai til Beitstadfjor- den, i juni til Tautra, og senere sammen med konservatorene NoRDdAAun og Dons til Frooerne og Halten. I september blev der foretat ekskursioner til Hitteren, Bejan, Sundnæs og Beitstadfjor- den. Paa alle disse reiser blev der foretat skrapninger efter hav- alger, og det er herved indkommet et meget rikholdig materiale som danner en væsentlig tilvekst til samlingens kryptogamherba- rium. Ved de undersokelser over havalger, som nu har været dre- vet gjennem en aarrække, er der tilveiebragt et særdeles fyldig ma- teriale av havalger fra Trondelagens kyster. Det er herved ogsaa opdaget flere nye og hittil ukjcndte alger. Disse samlinger er f. t. under bearbeidelse, og en utforlig beretning om Trondelagens hav- alger med særlig hensyn paa vegetationens dybdegrænser og de en- kelte arters aarlige tilvekstforhold, alder og periodisitet, vil bli pu- blisert i selskapets skrifter. Pastor B.iORX Elli:, Vangaindrano, Madagascar, har ogsaa iaar som gave indsendt en række luft- og ferskvandsalger fra Madagas- car. En meget værdifuld gave er ogsaa indkommet fra dr. Schæfer, King's Bay, nemlig ca. 100 glas ferskvandsalger indsamlet paa Spitsbergcn sommeren 1922. De nævnte samlinger vil i nærmeste fremtid bli bearbeidet av samlingens bestyrer. En mindre sam- ling chlorophyceer fra Syd-Afrika er indkommet fra miss Edith Stephens, Cniversity of Cape Town. Fanerogamherbariet er blit foroket ved en række gaver fra fol- gende: Lærer K. Fimland, Trondhjem, docent R. Tambs Lyche, Trondhjem, skoleelev Oddvar Grønlie, Trondhjem, gaardbruker Einar J. Flottum, Singsaas, gaardbruker Jens Skogaas, Hesje- dalen. Aalen, frk.BRAARUD,Trondhjem, agronom Thomas Talsnes, Kotsoien, samt musikfurer Ole Andersen, Trondhjem. Av samlingens materiel har de sibiriske Potentilla-SLrler været utlaant til docent dr. B. Lynge, Kristiania. AARSBERETNING FOR 1922 37 Docent dr. G. Samuelsson, Upsala, har hat tillaans det sibmske materiale av Polygonum minus, P. Hydropiper, Rumex Acetosella, R. aquaticus, R. domesticus, R. crispus, R. maritimus, Potamogeton peclinatus, Atropis distans, Alchemilla minor, A. pastorcdis og Bi- dens tripartitus. Dr. Hknxixg Petersen, Kjobenhavn, reviderer f. t. samlingens materiale av norske Ceramiunj -arter, ialt 385 ark. Av mosherbariet er slektene Philanotis, Bartramia og Conosto- mum utlaant til lektor dr. Hj. Moller, Riksmuseet, Stockholm. I studieoiemed har samlingen ogsaa været benyttet av docent R. Tamhs Lyche, Trondhjem. Til en av de planter, som i aarets lop er indsendt til samlingen, knytter der sig en saavidt stor interesse at jeg vil omtale den med nogen ord. Fra agronom Thomas Talsxes, Kotsoien, blev der nemlig i slutningen av august sendt Videnskapsselskapet et eksem- plar av Gentiana purpurea, som i mange henseender er en av vor floras interessanteste planter. Dette er egentlig en syd- og mellem- europæisk alpeplante som merkværdig nok ogsaa findes som en isolert forekomst paa fjeldene i det sydlige Norge — langt utenfor dens egentlige utbredelsesomraade. I Sverige findes den ikke. Rot- terne av denne plante har helt fra oldtiden været et meget anset lægemiddel. Vi vet saaledes at allerede Dioskorides som levet ca. 70 e. Kr. og som paa den tid — og forovrig ogsaa gjennem hele middelalderen — gik for at være en av farmakologiens autoriteter, anvendte et uttræk av roten mot en mængde forskjellige sygdom- mer og lidelser. Som lægeplante stod den ogsaa meget hoit i mid- delalderen, og den er officinel enchiu den dag idag. Her i Norden omtales den som lægeplante forste gang av Hexrik Harpestrexg (dod 1244), og han tilskriver den helbredende virkninger mot «siuk maghæ hauæ oc siuk liuær oc siuk niuræ oc siuk mylt oc siuk hiartæ». Den er ogsaa, sier han, «got for larwær oc æi fangær thæssæ siucdom, thær hetær krampæ oc ei worith i buuk ællær haft, num fly the allæ for hænnæ. Thæn skathær oc æi krankæ andæfang thær hænnæ takæ, hun ær them goth miket, thær værk hauæ i sithæ oc bloth spittæ». Professor I. Holmboe, som har omtalt demie plante temmelig utforlig i «Studier over norske planters historie«, opforer foruten de ovenfor nævnte sygdommer ogsaa en hel^række andre hvorimot den var et anset lægemiddel, saasom orelidelser, hudsygdommer, saar, giftige bit av gale hunde, endvidere skulde den befordre menses, utdrive dodt foster, vække appetit, styrke lemmerne, beskytte mot feber, pest og endog mot sindssygdommer. Der fandtes angit noi- agtige bruksanvisninger for anvendelsen i de forskjellige tilfælder. Det er klart at en plante som tillagdes slike virkninger mot alle- AARSBERETNING FOR 1922 haande sygdommer baade paa folk og fæ, maatte komme til at staa høit i ry og bli g jenstand for stor interesse og efterstræbelse fra be- folkningens side. Sandsynligvis væsentlig som en folge herav er dens utbredelsesomraade her i landet i de senere aarhnndreder blit meget indskrænket. Saaledes synes den nu helt at være for- svundet fra Sondfjord, Nordfjord, Sondmor og Romsdalen, hvor den ifolge de gamle botanikeres beretninger var almindelig endnu for 150 aar siden. Den er ogsaa nu en stor sjeldenhet baade i Nu- medal og Hallingdal. I Gudbrandsdalen og Valders, hvor den endnu i slutningen av det 18. aarhundrede var g jenstand for indsamling i stor maalestok, og altsaa dengang maatte være meget alminde- lig, findes den nu kun paa nogen faa steder. I det trondhjemske har likeledes planten været anset for at være helt forsvundet. Vi vet av Chu. Gartners beretning at planten «voxer vild her udi Gulddalen» og presten Ole Lie meddeler i en skrivelse til GrxNERis i 1765 at han har fundet den «ved Gaardene Enlien og Storlien samt paa adskillige andre Steder». Han fortællrr ogsaa at bonderne i Budalen «sælge Rodderne i Mængde«. 11. sep- tember samme aar sendte han blomstrende eksemplarer til Gunne- rus. Disse eksemplarer fandtes endnu i behold i 1825 da M. N. Blytt gjennemgik Gunnerus's herbarium, som er i Videnskapsselskapets eie, men da Ove Dahe undersokte herbariet i 1890, var de forsvun- det. Ifolge Holmboe 1. c. vites planten ikke at være gjenfundet i Budalen eller noget andet sted nordenfjelds i hele forrige aarhun- drede. Hvorvidt Gentiana purpureci i ældre tider ogsaa kan ha fo- rekommet paa nordsiden av Trondhjemsf jorden, er meget usik- kert. I gaardsnavnet Sotvik i Skjorn ligger muligens en antyd- ning herom. O. Rygh (Norske Gaaidsnavne XIV, p. 37, 1901) ut- taler at navnets forste del enten kan forklares som plantenavnet Søta eller ogsaa som et elvenavn. Plantens norske navn er gjerne søte, sotrot eller skarsote. Da Gentiana purpurea saaledes i over 100 aar har været anset for at være forsvundet i det nordenfjeldske og forovrig i mange hen- seender er av betydelig interesse, foretok jeg i begyndelsen av sep- tember sammen med docent Tambs Lvche en tur op til Bjorgen for nærmere at undersoke dens forekomst. Agronom Thomas Talsnes fulgte velvilligst ogsaa med for at paavise findestedet. Det lykkedes paa denne tur at gjenfinde planten paa flere adskilte lo- kaliteter. Den forekommer saaledes i Fordalen baade paa nord- siden og sydsiden av Toaasen ovenfor gaardene Flottum. Paa nordsiden av Toaasen, i de saakaldte Fordalslierne, gaar den langs bækkefar o. 1. ned næsten til dalbunden, hvor vi ved Raamoen fandt en 10 — 15 eksemplarer i en hoide av 475 m. o. h. Den findes ogsaa spredt bortover mot Fordalssætrene, langs Lerbækken og Hyld- bækken. Sit egentlige utbredelsesomraade har den dog hoiere oppe AARSBERETNING FOR 1922 39 i lien særlig mellem ca. 660—780 m., hvor den i aapent krat av bjerk og vid jer var en ren karakterplante over kilometervide stræk- ninger, og dens antal kan her sikkert tælles i titusener. Den findes her væsentlig i bjerkeregionen og i vidjebeltet, men manglet paa de høiere dele av Toaasen. Paa grund av den knappe tid var det ilvke mulig at foreta nogen vegetationsstatistiske undersøkeiser, men for at angi det milieu hvori Gentiana purpurea her forekommer, vil jeg nævne de planter som jeg noterte inden dens egentlige utbredelsesomraade mellem 660—780 m. paa en rask spasertur opover lien: Phegopteris Dryop- teris, Blechnum Spicant, Equisetum palustre f. tenellam, Lycopo- dium Selago, L. alpinum, Selaginella selaginoides, Pinus silvestris, Picea excelsa, Juniperus communis et f. nana, Anthoxanthum odo- ratum. Nardus stricta, Phleum cdpinum, Agrostis tenuis, Calama- grostis purpurea, Aera caespitosa, A. alpina, A. flexuosa, Molinia coerulea, Melica nutans, Poa pratensis, Carex pauciflora, C. Goode- noughii, C. flava, C. rariflora, C. rigida, C. capillaris, C. lagopina, Scirpus austriacus, Eriophorum alpinum, E. vaginatum, E. angu- stifolium, Juncus triglumis, J. biglumis, J. castaneus, Luzula sude- tica, L. frigida, Tofieldia horealis, Majanthemum bifolium, Orchis maculatus, Peristylis viridis, Gymnadenia conopea, Salix auriia, S. glauca, S. lapponum, S. lanata, Betula odorata, B. nana et f. mi- nor, Rumex arifolius, Polygonum viviparum, Cerastium alpestre, Melandryum ruhrum, Aconitum septentrionale, Ranunculus acer, Thalictrum alpinum, Rhodiola rosea, Saxifraga aizoides, S. stella- ris, Spiraea Ulmaria, Rubus saxatilis, R. Chamaemorum, Potentilla erecta, Geum rivale, Alchemilla alpina, A. alpestris, Comarum pa- lustre. Geranium silvaticum, Empetrum nigrum. Viola biflora, V. palustris, Cornus suecica, Pyrola minor, Phyllodoce coerulea, Vac- cinium Myrtillus, V. uliginosum, Calluna vulgaris, Trientalis euro- paea, Menyanthes trifoliata, Veronica alpina, V. officinalis, Euphra- sia minima, Rhinanthus groenlandicus, R. minor, Pedicularis pa- lustris, P. lapponica, Bartschia alpina, Pinguicula vulgaris, Galium boreale, Campanula rotundifolia, Solidago Virgaurea, Gnaphalium Norvegicum, Petasites frigidus, Cirsium heterophyllum, Saussurea alpina, Taraxacum sp., Mulgedium alpinum, Crepis paludosa, Hieracium sp. div. Ved herfra at passere over toppen av Toaasen kommer man paa sydsiden nedover mot Hesjaadalen. Ogsaa her fandt vi Gentiana purpurea i store mængder. Vor vei gik i flere kilometers længde gjennem aapent bjerke- og vidjekrat hvor den saaes overalt. Paa et litet felt, kun ca. 8 m.^ med litt fugtig mosgrodd græs- mark, noterte jeg i dens selskap: Equisetum silvaticum c, Lycopo- dium Selago r, L. alpinum r, Anthoxanthum odoratum c, Nardus stricta cc, Phleum alpinum c, Aera caespitosa c, A. flexuosa +, Mo- 40 AARSBERETNING FOR 1922 linia coerulea c, Scirpus austriaciis c, Luziila campestris (coll.) +, Peristylis viridis r, Salix herbacea r, Pohjgonum viviparum -\-, Potentilla erecta r, Empetrum nigrum +, Phyllodoce coerulea -{-, Trientalis europaea +, Viola biflora +, Vaccinium Mijrtillus -f, V. uliginosiim +, Euphrasia sp. -{-> Solidago Virgaurea +, Gnapha- lium Norvegicum r, G. supinum +, Hieracium alpinum (coll.)^-. Ved henvendelse til Budalen har jeg gjennem hr. Lars Khigsvold faat meddelelse om at «skaisetrota», som planten kaldes der i di- striktet, ogsaa forekommer ved Enli i Budalen. Dette er noiagtig samme lokalitet som presten Ole Lik omtaler i sit brev til biskop GuNNHHUS, og planten synes saaledes at ha holdt sig her siden den tid. Paa grund av den fremskredne aarstid fik jeg dog ikke anled- ning til at undersoke denne lokalitet nærmere. Gentiana purpurea er saaledes sidste sommer gjenfundet paa 3 forskjellige steder i Bjorgen og Budalen, og det er sandsynlig at den ved senere undersokelser ogsaa vil kunne findes andre steder. Det findes der i distriktet mange lokaliteter som synes at være vel egnet som voksested for den. Saavel dens forekomst som individ- rigdom viser tydelig at planten maa ha vokset der i meget lange tider, og disse lokaliteter er nordligste kjendte voksesteder for denne plante. Det nærmeste sted hvor den forekonuner, er i Ringebu i Gudbrandsdalen, omtrent 1^ breddegrad sondenfor. Da Gentiana purpurea nu i saa lange tider har været anset for at være forsvundet nordenfjelds, saa har jeg paa grund av den inter- esse som arten har i plantegeografisk henseende, fundet at burde gjøre opmerksom paa denne forekomst. AARSBERETNING FOR 1922 41 Zoologisk samling. 1. samlingsbestyrer: O. Xop.dgård , fugler, fisker og evertebrater). 2. — » — C. Dons (pattedyr, krypdyr og padder samt evertebrater . Fuglesamlingen. Hr. Toralk Yttermokx, Sauoy, sendte avdelingen i februar en ringgås, Branta bernicla Lin. Eksemplaret var en han, skutt på Sauoy '7= 1922. Et og annet eksemplar av denne art er skutt på Trondelagens kyst, men hittil bare hanner. Følgende opbevares i samlingen: Branta bernicla Lin. cT • Omegnen av Trondhjem, april 1856. — «— — - . Kristiansund, mårs 1886. — «— — - . Smola, 7io 1903. — «— — - . Froan, -'/e 1912. — «— — - . Sauoy, Froan, "/s 1922. En syk sangsvane, Cijgnus musicus Bechst. blev skutt på Sauoy "/2 1922. Det var en hun med rustbrun pande og isse. Fra hr.RiKARD Kulseth fikk samlingen som gave i begynnelsen av juli 5 dununger av spurvehok, Accipiter nisus Lin., som giveren fant under arbeide i Trondhjems bymark ^7^ 1922. En fjelljo, Strecorarius Longicoudus, blev skutt ^/b 1922 på fjellet i Stjorn. Gave til samlingen av forstkandidat H. Knedtzon, Fre- drikshald. En lysgrå varietet av lirype. Lagopus lagopus Lin., blev skutt 7» 1922 på Nordvikstrand i Stangvik, Xordmore. Det var en han, næsten hvit, men sommerdragten kunde skimtes. En hun av vaktel, Coturnix coturnix Lin., fangedes på Abelvær, Ytre Namdal, -7" 1922. Den ene vinge var beskadiget, hvorfor fug- len blev drept. Det er det forste eksemplar av vaktel fra Tronde- lag som er innlemmet i samlingen. Gave av hr. C. Bergan. Eggsamlingen. Enkefru Dircks har skjenket avdelingen flere kuld egg som tilhørte hennes i begynnelsen av 1922 avdode mann, preparant A. Dircks. Blandt disse kan nevnes: Et kuld (5 egg) av efugl, Somateria mollissima Lin., fra Bronnoy, juni 1904; ennvidere diverse egg samlet av A. Dircks på Froan i juni 1904, såsom egg av gås, sildmåse og storskarv. Konservator C. Doxs har skjenket samlingen et kuld på 3 rodfan-ede egg av Larus argenta- tus Briinn. fra Risoy utenfor Kvalsund ved Tromso, omkr. 1. juni 42 AARSBERETNING FOR 1922 1919. Preparant Rudolf Krell har likeledes gitt til samlingen et egg talt ut av en vildgås i Trondhjem -75 1922, og som gave fra lir. Arxf P^.ihumstad har vi fått el kuld (4 egg) av rugde, talt på gården Fjermstad i Bratsberg, Strinda, 'A 1922. F i s k e s a m 1 i n g e n. Den ^7^ 1922 undersoktes 2 hunner av blankhå, Squalus acanthias Lin., fisket ved Mosviken. Den ene hadde levninger av en uer i maven og 3 unger med halvt' absorbert blommesekk i oviduktene, den annen hadde store egg i ovariene og intet bestembart i maven. Den "/2 1922 fiskedes ved Hellandsjo i Heim herred en hårflyn- dre, Zeugopterus piinctatus Bloch. Det var en hun med orsmå egg i ovariene. Totallengde 16 cm. Gave av hr. Johan Hellandsjo. Hårflyndren skal være god i smaken, men da den er så liten og så sjelden fåes, har den ingen okonomisk betydning. En berggylt, Labrus berggylta Ascan., fiskedes i Aure ^7^ 1922. Det var en han, \. 44 cm. Gave av kjopmann H. A. Holand. Berg- gylten vites kun en gang fisket i Trondhjemsfjorden. Høsten 1902 optokes på sildgarn utenfor Trolla ved Trondhjem en han på 34.8 cm. En tretrådet tangbrosme, Onos nmculatus Risso, fiskedes i be- gynnelsen av mårs 1922 ved Smola. Det var en han, 1. 41.5 cm. Melken fast, ikke flytende. Gytning vilde neppe ha funnet sted før utpå våren eller sommeren. Denne arts nordgrense blir nu flyttet fra Aalesund til Smola. Den ^7^ 1922 fiskedes ved Sorgjeslingene av Håkon Mosheim, Bronnoy, en knurr, Trigla gurnardus Lin. Det var en hun, I. 47 cm. med store eggsekke. I ventriklen rester av små bleksprutkjever. Nordenfor Vikna synes denne art å være meget sjelden i sin fore- komst. Den ^7« 1922 fisket Andreas Soknes i not på Leangsbugten ved Trondhjem en homgjæl, Ramphistoma helone Lin. Det var en han med næsten moden sperma. Totallengde 60 cm. Det er forste gang denne art vites observert i Trondhjemsfjord innenfor Agdenes. Den 78 1922 fikk Sverre Vollax, Trælvik, Bronnoy, på orretgarn i etpar favnes dyp ved Lenningstrommen i Trælvikosen en skjegg- ulk, Agonus cataphractus, som sendtes til vort museum. Det var en hun med orsmå egg i ovariene, totallengde 16.5 cm. Av de modne egg fra siste gytning var der nogen få igjen. De var strågul av farve med diameter 2 mm. En perlemorfisk, Argijropelecus olfersi Cuv., 1. 8.5 cm., blev op- fisket ved Titran sammen med uer på 90 favnes dyp den 7« 1922. Gave av hr. Elias Knudtsen. Fisken tilhorer Atlanterhavet, men den drives av strømmen til vore kyster, hvor eksemplarer tildels strander eller opfiskes. Et annet eksemplar av perlemorfisk fantes AARSBERETXING FOR 1922 43 den ^/i2 1922 under nordvest kuling i f jæren på Mostervik, Besaker. Gave av hr. Alhkrt O. Styrmyr. Den 'V« 1922 rensedes en kloakkum ved L. O. Hegstads brygge i Trondhjem. Det viste sig da at en mengde unger av ål, Anguilla anguilla Lin., 1. 6—7 cm., befant sig i kummen. Opstigningen av ålunger ved Trondhjemsfjorden kan således også foregå i august måned. Den V« 1908 fangedes en ålunge utenfor Trondhjems bio- logiske stås jon og man kan derav formode at imi vandringen av ål- unger ved Trondhjemsfjorden foregår fra begynnelsen av april til slutningen av august. Den ^Vs 1922 rennte en laksestorje. Lampris guttatus Briinn., iland på Uttian, Froya. Den fantes levende i f jæren av Helmer UiTiAx. Kjopmann Nekolai Dahl gjorde mig den folgende dag opmerksom på at fisken var kommen til byen. Det var en hun med store, men tomme ovarier. Lengde fra snuten til halekloften 98 cm. I mavesekken fantes en mengde bleksprutkjever, øiestener av fisk samt fiskeotoliter. Fiskehandler Pedersen, Levanger, sendte samlingen i begynnel- sen av november en dobbelflyndre av Pleuronectes plalessa, fisket ved Hylla den '7ii 1922. Det viste sig å være en han, 1. 35 cm. Den var temmelig ensfarvet på begge sider, men hodet på venstre side var helt hvitt, og de karakteristiske benknuter var heller ikke så utviklet på venstre som på hoire side. F j o r d u n d e r s o k e 1 s e r. I juni 1922 var dr. Printz, kon- servator Dons og jeg på undersokelser med «Gunnerus» i Tronde- lags oygard ved Froan og Halten. Printz undersokte algefloraen, Dons og jeg foretok skrapninger samt temperaturmålinger med op- takelse av plankton- og vannprover. Været var gunstig og det gikk godt med arbeidet. Resultater vil efterhånden bli publisert. I juli, august og halvparten av september arbeidet fil. lic. Einar Rehman fra Upsala ved den biologiske stasjon, og der blev foretatt en hel del bundundersokelser i fjorden, hvorunder også erholdtes viktig og verdifullt materiale til faunistiske arbeider og til komplettering av selskapets samlinger. I juli og delvis i august deltok hr. Ola Rakstang, som nu er lærer i naturfag ved Levanger lærerskole, i ekskursjonene. I slutten av september foretok vi en ekskursjon til Beitstadfjord for å undersoke forekomsten av forskjcllige flyndre- arter samt næringsforholdene for flyndre. Resultatene vil bli refe- rert i senere, mere spesielle beretninger. 44 AARSBERETNING FOR 1922 Pattedyrsamlingen. Den i forrige årsberetning omtalte eiendommelige rodlig-hvite hare fra Næroy er nu innlemmet i samlingene. Harestammen på Næroy er av en heterogen oprin- delse, og de eiendoimnelige gulaktige til svakt rodlige individer be- ror visstnok på arvelige kombinasjoner som med hensyn til avstam- ning kann fores tilbake til flere blanninger hvis historikk i korthet er folgende: Ifolge Collktt blev der i 1899 overfort endcl harer fra Gottland til Hanko i Kristianiafjorden, hvor der på forhånd fantes endel norsk hare (Lepus timidus). I 1904 innfortes der sammesteds også en stamme av europeisk hare (Lepus europæus) som skal ha ha dannet bastarder med de ovrige. — Om Næroy-haren meddeler tannlæge Hkhlofson: I 1905 blev 3 Hanko-harer sluppet ut på Hestoy, hvorfra der i 1910 blev overflyttet endel eksemplarer til Næroy og sluppet ut sammen med norske harer. I de forste årene var det adskillige gulaktige eller rodlige harer å se; i de senere år er imidlertid denslags individer blitt meget sjeldne. — Av samlingenes tilvekst kann ellers nevnes: En stor han-gaupe (Felix lijnx), 111 cm. lang, tatt på åte "/s 1922 på Munken i Vanvik er innkjopt og utstoppet. Eksemplaret, som er opstillet i fremstrakt, speidende stilling, avviker i farvetegning en- del fra de andre gaupene som er utstillet i samlingene. Våren 1922 blev der ellers fanget adskillige gauper i Trondelag, tildels i nær- heten av Trondhjem. — Skinn av en liten ringsæl (Phoca hispida), ca. 60 cm. lang, skutt ^Vi 1922 ved Bronnoy, er innkjopt og opbevares som skinn. Ring- sælen er et arktisk dyr som enkelte år foretar vandringer mot sor; imidlertid er det også mulig at endel individer er stasjonære uten- for kysten. Da man ikke vet dette med full sikkerhet, vil medde- lelser om optreden av ringsæl altid være av interesse. En gråhvit, albinotisk spissmus (Sorex araneus), fanget *V^ 1922 på Albu i Opdal, er utstoppet (gave fra Anna Storlokkkn). — Avdode konsul Bkhnhard Richtkr, Konigsberg, har som testa- mentarisk gave skjenket Videnskapsselskapet en samling bestående av 73 rådyrhorn, 3 renhorn, 3 hjortehorn, 1 dådyrhorn samt 1 ut- stoppet villsvinhode. Av disse er en typeserie av rådyrhorn samt villsvinhodet anbragt i samlingene. Resten av materialet er ma- gasinert. — Kraniedeler av bever (Castor canadiensis) funnet i Alaska (gave fra Alfred Hagen, Seattle). — Et subfossilt hvalben (overarmsben) funnet i en bekk ca. 30 m. o, h. i Lovli ved Staggarli i Lonnf jorden, Stokksund (gave fra toll- betjent Christensen, Trondhjem). Benet skal være kommet frem ved et ras for ca. 40 år siden sammen med endel hvirvler som imid- lertid nu er borte. Benet vil sammen med endel andre jordfundne AARSBERETNING FOR 1922 45 knokler senere bli bestemt og bearbeidet av professor Brixkmann, Bergen. — En meddelelse fra Halmoy pr. Einvika, Nordflatanger, ca. 1. de- sember 1921, om et ilanddrevet havdyr foranlediget at Videnskaps- selskapet fikk en derboende fotograf til å ta et billede av dyret. Det fremgikk av dette og av den ledsagende beskrivelse at dyret har været en ca. 8 m. lang nebbhval-hun (Hijperoodon rostratus). Meddelelser om sådanne funn og jordfundne dyreben samt med- delelser om pattedyr som enten i det hele tatt er sjeldne eller hvis optreden i de senere år på vedkommende sted er anderledes enn tidligere, vil det alltid være av interesse for oss å få til belysning av faunaens sammensetning i fortid og nutid. K r y p d y r s a m 1 i n ge n. Denne avdeling har i de siste år fått liten tilvekst. Folgende gaver er innkommet iår: En huggorm {Vipera berus) fra Rissa -/& 1916 (gave fra enkefru DiRCKs, Tr ondhjem). En huggorm fra Trondhjem ^-/e 1921 (gave fra Kjær, Trond- hjem). En svart varietet av huggorm (Vipera berus f. prester) fra Grøn- ningen "/t 1922 (gave fra lærer Åsgård, Trondhjem). Et landfirben (Lacerta vivipara) fra Mongoliet (gave fra dr. H. PiuNTZ, Trondhjem). En slange fra Manilla (gave fra konsul K. Ziegler, Trondhjem). En slange fra vestkysten av Amerika (gave fra sjomann Edron JoHAxssEN. Trondhjem). De 2 sistnevnte er forelobig ikke bestemt, men tilhorer arter som tidligere ikke var representert i samlingen. Eve rteb ratsamlingen. Denne avdeling har fått sin for- økelse vesentlig fra «Gunnerus»s turer. Det meste av dette mate- riale har sin plass i studiesamlingenes magasiner hvor oprydnin- gen og omordningen har vært fortsatt. Blant materialet fra den yttre skjærgård (spes. Froan og Halten) kan nevnes endel hydroider, såsom Corymorpha grønlandica og etpar Tuibu/rtr/a-arter. Av decapoder kan nevnes: Etpar vakre eksemplarer av bokstavhummer (Nephrops norvegicus) fra Sor- gjeslingene (gave fra kjopm. B. Braxdtzæg). Et eksemplar av lang- fotkrabben Inachus dorsettensis, som her på kysten visstnok har sin nordgrense. Et ualmindelig stort eksemplar av dverghumme- ren Munida rugosa o. fl. Av isopoder kan nevnes. Tanais tonien- tosus og Idothea viridis fra Sauøy. Disse hører til det selskap av sydlige dyreformer som forekommer ute i øygaren, men som ikke formår å trenge inn i fjordene. 46 AARSBERETNING FOR 1922 Mineralsamlingen. (Bestyrer: C. Schulz). I 1922 er som gaver til mineralsamlingen indkommet: 1. Fra kontorchef Odlaug: Stuffer av molybdænglans og zink- blende fra Glomfjord. 2. Fra kontorist Pedersen: Gedigent kobber fra Calumet mine, Michigan, 3. Fra Tinfos Jernverk, Notodden: Prøver av jernmalm fra nor- ske forekomster. 4. Fra Siilitelma Aktiebolags gruber: En samling mineraler, kiser og bergarter. Fra Norges Tekniske Hoiskoles geologiske institut har samlin- gen gjennem bytte mottat flere meget værdifulde og karakteristi- ske mineralspecimina fra sydnorske findesteder. Gjennem mineralhandler Kvelle, Skien, er indkjopt mineraler fra Langesundsf jorden, Kragero og Bamble, gjennem A. Kusche (Miinchen), Weigand (Heidelberg), og Sonntag (Stassfurt) fra utenlandske findesteder — saaledes fra Øst- og Vestafrika. Den for mineralsamlingen for utstilling disponible plads har i flere aar været helt optat, saa tilveksten til samlingen har maattet magasineres. Da samlingen i ganske stor utstrækning er blit og blir benyttet av hoiskolestuderende, vil det være av interesse at kunne faa disno- nere over mere plads. Som vanlig, er der i 1922 ogsaa blit indsendt en god del prøver av mineraler, ertser, m. v., til bestemmelse, fra Nord-Norge. Sær- lig er der indsendt flere prøver paa formentlige meteorstene. Disse har bare været slagger, lavastykker, m. v. AARSBERETNING FOR 1922 47 Biblioteket. (Bibliotekar: Dr. Joh. D. Landmark). Boksamlingen er i 1922 foroket med 1458 bind. Tilveksten er for- delt som nedenstaaendé tabel viser. I sidste rubrik er samtidig utlaanet aneit. Skrifter av nalurvidensk. indhold. Skrifter av historisk indhold Skrifter av blandet indhold Skrifter i andre fag Tilvekst Ved kjøp Sum Karter Prospekter og Portrætter. Manuskripter Bind 57 90 8 19 169 Ved gave el. bytte Bind 428 355 178 328 1289 Tilsam- Bind 485 445 181 347 1458 Utlaan Bind 420 1051 150 600 2221 26 55 48 Til Universitetsbiblioteket har været utlaant 15 bind og 1 mskr. Til Riksarkivet 5 mskr. Av karter har været utlaant ialt 13, derav 1 til Universitetsbiblioteket og 12 til Riksarkivet, væsentlig for un- dersokelserne angaaende grænseomraadet mellem Norge og Fin- land. Til Stortingets arkiv har været utlaant 105 bind i anledning av arbeidet med katalog over indstillinger fra kongelige og parla- mentariske kommissioner. Til det Kongelige Bibliotek i Kjoben- havn har været utlaant 6 bind, og til Rigsarkivet i Kjøbenhavn 1 mskr. Fra Universitetsbiblioteket har været hitlaant 5 bind og 2 mskr. Fra det Kongelige Bibliotek i Kjobenhavn 1 bind. Ved aarets utgang har biblioteket for 1922 mottat 41 tidsskrifter i betalt abonnement, nemlig 13 naturvidenskabelige, 20 arkeologi- ske og historiske, 6 biblioteks-tidsskrifter, 2 av blandet indhold og 1 i andre fag. Av lopende subskriptionsverker er mottat 22, derav 48 AARSBERETNING FOR 1922 8 naturvidenskabelige, 12 historiske og arkeologiske, og 2 av an- dre fag. Bibliotekets bytteforbindelser er i 1922 oket med folgende: Malmo Museum, The American Geographical Society New York, Zoologisk Museum Kristiania, The Brooklyn Museum New York, Kentucky Geologicai Survey Frankfort Ky., Dove Marine Laboralory Guller- coats. Puget Sound Biol. Station Seattle. Avdode doktor Hagens bryologiske boksamling er overflyttet fra den botaniske avdelings rum til biblioteket. Katalogiseringen har ikke endda kunnet paabegyndes. I den brandfri tilbygning er der opsat hylder ogsaa i det øverste rum, hvor bibliotekets gamle ma- nuskriptsamling er opstillet. Hertil er ogsaa indflyttet en flerhet av bibliotekets historiske tidsskriftserier. Biblioteket har som tidligere mottat Revue des deux Mondes fra hr. justitiarius Beichmann. Hr. professor H. K. Stabeli har skjæn- ket samlingerne en reproduktion av hans kultegning av Victor Ro- nander. Billedet er indrammet og ophængt i bibliotekets læse- værelse. I Nordisk Tidskrift for Bok- och Biblioteksvåsen for 1922 er der git en fremstilling med 6 facsimiler angaaende bibliotekets eksem- plar av kong Frederik den andens «Spriiche». Med stipendium kr. 400.00 fra Selskapets direktion besokte bib- liotekaren i maanederne juli og august Det Kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket i Kjobenhavn. Ved det 15de norske biblioteksmote, som holdtes i Trondhjem den 18de til 19de september, gav han i et kortere foredrag en frem- stilling av bibliotekets historie fra dets grundlæggelse indtil be- gyndelsen av indeværende aarhundrede. Efter foredraget blev bi- blioteket forevist for motets deltagere. Som del vil kunne sees av statistiken i de foregaaende aarsbe- retninger, var bibliotekets utiaan i løpet av krigsaarene stadig syn- kende, med sit minimum i 1918. Senere er det atter jevnt steget for i 1922 at være storre end i noget aar siden 1914. Stigningen har særlig været merkbar i aarets sidste halvdel. Dette har sin aarsak deri, at Lærerhoiskolen paa Lade i denne tid har begyndt sin virk- somhet. Det vil være at haabe, at de bevilgende myndigheter er opmerksomme paa bibliotekets betydning for denne nye institution. AARSBERETNING FOR 1922 49 Gaver til biblioteket er mottat fra følgende institutioner: Carlsberglaboratoriets BestjTelse Kbh., Carnegie Endowment for International Peace Wash., Eksamenskommissionen for den hoiere lærerprove Kra., Fiskeridirektoren Bergen, Fiskeridirektoren Kbh., Fylkesmanden i Nord-Trondelag, Fylkesmanden i Sor-Trondelag, Generalstabens litografiska Anstalt Sth., Hollands Generalkonsulat Kra., Inspekto- ren for ferskvandsfiskerierne Kra., Kirkedepartementet, Kjoben- havns Kommunebestyrelse, Kommissionen for Havundersogelser Kbh., Kgl. statistiska centralbyrån Sth., Komiteen for Kap York Stationen Thule, Landbruksdepartementet, Landbruksdirektoren, Medicinaldirektoren, Medicinske Selskab Kra., Meteorologiska cen- tralanstalten i Sth., Nordenfjeldske Kreditbank Trhj., Nordenfjeld- ske kunstindustrimuseum Trhj., Nordtrondelags landbruksselskap Steinkjer, Nord-Trondelags skogselskap Steinkjer, Norsk Husflids Venner Trhj., Norske Lægeforening Kra., Norske melkeproducen- ters landsforening. Norske nationalforening mot tuberkulosen. Retsmedicinske kommission, Selskapet Ny Jord Kra., Socialdepar- tementet, Stortingets kontor, Sor-Trondelags landbruksskole Skjet- lein, Trhjs. arbeiderforening, Trhjs. elektricitetsverk, Trhjs. fag- skole, Trhjs. journalistforening, Trhjs. jæger- og fiskerforening, Trhjs. fiskeriseiskap, Trhjs. magistrat, Trhjs. maskinistskole, Trhjs. sjomandsskole, Trhjs. skoleinspektor, Trlijs. tekniske aften- skole, Trhjs. tekniske forening, Trhjs. tekniske mellemskole, Trhjs. turistforening. Trendernes arbeidersamfund. Undervisningsmini- steriet i Kbh., Universitetets oldsakssamling. Universitetsbibliote- ket, Utenriksdepartementet, Vasdragsdirektoren, Videnskabsselska- bet Kra. — Fra folgende aviser og tidsskrifter: Arbei- dets Ret, Dagsposten, Dovre, Fjeldljom, Fosens Blad, Fraa Folke- hogskulen, Handelsbestyreren, Helgelands Blad, Hyrden, Hogsku- lebladet, Indtrondelagen, Lofotposten, Lokomotivmands Tidende, The Nation New York, Nasjonalbladet, Navigatøren, Nidaros, Nordensfjeldske Tidende, Nordre Trondhjems Amtstidende, Nor- ges Utenrikshandel, Norsk Kunngjorelsestidende, Norsk Lovti- dende, Norsk Magasin for Lægevidenskaben, «Nu», Ny Tid, Ofo- tens Tidende, Orkladalens Arbeiderblad, St. Olaf, Sociale Medde- lelser, Statistisk Maanedsskrift, Stjordalens Blad, Sverre, Sor-Tron- delag, Sor-Trondelag Socialdemokrat, Tegn og Tale, Tidsskrift for 50 AARSBERETNING FOR 1922 den norske Lægeforening, Thinglæsningstidende, Trondhjems Adresseavis, Under Dusken. — Fra følgende private: H. Asche- haug & Co. Kra., Stipendiat Anton Aure Asker, Statsarkivar dr. Just Bing Bergen, Dr. med. Lyder Borthen Trhj., Docent dr. Hjal- mar Broch Drobak, Divisionslæge H. Bryn Trhj., Diplomingeniør R. Biichler Aachen, Froken Aagaat Daae Trhj., Professor dr. Frantz Dahl Kbh., Konservator G. Dons Trhj., Pastor A. Fjeldbu Trhj., Professor Aage Friis Kbh., Hr. Oddvar Gronlie Trhj., Boktrykker H. Anthon E. Gundersen Kra., Professor T. Hannaas Beigen, For- stander H. P. W. Hall Trhj., Ingeniør Edv. Harboe Trhj., Stipendiat V. W. H. Huitfeldt-Kaas Kra., Hr. Louis E. Jahn Trhj., Professor Charles Janet Alonne Frankrike, Enkefru Louise Johansen ved hr. grosserer L. Johansen Namsos, Menighetsforstander L G. Kallestad Trhj., Overretssakfører Asbj. Lindboe Trhj., Hospitalsprest N. Ma- geissen Trhj., Professor G. Mittag-Leffler Sth., Bankchef L Nickei- sen Trhj., Konservator Nicolaissen Tromsø, Major N. G. H. Nissen Trhj., Konservator O. Nordgård Trhj., Lærer Olav Oversand, Bu- reauchef Sigv. Petersen Kra., Konservator Th. Petersen Trhj., Kon- servator dr. H. Printz Trhj., Rektor Qvigstad Tromsø, Pøstekspedi- tør O. Schmidt Trhj., Professor dr. S. Schmidt-Nielsen Trhj., Fi- skeriintendant O. L. Schmidtnielsen Trhj., Direktør dr. F. B. Wal- lem Trhj., Bibliotekar A. M. Wiesener Bergen, Professor dr. K. A. Wieth-Knudsen Trhj., Hr. Bertr. Øien Trhj. AARSBERETNING FOR 1922 51 Fra følgende institutioner er bøker mottat ved bytte: Åbo. Åbo Akademi. A a s. Norges Landbrukshøiskole. Adelaide. Roval Society of South Australia. Basel. ^ Xaturforschende Gesellschaft. Bergen. Bergens Museum. Selskapet for de norske Fiskeriers Fremme. Berkeley. University of Galifornia. Berlin. Preussische Akademie der Wissenschaften. Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethnologie u. Urgeschichte. Gesellschaft fiir Erdkunde. Gesellschaft Naturforschender Freunde zu Berlin. Preuss. meteorologisches Institut. Zoologisches Museum. Deutscher Seefischerei-Verein. Bern. Historisches Museum. Bonn. Naturhistorischer Verein der preuss. Rheinlande und West- falens. Boston. American Academy of Art and Science. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein zu Bremen. B r e si a u. Schlesischer Altertumsverein. Bruxelles. Académie Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux Arts de Belgique. Société Royale Zoologique et Malacologique de Belgique. 52 ,_ AARSBERETNING FOR 1922 Briinn. Faculté des Sciences de l'Université Massaryk. Budapest. Ungarisches Ornithologisches Centrale. Magyar Botanikai Lapok. Ungarisches Nationalmuseum. Ungarische geol. Reichsanstalt. Cambridge. Cambridge Antiquarian Society. Cambridge (Mass.). Zoological Laboratory of the Museum of Comparative Zoo- logy at Harvard College. Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Cincinnati Museum Association. Colombo, Ceylon. Colombo Museum. Cordoba, Argentina. Academia nacional de ciencias. C u 1 1 e r c o a t s, N o r th u m b e r 1 a n d. Dove Marine Laborator3^ D a n z i g. Westpreussischer botanisch-zoologischer Verein. Dublin. Royal Dublin Society. Edinburgh. Society of Antiquaries of Scotland. Royal Society of Edinburgh. Firenze. Societå Italiana d'Antropologia e Etnologia. F r a n k f o r t, K e n t u c k y. Kentucky Geologicai Survey. F r a n k f u r t a. M. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. Gefle. Gestriklands kulturhistoriska forening. G i e s s e n. Oberhessische Gesellschaft flir Natur- und Heilkunde. G r e e n w i c h. Royal Observatory. G r e i f s w a 1 d. Geographische Gesellschaft. Naturwissenschaftlicher Verein fiir Neuvorpommern und Riigen. AARSBERETNING FOR 1922 53 Grubber holm, Vallo. Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. Goteborg. Goteborgs Hogskola. Goteborgs Museum. Goteborgs kungL Vetenskaps- och Vitterhets-Samhalle. Gottingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Gottingen. Halifax, Nova Scotia. Nova Scotian Institule of Science. Hamburg. Die Hamburgischen wissenschaftl. Anstalten. Harlem. Société Hollandaise des Sciences å Harlem. Helsingfors. Fiskeriforeningen i Finland. Finska Formninnesforeningen. Geologiska Kommissionen i Finland. Finska Historiska Samfundet. Societas pro Fauna et Flora Fennica. Société Finno-Ougrienne. Finska Vetenskaps-Sociéteten. Hobart. The Royal Society of Tasmania. Indianopoiis. Indiana Academy of Science. J 6 n k 6 p i n g. Norra Smålands Fornminnesforening. Kalmar. Kalmar låns fornminnesforening. Karlsruhe. Der Naturwissenschaftliche Verein in Karlsruhe. Kiel. Kommission zur wissenschaftlichen Untersuchung der deut- schen Meere in Kiel und der Biologischen Anstalt auf Helgoland. Konigsberg. Physikalisch-oekonomische Gesellschaft. Kristiania. Det statistiske Centralbureau. Foreningen for norsk Folkemuseum. Foreningen til norske Fortidsmindesmerkers Bevaring. Det norske meteorologiske Institut. Den geofysiske Kommission. Det zoologiske Museum. 54 AARSBERETNING FOR 1922 Det norske Myrselskap. Kristiania Kunstindustrimuseum. Norges geografiske Opmaaling. Redaktionen av «Syn og Segn». Det norske geografiske Selskap. Det kgL Selskab for Norges VeL Universitetsbiblioteket. Videnskapsselskapet. Kobenhavn. Gommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersogelser i Gronland. Gonseil permanent international pour l'exploration de la mer. Dansk naturhistorisk Forening. Det kongelige nordiske Oldskrift-Selskab. Det kgl. danske geografiske Selskab. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Damnarks geologiske Undersogelse. Universitets Bibliotheket. Universitetets zoologiske Museum. Lawrence, Kansas. The University of Kansas. Leipzig. Såchsische x\kademie der Wissenschaften. Museum fiir Volkerkunde. L i n k 6 p i n g. Ostergotlands Fornminnesforening. Liverpool. The University of Liverpool. Institute of Archaeology. London. British Archaeological Association. The Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. British Museum (Natural History Section). Linnean Society. Royal Society. Society of Antiquaries of London. The Viking Society for Northern Research. Lund. Redaktionen af Botaniska Notiser. Universitetet. Humanistiska Vetenskapssamfundet. Malm 6. Malmo Museum. AARSBERETNING FOR 1922 Manchester. The Manchester Museum. Literary and Philosophical Society. Manila. Department of the Interior. Bureau of Science. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Mexico. Instituto geologico de Mexico. Minneapolis. The University of Minnesota. M i s s o u r i. Botanical Garden. New Haven. Connecticut Academy of Arts and Sciences. Yale University. New Y o r k. Academy of Sciences. American Museum of Natural History. The American geographical Society of New York. New York Zoologicai Society. The Torrey Botanical Club, Columbia University. N ii r n b e r g. Naturhistorische Gesellschaft. Germanisches Nationalmuseum. Ottawa. Canada Department of Mines. Department of the Naval Service. Royal Society of Canada. Paris. Musée National d'Histoire naturelle. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. American Philosophical Society. Pisa. Sociéta Toscana di scienze naturali. Pittsburgh. The Carnegie Museum. Posen. Historische Gesellschaft fiir Posen. Prag. Bohm. Kaiser Franz Joseph x\kademie. Société Royale des Sciences de Boheme. Deutscher naturwissenschaftlich-medizinischer Verein «Lotos». 56 AARSBERETNING FOR 1922 Riga. Gesellschaft fiir Geschichte und AlterUimskiinde zu Riga. Rochester. Academy of Science. R om. R. Accademia nazionale dei Lincei. San Francisco. California Academy of Sciences. S c h w e r i n. Verein fiir mecklenburgische Geschichte und Altertums- kunde. S t. Andrews, New Brunswick. The Biologicai Board of Canada. Skien. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland. Stavanger. Stavanger Museum. Stockholm. Statens meteorologisk-hydrografiska Anstalt. Svenska botaniska Foreningen. Geologiska Foreningen. Stockholms Hogskola. Nordiska Museet. Statens Skogforsoksanstalt. Svenska Salskapet for Antropologi och Geografi. Sveriges geologiska Undersokning. K. svenska Vetenskapsakademien. K. Vitterhets-, Historie- och Antikvitetsakademien. Stuttgart. Verein fiir vaterland. Naturkunde in Wiirttemberg. Sydney. The Linnean Societv of New South Wales. Tokyo. The Tokyo botanical Society. Imp. University. Toronto. The Canadian Institute. University. Tromsø. Tromso Museum. Tii b i ng e n. Universitatsbibliothek. Uppsala. Upplands Fornminnesforening. Svenska Jågareforbundet. Universitetet. AARSBERETNING FOR 1922 57 Washington. National Academy of Sciences. Department of Agriculture. Department of Gommeice. Library of Congress. Smithsonian Institution, Bureau of Ethnology. U. S. National Museum. U. S. Naval Observatory. U. S. Coast and Geodetic Survey. U. S. Geological Survey. W i e n. Zoologisch-botanische Gesellschaft. Naturhistorisches Museum. Zentralanstalt fiir Meteorologie & Erdmagnetismus. Zagreb, Groatia. Societas Scientiarum Naturalium Groatica. Medlemmer ved utgangen av 1922 av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum). Æresmedlem: Lysholm, Bjarne, dr. philos., læge (medlem fra 1894), utnevnt til æres- medlem 13. februar 1917. Livsvarige medlemmer utnevnt av Selskapcts direksjon: Winge," Herluf, viceinspektør ved det Zoologiske Museum i Kjøbenhavn, utn. 4 oktober 1910. NuMMEDAL, Anders, lektor ved Kristiansund offentlige høiere almen- skole, utn. 11. april 1911. Saxlund, Hans Olaus, sogneprest, Romedal, Hedemarken, utn. 11. april 1911. WiLLE, Johan Nokdal, professor, dr., Kristiania, utn. 24. oktober 1911 (medlem fra 1901). Dahl, Ove, konservator ved Universitetets Botaniske Museum, utn 24. oktober 1911 (medlem fra 1893). ØYEN, Peter Annæus, konservator ved Universitetets Palæontologiske Museum, utn. 24. oktober 1911. IsACHSEN, GuNERius Ingvald, ritmester, Asker, utn. 15. februar 1916 KoREN, Kristl\n, riksarkivar, Kristiania, utn. 13. februar 1917 (medlem fra 1892). Dahl, Knut, dr. pliilos., professor ved Norges Landbrukshøiskole, Aas, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1898). SwENANDER, GusTAF, dr« philos., fiskerlintendent. Lund, utn. 14. februar 1918 (medlem fra 1901). Hallstrøm, Gustaf, dr. philos., Stockholm (Statens Historiska Musaum), utn. 14. februar 1918. Berg, Andreas, bankchef, Nordenfjeldske Kreditbank, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1891). Jenssen, Harald, bryggerieier, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (med- lem fra 1891). Klingenrerg, Halfdan, Fredrik, grosserer, fhv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1886). aarsberp:tmng for 1922 59 Halse, Dyre, grosserer, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1917). Lykke. Ivar. »»rosserer, fhv. vicekonsul for Rusland, Trondhjem, utn. 20. december 1918 (medlem fra 1909;. Heiberg, Axel, konsul, Høvik, uln. 20. december 1918. Hansen, Laura, frøken,- Trondhjem, utn. 20. december 1918. Jenssen, Anton, konsul for det Tyske Hike, Trondhjem, utn. 12. juni 1920 (medlem fra 1877). Broch, Hjalmar, dr. philos., docent i zoologi ved Universitetet i Kristi- ania, bestyrer av Universitetets biologiske station, Drøbak, utn. 12. juni 1920 (medlem fra 1910). Kaldhol, H., landbrukslærer, Vikebugt, Molde, utn. 6. december 1921. Huitfeldt-Kaas, Hartvig, stipendiat, Kristiania, utn. 6. december 1921. Medlemmer hosatt i Trondhjem, optatt for utgangen av 1903. Alstad, Olaf. arkilekt (optatt 1882) Arentz, Eyvind, tannlæge ( — ■ 1902) Arentz, G. O., landbruksingeniør ( — 1897) Arnfinsen, Alex., læge ( — 1900) Bachke, Arild, konsul for Nederlandene ( — 1899) Bachke, Halvard, høiesteretsadvokat ( — 1890) Bang, J. S., læge, sanitetskaptein ( — 1900) Bauck, Hans, borgermester ( — 1891) Bauck, Henrik, overretssakfører ( — 1899) Beichmann, F. V. N., justitiarius i overretten ( — 1899) Bergersen, Bernhard, overretsassessor f — 1879) Birkeland, Gunnar, grosserer ( — 1898) Borthen, Lyder, dr. med ( — 1877) Brekke, Bernhard, agent ( — 1895) Brodahl, A., læge ( — 1 902) Brun, A., bokhandler ( — 1882) Bruun, Fritz, pelsvarehandler ( — 1899) Bruun, Johan, overretssakforer, bankchef (Trondhjems Realkredilbank) ( — 1896) Bryn, Halfdan, læge, sanitetsmajor ( — 1892) Bryn, Kristian, bankdirektør (administrerende direktør for Trondhjems Sparebank) ( — 1899) Brænne, Bernhard, fabrikkeier. fhv. statsraad ( — 1899) Bockman, Marius, fhv. stadsfysikus f — 1877) Christophersen, Axel, tannlæge I — 1902) Collin-Hansen, Carl, overretssakfører ( — 1896) Erichsen, Hans, læge i — 1896) Erichsen, Ole, konditor og fabrikkeier ( — 18981 60 AARSBERETNING FOR 1922 Føyn, Anton Christian, skolebestyrer, Trondhjems borger- lige Realskole ( Garstad, John, driftsbestyrer ved T.hjems Elektricitetsverk Goltermann, C, grosserer Grondahl, Christopher, fhv. stadsingeniør Gundersen, (^arl. loktor ved Trondhjems Katedralskole, Videnskapsselskapets sekretær Gunstensen, Jens Emanuel, professor i bygningsingenior- fag ved Norges Tekniske Høiskole Håkonson-Hansen, M. K., overlærer ved Bisi)ehaugens folkeskole Hansen, Peter, fabrikkeier Hartmann, Jacob Jonathan Aars, lektor ved Trondhjems Katedralskole Helgenid, Gabriel, kjøbmann Hirsch, Robertus, apoteker, Loveapoteket Holst, Alexander, overlæge, bestyrer av Tr.hjems sykehus Hægstad, L. O., kjøbmann Johanssen, Hans J., rektor ved Tr.hjems Katedralskole . . Juel, Olai, lektor ved Trondhjems Katedralskole Jiirgens, H. I., ingeniør Kindt, Olaf, læge Kjeldsberg, Francis, kjøbmann, vicekonsul for Storbritan- nien og Irland Klingenberg, Ingvar, konsularagent for Frankrike, vice- konsul for Brasilien Knoff, Albr., dispachør von Krogh, Carl Adolf Riis, distriktschef Lindeman, Torvald, dr. philos., professor i teknisk-uorga- nisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole Lyng, Johannes, fhv. skolebestyrer Løcke, Christian Thrond, institutbestyrer (Trondhjems of- fentlige skole for døve) Løcke, Henrik, byfoged i Moe, Jacob, overingeniør Motzfeldt, Arthur, ingeniør i Møller, Henrik, ciselør Nissen-Dreier, Hans, oberstløitnant Nissen, Hartvig, major Nordgård, Ole, konservator, bestyrer av Videnskapsselska- pets zoologiske samlinger, bestjTer av Trondhjems bio- logiske station ( Olsen, Oscar, læge Ottesen, Otto, tannlæge i optalt AARSBERETNING FOR 1922 61 Ouren, Henrik, læge, stadsfysikus Pedersen, Johan Peter, lektor ved Trondhjems Katedral skole Petersen, Theodor, konservator, bestyrer av Videnskaps- selskapets oldsaksamling Rambech, A., ingeniør . Refsaas, Jørgen, statsarkivar Richter, Olaf, stadsadvokat Ronander, Victor, kapelmester, assistent ved Videnskaps- selskapets bibliotek Schlosser-Moller, K., agent Schmidtnielsen, L., ingeniør Srhulerud, Peter Ludvig Andreas, lektor ved Trondhjems Katedralskole Schulz, Carl, direktør ved Trondhjems Tekniske Mellem- skole, bestyrer av Videnskapsselskapets mineralsamling Schytte, Paul Emil, kaptein Schoyen, Karl, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . . , Skirstad, Ole, toldkasserer Smedal, Olaf, overretssakfører Solberg, Erik, dr. philos., bestyrer av Den kemiske kon- trolstation i Trondhjem Sommerfelt, Axel, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Sæthre, Th., læge Sættem, Olaf, grosserer Thams, Christian Marius, generalkonsul for Belgien Thaulov^^, Christian, grosserer Thaulow, Lauritz, grosserer Thomassen-Overvik, Bernt, skoledirektør i Nidaros bispe- domme Vangen. N., cand. theol., lærer ved Trondhjems borger- lige Realskole Widerøe, Emil, læge Widerøe, Johan Sofus, læge, direktør ved Rotvold Sinds- sykeasyl Widerøe, M. E., baker Wille, Fredrik, oberstløitnant Øvergaard, Alexander Bretteville, generalmajor optatt 1900) — 1894) — 1901) — 1901) — 1902) — 1903) — 1902) — 1899) — 1891) - 1893) - 1878) - 1893) - 1892) - 1902) - 1900) - 1901) - 1892) - 1899) - 1899) - 1897) - 1894) - 1900) - 1896) - 1903) - 1895) - 1896) - 1899) - 1888) - 1896) Utenbys medlemmer optatt før utgaiigen av 1903. (De fleste av disse tidligere bosatt i Trondhjem, flyttet fra byen). Berg, J., assessor, Kristiania (optatt lé74) Bomhoff, K.. fhv. direktør for Norges Bank, Kristiania . ( — 1874) 62 AARSBERETNING FOR 1922 Bugge, Martin, fhv. overlærer ved Trondhjems Katedral- skole, Horten Broch, H. H., læge (bosalt i Danmark) Bryn, Knut, direktør Brøgger, Waldemar, professor Berntsen, M., rektor ved St. Svithuns skole, Stavanger... Drewsen, Viggo, dr. jjhilos. (])osalt i Amerika) Dietrichson, Olaf, generalmajor, Kristianssand Dedichen, Henrik, overlæge. Østre Åker Dahll, Peter, konsul, Molde Drolsum, A. C, universitetsbibliotekar, Krisliania Dahl, Alf, prest Eriksen, A. Holbæk, grosserer, Kristiania Eriksen, Anton, politimester, Bergen Evensen, H. E., læge, direktør for Gaustad sindssykeasji Fleischer, Hans, lektor ved Frogner kommunale hoiere almenskole, Kristiania Hiortdahl, Th., professor, Kristiania Hjort, Johan, dr. philos., professor, Kristiania Isaachsen, D., justerdirektør Jenssen, Kristian, fhv. statsadvokat, Kristiania Jenssen, Nikolai, fhv. banksekretær, Kristiania Knudtzon, H. P. K.. fhv. sorenskriver, auktionsforvalter, Kristiania Krefting, Peter. fhv. major i ingeniørvaabnet, Kristiania Lorck, Karl, cand. jur., Kristiania Larsen, Amund, dr. philos., Kristiania Løberg, J., overlæge Løken, Haakon, fylkesmann, Kristiania Lund, Joakim, fhv. oberst, Kristiania Monsen, Georg, sogneprest, Kolbu, Toten Møinichen, Th., politimester, Arendal Nansen, Fridthjof, professor, dr., Kristiania Nicolaissen, O. M., bestyrer av Tromsø Museums oldsak- samling AARSBERETNING FOR 192: 63 Ording, J. F., oberst, chef for Nordre Haalogalands regim. (optatt 1903) Quigst?d, I. K., rektor ved Tromsø offentlige lærerskole, fhv. statsraad, Tromsø ( Sars, G. O., professor, Kristiania Skavlan, E., fhv. stiftsprovst Sejersted, J., generalmajor Stabell, G., cand. philos.. skolebestyrer, Stjørdal Spørck, A., generalmajor, Kristiania Schaaning, Chr., skifteforvalter (fhv. kriminaldommer), Kristiania Stabell, Hannibal, sogneprest, Vang (Hamar bispedømme) Schultz, Andreas, læge. Slemdal Smith, I. Riddervold, sorenskriver, Orkedalen Støren, E., læge, Meldalen Svensen, Sven, skoleinspektør, Drammen Sønderaal, K., fhv. bankchef (bosatt i Danmark) Tandberg, G., fhv. landbniksdirektør, Kristiania Thiis, Jens, direktør for Statens Kunstmuseum, Kristiania Thorsen, H., læge, Kristiania Wessel, A. B., oberstløitnant, Kristiania Werring, C. O., apoteker, Moss — 1898) — 1870) — 1875) — 1874) — 1879) — 1890) — 1891) — 1893) — 1893) — 1893) — 1895) — 1900) — 1899) — 1884) — 1897) — 1900) — 1883) — 1891) Medlemmer som er innmcldt efter forandringen av Videnskapsselskapets statutter 6. novbr. 1903 (stadfestet ved kgl. resolusjon av 13. febr. 190't). a) Medlemmer som har betalt 100 kr. en gang for alle: *Baumaiin, Hans Adolf Victor, kommandørkaptein .... (innmeldt 1917) *Bentzen, Chr. F., bryggerimester ( — 1917) *Berg, Sverre, vicekonsul for Portugal ( — 1917) *Boe, Carsten, kaptein ( — 1917) *Brodtkorb, Chr., læge ( — 1918) *Brun, Frithjof, bokhandler (medlem fra 1906, livsvarig fra 1917) *Brænne, Trygve, fabrikkbestyrer (innmeldt 1917) *Buch, Axel, grosserer (medlem fra 1906, livsvarig fra 1918) *Buzzi, Johs. .\., grosserer (innmeldt 1917) *Bøgh, Vilhelm, overretssakfører ( — 1917) *Christie, Sara, frk ( — 1918) *Dahl, Einar, overretssakfører ( — 1917) *Digre, Einar, brukseier ( — 1918) *Finne, Carl, grosserer ( — 1911) 64 AARSBERETNING FOR 1922 *Flock, Hans Jensen Blom, justitiarius (innmeldt 1917) *Garmo, Johan, direktør ( — 1917 *Gellein, Fredrik, grosserer ( — 1917 *Grønning, Emil, grosserer ( — 1917 *Halseth, Adolf, grosserer (medlem fra 1899, livsvarig fra 1917 'Halvorsen, Abraham, brandchef (innmeldt 1917 *Hansen, H. M., disponent ( — 1917 *Havig, Jørgen, politifullmektig (....( — 1917 *Hirsch, Chr., læge ( — 1917 *Hoeg, Arne, ingeniør ( — 1917 *Janssen, Einar, disponent ( — 1917 *Jenssen, Erling, cand. jur., grosserer ( — 1919 *Jenssen, P. O., grosserer ( — 1917 *Kierulf, O., disponent ( — 1918 *Klingenberg, Odd, fylkesmann, fhv. statsraad ( — 1917 *Krum, R., overretssakfører, krigsadvokat (medlem fra 1917, livsvarig fra 1918 *Kvenild, Birger, grosserer (innmeldt 1911 *Lieskar, Morten, agent ( — 1917 *Lindboe, Ørnulf, borgermester ( — 1917 *Lykke, Birger, læge . ( — 1917 *Matheson, Birger, kjøbmann . . ( — 1917 *Matheson, Christian, kjøbmann ( — 1917 *Melandsø, Idar, cand, oecon ( — 1920 *Moe, Andreas, kjøbmann, vicekonsul for Spanien . . . . ( — 1917 *01ssen, Hj. Jul., revisor ( — 1917 *Piene, C. Chr., fabrikkeier ( — 191 7 *Piene, Frantz, direktør ( — 1917 *Piasch Nielsen, Hilmar, ingeniør { — 1917 *Riesterer, Célestin, sogneprest for den romersk-katol- ske menighet ( — 1918 *Storm, Cathinca, frøken ( — 1917 *Storm, Thora, frøken ( — 1917 *Sv\^ensson, Sven, kjøbmann ( — 1917 *Swensson, Wilhelm, kjøbmann ( — 1917 *Wedøe, Hj., distriktslæge, Norderhov pr. Hønefoss (innmeldt 1916, livsvarig fra 1919) *Wefring, Niels, grosserer ( — 1917 *Aas, Arne, politifullmektig (medlem fra 1921, livsvarig fra 1922 *Jahr, Torslein, bibliotekar, Library of Congress, Washington, U. S. A (innmeldt 1905) AARSBERETNING FOR 1922 65 b) Medlemmer som betaler aarskontingent . Andorff, K. S., bestyrer for Trondbjems Sjømannsskole Anker Andersen, I., kjøbmann Ameberg, Jan Haaversen, direktør for Trondbjems fagskole for båndverk og industri Aune, Peder O., fotograf ' Bacbke, Cbr. Anker, konsul for Belgien Bacbke, Halvard L., grosserer Bacbke, O. A., bergingeniør Bennett, A., direktør (Bennett's Reisebureau) Berg, Karl Oskar, lektor ved Trondbjems Katedralskole Berg, Trygve, læge Bergersen, Olav, marinekaptein Birkeland, Ricbard, professor i matematik, rektor ved Norges Tekniske Høiskole Bjørge, Joban Halvor Bryn, lektor ved Trondbjems Katedralskole Bjørnstad, Einar, ingeniør Blom, Cbr., hoiesteretsadvokat, dispacbør, assessor . . Bonnevie, Oscar, kaptein Botbner, Harald, fbv. stiftamtmand Bragstad, O. S., professor i elektroteknik ved Norges Tekniske Høiskole Breien, Sverre, disponent o Brekke, Reidar, direktør for Trondbjems Forsikrings selskab Brodabl, J. E., lektor ved Trondbjems kommunale Middelskole Brodtkorb, Tobias, ingeniør Bryn, Karl, postmester Brønner, Alf, disponent Bugge, Andreas, professor i husbygningslære ved Nor- ges Tekniske Høiskole Bøekman, Erasmus Dietricbson, assessor Bøckman, Peter Wilbelm Kreydahl, biskop Cappelen, Cbr., overlæge Cappelen, Joban, overretssakfører Carstens, Carl Wilbelm, cand. min., assistent i mine- ralogi og geologi ved Norges Tekniske Høiskole. . . , Castberg, Tycbo, ])rost, sogneprest i Strinda Cbristensen, Job., stadskonduktør Cbristensen, Niels, ingeniør Cbristensen, Sverre, murmester Cbristie, Hartvig, lektor ved Trondbjems Katedralsikole innmeldt 1918) 1917) 1922) 1917) 1909) 1913) 1917) 1917) 1914) 1912) 1922) 1911) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1910) 1917) 1917) 1919) 1917) 1914) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1915) 66 AARSBERETNING FOR 1922 Claiissen, Andreas, overrelssakfører (innmeldt 1917) Daae, Aagaat, frøken, fhv, bibliotekar ( — 1915) Daae, Hans, skattefoged ( — 1917) Dons, Carl, konservator, 2nen samlingsbestyrer ved Videnskapsselskapels zoologiske samlinger ( — 1920) Duus, Frits, cand. jur., redaktør, «Tr.hjems Adresseavis* ( - — 1918) Eckhoff, M.. fabrikkeier ( — 1917) Eidsvaag, Edvard, overvraker ( ■ — 1907) Falkanger, Thor, grosserer ( — 1917) Finberg, Carl, pianist ( — 1917) Flood, Jørgen Wright, apoteker (Nordstjernen) ( — 1916) Fosse, Christian August, ekspeditør for Vesteraalens Dampskibsselskab, vicekonsul for Argentina ( — 1917) Frost, Herman, ingeniør ( — 1917) Gadebusch, Harald Kristian Dahl, overretssakfører ..( — 1917) Gogstad, O. B., driftsingeniør, Trolla Bruk { — 1917) Grilslad, Olaf, kjobmann ( — 1917) Grønning, Arne, ingeniør ( — 1917) Gudde, Trygve, overretssakfører ( — 1918) Haanes, Johannes, major ( — 1917) Hagen, Sverre, kaptein ( — 1917) Hall, Hans, forstander ved Thomas Angells Stiftelser . . ( — 1910) Hanssen, Hans, grosserer ( — 1917) Hanssen, Karl M., grosserer ( — 1917) Harbitz, Georg Prahl, lektor ved T.hjems Katedralskole ( — 1906) Harboe, E., ingeniør ( — 1921) Harmens, Hugo, læge ( — 1917) Hartmann, Eyvind, kaptein ( — 1917) Haukaas, Per, politiadjutant ( — 1918) Hegge, Fridtjov, lagmann ( — 1919) Heggstad, Olaf, professor i vannbygning ved Norges Tekniske Hoiskole ( — 1917) Heje, Kolbjorn, professor i vei- og jembanebygning ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1917) Henmo, E. Næsvold, ingeniør ( — 1917) Henmo, Olav, overlærer ved Trondhjems folkeskole . . ( — 1917) Hilfling-Rasmussen, Fr., fotograf ( — 1917) Hjelte, Claus, arkitekt ( — 1917) Hjorthøy, Magda, frk., lærerinne ved Ti-ondhjems bor- gerlige Realskole ( — 1917) Hoel, Mikael Ivar, lektor ved Tr.hjems Katedralskole ( — 1913) Hoel, Trygve, cand. oecon ( — 1917) Holm, Halvard, politifullmektig ( — 1922) Holmsen, Fin, overlæge ved Trondhjems Sykehus ( — 1909) Holmsen, H. B., direktør ( — 1917) AARSBERETNING FOR 1922 67 Holst, Einar, bankchef (innmeldt 1917) Huitfeldt, Henrik, kontorchef (Nordenfjeldske Damp- skibsselskab) ( — 1917) Husb}', John, kjobmann ( — 1917) Ingvaldsen, Ingvald, telegrafkasserer ( — 1912) Jelstrup, Hans Nikolai Krenkel, politimester ( — 1911) Jenssen, Jens Sigurd Martin, oberst ( — 1921) Johannsen, W. R., kjøbmann ( — 1917) Johanssen, Ragna, frk ( — 1917) Jørgensen, E. M., lærer ( — 1921) Kavli, Wilhelm, aktiemegler ( — 1917) Kindt, Alfred, kjobmann ( — 1917) Klemetsen, Chr., disponent ( — 1917) Klinge, Nicolay, kjobmann ( — 1917) Klingenberg, Olaf, overretssakfører ( — 1917) Knudtzon, Yngvar, ingeniør ( — 1917) Landmark, Johan Daniel, dr. philos., Videnskapssel- skapets bibliotekar ( — 1915) Lange, Karl Lous, kaptein i feltartilleriet ( — 1917) Larsen, Karen, frue ( — 1918) Lie, Magnus, cand. philos ( ■ — 1920) Lindeman, Kristian, organist ved Tr.hjems Domkirke ( — 1917) Lund, K., ingeniør ( — 1916) Lund, M. Bonsach, major { — 1919) Lund, Per, høiesteretsadvokat ( "^ — 1917) Lund, Wilhelm Kristen Severin Hammer, lektor ved Trondhjems Katedralskole ( — 1914) Lutz, Reinholdt, dr. ing., professor i maskinelementer og oljemaskiner ved Norges Tekniske Høiskole . . . . ( — 1917) Matheson, Job E. B., avdelingsingeniør ( — 1917) Meyer, Johan, professor i ornament- og formlære og norsk bygningskunst ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1917) Moe, Vilhelm, overretssakfører ....( — 1917) Moxness, Arne, fabrikkeier ( — 1917) Mørch, Hans Ramm, professor i skibsbygning ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1917) Nielsen, Isidor, fabrikkeier ( — 1917) Nissen, August, apoteker, Svaneapoteket ( — 1917) Noodt, Nicolay, kontorchef ( — 1917) Nordhagen, Olaf, arkitekt, professor i bygningskunst ved Norges Tekniske Høiskole ( — 1911) Nossum, Arne, agent ( — 1917) Osness, Johan, arkitekt { — 1917) Ottesen, Jacob Aall, sogneprest. Hen ( — 1917) 68 AARSBERETNING FOR 1922 Pedersen, Sverre, professor i bygningskunst ved Nor- ges Tekniske Høiskolc Perleff, Morten, overretssakfører Printz, Henrik, dr. philos., bestyrer av Videnskaps- selskapets botaniske samling Qvain, Ingiilf, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Ribsskog, O. K., skoleinspektør for T.hjems folkeskoler Riiber, Claus Nissen, dr. philos., professor i organisk kemi ved Norges Tekniske Høiskole Riising, Eliot Sofus, distriktslæge i Strinda Ryjord, Nils, arkitekt Rynning, Rolf, overretssakfører Ryssdal, Olav, lektor ved Trondhjems Katedralskole . . Rønning, Johan, disponent Schmidt, Olaus, postekspeditor Schmidt-Nielsen, S., professor i kemi ved Norges Tek- niske Høiskole Schytte-Berg, Hagbart, arkitekt Skirstad, Otto, overretssakfører Sommerschield, Ludvig, kjøbmann, fhv. konsul for Østerrike-Ungarn Stabell, Gunnar, arkitekt Stabeli, Harald K., arkitekt, professor ved Norges Tekniske Høiskole Stang, Lars, apoteker (Elgesæter apotek) Slene, Aksel, lærer Storm, Aslfrid, frøken Svanholm, Martin Luther, domprovst Sæland, Sem, professor i fysikk ved Norges Tekniske Høiskole Sæther, Jakob, apoteker (Dens apotek) Tessem, Harald, ekstraordinær assessor ved Trondhjems overrett Thesen, Trygve, stadsingeniør Thilesen-Lund, Aagot, frue, lektor ved Trondhjems Katedralskole Thune, Nils, assessor Vogt, Johan Herman Lie, dr. philos., professor i mi- neralogi, geologi og metalurgi ved Norges Tekniske Høiskole Wallem, Fredrik B., dr. philos., direktør for Norden- fjeldske Kunstindustrimuseum Watzinger, Adolf, dr., professor i maskinlære ved Norges Tekniske Høiskole Wedø, Andr. B., overretssakfører innmeldt 1917) 1917) 1913) 1911) 1917) 1917) 1917) 1912) 1917) 1914) 1917) 1920) 1915) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1918) 1920) 1917) 1917) 1913) 1917) 1917) 1917) 1917) 1917) 1912) 1920) 1910) 1917) AARSBERETNING FOR 1922 69 Wildhagen, Carl Eugen, overretsassessor (innmeldt 1917) Wildhagen, J. C, kontorchef ( — 1917) Wilhelmsen, Franz, grosserer ( — 1917) Wolmar, Henrik, læge ^ — 1917) Zachariassen, Z., direktør for Norske Alliance ( — 1918) c) Utenbys betalende medlemmer: Berntsen, Bernt, læge, Levanger (innmeldt 1919) Bjørlykke, Knut Olai, dr. philos., professor ved Nor- ges Landbrukshoiskole, Aas ( — 1910) Bock, Gustav Reginald, distriktslæge, Vestnæs ( — 1919) Dahler, Christen Larsen, sogneprest, Stadsbygd ( — 19221 Ebbel, Sven, major. Hønefoss ( — 1918) Fonahn, Adolf, dr. philos., docent, Kristiania ( — 1920) Friis, Jacob, arkivar, Kristiania ( — 1916) Glimme, Kristofer, cand. real., docent ved Sjøkrigs- skolen, Horten ( — 1911) Hammer, K. V., arkivar, Kristiania ( — 1919) Handagard, Idar, dr. phil., Kristiania ( — 1921) Havnø, Edv. J., fisker, Rødø ( — 1916) Kolsrud, Olaf, professor (i kirkehistorie), Kristiania ....( — 1914) Kreutz, Richard, residerende kapellan, Orkedalen ....( — 1919) Lund, Johan Grøn, direktør for Kristiania fag- og forskoler, Kristiania ( — 1906) Moe, Peder Torvaidsen, rektor ved Bodø offentlige høiere almenskole ( — 1916) Mortenson, Per, direktør for Kongsberg Solvverk . . . . ( — 1914) Preuthun, skogforvalter, Molde ( — 1921 ) Rise, Ola J., gaardbruker, Opdal ( — 1921) Soot-Ryen, Tron, konservator, Tromsø ( — 1914) Tharaldsen, F., ingeniør. Kristiania ( — 1909) Thomassen, Th., direktør for brandforsikringsselska- pet Norge, Drammen ( — 1917) Vestrum, Arne, lektor, Levanger ( — 191 2) Kjerskow-Agersborg, dr. phil., professor, University of Wyoming, Lazanne, Wyoming, U. S. A ( — 1917) Schlesch, Hans. cand. pharm., Sej'^disfjord, Island. . . . ( — 1918) Fra professor dr. J. H. L. Vogt. For at fremme det videnskabelige liv i Trondhjem, og for at opretholde den historiske tradition, bor Det Kgl. Norske Videnska- bers Selskab efter vor opfatning omordnes saaledes, at selskapet blir grundlagt paa de for videnskapsselskaper i sin almindelighet gjældende principer. Navnlig tillater vi os at paapeke, at der bør avholdes regelmæssige videnskabelige moter, og at man, for at kmme bli indvalgt som medlem, maa sitte inde med videnskabe- lige kvalifikationer. Videre bor der sættes en maksimalgrænse for selskapets medlemsantal. Det nu bestaaende museum bor efter vor mening ogsaa i frem- tiden være nøie knyttet til Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab. Vi tillater os at antyde den ordning, at der dannes et særskilt mu- seumsselskap (Trondhjems Museum), som paa en eller anden vis stilles i samarbeide med Videnskapsselskapet. Vi ønsker ogsaa hei-ved at fremhjælpe museet og bringe dets videnskabelige funktionærer gode vilkaar. Vi mener, at museet vil kunne opnaa større bevilgninger av stat og kommune, dersom det er knyttet til et videnskapsselskap, som viser levekraft i vi- denskabelig henseende. Netop en ordning som ovenfor skissert vil derfor efter vor mening være den bedste støtte som man kan bringe museet. Og for det videnskabelige liv i Trondhjem vil et herværende, i faste former etablert videnskapsselskap være en meget væsentlig fordel. Mens Kristiania Videnskabsselskap staar i nært forhold til Uni- versitetet med dets fem fakulteter, vil et videnskapsselskap i Trondhjem for en væsentlig del bli bygget paa matematik og na- turfag samt paa arkitektur og teknik. Selv om der ogsaa hertil slutter sig fag som arkæologi, historie, filosofi, socialøkonomi, me- dicin O.S.V., vil derfor et videnskapsselskap i Trondhjem i frem- tiden temmelig sikkert utvikle sig til et andet præg end det, som karakteriserer Kristiania Videnskabsselskap. Ovenstaaende skrivelse blev utarbeidet hosten 1919 av flere med- lemmer av Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab og paatænkt over- sendt til selskapets direktion. Dette blev dog ikke gjort, idet sel- skapets direktioa selv tok op spørsmaalet om en omordning. AARSBERETNING FOR 1922 Som grundlag for diskussion tillater jeg mig at fremholde: Nogle hovedlinjer for omordning av Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum). Der utskilles et særskilt museumsselskap (Trondhjems Mu- seumsselskap), saa man faar to intimt med hinanden forbundne selskaper: Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, og Trondhjems Museumsselskap. Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab planlægges som et videnskapsselskap i ordets hævdvundne betyd- ning. Der avholdes aarlig et visst antal regelmæssige moter for viden- skabelige foredrag, diskussion o.s.v. Medlemsantal. Naar en viss overgangstid er forlopet, kan sel- skapet ikke ha mere end et begrænset antal medlemmer, og tallet bør ikke sættes over^ f. eks. 50 (eller 40) fra Trondhjem med nær- meste omegn. Man bør ogsaa ha adgang til at vælge et begrænset antal andre norske medlemmer (bosittende utenfor Trondhjem), samt uten- landske medlenuner. Indvalg betinges ved videnskabelige kvalifikationer og sker efter motivert forslag av mindst 2 medlemmer. Indvalg bor kun finde sted en gang om aaret (f. eks. i aarets sidste møte). Man bor vistnok — i alle fald naar der er gaat en del aar — opdele selskapet i visse indvalgsgrupper, som ethvert indvalgsfor- slag maa passere til vedtagelse. Indvalg foregaar i plenarmote og kræver -A pluralitet. Hvis der foreligger flere forslag end antal ledige pladser, blir den eller de valgt, som har flest stemmer (og mindst % av de avgivne). Administration. Selskapet leder selv sine indre anliggender, ved et styre bestaaende av præses, vicepræses, og f. eks. 3 andre med- lemmer, hvorav en fungerer som sekretær. Valg gjælder f. eks. for 2 aar ad gangen (vekselvis for to og tre medlemmer). Der sættes en viss, dog noksaa rummelig maksimalgrænse for adgang til gjenvalg. Publikation. Selskapet utgir sine egne forhandlinger, omfat- tende referat av de avholdte foredrag, diskussioner o.s.v. Disse forhandlinger bor efter min mening ikke overskride en viss grænse (f. eks. 3—4 ark, tallet forøvrig valgt vilkaarlig). Forhandlingerne bør antagelig ha samme format som aarboken. 72 AARSBERETNING FOR 1922 Hvis selskapets økonomi skulde tillate det, har det adgang til at offentliggjøre storre skrifter og forovrig paa hvilkensomhelst maate støtte videnskap, ved direkte bidrag, belønninger, prisopga- ver o.s.v. Videre vil selskapet ha adgang til at støtte museet (og biblioteket) ved økonomisk assistance. Økonomi. Hvis selskapet ikke har egne midler eller tilstrække- lige egne midler, har det ret til at kræve av de fælles for Det KgL Norske Videnskabers Selskab og Trondhjems Museumsselskap dis- ponible midler det fornødne til utgifter ved møterne (en bagatel), publikation av de ovenfor nævnte forhandlinger, eventuel repre- sentation (f. eks. representant ved jubileer o.s.v. av andre viden- skapsselskaper) og deslige. De som fra nu av indvælges i Videnskapsselskapet, betaler ikke kontingent. De nuværende medlemmer betaler kontingent, og er derved stemmeberettiget i Museumsselskapet. Overgangsbestemmelser. Selskapets nuværende medlemmer har adgang til at bli staaende som medlemmer i Det Kgl. Norske Vi-' denskabers Selskab. Da en flerhet av de nuværende medlemmer er indvalgt (for 1903) eller har meldt sig ind (efter 1903), hovedsagelig for at stotte mu- seet ved at betale aarskontingent, vil de fleste nuværende medlem- mer høre mere hjemme i et museumsselskap, end i et videnskaps- selskap. Det maa derfor være berettiget at rette en foresporsel til hver enkelt, om vedkommende onsker sig overført til Museumssel- skapet. En saadan foresporsel maa ikke ha karakter av noget paa- tryk i bestemt retning. Under overgangstiden, nemlig indtil selskapets medlemsantal er avtat til det fastsatte fremtidige maksimum, kan kun indvælges et bestemt antal, f. eks. i hver femaars-periode (1921 — 25, 26 — 30, 31 — 35, 36 — 40 o.s.v.) ikke mere end 7 nye medlemmer, og i et en- kelt aar aldrig mere end 3. Trondhjems Museumsselskap. Her maa hvemsomhelst kunne melde sig ind, og man maa prøve at faa flest mulig medlemmer. — Der betales aarlig kontingent (kontingent for livsvarige medlemmer gaar til særskilt fond). Museets og bibliotekets styre og styret for de fælles økonomiske anliggender for begge foreninger. Det forutsættes, at museet og biblioteket eies av de to foreninger i fællesskap. Som styre foreslaaes: Et visst antal (f. eks. 2) medlemmer valgt av Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab eller sammes styre, herunder Videnskapssel- skapets præses som selvskrevet medlem; det samme antal (f. eks. 2) valgt av Museumsselskapet; et medlem valgt av selskapets viden- AARSBERETNING FOR 1922 73 skabelige funktionærer; f. eks. 2 medlemmer valgt av staten. End- videre bor kommunestyret, forutsat at kommunen yder et passende bidrag til museet (og biblioteket), ha adgang til at vælge f. eks. 2 medlemmer. Der sættes begrænset tid for valg og for gjenvalg. Styret vælger selv sin formand og næstformand, ansætter sekretær eller forret- ningsforer (lønnet), kasserer o.s.v. — Der bor være adgang til at vælge Videnskapsselskapets præses som formand, men han bor ikke være selvskreven som formand. Under dette styre henlægges museet og biblioteket, aarboken (de nuværende «Skrifter» o.s.v.). Aarboken forutsættes at skulle ha samme program (eller begrænsede program) som hittil. Der bor være adgang til at vælge æresmedlemmer av Museum.s- selskapet. Bevilgning av stat (og kommune) gis til sammenslutningen av begge foreninger, — eller av kommunen kanske (?) kun til mu- seet (og biblioteket). Museet og biblioteket forutsættes at komme til at lægge beslag paa den væsentligste del av de for sammenslutningen av de to foreninger disponible midler. Om de nu bestaaende legater o.s.v. Jeg har ikke læst statuterne for nogen av disse legater og skal indskrænke mig til at fremholde nogen almenbetragtninger. Jeg gaar ut fra, at de legater o.s.v., som efter 1874 er skjænket til Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum), uten videre kan overføres til Det Kgl. Nor- ske Videnskabers Selskab og Trondhjems Museumsselskap. Det samme kan antagelig ogsaa gjælde tidligere legater, som for- melt blev skjænket til Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab, men som efter testators tankegang fortrinsvis eller kanske udelukkende tok sigte paa museet (og biblioteket). Saavidt jeg vet, fik Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab et eller flere legater paa et meget tidlig trin, da hensigten med selskapet var, at dette skulde være et videnskapsselskap i ordets vanlige be- tydning. Dersom denne forutsætning er rigtig, bør dette eller disse legater for fremtiden overtas av Det Kgl. Norske Videnskabers Sel- skab, i overensstemmelse med testators hensigt med sin gave. Er man enig i principet, at man for hvert enkelt legats vedkom- mende skal ramme testators tankegang, kan losningen av legat- sporsmaalet neppe volde særlige vanskeligheter. Fremtidige legater o.s.v. maa efter giverens ønske kurme skjæn- kes enten til «Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab og Trondhjems Museumsselskap«, eller til «Det Kgl. Norske Videnskabers Selskab«, vel ogsaa til «Trondhjems Museumsselskap«. Trondhjem, 9. december 1920. J. H. L. Vogt. Fra Professor S. Sæland. Til Direktionen i Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondh jerns Museum), Trondhjem. I diiektionsmote 2. december 1919 bragte undertegnede paa bane sporsmaalet om en omorganisation av selskapet i den retning at dette igjen kan faa karakteren av et virkelig videnskapsselskap samtidig som museums- og bibliotekvirksomheten fortsætter efter sit nuværende program. I anledning herav ga direktionen mig i opdrag at utrede tanken næraiere og eventuelt komme med positive forslag. Jeg tiltaler mig herved at fremlægge en saadan utredning. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab blev som bekjendt stiftet som et rent videnskapsselskap og med et meget omfattende formaal . I statuterne av 17. juni 1767 heter det saaledes: «Selskabet udelukker ikke nogen grundig, nyttig eller smuk Videnskab. Dets Øiemærke gaar fornemmelig ud paa Opdagelser i Videnskaberne, synderlig i Landets Geographie, borgerlige, kirkelige og lærde Historie, Mathematik, Physik, Lægekunst, Naturhistorie, Oeconomie og Gameralvidenskaberne.» Dette meget omfattende formaal viste sig jo snart at være mere end selskapet med sine forholdsvis beskedne resourcer, baade med hensyn til pengemidler og tilgangen paa videnskabelige kræfter, kunde magte. Trods mange fortjenstfulde tiltak i forskjellige ret- ninger blev selskapets virksomhet, efterat dets stiftere og forste drivende kræfter, Gunnerus, Schoning og Suhm, var faldt fra, av en temmelig dilettantisk karakter. Selskapets skrifter tapte litt efter litt sin betydning, og hverken de av selskapet opstillede viden- skabelige prisopgaver eller de utsatte belønninger til opmuntring av nyttige virksomheter synes i længden at ha hat sin tilsigtede virkning. Allerede i 1849 og senere gjentagne gange blev det derfor bragt paa bane at lægge selskapets virksomhet over i en ny retning; men disse bestræbelser forte forst i 1874 til et positivt resultat ved ved- tagelsen av den statutforandring som daværende adjunkt K. Rygh med særlig iver hadde arbeidet for. Ved denne statutfor- AARSBERETNING FOR 1922 andring opgav selskapet den almenvidenskabelige retning, det tid- ligere hadde virket i, og det blev bestemt, at dets midler for- trinsvis skulde anvendes til fremme av de naturhistoriske, arkæolo- giske og historiske videnskaper, og at man i forste række skulde ta sigte paa de nordlige egne, særlig det nordenfjeldske Norge. Disse bestemmelser staar som bekjendt fremdeles ved magt. Selskapets medlemmer blev oprindelig optat ved ballotering. I statuterne av 1811 var det bl. a. bestemt, at den som vilde optas i selskapet, skulde indsende en av ham forfattet og tidligere utrykt og ubelonnet avhandling over et eller andet videnskabelig emne, likesom statuterne indeholdt omstændelige regler for bedommelsen av denne avhandling og om fremgangsmaaten ved optagelsen. Men efter hvad K. Rygh oplyser om i «Bidrag til det trondhjemske videnskabsselskabs historie«, er disse bestemmelser neppe nogen gang blit overholdt. Forholdene utviklet sig mere og mere i den retning at videnskabelige kvalifikationer ikke dannet det eneste grundlag for optagelse som medlem. Ax denne grund blev ogsaa balloteringen i 1903 sloifet helt og erstattet med den nugjældende bestemmelse. Der kan neppe herske nogen meningsforskjel om at statutfor- andringen i 1874 var paakrævet og har virket ganske fornyende paa selskapet. Den begrænsning av virksomheten som derved blev fast^ sat, er naturlig og gjor det mulig at opnaa værdifulde resultater paa de valgte omraader, selv med de indskrænkede resourcer sel- skapet har til sin raadighet. Derimot kan der være delte meninger om ophævelsen av ballote- ringen ved optagelsen av nye medlemmer nar været ubetinget heldig. Saadan som forholdene hadde utviklet sig, maatte imidler- tid ogsaa denne statutforandring fremstille sig som ganske naturlig. Men om demie forandring forsaavidt var naturlig og berettiget, saa den nærmest maa sies at være en formel anerkjendelse av en allerede fuldbyrdet utvikling, kan det paa den anden side ikke negtes at selskapet netop ved en saadan formel anerkjendelse av denne utvikling ogsaa opgav saa at si den sidste skanse i sin oprindelige position og anlok nærmere karakteren av en museums- forening, som ikke har synderlig andet tilfælles med et videnskaps- selskap end det gamle navn. Jeg fremhæver disse forhold udelukkende til belysning av de efterfolgende forslag, idet jeg bestemt onsker at betone at jeg heri ikke lægger nogen kritik, hverken over beslutningen av 1903 eller over selskapets senere virksomhet, og jeg er for mit vedkommende fuldt klar over, at fordi om selskapet for nærværende ikke kan sies at ha karakteren av et virkelig videnskapsselskap, er det arbeide som selskapet driver, likefuldt av stor videnskabelig betydning. Og naar jeg overhodet finder det berettiget nu at opta til droftelse sporsmaalet om at gi selskapet tilbake sin oprindelige karakter. 76 AARSBERETNING FOR 1922 skyldes dette udelukkende den omstændighet, at tilgangen paa videnskapsmænd her i Trondhjem er blit oket saavidt betydelig efter igangsættelsen av Den Tekniske Hoiskole. Som i selskapets forste tid vil det derfor være naturlig at soke dannet i byen en sammenslutning av alle som arbeider med videnskabelige opgaver av en eller anden art. For eller senere vil man sikkerlig ogsaa faa en saadan sammenslutning av videnskapsmænd i Trondhjem, saa- fremt Den Tekniske Høiskole utvikler sig saaledes som dein bør. Det vil forsaavidt kun være et sporsmaal, paa den ene side om tiden allerede nu er inde til at danne et i faste former organiseret viden- skapsselskap, og paa den anden side om dette selskap i tilfælde bor knyttes til det gamle Kongelige Norske Videnskabers Selskab. A priori maa det fremstille sig for alle interesserte som en over- ordentlig vigtig sak at et saadant selskap kommer igang, idet det er klart at det vil kunne styrke og fremme det videnskabelige liv her i Trondhjem og i hele det nordenfjeldske Norge. Alle erfaringer viser at neppe nogen menneskelig virksomhet er saa avhængig av miljoet som videnskabelig arbeide,, og for utvik- lingen av dette mil jo vil netop et videnskapsselskap kunne faa stor betydning og støtte og opmuntre den enkelte forsker i hans arbeide. Paa den anden side indrommer jeg gjerne at selv med det til- skudd av videnskapsmænd som Trondhjem har faat og fremdeles VU faa ved Den Tekniske Hoiskole, blir det samlede antal medlem- mer i et saadant selskap fremdeles saa begrænset at det nok kan bli vanskelig at holde et saadant oppe. Dette ikke mindst av den grund, at antallet av de videnskapsmænd som arbeider just paa de omraader nærværende selskap omfatter, ikke er blit oket syn- derlig ved igangsættelsen av Den Tekniske Hoiskole, og at det nye selskap som folge derav ikke kan indskrænke sig til disse begræn- sede omraader. Men tiltrods for disse vanskeligheter tror jeg det nødvendige grundlag for et saadant selskap nu foreligger. Samtidig maa man kunne gaa ut fra, at Den Tekniske Hoiskole vil faa stadig større videnskabelig betydning, og at ogsaa kredsen av de videnskaper som repræsenteres ved den, vil bli stadig mere utvidet. I et vordende videnskapsselskap i Trondhjem maa derfor ogsaa Den Tekniske Hoiskoles lærere antas at utgjøre en væsent- lig del av medlemmene. Det kunde saaledes fremstille sig som det mest nærliggende utgangspunkt at disse begyndte med at danne en videnskabelig forening for sig, og at denne forenings formaal i tilfælde blev begrænset til de fag og videnskaper som gaar ind under Hoiskolens eget program, d. e. de matematiske, fysiske og kemiske videnskaper med sine tekniske anvendelser, og at samtidig nærværende selskap fortsætter sin virksomhet og beholder sin nuværende organisation uforandret indtil videre. Men en saadan ordning har for det forste den store reelle svakhet, at man herigjennem ikke opnaar at samle AARSBERETNING FOR 1922 77 alle videnskabelige kræfter i byen om et fælles program for viden- skabelige bestræbelser, og for det andet stoter man ved den med en gang paa den store formelle vanskelighet at nærværende selskap allerede for længe siden er indarbcidet i den videnskabelige verdens bevissthet som videnskapsselskapet i Trondhjem. Dette gjor det saa at si umulig for et nyt videnskapsselskap at kunne utvikle sig og bestaa her i byen ved siden av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Selv om dette i og for sig var mulig, vilde forholdet mellem de to selskaper altid bli uklart ihvertfald utadtil og let gi anledning til rivninger. Hertil konmier de forpligtelser vi unegtelig har like- overfor vort gamle selskap og dets traditioner. Det kan følgelig efter min opfatning aldrig for alvor bli tale om at søke dannet et nyt videnskapsselskap her i Trondhjem ved siden av Det Kongelige 5sorske Videnskabers Selskab, men tvertimot at samle saavidt mulig alle videnskabelige bestræbelser paa stedet i en hensigtsmæssig omordning av dette. Selve grundlaget for en saadan omordning bor da være de principer som gjælder for moderne videnskapsselskaper i sin almindelighet; særlig maa der tas sigte paa avholdelse av videnskabelige moter, publikation av videnskabelige skrifter og indforelse av saadanne bestemmelser som til enhver tid sikrer selskapet en gjennemført videnskabelig karak- ter. Det sidste mcdforer at de søm skal kunne bli medlemmer, maa sitte inde med videnskabelige kvalifikationer. En saadan ordning kan tænkes opnaadd paa forskjellige maater. Det enkleste — formelt set — vilde utvilsomt være at man paany indforer ballotering ved optagelse av nye medlemmer og hævder som betingelse for optagelse, at medlemmerne skal besidde visse videnskabelige kvalifikationer. Selskapets virksomhet kunde for- øvrig under denne forutsætning fortsætte uforandret. Men en saa- dan ordning vilde være praktisk talt ugjemiemforlig paa grund av de mange vanskeligheter som ligger deri, at selskapets medlemmer i tilfælde vilde komme til at bestaa dels av saadanne som er ind- valgt i henhold til slatuterne for 1903, dels saadanne som er ind- meldt efter demie statutforandring, og endelig de medlemmer som selskapet vil faa i henhold til de nye bestemmelser. Men ordningen vil neppe heller være ønskelig eller praktisk i og for sig; ti selv øm selskapet ved en saadan statutforandring litt efter litt kan faa en gjennemført videnskabelig karakter og blandt sine medlemmer tælle ikke faa repræsentanter for de eksakte natun'idenskaper og tekniken, vil dette ikke tilfore selskapet nogen øket fagkundskap med hensyn paa de videnskaper som virksomheten efter statut- forandringen i 1874 skal omfatte, altsaa heller ikke nogen øket faglig indsigt i ledelsen av museet; og nogen forandringer i denne virksomhets omraader er efter mit skjon aldeles utilraadelig. Erfaringerne fra selskapets første hundrede aar taler forsaavidt et tydelig sprog. Virksomheten ved museet og biblioteket bor netop 78 AARSBERETNING FOR 1922 saavidt mulig supplere virksomheten ved Hoiskolen og indtil videre holde sig inden den ramme som blev trukket op i 1874. Hertil kommer at museet bor staa i et saadant forhold til byen selv og dens hele kulturliv, at flest mulige av byens borgere kan bli medintercsserte i og medansvarlige for dets virksomhet. Men hvis den hele ledelse av museets anliggender skulde over- fores til en mindre kreds av videnskapsmænd, vil folgen let kunne bl'j, at det kommer mere paa avstand. Forovrig vil ogsaa selve administrationen av museet og biblioteket og den hele virksomhet som knytter sig hertil, næmiest være en sidegren av det direkte videnskabelige program som et saadant selskap fortrinsvis bør samle sig om. Alt i alt stiller jeg saaledes de krav til den omordning av selska- pet som jeg tilsigter, at denne ikke blot skal tilgodese de interesser som maatte knytte sig til dannelsen av et virkelig videnskapsselskap her i byen, men at den tillike udelukker enhver fare for at museets og bibliotekets virksomhet blir forandret, medmindre dette i frem- tiden av hensyn til museet selv skulde vise sig at være onskelig, at omordningen videre tar alle rimelige hensyn til selskapets nu- værende medlemmer, og endelig stiller museet og dets virksomhet i den bedst mulige kontakt med byen og dens borgere. Efterat ha overveiet forskjellige alternativer tor jeg ut fra disse forutsætninger bringe folgende nyordning i forslag: 1. Til stotte for museets og bilaliotekets videre utvikling dannes der her i Trondhjem en egen museumsforening (T r o n d h j ems Museumsforening), svarende til Bergens museumsforening. I virkeligheten har, som jeg allerede ovenfor har paapekt, nær- værende selskap for oieblikket nærmest karakteren av en saadan museumsforening, og jeg har tænkt mig, at en del av selskapets nuværende medlemmer ogsaa foretrækker at melde sig ind i den eventuelle museumsforening fremfor at bli staaende som medlem- mer av videnskabernes selskap, om den her antydede omorgani- sation blir vedtat. Efter de nuværende statuters § 7, vil de jo ha adgang hertil. Med hensyn til museumsforeningens foi-maal og nærmere ord- ning kan jeg forovrig indskrænke mig til at henvise til vedlagte utkast til love for sannne (Bilag I). Dette utkast har jeg utarbeidet paa grundlag av de tilsvarende love for Bergens museumsforening. Som det vil fremgaa av dette utkast, skal det være foreningens formaal at stotte museets virksomhet, idet museumsforeningen samtidig skal ha 2 repræsentanter i museets styre. Foreningen vil efter dette program ha al opfordring til at hvers^e flest mulig med- lemmer blandt Trondhjems borgere og vil kunne tilfore museet og det videnskabelige liv i byen stor stotte baade økonomisk og moralsk. 2. Museet med bibliotek og samlinger faar sin egen fundats og AARSBERETNING FOR 1922 79 skilles ut fra det egentlige videnskabernes selskap som en egen institution, T r o n d h j e m s Museum, med de rettigheter som lovgivningen tilsikrer offentlige stiftelser. Det skal ledes av et styre, som bestaar av repræsentanter saavel fra museumsforeningen som fra det egentlige videnskapsselskap og fra Kirke- og Undervisnings- departementet. Jeg foreslaar saaledes at museet ledes av et styre bestaaende av 2 medlemmer valgt av Trondhjems museumsforening, 2 medlemmer opnæ\Tit av Det Kgl. Kirke- og Underv'isningsdepartement, 2 med- lemmer valgt av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab og 1 medlem valgt av museets samlingsbestyrere. Dette styre skal lede museets virksomhet og specielt ha avgjorende myndighet i alle sporsmaal vedrorende museets okonomi, bestyre alle de midler og eiendomme museet har til sin raadighet, saaledes ogsaa de legater og fonds som Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab forut- sættes at skulle stille til museets raadighet ved gjennemforelsen av denne ordning, foruten de fonds og midler som for fremtiden maatte tilflyte museet direkte. Videre gaar jeg ut fra, at Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter skal fortsætte at utkomme, og at skrifterne likesom nu utgives og trykkes ved museets foranstaltning og paa dets bekostning og betragtes som museets eiendom, men at selve redak- tionen av dem og ansvaret for skrifternes videnskabelige indhold paaligger videnskapsselskapet eller dets repræsentanter i museets direktion. Skrifterne blir saaledes fremdeles at distribuere fra biblioteket, blandt andet som byttemiddel til dets forokelse. Den eneste vanskelighet ved denne ordning med en egen fundals for Trondhjems Museum er, saavidt jeg kan se, det rent juridiske spørsmaal om lovligheten av at lægge Det Kongelige Norske Viden- skabers Selskabs eiendomme ind under et særskilt styre som det for museet foreslaatte, samtidig som selve selskapet fortsætter sin virksomhet som videnskapsselskap. Efter mit skjon skulde det dog være mulig at finde en lovlig form for en saadan transaktion. Med hensyn til detaljerne ved denne ordning forovrig tillater jeg mig at henvise til vedlagte utkast til «Fundats for Trondhjems Museum» (Bilag II). Herav vil fremgaa hvordan jeg har tænkt mig ordningen gjennemfort men det sier sig selv at mangt og meget i utkastet kan og bor gjores til gjenstand for nærmere droftelse. 3. Ved siden av Trondhjems Museumsforening og Trondhjems Museum fortsætter Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab sin virksomhet med delvis nyt program, idet selskapet omorganiseres i overensstemmelse med de principer som gjælder for moderne videnskapsselskaper i sin almindelighet. Selskapet bor herunder sætte sig som maal at samle alle viden- skabelige bestræbelser og interesser i Trondhjem og omegn og bM saa at si det fælles forum for byens videnskapsmænd. Fortrinsvis 80 AARSBERETNING FOR 1922 bor dets virksomhet konsentrere sig om avholdelse av videnskabe- lige inoter og iitgiveLse av videnskabelige skrifter, men ved siden herav vil selskapet som den hoieste sakkyndige instans norden- fjelds i sporsmaal av rent videnskabelig natur ogsaa kumie yde raad og retledning i saadanne si)orsmaal eller selv la initiativet til videnskabelige forelagender. Som allerede fremholdt maa sclskapets fagomraade under disse omslændigheter ulvides og omfatte ikke blot naturhistorie, historie og arkæologi, men lillike de videnskaper som gaar ind under Den Teloiiske Hoiskoles virke. Dette vil imidlertid ikke influere paa museets virksomhet. Og paa den anden side bor heller ikke selska- pets fagomraade til at begynde med være mere omfattende end strengt nodvendig. Fortidens feil bor ogsaa her tjene som en rette- snor, og det faar bli fremtidens sak at utvide fagomraadet eftersom behovene melder sig. Som en naturlig begrænsning tillater jeg mig at foreslaa at sel- skapet faar 4 grupper: 1) Historie, arkæologi og ev. filosofi.*) 2) Naturhistorie og medicin (biologi). 3) Matemalik, fysik og kemi. 4) Teknik. En saadan gruppeinddeling vil dog ikke være av nogen væsentlig betj'dning undtagen ved sporsmaal om faglige erklæringer, om oplagelse av nye medlemmer eller avgjorelser angaaende arbeider som onskes trykt i selskapets skrifter. Disse sidste hensyn gjor dog efter min mening en gruppedeling onskelig. Det ordinære medlemsantal foreslaar jeg begrænset til 60, og helst saaledes at hver enkelt gruppe disponerer over sit bestemte antal, f. eks. 15 i hver gruppe eller muligens 12 i den historisk- filosofiske og 12 i gruppe 2 med 18 i hver av gruppene 3 og 4. Disse tal gjælder de medlemmer av selskapet som maa forutsættes at være arbeidsdygtige. For al undgaa at ældre medlemmer som kanske ikke længer ulforer noget aktivt arbeide i selskapets tjeneste skal opta plads til fortrængsel for yngre arbeidsdygtige kræfter, vil jeg foreslaa, al alle medlemmer betragtes som overtallige naar de har fyldt 75 aar. Naar folgelig el medlem av selskapet passerer denne aldersgrænse, skal man ha adgang til at vælge et nyt i hans sted. En saadan bestemmelse anser jeg ikke bare nyttig og berettiget i og for sig, men den vil samtidig kunne tjene til at formidle overgangen til den nye ordning. Herom mere i det folgende. Av selskapets norske medlemmer forutsættes nogen at være uten- bysboende, bl. a. av hensyn til de vanskeligheler som ellers vil opstaa, naar et eller flere medlemmer flytter fra byen. Antallet av •) Anm. ved korrekturen: samt sprogvidenskap. AARSBERETNING FOR 1922 81 utenhysboende har jeg tænkt mig passende kan sættes til ca. % av det samlede antal norske medlemmer. Antallet av utenlandske medlemmer foreslaar jeg sat lik antallet av norske medlemmer. Selskapets skrifter bor indtil videre ikke omfatte andet end historiske, arkæologiske og naturhistoriske emner som nu, idet utgivelsen av disse skrifter som nævnt forutsættes bekostet av Trondhjems Museum. Forst naar der ved donationer eller paa anden maate er skaffet midler til en utvidelse av skrifterne, skal disse ogsaa kunne omfatte arbeider horende ind under gruppe 3 og 4. Disse skrifter bor i tilfælde danne en særskilt serie, saa man tar sigte paa under fællestitlen Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter med tiden at faa folgende serie. Serie 1 omfattende historie (heiiinder kunsthistorie m. v.), arkæologi, filosofi o. s. v. » 2 omfattende naturhistorie, antropologi o. 1. » 3 omfattende matematik, fysik og kemi. » 4 omfattende teknik. Hertil kommer «forhandlinger» indeholdende kortfattede referater m. V. av de moter som er holdt i selskapet i aarets lop.*) Disse «for- handlinger» bor indtil videre kunne trykkes paa museets bekostning i forbindelse med selskapets ovrige skrifter. Nye medlemmer av selskapet forutsættes optat ved valg og under anvendelse av nogenlunde samme fremgangsmaate som den der benyttes i Kristiania Videnskapsselskap. Men her melder sig det ganske vanskelige sporsmaal, hvem skal begynde med at vælge medlemmer efter de nye regler, og hvilken stilling faar selskapets nuværende medlemmer efter om- organisationen? Som tidligere antydet gaar jeg ut fra, at ældre medlemmer som selv ikke betragter sig som videnskapsmænd, har adgang til at melde sig ut og gaa ind i museumsforeningen. Men dette er selv- sagt ingen forutsætning for omorganisationen, og ingen av selska- pets nuværende medlemmer bor fole sig forpligtet hertil. For imidlertid med en gang at skaffe selskapet en fast kjerne av viden- skapsmænd med den nodvendige autoritet vil jeg foreslaa, at sel- skapet anmoder Kristiania Videnskapsselskap og for 4de gruppes vedkommende Den Tekniske Hoiskole om at bringe i forslag 5 oruinære medlemmer av hver gruppe, og at disse forslag fremlægges til avgjorelse for de resterende medlemmer av selskapet. Jeg gaar da ut fra at samtlige de foreslaatte vil bli indvalgt, hvis de ikke allerede er medlemmer paa forhaand. Dermed vil den nodvendige •) Med hensyn til denne ordning av selskapets publikationer vil jeg henstille til overveielse, om man ikke med en gang bør soke at gjennemføre en deling av skrifterne i to serier — den ene indeholdende arbeider av historisk-arkæologisk art, den anden arbeider av naturvidenskabelig art, uten hensyn tU den omorganisation som her er bragt i forslag. 82 AARSBERETNING FOR 1922 grunds lanuiie av medlemmer inden hver gruppe være dannet, og videre indvalg vil kuime foregaa paa regulær maate.*) I forbindelse hermed foreslaar jeg at samtlige selskapets gjen- værende ældre medlemmer betragtes som overtallige, medmindre de horer med blandt dem som ved lorste gangs indvalg blir bragt i forslag av Kristiania Videnskapsselskap. Disse overtallige med- lemmer maa selvfølgelig ha samme rettigheter — stemmeret o. s. v. — som de øvrige medlemmer. Jeg tillater mig forovrig at henvise til vedlagte «Utkast til statuter for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab« (Bilag III). Idet jeg hermed fremsender disse forslag, maa jeg til slutning faa lov at fremholde som et almindelig utgangspunkt for enhver diskussion av sporsmaalet om en omorganisation, at selskapets interesser ikke kan være tjent med nogen anden ny-ordning end én, som paa den ene side kan bidra til at gi det oket autoritet i ren videnskabelig henseende og paa den anden side samle omkring museet og dets virksomhet saa sterkt som mulig saavel videnskabe- lige som lokale borgerlige interesser. Begge disse krav har jeg sokt at imotekomme. Men endda vigtigere er det at en omorganisation kan fore utvik- lingen av saavel selskapet i dets egenskap av videnskapsselskap *) Anm. ved korrekturen: Da jeg har bragt i erfaring at dette forslag har git anledning til misforstaaelse og tildels ogsaa været utnyttet mot nærværende omorganisationsforslag i sin helhet, finder jeg at burde erklære, at tanken om at la Kristiania Videnskapsselskap bringe i forslag de forste ordinære medlemmer anser jeg selv for at være en detalj av ganske underordnet betydning. Efter mit skjon vilde den medfore visse praktiske fordele under overgangen fra den nuværende organisation til en ny; men der gis selvsagt mange andre brukbare overgangsbestemmelser. Man kunde f. eks. ganske enkelt regne alle selskapets nuværende medlemmer som overtallige, — men indordne dem i de foreslaatte grupper — og la dem foreta nye indvalg i henhold til statuterne. Eller man kunde la selskapets direktion med en gang foreslaa et passende antal, f. eks. 5 å 10, ordinære medlemmer i hver gruppe, hvorefter disse overfar for- slagsretten for videre indvalg. Overhodet maa jeg i denne forbindelse betone, hvad der for- øvrig er fremhævet ogsaa i min oprindelige skrivelse (se ovenfor pag. 9), at overtallige medlemmer maa ha noiagtig samme rettig- heter som de medlemmer der ved særskilt indvalg eller av andre grunde regnes med i de for hver gruppe fastsatte maximaltal. S. S. AARSBERETNING FOR 1922 som av museet videre fremover paa et sundt og naturlig grundlag, og at den kan lægge tilrette nye muligheter og skape nye betin- gelser for al videnskabelig virksomhet her i Trondhjem og de nord- lige landsdele. Hvoi"vidt dette sidste vil lykkes, kommer naturligvis i alle tilfælde til at bero paa, om vi har de rette mænd til at gi organisationen liv. Men det har ialfald været min bestræbelse at finde en ordning som bedst mulig kunde fylde disse krav. Paa den anden side betragter jeg selv nærværende forslag mer som et konkret diskussionsgrundlag end som den endelige utform- ning av de synsmaater jeg ved nærværende søker at fremme. Jeg er nemlig fuldt opmerksom paa at andre losninger end de foreslaatte kan og bor komme under overveielse og meget vel vise sig at være fordelagtigere end de jeg her har valgt. Men da vi i forste række trænger netop konkrete forslag for over- hodet med noget utbytte at kurme opta til alvorlig droftelse en omorganisation av selskapet, har jeg anset mig forpligtet til at utforme saadanne, selv hvor jeg personlig kan tænke mig flere løsninger, og maa under den nærmere behandling av spørsmaalene forbeholde mig ret til at gi uttryk herfor. Trondhjem 16. februar 1921. Sem Sæland. 84 AARSBERETNING FOR 1922 Bilag I. UTKAST TIL LOVE FOR TRONDHJEMS MUSEUMSFORENING § L FoTeningeins formaal er at stotte Trondh jerns Museum i dets virksomhet. § 2. Medlem av foreningen kan enhver bli som betaler en aarlig kontingent av mindst kr. 5.00 (ev. kr. 10.00). Livsvarige med- lemmer blir alle som betaler et belop av mindst kr. 100.00 en gang for alle, eller som av styret paa grund av fortjenester av museet utnævnes dertil. § 3. Foreningens anliggender ledes av et styre paa 3 medlemmer valgt av foreningens generalforsamling. Styret fordeler aarlig blandt sine medlemmer funktionene som formand, næstfor- mand og sekretær. Styrets medlemmer har en funktionstid av 2 aar. Ved hvert aars generalforsamling fratrær det med- lem som har fungeret længst. Det forste aar efter vedtagelsen av disse love avgjores ved lodtrækning, hvem der skal fra- træ. Styrets formand og næstformand er tillike foreningens repræsentanter i museets styre (konf. Fundats for Trond- hjems Museum § 7). § 4. Foreningens indtægter overgis hvert aar til Trondh j ems Museum som bidrag til dets virksomhet. Likeledes overgis til museet hvad der ellers maatte tilfalde foreningen av gjen- stande som er av værdi for museets bibliotek og samlinger. Foreningen forbeholder sig gratis adgang for sine medlem- mer til museets samlinger, naar disse er aapne for publikum, samt at museet bestrider alle foreningens administrations- utgifter. § 5. Hvert aar inden utgangen av mårs avholder foreningen en ordinær generalforsamling, ved hvilken medlemmene har stemmeret forsaavidt der er gaat 3 maaneder siden deres indmeldelse. Generalforsamlingen sammenkaldes av styret ved offentlig kundgjorelse mindst 2 uker iforveien. Paa denne generalforsamling fremlægges beretning om foreningens virksomhet i det forlopne aar, tillikemed den i museets fundats § 16 omhandlede beretning om museets virksomhet. Disse beretninger skal være tilstillet indenbys medlemmer mindst en uke for generalforsamlingen. Naar styret finder AARSBERETNING FOR 1922 85 det nodvendig, kan det med en ukes varsel sammenkalde ekstraordinær generalforsamling, idet det samtidig med kundgjorelsen oplyses om hvad forhandlingens gjenstand er. Generalforsamlingen ledes av styrets formand eller i hans sted av et av dets ovrige medlemmer. Forslag til forandringer i eller tillæg til disse love maa ind- leveres til styret inden hvert aars 1. december. Forslaget underkastes behandling av en komité paa 3 medlemmer, av hvilke de to opnævnes av styret og det tredje av forslags- stilleren. Denne komité avgir indstilling om forslaget, som ledsaget av styrets uttalelse utligger til eftersyn mindst 8 dage for generalforsamlingen avholdes. Til vedtagelse av saadanne forslag kræves paa generalforsamlingen % flertal av de motende. Forslag om foreningens oplosning behandles paa samme maate som ovenfor angit, men for at beslutnin- gen om oplosning skal være gyldig, maa den gjentages paa 3 paa hinanden folgende generalforsamUnger. I tilfælde av at foreningen oploses, skal samtlige dens rettigheter i Trond- hjems Museum overgaa til Det Kongelige Norske Videnska- bers Selskab. Trondhjem 16. februar 1921. Sem Sæland. AARSBERETNING FOR 1922 Bilag II. UTKAST TIL FUNDATS FOR TRONDHJEMS MUSEUM. 1. Trondh jerns Museum er en til Det Kongelige Norske Viden- skabers Selskab knyttet videnskabelig institution og skal som saadan nyde alle de rettigheter som lovgivningen og de til enhver tid g j ældende bestemmelser indrommer offentlige stiftelser. 2. Som grundlag for sin virksotmhet dispoinerer museet 1. januar 1922 over folgende faste og rorlige eiendomme, legater, fonds og rettigheter, som Det Kongelige Norske Videnskabers Sel- skab (Trondh j ems Museum) ifolge beslutning paa selskapets gieneralforsaimling den .... [daf o aar].. har stillet til museets raadighet, nemlig: [Detaljeret fortegnelse]. Trondhjems b}^ med nærmeste omegn skal til alle tider forbli sætet for museet og dets bibliotek og samlinger. 3. Museets formaal er at fremme videnskabelig forskning og oplysning. 4. Til dette maal virker det: a) ved vedlikehold og stadig okning av sit bibliotek og sine ovrige samlinger, der skal staa til almindelig benyttelse i overensstemmelse med de til enhver tid vedtagne be- stemmelser, b) ved understottelse til undersokelser og reiser i viden- skabelige oiemed, c) ved understottelse til utgivelse av videnskabelige og popu- lære skrifter, d) ved andre midler som maatte staa til raadighet, f. eks. foredrag, avholdelse av kurser o. 1. 5. Saa længe de midler museet har til sin raadighet, er saa begrænset, at en metodisk og kraftig virksomhet i en flerhet av retninger ikke er mulig, skal midlerne saavel hvad biblio- tekets og samlingernes utvikling som hvad bevilgninger til undersokelser angaar, anvendes til fremme av de natur- historiske, arkæologiske og historiske videnskaper, dog blir gjennemsnitlig halvparlen av de til biblioteket henliggende annuer at anvende til anskaffelse av historisk literalur. AARSBERETMNG FOR 1922 87 Ved samlingernes forokelse og ved bevilgninger av under- støttelse i videnskabelige oiemed skal det fortrinsvis holdes for oie at bidra til belysning av de nordlige egne og fornem- melig av det nordenfjeldske Norge. Museets styre bestaar av 7 medlemmer, hvorav: a) 2 medlemmer opnævnes av Det Kongelige Norske Viden- skabers Selskab, b) 2 medlemmer opnævnes av Trondhj ems Museumsforening, c) 2 medlemmer opnæ\Ties av Det Kgl. Kirke- og Undei-vis- ningsdepartement, d) 1 medlem vælges av og blandt museets samlingsbestyrere — bibliotekaren iberegnet. Styremedlennnerne har en funktionstid av 2 aar. Hvert aar fratrær inden hver gruppe det medlem som har fungeret længst. Det første aar efter vedtagelsen av denne fundats avgjores ved lodtrækning, hvem der skal f råtræ. Samtlige styremedlemmer kan gjenvælges, hvis de ikke selv undslaar sig. De samme som opnævner medlemmer av styret, opnævner tillike det tilsvarende antal varamænd for disse. Varamændene opnævnes for samme tidsrum som de styremedlemmer i hvis forfald de skal fungere. Styret vælger hvert aar inden sin midte formand og næstformand. Styret sammenkaldes til mote efter indkaldelse av forman- den saa ofte han finder det fornødent eller 2 av dets med- lemmer forlanger det. Det forestaar og leder museets virk- somhet og ovrige anliggender og har saaledes navnlig: a) at ha indseende med at de museet vedkommende dona- tariske og testamentariske bestemmelser folges, b) at bestyre og ha opsigt med museets faste og rorlige eien- domme og vaake over dets midler, og i delte oiemed i overensstemmelse med plakat av 10. april 1795 at gi paa- tegning paa de av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs obligationer, som ifølge § 2 er stillet til museets raadighet, c) at gjennemgaa alle til museet stilede andragender, for- slag, med videre, øg træffe de fornødne førføininger til disse sakers avgjorelse, d) at fastsætte det aarlige budget og fordelingen av dette paa de førskjellige avdelinger og virksømhetsømraader, samt fastsætte lønnen før museets tjenestemænd, e) at ansætte de ved museet virkende tjenestemænd og utf ær- dige instrukser for deres virksomhet, og f) overhødet at søke i alle henseender at fremme museets formaal ved de til styrets raadighet staaende midler. Styrets formand leder molenes forhandlinger, og i tilfælde av stemmelikhet gjør hans stemme utslaget. For at gyldig AARSBERETNING FOR 1922 beslutning skal kunne fattes av styret, maa mindst 4 av dettes medlemmer ha deltat i avstemningen. 10. Næstformanden skal i formandens forfald overta dennes del av forretningerne. Han har tilsyn med museets arkiv, forer det nærmeste tilsyn med museets midler, og anviser alle dets utgifter. Det av og blandt museets samlingsbestyrere valgte medlem forer det nærmeste tilsyn med bygninger og inven- tar, samt med utgivelsen, tr^'kningen og avsætningen av de i §§ 10 og 16 nævnte skrifter. Forovrig fordeler styrets med- lemmer sig imellem forretningerne. 11. Saalænge de nuværende bestemmelser i nærværende fundats' § 5 staar ved magt, skal de av museets midler som kan avsees til utgivelse av videnskabelige skrifter (forsaavidt ikke testa- mentariske bestemmelser anderledes bestemmer) anvendes til tn'kning og utgivelse av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter av naturhistorisk, arkæologisk og historisk indhold, samt dets forhandlinger. Styret bestemmer i over- ensstenmielse med § 8 d) hvilket belop aarlig kan anvendes hertil. Dog maa dette belop aldrig være mindre end en femte- del av indtægterne av de under § 2 nævnte legater, med- mindre direktionen i Det Kongelige Norske Videnskabers Sel- skab i hvert enkelt tilfælde av ekstraordinære grunde samtyk- ker heri. Vedkommende skrifter er museets eiendom og distri- bueres av dets bibliotek bl. a. som byttemiddel mot andre museers og videnskapsselskapers skrifter. Dog skal medlem- merne av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab erholde hver et eksemplar av skrifterne. 12. For museets videnskabelige tjenestemænd (bibliotekar, be- styrere og konservatorer) skal saavel den av styret fastsatte Ion som ansættelsesvilkaar og ansættelser approberes av Det Kgl. Kirke- og Undervisningsdepartement. Ansættelser i disse stillinger, samt i stillingene som kasserer og sekretær, skal kun ske efter forutgaat kundgj oreise av den ledige stilling og efter indhentede sakkyndige erklæringer om ansokernes videnskabelige kvalifikationer. 13. De av museets tjenestemænd hvis ansættelse approberes av Kirke- og Undersisningsdepartementet, kan i tilfælde av mislig forretningsforsel suspenderes av styret, som da mid- lertidig overdrar vedkommendes forretning til en anden og forelægger saken for departementet, som i tilfælde maa approbere den endelige avskedigelse. For de ovrige tjeneste- mænds vedkommende har styret avgjorende myndighet med hensyn til avskedigelser o. 1. inden tjenestemandslovens ramme. 1 14. For saker der angaar nogen av samling erne eller bibloteket. AARSBERETNING FOR 1922 89 avgjores av styret, bor vedkommende bestyrer tilkaldes til mote. § 15. Samlingernes tilstand bor mindst hvert 3die og 5te aar, og forovrig saa ofte styret finder det fornodent, undersokes av fagmænd, som avgir beretning til styret om undersokelsen. Om denne beretning bor vedkommende bestyrer ha adgang til at avgi sin erklæring. § 16. Styret utgir hvert aar inden 15. mårs en beretning om museets virksomhet i det forlopne aar, hvori anfores ind- tægter, det vedtagne budget, samt alle regnskapsekstrakter for museet og de til samme knyttede legater og fonds. Aars- beretningen tr^ivkes i Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter (jfr. § 11) og skal tilstilles medlemmerne av Trondhjems Museumsforening. §17. Museets eiendomrae maa aldrig bortgives, avhændes eller pantsættes. Herfra undtas bytte og salg av dubletter, hvorom reglement utfærdiges av styret. § 18. Til revision av museets regnskaper opnævner Trondhjems Museumsforening og Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab hver en revisor. § 19. Forandringer i eller tillæg til denne fundats maa stadfæstes av Det Kgl. Kirke- og Undersisningsdepartement, og maa for- inden saadan stadfæstelse kan ske paa forhaand være vedtat av saavel Trondhjems Museumsforening som av Det Konge- lige Norske Videnskabers Selskab efter regulær behandling paa vedkommende forenings og selskaps generalforsamling eller aarsmote, og for begges vedkommende maa der være % flertal av de motende stemmer. MOTIVER OG FORKLARINGER TIL FORANSTAAENDE UTKAST Ad § 1. Det valgte uttryk «en til Det Kongelige Norske Viden- skabers Selskab knyttet videnskabelig institution» gaar jeg ut fra tilstrækkelig tydelig markerer museets stilling likeoverfor Det Kon- gelige Norske Videnskabers Selskab. Ad § 2. Hensigten med denne paragraf er at skaffe tilveie det retslige grundlag for museets dispositionsret over de nuværende samlinger og de av selskapets legater og fonds som stilles til museets raadighet. Jeg har ment at dette forhold kunde avgjores ved en paragraf som nærv'ærende, idet jeg forutsætter at den kom- mer til at indeholde en fortegnelse over samtlige de eiendomme, legater, fonds og rettigheter, som i tilfælde besluttes overfort til 90 AARSBERETNING FOR 1922 museets raadighel. Det blir i denne forbindelse et særskilt spørs- maal, hvilke legater og fonds her kan komme i betragtning. Saa- vidt jeg kan skjonne maa H. M. Kongens bidrag til videnskabernes selskap ialfald være unddrat herfra og maa disponeres av viden- skapsselskapet direkte. Hvorvidt der til de ovrige legater og sel- skapets andel i det Hjelmstjerne-Rosencroneske fond findes be- stemmelser, som stiller sig iveien for en saadan overforing, kjender jeg ikke til. Ad § 3. Dækker de nuværende statuters § 1, blot med den for- andring at jeg har ombyttet ordene « videnskabelige bestræbelser« med »videnskabelig forskning«. Ad § 4. Dækker i det store og hele de nuværende statuters § 2, kun med de forandringer som folger av at jeg forutsætter viden- skapsselskapet i omordnet skikkelse vil komme til at virke ved siden av museet. Med hensyn til den noksaa detaljerte formulering av saavel denne som flere av de folgende paragrafer, vil jeg bemerke, at jeg har fundet saavidt mulig at burde benytte de nuværende statuters uttryksmaate og form, selv hvor denne kan sies at være en smule gammeldags eller kanske vel detaljert. Ad §§ 5 og 6. Dækker noiagtig de nuværende statuters §§ 3 og 4. Ad § 7. Jeg har oml^yttet ordene direktion med styre og præses og vicepræses med formand og næst- formand, idet jeg har ment at de gamle betegnelser her burde reserveres for videnskapsselskapet, men jeg har for mit vedkom- mende intet væsentlig at indvende imot at man ogsaa for museet anvender betegnelsene præses, vicepræses og direktion, skjønt dette kan komme til at skape forvirring, naar samme navn skal anvendes ogsaa for videnskapsselskapet. Ad § 8. I og for sig kan der være meget at indvende imot en saa detaljert opregning av styrets pligter, som den nærværende paragraf indeholder; men jeg har ogsaa her fundet at burde holde mig til de nuværende statuter og bare foie til de ledd som er betin- get av de nye forutsætninger. Jeg kan personlig ikke dønmie om, hvorvidt det er nødvendig, som anfort under punkt b), uttrykkelig at paalægge styret at gi paategning paa obligationer i overens- stemmelse med plakat av 10. april 1795. Bestemmelsen er som man ser, tat direkte ut av de nugjældende statuter. Jeg finder videre at burde paapeke at styrets myndighetsomraade forsaavidt an- gaar punktene d) og e) er nærmere begrænjset ved bestemmelsene i § 12. Ad § 9. Trænger ingen nærmere forklaring. Ad § 10. Denne paragraf dækker i det store og hele de nu- værende statuters §§ 14 og 15, men jeg tror det er det hensigts- mæssigste at fastslaa en gang for alle, at det medlem av styret som er valgt av og blandt museets tjenestemænd, bor ha overtilsynet med bygninger og inventar, samt med utgivelsen av skrifterne. I AARSBERETNING FOR 1922 91 virkeligheten bor jo dette styremedlem fungere som museets direk- tør, men jeg har for nærværende ikke fundet det formaalstj enlig at foreslaa en egentlig direktorstilling oprettet (som tilfældet er ved Bergens Museum). Ad § 11. Bestemmelsene i denne paragraf er helt nye og bør droftes omhyggelig. Som det vil sees, foreslaar jeg her indtat en direkte bestemmelse om at de av museets midler som kan anvendes til videnskabelige publikationer, skal udelukkende anvendes til skrifter av naturhistorisk, arkæologisk og historisk indhold. Dette er efter min mening nødvendig, fordi det forutsættes at viden- skapsselskapet senere kan komme til at utgi ogsaa videnskabelige skrifter av andet indhold; men disse bor da danne en serie for sig og bekostes av andre midler end de som for oieblikket staar til museets raadighet. Naar jeg foreslaar indtat en bestemmelse om at et visst mindste belop av de aarlige indtægter av museets legater og fonds skal anvendes til utgivelse av videnskabelige skrifter, kan der selvsagt være sporsmaal om størrelsen av dette belop, men en bestemmelse av denne art bor efter min mening ubetinget findes som en garanti for ,al legaternes oprindelige formaal kan bli over- holdt. Den opforte femtedel er tat ganske paa slump, da jeg ikke har regnskaperne for haanden. Jeg har tænkt mig, at belopet burde være ca. 5000 kroner. Ad § 12. Denne paragraf dækker realiter 1ste ledd av § 16 i de nuværende statuter, samt bestemmelsen i de nuværende statuters § 11 b. Jeg har derimot ikke ment eller fundet det nødvendig at indta nogen bestemmelse om opsigelsestid, idet man nu har tjene- stemandsloven at holde sig til. Ad § 13. Denne paragraf er ment at skulle dække sidste ledd i de nuværende statuters § 16, men jeg antar at paragrafen uten videre kan utgaa som overflødig paa grund av den nye tjeneste- mandslov. Ad § 14. Dækker de nuværende statuters § 18. Ad § 15. Denne paragraf svarer i indhold til de nuværende statuters § 19. Det kunde være et sporsmaal om man ikke her burde indføre en bestemmelse øm at de av kontrolkommissionene avgivne beretninger skal sendes videre fra styret til de institutioner som er repræsenteret i styret, eller ihvertfald til videnskapsselska- pet. For yderligere at markere museets stilling til videnskapssel- skapet vilde det kanske være hensigtsmæssig at la det sidste op- nævne kontrølmedlemmerne. Ad § 16. Paragrafen indeholder i det væsentlige helt nye be- stemmelser svarende til museets nye stilling. Det foreslaatte tids- punkt som termin for styrets beretning om museets virksømhet er valgt ganske skjønsmæssig. Jeg har her gaat ut fra at aarsberet- ningen følger kalenderaaret, og under denne fomtsætning anser jeg det foreslaatte tidspunkt for rimelig, idet styret vil ha 2>2 mnd. til 92 AARSBERETNING FOR 1922 utarbeidelsen av beretningen. Det er mulig at det vil være mere praktisk at la aarsberetningen folge budgetterminen, og i saa fald maa selvsagt tidspunktet for beretningen vælges anderledes, f. eks. 15. oktober. Ad § 17. Ogsaa denne paragraf indeholder nye bestemmelser. 1 nogen grad indskrænker disse bestemmelser styrets handlefrihet, men jeg finder det naturlig at saadanne bestemmelser eksisterer. Jeg kan vanskelig tænke mig at de kan være generende for styret og byr samtidig museet visse garantier. Tilsvarende bestemmelser findes for Bergens Museum. I forbindelsie med disse bestemmelser maa jeg ogsaa henstille til overveielse om der ikke bor indtas nogen bestemmelse om at styret ikke kan paafore museet gjæld, med mindre f. eks. Kirke- og Undervisningsdepartementet eller Trondhjems kommune eller ev. videnskapsselskapet eller museums- foreningen uttrykkelig har git sit samtykke hertil. Jeg vil personlig anse det rigtig at en eller anden saadan bestemmelse blir indtat i fundatsen, og en saadan bestemmelse findes ogsaa i Bergens Museums fundats. Likeledes turde det være hensigtsmæssig at ind- fore en bestemmelse som i indhold dækker statuternes nuværende § 12. Ad § 18. Sporsmaalet om revision og decision av museets regn- skap kommer i en ny stilling, naar museet faar sit eget styre for- skjellig fra videnskabernes selskaps direktion. Personlig tror jeg det vil være det greieste at folge de for offentlige stiftelser sedvanlig benyttede regler at overlate revision og decision til vedkommende departement, men det er jo logisk set det rigtigste, at videnskaps- selskapet deciderer regnskaperne. Dette bor i tilfælde anfores i fundatsen. Personlig lægger jeg liten vegt paa hvilken fremgangs- maate man her vil foretrække, idet det efter min mening kun er om at gjore at vælge den enkleste. Ad § 19. Gir ikke anledning til nogen særskilt bemerkning. Trondhjem 16. februar 1921. Sem Sæland. AARSBERETNING FOR 1922 93 Bilag III. UTKAST TIL STATUTER FOR DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKAB § L Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem har til forniaal at fremme videnskaperne særlig i det norden- fjeldske Norge (alt. «at frenune videnskabelige bestræbelser og oplysning særlig i det nordenfjeldske Norge»). (Alternativt: § 1. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab har til formaal at fremme videnskaperne og herunder særlig stotte viden- skabelige bestræbelser i det nordenfjeldske Norge). § 2. Til dette maal virker det ved at avholde moter, utgi viden- skabelige arbeider, bidra til driften av Trondhjems Museum, og forøvrig stotte videnskabelige tiltak ved de midler som i de enkelte tilfælder staar til raadighet. § 3. Hans Majestæt Kongen er, naar det maatte behage ham, selskapets protektor, med hans samtykke kan denne stilling ogsaa indtas av en anden. Til protektor sker hvert aar ind- beretning om selskapets virksomhet i det forlopne aar. Bestemmelserne i næi'\'ærende statuter maa ikke forandres uten protektors samtykke. § 4. Selskapet bestaar av norske og utenlandske medlemmer samt æresmedlemmer. Antallet av norske medlemmer maa ikke overskride 60, og antallet av utenlandske medlemmer maa likeledes ikke overskride 60. I ovenstaaende antal skal dog ikke medregnes de av selskapets medlemmer hvis alder er over 75 aar, samt de medlemmer selskapet hadde ved ved- tagelsen av disse statuter. § 5. Selskapets medlemmer deles i grupper, der omfatter bestemte videnskaper. Fordelingen av medlemmerne inden de for- skjellige grupper foretas av selskapet efter nedenstaaende maximaltal: Gruppe 1. Historie (herunder kunsthistorie), arkæologi og filosofi samt sprogvidenskap med max. 15 norske og 15 utenlandske medlemmer. Gruppe 2. Naturhistorie og medicin med max. 15 norske og 15 utenlandske medlemmer. 94 AARSBERETNING FOR 1922 Gruppe 3. Matematik, fysik og kemi med max. 15 norske og 15 utenlandske medlemmer. Gruppe 4. Teknik med max. 15 norske og 15 utenlandske medlemmer. I hver gruppe bor som regel % av medlemmerne være bosat i Trondhjem og omegn. Æresmedlemmerne staar utenfor gruppeinddelingen. § 6. Selskapets direktion bestaar av en præses, en vicepræses og en generalsekretær samt av formændene (ordførerne) for hver av de i § 5 nævnte grupper. Dens medlemmer fungerer i to aar. Forste gang efter vedtagelsen av disse statuter avgaar 3 efter lodtrækning. Der avgaar vekselvis 4 eller 3 hvert aar. Medlemmerne kan gjenvælges. Præses, vicepræses og generalsekretæren vælges ved skrift- lig avstemning av selskapet, gruppeformændene (ordførerne) paa samme maate av de enkelte grupper (smlgn. § 8). Præses og generalsekretæren repræsenterer selskapet i styret for Trondhjems Museum. § 7. Direktionen forestaar og leder selskapets virksomhet og øvrige anliggender. Den har saaledes navnligen: a) at paase at de selskapet vedkommende donatariske og testamentariske bestennnelser overholdes, b) at forvalte og bestyre de av selskapets midler og eien- domme som ikke av selskapet er stillet til disposition for Trondhjems Museum, c) at træffe bestemmelse om hvad der av det forhaanden- værende materiale skal oplas i selskapets skrifter, d) bestemme tiden for selskapets moter og forovrig fremme selskapets formaal ved de midler som maatte staa til raadighet. Forat en direktionsbeslutning skal være gyldig, maa mindst 4 av direktionens medlemmer ha deltal i avstemnin- gen. Præses leder direktionsmotene, og i tilfælde av stem- melikhet gjor hans stemme utslaget. Direktionen skal føre protokol over sine moter og forhandlinger. § 8. Selskapets moter holdes i tiden fra midten av september til begyndelsen av juni. Molene skal saavidt mulig holdes med regelmæssige mellemrum og antallet av dem maa ikke — med mindre særlige omstændigheter gjor det nødvendig — sættes mindre end 5 pr. aar. Herav skal mindst 2 være fælles- møter for alle selskapets grupper. Paa det ene av disse fællesmøter, der skal holdes om høsten, inden midten av november maaned, foretas valg paa alle i § 6 omhandlede embedsmænd og paa 2 revisorer samt decision av selskapets regnskaper for det føregaaende bud- getaar. Paa det sidste fællesmote før sommeren fremlægger AARSBERETNING FOR 1922 95 direktionen beretning om selskapets virksomhet, samt bud- getforslag for det efterfølgende aar. I samme mote foretas valg paa nye medlemmer av selskapet. i 9. Selskapets forhandlinger er offentlige, og adgangen til dem er fri. Naar selskapets indre anliggender droftes, har kun selskapets medlemmer ret til at være tilstede. Fraværende medlemmer har ikke ret til at stemme i selskapets anlig- gender. 10. I motene holdes foredrag og diskussion om videnskabelige emner. Foredrag anmeldes til generalsekretæren, som ogsaa utfærdiger kundgjorelse om motene. Præses kan gi ikke- medlemmer av selskapet adgang til at holde foredrag. Gene- ralsekretæren tilstiller dagspressen i Trondhjem kortfattede referater fra motene. 11. I selskapets skrifter, som utgaar til ubestemte tider, optas originale avhandlinger over videnskabelige emner, beretnin- ger om opdagelser og reiser i videnskabelige oiemed i de nordlige egne, samt referater av de videnskabelige forhand- linger i selskapets moter. Ønsker et medlem et av ham forfattet arbeide tr^kt i sel- skapets skrifter, maa dette fremlægges eller refereres i et mote. Ogsaa utenforstaaende kan faa arbeider trykt i sel- skapets skrifter, naar selskapets midler tillater dette og arbei- det fremlægges til trykning av et av dets medlemmer. Saa- danne arbeider skal paa titelbladet indeholde meddelelse om hvem dette medlem er. Generalsekretæren har at paase, al de godkjendte arbeider trykkes i den orden hvori de ind- leveres. 12. Valg paa nye medlemmer foregaar i det sidste mote i vaar- semestret. Naar en plads er ledig, underretter generalsekre- tæren vedkommende gruppes formand, som anmoder grup- pens norske medlemmer om at indsende skriftlige og moti- verte forslag om valg av et nyt medlem. De indkomne forslag drøftes forst i et gruppemote og maa for at kunne indbringes for fællesmotet være vedtat av mindst halvparten av grup- pens i Trondhjem og omegn boende medlemmer. Valget foregaar i fællesmotet ved skriftlig avstemning og uten dis- kussion. Til vedtagelse kræves -A flertal av de motende stem- mer, og at herunder mindst 20 av selskapets i Trondhjem og omegn boende medlemmer har deltat i avstemningen. Valget av selskapets norske medlemmer skal være begræn- set til fortrinsvis at omfatte videnskapsmænd som er bosat i Trondhjem eller det nordenfjeldske Norge, eller hvis arbeide er av særlig betydning for selskapets virksomhet eller for utforskningen av det nordenfjeldske Norge. Æresmedlemmerne foreslaaes av selskapets direktion. 96 AARSBERETNING FOR 1922 Valget av æresmedlemmer foregaar i fællesmotet efter de for medlemmer gjældende bestemmelser. Ethvert nyoptat medlem mottar medlemsdiplom, under- skrevet av selskapets præses og generalsekretær. General- sekretæren forer fortegnelse over selskapets medlemmer. § 13. Ethvert medlem erholder et eksemplar av selskapets skrifter, og selskapets norske medlemmer betaler en aarlig kontin- gent av kr. 5.00. § 14. Til hjælp ved forvaltningen av selskapets midler og ved administrationen kan direktionen anta en lonnet kasserer samt en lonnet sekretær. § 15. Forslag til forandringer i eller tillæg til disse statuter maa fremsættes paa et av selskapets fællesmoter, men kan forst komme under behandling paa et folgende fællesmote og ikke tidligere end 3 mndr. efterat forslaget blev fremsat. Ethvert saadant forslag skal undergis forberedende behandling av en komité paa 3 eller 5 medlemmer, hvorav forslagsstilleren opnævner det ene og direktionen de ovrige. Komiteens betænkning om forslaget maa være utlagt mindst 8 dage for den endelige behandling finder sted. Til vedtagelse kræves % flertal av de motende. MOTIVER OG FORKLARINGER TIi. FORANSTAAENDE UTKAST TIL STATUTER FOR DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKAB Ad § 1. Paragrafen kan bibeholdes i den form den har i de nu gjældende statuter, men jeg synes det vil være naturlig at man præciserer og moderniserer den en smule, specielt anser jeg det for hensigtsmæssig at man i denne paragraf fastslaar, at selskapets arbeidsomraade fortrinsvis skal være det nordenfjeldske Norge. Den foreslaatte form er forovrig noget nær identisk med § 1 i statuterne for Kristiania Videnskapsselskap. Ad § 2. Trænger ingen nærmere forklaring. Ad § 3. Denne paragraf er som det vil sees uforandret optat fra de nuværende statuter, idet jeg gaar ut fra at man ved den fore- slaatte omorganisation av selskapet ikke foretar andre forandringer end dem som nodvendiggjores av denne omordning selv. Ad § 4. Naar jeg foreslaar det maximale antal av norske med- lemmer sat til 60, gaar jeg ut fra at ca. % av dette antal kommer til at bo i Trondhjem og omegn, K i det ovrige land. Tallet kan AARSBERETNING FOR 1922 97 selvsagt være gjenstand for nærmere diskussion. Hensigten med bestemmelsen om at medlemmer hvis alder er over 75 aar, ikke skal medregnes i ovenstaaende antal, er at hindre at ældre og mmdre arbeidsdygtige medlemmer optar plads til fortrængsel for yngre kræfter som ellers burde være medlemmer. Dette forhold .lar været adskillig diskuteret i Kristiania Videnskapsselskap. Selv- følgelig kan der tænkes tilfælde hvor et medlem som er over 75 aar, er like arbeidsdygtig og virksom for selskapets interesser som yngre mealemmer, men regelen er jo at mennesker i en saavidt hoi alder ikke længer er helt arbeidsdygtige, og der ligger selvsagt intet for- nedrende i den bestemmelse at de fra nævnte aldersgrænse av regnes for overtallige, men nyder forovrig noiagtig samme rettig- neter som andre medlemmer. Paragrafen indeholder ogsaa de nødvendige overgangsbestem- melser med hensyn paa selskapets nuværende medlemmer, idet jeg gaar ut fra at heller ikke disse regnes med i ovennævnte maximal- tal. I praksis vil derimot forholdet stille sig anderledes, at netop endel av selskapets nuværende medlemmer kommer til at danne kjernen ogsaa i den fremtidige utvikling av selskapet, og det er selvsagt ikke meningen at man skal opta 60 nye medlemmer utenom de nuværende. Angaaende fremgangsmaaten ved opnævnelsen av de første nye medliemmer tillater jeg mig at beniviiiS'e til min skri- velse foran (s. 8 — 9). Ad § 5. Oprindelig hadde jeg tænkt mig at selskapets medlem- mer helst burde inordnes i to klasser, én historisk-filosofisk og en matematisk-naturvidenskabelig klasse. En saadan ordning vilde imidlertid medfore at der maatte bli stor ulikhet mellem medlems- antallet i disse to klasser, og jeg er av den grund blit staaende ved forslaget om en række sideordnede grupper. Hele organisationen blir derved saavidt jeg kan forstaa enklere og mere hovelig for de lokale forhold. Denne gruppeinddeling vil ogsaa ha sin store fordel med hensyn paa den fremtidige ordning jeg har tænkt mig for selskapets skrifter. Hver enkelt av de opforte grupper skulde nemlig herved faa sin særskilte serie av publikationer og være ansvarlig for denne. Medlemsantallet inden de enkelte grupper har jeg sat like stort. Selvom behovene kan være litt forskjellige ved de enkelte gnapper, vil det ikke være særlig paakrævet at gjore nogen forandringer i de maximaltal som opføres i lovene. Jeg er litt i tvil om plaseringen av fag som mineralogi og geologi, om disse bør gaa ind under gruppe 2 eller gruppe 3. Gruppe 2 har jeg tænkt mig væsentlig søm omfattende biologiske videnskaper, zoologi, botanik, antropologi o. 1., men det er mulig at man burde ta med alle beskrivende naturfag i denne gruppe, altsaa alt hvad man pleier henregne til naturhistorie. Dette spørsmaal maa man forovrig drofte nærmere i detaljer senere. Naar jeg foreslaar tat ind i paragrafen en bestemmelse om at 98 AARSBERETNING FOR 1922 som regel bor % av medlemmerne i hver gruppe være bosat i Trondhjem og omegn, er det fordi jeg har ment, at der ialfald bør findes en viss regel om forholdet mellem antallet av de av selska- pets medlemmer som bor i Trondhjem og de som bor i det ovrige land. Der vil nemlig let bli vanskeligheter ved opnævnelsen av nye medlemmer, hvis det ikke med en gang slaaes fast at hovedmassen av medlemmerne skal være bosat i Trondhjem og omegn, og at antallet av de utenbysboende maa være forholdsvis sterkt begræn- set. Jeg henviser i denne forbindelse forovrig til bestemmelsen i§ 12. Ad § 6. Ved den foreslaatte sammensætning av direktionen vil, som man ser, hver enkelt gruppe faa en repræsentant i samme. Disse repræsentanter vælges av og blandt vedkommende gruppes medlemmer. Desuten vælges præses, vicepræses og sekretær (gene- ralsekretær) av selskapet i fællesmote. Stillingen som general- sekretær bor naturligvis helst indehas av en og samme person i længre tid, naar man kan faa et dertil skikket og villig medlem, mens præses og vicepræses antagelig kommer til at veksle for- holdsvis hyppig. Istedetfor at va^ge disse embedsmænd paa 2 aar som foreslaat i utkastet, kunde det ogsaa være tale om at folge de regler, som gjælder ved Kristiania Videnskapsselskap, hvor præses fungerer kun i et aar, hvorefter vicepræses rykker op og fungerer det efterfolgende aar. Herved faar man endda hyppigere ombytte av præses, men med det mindre antal medlemmer vi faar her i Trondhjem at vælge imellem, tror jeg ikke det er fordelagtig at fastsætte i statuterne et altfor hyppig skifte i selskapets embeds- stillinger. Ad § 7. Idet jeg henviser til utkastet til fundats for Trondhjems Museum, gaar jeg ut fra at direktionen ilvke vil faa noget at gjore med foi-valtningen av de av selskapets midler og eiendomme som stilles til museets raadighet. Naar jeg videre foreslaar at direk- tionen har at træffe bestemmelse om hvad der av det forhaanden- værende materiale skal optas i selskapets skrifter, gaar jeg ut fra at de enkelte grupper blir praktisk talt suveræne likeoverfor den fag- lige side av alle saadanne sporsmaal. Men direktionen maa ha formel myndighet til at gripe ind, hvis det skulde vise sig at der kommer til at bestaa storre uoverensstemmelser mellem de krav de enkelte grupper stiller til den videnskabelige gehalt av disse publikationer. Ad § 8. Det forelobige minimumstal av moter, 5 pr. aar, vil man muligens finde er for litet. Jeg har imidlertid ment at det ikke vil være hensigtsmæssig at fastslaa i statuterne et stoiTe antal end det man med sikkerhet tror man kan klare. Moterne blir naturligvis at holde saa ofte det er paakrævet, det vil si saa ofte nogen av med- lemmerne har meddelelser av interesse at fremlægge. Møteme kan enten arrangeres som fællesmøter eller som gruppemoter. I sidste AARSBERETNING FOR 1922 99 tilfælde gaar jeg ut fra vedkommende gruppes formand (ordforer) leder motet, men at alle selskapets medlemmer har ret til at delta som i fællesmoterne, undtagen naar gruppens interne saker behandles. Med hensyn til de administrative sporsmaal som skal behandles paa de to fællesmøter, bor vel valg av embedsmænd foregaa om. hosten og indvalget av nye medlemmer i fællesmotet om vaaren, men beretninger o. 1. bor vistnok folge budgetaaret, saaledes at hvis man regner budgetaaret fra 1. juli, istedetfor fra kalenderaarets begyndelse, bor beretningen om selskapets virksomhet foreligge paa hostmotet. Muligens bor ogsaa skiftet av embedsmænd under denne forutsætning foregaa om sommeren. Ad § 9. Paragrafen svarer til de tilsvarende bestemmelser i Kristianiå Videnskapsselskap. Ad § 11. Rent generelt indeholder denne paragraf samme be- stemmelser som de nuværende statuters § 5. Detaljbestemmelserne er overensstemmende med de tilsvarende bestemmelser for Kri- stianiå Videnskapsselskap. Ad § 12. I det store og hele svarer de foreslaatte regler for ind- valg til de regler som gjælder i Kristianiå Videnskapsselskap. Jeg tror det vil være rigtig at forslag om valg av nye medlemmer forst passerer vedkommende gruppe og godkjendes av denne, for for- slagene kan bringes ind for fællesmotet. Jeg er opmerksom paa at der kan tænkes og forekomme tilfælde, hvor en enkelt gruppe paa den maate kan komme til at holde personer utenfor selskapet længer end forsvarlig, men paa den anden side bor den specielle faglige indsigt ha storst mulig indflydelse ved valg av nye medlemmer. Bestemmelsen om at mindst halvparten av gruppens i Trondhjem og omegn boende medlemmer maa stotte et forslag om indvalg, forat dette skal kunne bringes ind for fællesmotet, er efter mit skjøn nodvendig, om ikke et forsvindende mindretal skal kunne optræ paa gruppens vegne. Samme hensigt vil man naturligvis kunne opnaa ogsaa ved andre bestenunelser. Jeg tror dog den foreslaatte regel vil være grei at praktisere. Det samme gjælder de foreslaatte regler om valget i fællesmotet. I gruppen diskuterer man de fore- slaatte kandidaters kvalifikationer, men i fællesmotet maa valget foregaa uten saadan diskussion. Naar jeg foreslaar valget av sel- skapets norske medlemmer begrænset til fortrinsvis at omfatte videnskapsmænd som er bosat i Trondhjem eller det nordenfjeldske Norge, eller hvis arbeide er av særlig betydning for det viden- skabelige liv i denne landsdel, er det som allerede anfort i bemerk- ningerne til § 5, for at gi selskapet en naturlig begrænsning i sam- menligning med Kristianiå Videnskapsselskap. Det er selvfølgelig meningen at selskapet samtidig skal virke til fremme av viden- skaperne i sin almindelighet. Gruppe 4 bor muligens ogsaa sokes 100 AARSBERETNING FOR 1922 utviklet til at samle hele landets videnskabelige indsigt paa tek- nikens omraade. Ad § 13. Jeg gaar ut fra at selskapets medlemmer senere ikke kommer til at betale kontingent, men det er nodvendig at norske medlemmer indtil videre betaler kontingent av hensyn til de ældre medlenmier som for tiden betaler kontingent, og som vil komme til at betale kontingent som medlemmer av Trondhjems Museums- forening, hvis de melder sig ut av selskapet og gaar ind i denne forening. Ad § 14. Trænger ingen nærmere forklaring. Ad § 15. Svarer til de nuværende statuters § 20. Trondhjem 16. februar 1921. Sem Sæland. Forslag- fremsatt av doktor Halfdan Bryn. L Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem beslutter for fremtiden at organisere sig i to avdelinger: a. Den ene avdeling fortsætter selskapets nuværende virk- sonihet som forskningsinstitut. Denne gren av selskapet beholder alle selskapets nuværende eiendomme, fonds og øvrige indtægter, deri ogsaa indbefattet selskapets nu- værende medlemsindtægter. Denne avdeling benævnes: Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Museum. b. Den anden avdeling, som benævnes Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, organiseres efter de for moderne videnskapsseiskaper gjældende principer, idet den forste grundstamme foreslaaes opnævnt av det nuværende Konge- lige Norske Videnskabers Selskabs direktion sammen med de av selskapets medlemmer som tillike er medlemmer av Kristiania Videnskapsselskap. 2, Begge avdelinger blir helt selvstændige og har hver sit selv- stændige styre. Alternativt vil jeg foreslaa følgende ordlyd av punkt 1 b: «den anden avdeling, som benævnes ^Trondhjems Videnskapsselskap^, etc. Trondhjem 28. februar 1923. H. Bryn. Forslag' fremsat! av justitiarius Beiehmann. Trondhjem 14. mårs 1923. Til direktionen for Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Efter den ærede direktions anmodning om at utarbeide forslag til en ændret organisation av selskapet overensstemmende med de ideer, som jeg gav uttryk for i en artikel i Trondhjems Adresseavis sidste host, har jeg utarbeidet vedlagte utkast til forandringer i selskapets statuter og utkast til reglement for en særskilt gruppe av videnskabelig arbeidende medlemmer av selskapet. Grundtanken er at selskapet uten at opgi noget av sin hittidige virksomhet, saaledes som demie har utfoldet sig efter de nuværende statuter, ogsaa bør kunne gi plads for den form av videnskabelig virksomhet som er særegen for de fleste videnskapsselskaper, nemlig regelmæssige forhandlingsmoter om videnskabelige emner av en sammenslutning av aktive videnskapsdyrkere, en form som selskapet fra begyndelsen av ogsaa rummet og længe opretholdt. Jeg har dermed gaat ut fra, at det maatte være en betingelse, at der inden de aktive videnskapsdyrkeres kreds paa stedet var en trang til saadanne forhandlingsmoter, og at kredsen var tilstrækkelig talrik til at opretholde en derpaa rettet organisation. Herom kan der maaske reises tvil, og jeg har derfor fundet det rigtigst, at statutforandringen ikke paabyder dannelsen av en saadan særskilt gruppe videnskabelig arbeidende medlemmer, men alene gir adgang til at danne en saadan gruppe, naar forholdene findes at tillate det. Av samme grund har jeg ogsaa mest mulig indskrænket forandringerne i statuteme og henvist de nærmere regler om gruppens organisation og funktionering til et særskilt reglement. Jeg har fastholdt, at den økonomiske ledelse ogsaa efter gruppens oprettelse maa henligge under selskapets direktion, og har ikke foreslaat nogen forandring i denne direktions sammen- saftning, idet jeg mener, at gruppens oprettelse ikke gjor nogen saadan forandring paakrævet og navnlig ikke gjor det paakrævet at indfore en særrepræsentation for gruppen. AARSBERETNING FOR 1922 103 Det har vist sig at være noget vanskelig at finde et nogenlunde velklingende og paa samme tid betegnende navn paa gruppen. Jeg er blit staaende ved «gruppe» og gir denne benævnelse for- trinet fremfor «avdeling», «utvalg» og «klasse», som jeg ikke finder saa betegnende. Ordet «klasse» har jeg derimot anvendt paa de underavdelinger av gruppen, som jeg foreslaar at der skal kunne dannes. Forsaavidt er jeg i overensstemmelse med hvad der gjælder for Christiania Videnskabsselskab. Men det erkj endes villig, at der kan være delte meninger om hvilke benævnelser der er at forelrække. I utkastet til reglement har jeg, som det vil sees, i meget fulgt professor Sælands utkast. Endel detaljer er utelatt som over- flodige; de fleste avvikelser skyldes naturligvis «gruppens» ind- ordning under selskapet. Hvor hoit man skal sætte maksimums- tallet for medlemmer, kan der være tvil om. Jeg skulde tro, at et antal av 50 indenlandske medlemmer vil være hoit nok, selv om man regner med, at adskillige indenbys medlemmer efterhaanden kom- mer til at fraflytte byen og efterfølges av andre, for hvem der ogsaa bor være en plads i gruppen^ Av adgangen til at opta utenlandske medlemmer antar jeg der bør gjores en sparsom bruk, og jeg har derfor foreslaat et maksimum av 20. Med hensyn til maaten, hvor- paa den forste opsætning av gruppen skal foregaa, har jeg fulgt, hvad jeg i den ovennævnte avisartikel hadde antydet. Jeg gaar ut fra, at direktionen i fornoden utstræloiing vil raadfore sig med videnskabelige kredse i byen, inden den foretar opnævnelsen. Jeg har ikke trod at kunne foreslaa benævnelsen «præses» og «vice- præses» for gruppens formand og viceformand. Man maatte isaafald — for at undgaa forvekslinger — forandre benævnelserne for formanden og viceformanden i selskapets direktion, som nu heter «præses» og «vicepræses», og herom bor der ikke være tale saalænge det ikke er sikkert, at en saadan gruppe vil bli oprettet og vise sig levedygtig. Jeg har heller ikke fundet det rigtig at foreskrive, at gruppen skal inddeles i underavdelinger (»klas- ser«) og bestemme hvilke fag disse skal omfatte. Det vil efter min mening være bedre at overlate dette til gruppens egen bestem- melse. Jeg er ikke blind for, at adskillige av de i reglementsutkastet foreslaaede bestemmelser kan være g jenstand for tvil, og at de ved en yderligere bearbeidelse kan gives en saavel i indhold som i form heldigere avfatning. Men jeg antar, at utkastet, som det nu foreligger, vil være tilstrækkelig til at vise, hvordan de i min ovemiævnte artikel i «Trondhjems Adresseavis« fremholdte tanker i tilfælde kunde realiseres. Ærbødigst Beichmann. 104 AARSBERETNING FOR 1922 UTKAST TIL FORANDRINGER I SELSKAPETS STATUTER § 1 uforandret. § 2 skal lyde: «TiI dette niaal virker selskapet: a) som nuv. littr. a. b) ved videnskabelige forhandlinger og foredrag. c) som nuv. littr. b. d) som nuv. littr. c. e) ved andre midler, f. eks. populære foredrag og utbredelse av populære skrifter.« Paragraferne 3 og 4 slaaes sammen til en § (§ 3). § 4 skal lyde: «Til avholdelse av videnskabelige forhandlinger og foredrag kan der dannes en særskilt gruppe av medlemmer som aktivt deltar i videnskabelig arbeide. Gruppen dannes, naar selskapets direktion finder, at forholdene tillater det, og derom fremsætter forslag, som bifaldes av selskapets generalforsamling med to tredjedels flertal. Gruppen bor saavidt mulig rumme repræsentanter for de væsent- ligere grene av det videnskabelige arbeide i Trondhjem og omegn. Saaledes bor ogsaa de væsentligere ved Norges Tekniske Hoiskole i Trondhjem dyrkede videnskaper sokes repræsenteret i gruppen. Nærmere bestemmelser om gruppens organisation og virke- maate gives i særskilt reglement, vedtat paa den i nærværende statuters § 20 angivne maate.» I § 5 tiifoies: «Bestemmelse om, hvad der av det forhaandenværende materiale skal indtages, træffes av selskapets direktion, eller naar en saadan særskilt gruppe som i foregaaende § omhandlet, er dannet, av direktionen i forening med 3 dertil opnævnte medlemmer av gruppen. I skrifterne optages endvidere direktionens aarsberetning, og naar en saadan særskilt gruppe er dannet, tillike aarsberelningen fra gruppens styre og referat av gruppens offentlige forhandlinger.« § 6 uforandret. § 7 skal lyde: «Enhver som interesserer sig for selskapets virksomhet, kan bli medlem av selskapet ved i skriftlig henvendelse til direktionen at uttale onske derom. Man kan kun indtræde som medlem fra et aars begyndelse av, og anmeldelse til direktionen maa være indsendt inden den foregaaende 1ste december. Onsker et medlem at uttræde, maa dette likeledes anmeldes skriftlig for direktionen inden 1ste december i det aar, fra hvis utgang uttrædelsen skal gjælde. Medlemmerne betaler en aarlig kontingent av mindst 5 kroner, som erlægges efter paakrav inden aarets utgang. Medlemmer som staar til rest med kontingent for 2 aar, kan av direktionen strykes AARSBERETNING FOR 1922 105 av selskapels medlemsliste. Medlem, som engang for alle erlægger mindst 100 kroner, blir livsvarig medlem. Til livsvarig medlem kan av direktionen ogsaa utnævnes saa- danne som ved donationer eller paa anden maate har indlagt sig fortjeneste av selskapet. De som er indvalgt som medlemmer av den i § 4 omhandlede særskilte gruppe, blir uten særlig anmeldelse medlemmer av sel- skapet. Til æresmedlemmer av selskapet kan av direktionen utnævnes saadanne som har indlagt sig særlig fremtrædende fortjenester av videnskaben eller av selskapet. Naar den i § 4 omhandlede særskilte gruppe er dannet, kan utnævnelse til æresmedlem alene ske efter indstilling fra gruppen. De av direktionen utnævnte livsvarige medlemmer og æresmed- lemmer betaler ingen kontingent. Ethvert medlem av selskapet har ret til at erholde et eksemplar av selskapets skrifter.« § 8 uforandret. I § 9 gives littr. e folgende lydelse: «at træffe bestemmelse om trykning, forhandling og utdeling av selskapets skrifter.« I § 10 utgaar sidste punktum. I § 11 littr. a tilfoies: «Naar en saadan særskilt gruppe er dannet som i § 4 omhand- let, blir et passende belop at stille til gruppens raadighet til bestri- delse av utgifter.» UTKAST TIL REGLEMENT FOR DEN I STATUTERNES § 4 OMHANDLEDE SÆRSKILTE GRUPPE 1. Gruppens formaal er at fremme den videnskabelige virksom- het i Trondhjem og det nordenfjeldske Norge ved videnskabelige forhandlinger og foredrag. 2. Antallet av gruppens indenlandske medlemmer maa ikke overstige 50, heri ikke medregnet de medlemmer som har fyldt 75 aar. Gruppen kan ogsaa ha uten landske medlemmer, hvis antal dog ikke maa overstige 20. Videnskapsselskapets æresmedlemmer er ogsaa medlemmer av gruppen, men medregnes ikke i de ovenfor bestemte antal. 3. Naar gruppen er besluttet oprettet, opnævner Videnskapssel- skapets direktion ved enstemmig beslutning 12 av de i Trondhjem eller omegn boende medlemmer av selskapet, som beskjæftiger sig med videnskabelig arbeide, til medlemmer av gruppen. De saaledes opnævnte 12 medlemmer vælger saa mindst 9 og hoist 18 andre medlemmer fortrinsvis blandt de i Trondhjem eller omegn bosatte medlemmer av Videnskapsselskapet. Ved valget blir forskriften i 106 AARSBERETNING FOR 1922 selskapets staluler § 4 at iagtta. Del foretages i et eller flere moter under ledelse av Videnskapsselskapels præses eller vicepræses. Til gyldig valg iitf ordres al ha ojinaadd mindst 8 stemmer. Stemme kan alene avgis ved personlig frennnote. Naar mindst 9 medlemmer saaledes er valgt, kan gruppen beslutte at konstituere sig og vælge styre. 4. Gruppens styre bestaar av en formand, en viceformand og en sekretær. Valget g j ælder for saa lang tid, som gruppen selv bestem- mer, dog ikke over 2 aar for formand og viceformand og ikke over 5 aar for sekretæren. 5. Gruppen kan beslutte at inddele sig i klasser omfattende bestemte videnskapsgrene. Forslag om saadan inddeling frem- sættes i et mote og kan ikke endelig vedtages for i et senere mote. Til vedtagelse utfordres to tredjedele av de motendes stemmer. Er klasseinddeling Ijesluttet, vælger den eller de klasser, hvortil formanden og viceformanden ikke horer, en særskilt ordforer til at lede klassens forhandlinger. I de klasser som formanden og vice- formanden tilhorer, ledes forhandlingerne av disse. Klasseord- forerne vælges for en tid av ikke over 2 aar og fratræder i ethvert fald, hvis der til formand eller viceformand vælges et andet med- lem av vedkommende klasse. Gruppen kan beslutte at klasseordforerne skal være medlemmer av gruppens styre. 6. Styret forestaar og leder gruppens virksomhet og bestemmer tiden for møterne. Det forvalter de midler som staar til gruppens raadighet under iagttagelse av de bestemmelser, som maatte være fastsat av Videnskapsselskapet eller av vedkommende giver eller testator. For midlernes anvendelse avlægges aarlig regnskap. Styrets moter ledes av formanden eller i hans forfald av vice- formanden. Gyldig beslutning kan ikke fattes med mindre end 2 stemmer. I tilfælde av stemmelikhet gjor formandens eller i hans forfald viceformandens stemme utslaget. Over styrets forhandlinger fores protokol. 7. Gruppens moter holdes i tiden fra midten av september til begyndelsen av juni. De skal saavidt mulig holdes med regelmæs- sige mellemrum, og antallet av dem maa i almindelighet ikke være mindre end 5 pr. aar. Herav skal, om klasseinddeling har fundet sted, mindst 2 være fællesmøtes for alle klasser, et om hosten og et om vaaren. Paa det ene av disse moter fremlægger styret aars- beretning og regnskap, som derefter oversendes til Videnskapssel- skapels direktion. 8. Molerne er offentlige. Dog har alene medlemmer adgang til at være tilstede, naar indre anliggender behandles. I avstemninger og valg kan alene tilstedeværende medlemmer delta. 9. Foredrag som ønskes avholdt i molerne, maa forut aimieldes til sekretæren. Med tilladelse av formanden (viceformanden), eller AARSBERETNING FOR 1922 107 forsaavidt angaar klassemøter, av klassens ordfører, kan foredrag avholdes ogsaa av ikke-medlemmer. 10. Kundgjorelse om moterne med angivelse av, hvad der skal behandles, utfærdiges av sekretæren. Han sorger for, at der optages referat av forhandlingerne. Et kortfattet referat av disse tilstilles dagspressen i Trondhjem. 11. Videnskabelige arbeider som onskes trykt blandt Viden- skapsselskapets skrifter maa fremlægges eller refereres i et mote (gruppemote eller klassemote). Arbeider av ikke-medlem- mer kan ogsaa optages, naar de er fremlagt til trykning av et medlem. Anbefaler gruppen eller klassen et arbeide til trykning, oversendes det av sekretæren til Videnskapsselskapets direktion til avgjorelse overensstemmende med § 5 i selskapets statuter. 12. Indvalg av nye medlemmer kan alene foretages efter skriftlig og motiveret forslag fra et eller flere av gruppens medlemmer. Finder klasseinddeling sted, refereres forslaget forst i et mote i vedkommende klasse, og hvis det anbefales av klassen med mere end halvdelen av de mølendes stemmer, forelægges det til avstem- ning paa et fællesmote. Finder klasseinddeling ikke sted, maa det efterat være refereret i et mote, forst undergis behandling enten av styret eller et særskilt utvalg, hvorefter det undergis avstemning i et senere mote. Avstemningen over forslaget foregaar skriftlig. Til vedtagelse kræves to tredjedels flertal av de mølendes stemmer. Opnaaes dette stemmetal, men har mindre end to tredjedele av gruppens i Trond- hjem eller omegn boende medlemmer deltal i avstemningen, blir ny avstemning at foreta i det følgende mote, hvor valg kan finde sted med to tredjedele av de mølendes stemmer. Til nye indenlandske medlemmer skal fortrinsvis vælges viden- skapsmænd som er bosat i Trondhjem eller det nørdenfjeldske Norge, eller hvis arbeide angaar eller har særlig betydning for denne landsdel. Paa samme maate som med valg av nye medlemmer forholdes ogsaa med forslag om indstilling til Videnskapsselskapets direktion om utnævnelse av æresmedlemmer av selskapet. 13. Gnippens indenlandske medlemmer betaler samme kontin- gent som er eller maatte bli fastsat for Videnskapsselskapets med- lemmer i almindelighet. Utenlandske medlemmer betaler ingen kontingent. 14. Til ethvert medlem av gruppen ulstedes diplom undertegnet av gruppens styre. Fortegnelse over medlemmerne fores av sekre- tæren. 15. Forandringer i eller tillæg til dette reglement kan alene besluttes paa følgende maate: Forslag maa fremsættes skriftlig paa et mote i gruppen (fællesmote) øg kan ikke behandles for paa et senere mole, efterat være behandlet av en komité paa 3 eller 5 108 AARSBERETNING FOR 1922 medlemmer opnævnt av gruppen. Komitéens betænkning om for- slaget maa derhos ha ulligget til eftersyn i mindst 8 dage for for- slagets behandling. Til vedtagelse utfordres to tredjedels flertal av de motende. Er forslaget vedtat av gruppen, sendes det til Viden- skapsselskapets direktion som forelægger det for en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling ledsaget av sin uttalelse. Til ved- tagelse av generalforsamlingen utkræves likeledes to tredjedels flertal av de motende. STATUTER FOR DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKAB, (TRONDHJEMS MUSEUM) vedtagne i Generalforsamling den 10de Juni 1874 og meddelte naadigst Stadfæstelse af Hs. Maj. Kong Oscar II den 29de Juli s. A., samt med Forandringer, vedtagne i Generalforsamlinger den 28de Februar 1896, 20de Oktober 1897, 14de Marts 1902 og 6te November 1903 og stadfæstede hen- holdsvis ved kgl. Resolutioner af 2den November 1896, 8de Februar 1898, 15de Juli 1902 og 13de Februar 1904. §1- Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem (Trond- hjems Museum*) har til Formaal at fremme videnskabelige Bestræ- belser og og Oplysning. § 2. Til dette Maal virker det: a. ved Vedligeholdelse og stadig Forøgelse af sit Bibliothek og sine øvrige Samlinger, der skulle staa til almindelig Benyttelse overensstemmende med de derom til enhver Tid vedtagne Regler; b. ved Understøttelse til Undersøgelser og Reiser i videnskabelige Øiemed; c. ved Understøttelse til Udgivelse af videnskabelige Arbeider og ved Optagelse af saadanne i sine Skrifter; d. ved andre Midler, som maatte staa til Raadighed, f. Ex. Fore- drag, videnskabelige Forhandlinger, populære Skrifters Udbre- delse. Saalænge de Midler, Selskabet kan raade over, er saa begrænd- sede, at en methodisk og kraftig Virksomhed i en Flerhed af Ret- •) Parenthesen er vedtaget i Generalforsamling den 6te November 1903 ofif stadfæstet ved kgl. Res. af 13de Februar 1904. 110 AARSBERETNING FOR 1922 ninger ikke er mulig, skulle Midlerne, saa vel hvad Bibliolhekets og Samlingernes Udvikling, som hvad Bevilgning af Understotlelse angaar, fortrinsvis anvendes til Fremme af de naturhistoriske, arkæologiske og historiske Videnskaber. Dog bliver gjennemsnitlig mindst Halvparten af de til Bibliotheket henlagte Annuer at an- vende til Anskaffelse af historisk Litteratur.*) Ved Samlingernes Forogelse og Bevilgning af Understøttelse i videnskabelige Øiemed skal det fortrinsvis haves for Øie at bidrage til den videnskabelige Belysning af de nordlige Egne og fornem- melig af det nordenfjeldske Norge. §5. I Selskabets Skrifter, som udgaa til ubestemte Tider, optages ori- ginale Afhaijdlinger over videnskabelige Emner, Beretninger om Opdagelser og Reiser i videnskabelige Øiemed i de nordlige Egne, særlig de af Selskabet understottede, samt andre Bidrag, der maatte egne sig til Optagelse. §6. Hans Majestæt Kongen er, naar det maatte behage ham. Selska- bets Protektor; med hans Samtykke kan denne Stilling ogsaa ind- tages af en anden. Til Protektor sker hvert Aar Indberetning om Selskabets Virk- somhed i det forlobne Aar. Bestemmelserne i nærværende Statuter maa ikke forandres uden Protektors Samtykke. §7. For at blive Medlem af Selskabet kræves, at man i en skriftlig Henvendelse til Direktionen udtaler sit Ønske derom. Man kan kun indtræde som Medlem fra hvert Aars Begyndelse af, og Anmeldelse til Direktionen maa være indsendt senest inden den foregaaende 1ste December. Medlemmer erlægger en aarlig Kontingent af mindst 5 Kr. Livsvarigt Medlem bliver enhver, der engang for alle betaler et Belob af mindst 100 Kr., eller som paa Grund af Fortjeneste af Selskabet af Direktionen dertil udnævnes. Til Æresmedlemmer kaji af Direktionen udnævnes saadanne, som har ydet Selskabet særlig fremtrædende Tjenester. Medlemmer erholder 1 Exemplar af Selskabets Skrifter. Naar Medlemmer enten paa Grund af Fraflyttelse eller andre personlige Forhold fremsætter Ønske om at udtræde som saadanne, •) Sidste Passus er vedtaget i Generalforsamling den 28de Februar 1896 og stadfæstet ved kgl. Res. af 2den November s. A. AARSBERETNING FOR 1922 111 kan Direktionen give sit Samtykke til, at deres Navne iidgaar af Medlemsfortegnelsen.*) Kontingenten erlægges efter Paakrav inden Aarets Udløb. Med- lemmer som staar til Rest med Kontingent for to Aar, kan af Di- rektionen stryges af Selskabets Medlemsliste.**) Selskabets Direktion bestaar af en Præses, en Vicepræses og tre Direktører. Dens Medlemmer fungere i to Aar, men kunne gjen- vælges, saafremt de ikke undslaa sig. Der afgaar vexelvis to eller tre hvert Aar. Af den Direktion, som vælges første Gang, efterat disse Statuter ere traadte i Kraft, afgaa efter et Aars Forlob to efter Lodtrækning. Kirkedepartementet har Adgang til for et Tids- rum af to Aar ad Gangen at opnævne to Mænd til at tiltræde den af Generalforsamlingen valgte Direktion.***) §9. Direktionen, der i Regelen sammentræder en Gang hver Maaned og ellers saa ofte, som Præses finder det fornødent, forestaar og leder Selskabets Virksomhed og øvrige Anliggender. Den har saa- ledes navnligen: a. at have Indseende med, at de Selskabet vedkommende dona- tariske og testamentariske Bestemmelser befolges; b. at vaage over Selskabets Midler, til hvilken Ende den har at give dets Obligationer Paategning i Overensstemmelse med Plakat af 10de iVpril 1795, ligesom ogsaa at have Opsigt med Selskabets rørlige og faste Eiendele; c. at bringe i Udforelse de af Generalforsamlingen fattede Be- slutninger; d. at gjeiuiemgaa de til Selskabet indløbne Andragender og For- slag m. V. og at træffe de fornodne Forfoininger til disse Sa- gers Afgjørelse; e. at træffe Bestemmelse om, hvad der af det forhaandenværende Materiale skal optages i Selskabets Skrifter, samt om disses Forhandling og Uddeling m. v.; f. og overhovedet at soge i alle Henseender at fremme Selskabets Formaal ved de til Direktionens Raadighet staaende Midler. § 10. Der holdes aarlig to ordinære Generalforsamlinger. I den første, der afholdes senest inden Udgangen af Februar Maaned, forelæg- *) Vedtaget i Generalforsaml. den 6. Novbr. 1903, stadfæstet ved kgl. Ees. af 13. Febr. 19W. **) Tillæg til § 7 vedtaget i Generalforsamling 27. Februar 1917, stad- fæstet af Kirke- og Undervisningsdepartementot 23. Mars 1917. ***) Sidste Passus af denne § blev vedtaget i Generalforsamling den 14. Marts 1902, stadfæstet ved kgl. Res. af 15. Juli 1902. 112 AARSBERETNING FOR 1922 ger Direktionen foruden Beretning om Selskabets Stilling og Virk- somhed i det forløbne Aar, tillige en specificeret Opgave over de Indtægter, som kunne paaregnes at ville tilflyde Selskabet for det indeværende Aar, samt et specificeret Forslag til disse Indtægters Anvendelse for Aaret. I den anden ordinære Generalforsamling, der afholdes senest inden Udgangen af Oktober, foretages Valg paa Medlemmer af Direktionen og paa Revisorer, og det reviderede Regnskab for det foregaaende Aar forelægges med Direktionens Forslag til Decision. Direktionen kan desuden sammenkalde en Generalforsamling, saa ofte den finder det fornødent eller ønskeligt. Sammenkaldelse sker ved Bekjendtgjørelse i Byens Aviser og, om saa ansees fornødent, ved Cirkulære. De Sager, som skulle forelægges Generalforsamlingen, skulle ud- ligge til Eftersyn i Selskabets Lokale mindst otte Dage forud. Aarsberetningen trykkes i Selskabets Skrifter.*) § 11. Det tilligger Generalforsamlingen: a. at fatte Beslutning om Anvendelsen af Selskabets hvert Aar disponible Midler, hvilket maa ske med nøiagtig Befølgelse af de i saa Henseende givne donatariske og testamentariske Be- stemmelser, hvorhos det saavidt muligt bør sees paa, at de for- skjellige Samlinger og Bibliotheket beholde et regelmæssigt Annuum. Ved Budgettets Fastsættelse bliver aarlig at opføre et Beløb til tilfældige og uforudseede Udgifter, der stilles til Direktio- nens Raadighed. b. at afgjore, hvilke af Selskabets Funktionærer der skulle nyde fast Løn, og bestemme Lønnens Størrelse; denne approberes af Kirkedepartementet for de Tjenestemænds Vedlvommende, der er ansatte ved den videnskabelige Virksomhed;**) c. at modtage Direktionens Meddelelser Selskabet vedkommende og at afgive Bestemmelse eller Erklæring i de Sager, hvori Direktionen maatte æske en saadan; d. at vælge Selskabets Direktion; e. at decidere Selskabets Aarsregnskab efter derom af Direktio- nen gjort Forslag og vælge Revisører før det nye Regnskabsaar. Ved Behandling af Budgetsager udkræves der til Forslag, som er afvigende fra Direktionens Indstilling, % Stemmefler- *) Vedtaget i Generalforsamling 20. Oktober 1897 og stadfæstet ved høieste Res. af 8. Februar 1898. •*) Sidste Passus af denne Litr. blev tilføiet ved Beslutning i Generalfor- samling den 14. Marts, stadfæstet ved kgl. Res. af 15. Juli 1902. AARSBERETNING FOR 1922 113 hed og ved de i Litr. d. omhandlede Valg over Halvdelen af de afgivne Stemmer, Forovrigt afgjores Sagerne ved simpel Stenmieflerhed af de modende.*) § 12. I Tilfælde af, at Selskabet beslutter storre Foretagender, der vel ikke ligefrem kunne henfores under de i §§ 2 og 3 angivne Maal, men dog sigte til at fremme dets Virksomhed, og hvoi-ved Selska- bet beheftes med Laan, skal Protektors Samtykke indhentes. § 13. Præses staar som Direktionens Formand i Spidsen for Selskabets Virksomhed. Han leder Forhandlingerne i Direktionsmoder og Generalforsamlingerne, i hvilke hans Stemme i Tilfælde af Stem- melighed gjor Udslaget. Han modtager, forsaavidt han ikke over- drager dette til Sekretæren, de til Selskabet indlobne Breve og Forestillinger. Ved Selskabets Hoitideligheder og navnlig ved dets aarlige Festdag, som er Hs. Maj. Kongens Fodselsdag, holdes Fest- talen af den, som af Direktionen med Vedkommendes eget Sam- tykke dertil udvælges. § 14. Vicepræses, der, naar Præses har Forfald, tillige overtager den- nes Del af Forretningerne, har Overtils^Tiet med Archivet og forer det nærmeste Tilsyn med Selskabets Midler, hvorfor han anviser alle dets Udgifter; derhos besorger han med Sekretærens Bistand Alt, hvad der vedkommer Udgivelsen, Trykningen og Afsætningen af Selskabets Skrifter. Naar Vicepræses har Forfald, overtages hans Forretninger af en af de øvrige Direktører. § 15. De tre Direktører fordele mellem sig de øvrige Forretninger, saa- ledes det nærmeste Tilsyn med Selskabets Bygninger og Inven- tarium og Sekretærforretningerne, forsaavidt ikke disse maatte ansees for at have det Omfang, at de bor udføres af en særskilt lønnet Sekretær. § 16. Direktionen ansætter efter forudgaaende Bekjendtgjørelse og med Kirkedepartementets Approbation de for den videnskabe Virksom- hed nødvendige Tjenestemænd (Bibliothekar, Bestyrere og Køn- *) Sidste Passus af denne § blev vedtaget i Generalforsamling den 6. November 1903 og stadfæstet ved kgl. Res. af 13. Februar 1904. 114 AARSBERETNING FOR 1922 senatorer ved Samlingerne). Ligeledes ansætter den efter forud- gaaende Bekjendtgjorelse Kasserer og Sekretær.*) Alle disse Funktionærer ansættes med tre Maaneders Opsigelse fra begge Sider; dog kan Opsigelsesfristen med Generalforsamlin- gens Samtykke forki?nges, hvis det maatte vise sig onskeligt for at vinde dygtige Kræfter. Samtlige Funktionærer kunne i Tilfælde af mislig Forretnings- forsel suspenderes af Direktionen, som da imidlertid overdrager Vedkommendes Forretninger til en anden og snarest muligt fore- lægger Sagen for Selskabet. Ad § 16: For Ansættelse af de ved Selskabet arbeidende Videnskabsmænd kræves Kirkedepartementets Godkjendelse. For de øvrige Funktionærers Vedkom- mende (Bibliothekassistent, Præparanter, Kasserer, Vagtmester) har Kirke- og Undervisningsdepartementet ifølge Skrivelse af 2. September 1919, indtil videre bemyndiget Fylkesmanden i Sør-Trøndlag Fylke til at approbere Ansættelsen. § 17. For alle disse Funktionærer giver Direktionen de fomodne In- struxer. § 18. For Sager, der angaa nogen af Samlingerne eller Bibliotheket, afgjores i Direktionen, bor vedkommende Bestyrer tilkaldes til Modet. ^ 19. Samlingernes Tilstand bor mindst hvert 3die eller 5te Aar un- dersoges af Fagmænd, der til Direktionen afgive en Indberetning om Undersogelsen. Saadan Undersøgelse bor ogsaa foretages for Bibliothekets Vedkommende. Om den indgivne Beretning bor ved- kommende Bestyrer gives Adgang til at afgive sin Erklæring. Der- hos kan Direktionen ogsaa naarsomhelst foretage lignende Under- søgelser ved dertil beskikkede Kontrolkommissioner, med hvis Ind- beretninger der forholdes paa samme Maade. § 20. Forslag til Forandringer i eller Tillæg til disse Statuter maa fremsættes paa en af de to aarlige ordinære Generalforsamlinger, men kan forst komme under Behandling enten paa den næste or- dinære Generalforsamling eller paa en extraordinær, der dog ikke maa afholdes for 3 Maaneder efter Forslagets Fremsættelse. Kt *) Første Passus af denne § blev vedtaget i Generalforsamling den 14. Marts, stadfæstet ved kgl. Eas. af 15. Juli 1902. AARSBERETNING FOR 1922 115 saadant Forslag undergives forberedende Behandling af en Komite af 5 Medlemmer, af hvilke 4 opnævnes af Direktionen, medens den 5te vælges af den eller dem, der har fremsat Forslaget. Denne Ko- mite afgiver en Betænkning om Forslaget,, der udlægges til Efter- syn mindst 8 Dage for den nye Generalforsamlings Afholdelse. Til Vedtagelse af saadanne Forslag udkræves to Trediedels Flertal af de Modende.*) *) Denne § blev vedtaget i Generalforsamling 28. Februar 1896, stad- fæstet ved kgl. Iles. af 2. November s. A.