TOBAK TIL EGET BRUG 1 Speclal « Collect. 1 SB273 V M670 AF P ▲. FRIGAST LARSEN FORLAG ®1|P B. M. ItU ffiibmrg Nnrtli (Earnlina ^tatp Special Golleot. SB?,73 M670 This book was presented by THE FRIENDS OF THE LIBRARY DYRKNING OG VIDEREBEHANDLING AF TOBAK TIL EGET BRUG PAUL MOLDE Civilingeniør M. Ing. F. KØBENHAVN A. FRIGAST LARSEN FORLAG 1941 For Rygere, som har Adgang til Jorden, det være sig som Landbrugere, Haveejere eller Lejere af en Kolonihave, kan Dyrkning af Tobak til eget Brug blive en spændende Syssel, ja, man kan næsten sige en Sport. Hertil kommer yderligere, at i Tider med Tobakknaphed eller Tobakmangel kan Tobakken, som man selv høster og tilbereder, blive et højst velkomment Supplement til den Ration, man kan faa at købe. Det sportsmæssige ved Tobaksdyrkningen knytter sig til de store Variationsmuligheder med Hensyn til Kvalitet og Smag, som denne Plante i særlig Grad frembyder. Næppe noget andet af Jordens Produkter, fra Gulerødder og Kaal til Roser eller Æbler, kan for den enkelte Sorts Vedkommende falde saa for- skelligt ud som Tobakken. Et Cox Orange Æble er altid et Cox Orange Æble, lidt smuk- kere og sundere, lidt mere veludviklet og maaske ogsaa lidt sødere, alt efter den Behandling det har faaet under sin Til- blivelse. Men det er og bliver dog et Cox Orange Æble. En be- stemt Tobakssort kan derimod ved én Behandling blive til Cigarer, ved en anden til sødt duftende Cigaretter, ved en tredie til fin »engelsk« Shag og ved en fjerde blot til Ho eller Kompost. Det er naturligvis ikke saaledes, at enhver Tobakssort egner sig lige godt til alle de nævnte Formaal, og Naturen har selv- sagt ogsaa for Tobakkens Vedkommende sat visse Grænser, som ikke lader sig overskride; men med dette Forbehold kan man trygt sige, at alt afhænger af Dyrkeren, af hans Indsigt og Er- faring, Omhu og Udholdenhed. Ogsaa for den erhvervsmæssige Dyrkning af Tobak gælder det, at Kvaliteten af det færdige Produkt og dermed ogsaa den Pris, som kan opnaas, paa det nøjeste afhænger af Dyrkerens Dygtighed. Men for Amatøren kommer hertil yderligere, at hans Indsats ikke er tilende, blot Raatobakken foreligger fær- dig. Skal han have nogen Glæde af at ryge sin Tobak, er en Efterbehandling af en eller anden Art nødvendig; og ogsaa her er der rig Lejlighed for den enkelte til at naa frem til interes- sante og særprægede ■ — velsmagende eller mindre velsmagende — Færdigprodukter. Hensigten med denne lille Pjece er, foruden at skabe forøget Interesse for Tobaksdyrkningen som Helhed, at give dem, som maatte have Lyst til at forsøge sig, en saadan Vejledning, at de, naar Vejledningen folges, har Udsigt til allerede i første Omgang at faa i hvert Fald et rygeligt Produkt som Løn for deres Anstrengelser. De finere Nuancer kan derimod ikke uden videre laves efter en Opskrift, dertil er de for afhængige af lokale eller personlige Faktorer. Ogsaa her viser Ligheden med Sporten sig: Det er let nok at give en Vejledning i Højdesprin- gets eller Tennisspillets Teknik. Men det er umuligt at levere en sikker Brugsanvisning paa at blive Verdensmester. Men endelig skal det heller ikke skjules, at visse Raad og Vink, som egentlig vilde være paa sin Plads, ikke kan gives — af den simple Grund, at de ikke kendes! Rationel Tobaksdyrk- ning er endnu saa ny i Danmark, at adskillig nyttig Viden venter paa at blive tilvejebragt. Men dette er vel kun en Til- lokkelse mere til at tage Sagen op. Der er i Virkeligheden Er- faringer at gøre, som kan have Betydning ikke blot for ens egen Avl, men som ogsaa andre, og deriblandt Fagfolk, vil lytte til med Opmærksomhed. Valg af Tobakssort Ved Valget af Tobakssort er følgende at tage i Betragtning: Nogle Arter af Tobaksslægten er kun Prydplanter; de dyr- kes for Udseendets Skyld, men er ikke egnede til at ryges. Dem ser vi helt bort fra her; men vi benytter Lejligheden til at indskyde den Bemærkning, at ogsaa de rygelige Arter af Tobakken er smukke Planter, som kan tage sig overordentlig nydeligt ud i en Have, og som derfor heller ikke i denne Hen- seende har megen Lighed med Kaal eller Kartofler. Af Tobakker, der kan ryges, er der først den saakaldte Rustica-Tobak (Nicotiana rustica) eller Bondetobak, der tidli- gere var omtrent den eneste, der dyrkedes her i Landet. Den har gulgrønne Blomster, og Planterne bliver som Regel ikke I" o b a k k e n pynter i Haven over 1 m høje. Bondetobakken har den Fordel at være ret haardfør — den kan saaledes saas paa Friland — ; men den giver smagsmæssigt ikke nær saa gode Produkter som Nicotiana tabacum-Sorierne, hvorfor det fraraades enhver, der vil ofre lidt Interesse paa Sagen, at gaa i Gang med Bondetobakken. Nicotiana tabaciim-Sorierne, der med en lidt uheldig Fælles- betegnelse ogsaa kaldes »virginsk« Tobak, har rode eller rød- lige, ofte næsten hvide Blomster. Planterne bliver hojere end Rustica Planterne, 1 — 2 m eller mere. Nicotiana tabacum-Sorierne falder i to Grupper: 1) Sorter af Virginia-, Burley-, Kentucky- eller orientalsk Type, som er egnede til Shagtobak og Cigaretter, mindre egnede til Langpibetobak og uegnede til Cigarer og Cerutter. 2) Sorter af Havana-, Brazil-, Java- og lignende Type, som er egnede til Cigarer, Cerutter og Langpibetobak, og som kan bruges til Shagtobak og Cigaretter, navnlig naar de sovses godt. Disse Tobakker kræver imidlertid en egentlig Fermentering for at blive rygelige, og en saadan er det vanskeligt, ja, i Reglen umuligt for Amatøren, der ikke har forholdsvis store Mængder Tobak til Raadighed, at gennemføre. Da hertil kommer, at det kræver stor Øvelse at rulle bruge- lige Cigarer eller Cerutter, tilraades det dem, der vil dyrke Tobak med eget Brug for Øje, i hvert Fald til en Begyndelse kun at vælge en af de under 1) nævnte Sorter og helst en Virginia- eller Burley-Type. Det færdige Produkt skal saa helst ryges i en Shagpibe eller laves til Cigaretter, Det tilføjes dog, at de Tobaksplanter, man lettest kan skaffe sig her i Landet, ofte er Sorter, der er udviklede i Sverrig eller Tyskland, og de er med Hensyn til Smag og Anvendelsesmulig- heder knap saa skarpt placerede i enten den ene eller den anden af de to omtalte Grupper som de oprindelige oversøiske Sorter. Det vigtigste er, at den Tobak, man dyrker, tilhorer tabacum- Arten. Ønsker man kun nogle faa Planter, er det nemmest at købe disse hos en Gartner i Begyndelsen af Juni INIaaned. Den, der selv vil saa, gaar frem paa følgende Maade: S»aaning Frøene, der er meget smaa, blandes — for ikke at komme til at ligge for tæt — med fint Sand eller pulveriseret Kridt og saas i Kasse (ved større Mængder i »halvvarm« Drivbænk) i Begyn- delsen af April. Frøene lægges helt overfladisk og dækkes med et tyndt Lag sandblandet Jord, som derpaa tilklappes let og vandes. Kassen anbringes under Tag, helst lunt og i hvert Fald ikke for koldt, og Jorden holdes godt fugtig. Det varer i Reglen ret længe, ofte en Maaned, inden Planterne kommer op. Har man saaet for tæt, udtyndes. Naar Tiden for Udplant- ningen nærmer sig, kan Kassen anbringes udenfor i Solen om Dagen. Udplantning I første Halvdel af Juni plantes der ud. Planterne maa gerne have 5 — 6 Blade inden Udplantningen, men mindre Planter kan ogsaa udplantes, naar de er kraftige og sunde. Planterne, der som nævnt bliver 1 — 2 ra høje, sættes med ikke under % m's indbyrdes Afstand. De skal staa saaledes, at de faar mest mulig Læ og Sol. Efter Plantningen vandes, og det samme gøres i tørre Perioder; det er særlig vigtigt, saalænge Planterne endnu ikke er kommet rigtigt i Vækst, hvilket kan vare nogen Tid. Jorden Let, sandblandet Muldjord er bedst; mere sandholdig Jord kan ogsaa bruges. Mindst egnet er fed Lerjord. Det er sandsyn- ligt, at Jordbundens Beskaffenhed har stor Betydning for de finere Aromanuancer, men herom ved man endnu ikke noget sikkert. Oedning Gødningens Indvirkning paa Tobakken er uden Tvivl stor. Med Sikkerhed ved man, at Kali virker gavnligt paa Tobakkens Brændbarhed (Glødeevne), samt at klorholdig Gødning virker yderst skadelig. Lidt klorfri Kaligødning (f. Eks. svovlsur Kali) vil derfor være godt. Inden Udplantningen kan Jorden have faaet lidt Staldgødning. Men herudover er Gødning ikke nød- vendig, naar Jorden da ikke er alt for udpint. Eksperimenter med andre Gødninger, f. Eks. Salpeter- og Fosfatgødninger, vil utvivlsomt kunne føre til interessante Resultater, men det er ingenlunde givet, at de alle vil gaa i Retning af bedre Tobak. Ajle og Latrin bør paa Grund af Klorindholdet aldrig anvendes. Aftopning og Frøavl Hvis man, naar Planterne i August Maaned begynder at faa Blomsterknopper, afskærer Top og Sideskud, faar man større, kraftigere, mere aromatiske, men maaske knap saa godt for- brændende Blade. Ønsker man at faa Frø, maa man naturligvis ikke aftoppe. Da en enkelt Plante kan levere Fro til 20.000 nye Planter, be- høver man kun at lade en enkelt eller nogle faa sætte Frø. Hertil vælges de tidligst og kraftigst udviklede; og af disse bør man til Gengæld ikke tage Blade. Inden de første Knopper springer ud, binder man en Tylspose eller lignende om Blom- sterstanden for at hindre fremmed Bestøvning ved Insekter. Planten er tilstrækkelig selvbestøvende til at sætte god Frugt paa den nævnte Maade. Sideskud med senere uden for Posen fremkommende Blomster fjernes. Naar Frøkapslerne er blevet brune, plukkes de og tørres indendørs. Naar de er helt tørre, udtages Frøene. Opnaar Frøkapslerne ikke at blive brune, inden den første Nattefrost kan ventes, maa Frøplanterne sættes i Urtepotte og bringes i Hus forinden. JBladenes Hest Naar de underste Blade, i Reglen sidst i Juli, begynder at blive gule, høstes de. Omkring en Maaned senere høstes anden Gang, og senest inden den første Nattefrost indfinder sig, tages Resten. Som almindelig Regel gælder, at den bedste Shag- og Cigaret- tobak faas af Blade, der er høstet forholdsvis sent, og som altsaa er blevet ret stærkt gule og modne. Den daarligste Tobak til de nævnte Formaal giver Blade, der høstes helt grønne og umodne. Saadanne Blade er bedre egnet til Cigar- og Langpibe- tobak, men de kræver i saa Fald en Fermentering. Høsttidspunktet har uden Tvivl stor Betydning for den fær- dige Vares Kvalitet. Ja, man gaar saa vidt, at man mener, at der for hvert enkelt Blad er en ganske bestemt Dag, som er den bedste, og at Høstning bare een Dag før eller senere straks giver en lille Smule ringere Kvalitet. Bladene plukkes, ved at man bøjer dem til Siden helt inde ved Stænglen. De trækkes derefter straks paa Snore og hænges til Tørring. Faar de Lov at ligge blot en enkelt Dag i sammen- foldet eller sammenbunket Tilstand, vil de kunne tage alvorlig Skade ved begyndende Gæring eller Forraadnelse. Twrring Bladene trækkes paa Snore ved Hjælp af en lang Naal, eller eventuelt blot ved Hjælp af et Stykke sammenbøjet Staaltraad. Snorene kan være af Garn, f. Eks. Høstbindegarn eller ru Sejl- garn; glat Sejlgarn er mindre egnet, fordi man kan risikere, at Bladene under Tørringen glider paa det og derved kommer i Berøring med hinanden. Naalen stikkes igennem Stilkene (Midterribberne) et Par cm fra disses tykke Ende; se Fig. i. Bladenes indbyrdes Afstand paa Snoren skal. være saa stor, at de hænger frit og ikke kom- mer til at klæbe sammen, i hvilket Tilfælde der hurtigt kommer 8 ^ pj De første Blade trækkes paa Snor Fig. 1 Fig. 2 Raaddenskab. Snorene med de paatrukne Blade hænges derpaa straks til Torring; se Fig. 3. Man maa passe paa, at ogsaa Snorene kommer saa langt fra hinanden, at Bladene paa en Snor ikke kan røre Bladene paa Nabosnorene. Den Maade, paa hvilken Tørringen foregaar, er af stor Be- tydning for den tørrede Tobaks Kvalitet og Egenskaber. Hvis Tørringen sker for hurtigt, bliver Bladene ikke ordentlig brune eller gule, men beholder for meget af den gronne Farve, og dette er ikke blot et Spørgsmaal om Udseende, men ogsaa om Smag og Kvalitet. Tørringen maa gerne vare en Maaned eller mere. Tempoet reguleres, ved at man regulerer Ventilationen i det Rum, hvor Tobakken hænger. Et lukket Lysthus, et Loft eller en tør men ikke opvarmet Kælder er derfor bedre end en aaben Veranda eller et Halvtag. Hvis det hen i Oktober eller November Maaned kniber med at faa Torringen tilende- bragt, eller hvis der paa noget Tidspunkt kommer slørre Mæng- der Skimmel, maa Tobakken flyttes til et opvarmet Rum og her tørres færdig. Sol maa Tobakken ikke faa under Tørringen. Tørringen er tilendebragt, naar Bladene (og Stilkene) er saa torre, at de ikke føles fugtige, men dog ikke mere tørre, end at de kan krammes i Haanden uden at gaa itu. 10 Ijagring og Fernienteriiig: En egentlig Fermentering (Gæring) kræver for at forløbe glat større Mængder Tobak, end Amatøren normalt raader over (ad- skillige Hundrede kg). For Virgina-, Burley- og lignende To- bakssorter er længere Tids Lagring i stærkt sammenpresset Til- stand imidlertid ogsaa tilstrækkelig. Naar Bladene har den lige nævnte Fugtighedstilstand, tages de, naar det kun drejer sig om smaa Mængder (mindre end 1 — 2 kg), af Snorene og pakkes tæt sammen i en Trækasse af passende Størrelse, d. v. s. saaledes at den sammenpressede Tobaksmasse ikke faar for ringe Højde. Ved større Mængder samles Bladene forst i Bundter (Dokker) paa 30 — 50 Stykker, som sammenbindes hver for sig med en Snor stramt om Stilke- enderne; se Fig. 2. Bundterne lægges i Kassen med Stilkeender- ne til forskellig Side, saaledes at Tobakken ogsaa her pakkes saa tæt som muligt. Oven paa Tobakken lægges et Laag, der naar tæt ud til Kassens Sider, men som dog kan bevæge sig frit op og ned i Kassen; se Fig. 4. Oven paa Laaget lægges nogle store Sten eller andet tungt, svarende til en Belastning paa om- kring 50 kg pr. Kvadratmeter Laag. Hvis Kassen ikke er helt tæt, udfores den med Papir, inden Tobakken nedlægges. Skulde Tobakken inden Nedpakningen være blevet for tør, maa den først fugtes til omtalte, rette Fugtighedstilstand. Dette gøres ved at neddyppe den et Øjeblik i Vand og derpaa lade den ligge i Bunke og trække til næste Dag. Er den nu blevet for fugtig, tørres den i fornødent Omfang, Den færdigpakkede Kasse anbringes paa et ikke for koligt Sted. Luftfugtigheden her er af mindre Betydning, saafremt Kassen er tæt og Tobakken tilstrækkelig fast pakket. Hvor- længe man vil lade Tobakken lagre paa denne Maade, afhænger af ens Taalmodighed og de Erfaringer, man efterhaanden gør; men et Aars Lagring bliver Tobakken i hvert Fald kun bedre af. Vil man prøve at faa en egentlig Fermentering, der forløber under Temperaturstigning, i Gang, anbringes Kassen varmt, f. Eks. i et Fyrrum eller i et til Stadighed godt opvarmet Lo- kale. Temperaturen i Tobakken konstateres bedst med et Ter- mometer, som igennem et lille Hul i Laaget er stukket ind til Midten af Tobakken; se Fig. 4. Har man for meget Tobak, til at Termometeret kan naa helt ind, indsætter man et Jernrør, hvis indre Diameter netop tillader, at man ved Hjælp af en Snor kan hejse Termometeret ned til Tobakkens Midte. Tem- 11 Fig. 3 peraturen maa kun stige til 60" C. I Stedet for et Termometer kan man nøjes med jævnligt at føle med Haanden ind imellem Tobaksbladene. De maa blive godt haandvarme, men ikke brænde. Med kun nogle faa kg Tobak vil det imidlertid som Regel ikke lykkes at faa nogen nævneværdig Temperaturstig- ning i Gang. Har man saa meget Tobak i Kassen, at Temperaturen naar op paa 60^^ C, tages, naar dette sker, al Tobakken ud, hvorved den afkøles. Den lægges derpaa i igen, men saaledes at den Tobak, der før laa yderst i Kassen, nu kommer ind i Midten. Denne Ompakning gentages, indtil Temperaturen ikke mere naar op paa 50 — 60" C, hvorefter Fermenteringen, naar Temperaturen igen er blevet normal, er færdig. Naar Tobakken er fermenteret eller blot færdiglagret, er den blevet til Raatobak. ISkæring Raatobakken skal, inden den kan ryges i Pibe eller Cigaret, skæres. Skal den udvaskes eller sovses, foretages disse Processer inden Skæringen. Langpibetobak sovses ikke, og Udvaskning er normalt overflødig. 12 Man kan lade lave eller faa at købe smaa Haandmaskiner til Skæring af Tobak; men har man kun nogle faa kg Raatobak, klarer man sig let med en almindelig skarp Kniv. Under Skæringen maa Tobakken være saa fugtig, at den ikke springer itu. Er den for tør, fugtes den, ved at Bladene neddyp- pes et Øjeblik i Vand og derpaa henlægges let sammenbunket en Dag eller to, indtil Fugtigheden har fordelt sig jævnt. Bladene lægges derpaa i et passende Antal omhyggeligt oven paa hinanden og skæres i Strimler af den ønskede Bredde paa tværs af Bladenes Længderetning. Den skaarne Tobak udbredes til Tørring i et tyndt Lag i et opvarmet Lokale, indtil den har en passende Fugtighed til at kunne ryges. Den kan ogsaa torres forsigtigt paa en Jernplade over svag Ild og under stadig Omrøring. Udvanding Hvis en lille Prøve af Tobakken, ogsaa efter at den er sovset paa en af de nedenfor angivne Maader, stadig er for skrap i Smagen, kan man begynde med at udvande Raatobakken. Dette foregaar simpelthen ved, at de hele Tobaksblade nedlægges i Vand nogle Minutter eller Timer, som man finder det passende, og derpaa atter tørres. Vandet, som er giftigt, kastes straks bort! En saadan Udvanding af Tobakken er naturligvis ikke gavnlig for dens Aroma, og er derfor kun en Nødhjælp, som man i Almindelighed bør undgaa. Den er som Regel heller ikke nødvendig. Sovsning Ved Fremstilling af Shagtobak og visse Typer Cigaretter spiller Sovsningen en stor Rolle. Her er atter et rigt Felt for den enkelte Dyrker til at eksperimentere og derigennem efter- haanden naa til de Produkter, hvis Smag han sætter særlig Pris paa. Det siger sig selv, at man prøver sig frem med smaa Mængder Tobak og ikke straks tager hele Portionen i Arbejde. Til Sovsningen anvendes hovedsagelig Stoffer af to Grupper, nemlig Sukkerarter og søde, tørrede Frugter. De kan bruges baade hver for sig og sammen. Af Sukkerarter kan anvendes: almindeligt Husholdningssuk- ker, Druesukker, Sirup, Honning o. lign. Til denne Gruppe maa ogsaa regnes Kakao, Chokolade, Lakrids etc, men saadanne Stoffer anvendes sjældent alene; de benyttes mere til sammen med andre Ting at sætte et særligt Præg paa Produktet. 13 Fig. 4 Sukkerstofferne har den Virkning, at de gør Tobakken mil- dere og sødere i Smagen, og samtidig forbedres som Regel Brændbarheden. Af tørrede Frugter kan især nævnes Svesker, Rosiner og Figner, der alle foruden at virke paa lignende Maade som Suk- kerarterne tillige tilfører Tobakken ret udprægede Smags- stoffer. Sovsningen med Sukkerarter udføres saaledes: Man oploser den Mængde Sukkerstof, som ønskes anvendt, i den mindst mu- lige Mængde Vand, og den stærke Sukkeroplosning fordeles der- paa jævnt over de hele, tørre Tobaksblade. Disse henlægges derefter i en let sammenpresset Bunke for at trække i et Par Dage, og udbredes derpaa om fornødent til Tørring. Naar Fug- tigheden er passende, skæres, hvorefter der tørres til Rygefug- tighed som angivet paa forrige Side (Skæring, sidste Stykke). De tørrede Frugter, som skal anvendes, udblødes en Dag eller to med den mindst mulige Mængde Vand (Svesker o. lign. af- stenes forinden), og det hele gaar derpaa igennem Kødmaskinen, hakkes, æltes eller eventuelt koges til Mos. Mosen, der kan sies gennem en Sigte, hvis man foretrækker det, udbredes over To- baksbladene, og derefter gaar man videre som ovenfor nævnt. 14 Man kan anvende Husholdningssukker o. lign. alene eller Sve- sker alene, og man kan anvende begge Dele sammen. Man kan ogsaa komponere en Sovs af mange Ingredienser, baade Sukker- stoffer, Frugter o. s. v. Den nojagtige Sammensætning bliver hver enkelts Sag og — Hemmelighed. Den Mængde Sovs, man skal bruge, beregnes saaledes: Man tager saa meget Torstof ialt (altsaa Sukker og tørrede Frugter m. m. tilsammen), som svarer til 10 — 50 % af Raatobakkens Vægt, alt efter Smag og Behag. Har man maattet bruge saa meget Vand til Sovsen, at hele dennes Kvantum ikke kan an- bringes paa een Gang, sætter man først saa meget af Sovsen til, som Tobakken kan tage, lader denne trække og tørre og tilsæt- ter derpaa Resten. Den sovsede, skaarne og derefter tilpas torrede Tobak bliver som Regel bedre ved nogle Maaneders Lagring i tæt tillukkede Daaser eller Glas. Blandings af forskellige Tobakker Udmærkede Smagsvirkninger kan opnaas ved Blanding af forskellige Raatobakker inden disses videre Behandling. Da den enkelte Dyrker i Reglen kun raader over een eller vel højst et Par Sorter, anbefales det at bytte med andre Dyrkere. En- delig kan man ogsaa blande sin egen færdige Pibe- eller Ciga- reltobak med indkøbte Tobakker og derved strække disse be- tydeligt, Cigarrnlning Cigarrulningens Kunst er som tidligere nævnt vanskelig, og vil sikkert give Begynderen Skuffelser. Men naturligvis kan den læres. Al Tobak til Cigarrulning skal være saa fugtig, at den kan krammes uden at gaa itu. Den skal derpaa strippes, d. v. s. alle Stilke og Midterribber fjernes. Tobakken skal ikke sovses. En Cigar bestaar nu af 3 Dele: Indlæg og Omblad, der tilsam- men danner Viklen. Uden paa Viklen ligger Dækbladet. Til Omblad og navnlig til Dækblad tages kun hele Stykker uden Huller; de udskæres inden Rulningen i passende Form. Det øvrige bruges til Indlæg og eventuelt til Pibetobak. En passende Mængde Tobak, uskaaret men delt i mindre Styk- ker, formes i Haanden til en Slags Rulle, der omsvøbes med Ombladet. Viklen lægges derpaa i et Stykke stift Papir, hvor 15 den tørrer noget, saaledes at den bedre holder sin Form og lettere lader sig overrulle med Dækbladet. Dette rulles paa fra den Ende, i hvilken Cigaren skal tændes, og fæstnes i Spidsen med lidt Gummi- eller Dekstrinopløsning. Cigaren skal derefter tørre til Rygefugtighed. rdbytte Som Udbytte af Dyrkningen kan man gennemsnitlig regne med omkring 15 Blade pr. Plante, hvilket svarer til 50 — 100 g tørret Tobak. Ved Sov^ning til Shagtobak o. lign. kan Vægten forøges med henimod V-i Gang. Anmeldelsespligt og Dyrkningsafgift Efter Loven er enhver, der dyrker Tobak — udover nogle enkelte Planter alene til Pryd — , pligtig at anmelde Dyrknin- gen, senest inden Udgangen af Juli Maaned det paagældende Aar, til Vurderingsformanden i den Skyldkreds (Ejendoms- skyldvurderingen), hvori det dyrkede Areal er beliggende. Blanket til Anmeldelsen faas udleveret hos Vurderingsforman- den. I Tvivlstilfælde kan man henvende sig til Inspektoratet for Tobaksbeskatningen, Frederiksholmskanal 25, Kobenhavn K. Dyrkningsafgiften er 50 Øre pr. kg lufttørret Tobak. TOBAKSFRØ Højeste Kvaliteter i %(jddm å^ 7/1^ Plænegræsfrø ^ ^ Urie- og Blomsterlrø frv du £ame*v Løg og Knolde til Stue og Have Katalog tilsendes gratis paa Forlangende SVE^D LASSENS FRØHANDEL I Nørregade 6 . København K . Telefon Byen 7353 / 1941 udkommer S^^ tfin> M^ nu MOLDE: N En Bog paa cirka 300 Sider med Mængder af Billeder t behandlende bl. a. følgende Emner t Tobakkens Historie Tobakkens Økonomi Tobaksdyrkning og Fremstilling af Raatobak Tobaksvarernes Teknologi Tobakstilbehør Tobakkens Kemi Tobakken og Sundbeden Kunsten at ryge Tobakken og Poesien Tobaksanekdoter m. m. A. FRIGAST LARSEN FORLAG r En Bog med aaglig Oplysning og megen nyttig Viden, Men samtidig en Hyldest til det populæreste og mest demokratiske af alle Nydelsesmidler, Nprregade 13 . København K . Tlf, Palæ 4095