Fl BAD a bat DET EEE ei he VEN ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. TIENDE BIND. (ANDEN RÆKKE. FEMTE BIND.) MEDES TAVEER: 06723: FIGURER IT TEKSTEN- a is FE "lit å N Maton must KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONAER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. — N. T. KROYERS BOGTRYKKERI. 1913-1915, Redaktionen af dette Bind er besorget af Dr. phil. I. C. Nielsen. INDHOLD. Forste Hefte (Oktober 1913). Kai L. Henriksen: Bemerkungen über einige dänische Elateridenee ee ren as! boils H. Schmitz: Beschreibung von Termitophora velocipes (Wasmann in litt.) einer termitophilen Phoride aus Vordenndienatbavleeleane patie ey cerca mt ree: Gori mer. Patamorites Budizi ni sp... 2225)... . Esben Petersen: Addition to the knowledge of the Neu- ropterous insect fauna of Corsicall ....-....... MincnewWeddelelSer rane es Fehawatl creed GSS KE ten RENEE ES ee Andet Hefte (December 1913). E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik. HI. Undersogelser over Danmarks Billefauna i Dyreboer, særlig under- jordiske (avler 23) an nn: Tredie Hefte (April 1914). Vilhelm Bonner: Frohostende Myrer i Danmark ..... J. P. Kryger: En Myg, der angriber en Sommerfugl . . Oluf Jacobsen: Nye og sjeldne danske Teger...... Kai L. Henriksen: Om nogle for den danske Fauna nye Eynipide-Gallen 20. A Sana nie. Will. Lundbeck: Nogle sjældnere samt nogle for vor KaunasnyesDipteres le en en, Bragandreuibidsskritteres.n some wa ee ar NindrewMeddelelsensss en was ee ee een Fjerde Hefte (Juni 1914). MindserMeddelelsera ua uw an. ne me. Esben Petersen: New Genera and Species of Mecoptera Entemolosiskgkoreningu wre au e. Esben Petersen: Enoicyla pusilla Burm. i Danmark ... H. ©. Holstebroe: Tillæg til „De danske Arter af Slægten @holevualeatseille sen kde. lease ete ls et . G. Worm-Hansen: Amagers Sommerfuglefauna 37 TIT 83 89 96 100 112 116 125 129 133 141 144 151 Femte Hefte (Januar 1915). J. G. Worm-Hansen: Amagers Sommerfuglefauna .... P. Esben-Petersen: Rhithrogena ussingi E. Peters and its.larva eee TEER Resp RESERVEDELE SSR ER ERR J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjeldneBillelarver 0. aa: er ne Victor Hansen: Danske Snudebiller. I. Slægten Sitona GER SEERE TE REN N RD DN MEN Tele ye H. ©. Holstebroe: De danske Arter af Slægten Colon Mindre Meddelelser SEE u eat ee eee P. Esben-Petersen: A Synonymic List of the Order Mecoptera =. 2357. SS OS Sat SES Ås SEE TNS aT ey Eas Gt J. P. Kryger: Cephalobaris eskelundi gen. et spec. nov. . Sjette Hefte (Juli 1915). J. D..Kryger: Cephalobaris eskelundi .. 2. 202202 Oluf Jacobsen: Nye og sjældne danske Teger. II.... Mindre Meddelelser) iy an. ieee vary cae eee Victor Hansen: Danske Snudebiller. II. Slægten Phyto- nomus-Schonhy Fa SAS Ha ee ee J. P. Kryger: Om nogle Zyganer og deres Snyltere . . . J. J. Kieffer: Über dänische Chironomiden ........ Syvende Hefte (December 1915). J. J. Kieffer: Über dänische Chironomiden......... Victor Hansen: Danske Snudebiller. HI. Slægten Dory- fomus\Steph. :. en. 2 co tile Ae eels sue Kø E ee ta ae Oluf Jacobsen: Fortegnelse over danske Cicader..... Victor Hansen: Trachyphloeus angustisetulus. n. sp... Anmeldelser ARE sng 0 ae On ia tere Cen bcs are Chr. Engelhart: Johan P. Johansen. Nekrolog ..... Entomelogisk-Eorening se u... be nde one en Fortegnelse over Entomologisk Forenings Medlemmer 1915 165 168 172 180 191 210 216 243 245 246 251 262 273 280 285 298 317 329 332 337 339 346 SKE MEDDELELSER UDGIVNE AF TIENDE BIND _ Ä FORSTE HEFTE | Ye Ne : Pr Indhold. Kai L. Henriksen: Bemerkungen über einige dänische Elateriden. pag. 1 Ja, Schmitz: Beschreibung von Termitophora velocipes (Wasmann in litt.) einer termitophilen Phoride aus Vorderindien (Tavle ll... . — 9 G eorg Ulmer: Patamorites Budtzi n. sp. . . . — 17 Esb en Petersen: Addition to the knowledge of Me Ne in- ns sect fauna of OK Si Caml escort er eA Mindre Meddelelser Se Bese RE SEE RR en a IO Ba anne nee EEE N RR ER NET TEA TER Die Gesellschaften, die mit der dänischen entom. Gesellschaft in Schriftenaustausch stehen, werden ersucht alle Sendungen an Herrn P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte, Dänemark, einzusenden. — Bemerkungen über einige dänische Elateriden. Von Kai L. Henriksen. Wahrend der Ausarbeitung einer Bestimmungstabelle fiir »Danmarks Fauna« über die Bupresten und Elateren Däne- marks bin ich auf Verschiedenes speziell Synonymistisches gestossen, an welches ich wiinschen konnte ein Paar Be- merkungen zu kniipfen. Von neuen Arten sind seit dem Verzeichnis Rye’s (1906) in Dane- mark folgende Sternoxien nachgewiesen worden: Trachys nana aus Hammeren, Bornholm (B.G. Rye und E. Rosenberg), Trixagus cari- nifrons aus Bremersvold, Lolland (dieselben), sowie auch gewis- sermassen Adelocera modesta Boisd., weil das Tierchen, welches Schigdte in »Danmarks Buprestes og Elateres« (1865) pag. 523 als Adelocera lepidoptera aus einem Zimmerhof in Kopenhagen erwahnt, gar nicht diese Art ist, sondern die tropische modesta. Von der wirklichen lepidoptera sind ja nur 4 dänische Stücke alle in der freien Natur gefangen (B. G. Rye, E. Rosenberg und A. West) und alle aus Jægerspris. 1. Die Adrastus-Art, die hier in Dänemark vorkommt, ist immer hier limbatus F. genannt worden. In den deutschen Fauna’en (wie z. B. Seidlitz’s Fauna baltica, Reitter’s Fauna germanica, Kuhnt’s Ill. Bestimmungstabellen der Käfer Deutschlands) wird diese Art als pallens Er. erwähnt, was sie ja auch ist, während der Name limbatus F. für eine südliche, nicht in Dänemark vorkommende Art be- ji 2 nutzt wird. Wegen der Liebenswürdigkeit des Museums Kiel’s habe ich das dort sich befindliche Typenexemplar Fabricius’s gesehen und sodann konstatieren können, dass Fabricius mit dem Namen limbatus die unsrige Art gemeint hat, dass sodann limbatus F. und pallens Er. Synonyme sind. — Übrigens er- wähnt Fabricius als Lokalität für limbatus gerade »Chiloniig, und auch Kiel liegt ja viel zu Nordlich für die Nordgrenze des sogenannten »limbatus«. Diese Art scheint somit einen neuen Name haben zu müssen. 2. Innerhalb der Gattung Agriotes wird ausser Arten wie lineatus, pilosus u. a. auch die Art aterrimus L. gefasst, freilich als eine eigene Untergattung, Ectinus, getrennt. Es scheint mir kein Zweifel darüber sein zu können, dass Ectinus als eine eigene Gattung aufgefasst werden muss; denn teils weicht ja Imago dadurch ab, dass die Stirnleisten die Labrum-Naht erreichen, was zwischen den nordeuropäi- schen Elateriden sonst nur in Synaptus vorhanden ist (die 2 Formen erinnern ja auch an einander in Körperform), — und teils, und dies ist das wichtigste, ist die Larve des aterri- mus ganz verschiedenes von den übrigen, eigentlichen Agri- otes-Arten gebaut; während diese — so wie sie gekannt sind — alle an 9. Abdominalglied einen grossen, runden, augen- ähnlichen Muskular-Eindruck darbieten, und die Muskular- Eindrücke an allen den vorhergehenden Gliedern ganz un- deutlich sind, hat die Ectinus-Larve keinen solchen augenähn- lichen Muskulatur-Eindruck an 9. Glied und an alle vorher- gehenden Gliedern sind die Muskular-Eindrücke von demselben Typus als bei den Melanotus- und Elater-Larven; mit einem breiten geriefelten Transversal-ast und einem lineären, aber deutlichen und tiefen Lateral-ast. 3. Innerhalb der Gattung Corymbites (im weitesten, alten Sinne) wird tesselatus L. immer”) als Synonym für sjaelandicus Müll. ausgeführt. In Wirklichkeit verhält es sich so, dass tesselatus L. = holosericeus Oliv. und sjaelandicus Müll. — tesselatus F . *) doch nicht in Seidlitz’s Fauna baltica. (>) [9] Sowie schon Schigdte (1865) darauf aufmerksam gemacht hat, kann die Beschreibung von tesselatus in Linné’s Fauna Sve- cica 2. Ed. pag. 208 (1761): »thorace obscure aeneo — elytris fuscis: maculis pallidioribus confertis — corpus subtus nigrum, supra etiam nigrum, sed quasi ex cinerea variegatum s. muri- num ex pilis vario ad lucem adspectu nitentibus — pedes picei s. ex rufo nigri« nur auf die erstgenannte Art gehen, während die letztere Art sicherlich von Linné in seine pecti- nicornis 2° eingeschlossen ist; der Unterschied, den er an der Farbe der 2 Geschlechter von pectinicornis macht: ? »magis aenea — elytris magis nigricantibus« und d »thorace et elytris magis saturate viret« deutet unbedingt daran. 4. Die Namen Hypnoidus und Cryptohypnus werden bei den verschiedenen Autoren bald über die eine, bald über die andere der 2 betreffenden Gattungen gebraucht, so dass was einer Hypn. nennt, nennt ein anderer Cryptoh. und um- gekehrt, weil jeder der 2 Verfasser (Stephens und Eschscholtz) der Namen in die ihrige, respective Gattung Arten der beiden Gattungen beschrieben haben. Wie Gahan (Ent. Month. Mag. 1907 p. 121) nachgewiesen hat, sollte der Name Hypnoidus der Gattung zufallen, an welcher die Art riparius F. gehört, weil Stephens in der Beschreibung der Arten von Hypnoidus diese Art zuerst behandelt. Dies wird mit der Namenvertei- lung übereinstimmen, die hier in Dänemark seit Schigdte gang und gäbe ist. Natürlicherweise konnte man über den Berg kommen, wenn man alle Arten in eine Gattung zu- sammen schluge, so wie es einige Autoren tun; ein solcher Unterschied aber, dass die Mittelhüften an (die unsere) Cryptohypnus nur von Meso- und Metasternum begrenzt sind, während an Hypnoidus auch das Mesepimer an der Begren- zung Teil nimmt, scheint mir nur Grund genug zu sein, sie als 2 wohlgeschiedene Gattungen anzusehen. Das erstgenannte Verhalten findet unter den dänischen Elateriden nur bei Lacon, Cardiophorus und Cryptohypnus statt. 5. Cryptohypnus pulchellus L. und sabulicola Boh. sollte nach Buysson Faune gallo-rhenane. Elaterides p. 236) *) Synonyme sein, sodann dass pulchellus der ¢, sabulicola das ~*) ich habe das Werk leider nicht gesehen. 1% 4 ? derselben Species bezeichnen sollte, und so sehen ja auch Reitter und Kuhnt an der Sache. Wie Gahan 1. c. nachge- wiesen hat, findet sich sowohl ¢ 6 als auch ? 2 von der beiden Formen, und auch ich hahe durch Dissektion der Hinterleibs- spitze von mehreren Exemplaren von pulchellus konstatieren können, dass jedenfalls von pulchellus sowohl då als 22 gefunden werden. (Von sabulicola konnte ich der Seltenheit wegen über keine Exemplaren verfügen). Die dänischen Lokalitäten der 2 Formen fallen ausserdem ge- wöhnlich nicht zusammen, es kann sodann gar kein Zweifel darüber sein, dass sie 2 Arten repräsentieren. Wenn pulchellus bei dem Strande gefunden wird, scheint er — wie C. En gel- hart in dieser Zeitschr. (2) 1. Bd. pag. 181 nachgewiesen hat — eine grössere, kräftigere und dunkleres gefärbte Form anzuhören (die extremsten sind var. arenicola Boh.) als die, welche sich in dem Binnenland, in Kiesgruben, Wanderdünen und anderen sandigen Stellen finden, und diese Strandform von pulchellus erinnert habituell an sabulicola. Es wäre ja doch vielleicht möglich, dass einer der Gründe dazu, dass sabulicola und pulchellus vermengt worden sind, eine Ver- wechslung von einer pulchellus-Strandform ? mit sabulicola sein könne. 6. Die Arten der Gattung Elater, speziell die mit rot- farbigen Elytren versehenen, sind immer schwierig zu de- terminieren gewesen, weil sie einander sehr nahe ste- hen; es ist ja sehr möglich, dass eine Aufziehen, durch mehrere Generationen der Tiere fortgesetzt, und mit sorg- fältiger Rechenschaft über die Nachkommen der einzelnen Tiere, zeigen würde, dass was man im Augenblicke für 2 — oder vielleicht mehrere — Arten hält, nur sind Variationen, die den Spaltungszahlen Mendel’s folgen. Es ist ja eine Schwierigkeit, dass die Arten einander so nahe stehen, schwie- riger aber wird es, wenn — wie in diesem Falle — man in den verschiedenen Länder verschiedene Tiere durch dieselben Namen bezeichnet. Ich habe die diesbezüglichen Arten in mitteleuropäische Stücke erhalten, von Herrn E. Reitter de- terminiert, so dass ich mit Sicherheit die dänischen und deut- 5 schen Namen unserer »roten« Elateren habe vergleichen und identifizieren können. Das Resultat ist umstehendes, indem ich für Dänemark die Behandlungen von Schigdte (1865) und Rye (1903, mit seiner 2 Neubeschreibungen von 1905 ergänzt) benutze, für Deutschland und die russ. Ostseeprovinzen die von Seidlitz (1891), Reitter (1911) und Kuhnt (1912) Es ist sodann zuvörderst in betreff des Namens praeu- stus F. dass es sich divergierende Auffassungen geltend machen; es ist deshalb von Wichtigkeit entscheiden zu können, was Fabricius mit diesem Namen gemeint habe. Durch die zuvorderkommende Liebenswürdigkeit des Kieler Museum’s habe ich die 2 Fabrici’schen Type-Stücke zur Besichtigung gehabt, und es zeigt sich sodann, dass beide Auffassungen insofern berechtigt sind, als das eine Stück der einen Art, das andere Stück der anderen Art angehört, also — um z. Beisp. die Namen Seidlitz’s zu verwenden: 1 praeustus F. und i pomonae Steph.*) — Weil die Typen-Stücke sodann kein Resultat er- geben, ist es doch nichts übrig, als sich an die Litteratur zu wenden um zu sehen, was man die Zeiten hindurch gemeint hat. In Fabricius’s Entomologia systematica I p. 229 (1792) und auch in seinem Systema Eleutheratorum II p. 238 (1801) steht über praeustus; E. ater elytris striatis sangui- neisapice nigris — und diese zwei letzteren Wörter, die auch später näher hervorgehoben werden, müssen ja sicher- lich die erstere der zwei betreffenden Arten (Seidlitz’s praeustus F.) gelten, indem sie einen deutlichen schwarzen Spit- zenfleck besitzt, während die letztere (pomone Steph.) höch- stens nur hat die äusserste Spitze geschwärzt. — Herbst’s Beschreibung in Natursystem von Allerley Insecten T. 10, 60, 66, tab. 163 f. 4 (1806) war mir leider nicht zugänglich. — Panzer meint (Fauna Insectorum 174.24 (1796—1806) *) Das zoologische Museum Kopenhagens besitzt 3 Stücke eti- kettiert: praeustus Fbr. und zwar von der alten Sehestedt- Tönder Lund’schen Sammlung herrührend, von welcher Samm- lung wir wissen, dass »es durch und durch von unserem unsterblichen Fabricius determiniert ist«. Alle 3 Stücke ge- hören jedoch die letztgenannte Art. Dänemark. Deutschland und die russ. Ostseeprov. Rye 1903 u. 1905. Schiodte. Serdlitz: Reitter. | Kuhnt. | | A : | : sanguineus L. | coccineus Schid. sanguineus L. | sanguineus L. | sanguineus L. | sanguinolentus Schr. ephippium Oliv. sanguinolentus Schr. sanguinolentus Schr. | sanguinolentus Schr. *)cardinalis Schiö. | cardinalis Schiö. praeustus F. var. exsanguis | praeustus F. praeustus F. aster Rye 1905. | — — var. praeustus F. i dibaphus Schiö. | dibaphus Schiö. > satrapa Kiesw. | | cinnabarinus Esch. | lythropterus Germ. | sanguineus L. f cinnabarinus Esch. | cinnabarinus Esch. praeustus F. | praeustus F. pomonae Steph. pomonae Steph. | pomonae Steph. | | | | Hjorti Rye 1905. | | | | (= elongatulus F., Rye 1903). | % elongatulus F. + | = = pomorum Hbst. | | pomorum Hobst. | ferrugatus Lac. ferrugatus Lac. | | : + elongatulus F. elongatulus F. elongatulus F. *) Fowler’s coccinatus Rye. sicherlich, nach seiner Figur zu entscheiden, die letztere Art (pomon&). — Illiger's Bemerkung in Mag. f. Insecten- kunde IV Bd. 101.85 (1805), dass praeustus »durch die Ge- stalt des Halsschildes von E. sanguineus verschieden« ist, zeigt dass er an die erstere Art (praeustus) denkt, und so auch Gyllenhal in Insecta suecica I 417.46 (182 ) »elytris sanguineis apice summo nigris .... und »Thorax latitudine fere longior, supra minus convexus, creberrime & subtilissime punctulatus ....« — Die alten Autoren denken sodann mit praeustus Fabr. hauptsächlich an die Art, welche auch Seidlitz praeustus nennt, und unter den modernen Autoren ausserhalb Dänemark wird ja auch derselben Bedeutung gehuldigt. Es wird deshalb Grund sein festzustellen, dass diese Benen- nungsweise auch von den Dänen benutzt werden soll, dass wir sodann konstatieren, dass unsereasterRyeistdie Menklichre, Mabricische. praeustus- (Stamm- hOommusunid cardınalis-Schiö. nur die ung e- fleckte Varietät von dieser (Seidlitz’s var. exsanguis Esch. die jetzt aber vielleicht besser var. cardinalis Schiö. heissen durfte) und nicht, wie Schwarz (in Wytsmans Genera Insectorum pars 46) meint, einer Sammelbegriff von pomone St. und praeustus F. — Die letzte Frage bezieht sich auf die andere der von Rye (1906) aufgestellten neuen Arten: Hjorti Rye. Dass sie artsverschieden von pomorum, mit welcher sie in mehreren dänischen Sammlungen vermengt gestanden hat, scheint — wenn man nur nach den äusseren Karakteren urteilen soll (und sich auf keine Ausbrütungsversuchen stützen kann) — ganz sicher zu sein, wenn sie freilich auch pomorum so nahe steht, als 2 distinkte Arten stehen können. Von pomorum trennt sie sich ausser durch ihre ein wenig hellere gelblich-braune Farbe der Elytren auch durch das relativ un- gewöhnlich kraftige 2. Fühlerglied und das bei dem 3 (nicht der 2 wie Rye sagt) sehr kurze und breite 3. Fühlerglied. Das 3. Fühlerglied kann in den verschiedenen Elaterarten zwar etwas variiren, auch in pomorum, aber das Benehmen des Hjorti 3 liegt ja so weit ausserhalb der Variations-grenzen, die ich für pomorum gesehen habe, dass sie nicht vermengt 8 werden können (das 2 des Hjorti ist hingegen recht schwie- rig von pomorum zu scheiden). Es wäre ja eine Möglichkeit, dass Hjorti identisch mit elongatulus Oliv. sein könne, die sonst nicht aus Dänemark gekannt ist; von dieser Art aber scheidet sie sich durch die Grösse, die ganz der der pomorum entspricht, durch das Verhalten, das die Elytren nimmer eine schwarze Spitze besitzen, und durch die obengenannte Form des 2. und 3. Fühlergliedes, so bis auf weiteres müssen wir es für eine gute Art halten. Zwar ist es sodann merkwürdich, dass elongatulus nicht bei uns nachgewiesen ist, trotz dem dass sie von Norddeutschland, England und von Skandinavien bis Lapland aufgeführt wird. Oktober 1912. Beschreibung von Termitophora velocipes (Wasmann in lilt.), einer termitophilen Phoride aus Vorderindien. Von H. Schmitz S. J. (Sittard, Holland). Mit Tafel I. In seiner im Jahre 1902 veröffentlichten Abhandlung: Termiten, Termitophilen und Myrmekophilen gesammelt auf Ceylon von Dr. W. Horn 1899, mit anderem ostindischem Ma- terial bearbeitet‘) erwähnt Wasmann Seite 159 des Nach- trages IV Neue Gäste von Termes obesus unter dem Stich- wort Phoridae »ein wahrscheinlich neues, flügelloses, mit Aenigmatias verwandtes Genus in einigen Exemplaren aus zwei Nestern (von Termes obesus, Khandala, Assmuth!). Diesem Tierchen legte er später im 189. Beitrag zur Kenntnis der Myrmekophilen und Termitophilen (Escherich, Termiten- leben auf Ceylon S. 402°)) den Namen Termitophora velo- cipes n.g.n.sp. bei. Eine Beschreibung wurde bis jetzt nicht veröffentlicht. Im Februar des laufenden Jahres 1913 empfing auch ich von P. Assmuth eine Sendung termitophiler Dipteren, Cecidomyiden und Phoriden. Es stellte sich heraus, dass die letzteren bis auf ein einziges Exemplar, das inzwischen von 1) Zoolog. Jahrbücher, Abt. f. Systematik Bd. XVII 99—164 Mar SIV V. ”) Biol. Centralblatt XXXI 394—412, 425—432 10 mir als Bolsiusia termitophila beschrieben wurde”), mit der von Wasmann bereits benannten Art identisch waren. Der Autor überliess es mir, diese neue Gattung und Art zu be- schreiben. Der Beschreibung liegen die besser konservierten Exemplare der diesjährigen Sendung zugrunde, doch habe ich auch die Stücke der Collectio Wasmann gesehen. Für sein freundliches Entgegenkommen spreche ich dem Herrn P. Wasmann meinen besten Dank aus. Während die Zahl der als myrmekophil bekannten Pho- ridengattungen schon ziemlich gross ist, wurden bei den Ter- miten erst wenige Gattungen als Vertreter dieser Dipteren- familie angetroffen: Eutermiphora M. Lea, Thaumatoxena Bredd. et Börn, (= Termitodeipnus Enderlein), Bolsiusia H. Schmitz, ferner die ganze Unterfamilie der Termitoxeniiae, deren bis jetzt bekannte Arten alle termitophil sind.*) Die Gesetzmässigkeit des termitophilen Vorkommens ist natürlich bei Bolsiusia noch fraglich, dagegen bei Termito- phora velocipes ganz sicher. Nicht bloss stammen die bishe- rigen Funde aus mindestens fünf verschiedenen Nestern, son- dern P. Assmuth betont auch ausdrücklich: »Alles, was ich an Phoriden geschickt habe, ist mitten aus dem Termitenhügel, in den Pilzgärten, gefangen. A. Charakterisierung der Gattung Termitophora. Termitophora ist der Gattung Puliciphora Dahl näher ver- wandt als Aenigmatias Mein. Dass Wasmann ihr 1902 eine besondere Verwandtschaft mit Aenigmatias Meinert zuschrieb, erklärt sich aus der noch unvolkommenen Kenntnis, die man damals von dem ganzen zu den Phoriden gehörigen Kreise ungeflügelter Formen hatte. Tatsächlich gehört Aenigmatias mit einigen später beschriebenen Gattungen (z. B. Aenig- 3) Zool. Anzeiger Bd. XLII (1913) 268—273. : “) Eine Ubersicht über die Termitoxeniinae gibt Wasmann, E. Revision der Termitoxeniinae von Ostindien und Ceylon, An- nales d. I. Société Ent. d. Belg. t. 57 (1913) 16—22. Auch der Aufsatz von E. Michl. Uber termitophile Dipteren in Mit. d. naturw. V. a. d. Univers. Wien IX Jahrg. 1911, 53—60, 8492 handelt nur von Termitoxeniiden (im Anschluss an Wasmann). 11 matistes Shelf.) zu einer besonderen Gruppe, die sich durch schabenähnliche Körperforn (Tribus Platyphorinae Enderlein 1908) unterscheidet. Diese ausgeprägte Schabenähnlichkeit ist bei Termitophora nicht vorhanden. Dass die Gattung Termitophora neben Puliciphora be- rechtigt ist, scheint mir nicht zweifelhaft; zeigt doch nament- lich der Bau des Abdomens zuviel Abweichendes, als dass man die vorliegende Spezies in der Gattung Puliciphora un- terbringen könnte. Folgendes sind die generellen Merkmale, soweit sie an den bisher ausschliesslich aufgefundenen W ei b- chen sich erkennen lassen. Der Kopf ist ähnlich wie bei Puliciphora gebaut, also mit hohem Scheitel, deutlichen Ocellen, Fühlergruben, Borsten am Vorder- und Hinterrande der Stirn und an der Augen- vorderecke. Nur sind die Augen erheblich kleiner, und der Hinterkopf ist nicht konisch, sondern eher konkav. Eine Halspartie ist daher äusserlich nicht sichtbar. Der Thorax des Weibchens ist verkümmert, flügel- und schwingerlos, mit schmaler Dorsalfläche, schief nach hinten und unten abfallender Hinterfläche, mit Borsten am dorsalen Hinterrande und an den Seiten. Der Hinterleib zeigt 5 Segmente und eine dreiglied- rige Legeröhre, ist oben stark chitinisiert, unten weichhäutig. Er weicht vom Puliciphora-Typus in folgenden Punkten ab: a) Das Tergit des eigentlichen ersten Abdominalsegmentes, das bei allen Puliciphora-Arten vorhanden, manchmal aller- dings nur sehr schmal ist (bei Puliciphora obtecta de Meijere neunmal, bei P. pusillima de Meijere fünfzehnmal kürzer als der nächste Ring) ist hier ganz rudimentär. Ich habe es überhaupt nur an einem in etwas maceriertem Zustande be- findlichen Exemplar der Wasmannschen Sammlung deutlich sehen können. Das erste für gewöhnlich sichtbare Tergit, das sich aufs engste an den Thorax anschliesst und durch be- sondere Länge auszeichnet (vgl. Abb.) ist also dem zweiten von Puliciphora homolog. Einen Beweis dafür bildet auch die Lage der halbkreisförmigen Drüsenspalte, die hier wie bei den Weibchen vieler anderer Phoriden auf der Oberseite 12 des Abdomens auftritt. Diese Spalte, die sonst stets, wie besonders de Meijere hervorhebt’) dem Tergit des fünften Abdominalsegmentes angehört, zeigt sich hier an der Basis der vierten Chitinplatte. Also gehört dieses scheinbar vierte Tergit in Wirklichkeit zum 5ten, das scheinbar dritte in Wirk- lichkeit zum 4ten, folgerecht das scheinbar erste morphologisch zum zweiten Abdominalsegment. b) Das sechste (scheinbar fünfte) Abdominalsegment, bei Puliciphora nur schwer zu erkennen und immer bloss weich- häutig, ist hier wohl ausgebildet und trägt dorsal eine eigene Chitinplatte wie die vorhergehenden. Diese Chitinplatte reicht jedoch nach hinten nicht bis ans Ende des Ringes und ist auch an den Seiten verkürzt. Von den häutigen Teilen des- selben Segmentes ist sie weniger scharf abgesetzt als die vorausgehenden Platten. Dazu trägt der Umstand wesentlich bei, dass bei allen vorhergegangenen Segmenten die Behaa- rung auf die Dorsalplatten beschränkt ist, während sie beim sechsten (scheinbar fünften) Segment auch auf die weiche Haut und sogar auf die Unterseite übertritt. c) In seiner Monographie der Phoriden betont Brues‘) als gemeinsames Merkmal der Gattungen Chonocephalus und Puliciphora, dass die Chitinplatten den Rücken des Hinter- leibes nicht völlig bedecken, sondern häutig gesäumt er- scheinen: abdomen with .... conspicuous, heavily chitinized dorsal ‘sclerites surrounded: by -a thinner meme branel.c.p.4). Wenn auch hierauf nicht allzu viel Gewicht gelegt zu werden braucht — es sind tatsächlich schon Arten in die Gattung Puliciphora aufgenommen worden, bei denen keine Hautsäume zwischen den dorsalen Chitinplatten frei bleiben — so bewirkt doch die Ausbildung dieser Platten bei den vorliegenden Termitengästen, bei denen sie nicht nur völlig aneinanderschliessen, sondern sogar jeweils an der Basis 5) J. C. H. Meijere, Uber die Metamorphose von Puliciphora und über neue Arten der Gattungen Puliciphora Dahl und Chono- cephalus Wandolleck. Zool. Jahrb. Supplement XV, 1. Band (1912) 141—154. 6) Wytsman, Genera Insectorum. Diptera, Fam. Phoridae 1906 by Charles T.\Brues. 13 übereinandergreifen, einen von Puliciphora ganz verschie- denen Habitus, der wohl die Errichtung einer besonderen Gattung fordert. Man vergleiche die Abbildungen von Puli- ciphora bei Wandolleck ‘) oder Brues mit der hier beige- fügten: dort inselartig auftretende Sklerite, die gegen den sonstigen Umfang des Hinterleibes fast verschwinden — hier ein festgefügter Rückenpanzer, der auch bei Exemplaren mit geschwollenem Bauch (s. unten) nicht merklich auseinander weicht. B. Beschreibung der Art. ? Die Farbe ist an Alkoholexemplaren auf der Oberseite des Hinterleibes eine Art Flohbraun, etwas heller sind Kopf und Thorax; Beine, Bauch und Ovipositor sind weissgelb. Getrocknet nimmt alles eine gleichmässig braunschwarze, glänzende Färbung an. Die Länge beträgt einschliesslich der Legeröhre bei einem grossen Stücke (es sind grössere und kleinere vorhanden) 1,6 mm, wovon etwa 0,19 mm auf den Kopf, 0,11 mm auf den Thorax, ca. 1 mm auf den Hinterleib und 0,28 mm auf die Legeröhre kommen. Das Verhältnis der Hinterleibsringe zueinander ist, an der Rückenkante des abgebildeten Tieres ge- messen, wie 48: 32: 36: 22: 20. Der Kopf ist circa 0,196 mm lang, 0,315 mm breit und 0,266 mm hoch. Die breite Stirn fallt von dem hohen Scheitel in steilem Bogen nach vorne ab, die behaarten Facettenaugen stehen an den äussersten Kopfseiten. Die Wangen erscheinen bei Seitenansicht unterhalb der Augen ziemlich schmal, gehen aber weit auf die Unterseite des Kopfes hinab. Die Anzahl der einzelnen, kugelig gewölbten Facetten schwankt um 50 herum. Die drei Ocellen am Scheitel sind deutlich, doch nicht gerade auffallend. Borsten sind am Kopf folgende vorhanden: Am Hinter- rande zwei am Scheitel hinter den Ocellen, nicht ganz so 7”) B. Wandolleck, Die Stethopathidae, eine neue fiügel- und schwingerlose Familie der Diptera. Mit 2 lith. Tafeln. Zool. Jahrb. Abt. f. Syst. Bd. XI 1898) 412—441 14 weit auseinanderstehend wie die zwei hinteren Ocellen, aus- serdem nur 2 Borsten jederseits, die so angeordnet sind, dass die weiter nach aussen stehende gerade soweit von der in- neren und oberen entfernt ist wie diese von der Scheitel- borste. Am Vorderrande der Stirn in der Mitte vier Borsten, deren Fusspunkte ein Trapez bilden; die zwei vorderen sind nach vorne umgelegt. Ausserdem in einiger Entfernung vom oberen Rande der Fühlergrube jederseits noch eine Borste. Der untere Rand der Fühlergruben trägt eine Reihe von 4 (oder 5?) Borsten, deren äusserste der unteren, vorderen Augenecke genähert ist. Die übrige Kopffläche ist ganz unbeborstet und weitläufig behaart. Das zweite Fühlerglied ist in der gewöhnlichen Weise im dritten, kugeligen verborgen. Letzteres trägt eine lange ge- gliederte und gefiederte Borste. Die Grundglieder dieser Fühlerborste sind von sehr ungleicher Länge: das zweite ist äussert kurz und kaum länger als breit. Die Palpen sind zylindrisch, ein wenig gebogen, apikal etwas dicker als am Grunde, an der Aussenseite und unten beborstet. An der Spitze stehen nahe beieinander zwei starke etwas nach aussen und oben gebogene Borsten, etwas ent- fernt davon am Aussenrande eine ebensolche dritte und neben ihr mehr auf der Unterseite eine vierte. Alle diese Borsten sind in der für Phoriden charakteristischen Weise behaart bezw. verzweigt. Ausserdem sind die Palpen noch mit einigen kleineren glatten Borsten und feineren Haaren besetzt. Der Thorax erscheint von oben gesehen quer, das Verhältnis der Länge zur Breite ist 7 : 19, hierbei die Breite zu messem zwischen den beiden Borsten in der Mitte des Seitenrandes. Von der Seite präsentiert er sich als ungleich- seitiges Trapez mit sehr schief gelagerter hinterer Seiten- fläche. Seine Dorsalfläche ist ähnlich wie der Kopf fein be- haart, am Hinterrande stehen ausserdem 4 oder 5 längere Borsten. Viel auffallender und stärker sind die Seitenborsten, je eine jederseits ungefähr in der Mitte des Seitenrandes und eine etwas tiefer und weiter nach hinten in der Gegend 15 der Mesopleuren. Diese Borste erhebt sich aus der Mitte eines hellen Kreises, eine Eigentümlichkeit, die sonst bei dieser Art nicht wiederkehrt. Je eine kurze Borste steht ferner unmittelbar neben dem Prothorakalstigma und ganz unten in der Vorderecke dicht über die Vorderhüften. Die Beine sind von kräftiger Ausbildung. Die Schenkel sind ein wenig von der Seite zusammengedrückt. Die Vorder- tibien haben keine Endsporen, die mittleren haben einen und die hinteren je zwei, von ungleicher Grösse. Die Hin- tertibien sind schwach gebogen. Die Tarsen sind verhältnis- mässig lang. Nur die Metatarsen der Hinterbeine sind merk- lich verbreitert und auf der Innenseite mit 5'/» Querreihen von Haaren besetzt. Neben diesen Querkämmen stehen nahe der Vorderkante 10 stärkere Borsten in einer Längsreihe. Auf der Aussen- bzw. Hinterseite des Metatarsus gewahrt man vier Longitudinalreihen von pallissadenartig nebeneinander- stehenden Haaren, von denen besonders die zwei mittleren sehr auffallend sind. Ahnliche Bildungen kommen auch auf den Metatarsen und anderen Tarsgliedern der übrigen Beine vor, mit Ausnahme der Querkämme. Die Krallen sind lang, dünn, sichelförmig gebogen. Die Pulvillen sind gefiedert und das Empodium scheint borstenförmig zu sein. Der Hinterleib zeigt fünf Segmente und eine weich- häutige, dreigliedrige Legeréhre*). Am oberen Ende der letzteren befinden sich die ovalen, am Rande behaarten End- lamellen. Jedes Segment wird oben von einer Chitinplatte, an den Seiten und am Bauche von weicher, samtartiger Haut be- grenzt. Letztere erscheint bei sehr starker Vergrösserung mit unendlich vielen schwarzen Häkchen besetzt. Nur das letzte Segment ist grossenteils weichhäutig, da hier die Platte nur einen kleinen Teil der Dorsalfläche einnimmt. Die Tergite sind gleichmässig fein behaart, stärkere Haare an den Hinterrändern sind nicht vorhanden. Uber die Längen- verhältnisse, die Homologie der einzelnen Segmente, die Rü- °) Diese ist nicht immer so weit vorgestreckt, noch so gebogen wie bei dem abgebildeten Ex. 16 ckendrüse u. s. w. vergleiche das bei der Charakterisierung der Gattung Gesagte. Die Stigmen sind vorn am Seitenrande eines jeden Seg- mentes sichtbar, nur beim vordersten stehen sie weiter rück- wärts, fast in der Mitte. Unter den vorliegenden Exemplaren sind einige mit stark geschwollenem, andere mit eingefallenem Bauche. Ein solches ist das abgebildete Tier, während eines der dickbauchigen Exemplare zu Serienschnitten verwandt wurde, für deren tadellose Anfertigung ich dem hochw. Herrn P. H. Bolsius S. J. zu vielem Danke verpflichtet bin. A priori musste man erwarten, dass das Geschwollensein des Bauches auf Träch- tigkeit hinwies, zumal auch bei Betrachtung des Abdomens in durchfallendem Licht ein ovaler Körper wie ein riesiges Ei durchschimmerte — es zeigte sich aber in den Schnitten, dass es sich um den sehr grossen, prall gefüllten Saugmagen handelte, der diese Erscheinungen veranlasste. Man würde also die dickbauchigen Tiere mit Unrecht als »physogastre« bezeichnen. Der Ausdruck lässt sich schon darum nicht an- wenden, weil die Intersegmentalhaut dorsal zwischen den Chitinplatten auch bei diesen Exemplaren fast gar nicht her- vortritt. Das müsste aber doch zum mindesten der Fall sein, um die Anwendung des vielgebrauchten Terminus »Ph y- sogastrie« zu rechtfertigen.’) Lebensweise. Die Art ist ein gesetzmässiger Gast von Odontotermes obesus Ramb. Sie wurde bisher nur in Khandala, Präsidentschaft Bombay im Monat Mai gefunden. 9) Echte Physogastrie ist meist auf Hypertrophie der weiblichen Geschlechtsdriisen oder des Fettgewebes zurückzuführen. Sie kann zwar auch durch Schwellen des Verdauungsapparates be- gründet sein; dieses muss dann aber dauernd, nicht zufällig und vorübergehend auftreten, damit ihm wirklich eine morpho- logische Bedeutung zukomme. Tavle 1. A. Rosenberg typ. Termitophora velocipes n. g. n. sp. 10 Bd. Entom. Medd. H. Schmitz del. Potamorites Budtzi n. sp. Von Dr. Georg Ulmer, Hamburg. Dorsalflache des Kopfes schwärzlichbraun, die Ränder (nach den Augen und nach hinten hin) hell, bräunlich; Pro- notum und Mesonotum braunschwarz, letzteres in der hinteren Partie und auf zwei Längstreifen der mittleren Partie bräunlich; Mesonotum und Basis des Hinterleibs braun; Hinterleib im übrigen schwärzlich, mit grau- oder gelbrötlichen postsegmen- talen Rändern. Behaarung auf Kopf und Brust schwarz. Unterfläche von Kopf und Brust braun. Fühler länger als der Vorderflügel, dünn; das Basalglied dick, kürzer als der Kopf; Fühler dunkelgelb bis gelbbraun, auf allen Gliedern (mit Ausnahme des ganz dunklen ersten) sehr deutlich breit schwarzbraun geringelt, so dass die hellere Grundfarbe schmä- lere Ringe bildet als die dunkle Färbung. Taster dunkelbraun, die Spitzen der Glieder gelb. Beine gelbbräunlich, mit schwar- zen Dornen, die Hüften dunkler braun; erstes Glied der Vor- dertarsen länger als das zweite; letzte Tarsalglied der Hinter- beine ohne schwarze Dornen; Spornzahl 1,2,2. Vorderflügel wie bei Potamorites biguttatus Pict. geformt, am Apicalrand etwas deutlicher wellenförmig ausgeschnitten; Färbung mehr einer stark gezeichneten Ecclisopteryx guttulata ähnlich; Mem- bran graugelblich, in der Umgebung des Radius und des Cu- bitus (von diesem an bis zum Postcostalrand) dunkelgrau- braun, mit zahlreichen gelblichhyalinen, gelb behaarten Punkt- makeln, die in den Längsräumen hinter dem Cubitus und in den Apicalzellen am deutlichsten sind; Behaarung im übrigen schwärzlich, mit gelb gemischt, nicht sehr dicht; Adern stark 2 18 hervortretend, nur Sector Radii und Media zarter; am Thy- ridium und am Arculus ein deutlicher hyaliner Fleck. Hinter- fliigel weisslich hyalin, irisierend, ganz wenig gelblich behaart; Adern schwach hervortretend, hellbräunlich; Randwimpern des Vorderflügels graubraun, mit gelb am Apicalrand gemischt. Im Vorderflügel ist die Discoidalzelle so lang wie ihr Stiel; Apical- zelle I etwas länger als II; Zelle III, IV und V etwa gleich- Pion lang, kaum länger als II. Im Hinterflügel ist die Discoidal- zelle länger als ihr Stiel; Apicalzelle I ganz wenig länger als bei Potam. biguttatus; Zelle II kürzer als I, Zelle III so lang wie Il, manchmal (linker Flügel) sogar spitz. Keine Faltentasche (!), aber zwei mit langen gelben bis braunen Haarborsten besetzte Warzenreihen vorhanden, davon die eine nahe dem Cubitus (bis zur Basis von Gabel 5), die andere nahe der vierten Analader (im vorhergehenden Zwi- schenraum) ; ähnliche Haare bedecken fast den ganzen Jetzten Zwischenraum. — Genitalorgane des & nicht weit vorragend; IX. Tergit in der Mitte des Hinterrandes rundlich vorgezogen und dort mit schwarzen Dörnchen bedeckt (Fig. 1, 2); Appen- dices praeanales kurz, walzenförmig, mit abgestutzter, etwas vertiefter Endfläche, schwärzlichbraun (Fig. 1. lateral, Fig. 2. 13 dorsal), kurz behaart; Klauen des X. Segments schwarz, in Lateralansicht (Fig. 1.) hakenförmig dorsalwärts umgebogen, an der Biegung aussen mit 2 Börstchen; Genitalfüsse kurz, schwärzlich, am Hinterrande und am Seitenrande sehr lang behaart; in Dorsalansicht (Fig. 2) erscheinen sie ausgehöhlt, ohrförmig, der Lateralrand stark gewulstet, dunkler, die ver- tiefte Innenfläche dünner plattenartig, heller; in Lateralan- sicht (Fig. 1) sieht man nur die stärker chitinisierte laterale Partie, die etwa dreieckige Gestalt hat. — ? unbekannt. Körperlänge: 10 mm; Flügelspannung: 28 mm. Material; 1 3, Corsica, V. Budtz, 1912, leg.; aus der Sammlung der Herrn Esben Petersen mir freundlichst über- lassen. NB. Die Art ist keine echte Potamorites; die langen Fühler, die fehlende Faltentasche, die Genitalfüsse des & würden später die Aufstellung einer neuen Gattung wohl recht- fertigen. Q# Addition to the knowledge of the Neuropterous insect fauna of Corsica. II. By Esben Petersen, Silkeborg. During the summer 1912 Mr. V. Budtz has forwarded to me large lots of Neuropterous insects, collected on Corsica, and as he not only has re-found several of the species described by Hagen, but also found undescribed species, it seems to me that his endeavours to encrease our knowledge to the fauna of the island are worth the following notes. Odonata. The number of species here recorded is not a great one, only 11 species are found in the collections. Ed.de Selys- Longchamps quotes 24 species in his »Catalogue des Nevropteres Odonates de la Corse« (Ann. Soc. ent. de France, 1864, pag. 35). Of the below cited species two are not in- cluded in the »Catalogues, viz. Æschna mixta and Agrion cerulescens. 1. Orthetrum brunneum Fonsc. A fine series of males; I have not seen any female from Corsica. 2. Orthetrum coerulescens Fabr. Several specimens of both sexes. 3. Crocothemis erythraea Brullé. A good number of males were present, but only few females. 4. Sympetrum striolatum Charp. A long series of speci- mens of both sexes. Bil 5. ZEschna mixta Latr. One specimen, ¢. As far as I know, it is the first record of that species from Corsica. 6. Calopteryx virgo Lin. This species was well represented in the collection. 7. Calopteryx hemorhoidalis v. d. L. There were pre- sent long rows of this beautiful species. The female is a very fine looking insect, especially when the dark co- lour at the tip of fore wing is present. 8. Sympycna fusca v. d. L. Several females and one male. 9. Pyrrhosoma tenellum Vill. Two specimens, males, were present. 10. Ischnura genei Pict. Of this very interesting species seven males and one female were found in the collections. 11. Agrion czrulescens Fonsc. One specimen, male, was found. Ephemerida. The Ephemerid fauna of Corsica seems to be a rich one, and it is very interesting that nearly all the species described by Hagen are re-found. Rev. A. E. Ea- ton has looked upon specimens of Ha- brophlebia modesta and H. nervulosa, and he communicates that they agree with the a descriptions, but he has not had the op- portunity of comparing them with the type-specimens, which are placed in the collection of the lateR. MacLachlan. 1. Habrophlebia budtzi Peters. (Thraulus Budtzi Petersen, Ent. Med. Kgbenhavn, 1912, pag. 349). This species was described from a single specimen, male, the genitalia of which were shrivelled. As I have got four specimens more, I can see, that the species must be placed in Habro- : Bier le phlebia, and next to Habrophlebia Habrophlebia budtzi. lauta Mac Lachl., to which species Forceps and penis, seen from above. shassemtchsslikeness, Due from nen seen romide 22 which it differs by the paler colour of thorax and tibiæ and by the strongly curved anal veins. I have in my collection a Spanish specimen of the species, received under the name Habrophlebia fusca Curt. 2. Habrophlebia modesta Hag. (Potomanthus modestus Hagen, Ann. Soc. Ent. Franc. 1864, pag. 39). In the col- lections of Budtz there were three males and one fe- male, all imagines. The species is very easely recogniz- able by the strong yellowish tinge on the wings, espe- cially along the front margin of the fore wings. Also the pitchy brown veins and its greater size are good spe- cific characters. The costal area of fore wing contains about 11—13 well defined cross veins before the ptero- stigmatic space, while this contains about 10—12. 3. Habrophlebia nervulosa Eaton (A revision. Monogr. of recent Ephemeridae or Mayflies, 1883—88, pag. 117). Of this species hitherto only found in Portugal there is a long series. Although it is no easy matter to deter- mine dried specimens of Habrophlebia, because the co- lours are liable to vary greatly with the direction, in which they are held to the light, what also Eaton has stated, I refer the specimens to this species. A good character, I think, may be found in the shape and nervation of hind wing, and of course also in the shape of anal appendages of the male. 4. Baétis pumilus Burm. A large series of males and a few females. 5. Baétis binoculatus Linn. A few specimens. 6. Ephemerella ignita Poda. Several specimens. 7. Rhithrogena eatoni Peters. (Ent. Medd. København, 1912, pag. 352). Of this species there was present a fine lot. It is the smallest known species of the genus. 8. Rhithrogena insularis n. sp. ¢ (dried). Thorax brow- nish black with some yellowish brown spots on the sides (in some specimens the colour of thorax is castaneous brown). The abdominal segments dorsally brown (with 23 a reddish tinge), becoming darker towards their hind margin, which as the front margin is bordered with yel- wish white. The stigmate are enclosed by a dark oblique spot, most distinct in the three apical segments. The 8th and 9th segments without yellowish white borders. The venter of abdomen paler than the dorsum; the 2 or 3 api- cal segments with a strongly yellowish red tinge and with a more or less darker marking in the centre of the segments. Forceps dark brown. The sete dark brown with indistinct blackish annulations at the joinings. Legs (held up against the light) palg yellowish brown with blackish knees, blackish apex of tibie and tarsal joints, and with a brownish red band in the middle of the fe- more. Wings hyaline with dark brown nervures (especial- ly the costa, subcosta and radius in the fore wing). The cross veins in this area are crossed or forked. 2. The thorax and the abdomen paler than in the male. Lenght of body d 7—11 mm; fore wing 9—12 mm; sete 29 mm. Length of body 2? 7—10 mm; fore wing 10—12,5 mm; sete 14 mm. Several males and a few females were present. The species has some likeness to Rhithrogena alpestris Eat.; but the distinctly banded femore and the yellowish mar- ginal area with the darker pterostigmatical region make it easely recognizable. 9. Eedyurus corsicus Peters. (Ent. Medd. Kgbenhavn, 1912, pag. 351). Several specimens of this species were present. . Ecdyurus fallax Hag. Two males and two females, all in poor condition, were present in the collections. The species is hitherto only known from Corsica (Hagen) and from Sardinia (Costa). The specimens agree very well with the descriptions given by Hagen and Eaton. In the female the venter of ninth segment is very much _prolongated and formed as a spout. Fig. 3. Habrophlebia modesta. Hind wing. Fig. 4. Habrophlebia nervulosa. Forceps and penis, seen from above, Fig. 2. Habrophlebia modesta. Forceps and penis, seen from above; a penis, seen from side. Fig. 6. Rhithrogena insularis. Last abdominal segment, seen from below. Fig. 5. Habrophlebia nervulosa. Hind wing. DE DET (o>) Plecoptera. Chloroperla grammatica Scop. I refer three specimens to this species. . Isopteryx burmeisteri Pict. A long series of specimens were present. Nemura fumosa Ris. A few males and several females were present. The five mentioned females (Ent. Medd. 1912, pag. 352) belong here. I have made microscopical preparations, mounted in Canadian balsam, of the anal parts of male and female, so I am sure in my determi- nation. Leuctra budtzi Peters. (Leuctra Budtzi Petersen, Ent. Medd. Kgbenhavn 1912, pag. 352). Several specimens were present. Copeognatha. Amphigerontia bifasciata Latr. One specimen. Tricadenotecnum sexpunctatum Linn. One specimen. Trichoptera. Limnophilus auricula Curt. Two specimens. Limnophilus affinis Curt. One specimen. Limnophilus lunatus Curt. One specimen, female. Limnophilus griseus Linn. One specimen, male. Stenophylax permistus Mac Lachl. One specimen, female. Potamorites budtzi Ulm. One male; vide this volume pag. 17. Sericostoma clypeatum Hag. Three males and four females. Micrasema togatum Hag. Of this species, described by Hagen from a single male from Corsica, there were a few specimens. Silo sp. One female. Plectrocnemia geniculata Mac Lachl. One male and four females. Philopotamus ludificatus Mac Lachl. One specimen, male. 26 12. Philopotamus flavidus Hag. Of this species, only known from Corsica, there is a male. 13. Hydropsyche instabilis Curt. Five females. 14. Tinodes sp. One female. 15. Rhyacophila obliterata Mac Lachl. Two females. Megaloptera. Raphidia insularis Albarda. Two males and six females are present; the species is only known from Corsica and Sicily. Planipennia. The most interesting discovery from this order is Neur- orthus fallax and Micromus gradatus. Navas in »Quelques Névroptéres de Corse recueillis par M. G. Bénard« (Insecta, Rennes, 1912, pag. 34) mentions also Theleproctophylla au- stralis Fabr. and Creagris egyptiacus Ramb., but I have not seen the two species from the island. 1. Palpares libelluloides Linn. Two specimens, females, captured at Ajaccio. 2. Macronemurus appendiculatus Latr. One female. Ascalaphus corsicus Ramb. Three females. 4. Osmylus maculatus Fabr. A long series of fine spe- cimens. 5. Neurorthus fallax Ramb. (Mucropalpus fallax Rambur, Histoire naturelle des Insectes, 1842, pag. 422; Neurorthus iridipennis Costa, Atti dell’ Accademia di scienze fisiche e matematiche, Vol. I, 1863, pag. 32, pl. III, fig. 7; Sartena amoena Hagen, Ann. Soc. Ent. de France, 1864, pag. 41). Of this very interesting insect there is a fine series. The species was originally described by Rambur and Costa from Sardinian specimens, and later on. by Ha- gen from Corsican examples. Since R. MacLachlan (Trans. Ent. Soc. Lond. 1898, pag. 163) records it from Algeria and Bulgaria. 6. Megalomus pyraloides Ramb. A single specimen was present. 5 27 7. Hemerobius micans Oliv. Five specimens. 8. Hemerobius nitidulus Fabr. One specimen, female, has been found. 9. Hemerobius inconspicuus Mac Lachl. One specimen, 10. Whe male, of this very pretty insect is present; its size is small, and the expanse of fore wings is only 8,5 mm. Micromus variegatus Fabr. Four specimens. Micromus gradatus Navas (Broteria, Serie Zoologica fasc. II, 1912, pag. 112; Insecta, Rennes, 1912, pag. 34). In my former publication I stated that Mr. Budtz has found one male and two females of a new species of Micromus. Later on Navas has described the species under the name gradatus. In the collections from 1912 is a small series of specimens belonging to this species. Chrysopa vulgaris Schneid. Several specimens. Chrysopa tenella Schneid. Three specimens; the spe- cies is also recorded from Corsica by Hagen. Dilar sp. Two females and eleven males are present of Prothorax (female and male) with protuberances of a species of Dilar from Corsica. a species, which I think probably may be a new and un- described one, and if so, I will propose to name it budtzi. The specimen mentioned as D. nevadensis in Ent. Medd. 15. 16. 28 1912, pag. 349 is included here. In »Mem. Real. Acad. Cienc. Art. de Barcelona« Vol. VII, 1909, pag. 636, Navas gives a monograph of the hitherto known species of Dilaridae, and there he describes amongst others a new species, D. corsicus, from a single female (Lond. Mus.) from Corsica. I have compared my specimens with his Fig. 8. Genitaliz (seen from below) of a male of Dilar from Corsica. description, and in the most parts they agree weil with it, f. inst. in the shape, nervation, and colouring of wings; but the arrangement of protuberances on thorax is an other. Conwentzia pineticola Endl. One specimen. Coniopteryx tineiformis Curt. Seven specimens. Mindre Meddelelser. _I internationale Entomologische Zeitschrift Guben Nr. 51 d. 22. Marts 1913 refereres folgende fra Berliner Entomolo- gischer Vereins Møder d. 5. Decbr. 1912 & 9. Januar 1913. ”f> 12. Herr Fässig demonstriert einige interessante For- men bekannter Arten, unter anderen: Lycaena argus L. aus Bornholm; was dort häufig, alle 2 2 oberseite blau mit dunklem Rande und roten Randflecken auf den Hinterflügeln, ebenso gehörten alle ? ? von L. icarus Rott zur f. amathystina Gillen. Herr Ziegler fing ähnliche Stücke auf dem Kullengebirge in Schweden. */1 13. Herr Fässig hat noch einmal die schon früher ge- zeigten blauen Lycaena 22 aus Bornholm, über deren Zu- gehörigheit zu L. argus L. oder argyrognomon Bergstr. Zweifel bestehen konnten, mitgebracht, nebst Vergleichsstücken dieser beiden Arten, darunter L. argyrognomon aus Woltersdorf bei Berlin. Die Bornholmer Stücke gehören offenbar zu argus L., sie zeigen auch den Mittelpunkt auf den Vorderflügeln. Diese bis gegen den Vorderrand der Vorderflügel hin ganz schwarz- blauen ? 2? flogen, und zwar nur in dieser Form, zu Hunderten im August, leider wurde nicht ein einziges ¢ mehr erbeutet. Weiter bemerkt Vortr., dass er Larentia picata, Hb. am gleichen Fundort und zu gleicher Zeit gefunden habe, während z. B. Berge-Rebel p. 353 angeben: »in 2 Generationen im Maj und Juli oder Juni und September«. Möglicherweise kommen dort aber die Thiere nur im August vor, da Pfützner für Brandenburg und Bartel-Herz schon für Berlin nur Juni und Juli als Flugzeit angeben. 30 Ved Undersøgelsen af mine Lycaena argus ? og icarus ? fra Bornholm viste det sig, at de ligeledes tilhgre de oven- nævnte Former, hvorimod mine ¢¢ ikke afvige synderligt fra mine andre ¢¢ af disse 2 Arter. Desverre er mit Materiale af disse Arter fra denne Lo- kalitet kun ringe, men sandsynligvis vil senere Fangster be- kr&fte Hr. Fässig’s Meddelelser. L. picata findes her i Danmark vist kun i Juli og August. Faaborg, 24. Marts 1913. G.S. Lasten: + Rhizophagus perforatus Er. Af denne for vor Fauna nye Art har jeg sigtet 4 Stkr. ved Roden af gamle Piletr&er ved Damhussgen °/s 1911. Endvidere fandt jeg blandt nogle magasinerede Dyr i min Samling 2 Stkr., signerede Kgben- havn 1903, uden at jeg nermere kan erindre, hvor jeg har fundet dem. + Montoma brevicollis Aube. 1 Stk. sigtet af en Kom- postdynge i Valby “/1o 1910. Maaske overset paa Grund af nogen Lighed med picipes Hrbst., som den staar meget ner. Odacantha melanura L. Virum Mose, talrig i April og Maj. Batrisus venustus Reich. Kjeld Skov '*s 1913, sigtet 13 Stkr. af Muld fra en hul Eg, Pselaphus dresdensis Hbst. Ketset 1 Stk. ved Hgj- bjerghus Sø, Øst for Rude Hegn */s 1913. Euplectus bicolor Denny. Kjeld Skov '*/s 1913 enkelt i Muld under Egebark. Euthia plicata Gyll. Christianss@de Skov, ketset 3 Stkr. omkring smaa Tuer af Formica rufa °ls 1913. Euthia Schaumi Kiesw. I Lersgen, hvor denne Art tid- ligere er taget enkeltvis ved Ketsning, optraadte den i Aar 1 stort Antal over hele det med Skraldedynger opfyldte Terreen mellem Tagensvej og Lyngbyvej, idet man kort før Solned- gang i Dagene fra 5—20 Septbr. kunde ketse den paa lave Planter og nedbanke den af Buske. Neuraphes rubicundus Schaum. Ketset 1 Stk. ved Malmmosevej i Holte */« 1913. 31 Euconnus denticornis Müll. Ketset nogle faa Stkr. i Christianssede Skov °/s, og i Maglemer Skov ”/6 1913. Euconnus rutilipennis Müll. Sigtet 1 Stk. ved Esrom Sø "ls 1913. Agathidium nigripenne Kug. 1 Stk. Skaanshave Skov Nord for Maribo '”/s 1913. Anisotoma silesiaca Kr. Paa en Ekskursion til Ravns- holt Hegn **/s 1913 sammen med Hr. cand. jur. Victor Hansen og Hr. Toldass. Schaltz ketsede vi om Aftenen mellem Kl. 6 og 7'/2 tilsammen c. 40 Stkr. af denne ellers ret sjeldne Art. Hydnobius punctatus Sturm. 3 Stkr. i Maglemer Skov 22/6, 1913. Choleva angustata F. 1 Stk. Rude Hegn ”/s 1913. Hister terricola Germ. 1 Stk. taget flyvende ved Mid- dagstid i Holte */s 1913. Cercus rufilabris Latr. Lyngby Mose ”/6 1899, Lersø */s 1905 og Kjeld Skov '*/s 1913, hver Gang 1 Ekspl. Carpophilus dimidiatus F. Af denne kosmopolitiske Art har jeg ketset 1 Stk. i Lersgen ”/6 1900 og sigtet 1 Stk. af en Kompostdynge paa Amager “/s 1913. Telmatophilus caricis Oliv. Ketset i stort Antal paa Carex ved Donse '/s 1913. Telmatophilus typhae Fall. I Antal paa Typha ved Hgjbjerghus Sø */s 1913. Telmatophilus Schönherri Gyll. 5 Stkr. Lyngby Sø °/a 1913, 2 Stkr. Maglemer Skov ”/6 1913. Lathridius rugicollis Oliv. 1 Stk. nedbanket af El ved Farum Sg 7 1913. Lathridius Bergrothi Reitt. Sigtet 1 Stk. af gammelt He i Fortunens Indelukke ‘/> 1913; nedbanket 1 Stk. af Pil i Lersgen */o 1913. Lathridius angulatus Mann. 3 Stkr. Lyngby Sø "Is 1913; 3 Stkr. Aagesholm ”/s 1913. Enicmus rugosus Hbst. 1 Stk. Kjeld Skov %/6 1913. Enicmus testaceus Steph. 1 Stk. Christianssede Skov Skov. °/s 1913; en lille Række i Muld under Egebark i Kjeld Skov */s 1913. 32 Cartodere elongata Curt. Af denne Art, som Hr. Told- ass. Schaltz for et Par Aar siden fangede i Antal i Daaser, som vare nedgravede i tet Granskov i Fortunens Indelukke, sigtede jeg i Aar paa samme Lokalitet en lengere Rekke af gammelt Hø ‘/o 1913. Melanophthaima truncatella Mann. Af denne Art, som hidtil ikke har veret fundet paa Sjelland, har jeg sigtet 3 Stkr. ved Boserup Strand */1 1899. Symbiotes latus Redt. Kjeld Skov '*/s 1913, 1 Stk. i Egesmuld; denne Art har ikke varet fundet her i Landet siden cand. Boye for over 40 Aar siden opdagede Arten paa Fyen. Throscus carinifrons Bond. 3 Stkr. Kjeld Skov '/s 1913. Ernobius abietinus Gyll. 2 Stkr. paa Granris i Gels Skov '/s 1913. Xestobium plumbeum Ill. 2 Stkr. Maglemer Skov ”/6 1913. Tetratoma anchora F. Skaanshave og Maglemer Skove, en lille Række, °-"”/s 1913. Apion dispar Germ. 1 Stk. Lynge Overdrev *"/s 1913. Apion stolidum Germ. Paa Diget udfor Kjeld Skov le 1913, 2 Stkr.; Skovred Dam °/s 1913, 8 Stkr.; paa en Mark ved Holte, ”/s 1913, 2 Stkr. Apion pubescens Kirb. Lundtofte Mark “/s 1913, 1 Stk., keetset. Coeliodes ruber Marsh. Skovrgd Dam, paa Eg, */s og ®»/s 1913, hver Gang en mindre Række; Ravnsholt Hegn *°/s 19133. 1. Stk. Ceuthorhynchus viduatus Gyll. Gels Skov */s 1905, 2 Stkr.; Grimstrup ved Maribo '*/s 1913, 1 Stk. Phytobius notula Thoms. Lyngby Sg ”/s 1913 (2 Stkr.) , Virum Mose ”/ og */5 1913 (10 Stkr.), Donse. */s 1913 (4 Stkr.). Rhynchites alliariae Payk. Christianssede Skov "Is 1913 (2 Stkr.), Maglemer Skov “/s 1913 (3 Stkr.). Holte," Septbr. 1913. August West. “ Fra andre Tidsskrifter. The remarkable life-history of a new family (Micromal- thide) of beetles. By Herbert S. Barber. (Proceedings of the biological Society of Washington, Vol. XXVI, 1913, p. 185). Micromalthus debilis Lec., der blev beskrevet i 1878, er den eneste hidtil kendte Art af en Billegruppe, hvis systematiske Plads endnu er ganske usikker; Leconte stillede den blandt Lymexyliderne, medens Barber danner en hel ny Familie for den som anses for ret fjern fra disse. Om dens Udvikling, der foregaar i Tre og betegnes som den merkverdigste hos Billerne eller endog som den merkverdigste hos alle In- sekterne har H. S. Barber i Aar skrevet to smaa Afhandlinger, nemlig dels den ovennævnte dels en mindre Meddelelse i Proceed. of the entomol. Soc. of Washington Vol XV 1913, p. 3138, pl. 2, 3. I den førstnævnte Afhandling giver Forf. folgende — her noget forkortede — Resumé af Udviklings- historien: Den unge Larve, der fødes af den pedogenetiske Larve er lille, hvid og serlig markelig ved sine lange slanke Ben af Lgbebille Typen, nemlig med Hofter, Hofteringe, Laar, Skinneben, Fødder og to Kiger. Moderen forteres i Reglen af disse Larver, som derefter spreder sig. Denne Larve re- præsenterer et Vandrestadium, der betinger, at Individerne kan sprede sig til nye Dele af det Tree, hvori de lever. Efter Fgdselen vandrer de unge Larver omkring i nogen Tid og gnaver sig saa ned i Treet, og forvandler sig efter omtrent en Uges Forløb til den 2den Larveform, der ikke er forsynet med Ben og i høj Grad ligner en Tr&bukkelarve. Larven 0 34 borer sig nu i Løbet af nogle Maaneder en Gang gennem Veddet og presser Boresmuldet sammen bag ved sig. I den senere Del af denne Periode bliver Æggene i de Individer der skal udvikle sig til pædogenetiske Former tydelige som store ovale, hvide Legemer, der er anbragte paa hver Side af den mørkt farvede Tarmkanal. Naar den er fuldvoksen, danner den en Celle, og lidt efter lidt bliver dens Farve hvid, medens Tarmkanalen tømmes. Derefter sker der det, at Larven enten — i sjældnere Tilfælde— forpupper sig eller — hyppigst — at den skifter Hud og forvandler sig til den pædogenetiske Form. Efter en Periode paa omtrent 2 Uger føder denne saa Larver i Antal af fra 3 til 40, hyppigst 10 og disse begynder saa en ny Generation. I nogle Individer af de pædogenetiske Larver udvikles der ikke Embryoner og disse dør uden at forplante sig, men nogle af Larverne lægger, i Stedet for at føde flere smaa Larver, ét stort, blødt, ovalt Æg, den hænger fast ved Moderlarvens Side, og ud af hvilket der i Løbet af 8 eller 10 Dage kommen en Larve, der ikke ligner de andre Larveformer, men som i Udseende meget nærmer sig til en Snudebillelarve. Denne Larve stikker Ho- vedet ind i Moderlarvens Kønsaabning, ernærer sig af denne og faar Udseende som en Snyltehvepselarve. Naar den er fuldvoksen, forvandler den sig til en anden Larveform med korte treledede Ben og forpupper sig senere. Det viser sig, at der kun udvikles Hanner af de sidstomtalte Larver, og at de Imagines der udvikles af de ovenfor nævnte træbukkeagtige Larver bliver Hunner. Efter Forfatterens Antagelse lægger Hunnen efter at have parret sig Æg (faa i Antal og store som hos andre pædo- genetiske Arter) ud af hvilke der kommer Larver, formentlig forskellige fra de andre omtalte unge Larver og disse giver — maaske gennem endnu en Larveform — den pædogenetiske Larve. I »De danske Barkbiller« (Kbhvn. 1898, p. 58) beskrev Løvendal en Scolytus-Art, som han henførte til Arten S. lævis Chap. H. Eggers der fra forskellig Side her i Landet har modtaget Eksemplarer af denne Art er imidlertid (Bei- 30 träge zur Kenntnis der Borkenkåfer IV. Entomol. Blätter, 8 Bd., 1912, p. 203) kommet til det Resultat, at Arten ikke er S. levis, men en hidtil ubeskreven Art, som han beskriver under Navn af Eccoptogaster Loevendali n. sp. Her anfgres Beskrivelsen af denne nye Art og Forfatterens Bemeerkninger om den: Eccopt. laevi Chap, valde similis et affinis; differt corpore minore, elytris latitudine vix longioribus, punctis tertii inter- stitii basi duplicatis. elytris apice juxta suturam communiter Sinuatis et denticulatis, abdominis segmentis densius fulves- centi-pilosis, ultimo elytrorum apicem attingente, 1" regularius ascendente, in mare 3° vix sensim incrassato, 4° tuberculo minore ornato; maris fronte rugosius aciculata, pilis densius tecta, feminae convexa pilis longioribus sparsim hirta, absque verticis linea media sulcata. long. 3—3,8 mm. hab. Dania. Der Kafer ist wesentlich kleiner und gedrungener als Ecc. laevis, mit dem er die Merkmale des Absturzes im ganzen teilt. Halsschild glänzend, mit ziemlich kräftigen Punkten, die eine abgekürzte, glatte Mittellinie frei lassen, kaum länger als breit, nach vorn weniger plötzlich verschmälert. Flügeldecken parallel, wenig länger als breit, am Schildchen kräftig einge- drückt, Punktreihen regelmässig mit deutlichen Punkten, Zwi- schenräume fein, der dritte an der Basis deutlich doppelt punktiert; hinterer Flügeldeckenrand an der Naht eingezogen, hier feingedornt und an der unteren Seite leicht gekörnt. Hinterleib weniger steil ansteigend, dicht gelb behaart, in der Länge fast den Hinterrand der Flügeldecken erreichend. Beim d die Stirn flach, kräftig längsrissig, viel dicher als bei Ecc. laevis gelblich behaart, beim ? gewölbt, sparsam, aber ziemlich lang behaart, ohne die bei laevis vertiefte Mittellinie des Schei- tels. Absturz beim ¢ am Hinterrande des dritten Segmentes kaum verdickt, der Mittelhöcker des vierten schwächer. Der Käfer wird von Loevendalals Ecc. laevis für die Fauna Dänemarks angeführt, bildet aber eine besondere Lo- kalform, die ich dem verstorbenen Kenner den dänischen 3* 36 Ipiden widme. Er lebt nach Loevendal wahrscheinlich an Erlen und ist in Dyrehaven auf Seeland und in Hadsund an der Ostküste Jütlands gefunden. Typen in coll. Loevendal im Zoolog. Museum der Universität Kopenhagen. I ¢ und I 2 in coll. Eggers. Neuerdings erhielt ich zwei Exemplare aus Töllöse auf Seeland die an Ulme gefunden sind, und Dr. I. C. Nielsen — Kopenhagen, teilt mir sicher belegte Funde derselben Käfers an Eiche mit; ein Frasstück an dieser Holzart befinde sich in zool. Institut der Landbohochschule in Kopenhagen. Tee ih bl SØ ioe Resa Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Tiden af: Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nerre Segade 23, K. — Nestformand. Expe- ditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekreter og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Nerrebrogade 8 — Redakter. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Be- styrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud betales 1 Kr. | Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Meddelelser« gratis. i For Originalafhandlingernes Indholå er vedkommende Herrer Forfattere ene ansvarlige. Annoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsværksted. P. Brock & Co. Frederiksberggade 38. ~ Telf. 5631. København. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. A. Klöcker, Frederiksberg Allé 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. Esben Petersen, Silkeborg. Levende Exemplarer af Carabus glabratus ønskes til Laans i det kommende Foraar. Bare en eneste Hun vil være velkommen. Dyrene, der kan sendes i en lille Æske sammen med lidt fugtigt Mos, vil blive sendt tilbage til Ejerne. Porto godtgøres. Kryger, Rosenvej 14. . Gentofte. Et ganske nyt, uopskaaret Exemplar af Spulers Schmetterlinge ~ Europas uden Larverne selges for 27 Kr. af E. Suenson, Selv- gade 34. Pris: Kr. 2,00 A, Rosenbergs Bogtrykkeri - City - Passagen. Ec En 578 75 ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. TIENDE BIND ANDET HEFTE Kr nr IND Indhold. E. C. Rosenberg: Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Ud- vikling og Systematik. III. Undersøgelser over Danmarks Billefauna i Dyreboer, særlig underjordiske. (Hertil Tavle 2-3). . . . . . pag. 37 KJOBENHAVN. -ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1913. Die Gesellschaften, die mit der dänischen entom. Gesellschaft in Schriftenaustausch stehen, werden ersucht alle Sendungen an Herrn P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte, Dänemark, einzusenden. NR Bidrag til Kundskaben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik. UL. Undersøgelser over Danmarks Billefauna i Dyreboer, særlig underjordiske. Af E. C. Rosenberg. Hertil Tavle 2—3. Da en Mængde Insekter, tilhørende forskellige Ordner, har Tilhold i Dyreboer, satte jeg mig for en Del Aar siden den Opgave at foretage en Undersøgelse af denne specielle Fauna for de danske Billers Vedkommende. Det viste sig hurtigt, at Opgaven var taknemmelig, men besværlig. Jeg fandt ikke faa interessante, endog meget sjældne og for vor Fauna ny Arter, ligesom det ogsaa lykkedes mig at klar- gøre flere Billearters Udvikling, der hidtil ikke var kendt. Hvis man i andre Dele af Landet vil foretage lignende Under- søgelser, er det højst sandsynligt, at man paa andre Lokali- teter vil kunne finde flere sjældne (mulig endnu ubeskrevne) Arter, især i de Pattedyrs Boer, som jeg ikke har haft Lej- lighed til at undersøge. A. Spredte lagttagelser !). Her meddeles nogle Erfaringer, dels fra de første Fund, som ledte mig paa Spor, dels fra den folgende Rekke Under- 1) Ved Afsnittene A, B og C, har jeg i Litteraturen kun taget Hen- syn til ganske enkelte Afhandlinger, der serlig har Interesse for mine biologiske Iagttagelser. Resultaterne af mine Under- søgelser ere baserede paa hvad jeg har set, og da jeg for- 4 38 ségelser, som til Slut viste, hvor Hovedmassen af den under- jordiske Insekt-Fauna opholder sig. De første Reder, hvori jeg i Antal fandt Biller, der til- hørte den underjordiske Fauna, var de jordbyggende Humlers og forladte Vespa-Reder. Det var saaledes en meget stor Humlerede, der gav mig det tydeligste Fingerpeg med Hen- syn til hvor den underjordiske Fauna egentlig hgrer hjemme, Den viste nemlig, at der er en vis Forbindelse mellem Gesterne hos de jordbyggende Humler og dem der lever 1 Muldvarpens Rede. At Humierne ofte benytter Muldvarpens Gange og iser dens Bolie til atvanileg ge. deres,Rede ii, er et Forholdigjeo silence Gange har iagttaget. Som Rolgse. heraf er Humle boerne sr 08: MuldvarperedernesGs&sterimangeTilfizIde ogsaadesamme. Jeg har ogsaa iagttaget, at Humlereder paa Lokaliteter, hvor Muldvarpen mangler, ikke indeholder de sædvanlige af Muldvarperedens Gæster. Den ovennævnte Humleredes store Indhold af Billearter var mig straks paafaldende, og da Forholdene hvorunder den var bygget, var meget mærkelige (se Exkursions-Oversigt 5—9—1909, Pag. 58) blev det mig hurtigt klart, at alle Billerne ikke kunde høre til i Humle- reden, men at en Del af dem maatte være kommet andet Steds fra. At Quedius longicornis Kr. hører til de underjordiske Arter, der kun undtagelsesvis kommer op til Jordens Over- flade, havde jeg efter dens blege Farver allerede anet og Fundet af denne Art her i Humlereden var en velkommen Bekræftelse herpaa. Da Humlen her tillige havde benyttet en ca. 6 Meter lang og 6 Ctm. bred Gang som Indgang til sin Rede, der var anlagt i en Dybde af ca. 1 Meter under Jordens Overflade, var jeg saa temmelig overbevist om, at mener, at en samlet Litteratur-Oversigt over de i Afhandlingen behandlede Emner, næppe vil kunne paaregne større Interesse, vil Resultaterne som Følge deraf ikke alle kunne gøre For- dring paa at være nye. 39 Humlereden og dermed Billerne paa en eller anden Maade stod i Forbindelse med en Muldvarps Bolig. Et Bevis for, at det var en Muldvarpegang, ser jeg deri, at Gangen bugtede sig op og ned og til Siderne, hvad Muldvarpens Gange altid har gjort i de Tilfælde, jeg har set; maaske danner en udtrukken Spiral. I det tidlige Foraar vil man ofte kunne iagttage, hvorledes de overvintrede Humler undersøgende flyve ned i Jordhuller, som er frembragte enten af Mus eller Muldvarpe. Jeg har saaledes set Humlen krybe dybt ned i Gange 1 Jorden, for at finde et sikkert Sted, hvor den kunde anlegge sit Bo. En Maaned efter ovennævnte Humleredes Fund fik jeg end- nu et Bevis for, at det maatte vere Muldvarpens Bolig, hvori Billerne skulde søges. I en Faldgrube gravet i Jorden, og hvori et lille Aadsel var nedlagt, havde en Muldvarp gravet sig ind ved den ene Side og ud igennem den anden Side af Gruben. I Gangen og paa Aadslet fandtes to Quedius longi- cornis; Rovbillen viste sig senere at vere meget hyppig 1 Muldvarpens Bo. Da det endvidere viste sig, at Catops- Arter fandtes sammesteds, udstrakte jeg mine Undersggelser til ogsaa at omfatte andre Pattedyrs Boliger, i Sardeleshed Musereder, da jeg maatte antage deri at kunne finde andre Arter. I saadanne Boliger har jeg ogsaa paa næsten en- hver Lokalitet fundet adskillige Arter af Catops med deres Larver, nogle af dem undertiden i Antal, hvad enten Rederne var paa Mark eller i Skovegne. At de fleste Catops-Arters Yngel kun vil vere at finde i forskellige Dyreboer, og i Serdeleshed Pattedyrs Boliger, kan herefter neppe betvivles. Hidtil har man anset smaa Aadsler og raadne Svampe for at vere Catops-Arternes egentlige Ynglesteder, men Imago’s Tilstedeværelse her forklares ved, at den vil søge Neering der i Svermetiden, da dens Føde sikkert ellers kun be- staar af dyrisk Affald. Igvrigt har jeg i Muldvarpeboliger ofte fundet flere forskellige Arter Catops med deres Larver. Ogsaa andre Pattedyrs Boliger, saa vel som Fulgereder, der er anlagte 1 gamle hule Treer, huser Catops-Arter, og jeg har i disses Reder fundet nogle Arter, deriblandt den 4¥ 40 sjeldne Nemadus colonoides Kr. Arten har jeg fundet flere Gange og altid i Treer, hvori der fandtes for- skellige Dyrs Boer. Første Fund, 1 Eksemplar, var ien gam- mel hul Egegren, hvori der var anlagt en Spetterede. Andet Fund, I Eksemplar, var i et gammelt Asketr&, der var stærkt overgroet med Svamp, og som desuden gav Ly for Dyre- boer; om det var gamle Musereder eller Fuglereder, kunde jeg ikke afgøre. Tredie Fund, 6 Eksemplarer, i en gammel hul Bøg, hvori et Lasius fuliginosus Bo fandtes sammen med Musereder og en stor Rede, som det ikke er lykkedes mig at identificere. Iøvrigt tillader jeg mig at henvise til Toldassistent ©. Holstebroe og Partikulier Joh. P. J o- hansen’s Beretning om Fund af ovennævnte Catops i en gammel Uglerede (se Ent. Medd., 2 R., 2 B.; Pas! 167) Jeg har endnu en Gang senere iagttaget Arten, d. 23. Juli 1910, i en Fuglerede, anlagt i en hul El. Her var Imago til Stede i temmelig stort Antal; adskillige var endnu ikke fuld- stendig udfarvede, saa at Artens Forvandling vistnok maa finde Sted i Juni. En anden Art, Nargus anisotomoides Spence, var til Stede i stort Antal i en Hermelins (Mustela erminea) Bolig, der var anlagt i et Stengerde i Udkanten af Skov. I Musereder i Skov er følgende 3 Catops-Arter ikke sjældne, nemlig: anisotomoides, sericatus Chd. og Watsoni Spence, de to sidstnævnte synes at foretrække Reder, der er anlagte 1 gamle Treer og Stubbe. I forladte Vespa-Reder har jeg i det sene Efteraar ogsaa fundet nogle Arter Catops, deriblandt C. picipes F. og ani- sotomoides. Disse Reder har som oftest været ødelagte af Rovdyr. Leptinus testaceus har jeg flere Gange haft Lejlighed til at iagttage baade hos Mus og Muldvarp, og jeg mener at kunne fastslaa nogle Træk af Billens Levevis efter følgende lagttagelser. Ofte har jeg bemærket, naar jeg med Hæn- derne kom i Berøring med en Rede, hvor Leptinus var til Stede, hvorledes Imago, i Stedet for at flygte, med stor Hur- tighed løb op paa Haanden, hvor den da altid forsøgte at 41 skjule sig i Haandens tynde Haarlag. Hensigten hermed er antagelig den, at Dyret vil skjule sig i sin Verts Pels for saaledes at blive transporteret til Veertens Rede paa lignende Maade som Mider bliver slæbt omkring til de forskellige Dyreboer. I en Muldvarps eller Mus Pels vil det være meget let for en Leptinus at holde sig fast. Larven maa antagelig ligesom Catops-Larverne ernære sig af dyrisk Affald, og sandsynligvis gennemgaar den hele sin Forvandling i Muld- varpens eller Musens Rede. En anden lagttagelse, fra Grib-Skov, maa vel kunne for- klares ved Hjælp af ovennævnte Antagelse. I en Grusgrav, hvor en gammel Bøgs Rødder hang ud over en af Gravens Sider, fandtes efter længere Tids Ophold paa Stedet Leptinus i Antal, men kun lige under Bøgens Rødder, hvor Bunden var rent Sand og derfor let at kontrollere. Da der ingen Dyrebolig fandtes i Sandet, kan jeg ingen anden Forklaring give af Fænomenet end at Dyrene lod sig falde ned fra Muse- gangene imellem Bøgens Rødder, saa snart de sporede varmt Blod. Af Caraber har jeg hidtil fundet 9 Arter, hver hørende til sin Slægt. Af disse vil utvivlsomt nedennævnte 4 Arter, vise sig at være afhængige af Dyreboer. Abax striola F. Larven vil vistnok kun være at træffe i Muldvarpens Gange, i hvilke den i Sommertiden sammen med Imagines sikkert vil være at finde. (Se Exkursions Over- sigt. Pag. 59 og 61—62, 7. Novbr. 1909 og 4. Juni 1910). Pristonychus subcyaneus MHlig., er oftere funden i stort Antal i hule Træer, hvori Fuglereder var anlagt; dens Fore- komst i en Muldvarpebolig er derfor ogsaa forstaaelig. At den optræder i Kældere og lign. Steder, skyldes maaske at den paa disse Steder opholder sig i og ved Rottereder. Trechus micros Hrbst., er oftere funden i Muldvarpeboliger: de Steder hvor jeg ellers har fundet Imago, er altid saadanne 42 Lokaliteter, hvor Muldvarpen var i Antal; Billens Farve synes ogsaa at tyde paa en skjult Levevis. Stomis pumicatus Panz., har jeg fundet baade i Muld- varpeboliger og Musereder; at dens Larve vil vere at treffe i disse eller deres Neerhed, anser jeg ikke for usandsynligt. Af Dyreboernes Gæster er Staphylinerne de talrigste baade hvad Slegternes og Arternes Antal angaar. Flere af dem er knyttede til saadanne Boer, hvori ogsaa hele deres Ud- vikling foregaar. Nogle af Arternes Udvikling har jeg haft Anledning til at iagttage, af andre derimod kun Forekomsten af Imagines. I adskillige Tilfælde er Arterne kun fundet enkeltvis, vel som Folge af, at Boet alene har veret be- nyttet som Vinterkvarter. At Boene i det hele taget benyttes som Vinterkvarter, synes Forekomsten dér af mange, meget almindelige Biller, hvis Levevis ellers er godt kendt, at tyde paa; saaledes Clivina fossor, Lasia globosa, Arter af Sleg- terne Dromius, Metabletus, Pterostichus og Coccinella, samt forskellige andre Insekter, der iblandt Sommerfuglelarver. Insekter som absolut ikke staar i noget Afhangighedsforhold til Dyrereder, Af andre Biller, som er knyttede til Dyreboer, har jeg temmelig ofte fundet Hister marginatus Er. i Muldvarpe- reder og i et enkelt Tilfælde i en Muserede. Hister mer- darius Hoffm., Dendrophilus punctatus Hrbst., Gnathoncus rotundatus Kugelann og punctulatus Thoms., findes baade som Larver og Imagines 1 Fuglereder i hule Treer. Foruden Insekters og Pattedyrs Boer, har jeg i 1911 haft gunstig Lejlighed til at undersøge nogle Fugelreder anlagte i hule Træer. Jeg har derved kunnet paavise flere sjældne og interessante Arters Forekomst og Levevis; saaledes fandtes Quedius brevicornis Thoms. i Antal i disse Reder, hvilket i Forbindelse med, at E. Suenson har konstateret Artens Forekomst i Musvaagereder og der fundet den næsten i alle de af ham undersøgte Reder, og ofte i Antal, tyder paa, at Arten maa være afhængig af disse Boer. 43 Blandt andre Insekter, som jeg har fundet i Muldvarpens Rede, kan nævnes en Flue (Leria microphthalma) hvis Puppe i Juni findes i Redens Bundfald. Desuden har jeg klekket Exallonyx ligatus Nees. var. (en Proctotrypide) af Larven til Quedius puncticollis Thoms. Hermed bringer jeg min erbgdigste Tak til Hr. Professor T. Hudson Beare, Edinburgh University, for Meddelelsen om Quedius Heidenreichi, se »Entom. Month. Mag.« second series vol. XXII. pag. 140. Tillige er jeg Hr. Proprieter H. Weis megen Tak skyldig for den Beredvillighed, hvormed han overlod mig det indvundne Re- sultat ved Undersøgelsen af en udgravet Grevlingehule, og Hr. Toldassistent O. Schaltz, der har stillet en ¢ af Quedius nigrocoeruleus til min Raadighed for en Undersøgelse af denne Art. B. Fortegnelse over de danske Biller, som maa antages at fore en underjordisk Tilvaerelse eller i det mindste at vere afhængige af et eller andet Dyrs Bo. Folgende Arter i nedenstaaende Fortegnelse ere nye for den danske Fauna: Quedius nigrocoeruleus Fauv., Quedius tenellus Grav. og Choleva elongata Payk. Carabidae. Trechus micros Hrbst. I Muldvarpereder paa fugtige Enge og i Skove, vistnok udbredt over hele Landet. Pristonychus subcyaneus Illig. Enkelt i Muldvarperede, of- tere funden i hule Treer med Fuglereder, dens Forekomst i Keldere staar sikkert i Forbindelse med Rottereder. dt Stomis pumicatus Panz. I Muldvarpereder og store Muse- reder i gamle Stubbe; Imago iagttaget to Gange i Musereder paa tørre Bakker langt fra Vand og en Gang i Muldvarperede paa fugtig Eng. Abax striola F. Hyppig i Muldvarpens Gange, hvor Larven ogsaa opholder sig, Imago har jeg aldrig fundet i selve Boet. Larven er omtrent fuldvoksen i November. Hydrophilidae. Megasternum boletophagum Mrsh. Enkelt i en Humlerede. I Skotland er den funden i Muldvarpereder.') Staphylinidae. Aleochara spadicea Er. (procera Er.). Særdeles hyppig i Muldvarpereder, baade paa Marker, Enge og i Skove, i Hum- lereder ikke sjælden. Larven mener jeg at have iagttaget i en Humlerede 6. Aug. forp. 13. Aug.; men ved et Uheld kom den ikke til Udvikling. Varieteten med rødbrune Dak- vinger har jeg taget enkeltvis i Muldvarpereder i Febr. og Maj. Aleochara moesta Grav. Sigtet af Høet fra en Rævehules Gang. Microglossa pulla Gyll. I Fuglereder i hule Træer, under- tiden i stort Antal. Microglossa nidicola Fairm. Meget hyppig i Digesvalens Reder, Larver i Antal 9. Juli. I en Grusgrav ved Ravneholm har jeg i Novbr. taget 4 Eksemplarer af en sortvinget Va- rietet i ovennævnte Svales Rede. Microglossa marginalis Gyll. (rufipennis Kr., Heer.). Nogle Eksemplarer i en Fuglerede i en hul El. Oxypoda longipes Rey. (metatarsalis Thoms.). I Humle- og Muldvarpereder, undertiden i Antal, enkeltvis i Musereder. Oxypoda lividipennis Mnnh. (luteipennis Er.). Enkelt 1 en Hermelins Bolig, ogsaa i en hul Bøg, hvori forskellige Dyreboer fandtes. 1) F. Hudson Beare: Coleoptera from moles’ nests in the south-east of Scotland. »The Annals of Scottish Natural Hi- story«, April 1909. 45 Oxypoda spectabilis Markel. (ruficornis Gyll.). Enkelt i en forladt Vespa-Rede, Oktbr. Ligeledes enkelt i Indgangen til en Vespa vulgaris’s Rede, anlagt under Roden af en Ask, ogsaa enkeltvis i Muldvarpereder. Oxypoda praecox Er. Da jeg gentagne Gange har fundet den i Muldvarpereder, først enkelt i Januar og derpaa i Aug. i Antal, maa den vistnok henregnes til de Biller, som yngler i dennes Bo. Genfunden 1912 i Juli i Muldvarperede. Oxypoda recondita K. Arten har jeg fundet paa 3 for- skellige Lokaliteter, stedse i gamle hule Træer, hvori Rester af forladte Musereder fandtes. Homalota flavipes Grav. Billen, der er ret hyppig hos Formica rufa, har jeg iagttaget i en Musegang i en Jordtue der var gennemgravet af Mus paa kryds og tværs, Myrer fandtes ikke paa Stedet. Homalota circellaris Grav. (inquinalis Mnnh.). Ikke sjæl- den i Muldvarpereder; nylig udviklede Imagines 27. Aug. 1911. Ogsaa funden i Løvet omkring en Tue af Formica rufa, ligeledes nylig udviklede Imagines. Homalota scapularis Sahlb. (ochracea Er., axillaris Thoms.). I Muserede i en gammel Stub. Homalota analis Grav. En Rekke i Muldvarpereder paa Marker, ogsaa 1 Musereder paa en Strandfelled. Homalota exilis Er. Enkelt i Muldvarperede, paa fug- tig Eng. Homalota angustula Gyll. Enkelt i Humlerede anlagt i Muldvarperede i en Have. Homalota complana Mnnh. (deformis Kr.) Enkelt i Muld- varperede. Homalota angusticollis Thoms. Hyppig i Musereder, og- saa funden i Muldvarpe- og Humlereder. Homalota nitidicollis Fairm. Enkelt 1 Humlerede 1 en Have. Homalota sodalis Er. Enkelt i Humlerede. Homalota graminicola Grav. Enkelt i en Hermelins Bo. Homalota oblonga Er. Enkelt i Indgangen til en Revehule. Falagaria obscura Grav. I en Humlerede, men da Arten var hyppig i Omegnen, kan den vere en tilfældig Gest. 46 Bolitochara lunulata Payk. Enkelt i en Humlerede: da Arten baade som Larve og Imago lever i Svamp, kan den kun betragtes som en tilfældig Gest. Conosoma fusculum Er. Temmelig hyppig i Musereder i gamle Tr&er og Stubbe. Tachinus rufipes De Geer. En Rekke i en Humlerede, ikke sjelden i Musereder i gammelt Tre. Larven er ikke bunden til Dyreboer og er i Juli temmelig hyppig i Lgv ved gamle Stubbe og Treer. Tachinus rufipennis Gyll. Enkelt i Muldvarperede, ogsaa i Indgangen til en Vespa vulgaris’ Rede, der var anlagt under Roden af en Ask. Utvivlsomt vil den vise sig at føre en underjordisk Tilverelse. I Tyskland forekommer den ogsaa i Muldvarpereder.') Quedius longicornis Kr. Meget almindelig i Humlereder og Muldvarpereder. I Serdeleshed paa Marker, dog ogsaa funden i Skove, i Musereder i gamle Stubbe. Enkeltvis i Muldvarpereder paa Skovenge. En helt rgdgul Varietet har jeg taget enkeltvis i Muldvarpereder 1 December og Marts. En nesten sort Varietet med gul Bagkropspids, fandt jeg 1 en Muldvarperede i sort Mosejord, 9—3—1913. Hannens Kgnsapparat, Tavle 2, Fig. 1.) Quedius ventralis Arag. (truncicola Fairm.). Denne Art har jeg taget i en Fuglerede sammen med Q. brevi- cornis Thoms. Arten har jeg kun klekket en enkelt Gang af en hul Gren, men kunde ikke afggre om der havde veret en Fuglerede deri, da Grenen var afsavet og Indholdet tildels rystet ud. Quedius brevicornis Thoms. Temmelig sjælden i Fugle- reder i hule Træer og i Musvaagereder. Enkelt i Humlerede i hul El. I en Spætterede en Puppe 20—8—11, udviklet 31—8—11. Hannens Kønsapparat, Tavle 2, Fig. 2. 1) W. Haars: Käfer in Maulwurfsnestern. »Entomologisches Jahrbuch«e. 1911. Pag. 139. ”) Samtlige Figurer af Quedius-Arters Kgnsapparater paa Tavle 2 er set fra Siden og tegnede ved 50x Forsterrelse og ved Repro- duktionen formindsket til Halvdelen. Entom. Medd. Bd. 10. Tavle 2. Quedius longicornis Kr. Quedius brevicornis Thoms. Quedius ochripennis Mén. ly NG Quedius puncticollis Thoms. Quedius nigrocoeruleus Fauv. Quedius maurus Sahlb. 7 8 9 : i Quedius mesomelinus Marsh. Quedius fulgidus Fabr. Quedius xanthopus Erichs. Rosenberg del. A. Rosenberg typ- 47 Quedius ochripennis Men. De i vore Fortegnelser (se En- tom. Medd. 2. R. 4. Bd., p. 341) opførte Fund af denne Art bør henføres til Q. puncticollis Thoms. Blandt det store Ma- teriale af rgdvingede Quedius-Arter fra Muldvarpereder, jeg har undersggt, er det hidtil ikke lykkedes mig at finde noget Eksemplar af Q. ochripennis, der sandsynligvis maa betragtes som en sydligere Art, der han sin Nordgranse i Tyskland. Jeg har modtaget fire Eksemplarer af Q. ochripennis fra E. Reitter i Paskau og paa Grundlag af disse skal jeg her fremhæve nogle Karakterer til Adskillelse mellem Q. ochri- pennis og Q. puncticollis. Hannens Hoved er hos Q. ochripennis bredere end langt, men hos Q. puncticollis kun ubetydeligt bredere end langt, navnlig store Eksemplarer af den førstnævnte Arts Hanner er let kendelige paa det brede Hoved. Hunnerne derimod lader sig kun vanskeligt holde ude fra hinanden ved Hjælp af denne Karakter alene. Et andet, ikke særlig tydeligt Skelne- mærke er at Hovedets Sider bagtil konvergerer stærkere hos Q. ochripennis end hos Q. puncticollis, hos hvilken de næsten gør Indtryk af at være parallelle. Andet og tredie Antenneleds indbyrdes Størrelsesforhold afgiver derimod sikre og let ken- delige Karakterer, for disse to Arter. Hos Q. ochripennis er tredie Led godt og vel dobbelt saa langt som andet, medens det hos Q. puncticollis, kun er lidt længere end andet.') Arten lader sig forøvrigt let adskille fra Q. puncticollis paa & Kgnsapparat. Se Tavle 2, Fig. 3. Quedius puncticollis Thoms. Vet. Ac. Förh. 1867; othi- niensis Johansen, Entom. Medd. 3. Bd. 1907; talparum St. Claire Deville, 1910; Heidenreichi Heinemann, 1910; ? varia- bilis Gyll. Ins. Suec. II. 1810. I Modsetning til Q. longicornis findes den aldrig i Reder paa Marker, men derimod nesten altid i Reder i Skove. Under- tiden optræder den i Reder i fugtige Enge, men da kun i Reder, der er anlagte tæt opad en Skovrand eller ved gamle Træer. I Skovene Nord og Syd for København er den meget 1) Hr. Magister A. Kemner, Lund, har gjort mig opmerksom paa denne Karakter. 48 hyppig, og jeg har ogsaa iagttaget den i Nørholm Skov ved Varde samt 1 Frejlev Skov paa Lolland. Jeg har ofte fundet Larven i Muldvarpereder og klekket den. Larver indsamlede i Januar og holdte i Stuevarme ud- vikledes til Imago i April; Larver indsamlede i Maj gav Imago i Juni. I Begyndelsen af August har jeg fundet Pupper og Larver i Puppeleje i det frie og af disse er Imago udviklet samme Maaned. Spede Larver er fundne i Begyndelsen af September. Imago af denne Art er iagttaget flyvende i stærkt Solskin. Arten forekommer ogsaa i Musereder; jeg har et Par Gange fundet den i saadanne Reder, men kun et Eksemplar hver Gang. Kort efter at jeg havde konstateret denne Arts Opholdssted blev jeg opmerksom paa, at der 1 engelske og skotske Forteg- nelser over Biller, fundne i Muldvarpereder stod opført en Art, Quedius vexans; som jeg maatte antage var identisk med Q. puncticollis. T. Hudson Beare 1 Edinburgh, til hvem jee. denne Anledning henvendte mig og tilsendte nogle Eksem- plarer af Q. puncticollis, har meddelt mig, at denne var den var den samme, som i England betegnedes som Q. vexans, samt at M. Bernhauer, hvem Hudson Beare havde tilsendt Eksemplarer af Arten havde meddelt, at Arten var Q. Heidenreichi Heinm. Bernhauer havde endvidere meddelt Hudson Beare, at Arten var beskrevet af St. Claire Deville under Navn af Q. talparum. E. Reit- ter, hvem jeg ogsaa har tilstillet nogle Eksemplarer af Arten har meddelt mig følgende Synonymrekke: Q. talparum De- ville 1910 = Q. Heidenreichi Heinm. 1910 = Q. othiniensis Joh. 1907 = Q. vexans Joy*) nec Q. vexans Eppelsh. At det er lykkedes mig at klare Forholdet mellem Q. ochripennis og Q puncticollis skyldes særlig, at jeg ved Dr. phil. Simon Bengtsson’s Velvilje har haft Lejlighed til 1) N. H. Joy: Coleoptera occuring in the nests of mammals and birds. »The Entomologist’s Monthly Magazine«. 1906. 49 at undersøge Thomson’s Typeeksemplar af Q. puncticollis, der findes paa Muszet i Lund; jeg tillader mig at bringe Dr. Bengtsson og Magister A. Kemner, der har bi- Staaet mig ved denne Undersøgelse, min bedste Tak. Om Q. puncticollis skulde vere identisk med Gyllen- hal’s Q. variabilis kan jeg paa det foreliggende Grundlag ikke afgøre; et sikkert Resultat kan ikke opnaas undtagen ved en Undersøgelse af Gyllenhal’s Typeeksemplarer, der formentlig findes paa Muszet i Upsala. Hannens Køns- apparat, Tavle 2, Fig. 4. Quedius nigrocoeruleus Fauv. Meget sjælden i Muld- varpereder, enkelt ogsaa i Humlerede. Af en Larve fra Muld- varperede, taget i April, blev Imago klækket de første Dage i Juni. Arten er af mange Forfattere anset som Varietet af Q. ochripennis; ved en Sammenligning af Kønsapparatet mel- lem de to Artes Hanner fremgaar, at det er to forskellige Arter. Sammenlign Fig. 3 og 5, Tavle 2. Quedius maurus Sahlberg. (fageti Thoms.). Temmelig sjelden 1 Muse- og Muldvarpereder, ogsaa funden i Humle- reder anlagte i Musereder. Arten gennemgaar hele sin For- vandling i ovennævnte Reder. 4 Eksemplarer klekkede af Larver og Pupper, tagne i Dagene fra 20.30. August i Muldvarpereder under gamle Ellestubbe, sammen med Larver og Imagines af Q. puncticollis. Fig. 6 og 7, Tavle 2, viser Forskellen mellem Hannens Konsapparat af Q. maurus og Q. mesomelinus. Quedius mesomelinus Marsh. Enkelt 1 Muldvarperede ved Roden af en gammel Eg. Quedius tenellus Grav. Enkelt i Muserede i en gammel Elmestub. Quedius cruentus Oliv. Larven lever i Musegange i meget gamle, muldne Stubbe, fuldvoksen April, udviklet Maj. Des- verre er den klekkede Imago gaaet tabt, saa jeg er ikke helt sikker paa Bestemmelsen. Heterothops praevia Er. Enkelt Eksemplar i en forladt Vespa vulgaris Rede, tilhgrer muligvis denne Art. 50 Heterothops nigra Kr. Har jeg ofte taget i Antal i Muld- varpereder, en enkelt Gang 3 Eksemplarer i Humlerede; og- saa funden i Gr&vlingehule paa Mark og i Muserede paa Eng. Larver og Pupper i Muldvarpereder 28—7—12, udviklet 9—8—12. Philonthus fuscus Grav. Temmelig sjelden i Fuglereder i hule Træer, nylig udviklede Imagines 23—-7—11, ogsaa . funden i Gangene af Cossus ligniperda. Othius myrmecophilus Kiesw. Almindelig i Muldvarpe- reder og Musereder, Larven hyppig i det tidlige Foraar i Muse- reder. Leptacinus linearis Grav. Enkelt i Fuglerede i en hul EI. Xantholinus ochraceus Gyll. En lille Række Larver og Imagines i Humlerede 2—9—06, Pupper 9—9—06, udviklet 18—9—06. Xantholinus linearis Oliv. Ikke sjælden i Muldvarpereder, enkelt 1 Humlerede. Xantholinus longiventris Heer. Et typisk Eksemplar med hele Hovedet tydeligt tverridset taget 1 Muldvarperede. Xantholinus tricolor F. En Larve i Muldvarperede 20— 3—10, udviklet 28—5—10. Lathrobium fulvipenne Grav. Enkelte i Muldvarpereder, men da Lokaliteten var en fugtig Eng hvor Billen var hyppig, kan den vel kun betragtes som en tilfeldig Gest. Lathrobium brunnipes F. I Muldvarperede, 2 Ekspl. Lathrobium dilutum Er. To Eksemplarer i en Humlerede, ogsaa enkelte i Muldvarpereder. Lathrobium pallidum Nordm. Enkelt i Muldvarperede. Jeg har ofte fundet andre Lathrobium-Arter i Muldvarpe- reder som Imagines og undertiden ogsaa som Larver, disses Optræden her kan vel kun vere som tilfældige Gæster, da Lar- verne til dem af Slegtens Arter, som jeg ellers har iagttaget, kun er fundne paa fugtige Lokaliteter, saasom Strandbredder, under fugtigt Mos og Lévy, o. I. Derimod antager jeg det for sandsynligt at Lathrobium dilutum er henvist til Ophold i Muldvarpe- og Humlereder, og muligvis er det samme Tilfældet med Lathrobium pallidum; 5l men paa det nuverende Tidspunkt er det for tidligt med Sikkerhed at udtale sig derom, da jeg kun har iagttaget Arten en enkelt Gang i Muldvarpens Rede. Iøvrigt kunde Dyrets Udseende nok tyde paa, at det fgrer en underjordisk Til- verelse. Medon castaneus Grav. Enkelt i Gangen, der forte ind til en Humlerede, en lille Rekke i Muldvarpereder, Larven 28—7—12 i Muldvarperede. Medon brunneus Er.. Mange Eksemplarer 1 Musereder i gamle Stubbe. Medon melanocephalus Fabr. I Muldvarperede paa en Eng i Skov, 2 Ekspl. Stenus clavicornis Scop. 3 Eksemplarer i Muldvarperede, kan kun betragtes som tilfældig Gæst. Oxytelus tetracarinatus Block. Funden nogle Gange i Muldvarpereder. Oxytelus rugosus F. Enkelt 1 Humlerede, kan kun vere tilfældig Gæst. Lathrimaeum atrocephalum Gyll. Taget i stor Mængde i en Hermelins Bolig, ogsaa i en gammel Bøg med mange forskellige Dyreboer. Anthobium ophthalmicum Payk. Nogle Eksemplarer i en Hermelins Bo. Omalium caesum Grav. Enkelt i en Hermelins Bolig, meget hyppig i og ved Musereder i Stengærder, ogsaa i Grævlingehule. Pselaphidae. Trichonyx sulcicollis Rchenb. Enkelt i Muldvarperede. Bythinus distinctus Chaud. 4 Ekspl. i en Muldvarperede under Roden af en gammel Eg. Scydmaenidae. Stenichnus collaris Müll. Enkelt i Muserede i en hul Gran. Neuraphes rubicundus Schaum.'). Enkelt i Muldvarperede ya England er Arten taget i Antal i Fuglereder. 52 under Roden af en hul EI, ogsaa i en Muldvarperede under en gammel Elmestub. Neuraphes elongatulus Müll. & K. To Eksemplarer i Muld- varperede, enkelt i hul El, hvori Rester af en gammel Fugle- rede fandtes. Leptinidae. Leptinus testaceus Müll. Arten har sikkert en betydelig Udbredelse her i Landet og er ikke sjælden 1 Muldvarpe- og Musereder, hvor jeg flere Gange har taget den i Antal. Silphidae. De til Slægten Choleva hørende Arter vil vist alle vise sig at yngle i Muldvarpereder, eller i disses Gange. Choleva elongata Payk. Sjelden i Muldvarpereder paa fugtige Enge i og ved Skove. Choleva oblonga Latr. (intermedia Kr.). Enkelt 1 Humle- rede paa fugtig Eng, hvor Muldvarpen var hyppig. To Eksem- plarer under Mos, hvori mange Muldvarpegange fandtes. Den 20. Marts 1913 iagttog jeg Arten in copula. Billerne opholdt sig i Gangene i Nærheden af Reden, i selve Reden var de ikke at finde. Reden havde i dette Tilfælde ikke den for Muldvarpen sædvanlige Form og Udstyr, selve Redens Form var aflang, den var udfyldt med tykke, saftige Rødder, og var anbragt oppe i Jordtuen i Plan med Jordoverfladen, Gangene var anbragte umiddelbart omkring Reden, og enkelte Steder vare de udvidede og særdeles rummelige, i disse Hul- rum fandtes Choleva oblonga i Parring. Choleva cisteloides Fröh. Enkeltvis i Muldvarpereder paa fugtige Enge. Nargus anisotomoides Spence. Hyppig i Musereder 1 Sten- gærder; ogsaa i en Hermelins Bolig i stort Antal. - Catops Watsoni Spence. Ikke sjælden i Musereder i gamle Bogestubbe. Catops picipes F. | stort Antal i en Muserede i en gammel Bégestub, nylig udviklede Imagines Oktober i en forladt Vespa vulgaris Rede sammen med N. anisotomoides. 53 Catops fuliginosus Er. Mange nylig udviklede Imagines i Muserede, Slutningen af Maj. I Februar og Marts udher- dede Imagines i Musereder i Granstubbe og Jord, ogsaa funden i Grevlingehule. Catops grandicollis Er. En Larve i Muserede i Gran- stub 27—2, Puppe 15—3, udviklet 26—3—10. Catops nigrita Er. En Larve i Muserede i Granstub 27—2, Puppe 15—3, udviklet 26—3—10; ogsaa en enkelt Imago i Muserede i Jord 28—3—10. Catops morio F. Enkelt i Muldvarperede paa fugtig Eng, 9—1—10; ogsaa i Muserede i en Sandskreent. Nemadus colonoides Kr. Arten vil sikkert ved nærmere Undersøgelse vise sig ikke at vere saa overordentlig sjælden, som hidtil antaget. Den yngler i Fuglereder 1 gamle hule Treer og ikke, som der ellers opgives, hos Lasius-Arter. En nærmere Undersøgelse af førstnævnte Lokaliteter vil sikkert vise Artens betydelige Udbredelse her i Landet. I 1911 har jeg taget nylig udviklede Imagines d. 23. Juli i en Fuglerede i en hul- El. ' Ptomaphagus sericatus Chd. Imagines var tilstede i stort Antal i flere Musereder i gamle Elmestubbe, Marts. En Larve forpuppet 20—3—12, udviklet 1—4—12. Clambidae. Clambus minutus Strm. Enkelt i Muldvarperede under en gammel Eg. Larven funden i Muserede i en Granstub. Corylophidae. Sericoderus lateralis Gyll. I Antal i Muserede paa Mark i Udkanten af Skov. Ptiltidae. Pteryx suturalis Heer. Nogle Eksemplarer i Musereder i gamle Granstubbe. 54 Histeridae. Hister merdarius Hoffm. To fuldvoksne Larver i Fugle- rede i hul El 23—7—11, udviklet 13—8—11.*) Hister marginatus Er. Ikke sjælden i Muldvarpereder, baade paa Marker og i Skove; enkelt i Muserede i en gammel Stub. Dendrophilus punctatus Hrbst. En temmelig sjælden Art, der oftest treffes i gamle forladte Fuglereder i hule Ege- grene, hvori Larven ogsaa lever. Larven omtrent fuldvoksen i Slutningen af Maj. En enkelt Gang Imagines og Larver 1 en Muserede dannet af Fjer og anlagt oven paa en forladt Vespa crabro-Rede i en trosket Bøg; ogsaa i Fuglerede i hul El sammen med Gnathoncus rotundatus. Gnathoncus rotundatus Kugelann. I en Fuglerede i en hul El fandtes denne Art i Antal sammen med enkelte Eksem- plarer af Dendrophilus punctatus. Gnathoncus punctulatus Thoms. 4 Ekspl. i en Hejre-Rede (Ardea cinerea L.), Lyngby Skov ved Arresø. ‚l Schigdte’s »Fortegnelse over de i Danmark levende Histri< bliver Arten opført som en Varietet af Gnathoncus rotundatus. Nitidulidae. Epuraea melina Er. Meget hyppig i Humlereder, under- tiden i meget stort Antal, Larver i stort Antal 2—9—06, ud- viklet samme Maaned. Findes ogsaa i Muldvarpereder, men da kun sjældent og i Reglen enkeltvis. Nylig udviklede Ima- gines har jeg taget i Muldvarperede 11—8—12, et Bevis for, at Arten ogsaa kan gennemgaa sin Forvandling i Muldvarpe- reder: Jeg antager, at Epuraea melina selv maa opsøge Vær- tens Bo og finde Vej derind, i Modsætning til, hvad der er Tilfældet med Antherophagus nigricornis, der af Perriser blevet iagttaget fastklamret til Følehornet af en Bombus mon- tanus, formentlig for at blive ført til Humlens Rede. 1) Det ene Eksemplar blev som Puppe udsuget af Tægelarver der levede i Fuglereden. D5 Elateridae. Adrastus limbatus F. En Larve i Humlerede 2—8—06, udviklet 21—5—07. Agriotes-Larver optræder meget hyppigt i Humle- og Muldvarpereder. Undertiden findes ogsaa Larven af Melanotus castanipes i Muldvarpereder. Dolopius margi- natus kan ogsaa findes 1 Muldvarpereder; da Larven af denne Bille ofte danner sit Puppeleje 1 Muldvarpens Tuer, og Imago overvintrer i Puppelejet, kan det undertiden hænde, at Imago forvilder sig ind 1 Reden. Scarabaeidae. Trox scaber L. Funden flere Gange i Fuglereder i hule Treeer. Lathridiidae. Lathridius lardarius De Geer. 2 Ekspl. i Muldvarperede. Lathridius nodifer Westw. En Række i Muldvarperede paa Gresmark, enkelt 1 Fuglerede i hul EI. Cryptophagidae. Cryptophagus pilosus Gyll. Enkelt i Muserede 1 Skov. Cryptophagus acutangulus Strm. Enkelt 1 Muldvarperede paa en Skoveng. Cryptophagus Schmidti Strm.') Oftere funden i Humlereder i Antal, enkelt 1 Muldvarperede. I Tyskland forekommer Arten i Hamsterboer. Cryptophagus pubescens Strm. Meget hyppig i Vespa- 'Reder, Larven fuldvoksen om Efteraaret, overvintrer i Jorden og udvikler sig til Imago om Foraaret. Cryptophagus umbratus Er. (ruficornis Steph.). Temme- lig sjelden i Musereder, hvori den gennemgaar hele sin For- vandling. I Antal i en Muserede under en Granstub 21—8— 1910, hvoraf flere Imagines nylig havde forladt Puppelejet. Enkeltvis i Musereder i en gammel, hul Bøg. I Antal i en Hermelins. Bolig. 1) Arten er kun funden hos de Humler, der bygger deres Reder i Mos og Gres. Be 56 Antherophagus nigricornis Fabr. I Humlereder. Larven ofte i stort Antal i Septbr. Antherophagus pallens Oliv. I Humlereder, Larver 21— 8—10. Alleculidae. Eryx ater Fabr. Serdeles mange Larver i en Fuglerede i hul El, ogsaa i Fuglereder i forskellige andre Lgvtreer. Tillæg til B. Bemærkninger om nogle af de i Afhandlingen omtalte Dyreboer. Ingen af de ovenfor nævnte Musereder har det været mig muligt at bestemme til Art, og jeg kan derfor kun give en Beskrivelse af de Forhold hvorunder Rederne er fundne. De fleste af dem har jeg fundet i gamle Stubbe af alle Slags Træer, enkelte ogsaa i hule Træer, Jordskrænter og Sten- gærder, i Jorden og paa Marker. De undersøgte Reders Indhold har været vidt forskellige Ting, oftest er det Hø eller visne Blade, undertiden er det Papir, som er gnavet i smaa Stykker og hvoraf da Reden dan- nes, ikke helt sjældent benyttes der ogsaa Fjer. En saadan af Papir opfyldt Rede har jeg engang fundet under en lille Granstub i en Grusgrav, og senere ogsaa i en Muldvarperede. At Musene benytter gamle Muldvarpereder til at anlægge deres Reder i, har jeg iagttaget nogle Gange. Det er let at kende Museredens karakteristiske Form, som den ser ud, naar den er anlagt i større lukkede Rum; da er den ikke ulig en Lærkes Rede og anbragt oven paa de sammenfaldne Rester af Muldvarpens Rede. I et andet Tilfælde har jeg fundet en saadan bygget Rede, dannet af Hø og Fjer i en meget gammel, trøsket Bøg, i hvis Indre Reden var anbragt ovenpaa en forladt Vespa crabro-Rede. Indgangen til. Hul- 57 rummet i Bogen, var meget snæver og ikke meget tydelig ude fra; af den Grund antager jeg, at det ikke var nogen Fuglerede, men en Muserede. I Reden fandtes flere Larver og Imagines af Dendrophilus punctatus. Blandt de større Pattedyrs Lejer eller Reder er endnu kun Grevlingens (Meles taxus) Leje en enkelt Gang blevet undersøgt. Dens Leje var et temmelig fasttrampet Lag af Hø og Blade, i dette fandtes flere af Muldvarpens Gæster. Ræven (Canis vulpes), Ilderen (Mustela putorius), Od- deren (Lutra vulgaris) og Egern (Sciurus vulgaris) er blandt de øvrige Pattedyr vel de eneste hvis Boer det vilde vere interessant at faa undersøgt, og en saadan systematisk Un- dersggelse foretagen med den fornødne Omhu og i den rig- tige Aarstid, vil utvivlsomt give rigt Udbytte. Humlerederne findes hyppigst anlagte i Jorden. Til Rede- plads er der da i Reglen udvalgt en Musegang eller, som det hyppigst finder Sted, en Muldvarpegang. Gangen der fører ind til Humlernes Reder, er af meget forskellig Længde, ne- sten aldrig under en Meter, oftere derover, hos Bombus lapidarius har jeg maalt en Gang af c. 6 Meters Længde. Humlerne havde her taget en Muldvarperede i Besid- delse. At Humlerne ogsaa benytter andre Dyrs Boer til at anlegge deres Reder i, har jeg iagttaget flere Gange. 1 en hul El, hvor Mus i en længere Aarrekke har bygget Reder, havde der i Tidens Løb samlet sig et Lag af en halv Meters Hgjde af gamle Reder og andet fra Musene stammende Affald; i dette Lag havde en Humle bygget Rede. Homalota angusticollis, Museredernes altid sikkre Gest, var ogsaa her til Stede i Antal. I en Muldvarpebolig har jeg ogsaa iagttaget en Humlerede, den var som sedvanlig anbragt i Hulrummet under Jord- tuen, men indeholdt saa godt som intet Hg. Humlen havde her fundet sig tilrette i den terre løse Mosejord. 58 C | Exkursions-Oversigt. 18—10—1896. En forladt Vespa-Rede ved Vejle-Sg, Holte, Oxypoda spectabilis, Quedius mesomelinus?, Heterothops prae- via og Catops morio. Enkelte af hver Art. 2—9—1906. En Humlerede i Ordrup Mose, Reden fandtes c. % Meter under Jordens Overflade, og Indgangens Længde var c. 1% Meter; i sidstnævnte fandtes et Eksemplar af Aleo- chara spadicea og Quedius longicornis, i Reden nogle Ima- gines af Antherophagus nigricornis samt dens Larve i Hun- dredvis, Epuraea melina med Larver og Pupper i Mengde, Xantholinus ochraceus ligeledes med Larver og Pupper, Fa- lagria obscura ret talrig, Choleva oblonga, samt en Larve af Adrastus limbatus. 5—9—1909. En Humlerede (Bombus lapidarius) i en Have, ner Engen ved Vejlesg, Flyvehullets Diameter c. 3% Ctm., Gangen der førte til Reden havde en Længde af c. 6 Meter, og indenfor Flyvehullet udvidede Gangen sig til c. 6 Ctm. i Diameter og holdt sig i denne Bredde, til den naaede Reden; Gangen bugtede sig paa samme Maade som Muldvarpens Gang. Omtrent % Meter fra Flyvehullet fandtes en Muserede. Selve Reden var anlagt i en Dybde af c. 1 Meter under Jordens Overflade; fra Reden førte flere Gange videre ind i Jorden. Humlen har her utvivisomt benyttet en Muld- varperede til at anlegge sin Rede i. Hele Gangen, der fgrte ind til Reden, var opfyldt af tal- rige Skarer af Biller, af hvilke Aleochara spadicea var den hyppigste, iblandet enkelte Oxypoda longipes, Tachinus rufipes og en enkelt Medon castaneus. Alle andre her nevnte Biller fandtes i selve Reden. Quedius longicornis 3 Ekspl., Quedius nigrocoeruleus 1 Ekspl., Lathrobium dilutum 2 Ekspl., Me- gasternum boletophagum 1 Ekspl., Homalota angustula 1 Ekspl., Homalota nitidicollis 1 Ekspl., Oxytelus rugosus 2 Ekspl., Xantholinus linearis 1 Ekspl., Heterothops nigra 3 Ekspl., Antherophagus nigricornis 7 Ekspl., Trechus qua- dristriatus 1 Ekspl., Epuraea melina i Antal. Foruden Volu- 59 cella bombylans-Larven i Antal fandtes folgende Billelarver: Lathrobium sp. 1 Ekspl., Astilbus cananiculata 1 Ekspl., He- terothops nigra 1 Ekspl., Epuraea melina i Antal, Anthero- phagus nigricornis ligeledes og enkelte Agriotes Larver. 7—11—1909. Muldvarperede 1 Geels-Skov tet ved Sta- tionsvej, Skoven her tet og mørk Bøgeskov. Reden bestod af Bogeblade. Foruden Mider i Antal fandtes kun 2 Pulex- Arter. En Abax-Larve fandtes under Gravningen i en Muld- varpegang. 25—12—1909. Muldvarperede paa Engen ved Vejlesg, en nybygget Rede, der bestod af frisk Gres, indeholdt kun en enkelt Mide og 1 Ekspl. af Xantholinus linearis. 26—12—1909. Muldvarperede under en Marksti ved Vi- rum, selve Reden fandtes nogle faa Centimeter under Stiens Flade og bestod af Gres og Rødder. Pristonychus subcyaneus 1 Ekspl., Quedius longicornis 3 Ekspl., Oxypoda longipes 4 Ekspl., Aleochara spadicea 6 Ekspl. og Oxytelus tetraca- rinatus 2 Ekspl. i—1!1—1910. Muldvarperede paa Engen ved Vejlesg, dens Indhold bestod af Bogeblade og andre Treers Blade. Que- dius puncticollis 9 Ekspl., sammen med Larve, Quedius mau- rus 1 Ekspl., Aleochara spadicea 3 Ekspl., Oxytelus tetracari- natus 1 Ekspl. og Hister marginatus 1 Ekspl. 9—1—1910. 2 Muldvarpereder paa. Engen ved Vejlesp. Quedius longicornis 10 Ekspl., Aleochara spadicea 8 Ekspl., Oxypoda longipes 4 Ekspl., Catops morio | Ekspl., Hetero- thops nigra 1 Ekspl. og Choleva cisteloides 1 Ekspl. 16—1—1910. 3 Muldvarpereder paa Engen ved Vejlesp, tet ved Skoven. 1. Rede. Quedius puncticollis 10 Ekspl. med Larve i Antal, Aleochara spadicea 2 Ekspl., Heterothops nigra 2 Ekspl., Oxypoda praecox 1 Ekspl., Homalota mortuorum 1 Ekspl., Homalota exilis 1 Ekspl., Lathrobium fulvipenne 1 Ekspl. og Choleva elongata. 2. Rede. Quedius puncticollis 2 Ekspl., Xantholinus linearis 1 Ekspl. og Stomis pumicatus 1 Ekspl. 3. Rede. Quedius longicornis 2 Ekspl., Quedius maurus 1 Ekspl., Oxypoda longipes 3 Ekspl. og 3 store Catops- Larver. 60 27—2— 1910. Geels-Skov. Muserede mellem Rødderne af en hul Gran. Redens Indhold Grannaale og Tresmuld. Scyd- maenus collaris 1 Ekspl. Musereder i Granstubbe, Catops fuliginosus, Catops nigrita med Larver, enkelt Catops grandi- collis-Larve og Pteryx suturalis. Musereder under Bégetreer, Cryptophagus umbratus, Quedius longicornis, Oxypoda lon- gipes, flere Trichopteryx-Arter og Rhytidosomus globulus. Muldvarperede i Granskov, Reden var dannet af Mos og Rød- der, indeholdt Othius myrmecophilus og Leptinus testaceus. 6—3—1910. Mange Muldvarpereder paa Engene mellem Roskilde og Boserup Skov. Quedius longicornis redgul Va- rietet, Quedius puncticollis, Aleochara spadicea, Oxypoda lon- gipes, Choleva cisteloides og Heterothops nigra. Her fandtes i næsten de fleste Muldvarpereder, den almindelige Skrup- tudse i Vinterleje. I Boserup Skov en Muserede under en gammel Trestub. Quedius tenellus, Oxypoda longipes og enkelte Catops-Larver. 13—3—10. Muldvarpereder ved Vejlesg. Quedius longi- cornis, Quedius puncticollis, Aleochara spadicea, og Oxypoda longipes. Muldvarpereder paa en Mark ved Geels-Skov. Hister marginatus og Leria microphthalma. Musereder i Bége- stubbe, Geels-Skov. Catops Watsoni, med Larver. 20-—3—1910. Muldvarperede udfor Stengerdet ved Geels- Skov (Ørholm Fælled), under et Birketre, mange Leptinus testaceus, tre Stenus clavicornis og forskellige Arter Coccinella og Dromius. Mange Homalota-Larver og enkelt Xantholinus tricolor Larve, Imago klekket 28—5—1910. 2431910. Muldvarperede paa Eremitage-Sletten, Aleo- chara spadicea i stort Antal. Muldvarpereder i Fortunens Inde- lukke. Aleochara spadicea, Quedius puncticollis og Hister mar- ginatus. Muserede sammesteds under Roden af en gammel Eg; enkelte Eksemplarer af Leptinus testaceus og Quedius longicornis. 25—3—1910. Grusgraven i Geels-Skov i en Musegang. Homalota flavipes. 27—3—1910. Muldvarpereder paa Virum Marker. Que- dius longicornis og Aleochara spadicea. 61 28—3—1910. Geels-Bakke i Geels-Skov, paa en Skreent en stor Muserede. Reden var dannet af Blade og i Bunden fyldt med Ekscrementer, flere rummelige Gange forte ud i forskel- lige Retninger. Catops nigrita, Catops fuliginosus, og Homa- lota angusticollis med Larver. 3—4—1910. Fonstrup Dam. Muserede i Ellestub. Cono- soma fusculum. 10—4—1910. Skoven ved Vejlesg. Sigtet i en Dynge, ud- kastet af en Revehule. Aleochara moesta og en Catops-Larve. 17—4— 1910. Højbjerg, Rude-Hegn. Musereder i gamle Stubbe og Treer. Stomis pumicatus og enkelt Catops-Larve. 1—5—1910. Muldvarperede, Boserup Skov. Quedius punc- ticollis og Trechus micros. Muserede i Ellestub. Homalota scapularis og Catops nigricans med Larver. 8—5—1910. Muldvarperede ved Farum-Sg. Quedius punc- ticollis og Aleochara spadicea. 22—5—1910. Lejre. En Hermelins (Mustela erminea) Bolig i et Stengerde. I Skraaningen, der vendte ind mod Skoven, fandtes to Indgangshuller af c. 9 Ctm. Diameter tet ved hinanden; de forte ned i en rummelig Hule af % Me- ters Diameter, den var dannet imellem store Sten og paa Bunden dækket med et tykt Lag gammelt Hø og Halm. Rov- dyrlugten var meget stærk i Hulen; i Høet fandtes Pelsen af en nylig dræbt Mus. Imellem Stenene i Gærdet, som vendte ud mod Marken, var der ogsaa Indgange. som førte ind til Hulen, og af lignende Diameter som de andre. I Skraaningen mod Skoven fandtes flere Steder gamle tilgroede Indgangs- huller af c. 9 Ctm. Diameter. Nargus anisotomoides i Antal, Lathrimaeum atrocephalum i Antal, Anthobium ophthalmicum enkelt, Oxypoda lividipennis enkelt, Homalota graminicola enkelt og Omalium caesum. Muserede i hul Birk. Leptinus testaceus og nylig udviklede Imagines af Catops fuliginosus, begge i Antal. 4—6—1910. Tørning-Skov. Muserede i Træstub. Catops picipes i Antal. Musereder i gamle Bøgestubbe. Medon brunneus i Antal. Christiansdals-Skov. Muserede i Bøgestub. Stomis pumicatus 1 Ekspl. 62 I store Dynger, bestaaende af gamle trgskede Grene og Stubbe, fandtes serdeles mange Muldvarpegange, hvori mange Abax striola opholdt sig; blev Gangene afdækkede, flygtede Billen straks ned 1 andre Gange. 8—6—1910. Nørholm- Skov ved Varde. Muldvarperede ved Roden af en Eg. Quedius puncticollis, 1 Ekspl. 21—8—1910. Grusgraven Geels-Skov. Muserede under Roden af en Granstub. Cryptophagus umbratus, i Antal. Paa Vejen udfor Grusgraven en Humlerede Antherophagus pallens 8 Ekspl., Cryptophagus Schmidti 2 Ekspl., Bolitochara lunulata 1 Ekspl. og Homalota sodalis 1 Ekspl. 28—8—1910. Søllerød. Musereder i Stengerder ud mod en Stubmark. Nargus anisotomoides og Omalium caesum. Muserede i Bégestub, Catops Watsoni. 11—9—1910. Virum Marker. 4 Muldvarpereder. Oxypoda longipes 1 Ekspl., Homalota analis 5 Ekspl. og Lathridius nodifer 6 Ekspl .I en Rede 8 Leria microphthalma. 18—9—1910. Dyrehaven. Muldvarperede imellem gamle Ege. Quedius puncticollis med spede Larver, Hister margi- natus og enkelt Othius myrmecophilus. 9—10—1910. Geels-Skov. Muserede i Granskov, dannet af Fjer. Catops nigrita 1 Ekspl. I nedblest Lov i Nedgangen til en Revehule, enkelt af Homalota oblonga og Salpingus foveolatus. 5—3—1911. Boserup. Musereder 1 gamle Elmestubbe. Mange Ptomaphagus sericatus. 7—5—1911. "Lejre: I en. gammel hul Bog. Muserede dannet af Hg og Fjer, anlagt ovenpaa en forladt Vespa crabro- Rede, mange Dendrophilus punctatus med Larver. 21—5—1911. I Resterne af forladte Musereder i en gam- mel, hul Eg, fandtes i Dyrehaven 3 Ekspl. af Oxypoda re- condita. ; 6—6—1911. I Frejlev Skov, Lolland, i en Muldvarperede, enkelt Quelius puncticollis og Leptinus testaceus. Fuglerede i en hul Poppel, mange Microglossa pulla. 23—7—1911. Fuglerede i hul El, Dyrehaven. Quedius brevicornis 5 Ekspl., Quedius truncicola enkelt, Philonthus 63 fuscus 3 Ekspl., Microglossa marginalis 6 Ekspl., Leptacinus linearus enkelt, Lathridius nodifer enkelt, Nemadus colo- noides i temmelig stort Antal, Dendrophilus punctatus 2 Ekspl., Hister merdarius 2 fuldvoksne Larver, Gnathoncus rotundatus i Antal, Trox scaber enkelt og serdeles mange Larver af Eryx ater. 6—8—1911. Flere Muldvarpereder i Ermelunden, Que- dius puncticollis med Larver, Oxypoda praecox 6 Ekspl., Tre- chus micros enkelt, og 3 Ekspl. af Homalota circellaris. 13—8—-1911. 3 Muldvarpereder i Ermelunden. Quedius puncticollis med Larver og Pupper. I et Bo anlagt under Roden af en Ellestub, enkelt af Tachinus rufipennis. 20—8—1911. Dyrehaven, Fuglerede 1 en Gren af Bgg, Philonthus fuscus 3 Ekspl., en Puppe af Quedius brevicornis, udv. 31—8—11, Muldvarpereder 1 Ermelunden, Larver, Pupper og Imagines af Quedius maurus. 27—8—1911. Dyrehaven, Muldvarperede under Roden af gamle Elletreer. Homalota circellaris enkelte nylig udviklede Imagines, Othius myrmecophilus 2 Ekspl. og Neuraphes elongatulus 2 Ekspl. Humlerede anlagt i en gammel Muse- rede i en hul El. Quedius maurus ? 1 Ekspl., Quedius bre- vicornis 1 Ekspl., Homalota angusticollis 5 Ekspl. og Catops fuliginosus. 10—9—1911. Muldvarperede i Ermelunden, enkelt af La- throbium dilutum. 1 Indgangen til en Vespa vulgaris Rede, der var anlagt under Roden af en Ask, enkelt, Oxypoda spec- tabilis og Tachinus rufipennis. I Muserede paa en Mark. Sericoderus lateralis i Antal. 19—9—1911. Dyrehaven, en Muldvarperede under Roden af en hul El, enkelt Neuraphes rubicundus. I Resterne af en gammel Fuglerede i samme El, Neuraphes elongatulus, enkelt. 10—10—1911. Bognes. Hulen af en Grevling (Meles taxus) udgravet. Ocypus cyaneus 1 Ekspl., Heterothops nigra 3 Ekspl., Omalium caesum 1 Ekspl. og Catops fuliginosus 3 Ekspl. De samme Gæster, der forekommer i Muldvarpe- reder og Musereder. 64 10—3—1912, Boserup. Muldvarperede under en gammel Stub, Neuraphes rubicundus, enkelt. 17—3—1912. Dyrehaven. En Muldvarperede. Enkelt Crypthophagus acutangulus. 31—3—1912. Paa en fugtig Eng i Dyrehaven flere Muld- varpereder, Medon melanocephalus 2 Ekspl. og Medon ca- staneus 4 Ekspl. 14—4—1912. Dyrehaven. Muldvarperede under en gam- mel Eg. 4 Ekspl. af Bythinus distinctus og Clambus minutus enkelt. 28—4—1912. 2 Muldvarpereder i Lyngby-Mose, Cryptopha- gus Schmidti, Epuraea melina 1 Ekspl., Lathridius lardarius 2 Ekspl., Quedius maurus 1 Ekspl. og Hister marginatus, en brun Varietet. Geels-Skov en Muserede i Granstub, enkelt Quedius maurus. 12—5—1912. Muldvarperede i Ermelunden, enkelt Tri- chonyx sulcicollis og Hister marginatus. 25—5—1912. Arnager (Bornholm), tet ved Stranden, en Muserede i en Sandskr&nt. Catops morio 1 Ekspl., Catops fuliginosus 8 Ekspl. 20—6—1912. Lyngby-Skov, Arresg, en Hejre Rede (Ardea cinerea). Gnathoncus punctulatus, 4 Ekspl. 28—7—1912. Muldvarpereder ved Søndersø, Heterothops nigra Larver, udviklet 9—8—12, Medon castaneus-Larve enkelt, Lathrobium brunnipes 2 Ekspl., Oxypoda praecox 2 Ekspl. og Leptinus testaceus enkelt. 11—8—1912. Dyrehaven, Muldvarperede ved en Groft, Lathrobium pallidum enkelt. 1—9—1912. Geels-Skov. Humlerede anlagt i en Muserede, enkelt af Quedius maurus med Puppe og Epuraea melina 6 Ekspl. 8—9—1912. Muldvarpereder paa Marker udfor Rude-Hegn. Heterothops nigra i Antal, Epuraea melina 6 Ekspl. og enkelte Quedius longicornis. 22—12—1912. Muldvarpereder ved Fuursg, Quedius lon- gicornis rédgul Varietet, 1 Ekspl. og Oxypoda spectabilis 1 Ekspl. 69 9—2—1913. Muldvarperede ved Fuursg, Aleochara spa- dicea rgdgul Varietet, 1 Ekspl. og Oxypoda spectabilis 1 Ekspl. 9—3—1913. Dyrehaven. Muldvarperede i sort Mosejord, Quedius longicornis, sort Varietet med gul Bagkropspids. 20—3—1913. Hillerød. Muldvarperede paa en Eng. | Muldvarpens Gange Choleva oblonga, in copula. 21—3—1913. Ebbergd Dam. I Muldvarperede, Xantholinus longiventris 1 Ekspl., Hister marginatus og Quedius puncti- collis talrig. 24—3—1913. Dyrehaven. 3 Muldvarpereder paa fugtig Eng. Choleva elongata 3 Ekspl., Medon castaneus 5 Ekspl. 1—5—1913. Lejre. Trechus micros, enkelt i Muldvarpe- rede. 12—5—1913. Hareskov. Fuglerede i en fældet hul Bøg. Trox scaber 2 Ekspl., i Bunden mange Larven af Prionocyphon serricornis, antagelig har der staaet Vand 1 Bunden af Reden. 19—10—1913. Dyrehaven. Muldvarperede paa en fugtig Eng. Medon castaneus 2 Ekspl. I en Muldvarpegang i Ner- heden af Reden, en Abax striola Larve. D. Larverne af Heterothops nigra Kr., Medon castaneus Steph.? og Lathrobium brunnipes F. Blandt den talrige Skare af Gæster, der optræder i Muld- varpens Rede, er Heterothops nigra utvivlsomt den hyppigste og overgaas i Individernes Antal næppe af Aleochara spadicea. Med Hensyn til forstnevntes Udbredelse her i Landet har jeg endnu ikke kunnet skaffe mig Underretning, oven- staaende Oplysninger gælder kun for Københavns nærmeste Omegn, men da den synes at være lige hyppig i Mark og Skov, vil den nok vise sig at være udbredt over hele Landet, hvor Muldvarpen og Grævlingen findes. Som allerede nævnt i Fortegnelsen har jeg fundet Hetero- 66 thops nigra 1 4 forskellige Dyreboer, Muldvarperede, Humle- rede, Muserede samt Grevlingehule, Humlereden var i det her nævnte Tilfælde anlagt i en Muldvarperede. I andre Humle- reder har jeg derimod ikke iagttaget den. Trods det store Antal Musereder, jeg har undersggt, har jeg endnu kun en Gang iagttaget Arten i Muserede. Lokaliteten var i dette Til- fælde en Groftevold paa en fugtig Eng, hvor Heterothops nigra var hyppig 1 Muldvarpereder. Larven har jeg fundet i Muldvarperede ved Søndersø 28—7—1912, sammen med nogle Pupper; en Puppe udvik- ledes 9—8—1912. Alle Imagines, jeg har iagttaget 1 oven- nevnte Dyreboer, tilhgrer den sorte Form, der i England og Holland") anses for at vere en selvstændig Art, en An- Skuelse der ikke deles af forskellige andre Landes Forfat- tere, der kun anser den for at vere en Varietet af Hete- rothops praevia Er.; denne Art mener jeg derimod at have iagttaget i et enkelt Eksemplar, i en forladt Vespa vulgaris Rede, Vejle Sø, Holte, 18—10—1896. Mulsant's”) Beskrivelse af Larven til Heterothops prae- via har jeg gennemgaaet og fundet den saa forskellig fra Larven af Heterothops nigra, at der ingen Tvivl kan være om at H. praevia og H. nigra er forskellige Arter. Dersom MulsantetRey's Beskrivelse af H. praevia er korrekt er Artsforskellen hos Larverne meget tydelig. Sammenlign ef- terfglgende Citat med Fig. 2—3, Tavle 3. »Epistome quadridente en avant, avec les 2 dents intermediaires plus saillantes et plus aigués.«« »Antennes courtes, pales Epar- sement ciliées vers leur extrémité; a ler article rudimentaire: le 2e suballongé, assez épais, subcylindrique ou a peine plus étroit vers sa base: le 3e plus étroit, trés-court: le dernier tres-petit, subulé.« Beskrivelsen af Larven til Heterothops binotata har jeg 1) Fr. Heselhaus: Ueber Arthropoden in Maulwurfsnestern. »Tijdschrift voor Entomologie, Deel LVI, 1913, pag. 207. ?) E. Mulsant et Rey: Coléoptéres de France. Brevipennes. Suite. 1877. 67 ikke haft Lejlighed til at gøre mig bekendt med, da Rey’s') Verk ikke findes paa vore Biblioteker. Larven af Medon castaneus har jeg kun fundet i et enkelt, halvvoksent Eksemplar i Muldvarperede ved Søndersø 28— 7—1912, Larven dgde kort efter og er altsaa ikke bestemt ved Klekning. Men da Larvens Findested, Muldvarperede, er en Lokalitet hvor jeg oftere har fundet Imago, haaber jeg at det snart skal lykkes mig at genfinde Larven og faa den klekket. Da Klekningens sikre Resultat mangler og Cerci paa det her beskrevne Eksemplar er en Del beskadiget gives Meddelelsen med alt Forbehold. Med Hensyn til de biologiske lagttagelser over Lathro- bium henvises til Fortegnelsen over Lathrobium-Arterne. I »Catalogus Coleopterorum« og andre Verker, findes Glyp- tomerus”) som en Underslegt under Lathrobium. Da det har vist sig at Larven af Heterothops nigra ligesom Glyptomerus mangler Øjne, undersøgte jeg Spgrgsmaalet, om Glyptomerus- Larven var en ægte Lathrobium-Larve, eller en fra denne forskellig Larve. Ved en Sammenligning af Munddelene og øvrige Kendetegn hos Larverne af Glyptomerus cavicola og Lathrobium brunnipes har jeg fundet, at Karaktererne for disse to Arters Vedkommende ganske stemte overens paa to Dele ner, nemlig Nasale og Oceller. Nasale viser sig her for de to ovennevnte Arters Vedkommende at vere gode Arts- Kendemerker, medens de manglende Oceller hos Glyptomerus cavicola ingen Betydning kan have som Slegtskarakter, men alene maa tilskrives Dyrets mørke Opholdssteder (Grotter og lignende underjordiske Lokaliteter), hvor det ingen Brug har for Øjne. Det samme er ogsaa Tilfældet med Larven af He- terothops nigra, der fører en ganske lignende underjordisk Tilverelse i Muldvarpens Rede som Glyptomerus i Grotter. 1) Claudius Rey: Essai d’études sur oertaines larves de Co- léoptéres et description de quelques especes inédites ou peu connues. Beaune. 1887, p. 18—19. I »Berliner Entomologische Zeitschrift«, 1859, pag. 310, Taf. IV, har Dr. G. Kraatz beskrevet Larven af den blinde Glypto- merus cavicola, der hovedsagelig findes i Grotter. nr — 68 Larve af Heterothops nigra Kr. Fuldvoksen Larve. Legemet langstrakt, fem Gange længere end bredt. Længde 6,5 mm., Kroppen bredest over andet til femte Abdominal- segment, jævnt aftagende i Bredde bagtil. Kraniet, Pro-, Meso- og Metathorax lysegule, ret stærkt kitiniserede, Abdo- minalsegmenternes 1. Led lidet kitiniseret, 2.—9. hvide, bløde, med utydeligt afsatte Tergalskjolde. Symmetriplanets Fure utydelig. Abdominalsegmenter, Analled og Ben med temmelig tæt siddende korte Børster. Lemmerne temmelig stærkt kiti- niserede. ) Hovedet horizontalt fremstrakt, en tredie Del længere end bredt, med veludviklet Halsindsnævring; Siderne lige, bag- til svagt divergerende, sparsomt forsynet med Børster. Ocel- ler fuldstændig manglende.”) Frontale af samme Bredde som Længde, bredest lidt foran Midten. Epistoma med fire tynde Børster, to til hver Side nær Kanten. Nasale syvtandet, den midterste Tand lille, paa hver Side af denne en stor Tand, tre Gange længere end den midterste Tand, næst- yderste til yderste Tand jævnt aftagende i Længde. Imellem hver Tand en fin temmelig kort Børste, en lang mellem yderste og næstyderste Tand. Frontales største Bredde bag Antennalskle- riterne, naaende til disses Yderkanter. Frontale af Længde som Halvdelen af Epikranialsuturen. Mandiblerne krum- mede, kortere end Antennerne, Retinaculum og Pen- sel mangler; midt paa Mandiblens Yderkant en meget lille Borste. Cardo af næsten. samme Bredde som Længde, paa Yderkanten lidt over Midten med en lille Bgrste. Stipes Basaldel af samme Bredde som Cardo, Inderkantens bageste Trediedel lidt konkav, forsynet med to korte Børster; Yder- kantens bageste Halvdel konvex, lidt foran Midten ind- snævret, forsynet med en kort Børste, en længere paa Un- dersiden af Stipes Basaldel. Palpens Basalled eller Stipes palpiger maxillarum kort, dobbelt saa bred som lang. 2) Paa et Eksemplar taget i en Humlerede anlagt i en Muld- varperede, Holte 5—9—1909, er der paa Ocellernes Plads en svag mørk Pigmentplet i Kitinen. 69 Palpens første Led af samme Længde som Bredde, en Fjer- dedel smallere end Palpens Basalled. De to følgende Led dobbelt saa lange som det basale og første Led tilsammen. Palpens andet Led konisk, forsynet bagtil med en lille fin Borste paa Indersiden, paa Ydersiden fortil en noget større Børste; tredie Led bredest lidt før Midten, Indersiden frem- efter lidt konkav sammen med Ydersiden løbende sammen i en Spids. Yderflig slank, tre Gange saa lang som Palpens Basalled, lidt indadkrummet, Siderne parallelle, fortil løbende sammen i en stump Spids. Inderflig mangler. Anten- nerne temmelig lange, rager betydelig foran Mandibelspidsen ; første Led, Basalledet, lidt bredere end langt, bagtil bredest, Siderne fortil jævnt buede udad, andet Led lidt indsnævret før Midten, dobbelt saa langt som første. Tredie Led lige saa langt som første og andet tilsammen, conisk, fortil forsynet med tre temmelig lange Børster. Indersiden bærer tæt ved Spidsen et lille ovalt Appendix. Fjerde Led, Topleddet, af Længde som første Led, en tredie Del smallere end dette, conisk, tæt ved Spidsen forsynet med tre lange Børster, Spid- sen forsynet med et tykt og to tynde Sansehaar, deraf det ene særdeles kort. Submentum lidt kortere end Gularsu- turen, Siderne regnede fra Mentum lidt indbuede til lidt bag Midten, derfra løbende spidst sammen; lidt bag Midten en lille kort Børste tæt ud ved Siderne. Mentum lidt bredere end langt, Siderne parallelle med afrundede Forhjørner. Stipes palporum labialium’s Sider lidt indad- buede, fortil bredest med afrundede Hjørner, fortil forsynet med to temmelig lange Børster. Forkanten imellem Palperne stærkt bueformet fremspringende, beklædt med lange, fine Haar. Ligula slank, endende i en stump Spids, fortil for- synet med en meget lille Borste paa hver Side. Labial- palpen slank, første Led med næsten parallelle Sider lidt kortere end andet, andet Led lidt indadbøjet, tilspidset. Pr o- thorax bagtil bredere end langt, fortil betydelig smallere. Mesothorax dobbelt saa bredt som langt. Metatho- rax næsten tre Gange saa bredt som langt. Thorakalseg- menterne, Abdominalsegmenterne og Cerci forsynede med 6 70 talrige Korte og længere Børster. Niende Abdominalsegment uden synlige Tergalskjolde, lidt lengere end bredt forsynet med todelte Cerci. Disses første Led noget for Spidsen bredest, over dobbelt saa langt som andet Led, dette meget tyndt, ligebredt, endende i en lang Bgrste. Analleddet langt, bagtil lidt smallere, forsynet med talrige korte Bgr- ster. Spiraklerne smaa, lidt ovale, 9 Par; første og andet Par de største; første Par anbragt paa Undersiden imellem Prothorax og Mesothorax; andet Pår, ligesom de øvrige 7 Par, anbragte paa Siderne tæt ved Tergalskjoldene af Bagkroppens 8 første Abdominalsegmenter, de 7 sidste Par meget smaa kun synlige som Prikker. Benene temme- lig lange, typiske Gangben. Coxa af samme Længde som Femur, Trochanter en Trediedel af Femurs Lengde. Tibia lidt smallere end Femur, men af dettes Længde, de klodannede Tarser lige, to og en halv Gang kortere end Tibia. Alle Benenes Led beklædte med talrige korte, kraftige Børster. Puppen: Hovedets og Prothorax Bagrande paa Dor- salsiden med en Række takkede Ophgjninger. Bagkrop- pens 3.—8. Dorsalsegmenter bevæbnede med en tyk, kort Torn tæt ved Siderne. Hos Pupperne hørende til Tri- bus Quediini er K@nsforskellen meget iøjnefaldende, da 2 Puppen altid. er ı Besiddelse af de "karakteristiske Styli anales paa Undersiden af niende Abdominalseg- ment, imellem Cerci. Niende Abdominalsegment hos 4 Puppen forsynede med to lange, tynde, bagudrettede Spidser (Cerci), hos 2 Puppen fire, (Cerci og Styli anales), deraf de to inderste kortest. Levevis. Lever i forskellige Dyrs Reder, anlagte i Jorden, saasom Reden af Bombus lapidarius, Grævlingehule og Muserede men i Særdeleshed i Muldvarpens Rede. Larve af Medon castaneus Steph.? Halvvoksen Larve. Legemet langstrakt, af samme Type som Lathrobium- Larven, seks og en halv Gang længere end bredt. Længde 71 6 mm., bredest over de tre Thorakalsegmenter, de fem første Abdominalsegmenter af næsten lige Bredde, derfra jævnt af- tagende i Bredde bagtil. Kraniet, Prothorax og øvrige Seg- menters Tergalskjolde rødbrune, kraftigt kitiniserede. Sym- metriplanets Fure, bred og dyb paa Abdominalsegmenterne. Kraniet og samtlige Kropsegmenter med lange temmelig spredt siddende Børster. Hovedet horizontalt fremstrakt; bredere end Thorax, lidt længere end bredt, med veludviklet Halsindsnævring. Si- derne omtrent lige, bagtil jævnt tilrundede indtil Halsind- snævringen. Ocellarfeltet mørkt farvet, med seks vel- udviklede, lidt ovale Oceller, deraf fire ordnede i en Bue det femte og sjette nærmest den ventrale Ocel. Frontale af samme Bredde som Længde, bredest lidt bag Midten, for- synet med to lange Børster i Kanten noget før Midten og fire korte, i to Rækker bagtil. Nasale bestaaende af seks stumpe Tænder, deraf de to inderste bredest. To lange og seks korte Børster findes anbragt imellem og paa Tændernes Over- side. Ved stærk Forstørrelse ses de fire yderste Tænder at bære en nedadvendende Tap. Frontale tre Fjerdedele af Epikranialsuturens Længde. Mandiblerne af samme Lengde som Antennerne, Retinaculum og Pensel mangler, lidt bagved Midten paa Mandiblens Yderkant en fin Borste. Ved stærk Forsterrelse ses Mandiblens Inderrand paa dennes forreste Trediedel at vere forsynet med fine Takker. Cardo lidt lengere end bred, bredest fortil, Inder- siden sterkt, Ydersiden svagt konkav. Stipes’s Lengde to Gange dens Bredde. Indersiden konvex, fortil forsynet med to Børster; Ydersiden lidt konkav, ved Basaldelen med to Knuder, hver forsynet med en Bgrste. Palpens Basalled eller Stipespalpiger maxillarum kort, dobbelt saa bredt som langt. Palpens første Led lidt kortere end andet, lidt udadkrummet, forsynet med en Borste ved Roden paa Inder- siden; andet conisk, med en kort Borste paa Ydersiden ved Spidsen. Tredie Led af Længde som første og andet til- sammen, bredest for Midten, derefter spidst tillobende. Yde r- fligen slank, lidt indadbøjet, forsynet med en Børste og fire 6 Eg 72 fine korte Sansehaar i Spidsen. Inderflig mangler. Anten- nerne rager betydeligt udover Mandibelspidsen; første Led meget kort, dobbelt saa bredt som langt, andet Led conisk af samme Længde som Maxillar-Palpens tredie Led; tredie Led lidt kortere end andet, dets sidste Trediedel udvidet, bærende paa Indersiden to Børster og tæt ved Spidsen et slankt Appendix, som ved Roden er forsynet med en kort og en længere Børste; ved Ydersidens Spids findes lige- ledes to Børster, fjerde Led eller Topleddet, tæt ved Spidsen forsynet med tre temmelig lange Børster, Spidsen bærende to korte og et længere fint Sansehaar. Submentum kortere end Gularsuturen, bagtil tydelig begrænset. Men- tum: brederei end langt. Stipes: palporum labia lium af samme Bredde fortil som bagtil, Siderne konkave, Forkanten tet besat med fine, bløde Haar. Ligula slank, bredest tet ved Roden, fortil tilspidset, overalt tæt beklædt med korte, fine Haar. Labialpalpen slank, første Led fortil bredest, lidt længere end andet Led, andet Led lidt indadbøjet. Prothorax lidt længere end bredt, omtrent fuldstændig dækket af Tergalskjoldet, paa Siderne og bagtil beklædt med lange Børster. Mesothorax bredere end langt. Metathorax bredere end langt, lidt bredere end Mesothorax. Thorakalsegmenterne og Abdominalsegmenternes Tergalskjolde forsynede med lange, temmelig spredt siddende Børster. Cerci todelte, paa Indersiden forsynede med to korte Børster, paa Ydersiden nær ved Roden bærende tre meget lange Børster, tæt ved Spidsen forsynet med tre Knuder, der hver bærer en meget lang Børste, paa Indersiden en meget kort krum Torn. Andet Led kortere end første, smalt, omtrent ligebredt, i Spidsen bærende en meget lang Børste. Analledet langt, bredest ved Roden. Spiraklerne 9 Par. Prothorax's Spirakler ovale, tillige de største. Abdo- minalsegmenternes Spirakler smaa, cirkelrunde. Benene meget lange, typiske Løbeben. Coxa omtrent af sam- me Længde som Femur. Trochanter en Fjerdedel af Femur's Længde, Trochanter og Coxa meget sparsomt besat med smaa Børster. Femur bredest mod Spidsen, lidt krum- 73 met, jævnt beklædt med smaa, fine Børster. Tibia lidt læn- gere end Femur, smallest mod Spidsen, paa Indersiden be- klædt med enkelte Børster. Tarsen klodannet, lidt krum- met. Levevis: Lever i Muldvarpens Rede. Larve af Lathrobium brunnipes F. Fuldvoksen Larve. Legemet langstrakt, lidt over fem Gange længere end bredt. Længde 8 mm., bredest over 4.—6. Abdominalsegmenter, disse jævnt aftagende i Bredde fortil som bagtil. Kraniet, Thorakalsegmenternes og Abdominalsegmenternes Tergal- skjolde gule, kraftigt kitiniserede. Symmetriplanets Fure bred og dyb paa Abdominalsegmenterne. Kraniet og samtlige Krop- segmenter med lange, temmelig spredt siddende Børster. Hovedet horizontalt fremstrakt, paa dets bredeste Sted af Bredde som Basis af Prothorax, betydelig længere end bredt, med veludviklet Halsindsnævring. Siderne fra Ocellernes Bagkant til Halsen jævnt tilrundede. Ocellarfeltet mørkt farvet, med seks veludviklede lidt ovale Oceller, deraf fire dannende en Halvkreds, to fortil, et dorsalt og et ventralt, det femte og sjette, staaende den dorsale Ocel nærmest. Fron- tale længere end bredt, bredest over Midten, forsynet med seks Børster, de to bageste korte. Nasale femtandet, den midterste kortest, fint takket, imellem yderste og næstyderste Tand en kort og en meget lang Børste, paa Undersiden af Tænderne og imellem disse nogle meget smaa nedadvendende Tappe. Frontale to Trediedele af Epikranialsuturens Længde. Mandiblerne af samme Længde som Antennerne. Re- tinaculum og Pensel mangler, paa Yderkanten, bagtil en temmelig lang Børste. Inderkantens forreste Halvdel, indtil lidt før Spidsen, forsynet med fine Takker. Cardo lidt længere end bred, bredest fortil, Indersiden stærkt, Ydersiden svagt konkav. Stipes's Længde to Gange dens Basaldels 74 Bredde. Indersiden konvex, fortil forsynet med en Bogrste; Ydersiden lidt konkav, ved Basaldelen med to Knuder, den forreste forsynet med en Borste. Palpens Basalled eller Stipes palpiger maxillarum kort, dobbelt saa bred som lang, forsynet med en Børste. Palpens første Led lidt kortere end andet, lidt udadkrummet, andet Led konisk, med en kort Bgrste paa Ydersiden ved Spidsen. Tredie Led af Længde som første og andet tilsammen, bredest før Midten, derefter spidst tilløbende. Yderflig temmelig tyk, omvendt konisk, paa Indersiden i Midten en Børste, Spidsen forsynet med to korte og to lange Sansehaar. Inderflig mangler. Antennerne slanke; første Led kort og bredt, andet Led af samme Længde som tredie, ved Spidsen af samme Bredde som ved Roden, smallest noget før Midten, tredie Led ved Roden smalt, fortil bredere, lidt over Midten forsynet med en Knude paa Inder- og Ydersiden, hver bærende en lang Børste; paa Indersiden tæt ved Spidsen bærende et slankt Appendix, der ved Roden er forsynet med en Børste, fjerde Led eller Topleddet konisk, tæt ved Spidsen bærende en lang og to kortere Børster, i Spidsen forsynet med tre temmelig lange Sansehaar. Submentum kortere end Gularsuturen, bagtil tydelig begrænset. Mentum bredere end langt, for- til smallest. Stipespalporumlabialium bredest for- til, Siderne lige, Forkanten og Forhjørnerne beklædt med fine, bløde Haar. Ligula bredest ved Roden, fortil løbende ud i en Spids, overalt tæt besat med fine Haar. Labialpal- pen slank, første Led ubetydeligt bredere fortil, længere end andet Led, andet Led bredest nærmest Roden, endende fortil i en stump Spids. Prothorax længere end bredt, bagtil bredest, omtrent fuldstændig dækket af Tergalskjoldet. M e- sothorax og Metathorax bredere end lange, af sam- me Bredde som Basis af Prothorax. Thorakalsegmenternes og Abdominalsegmenternes Tergalskjolde forsynede med lange temmelig spredt siddende Børster. Cerci todelte, lange, slanke, første Led tre Gange længere end andet, bredest ved Roden, paa Midten noget indsnævret, forsynet med fem Knuder, der hver bærer en meget lang Børste, ved Spidsen 75 paa Indersiden forsynet med skarp lige Torn. Andet Led smalt, omtrent ligebredt, endende i en lang Berste. Anal- leddet bredest ved Roden, kort før Spidsen stærkt ind- snævret, over Midten forsynet med to Tværrækker af Børster. Spiraklerne 9 Par. Prothorax’s Spirakler ovale, tillige de største. Abdominalsegmenternes Spirakler smaa, cirkelrunde. Benene meget lange, typiske Løbeben. Coxa lidt kortere end Femur. Trochanter halv saa lang som Coxa, disse kun sparsomt besat med Børster. Femur bredest mod Spidsen. Tibia lidt længere, end Femur, slank; ligebred. Femur og Tibia temmelig tet beklædt med Børster. Tar- serne klodannede, mod Spidsen lidt krummet, ved Roden forsynet med to Børster. Levevis: Løbende imellem Opskyl og fugtigt Lav ved Strandbredder og fugtige Enge. Imago treffes undertiden 1 Muldvarpereder. | gon WN Figurforklaring. Fig. 1—5 Heterothops nigra Kr. Fuldvoksen Larve, set fra oven. 14/1. Hovedet set fra neden. °*/ı. Frontale med Antenne, set fra oven. 1/1. Puppen 2%, set fra oven. 19/1. Puppens niende Abdominalsegment, set fra neden. *°/1. Fig. 6—8 Medon castaneus Steph.? Fig. 6. Halvvoksen Larve, set fra oven. 15/1. | N Oceller, set fra højre Side. 14/1. — 8. Maxil og Labium, set fra neden. %/, Fig. 9—12 Lathrobium brunnipes F. Fig. 9. Hovedet set fra oven. 78/1. — 10. Niende Abdominalsegment med Cerci og Analled. °°/1. — 11. Oceller, set fra venstre Side. **%ı. — 12. Maxil og Labium, set fra neden. /1. . Antenne. fe Frontale. Caput. k.p. Kabepalpe. Cerci. li. Ligula. Elytra. ERD: Lebepalpe. Mesothorax. m. Mentum. Pedes. n. Nasale. Prothorax. 0. Ocelli. Spirakel. sm. Submentum. Styli anales. s. p. I. Stipes palporum labialium. 3die Antenneleds Appendix s. p.m. Stipes palpiger maxillarum; . Antennalsklerit. Maxillarpalpens Basalled. Cardo. st. m. Stipes maxillaris. Collum. y. Yderflig. (Galea). Epistoma. Entem. Medd. Bd. 10. Vavle 3. ttosenberg del. Meller se. Din We A u iad a Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Tiden af: Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. — Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Næstformand. Expe- ditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. Kommunelerer — J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekretær og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Nørrebrogade 8 — Redaktør. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Be- styrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud — betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Meddelelser« gratis. Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. Annoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis — Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. — Side eller 25 Øre pr. Linie.) Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsværksted. P. Brock & Co. Frederiksberggade 38. Telf. 5631. København. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. : A. Klöcker, Frederiksberg Allé 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider f og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. | Esben Petersen, Silkeborg. | Levende Exemplarer af Carabus glabratus ønskes: til Laans i det kommende Foraar. Bare en eneste Hun vil vere velkommen, Dyrene, der kan sendes i en lille Æske sammen med lidt fugtigt Mos, vil blive sendt tilbage til Ejerne. Porto godtgøres. \ Kryger, Rosenvej 14. Gentofte. Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse til Sekretæren kunne købe Ryes Billefortegnelse for 50 Ore + Porto. Aargangene 1893—95 af »Flora og Fauna« ønskes til Kebs. u Aug. West, Holte. Pris: Kr. 2,75 A, Rosenbergs Bogtrykkeri-City-Passagen. Babi ince! ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. TIENDE BIND. TREDIE CNT: DI DICH, Indhold. Vilhelm Bonner: Frohostende Myrer i Danmark . . . pag. J. P. Kryger: En Myg, der angriber en Sommerfugl . . — Oluf Jacobsen: Nye og sjældne danske Teger. . . .. — Kai L. Henriksen: Om nogle for den danske Fauna nye Eynipide-@aller FEB — Will. Lundbeck: Nogle aypleinions sn node for vor BatneenyerDipteren van... an nn. Se Ne es Bag mareslidsskriien si. cor 2 Ne areas an Br Meddelelsere 0... an KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. - 1914. 17 Frohostende Myrer i Danmark. Af Vilhelm Bonner. De Forhold, der bestaar mellem Dyr og Planter, har allerede mange Gange givet Anledning til interessante Undersogelser, og det ser ud til, at Studiet af myrmeko- phile Planter skal blive Genstand for en s®en Viden- skab, saaledes som Studiet af myrmekophile Dyr, navnlig Arthropoder, efter Wasmanns grundleggende Arbejder allerede er bleven. De folgende lagttagelser over hostende Myrer i Dan- mark kunde vel af forskellige Grunde finde en Del Inter- esse. Netop disse Antydninger af et Instinkt, der i de sydlige Lande er udviklet til en høj Fuldkommenhed, er egnet til at kaste Lys over dets Begyndelsestrin og simp- leste Forhold. Der foreligger allerede en Række Meddelelser om ho- stende Myrer og i Serdeleshed om Jetramorium cespitum Mayr, om hvilken det her drejer sig. De fleste af disse Beretninger, som de af Moggridge, André, Emery, Kerner von Marilaun og Janet offentliggjorte, refere- rer sig til Sydeuropa. For Tysklands Vedkommende har vi kun Escherichs lagttagelser, og for Sveriges Vedkom- mende Adlerz’s Notitser. Sernander har i sit store Verk om de myrmekochore Planter merkelig nok ingen lagttagelser over Tetramorium, skønt han anser deres samlende Virksomhed for ret betydelig. if 78 Efter Meinert findes 7etramorium 1 Danmark ,jævn- lig 1 Sandegne“; ogsaa jeg har fundet Teframorium paa forskellige Steder paa Sjælland. Forraadskamre med Frø har jeg kun opdaget to Gange. Det var ved Nærum den 26. September og 6. Oktober 1912. Paa den syd- lige Skrænt af den Bakke, der ligger bag ved Nærum Skole, har talrige andre Myrearter deres Tuer eller Reder. (Formica rufo-pratensis, Form. fusca i sp., Form. fusco- rufibarbis, Myrmica lævinodis i sp., Myrmica scabrinodis og de smaa Lasiusarter). Som Myreverdenen i det hele taget paa Sjælland ikke er saa rigt repræsenteret hverken med Hensyn til Arternes Antal eller ved Individernes Antal som i de mere sydlige Lande, f. Ex. allerede i Holland, hvor jeg har syslet med Myrer i flere Aar, saaledes er heller ikke 7etramorium cæspitum særlig hyppig, og det er næsten udelukkende paa de varmere Syd- eller Sydøstskraaninger, at de træffes. Noget lignende gælder forresten om de store Rufa-For- mer. Man finder dem næsten kun paa Skrænter, der vender mod Syd eller Sydost og ved Skovbryn, hvor Skoven beskytter mod kold Blæst. De Forraadsrum, 7etramorium cæspitum havde anlagt for at gemme deres Korn, laa i begge Tilfælde under særskilte Sten, medens den egentlige Rede fandtes lidt ved Siden af dem under andre Sten, der ved talrige Gange stod i Forbindelse med Forraadskamret. I det Magasin, som jeg fandt den 26. Septbr., dækkede Frøene omtrent Halvdelen af det 5 qcm store Gulv. Der fandtes om- trent 250 Stykker Frø, som uden kendelig Orden laa ved Siden af og ovenpaa hverandre. Tildels var de skrællede, tildels ikke, og nogle af Skallerne laa der endnu. De mindste Korn var 4—2 mm lange, de største ikke over 4 mm. Iblandt dem saa jeg hist og her smaa Træstyk- ker, Stængler og andre Dele af Planter, som vel nok til- fældigvis var bleven slæbt med. Gulvet vakte min Op- mærksomhed. Det syntes at være særlig indrettet, idet 79 det bestod af større (1—15 mm lange) lysegule, fuldstæn- dig rene Sandkorn, som var lagt tæt op til hverandre, og som i deres Helhed tydelig stak af imod det øvrige Jord- lag. Det er muligt, at Myrerne paa denne Maade havde indrettet en Slags Tørrestue for deres Kornforraad. I det andét Forraadskammer, som jeg fandt den 6. Oktober i en Afstand af omtrent 20 Skridt fra det første, bekræftedes den sidste lagttagelse. Underlaget for de op- lagte Frø syntes at være lavet paa lignende Maade, men desuden viste her selve Frøenes Ordning en Ejendomme- lighed. De var ikke blot betydelig færre i Tal, omtr. 50, men de var ogsaa tildels af en anden Art end 1 det forst opdagede Kammer. Mens nemlig 1 det forste Froene stammede fra Flieracium pilosella, Agrostis vulgaris og Agrostis alba"), hvis Mengder forholdt sig som 1:2: 2, fandt jeg derimod 1 den anden Rede kun et eneste Fro af Flieracium pilosella, medens Agrostis vulgaris, Agrostis alba og Campanula rotundifolia fandtes i omtrent lige stort Antal. Det mest paafaldende og det, der straks faldt i Øjnene, var den besynderlige Stilling, som Campanula rofundifolia-Froene havde. De smaa (omtr. 2 mm), af- lange Korn var sat paa Spidsen og stod tet ved Siden af hverandre. Da de alle har en sort Prik der, hvor Freet er revet los fra Frostrengen, ligner de 1 forbavsende Grad Myre-Kokoner i Miniatur, paa hvis Bagende, som bekendt, Myrelarvernes Ekskrementer ses som en sort Plet. Skont jeg straks var paa det rene med, at det ikke kunde vere Tetramorium-Kokoner paa Grund af deres ringe Omfang (de var kun lidt større end Myreeg), saa undersøgte jeg dem dog med Lupen paa deres naturlige Plads og tog dem med hjem, idet jeg tenkte, om det maaske dog ikke kunde vere Larver eller Kokoner af et eller andet Dyr. Den paafaldende Lighed, som mange af de omtalte 1) Prof. C. Raunkizr var saa venlig at bestemme Froene; jeg beder ham modtage min bedste Tak for Hjælpen. ie 80 Fro har med Kokoner, — en Lighed, som allerede Lund- strom og Ludwig har iagttaget og benyttet som Led i deres Hypothese om et Frosamler-Instinkt hos Myrer — kan jeg for mit Vedkommende kun bekræfte. Paa en Tid, da jeg ikke kendte de nævnte Fortatteres Arbejder, var jeg ganske uafhengig kommet til samme Resultat. Men jeg tror ikke, at denne Froenes Lighed med hvil- kensomhelst Slags Kokoner eller Æg forklarer det mind- ste angaaende deres Indsamling, selv om en Myre af og til ogsaa kan tage fejl, naar det haster. (Ganske bortset fra Sernanders eksperimentelle Undersøgelser og Negers lagttagelser, der klart viser, at denne Lighed i det mind- ste nuomstunder ikke mere leder Myrerne, saa er det vanskeligt at forstaa, hvordan det topo-kemiske Fornem- melsesorgan hos Myrerne skulde kunne forveksle Fro med dyriske Stoffer.!) Endnu mindre forklares ved denne An- tagelse, hvorfor de indsamlede Fro behandles saa ganske anderledes end det øvrige Bytte, der slæbes til Reden, idet de nemlig bæres til særskilte Forraadskamre og gem- mes der i bestemt Orden. I hvilket @jemed denne ejen- dommelige Behandling af Campanula sker, maa yderligere lagttagelser oplyse. Sernanders Bog om myrmekochore Planter er ble- ven foranlediget ved hans Undersogelser over den skan- dinaviske Vegetations Spredningsbiologi. Efter ham er nemlig af alle Dyreformer Myrerne de, der mest bidra- ger til den synzoiske Spredning af Spredningsenheder. Utvivlsomt bidrager de Fro, som Myrerne taber, og det er ikke faa, til denne Spredning. Men af dem, som sle- bes ind i Myrereden, spirer kun de, som er spiredygtige, vedbliver at vere det og gemmes i en Omgivelse, som tillader Spiringen. Hvorvidt disse Betingelser er op- fyldte, er ikke ganske klart. Hvad de omtalte Fro an- 1) Hjalpe-Hypotesen om en ejendommelig Mimicry-Lugt hos Frøene (Lundstrom) mangler enhver Begrundelse. 81 gaar, var omtrent Halvdelen, som sagt, skrellede, men ikke gnavede, og jeg kan ikke angive Grunden til, at des- uagtet senere hen næppe Halvdelen af de andre udsaaede Fro spirede. Forresten havde et af de fundne Fro spiret i Myrereden. Gulvet af den Myrerede, jeg fandt den 6. Oktober, var gennemvevet af en Mengde fine Rodder, som maaske stammede fra tidligere høstede Fro, som havde spiret. Nojagtigere anatomiske Undersøgelser maa senere vise, til hvilken Type (efter Sernander) disse Frø hører. Ingen af de fire Arter nævner Sernander som myrme- kochor. Jeg tror ikke, at vi her har at gøre med et Undtagel- fænomen, som Escherich synes at antage som Forkla- ring til sine lagttagelser. Han mener nemlig, at den me- get kolde Vinter 1903—04 skulde have paavirket Myrer- nes Instinkt, saaledes at de indsamlede Frø det følgende Efteraar. Det modsiges af de stadig nye lagttagelser af Frø hos andre Myrer som Lasius fuliginosus, Lasius ni- ger, Lasius alienus, Myrmica lævinodis, Myrmica rugino- dis, Formica rufa, Formica pratensis og Formica fusca. Det kan endnu tilføjes, at jeg ogsaa i Fjor har besøgt de omtalte Myrereder. Jeg kom desværre først den 9. Novbr. Begge Reder var endnu paa samme Sted. Kun i en fandt jeg et Frø, og det havde spiret. Literaturfortegnelse. Fr. Meinert: Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie. Dansk Vids Selsk “5. R: 21801. Ch. Lespes: Conférence sur les Fourmis. Rev. des cours scientifiques. 1866. J. Fr. Moggridge: Harvesting Ants and Trap - Door Spiders. London 1873, 82 Ernest Andre: Species des. Formicides d'Europe et d’Algérie. Gray. 1881. Gottfr. Adlerz: Myrmekologiska Studier. K. V. A. Bi- hang. Bd. II. 1886. C. Emery: Zur Biologie der Ameisen in Südeuropa. Biol. Centralbl. Bd. II. 1891. Ch. Janet: Observations sur les Fourmis. Limoges 1904 p. 51. R. Escherich: Die Ameise. Braunschweig 1906. Rutger Sernander: Entwurf einer Monographie der europäischen Myrmekochoren. Upsala u.Stock- holm 1906. F. W. Neger: Neue Beobachtungen an körnersammeln- den Ameisen. Biol. Centralbl. Bd. 30. 1910. En Myg, der angriber en Sommerfugl. Af I. P. Kryger. Det er almindelig bekendt, at Myg af Culicidernes, Chironomidernes og Simuliidernes Familie suger Blod af varmblodede Dyr; vi har alle veret udsatte for Angreb af disse paatrengende Smaadyr og kender Beretningerne baade fra Troperne og fra arktiske Egne om, hvilken uhyre Plage „Moskitoerne“ kan vere for Mennesker og Pattedyr. — At Myg ogsaa angriber koldblodede Hvirvel- dyr og Insekter er ikke almindelig kendt, og Grunden er vel den, at der i Litteraturen foreligger meget faa Beret- ninger om saadanne Angreb. Fra Europa er der saavidt mig bekendt ikke andre Meddelelser end folgende af Theobald: „Jeg har ved to Lejligheder set smaa Culici- der (C. nigritulus) suge paa Chironomus og andre smaa Tovinger“. . (Theobald, F. V.: A Monograph of the Culicidae or Mosquitoes. London 1901. Vol. 1. p. 71.) — Fra Nordamerika er der derimod meddelt flere Iagttagelser i samme Retning. Inden jeg gaar over til at fortælle om en lagttagelse, jeg havde Lejlighed til at gore i Somme- ren 1913, skal jeg efter: The mosquitoes of North and Central Amerika and the West-Indies, by Howard, Dyar and Knab, Washington 1912. Vol. 1. pag 106, kort om- tale disse Tilfælde. Brakely fra New Yersey fortæller, at han har set en 84 Sverm Moskitoer om en Skildpadde (black terrapin), der var i Ferd med at legge Æg. — Dyret tog ingen Notice af Myggene, da det var stærkt optaget af A:glegningen. Der siges dog intet nermere om, at Meddeleren saa Myg- gene stikke Skildpadden eller dens Æg. Endvidere for- teller han, at Myg ogsaa anfalder Firben, Frøer og Slan- ger uden dog at meddele noget nermere herom. Der foreligger flere Beretninger om, at Myg har an- grebet Fiskeyngel. Saaledes saa Murray i Colorado ner Snelinien en lille Sverm Mosquitos“ over en rolig, lav- vandet Plet i en Bjergstrom. I denne Strom var der unge Foreller, og hver Gang en af disse kom op til Overfladen, skod en Myg ned paa den og udsugede den, saa den dode (Murray, C. H.: Young trout destroyed by mos- quitos. Bull. U! S. Fish. :Comm. vol 5 p.243), BR @Eom- bes meddeler en ganske lignende lagttagelse fra Øen Anti- costi. (Combes, P.: Les moustiques de Vile d’Anticosti. Revue scientifique, ser, 4, vol. 6, pp. 751—53.) Men blodsugende Myg er aldeles ikke henviste til alene at suge Blod af Hvirveldyr. Veazie har set Myg udsuge en Cicade eller ,Greshoppe“, som Dyret med Urette blev kaldt paa hans Egn, og han har tillige set Myg angribe yngre Stadier af samme Cicade. (Veazie, H. A.: Some observations on the varieties and habits of the mosquitoes of New Orleans and the remedies. New Orleans Med. and Surg. Journal vol. 54, pp 155—177). Hagen omtaler, at han i de nordvestlige Stater saa en Myg i Ferd med at udsuge en Sommerfuglepuppe. (Ha- gen, H. A.: Uber Insektenzüge. Ent. Zeit. Stettin. 22 1861 p. 82.) ' Da jeg i Sommeren 1913 var paa Samlerejse paa Lol- land, vidste jeg intet om, at der var noget paafaldende i at Myg overfaldt Insekter, og jeg fik derfor ikke saa meget ud af den nedenfor omtalte lille lagttagelse, som jeg kunde 85 have faaet, hvis jeg havde kendt Howard, Dyar og Knabs Værk. Den 24—7—1913 gik jeg fra Ryde Station til Chri- stianssede og fulgte Hovedvejen gennem Skoven. Paa det sidste Stykke lige for Christianssede Slotspark er der en Spadseresti langs Vejen, og denne Sti begrænses mod Korebanen af en Række Træer. Paa disse Træer samlede jeg om Fftermiddagen Kl.4 i stærkt diset Solskin og meget trykkende Varme. Ved Sydsiden af et af Træerne saa jeg nogle Smaamyg sværme ca. 14 m fra Jorden. — Inspektor Will. Lundbeck har senere bestemt Myggen, der viste sig at tilhøre en Ceratopogon-Art. Der var tilsyneladende intet for Myggene at sværme efter paa den glatte Træ- stamme, men ved nærmere Eftersyn viste det sig imidler- tid, at der paa Stammen sad en lille Maaler Cidaria didy- mata. L., og at det var denne, Myggene sværmede om. Der var fem Myg ialt. — Pludselig slog den ene Myg ned paa Sommerfuglens venstre Forvinge og blev sid- dende der, en anden fulgte straks efter og Resten nær- mede sig Sommerfuglen. Da de var tæt ved denne, mente jeg at kunne tage hele Sværmen i et Samleglas, men jeg kom for tidligt, saa at de tre Myg undslap, da jeg satte Glasset ned mod Stammen, og kun de to, der allerede sad paa Sommerfuglen, blev siddende. Det viste sig siden at være to Hunner. — Med nogen Vanskelighed fik jeg Som- merfuglen til at slippe Barken, saa den gled ned i Glas- set. Ved Rystelsen slap den ene Myg sit Tag og svirrede rundt i Glasset, medens den, der først var slaaet ned paa Sommerfuglen, blev siddende. Den sad midt paa Som- merfuglevingen med sine Munddele fæstede til Vingens Flade, og sad meget fast; jeg rystede nemlig Glasset, saa Sommerfuglen, der "anstillede sig død, gled frem og tilbage, men dette fik ikke Myggen til at slippe sit Tag, lige saa lidt som den slap, da jeg vendte Bunden i Vejret paa Glasset, saa at Sommerfuglen faldt gennem hele dets Længde. Jeg stak Glasset i Lommen og tog det efter nogle 86 Qjeblikkes Forløb op igen; Myggen sad endnu paa sin Plads. Jeg lagde det tilbage i Lommen og tog det atter op efter ca. 5 Min. Forløb, og nu fløj begge Myggene livligt rundt derinde, idet den forste endelig havde losnet sig fra Sommerfuglevingen. Da Sommerfuglen begyndte at bevæge sig rundt i Glasset, dræbte jeg alle Dyrene og satte dem ved Hjemkomsten op. De er senere indlem- mede i Inspektor W. Lundbecks Fluesamling. — Jeg skal sluttelig anfore, at der paa den anden Side af Spadsere- stien paa en Eng, der var skilt fra Stien ved et aabent Stakit, gressede nogle Heste ca. 50 m fra Træet, hvorpaa Sommerfuglen sad. Det kan derfor vel næppe have været af Mangel paa varmblodede Dyr, at Myggene overfaldt Maaleren. Det er ikke meget, jeg har faaet ud af lagttagelsen. Men da der nu er gjort opmærksom paa Sagen, vil an- dre Samlere maaske have deres Opmerksomhed henvendt paa de blodsugende Myg og deres Forhold til de ikke- varmblodede Dyr. I denne Forbindelse fortjener det maa- ske ogsaa at bemerkes, at man forskellige Steder har set blodsugende Myg udsuge Plantedele, f. Eks. Bananer. Summary. A gnat attacking a moth. With regard to the attacks of blood sucking mosqui- toes on other than warmblooded animals, f. inst. on in- sects etc., very little has been recorded. All what I have been able to find in the litterature are more or less exact reports of very different nature in: „Theobald, F. V. A Monograph of the Culicidae or Mosquitoes,* London 1901. Vol I, p. 71“, and in „The Mosquitoes of North and Central America and the West Indies by Howard, Dyar and Knab, Washington 1912, vol I, p. 106. I think, therefore, that the following little observation which was made by me last summer will be of some interest. 87 On the 24th Juli 1913 I was collecting on the road between Ryde and Christianssede on the Island of Lolland in Denmark, where I chiefly examined the trees which separated the patchway from the road. It was in the al- ternoon about 4 o’clock with rather hazy sun and very oppressive heat. On the south side of one of the trees I observed some small gnats swarming at a distance of about 14 m from the ground. As far as I could see there was no- thing to attract them, but a closer examination showed howewer, that on the trunk of the tree was sitting a little moth Cidaria didymata L, and that it was this that the gnats were flying after. There were in all five gnats be- longing to a species of the genus Ceratopogon. Suddenly one of the mosquitoes flew down to the moths left front wing and remained sitting there, another followed imme- diatly after and the remainder closed down upon the moth. When they were quite close to it, I thought that I could take the whole swarm in a collecting glass, but unfortu- nately It was a little to early, as three of the mosquitoes escaped when I put the glass to the trunk, and only the two, which were already on the moth, remained. These afterwards prooved to be two females. With a little difficulty I got the moth to drop from the bark, so that it slipped into my glass. With the shaking one of the mosquitoes gave up its hold and flew round in the glass, whilst the other, which had first attacked the moth, remai- ned fast. It sat in the middle of the moths wing with its mouthparts attached to the wing and had a very firm hold. I shook the glass so that the moth, which feined death, slid up and down, but this did not have the effect of making the mosquito let go, neither would it let go when I turned the glass upside down, so that the moth fell the whole length of the glass. I put the glass in my pocket and took it up again after a few minutes, but the mosquito was still fastened to the wing. Afterwards I put the 88 glass back again in my pocket, to take it out again after about five minutes; then both the mosquitoes were seen flying about in the glass. When the moth began to crawl about in the glass, I killed them. They are now placed in Mr. W. Lundbeck’s collection of Diptera. In conclusion I may add, that on the other side of the path was a meadow, separated from the road by an open fence. On this meadow were several horses, three or four of which stood near the fence, about 50 m from the tree, it can thus hardly be supposed, that it was on ac- count of the absence of warm-blooded animals, that the mosquitos attacked the moth. 24—11—1913. Nye og sjzldne danske Teger. Af Oluf Jacobsen. Siden „Danmarks Fauna 12“, A. C. Jensen-Haarup: » Leger“, udkom i 1912, er der allerede tilført vor Hemipter- fauna ikke faa nye Arter, som jeg her anforer i Jensen- Haarups Folgeorden, sammen med nogle nye Findesteder for en: Del sjældne: Arter. "Med ny Art#, "d.v.s. ny for dansk Fauna, betegner jeg saadanne, der ikke er optagne 1 Teksten eller Tillegene 1 Jensen-Haarups Bog, hvilket jeg udtrykkeligt bemerker, fordi de fleste Nyheder har veret kort omtalt 1 forskellige Hefter af „Flora og Fauna“. Coriza Hellensi Sahlb. En sjælden Art, der hidtil kun haves fra Jegersborg Dyrehave. Hj. Ussing 1 Randers fandt den i Antal i Laurberg i Decbr. 1912 og Februar 1913. Ranatra linearis Fabr. En Snes Stykker af denne vor største Tege tog jeg d. 27. Marts og 1. Maj i Donse Dam. Jeg fik tilfældig min Vandketser fyldt med Mudder, og derudaf kravlede, efter nogen Tids Forlob og uhyre lang- somt, det første Eksemplar af denne „vandrende Pind" " blandt vore Teger. H. Sønderup fandt den ved Maribo 1 1913. Gerris asper Fieb. Ny Art. Forst fundet og bestemt af Jensen-Haarup, der tog den i Foraaret 1913 i et Vandløb i Örnsoskoven ved Silkeborg. I Juli 1913 tog 90 jeg den ved Vejle Fjord, og senere har det vist sig, at jeg ogsaa har den fra Strandmolleaaen i Nordsjælland. Den optreder hyppigst uvinget, hvad den ogsaa gor i Sverrig, Norge og Finland (O.M. Reuter). Den ligner i høj Grad G. thoracicus Schum. Et sikkert Skelnem&rke er dens to korte og tykke bageste Fodled. Den er desuden lidt mindre, og den gule Farve paa Thorax breder sig oftest helt til Randen af Prothorax, medens den hos Zhoracicus samler sig til en langagtig Plet foran Scutellum. Den opgives endvidere af Erik B. Hoffmeyer fra Hammelegnen. Velia currens Fabr. Af den smukke vingede Form, der er yderst sjelden her 1 Landet, har Jensen-Haarup taget en Rekke i Gudenaa ved Aastedbro Kro vest for Horsens 1 Juli 1913. Coreus denticulatus Scop. (hirticornis Fabr.). Hidtil yderst sjælden. Jeg fandt efterhaanden en anselig Række i en gammel Grusgrav i Grejsdalen i Juni—Juli 1913. Stedet var meget sparsomt bevokset med en lille spæd Vikkeart og Bunden dækket med et tyndt Lag af smaa krøllede, brune, fjorgamle Birkeblade, hvis Form og Farve faldt sammen med Dyrets. Man har ment, at Coreiderne udelukkende er Plantesugere, men jeg tror ikke, det passer i dette Tilfzlde Der var ikke synderligt at suge paa, hvor den opholdt sig. Den lever vist snarere af Jagt paa smaa Edderkopper, Benkebidere og Tegelarver, hvoraf Bunden vrimlede. Coreus scabricornis Panz (pilicornis Flor.), der ogsaa er yderst sjælden, er funden i 1913 enkeltvis ved Ludvigs- lyst, Silkeborg, af Jensen-Haarup. Nysius punctipennis Herr. Sch. Hidtil kun ‚et enkelt Stk. fra Odsherred 1870 (efter Jensen-Haarup). Jeg fandt en enkelt Hun d. 30—6—1913 i Funder ved Silkeborg. Chilacis typhe Perris. Jeg fandt den Septbr. 1913 1 Antal i en Mose i Grib Skov paa Dunhammerens Han- blomster, hvor den vist horer hjemme. Rhyparochromus dilatatus Herr Sch. I Slutningen af 91 Juni 1913 fandt jeg den, i ret stort Antal, paa en Hede- bakke bevokset med Gyvel i Nærheden af Strib. Plinthisus brevipennis Latr. I April 1912 fandt jeg en større Række ved Sigtning paa et Stendige i Hareskov. Omtrent lige mange vingede og uvingede. Dictyonota strichnocera Fieb. Hidtil kun fra Ry og Jellingegnen. Jeg tog flere Stykker ved Vejle, Juli 1913, paa Gyvel "Lærer Findal Aarhus, har taget den ved Ullits. Monanthia ciliata Fieb. Jeg har flere Stykker af den fra Omegnen af Randers. Aug. 1910. Nabis longipennis Costa. (Jensen-Haarup, Pag. 299). Maa stryges af Fortegnelsen paa Grund af Fejlbestem- melse. Den nevnte Forfatter tror nu ogsaa selv, at det kun er en langvinget Form af N. flavomarginatus Scholz, hvilket ©. M. Reuter ogsaa har formodet (Entom. Med- delelser 2ER: 4 Bd, 1. Mette 1913, Bas: 383): Nabis lineatus Dahlb. (hariolus Schio.). Af denne sjældne Tege, vor største Nabis-Art, fandt I. P. Kryger ved Maribo So, Juli 1913, et Stykke, der nu findes i Slojd- lerer Larsens Samling. Salda morio Saund. (oculata Miull.). Jeg har set et Ekspl. i Slojdlerer Larsens Samling, der sikkert tilhorer denne Art. Det er fundet paa Valby Felled 24—6—94. Anthocoris Fall. Dr. Joh. Gulde, Frankfurt, har i „Deutsch. entom. Zeitsch.“, 3. Hefte 1912, Pag. 328, offent- liggjort en ny Bestemmelsestabel over denne Slægt. Den tager i høj Grad Hensyn til Oversidens Behaaring; men har man et storre Materiale af rene og helt udfarvede Ekspl., synes jeg, den letter Udredelsen af disse vanskelige Arter meget. Efter Tabellen har vi folgende Arter: Anthocoris nemorum L. — gallarum-ulmi de ©. — nemoralis F. — confusus Reut. = amplicollis Horw. 92 A pratensis F. (Jensen-Haarup,P. 189). Udgaar som en kollektiv Art, og det Eksemplar af A.limbatus Fieb, der omtales af Jensen-Haarup, P. 281, anser jeg nu for et uudfarvet Eksemplar af A gallarum ulmi de Geer. Miris psammecolor Reut. Jeg fandt den i Antal paa Marehalm ved Skagen, Juli 1911. Teratocoris Saundersi Doug]. Har hidtil været anset for yderst sjelden. I Juni 1911 tog jeg den i stort Antal paa Star og Tagrør i Frederiksholms Lergrave ved Kalve- bodstrand og i Juni 1913, ligeledes i Mængde, paa de samme Planter ved Vejle Fjord. Teratocoris paludum Sahlb. Ny Art. Et Par Ekspl. i en Mose ved Silkeborg, Aug. 1912. Jensen-Haarup og Forf. Senere har jeg taget den enkelt i Ermelunden i Sept. 1912, og i August 1913 en Han ved Vejlefjord. Al- tid paa Carex. Den ligner 7. Saundersi, men har længere, aldeles retsidet Thorax og en mere ensartet klar grøn Farve. Følehorn, især 2det Led, samt yderste Halvdel af Bag- skinnebenene svagt rødlige. Phytocoris intricatus Flor. Ny Art Jeg tog nogle Stykker ved Randers, Aug. 1910, og 1 Stykke ved Tis- vilde, Septbr. 1912. Jensen-Haarup har 1 Ekspl. fra Keldskov, Loll., Juli 1913. Calocoris alpestris Mey. Hj. Ussing fandt de forste Par Stykker ved Laurberg 1909-10. Juni 1910 tog jeg en Han i Udbyhgj ved Randers og i Juni 1913 traf jeg den i stort Antal i Vejle Nørreskov, paa Stachys silvatica, der aabenbart er dens rette Foderplante. Den synes, lige- som den neste Art, at vere meget stedegen, thi skønt der vokser Galtetand overalt i Vejleskovene, traf jeg den kun paa en enkelt, ret begrænset Lokalitet. Calocoris affinis H. Sch. Ny Art. Ligner foranstaa- ende, men er lidt mindre og har en mere blaagrøn Farve samt kulsort Membran. Det første Ekspl. tog jeg i Floes Skov ved Randers d. 14. Juli 1910, og i Slutningen af Juli 1913 traf jeg den i større Mængde i Vindingland ved Vejle paa Szachys silvatica. 93 Dichrooscytus rufipennis Fieb. Jeg tog den i ret stort Antal i Hannerup Skov ved Fredericia, Juli 1912, og ved Vejle Juli 1913, altid paa Fyr. Angives ogsaa fra Strandby, Lolland, Lerer L. Jorgensen. Lygus Spinole Mey. Ny Art. Ligner L. lucorum Mey, men er lidt lysere grøn, med tydelig sort Cuneusspids og brune Ringe om Baglaarenes Spids. Jensen-Haarup, der forst gjorde opmerksom paa denne Art, fandt den enkelt ved Silkeborg. Jeg tog den ved Randers, Strib, Feng og Fredericia samt i 1913, i stort Antal, i Vin- dingland ved Vejle, fra Slutningen af Juni til hen i Au- gust, altid kun paa Spirea salicifolia. Lygus viridis Fall. Er vist egentlig ikke saa sjælden. Jeg har den fra Fredericia, Vejle, Silkeborg og Randers- egnen i August paa El. Poeciloscytus brevicornis Reut. og vulneratus Wolff. Af disse to sjeldne Arter har Ingenior Engelhart taget et ret stort Antal i Tisvilde, Aug. 1913. Alloeotomus gothicus Fall. Ny Art. Ingeniør Engel- hart fandt den i Sept. 1912 paa Fyr i Tisvilde og samme Sted i Aug.—Sept. 1913. Han fik ogsaa Hannen, der synes at vere sjeldnere. Orthocephalus saltator Hahn. Ny Art. Ligner O. vitti- pennis H.Sch., men er lidt mindre, har kortere Antenner, smallere Thorax, messingglinsende Behaaring, (vittipennis Behaaring er solvglinsende) og mere gulrede Skinneben. lee har ‘den 1 Antal fra Strib, Juni :1912,. 0¢ fra Vejle, Juni 1913. Kun paa Gyvel. Campyloneura virgula H.Sch. Af denne nydelige lille Tege tog jeg et Par Rækker ved Vejle paa" Hvidtjorn 1 Aug. 1913; men kun Hunner. Hannen synes. at vere ukendt, et Forhold, der ikke har noget Sidestykke blandt vore hjemlige Teger. Blandt zool. Museums og Cand. Schlicks ret store Indsamlinger af denne Art findes den ikke, og Wüstnei (Hemipt. heteropt. Schleswig-Holsteins) kender den heller ikke. Fieber skriver Pag. 269: „Han 8 94 og Hun 14-13“,“ saa han maa vel altsaa have set Hannen. Cyrtorrhinus geminus Flor. Af denne nordlige Art, som Jensen-Haarup og jeg fandt i en Starmose ved Silkeborg i Aug. 1912, tog jeg et enkelt Ekspl. i en lille Mose ved Værløse St. i September 1913. Prof. Reuter („Entom. Meddel.“ IIR., 4. Bd., 7. Hefte 1913) tvivler om, at den kan have ganske gult Thorax og Scutellum; ikke destomindre er dette Tilfældet med over Halvdelen af den Snes Stykker, jeg har. Med C. flaveolus Reut. kan den slet ikke forveksles. Orthotylus fuscescens Kirschb. Maa stryges af Forteg- nelsen som grundet paa en Fejlbestemmelse. Det Eksem- plar, jeg i sin Tid tilførte Fortegnelsen under dette Navn, var Hunnen til den nedenfor omtalte nye Art, Brachyarthrum limitatum Fieb. Orthotylus prasinus Fall. Ny Art. Den ligner O. diaphanus, men er lidt større, har længere Ben og An- tenner og lidt tydeligere Behaaring. Hannen har ikke de store udstaaende Øjne, som diaphanus-Hannen har; des- uden findes den kun paa Hassel, ikke paa Pil, som dia- phanus. Jeg tog den i Antal i Aug. 1913 ved Vejle. Megalocoleus ochroleuchus Kirschb. Ny Art. Ligner et lille lyst Eks. af M. molliculus Fall. Tegningen er helt udvisket og Behaaringen lengere hvidlig-laadden. Jeg tog de forste Ekspl. 1 Aug. 1912 ved Strib paa Gyvel, og den var 1 Juli--Aug. 1913 meget almindelig ved Vejle, ligeledes paa Gyvel. | Brachyarthrum limitatum Fieb. Ny Art. Den staar Phylus-Arterne ner og ligner lidt de lyse Ekspl. af Ph. avellane Mey., men udmerker sig ved sine kraftige og kulsorte Antenner. Jeg fandt 3 Hunner i Ulstrup ved Randers, Juli 1911 og 1 Han ved Vejle, Juli 1913. Psallus alnicola Del. & Sc. Ny Art. Grundfarve dyb blodrod. 3die og 4de Antenneled tilsammen kortere end 2det. Ermelunden i Sept. 1912—13. En lille Rekke. 95 Psallus Falleni Reut. Ny Art. Kendelig fra de ner- staaende rode Arter ved sine lysegraa, ret sterkt sortprik- kede Ben. Jeg har et Par Stykker fra Silkeborg, August 1912, og en enkelt Hun fra Ermelunden, 4. Oktbr. 1913. Psallus salicellus Mey. Ny Art. Keldskov, Lolland, Jensen-Haarup, Juli 1913. Psallus obscurellus Fall. Ny Art. Tisvilde, paa Fyr, 25. Juni 1913, Ingenior Engelhart. Sthenarus Rotermundi Scholtz. Ny Art. Hovenge Skov, Loll., paa Populus alba, Juli 1913. Jensen-Haarup. Criocoris crassicornis Hahn. Der findes paa zoologisk Museum 3 Hanner af denne sjældne Art, mærkede Bose- rup og Næstved, I.C.Schigdte. Nu har Ingeniør Engel- hart fundet 2 Eksemplarer af den sterkt afvigende Hun ved Refsnes, Juli 1913. Schiodtes Fortegnelse med Tilleg indeholdt 314 Arter GEN Reuter opierte IN1ISSR usc sa sic. 349 — @ndeschlick.r, =) =1890 ae ee 360 — fensenaitaarup. = = 1012 an nen. SH) væ Osama vi eiten min Optzlling,... ...2.... 391 Arter danske Teger. Kobenhavn, Januar 1914. oe Om nogle for den danske Fauna nye Cynipide-Galler. Af Kai L. Henriksen. 1. Andricus collaris Htg. findes ganske vist opfort 1 vore Fortegnel- ser, men uden at vere taget her i Landet; da den imidlertid repre- senterer den partenogenetiske Ge- neration til A.curvator, der i hvert Fig. 1. Fald i Nordsjælland træffes me- Galler af Andricus collaris. get almindeligt, maatte den jo Se findes her.’ I BP. Jorgensens Fortegnelse i dette Tidsskrift II. 1. 1902 er den imidlertid (efter Riedel) beskrevet og afbildet som spids, ægformet, siddende og 2—3 mm lang. Den Galle, jeg har taget, svarer imidlertid ikke helt til denne Beskrivelse. Den er tendannet, nogen, morkebrun, med den lille frie, afsatte, skæve Spids og den i den lukkede Knop nedsænkede Stilk hvidlige. Ofte er forøvrigt indtil Halvdelen af Gal- len skjult i Knoppen. Længde 3—4 mm. Den begyn- der at dannes i September og er moden i Løbet af Ok- tober Maaned, hvorefter den løsner sig ved at Stilken tørrer ind, og Knopskællenes Tryk") klemmer den da ud af Knoppen. — Denne Galleform svarer ganske til den 1) Jeg har altid kun fundet den i store, veludviklede Knopper. 97 af Hartig, Adler, Mayr og Kieffer beskrevne og af- bildede. Disse Forfattere omtaler ogsaa parasiterede Gal- ler tilhorende denne Art, der, saaledes som parasiterede Galler sædvanligt forholder sig, ikke naar deres fulde Ud- vikling, men er reducerede til mindre, ofte kun knappe- naalshovedstore Dannelser, der bliver siddende paa Plan- ten, selv efter at Beboeren har forladt den. Saadanne omtrent kuglerunde Galler har ogsaa jeg fundet, og som saadanne maa sikkert ogsaa Riedels Galler tydes. — Den normale Galleform har jeg fra Dyrehaven 4—10 til 25—10, medens forladte, parasiterede Galler er taget i Tisvilde Hegn, endnu fastsiddende 30—5. 2. Andricus Giraudi Wachtl. Denne Knopgalle, der baade af \ ı Adler og Riedel er forvekslet I med A. callidoma Htg., er tenformet, || nøgen, grøn, med 5—6 oftest rød- A, lige Lengderibber, langstilket, Stil- ken længere end Gallen; Knoppen, hvoraf den stikker frem, er lukket og ligner en normal Knop. Veg- Galle af Andricus Giraudi. gen er haard, men tynd, og om- Nu Sl slutter en stor Hulhed. Den begynder at vise sig i Maj og er moden i Juli— August, hvorefter den løsner sig og falder til Jorden. Imago (der er agam Q) kommer sed- vanligt forst frem om Foraaret 14 Aar efter; den er rod og brunlig farvet med Antenner, Thorakal- suturer og Scutellums Rande sorte. L. 4 mm. | Gallen er kun taget ved Ribe i Juli. — Dens \ seksuelle Generation, A. cirratus Adl., dan- ner Galler i Stovdragerne, der bliver eg- || formede og paa Spidsen bærer en Mængde | lange, hvidlige Haar. Den er ikke endnu Fig. 3. funden her i Landet. Galler af Andrt- : RR cus Malpighit. 3. Andricus Malpighii Adl. danner Knop- Nat. St. galler, der i hoj Grad ligner A. Giraudi’s, men som iser 98 skelnes fra disse ved at vere enten siddende eller i det højeste med en Stilk, der er kortere end selve Gallen: Desuden viser den sig forst senere paa Aaret, 1 Septem- ber, er moden i Oktober, hvorefter den falder ned paa Jorden. Imago (agam Q) kommer først frem om For- aaret 14 Aar efter. Den hører til samme Artsgruppe in- denfor Andricus-Slegten som foregaaende, en Artsgruppe, hvor Imagines ligner hinanden omtrent til Forveksling, og hvor kun Gallerne giver sikre Skelnemerker for Ar- terne. Gallen. er almindelig i Charlottenlund Skov, men er ogsaa truffet 1 Rude Hegn og i Boserup 14—9 til 25—10. Dens seksuelle Generation, A. nu- dus Adl., der findes i S-Blomster, er eg- dannet, foroven spids, glat, siddende paa Blomsterbunden mellem Stovdragerne. Den er ikke endnu fundet her i Landet. 4. Cynips Kollari Htg. Af denne Art har nogle Galler lige fra Schigdtes Tid staaet ubestemt hen paa Zoologisk Museum. Cea De er taget i Frejlev Skov paa Lolland. Fig. 4. Galle ag Gallen er kugleformet,” glat eller med faa Cynips Kollar, 22 Spredte Smaavorter, nøgen, brunlig, 12 Nat. St. — 23 mm i Diameter, Den viser sig i Juli og er moden sent hen paa Efteraaret. Imago hører til en Gruppe Cynips-Arter, der kun kan adskilles ved Gal- lerne, men hvis Imagines alle har samme Udseende: An- tennerne 13-leddede, 4. Led længere end 5., Thorax blegt rødbrun med Metanotum helt eller delvis sort. Den rød- brune Bagkrops Sider tæt silkehaarede. L. 5—6 mm. Arten forplanter sig, som omtrent alle Cynips-Arter, ude- lukkende partenogenetisk. Hvepsen er fornylig (Okt. 1913) indsendt til Zoologisk Museum fra Hummeltofte ved Lyngby. 6. Til Slut vil jeg blot gøre opmærksom paa, at vi ejer endnu en Form, Dryophanta agama Htg. — ogsaa 99 den er en udelukkende partenogenetisk Form — hvis Galle af Professor Bayer er fundet paa Bornholm!). Det er en Bladgalle, fæstet paa Bladundersiden, pebernod- formet, meget tyndvegget, nøgen, med spredte Smaa- vorter, 3—4 mm i Diameter. 1) Em. Bayer: Die Zoocecidien der Insel Bornholm. Verh. zool. bot. Ges. Wien. Bd. 59, 1909, p. 118. Nogle sjzldnere samt nogle for vor Fauna ny Dipterer. I. Af Will. Lundbeck. Efterat der siden 1907 er publiceret fire Dele af Dip- tera Danica, omfattende samtlige Orthorrhapha brachycera paa den lille Familie Lonchopteridae ner, anser jeg det for rigtigst nu at meddele en Del imidlertid gjorte Fund af sjeldnere eller for Faunaen helt ny Arter, samlede dels af andre, dels af mig selv. Jeg tor nemlig ikke vente at kunne give noget samlet Tilleg forelobigt, og da mit Ar- bejde synes at have vakt nogen Interesse for Diptererne, ber en Meddelelse om ny Fund næppe opsættes. For Fuldstendigheds Skyld medtager jeg nogle Arter, omtalte af. Axel Petersen 1.1912. (Entom. Medd 22197352) De for Faunaen ny Arter, som ikke findes i Dipt. Dan., er betegnede med en ", Stratiomyidae. Pachygaster minutissima Zett. Larven til denne Art, der kun var kendt i faa Eksemplarer fra Dyrehaven og Bromme Plantage, blev taget i Antal i Tyvekrogen 9—5 og 12—60—1907 under Granbark (Th. Mortensen og Forf.) Imagines kom frem 29—5 til 15—7. Grunden til, at den blev opdaget, var den, at da forste Del af Dip- 101 tera Danica udkom, hvori den ganske lignende Larve til P. tarsalis var afbildet, kendte Dr. Mortensen denne og gjorde mig opmerksom paa Forekomststedet. Oxycera Meigenii Steg. Af denne sjældne Art toges et Antal, alle Hunner, ved Ryde 25—7—1913 (Kryger); den svermede over en Groft med raaddent Vand. Paa Planter i Grøften toges et Antal Æggehobe, uden Tvivl af denne Art. Oxycera Fallenii Stæg. Syv Eksemplarer, alle Hunner, i Ordrup Mose fra 5—8 til 10—8—1913 (J. C. Niel- sen); af Arten var tidligere ialt taget 10 Eksemplarer. Den blev for mange Aar siden taget i Ordrup Mose, men har ikke veret set der siden; det viser sig altsaa nu, at den dog har holdt sig paa Lokaliteten; den yngler sikkert i den mudrede Groft, der løber gennem Mosen. Oxycera leonina Panz. Af denne Art, af hvilken tid- ligere kun kendtes to Eksemplarer, blev tre Hunner tagne i Ordrup Mose 9—8 og 10—8—1913 (J. C. Nielsen). Oxycera formosa Meig. Nogle faa Eksemplarer ved Nysted 27-7 og 6—8—1913 (L. Jørgensen). Arten var tidligere kun kendt i en halv Snes Eksemplarer fra Om- egnen af Kobenhavn og Dyrehaven. Odontomyia argentata F. Denne som sjælden ansete Art viser sig at vere temmelig almindelig, i alt Fald 1 Nordsjelland, men den skal soges i det tidlige Foraar; den er i de senere Aar taget i Ordrup Mose, Ermelund, Trored, Lyngby Mose, Orholm, Tyvekrog, ved Fonstrup Dam og Hillergd. Tiden er 23—4 til 3—6. Puppen blev sigtet ved Fonstrup Dam 20—4. Sargus flavipes Meig. Et lille Antal toges paa Born- holm i Nærheden af Hammeren 15—8 og 16—8—1911 (Forf.); den sad især paa Blade af Avnbøg. Beris clavipes L. En Hun, Hald 28—6—1910 (Forf.) Beris chalybeata Forst. En Hun, Hald 27—6—1910 (Forf.) Beris Morrisii Dale, Af denne sjældne Art var der 102 hidtil kun kendt fire Eksemplarer; i 1909 den 5—7 tog J. Gs Nielsen en Hüun ved Lohals; og i 1913 tog jer den der i Antal fra 9—7 til 24—7, især paa Blade af Hassel. Den forekom kun paa et enkelt Sted i Stigte- haven ner Stranden. X ylophagidae. Xylomyia maculata Meig. Denne Art vides ikke at vere bleven taget som Imago i senere Tid; derimod er Larver og Pupper tagne i en hul Bog ved Ørholm 1—7— 1908, 22—6— 1909 og 3—6—1911; Imagines udkom 12—6 til 4—7. Ogsaa de tidligere kendte Eksemplarer vare for største Delen klakkede. Tabanidae. Hexatoma pellucens F. En Hun, Geel Skov (E. Suen- son); der er saaledes nu taget to Eksemplarer, begge Hun- ner. her i Landet: Tabanus plebejus Fall. En Hun, Raavad 24—6—1911 (Kryger); der var tidligere kun kendt fire Eksemplarer. Leptididae. Atherix ibis F. Denne hidtil sjældne Art er senere taget i ikke faa Eksemplarer, men ligesom tidligere kun i det sydligste og midterste Jylland; Nørholm ved Varde (A. Petersen og Esben Petersen); Vejle, Greisdalen, Hurup nær Horsens og ved Lemming Bæk (Esben Pe- tersen); Tiden er 30 tik 5-7. Esben Petersen gjorde et ganske interessant Fund, idet han i Nørholm Skov fandt Æggemasser af denne Art i Juli 1909. Ægge- masserne, der som bekendt tillige indeholder Hunnerne, hvilke bliver siddende paa Æglægningsstedet og dør der, sad paa Enden af en Brobjælke over Aaen; der var ialt tre, den største saa stor som et Barnehoved, de to andre mindre. Atherix marginata F, Af denne Art var tidligere kun 103 kendt ét Eksemplar; Hr. Esben Petersen tog en Hun 1 Nørholm Skov 30 — 7 — 1909. Chrysopilus aureus Meig. Af denne Art var hidtil kun taget nogle faa Eksemplarer; jeg har siden taget den ved Lohals i 1909 og 1913 i stort Antal; den toges især paa Blade af Rubus og Nelder i et levende Hegn; des- uden har jeg taget enkelte Eksemplarer ved Rorvig og axes Kadeplads;;; Tiden ‘er 30—6 til. 28—7. Arten er kun taget paa Sjelland og Langeland. * Spania nigra Meig. Af denne for vor Fauna ny Art har Axel Petersen (Entom. Medd, 2, IV, 1912, 354) taget en Hun ved Silkeborg 25—6—1911. Beskrivelsen viser, at Arten er rigtig bestemt.!) Det er meget interes- sant, at denne Slegt nu er funden hos os; det maatte ventes, at den forekom her, da den findes over storste Delen ai Europa. Slægten indeholder. kun .denne ene Art, der er udbredt fra Lapland til Italien. Acroceridae. Acrocera globulus Panz. P. Kryger tog denne Art i Antal i Fortunens Indelukke 2—7—1912. Eksemplarerne, baade Hanner og Hunner, sad paa en dod Gren. 1) Jeg maa her gore opmerksom paa et Par Fejl, som findes i Axel Petersens citerede Arbejde. Spania nigra opfores under 18 Familie: Leptididae. 2den Underfamilie: Chrysopilinae. 6 Slegt: Spania. Men da Forfatteren intet siger om, i Henhold til hvilket System eller hvilket Arbejde disse Numre anfores, bliver de uforstaaelige. Efter Spania opforer Forfatteren derpaa: Under- slægten Hilara Meig. Man maa, altsaa tro, at Hilara er en Un- derslegt under Spania og horer til Familien Leptididae, medens den i Virkeligheden hører til Empiderne og staar fjærnt fra Lep- tiderne. Naar Forfatteren kalder Hi/ara en Underslegt, er dertil at bemærke, at Meigen i 1822 opstillede Hilara som Slægt, og denne er siden aldrig bleven bestridt eller nogensinde reduceret til Underslegt, ligesom der indenfor Slægten Adara ejheller fin- des Underslægter, 104 Oncodes gibbosus L. Denne Art fandtes i Antal af P. Kryger i Ryget Skov ved Farum Sø 14—7—1912. Eksem- plarerne var alle Hunner. Asilidae. Dioctria linearis F. Denne vor sjeldneste Dioctria- Art tog jeg i stort Antal i Skovene ved Faxe Ladeplads 11—7 til 23—7—1912; endvidere tog jeg nogle Eksem- plarer ved Lohals i Juli 1909 og 1913. Rhadiurgus variabilis Zett. Et Eksemplar ved Tisvilde 9—7—1909 (Forf.) Antipalus varipes Meig. Denne Art er hyppig ved Tisvilde, hvor jeg tog et større Antal i 1909; den toges med Phylloperta horticola og storre Ichneumonider som Bytte. Epitriptus arthriticus Zell. Hidtil var kun kendt fem Eksemplarer af denne Art; siden er der taget to Eksempla- rer ved Sminge ner Silkeborg 10—7— 1909 (Esben Pe- tersen) og et ved Lohals 1—7—1909 (Forf.) Bombyliidae. Anthrax afer F. To Eksemplarer ved Hammeren 24 — 7 —. 1907. (Esben Petersen). Anthrax circumdatus Meig. Eksemplarer ere tagne ved © Rorvig, Faxe Ladeplads og ved Hammeren 1 Juli. Therevidae. Thereva arcuata Loew. En Han toges 18—8—1909 paa Christianshavns Vold, den samme Lokalitet, hvor den tidligere er taget (Forf.) Thereva circumscripta Loew. En Han og en Hun, klekkede, Ryget Skov (Kryger); Pupperne toges i Muld- varpeskud 3—6—1910, Imagines kom ud 12—6 0g 15—6. “ Psilocephala ardea F. Af denne for vor Fauna ny Art har Esben Petersen taget en Hun i Norholm Skov ved Varde 30—7—1909. Arten er den 1 Dipts Danzop- 105 forte 7. fuscipennis overordentlig narstaaende (og de to Arters Forhold er neppe endnu ganske klargjort), men adskiller sig ved (oftest) lukket fjerde Bagrandcelle. Naar Psilocephala antages som Slægt, skilt fra Thereva ved no- gen Pande og Ansigt, horer fuscipennis ogsaa til denne Slegt. P. ardea er udbredt over storste Delen af Europa. Empididae. Rhamphomyia spissirostris Fall. Amager 21—5 til 25—5—1911, Egholm ved Skelskor 28—5—1911 (Forf.); Arten toges ligesom tidligere i faa Eksemplarer, sver- mende mellem Mangder af R. dissimilis over Vand. Rhamphomyia spinipes Fall. En Han, Molbek ner Silkeborg 1—10—1911(Esben Petersen), en Hun, Erme- lund 29—9-— 1913 (Forf.) * Rhamphomyia vespertilio Zett. Af denne for Faunaen ny Art har Esben Petersen taget en Hun ved Funder ner Silkeborg 21—5—1911. Arten vil i min Tabel i Dipt. Dan. komme under Nr. 5, idet den har Dersocentral- borsterne flerrekkede; den ligner nermest vesiculosa og har ligeledes morke Halterer, men Vingerne er af almin- delig Bredde og ikke brune, Thorax har ingen Midter- stribe, og foruden at Baglaar og Skinneben er fjerede paa begge Sider, ere Mellemlaarene ligeledes fjerede paa begge Sider og Forlaarene underneden; endelig viser Ar- ten en ejendommelig Karakter, idet Abdomens fjerde Dorsalring paa den ombojede, nedadvendende Siderand bærer nogle stærke, tornlignende Børster. Zetterstedt si- ger, at det er Ventralsegmentet, der er tornet, men Tor- nene sidder i Virkeligheden paa Siderandene af Dorsal- segmentet. Zetterstedt kendte ligeledes kun Hunnen; Hannen er ikke beskrevet, den nævnes af Frey (Act. Soc. pro Faun et Flor. Fenn. 37, 1913, 28, 48) fra Finland, men beskrives ikke. Arten findes i sydlige Sverrig og Finland og synes at have sin Sydgrense hos os. “ Rhamphomyia curvula Frey. Af denne ligeledes for 106 Faunaen ny Art tog jeg en Han i Lyngby Mose 4—6 — 1912. Arten er først opstillet i 1913 af Frey (I. c. 22, 36); den er meget lig Zibiella, men Penis er mørk og danner en simpel Bue, der ikke er bugtet ved Grunden; Hunnen har simple, ikke fjerede Ben. Arten kendes iov- rigt kun fra Finland. Rhamphomyia flava Fall. Af denne Art, af hvilken tidligere kun to Eksemplarer var tagne, har jeg taget en Hun 15—7—1912 ved Faxe Ladeplads. Rhamphomyia hybrida Zett. En Hun 25—7—1912, Faxe Ladeplads (Forf.). Anacrostichus nitida Meig. Yo Hanner, den ene i Ryget Skov 12—5—1911 (Forf.), den anden ved Funder ner Silkeborg 21—5—1911 (Esben Petersen). Pterempis lamellicornis Beck. En Hun, Ermelund 18—5—1910 (Forf.). Pterempis serotina Loew. En Han og to Hunner, Mønsted ner Viborg 11—8—1911 (Esben Petersen). Empis opaca Meig. En Hun ved Laurberg syd for Randers 22—5—1910 (Esben Petersen). * Hilara flava Schin. Af denne for Faunaen ny Art tog Axel Petersen (Entom. Medd.-2, IV, 19125355) begge Kon ved Ringsted 8-6 til 7—7—1911. Jeg tog to Hunner i Frederiksberg Have og i Dyrehaven 30—6 og 1—7—1913. Den er let kendelig blandt de danske Arter ved sin gule Farve. Arten har sin Nordgrense i Danmark og gaar ned til Ostrig. Hilara cornicula Loew. Denne Art, der kun var kendt fra eldre Tid, fra Lersgen, er siden taget flere Steder, Dyrehaven, Bollemosen, Lyngby Mose, Bagsverd; Tiden er 4—6 til 6--7 (Forf.). Hilara clypeata Meig. En Han, Ermelund 18—5— 1911 (Forf.). * Hilara anglodanica Lundbeck. Denne ny Art har jeg beskrevet i 1913 (Vidensk. Medd. fra Nat. For. 64, 1913, 325). Jeg havde taget den paa Bornholm i Almin- 107 dingen i 1911 og-i.Dyrehaven i 1912; i 1913 tog jeg den igen i Dyrehaven i stort Antal paa samme Lokalitet som Aaret for, svermende over en Vandereft 1—7 og re "min label Dipt Dan: vil den komme under Nr. 8, men adskiller sig fra nigrina ved ikke mørke Vin- ger og fra guadrifaria ved lysegraat Thorax; Hunnen ad- skiller sig fra begge Arter ved simple Bagskinneben. Ar- ten forekommer ogsaa i England. Hilara aéronetha Mik. Af denne vor største Hilara- Art var hidtil kendt to Hanner fra Hald, tagne i 1910; i 1913 tog jeg en Han 1 Dyrehaven 7—7. Hilara niveipennis Zett. P. Kryger tog to Pupper i Muldvarpeskud ved Orholm 9—5—1911, der udkom to Hanner i de folgende Dage. * Hilara canescens Zett. Ai denne for Faunaen ny Art meddeler Axel Petersen (Entom. Medd. 2,IV, 1912, 355) at han har taget en Han ved Silkeborg 28 —5— 1907. Forfatteren anfører, at hans Eksemplar er bleven sammen- lignet med Arten canescens i Riksmuseet i Stockholm; det er saaledes næppe Typen, den er bleven sammen- lignet med, Zetterstedt havde kun én Hun, der sikkert findes i hans Samling i Lund. Arten er udbredt fra det sydlige Sverrig til Schweiz. Hilara griseola Zett.? Axel Petersen anfører (I. c.) denne Art, men er ikke sikker paa Bestemmelsen; han har taget fire Hanner ved Horsens og Silkeborg. Hilara gallica Meig. En Hun, Tisvilde 4—6—1913 (ie@eNielsien): Hilara cingulata Dahlb. To Hanner, Fejø 2—6—1912 (L. Jorgensen). * Gloma fuscipennis Meig. Af denne for vor Fauna ny Art og Slegt tog jeg en Han og en Hun i Dyreha- ven 1-7 og 7—7—1913; den sværmede over en Vand- grøft sammen med /7. anglodanica. | Katal. d. palaärkt. Dipt. II, 1903, 270 opføres Slægten under /Zemerodromü- nae; dette er urigtigt, den hører sikkert til Empidinae, 108 hvor ogsaa Schiner har den. Den kendes let fra de herhen, hørende Slægter ved sine ejendommelige Anten- ner, der har tredie Led nærmest skiveformet, men med andet Led strekkende sig med en Forlengelse ind i det; det bærer dorsalt, nær Spidsen, en lang, pubescent Arista. Slægten indeholder kun den ene Art, idet den af Becker opstillede Art ossicula sikkert er identisk med fuscipennis. Den er udbredt fra det sydlige Sverrig til Frankrig. Microphorus anomalus Meig. En Hun, Faxe Lade- plads 17—7—1912 (Forf.). Oedalea stigmatella Zett. En Han, Ørholm 27—7— 1911 (Forf.). Clinocera Wesmaelii Macq. Af denne Art var der hid- til kun taget et Eksemplar i Jylland; 1 1911 tog jeg et stort Antal paa Bornholm i Almindingen 8—8 til 10—8; den sværmede over en Bek i Skoven. Hemerodromia precatoria Fall. Tre Hunner, 8—8 og 9—8 1911 i Almindingen (Forf.). Dolichocephala guttata Hal. En Han, 8—9—1913, Charlottenlund ved en vaad Grøft (Forf.). Chersodromia cursitans Zett. Egholm ved Skelskor, paa Stranden, 28 —5—1911 (Forf.). Chersodromia arenaria Hal. Egholm ved Skelskor, sammen med foregaaende (Fort). — Chersodromia incana Walk. Paa Stranden ved Sand- vig 12—8—1911 (Fort). Symaballophthalmus dissimilis Fall. En Han, Ryget Skov ved Farum Sø 6—6—1911 (Kryger); en Hun, Fre- deriksberg Have 30—6—1913 (Forf.). Tachydromia cothurnata Macq. Nogle Eksemplarer i 1911 og 1912 i Dyrehaven og Lyngby Mose fra 4—6 til 8—7. Tachydromia annulipes Meig. En Hun, Ermelund 22—6— 1911; et Antal Hanner, Stevns 19—7—1912 (Forft.). Som omtalt i Dipt. Dan. III beskrev Zetterstedt Hun- nen som afvigende fra Hannen ved helt gule Forlaar, 109 medens Meigen ikke omtalte noget saadant; jeg opka- stede derfor Tvivl om Zetterstedts Bestemmelse af Hun- nen, og det viser sig, at dette var berettiget; Hunnen har, ligesom Hannen, Forlaarene sorte til henimod Spidsen. Tachydromia albicornis Zett. To Hunner, Lyngby Mose 8—7—1911 og Ordrup Krat 21—6—1912 (Forf.). Tachydromia exigua Meig. I Antal ved Fure So 11—7—1911 (Forf.); den sad paa Bladene af en Pil ved Søen. Tachydromia pallipes Fall. En Han, Ordrup Mose 21—7—1911 (Forf.). ‘Tachydromia nigritarsis Fall. To Hunner, Hammeren 13—8—1911 (Forf.). Tachydromia longicornis Meig. Tre Hunner, Hare- skov 2—6—1911, Ordrup Mose 15—7—1911 og Ham- meren 16—8—1911 (Forf.). Tachydromia albiseta Panz. En Hun, Faxe Ladeplads 21—7—1912 (Forf.). Dolichopodidae. Neurigona pallida Fall. En Hun, Dyrehaven 7—7— 1913 (Forf.). Eutarsus aulicus Meig. To Hanner, Monsted ner Vi- borg 11—8—1911 (Esben Petersen). Dolichopus laticola Verr. I Dipt. Dan. IV har jeg be- skrevet en ny Art, D. varitibia. Det har senere vist sig, at den er identisk med den af Verrall i 1904 opstillede D. laticola. Verrall havde fejlagtig beskrevet Epistoma som strekkende sig til Ojets Underkant, omtrent som hos Hygroceleuthus, og dette forhindrede mig 1 at kende Arten. Jeg har senere identificeret den ved Sammenlig- ning med Typen. Arten forekommer saaledes ogsaa i England. Dolichopus remipes Wahlb. Denne vor smukkeste Dolichopus-Art tog jeg igen i 1913 i Bøllemosen i Antal. Dolichopus Wahlbergi Zett. Denne interessante Art 9 110 tog jeg i stort Antal i Skovene ved Lohals 20—7 til 30—7 1913. Den sad paa lave Planter i den fugtige Skovbund, og den var omtrent den eneste Dolichopus paa de Steder, hvor den forekom. Det viste sig atter, at den saa nærstaaende D. plumipes ikke forekommer sam- men med den. Dolichopus festivus Hal. Af denne Art tog jeg et Antal Eksemplarer ved Lohals 12—7 til 28—7—1913. De toges paa Planter i et solbeskinnet levende Hegn. Dolichopus linearis Meig. En Han ved Lundeborg paa Fyn 19—7—1913 og en Hun ved Lohals 30—7—1913 (Forf.). Hercostomus chalybeus Wied. Et Par Hunner, Trane- ker 18—7—1913 (Forf.). Hercostomus assimilis Steg. En Hun, Lohals 9—7— 1913 (Forf.). Chrysotus cilipes Meig. En Hun, Lohals 23—7—1913 (Fort.). Chrysotus cupreus Macq. Et Antal Eksemplarer, Lyngby Mose, Frederikslund, Lundeborg paa Fyn og Lohals 27—5 til 23—7—1913 (Forf.). Argyra auricollis Meig. En Han, Bagsverd So 20—6 —1913 (Forf.). Syntormon tarsatus Fall. En Hun, Bagsverd So 20 — 6 1913 (Forf.). Xiphandrium fasciatum Meig. En Hun, Bagsværd Sø 24—6—1913 (Forf.) Medeterus pallipes Zett. Nogle Eksemplarer ved Tra- neker, paa Stolper, 18—7—1913 (Forf.). * Medeterus signaticornis Loew. Af denne for Fau- naen ny Art fandt jeg et overset Eksemplar i mit Maga- sin; Eksempiaret, en Hun, er taget i Tyvekrogen 12—6 —1907 (Fort.). Arten kendes let paa den røde Basis af Antennerne. Arten er iovrigt kendt fra Mellemeuropa. Hydrophorus bipunctatus Lehm. Af denne Art tog 111 jeg et Antal Eksemplarer ved Bredden af Fure So 29— 8—1913. Bathycranium bicolorellum Zett. To Hunner, Lohals 30—7—1913 og Lyngby Mose 18—9—1913 (Fort.). Schoenophilus versutus Walk. Af denne Art, af hvil- ken hidtil kun kendtes to Eksemplarer, har Dr. Mor- tensen taget en Hun ved Bovbjerg 31—7—1908. Fra andre Tidsskrifter. Harry S. Smith: The Chalcidoid Genus Perilampus and its relations to the problem of parasite introduction. (U..S. Dep. Agric: Bur: Ent. Techn. ‚Ser Nr219 pr 1912). Imellem de Sommerfuglelarver, der gor Skade i U.S. A., spiller „the fall webworm“ (Hyphantria textor) en stor Rolle. Ved Undersøgelser over dens Snyltere fandt H. S. Smith den nedenfor refererede mærkelige Udviklings- gang hos en Hyperparasit Perilampus hyalinus Say, der er Parasit hos en Ichneumon Limnerium validum Cress. og en Tachin Varicheta aldrichi Towns., der snylter hos Flyphantria-Larven. — Hvor Perilampus'en lægger sine ZEg, vides ikke. De lægges ikke paa Sommerfuglelarven eller paa den primære Snylter; men antageligvis et eller andet Sted i den frie Natur, hvor da Larverne klekkes og da enten aktivt vandrer om, til de træffer en Hyphan- . tria-Larve eller passivt fores med et andet Dyr hen til Sommerfuglelarven. Paa denne finder man i hvert Fald den ganske unge Larve, der er et agilt Væsen, der ses bevege sig livligt om paa Sommerfuglelarvens Overflade. Denne Larve, der kaldes Planidium, svarer indenfor Fymenoptererne til Triungulinstadiet hos Meloider, Sty- lops o. I. Men medens Triungulinens Bevegelighed skyl- des lange, veludviklede Ben, beveger Planidien sig ved 113 Hjelp af Kitintorne. Som det vil fremgaa af hosstaaende Kopi efter. en af Smiths Figurer har Planidien ingen Bugskjolde, men store, mørke Rygskjolde, der bøjer stærkt om paa Undersiden, og som dér paa Bagkropsleddene er trukket ud 1 en lang Torn, medens der findes en hel Rekke andre mindre Torne paa dennes Bagkant. Det er paa disse Torne, 3: paa Rygskjoldenes yderste Spidser, at Larven beveger sig. — En anden Ting, der minder om Forholdene hos Meloiderne, er det store Antal Æg, der hos Perilampus modnes paa én Gang, et Forhold, der jo er gennemgaaende i Dyreriget, hvor som her /Eggene ikke lægges paa Vertdyret, men Larven selv maa om at finde dette, og hvor der der- for ikke er stor Chance for, at mange af dem naar deres Bestemmelsessted. Me- dens Snyltehvepse ellers kun lægger gan- ske faa Æg ad Gangen, har en Dissek- tion af en moden Perilampus-Q vist, at Fig. 5. der kan findes 250 fuldt udviklede Æg Planidium af paa engang, et meget stort Tal, selv om Perilampus hyali- det naturligvis ikke naar op ved Siden N af de mere end 7000 Larver, en S/ylops (efter Smith). Bale foder. — Naar nu Planidien er kommen over paa en Ayphantria-Larve, opsøger den den tynde Bindehud mellem to Led, og ved Hjælp af sine velud- viklede Kindbakker og velbevebnede Hoved borer den sig ind i Hyphantria’ens Krophule. Den løber igen her en Risiko, at bore sig ind i en Sommerfuglelarve, der ingen primer Parasit indeholder; den kan i saa Fald holde sig levende lenge, men hvad der endeligt bliver af den, vides ikke. Formaalet er jo imidlertid at træffe en primer Parasit, en Limnerium- eller Varicheta-Larve, inde i Sommerfuglelarven, og treffer den en saadan, bo- 114 rer den sig da ind, og naar den primere Parasit om Ef- teraaret bryder ud af sin Vert, folger Perilampuslarven med. Ved den primere Parasits Forpupning.bryder Pe- rilampuslarven ud og findes derefter som Ektoparasit paa den. Limnerium overvintrer som Larve inde i Kokonen og forpupper sig forst neste Foraar: her tilbringer Peri- lampuslarven altsaa Vinteren som Entoparasit; Varicheta forpupper sig derimod allerede om Efteraaret, der over- vintrer Perilampuslarven derfor udenpaa Varichetapuppen (men inde i Pupariet). — Om Foraaret træffer man da i begge Tilfælde Perilampuslarven udenpaa sin Vertpuppe, og stadig er det den lille agile Planidie, der ikke er vokset eller har forandret sig. Forst nu begynder den at suge paa sin Vert, der efterhaanden faar et underlig blakket Udseende og til Slut dor, medens samtidig Pla- nidiens Størrelse forøges saaledes, at den ventrale Binde- hud udspiles sterkt og ligesaa Bindehuden mellem de enkelte Led. — Saa skifter den endelig Hud første Gang og bliver til en egdannet, hvidlig Skabning med stærkt nedadbojet Hoved. Dette Stadie varer kun ganske kort, og andet Hudskifte giver da en Larve, der bl. a. er ejen- dommelig ved, at 1.—3. Bagkropsled paa hver Side har en lang, kegledannet Tuberkel, der giver Dyret et højst ejendommeligt Udseende. Trachésystemet er nu blevet holopneustisk, medens Planidiens var propneustisk. Saa snart denne 3. Larveform er fuldvoksen, forpupper den sig, og 1 Lobet af faa Dage kommer Imago frem. — Pe- rlampus-Slegten er ikke den eneste Snyltehvepsegruppe, hvor et Planidiestadie kendes. Allerede i Forvejen havde W.M. Wheeler hos en agerdyrkende Myre, Pheidole in- stabilis, iagttaget en anden Chalcidie, Euchariden Ora- sema viridis, hvis Planidier han traf paa Myrepupper lige efter Forpupningen, hvoraf han mener at kunne slutte, at Orasema lægger sine Æg paa Myrelarven eller -puppen, selv om han aldrig havde iagttaget det. Smith mener nu, at Forholdet maa forklares paa samme Maade som 115 hos Perilampus, nemlig saaledes at Æggene lægges uden for Myrereden!), Planidien hefter sig fast ved en forbi- passerende Arbejdermyre, bringes af denne ind i Reden og gaar der over paa en Larve, i hvilken den borer sig ind. Den skulde da tilbringe Tiden inde i Myrelarven, indtil dennes Histolyse begynder, og ved Forpupningen bore sig ud af denne og herefter leve som Ektoparasit. De af Wheeler iagttagne Planidier skulde altsaa vere lige udborede Dyr. Ke eal: 1) Ogsaa Orasema lægger overordentlig mange Æg paa éngang. Mindre Meddelelser. Hypoderma lineatum. Da Oksebremsen Hypoderma lineatum Vill, saavidt mig bekendt ikke hidtil er funden 1 Danmark, indsendte jeg den 16. d. M. til Artsbestemmelse paa den kgl. Veteriner- og Landbohojskoles zoologiske Laboratorium et ret bety- deligt Antal Hypoderma-Larver, som jeg havde indsamlet, og som hidrorte fra danske — hovedsagelig jydske — Kreaturer. Efter Meddelelse fra Laboratoriet er der blandt de nævnte Larver fundet flere Eksemplarer af //ypoderma lineatum.') Frederiksberg, d. 23. Aug 1913. G Stub: En ny fritbygget Honningbirede fra Danmark. I Videnskabelige Meddelelser fra den Naturhistoriske For- ening i København, Bd. 63 (1912) p. 63, har jeg givet en lille Meddelelse om 2 fritbyggede Honningbireder, en fra en Have ved Strandvejen og en fra Frederiksberg Gymna- siums Skolehave. Saadanne Reder synes i den senere Tid at forekomme hyppigere end tidligere. Fra eldre Tid ken- des kun en af Curtis i „British Entomology“ beskreven Rede, medens E. L. Bouvier i forskellige Afhandlinger fra Aarene 1905—07 har givet Meddelelser om Fundet af 4 saadanne Reder fra Frankrig. 1) H. Gleser omtaler (Mittheil. d. Ausschusses z. Bekämpfung der Dasselplage, Nr. 5 1913) flere Fund af A. lineatum i danske Kreaturer. Red, 117 I Midten af Juni 1912 fløj en Sverm Bier ud fra et Bi- hus i Ingenior Chr. Engelharts Have i Hellerup og slog sig ned paa en lavtsiddende Gren af et Paretr&, der stod omtrent 10 Meter fra Bihuset, og Bierne begyndte straks at bygge Vokskager ned fra Grenen. Da jeg den 14. Juli saa Reden, havde den omtrent samme Form; som den, der er afbildet Fig. 3 og 4 i min ovennævnte Afhandling; den bestod af 6 Vokskager, af hvilke de inderste indeholdt baade Yngel og Honning, medens de yderste var tomme. Faa Dage efter, d. 22 Juli, blev Reden nedtaget, idet Voks- kagerne løsnedes fra Grenen og blev bundne fast i almin- delige Rammer, der sattes ind i et Bihus. I dette Bihus sattes tillige en Bisverm, der hidtil havde bygget ientom Trækasse, uden at Vokskagerne, som disse Bier havde bygget her, overførtes til Bihuset. I Midten af August viste Dronerne sig, men efter denne Tid blev Bierne færre og færre, og i Midten af September var de alle døde. Efter Biernes Død undersøgte jeg Reden paany. Bi- erne havde søgt at afstive Vokskagerne ved paa forskel- lige Steder at udfylde Rummet mellem disse og Ram- merne med Voksstivere, ligesom de ogsaa havde forbun- det den bageste Vokskage med Bagveggen i Bihuset. Kagerne havde, efter at de var udtagne af Rammerne og noget beskadigede, følgende Maal i Cm. Længde. Bredde. 1 21 20 2: 20 20 5). 20 16 4 20 11 SY 19 12 6. 12 12 Den sidstnævnte var dog meget itubrækket. To af Ka- gerne indeholdt enkelte Dronningeceller, men disse var mu- ligvis først byggede til, efter at Vokskagerne var anbragte i Bihuset. I en af dem fandtes en fuldt udhærdet, men død Dronning, de andre var tomme. IzesnNielsen: 118 Thyreus clypeatus L (Ceratocolus vexillatus Pz, Dahlb.) Af denne Gravehveps tog jeg 10. Juli 1912 et Eksemplar, en Hun, ved Keldskov. Det er forste Fund af denne Art her i Landet; men da den findes i vore Nabolande, baade mod Nord og Syd, var det kun at vente, at den ogsaa engang maatte findes her. Det fundne Eksemplar er afgivet til Muszet. Strandby Skole pr. Nysted, 20. Decbr. 1913. Lavrids Jorgensen. Nye og sjældne danske Biller. Licinus depressus Payk. Enkelt under Sten, Arnager (Bornholm) 25—5—1912. Stenolophus teutonus Schrank. Et Ekspl. taget mellem Klipperne ner Stranden, Hammeren, (Bornholm) 27 —5 — 1912. Panageus quadripustulatus Strm. En Række under Sten, Arnager (Bornholm) 16—6—1908. 2 Ekspl. under Sten ved Hammershus Ruiner 27—5— 1912. Chlaenius holosericeus F. Fonstrup Dam, i Antal, 2— 6— 1900. Calosoma sycophanta L. Enkelt, Langebroes Damp- mølle 10—8— 18960. Bembidium lunulatum Foucr. Taget i Antal paa Ama- ger Felled, dels under Tang ved Stranden, dels 1 fug- tige Lergrafter, 17—5—1911. Anchomenus elongatus Fisch. En Rekke, taget under Tang ved Stranden ner Rønne, ogsaa enkelte mellem Klipperne ved Hammeren, ligeledes under Tang ved Stranden, 20—6—1908. Anisodactylus poeciloides Steph. (pseudoaeneus Schaum). I Antal under Sten paa Strandfelleden udfor Kongelun- den, 30—6—1912. Stichoglossa semirufa Er. Enkelt i Smuldet i en hul Bog, Spurveskjul, Frederiksdal, 28—4-—1912, 119 Scopaeus laevigatus Gyll. Et Ekspl. sigtet i Lov, Store Klint (Møen) 30—5—1898. Scopaeus cognatus Rey. Sigtet i Mos ved Roden af en Gran, enkelt, Geel Skov 29—8—1909. Euryporus picipes Payk. Paa en fugtig Eng i Nord- skoven ved Jægerspris, enkelt, 9—6—1907. Klekket af Larve, Lyngby Mose 5—0—1912. Staphylinus latebricola Grav. Enkelt, Rude Hegn, 22—4— 1906. Lamprinus saginatus Grav. Et Ekspl., sigtet i en Myre- tue, Mosen ved Lillerød Station, 14—5— 18096. Achenium humile Nicol. Et Ekspl. under Tang ved Stranden, Amagerfelled, 29—9— 1907. Tachinus elongatus Gyll. Et Ekspl., ketset om Eiter- middagen, Asserbo Overdrev 31—5— 1908. Orochares angustata Er. Sigtet et Ekspl. under Halm, Dyrehaven 18—4—1913. Acidota cruentata Mnnh. Geel Skov i en trosket Boge- stub, klakket 22—5—1895, maaske har der været Mygge- larver i Stubben, ogsaa enkelt i en Grusgrav ved Ravne- holm, i Nærheden af Ekskrementer, 29—10—1911. Batrisus venustus Rchenb. I Antal i en rodmuldet Egestub, Boserup 10—5—1908. 2 Eksemplarer i Konge- Egen i Jegerspris Nordskov 15—5—1910. Trichonyx sulcicollis Rchenb. 6 Ekspl. i saftigt Ved i en Poppelstub, Bognes 14—7—1907. Pselaphus dresdensis Hrbst. En lille Rekke, sigtet ved Bredden af Fonstrup Dam 11—4—1909. Claviger longicornis Müll. Arten har jeg taget i stort Antal 23—4—1911 i Boserup Skov i et Lasius fuligino- sus-Bo, hvori ogsaa enkelte Lasius flavus fandtes. Stenichnus Godarti Latr. Et Ekspl. i en gammel, hul Eg, Bremersvold 21—6—1909. Billen gennemgaar maa- ske sin Forvandling i Anobiers og andre vedborende Billers Gange. 120 Euconnus rutilipennis Müll. Kobberdammen ved Fre- deriksdal, et Ekspl. i Sphagnum 24—6—1900. Scydmaenus rufus Müll. K. Et Ekspl. paa en gammel Bog, Dyrehaven 13—5— 1911. Scaphidium quadrimaculatum Oliv. Fire Ekspl.iSvampe paa en Bogestub, Aaso Skov (Langeland) 8—6—1911. Amphicyllis globus F. Tre Ekspl., deraf et Ekspl. af Varieteten ferruginea Strm., ketsede 1 Udkanten af Tisvilde Hegn, ner Stenge-Huset, 12—6—1901. Anisotoma silesiaca Kr. 2 Ekspl., ketsede paa Gran- bakkerne, Geel Skov 15—8 — 1909. Saprinus virescens Payk. Paa en Vej i Tokkekob Hegn et Ekspl. 5—6—1898. + Saprinus maritimus Steph. Et Ekspl. fandtes sammen med forskellige Staphylinarter dybt nede i Sandet under Rødderne paa en stor Plante, der voksede i Tanglaget under Sandet paa Stranden ved Arnager, 28—5—1912. Da den fandtes med udskudt Leggeror, var den antage- lig 1 Ferd med Æglægning. Pria dulcamarae Steph. En lille Række, ketset paa Solanum Dulcamara Frejlev Skov 22—6—19)9. Paramecosoma melanocephalum Hrbst. Et Ekspl., ket- set ved Skamlingsbanken 26—6—1890. Caenoscelis ferruginea Sahlb. Enkelte Stykker i en rodmuldet Egestub, sammen med Dafrisus venustus, Bo- serup 12—5—1907. Enkelt sigtet hos Formica rufa, Bo- serup 10—5—1908. Combocerus glaber Schall. Et Ekspl. i en Grusgrav ner Bevtoft Plantage (Sønderjylland) 6—6—1910. Platynaspis luteorubra Goeze. To Ekspl. paa Planter nær Stranden tæt ved Rønne 25—5—1912. Hadrotoma fasciata Fairm. Et Ekspl., ketset under de gamle Ege, Bognæs 14—7—1907. Limnichus pygmaeus Sturm. I en Grusgrav ved Stran- den nær Rønne, enkelt, 25—5—1912, 121 Syncalypta setigera Illig. En lille Række i Mosejord i Mosen ved Lillerod Station 11—5—1900. Chrysobothris affinis Fabr. Arten har jeg fundet i An- tal paa flere Steder 1 Grib Skov, i Szrdeleshed paa Huggepladser i Bøgeskov, hvor Billen solede sig paa Bogestammer, Juni— Juli. Habroloma nana Hrbst. Nogle Ekspl. paa en stor- blomstret Geranium-Art, Hammeren (Bornholm) 10—6— 1908. Throscus carinifrons Bonv. En lille Række ketset i halvskygget Skov, Bremersvold 21—6— 1900. Adelocera lepidoptera Gyll. Et Ekspl. taget paa en gammel Eg i Jægerspris Nordskov 9—6— 1907. Agriotes pilosus Panz. Genfunden i Torning Skov (Sønderjylland) 4—6— 1910. Eucinetus haemorrhoidalis Germ. Arten, der i Udlan- det angives at leve i Svamp under Bark, synes hos os at leve af Lav-Arter, der vokser imellem Mos paa sandede Marker ner Stranden, enkelte Stykker ved Arnager (Born- holm) 16—6— 1908. Platycis Cosnardi Chevl. I meget stort Antal ved Ro- den af gamle Boge, krybende imellem det visne Lov, 23 —5 — 1909. Cantharis oculata Gebl. Enkelt, Almindingen 17—6 —1908. Paa Vejen mellem Hasle og Hammeren en halv, Snes Stykker paa Skermplanter 18 —6— 1908. Cantharis sudetica Letzn. Enkelt, Nørholm Skov ved Varde 8—0— 1910. Absidia pilosa Payk. Enkelt, ketset under Bøge, Tør- ning Skov (Sønderjylland) 4—6— 1910. Ernobius nigrinus Strm. Et Ekspl., nedbanket af en udgaaet Fyr, Hornbæk Plantage 20—6—1903. + Anobium fulvicorne Strm. 2 Stykker, ketset om Ef- termiddagen, Egehoved, Bognæs 14—8—1898. En lille Række paa gamle Popler sammesteds 28—7—1907. Anitys rubens Hoffm. Et Par Ekspl. klækket af en 122 trosket Egegren, sammen med Dorcatoma chrysomelina Strm., Dyrehaven 12 —6— 1907. Trypopitys carpini Hrbst. Et Ekspl., taget i en gam- mel Poppel ved Furesø, i Nærheden af Kaningaarden, 5 —7-- 1896. Lissodema cursor Gyll. Et Ekspl., ketset i Bognes 28 — 7—1907. Melandrya flavicornis Duft. Et Ekspl. nedbanket af et Risgerde, Frejlev 22—6—1909. Melandrya caraboides Lin. Varietet med rode Ben, nedbanket af Risgerde, Frejlev 22—o0—1909. Hypophloeus castaneus Fbr. Sundby-Storskov, Log- Nor, 2 Ekspl. i Barken af en Egestub, sammen med Dry- ocoetes villosus Fabr. Abdera triguttata Gyll. I Antal i svampeangreben Bark paa udgaaede Fyrretr&er, Tisvilde Hegn 4—6—1900. En Larve under Fyrrebark, Arnager. Kl&kket 30—6— 1908. Ischnomera sanguinicollis Fbr. Et Ekspl. i min Sam- ling, klekket af Tre fra en gammel Eg ved Silkeborg, vistnok Juni 1905. Oedemera coerulea Lin. Hoje Sande ved Rørvig, i An- tal. 3—6—1904. Anthicus bifasciatus Rossi. Genfunden paa Amager, den røde Vej. 6 Stykker sigtet i Affaldsdynger 22—9 — 1907. Hylophilus populneus Panz. Et Ekspl. i Smuldet af et gammelt hult Platantre, Østervold 15 —12— 1912. Hylobius pinastri Gyll. Et Ekspl., nedbanket af Fyr, Hornbæk Plantage 1—6— 1913. 5 Liosomus ovatulus Clairv. Et Ekspl., taget paa en Vej i Dyrehaven, ner Springforbi, 11—6— 1911. Gynandrophthalma aurita Lin. Genfunden ved Resle, et Par Stykker ketsede ner Stranden 25 —6—1900. Cassida seladonia Gyll. Et Ekspl. paa Artemisia, Stranden ved Ronne 20—6—1908. 123 Cassida vittata Villers. Et Ekspl. ketset ved Stranden paa Feng 25—6—1896. Cassida nobilis Lin. v. vosea Ill. 3 Ekspl. ved Stran- den udfor Kongelunden 21 —7— 1912. Psylliodes cyanoptera Ill. En lille Række paa Sisym- brium sophia L. ved Kongelunden 21—7—1912. Psylliodes dulcamarae Koch. I Antal paa Solanum dulcamara L., Furesø ved Frederiksdal 29—6—1913. Tetropium fuscum Fabr. En helt sort Varietet, taget 1 en Fyrrestub, Tisvilde Hegn 12—6— 1898. Asemum striatum Lin. Varieteten med brune Dekvin- ger, Almindingen 17—6— 1908, Hornbæk Plantage 28— 5—1911. Oberea linearis Lin. I Antal paa Hassel, Høje Sande ved Rervig 3--7—1904. _ Monochamus sartor Fbr. Et Ekspl., Zoologisk Have 28 — 7 — 1878. Monochamus sutor Lin. Et Ekspl. i en Villa paa Strand- vejen ved Hellerup, siddende død i et Gardin, 1895. EG. Rosenbere: Sjzldnere danske Biller. Odacantha melanura L. 5 Stk. Hørsholm 26-5 - 1912. Harpalus luteicornis Dit. 1 Stk. ved Valby Fælled 20. 8.19127 1 Stk. Gribskov 186-1913. Stenolophus vespertinus Ill. I stort Antal i den tor- lagte Del af Damhussøen 30-8-1912. Amara municipalis Dft. Flere Stk. omkring Kbh. og paa Amager. 1 Stk. 1 Botanisk Have Eft. 1913. Chlaenius vestitus F. 5 Stk. Damhussøen Aug. 1912. Bembidium saxatile Gyll. Talrig paa Stevns Klint 12 5 1012. Hygrotus parallelogrammus Ahr. 2 Stk. Damhussoen 1941913. Dytiscus circumflexus F. Flere Stk. ved Amager Fel- fede 27-8 — 1912. 124 Acilius canaliculatus Nicol. Flere Stk. Brønshøj 18-4 1911 ° 2 Ste Holte,1025=2 1978: Graphoderes bilineatus Dr. G. 1 Stk. Hørsholm 26 - 5-1912. Særdeles talrig i Donse Dam Foraar 1913. Bolitobius analis Payk. 1 Stk. ved Emdrup Jernbane- station 9-3-1912. Quedius tristis Grav. 1 Stk. under Sten Amager 28— 2= 1912. Philontus nitidus F. 1 Stk. Vedbæk 21-8- 1913. Philontus fuscus Grav. 1 Stk. Valby Fælled 3-5 1912. Philontus nigrita Grav. 1 Stk. Dyrehaven 155-1912, 1 Stk. Damhussøen 28-4-1912. Choleva intermedia Kr. (oblonga Latr.) 1 Stk. Hare- skov 9-10-1910: 1 Stk Hørsholm 26 3. 1912 Catops fumata Grence 1 Stk. Stevns Klint 12-5 1912. Aphodius porcus F. 1 Stk. paa en Gade i Kobenhavn 2.9.1912 Dolichosoma lineare Rossi. Hellebæk 56-1915. Meloé violaceus Mrsh. 1 Stk. Holte 105-1913. Cerambyx cerdo L. Meget talrig i Hareskoven 30 -6 41913. A. J. og E.V. Meyer Rettelser. } II Række, 4. Bd., Pag. 195, L. 2 f. n. sædste, læs næst- sidste; Lin. 1 f. n. efter bredere indskydes end. 10. Bd., Pag. 30, L. 19 f. o. picipes Hrbst., læs bicolor Villa. Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Ti- af den af: Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Næstfor- mand. Ekspeditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. Kommunelærer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- tær og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Nørrebrogade 8 — Redaktør. | Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, I Indskud betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- lelser« gratis.” Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. Ånnoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr Side eller 25 Øre pr. Linie.) Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsveerksted. | P. Brock & Co. Frederiksberggade 38. Telefon 5631. København. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. A. Klöcker, Frederiksberg Allé 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning onskes. : Esben Petersen, Silkeborg. Levende Eksemplarer af Carabus glabratus onskes.til Laans i det kommende Foraar. Bare en eneste Hun vil vere vel- kommen. Dyrene, der kan sendes i en lille Æske sammen med lidt fugtigt Mos, vil blive sendt tilbage til Ejerne. Porto © godtgøres. …… mies 14, entofte. Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse til Sekretæren kunne købe" Ryes Billefortegnelse for 50 Øre az) ORO! Aargangene 1893—95 af „Flora og Fauna“ onskes til Kobs. Aug. West, Holte. Pris Kr. 2,50. Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby ee a a ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. TIENDE BIND. BIERDE HEPEE. LF No: 117 CHD Indhold. Mindre Meddelelser (fortsat) . . . . pag. Esben Petersen: New Genera and Species of Mentor. — Entomologisk Forening . . . sy Esben Petersen: Enoicyla Brille Sonn. i Danmark Se Er H. ©. Holstebroe: Tillæg til „De danske Arter af Sleg- ten Choleva Latreilles 7 3: = J.G. Worm-Hansen: Amagers Sonmnerueletuna (forts.) — KJOBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 125 129 133 141 144 151 HOVEDKOMMISSIONZR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1914. BT le} 125 Sjzldne danske Biller. + Anisotoma brunnea Sturm. Af denne for vor Fauna nye Art ketsede jeg et Stk. paa en Skovslette i Fortunens Indelukke 15—8— 1913, Kl. 6'/, Eftm. Thalycra sericea Sturm. 2 Stk. i Hinnerup Skov i en Bovist 1—8—1907; et Stk. ketset om Eftermiddagen ved Udkanten af Marselisborg Skov 7—7—1913. Cychramus luteus F. Alm. i Marselisborg Skov i Juli og August paa Spiraea og Skermplanter. Ips quadripunctatus Herbst. 2 Stk. 4 og Q nedban- kede af Eg langs Udkanten af Friheden, Aarhus 27—7— 1910. Lathridius rugicollis Oliv. 1 Stk. ketset i en Skov tet ved Lading, Jylland 9—8— 1910. Rhizobius litura F. Nogle Stk. ketsede langs Marse- lisborg Skrent ved Ornereden 9—7— 1913. Platynaspis bisbipustulata F. 1 Stk. ketset langs Ud- kanten af Marselisborg Skov 27—7— 1910. Prionocyphon serricorne Müll. Et Par Stk. nedbankede af Eg langs Udkanten af Marselisborg Skov 19— 7— 1911, 26—7—1912. Necrobia rufipes De Geer. 1 Stk. nedbanket af Pil 1 Lersgen, tet ved en Affaldsdynge 8—9— 1913. Sitona tibialis Herbst. Ved Gennemsyn af Zool. Mu- seums Samling viser Forholdet sig at vere det, at de un- der dette Navn opstillede Stk. dels er S. lineella Bonsd. (se Ent. Medd. II, 4. Bind, pag. 365), dels den rigtige tibialis Herbst. S. lineella er alm. paa erteblomstrede Planter, især Kløver, hvorimod S. tibialis synes at vere langt sjeldnere. Museets Stk. er tagne ved Rye, Kolding og Vejle paa Gyvel. Selv har jeg taget 2 Stk. ved Pints Molle ved Aarhus, ligeledes paa Gyvel. Sitona cylindricollis Fahrs. Det hidtil opgivne Finde- sted for denne Art, Arnager, Bornholm, viser sig at bero paa en Fejltagelse. Derimod er Arten fundet paa Amager Felled, hvor den blev opdaget af Hr. Rye. Den 24—8 10 126 — 1913 genfandt Hr. Fuldmægtig West og jeg Arten her i stort Antal langs Taarnby Dige, dels paa dels ved Ro- den af Melilotus. Den 31—8—1913 ketsede jeg nogle Stk. paa Lynge Overdrev, udenfor Ravnsholt Skov, lige- ledes paa Melilotus. Polydrosus flavipes De Geer. Nedbanket i stort Antal af Eg i Dyrehaven, tet ved Eremitagen, af Hr. Fuldmeg- tig West og mig den 20—7— 1913. Peritelus hirticornis Herbst. Nedbanket i stort Antal af Ask og Bevreasp langs Ostkanten af Moesgaard Skov, Aarhus 26—7—1912. + Phyllobius betulae L. Den i Schiodtes Fortegnelser, Nat. Tidsskr. III R., 8. B. pag. 57 opgivne Ph. pomonae Oliv. viser sig at tilhøre denne Art. + Molytes glabrirostris Küst. De som M. germanus L. opforte Stk. viser sig at vere dels den rigtige germanus (fra Slesvig By og Hüttenbjergene, Slesvig) dels glabri- rostris (fra Roskilde). Hypera trilineata Marsh. I stort Antal paa Anthyllis vulneraria ved Moesgaard Skrent, Aarhus, syd for Orne- reden 9—7—1913. I stort Antal paa samme Plante 1 en Grusgrav tæt ved Ostkanten af Ganløse Ore 27—7—1913. Apion cruentatum Walt. Nogle Stk. paa en Mark ved Holmevejen, syd for Aarhus, paa Rumex 4—8—1910. Apion Sundevalli Schonh. 1 Stk. ketset paa Vicia i Tokkekob Hegn 13—6—1908; nogle Stk. paa Vicia i Ud- kanten af Ravnsholt Skov 31—8—1913. Magdalinus aterrimus F. Nogle Stk. svermende om- kring Birkebrende i Rude Hegn 12—6—1910. Acalyptus carpini Herbst. I stort Antal paa Pil-i Bon- dernes Torvemose i Grib Skov 18—5—1913. Tychius Schneideri Herbst. I stort Antal paa Anthyllis vulneraria ved Moesgaard Skra&nt, Aarhus, syd for Orne- reden, i Selskab med Hypera frilineata. Miarus graminis Gyll. I Antal paa Campanula paa Sandmarker ved Thorsager 14—7—1912. 127 Coeliodes ruber Marsh. Hist og her langs Udkanten af Marselisborg Skov, paa Eg, Juli. Et Par Stk. i Fortu- nens Indelukke paa Eg 20—7—1913. Ceuthorynchus cyanipennis Germ. I Antal langs Moes- gaard Strand paa Crambe maritima 9 -7—1913. + Amalorrhynchus melanarius Steph. 5~6~ 1913 ketsede jeg 1 Damhusmosen 1 Stk. af en Snudebille, som var mig ganske ubekendt. Ved at bestemme den efter Kuhnt: „Illustrierte Bestimmungstabellen der Käfer Deutschlands“, kom jeg til, at det maatte vere Ceuthorynchidius melana- rius Steph. og dette Resultat blev yderligere bestyrket ved Benyttelsen af „Bestimmungstabellen der europ. Col.", Hefte 68 (af Reitter). C. melanarius udskilles her af sin gamle Slægt og stilles blandt Rhinoncina i en ny Slægt, Amalorrhynchus Reitter, der let kendes fra Ceuthorhyn- china ved, at Forranden af Thorax, ligesom hos de øvrige Rhinoncina, er simpel og ikke, som hos Ceuthorynchina, forsynet med en (naar Dyret ses forfra) tydelig Kant langs Over- og Undersiden. Forøvrigt er min Bestemmelses Rigtighed senere kontrolleret ved Sammenligning med et engelsk Ekspl. For A. melanarius kendes hidtil ingen anden dansk Lokalitet end Damhusmosen. Hvad den Art, som hidtil har staaet opført som Ceuth. melanarius, bor hedde, synes indtil videre at maatte staa ulost hen. Ceuthorhynchidius quercicola Payk. 1 Stk. sigtet ved Damhusmosen 30-909. Chrysomela quadrigemina Suff. 1 Stk. paa Hypericum paa Lynge Overdrev ved Ravnsholt Skov 31-8-1913. Cassida hemisphaerica Herbst. 1 Stk. i Hø Skov ved Aarhus 20-8-1911. 1 Stykke paa Lynge Overdrev 31- 81913: | Psylliodes cyanoptera Ill. Nogle Stk, nedbankede af korsblomstrede Planter i Lersoen 8-9 1913. Victor Hansen. 128 To for den danske Fauna. nye Empidider. Gloma fuscipennis Meig. Meigen: Syst. Beschreib. III 1822. 14. Tegning, Tab. 22. 11. Sehiner: „Fauna Au striaca“, , Die. Fliegen, 1862, Pag. 11H. E. Wanlenen: Svensk Insektfauna, Diptera, Empidide, Pag. 107, Upsala 1909. Schiner angiver, at den efter Rossi skal findes i Randen af Bjergskove; selv har han taget den en Gang ved Klosterneuburg (Østrig). Efter Einar Wahlgren er den i Sverrig funden i Bohuslen og Uppland. Jeg har taget 2 Q 9 i Kerehave Skov ved Ringsted 19 og 21-6-1912 og begge Kon i Antal ved Bække i Allerup Bakker 20 og 21-6-1913. Hilara spinimana Zett. Strobl: Die österreichischen Arten der Gattung Hilara, Meig., Wien 1893, Pag. 169, 52. E. Wahlgren: Svensk Insektf. Dipt. Empidid&, P. 89. Efter Strobl er Arten funden i Obersteiermark Juli - August 1300-1700 m., Kärnthen 1410 m., Salzburg 8-8 3 Q (Becker); Norge (Dovre), Winthms Samling; efter Wahlgren i Sverrig: Bohuslen, Dalarne, Jemtland, Lap- land (7-8). Jeg har taget den i Allerup Bakker 20 og 21 -6- 1913. Strobl oplyser, at Zetterstedts skandinaviske Form adskiller sig fra de mellemeuropæiske Eksemplarer med sortbrune Halteres og Ben, ved at have Femora og til- dels ogsaa Tibier lysere (Wahlgren angiver dog i sin Bog: Halteres og Ben sortbrune). De af mig fundne Stykker havde foruden Femora og Tibier tillige Coxe lyse; maaske er Stykkerne temmelig friske. Axel Petersen. New Genera and Species of Mecoptera. By Esben Petersen, Silkeborg. In behalf of my monographic revision of the Meco- ptera which shortiy will be published in „Catalogue des Collections Zoologiques du Baron E. de Selys Longchamps“, I give below some preliminary notes: Taeniochorista gen. nov. Wings not so long as the body; fore wing two and a half times longer than broad and with rounded apex. In the two basal thirds of costal area 5 to 7 cross veins. Media and anterior cubital branch fuse for a very short distance. In the fore wing second and third anal veins run in some distance from the hind margin of the wing in their apical third; second and third anal veins connec- ted with the hind margin by cross veins. Type the following species: T. pallida sp. nov. Head and rostum yellowish brown; eyes black; ocelli large and very prominent, each of them surrounded by a narrow brownish circle. The two basal joints of anten- nee yellow; the basal one stout, broader than long, the second smaller, as long as broad. Apical joint of maxil- lary palpi somewhat hastiform, strongly pointed at the 130 tip. Thorax dark brown dorsally, laterally and ventrally, paler, yellowish brown to greyish brown. Prothorax about three times broader than long, traversed by some sulci, and with long brownish black spines along the front mar- gin. Abdomen subcylindrical, dark brown above, brow- nish yellow on the venter and at the apex. Legs yellow in the male, greyish yellow in the female; the basal third of fore and intermediate tibiae greyish black; the tip of hind tibiae and of the tarsal joints narrowly blackish ban- — ded. Claws with 6—7 fine teeth on their inferior side. Wings hyaline, longitudinal nervures and basal cross veins brownish yellow; the rest of the cross veins whitish. All cellules in fore wing except those in the costal and sub- costal areas with a pale smoky grey tinge, which does not touch the cross veins, but nearly always the longitu- dinal veins; the apical part of fore wings therefore seems to be transversely banded. In the © the rostrum is nearly as broad at the tip as the distance between the eyes, laterally with two incisions, a smaller one near the tip and a broader one about in the middle. Maxillary palpi brownish yellow, densely long-haired; 3rd joint stout and a little curved. In the Q the rostrum is more narrowed towards apex; 3rd joint of maxillary palpi not thicker than the other joints. Length of forewing 17 mm, of hind wing 15 mm. One male and one female, Brisbane, H. Hacker 11 37° 12, in my collection: (ex Coll. Tilly ard): Neobittacus gen. nov. Eyes wide apart below the antennae. Wings long and slender with falcate apex, strongly decorated with bands and dots. Costal area with about 5 cross veins. In the subcostal area the apical cross vein is placed at the end of subcosta. First anal vein joins the hind mar- gin far beyond fork of media. Cubital area very narrow. Subgenital plate in the © large, strongly haired. Basal 131 joint of hind tarsus a little longer than 2nd and 3rd uni- ted; 3rd a little shorter than 2nd; 4th one and a half ti- mes shorter than Ist. Third anal vein present in the fore wing. Type: Bittacus blancheti Pictet. Kalobittacus gen. nov. In the fore wing first anal vein is very short, hardly half as long as posterior branch of cubitus. Second anal vein likewise short, two thirds of the length of first anal vein. Third anal vein not present. In the hind wing first anal vein coalesces with posterior branch of cubitus for its whole length, and it joins the hind margin a little beyond the place, where media and anterior branch of cubitus separate. Second anal vein short, one third of the length of first anal vein. Third anal vein not pre- sent. Eyes as far apart in front as the breadth of rostrum at base. Basal joint of hind tarsus a little Ionger than 2nd and 3rd united, which are equal; 4th two thirds of Ist; 5th a little longer than 3rd. Type: K. bimaculatus sp. nov. At first sight this genus is quite similar to Biftacus ; but the coalescence of posterior branch of cubitus and first anal vein in the hind wing is a good generic cha- racter, only present in Kalobittacus and Pazius. From the latter it may easily be separated by the broad basal part of the wings and by the larger distance between the eyes. K. bimaculatus sp. nov. Head, rostrum and maxiilary palpi yellowish brown. On the vertex a black spot, enclosing the ocelli. Antenne yellowish brown; the two basal joints stout; 2nd joint as stout as Ist, globular. Thorax and abdomen brown. Legs brown; tip of femora, tibiae and of tarsal joints brownish black; hind femora rather stout, incrassate in the middle. 132 Wings rather slender, with elliptical apex. Membrane shining and with yellowish tinge; nervures. brownish. Pterostigma one and a half times longer than broad, strongly brownish black; the coloration passes beyond radius; two cross veins between the pterostigma and radial sector. A brownish black spot at the extreme tip of the wings. No apical cross vein in the costal area. Subcostal cross vein between the origin and fork of radial sector, the latter opposite to that of the media. Cubital cross vein a little before fork of media; anal cross vein present in fore wing, placed near the tip of first anal vein. Bristles on the margins of wings near the base. Length of body 14™"; fore wing 14"m- hind wing sum. One male, Tabasco, January (H. H. Smith leg.) in the . British Museum. Entomologisk Forening. Bestyrelsesmoder. Møde 17—1— 1913. Det vedtoges at sende Smithsonian Institution nogle Hæfter af Ent. Medd., som Museet mangler. Fra Bogtrykker E. Rosenberg forelaa Anmodning om at faa en Afhandling om nye Billelarver optaget i Tidsskriftet. Der ønskedes, at Afhandlingen skulde ledsages af en Kobbertavle, der med Trykning vilde koste 70 Kr. Det vedtoges at optage Afhandlingen. Anmodning fra Int. Congress of Entomology Oxford 1912 om at vælge 3 af Foreningens Medlemmer til at tiltræde Inter. Ent. Commit. of Nomenclature. Det vedtoges at henlægge Skrivelsen. Det vedtoges at købe til Bibliotheket: Kuhnt: Ill. Be- stimmungstab. d. Käfer Deutschlands og Schmiede- knecht: Die Hymenopteren Mitteleuropas. Møde 25 —3—1913. Kassereren og Redaktoren ikke til Stede. Dagsordenen for Generalforsamlingen den 3. April fastsattes saaledes: >, Valg af Dirigent. 2. Formanden aflegger Beretning. 3. Kassereren fremlegger det rev. Regnskab. 4. Valg af Redaktør og Sekretær. I) 134 Valg af Revisorer. Valg af Udvalg til Bedommelse af Prisopgaver for 1913. Valg af Ekskursionsudvalg. Mode 26—8— 1913. „ Dr. |. CG Nielsen var til Stede og lovede overens stemmende med Generalforsamlingens Valg, at over- tage Redaktorposten og straks at begynde Forberedel- serne til et nyt Hefte. Fra Hotel „Hafnia« fremlagdes en Skrivelse, hvori meddeltes, at Foreningen ikke kunde faa Lokaler i Hotellet i Vinter. Det overlodes Formanden at træffe Aftale med Værten i „Helmerhus“. Bestyrelsen vedtog at henvende sig til d'Hrr. Revisor E. Olsen, cand. jur. Victor Hansen og Ekspeditions- sekretær A. West og anmode dem om at gøre Udkast til nye Love for Foreningen. Mode 2—12— 1913. . Formanden meddelte, at Skabene med Boger og Samlinger ikke kunde anbringes i „Helmerhus“, da Pladsen var for lille. Det vedtoges at opfordre Bogtrykkeren til at indgive billigere Tilbud paa Trykning af Tidsskriftet. Det vedtoges at bytte Tidsskriftet med Münchener Entomologische Gesellschaft. Det vedtoges at selge Ryes Billefortegnelse for 50 Ore spr stk Mode 28—1— 1914. . Der forelaa Tilbud fra Bogtrykker Rosenberg og Bogtrykker Krøyer, Lyngby, om Trykning af Tids- skriftet. Det vedtoges at opfordre Bogtrykker Kroyer til at sætte nogle Prøvesider, idet Rosenbergs Til- bud var dyrere, end Foreningens Pengemidler kunde 135 bere. Det overlodes til Formanden og Redaktoren eventuelt at træffe Aftale med Bogtrykker Kroyer. Det vedtoges at modtage Tilbud fra Brodrene A. og E. Meyer om, at Billesamlingen og Bogerne indtil videre opbevares i deres Hjem. n Foreningsmøder. Møde 4—1—1913. 19 Medlemmer til Stede. Toldassistent ©. Holste- broe gav Meddelelse om Ekskursioner til Knudshoved ved Vordingborg. Han og Toldassistent O. Schaltz havde tilbragt nogle Dage der i 1912, efter at de i Forvejen i 1910 havde veret der paa en kort Udflugt. Blandt de indsamlede Dyr navnedes særlig Aydrobius oblongus. Rosenberg, West, Suenson og Schlick stillede Fore- sporgsler til Foredragsholderen. Made 23 — 11-1913: 26 Medlemmer til Stede. Lege A. Norgaard for- talte om en Rejse, han som Skibslege havde foretaget til de vestindiske Øer og Guyana. De entomologiske Re- sultater var de fleste Steder ret ringe; kun i Sydamerika var der fanget en Del Dyr, mest paa Skibets Lanterner. Der blev forevist talrige Fotografier og en Del Insekter fra Turen. Det foresloges at optage pens. Lerer J. C. Poulsen, Odense, som Medlem af Foreningen. Møde 6—2—1913. 19 Medlemmer til Stede. Magister K. Henriksen refe- rerede H, 5. Smiths Undersøgelse over Perllampus-Larven. 136 Fuldmægtig Aug. West gav nogle Oplysninger: om de danske Jordlopper. Der maatte sikkert være Fejl i den danske Fortegnelse over disse Dyr; det viste sig bl. a., at efter Heyden, Reitter og Weises Katalog var 6 af vore Arter parvis de samme. 3 Kasser Dyr blev forevist. Lærer J. P. Kryger gav Meddelelse om Litus Krygeri og Telenomus zygaenae, begge fra Dyrehaven og begge beskrevne som’ nye af Prof. Dr. J. J. Kieffer: . Begøe Arter forevistes. Forskellige Medlemmer stillede Forespørgsler til Fore- dragsholderne. Det foresloges at optage Hr. Otto Faber som Med- lem af Foreningen. Møde 20—2—1913. 19 Medlemmer til Stede. Foreningens 45-Aars Fød- selsdag fejredes ved en festlig Sammenkomst i Hotel Hafnia. Cand. Schlick talte for Foreningen, og For- manden for Cand. Schlick. Møde 6—3— 1913. 18 Medlemmer var til Stede. Dr. phil. C. Wesen- berg-Lund gav Meddelelse om Vandkalvenes og Guld- smedenes Æglægning. Møde 3—4—1913. Generalforsamling. 18 Medlemmer til 'Stede. Dr. I. C. Nielsen valgtes til Dirigent. 1. Formanden aflagde Beretning. Medlemsantallet var uforandret. 12 Møder var afholdt med Foredrag ved hvert Mode. 1 Ekskursion til Holte med 15 Deltagere under Ledelse af Assistent West var foretaget. En anden Ekskursion havde maattet opgives pea Grund af det daarlige Vejr i Eftersommeren. 137 2. Fuldmægtig Aug. West forelagde det reviderede Regn- skab, der balancerede med 1534 Kr. 29 Ore. Der gjordes Bemerkninger til Regnskabet af Formanden og Cand. Schlick, hvorefter Regnskabet enstemmig godkendtes. 3. Valg af Redaktør. Dirigenten foreslog paa Bestyrel- sens Vegne at genvelge Red. Klocker. Cand. Schlick gjorde Bemerkninger i Anledning af Ledelsen af Tidsskriftet og ankede navnlig over Redaktørens pri- vate Bytteforbindelser og foreslog at vælge Dr. I. C. Nielsen til Redaktør. Det foresloges at tilbyde Red. Kløcker Genvalg paa Betingelse af, at han gav Af- kald paa sine Frieksemplarer; paa Forslag af Revisor Olsen udsattes Generalforsamlingen, medens Kløcker telefonisk forespurgtes, om han ønskede Genvalg paa disse Betingelser. Da Kløcker erklærede sig uvillig til at give Afkald paa Frieksemplarerne, stillede For- manden efter nogen Diskussion mellem Holstebroe, Victor Hansen og Rosenberg Forslag om at vælge I. C. Nielsen, hvis han vilde afgive Frieksemplarerne til Foreningen. Efter at I. C. Nielsen havde erklæ- ret sig villig hertil, valgtes han til Redaktør. Ved Af- stemningen afgaves 18 Stemmer, 17 faldt paa I. C. Nielsen, 1 var ugyldig. 4. Til Sekreter valgtes Lerer J. P. Kryger enstemmigt med 17 Stemmer. 5. Til Revisorer valgtes Toldassistent ©. Holstebroe og Direkter O. Jacobsen. 6. Valg af Udvalg til Bedømmelse af Prisopgaver. For- manden, Magister K. Henriksen og Cand. Schlick valgtes. 7. Til Ekskursionsudvalg ne West, Worm-Hansen og Kryger. Møde 17—4- 1913. 14 .Medlemmer til. Stede. Hr. E. Rosenberg gav Meddelelse om nedenstaaende Carablarver, der alle var 138 ny for Videnskaben: 1. Licinus depressus, taget i Antal paa Bornholm, 2. Cymindis angularis, ogsaa 1 Antal paa Bornholm og 3. Euryporus picipes tra Lyngby Mose. Rosenberg meddelte derpaa en enkelt Oplysning om Saprinus-Slegtens Biologi og foreviste sluttelig Tegninger af Quediernes Konsorganer (se Ent. Medd. 10. Bind, 2. Hefte). Han mente, at det var muligt ved Hjælp af Han- nernes Konsorganer at klare Artsforskellen. Det foresloges at optage Justitsraad Zuschlag som Medlem af Foreningen. Mode 9—10— 1913. 17 Medlemmer til .Stede. "Fuldmægtig West Cand: jur. Victor Hansen, E. Rosenberg, Cand "poly E Suenson og Læge Norgaard gav Meddelelser om Sommerens Billeudbytte. Adskillige nye og sjældne Ar- ter forevistes. Møde 23—10— 1913. 15 Medlemmer til Stede. Assistent Worm-Hansen og Lærer L. P. Jensen, Højelse, gav Medd. om Somme- rens Udbytte af Lepidopterer. Mange sjældne og en Del nye Arter forevistes. Det foresloges at optage stud. mag. Wilh. Bønner, Andreaskollegiet, Ordrup, som Medlem af Foreningen. Møde 6—11—1913. 15 Medlemmer til Stede. Assistent Worm-Hansen demonstrerede, hvorledes man udpuster Sommerfugle- larver. En Samling bestaaende af ca. 500 Farver der skulde danne Grundlaget for Zool. Mus. Samling af dan- ske Sommerfuglelarver, forevistes. Det foresloges at optage Ojenlege N. Høegh og Stud. mag. Gram som Medlemmer. 139 Mode 20— 11-1913. lo Medlemmer til Stede. Dr. I. C. Nielsen indledede en ‚Diskussion om faunistiske Fortegnelser. Der burde vere Fortegnelser for hele Landet med fyldige Oplysnin- ger om Talrighed, Forekomsttid osv. De fleste af de til- stedeverende udtalte sig i Tilslutning til Indlederen. Paa Forslag af Lerer Marcussen, Herning, vedtoges det at begynde med enkelte Grupper, som var lette at kende, f. Eks. Carabus og Vanessa. Det vedtoges at udsende Opfordringer til Medlemmerne gennem Tidsskriftet og til andre gennem „Flora og Fauna“ om Indsendelse af Bi- drag. Der nedsattes: et Udvalg bestaaende af West, og Victor Hansen for Billerne og Olsen og Worm- Hansen for Sommerfuglene, medens Redaktøren fore- lobig tiltræder det samlede Udvalg. Rosenberg gav en Medd. om Quedierne. Magister A. Kemner, Lund, optoges som Medlem af Foreningen. Møde 4—12—1913. 20 Medlemmer til Stede Rosenberg gav Medd. om en mærkelig Billelarve, rimeligvis Larven til Batrisus. Kryger gav Medd. om en Ceratopogon, der havde an- grebet en Sommerfugl. Han meddelte endvidere, at han i Sommer ved Ryde paa Lolland havde taget 20 Stk. af den sjældne Vaabenflue Oxycera Meigenii Steg. og gav sluttelig Oplysning om Larven til Telmatophilus typhae, der var ny for Videnskaben. Larven findes i store Meng- der i Hanblomsterne af Zypha. Worm-Hansen foreviste en Samling Sommerfugle- pupper. Skat Hoffmeyer gav Medd. om Fangsten af Nonagria nexa. Mode 18—12—1913. 16 Medlemmer til Stede. Toldassistent Schaltz havde foreret Foreningen nogle Fotografier af kendte Entomo- 140 loger, Kaptajn Fogh og Assistent West nogle Bøger og sidstnævnte sammen med Formanden nogle Biller. Alt det indkomne solgtes ved Auktion. Møde 8—1— 1914. 19 Medlemmer til Stede. Rosenberg gav Medd. om Fund af nogle Biller i de gamle Treer paa den nu sløjfede Østervold, nemlig Eryx ater, Mycetocaris barbata, Opilo mollis og Xylophilus populnea. Desuden gav han Medd. om Cassida vittata, nobilis og var. rosea Illg. Kryger foreviste Larverne til Phyllobius argentatus, Gymnetron labile, Citona puncticollis, Halyzia 14 punct., Cionus thapsus og Elater pomorum. Mode 2271-1914: 10 Medlemmer til Stede. Møde 2—2—1914. 15 Medlemmer til Stede. Direkter O. Jacobsen gav Medd. om Ekskursioner i Vejle-Egnen. En Del for Fau- naen ny og sjældne Teger forevistes. Møde 16—2—1914. 19 Medlemmer til Stede. Fuldmægtig A. West fore- viste et stort Materiale af See Colon, vesentligt ind- samlet paa Lolland. Enoicyla pusilla Burm. i Danmark. Af Esben Petersen, Silkeborg. I Forsommeren 1913 sendte Lerer Sonderup, Maribo, mig nogle Larver af ovennævnte for vor Fauna nye Vaar- flueart. Han havde fundet dem dels i Nerheden af Ma- ribo og dels ved Guldborg under Mos og Lav ved Fo- den af Bogetreer. Jeg var meget glad ved at faa Lejlig- hed til at stifte Bekendtskab med denne interessante Tri- chopter-Art og fattede straks den Beslutning at forsoge at klekke den, og Hr. Sønderup forsynede mig god- hedsfuldt gennem en lengere Tid med en lille Sending Larver hver Maaned. — Enoicyla pusilla er den eneste Vaarflue, hvis Udvik- ling finder Sted udenfor Vandet, om end ofte 1 Nerhe- den af det. Larverne forlanger kun mos- eller lavkl&dte Trestammer med en passende Fugtighedsgrad. Vi ken- der 3 europæiske Arter af Slægten; men kun ovennævnte Arts Udvikling er kendt. De forst modtagne Larver var meget smaa, og jeg an- bragte dem i et Sylteglas i det Mos, hvori jeg havde modtaget dem, og som jeg sørgede for at holde fugtigt. Det var dog ret vanskeligt at holde den passende Fug- tighedsgrad; thi et stort Antal af Larverne dode, de torredes pludseligt ind. Kom der for megen Fugtighed i Glasset, begyndte der at dannes Mugpletter paa deres Huse, og saa døde de ogsaa. Naar mine Klekningsfor- 11 142 sog gik saa uheldigt, ligger det vistnok 1, at jeg lod Glas- set staa i en almindelig Stue, hvis Temperatur sikkert har veret alt for hgj. Den 30. September kom det forste Eksemplar (3) frem, den 10. Oktober kom 1 ¢ og 1 Q, og den 29. Oktober kom til Slut 1 ¢. Saa fik jeg ikke klakket flere; thi de øvrige Pupper og Larver var døde. Slægten Enoicyla hører til Familien Limnophilidae og er først beskrevet af Rambur!). Arten E. pusilla er be- skrevet af Burmeister?) og er ejendommelig ved, at Hunnen har rudimentere, nærmest skelformede Vinger mens Hannen har normalt udviklede Vinger. Arten er lille. Min Hun har en Kropslengde paa 3,5 mm, mens Hannerne er 4,5—6 mm lange, og deres Vingefang 11—14 mm. Larven er 6-7 mm lang med brunt Hoved og Prothorax; den forpupper sig i Larvehuset. Dette er ko- nisk, lidt krummet og bygget af Sandskorn. Den forreste og brede Ende er skraat afskaaret. Husets Længde er ca. 9 mm. For Forpupningen lukker Larven Huset i begge Ender med en Hinde. Over Larvens Næring foreligger en ret betydelig Litte- ratur. Ritsema?) meddeler, at ældre Larver ernærer sig af tørre Ege- og Bogeblade. Samme Forfatter") nævner ogsaa Mosblade som dens Næring, for de yngre Lar- vers Vedkommende Maium. Mac Lachlan>) opgiver Mos og Laver som dens Næring, og Meyer-Dür‘) an- fører Laver. Selv har jeg set Larverne meget ivrigt for- tære Mosblade. 1) Histoire naturelle des Insectes. Nevropteres (1842) p. 488. ?) Handbuch der Entomologie, II (1839) p. 931. >) Enoicyla pusilla Burm., ihre Lebensweise und Fundorte. — Corre- spondenzbl. zool.-mineral. Ver. Regensburg (1873) p. 93. *) De Enoicyla pusilla Burm., in hare verschillende toelstanden. — Tijdschr. v. Ent. 1870). ps 113. >) Enoicyla pusilla, the terrestrial Trichopterous insect bred in Eng- land. — Ent. Monthl. Mag. (1868) p. 143. 6) Die Neuropteren-Fauna der Schweiz bis auf heutige Erfahrung. Trichoptera. — Mitt. schweiz. ent. Ges. (1875) p. 398. 143 I mit Klekkeglas, der holdtes saa tet lukket, at intet Insekt, selv meget smaa, hverken kunde komme ud eller ind, fandt jeg en Dag en lille Snyltehveps. Jeg er ikke i Tvivl om, at den er fremkommen af en af de tilstede- værende Larver eller Pupper af Znoicyla pusilla; thi jeg iagttog ikke noget andet Insekt i Glasset, hverken Ima- gines eller Larver, under hele Klekningsperioden end netop Vaarfluerne og Snyltehvepsen. Snyltehvepsen ho- rer til Slægten Apanteles Först.?). Enoicyla pusilla Burm. er kendt fra England, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Ostrig og Schweiz. Lolland er altsaa indtil nu dens nordligst kendte Forekomssted paa Kontinentet, og Opdagelsen af dens Forekomst her i Landet er en smuk Forggelse af vor Trichopter-Fauna, en Forogelse, vi er Hr. Sonderup Tak skyldig for. 7) Bestemmelsen er udfort af Dr. A. Roman, Upsala, hvem jeg herved bringer min bedste Tak. al Tillæg til „De danske Arter af Slægten Choleva Latreille“. "Af ; H. O. Holstebroe. Nedenanførte Berigtigelser og Tilføjelser til min Af- handling i Entomologiske Meddelelser II R., 3. Bd., 1910, p. 377, er foranledigede ved de i den mellemliggende Tid anstillede Undersøgelser"). I Overensstemmelse med Aug. West (Ent. Medd. II R., 4. Bd., p. 374) er jeg nu klar over, at Arten Pfoma- phagus fuliginosus Er. maa optages i den danske Fauna; derimod stiller jeg mig noget mere tvivlende overfor den af ham omtalte, ubenevnte nye Arts Artsberettigelse, idet jeg under Hensyn til de jævnligt forekommende Over- gangsformer mellem, hvad vi kalder Arter, mener, at man maa vere meget forsigtig med at tyde mindre Formfor- skelligheder som Artsmerker. Saa lenge disse Dyrs Larveliv er saa lidt kendt, vil det vere vanskeligt at domme om, hvad der er Art eller blot Form indenfor en Art. Kunde man ad eksperimen- tal Vej bringe unge Larver af samme Kuld under for- skellige Livsforhold til Klekning, vilde der rimeligvis op- 1) Folgende Fejl i min nævnte Afhandling bedes rettede: Side 391, 17. Linie: mod Basis, les: bagtil. Side 394, 2. Linie: mørkere Art, les: lysere Arter. 145 naas interessante Resultater, men Forsog 1 denne Retning vil stode paa mange Vanskeligheder. Folgende for vor Fauna ny Arter er nu fundne: 5a Choleva Sturmi Brisout. | Form, Størrelse og Punktur staar denne Art meget ner cisteloides, fra hvil- ken den adskiller sig ved folgende: gennemgaaende lysere Farve, Dekvingerne hos Q ikke afrundede mod Spidsen som hos de fleste andre Arter, men udtrukne i en mere eller mindre tanddannet Spids. Medens Bag- laarene hos cisfeloides <~ har en jævn ensartet lige Inder- rand, er de hos nærværende Art fra Basis til over den iste Trediedel svagt og regelmæssigt udvidede og der- efter pludselig afstudsede, hvorved der fremkommer en lille, noget fremspringende Tand. Trochanterne lancetformet tilspidsede. Af denne Art har jeg set 3 Stkr. i Joh. P. Johan- sens Samling i Hillerod, hvoraf 1 Stk, Q taget ved Kolske Dam 9—9—93 og 2 Stk, & og Q i Vang Skov 1—11—88, begge Findesteder i Vendsyssel. I Aug. West's Samling staar 2 Stk, QQ, tagne 2—4—1912 i Dyrehaven. Selv har jeg taget 1 Stk. 9 i Randers-Egnen 21—8— 1892. 15a C. fuliginosus Er. Ligner i høj Grad nigricans, som den staar meget ner baade i Form og Bygning. Den adskiller sig fra denne ved at vere gennemgaaende mindre, mere fladt hvelvet og af morkere sort Farve. Antennernes Led har samme indbyrdes Lengdeforhold som hos nigricans, men er kortere, og særlig Kolleled- dene er af morkere Farve. Fra coracina, som den lig- ner i ydre Form, adskiller den sig ved, at Thorax’ Bag- hjorner bag til er spidst udtrukne, hvorved der fremkom- mer en Indbugtning paa den nærmest tilstødende Del af Bagranden, og ved at Dekvingerne har en svag Stribe- dannelse paa den forreste Del. Denne Art, der 1 de danske Samlinger har veret blandet med de 2 ovennevnte Arter, er rimeligvis den 146 hyppigst forekommende af disse 3 Arter og findes i Skovegne særlig om For- og Efteraaret!). 20a C. neglectus Kraatz. Aflang, oval, noget hval- vet, brun eller sort, næsten uden Glans. Hovedet tet og ret kraftigt punkteret. Antennernes Led 1 og 3 omtrent lige lange, lengere end 2, fra 3 aftagende kortere til 7, 6 kortere end langt, eller i det højeste kvadratisk hos 4, 7, der er noget bredere end de foregaaende, er af samme Bredde som de efterfolgende. Endeleddet i Reglen syl- spidst. Thorax med sterkt afrundede Sider, bredest over Midten, hvor det næsten naar samme Bredde som Dek- 1) Da de 2 Arter C. fuliginosus og coracina har veret sammen- blandede, er min Beskrivelse af sidstnævnte blevet mangelfuld og maa ændres i væsentlig Grad. I Nøglen til Bestemmelsen af Arterne falder Forskellen mellem Antenneleddene hos C. morio og coracina bort, saaledes at de to Arter i Nøglen alene adskil- les ved de angivne Karakterer i Dækvingerne og Bagskinnebenene. Selve Beskrivelsen maa ændres saaledes. 18 C. coracina Kellner. /Egformet, oval, sort, næppe glin- sende. Oversiden meget tet og chagrinagtig punkteret. Anten- nerne slanke, i Regien gulrode, Kollen noget morkere, svag, men tydelig afsat. Led 1 og 3 af ens Lengde, lengere end 2, fra 3 er efterfølgende aftagende i Længde indtil 7. Thorax fint og gult behaaret, næppe dobbelt saa bredt som langt. Siderandene gaar i en jævn Bue fra Forranden med størst Bredde + fra Bagranden, hvor Thorax næppe er bredere end Dækvingerne, Bagranden lige, Baghjørnerne rette eller stumpvinklede. Dækvingerne fint graat be- haarede, ægformede, næppe dobbelt saa lange som brede, kun med svage Spor af Striber. Benene temmelig korte, rødbrune. For- laarene hos & paa Indersiden foran Midten med en lille Tand, Mellemskinnebenene krumme. Bagskinnebenene svagt krumme eller næsten lige. 3—3,5 mm. Ligner meget morio, fra hvilken den bedst skelnes' ved sin kortere Form, ved Antennernes mindre mørke Farve, ved Forlaa- renes lille Tand hos & og ved de længere Torne paa Bagskinne- benene. Fra fuliginosus adskiller den sig ved Længdeforholdene i Antennebygningen og særlig ved, at Thorax' Baghjørner er ret- eller stumpvinklede og Bagranden lige. I Skovegne temmelig sjælden. De Eksemplarer, jeg har set, er tagne i April, Maj og Juni Maaneder. 147 vingerne, med yderst tet sammentrengt grov, ikke dyb Punktering og tet, gulgraa Behaaring, Baghjornerne ret- vinklede, Bagranden svagt eller næppe udbugtet. Dak- vingerne aflangt egformede, fint graat behaarede med tet, fin og temmelig dyb Punktering, bestaaende af bag- fra indstukne Punkter. Benene middellange, rustbrune. Forlaarene hos $ paa Indersiden foran Midten med en lille Tand. Forskinnebenenes Forrand ved Basis meget svagt udbugtet. 3,5—4 mm. Kendelig fra alle andre Arter af Underslegten Pfoma- phagus ved Thorax’ seregne, grove og tet sammen- trengte Punktur, der ikke som hos de andre Arter be- staar af bagfra indstukne, men af store regelmæssige, runde, ikke dybe Punkter. Af denne i Mellemevropa udbredte, men dog sjældne Art har jeg her fra Landet kun set 2 Eksemplarer, 9, fundne af Joh. P. Johansen ved Aalborg i Juni 1892. Da der synes at herske Uklarhed angaaende Synony- mien for flere Arter af Underslegten Choleva, og jeg mener, at det af praktiske Grunde er rigtigst og ogsaa for- svarligt at bibeholde de Navne, hvormed de respektive Arter er betegnede af Schigdte, skal jeg for eftern&vnte soge at klargore Forholdet, som det er efter min Op- fattelse. C. angustata Fabr. Syst. Eleuth. II 20. 1792. Erich- son, Kaefer d. Mark Brandenb. 1839. Kraatz. Stett. Entomol. Zeit. 1851—53. C. elongata Payk. Fauna Suesc. I. 1798. Ganglb. Kaefer Mitteleurop. 1899. Reitter Fauna Germ. 1909. C. intermedia Kraatz. Stett. Entomol. Zeit. 1852. Oblonga Latr. Gen. Crust. Ins. II 1807. Ganglbauer Kae- fer Mitteleurop. 1899. Reitter Fauna Germ. 1909. C. nivalis Kraatz. Stett, Entomol. Zeit. 1852. 148 C. Sturmii Brisout. Mat. Cat. Grenier 1863. Gangl- bauer Kaefer Mitteleurop. 1899. Reitter Fauna Germ. 1909. Angustata Fabr. (? ex parte) Reitter Best. Tabel 1885. C. .cisteloides Fröhl. Natur f.- 28 St. -(Euperus) 1799. Kraatz, Thomson, Seidlitz, J. Sahlberg, Reitter, Ganglbauer o. f. Augustata ? Fabr. Erichson ex parte. Under Navnet Cistela angustata har Fabricius gi- vet en kort Beskrivelse af en smal Choleva-Art; da hans Type-Eksemplarer ikke findes 1 Kobenhavn, om de over- hovedet eksisterer mere, har det ikke veret mig muligt at fastslaa, at netop den smalleste af vore nu kendte af- lange Arter har ligget til Grund for Beskrivelsen. Heller ikke i Erichson: Die Kaefer der Mark Brandenburg (hvori Forfatteren under Beskrivelsen af Catops angusta- tus anforer at have haft Fabricius’ Samling til Eftersyn) fremgaar det klart, hvilken af vore nu kendte Arter der sigtes til, om end Erichsons specielle Beskrivelse af Thoraxformen tyder paa, at han har haft vor nuverende angustata eller elongata for sig. Det sandsynligste er vel nærmest, at de ældre Forfattere har indbefattet alle vore nu adskilte Arter under 1 eller 2 Artsbenevnelser. Hvad enten nu Fabricius har haft den Art, der nu kal- des angustata, for sig eller ikke, maa han dog erkendes at vere den forste, der har beskrevet en aflang Choleva under Navnet angustata, og til denne maatte efter hans Synspunkt, sammenholdt med Entomologiens daverende Standpunkt, bemeldte Art henfores. Det synes mig der- for berettiget, at den smalleste af Arterne, efter at -de ov- rige efterhaanden er bleven udskilte, vedblivende bærer — hans Navn. De Eksemplarer, der henstaar i Zoologisk Museum i København fra Schiødtes og Løvendals Tid under Betegnelsen angustata Fabr., er alene den her ~ saaledes betegnede Art. j Navnet intermedia Kraatz er af yngre Oprindelse end 149 det af Ganglbauer og Reitter benyttede ob/onga Latr. og burde vel saa vige for dette, om end det førstnævnte synes mig mere betegnende for Arten, der efter sin Form danner Overgangen fra den smalle angustata til de ov- rige aflange Arter. Som Supplement til Oversigten over Arterne af Un- derslegten Choleva Thoms. — den i flere Retninger af- vigende C. spadicea undtagen — vedfojes herværende Tekstbilleder, der skitserer Thoraxformen hos disse Arter. Biol. Thorax tydeligt bredest for- eo co oe an Midten. Side- randene fra den bre- | 2 3 4 deste Del gaar i en meget svag Bue til Baghjornerne, der er stumpvinklede eller næsten rette. 2 C. angustata Fabr. Fig. 2. Thorax næppe synligt bredest foran Midten. Siderandene gaar i en flad Bue fra For- til Baghjorner. Sidstnævnte svagt stumpvinklede. 3 C. intermedia Kraatz. Fig 3. Thorax bredest paa Midten. Siderandene dybt udbuede. Baghjornerne afrundede. 4 C. nivalis Kraatz. 5 C. cisteloides Frohl. 5a C. Sturmi Brisout. Fig. 4. Thorax bredest bag Midten. Siderandene gaar i en flad Bue fra Forranden til den bredeste Del. Baghjornerne bredt afrundede. 6 C. agilis Illiger. Efter det foranstaaende er der kommet 3 ny Cholever til vor Fauna, hvorefter der ialt skulde findes 32 Arter af denne Slegt her i Landet. Jeg er dog bange for, at vi atter maa stryge en, nemlig den, der hidtil har ve- ret anfort som C. nivalis Kraatz. De faa Stk., der findes under denne Betegnelse, og som, vistnok paa 1 Stk. ner, findes i Zoologisk Museums Samling, nærmer sig be- 150 tænkeligt den ny opførte Art C. S/urmi Brisout. Da Ma- terialet er for ringe til at tjene til Afgorelse af Sporgs- maalet, om disse Eksemplarer tilhører Arten C. nivalis Kr., maa det indtil videre staa uafgjort, om vi her i Lan- det har baade nivalis Kraatz og Sturmi Brisout, der efter Beskrivelserne synes at vere 2 vel adskilte Arter, eller kun sidstnævnte. Ved de af Hr. E. C. Rosenberg foretagne Under- sogelser af underjordiske Dyreboer (Bidrag til Kundska- ben om Billernes Levevis, Udvikling og Systematik, Ent. “Medd. X Bd. 2: Fi.) er et nyt Omraade aabaet her 1 Landet for entomologiske lagttagelser. Efterhaan- den som Indsamlingsmaaden i Muldvarpereder og andre Dyreboer bliver kendt og anvendt i Landets forskellige Egne, vil det sikkert vise sig, at Cholevernes Udbredelse for flere Arters Vedkommende er langt storre, end man hidtil har antaget. Amagers Sommerfuglefauna. Af J. G. Worm-Hansen. Da jeg i Aaret 1908 bosatte mig paa Amager, satte jeg mig den Opgave saavidt muligt at undersøge Øens Sommerfuglefauna, idet en saadan Undersøgelse ifølge de foreliggende Fortegnelser over danske Sommerfugle næppe tidligere var bleven foretaget. I de forløbne Aar har min Opmærksomhed særlig været henvendt paa Konge- lunden, det lille plantede Skovparti paa Amagers Syd- spids, men Eftersøgninger har dog overalt paa Øen givet Resultat — ikke mindst i den til København hørende be- byggede Del, Sundbyerne. Noget nyt for Faunaen har jeg ikke taget, men adskillige Arters Forekomst har over- rasket mig. | I nedenstaaende Fortegnelse har jeg medtaget alle de Arter af Storsommerfugle (Macrolepidoptera), jeg har fun- de. Som man vil se, er Dagsommerfuglenes Gruppe meget sparsomt representeret. Pieris brassicae L., rapae L. og napi L. er talrige, navnlig de 2 forste, paa Kaal-Markerne. Rhodocera rhamni L. Enkeltvis ved Kongelunden. (Golias; Edusa E. har E. C Rosenberg taget eller set paa Amagerfelled). Coenonympha Pamphilus L. Ved Kongelunden. Epinephele Hyperanthus L. Ligeledes, talrig. Epinephele Janira L. Ligeledes. 152 Vanessa lo L. Ved Kongelunden, hyppig i 1913. Vanessa urticae L. Overalt. Vanessa Atalanta L. Udbredt over hele Wen. Den 2. November 1913 tog jeg en levende Puppe i Taarnby, hvilket turde bekræfte, at Dyret undertiden overvintrer som Puppe. Forøvrigt har jeg i 1910 klækket Sommer- fuglen saa sent som den 18. Oktober. ‘ Argynnis Latonia L. Et Stk. ved Kongelunden i Au- gust 1913. Lycaena Semiargus Rott. Ved Kongelunden. Lycaena Amandus Schn. Ligeledes. Lycaena Icarus Rott. Ligeledes. Polyommatus Phlaeas L. Overalt. Thecla quercus L. Larven enkeltvis paa Eg i Konge- lunden. Sphinx ligustri L. Hyppig som Larve. Smerinthus ocellata L. og Smerinthus populi L. er hyppige som Larver paa Pilehegne overalt paa Amager; undertiden findes begge Arter paa samme Busk. Ino statices L. Talrig ved Kongelunden. Trochilium apiforme L. Et enkelt Stk. paa en Poppel- stamme 25 — 7—09. Cossus ligniperda F. Hyppig som Larve, navnlig i Nerheden af Artillerikasernen. Flepialus silvinus L. | Antal ved Lys. Hunnen synes at vere hyppigere end Hannen. Hepialus humuli L. Nogle tomme Puppehylstre paa Sundby Kirkegaard. Hepialus lupulinus L. En enkelt Han i Sundbyerne 26. Maj 1911. . Fepialus Hecta L. Talrig i Kongelunden. Fumea intermediella Bruand. Af og til i Kongelunden. Fumea sepium Spey. En enkelt Larve nedbanket af Eg i Kongelunden den 31. Maj 1913. Imago — Q — fremkom d. 26. Juni 1913. Lachnocampa rubiL. Hyppig som Larve i Kongelunden. 153 Poecilocampa populi L. Enkeltvis paa Lygter. Clisiocampa neustria L. Hyppig. Cilix glaucata Scop. Larven i betydeligt Antal paa Tjorn i Kongelunden September 1913. Drepana curvatula Bkh. Enkeltvis i Kongelunden. Drepana falcataria L. Antal 1 Kongelunden. Drepana lacertinaria L. En Larve 1 Kongelunden d. 9—9—08, klakket d. 11—5—09. Cerura vinula L. Larven ret hyppig paa Pilehegn overalt paa Amager — navnlig i August 1913. Imago ses undertiden siddende paa Telefonpele. Cerura bifida Bkk. Larven flere Gange i Kongelun- den paa Asp. Imago paa Sundby Kirkegaard 21 —0— 1912. Notodonta Ziezac L. Larven enkeltvis i Kongelunden. Leiocampa Dictaea L. Larven er undertiden hyppig i Kongelunden paa Asp og glatbladet Pil. Begge Former forekommer, men det sker oftest, at yngre Larver af den grønne Form i Fangenskab efterhaanden antager den brune Forms Farve og Udseende. Leiocampa Dictaeoides Esp. I Aarene 1910, 1911 og 1912 tog jeg en Del Larver i Kongelunden paa Birk. Sidstnevnte Aar bl. a. den 14. Juli, men ellers hovedsage- lig 1 Slutningen af September eller i Begyndelsen af Ok- tober. En enkelt Larve nedbankede jeg af Eg, men da Dyret angives kun at leve paa Birk, og da vedkommende Larve i Fangenskab fortzrede Blade af dette Tr&, skyldes Forekomsten paa Eg antagelig, at Larven er faldet ned af en nerstaaende Birk. Lophopteryx Camelina L. Larven i Kongelunden paa Birk; ikke hyppig. PUDE Palpina L. Flere Gange i Kongelunden som Larve paa Asp og Pil. Phalera bucephala L. Larven overalt. Pygaera pigra Hfn. Som Larve paa Pil og Asp, især i Kongelunden. 154 Pygaera curtula L. Imago et Par Gange og Larven flere Gange i Kongelunden. Thyatira batis L. En enkelt Larve paa Bromber 1 Kongelunden September 1909. Cymatophora flavicornis L. I Kongelunden paa Birk: 2 Larver den 14. Juli 1912 og andre (2 den 17. Md.; 1 Stk. klekket 12. Februar 1913. Trods iherdig Eftersyn fandt jeg ingen i 1913. Cymatophora Or F. Larven hyppig i Kongelunden; Imago enkeltvis paa Sukkerlokning. Et Stk. ved Lys paa Amagerbrogade 3—8—1912. Cymatophora duplaris L. Flere Gange i Kongelun- den som Larve paa Birk. Arctia Caia L. Larven overalt, navnlig for Over- vintringen. Imago paa Amagerbrogade paa Lygter. Spilosoma urticae Esp. Larven enkeltvis, Imago paa Lygter. Spilosoma menthastri Esp. Ligeledes, men hyppigere. Spilosoma lubricipeda Esp. Larven overalt. Gnophria rubricollis L. Larven hyppig i Konge- lunden. Gnophria quadra L. Larven i Kongelunden paa Eg i Juni 1911 og 1913. Lithosia sororcula Hin. Enkeltvis i Kongelunden. Lithosia lurideola Zinck. Ligeledes, noget hyppigere. Lithosia deplana Esp. Ligeledes. Calligenia miniata Forst. Imago i Kongelunden 1908, 1909 og 1910 i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. Nola cucullatella L. Larven ret hyppig paa. Tjørn i Kongelunden. Nola confusalis H. S. Kongelunden: Larven enkelt- vis paa Eg; Imago d. 31 —5—1913. Rivula sericealis Scop. Kongelunden. Fiylophila prasinana L. Larven ret hyppig i Konge- lunden, iser paa Birk. 155 Chloöphora bicolorana Füssl. Findes sikkert i Antal i Kongelunden. Jeg har i de sidste Par Aar taget en Del Larver paa Eg, baade som udvoksede eller nesten udvoksede 1 Maj—Juni og som ganske smaa i Slutningen af August og i September. Disse sidste have den samme klare, grønne Farve som de fuldvoksne Larver, og først efter at de have sat sig tilrette til Overvintringen, antage de en falmet, graabrun Farve. Spuler (Die Schmetter- linge Europas) angiver, atLarven som lille er brun, hvil- ket altsaa ikke passer med mine lagttagelser. Earias chlorana L. Larven talrig paa Pilehegn over hele Øen i Juli og August. Sarothripus undulanus Hb. Nogle Larver paa Eg i Kongelunden i Juni 1912 og 1913. Orgyia antigua L. Navnlig som Larve i Kongelun- den; ret hyppig. Dasychira pudibunda L. Ligeledes. Leucoma salicis L. Meget hyppig som Larve paa Poppelstammer i Sundbyerne, enkeltvis i Kongelunden. Ocneria Monacha L. Meget talrig overalt paa Amager i August 1909. Senere har jeg jevnlig set Dyret, men kun enkeltvis. Enkelte Larver nedbankede af Eg i Konge- lunden. Demas coryli L. Enkeltvis som Larve i Kongelunden. Diloba coeruleocephala L. Overalt. Acronycta Tridens Schiff. Larve hyppig paa Tjorne- hegn. Acronycta Psi L. Sammen med foregaaende, men mindre hyppig. Acronycta alni L. Larven nogle Gange i Kongelun- den: d. 18—8—09, 20—8—00 (begge paa Birk) og d. 25—8—12 (paa Eg). Acronycta leporina L. Larven af og til i Kongelunden paa Birk. Acronycta aceris L. Udbredt paa Amager, ikke hyppig. Acronycta megacephala F. I Sundbyerne paa Poppel- 156 stammer, i Kongelunden paa Sukkerlokning og som Larve paa forskellige Poppelarter. : Acronycta rumicis L. Et enkelt Stk. paa en Poppel- stamme i Sundbyerne d. 30—5—1911. Moma alpium Osbeck. I Kongelunden som Larve paa Eg d. 5—9—08, d. 25—8—12, d. 10—9—12 (2 Stk.) og d. 24—8— 13. Polia polymita L. Hyppig paa Amager paa Kirke- gaardene, særlig siddende paa Poppelstammer. I de sid- ste Par Aar har jeg dog ikke bemerket den. Dichonia aprilina L. I og i Nærheden af Kongelun- . den. Imago om Dagen paa Trestammer, om Aftenen paa Sukkerlokning. Larven af og til nedbanket af Eg. Dryobota protea Bkh. Talrig som Larve paa Eg i Kongelunden, særlig i 1912 og 1913 i Slutningen af Maj og i Begyndelsen af Juni. Imago paa Sukkerlokning i September. Miselia oxyacanthae L. | Kongelunden. Larven hyp- pig paa Tjorn. Imago hyppig paa Sukkerlokning. Trachea atriplicis L. Et enkelt Stk. i Kongelunden paa Sukkerlokning d. 10—9—1912. Charaeas graminis L. Enkeltvis, i Kongelunden paa Sukkerlokning, i Sundbyerne paa Lygter. Neuronia popularis F. I Sundbyerne paa Lygter. Neuronia cespitis F. Et Stk. i Sundbyerne den 11. August 1912. Mamestra nebulosa Hfn. Larven ret hyppig i Konge- lunden før Overvintringen, navnlig paa lave Birke. Mamestra pisi L. Larven overalt. Mamestra persicariae L. Larven hyppig, især i Haver i Sundbyerne. Et klækket Stk. har mørkt udfyldte, meget lidt fremtrædende Nyremærker. Mamestra brassicae L. Overalt, i flere Kuld. Mamestra dissimilis Knoch. Sundbyerne, Konge- lunden. Mamestra oleracea L. Kongelunden, Sundbyerne. 157. Mamestra trifolii Rott. Sundbyerne paa Lygter, Kon- gelunden. Dianthoecia nana Rott. Et Stk. i Kongelunden 21 — 6—1911. Hadena bicoloria Vill. Amagerbrogade ved Lys. Kon- gelunden, svermende i Skumringen. Hadena fasciuncula Hw. Amagerbrogade. Nedbanket af Gran i Kongelunden. Hadena Strigilis L. Kongelunden navnlig paa Sukker- lokning. Hadena latruncula 5. V. Ligeledes, mindre hyppig end foregaaende. | Fladena didyma Esp. Ligeledes. Hadena gemina Hb. Amagerbrogade ved Lys 6—7 —1912. Hadena Basilinea F. Kongelunden. Hadena lithoxylea F. Enkeltvis paa Sukkerlokning 1 Kongelunden. Hadena monoglypha Hin. Hyppig samme Sted. "Apamea testacea Hb. Hyppig i Sundbyerne ved Lys. Helotropha leucostigma Hb. Paa Sukkerlokning i Kongelunden 4—8—12. Flydroecia nictitans Bkh. Ligeledes 8—8—13. Ama- gerbrogade ved Lys. Hydroecia micacea Esp. Udbredt paa Amager, særlig ved Lys. Gortyna ochracea Hb. I Sundbyerne er Larven meget hyppig i Burrer. Brotolomia meticulosa L. Imago nedbanket af Eg i Kongelunden 29—9— 1910. Naenia typica L. Klakket i Antal af Larver fra Kirke- gaarden i Sundby. Aplecta occulta L. I Antal paa Sukkerlokning i Konge- lunden i August 1913. Tryphaena pronuba L. Hyppig i Kongelunden. 12 158 Tryphaena Fimbria L. 2 Stk. nedbanket af Eg i Kon- gelunden i September 1908. Larven i Antal i April 1914. Agrotis Baja F. Paa Sukkerlokning i Kongelunden. Agrotis C nigrum L. Overalt, især paa Lygter. Agrotis Triangulum Hin. En Larve under Sten i Sundbyerne i April 1914. Agrotis festiva Hb. Enkelt paa Sukkerlokning i Kon- gelunden Juli 1913. Larven under Lov i April 1914. Agrotis rubi View. Amagerbrogade paa Lygter 9—9 —1909. Agrotis umbrosa Hb. En Del Stk. paa Sukkerlokning i Kongelunden i August 1912. Agrotis Augur F. Skydebanerne paa Amager. Agrotis xanthographa F. Paa Sukkerlokning i Konge- lunden. Agrotis putris L. Amagerbrogade paa Lygter 25—7 — 1908. Agrotis nigricans L. Sundbyerne, et Par Gange paa Lygter. Agrotis exclamationis L. I Antal, særlig ved Lys. Agrotis segetum Schiff. Ligeledes. Agrotis Ypsilon Rott. Enkelt paa Sukkerlokning i Kongelunden. Amphipyra pyramidea L. Larven paa Birk i Konge- lunden 21 —6—1911 og 4—6—1912. Klzkket 19—8 — 1912. Imago i Antal paa Sukkerlokning i Kongelunden i Au- gust— September 1912 og 13. Amphipyra tragopogonis L. Overalt. Grammesia trigammica Hin. Paa Sukkerlokning i Kongelunden 30—6 — 1913. Caradrina Morpheus Hin. I Antal ved Lys, navnlig paa Amagerbrogade. Klekket af Larve, taget paa Urtica dioica. Caradrina alsines Brahm. Paa Sukkerlokning i Kon- gelunden 17—7—1912. Larven under Lov i April 1914. Caradrina quadripunctata F. Overalt. 159 Nonagria typhae Thb. Paa en Lygte i Sundbyerne. Calamia lutosa Hb. Ligeledes. Calamia phragmitidis Hb. Amager Strandvej 27—8 — 1909. Leucania pallens L. Ved Lys paa Amagerbrogade. Leucania lithargyrea Esp. Larven under Sten om Foraaret. Imago bl. a. paa Sukkerlokning i Kongelunden. Taeniocampa gothica L. 1 Antal paa Pilerakler i Kon- gelunden 23—4— 1913. Taeniocampa pulverulenta Esp. Meget talrig paa Pile- rakler i Kongelunden 23--4—1913; Larven hyppig paa Eg i Juni. Taeniocampa populi Strom. En fuldvoksen Larve i Kongelunden d. 22. Juni 1912, klekket d. 29. Januar 1913. Taeniocampa stabilis View. I Antal paa Pilerakler i Kongelunden 23—4—13; Larven i Antal paa Eg i Juni. Taeniocampa gracilis F. Nogle Stk. paa Pilerakler i Kongelunden 23 —4— 13. Taeniocampa incerta Hin. Klekket nogle Gange, dels fra Kongelunden, dels fra Sundbyerne (Larven bl. a. paa Tjornehekke). Pachnobia rubricosa F. | Antal paa Pilerakler i Kon- gelunden i April 1914. Calymnia trapezina L. | Antal i Kongelunden. Cosmia paleacea Esp. Findes i betydeligt Antal i Kongelunden. I Juli Maaned 1912 nedbankede jeg en Del Larver af Birk, af hvilke Larver jeg klekkede 3. — De ligne paafaldende Cymatophora-Larver, baade i Ud- seende og Levevis (sidekrummede og indspundne mellem 2 Blade), og jeg nedbankede dem samtidig med Larver af flavicornis L. I August Maaned s. A. fandtes Imago i Antal paa Sukkerlokning, og 1 August 1913 nedbankede jeg Imago af Eg. Dyschorista suspecta Hb. Paa Sukkerlokning i Kon- gelunden den 17—7—1912, den 1—8—1912 og den 8— 8—1913. 122 160 Dyschorista fissipuncta Hw. Amagerbrogade paa Lyg- ter den 15—7—1911. Orthosia lota Cl. Enkeltvis ved Lys. Orthosia circellaris Hfn. Paa Sukkerlokning i Konge- lunden. Larven under Lov i April 1914. Orthosia pistacina F. Paa Lygter, navnlig hyppig i September 1913. Orthosia Litura L. Enkelt i Kongelunden paa Suk- kerlokning. Øresundsvej. Plastenis subtusa F. Larven nogle Gange i Konge- lunden paa Poppel. Imago paa Sukkerlokning den 9. August 1912. Xanthia lutea Strom. I Kongelunden i Septbr. og Oktbr., navnlig i 1913; hyppigst nedbanket af Egebuske. Xanthia Fulvago L. Som den foregaaende, men no- get tidligere (i August). Xanthia Fulvago L. var. flavescens Esp. Et enkelt Stk. i Kongelunden. Orrhodia vaccinii L. Kongelunden, særlig paa Pile- rakler (23—4—13). | Scopelosoma satellitia L. Ligeledes. Scoliopteryx libatrix L. Udbredt paa Amager, en- keltvis. Asteroscopus Sphinx Hin. Larven nogle Gange i Kongelunden paa Eg. Imago ved Amager Landevej paa Lygter. Xylina furcifera Hfn. Imago i Sundby om Morgenen den 19. April 1913, siddende paa et Havestakit. Cucullia umbratica L. Hyppig paa Telefonpæle eller lignende. \ Cucullia chamomillae Schiff. 1 Stk. i Sundbyerne den 15—5— 1911. Cucullia absinthii L. 1 Stk. ved Amager Strandvej den 17—7—00. Plusia Moneta F. Amagerbrogade ved Lys den 15. September 1908, 161 Plusia Gamma L. Ikke hyppig; navnlig paa Lygter. Erastria uncula Cl. Amagerboulevard paa en Lygte den 8. Juli 1909. Ved Artillerikasernen den 3. Juli 1913 om Dagen. Euclidia Mi Cl. Ved Kongelunden og paa Amager Fælled. (Euclidia glyphica L. har J. P. Kryger taget paa Saltholm i 1913; paa Amager har jeg ikke set Dyret.) Catocala fraxini L. I Kongelunden paa Sukkerlokning September 1912-1 -Stk. den: 10:-0g 3° Stkr.. (2 && og NEDE En 21. ]- September 1913 foretos jee flere Suk- kerlokningsture med den for Øje, men forgæves. Catocala nupta L. Ret hyppig paa Sukkerlokning 1 Kongelunden. Ogsaa taget 1 Store Magleby. Toxocampa Pastinum Tr. 2 Stykker ved Kongelun- den om Dagen 1 Juli 1908. Et Stk. paa Sukkerlokning den 10. Juli 1913. Boletobia fuliginaria L. Amagerbrogade ved Lys i Juli 1908 og 1910. Aethia emortualis Schiff. Amagerbrogade ved Lys den 10—7— 1900. 3 Zanclognatha tarsipennalis Tr. Et Par Gange i Kon- gelunden: 29—8—09 og 9—8—12; Amagerbrogade ved Lys 27—7—08. Herminia cribralis H. 2 35 ved Kongelunden i Juli 1908. Herminia barbalis Cl. Larven i Antal paa Eg i Kon- gelunden i Efteraaret 1913. Brephos Parthenias L. Kla&kket af Larver fra Konge- lunden. Jeg har kun en enkelt Gang set Imago flyvende i Kongelunden. Selenia lunaria Schiff. Et Par Larver fra Kongelunden (paa Pil) har jeg bestemt til denne Art. (Selenia tetralunaria Hin. findes sikkert ogsaa i Kon- gelunden; jeg havde i 1912 to Larver, en fra Bollemosen og en fra Kongelunden, som jeg begge havde bestemt 162 til S. Zefralunaria Hin.; desværre klakkede jeg kun den ene, som viste sig at tilhøre denne Art, men jeg kunde ikke sikkert afgore, fra hvilken af de to Larver den hidrorte.) Selenia bilunaria Esp. Larven ret hyppig i Konge- lunden, serlig paa Birk. Odontoptera bidentata L. Larven af og til 1 Konge- lunden. Hyppigst har jeg taget den paa Hindber, men netop 1 Kongelunden har jeg nogle Gange taget den paa Egestammer, hvis Laver den sikkert forterer. Eugonia quercinaria Hin. Et enkelt Stk. i Kongelun- den 5—7—10. Eugonia tiliaria Bkh. Et enkelt Aar — 1908 — hyp- pig 1 Kongelunden. Senere enkeltvis (ogsaa klakket). Eugonia fuscantaria Hw. Nogle Gange i Sundbyerne. Eugonia erosaria Bkh. Larven paa Eg i Kongelun- den 5—7—10, klakket 18—7—10. Himera pennaria L. Larven 1 Kongelunden. Crocallis elinguaria L. Ligeledes, paa Tjorn. Eurymene dolabraria L. Imago enkeltvis i Kongelun- den. Larven hyppigere — paa Birk. Epione paralellaria Schiff. En Hun paa et oplyst Bu- tiksvindue paa Amagerbrogade den 16—7—10. Epione apiciaria Schiff. I Antal i Kongelunden den 29—8—09. Et Stk. i Septbr. 1912. Metrocampa margaritaria L. Imago af og til i Kon- gelunden. Ganske unge Larver i Antal i Efteraaret 1913. Rumia crataegata L. Larven hyppig i Kongelunden. En smuk Varietet af Larven — gron med rod Knude — har jeg taget et Par Gange. Flibernia aurantiaria Esp. Antal paa Lygter i Sund- byerne. Flibernia defoliaria L. Larven hyppig i Kongelunden. Phigalia pedaria F. Larven i Antal i Kongelunden. Biston stratarius Hin. Findes sikkert i Antal i Kon- gelunden. Imago har jeg taget i April 1906 og 1910, 163 og derefter har jeg hvert Aar i Juli Maaned nedbanket nogle Larver af Eg. Amphidasys betularius L. Hyppig som Larve i Kon- gelunden. Boarmia lichenaria Hin. I Antal i Kongelunden. Lar- ven hyppigst for Overvintringen. Boarmia repandaria L. Hyppig som ganske ung Larve i Efteraaret 1913. Boarmia scopularia Thb. I Antal i Kongelunden. Macaria notata L. Enkeltvis i Kongelunden. Macaria liturata Cl. Ligeledes. Halia wanaria L. I Sundbyerne ved Lys. Ematurga atomaria L. Kongelunden. Cabera pusaria L. Talrig i Kongelunden. Cabera exanthemata Sc. Ligeledes. Bapta bimaculata F. I Antal i Kongelunden. Bapta temerata Hb. Nogle Stk. i Kongelunden. Abraxas marginata L. Ret hyppig i Kongelunden. Scoria lineata Scop. | Antal i Kongelunden, for nogle Aar siden talrig. (Ogsaa paa Amager Fælled. Geometra papilionaria L. Af og til i Kongelunden, hyppigst som Larve. Phorodesma pustulata Hin. I Antal i Kongelunden, navnlig som Larve paa Eg. Larven, der som bekendt er omsluttet af sammenspundne Bladstykker er meget van- skelig at opdage. Ofte har jeg først faaet Øje paa Lar- ver i Paraplyen, naar jeg var i Ferd med at rense denne efter endt Bankning. lodis lactearia L. Hyppig i Kongelunden. Nemoria strigata Müll. Nogle Gange klekket af Larver fra Kongelunden. Larven er hyppigst, navnlig paa Eg, for Overvintringen. Timandra amataria L. I Kongelunden et Par Gange. Paa Amagerbrogade flere Gange paa Lygter i August— September. 164 Zonosoma punctaria L. Larven i Antal paa Eg i Kongelunden. Acidalia emarginata L. Hyppig i Kongelundeu. Acidalia aversata L. Kongelunden. Acidalia incanaria Hb. Hyppig i Sundbyerne ved Lys. Acidalia bisetata Hin. I Antal i Kongelunden. Acidalia dimidiata Hin. Et Stk. ved Amager Strand- vej 30—7—09. Acidalia rubiginata Hin. Paa oplyste Butiksvinduer paa Amagerbrogade 23—6 og 3—8— 1912. Acidalia immutata L. Kongelunden. Acidalia immorata L. Enkeltvis i Kongelunden. Odezia chaerophyllata L. Kongelunden. Lithostege farinata Hfn. 1 Stk. paa Amagerbrogade ved Lys 8—6— 1912. Lobophora carpinata Bkh. Imago nogle Gange i Kongelunden, bl. a. paa Pilerakler den 23—4- 1913. Larven ret hyppig paa Asp. Lobophora halterata Hin. Nogle Larver i Kongelun- den i September 1913. Lobophora sexalata Vill. Imago nogle Gange i Kon- gelunden. Larven i Antal paa Pil. Anaitis plagiata L. Ved Lys paa Amagerbrogade den 8—9—08. Mesotype virgata Rott. Amagerbrogade paa Lygter den 11. Juli 1908. 1 Stk. i Kongelunden den 6. Juni 1909. Eupithecia oblongata Thb. Ret hyppig i Sundbyerne, særlig paa Lygter. Nogle Gange i Kongelunden. Eupithecia succenturiata L. Larven talrig ved Konge- lunden paa Artemisia vulgaris. Imago nedbankes under- tiden af Buske. Eupithecia tenuita Hb. Talrig som Larve i Pilerakler i Kongelunden i Begyndelsen af Maj 1912 og 1913. Eupithecia rectangulata L. I Sundbyerne ved Lys. Eupithecia subnotata Hb. 2 Stk. paa Undersiden af RE AR pee ER Fs An ARE ARE Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Ti- den af: Ingenior Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nestfor- mand. Ekspeditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- ter og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Nørre Farimags- gade 54 — Redaktor. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Bestyrelsesmedlemmer. + Kontingentet er 4 Kr. aarlig, I Indskud betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- lelser“ gratis. Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. Annoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Kob og Salg af Insekter, entomologiske Boger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsveerksted. P. Brock & Co. Frederiksberggade 38. Telefon 5631. Kobenhavn. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. A. Klocker, Frederiksberg Allé 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning onskes. Esben Petersen, Silkeborg. Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse til Sekretæren kunne kobe Ryes Billefortegnelse for 50 Øre T Porto. Pris Kr. 2,25. Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby Brei ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. om an or TIENDE BIND. FEMTE HEFTE. Indhold. J.G. Worm-Hansen: Amagers Sommerfuglefauna (forts.) pag. 165 P. Esben-Petersen: Rhithrogena ussingi E. Peters and isu led ya PR ee ae Re et = OS J. P. Kryger: Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjældne Billelarver . . . ED Victor Hansen: Danske Sndehiller esse — 180 H. ©. Holstebroe: De danske Arter af Slegten Colon — 191 Mindre Meddelelser . . . — 210 P. Esben-Petersen: A Synonymic Tue: of the Order IMeeoptera=. 555. Mi eaten a ces FEDE Krycer: erhobene klındi NEE ae oe 208 — 3 ————————— KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1915, N 165 en Sten ved Strandbredden ner @resundsvej den 17— 7 — 1909. Eupithecia absynthiata Cl. Larven ved Kongelunden paa Artemisia vulgaris. Eupithecia satyrata Mb. Ligeledes. Eupithecia Dodoneata Gn. Klekket nogle Stk. af Larver fra Eg i Kongelunden, Juni. Eupithecia exiguata Hb. Larven ret hyppig i Konge- lunden i September paa Tjorn, Eg, Ask m. m. Eucosmia undulata L. Et Par Gange i Sundbyerne paa Lygter. Scotosia rhamnata Schiff. 1 Stk. paa Lygte paa Amagerbrogade den 4. August 1909. Ortholitha limitata Sc. Talrig ved Kongelunden. Ortholitha cervinata Schiff. Nogle Stk. paa Lygter 1 Sundbyerne. Ortholitha comitata L. Hyppig paa Lygter i Sundby- erne. Cidaria vespertaria Bkh. Enkelt ved Kongelunden. Cidaria didymata L. Enkelt ved Kastrup. Cidaria viridaria F. Ret hyppig i Kongelunden. Cidaria juniperata L. 1 Stk. paa Lygte paa Amager- brogade d. 22—10—13. Cidaria ocellata . Kongelunden, Kastrup. Cidaria truncata Hin. Amagerbrogade paa Lygter 18 —9—09. Cidaria testata L. Kongelunden. Sundbyerne. Cidaria dotata L. I Antal i Kongelunden. Cidaria fulvata Forst. Amagerbrogade paa Lygter 4—8—00. Cidaria corylata Thb. Larven hyppig i Kongelunden. Cidaria albicillata L. Enkelt i Kongelunden. Cidaria bilineata L. Talrig i Kongelunden. Cidaria sociata Bkh. Enkeltvis.i Kongelunden. Cidaria rivata Hb. Talrig i Kongelunden. Cidaria fluctuata L. Overalt. 166 Cidaria montanata Bkh. Talrig i Kongelunden. Cidaria ferrugata Cl. Overalt. Hydriomena sordidata F. Larven i Pilerakler i Kon- gelunden om Foraaret. Strom angiver, at Larven over- vintrer; Spuler (Die Schmetterlinge Europas) siger der- imod, at Æggene overvintrer. Den 5. Oktober 1913 ned- bankede jeg en ung Larve af Pil i Kongelunden, hvilket altsaa bekræfter Stroms Angivende. Emmelesia albulata Schiff. Kongelunden. Oporabia nebulata Thb. Larven hyppig i Konge- lunden. Chimatobia brumata L. Overalt. Efter at foranstaaende Fortegnelse var afsluttet, har jeg — i Sommeren 1914 — yderligere taget folgende Som- merfuglearter paa Amager: Pieris Daplidice L. Ved Sundbyerne — paa Marken nær Artillerikasernen — den 12. og den 21. Aug. 1914. Vanessa Polychloros L. 1 Stk. i Sundbyerne den 17. Juli 1914. Hesperia Comma L. I Antal ved Kongelunden (i Ud- kanten af Skoven mod Stranden) den 29. Juli og den 9. August 1914. Notodonta Dromedarius L. Larven ret hyppig paa Birk. Cymatophora fluctuosa Hb. Imago nedbanket af Eg den 17. Juni 1914 i Kongelunden”). *) Denne Sommerfugl, som jeg regner for et af mine bedste Fund fra Amager, angives som funden første Gang i Danmark for 9 Aar siden i Tisvilde. I Zoologisk Museums Samling staar der imidlertid et Stk. — hidtil i Magazin, nu opstillet i den danske Samling — som efter Etiketten er taget paa Falster. Desværre 107 Nola strigula Schiff. Et Par Larver paa Eg i Konge- lunden den 30. Maj og den 14. Juni 1914. Lampetia arcuosa Haw. Imago i Kongelunden den 12. Juli 1914. Taeniocampa miniosa F. 2 Larver paa Eg i Konge- lunden den 14. Juni 1914. Orthosia rufina L. Larven i Kongelunden den 30. Maj 1914. Aventia Flexula Schiff. En Larve i Kongelunden den 20. September 1914. Larven angives at leve paa Larver paa Naaletr&er; jeg nedbankede denne Larve af et Krat bestaaende af Birk, Lonicera og navnlig Hassel; Hassel- buskenes Grene var tet dækkede med Lav, og jeg an- tager det for sandsynligt, at Larven levede herpaa. Anisopteryx aescularia Schiff. Larven i Antal i Kon- gelunden i Midten af Juni 1914. Hibernia marginaria Bkh. Ligeledes. Hibernia leucophaearia Schiff. 2 Larver paa Eg i Kongelunden den 14. Juni 1914. Boarmia luridata Bkh. Imago — 1 Stk. — den 14. Juni 1914 1 Kongelunden. Macaria allenaria Hb. En Larve paa Lonicera 1 Kongelunden den 20. September 1914. Abraxas grossulariata L. Imago ved Sundbyerne og i Kongelunden i Juli 1914 Eupithecia scabiosata Bkh. Larven ved Kongelunden i August 1914. Cidaria cuculata Hin. En Larve ketset paa Galium verum ved Kongelunden den 9. August 1914. Chimatobia boreata Hb. Larven i Antal i Kongelun- den i Maj 1914. foreligger hverken Dato eller Finderens Navn, men forskellige Omstendigheder tyder paa, at Dyret er taget omkring 1890. Selv har jeg i de senere Aar fundet Sommerfuglen eller dens Larve i Tisvilde, Bøllemosen, Fortunens Indelukke, Tokkekjob Hegn og altsaa nu i Kongelunden. 152 Rhithrogena ussingi E.Peters. and its Larva. By P. Esben-Petersen, Silkeborg. When the above named species was described (Ent. Medd. Kbhvn., p. 313, 1910) only two male specimens kept in alcohol were at hand. Since then I have collec- ted the species at its first locality and in Grejsdal, 4. June 1910, both places situated near to each other. Last year my friend J. Kr. Findal, Aarhus, found the species at a more northerly situated place, Jexen river, 14 km. west and 5 km. south of Aarhus, 10 km. north and 5 km. east of Skanderborg; in spring 1914 he also found the larva at the same place. On May 2nd we both, together with other entomolo- gical friends, visited the place, and we fortunately found both the imagines, 5 9, and the fullgrown larve in numbers. With regard to the description I have only a few re- marks to add: The venter of the abdomen is much pa- ler than the dorsum and with yellowish joinings-of the segments. Penis yellowish, its tips brownish. Fore fe- mora of the male dark brown with a broad pitchy black median band, fore tarsus and tibia brown to blackish brown. Intermediate and hind femore pale brown with a blackish band; tibiae yellowish; tarsi pale greyish brown, paler at the joinings and with blackish claws. 169 Wings hyaline with a faint yellowish brown tinge at base and in the costal and subcostal areas with a strong yellowish tinge, which becomes somewhat greyish brown in the pterostigmatical area. Costa, subcosta and base of vadius brownish yellow; 2nd, 3rd and the following anal veins and the intercalar veins between Ist and 2nd anal veins yellowish; all the other longitudinal veins dark brown. The cross veins in the pterostigmatical region simple or one or two forked. In the female the thorax anteriorly is paler brown above; posteriorly darker brown or blackish. The species has some resemblance N to Rh. germanica Etn., which I only know Se from the description of Eaton, but it is easily separated from it by its smaller PJ size and the yellowish nervation of the wings. ee The body of the fullgrown nymph is much depressed. Head at least as broad Fig. 1. as the thorax. Eyes dorsally placed. Head N pele of blackish brown above; ocelli yellowish; 6. Ecd. volitans, antenne yellowish, basal joint long and © 44%. sulphurea. dark brown. Thorax pitchy brown with a narrow yello- wish median streak; sheaths of wings pitchy brown. Ab- domen blackish above. Three sete of equal lenght, brown at base with yellowish joinings and becoming yellowish towards the apex. Venter of thorax yellowish, of abdo- men blackish grey at base, darker at apex; each segment with a straight blackish (whitish in immatured nymphs) streak near to and parallel: to the hind border. Legs yellowish brown; femore compressed, with a brim of bristles along their upper side and a few short bristles along their underside; their outer side brownish with a yellowish spot near the base and another in the middle. Tibie yellowish towards the tips with yellowish spurs at apex. Tarsi with one joint, yellowish, dark brown at 170 base and tip; the claw long and slender with a broad dent near the base and with three more pointed dents interiorly near the tip. Labrum transverse, its front mar- gins slightly incised in the middle. Seven pairs of gills, the fore- most and hindmost pairs of which are the largest. Each gill con- sists of a large lamella, in which the tracheal branches are distinct, and of a tuft of filaments, placed at the base of the underside of the lamella. The hind part of each lamella overlaps the front part of the following one. Length of body 10—12 mm, 2 of sete 8 mm. Larva of Rh.ussingt. a. labium, b. right 2 2 mandible, c. right The rivulet at Jexen is run. mal ning swiftly, and the bed is very stony. The nymphs of Rh. ussingi were found clinging to the underside of the stones, where the stream was most rapid. The nymphs of the genera of Ecdyuride may be se- parated in the following way: l..xTwo"caudalisete.. oii) ct Wenn ESS oo DD 5.0 2 Three, caudal setz Sl SENSE ES To END ER SEERNE 3 2. Foremost pair of lamellæ enlarged, so that they touch each other below the abdomen; hindmost pairrlikewise. ... Lee Iron. No lamella touch each other below the i abdomen ur... een Epeorus. 3. Foremost and hindmost pairs of lamellæ placed as in /ron; basal joint of maxil- lary palpus verysstoute 20 re ER Rhithrogena No pair of lamelle touch each other below the abdomen; basal joint of maxil- lary palpus slender and eylindrical....... 202 4 171 4. Gill filaments relatively well developed... Heptagenia Gill filaments not so well develoved; la- mellsswelativelyzlangerenen.. san. Ecdyurus In the larve of Rhithrogena we find the most typical illustration of special adaption to life in rapid currents amongst the Zphemeride. The broad head with its strongly developed maxillary palpi, the depressed body, the flattened femora, the rows of spurs at tip of tibia, the dentated claws make the larve well fitted for clinging to the surface of stones etc. But this is not all; the gill lamella and the filaments form a closely overlapping series whose outer border fits the supporting surface to which the nymph clings; the foremost pair of the lamella is enlarged, so that their front borders touch each other beneath the first abdominal segment; the hindmost pair of the lamella is prolongated, and their tip is curved in- wards in such a way that they also touch each other be- low the 8th abdominal segment; thereby a disc for ad- hesion to the surfaces of the stones is formed so com- ‚plete that any elevation of the body would cause a par- tial vacuum beneath it. Biologiske Oplysninger om nogle nye eller sjzidne Billelarver. Af J. P. Kryger. Paa mine Excursioner er jeg nu og da stodt paa Billelarver, som jeg har hjembragt og forsøgt at klekke. Dette er ogsaa lykkedes mig i mange Tilfzide, og det har saa vist sig, at jeg har faaet Lejlighed til at klare Udviklingen for en og anden Art, hvis Livshistorie endnu var ukendt. Nedenfor giver jeg en Fortegnelse over no- get af mit Udbytte fra de to sidste Somre. Hvad der ikke findes i Rupertsbergers Katalog eller i Schlicks Bio- logiske Bidrag er mærket med 7. Alt det her nævnte Materiale er overladt Zool. Museums 3. Afdeling, i hvis Billelarvesamling det findes opstillet. Calosoma inquisitor F. 11—6—1912 om Natten ved 12-Tiden nedbankede jeg af Eg i Fortunens Indelukke en Hun af denne Art. Jeg satte den ved Hjemkomsten i en Daase med Jord. Da jeg neste Eftermiddag saa til den, havde den lagt en Del Æg; 12—6 og 13—6 lagde den ialt 30 Æg. Skønt den fik Lov at leve flere Dage endnu og ogsaa fik Foder, vilde den ikke lægge flere Æg. 22 Æg lagdes til Klækning, og den 25—6 og 26—6 klæk- kedes heraf 21 Larver. Det viste sig at være ret van- skeligt at fodre disse Smaadyr. Der forsøgtes med for- skellige Sommerfuglelarver, navnlig Dilobalarver, men trods det, at disse Larver dræbtes, saa Blodet kom frem, 173 vilde Calosomalarverne dog ikke spise af dem. Derimod gjorde de ivrig Jagt paa hverandre, saa at der den 2. Juli kun var 7 ubeskadigede tilbage. Disse 7 anbragtes nu 1 hver sin Daase med Jord, og det forsøgtes at fodre dem med Larver af Hvepsen Sphecophaga vesparum. Disse Larver havde jeg i stort Antal fra en Gedehamserede fra Efteraaret 1911. Puppehylstrene klippedes op, og Hvepse- larverne blev trukket frem og lagt ned til Calosomalar- verne; saa snart der var spist op, blev nyt Foder lagt frem. Klekningen lykkedes nu meget let, og Udviklin- gen afsluttedes 6—8—1912 med, at der klakkedes en Imago af en af de forpuppede Larver. Datoerne faldt i det hele saaledes: 12.13. Juni. ZEg. 25.—26. Juni. Kl. Larver. 30. Juni—d. Juli. Iste Hudskifte. 6.—9. Juli. 2det Hudskifte. 24.— 28. Juli. Forpupning. 6. August Kl. Imago. Der blev af Æg og de forskellige Larvestadier gemt Materiale i Sprit sammen med 2 Pupper. Amara patricia Sahib. Der er i de senere Aar i Hare- skoven feldet en Del gamle Boge. Paa en Del af Stub- bene findes opkastet nogen Jord fra de nygravede Plante- render. Ved at soge i denne Jord i de tidlige Foraars- maaneder fandt jeg en Del Billelarver liggende 1 Puppe- leje. Larverne var ret merkelige, de lignede narmest Larven til Zabrus, men det var paa Forhaand ikke let at henfore dem til nogen bestemt Art. De forste Aar, jeg fandt Larverne, havde jeg Uheld med Klekningen, og først i Sommeren 1912 lykkedes det mig at fastslaa, at Larven tilhorte ovennevnte Art. Larverne var almin- delige, skønt Bemerkningerne i Ryes Billefortegnelse kunde tyde paa, at Imago var mindre hyppig. Datoerne faldt saaledes: 10. Marts— 21. April 1912. Larver. 174 5...Maj 1912. Pupper. 17. Juni 191727 1; Imago xk. Haliplus ruficollis De G. Om Larverne til Haliplerne skriver Wesenberg-Lund i „Biologische Studien über Dytisciden“ Side 11, at han har fundet Larver i Oktober og Marts paa Furesoens Bund, og at han ogsaa har ta- get Larverne i Vintermaanederne under Sten ved Bred- derne af større og mindre Søer. 1—11-1912 tog jeg paa den torlagte Bred af Damhussøen talrige Larver af Haliplus ruficollis. Alle Larverne laa paa sædvanlig Maade'i Puppehuler under: Sten: En Del ai Earverne gemtes Vinteren over i et Glas med Sand fra Sobredden. Glasset stod i et Verelse, der stadig var opvarmet. Lar- verne var livlige, men fik intet at spise, og Sandet hold- tes jævnt fugtigt hele Vinteren. I Begyndelsen af Maj 1913 forpuppede Larverne sig og 20—5—13 fremkom den forste Imago. Flere Gange 1 Maj og Juni 1913 toges atter paa samme Sted ved Damhussgen forst Larver og senere Pupper af samme Art. Alle Larverne horte formodentlig til samme Kuld, saa at der altsaa ikke hos denne Art kunde blive Tale om Sommerlarver. + Stenus binotatus Ljun. Talrige Larver og Pupper i Stængler af Vandsennep (Roripa amphibia L.) 6 —8— 1912. Pupper. 7—8—1912. Kl. Imago. 2—9—1912. Larver og Pupper. 9—9 — 1912. KI. Imago. Pupperne laa i et Dobbeltspind inde i den hule Sten- gel. Man tør maaske antage, at Larverne" gor Jagt paa Poophaguslarven (se nedenfor). Under mit Forsøg paa at bestemme Larven standsede jeg ved Schiodtes Af- bildning af Stenuslarven (Stenus bipunctatus Er. — Nat. Tidsskr. SÆR 8.B, p. 548, SVIE TES ORD civ let at se, at den tal mig fangede Larve maatte vere en Stenuslarve. Da jeg ikke ret kunde faa Schiodtes Af- 175 bildning af Efterskyderen til at passe med den levende Larves Efterskyder, underkastede jeg Larven et nærmere Eftersyn og bemærkede da, at naar Larven sattes i en lille Glasskaal med lodrette Vægge og begyndte at krybe omkring, satte den Efterskyderen fast paa Glassets Bund og strakte derpaa Kroppen saa langt ud som muligt; Strækningen var let at iagttage, idet den bløde Hud mel- lem Segmenterne blev synlig. Da Kroppen var strakt helt ud, saas det, at Efterskyderens nederste Del brugtes som Sugeskive. Naar Efterskyderen festede sig til Underlaget, bredte den sig ud til en mere eller mindre regelmessig Flade, der rettede sin Form efter Underlaget. Naar Efter- skyderen var lige under Larven, 9: for Strekningen af Kroppen begyndte, var det ikke let at se Sugningen. — Larven sogte, efter at have strakt sig ud, ivrigt efter Fod- fæste, naar dette var opnaaet, slap Efterskyderen, og Bag- kroppen blev trukket frem, hvorefter Benene søgte nyt Støttepunkt samtidig med, at Sugningen igen fandt Sted. Gangen mindede meget om Maalerlarvens Gang. Me- dens Larven sogte Stottepunkt for Benene, saas ingen Bevegelse i Efterskyderen, men kort for denne slap Un- derlaget, saas meget sterk Bevegelse i dens indre Dele. — Naar den krybende Larve saas fra Siden, var det me- get lettere at iagttage Efterskyderens Sugning. Larven provede ogsaa at krybe op ad Glassets lodrette Veg, og da Glasset var ret tilsnavset af smaa Jordpartikler, lykke- des det den at komme op og feste Efterskyderen 2 mm fra Bunden. Kroppen straktes lodret op ad Sideveggen, idet alle seks Ben samtidigt ivrigt sogte Fodfeste, saa at Dyret alene holdtes oppe af Efterskyderen. Pludselig styrtede Larven imidlertid ned, idet den langs Glasset drejede en halv Omdrejning. Forkroppen laa paa Olas- sets Bund, Efterskyderen holdt stadig fast paa Glassets Side. Forst da Benene havde faaet Fodfeste paa Glas- sets Bund, slap Efterskyderen. — I det af mig til Zool. Mus. 3. Afd. afleverede Larvemateriale findes 4 Glas mer- 176 kede 2—9—12, Damhussg, hvert indeholdende 1 Larve. Disse 4 Larver, der dels er opbevarede i Sprit, dels i Formol, viser ret tydeligt, hvorledes Efterskyderen fun- Ceres T Telmathophilus typhae Fall. I Lysemose ved Ma- ribo fandtes 22—7— 1913 talrige Larver af denne Art i Hanblomsterne af Dunhammer (7ypha latifolia L.) I de enkelte Aks kunde Larverne vere til Stede i meget stort Antal, 1 et enkelt var der saaledes over 100. Larverne ernærer sig utvivlsomt af Støvet. Forpupningen sker i Akset mellem sammenspundne visne Stovberere. Dato- erne for Klekningen faldt saaledes: 22—7—13. Larver. Ca. 30—7—13. Forp. 15—8—13. Første Imago kl. Arten, der i Ryes Billefortegnelse opgives at være sjælden, er sikkert almindelig alle Steder, hvor Zypha vokser. Jeg har fundet Larven i Antal i Bagsværd, Ha- reskoven, Grib Skov osv. Klækningen er meget let: Han- blomsterne med Larverne brækkes fra Hunakset. Naar man saa gemmer Hanaksene i et tilbundet Glas, gaar det af sig selv. Kun maa man selvfølgelig ikke sætte saa mange Aks sammen, at de mugner. Coccidula rufa Herbst. 1 Larve taget paa Amager Fælled i en Kompostdynge, forp. 9—9—1913, kl. 25— 9 — 1913. Anisosticta 19-punctata _. 28—7—1913 Puppe med Larvehud paa Phellandrium i Maribo Se, kl. 5—8—1913. Halyzia 14-punctata L. Talrige Larver og ,Pupper med Larvehude paa en Ligusterhek ved Bandholm 26 — 7—1913. Imago kl. 29—6—1913. + Cis bidentatus Oliv. 30—3-—1913. 1° Dyrehaven. Mange Larver i tor hvid Svamp paa Eg. Imago kl. Septbr. 1913. Flater pomorum Hbst. Talrige Larver i alle Stadier 77 og 1 Imago toges 25—12—1913 i en meget gammel til- dels hul Ask, der var væltet 1 Stormen i Bernstorff. + Telephorus hemorrhoidalis F. Paa en Udflugt til Boserup samlede jeg ved det sydlige Gerde af Skoven en Del gamle Sneglehuse. De fleste af dem var i Aare- nes Lob blevet fyldte med Jord. Naar jeg skar Snegle- husene op fra Toppen, viste det sig, at der i Jorden i mange af dem var dannet en Puppehule, hvori der laa en Larve eller Puppe med Larvehud. Klekning viste, at Larven tilhørte ovennævnte Art. Datoerne var saaledes: 1—5— 13..Larver og Pupper. 25 lon Kl. Imaso; Jeg tror ingenlunde, at denne Larve altid forpupper sig i tomme Sneglehuse; men paa den anden Side kan man jo ikke let tænke sig et bedre Skjul for en Puppe end saadan et jordfyldt Sneglehus. Der var mange tomme Sneglehuse paa Lokaliteten, hvilket vistnok hænger sam- men med, at Drilus findes paa Stedet. Tetratoma fungorum F. Paa en vissen Bogestamme i Dyrehaven 1 Nerheden af Fortunen samledes i Efter- aaret 1912 en Del Bladsvampe, der indeholdt talrige smaa Billelarver. Det blev forsøgt at klakke dem, men det lod sig ikke gore, fordi Svampene fugtede og mugnede. Se- nere hen paa Vinteren samledes derfor flere Svampe, og det viste sig saa, at Larven voksede godt til i Vinterens Lob. De sidste Svampe samledes i Februar; de blev an- bragte i et stort Glas med ca. 10 cm. Jord i Bunden. I Begyndelsen af Maj undersogtes de opbevarede Svampe, der var da ikke flere Larver i Svampene; de var alle gaaede ned 1 Jorden til Forpupning. Det Iykkedes saa- ledes, omend med noget Besver, at faa hele Udviklings- rekken af Arten, der ved Kl&kningen viste sig at vere T. fungorum F. Datoerne var saaledes: A—1]—12. Spede Larver. 1—1--13. Storre do. 16—2—13. do. do. 178 April 1913. Voksne Larver. 3—5—13. Alle Larver i Puppeleje. 8 —5—13. Første Imago. + Strophosomus obesus Marsh. Ermelunden Juli 1913 taget I Larve mellem -Gresrodder., Larven 1019207 — 1913, kl. 5-8—1913. + Sitona puncticollis Steph. Paa den gamle Sandplads ved Frederiksholms Teglværk, København, toges i Begyn- delsen af Juli 1913 talrige Larver og Pupper af denne Art. Larverne opholdt sig i Sandet mellem Rodderne af de talrige /Erteblomster (Loftus og Trifolium), der voksede paar Steder Imago kl 027 13. + Phyllobius argentatus L. Fortunens Indelukke, Dyre- haven. 30—3—13 flere Larver i Jorden mellem Gres- rødder og Bogerodder under en ung Bog. 1 Larve forp. 18—4, kl. Imago 23—4—1913. 20—4—13, flere Pupper med Larvehude i Jorden mellem de unge Ege. Hypera adspersa F. Maribo 20—7—13. Paa Phellan- drium, der voksede i Maribo So, fandtes Larver og Pup- per i Mængde. Baade Larver og Pupper fandtes inde 1 den hule Stengel, men der var ogsaa mange i de hule Bladskeder af de største Blade. 20—7—13 Larver og Pupper, Imago kl. 1—8—13. + Apion hookeri Kirb. Amager 24—8-13. Talrige Larver og Pupper af denne Art toges i Blomsterne af hvid Okseøje (Chrysanthemum Leucant.). Larverne fand- tes 1 Blomsterlejets øverste og de umodne Frugters ne- derste Del. Puppehulen var.anbragt samme Sted. Ved Taarnby Dige var Larverne saa talrige, at: det var umuligt at finde en hvid Okseøje, som ikke havde en eller flere Blomster angrebne. Klekningen er meget let, idet man blot behøver at gemme de afplukkede Blomster med Larverne i et tilbundet Glas, efter nogle Dages For- lob myldrer Dyrene da frem. Cionus similis Müll. (thapsus F.) 30—7— 13 Grimstrup 179 ved Maribo. Talrige Larver paa Frokapslerne af afblom- strede Verb. nigrum. Klekning let. Larver og Foder- planter gemmes i et tilbundet Glas. Kokonerne dannes da paa Glasset og Planterne. Gymnetron labilis Hrbst. Jeg maa antage, at Larven til denne Art lever i Frokapslerne af Plantago. Da jeg nemlig den 5—8—13 i Ermelunden havde samlet en Del » Kemper", saa jeg, at et Eksemplar af Arten gnavede sig ud af en Kapsel. — Desverre fik jeg da ikke Tid til nermere Undersogelse af Sagen. Poophagus sisymbrii F. I de hule Stængler af Vand- sennep (Roripa amph.) paa Bredden af den udtørrede Damhusso fandtes talrige Larver spisende af det inderste bløde Lag af Stengierne. Ogsaa Puppelejer fandtes. Disse var gnavede ind i Stenglerne og dekkede af af- gnavede Stumper af samme Stof som Foderet. Larverne var stærkt vandholdige, naar de sattes i Formol eller Sprit, svandt de ind til omtrent intet, kun Kogning be- varede Storrelsen nogenlunde. Klekning af Pupperne var let. Stengelstykker med Puppelejer holdtes jævnt fugtigt 1 et tilbundet Glas. — De fleste af Vandsennepens Stængler laa paa den torre Sobund, kun enkelte i mindre Vandpytter. Datoerne var saaledes: 6—7—12. Talrige Larver, Pupper og Imagines i Puppe- ere: 6—8—12. Talrige. Pupper. 2—9—12. Talrige Larver, Pupper og nykl. Imagines. Chrysomela sanguinolenta L. Fortunens Indelukke, Dyrehaven. 29—6—13 talrige Larver paa Linaria. En Larve forp. 15—7—13, kl. 1—8—13. Forpupningen fore- gaar i Jorden, Klekningen volder. ingen Vanskelighed. Naar Larver og Foderplanter anbringes i et Glas med Jord 1 Bunden, og Jorden holdes tilpas fugtig, sker der intet Uheld. 905 — 1014. Danske Snudebiller: I. Slægten Sitona Germ. Af Victor Hansen. Som bekendt er den moderne entomologiske Litera- tur, saavel herhjemme som i Udlandet, ret fattig paa Ar- bejder over Snudebillerne (Curculionidae). Saaledes er det af W. Erichson paabegyndte Værk „Naturgeschichte der Insecten Deutschlands" aldrig naaet til denne store og interessante Familie, „Bestimmungstabellen der euro- päischen Coleopteren“ indeholder kun spredte Arbejder over forskellige Slegter og Grupper, og Ganglbauers fortretfelige Verk „Die Käfer von Mitteleuropa“ blev jo desværre ogsaa afbrudt ved Forfatterens Død, inden Snude- billerne naaede at blive behandlede. Endelig indeholder det af Kuster og Kraatz paabegyndte, af nu afdøde Schilsky fortsatte Værk „Die Käfer Europas" ogsaa kun enkelte, men ganske vist vigtige, Arbejder over Snude- biller. Foruden Schiødtes Fortegnelse (Naturh. Tidsskr. III. R. 8. B. p. 47 ff.) med senere Tilleg dels af Schigdte selv (l..e. 8. B. p. 482 ff, 10. B. p.-57: fh), dels ars Meiment (Entom. -Medd. FRA EB p. 01 i.) os Engellare ae I. R. 1.:B. p. 198 fi.) er der herhjemme ikke rem Kom: met anden Literatur af væsentlig Betydning for Snude- billerne end Engelharts udmerkede Arbejde over Sleg- ten. Apion (\. e&. 2. B. p. 1151). Bestemmelsenwan de 181 danske Snudebiller er derfor forbundet med ikke ringe Vanskelighed, idet ogsaa de fremmede Haandboger, som oftest benyttes, saasom Seidlitz’s „Fauna Baltica", Red- tenbacher's „Fauna Austriaca” og Kuhnt's „Illustrierte Bestimmungstabellen der Kåfer Deutschlands", paa flere Punkter er antikverede eller ufyldestgørende eller endog ligefrem vildledende. At bøde noget paa denne Vanske- lighed skulde være Hensigten med denne og en paatænkt Række følgende Artikler, indeholdende en kritisk Gennem- gang af de Slegter, som herhjemme har de fleste og de vanskeligste Arter. Sitona Germ. Denne Slegt horer til de Snudebiller, der udmerker sig ved meget kort og tyk Snude, og indenfor disse til Gruppen Drachyderinae, der iser er karakteriseret ved, at Antennegruberne er anbragte paa Siden af (ikke oven- paa) Snuden og derfor enten slet ikke eller i hvert Fald langtfra 1 deres fulde Omfang er synlige, naar Dyret ses fra oven. Indenfor Brachyderinae udmerker Sifona sig atter ved, at Kloerne er frie (ikke sammenvoksede ved Roden), ved utandede Laar samt ved, at Dekvingerne over de ‘fremstaaende Skuldre er tydeligt bredere end Thorax. Flyvevinger er tilstede. Arterne er temmelig langstrakte. Snuden og ofte ogsaa Panden har hos de fleste Arter en konkav Lengdefordybning og midt i denne en Lengde- linie. Thorax har som Regel tre lyse Lengdelinier. Sk&l- kledningens Farve er oftest lysere eller mørkere graa el- ler brun, undertiden med tydelig Metalglans. De enkelte Arter varierer forøvrigt ofte ret stærkt med Hensyn til Farven og tit ogsaa i andre Retninger, saasom Thorax's Længde- og Breddeforhold, Punkturens Styrke, Artens Størrelse m. m. . Kønsforskellen er oftest meget ringe; dog kan Han- nerne som Regel kendes ved noget mindre Størrelse; 14 182 smallere Form samt især ved, at Forskinnebenene mod Spidsen, især paa Indersiden, er stærkere krummede. De danske Arter lever alle paa Ærteblomstrede og udvikler sig om Efteraaret, hvor man da træffer de smuk- keste Eksemplarer, overvintrer og træffes atter fremme om Forsommeren. Den fulgte Synonymi stemmer overens med Heyden, Reitter og Weise „Catalogus Coleopterorum Euro- pae“ 1906. BEiteratwr: „Bestimmungstabellen der europäischen Coleopteren“, Heft 13: Brachyderidae, af Stierlin, 1885. Do. Heft 52: Sitona Germ. und Mesagroicus Schenh., af Reitter, 1903. Bestemmelsestabel over Arterne. Dekvingerne uden opstaaende Borster. Dekvingerne behaarede, ikke skaelkledte. Øj- nene stærkt hvælvede. Panden paa hver Side langs den øverste Rand af Øjnene med en Række opstaaende Haar, Øjenhaar, som ses tydeligt, naar Dyret betragtes bagfra. Thorax med. sterkt tilmundeder Sider... cambricus Steph. Dækvingerne skælklædte, ofte tillige haarklædte. Panden med Øjenhaar. Forhofternes Ledgruber naar næsten til den Af- snøringslinie, der findes paa Undersiden "af Forbrystet, bag dettes Forrand. Scutellum med solvhvide, straaleformigt divergerende, skæl- lignende Borster. Dakvingerne tilspidsede baptule.. ne le EDER (le DGS ee griseus Fabr. 4’ Forhofternes Ledgruber adskilte fra Afsnørings- linien omtrent saa langt som denne fra For- brystets Forrand. BON ~ 183 Snuden nesten flad, fint punkteret, fortil med en kort Lengdekol. Snudens Midtlinie udmunder bagtil i en Punkt- grube mellem Øjnene. Dekvingernes 2det og 3die Mellemrum næppe udvidede mod Spidsen 3 cco RA Coa Nenner ehe puncticollis Steph. Snudens Midtlinie naar lengere tilbage forbi Mjnenes Bagrand. Dekvingernes 2det og 3die Mellemrum tilligemed de tilsvarende 8de og Ode, med hvilke de bagtil forbinder sig, sterkt udyidedesved spidsen......r. ..... flavescens Marsh. Snuden tydeligt konkav, groft punkteret, uden Længdekøl. Baade Snuden og Panden konkav. Thorax med grove og iblandede fine Punkter. . Aurmeralis Steph. Snuden konkav, Panden næsten helt flad, Thorax med simpel, tæt og temmelig fin Punktur.... SPREE Er Fars Re toere cylindricollis Fahrs. Panden uden Qjenhaar. Kroppen med en smal, hvid, skarpt afsat Side- ILS De le N RE Eee sulcifrons Thunb. Kroppen uden hvid Sidelinie. Thorax bredest bag Midten. Dakvingerne bag- til med yderst fine, men dog 1 Profil synlige, Heestehmcdhiooencde: haar. ....2...... lineatus L. Thorax bredest over Midten. Dekvingerne bag- eudenesynliserblaar.e. ses ac RER suturalis Steph. Dekvingerne med opstaaende Borster, som i hvert Fald er tydelige, naar Dyret ses i Pro- fil. Thorax groft punkteret. Thorax hvelvet paa langs og med sterkt tilrun- dede Sider. Scutellum punktformigt. Dekvin- gerne med lange Børster. Panden med Ojen- aa cae tee aoe can au. regensteinensis Herbst. Thorax ikke hvelvet paa langs. Scutellum nor- malt. 14* 184 3, Øjnene flade. Thorax med grove og iblandede fine Punkter. Panden med @jenhaar...2. 2 In Re ee de atacewe hispidulus Fabr. 3” Øjnene hvælvede. Thorax med simpel Punktur. „ Forhofternes Ledgruber naar næsten til Afsno- RIM OSMMICH Ze ayn crete oneal site ene tibialis Herbst. 4” Forhofternes Ledgruber adskilte fra Afsnorings- linien omtrent saa langt som denne fra For- brystets Forrand. 5, Dekvingernes Skelkledning tet, Tegningen nor- malt plettet, uden Metalglans. Dekvingernes Børster længere, mere spredte, overvejende hvide. Laar og Antennesvøbe lysere........ EN Se ne crinitus Herbst. 5,, Dakvingernes Skelkledning mere spredt, Teg- ningen normalt stribet, med tydelig, omend svag, Metalglans. Dakvingernes Børster kor- tere, tættere, overvejende mørke. Laar og An- tennesyvabesmaskerer nn. 0 0 lineellus Bonsd. S. griseus. Fabr. Syst. -Ent. 148;>Stierlin-07;) Reitter.12- Farven sterkt varierende, Oversiden brunlig eller graa- lig, hyppigt med et bredt, lyst Lengdebind langs Midten af Thorax og Dekvingernes Som. Undersiden hvid. Be- nene sorte med delvis lys Skelkledning, Forbenene for- holdsvis lange. Antennerne sorte, temmelig kraftige. Hoved og Thorax temmelig fint og spredt punkteret. Snuden konkav, forholdsvis lang. Thorax omtrent saa langt som bredt. Dekvingerne sterkere tilspidsede end hos de andre af vore Arter, bagtil med yderst korte, n&- sten nedliggende, som Regel hvide Haar, 2det, 4de og Ote Stribemellemrum bredere og stærkere hvælvede end de øvrige. 5,5—9 mm. Denne vor storste, let kendelige Art lever paa Saro- thamnus vulgaris (Gyvel); den er vistnok udbredt over 185 hele Landet men ikke helt almindelig; oftest sel- skabelig. S. cambricus. Stephens Ill. Br. IV, 140; Stierlin 69; Reitter 14. Oversiden brunlig. Antennerne sorte eller brune, Benene sorte. Panden konkav, bagtil groft punkteret. Thorax noget bredere end langt, med stærkt tilrundede Sider, for- og bagtil indsnævret stærkt, med grove og iblandede fine Punkter, Forhofternes Ledgruber naar til Afsnøringslinien. 5—6,5 mm. Han: Snudens Længdefure smallere, paa hver Side begrænset af en mere eller mindre tydelig, kølagtig Længde- forhøjning. Disse to Forhøjninger konvergerer bagtil og løber næsten sammen. Snuden fortil med kort Længde- køl, bagtil foran Øjnene smallere end hos Hunnen. Thorax bredere med endnu stærkere tilrundede Sider. Meget sjelden. I slaaet Gres ved Langense, Fyen, 2 Stk 7; jeme Prestegaardshave ved. Esbjerg, 1 Stk, 4; Kjergaards Skov, enkeltvis, 4; ved Stranden mellem Hjer- ting og Esbjerg, i Antal ved Roden af ZErteblomstrede, 4. S. regensteinensis. Herbst Kat. VII, 46; Stierlin 68; Reitter 15. Farven stærkt varierende; Oversiden normalt graalig eller brunlig, ofte med tydeligt Metalskær, Dækvingerne ofte med en nøgen Plet ved Roden langs Sømmen. An- tenner og Ben sorte, Skaftet og Skinnebenene oftest ly- sere; Forbenene forholdsvis lange. Snuden og Panden kun ganske svagt konkav; Hoved og Thorax tæt punk- terede. Thorax omtrent saa langt som bredt, med svagt opadbøjet Forrand. Dakvingerne med kun ganske svagt antydet Skulderbule. Forhofternes Ledgruber naar til Af- snøringslinien. 4—6 mm. Selskabelig paa Sarothamnus vulgaris (Gyvel) i mange Egne af Jylland; Kolding, Vejle; i Sonderjylland bl. a. ved Isted og Eisbel; Nørholm Skov ved Varde, selskabe- lig paa Gulregn. Vistnok ikke fundet paa Øerne. 186 Denne Art er overordentlig let kendelig ved sine lange Børster paa Dekvingerne og sit karakteristiske Thorax, som, naar det ses i Profil, skraaner stærkt nedad bagtil, hvorved der dannes en tydelig spids Vinkel mel- lem det og Dekvingerne. S. lineatus. Linné-syst; Nat. Ed. X, 385; Sterlin 77 Reiter 07 Farven brunlig gul, uden Metalsker, Dakvingernes afvekslende Mellemrum normalt lysere. Antenner og Ben gulbrune, Laarene oftest mørke. Hovedet fint punkteret, over Øjnene tydeligt bredere end over Tindingerne. Snu- den kun yderst svagt konkav. Thorax fint punkteret, bredere end langt, bredest bag Midten. Dakvingerne temmelig langstrakte og parallele. Forhofternes Ledgru- ber naar ikke helt Afsnoringslinien, men er adskilte fra denne omtrent halvt saa langt som Afsnoringslinien fra Forranden.*) 4-5 mm. Meget almindelig paa Erteblomstrede, især paa Kløver. S. suturalis. steph. IH. "Brit. IV, 133; Stierlin 78; Reiter 17, var ononidis Sharp Trans. E. S., 438. Farven stærkt varierende. Oversiden snart med, snart uden Metalglans. Antenner og Ben gulbrune, Laarene normalt mørke. Hovedet fint punkteret, over Øjnene næppe bredere end over Tindingerne, idet Øjnene er no- *) Hos Reitter siges det, at Forhofternes Ledgruber naar Afsno- ringslinien, men dette er ikke rigtigt. Forholdet er i Virkelig- heden som i Teksten beskrevet, og det samme gælder flere andre Arter (f. Eks. suturalis og sulcifrons), om hvilke Reitter ligeledes siger, at Ledgruberne naar Afsnoringslinien. Imidlertid er For- skellen mellem disse Tilfælde og dem, hvor Afstanden fra Led- gruberne til Afsnoringslinien er lige saa stor som Afstanden fra denne til Forbrystets Forrand, dog saa stor, at dette af Reitter først benyttede Skelnemerke fuldtud bevarer sin Betydning for Bestemmelsen, 187 get fladere, end hos den foregaaende. Snuden kun yderst svagt konkav. Thorax fint punkteret, kun lidt bredere end langt, bredest omtrent i Midten. Dakvingerne for- holdsvis lidt kortere og bredere end hos den foregaaende. Forhofternes Ledgruber adskilte omtrent halvt saa langt fra Afsnøringslinien som denne fra Forranden. 4—5,5 mm. Var. ononidis Sharp. Øjnene anbragte lidt længere nede paa Siden af Hovedet, Panden imellem dem derfor omtrent saa bred som Snuden lige foran Øjnene, medens den hos Hovedarten er lidt smallere. Thorax forholdsvis længere. Oversiden uden Spor af Metalglans, Dækvin- gerne lysspættede. Paa Ærteblomstrede, især Kløver, ikke helt alminde- lig, men udbredt over hele Landet og talrigst mod Syd. Varieteten lever, i hvert Fald fortrinsvis, paa Ononis (Krageklo) og er fundet bl. a. paa Ørholm" Fælled, ved Marselisborg Skrent og 1 Norholm Skov ved Varde. S. sulcifrons. Thunberg Mus. Ups. App. VI, 113, Stierlin 78; Reit- ter 19. Oversiden brunlig med svag Kobberglans, Dekvin- gerne ofte svagt lysspettede iser mod Spidsen. Anten- nerne rødlige, mørkere mod Spidsen; Benene rødlige; Laar og ofte Fødderne mørke. Snuden og Panden kon- kav, groft punkteret, Snuden fortil med en kort, yderst fin L&ngdekel. Thorax fint og tet punkteret, næppe eller svagt bredere end langt. Forhofternes Ledgruber adskilte omtrent halvt saa langt fra Afsngringslinien som denne fra Forranden. 3—4 mm. Almindelig paa Erteblomstrede, især Kløver. Let kendelig ved den skarpe, hvide Sidelinie. S. puncticollis. Sep Britz IV 187. Stierlin=73; Reitter 21. Oversiden brunlig, Thorax og Dekvingerne ofte med 188 enkelte lyse Pletter. Antennerne rødlige, mørke mod Spidsen. Benene rødlige, Laar og Fodder mørke. Snu- den næsten flad, fortil med en kort, yderst fin L&ngde- køl: Hovedet fint punkteret. Thorax saa langt som bredt eller lidt bredere end langt, fint og tet punkteret. Dekvingernes Basis nesten lige. 5—7 mm. Paa /Erteblomstrede, iser Klover og Gyvel; ikke al- mindelig, men meget udbredt. S. flavescens. Marsh. Ent? Brit. 311; Stierlin 74; Reittere22: Denne Art ligner den foregaaende sterkt, men adskil- les dog let ved de i Tabellen nævnte Kendemerker. Endvidere er Tindingerne lidt lengere, Dekvingernes Ba- sis svagt udbugtet, Dekvingerne forholdsvis lidt bredere og körtere og "deres: Striber lidt finere "4,5 5,5. mm: Paa /Erteblomstrede, især Kløver, meget almindelig og udbredt over hele Landet: S. crinitus. Herbst Ent..V, 83,382; Stierlin 70: Reiten 27 Oversiden lysere eller mørkere okkergul eller brunlig, næsten uden Spor af Metalglans. Antennerne rødlige, mørkere mod Spidsen; Benene rødlige, Laarene under- tiden noget mørkere. Snuden og Panden tydeligt kon- kav, groft punkteret; Panden , uden tydelige Øjenhaar. Thorax saa langt som bredt eller lidt bredere end langt, groft punkteret. Dakvingerne med lysere Striber og med enkelte, ofte noget udviskede, mørke Pletter. 3—4,5 mm. Paa Ærteblomstrede, udbredt og temmelig almindelig. S. lineellus. Bonsdorff Curc. Su. Il, 30;. Stierlin 75; Reitter 265, var. brevicollis Gyll. S. 2, 114. Denne Art ligner den forrige meget, men adskiller sig fra denne, foruden ved de i Tabellen nevnte Kendemer- 189 ker, ved at Snuden og Panden er lidt svagere konkav, og Øjnene lidt større. 3—4,5 mm. Var. brevicollis Gyll.: Thorax bredere, grovere punk- teret, Dekvingernes Striber fortil grovere punkterede. Almindelig og udbredt paa A2rteblomstrede. De dan- ske Eksemplarer synes, i hvert Fald for Størsteparten, at tilhøre Varieteten brevicollis Gyll. S. tibialis. klerbst. Kat.6, 2177 Stierlin 72; Reitter: 15. Denne Art ligner den forrige yderst sterkt, men ad- skiller sig, foruden ved det i Tabellen nævnte afgørende Kendemerke, ved i det hele at vere robustere, idet Ho- vedet er forholdsvis større, og Thorax i Forhold til Dek- vingerne bredere og med sterkere tilrundede Sider. End- videre er Dakvingerne mindre tilsmalnede mod Roden og Øjnene ikke saa aflange, næsten cirkelrunde. 3— 45 mm. Denne Art har hidtil herhjemme veret sammenblandet med den forrige, og det er derfor neppe muligt at ud- tale sig om dens Udbredelse endnu. Den er taget i An- tal ved Ry og Kolding paa Sarothamnus vulgaris (Gyvel) og et Par Stk. ved Pints Mølle ved Aarhus paa samme Plante. ; S. hispidulus. abi @eny Ins 226: Shierlin 72 Reitter 32: Arten temmelig bred. Oversiden brunlig og graalig, noget spettet. Antennerne rødlige, mørkere mod Spid- sen. Benene rødlige, Laarene normalt mørke. Hovedet forholdsvis smalt, spredt og groft punkteret. Snuden og Panden flad. Thorax bredere end langt. Hoved og Thorax med korte, opstaaende Børster; Dakvingernes Borster temmelig lange. Forhofternes Ledgruber adskilte mindst lige saa langt fra Afsnoringslinien som denne fra Forranden. 3,5—5 mm. Paa Erteblomstrede, meget almindelig og udbredt. 190 S. humeralis. Steph: Ent. Brit 1V,7138; Stierlin 45, Reiter eo: Oversiden brunlig, nesten uden Metalglans; Dekvin- gerne med en langstrakt, lys Skulderpiet og oftest med flere andre lysere Pletter. Antennerne rødlige, mørke mod Spidsen, Benene rødlige, Laarene normalt. noget mørkere. Hovedet smalt, fint punkteret; Snuden og Pan- den konkav. Øjnene temmelig flade. Thorax noget bredere end langt. Dakvingerne bagtil med yderst korte, næsten: nedliggende Haar. 3,5—5,5 mm. Paa /Erteblomstrede, udbredt og ikke sjælden. S. cylindricollis. Fahrs. S: VI. 1,269; Stierlin 76; Reitter34: Farven brunlig, noget spettet, Dekvingerne med en yderst kort, lys Skulderplet, der ses tydeligt forfra. Lig- ner iøvrigt den foregaaende stærkt, men adskiller sig, foruden ved de i Tabellen nævnte Kendemerker, ved at Dekvingernes Striber er lidt sterkere punkterede. 3,5— 5,5. mm. Denne Art vides hidtil kun at vere fundet ved Taarnby Dige paa Amager Fælled i Antal paa Melilotus officinalis (Gul Stenklover) samt paa Lynge Overdrev ved Lillerod paa samme Plante. Muligvis har Arten veret overset. De danske Arter af Slægten Colon. Af H. ©. Holstebroe. Nærværende Afhandling er en Fortsættelse af mit Ar- bejde om „De danske Arter af Slægten Choleva“ og danner Afslutningen af min Bearbejdelse af Underfamilien Cholevini. Foruden de i min tidligere Afhandling anforte Ver- ker har jeg ved denne fortrinsvis benyttet: Ganglbauer: Kafer von Mitteleuropa, Reitter: Fauna Germanica og Norm. R. Joy: Further Notes on the Genus Colon (The entomol. monthly Magazine Nov. Dec. 1910). Idet jeg gentager min Tak til vore hjemlige Entomo- loger for ydede Bidrag, maa jeg serlig rette en saadan til Inspektor Lundbeck for Tilladelsen til at benytte Zoologisk Museums fortrinlige Materiale af danske Colon- Arter. Yderligere maa jeg endnu føje en særlig Tak til Professor Joh. Sahlberg i Helsingfors for den mig ydede Hjælp ved Bestemmelsen af vanskelige Arter. Colon Herbst. Denne Slegt afviger i det vesentligste fra den ner- staaende Choleva ved i det rent Ydre at vere gennem- gaaende mindre, mere kortbenet, forholdsvis kraftigere bygget og mere sammentrengt i Formen. 192 Omridset varierer fra aflang oval (viennense) til bredt ægformet (latum). Hvelvingen er jævn, omtrent ens paa Over- og Underside. Farven varierer, ofte indenfor samme Art, fra gul, rødlig til næsten sort. Særlig Oversiden er tet, fin, kort, silkeglinsende, vandskyende behaaret, ikke som hos de fleste af Choleverne voxagtig bedugget, og gennemgaaende med grovere, dybere og tettere Punkte- ring end disse. Storrelsen varierer ikke meget, hverken indenfor Slægten eller indenfor Arterne, fra 1,5—3 mm. Hovedet er lille og nedbojet, mindre bevegeligt end hos Choleverne, med mellemstore, temmelig hvælvede, frem- staaende, mørke Øjne. Antennerne, der udgaar foran Øjnene, er korte, 11-leddede med en stor 4-leddet, sam- mentrængt og tydelig afsat Kølle; Sde Antenneled, der hos Choleverne er mindre end. 7de, er hos Colon’erne større end dette. Mandiblerne er korte og ikke fremragende, Kabepalpernes sidste Led lille, "kegleformet tilspidset Tungen næppe udrandet. Thorax er hos enkelte Arter nesten saa langt som bredt, men hos de fleste meget bredere end langt, bredest ved Bagranden, hvor det 1 Reglen er af samme Bredde eller lidt bredere end Dek- vingerne, med hvilke det er tet sammensluttende. For- randen er afstodt eller let udrandet, ved Forhjornet og Siderne fint randet. Mesosternum svagt kolet. Bagbry- stets Episterner lange, smalle og lige brede. Bagkroppen dækkes fuldstændig af Dekvingerne. Disse er med Und- tagelse af Somstriben uden eller med meget utydelig Stribedannelse, af Leangde fra lidt over Bredden til det dobbelte ai denne. Bugen bestaar hos & ai 5, hos © af 4 bevægelige Led. Forhofterne er zgrunde, tet sam- menstillede, Mellemhofterne tydeligt adskilte ved Meso- sternum, Baghofterne nerstaaende, fri, Benene korte og ret kraftige, Laarene kolledannede. Baglaarene hos ¢ oftest med tand- eller torndannede Udvidelser, Forskinne- benene undertiden udvidede mod Spidsen, Bagskinne- benene hos & "ofte krumme, Fortarserne hos de fleste 193 Arter udvidede særligt hos g, Mellem- og Bagtarserne lineere. Arterne er vanskelige at adskille, og Artsejendomme- ligheden ofte kun fremtrædende hos J- Individerne. Sar- ligt kendelige Arter er den brede C. datum, den forholds- vis lange, parallelsidede og glinsende brunrøde C. rufes- cens og den ligeledes parallelsidede, morke, brungule, matte C. dentipes. Vor mindst sjældne Art, C. brunneum, er derimod mindre karakteristisk, idet den varierer baade i Startelse, Form og Punktur, og da’ flere, andre Arter, særligt mellem Q Individerne nærmer sig den i Udseende, maa alle Kendetegn for denne Art særligt tages med i Betragtning. Undergrupperingen tager først og fremmest Hensyn til Fortarsernes Form og "udskiller 4 Arter med lineære Tarser (Underslegt Colon). Af de øvrige, der alle har udvidede Fortarser, har af den nyere Tids Forfattere Gang l- bauer udskilt 1 Art, Reitter 2 Arter, som en serlig Un- derslegt (Eurycolon), hvis Hovedkendemerke er Hannens mod Spidsen særligt brede, bøjede Forskinneben. Resten henføres under den ældre Betegnelse Myloechus som sær- lig Underslægt. Antenneleddenes indbyrdes Længdeforhold er kun li- det varierende og vanskeligt at benytte som Skelnemærke mellem Arterne, medens Tykkelsen eller Bredden i en- kelte Tilfælde, f. Eks. hos C. angulare, hvor Sde Antenne- led er smallere end Ode, afgiver et godt Kendetegn. For- skelligheden i Punktur paa Thorax og Vingedækker er ofte meget vanskelig at finde og kan for enkelte Arters Vedkommende, særlig for C. brunneum's, være endogsaa i høj Grad varierende. En god klar Lupe viser ved ikke for afgnedne Eksemplarer Forskel i Behaaring mellem adskillige Arter, og sammenholdt med de øvrige Skelne- mærker vil man da kunne sondre hver enkelt Art for sig. — Som det af anførte vil fremgaa, bliver den tabellariske Oversigt i korte Træk ofte mangelfuld for Colon'ernes 194 Vedkommende eller kan vere vildledende, og dertil kom- mer, at disse Dyrs forholdsvis sjeldne Optreden i Reglen afgiver for ringe Materiale i numerisk Henseende til i det givne Tilfælde at danne et Begreb om den typiske Form indenfor Arten og gøre en Tabel fuldt ud brugbar. Colon’erne tilhører nærmest de tempererede og nord- lige tempererede Egnes Fauna. Efterhaanden som man nærmer sig Troperne, hører Artsantallet op. Gangl- bauer opfører for hele Mellemeuropa 20 Arter og be- mærker, at.Guatemala kun besidder 1 Art. I Forhold til vort Lands ringe Størrelse maa Colon-Arterne siges her at vere rigt representeret, idet der hidtil er fnndet 13 Arter, og en yderligere Eftersogning vil muligvis endnu kunne forøge” dette Tal med et Par mellemeuropeiske. Til Sammenligning kan anfores, at den engelske Fauna ialt kun tæller 11 Arter. Med Hensyn til Levevis ved man endnu mindre om Colon’ernes end om Cholevernes. Schigdte, der, efter det forholdsvis rige Materiale af disse Dyr, der er ind- samlet af ham, og som henstaar i Zoologisk Museums Samling i København, maa have givet sig en Del af med Smaasilpherne, benævner begge her anførte Slægter som Muldsilpher og gør tillige Forskel paa Maaden, paa hvilken de lever i Mulden, Choleverne i de ovre Lag, Colon’erne i de nedre. Man er ikke senere kommet syn- derlig "videre. i Kendskabet til Colon’ernes Levevis end til at blive bestyrket i, at deres Naringsbetingelser er knyttet til underjordiske Svampe, fra hvilke de kun for Parringens Skyld kommer op til Overfladen. I de Egne, hvor de optreder, kan de henad Aften under milde Vejr- forhold ketses paa solbeskinnet Bund, dog sjældent mere end i enkelte Stkr. ad Gangen. Paa Skovbund skal de serlig vere at finde paa Strekninger, der er bevokset med Melica uniflora Retz.; men da denne Gresart er ret almindelig paa Muldjord, skyldes det maaske blot Til- feldet, naar de ketses paa saadanne Bevoksninger. De 195 kan i Reglen genfindes paa samme Sted Aar efter Aar, som f. Eks. 1 Lindeskov ved Nykobing Falster; men iov- rigt er som anfort alle Arter sjældne, og for fleres Ved- kommende er her 1 Landet kun fundet et enkelt eller et ringe Antal Eksemplarer. 1. Oversigt over Arterne. Fortarserne og Forskinnebenene udvidede, mest MOSE INNER OS ol ee 2 Fortarserne hos begge Køn lineære. Forskinne- benene smalle, kun lidet udvidede mod Spid- sens eoLom ibste Miners te ER RE 10 Forskinnebenene hos $ krumme ved den indre Side, mod Spidsen bredt udvidede, ved Basis udbugtede, Baglaarene i det hojeste med me- ver smag Nender Eurycolon RENE SENESTE: 3) Forskinnebenene hos lige, Baglaarene i Reg- len med mere eller mindre lange Tander Wiyloeehussleat 02. Mc RR RE SERENE LENE 4 Gulbrun, indtil begsort, kort bred zgformet. Dekvingernes Siderand tydelig set fra oven.. Sips arte Ghee RN PR ee a ee BB a I. latum Kr. Rustrod, lang, parallelsidet. Dakvingernes Side- rand ikke synlio-set tra oven .... 2. rufescens Kr. Thorax langt, kun lidet (ca. 4) bredere end langt 5 Thorax kort, vesentlig bredere end langt ..... 0 Baghjornerne paa Thorax skarpt retvinklede. badlaarener hose; med entlilleTand'....... iN Pacey N ee 3. angulare Er. Baghjornerne paa Thorax stumpvinklede, Bag- laarene hos $ med en skraa rettet, næsten lige tommdanneeandı 2 en. 4. armipes Kr. Dekvingernes Siderande set fra oven synlige 1 det mindste ved Skuldrene. Baglaarene hos g paa Undersiden med lange, indadtil bojede Tone on Bic ae Scion Oia Cimarron eee utente Prey 7 196 Dekvingernes Siderande set fra oven ikke syn- ige in el CERNE ETON SIR a Oc & 7. Dekvingernes Siderande set fra oven synlige næsten til Spidsen. Thorax dybere og tættere punkteret end Dakvingerne, ikke rynket — Punkteret. EL ENE KE eee 5. dentipes Sahlb. Dækvingernes Siderande set fra oven kun syn- lige et”. kort Stykke ‘ved Skuldrene. ~ Thorax Sroit, nasten.rynker punkteret 2... 6. Zebü Kr. "8. Punkturen paa Thorax i Reglen kraftigere og tettere end -‚Dakvingernes..... 7. brunneum \atr. Punkturen paa Thorax vesentlig finere og mere sparsom end Dakvingernes .......... 9 9. Dekvingerne setskraat fra oven med tydelige Spor af Lengdestriber. Baglaarene hos <¢ med en skraat udstaaende, lige, mod Spidsen noget behaaret, .samdannet. land’ 4.7.2. ee Ue eee Eee ee Sapiens 8. appendiculatum Sahib. Dekvingerne set fra oven uden tydelige Spor af Lengdestriber. Baglaarene hos 5 med en lillesspiaskland. rer ee 9. denticulatum Kr. 10. /Egformet oval. Sde Antenneled væsentligt smal- lere end Ode. Thorax .nzsten bredere end Dekvingerne, næppe kraftigere punkteret end (isse ES ga SE AE one Re ite ae ae ee 11 Aflang oval. Sde Antenneled næppe smallere end Ode. Thorax ikke bredere end Dekvin- gerne, næppe kraftigere punkteret end disse... 12 11.. Thorax kun noget kraftigere punkteret end Dæk” vingerne. © Baglaar paa Undersiden bag Midten uden eller med en lille utydelig men krattie,, alstumpety kanes ees. 10. simplex Thoms. Thorax 3 Gange*) grovere punkteret end Dek- *) Betegnelsen 3 Gange grovere punkteret, som er optaget efter Reitter, maa nærmest betragtes som symbolsk i Modszetning til foregaaende Arts iovrigt ret vage Betegnelse for Punkturen. 197 vingerne. $ Baglaar paa Undersiden bag Mid- ten med en kraftig, spids, 3-kantet, noget kuummeislandern. ee een: 11. puncticollis Kr. 12. Metasternum ved Siden meget kraftigere og sparsommere punkteret end indefter. Bag- skinmebenene hos, <ıruden Mand: ....... 2... a en LA Var Ne 12. viennense Herbst. Metasternum, med Undtagelse af det glatte Parti foran Bagranden, regelmæssig kraftigt og yderst tæt punkteret. Bagskinnebenene hos 3 ved Basis paa Indersiden med en lille SUMP Fan dr en nr. a 13. bidentatus Sahlb. A. Underslegt Euryco/on Reitter. Denne Afdeling, som Ganglbauer har udskilt med en enkelt Art — /atum — har Reitter udvidet til ogsaa at omfatte den fra nzvnte i det rent Ydre sterkt afvi- gende rufescens. Fra de øvrige Colon’er skiller de sig ved Hannens mod Spidsen bredt udvidede, noget bojede Forskinneben. Baglaarene uden eller kun med en ube- tydelig Tand. 1 C. latum Kraatz. Gulbrun varierende til nesten sort, Antenner, Palper og Ben rustrøde. Omrids bredt ægformet. Oversiden fin og tet gulgraa behaaret. Ho- vedet fint punkteret med mørke Øjne. Antennernes Kolle forholdsvis smal, ikke eller lidet morkere mod Spidsen, dee mellem so yderstes Bed live: sbrede,= sidste. Led: noget længere end 10de. Thorax stort, næsten halvkredsformet, bredere end Dekvingerne, som det slutter tæt sammen med, meget fint og tet punkteret. Scutellum næsten lige- sidet 3-kantet. Da&kvingerne korte, omtrent af samme Bredde som Længde, bredest ved Skuldrene, hvorfra de sterkt aftager i Bredde, svagt buende mod Spidsen, Punk- turen finere og tættere end paa Thorax, Siderandene ty- delige, set fra oven. Forskinnebenene hos S krummede indefter, næsten skovldannet udvidede mod Spidsen, 15 198 hos © lige eller nesten lige, simpelt, men temmelig sterkt udvidede mod Spidsen. Baglaarene hos Q simple, sjel- dent i Midten af Inderranden med en lille Tand. 2,2— 3,2 mm. Skelnes let fra alle andre Colon-Arter ved sin brede og korte" Form. Udbredt i Nord- og særlig Mellemeuropa Er her hyppigst taget i Maj Maaned mest ved Sigtning i Skove mellem Ellestubbe. Paa Sjælland flere Steder, saasom Gribskov, Freerslev Hegn, Københavns Omegn, Sorø og Egnen om Vordingborg, paa Lolland og Falster flere Steder, i Jylland ved Ry Sønderskov og Sønderjylland ved Styding; men i Reglen kun i enkelte Eksemplarer ad Gangen. 2 C. rufescens Kraatz. Rustrød glinsende, Antenner, Palper og Ben lysere. Omrids aflang, oval. Oversiden fin og tæt behaaret, særligt paa Dækvingerne. Hovedet meget fint og tet punkteret. Antennernes Led 1 og 2 ens lange, lengere end 3, Kollen jevn kraftig afsat med yderste Led stumpt tilspidset, omtrent af samme Bredde som de 2 foregaaende ensartede Led. Thorax nesten saa langt som bredt, bredest lidt foran Bagranden, jævn tæt og tydeligt grovere punkteret end Dækvingerne, Bag- vinklerne stumpe. Scutellum tydeligt 3-kantet. Dakvin- gerne aflange, ca. 13 længere end brede, af ens Bredde paa den forreste Halvdel, hvorfra Siderne konvergerer normalt i en Bue mod Spidsen, Punkturen fin og meget tet. Forskinnebenene hos $ krummede, jævnt og bredt udfladede mod Spidsen, hos Q lige eller næsten lige, mindre stærkt udvidede mod Spidsen. Fortarserne sar- _ ligt hos $ stærkt udvidede. Mellem- og Bagskinne- benene hos 3 noget krumme, hos Q lige. Baglaarene simple. 2—2,3 mm. Med Undtagelse af Forskinneben og Fortarser, der minder om foregaaende Arts, er den i sin øvrige Byg- ning vidt forskellig fra hin. Fra de øvrige Arter skelnes 199 den foruden ved Forskinnebenenes udvidede Form til- lige ved sin sterkt glinsende, rustrode Farve. Af denne i Mellemeuropa overalt sjældne Art staar paa Zoologisk Museum 1 Stk. ketset af Schiodte en Juliaften paa Flato i Guldborgsund. I den nyere Tid er der taget 2 Stkr. Boserup 24—5 --94 (Rosenberg), 2 Stkr. Lejre 22—5—10 (A. West) og 2 Stkr. Lindeskov ved Ny- kobing Falster 13—6—08 (Vict. Hansen). B. Underslegt Myloechus Latr. Hos Arterne af denne Gruppe er Forskinnebenene lige, dog særligt hos & noget udvidede mod Spidsen. Fortarserne udvidede, hos Q undertiden dog næsten usyn- lig svagt. Baglaarene hos i Reglen med mere eller mindre lange Tender. 3 C. angulare Erichs. Mork eller lys kastaniebrun, noget glinsende, Fødderne rødbrune. Aflang, oval, tem- melig hvælvet. Oversiden fin, tæt, graagul og glinsende behaaret. Hovedet mørkt, jævnt tæt og kraftigt punkte- ret. Antennerne rødbrune, Køllen, i Reglen med Und- tagelse af sidste Led, noget mørkere, Sde Led smallere end de ens brede Yde og 10de, sidste Led atter lidt smal- lere, afstudset. Thorax næsten saa langt som bredt, Side- randen gaar i en jævn, enkelt Bue fra Forranden til Bag- randen, hvor det er bredest; og af samme Bredde som Dækvingerne, Baghjørnet retvinklet, Punkturen meget tæt, ret grov og dyb. Scutellum lille, afrundet, trekantet Dekvingerne omtrent 14 Gang lengere end brede. Si- derne hos Q næsten parallelle til Midten eller lidt der- over og mødes i en bred Bue, hos & gaar de i enjevn flad Bue fra Skuldrene eller lidt bag ved disse og mødes i en spids Bue; Punkturen omtrent som paa Thorax. Forskinnebenene lidet udvidede fortil, Fortarserne hos 4 tydeligt, hos © svagt udvidede, undertiden næsten lineære; Baglaarene hos < bag Midten med en meget lille, skarp 152 300 Tand og en kort, tandformet Udvidelse i det ydre Apical- hjørne. Bagskinnebenene lige. 1,8—2,5 mm. Nær beslægtet med C.brunneum, fra hvilken den især skelnes ved sit længere Thorax, den gennemgaaende grovere og dybere Punktur og Forskellen ved Bygningen af Hannens For- og Baglaar. Fra de ligeledes nere Ar- ter simplex og puncticolle adskilles den ved Underslegts- merket, der dog hos Q ofte er mindre tydeligt, ved den ringe Udvidelse af Fortarserne (der danner Overgang mellem de 2 Underslegter) og ved Formen paa Thorax. Sjælden, men taget i de fleste Dele af Landet, hyp- pigst i Maj, men dog ogsaa i Juni, Juli, August og Sep- tember. Den synes at foretrekke Sandegne. 4 C. armipes Kraatz. Brun, næsten mat, Antenner, Palper og Ben brunrede eller rustrode. Omrids aflang, oval, flad, hvælvet. Oversiden med gulgraa, halvt op- staaende Behaaring. Hovedet fint og meget tet punk- teret: : Antennernes; Led 1, 2. 02:3 ‘ens ‘lange, længere end de 2 efterfølgende, Kollen sædvanligvis brun med lysere Endeled, der er af samme Bredde som de 2 fore- gaaende. Thorax nesten saa langt som bredt, Sideranden gaar i en jevn Bue til 4 foran Bagranden, hvor Thorax er bredest og næsten af samme Bredde som Dekvingerne og gaar derefter i en Bue til Bagranden, med hvilken den danner nesten retvinklede Baghjorner, Punkturen fin, dyb og meget tet. Scutellum afrundet trekantet. Dak- vingernes Siderande idetmindste hos <4 omtrent parallelle til Midten, hvorefter de jævnt convergerer og mødes ved Spidsen i en oval Bue, Punkturen som paa Thorax men muligt endnu tættere. Forskinnebenene hos & starkt udvidede mod Spidsen, Baglaarene hos samme med en sømdannet, næsten lige Tand bag Midten og med svagt krummede mod Spidsen udvidede Bagskinneben. 2-2,6 mm. Efter Czwalina*) skal der forekomme smaa $ med gan- *) Citeret efter Ganglbauer: „Käfer von Mitteleuropa“. 201 ske smaa spidse Tender paa Baglaarene og med lige Bag- skinneben, hvis Henforelse til armipes motiveres ved An- tennernes store Endeled. Af denne overalt meget sjeldne Art henstaar et enkelt Stykke i Zoologisk Museums Samling, taget i Jylland ved Ry. 5 C. dentipes Sahlb. Sortbrun eller rødbrun mat eller matelinsende. Antenner, Palper og Ben rustrøde. Om- rids aflang oval. Oversiden fin, tet nedliggende, under- tiden nesten filtet gulgraa behaaret. Hovedet morkere, tet og fint, finere punkteret end Thorax. Antennernes Beau VOSusens lange, 4) Gane langere end ‘de lige lange 4 og 5. Led 3 tyndest, hvorefter de øvrige jævnt tiltager i Tykkelse til Kollen, der er jævnt kraftigt afsat, og som bliver smallere mod Spidsen. Thorax er omtrent 1 bredere end langt, fladt hvælvet, bredest henimod Bag- randen, hvor det er af samme Bredde som Dækvingerne, Baghjørnerne stumpe, næsten retvinklede, Punkturen jævn fin og dyb, meget tet, grovere end Dekvingernes. Scu- tellum lille, afrundet, trekantet. Dakvingerne er svagt hvelvede, omtrent 4 Gang "længere" end brede, Siderne parallelle til Midten, hvorfra de konvergerer 1 Begyndel- sen svagt, efterhaanden stærkere og mødes i en jævn, oval Runding. Siderandene set fra oven synlige næsten til Spidsen. Benene middellange, Fortarserne middel- maadigt udvidede, noget mere hos S end 9. Baglaa- rene hos bag Midten med en lang, krum, bagtil rettet Torn, der hos store Eksemplarer kan naa ud over Spid- sen af Laaret, hos mindre knapt dertil. Bagskinnebenene svagt krumme hos & eller lige hos begge Kon. 2— 3,2 mm. | Adskiller sig fra alle andre Arter, med Undtagelse af den bl. a. i Form afvigende /atum, ved at Dekvingernes Siderande set fra oven er synlige omtrent til Spidsen, og ved Tornen paa Hannens Baglaar, som iøvrigt er fel- les Kendemerke for denne og efterfolgende Art. 202 Udbredt i Nord- og Mellemeuropa, men sjælden. Her i Landet er den oftest taget enkeltvis i Egne med gamle Skove. Forskellige Steder i Nord- og Sydsjælland, ved Dalum paa Fyn, i Koldingegnen og i Sønderjylland ved Haderslev. I de lolland-falsterske Skovegne synes Arten at være en af de mindst sjældne og er en enkelt Gang, i Begyndelsen af Juni 1913, taget ret talrigt sammen med andre Colon-Arter i Maglemer Havlykke Skov af A. West og Schaltz. Den synes hyppigst i Juni og Juli, men er dog af Lærer Andersen i Haderslev opgivet at være taget den 15. ‘September. 6 C. Zebii Kraatz. Sortbrun, noget glinsende, Anten- ner, Palper og Ben rustrøde. Omrids aflang, oval. Over- siden med temmelig lang, gul, særlig bagtil noget op- staaende Behaaring. Hovedet meget tæt finere punkteret end Thorax. Antennernes Bygning som hos foregaaende Art. Thorax omtrent 4 bredere end langt, bredest 4 fra Bagranden, stumpe eo Punkturen grov, dyb og tæt, næsten rynket, langt kraftigere end paa Dækvingerne. Disses Siderande set fra oven kun synlige et kort Stykke ved Skuldrene. Den er lidt mere hvælvet end foregaa- ende Art, med hvilken den iøvrigt stemmer ogsaa med Hensyn til Tornen paa Hannens Baglaar. Dvergeksem- plarer med smaa, lige Laartænder (var. Barnevillei Kr., rectidens Fleisch.) skal kunne forekomme. 2—3,2 mm. Denne Art staar som antydet denfipes meget nær, til hvilken den ogsaa af mange Forfattere henregnes som Varietet. Den adskiller sig i det væsentligste ved sin grovere Punktur, ved Forskel i Behaaring og ved den korte Siderand, der er synlig paa Dækvingerne, naar disse betragtes fra oven. Af denne i Mellemeuropa sjældne, men des ret ud- bredte Art har jeg her fra Landet kun set 3 Eksemplarer, hvoraf de 2 staar i Zoologisk Museums Samling, 1 Stk. fra Ry Norreskov, taget i Aug. 1838, og 1 Stk. fra Bangs Have ved Maribo, taget i Aug. 1850. Det 3die Stykke 203 findes i Aug. West’s Samling, taget i Geelskov 20— 7— 1912. 7 C. brunneum Latr. Brun eller rødbrun glinsende, Antenner, Palper og Ben rustrøde. Omrids aflang æg- formet. Oversiden fint gulgraa, glinsende, omtrent helt nedliggende behaaret. Hovedet mørkt begbrunt, jævnt fint, dybt, i Reglen ret tæt punkteret med næsten side- stillede Qjne. Antennernes Led 1, 2 og 3 aftagende i Lengde og Tykkelse, fra 3die, som det slankeste, er For- skel i Længde kun ringe mellem de øvrige efterfølgende til Endeleddet, der er $ Gang langere end foregaaende, medens Tykkelsen fra 4de Led foroges og efterhaanden danner Overgang til Kollen. Denne er i Reglen morkere med lysere Endeled. Thorax er jævnt hvelvet, ca. $ Gang bredere end langt, bredest ner ved Bagranden, hvor det har samme Bredde som Dekvingerne, Siderandene gaar 1 en jevn rundet Bue fra For- til Bagrand med stumpe Baghjorner, Punkturen er 1 Reglen kraftigere end Dek- vingernes, ret grov, dyb og tet. Scutellum tydeligt tre- kantet. Dekvingerne, der omtrent er 24 Gang saa lange som Thorax, har jevnt og let buede Siderande, hvis stor- ste Bredde falder i Nerheden af Thorax eller med paral- lelle Sider derfra til foran Midten, Punkturen noget for- skellig, i Reglen tet. Hos < danner Forlaarene indadtil medz Kloiterne ren Wdvyidelse der memtrzder som et stumpt afrundet Hjorne udbugtet mellem dette og Spid- sen, Baglaarene paa Inderrandens Midte forsynede med en lille, undertiden neppe synlig Tand, deres ydre Api- calhjørne afrundet. Bagskinnebenene lige, indadtil foran Midten, sædvanligvis med en lille Udbugtning. 1,5— 28). anno Baade i Form, Farve og Punktur er denne Art meget foranderlig og optræder i forskellige Varieteter saasom episternale Czwal. store mørkfarvede Eksemplarer, subde- pressum Chaud. smaa Eksemplarer med mørk Kølle og nigriceps Reit. livligt gule med sort Hoved og mindre 204 sterkt punkterede. Den er derfor ofte vanskelig at be- stemme, serlig hvis det foreliggende Materiale bestaar af Hunner; men om end Punkturen kan vere variabel, er den dog ikke uden Betydning, og Behaaringen, Anten- nernes Bygning samt de ovrige smaa Kendemerker for Arten kan dog samlede fjerne Vanskelighederne. Denne Art, der er udbredt i hele Mellem- og Nord- europa lige til Lapland, hvor J. Sahlberg har fundet den under 68° 30’ nordlig Bredde, er utvivlsomt ogsaa den her i Landet mindst sjældne Art. Den synes at fore- trekke Skove med muld- og lerblandet Bund og er hyp- pigst taget 1 Maj, Juni og Juli Maaned. 8 C. appendiculatus Sahlb. Kastaniebrun glinsende eller matglinsende, Antenner, Palper og Ben rustrøde. Omrids aflang, ægformet. Oversiden med meget fin, graagul, nedliggende, jævn, ret tæt Behaaring. - Hovedet fint og meget tæt punkteret. Antennerne korte med kraf- tig afsat Kølle, hvis Endeled er noget smallere end det foregaaende, 3die Led er kun lidt længere end bredt og ikke eller kun lidt smallere end 4de, Kølledannelsen be- gynder i Reglen ved 6te Led. Thorax omtrent 4 Gang bredere end langt, noget hvælvet, Siderne danner en rund Bue fra For- til Bagrand, hvor Thorax er af samme Bredde eller bredere end Dekvingerne. Hos 3 har Bag- randen paa hver Side ved Baghjornet en dyb bue- eller halvkredsformet Indskering, hvorved dette bliver skarpt og spidst, hos 9 er Bagranden paa hver Side lige, med stumpvinklede Baghjorner. Punkturen paa Thorax og Dekvinger fin og meget tet sammentrengt, dog vesent- lig finere og mindre tet paa hin end disse. Dekvingerne omtrent 4 Gang lengere end brede, Siderne nesten pa- rallelle til over Midten, hvorefter de paa sedvanlig Maade konvergerer mod Spidsen, der er egdannet tilrundet; set med en passende Belysning og jævn Forstorrelse med svag Stribedannelse serlig paa forreste og bageste Del, Benene hos Q normalt dannede. Hos S er Fortarserne 205 bredere end hos Q; Baglaarene kolledannede, bag Midten, forsynede med en nedadvendt, skraat udstaaende, lige, somdannet Torn, der i Spidsen er besat med gule Haar, Bagskinnebenene bag Midten mere eller mindre krumme og udvidede mod Spidsen. 2—2,8 mm. Varieteter er: szbinermis Sahlb., hvor Tornen paa Laa- rene hos < er lille, slank og ubehaaret paa Spidsen og Bagskinnebenene lige; regiomontanum Czwal., smaa Eks- emplarer med stærkere Glans, lys Antennekglle og simple Bagben, hos S uden Torn. Trods Tilbojeligheden til at afvige fra den typiske Form er Arten ikke vanskelig at kende paa sin fine, tette Punktur og fine Behaaring, hvad den dog har falles med efterfolgende Art. Fra denne saavel som fra de øvrige Arter af Underslegten Myloechus adskiller den sig ved den fine Stribedannelse paa Dekvingerne. Udbredt i Nord- og Mellemeuropa, men overalt sjel- den. Af her i Landet tagne Eksemplarer staar paa Zool. Museum fraSchiodtes Tid nogle Stkr. tagne i Christians- sede Skov paa Lolland og Falster Østerskov og en større Række fra Skovene omkring Ry og Silkeborg. Tids- angivelse Juli Maaned. I Samlinger fra de senere Aar har jee kun set.2. Eksemplarer 92 tagne af B. Rye 1 Boserup ved Roskilde 20. Juni 1909. 9 C. denticulatum Kraatz. Kastaniebrun glinsende el- ler matglinsende, Antenner, Palper og Ben brunrode. Omrids aflang, ægformet. Oversiden med meget fin, gul- graa, glinsende, jævn, tat, nedliggende Behaaring. An- tennerne dannet som hos appendiculatum, men dog gen- nemgaaende slankere. Thorax omtrent 4 Gang bredere end langt, noget hvælvet Siderne gaar i en jævn, rund Bue fra Forranden til henimod Bagranden, hvor det er bredest, af samme eller større Bredde som Dækvingerne, og runder af mod Bagranden, med hvilken de danner stumpe Hjørner, Bagranden lige. Punkturen paa Thorax og Dækvingerne meget fin og meget tæt, særlig paa 206 sidstnævnte noget sammentrengt punkteret. Scutellum lille, afrundet, trekantet. Dakvingerne af ens Bredde til foran Midten, hvorefter Siderne i en flad Bue konverge- rer henimod Spidsen og støder sammen, dannende en oval Bue, Stribedannelse mangler eller er meget utydelig. Fortarserne hos < bredere end hos 9, Baglaarene hos § bag Midten med en lille spids. Tand, Bagskinne- benene svagt krummede eller næsten lige. 1,8—2,2 mm. Ligner i Formen brunneum, fra hvilken den dog let adskiller sig ved sin meget tettere og finere Punktur og finere Behaaring. Fra appendiculatum, som den 1 mange Henseender stemmer overens med, adskiller den sig ved en mere tilspidset Form bagtil, ved saa godt som Man- gel af Stribedannelse paa Dekvingerne og ved Forskellen paa Bagskinnebenene hos 7. Af denne meget sjældne mellemeuropæiske Art findes paa Zoologisk Museum i Kobenhavn 1 Eksemplar, taget af Lovendal ved Svendstrup 20—7—80 og 1 med Signa- tur Ry Nørreskov. I min egen Samling findes 1 Ekspl., som jeg har taget ved Vinstrup Overdrev 2—6—1897. C. Underslegt Co/on Herbst. Forskinnebenene smalle mod Spidsen, ikke eller i ringe Grad udvidede. Fortarserne hos begge Kon lini- ere (ingen af Leddene udvidede), Baglaarene hos ¢ kun med korte, ofte kraftige, undertiden med utydelige Tender. 10 C. simplex Thoms. (serripes Q Kraatz, nec serripes*) Sahlb., Gyllenhal, Erichson ‘o. fl. Fort.) . Sortbrunzseller rodligbrun, mat eller matglinsende, Antenner, Palper og *) Under Navn af Colon serripes henstod i Sahlbergs Samling kun C. viennensis Hrbst., paa hvilken ogsaa C. Sahlbergs Be- skrivelse bedst passer (se Joh. Sahlberg: Enumer. Coleopt. Fenn. Clavicorn. 1889, Side 50, Anm. 1). Erichson og senere For- fattere tog fejl af C. Sahlbergs Art og lod Navnet betegne den senere af Thomsen beskrevne Colon simplex, 207 Ben rødbrune. Omrids aflang og ægformet. Oversiden med fin, nedliggende, jævn, tæt, gulgraa Behaaring. Ho- vedet af mørkere Farve, glinsende, fint og tæt punkteret. Antennerne med jævn kraftig Kolle, 3die Led lidt læn- gere og tyndere end de lige lange Iste og 2det, af samme Bredde men lengere end 4de, 8de tydeligt smallere end Ode, 10de bredere end Endeleddet, der er afstudset. Thorax stort, omtrent 4 bredere end langt, Siderandene gaar i en jevn Bue til Bagranden, hvor det er bredest og af samme Bredde eller bredere end Dekvingerne, Baghjor- nerne afrundede, Punkturen fin, dyb og meget regelmes- sig tet. Scutellum lille, afrundet, trekantet. Dekvingerne 14 Gang lengere end brede, Siderne kun parallelle et kort Stykke fra Thorax for derefter jævnt at konvergere og modes i en spids Bue, Punkturen omtrent som paa Thorax, dog gennemgaaende finere, 1 Reglen uden, under- tiden med svag Stribedannelse. Baglaarene hos 4 regel- messigt udvidede, noget sammentrykt bag Midten, uden eller med en lille afstumpet Tand, Skinnebenene kun lidt udvidede mod Spidsen, Bagskinnebenene lige eller kun meget svagt krumme. 2—2,5 mm. Ligesom de 2 nermest efterfolgende Arter Hoher den 1 Storrelse og Form meget angulare, fra hvilken den dog, foruden Underslegtsmerket, navnlig adskiller sig ved de afrundede Baghjgrner paa Thorax. En sjelden, men dog serlig i Nordeuropa udbredt Art, hvis nordligste Findested er: Lapland ved 67° 50’ Breddegrad. I Mellemeuropa synes den at vere mindre udbredt. Her i Landet er Arten taget i Nordsjelland, paa Møen, Lolland, paa Fyn ved Bogense og i Sonder- jylland ved Terning ner Haderslev. I Tiden mellem 14. og 19. Juni 1913 har Aug. West og Fru West sammen med Schaltz taget tilsammen henimod 40 Stk. af denne Art 1 Maglemer Skov paa Lolland, ellers er den enkelt- vis hyppigst taget i Juli og August Maaneder. 11 C. puncticolle Kraatz. Ligner i Form og Omkreds, 208 ligesom ogsaa Antennernes Bygning, Hovedets og Thorax’ Form meget foregaaende Art. Behaaringen er grovere og tettere og Punkturen, der ligesom hos foregaaende Art er noget finere paa Dekvingerne end Thorax, er endnu tættere og meget grovere. Dekvingerne, idet- mindste hos <4, bredest ved Thorax og iøvrigt som hos simplex. Benene ligesom hos denne med den Undta- gelse, at Baglaarene hos & bag Midten er forsynet med en ret kraftig, spids, trekantet, noget krummet Tand. 2,2 — 25 mm. Er muligvis kun en Varietet af simplex og har en lignende Udbredelse, men er langt sjeldnere. Her fra Landet har jeg kun set 3 Eksemplarer, alle 4, hvoraf de 2 Stk. staar i Zoologisk Museums Samling med Etikette: Dyrehaven 6-1853 og Falster Østerskov, endvidere 1 Stk. ira Lyngby Mose den. 28—4—72 i W.’Schlicks Samling. 12 C. viennense Herbst. Kastaniebrun mat eller mat- glinsende, Antenner, Palper og Ben rustrode. Omrids langstrakt oval. Oversiden med tet, jævn, fin, nedlig- gende, gul Behaaring. Hovedet ikke serligt glinsende, temmelig fint og meget tet punkteret. Antennerne med jævnt kraftigt” afsat Kelle, Led 3 lidt lengere end det foregaaende og lidt smallere end dette og efterfolgende, Led 8 næppe smallere end Ode, Endeleddet noget len- gere og ubetydeligt smallere end 10de, afrundet i Spid- sen. Thorax knapt 4 bredere end langt, noget hvalvet, Siderandene gaar i jævn, rundet Bue til henimod Bag- randen, hvor det er bredest, knapt saa bredt som,Dek- vingerne, med meget stumpe og afrundede Baghjorner, Bagranden lige, Punkturen meget fin og yderst tet. Dek- vingerne næsten dobbelt saa lange som brede, under en vis Belysning med tydelig Stribedannelse, Siderandene pa- rallele med hinanden til langt over Midten og konver- gerer derefter dannende en oval Bue. lunkturen finere og næppe saa tet som paa Thorax. Baglaarene hos ¢ 900 udfladede, mod Spidsen paa Undersiden dannende et retvinklet Hjørne, der kan vere udtrukket som en skarp, kort Tand, Q svagere -udfladet med stump afrundet Yder- hjørne. Bagskinnebenene hos 5 lige eller krumme uden Tand. 2,2—3 mm. Storre og serlig mere langstrakt end de 2 foregaa- ende, fra hvilke Arten yderligere kendes ved Dekvinger- nes tydeligere Stribedannelse. Udbredt fra det. mellemste Skandinavien til det nord- lige Italien. Her i Danmark er Arten taget i alle Lands- dele i Sommermaanederne fra Maj til ind i September, men er overalt sjælden. 13 C. bidentatum Sahlb. Ligner meget foregaaende Art, fra hvilken den afviger: ved folgende: Thorax hos J SaanıbredrLellen bredere vend .Wakvingerne med'.skraa, stumpe Baghjorner. Dakvingerne ligesom hos viennense, Siderne mindre parallelle. Metasternum er, med Undta- gelse af det glatte Parti foran Bagranden, regelmessig kraftigt og yderst tet punkteret. Hos 4 er Baglaarene "svagt krummede mod Spidsen, kun regelmæssigt udvidede og jorsynede med en lille; mere eller mindre.tydelig Tand, Bagskinnebenene har indadtil imod Laarene en lille tydelig trekantet Tand og er imellem denne og Mid- ten sterkt krummet 2—2,38 mm. I Nord- og Mellemeuropa, men overalt meget sjel- den. I Zoologisk Museums Samling i København staar 1 Eksemplar, taget Øbjerggaard (Boye). Mindre Meddelelser. Om et Par morfologiske Anomalier hos Biller. Fra Hr. Ekspeditionssekreter A. West har Zool. Mus. fornylig modtaget et Par abnorme Biller, begge fangede i Nordsjælland; da der her fra Landet tidligere kun er beskrevet 2 Tilfælde af lignende Art“), kunde det maaske have sin Interesse at omtale disse 2 nye Fund. 1. Ilybius obscurus Mrsh. Fig. 1 viser, at ven- stre Antenne kun er Si leddet ar cam Bed er midt paa Ydersiden forsynet med et Hak, hvorfra der gaar en svag Indsnering skraat op mod Leddets (og Antennens) Spids, saa Fig. 1. at man har Indtrykket Ilybius obscurus Mrsh. af, at der findes 9 Led. 8. Led er ved Basis trindt, men bliver udefter mer og mer sammentrykt. Hojre Anten- nes 3.—6. Led er forholdsvis lengere end venstre An- tennes; 7. Led er sterkt udbredt og noget sammentrykt, *) Det ene af de 2 tidligere kendte Tilfeelde drejer sig om en Har- palus aeneus (beskrevet af G. Worm-Hansen i Flora og Fauna 1893); dens højre Antenne er fordoblet fra nestinderste Led, og Ledantallet i de 2 Grene er unormalt. Det andet Dyr, en J/lybius fenestratus (beskrevet af Carsten Olsen i Flora og Fauna 1909, p. 106) besidder 3 Tarser paa venstre Forskinneben. 211 8. Led er det endnu mere og lober distalt ud i 2 diver- gerende Gaffelgrene, der hver ender i en Facet for et 9. Led, hvoraf der derfor findes 2. Paa begge Antenner findes der kun Porer paa 1.—7. Led. 2. Cantharis fusca |. Fig. 2 illustrerer fle. Benforhold paa højre Side af Meso- thorax: Fra en en- kelt og ganske ner- malt udseende Hofte udgaar 2 Ben, hvor- abacdet.tomeste ser normalt bygget, kun er Laaret lidt spink- lere og mere sam- mentrykt end ellers; det "bageste Ben derimod har en ‚Prochanter, ‘der’ 1 Tversnit er 3-kan- tet (den ventrale, let svungne Kant- linie er angivet paa Figuren); Laaret er lidt bredere og tykkere end ellers, Skinnebenet er ikke som s&dvanlig svagt buet, men ganske lige og udvider sig nedentil sterkt og trindt og ender med 2 Fodfacetter, hver flankeret af 2 Endesporer. Paa Facetterne fester 2 ensdannede, normale Fodder (paa Figuren ses den ene Fod fra Siden). — Alle Dyrets-ovrige Vedhæng (Anten- ner og Ben) er normalt udviklede, det beskrevne Tilfælde maa derfor sikkert betragtes som en simpel Reduplika- tion, som ogsaa Forholdet med Ilybiens højere Antenne antagelig er det. Kanlerklentiksen. Fig 2. Cantharis fusca L. 212 Anmeldelse. | Joh. P. Johansen: Danmarks Rovbiller. 660 Sider med 193 Fig. Udgivet paa Bekostning af Carlsbergfon- det. 1914. Man faar straks ved at aabne denne Bog en Følelse af Tillid. Udstyrelsen er i enhver Henseende tillidsvæk- kende, og hvor man end slaar op i den, faar man det samme Indtryk af Grundighed og af, at alt er i den skønneste Orden. For at anmelde en Bog fyldestgørende burde vel Anmelderen have „lest“ Bogen; men 1 det foreliggende Tilfælde vilde dette af gode Grunde fore til megen Forsinkelse og er vel heller ikke saa paakreevet, især da Anmelderen har fulgt Bogens Tilblivelse og lært Forfatterens Arbejdsmetode at kende og véd hvilken utrættelig Flid og samvittighedsfuld, sandhedssøgende Grundighed, der overalt er anvendt ved det store Arbejde. Men der er endnu mere end Flid og Grundiched for nøden for at udføre et saadant Værk, der skal Dygtighed og Evne til ikke alene at beherske sit Emne, men ogsaa give det Udtryk. Hr. Johansens Dygtighed som Entomo- log kender vi allerede fra tidligere mindre Arbejder og den foreliggende Bog afgiver ikke alene et yderligere Bevis herfor, men ogsaa for Hr. Johansens Evne til at fremstille det store Materiale i en for Læserne særdeles tiltalende og lempelig Form. Sproget er malende og klart, Beskrivelserne skønt udførlige, dog aldrig uover- skuelige, og Bogen er overalt udstyret med Bestemmel- sestabeller, der i sjælden: Grad er let tilgengelige for en nogenlunde øvet Entomolog. Man betragte blot en saadan ,Nogle“ som den, der gives over Slægten Homa- lota med dens Underafdelinger, som paa 10 Sider i ubrudt Række giver Midler i Hende til Bestemmelse af hver enkelt af Slægtens 138 Arter, som er fundne eller antage- lig vil kunne findes i vort Land. Til at hjzlpe Lxseren til Forstaaelse af de i Bestemmelsestabellerne givne Mod- sætninger tjener en Række tydelige Omridstegninger, lige- 213 som ogsaa et skonsomt Udvalg af Typer af Insekterne, deres Larver samt af anatomiske Enkeltheder er afbildede paa samme Maade. Tegningerne, der skyldes Hr. Magister Kai L. Henriksen og er særdeles: klart reproducerede, er saa gode, at de, skønt de kun giver Omrids, bibringer et Indtryk af Dyrets mer eller mindre hvælvede Form. Samtidig med, at man maa vere Carlsbergfondet tak- nemmelig for at have bekostet Udgivelsen af Værket, maa man forst og sidst takke Forfatteren for det gode Indhold. Det er at haabe, at denne store Billefamilie med de mange smukke og interesante Former, som hidtil, vesentligst paa Grund af Vanskeligheder ved Bestemmelsen har været forsømt af os danske Entomologer, nu maa finde mange flittige Dyrkere. Chr Enselhart. Nye og sjældne danske Biller. Exochomus auritus Scriba. 1 Stk. nedbanket ved Mar- selisborg Skrent d. 5—6— 1914. Anthaxia quadripunctata L. 1 Stk. siddende paa en Skarntydeblomst i Geels Skovs sydlige Del ved Jernba- nelinien, d. 14—6- 1914. Apion Bohemani Boh. I Antal paa Skr&nten mellem Ornereden og Moesgaard ved Aarhus, paa Ononis, d. 2-6—6— 10614. Tychius squamulatus Gyll. Nogle Stk. paa Marselis- borg Skrent tet nord for Silistria, paa Lotus, d. 2-4— 6— 1914. + Sibinia sodalis Germ. 2 Stk. af denne for vor Fauna nye Art tog jeg d. 4—6—1914 paa Marselisborg Skrent, muligvis paa Lotus. + Sibinia potentillae Germ. Den i vore Fortegnelser som S. viscar ae opførte Art er i Virkeligheden S. poten- tillae. S. viscariae ber derfor udgaa af Fortegnelsen. Ceuthorynchus pubicollis Gyll. I Antal paa Brande- 16 214 nælder ved Fiskerhuset, Aarhus. Arten har en overfla- dist Lighed med Coeliodes quadrimacellatus, og er mu- ligvis undertiden af Samlerne blevet forvekslet med denne Art og overset; dog er den sikkert en sjelden Art. Victor Hansen. Bemeerkninger i Anledning af W. Lundbecks Note, p. 103. I Anledning af, at Insp. Lundbeck i Ent. Medd. X Bd. 3. H. 1 en Fodnote pag. 103 gor opmerksom paa et Par -Fejl, ‘der skal findes i en-Meddelelserat mie Ent. Medd. 2. R. IV Bd. 354, anmoder jeg venligst om Plads for folgende: I. Insp. Lundbeck anker over, at jeg ikke har opfort det Arbejde, hvorfra de i min Meddelelse nævnte Numre er tagne. Jeg har som Indledning i nævnte Meddelelse opført, hvilke "Arbejder jeg har benyttet: Sschiner: Fauna: Austriaca: Die Fliegen... Stroble Die österreichischen Arten der Gattung Hilara Meig. Einar Wahlgren: Svensk Insektfauna. Diptera. Fra sidstnævnte hidrører. Numrene, og da jeg gik ud fra, at de ikke kunde antages at stamme fra de to andre Arbejder, und- lod jeg at anfore Wahlgrens Arbejde direkte ved Om- talen af Spania. Den er i Svensk Insektfauna opført som 6te Slegt under 2den Gruppe: „Bakre skenben med blott 1 andsporre.“ Betegnelsen for Wahlgrens 2den Gruppe: 2den Underfamilie: Chrysophilinae staar ganske vist ikke i Wahlgrens Arbejde, men i Diptera Danica; at dette ikke er mævnt er maaske en Fejl, som jeg med Glæde retter. — II. Paa Ordet ,Undersleoten® omer Insp. Lundbeck en længere Udvikling. 1 mit nævnte Ar- bejde skriver” jeg pag. 354: Under 18de Familie etc: etc 1. 9. diera Meigs... nemlis, underforstaaet: mar jee fundet; paa Side 355 staar der: Underslegten Aiara Meig. og derunder 7. flava. Schiner; der skal staa: Un- der Slægten Hilara Meig. og ligeledes underforstaaes: 215 har jeg fundet 77. flava. I mit Manuskript, som jeg endnu er i Besiddelse af, er der af den tidligere Redak- tor foretaget en Rettelse med violet Blæk (skarpt adskil- lende sig fra mit sorte Blek): ved en Klamme er de to vel adskilte Ord: Under Slægten antydede som hørende sammen, dannende ét: Underslegten. Jeg havde ikke set dette ved Korrekturlesningen, men bemærkede først Fejlen 1 Heftet. Jeg ansaa den imidlertid for at vere saa grel, at man ikke kunde tage fejl og mente det unødigt at rette den. Jeg skal iøvrigt ikke gaa nærmere ind paa Tendensen i Insp. Lundbecks Kritik. . Axe Petersen. Loe A Synonymic List of the Order Mecoptera together with Descriptions of New Species. By P. Esben-Petersen, Silkeborg. Owing to the kindness of the directors of many mu- seums and by the assistance of a great number of col- lectors I have had the opportunity of examining large lots (several thousands) of specimens of Mecoptera including several type-specimens. As a preliminary result of my work I think the following list will bee useful because this order has been so much in confusion as to the synonymy, probably more than any other. In my Mo- nograph of the Mecoptera to be published in „Collec- tions Zoologiques du Baron Edm. de Selys-Longchamps“, I shall give exact descriptions of all the species accom- pagnied by photos of the wings and drawings of the anal appendages of the males of the most species together with a discussion of questions regarding the nomen- clature. Panorpidae Stephens MS Brita ‚Ent: 1836. Panorpinae Enderlein, Zool. Anz. XXV, p. 385-899, 1910. Panorpa Linney Syst. nat. X, pe 991... 17.98: (Se) os co W 12 13 217, Aulops Enderlein, Zool. Anz. XXV, p. 390, 1910. Estenalla Navas, Revue Russe d’Ent. XII, p. 356, 1912. A. Eurasiatic Species. en zcommunis Kione, Syst. natıX, p: 551, 1758 = vulgaris Imhoff et Labram, Ins. Schweiz, p. 321, 1845. : . P. nigrirostris Mac Lachlan, Ent. Month. Mag., p. 1521882; . P. rufostigma Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 186, 1846. . P. hybrida Mac Lachlan, Ent. Month. Mag., p. 130, 1882. . P. clavigera Klapälek, Term. Füz. XXV, p. 166, 1902. po vermonica inne, Syst. nat.-x, p: 55h, 1758. — affinis Leach, Zool. Misc. IL, p. 98, 1815 = apica- lis Stephens, Ill. VI, p. 52, 1836 = borealis Stephens, ibid., p. 53 = montana Brauer, Neur. austr., p. 36, 1857 = gibberosa Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 59-70, 1869. SIE decenton Esben Petersen, Ent. Mitt, p: 263, 1913. . P. cognata Rambur, Nevr., p. 330, 1842 — germanica Stephens ell Vi; p: o3,-l830-— alpina agen, Ent. Ann., p. 32, 1858. . P. meridionalis Rambur, Nevr., p. 329, 1842. "BR. annexa Mae l.achlan, Trans. Ent. Soc. Lond., -p. 59-70, 1869 — meridionalis Schneider, Stett. Zeit., p. 340, 1845 — cognata var. Hagen, Ann. Ent. Soc. France, p. 747, 1860. BR ohtlianin Mac Eachlar, Trans. Ent. Soc. Lond, p. 59—70, 1869. „PD. picta Hagen, Wien. Ent. Mon., p. 199, 1863. PD. selystn. sp. Head and rostrum shining black. Maxillary palpi pitchy brown, the apical joint black. Antennae black; 218 the apex of Ist and 2nd basal joints narrow brown- ish. Thorax dorsally and ventrally pitchy black, paler in the female. Anterior margin of prothorax brownish. Abdomen pitchy black. 6th segment in the I cylindrical, somewhat narrowed at the apex, truncate, about 14 times longer than 7th, which is conical, reddish brown basally. 8th segment coni- cal, the apex above somewhat obliquely truncate, basally reddish brown, nearly as long as 7th. 9th segment reddish brown. Branches of lower appen- dage cylindrical, approximating at the base and apex. Upper appendage broad, the apex with deep rectangular incision. In the Q the abdomen is pale; the hind margins of the segments narrowly borde- red with brown; the terminal segments dark brown; setae black. Legs brownish yellow. The tip of tibiae and of the three basal joints of the tarsi brown; the 4th and 5th tarsal joints blackish brown. Claws serrate. Wings broad, obtuse at the tip, hyaline, with strongly yellowish tinge, especially at the base. All the nervures strongly yellowish except in the markings, where the longitudinal ones are black. All the spots and bands distinct, broad and sooty black. Forewing 13—16 mm; hindwing 12—14,5 mm. Mus. Vienna: 1 5, Elisabethopol (Kindermann leg.), 19, Brussa, 1863 (Lederer leg.). — Mus. Tiflis: 9 Q, Caucasus. This species is easily recognized by its. strong yellowish tinge on the wings, by the yellow ner- vures and by the blackish colour of the body. 14. P. connexa Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 59-70, 1869. 19.02. Suis’ MSD: Head and rostrum shining black. Maxillary palpi reddish brown, apical joint black. Antennae black, PANS) basal joint somewhat brownish. Thorax black above; the sides yellowish grey. Abdomen blackish with a brownish side-streak; the three last segments more or less reddish brown. In the male the posterior margin of third segment above somewhat broadly produced. Sixth segment cylindrical, narrow to- wards the apex. 7th and 8th elongate, conical. The apical half of 7th and 8th segments and a broad band at the middle of the forceps blackish. Branches of lower appendage short, somewhat poin- ted; the apex of upper appendage broadly but not deeply incised. Titillators long, curved, pointed towards the apex. Legs brownish yellow; the tip of tarsal joints darker; the fourth and fifth almost blackish. Claws serrate. Wings coloured and mar- ked as in P. connexa with exception of the fact that the two spots, that indicate the submedian band sometimes are present also in the hindwing. Forewing 12—15 mm; hindwing 11—14 mm. Mus. Tiflis: 4 <4, 18 9, Caucasus. The species is very similar to P. connexa, but its shining black rostrum and its very long and slender titillators are very good specific characters. 16. P. davidi 4 Navas, Mem. Barcel., p. 415, 1908. IW Pe sibirica n. sp. Head and antennae black; rostrum shining brown- ish black. Thorax above, sides, coxae and abdo- men black; the base of 7th and 8th segments brown. Legs yellowish brown, apical tip of tarsal joints dark brown. Claws serrate. Sixth segment cylindrical, the apical margins somewhat incurved laterally. Seventh segment conical, much broade- ned towards the apex; 8th conical with the apex above obliquely truncate. Branches of lower ap- pendage long, flattened, almost straight and narrow towards the apex, which is obtuse. Titillators deeply 220 cleft; the branches pointed towards the apex; the inferior pair smallest. The apex of upper appen- dage strongly haired and with a broad, deep and almost rectangular incision. Wings broad and short with somewhat acutely rounded apex. Membrane hyaline with lacteous tinge. Nervation blackish brown. Markings sooty brown. In the forewings is found a spot in the middle of Cu! (the rest of the submedian band); the pterostigmatical band narrow in its posterior half, and its apical branch is absent; the apical band narrow in its posterior half. Forewing 14 mm; hindwing 13 mm. Mus. Hamburg: 1 <, Amur (Dörries leg.). 18. P. stigmalis Navas, Mem. Barcelona, p. 416, 1908. 19,25?) concolor. isp. Head brown; a black streak between the eyes above the antennae; rostrum castaneous with paler side margins; maxillary palpi brown, the tip of api- cal joint black. Antennae blackish, the basal joint yellowish brown. Thorax blackish; the hind bor- der of the thoracical segments brown. Sides of thorax greyish brown. Abdomen dorsally and ven- trally blackish brown; the three terminal segments reddish brown; setae black. Legs brown; the tip of tarsal joints darker. Claws serrate. Wings with a smoky green tinge, blackish brown nervation, dark greyish brown pterostigma and with acute tips. No markings except a very faint indication. of a pterostigmatical band. Forewing 15 mm; hindwing 14 mm. Mus. London: 2 9, Tainan, Anping, South For- mosa, 1907 (Wileman leg.). 20. P. guttata Navas, Mem. Barcelona, p. 416, 1908 = davidi 9 Navas, ibid. p. 415. 221 Als urcuata, Navas, Revue’ Russe d’Ent., p.' 356, 1912 = Estenalla arcuata Navas, ibid. 22. P. alpina Rambur, Nevr., p. 330, 1842 variabilis Brauer, Neuropt. austr., p. 35, 1857. 23. P. pura Klapälek, Bull. intern. Acad Bohéme, p. 4, 1906. 24 P. caucasica, Mac: Lachlan, Trans. -Ent.- Soc. Lond., p. 59—70, 1869. 25. P. diceras Mac Lachlan, Ann. Mag. Nat. Hist., p. 423, 1894, B. Japanese—East Asiatic Species. 26. Pr wormald: Mac Lachlan, Trans: Ent. Soc..Lond., p=186,.21875. 27. P. multifasciaria Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p..196, 1910. 28. P. striata Miyake, Bull. Coll. Agr. Imp. Univ. Tokyo, p. 6, 1908. 29. P. hakusanensis Q Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 354, 1913. In the male the terminal segments are in some degree similar to those of P. bicornuta Mac Lach- lan, but the tip of the lateral prolongation of se- venth segment is rounded, and the sixth segment is not narrowed towards the tip. 1 & in my collection (Miyake leg.). 30. P. preyeri Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 185, 1875 — bouvieri Navas, Mem. Barcel., p. 418, 1908 — leucoptera (nec Uhler) Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 356, 1913. 31. P. bicornuta Mac Lachlan, Bull. ent. Soc. Suisse, p. 403, 1887 — magnicauda Miyake, Bull. Coll. Agric. Inpa Unive Tokyo, p. 199, 1910; 32. P. leucoptera. Uhler, Proc. Acad. Nat. Sci. Phil., p. 31, 1858 — nikkoénsis Miyake, Bull. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 11, 1908. 222 30: P. japonica Thunberg, Nov. Ins. Sp: Diss: Ill} ps 67 1784 — macrogaster Mac Lachlan, Journ. Linn. Soc., PS 1868 leucothyria Navas, Mem. Barcel., p. 414, 1908 — dyscola Q Navas, Mem. Barcel., p. 420, 1908 — sinanoensis Miyake, Bull. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 4, 1908 — rectifasciata Miyake, ibid., p. 5 — niphonensis Miyake, ibid, p. 7 = pul- chra Miyake, ibid., p. 8 = irregularis Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 198, 1910 = Au- [ops interrupta Navas, Revue Russe d’Entom., p. 283, 1913 — ? hageni Navas, ibid:, p. 276, 1909 (nom. nud.). 34. P. nipponensis Navas, Mem. Barcel., p. 418, 1908 — 34 39 36 37 38 brachypennis Miyake, Bull. Coll. Agr. Imp. Univ. Tokyo, p. 9, 1908 — klugi (nec Mac Lachlan) Miy- ake, Journ. Col Agr: Imp. Univ. Tokyo, p. 163 1910 — Aulops dentata Navas, Revue Russe d’Ent., p. 282, 1913 — Aulops Valignanii Navas, Bull. Mus. d’Hist. nat. Paris, p. 448, 1913 — Aulops picea Na- vas, ibid., p. 449,. 1913. . P. ochraceopennis Miyake, Journ. Coll. Agr. Imp. Univ. Tokyo, p. 190, 1910. EP kiugt Mac Lachlan, Journ. Linn. >Soczkondese 256, 1868 — japonica (nec Thunberg) Klug, Abh. Königl. Akad. Wiss., p. 106, 1836 — ochracea Miy- ake, Bull. Coll. Agr. Imp. Univ. Tokyo, p. 3, 1908 drouarti Navas, Mem. Barcel, p. 419, 1908 -= dyscola 5 Navas, ibid., p. 420 — Aulops trisignata Navas, Bull. Mus. d’Hist. nat. Paris, p. 450, 1913. . P. obscura Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Nokyosp 199, 1910: . P. trizonata Miyake, Bull. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, 19-7, 1908: . P. lewisi Mac Lachlan, Bull. Soc. Ent. Suisse, p. 402, 1887 — chuzenjiensis Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 201, 1910. 223 39. P. sachalinensis Matsumura, Journ. Coll. Tohoku Unive Sapporo; IV, p. 12, 1911. 40. P. orientalis Mac Lachlan, Bull. Soc. Ent. Suisse, p. 400, 1887 — Aulops melania Naväs, Revue Russe «Eat. 9342154912 41. P. approximata n. sp. Head and rostrum jet black; maxillary palpi pale brown, the apical joint with black tip. Antennae black, becoming brownish black towards the apex. Prothorax black; meso- and metathorax blackish with the posterior halfreddish brown. Abdomen black with the hind and side margins of the basal seg- ments somewhat dark reddish brown. Hind mar- gin of 3rd abdominal segment in the male produ- ced into a somewhat raised, clubshaped prolon- gation, the tip of which rests upon a pointed ele- vation on the 4th segment; 6th' segment cylindrical, the upper edge seen. irom- side, ‘a little incurved; 7th somewhat broadened towards the apex, the upper edge incurved; 8th also broadened towards the apex; the upper edge straight; the sides of the three segments somewhat produced at the apex. Branches of lower appendage very robust, placed on edge in their apical part; upper appendage very long, its apical part turned up between the chelae. The branches of the chelae very long, slender, cur- ved outwards in the middle, downwards in the api- cal half, the tips approximating. Legs and sides of thorax yellowish brown. Apical joint of tarsi and the tip of the others brownish black. Claws ser- rate. Wings hyaline with yellowish tinge and ellip- tical apex. Longitudinal veins dark brown, in the markings blackish; apical cross veins yellowish white in the hyaline areas and yellowish brown in the markings. The markings sooty brown, as in P. orien- talis. 224 Forewing 16—17 mm: hindwing 15—16 mm. Brit. Museum: 1 4, 4 Q, Korea, S. Ichikawa (1905). At first sight the species looks like P. orientalis, but the peculiar shape of the 9th segment in the male easily separates the two species. 42. P. amurensis Mac Lachlan, Ann. Soc. Ent. Belg., XV, p. 59, 1872. 43. P. takenouchii Miyake, Bull. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 10, 1908. 44. P. cornigera Mac Lachlan, Bull. Soc. Ent. Suisse, p. 45 404, 1887 = galloisi Navas (nec Miyake), Bull. Mus. d’Hist. nat. Paris, p. 445, 1913. . P. gokaensis Miyake, Journ. Coll. Agric. Imp. Univ. Tokyo, p. 193, 1910. 46. P. galloisi Miyake, Entomologist, p. 95, 1911. 47 48 49 50 ol 52 99 54 . P. arakawae Miyake, Journ. Coll. Agr. Imp. Univ. Tokyo, p. 343, 1913. C. American Species. . P. rufa Gray, Griffith’ s Ed. Cuvier’s Anim. Kingd. Ins., XV, p: 7323, 1838 — Jasciata : Klus (in pant) Abh. Königl. Akad. Wiss. Berl. p. 105, 1836 (nec Fabricius). . P. lugubris Swederus, Kgl. Sv. Vet. Handl. VII, p. 279, 1787 == scorpio Fabricius, Ent. Syst yp. 9% 1793. : P. nuptialis. -Gerstaecker, - Ent.. Zeit. Stell. pr 187 1863. ; . P. nebulosa Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 191, 1846. . P. maculosa Hagen, Syn. Neur. N. Am., p. 245, 1861. . P. longipennis Banks, Trans. Am. Ent. Soc., p. 349, LOL. . P banksy Hine, "Bull. "Sci: Lab. Den. Uni Pr 21% 225 1901 — P. affinis (nec Leach) Banks, Trans. Am. Ent. Soc, 2.2315,.1895. 00. P. latipennis Hine, Bull. Sci. Lab. Den. Univ., p. 248, 1901. 06. P. rufescens Rambur, Nevr., p. 330, 1842 debilis Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 191, 1846. 97. P. confusa Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 190, 1846. | 98. P. americana Swederus, Kongl. Sv. Akad. Handl., p. 279, 1787 — fasciata (in part) Fabricius, Ent. Syst. IR p 9821793: 59. P. subfurcata Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 191, 1846. | 60. P. venosa Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 190, 1846 — fasciata (in part) Klug. Abh. König]. Akad. Wiss. Berl., p. 105, 1836 (nec Fabricius). Ole 2 canadensis Banks; Trans: Am. Ent.’Soe.,-p. 315, 1895. 62. P. signifer Banks, Trans. Am. Ent. Soc., p. 251, 1900. 63. P. carolinensis Banks, Bull. Am. Mus. Nat. Hist., p. 216,190». 64. P. virginica Banks, Psyche, p. 99, 1906. 6a? claripennis Line, Bull.: Sci. Lab. Den. Univ., p: 2925. 1901: 66. P. terminata Klug, Abh. Kon. Ak. Wiss. Berl., p. 106, 1836. 67. P. punctata Klug, ibid., p. 105, 1836. 68. P. immaculata n. sp. Head and rostrum yellowish; a black cross band above the antennae, extending along the inner mar- gin of the eyes to the hind margin of the vertex; rostrum with two lateral longitudinal bands; maxil- lary palpi long, brown; apical joint with blackish tip. Antennae blackish; the basal joint yellowish, 2nd joint brownish with yellowish base. Thorax blackish above, with a broad yellowish median 226 streak. Sides of thorax greyish yellow. Legs testa- ceous; tip of tarsal joints brown. Claws serrate. Abdomen in 5 pitchy brown above, yellowish brown below; 6th segment pitchy brown below; 7th, 8th and 9th brownish yellow; sometimes the tip of 7th and 8th somewhat reddish brown above. Hind margin of third abdominal segment a little produced above; 4th segment above with a small tubercle at the tip of the prolongation. 6th seg- ment cylindrical, narrowed towards apex, which is a little obliquely truncate at the apex above. 7th and 8th segments of equal length, united as long as 6th, narrowed from the middle towards the base. Lower appendage very short, with very long stalk. Upper appendage long, its apex incised. Titillators narrow, linear and pointed. In the Q the abdomen is pitchy brown above, yellowish brown below, 4th and 5th segments greyish yellow, the last four red- dish yellow. Setae black. Wings with a faint yel- lowish grey tinge, rounded apex, dark brown ner- vation and without markings. Pterostigma yellow- ish. In the forewings subcosta joins costa in the middle of the wing. Forewing 13—14 mm; hindwing 12—13 mm. Brit. Museum: 124, 11. 9, Guerreros Mexico, 6—8000 feet (H. H. Smith leg.). 69. P. mexicana «Banks, Trans. Am. Ent.’ Soc.) pP. 234, OMS: Neopanorpa Weele, Notes Leyden Mus., p. 4, 1909. Campodotecnum Enderlein, Zool. Anz., p. 39, 1910. A. Javanese Species. 1. N. angustipennis Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 6, 1852 (Panorpa). (95) (ep) ee) DD, . N. hyalinata Esben-Petersen, Notes Leyden Mus., XXXV, p. 227, 1913 (27. XI) = Campodotecnum falcatum Naväs, Revue Russe d’Ent., p. 428, 1914 (28. ID). . N. miilleri Weele, Notes Leyden Mus., p. 6, 1909. . N. lemniscata Enderlein, Notes Leyden Mus., p. 236, 1912 (Campodotecnum). . N. cingulata Enderlein, ibid., p. 237 (Campodotecnum). B. Formosan Species. EIN. sauteri Esben-Petersen, "Ent. Mitt., . p..197,. 1912 (Panorpa). . N. formosana Navas, Revue Russe d’Ent., p. 114, 1911 (Campodotecnum). . N. ophthalmica Naväs, ibid., p. 113 (Campodotecnum). C. Continental Species. 5 IN. Ccornuta n. SP. Head black; the insertion of antennae yellowish brown; rostrum yellowish brown; maxillary palpi yellowish brown, tip of apical joint black. Basal joint of antennae yellowish; the remainder of the antennae brown, becoming dark brown towards apex. Prothorax black above; front half of meso- thorax dark brown, hind part yellowish; meta- thorax yellowish with a semicircular dark brown spot at the front margin. Sides of thorax yellowish or testaceous with a few minute black dots. Legs yellowish; apex of tarsal joints dark. Claws serrate; teeth not of the same size. In the male the abdo- men castaneous above; the venter, the three termi- nalsegments and the apical half of the 6th yellow- ish brown. Hind margin of 3rd segment produ- ced in the middle above into a long, slender, cy- lindrical prolongation, a little longer than next seg- ment. Hind margin of 5th segment with two tu- 228 bercles above. Near the hind margin of 6th seg- ment two strong, raised, cylindrical, obtuse and so- mewhat divergent yellowish horns, blackish at tip; below the horns a small tubercle placed in the middle of the side margin. 7th and 8th segments of the same lenght, somewhat conical with the apex obliquely truncate above. Lower appendage of 9th segment of peculiar shape. In the middle of the inner margin a broad flap, bent down; tip rounded, bent upwards. Upper appendage with truncate apex; setae very long. Titillators deeply cleft; the branches narrow, linear and pointed. In the female the abdomen is castaneous dorsally, the venter yel- lowish; the three terminal segments reddish brown; setae black. Wings narrow at base, gradually broa- dened towards apex, which is broadly rounded. Membrane with a faint yellowish tinge; nervation pale brown; cross veins in the apical part whitish; markings pale sooty brown. Submedian band as a rule complete in forewing, narrow; median spot in forewing (absent in hindwing) extending so far that is touches the hind part of pterostigmatical band, which is forked in its lower half; apical band broad, in front connected with pterostigmatical band; in the middle of its inner margin with an obtuse prolongation. Forewing 12,5—15 mm; hindwing 11,5--13,5 mm. | Brit. Museum: 7 &, 9 ©, North Khasia Hills, Assam (Cameron leg.). , 10. N. zebrata n. sp. Head and rostrum yellowish brown; on vertex a small blackish spot, enclosing the ocelli. Rostrum long and slender; maxillary palpi yellowish brown; apex of apical joint blackish. Antennae blackish; Ist and 2nd joints yellowish. Thorax pale brown 229 above and on the sides. Abdomen blackish brown dorsally, brown ventrally; the apical segment brown; setae blackish. Legs yellowish; tip of tarsal joints brown. Claws serrate. Wings hyaline, hardly with yellowish tinge, narrow and long, gradually broade- ned towards apex, which is elliptical. Longitudinal nervures dark brown; cross veins in the apical part very pale, nearly whitish. Markings sooty brown, in form of irregular, more ox less complete cross- bands (about 8 in forewing, 6 in hindwing), con- nected in the middle of the wing. Forewing 13 mm; hindwing 12 mm. Brit. Museum: 1 9 Travancore, India(Hampson leg.). 11. N. appendiculata Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 186, 1846 (Panorpa). ID New ava ne Sp: Q Vertex black; front and rostrum yellowish brown; maxillary palpi yellowish brown, apical joint darker at tip; antennae blackish brown (ter- minal part lost), the three basal joints yellowish brown. Prothorax black with narrow yellowish brown hind margin; mesothorax blackish in its front half above; metathorax black in its front third. Sides of thorax and legs yellowish brown. Claws serrate. The basal abdominal segments blackish above with pale reddish brown hind mar- gins; the terminal segments and the venter of whole of the abdomen yellowish red-brown. Setae long, with hairs, blackish towards apex. Wings long and slender with elliptical apex, and strong reddish yellow tinge; nervation a little more inten- sely coloured. Markings dark sooty brown. No basal spot; submedian band indicated by two spots in forewing:-a small one at radial sector, near base, and a larger one on the hind margin of the wing; only the latter is present in the hindwing; margi- 17 930 nal spot narrow; pterostigmatical band broadly fur- cated in its lower half; the tip of the band does not reach the anterior margin of the wing, but runs for a short distance in apical direction below ptero- stigma; the basal margin of apical band with a wedge-shaped prolongation, directed obliquely in- wards. Forewing 19 mm; hindwing 17 mm. Mus. Berlin: 1 Q Sikkim, Septbr. 1885. When the male comes under consideration, it will perhaps be necessary to transfer the species to Lep- topanorpa. 13. N. nipalica Navas, Deutsch. Ent. Zeitschr., p. 288, 1910 (Panorpa) = Aulops suffusa Navas, Rev. Russe dient. pl 42751914, 14. N. cavaleriei Navas, Mem. Barcel., p. 417, 1908 (Pa- norpa). — 15. N. harmandi Navas, Mem. Barcel., p. 416, 1908 (Pa- norpa). 16. N. fenestrata’ Needham, Rec. Ind. Mus. III, -p. 195, 1909 (Panorpa). 17. N. sordida Needham, Rec. Ind. Mus. III, p. 196, 1909 (Panorpa). Leptopanorpa Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 187, 1875. Himanturella Enderlein, Zool. Anz., p. 392, 1910. Neopanorpa Enderlein, Notes Leyden Mus., p. 327, 1912 (nec Weele). A. Japanese Species. lt L.-ritsemae Mac Lachlan, ‚Trans. Ent Soe Fonde p.. 187, 1875. 231 Dee asrevoian Mac lachlan, Trans. Ent. "Soc. Lond, p. 188, 1875. B. Continental Species. 3. L. furcata Hardwicke, Trans. Linn. Soc. Lond., p. 132, 1825 (Panorpa). L. effusa Navas, Revue Russe d’Ent., p. 429, 1914. if C. Javanese Species. 5. L. charpentieri Burmeister, Handb. Ent. II, p. 958, 1839 (Panorpa) — Panorpa nematogaster Mac Lach- lan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 69, 1866 — Neopa- norpa linguata Naväs, Revue Russe d’Ent., p. 430, 1914. 6. L. longicauda Weele, Notes Leyden Mus., p. 11, 1909. 7. L. tubifera Enderlein, Zool. Anz., p. 392, 1910 (Hi- manturella). 8. L. jacobsoni Weele, Notes Leyden Mus., p. 10, 1909 (Panorpa). 9. L. javanica Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 186, 1840 (Panorpa). 10. L. pi Weele, Notes Leyden Mus., p. 8, 1909 (Panorpa). Panorpodes MaesEachlan, Trans. Ent: soc. Lond. p.188; 1875. A. Japanese Species. elie paradoxa] Nac Lachlan, Trans. Ent. Soc Lond., p= 1881875: 2. P. apicalis Miyake, Journ. Coll. Agr. Univ. Tokyo, p. 203, 1910 = naevia Miyake, ibid., p. 376, 1913 (nec Naväs). 3. P. naevia Naväs, Revue Russe d’Ent., p. 273, 1909 (Panorpa). lies 4 1 939 . P. decorata Mac Lachlan, Bull. Soc. Ent. Suisse, p. 405, 1887 — Panorpa limbata Navas, Revue Russe d’Ent., p. 274, 1909 — notata Navas, ibid. — sin- gularis Miyake, Journ. Coll. Agr. Univ. Tokyo, p. 204, 1910. B. American Species. . P. oregonensis Mac Lachlan, Ent. Month. Mag., p. 37, 1881. . P. carolinensis Banks, Bull. Am. Mus. Nat. Hist., p. 215, 1900. Choristinae m. Chorista Klug, Abh. Kön. Akad. Wiss., p. 101, 1836. Euphania Westwood, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 188, 1846. . Ch. australis Klug, loc. cit. Euphania luteola West- wood, loc. cit. . Ch. ruficeps Newman, Zoologist, 1850 (Panorpa). Taeniochorista Esben-Petersen, Ent. Medd. Kob. X, p. 129, 1914. . I. pallida Esben-Petersen, Ent. ’Medd., Kob, p2 29% 1914. Meropinae Enderlem Zook Anz. pr 387, 91910) Merope Newman, Ent. Mag., p. 180, 1838. . M. tuber, Newman, Ent. Mag., p. 180, 1838. Notiothauminae m. Notiothauma Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 427, 1877. | HD 01 —] 233 . N. reedi Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 427, 1877. Boreidae Mac Lachlan, Trans. Ent. Soc. Lond., p. 218, 1868. Boreus Latreille, Cuvier’s Regne Anim. V, p. 247, S25 | A. Eurasiatic Species. . B. hyemalis Linne, Syst. nat. XI, p. 915, 1767 (Pa- norpa) — Gryllus proboscideus Panzer, Faun. germ., XXVII, p. 18, 1796 = gigas Brauer, Neur. Eur., p. 17, 1876 (nom. nud.). . B. lokayi Klapälek, Bull. Int. Acad. Sci. Bohéme, p. 6, 1901 = ? tarnanii Navas, Revue Russe d’Ent., p. itis LOM: . B. westwoodi Hagen, Ent. Month. Mag., p. 132, 1866 boldyrevi Navas, Revue Russe d’Ent., p. 278, 1911. B. American Species. . B. nivoriundus Fitch, Am. Journ. Agr. V, p. 277, 1847. . B. brumalis Fitch, Am. Journ. Agr. V, p. 278, 1847. Ds calijornicus Packard, Proc. Bost: Soc. Nat. Hist, p. 408, 1871. > by unicolor ine, Bull. Sci. Lab; Den. Univ., p.. 256, 1901. Bittacidae Enderlein, Zool. Anz., p. 387. 1910. Bittacus Batreilles 0 ist] nat. (“Crust Ins.) Villy 9:20, 1805. Leptobittacus Hine, Journ. Col. Hort. Soc., p. 108, 1898. 234 Thyridates Naväs, Mem. Barcel., p. 412, 1908. Diplostigma Navas, ibid., p. 413, 1908. Haplodictyus Navas ibid., p. 413, 1908. A. Eurasiatic Species. 1. B. italicus ©. F. Müller, Man. Ins. Taur. ed. Allioni, p. 194, 1766 (Panorpa) — tipularia Fabricius, Syst. Ent. p. 314, 1775 (Panorpa) — tipuloides Schrank, Beitr. Naturg., p. 82, 1776. 2B. hägent Brauer, Abh.: z.-b.. Ges. Wiens pt GORE 1860. 3. B. indicus Walker, Cat. Neur. Brit. Mus., p. 469, 1853. 4. B. insularis n. sp. Head brown; rostrum pitchy brown towards the tip; vertex black between the ocelli. Antennae slender, dark brown; basal joint subcylindrical, glo- bular, both very stout. Prothorax pitchy brown, meso- and metathorax reddish brown. Abdomen brown. Legs slender, brown; femora, tibiae and tarsal joints with blackish tip. Wings narrow, slen- der, with rounded tips and with pale greyish brown tinge; apical margin shaded with pale sooty brown. Nervures brown. No apical cross vein in costal area. Subcostal crossvein in forewing half way be- tween origin of radial sector and its fork, in hind- wing nearest to the origin. Fork of radial sector opposite to fork of media. Cubital crossvein (i. e. that between the cubital branches) a little beyond fork of media. No crossvein between Cu? and 1A; the latter joins the hind margin far before fork of media and a little beyond origin of radial sector. Pterostigma subrectangular, connected with radial sector by two crossveins. A few bristles on hind margin of wings near base. Forewing 15 mm; hindwing 18 mm. Brit. Mus.; 1 Q Ceylon, 29. XI 1908. 235 9. B. latipennis Gerstaecker, Mitt. nat. Ver. Neuv. Rüg., Dol. 11885. 6. B. sinensis Walker, Cat. Neur. Brit. Mus., p. 469, 1853 guaternipunctatus Enderlein, Zool. Anz., DO 1910 strategus Navas, Bull. Mus. d Hist. nat. Paris, p. 442, 1913. eB mrasiilli Navas, Bull. Mus, Hist. nat.” Paris, 2.2 2.223009 66 skimlede Zygene- larver og -pupper — - , 2%: 48. SENER: 02.0, 0. == = Jh. 23 skimlede Hvepse- og Ellepuppen. . — = %. PS) tomte ESS = - %. En afsluttende Tur senere paa Aaret viste imidlertid, at en Del Kokoner var oversete i Sommerens høje Gres. De oversetes Antal ansloges til ca. 10 %. Hvis dette Antal fordeles ligeligt paa de nævnte Grupper maa der altsaa paa Pladsen have været ialt: 3415 Imagines. 1116 Hvepse. 53 Fluer. 73 skimlede Zygenelarver- og pupper. 24 skimlede Hvepsepupper. 14 tomte Kokoner. 1 skimlet Fluepuppe. ialt 4696 Kokoner. Som en Stikprove skal nevnes, at 100 Kokoner indsamlede rundt paa hele Pladsen gav 74 Imag., 20 Hvepse, 2 Fluer og 4 skimlede Imag., andre 100 gav 76 Imag., 23 Hvepse og 1 Flue og 107 gav 66 Imag., 34 Hvepse, 3 Fluer, 3 skimlede Hvepse og 1 skimlet Imag. Variationer indenfor selv et mindre Antal var der saaledes ikke mange af. Fluerne var ligesom i Dyrehaven Tachina larvarum L., medens Hvepsen var en stor Ichneumon. wo won 277 Fluerne havde altsaa paa denne Lokalitet en ringe Betyd- ning for Zygenerne, og Hvepsene var lige saa lidt som i Dyrehaven meget talrige. Skimmelsvampene spillede slet ingen Rolle for de voksne og indspundne Larver. Under mine Besøg paa Lokaliteten forsøgte jeg ogsaa at skaffe et Overblik over Zygæneæggene og deres Snyl- tere. Paa Pladsen voksede en Mængde Kløver, 7rifolium medium L., der var Larvernes Foderplante. Desuden stod der 4—5. Smaabirke, ca. 3 m høje, og de to Sider var begrænset af Hojskovens Slaaenbuske. En Eftersogning paa de lave Planter viste nu, at baade Kløverbladene og de andre Planters Blade var stærkt belagte med Æg paa deres Underside. Smaabirkene var ligeledes fulde af Æg. Naar jeg lagde mig paa Ryggen inde under det største af Træerne og saa op paa Bladene, vrimlede det i den Grad med Æg, at det næsten var umuligt at finde et af de nederste Blade, som ikke havde mindst én Ægbunke, men der var ogsaa Æg paa Blade, der sad højere oppe end en voksen Mands Højde. Slaaenbuskene langs Græn- serne havde ogsaa faaet deres rigelige Part, navnlig paa de nederste Blade. Æggene var anbragt i Bunker med et noget forskelligt Antal; af det indsamlede Materiale blev en Del Bunker talt, det mindste Antal i en Bunke var 13, det største 140. Den zoologiske Litteratur indeholder mig bekendt intet om Zygænernes Æglægning og navnlig intet om, hvor- mange Æg en Hun lægger. I en af de indsamlede Ko- koner laa imidlertid en fuldt udfarvet, men død Hun, der var fuld af Æg. Deres Antal var 306. Hvis der nu paa Pladsen har været 3400 Imagines, og Halvdelen har været Hunner, hvad der sikkert ikke er for højt sat, naar man erindrer, at Insekthunnerne som oftest er mere talrige end Hannerne, saa maa der altsaa have været 1700 Hun- ner, der lagde Ag. 300 Ag for hver giver 510,000. Jeg indsamlede ialt 760 Portioner og for at faa lidt Begreb om Antallet, talte jeg de enkelte Æg i 100 Portioner. An- 20 278 tallet var: 60, 46, 29, 32, 45, 18, 38, 36, 40, 59, 55, 13, 28, 70, 14, 22, 50, 42, 64, 85, 18, ‘38, 38, 40, 507 100; 67; 37, 48, 37, 34, 49, 102,.84) 54, 55, 75,.27,.40, 37.202,22; 50,:.37,:7.1, 71, 34, 55, .32,.70, 82,-42,.94, 32, 30215, 39 11,.89, 28, 36, 30, :63,.112, 112, 82, 53) 30, 2172929 65,.32, 36, 51,47, 69, 37, 75, 92, -74,. 61, 08) 63; 36, 32 29, 47, 57, 74, 44, 51, 47, 54, 40, 45, 44, 34, 33, 42, ialt 5009 Æg. 100 andre Portioner gav 5004 Æg. Middel- tallet for begge Tellinger var altsaa næsten ens og næsten nøjagtig 50, og der skulde følgelig paa Pladsen have været ca. 10,000 Portioner, et Tal som jeg ingenlunde anser for at være for højt. Af de hjembragte Æg var 33 Portioner skimlede. Baade disse 33 Portioner og Resten af Æg- gene var alle stukne af Snyltehvepsen 7elenomus zygaenae Kieffer. Og et indgaaende Eftersyn, der varede 1 flere Timer, gav til Resultat, at det var umuligt at finde en eneste Portion, som var undgaaet Snylteren. Af de 760 hjembragte Portioner (+ 33 skimlede Portioner) klække- des ialt ca. 36,000 Hvepse og ca. 30 Zyganelarver. Der fand- tes nemlig hist og her i enkelte Bunker et enligt Æg, som Hvepsen ikke havde faaet fat i. Det var let kende- ligt, fordi det vedblev at vere gult midt mellem alle de sorte. Enkelte gule Æg gav dog ingen Zygenelarver; formodentlig har Hvepsen stukket det, men Hvepselarven er ikke kommet til Udvikling, medens Æggets Klekning alligevel var umuliggjort. — Naturligvis vrimlede det overalt paa Pladsen med Hvepse; paa de ikke klekkede Portioner sad talrige Hanner, der gjensynligt afventede Fremkomsten af flere Hunner. Saavidt jeg kan se, er kun ca. 1 pro mille af Zygeneeggene undsluppet Odeleggel- sen, og den kommende Sommer skulde folgelig kun give nogle faa Hundrede Larver, saa at Pladsen atter igen vil vere beboet af et i Forhold til sin Storrelse rimeligt An- tal Sommerfugle. Snylterne vil i saa Fald ogsaa her have ødelagt Forholdene for sig selv, de fleste maa gaa til Grunde uden at faa lagt Æg. Det maa maaske være til- 279 ladt at henlede Opmerksomheden paa det Insektliv, der rorer sig paa saadanne begransede Pletter. En lille aa- ben Plads i en Skov med høje Træer til alle Sider, eller en lille ophøjet Ø paa et oversvømmet Engdrag med en stor Sø og Hojskov til Grænser er ikke meget anderledes stillede end en eller anden lille Ø i Verdenshavet, hvad Til- og Afgang af Dyr angaar, navnlig hvis Arterne er saa tungt bevegelige som Zygener er. Der vil paa saa- danne begrensede Steder kunne blive Anledning til Ud- vikling af saadanne Katastrofer, som de to, jeg har haft Lejlighed til at iagttage. Jeg tror, at det vilde kunne be- tale sig for navnlig de Entomologer, der har biologiske Interesser, at holde Oje med saadanne Steder. 20* Über dänische Chironomiden. Von Prof. Dr. J. J. Kieffer (Bitsch). Im Museum von Kopenhagen befindet sich eine An- zahl von Chironomiden, die Meinert, durch Zucht, aus Larven oder Nymphen erhalten hat. Dieselben wurden mir von Herrn Dr. Thienemann zur Bestimmung zu- gesandt. Leider war die ursprüngliche Färbung dieser Tiere nicht mit Sicherheit festzustellen, da alle Exemplare, seit vielen Jahren, in Alkohol aufbewahrt sind und dadurch eine blassere Farbe angenommen haben. Folgende Ar- beit enthält das Ergebnis meiner Untersuchungen. A. Culicoidinae. Forcipomyia danica n. sp. SQ. Braun, Beine weisslich. Augen bogig, oben um etwas weniger als ihre Breite voneinander getrennt. End- glied der Palpen kürzer als das 3., mit diesem breit zu- sammenstossend, kaum dobbelt so lang wie dick, so lang wie das 1., am Ende breit abgerundet, 2. Glied etwas länger als das 3. und 4. zusammen, im distalen 4 fast dünner als das 3, beim Q in den proximalen $ medial stark bogig erweitert, 3 mal so breit wie distal, beim ¢ in der proximalen Hälfte schwach erweitert, fast doppelt so breit wie in der distalen, mit einem eirunden Sinnes- organ. Antenne 14-gliedrig, 2.— 10. Glied beim 5 ziem- lich kuglig, mit einem queren Hals, die 4 Endglieder 281 verlängert, 11.—13. am Grunde kuglig verdickt und mit einem langen Haarwirtel, im übrigen walzenrund, das 11. so lang wie die 4 vorhergehenden zusammen, fast um die Hälfte länger als das 12., dieses fast 14 mal so lang wie das 13., Endglied länger als das 13., aber kürzer als das 12., etwas dicker als die vorhergehenden, walzenrund, mit zerstreuten, wenig langen Haaren, am Ende mit einem Griffe. Beim Q sind die 5 Endglieder der Antenne ver- langert und zusammen so Jang wie das 2.—9. mitein- ander, 2.—9. spitz eirund, Haarwirtel wenig länger als die dünnen Tastborsten, 10.—14. fast walzenrund, distal allmählich kaum verschmälert, ziemlich gleichlang, ohne Tastborsten, 10. um die Hälfte länger als das 9., mit einem langen Haarwirtel am Grunde und mit zerstreuten, weniger langen Haaren, die folgenden gestaltet wie das 10., ausgenommen das Endglied, dem der Haarwirtel fehlt und das am Distalende einen Griffel trägt. Meso- notum feinhaarig. Flügel mit anliegenden Haaren, Cubi- talis die Mitte nicht erreichend, mit der Radialis 2 gleich- lange Zellen bildend, deren proximale sehr schmal und kaum sichtbar ist, Discoidalis wenig distal von der Quer- ader gegabelt, Gabelung der Posticalis gegenüber der Mitte der Cubitalis liegend. Die 4 hinteren Beine mit langen, aufrechten Haaren, Metatarsus am Mittelbein deut- lich kürzer als das 2. Glied, am Hinterbein so lang wie das 2. Glied oder kaum kürzer, Empodium so lang wie die Krallen. Endglieder der Zange schlank, gleichdünn, nur am Ende zugespitzt, fast kahl und fast gerade. La- mellen des Q mit sehr langen Haaren, diese mehrmals so lang wie die Breite der Lamellen. — L. Z 3,2 mm, Q 2,2 mm. — Dänemark. Forcipomyia Meinerti n. sp. J9. Braun, Beine hell. Augen oben fast zusammen- stossend (SQ), nur bei starker Vergrösserung erscheinen sie durch eine feine Linie getrennt. Endglied der Palpen 282 kürzer als das 3. und mit diesen breit zusammenstossend, doppelt so lang wie dick, am Ende breit abgerundet, 1. Glied so lang wie das 3., 2. etwas länger als das 3. und 4. zusammen, beim I fast in der proximalen Hälfte me- dial allmählich erweitert, mit einem elliptischen Sinnes- organ, doppelt so dick wie in der distalen Hälfte, diese wenig dünner als das 3. Glied, beim Q ist das 2. Glied noch stärker erweitert als beim 3, 3 mal so dick wie das dünne distale 4, dieses kaum länglich. Antenne 14- gliedrig, beim & sind die Glieder 2—10 quer, mit einem exzentrischen länglichen Hals, am 10. Glied ist der Hals doppelt so lang wie dick, deutlich länger als das Glied, die 4 Endglieder sind verlängert, das 11. ist gestaltet wie das 10. und mit dem anliegenden Federbusch ge- ziert wie der des 10. Gliedes, 12..Glied 2 so lang wie dieses, der exzentrische Hals ist aber 4 mal so lang wie das 11. und anders gestaltet, nämlich lang walzenrund, am Grunde kuglig verdickt und mit einem Haarwirtel, dessen Haare ungleich lang sind, die längeren nämlich 3 mal so lang wie die auf der anderen Seite entspringen- den kürzeren, 13. dicker als das 12. und 2 so lang wie dieses, ziemlich walzenrund, ohne Wirtel, aber mit zer- streuten, wenig langen Haaren, distal schwach verschmä- lert, 14. Glied gestaltet wie das 13., aber etwas länger und am Ende mit einem Griffel. Beim 9 ist das 2. und 3. Antennenglied kuglig, mit einem queren Hals, die fol- gende bis zum 9. eirund bis spitzeirund, 8. und 9. fast doppelt so lang wie dick, die 2 Tastborsten dick, schwach bogig, etwa 2 so lang wie die Wirtelhaare, die 5 End- glieder verlängert, ohne Tastborsten und ohne Haarwir- tel, mit zerstreuten, mässig langen Haaren, ziemlich gleich untereinander, walzenrund, distal allmählich schwach ver- schmälert, ein jedes um die Hälfte länger als das 9., End- glied ohne Griffel. Flügel haarig, Cubitalis fast die Mitte erreichend, in der proximalen Hälfte mit der Radialis verwachsen, Gabelung der Posticalis gegenüber der Mün- dung der Radialis. Beine mit langen Haaren, Metatarsus 283 am Vorderbein so lang wie das 2. Glied, am Hinterbein etwas kürzer als das 2., 4. etwas länger als das 5., Em- podium wie gewöhnlich. Endglieder der Zange schlank, gerade, kaum feinhaarig, gleichdünn, im distalen 4 all- mählich zugespitzt, Lamelle breit, mit parallelen Seiten- rändern, so lang wie die Grundglieder, hinten an jeder Ecke lappenartig vorgezogen. — L. 2 mm. Forcipomyia murina Winn. IQ. Augen oben nur durch eine feine Linie von- einander getrennt (SQ). Beim Q ist das 2. Palpenglied in der proximalen Hälfte stark verdickt, so lang wie das 3. und 4. zusammen. Beim & sind die 4 Endglieder der Antenne verlängert, jedes etwa 4 mal so lang wie das 10. 11.—13. walzenrund, proximal kuglig verdickt und mit einem Haarwirtel, am 11. ist der walzenförmige dünne Teil etwas exzentrisch. Beim Q sind die Glieder 2—9 zusammen deutlich länger als die 5 Endglieder, zuerst kuglig, dann eirund, mit dünnen Tastborsten, Haar- wirtel wenig länger als die Tastborsten, die 5 Endglieder nur wenig länger als die vorhergehenden und fast ebenso gestaltet, aber ohne Tastborsten. Endglieder der Zange anders gestaltet als bei den 2 vorigen Arten, in der pro- ximalen Hälfte gerade und verdickt, in der distalen plötz- lich stark verschmälert, nur 4 so dick wie proximal und bogig gekrümmt. — L. 2,5—3 mm. Forcipomyia bipunctata L. J. Meinert glaubte die Linne’sche Tipula bipunctata in diesem Tier erkennen zu können. Demnach wären die Merkmale: „Schwarz, Schwinger weiss, Antenne auch der Federbusch des 5 schwarzbraun, Beine pechbraun, Tibien lateral langhaarig, Tarsen weisshaarig, Thorax fein gelb- haarig, Flügel dicht grauhaarig, mit einem weissen Punkt in der Mitte des Vorderrandes. L. 22 mm.“ Die im Alkohol aufbewahrten Tiere erscheinen weisslich, Thorax braun, Schwinger weiss, Abdomen mit breiten, braunen 984 Querbinden. Augen oben nur durch eine feine Linie ge- trennt. Palpen und Antenne wie bei F. danica. Fiügel haarig, Cubitalis die Mitte überragend. Beine lang be- haart, Metatarsus an den 4 vorderen Beinen etwas kürzer als das 2. Glied, an den 2 Hinterbeinen fast nur halb so lang wie das 2. Glied, 4. Glied an allen Tarsen länger als das 5., Krallen stark bogig, fast sichelförmig, so lang wie das Empodium. Zange wie bei F. danica. — L.3 mm. Psilohelca n. g. Auge feinhaarig. Flügel unbehaart, mit 2 Radialzel- len. Krallen mit einem kleinen Zahn am Grunde, we- nigstens beim Q. Empodium äusserst klein, kaum sicht- bar. Type: Ceratopogon candidatus Winn. Culicoides Meinerti n. sp. 39. Braun, Thorax und Scapus dunkler, Schwinger und Beine weiss oder weisslich. Augen kahl, beim & oben um ihre Endbreite getrennt, beim Q nur um 4 ihrer Endbreite getrennt. Endglied der Palpen kürzer als das 3., fast doppelt so lang wie dick, am Ende breit abgerundet, 1. Glied so lang wie das 3. und 4. zusam- men, wenig kürzer als das 2., dieses beim Q medial stark erweitert, fast 3 mal so breit wie das 3., am äussersten Distalende etwas verschmälert, beim & nicht verdickt, Antenne 14-gliedrig, 2:—11. Glied beim © zusammen deutlich länger als die 3 verlängerten Endglieder, all- mählich verlängert, zuerst eirund, dann doppelt so lang wie dick, 10. und 11. fast walzenrund, mit dem anliegen- den Federbusch wie die vorigen, 24 mal so lang wie dick, 12. mehr als doppelt so lang wie das Il, am Grunde kuglig verdickt und mit einem langen aus- gebreiteten Haarwirtel, sonst walzenrund, mit einigen mässig langen Haaren und einem fast queren Hals, 13. Glied gestaltet wie das 12. aber etwas kürzer und dicker, 14. kürzer als das 13. und etwas dicker, vom Grunde > Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Ti- den af: Ingenior Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nesttfor- mand. Ekspeditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- ter og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Norre Farimags- gade 54 — Redaktør. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, I Indskud betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- lelser“ gratis. Redaktøren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, særlig mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. - Ånnoncer. : (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg af Insekter, entomologiske Bøger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) Til Brug til en Fortegnelse over danske Microlepidoptera beder jeg Samlere venligst tilstille mig en Liste over deres Fund og deri angive Findested, Tid og Hyppighed, samt hvad der ellers kan have Interesse. CS Larsen: Ads. Hr. 1. 1.Earsen. Faaborg. Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsværksted. ; | P. Brock & Co. _ Frederiksberggade 38. Telefon 5631. København. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. A. Klöcker, Frederiksberg Alle 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning onskes. Esben Petersen, Silkebore Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse til Sekretæren kunne kobe Ryes Billefortegnelse for 50 Øre = orto: Pris Kr. 4,00. Kroyers Bogtrykkeri — Lyngby SR Rn FERNE za RT en ses RR as le oe i Se RES As zone NR | He RER . mn A an € ” é Net © ’ > ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. PN TIENDE BIND. SYVENDE HEFTE. ‘ Indhold. J. J. Kieffer: Über dänische Chironomiden (forts.) ... . pag. Victor Hansen: Danske Snudebiller. II. Slægten Dory- Los Step ig Se ee A ee oe = Oluf Jacobsen: Fortegnelse over danske Cicader..... — Victor Hansen: Trachyphloeus angustisetulus. n. sp... — Anmeldelser re On Nae Cesena — Chr. Engelhart: Johan P. Johansen. Nekrolog ..... — EntomoloeiskEorenina Narr mar. een — Fortegnelse over Entomologisk Forenings Medlemmer 1915 — KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. 285 208 317 329 332 Som 339 346 HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1915, BEE Zi i 285 aus allmählich verschmälert, mit zerstreuten Haaren, ohne Haarwirtel noch Griffel; beim © sind die 5 Endelieder verlangert und zusammen deutlich langer als die 8 vor- gehenden zusammen, 2.—9. ziemlich walzenrund, das 9. doppelt so lang wie dick, 10.—14. fast walzenrund, distal allmählich schmaler, das 10. um die Hälfte länger als das 9., dem 11. gleich, 12. länger als das 11., wenig kür- zer als das 13., dieses kürzer als das zugespitzte Endglied. Flügel behaart, wie bei Forcipomyia (SQ), Cubitalis das Enddrittel erreichend, die 2 Radialzellen sehr schmal. Vorderer Metatarsus des @ länger als das 2. Glied, 4. ventral herzförmich, seitlich gesehen schräg abgestutzt, kürzer als das 5., kaum länglich, Empodium sehr kurz, kaum sichtbar. Endglieder der Zange lang, fast gerade, fast bis zur Mitte keglig verdickt, feinhaarig und mit eini- gen sehr langen Haaren, distale Hälfte nicht halb so dick wie der Grund, etwa gleichdünn, kahl, Distalende kaum dicker, Lamelle fast länger als die Grundglieder, mit pa- rallelen Seitenrändern, hinten an jeder Ecke mit einem schmalen, länglichen Fortsatz, ventral wenig vor dem Hinterende, mit 2 genäherten, kleinen, eirunden und fein- haarigen Läppchen; untere Lamelle spitz eirund, nicht habe soslange wie die Grüundglieder. — 1. & 2mm, 725 mm. Palpomyia spinosissima n. sp. Q. Braun, Thorax dunkler, dorsal noch dunkler, Schwin- ger und Beine weisslich, Kniee, distale Hälfte des hinte- ren Femur, proximale Hälfte und Distalende der hinteren Tibia braun. Augen um etwas weniger als ihre Endbreite oben getrennt. Mund lang, 3 so lang wie die Höhe des Kopfes. Das 2. Palpenglied etwas länger als das 3., die- ses kurz, kaum kürzer als das stumpfe Endglied, dieses mit 3 langen Borsten am Distalende. Antenne 14 gliedrig, die 5 Endglieder verlängert, zusammen doppelt so lang wie das 2.—9. miteinander, diese ziemlich walzenrund, 21 286 das 9. fast 3 mal so lang wie dick, 10. am Grunde kaum etwas verdickt, 3 mal so lang wie das9., mit einem proxi- malen Haarwirtel, wie dieses, und mit zerstreuten, weniger langen Haaren, 11.—13. dem 10. gleich, 14. etwas kürzer, stumpf, ohne Griffel. Flügel mit mikroskopischen Bor- sten, Cubitalis das Endviertel erreichend, doppelt so lang wie die Radialis, von der Costalis nicht überragt, proxi- maler Abschnitt der Radialis 14 mal so lang wie der di- stale, Discoidalis gegenüber der Querader gegabelt, Porti- calis gegenüber der Mitte der Radialis gegabelt. Vorde- res Femur mit 16 schwarzen Dornen in seiner distalen Hälfte, mittleres Femur am Distalende mit 3, und hinte- res Femur am Distalende mit 4 lateralen schwarzen Dor- nen, vorderer und mittlerer Tarsus unbewehrt am Hinter- bein ist der Metatarsus so lang wie die 4 folgenden Glieder zusammen, 4. Glied wenig länglich, distal schräg abgestutzt, nicht halb so lang wie das dünnere 5., dieses so lang wie das 3. und 4. zusammen, schwach bogig, ventral mit 2 Paar schwarzer, bogiger Dornen im di- stalen Drittel und 3 Paar kürzerer, gerader, glashellen Stacheln, Krallen gross, halb so lang wie das 5. Tarsen- glied und, wie alle übrigen Krallen, am Grunde der Me- dialseite mit einem kleinen, wenig sichtbaren Zahn, Em- podium fehlend. — L. 4,5 mm. Palpomyia bispinosa n. sp. 39. Kopf, Thorax, ein Ring vor dem Distalende des hinteren Femur, ein anderer nahe am Proximalende der hinteren Tibia dunkelbraun, das übrige hell. Augen oben durch eine feine Linie getrennt (SQ). Die 3 Endglieder des Palpus ziemlich gleich, 3—4 mal so lang wie dick, das 2. auch beim Q nicht verdickt. Antenne 14 gliedrig, die 4 Endglieder beim S verlängert, ziemlich gleich, walzenrund wie die vorigen, 2.—10. langlich, das 10. mehr als doppelt so lang wie dick, 11. fast um die Hälfte länger als das 10., wenig kürzer als das 12., Haare zer- 387 streut und mässig lang, 14 ohne Griffel; beim 9 sind die 5 Endglieder verlängert und zusammen doppelt so lang wie das 2.—9. miteinander, das 9. wenigstens 3 mal so lang wie dick, ziemlich walzenrund, wie die übrigen, 10. 3 mal so lang wie das 9., dem 11. gleich, jedes der 3 folgenden um 4 länger als das 10., Haare zerstreut und ziemlich lang. Mesonotum feinhaarig. Scutellum mit 6 dicken Borsten, Flügel kahl, Cubitalis wenigstens das End- viertel erreichend, von der Costalis nicht überragt, distale Radialzelle doppelt so lang wie die proximale, Radialis im distalen Drittel mit der Cubitalis punktförmig vereinigt, - Discoidalis proximal von der Querader gegabelt, Portica- lis kaum distal von der Querader gegabelt. Femora, Tarsen und Krallen unbewehrt beim S. Beim Q hat das vordere und mittlere Femur, im distalen Drittel, 2 schwarze Dornen, hinteres Femur mit 1 schwarzen Dorn, die 4 vorderen Tarsen unbewehrt, am hinteren Tarsus ist das 1. Glied doppelt so lang wie das 2, 3. nicht halb. so lang wie das 2, um die Hälfte länger als das 4., dieses wenig länglich, distal schräg abgestutzt, nicht halb so lang wie das dünnere, bogige Endglied, distales Drittel des End- gliedes mit 5 Paar kräftiger, schwach bogiger Stacheln, Krallen fast halb. so lang wie das 5. Tarsenglied, am Grunde medial mit einem kleinen Zahn; ohne Empodium. Endglieder der Zange wenig lang, am Proximalende fast so dick wie das Grundglied, feinhaarig, mit einigen zer- streuten etwas längeren Haaren, allmählich an Dicke ab- nehmend, schwach bogig, stumpf. — L. $ 3mm, Q 4mm. Mit P. Zibialis nahe verwandt, bei diesem haben aber alle Beine das 5. Tarsenglied mit Stacheln bewaffnet. Die Färbung wird wohl sein wie bei P. circumdata Stg., mit dem dieses Tier von Meinert verwechselt worden ist. Palpomyia microcera n. sp. &. Braun, Abdomen heller, Schwinger und Beine weiss oder weisslich. Augen oben getrennt. Antenne 212 288 kurz, 14 gliedrig, mit schwachem Federbusch, die Glieder allmählich verlängert, 9. ellipsoidal und doppelt so lang wie dick, 10. fast walzenrund, kaum länger als das 9., wenig kürzer als das 11., dieses walzenrund wie die fol- genden, kaum kürzer als das 13., 24 mal so lang wie dick, 12 fast 14 mal so lang wie das 11., 14. dem 13. gleich, stumpf, ohne Griffel. Cubitalis das 2. Drittel we- nig überragend, von der Costalis nicht überragt, distale Radialzelle doppelt so lang wie die proximale, Discoida- lis gegenüber der Querader gegabelt, Gabelung der Po- sticalis kaum distal von der Querader. Beine gestaltet wie beim & von P. bispinosa. Endglieder der Zange kahl, gelb, bogig, proximal so dick wie die Grundglieder, bis zur Mitte allmählich verschmälert und medial von einer glashellen Lamelle gerandet, distale Hälfte gleich- dünn, nicht halb so dick wie das Proximalende, Distal- ende abgerundet, mit einem kleinen, weissen, medialen Zahn und 3 kleinen Borsten, Lamelle so lang wie die Grundglieder, tief 2 spaltig, die Lappen länglich. — Ee 32mm. Palpomyia nitida Macquart. 39. Dunkel, Abdomen heller, Schwinger und Beine weisslich. Augen beim Q oben durch eine Linie ge- trennt. Palpenglieder nicht verdickt, auch nicht beim 9, Endglied beim Q so lang wie das 2., mit 3 kräftigen di- stalen Borsten, deutlich länger als das 3., dieses 3 mal so lang wie dick. Antenne 14 gliedrig, mit 4 verlänger- ten Endgliedern, 2.—10. länglich, lang ellipsoidal, das 10. etwas mehr als doppelt so lang wie dick, mit angedrück- tem Federbusch wie die vorhergehenden, 11.— 14. allmäh- lich verlängert, walzenrund, mit zerstreuten Haaren, das 11. um 4 länger als das 10., das 14. gut 2} mal so lang wie das 11., distal allmählich verschmälert, ohne Oriffel; Antenne des Q mit 5 verlängerten Endgliedern, diese zusammen um + länger als das 2.—9. miteinander, 2.—9. 289 länglich, ziemlich walzenrund, kaum etwas dicker in der Mitte, 8. und 9. fast 3 mal so lang wie dick, zerstreut haarig, 10. fast doppelt so lang wie das 9., walzenrund und zerstreut behaart, wie die folgenden; 11. und 12. dem 10. oleich, 19. langer als ‘das 12. kürzer als das Endglied. Flügel mikroskopisch fein beborstet, Cubitalis das Enddrittel erreichend, 2. Radialzelle fast 3 mal so lang wie die proximale, Discoidalis und Porticalis gegen- über der Querader gegabelt. Femora unbewehrt (SQ), 4. Tarsenglied verdickt, herzförmig, nicht länger als dick, distal schräg abgestutzt, 5. dünn, 3 mal so lang wie das 4, beim Q an allen Tarsen ventral mit 5 Paar langer Stacheln, diese bedeutend länger als die Dicke des Glie- des, nicht bogig, alle Krallen beim Q stark verlängert, 2 so lang wie das Tarsenglied, am Grunde mit einer klei- nen, lateralen Nebenkralle; beim & ist das 5. Glied un- bewehrt, Krallen klein und einfach. Zange des ausser- ordentlich lang und dadurch von allen verwandten Arten zu erkennen, 4 der Länge des Abdomen einnehmend, Grundglieder schmal, parallel, 34 mal so lang wie die Endglieder, diese bogig, kahl, fast bis zur Mitte so breit wie das Ende der Grundglieder, dann medial bogig aus- geschnitten und bis zum Ende sehrschmal; Lamelle kaum kürzer als die Grundglieder, linealisch, nur am Grunde allmählich erweitert, feinhaarig, hinten kurz 2 lappig. — IL Gy 3 mm, Or4- mm. Palpomyia breviforceps n. sp. 3. Dunkel; Palpen, Antennen und Beine heller, Schwinger weiss, Distalende der 4 vorderen Tibien, distales Drittel der 4 hinteren Femora, hintere Tibia ausgenom- men der Mitte, braun bis schwarz, beim 9, Beine des & einfarbig. Augen beim Q um ihre Endbreite oben ge- trennt. Antenne 14 gliedrig, 3. Glied beim 5 14 mal so lang wie dick, die folgenden allmählich verlängert, walzenrund, 10. mehr als doppelt so lang wie dick, 11, 290 fast um die Hälfte länger als das 10, 12. mehr als 11 mal so lang wie das 11., 13. dem 14. gleich, 13 mal so lang wie das 12., Behaaring zerstreut und mässig lang; beim Q ist das 2. Glied fast doppelt so lang wie das 3., dieses mehr als doppelt so lang wie dick, die folgenden allmählich verlängert, 9. mehr als 3 mal so lang wie dick, die 5 Endglieder stark verlängert, zusammen 4 länger als das 2.—9. miteinander, allmählich länger werdend, das 10. um die Hälfte länger als das 9., 14. um die Hälfte länger als das 10., alle walzenrund, Haare mehr als 2 mal so lang wie die Dicke der Glieder. Flügel weisslich, mi- kroskopisch fein beborstet, distale Radialzelle 2 mal so lang wie die proximale, Cubitalis wenig mehr als dop- pelt so lang wie die Radialis, das Endwirtel erreichend, von der Costalis nicht überragt, Discoidalis proximal von der Querader gegabelt, Porticalis proximal von der Mitte der Radialis gegabelt. Vorderbein beim Q deutlich kür- zer als die übrigen, Hinterbein am längsten, alle Femora unbedornt, Femur der 4 hinteren Beine distal kaum ver- dickt, vordere Tibia 3 mal so lang wie der Metatarsus, hintere Tibia etwas kürzer als das Femur oder der Tar- sus, kaum 2 mal so lang wie der Metatarsus, dieser so lang wie die 4 folgenden Glieder zusammen; an allen Tarsen ist das 4. Glied distal schräg abgestutzt, so dick wie lang, das 5. 3 mal so lang wie das 4., aber dünner, ventral mit 3 Langsreihen von je 4 oder 5 dicken, schwar- zen, stumpfen und geraden Stacheln, diese viel länger als die Dicke des Gliedes, Krallen 2 so lang wie das Tarsen- glied, am Grunde mit einer kurzen, lateralen Nebenkralle, ohne Empodium. Beine des $ weniger lang, 5. Tarsen- glied unbewehrt, sonst gestaltet wie beim Q, ebenso auch das4 Glied, Krailen klein und einfach. Abdomen im vorde- ren Drittel allmählich nach vorn verschmälert. Endglieder der Zange schwach bogig, fast gleichbreit, proximal kaum dicker, überall feinhaarig, Lamelle sehr lang, die Mitte der Endglieder erreichend, hinten 3 lappig, mittlerer Lap- 291 pen quer, sehr breit, abgerundet, die lateralen nur 4 so breit, länglich. — L. 4 mm. Bezzia danica n. sp. $Q. Braun, Scapus und Thorax dunkler, Antenne nnd Beine hell. Augen oben um ihre Endbreite getrennt (39). Palpenglieder des 3 nicht verdickt, 4. Glied mit 3 kräftigen, distalen Borsten, kaum kürzer als das 2., län- ger als das vorletzte. Antenne 14 gliedrig, beim ($ mit 4 kaum verlängerten Endgliedern, 2.—11. Glied zusammen länger als die 4 Endglider miteinander, 3.— 10. ziemlich gleich, allmählich kaum länger, 11. fast 3 mal so lang wie dick um + länger als das 10., wenig kürzer als das 12., 12.— 14. etwas dicker als die vorhergehenden, ziem- lich gleich, Endglied allmählich zugespitzt, ohne Griffel, alle walzenrund; 2.—9. Glied beim Q zusammen kürzer als die 5 verlängerten Endglieder miteinander, alle walzenrund, 2.—9. wenigstens doppelt so lang wie dick, 10.— 14. ziem- lich gleich, jedes 14 mal so lang wie das 9., 14. am Ende stumpf. Mesonotum feinhaarig. Scutellum mit 6 kräftigen gelben Borsten, Flügel fein punktiert, unbeborstet, Cubita- lis 24 mal so lang wie die Radialis, von der Costalis we- nig überragt, Discoidalis kaum proximal von der Querader gegabelt, Gabelung der Porticalis kaum distal von der (Juerader. Femora und Endglied der Tarsen beim S un- bewehrt, Krallen klein und einfach; vorderes Femur des 9 im distalen Drittel mit 3 schwarzen Dornen, die übrigen Fe- mora unbedornt, hinterer Metatarsus mehr als doppelt so lang wie das 2. Glied, 3. nicht halb so lang wie das 2., doppelt so lang wie dick, 4. kaum länglich, Distal schräg abgestutzt, 5. wenigstens 2 mal so lang wie das 4. und dünner, bogig, an allen Tarsen unbewehrt, Krallen lang, fast halb so lang wie das Tarsenglied, am Medialrande unten mit einem kleinen, wenig sichtbaren Zahn. End- glieder der Zange bogig, fast gleichdünn, proximal kaum dicker, feinhaarig und mit einzelnen längeren Haaren. — LS min, OG SØ im 292 Bezzia bidentata Kieff. Y Augen oben nur durch eine Linie getrennt. Antenne 14. gliedrig, mit 5 verlängerten Endgliedern, 2.—9. Glied walzenrund wie die folgenden, 2.—3. mal so lang wie dick, 10.—14. jedes mehr als doppelt so lang wie das 9., zerstreut haarig. Cubitalis 24--3 mal so lang wie die Radialis, Discoidalis gegenüber der Querader gegabelt, Gabelung der Porticalis kaum distal von der Querader. Vorderes Femur in der distalen Hälfte mit 2 oder 3 Dor- nen, die übrigen Femora sowie das Englied aller Tarsen unbewehrt, 4. und 5. Tarsenglied sowie Krallen wie beim Y von voriger Art. — L. 4 mm. B. Chironominae. Chironomus Meinerti n. sp. 4Q. Von Meinert für C. plumosus L. gehalten, somit ist die Färburg wie bei dieser Art. Antenne des ¢ 12 gliedrig, 2.—11. Glied stark quer, 12. 3—4 mal so lang wie die 10 vorhergehenden zusammen. Antenne des Q 6 gliedrig, 3.—5. Glied spindelförmig, Stiel kaum quer, Hals 2 mal so lang wie dick, 6. Glied 24 mal so lang wie das 5., Distalende kaum verschmälert. Vorderer Me- tatarsus: beim 3 4 oder 4 länger als die Tibia,. Vorder- tarsus kurz bebartet. Haare doppelt so lang wie die Dicke der Glieder. Endglieder der Zange medial gerade, lateral stark bogig in mehr als dem distalen Drittel verschmälert und kahl, mit 5—6 langen, gereihten, steifen Borsten am Medialrande, obere Anhänge fast gerade, schmal, in der Mitte etwas breiter, am Ende zugespitzt, die Grundglieder kaum überrägend; untere Anhänge die Mitte der End- glieder erreichend, linealisch, mehr als doppelt so breit wie die Mitte der. oberen. — L. d 7-9 mm. Q 9—9,5 mm. Chironomus trifilis n. sp. © Blassgelb; 3 verkürzte Rückenbinden, Metanotum und Mesosternum dottergelb. Palpen lang. Antenne 6 293 gliedrig, 2. Glied lang, in der Mitte eingeschnürt, 3.—5. flaschenförmig, Hals mehr als doppelt so lang wie dick, 6. Glied fast doppelt so lang wie das 5., Distal allmählich verschmälert, am Ende mit 3 langen Haaren, diese fast halb so lang wie das Glied. Vorderer Metatarsus um die Hälfte länger als die Tibia, Pulvillen gross. — L. 8-9 mm. Chironomus Thummi Kieff. $9. — L. 7 mm. Chironomus Danicus n. sp. O Im Leben einfarbig gelb, nur die Beine weisslich. Stirn ohne Zapfen. Palpen weisslich, sehr lang, die 4 Glieder allmählich länger. Augen oben stark verschmä- lert, um ihre doppelte Endbreite getrennt. Antenne 7 glie- drig, 2. Glied ohne Einschnürung in der Mitte. Hals kaum länglich, 3.—6. flaschenförmig, 3.—5. gleichlang, Hals so lang wie die Verdickung, am 4. und 5. Glied 5 mal so lang wie dick, 6. Glied etwas kürzer als das 5., Hals we- nig kürzer als der verdickte Teil, 7. Glied um } länger als das 6., distal zugespitzt und mit 2 langen Haaren, diese so lang wie das Glied. Querader blass. Vorderer Metatarsus um 2 länger als die Tibia, doppelt so lang wie das 2. Glied,. Pulvillen gros. — L. 55 mm. — Von Dr. Thienemann gesammelt. Chironomus albipennis Meig. Q. Von Meinert zu C. albipennis Meig. gestellt; die Färbung ist somit wie Meigen für diese Art angiebt. Au- gen und Palpen wie bei Chironomus üblich. Antenne 7 gliedrig, 2. Glied in der Mitte nicht eingschnürt, mit que- rem Hals, 3.—6.flaschenförmig, Hals wenig mehr als halb so lang wie die Verdickung, 7. Glied 3 länger als das 6., distal kaum verschmälert, am Ende mit 2 langen Haaren, diese mehr als halb so lang wie das Glied. Vorderer Metatarsus um + länger als die Tibia, Pulvillen gross. — Fromm. 294 Metriocnemus hirtipalpis n. sp. J. Helbraun. Augen kahl. Palpen lang, 4 gliedrig, 2. und 3. Glied lateral sehr lang behaart, Haare 5 mal so lang wie die Dicke der Glieder, die medialen Haare nur so lang wie die Dicke. Antenne 14 gliedrig, 2.—13. Glied allmählich verlängert, die ersten stark quer, die letz- ten so lang wie dick, 14. um die Hälfte länger als die 12 vorigen zusammen. Flügel haarig, Cubitalis von der Costalis lang überragt. Vordere Tibia um die Hälfte län- ger als der Metatarsus, ihr Sporn länger als ihre Dicke, 4. Tarsenglied an allen Beinen länger als das 5., Empo- dium 3 so lang wie die Krallen. Grundglieder der Zange medial vom Grunde bis zur Mitte lappenartig vorgezogen, Endglieder schlank, fast gerade und fast gleichdünn, pro- ximal etwas schmaler, Griffel am Ende des Medialrandes, senkrechtzur Hauptaxe. — L. 3 mm. Psectrocladius fraterculus Zetterstedt. ©. Von Meinert zu Chir. fraterculus Zett. (confinis Steg. non Meig.) gestellt; Färbung also wie bei dieser Art. Zetterstedt, resp.Staeger, giebt kein anderes Merkmal als das der Färbung an. Die in Alkohol aufbewahrten Ex- emplare sind bräunlichgelb, 3 verkürzte Rückenbinden, Metanotum und Mesosternum dottergelb, Palpen und An- tennen blass, Schwinger weiss, Beine gelblich. Körper dick und plump, wie bei Chironomus. Augen kahl, eirund, oben um ihre ganze Länge getrennt. Palpen 4 gliedrig, wenig lang. Antenne 6 gliedrig, 2. Glied deutlich länger als das 3., in der Mitte eingeschnürt, 3.—5. ellipsoidal, Haarwirtel schräg und sehr lang, die Mitte des 2. fol- genden Gliedes erreichend, Tastborsten klein und fein, 6. Glied schwach spindelförmig, um die Hälfte länger als das vorletzte. Flügel weisslich, fein punktiert, Cubitalis fast doppelt so lang wie die Radialis, von der Costalis nicht überragt, Porticalis gegenüber der langen, schrägen (Juerader gegabelt. Vordere Tibia fast um 3 länger als 295 der Metatarsus, 4. Glied an allen Tarsen etwas länger als das 5., Pulvillen lang und breit, hintere Tibia mit dem gewöhnlichen Kamm und 2 langen Sporen. — L. 4,5 mm. Dactylocladius crassus n. sp. ©. Nach Meinert wäre diese Art der Chironomus motitator L., den van der Wulp zur Gattung Cricofopus gestellt hat; demnach wäre die Färbung gelb, 3 Rücken- striemen, Metanotum, Mesosternum, Querbinden des Ab- domen und Beine schwarz, letztere weiss geringelt. Die in Alkohol aufbewahrten Exemplare sind gelb, 3 ver- kürzte Rückenbinden, Matanotum und Mesosternum dunk- ler gelb, Palpen, Antennen, Schwinger und Beine blass, Abdomen noch dunkler gelb. Körper dick und plump, wie bei den Qvon Chironomus. Augen kahl, eirund, oben um ihre Länge getrennt. Palpen 4 gliedrig und ziemlich lang. Antenne 6 gliedrig, 2. Glied um die Hälfte länger als das 3., ohne Einschnürung, walzenrund, 3.—5. fast walzenrund, in der Mitte kaum dicker, doppelt so lang wie dick, Haarwirtel nicht das Ende des folgenden Glie- des erreichend, 6. Glied 24 mal so lang wie das 5., dis- tal zugespitzt. Flügel kaum die Mitte des Abdomen überragend am Grunde rechtwinklig, Cubitalis der Flügel- spitze 3 mal so nah wie die vordere Zinke der Porticalis, von der Costalis kaum überragt, Gabelung der Porticalis gegenüber der schrägen Querader. Vordere Tibia doppelt so lang wie der Metatarsus, etwas länger als das Femur, hintere Tibia mit dem gewöhnlichen Kamm, 4. Glied aller Tarsen etwas länger als das 5., Empodium fast so lang wie die Krallen, Pulvillen fehlend. — L. 5 mm. Dactylocladius heptatomus n. sp. Q. Dunkel; Antenne blasser, Beine weisslich. Augen kahl, oben um mehr als ihre Länge getrennt. Palpen mässig lang. Antenne 7 gliedrig, 2. Glied ohne Ein- 296 schnürung, dem 3. gleich, 3.—6. fast gleich, allmählich kaum schmaler und länger, ziemlich ellipsoidal, 2—3 mal so lang wie dick, 7. walzenrund, doppelt so lang wie das 6., distal nicht verschmälert. Cubitalis von der Costalis etwas überragt, Gabelung der Posticalis sehr distal von der schrägen Querader. Vordere Tibia um die Hälfte langer als der Metatarsus, 4. Glied am vorderen Tarsus etwas langer als das 5., an den 4 hinteren dem 5. gleich, Empodium fast so lang wie die Kralien. — L. 4 mm. Dactylocladius leucolabis n. sp. . Thorax braun, Mesonotum und Scutellum schwarz, ersteres mit 3 breiten, rostroten Langsbinden, deren mitt- lere durchlaufend und durch eine schwarze Linie geteilt ist, die lateralen vorn und etwas hinten verkürzt Metano- tum gelblich, Beine weisslich, Abdomen schwarzbraun, Zange reinweiss, mit dunkler Lamelle. Augen kahl. Pal- pen mit 4 kurzen Gliedern. Antenne 14 gliedrig, 2.—13. stark quer. 14. doppelt so lang wie die 12 vorigen zu- sammen. Flügel kaum punktiert, Cubitalis von der Cos- talis sehr wenig überragt, doppelt so lang wie die Radialis, der Flügelspitze genähert, Gabelung der Posticalis gegen über der schrägen Querader. Vordere Tibia um die Hälfte länger als der Metatarsus, 4. Tarsenglied länger als das 5., Empodium $ so lang wie die Krallen, Pulvillen fehlend. Grundglieder der Zange vor der Mitte recht- winklig vorgezogen, Endglieder schlank, medial gerade, lateral schwach bogig, distal abgerundet, Griffel senkrecht zur Längsaxe, proximal von ihm ein kleiner Zahn. — L. 3:5 mm: C. Pelopiinae. Anatopynia plumipes Fries. 3%. Körper dick und plump, dunkelbraun; Kopf und Thorax grau bereift, Beine hellbraun, distales Drittel der Femora schwarzbraun, 4 verkürzte Binden des Mesonotum, 297 Metanotum und Mesosternum schwarzbraun. Augen oben stark verschmälert, um ihre doppelte Endbreite vonein ander getrennt, gestaltet wie bei Chironomus. Palpen 4 gliedrig, die Glieder allmählich verlängert. Antenne 15 gliedrig (39), Flagellumglieder beim 2 zuerst etwas quer, dann allmählich verlängert, vorletztes fast doppelt so lang wie dick, ziemlich walzenrund, Endglied doppelt so lang wis das vorletzte, lang eirund, mit einem proximalen Haarwirtel, wie die übrigen Glieder. Pronotum in der Mitte tief ausgeschnitten. Flügel weisslich, fein punktiert, die beiden Querader schwarz, die hintere mündet in das Proximalende der vorderen Zinke der Posticalis, Radialis gegabelt, Cubitalis von der Costalis weit überragt. Beine lang zottig behaart, vordere Tibia viel länger als der Me- tatarsus, 4. Tarsenglied länger als das 5., Empodium halb so lang wie die Krallen, diese kräftig, schwarz, Pulvillen, fehlend. Endglieder der Zange lang, schwach bogig, feinhaarig, am Grunde stark verdickt, sonst gleichdick, distal in einen kurzen, schwarzen Griffel auslaufend. — 2 $.8 mm, Q 7-9 mm. Ausser den Exemplaren des Kopenhagener Museums, auch noch SQ aus Funkedam, von Dr. Thienemann gezüchtet. Psectrotanypus sagittalis Kieff. er. 5 mm. Psectrotanypus brevicalcar Kieff. eo, EG 06mm, 9:5>mm:. Pelopia falcigera Kieff. 6Q.— L.45 mm. Danske Snudebiller: Ill. Slægten Dorytomus Steph. Af Victor Hansen. Snuden forholdsvis lang, set fra Siden ikke tilsmalnet af Betydning mod Spidsen. Antennefurerne ikke synlige fra oven, anbragte paa Siden af Snuden og strækkende sig tilbage til Øjets Forrand. Klgerne frie, utandede; 3die Tarseled bredere end de to foregaaende, tolappet, dybt udskaaret til Optagelse af Kloleddet; Skinnebenene paa Indersiden med Endespore; Laarene tandede. An- tennesvoben 7-leddet; Antennerne indleddede foran Snu- dens Midte eller sjældent omtrent i Midten. Øjnene næppe fremstaaende. Dakvingerne punkteret stribede, aflange, bagtil rundede i Fællesskab og dækkende Pygi- dium. Forhofterne stødende sammen. 2det Bugleds Bagrand lige afskaaret, ikke trukket tilbage paa Siderne. Arterne er som Regel forsynede med mere eller mindre tetstillede, paa Dakvingerne oftest pletvis ordnede, red- liegende Haar, der hos nogle faa Arter (validirostris) salicinus og iser melanophthalmus) tildels er noget bre- dere, skelformige. Egentlige Skel findes derimod ikke, og kun en enkelt dansk Art (hirtipennis) har foruden den nedliggende Behaaring, korte, opstaaende Haar paa Dek- vingernes bageste Del. 299 Prosternums Forrand er hos nogle Arter (majalis, melanophthalmus, rufulus, salicinus og dorsalis) i Midten forsynet med et skarpt Indsnit, der paa hver Side begren- ses af en mere eller mindre tydelig, kort Lengdekol, hos andre simpel eller dog kun ganske svagt udrandet, og blandt disse sidste er der atter nogle Arter (longimanus, tremulae, tortrix, validirostris, og hirtipennis), hos hvilke Forranden er forsynet med en Rekke fremstaaende Haar, foruden de sedvanlige Haar, der findes paa Prosternum hos alle Arterne. Disse Kendemerker kan det under- tiden til en Begyndelse vere noget vanskeligt at se, og det anbefaler sig da paa nogle af de almindelige Arter — f. Eks. faeniatus, tortrix og rufulus — at fjerne Ho- vedet, da Karaktererne saa ses lagt tydeligere, naar Dyret lægges paa et lyst Underlag. Hovedet kan forøvrigt anbringes i Prothorax igen, uden at Dyret behøver at lide nogen Skade. Hannen kendes normalt fra Hunnen ved, at Snuden er kortere, Antennerne indleddede nærmere ved dennes Spids, Laarenes Tand stærkere, Forskinnebenenes Inder- side sterkere buet og Thorax ofte tettere og grovere punkteret. Desuden findes som Regel særlige Kons- marker paa Undersiden. Arterne regnes normalt for vanskelige at bestemme. Dog er der blandt de danske Arter kun enkelte, som det volder virkeligt Besver at kende fra hinanden (taeniatus, Dejeani og affinis) og selv disse kan bestemmes med fuldstendig Sikkerhed. Af de her behandlede Arter har Dejeani Faust og melanophthalmus Payk. hidtil ikke været opført i vore Fortegnelser. De har staaet ubestemte i Lærer L. An- dersen’s Samling, den forste tillige i Zoologisk Museums Samling og vistnok i flere Privatsamlinger. De fleste Arter lever paa Pil eller Poppel. Imago udvikler sig om Efteraaret, overvintrer og træffes atter fremme om Foraaret, ofte allerede paa Raklerne. 300 Den fulgte Nomenklatur stemmer overens med Hey- den, Reitter og Weise: „Catalogus Coleopterorum Eu- ropae“ 1906. Bestemmelsestabel over Arterne. Dekvingerne lysere eller mørkere brune eller sortebrune, Benene aldrig helt sorte. Dekvingerne bagtil med korte, opstaaende Haar ee AN ie al ne Rintipennismpeder Dekvingerne uden opstaaende Haar. | Dyret lysere eller mørkere ensfarvet brunt, kun yderst svagt behaaret. Snuden slank og blank, Panden indtrykt, mellem Øjnene kun ganske lidt smallere end Snuden se te FEE ER tortrix L. Dekvingerne tydeligt, i Reglen spettet, behaarede. Thorax bredere end langt. Dekvingerne over Skuldrene næppe bredere end Thorax’s bredeste Sted; Thorax meget bredere end langt, med sterkt rundede Sider. Snuden slank og blank; Panden indtrykt, mellem Øjnene kun ganske lidt smallere end Snuden........ A ee ae TT IS ØERE a eee tremulae Payk. Dækvingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax's bredeste Sted. Panden mellem Øjnene kun ganske lidt smallere end Snuden. Fortarsernes Iste Led hos IF stærkt forlænget, saa langt som de 3 andre tilsammen, hos Q c. dobbelt saa langt som bredt. Anten- nerne hos Q kun indleddede yderst kort foran Midten af Snuden; denne slank, blank, stærkt . krummet; Panden indtrykt 5-9 mm...:... RN esis Ne ne te SER Han longimanus Foerster. Panden mellem Øjnene tydeligt smallere end Snuden. Tarsernes Iste Led højst 14 Gang saa langt som bredt, Antennerne indledede foran Mid- ten afSnuden (undtagen hos melanophthalmus Q). 10’ IT, 301 Prosternums Forrand simpel eller yderst svagt udrandet i Midten. Større 3—5,5 mm. Dekvingernes 5te Mellem- rum bagtil med lystbehaaret Bule. Snuden højst ganske lidt længere end Thorax, uden Længdekøle. Prosternums Forrand med en Række fremstaaende Haar..... validirostris Gyll. Snuden tydeligt lengere end Thorax, med mere eller mindre tydelige L&zngdekole. Prosternums Forrand uden nogen ekstra Behaaring. 2det Tarseled bredere end langt. 3die— 7de Svo- beled bredere end lange. Snuden lidt kortere og kraftigere, sterkere behaaret. Dakvingerne neppe udvidede bag Skuldrene....... affinis Payk. 2det Tarseled omtrent af ens Lengde og Bredde. 3die—5te Svobeled ligesaa. Snuden svagere be- haaret. Iste Svobeled rigelig 3 Gange saa langt som bredt, 2det næppe dobbelt saa langt som bredt, ikke saa langt som 3die og 4de tilsammen... A OM Ge Ore Re eae ee RN JE REGNE BUS . teniatus F. Iste Svobeled rigelig 4 Gange saa langt som bredt, 2det over dobbelt saa langt som bredt, omtrent saa langt som 3die og 4de tilsammen. Antennerne indleddede forholdsvis lidt længere fra: OMUGENS OPIGS yo cede are ae | Dejeani Faust. Mindre 2—3 mm. Dekvingernes 5te Mellemrum bagtil næppe buleformigt........... salicis Walton. Prosternums Forrand med et skarpt Indsnit i Midten. | Mindre 2—3 mm. Snuden uden Længdekøle. Panden i Profil uden Indtryk........ majalis Payk. Større 3—4 mm. Snuden med Længdekøle. Panden i Profil med svagt Indtryk. 2det Svøbeled lidt længere end bredt. Snuden 22 302 fra Basis til Antennernes Indledning omtrent ret, derfra til Spidsen lidt krummet...rufulus Bedel. 9" 2det Svøbeled mindst dobbelt saa langt som bredt. Snuden noget krummet i hele dens kaneden nr melanophthalmus Payk. 4’ Thorax omtrent af ens Længde og Bredde. Da&k- vingerne kun yderst lidt bredere end Thorax. . wifi ce STE RER salicinus Gyll. l’ Dekvingerne rode, oftest med sort Lengdeplet langs Sommen, næsten ubehaarede. Benene Hel sonen a. Os tacts. ee yee dorsalis L D. longimanus. Foerster. Nov.’ Sp. ‚Ins..325 vorax Fabr. "Ent Syse led 444. Sortebrun, Snuden sort, Laar og Skinnebenenes indre Halvdel normalt sorte. Sjældent er hele Dyret lyst brun- ligt eller brungult. Antennerne slankere end hos nogen af de andre Arter. Iste Svobeled ca. 5 Gange saa langt som bredt, kun yderst svagt udvidet mod Spidsen, 2det over dobbelt saa langt som bredt, ca. halvt saa langt som Iste og omtrent saa langt som 3die og 4de tilsam- men; 3die—7de hos lidt længere end brede, hos © 5te—7de omtrent kvadratiske. Skaftet yderst slankt. Antennerne indleddede hos 3 ca. 3 Gange saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred, hos Q kun yderst lidt foran Snudens Midte. Benene slanke, For- benene hos 3 stærkt forlengede. Hos & er Iste Led paa Fortarserne stærkt forlænget, saa langt som de 3 andre tilsammen, paa Mellem- og Bagtarserne over dobbelt saa langt som bredt, hos Q paa Fortarserne ca. dob- belt, paa Mellem- og Bagtarserne knapt dobbelt saa langt som bredt. 2det Led hos $ paa Fortarserne ca. 3 Gange saa langt som bredt, paa Mellem- og Bag- tarserne noget længere end bredt, hos Q ca. saa langt som bredt. Iste og 2det Led hos 5 stærkt, hos 2 lidt 303. smallere end 3die. Laarenes Tand svag. Snuden slank, blank, næsten ubehaaret, med Lengdekole (tydeligt hos J), stærkt krummet (stærkest hos 5), omtrent saa lang som den halve Krop, ubetydeligt længere hos 3 end hos Q. Thorax meget bredere end langt, fortil stærkt, bag- til svagere tilsmalnet. Siderne stærkt (hos 5 stærkest) rundede. Punkturen temmelig tæt og fin. Dakvingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax’s bredeste Sted, 5te Mellemrum bagtil med svag, lystbehaaret Bule. Prosternums Forrand simpel, forsynet med en Rekke fremstaaende Haar. 5—9 mm. Hos Ö er Afstanden mellem Forhofternes Forrand og Prosternums Forrand større end hos 9. Paa Poppel bl. a. Populus monilifera, stundom skare- vis, men stedegen og mest i vore sydlige Egne. Denne vor storste Art er let kendelig ved sine slanke Antenner og Ben og sin slanke, stærkt krummede Snude, samt ved at Panden mellem Øjnene næppe er smallere end Snuden. D. tremulae. Payk. En. Suec. III, 189. Sortebrun med lysere, spættet Haarklædning; Snuden sort, Antennerne brunlige, ofte mørkere mod Spidsen, Benene brunlige, ofte delvis sorte. Antennerne slanke, indleddede forholdsvis langt tilbage, hos I over % af Snudens Længde fra dennes Spids, hos Q kun lidt foran Snudens Midte. 1ste Svøbeled rigeligt 3 Gange saa langt som bredt, mindst dobbelt saa langt som 2det, dette dobbelt saa langt som bredt, 3die lidt længere end bredt, 4de—7de omtrent kvadratiske. Benene kraftige, Iste og 2det Tarseled hos & noget, hos Q kun ganske svagt smallere end 3die, Iste ca. saa langt som bredt (3) eller lidt længere end bredt (2), 2det bredere end langt (7) eller ca. saa langt som bredt (Q). Laarenes Tand tem- melig stærk. Snuden temmelig stærkt krummet, længere 225 304 end Hoved og Thorax tilsammen, omtrent lige lang hos I og Q, slank, blank, nøgen, hos 3 med fine Lengde- furer, hos Q nesten glat. Thorax fortil sterkt, bagtil noget mindre tilsmalnet, Punkturen temmelig tet og fin, hos 3 lidt tættere og grovere end hos Q. Thorax langs Midten glat med svag, hos 5 tydeligst, Antydning af Lengdemidtkol. Dakvingernes 5te Mellemrum bagtil svagt buleformigt og tet, lyst behaaret. Prosternums Forrand som hos den foregaaende. 4—6 mm. 3: Forskinnebenene paa Indersiden lidt over Midten med en tydelig stumpvinklet Udvidelse, Endesporen lidt kraftivere; Laarenes Tand stærkere. Den bageste Del af Mesosternum, Metasternum og Iste Bugled i Midten med en stor flad Grube. (Hos 9 er Metasternum og Iste Bugleds forreste Halvdel i Midten hvalvede). Paa Populus tremula og alba selskabelig, men sted- egen. Nordsjælland, Amager, Odense, Jylland, (Vejle, Aarhus, Ry). Denne Art kendes let ved, at Dækvingerne over Skuldrene næppe er smallere end Thorax's bredeste Sted (en Karakter, som den kun har tilfælles med salieinus, hvis Thorax imidlertid næppe er bredere end langt), ved den temmelig stærkt krummede, lange, slanke og blanke Snude, den brede Pande og Hannens Forskinneben, samt ved de brede Tarser, især hos Hunnen, en Karakter, der, omend i lidt mindre udpræget Grad, ogsaa udmærker tortrix. D. tortrix. Linné Fn. Suec. 182. Lysere eller mørkere brun, Behaaringen meget fin. og tynd, kun svagt og med det blotte Øje næppe synligt, pletvis. Antennerne slanke, indleddede hos ¢ ca. 2, hos Y ca. 3 Gange saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobeled ca. 3 Gange saa langt som bredt, 2det næppe dobbelt saa langt som bredt, 3die — dte omtrent kvadratiske, 7de svagt tverbredt. Tarserne 305 - omtrent som hos den foregaaende, dog er Iste og 2det Led forholdsvis lidt smallere. Snuden noget krummet, længere end Hoved og Thorax tilsammen, tynd, blank, nøgen, hos S næsten glat, hos Q med fine Længdefurer. Thorax meget bredere end langt, med stærkt rundede Sider, bagtil kun svagt tilsmalnet og meget bredere end fortil. Punkturen temmelig tæt og fin, hos & hoget kraftigere og tættere; en Længdekøl svagt antydet. Dak- vingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax's bredeste Sted, 5te Mellemrum bagtil yderst svagt bule- formigt fremstaaende. Prosternums Forrand som hos den foregaaende. 4,5—5,5 mm. J: Laarenes Tand lidt kraftigere, Forskinnebenene paa Indersiden noget tvebugtede (hos Q næsten lige), Endetornen lidt stærkere. Undersiden som hos foregaaende (Hos Q er bageste Del af Meso- og af Metasternum svagt nedtrykt). Selskabelig paa Populus tremula, hist og her over hele Landet. Denne Art kendes let ved sin Farve, sin slanke, blanke Snude, den brede, indtrykte Pande og de ret brede Tarser. D. hirtipennis. Bedel En. 285; Zaeniatus Thoms. Skand. Col. VII, 210; Schiødte Nat. Tidsskr. III R. 8. B. S. 67. Brunlig, med spattet Haarkledning, Snuden mørk. Antennerne indleddede hos 4 saa langt, hos Q ca. 14 Gang saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobeled ca. 2} Gang saa langt som bredt, ca. dobbelt saa langt som 2det, dette ca. 14 Gang saa langt som bredt, 3die—5te omtrent kvadratiske, 6te og ide tverbrede. 1ste Tarseled ca. 14 Gang saa langt som bredt, 2det lidt bredere end langt, begge tydeligt smallere end 3die. Laarenes Tand jævnt stark, lidt ster- kere hos $ end hos Q. Snuden svagt krummet, uregel- 306 mæssigt lengderynket, noget behaaret bagtil, hos (4 næppe, hos Q rigeligt saa lang som Hoved og Thorax. Panden mellem Øjnene noget smallere end Snuden. Thorax bredere end langt, bredest foran Midten, fortil stærkt og temmelig pludseligt, bagtil svagere og i næsten rette Linier tilsmalnet. Punkturen jævnt tet og ikke særlig grov, lidt tættere og grovere hos $. Dekvingerne over Skuldrene noget bredere end Thorax's bredeste Sted, 5te Mellemrum bagtil med tydelig, hvidtbehaaret Bule. Prosternums Forrand som hos de to foregaaende, 2,5 — 3,5 mm. <5: Forskinnebenenes Inderside svagt tvebugtet (hos Q simpel buet). Metasternum og forreste Del af Iste Bugled i Midten med en stor, flad Grube (hos Q er denne Grube meget svagere). Selskabelig paa Pilearter; sjælden og noget stedegen. Sjælland, Møen, Nykøbing F., Stranden ved Guldborgsund; Søborg og Fruens Bøge (Fyen); Jylland; Aabenraa, Bøge- hoved (Sønderjylland). Denne Art kendes let fra alle de andre ved Dæk- vingernes opstaaende Behaaring. D. validirostris. Gyll. S. I, 294. Sortebrun, "Antenner og Ben rødbrune, ofte delvis mørkere, Snuden sort. Antennerne indleddede som hos den foregaaende. Iste Svøbeled ca. 2} Gang saa langt som bredt, 2det ca. dobbelt saa langt som bredt, meget over halvt saa langt som Iste, 3die—5te ca. kvadratiske, Ote og 7de yderst svagt tværbrede. Iste Tarseled ca. 1% Gang saa langt som bredt, 2det ca. kvadratisk, begge tydeligt smallere end 3die. Laarenes Tand lidt. stærkere hos $ end hos 9. Snuden mat, groft punkteret, uden Lengdekole, behaaret til Antennernes Indledning, hos 3 næppe, hosQ rigeligt saa lang som Thorax, yderst svagt krummet mod Spidsen. Thorax meget bredere end langt, 307 bagtil svagt, fortil stærkt og pludseligt tilsmalnet, bredest foran Midten, Siderne ikke stærkt rundede. Punkturen tæt og ikke særlig fin. Dakvingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax's bredeste Sted, langstrakte, næppe udvidede bag Skuldrene, i forreste Halvdel nor- malt med en kort, hvid Længdestreg; Ste Mellemrum bagtil svagt buleformigt, lyst behaaret; Dækvingernes Haar brede, noget skælformige. 4—5 mm. 3: Som den foregaaende. Af denne Art, som i mange Aar ikke er fundet her- hjemme, kendes kun 6 danske Eksemplarer, som staar i Zoologisk Museums Samling, og af hvilke eet er taget ved Sorø, eet i Charlottenlund under Træbark og fire paa en Acer pseudoplatanus (Ahorn) i Store Svanemose- gaards Have ved København. Denne Art kendes ved, at Snuden er kortere end hos nogen af vore andre Arter, og ikke forsynet med Længde- køle. D. affinis. Payk. Fn. Suec. II, 190. Brunlig, med spzttet Tegning, Skinnebenenes inderste Halvdel og (helt eller delvis) Snuden sort. Antennerne, iser Skaftet, forholdsvis kortere end hos de to folgende Arter, indleddede hos S saa langt, hos Q ca. 14 Gang saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Sv@beled ca. 24 Gang saa langt som. bredt, 2det kun lidt længere end bredt, ca. halvt saa langt som Iste og tydeligt kortere end 3die og 4de tilsammen, 3die— 7de tverbrede, de to sidste stærkt. 1ste Tarseled for- holdsvis kortere end hos de to folgende og stærkere udvidet mod Spidsen, 2det tydeligt tverbredt, begge meget smallere end 3die. Laarenes Tand jævnt stærk, stærkest hos 3. Snuden ganske svagt krummet, hos I knapt, hos O rigeligt saa lang som Hoved og Thorax, temmelig stærkt behaaret og med Længdekøle. Thorax meget bredere end langt, fortil stærkt, bagtil næppe tilsmalnet, Siderne 308 mindre sterkt rundede end hos de to folgende; Bag- hjørnerne næsten rette. Punkturen temmelig tet og fin, lidt tættere hos S. Dekvingerne over Skulderen tydeligt bredere end Thorax’s bredeste Sted, 5te Mellemrum som hos den foregaaende. Haarene bredere end hos de to folgende, med flere hvide istenkede. 4—4,5 mm. <5: Som den foregaaende. Paa Poppelarter, i det hele sparsomt. Nordsjælland (f. Eks. Bøllemosen), Lolland, Fyen, Jylland. D. taeniatus. Fabr. Sp. Ins. I, 181; costirostris Schiødte Nat. Tidsskr. HiRes B.S..00: Brunlig, med spættet Tegning, Snuden helt eller delvis og Antennekgllen sort. Antennerne indleddede hos 3 saa langt, hos Q ca. dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobeled rigeligt 3 Gange saa langt som bredt, 2det næppe dobbelt saa langt som bredt, ca. halvt saa langt som Iste og kor- tere end 3die og 4de tilsammen, 3die—5te omtrent kva- dratiske, 6te og 7de yderst svagt tverbrede. Iste Tarse- led ca. 14 Gang saa langt som bredt, 2det Led ca. kvadra- tisk, begge meget smallere end 3die. Laarenes Tand jævnt stærk, lidt stærkere hos 4 end hos 9. Snuden ganske svagt krummet, hos S noget, hos 9 tydeligt længere end Hoved og Thorax, bagtil noget behaaret, med tyde- lige, hos $ stærkere Længdekøle. Thorax meget bredere end langt, fortil stærkt, bagtil svagere tilsmalnet, Bag- hjørnerne stumpvinklede; Siderne stærkt rundede. Punk- turen jævnt tæt og fin, hos S noget tættere og grovere. Dækvingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax’s bredeste Sted, udvidede svagt til bag Midten, 5te NEUE rum som hos den foregaaende. 3—4,5 mm. d: Den bageste Del af Metasternum med en flad Grube, der fortsættes paa forreste Del af Iste Bugled (hos Q findes vel en Grube paa Metasternum, men den 309 fortsættes ikke paa Iste Bugled). Forskinnebenene baade hos $ og Q svagt tvebugtede paa Indersiden. Paa Poppel og Pil, vor hyppigste og mest udbredte Art. D. Dejeani. Faust. Bull. Mosc. 424. Ligner den foregaaende sterkt, men er gennemgaaende større og noget lysere farvet. Endvidere er 1ste Svobe- led rigeligt 4 Gange saa langt som bredt, 2det over dob- belt saa langt som bredt, mere end halvt saa langt som Iste og omtrent saa langt som 3die og 4de tilsammen, 3die og 4de rigeligt saa lange som brede, 5te—7de ca. kvadratiske; Skaftet længere, tyndere og mod Spidsen svagere og efter mere rette Linier udvidet. Benene om- trent som hos den foregaaende. Antennerne indleddede hos 4 mere end saa langt, hosQ mere end dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Snuden omtrent som hos den foregaaende, dog ganske lidt længere, slankere og stærkere krummet og med lidt skarpere Lengdekole. Dækvingerne maaske lidt stærkere udvidede bag Midten. 4—5,5 mm. d og 9 som den foregaaende; dog er Forskinnebenene hos Q næppe tvebugtede paa Indersiden. Denne Art har hidtil herhjemme været sammenblandet med den foregaaende, og det er derfor næppe muligt at udtale sig om dens Udbredelse med Sikkerhed. I Zoologisk Museums Samling findes dels en lang Række udskilt som »cosfirostris ?« og tagne paa Populus tremula ved Vejle, dels 4 Stk. fra Nordsjælland, staaende blandt Eksemplarerne af costirostris (taeniatus Fabr.). Endvidere er den taget i Geels Skov, ved Lejre og Redsle, ved Odense og Hunderup samt i Sønderjylland ved Dravit. Arten lever vist saa godt som udelukkende paa Populus tremula. 310 D. salicis. Walton An. N. Hist. 314. Brunlig, med spettet Tegning, Hoved og Snude nor- malt sort. Antennerne forholdsvis korte, indleddede hos <§ næppe saa langt, hos Q rigeligt 14 Gang saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobe- led knapt dobbelt saa langt som bredt, 2det lidt længere end bredt, 3die—7de tverbrede. Iste Tarseled lidt længere end bredt, 2det lidt bredere end langt eller omtrent kva- dratisk. Laartanden svag, lidt stærkere hos 4. Snuden kraftig, svagt krummet, hos $ næppe, hos Q rigeligt saa lang som Hoved og Thorax, med uregelmæssige Længde- køle, ved Basis noget behaaret. Thorax bredere end langt med svagt rundede Sider, fortil noget, bagtil svagt til- smalnet, Punkturen temmelig tæt og kraftig. Dækvingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax's bredeste Sted, forholdsvis noget korte. Prosternums Forrand som hos den foregaaende. 2—3 mm. d: Bageste Del af Metasternum og forreste Del af Iste Bugled med en flad Grube. Forskinnebenene hos Sg og Q svagt tvebugtede, svagest hos Q. Paa Pilearter, sjelden. Silkeborg, Ry, Funder, Lindum Skov, Randers, Herning. Denne Art er kendelig ved sin ringe Storrelse. Fra majalis, som den i denne Henseende ligner, adskilles den let ved Manglen af det skarpe Indsnit paa Midten af Prosternums Forrand, samt ved at Snuden normalt er sort og forsynet med tydelige Lengdekole. Arten opføres i alle mig bekendte Arbejder over Doryfomus blandt Arterne med Indsnit paa Prosternums Forrand, men dette beror paa en Fejltagelse (se nedenfor Side 315-16). Arten har kun den samme ganske svage Udranding som faeniatus, affinis og Dejeani. Den Vanskelighed, man hidtil har anset for at vere forbundet med Adskillelsen af salicis og majalis, falder herefter ganske bort. — De 3 Stk. der:i Zoologisk Museums Samling staar bestemte som salicis, 311 er 1 Virkeligheden majalis, medens de som majalis be- stemte Stk. er en Blanding af denne Art og salicis. D. majalis. Bay iene suee I], 251: Brunlig, med spættet Tegning, Dekvingernes Som og Hovedet ofte delvis sorte, Snuden derimod normalt brun- lig, undertiden dog delvis mørkere. Ligner i Habitus den foregaaende. Iste Svobeled lidt kortere end hos den foregaaende, 2det Led yderst svagt lengere end bredt, 3die—7de tverbrede. Antennerne indleddede ganske lidt langere tilbage end hos den foregaaende. Benene om- trent som hos salicis, Laarenes Tand dog ganske lidt svagere. Snuden uden tydelige Lengdekole, ganske lidt længere, slankere og mere lige end hos salicis. Thorax's Sider lidt svagere rundede, i Midten næsten rette. Thorax fortil noget, bagtil kun yderst svagt tilsmalnet; Punkturen omtrent som hos salicis. Dækvingerne omtrent som hos salicis. 2—3 mm. $: Som salicis, Gruben dog noget fladere. Paa Pilearter, sjelden. Tommerup, Ry, Løvenholt, Lindum Skov, Skagen, Blokhus, Herning, i Sønderjylland ved Haderslev og Lindaa. Kendelig ved sin ringe Størrelse, Indsnittet paa Pro- sternums Forrand og den normalt rødbrune, ukølede Snude. D. salicinus. Gyll. Ins. Suec. IV, 584. Sort, Thorax’s For- og Bagrand, Dekvingernes Som og Siderand, Ben og Antenner, ofte dog undtagen Laarene og Kollen, rødbrune. Behaaringen spettet, mere afstik- kende og hvidlig end hos de 2 foregaaende, Haarene noget bredere. Antennerne temmelig korte, indleddede hos 4 næppe saa langt, hos Q rigeligt 14 Gang saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobeled 312 næppe dobbelt saa langt som bredt, 2det lidt længere end bredt, 3die—7de tværbrede, de yderste stærkt. Benene omtrent som hos den foregaaende. ‘Snuden kraftig, noget behaaret, næsten lige, hos 4 næppe, hos Q ca. saa lang som Hoved og Thorax, med uregelmæssige Lengdekgle. Panden som hos den foregaaende. Thorax groft men ikke tet, hos S tættere, punkteret, med kun svagt rundede Sider, fortil lidt, bagtil endnu mindre tilsmalnet. Dak- vingerne forholdsvis langstrakte og parallelsidede, bagtil uden Bule. Prosternum som hos den foregaaende. 2,5 — 3. mm: ; $: Som salicis (Forskinnebenene dog kun simpelt bugtede, saavel hos < som hos Q). Paa Pilearter, sjælden. Sophiendal ved Ry (paa Pile- rakler), Løvenholt, Lindum Skov (paa Salix cinerea), Buur Krat ved Holstebro, i Sønderjylland ved Lindaa. Denne Art er meget let kendelig ved Thorax's og Dækvingernes Form. D. rufulus. Bedel Fn. 287; pectoralis Gyll. Ins. Suec. 3, 178. Brunlig, med spættet Tegning, Dækvingernes Behaaring bagtil tættest. Svøbens Iste Led knapt 3 Gange saa langt som bredt, ca. dobbelt saa langt som 2det, dette lidt længere end bredt, 3die og 4de omtrent kvadratiske, 5te—7de svagt tverbrede. Antennerne indleddede hos I rigeligt saa langt, hos Q rigeligt dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Tarseled lidt længere end bredt, 2det lidt bredere end langt, begge noget smallere end 3die. Laarenes Tand temmelig svag, lidt stærkere hos 3. Snuden hos & omtrent saa lang som hos Q, længere end Hoved og Thorax, yderst svagt krummet, fra Basis til Antennernes Indledning næsten ret, temmelig kraftig, omtrent nøgen, med, hos 3 tydeligere, Længdekøle. Thorax bredere end langt, fortil stærkt, bag- til næppe tilsmalnet; Punkturen temmelig tæt og jævnt 313 kraftig, hos <4 yderst lidt tættere og kraftigere. Dak- vingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax’s bredeste Sted, 5te Mellemrum bagtil med et tættere be- haaret Punkt, der dog næppe er buleformigt fremstaaende. 3—4 mm. : Forskinnebenenes Inderside svagt tvebugtet (hos 9 næppe buet). Selskabelig paa Salix caprea, hist og her over hele Landet. j Kendelig ved sin brunrøde Farve og den bagtil tætte, hvide Behaaring. D. melanophthalmus. Payk: Ens Suec. HI,.193: Brunlig, Daekvingerne i Reglen hver med en aflang, mørk Lengdeplet langs Sommen, selve denne lys. Be- haaringen mindre lys og afstikkende end hos den fore- gaaende, Tegningen derfor mindre spettet, Haarene bagtil delvis bredere, noget skelformige. Antennerne indleddede hos $ omtrent dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred, hos Q omtrent i Midten. 1ste Svobe- led længere end hos den foregaaende, knapt 4 Gange saa langt som. bredt, over dobbelt saa langt som 2det, dette mindst dobbelt saa langt som bredt, 4de—7de om- trent kvadratiske. Benene omtrent som hos den fore- gaaende. Snuden stærkere krummet i hele dens Længde; hos 3 noget, hos Q tydeligt længere end Hoved og Thorax, ganske lidt slankere, omtrent nøgen, med, hos d tydeligere, Længdekøle. Thorax bredere end langt, fortil stærkt, bagtil svagt tilsmalnet; Punkturen lidt finere end hos den foregaaende. Dekvingernes Punktstriber noget finere. 3—4 mm. d: Som den foregaaende. Denne Art kendes hidtil kun fra Sønderjylland, hvor Lærer Andersen har taget en Række ved Aabenraa og Fredsted. 314 Kendelig ved de bagtil delvis bredere, noget skel- formige Haar og ved, at Antennerne er indleddede for- holdsvis langt tilbage. | D. dorsalis. Linné Syst. Nat. X 378. Sort, Antennernes Skaft og Svobens inderste Del lysere; Dekvingerne rode, normalt med en stor, aflang, sort Plet paa Semmens forreste Del. Antennerne indleddede hos I ca. saa langt, hos Q ca. dobbelt saa langt fra Spidsen af Snuden, som denne er bred. Iste Svobeled ca. dob- belt saa langt som 2det, dette noget længere end bredt, 3die—5te omtrent kvadratiske, 6te og 7de svagt tverbrede. Iste Tarseled svagt længere end bredt, 2det bredere end langt, begge noget smallere end 3die. Laarenes Tand svag. Panden mellem Øjnene noget smallere end Snuden, i Profil uden Indtryk. Snuden hos Ö lidt kortere, hos Q lidt længere end Hoved og Thorax, kraftig, svagt krum- met, nøgen, med, hos IF tydeligere, Lengdekole. Thorax noget bredere end langt, Siderne jevnt rundede; Punk- turen meget grov, lidt tættere og grovere hos I. Dek- vingerne over Skuldrene tydeligt bredere end Thorax’s bredeste Sted, bagtil uden Bule, Punktstriberne kraftige. Prosternums Forrand som hos den foregaaende. 3—4 mm. 3: Sidste Bugled i Midten med en stor Grube, der paa hver Side begrænses af en høj, noget tilspidset Kam. Forskinnebenenes Tvebugtning lidt stærkere, deres Ende- torn lidt længere. Sjælden. I det indre Fyen paa Graapil (ikke sjælden); Buderuplund, Ry, Silkeborg, Horsens, Vejle (paa Salix caprea og Egebuske). Let kendelig ved de næsten nøgne Dækvingers Farve og ved Thorax's grove Punktur. 315 Summary. On Dorytomus salicis Walton. While working with the Danish species of the genus Dorytomus Steph. I perceived, that the species which is in the Danish collections determined as salicis Walton did not agree with the description of this species in the handbooks commonly used. Both in Seidlitz: Fauna baltica, Kuhnt: Illustrierte Bestimmungstabellen der Käfer Deutschlands, Stierlin: Die Käfer-Fauna der Schweiz, Thomson: Skandinaviens Coleoptera, Fowler: Cole- optera of the British Islands and Heyden, Reitter & Weise: Catalogus Coleopterorum Europae salicis is pla- ced among those species (majalis Payk., salicinus Gyll., rufulus Bedel) that have the front margin of the proster- num sharply emarginate in the middle and on each side of the emargination a more or less distinct longitudinal elevation, while the Danish specimens have the proster- num simple, shaped quite in the same manner as by faeniatus Fabr. (bituberculatus Zett.), Dejeani Faust, and affinis Payk. As the Danish specimens could not however agree with any other species than salicis, I tried to get a correctly determined example of this species and by the courtesy af Prof. Waterhouse, London, I got a spe- cimen, which according to Mr. Waterhouse’s declara- tion is identical with Walton’s species. This specimen appeared to be quite in conformity with the Danish species also and especially with regard to the front mar- gin of the prosternum. It thus appears, that salicis Walt. does not at all be- long to those species, that have the front margin of the prosternum sharply emarginate, but must be placed in the group with simple prosternum. The difficulty that has hitherto been supposed to exist in separating salicis Walt. and majalis Payk. consequently has quite vanished, for majalis has the prosternum shaped quite as salicinus 316 Gyll. and rufulus Bedel. and by means of this character it will be easy to discern these two species. From fae- niatus Fabr., Dejeani Faust. and affinis Payk. it may be distinguished amongst others by the absence of tubercle at the end of the fifth interstice of the elytra and by its much smaller size. Fortegnelse over danske Cicader. Af Oluf Jacobsen. Nedenstaaende Fortegnelse over de fra Danmark indtil nu kendte Cicader er nermest at betragte som en Op- fordring til vore Entomologer om at tage sig af denne lille interessante, hidtil herhjemme ret forsømte Gruppe. Nogen videre Fuldstendighed kan den ikke vere i Be- siddelse af, dertil er Landet endnu altfor lidt gennemsøgt. Zoologisk Museum har f. Ex. kun lidt over 100 Arter, nogle faa Arter mindre end Wüstnei i sin „Hemiptera- » Homoptera Schleswig-Holsteins, Sønderburg 1894“, me- dens Dr. Th. Hüeber i sin Fortegnelse over tyske Cicader, Ulm 1904, har 336 Arter. Derimellem er der naturligvis en Del sydlige Arter, som vi ikke kan vente at finde her; men der er dog god Grund til at tro, at en nojere Efter- søgning i vore forskellige Landsdele vil bringe Artsantallet ganske betydeligt op. Jeg har brugt det i Dr. L. Melichars „Cicadinen von Mitteleuropa, Berlin 1896“ fulgte System, fordi jeg antager, at den, der begynder at arbejde med Cicaderne, vil anskaffe sig denne, den nyeste og mest fuldstændige Haandbog. Jeg har udeladt Betegnelsen „almindelig“ ,sjælden" 0.5. v., men har istedetfor opgivet nøjagtigt Findested for de Arter, der for Tiden maa anses for sjældne. Ved Præparationen af Dyrene sætter jeg dem strax op paa 6 mm ,Spidser” (Nr. 3 Naale) og indlemmer dem saaledes i Samlingen. 23 > OF ND 10. lute 12. 13: 318 Cicadina Burm. I. Membracidez Stal. 1. Centrotus F. . cornutus L. I og ved Skove. Maj- Juli. I. Fulgoridz Stal. Iste Underfamilie Fulgorini. 1. Cixius Latr. . pllosus Ol. Især i Egeskove. Juni—Juli. . nervosus L. I og ved Skove. Juni— Juli. . cunicularius L. I Skove. Juni— August. . Stigmaticus Germ. Nykjobing F., Vejle, Hammel og Silkeborg Skove. Juni— Juli. . Simplex H. Sch. Hammel og Silkeborg Skove. Juni — Juli. . similis Kb. Hammel og Silkeborg Skove. Juni— Juli. 2. Oliarius Stal. . leporinus L. Nordby paa Fang. August. 3. Ommatidiotus Spin. . dissimilis Fall. Silkeborg, Brædstrup, Frijsenborg, Henne i Vestjylland. Eng og Mose. August. 4. Issus F. coleopteratus F. Funder ved Silkeborg, Hald, paa Eg. August. 2den Underfamilie De/pfacini. 1. Delphax F. crassicornis F. Lindum Skov og Bangsebro Sho Falster. August. pulchella Curt. Fano, Ranum, Strib, i Moser. August. 2. Megamelus Fieb. notulus Germ. Paa Enge. August —September. 14. 15: 24. 298 20. 27. 28. 20. 30. 31 319 3. Stenocranus Fieb. lineolus Germ. Paa Skovbund. Foraar og Efteraar. fuscovittatus Stal. Grib Skov i September. 4. Kelisia Fieb. . pallidula Boh. Strandby ved Nysted, Hesselballe ved Uldum, Marienlyst ved Vordingborg. Skovenge paa Mentha. . Scotti Fieb. . Marienlyst Skov ved Vordingborg paa Lycopus. August. . perspicillata Boh. Tisvilde i Septbr. Cand. Schlicks Samling. . guttula Germ. Amager Felled Septbr. Cand. Schlicks Samling. . vittipennis |. Sahlb. Enge paa Mentha. Juli til Septbr. 5. Delphacinus Fieb. . mesomelus Boh. Enge og Strandmarker. Juni— Aug. 6. Chloriona Fieb. . unicolor H. Sch. Paa Phragmites. Juni—August. . prasinula Fieb. Paa Phragmites. Juni— September. 7. Euides Fieb. speciosa Boh. Marselisborg, Pandrup, Strib og Dyre- haven, i Moser. Juni— Juli. 8. Conomelus Fieb. limbatus F. Eng og Mose. Juli— September. 9. Liburnia Stal. discolor Boh. Eng og Mose. Maj-— Juni. pellucida F. Flor. Eng og Mose. Maj—August. elegantula Boh. Gel Skov, Ruderhegn, Pandrup og Jenskjer ved Silkeborg. Skovenge. Juni— September. albostriata Fieb. Fang. Jensen-Haarups Samling. collina Boh. Ry. (Schigdte, zool. Museum). forcipata Boh. Enge. Juni— Juli. 232 390 . leptosoma Flor. Eng. Ryget Skov i September. . lepida Boh. Frederikshavn, Vejle, Damhussøen. Enge. Juni— September. . lugubrina Boh. Eng. Maj-— Juni. . Aubei Perris. Eng, Mark og Klitter. Maj— August. . exigua Boh. Bote, Falster, Ulfshale paa Møen. Strand- enge. Juni — Juli. . denticauda Boh. Mose ved Strandby pr. Nysted i Juli. . brevipennis Boh. Eng og Mose. Juli— September. . flaveola Flor. Eng i Sundby Storskov paa Lolland. Juli. 10. Dicranotropis Fieb. . flavipes Sign. Eng ved Vejle i Juni. . hamata Boh. Paa Enge. Juli— September. 11. Achorotile Fieb. . albosignata Dahlb. Eng i Ryget Skov. Maj. 12. Stiroma Fieb. . albomarginata Curt. Paa Enge. Juni—Jull. . borealis I Sahlb. Virklund ved Silkeborg (Jensen- Haarups Samling). . Pteridis Boh. Silkeborg paa Ørnebregne i Juni. . bicarinata H. Sch. Skovenge. Juni Juli. . affinis Fieb. Skovenge. Juni— Juli. II. Cercopide Stal. 1. Lepyronia Am. Serv. . coleopterata L. Hidtil kun paa Bornholm i Juli. 2. Aphrophora Germ. . Alni Fall. I Skove. Juli— September. . Salicis de Geer. Paa Pil. August— September. 3. Philenus Stal. . spumarius L. | Mark og Skov paa fugtige Steder. Foraar og Eiteraar. 92. 55), 54. 99. 50. SIE 50: 50. 60. 61. 02. 63. 04. 321 lineatus L. Paa Enge. Juni — September. exclamationis Thunb. Skovenge i Juli— August. campestris Fall. Vejle og Jenskjer ved Silkeborg. Skovenge i Juli. IV. Scaridz Fieb. 1. Ledra F. aurita L. Enkeltvis i alle vore Landsdele. Oftest paa Eg i Juli og August. V. Ulopidz Fieb. 1. Ulopa Fall. reticulata F. Oftest under Mos og Lyng. Juli— September. VI. Paropidz Fieb. 1. Megophthalmus Curt. scanicus Fall. Paa Sandmarker under Gres og Lyng. Juni— September. VII. lassidz Stal. Iste Underfamilie Bythoscopini. 1. Macropsis Lew. microcephala H. Sch. Funder ved Silkeborg. Enkelte paa Eg i Juli. Lanio L. Paa Eg.. Juli--September. 2. Bythoscopus Germ. Alni Schrk. Paa El. Juni— August. flavicollis L. Paa Birk og El. Juni— September. rufusculus Fieb. Paa Birk. Juli— August. 3. Pediopsis Burm. Tilie Germ. Ruderhegn, Ulfshale paa Mgen, Rosen- feldt ved Vordingborg. Paa Lind. Juli— August. cerea Germ. Paa Pil. Juli— August. 65. 66. 67. 68. 60. 70. TAL 12: 13. 74. 15: 76. TT. 78. 79. 80. 81. 82. 83. 84. 322 virescens F. Paa Pil. Juli— August. impura Boh. Boto, Falster og Fano, paa Salix repens. Juli— August. fuscinervis Boh. Vejle og Floes Skov ved Randers. Juli— August. nassata Germ. Paa Pil. Juli— August. scutellata Boh. Oftest paa Skovhindber. Juli — August. 4. idiocerus Lew. adustus H. Sch. Paa Pil. Juli—September. lituratus Fall. Paa Pil. August—September. laminatus Flor. Paa Pil. Vejle 1 August. cognatus Fieb. Paa Populus alba i Hovenge Skov Lolland. Juli. confusus Flor. Paa Pil. Juli — September. albicans Kb. Paa Populus alba, flere Steder paa Loll.-Falst. Juli— August. Populi L. Paa Pil. Juli— September. 5. Agaliia Curt. puncticeps Germ. „Fiskerhuset“ ved Aarhus. venosa Fall., Germ. Enge og Strandmarker. Juli— August. 2den Underfamilie Tettigonini. 1. Tettigonia Geoff. viridis L. Fugtige Skovenge. Juli— September. 2. Euacanthus Lep. et Serv. interruptus L. Fugtige Skovenge. Juli— September. acuminatus F. Skovenge. Juli—September. 3die Underfamilie Acocephali. 1. Eupelix Germ. cuspidata F. Sandmarker. Juni—Juli. producta Germ. Sandmarker Maj — Juni. depressa F. Gel Skov og Nesgaard, Falster. August — September. 85. 806. 87. 88. 80. 90. 91. 02. 93. 94. 05. 96. 97. 98. 90. 100. 323 2. Strongylocephalus Flor. agrestis Fall. Skovenge. Juli — September. Megerlei Scott. Ryget Skov og ved Silkeborg. August. 3. Acocephaius Germ. striatus F. (nervosus Schrk.). Paa Enge. Juli— August. bifasciatus L. Sandede Marker. Juli— August. trifasciatus Fourc. Marker og Enge. Juli—Septembr. albifrons L. Sahlb. Sandmarker. Aug.—Septembr. histrionicus F. Mark og Eng. Juli— August. rivularis Germ. Skovenge. Vejle og Haarup ved Brædstrup. Juli— August. 4. Paramesus Fieb. nervosus Fall. Paa Tagrør. August— September. Phragmitis Boh (Deltocephalus). Paa Tagrør. August — September. 5. Platymetopius Burm. undatus de Geer. Paa Pors og Birk. Silkeborg og Horsens. August. major Kirschb. Silkeborg- og Frijsenborgegnen. Juli — September. 6. Doratura I. Sahib. stylata Boh. Paa Enge og Skovsletter. Juni—Sep- tember. homophyla Flor. Torre Marker. Randers- og Silke- borgegnen. Juli—September. 7. Graphocrerus Thoms. ventralis Fall. Sandede Strandmarker. Juni— Juli. 4. Underfamilie /assini. 1. Deltocephalus Burm. costalis Fall. (bipunctipennis Boh.), Fanø. Jensen- Haarup. 101. 102. 103. 104. 105. 100. 107. 108. 109. 110. 111. 112. 113. 114. 115. 116. 117: 118. 119. 120. 121. 122 123. 124. 324 punctum Flor. (costalis Fieb.). Tørre Marker. Aug. — September. ocellaris Fall. Mark og Eng. Juli— September. calceolatus Boh. Enge i Funder og Virklund ved Silkeborg. Juni — Juli. distinguendus Flor. Mark og Eng. Juli— Septembr. picturatus Fieb. Enge og Skovsletter. Juli — Septbr. pulicaris Fall. Enge. Juli—Septbr. maculiceps Boh. Refshale Mose ved Maribo. Cand. Schlicks Samling. striatus L. Strandmarker og Enge. Juli— Septbr. lividellus Zett. (frigidus Boh., Fieb.). Strandmarker. August—Septbr. abdominalis F. Enge og Skovsletter. Juni— Septbr. striifrons Kb. Nagelsti Holt, Lolland og Skov ved Vordingborg. Skovenge. August. collinus Dahlb. Strandenge og Skovsletter. Aug. — Septbr. assimilis Fall. Sahlb. Enge. Aug.—Septbr. cephalotes H. Sch. Skovenge. Juni— August. Minki Fieb. Enge. Juli til Septbr. metrius Flor. Skovenge. Nykøbing F. og Grib Skov. Juli — Septbr. 2. Allygus Fieb. Mayri Kb. I og ved Skove. Juli— Septbr. mixtus F. Ved Skove og Hegn. Juli—Septbr. 3. Athysanus Burm. argentatus F. Sydsjell., Loll.-Falster og Bornholm. Juli— August. striola Fall. Enge. Juni—Juli. sfriatulus Fall. Ruderhegn 1 Maj. grisescens Zett. Skovenge. Maj—Juni. guadrum Boh. Gronnehave, Nykøbing S. Enkelt. August. (Bergsoe). plebejus Zett. Paa Enge. Maj—Septbr. 125. 126. 127. 128. 120. 130. eile 132. 133. 134. 135. 136. 137. 138. 130. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. 148. 325 transversus Fall. (Flor., II. Bind, Pag. 359). Moser ved Sveibek og Lillerød. Juli— August. obtusus Kb. Paa Enge. Juli— Septbr. sordidus Zett. Paa Enge. Juli— Septbr. Zetterstedti Fieb. Ved Haver og Hegn. Juli— Aug. obsoletus Kb. Mose og Eng. Juli— Septbr. impictifrons Boh. Strandmark. Bete paa Falster. Juli. brevipennis Kb. Skovenge. Maj —Septbr. 4. Stictocoris Thoms. Preyssleri H. Sch. Skovenge. Juni—Septbr. 5. Thamnotettix Zett. splendidulus F. Skove og Hegn. Juli—Septbr. torneellus Zett. 1 Expl. fra Vendsyssel i Jensen- Haarups Samling. cruentatus Panz. Paa Naaletre. Sminge, Allerup Bakker, Dannerhgj. Juli. abietinus Fall. Paa: Gran. Vejle og Ulfshale paa Møen. Juli— August. subfusculus Fall. I og ved Skove. Juni—Septbr. dilutior Kb. Skov ved Strib. August. simplex H. Sch. I og ved Skove. Juni—Septbr. sulphurellus Zett. Mark og Eng. Juli— Septbr. Jrontalis H. Sch. Skovmoser paa Mentha. Aug. — Septbr. guadrinotatus F. Eng og Mose. Juli— Septbr. 6. Grypotes Fieb. pinetellus H. Sch. Paa Fyr. August— Septbr. fallax Kb. Paa Fyr. Tisvilde. Septbr. 7. Cicadula Zett. sexnotata Fall. Paa Carex. Juli—Septbr. punctifrons Fall. Skagen (Schigdte). variata Fall. Skovenge. Juli— August. septemnotata Fall. I Skov paa Spiræa. Vejle, Haarup 149. 150. 151. 152: 153. 154. 153. 156. owe 158. 159. 160. 161. 192% 163, 326 ved Brædstrup, Nykjobing F., eta ey paa Lolland, Juni— August. 8. Gnathodus Fieb. punctatus Thunb. Skovsletter. Juni — Septbr. 5te Underfamilie /yphlocybini. 1. Alebra Fieb. albostriella Fall. I Skove. Juli—Septbr. 2. Erythria Fieb. aureola Fall. Lyngbakker ved Svejbek og Sejs Hede, Silkeborg. August. 3. Dicraneura Hardy. aridella |. Sahlb. Silkeborg og Vejle. Aug — Septbr. Jlavipennis Zett. Paa Mentha i Enge. Juli— Septbr. mollicula Boh. Skovenge paa Veronica. Maj—Juli. 4. Chiorita Fieb. flavescens F. I og ved Skove. Juli — August. viridula Fail. Tisvilde, Silkeborg og Aarhusegnen. Juni — Septbr. 5. Kybos Fieb. smaragdulus Fall. Paa Pil og El. Juli - Septbr. 6. Eupteryx Curt. vittata L. Skovsletter. Juli—Septbr. Wallengreni Stal. Skovenge. Juli — Septbr. signatipennis Boh. Silkeborg og Bredstrup, Jylland, paa Spirea. August—Septembr. Jensen-Haarups Samling. Artemisie Kb. Paa Strandmalurt, Amager. Septbr. Germari Zett. Paa Fyr. Tisvilde og Ruderhegn i Septbr. Loewii Then. Paa Ahorn. Sydsjælland og Loll.-F. August. 164. 105. 166. 107. 108. 169. 170. IE: 172: 173: 174. 1715: 176. TE 178. 179. 180. 181. 182. 183. 184. 185. 327 concina Germ. Paa Eg. Juli— August. pulchella Fall. Paa Eg. Juli—Septbr. stellutata Burm. Silkeborg. (Jensen-Haarup). Carpini Fourc. Paa Nelder. Juli— August. aurata L. Paa Nelder. Juni— Septbr. urtice F. Paa Nelder. Juni— Septbr. Curticii Flor. Paa lave Planter. Vejle og Strib. Juni. 7. Typhlocyba Germ. jucunda H. Sch. Paa El. Ruderhegn, Dyrehaven og Frerslev Hegn. Septbr. cruenta MH. Sch. Paa Bog og Hvidtorn. Sundby Storskov, Loll., Juli. Dyrehaven i Oktober. sexpunctata Fall. Ruderhegn, Silkeborg, Ry og Vejle, Paa Pil. August—Septbr. nitidula F. Paa Hassel. Nykjebing F. i Juli og Ermelunden 1 Oktober. Rose L. Paa Hvidtorn og Pil. Juni—Septbr. Lethierryi Edw. Strib. August. geometrica Schrk. Paa Pil. Juli—Septbr. callosa Then. Paa Ahorn. Sydsjelland og Loll.- Falster. Juli — Aug. Ulmi L. "Paa Elm. Juli—Septbr. Quercus F. Paa Eg. Juli— August. 8 Zygina Fieb. Alneti Dahlb. Paa El. August — Septbr. Flyperici MH. Sch. Paa Hypericum i Silkeborgegnen. August. rosea Flor. "Paa Fyr. Ing. Engelharts Samling. blandula Rossi. Paa Frugttreer og Hvidtorn. Maj — Oktober. rubrovittata Leth. Ermelunden, Aarhus og Haarup ved Brædstrup. Maj— Juni. 328 "Tillæg. Under Trykningen er følgende Arter kommet til: 30a. Liburnia concolor Fieb. Rosenfeld ved Vordingborg Skoveng. Juni— Juli. 77a. Agallia brachyptera Boh. Eng. August. 180a. Typhlocyba tenerrima MH. Sch. September. Seholt ved Silkeborg Funder, paa Eg. Trachyphloeus angustisetulus. n. sp. By Victor Hansen. Piceus, antennis pedibusque ferrugineis, sguamis sejunc- tis, angulatis, sparsim nonnihil metallicis, dense vestitus, capite et thorace setis brevissimis, elytris setis aliquanto longioribus, suberectis, parcius vestitis. Setae elytrorum angustae, latitudine sua guadruplo fere longiores. Caput ante oculos leviter constrictum et transversim depressum. Rostrum curvatum, sua latitudine paullo longius, dorso lato, apicem versus evidenter angustato, plerumque obsolete canaliculato. Scrobes antennales profundi, non ad oculos usque producti. Antennae validae, Prothorax longitudine sua duplo latior, ad basin utringue foveola impressa, in basi haud, in apice valde constrictus, medius plerumque leviter canaliculatus. Elytra brevia, latitudine sua paullo longiora, post humeros mox dilatata, deinde lateribus parallelis, prothorace sesqui latiora; striae tenues, inter- stitia plana. Segmentum secundum ventrale margine an- teriore recto. Pedes validi; tibiae anticae in apice evidenter denticulatae, spinulis nullis armatae; unguiculi tarsorum liberi. Long. 3—4 mm. This species is very closely allied to Trachyphloeus bifoveolatus Beck (scaber auct.; Bestimmungstabellen der europaischen Coleopteren Heft 61 von Formanek, pag. 178): Anterior tibiae only with strong spines at apex, not with teeth; claws free; head constricted in front of the eyes and separated from the rostrum by a transversal 330 depression; eyes large, flat, converging m front; rostrum a little longer than broad and rather strongly curved, on the upper side distinctly narrowed towards the apex; the bristles on the elytra short and strongly sloping; inter- stices flat. From 7: bifoveolatus it is distinguished by the totally different shape of the elytra and of their bristles behind. The elytra of 7. bifoveolatus are about one third longer than broad, broadening slowly from the shoulders until behind the middle, where the breadth is culminating, not reaching one time and a half the breadth of the thorax. The elytra of 7. angustisetulus are shorter and broader, not more than one fourth longer than broad, rapidly broadening from the shoulders, thence with parallel sides, and behind a little more abruptly narrowed than by 7. bifoveolatus. The maximum breadth of the elytra as compared with that of the thorax is not less than 3 to 2. T. bifoveolatus has the bristles*) on the hind part of the elytra strongly broadened towards the tip, where their breadth is culminating and where they are much broader than at base and more or less sharply truncate; the length of the bristles as compared with their width at the tip is about 5 to 2. In 7. angustisetulus the bristles are only slightly broadened from base until near the middle, where they are broadest, though only a little broader than at base, and thence more or less tapering; the are not less than 4 times as long as broad. Besides the scales of the elytra are more irregular and angular and in spots with plain metallic reflection (which may also be observed in clean specimens of 7. bifoveolatus, though in a less pronounced degree); the striae of the elytra and their punctuation is finer. From 7. coloratus Allard (l. c. pag. 179) it may be *) Some of the bristles especially towards the sides may be some- what narrower. 331 distinguished by the isolated scales of the elytra, by the upper side of the rostrum being narrowed towards apex, and by having the antennal furrows flattened in front of the eyes. The antennae, legs, antennal furrows, rostrum and thorax are built exactly as in difoveolatus. The species was found in Jutland at the localities specified as under, by the late E. A. Lovendal, assistent entomologist at the Copenhagen Zoological Museum, and separated by him in the collection of the museum: Some single specimens at Frijsenborg (18th June 1885), Tjele (26th June 1885) and Laurberg (27th June 1885); in num- bers at Dronninglund in Vendsyssel, to the south of „Storskoven“ in holes in the sand (14th to 17th June 1871, 5th to 16th September 1871). Anmeldelser. J. H. Fabre: Instinktets Mysterier hos Insekter og Edder- kopper. Oversat af W. Dreyer. G.B.N.F. 1915. Man maa vere glad ved, at der omsider nu er ud- kommet en dansk Oversættelse af nogle af Fabres klassiske insektbiologiske Afhandlinger. Altfor lenge har de kun veret kendt af Entomologerne, medens de dog ypperligt egner sig til at læses i videre Kredse og ogsaa fortjener det; det er jo Fabre, hvem vi skylder Opklaringen af en Mængde dunkle Punkter i Insekternes Liv og Konstate- ringen af en Mængde før ukendte, meget mærkelige og paa Forhaand næsten utrolige Forhold. En saadan Ud- gave maatte derfor straks paa Forhaand af Entomologerne hilses velkommen (Entomologerne har jo dog gennem- gaaende flere entomologiske Interesser, in casu biologiske, end Oversætteren synes at mene); men — helt tilfreds med denne danske Udgave kan man fra en Entomologs Standpunkt ikke være. For det første kunde man have ønsket Fabre indført ved et delvis andet Udvalg af Afhandlinger; de bedste blandt dem findes dog ubestridt i de 3 første Bind af „Souvenirs Entomologiques“ (hvorfra kun 3 af de nu oversatte stammer); det er f. Eks. mærkeligt, at der ikke er medtaget en eneste af Gravehvepse-Afhandlingerne, der horer til Fabres beromteste og mest fortjenstfulde Arbejder (en Oversettelse af dem maaite naturligvis vere ledsaget af nogle korrigerende Noter, da Rækkevidden af disse lagttagelsers Betydning er blevet betydelig indskrænket ved Peckhams, Fertons og Adlerz's senere Undersø- gelser). 333 Endvidere burde og kunde Fabres pragtfulde Sprog være gengivet i en bedre dansk Oversættelse end den her foreliggende, men at gaa nærmere ind herpaa er ikke en entomologisk Anmelders Opgave. En saadan kan derimod ikke undlade alvorligt at paa- tale den fremtrædende Mangel paa Sagkundskab hos Over- sætteren, hvorom- Bogen overalt bærer tydelige Spor. Oversættelsen af de entomologiske Navne og Fagudtryk, ligesom ogsaa de oplysende Tilføjelser, der skyldes Over- sætteren, er meget hyppigt urigtige — eksempelvis kan nævnes, at Kæber bruges i Stedet for Kindbakker, Lægge- skede i St. f. Læggebrod, Eumenes kaldes en Murerbi, guépe oversættes ved Hveps.i St. f. Gedehams. Endvidere Cicadellerne kun karakteriserede som „et Slags springende Insekter", og den overalt forekommende Oversættelse af Fabres VOsmie tricorne (Osmia tricornis) ved „den: tre- kantede Osmia“ viser med al ønskelig Tydelighed, at Oversetteren end. ikke aner, hvorledes det paagældende Dyr ser ud. Disse Indvendinger nedsætter jo imidlertid ikke Værdien af Bogens reale Indhold, Fabres Undersøgelser. Kan lignende Fejl undgaas ved det nye Udvalg af Fabres Souvenirs, der er stillet i Udsigt, vil dette sikkert fra alle Sider blive hilst med Glæde. Ker ee tal Tre- og Bladhvepse. J. C. Nielsen og K. Henriksen. (Danmarks Fauna 18). Gads Forlag 232 Sider. 1 Tavle og 111 Tekstfigurer. Da Naturhistorisk Forening for 9 Aar siden startede Danmarks Fauna, rystede de fleste kyndige vist paa Hove- det og mente, at Tiden endnu ikke var moden til Gen- nemførelse af et saadant Værk. Navnlig var vel de fleste tilbøjelige til at antage, at det vilde mangle paa For- fattere til adskillige af Afsnittene. — Men det maa siges, at Tvivlerne har faaet Uret; Danmarks Fauna skrider 24 334 rask fremad, og den Dag nærmer sig, da man kan øjne Værkets Afslutning. Naturligvis er ikke alle Dele af Danmarks Dyreverden lige godt kendte, og derfor vil de enkelte Verker i D. F. ikke vere lige fyldige. Det vil f. Eks. vere umuligt for Tiden nojagtigt at angive, hvor mange Tegearter vi har her i Landet, medens det til Gengeld med ret stor Nojagtighed kan siges, hvilke Patte- dyr vi har. Men det gor heller ikke noget, at der i Bogerne mangler Arter, som senere vil blive fundne her i Landet; naar bare vi har Bogerne, har vi et Grundlag, hvorpaa vi kan arbejde videre. — Hvad nu den foreliggende Bog om Bladhvepsen an- gaar, da behandler den en Gruppe af de danske Insekter, der i hvert Fald i de sidste 20—30 Aar har veret meget forsomt; vesentligt fordi vi manglede ordentlige og let tilgængelige Hjælpemidler til Bestemmelse af disse Insekter. Bogen afhjælper da et længe følt Savn. Forfatterne har udarbejdet deres Værk med zoologisk Musæums Bladhvepsesamling som Grundlag. Endvidere er værdifulde Oplysninger modtaget fra fhv. Lærer P. Jørgensens Samling, der nu findes paa Landbohøjskolen. Zool. Mus. Bladhvepse er væsentlig indsamlede af Pro- fessor Schiødte, C.Drewsen og Otto G. Jensen, Hor- sens, men da den første har samlet i Landets forskellige Egne, har Forfatterne haft et ret fyldigt Materiale til deres Raadighed, saa at deres Bog nok skal vise sig at rumme de fleste Arter af vor Bladhvepsefauna. Forfatterne har ikke, hvad der er Tilfældet med Tæge- bogens Forfatter, afbildet ret mange af de beskrevne Arter; Bladhvepse ligner jo hinanden saa meget, at Habitus- billeder neppe vil gøre megen Nytte. Den Tavle, der ledsager Bogen, og hvorpaa der er afbildet lidt over 20 typiske Arter, er da sikkert tilstrekkelig. Hovedvægten ved Afbildningerne er lagt paa Vinger og Følehorn og for enkelte Gruppers Vedkommende, f. Eks. nogle af Slægterne under Nematini, der danner Galler, paa Afbild- 335 ninger af Gallerne. Bestemmelsestabellerne er klare og kortfattede, saa det vil ikke falde Samlerne besverligt at benytte Bogen. — Naar man blader Bogen igennem, vokser efterhaanden ens Forbavselse. Her er behandlet en Gruppe af til Dels store, let kendelige Dyr, hvis Livsforhold man skulde tro forlengst var belyste, og saa vrimler Bogen alligevel af Gaader. Forst og fremmest det 1 Indledningen nevnte og ikke endeligt opklarede Forhold med /Egl&gningen. Nogle Bladhvepse legger ubefrugtede /Eg og af disse giver nogle Arters lutter Hunner, andres lutter Hanner og atter andres baade Hanner og Hunner. Og Larverne — ukendt staar der ved en Masse af dem. I Bogen er der behandlet 414 Arter, af disse har 125 Bemerkningen: Larven ukendt. Cephide med 8 Arter har 3 Larver ukendte, Pachynematus 12 Arter med 6 ukendte, 7omo- stethus 7 Arter med 5 ukendte, Selandria 11 Arter med 7 ukendte, Dolerus 27 Arter med 21 ukendte, Loderus 5 Arter, alle ukendte o. s. v. — Hvor meget der er kendt her fra Landet, maa man vist helst tie stille med. — Hvorfor er adskillige Arter nesten ikke taget her 1 Landet siden 30rne i forrige Aarhundrede (Aprostema)? Det op- gives 1 Bogen, at det er meget vanskeligt at skelne Ar- terne 1 visse Slegter fra hinanden; ja endog Larverne til 3—4 Arter i samme Slægt kan ikke skelnes fra hinanden (Lygwonematus). Klekninger mangler! Nogle Dolerus-Arter kendes kun sikkert ved Hjælp af deres Brod, men flere Arter har ens Brod. Atter manglende Klekninger. Hvor- for er Lophyrus hercynie & uhyre sjælden og aldrig taget hos os? Man kunde blive ved med at sporge, der er nok af uopklarede Sporgsmaal i den Bog. Forf. har i Slutningen af Bogen givet en Fortegnelse over Larver med hidtil kendte Foderplanter. Fortegnelsen er saaledes ordnet, at Foderplanterne nævnes (i system. Orden) og derefter de paa hver enkelt Plante levende Larver. Der er ogsaa tilføjet Oplysninger om Bugtod- 24* 336 dernes Antal hos de Larver, der lever paa Planter, som er Værter for flere Larver, hvad der naturligvis kun kan lette Benyttelsen af Oversigten. Denne Fortegnelse over Larverne er det, der har gledet Anmelderen mest af alt, hvad Verket rummer. Han har ofte paa sine Ture ergret sig over, at de Bladhvepselarver, som han tilfældigvis fik fat i, tilhørte en for ham lukket Verden; denne Forteg- nelse vil gore, at han i Fremtiden befinder sig paa nogen- lunde fast Bund, naar han faar fat 1 Bladhvepselarver. Det er da en saare fortreffelig Bog. Den giver gode og fyldige Oplysninger om det, der allerede er udrettet; den giver os brugelige Tabeller over de hos os fundne Former og den stiller os overfor en Mengde Sporgsmaal, som venter paa Løsning, og som vi herhjemme udmærket godt kan være med til at løse. Vi kan i et lille Land van- skeligt anlægge de store Samlinger af alle Jordens Arter, men vi kan alle være med til at finde ud af Dyrenes Livsvaner, og det turde vel være paa dette Omraade, at den arbejdende Entomolog i Fremtiden skal høste sine Lavrbær. Det er en fortræffelig Bog for de unge, som endnu ikke har ladet sig daare af en anden Gruppe; den er en Opfordring til dem om at lade Sommerfugle og Biller vandre deres egne Veje og kaste sig over de Grupper, hvor deres Arbejde kan gøre stor Nytte. — Derfor bør alle Samlere eje "Værket, men især bør de unge eje det. Anm. lyser herved” efter et Verk, der 1 de eroveste Trek omfatter alle Danmarks Dyr. Det er jo meget godt at kunne bestemme, f. Eks. at en Bladhveps hører til Lo- phyrerne — men naar man nu slet ikke ved, om det Dyr, man staar med, er en Bladhveps, saa hjælper det anmeldte Verk ikke. — Tiden turde nu ogsaa, da der alt er kom- met 18 Bind af D. F., vere saa langt fremrykket, at et saadant Verk, som det af Anm. onskede, vil vere paa sin Plads. J. P-XKrygier: Nekrolog. Johan P. johansen, Æresmedlem. af Entomologisk Forening. 22. Oktbr. 1844 — 22. April 1915. Ved Joh. P. Johansens Dod har Entomologien her- hjemme mistet en af sine bedste og virksomste Dyrkere og vore Entomologer en elskværdig og trofast Kammerat. Naar man skulde nævne en Egenskab som særlig har preget Johansen baade som Mand og som Entomolog, saa er det Selvstendighed. I en Samtale om et hvilket- somhelst Emne med ham, fik man snart at mærke, at han talte ud af sit eget Indre og ikke lod sig fore med af kon- ventionelle Meninger. Dette har sat sit Spor i hans Virk- somhed ogsaa som Entomolog; han yndede at gennem- arbejde alting selv fremfor at overlade en Specialist sit indsamlede Materiale, og denne Egenskab har utvivlsomt haft en stor Indflydelse paa hans Udvikling og dens endelige Maal, Udarbejdelsen af hans store Arbejde over Danmarks Rovbilier. Men forud for dette og foruden dette har Johansen gennemarbejdet de fleste andre Bille- familier, i Serdeleshed Smaabillerne, Pselapher, Smaa- silpher og de vanskelige Cryptophager, Lathridier, Ato- marier 0. S. V. Som Mand var Johansen en Type paa den rolige, intelligente, jævne, danske Mand. Født paa dansk Jord 1 Slesvig glemte han aldrig, at hans Fedrenejord var uret- 338 mæssigt overgaaet til fremmed Herredomme, og netop dette forogede hans danske Sindelag. Som Entomolog er hans Arbejde preget af Orden og Nojagtighed. Baade hans Samlinger med de smukt op- stillede og ordnede Insekter og hans efterladte, righoldige Lommeboger viser, med hvilken gennemført systematisk Orden han har tilrettelagt sit Arbejde. Hertil kom endnu et sjældent udviklet Blik for de ofte af smaa Ejendomme- ligheder og fine Nuancer betingede Artsforskelligheder. Jeg skal kortelig omtale hans Levnedsløb. Født 1 Ladelund Sogn ved Tønder bestemte han sig tidlig for Lærervirksomheden, frekventerede Tønder Seminarium, hvorfra han tog Afgangseksamen og virkede derefter som Lærer, blandt andet i Naturhistorie, som han altid om- fattede med særlig Interesse. Det er paa dette Tidspunkt, at hans Virksomhed som Samler tog sin egentlige Be- gyndelse. Som Soldat kom han til Viborg og fik herfra Lejlighed til at besøge Aalborg, hvor den vigtigste Del af hans Liv skulde tilbringes. Her kom han til at virke som Lærer, her fandt han sin Hustru, og ved sit Ægte-. skab blev han ført ind paa en ny Bane, idet han blev Bestyrer ved Ravnkildes Bryggeri, som tilhørte hans Hustrus Familie. Efter en Række Aar, i hvilke Johansen fik Lej- lighed til at studere Aalborgegnens righoldige Fauna og lægge Grunden til sit store entomologiske Arbejde om Staphylinerne, flyttede han ved Bryggeriets Salg til Hille- rød, "hvor: han fandt god Tid og Lejlighed til videre entomologisk Arbejde, og trods en farlig og smertefuld Sygdom, der medførte en meget alvorlig Operation, som gjorde ham delvis til Invalid, lykkedes det ham dog ved sin Energi og Pligttroskab at føre dette hans Livs Hoved- værk til Ende. Hermed har han ogsaa glædet og gavnet alle danske Entomologer og sat sig selv et Minde, der vil bevare hans Navn som en af vore bedste Entomologer. Alle hans Venner vil savne ham dybt og længe. Chr. Engelhart. Entomologisk Forening. Bestyrelsesmoder. Mode 21—3— 1914. Formanden, Kassereren og Sekretæren til Stede. 1. Dagsordenen for Generalforsamlingen 2. April 1914 fast- sattes saaledes; 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Kassereren. fremlægger Regnskabet. 4. Valg af Formand, Næstformand og Kasserer. 5. Valg af Revisorer. 6. Valg af Udvalg til Bedømmelse af Prisopgaver for 1914. Valg af Ekskursionsudvalg. På Det vedtoges at købe Heyden, Reitter og Weises Katalog til Foreningens Bibliotek. | Mode 18—9— 1914. Alle Medlemmer til Stede. Det vedtoges at Moderne for Vinteren 1914—15 skulde "afholdes i Helmershus; første Mode 13. Oktober 1914. Møde 13—2—1915. Alle Medlemmer til Stede. 1. Foreningens Status droftedes. Det vedtoges at fejre Foreningens Fodselsdag som sædvanligt. 3. Det vedtoges at indkalde ekstraordinær Generalforsam- ling 2. Marts 1915 til Behandling af Forslag til Foran- dringer i Foreningens Love, 340 Mode 26—9— 1915. Kassereren fraverende. 1. Formanden meddelte, at det desverre havde vist sig umuligt som paatenkt at skaffe Foreningen Lokaler i Hotel Regina. Møderne maatte derfor ogsaa i den kommende Sæson holdes i Helmershus. 2. Modedagene for Vinteren 1915—10 fastsattes, idet det overlodes Kassereren og Sekreteren at udsende Liste over Moderne. Foreningsmeder. Mode 5—3— 1914. 18 Medlemmer til Stede. Magister K. Henriksen gav Meddelelse om den fossile Insektfauna i Femsølyng Mose i Rudehegn. Møde 19—3—1914. 13 Medlemmer til Stede. Toldassistent Holstebro ind- ledede en Diskussion om Udgivelse af periodiske Smaa- skrifter af aktuelt Indhold. Møde 2—4— 1914. Generalforsamling. 11 Medlemmer til Stede. Dr. I. C. Nielsen valgtes til Dirigent. 1. Formanden aflagde Beretning. Foreningen havde i Aarets Løb maattet skifte Lokale. 13 Medlemsmoder var afholdte. Foreningens Fødselsdag var fejret som sædvanligt. Der var foretaget Ekskursion til Donse og Tisvilde. Man havde opnaaet Understøttelse, 200 Kr. for 1 Aar, fra det Raben-Lewetzauske Fond. 5 2. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. 3. Valg af Bestyrelsesmedlemmer: Ingenior Engelhart genvalgtes til Formand, Revisionsformand Emil Olsen til Næstformand og Ekspeditionssekreter Aug. West til Kasserer. 341 4. Til Revisorer genvalgtes Direktor O. Jacobsen og Toldassistent ©. Holstebro. 5. Til Prisopgaveudvalg genvalgtes Konservator Schlick, Ingenior Engelhart og Magister Henriksen. 6. Til Ekskursionsudvalget genvalgtes West, Worm- Hansen og-Kryger. Mode 16 —4-— 1914. 16 Medlemmer til Stede. Der afholdtes Auktion over en Del Litteratur og nogle Samleapparater. Bl. a. solgtes Ent. Medd. 1 og 2 Rekke for 25 Kr. Udflugt til Donse. 26-4- 1914. Udflugten foretoges sammen med Naturhistorisk For- ening. 22 Medlemmer af vor Forening og 4 Gester del- tog 1 Turen; der gav udmerket Udbytte Vejret var fint med klart Solskin. — Det konstateredes bl. a., at Ranatra i stort Antal fandtes i Dammen. Udflugt til Tisvilde Hegn... 1213 Septbr, 1914. 7 Medlemmer deitog. Forste Dag samledes i Sand- kroens Omegn, anden Dag mest i Tibirke Bakker. — Ud- byttet var fortreffeligt. Bl. a. Chlorochroa pinicola i Ti- birke Bakker. Møde 30—10— 1914. 12 Medlemmer til Stede. Expeditionssekreter Aug. West (paa egne og cand. jur. Victor Hansens Vegne), Formanden og E. Rosen- berg gav Meddelelse om Fund af nye og sjældne Biller. Møde 27—10— 1914. 12 Medlemmer: til Stede. Formanden og Assistent Worm-Hansen gav Med- delelse om Fund af nye og sjældne Sommerfugle i Somme- ren 1914. 342 Mode 10— 11-1914. 13 Medlemmer til Stede. Formanden gav Meddelelse om nogle Tegearter fra hans Have i Hellerup. Direktør O. Jacobsen gav derpaa Meddelelse om et Ophold i Nykøbing F. i Sommeren 1914 samt om hans Tægeudbytte i 1914. Mode 24—4— 1914. Ekstraordiner Generalforsamling. 12 Medlemmer til Stede. Magister Henriksen valgtes til Dirigent. — Formanden foreslog at optage Rentier Joh. P. Johansen som Æres- medlem af Foreningen til Tak for Bogen om Danmarks Rovbiller. Han henviste til Johansens Sygdom, der umulig- gjorde enhver anden Form af Hedersbevisning. — Eiter en kort Diskussion valgtes Rentier Joh. P. Johansen til Æresmedlem af Foreningen. Efter Generalforsamlingen solgtes en Del Biller. Mode 8—12— 1914. 10 Medlemmer til Stede. Assistent Worm-Hansen foreviste sit Udbytte af Sommerfuglelarver fra Sommeren 1914. Dyrene var præ- parerede og opstillede til Zool. Museum. Mode 5—1—1915. 13 Medlemmer til Stede. Der holdtes Auktion over Biller. Mode 19—1—1915. 13 Medlemmer til Stede. Kryger gav Meddelelse om et Angreb af Telenomus zygaenae paa Zygaeneeg. (Se Ent. Medd. 10. Bind p. 273). Cand. jur. Victor Hansen fremkom med nogle Bemerk- ninger 1 Anledning af de af Toldassistent ©. Holstebro i Ent. Medd. offentliggjorte Bestemmelsestabeller. Navnlig 343 ankede han over Holstebros Opfattelse af Nomenklatur- reglerne. Dr. Jorgensen, Formanden og Dr. Nielsen imødegik ham. Holstebro var ved Tjeneste forhindret i at være. til Stede. Mode 2 2 1915. 10 Medlemmer til Stede. Møde 16—2—1915. 9 Medlemmer til Stede. Hr. E. Rosenberg gav Medd. om Fund af Priobium Eickhoffi og om Fund af Batrisuslarven. Han omtalte sluttelig forskellige Fund af Billelarver og Billepupper i Sneglehuse. | Ekstraordiner Generalforsamling 2. Marts 1915 til Ændring i Foreningens Love. 9 Medlemmer til Stede. Duurloo valgtes til Dirigent. Fuldmegtig West meddelte, at det paa et Bestyrelsesmøde var vedtaget at anmode cand. jur. Victor Hansen, Revisor Emil Olsen og ham selv om at fremsætte Forslag til Forandring af Foreningens Love. — Et saadant Forslag var udarbejdet, trykt og omsendt til Foreningens Medlemmer. Foran- dringerne i Lovene var ikke store, naar undtages Para- grafferne om Redaktorens Vederlag, udenbys Medlemmers Stemmeret og om Foreningens Navn. Dirigenten satte derpaa de enkelte §§ til Diskussion og Afstemning. Hver § blev oplæst og sammenlignet med den tilsvarende i de gamle Love, hvorefter den ved- toges. 188 12, 14, 15, 17 og 18 indførtes dog Foran- dringer i Udvalgets Forslag. Det vedtoges, at de nye Love skulde gelde fra 1. Maj 1915. — Der stemtes derefter om det ændrede Lovforslag, og dette vedtoges enstemmigt. — Lærer V. S. Knudsen, Aarhus, optoges som Medlem. m 344 Mode 16—3— 1915. 7 Medlemmer til Stede. Stud. med. Steffensen optoges som Medlem. Møde 30-3 -—- 1915. 90 Medlemmer til Stede. Generalforsamling 13. April 1915. 14 Medlemmer til Stede. Dr. I. C. Nielsen valgtes til Dirigent. Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det forlobne Aar. 15 Moder og 2 ekstr. Generalforsam- linger var holdte. Virksomheden var ellers i høj Grad preget af Krigen. Kassereren fremlagde det reviderede Regnskab, der balancerede med 1108,70 Kr. Direktor O.Jacobsen ankede over de store Udgifter til Sertryk. — Dr. Nielsen meddelte, at Bestyrelsen havde haft dette Sporgsmaal under Overvejelse, og at disse Udgifter muligvis vilde kunne nedsættes. Holste- bro havde heller ikke. noget imod, at disse Udgifter nedsattes noget, men man maatte dog ogsaa tage Hensyn til Forfatterne. Regnskabet godkendt. Valg af Redaktør og Sekretær. Dr. phil. I. C. Nielsen og ]. P. Kryger genvalgtes efter Formandens Forslag enstemmigt. Til Revisorer genvalgtes enstemmigt Direktør O. Jacobsen og Toldassistent O. Holstebro. Valg af Prisopgaveudvalg udgik efter Afstemning af Dagsordenen, idet Formanden foreslog at ophøre med at vælge dette Udvalg, da de i den senere Tid ud- satte Prisopgaver ikke var besvarede. Til Ekskursionsudvalg genvalgtes enstemmigt: Worm- Hansen, West og Kryger. Møde 27—4—1915. 8 Medlemmer til Stede. 345 Formanden meddelte, at Foreningens Æresmedlem Brygger Joh. P. Johansen, Hillerød, var afgaaet ved Døden. Han mindedes i varme Ord Johansens Betyd- ning for entomologisk Forening og for Entomologien i Danmark. — Kornet Kristiansen optoges som Medlem. Fortegnelse over Entomologisk Forenings Medlemmer 1915. ASresmedlem: Schlick, R. W. T., Exam. polyt., Konservator. Øster Fari- magsgade 11, København. 1868. I. Alın. Medlemmer: Ammitsboll, J., Regimentslege. Ystad. 1907. I. Andersen, L., Lærer. Haderslev, Vestergade 35. 1837. "Col Bengtsson, Simon, Dr. phil. Lund. 1904. I. Busck, Aug., Assistent. Dep. of Agriculture. Wa- shington D. C.; U. S. A. 1905. Mi-E. Bønner, Vilh., Ignatius-Collegium Valkenburg (L) Holland. 1913. Myrer. Boving, A., Dr. phil. Dept. of Agriculture. Washing- ton DG. O25) Awe 1887. GO Cartens, M., Trafikassistent. Trustrup. 1910. Ma.-L. le Dous, Carl, Laboratorieforstander. Bansastr. 20 Neu Isenburg, Frankfurt aM. 1888. I. Duurloo, H. P., Entomolog. Valby. 1883. 1. Engelhart, Chr. Civilingenior. Helsingorsgade, Hillerød. 1885. C. & L. Faber Otto, St. Kongensg. 93, Kbhvn. K. 1913. Col. Fogh, G., Kaptajn. H.C.Ørstedsvej 39 c2, Kbhvn. Col. Forbes, A. Director. Illinois State Laboratory of Natural History. Urbana. III, U.S.A. 1911. 347 Findal, J. K., Lærer. Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. 1909. Col. L. . Gram, Ernst, cand. mag. Jernbanevej 10, Lyngby. 1913. Gudmann, Fr., Overretssagforer. Norregade 30, Kbhvn. K. 1887, Ma.-L. Mi.-L. Hansen, Victor, cand. juris Kirsteinsgade 32, Kbhvn. Ø. 1905. Col. Hempel, P., Assessor pharm. Nørre Farimagsgade 63, Kbhvn. K. 1889. Col. Hempel-Jorgensen, E, Læge. Klingenberg 16, Odense. 1908. Col. Henriksen, Kaj, Magister. Zool. Mus. Kbhvn. Hym. 1912. Hoffmeyer, Skat, cand. theol. PileallE 1, Kbhvn. 1909. Ma.-L. Hoffmeyer, stud. pharm. H.C. Orstedsvej 32, Kbhvn. V. 1912. Ephem. Plecopt. Planip. og deres Biologi. Holstebroe, O. Toldassistent. Taffelbays Allé 5, Hellerup. 1886. Col. Hornung, Fabrikant. Skindergade 41, Kbhvn. K. Höeg, Niels, Ojenlege. Horsens. 1913. Col. Herring, O. Lege. Gl. Kongevej 105. Kbhvn. V. 1886. Col. Iversen, V., Skovrider. Bremersvold pr. Holeby. 1908. Ma.-L. Jacobsen, G., Tandlæge. Aalborg. 1902. Col. Jacobsen, O., Direkter. Carit Etlars Vej 6, Kbhvn. 1870. Col. Hem. Jensen, C., Apotheker. Hvalsø. 1897. Col. . Jensen, L. P., Lærer. Højelse, Lille Skensved. 1909. Ma.-L. . Jensen-Haarup, A. €, Lærer. Silkeborg. 1908: Col. Hym. Hem. Jungersen, Hector, Prof. Dr. phil, Zool. Mus. Kbhvn. K. 1908. 52. 348 4. Jorgensen, C, Dr. phil. Tranegaardsvej 50, Hellerup. 18872 Col: Kemner, A., Fil. Mag. Experimentalfaltet, Stockholm. Klöcker, A., Laboratorieforstander. Kronprinsensvej 13, Kbhvn. F. 1889. Ma.-L. Kristiansen, K., Kornet. Amager Felledvej 4. Kryger, J. P., Lærer. Rosenvej 14, Gentofte. 1901. Chalcid. Proct. Mymar. Larsen, @..S., Grosserer - Faaborg: 18927 Mae Mi.-L. Lind, J., Botaniker ved Statens plantepatologiske For- sog, Lyngby. 1908. Gartneriets og Landbrugets Skadedyr. kind.N. P. Th; Apotheker. -Ribe. "19047: Lundbeck, W., Inspektor, Zool. Mus., Kbhvn. K. 1889. Dipt. Madsen, €, kzge. Ruds Vedby 1007318 Magius,W., Skovrider. Knuthenborg, Maribo. 1897. L. Marcussen, A. J, Kommunelerer. Herning. 1909. Col. L., ogsaa exotiske. Meyer, Axel, stud. poly. Kompagnistrede 21, Kbhvn. K. 1912. Col. Meyer, Erik, stud. polyt. Kompagnistræde 21, Kbhvn. K. 1912. Col. Mikkelsen, Knud, (Firma P. Brock & Co.). Frede- riksberggade 38, Kbhvn. 1910. Moltke, William O. Greve. Niels Juelsgade 43, Kbhvn. K. 1910. Col. Møller, J., Sognepræst. V. Ulslev, Nysted. 1894. Col. Nielsen, @. E, Gartner. ‚Borup= MOSER Nielsen, Fanny, Frøken. Pension Friis. Hornbæk. 1912. Nielsen, I. C,- Dr phil. © N. Fanmagseade™ 542 Kbhyn.K. 10034) oh Nordstrom, Frithiof, Tandlæge. Kungsholmsgatan 172, Stockholm. 1912. ) OS 56. ls 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 63. 66. 67. 68. 60. 70. TI. Ts TE): 349 Norgaard, A., Læge. Kochsvej 31, Kbhvn. V. 1903. Col. Nyborg-Lassen, Chr., Papirhandler. Gothersgade 5 Kbhvunzke TODÆE COL Nystrøm, Harald, Grosserer. Tordenskjoldsgade 2a Kbhynz Ko 1891. SOL Olsen, Emil, Formand i den komm. Revision. Norre- sogade 234 Kbhvn. K. 1900. L. Palitzsch, Sven, cand. polyt. Carlsberglaboratoriet, Valby. 1901. I. Petersen, Axel, Dyrlæge. Ringsted. 1909. Dipt. Petersen, Esben-, Lerer. Silkeborg. 1908. Danske Orthop. og Copeognather., Neurop., Odonat., Trichop., Plecop., Ephemerider fra hele Jorden. Poulsen LG, pens., Lerer. Odense, Odense Tver- waden2o. 1913 ol: Rasch, A, Exzse S.-Omme 18097: Col: Rasmussen, Joh., Fuldmegtig, cand. phil. Christians- lund, Dronninggaards Alle, Holte. 1897. L. Reck, P. A. B., Skovrider. Enemerket, Ruds Vedby. 1901. Col. Rosenberg, E., Bogtrykker. Herluf Trollesgade 6°, Kbhvn. K. 1893. Col. Rostrup, Sofie, Frue, Mag. scient. Paludan-Müllers Vej 53, Kbhvn. V. 1906. I. Landbrugets Skadedyr. Rye, B. G., Maskintegner. Trekronergade 23, Valby. LOOOL Schaltz, Olaf, Toldassistent. Skagen. 1905. Col. Schou, G., Bog- og Papirhandler. L. Torvegade 9, Kbhyn. 1003." Colk: Stamm, R. H., Docent, Mag. scient. Larslejstrede 9°, Kbhvn kK 1897... I. Steffensen, stud. med. Ahornsgade 264, Kbhvn. N. [9152 Eep: Suenson, ı igin, cand. polyt. Sølvgade 34, Kbhvn. 1906. Col. 74. 19: 76. TR: 78. 79. 80. 81. 82. 350 Sorensen, K., Landinspektør. Hillerød. 1912. Col. Troensegaard, Dampmoller. Ny Toldbodgade 25, Kbhvn. 1912. Hym. Wedell-Wedellsborg, A. F., Baron, Oberst. Chri- stiansvej, Hellerup. 1889. L. Wesenberg-Lund, Dr. phil. Hillerød. 1908. West, Aug., Expeditionssekreter, Translator. Gelsvej, Holte: 1894. Gol: Le: Wielandt, G. H. E. Kaptajn, Fyrmester. Schiol- dans Vej, Charlottenlund. 1889. Col. Worm-Hansen, G. Assistent. Holmbladsgade 37, Kbhvn. C. 1910. Ma.-L. Zuschlag, Emil, Justitsraad, Ingeniør. Cort Adelers- gade 8. Kbhvn. Ø. 1913. Spärck, R., stud. mag. Strandboulevard 14, Char- lottenlund. 1915. BRENNAN Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Ti- den af: Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Nestfor- mand. Ekspeditionssekreter Aug. West, Holte — Kasserer. Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekre- ter og Bibliotekar. Dr. phil. I. C. Nielsen, Nørre Farimags- gade 54 — Redaktør. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Bestyrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, | Indskud betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder „Entomologiske Medde- lelser“ gratis. Redaktoren anmoder Medlemmerne om Bidrag til Tidsskriftet, serlig mindre Meddelelser af faunistisk og biologisk Indhold. Ännoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Kob og Salg af Insekter, entomologiske Boger og Redskaber. Annoncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. Alle andre Annoncer koster 12 Kr. pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) Til Brug til en Fortegnelse over danske Microlepidoptera beder jeg Samlere venligst tilstille mig en Liste over deres Fund og deri angive Findested, Tid og Hyppighed, samt hvad der ellers kan have Interesse. GS) Far sen Ads. Hr. I. I. Larsen. Faaborg. Alle entomologiske Instrumenter og Apparater. Reparationsværksted. P. Brock & Co. Frederiksberggade 38. Telefon 5631. København. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning onskes. Esben-Petersen, Silkeborg. Indtil videre vil Foreningens Medlemmer ved Henvendelse til Sekretæren kunne kobe Ryes Billefortegnelse for 50 Øre + Porto og I. P. Johansen: Danmarks Rovbiller for 8 Kr. + Porto. Pris Kr. 4,00. Krøyers Bogtrykkeri — Lyngby | N . 2 Ka Pin i ö Bs SL NEN ix) are ee uf coe a Wer, É EVER Yan LANE a EEK eS sites Re Aal Im) HU aos ie) Vc yee i ane N i mis Chania y fu eh HN UNA NS: VAL ess) eel! RAN vas ry Bl inet Whee tS LBNR ten, Bla 53 FN Nie pb y Y "al NA a ey i i FIN sn (he Å I, WET (2 KØ N im ee ie Ae cad NAM ep Ha } A avert ENDE CaN nat tA ‘ SAG ae KS 43 hr Crh A) {i ice REN GPO 16—6059