Kgs eas Fe Sad : Oa a) Es = 7 i > : age >> mr ene = ia’ Co re ESTERE ne ge DE re nu an u ne Ae “ es n WESEL = A \ 4 Glass. Book _ SMITHSONIAN DEPOSIT " il ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. ANDEN RZEKKE. FORSTE BIND. MED 5 KOBBERTAVLER OG 1 TRÆSNIT. KJOBENHAVN. FORENINGENS FORLAG. HOVEDKOMMISSION-ER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. 1897 —1904. = Redaktionen af dette Bind er beserget af G. Budde- Lund, Chr. Engelhardt og Dr. C. Jergensen. INDHOED: Forste Hefte. (1897). Fr. Gudmann: Bidrag til Fortegnelsen over de i Danmark levende Lepidoptera 5 G. Budde-Lund: Vor Jer klode. SEE (en A. I. Nielsen: Det tidlige Foraars Macrolepidoptera W. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera. 3 . Andet Hefte. (1899). W. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera. 3. Fortsættelse . G. Budde-Lund: A Revision of » Crustacea ‘Tsopoda Terrestria«, med 5 Tavler A. C. Jensen-Haarup: Om ee Billefaana ; A. Klåcker: Chionea aranoides Dalm., en for vor Fauna ny Flue Tredie Hefte. (1901). A. Klöcker: Lepidoptera fangne paa elektrisk Fyr L. Andersen: Lidt om vore Crioceris- og Cionus-Arter Chr. Engelhart: Tilleg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Coleoptera Fjerde Hefte. (1902). Chr. Engelhart: Tilleg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Coleoptera. Fortsættelse ; : J. C. Nielsen: Biologiske og faunistiske Meddelelser om fence Cynipider; med 1 Træsnit. (A short resume) Femte Hefte. (1904). J. P. Kryger: Acherontia Atropos L. William Sørensen: Danmarks, Færøernes og islands Bilderkonpes med Undtagelse af Theridierne. (Aranex Danice, Faroice, Islandic®, Theridioidis exceptis) . 169 229 240 —- |) Dt i ul 7 er VARER ede, ML y a \— Ti i Dieta eS. u u Pr Dr u . é =. u 7, Sipe x 5 ioe E u. LE = > SÆR > rs i bs i a2 2 2 = i De} ss av | oe nm me Bu f ae IE u ir i i, «7 Pr » ae i ae Bu U fe lo, ke ie Pu’ ans a i= =. f Rn “| 2 = | ti i j 3 ER ä > 5: oe i FE Pi | KN u ort En . a iz = i u “ Aa 7 >» = u | Herre ER EH a u B u Pie: i 7 Be ar Eg Wi Bu _= iR is 7 | 2 jo ae 7 a wr ag i ad Tr EH W em as 7 i 7 u 7 u u u me" + D i u u . : i LN ø _ u 2 Ve Br 5 Ey Be m irn 7 ‘- Ve =, n 9 u = i I ex . Zu Re. Pies 7 ke 7 i io i °°. JENNER a ve u a RK i val a = u u .ı i Ze), FÅ. "YES ' 4 i Ce URNE & ate u Å LG = — er 5 wh a7 or | Ba 14 a u Ds re FT hør" 7 i _ & en, 7 a i a fru i i 4 u =f in i uf = Tae ur ak ' RE ER na Dr We SER SET AN yy ia MH: ı ee 5.0. " ØS u oe ip ae ae ek al a u i TA laa on LYT ” u ar i i fh i ot & SOENEREERER wi; = i FRR i FR Dy One uve Bi m PT 4) "en Be ee a i ETERN Ei FAG DE A nee oft rip. u eng a 2 DE ae ie u a i E: =: u Ne Ge MM NER tt MOL ao a . Hr 7 u . . en en den 7 Br: 7 % Hk i u Ss 4a el n er 2 u; i ws es =o i i i ' ay | 7 EZ D ei) . SE U = u rg Te SØ CL > — —= . Br a Po i i u = u? 7 ur ni ity ae All pee SAGE a i EH . i a ~ 2. 2 hoe BR th a . » u er cor BRL ial nie Te a Kane , A = ar iM ¥ . KK 7 Es Aust RR i u | . FUNGERE u £ Er NS ad - (Er Kar 7 x Pr a Be i en A ee ge nj "SØER a = a | Er y u Di i i a i ud ps a ii J ie al 3 ate STÆR reg . i fs an ’ a = i ” i rag a ad u i ge: of i Nu i ı «rn Zen En : yt aa mt = iC we a vo ar . NER = i i un (u ar i ne . 24 ar . Ka Bu’, vi er ON i u Er eh sk OR RN 7 I i FR: | en ; = TD JR] bed Tea i i a oe a re Dr > rr. Er i ae © 7, UL VRE BR. A = = i zei: 7 Pa ia u / Fu ‚u I Ma = A u . 7 KNR u u A i eS % SÅ iz | : i re Wi DOT er 7 i i KFN ary (oa ae Bogi $ “ i a. SA =. I 7 MU = ur F u: DE ls Wi 1 ga Vital aval ee TEL = a ee 4 mci? TE | = a I KN raed bø kd ba i i i f A Ps i 7 = VE aT . w . ii a “ ALL] mais ie pst dk GÅ. a ke ce DÅ as ry bit: oe ‘a i NERE > u Zu i il id 4 ie v " NON En d DA 7 rege ST . Gr. KUN dk ar ey ie 7). a * AG E- FSR TR pore "SEER a sm rel Vir. sål van ae py me ys PR Be BE i i u 7 uh) re ANDST: has vy, vo X Sa) ra BZW =, Te Dart, SØ = =e See? VF ae ED aa he oo) vane oo RED he ne a io UV q i ES . tan ou abil ok: x yi seca i u : i ag å or a i DE a ae ve ar BE ET id fea NC On is 7 14 Dr > it ss U nu vy. Pr, IA i i a rae 4 De NH JER = . u. BR N. 3 a ie NH u in EN >) ou 1) i i ERA “Mg =) u ea ’ oc — © u = 5 ‘et 5 Bin we AR 7 > i Be Ze. mr ee x Bl > = 5 a > Fe > N i on na i a lr & ur ia u NER i u 1 SAR u on 4 i ERE Bu us Fi D . ur . 7 4 i Po 1 dsl SON i = i i Ad a oa EVEN a |) A Be ee EA u Se u FR i TØ : ‘i et N} Fa i | om 2 + i u EN ; 2; u u KE "mn vem vs Cr SE NÅ St Foe De Te BIDRAG TIL FORTEGNELSEN OVER DE I DANMARK LEVENDE LEPIDOPTERA VED FR. GUDMANN. Siden Hr. W. von Hedemann i 1894 i Entomologiske Meddelelsers 4. Bind ydede sit værdifulde Bidrag til Haas’ Fortegnelse, har vor Fauna faaet saa betydelige Forogelser i lepidopterologisk Henseende, at Tidspunktet synes kommet til atter at give et Tillæg, og jeg har efter Opfordring af Hr. von Hedemann med Formøjelse paataget mig at affatte et saadant. Som bekendt omfatter det nævnte Bidrag kun Micro- lepidoptera, medens de ny tilkomne Arter af Macrolepidop- tera kun nævnes i en Note pg. 254. Da der imidlertid i Løbet af de sidste Par Aar ogsaa for de sidstnævntes Ved- kommende er sket en betydelig Berigelse af vor Fauna, væsentligst grundet paa det glædelige Faktum, at der er opstaaet en Kreds af yngre Samlere, som med Iver have kastet sig over denne Gren af Entomologien, har jeg fundet det rigtigst at lade nærværende Tillæg omfatte begge Af- delinger, hvorhos jeg genoptager de omtalte i Noten hos Hedemann nævnte 5 Arter, dels for at vise deres Plads i Haas’ Fortegnelse, og dels for at medtage deres Biologi. Hvad angaar de i det følgende ved sjældnere Arter nævnte Lokaliteter, hår jeg medtaget det væsentligste af de i de senere Aar gjorte Iagttagelser, dog saaledes, at jeg ikke her har villet gentage, hvad der allerede findes omtalt i Over- lærer V. Strøm's fortræffelige Vierk:. »Danmarks større Sommerfugle «. 2 Da jeg imidlertid selv i de 3 sidste Aar saa godt som ikke har beskæftiget mig med Indsamlingen af Macra og som Folge deraf ikke staar 1 Forbindelse med Samlerne paa dette Felt, har Hr. Forstkandidat C. Larsen velvilligst paa- taget sig at samle Bidragene for disses Vedkommende, hvor- for jeg herved bringer ham min hjertelige Tak. Da det er min Agt at lade nærværende lille Arbejde fremtræde som et Tillæg til Haas’ Fortegnelse, har jeg nøje fulgt det af ham benyttede System og ladet de for vor Fauna nye Macraarter fremtræde med Nummere, der angive deres Plads i dette. Hvad derimod de tilkomne Micra angaar, har jeg tildelt dem Nummere i Fortsættelse af de i Hr. v. Hede- mann’s nævnte Arbejde opførte nye Arter, da dette synes mig at bringe mindst Konfusion overfor de efterhaanden ikke faa Tilleg. Nerverende Tilleg tilforer vor Fauna en Foregelse af 64 Arter (6 Macra og 58 Micra)*), hvilket for en stor Del skyldes Hr. vy. Hedemann’s energiske Indsamlinger af Nepti- culaarterne, ligesom ogsaa denne Gang Bornholm, hvor jeg opholdt mig i 3 Maaneder i 1895, yder et meget betydeligt Kontingent, nemlig 33 Arter. De Verker, som nedenfor citeres, ere: P.C. T. Snellen. De.Vlinders van Nederland. Microlepidoptera. Leiden 1892. (Snell.). H. v. Heinemann. Die Kleinschmetterlinge Deutschlands u. der Schweiz. (Fortsat af Dr. Wocke) 1863—77. (Hein.). L. Sorhagen. Die Kleinschmetterlinge der Mark Brandenburg. Berlin 1856. (Sorh.). A. Bang-Haas. Fortegnelse. Naturh. Tidsskrift 3. R. IX og X Bd. v. Nolcken. Fauna v. Esthland, Lievland u. Kurland. H. P. Duurloo. Nye danske Sommerfugle (Lepidoptera). Entomolog. Meddel. 2det Bind, 6te Hæfte. (Duurloo). W. v. Hedemann. Bidrag til Fortegnelsen over de i Danmark levende Microlepidoptera. Entomolog. Meddel. 4de Bind. (Hedemann). Borries. Danske Naaletre-Insekter. Tidskr. for Skovvesen VII Bind. (Borries). *) Heri ere indbefattede 2 af Haas i hans Tilleg stregne Arter, hvis Forekomst her i Landet nu er konstateret. 3 Stettiner Entomologische Zeitung, Berliner Entomologische Zeitung og Entomological Monthly Magazine. Sluttelig udtaler jeg min Tak til alle dem, som paa for- skellig Maade have bidraget til dette lille Arbejdes Fremkomst. I. Macrolepidoptera’). Rhopalocera. Argynnis Fabr. 13. Selene Schiff. Et Exemplar af Varieteten Rinaldus Herbst., Jonstrup Vang 1895 (Forstkandidat W. Magius). Melitzwa Fahr. 17. Aurinia Rott. Samlet i Antal i Tidsvilde Hegn (cand. phil. J. Rasmussen). Bornholm (Hjorth). 20 a. Maturna L. Hein. p.63. Strøm p. 419. To Exemplarer ved Vesterborg paa Lolland (EK. Skafte). Larven paa lave Planter. Pararge Hb. 25a. Maera LL. (Duurloo p. 283). Et enkelt Exemplar fra Bornholm (Hjorth). 25 b. Egeria LL. (Duurloo p. 283). Et Exemplar saas ved ruldborgland den 11te Maj 1896 (C. Larsen). Colias Fabr. 43. Edusa Fabr. I de senere Aar er denne Art fundet hyppigere, saaledes enkeltvis Geel Skov (Rosenberg), Bederslev (Grill), Odense (Skolebest. Jacobsen), Jern- banevolden (Kløcker), Vesterfelled (Slejdlerer Larsen) *) De ny tilkomne Arter ere mærkede med +, og Numrene foran Artsnavnene henvise til Haas’ Fortegnelse. 62. [er] rt | vo bo 4 og i Antal ved Hesselballe ved Uldum i Jylland (Lærer Christensen) og ved Horsens (G. Worm Hansen, Kontorist Hansen). Lycena Fabr. Astrarche Bergstr. Ligeledes fundet ved Guldborgland paa Lolland (C. Larsen). Thecla Fabr. Nicis Esp. Et enkelt Exemplar, den 31te Juli 1892 i Geel Skov (Rosenberg). Syrichthus Bd. Serratule Ramb. 1 Stk. ved Kanegaard (Hjorth) og 2 Stk. ved Aarsdale (Lærer A. J. Nielsen), Bornholm. Heterocera. A. Sphinges. Sesia Fabr. Sphegiformis Fabr. 1 Stk. Tokkekob (H. Børgesen). Pupper i uhyre Antal i Ellegrene paa en aaben Plads 1 Rude Skov (Forf.). Formiciformis Esp. Et Exemplar ved Holte, d. 28de Juli 1895 (Rosenberg), og et andet ved Horsens (G. Worm Hansen). Sphinx L. Pinastri L. I de senere Aar har denne Art vist sig at vere udbredt i saa godt som alle vore Naaleskove. 1 Stk. ved Trolleborg og meget hyppig i Tidsvilde Hegn (C. Larsen), 1 Stk. Bederslev Dale (Johansen) og Rønne (Hjorth). Jeg har iagttaget den paa alle de Lokaliteter, hvor jeg i de senere Aar har samlet. Zygena Fahr. Meliloti Ksp. Hyppie i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 5 B. Bombyces. Hepialus Fabr. 5. Velleda Hb. 2 Stkr. ved Trolleborg 1894 (C. Larsen), flere Stkr. Lemvig (Lærer Sønderup). Limacodes Latr. 14. Asella Schiff. 1 Stk., klækket af Larve, funden ved Raadvad (C. Larsen). Spilosoma Stph. 46. Mendica L. Klækket i Antal ved Orritslev og Otterup (A. J. Nielsen). Arctia Schr. 52a. Aulica L. (Duurloo p. 284). Et Exemplar ved Tids- vilde (Rosenberg). Emydia Bd. 57. Grammica L. Ogsaa fundet ved Rønne (Hjorth). +57 a.Cribrum L. Hein. 156. Et enkelt Exemplar, Juli 1895 i Sandflugtskoven ved Hasle (Forf.). Larven angives at leve paa Lyng og forskellige andre lave Planter. Lithosia Fabr. 62a.Complana L. (Strom 187. Hedemann Noten). Et enkelt Exemplar, den 12te Juli 1891 i Tidsvilde Hegn (Strøm). 64. . Muscerda Hfn. Et Exemplar ved Faaborg 1890 og et andet ved Trolleborg 1893 (C. Larsen). Hylophila Hb. 75. Bicolorana Fsl. Enkeltvis ved Bloustred (Børgesen), Ostrupgaard paa Fyen (stud. med. O. Meller), Mar- selisborg (de Nully), Horsens (G. Worm Hansen) og Svendborg (Krause). 6 Ptilophora Stph. 75 a. Plumigera W. V. (Hedemann, Noten. Hein. 215). Klekket 1 Antal i Juni af Larver fundne om Efter- aaret paa Acer campestre i Vordingborg Kirkeskov (Duurloo). Drymonia Curt. 84. Chaonia Hb. Et enkelt Exemplar, klekket fra Tidsvilde Hegn 1896 (C. Larsen). Asphalia Hb. 98. Flavicornis L. Hyppig ved Fusinge 1894 (W. Magius). C. Noctue. Acronycta O. 6. Alni L. En Larve i Rude Skov 1894 (Schlick). 14. Rumicis L. Ligeledes fundet ved Aarsdale paa Born- holm (A. J. Nielsen). Moma Hb. 17. Orion Esp. Hyppig ved Trolleborg 1892 (W. Magius, C. Larsen). Panthea Hb. 17 a. Coenobita Esp. Enkeltvis Geel Skov (Schlick), Donse Overdrev (W. Magius) og Rude Skov (Engelhart). Agrotis O. 19. Polygona Fabr. 3 Exemplarer ved Bloustred (Børgesen) og 1 do. i Dyrehaven (W. Magius). 20. Janthina Esp. Ørbæk (Duurloo), Otterup Mose (Grill, O. Moller), Falsled, Trolleborg (C. Larsen) og Faaborg (Krause). 3. Obscura Brahm. Hyppig i Valby (Duurloo). 1. Castanea Esp. Et Exemplar, klekket af Larve fundet ved Asserbo Overdrev (W. Magius). 7 56. Dahlii Hb. Flere Stkr. ved Hald (C. Larsen). 39. Depuncta L. Almindelig ved Faaborg og Falsled (C. Larsen) og Re (Forf.). 46. Ripe Tr. Meget hyppig og 1 pragtfulde Varieteter ved Harboore (Engelhart). 51 a. Saucta Hb. Et enkelt Exemplar i Valby (Duurloo). 57. Prasina F. Hyppig ved Trolleborg (W. Magius, C. Larsen). Neuronia Hb. 61. Gespitis Fabr. Falsled (C. Larsen) og Landbohojskolens Have (W. Magius). Mamestra Tr. 62. Leucophaea View. 2 Stkr. ved Trolleborg (W. Magius). 63. Advena Fahr. Hyppig, Trolleborg og Faaborg (C. Larsen), Otterup (Grill), og Søndersø (Krause). 64. Tincta Brahm. Fundet ved Fusinge og Clausholm (W. Magius). 2. Albicolon Hb. Otterup (Grill). 74a. Glauca Hb. Flere klekkede Exemplarer fra Ravnholte Plantage (O. Borgesen). 78. Serena Fabr. Enkeltvis: Slagelse (Børgesen), Ordrup (Duurloo), Birkerød (Zuschlag), Trolleborg (W. Magius), Otterup (Grill) og temmelig almindelig ved Rønne (Hjorth). Dianthoecia Bkh. ; (8a. Albimacula Bkh. Hein. 341. Et enkelt Exemplar ved Aarsdale paa Bornholm, 1894 (A. J. Nielsen). Ammoconia Ld. 82a. Caccimacula Fabr. Et Exemplar ved Bloustred (Bor- gesen). Pol ra, iin 83. Polymita L. Otterup (A. J. Nielsen). 8 Flavicincta Fabr. Ligeledes fundet ved Faaborg (C. Larsen), og Otterup (Krause, de Nully og Grill). Chi L. Trolleborg og Falsled ved Faaborg (C. Larsen). Dryobota Ld. . Protea Bkh. Enkeltvis, Bloustred (Børgesen), Trolle- borg (C. Larsen) og Vordingborg (Duurloo). Luperina Bd. Matura Hufn. Enkeltvis ved Trolleborg (C. Larsen). Virens L. Enkeltvis ved Ringedal paa Bornholm. Hadena Tr. Porphyrea Esp. Falsled, Trolleborg, Faaborg (C. Larsen), Nes (Falster) (Lærer Petersen), Guldborgland (Lol- land) (C. Larsen) og i Antal ved Fredensborg og og Grenaa (Forf.). Adusta Esp. Trolleborg, Faaborg (C. Larsen). Ochroleuca Esp. Otterup, Einsidelsborg (O. Moller), Vigelso (Strom, O. Moller), Norup, Kjorup, Bederslev Dale (Grill). Furva Hb. Einsidelsborg, Aarsdale (Bornholm) (A. J. Nielsen). Abjecta Hb. Faaborg, Falsled (C. Larsen), Otterup (Grill), Ostrupgaard (O. Moller). Sublustris Esp. Otterup (Grill), Svendborg (Forf.). a. Pabulatrieula Brahm. (connexa Bk.). (Hein. 310. Hedemann, Noten). Fire Exemplarer paa Sukker- lokning ved Hald, Juli 1893, (C. Larsen). Larven angives at leve om Foraaret paa Gres. Hyppa Dup. 3 a. Rectilinea Esp. 'Tidsvilde Hegn (W. Magius, C. Larsen), Gronholt Hegn (W. Magius). Nonagria O. Canne Tr. Hyppig i Otterup Mose (Grill, O. Moller). 136. 159! 140. 146. 154. 155. 9 Sparganii Esp. Hyppig i Otterup og Bordesø Moser (Grill, O. Moller). Tapinostola Ld. Fulva Hb. Hyppig i Otterup og Norup Moser (Grill, O. Moller). Elymi Tr. Faxe Ladeplads (Duurloo), almindelig ved Gedser (Sønderup) og Vemmetofte (stud. mag. Hutzen-Pedersen). Leucania 0. Impudens Hb. Flere Exemplarer ved Otterup (Grill, O. Moller). Obsoleta Hb. 1 Stk. ved Trolleborg (C. Larsen), 3 klakkede Expl. fra Geel Skov (Rosenberg). Straminea Tr. Trolleborg (C. Larsen), Otterup (0. Moller). Grammesia Stph. Trigrammica Hufn. Meget talrig ved Trolleborg (W. Magius, C. Larsen), Faaborg (Krause), Otterup Mose (Grill, O. Moller) og Tidsvilde Hegn (cand. phil. J. Rasmussen). Caradrina O. Taraxaci Hb. Otterup Mose (0. Moller). Amphipyra O. Pyramidea L. Vistnok overalt. Hyppig, Falsled og Trolleborg (C. Larsen), Faaborg (Krause), Beder- slev-Dale (Dalskov), Hillesvig (C. Larsen), Blokhus, Grenaa, Fredensborg, Ro (Forf.), Vemmetofte Strand- skov (stud. mag. Hutzen-Pedersen). Perflua Fabr. Trolleborg, Falsled (C. Larsen), Vemme- tofte Dyrehave (Hutzen-Pedersen). 10 Teniocampa Gn. Opima Hb. Otterup Mose (Grill), Lindeskov ved Ostrupgaard (A. J. Nielsen). Panolis Hb. Piniperda Panz. Imago enkeltvis i Tidsvilde Hegn (cand. phil. J. Rasmussen), Aal-Skodstrup Plantage (Skovrider N. Fritz), Otterup Mose (A. J. Nielsen), Rønne (Hjorth). Larven talrig, særlig paa Wey- mouthsfyr i Tidsvilde Hegn, 1895 (C. Larsen). : Pachnobia Gn. Leucographa Hb. Enkeltvis ved Lindeskov (A. J. Nielsen) og Guldborgland (C. Larsen). Dyschorista Ld. Suspecta Hb. Otterup (A. J. Nielsen). Cleoceris Bd. Viminalis Fabr. Flere Stkr. ved Falsled og Faaborg (©. Larsen), Svendborg (Forf.). Orthosia O. Pistacina Fabr. Meget hyppig ved Otterup (Krause, Grill, ©. Meller), 1 Stk. ved Faaborg (C. Larsen), Glostrup (stud. med. H. E. Petersen). Nitida Fabr. Hyppig ved Trolleborg (C. Larsen), Faa- borg og Ostrupgaard (Krause), Marselisborg ved Aarhus (de Nully, O. Moller). Orrhodia Hb. 7+ 185 a. Rubiginea W. V. Hein. 479. 2 Stkr. ved Corse- litze paa Falster, Oktober 1894 (Lærer Petersen), 3 Stkr. ved Faaborg, den 10de April 1895 (C. Larsen) og 1 Stk. i Tidsvilde Hegn, Maj 1896 (W. Magius). Et Expl. kleekket den Yde September 1895 af Larve 188. 189. 190. 11 funden midt i Juli s. A. i Egebeksvang (Hutzen- Pedersen). Larven paa forskellige Levtreer. Xylina O. Socia Rott. 1 Stk. ved Kallebodstrand (Duurloo). Fureifera Hufn. 2 Stkr., Tidsvilde Hegn, Maj 1896 (W. Magius, cand. phil. J. Rasmussen). Calocampa Stph. Vetusta Hb. Faaborg (C. Larsen), Næs (Falster) (Lærer Petersen), Otterup (Grill, ©. Moller), Bornholm (Hjorth). 191 a. Solidaginits Hb. 15 Stkr. ved Otterup 1896 (Grill). 192 a. 216. 2280. Dasypolia Gn. Templi Thnbg. (Duurloo p. 285). 1 Stk. ved Faaborg (E. Larsen), flere Stkr. ved Kobenhavn (W. Magius, C. Larsen). Heliaca H. 8. Tenebrata Scp. Flere Stkr. ved Trolleborg (C. Larsen). Heliothis Tr. Dipsacea L. 2 Stkr.i Otterup Mose (Grill), et klekket Expl. fra Ribeegnen 1895 (Serensen-Kalf). Erastria O. Pusilla View. Bloustrod (Borgesen). Fasciana L. Flere Stkr.i Tidsvilde Hegn (W. Magius, C. Larsen). Catocala Schr. Fraxini L. Otterup (Grill), Hornbæk (W. Magius), kønne (Hiorth). Klekket i Antal af Larver, fundne paa Poppel ved Birkerød (Zuschlag). Sponsa L. Trolleborg (W. Magius, C. Larsen), Guld- borgland (C. Larsen). 12 229, Promissa Esp. Hyppig 'Trolleborg og Faaborg (C. Larsen). Toxocampa Gn. 230. Pastinum Tr. Hyppig i Rude Skov (Feuerlein). Aventia Dup. 231. Flexula Schiff. 1 Stk. ved Bloustred (Borgesen) og et andet ved Faxe Ladeplads (Duurloo). Zanclognatha Ld. 234. Tarsipennalis Tr. Otterup (Grill), Trolleborg, Faaborg (C. Larsen), Lindeskov Ostrupgaard (A. J. Nielsen, 0. Moller). Brephos O. 244. Parthenias L. Hyppig ved Fussingø (W. Magius). D. Geometre. Phorodesma Bd. 3. Pustulata Hufn. Enkeltvis ved Bloustred (O. Børgesen), Ostrupgaard (A. J. Nielsen), Guldborgland (C. Larsen). Nemoria Hb. 6. Strigata Mill. Otterup, Søndersø, Moen (Krause), Ostrupgaard (A. J. Nielsen), hyppig Ærø (de Nully), Guldborgland (C. Larsen). Acidalia Tr. 17. Humitiata Hufn. Otterup, Baardese Mose (Grill). + 26a. Decorata W. V. Hein. 718. 2 Explr. sidst 1 Juli 1895 i Sandflugtskoven ved Hasle (Forf.). Pellonia Dup. 26 b. Vibicaria L. (Hedemann, Noten), Hein. 707, Strøm 559. Fundet i flere Expl. ved Refsnes og ved Glatved Kalkbrud, syd for Grenaa (Strom). Larven 28. 32. 45. 46. 13 angives at leve paa Thymus, Origanum, Tanacetum, Sarothamnus, af andre ogsaa paa Gres. Zonosoma Ld. Annulata Schulze. Marienlyst Vordingborg, Faxe Lade- plads (Duurloo), Guldborgland (C. Larsen), Alstrup paa Falster (Sonderup). Timandra Dup. Amataria L. Guldborgland (C. Larsen), Vordingborg (Duurloo), Faaborg (C. Larsen), Ringedal (Forf.); meget talrig ved Vemmetofte (Hutzen-Pedersen). Rhyparia Hb. Melanaria L. 1 Stk. ved Skaffogaard i Jylland (W. Magius). Ellopia Tr. Prosapiaria L. Den grønne Varietet er fundet enkelt- vis paa Taasinge (de Nully), ved Falsled (©. Larsen) og ved Bederslev Dale og Orritslev Skov (O. Moller, A. J. Nielsen), og den redligbrune Varietet er fundet hyppig i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Eugonia Hb. Alniaria Esp. (autumnaria Wernb.), der af Haas opførtes som fundet i et enkelt Exemplar ved Tønder i Sønderjylland, er nu fundet i et Expl. paa Kalvs- lund Hede (Sorensen-Kalf) og 2 Expl. ved Ribe (Claussen). 46 a. Fuscantaria Hw. Enkeltvis, Otterup (Krause), Amager D8. (Feuerlein), Valby (Duurloo) og ved Kebenhavn (W. Magius). Urapteryx Leach. Sambucaria L. Nu ogsaa funden paa Sjælland ved Vemmetofte (Hutzen- Pedersen). 80 a. 103. 104. 108. 10: +113a. 121. 14 Biston Leach. Hispidarius Fabr. Kt klekket Exemplar fra Trolleborg (C. Larsen). Boarmia Tr. Cinctaria Schiff. Klakket fra Bloustred (0. Børgesen). Gemmaria Brahm. 1 Stk. ved Otterup (O. Møller). Angularia Thnbg. 2 Stkr. ved Ostrupgaard (E. Hansen, O. Meller). | Fidonia Tr. a. Carbonaria Cl. Hein. 676. Samlet i Antal ved Kalvs- lund Hede, 1894 og 1895 (Sorensen-Kalf). Lige- ledes fundet 1 Lemvig Egnen (Sønderup). Ortholitha Hb. Coarctata Fabr. Fundet i Ribeegnen (Sørensen-Kalf) og meget hyppig ved Lemvig (Sønderup). Palumbaria Fabr. 2 Stkr. ved Bederslev (Grill). Mesotype Hb. Virgata Hufn. Flere Exemplarer ved Harboøre (Engel- hart) eg Blokhus (Forf.). Lithostege Hb. Farinata Hufn. Hyppig ved Faaborg (Krause, C. Larsen), Bederslev og Otterup (Grill, O. Moller). Chesias Tr. Rufata Fabr. Fundet ved Kalvslund Hede (Sørensen- Kalf), ved Ringkøbing og hyppig ved Lemvig (Søn- derup). Larven skal leve i Juli og August paa Genista. Triphosa Stph. Dubitata L. Jonstrup paa Bornholm (A. J. Nielsen). 125. 126. 138. 141. 147. 190. 160. 170. 180. 15 Scotosia Stph. Badiata Hb. Otterup (A. J. Nielsen). Lygris Hb. Reticulata Fabr. 'Trolleborg (C. Larsen), Strandegaard Dyrehave (Duurloo), Marselisborg (de Nully). Cidaria Tr. Siterata Hufn. Eliasminde (de Nully, Krause, 0. Møller). Immanata Hw. Otterup (Grill). Quadrifasciaria Cl. 2 Stkr. ved Faxe Ladeplads (Duur- loo); enkelt i Vemmetofte Strandskov (Hutzen- Pedersen). Suffumata Hb. Otterup (A. J. Nielsen), Guldborgland (W. Magius). Unangulata Hw. 1 Stk. paa Moens Klint (Krause). Testaceata Don. Lindeskov, Ostrupgaard (A. J. Nielsen). Nigrofasciaria Goeze. Enkeltvis ved Trolleborg (C. Larsen), Hesselager (de Nully), Faaborg (Krause). Rubidata Fabr. Faxe Ladeplads (Duurloo), Søndersø ved Odense (Krause). Eupithecia Curt. Oblongata Thnbg. Otterup (Grill, ©. Moller), Born- holm (Forf.). Venosata Fabr. Hyppig i Ribeegnen (Sorensen-Kalf), Baardeso Mose (Johansen). Succenturiata L. Otterup (A. J. Nielsen), Falsled, Faaborg (C. Larsen). Subfulvata Hw. Otterup (Grill, A. J. Nielsen), Faaborg (C. Larsen). Innotata Hufn. Otterup (Grill, ©. Meller). Lanceata Hb. Bellemosen (C. Larsen). 16 Il. Microlepidoptera’). A. Pyralidina. Asopia Tr. Glaucinalis L. (Haas 3). To Exemplarer- fra Ribe- egnen (Sorensen-Kalf), flere Stkr. paa Sukkerlokning ved Otterup (A. J. Nielsen). Heliothela Gn. Atralis Hb. (Haas 14). Tillige fundet ved Valby (Duurloo). Threnodes Gn. Pollinalis Schiff. (Haas 15). Flere Explr. fra Ribeegnen (Seorensen-Nalf), og hyppig ved Lemvig (Sønderup). Kurycreon Ld. 51. Palealis Schiff. Hein. 118. Et enkelt Exemplar ved Gedser (Sønderup). Larven angives at leve selskabe- ligt i Skærmene af Daucus Carota, Peucedanum Ore- oselinum, i August, September; Larven overvintrer. Acentropus Curt. Neve Kol. (Haas 49). Uhyre talrig ved Faaborg 1894 og hyppig Hillesvig Guldborgland 1896 (C. Larsen). Crambus Fabr. Chrysonuchellus Scp. (Haas 62). Enkelt ved Ringedal paa Bornholm. Verellus Zinck. (Haas 66). Et Par Explr. ved Ringedal, Juli 1895. Lithargyrellus Hb. (Haas 75 a). Flere Explr. i Juli 1895 1 Sandflugtskoven ved Hasle. *) De ny tilkomne Arter ere mærkede med Numre fra 51 (inclusive) som Fortsættelse af Hedemann’s Fortegnelse. 52 ade 12 Deliellus Hb. (Haas 77). Hyppig udbanket af Fyr i Begyndelsen af August, sammesteds som foregaaende. Dioryctria 2. Splendidella H. Ss. Ragonot har i »Mémoires sur les lépidopteres« VII p. 195 og 198 udskilt D. splendi- della H. S. (= Abietella Dup.) fra D. abietella F. Medens Exemplarerne i Museets danske Samling saa vel som alle de senere fangne Exemplarer, jeg har set, alle maa henføres til D. abietella F., har jeg udbanket et enkelt Stykke af D. Splendidella H. S. sidst i Juli 1895 af Fyr i Sandflugtskoven ved Hasle. Salebria Z. Fusca Hw. (Haas 80). Hyppig udbanket af Lyngstakke i Hammerskoven, Juli 1895. Nephopteryx Z. Obductella F. R. Hein. 158. Et Par Explr. i Juli 1595 ved Ringedal. Larven angives at leve i Juni paa Mentha arvensis, Origanum vulgare 0. a. Cryptoblabes Z. Bistriga Hw. (Haas 86). Et Par Explr. klekkede af Larver, fundnei August, September 1895 ved Ringedal. Larven lever i et løst Spind paa Spidsen af Kllegrene og forraader sig ved at fastspinde enkelte visne Blade til sin Bolig; Puppen overvintrer. Myelois Z. Epelydella 7. (Haas 86 a). Ikke sjelden ved Ringedal, Juli 1895, udbanket af Slaaen. Consociella Hb, (Haas 87). Larver og Pupper fundne i stort Antal i Spind paa Spidsen af Kgegrene ved Ringedal. Sodalella 7. (Hedemann 1). Et enkelt Exemplar, klekket af Puppe, indsamlet sammen med Pupper af M. Consociella Hb. 18 Advenella Zinck. (Haas 88). Enkeltvis, Ringedal, Juli 1895. Nyctegretis Z. 54. Achatinella Hb. Hein. 187. Flere Explr. ved Ringe- dal og Sandflugtskoven ved Hasle, sidst i Juli og først i August 1895. Larven angives at leve i Juni i en tetspundet, rorformet Gang mellem Rødderne af Sedum sexangulare, Artemisia campestris, Gnaphalium dioicum o. fl. Homoeosoma Curt. Nimbellum Z. (Haas 92). Enkeltvis ved Ringedal, Juli 189. Binaevellum Hb. (Haas 92a). Et Par Explr. ved Ringedal, Juni, Juli 1895. Anerastia Hb. 55. Zotella Hb. Hein. 200. Et enkelt Explr. i Begyn- delsen af Juli 1895 ved hingedal. Larven angives at leve i et langt med Sand og Exerementer beklædt Ror mellem Stænglerne af Calamagrostis epigeios, Aira canescens og Festuca ovina. Ephestia Gn. Kühniella Z. (Hedemann 2). Wlhekket fra Mannagryn, Faaborg (C. Larsen). B. Tortricina. Teras Tr. D6. Fimbrianum Thnbg. Dissert. Ent. II p. 44, Hering, Stett. ent. Zeit. 1889 p. 290. Et enkelt Exemplar den 2den Februar 1896 ved Lersoen (C. Larsen). Niveana Fabr. (Haas 11). Flere Explr. i Rude Skov og Dyrehaven (C. Larsen). 19 Tortrixuiie Podana Sc. (Haas 22). ?var. Sauberiana Sorh. Berlin. ent. Zeit. XXVI (1882) p. 131: Hering Stett. ent. Zeit. 1591 p. 145. »Denne Form, hvis Artsberettigelse endnu er tvivlsom, blev i en længere Aarrekke udelukkende kleekket i en lille Have i Hamborg fra en enkelt- staaende gammel Busk af Syringa vulgaris. Senere blev den i Stettin klækket fra Fraxinus excelsior. Paa Garnisons Kirkegaard i København indsamledes i Foraaret 1895 en Del Larver fra Salix viminalis og Crataegus Oxyacantha, som holdtes afsondrede. Den Sde Juli fremkom af Larver fra Salix en g af Saube- riana og den 28de Juni en $ af dem fra Crataegus. Forst naar en nøje Beskrivelse af Larven foreligger, vil det kunne fastslaas om Sauberiana er en god Art.« (Hedemann). 97. Unifasciana Dup. Hein. 40. En enkelt %, Juni 1895 ved Ringedal. Larven angives at leve om Foraaret paa Ligustrum vulgare. Sciaphila Tr. 98. Sinuana Stph. IV p. 128; Barrett, Ent. Monthl. Mag. XX p. 240. »I Begyndelsen af August bankedes en frisk & ud af Gran paa Spanager. Der saas flere Explr., men under Indtrykket af, at det var en af de mange Varieteter af Wahlbomiana L., bleve de ikke medtagne. Rimeligvis er Derivana Lak., som Snel. p. 228 og Hein. p. 61 anføre som Varietet til Wahlbomiana L., denne Art.« (Hedemann). Penziana Hb. (Haas 55). Et Exemplar paa en Fyrre- stamme i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Conchylis Tr. Straminea Hw. (Haas 65). Klækket i Antal af Fro- hovederne af Centaurea Scabiosa, Ringedal, Juli 1895. ba 59. 20 Rutilana Hb. (Haas 67). Hyppig om Juniperus, Juni 1895, Ringedal. Badiana Hb. (Haas 70). Hyppig udbanket af Arctium Lappa, Juli 1895, Ringedal. Manniana F. R. (Haas 72). Et enkelt Expl., Juli 1895, Ringedal. Retinia Gn. Turionana Hb. (Haas 78). Borries nævner den som udbredt og hyppig i jyske Plantager: Bordrup, Varde, Sønder Omme og Frederiksholm. Duplana Hb. (Haas 78a). Ifølge Borries udbredt i Jylland, Tidsvilde Hegn. Pinivorana Z. (Haas 7Sb). Flere Explr. i Tidsvilde Hegn, 1895 (C. Larsen). Resinella L. (Haas 79). I Tilleget stryger Haas denne Art. Den er senere samlet i Antal i Tidsvilde Heen af C. Larsen, og Borries har fundet den i Geel Skov, Hornbeks Plantage, Tidsvilde Hegn, Odsherred og Bromme Plantager; i Jylland ved Bordrup, Varde, Andsager 0. fl. St. EKuchromia Stph. Rufana Sep. (Haas 82). Flere ved Ringedal, Juli 1895. Branderiana L. (Haas 84). Et enkelt Exemplar, ud- banket af Populus tremula, Juli 1895, Ringedal. Penthina Tr. Roseomaculana H. S. Hein. 111. Nogle Blade af en Pyrola-Art, der uden Tvivl havde været beboede af Larven til denne Art, fandt jeg i Sandflugtskoven ved Hasle, Juni 1895. Larven bøjer Bladene baad- formigt sammen og er, efter at have overvintret, fuld- voxen sidst i April. Sericoris Tr. Rooana de Graaf. (Haas 108a). Flere Explr., Juli 1895 Ringedal. 60. 63. 21 Lobesia Gn. Permixtana Hb. (Haas 120). Enkelt i Tokkekob Hegn, Maj 1895 (C. Larsen). Paedisca Tr. Grandaevana Z. (Haas 122). Et Explr. ved Faxe 1896, (Duurloo). Graphana Tr. Hein. 148. Flere Explr. paa en sandet med Artemisia campestris og Armeria vulgaris bevoxet Bakke, ner Ringedal, Juli 1895. Semasia H. S. Candidulana Nolck. p. 415. I Antal, udbanket af Arte- misia absinthium, sidst 1 Juni 1895 ved Ringedal. Larven paa ‘den nævnte Plante. Flyvetiden falder noget tidligere end hos S. Pupillana Clerk., hvilket forklarer, at jeg ikke de foregaaende Aar, hvor jeg først begyndte at samle 1 Begyndelsen af Juli, har opdaget denne paa den nævnte Lokalitet meget hyp- pige Art. Granitana H. S. (Hedemann 7). Hedemann anfører at Larven var ukendt og formodedes at leve paa Gran. Dette sidste bekræftes af Sorhagen p. 131. Grapholitha H. 8. Coniferana Rtz. (Haas 158). Endvidere fundet i Land- bohojskolens Have (C. Larsen), ved Varde og Gjer- dinggaard Plantager (Borries) og ved Ringedal. Cosmophorana Tr. (Haas 1595). Klaekket i 2 Explr. 1895 fra Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Larven lever ı ældre Galler, hidrerende fra Retinia Resinella L. Duplicana Ztt. Hein. 188. Flere Explr. sidst i Juni og sidst i August 1595 ved Ringedal. Larven angives at leve fra Efteraar til Foraar i Barken af Pinus, Abies og Picea. Carpocapsa Tr. Splendana Hb. Snel. p. 373, Hein. 194, Staudinger 64. 22 Jat. 1183. En frisk 9, sidst 1 August ved Char- lottenlund. Larven lever 1 Agern. Phthoroblastis Ld. Ochsenheimeriana Z. (Hedemann 10). Et andet Explr. ved Nykøbing paa Sjælland. (Forf.). Steganoptycha H. 8. Fractifasciana Hw. (Haas 185). Af denne Art, som af Haas stryges 1 Tilleget Side 196, fandt jeg 2 Explr. ved Ringedal, sidst i Juni 1895. Phoxopteryx Tr. Upupana Tr. Hein. 222. Et enkelt Explr., midt i Juni 1895 i Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Larven angives at leve paa Ulmus om Efteraaret. Dichrorampha Gn. Saturnana Gnu. (Haas 205a). Et Par Exemplarer ved Ringedal, Juli 1895. C. Tineina. Fumea Hb. Betulina 7. (Hedemann 14). Igen et Par Explr. ved Ringedal, Juli 1895. Blabophanes Z. Imella Hb. (Haas 9a). Et enkelt Exemplar af den for Nordeuropa karakteristiske morke Form, forst i August 1895 ved Ringedal. nem: Arcella Fabr. (Haas 13). Et Par Explr. sidst i Juli 1895, ved Ringedal. 23 Adela Latr. Rufimitrella Scp. (Haas 40). Enkelt ved Faaborg (C. Larsen) og i Fergelunden ved Jægerspris (O. Moller). Scythropa Hb. Crategella L. (Haas 51a). Flere ved Ringedal, Juli 1895. Hyponomeuta Latr. ) 65. Vigintipunctatus Rtz. Hein. 108. Larven samlet i Antal sidst i September 1894, men kun paa en enkelt begrænset Lokalitet, i Hornbæk Fiskerleje, skønt Foder- planten, Sedum telephium, hvorpaa Larven lever sel- skabeligt i store Spind, var en ret hyppig Plante påa mange Steder i Omegnen. Imago fremkom det folgende Foraar. (Forf.). Argyresthia Hb. Retinella Z. (Haas 65a). Meget hyppig ved Ringedal, Juli 1895, udbanket af Birk; enkeltvis fra Tidsvilde Hegn (C. Larsen). 66. Levigatella H. S. Hein. 659. Hyppig i Svanninge Plantage ved Faaborg, Trolleborg og Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Larven lever fra Efteraar indtil det tidlige Foraar 1 Gange under Barken af de unge Lerkeskud. Flyvetiden falder i Juni. Ocnerostoma Z. Piniariella Z. (Haas 75a). Udbanket af Fyr ved Ringe- dal, Juli - 1895. Atemelia H. 8. 67. Torquatella Z. Hein. 113, Snell. p. 520, Sorh. p. 328. Den Iste August toges 1 yaa en Ulmus-Stamme ie) 5 paa Osterbro (Hedemann). Larven angives at minere i Bladene af Betula og Ulmus. Plutella Schrk. Porrectella L. (Haas 77). Klekket i Antal i 2 Kuld 24 sidst 1 Juni og igen midt i August 1895 ved Ringe- dal. Foderplanten var Hesperis matronalis. Cerostoma Latr. Sequellum Cl. (Haas 80). Et enkelt Exemplar, udbanket af Pil, ved Ringedal, Juli 1895. Psecadia Hb. Bipunctella Fabr. (Haas 95). Larven funden paa Echium vulgare ved Ringedal, Juli 1895: et enkelt Explr. klekkedes i August s. A., men Resten overvintrede og fremkom først 1 den paafolgende Maj Maaned. 68. Decemguella Hb. Hein. 139. Larven funden i stort Antal i September 1895 ved Ringedal. Den lever enkeltvis 1 et lost Spind paa Undersiden af Bladene af Lithospermum officinale. Imago fremkom næste Foraar. Depressaria Hw. 69. Laterella W..V. Snell. ps 582, Hein.»153, Sorh. p. 177. Den Sde August tog Hedemann et frisk Explr. paa Stammen af en gammel Pil ved Kastelsgraven. Larven skal leve i sammenrullede Blade af Korn- blomster, (Centaurea Cyanus). Purpurea Hw. (Haas 105). Klekket i Antal sidst 1 Juli og forst 1 August 1895 af Larver, der fandtes først i Juli i sammenrullede Blade af Daucus Carota ved Ringedal. 70. Capreolella Z. Hein. 164. Flere Explr. klekkede først i August 1895 af Larver, der fandtes i Juli i sam- menrullede Rodblade af Pimpinella Saxifraga, ved Ringedal. Psoricoptera Stt. Gibbosella Z. (Haas 114). Enkelt først i August 1895 i Dyrehaven (C. Larsen). “1 DØ -] Oo 25 Gelechia Z. Cuneatella Dgl. (Haas 115). Imago talrig paa Pile- stammer, Juli 1895, ved Ringedal. Bryotropha Hein. Decrepidella H. S. (Haas 130a). Ogsaa funden ved Ringedal, Juli 1895. Lita Tr. Leucomellanella 4. Hein. 270. Et enkelt Explr. midt i Juli 1895 ved Ringedal. Larven angives at leve i Mai i sammenspundne Skud af Silene nutans og maritima. Teleia Hein. Dodecella L. (Haas 150a). Udbanket af Fyr ved Ringedal, Juli 1895. Poecilia Hein. Albiceps Z. (Haas 152). Enkelt midt i Juli 1595 paa en Egestamme ved Ringedal. Parasia Dup. Carlinella Stt. Hein. 292. Flere Explr. Juli 1895 ved Ringedal. Larven angives at leve om Efteraaret i Frugtbunden og Freene af Carlina vulgaris. Doryphora Hein. Lucidella Stph. Hein. 307. Ikke sjelden først i Juli 1895, men for Størstedelen i afflojne Explr., paa en fugtig Eng ved Ringedal. Lamprotes Hein. Unicolorella H. S. Hein. 310. Ret hyppig i Juli 1895 ved Ringedal sammen med Monochroa tenebrella Hb., med hvilken Art den, flygtigt set, let forvexles. | on > ~] ==] 26 Anacampsis Curt. Anthylidella Hb. (Hedemann 23). Flere Explr. i Juli og først i August 1895 ved Ringedal. Acantophila Hein. Alacella Dup. (Haas 168a). To Stkr. ved Ringedal, Juli 1895. Rhinosia Tr. Ferrugella W. V. (Hedemann 24). Hyppig i Kratskove ved Ringedal, Juli 1895. Cleodora Curt. Tanacetella Schr. (= Striatella Hb.). Hein. 334. Imago hyppig, Juli 1895, paa Blomsterne af Tanacetum vul- gare, ved Ringedal. Larven skal leve om Efteraaret 1 Blomsterkurvene af den nævnte Plante og indpuppe sig der efter at have overvintret. Mesophleps H. 5. Silacellus Hb. Hein. 337. Imago ikke sjelden Juli ° 1895 paa bevoxede Skranter ved Havet, Ringedal. Oecophora Z. Unitella Hb. (Haas 183). Funden ved Guldborgland, Juli 1596 (C. Larsen). Stipella L. (Haas 188). Udbanket af Fyr ved Tokkekob og Tidsvilde Hegn (C. Larsen). Cinnamomea 7. Hein. 380. Flere Expl. i Juli og August 1895 ved Ringedal, udbankede af Gran og Juniperus. Tripuncta Hw. (Haas 191a). Enkelt, først i Juni 1896, ved Vennerslund paa Falster (C. Larsen). Lunaris Hw. Hein. 383. Nogle faa Expl. i Juli 1894 og 1895 ved Ringedal, udbankede af lichenrige Grene. Larven skal leve paa Lichener fra Efteraar til Foraar. Ken 27 Hypatima H. >. Binotella Thnbg. (Hedemann 26). Flere Stkr., udban- kede af Gran, midt i Juni 1895, ved Tidsvilde (C. Larsen). Gracilaria Hw. 79. Semifascia Hw. Hein. 620. Et enkelt Exemplar, ud- banket af Acer campestre, September 1895, ved Vor- dingborg (C. Larsen). Larven skal leve i Juli i en Bladkegle paa det nævnte Tre. Coleophora Z. 80. Badiipenella Dup. Hein. 535. Fanget i flere Explr., Juli 1895, ved Ringedal. Larven skal leve paa for- skellige Lovtreer. 81. Antenariella H. S. Hein. 535. Et Par Explr. først 1 Maj; Geel Skov (Hedemann) og Raadvad (Forf.). Lar- vesekken findes i April fastspunden paa Bogestammer. 82. Orbitella 7. (Hein. 541, kun Sækken, Beskrivelsen af Imago hører til Viminetella Z.). Larven funden i Antal ved Nymolle, Oktober 1895, (Hedemann og Forf.) og efter Overvintringen ved Giesegaard (Hede- mann). Larvesskken, der ligner Sækken hos €. Vi- minetella Z., fandtes paa de nævnte Steder paa Alnus glutinosa, men angives ogsaa at vere funden paa Birk og Vacciniumarter. 83. Glitzella Hofm. Hein. 543. Nogle faa Larvesekke, fundne først i Juni 1896 i Hornbeks Plantage paa Vaccinium vitis idea (Forf.). 84. Pratella 7. To Expl. ved Raadvad den 31te Maj (Hede- mann og Forf.). Larvesekken er funden fastspunden i Mos, men Foderplanten kendes ikke. Vitisella Gregs. (Hedemann 29). Larvesekken ogsaa funden i Hornbeks Plantage paa Vaceinium vitis idea (Forf.). Paripenella 7. (Haas 22). Kt Par Explr. ved Ringedal, Juli 1895. 8). SH. 28 Albitarsella 7. (Haas 23). Larven overordentlig talrig i September 1895, ved Ringedal paa Origanum vulgare. Alcyonipenella Kollar. (Haas 24). Larveseekke samlede i Antal ved Ringedal, September 1895, paa Blade af Centaurea lacea. Ditella Z. (Hedemann 31). Imago overordentlig talrig 1 Sandflugtskoven ved Hasle paa Steder, bevoxede med Artemisia campestris, ferst 1 August 1895. Troglodytella Dup. (Haas 34). Imago ret hyppig, Juli 1895, ved Ringedal. Millefolü Z. Hein. 600. Enkelt sidst i Juli 1895 ved Ringedal. Larven, hvis Sek 1 hej Grad skal ligne Sekken hos C. Directella Z., angives at leve paa Bladene af Achillea Millefolium. Absinthii Wk. Hein. 602. Imago ikke sjelden, sidst i Juni 1895 ved Ringedal. Den holder sig om Dagen skjult i de tætte Buske af Artemisia absinthium, og lader sig kun opskremme ved stark Tobaksrog. Larven om Efteraaret paa den nævnte Plante i en Sek, dannet af en udhulet Blomst; den overvintrer. Apicella Stt. Snell. 828. Temmelig almindelig ved Nymolle, Raadvad og Ordrup fra sidst i Maj til midt i Juni, (Hedemann). Larven lever udelukkende i Fro af Cerastium triviale, ikke, som Sorh. p. 258 angiver, ogsaa paa Bladene. Chrysoclista Stt. Terminella Westw. (Haas 213a). I Begyndelsen af Oktober fandtes Minerne, men næsten alle allerede forladte af Larven, i Bladene af Circæa lutetiana ikke sjeldent i Skovene omkring Giesegaard (Hedemann). Butalis Tr. Knochella Fabr. (Haas 218). Cand. Schlick har fundet et andet Exemplar, dog uden at notere Findestedet. Se Er 29 Elachista Stt. SS. Gleichenella F. Hein. 501. Et enkelt Exemplar i Juli 1595 ved Ringedal. Larven skal leve i Carex, Luzula pilosa og Aira fra Efteraar til Foraar. 89. Incanella H. S. Hein. p. 488. Meget hyppig paa samme Tid og Sted som foregaaende. Tischeria 2. 90. Dodonwa y. Heyd. Hein. 699. Hedemann har fundet Larven, der minerer i Egeblade, og hvis Mine er let at skelne fra 7. complanella Hb., ved Nymolle, Geel Skov, Giesegaard og Spanager. Imago flyver i første Halvdel af Juni. Lithocolletis Hb. 91. Dubitella H. S. Hein. 672. Hedemann har klekket et enkelt Exemplar af en Mine paa Salix caprea, fra Orholm. 92. Junoniella Z. Hein. p. 673. Minen ikke sjelden om Efteraaret i Hornbeks Plantage i Bladene af Vacci- nium vitis idea (Forf.). Flyvetiden falder i Slut- ningen af Maj og Begyndelsen af August. 93. Viminiella Stt. Hein. 674. Enkelt først 1 August 1895 ved Ringedal. Larven angives at minerei Bla- dene af Salix caprea og viminalis. 94. Corylifoliella Hw. Hein. p. 675. Nogle Miner, fundne i Juli, August 1895 paa Pyrus Malus ved Ringedal, kunne med temmelig stor Sikkerhed henfores til denne Art, idet de stemme ganske overens med Sorhagens udførlige Beskrivelse p. 278. Minen hos denne Art adskiller sig bl. a. karakteristisk fra den ligeledes i Pyrus Malus Blade overseedige Mine af L. coryli Nicelli. derved, at den er omtrent usynlig paa Bladets Underside, medens Minen hos sidstnevnte Art viser sig temmelig skarpt ogsaa paa Undersiden. 95. Nicellii Stt. Hein. 689. Minen i uhyre Antal i Juli og August 1895 ved Ringedal i Bladene af Corylus 6. I 30 Avellana. Et enkelt Exemplar, klekket i Foraaret 1896 af en Mine funden paa samme Traart i Oktober 1895 ved Brede (Hedemann). Buceulatrix Z. Nigricomella Z. (Haas 231). Larven ikke sjelden i Bladene af Chrysanthemum Leucanthemum i Juli 1895, ved Ringedal. Imago fremkom forst 1 August. Cidarella Z. (Haas 232). Larven nedbanket fra El 1 September 1895 ved Ringedal. Imago fremkom neste Foraar. Ratisbonensis Stt. (Haas 234). Wlekket i Antal, først i August 1895 ved Ringedal fra Artemisia campestris. Den har saaledes ogsaa 2 Kuld hos os. Nepticula Z. Viscerella Stt. Hein. 733. Minerne fundne i Antal paa Ulmus campestris 1 Giesegaards Have, sidst 1 September (Hedemann). Tiliæ Frey. Hein. 734. I Giesegaards Have fandtes Larven af denne Art sidst i September overordentlig talrig paa Lind og ofte 5—6 Miner i samme Blad (Hedemann). Trods energisk Eftersogen er den hidtil ikke funden andre Steder her i Landet. Gratiosella Z. (Haas 94). »Hedemann p. 273 anfører, at Glitz 1 Stett. Ent. Zeit. 1887 p. 277 paastod, at denne Art og N. Ignobiliella Stt. våre synonyme. Wood har nu ved fortsatte Klekningsforseg godtgjort at begge ere gode Arter. (Entom. Monthly Mag. 1894 p. 47). Confusionen var opstaaet ved, at Stainton ved Beskrivelsen af /gnobiliella havde beskrevet dens Larve som gul, medens den er gron ligesom Larven al Gratiosella, og begge Arter minerei Blade af Hvid- tjorn. Imagines ere ikke vanskelige at skelne, idet Gratiosella \ begge Kon har sort Hoved, medens /gno- biliella har rødbrunt Hoved.« (Hedemann). ET FE AN 31 Aurella Stt. (Hedemann 47). Ogsaa fundet ved Giese- caard, (Hedemann). : 98. Ulmivora Hein. Hein. 745. Sidst i September fandtes nogle faa Miner af denne Art paa Ulmus campestris ved Juellund. Larverne havde alle den af Nolcken p. 769 anførte blaagronne Farve (Hedemann). 99, Prunetorum Stt. Hein. 745. Klækket, August 1895, af Miner, der fandtes i uhyre Antal i Juli s. A. paa Prunus spinosa ved Ringedal. 100. Sorbi Stt. Hein. 754. Et Exemplar ved Nymolle den 22de Juni og et andet ved Ordrup den Sde August (Hedemann). Larven minerer i Bladene af Sorbus aucuparia. 101. Turbidella Z. Hein. 754. Et enkelt Explr. fanget midt i Juni ved Ermelund (Hedemann). Larven minerer i Bladene af forskellige Poppelarter. 102. Catharticella Stt. Hein. 763. Larven hyppig ved Spanager og Giesegaard. sidst i September, paa Ithamnus cathartica (Hedemann). 103. Septembrella Stt. Hein. 763. Klakket af Larver, fundne sidst 1 September 1894 paa Hypericum ved Grenaa (Forf.). Indpupning i Minen, i Modsetning til de fleste andre Neptieula- Arter. 104. Subbimaculella Hw. Hein. 767. Imago i uhyre Antal, sidst i Juni 1895, udbanket af Eg ved Ringedal. Et enkelt Exemplar udbanket først i Juni ved Nymolle og Larven funden i Antal sidst 1 September i Giese- gaards Have paa gamle Egetræer (Hedemann). D. Micropterygina. Eriocrania Z. 105. Purpurella Hw. Hein. 778. Nogle faa Explr. først i Maj i Geel Skov (Hedemann). Larven angives at minere i Birkeblade. 32 E. Pterophorina. Oxyptilus Z. 106. Distans Z. Hein. 790. Funden midt i August i Hornbeks Plantage (Hedemann). Aciptilia Hb. Galactodactyla Hb. (Haas 19). Ligeledes klekket fra Bogense-Egnen (C. Larsen). VOR JORDKLODES ÆLDSTE CIVILISATION AF Gr, SUDDE-ZOND: (UDDRAG AF ET FOREDRAG HOLDT I STUDENTERSAMFUNDET.) Hundredetusinder af Aar for den første Spire til den Pattedyrtype, hvorfra Mennesket er en Nedstamning, havde udviklet sig, har der paa vor Jordklode existeret en Civilisation, der, selv om den ikke er saa udviklet som vor Tids, dog i enkelte Retninger har veret den lig, og paa enkelte Punkter endog har lest Problemer, som vor Tids Videnskab be- skeftiger sig med og endnu ikke har fundet Løsningen af. Vi see, at Menneskeracer eller hele Folkeslag, der i lange Tidsperioder have levet deres eget Liv, afsondrede ved geo- erafiske eller andre Forhold fra ydre Paavirkning, have frem- bragt en om end ensidig saa dog meget hei Civilisation, af hvilken vi senere have draget Fordel og endnu have meget at lære. De archeologiske Undersøgelser belære os om, at saavel den gamle som den ny Verden har huset Folkeslag, Tusinder af Aar tilbage 1 Tiden, hvilke have staaet paa et heit Cul- turtrin, og hvis Spor vi med Iver eftersoge. Dog i umindelige Tider forend Menneskene samlede sig i Selskaber, har Urmennesket og de anthropomorphe Aber streifet om som andre Markens Dyr paa Jordens Overflade; — og endnu lenge for det forste Pattedyr optraadte, vare Leddedyrene Beboere af Jordens Fastlande, og gennem denne Dyretype har Naturen rimeligvis gjort sit første Forsøg paa denne Klode og delvis ogsaa naat at danne en bevidst og sig selv erkendende Intelligens. I Termiternes, Biernes og Myrernes Samfund. findes Jordklodens ældste Civilisation. Go 34 Hvad jeg "kan fortælle om disse Dyrs Liv er for kendt til at gentages her. Alt hvad der angaar Myrernes og især Biernes Selskaber har i lange Tider været Genstand for vedholdende Undersøgelser. Talrige Naturforskere have for- søgt at forklare Forskellen imellem »Instinkt« og »Fornuft«. De subtileste Udviklinger ere givne for at opretholde den menneskelige Fornufts principmæssige Supremati, og dog vinder den Anskuelse mere og mere Hævd, at der kun er en Gradsforskel. Vi skulle nu kort undersøge et af disse Leddedyrs Samfund, dets Sæder og Skikke, Myrernes, der bedre kendte end Termiterne og mindre underkastede Menneskets Paa- virkning end Bierne, bedst egne sig til denne Undersøgelse. Det er då en, især ved de sidste Decenniers Undersøgelser, tilstrækkeligt fastslaaet Kendsgerning, at Myrerne leve i vel ordnede Samfund, der bygge sig, ofte storartede, Fællesboliger, indrettede efter bestemte Systemer. I disse Localer ere Rummene specialiserede i forskelligt Oiemed, nogle til Be- boelsesrum, andre til Bornekamre, til Æggenes, Larvernes og Puppernes Opbevaring og Udrugning, atter andre til Forraadskamre, osv. Vi vide, at adskillige Myrearter, forudseende trange Tider, i de fede Aar samle Forraad til de magre; vi kende Exempler paa, at de for at sikre sig Forraad dyrke Jord og beplante denne med bestemte Foderurter; de have forend Mennesket fundet Midler til at conservere deres Host, de forarbeide »Conserves«; de dyrke i underjordiske Rum spiselige Svampe- arter; de have forstaaet at gore sig Leddedyr af andre Typer indbringende, idet de dels opsøge vildtlevende Bladlus for at indsamle disses Honningsaft, dels holde disse som Husdyr paa Stald. Man kender allerede henimod halvandettusinde for- skellige Arter af Leddedyr, hvis Liv i hoiere eller mindre Grad er knyttet til Myrernes og Termiternes Samfund”). Hos de enkelte Myrearter er Antallet af Symbioter natur- *) E. Wassmann: Kritisches Verzeichniss der myrmekophilen und termitophilen Arthropoden. Berlin 1894, 35 ligvis langtfra saa stort; men man kender dog Arter, hvor Antallet af Husbeboere gaar op til hundrede eller flere. Disse Husdyrs Betydning for Myrerne er os endnu kun mangelfuldt bekendt; medens nogle holdes for det Produkt, de 1 Form af Afsondringer levere til Myrernes Hus- holdning, ere andre ansatte til mere udvortes Bestillinger ; nogle som en Slags Skraldemænd eller Renovationsfolk, idet de leve af eller bortskaffe Husets Affald eller Exkrementerne. — Men om de allerfleste af disse Dyr, der kun findes i Myreboliger, ere blinde og ubehjælpsomme, og uden Myrernes Omsorg vilde gaa til Grunde, og derfor utvivlsomt staa i et bestemt Forhold til deres Værter, vide vi kun lidt. Enkelte synes endog kun opfostrede som en Slags Fornøjelsesdyr for Myren ligesom de smaa Hunde hos Mennesket. Hvert enkelt Myresamfund har stedse gjort Fordring paa Herredømmet over saa stor en Del af Jordens Overflade som mulig, og som det har kunnet overkomme; de have ført Krige med omboende Myrer af samme eller anden Art, og Krigene have ført til Seir eller Nederlag, og have til Maal haft Drab og Rov; Nedlæggelsen af saamange Fjender som muligt, om opnaaeligt, Udryddelsen af hele Modstan- dernes Flok; Bortførelse af den Overvundnes Husdyr, og i mange Tilfælde af hans Larver og Pupper. Disse røvede Larver og Pupper ere da fra Barnsben, fra det Øjeblik de som udviklede Imagines vare istand til at tænke, blevne op- dragne til at være en underordnet Kaste hos Seirherren, og de ere blevne deres Herrers mest lydige Slaver eller den tappreste Janitscharher, saameget mere som de aldrig have kendt andre Forhold, og stadig ere blevne supplerede med umælende Individer. Vi vide, at der hos Dyrene findes et Sprog, mere eller mindre udviklet; vi høre Lyde, der udgaa fra Dyr og be- svares med lignende, hvis Mening vi ikke kende; der gives Lyde hos Insekter, der ende i Høide eller Dybde, som vort Ore ikke kan opfatte. Enkelte Mennesker have i denne Retning, som bekendt, finere Høresans end andre. Om Myrerne have Stemme og Ore vide vi endnu ikke sikkert, 3% 36 det synes rimeligt; men ligesom Mennesker, fødte dovstumme, kunne give sig tilkende og forklare sig for hverandre, saa- ledes kan Myrerne meddele sig til hinanden. Og dog sker denne Meddelelse vistnok påa en ganske anden og nemmere Maade end hos det døvstumme Menneske”). Naar vi erkende vore Sansers Relativitet; vort Syns Mangel paa Opfattelsesevne i det, vi kalde Mørke, dets Di- stancebegrændsning, dets Uimodtagelighed for Indtryk af tal- rige Farvenuancer; vort Ores indskrænkede Tonescala; vor Lugts og Smags Begrendsning, vil man kunne forstaa, at der kan gives Sandser, der ere videre Specificationer af vore, og at der kan existere Former for Nerveindtryk, som vi ikke have nogen Forestilling om. Saameget er sikkert, at man hos Myrerne har iagttaget Indtryk af Glede, For- feerdelse, Befalinger o. len., der udgaaede fra enkelte Indi- vider med stor Hurtighed har forplantet sig til hele Folket, ofte som det synes pludseligt uden Bevægelse eller Berøring mellem de enkelte Individer. Jeg kommer nu til det mærkeligste Træk i disse Ledde- dyrs Liv, deres Kønsforhold. Der findes hos dem en For- meringsmaade, den saakaldte Parthenogenesis, som de har fælles med adskillige andre mere eller mindre beslægtede Former. Dette er jo tilstrækkelig bekendt, som ogsaa hvor- ledes denne enkønnede Formering foregaar i sine Hovedtræk. Men det er paa dette Punkt, at disse hoitstaaende Insekter har forstaaet at udnytte Naturen; de vide nøiagtigt, naar Afkommet bliver en zaod&vos eller en zaic, ja, de kende Betingelsen for Konsdannelsen, og kunne fremskaffe Konnene efter Behag. De kunne hæmme det feminine Ægs Udvikling eller fremskynde det, saa de kunne frembringe af Ægget en saakaldet »kenslos« Arbeider eller en Moder, og kunne saaledes, eftersom deres Samfunds Formaal og Talrighed forlanger det, fremskaffe begge Kon eller Konslese i for- ønsket Antal. Paa Grund af denne Opdagelse hos de æld- *) Conf. Chl. Janet i Ann. de la Soc. Entomologique de France. Vol. 62 p. 159 & vol. 63 p. 109: 37 gamle Myresamfund er kun et Mindretal af Individer blevet anvendt i Forplantningens Tjeneste, medens den store Hob er fuldstændig optagen af Arbeidet og Omsorgen for det hele Samfunds Vel. Siden Hippokrates Tider til den Dag i Dag har Men- nesket forgæves grundet påa Naturens Bestemmelse med Kønnene og søgt Loven for Kønsdannelsen uden at finde den; man har søgt den ad experimental Vei, ved anatomiske Undersøgelser og ved statistiske Optegnelser, og talrige Naturforskere og Filosofer have været optagne deraf; kun ad den første Vei kan Myrerne have gjort deres Opdagelse. Engang, før eller senere, vil Mennesket finde disse Love, og selv om de muligen ikke i Menneskets Liv vil faae den samme Betydning eller saa let kunne udnyttes som hos hine Leddedyr, der ere udviklede efter en ganske anden Orga- nisationstype end Hvirveldyrenes Række, saa er der dog en Mulighed for at Hvirveldyrtypen tenderer mod samme Maal. Er den sexuelle Lov funden, og kan den bringes under Menneskets Paavirkning og til Udøvelse i Menneskets Sam- fundsliv, og et tredie Sexus produceres, ja, da vil meget forandres her paa Jorden, og da vil meget af det, som nu ansés for det heieste og betydningsfuldeste i Menneskelivet være uden Værdi, dog det er mere mod vore Følelser end mod vor Fornuft at denne Anskuelse vil stride. 38 DET TIDLIGE FORAARS MACRO- LEPIDOPTERA AF LYERER A. J. NIELSEN. Jeg havde i Aarene 1895—97 Lejlighed til at gore mig bekendt med Sommerfuglefaunaen i Otterup paa Nordfyen. Beliggende paa »Sletten« i en flad, skovles Ken, kun med de evindelige, af kedelige Popler bestaaende levende Hegn skulde Stedet synes lidet skikket til at give gode Resultater for en Samler. Naar man imidlertid fik set sig lidt om, forsvandt Ensformigheden. Store Mosedrag, rige paa Pil, Rør og Dunhammer, strækker sig vidt fra Odensefjorden forbi Otterup helt op til Fyens Nordspids ved Einsidelsborg. Kysten med dens særegne Flora er i vid Udstrækning kun en god Mils Vej borte, ligesom Hofmansgave med den derved beliggende, smalle, c. 1 Mil lange Halvø Hals, hvis Spids danner den ene Side af Indlebet, det saakaldte »Gab«, til Odensefjorden. Halvøen er bevokset med forkreblet Fyrre- skov, Lyng og Eneber; Fjorden selv har vidtstrakte, ind- demmede, halv moseagtige Arealer paa Otterupsiden. Af Skove, 1 omtrent en Mils Afstand, findes der 1 Nærheden af Ostrupgaard en langstrakt Skovstrekning under for- skellige Navne (Lindeskov 0. a.), bestaaende særlig af Eg med en ypperlig Underskov af Pil, El, Hassel og Tjørn; »Bederslev Dale«, en mindre Granskov, isprengt med Fyr, paa et ufrugtbart, tørt Bakkestrøg, samt Skovene ved Einsidelsborg, bestaaende af Løv- og Naaletræer med fremtrædende Ege- bestanddel. Jeg har haft bedst Lejlighed til at gøre mine Iagt- 39 tagelser der ved Foraarstid, og jeg vil derfor indskrænke mig til kun at omtale Fangsten paa Pilerakler, hvor man i sene Aftener i de mørke Moser eller Skove træffer de fleste af Aarstidens Dyr, tiltrukne af de sødtduftende Rakler, ofte i overvældende Mængde. Særlig var det da Linde- skov, jeg besøgte påa mine Ekskursioner i de to sidste Aar, efter at Otterup Mose, der i Forvejen var under- søgt af Hr. Dyrlæge Grill, havde faaet en sidste Afbankning i 95. Paa Pilerakler var der dér taget adskillige Teniocampa- Arter, deriblandt 7. opima Hb.1 flere Stkr., samt Pachnobia rubricosa F. (talrig) og Cueullia chamomillæ Schiff. I 1895 tog jeg der et Stk. af Panolis piniperda Panz. paa Pilerakler (for såa vidt interessant, som der er en Mils Afstand til nærmeste Fyrreskov, Bederslev Dale, hvor jeg iøvrigt senere har taget Larven), flere Stkr. af opima samt andre Arter af Tæniocampa-Slægten, dog kun de almindelige (gothica L., gracilis F., incerta Hfn.; af pulverulenta Esp. kun et enkelt Kkspl., stabilis View. manglede ganske). Bedre Udbytte gav Lindeskov de to folgende Aar. Hen Gang havde jeg foretaget en Ekskursion dertil i 95, men havde ingenting faaet, vel nærmest, fordi jeg var kommen for sent af Sted, og Raklerne paa de allerfleste Træer og Buske allerede var visnede. I Mosen stod de i fuldt Flor, men Blomstringstiden i Skoven var indtraadt c. 14 Dage tidligere. I det milde Foraar 96 saa jeg allerede de sidste Dage i Marts Ugler sverme om enkelte nysudsprungne Rakler, og i første Halvdel af April fik jeg Størsteparten af mit Udbytte. Der viste sig at vere ikke faa af Tenio- campa miniosa F.; T. populeti Tr. forekom talrig, og af 7. pulverulenta og stabilis vrimlede der. Derimod optraadte her kun sparsomt de 1 Mosen almindelige Dyr, 7. gothica, gracilis og incerta samt P. rubricosa. At 7. opima tog jeg ogsaa her et Stk. ligesom ogsaa et af Pachnobia leucographa Hb., og desuden af overvintrede Calocampa exoleta L., Or- rhodia vaccinii L., Scopelosoma satellitia L. En Forsommer- ekskursion gav en Del Larver af 7. miniosa. I 97 havde jeg kun den korte Paaskeferie til min 40 Raadighed, og der blev derfor kun Tid til enkelte Ekskur- sioner til Lindeskov samt en enkelt til Bederslev Dale. I Lindeskov lagde jeg Merke til, at 7. populeti i Modsetning til det forrige Aar kun var sparsomt til Stede, hvorimod T. miniosa nu fandtes i større Mengde. I øvrigt tog jeg kun eet Stk. til af P. leuwcographa. I Bederslev Dale havde jeg ventet at træffe P. piniperda, men blev i den Henseende skuffet; maaske var det for tidligt. Derimod tog jeg ogsaa her et Stk. af 7. opima, der altsaa synes at vere udbredt over hele Nordfyen, 7. gothica og stabilis (faa), incerta og P. rubricosa (i sterre Antal). Et Stk. af Calocampa vetusta Hb., hvilken Art jeg forgæves havde ventet at træffe i Otterup Mose, da den ved Efteraarstid var tagen i Antal af Hr. Grill paa Sukkerlokning i hans Have i Otterup, tog jeg her. Endelig traf jeg paa Raklerne en lille Maaler, Hupi- thecia lanceata Hb., om hvilken jeg hidtil ikke havde vidst, at den søgte hertil. Alle før nævnte Dyr er tagne, sugende paa Pilerakler. Hvad angaar Scotosia badiata Hb. og Cidaria suffumata Hb., som ogsaa kan træffes paa blomstrende Rakler, da har jeg ikke set dem der, skønt jeg har taget begge Arter i Otterup. Brotolomia meticulosa L., der som overvintret ligeledes skal gaa paa Rakler, har jeg heller ikke taget der. Calocampa solidaginis Hb., der i Efteraaret 96 blev fanget i Antal af Hr. Grill paa Sukkerlokning 1 hans Have, saa jeg ikke paa Rakler i Foraaret 97. Desværre har der ikke i Efteraaret 97 været Lejlighed til at undersøge, hvorvidt den stadig skulde findes paa Egnen, ganske vist højst usandsynligt, da Larvens Næringsplante, Vaccinium Vitis-idea, ikke findes i vid Omkreds. Den maatte saa have andre (Solidago?). Men rimeligvis skyldes dens Tilstedeværelse der et Trek, hvad der ogsaa stettes ved, at den kun viste sig faa Aftener i Rad. Orrhodia erythrocephala F. og rubiginea W. V. har jeg ikke set, saa lidt som Xylocampa Areola Esp., og hermed (maaske ogsaa Scoliopteryx libatrix L.). er vistnok Rækken af Dyr, som her i Landet søge til blomstrende Pilerakler, udfyldt. É i 41 Som kort Resumé kan der altsaa efter mine Erfaringer siges, at Teniocampa miniosa, populeti, pulverulenta, stabilis og Pachnobia leucographa samt KEupithecia lanceata (paa dertil egnede Steder) udelukkende eller hovedsagelig fore- kommer i Skove med normal Udvikling i forste Halvdel eller Midten af April, 7. gracilis, incerta og gothica hoved- sagelig i Moser med Udvikling i sidste Halvdel af Maaneden. T. opima og P. rubricosa kan træffes baade paa tørre og vaade Steder, 1 Moser som i Skove. Kun hvor Moser og Skove støder sammen, kan man vente at træffe alle Arter af disse Slegter. Man gor bedst i at slaa sig sammen om en saadan Tur, to eller bedre tre, ja selv til fire kan der, særlig under ugunstige Forhold, vere Arbejde. Det er ikke saa lidt, man maa fore med sig til Turen, naar Fangsten skal drives ra- tionelt. Jeg plejer paa mine Ture foruden af Giftglas at betjene mig af en Lygte (en alm. Cyclelygte med Breendglas) samt et stort Stykke hvidt Toj, et Lagen eller endnu bedre et stort Sejl, hvilket sidste man ganske vist ikke saa let kan transportere, men som jeg i Lindeskov havde Lejlighed til at bruge, da min Medhjelper, der bor i Skoven, var i Besiddelse af et saadant. Sejlet bruges til at brede ud under Piletræerne. Drejer det sig nu om Fangst i Moser, hvor de færreste Pile naar stort over Mandshøjde, kan Sejlet til Nød undværes, idet de fleste Rakler kan under- søges ved Lygtelyset alene; dog vil det i mange Tilfælde være til Nytte, idet i en rigtblomstrende Busk mange Dyr let vil kunne undgaa Opmærksomheden, ligesom man vil være afskaaren fra at undersøge de højere siddende Rakler, der ikke godt kan bøjes ned, da Dyrene ved den mindste usædvanlige Rystelse lader sig falde ned paa Jorden og dér er meget vanskelige at opdage. I en Skov derimod, hvor i alt Fald mange Pile som Træer naar en antagelig Højde, er Sejlet absolut nødvendigt. Det Sted, man vil undersøge, maa være godt kendt i Forvejen. Er det altsaa et nyt Sted, man har udvalgt sig, maa man vere der noget før Solnedgang for at orientere 42 sig og markere de Treer og Buske, helst i en sterre Om- kreds, man vil undersøge. Kender man derimod Stedet nøje, hvert Træ, hver Busk, såa man selv i temmelig be- tydeligt Mørke ved Lygtelyset kan finde dem (hvad der dog undertiden kan være vanskeligt nok), behøver man ikke at indfinde sig før henad Skumringens Ophør, da Dyrene i denne jo nok flyver, men endnu ikke er faldne til Ro paa Raklerne. Man breder da først Sejlet ud under Busken, for at intet, opskræmmet af Lygtelyset eller tilfældige Stød, skal undslippe; er det en lav Busk, man har for, undersøger man den derpaa med Lygten for muligvis at finde Maalere (Ortholitha badiata, Cidaria suffumata, Eupithecia lanceata), der ved Rystelsen ellers vilde flyve deres Vej. I denne Sammenheng kan ogsaa noteres Cucullia chamomille, der maa tages paa samme Maade. Alt det ovrige kan man godt gemme til den paafolgende, kraftige Rystning af Busken, der lader alle øvrige Noctuider falde ned paa Sejlet, hvor Dyrene da, i alt Fald for en Tid, ligger som døde eller sidder aldeles rolige, kun med dirrende Vinger: alene Or- rhodia vaccinii (maaske ogsaa de øvrige Arter af samme Slægt) har en vis Tilbojelighed til at kravle sin Vej. Men ingen finder forelobig paa at flyve, og man kan i Ro og Mag undersøge Udbyttet, tage, hvad man har Brug for, og ryste Resten ud igen. Man ser, at dette er betydelig nem- mere end en mejsommelig Undersegelse af de enkelte Rakler, og man udvinder betydelig mere. _ Staar man foran hoje Buske eller Træer, er Sejlet den eneste Udvej, og det gelder naturligvis her, at jo sterre det er, des bedre. Og man maa absolut ikke forsømme de højere Treer; jeg kan af egen Erfaring paapege, at f. Eks. 7. populeti 1 hvert Fald i Lindeskov (andetsteds har jeg ikke taget den) næsten udelukkende søger højtsiddende Pilerakler og kun sjældent træffes paa lave Buske; derimod synes 7. miniosa med Forkærlighed at søge disse. Ganske vist kan Forholdene undertiden besværliggøre Sejlets Brug. I tæt Krat f. Eks. kan man ikke faa det bredt ud. Enten kan man saa her bruge et mindre Lagen, — YE 43 eller bedre holder to af Deltagerne Sejlet stramt op oven over Krattet, hvis dette ikke har nogen større Højde; en tredje beserger Afrystningen af Treet og Belysningen af Sejlet, medens den fjerde varetager Sorteringen. Saaledes gaar det ogsaa nemmest, selv hvor Underbunden er god; her kan man naturligvis nøjes med at være tre eller to. Derimod kommer man ingen Vegne, naar man er alene; man skal selv besørge Udbredning og Afrystning, holde Lygte og bruge Giftglas paa samme Tid, for ikke at tale om, at Ensomhedsfølelsen kan paatreenge. sig en stærkere under disse Forhold. Er man ihærdig og ikke kan faa Selskab (hvortil kan bemærkes, at Deltagerne ikke behøver at være entomologisk interesserede, men kun disciplinerede), kan det jo nok lade sig gøre, naar man medfører en Stang med Spids forneden til at befæste i Jorden og indrettet til at fastgøre Lygten paa. ' Men er man flere, gaar Arbejdet lettere fra Haanden. Og foretager man sine Ekskursioner paa en passende Tid og er forsynet med det nødvendige Tilbehør, skal Udbyttet nok vise sig at overstige Forventningerne, ligesom For- holdene paa denne Tid af Aaret sikkert vil udøve deres særegne Tiltrækning. 44 Biologiske Bidrag W. SCHLICK. Coleoptera. 3. Siden jeg i »Entomologiské Meddelelsers« 5. Bind, 3. Hefte, pag. 110 ff. leverede mit 2det Bidrag til Billelarvernes Udviklingshistorie, er der gaaet 2 Aar. Heftet udkom nemlig i Slutningen af Januar 96, og der var deri taget med Alt, hvad der til Dato var mig bekjendt. Skjendt de to sidste Aar ikke have været saa rige paa nye Fund, som man kunde onske, men neppe vente, er der dog blevet klekket flere interessante Larver, og jeg har derfor ment det passende ikke længere at teve med Offentliggjerelsen af samme. Det gaar med Klekning af Larver, som, naar man be- gynder paa Indsamling af en eller anden Orden eller Familie, i Begyndelsen raskt, men senere, naar man har faaet de almindeligere Arter, stadig mere og mere trevent med nye Opdagelser; og har man samlet i en længere Række af Aar, maa man vere glad ved hver ny Art man faar, selv om de komme enkeltvis og med længere og længere Mellemrum. De almindelige Billelarver, som man allerede har klekket flere Gange, de skulle nok vise sig igjen, men de sjeldnere, ja for at finde dem maa man benytte alle de Fif og Hjelpe- midler, som Erfaring efterhaanden har lert En; man maa noie studere hver Billearts Levevis og Levetid, aflure dem deres Hemmeligheder, for med Haab om et nogenlunde 45 gunstigt Resultat at kunne give sig til at lede efter Larven. En Ting er det af Vigtighed at se at faa at vide, nemlig om Larven er enaarig eller fleraarig, Vinter- eller Sommerlarve, og om der i Aarets Lob gives et eller flere Kuld af den. Ligesom det i Vintermaanederne er vanskeligt at faa fat paa Imagines selv, saaledes er det samme Tilfelde med Larverne. Selv om ikke Sne og Is dække Alt, saa ere Larverne gaaede dybere ned i Jorden, ligge stille og foles- lose for ydre Paavirkning og vanskelige at se, og man selv har heller ikke Lyst til 1 Regn og Kulde, med valne Hender, at give sig til at lede efter dem; Resultatet bliver at man bliver hjemme, og det kan man ogsaa roligt gjøre; Larverne forholde sig ogsaa rolige i Vinterens Løb, de vegetere, og først naar Foraarssolens Straaler fremkalde nyt Liv, og Jorden tøer op, komme de frem fra deres Dvale, og da er det og- saa Tid for Entomologen at tage fat igjen. I de første Foraarsmaaneder Marts og April finder man allerede en Del Larver, nemlig de som have overvintret, men deres Udvikling til Imago finder først Sted mod Slut- ningen af den sidste af de to Maaneder, men saa gaar det ogsaa raskt fremad: dels komme de overvintrede Larver frem som Imagines, dels begynde de ligeledes overvintrede Ima- gines at parre sig og lægge Æg, og et nyt Kuld af Larver rykker frem, tiltager under gjentagne Hudskiftninger hurtigt i Vækst, og vi have da allerede i Juni og Juli de fuldtud- viklede Biller. Udviklingen fortsættes nu i August og Sep- tember, for ganske at tabe sig i Oktober og November. De Larver, man finder paa denne Tid, kan man være ganske sikker paa skulle overvintre; det kan ikke betale sig at for- søge at klække dem, da de neppe ville kunne overvintre i Fangenskab, men som Led i Udviklingen ere de nok værd at have staaende i Spiritus. Der er vel ganske enkelte Biller, som endnu påa denne Aarstid ikke ere færdige med deres Æglægning, jeg har saa- ledes sidst i Oktober iaar i Dyrehaven fundet mange Indi- vider af Adimonia tanaceti, der dels vare i Færd med at parre sig, dels med at afsætte deres Æg paa Græsstraaene, 46 hvor talrige Aiggehylstre tydede paa en tidligere Virksomhed i samme Retning. Men alle disse Æg ere bestemte til at overvintre som Æg, og Larverne komme først frem næste Foraar, naar Planterne begynde at spire, og der atter er Næring at faa for Dyrene. Af, i Midten af Oktober ind- samlede, Æggehylstre fremkom kort efter en Mængde smaa Snyltehvepse (en Pteromalin), og jeg antager, det var disses Bestemmelse at ødelægge de senere fremkomne Kuld af Adimonia'en og lade deres Afkom overvintre som Larver i dennes Æg. Ligeledes i Slutningen af Okt. har jeg i Dyrehaven, i temmelig ter Kogjedning, fundet Æg liggende enkeltvis sammen med nogle Individer af Aphodius fimetarius, og det lykkedes mig ogsaa i Begyndelsen af November at klække nogle Larver; men da jeg ikke er ganske sikker paa, at disse høre til Arten A. fimetarius, skjøndt meget taler derfor, da kun den ene Art fandtes 1 Gjødningen, har jeg ikke villet optage den i Listen over de klækkede Arter; jeg omtaler ogsaa kun dette Fund som Eksempel påa en meget sen Udvikling. Prof. Schiødte inddeler i sit bekjendte Værk, »Genera og Species af Danmarks Eleutherata», Carabernes Familie i 10 Grupper nemlig: 1. Cicindelini, 2. Brachinini, 3. Scaritini, 4. Harpalini, 5. Pterostichini, 6. Chlæniini, 7. Licinini, 8. Carabini, 9. Trechini og 10. Elaphrini. Paa disse Grupper er der fordelt, med hvad der senere er fundet her i Landet, 52 danske Slægter, af hvilke vi nu kjende Larverne til 33 Slægter, idetmindste for en eller flere Arters Vedkommende. De 5 Grupper (1., 6., 7., 8., 10.), repræsenterede ved 16 Slægter, ere fuldstændig kjendte, hvad Larverne angaar, medens de resterende bekjendte 17 Slægter ere spredte over de andre 5 Grupper. Der er altsaa 19 Slægter tilbage, til hvilke vi endnu ikke kjende Larverne. Adskillige af disse ere nu meget sjeldne og lokale og kunne kun ventes fundne ved et rent 'Træf, medens andre Slægter ere mer eller mindre almindelige som Imagines, og det er paa nogle af disse at jeg vil henlede Opmærksomheden. ee ee 47 Forst moder et saa bekjendt Dyr som Clivina fossor uden Larve. Dyret selv kan let skaffes og i Antal, og jeg kan ikke tro andet, end at man, ved at holde et passende Antal af dem gaaende i et Glas med fed Jord eller en (restorv i, hvori de kunne grave deres Gange, maa kunne faa dem til at parre sig og legge Hg. Det gjelder kun om at tage dem paa den rette Aarstid, men jeg antager, at Larvens Udvikling finder Sted i Sommerens Lob, 1 alt Fald overvintrer Imago, og at Larven maa ligne Dyschirius-Larven. I Schiedtes femte Gruppe (Pterostichini) treffe vi blandt andre Slegter, Stomis, Pristonychus og Sphodrus med ube- kjendte Larver. Stomis er jo ikke saa almindelig, men træffes dog jevnlig paa fugtige Steder i Skove, og det er naturligvis der, at man maa søge efter Larven, men det er dog nærmest de to andre Slægter, jeg vil omtale. Begge ere Husdyr, og den første af dem er ret hyppig at finde i Kjøbenhavn i Kjeldere, Stalde, Brendeskur og lign. Steder, hvorimod Sphodrus, idetmindste i den senere Tid, ikke er funden her i Byen. Nu burde man, hvor disse Dyr findes, nedgrave Glas eller Blikdaaser i Jorden, saaledes at den øverste Kant omtrent er 1 Niveau med denne. Jeg hår set det anvendt med Fordel for at indfange Dyrene selv, blandt andet i et Bageri i Aalborg, hvor begge Arter fandtes, og det er umuligt andet end at, paa en eller anden ‘Tid af Aaret, Larven til Dyrene maa kunne dumpe ned i Beholderne, lige saa godt som Dyrene selv. Man hør naturligvis have Beholderne staaende hele Aaret rundt, og helst med lidt sammenkrøllet Papir eller lign. i Bunden, for at Dyrene kunne undgaa hinanden, og man maa daglig tilse dem, idetmindste een Gang om Dagen, for at de ikke skulle fristes til at æde hinanden. Dette er efter min Mening den eneste fornuftige Maade at faa Sphodrus-Larven paa. Noget anderledes stiller det sig for Pristonychus Ved- kommende; den er som ovenfor nævnt langt almindeligere og ikke saa kostbar at experimentere med, og jeg har da ogsaa forsøgt en anden Fremgangsmaade. Jeg forskaflede mig en S Stykker af Dyret, anbragte dem i et mindre Cylinderglas 48 med Jord og nogle smaa Trestykker i Bunden, og nu var Hovedsagen at skaffe dem den tilberlige Fode. Forst for- søgte jeg med forskjellige Larver (Stankelben, Bladhvepse, 0. s. v.), men Aarstiden var allerede saa langt fremrykket, at det kneb med at faa noget; derpaa prøvede jeg med modne Perer, det vil sige Dyrene fik det Indvendige om- kring Kjernehuset, og det lod til at smage dem; de aad sig tykke og fede, Bagkroppen svulmede op, som om de vare dregtige, og de lagde virkelig ogsaa henved en halv Snes Æg, men jeg formoder, at disse ikke have været befrugtede, idetmindste blev det ikke til noget med Larver dengang. De 8 Imagines fore for Resten en rolig, fredelig Tilverelse, uden at forsøge paa at berøve hinanden Livet, og da Pærernes Tid var forbi, have de faaet Æblegrød, og naar de rigtigt skulle delicateres, faar hver udleveret en Orchesia micans- Larve eller to, som de med deres Mandibler tage af Pin- cetten, efter først at have befølt dem med Palperne: Og dette Foder lader til at tiltale dem i hei Grad; de stjæle det ud af Munden paa hinanden, naar de kunne se deres Snit dertil, og løbe saa bort med Munden fuld af Mad, idet de stikke Hovedet til Veirs. Men Forraadet er desværre snart forbi, og der er ingen Udsigt til at faa det forøget for det Første. Imidlertid har jeg det bedste Haab om at kunne holde dem Vinteren over i Fangenskab; Glasset staar paa mit Bord i Varmen og Dyrene ere især livlige, naar Lampen er tændt. Forleden havde de det dog ikke rigtigt godt; de begyndte nemlig at blive temmelig stærkt befængte med Mider, som i en uhyggelig Grad tiltoge i Antal, rime- ligvis ligeledes nærede af de søde Pærer; da fik jeg det gode Raad af et af Foreningens lægekyndige Medlemmer, at jeg skulde give Dyrene et varmt Bad; det gjorde jeg da ogsaa, og det hjalp, det vil sige, det var Miderne, der fik det varme Bad, og det kogende hedt; Dyrene selv maatte nøies med en grundig Afbørstning. Siden den Tid have de da været fri for det Utøi. Af Dytiscernes Familie er der ikke fundet noget Nyt i de sidste Aar, og dette hidrører hovedsagelig fra den mer 49 og mer tiltagende Mangel paa passende Vandhuller i Kjo- benhavns Nerhed; og man skal jo helst have Dyrene ikke altfor langt borte, naar man til Stadighed skal kunne følge deres Udvikling. Et af vore bedste Findesteder i Ruderhegn er i de senere Aar, ved Gravning af dybe Aflebsrender, blevet aldeles ødelagt; Vandet ledes bort, før det ret faar Tid til at samle sig, og medens det tidligere ved Foraarstid stod helt op til Skovkanten og først senere i Sommerens Løb svandt bort, dog næsten aldrig helt, såa er der nu kun Vand at finde i de smalle Grofter, og kun ringe Insektliv. Stedet var en Engstrækning, som man med Vandstøvler paa kunde vade langt ud i uden Fare, da Bunden var fast overalt; og det var en Fornøielse at se den Mængde af forskjellige Dy- tiscer, man ved Hjælp af Ketseren kunde drive frem i det klare, lave Vand fra deres Skjul mellem Planterne, som voksede op fra Bunden. Især var det et godt Findested for de fleste Arter af Slægten Hydaticus, og senere i Juni og Juli vrimlede der af store og smaa Vandkalve- og Vandkjær- larver; men nu er den Herlighed forbi, og de smaa, ganske gode Huller, der fandtes i Dyrehaven, ere ogsaa i Ferd med at gro til og forsvinde. Dette er saameget kjedeligere, som vi endnu ikke have faaet klækket nogen Hydaticus- Larve til Art, og der af de øvrige Vandkalvelarver ere udsondrede flere, om hvilke vi endnu ikke vide, hvilken Art de høre til. En Afdeling af Billelarver, som ogsaa kunde trenge til paa Ny at efterseges, er Necrophorerne. Prof. Schiedte omtaler i Indledningen til sit Arbeide over Silphalarverne, Naturhistorisk Tidsskrift 3. R., 1. B., pg. 194, Fodnoten, at han skylder Hr. Fabrikeier Chr. Drewsen Tak for hele Ma- terialet til Necrophorernes Udviklingshistorie, men skjondt han beskriver 3 Arter: N. vespillo, mortuorum og ruspator og afbilder de to forstnevnte, faar man ikke udtrykkelig at vide, om de ere klekkede eller ei. I Dr. Fr. Meinerts Fortegnelse over zoologisk Museums Billelarver er opført en Art til, N. humator, men lige saa lidt om denne, som om de 3 andre, gives der nærmere Oplysning. Det vilde derfor vere heldigt, om de gode Entomologer, naar de 4 50 finde et lille Selskab af disse Dyr, enten en eller flere Arter sammen, i Ferd med at begrave et Aadsel, da, i Stedet for at drebe dem i Spiritus eller paa anden Maade, vilde tage dem levende med hjem, naturligvis tillige med Cadaveret, og anbringe begge Dele i et Glas eller en Kasse med Jord i. Er der flere Arter sammenblandede, maa disse selvfølgelig først adskilles. Foruden Fornoielsen af at lytte til den skjønne Opsang, som Dyrene give til Bedste, og som Schiedte beskri- ver i Nat. Tidsskr. 3. R.,7.B pg. 188, ville de kunne faa et sikkert Kuld af Larver, og tillige kunne anstille nermere lagttagelser over disses Udvikling. Der var endnu adskillige andre Ting, som jeg kunde have Lyst til at henlede de Herrer Samleres Opmerksomhed paa, men jeg vil denne Gang indskrenke mig til Oven- staaende, og ende med at aflegge min Tak til Bidragyderne. Ligesom tidligere er det især den flinke og utrættelige Samler, Typograf E. Rosenberg, der møder med de fleste Klækninger, men desuden have stud. mag. A. Ditlevsen og Kontorist H. Nystrøm hver især givet gode Oplysninger, ligesom jeg har erholdt enkelte Larver fra min Son. Fin- derne ere anførte ved deres respective Fund, og de Arter som hverken findes i Rupertsbergers to Kataloger eller i de hidtil udkomne danske Larvefortegnelser, har jeg som forhen betegnet med en *. Det kan nu godt vere, at der, siden Rupertsbergers sidste Katalog udkom (1894), er bekjendt- gjort adskillige nye Larver, og maaske ogsaa deriblandt nogle af dem, som jeg her antager for nye, men Ulykken er da ikke saa stor; det der for mig er Hovedsagen, er at samle saamange sikre Data som mulig, og jeg skal gjerne stryge »Stjernen«, hvis En eller Anden muligvis skulde gjore sin Prioritetsret gjeldende. At jeg i min lille Afhandling ogsaa har taget enkelte tidligere klekkede Larver med, stemmer ganske med min Opfattelse af Sagen, da jeg mener, at jo flere paalidelige Oplysninger man kan faa, desto bedre. 51 Creindelide. Cicindela hybrida L. — I en Sandgrav i Nerheden af Dyrehaven fandt Hr. Rosenberg ved at grave i Sandet 15. 9. 95 flere halvvoksne Larver, og ibid. 10. 5. 96 flere fuldvoksne; en Larve, der var tagen 10. 5.96, forp. 17. 7. 96 og udv. 2.8.96. Det er forbundet med langt større Vanske- lighed at eftersege Larverne til denne Art, end dem til campestris, baade fordi de i Reglen gaa dybere ned i Sandet, og det lose Materiale let under Gravningen styrter sammen; man gjør derfor bedst i at stikke et Greesstraa ned i Hullet, før man begynder Gravningen, for at holde det aabent, og man derved være i Stand til at holde den rigtige Retning. Ved C. campestris behøves det ikke, naar man blot sørger for at borttage Leret lidt efter lidt; Hullet vil da holde sig klart og ikke styrte sammen. Ved Klekningen af C. hybrida er nu alle vore tre indenlandske Arters Larvers Rigtighed fastslaaet. Carabide. Notiophilus palustris Duft. — En Larve blev tagen 26. 4. 96 i Ruderhegn af Hr. Ditlevsen: den forp. 19. 5. 96 og udv. til Imago 1. 6. 96. N. biguttatus F. — I Dyrehaven fandt jeg 8. 8. 97 i en trosket nedfalden Bogegren et Par Larver, hvoraf den ene forp. 11.8. 970g udv. 17.8.97. Det lader til, at denne Art ynder at forpuppe sig i Træ eller under Bark, da den nu gjentagne Gange er tagen under disse Forhold. Elaphrus cupreus L. — Hr. Nystrom har taget en Puppe med Larvehud 4.10.96 paa Vesterfelled; Imago kom frem 7. 10. 96. Nebria brevicollis F. — Denne Arts Larve er en af de alleralmindeligste om Foraaret; man finder den baade under Lov og i Muldvarpeskud, og desuden har vi i de sidste Aar fundet paa en Maade at tage den paa, hvor man er al- deles sikker paa et godt Resultat. Det er nærmest Hr. Ny- r Ne strom, som har Æren for denne Opdagelse. Naar man i April AF 52 og Mai færdes i Skoven, enten paa faststampede Stier eller paa aabne Steder mellem Træerne, vil man ved nærmere Eftersyn finde ganske smaa Muldvarpeskud-lignende For- heininger, af et lost grynet Udseende, i Reglen den ene ved Siden af den anden og ikke sjeldent i sterre Antal: de ligne meget de smaa Jordbunker, som Regnormene kaste op. Stikker man nu Spaden ned i Jorden ved Siden af en saadan Dynge, i en Dybde af circa 2—3“, og brækker Jorden forsigtig op, vil man i næsten alle Tilfælde finde en fuldvoksen Nebria- larve, der er gaaet ned for at forpuppe sig, siddende i Reret. Jeg har aldrig fundet andet end denne Larve under disse Omstendigheder, og skjendt Patrobuslarven er temmelig al- mindelig at finde paa samme Steder, hvor Nebrialarven op- holder sig, har jeg ikke en eneste Gang gravet den ud af en saadan Dynge. Hr. Nystrem havde tidligere taget Bledius- larver, som ved deres Gravning frembragte lignende grynede Forheininger paa Jordens Overflade; og paa en Excursion, som vi gjorde sammen i Dyrehaven, gjorde han mig op- merksom paa dette Forhold. Vi gravede efter og fandt da Nebrialarven, og jeg har senere kunnet skaffe lige saa mange Nebrialarver, det skulde være, ved at benytte mig af denne Opdagelse. En sped Larve, som jeg 10.10.97 havde sigtet under Birkelov i Bollemosen, skiftede Hud 14.10.97 0g var da omtrent halvvoksen. Procrustes coriaceus L. — Jeg fandt 5. 4. 96 i Dyrehaven en halvvoksen Larve, der skiftede Hud første Gang hos mig 8. 4. 96 og neste Gang 20. 4. 96; den tog da igjen nogen Nering til sig, men da den begyndte at blive dorsk og ikke længere vilde æde, men gravede sig ned i Jorden, antog jeg, at der igjen forestod et Hudskifte; det gjorde der ogsaa ganske rigtigt, men denne Gang blev det en Forpupning, som fandt Sted 23. 5. 96. Uagtet al min Omsorg for at holde Liv i Puppen døde den, og jeg satte den saa i Spiritus til de tre Larvehude. Da jeg ikke havde haft Larven fra lille af, kan jeg ikke noiagtig gjøre Rede for, hvormange Hudskifter der har været, men jeg antager, at Larven har skiftet Hud engang, for jeg fik den. Ved at 53 maale Larvehudene, viste de sig at vere respektive 10‘, 1‘ og 1 4° lange. Puppen var ikke saa stor, som man skulde have ventet, men det kan jo vere, at Larven ikke har faaet tilstrækkelig Nering; det er jo tidt Tilfældet, at klekkede Ex. blive mindre end de, som ere tagne i det Fri. — Den 19. Sept. 97 blev der paa en Excursion til Dyrehaven 1 et Sted taget en tilsyneladende dregtig Hun, som af Finderen Hr. stud. med. A. Rasch velvilligst blev mig overladt, for at jeg kunde forsøge at faa den til at legge Æg. Jeg anbragte den i et Sylteglas med Jord i Bunden, og havde da den Glede den 24. i samme Maaned at se, at der var lagt flere Æg i Glasset. For ikke at forstyrre Æggene lod jeg dem blive i Glasset, saalenge jeg antog der var Mulighed for, at Dyret vilde legge flere, men da dette ikke skete, leverede jeg Imago tilbage til Eiermanden med Tak for Laan, og et Par Dage efter, 8. 10. 97, kom den forste Larve ud af sit Aig. Jeg heldte nu alt Indholdet ud af Glasset og saa, at der i det Hele havde været 6 Æg. Disse vare 3‘ lange, hvide og noget nyredannede; neste Dag kom 3 Larver frem og Dagen efter de to sidste. Larverne havde en Størrelse af 6—8 ””, vare hvide ved Fødslen, bleve i Dagens Lob graa og efter et Døgns Forløb sorte og vel udhærdede. De levede allesammen og havde det godt, ligesom de ogsaa synlig voksede; men de forholdt sig i det Hele rolige og gravede sig ned i Jorden, ligesom om de havde Folelsen af, at det ikke var den rette Tid til at tage Nering til sig, men gaa i Vinterkvarter. Senere ere de desværre alle døde. Carabus nemoralis O. Fr. Müll. — Hr. Ditlevsen tog en Larve af denne Art 1. 7. 96 i Lyngby Mose; den forp. 15. 7. 96 og udv. til Imago 27. 7. 96. C. cancellatus Illig. — Af nogle Æg, som min Sen havde samlet i Jord ved Gl. Kjogegaard i Slutningen af 97, kom Larverne frem i Mai, og en af dem forpuppede sig, efter flere Gange at have skiftet Hud, 8. 6. 97. Desværre dode Puppen, men antager man, at Puppetilstanden heist vilde have varet i 14 Dage, saa faar man en Tid for hele Udviklingen, som ikke er mere end circa 2 Maaneder. I 54 Almindelighed troer jeg, at man er tilboielig til for større Dyrs Vedkommende at overvurdere den Tid, der bruges, idet man ikke tilstrekkeligt tager Hensyn til Larvernes Storrelse, naar de forlade Ægget. Det er ogsaa naturligt, at Larver, der leve af dyrisk Fede, maa skynde sig med at ede sig store, medens der er rigelig Føde for Haanden; Larver derimod, som leve i Tre, kunne give sig bedre Tid, og deres Udvikling tager da i Reglen ogsaa flere Aar. Calosoma inquisitor L. — Hr. Rosenberg havde i Tokkekjob Hegn 7. 6. 96 taget en dregtig Hun, som lagde circa 10 Æg 9.6.96, og Larverne fremkom allerede 12. 6. 96. Demetrias unipunctatus Germ.* — I Begyndelsen af Aug. 96 fandt jeg paa den sandede, med Klitgres be- voksede ostlige Strand af Langeland, ud for Stengade Skov og Botofte 1 det Hele 7 Larver af denne Art, og det lykkedes mig at faa en af dem forpuppet den 10. og udv. den 20. samme Maaned. Larverne lob livligt op og ned af Klit- gressene tilligemed en Del Imagines, men jeg antager, at deres Udvikling falder lidt tidligere, siden der allerede var saamange fuldtudviklede Dyr og saa faa Larver at faa fat 1, skjondt jeg gjorde 4 4 5 Excursioner til Stedet alene for deres Skyld og tilbragte lang Tid hver Gang med at efter- søge dem. —- Omtrent samtidig med at jeg tog ovennævnte Larve, blev der fundet et St. af den i en Phellandrium- stengel 1 Lyngbymose 7. 8. 96 af Hr. Ditlevsen; den forp. 19. Aug., og Imago fremkom 31. Aug. -.Odacantha melanura L. — En Larve blev atter tagen i Lyngbymose 5. 8. 97 af Hr. Ditlevsen, og ligesom foregaaende Art i en Phellandriumstengel, hvor den var gaaet op for at forpuppe sig; den forp. 12.8. 97, og blev nu drebt paa dette Stadium for ogsaa at erholde Puppen. Dromius quadrimaculatus L. — Ved Egelykke paa Langeland tog min Son 8. 8. 96 2 Larver, 1 Puppe og 3 Imagines af denne Art, sammen under Egebark. Loricera pilicornis F. — I Dyrehaven sigtede jeg 25.6.96 halvvoksne Larver i større Antal under vaadt Lov. Vodes helopioides F. * — En Larve blev tagen i Sand 55 ved Fuur Sø 5. 7. 96 af Hr. Rosenberg; den forp. 10. 7. 96 og udv. 17. 7. 96. Da jeg i forrige Bidrag havde glemt at sætte en * ved Arten for at betegne den som ny, har jeg denne Gang forsynet den med dette Mærke. Calathus fulvipes Gyll. — En fuldvoksen Larve blev tagen ved Ravneholm 28. 3. 97 i Jord af Hr. Rosenberg; den forpuppede sig 10.5. 97 og udvikledes til Imago 28. 5. 97 Dytiscidæ. Hyphydrus ovatus L. — Paa en Excursion til Dam- husmosen 12. 7. 99 fandt jeg Pupper i meget stor Mengde samt enkelte fede Larver og nyligt udkomne Imagines i den lose Jord nedenfor den Dæmning, der adskiller Mosen og Seen; de laa tet ved Siden af hinanden og kun meget lidt under Jordens Overflade; ligesom andre Dytiscpupper vare de meget livlige i deres Bevegelser med Bagkroppen, og derfor er det tidt vanskeligt at finde den tilsvarende Larve- hud, naar de ikke længer ligge i den af dem dannede Hule; men i Reglen holder denne dog sammen, naar man blot ar- beider med den beherige Ro og Langsomned. Agabus abbreviatus F. — Af denne Art tog jeg 5.6.97 i Dyrehaven nogle Larver, af hvilke en forp. 26. 6.97 OPsMAV RAE Ilybius fuliginosus F. * — Ved Gl. Kjogegaard fandt min Sen 31.5. 98 i Jorden en Puppe med Larvehud: den udv. 12.6.98. Jeg har tidligere haft Larven fra Vester- felled i en Del Exemplarer, og ogsaa nok haft Formodning om, at det var denne Arts Larve, men det er først ved denne Klekning, at Larven er aldeles sikker. Colymbetes fuscus L. — Jeg fandt Larverne i større Antal 24. 5. 97 i Damhusmosen, hvor de havde gravet sig ind i Dæmningen ovenfor det lave Risgjerde, der omgiver Mosen, og fik nogle af dem forpuppede 29. 5. 97. C. collaris Payk. — I Dammen ved Donse fandt jeg 27. 6. 97 Larverne i sterre Antal i Vand; jeg fik nogle {019292097 00. NAV dead 97. 56 Gyrinde. Gyrinus marinus Gyll. — Ved Frederikslund, ved Fuur So, fandt jeg 11. 7. 97 et Puppehylster siddende paa Gres circa en Alen over Jorden; jeg antog det først for et Phryganéhylster, og da det ved Beroringen gik itu, kastede jeg det i Spiritusglasset uden at underkaste det en nærmere Undersogelse; senere fandt jeg et lignende Puppehylster, an- bragt i samme Heide, og tog det da forsigtigt af og kom det i et Reagensglas for at forsege at klekke det; den 18. 7.97 blev jeg meget overrasket ved at se en fuldt ud- viklet Imago af ovennævnte Art spadsere i Glasset, og ved at undersøge det i Spiritus komne Ex., viste det sig at vere en fuldvoksen Gyrinlarve. — Hr. Rosenberg har med- delt mig, at han har fundet Puppehylstre paa, yed Vandet liggende, Trestammer, og da de, som tidligere omtalt, baade ere fundne fastheftede paa Vandplanter og i Jorden, lader det til, at Dyret ikke er bundet til nogen bestemt Maade for at forpuppe sig. Aydrophilide. Cryptopleurum atomarium F.* — I fra Vandet opkastede Plantedynger fandt jeg ved Damhusmosen 8. 8. 97 en Puppe m. Larvehud, og 11.8.97 kom Imago frem; senere fik jeg flere udviklede, men det lykkedes mig ikke at faa fat i Larverne, der naturligvis ikke ere ret store og forstaa at gjemme sig inde i de sammenklistrede Konferver. Hvor- vidt Larverne oprindelig have leveti Vandet og forst sammen med Planterne ere komne paa Land, eller Æggene ere blevne lagte, efter at Dyngerne ere blevne dannede, er ikke saa lige at afgjere, men jeg er tilbøjelig til at antage det sidste, da Slægten Cryptopleurum, ligesom sine Beslægtede Cercyon og Megasternum, nesten altid findes i Plantemuld og Gjedning, og nok i Nærheden af Vandet, men sjælden i selve dette. Staphyvlinide. Myrmedonia cognata Maerk*. — Ved at sigte Lovet omkring en Tue af Formica fuliginosa i Lyngbymose 17. 5. 96 97 fandt Hr. Rosenberg en Larve, som efter at have spundet sig en Cocon i Jorden forp. 25. 5. 96 og udv. 5. 6. 96. Conosoma pubescens Payk. — En Larve blev tagen af Hr. stud. med. A. Rasch i Damhusmosen; den fremkom som Imago 20. 9. 98. Quedius dilatatus F. — I en Rede af Vespa crabro, som var sendt mig fra 'Tranekjær i Sept. 96, var der for- uden de oprindelige Beboere (Imagines, Larver og Pupper) en Del Fluelarver, nogle Edderkopper og Lithobier, desuden 6 Larver og en Imago af ovennevnte Art. Reden var bygget i en gammel Sterkasse og Indholdet bedøvet med Chloroform. Da jeg modtog Reden, vare alle Individerne levende med Undtagelse af Rovbillen selv, der var ded og allerede an- greben af Fluelarverne; de to sidste Segmenter hang kun loselig ved den øvrige Krop, men, efter at jeg havde pillet Larverne ud af Abdomen, fik jeg dog et smukt Ex. ud af Dyret. Jeg forsegte at faa Staphylinlarverne, af hvilke 4 vare store, til at forpuppe sig, men de dede for mig. Staphylinus stercorarius Oliv.* -— I Lyngbymose tog Hr. Rosenberg 1. 5. 96 en Larve i et Muldvarpeskud; den forp. 4. 6. 96 og udv. 16. 6. 96. Ocypus picipennis F.* — Hr. Rosenberg fandt ved Holte en Larve under Sten 14. 6. 96; den forp 23. 6. 96 og udv. 10.7.96. -— Ligeledes tog Hr. Rosenberg en Larve 20.6.97 ved Bognes i et Sted; den forp. 28.6.97 og udv. De 1.2.97: Philonthus splendens F.* — Af denne Art fandt jeg 1 Dyrehaven 5. 9 97 i Hestegjedning to Larver; den ene forp. 16. 9. 9% og udv. 30. 9. 97; den anden forp. 18. 9. 97 og blev saa dræbt som Puppe. Ph. aeneus Rossi. — I opkastede Dynger ved Damhus- mosen fandt jeg 1. 8. 97 nogle Larver, hvoraf en forp. 4. 8. Of og udv. 21! 8. 97. Ph. albipes Grav.* -— Dyrehaven, 19.9. 97, en Larve i Hestegjedning; forp. 20. 9. 97, udv. 2. 10. 97 (Forf.). Ph. varians Payk. — Damhusmosen, 29. 8. 97, en Larve;torp. 30=8. 97, udv. 11. 9. 97 (Fort.). 98 Ph. sanguinolentus Grav.* — Ved Damhusmosen fandt jeg i raadnende Plantedele 1.8.97 en Larve, der forp. De Oo OC Of 1dy2.190 8290: Lathrobium elongatum L.* — Ved Fuur So tog jeg 11.7. 97 en Larve 1 Sand; den udys 293772 97 Bledius talpa Gyll. — Ved Fuur So fandt Hr. Rosen- berg 18. 8. 95 en Del Larver og Pupper i Sand; en Puppe udvikledes 20. 8. 95. Oxytelus rugosus F.* — Fuur Se, 7. 7. 95, 3 Lar- ver i Sand; en Larve forp. 9. 7. 95, udv. 16. 7. 95 (Ro- senberg). O. piceus L. — Fuur Se, 11. 8. 95, nogle Larver og Pupper m. Larvehud 1 Muldvarpeskud; en Puppe udv. 15. 3. 95 (Rosenberg). Sılphide. Liodes humeralis Kugelann. — I Svamp paa en Bogestamme fandt jeg 8. 8. 97 i Dyrehaven nogle Larver, som forp. 13. 8. 3708 udv. 21282 3% Silpha atrata L. — Under Mos paa en Ellestamme i Dyrehaven tog jeg i October dette Aar 2 Pupper samt en lige udkommen Imago af denne Art. Mttdulde. Omosita depressa L.* — Ved Frederikslund fandt jeg. 3. 10. 97 under et Hesteaadsel en Puppe sammen med Imago. Nosodendron fasciculare Oliv. — Ved Leire tog Hr. Rosenberg 13. 6. 97 denne Art som Larver og Imagines i stort Antal i udsvedende Elmesaft. Trogositide. Thymalus limbatus F. — I Dyrehaven tog jeg 12. 7. 96 Larven i større Antal i Svamp paa en større ned- falden Bogegren; de klekkedes i Løbet af Aug. samme Aar. EE — TT 59 Cryplophagide. Cryptophagus Lycoperdi Herbst. — Dyrehaven, 13. 10. 95, mange Larver og nogle Imagines i Bovister; en Larve forp. 10. 1. 96 (Rosenberg). C. pubescens Sturm. — Ved Veile Se tog Hr. Rosen- berg 18. 10. 96 mange Larver og fuldt udvikledeDyr, i en Gedehamserede, hvor de rimeligvis levede af den gronne Skimmelsvamp, som voksede paa den; en Larve forp. 7. 3. 97 og udv. 26. 3. 97. Mycetophagide. Mycetophagus atomarius F. — Dyrehaven i sort Svamp en Del Larver 5. 7. 97; de forp. 7. 7. 97 og udv. 14. 7. 97 (Nystrøm). Triphyllus punctatus F. — Dyrehaven, 15. 9. 95, mange Larver i fugtig Svamp paa Egetr&er; Larverne gik i Jorden nogle Uger efter, og en Larve forp. 14. 1. 96 og udv. 28. 1. 96 (Rosenberg). Dermestide. Megatoma undata L. — Under tyk Bark paa gamle Birketreer tog Hr. Rosenberg i Dyrehaven 4. 10. 96 Larver og nyligt udviklede Imagines liggende i deres Larvehude. — Geelskov, 18. 10. 96, to Imagines i deres Larvehude, lige- ledes under Birkebark. Lucanide. Platycerus caraboides L. — I en nedfalden trosket Kgegren fandt Hr. Ditlevsen 11. 8. 96 ved Dronninggaard mange Larver og Pupper. En Puppe udv. til Imago 13. 8. 96. Sinodendron cylindricum L. — Ligeledes ved Dronninggaard tog Hr. Ditlevsen 5. 8. 96 mange Larver og Pupper af denne Art i en trosket Ellestamme; en Puppe udv. til Imago 11. 8. 96. Scaraberde. Ph.yllopertha horticola L. — Ved Gl. Kjogegaard fandt min Sen 25. 4. 97 en Puppe med Larvehud; Imago fremkom 14. 5. 97. 60 Fucnemide. Throscus dermestoides L.* — Hr. Rosenberg tog 5. 4. 96 ved Kobberdammene ved Frederiksdal mange Larver af denne Art liggende i deres Puppeleie 1 Muldvarpeskud: en Larve forp. 12. 5. 96 og udv. 9. 6. 96. Flateride. Melanotus castanipes Payk. — I Dyrehaven fandt jeg i et rodmuldet Egested 8. 8. 97 en Puppe med Larvehud. Ampedus balteatus L. — Dyrehaven, 8. 8.97, ı Eg, en Puppe med Larvehud; udv. 14. 8. 97 (Forf.). A. crocatus Lacord. — I Dyrehaven fandt jeg 13. 8. 99 i en raadden Ellestamme to Pupper med Larvehud; Udvik- lingen til Imago fandt Sted 15. 8. 99. Athous niger L. — En Larve blev tagen ved Gl. Kjege- gaard af min Sen; den forp. 25. 5. 97 og udv. 11. 6. 97. Dascillide. Cyphon pubescens F.* — Larverne fandt jeg i stort Antal 9. 9. 96 paa Vesterfelled i Vand. C. variabilis Thunb. — En Larve, som Hr. Rosen- berg havde sigtet 18. 5. 96 i Bøllemosen under fugtigt Lev, forp. 14. 5. 96 og udy. 1955.96: Scirtes hemisphericus L.* -— Da selve Imago til denne Art med Lethed kan nedbankes i Lyngbymose 1 Mengde af" El, antog jeg, at Larven heller ikke maatte vere vanske- hg at faa fat i paa samme Lokalitet. Jeg forsegte forst uden Held at ketse den i nogle smaa Vandhuller mellem Elletreerne, men fandt derpaa paa at søge den ude ved selve Mosens Vandkant, og der fandt jeg daen merk Cyphon- agtig Larve, som godt kunde passe sammen med Imago, krybende i Mengde mellem nedfaldne Grene og Lov. Det var den 17. Mai 96, at jeg forste Gang tog Larven, og na- turligvis bragte jeg en Del hjem med levende for at- klekke dem. De bleve paa sedvanlig Vis anbragte i et Sylteglas med Jord, og jeg havde nogle Dage efter den Fornoielse, 61 at faa en af dem forpuppet. Men jeg ahnede ikke, at Pup- pen saa snart skulde udvikles til Imago, som det viste sig at vere Tilfældet. Jeg havde et fladt Glas liggende over Sylteglasset: dette maa have forskubbet sig, thi da jeg to — siger og skriver to — Dage efter Forpupningen, saa til Puppen, var Imago allerede kommen ud og hoppet bort, og kun den tomme Puppehud laa tilbage. Skjondt jeg efter hele Puppens Udseende var vis paa, at det var Scirteslarven, jeg havde fundet. tog jeg dog atter ud 7.6.96 til Lyngby- mose, og det lykkedes mig nu at klekke Dyret. — Hr. Ditlevsen, der af mig var gjort opmerksom paa Larvernes Forekomst derude, havde ogsaa i Slutningen af Mai taget mange Larver paa samme Sted og fik en Larve forpuppet 30. 5) 9602. udv 6.296: MValacodermide. € Malthodes marginatus Latr. — Dyrehaven, 8. 3.96, nogle Larver under Bark; forp. 12. 4.96, og udv. 20. 4. 96 (Rosenberg). Cleride. Clerus formicarius L. — Af denne Art tog jeg 13. 9. 96 i Ruderhegn 3 store Larver under Granbark, li- gesom jeg i Aar fandt Larver i større Antal i Juni og Juli Maaned under samme Forhold i Geelskov; 2 Pupper, som jeg fandt samme Sted 9. 7. 99, sad lige ved Siden af hin- anden i lodret Stilling oven i et Gransted, med deres af- skudte Larvehud under sig: den ene klekkedes 12. 7. 99 til Imago. Ptinide. Ptinus pilosus Müller. — Dyrehaven, 8. 3. 96, en Larve 1 Egebark; udv. 10. 6.96. — Bognes, 15. 97, en Puppe under Egebark, udviklet næste Dag (Rosenberg). Hedobia imperialis L. — I Dyrehaven fandt jeg 5. 9. 97 mange Larver og Coconer af denne Art i tyk Bogebark. Ved at aabne Coconerne saa jeg, at de fleste af 22 62 dem indeholdt fuldt udviklede Biller, medens enkelte vare fulde af en Pteromalinpuppe, der i Antal fra 10—14 laa efter Puppens Lengderetning, regelmessigt stuvede sammen, med alle Hovederne i samme Retning. Enneatoma boviste Ent. Heft. — Vesterfelled, 10. 11. 95 mange Larver i Bovister; en Larve forp. 23. 12. 95 og udv. 5. 1. 96. — Ligeledes blev der i Dyrehaven fundet nogle Larver 8. 3. 96; Udviklingen fandt Sted 20. 3. 96 (Rosenberg). Crorde. Octotemnus glabrieulus Gyll.* — I Dyrehaven tog jeg 19.9.97, 1 Svamp paa et Begested, Larver, Pupper og Imagines i Antal uden Iblanding af andre ‘Arter. Tenebrionide. Blaps similis Latr. —- Af nogle Larver, som i Aug. 97 vare tagne i Kjøbenhavn i en Kjelder, forpuppede en sig 17. 9. 97 og udv. 19. 10. 97, hvilket maa betragtes som en meget lang Puppetilstand for en Bille om Somme- ren: det er en anden Sag, naar Puppen hviler Vinteren over og Imago. forst kommer ud om Foraaret. Crypticus quisquilius L. — I 11. Bind af Natur- historisk Tidsskrift 3. Række pg. 535-—38, har Professor Schiedte beskrevet en Larve og afbildet den paa vedfojede Tavle, VII 1—6, under ovenstaaende Navn. Jeg havde den Gang ingen Grund til at tvivle paa hans Angivelses hig- tighed, og da jeg i mit andet biologiske Bidrag omtalte, at jeg havde fundet Crypticuslarven ved Refsnæs, var det den samme Larve, som Schiedte havde beskrevet og afbildet, som jeg mente. Det har nu senere vist sig, at Schiedtes Larve var gal, men da jeg samtidig ved Refsnes, og sam- men med den anden, har taget den rigtige Crypticuslarve i en Del Exemplarer, saa bliver Angivelsen alligevel rigtig, skjondt bygget paa en falsk Forudsetning. Den virkelige Crypticuslarve blev opdaget paa folgende Maade. Ved at grave 1 Sandet paa Orholms Felled 14. 5. 99 fandt jeg 63 5—6 Crypticuspupper m. Larvehude, som jeg paa sed- vanlig Vis forsøgte at klekke. Det forekom mig strax, da jeg tog Dyrene, at Larvehudene vare for morke og ikke rigtig svarede til den lyse Larve, jeg havde fundet ved Refsnes, men jeg tænkte dengang ikke nærmere derover, og det var først da jeg efter Klekningen, der fandt Sted nogle Dage efter, at jeg havde fundet Pupperne, bledte de indterrede Larvehude ud i Vand, at der viste sig et aldeles uventet Resultat. Den Larve, Schiedte afbilder, er lys og har sidste Bagkropssegment aldeles glat; uden stive Børster eller Torne, hvorimod mine våre mørkt tegnede og med sidste Bag- kropssegment med 4 Torne i Spidsen, to påa hver Side. Denne nye Larve viste sig imidlertid at være en god gam- mel Bekjendt, som jeg allerede i mange Aar havde været fortrolig med, men som jeg ikke vidste hvor jeg skulde an- bringe, da Schiedte jo til Fordel for sin Larve havde be- megtiget sig den Plads, som med Rette tilkom den anden, og der ingen andre Steder var, hvor den kunde stikkes ind. Sagen er nemlig den, at den findes paa samme Steder som Opatrumlarven og ligner denne i hei Grad, baade hvad Farve og Form angaar, kun er den stadig noget mindre, og i Stedet for at Opatrumlarven har en hel Del stive Borster paa sidste Bagkropssegment, har Crypticus- larven kun 4, som ovenfor nevnt. Jeg tenkte mig da Mu- ligheden af, at det kunde vere en tidligere Larveform af Opatrum, eller at der under denne Art maaske skjulte sig to forskjellige Arter, og derved blev det staaende, til Hem- meligheden saaledes ved et Tilfelde kom for Dagen. Sammen med den af Schiedte beskrevne Larve fandt jeg en anden Heteromerlarve ved Refsnæs i nogle faa Ex- emplarer. Medens den forste var meget sindig i sine Be- vegelser og krøb paa samme Maade som Opatrum- og den rigtige Crypticuslarve, var den sidste hurtig, livlig og smuttende ligesom Cistelalarverne. Jeg har gennemgaaet vor Fortegnelse over Heteromerer og de Larver, vi allerede kjende af dem, og der bliver næsten ikke andet for end at gjore dem begge til Cistelalarver, saaledes at den livlige 64 Larve bliver til Cistela murina og den dvaske til Cteniopus sulphureus. Dog da jeg ikke har klekket nogen af dem, bliver det kun fremsat som en rimelig Formodning og for- øvrigt overladt til Fremtiden at bekræfte eller desavouere Rigtigheden deraf. Det Interessante ved det Hele er, at Bouché allerede har kjendt den rigtige Crypticuslarve, og i sin »Naturge- schichte der Insekten (1854)« pg. 191 beskrevet den kjen- delig. Han siger blandt andet: »Der Afterabschnitt hat an der Spitze vier schwarzbraune Dornen«, hvilket tydeligt angiver, at det er denne Larve og ingen anden, han har haft for sig, men det lader ikke til, at Schiodte har kjendt noget til hans Beskrivelse af Larven, ellers vilde han vel neppe have antaget sin Larve for Crypticuslarven. Schiedtes Afbildning af Puppen anser jeg for rigtig. Diaperis boleti L. — I Tidsvilde Hegn fandt Hr. Rosenberg 5. 9. 97 en Larve, 2 Pupper og nyligt udviklede Imagines 1 Svampe paa gamle Birke. Allecula Lovendalii Reitt. -- Hr. Rosenberg tog 21. 3. 97 1 Dyrehaven mange Larver i en hul, af Anobier sterkt angreben Bog; en Larve forp. 8. 6. 97 og udv. 16.6. 97. Pythide. Pytho depressus L. — Tidsvilde, 24. 5. 96, mange Larver under Fyrrebark; en Larve forp. 9. 8. 96, udv. 20. 8. 96 (Rosenberg). — Geelskov, 24. 4.98, en halv Snes Larver under Granbark; af disse kom nogle Imagines frem i Aug. Maaned (Forf.). Man klækker bedst denne Larve ved at anbringe Bark- stykker, med de indvendige Flader mod hinanden, lodret i Sylteglas, saa fast som muligt, og saa komme Larverne deri; de ede sig da op mellem Barkfladerne og lave sig et Leie samme Sted til Forpupningen. Melandryıde. Tetratoma fungorum F. — Dyrehaven, 8. 3. 96, mange Larver i Svamp paa Bog; Larverne gik i Jorden og en Larve 6d forp. 13.4. 96 og udv. 1.5.96 (Rosenberg). — Fra Hr. Lærer Carl Larsen har jeg modtaget Pupper, som vare fremkomne i Juni 98, af Larver fra Dyrehaven. Ocedemeride. Nacerdes melanura L. -- Hr. Nystrøm fandt Lar- verne i halvraadne Kjelderbjelker i Kjøbenhavn 28. 6.97. — Jeg har selv taget Larver i Gulvplankerne i et Vognskur 1 Hellerup i Mai i Aar, og senere Pupper og Imagines. De udkomne Biller, som vare blevne forstyrrede i deres Logis ved at Skuret blev revet ned, lob senere om paa Bolverket ud mod Oresund og kigede ind i alle Fuger og Sammen- foininger for at finde en ny og bedre Leilighed. Curculionede. Polydrosus cervinus L. — Frederiksdal, 19. 4. 97, Larver og Pupper i Jord ved Roden af Birketreer; en Puppe udv. 2. 5. 97 (Rosenberg). Orchestes quercus L. — Geelskov, 17.7.98, 1 Ege- blade, Larver og Pupper, som udv. 28. 7. 98 (Forf.). Apoderus coryli L. — Ørholms Fælled, 17. 7. 98, i Bladruller paa Hassel, store Larver; Imago blev klekket i August (Forf.). Scolytide. Crypturgus pusillus Gyll. — Ruderhegn under Bark paa et Gransted, 13. 9. 96, Larver, Pupper og Imagines i stort Antal (Forf.). Dryocetes bicolor Herbst. — Dyrehaven, 13. 9. 96, Larver, Pupper og udkomne Imagines i Bøg (Rosenberg). Tomicus typographus L. — Ruderhegn, 13. 9. 96, i Gran, Larver, Pupper og Imagines; ligeledes i Geelskov, 17. 7. 98, alle Udviklingstrin i Mengde (Forf.). I de senere Aar. har denne skadelige Bille udbredt sig stærkt i de to ovennevnte Skove. Cerambycide. Leptura levis F. — Larven lever under tyk Bark paa gamle Ege. I Dyrehaven har Hr. Rosenberg taget en Larve a 66 9, 2. 96; den forp. 13. 2. 96, og udv. 6. 3. 96; ligeledes ibid. to Larver 4. 10. 96 under Egebark. Frotylide. Engis humeralis F. — I Ostskov, ved Sønderby, tog Hr. Rosenberg 22. 8.97 Larver, Pupper og Imagines i Antal i Svamp paa Egested; en Larve forp. 24. 8. 97 og udv. 31. 8. 97. Coccineliide. Coccinella septempunctata L. — I Dyrehaven fandt jeg 12. 7. 96 Pupper i Antal paa Neelder; de udv. samme Dag (Forf.). Thea vigintiduopunctata L.— Tranekjer, Aug. 96, Pupper og Larver 1 Antal paa vild Humle (Forf.). Chilocorus bipustulatus L. — Nærum Overdrev, 12. 9. 97, paa Lyng, en Larve og nvlig udkomne Ima- gines (Rosenberg). Lasia globosa Schneid. — Enkelte Larver paa Sapo- naria ved Lyngby, 5. 7. 96; forp. 10. 7. 96, udv. 20. 7. 96 (Ditlevsen). — Paa Stranden ved Lever-Odde, 23. 6. 96, mange Larver; udv. 8. 7. 96 (Rosenberg). 67 A REVISION OF pCR US EACH SOEODA TERRESTRIA® WITH ADDITIONS AND ILLUSTRATIONS BY G. BUDDE-LUND. IH EVUBEEUM: The genus Eubelum was founded by me in the year 1885*) upon specimens friendly sent me from Mr. Eug. Simon at Paris, who had acquired them from Chinchoxo in Southwest-Africa. Almost at the same time visiting the Zoological Museum at Berlin I had opportunity of seeing specimens of the same species there, Kubelwm lubricum, collected in an other locality, Laudana, in the vicinity of Chinchoxo. In the year 1892 three new species belonging to anew genus, Mesarmadillo, (M. Alluaudi, M. marginatus, M. tuberculatus), were described by Mr. A. Doll- fus at Paris**). These three species were found by Mr. Alluaud in Abyssinia. Mr. Dollfus has been kind enough to let me have a specimen of his Mesarmadillo tuberculatus, and exa- mining this I was convinced that the genus Mesarmadillo is very much allied to Eubelum. Last summer I have got a small collection of Jsopoda sent from Dr. E. Lönberg for determination, they were collected in Kamerun by Mr. Y. Sjöstedt, and were given to the Museum at Upsala. In this last collection there were several new species belonging to this genus, and I also got new species from Abyssinia +) Crustacea Isopoda Terrestria. Hauni® 1885 p. 291. +) Ann. Soc, ent. France. Paris 1892. v. 61 p. 385. 68 sent me among other Isopods by Dr. R. Gestro at Genoa. Still later I have described two new species here belonging procured by the Stuhlmann-Emin Pasha Expedition in East- Afrika *). With these materials I have found it useful to take up to renovated examination all the species, so much the more as I mean, that I am able to refer here different species described by different authors, although I have not seen them. On account of some relations particularly from the structure of the antenne, the mouth and the first segment of the trunk I have conceived, that other much deviating characters, which by these animals to my present opinion give good generic characters, are here of lower value, and I have assembled in a new family or tribus animals although differing somewhat from each other in habitus, are among themselves closely related, and the extreme forms are so con- nected by intermediate forms that they might be regarded as forming a good limited group. The here enumerated 22 species, among which are 12 new ones, are certainly but forerunners for a swarm of forms, which the inner Africa shall bring to light. It shall be proved, that the Zubelid® will have the same systematic value as all the Armadillide and Porcellio- nide taken together, and their terrestrial spreading is an argument more for the justness of the zoogeographical zone, Africa to the south of Sahara, and for an old union of this continent with South-America. Eubelide. Antenne: Flagellum plerumque plus vel minus obscure triarticulatum, raro solum biarticulatum; scapi articulus 1 brevissimus, articulus 3 semper brevior quam 2, articulus 4 paulo longior quam 2, articulus 5 semper longissimus. Oculi manifesti, congregati. Caput: Epistoma lineam marginalem frontalem con- tinuam, in medio sepe deletam formans. Foramina anten- *) G. Budde-Lund: Die Land-Isopoden Ost-Afrikas. Deutsch Ost- Afrika v. IV p. 8. Berlin 1898. 69 naria mediocria, tubercula antennaria parva, sæpe subdeleta. Clypeus brevis, subfornicatus, lateribus lobatus. Pleur&® capitis concrete; linea marginalis verticalis marginem frontalem non attingens; linea inframarginalis verticalis nulla. Os: Maxillule lacinia interior penicillis numerosis (5—15); maxille latiores, obscure bifid®, lacinia exterior quam interior multo latior et major. Truncus: Segmentum primum epimero crasso sulco suturali a medio segmenti discreto, margine laterali ple- rumque post fisso rarius integro. Pars anterior articularis (pronotum) segmentorum omnium (2—7) a posteriore parte segmenti manifesto discreta. Marsupium adest. Cauda: Telsum medio triangulo vel etiam quadrangulo producto, epimera segmenti pr&analis non vel paulum su- perans. Exopodita priorum vel plerumque omnium pleo- podum trachea instructa. Uropodes breves vel breviores, telsum non vel paulum superantes; scapus magnus, latus; exopo- ditum parvum vel mininum. Conspectus subgenerum. a. Flagellum antennarum obscure triarticulatum. b. Epimera segmenti primi tranci margine laterali ad longitudinem sulcato, post fisso. 1. Eubelum. 6 species. bb. Epimera segmenti primi trunci margine laterali ad longitudinem non sulcato. c. Epimera segmenti primi trunci post fissa. 2. Mesarmadillo. 4 species. cc. Epimera segmenti primi trunci integra vel lacinia minore inferiore. 3. Periscyphops. 8 species. aa. Flagellum antennarum manifesto biarticulatum. b. Epimera segmenti primi trunci post integra. 4. Hiallum. 1 species. bb. Epimera segmenti primi trunci fissa. 5. Ethelum. 3 species. Subgenus 1. Eubelum. Antenne: Flagellum manifesto triarticulatum. Maxillule: Lacinia interior penicillis numerosis (8 — 15). 70 Truncus: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco longitudinali a medio segmenti discreto, margine laterali ad longitudinem sulcato, post fisso. Segmentum 2 epimeris integris. Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. Telsum tetragonum, medio sepissime tetragono producto. Uropodes telsum non superantes; scapus vix vel paulo longior quam latior; exopoditum minimum, fossæ superiori scapi apicis insertum. The species of this subgenus are all inhabitants of Africa. Conspectus specierum. a. Antennarum flagellum quam scapi articulus 5 manifesto brevius. Margo posterior segmentorum priorum trunci utrinque sinuatus. b. Epistoma margine superiore valde arcuato in medio frontem nonnihil superante. Caude epimera segmenti Sti paulum convergentia. 1. Eubelum stipulatum. bb. Epistoma margine superiore leviter arcuato in medio frontem non superante, subdeleto. Caude epimera segmenti 5ti paulum divergentia. 2. Eubelum lubricum. aa. Antennarum flagellum scapi articulo 5 equale. Margo posterior segmentorum priorum subtransversus. b. Oculi parvi, subevanidi, ocelli pauci. Trunei segmentum 1 supra sulco laterali minus manifesto. Telsum perbreve, medio non producto, post curvatum. 5. Eubelum pila. bb. Oculi mediocres, ocelli satis numerosi. Trunei segmentum 1 supra sulco laterali profundo. Telsum breve medio tetragono producto, post truncatum. c. Telsum epimera segmenti preanalis longe superans. Epimera caude segmenti preanalis minus convergentia, ” subparallela. 4. Eubelum quietum. ec. Telsum epimera segmenti pr&analis vix vel paululum su- perans. Epimera caude segmenti preanalis convergentia. d. Trunei segmentum primum margine laterali crasso, lato. Epistoma margine superiore medio subdeleto. 71 5. Eubelum Dollfusii. dd. Trunci segmentum primum margine laterali minus crasso, angustiore. Epistoma margine superiore medio integro. 6. Eubelum ignavum. 1. Eubelum stipulatum. (Tab. I. fig. 1—16). Suboblonge ovale, valde convexum, lve, nitidum, punc- tatissimum. Antenne: Flagellum 7/s scapi articuli Sti equale; arti- culus primus secundo paulo brevior, tertio subequalis. Oculi majores; ocelli 28—30. Epistoma margine superiore manifesto, frontem nonni- hil superante. Trunci segmentum primum margine laterali crasso, le- viter sed manifesto ad longitudinem sulcato, post minus profunde fisso: lacinia interior angustior, subtriangula, paulo longior quam exterior. Margo posterior omnium segmen- torum utrinque levissime sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 subrectangula, epimera segmenti 5ti paulum convergentia. Exopodita omnium pleopodum trachea instructa; exo- poditum primi paris in mare post triangule retroductum. Telsum multo latius quam longius, epimera segmenti 5ti paulum superans; pars apicalis brevis, subrectangula. Uropodum scapus obliquus, subtrapezoidalis, quam telsum paulo brevior; exopoditum minutum, tamen manifesto majus quam in Eub. lubrico; endopoditum brevius, telsum non superans. Color e griseo plumbeus; unicolor vel sepe maculis parvis albidis in series longitudinales digestis ornatus. Long. 13—15 m. m. Lat. 6—7 m. m. Patria: Africa occidentalis. All the specimens that I have seen were taken by Mr. Y. Sjöstedt at Kamerun and at Bonge in the months from April to November. (Mus. Up- saliense). 12 2. Eubelum lubricum. (Tab. IL fig. 1—8). Eubelum lubrieum B.-L. Crust. Isop. Terr. 1885. 292. Ovale vel suboblonge ovale, valde convexum, leve, niti- dum, punctatissimum. Antenne: Flagellum 2/4 scapi articuli Sti equale; arti- culus primus secundo fere duplo brevior, tertio subsequalis. Oculi mediocres; ocelli circ. 22. Epistoma margine superiore in medio subdeleto, fron- tem in lateribus satis, in medio non superante. Trunci segmentum primum margine laterali crasso, le- viter et minus manifesto ad longitudinem sulcato, post mi- nus profunde fisso: lacinia interior subovalis, quam exterior - aliquanto longior. Margo posterior omnium segmentorum utrinque levissime sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3--4—5 subrectangula, epimera segmenti 5ti divergentia. Exopodita omnium pleopodum trachea instructa; exo- poditum primi paris in mare post triangule retroductum. Telsum multo, fere tertia parte, latius quam longius: epimera segmenti 5ti paululum superans; pars apicalis parte basali paululo. longior, subquadrata. Uropodum scapus obliquus, suboblonge ovalis, brevior quam telsum: exopoditum minimum, teretiusculum; endo- poditum breve brevius quam telsum. : Color e griseo plumbeus, in medio trunco maculis et striis minutis flavis, ad epimera tuberculo perlucente minimo- Long. 14-15. m..m, Lat, 65-7 mm. Alb. 3.5m. m. Patria: Africa meridionalis. Kongo: Laudana (Mus. E. Simon), Chinchoxo (Mus. Berolinense). é ¥ 3. Eubelum pila. (Tab. I. fig. 17— 20). Eubelum pila B.-L. Deutsch Ost-Africa. Landisopoden. Ovale, valde convexum, opacum, subleve vel minutissime squamatum. 73 Antenne: Flagellum scapi articulo 5 »quale; flagelli articulus 1 brevissimus, articulus 2 paululo brevior quam 3. Oculi parvi, subevanidi, depressi; ocelli 8—10 con- fluentes, nonnulli haud pigmentati. Epistoma convexum, supra reflexum, margine superiore frontem paululum superans. Clypeus fornicatus, lobis late- ralibus mediocribus, ovalibus. Trunci segmentum primum margine laterali crasso, ad longitudinem satis profunde sulcato, post leviter fisso: la- cinia interior ovalis, exteriore paulo longior. Supra sulcus lateralis tenuis. Epigpera segmenti secundi ante crassiora. Margo posterior segmentorum priorum subtransversus, vix aut levissime utrinque sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 acute rectan- gula; epimera segmenti 5ti convergentia. Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. Telsum subtrapezoidale, lateribus leviter incurvis, multo latius quam longius, margine postico leviter arcuato. Uropodes telsum non superantes; scapus breviter subte- tragonus, latere interiore oblique curvato. Exopoditum mi- nutissimum, supra satis longe a margine posteriore scapi insertum; endopoditum telso vix brevius. Unicolor, flavus. Long. 15 m. m. Lat. 6,5 m. m. Patria: Africa orientalis. In the bambooforest at Run- sororo three specimens were taken by Mr. Stuhlmann the 9 June 1891. (Mus. Berolinense). 4. Eubelum quietum. (Tab. II. fig. 12—14). Ovale vel suboblonge ovale, valde convexum, minute squamatum et punctatum. Antenne: Flagellum scapi articulo 5 subequale, arti- culis ad apicem longitudine paululum crescentibus. Oculi majores, subdeplanati; ocelli c. 20, subdistantes, posteriores paulo majores. Epistoma transverse minus manifesto carinatum, supra 74 reclivum, margine superiore frontem in lateribus paulum in medio vix superante, subdeleto, infra utrinque levius exca- vatum. Clypeus lobis mediocribus, ovalibus. Trunci segmentum primum margine laterali minus crasso, ad longitudinem minus manifesto suleato, post le- viter fisso: lacinia interior rotundate triangula paulo brevior quam exterior sed. crassior. Supra sulcus lateralis profundus, ab angulo anteriore fere ad angulum posteriorem ductum. Epimera segmenti secundi ante paulo crassiora. Margo posterior segmentorum priorum subtransversus, utrinque le- vissime aut vix sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 subrectangula; epimera segmenti 5ti paulum convergentia, vel subparallela. Exopoditum omnium pleopodum trachea instructum. Exopoditum primi paris in mare paulum retroductum, ro- tundate triangulum. Telsum nonnihil latius quam longius, epimera segmenti precedentis longe superans; pars apicalis parte basali paulo longior, subquadrata. Uropodes angustiores, breviores quam telsum; scapus obliquus, suboblonge ovalis, latere interiore valde curvatus. Kxopoditum minimum, foss& superiori scapi apicis insertum, propius angulum internum. HKndopoditum telso paulo brevius. Subunicolor, griseus, lateribus pallidior. Long. 8 m. m. Lat. 4 m. m. Patria: Abyssinia. Dr. V. Ragazzi has taken it with Eub. ignavum at Let-Marefia in the Schoa District in March 1885. (Mus. Genuense.) 5. Eubelum Dollfusii. (Tab. IL fig. 15—18). Breviter ovale,.valde convexum, subopacum; tota super- ficies dense, maxime in capite et in trunci segmentis prio- ribus, squamate punctata. Antenne: Flagellum scapi articulo 5 subequale; arti- culi duo ultimi subzequales, articulus 1 brevissimus. 75 Oculi mediocres, subdeplanati; ocelli c. 16--17, subdi- stantes, alii minores, alii, maxime posteriores et laterales, majores. . Epistoma transverse subcarinatum; carina utrinque si- nuata; epistoma infra fortius excavatum, supra reclivum, margine superiore valde curvato frontem in lateribus non- nihil in medio vix superante, hic subdeleto. Clypeus lobis oblique rotundatis, brevioribus sed latioribus. Trunci segmentum primum margine laterali crasso, lato, ad longitudinem delete sulcato, post fisso: lacinia interior ovalis paulo crassior et longior quam exterior. Supra sulcus lateralis maxime ante profundus. Epimera segmenti secundi ante crassiora. Margo posterior priorum segmentorum sub- transversus, utrinque levissime aut vix sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 oblique tetra- gona; epimera segmenti 5ti valde convergentia. Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. Telsum aliquanto latius quam longius, epimera segmenti precedentis paululum superans; pars apicalis brevior, sub- rectangula. Uropodes telso vix breviores: scapus latere interiore curvato. Exopoditum minutissimum, apicem scapi non at- tingens. Endopoditum paulo brevius quam telsum. Color e griseo brunneus; tuberculose partes flaviores. Long. 7, m.m. Lat. 4 m.m. Patria: Abyssinia. Dr. V. Ragazzi has found two spe- cimens in August 1885 at Antoto in the Schoa District. (Mus. Genuense.) 6. Eubelum ignavum. (Tab. II fig. 9—11). Breviter ovale, valde convexum, subopacum; tota super- ficies squamate punctata. Antenne Oculi majores, leviter globosi; ocelli c. 19, dense con- gregati, subequales. 76 Epistoma ut in Eub. Dollfusii; carina transversa tamen minus prominens, infra utrinque levius excavatum, pars su- perior recliva brevior, margo superior in medio integer. Trunci segmentum primum margine laterali minus crasso, ad longitudinem paulo profunde sulcato, post leviter fisso: lacinia interior exteriore vix longior sed crassior. Supra sulcus lateralis satis profundus. Epimera segmenti se- cundi ante crassiora. Margo posterior segmentorum priorum subtransversus, utrinque levissime aut vix sinuatus. Cauda: Epimera segmentorum 3—4—5 oblique tetra- gona; epimera segmenti 5ti convergentia. Exopodita omnium (?) pleopodum trachea instructa. Telsum multo latius quam longius, epimera segmenti precedentis paulum superans; pars apicalis brevis, subrect- angula. Uropodes telso vix breviores; scapus latere interiore oblique curvato. Exopoditum minutissimum, apicem scapi non attingens; endopoditum telso vix brevius. Unicolor, e griseo brunneus. Long. 7,;s m.m. Lat. 4 m. m. Patria: Abyssinia... In the District of Schoa at Let- Marfia three specimens have been found in March 1885 by Dr. V. Ragazzı. (Mus. Genuense.) Subgenus 2. Mesarmadillo. _ Antenne: Flagellum triarticulatum; articulatione ul- tima interdum obscuriore. Maxillule: Lacinia interior penicillis numerosis (6—12). Truncus: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco longitudinali a medio segmenti discreto, margine laterali non sulcato, post fisso. Segmentum 2 epimeris integris. Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea instructa. Telsum plus vel minus triangulum vel medio triangulo producto. Uropodes telsum paulum superantes; scapus aliquanto longior quam latior; exopoditum mediocre, apici scapi insertus. 77 All the species belonging to this subgenus are inhabi- tants of Africa. Conspectus specierum. a. Epistoma margine superiore manifesto, integro. Telsum late triangulum, lateribus leviter incurvis, post late ro- tundatum. 1. Mesarmadillo tuberculatus. (2. Mesarmadillo marginatus). aa. Epistoma margine superiore medio deleto. Telsum triangulum, lateribus fortius incurvis, ut medium produe- tum fiat. b. Epistoma margine superiore medio solo deleto. Trunci segmentum 1 margine laterali post subequaliter fisso. 3. Mesarmadillo albicornis. b b. Epistoma margine superiore fere toto deleto. Trunei segmentum 1 margine laterali post satis inequaliter fisso. 4. Mesarmadillo quadrimaculatus. 1. Mesarmadillo tuberculatus. (Tab. II. fig. 19—27.) Mesarmadillo tubereulatus Dollf. Ann. Soc. ent. France. v. 61. 1892. p- 387. t. 7 £3 & 4 f.*). Ovalis, convexus, opacus, minutissime et densissime se- tigero-foveolatus. Caput tuberculis 5 in transversum positis ornatum; tuberculose partes laterales trunci magne, segmen- tum 1 ante in medio tuberculo majore instructum. Antennarum flagellum ?/s scapi articuli 5 vix longius; articulus 1 articulo 3 nonnihil longior, articulo 2 paulo brevior. Oculi majores, ocelli c. 23. Kpistoma medio convexiusculum, margine superiore fronti adpresso, frontem in medio vix in lateribus nonnihil supe- rante. Clypeus lobis oblique ovalibus. Trunci segmentum 1 margine laterali altecincto, subre- +) The figure 4 f. by Dollfus 1. c. certainly relating to this species he must by miswritine have placed it belonging to Synarmadillo Å g I ging Å clausus. =] D voluto, post profundius supra fisso: lacinia interior ovalis, rotundata, exterior acute triangula, utraque longitudine sub- equalis; segmentum supra ad marginem lateralem sulco profundo, sinuato. Margo posterior segmentorum 1-—2—3 utrinque leviter sinuatus, segmentorum 4—5 subrectus, seg- mentorum 6—7 medio leviter sinuatus. Cauda: segmenta 3—5 epimeris subrectangulis, epimera segmenti 5 inprimis permagna. Telsum paulo latius quam longius, epimera segmenti preanalis paululum superans; pars apicalis a parte basali minus manifesto distincta, illi longitudine subequalis, subquadrata, lateribus post paulum convergentibus, margine postico leviter rotundato. Exopo- dita omnium pleopodum trachea instructa. »Exopodite des pattes pléonales chez le male, a angle latéro-interne se prolongeant en pointe.« (sec. Dollf.) Uropodes breviores, telsum paulum superantes; scapus oblonge subovali-rectan- gulus, latere posteriore paulum incurvo; exopoditum »par- vum«*), fosse lateris posterioris articuli basalis insertum, endopoditum »breve«*). Color flavorufus, sepissime nigrofuscomaculatus. Long. 22 m.m. Lat. 11 m.m. Patria: Abyssinia. Mr. Ch. Alluaud has taken six specimens of this species in rubbish, »débris végétaux,« and by the favour of Mr. Dollfus at Paris I have had opportunity to get one of them. 2. Mesarmadillo marginatus**). Mesarmadillo marginatus Dollf. Ann. soc. ent. France. 61. 1892. P-3881. bends 1.22. Habitus: Corps tres convexe, presque lisse, couvert de poils courts, sauf sur les linéoles du pereion, et présentant une petite gra- nulation perliforme sur chaque coté des somites préréiaux. *) sec. Dollfus 1. c. **) The description after Dollfus 1. c. 19 Antenne: Antennes atteignant la moitié du corps, hérissées de poils courts; fouet a articles inegaux, le second étant deux fois plus long que le premier. Oculi: Yeux moyens, environ 22 ocelles. Epistoma: Ligne frontale sinueuse; prosépistome a tubereules peu distinets, obtusément quadrangulaires; saillie mediane a peine apparente. Truncus: Coxopodites du premier segment formant, de chaque coté du segment, un rebord marginal large, se terminant en avant au niveau de Vextrémité antérieure des yeux, et ties nettement séparé du tergum; le repli, sur la face inférieure, est bien accusé. Cauda: Pleon offrant les mémes dispositions que dans Mesarm. Alluaudi. Pleotelson aussi long que large, obtus au sommet. Base des uropodes depassant un peu les parties latérales du 5e somite pléo- nal; exopodite tres petit. Color: Grise, avec linéoles et taches plus claires. Long. 17 m. m. Lat. 7,5 m. m. Patria: Abyssinia. Mr. Ch. Alluaud has but taken a single specimen. (Mus. Lutetie Parisiorum). Obs. I have placed here this species, that I have not seen, but after the description of Mr. Dollfus seems to be very akin to Mesarm. tubereulatus, and I think, that by renewed examination a third joint in the flagellum shall be found. 3. Mesarmadillo albicornis. (Tab. I. fig. 1—9.) Oblonge ovalis, valde convexus, levis, nitidus, puncta- tissimus. Antennarum flagellum scapi articulo 5 paululo, vix quarta parte, brevius; articuli 1 et 3 subequales, 2 longissimus. Oculi majores, ocelli 23. Epistoma convexiusculum, margine superiore fronti ad- presso, in medio deleto, in lateribus frontem paululum su- perante. Clypeus lobis obliquis, rotundate triangulis. Trunci segmentum 1 margine laterali crasso, altecincto, non suleato, post satis profunde supra fisso: lacinia interior ovalis, exterior rotundate subrectangula, utraque longitudine subequalis; segmentum supra ad marginem lateralem sulco 80 profundo, longitudinali. Margo posterior omnium segmen- torum, ultimo segmento, in medio sinuato, excepto et maxime segmenti primi utrinque sinuatus. Segmentum 2 epimeris integris. Caude segmenta 3—5 epimeris subrectangulis. Telsum paulo latius quam longius, epimera segmenti preanalis nonnihil superans; pars apicalis parte basali multo longior, oblonge subrectangula, lateribus ad apicem paululum con- vergentibus, angulis posticis rotundatis. Uropodes breviores, telsum paulum superantes; scapus oblonge subrectangulus, latere posteriore paulum incurvo; exopoditum parvum, stili- forme, fosse lateris posterioris scapi insertum. Rami oper- culares pleopodum primi paris in mare post triangulariter producti. Color griseus vel plumbeus, sæpe in medio corpore ma- culis albidis distinetus; antenne albide, articuli basales ob- scuriores. Long. 15—16 m.m. Lat. 6—7 m.m. Patria: Kamerun. This species has been collected among other species of this genus at N’dian in the month of June of 1891 by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. Upsaliense). 4. Mesarmadillo quadrimaculatus. (Tab. II. fig. 13—17.) Oblonge ovalis, valde convexus, levis, nitidus, puncta- tissimus. Antennarum flagellum scapi articulo 5 paulo, fere quarta parte, brevius; articuli ad apicem longitudine crescentes. Oculi magni, ocelli plus quam 20. Epistoma planiusculum, margine superiore in medio omnino deleto, in lateribus ante oculos paulum prominente. Clypeus lobis fere nullis. Trunci segmentum 1 maximum, epimeris maxime ante crassis, margine non sulcato, post supra leviter fisso: lacinia exterior quam interior multo major et longior. Margo po- 81 sterior. segmenti primi leviter, segmenti 2—3 levissime, utrinque sinuatus, segmenti 4—5 —6—7 medio leviter incurvus. Caude segmenta 3—D5 epimeris oblique rectangulis ante rotundatis. Telsum epimera subparallela segmenti 5 satis superans, pars basalis brevis, pars apicalis lata, longe pro- ducta, apice rotundato. Color griseo-plumbeus; in segmentis trunci secundo et septimo utrinque macula flava: flagellum cum dimidia ul- tima parte scapi articuli quinti album. Long. 6. m.m. Lat. 2,5 m. m. Patria: Kamerun. The described specimen is taken by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. Upsaliense). Subgenus 3. Periscyphops. Antenne: Flagellum breve, triarticulatum, articulatione ultima obscuriore. Maxillule: Lacinia interior penicillis numerosis (6-—9). Truncus: Segmentum 1 epimero ante crasso post tenui, supra sulco longitudinali, post desinente, a medio segmenti discreto, margine laterali non sulcato, post integro. Epimera segmentorum 1—2—3 subtus sepe lacinia vel plica instructa. Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea, spe rudimentaria, instructa. Telsum triangulum, lateribus incurvis, medio plerumque fortiter producto. Uropodes telsum superantes; scapus satis longior quam latior, latere interiore post valde producto; exopoditum medio- cre, apici scapi insertum. The species of this subgenus are all inhabitants of Africa. Conspectus specierum. a. Epimera segmenti primi infra lacinia vel plica minore. b. Caudæ epimera segmenti quinti post divergentia. 1. Periscyphops silvanus. bb. Caude epimera segmenti quinti post convergentia. c. Trunei segmentum primum infra lacinia majore. 2. Periscyphops tenellus. ce. Trunci segmentum primum infra plica minutissima. 3. Periseyphops bizonatus. (4. Periscyphops gibbosus). (5. Periseyphops Alluaudii). aa. Epimera segmenti primi infra integra. b. Epimera caude segmenti quinti post divergentia. Telsum medio longe producto, apice subacuto. 6. Periscyphops squamatus, bb. Epimera caude segmenti quinti post convergentia. Telsum medio mediocriter producto, apice subobtuso. 7. Periscyphops squamosus. (8. Periscyphops triarticulatus). 1. Periscyphops silvanus. (Tab. IV. fig. 1—29). Ovalis vel oblonge ovalis, convexiusculus, levis, opacus, vix punctatus. Antennarum flagellum ?/s scapi articuli 5 paulo brevius; articuli inter se subequales vel tertius paulo brevior. Oculi majores, ocelli circiter 23. Lacinia interior maxillularum penicillis 7-—9. Epistoma convexiusculum; linea marginalis frontalis medio omnino, in lateribus minus manifesto oblitterata, ad angulos manifestior, sub oculos utrinque subrecte producta; frons post oculos sulco vel fossa transversa, obliqua, sublunata munita; clypeus lobis fere nullis, tubercula antennaria fere nulla. Trunei segmentum 1 margine laterali crasso, maxime ante altecincto, non sulcato; epimera post subtus levissime fissa: lacinia interior minima, obtusa, multis partibus minor quam exterior; segmentum supra ad marginem lateralem sulco longitudinali, profundo, ad marginem anteriorem ducto, procul a margine posteriore desinente. Margo posterior segmen- torum 4 priorum, maxime primi, utrinque sinuatus, seg- mentorum 5—6 subrectus, segmenti septimi medio sinuatus. Epimera segmentorum 2—3 subtus levissime fissa. Caude segmenta 3—4—5 epimeris subrectangulis; epi- n mera segmenti 3 inprimis maxima. Telsum ejusdem fere 83 longitudinis et latitudinis, epimera segmenti preanalis longe superans; pars apicalis parte basali plus duplo longior, valde producta, triangula, apice acuto. Uropodes mediocres, telsum satis superantes; scapus oblonge subrectangulus, latere posteriore oblique incurvo, angulo ex- teriore* breviter, angulo interiore longe et acute producto; exopoditum mediocre, stiliforme, fosse lateris posterioris scapi insertus; endopoditum telso paulo brevius. Rami oper- culares pleopodum primi paris in mare margine posteriore subtransver so. Color griseus vel plumbeus ad latera non regulariter sparse albidomaculatus. Antenne articulis duobus prioribus et ul- tima parte articuli quinti albe, sepe etiam flagellum et uropodum apex albida. Long. 13—14 m.m. Lat. 6—6, m. m. Patria: Kamerun. Mr. Y. Sjöstedt has taken this species in many localities, at Kitta, at N’'dian, at Bonge, at Bi- bundi and at Kamerun in the months of April, June, Octo- ber, November of 1891 chiefly under rubbish and leaves (Musea Upsaliense et Holmiense). 2. Periscyphops tenellus. (Tab. IH. fie. 25—27). Convexus, lævis. Antenne in exemplo examinato desunt. Oculi mediocres, ocelli c. 16—17. Epistoma margine superiore a fronte in lateribus ante oculos discretum, in medio omnino cum fronte concretum. Trunci margo lateralis segmenti primi ante satis crassus post tenuis; sulcus superior tenuis, paulo ante angulum posticum desinens; epimera subtus lacinia minuta ad angu- lum posticum. Margo posterior segmentorum priorum utrin- que manifesto sinuatus. Telsum triangulum, lateribus incurvis supra convexius- culum; pars apicalis brevis, apice acutiore. Seapus uropodum brevis, subrectangulus, angulo postico 6* 84 interiore satis producto; exopoditum mediocre, endopoditum satis longum, telsum superans. Epimera segmenti 5 conver- gentia. Solor nigrofuscus, epimera segmenti 2—3—6 flava. Long. 3,5 m.m. Lat. 1,8 m.m. Patria: »Togo«. I have seen but one specimen, dried up and fixed on a pin in the Museum at Berlin; it was taken by Mr. E. Baumann at Misahöhe in Togaland the 10 May 1894. 3. Periseyphops bizonatus. (Tab. II. fig. 18—24). Oblonge ovalis, convexiusculus, levis, subopacus, vix punctatus. Antennarum flagellum >/3 scapi articuli 5 vix longius; articuli duo priores subzequales, tertius brevissimus. Oculi magni; ocelli circ. 25. Epistoma minus convexum, supra reflexum, fronti in medio adcretum, ad latera minus manifesto discretum et sub oculos rotundate productum. Clypeus lobis fere nullis. Tubercula antennaria fere nulla. Mala interior maxillule penicillis 7—8. Trunci segmentum 1 margine laterali crasso, maxime ante tumido, altecincto, non sulcato, post integro ; segmentum supra ad marginem lateralem sulco longitudinali, post minus profundo, a margine anteriore ad marginem posteriorem fere ducto. Margo posterior segmentorum 1—2—3 levis- sime utrinque sinuatus, segmentorum 4—5—6 subrectus, segmenti septimi medio sinuatus. Epimerum primum sub- tus plica minutissima. Caude segmenta 3—4—5 epimeris subrectangulis, an- gulis anterioribus rotundatis; epimera segmenti tertii maxima. Telsum paulo, vix quarta parte latius quam longius, epimera segmenti preanalis satis superans; pars apicalis parte basali duplo longior, triangula, satis producta, apice acutiore. Uropodes mediocres, telsum satis superantes; scapus oblonge 85 subrectangulus, latere posteriore oblique incurvo, angulo ex- teriore breviter, angulo interiore longius et acutius producto : exopoditum mediocre, stiliforme, foss® lateris posterioris scapi insertus: endopoditum telso »quale. Rami operculares pleo-. podum primi paris in mare post intus triangulariter producti. Color nigrobrunneus, maculis albidis in series longi- tudinales dispositis plus vel minus evanescentibus ornatus, maxime in trunci segmentis 2 et 7 maculis majoribus, ut sepe due zone transverse fingantur. Antennarum articuli duo priores et ultima pars articuli septimi albida; etiam uropodes sepe albidi. Exemplum subinde fere unicolor, griseum inve- nitur. Long. 10—12 m.m. Lat. 45—5 m.m. Patria: Kamerun. Mr. Y. Sjöstedt has taken several spe- cimens among specimens of other species in the months April, August and November 1891 at Kitta and Bonge and at Bibundi under decaying leaves. (Mus. Upsaliense). 4. Periscyphops gibbosus. (Tab. V. fig. 23—25). Superficies minute setigera. Caput in exemplo unico deest. Trunci segmentum 1 margine laterali valde reflexo, infra plica brevi munitum; supra sulco profundissimo, longitudi- uali. Margo posterior segmentorum 1—2—3 valde utrinque sinuatus. Segmenta 2—3 epimeris subtus etiam ante plica brevi instructa. Pars posterior omnium segmentorum (2—7) transverse elevatior, linea curvata in epimera producta in tuberculo parvo finita. Telsum subtriangulum, convexiusculum, lateribus ad basin incurvis, apice rotundate obtuso. Uropodum scapus -oblonge tetragonus, exopoditum foss® apicali scapi insertum ; endopodita telso vix breviora. Long. e 4. m.m. Lat. c 2. m.m. Patria: Kamerun. Rudiments of one specimen were among specimens of other species from Bileundi, taken by Mr. Y. Sjöstedt in August 1891. (Mus. Holmiense). 86 5. Periscyphops Alluaudii. *) Mesarmadillo Alluaudii Dollf. Ann. soc. ent. France. v. 61. 1892. DN 586 (taal: j Habitus: Corps convexe, lisse, couvert de ponctuations non poilues, avec lineoles reservees de part et d’autre de la ligne médiane du pereion. La femelle est plus grande que le måle. Antenne: Antennes dépassant la moitié du corps, tres finement poilues; les deux articles du fouet subégaux. Oculi: Yeux grands, environ 22 ocelles. Epistoma: Ligne frontal tres sinueuse. Prosepistome a tubercules antennaires triangulaires, peu distincts; saillie mediane (ecusson) a peine apparente. Truncus: Coxopodites du ler segment formant un rebord marginal bien net, mais moins large et moins franchement séparé du tergum que dans les especes M. marginatus et M. tuberculatus. Le repli, sur la face inferieure, est a peine mieux indiqué que dans le genre Arma- dillidium. Cauda: Processus lateraux du de somite du pleon presque paral- leles. Exepodites de la premiere paire de pleopodes, chez le male, a angle postero-interne non arrondi, mais non dirigé en arriere. Pleotelson plus long que large, se prolongeant en une pointe allongée et arrondie au sommet. Uropodes a base dépassant notablement les processus la- teraux du de somite pleonal; l’exopodite, quoique petit, est un peu plus grand que dans M. marg. & M, tuberc. Color: D’un gris brun, presque uniforme; bord des somites roux. Long. 21 m.m. Lat. 10 m.m. Patria: Abyssinia. In the collection of Mr. *Alluaud were two specimens of this species, collected among »debris vegetaux«. 6. Periscyphops squamatus. (Tab. V. fig. 1—6). Oblonge ovalis, minus convexus, opacus; superticies dense et minutissime squamata. Antenne corpore dimidio nonnihil breviores; flagellum dimidiam scapi articuli quinti equans; articulis duobus ulti- ~ mis subequalibus, priore breviore. Oculi majores, globosi; ocelli c. 20, condensati, Kpistoma convexiusculum, supra in medio fronti adcre- tum, utrinque ad oculos margine brevi, ante oculos procurvo *) The description after Dollfus 1. c. 87 discretum. Clypeus integer, fornicatus, utrinque vix lobatus, vel lobis minimis. Mala interior maxillule penicillis 6. Trunci segmentum 1 margine laterali ante crasso, late altecincto, post tenui, subtus integro; sulcus superior satis longe ab angulo postico desinens. — Margo posterior segment 1—2—3 utrinque fortius sinuatus. Pedes graciles. Cauda: Trachea paribus 5. Uropodes telsum paulo superantes; scapus oblonge subrectangulus, post incurvus, utrinque, maxime tamen intus productus; exopoditum medio- cre, endopoditum quam telsum paulo brevius. Telsum oblonge triangulum, medio Jonge producto, apice acutiore. Color griseus, subuniformis. Long. 7,5 Lat. 3,7. Patria: Kamerun. I have seen two specimens taken by Mr. Y. Sjöstedt at Bibundi in August 1891. (Mus. Holmiense). 7. Periscyphops squamosus. (Tab. V. fig. 7—10). Oblonge ovalis, minus convexus, opacus; superlicies fortius squamosa. Antenne corpore dimidio paulo breviores: flagellum ?/s scapi articuli 5 equans; articuli flagelli subæquales. Oculi magni, globosi; ocelli c. 20, condensati. Epistoma convexiusculum, supra reflexum, in medio fronti adcretum, utrinque ad oculos margine brevi sinuato, ante oculos procurvo, extrorsum fronti discretum. Trunci segmentum primum ante crassum, margine alte- cincto, post tenui; sulcus superior minus profundus satis ab angulo postico desinens. Margo posterior segmenti 1 fortius, segmenti 2—3 levius utrinque sinuatus. Telsum epimera segmenti 5 caude paulum superans, tri- angulum, lateribus leviter incurvis, medio mediocriter producto, apice subobtuso, supra paululum concavo. Uropodes breviores, oblique tetragoni, angulo interno postico longe producto ; exopoditum mediocre, endopoditum breyius. 88 Color griseus, subuniformis; uropodes pallidiores ; anten- narum articuli 3 priores cum ultima dimidia parte articuli 5 et articulus 1 flagelli albi. Long. 8,6 m.m. Lat. 4. m.m. Patria: Kamerun. This species is taken at Bibundi in August 1891 by Mr. Y. Sjöstedt. (Mus. Holmiense). 8. Periscyphops triarticulatus”). Periscyphis (subg. n. Periscyphops) triarticulatus Hilgend, Sitz. Ber. Gesell. naturf. Freunde 1895. 152. Antenne: Fühlergeissel dreigliedrig. Von den 3 Geisselgliedern ist das 1 und das gleich grosse 2 deutlich kleiner als das 3 (auch von dessen Endborste abgesehen), die ganze Geissel (ohne Borste) mag etwa ?/s des 5 Schaftgliedes messen. Oculi: Auge mit etwa 14 Ocellen. Caput: Epistom und Clypeus stimmen mit dem Typus von Peri- scyphis. Truncus: Laterale Kante des 1 Rumpfsegments stimmt mit dem Typus von Periscyphis. Uropodes: Von Periscyphis trivialis abweichend durch schmalere Uropoden, deren mediale Hinterecke weiter herausspringt als die laterale. Color: Schwärzlich violettbraun mit drei Reihen heller Punkte, an den Antennen die 2 ersten Glieder, die Spitze des 5, sowie an der Geissel das 1 und die Spitze des 3 Gliedes weisslich. Long. 12 m.m. Lat. 5 m.m. Alt. 2,5 m. m. Patria: Africa occidentalis. Three specimens are found at Bismarkburg in Togo by Dr. Büttner in March 1891. (Mus. Berolinense). Subgenus 4 Hiallum. Antenne: Flagellum biarticulatum. Maxillule: Lacinia interior penicillis 5—6. Epistoma: Margo superior integer. Truncus: Segmenti 1 epimera crassiora, supra sulco longitudinali a medio segmenti discreto; margine laterali non suleato, post integro. Segmentum 2 epimeris integris. Cauda: Exopodita primi paris pleopodum trachea in- structa. Telsum triangulum, medio leviter producto. *) The description after Hilgendorf 1. c. 89 Uropodes telsum superantes; scapus longior quam latior ; exopoditum mediocre, apici scapi insertum. Of this subgenus only one species is known from Kast Afrika. 1. Hiallum Hilgendorfii. (Tab. V fig. 11—22). Eubelum Hilgendorfii B-L. Ost-Africa IV. Landisopoden. Fig. 1—2. Oblonge ovale, leviter convexum; tota superficies dense squamata. Antenne: Flagellum biarticulatum, quam scapi articulus 5 vix brevius: articulus prior altero triplo vel fere quadruplo brevior, alter apice seta longa instructus. Oculi mediocres; ocelli c. 17—18, magni. Caput: Clypeus lobis parvis, rotundatis. Epistoma supra paulum reflexum, margine superiore integro fronti adpresso hane non superante. Mala interior maxillule penicillis 5—6. Truncus: Epimera segmenti primi latiora margine late- rali crasso, sulco suturali satis profundo fere ad angulum posticum segmenti ducto; epimera subtus integra. Margo posterior segmenti primi utrinque levissime sinuatus, seg- mentorum 2—3—4 subtransversus, segmentorum 5—6—7 medio leviter incurvus. Pars anterior articularis omnium segmentorum, (2—7), magna. Anguli postici segmentorum 1—2—3 rotundate obtusi, segmentorum 4—7 rotundate subrecti. Cauda: Epimera brevia, angulis posticis segmentorum 3—4 subrectis, angulis posticis segmenti 5ti acutioribus. Exopoditum primi paris pleopodum subtransversum, intus non retroductum. Telsum epimera segmenti praanalis satis superans, medio subtriangulo producto, apice rotundate transverso. Uropodum scapus oblongus, paulum convexus, quam telsum satis brevior; exopoditum mediocre, teres, telsum superans; endopoditum longum. Color flavo-fuscus, maculis confluentibus obscurioribus in lineas tres longitudinales condensatis. 90 Long. 7—8 m.m. Lat. 3—3,5 m. m. Patria: Africa orientalis. During the expedition of Emin Pasha and Stuhlmann in the bambooforest by Runsororo more specimens were found in the days from 9 to 13 June 1891. (Mus. Berolinense). Subgenus 5. Ethelum. Antenne: Flagellum biarticulatum. Maxillule: Lacinia interior penicillis 4 *). Truncus: Segmentum 1 epimero crasso, supra sulco longitudinali a medio segmenti discreto, margine laterali non sulcato, post fisso. Segmentum 2 epimeris manifestis. Cauda: Exopodita omnium pleopodum trachea munita. The three known species are all from West-India. 1. Ethelum Americanum. (Tab. III. fig. 10—12). Mesarmadillo Americanus Dollfus in Proc. zool. Soc. Lond. 1896. 397. Oblonge ovale, valde convexum, leve vel potius minu- tissime squamatum. Antenne: Flagellum biarticulatum, scapi articuli quinti tertia parte vel magis brevius, articulus prior altero triplo brevior, alter apice seta longa instructus. Oculi mediocres; ocelli c. 12. Caput: Epistoma convexiusculum, supra in medio fronti adcretum, utrinque margine discretum. Mala interior maxillule penicillis 4. Truncus: Segmentum primum margine laterali crasso, post subequaliter fisso; segmentum secundum epimero ante paulo crassiore; margo posterior segmentorum priorum utrin- que leviter sinuatus. Telsum: Pars basalis brevis, pars apicalis lata, producta, apice late rotundato, epimera segmenti quinti distantia pau- lum superans. Uropodum scapus oblonge subrectangulus; exopoditum minutum in excisuram marginis postici positum, endopodi- tum quam telsum paulo brevius. *) I have but examined one specimen of one species. 91 Subunicolor, brunneus. Long. 6 m.m. Lat. 2, m.m. Patria: St. Vincent, sugar-cane field, under decaying cane-leaves, March. Leeward, lowland near sea, under stones; May; under old boards, 250 feet, September; under rubbish, shady place, 500 feet. (sec. Dollfus). (Mus. Londinense). 2. Ethelum modestum. Mesarmadillo modestus Dollfus in Proc. zool. Soc. Lond. 1896. 397. “Body rather convex and narrow, smooth. Antenne short, flagellum very small, first joint three times shorter than the second. Eyes moderate; ocelli about 16. Prosepistoma plain, continuous with the forehead in the middle, and separated from it on both sides by a transverse, incomplete, preo- eular eut. Truncus: first segment with the antero-median tubercle hardly perceivable; coxopodites distinct on the entire length of the edge of the segment, with the hind part diverging and covered by the posterior angle of the segment. Coxopodite of the second segment forming a nearly inconspicuous ridge before the leg. Cauda: pleotelson triangular; sides feebly curved; apex pointed. Uropodes: basis with a large oblong processus; endopodites exten- ding beyond the apex of the pleotelson; exopodites small, placed at the top of the basal processus. Color: grey or reddish, with small light lineole on the pereion; uropoda light. Long. 6 m.m. Lat. 2,5 m. m.“ Patria: St. Vincent, low ground S. E. of the island, under rubbish. (Mus. Londinense). (Description copied after Dollfus). 3. Ethelum reflexum. Mesarmadillo reflexus Dollfus in Proc. Zool. Soc. Lond. 1896. 398. “Body slightly granulated, very convex, and narrowed backward, the side parts of the pereion (segments 2—7) and of the pleon bending downwards. Antenne short; flagellum small, first joint four times shorter than the second. Eyes moderate; ocelli about 12. Caput: prosepistoma with a shield-like triangular convexity; the 92 prosepistoma is continuous with the forehead in the middle and sepa- rated from it on both sides by a transverse, incomplete, preocular cut. Tiuncus: first segment with the antero-median tubercle hardly perceivable; coxopodites distinct on the entire length of the edge of the segment. Coxopodite of the second segment hidden under the bent side part of the segment. Cauda: the lateral parts being nearly folded underneath, the hind edge of segments 3—5 seems straight from a dorsal view. Pleotelson flat, with curved sides and a blunt, rather rounded apex. Uropodes: basis with a large oblong processus; endopodite reaching to twothirds the length of the pleotelson; exopodite small, placed at the top of the basal processus. Color: dark brown, flagellum whitish. Long. 5 m.m. Lat. 2 m.m., (much decreasing backward).“ Patria: St. Vincent ?, open swampy land, under rubbish, S. end of the Island. (Mus. Londinense). (Description copied after Dollfus). oe Cw We 93 EXPLICATIO FIGURARUM. Tabula I. Fig. 1—16. Eubelum stipulatum B.-L. Pars anterior capitis. °/ı. Caput, a latere sinistro exhibitum. 1/1. Apex laciniz interioris maxillule sinistre. 10/1. Maxillipedes, supini. 17/1. Pars apicalis maxillipedis dextri, supina. 7/1. Pars apicalis antenne dextre. 7/1. Antenna pulli ex marsupio. 7/1. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. 3/1. id: supinum. %/1. Latus dextrum segmenti secundi trunci, pronum. “/1. id., supinum. “/1. Latus dextrum segmenti tertii trunci, supinum. “/1. Segmentum septimum trunci cum cauda, supinum. gg, !"/ı. Cauda, supina. 9. %/1. Telsum cum uropodibus, pronum. d. %/1. 12 Uropus sinister, pronus. d'. la Fig. 17—20 Eubelum pila B.-L. Apex laciniæ interioris maxillule dextræ. 7/1. Antenna dextra. 1!?/ı. Telsum cum uropodibus, pronum. d. !P/ı. Uropus sinister, pronus. gg. 15/1. Tabula II. Fig. 1—8. Eubelum lubricum B.-L. Maxillula sinistra, supina. 7/1. Apex lacini® interioris maxillule sinistre. 19/1. Pars posterior dextra-segmenti primi trunci, supina. 7/1. Artieulus 1—2—3 pedis septimi paris. gg. °hı. Pleopus sinister primi paris, supinus. 3. 1/1. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19: 20. 21. 22. 23: 24. 20. 26. yal 94 Ejusdem pars basalis, prona. 25/1. Telsum cum uropodibus, pronum. d. “/1. Uropus sinister, pronus. gg. 1/1. Fig. 9—11. Eubelum ignavum B.-L. Apex laciniæ interioris maxillule dextre. 7/1. Telsum cum uropodibus, pronum. 1?/ı. Uropus sinister, pronus. 17/1. Fig. 12—14. Eubelum quietum B.-L. | Pars apicalis antenne dextre. 79/1. Pleopus sinister primi paris, supinus. g 1/1. Telsum cum uropodibus, pronum. gg. “/1. Fig. 15—18. Eubelum Dollfusii B.-L. Caput, pronum. 5/1. Caput a latere sinistro exhibitum. 1?/ı. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. id., supinum. 1/1. Fig. 19—27. Eubelum tuberculatum (Dollf.). Pars anterior capitis. %/1. Caput a latere sinistro exhibitum. °/ı. Mandibule sinistre apex, pronus. 75/1. Antennula. 75/1. Pars apicalis antenne dextre. °/ı. Latus dextrum segmenti primi trunci, supinum. id., pronum. ?/ı. Pleopus dexter primi paris, supinus. 9. %/1. id:;” pronuss Zr Tabula III. Fig. 1—9. Eubelum albicorne B.-L. Apex lacini® interioris maxillule dextræ. 79/1. 12/ Pars apicalis antenn® dextr®. 17/1. Pic Så 10. IR. 12. 13. 14. 15: 16. kt: 18. 19. 20. 21. 22. 22 ao. 24. 25. 26. 97 al. 95 Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. °/1. Latus dextrum ejusdem segmenti, supinum. 3/1. Pleopus sinister primi paris, supinus. g 1/1. Telsum cum uropodibus, pronum. fi. Uropus sinister, pronus. 1/1. Endopoditum uropodis sinistri, a latere dextro exhibi- tun 2 4 id., a latere sinistro exhibitum. 75/1. Fig. 10—12. Eubelum Americanum (Dollf.). Apex lacinie interioris maxillule dextr®. 13%. Antenna sinistra. 79/1. Flagellum antenne sinistre. 7/1. Fig. 13—17. Eubelum quadrimaculatum B.-L. Antenna dextra. 1?/ı. Caput cum duobus segmentis prioribus, a latere sinistro exhibitum. 1?/ı. Telsum cum uropodibus. 17/1. Pleopus dexter primi paris. gg. 7/1. Pars basalis pleopodis quinti paris, prona. d. 7%1. Fig. 18 - 24. Eubelum bizonatum B.-L. Lacinia interior maxillule dextrae. 10%. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. 8/1. id., supinum. 8/4. Latus dextrum segmenti secundi, supinum. 8/1. Telsum cum uropodibus. 7/1. Uropus sinister, pronus. 12/1. Pleopus sinister primi paris. gg. "’ı. Fig. 25—27. Eubelum tenellum B.-L. Caput cum duobus segmentis prioribus, pronum. 1?/ı. Latera sinistra segmentorum trium priorum, supina. ?/ı. Telsum cum uropodibus, pronum. ?°ı. Ne) {or} Tabula IV. Fig. 1—29. Eubelum silvanum B.-L. 1. Pars anterior capitis. 17/1. 2. Caput a latere sinistro exhibitum. 17/1. 3. Caput, pronum. 17/1. 4. Lacinia interior maxillule sinistr@e. 19/1. 5. Antenna dextra. °/1. 6. Pars apicalis antenne dextre. 4/1. Segmentum primum trunci, pronum. 8. Latus dextrum segmenti primi, pronum. 3/1. 9. Latus dextrum ejusdem segmenti, supinum. 8/1. 10. Latus dextrum segmenti secundi, pronum. 2/1. ovat le id. ejusdem segmenti, supinum. 2/1. 12. Latus dextrum segmenti tertii, supinum. °/ı. 13: id. segmenti quarti, supinum. 3/1. 14. id. segmenti quinti, supinum. 3/1. 15. id. segmenti sexti, supinum. %/1. 16. id. segmenti septimi, supinum. °/1. 17. Pes dexter primi paris. d. 1%/1. 18. Pes dexter septimi paris. g 17/1. 19. Articulus ultimus cum ungue pedis septimi paris. &. 1?°ı. 20. Pedis primi paris articuli quarti margo inferior. gt. 13°%/1. 21. Telsum cum uropodibus, pronum. ?/ı. 22. Uropus sinister, supinus. 1?/ı. 23. Uropus sinister, pronus. 1/1. 24. Pleopus sinister primi paris, supinus. gg. 17/1. 25. id. ejusdem paris, pronus. 17/1. 26. Pleopus sinister secundi paris, supinus. d. 1%/1. le id. ejusdem paris, pronus. 1?/ı. 28. Pleopus sinister primi paris, supinus. 9. 1?ı. 29) id. secundi paris, supinus. 9. 1?/ı. Tabula V. Fig. 1—6. Eubelum squamatum B.-L. 12 Bronumsss: 2. Lacinia interior maxillule dextre. ‘°/1. OP 0 10. IR Antenna dextra. 1?ı. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. Telsum cum uropodibus, pronum. 1/1. Uropus dexter, pronus. 75/1. Fig. 7--10. Eubelum squamosum B.-L. Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. Telsum cum uropodibus, pronum. 1?/ı. Uropus sinister, pronus. 75/1. Pleopus sinister primi paris. gg. 17/1. Fig. 11—12. Eubelum Hilgendorfii B.-L. Caputl= 22/7 Lacinia interior maxillule sinistre. "3/4. Apex lacinie exterioris maxillule sinistre. Antennula. 4/1. Pars apicalis antenne. 79/1. 130/ | Latus dextrum segmenti primi trunci, pronum. id., supinum. = 1/1. Pars apicalis pedis primi paris. g 2/1. Telsum cum uropodibus. 17/1. Uropus sinister, pronus. 25/4. Pleopus dexter primi paris, supinus. dg. >/1. id., promis. ganzer: Fig. 23—25. Eubelum gibbosum B.-L. Telsum cum uropodibus, pronum. 79/1. 12/ 1. Latus sinistrum segmenti primi trunci, pronum. Latus sinistrum ejusd. segm., supinum. 25) I 1. 12/4. Bite >21. 98 OM ESBJERGEGNENS BILLEFAUNA AF A. C. JENSEN-HAARUP. Efter i et Par Aar, dels paa egen Haand, dels i For- ening med andre Samlere, at have foretaget Indsamlinger af Biller i Omegnen af Esbjerg føler jeg Trang til at frem- komme med en Beretning om mit Udbytte herfra og om en Del sjældnere Arters Forekomst i den nærmeste Omegn af Esbjerg. Som Regel skal jeg forbigaa den Mængde mindre al- mindelige Arter, her kan findes paa forskjellige Tider af Aaret, og holde mig til de sjældne eller for Danmark nye Arter, om jeg end nu og da vil blive fristet til at omtale nogle, der ogsaa kan faas i Antal andre Steder. Inde fra Landet har jeg ikke stort at meddele; kun noterer jeg, at Ceratophyus typhoeus L. er ret udbredt her omkring, at af Hydroporus novemlineatus Steph. er taget 2 Stk. ved Spangsbjerg Melle samt 1 Stk. ved Tjæreborg, og at Berosus aericeps Curt. er ketset i et lille Antal paa Fane og ved Spangsbjerg Mølle henholdsvis af Konser- vator Levendal og Toldassistent Holstebroe; en Laccobius, der dog senere har vist sig næppe at vere artsforskjellig fra minutus L., er meget talrig overalt. Endelig anforer jeg, at jeg den 10. April 1898 i Lunden ved Spangsbjerg Melle under Barken paa en lille Fyrrestamme, der laa paa et Dige, fandt en lille Lebebille, der var aldeles oversaat med Exemplarer af en mindre, graa Middeart. Da jeg havde faaet Dyret renset for Midderne, viste det sig at være en for Faunaen ny Art, nemlig Blechrus glabratus Linn. 99 Det, jeg imidlertid nærmest ønsker at gjøre opmærksom paa, er Strandbreddens Fauna, der er i høj Grad in- teressant. Det er rent ud forbavsende, saa mange sjældne Arter man til Tider kan finde navnlig under Tangbræmmen : det mærkeligste er, at man her kan tage en hel Række Dyr, der ellers ikke hører hjemme paa Strandbredder. Forklaringen herpaa maa vistnok søges dels i, at en Del Biller under deres Vandring finder et midlertidigt Skjul under Tangen, dels i, at mange Insekter føres med Bække og Aar ud i Havet og derpaa af Vind, Strøm og Bølgeslag atter sættes paa det tørre, og endelig i, at en Mængde Individer af flyvende Arter paa stille og varme Sommerdage slaar sig ned paa de vide Flader, der tørlægges i Ebbetiden, hvorpaa de føres til Land, naar Floden kommer. Af den Række mer eller mindre sjældne Biller, jeg har fra Strandbredden, nævner jeg i Fleng folgende, der dels virkelig er Stranddyr, dels ikke har noget med Stranden at gjøre: Pogonus halophilus Nicol. (forekommer talrig), ¢uridi- pennis Dej. (1 Stk.), Nebria livida L. (enkeltvis), Eri- rhinus bimaculatus Fbr. (ret hyppig), Mecinus collaris Germ. (ikke sjælden; forekommer iøvrigt omkring i Marskengene), Bembidium normannum Dej. (ikke talrig), pusillum Gyll. (i Tusindvis), pallidipenne Ill. (hyppig), bipunctatum L. (enkelt- vis), dunatum Duft. (flere Stk.), fumigatum Duft. (2 Stk.), Bledius diota Schiödte (hyppig), tricornis Herbst (hyppig), Achenium humile Nicol. (forekom enkeltvis i 1897), Phytosus baltieus Kr. (enkeltvis i 1898), spinifer Curt. (1 Stk. taget af Løvendal i 1898), Amara spreta Dej. (talrig), convexiuscula Marsh. (en- keltvis), rufocincta Sahlb. (nogle Stk. 1897), Quedius tristis Grav. (enkeltvis), Harpalus servus Duft. (enkeltvis), Helophorus tuberculatus Gyll. (flere Stk.), Hydroporus memnonius Nicol. (1 Stk.), confluens Fbr. (1 Stk.), Dyschirius thoracicus Fbr., ob- scurus Gyll., salinus Schaum, inermis Schaum og impuneti- pennis Daws. o. fl. Men foruden de nævnte Arter findes der endnu bedre Ting langs Stranden. Jeg skal først omtale den Art, der blev en medvirkende Aarsag til, at en Del andre for Faunaen 100 ny Arter blev opdagede. Paa en Lysttur til »Eventyrets Land«, Skallingen, 1 Sommeren 1897 fandt jeg under en Tangbremme nogle smaa gule Lobebiller, som jeg ikke kjendte, og sikrede mig nogle faa Stkr. i et Spiritusglas. Da jeg senere undersøgte Dyret, viste det sig at være Cillenum la- terale Brullé, der hovedsagelig kun forekommer ved de engelske og franske Kyster; men da Dyrets Farve i meget væsentlig Grad afveg fra den foreliggende Beskrivelse, sendte jeg et dxemplar af Billen til Hr. Konservator Løvendal, der med- delte mig, at Bestemmelsen var rigtig. Senere havde jeg den Glæde at modtage Besøg af Hr. Løvendal, og i Forening foretog vi en Tur til Skallingen, men da var Lokaliteten oversvømmet. Et Par Dage efter gjenfandt vi imidlertid denne lille Bille paa et mere tilgængeligt; Sted, nemlig paa Stranden nær ved Esbjergs Tivoli, og her er den senere taget i meget stort Antal, ligesom nogle Stkr. er tagne dels ved Hjerting og dels ved Ydre Bjerrum ved Ribe. Som ovenfor angivet, er de danske Expl. af Dyret ikke farvede som de udenlandske, idet Hoved og Thorax hos vore er bleggule, medens disse Kropdele hos de udenlandske Exemplarer er livlig metallisk grønne; dog har vi ogsaa fundet enkelte Stykker, der i Farve nærmer sig meget de typiske Expl., ligesom der ogsaa i Udlandet skal være fundet Stkr. med gult Hoved og Thorax. Cillenum laterale Brullé opholder sig her under smaa, flade Stene, der ligger halvt begravede i det grovkornede Kvarts- og Limonit-Sand, og to Gange i Døgnet er overskyllede af Floden. Dyret er højst vanskelig at faa Øje paa, dels fordi det sædvanlig bliver liggende stille, efter at Stenen er løftet op, men navnlig fordi dets Farve stemmer saa aldeles overens med Sandets. Skal man være sikker paa at finde Dyret, maa man søge under Stene af en vis Størrelse, paa en Bund med en vis Fugtighedsgrad og i en vis Afstand nedenfor eller udenfor Højvandslinjen. Som Regel ligger Cillenum rolig under Stenene; kun paa solhede Dage begiver Dyret sig op paa Strandbredden og er da meget livligt; det synes at være lyssky, men kommer det først rigtig under 101 Lysets Paavirkning, bliver det spillevende. Det laver sig Gange eller Opholdsrum i Sandet ved med en beundrings- værdig Hurtighed at flytte Sandkornene med Kjeberne. Naar Havvandet staar over Dyret, ligger det som livlost; Dr. Schaum skriver, at det da er asphyktisk, et Udtryk, der maaske er vel stierkt. Inden jeg forlader denne Art, vil jeg endnu kun omtale, at den kan tages fra tidligt Foraar til sent Efteraar, og at jeg har taget nogle Stkr. af en Larve, som efter hvad Dr- Meinert har meddelt mig, højst sandsynlig hører til Cillenum. Ved vor Indsamling af Cillenum ı Juni 1897 stødte jeg paa en stor, smuk B/edius, som Hr. Løvendal strax erklærede for at være ny for Faunaen; det viste sig at være Bledius taurus Germ. Vi fandt senere nogle faa friske Stykker men mest døde og defekte Expl. Aabenbart var Dyret ved at for- svinde; det viste sig ogsaa 1 1898, at den var meget tidlig fremme, og jeg fik et ret betydeligt Antal samlet dels under Tangbremmen, dels i Sandet under Tangen; denne prægtige Blediusart optraadte talrigst i Midten af Maj; allerede mod Slutningen af samme Maaned fandtes den kun enkeltvis, og ind i Juni forsvandt den. Omtrent samtidig med denne Opdagelse tog Hr. Løvendal en Række Expl. af en Ochthebius, der var ret talrig under den øverste Tangbræmme. Hvis Dyret strax var bleven er- kjendt for en ny Art, vilde det formodentlig være blevet samlet i meget stort Tal, men Bestemmelsen blev foreløbig udsat af Mangel paa tilstrækkelig Litteratur her i »the far west«. Arten viste sig senere at være Ochthebius auriculatus Rey., der først er beskrevet for godt en halv Snes Aar siden. Jeg søgte nu at faa indsamlet et rigeligt Antal Expl. af denne ny Art, men fandt kun ganske enkelte. I 1898 har den ikke været til at finde ved Stranden. Paa Fanø er den derimod taget i Mængde i 1899. Hen paa Sommeren i 1897 øjennemgik jeg mit ind- samlede Materiale fra Stranden og fandt deriblandt en Amara strenua Zimm. Jeg fik senere Meddelelse fra Hr. Lovendal om, at den Amara tricuspidata Dej., der staar opført i vor 102 Billefortegnelse, vistnok er Amara strenua, skjønt Museets Exemplar ikke i et og alt stemmer overens med mit. Hidtil er det ikke lykkedes mig at finde flere Stkr. af denne Art. En lille Staphylin, som jeg af og til havde iagttaget under samme Forhold som Cillenum, men ikke skjaenket videre Opmærksomhed, blev under et Besøg hos mig af Hr. Lovendal og Hr. Ingenier Engelhart funden af denne sidste og erkleret for at vere Diglossa mersa Halid. Den forer ganske den samme Levevis som Cillenum og overskylles som denne re- gelmessig af Floden. Hidtil har jeg dog ikke truffet Cillenum og Diglossa under samme Sten. | den senere Tid har jeg med særlig Interesse iagttaget dette lille Dyr, og har da flere Gange haft Lejlighed til at se, hvorledes det, for bedre at holde sig fast med den yderste Bagkropsspids kan hæfte sig til en glat Flade og henge lodret ned: naar det ikke føler sig sikkert, sleber det Bagkropsspidsen paa Fladen for med kort Varsel at kunne tage fat; om dette sker ved Sugning eller Klæb- ning, kan jeg ikke sige: dette Forhold er vist temmelig ene- staaende. Endelig skal jeg omtale et Fund, hvorom Meddelelse er givet mig af Hr. Levendal, nemlig, at der blandt Bledius- Mate- rialet fra 1898 fra Stranden ved Esbjerg, viste sig at vere en anden for Faunaen ny, stor Art nemlig Bledius spectabilis Kraatz (2 Hunner). Efterat ovenstaaende er nedskrevet, kan jeg endvidere berette om nogle ny Fund fra Sommeren og Eftersommeren 1898. I Marskenge i Nærheden af Darum ved Bramminge Station har jeg taget Ochthebius obscurus Rey., ny for Faunaen; af Blechrus glabratus Duft., som Hr. Lovendal med- deler mig at han har taget 1 Stk. af ved Lesning pr. Horsens, har jeg taget en Rekke Exemplarer i Asbo pr. Vejen St. Her ved Esbjerg har jeg taget flere hundrede Stykker af en ny Agabus, A. affinis Payk.; (idet den Agabus, der herhjemme hidtil har gaaet under dette Navn, har vist sig at vere A. unguicularis Thoms.); jeg har her fundet den i en lille Groft, der er aldeles overgroet med Sphagnum. Af Parnus lutulentus Er. har jeg taget et Par, og et større Antal af en 103 Parnus-Art, der muligen kun er en Varietet; den afviger fra P. lutulentus Er. ved meget svage Punktstriber paa Dek- vingerne. Af Haliplus-Arterne har jeg indsamlet et meget stort Materiale og er kommen til den Anskuelse, at vii det mindste har to hidtil oversete Arter, nemlig Haliplus Heydenii Wehncke og Haliplus apicalis Thoms. Fundet af alle disse interessante Arter indenfor et tem- melig begrendset Territorium synes mig at vere et glede- ligt Vidnesbyrd om, at man endnu af og til kan haabe at treffe et entomologisk terra incognita 1 Danmark. 104 CHIONEA ARANEOIDES, DALM., EN FOR VOR FAUNA NY FLUE AF A. .KL@CKER. Af denne mærkelige, vingelose Flue, der saavidt vides ikke hidtil er truffet her 1 Landet, fandt jeg i Slutningen af Novbr. 1899 3 Stykker i en Have i Valby ved Kjøbenhavn. Alle 3 Exemplarer fandtes gjemte hver i sin Celle af et Stykke af en Bikage, som var udtaget af et Bistade i den nævnte Have og henkastet i en Græsplæne. Omtrent sam- tidig fik Hr. H. P. Duurloo 1 Stykke, der ligeledes var taget i en Have i Valby. Den nævnte Art, der er opstillet af Dalman (Act. Holm. 1816, 1, p. 102, Tab. 2, fig. 10g2) er et meget sjældent Dyr. Om dens Udbredelse synes man kun at vide meget lidt. I den Litteratur, som har staaet til min Raadighed, har jeg kun fundet følgende herom: Meigen (Syst. Beschr. d. bek. eur. zweifl. Ins. 'T. 7, 1838, p. 37) meddeler, at den lever i Sverrig og træffes om Vinteren paa nyfalden Sne. Han giver en mindre god Afbildning l. c. Tab. 67, fig. 4) efter Macquart af den. Zetterstedt (Dipt. Seand. 1852, T. 11, p. 4256) anfører, at Dalman i 1815 op- dagede den 1 Vestergötland, at 7. A. Wahlberg fandt den i Lapland i Nærheden af Luleå og at Sundevall i Januar 1841 traf den 1 Södermanland. Schiner (Faun. Austr. Die Fliegen. Ty 2, 1864, p. 575) angiver at have taget den i Antal ved Mödling ved Wien. Dette er alt, hvad jeg har kunnet samle om den. Jeg kan dog endnu tilføje, at Westwood ikke opfører den blandt engelske Insekter og at Biro i 1885 har givet en Meddelelse om den i »Rovart. Lapok.«, T. 2, p. 17. Indholdet af sidst- nevnte er mig ubekjendt. Lövendal sc. Budde Lund del. N ' y h . . 2 ‘ § i Zovendal se. z ‘ ' 6 pr A im Pa i a] . ‘ B = \ “ . r Ri . . « . Jövendal se. — Budde-Lund del. An iF We bis of NG ål (Bin: ath) AN in a val (di 1% i AP VA "ann una) Å = | i i RC | i i - ns en KEN es © ye ar MÅ KR: L. : i i i u IB Y x & 7 Mi a Wi u mt ie PR Au AM LL ir i u Das A SMED bad W u a i S| ro a i) bad un er 1] ii are Y u Po ey = PET oe Ki Mile u in = au, ee: a on eee Bi isd ALA Ro Be u >> 150 LO: un i 2 ns 6 ‚Di LY Te i ar 2 EEN Jerk. Wei + sa = Pe od wala: er n i i 2 a i CS i m. . eh) Eu ER hae ni : 2 ey “ ah Au F- rå Sa, (ali Zu = MU FE u AIR) fe nid EN | u Fu „Au i i pe . ie SED i lil 7 i ifs ur Mr ON i N Haj il: MR un at ak i Pua tN EN won ne RK VAR å We E ‘Tem i ie i i mak i ge É a i AD] a på aT) hör, i es Py a un Mr i må on ir [#) > oie næ Tab. V. Budde-Lund del: Lévendal se. LEPIDOPTERA FANGNE PAA ELERTRISK "FYR. AF A. KLOCKER. Ved Indgangen til Bryggeriet Gl. Carlsberg ı Valby ved Kjøbenhavn findes et Fyrtaarn, hvor Lyskilden er to elektriske Buelamper af almindelig Konstruktion. I Løbet af de fire sidste Somre har jeg nogle Gange, ialt 24, om Aftenen og om Natten der samlet Lepidoptera. Resultatet af disse Exkursioner vil ses af nedenstaaende Fortegnelse, som jeg meddeler, idet jeg gaar ud fra, at det kan have nogen Interesse at se, hvormeget man ved selv en ikke planmæssig Indsamling kan faa ved ovennævnte Fangstmaade. Overensstemmende med tidligere Tiders Erfaring viste det sig i 1899, at længere Tids tørt Vejr er ugunstigt for Fangst af Nat-Sommerfugle. Medens saaledes Juli 1898 og 1900 gav .en særdeles rig Høst, var der den 11 Juli 1899 ikke et eneste Dyr og den 25 s. M. kun et Par enkelte ganske almindelige Arter. Det er ganske interessant at iagt- tage den Maade, hvorpaa de forskjellige Dyr nærme sig Lyset. Der er saaledes nogle, som meget lenge betænke sig, inden de flyve paa Ruderne, medens derimod andre j susende Fart styrte løs paa dem og her flagre op og ned. I Reglen ere de dog lette at fange; jeg benytter hertil tomme Tændstikæsker. Undertiden kan Antallet af Dyr være såa stort, at en enkelt ikke kan overkomme at fange, hvad der kommer: jeg har ofte set mere end en Snes Dyr samtidig paa Ruderne. Foruden Lepidopterer findes navnlig Masser af Myg paa et saadant Fyrtaarn: Ruderne paa Lesiden, men kun her, 8 106 kunne være aldeles dækkede af dem: det er ogsaa væsentlig paa denne Side, at Sommerfuglene komme. Mange Fluer træffer man ogsaa, ligesom enkelte Hvepse og Dognfluer. En Gang har jeg fundet en Oryctes nasicornis liggende paa Ryggen deroppe; den havde mistet de fleste af sine Ben og var rimeligvis amputeret af Spurve. Endvidere har jeg taget 3 Expl. af Meerodes litoralis (29 og 13). Af andre Biller har jeg set nogle Aphodier. At Valby er en gunstig Lokalitet for Sommerfugle, vise bl. a. de af Hr. Duurloo foretagne Indsamlinger. Grunden hertil kan navnlig søges i den Omstendighed, at Plante- vexten der og i den umiddelbare Omegn er meget rigelig og højst uensartet. Alle Skovtreer findes i Søndermarken og Gl. Carlsbergs Have; sidstnævnte Sted findes desuden en Mængde Planter, som ellers ikke almindelig dyrkes. Lige- ledes ligge jo Strandengene ved Kalleboderne kun i kort Afstand fra Valby, og endelig er der Marker i Nærheden. I Gl. Carlsbergs Have og den saakaldte Hamborgermark findes Damme med Mose- og Sumpplanter; i den førstnævnte tillige en lille Eng med de almindelige Engplanter. Alt, naar und- tages Hedevegetation, findes saaledes repræsenteret her. I Forbindelse hermed kan jeg notere Forekomsten i Valby af saa- danne typiske Skovdyr som: Papilio machaon, Thecla quercus, Limenitis sibylla (Duurloo), Vanessa antiopa, Argynnis paphia 0. a. Mine ovennævnte 24 Exkursioner paa Fyrtaarnet fandt Sted paa folgende Dage, i 1897: 22 og 29 Juli, 6 og 23 ‘August og 3 Septbr.; i 1898: 23, 28 og 30 Juli, 4, 8, 13, 25 og 30 August, 1, 16 og 20 Septbr., samt 8 Oktbr., paa hvilken Dato jeg dog intet Udbytte fik; 1 1899: 14 Juni, 11 (intet Udbytte) og 25 Juli, samt 29 August; 1 1900 den 20 og 26 Juli. Ialt har jeg taget c. 90 Macrolepidoptera og nogle enkelte Microlepidoptera, som imidlertid ikke ere nevnte her. Smerinthus populi L. Et enkelt Exemplar ?°/7 97. Cossus ligniperda F. Et enkelt Exemplar ?°/7 1900. Zeuzera aesculi L. En Han 78/7 98. Hepialus humuli L. En Hun ?% 1900. 107 Clisiocampa neustria L. Talrig i 1897 og 1898. Ingen i 1899. Atter nogle i 1900. Gastropacha pint L. En Han 7°/s 98. Stauropus fagi L. Et enkelt Exemplar 7°/; 98. Notodonta ziezac L. Et enkelt Exemplar 1897. Leiocampa dictaea L. Et Exemplar i 1897, et andet °/s 98. Phalera bucephala L. Kun én Gang: °°/7 98. Arctia caia L. To Exemplarer ialt: */s og °/s 98. Phragmatobia fuliginosa L. Flere Exemplarer i 1897; 3 Exem- plarer 75/7 99; et enkelt Exemplar ?%/ 1900. Hylophila prasinana L. 2 Exemplarer 7°;7 1900. Earias chlorana L. Et Exemplar °°/7 98. Leucoma salicis L. Undertiden meget talrig. Taget saavel 1897 som 1898, 1899 og 1900. Ocneria monacha L. Jeg har taget et enkelt Exemplar, men forsemt at optegne naar. Acronycta tridens Schiff. Da Arten ikke kan skjelnes fra den folgende uden ved Klekning, er Bestemmelsen ikke sikker; jeg antager at have taget den nogle Gange i 1898 og i 1900. A. psi L. Hvad der er sagt om ovenstaaende Art gjalder ogsaa denne. A. aceris L. 8/3 98. 78/7 1900. A. megacephala F. Den hyppigst forekommende Acronycta- Art. Jeg har taget den 78/7, *a, ®/s 98 samt 75/7 99. Polia flavicincta F. Den !%/s 98 tog jeg et udmærket smukt Exemplar af denne temmelig sjeldne Art. Trachea atriplicis L. Almindelig, navnlig i 1898. Mamestra persicariae L. Saavel i 1898 som i 1899 flere Exemplarer. M. brassicae L. Ligesaa og desuden 1900. M. oleracea L. Ligesaa, men talrigere. M. trifolii Rott. Meget talrig i 1897, hyppig 1 1898, en- keltvis 1 1899 og 1 1900. M. reticulata Vill. 1 Exemplar ı 1897. Dianthoecia cucubali Füssl. 1 Exemplar *°/s 98. Hadena strigilis L. Ret hyppig. 108 H. ophiogramma Esp. Kun en enkelt Gang har jeg taget denne ikke almindelige Art, nemlig 8/8 98- . didyma Esp. Nu og da i 1898, 1899 og 1900. . basilinea F. Temmelig hyppig. . abjecta Hb. Nogle faa Exemplarer 1897 og °/s 98, samt i 1900. H. lithoxylea F. 3 Exemplarer i Juli 1898 og 3 Exemplarer AD SIDO): H. monoglypha Hfn. ‘Til Tider overordentlig talrig og en af de Arter, man næsten altid træffer påa de nævnte Tider. H. porphyrea Esp. Af denne temmelig sjældne Art toges et Exemplar i 1897. Apamea testacea Hb. En halv Snes Exemplarer i Aug. 1898. Hydroecia nictitans Bkh. Flere Exemplarer 1897, 1898 og 1899. H. micacea Esp. Kun et Par Exemplarer i 1897. Aplecta occulta L. 1 Exemplar ?%/s 97. Tryphaena pronuba L. Meget talrig 1 August 1897, 1898 og 1899. Ferre i Juli ide samme Aar. Juli 1900 talrig. T. orbona Hin. 1 Exemplar 7°/7 1900. T. fimbria L. 1 Exemplar 7°/; 1900. Agrotis C nigrum L. 11897, 98 og 99. Ofte meget talrig. A. triangulum Hin. 4 Exemplarer ?°/7 1900. A. rubi View. 1 enkelt Exemplar i 1897. A. plecta L. Nogle faa Exemplarer: ?3/s 97, 39/7, */s 98, 4/6 99. A. strigula Hb. 75/7 98 et enkelt Exemplar. A. putris L. 78/7 og 2%7 98. 1 Exemplar ?°/7 1900. A. simulans Hfn. 1%/s 98. 3 Exemplarer Juli 1900. A. nigricans L. Hyppig Juli 1900. Ikke iagttaget fer. A A A A SER . tritici L. 4 Exemplarer-?°/ 1900. Ikke iagttaget for. . exclamationis L. 1 1898, 1899 og 1900 ret talrig. . segetum Schiff. I 1898, 1899 og 1900. . vestigialis Rott. 1 Exemplar ?°/7 1900. Amphipyra tragopogonis L. Talrig, navnlig i Mengde i Septbr. 1898. Caradrina morpheus Hfn. Nogle Exemplarer 1898 og 1900. C. alsines Brahm. Juli og August 1898 og 1899. Ogsaa i Juli 1900. C. quadripunctata F. Som foregaaende. 109 Nonagria typhae Thb. 1 enkelt Exemplar 1°/s 98. Leucania pallens L. Hyppig i 1897, 1898, 1899 og 1900. L. lithargyrea Esp. °/s og **/s 98. Enkelte Juli 1900. L. conigera F. ?/s 98. Meget talrig 2%; og 78/7 1900. Calymnia trapezina L. Kun en enkelt Gang i 1898. Dyschorista fissipuncta Hw. 1 Exemplar °°/7 97. 3 Exem- plarer 79/7 1900. Orthosia circellaris Hin. Et Par Gange i 1897. O. litura L. En halv Snes Exemplarer 1 1897 og 1898. Plastenis subtusa F. 2 Exemplarer °°/s 98. 1 Expl. ?%/7 1900. Xanthia fulvago L. var. flavescens. 1 Exemplar 2°/s 98. Cueullia umbratica L. °/s 98. 3 Exemplarer ?°/ 1900. Pyrrhia umbra Hfn. 1 enkelt Exemplar °/s 98. Plusia moneta F. Flere Exemplarer 1897 og 1898. P. chrysitis L. Flere Exemplarer Juli og August 1897 og 1898; ligesaa i Juli 1900. P. festucae L. 5 Exemplarer, Aug. 1897, Aug. og Septbr. 1898. P. gamma L. Talrig; navnlig i Mengdei Aug. og Septbr. 1898. Pole SES Oh. Bien, ll Sig 98528/71900. Erastria pusilla View. 1 Exemplar ?°%/ 98. Catocala nupta L. 1 Exemplar 1897. Zanclognatha tarsipennalis Tr. 1 Exemplar 1897. Hypena rostralis L. 1’ Exemplar ?%s 98. Eugonia tiliaria Bkh. 2 Exemplarer !%/s 98. E. fuscantaria Hw. Af denne sjeldne Art har jeg ialt taget D Exemplarer: ?%/g 97, *5/s, *®/s, 2%s 98. Amphidasys betularius L. 1 Exemplar °°/7 98. 2 Explr. ?°/7 1900. Halia wauaria L. 1 Exemplar 7°/7 1900. Abraxas grossulariata L. 1 Exemplar >%/7 1900. Acidalia aversata L. Flere Exemplarer Juli 1900. Eupithecia succenturiata L. 1 Exemplar 1898. Cidaria bilineata L. 78/7 98. C. associata Bkh. 1 Exemplar ?°/7 1900. Desuden har jeg taget et Par Kupithecier og Cidarier af de almindelige Arter; hvilke har jeg desværre forsømt at optegne. 110 LIDT OM VORE CRIOCERIS- OG CIONUS-ARTER AF L. ANDERSEN. Crioceris merdigera Linn. optraadte for nogle Aar til- bage meget hyppig i Haderslev, og jeg havde da Lejlighed til at iagttage folgende: Billen yngler 2 Gange om Aaret, nemlig April-Maj og Juli-August*). Jeg fandt den i Slut- ningen af April og først i Maj, og efterat jeg havde samlet flere af begge Kjon, satte jeg dem i et Glas, hvori jeg havde friske Blade af den hvide Lilie /Zilium candidum). De be- gyndte strax med Parringen, og efter samme aflagde de be- frugtede Hunner paa Undersiden af Bladene smaa Hobe af Akg, der sædvanlig indeholdt 4—6 Stykker. Efter 14 Dages Forløb kom de første Larver frem og begyndte at gnave af Bladkjødet. I Begyndelsen vår det næppe at se, men efter 2 Dages Forløb begyndte Larverne at sprede sig og æde med større Begjærlighed. Strax efter det første Hudskifte tiltog deres Graadighed, de fortærede Bladene fra Spidsen af, eller ogsaa aad de store Huller paa Fladen; under dette Arbejde dækkede Larverne sig med deres egne Exkrementer. Jeg prøvede med en Pensel at rense et Par af dem, men *) Dette synes at stride mod de talrige Iagttagelser, der af andre ere gjorte over Chrysomelin-Larverne, der her i Landet alle synes kun at optræde med et Kuld. Den Formodning ligger da. ner at den kunstige Opdrætning har fremkaldt den tidlige Yngel, og har bragt Forf. til den Antagelse, at den i Juli trufne Yngel var et nyt Kuld. Red. 111 næppe var de fri for min Berøring, saa begyndte de at æde med endnu storre Graadighed, og efter 2 Timers Forleb var Kroppen igjen bedekket med Exkrementer. Larverne udviklede sig i 14 å 16 Dage, forlode Bladene og forpuppede sig i Jorden. Den 29. Juli 1900 foretog jeg en Tur til Sønder Hostrup ved Aabenraa. Her fandt jeg en længere Række af C. merdigera og samtidig 6 Larver; disse vare næsten fuldt udviklede og forpuppede sig fra den 2—6. August. Jeg forsøgte, om det var muligt at faa Imago frem endnu i samme Aar, hvorfor jeg stillede Glasset i et Vindue, hvor det var stærkt udsat for Solens Varme. For- søget lykkedes til Dels, der fremkom den 22. August og følgende Dage 3 Biller. Den 2 Juni fandt jeg i Tørning enkelte Stykker af Crioceris brunnea Fabr. og opdagede sam- tidig dens Larve paa Undersiden af Bladene paa Lilie-Konval (Convallaria maialis). Jeg tog nogle Larver med hjem og forsøgte at klække dem. Forsøget lykkedes kun med to Stykker, der forpuppede sig den 10. Juni, og Imago fremkom den 30. Juni. Den 26. Juli tog min Søn i en Have i Husum Crioceris Asparagi Linn. i stort Antal samt over 100 Larver. Ved hans Hjemkomst var imidlertid en Del af Larverne døde. Resten fodrede jeg med Asparagus officinalis. Fra den 8—15. August havde alle forpuppet sig, og fra Slutningen af August til hen i September fremkom i alt 24 Biller. Crioceris 12-punctata Linn. fandt jeg forste Gang i Juli 1883 i stort Antal i en Have i Husum; senere har jeg fundet enkelte i Byerne Slesvig og Sønderborg. Dens Udvikling hår jeg ikke iagttaget, da jeg aldrig har fundet Larven ; men da jeg fandt Dyret paa Asparagus officinalis, er dens Levevis vistnok som C. Asparagi. I Ent. Meddelelser 4. Bind skrev jeg en lille Opsats om vore Gymnetron-Arter paa Linaria vulgaris og paaviste, at denne Plante huser 5 Gymnetron-Arter. Jeg har i Som- meren 1900 paa »Knoldet Brunrod« (Scrophularia nodosa) iagttaget 3 Cionus-Arter. I Juli fandt jeg bag paa Bladene af denne Plante en Del smaa gronliggule Kugler, saa store 112 som Viktoria-Airter. Jeg formodede, at det maatte vere Pupper af Cionus, hvorfor jeg tog en Del af dem. Efter faa Dages Forløb fremkom flere Stykker af Cionus Scrophulariae Linn. og Verbasci Fabr. Nogle Dage senere fandt jeg paa samme Plante atter nogle kugleformige Pupper, men mindre end de foregaaende, af disse fremkom Cionus pulchellus Herbst. — Endelig fandt min Søn i Juli ved Husum 3 Stykker Gionus hortulanus Marsh. paa Scrophularia aquatica. Denne Plante har jeg aldrig fundet her i Omegnen af Haderslev og heller ikke C. hortulanus. 113 TIEIZ/EG TL FORTEGNELSERNE OVER DE I DANMARK EEVENDE COLFOPTERA VED CHR. ENGELHART. Siden Dr. Fr. Meinert i Ent. Medd. 1lste Bind bragte et sterre Tilleg til de indtil da udkomne Fortegnelser over danske Biller, er der 1 samme Tidsskrifts 2det Bind frem- " kommet et mindre Tillæg af Hr. W. Schlick, der imidlertid kun omhandlede ny tilkomne Arter. Endvidere har Dr. Meinert i samme Tidsskrifts Iste Bind givet en Fortegnelse over Myceto- phager, Dermester, Byrrher, Georysser, Heterocerer og Ciser, Dr. Meinert og Hr. Joh. P. Johansen en Fortegnelse over Sta- phyliner i 1ste, 2det, 5die og dte Bind og Hr. E. A. Levendal en Bearbejdelse af Tomicini i 2det Bind. Udenfor Tids- skriftet har Hr. Levendal endelig udgivet en større Mono- grafi: »De danske Barkbiller og deres Betydning for Skov- og Havebruget«, Kjøbenhavn 1898. Det er altsaa godt og vel 10 Aar siden der for de eldre Fortegnelsers Vedkommende er fremkommet noget Tilleg, og saavel for disses som ogsaa for de senere Forteg- nelsers Vedkommende er der dels ved ny Indsamlinger, dels ved Bearbejdelse af ældre Materiale fundet mange ny Arter og gjort mange lagttagelser om tidligere anførte sjældne Arters Forekomst og Udbredelse her i Landet. Det synes derfor nu at vere passende i »Entomologiske Meddelelser « at give en saavidt muligt udførlig Fremstilling af de mange forløbne Aars Udbytte, for at de Iagttagelser, som hver enkelt Samler sidder inde med, kan blive fælles Ejendom. Det er denne Opgave jeg har paataget mig at lose: at 8* 114 samle det spredte Materiale og ved velvillige Bidrag fra de mange aktive Samlere at give et saa fyldigt og dog kort- fattet Overblik over de ny og interessante Fund, som det er muligt. Bedst vilde det vere, om en hel ny Fortegnelse kunde blive udarbejdet, men da dette vilde medfore et stort kritisk og indgaaende videnskabeligt Arbejde, hvortil jeg hverken er i Besiddelse af Evner eller Tid, har jeg maattet nøjes med at arbejde paa det gamle Grundlag, idet jeg har bibeholdt den gamle Rækkefølge og de gamle Numre og passet ny tilkommende Arter ind saa godt det har været mig muligt. Kun i enkelte Tilfælde har jeg, hvor jeg følte mig ganske sikker i min Sag, foretaget Rettelser af Navne. Heller ikke har jeg altid kunnet kontrolere de ny Arters rigtige Bestemmelse, eller om de angivne Fund af sjældne eller meget sjældne Arter ogsaa virkeligt gjælder de anførte Arter. Forøvrigt er min Opfordring til Samlerne om at yde Bidrag bleven mødt med den største Velvilje, og jeg be- nytter herved Lejligheden til paa egne og andre Entomo- logers Vegne at takke D'Hrr. Stiftamtmand, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Oberst, Baron H. F. Rosenkrantz, Skole- bestyrer N. P. Jørgensen, Overlærer L. Andersen, Cand. Schlick, fhv. Brygger Joh. P. Johansen, der har vist mig den store Imødekommenhed at stille sine Notitser om Aleo- chariner og Tachyporiner, en paabegyndt Udarbejdelse af et Tilleg til Fortegnelsen over disse Grupper, til min Raa- dighed, fremdeles D’Hrr. Konservator Levendal, Pastor J. Moller, Hr. A. C. Jensen-Haarup, Hr. E. Rosenberg, Lærer Esben Petersen, Assistent A. West, Stud. mag. J. C. Nielsen, Dr. ©. Jorgensen og Toldassistent H. O. Holstebroe samt endnu flere, der have bidraget til at gjere dette Tilleg saa fuldstendigt som muligt. Med Hensyn til Familiernes Rekkefolge har jeg fulgt den Vej, som Dr. Meinert har antydet i sit »3die Tilleg«, idet jeg har tilføjet de senere tilkomne Familier i Overens- stemmelse med denne Ordning. Indenfor Familierne har jeg paa to Undtagelser nær bibeholdt den samme Række- 115 felge, som findes i de tidligere Fortegnelser. Den forste af disse Undtagelser danne Staphylinerne. Jeg har anset det for rigtigst at bruge den sædvanlige Orden, at begynde med Autalierne og gjennem de ovrige Aleochariner og Tachy- porinerne gjøre Overgangen til de egentlige Staphyliner og ende med Homaliner, Protininer og Phloeochariner, efter hvilke jeg har bibeholdt Micropeplinerne, fordi de i den tidligere Fortegnelse ere nummererede i Fortsættelse dermed, skjondt der, vistnok rettelig, af nyere Forfattere anvises dem Plads mellem Histeridae og Nitidulidae. Ved denne Ordning er Nummerrekken ganske vist bleven brudt, idet Staphylinerne begynde med Nummer 323, medens de lavere Numre findes fra midt inde i Rækken til Slutningen, men jeg har dog antaget denne Ordning for at være den systematisk rigtigste. Den anden Undtagelse danner Barkbillerne. Disse findes i tidligere Fortegnelser nummererede i Rækkefølge med de egentlige Snudebiller, og Numrene fortsættes saa med Attelabini, Rhynchitini, Platyrhinini og Bruchini. Imidlertid foreligger nu Hr. Konservator Lovendals ovenfor nevnte Monografi over denne Gruppe, i hvilken ikke alene en stor Mengde ny Arter findes opfert og enkelte Be- stemmelsesfejl er rettede, men navnlig Ordningen og for en stor Del Slegtsnavnene er forandrede. Jeg finder det kun rigtigt og naturligt at folge denne Forfatter, og da det vilde vere alt for vidtleftigt og uoverskueligt, ved Rettelser at indordne under de ældre Fortegnelser en Gruppe, af hvis oprindelige 42 Arter kun Halvdelen vilde optræde med uforandret Navn, medens Antallet af Arter er voxet til 52 og Rækkefølgen fuldstændigt forandret, saa har jeg skrevet en hel ny Fortegnelse paa Grundlag af Hr. Levendals Ar- bejde og anvist den Plads under Overskriften »Scolytidae og Platypodidae« efter Curculionidae. Som ny Arter har jeg kun betegnet dem, der ikke findes 1 Hr. Lovendals Af- handling »Tomicini Danici« i Ent. Medd. Ill, hvilken tor forudsættes bekjendt, og hvori Synonymrekken for alle øvrige Arter findes. Disse 2 nævnte Tilfælde vise, i hvor 116 høj Grad der traenges til en hel ny omarbejdet Fortegnelse. Som den nu er, bestaar vor Fortegnelse over danske Biller af Brudstykker, som kun med Besver og med Tabet af Overskuelighed kan søges sammen. Til en saadan ny For- tegnelse, som man maa haabe inden alt for lenge maa blive udarbejdet, hører saa en kritisk Gjennemarbejdning af hele det indsamlede Materiale, endelig Løsning af mange sve- vende Spergsmaal om en Arts rigtige Bestemmelse og Ud- skillelse af sammenblandede Arter; og hertil maa de enkelte Samlere med Flid forberede et Materiale ved hver for sig og ved gjensidig Meddelelse at sege at komme til Klarhed over vore nuverende Arters Bestemmelse og ikke tage det for en given Ting, at den hidtil fulgte overalt er rigtig. Ny Arter, der ikke have været anførte i nogen af de tidligere Fortegnelser eller Tilleg ere betegnede med en lille Stjerne foran Nummeret. Carabidae. 1. Cieindela silvatica L. — Foruden tidligere nævnte. Findesteder anføres folgende: Kaas Hede i Salling, Mai, talrig, Pastor J. Meller. Tidsvilde Hegn, Mai, Juni, flere Samlere. Bornholm, paa Lyngen mellem Arnager og Stampen, Kons. Levendal, Dr. Jørgensen, Mr. Rye og Forf. 9. Dromius meridionalis Dej. — Dr. meridionalis Dejean, Sp. gen. des Coléopt. I Pag. 242. Drom. fenestratus, Schie. Tilleg t. Danm. Karaber og Dytisker, Nat. Tidsskr. 3 R. 6 B. Pag. 402. — Denne Art blev indført af Prof. Schiedte under Navnet Dr. /enestratus Dej. 1 Fortegnelsen af 1870. Da jeg 1 England fandt Exemplarer, der var fuldkomment identiske med vore, og blev gjort opmærksom paa, at disse vare Dr. meri- dionalis Dej., har jeg underkastet Spergsmaalet en mere indgaaende Prevelse; ved Velvilje fra Hr. Dr. "17a 102. 20. 117 Eug. Reitter i Paskau, hvem jeg herved bringer min bedste Tak, fik jeg paalideligt bestemte Exemplarer af Dr. fenestratus Dej. og meridionalis Dej. tilsendt og blev derved istand til bestemt at konstatere, at vore Individer tilhøre den sidstnævnte Art. Dr. Schaum mener, at den, uagtet den er af bredere Form, er identisk med angustus Er., men selv om dette var Tilfældet, bør Dejeans Navn bibeholdes, da det er det ældste, og hans Beskrivelse er fuldkommen klar og afgjorende. At der kunde ske en Fejltagelse ved Bestemmelsen af en Dromius, er iøvrigt meget let at forstaa, da Forskjellighederne mellem de nærstaaende Arter ere af en Natur, der vanskeligt kan beskrives, omend de ere lette at se, naar man har en Række Exemplarer af Arterne ved Siden af hinanden. Blechrus glabratus Dft. — Lebia glabrata Duft- schmid, Fn. Austr. II. Pag. 248. Blechrus glabratus Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. I. Pag. 275. (femo- ralis Marsh... — Under Bark paa en Fyrrestamme ved Spangsbjerg Mølle ved Esbjerg, 1°/4 1898, 1 Stk., Asbo ved Vejen St., i Antal, i Sommeren 1898, Jensen- Haarup. Enkelt ved Lesning pr. Horsens, Konservator Lovendal. Disse Fund ere allerede omtalte i Ent. Medd. 2. R. p. 98—102. Blechrus maurus St. — Denne Art synes at vere meget udbredt og ingenlunde sjelden. Foruden tid- ligere nevnte Findesteder anfores folgende: Als, Juli, L. Andersen. Salling, August, Pastor J. Moller. Diger ved Bremersvold, Lolland, Juni, Forf. Lebia crux minor L. — Rudehegn, Juni, August og September samt Gels Skov, Juni, oftest katset, Wie- landt. Bornholms Sydkyst, nær Arnager, Juni, 1 Stk., siddende paa en Sten, og Brede, Nordsjælland, April, under en Sten paa et Jorddige, Dr. Jorgensen. Bognes, Aug., enkelt samt Freerslev Hegn, Nordsjelland, 3 Stkr., Mai, Baron Rosenkrantz, Grib Skov, April, dla. 32. 40). 43. 118 Frederiksborg, April, Mai og Oktober, samt Tidsvilde Hegn, Juli, J. ©. Nielsen. ‚ymindis basalis Gyll. — Enkelt, under en Sten paa en lille Lynghede ved Lillered Station, April, E. Rosen- berg. Asserbo Overdrev, i en Sandgroft, enkelt, Mai, Stud. mag. A. Ditlevsen. Masoreus Wetterhallii Gyll. — En lille Række paa Refsnes, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelte Stkr. ved Esbjerg, Fanø og Asbo ved Vejen Station, Jensen-Haarup. Enkelte Stykker paa Stranden udfor Kongelunden, Amager, September samt i Tidsvilde Hegn i Juli, Rosenberg. Dyschirius obscurus Gyll. — Esbjerg, i stort Antal, under T'ang ved Stranden, Mai, Juni, flere Samlere. Tidsvilde, Juli, J. C. Nielsen. Dyschirius angustatus Ahr. — Dette sjældne Dyr, hvoraf tidligere kun et enkelt Exemplar var fundet, uden Angivelse af bestemt Lokalitet, er nu fundet af Kmhr. Fabritius de Tengnagel ved Meens Klint i Juli Maaned (9 Stkr.) samt paa Fanø i August, enkelt. Dyschirius inermis Curt. — Enkeltvis under Tang paa Stranden ved Esbjerg, Mai, Juni flere Samlere. Vester Fælled, Juni og September, flere Samlere. Dyschirius impunetipennis Dws. — I stort Antal under Tang paa Stranden ved Esbjerg, Mai, Juni, flere Samlere. Anisodaetylus nemorivagus Dft. — Lillered, April, 1 Stykke, Stud. mag. Ditlevsen. Anisodactylus pseudoaeneus Dej. — Ved Frederiksholm Teglverk og Kongens Enghave ved Kjobenhavn, Mai, Juni og Juli, i Antal, Baron Rosenkrantz. Ophonus punetatulus Dft. — En lille Rekke samlet omkring Lyngby af Prof. Gedeken. I stort Antal paa en Mark ved Hillerødsholm, J.C. Nielsen. Under Tang ved Alssund, Mai, enk., L. Andersen. Ophonus puneticollis Payk. — Herr A. C. Jensen- Haarup meddeler, at han har truffet denne Art i An- *43a. 47. Bl: 65. 11a. 119 tal 1 Skjermene paa den vilde Gulerod, Daucus ca- rota. I lukkede Skjærme fandtes ofte et større Sel- skab af Billen, og i saa Tilfælde var Frøene for en stor Del fortærede. Harpalus hospes St. — H. hospes Sturm. Deutschl. Ins. IV. Pag. 88. Schaum. Nat. d. Ins. Deutschl. I. Pag. 582. — Et enkelt Stykke ved Kalkbraenderiet N. f. Kjo- benhavn, Kapt.. Wielandt. Harpalus distinguendus Dft. — Gjedser, August, enk. Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Harpalus luteicornis Dft. — En halv Snes Stykker, i en lille Skov Nord for Odense, nær Stavisaa, Mai, Skolebestyrer Jorgensen. Harpalus seriepunctatus Gyll. — Allinggaards Skov ved Silkeborg, i Antal, Esben Petersen. Stenderup Skov ved Kolding, E. Jiirgensen. Harpalus fuliginosus Dft. — Sedringholm, 5 Stkr., Juli, August, Baron Rosenkrantz. Enkelte Stykker ved Harboer, Langaa, samt i Tidsvilde Hegn, Juni og Juli, Forf. Harpalus servus Dft. — Enkeltvis paa Stranden ved Esbjerg, Jensen-Haarup. Et Stk. ved Silkeborg, Es- ben Petersen. Harpalus pieipennis Dft. — Et enkelt Stk. ved V. Gjesten ner Vejen Station, Jensen-Haarup. Stranden ved Tissø, Juni, Rosenberg. Et Stk. ved Arnager paa Bornholms Sydkyst, Forf. Harpalus hirtipes Panz. — Var i Aaret 1895 al- mindelig paa en Sandmark ved Hillerød, J. C. Nielsen. Et Stykke i Haarup ved Horsens, Jeusen-Haarup. Tidsvilde, i Antal, Juli, Stud. mag. Ditlevsen. Bradycellus cognatus Gyll. — Enkelte Aar almin- delig, 1 April—Juli og igjen i Oktbr., ved Stranden udfor Frederiksholm Teglværk ved Kjøbenhavn. Strand ved Udbyhøj, Randers Fjord, i Antal, September, H. O. Holstebroe. Bradycellus verbasei Dft. — Vejle, Kolding og Om- CO bo 91: I 94. 120 eon, August og Septbr., E. Jiirgensen. V. Ulslev Præstegaardshave, Lolland, Septbr., Pastor J. Møller. Gram, Nordslesvig, en lille Række, April, Kapt. Wie- landt. Enkeltvis i Randers Egnen og Taps Nørreskov, Septbr. og Oktbr., H. O. Holstebroe. Ræbild Bakker ved Skjørping, August, Møen, August, enkeltvis, Forf. Arten, der formodentlig ofte er overset, synes altsaa at være udbredt omend sjælden. Balius consputus Dft. — Ved et Kjær i Kjeld-Skov, Bremersvold, Lolland, sparsomt i Juni og Juli, i Sel- skab med Stenolophus vespertinus, H. O. Holstebroe. Gaabense, April, 1 Stk., Dr. ©. Jorgensen. Enkelt ved Gram, Nordslesvig i September, Wielandt. 2 Stkr. ved Damhusso, Mai, Rosenkrantz. Stenolophus vespertinus Panz. — Enkelt i Sattrup Skov, Mai, Joh. Andersen. Jægerspris, Mai, Rosen- berg. Bremersvold, Juni, ‚Juli, flere Samlere. Acupalpus flavicollis St. — Bellemosen, Mai, i An- tal, Wielandt. Tidsvilde, enkeltvis, Juni, Holstebroe. Hattemose, Nordsj., April, 1 Stk., Rosenberg. Acupalpus exiguus Dej. — En lille Rekke ved et Vandhul i Knudskov paa Vejen til Knudshoved, April, Forf. Zabrus gibbus F. — I Aarene 1891—94 meget hyp- pig i Juni og Juli Maaned, i Amtmandshaven, Ny- kjebing F., senere kun enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Paa Kornmarker paa Als i Mai, ikke sjælden, L. Andersen. Amara melancholiea Schio. — Enkelte Stykker paa Tebbestrup Bakker ved Randers, April, Holstebroe. Amara infima Dft. — I Antal paa Lyngbakker ved Ræbild nær Skjørping Station i August, Johansen, Forf. Enkelt mellem Esbjerg og Hjerting, August, Jensen-Haarup. Enkelt ved Silkeborg, Esben Petersen. Amara rufoeineta Sahlb. — 2 Stkr., Salling, i August, Pastor J. Møller. Enkeltvis men ret hyppig omkring 98. 100. 101. 107. *109a. 110. 128. 121 Silkeborg, Esben Petersen. Enkelte paa Stranden ved Esbjerg, Jensen-Haarup. Amara familiaris Duft. — Hr. A. C. Jensen-Haarup meddeler, at han den 18 Mai 90, en klar, varm For- aarsdag, ved Vejle har iagttaget denne Art i Ferd med at fortere Kronbladene, Stovdragerne (og vist- nok ogsaa Stovvejene) samt uudsprungne Knopper af en Fladstjerneart. Som allerede kjendt tidligere, er Zabrus gibbus plantexdende, og Ophonus punctatulus og puncticollis fortere utvivlsomt Freene af forskjel- lige Skjermblomster. Videre lagttagelser til Belys- ning af hvorvidt andre Medlemmer af Carabernes hovedsagelig kjodedende Familie skulde tage til Takke med, eller maaske endog foretrække Plantefode vilde vere af meget stor Interesse. Amara formosa Schie. — Et enkelt Stykke paa Stranden ved Blokhus, Johansen. Amara lunicollis Schie. — Almindelig under Tang paa Stranden ved Esbjerg, flere Samlere. Enkeltvis men ikke sjælden omkring Silkeborg, Esben Petersen. Amara trivialis Dft. — Enkeltvis ved Lindum samt 1 Sønderjylland, Johansen. Amara strenua Zimm. — Am. strenua Zimmermann, Gistel's Faunus I. Pag. 32, Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. I. Pag. 520 (vectensis Daws). — Et enkelt Stykke af denne Art er fundet af Hr. A. C. Jensen- Haarup ved Esbjerg, vistnok ved Stranden umiddel- bart Nord for den nævnte By. Amara plebeja Gyll. — Den 13. 6. 97 fandt Hr. Kontorbestyrer G. Bonfils denne Art i hundredevis siddende paa Straaene af Alopecurus geniculatus ved den udtørrede Ebbered Dam i Rude Hegn. . Pterostichus pieimanus Panz. — Hr. Pastor J. Moller har fundet et enkelt Stykke af denne serdeles sjeldne Art under en Sten paa Lerbund ved Handermelle, Lolland, den 12. August. Pterostichus aterrimus Payk. — Bornholm, Nord for 9 146. 148. 122 Rønne, en lille Række, Juni, Johansen. Ved Fure So og Skovred Dam, April, Mai, flere Stykker, Ro- senberg. Dolichus flavicornis F. — Fund anføres fra Hel- singersegnen, Valle, Moen samt Egnen om Lyngby, hvor Arten er udbredt og oftere er tagen i Antal. Calathus rotundicollis Dej. — I Antal i Grønbæk Prestegaards Have, Esben Petersen. Enkelt i Bre- mersvold Skov, September, Pastor J. Møller. Anchomenus quadripunetatus de G. — Enkelt paa Bornholm, Juli, Baron Rosenkrantz og Kmhr. Fabritius de Tengnagel, der angiver at have taget den under Tang ved Stranden. 2 Stkr. paa Moens Klint, Juni, under Bark paa en Bøge Vindfelde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Anchomenus ericeti Panz. — Enkelt paa Lundby Bakker ved Aalborg, Septbr., Jobansen. Et Stykke, Resdal, samt 6 Stkr. 1 Allingskovgaards Mose, Silke- borg Egnen, Esben Petersen. Et Stykke samme Sted, 1 November, Forf. . Anchomenus elongatus Fisch. -— Bornholm, Juli, paa Stranden, mange, Baron Rosenkrantz. Anchomenus micans Nicol. — Flere Stykker paa Al- lingskovgaards Mark ved Silkeborg, Esben Petersen. Anchomenus Krynickii Sperk. — Anchom. Krynickii Sperk, Bull. d. Mosc. 1835. 151. 1. Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. I. Pag. 405. (uliginosus Er., niger- rimus Chaud.) — Hr. Kmhr. Fabritius de Tengnagel meddeler folgende: »I Kohave Skov ved Nykjebing F. fandt jeg 1 Novbr.-Decbr. 1893 under Bark paa gamle Sted, i Selskab med Anch. angusticollis, en Del Exemplarer af en Anchomenus med væsentlig forskjelligt og navnlig bredere Halsskjold, sorte Palper Antenner og Ben, mattere Farve, Dekvinger med mere parallele Sider og i det Hele temmelig nøje svarende til Beskrivelsen i Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. af Anch. Krynickiit. Jeg er dog ikke absolut sikker paa 170. 174. 176. 180. 183. 185. 189. *189a. 123 at Arten er holdbar«. Hr. Kons. Levendal har taget et Stykke i Kjeld-Skov, Bremersvold, som jeg har set og mener at vere berettiget til at anse for ner- verende Art. Chlaenius holosericeus F. — Ulfshale Overdrev, Moen, et enkelt Stykke, Septbr., Rosenberg. Damhusso i en Confervebunke, August, enkelt, Stud. med. Rasch. Bornholm, paa Stranden Syd for Ronne, Juli, en lille Række, Johansen. Gjedser, Juni, enkelt, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Licinus depressus Payk. — Under Kalk og Mur- brokker ved Hammershus Ruin, Bornholm, Juni, et enkelt Stykke, B. G. Rye. Badister unipustulatus Bon. — Oftere tagen i Antal ved et lille Mosehul i Kjeld-Skov, Bremersvold, Juni og August, Pastor J. Møller, Holstebroe og Forf. Badister humeralis Bon. — Almindelig i Skovene omkring Odense, N. P. Jorgensen. Knudskov ved Vordingborg, April, Forf. Panagaeus quadripustulatus St. — i Stk., Næsgaard, Nordfalster, Esben Petersen. Carabus glabratus F. — Enkeltvis ved Donse i Mai, Kapt. Wielandt, Gels Skov og Helsinger i Juni, Baron Rosenkrantz, ved Flensborg L. Andersen. Carabus convexus F. — Enkelte Aar almindelig ved Eisbel, Haderslev, L. Andersen. Carabus intrieatus L. — Oftere gjenfunden i Skovene omkring Silkeborg: Vesterskoven, enkelt, Jacobsen, Gjesso i Antal, Lærerne S. Pedersen og Esben Pe- tersen og Forf., oftest sent om Efteraaret, Oktober og November, under Mos og Lav paa Stubbe og Stammer. Nexo, Bornholm, nogle Stykker, under Stene, Juli, Stud. polyt. C. Jorgensen. Carabus auratus L. — Carab. auratus Linné Faun. Su. n. 786, Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. Pag. 127 (sulcatus De Geer). — 2 Stykker af denne for vor Fauna ny Art er fundne af Hr. Lerer L. Andersen 9* 196. 210. 124 i September 1897 paa en aaben Plads i Kobbermølle Skoven v. Flensborg. Calosoma sycophanta L. — Hillerød, paa Vejen fra Frederiksborg til Fredensborg, 1 Stk., J. C. Nielsen. Vester Ulslev Pr&stegaards Have, Lolland, Juli, 1 Stk., Pastor J. Møller. . Calosoma reticulatum F. — 1 Stk., Juli, paa Vejen fra Julianeaa til Ellebæk, Sønderjylland, Joh. Andersen. 2. Nebria livida L. — Vesterfelled, i Lergravene ved Frederiksholms Teglverk iser i Juni, 1 Antal, flere Samlere, Varieteten Jdateralis ligeledes. Enkelt ved Gravenshoved, Slesvig, Juni, L. Andersen. Paa leret Marskbund ved Esbjerg, Jensen-Haarup og Forf. . Pogonus luridipennis Ahr. — Enkelt, paa Stranden ved Esbjerg, Jensen-Haarup. Pogonus halophilus Nicol. — I Antal paa Stranden ved Esbjerg, flere Samlere. Ved Husum i Mengde, Juli, Joh. Andersen. . Trechus micros Hrbst. — Et enkelt Stykke, Ebberod Dam i Rude Hegn, August, Rosenberg. Vigersted Vejen ved Kjebenhavn, Mai, Vester Felled, Juni, Vestre Kirkegaards Mur, Mai, samt i en Kjelder i Kjøbenhavn, September, hver Gang et enkelt Stykke, Baron Rosenkrantz. Fure Sø ved Søbredden, Juli, og Amager, under Græs paa en Grøftevold, September, begge Gange enkelte Stykker, Kapt. Wielandt. Havne- mole ved Kolding Fjord, Mai—Juli 1892, i Antal, senere forsvunden, E. Jürgensen. Enkelt i Silkeborg- egnen, Esben Petersen. Trechus discus F. — Græsted, August, samt Tarup, September, begge Gange et enkelt Exemplar, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Frederiksborg, September, J. C. Nielsen. Enkelt i Kjeld-Skov, Bremersvold, August, Pastor J. Møller. Enkelt ved Kristiansminde ved Kolding Fjord, August, E. Jiirgensen. Fuglesangs Have ved Lyngby, flere Stykker i Fanghuller, Juli— 216. 229. 230. 234. 125 August, Stud. mag. Ditlevsen. Enkelt i Silkeborg- egnen, Esben Petersen. Trechus obtusus Er. — Ved Husum, Juli, 6 Stkr., Joh. Andersen. Trechus rivularis Gyll. — Et enkelt Stykke, Lyngby Mose, Sept., Baron Rosenkrantz. . Trechus rubens F. — Paa en Havnemole ved Kolding optraadte denne Art i Oktober—November 1891 i stor Mengde; gjenfunden i Mai 1892, men senere forsvunden fra dette Sted, E. Jürgensen. Enkelt 1 Silkeborgegnen, Esben Petersen. Bembidium quinquestriatum Gyll. — Fortet Trekroner, paa Mure, April og August, flere Aar, ialt 5 Stkr., Kapt. Wielandt. Enkeltvis paa Mure ved Stald- gaarden, Kolding, i April og Oktober, E. Jiirgensen. Vester Ulslev Præstegaard paa Mure, Juni og August, 2 Stkr., Pastor J. Moller. Enkelt i Aalborg, Johansen. . Bembidium lunulatum Fourcr. — Carab. lunulatus Foureroy Ent. paris. 51. (riparium Oliv., biguttatum Gyll. nec Fabr., guttula Redtb. nec Fabr.). — Ribe, Juni, Kons. Lovendal. Esbjerg Omegn, paa Marsken, Jensen-Haarup. Ikke truffen i Selskab med dens nermeste Slegtning Bemb. biguttatum. Bembidium erueiatum Schie. — Kaas Strand, Salling, paa Lerbrinker, April, Pastor J. Moller. Lønstrup, April, Cand. mag. W. Lundbeck. Moens Sydkyst, paa Lerbrinker med Kildeveld, August, Forf. Bembidium saxatile Gyll. — En lille Række ved Liselund, Moen, Juli, Baron Rosenkrantz. Bembidium bipunetatum L. — Kristiansminde ved Kolding Fjord, Mai, Juli, E. Jürgensen. Enkeltvis ved Als Sund og i Sundeved, L. Andersen. Tis Sø, Juni, paa Sobredden, flere Stykker, samt enkelt paa Stranden ved Boserup, Mai, Rosenberg. Enkeltvis, Esbjerg, Mai, og mange paa Stranden ner Lemvig, Juli, Forf. 236a. Bembidium paludosum Panz. — Foruden ved Vejle, 241. 126 hvor den oftere er gjenfunden, angives den fra Horsens Aa, Jensen-Haarup, og Kolding Aa, Mai og Juni, i stort Antal, E. Jiirgensen. . Bembidium nigricorne Gyll. — Denne, som det synes, yderst sjældne Art er taget i Antal paa Strandmarken ved Udbyhøj nær Randers Fjord i September af Hr. Toldassistent H. O. Holstebroe. Bembidium normannum Dej. — Esbjerg, paa Stranden, under Tang, i ringe Antal, flere Samlere. Enkelt paa Bornholm, Juli, Joh. Andersen. 243a. Bembidium gilvipes St. — I Antal paa Aalborg Eng, 246. 22533. paa Torvebund, Johansen; sammesteds, September, enkeltvis, Forf. Bembidium fumigatum Dft. — Foruden i Kjoben- havns Omegn, hvor denne Art undertiden kan tages i stort Antal, anfores, at den er taget enkeltvis ved Esbjerg paa Stranden, Jensen-Haarup, samt ved San- derum, Fyn, N. P. Jorgensen. Bembidium humerale St. — Flere Stykker i Borup og Lemming Moser i Silkeborgegnen, Lærer Esben Pe- tersen. Allingskovgaard Mose ved Silkeborg, enkelt, November, Forf. 3 Stykker i en Mose ved Lillerød Station, Nordsjelland, i Mai og September, E. Rosen- berg. . Bembidium pallipes Dft. — Paa en fugtig Lerskrent i Skoven ved Hobro, Juni, i stort Antal, Johansen og flere Samlere. Als, Juni, men sjelden, L. An- dersen. Himmelbjerget, August, N. P. Jorgensen. Cillenus lateralis Sam. — Cillenus lateralis Samou- elle, The Entomologists useful Compendium, Lon- don 1819. p. 496. Bembidium laterale Brullé, Hist. nat. V. Col. 2. 168. Cillenum laterale Curtis, Brit. Ent. V. pl. 200, Schaum, Nat. d. Ins. Deutschl. 1. pag. 753. (Leachii Dej.). — Som allerede anfort af Hr. Jensen-Haarup i Ent. Medd. nærværende Bind p. 100, er denne Art funden paa Skallingen og paa Stranden ved Esbjerg baade Foraar og Efteraar udenfor Hoj- 259. 261. bo 127 vandslinjen, af ham og flere Samlere. Ogsaa enkelte ved Ydre Bjerrum ved Ribe, i Mai. Elaphrus uliginosus F. — Fra Lyngby Mose, nedenfor Skovene ved Hummeltofte, er der af Hr. Ditlevsen, Prof. Gedeken, Baron Rosenkrantz og andre Samlere efterhaanden bragt en større Række af den tilveje. Den er hovedsagelig taget i Mai. En Række er taget ved Buderuplund, i Mai, af Hr. Johansen. Enkelte Stykker af Hr. Jensen-Haarup ved Horsens og Ks- bjerg, af Hr. E. Jiirgensen ved Kristiansminde Strand ved Kolding, Juni, og af Hr. L. Andersen, ved Bøge- hoved og Sverdrup ved Haderslev. Omophron limbatum F. — At denne Art, der iøv- rigt er gjenfunden flokkevis ved Søbredder over hele Landet, ogsaa kan forekomme paa Stranden, har jeg ikke fundet omtalt og nævner derfor, at jeg fandt den i Antal, gravende imellem Sand og Stene, paa Born- holms Sydkyst, nær Arnager Fiskerleje, umiddelbart ved Bølgeslaget paa Strandbredden. Dytiscidae. Haliplus elevatus Panz. — Enkelt i Greis Aa, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Aaen ved Lundby Krat Syd for Aalborg, sidst i Mai, en lille Række, Johansen. Haliplus lineatus Aub. — Salling, August, Pastor J. Møller. Lekkende, i Antal, Juli, Baron Rosen- krantz. I et Vandhul paa Aalholms Marker, i Antal, September, Forf. 7a. Haliplus cinereus Aub. — Et Stykke af denne sjældne Art har jeg haft staaende ubestemt i min Samling siden 1885. Den er taget ved Bremersvold paa Lolland d. 27/5 nævnte Aar, men under hvilke nærmere Forhold er mig ubekjendt. 43. 47. 51. 128 Hydroporus rivalis Gyll. — En lille Række 1 Vand- løbet i Romdrup Eng, 8. for Aalborg, August, Jo- hansen. Hydroporus notatus St. — I stort Antal i Vand- steder mellem Klitterne paa Fano, Juni, Jensen- Haarup, Kons. Lovendal og Forf. . Hydroporus Gyllenhalii Schie. — Flere Gange ved Esbjerg, Jensen-Haarup. Hydroporus scalesianus Stph. — I et Mosehul i Bondernes Hegn, Aldershvile, Nordsjelland, 1 Antal, April— Mai, Holstebroe, Lovendal, Forf. Hydroporus melanarius St. — Enkeltvis ved Eisbol, Slesvig, Mai, L. Andersen. Ved Aalborg, Johansen. Hydroporus duodecimpustulatus F. — Rosenholm i Aug.—Sept., en lille Rekke, Rosenkrantz. Varde Aa, Mai, Juni og August, enkeltvis Lovendal og Jensen- Haarup. Hydroporus oblongus Stph. — Enkelte ved Hillerød, April, Forf. Hydroporus novemlineatus Stph. — Enkelte Stykker ved Spangsbjerg Molle ner Esbjerg samt ved Tjære- borg, Jeusen-Haarup. Enkelt ved Harboore, 1 April, Forf. Hydroporus decoratus Gyll. — Nogle faa Stykker i en Mose ved Hillered, April, Forf. *67a.Agabus affinis Payk. — Synonymrekken uforandret. — De i tidligere Fortegnelser angivne Findesteder gjelde efterfølgende Art. — Funden i Mengde i en med Sphagnum fyldt Groft i Bollesager tæt ved Es- bjerg. Dyret var tilstede i store Mengder selv paa Steder, hvor Vandet nesten var forsvundet, og op- holdt sig da i den svampede Sphagnum-Vegetation. 3. Agabus unguicularis Thoms. — Eriglenus ungui- cularis Thomson, Skand. Col. IX. p. 101. Ag. af- finis Schiedte Danm. Eleuth. p. 474. (affinis Schaum, Kiesw. nec Payk.). — De i tidligere Fortegnelser for Ag. affinis givne Oplysninger gjelde nærværende Art. (3. 95. 96. 33 110. 129 Agabus subtilis Er. — En Rekke i Borup Mose ved Silkeborg, Lærer Esben Petersen. Enkelt i Bølle- mosen, Mai, Baron Rosenkrantz. . Agabus nigroaeneus Er. — Et enkelt Stykke fra Nordfalster. Lærer Esben Petersen. Dytiseus latissimus L.— En storre Rekke i Lyngby- egnen, især i Skovdamme i Bøndernes Hegn, Alders- hvile, April, flere Samlere. Enkelt i Kjettinge Sø, Lolland, August, Forf., i Lemming Mose, Silkeborg, Esben Petersen, i en Mose ved Julianeaa ved Flens- borg, Mai, L. Andersen, samt i en Tørvegrav ved Vonsild, Juli, E. Jirgensen. Hr. Jensen-Haarup angiver, at den findes ikke sjældent i Horsensegnen. Dytiscus lapponicus Gyll. — Flere Steder i Midtjyl- land, saaledes i Antal i Mergelgrave ved Silkeborg, Esben Petersen, Salling, Sept. og Nov., Pastor J. Mol- ler, Slotssoen ved Kolding, Sept., E. Jiirgensen. Paa Sjelland enkeltvis ved Donse og Damhussoen i April og Mai. Dytiscus eireumflexus F. — Enkeltvis i Kjøbenhavns Omegn, Lergrav ved Kjoge Landevej, April, Baron Rosenkrantz, Amager, April, Forf. Et Aar optraadte den i større Tal i Stadsgraven i Tivoli, Marius Jensen. ‚ybister Roeselii F. — En Snes Stykker i Hulemose So ved Nyraad, Oktober, Vald. Nielsen. Hydrophilidae. Af Hensyn til en under Arbejde værende Monografi over denne Familie af Hr. Konservator Lovendal skal jeg ganske afholde mig fra at medtage den i nerverende Tilleg, saameget mere, som det meste af, hvad der er fremkommet paa dette Omraade siden sidste Tilleg, skyldes Hr. Loven- dals egne lagttagelser og Indsamlinger. 331. © Vo bo 308. 346. 130 Staphylinidae Autalia rivularis Grav. — Vester Felled, Juni, en Rekke, Baron Rosenkrantz. Falagria thoracica Curt. — Hulered, Nordsjelland, August, 2 Stkr., N. P. Jørgensen. Refsnes, Juni, enkeltvis samt paa en Skrent ved Guldborgsund, Juni, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Falagria nigra Grav. — Blandt Materiale, indsendt af Lærer Esben Petersen i Silkeborg til Hr. Johansen til Gjennemsyn, fandtes et noget defekt Stykke af denne Art, taget i en Grusgrav ved Gjedvad pr. Silkeborg. Phytosus baltieus Kr. — Udbredt ved vore Strand- bredder, vistnok ofte overset paa Grund af sin ringe Størrelse, lyse Farve og temmelig skjulte Ferden. Funden i Antal ved Esbjerg under opskyllet Tang, Juni, flere Samlere, og ved Bote Strand, Sydfalster: i September og enkeltvis ved Hornbek, ved Sosa Odde og Dueodden, Bornholm, Juni og Juli af Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Fremdeles ved Ulfshale, Møen, enkelt, i Mai, af Hr. E. Rosenberg. 2. Phytosus spinifer Curt. — Som foregaaende og i Selskab med den. Hidtil er den dog kun funden i Antal ved Søndervig Strand i April og Beto i Septem- ber af Kmhr. Fabritius de Tengnagel, og dens kjendte Forekomst her i Landet derfor langt mere begrenset. Silusa rubiginosa Er. — Foruden tidligere bekjendte Fund anføres folgende: Greisdal, i Juli, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Leire, Juni, samt Boserup Skov, Juni, begge Gange i Antal ved udflydende Elmesaft, E. Rosenberg. Ischnoglossa rufo-picea Kr. — Enkelt, Hvedholm Dyrehave, Fyn, Aug., N. P. Jorgensen. Haploglossa pulla Gyll. — Denne og folgende Art, der staar den meget ner, men dog ved sin langt finere Punktering, finere og kortere Behaaring, slankere 131 Antenner og i det hele slankere Bygning, muligvis ogsaa ved sin Forekomst, utvivlsomt ber anses for en distinkt Art, ere ofte sammenblandede, saaledes ogsaa i vor Fortegnelse i Ent. Med. V. Pag. 19. Om ner- verende Arts Forekomst her i Landet er det af den anforte Grund vanskeligt at sige noget, saalenge indtil Samlerne have faaet Arterne adskilte. At ni- dicola forekommer i Sandsvalens Gange og er udbredt og almindelig, er temmelig sikkert, men hvorvidt pulla ogsaa findes under lignende Forhold, eventuelt i Selskab med den, er ikke bevist. I Can. Fowlers »The Coleoptera of the British Isles« angives pulla at leve i Sandsvalens Huller samt af og til at findes ved Ketsning og ogsaa paa Aadsel og hos Myrer. Kraatz derimod siger, at den findes ved Foden af Fyrretreer. Muligvis er de hos Hr. Johansen loc. cit. Pag. 20. angivne Fund uden for Svalereder at henføre til nærværende Art alene. Jeg har et enkelt Stykke fra Bremersvold, kætset i Skoven, og da der sikkert i hele denne Egn af Lolland ikke findes nogen Lokalitet, hvor Sandsvalen kan bygge, staar mit Ex- emplar sikkert ikke i noget Forhold hertil. *346a. Haploglossa nidicola Fairm. — Aleoch. nidicola Fair- maire, Faun. ent. Franc. I. p. 451., Hapl. pulla (pars) Kr. Nat. Ins. Deutschl. II. p. 80. — Se iøvrigt under foregaaende Art. *349a. Aleochara ruficornis Grav. — Al. ruficornis Graven- horst, Micr. p. 91., Kraatz, Nat. Ins. Deutschl. II. p. 84. (grandis Heer). — Et enkelt Stykke af denne smukke og ejendommelige Art fandtes blandt en Del Staphyliner, indsendte af Hr. Overlærer Wüstnei til Hr. Johansen til Bestemmelse. Det er taget i Madskoy ved Sonderborg, paa hvilket Sted Arten, efter Hr. Wiistnei’s Erfaring, forekommer sjældent og enkeltvis. Den skal forekomme i Selskab med Form. rufa og fusca, eller i Nærheden af deres Bo. 399. 360. 361. 366. 367. 132 2a. Aleochara nigripes Mill. — Al. nigripes Miller Verh. d. Zool.—Bot. Ver. in Wien II. 27. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. 90. — Et Par Stykker under gam- melt Ho og Halm paa en Mark ved Hunderup, Fyn, April—Mai, N. P. Jørgensen. a. Aleochara inconspicua Aub. Al. inconspicua Aubé, Annal. de la Soc. Ent. de France. 1850 p. 312. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 107. (sponsa Fairm.). — I Dynger af visne Plantedele i Haver i Hunderup, Fyn, April og igjen September—November, en lille Række, N.P. Jorgensen. Et Stykke i en Plantedynge paa Engen ved Fruens Boge, November, samme. Aleochara lygaea Kr. — Hunderup Eng, enkelt, Juli, N. P. Jorgensen. Aleochara rufitarsis Heer. — Flere Exemplarer fundne, ved at sigte Affald af Straa i Stalde 1 Aalborg, No- vember, Johansen. Aleochara brunneipennis Kr. — Amtmandshaven, Nykjobing F., Nov., enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel: Hvedholm Dyrehave, Fyn, enkelt, Juli, N. P. Jørgensen. Lyngby, Juni, Juli, enkelte, Baron Ro- senkrantz. Aleochara bilineata Gyll. — Gjedser, September, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt- vis i Oktober—November ved Odense og Hunderup, N. P. Jorgensen. Eisbel, en lille Række, August, L. Andersen. Aleochara procera Kr. — Enkelt i Amtmandshaven, Nykjobing F., November, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel, enkelt i Damhusmosen, April, Forf. . Lomechusa strumosa F. — Tidsvilde, Juni, enkelt, ketset, Ass. West. Atemeles paradoxus Grav. — 2 Stkr. hos »den røde Myre« i Eisbel, April, L. Andersen. . Myrmedonia cognata Mark. — Foruden tidligere anførte Findesteder anføres Nottet, Sønderjylland, 386. 387. 133 hvor Hr. L. Andersen har taget et Par i April hos Myrer. Ilyobates forticornis Lac. — En lille Rekke er taget af Hr. N. P. Jørgensen i Sigtegods fra Munke Mose, Fyn, i April og Mai. Enkelt i Hopstrup, ketset, Mai, Joh. Andersen. Callicerus obseurus Grav. — Ligesom foregaaende og noget hyppigere, i Sigtegods fra Munke Mose, samt enkelt ved Dalum, April, N. P. Jorgensen; Hannerne langt hyppigere end Hunnerne. Enkelte ved Ny- kjebing F., April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt, Als, ketset i Mai, L. Andersen. 2 Calodera nigrita Mannh. — Dalum Eng, enkelt, Aug., N. P. Jørgensen. . Calodera uliginosa Er. — Enkelte i Omegnen af Odense i April og Mai, N. P. Jørgensen, enkelt i Damhusmosen, April, Kmbr. Fabritius de Tengnagel og Forf., ved Stranden S. for Kjege og ved Bre- mersvold, Lolland, Forf. . Calodera riparia Er. — Enkelte ved Nykjebing F. i April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, og ved Stranden S. for Kjege, Forf. *392a.Calodera umbrosa Er. — Cal. umbrosa, Erichson, 393. Käf.d. Mark B.p. 304 Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 145. — Blandt en Del Staphyliner, indsendte af Hr. Baron Rosenkrantz til Hr. Johansen til Be- stemmelse, fandtes et enkelt Stykke af denne Art, taget paa Stranden ved Helsinger, eller muligvis fra Teglstrup Hegn, i Forsommeren 1896. Kmhr. Fa- britius de Tengnagel har i April—Mai ved Nykje- bing F. fundet 4 Stykker af en Calodera, som han henfører til denne Art, uden at han dog vil vere ganske sikker paa Bestemmelsens Rigtighed. Chilopora rubieunda Er. — I en Sandbrink ved Len- strup Aa, Juni, 3 Stkr., i Selskab med »den lille graa Myre«, der oproder Sandet mellem Gresredderne, 394. SIT. 398: *3099a. 400. 402. 404. 134 Johansen. Amtmandshaven, Nykjebing F., September, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tachyusa constrieta Er. — Ved Aaen i Greisdalen er denne Art gjenfunden i et Par Exemplarer i Juli af Kmhr. Fabritius de Tengnagel, der ligeledes har fundet den enkeltvis ved Fure Se, i Juni. Ved Bredden af Aaen i Munke Mose, September, 3 Stkr., N. P. Jorgensen. Tachyusa eoaretata Er. — Flere Steder ved Odense Aa, Juni og September, en lille Rekke, N. P. Jor- gensen. Nykjebing F.,i Bunden af et halvt udtørret Vandhul, August, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tachyusa flavitarsis Sahlb. — I stort Antal ved Bred- den af et lille Vandløb ved Stampen, Syd for Rønne, i Juni, ogsaa paa andre Aabredder paa samme Egn af Bornholm, flere Samlere. Tachyusa umbratiea Er. — I stort Antal ved Aaen i Lethraborgs Have og Park, Mai, Kons. Lovendal og Forf. Odense Aa ved Hunderup, Juni, en lille Rekke, N. P. Jorgensen. Sora, Mai, og Nykjebing F., August, en halv Snes Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tachyusa concolor Er. — Tach. concolor Erichson, Gen. Spec. Staph. 126. 100., Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. Il. p. 155. (lata Kiesw.). — Nykjebing F., August, 2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ocyusa maura Er. — En længere Række i Opskyl, fra en Torvemose ved Hillerød, April, Forf. Enkeltvis, Vosemose ved Odense, i Opskyl, Marts og Mai, N. P. Jorgensen, og Sore So, Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Oxypoda ruficornis Gyll. — Enkelt i en Gedehamse- rede ved Vejle Se, Nordsjelland, Oktober, Hr. E. Rosenberg. Enkeltvis ved Marienlund, September, og Hunderup, April, N. P. Jergensen. Oxypoda metatarsalis Thoms. — Enkeltvis 1 Sigte- *409a. *410a. 416. *417a. 135 gods fra Odense Omegn, Mai, Juni, September og November, N. P. Jørgensen. Oxypoda funebris Kr. — Ox. funebris Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 185. — Blandt nogle af Forf. til Hr. Johansen til Bestemmelse indsendte Staphy- liner fandtes et enkelt Stykke af denne Art fra Vind- strup, Sydsjælland, taget i Juni. Oxypoda rupicola Rye. — Ox. rupicola Rye, Ent. Monthl. Mag. III, p. 66. — Hr. Johansen har to Exemplarer af denne Art, fundne henh. ved Lundby Bakker, Aalborg, i Mai, og Skjørping Skov, i April. Det er lykkedes ham at bestemme disse Stykker, som henstod ubestemte i hans Samling, ved Hjælp af Can. Fowlers Col. of Brit. Isles. Oxypoda flava Kr. — Et enkelt Exemplar taget hos Form. fuliginosa i en hul Eg i Tokkekjøb Hegn, Nordsjælland, Mai, Forf. Oxypoda incrassata Muls. — Homalota incrassata, Mulsant, Opusc. Entom. I. p. 32., Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 181. (brevicornis Muls. & Rey.). — Blandt nogle Staphyliner, indsendte af Forf. til Hr. Johansen til Bestemmelse, fandtes et enkelt Stykke af denne Art, taget 1 Jægersborg Dyrehave i Mai. *419a Oxypoda amoena Fairm. — Ox. amoena, Fairmaire, 423. Faune ent. France. p. 436. — Oxypoda flavicornis Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 185. — Enkelt 1 Lundby Krat, ved at sigte Svampe, voksende paa Stubbe, Ok- tober, samt i Sigtegods sendt fra Hr. Lerer Esben Petersen, fra Silkeborg, ligeledes i Oktober, Johansen. 2. Homalota inseeta Thoms. — Enkelt, Dueodden, Born- holm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalota velox Kr. — 3 Stkr. ved Nykjebing F., Februar og Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Homalota pavens Er. — 3 Stkr. ved Lethraborg, April—Mai, Forf. Enkelt ved Fruens Bøge, Odense, Okt., N. F. Jørgensen. ;. Homalota languida Gr. — Udenfor Sjælland er denne 436. 439. 442, 445. 446. *446a. *446b. 136 Art fundet af Hr. N. P. Jorgensen i Munke Mose ved Odense i Februar 1898, dog kun enkelt. . Homalota silvicola Fuss. — Bøllemosen, en lille Række, i April, Baron Rosenkrantz. . Homalota umbonata Er. — Enkelt i Echodalen, Born- holm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltv%, Eisbel, sigtet, April, L. Andersen. Homalota Gylenhali Thoms. — Et Par Stykker i Sundby Storskov, Lolland, Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalota terminalis Gr. — Nykjebing F., enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Djornis Strand, Sen- derjylland, Oktober, enkelt, L. Andersen. Homalota luteipes Er. — Moens Klint, Juli, og Ring- kjebing Fjord, August, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Aaabredder i Munke Mose, Mai—.Juni, September og November, en lille Række, N. P. Jorgensen. Homalota ripicola Kiesw. — Et enkelt Exemplar er fundet i Opskyl, i Mai, Fure Se, et andet ved Odense Aa, Juli, af Hr. N. P. Jergensen. Homalota fallax Kr. — Enkeltvis ved Gjedser, Mai, og ved Ringkjebing Fjord, August, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalota fragilis Kr. — Homalota fragilis, Kraatz i Stett. ent. Zeitg. 1854. p. 125. Nat. d. Ins. Deutschl. IL p. 223. — Blandt Staphyliner, indsendte af Hr. Overlærer Wüstnei til Hr. Johansen til Bestem- melse, fandtes 2 Stkr. af denne Art, tagne i April 95, formodentlig ved Alssund i Nærheden af Sen- derborg. Homalota longula Heer. -- Hom. longula Heer, Fauna Col. helv. I. p. 334. — thinobioides Kraatz, Stett. Ent. Zeitg. 1844 p. 125, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 228. — Gjedser, paa Stranden, September, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalota halobreeta Sharp. — (Navnet bør staves som her "anført og ikke som i Hovedfortegnelsen i 448. 449, *449a, *449h. 137 Ent. Medd. V. Pag. 53). — Meens Kyst, under Fyret, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved As- nes, August, N. P. Jorgensen. Homalota puncticeps Thoms. — Kjerteminde, April; almindelig ved Dyreborg og paa Lyø, August, N. P. Jørgensen. Homalota occulta Er. — Nykjøbing F., Marts og November, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt i Opskyl ved Fjorden ved Aalborg, September, Johansen. Hunderup, i Plantedynger, Marts, Oktober, November, en lille Række, N. P. Jørgensen. Iøvrigt gjælde vistnok de fleste Angivelser fra tidligere Tid den følgende Art, der har været forvexlet eller sam- menblandet med nærværende. Homalota fungivora Thoms. — Bessobia fungivora Thomson, Skand. Col. IX p. 250. (gibbera Muls. & Rey.). — Saavel i Skovene ved Sorø som i Kohaveskov ved Nykjøbing F., i Oktober, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I en Plantemødding i en Have i Aalborg, September; flere Expl. var da endnu bløde, Johansen. Homalota picipes Thoms. — Atheta picipes Thomson i Ofvers. Vet. Ac. Förh. 1856. p. 99. (excavata Muls. & Rey... — 3 Stkr. fra Sjælland (?) findes i Hr. Jo- hansens Samling. De er fundne i Svampe. Homalota monticola Thoms. — Et Par i gammel Halm ved Nesbyhoved, Aug., N. P. Jorgensen. . Homalota ineana Er. — Ullerslev, Mai, Dalum, April, en Rekke, N. P. Jorgensen. . Homalota nigella Er. — Haderslev Dam, Mai, fire Stkr., L. Andersen. . Homalota marina Muls. — Metaxya marina, Mulsant & Rey, Opusc. Ent. II. 1853. p. 39. (thinobia Thoms., imbecilla Waterh., Sharp.). — Ved nærmere Bestem- melse har den i Hovedfortegnelsen under Navnet H. magniceps opferte Art vist sig at vere fejlagtig bestemt, og Navnet ber forandres til det nærværende. Foruden det i Hovedfortegnelsen anførte Fund er 10 469. 472. 480. 490. 499. *499a. 138 denne Art taget af Hr. Skolebestyrer N. P. Jorgensen i opskyllet Tang ved Mineslund paa Asnes og lige- ledes ved Dyreborg og Lys, alle i August, ialt 8 Stykker. : . Homalota rufo-testacea Kr. — Hom. rufo-testacea Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 245. (atricapilla Muls. & Rey.). — Et Par Stykker angives at vere keet- sede af Hr. Overlerer Wiistnei ved Alssund, i Randen af Sattrup Skov. (Se Wiistneis Fortegnelse over Biller fra Sønderborg og Omegn). Homalota palleola Er. — Et Par Stykker i Belle- mosen, Mai, Baron Rosenkrantz. Homalota parallela Mannh. — I en Myretue i Nottet, Marts, enkelte Stykker, L. Andersen. Homalota validicornis Mrkl. — Greisdal, i Juli, en mindre Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalota divisa Mrkl. — Grib Skov og Asnæs, Au- gust, 4 Stkr., N. P. Jørgensen. Homalota einnamomea Grav. — Greisdal, i Smuldet fra Cossusgange i en Poppel, en lille Række, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ' Homalota hospita Mrkl. — Hom. hospita Mårkel i Germ. Ztschr. V. p. 216., Kraatz Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 290. (castanea Aubé). -- Sammen med foregaaende 2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Homalota dilaticornis Kr. — Moens Klint, Juli, en- kelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Homalota inquinula Er. — Omkring Odense, flere Steder i Plantedynger, især i Efteraarsmaanederne. Ogsaa ved Valle, Juli, og Langesø, Fyn, August, en lengere Rekke, N. P. Jergensen. Et enkelt Exem- plar fra Brede Krat, April, fandtes iblandt Staphy- liner indsendte af Forf. til Hr. Johansen til Be- stemmelse. . Homalota mareida Er. — Flere Steder paa Falster, men enkeltvis, i September og November, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. 508. 512. +5123. 534. 540. *540a. 139 Homalota intermedia Thoms. — Damhusso, April, Sore, Oktober, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Enkelt, Lyksborg, Juni, L. Andersen. Homalota laevana Muls. — Enkeltvis ved Valle, Juli, N. P. Jergensen. Homalota einnamoptera Thoms. — Atheta cinnamo- ptera Thomson i Öfv. Vet. Ac. Förh. 1806. p. 105. — Enkelt, Rugballegaard, ved Vejle, Sept., Kmhr. Fabri- tius de Tengnagel. . Homalota angusticollis Thoms. — Enkelt i Vosemose, September, N. P. Jorgensen. . Homalota palustris Kiesw. — Amtmandshaven i Ny- kjebing F., Mai, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Hobro, Juni, enkelt, Fort. . Homalota stercoraria Kr. — Enkelt i Eisbel, April, L. Andersen. . Homalota subsinuata Er. — Et Par Stykker i Gnav- smuld ved Terning, Mai, L. Andersen. . Homalota orbata Er. — Et Par Stykker 1 Eisbel, April, L. Andersen. Enkeltvis ved Kjøge, Mai, Forf. . Homalota elientula Er. — Moens Klint, enkelt, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Gange 1 Je- gersborg Dyrehave i Kompostdynger, April, Forf. Homalota caesula Er. — En lille Rekke paa Horn- bek Strand, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis paa Stranden ved Esbjerg, Juni, og Rebild Bakker, Juni, Forf. Schistoglossa viduata Er. — Et Par i Opskyl, San- derum Mose, Mai, N. P. Jorgensen. Diglossa mersa Hal. — Diglossa mersa Haliday 1 Ent. Mag. IV. p. 252. (submarina Fairm.). — Denne interessante Art er hidtil kun fundet ved Esbjerg, dels under smaa Sten paa et Sted ved Kysten, der ved Flodtid overskylles af Havvandet, dels, efter en Storm, under Tang, skyllet højt op paa Land. Fundet er ievrigt omtalt af Hr. Jensen-Haarup i nerverende Bind af Ent. Medd. Pag. 102. 10* 582. 140 Encephalus complicans. Westw. — Enkeltvis ved Odense, Februar og April, N. P. Jorgensen, i Rude Hegn, Juli, E. Rosenberg, ketset i Fortunens Inde- lukke, Oktober, Kapt. Wielandt, og i Kompostdynger i Jegersborg Dyrehave, Mai, Forf. Gyrophaena laevipennis Thoms. — Enkelt ved Gje- rup, Fyn, Juni, N. P. Jorgensen. Gyrophaena pulchella Heer. — I Antal ved Soro, Oktober, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Gyrophaena minima Er. — En lille Rekke, Tomme- rup, Fyn, Juni, N. P. Jørgensen. Gyrophaena manca Er. — Enkelt ved Valle, Juli, N. P. Jørgensen. Gymnusa brevicollis Payk. — Enkelt ved Fureso, ner Frederikslund, Juli, Rosenberg. Jeg skal nævne, at jeg ved Bollemosen, hvor Dyret ievrigt er taget en- keltvis af mange Samlere, en Gang i Selskab med Hr. Toldassistent Holstebroe har taget en større Række, ved at legge det vaade og dyndede Opskyl ud i Vandet, hvorved alle de Dyr, der opholdt sig deri og som vanskeligt kunde drives ud ved Sigtning eller paa anden Maade, kom op.paa Overfladen af Vandet og saaledes let kunde tages. . Trichophya pilicornis Gyll. — Enkelt ved Maribo, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Tachinus subterraneus L. — Enkelt i Greisdalen, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Tachinus elongatus Gyll. — Enkelt ved Revkjer, Senderjylland, Mai, L. Andersen. I Bramdrup Skov ved Kolding har jeg ketset 2 Stykker henimod Sol- nedgang i Juni Maaned, og paa Stranden ved Harbo- ere har jeg en Dag i Juni fundet Dyret i Antal krybende op ad Strandbredden, med Vingerne klæ- bende paa Bagkroppen. Tachyporus abdominalis Gyll. — Sorø, September, et Par Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelte ved Eisbel, August, L. Andersen. Cnr ie) oP) 611. 141 . Tachyporus solutus Er. — Enkelt ved Eisbøl, August, L. Andersen. Sore, April, nogle Stykker, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Lethraborg, April, Søborg, Nordsjelland, August, ikke sjelden ved Odense i For- aarsmaanederne, N. P. Jorgensen. . Tachyporus ruficollis Grav. — 2 Stykker ved Eisbel, September, L. Andersen. Ogsaa disse Stykker have første Led i Bagfodderne længere end andet, jfr. Hr. Johansens Bemerkning i Ent. Medd. V. p. 92. Tachyporus transversalis Grav. — Ullerslev, April, Munke Mose, Mai, i Antal, i Opskyl, N. P. Jorgensen. Lamprinus saginatus Grav. — 12 Stykker i Opskyl fra en Eng ved Dalum, Fyn, April, N. P. Jørgensen. Conosoma litoreum L. — 3 Stykker ved Eisbol, August, L. Andersen. . Conosoma bipustulatum Grav. — Sundby Storskov, Lolland, Juni, et Par Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Mycetoporus pronus E. — Lyngby Mose, April og Greisdalen, Juli, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. . Mycetoporus longulus Mannh. — Styding, Sonder- jylland, enkelt, Mai, L. Andersen. . Mycetoporus ruficornis Kr. — Thisted, Mai, et Par Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Leistotrophus nebulosus F. — Rosenholm, August, skarevis, Baron Rosenkrantz. Valle, Juli, en lille Rekke paa udlagt Aadsel, N. P. Jorgensen. Ikke sjelden i Skovene ved Kolding, E. Jürgensen; ievrigt enkeltvis fra Lokaliteter over hele Landet og Sen- derjylland. Staphylinus stereorarius Oliv. — Dyrehaveskov ved Kolding, Juli, E. Jiirgensen. Lyngby Mose, klekket 16 Juni, Rosenberg. Enkeltvis, Hornbæk, Tidsvilde og Hulerod i Nordsjelland i August, samt ved Odense, Juni, og ved Jul So, Juli, N. P. Jorgensen. Staphylinus latebricola Grav. — Enkeltvis, Salling, =] 12. 13. 15. 18. bo bo 142 Juli, Hedebund, Pastor J. Moller, Roskilde og Burso paa Lolland, Juli, O. Holstebroe, Rugballegaard ved Vejle, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Bolle- mosen, April, Baron Rosenkrantz og Lyngmosen ved Lillered Station, Nordsjelland, Juni, Forf. Staphylinus fulvipes Scop. — Lyngby, Mai, et Par, samt Bøllemosen, April og Mai, en Række, Baron Rosenkrantz. Lerseen, enkelt, Mai, Assistent West. Hornbek Plantage, Juni, enkelt, E. Rosenberg. Ocypus eyaneus Payk. — Enkelt, i Hornbek, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ocypus similis Payk. — I Amtmandshaven, Nykjo- bing F., temmelig hyppig i Maanederne fra Marts til Mai og igjen i September, hyppigst i April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Eisbøl og Moltrup, i Søn- derjylland, April og Mai, temmelig almindelig, L. Andersen. Enkelt ved Tarup, Fyn, i April, under Mos, N. P. Jørgensen. Ocypus fuscatus Grav. — Enkelt i Sundby Storskov, Lolland, i Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, i Eisbøl, Mai, L. Andersen samt i Tarup, Fyn, Juni, og. Søborg, Nordsjælland, Juli, N. P. Jørgensen. Tasgius ater Grav. — Meens Sydkyst under Tang, ikke sjelden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Eisbel, Mai, et Par Stykker, L. Andersen. Odense, Dyre- borg og Bjørnø, Juli, August og September, en lille Række, N. P. Jørgensen. Trekroner, Mai og Sep- tember, en Række, Kapt. Wielandt. Ved Korsør Nor under Tang, Juli, almindelig, Forf. . Anodus compressus Marsh. — Enkeltvis ved Sore, Juli og Kohaveskov ved Nykjebing F., Oktbr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Frederiksdal, under Sten ved Sebredden, Juli, samt Vejle So i Nordsjelland, Aug., enkeltvis, Kapt. Wielandt. Enkelt ved Spurveskjul, Oktober, Ass. West. . Philonthus intermedius Lab. — Enkeltvis i Frede- rikshaab Plantage, Vejle, Juli, og Kohaveskov, Ny- bo Or bo oS *26a. 36. 38. 143 kjøbing F., Marts og Oktober, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ved Bredden af Jul Sø, paa en død Fisk, August, enkelt, og ved Odense, Marts og April, en- keltvis, N. P. Jørgensen. 2 Stkr. i Eisbøl, August, L. Andersen. . Philonthus earbonarius Gyll. — Hyppig omkring Odense; Amager, i September, og Søborg, Nordsjælland, i Juli. N. P. Jorgensen. En lille Rekke i Eisbel, Juni, L. Andersen. Philonthus suceicola Thoms. — Almindelig omkring Odense; ogsaa ved Vallø, Hvedholm og Vejle, N.P. Jørgensen. Philonthus addendus Sharp. — Philonthus addendus Sharp, Proc. Ent. Soc. Lond. V. 440. Kraatz, Berl. Zt. 1868. p. 351. — 8 Stykker, tagne i Omegnen af Odeuse 1 Maanederne fra Juni til September af Hr. Skolebestyrer N. P. Jorgensen, menes sikkert at til- here denne Art. . Philonthus atratus Grav. — Odense, Mai og Sep- tember, Fene og Vejle, Juni, N. P. Jorgensen. Philonthus umbratilis Grav. — Ikke sjelden ved Soro, Marts og September, nogle Stykker ved Ny- kjobing F., Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Laven, Juli, Sanderum og Dyreborg, Juli, N. P. Jorgensen. Enkelt i Terning, Senderjylland, Mai, L. Andersen. Philonthus cephalotes Grav. — En lille Række i Eisbol, Juni, L. Andersen. Amager Fælled, i Juli, enkelt, Harboore, i Juni, en lille Rekke og Taps ved Kolding, i September, enkelt, Forf. . Philonthus fuseus Grav. — Aalborg, 15. Marts, i troskede Popler, en lille Række, Johansen. Philonthus corvinus Er. — Enkelt ved Torning, Mai, L. Andersen. I Mos paa Kildebund, Ravnkilde ved Skjerping Station, August, enkeltvis, Joh. P. Jo- hansen og Forf. Enkelt, Lyngby Mose, Mai, Forf. Philonthus ventralis Grav. — Amtmandshaven, Ny- kjebing F., April, i Antal, og Meens Klint, September, 89. 41. 43. 44. 49. 50. 144 en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ha- derslev og Eisbøl, Mai til Juli, enkeltvis, L. Andersen. Philonthus discoideus Grav. — I Amtmandshaven, Nykjebing F., i meget stort Antal, April og navnlig September, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Stalden og Laden ved Frederiksholms Teglværk ved Kjeben- havn, Mai, i Antal, Baron Rosenkrantz. I Haven 1 Haderslev, August, en mindre Rekke, L. Andersen. Philonthus fumigatus Er. — Kohaven, Nykjobing F., April, og Gjedser, August, nogle Stykker, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Philonthus punetus Grav. — Oftere paa Stranden ved Esbjerg, flere Samlere. Enkeltvis ved Nykjebing F., April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Varieteten binotatus Grav. er taget af Hr. Toldass. Holstebroe ved Randers Fjord, Juni, enkelt. Philonthus puella Nordm. — Jægersborg Dyrehave, Juni, enkeltvis, Baron Rosenkrantz. Taps Nørreskov, Oktober, enkelt, O. Holstebroe. Kjeldskov, Bremers- vold, Lolland, enkeltvis, i August, Pastor J. Møller. Philonthus Iucens Mannh. — Enkelt i Taps Nerre- skov, Mai, O. Holstebroe. Enkeltvis 1 Terning, Sen- derjylland, April, L. Andersen. Philonthus albipes Grav. — Sorø, September-Oktober, Amtmandshaven, Nykjebing F., April og September, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Søborg, Nordsjelland, Juli, Marienlund, November, Hunderup, April og Fruens Boge, Juli, N. P. Jørgensen. En- keltvis ved Trelde, ved Fredericia, Mai, L. Andersen. Philonthus lepidus Grav. — Refsnes, Juni, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Stykker As- mildgaarde ved Silkeborg, Esben Petersen. Philonthus agilis Grav. — Flere Stykker, Asmild- gaarde ved Silkeborg, Esben Petersen. . Philonthus nigrita Grav. — Enkeltvis ved Soro, April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Munke Mose 57. 58. 64. 65. 66. 145 ved Odense, af og til i Foraarsmaanederne, N. P. Jørgensen. Enkelte ved Randers, April, Holstebroe. Philonthus fumarius Grav. — Udbredt og vistnok ret almindelig. I Mængde mange Steder i Nord- sjælland, ved Sorø og ved Odense, mere enkeltvis fra Lolland og Bornholm. Philonthus virgo Grav. — Enkelt ved Eisbøl, April, L. Andersen. Philonthus elongatulus Er. — Enkelt ved Nykjøbing F., Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Pkilonthus procerulus Grav. — Amtmandshaven, Nykjobing F., Marts, en større Række, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Enkeltvis ved Odense, i April- Juli, N. P. Jorgensen. Philonthus vernalis Grav. — Sundby Storskov, Lolland, Gjedser, Næstved, Marts og Mai, en halv Snes Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. En lille Række ved Stokkerhoved, Haderslev, April, i en Myretue, L. Andersen. Munke Mose ved Odense, almindelig om Foraaret, N. P. Jorgensen. I Opskyl ved Limfjorden, Oktober, i Antal, Johansen. Jægersborg Dyrehave, i Kompostdynger, Mai, en lille Rekke, enkeltvis ved Kjoge og Nyraad, Forf. . Philonthus trossulus Nordm. — Denne Art er vist ‘ingenlunde sjelden, men ofte overset paa Grund af sin Lighed med den yderst almindelige nigritulus. Jeg har taget den ofte paa mange forskjellige Steder i Nordsjælland og Kjøbenhavns Omegn, ogsaa ved Roskilde og ved Esbjerg. Enkelt i Styding, Sonder- jylland, L. Andersen. Cafius sericeus Holme. — Paa Deget ved Frederiks- havn i stor Mengde, under Tang ved Kysten, Juli, Johansen. Vellejus dilatatus Fabr. — Hr. Skolebestyrer Jor- gensen, Odense, meddeler, at han 1 Hvedholm Dyre- have har taget en storre Rekke i Dagene 3.—19. Au- gust, i en hul Eg, hvor Vespa crabro havde sit Bo. 80. 83. 85. 88. 93. 94, 9: x97a. 146 De fleste kom ud fra smaa Huller, der forte ind til Boet, aldrig ad Hovedindgangen til dette; enkelte kom flyvende hjem fra Udflugter. Enkelt ved Sorø i Sep- tember, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ). Quedius tristis Grav. — Enkeltvis ved 'Tidsvilde, August, ©. Holstebroe, Esbjerg, Jensen-Haarup, Grib Skov, August, N. P. Jergensen og Hammeren, Bornholm, Juni, Forf. Quedius fulgidus Fabr. — Enkelt ved Odense i Sep- tember, N. P. Jorgensen og i en Kjelder i Kjoben- havn i Juni, Kapt. Wielandt. Rødekro, August, 2 Stkr., L. Andersen. Quedius brevicornis Thoms. — 2 Stkr. klekkede i Juli af Svamp fra Lyksborg, L. Andersen. Quedius longicornis Kr. — Enkelt, Odense, Mai, lobende paa en Vej, N. P. Jorgensen. Quedius seitus Grav. — Enkelt i Birkesvamp ved Lindum Skov, Juli, L. Andersen. Quedius maurorufus Grav. — Udbredt, men mest enkeltvis eller i smaa Selskaber; angives fra Lyngby og flere Steder i Nordsjelland, fra Salling, Silkeborg, Eisbol i Sønderjylland, Odense, Sore, Bornholm o. fl. St. Findetiden angives til Marts, April, Juli og Ok- tober, oftest April. Quedius nigriceps Kr. — Hornbek, enkeltvis, under Mos paa Trestubbe, Juni, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. . Quedius suturalis Redt. — Rugballegaard ved Vejle, nogle Stykker i Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis i Torning, Sonderjylland, sigtet i Oktober, L. Andersen. Enkelt ved Vindstrup Overdrev, Syd- sjelland, Juni, Forf. Quedius seintillans Grav. — Ikke sjelden om For- aaret, Munke Mose, Fruens Boge, Aalykkeskov; Skil- linge og Hvedholm paa Fyn, samt Lethraborg, N. P. Jorgensen. Quedius infuseatus Er. — Q. infuscatus Erichson *O7b. 98. 100. 101. 21012. 147 Gen. & Spec. Staph. p. 543: — Aalborg, i troskede Popler, i Selskab med Philonthus fuscus, Marts, Jo- hansen. Enkelt i Fruens Boge, paa en Mur, Marts, N. P. Jorgensen. Quedius auricomus Kiesw. — Q. auricomus Kiesen- wetter i Stett. Ent. Ztg. 1850. p. 220. (tomentoso- maculatus, Corn.). — I fugtigt Mos paa Kildebund i Ravnkilde ved Skjorping, en længere Række, August, Johansen, S. Jensen, Ditlevsen, Forf. Denne Art, der synes at vere meget sjelden, angives at holde sig til Vandfald, Kildeveld og lignende Steder. Det er utvivlsomt Larver og Pupper til denne Art, der er omtalt af Hr. Schlick i Ent. Medd. V. Bind p. 121, idet nærværende Art stadigt blev an- taget for at vere Q. seintillans, indtil jeg fandt den og ved Sammenligning med mine scintillans fra Dyre- haven saa, at det maatte vere en ny Art. Fejlta- gelsen er saa meget mere forklarlig, som nærværende Art ikke findes i Tyskland og paa Grund af sin store Sjeldenhed ikke findes optagen i de Boger, man i Almindelighed har til Hjzlp ved Bestemmelsen. Quedius attenuatus Gyll. — Flere Steder ved Odense i April, Juni og August, N. P. Jorgensen. Enkeltvis ved Klitmøller i April og Bote Strand, September, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, samt i Senderjylland, ved Haderslev, i Haver, Oktober, L. Andersen. Euryporus pieipes Payk. — Lyngby Mose, enkeltvis i September, Baron Rosenkrantz. Enkelt i Alling- Skovgaards Mose ved Silkeborg, Lærer Esben Petersen. Heterothops prævius Er. — Amtmandshaven, Ny- kjøbing F., og Gjedser, April, enkeltvis, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Vester Ulslev Prastegaards- have, September, Pastor J. Møller. Stald i Aalborg, Oktober, en lille Række, Johansen. Heterothops binotatus Er. — Het. binotatus Erichson Gen. & Spec. Staph. p. 516. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. p. 485. (holmensis Stph. kirbyella Stph.). 103. 110. 148 — Er vistnok udbredt ved vore Kyster, under op- skyllet Tang. Tidsvilde, Marts, Korshavn ved Odense Fjord, Juli, Asnes, August, i stort Antal, samt Lyo, August, 1 Antal, N. P. Jorgensen. Vildsund Strand, Thisted, Juni, og Refsnes, Juni, en lille Rekke, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Under Tang ved Frederiks- havn, en Række, Johansen. 2. Heterothops dissimilis Grav. — Gjedser, Mai og Au- gust, en Snes Stykker, samt Amtmandshaven, Nykje- bing F., Marts og August, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Munke Mose, en lille Rekke, April og Mai, N. P. Jorgensen. Poulstrup, en lille Rekke i Stalden, Januar, Johansen. Jægersborg Dyrehave, i Ho, Oktober, Forf. Heterothops quadripunetulus Grav. — Enkelt ved Dalum, Fyn, i April, i Opskyl, N. P. Jorgensen, ved Djernes Strand, Sønderjylland, i Oktober, L. Andersen ; under Tang ved Limfjorden ved Aalborg, meget tal- rig, Johansen; enkelt i en Hvepserede ved Vejle Se, Oktober, E. Rosenberg. Ved Kjoge, paa Stranden, i Mai, og paa Slagslunde Overdrev, ligeledes i Mai, Forf. Xantholinus fulgidus Fabr. — Amtmandshaven, Ny- kjobing F., September og Oktober, i meget stort Antal, ogsaa enkeltvis i Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Xantholinus lentus Grav. — Tidsvilde, enkeltvis under Fyrrebark, Juni, Rudehegn, ligeledes, Forf. Xantholinus atratus Heer. — Stokkerhoved, hos Myrer, Marts, L. Andersen. . Xantholinus glabratus Grav. — Flere Steder ved Ha- derslev, almindelig fra April til August, L. Andersen. . Leptacinus parumpunetatus Gyll. — Enkelt i Hunde- rup Skov, Fyn, Juli, N. P. Jørgensen. Leptacinus batychrus Gyll. — Flere Gange omkring Odense, baade Foraar og Efteraar, ialt en halv Snes Stykker, N. P. Jorgensen. Enkeltvis i Eisbel, Sen- derjylland, August, L. Andersen. 130. 132. 140. 144. 145. 146. 147. 149 . Lathrobium boreale Hochh. — Eisbol, Sønderjylland, enkeltvis, i Mai, L. Andersen. Lathrobium punetatum Zett. — Munke Mose, Fyn, Marts, en lille Rekke, N. P. Jorgensen. Kohaveskov, Nykjobing F., November, hyppig, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Lathrobium pallidum Nordm. — Vejlo Bugt, enkelt, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hunderup Skov, Fyn, Mai, enkelt, N. P. Jorgensen. Lathrobium multipunetum Grav. — En lille Rekke fra Pomlenakke Strand, Falster, Juni, og Bornholm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Steder i Nerheden af Arnager paa Bornholm, enkeltvis, Juni, Forf. | . Lathrobium filiforme Grav. — Et Par Stykker i en Myretue i Eisbel, Mai. L. Andersen. . Achenium humile Nic. — Paa Stranden ved Esbjerg, under ‘ang, skyllet højt op paa Havstokken, i For- somren 1897, A. C. Jensen-Haarup og Kons. Lo- vendal. Trods gjentagen Segen ikke oftere funden. Dyret er antagelig skyllet bort fra sit Hjemsted i Marsken af Storm og Hojvande og tilfældigt opskyl- let paa ovennævnte Lokalitet. Stilicus similis Er. — Eisbol i Sønderjylland, April, en mindre Rekke, L. Andersen. Medon castaneus Grav. — Hornbek, Juni under Sten, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved Billum nær Vojens, September, i en Myretue paa et Stengærde, L. Andersen. Medon brunneus Er. — 3 Stykker, sigtede i Skov- bunden i Tommerup, Fyn, Mai, N. P. Jørgensen. Medon ripicola Kr. — Falsters Østkyst, Juni, Au- gust og September, en større Række, Kmhr. Fabri- tius de Tengnagel. Trelde, Mai, Jensen-Haarup. Medon lætus Thoms. — Enkeltvis 1 Amtmands- haven, Nykjøbing F., Oktober, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. En lille Række under Tang paa Stranden 149. *166a. 168. 169. 150 ved Asnæs, August, og enkeltvis Bjørnø og Lyø, ligeledes i August, N. P. Jørgensen. . Medon melanocephalus Fabr. — Amtmandshaven i Nykjebing F., i Marts, Mai og August, hyppig, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt i Fredsted, April, L. Andersen. Medon obsoletus Nordm. -— Amtmandshaven, Ny- kjøbing F., i Marts, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis i Aalykkeskov, Fyn, Mai og September, N. P. Jorgensen. Skarevis i Kompost- dynger i Jegersborg Dyrehave, April, O. Holstebroe og Forf. . Scopaeus levigatus Gyll. — Sundby Storskov, Marts, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Scopaeus minutus Er. — Ejby ved Odense Aa, en- kelt, Juni, N. P. Jorgensen. Sunius neglectus Mark. — 1 gammelt Ho paa en Mark ved Hunderup, 12 Stykker, i Mai og Novbr., N. P. Jorgensen. Stenus longitarsis Thoms. — St. longitarsis, Thom- son, Ofv. Vet. Ac. Förh. 1851 p. 133. — En halv Snes Stykker i Omegnen af Odense, i April, Juni og September til November, N. P. Jørgensen. Stenus providus Er. — Foruden tidligere kjendte Findesteder angives den fra Hornbæk, Juli, og Bote, September, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel ; enkeltvis fra Haderslev, Juli, L. Andersen, og Lyngby, September, Baron Rosenkrantz. Stenus lustrator Er. — Oftere gjenfunden i Bolle- mosen, ogsaa Lyngby Mose, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel og Kapt. Wielandt, og Ordrup Mose, April, Forf. Stenus silvester Er. — I Mengde paa Engen ved Fruens Boge, Odense, i Bunker af gammelt Gres, November, N. P. Jorgensen. 3. Stenus circularis Grav. — Nogle Stykker ved Sore og Nykjebing F., i Marts, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Enkelt i Eisbel, Sønderjylland, i April, L. 178. 183. 189. NONE 192. 194. 151 Andersen. Almindelig i Munke Mose, Odense, om Foraaret, N. P. Jorgensen. . Stenus inerassatus Er. — Asnæs, i Juni, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Mejlse, Mai, Laven, Juli, Vosemose, Fyn, Mai, enkeltvis, N. P. Jergensen. 2 Stkr. i Opskyl, Eisbel, April, L. An- dersen. Donse i Opskyl og Kjege i raadden Tang paa Kysten, begge Steder i Mai, Forf. Stenus einerascens Er. — Gjerup, Fyn, Mai, enkelt- vis, N. P. Jergensen. Sore, i Marts, Damhusmosen, i April, nogle Stykker, Kmh. Fabritius de Tengnagel. Stenus atratulus Er. — Klitmøller, September, en- keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Stenus emulus Er. — Vosemose, Ullerslev, Dalum og Hunderup paa Fyn, i April-Mai, N. P. Jorgensen. . Stenus nitidus Boisd. & Lac. — Omegnen om Ny- kjebing F., Marts og September, enkelte Aar hyppig, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Valle, enkelt, Juli, N. P. Jørgensen. Esbjerg, ved et leret Vandsted ner Stranden, Juli, i Mængde, Forf. Stenus argus Grav. — Almindelig om Odense, N. P. Jørgensen. Enkeltvis i Opskyl, Eisbel, Sender- jylland, April, L. Andersen. Stenus crassiventris Thoms. — Sore, Marts, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Nerre Se ved Brahetrolleborg, Juni, Aalykke Skov, April og Hvedholm, Juli, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Ny- raad, Sydsjælland, Juni, Forf. Stenus bipunetatus Er. — En lille Række i Eisbel, Mai, L. Andersen. Enkeltvis ved Sanderum og Hun- derup, Juni—Juli, N. P. Jorgensen. Hobro, Juni, i Antal, Johansen, Holstebroe, Forf. Stenus guttula Müll. — Ved Hunderup, Fyn, April og Mai, en lille Række, N. P. Jorgensen. Stenus fossulatus Er. — Greisdalen, Juli, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved Middelfart, Juli, N. P. Jorgensen. Hobro, Juni, paa bo — “1 219. 152 en leret Skrent i Skoven, i stort Antal, Johansen, Holstebroe, Forf. Stenus pumilio Er. — Et enkelt Stykke paa Kjoge- vejen ved Kjøbenhavn i August, Baron Rosenkrantz. Stenus contractus Er. — Enkeltvis ved Tommerup, Fyn, September, og Vosemose, Mai, N. P. Jørgensen. Stenus tempestivus Er. — Synes at være temmelig jævnt udbredt og ikke sjelden. Foruden tidligere an- givne Findesteder anføres Sorø, Sundby Storskov og Bremersvold, Lolland, Middelfart og Dalum paa Fyn, Lemvig og Ræbild Bakker i Jylland samt Eis- bøl i Sønderjylland. April, Juni, Juli samt December angives som Findetider. Stenus bifoveolatus Gyll. — Temmelig jevnlig i Odense Omegn, mest dog enkeltvis, N. P. Jørgensen. Sorø, Marts og April, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Stenus brevicollis Thoms. — Et enkelt Stykke ved Jul Se, Juli, N. P. Jørgensen. Stenus filum Er. — Amtmandshaven, Nykjobing F., Juli, og Bollemosen, April, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Grib Skov og Laven, Juli, N. P. Jor- gensen. Bollemosen, April, og Lyngby Mose, Juni, enkeltvis, Baron Rosenkrantz. Kjeldskov ved Bre- mersvold, Mai og September, samt Ordrup Mose, en lille Rekke, April, Forf. Stenus flavipes Er. — Ikke sjelden i Skovene om Odense, iser om Foraaret, ved Sigtning af Lev, N. P. Jørgensen. Skrent ved Guldborgsund, i Ner- heden af Nykjebing F., Mai og Juni, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Stenus pallipes Grav. — Maribo So, Juli, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Damhusmosen, April og Mai, enkeltvis Baron Rosenkrantz og Forf. Euaesthetus læviusculus Mannh. — Sundby Stor- skov og Omegnen af Nykjebing F., Marts, ikke sjel- den, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Steder #2224. 153 omkring Odense, Marts, Mai og November, N. P. Jorgensen. Oxyporus maxillosus Fabr. — En længere Række i Jels Skove, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. Bledius taurus Germ. — Oxytelus taurus Germar Faun. Ins. Eur. XII p. 2. Bl. taurus Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 818. (furcatus Ol.). — Kun funden ved isbjerg, under Tang ved Stranden. Første Gang funden 1 Juni 1897, Jensen-Haarup og Kons. Løven- dal. Gjenfunden i 1898, Mai og Juni, i Antal, af de nævnte Herrer og Forf. Fundet er allerede omtalt af Hr. Jensen-Haarup i nærværende Bind af Ent. Medd. pag. 101; senere er den kun gjenfunden yderst sparsomt. 3a. Bledius spectabilis Kr. — Bled. spectabilis Kraatz, Nat. d Ins. Deutschl. II p. 824. — Bl. tricornis part. Erichson, Gen. & Sp. Staph. p. 764. — tricornis var. Fauvel i Bull. Soc. Norm. IX p. 764. — To Hunner af denne Art er fundne i Juni 1898, under Tang paa Stranden ved Esbjerg, af Hr. Kons. Lovendal. Bledius diota Schie. — 1 Antal sammen med taurus og andre Bledier under Tang paa Strandbredden ved Esbjerg, Mai—Juni, flere Samlere. Bledius femoralis Gyll. — ljettrupgaard, ner Blok- hus, Juli, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Bledius erassicollis Boisd. & Lac. — I stort Antal paa Nærum Overdrev, April, E. Rosenberg. . Bledius dissimilis Er. — Bl. dissimilis Erichson, Gen. & Spec. Staph. p. 769: Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II. p. 835. — Gjedser, Oktober, en større Række, Kmbr. Fabritius de Tengnagel. Bledius atricapillus Germ. — Refsnes, Juni, en storre Rekke, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Bledius nanus Er. — Bl. nanus Erichson, Gen. & Spec. Staph. p. 773. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. 11 *229b. 233. 234. 239. 154 p. 833. — Sendervig, i August, enkelt, Nykjebing F., i August, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Bledius pusillus Er. — Bl. pusillus Erichson, Käf. d. Mark Br. p. 583. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. p. 833. — Fano, i August, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Bledius longulus Er. — Gjenfunden i stort Antal paa Hvorup Bakker, Mai, Juni, gravende i Sandet paa Skrenter med sparsom Vegetation, Johansen og flere Samlere. Amtmandshaven, Nykjebing F., April og Mai, en lille Rekke og Fano, August, i Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. a. Bledius pygmaeus Er. — Bl. pygmaeus Erichson, Käf. d. Mark Br. p. 583. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 838. — I stort Antal paa Hvorup Bakker nord for Aalborg, i Mai, Juni, i Selskab med foregaaende Art, Johansen og flere Samlere. Bledius pallipes Grav. — Et Par Stykker ved Bredden af Odense Aa ved Hunderup, Juni, N. P. Jorgensen. Bledius terebrans Schiö. — Greisdalen og Dyndale- bek paa Bornholm, Juli, og Lellinge Aa, August, en halv Snes Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. — Bledius rastellus Schiö. — Bote paa Falster, Sep- tember, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Bledius subterraneus Er. — Greisdalen, Juli, Lel- linge Aa, August, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. En lille Række ved Vejle, Juni og enkelt ved Odense Aa, Juni, N. P. Jorgensen. En lille Række ved Løghøj, Juli, L. Andersen, samt en halv Snes Stykker ved Varde Aa i Norholm Skov, nord for Varde, Forf. Platystethus cornutus Grav. — Paa Bunden af et halvt udtørret Vandhul ved Nykjebing F., August, sammen med Tachyusa coaretala og umbratica, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Munke Mose ved Odense, enkeltvis i Februar, April, Mai og Ok- 240. 244. 246. 250. 257. ~- 155 tober, N. P. Jorgensen. Enkelt i Revkjer, Sender- jylland, September, L. Andersen. Platystethus nodifrons Sahlb. — Sore, Marts, Dam- hussoen, April, Kjettrupgaard ved Blokhus, Juli, en- keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Odense, Sep- tember, Munke Mose, Marts og April, en halv Snes Stykker, N. P. Jørgensen. Oxytelus insecatus Grav. — Amtmandshaven, Ny- kjebing F., April—Juli, i stort Antal, hyppigst i Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Stavisaa, i Opskyl, April, en lille Række, N. P. Jørgensen. Oxytelus fulvipes Er. — Fruens Boge ved Odense, April 1889, en halv Snes Stykker, sigtede af fugtigt Lev; ikke senere gjenfunden, N. P. Jorgensen. Anotylus maritimus Thoms. — Bete Strand, Sep- tember, i stort Antal, Dueodden, Bornholm, Juli, Sondervig, August, nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Carpalimus serobieulatus Er. — I Opskyl ved Søer og Aaer, udbredt men sjelden og oftest kun enkeltvis. Foruden tidligere nævnte Findesteder anføres Furesø, Mai, 4 Stkr., Dalum Eng, Fyn, April, enkelt, N. P. Jørgensen. Eisbøl, Sønderjylland, Mai, enkelt, L. .Andersen. Lejre ved Aaen og Esrom Sø, enkelte, *259a. *259b. Forf. Trogophloeus inquilinus Er. — Tr.inquilinus Erichson, Käf. d. Mark Br. p. 603. Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 874. Tr. bilineatus var. Er. Gen. & Spec. Staph. p. 306 (incrassatus Kiesw). — Paa Kysten ved Dyreborg, Sydfyn og Lyø, Juli og August, en længere Række, N. P. Jorgensen. Trogophloeus fuliginosus Gray. — Oxytelus fuliginosus Gravenhorst, Mier. p. 102. Tr. fuliginosus Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 575. — I Kompostdynger i Jegersborg Dyrehave, i April 98, nogle Stykker, Forf. Samme Aar paa samme Sted i Antal, O. Holstebroe; ikke iD) Es 260. 262. 265. SDR 266. 269. 156 senere gjenfunden. Et enkelt Stykke paa Stranden ved Dyreborg, Sydfyn, Juli 1900, N. P. Jørgensen. Trogophloeus foveolatus Sahlb. — Nykjøbing F., Marts og ved Ringkjøbing Fjord, paa en Eng, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I Opskyl paa Bredden af Stavisaa, flere Gange, i April og September, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Haderslev Dam, April, L. An- dersen. En lille Række under Tang paa Stranden ved Esbjerg, Juni, Forf. Trogophloeus halophilus Kiesw. — Enkelt i en Plante- dynge i en Have i Hunderup, Fyn, Oktober, N. P. Jørgensen. Ligeledes enkelt, under Tang paa Stranden ved Esbjerg, Juni, Forf. Trogophloeus tenellus Er. — Ved Bredden af Sta- visaa, April, og Munke Mose, Mai, i Opskyl, en lille Række, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Haderslev Dam, April,” L. Andersen. Thinobius brevipennis Kiesw. — Thinobius Kiesen- wetter i Stett. Ent. Ztg. 1844 p. 355. Thinobius brevipennis Kiesenwetter i Stett. Ent. Ztg. 1850 p. 221. — Et enkelt Exemplar af denne meget lille Art er fundet af Kmhr. Fabritius de Tengnagel ved Sore So i September 1396. Den repræsenterer tillige en for vor Fauna ny Slægt, af hvis 13 europæiske Arter de 5 findes 1 Tyskland og England. Syntomium aeneum Miill. — Foruden tidligere nevnte Findesteder anføres: Ordrup Mose, paa Skrenter i Tervegravene, Marts—April, i Antal; Mosen ved Lillerød Station, Mai, ligeledes, samt Jægerspris, Mai, enkelt, E. Rosenberg og flere Samlere. Enkelt ved Fruens Boge, Fyn, August, N. P. Jørgensen. Goprophilus striatulus Fabr. — Oftere gjenfunden omkring Kjøbenhavn og ved Nykjebing Falster. Den er tagen flere Gange i Odense og Omegn af Hr. N. P. Jorgensen; i stort Antal ved Fredrikshoj, Syd for Kolding, i en Havemodding, ©. Holstebroe: i en Kastaniestub i Dyrehaven, i Antal, E. Rosenberg; 271. 273. 274. 283. 284. 286. 157 Salling, Pastor J. Moller; April og Mai angives for alle disse Fund. Geodromieus plagiatus Fabr. — Et enkelt Stykke i Juni 1900, tet nord for Sandvig paa Bornholm, under Tang paa Stranden, Mr: Rye. Lesteua punetata Er. — Munkebjerg ved Vejle, et Par Stykker, i Mai, N. P. Jergensen. Sore, Mai, September og December en lille Rekke, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Haderslev Fjord, Marts, Lethra- borg, April og Juni, en lille Rekke, Forf. Orochares angustatus Er. — Amtmandshaven, Ny- kjobing F., November, nogle Stykker og Kohaveskov, 12te og 20de Januar 1900, krybende paa en med Sne fuldstændig dækket Gangsti, en Snes Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ! Olophrum fuseum Grav. — Af denne Art, der er temmelig hyppig paa Øerne men ikke tidligere kjendtes fra Jylland, har Hr. L. Andersen taget 3 Stkr. ved Haderslev Dam i Mai 1889. . Acidota eruentata Mannh. — Amtmandshaven, Ny- kjøbing F., November—December, en lille Række og Thisteds Omegn, Oktober, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hunderup, Fyn, November og Munke Mose, Januar, enkelt, N. P. Jørgensen. Et Stykke klækket fra Larve 22de Mai 95, E. Rosenberg. Ved Fureso, sigtet under Resterne af en ded Hest, No- vember, enkelt, Ass. West. Arpedium quadrum Gray. — Forskjellige Steder ved Kysten af Guldborgsund, Oktober, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ved Esrom So, i Opskyl, April og Oktober, i Antal, Stud. mag. J. C. Nielsen, Kons. Lovendal og Forf. Coryphium angusticolle Steph. — Enkelt i et hult Piletree ved Kjøge, August, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Homalium riparium Thoms. — Vejlo Bugt, Juni, Bornholm, ved Kysten, Juli og Falsters Kyster, Au- 288. 289. 294. 295. 300. 302. 308. 305. *306a. 158 gust og November, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Homalium oxyacanthae Grav. — Flere Steder om- kring Odense, 1 Foraars- og Efteraarsmaanederne, iser 1 Munke Mose og Fruens Bege, mange, N. P. Jergensen. Enkelt ved Nestved, 1 Mai, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Homalium exiguum Grav. — 2 Stykker ved Haderslev Dam, Mai, L. Andersen. Enkelt ved Valle, Juli, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Frederiksholm Tegl- verk, Oktober, Baron Rosenkrantz. Etheothassa testacea Er. — Et enkelt Stykke ned- banket af Eg ved Haderslev, Juni, L. Andersen. En- kelt ved Killerup, Fyn, Juni, N. P. Jorgensen. Phyllodrepa vilis Er. — Et enkelt Stykke klekket af Tre fra Lolland, September, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved Tommerup, Fyn, Juni, N. P. Jorgensen. Phyllodrepa nigra Grav. — En lille Rekke fra Taps, Syd for Kolding, Mai, L. Andersen. Acrolocha striata Grav. — Hunderup, Fyn, i No- vember, flere Gange i Antal i Plantedynger, N. P. Jorgensen; enkeltvis paa Falster og Lolland, flere Samlere. Phloeostiba plana Payk. — Enkelt ved Hunderup, Fyn, i April, N. P. Jørgensen. Enkelt ved Bremersvold, Lolland, Juni, Forf. Hapalaraea pygmæa Payk. — Nogle Stykker klekket af Tre fra Lolland, August, og nogle Stykker paa Knudshoved, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt ved Lethraborg i Aug., Fruens Boge, Juni, og Hvedholm, Aug., N. P. Jorgensen. Eusphalerum primulae Stph. — Anthobium primulae Stephens, Ill. Br. Ent. V p. 356. Anth. triviale Erichson, Käf. d. Mark Br. p. 637. Eusphalerum triviale Kraatz, Nat. d. Ins. Deutschl. II p. 1004 (flo- rale Lac. nigricolle Stph. cribrosum Heer.). — Fandtes 308. 320. la: 14. 159 af Hr. E. Rosenberg og Hr. Ass. West enkeltvis i 1898 og 1 stort Antal i Slutningen af April og Be- gyndelsen af Mai 1899 i Blomsterne af Primula elatior i Boserup Skov ved Roskilde. Billen fandtes kun paa saadanne Steder, hvor Planterne var overskyggede af Hassel og andre Treer og Buske, medens den paa mere aabne Steder, hvor Solen havde torret Duggen af Primlerne, ikke var til at finde. Senere er den kun gjenfunden paa samme Sted i et enkelt Exemplar. 2 Stykker ved Leire, 4de Juni 1899, nedbanket af blomstrende Hvidtjørn, E. Rosenberg. Anthobium ophthalmicum Payk. — Moen, Juli. nogle Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Taps, Syd for Kolding, Mai, en lille Række, L. Andersen. Phloeobium clipeatum Müll. — Enkelt, nedbanket af Eg, Rævkjær i Sønderjylland, Mai, L. Andersen. Phloeocharis subtilissima Mannh. — Foruden paa Sjelland, hvor den oftest er funden, er et enkelt Stykke kommet frem af Tre fra Lolland, Februar, 1 Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klekkehus; jeg har fundet Dyret skarevis paa et gammelt Risgjerde i Skoven ved Bremersvold i Oktober. Micropeplus caelatus Er. — Et enkelt Stykke ved Søborg, Nordsjælland, Juli, N. P. Jorgensen. Pselaphidae. . Batrisus venustus Reichb. — Sundby Storskov, April, Be Stkrasi se é eds, enk uden Tids- > Stkr.; senere sammesteds, enkelt, uden angivelse, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Batrisus adnexus Hampe. — Enkeltvis i Skoven ved Trelde i en Ellestub, L. Andersen og Joh. P. Jo- hansen. Bythinus clavicornis Panz. — Fruens Boge ved Odense, Mai, 2 Stkr., N. P. Jorgensen. Tychus niger Payk. — Ikke sjælden omkring Odense, 14a. 15. Ib: Ic: 18b. 160 især Fruens Boge, N. P. Jørgensen. En lille Række i Riis Skov, Mai, L. Andersen. Amauronyx Märkelii Aub. — Enkelt i Amtmands- haven, Nykjebing F., Marts, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Trichonyx sulcicollis Chaud. — Husum, Sonder- jylland, Juli, 6 Stkr., L. Andersen. Eupleetus Duponti Aub. — En lille Række klekket af Tre fra Lolland og Falster, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Eupleetus piceus Motsch. -— Klekket af Tre fra Sundby Storskov paa Lolland, i Antal, Mai, Juni, og Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis paa Æbelø og ved Brahetrolleborg, Mai og Juni, N. P. Jorgensen. Euplectus intermedius Woll. — Enkeltvis med fore- gaaende Art, samme. Eupleetus bicolor Denny. — I Antal sammen med de 2 foregaaende Arter, samme. Scydmaenidae. 2. Seydmaenus abbreviatellus Er. — Hellerup, i en Have, 1 Antal, Schlick. "2a. Seydmaenus seydmaenoides Stph. — Euthia scyd- maenoides Stephens, Ill. Br. Ins. III 116. Eutheia Thoms. Scand. Col. X p. 326. -- Amtmandshaven, Nykjebing F. i en Kompostdynge, Mai og Oktober, ogsaa klekket af Tre fra Sundby Storskov, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 3. Seydmaenus angulatus Mill. — Fruens Boge ved Odense, April, September og Oktober, enkeltvis, N. P. Jorgensen. ‘3a. Seydmaenus rubicundus Schaum. — Sc. rubicundus Schaum i Ann. Ent. 1841 13. Neuraphes Thoms., Skand. Col. X p. 327 (sellatus Fauv.).-— Klekket af 14. 161 Tre fra Lolland og Falster, Mai, Juni og Juli, 4 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Aalborg i Bladjord, en lille Rekke, September, Johansen. . Seydmaenus Godarti Latr. — Enkelte, Midtlolland, i en gammel Egebul, Juni, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Gjerup, Fyn, Mai, 4 Stkr., hos Form. rufa, N. P. Jørgensen. Seydmaenus exilis Er. — Enkelt i Sundby Storskov, April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Kolske Krat ved Aalborg, under Bark, Mai, 3 Stkr., Johansen. Scydmaenus rutilipennis Müll. — Vosemose og Ul- lerslev, Fyn, i Opskyl, Marts og April, N. P. Jer- gensen. Enkelt i Freerslev Hegn, Nordsjælland, Mai, Baron Rosenkrantz. Silphidae. Necrophorus germanicus Fabr. — Efter Meddelelse af Hr. Jensen-Haarup skal denne Art ikke være sjelden i Egnen mellem Slagelse og Kallundborg, hvor den er taget af D'Hrr. P. M. Pedersen og Joh. Hasle. Silpha opaca L. -— Hr. A. C. Jensen-Haarup med- deler, at han den 10de Juli 1892 om Eftermiddagen har truffet en Mengde Expl. af denne Art siddende paa Straaene af Havre og Byg i Greisdalen og forterende Bladene, som de angreb i Kanten, idet de, som det svntes, kun gnavede i Kanten (c. '/a Millimeter ind). Rimeligvis visner hele Bladet efter denne Behandling, ialfald var en stor Mengde Blade visnede. Paa mange Steder var der edt af de unge Kjerner, men det lykkedes ikke Hr. Jensen-Haarup at konstatere hvorvidt dette Angreb ogsaa skyldtes Silphaen. Sphaerites glabratus Fabr. — Rugballegaard ved Vejle, i en Kompostdynge, September, 2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Lindum, Oktober, Lundby Krat, Mai, Skjørping, Oktober, enkeltvis, Johansen. 162 *21a. Agyrtes castaneus Frölich. — Agyrtes castaneus Frö- ala. 21b. bo bo lich, Naturforscher 1799. p.19. (spinipes Panz., ves- pertinus Frölich.). — Et enkelt Stykke af denne for vor Fauna ny Art haves fra Nordfalster, Jensen-Haarup. Hydnobius punctatus St. — Et enkelt Stykke, ketset i Valle Dyrehave, Juli, N. P. Jørgensen. I Antal, Hvorup, Oktober, Johansen. Hydnobius Perrisii Fairm. H. Perrisii Fairmaire i Ann. Soc. Ent. Fr., 1853 Bull. p. 75 (ciliare Thoms.). — Hr. Skolebestyrer N. P. Jorgensen, der af afdøde Brygger Schiøtz havde faaet et Par Stykker af denne Art, stammende fra Aalborgegnen, og tagne af Ad- junkt Asmussen, har henledet Opmærksomheden paa, at det vistnok er denne Art, der i Dr. Meinerts Tilleg 1 Ent. Medd. I p. 45 er opfort under Navnet punctatissimus Stph. En Undersøgelse af det i nævnte Tillæg omtalte Exemplar og adskillige flere, fundne i Aalborgegnen, viser, at denne Antagelse er rigtig, og Navnet punctatissimus Steph. bør derfor udgaa. D’Hrr. Johansen og Asmussen have taget en Række i Hvorup, Oktober. Anisotoma oblongum Er. — A. oblonga Erichson, Nat. d. Ins. Deutschl. III p. 53 Fodnote (grandis Fairm.). — Af Hr. Skolebestyrer N. P. Jorgensen er jeg bleven gjort opmerksom paa, at den i Schiedtes Fortegnelse i Nat. Tids. 3 R.7 B. under Navnet A. cinnamomeum Panz. opferte Art vistnok er urigtig bestemt og ber henføres under nærværende Art. Dette synes ogsaa at være Tilfældet, idet alle de Exemplarer jeg har været i Stand til at undersøge, har vist sig at til- høre A. oblongum. Jeg tager derfor ikke i Betænkning foreløbigt at stryge Navnet cinnamomeum og indsætte nærværende Art i det gamle Nummer. Skulde det vise sig, at den rigtige cinnamomeum ogsaa findes her i Landet, bor den ialfald tages op som en ny Art, idet Museets Exemplarer, hvorpaa Arten oprindeligt er optagen i vore Fortegnelser, vise sig at høre til 30. 32. 163 nærværende Art. Af ny Findesteder anføres Langesø Skov, Fyn og Stenderup Skov, Jylland, hvor den er tagen enkelt 1 September, samt Als og Styding, en lille Rekke, Juli, L. Andersen. Jeg skal endnu bemerke, at jeg har optaget Navnet grandis Fairm. som Synonym for denne Art. Som Autoritet herfor anfører jeg Can. Fowlers: Coleoptera of the British Islands, hvori det hævdes, at de under de 2 Navne beskrevne Biller nu anses for identiske. Hovedforskjellen synes at ligge i Kjonsmerkerne, nemlig Udviklingen af Baglaar og Skinneben hos Hanner saavel som Hunner, men disse variere til en vis Grad, og det maa antages, at de to beskrevne Arter kun ere Yderformer af samme gode Art. Anisotoma Triepkii Schmidt. — Langaa, Aug— Sept., flere, O. Holstebroe. En Række ved Viuf, ner Kolding, Juli, L. Andersen. Hvorup, September, Johansen. Anisotoma piceum Illig. — Enkelt ved Taps, Syd for Kolding, Sept., O. Holstebroe. Hvorup, Aug— Sept., flere, Johansen. . Anisotoma silesiaecum Kr. — Langaa, enkeltvis, Aug., O. Holstebroe. Tokkekjob Hegn, Nordsjælland, Aug., 3 Stkr. og Rude Hegn, Juli, enkelt, Forf. . Anisotoma furvum Er. — Mikkelshej ved Aalborg, Sept., Hvorup, Oktober, Johansen. Anisotoma eiliare Schmidt. — En større Række i Klitterne ved Kjettrupgaard, ner Blokhus, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hvorup, Oktober, i Antal, Johansen. Enkelt, Alling Bakker ved Laven, Aug., N. P. Jorgensen. Ikke sjelden i Klitterne ved Har- boøre, Juni, Forf. Anisotoma rubiginosum Schmidt. — En lille Række, Styding, September, L. Andersen. Anisotoma badium St. — 3 Stykker ved Tørning, Sønderjylland, Aug., L. Andersen. Enkelt i Gelsskov, Juli, O. Holstebroe, og i Sanderum Mose, i Opskyl, Mai, N. P. Jørgensen. 40. 41. 45. 47. 48. 49. 164 Liodes glabra Kug. — 3 Stykker, Tørning, Sønder- jylland, Juni, paa gamle Stubbe, L. Andersen. En- keltvis paa en Tommerplads i Kjøbenhavn, Asmussen. Liodes castanea Hbst. — Lindum og Hals, Juni og August, enkeltvis, Johansen. En lille Rekke i en gammel Eg, Gram, Nordslesvig, Juli, Joh. Andersen. Agathidium nigripenne Kug. — Frejlev Skov, Juni, enkelt, klaekket af Træ af en gammel Bøg fra Sundby Storskov, April—Mai samt Juli—August, mange, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hunderup, Fyn, 2 Stkr., Juli, i en Stub, N. P. Jorgensen. Agathidium marginatum St. — Hjerting, Juli, og Klitmøller, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Hvorup Bakker, flere, Oktober, O. Holstebroe. Odense, Mai og September, 1 Sigtegods, enkeltvis, N. P. Jorgensen. Bremersvold, enkelt, September, Pastor J. Moller. Hvorup og Skjerping, September, enkeltvis, Johansen. Styding, September, 4 Stkr., L. Andersen. Agathidium mandibulare St. — Hals, Juni, og Lundby, Sept., Johansen. Agathidium rotundatum Gyll. — Gjerup, Fyn, en- keltvis i Mai, N. P. Jorgensen. Rugballegaard ved Vejle, Juni, mange, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt, Bremersvold, Juni, ©. Holstebroe. Skjorping og Agdrup, Mai, Johansen. Enkeltvis i gamle Stubbe, Terning, Sept., L. Andersen. Agathidium varians Beck. — Af og til i Sigtegods fra Skovene om Odense, April, Mai, September og Oktober, N. P. Jørgensen. Et Par Stykker i Lyngby Mose, Mai, paa Ellesvamp, Forf. Agathidium nigrinum St. — Buderuplund og Lindum, Juli—Sept., Johansen. Marienlund ved Odense, 2 Stkr. i Oktober og November i Sigtegods, N. P. Jorgensen. Enkelt paa Nottet ved Haderslev, Mai, L. Andersen og i Aalholm Hestehave, Lolland, Juni, Forf. Agathidium badium Er. — Enkelt i ‘Taps Norreskov, DD. 68. 165 Oktober, O. Holstebroe, og Jels Skov, Juli, L. Andersen. Trelde Skov i en Stub, Mai, Restrup, Juli, og Skjer- ping, Aug., Johansen. Agathidium laevigatum Er. — Enkeltvis i Sundby Storskov, Rugballegaard ved Vejle og Moens Klint, April, Mai og Juli— August, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Oftere i Sigtegods fra Skovene om Odense 1 April og Mai og enkelt i Tidsvilde, August, N. P. Jørgensen. Tidsvilde, August, enkelt, O. Holstebroe. Lundby Krat og Lindum i September, Johansen. 2 Stkr., Eisbel i Sønderjylland, April, sigtet, L. Andersen. Colon viennensis Hbst. — Enkelt, Torning, Sonder- jylland, Aug., sigtet, L. Andersen. Colon serripes Sahlb. — 2 Stykker tagne paa samme Sted og Tid som foregaaende af samme Samler. Myloechus dentipes Sahlb. — Vester Ulslev Praeste- gaardshave, September, Pastor J. Moller. 2 Stkr. i Svamp, Nottet ved Haderslev, September, L. Andersen. Myloechus appendiculatus Sahlb. — Enkelt ved Mun- kebjerg, Vejle, Juli, N. P. Jorgensen. Myloechus denticulatus Kr. — Enkelt ved Kolding, og i Vindstrup Overdrev, Midtsjælland, i Juni, Holstebroe. Myloechus rufescens Kr. — Hr. E. Rosenberg har 1 Skoven ved Boserup d. 11-6-99 om Eftermiddagen ketset 2 Stykker, Han og Hun af en Myloechus, som ikke kan henføres til nogen anden end nærværende Art, og som ogsaa paa ner en lille Afvigelse i Formen af Baghjornerne paa Thorax passer med det eneste hidtil her i Landet fundne Exemplar, der findes i Museets Samling. Det er ikke muligt at konstatere, om her skulde foreligge en hel ny Art, uden at sam- menligne en længere Række, men Sandsynligheden taler for, at der kun foreligger en Variation i Dan- nelsen af Thorax's Baghjørner, og at alle de 3 om- talte Stykker tilhøre nærværende Art. Myloechus latus Kr. — En Række fra Sundby Stor- skov, Lolland, Marts og April, Kmhr. Fabritius de —1 Ou 83. "84a. *89a, 166 Tengnagel. Enkeltvis i Skovene omkring Odense, Mai, sigtet, N. P. Jørgensen. Enkelt, sigtet ved Roden af en Gran, Styding, Sønderjylland, Juni, L. Andersen. Choleua angustata F. — Enkelt i Aalbæk Præste- gaardshave, Salling, Mai, og Kjeldskov, Bremersvold, Lolland, Juni, Pastor J. Møller. Fuglebjerg, Sjæl- land, Mai, enkelt, O. Holstebroe. Enkeltvis, Eisbøl i Sønderjylland, Mai, L. Andersen. Choleua intermedia Kr. — Enkelt ved Bursø, Lol- land, Juni, og ved Randers, Oktober, O. Holstebroe. . Choleua nivalis Kr. — Randers, Aug., et enkelt Stk. 0. Holstebroe. Choleua agilis Illig. — Et Par Stykker sigtede i Munke Mose, Juni, N. P. Jørgensen. Enkelt paa Muren om Vestre Kirkegaard, Kjøbenhavn, Oktober, Baron Rosenkrantz. Enkeltvis i Eisbøl Fredsted, Sønderjylland, Mai, L. Andersen. En Gang i Antal under Gresterv 1 Bunden af en udtørret Groft ved Harboore, Juni, Forf. Choleua Wilkinii Spence. — Foruden omkring Odense, hvor den efter Hr. N. P. Jorgensens Meddelelse ikke er sjelden i de fleste Skove, anferes Taps Norreskov, syd for Kolding, og Floes ved Randers, hvor Hr. Hol- stebroe har fundet denne Art enkeltvis 1 Aug.—Okt. .Choleua alpina Gyll. — Enkelt i Jægersborg Dyre- have, paa tert Aadsel, Juni, Forf. Als, to Stykker, L. Andersen. Choleua grandicollis Er. — En enkelt fremkom i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klekkehus, af Tre fra Sundby Storskov, Lolland, i Mai. Eisbel, Sonder- jylland, L. Andersen. Banedemningen ved Kolding Fjord, September, sigtet, E. Jürgensen. Choleua ehrysomeloides Panz. — Helops chryso- meloides Panzer, Faun. Ins. Ger. in. p. 57. — Ydre Bjerrum, vest for Ribe i en Markgroft, Mai, enkelt, Kons. Lovendal. Choleua varicornis Rosenh. — Catops varicornis Ro- 90. 29. 30. 40. *40a. 44. 167 senhauer, Beiträge d. Ins. Eur. I p. 23. — Hr.N.P. Jørgensen meddeler, at han har 9 Stkr. fra Odense og Munke Mose, tagne i April, August og September. Meddeleren mener, at den ogsaa findes i andre Sam- linger og kun ved Forglemmelse ikke tidligere er indkommet i vore Fortegnelser. Ved Eftersyn af min egen Samling fandt jeg, at jeg havde 3 Stkr. af denne Art fra Roden Skov, Lolland, Mai. Choleua colonoides Kraatz. — Fremkommet af Træ fra Sundby Storskov, Lolland, April og Mai, ialt 6 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Histeridae. Hister terricola Germ. — Amtmandshaven, Nykjo- bing F., i Mai, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hister marginatus Er. — Søllerød, Nordsjælland, i Mai, enkelt, Kapt. Wielandt. Atholus bimaeulatus L. — Flere Gange ved Aalborg, Johansen. 3 Stkr. i Haver 1 Haderslev, L. Andersen. Refsnes, Aug., flere, Schlick. Saprinus virescens Payk. — Enkeltvis, dels ved Sigtning og dels ketsede, Kisbel og Torning i Sen- derjylland, Mai, L. Andersen. Saprinus conjungens Payk. — Enkelt paa Halk Strand ved Haderslev, Mai, L. Andersen. Onthophilus striatus Fabr. — Enkeltvis paa Als, 1 en Have, Juni, L. Andersen. Enkelte i Peders Ny- mark ved Nyraad, Juni, under Aadsel, Vald. Nielsen. Abraeus globulus Creutz. — Hister globulus Creutzer, Ent. Vers. p. 83. — Hr. N. P. Jorgensen, Odense, meddeler: »af denne let kjendelige Art sigtede jeg 1 en Skov ved Tommerup 27/9 96 1 Stk.: et andet fandtes kort efter i en Plantedynge paa en Mark ved Odense, 13/10 96.0 Acritus minutus Fabr. — En Snes Stykker, dels 3l. 32, 168 under Bark paa en gammel Bog, dels fremkomne i Klekkehus af Tre fra samme, April, Juni og Sept. — Nov., ikke gjenfunden i de senere Aar, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Phalacridae. Phalaerus substriatus Gyll. — Enkeltvis i Vend- syssel, Johansen, og ved Aalholm, Forf. Phalacrus caricis St. — Denne Art synes langtfra at vere sjelden. Jeg har fundet den i uhyre Mengder flere Steder paa Lolland og Sjelland. Den holder sig til smaa, solaabne, fugtige Pletter i Skove, saadanne Steder, hvor kun visse Carex-Arter synes at trives, og hvor der om Sommeren næsten bliver tørt. Paa saadanne Steder, ialfald paa Sjælland og de sydlige Øer, gaar man vist næppe forgjæves efter denne Art. Nitidulidae. Cereus rufilabris Latr. — Killerup, Fyn, Juni, N. P. Jørgensen: 2 Stkr., nedbankede af blomstrende Hvid- tjørn, Eisbøl, Mai, L. Andersen. Epuraea decemguttata Fabr. — Klækket i Antal af udflydende Egesaft fra Bognæs, Aug., E. Rosenberg. Nitidula quadripustulata Fabr. — Oftere i Antal i Nordsjælland. Hr. L. Andersen meddeler, at den en- kelte Aar er almindelig i og ved Haderslev, paa tørre Aadsler. Soronia punctatissima Illig. — Ved Steilbjerg ved Kolding, 1 Balsampopler, angrebne af Cossus, Juli, E. Jürgensen. Amphotis marginata Fabr. — Nedbanket af Slaaen 1 Gerder ved Kolding, Sept., E. Jiirgensen. 47. 54. 64. 67. -l bo 76. 169 Meligethes corvinus Er. — Enkelt paa Als, i Mai, L. Andersen. . Meligethes ochropus St. — Fire Stykker samme Sted og Tid som foregaaende, L. Andersen. Cychramus luteus F. — Almindelig ved Haderslev, fra Mai til Oktober, L. Andersen. Cryptarcha strigata F. — Foruden tidligere kjendte Lokaliteter anfores Tarup, Fyn, hvor Hr. N. P. Jer- gensen har fundet den i April. Hr. E. Rosenberg har klekket Dyret i Antal af udflydende Egesaft fra Bognes. August. Cryptarcha imperialis F. — Ligesom foregaaende er den klekket i Antal af udflydende Egesaft fra Bognes, August, E. Rosenberg. . Ips quadripunetata Hbst. — Flere Steder paa Fyn, saaledes Hunderup, Tommerup og Brahetrolleborg, samt ved Vejle, Mai og Juni, N. P. Jorgensen. En- kelt 1 Gejsing Skov ved Kolding, Jensen-Haarup. En lengere Rekke ved udflydende Saft under Bark paa Bagetreer i Revkjer, Sønderjylland, Mai, L. Andersen. Ips quadripustulata L. — I Bogestubbe ved Brahe- trolleborg, Mai, N. P. Jorgensen. Ips ferruginea L. — Som nyt Findested for denne Art anferes Fyn, hvor Hr. N. P. Jorgensen har fundet et enkelt Exemplar, siddende paa en Mur ved Fruens Bege, Odense, Juli. Rhizophagus parallelocollis Gyll. — Vestre Kirke- gaards Mur, skarevis i Mai. Det er en bekjendt Sag, at denne Art undertiden optræder i stor Mengde paa Kirkegaarde, og engang er den i Frankrig funden i Antal i Tre af Ligkister flere Fod under Jorden. I Ny- kjebing F. har Kmhr. Fabritius de Tengnagel fundet den i Mengde i Mai og Juni. Ligeledes har Hr. L. Andersen engang fundet den i Mengde under Ellebark i Haderslev, i Mai, men ikke senere gen- fundet den. Pastor J. Moller har taget den paa en 12 On Sa 1918 170 Mur i Randers, og Hr. N. P. Jorgensen anforer den fra Grib Skov, Juli. Rhizophagus cribratus Gyll. — Restrup ved Aalborg, enkeltvis i Eg, Juni og Juli, Johansen. To Stykker ved Valborup i et Stød, Mai, Dr. Jørgensen og Kons. Levendal. Trogositidae. . Nemosoma elongata L.— Jeg har oftere taget denne Art paa et gammelt Risgjerde i Frejlev Skov og har haft Lejlighed til at iagttage, hvorledes den, ved at bøje Hovedet i Vinkel mod Thorax og derefter dette i Vinkel mod Bagkroppen, formaar at trænge sig ind gjennem Borehullerne og ind i Gange af Cryphalus - tiliae og formodentlig andre smaa Tomiciner, hvis Gange den fuldstændigt fylder med sit lange slanke Legeme, og af hvis Yngel den ernærer sig. Thymalus limbatus F. — En lille Række i Lindum Skov, Juli, L. Andersen. Bygholm Skov ved Horsens, Jensen-Haarup. Colydiidae. Colydium elongatum F. — Lindum Skov, paa Birk, Juni, 1 Antal, paa Jagt efter Xy/oterus, Johansen. Teredus nitidus F. — Lyctus nitidus Fabricius, Ent. Syst. II. p. 505, Teredus nitidus Schuckard, Brit. Col. delin. t. 34. f. 6. (cylindricus Oliv., volvulus F.). — Kmhr. Fabritius de Tengnagel har fundet et enkelt Stykke af denne Art i Midtlolland paa Eg, i Juni, i Selskab med Hypophloeus fasciatus. Cerylon fagi Bris. — Enkelt i en tresket Bogegren, Rude Hegn, Mai, E. Rosenberg. Boserup, Mai, enkelt, Forf. Cerylon deplanatum Gyll. — Enkelt i Lindum Skov, Juli, L. Andersen og i Ulfslyst, Sønderjylland, Aug., Joh. Andersen. lig ilde za Cucujidae. Psammoechus bipunetatus F. — Søborg i Nord- sjelland, i Dynger af huggede Rer, Juli, i Antal, N. P. Jorgensen. Almindelig ved Haderslev Dam, April— Juni, i Aarene 1888—93, senere kun enkelt- vis, L. Andersen. Silvanus similis Wesm. — Enkelt i Christianssæde Skov, Lolland, April, Kmhr. Fabritius de Tengnagel og i Rude Hegn paa en Granstub, Juli, Forf. Silvanus advena Waltl. — I gjerende Mais i Kjo- benhavns Frihavn optraadte den i Somren 1898 i uhyre Tal, Wielandt. Cryptophagidae. Telmatophilus caricis Oliv. — Foruden tidligere an- forte Lokaliteter anføres Haderslev Dam, hvor Hr. L. Andersen har taget en lille Række i April. Telmatophilus typhae Fall. — En længere Række paa Dunhammer, Mai, Viuf ved Kolding, samt enkelt ved Haderslev Dam, Juni, L. Andersen. . Telmatophilus Schönherri Gyll. — Enkelt i Juni ved Haderslev Dam, L. Andersen. . Antherophagus nigricornis F. — Enkeltvis ved Valby, Juli, og ved Sedringholm, Juli og Aug., Baron Rosenkrantz. Skjerping, Juli, flere, Johansen. En- kelt i Jonstrup Vang, Aug., Ass. West. Enkeltvis 1 Rude Hegn, Juli, O. Holstebroe og Forf. . Antherophagus silaceus Hbst. — Asnæs, Juli, enkelt, N. P. Jørgensen. Enkeltvis i Revkjer og Eisbel, Sonderjylland, Juli, L. Andersen. Enkelt i en Bi- kube, Ladelund, Sønderjylland, Juli, Johansen. . Emphylus glaber Gyll. — I Myretuer, fra Marts til Mai, i Fredsted og Eisbel, Sonderjylland, dog i be- graendset Antal, L. Andersen. 12% 36. 37. (ey) CO 172 . Cryptophagus lycoperdi Hbst. — Foruden tidligere kjendte Findesteder anferes Haderslev, hvor den ifelge Hr. L. Andersen er almindelig i Bovister fra Juni til September. . Cryptophagus Schmidti St. — Et Par Stykker i Eisbøl, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. . Cryptophagus fumatus Marsh. — Stalden ved Bren- derslev, Sept., mange, Johansen. Cryptophagus badius St. — 5 Stkr. i Styding, Sen- derjylland, Juni, L. Andersen. . Cryptophagus labilis Er. — Valle, 6 Stkr., Juli, N. P. Jørgensen. Cryptophagus pubescens St. — Ved Vejle Se, Nord- sjelland, i en Gedehamserede, Okt., Rosenberg. Paramecosoma melanocephalum Hbst. — Fene, Aug., mange, Johansen og N. P. Jorgensen. Sidst- nevnte Samler har ogsaa taget den i Opskyl ved Fruens Bege, ved Odense, i April, Mai og Juni. Caenoscelis ferruginea Sahlb. — Hr. N. P. Jer- gensen har sigtet nogle Stykker i Næsbyhoved Skov ved Odense, i Mai og Oktober. Agathengis fimetarii Hbst. —- Funden i Antal i en Svamp, Coprinus comatus, paa Vesterfælled ved Kjø- benhavn af Hr. Cand. pharm. Kløcker, og senere gjen- funden der af flere Samlere i Oktober. Ephistemus nigrielavis Stph. — Enkelte Stykker i Sanderum Mose ved Odense, Mai, N. P. Jørgensen. Lathridiidae. . Myrmecoxenus subterraneus Chevr. — Adserbo Over- drev, Nordsjælland, Mai, hos Myrer, en lille Række, Rosenberg. Fredensborg Omegn, September, i en Myretue, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ). Anommatus duodecimstriatus Wesm. — A. duode- cimstriatus Wesmael, Bull. Acad. Brux. II (1836) p. 338. (obsoletus Stph., terricola Wesm.). — I 17. bo Our 28. 32. 173. Gladiolusknolde i Amtmandshaven, Nykøbing F. Sommeren, iser Juli 1899, ialt ca. 15 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Angaaende Fundet bemerkes, at der ikke i mange Aar var indforskrevet Gladiolusknolde til Haven, og at Dyrene derfor sik- kert var udviklede paa Stedet og sandsynligvis ikke engang indførte men virkelig hjemmehørende i Haven. Baron Rosenkrantz har i sin Kjælder i Colbjørn- sensgade i Kjøbenhavn fundet et enkelt Exemplar, ved Sigtning, i September 1899. Dyret, der ganske mangler Øjne, angives at leve i forraadnende Knolde under Jorden, f. Ex. syge Kartofler, undertiden under Stene, i Møddinger, under Høstakke etc. Lathridius rugicollis Oliv. — Funden i Antal paa Granris, Tommerup, Fyn, Septbr. og enkelt ved Langesø, Fyn, Aug., af N. P. Jørgensen. Enkelt i Estrup Skov ved Vejen Station, Jensen-Haarup. En lille Række ved Kætsning under Graner i Rude Hegn, Juli, Forf. Lathridius Bergrothi Reitt. — Foruden paa det tid- ligere anførte Findested, hvor den atter er gjenfunden i Antal i Juni og Juli af Baron Rosenkrantz, er et enkelt Stykke fremkommen af Tre fra Lolland i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klekkehus, i Oktbr.; et enkelt Stykke er fundet i en Kasse med raaddent Ho i Aalbek Prestegaard, Salling, i April, af Pastor J. Moller. . Eniemus testaceus Steph. — Sorø Sønderskov, i sorte Svampe paa Granstammer, Juni, enkelt, Forf. Cartodere elongata Curt. — I en Kjælder i Kjøbenhavn, Juni og Juli, i Antal, Baron Rosenkrantz. Cartodere filiformis Gyll. — I Antal paa samme Tid og Sted som foregaaende, Baron Rosenkrantz. Corticaria fulva Com. — I Antal paa samme Sted og Tid som de to foregaaende, Baron Rosenkrantz. 19. wo DD 174 Mycetophagidae. 3. Mycetophagus populi F. — 3 Stkr., Styding, Sen- derjylland, i Juni, L Andersen. Mycetophagus quadriguttatus Mill. — 4 Stkr. i en Vindueskarm 1 Haderslev, Marts, L. Andersen. Dermestidae. Dermestes murinus L. — Enkelt i Sønderborg By, Mai, L. Andersen. . Megatoma undata L. — I Antal er den tagen under Birkebark 1 Bøllemosen i Oktober af E. Rosen- berg; enkeltvis af flere Samlere, i Sommermaanederne, paa mange Steder, ogsaa i Sønderjylland af L. Andersen. Trinodes hirtus F. — En lengere Rekke paa Mure i Juli i Nellemose paa Fyn, L. Andersen. Byrrhidae. Byrrhus murinus F. — En længere Række ved Vojens, Mai, L. Andersen. Limnichus pygmaeus St. — I Antal i en Lergrav ved Haderslev, August, L. Andersen. Parnidae. *39a. Parnus lutulentus Er. — P. lutulentus Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 514. — Hr. A. C. Jensen-Haarup meddeler, at han har fundet 2 typiske Stykker af denne Art i en Mose ved Jerne ved Esbjerg, men at han tillige har fundet Exemplarer, der, hvad Dek- vingernes Punktur angaar, danner Overgang til proli- fericornis Fabr. Uden Tvivl trenges der til en Revi- sion af denne Slegt, thi ogsaa ved flere af de andre 48. la. 175 Arter synes der at vere saa store Variationer, at Bestemmelsen ofte er hejst tvivlsom. . Parnus luridus Er. — Salling, April, Pastor J. Møller. a. Limnius rivularis Rosenh. — L. rivularis Rosenhauer i Die Thiere Andalusiens. p. 113. — I Nørholm Skov N. f. Varde fandt jeg i Aug. 1900 i en lille Bæk, lige ved dens Udløb i Varde Aa, en stor Mængde Limnier, der ved Undersøgelse viste sig at vere forskjellige fra Z. tuberculatus Müll., og som jeg be- stemte som nærværende Art, efter Can. Fowlers: Coleoptera of the british Islands. Ved en senere Sammenligning med de i Natural History Museum i London opstillede Exemplarer fandt jeg denne Be- stemmelse bekræftet, men da jeg af danske Expl. af Z. tuberculatus kun har havt Lejlighed til at sammenligne den ny Art med mine egne, der stamme dels fra Fure Sø, dels fra Brabrand Se ved Aarhus, de sidste meddelte af Baron Rosenkrantz, kan jeg ikke afgøre, om den ny Art allerede skulde findes opstillet i Samlin- gerne herhjemme blandet mellem ¢uberculatus, og jeg kan derfor heller ikke danne mig nogen Mening om dens Udbredelse og Forekomst. Limnius troglodytes Gyll. — Denne tidligere kun i Fure Sø fundne Art er af Hr. Johansen taget i stort Antal, i Aug., 1 Opskyl ved Madum So i Egnen Syd for Skjorping. Cisidae. . Cis nitidus Hbst. — Klekket i Antal af en Svamp fra Silkeborg Vesterskov, Juli, N. P. Jorgensen. Cis cornutus Gyll. — Cis cornutus Gyllenhal, Ins. Suec. IV p. 626. Ennearthron cornutum Aut. — Klekket af Tre fra Sundby Storskov i Maj, Aug. og 176 Sept., ialt en Snes Stykker, og enkelte af Tre fra Redsle Skov, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hved- holm, Aug., N. P. Jørgensen. Scarabaeidae. *4a. Serica holosericea Scop. — Scarabaeus holosericeus Scopoli, Ann. hist. nat. (1770) p. 77. (variabilis, F.). — Ved en Excursion, som Kons. Lovendal, Dr. C. Jørgensen og Forf. foretog til Bornholm i 1900, og hvori min engelske Samlerven Mr. B. G. Rye deltog, fandt sidstnevnte, en af de ferste Dage i Juni, paa sandede Skraaninger ved Foden af Lerskrenter ud mod Østersøen, ner ved Arnager Fiskerleje paa Born- holms Sydrand, nogle Stykker af denne for vor Fauna ny Art. Ved nærmere Undersøgelse af denne Kyst- strækning fandtes et større Antal. Dyrene, der for- modentlig sverme oppe paa Hojlandet paa Toppen af Skrenterne, faldt ned paa det lose Sand og kunde ikke der finde Fodfeste til atter at flyve bort. Et Par Stykker af denne Art skal iøvrigt vere fundet af Skoleinspektør Carl Christensen, Frederiksværk, det ferste Stykke 1 Sandet ved et Skovdige ved Frede- riksverk Skov, 1 Mai 1898, det andet paa Vejen mellem Sonnerup og Bredered ved Arresø. 5. Serica brunnea L. — Kmhr. Fabritius de Tengnagel meddeler, at han 1 Amtmandshaven i Thisted har iagttaget denne Art svermende i uhyre Mengde om en Lampe paa en varm Augustaften, men udeluk- kende Hanner. 9. Hoplia farinosa L. -— Med Hensyn til Synonymien bemærker jeg i Anledning af, at flere Samlere antage Arten for urigtigt bestemt, at Erichson i Nat. Ins. Deutschl. III. p. 505 henfører denne Art til H. phil- anthus Sulz. Schiedte har, uden at motivere sin Handling, forandret Navnet og dermed ogsaa Syno- 16. 23. 29. 30. 40. 54. 177 nymirekken for denne Art under Henvisning til, at den af Erichson, loc. cit., er opført som H. philanthus. Grunden synes at ligge nær, idet Linné’s farznosa er opført i Fauna Suecica, saa at Linné utvivlsomt ved dette Navn har ment den nordligere Art, der fore- kommer i Sverrig (Thomson, Skand. Col. V. 15), medens Erichsons farinosa er en sydligere Art. Naar man ser hen til de meget utilstrækkelige Diagnoser givne af Linné, er det ikke muligt bestemt at fast- slaa, hvilken Art han har ment; men det synes da urigtigt at bruge Linnés Navn, givet til en svensk Art, til dermed at betegne en Art, der lever i Syden og ikke gaar hejere op end til Mellemtyskland. Enkelte Stykker af denne sjeldne Art ere fundne ved Guldborgsund paa en Skrent, i Juni, af Kmhr. Fa- britius de Tengnagel og paa Stranden udfor Jægers- pris Nordskov, Juli, flyvende ved Middagstid, af E. Rosenberg. Osmoderma eremita L. — Foruden tidligere nævnte Findesteder anføres Lekkende ved Præstø, hvor Baron Rosenkrantz har fundet ialt 4 Stkr. i August. Vem- metofte Dyrehave 3 Stkr., Cand. Kløcker. Odonteus mobilicornis F. — Enkelt i Knuthenborg Park, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, ved Nyraad, Juni, om Natten, V. Nielsen og i en Have ved Egernsund, Senderjylland, Juli, L. Andersen. Onthophagus Schreberi L. — En lille Række fra Refsnes, Aug., Schlick. Copris lunaris L. — I Mengde ved Halk, Senderjyl- land, i Maj, L. Andersen. Aphodius foetidus F. — Jægersborg Dyrehave, i Hjortegjedning, Sept., Ass. West. Aphodius poreus F. — Ved Burre Sø i Nordsjel- land, 1 Kogjedning, i Antal, August, E. Rosenberg. Vejle og Esbjerg, Jensen-Haarup; Hvorup og Lundby Bakker, flere Gange, i Antal, Johansen. I Heste- ~l 178 gjodning paa Landevejen Syd for Renne, Bornholm, Juni, i stor Mengde, Cand. Kløcker. }. Aphodius scrofa F. — Enkelt paa Nordfalster, Jensen- Haarup. . Aphodius quadriguttatus Hbst. — Enkelt paa en sandet Mark ved Tammestrup, mellem Skanderborg og Horsens, Juli, Cand. Kløcker. . Heptaulacus villosus Gyll. — Enkelt ved Esbjerg, Juli, Jensen-Haarup. Hvorup, Juli, i Antal, Jo- hansen. Plagiogonus arenarius Oliv. — En længere Række i Juli, ved Husum, L. Andersen. Psammodius suleieollis Ill. — Gjedser, i Mai, Ska- gen, i Juli, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Nærum Overdrev, Nordsj., April, i Antal, E. Rosenberg. Esbjerg, Jensen-Haarup, Reebild Bakker ved Skjerping, enkeltvis, i Juni, Forf. .Psammodius vulneratus St. — En lille Række paa Refsnes, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Lucanus cervus L. — Ved Kolding har Hr. E. Jürgensen samlet en længere Række ved Strandhusene i Juli og August. I meget stort Antal er den fundet ved Gjesse, Syd for Silkeborg af Lærer S. Pedersen. Der foreligger herfra meget store Exemplarer, den storste Han maaler endog 85 mm. Buprestidae. Chrysobothris affinis F. — Fire Stykker blev fundne i Hillered, August 1898, under Bark paa Tre fra Grib Skov, Baron Rosenkrantz. Anthaxia quadripunetata L. — I Juli 1897 i Antal ved Husum, for en stor Del defekte, Joh. An- dersen. . Chalcophora Mariana L. — Et enkelt Stykke i Ha- derslev, i et Snedkerverksted, Maj, L. Andersen. 10. 11: 14. 179 Ancylochira rustica L. — Ligesom foregaaende, samme Samler. Aneylochira punetata F. — Paa Rugballegaard ved Vejle fremkom af en Vindueskarm, der i mindst 12—13 Aar havde ligget paa Plads, i Juni—Juli 1876, 4 Stykker af denne Art. I Juni 1889 er der af samme Vindueskarm fremkommet endnu 2 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Nexo, Juli, enkelt, Stud. polyt. ©. Jørgensen, meddelt af Hr. E. Ro- senberg. Ancylochira flavomaculata F. — Enkelt i Gjedved ved Horsens, i et Drivhus, Seminarielerer Martin Christensen, meddelt af Hr. A. C. Jensen-Haarup. Agrilus laticornis Ill. — Foruden tidligere anforte Findesteder nævnes Sodringholm ved Mariager, Juli— Aug., enkeltvis, Baron Rosenkrantz, Bognes, Aug., nedbanket af Eg, nogle Stkr, E. Rosenberg og Ass. West, samt Fruens Boge ved Odense, Juli, en- kelt, N. P. Jorgensen. 14a. Agrilus coeruleus Rossi. — Udbredt og ikke sjelden 15. 16. i Senderjylland, L. Andersen. Herfra synes den at udbrede sig langs Ostkysten af Jylland saa langt som til Vejle. Den er taget i Bramdrup Skov ved Kol- ding fra midt i Juni til først i Aug. 1890—1900, enkelte Aar hyppig, E. Jiirgensen, ved Loverodde ved Kolding, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt og Mun- kebjerg ved Vejle, Juni, enkelt, N. P. Jorgensen. Trachys minuta L. — Foruden tidligere nevnte Fin- desteder anfores kun et enkelt Stykke fundet ved Slesvig, Juli, Joh. Andersen. Aphanistieus pusillus Oliv. — Stranden ved Renne, Bornholm, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Stranden ved Bognes, Juni, ketset om Ef- termiddagen, E. Rosenberg. Hjerpsted Strand, Sen- derjylland, Aug., enkelt, L. Andersen. 3. *8a. *8b. 10. 180 Elateridae. Euenemis capucinus Ahr. — Et enkelt Stykke er ketset i Frederiksgave ved Assens, i Juli, af Joh. Andersen. Microrhagus pygmaeus F. — Af denne Art er der i Aarenes Leb gjort saa mange Fund, at det vilde blive for vidtleftigt at nævne dem særskilt. Den er udbredt, men sjelden og enkeltvis forekommende og anferes fra Hals Skov, Vendsyssel, Kaas Skov, Sal- ling, Jægerspris, Nordsjælland, Nørholm Skov ved Varde, Bremersvold paa Lolland samt Bornholm. I større Tal er den klækket af Kmhr. Fabritius de Tengnagel, af Træ fra Lolland og Falster. Juni og Juli angives stedse som Findetider. Cardiophorus asellus Er. — Hr. L. Andersen med- deler, at denne Art er temmelig almindelig i Hede- egnene i Sønderjylland. Cardiophorus cinereus Hbst. — Elater cinereus Herbst, Arch. V p. 114, (pilosus Payk. nec Herbst, equiseti Herbst, Gyllh.). — I Juli 1891 fandtes et en- kelt Stykke af denne ny Art paa Hammeren, Born- holm, af Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Senere er den taget i ret betydeligt Antal af den nevnte Sam- ler, Kons. Levendal, Dr. C. Jørgensen, Mr. Rye og Forf., alle i Juni Maaned. Cardiophorus equiseti Hbst. — Elater equiseti Herbst, Füssl. Arch. V. Pag. 114 (pilosus Herbst, nec Payk., luridipes Lac.). — Bornholms Sydkyst, ved Arnager Fiskerleje, Juni, enkeltvis, Kons. Levendal, Mr. Rye og Forf. Hr. Levendal ejer endvidere et enkelt Stykke fra Dronninglund, Vendsyssel, der hen- stod ubestemt, men som viser sig at tilhøre denne Art. Cryptohypnus sabulicola Boh. — Gjedser, Juni, en- keltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tisse, Juni, i Sandet ved Sebredden, E. Rosenberg. Le 181 Cryptohypnus pulchellus L. — Denne Art fore- kommer jevnligt og undertiden talrig saavel 1 Grus- grave og sandede Pletter inde i Landet som ved Strand- og Sebredder. De ved Stranden forekom- mende Individer synes alle at henhore til en fra de øvrige ret afvigende Form, som Regel kraftigere bygget og mørkere udfarvet med stærkt kjelformede tibber paa Vingedekkernes Stribemellemrum og med Kjelene paa Thorax’s Baghjorner forlængede frem- efter til langt over Midten, undertiden næsten lige til Forhjernerne, bagtil stærkt indbugtede, hvorved der bliver et meget bredt Mellemrum mellem Kjelen selv og Thorax’s Siderand, og endelig i selve Bag- hjørnet stærkt udadbojede. Endelig har denne Form som oftest en ret kraftig Behaaring af korte, graa Børster. Skjondt denne Strandform, der i Tegning meget varierer og hvis helt sorte Varietet er be- skrevet af Boheman som særegen Art (se nedenfor), er ret forskjellig fra den inde i Landet sædvanlig forekommende Form, findes der dog hos denne Individer, der stærkt nærme sig Strandformen. Jeg har saaledes paa en sandet Plet i Nærheden af Thorsø ved Silkeborg fundet en stor Mengde Individer, der tydeligt viser Overgangen mellem de 2 Former. Var. arenicola Boh. — Cr. arenicola Boheman, Act. Holm. 1852 p. 76. Thoms. Skand. Col. V1. 115. El. pulchellus, var. e., Gyll. Ins. Suec. III. 423 53. Cr. pulchellus, var. niger unicolor. Er. Nat. Ins. Deutschl. IV. 365. — Denne den mest udpregede, helt sorte Varietet af Strandformen af Cr. pulchellus er taget af Kmhr. Fabritius de Tengnagel paa Due- odden, Bornholm, i stort Antal, i Juli, ligeledes en- keltvis ved Kjettrupgaard, ved Blokhus, i Juli, samt af Hr. E. Rosenberg paa Fane. Ved Esbjerg ere en- kelte Exemplarer tagne sammen med mere eller mindre plettede Exemplarer i stort Antal af Hr. Kons. Le- vendal, Hr. A. C. Jensen-Haarup og Forf. i Juni. *1 1a. 15. le 30. 40. 182 Cryptohypnus quadriguttatus Lap. — Cr. quadrigut- tatus de Laporte, Comte de Castelnau, Hist. nat. Col. I. p. 245, Cr. tetragraphus Germar, Z. V. 143. (quadri- pustulatus Payk. nec Fabr.). — Funden af Hr. E. Ro- senberg i Mai 1897 ved Boserup Strand, ved at sigte den opskyllede Tang. Den var da tilstede i stort Antal og varierende fra nesten helt sort med svagt antydede Pletter indtil sort med 4 skarpe gule Pletter. I de senere Aar gjenfunden enkeltvis af samme Samler og Kapt. Wielandt. Melanotus niger Pz. — Bornholm, ved Hammeren, Juli 1891, en lille Rekke, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel og Baron Rosenkrantz. Det felgende Aar gjen- funden sammesteds i Antal paa Hvidtjernsblomster, i Juni, Kons. Lovendal. Enkeltvis under Stene ved Arnager paa Bornholms Sydkyst, Juni, Mr. Rye. Synaptus filiformis Fabr. — EI. filiformis Fabricius, Syst. El. II 235. Synaptus Eschscholtz, Thon. Arch. II. 1. 32. (incola Herbst, cinereus Il... — Husum, Sonderjylland, 2 Stykker i Juli 1900, Joh. An- dersen. . Agriotes pilosus Pz. — Enkelt ved Kolding, Juni, nedbanket af Ask og ved Strandhuse ved Kolding, Mai, paa Hvidtjernsblomster, E. Jürgensen. Hr. L. Andersen meddeler, at den er temmelig almindelig ved Haderslev. . Agriotes pallidulus Ill. — Et Par Stykker, Bognes, Juni, nedbanket af Eg, Ass. West; enkeltvis i Sender- jylland, Juli, L. Andersen og Joh. Andersen. Ampedus dibaphus Schie. — Flere Gange fra Sundby Storskov, Lolland, tildels kleekket, Apr., Mai og Juni Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ludius ferrugineus L. — Klekket af Kmhr. Fabri- tius de Tengnagel af Tre fra Sundby Storskov, Juli, enkelt, samt oftere af Lovendal og Holstebroe af Larver fra Bognes og Bremersvold Skove. Et eneste 42. 44. 51. 54. 55. 58. *58a. 183 Exemplar af Imago er fundet i det Fri, nemlig af Baron Rosenkrantz ved Lekkende, ved Præstø, Aug. Megapenthes tibialis Boisd. & Lac. — Jægersborg Dyre- have, 3 Stkr., Juni, Baron Rosenkrantz. Et enkelt Stykke klekket af El fra samme Lokalitet, Mai, Ass. West. Hypolithus riparius F. — Ved Esrom So, Juli, i Mengde, J. C. Nielsen og enkelt, i April, E. Ro- senberg. Strand ved Kolding Fjord, Juli, E. Jürgensen. Ikke sjelden ved Haderslev og Halk i Sønderjylland, L Andersen. Diacanthus quereus Gyll. — Enkelt i Ry Nørreskov, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel og i Norholm Skov v. Varde, Juli, Jensen-Haarup. En lille Rekke nedbanket af Eg ved Gram, Senderjylland, Juni, Wielandt. Diacanthus impressus F. — Teglstrup Hegn, Juni og Juli, en længere Række, Baron Rosenkrantz. Hornbek, Juli, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt, nedbanket af Fyr ved Slesvig, Juli, Joh. Andersen. Diacanthus metallieus Payk. — Horsens, enkelt,. Jensen-Haarup. Diacanthus castaneus L. — Enkeltvis i Gels Skov, Mai og Juni og i Teglstrup Hegn, Juni og Juli, Baron Rosenkrantz. Greisdalen ved Vejle, Juni, og Stenderup Skov, paa Gran, Mai, E. Jürgensen. Diacanthus purpureus Poda. — El. purpureus Poda. Ins. Mus. Graecensis (Gratz) 1761. p. 41. El. chry- somelinus Müll. Zool. Dan. Prodr. 1776. p. 60. El. hae- matodes Fabr. Gen. Ins. I. 271. 35. Syst. El. IL. 237. 81. Kiesw. Nat. d. Ins. Deutschl. IV. 279. — Med Hensyn til Synonymien bemærkes, at denne Art oftest er kjendt under Navnet haematodes F. Dette Navn kan dog ikke bibeholdes, da saavel Müller som Poda har beskrevet Arten fer Fabricius. Forfattere, der, som Poda, hører til Tiden fer Linnés 61. 12: 184 Systema nature 12. Udgave bliver i Almindelighed ikke tagne i Betragtning, og det laa derfor ner at indføre Müllers Navn for denne Art, men da de fleste nyere Forfattere, saasom Harold & Gemminger, Hey- den, Reitter & Weise, alligevel benytte Podas Navn, har jeg foretrukket at folge disse. Hr. Wielandt har i sin Samling et Stykke af denne Art, som han erindrer at have taget i en Boge- stub i Grib Skov i Juli 1886, men som har hen- staaet ubestemt. Hr. L. Andersen har taget den i temmeligt stort Antal i Sattrup Skov, Sønderjylland, dels i Hvidtjørnsblomster og dels nedbanket af kg og tilføjer, at efter Prof. Wiistneis Meddelelse skal den i de sidste Aar være næsten helt forsvunden fra denne Lokalitet. Athous mutilatus Rosenh. — Et enkelt Stykke, klækket af Træ fra Sundby Storskov, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Athous rhombeus Ol. — Klækket af Træ fra Sundby Storskov, Juli, i Antal, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. 3 Stkr., i Eg, ved Bognæs, Aug., Ass. West. Campylus denticollis F. — Enkeltvis ved Haders- lev, i Mangstrup, Tørning og Fredsted samt ved Vejle, mest paa Eg, en enkelt Gang paa Bøg, L. An- dersen. Enkeltvis ved Gjessø, S. for Silkeborg, Juni, Esben Petersen, S. Pedersen og Mr. Rye. Dascillidae. Helodes marginata F. -—- Foruden tidligere nævnte Findesteder anføres, Lethraborg, Juni, 4 Stkr., E. Ro- senberg. Tase Skov ved Bavelse Se, Sydsjælland, Juni, i Antal, O. Holstebroe og Forf. Almindelig i Skove ved Kolding paa vilde Kirseber, Juni, E. Jür- gensen. Prionocyphon serricornis Ph. Müll. — Enkeltvis, 14. 16. 185 Lilleklint, Moen, Juni, Kmhr.. Fabritius de Tengnagel. Klekket, i Juli, af Dynd fra en hul Ahorn i Jegers- borg Dyrehave, enkelt, Schlick. I stort Antal, i hule Treer, 1 Skovene ved Lovenholt, Salten, Juni, Kons. Lovendal og Mr. Rye. Frejlev Skov, ketset, Juni, et enkelt Stykke, O. Holstebroe. Seirtes orbicularis Panz. — Munke Mose, Juni, enkelt, N. P. Jorgensen. Eubria palustris Germ. — Skoveng ved Kolding, fra sidst i Juni til forst 1 Juli, vistnok paa Bukke- blad, E. Jürgensen og Holstebroe. Enkelt paa en Skoveng ved Vejle Fjord, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Dictyopterus minutus F. — Enkelt, paa en Mur, Ostlolland, Syd for Sundby Storskov, Aug., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Esrom, enkelt, Kapt. Wielandt. *16a. Dietyopterus affinis Payk. — Lycus affinis Paykull, 17. 51. bo IND 30. Faun. Suec. 2. 176. Pyropterus affinis Muls. (nigro- rubra a. 9 De Geer). — I Engen mellem Onsild Station og Lindum Skov fandt Hr. Holstebroe, i raad- dent Tre paa en Birk, 2 Pupper, der klekkedes 1 Juli, og viste sig at vere denne for vor Fauna ny Art. Dictyopterus Cosnardi Guér. — Pomle Nakke, Ost- falster, Juni, 4 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt i Skoven ved Gaabense, Jensen-Haarup. Podabrus alpinus Payk. — Foruden tidligere anførte Findesteder nævnes: Sønderjylland, enkeltvis, i Juni, i Rævkjær og Riis Skove, L. Andersen. Lethraborg, enkeltvis, Juni, Forf. Thelephorus violaceus Payk. — Af ny Findesteder for denne Art anføres: Sønderjylland, Reevkjer, Riis og Gravenshoved Skove, Juni, enkeltvis, L. An- dersen. Tase, ved Bavelse So, Sydsjælland, Juni, en lille Rekke, Holstebroe og Forf. Enkelt ved Arnager Fiskerleje, Bornholms Sydrand, Juni, Forf. Thelephorus sudetica Letzner. — Ved Esbjerg fandt 13 9 38. 44. 46. *ola. 68. 186 Kons. Levendal, Hr. Jensen-Haarup og jeg, i Juni 1898, denne Art, i stort Antal, under Tang paa Strandbredden. Saa vidt jeg ved er Arten kun funden paa denne Lokalitet ved denne ene Lejlighed, og Dyrene er sikkert skyllede op af Havet fra en anden Lokalitet. 34a. Thelephorus pilosus Payk. — Enkelt i Rugballegaard Skov ved Vejle, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Thelephorus lateralis L. — Enkelt ved Husum, Sønderjylland, Juli, Joh. Andersen. Engang i stor Mengde paa Skermblomster ved en Groft paa det Inddemmede ved Bremersvold, Lolland, i Juni, Forf. Rhagonycha elongata Fall. — Hornbek, Juni, ikke sjælden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkelt, i Tidsvilde Hegn, Juli, E. Rosenberg. Silis bidentata Latr. — Lyngby Mose, Juni-Juli, mange, Baron Rosenkrantz, E. Rosenberg, O. Holstebroe og flere Samlere. Søborg, Nordsjælland, i He paa den udtørrede Sebund, Juli, i Antal paa Vand- planter ved Odense Aa, Munke Mose, i Juni og Juli, ikke sjelden, N. P. Jorgensen. Almindelig i Juni ved Haderslev Dam, ogsaa enkeltvis ved Fjorden, L. Andersen. Apalochrus femoralis Er. — Apalochrus femoralis Erichson, Entomogr. I. p. 53, Kiesw. Nat. Ins. Deutschl. IV p. 577. — Et Par Stykker af denne for vor Fauna ny Art er fundet ved Spodsbjerg paa Lange- land, 1 August, af Hr. Cand. W. Schlick. . Malachius marginellus Oliv. — Fene 1 Kolding Fjord og Stenderup Skov ved Kolding, Juni-Juli, i Blomster, E. Jürgensen. Enkelt paa Fano, Jensen- Haarup. 7. Anthocomus sanguinolentus F. — Maribo, Juli, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ‘Tranekjer, Langeland, Aug., flere, Schlik. Enkelt paa Moens Sydkyst, ner Klintholm Havn, Aug., Forf. Anthocomus fasciatus L. — En lengere Rekke ved 73. 74. UN. 187 Assens, Juli, ogsaa enkeltvis. ved Haderslev, L. An- dersen. I Haver ved Kolding, i blomstrende Roser, Juli, E. Jürgensen. . Dasytes fuseulus Ill. — Melyris fuscula Illiger, Mag. I p. 82. (femoralis Krynicki, pallipes Fald.). — Kmhr. Fabritius de Tengnagel har ved Thureby, i Juni, taget et Stykke, som han mener at here til denne Art. Dasytes obscurus Gyll. — Jægersborg Dyrehave, Juni, 4 Stykker, Baron Rosenkrantz. Dasytes niger L. — Sundby Storskov, Lolland, Juni, 3 Stykker, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Thureby, Mai, 4 Stkr., og Svendstrup, Juli, enkeltvis, E. Ro- senberg. Flere Stykker ved Hammeren, Bornholm, Juni, Kons. Levendal, Dr. Jørgensen, Mr. Rye og Forf. Dolichosoma lineare Rossi. — Setkjer, Jylland, paa Marehalm, Juli, en lille Række, stud. mag. Ditlevsen. En længere Række i Sønderjylland, ved Husum og Slesvig, Juli, Joh. Andersen. I Antal paa en Skoveng i Kærgaard Skov ved Esbjerg, Juni, A. C. Jensen-Haarup, Mr. Rye og Forf. Haploenemus nigricornis F. — Af ny Findesteder anføres: Stenderup Skov, kætset mellem smaa Graner, Mai og Juni, E. Jirgensen. Sønderjylland, ved Tørning, September, L. Andersen. Klekket af Træ fra Redsle Skov, Falster, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hareskov, Nordsj., Juni, Forf., altid kun enkeltvis. . Julistus floralis F. — Et Par, Han og Hun, ned- banket af Eg, Svenstrup d. 27. 6. 97. E. Rosenberg. Phloeophilus Edwardsi Stph. — Fortunens Indelukke i Jægersborg Dyrehave, ketset i Græsset, Okt., flere, Kapt. Wielandt. Sammesteds, i Sept., 3 Stkr., Schlick. 13* CO bo 88. 110. 14172. 188 Cleridae. 2. Neerobia ruficollis F. — Af denne Art, der tid- ligere kun er funden i og omkring Byerne, har Kmhr. Fabritius de Tengnagel, ved Gjedser, i Sept. taget 5 Stykker paa en ded Selhund paa Strandbredden. Kt Par Stykker 1 Esbjerg, Jensen-Haarup. Ptinidae. Ptinus rufipes F. — Foruden tidligere nevnte Finde- steder anføres: Sønderjylland, Styding og Terning, hvor Hr. L. Andersen har nedbanket flere Stkr., af gamle terre Ege- og Hasselgrene, i Juli. . Niptus hololeueus Fald. — Almindelig paa Lofter i Hillerød, J. ©. Nielsen. I et Posthus i Haderslev er denne Art optraadt i massevis 1 gamle Akter, som den har ødelagt, og hvor den tillige har forteret et Par ny Stevler, L. Andersen. Anobiidae. Xestobium plumbeum Ill. — Klekket i stort Tal, deriblandt ikke faa Stykker af den gule Varietet, af Tr& fra Sundby Storskov, April og Mai, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. Enkelt i Bognes, Juni, Ass. West. . Xyletinus ater Panz. — Enkeltvis, Fanø, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Sammesteds, og As- serbo Overdrev, enkeltvis, E. Rosenberg. Vosnesgaard Skov, Jylland, Juni, enkelt, Pastor J. Moller. Enkelt- vis 1 Klitterne udenfor Tidsvilde Hegn, Juni, E. Ro- senberg, Mr. Rye og Forf. Lasioderma testacea Dft. — Ptilinus testaceus Duftschmid, Faun. Austr. III. 46. 7. Lasioderma Steph. Ill. Br. Ent. V. 447. — Baron Rosenkrantz 120. 12. 13. 20. 189 modtog fra Engestofte, Lolland, en halv Snes In- divider af en ham ukjendt Bille, med Angivelse, at de var fundne i Urtekramvarer; han bestemte dem som herende til nerverende Art, hvilken Be- stemmelse ogsaa viser sig at vere rigtig. Det har senere vist sig, at de paa Museet, under Navnet Cathorama tabaci Guer., opstillede Biller i Virkeligheden henherer til nerverende Art, der ber indføres paa denne Plads i Fortegnelsen. Enneatoma bovistae Ent. Hft. — Klekket i stort Antal af Bovister fra Vesterfelled, Febr.-Marts, ogsaa nogle Stykker fra Jægersborg Dyrehave, klekkede i Marts, E. Rosenberg. Cathorhama tabaci Guer. — Denne Art udgaar af Fortegnelsen, se ovfr. under Nr. 117a. . Lyetus canaliculatus F. — Enkelt i Sønderjylland, under Barken paa en Egestub, i Vesterris, Juni, L. Andersen. Tenebrionidae. . Blaps mortisaga L. — I stort Antal i Keldere i Gaabense Fergegaard, Falster, Jensen-Haarup. Diaperis boleti L. — Foruden i Silkeborg Egnen, hvor den oftere er gjenfunden, anføres følgende ny Lokaliteter: ‘Tidsvilde Hegn, Mai, Juni og September, i Antal, i den hvide Birkesvamp, E. Rosenberg og flere Samlere. Platydema violacea F. — Enkelt, Gels Skov, Dec., sigtet i Egelev, stud. mag. Ditlevsen, og Bognes, Juli, paa Eg, Ass. West. Enkelt, Ulfslyst, Sønderjylland, Juni, L. Andersen. Hypophloeus fasciatus F. — Foruden det tidligere nevnte Fund anferes: Kjeldskov, ved Bremersvold, paa en lynslaaet Eg, Juni, i Mengde, Kons. Levendal og Forf. Midtlolland, i Eg, Juni, en halv Snes Stykker, 29a. 33. *308. 190 Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Svenstrup, Sjælland, Juni, mange, Kons. Levendal. . Alleeula morio F. — Klekket, i stort Antal, af tresket Eg fra Jægersborg Dyrehave, Juni, E. Rosen- berg. Flere Gange i Aalholm Slot, Juli, vistnok udviklet i gamle treskede Egebjelker, Forf. Allecula Lovendalii Reitt. — Findes udbredt i en stor Del af Jægersborg Dyrehave; klekket, i Antal, af trosket Bogetr®, Mai og Juni, E. Rosenberg. . Mycetocharis axillaris Payk. — Klekket, i Antal, af tresket Bogetre fra Jægersborg Dyrehave, i Mai, E. Rosenberg, og i Juni, Ass. West. Cistelidae. Cistela ceramboides L. — Nogle Stykker i Juni, Pomle Nakke, Falster, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Klekket af tresket El fra Jægersborg Dyrehave, Mai, 5Stkr., E. Rosenberg. Enkelt, i et fugtigt Bogested i Jægersborg Dyrehave, Juli, Nystrøm. Enkelt, i Hyldeblomster, Halskov paa Falster, Juli, Pastor J. Møller. Hymenalia rufipes F. — Cistela rufipes Fabricius Ent. Syst. I. 2. p. 44. H. fusca Mulsant, Pect. p. 48. (fusca Ill.). — Et enkelt Stykke fra Bornholm, Juli, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Cteniopus sulphureus L. — Refsnæs, Juli, i uhyre Mængde, Bulbjerg og Skagen, Juli, ikke sjælden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vosnesgaard Skov, Juni, i Mængde og Vester Ulslev Præstegaardshave, Lolland, Juli, enkelt, Pastor J. Møller. Enkelt, Frederiksværk, Juni, Forstkandidat C. Larsen. Flok- kevis paa Skærmplanter, Lynæs, Nordsjælland, Juli, J. C. Nielsen. I Mængde påa Skærmplanter, især Libanotis, paa Samsø, Juli, N. P. Jørgensen. 39. 40. 41. 45. 46a. 47. 191 Salpingidas. Salpingus castaneus Panz. — Hornbæk Plantage, Juni, i Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Rude Hegn, under Fyrrebark, Marts, i Antal, E. Ro- senberg. Boserup og Bognes, Juni, en lille Række, samt Gels Skov, April og Mai, en lille Rekke, Baron Rosenkrantz, Bornholm, ved Stampen, Juni, enketvis, Mr. Rye og Forf. Ved Husum, paa Fyr, Juli, Joh. An- dersen. Salpingus mutilatus Bech. — Enkeltvis paa Fyn, ved Marienlund, Nov. og Fruens Bøge, Mai, N. P. Jergensen. 2 Stykker, under Bark paa et udgaaet Kirsebertre, i Kolding Skov, Sept., E. Jürgensen. Salpingus foveolatus Ljungh. — Gels Skov, Nov., enkelt, Schlick. Als, Mai, enkelt, L. Andersen. Lissodema cursor L. — Nordskoven ved Jægerspris. Juli, tre Stkr., ketsede, E. Rosenberg. Enkelt, Rude Hegn, Juni, Kapt. Wielandt. Rhinosimus viridipennis Latr. — Paa et gammelt Risgeerde i Mavrmosen, ved Bremersvold, Mai, i Antal, O. Holstebroe, og Oktober, en Række, Forf. Enkelt, klekket af Tre fra Sundby Storskov, Lolland, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Pytho depressus L. — Denne Art synes at brede sig i Nordsjælland. Foruden Tidsvilde, hvor den oftere er taget, er den funden i Rude Hegn, Juni, 2 Stkr., Mr. Rye, og klekket af Larver fra Gels Skov, Aug., Schlick og E. Rosenberg. Melandryidae. Tetratoma ancora F. — Enkelt, klekket af Træ fra Lolland, Mai, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 2 Stykker, nedbankede af gamle udgaaede Pile, Juli og Sept., Ravkjer og Styding i Sønderjylland, 49. 51. Cn SU) 54. Ou On 96. 99. 192 L. Andersen. Enkelt, paa et Risgjerde ved Bremers- vold, Lolland, Okt., Forf. Orchesia sepicola Rosh. — Svenstrup, Sjelland, paa Risgerder, Juni og Aug., i Antal, E. Rosenberg. Enkelt, Torning, Senderjylland, Sept., L. Andersen. Hallomenus humeralis Panz. — En halv Snes Stykker fremkom i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klekkehus, af Tre fra Lolland, i Juli. I Svampe paa en Ka- stanjestub, 1 Kjebenhavn, Juni-Juli, ca. 30 Stkr., Kapt. Wielandt. Ostskov ved Sønderby, Nordsjel- land, Aug., i en Svamp paa en Egestub, enkelt, E. Rosenberg. . Anisoxya fuseula Ill. — En halv Snes Stykker er fremkomne i Kmhr. Fabritius de Tengnagels Klakke- hns, af Tre fra Lolland, Juni. En lille Rekke paa kisgjerder af Poppel, Nellemose paa Fyn, Juli, L. Andersen. Abdera affinis Payk. — En lille Række, klekket af Svamp paa EI fra Hytterkobbel ved Hoptrup, Sen- derjylland, L. Andersen. 5. Abdera flexuosa Payk. — Kjeld Skov, Lolland, Juni, Pastor J. Moller. En lille Række, klaekket af Elle- svamp fra Torning, Sonderjylland, Juli, L. Andersen. Hypulus quereinus Quens. — Boserup, Maj, et Par Stykker, E. Rosenberg. Melandrya canalieulata F. — Klakket af Tre fra Lolland, Mai, en lille Række, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Boserup, Juni, en lille Rekke, Baron Rosenkrantz, samt enkelt, E. Rosenberg. 59a. Melandrya flavicornis Duft. — Enkelt ved Pomle 68. Nakke, Falster, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. ¢ Anthicidae. Anthieus instabilis Schmidt. — A. instabilis Schmidt, i Stett. Ent. H. III p. 184. A. talaris Schiedte, 69. 76. 79. 81. 193 Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 38. (humilis Ths. nec Germ). — Der forekommer mig ikke at vere nogen Grund til længere at bibeholde Schiedtes Navn for denne Art, der er vel kjendt under det Navn Schmidt har givet den flere Aar tidligere. Mine engelske Exemplarer ere fuldkomment identiske med de danske. Den foreligger fra Æbelø, Korshavn ved Odense Fjord og Asnæs, N. P. Jørgensen, fra Refsnes og Botofte og Stengade Strand, paa Langeland, Aug., i meget stort Antal, Schlick, og fra Lollands Syd- kyst, enkelt, og Korsør Nor, en længere Række, Forf. Den er funden i alle Maanederne fra Mai til Septbr. Anthicus bimaculatus Ill. — Blokhus, Juni, 1 Mængde, Johansen. Bornholm, ner Arnager Fiskeleje, paa Sydkysten, Juni, i Antal, Kons. Lovendal, Dr. Jer- gensen, Mr. Rye og Forf. Anthicus ater Panz. — Talrig ved Horsens, Jensen- Haarup. Kolding Fjord, i Sigtegods, April og Sep- tember, E. Jiirgensen. Pyrochroidae. Pyrochroa rubens Schal. — Svanemosen ved Nyraad, Sydsjælland, i Antal, i de første Dage af Juni 1897, senere enkeltvis, Vald. Nielsen. Lissinge ved Kjer- teminde, Juni, i Antal, Forstk. C. Larsen. Vejle, Mai, Jensen-Haarup. Pyrochroa pectinicornis L. — Kaas Skov, Salling, Mai-Juni, 2 Stykker, paa Egestubbe, Pastor J. Møller. Lindum Skov, nedbanket af Eg, Juni, enkelt, Forf. Mordellidae. Mordella aculeata L. — Ikke sjelden, i Forsommeren, omkring Odense, iser paa Ranunkler; 1 Antal, paa 82a. 5. Ola. 94. 194 Achillea millefolium, ved Kværndrup, Juli, N. P. Jorgensen. Mordellistena abdominalis F. — Enkeltvis, i Mai og Juni, i Taps, Syd for Kolding, og i Fredsted, Senderjylland, L. Andersen. Flere ved Bremersvold, Juni, Forf. Mordellistena humeralis L. — I Kmhr. Fabritius de Tengnagels og Prof. Gedekens Klekkehuse er frem- kommen en sterre Rekke, af Tre fra Lolland og Gjerdestof fra Frejlev, Juni. Bremersvold, nedbanket af et Risgjerde, Sept., enkelt, Pastor J. Meller. Mordellistena lateralis Oliv. — Taasinge, Juli, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 2 Stkr., Gram, Sønderjylland, Juli, L. Andersen. 3 Stkr., paa Ris- gjerder mellem Nykjobing F. og Frejlev, Juni, Forf. Anaspis ruficollis F. — Foruden Bremersvold, Lolland, hvor jeg oftere har gjenfundet den, nævnes: Liselund, Møen, hvor Baron Rosenkrantz har fundet den i Mængde i Juni-Juli, og Knudshoved, hvor et Par Stykker er fundne af Kmhr. Fabritius de Teng- nagel i Juni. Rhipiphoridae. Metoecus paradoxus L. — Et enkelt Stykke er fundet paa en Skjærvebunke paa en Vej ved Hillerød, Aug., af Hr. J. C. Nielsen. Meloidae. Meloé brevicollis Panz. — Udenfor Jylland, hvor den er udbredt og mange Steder almindelig, fore- ligger kun et enkelt Fund, nemlig fra Donse, Nord- sjælland, hvor Hr. stud. mag. Ditlevsen har fundet et enkelt Stykke i Mai. Meloé variegatus Don. — Almindelig, sammen med 96. 195 foregaaende Art, fra April til Juni, i Hedeegne vest for Haderslev, L. Andersen. Enkeltvis ved Esbjerg, Mr. Rye. Ikke sjelden ved Gjesse, Syd for Silke- borg, Lerer S. Pedersen. Salling, Juni, enkelt, Pastor J. Meller. Lytta vesicatoria L. — Foruden tidligere nævnte Findesteder anføres: Vester Ulslev Preestegaardshave, paa Hengeask, Juni, i Mengde, Pastor J. Moller. Tidsvilde Hegn, Juli, Forstk. C. Larsen. Nyraad, ved Vordingborg, Juni-Juli, Vald. Nielsen og Forf. Oedemeridae. 98a. Aselera cinerascens Pand. — Skaffegaard, Juni, 101. 102. 105. 2 Stkr., Pastor J. Møller. Oedemera coerulea L. — Bornholm, Juli, mange, Baron Rosenkrantz og flere Samlere. Oedemera croceicollis Gyll. — I Dr. Meinerts Tilleg blev omtalt enkelte Fund fra Lyngby Mose. Siden den Tid er Dyret oftere taget paa denne Lokalitet, endog i ret betydeligt Antal, i Juni og Juli, i forskjellige Blomster. Chrysanthia viridis Schmidt. — Kapt. Wielandt har et Stykke af denne Art fra Esrom, taget i 1887, som har henstaaet ubestemt 1 hans Samling, indtil Dyret blev bekjendt fra Tidsvilde. Cerambycidae. Spondylis buprestoides L. — Tidsvilde Hegn, Juni, enkelt, Cand. Kløcker; sammesteds Rester af døde Exemplarer, i stort Antal, paa opstablet Brænde, J. C. Nielsen, der ogsaa har taget et enkelt Stykke i Hillered, paa Tre fra Grib Skov, Aug. Endelig har Hr. H. Nystrøm i en Have, der støder op til oe 14. 15. 147. =>; 30: 32a. 34. 196 Gels Skov, d. 29 Juli, om Aftenen Kl. 10, fanget et Stykke, der sværmede henover en Gresplene. Criocephalum rusticum L. — Foruden paa Tøm- merpladser, hvor Arten af og til er funden, fore- ligger den fra et Hus i Hillered, hvor Hr. J. C. Nielsen har taget den i Antal. Criocephalum epibata Schie. — Et enkelt Stykke, i September, paa et Tommeroplag ved Haderslev, hvor alt Træet siges at stamme fra Skovene i Om- egnen, L. Andersen. Clytus mysticus L. — Af den sorte Varietet har Baron Rosenkrantz i Jægersborg Dyrehave taget 2 Stkr., i Juni. Gracilia minuta F. — Amtmandsboligen, Nykje- bing F., Juni-Juli, i stor Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. I et Hus i Hillered har den holdt sig igennem en Aarrekke paa et Loft, i en stor Kurv, og kan tages der i Antal i Slutningen af Juni, J. C. Nielsen. Molorchus umbellatarum L. — Bremersvold, Lolland, paa Skjermblomster, Juni, Pastor J. Meller. I Antal, Nordfalster, Esben Petersen. Enkelt i Slesvig, nedbanket af Skoveble i Torning, Juni, L. Andersen. Callidium undatum L. — Et enkelt Stykke ved Aabenraa, Juni, L. Andersen. Kjøbenhavn, Nyhavn, enkelt, Cand. Klecker. Rhagium bifaseiatum F. — I Skovene ved Kol- ding, ikke sjelden, i Forsommeren; Varieteten med Feltet mellem Pletterne helt hvidt er funden 1 2 Ex- emplarer, Han og Hun, Bramdrup Skov, i April, E. Jürgensen. Toxotus cursor L. — Ry Nørreskov, Juni, O.Holstebroe. Toxotus Lamed L. — Paa en Skovvej 1 Asserbo, ved Frederiksværk, Juli, et enkelt Exemplar, Inspektør C. Christensen. Pachyta collaris L. — I Antal ved Vordingborg, Duurloo. Bjerremarken paa samme Egn, en længere 197 Række, Juni, Vald. Nielsen. og Forf. Knuthenborg Park, Juni, nogle Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Flere Stkr. i Nørholm Skov ved Varde, Juni-Juli, Jensen-Haarup, Mr. Rye og Forf. 37a. Leptura analis Pauz. — Et Par Stykker er fundne 38. 40. af Hr. Jensen-Haarup i Nerholm Skov ved Varde i Juni og Juli. Leptura praeusta F. — Kjeld Skov, Lolland, i Hvidtjernsblomster, Juni, en lille Række, Pastor J. Møller. Leptura octomaculata F. — Foruden ved Vejle, hvor den ofte er gjenfunden af mange Samlere, an- fores: Sonderjylland, Terning, Juli, en lille Rekke, L. Andersen og 1 Angel, en Mil Ost for Flensborg, i Antal, paa Anthriseus silvestris, Jensen-Haarup. Gjesse Skov, Lærer S. Pedersen. 40a. Leptura sexguttata F. — En længere Række, deriblandt enkelte af den helt sorte Varietet, i Ner- holm Skov ved Varde, Juni-Juli, Jensen-Haarup, Mr. Rye og Forf. Enkelt i Mausing Skov ved Silke- borg, Esben Petersen. Bornholm, ved Almindingen, Juni, enkelt, Levendal. 2 Stkr., ketsede paa Ranunkler, i Riis Skov ved Aabenraa, Juni, L. Andersen. En- kelt, Gram, Juni, paa Hindber, Kapt. Wielandt. *34b. Leptura sexmaeulata L. — L. sexmaculata Linné, 47. bl. 53. Syst. Nat. Ed. X. p. 398. L. trifasciata Fabricius, Ent. Syst. I. 2. p. 349. — Et enkelt Stykke, ned- banket, i Hornbeks Plantage, i Juni, Kons. Lovendal. Leptura atra F. — Af og til, i Antal, i Hun- derup Skov, Fyn, i Forsommeren, ofte svermende i Solskinnet, N. P Jorgensen. I Senderjylland er den almindelig i Bromberblomster, Juni, L. Andersen. Leptura revestita L. — Enkelt, 1 et Egekrat ved Odense Kanal, Juni, N. P. Jorgensen. Tirsdagsskoven ved Hillered, Juni, J. C. Nielsen. Astynomus aedilis L. — Hillerød, paa Tre fra Grib Skov, Aug.-Sept., endog saa sent som 15 Nov., 60. 64. 65. -1 En FSL wu 198 J.C. Nielsen. Flere, i Oktober, paa Skibsbroen i Ha- derslev, L. Andersen. Pogonocherus fascicularis F. — Et Par Stykker, paa Granris, ved Gjerup, Fyn, September, N. P. Jer- gensen. Tidsvilde, Juni, i stort Antal, flere Samlere. Pogonocherus hispidus F. — Enkelt i Mausing Skov, ved Silkeborg. Esben Petersen. Enkelt, Brede, Juni, stud. mag. Ditlevsen. Enkelt, i Sønderjylland, ved Styding, Juni, L. Andersen. Monochamus sutor L. — Enkelt i Vojens, Sønder- jylland. Juni, L. Andersen. Monochamus sartor F. — Kolding Havn, Juli, enkelt, E. Jiirgensen. Enkelt ved Aabenraa, Juni, L. Andersen. Mesosa nubila Ol. — Enkelt ved Silkeborg, Esben Petersen og i Christiansdal i Sønderjylland, Juni, L. Andersen. Saperda scalaris L. — Klækket, i meget stort Antal, af Træ fra Hald Skov, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Oberea linearis L. — Frejlev og Roden Skove paa Lolland, Juni, 4 Stykker, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Ved Hillerød og Frederiksborg Nyhuse, Juli, J. ©. Nielsen. Ved Laurbjerg i Jylland fandt Told- assistent Holstebroe nogle Stykker i Juni, og nogle Dage senere fandtes et stort Antal, sværmende om gamle Hasselbuske, paa samme Sted, af Mr. Rye, Mr. Skinner og Forf. Curculionidae. Barynotus moerens F. — Strand ved Stenderup Skov, Juni og Juli, enkeltvis, E. Jiirgensen. Skoven - ved Hammershus, Bornholm, flere, @dende af Bladene paa Mercurialis perennis, Juni, Forf. Enkelt 1 Erme- lunden, paa Ler, Marts, E. Rosenberg. Et Par Stykker i Juni, Eisbel, Sønderjylland, L. Andersen, og en- kelte ved Husum, Joh. Andersen. Or 1148 13. “le ey 17a. 199 Barynotus Schonherri Zett. -— Enkelt ved Skørping, Aug., og ved Lonstrup, Juni, stud. mag. A. Ditlevsen. Cneorhinus exaratus Schenh. — Lindum, Juni, Pastor J. Moller. Sandet Mark ved Borup Station, Mai, og Jægerspris, Juni, begge Gange et Par Stykker, Forf. Strophosomus curvipes Ths. — Sødringholm, Juli- Aug., enkeltvis, Rosenkrantz. Vrist Klit, S. f. Harboør, Juni, 1 Antal, Forf. Strophosomus limbatus F. — En længere Række, Frøslev, Sønderjylland, Mai, L. Andersen. Brachyderes incanus L. — Silkeborg Nørreskov, nedbanket af Birk, et Par Gange, i Juli, N. P. Jorgensen. Tidsvilde Hegn, ret hyppig, Juni, Forf. Husum, Juli, påa Fyr, en lille Række, Joh. Andersen. Sitona eambriea Stph. — S. cambricus Stephens, Ill. Br. Ent. IV. p. 140. (eribricollis Gyll.). — I slaaet Gr&s ved Langense, Fyn, Juli 1870, 2 Stkr., N. P. Jergensen. Et Stykke fandtes af Hr. A. C. Jensen- Haarup, i April 1901, ved Jerne Prastegaardshave, ved Esbjerg, derefter enkelte i Kergaards Skov og endelig et større Antal, ved Roden af Aörteblomstrede, ved Stranden mellem Hjerting og Esbjerg, af samme Samler og Mr. Rye. Sitona eylindrieollis Fahrs. — Cure. cylindricollis Fahraeus, i Schenh. Gen. Curc. VI. 1. 269. S. meliloti Walt. Ann. and Mag. XVII. 232. — Arnager Fiskerleje, Bornholm, Juni, enkelt, Forf. Polydrosus flavipes De G. — Enkelt, paa Eg, i Sty- ding, Senderjylland, Mai, Joh. Andersen. Tanymecus palliatus F. — Vester Ulslev Praste- gaardshave og Bremersvold, Lolland, i Juni-Juli, paa Tidsler, flere, Pastor J. Moller. Gjenfunden ved Husum, i Juli 1900, Joh. Andersen. Chlorophanus viridis Linn. — Ligeledes gjenfunden ved Husum, i Juli 1900, Joh. Andersen. Otiorhynchus pabulinus L. — Enkeltvis ved Lejre, 33: 42. 44. 48. 200 Mai, Lovendal og Forf. I en Plantedynge ved Nesby, Mai, en halv Snes Stykker, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Husum, Juli, Joh. Andersen. Otiorhynchus suleatus F. — Amtmandshaven Ny- kjebing F., hele Sommeren, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Otiorhynchus uneinatus Germ. — Liselund, Møen, Mai-Juni, en lille Række, Rosenkrantz. Otiorhynehus ligneus Oliv. — Ikke sjælden i Egnen om Esbjerg, A. C. Jensen-Haarup. Meget almindelig ved Harboøre, Forf. Thisted, i en Sandgrav, Juni- Juli, 1 Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Omias mollicomus Ahr. — Cure. mollicomus Ahrens N. Schrift. Nat. Ges. Halle II. 2. 17; Om. Boheman i Schönh. Gen. Cure. p. II. p. 506. — Denne Art, der i tidligere Fortegnelser, paa Grund af en Bestem- melsesfejl, har været opført under Navnet O. brun- nipes Oliv., er endvidere funden af Hr. Pastor J. Moller, i flere Expl., Juni-Juli, i Vester Ulslev Pr&- stegaards Have, Lolland, under Pilebuske. *48a. Omias araneiformis Schr. — Cure.? araneiformis Schrank, Enum. Ins. p. 125. (brunnipes Oliv.). — Funden i Jordbær i Vilvordes Have, Charlottenlund, Juni-Juli, H. P. Duurloo og senere W. Lundbeck. Gronops lunatus F. — Aalbæk Præstegaard, i en Lade, Aug.-Sept., talrig, Pastor J. Moller. Lillered, Sept., E. Rosenberg. Brede, Nordsjælland, Sept., i Antal, Forf. . Orthochaetes setiger Beck. — Enkelt, Fruens Boge, ved Odense, N. P. Jorgensen. . Hypera murina F. — Enkelt paa Bornholm, ved Arnager Fiskerleje, Juni, Forf. . Hypera trilineata Marsh. — Et Par, Frederiksdal, Juli, Kapt. Wielandt. Hypera plantaginis De G. — Salling, April og Juli, enkeltvis, Pastor J. Moller. Harboøre, Juni, Nørholm Skov, ved Varde, Aug., og Gels Skov, Mai, enkeltvis, Forf. 81. *822. SE IT. 9% 102. 201 Hypera mutabilis Germ. — Enkelt ved Lekkende, Aug., og Fergegaarden, Thy, Sept., Baron Rosenkrantz. Enkelt, Bremersvold, Lolland, Nov., Forf. Limobius dissimilis Hbst. — Cure. dissimilis Herbst, Natursystem VI. p. 290. Limobius Schh. — Et Par Exemplarer, 1 Mai 1888, i Nellemose paa Fyn, L. An- dersen. 3 Stkr. paa Bornholm, i Juli 1891, Baron Rosenkrantz. Enkelt ved Hammeren, Juni, Mr. Rye. 3 Stkr. ved Husum, Juli, Joh.- Andersen. Gleonus trisuleatus Hbst. — Enkeltvis ved Kolding, Mai-Juni, E Jiirgensen. Cleonus albidus F. — Foruden tidligere nevnte Finde- steder anføres: Strand ved Stenderup Skov, Mai, E. Jiirgensen. Helsingør, ved Stranden, Mai-Juni, Rosenkrantz. Tidsvilde, Silkeborg, Bornholm, flere Samlere. Cleonus nebulosus L. — Enkelt, Tidsvilde, Juni, Ass. West, samt Nørholm Skov ved Varde og Skjer- ping, begge Steder i Aug., Forf. Lixus turbatus Gyll. — Et større Antal er frem- kommet, dels ved Klækning af Pupper fundne i Stængler af Cnidium venosum, dels kætsede, fra Lyngby Mose, Prof. Gædeken, Baron Rosenkrantz og andre Samlere. Skolebestyrer N. P. Jørgensen har fundet den i Mængde, i Mai, påa en Mark ved Odense, paa Anthriscus silvestris, senere klækket adskillige Expl. af Stængler af samme Plante, og endelig fundet enkelte ved Killerup, Aug. Enkelt, Mai, i Eisbol, Sonderjylland, L. Andersen. Hylobius fatuus Rossi. — Enkelt ved Marienlund, Fyn, Aug., N. P. Jorgensen. 2 Expl. ved Gaabense, A. C. Jensen-Haarup. Pissodes notatus F. — Tidsvilde Hegn, paa Fyr, Juni, E. Rosenberg og flere Samlere. Grypidius brunnirostris F. — Ikke sjelden i Munke Mose, ogsaa ved Ullerslev og Vosemose, Fyn, i Opskyl 14 103. 105. 106. 108. 109. 116. *130a. 202 om Foraaret, N. P. Jorgensen. Marts og Sept. paa Hunetorp Hede ved Rebild, Joh. P. Johansen. Erirhinus festueae Hbst. — Denne Art tor vel kaldes ret almindelig, og er ialfald meget udbredt: den angives fra Odense, almindelig i Opskyl, N. P. Jørgensen, Freilev, Lolland, Juni, Pastor J. Møller, Søndersø og Dronninggaard, Sjælland, Forf. Erirhinus seirrhosus Schh. -— Søborg, Juli, Vose- mose, Mai, og Munke Mose, Fyn, April, N. P. Jør- gensen. Enkelt ved Nyraad, Sydsjælland, Sept., Forf. Erirhinus pilumnus Schh. — Enkelt ved Ribe, Juni, Kapt. Wielandt. Erirhinus aethiops F. — Foruden enkelte spredte Fund i Gels Skov, er den funden i stort Antal ved Skovrøddam i Rude Hegn, i April og Mai, dels sigtet i Opskyl, dels funden siddende paa Gresstraa, af Prof. Gædeken, E. Rosenberg og flere Samlere. Tidsvilde, Juni, Ass. West. Erirhinus bimaculatus F. — Enkeltvis ved Sedring- holm, Juli, Rosenkrantz. Jevnlig ved Esbjerg, Jensen- Haarup. I stort Antal under Stene og 1 Fanghuller ved Harboore, Forf. Dorytomus taeniatus F. — Enkeltvis paa Stranden ved Guldborgsund, Juli, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Aabenraa, en lille Række, L. Andersen. Begehoved, Sonderjylland, Juni, enkelt, Joh. Andersen. Dorytomus majalis Payk. — Klitterne ved Blokhus, Juli, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Meeinus collaris Germ. — Marskenge i Esbjerg- og hibe-Egnen, A. C. Jensen-Haarup. Bagous argillaceus Gyll. — Rhynchaenus argillaceus Gyllenhal III. 542. (incerata Gyll., encaustus Boh., halophilus Redtb.). — Et enkelt Stykke med lysgult Lokalitetsmerke, men uden nermere Angivelse af Tid og Sted, Kons. Lovendal. Bagous limosus Gyll. — Ved Donse Damme er den i de senere Aar optraadt i meget stort Antal i Op- 135. 136. 147. 203 skyl, navnlig i Mai. Endvidere er den funden i Sanderum Mose, Fyn, Mai og Juni og ved Lethra- borg, Aug.. 1 Antal, N. P. Jorgensen. . Bagous diglyptus Schh. — Enkeltvis ved Aaen i Fruens Bøge ved Svendborg, Juli og September, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Aalborg, Joh. P. Johansen og i Eisbol, Sonderjylland, i April, L. An- dersen. Bagous tempestivus Hbst. — Oftere i Antal ved Donse Dam, af flere Samlere. Ikke sjælden omkring Odense, N. P. Jorgensen. Rude Hegn, i Antal, April, Rosenkrantz. Bagous frit Hbst. — Nogle Stkr. i Opskyl ved Vose- mose, Mai, N. P. Jorgensen. Enkelt ved Donse Dam, Mai, Forf. Brachonyx indigena Hbst. — Foruden i Nordsjel- land, hvor den ofte er funden i Antal, anfores Husum i Sønderjylland, hvor en lille Række er taget i Juli af Job. Andersen. . Apion Marshami Stph. — I Vejleegnen har jeg flere Gange truffet den paa forskjellige Steder, dog noget sparsomt. . Apion penetrans Germ. — Vildsund ved Thisted, Sept., en lille Rekke, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis, flere Gange, i Sept., paa Tidsler ved Kil- lerup, Fyn, ligeledes, i Juli, ved Valle, N. P. Jergensen. Enkelt, Juli, ved Husum, L. Andersen. . Apion onopordi Kirb. — Hr. N. P. Jorgensen med- deler om denne Art, at den foruden paa Onopordon ogsaa jevnlig findes paa de alm. Tidselarter. 155. Apion stolidum Germ. — Enkeltvis omkring Odense, et Par Gange i September, N. P. Jorgensen. Enkejt, Husum, Juli, Joh. Andersen. *156a. Apion millum Bach. — Apion millum Bach, Käferfn. II. p. 198 (annulipes Wenck). — I Antal ved Lek- kende, Sydsjælland, i Juli-Aug., Baron Rosenkrantz. 158. Apion atomarium Kirb. — Fano, Aug., i stor 14* 169. 170. IT. 173. 175. 21182. 204 Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Enkeltvis, Lekkende, Aug., Baron Rosenkrantz. Hvorup, Mai og igjen i Sept.-Okt., Joh. P. Johansen. Apion genistae Kirb. — Flere Steder i Silkeborg- egnen, Juni, i Antal, Forf. Esbjerg, i Antal, Mr. Rye. . Apion pallipes Kirb. — Killerup, Fyn, i Sept., i Antal paa Mercurialis, N. P. Jorgensen. Helsingør, skarevis, Sept., Baron Rosenkrantz. Apion immune Kirb. — Enkelt paa Als, i Mai, L. Andersen. Apion pubescens Kirb. — Falsters Ostkyst, enkeltvis, i Sept., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Valle Dyre- have, Juli, en Rekke ketset paa Lathyrus pratensis, Killerup, Okt., samt Korshavn, Juli, enkeltvis, N. P. Jørgensen. Apion simile Kirb. — I Munke Mose ved Odense, sigtet i nedfaldent Lev, tidlig om Foraaret, N. P. Jorgensen. Hornbæk Plantage, Juni, flere, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Oftere nedbanket fra Birk eller sigtet af nedfaldent Birkelev i Nordsjælland, Forf. Apion senieulus Kirb. — Skolebestyrer N. P. Jor- gensen meddeler, at han altid har fundet denne Art paa erteblomstrede Planter, derimod aldrig paa Origanum vulgare, hvilken Schiedte angiver som Foder- plante, skendt han oftere har søgt den paa denne Plante. Apion dissimile Germ. — Rugballegaard Skov ved Vejle, Sept., flere, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Apion Bohemani Ths. — Apion Bohemani Thomson, Skand. Ins. VII. p. 60. (ononicola Bach, ononidis Gyll.). — Et enkelt Expl. fra Egnen om Himmel- bjerget, Juli, N. P. Jørgensen. Muligvis vil Arten ved nærmere Undersøgelse af hvad der henstaar under Navnet apricans i Samlingerne, vise sig at vere mere udbredt her i Landet. 184. 190. 192. *192a. 194. ID. 196. 205 Apion ebeninum Kirb. — Vejle Norreskov, Juni, en- keltvis, Skovene omkring Nykjebing F., ikke sjælden, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Munkebjerg ved Vejle, Aug., en Række, N. P. Jørgensen. Askov, Aug., flere, Joh. P. Johansen. Apion suleifrons Hbst. — Hvorup, Juni og Sept., mange, Joh. P. Johansen. Apion minimum Hbst. — Bulbjerg, Juli, et Par Expl., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Apion sorbi F. — Enkeltvis omkring Odense, N. P. Jergensen. Nogle Stykker ved Nykjobing F., Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Slagslunde Overdrev ved Ølstykke, Aug., enkelt, Forf. Bogehoved, Sen- derjylland, Mai, 3 Stkr., L. Andersen. Apion Hookeri Kirb. — Apion Hookeri Kirby, Mon. p. 69. (rotundicolle Meg.). — Denne Art har været kjendt af Samlerne i mange Aar, men er hidtil ikke anfert i Fortegnelsen. Den er optraadt i Mengde paa Groftevolde ved Taarnby Strandfelled paa Amager og er her taget af de fleste kjebenhavnske Samlere. Endvidere anføres folgende Fund: Odense, Efteraaret 1875, i stort Antal, senere ved Tommerup, Vejle, Asnes, Sebber og flere Steder, N. P. Jorgensen. Bremersvold, Lolland, Juni, en Rekke, Forf. Als, Mai, et Par, L. Andersen. Apion columbinum Germ. — Sattrup, Sønderjylland, Mai, 4 Stkr., L. Andersen. Apion intrusum Gyll. — Aalborg, Juni, Joh. P. Jo- hansen. Enkeltvis, eller i mindre Antal, paa Slags- lunde Overdrev ved Olstykke, Aug., Vindstrup Over- drev, Sydsjælland, Juni, Bremersvold og Freilev paa Lolland, Juni og Sept. og Nerholm Skov ved Varde Aug., Forf. Apion pisi F. — Attelabus pisi Fabricius, Syst. El. II. p. 425. (gravidum Ol... — Denne Art, der-i tidligere Fortegnelser har staaet opfert under Navnet A. Sundevalli, er ret udbredt over hele Landet paa *206a. 208. 210. 211. 217. 206 Kløver. Almindelig, mange Steder, især paa Kløver, saavel paa Fyn og Sjælland som i Nørrejylland, især i Juli-Aug., N. P. Jørgensen. Taps, Juni, O. Holstebroe. Flere Steder paa Sjælland, paa Bornholm, Lolland og ved Hvorup i Jylland, i alle Sommermaanederne, Forf. Apion cruentatum Walt. — En længere Række, i Juli, ved Husum, Joh. Andersen. . Apion sanguineum De Geer. — Enkelte Stkr., Mai- Juni, i Hisbel, L. Andersen og Joh. Andersen. Apion sedi Germ. — Apion sedi Germar, Mon. III. p. 49. (tumidicolle Bach). — Refsnes, Juni 1896, 3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Arten an- gives at leve paa sandede Steder paa Sedumarter iser S. album og S. acre. Magdalinus duplicatus Germ. — Foruden tidligere nevnte Findesteder, hvor den ofte er gjenfunden, anferes: Boserup, Juni, enkelt, Baron Rosenkrantz, ved Dronninggaard, Juni, 4 Stkr., E. Rosenberg. 3 Stkr., paa Fyr, i Juli, ved Husum, Joh. Andersen. Magdalinus aterrimus F. — Enkelt, Jegersborg Dyre- have, Juni, Baron Rosenkrantz. Magdalinus cerasi L. — Nogle Stkr., paa Eg, ved Svendstrup, Sjælland, Juni, E. Rosenberg. 2. Magdalinus barbicornis Latr. — Agdrup, Juli, en Række, Joh. P. Johansen. Bollerslev, Sønderjylland» Juni, en lille Rekke, L. Andersen. Balaninus venosus Germ. — Enkelte ved Lekkende, Sedringholm samt Helsinger, Juli-Aug., Baron Ro- senkrantz. Fene ved Kolding Fjord, paa Eg, Juli, E. Jürgensen. Enkeltvis, i Juni, ved Rævkjær, Sender- jylland, L. Andersen. Balaninus cerasorum Hbst. — Enkelt, nedbanket af Slaaen ved Vejle Se ved Holte, Aug., Wielandt. Enkelt, Lekkende, Aug., og Meulenborg, Nordsjelland, Juni, Baron Rosenkrantz. 230. 207 . Balaninus crux F. — I Antal paa Pil, i Juli 1900, ved Slesvig og Husum, Joh. Andersen. . Anthonomus druparum L. -— I Antal ved Tase, Sydsjælland, Juni, ©. Holstebroe og Forf. Anthonomus spilotus Redt. — Vest for Kolding, i levende Hegn, paa Slaaen og Hvidtjern, Okt.-Nov., enkelte Aar ikke sjelden, E. Jiirgensen. Orchestes rufus Oliv. — Enkelte Stykker i Nerholm Skov ved Varde, Juni og Aug., A. C. Jensen-Haarup og Forf. Enkeltvis paa unge Elme i Næsbyhoved Skov, N.P. Jørgensen. En lille Række, i Juni, ved Aabenraa, L. Andersen. *230a. Orchestes alni L. — Curc. alni Linné, Syst. nat. ed. X. *232b. 59352. p. 381. — Slesvig, Aug., 3 Stkr., L. Andersen. a. Orchestes semirufus Gyll. — Lyngby Mose, enkelt, Juni, Kapt. Wielandt. Orchestes pubescens Stev. — Curc. pubescens von Steven, Mus. Mosq. II. p. 101. (pilosus Gyll.). — Funden i Lyngby Mose, dels ketset, dels nedbanket af Birk, Juli, Kapt. Wielandt og andre Samlere. Arten varierer en Del i Farve, men synes dog altid at adskille sig i Habitus fra O. seutellaris, af hvilken denne, saavelsom ogsaa foregaaende Art, af mange Forfattere anses for en Varietet. Orchestes saliceti F. — Cure. saliceti Fabricius, Ent. Syst. I. 2. p. 446, Paykull, Mon. Cure. 1792. p. 66. (scutellata Schwamm.). — Paa Salix cinerea og ca- praea flere Steder omkring Odense, Mai-Juni; ogsaa i Opskyl fra Aaen ved Dalum, i April, mange, N. P. Jørgensen. I Kergaard Skov ved Esbjerg, flere, A. C. Jensen- Haarup. 236. Orchestes decoratus Germ. — Bramdrup Skov ved 238. *244a, Kolding, Juni-Juli, enkelte Aar almindelig, E. Jür- gensen. Orchestes signifer Creutz. — Jægersborg Dyrehave, paa Eg, i stort Antal, Sept., E. Rosenberg. Tychius genistae Boh. — T'ychius genistac Boheman, 208 i Schönherrs Gen. Cure. VII, p. 301. — Kmhr. Fa- britius de Tengnagel har taget en lille Rekke af denne ny Art 1 Hornbeks Plantage, Juni. *245a. Tychius squamulatus Gyll. — Rhynchaenus squamu- 246. 247. "2472. DAUD: latus Gyllenhal, i Schönherrs Gen. Cure. Ill. 404. (Kirbyi Wat., flavicollis Stph.?). — Funden af Kmhr. Fabritius de Tengnagel i Frederikshaab Plantage ved Vejle, Juni, paa Fano, Aug. og paa Bornholm, Juli, flere. Tychius Schneideri Hbst. — I stort Antal paa An- thyllis vulneraria, paa Skrenter ned mod Stranden, ved Esbjerg, Juni-Juli, A. C. Jensen-Haarup. Taps Nørreskov S. f. Kolding samt Gels Skov, Aug., O. Holstebroe. Tychius junceus Reich. — Eisbel, Sønderjylland, Juni, en lille Rekke, L. Andersen. Tychius meliloti Stph. — Tychius? meliloti Stephens Ill. Br. Ent. IV. 55. — Voergaard Strand, ved Kol- ding, Juli 1889, paa Melilotus officinalis, 1 Antal, O. Holstebroe. Meens Sydkyst tet ved Klintholms Havn, Aug., nedbanket af ovennævnte Plante, i Antal. Forf. Tychius tibialis Boh. —- Tychius tibialis Boheman, i Schönherrs Gen. Cure. VII, p. 310. (nigrirostris Walt... — Hr. A. C. Jensen-Haarup har, mellem sit 1 Varde-Egnen i Forsommeren 1901 indsamlede Materiale, fundet et Par Expl. af denne Art og senere, sammen med Mr. Rye fundet nogle flere, men meget enkeltvis, langs Stranden ved Esbjerg, ved at ryge mellem Gres og Lyng. . Sibinia primita Hbst. — Enkeltvis ved Hunderup og Killerup, Fyn, Sept., keetset, og i Ullerslev Mose, Mai, i Opskyl, N. P. Jørgensen; Liselund, Møen, Juni, Baron Rosenkrantz, samt paa Banedemningen ved Kolding Fjord, Aug., E. Jiirgensen. 254a. Cionus hortulanus Marsh. — 3 Stkr. paa Scrophu- 209 laria aquatica, i Juli, ved Husum, Sønderjylland, Joh. Andersen. 255. Cionus pulchellus Hbst. — Bornholm, Juni, en lille Rekke, Kmhr. Fabritius de Tengnagel; Kolding, paa Brunrod, enkelte Aar hyppig, E. Jürgensen. Almin- delig paa Scrophularia nodosa i Juni-Juli ved Ha- derslev, L. Andersen, ligeledes ved Husum, Joh. An- dersen. 259. Gymnetron micros Germ. — Eisbel, Sønderjylland, 2 Stkr., 1 Juli, L. Andersen. 259b. Gymnetron linariae Panz. — Stenderup Strand, i Rodgaller paa Linaria, Aug.-Sept., E. Jürgensen. Klekket i Antal, af Galler paa Linaria, indsamlede paa Fanø, Aug., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Klekket i Mengde af Rodgaller paa Linaria fra Haderslev, L. Andersen. *259c. Gymnetron pilosus Gyll. — Rhynchaenus pilosus Gyl- lenhal, Ins. Suec. IV. 763. — Viuf ved Kolding, Efter- aaret 1892, Proprieter Terp. Klekket fra samme Lokalitet, samt fra Haderslev, Aug., af Galler paa Linaria, L. Andersen. Se iøvrigt Ent. Medd. 1. R. A Bdoop- 252 0. fig: 261. Gymnetron collinus Gyll. — Viuf ved Kolding, Aug., og Haderslev, Okt.-Jan., klekket 1 Antal af Galler paa Linaria, L. Andersen. Ligeledes klekket i Mengde sammen med Nr. 259b af Kmhr. Fabritius de Tengnagel. *261a. Gymnetron netus Germ. — Curculio netus Germ., 262a. 265a. 267. Mag. IV. p. 312. — Klekket af D’Hrr. Proprieter Terp og Overlærer L. Andersen af Stengelgaller af Linaria, indsamlede paa Forstnevntes Mark i Viuf ved Kolding. Se iøvrigt Ent. Medd. som ovenfor citeret. Gymnetron concinnus Gyll. — Ribe, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt. Gymnetron melanarius Germ. — Enkelt, Rugballe- gaard Skov, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Orobites cyaneus L. — I den udtørrede Skovrøddam, 269. bo —] oO 210 Juni, E. Rosenberg. I Sandhuller ved Harboøre, Mai-Juni, en lille Række, Forf. Acalles turbatus Schh. — Et Par Stkr. i Lyngby Mose, Okt., Baron Rosenkrantz. Stenderup Strand, Juli, E. Jürgensen. Skoven ved Skamlingsbanken, Juni, 2 Stkr. Boserup Skov, paa Hassel, Juni, samt sigtet, April, enkelte, E. Rosenberg. En lille Rekke paa Risgjerder i Halk, Sonderjylland, Mai, L. Andersen. Iøvrigt funden i stort Tal paa Ris- gjerder paa Lolland af flere Samlere. . Acalles roboris Curt. — Enkelte ved Marienborg paa Møen, Marts, O. Holstebroe, Stenderup Strand, paa Eg, September, E. Jürgensen og i Terning, Senderjylland, Mai, paa Risgjerder, L. Andersen. Ievrigt paa Risgjerder paa Lolland ligesom fore- gaaende. Coeliodes guttula F. — Enkelte i Gels Skov og ved Meulenborg, Nordsjælland, Juni, Baron Rosenkrantz, og i Roden Skov, Lolland, Mai, Forf. Coeliodes fuliginosus Marsh. — Amtmandshaven, Ny- kjebing F., hele Sommeren, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ceuthorhynehus syrites Germ. — Johnstrup Vang, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt. Als, Juni, enkelt, L. Andersen. 283a. Ceuthorhynchus setosus Boh. — Ceuth. setosus Bo- *283b. heman, i Schönherrs Gen. Cure. VIII. 2. 139. (ato- mus Boh.). — Enkeltvis ved Taps, S. f. Kolding, Mai, O. Holstebroe. Ceuthorhynehus constrictus Marsh. — Cure. con- strictus Marsham, Ent. Brit. 258. — Hammershus, Bornholm, Juni, en mindre Rekke Mr. Rye, Forf. .Ceuthorhynehus barbareae Suffr. — Ceuth. barba- reae Suffrian, i Stett. ent. Ztg. 1847. 89. (cyano- pterus Redtb.). — Als, Mai, enkelt, L. Andersen. Ceuthorhynchus querceti Gyll. — Enkeltvis, Amt- 211 mandshaven Nykjebing F., Okt., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. *290a. Ceuthorhynchus borraginis F. — Cure. borraginis Fabricius, Ent. Syst. 1. 2. 437. — Ved Frederiks- holm Teglverk, paa Demningen, Okt., enkelt, Baron Rosenkrantz. *291a. Ceuthorhynchus pubicollis Gyll. — Rhynchaen. pubi- collis Gyllenhal, Ins. Su. descr. IV. 574. (% signatel- lus Gyll., signatus Bris.). — I en lille Dynge gam- melt. Hø i Udkanten af Fruens Bøge ved Svendborg, Mai, enkelt, N. P. Jorgensen. 292. Ceuthorhynchus erueifer Oliv. — Jægersborg Dyre- have, i Antal, Mai, Baron Rosenkrantz. Salling og Lindum, Aug., Roden Skov, Lolland, Juni, Pastor J. Møller. Bognes, Mai, i Antal, Forf. 293. Ceuthorhynehus litura F. — Kolding, paa Tidsler, Aug.-Sept., E. Jiirgensen. 294. Ceuthorhynchus asperifoliarum Gyll. — Møen, Sept. og Valby, Juli, flere, Baron Rosenkrantz. 295a. Geuthorhynehus figuratus Gyll. — Hornbeks Plantage, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. *295b. Ceuthorhynchus campestris Gyll. — Rhynchaenus campestris Gyllenhal. Ins. Su. descr. IV 523. — Med Hensyn til denne og den følgende Arts Identitet hersker den sterste Uenighed. Beskrivelserne hos Gyllenhal, Schénherr og Germar er ikke saa gode, at man med nogen Sikkerhed kan afgjere, hvilken Art der er ment under et givet Navn. Dog er disse to Arter meget forskjellige, særlig da Folehornenes Bygning afviger stærkt. Derimod er den foreliggende Art, selv efter de nyere Forfatteres Beskrivelser meget vanskelig at skelne fra C. rugulosus, saa at en For- vexling let er mulig. Hr. L. Andersen, Haderslev, angiver at have fundet den enkeltvis i Juni-Juli ved Eisbøl i Sønderjylland. 3 Stkr., Husum, Juli, Joh. Andersen. Kapt. Wielandt har ved Ribe taget en lille Række af Individer, som han antager at vere 22956 296. 303. 304. 306. 308. 212 samme Art som Hr. L. Andersens, paa Kamilleblom- ster, i Juni, samt senere en enkelt lignende paa Amager. Ceuthorhynchus chrysanthemi Germ. — Ceuth. chry- santhemi Germar, Col. sp. nov. 221. — Hr. L. An- dersen meddeler om denne Art: »som foregaaende, men talrigere. « Ceuthorhynchus melanostictus Marsh. — Helsingør, Sept., skarevis, Baron Rosenkrantz. Bornholm, Juni, paa en Eng ved Stampen, en længere Række, Mr. Rye og Forf. Et Par Stkr. i Rævkjær, Sønderjylland, Juni, L. Andersen. Ceuthorhynchus denticulatus Schrank. — Lyngby, Mai, enkelt, Kapt. Wielandt. Ceuthorhynehus angulosus Schh. -— Torpens Omegn, Nordsjelland, Aug., enkelt, Baron Rosenkrantz. Ceuthorhynchus seapularis Gyll. — Enkelt paa Fene, Juni, ketset, og ved Bredden af Stavisaa, Fyn, April, i Opskyl, N. P. Jorgensen. Ceuthorhynchus eyanipennis Germ. — Rugballegaard, Aug., 1 stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Asnes, Sebber, Korshavn, Juli-Aug. paa Crambe ma- ritima 1 Antal, N. P. Jørgensen. Geuthorhynchus chalybeus Germ. — Af og til, en- keltvis, omkring Odense, især i slaaet Græs og Sig- tegods, N. P. Jergensen. Ceuthorhynehus apiealis Gyll. — Amtmandshaven, Nykjebing F., Marts, Mai og Okt., en Snes Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Groftevold ved Taarnby Dige, Amager, Okt., enkelt, Forf. Fredsted, Senderjylland, Juni 3 Stkr. L. Andersen. Ceuthorhyneus quercicola F. — Fergegaard, Thy, Sept., og Rosenholm, Aug., enkelte, Baron Rosenkrantz. Enkeltvis ved Marslev, Sept. og i Fruens Boge, Apr. og Nov., N. P. Jorgensen. Ceuthorhynchus melanarius Stph. — Gjedser, Sept., i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Hu- 313. 316. 332. 213 lerod, Nordsjælland, paa Cakile maritima, Juli-Aug., en lille Rekke, N. P. Jorgensen. Bornholms Syd- kyst ved Dueodden, paa ovennevnte Plante, Juni, i Antal, Mr. Rye og Forf. Geuthorhynehus pumilio Gyll. — Fane, Juli, i Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vester Ulslev Preestegaardshave, Mai, Pastor J. Møller. I Mængde i Vrist Klit ved Harboøre, Juli, Rebild Bakker ved Skjerping, Juni, og mere enkeltvis ved Dronning- gaard, i Jægersborg Dyrehave og ved Slagslunde, Nordsjælland, April og Mai, Forf. Enkelt i Terning, Senderjylland, Juli, L. Andersen. Rhytidosomus globulus Hbst. — Kaas Skov, Salling, paa Bevreasp, Juni, Pastor J. Meller. Gels Skov, Mai, en Rekke, Forf. Tapinotus sellatus F. — Lyngby Mose, Mai, og Skanderborg, Aug., Baron Rosenkrantz. Donse, en- keltvis, Juni, Kapt. Wielandt. Enkelt i Opskyl ved Renninge Se, Fyn, April, N. P. Jørgensen. Lyngby Se, April, sigtet, og Lekkende, Aug., Forf. Furesø, paa Lysimachia, Juni, Mr. Kye og Forf. Rhinonehus velatus Beck. — Sore Se, Juli, i stor Mengde, Kmbr. Fabritius de Tengnagel. Sanderum Mose, Mai-Juni, Vosemose, Marts, i Opskyl, N. P. Jorgensen. Rhinonehus notula Germ. — Bote Strand, Nov., i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Rhinonchus granatus Schh. — Enkelt ved Vose- mose, Fyn, Marts, N. P. Jorgensen. 3. Rhinonchus quadrinodosus Gyll. — Enkelt ved Ren- ninge Se, Fyn, April, N. P. Jørgensen. Rhinonchus subfaseiatus Gyll. — Fene, Juli, Grib Se, Juli, Munke Mose, Fyn, Marts, April, Sept. og Okt. enkeltvis, N. P. Jørgensen. Oftere ved Dam- husmosen, April, og Nyraad, Juni, enkelt, Forf. Baridius picinus L. — Refsnes, Juni, ikke sjælden, 396. 390. 391. 393. 405. 406. 409. 214 Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Vojens, Sept., 2 Stkr. L. Andersen. Cossonus eylindrieus Sahlb. — Enkelt, under Boge- bark, i Floes Skov ved Randers, Aug., O. Holste- broe. Hr. O. Jacobsen har taget et enkelt Stykke i sin Have i Randers, Juni. Rhynchites ophthalmieus Stph. — Stenderup Skov, paa Eg, E. Jiirgensen. Knudskov ved Vordingborg, Juni, paa Eg, 1 Mengde, Kons. Lovendal og Forf. Enkelt paa Eg i Ris Skov, Mai, L. Andersen. Rhynehites sericeus Hbst. — Rugballegaard ved Vejle, Juli, i Mængde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Rhynechites uncinatus Ths. -— Helsingør, enkeltvis, Juni-Juli, Baron Rosenkrantz. Tidsvilde, en lille Række paa Birk, Juni-Juli, Forf. Rhynchites pauxillus Germ. — Vintersbolle Skov ved Vordingborg, Mai, 2 Stkr. Forf. Rhynchites alliariae Payk. —- Laurbjerg, Jylland, og Sundby Storskov, Lolland, Juni, enkeltvis, Kmhr. Fa- britius de Tengnagel. . Rhynchites populi L. — Naaege, Juni, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Rhinomacer attelaboides F. — Jægerspris Nordskov, Mai, en lille Række, E. Rosenberg. . Anthribus albinus F. — Thureby, Mai, paa en Bo- gestub enkelt, E. Rosenberg. I Bogestubbe ved Gjerup, Fyn, Juni, nogle Stkr. N. P. Jorgensen. Tropideres niveirostris F. — Gels Skov, Juli, enkelt, ketset, E. Rosenberg. Ikke sjælden paa Risgjerder i Styding, Sønderjylland, Mai-Aug., L. Andersen. Tropideres sepicola F. — Enkelt ved Sedringholm, Juli, Baron Rosenkrantz. Gjesse, ved Silkeborg, Juni, Forf. Bognes, nedbanket af Eg, Juni, og klekket af en tresket Egegren, Aug., E. Rosenberg. Choragus Sheppardi Kirb. — Enkelt paa et Risgjerde ved Svendstrup, Juli, Kapt. Wielandt og i Frederiks- lund ved Furesø, Juli, E. Rosenberg. 215 *41la. Bruchus vieiae Ol. — Br.: viciae Olivier, Ent. IV. 412. 415. 79. (nigripes Gyll.). — Slagslunde Overdrev ved Ol- stykke Station, Mai og Aug., hver Gang kun et en- kelt Stk., Forf. En lille Række ved Hammeren, Bornholm, Juni, Mr. Rye. Bruchus loti Payk. — Marrebek paa Vestkysten af Falster, Juni, 1 Antal, Forf. Bruchus villosus F. — Pomlenakke, Falster, Juni, i Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Scolytidae & Platypodidae. Nedenstaaende Fortegnelse er udarbejdet efter Kons. Lovendals: De danske Barkbiller, Kbhvn. 1898, med Tilfojelse af enkelte senere Fund. Scolytus Geoffroyi Goeze. — Scol. destructor Oliv. Schie. Fort. Nr. 380. — Meget sjelden; funden af Kons. Lovendal 1 Classens Have, Mai, 1859, i Antal, og Næsbyholm Skov, Mai 1883, i feldede Elmestammer. Gange og nogle dede Expl. fandtes desuden i en udgaaet Elm i Bognes Vesterskov af samme Samler. Scolytus Ratzeburgii Janson. — Schie. Fort. Nr. 379. — Sjelden, men oftere i Antal, i Jylland, Silkehorg- egnen, Frijsenborg, Lindum og Hals Norreskov, i Birk, saavel i Stammen, som i de tykkere Grene. Scolytus laevis Chap. — Scol. multistriatus Marsh., Schie. Fort. Nr. 383. — Meget. sjælden; klekket af Tre fra Jegersborg Dyrehave, Juli, og nedbanket af et Risgjzrde ved Hadsund, Juni, formodentlig stam- mende fra Elletree. Scolytus pruni Ratz. — Schie. Fort. Nr. 381. — Meget stedegen, men funden i næsten alle vore Landsdele, Kjobenhavn, Lerchenborg. Nykjebing F., Maribo, Nakskov, paa Fyn ved Flostrup, i Jylland ved Horsens og i Sønderjylland ved Husum, i Juni- Aug., oftest i Frugttreer i Haver, men ogsaa i vild Skovæble og Elmetræ. [I 10. ar 13: 14. 15. 216 Scolytus intricatus Ratz. — Schie. Fort. Nr. 382. — Sjælden, men udbredt; Sjælland, Falster, Lolland, Fyn og Jylland, Juni-Aug., oftest i Eg. Scolytus rugulosus Ratz. — Schiø. Fort. Nr. 384. — Sparsomt, men funden i de fleste Egne af Landet; Sjælland, Amager, Falster, Lolland, Fyn og Jylland, i Juni-Aug., oftest 1 Æble- og Blommetræer. Hylurgus ligniperda F. —- Bostr. ligniperda Fabricius, Ent. Syst. I. 2. 367. — Et enkelt Stykke er fundet i Almindingen paa Bornholm af Kons. Lovendal, Juni 1892, 1 en Fyrrestub. Myelophilus piniperda L. — Hylurgus piniperda L., Schie. Fort. Nr. 348. — Skarevis i alle vore Naale- skove, ynglende i Fyr og Gran. Myelophilus minor Hart. — Hylurgus minor Hartig, Schie. Fort. Nr. 349. — Angives af Schiedte som funden i Nordsjælland; ikke senere gjenfunden. Indføres jævnlig paa Tømmerpladser. Polygraphus pubescens F. — Schiø. Fort. Nr. 356. — Skarevis i Naaleskovene i Nordsjælland, ogsaa funden i Midtsjælland samt paa Falster. Dendroctonus micans Kug. — Schiø. Fort. Nr. 350. — Nordsjælland, i Rødgran; Teglstrup Hegn, Gels Skov, Ravnsnæs Skov, Freerslev Hegn og Tidsvilde Hegn, oftest i Juni, undertiden i stort Antal. Hylesinus crenatus F. — Schiø. Fort. Nr. 353. — Udbredt men langtfra hyppig; flere Steder paa Sjæl- land, Amager og Falster. Hylesinus oleiperda F. — Schio. Fort. Nr. 354. — Stedegen og sparsomt; Sjælland, Lolland, Jylland og Sønderjylland. Kolding, Sept. enkelt, E. Jiirgensen. Hylesinus fraxini F. — Schie. Fort. Nr. 355. — Udbredt, temmelig almindelig, og funden i alle Landsdele. Phloeophthorus rhododactylus Marsh. — Phloeophth. spartii Nördl., Meinerts Tillæg i Ent. Medd. I, Nr. 351a. — I Gyvel, et Par Gange i Juni og September i Om- 16. 217 egnen af Vejle. I stort Antal i Allinggaard Skov ved Silkeborg, Esben Petersen. Phloeophthorus spinolosus Rey. — Phloeophth. rho- dodactylus Marsh., Schie. Fort. Nr. 352. — Udbredt i Skovene N. f. Kjøbenhavn: Jægersborg Dyrehave, Gels Skov og Ruderhegn, samt i Jylland i Egnen omkring Vejle. Hylastes ater F. — Schiø. Fort. Nr. 344. — Ud- bredt og ret hyppig over hele Landet. Hylastes eunieularius Er. — Schie. Fort. Nr. 345. — Almindelig og meget hyppigere end foregaaende Art. Hylastes opacus Er. — Schie. Fort Nr. 346. — Ikke hyppig, men forekommer dog vistnok i de fleste større Fyrrebevoxninger; Rude Hegn, Tidsvilde, An- nebjerg Skov i Odsherred, Bromme Plantage ved Sore, Bornholm i Almindingen og Blykobbeskov, og i Tversted Plantage ved Hjørring. Amtmandshaven, Nykjebing F., April, flere, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. . Hylastes palliatus Gyll. — Schie. Fort. Nr. 347. -— Udbredt overalt og meget almindelig. . Hylastes trifolii Müll. — Lovendal Tomicini danici, Ent. Med. II pag. 34. — Enkelte Stykker fundne ved Husum i Sonderjylland af Toldassistent Hansen. . Crypturgus pusillus Gyll. — Schie. Fort. Nr. 357. — Kun funden paa Sjelland, hvor den imidlertid er ret udbredt og hyppig. Crypturgus cinereus Hbst. — Schie. Fort. Nr. 358. — Ligeledes kun funden paa Sjelland. I det hele en langt sjeldnere Art. Cryphalus abietis Ratz. — Schio. Fort. Nr. 359. — Udbredt og almindelig. Cryphalus tiliae Panz. — Schie. Fort. Nr. 360. — Nordfalster og paa Risgjerder i det sydøstlige Lolland, oftere i stort Antal. Ogsaa klekket i Antal af Tre 15 26 bo —] 98, 30. 3. 538. 218 fra Sundby Storskov, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Cryphalus fagi F. — Schie. Fort. Nr. 361. — En sjældnere Art, funden paa Sjælland, Møen, Lolland og Falster. Klekket i Antal sammen med fore- gaaende, Kmhr. Fabritius de 'Tengnagel. . Cryphalus caucasicus Lindm. — Cryph. caucasicus Lindemann, Mon. Borkk. Russl. Soc. imp. Nat. Mosc. LI. 373. Cryph. Schreineri. Løvendal Tom. dan. p. 53. — 2 Stkr., fremkomne i Kons. Løvendals Klæk- kehus, enten af Gjerdestof fra Frejlev Skov paa Lolland, eller snarere, som Hr. Lovendal antager, af Avnbøg fra Kjeldskov ved Bremersvold paa Lolland. Pityophthorus glabratus Eich. — Pityophth. glabratus Eichhoff, d. eur. Borkk. 196. — I Antal, nedbanket af Grenebunker af Fyr i Hornbeks Plantage, Juni, Kons. Lovendal og Kmhr. Fabritius de Tengnagel. . Taphrorychus bicolor Hbst. — Dryocoetes bicolor Schie. Fort. Nr. 373. — Sjælland, Falster og Lol- land; i det hele sparsomt. Xylocleptes bispinus Dft. — Meinerts Tilleg Nr. 367a. — Kun et enkelt Stykke kjendes her fra Landet, det er fundet af Kons. Levendal i Jægersborg Dyre- have, 1 Mai, ketset. Tomieus sexdentatus Börner. — Tom. stenographus Schie. Fort. Nr. 362. — Kjendes kun fra Tom- merpladser; men efter Schiedte findes ofte i vore Torvemoser Stammer, der bærer tydeligt Vidnesbyrd om, at den tidligere har ynglet her i Landet, og sandsynligt er det derfor, at den vil findes i vore Skove. Tomicus typographus L. — Schie. Fort. Nr. 363. — Foruden paa Sjælland, hvor den oftere er optraadt i stor Mængde og har anrettet betydelig Skade, er den ogsaa funden i Vejleegnen. Tomieus acuminatus Gyll. — Bostr. acuminatus 36. Dil. 39. 40. 41. 219 Gyll., Ins. Suec. IV. 620. (geminatus Zett.). — Kun funden i Bromme Plantage ved Sorø, hvor Kons. Lovendal traf den ynglende i en afhugget Fyrretop, sammen med Tom. proximus og bidentatus. Tomieus proximus Eich. — Lovendal Tom. dan. p. 58. — Bromme Plantage, sammen med foregaaende. Hornbek Plantage i Antal, Juni, Kons. Levendal og Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tomicus laricis F. — Schie. Fort. Nr. 364. — Udbredt og temmelig almindelig over hele Landet. Tomicus suturalis Gyll. — Tom. nigrita Schie. Fort. Nr. 365. — Sjelland, Lolland, Jylland, men stedegen om end undertiden i stort Antal. Tomicus chaleographus L. — Schie. Fort. Nr. 366. — Forskjellige Steder i Nordsjælland og ved Vejle, undertiden i Mengde. Sundby Storskov, Lolland, i Antal, Marts, Nov. og Dec., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Tomicus elongatus Lov. — Levendal Tom. dan. p. 61. — Gels Skov og Tidsvilde Hegn, enkelte Stykker, Juni og Juli, Kons. Levendal. Fra ældre Tid henstod i Museets Samling en Del Expl., frem- komne i Drewsens Klekkehus af Naaletre fra Nord- sjelland, men uden nermere Optegnelser. Tomicus bidentatus Hbst. — Tom. bidens Schie. Fort. Nr. 367. — Findes af og til, men hører til de sjeldnere Arter. Den er funden flere Steder paa Sjelland, i Jylland og paa Bornholm. Ved Esbjerg i stort Antal, Jensen-Haarup. Tomicus quadridens Hart. — Levendal, Tom. dan. p. 65. — Et Par Individer ere fundne paa Falster; to (Han og Hun) i Hornbæk Plantage, Juni 1899, Dr. C. Jørgensen. Dryocoetes autographus Ratz. — Schie. Fort. Nr. 369. Jevnt udbredt og ikke sjælden paa Sjælland og i Jylland. . Dryocoetes alni Georg. — Schie. Fort. Nr. 372. — Temmelig sjælden; funden flere Steder paa Sjælland, 15* 43. 44. 45. 46. 47. 49. 50. 220 Falster, Lolland og i Jylland. Enkelt i Senderjylland L. Andersen. Dryocoetes villosus F. — Schie. Fort. Nr. 370. — Ikke almindelig; funden i Jylland, paa Sjælland og Lolland. Lymantor coryli Perris. — Lymantor sepicola Le- vendal Tom. Dan. p. 68. Pityophthorus micrographus Schio. Fort. Nr. 368. — Kun funden paa Risgjerder paa Lolland, Falster, Langeland og Fyn, men oftere i stort Antal. Coccotrypes dactyliperda F. — Dryocetes dactyliperda Schie. Fort. Nr. 371. — En indført Art, der gjentagne Gange er funden ynglende i Daddelkjerner i Kjo- benhavn. Xyleborus dispar F. — Schie. Fort. Nr. 374. — Udbredt, men ikke almindelig; funden paa Sjælland, Lolland, Fyn og i Jylland og Sønderjylland. Han- nerne er langt sjældnere end Hunnerne. Xyleborus Saxesenii Ratz. — Schiø. Fort. Nr. 376. — Udbredt, men sjælden; funden paa Sjælland, Falster, Lolland og i Jylland. Xyleborus monographus F. — Schiø. Fort. Nr. 375. — Kun funden en Gang her i Landet, nemlig ved Randers i en Egelund, der forlængst er ryddet. Trypodendron signatum F. — Xyloterus signatus Schie. Fort. Nr. 378. — Hyppig og udbredt i den sterste Del af Landet, dog endnu ikke iagttagen paa Lolland, Falster og Møen. Trypodendron quereus Eich. — Lovendal Tom. dan. p. 80. — Da den let forvexles med foregaaende Art, er der en Mulighed for, at den kan vere udbredt her 1 Landet. Med Sikkerhed vides den kun at vere funden i Jylland, nemlig i Lindum Skov ved Onsild, ved Silkeborg og i Ry Nørreskov. Trypodendron domesticum L. — Schio. Fort. Nr. 377. — Almindelig og udbredt i alle vore Landsdele. 221 52. Platypus cylindrus F. — Schie. Fort Nr. 385. — Skal for mange Aar siden vere funden paa Skibs- verfter paa Kristianshavn. Chrysomelidae. Se Donacia dentata Hoppe. — Af og til enkeltvis ved Odense Aa i Juni og Juli, N. P. Jorgensen. 4. Donacia sparganii Ahr. — Enkeltvis ved Odense, og i stort Antal ved Ramløse, Nordsjælland, Aug., N. P. Jørgensen. Rosenholm, Aug., enkeltvis, Baron Rosenkrantz, Kristiansminde ved Kolding, Juli, E. Jiirgensen. 8. Donacia obscura F. — Enkeltvis ved Vosemose og Brahetrolleborg, Fyn, Mai-Juni, N. P. Jorgensen. Ballerup, Mai, i stort Antal, paa Rer, Kapt. Wielandt. 17. Donacia nigra F. — Munke Mose ved Odense, Juni, en lille Rekke, N. P. Jorgensen. 22. Haemonia equiseti F. — Donse, Nordsjelland, Juni, enkelt, ketset, Kapt. Wielandt. Et enkelt Expl. fundet dedt i Osterseen ud for Kjeld Skov, Juni, Pastor J. Moller, Lyngby Mose, Mai, Baron Rosen- krantz. 25. Orsodacna cerasi F. — Frejlev Skov, Juni, i Hvid- tjernsblomster, en lille Række, Pastor J. Meller og Forf. Sammesteds, i stor Mengde, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 28. Zeugophora frontalis Suffr. — Enkeltvis i Hegn og Udkanten af Skove ved Kolding, paa Bævreasp og Selvpoppel, Juli-Sept., E. Jürgensen. *28a. Zeugophora Turneri Power. — Zeugophora Turneri Power, Zoologist 1863 p. 8735 (rufotestacea Kr.). -— Et enkelt, dedt Exemplar af denne ejendommelige Art blev fundet paa Bornholms sydlige Strandbred, ner Arnager Fiskerleje, i Juni 1900, af Mr. Rye. 29. 222 Crioceris merdigera L. — Hostrup, Sønderjylland, Juli, i Antal, L. Andersen. *38a. Cassida subferruginea Schr. — Cassida subferruginea Schrank, Beyträge 62. (ferruginea F.). — Gjedser, Mai, 3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. *41a. Cassida seladonia Gyll. — Cassida seladonia Gyllenhal, Ins. Suec. IV. 644. — Ved Hasle paa Bornholm, under Stene, Kons. Lovendal. *46a. Cassida oblonga Ill. — Cassida oblonga Illiger, Käf. Preuss. 485 (vittata Vill.). — Sosa Odde paa Bornholm, Sept., Kons. Levendal. Taps Norreskov, Mai, enkelt, O. Holstebroe. . Cassida hemisphaerica Hbst. — Kolding- Egnen, Juli- Okt., E. Jürgensen. Helsingørs Omegn enkeltvis, Juli, Baron Rosenkrantz. Hornbæk, Juni, enkelt, stud. mag. Ditlevsen. Nyraad ved Vordingborg, Aug., i Antal, V. Nielsen, Forf. bla. Clythra laeviuscula Ratz. — Paa en Eng ved Marien- lyst ved Vordingborg, Juni 1894-95, ikke gjenfunden senere, V. Nielsen. 54. Labidostomis tridentata L. — Enkelt ved Laven, Aug., N. P. Jørgensen. 59. Cryptocephalus coryli L. — Foruden tidligere nævnte Findesteder, hvor den oftere er gjenfunden af flere Samlere, nævnes: Rude Hegn, Juli, enkelt, Forf. 66. Cryptocephalus punctiger Payk. — Tidsvilde, kætset under store Birketræer, Juli, en lille Række, Forf. Sammesteds, Juli, enkelte, E. Rosenberg. 67. Cryptocephalus flavilabris F. — Tidsvilde, paa Birk, Juni, en lille Række, Ass. West. Sammesteds, i Antal, Juni, Mr. Rye og Forf. Kaas Skov, Salling, Juni, Pastor J. Moller. 68. Cryptocephalus pallifrons Gyll. — Taps Ostermose, Sept., enkelt, O. Holstebroe. 70. Cryptocephalus vittatus F. — Løvenholt ved Silke- borg, Juni, i stort Antal, Mr. Rye. Lindum Skov ved Onsild, Juni, Pastor J. Meller, Forf. 14. 76a. 78a. 223 Cryptocephalus gracilis F. — Esbjerg, Juli, i stort Antal, A. C. Jensen-Haarup og Mr. Rye. Enkelt, Juni, paa Als, L. Andersen. Lamprosoma concolor St. — Frejlev Skov, Juni, i stort Antal, paa Aegopodium podagraria, O. Holstebroe, Mr. Rye og Forf. . Eumolpus obseurus L. — Munkebjerg ved Vejle, Juni, en lille Række; Søborg i Nordsjælland, Juli, N. P. Jorgensen. Oreina luctuosa Oliv. — I stor Mengde paa Cen- taurea jacea ved Assens og Sønderby paa Fyn, Juli, L. Andersen. *84a. Chrysomela gypsophilae Küst. — Chrysomela gyp- 86. 87. 95. 95a. sophilae Küster, Käf. Eur. II. 71. — Denne Art har veret sammenblandet med sanguinolenta L., indtil Hr. Lovendal blev opmærksom paa den. Den synes at vere udbredt over hele Landet og nesten ligesaa almindelig som nevnte Art. Chrysomela limbata F. — Enkelt ved Tidsvilde, Juni, og Jægerspris, Juni, A. Kløcker. Enkeltvis omkring Silkeborg, Esben Petersen. Gels Skov, Apr. og Juni, begge Gange enkelt, E. Rosenberg. Frederiksverk, Juli, enkelt, C. Fabritius de Tengnagel. Chrysomela carnifex F. — En lille Række under Artemisia paa Stranden Nord for Renne paa Bornholm, Sept., A. Klecker. . Chrysomela marginata L. — Horsensegnen, Marts, Jensen-Haarup. Kolding Fjord, Aug., E. Jürgensen. Chrysomela analis L. — Esbjerg, enkeltvis i April, Jensen-Haarup. Funden i Silkeborgegnen, i stort Antal, Juli, Mr. Rye. Harboøre, Apr. og Aug., enkeltvis, Forf. I Stursbel, Sønderjylland, Juli, en lille Rekke, L. Andersen. Chrysomela fucata F. — Meulenborg, Nordsjælland, Mai-Juni, et Par Stkr., Baron Rosenkrantz. Chrysomela duplieata Zenk. — Enkelt i Gelskov, Aug. 1893, A. Kløcker. Sammesteds i Antal paa *O6a, 105. 224 Hypericum, Mai-Juni og igjen Aug.-Oct., E. Rosenberg. Enkelt ved Helsinger, Sept., Baron Rosenkrantz. Chrysomela quadrigemina Suff. — Chrysomela qua- drigemina Suffrian, Mon. 125; Weise 405 (gemellata Rossi). — Et enkelt Stykke ved Tommerup, Fyn, Mai, N. P. Jorgensen. Gonioctena pallida L. — Krabbesholm Skov ved Skive, paa Hassel, Mai, talrig, Pastor J. Meller. Mai-Juni, paa Hassel, ved Tommerup, Aarup, Brahe- trolleborg og Tarup paa Fyn, N. P. Jorgensen. . Adimonia fontinalis Boh. — Et Par Stykker paa Enge ved Hundrup, Juni og Juli, N. P. Jorgensen. Et Par Stykker i Juli, i Lyksborg, Sønderjylland, L. Andersen. . Adimonia interrupta Illig. — Tidsvilde, Juni, i Antal, E. Rosenberg, West, Rye, Forf. Hr. Rosenberg har klekket Dyret i Antal af Larver paa Sedum acre. 3. Adimonia aptera Bon. — Rugballegaard ved Vejle, Mai og Juni, enkelte, og Sundby Storskov, Marts, 3 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Peders Ny- marks Eng ved Nyraad, i Slutningen af April og Begyndelsen af Mai, sigtet af Lev, en Række, Vald. Nielsen. . Galeruca suturalis Ths. — Af den sorte Varietet v. nigrita Ws. har Hr. E. Rosenberg et Stykke fra Faaborg, paa Lyng, og et andet, taget af Forstkandidat C. Larsen i Mosen ved Lillerød Station. . Galeruca pusilla Dft. — Galeruca pusilla Duftschmid, Fn. Austr. III. 230; Weise, 631. (tenella Joann. nec L.). — Søborg, Nordsjælland, Aug. og Renninge, Apr., begge Gange enkelt, N. P. Jørgensen. . Psylliodes duleamarae Ent. Hft. — Rugballegaard ved Vejle, Juni, i Antal, Kmhr. Fabritius de Teng- nagel. Jægerspris Nordskov, Juli, nogle Stkr., E. Ro- senberg. Frejlev Skov, Juni, i Antal, Forf. Kolding, April og Juni, E. Jürgensen. 225 140. Psylliodes chaleomera Ill. — Kohaveskov ved Ny- kjebing F., Mai, i stort Antal, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 143. Psylliodes affinis Payk. — Ikke sjelden ved Odense, N.P. Jorgensen. Lekkende, Juli-Aug., mange, Baron Rosenkrantz. *143a. Psylliodes thlaspis Foudr. — Psylliodes thlaspis Foudras, Alticides p. 42. (fuciformis Redt.). — Kors- havn ved Odense Fjord, paa Crambe maritima, Juli, i Mengde, N. P. Jorgensen. Refsnes, Juli, 4 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 145. Psylliodes napi F. — Klitmeller, Sept., Sore, Marts, enkeltvis, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. 147. Psylliodes cyanoptera Ill. — Lyksborg, Sønderjylland, Juli, 2 Stkr., L. Andersen. 154. Thyamis holsaticus L. — Esbjerg, enkeltvis, Jensen- Haarup. *16la. Thyamis suturellus Dft. — Haltica suturella Duft- schmid, Fn. austr. III. 262. (thoracicus Stph., All.). — Hr. N. P. Jorgensen meddeler: Af denne forholdsvis let kjendelige Art tog jeg 7 Stkr. i Opskyl i Munke Mose, Marts-Apr. 1897-98. 164. Thyamis verbasei Marsh. — Ikke sjælden omkring Odense, N. P. Jorgensen. *175a. Phyllotreta flexuosa Ill. — Haltica flexuosa Illiger, Schneid. Mag. I. 5. 1794 p. 601. — Hr. N. P. Jor- gensen meddeler: Denne vistnok udbredte Art er merkelig nok ikke taget op i tidligere Fortegnelser. I Munke Mose ved Odense traf jeg den i Antal i Opskyl, Apr. 98; desuden har jeg den fra Vosemose, Marts, Fruens Boge, Apr., Ullerslev, Mai, og et enkelt Stk. fra Sebber ved Limfjorden, Aug. *180a. Phyllotreta cruciferae Goeze. — Haltica cruciferae Goeze, Ent. Beytr. I. 1777, 312. (obscurella 111.). — I Udkanten af Hunderup Skov sigtede Hr. N. P. Jer- gensen i Dynger af Lov, i April og Mai, 2 Stkr. af denne Art. Han bemerker, at en Have findes tet 226 derved, hvori en Gartner dyrker forskjellige Cruciferae til Freavl. *18la. Dibolia oceultans Koch. — Haltica occultans Koch, Ent. Hft. IL p. 22. Dibolia Latr. — Roden Skov, Lolland, Sept., enkelt, Kons. Lovendal. *181b. Dibolia depressiuseula Letz. — Haltica depressius- Ske 186. 187. 195. cula Letzner, Uebers. Verh. Schles. Ges. 1846. 83. — Paa et Gjerde ved Killerup, Fyn, flere Gange om Efteraaret, især September, enkeltvis, N. P. Jorgensen. Dibolia rugulosa Redt. — Haltica rugulosa Redten- bacher, Fn. Austr. ed. I. 541. — En lille Række i Lindum Skov ved Onsild, Juni, Kons. Lovendal. Apteropeda orbieulata Marsh. — Enkeltvis, Mai- Juli, ved Haderslev, L. Andersen. Apteropeda majuscula Foudr — Bramdrup Skov, Stenderup Skov og Kolding, Juli, E. Jiirgensen. Enkeltvis ved Haderslev, Mai-Juli, L. Andersen. . Ochrosis salieariae Foudr. — Eng ved Kaas Skov, Salling, Juni, Pastor J. Meller. Rosenholm, Aug.- Sept., enkeltvis, Baron Rosenkrantz. Lyngby Mose, Mai, en lille Række, Forf. Epitrix pubescens Ent. Heft. — Lekkende, Sydsjzl- land, Juli-Aug., mange, Baron Rosenkrantz. *199a. Podagriea fuscicornis L. — Chrysomela fuscicornis Linné, Syst. nat. XII ed. p. 595. (malvae Fourcr., Schrank). Podagrica Foudras. — Enkeltvis paa Stokroser i Sonderborg, L. Andersen. Erotylidae. Engis sanguinicollis F. — Lundby Bakker SB. f. Aalborg, Juni, enkelt, Joh. P. Johansen. I en Sand- kule 1 Styding, Sonderjylland, Juni enkelt, L. An- dersen. . Tritoma bipustulata F. — Gram, Nordslesvig, i Svamp paa en Bogestub, April, en Rekke, Kapt. Wielandt. iG Ye 14. 19. 30. al. 227 Endomychidae. Lycoperdina suceineta L. — Rebild Bakker ved Skjerping, Aug., en lille Rekke, Johansen, Forf. Endomychus coccineus L. — Findes jævnlig paa Risgjerder i den sydostlige Del af Lolland. Kolding, under Bark paa en Bogestub, Juli, en lille Række, E. Jürgensen. En lille Rekke, i Aug., i Christiansdal, Joh. Andersen. Coccinellidae. Rhizobius litura F. — Nykjebing F., Juni og Sept., temmelig almindelig; Bornholm, Juni, enkelt, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Ikke sjælden paa sandede Diger ved Kolding, Juni og Aug.-Sept., E. Jiirgensen. Hammeren, Bornholm, i Antal, Mr. Rye, Forf. En- keltvis, Mai-Aug., i Eisbel og en lille Række ved Husum, Juli, Joh. Andersen. Coccidula seutellata Hbst. — Digerne udfor Kjeld Skov, Lolland, Jumi og Sept., Pastor J. Moller. . Adalia bipunetata L. — Helsingør, Marts, enkelt, Baron Rosenkrantz. Sose, Bornholm, Aug., enkelt, stud. mag. A. Ditlevsen. Coccinella hieroglyphica L. — Den sorte Varietet er taget ved Gram i Nordslesvig af Kapt. Wielandt, ved Kolding, Aug.-Sept., enkeltvis, E. Jiirgensen, i Floes ved Randers, O. Holstebroe og Forf., samt ved Gjessø, S. f. Silkeborg, Juni, Mr. Rye og Forf. Myrrha octodecimguttata L. — Enkeltvis i Hornbek Plantage, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Ravne- holm, April, og Rude Hegn, Marts, E. Rosenberg, samt Bremersvold paa Lolland, Aug., og Tidsvilde, Juni, Forf. Exochomus quadripustulatus L. — Enkelt i Eisbol, og Styding, Juni, L. Andersen. Exochomus auritus Scriba. — Enkelte Stkr., under 36. 38. 43. 45a. 228 Tang paa Stranden ved Tidsvilde, Juni, Mr. Rye. En lille Rekke i Ulfslyst, Mai, L. Andersen. Enkelt 1 Hostrup, Sønderjylland, Mai, Joh. Andersen. . Hyperaspis reppensis Hbst. — Kolding, paa Regn- fang, Juni og Aug., E. Jürgensen. Paa Eg, Lever- odde ved Kolding, Juni, enkelt, Kapt. Wielandt. Platynaspis bisbipustulata F. — Refsnes, Aug., 1 sterre Antal, Schlick; enkelt ved Sosa Odde, Born- holm, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel, Bevtoft, Sønderjylland, Juli, L. Andersen, samt Erlev, Sonder- jylland, Aug., Joh. Andersen. Seymnus nigrinus Kug. — Torning, Senderjylland, Aug., enkeltvis, L. Andersen. Seymnus biverrucatus Panz. — Klitmoller, Mai, 2 Stkr., Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Seymnus Redtenbacheri Muls. — Enkelt ved Guld- borgsund, paa en Skrent, Juni, og Hornbek, Juni, Kmhr. Fabritius de Tengnagel. Bornholm, Juni, et Par Stkr., Mr. Rye. Alexia pilosa Panz. — Lyngby Mose og Ordrup Mose, sigtet, April, E. Rosenberg. Enkelt ved Foden af et gammelt Risgjerde ved Bremersvold, Juni, Forf. Terning, Sønderjylland, Mai, en lille Række, L. Andersen. Clambus minutus St. — Enkeltvis omkring Odense, især i Sigtegods om Foraaret; Tommerup, Sept., N. P. Jorgensen. 3. Comazus enshamensis Stph. — Enkelt, Amager Felled, Sept., E. Rosenberg. . Sericoderus lateralis Gyll. — Søborg, Nordsjælland, Aug., i Antal; jevnlig enkeltvis 1 Sigtegods fra Odense Omegn, N. P. Jorgensen. 229 BIOLOGISKE OG FAUNISTISKE MEDDE- EBESER JOM DANSKE’ CY NIPIDER. AF J. C. NIELSEN. I. Andrieus Sieboldii Htg. og Synergus inerassatus Htg. Andricus Sieboldii er en Art, der er almindelig nesten over hele Landet, og undertiden kan gere ikke ringe Skade i unge Egekulturer, naar den optræder i større Antal. De udviklede Dyr fremkomme i Mai af Gallerne som forste Generation, der kun indbefatter Hunner, der forplante sig partenogenetisk og frembringe paa Egeblade og Blad- stilke de blaereformede Galler, hvoraf den kønnede Gene- ration A. festaceipes Htg. fremkommer i September. Denne Art lægger sine Æg paa Egegrene og frembringer derved de kegleformede røde Galler, hvoraf A. Steboldii to Aar efter fremkommer. Inden jeg gaar over til at omtale Snylternes Indflydelse paa Gallens Form, maa vi kaste et Blik paa dennes Udvik- lingshistorie, da den er af vesenlig Betydning for Forstaaelsen. Hvepsen borer sin Leggebraad ned i de dybere Barklag og lægger et Æg. Oftest aflægges flere i en Række ned langs Grenen, 2—5 sammen. — Algget hviler nu uforandret til henimod Sommeren, udvikles da, og samtidig begynder Gallen at dannes, idet der af Vedet udskilles en fast Veg omkring den unge Larve. Denne Veg vokser til den har naaet et Par Millimetres Tykkelse. — Nu ser man lidt efter lidt paa det Sted, hvor Ægget er aflagt, en Forhejning af Barken, indtil Gallen, der har antaget Kegleform, sprenger den og vokser ud af Grenen. Dette indtreffer 1 230 Mai eller Juni Maaned. Hvor flere Galler staa i en Række, ser man omkring dem en spalteformet Fordybning, idet Barken har trukket sig tilbage omkring Gallerne. Jeg vil nu i Forbindelse hermed minde om det Tilfælde, man hyppigt finder hos Dryophanta longiventris Galler og andre Bladgaller, nemlig at disse under den første Udvikling blive belagte med Æg af Slægten Synergus, hvorved de, da Snylteren er saa lille og til sin Udvikling ikke behøver den store Galle, hemmes i Udviklingen og kun naa en meget ringe Størrelse. Netop dette Tilfælde indtræffer ogsaa hos A. Sieboldii. En Synergus Art, S. inscrassatus Htg., lægger sine Æg paa Andricus Gallen, medens denne er i sin første Dannelse. Den unge Galhvepselarve dræbes, og Gallen vokser normalt, indtil den har naaet det Udviklingstrin, hvor den antager Kegleform. Her standser Væksten, og Snylterne gennemløbe deres Udvikling i Gallen, der ligger under Barken, og gaa ud gennem et Hul i denne. Naar imidlertid flere Galler, der alle ere beboede af Synergus, staa i Række, sprænges 1 de fleste Tilfælde Barken alligevel, N hvilket ogsaa er Tilfældet, naar Syn- ergus-Gallen er særlig stor. Vi se da nogle lave kuppelformede Galler, der intet have tilfælles med de smukke kegleformede Galler hos A. Sieboldü. (Big. 1). *) Gallerne, der ere beboede af Synergus, varierer særdeles meget i Størrelse, eftersom der i dem findes én eller flere Larver. Antallet fandt jeg varierende fra 1—12. … Ved nøjagtig Undersøgelse og Isolering af de enkelte Galler lykkedes det mig at konstatere det interessante Forhold, ati den sammeGallefandteskundeteneKøn af Snylteren, henholdsvis Hanner eller Hunner. Forklaringen 77 " *) Fig. 1. Grenstykke med Galler af 4. Sieboldii Htg. — a. Rester af normale Galler. — b. Rekker af Galler med Synergus, der har sprengt Barken. — c. Gennemsnit af en under Barken skjult Galle med Synergus. 231 af dette Fenomen maa søges i Tiden for Udviklingen. Hos Arten hersker der udpræget Proterandri, Hannerne udvikles 8—10 Dage for Hunnerne. Hvis nu begge Kon laa blandede 1 samme Galle, vilde de udviklede Hanner forstyrre de bløde Hunpupper og odelegze dem. Af denne Grund, tænker jeg, ere Konnene blevne adskilte under Ud- viklingen. I de fuldt udviklede Galler findes endnu en Synergus- Art, S. crassicornis Htg. og to Ormyrus Arter samt meget hyppigt Torymus nobilis Boh. Af Ormyrus findes kun et Individ i hver Galle, af de andre flere. II. Ny Arter for den danske Fauna. I Aaret 1896 udkom i » Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjobenhaun« en Oversigt over danske Zoocecidier af Sofie Rostrup. I denne fandtes ogsaa en Fortegnelse over de galledannende Cynipider, om hvis Forekomst her i Landet det var lykkedes Forfatterinden at skaffe sig Underretning. I Fortalen udtaler hun den For- . modning, at vor Fauna vil vise sig at vere langt rigere paa Arter, end hendes Liste viser. Dette tror jeg er rigtigt, idet det er lykkedes mig, der ikke har foretaget systematisk Eftersogning af disse Dyr, at finde nogle Arter, der mangle i Fru Rostrups Liste. 1. Andricus rhizome Htg. Arten er kun en Gang funden her i Landet, ved Hillerød, hvor jeg paa Roden af en ung Egestamme fandt en større Samling Galler, der havde dræbt Træet. Gallerne ligne A. Sieboldii’s. De ere ikke kegleformede, men fladt hvælvede, 2—4 mm. høje, med Længdestriber paa Siderne. Deres Udvikling adskiller sig ikke i nogen Henseende 232 fra A. Sieboldii’s*), og ligesom hos denne har jeg ogsaa her fundet Synergus incrassatus snyltende. Den frembyder hos begge Arterne de samme biologiske Forhold. 2. Andricus trilineatus Htg. Man kan kun uegentlig sige, at denne Art er ny for den danske Fauna. Den udgør nemlig den sexuelle Form til den agame A. radicis, som allerede længe har været kendt herfra Landet. Da den imidlertid ikke findes i For- tegnelsen, vil jeg beskrive Gallen. Denne er en Barkgalle, der findes paa ganske unge Skud af Egebuske, der derved blive i høj Grad deformerede, tykke og knortede. Selve Gallerne ligge inde i Veddet og ere meget tyndveggede, c. 2 mm. i Gennemsnit. Hvepsen forlader Gallerne om Efteraaret 1 September eller Oktober. Desuagtet finder man hyppig om Vinteren og Foraaret Grene med Galler, der endnu ikke ere forladte. Af disse Galler fremkommer i April eller Mai Maaned nogle Snyltere: 1. Megastigmus dorsalis Fabr. 2. Synergus heyaneus Htg. 3. — rugulosus Htg. Aarsagen til dette mærkelige Tilfælde, at Snvlterne udvikles et halvt Aar efter deres Værter, maa søges i følgende. Værten A. trilineatus lægger sine Æg ved Roden af Egetræer og frembringer Galler, hvoraf Andricus radicis frem- kommer; denne er en meget stor Art og har til Snylter Synergus incrassatus, der snylter hos alle større Galhvepse, medens de mindre Synergus Arter, der leve hos A. trilineatus, slet ikke snylte hos den. Disse vente derimod Vinteren over inde i Gallerne og lægge deres Æg i de Andricus trilineatus Galler, som A. radicis i Mai Maaned frembringer paa Kge- skuddene. Med andre Ord: Snylterne springe Artens ene Generation over. Arten er temmelig almindelig i Nordsjelland. +) Efter Darboux et Houard: Catalogue systematique des Zooceci- dies de UEurope et du Bassin mediterranéen Paris 1901 p. 336. Jeg har ikke selv iagttaget Udviklingen, men kun fundet fuldvoksne Galler. 233 3. Andricus solitarius Fonsc. Gallen, der kun findes paa lave forkreblede Egebuske, er 8—10 mm. lang og tenformet. Naar den er ung, er dens Farve grøn, senere bliver den brun. Hvepsen forlader den i September eller Oktober. Denne Art horer til de faa Egegalhvepse, der ikke har Generationsveksel. Jeg har fundet den almindelig i Nordsjælland. 4. Spathegaster Taschenbergii Schlechtd. Denne Årt udgør den sexuelle Generation af den al- mindeligste Egegalhveps, Dryophanta scutellaris Htg. Gallen er blaa eller violet, 2—4 mm. lang, og sidder paa Knopperne af gamle Egestammer ofte i Antal af over hundrede paa en enkelt Stamme. Hvepsene fremkommer i Mai og lægger Æg paa Egebladene. Der er den Ejendommelighed hos denne Art baade i den sexuelle og agame Generation, at den pludselig forsvinder fra en Egn. I Aaret 1898 fandtes de i saa uhyre Antal i Omegnen af Frederiksborg, at der paa de mindre Ege neppe var et Blad, der ikke var besat med dens Galler. Næste Aar vilde jeg forsyne mig med nogle Galler til Klæknings- forsøg; men trods ihærdig Eftersøgen lykkedes det mig kun at finde to eller tre Galler. Ganske det modsatte Tilfælde har jeg set hos Arten Neuroterus lenticularis Ol. — Spathegaster baccarum LL. Medens den, saalenge jeg havde samlet i Frederiksborg Omegn, ingenlunde herte til de mere almindelige Arter, — ja, den kønnede Form var mig endog helt ukendt, — optraadte den pludselig i 1900 i saadanne Masser, at den næsten skjulte Overfladen af Egebladene. 16 234 A short resume. Biologieal notes on some Danish species of Synergus. I. Andricus Sieboldii and A. Rhizomae. Parasitic on these II. lives Synergus incrassatus. When the galls are infested with the eggs of Synergus their development is stopped at the stage when they begin to become conical and most often they remain concealed under the bark, but occasionally, when the gall is of unusual size or when several galls are placed in a row the bark may burst after all; in the case last mentioned a number of low - dome shaped galls are seen. In these deformed galls are in the winter found a number of from one to twelve pupae of the parasite. In the in- dividual gall, however, is only found one sex, either male or female. The reason of this is, that the species is de- cidedly proterandrous, the males being developed 8—14 days before the females. If they were now mixed in the same gall, the males in emerging and in leaving the gall would disturb the female pupae, which at this time would be still quite soft and immature. On Andricus trilineatus the parasites are Synergus hey- aneus Htg., S. rugulosus Htg. and Megastigmus dorsalis F. While the host is developing and leaving the galls in September and producing the galls of the agamous ge- neration: Andricus radicis, the parasites hibernate in the galls. The reason of this is, that they cannot live parasitic on the large A. radieis and that at this season there are no galls of the proper host, on which to de- posit their eggs. They must therefore remain in the galls till April or May, when they leave the galls and lay their eggs on the young galls of Andricus trilineatus, produced on young oak branches by Andricus radicis, which at this time is emerged. In other words, this species of Synergus skips the agamous generation of its host. 235 ACHERONTIA ATROPOS, L. AF J. P. KRYGER. KOMMUNELERER. KØBENHAVN. Denne vor sterste Lepidopter regnes for at vere tem- melig sjelden her i Landet, og det falder vistnok kun i de færreste Samleres Lod kun een Gang at fange den. I »V. Strem: Danmarks sterre Sommerfugle« angives om den: Funden overalt i Landet, men enkeltvis og sjælden. Tillige meddeles der, at Overvintringsforholdene hos 6s er ukendte. Nogle Iagttagelser, som jeg i Sommeren og Efteraaret 1901 havde Lejlighed til at anstille over Dyret, turde det maaske derfor være af Interesse at meddele. Da Skolen var begyndt efter Sommerferien 1901, anmodede jeg Eleverne om at søge Dødningehovedets Larve paa Kar- toflerne i deres Forældres Haver (min Skole ligger i Kanten af Byen). Jeg beskrev den for dem og udlovede en lille Præmie til de heldige Findere, og Følgen heraf blev, at jeg allerede d. ?4/s modtog en Larve, som var funden krybende paa Johansensvej (Kbhvn. L) i Nærheden af et Kartoffel- . stykke. Den blev sat i en større Trækasse med Jord, hvor den straks borede sig ned. Et Par Dage efter skrabede jeg flere Steder i Overfladen af Jorden og fandt ogsaa Larven liggende i Puppehulen ca. 1 Kvarter fra det Sted, hvor den havde boret sig ned. Den laa omtrent uforandret indtil d. °°%s, da den begyndte at skrumpe sammen, hvorefter den forpuppedes Natten mellem d. ®'/s og ‘/s. I Slutningen af Septbr. begyndte Farverne at vise sig under Puppehylsteret, 16% 236 og i Begyndelsen af Oktober var Imago helt udfarvet, saa at jeg tydelig kunde se Tegningen paa den. Dyret for- maaede imidlertid ikke at gennembryde Puppehuden, og d. 1°10 var al Bevægelse ophørt; det var dødt. I Dagene efter d. *4/s modtog jeg følgende af mine Elever: 25/8 1 Puppe. Fra en Have paa Johansensvej. el — - — Karolinevej. 24° — - Gartner Nielsens Have Brønshøj. 80/8 3 — ~ — — 9 1 — - Kolonihave ved Lersøen. 4/9 1 Larve. - Have paa Thorasvej. 5/9 2 Pupper. - en Kartoffelmark ved Emdrup. 8/, 1 Larve - en Vej ved Ostergaard. %/o 1 Puppe - en Have 1 Emdrup. 22 — - to forsk. Haver paa Thorasvej. 20/9 J — - en Mark ved Vestergaard. 23/5 1 — - — — lo ere - en Have ved Seborghus. Larven af °/s gik straks i Jorden i mit Klekkehus. Den fik Lov til at staa urert Vinteren over sammen med 2 Pupper fra Gartner Nielsen, Brønshøj. Trods anvendt Omhu døde Puppen alligevel. Ved Eftersyn af Jorden i Klekkehuset i Juni Maaned 1902 fandtes Puppehulen ube- skadiget, men Puppen var forlengst ded; der var kun den .tomme Skal tilbage. Larven af 4/9 var meget lille med en stor, uregelmessig, sort Plet under Huden paa den ene Side af Bagkroppen: den var vistnok stukket af en Hveps. Efter at den i flere Dage havde siddet tet tiltrykket til Stilken paa den Kartoffeltop, som den fik til Foder, og hvor den for øvrigt var meget svær at finde, fordi dens Farve stod godt til Plantens, blev den sat i Sprit, da den hverken vilde spise eller gjorde Tegn til at ville gaa i Jorden. Af de 18 Pupper var ialt 5 døde ved Modtagelsen. Dette var sket ved Optagningen af Kartoflerne, idet alle 18 Pupper stammede fra selve Kartoffelstykket, hvor Larven havde levet. De 13 tiloversblevne gik det saaledes med: 237 d. ?°/s Form. sad i mit Klekkehus en veludviklet, fuld- stendig fejlfri g, der var temmelig mørk i Farven. Den var udkommet, uden at jeg havde bemerket det, saa jeg fik intet set af Udviklingen. D. Yıo Kl. 4 Efterm. fremkom atter en Imago, der straks krøb op paa et Stykke Bark, hvor Udfoldningen af Vingerne begyndte. Kl. 6 samme Aften sad Dyret, en veludviklet normal 9 i Hvilestilling. D. 27/10 fremkom Imago af Puppen fra 29/5. Den kom frem om Aftenen Kl. 7/4 og krøb først urolig omkring i Huset, medens jeg forsøgte at hjælpe den op paa et Stykke Bark. Da dette var lykkedes, forholdt den sig rolig, og Vingernes Udfoldning begyndte. Kl. 10'/2 var Udfoldningen endt, men Vingerne ikke i Hvile. Da jeg paa dette Tidspunkt gik i Seng, mente jeg, at Dyret, en normal 9, vilde sidde stille til næste Dag, men det skete ikke. Efter at jeg havde ligget lidt, maatte jeg op og dræbe den, fordi den fløj stærkt omkring i Huset. Dens Øjne skinnede som Ild med en næsten uhyggelig Glans i den mørke Nat, og den peb gentagne Gange, før den blev dræbt. Det samme var Til- fældet med de to andre: ja Lyden fremkom endogsaa, naar bare jeg rystede Barkstykket, hvorpaa de sad. De 10 andre Pupper fik jeg intet ud af. I 3 af Pupperne fandtes Som- merfuglen fuldstændig udfarvet, men de døde uden at for- maa at gennembryde Puppehuden. 3—4 Stykker mugnede og maatte fjærnes og sættes i Sprit, mens de andre døde i Vinteren 1901—1902 af mig ukendte Grunde. Dette var saa meget mere mærkeligt, som jeg i samme Klækkehus under ganske samme Forhold havde liggende ca. 50 Pupper af Smerinthus populi L. og S. ocellata L., Sphinx ligustri L. og Deilephila Elpenor L., der alle gav veludviklede Ima- gines eller Hvepse. Jeg opfordrede iøvrigt Børnene til ogsaa at se efter Sommerfuglen paa Huse, Træer o. s. v., hvor jeg kunde tænke mig, den vilde søge Hvile, men forgæves; jeg fik ikke et eneste udviklet Dyr fra det fri. Efter min Erfaring med de tre Exemplarer, som jeg klækkede, vil det ogsaa være meget vanskeligt for det uøvede Øje at opdage en Ache- 238 rontia, som sidder paa gamle Træer eller lign. Jeg prøvede at lade Folk, som havde set Sommerfuglen i mit Klekke- hus, opsege den, som den sad paa et gammelt Barkstykke, hvad der slet ikke faldt dem let, skent de dog vidste, at den sad i Huset. Hvor meget nemmere kan den da ikke skjule sig i det fri. Alle de Larver og Pupper, som jeg modtog, stammede altsaa fra Haver (kun et Par fra Marken) med tidlige Kar- tofler. Fra hvert Sted er der kun et eller to Dyr (undtag dog Gartner Nielsens Have, hvor Kartoffelstykket er meget stort). Der er endvidere meget der tyder paa, at det er den samme 9, som har lagt alle Æggene; næsten alle de nevnte Steder ligger nemlig Nord for Frederikssundsvejen og Vest for Lerseen. Det kunde derfor se ud, som om en 2 . havde tilbagelagt denne Vej efter at have begyndt at legge Æg i Brønshøj, hvorfra der foruden mine Pupper stammer en Larve, som efter Hr. cand. Schlicks Udsagn blev forevist paa Zool. Museum i Ferien 1901. Hvad Overvintringsforholdene angaar, viser mine lagt- tagelser jo ikke stort. Der kan imidlertid kun vere Tale om at vælge mellem Overvintring som Æg, Larve (stor el. lille), Fuppe eller Imago. Livsbetingelserne for overvintrende Mg og unge Larver vilde vere meget usikre, da Foder- planten (Kartofler) skifter Plads i de forskellige Aar. At de gemt i Jorden skulde overvintre som fuldvoksne Larver, synes mine lagttagelser at tale imod. Der bliver da at vælge mellem Puppe og Imago. Det sidste maa dog straks forkastes, da saa vidt mig bekendt og efter » Strom « Acherontia aldrig er fundet som udviklet Dyr om Vinteren. Puppestadiet maa da være Dødningehovedets Vinterstadium. Nu er der imidlertid den Merkelighed, at de allerfleste Imagines fremkommer om Efteraaret og kun ganske enkelte i Juni (Strøm). Hvorfor fremkommer de ikke alle i Ok- tober eller alle i Juni? Hvilke Pupper er det, der over- vintrer, og hvilke ikke? Det kunde her tænkes, at ikke alle Larver borede sig ned og forpuppede sig i netop det Kar- toffelstykke, hvor de har spist, men at en og anden kryber 239 et Stykke bort og borer sig ned andre Steder. Herpaa tyder blandt andet, at to af mine Larver blev fundne krybende paa Veje, ligesom ogsaa det, at Larver vel altid kryber lidt om, for de finder et passende Forpupningssted. De Larver, der nu forpupper sig i Kartoffelstykket, bliver selvfolgelig opgravede (som Pupper) i Aug., Septbr. eller Oktbr. ved Kartoflernes Opgravning, og hvis de ikke bliver ødelagt af Spaden eller de gravende, kommer de altsaa op ved Jordens Overflade. Jeg anser det nu for muligt, at det netop er disse sidste, som Solvarmen driver frem om Efteraaret, medens de, som forpuppede sig andre Steder, og hvis Puppe- leje ikke blev forstyrret, levede videre som Pupper Vinteren over og først fremkom fuldt udviklede i Juni. Det samme skulde da vere Tilfældet med dem, der som Larver levede paa vilde Planter af Natskadefamilien (efter Strem), idet de ikke fik deres Puppeleje forstyrret, da dette som oftest vil findes paa udyrkede Steder. Dette kunde i hvert Fald vere en Forklaring; men paa den anden Side synes det mig og- saa lidt urimeligt, at Artens Opretholdelse her i Landet skulde bero paa de faa Larver, der tilfældigvis forpuppede sig andre Steder end i Kartoffelmarkerne. Forklaringen staar imidlertid kun for min egen Regning, men det kunde dog vere interessant at faa at vide, dels om andre Samlere har gjort Erfaringer om Dedningehovedets Overvintring her i Landet, saa at vi snart kan faa Spergsmaalstegnet ud af »Strom« for denne Arts Vedkommende, dels om Dyret andre Steder i Landet er optraadt i Antal i Sommeren 1901. I Aar, Forsommeren 1902, er det ikke lykkedes mig, trods ivrig Eftersegning af mine Elever at faa Pupper, saa lidt som jeg selv har fundet den udviklede Sommerfugl. DANMARKS, FÆRØERNES OG ISLANDS EDDERKOPPER MED UNDTAGELSE AF THERIDIERNE. (ARANEZ DANICE, FAROICH, ISLANDICA, THERIDIOIDIS EXCEPTIS) VED WILLIAM SØRENSEN. Nerverende Afhandling er en af Frugterne af mit Arbejde ved Arachnidesamlingen i vort zoologiske Museum"). Som Titlen viser, er Afhandlingen ufuldendt. Grunden her- til skylder jeg mig selv at oplyse; det vil maaske ogsaa have sin Interesse for Offentligheden at se, under hvilke Vilkaar Videnskabsmænd arbejde her i Landet, naar de ville hævde deres Selvstændighed. I sin Tid betroede Professor J. C. Schiödte mig Arbejdet ved Museets Arachnidesam- linger; og den frie Adgang til disse blev selvfølgelig af stor Betydning for mine Studier. Da jeg begyndte mit Arbejde ved Museet, var dets Materiale af danske Edder- kopper temmelig lille og de rigtigt bestemte Arters Antal endnu mindre. Efterhaanden øgedes Materialet imidlertid betydeligt, især ved d'Herrer Dr. phil. H. J. Hansen's og afdøde Kobberstikker E. A. Løvendal's Indsamlinger, og i den første Tid ogsaa ved mine egne — i de senere Aar har jeg hverken haft Ferier eller anden Tid til Excursioner. I Aaret 1891 erhvervede Museet Hr. exam. polyt. W. Schlick’s betydelige Arachnidesamling, ligesom Hr. Grosserer G. Budde- Lund omtrent samtidig skjænkede det sin Samling af disse 2) Tiaheere har jeg publiceret Grenlands Araneer i Re na Groen- landica (Acaris exceptis)«.. (Vidensk. Medd. naturhist. For. i Kjøbenh. 1898. p. 176—235). 241 Dyr; ogsaa af Hr. Sparekassedirekter O. Jacobsen, Randers, er en Del Arachnider fra denne Egn foræret Museet. Af dette betydelige Materiale havde jeg naaet at bestemme Arterne af de nedenfor behandlede Familier og revideret mine tid- ligere Bestemmelser (ogsaa af de ikke talrige bestemte Arter af Theridierne), da Bestyreren af Museets Leddyr-Afdeling, Hr. Dr. phil. Fr. Meinert. i Finansaaret 1899—1900 fandt det tjenligt — dog ikke for Museet; thi han maatte vedgaae, at han ikke kunde udsette noget paa mit Arbejde — at bortfjerne mig fra mit Arbejde ved Museet, under forskjellige Paaskud til forskjellig Tid. Den — eller de — virkelige Grunde til at vore »competente Autoriteter« saaledes lagde mig yderligere Vanskeligheder i Vejen for mine Studier, vil vel aldrig blive oplyst. Jeg tager dog neppe Fejl i at an- tage, at en vesentlig,Del af Grunden ligger i, at jeg havde belyst den sande Natur af nogle af Lector, Dr. J. E. V. Boas’s Arbejder !) og derved gjort det umuligt for den ved Uni- versitetet herskende Klike at faa ham udnævnt til Profes- sor ved Universitetet i Forsommeren 1899; at jeg noget havde blottet det hensynsløse Klikevesen ved vort Universi- tet ?): og at jeg endeligt 1 Januar 1899 havde dokumenteret, at det viden om Lande”) udspredte Sagn, at Japetus Steen- strup var Opdageren af de saakaldte »Kjekkenmeddinger« var blottet for Sandhed +), idet det var uimodsigeligt, at ') Serensen, William: Forelebig Meddelelse om Spiraclerne hos In- sekterne i Almindelighed og hos Skarabzerne i Serdeleshed m. M. til Paaviisning af hvad der med tilstrekkelig Dristighed kan ud- gives for Naturvidenskab. Kjebenhavn i Juli 1895. Serensen, William: »De kompetente Autoriteters bedste Skjen« et Familiedrama fra vor naturhistoriske Verden. Kjebenhavn 1897. Saaledes af Quatrefages’s Beretning om den arch&ologiske Congres i Kjebenhavn, i Revue des deux Mondes for 15. April og 1. Maj 1870. — 1 Oversigt o. d. K. D. Vidensk. Selsk. Forh. 1888, p. 180, kalder Jap. Steenstrup denne Afhandling for Q.s »interessante Beretning«. Sørensen, William: Hvem er Opdageren af Steenalderens Affalds- dynger (»Kjekkenmeddingerne«)? En historisk Redegjerelse. Kje- benhavn 1899. (Ved en Trykfejl berer Titelbladet Aaret 1898). nm ae “© 4 242 Worsaae tidligere end nogen af sine Colleger i den saa- kaldte »geologisk -antikvariske« Comité, Jap. Steenstrup og G. Forchhammer, havde Oje for, hvad disse Dannelser, som netop Jap. Steenstrup havde hævdet som »hevede Muslinglag« og »Havstokke«, 1 Virkeligheden vare. For at kunne fuldføre nærværende Afhandling, havde det været mit Ønske at bestemme Museets Materiale af danske Theridier, den baade vanskeligste og talrigste Familie af vore Araneer; men det lykkedes mig ikke at opnaa en saadan Tilladelse hertil, at jeg med nogen Følelse af Tryghed kunde give mig i Lag med dette Arbejde. Da jeg ikke havde opskrevet Lokaliteterne for alle de bestemte Dyr, vilde jeg ikke have kunnet opføre dem for Arterne af Drassidernes Familie, hvis Dr. Meinert havde nægtet mig Tilladelse til at benytte det Catalog, som jeg i sin Tid forfærdigede til Museet over dets danske Edderkop- per. For dette saavelsom for Tilladelsen til at bestemme Fugleedderkoppen Atypus piceus (der blev taget efterat jeg var bortfjernet fra mit Arbejde ved Museet) bringer jeg herved Dr. Meinert min skyldige Tak. Ogsaa Hr. cand. mag. C. With og Hr. exam. jur. Michael- sen beder jeg modtage min Tak for nogle Localitetsop- givelser for nogle sjældnere Arter, tilmed da den af Hr. With fundne Zilla Strømii er et Unicum (her fra Landet), saa at Arten ikke er repræsenteret i Museets Samling, da Museet nægtede at modtage Hr. Withs Exemplar som Gave. I den større vestlige Del af Jylland er der kun spar- somt foretaget Indsamlinger af Edderkopper. Alligevel kan min Fortegnelse utvivlsomt anses for at være nogenlunde fyldig for Danmarks Vedkommende, saa at den saa temme- lig giver hvad vi besidde af disse Dyr, om end naturligvis fortsatte Indsamlinger ville bringe adskillige for vort Land nye Former for Lyset. For Færøernes og Islands Vedkom- mende kunne derimod de Lister, jeg bringer, neppe siges at give mere end en Oversigt over, hvad der er de alminde- ligste Former paa disse Øer, da Indsamlingerne der hidtil 243 kun have været foretagne helt lejlighedsvis. Tildels herfor har jeg holdt Fortegnelserne-over de der tagne Arter sær- skilt fra de i det egentlige Danmark forekommende Former. Nerverende Afhandling har egentlig ikke noget andet Formaal end at blive benyttet her i Landet. Men da den muligvis, af zoogeografiske Hensyn, ogsaa kan have Interesse for Fremmede, har jeg skrevet Bestemmelsestabellerne paa Latin. Og jeg kan ikke antage, at dette Sprog kan vere nogen Vanskelighed for dem af mine Landsmend, der ville benytte mit Arbejde. I mine Bestemmelsestabeller er der neppe noget nyt. Mange af dem har jeg, delvis eller helt udskrevet af Westring’s, Thorell’s og især Simon's Arbejder. Kun hvor de alt givne Bestemmelsestabeller forekom mig enten vanskelige at benytte eller at maatte kunne lade Leseren vere 1 Tvivl, om den Art, han havde for sig, ogsaa var den, som Bestemmelsestabellen forte til, har jeg benyttet andre Charakterer. I Bestemmelsestabellerne har jeg endel Steder opfert Arter, som endnu ikke ere tagne her i Landet. Dette er dog kun gjort med saadanne Arter, som kunne ventes at forekomme her. Saadanne Arter ere i Bestemmel- sestabellerne satte 1 Parenthes. Bliver der Tale om at be- stemme en Art, som ikke forefindes i nærværende Afhand- ling, maa jeg tilraade Læseren at benytte først og fremmest Westring’s vel nek gamle, men verdifulde Arbejde over Sveriges Edderkopper”) i Forbindelse med Thorell’s «Be- merkninger« om Synonymien af de europæiske Arter ?), hvilke have bragt Klarhed i mange indviklede Forhold, og Eugene Simon's Arbejde over Frankrigs Edderkopper °). Med Fordel vil man ogsaa kunne benytte Cambridge’s Bog om Edderkopperne i Dorsetshire *), hvilket vistnok er det fyldigste *) Westring N.: Araneae Suecicae. Gothoburgi. 1862. *) Thorell, T.: Remarks on Synonyms of European Spiders. Upsala. 1870—73. 3) Simon, E.: Les Arachnides de France. T. I—V. Paris 1874—84. 4) Cambridge, O. P.: The Spiders of Dorset, with an appendix con- taining short descriptions of those British species not yet found in Dorsetshire. T. I—II. Sherborne 1879—81. 244 Arbejde over Englands Fauna af disse Dyr. Ogsaa Chyzer’s og Kulczynskis Værk over Ungarns Edderkopper !) samt Bösenberg’s Arbejde over Tydsklands Araneer ?) ville kunne benyttes med Fordel. Da det vel vil falde de Fleste naturligt at bestemme eventuelle nye Arter for vor Fauna efter Westring’s (og Thorell’s) Arbejder, ber jeg maaske gere opmerksom paa, at skjendt der ganske vist er en stor Overensstemmelse mellem vor og vore Bredrelandes Fauna. saa huse Sverige og Norge dog endel boreale Former. Og disse forekomme selvsagt ikke hos os. — Af Synonymer har jeg ikke opført andre end dem, som Leseren formentlig vil have mest Gavn af. Jeg skal der- for bemærke, at Blackwall’s *) og Hahn & C. L. Koch's *) Arbejder kun ere anforte, fordi de indeholde colorerede Af- bildninger af Dyrene, hvilke utvivlsomt ville vere til god Hjælp især for den, der ikke i Forvejen er inde i Kjend- skaben til Edderkopperne. Under hver Art er den geografiske Udbredelse anfert. Kun i sjældnere Tilfælde er dette skeet efter vort Museums Generalsamling; 1 Reglen er det efter Værker over vedkom- mende Landes Fauna. For Norges Vedkommende er det dog foretaget efter Selvsyn, idet Professor R. Collett har veret saa venlig at overlade mig til Gjennemsyn Christiania Museets og sin egen betydelige Samling, som det var Meningen, at jeg skulde have bearbejdet. Da jeg ikke kunde ‘fuldende Bearbejdelsen af Danmarks Aranéfauna, opgav jeg at bearbejde Norges, hvad jeg saa meget bedre kunne gjøre, som det nu vil blive gjort af Hr. cand. Embr. Strand. 1) Chyzer, C. & Kulezynski, L.: Aranee Hungarie. T. I—II 4to. Budapest 1891—97. ) Bösenberg, W.: Die Spinnen Deutschlands (i. Chun’s Zoologica. T. XIV. 1.—4. Hefte. Stuttgart 1901—1902). Blackwall, J.: A history of the Spiders of Great Britain and Ireland. London 1861—64. 4to maj. Hahn & Koch, C. L.: Die Arachniden getreu nach der Natur ab- gebildet und beschrieben. T. I—XVI. Nürnberg 1831—49. wo 13 245 Edderkoppernes Orden falder i to Hovedgrupper: de egentlige Edderkopper og Fugleedderkopperne, der i flere Forhold afvige fra hinanden. — Især de egentlige Edderkopper har man fra Latreilles Tid delt i flere Hovedgrupper, for hvilke man har lagt biologiske Forhold til Grund: I) Hjulspinderne, Orbitelariæ, der om- fatte Familierne Epeiroidw og Uloboroidw; de væve et lodret stillet, vidmasket Fangnet, der er kredsformet, hvad enten nu Vevets Cirkel er hel eller der kun er en Sector af den tilstede. II) Netspinderne, Retitelarice (Inequitela), der kun omfatte den ene Familie Theridioide®; de forferdige et uregelmæssigt Fangvev, for hvilket dog ofte et vandret stillet kredsformet Net ligger til Grund. Ill) Rerspinderne, Tubitelaria, der omfatte Familierne Dysderoide, Dicty- noide, Agalenoide og Drassoidw; de væve et Rør eller en Sek (Drassoide) eller en Klokke (Argyroneta), hvori de op- holde sig; nogle af dem, Tragtspinderne, Agalenoide (dog ikke Vandedderkoppen, Argyroneta), have Reret udvidet i et vandret, tet Fangnet, medens andre, Dysderoide og Amauro- hoide idetmindste have endeel Fangtraade udenfor Röret. IV) Krabbeedderkopperne, Laterigrade, der om- fatte Familierne Thomisoide og Philodromoid® (Sparassoide) ; de spinde ikke noget Fangnet, men sidde enten stille, lurende paa et Bytte, eller indhente det i Lob; Navnet Krabbeedderkopper have de faaet, fordi de (med Undtagelse af Micrommata virescens) i Reglen løbe sidelengs. V) Jagt- edderkopperne, Citigrade, der omfatte Familierne Oxyo- poide og Lycosoide; de spinde ikke noget Fangnet, men indhente deres Bytte i et meget hurtigt og udholdende Leb, i Almindelighed paa Jorden. VI) Springedderkopperne, Saltigrade, der omfatte Familien Attotd@ (og hvortil man har regnet Eresoide); de spinde ikke noget Fangnet, men overraske deres Bytte i mere eller mindre kraftige og hurtige Spring eller Set; de opholde sig paa Planter eller Klippe- (og Hus-) Vegge. Naar jeg undtager den meget uheldige Sammenstilling af Eresoiderne med Springedderkopperne, har jeg nedenfor ordnet 246 Formerne efter denne Gruppering, væsentlig fordi den er benyttet af H. J. Hansen !), Westring og Thorell ?). Men naturlig kan den egentligt ikke kaldes. Som det vistnok fremgaaer af de faa Ord, jeg har fremsat om Rerspindernes Levevis, kan det ikke siges, at selve den »biologiske« Indde- ling af Araneerne ikke lider af væsentlige Mangler. Men hertil kommer endnu, at visse Jagtedderkopper, saasom Oxyopes og Ocyale, til sine Tider, nemlig naar Ungerne ere udklekkede, danne et Væv, der er kuppelformet eller end- ogsaa, hos Oxyopes, kan minde ikke lidt om Tragtedder- koppernes Net; og efter velvillig Meddelelse fra Hr. With har han truffet en Dolomedes inden Aglegningen paa en Stratiotes aloides i et lignende kuppelformet Net som Ocyale’s 3). Og om »Rorspinderne« siger Thorell 4): »Den bedste Maade, hvorpaa man i faa Ord kan charakterisere Tubitelarierne, er maaske folgende: alle kjendte Edderkopper, som ikke kunne henføres til nogen af de andre Underordener, here til denne!« Saavidt jeg kan se, er det endnu ikke lykkedes at finde nogen naturlig Inddeling af de egentlige Edderkopper. Ialt- fald staaer det for mig som at Afdelingen Ar. cribrellatæ (de med Cribrellum forsynede Former) væsentligt kun er et Pulterkammer; men jeg maa indrømme, at vort Museums Generalsamling er altfor fattig paa visse ejendommelige, »aberrante« Former, til at jeg er istand til at danne mig en selvstendig Mening — og en Mening, der ikke er selv- stendig, er i Virkeligheden ingen Mening — om adskillige af de Forslag til Forbedringer af Araneernes Systematik, som ere fremkomne i de senere Aar, naar undtages, at Simon utvivlsomt har Ret i, at Agalenoide ere ner beslægtede 1) H. J. Hansen: Spindeldyr i Zoologia Danica. ?) Thorell, T.: On European Spiders. I. Review of the European ‘genera of Spiders. (Nova Acta Reg. Soc. Sci. Upsal. 3 Ser. vol. VII Fas. I et Il) ogsaa særskilt udgivet Upsala 1869—70. 4to. 8) Dette er, saavidt jeg veed, ikke tidligere iagttaget. (Cfr. Simon: Les Arachnides de France. T. III p. 229—230). *) On European Spiders, p. 109. 247 med Citigrade (Lycosoide). Nerverende Arbejde tager imidlertid heller ikke Sigte paa at give en Fremstilling af de nyeste Fremskridt i Araneernes Systematik. Den, som ensker at blive bekjendt hermed, kan jeg henvise f. Ex. til et endnu ikke afsluttet Værk af Simon‘), hvilket, saavidt jeg kan bedomme det, er fortrinligt. Og dem, som have Trang til at stette sig til Autoriteter, kan jeg berolige med den Oplysning, at dets Forfatter almindeligt anses for en af de første — efter den hejtfortjente Thorell’s Ded — maaske endog den første Autoritet paa Araneernes Omraade. Conspectus familiarum. A. Mandibularum 2) articulus prior subhorizontalis; articulus secundus retrorsum mobilis. Pulmonum ?) duo paria; orificia paris secundi prope orificia paris prioris posita Ar. Theraphose, Fugleedderkopper. B. Mandibularum articulus prior verticalis (aut subverticalis); articulus secundus introrsum mobilis. Pulmonum unum par; orificia tracheorum duo (aut duo in unum conjuncta), sepe difficilia visu. . Aranew vera, Egentlige Edderkopper. I. Oculi 6. Orificia tracheorum manifesta, prope orificia ua Positales: nn... . 2... Dysderoide. II. Oculi 8. Orificia tracheorum nee difficilia visu, ab orificiis pulmonum plerumque *) longe remota: 1) Simon, E.: Histoire naturelle des Araignées. 2éme Edit. Paris. 1892 ff. »Mandibler« kalder jeg her Araneernes Giftkroge, Iste Par Lemmer, og »Maxiller« det 2det Par, fordi disse Betegnelser almindeligt benyttes, skjendt de videnskabeligt ere urigtige. De saakaldte Lungers Aabninger kunne let skjelnes fra Tracheernes Aabninger, ved at de ere meget større; desuden kunne selve Lungerne ses gjennem Huden som en stor, oftest gullig, Plet. Af Danske Edderkopper har (foruden Dysderiderne) kun Vand- edderkoppen (Argyroneta) Tracheernes Aabninger siddende tet bagved Aabningerne for Lungerne. — 2 — = > i} 248 a. Femina et mas junior !) cribrello ?) et calamistro ®) instructa. (Tarsi pedum preter unguiculos pseu- donychio *) instructi): 1. Oculorum ordo posterior leviter procurvus 5), vix latior quam anterior; oculi magnitudine paullo discrepantes . . . . . Dictynoide. 2. Oculorum ordo posterior recurvus: a. Oculorum ordo posterior valde recurvus, vix angustior quam ordo anterior; oculi medii ordinis posterioris insigniter majores quam COLETTI NT N Bea RE Reese dor DE XY] ID P. Oculorum ordo posterior mediocriter recurvus, manifesto latior quam ordo anterior, cujus oculi minimi®) sunt . . . . Uloboroide. b. Cribrellum et calamistrum desunt: 1. Tarsi pseudonychio destituti et scopula apicali °) plerumque instructi: Hannerne kunne med sterste Lethed kjendes fra Hunnerne ved at deres Kjxbepalpers yderste Led er opsvulmet og paa Undersiden forsynet med det som oftest brune Parringsredskab. Hanner, der ikke ere kjønsmodne, kunne kjendes ved det blæreformet op- svulmede yderste Led. »Cribrellum« er en kort og bred Spindeplade, der sidder foran de egentlige Spindevorter; det er — tydeligt eller utydeligt — tvedelt. »Calamistrum« kaldes en Kekke (sjældent 2) af tetstillede, krum- mede Borster paa Rygsiden af 4de Par Bens Metatarser (nest- sidste Led). Det findes kun hos de Former, der have cribrellum. Alle (danske) Edderkopper have (Benenes) Tarser forsynede med 2 Kler. Under disse har Bikloen (pseudonychium) sin Plads, naar den findes. Den findes aldrig, naar Tarserne ere forsynede med en scopula apicalis. »Procurv« kaldes en Linie, naar den er concav fortil; »recurv«, naar den er concav bagtil. Denne Charakter gjelder strengt taget kun for Familiens ene Underfamilie, hvortil den eneste danske Slegt (Hyptiotes) af denne Familie herer. Scopula apicalis er dannet af spatelformede Haar, anbragte paa Enden af Tarsus under Kleerne. (Paa Undersiden af Tarsen findes ogsaa ofte spatelformede Haar). 249 a. Tarsi scopula apicali destituti !): * Ordo posterior oculorum mediocriter pro- curvus. Femora I et II antrorsum, III et IV retrorsum directa 3 Agroeca (genus De), he Oe posterior oculorum recurvus. Femora omnia extrorsum directa . . Thomisoide. f. Scopula apicalis adest: + Scopula apicalis pilos multos continet: * Oculi in ordines duos dispositi: o. Femora extrorsum directa. Ordo posterior oculorum recurvus . . Philodromoide. oo. Femora I et II antrorsum, III et IV retrorsum directa. Ordo posterior ocu- lorum procurvus . . . . Drassoide. ** Oculi in ordines tres dispositi; ordo pri- mus oculos, antrorsum spectantes, quattuor continet : o. Oculi medii ordinis primi permagni; oculi ordinum secundi et tertii dor- suales, ee formantes å Attoidæ. 00. Oculi annie primi minores quam ceteri, qui figuram subsemicircularem formant. Zora (genus Drassoidarum). ++ Scopula apicalis pilos tantum duos continet ‘ . Apostenus (genus Drassoidarum). 2. Tarsi preter unguiculos pseudonychio instructi, scopula apicali destituti: a. Post plicam genitalem *), ab eadem spatio brevi remotus, sulcus transversus adest, cujus 1) Læseren maa her passe paa ikke at faa Slægten Apostenus hen- fert til denne Gruppe. Denne Slegt, som horer til Drassiderne, har nemlig kun to, uhyre store, spatelformede Haar paa Spidsen af hver Fod. 2) »Plica genitalis« er en Fold (Fure) paa Abdomens Bugside noget fra Forenden. Det er egentlig den bageste Begrendsning af Bag- kroppens 2det Segment; i den aabne Kjensorganerne sig. 17 250 in fundo spiracula trachearum posita sunt . Argyroneta (genus Agalenoidarum). ß. Post plicam genitalem aut sulcus nullus est aut, si adest, longe recessus: + Mammille superiores biarticulate !), ceteris manifesto longiores . . . . Agalenoide. ++ Mammille superiores integre aut obscure bipartite *), ceteris non vel parum lon- giores: * Oculi in ordines quattuor dispositi; an- x teriores quattuor trapezium pone latius, posteriores quattuor trapezium pone an- gustius formant . . . . Oxyopoide. Oculi in ordines tres dispositi; anteriores quattuor antrorsum spectantes, minores, lineam rectam aut subrectam formant; posteriores magni dorsuales, rectangulum aut trapezium pone paullo latius for- Manth “eae A. A kn Re ycosonder: ix (3) Oculi in ordines tres dispositi; poste- riores trapezium pone multo latius for- Man m... mer le m a Fresoide: **** Oculi in ordines duos dispositi: o. (4) Abdomen pubescens: A Oculorum ordo posterior leviter pro- curvus, vix latior quam anterior; oculi magnitudine paullo discre- pantes . . . . . Dictynoide. AA Oculorum ordo posterior mediocriter recurvus, manifesto latior quam ordo anterior, cujus oculi minimi sunt Uloboroide. 1) Nogle Forfattere kalde dem 3-leddede, idet de regne det basale Stykke for det første Led; men dette er ikke tilleddet til Bagkroppen. *) Oxyopoide og Slægten Pirata (af Lycosoide) have de everste Spindevorter toleddede. Hos den i Sydeuropa (men sikkert ikke her i Landet) forekommende Slægt Aulonia (af Lycosoide) ere de everste Spindevorter kjendeligt lengere end de andre. 251 00. (#2) Abdomen fere nudum: 4 Clypeus !) humilior quam spatium, quod oculi medii quattuor occupant u as Ug ee Epéiroide. AA Clypeus altior quam spatium, quod oculi medii quattuor occupant Theridioide. ARANEHX THERAPHOSZ (Territelarie). Fugleedderkopper. Af denne Underorden, der vesentlig er udbredt i de varme Lande, forekommer der nogle Slegter i Sydeuropa. Her i Landet kjendes een Slegt; og den Mulighed kan ansees for udelukket, at der skulde findes andre her. Calommatoidee Thor. (Atypoide Simon). I Modsetning til de fleste andre Fugleedderkopper ud- merker denne Familie (eller dog den Underfamilie, hvortil Slegten Atypus herer) sig ved at have Maxillerne forsynede med en veludviklet, lang, nesten oksedannet fri Flig (hvil- ken ikke er tilstede hos de andre) og ved (som Regel) at have 6 Spindevorter (medens Flertallet af de andre kun har 4). Som hos nesten alle Fugleedderkopper er det øverste Par Spindevorter meget længere end de andre og smegede opad Bagkroppen. Som hos alle Fugleedderkopper ere Hannens Parringsredskaber af en meget simpel Bygning, . nærmest omvendt pereformede. Atypus Latr. Labium er sammenvokset med Sternum. Øjnene ere samlede i en lille transversal Gruppe, idet de to midterste (af den forreste Række) sidde paa en lille Høj, ved hvis Sider de andre sidde i to smaa Klynger, tre tætstillede i 1) Med dette forøvrigt lidet heldige Navn betegnes det Stykke af Cephalothorax, som ligger mellem Forranden af Cephalothorax og den forreste Række Øjne. i 252 hver. Arterne af denne Slegt (ialtfald A. Blackwallii Simon) danner, efter Simon !), et tatvevet Rør, der stikker ned i "Jorden, men hvis øverste Ende ligger henad Jorden. Simon mener, at de væsentlig leve af Regnorme. Skjøndt de nordligste Steder, hvor Arter af denne Slægt hidtil vidstes at være truffet, er Sydkysten af England, de preussiske Rhinprovindser, Holland og Volhynien, havde jeg dog Haab om, at de ogsaa forekom her i Landet (og jeg tænkte herved nærmest paa saadanne Dale i Jylland, der gaa fra Øst til Vest og hvis Nordskraaning Solen kan varme godt). Da jeg derfor for endel Aar tilbage kom i Forbindelse med den, nu afdede, osterrigske Arachnolog, Grev Keyserling, be- nyttede jeg Lejligheden til hos ham at erhverve til Museet et Exemplar af A. piceus og A. affinis, da de efter Literaturen forekom mig at vere vanskelige at skjelne indbyrdes. — Desuden bad jeg afdøde Kobberstikker Levendal om at tage Beboeren af et saadant Rerspind, som det ovenfor skildrede, hvis han nogensinde traf det paa en af sine Excursioner. Da han i Pintsen 1900 var paa en Excursion sammen med Hr. Rye, lagde han Merke til, at et saadant Rerspind fulgte med i en Tot Lav, som Hr. Rye tilfældigvis trak op. Og da Hr. Rye ikke bred sig om Dyret, fik han det og skaffede derved en saa smuk Foregelse af vor Fauna, som det vel sjeldent er lykkedes denne ualmindelig dygtige Mand at be- rige Kjendskaben til vor Fauna med, hvormange Arter han end har fundet, der ikke tidligere vare kjendte her i Landet. Da det ingenlunde er usandsynligt, at Landet huser flere end een Art af denne Slegt, skal jeg her give Charak- tererne for de to Arter, jeg kjender. i 1. Oculi ordinis anterioris subequaliter separati, spatiis dimidio "majoribus quam diametro oculorum mediorum; diametrus mediorum (rotundorum) manifesto minor quam diametrus transversa lateralium (ellipticorum). Dorsum cephalothoracis sublæve. Mammillæ superi- ores manifesto 4-articulatæ . . . . At. piceus (Sulz.) L. Koch. RO . Oculi ordinis anterioris inæqualiter separati: medii inter se spatio, minore quam diametro (et majore quam radio) oculi, et inter se ‘) Ann. d. 1. soc. Ent. de France. 5 Ser. III. Tab. IV. Fig. 5. 293 plus quam duplo latius quam ab oculo laterali vicino; diametrus mediorum (rotundorum) vix major quam diametrus transversa lateralium (ellipticorum). Dorsum cephalothoracis (saltem maris) punctis impressis et rugis ornatum. Mammille superiores vix mani- festo 4-articulate . . . . . . . . At. affinis (Eichw.) Thor. 1. Atypus piceus. Aranea picea Sulzer (Abgek. Gesch. d. Insekt. 1776, p. 254. Tb. XXX. Fig. 2). Atypus piceus L. Koch. (hos Ausserer, Verh. d. k. k. zool.-bot. Ges. Wien XXI 1871, p. 131); Thorell (Rem. on Syn. p. 416); ?. Bertkau (Verh. d. nat. Ver. d. Rheinl. 5 Ser. VII. Sitzber. p. 76); Bösenberg (Zoologica XIV, 3, p. 220). — Atypus Beckii Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 4 ser. XVI 1875, p. (238—) 242.). — Atypus muralis Bertkau (l. c. p. 77); Chyz. & Kulez. (Aran. Hung. II, p. 279.) — Som et godt Habitusbillede af Slegten kan anferes Blackw. Spid. Gr. Brit. T. I Fig. 1. Hidtil kun eet Individ, en halvvoxen Hun, taget her i Landet af Rye og Lovendal, Pintsen 1900, paa en af de lyngklædte Aase i Slotslyngen paa Bornholm, ner Ham- mershus. : England, Holland, Tyskland, Schweiz, Ungarn. (Atypus affinis. Eichwald*) (Zool. spec. P. alt. p. 73. Tab. II. Fig. 19); Thorell (Rem. on Syn. p. 417); Bertkau (Verh. d. nat. Ver. d. Rheinl. 5 Ser. VII, p. 76); Chyz. & Kulez. (Aranee Hungar. II, p. 279—280.). — Atypus anacho- reta L. Koch. (hos Ausserer, Verh. d. k. k. zool.-bot. Ges. Wien XXI 1871, p. 133.); — Atypus Sulzeri Blackw. ¢ (nec 2) (Spid. Gr. Brit. I, p. 14, Tab. I, Fig. 1 9). — Atypus piceus Simon (Ann. d. 1. soc. Ent. de France. 5 Ser. II, p. 112, Tab. IV, Figg. 6—9 [ikke Fig. 1—5]); Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 4 Ser. XVI 1875, p. 238).) For at kunne give Synonomien for de to ovenfor op- forte Arter har jeg følt det som et væsentligt Savn, at de to Arter A. piceus Bertkau og A. Blackwallii Simon, Cambr. 1) Hichwalds Afhandling er mig ubekjendt; men hans Beskrivelse af Dyret citeres af Thorell, 254 ere mig ubekjendte. Og af den Grund ter jeg ikke vere sikker paa, at det er lykkedes mig helt at udrede Synonymien, der synes mig at vere noget forvirret. Det maa nu først bemærkes, at den, som beskriver den [ste Art af denne Slægt, er Sulzer (1776); men det er efter hans Beskrivelse og Figur aldeles umuligt at afgjore, hvilken Art af Slegten han har havt for sig. Og det ser heller ikke ud til, at man fra den Omstendighed, at det var et i Schweiz levende Dyr, han havde for sig, kan slutte sig til, hvad Art Sulzer’s A. piceus var. Men hvis man alligevel vil beholde Sulzers Navn for en af Arterne af Slegten Atypus, saa kan dette kun ske ved at følge den, som først har vist Forskjellen mellem to Arter og det er i dette Til- fælde L. Koch (hos Ausserer). Om Bertkau’s Arter A. piceus og A. muralis 1 Virke- ligheden ere forskjellige, forekommer mig i hej Grad tvivl- somt; hos mine to Exemplarer af A. piceus er Forholdet af Øjnene som hos A. piceus Bertk., men Spindevorterne som hos hans muralis. Og i Henseende til Opfattelsen af denne sidste Art synes Chyzer & Kulczynski og jeg at stemme overens. Derimod er de to sidstnevnte Forfatteres A. Beckii ikke samme Art som A. Beckii Cambr. (= A. piceus L. Koch & Thor.), da de udtrykkeligt angive, at de øverste Spinde- vorters yderste (3die) Led er utydeligt delt. En Antydning af en Deling af det yderste findes hos mit Exemplar af (4) A. affinis; og da dette Exemplar er fra Bonn, stammer det tydeligt nok fra Bertkau. Om Bösenbergs A. affinis er samme Art som A. affinis (Eichw.) Thor. (= A. anachoreta L. Koch) ter jeg ikke afgjore, da han siger, at Gruben paa Oversiden af Cephalothorax er n-formet; hos mit Exemplar af A. affinis er den U-formet, ligesom hos A. piceus. Bösen- berg synes at mene, at A. anachoreta Bertk. er identisk med A. affinis Bertk. samt at A. piceus Bertk. er identisk med A. muralis Bertk.; thi han opferer kun de to Arter A. piceus og A. affinis fra Tyskland. Men desverre har Bösenberg ingen Synonymier for sine Arter. 255 Da der er Mulighed for at vi her i Landet have flere end een Art af Atypus, vilde jeg sette Pris paa, at even- tuelle Findere af Dyr af denne Slegt sendte mig dem til Bestemmelse. TUBITELARI A, Rorspindere. Denne Afdeling omfatter Former, der ere temmelig for- skjellige i Bygning og Levevis, baade Dyr, der veve Fang- net, og Dyr, der ikke gjor det: saavel Former, der opholde sig 1 Jord, Revner i Klipper og Mure, som Former, der ere knyttede til Planter. I den sidste Henseende er det som hos alle Edderkopper af afgjerende Betydning, om Tarserne ere forsynede med en scopula apicalis eller ikke. Denne Dannelse spiller nemlig den samme Rolle hos Edderkop- perne som Plantefoden hos Insecterne'). Men dette maa naturligviis forstaas cum grano salis. Thi Edderkopper uden scopula apicalis færdes ikke blot paa Jorden, men ogsaa paa lave Planter; men paa Treer ferdes de ikke. Her er det man finder de Former, som ere udstyrede med scopula apicalis: men da denne setter Dyret istand til at færdes paa glatte Flader overhovedet — de kunne saaledes gaa op ad Ruder — er der ogsaa endel af dem, som ere knyttede til Opholdssteder, som har glatte Vægge >). Dyrene af denne Afdeling (og især af Familien Drassoid®) ere mere udbredte i det varmt end i det koldt tempererede Jordbelte. Forholdsvis forekomme de derfor i et langt større Antal af Former i Syd- og Mellem-Europa end hos os. Af de 37 Arter Edderkopper, der kjendes fra Grenland, ere kun 4 Tubitelarier, af hvilke den ene er udbredt vistnok i hele Europa, medens den anden er felles for Grenland og Island. ‘) Se Sehiödte: Danmarks Cerambyces (Naturhist. Tidsskr. 3 R. Bd. II, p. 483 ff.) ?) Paa en lignende Maade er det som bekjendt blandt Oglerne; Gecco'erne ere paa Grund af Heftebladene paa Undersiden af T&erne knyttede til Klipper (og Huse); men ikke faa Firben opholde sig paa Klippevegge og ere istand til at lebe der med stor Hurtighed. 256 Dysderoide Thorell. Denne Familie er let kjendelig paa de faatallige Ojne — hos alle danske Slegter 61) — og ved de to Par store spalteformede Spiracler, af hvilke det bageste, som ferer ind til Tracheerne, ligger tet bag ved det, der forer ind til »Lungerne«. En Ejendommelighed for Familien er det, at Hannens Kjensorganer ere simpelt byggede, nærmest omvendt pæreformede. De Slægter, der høre til denne Familie, ud- vise større Forskjelligheder end der plejer at findes inden- for samme Familie: den mest afvigende af dem, Oonops, er da ogsaa i den nyeste Tid med god Grund gjort til Type for en seregen Familie. Conspectus generum. A. Unguis palporum femine validus, eque longus atque pars tarsalis; cutis abdominis dura, in scuta dorsuale et ventrale, cuti molli separata, divisa; oculi inter se valde appropinquantes (duo ordinis primi desunt); plantula >”) pedum exserta. . . . . . . . Oonops Templeton. B. Unguis palporum femin® parvus: cutis abdominis mollis: 1. Ordo primus oculorum e duobus, secundus e quattuor constat : a. Pedes unguiculis binis et scopula apicali instructi; antenne subporrecte . . . . . Dysdera Latr. b. Pedes unguiculis ternis instructi; scopula apicalis deest; antenne prone . . . Harpactes Templeton. 2. Ordo primus oculorum e quattuor, secundus e duobus constat; pedes unguiculis ternis instructi, I, II, III antrorsum direct . . . . . . . Segestria Latr. 1) Schiödtes Slægt Stalita, som lever i Adelsbergerhulen og Huler i Ungarn, har enten slet ingen eller ogsaa (6) rudimentaire Øjne. | ?) »Plantula« o: Spidsen af Foden, som bærer Kleerne (og scopula apicalis). I Almindelighed er den ikke fremstaaende. 257 Qonops Templeton. Af denne merkelige Slegt forekommer kun een Art i Europa: 1. Oonops pulcher Templeton (Zoological Journ. V. 1832—34, p. 404); Blackwall (Spid. Gr. Brit. II, p. 377, Tb. XXIX Fig. 271); Thorell (Rev. of the Europ. genera of Spiders, p. 158). Dyrets Farve er gulred (Chitinfarven). Det er et Spargs- maal, om denne Art med Rette kan regnes til vor Fauna. Hr. Budde-Lund er den eneste, som har taget den: en voxen Hun i et Pakhus paa Christianshavn og en ung Hun. Storbritannien; Italien; Tyskland. Dysdera Latr. De til denne Slægt hørende Arter have redgul For- krop og hvid Bagkrop. De her i Landet forekommende Arter ere store, kraftige og bidske Dyr: da de hidtil kun ere tagne i nogle af vore store Byer (Kjebenhavn og Aal- borg), er det sandsynligt, at de først i den nyere Tid ere indvandrede hertil med Skibsfarten. Conspectus specierum. Oculi anteriores medii spatio separati non minore quam diametro oculorum: 1. Femur IV aculeo parvo superiore subbasali unico muni- tum; pars coarctata bulbi genitalis simplex, subrecta D. Cambridgei Thor. 2. Benny IV Faille ee eh subbasalibus duobus munitum; pars coarctata bulbi genitalis bibrachiata: ramus interior longior, exterior brevis with 2 1 DSE erocora (Cs iT, Rane Banane af igen få Arter ere vanskelige at skjelne. 1. Dysdera Cambridgei Thor. (Rem. on Syn., p. 465). — D. erythrina C. L. Koch (Die Arachniden. T. V, p. 76, Fig. 389); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 370, Tb. XXVIII Fig. 266); Hansen (Zool. Dan., p. 60; Tb. IV, Fig. 7). 258 En halv Snes Stykker ere tagne her i Landet: Aalborg (Justitsraad Juel); Kjebenhavn i Huse (Cand. Schlick, Gross. Budde-Lund). I det Fri har jeg taget et Stykke 1 Rosen- borg Have i en Compostbunke. Tyskland; Storbritannien; Italien; Ungarn. 2. Dysdera crocota C. L. Koch (Die Arachniden T. V. p. 81 Figg. 392—94); Thorell (Rem. on Syn. p. 468). — D. rubicunda Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 371, Tb. XXVIII Fig. 267). Kun eet Stykke, en kjansmoden Han, er i Juni Maaned taget i et Hus i Kjebenhavn (Budde-Lund). Tyskland; Storbritannien; Italien; Ungarn. Harpactes Templeton. Det staar ikke til at antage, at der skulde kunne findes mere end een Art af denne Slegt her i Landet: 1. H. Hombergi. Aranea H. Scop. (Entomol. Carn. p. 403). — Dysdera H. ©. L. Koch (Die Arachniden T. X. pag. 95, Figg. 819—820); Westr. (Aran. Suecice p. 302); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II p. 371, Tb. XXVIII Fig. 268). — Harpactes H. Thor. (Rem. on Syn. p. 153); Hansen (Zool. Dan. ps ols bs IV. Pigs 8). Denne lille Art er let kjendelig paa sin langstrakte, smalle Form og sin mørkebrune Forkrop. Hannen er kjens- moden fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. Born- holm, temmelig almindelig i Klippepartiet mellem Hammers- hus og Jons Kapel (Dr. H. J. Hansen og Gross. Budde-Lund). Sjælland ved Thureby og Valle (Levendal). Lolland (Cand. Schlick). Sverige; Tyskland; England; Italien; Ungarn. Segestria Latr. Foruden de anførte Kjendetegn kan endnu den ejen- dommelige Tegning anferes: Forkroppen brun; Bagkroppen graa med en Lengderekke tildels sammenflydende merke Pletter. 259 Conspectus specierum. 1. Antenne fusce: a. Metatarsi I, II, III aculeis inferioribus utrinque ternis muniti; macule dorsuales abdominis integre . sir A LET FR REST NE 2 S. senoculata L. b. Metatarsi I, II, III aculeis inferioribus utrinque singu- lis subbasalibus muniti; macule abdominis stria dilu- tiore per longitudinem persecte S. bavarica C. L. Koch. 2. (Antenne nigre, viride aenescentes S. florentina Rossi). 1. S. senoculata. Aranea s. Linn. (Syst. nat. Edit. X p. 622) — Segestria s. Hahn et C. L. Koch (Die Arachniden. ef p. 6 Pig. 59; F. V, p. 75, Fig. 388 9); Westr. (Aran: Suec. p. 300); Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 374, Tb. XXVIII. Fig. 270); Hansen (Zool. Dan. p. 59, Tb. IV, Fig. 6). Temmelig almindelig under de lesnede Korkplader paa Treer og i Klipperevner. I Jylland er den dog kun taget ved Hald (af Dr. Hansen og mig) og i Lindum Skove ved Tjele (Levendal). — Kjensmodne Hanner findes indtil i Juli: i det mindste nogle Hunner overvintre som kjens- modne. Norge; Sverige: Tyskland; Frankrig; Storbritannien. 2. S. bavarica C. L. Koch (Die Arachniden. T. X p. 93 Fig 818 9); Westr. (Aran. Suec. p. 299). Denne kjendeligt sterre Art er hidtil kun fundet paa Bornholm, hvor Hr. Budde-Lund og Dr. H. J. Hansen har taget den i betydeligt Antal i Klipperevner fra Hammers- hus til Jons Kapel. Blandt de i sidste Halvdel af Juli ind- samlede Individer fandtes kun een kjensmoden Han samt nogle Unger og umodne Dyr; Parringen foregaar derfor sand- synligvis som Regel tidligere paa Aaret. Sverige; Tyskland. (S. florentina. Aranea fl. Rossi (Fauna Etrus. II!) p. 133 Tb. IX Fig. 5). — S. perfida (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II p. 373, Tb. XXVIII Fig. 269). — Segestria fl. Koch (Die Arachniden T. V, p. 7, Figg. 385—387). ") Dette Bind af Rossi’s Værk er mig ubekjendt; Henvisningen er derfor skeet efter andre Forfattere. 260 Denne meget store Art, som lever i Sydtyskland, Ungarn, Frankrig, Sydeuropa, Nordafrika og paa Madeira, vil neppe vere at træffe her i Landet. Den opføres dog her, fordi den forekommer saa nordligt som ved Englands Sydkyst !). Den lever i Trehuller og i Jordskrenter). Drassoide. De til denne Familie herende Dyr ere temmelig slanke og kortbenede. Deres Farver ere enten graalige, Clubioninerne, eller mørke, endog sorte, Drassinerne. Dog findes der blandt dem ogsaa Former, der ere noget brogede (Poecilochroa og nogle Arter af Pythonissa) eller endog Former med Metal- glands, Micaria. De spinde ikke Fangnet, men opholde sig enten paa Buske og Treer, Clubioninerne, eller i Jorden, under Stene eller paa lignende Steder, Drassinerne og Agroeca. De fleste af dem ere natlige Dyr, meget hurtige i deres Bevægelser. Hunnen vogter over sine Æg med stor Omhu. Slegten Agroeca regnes af nogle Forfattere til Agaleni- derne. Dette forekommer mig lidet heldigt, skjendt det paa den anden Side maa indrømmes, at den i flere vesent- lige Henseender, saaledes ved Manglen af en scopula apicalis, adskiller sig fra de ovrige Slegter af Drassiderne. I nyere Tid plejer man at holde Clubioninerne og Drassinerne ad- skilte i to Familier, hvilket 1 systematisk Henseende fore- kommer mig at vere rigtigt. Paa Grund af Drassinernes skjulte Opholdssteder og “ hurtige, smuttende Bevægelser vil Antallet af de hos os forekommende Arter af denne Gruppe sikkert kunne paa- regnes forøget ved fremtidige Indsamlinger. Naar Hensyn tages til, at Antallet af denne Families Arter tiltager raskt mod Syden — Simon opfører saaledes et Par Hundrede Arter for Frankrig — kan det antages, at vi have flere Arter end Sverige. Det bør dog bemærkes, at Grunden til at vi her frø Landet kun kjende saa yderst faa af Slægterne 1) Den er nemlig taget i Plymouth en enkelt Gang, saa at det derfor bliver et Spørgsmaal, om den med Rette kan henregnes til Eng- lands Fauna. 261 Gnaphosa og Pythonissa, for en. Del maa tilskrives, at Dyrene af disse Slegter, som det synes, vesentligt ere Bjergformer. Nogle af de i Sverige og Norge forekommende Former (Gnaphosa lapponum L. Koch, Gn. montana L. Koch, Gn. muscorum L. Koch (Pythonissa lugubris Westr.), Gn. borealis Thor. og maaske Gn. porrecta Str., Gn. nordlandica Str. og Gn. norvegica Str.) ere boreale eller alpine Arter, som man ikke vil kunne vente at træffe her i Landet. For denne Familie er L. Koch’s desverre ufuldendte Bog »Die Familie der Drassiden«, en verdifuld Kilde. Conspectus generum. A. Tarsi scopula apicali instructi: I. Maxille infra in medio concave, Drassine: a. Linea impressa dorso cephalothoracis deest; corpus pilis squamiformibus, partim micantibus, vesti- OM esheets cnet. ee. | Möcaria., Westr. b. Dorsum cephalothoracis linea media impressa, per longitudinem ducta, instructum: 1. Margo posterior sulci unguicularis mandibula- rum inermis: a. Ordo posterior oculorum manifesto latior quam prior: o. Ordo posterior oculorum plus minusve procurvus; oculi medii latius a lateralibus quam inter se separati. . Drassus Walck. oo. (Ordo posterior oculorum subrectus, oculis equaliter separatis . . Poecilochroa Westr.). f. Ordo posterior paullo latior quam prior, subrec- tus; oculi laterales ordinum amborum inter se insigniter separati. . Prosthesima C. L. Koch. 2. Margo posterior sulci unguicularis mandibularum in laminam denticulatam interiorem productus: . Ordo posterior oculorum multo latior quam prior “CH aii: . . . » Gnaphosa Latr. f. Ordo posterior ale paullo latior quam priors: rn... Pythonissa Ci Le Koch. 262 Il. Maxille infra convexe, Clubionine : a. Scopula apicalis tarsorum e pilis permagnis duobus constat.. 2 sin ew as un Apostenus. Wesir. b. Scopula apicalis tarsorum e pilis numerosis constat: 1. Ordo posterior oculorum adeo recurvus, ut oculi tres ordines formare dici possint Zora C. L. Koch. 2. Ordo posterior oculorum procurvus: a. Venter abdominis sulco transverso submedio vel posteriore instructus . . Anyphena Sund. ß. Venter abdominis (post sulcum genitalem) levis: * Mandibule ad basin anteriorem inermes: + Pedes IV ceteris longiores: o. Labium duplo brevius quam maxille ene Liocranum L. Koch. 00. en parte tertia brevius quam maxille 10.020... Clubiona Lat: ++ Pedes I ceteris longiores Cheiracanthium C. L. ee, Sr Mandihule ad basin anteriorem aculeo armate . . . Phrurolithus C. L. Koch. B. Tarsi scopula apicali destituti . . . Agroeca Westr. Micaria Westr. Dyrene af denne Slegt ere smaa og have en karakteri- stisk Form: langstrakte og smækre, med slanke Been, saa at de faa lidt Lighed med Myrer. De ere let kjendelige paa deres metalfarvede Beklædning af skjelformede Haar. Overensstemmende hermed ere de solkjzre. De opholde sig paa Jorden. — Ret tilfeldigt er der kun samlet lidt af denne Slægt her i Landet, saa at der ikke godt kan vere Tvivl om, at vi have flere end de to hos os endnu kjendte Arter. Foruden disse opfores derfor tillige alle de Arter, der kjendes fra vore Broderlande. 263 Conspectus specierum. A. Oculi medii ordinis prioris lateralibus minores: I. Cephalothorax preter squamas metallicas radiis niveis ornatus '. . . . . . . M. pulicaria Sund. II. Cephalothorax nes metallicis vestitus, unicolor: a. (Metatarsus I aculeis destitutus; abdomen fascia transversa media albicanti ornatum (teste Thorell) eee M. aenea Thor.). b. Metabnrens Beulen ae instructus: 1. (Abdomen fascia transversa media (interrupta) albida ornatum (teste ill. Strand) M. foveata Str.). 2. (Abdomen concolor; metatarsus I aculeis inferi- oribus basalibus duobus et medio parvo . wi heat M. norvegica Str.). B. Oculi weenie none din aquales: 1. (Ordo prior oculorum deorsum leviter curvatus, oculi laterales mediis subcontigui; tibia ] aculeis destituta; mandibule nigre, glabre (testibus Westring et Thorell) ome M. subopaca Westr.). 2. Ordo Prior ei. deorsum fortiter curvatus; oculi subeque separati: a. Mandibul® squamis metallicis ornate; cephalothorax et dorsum abdominis fasciis niveis destituta M. fulgens Walck. b. (Man dal Sant metallicis destitute; dorsum abdominis fasciis transversis, anteriore et media, niveis ornatum . . . . M. formicarius Sund.). 1. Micaria pulicaria. Clubiona p. Sund. (Svenska Vetensk.- Akad. Handl. för 1831, p. 140). — Micaria p. Westr. (Aran. Suec., p. 334); L. Koch (Fam. Drass., p. 62, Tb. II, Figg. 44—46); Thor. (Rem. on Syn., p. 173); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 21); Hansen (Zool. Dan., p. 56, Tab. IV, Fig. 3). — Macaria formosa C. L. Koch (Die Arachniden, T. VI, p. 97; Fig. 501). — Drassus micans Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 118, Tb. VI. Fig. 72). — Drassus nitens Blackw. (Ibid. T. I, p. 119, Tb. VI, Fig. 73). 264 Bagkroppen har paa Rygsiden to hvide Tverbaand og kan have en Række hvide Punkter. iste Bens Skinneben !) uden Torne. Palpens Tibialled +) har hos Hannen en kort, nesten lige, spids Proces paa den udvendige Side. Det er utvivlsomt et almindeligt Dyr her 1 Landet. At den ikke er taget i Jylland og Fyen, er vistnok kun en Tilfeldighed. Kjensmodne Hanner ere trufne i April, Maj ‘og Juli indtil Oktober. Sandsynligvis foregaar Parringen her i Landet om Foraaret. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. (Micaria aenea Thor. (Rem. on. Syn., p. 175, Note 2). Denne Art er mig ubekjendt. Norge (Str.) 7), Sverige.) (Micaria foveata Strand (K. Norske Vidensk. Selsk. Skr. 1900, No 2, p. 33). Denne Art er mig ubekjendt. Norge (Str.).) (Micaria Norvegica Str. Denne endnu ubeskrevne Art vil blive beskrevet af Hr. Embr. Strand, venteligt i Christiania Videnskabssel- skabets Forhandlinger. Norge.) (Micaria subopaca Westr. (Ar. Suec., p. 336); Thor. (Rem. on Syn., p. 175). Sverige.) 2. Micaria fulgens (Walck.) Westr. (Aran. Suec., p. 331); L. Koch (Fam. Drass., p. 72, Tb. IV., Figg. 52—54); Thor. (Rem. on Syn., p. 170): Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 11). — Macaria fastuosa? C. L. Koch (Die Arachniden, T. VI, p. 92, Fig. 498). 1) Benene ere hos Edderkopperne delte i 7 Led: Hoften, Trochanter; Laar, Knestykke (Patella) og Skinneben; Mellemfod (Metatarsus) og Fod (Tarsus). — Palperne bestaae (foruden Grundstykket, Kjæben) af 5 Led: Trochanter; Laar; Knestykke og Skinneben; Fod. *) Ved et efter »Norge tilføjet »(Str.)« betegnes, at Artens Forekomst i Norge er opgivet efter Hr. Strands Afhandlinger. 265 Hannens Palpe har, efter Thorell, 1 lille »Tand« paa den udvendige Side af Tibialleddet. Er endnu kun fundet een Gang her i Landet, en voksen Hun, som jeg tog paa en Lyngbakke ved Bogensholm paa Mols. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Micaria formicaria. Clubiona f. Sundevall (Svenska Vetensk.-Akad. Handl. for 1831, p. 141). — Micaria f. Thor. (Rem. on Syn., p. 171); Simon (Arachn. de France. T. IV, peg). Hannens Palpe har (efter Thorell) 2 smaa »Tender« paa den udvendige Side af Tibialleddet. Sverige, Frankrig, Ungarn.) Drassus Walck. Arterne af denne Slegt ere gjennemgaaende store Dyr, graa eller merke af Farve. De opholde sig i Huse, under Stene og lignende Steder. Conspectus specierum. Mares. A. Pars tibialis palporum parte patellari longior: 1. Margo anterior sulci unguicularis mandibularum dente, prope basin unguiculi, preditus; processus partis tibialis palporum exterior, brevis, conicus, acutus . Sits tent ijn cules Dr. lapidicola Walck. 2. Margo anterior sulci unguicularis mandibularum muticus; processus partis tibialis palporum exterior, conicus, acutus: a. Oculi anteriores medii majores quam laterales; processus partis tibialis subeque longus atque diametrus apicalis articuli . . Dr. villosus Thor. b. Oculi anteriores æque magni; posteriores medii subcontigui; processus partis tibialis diametro apicali articuli multo (fere triplo) brevior A Dr. pubescens Thor. 18 266 B. Pars tibialis palporum parte patellari saltem non longior: Processus partis tibialis exterior: a. Processus partis tibialis insignis; tibia I aculeis in- ferioribus destituta!); abdomen scuto anteriore dor- suali fulvo preditum: I. I. iL Processus partis tibialis subaque longus atque ipse articulus, robustus, leviter compressus, subrectus, apice superiore leviter producto sursum leviter curvato; lobus medius bulbi genitalis processu apicali robusto uncinato preditus \ : Dr. scutulatus L. och oc ie als subeque longus atque ipse articulus, robustus, sursum leviter curvatus, prope apicem constrictum sulcatus; bulbus genitalis pro- cessibus apicalibus destitutus (testibus Thorell et Simon) 2. 0. ae eee) | Orecognatus Wiest . (Processus partis tibialis ipso *articulo longior, robustus, cylindricus, in parte ulteriore tertia con- strictus; bulbus genitalis processu, in apice cur- vato, instructus (teste E. Simon) Dr. quadripunitete ie Processus hae bias ipso articulo duplo brevior, fortiter oblique truncatus, angulo apicali superiore in mucronem acutum producto; bulbus genitalis processu exteriore brevi SER ; 5 Blackwallil Thor. Nero. partie rote nl tibia I aculeis- in- ferioribus predita; area oculorum plus duplo lon- gior quam latior (teste Thorell) Dr. uhgustifrens Weir), Bfocesans pane ae superior, ipso articulo longior; cutis abdominis undique mollis: a. Processus partis tibialis apicem versus sensim angu- stior; in dorso carinatus; tibi® III et IV aculeis dor- sualibus singulis sepe predite Dr. infuscatus Westr. 1) Denne Charakter er ikke altid paalidelig: hos Hannerne af Dr. scutulatus har jeg hyppigere set en Torn vere tilstede end at den manglede. 267 b. Processus partis tibialis. depressus, citra apicem dilatatum leviter angustatus: 1. Apex processus tibialis perlatus, securiformis, angulo inferiore acuto Dr. troglodytes C. L. Koch. 2. Apex dilatatus processus tibialis dimidio latior quam pars angustata, oblique truncatus, angulo inferiore obtuso (teste Bösenberg) ; Dr. umbratilis L. Koch Femine. A. Tibia IV ordine dorsuali aculeorum duorum predita: 1. Oculi medii ordinis prioris lateralibus manifesto majores. Pars anterior aree vulvarie fulva, punc- tato-rugosa; pars posterior fusca, fossam magnam prebens, pone latiorem et apertam, cujus margines anguste sulcati, laminam fuscam, pone latiorem, bipunctatam, includunt . . . . Dr. villosus Thor. 2 Oculi medii ordinis prioris lateralibus equales aut vix majores: a. Oculi ordinis prioris spatiis &»qualibus separati. Fossa aree vulvarie septo medio bipartita; pars utraque suum tuberculum fuscum magnum in- cladit RS PN Gl ae ee Drlapidicole, Walck: b. Oculi medii ordinis prioris inter se manifesto latius quam a lateralibus separati. Area vulvaria suborbi- cularis; fossa laminam perlatam, clypeatam, im- pressionibus parvis duabus preditam, margini an- teriori fosse pedunculo brevi conjunctam, prebet; sulci (partes relique) aree suum tuberculum fuscum amplectuntur . . . . . Dr. pubescens Thor. B. Tibia IV aculeo dorsuali uno Are Dr. Blackwallii Thor. C. Tibia IV aculeis dorsualibus destituta: I. Oculi medii ordinis posterioris saltem que late separati atque medii ordinis prioris: a. Tibia I aculeo inferiore uno (vel, interdum, duobus) predita: 1. Area vulvaria parva fulva, longior quam latior, fossam parvam posteriorem, manifesto longiorem quam latiorem prebens. . Dr. Blackwalli Thor. 18* 268 2. (Area vulvaria fulva, longior quam latior, fossam magnam submediam, vix longiorem quam latio- rem, pone apertam prebet, laminam fuscam subplanam includentem (testibus L. Koch et Thorell) . . . . . Dr. quadripunctatus L.). b. Tibia I infra mutica. Oculi posteriores laterales manifesto majores quam medii. Area vulvaria fossam majorem pra&bet, manifesto longiorem quam latiorem, ante utrinque sinuosam . . ‘ Hae, Dr. scutulatus ain "Koch, 11. Oculi aed et prioris latius separati quam oculi medii ordinis posterioris: a. Tarsi III et IV scopula inferiore densa vestiti (num etiam in Dr. Soerensenii?): 1. Oculi medii ordinis prioris majores quam late- rales. Cephalothorax linea nigra marginali cinc- tus. Area vulvaria fusca permagna, longior quam latior, lateribus parallelis, ante fossam transversim plicata; fossa magna carina U-formi lata posteriore limitata, laminam, impressione media, per longitudinem ducta, ornatam et pone subito coarctatam includens Dr. cognatus Westr. 2. Oculi ordinis prioris subeque magni. Cepha- lothorax concolor: a. Area vulvaria permagna, ante fossam testacea et transversim plicata; fossa magna fusca, ferro equino, ante aperto, pone angustato, similis; lamina inclusa in medio per longitu- dinem impressa . . Dr. infuscatus Westr. p. (Fossa aree vulvarie ferro equino pone cincta, pone leviter inciso, ante aperto et in tuber- cula interiora utrinque singula desinente; lamina inclusa triangula ante latior (teste Strand) i) a; iso. 8° Dr. !Saerensenii Str.): b. Tarsi III et IV scopula inferiore parca vestiti. Metatarsus I inermis (rarius aculeo uno pr&ditus). Area vulvaria fusca paullo latior quam longior; 269 fossa ferro equino ante aperto lato limitata; lamina fossam totam explens, sulco medio per longitudinem ducto ornata, ante in arcus circumflexos ae fines ferri equini amplectentes 3 Dr. troglodytes c. E Kad Ä Tarsi m et IV scopula inferiore destituti. Meta- tarsus I aculeis inferioribus basalibus duobus pre- ditus. Area vulvaria fusca, paullo longior quam latior; fossa ferro equino ante aperto limitata, satis angusta; lamina fossam totam explet, per longi- tudinem carinata, ante ferrum equinum dilatata et sulco transverso predita. Dr. umbratilis L. Koch. for) - 1. Drassus lapidicola (Walck.) ©. L. Koch (Die Arachnid. VI, p. 28, Figg. 450—451); L. Koch (Fam. Drass., p. 126, T. V, Figg. 80 et 81). — Drassodes |. Westr. (Aran. Suec., p. 361). — Drassus lapidicolens Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p- 116 T. VI, Fig. 70). — Drassus lapidosus Simon (Arachn. de France, T. IV, p. 108). Under Stene. Vor almindeligste Art af denne Slægt. Den er taget i nesten alle Landsdele, hyppigst paa Born- holm og i Jylland. Som en Merkelighed kan det anføres, at Levendal engang har taget en voxen Hun og en ung Hun i en Myretue i Teglstrup Hegn. Hos os foregaar Par- ringen sandsynligvis i Juni og Juli. Udbredt i hele Europa. 2. Drassus villosus Thor. (Nov. Acta R. Soc. Sci. Upsal. 3 Ser. II. 1856—58, p. 169); L. Koch (Fam. Drass., p. 136, T. VI, Fig. 86); Simon (Arach. de France T. IV, p. 117. — Drassodes v. Westr. (Aran. Suec., p. 363). Kun eet Exemplar, en kjensmoden Han, er taget her i Landet, af Dr. H. J. Hansen, paa Falster i Orehoved Skov i Slutningen af Maj. Norge og Sverige. Ogsaa paa Alperne i Tyrol og Frankrig. 3. Drassus pubescens Thor. (Nov. Acta R. Soc. Sci. Upsal. 3 Ser. II. 1856—58, p. 170); Westr. (Ar. Suec.), 270 p. 365.); L. Koch. (Fam. Drass., p. 123; Tb. V, Figg. 77—78); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 118). Mindre end foregaaende Art. Den er kun taget faa Gange her i Landet, saaledes ved Rønne paa Bornholm af Dr. H. J. Hansen og imellem Hals og Steendalsgaard i Jylland af Levendal. Parringen foregaar sandsynligvis i Juni. Den skal især findes under Mosset i Skove, men forekommer ogsaa under Stene. Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland. (Drassus gracilis Westr. (Aran. Suec. p. 366). Af denne Art, som skal være noget mindre end Dr. pubescens, kjendes ikke det voksne Dyr. Den synes at staa nærmest ved Dr. pubescens. Dens Cephalothorax mangler den sorte Randlinie, som findes hos alle 3 foregaaende Arter). 4. Drassus scutulatus L. Koch (Fam. Drass., p. 93, Tb. IV, Figg. 61-—62); Thor. (Rem. on Syn., p. 181); Simon (Arachn. de France T. IV, p. 146); Hansen (Zool. Dan., p. 57; Tb. IV, Fig. 4). — Dr. fuscus (Sund.) Westr. (Aran. Suec., p. 342). Hidtil kun taget i Kjøbenhavn, hvor den synes at vere almindelig i Huse, skjondt man ikke let faar den at se, da den holder sig godt skjult om Dagen; undertiden (og da som Regel Hannen) vover den sig dog frem, naar Lyset er tændt om Natten. Engang har jeg taget den uden paa et Hus. I Sverige og Frankrig er den dog ogsaa taget under Barken af døde Træer. Kjønsmodne Hanner træffes i August og September. Sverige, Frankrig, 'Tyskland og Ungarn. Men mærke- ligt nok kjendes den ikke fra Storbritannien. 5. Drassus Blackwallii Thor. (Rem. on Syn., p. 179); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 148); Bösenberg (Zoo- logica T. XIV, Fasc. 4, p. 298; Tab. XXVIII, Fig. 438). Er baade taget i Huse (i Kjøbenhavn, Greenaa og paa Aalholm) og i det Fri, f. Ex. under Barken paa Eg (Dr. H. J. Hansen). Den kjendes fra Sjælland, Lolland, Lange- land (Cand. Schlick) og Jylland. Parringen finder vistnok 271 Sted i Juli og August. Hr. Ingeniør Engelhart har truffet en kjonsmoden Hun overvintrende i Hus paa Aalholm. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland. (Drassus quadripunctatus. Aranea qu. Linn. (Syst. Nat. Edit. X, T. I, p. 622). — Drassus qu. Thorell (Rem. on Syn., p. 179); Simon (Arach. de France. T. IV, p. 144). — Dr. rubrens Westr. (Aran. Suec., p. 339). — Dr. sericeus Westr. (ibid., p. 340). — Dr. medius L. Koch (Fam. Drass., p. 82, Tb. IV, Fig. 56). At denne mig ubekjendte Art (hvis Synonymi derfor udelukkende er opført efter andre Forfattere) forekommer hos os, maa anses for utvivlsomt, da den findes i Huse og lever baade Nord og Syd for Danmark. Sverige, Tyskland og Ungarn "). (Drassus gotlandicus Thor. (Rem. on Syn., p. 180). Denne Art, der ogsaa lever i Huse, skal være meget nærstaaende ved Dr. quadripunctatus. Sverige, Tyskland). 6. Drassus cognatus Westr. (Aran. Suec., p. 343); Thor. (Rem. on Syn., p. 182); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 143). — Dr. fuscus L. Koch (Fam. Drass., p. 86; Tb. IV, Fig. 58. — Denne Figur er forøvrigt mindre god). Denne Art skal leve under Barken paa dede Treer; jeg ved ikke, om det er Tilfældet med de faa hos os tagne Stykker. Af sikre Localiteter kan kun anfores: Tokkekjeb- hegn paa Sjælland (Cand. Schlick) og Silkeborg (Levendal). Norge (Str.), Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 7. Drassus infuscatus Westr. (Aran. Suec., p. 347); L. Koch (Fam. Drass., p. 99; Tb. IV, Fig 64); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 126). 1) Om den findes i Storbritannien, er maaske tvivlsomt. Den opfores ikke hos Cambridge (Dorset Spiders). Men at den af Blackwall tegnede Palpe af Dr. sericeus (Gr. Brit. Spid. I, Tb. VI, Fig. 67 ec) ikke er af Dr. Blackwallii Thor., er som alt anført af Thorell sikkert nok. 272 Forekommer i Skove under det nedfaldne Lev. Kjens- modne Hanner ere tagne i Maj og Juni. Den kjendes kun fra: Thureby, Sjælland (Levendal) og fra Kratbakker med Egepurrer og Lyng ved Lindum Skove ved Tjele, Jylland (Levendal) og Silkeborg (Sparekassedir. O. Jacobsen). Norge (Str.), Sverige, Storbritannien, Belgien, Frankrig, Tyskland og Ungarn '). 8. Drassus troglodytes C. L. Koch. (Die Arachnid. T. VI, p. 35, Figg. 455-—456); Westr. (Aran. Suec., p. 345); L. Koch (Fam. Drass. p. 116; Tab. V, Figg. 73 og 74 — Fig. 74a er ikke helt instructiv); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 130). — Drassus clavator (Cambr.) Blackw. (Spid. Gr» Brit: 1,9. 109); Tab ME = Eie. 66): Denne Art er sparsomt taget i næsten alle Landsdele. Den lever under Stene og Mos. Parringen foregaar rimelig- vis 1 Maj. Denne udmerket charakteristiske Art, der med Lethed kan kjendes selv fra de nermeststaaende Arter (Dr. infuscatus og umbratilis af vore), har en uhyre Udbredelse: den kjendes saaledes fra alle Lande i Europa (hvorfra man har Kundskab om Araneernes Fauna), og, som Simon siger, »den er almindelig i hele Frankrig, saavel paa Sletterne som paa Bjergene, selv paa de hejeste (indtil over 8000 Fod) Partier af Alperne og Pyrenæerne og af Auvergne«. Men den forekommer ogsaa paa Island og Grenland, fra hvilket Land vort Museum har den i et betydeligt Antal. 9. Drassus umbratilis LL. Koch (Fam. Drass., p. 113; Tb. V, Fig. 71, 2); Thor. (Rem. on Syn., p. 184, ?); Simon (Arachn. de France T. IV, p. 133, 2); Bösenberg (Zoologica. T. XIV, Fasc. 4, p. 299; Tb. XXVIII, Fig. 441, 99): Skal leve i Mosset i Skove. Her fra Landet haves 2 Hunner; men den nærmere Localitet er ikke kjendt. Sverige, Tyskland, Ungarn. 1) Det er muligt, at Chyzer og Kulezynski (I, p. 126) have Ret i, at det er samme Årt som Dr. sylvestris Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, Tab. VI, Fig. 68). Men det forekommer mig rigtignok tillige højst usikkert. 273 (Drassus Soerensenii Strand (Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 38, pe 99): Denne mig ubekjendte Art skal staa ner ved Dr. umbratilis. Om Scopula’en paa Undersiden af de bageste Tarser er tæt eller tynd, er ikke omtalt. Norge.) (Drassus angustifrons Westy. (Aran. Suec., p. 349); Thor. (Rem. on Syn., p. 185). Denne temmelig lille Art, hvoraf kun Hannen kjendes, maa vere let at kjende fra alle andre Arter af Slegten ved det ejendommelige smalle, men høje Felt, som Øjnene ind- tage, hvilket skal komme af, at Chephalothorax er meget smal fortil. (Se under Bestemmelsestabellen over Hannerne; Hunnen er neppe forskjellig fra Hannen i denne Henseende.) -— Arten kjendes kun fra Sverige, hvor der kun er taget 2 Stykker af den, det ene under en Sten. (Poecilochroa Westr.). (Dyrene af denne lidet talrige Slegt have noget brogede men dog matte Farver. De skulle findes dels under Stene, dels paa Planter. I Norden findes kun een Art: Poecilochroa variana. — Pythonissa v. ©. L. Koch (Die Arachnid. T. VI, p. 65, Fig. 478). — Melanophora v. Westr. (Aran. Suec., p. 359). — Poecilochroa v. Simon (Arachn. de France T. IV, p. 161). Et blot paa Grund af sin Farve let kjendeligt Dyr: Forkroppen rødlig med sort Rand og mørkt Ojefelt, Benene rødlige med sorte Laar; Bagkroppen mørk med en vinkel- bøjet Stribe fortil, dernæst et Par Pletter, saa et Par skraa Striber og endeligt en Plet hvidlige. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). Prosthesima L. Koch, E. Simon. | (Melanophora €. L. Koch, Westring, L. Koch (Fam. Drass.), Thorell.) Dyrene af denne Slegt ere middelstore eller mindre Dyr. De fleste af dem ere sorte (men ofte med en større 274 gjennemskinnende Plet paa Laarene). Nogle Arter, Pr. electa, rustica og tenera, ere rødlige eller redgule. De skjule sig under Stene, i Mosset og lignende Steder; ere dog ikke saa lyssky som de fleste Slegter af Drassinerne. Conspectus specierum. Mares. A. Metatarsi I et II aculeis destituti P. pedestris ©. L. Koch. B. Metatarsus II aculeis inferioribus instructus: I. Oculi posteriores medii a lateralibus latius quam inter sese separati: a. Cephalothorax niger aut fuscus: 1. (Processus partis tibialis oblique truncatus et in apicem superiorem productus (teste Simon) Eh . Pr. violacea C. L. Koch). esse partis tibialis apicem versus sensim tenuior: a. Bulbus genitalis tuberculo exteriore marginali medio preditus; processus partis tibialis sursum curvatus . . . Pr. nigrita Fabr. f. Bulbus genitalis in margine exteriore muticus: * Processus partis tibialis sursum fortiter curvatus . „=... Pr. latitans L. Koch: ** Processus partis tibialis rectus aut leviter curvatus (teste ill. Simon) . SALLE are ime FLER Pr. lutetiana i Koch! b. Cephalothorax fulvus: 1. Palpi pars femoralis infra fere gibbosa; proces- sus Sec tibialis in apice solo curvatus Re 5 . Pr. tenera n. sp. 2: Palpi- rk on infra ites incrassata ; processus partis tibialis sursum curvatus ’ Pr. rustica L. Koch. Il. Oculi En eioren a equaliter separati aut medii inter se latius quam a lateribus separati: 275 a. Cephalothorax fulvus nigro-marginatus; pedes fulvi, patellis et tibiis et metatarsis nigricantibus . : . Pr. electa C. L. Koch. b. udd et femora fusea aut nigra: 1. Processus partis tibialis rectus: a. Pars femoralis palporum (infra) non incras- sata; processus partis tibialis oblique acumi- natus . . . Pr. subterranea C. L. Koch. p. Pars femoralis infra manifesto incrassata: * Apex interior bulbi genitalis processu brevi robusto, conico, curvato, acuto munitus . th Pr. petrensis C. L. Koch. ines bulbi genitalis processu parvo, subtili, recto preditus; metatarsus I aculeis desti- tutus (teste Simon) Br: Di cis oath Tagen eerie tibialis sursum curvatus, ipso articulo non brevior: a. (Processus partis tibialis sursum curvatus, in parte ulteriore constrictus; tibia II aculeis inferioribus destituta; metatarsi I et II tibiis dilutiores (teste Simon) . ; sø: Pr. Brotina i Kaen), p. Brocks partis tibialis subrectus, parte tan- tum ulteriore constricta curvata; tibia II aculeis inferioribus predita; metatarsi I et II tibiis vix dilutiores . . . Pr. atra Latr. Kok Femine. A. Metatarsi I et II aculeis et scopula destituti. Tibie et metatarsi et tarsi fulva. Area vulvaria haud magna, ante latior quam pone; fossa satis profunda, costis tumi- dis nigris lateralibus limitata, ferrum equinum aversum, in carinam brevem posteriorem productum, formantibus Pr. pedestris ©. L. Koch. B. Metatarsus II 276 aculeis inferioribus preditus: I. Metatarsus I aculeis destitutus. Area vulvaria haud magna, multo longior quam latior, elliptica, æque lata pone et ante; fossa humilis, parte media fere expleta, costis satis angustis fulvis cincta . . . . Pr. rustica L. Koch. II. Metatarsus I aculeis inferioribus instructus. (Oculi medii ordinis prioris lateralibus minores): a. Cephalothorax fulvo-flavus, nigro-marginatus; femora et trochanteres et tarsi pallide fulva, articuli reliqui pedumiinfuscath °°) f-Prvelecta Ch. Koch. b. Cephalothorax concolor ejusdem coloris, quo femora et patella et tibie: 1. Oculi medii ordinis posterioris sibi propiores quam lateralibus: a. Metatarsi et tarsi scopula (inferiore) destituti (Femur I totum nigrum): * Fossa arex vulvarie latior quam longior, suborbicularis, carina media, in triangulum posteriorem dilatata, divisa; juxta carinam mediam adsunt utrinque carine singule curvate, intra convexe, e margine posteriore fosse exeuntes . . Pr. lutetiana L. Koch. Fossa aree vulvarie paullo longior quam latior, carinas duas curvatas, intra con- vexas, pone divergentes, carina perhumili, in triangulum posteriorem dilatata, disjunc- tas, amplectens . . . Pr. nigrita Fabr. 6. Metatarsi et tarsi I et II scopula (inferiore) laud densa vestiti: * Fossa aree vulvarie magna, paullo latior quam longior, septo medio, e margine anteriore ~~-formi exeunte et in triangu- lum posteriorem dilatato, in foveas duas haud profundas divisa; foveæ singulas carinu- las semicirculares pone et extra apertas inclu- dunt, que singulas cristulas leves, e margine 277 exteriore posterioreque fosse exeuntes, am- en Femur I totum nigrum Pr. latitans L. Koch. = Fossa aree vulvarie haud magna, insigni- r longior quam latior, lyriformis; e mar- oe posteriore fosse exeunt carine breves, literam V formantes, que finem posteriorem criste medi® levis, pone leviter dilatate, vix amplectuntur. Femur I macula diaphana ornatum . . Pr. petrensis ©. L. Koch. 2. Oculi ordinis posterioris aut equaliter separati aut medii inter sese latius quam a lateralibus ee . Tibia II aculeo inferiore predita: Area vulvaria magna, paullo longior quam latior, ante manifesto latior quam pone, margine anteriore leviter concavo; pars media depressa ante medium leviter coarc- tata deinde paulo latior, costa transversa “~-formi predita . . . Pr. atra Latr. p. Tibia II aculeis inferioribus destituta: * (Area vulvaria multo longior quam latior, ante paullo latior quam pone, margine anteriore manifesto concavo; pars media depressa lyriformis, pone in medio leviter producta. . . . . Pr. serotina L. Koch). ** Area vulvaria subrectangula, ante paullulo latior puam pone, margine anteriore valde ' concavo; pars media depressa, carinula anterlore, pone angustiore, predita et pone valde dilatata, costa —~-formi pone limi- tata. . . Pr. subterranea C. L. Koch. *** Area vulvaria subrectangula, ante paullo latior quam pone, margine anteriore con- cavo; pars media ante depressa pone convexa, carinula anteriore media evanida et carinis insignibus duabus, per partem posteriorem ductis, subparallelis pone autem arcuate divergentibus predita; margo poste- rior alte —~-formiter sinuatus, tubercula duo insignia amplectens wl jog eee Pr. longipes L. Koch. 1. Prosthesima pedestris. Melanophora p. C. L. Koch (Die Arachniden T. VI, p. 82; Fig. 489); L. Koch (Fam. Drass., p. 178; Tb. VII, Figg. 115 et 116). — Prosthesima p. Simon (Arachn. de France, T. IV, p. 50). Benenes Laar sortebrune, Iste Laar med en gjennem- skinnende redgul Plet; Benenes øvrige Led redgule. Hidtil kun taget paa Bornholm, hvor Gross. Budde- Lund og Dr. H. J. Hansen have taget en halv Snes voksne Hunner i Klipperevner paa Hammeren og ved Hammershus og Allinge i Juli Maaned. Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Prosthesima nigrita. — Aranea n.!) Fabr. (Syst. Entom., p. 432). — Prosthesima n. Thor. (Rem. on Syn., p. 199). — Melanophora pusilla C. L. Koch (Die Arachn. VI, p. 90, Fig. 496); Westr. (Aran. Suec., p. 357); L. Koch (Die Fam. Drass., p. 179; Tb. VII, Figg. 118—119. — Fig. 117, af en ung Hun, er lidet instructiv); Simon (Arachn. de France, T. IV, p. 82). — Drassus p. Blackw. (Spid. Gr. Brit.21,° pP. 107: Tb Vile Rigg.64). Er helt sort, med Undtagelse af Benenes to sidste Led, som ere lyse; Forkroppens Rygside er mat og 1ste Par Bens Laar ere uden gjennemskinnende Plet. iste Par Skinne- ben har 1 Torn paa Undersiden. Denne Art synes at vere ret almindeligt udbredt. At den ikke (med Sikkerhed) vides at vere taget i Jylland, er utvivlsomt rent tilfeldigt. Kjensmodne Hanner ere trufne i Midten af Maj. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 1) Jeg kan ikke se bedre end, at Thorell har Ret i, at Aranea nigrita Fabr. er denne Art. 279 (Prosthesima violacea. — Melanophora v. C. L. Koch (Die Arachn., VI, p. 71, Fig. 482); 2 L. Koch (Fam. Drass., p. 159). — Prosthesima v. Z Simon (Arachn. de France T. IV, p. 84). Denne Art skal meget ligne foregaaende, men vere kjendelig fra den ved at have Forkroppens Rygside stærkt glindsende med et violet Skjer samt ved at mangle Torne paa iste Par Skinneben. Den voksne Hun er ukjendt. Hannen vil neppe vere vanskelig at bestemme efter den i Tabellen, efter Simon, givne Charakter. Sverige, Frankrig, Tyskland). 3. Prosthesima latitans (L. Koch !)) Simon (Arachn. de France T. IV, p. 70). — Melanophora petrensis Westr. (Aran. Suec., p. 356). — Prosthesima moerens Thor. (Rem. on Syn., p. 197). —? Melanophora prefica L. Koch (Fam. Drass., p. 155; Tb. VI, Figg. 97-99). —? Prosthesima pr. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 70). At Pr. prefica idet mindste er meget nerstaaende ved Pr. latitans, er utvivlsomt; jeg er dog ikke sikker paa, at det er samme Art, da L. Koch’s Figg. 98—99 af Hannens Palpe af M. prefica vise et lidt andet Udseende. Fra Tornen paa de to første Par Skinneben kan der neppe faas nogen sikker Charakter: Paa de fire danske Exemplarer have Hannen og de to Hunner 2 Torne paa Undersiden af 1ste Skinneben, men hos Hunnerne ere de smaa og ikke lette at se, medens den tredie Hun mangler dem. (Paa 2det Skinne- ben have alle 4 Exemplarer 1 Torn). Sort, uden gjennemskinnende Plet paa Iste Laar, Benenes Metatarser lysere, Tarserne lyse. Af de danske Exemplarer af denne Art har Cand. Schlick taget 2 ved Faaborg. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn?, Galicien (efter L. Koch). 1) Den Afhandling af L. Koch, hvori han har beskrevet M. latitans, er mig ubekjendt. 280 4. Prosthesima lutetiana. Melanophora |. L. Koch (Fam. Drass., p. 157; Tb. VI, Fig. 100). — Prosthesima |. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 78). Kun eet Exemplar, en voxen Hun, er hidtil taget her i Landet, af Professor Schiedte paa Meen, ved Graaryg. Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. d. Prosthesima tenera n. sp. Mas. Oculorum ordo prior deorsum curvatus; oculi medii nigri anguste separati, lateralibus pallidis, paullo minoribus contigui. Ordo secundus oculorum pallidorum levissime procurvus; medii rotundate trianguli, sibi pone subcontigui, majores quam laterales, a quibus anguste separati sunt. Palporum pars femoralis brevis, robusta, infra incrassata, fere gibbosa. Pars tıbialis desuper inspecta parte patellari manifesto brevior, apicem versus sensim paullo latior, non longior quam ad apicem latior; processus (exterior) subin- ferior, apice excepto parti tarsali oppressus, vix brevior quam ipse articulus, gracilis, acutus, margine superiore subrecto ad apicem sursum curvato, margine inferiore leviter biarcuato. Pars tarsalis paullo longior quam partes patel- laris et tibialis simul sumpte, ovalis, non duplo longior quam latior, supra convexa; bulbus genitalis stylo exteriore, gracili, subrecto, fulvo-testaceo, ultra medium bulbi posito et ultra apicem bulbi attingente preditus; pone stylum processus adest, foras directus, fortiter curvatus, infra con- cavus; lamina (inferior) bulbi in apice oblique incisa. Pedum patella et tibia IV simul sumpte cephalothorace longiores. Aculeorum inferiorum paria duo tibie I, tria tibie II, unum metatarsis et tarsis I et II imposita. Sco- pula (inferior) metatarsorum et tarsorum I et II brevis tenuis, basin. metatarsorum pæne attingens. Cephalothorax fulvus, linea angusta fusca marginali cinctus esse videtur. Membra fulva, paullo dilutiora quam cephalothorax, apices versus paullulo dilutiora. Abdomen pallidum, scuto dorsuali insigni fulvo ornatum. 5,5 Mm. longa; cephaloth. 2,6 lg., 2 lat.; pedes I 7,5; Il 6,33, IT AV 2770. 281 Kun eet Exemplar er hidtil: fundet her i Landet, en voxen Han, som jeg i Begyndelsen af Juni 1876 tog ved Foden af Store Klint paa Møen. 6. Prosthesima rustica. (L. Koch !)), E. Simon (Arachn. desErance. I: IV, p. 93). Er let kjendelig paa sin Farve: redgul Forkrop og Lemmer og bleg Bagkrop. Synes at vere sjelden her i Landet. Cand. Schlick har engang taget en Han, en Hun, en nesten voxen Hun og to unge Dyr i et Bageri i Kjøbenhavn. Frankrig, Tyskland (Bonn i et Hus), Ungarn. 7. Prosthesima electa. Melanophora e. C. L. Koch (Die Arachniden VI, p. 83, Fig. 490). — Prosthesima e. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 87). — Drassus pumilus Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 108; Tb. VI, Fig. 65). — Melanophora bicolor L. Koch (Fam. Drass., p. 151; Tb. VI, Figg. 93—95). Alene ved Farven er denne lille Art let kjendelig: red- lig, sortrandet Forkrop, merk, (sort) Bagkrop, Benene lyse (skidden brungule) med sorte Knestykker og Skinneben. Kun eet Exemplar, en ikke voxen Han, er taget her i Landet, i Feldborg Plantage, af Levendal. Den skal især forekomme i Naaleskove med sandet Bund. Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 8. Prosthesima subterranea. — Melanophora s. C. L. Koch (Die Arachn. T. VI, p. 85, Figg. 491 & 492); p. p. Westr. (Aran. Suec., p. 355); L. Koch (Fam. Drass., p. 170; Tb. VII, Figg. 110—112). — Prosthesima s. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 52). — Drassus ater Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 106; Tab. VI, Fig. 63). — Melanophora Petiverii (Scop.) Thor. (Rem. on Syn., p. 194--96). — Prosthesima P. Hansen (Mol? Dan., p1 58; Tbs 1V, Fig: 5). Denne temmelig store Art er hel sort, med lyse Tarser; paa Iste Laar en gjennemskinnende Plet. 1) Det Tidsskrift (Zeitschr. d. Ferdinandeums 1872), hvori Koch har opstillet denne Art, findes ikke paa vore offentlige Bibliotheker. 19 282 Vor almindeligste Art af denne Slægt. Hyppigst under Stene, iser 1 Skove. Den er fundet baade paa Sjelland, Bornholm, Meen, Lolland og i Jylland. Kjensmodne Hanner ere trufne i April til August. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn og (efter Simon) i Nordamerika. 9. Prosthesima petrensis. — Melanophora p. C. L. Koch (Die Arachn. T. VI, p. 89, Figg. 494 & 495); L. Koch (Fam. Drass., p. 167; Tb. VII, Figg. 107-—109); Thor. (Rem. on Syn., p. 194—196). — Prosthesima p. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 57). — Melanophora subterranea p. p. Westr. (Ar. Suec., p. 355). Ligner meget foregaaende Art, men kjendes let fra den ved de meget forskjellige Kjensorganer. Langt mindre almindelig end foregaaende Art, Kun een sikker Lokalitet haves: Teglstrup Hegn (ved Helsinger), hvor H. Borries tog nogle voxne Exemplarer i April. Norge (Str.), Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Prosthesima tristis. — Melanophora tr. Thor. (Rem. on Syn., p. 196). Denne Art skal staa den foregaaende Art meget ner. Sverige). 10. Prosthesima longipes. — Melanophora 1. (3) L. Koch (Fam. Drass., p. 147; Tb. VI. Figg. 88—-89). — Prosthesima l. (#@) Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 66). Nogle faa Exemplarer ere tagne her i Landet; af sikre Localiteter haves kun: Frijsenborg, hvor Levendal har taget et Par Stykker. (Prosthesima serotina. — Melanophora s. L. Koch (Fam. Drass., p. 185; Tab. VIII, Figg. 123—125). — Prosthesima s. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 64). Denne mig ubekjendte Art skal forekomme i Skove med sandet Bund og vere kjonsmoden i Juni. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). 11. Prosthesima atra. — Drassus ater Latr. (Gen. Crust. et Ins. T. I, p. 87); Hahn (Die Arachnid. II, p. 54, Fig. 142). — Melanophora a. C. L. Koch (Die Arachnid. VI, p. 88, 283 Fig. 493). — Prosthesima Latreillii Simon (Arachn. de France. Veep. 62). Denne Art ligner i Udseende meget Pr. nigrita, men er meget større. Den er endnu kun taget faa Steder: Amager af Lovendal, ved Hammershus og Hammeren paa Bornholm af Dr. H. J. Hansen og Grosserer Budde-Lund og ved Randers af Direkter O. Jacobsen. Norge (Str.), Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Gnaphosa Latr. (Pythonissa, p. p. L. Koch et Westr.). Arterne af denne Slegt er gjennemgaaende store Dyr. De ere morkt brungraa og have hyppigt en V-formet morkere Plet paa Forkroppen. De fleste af dem synes at vere Bjerg- former, hvori Grunden vel maa soges til, at vi her fra Landet kun kjende een Art, medens en halv Snes Arter ere kjendte fra Norge og Sverige. Jeg antager, at man ikke ter gjøre Regning paa at finde mere end en Art til her i Landet, nemlig Gn. leporina (thi denne Art forekommer baade i England og Sverige) samt maaske Gn. lucifuga. Kun disse tre Arter ville derfor blive anforte. Conspectus specierum. Mares. 1. Processus partis tibialis palporum ipso articulo longior: a. Lobus interior bulbi genitalis processu longo, gracili, teciormunitus Fr... - » « » Gn. anglica. b. (Lobus interior bulbi Peniielis processu obliquo, robusto, acuto munitus . . . . . Gn. leporina L. Koch). 2. (Processus partis tibialis ipso articulo brevior; pars femo- ralis turba apicali exteriore pilorum nigrorum destituta; pars tarsalis angusta, intra vix magis arcuata quam extra; processus partis tibialis impressione partis tarsalis non exceptus, deorsum leviter curvatus, eque longus atque diametrus articuli (sec. auctores) . . Gn. lueifuga Walck). 19% 284 Femine. Metatarsi I & II aculeis inferioribus apicalibus destituti : 1. Tibia I aculeo inferiore tantum uno, apicali, predita. Area vulvaria magna, lateribus subparallelis; fossa magna, pone constricta, laminam, e margine anteriore fosse orientem, circiter duplo longiorem quam latiorem, includens: a. Costa marginalis cephalothoracis angusta, elevata . . : HERRE NEN Gn. anglica ‘Cambr: b. (Costa aaniperinelhg ERB horder lata, humilis (teste Simon) SENERE ans lenorind leo cen) 2. (Tibia I aculeis NE SENDE apicali et submedia prædita. Fossa areæ vulvariæ magna, pone constricta, laminam, e margine anteriore fosse orientem, paullo longiorem quam latiorem, includens . . . . . Gn. lucifuga Walck.). 1. Gnaphosa anglica'). Drassus a. Cambr. (Trans. Linn. Soc. T. XXVII, p. 41; Tb. 54, Figg. 12). — Gnaphosa a. Thor. (Rem. on Syn., p. 429); Simon (Arachn. de France. Ai liste) p Hidtil kun taget i Jylland: mellem Hals og Stendals- gaard, 4 Exemplarer, Levendal; et Exemplar ved Holstebro, Dr. H. J. Hansen, og et ved Randers, Direkter O. Jacobsen. Norge, Storbritannien, Frankrig. (Gn. leporina. Pythonissa |. L. Koch (Fam. Drass., p. 27; Tb. II, Fig. 19). — Gnaphosa ]. Simon (Arachn. de France. ASSRV.#p. 0189): Sverige, Storbritannien (efter Simon), Frankrig, Tysk- land, Ungarn). 1) Da det forekommer mig, at Hannens Palpe ikke er helt godt beskrevet af Thorell og Simon, giver jeg den her: Processus partis tibialis ipso articulo manifesto longior, subrectus, acutus. Bulbus genitalis tumidus; lobus exterior parte extrema lobi medii fere occultus, processu fulvo apicali subrecto pr&ditus; lobus medius magnus, in apice profunde incisus, pars interior processu nigro obliquo, subrecto instructa, ad basin perpendiculariter producto, robustiore quam processu jam dicto; qui processus pro majore parte sibi contigui sunt; stylus lobi interioris longus, subtilis, lobo medio pro maxima parte obtectus, ita ut ipse apex solus appa- reat, canalem, margine revoluto ipsius partis tarsalis formatum, petens,. 285 (Gn. lucifuga. Pythonissa 1. (Walck) C. L. Koch (Die Arachniden T. VI, p. 154, Figg. 468—470); Westr. (Aran. Suec., p. 350); L. Koch (Fam. Drass., p. 10; Tb. I, Figg. 5—8). — Gnaphosa |. Thor. (Rem. on Syn., p. 188—189); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 167). Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn). Pythonissa C. L. Koch, Simon. Her er denne Slegt taget efter den af Simon (Arach- nides de France T. IV, p. 192) givne Begrendsning. Neden- staaende Art er den eneste, som hidtil kjendes fra Norden. 1. Pythonissa nocturna. Aranea n. Linn. (Syst. nat. Edit. 10, I, p. 621). — Melanophora n. Westr. (Aran. Suec., p. 357). — Pythonissa n. L. Koch (Fam. Drass., p. 37; Tb. II, Figg. 27—30); Simon (Arachnid. de France. T. IV, p. 195). — Pythonissa maculata (Wid.) C. L. Koch (Die Arachn. T. VI, p. 61, Figg. 474—475). En ved sin Farve let kjendelig Art: Bagkroppens Ryg- side er sort med en guldgul halveirkelformet Stribe fortil, et Par guldgule Pletter paa Midten og over Spindevorterne et Par skraa guldgule. Af denne Art er der kun taget 3 Stykker her i Landet; de to ere tagne af Cand. Schlick i Teglstrup Hegn og ved Tidsvilde Strand. Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Apostenus Westr. Kun een Art er bekjendt. 1. Apostenus fuscus Westr. (1851 og Aran. Suec., p. 322); E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 313); Hansen (Zool. Wan. ps o25e Lb jl Figs): Dette temmelig lille Dyr, der med Lethed kan kjendes (under stærk Loupe) paa de to store spatelformede Hieftehaar eller Hefteblade under Kleerne, skal efter Simon findes i Mosset i Skovene. Her i Landet vides den kun at vere taget paa tre Lokaliteter: i Tokkekjob Hegn paa Sjælland 286 (Cand. Schlick); 1 Almindingen paa Bornholm (Dr. H. J. Hansen); i Himmelbjergsskoven (Dr. Hansen). En kjons- moden Han er taget i de forste Dage i August. Norge, Sverige, Frankrig, Ungarn, Galizien (L. Koch). Lioeranum L. Koch. Den eneste Art af denne Slegt, som kan ventes at treffes her i Landet, er: 1. Liocranum domesticum (Reuss) Thor. (Rem. on Syn., p. 432). — Clubiona d. Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 132; Tb. VIII, Fig. 84). — Liocranum rupicola (Walck.) E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 294). Efter Simon skal dette Dyr leve under Barken paa gamle Treer. Kun eet Stykke, en voksen Hun, er taget her i Landet i Omegnen af Hammershus af Dr. H. J. Hansen. Sverige (efter Thorell), England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. Zora C. L. Koch. Denne Slægt er let kjendelig paa sin Ojenstilling. Af Begyndere kan den paa Grund deraf endogsaa antages for en Lycosa. I Norden lever der ikke mere end een Art. 1. Zora maculata. Hecaerge m. (Blackw.) Thor. (Rem. on Syn., p. 168); Hansen (Zool. Dan., p. 51; Tb. III, Fig. 10). — Zora spinimana (Sund.) Westr. (Aran. Suec., p. 324); E. Simon (Arachn. de France T. IV, p. 317). — Hecaerge sp. Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 413 Tb. II, Fig. 21). Let kjendelig paa Grund af de tre Rekker af brune, undertiden sammenflydende, Pletter, som pryde Ryggen af dens Bagkrop. Det er et almindeligt Dyr i Bunden af vore Skove; den er ikke såa hurtig i sine Bevægelser som de andre af denne Familie. Parringen foregaar 1 Maj og Juni. Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 287 Anyphena Sund. I Norden kun een Art: 1. Anyphena accentuata (Walck.) Westr. (Ar. Suec., p. 371); L. Koch (Drassiden, p. 219; Tb. IX, Figg. 143—145) ; E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 267); Hansen (Zool. Dan., p. 52; Tb. HI, Fig. 12). — Clubiona a. Blackw. (Sp. Gr Brit. Typ: 131; Tb. VII, Fig: 83). Iser Hunnerne ere let kjendelige paa de to A-formede Pletter, der pryde Ryggen af dens Bagkrop. Et almindeligt Dyr paa vore Skovtr&er, hvor den opholder sig i et sam- menrullet Blad. Kjonsmodne Hanner treffes i Maj og Juni. Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Clubiona Latr. Som Regel ere Arterne af denne Slegt forsynede med en tet Bekledning af silkegraa Haar, af hvilken Grund de ” allerfleste Arter kun ved en omhyggeligere Undersøgelse (iser af Kjensdelene) kunne skjelnes fra hinanden. De fleste af dem holde sig skjulte om Dagen i et sammenrul- let Blad paa Buske eller de lavere Grene af Treer. Conspectus specierum. Mares. A. Tibie III aculeis inferioribus saltem binis armate: I. Processus (exterior) partis tibialis palporum permagnus, perrobustus, triramus, ramo inferiore longiore quam superiore. . » . . . . Cl. caerulescens L. Koch. II. Processus (exterior) partis tibialis palporum biramus: a. Rami processus dicti longitudine paullo discre- pantes : 1. Ramus superior in basi superiore bisinuatus; margo cephalothoracis manifesto niger. . . . UA PORK Uae FEER Cl. pallidula Cl. 2. Ramus superior in basi integer: a. Mandibule ante manifesto convexe; ramus inferior superiore brevi longior, sursum cur- vatus . . . . + Cl. holosericea De Geer, 288 bp. Mandibule ante recte : * Ramus superior processus partis tibialis robustus, complanatus, in apice rotundatus: + Ramus superior manifesto longior quam latior; inferior superiore manifesto brevior, subrectus, in apice dilatatus . N Cl. frutetorum L. Koch dan Bonn superior manifesto longior quam latior, extrorsum leviter curvatus, obtusus; inferior superiore manifesto brevior, multo latior (v. crassior) quam longior, stylo subtili apicali librato +) instructus; pars patellaris processu brevi lato inferiore interioreque predita . Cl. germanica Thor. tri Ramus superior haud longior quam latior; inferior eque longe atque superior attingit, sursum curvatus, subacutus; pars tarsalis lata, apicem versus dilatata (ovata); bul- bus genitalis inflatus, stylo longo gracili instructus, ex apice interiore bulbi prove- niente, latus exterius petente . .. . IRRE kee ese ere eregtecta Cambie ** Ramus superior processus partis tibialis manifesto longior quam latior, acutus: + Ramus inferior apicem versus dilatatus, ‘rotundatus . . . Cl. lutescens Westr. ty Ramus inferior procerus, subacutus . . si a! wns 0 IGL terrestris Westr: b. Ramus inferior meee partis tibialis multo longior quam superior, gracilis, rectus, dente uno aut den- tibus duobus triangulis robustis superioribus in- structus: 1. Ramus inferior dentibus superioribus duobus in- structus; dorsum abdominis stria pone interrupta nigra ornatum . . . Cl. erratica C. L. Koch. *) Hic ramus, a fronte inspectus, ferro spirali similis est, quo cortices lagenis extrahuntur. 2. Ramus inferior dente superiore unico instructus: a. Inter ramos processiculus obtusus adest, aque longus atque ramus superior Cl. reclusa Cambr. 6. Inter ramos tuberculum parvum adest . å Cl. grisea L. Koch. II. ocean: ea) Date tibialis integer: a. Processus tibialis perbrevis; bulbus genitalis valde tumidus, parti tarsali pone prominens, basin partis tibialis attingens; dorsum abdominis stria, pone in arcus dissoluta, nigra ornatum Cl. corticalis Walck. b. Processus partis tibialis compressus, vix longior quam altior, obtusus; bulbus genitalis parte tarsali abseonditusı.. „ln: Cl trivialts C. L. Koch. B. Tibie III aculeis inferioribus singulis armate: I. Processus exterior partis tibialis magnus, subito coarc- tatus: a. Pars patellaris tuberculo levi apicali interiore præ- dita. Processus partis tibialis subito coarctatus, angulis superiore vix conice producto, quadrato, in apice vix inciso, et inferiore in processiculum lon- gum gracilem, sursum curvatum, in apice bifurcatum, producto. Pars tarsalis elevatione dorsuali exteriore predita, que incisura processus partis tibialis con- tinetur. Abdomen unicolor . . Cl. brevipes Blackw. b. Processus partis tibialis in processiculum: simplicem longum gracilem, sursum fortiter curvatum, produc- tus. Abdomen nigro-ornatum Cl. compta C. L. Koch. II. Processus partis tibialis simplex (non subito coarcta- tus) (sec. ill. E. Simon): a. Processus partis tibialis perlongus, robustus, obtusus (sec. E. Simon) . . . Cl. marmorata L. Koch. b. Processus partis tibialis eque longus atque pars tibialis, rectus, acutus (sec. E. Simon) . : \ 3 Cl. pallens (Hahn) L. Koch Mærket, som Minen af de nedre Torne paa tredie Tibia afgiver, har kun frembudt ringe Variation: 1 Exemplar af Cl. brevipes (»Cl. paradoxa« L. Koch) havde to Torne 290 istedenfor een — og af Cl. holosericea havde et Exemplar af hvert Kjen kun een Torn paa dette Sted. Femine. A. Tibia III aculeis inferioribus saltem binis munite: I. Cephalothorax manifesto nigro-marginatus: a. Dorsum abdominis vitta, pone in arcus dissoluta, nigra notatum; oculi anteriores magni, sibi magni- tudine equales . . . . . Cl. corticalis Walck. . Abdomen concolor aut stria anteriore media brun- nescente notatum: if (3. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto majo- res et sibi quam lateralibus propiores; cephalo- thorax ante manifesto infuscatus; area vulve incisuris profundis duabus predita, ante diver- gentibuss. —. si). vues ee CI Snak du CF . Oculi anteriores eque magni et spatiis ægquis separati; apices metatarsorum III et IV et tarsi (OU hon ale i) oe) SNE reelusa Cambs Interdum Cl. el apices metatarsorum III et IV et. tarsi III et IV fuscescentes.) II. Margo lateralis cephalothoracis parte cetera non fuscior: a. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto minores; abdomen stria nigra, pone interrupta, notatum . Cl. erratica C. L. Koch. b. Ocal anteriores medii lateralibus manifesto majores: i Oculi anteriores medii a lateralibus spatio sepa- rati, quod diametrum oculorum mediorum superat ; mandibule ante manifesto convexe (vel geni- culate) . . . . . « Cl. holosericea De Geer. . (Oculi anteriores medii a lateralibus spatio sepa- rati, quod diametro oculi minus est; mandibule non convexe . . . . . Cl. germanica Thor.) c. Oculi anteriores magnitudine subequales; medi a lateralibus spatio separati, quod diametro oculorum mediorum minus est: 1. Area vulve permagna, trapezoidalis, in laminam posteriorem, rime genitali longe prominentem, producta . . . . . Cl. caerulescens L. Koch. 291 2. Area vulve pone rimam genitalem non producta: a. Area vulve fusca, longior quam latior, pone paullo latior quam ante, impresso-punctata; margo posterior satis profunde bis emarginatus, angulis exterioribus satis acutis; Sn sinus suum tuberculum amplectitur Cl. frutetorum L. Koch ß. er he brunnea, parte media fusca, con- vexa, longior quam latior, rugose coriacea, sulco laterali subtili limitata, puncta fusca posteriora duo et subanteriora duo prabens Gl. lutescens Westr. y. Area “aie suborbicularis; margo posterior incisuris parvis duabus inter se propinquis pre- dita, singula tubercula parva includentibus, inter quas costule parve due adsunt, lite- ram V similantes. . . Cl. grisea L. Koch 6. Area vulve sublevis (impresso-punctata) brun- nea aut fusca, impressione transversa posteriore predita, post quam tubercula obliqua duo nigra adsunt, laminulam posteriorem suborbi- cularem limitantes . . . . . Cl. neglecta. e. Area vulve magna depressionibus duabus prodeuntibus subparallelis instructa, septo lato humili disjunctis, incisura posteriore majore aut minore predito . . . . Cl. trivialis. B. Tibia III aculeis inferioribus singulis armate: I. Oculi anteriores laterales a mediis spatio separati, quod diametro oculi duplo majus est; oculi posteriores laterales a mediis spatio separati, quod diametro oculi fere duplo majus est; abdomen concolor: a. Oculi posteriores spatiis subequalibus separati; cephalothorax anguste nigro- marginatus, ceterum concolor; area vulve magna, costis circumflexis duabus, sibi propinquis, subposterioribus, predita Cl. brevipes. 292 b. Oculi posteriores medii inter se latius quam a late- ralibus separati; cephalothorax preter marginem lateralem nigrum lineis angustis nigris reticulatus ARE Cl. marmorata L. Koch. II. Oculi anteriores spatio separati, quod diametro oculo- rum minus est; oculi posteriores laterales a mediis spatio separati, quod diametro oculorum non duplo majus est: a. Abdomen stria anteriore nigra ornatum, quam arcus acuti sequuntur; oculi anteriores medii late- ralibus manifesto minores. Vulva lamina cordata magna testacea expleta . . . . . Cl. compta. b. Abdomen concolor; oculi anteriores medii laterali- bus paullo majores. Area vulvaria magna, ovalis, lateribus brunneis nitidis et parte media testacea, fossam profundam prebet Cl. pallens (Hahn) L. Koch. Medens det neppe vil frembyde nogen synderlig Vanske- lighed at bestemme Hannerne efter ovenstaaende Tabel, vil det sandsynligvis vere vanskeligt nok at bestemme Hunnerne af Cl. frutetorum, Cl. lutescens og Cl. neglecta. Hunnerne af Cl. terrestris har jeg ikke turdet opfere i Bestemmelsestabellen, da jeg ikke med Sikkerhed har kunnet bestemme noget Exemplar af den, hvilket maaske beror paa, at jeg ikke har formaaet at holde den ude fra Hunnerne af Cl. lutescens. 1. Clubiona pallidula. Araneus p. Cl. (Svenska Spindlar, p. 81; Pl. II, Tb. 7). — Clubiona p. Westr. (Aran. Suec., p. 389); L. Koch (Fam. Drass., p. 323; Tb. XIII, Figg. 208—210); Thor. (Rem. on Syn., p. 213); E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 224). — Cl. epimelas (Walck.) Blackw. (Sp. Gro Brit. Typ. 12457 1b. VIL, Fig 77). Denne vor sterste Art af Slegten Clubiona er alminde- ligt udbredt her i Landet. Undertiden forekommer den under Bark. Kjensmodne Hanner træffes fra Midten af Maj til Begyndelsen af Juli; Aiglegningen finder Sted i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien og Spanien. 293 2. Clubiona reclusa (Cambr.) Thor. (Rem. on Syn., p. 218); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 225). Er fundet ı alle Landsdele, men langt mindre hyppigt end foregaaende Art. Kjensmodne Hanner ere trufne fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. Norge, Storbritannien, Tyskland, Ungarn. 3. Clubiona corticalis (Walck.) Westr. (Aran. Suec., pee 401); Blackwso (Spid.- Gr. Brit, Ep. L263) Db.) VIE, Fig. 79); L. Koch (Fam. Drass., p. 301; Tb. XII, Fig. 192); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 231). Denne temmelig store og paa Grund af sin Farveteg- ning let kjendelige Art findes i Almindelighed under Barken paa gamle Træer. Hidtil er den kun truffet paa Sjælland. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 4. Clubiona caerulescens L. Koch (Fam. Drass., p. 331; T. XIII, Figg. 213—215); Thor. (Rem. on Syn., p. 224); E. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 223). Er fundet i alle Landsdele, men ikke hyppigt. De fleste kjonsmodne Hanner ere trufne i August Maaned, paa hvilken Tid der endnu er fundet nogle, som ikke vare kjønsmodne. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 5. Clubiona holosericea (De Geer) Westr. (Aran. Suec., p. 393); Thor. (Rem. on Syn., p. 219); Hansen (Zool. Dan., p. 53; Tb. III, Fig. 13). — Cl. phragmitis L. Koch (Fam. Drass., p. 315; Tb. XIII, Figg. 202—204); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 215). Kun lidet mindre end Cl. pallidula. Den er alminde- lig i alle Landsdele. Allerede i Slutningen af Marts findes kjensmodne Hanner; de sidste, der ere trufne om Foraaret, ere trufne i Midten af Maj; i Begyndelsen af August og indtil i Begyndelsen af September træffes der kjonsmodne Hanner af det nye Kuld. Der er saaledes ingen Tvivl om, at Parringen foregaar tidligt paa Foraaret, og at Dyrene overvintre som kjensmodne. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 294 (Clubiona germanica Thor. (Rem. on Syn., p. 220); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 216). — Cl. holosericea L. Koch (Fam. Drass., p. 311; Tb. XII, Figg. 199—201). Denne Art er kjendeligt mindre end Cl. holosericea, fra hvilken den (ialtfald Hannen) let kan kjendes ved Kjens- organerne. Norge, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) 6. Clubiona frutetorum L. Koch (Fam. Drass., p. 344; Tb. XIV, Figg. 224—226); Thor. (Rem. on Syn., p. 216); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 218). Af denne Art er kun en halv Snes Stykker taget. Af sikre Lokaliteter haves kun Hald ved Viborg, hvor Dr. H. J. Hansen og jeg have taget den et Par Aar efter hinanden. Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 7. Clubiona neglecta (Cambr.) Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 221); Cambr. (Spid. Dorset, p. 25; Tb. III, Fig. 3). —? Cl. montana L. Koch (Fam. Drass., p. 308; Tb. XII, Fig. 197). En halv Snes Stykker er taget, paa Sjælland i Krags- mose og Tidsvilde (Cand. Schlick), Vemmetofte (Dr. Hansen); ved Hammershus (Dr. Hansen); ved Grenaa. Kjonsmodne Hanner forekomme i Juni til September, i hvilken Tid Parringen maa foregaa, da ikke fuldt udviklede Hunner forekomme i Begyndelsen af April. Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 8. Clubiona lutescens Westr. (Aran. Suec., p. 394); L. Koch (Fam. Drass. p. 336; Tb. XIII, Figg. 217—219); Thor. (Rem. on Syn., p. 221); Simon (Arach. de France. T:+]V, 2219): Ret almindeligt forekommende i alle Landsdele, især paa fugtige Steder; en enkelt Gang er den taget under Bark (Cand. Schlick). Kjensmodne Hanner ere trufne fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 295 9. Clubiona terrestris Westr. (Aran. Suec., p. 395); L. Koch (Fam. Drass., p. 328; Tb. XIII, Figg. 211—212); Thor. (Rem. on Syn., p. 222); Simon (Arachn. de France, p. 217). — Cl. amarantha Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 123; ip: VII, Fig. 76). Er sparsomt taget paa Sjelland og Fyen og i Jylland, fra Juni til sidst i August. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 10. Clubiona erratica C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, p. 131; Figg. 842—843); Westr. (Aran. Suec., p. 397); L. Koch (Fam. Drass., p. 296; Tb. XII, Figg. 188—190); Thor. (Rem. on Syn., p. 222); Simon (Arach. de France. eV, p. 229). Af denne Art er der kun taget to Stykker her i Landet, det ene af Cand. Schlick, det andet, ved Hald, af Dr. H. J. Hansen. I Frankrig træffes Hannen kjonsmoden i August; hos os er det sandsynligvis lidt senere. Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 11. Clubiona grisea L. Koch (Fam. Drass., p. 319; Tb. XIII, Figg. 205—207); Thor. (Rem. on Syn., p. 220) Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 226). — Cl. holosericea Blackw. (Sp. Gr. Brit. TEL p. 122,4 Tb.2V]I], Fig 75). Er rimeligvis almindelig over hele Landet; dog er den endnu ikke taget paa Bornholm, Lolland-Falster og Møen. Den forekommer især påa Buske i Moser. Hr. Schlick har truffet en kjønsmoden Han overvintrende og i September findes der kjønsmodne Dyr, utvivlsomt af Aarets Generation ; men ikke alle Dyrene overvintre som kjønsmodne. Parringen foregaar utvivlsomt i April. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 12. Clubiona trivialis C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, p. 132, Figg. 844—845); L. Koch (Fam. Drass., p. 305; Tb. XII, Figg. 194—196); Thor. (Rem. on Syn., p. 225); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 228). — Cl. pallens Westr. (Aran. Suec., p. 404). 296 Er, ialtfald væsentligst, et Hededyr. Paa Sjælland er den taget ved Tidsvilde (Cand. Schlick); paa Bornholm i Almin- dingen og Syd for Hasle (Dr. H. J. Hansen); samt flere Steder 1 Jylland. Kjensmodne Hanner ere trufne fra Juli til September. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 13. Clubiona brevipes Blackw. (1841 og Spid. Gr. Brit. T. I, p. 127; Tb. VII, Fig. 80); Thor. (Rem. on Syn., p. 224); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 232). — Cl. fuscula Westr. (Aran. Suec., p. 400); 2 L. Koch (Fam. Drass., p. 349; Tb. XIV, Fig. 228). — Cl. paradoxa L. Koch (Ibid., p. 342; Tb. XIV, Figg. 222—223). Denne lille Art er taget sparsomt i de fleste Landsdele. Kjensmodne Hanner ere trufne i Maj. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 14. Clubiona compta C. L. Koch (Die Arachnid. T. VI, p. 16, Fig. 440); Westr. (Aran. Suec., p. 403); Blackw. (Spid. Gr. Brit., T; J, p.128; Tb. Vil, Big <81); Leikoch (Fam. Drass., p. 294; Tb. XIV, Figg. 237—239); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 237); Hansen (Zool. Dan., p. 54; Tb. III, Fig. 14). Denne lille Art er let kjendelig paa sin Tegning: paa Bagkroppens Rygside findes der tre Rekker merke Pletter, af hvilke de i den midterste Rekke ere pilformede og de 1 Siderekkerne ere trekantede, skraa. Den er ret hyppig 1 Skove og er taget i alle Landsdele. Kjensmodne Hanner ere trufne fra Maj til August. Norge (Str.), Sverige, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. 15. Clubiona marmorata L. Koch (Fam. Drass., p. 294; Tb. XIV, Figg. 232—233); Simon (Arachn. de France T. IV, p. 233); Chyz. & Sulez. (Avan: Hung. TIE p 2285) Ebr ie Figg. 7, 16, 34). Af denne lille Art er kun et Stykke, en ikke voxen Hun, taget her i Landet, i Charlottenlund af Gross. Budde-Lund. Frankrig, Tyskland, Ungarn. 297 16. Clubiona pallens (Hahn), L. Koch (Fam. Drass., p. 294; Tb. XIV, Figg. 234—236); Thor. (Rem. on Syn., p. 226). — Cl. diversa (Cambr.) Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 234). Af denne lille Art er kun eet Stykke, en voxen Hun, taget her i Landet. | Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. I vore Brodrelande forekommer der to Arter, der ikke ere fundne hos os: Cl. borealis Thor. ( Cl. trivialis Westr.) og Cl. norvegica Str. Cheiracanthium ©. L. Koch. En Ejendommelighed for Hannerne af denne Slegt er den Omstendighed (hvorefter Slegten har faaet sit Navn), at Palpens yderste Led er forsynet med en bagudrettet Ud- vekst, der som Regel er lang, slank og krummet; denne Karakter er saa iøjnefaldende, at Slægten med Lethed kan kjendes herpaa. Bagkroppens Haarkledning er betydelig sparsommere og kortere end f. Ex. hos Clubiona, hvilket bevirker, at Dyrene ikke have det ejendommelige, ligesom silkekledte Udseende, der plejer at udmærke Drassiderne. De opholde sig som Regel paa lavere Buske, hvor de spinde et forneden aabent, klokkeagtigt Bo; naar Hunnen skal til at legge Æg, spinder den et temmelig stort kugleformet Bo, i hvilket den opholder sig efter at have lagt Æg. Æggene og de spæde Unger forsvarer den med stor Bidsk- hed. Hos os kjendes der kun et ringe Antal Arter af denne Slegt; men det staar til at vente, at vi have flere end de hidtil kjendte. Arterne ere for Hannernes Vedkommende lette at bestemme; men Hunnerne ere meget vanskelige. Conspectus specierum. 1. Abdomen stria manifesta rubra, per longitudinem ducta ornatum : a. Stria rubra mammillas attingens. Processus partis tarsalis palporum maris manifesto (pæne dimidio) brevior quam pars tibialis . . . Ch. carnifex Fabr. 20 298 b. Stria rubra ultra medium abdominis non attingens . LOE HEM SAN Ep . Ch. abbreviatum Simon. 2. Abdomen stria manifesta non ornatum. Processus partis tarsalis palporum maris paullo brevior quam pars tibialis) 27 0k) ICh lapidicolens‘ Simon: 1. Cheiracanthium carnifex. Aranea carnifex Fabr. (Syst. Ent., p. 436). — Cheiracanthium ce. C. L. Koch (Die Arachn. T. VI, p. 14, Figg. 438—439); L. Koch (Fam. Drass., p. 258; Tb. X, Figg. 164—166): Hansen (Zool. Dan., p. 54; Tb. IV, Fig. 2). — Ch. erratica (Walck.) Westr. (Aran. Suec., p. 380); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 254). At denne Art ikke, saavidt vides, er taget paa Born- holm og Møen, er utvivlsomt rent tilfældigt; thi den er taget i alle andre Landsdele og er almindelig i Skove, især paa Lyngbund. Den træffes ogsaa udenfor Skovene. Kjøns- modne Hanner træffes fra Juni til September, og Parringen foregaar ialtfald for de fleste Individers Vedkommende i den første Del af denne Tid. 1 Juli og August træffer man nemlig allerede mange Hunner, vogtende over deres Æg i et Bo, der almindeligst er dannet i en Lyngtop, idet Dyret bøjer dennes Kviste sammen. Af Varieteten Ch. fasciatum Thor. (Rem. on Syn., p. 432); Clubiona erratica Blackw. (Spid. Gr. Brit. I., p. 135; Tb. X, Fig. 86) fandt Levendal en Hun ved Hals i Jylland. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 2. Cheiracanthium abbreviatum Simon (Arachn. de France. EV Sip 262): Denne Art, hvoraf Hannen er ukjendt, opferer jeg kun med Tvivl, idet jeg ikke er sikker paa Bestemmelsen af det eneste Stykke, der er taget her i Landet, en voxen Hun, som Lovendal tog ved Hammeren paa Bornholm. Frankrig. 3. Cheiracanthium lapidicolens Simon (Arachn. de France. TTV ips 26): 299 Hidtil kun sparsomt taget her i Landet: Møen (Dr. H. J. Hansen) samt i Jylland ved Pindstrup og Lindum Skove ved Tjele (Løvendal) samt ved Frijsenborg (Dr. Hansen). En kjønsmoden Han er taget i Juni; men endnu i Juli er der truffet en ikke kjønsmoden Han. Hunnen skal, efter Simon, danne sit Bo for Æggene under Stene eller i Mos. Jeg er ikke sikker paa, at Ch. nutrix Westr. (Aran. Suec., p. 378); Thor. (Rem. on Syn., p. 207) er synonym med denne Art. Norge, Frankrig. Phrurolithus (C. L. Koch) Westr. (Micariosoma Simon). Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr med livlige Farver og meget hurtige i deres Bevægelser; de opholde sig i Almindelighed under Stene og i Mos. Fra Norden kjendes kun to Arter: 1. Cephalothorax fusco-brunneus; abdomen maculis niveis sex, partim transversis, ornatum . . Ph. festivus C. L. Koch. 2. (Cephalothorax ferrugineus; abdomen punctis niveis sex Oriatum . 2%. . . « Ph. minimus C. L. Koch.) 1. Phrurolithus festivus C. L. Koch (Die Arachniden. T. VI, p. 110; Figg. 511—512); Westr. (Aran. Suec., p. 327); L. Koch (Fam. Drass., p. 229; Tb. IX, Figg. 148—150). — Micariosoma f. Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 275). — Drassus propinquus Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 120; ib. VI, Fig. 74). Godt en Snes Exemplarer ere taget her i Landet; hid- til kun paa Øerne. Af sikre Lokaliteter haves kun: Fugle- vad ved Lyngby (Cand. Schlick) og Hammeren paa Born- holm (Grosserer Budde-Lund). En kjensmoden Han er truffet i Juni. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. (Phrurolithus minimus ©. L. Koch (Die Arachniden. Vi. p. 111, Fig. 513); Westr. (Aran. Suec., 'p. 929); L. Koch (Fam Drass., p. 227; Tb. IX, Figg. 146—147); 20* 300 Thor. (Rem. on Syn., p. 169). — Micariosoma m. Simon (Arachn. d. France. T. IV, p. 277). Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) Agroeca Westr. Denne Slægt omfatter middelstore, mat farvede Dyr. De leve i Skove og skulle opholde sig i Mosset og under lignende Forhold. Der er af vore dygtige og flittige Sam- lere kun taget ganske faa Stykker af denne Slægt; men dog er der Grund til at antage, at de slet ikke ere sjeldne her i Landet, hvad følgende formentlig vil vise. Deres Æggespind, afbildet af Blackwall (Spid. Gr. Brit. T. I, Tb. XII, Fig. 102) ligner et lille Æg, omgivet med et tyndt Lag af Leer; det anbringes i hængende Stilling ved en lille Stilk af Spind f. Ex. paa Lyngplanter. For en Del Aar siden fandt Fru Nina Lund, født Thaulow, et temmelig betydeligt Antal af disse Æggespind i 'Teglstrup Hegn ved Helsingør; nogle af Æggene fik jeg udklækket og blev der- ved sikker paa, at de tilhørte en Art af denne Slægt. Men uagtet Frk. Thaulow det paafølgende Aar var saa venlig at vise mig de Steder, hvor hun havde taget disse Æggespind, var det mig trods flere Timers Søgen ikke muligt at finde et eneste Dyr af denne Slægt. — Da der i England, for- uden de to af vore Arter, forekommer: A. gracilipes Blackw., A. celans Blackw. og A. celer Cambr., er der Sandsynlighed for, at der ved ihærdig Sogen efter disse Dyr vil kunne findes flere Arter her i Landet end de hidtil kjendte. Arterne af denne Slægt ere vanskelige at bestemme !). Conspectus specierum. 1. Oculi ordinis anterioris sibi subequales: a. Oculi medii posteriores inter sese eque longe atque ab anterioribus mediis separati; lamina triangula ?) aree vulvarie manifesto latior quam longior . . . . . A. brunnea Blackw. 1) Synonymien er derfor ogsaa vanskelig at udrede. Paa Grund af det ringe Materiale, jeg har havt, har jeg heri fulgt Thorell og Simon. Jeg bør derfor ikke undlade at gøre opmærksom paa, at efter Chyzer og Kulzcynski er A. brunnea Blackw. = A. Haglundii Thorell, Simon. 7?) Foruden den smalle Stribe, hvori denne Plade fortsætter sig bagtil. 301 b. Oculi medii posteriores ab’ anterioribus mediis lon- gius quam inter se separati; lamina triangula aree vulvarie eque longa atque lata A. Haglundii Thor. 2. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto minores; pedes;concolores 0 5%. 1. iy. wo) A. tpromimal Cmbr 1. Agroeca brunnea. — Agalena br. Blackw. (1833 og ppd. Gr. Brit. T. 1, p. 159; Tb, X, Fig. 102). — Agroeca br. Thor. (Rem. on Syn., p. 162); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 303). — A. linotina (C. L. Koch) Westr. (Aran. Suec., p. 313). Ved Bremersvold paa Lolland en kjensmoden Hun taget af Levendal og Ingeniør Engelhart; ved Vejle en ikke voxen Hun, af Dr. H. J. Hansen. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Agreeca Haglundii Thor. (Rem. on Syn., p. 162); Simon (Arachn. de France. T. IV, p. 301). Kun eet Stykke, en Hun, er hidtil taget her i Landet, ved Maribo, af Levendal. Norge, Sverige, Finland (efter Thorell), Frankrig, Tysk- land, Osterrig (efter Thorell), Ungarn. 3. Agroeca proxima (Cambr.) Simon (Arachn. de France. ESL spe 30D): Kun fire Stykker ere fundne her i Landet, et i Jegersborg Dyrehave af Cand. Schlick, et ved Hald og to ved Bekke- lund i Jylland af Cand. C. With. Storbritannien, Holland, Frankrig. Eresoide Thor. Denne Familie er iser udbredt i den gamle Verdens varme og varmere Lande og teller kun faa Slegter, af hvilke en er repræsenteret hos os. Forkroppen er meget svær, stærkt hvælvet i sin forreste Del, der er bred fortil, medens den bageste Del er betydeligt lavere. Den forreste Række Øjne sidder tæt ved Forkroppens Forrand; de midterste ere smaa og sidde tæt sammen, medens de yderste sidde langt fra dem, nær ved Forkroppens Forhjørner. Den bageste 302 Række danner et Trapez, som er meget bredere bagtil: de midterste af dem ere meget sterre end alle de andre Ojne og sidde kun lidet bagved (og udenfor) de midterste Øjne af forreste Række, medens de bageste sidde langt tilbage, næsten paa det højeste Sted af Forkroppen; de sidde næsten ligesaa vidt skilte fra hinanden som de yderste Øjne af forreste Række. Giftkrogene ere meget kraftige og Benene ere korte og meget kraftige. Eresus Walck. Da der ikke kan være Tale om, at vi skulde have andre Slægter af denne Familie her i Landet, anser jeg en nærmere Betegnelse af den for overflødig, saa meget mere som det ikke er muligt at forveksle vor eneste Art af denne Slægt med noget andet dansk Dyr. 1. Eresus niger (Petagna) Simon (Hist. nat. d. Araignées. T. I, p. 254). — E. cinnabarinus (Oliv.) C. L. Koch (Die Arachn. T. VI, p. 106, Fig. 318); Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 46; Tb. II, Fig. 23); Thor. (Rem. on Syn., p. 420); Hansen (Zool. Dan., p. 50; Tb. III, Fig. 9). Tidligere Forfattere, f. Ex. C. L. Koch, have ment at kunne opstille flere Arter paa smaa Forskjelligheder hos (Hannerne af) denne Art. Da det er aldeles usandsynligt, at der her i Landet forekommer mere end een Art, indskrænker jeg mig til at henvise til Thorell (1. c.) for den øvrige Synonymi. Dette er utvivlsomt vor smukkeste Edderkop: Hunnen er ensfarvet flejelssort med svagt rødligt Skjær. Hoved- farverne hos Hannen er: flojelssort Forkrop med skarlagen- rede Sider bagtil, Bagkroppens Overside er skarlagenred med 2 (eller 3) Par sorte Pletter, omgivne af en hvid Ring. Kjendes kun fra Jylland, hvor der er taget en tredive Stykker af den: ved Viborg, Professor A. Feddersen og Adjunct Mortensen; Randers og Onsild, Direkter Jacobsen; Hammerbakkerne ved Aalborg, Brygger Johansen; Lim- bjergene ved Juel Se (H. J. Hansen, |. c.); paa en Lyng- bakke tet ved Nerholm Skov ved Varde forekommer den 303 »talrigt« ifelge Jensen-Haarup (Fauna og Flora. 1902, p. 100). Kjensmodne Hanner træffes fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli. Efter Schade (»Beskrivelse over Øen Mors«, p. 228) er den ogsaa fundet paa denne 0. Det er et hurtigt Dyr, der bevæger sig i kvikke Spring. Hunnen graver, efter Simon, under Stene, Mosser eller Laver et 10—15 Ctm. dybt, skraat Rør, hvis Væg den beklæder med et tykt, grovt, gult Spind og hvis øverste Ende er ombøjet og til- dækker Aabningen. Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. Dictynoidæ Thor. Dyrene af denne Familie ere gode Spindere: de forfær- dige et Næt til at fange Byttet i. Nættet er som Regel meget uregelmæssigt, hvorved det i høj Grad er forskjelligt fra det, som forfærdiges af Medlemmerne af den følgende Familie, Agalenoidæ. Familien omfatter kun temmelig faa Arter i vor Fauna. Conspectus generum. 1. Maxillæ subparallelæ; labium in apice truncatum vel leviter emarginatum : a. Oculi laterales manifesto disjuncti; pedes omnes aculeatl _. . . 2... ., Amaurobius C. I. Koch. b. Oculi laterales subcontigui; pedes aculeis desti- Eublga SER et) ra, »athys, Simon. 2. Maxille in labium Sune ine inclinate; pedes acu- leis destituti : a. (Oculi anteriores laterales que longe a mediis atque a posterioribus lateralibus separati (sec. auctores) Argenna Thor.) b. Den aehsanee Talales nike longius a mediis quam a posterioribus lateralibus disjuncti . . Diéctyna Sund. Amaurobius ©. L. Koch. Temmelig store Dyr af mork, brun Farve med graalig Bagkrop, sparsomt beklædte med korte merke Haar. For- 304 kroppens forreste Parti kjendeligt mørkere end det øvrige. De opholde sig i Spraekker, fortrinsvis i Klipper (og Huse), mellem Stene og lignende Steder. Conspectus specierum. Mares. 1. Pars tibialis palporum processibus apicalibus tribus, exteriore et superiore et interiore, instructa: a. Processus interior partis tibialis sensim tenuior, subrec- tus; processus superior integer. . A. fenestralis Strøm. b. Processus interior partis tibialis subito coarctatus, parte coarctata manifesto curvata; processus superior in apice incisus . . . . . . 2. similıs Blackw. 2. Processus verus interior parti tibiali deest; processus exterior in apice dilatatus . . . . A. ferox Walck. Femine. 1. Oculi laterales anteriores majores quam posteriores: a. Tuberculum magnum, in incisura posteriore arex vulvariz positum, trapezoidale, ante latius 2 A. fenestralis Sme b. ae ln am trapezoidale, pone latius a Ba (seinen A A. similis Blackw. 2. Oculi laterales eque magni . . . . A. ferox Walck. 1. Amaurobius fenestralis. Aranea f. Ström (Trondh). Selsk. ‘Skrif. IV, 1768 p. 3625 “Tb. XVI, Fig. 33), 02 Amaurobius f. Thor. (Rem. on Syn., p. 205); Simon (Arach- nides de France T. I, p. 266); Hansen (Zool. Dan., p. 41; Tb. III, Figg. 1.) — A. atrox (De Geer) C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, p. 116, Fig. 831); Westr. (Aran. Suec., p. 376). — Ciniflo a. Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 140; Tb. IX, Figg. 88). Et almindeligt Dyr i Huse og i det Fri. Den overvintrer som kjensmoden, og kjensmodne Hanner ere trufne indtil Juni. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. 305 2. Amaurobius similis. Ciniflo s. Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 141; Tb. IX, Figg. 89). -- Amaurobius s. Thor. (Rem. on Syn., p. 206); Simon (Arachnides de France. Ts 1) Ps 223). Er lidt sterre end foregaaende, som den ligner meget. Otte Stykker af den ere tagne; udenfor Kjebenhavn vides den kun at vere taget i Espergjerde, ner Helsingør, af Grosserer Budde-Lund. Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland. 4. Amaurobius ferox (Walck.) ©. L. Koch (Die Arach- niden. T. VI, p. 41, Figg. 460—461); Westr. (Aran. Suec., p. 374); Simon (Arachnides de France. T. I, p. 232). — Ciniflo f. Blackw. (Spid, Gr. Brit. T. I, p. 142; Tb. IX, Figg. 90). Kjendeligt større end A. fenestralis. Den er truffet i et lidt større Antal end foregaaende Art; udenfor Kjoben- havn er den taget i Nykjebing paa Sjelland, af Grosserer Budde-Lund, og i Maribo, af Cand. Schlick. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Lathys Simon. (Lethia Menge p. p.) Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr (med en Længde af Forkroppen af ca. 1 Mm.). 1. Lathys humilis. Ciniflo humilis Blackw. (1855 og Sp. Gr. Brit. T. I, p. 145; Tb. IX, Fig 92). — Lethia h. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 201). Arten er let kjendelig paa sin Farve: graa med en smal mørk Lengdestribe paa Bagkroppen, fra hvilken der udgaar 3 mørke Tverstriber. Arten skal forekomme paa lave Buske, især ved Stranden. Her i Landet er der kun taget eet Stykke, en voxen Han; men den nermere Lokalitet er ukjendt, da det er mange Aar, siden den blev taget. Storbritannien, Frankrig, Ungarn. 306 (Argenna Thor.) (Af denne Slegt, hvis Arter ere smaa Dyr, omtrent af Sterrelse som Arterne af foregaaende Slegt, forekommer A. Mengei Thor. (On European Spiders, p. 123), sjeldent i Sverige.) Dictyna Sund. Arterne af denne Slægt ere smaa Dyr, med en Længde af Forkroppen af 1—2 Mm.; de findes dels paa, hyppigst lave, Buske dels under Stene. — Af praktiske Hensyn havde jeg opsat Bestemmelsen af denne Slægts Arter til jeg blev færdig med Theridierne. Da jeg derfor kun kan give en meget ufuldkommen Fremstilling af deres Forekomst her i Landet, foretrækker jeg rent at udelade dem. Agalenoidæ Thor. De Edderkopper, som høre til denne Familie, ere for- trinlige Spindere; Vævet, som de danne, er fint og tæt, vandret og i sit, hyppigt excentriske, Centrum forsynet med et nedadtil aabent Rør, hvori Dyret sidder paa Lur. Af Farve er det gjennemgaaende hæslige Dyr; deres lange, hyppigt langhaarede Ben gjøre dem skikkede til et hurtigt, men som oftest ikke udholdende Løb. Byttet anfalde de som Regel kun påa deres Vævtæppe; de indspinde det ikke. Kjønnene ere næsten lige store. Med Undtagelse af Argy- roneta (Vandedderkoppen) ere deres øverste Par Spindevorter lange, tydeligt toleddede og forsynede med Spindetappe paa det yderste Leds nederste Side (og Spids). Conspectus generum. A. Mammille superiores manifesto bipartite, ceteris multo longiores: I. Mammille inferiores et laterales in duos ordines disposite : a. Mandibule ad basin anteriorem manifesto geni- culate: . . 2 . %& s . « « Coelotesı Blackwe 307 b. Mandibul® ante verticales: 1. Ordo posterior oculorum valde recurvus i Textrix Sandl 2. Ordo ace een rectus aut leviter pro- curvus: a. Ordo prior oculorum fortiter procurvus: * Articulus secundus mammillarum superiorum articulo priore longior. (Animalia magna) . . Agalena Walck. nie ame elle superiorum articulo priore dimidio brevior. (Animalia parva) i: © « obs hye Cryphoeca. f. Ordo prior eo leviter procurvus vel subrectus; articulus secundus mammillarum superiorum articulo priore plerumque multo brewior.,.a fay - Hf os an) Legenanias Latr. II. Mammill® inferiores et Irak in ordinem unicum (oculi octo). (Animalia parva) 3 ; Hahnia C. L. Koch: B. Meter nn hand manifesto bipartite, ceteris vix longrores Nd, Kae Argyronete Late: Coelotes Blackw. Det ved Grunden stærkt kneformet bøjede Iste Led af Giftkrogene afgiver et fuldstendigt tilstrekkeligt Kjendetegn for denne Slegt. Her i Landet forekommer kun een Art: 1. Coelotes atropos (Walck.) Thor. (Rem. on Syn., p. 437) ; Simon (Arachnides de France. T. II, p. 32); Hansen (Zool. Dan., p. 42; Tb. III, Fig. 2). — Amaurobius terrestris C. L. Koch (Die Arachniden. T. IV, p. 45, Figg. 463-—464) — ©. saxatilis Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 169; Tb. XII, Figg. 109). Synes at mangle i Jylland og er heller ikke fundet paa Fyen og Bornholm. Paa Lolland og Sjælland er den ret almindeligt udbredt i Skovene, hvor den paa sine Steder, f. Ex. i Skovene ved Fursoen, er meget hyppig. Den spin- der sit Væv paa skjulte Steder, i Stubbe og under det 308 nedfaldne Lov: en enkelt Gang er den fundet i et Hus. Parringen foregaar i April. Unge kjensmodne Hanner og Hunner træffes allerede i September. Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Textrix Sund. Påa Grund af Øjenstillingen — der minder ikke lidt om den hos Lycosiderne forekommende — kan denne Slægt ikke forvexles med nogen anden af denne Familie. I Norden forekommer kun een Art: 1. Textrix denticulata (Oliv.) Thor. (Rem on Syn., p. 160); Simon (Arachnides de France. T. II, p. 120); Hansen (Zool. Dan., p. 47; Tb. II, Fig. 7). — T. lycosina (Sund.) Westr. (Aran. ‘Suecs' p: 311); Blackw.(Spid.’Gr./Brit TI, p.172: Tb. XII, Figg. 110). Denne temmelig lille og ret kraftigt tegnede Art er ret almindeligt udbredt paa Øerne, især i Skove; i Skaarup, i Sydfyen, er den hyppig i Stengjærder; ved Snekkersten har afdøde Cand. H. Borries taget den i Strandsandet. I Jylland er den kun taget ved Skanderborg. Kjensmodne Hanner træffes fra Maj til Juli. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Agalena Walck. I Norden træffes kun een Art: 1. Agalena labyrinthica. Araneus |. Cl. (Sv. Sp., p. 79; Pl. 2, Tb. 8). — Agalena ]. Westr. (Aran. Suec., p. 309); Blackws (Spid. (Gr.- Brit.. TFT, p! 1525 Th. % Figg. 97); Simon (Arachnides de France. T. II, p. 111); Hansen (Zool. Dan., p. 45; Tab. III, Fig. 6). Denne store og forholdsvis ret kjonne Art er hidtil kun taget faa Steder her i Landet, men hvor den findes, fore- kommer den i Mengde: ved Lynes og Rervig paa Sjelland (Cand. C. With); Hammeren, Hammershus (Grosserer Budde- Lund og Dr. H. J. Hansen) og ca. 1/4 Mil Syd for Nexo, paa Bornholm; paa Læsø (Dr. Hansen); i Jylland, i Skagens 309 Plantage (Dr. Hansen), ved Kandestederne ner Skagen (Cand. With), ved Hald og i Mols Bjerge ved Bogensholm, hvor den, hyppigst ved en lille Busk, spinder sit fladt tragt- formede Net, der maaler over en halv Alen i Diameter. Sandsynligvis er den almindelig paa lignende Steder i Jyl- land. Parringen foregaar i Juli; den kjonsmodne Han træffes stundom i Roret hos en ikke kjensmoden Hun. Norges sydlige Dele: Sverige indtil Upland; Storbri- tannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. Tegenaria Latr. Conspectus specierum. Mares. A. Articulus ulterior mammillarum superiorum brevior quam citerior : I. Metatarsi tibiis breviores: a. Oculi anteriores eque magni, ordinem deorsum curvatum: formant... .:..0.. .. T. domestica: Cl. b. Ordo anterior oculorum rectus; oculi medii late- ralibus minores: 1. Pars apicalis constricta partis tarsalis palporum eque longa atque pars basalis, que bulbum genitalem tegit . . . . . T. Derhamii Scop. 2. Pars apicalis constricta partis tarsalis palporum parte basali, bulbum genitalem tegente, brevior (secarSimion)ishisj. ish sy nA Eirurbanaı Simon. II. (Metatarsi tibiis longiores; oculi anteriores medii late- ralibus minores; pars tibialis palporum processibus exterioribus brevibus duobus munita; pars apicalis constricta partis tarsalis parte basali, bulbum tegente, longioniies).. At: . . . . T. parietina Fourcroy). B. Articuli Seca superiorum «que longi; ordo prior oculorum leviter deorsum curvatus; oculi ordinis prioris sibi subequi, majores quam oculi ordinis posterioris . T. atrica ©. L. Koch. 310 Femine. A. Articulus ulterior mammillarum superiorum brevior quam eiterior: I. Oculi ordinis prioris deorsum curvati eque magni . RBB RT ae T. domestica Cl. II. Oculi medii ordinis prioris recti lateralibus minores: a. Metatarsus IV que longus atque patella et tibia simul sumpte: 1. Femora obscure annulata; mammille superiores testace® 0. =. . «= WL. Derhamur Scop: 2. Femora manifesto fusco-annulata; articulus cite- rior mammillarum superiorum supra niger le ET RAINER . T. urbana Simon. b. (Metatarsus IV longior quam patella et tibia simul sumpte 10: sie. 1 DEREN parzeiina Hounctoys) B. Articuli mammillarum superiorum eque longi; ordo prior oculorum leviter deorsum curvatus; oculi ordinis prioris sibi subequi, majores quam oculi ordinis posterioris . T. atrica C. L. Koch. 1. Tegenaria domestica. Araneus d. Cl. (Sv. Sp., p. 76; Pl. 2, Tab. 9). — Tegenaria d. C. L. Koch (Die Arachniden. T. VIII, p. 25, Figg. 607—608); Westr. (Aran. Suec., p. 307); Thorell (Rem. on Syn., p. 155); Hansen (Zool. Dan., p. 42; Tb. III, Figg. 3). — T. ferruginea (Panz.) E. Simon (Arachnid. d.Rrance.: 4, 9.65): Denne store Art er let kjendelig fra vore øvrige Arter ved Bagkroppens med Redt iblandede Farve. Den er almin- delig i det Frie, iser mellem Stene og Stengjerder; nogle faa Gange er den dog ogsaa truffet inden i Huse. Overvintrer som kjensmoden. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. (I Norge og England er den ikke fundet.) (Tegenaria parietina. Aranea p. (Fourcr.) E. Simon (Arach- nides de France. T. II, p. 59). — T. Guyonii (Guér.) Thor. (Rem. on Syn., p. 155). — T. domestica Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 163; Tb. X], Biee. 105.) dll Denne store Art er vel ikke fundet her i Landet; jeg har medtaget den, fordi der er en vis Sandsynlighed for, at den vil blive indfert. England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Lilleasien, Nordafrika (Marokko), Madeira.) 2. Tegenaria Derhamü (Scop.) Thor. (Rem. on Syn., p. 157); Hansen (Zool. Dan., p. 43; Tb. III, Fig. 4.). — Aranea domestica L. (Syst. Nat. Edit. 10. T. I, p. 620). — Tegenaria d. E. Simon (Arachn. d. France. II, p. 73). — T. eivilis (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Br. I, p. 166; Tb. XII, Figg. 107). »Husedderkoppen« er almindelig her i Landet, som i det øvrige Europa, inden i Huse. Kjensmodne Hanner i April—Juni. Den forekommer ogsaa paa Island, Madeira, Canada (efter Cambridge), Nicobareerne. 3. Tegenaria urbana. E. Simon (Arachn. de France. Il: p: 67). Ligner meget foregaaende Art. Kun eet Stykke er taget her i Landet, desverre uden nermere Opgivelse af Lokali- teten (Budde-Lund). Hannen er mig ubekjendt. Frankrig, Madeira. i 4. Tegenaria atrica C. L. Koch (Die Arachniden. T. X, p. 105, Fig. 825); Westr. (Aran. Suec., p. 303); Blackw. (Sp. Gr Brit I, p. 165; Tb. XL, Figg. 106); E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 81). Denne store Art er neppe egentlig dansk, men indfort; den er nemlig kun fundet i Kjebenhavn: et Exemplar i en Kjelder af en Pige, og 2 Exemplarer i Rosenborg Haves Champignonhus af Lovendal. Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Italien. Cryphoeca Thor. 1. Ordo prior oculorum manifesto procurvus i . Cr. silvicola C. L. Koen Ar, prior "onto subrectus (sec. ill. Thorell) . Cr. arietina Thor.) 312 1. Cryphoeca silvicola. Hahnia s. ©. L. Koch (Die Arachniden T. XII, p. 158, Figg. 1076—1077); Westr. (Aran. Suec., p. 320). — Tegenaria s. Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 168; Tb. XII, Fig. 108). — Cryphoeca s. Thor. (Rem. on Syn., p. 167); E. Simon (Arachnid. de France. TH, ps 22): Denne lille Art er rimeligvis mere almindelig end Finde- stederne tyde paa: Sjælland: Dyrehaven (Cand.j Schlick), Svenstrup, Jægerspris, Bastbjerg Skov (Løvendal), Vemme- tofte og Sorø Skove (Dr. Hansen); Klinteskovene paa Møen; Almindingen paa Bornholm og Skovmellen paa Fyen (Dr. Hansen); Hald i Jylland (Dr. Hansen og Forf.). Jeg antager, at Parringen finder Sted om Foraaret. Simon siger, at begge Kjøn (i Frankrig) ere voxne i Slutningen af August og i September; men dette er sandsynligvis nye Kuld; thi her i Landet ere ialtfald kjønsmodne Hunner tagne i Be- gyndelsen af Maj, i Juni og Juli. Norge, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Cryphoeca arietina. Hahnia pratensis Westr. (Aran. Suec., p. 318). — Cryphoeca arietina Thor. (Rem. on Syn., p. 165). —? Cr. moerens (Blackw.) E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 53). Sverige, ? Frankrig, ? England.) Hahnia ©. L. Koch. Det er sandsynligt, at der her i Landet findes flere end de to opførte meget smaa Arter af denne mærkelige og ved sine Spindevorters Stilling let kjendelige Slegt; men da jeg ikke kjender andre end disse to Arter, ter jeg ikke engang indlade mig paa at opstille nogen Bestemmelsestabel, men vil indskrænke mig til at bemærke, at af Øjnene i den forreste Række ere de midterste hos H. elegans større end de yderste men mindre hos H. pratensis. 1. Hahnia elegans. Agelena elegans Blackw. (1841 og Spid. Gr. Brit. I, p. 155; Tb. X, Figg. 99). — Hahnia e. Thor. (Rem. on Syn., p. 166); E. Simon (Arachn. de France. T.. N, pads): 313 Forekommer i Nærheden af Vandet. En kjensmoden Han er taget i Slutningen af August. Rimeligvis er den ikke saa sjelden som de faa Fund af den kunde synes at tyde paa: Sjelland: Frederiksdal (Grosserer Budde-Lund), Donsedam (Cand. Schlick), Hillerød (Lovendal). England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Hahnia pratensis. H. p. C. L. Koch p. p. (Die Arachniden VIII, p. 64, Fig. 639); E. Simon (Arachn. de France II, p. 133). Kun eet Stykke er taget her i Landet: Silkeborg (Levendal). Frankrig, Tyskland, Ungarn. Argyroneta Latr. Kun een Art kjendes: 1. Argyroneta aquatica. Araneus Cl. (Sv. Sp.,p. 143; Pl. 6, Tb. 8). — Aranea a. Linné (Syst. Nat. Edit. 10. T. I, p. 623). — Argyroneta a. Westr. (Ar. Suec., p. 367); Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 137; Tb. VIII, Fig. 87); E. Simon (Arachn. de France. II, p. 29). »Vandedderkoppen« er almindelig her i Landet. Den kan paaregnes at findes i enhver sterre Dam, naar der findes Grøde i den. Parringen foregaar tidligt om Foraaret. Er kjendt fra alle Lande ı Europa, hvorfra Kundskab haves. I Sverige findes den op i Lapland; fra Norge kjender jeg den kun fra Christianias og Christianssand Stifter; men den gaar utvivlsomt meget højere mod Nord. CITIGRAD &, Jagtedderkopper. Jagtedderkopperne fange deres Bytte i Løbet, som er hurtigt og udholdende. Fangnet spindes aldrig. De fleste jage paa Jorden (baade paa bar Jord og paa Bund, bekledt med lave Urter), nogle paa Overfladen af stillestaaende Vand, kun en enkelt Form (Oxyopes) paa Buske. De udvise stor Omhu for deres Æg og spæde Yngel. Kjonsforskjellen er lidet fremtrædende og Hannens Genitalier som Regel tem- melig smaa. 21 314 Lycosoide Thor. A. Oculi priores medii a margine clypei spatio remoti, quod diametro oculorum non (aut paullo) majus est: I. Facies alta, subrectangula, infra vix latior, lateribus (faciei) rectis, vix humilior quam longitudo mandi- bularuma st... ne Eyeosa. Late II. Facies humilis, ire lat lie convexis. Mandi- bule altitudine faciei multo longiores: a. Mammille superiores inferioribus non longiores, haud manifesto biarticulate: 1. Ordo oculorum priorum ordine mediorum brevior? 2.0 - 2 2 . Tarentula”Sund. 2. Ordo oculorum an ordine mediorum longior (saltem non brevior) . . Trochosa C. L. Koch. b. Mammille superiores inferioribus paullo longiores, manifesto biarticulate (articulo ulteriore mani- fEStoyy ae m. , 2) Pirate Sund: B. Oculi priores medii a an ans spatio remoti, quod diametro oculorum duplo (aut ultra) majus est: 1. Oculi a subequales; pedes robusti å Dolomedes Ba 2» Ocul pane laterale: ee manifesto majores; pedes Sracllesu re u. er. l0eyale Save el Aud NB. Begyndere kunne gjøre den Fejl at henføre Slægten Textrix til denne Familie. Sammenligner man vort Lands Fauna af Lycosoider med vore Brødrelandes, viser det sig, at vi have et ikke ringe Antal Arter færre af Slægten Lycosa (12 mod 24 i Norge og 19 i Sverige). For et Par Arters Vedkommende er det at vente, at de senere ville blive fundne — de større Arter af Slægten Tarentula ere saaledes kun fundne i Jylland og Born- holm, de Landsdele, der ere mindst godt afsøgte —; men hvad der bidrager mest hertil er, at endel af de Arter, vi mangle, kunne betegnes som boreale og arktiske: Trochosa insignita Thor.; Lycosa Thorellii Collet, L. lignaria Cl., L. norvegica Thor., L. septentrionalis Westr., L. hyperborea Thor., L. fulvipes Coll., L. atrata Thor. og L. lapponica Thor. 315 Lycosa (Latr.) Thor. Pardosa C. L. Koch, E. Simon. Arterne af denne Slægt ere forholdsvis smaa; de strejfe - omkring uden at have fast Bolig. -ggeklumpen, der som oftest er smudsigt gul, er lindseformig med en smal hvid Randzone. Hunnen fører den omkring med sig, fastheftet til Spindevorterne; naar Ungerne ere udklekkede, bestige de Moderens Ryg, hvor de forblive nogle Dage. Conspectus specierum. Mares. Omnibus speciebus hujus generis, Danie indigenis, processus bulbi genitalis est manifestus, bulbo plus minusve appressus (neque pronus), item metatarsus IV patella et tibia conjunctis non longior. A. Metatarsi et tarsi I (et II) leviter depressi, plumosi (9: erinibus perlongis mollibus lateraliter ornati): 1. Processus bulbi genitalis gracilis, leviter depressus, acutus, latus exterius apicale bulbi attingens; pedes fulvi, (tarsis exceptis) nigro-annulati L. prativaga L. ‘Koch 2. een bulbi FEE satis brevis, robustus, depres- sus, obtusus, latus exterius bulbi non attingens: a. Pedes lutei, femoribus infuscatis (nec annulatis) ; palporum pars patellaris pubescentia nigra et parce cinerea (aut alba), cetera partes nigra vestite . et a ee ge Bs palustris Ti. b. Pedes fulvi, sn et tibiis III et IV fusco- annulatis aut maculatis; palporum apex partis femoralis et pars patellaris pubescentia alba vestita (sec. E. Simon) . . . . . L. herbigrada Bl. B. Metatarsi et tarsi I et II linden crinibus longis paucis dispersis ornati: I. Palporum apex partis femoralis et partis patellaris (et tibialis) pubescentia alba (aut alba et nigra) vestita: 21 316 a. Tarsi I niger, ceteri testacei; processus bulbi geni- talis obtusus, obliquus, latus exterius bulbi pæne attingensae, 12, 2 ea ce) 2 1007800la hor b. Tarsi omnes testacei; processus bulbi genitalis gracilis, in apice leviter curvatus, acutus, apicem bulbi attingens: partes tibialis et tarsalis dense et longe nigro-pilos® . . . . . L. nigriceps Thor. c. (»Palporum apex partis tibialis cinereo- vel subtesta- ceo-pilosus; [processus bulbi] brevis, fortis, sursum curvatus, foras et anteriora versus directus, non ad marginem lamine [9: partis tarsalis] pertingens, apice obtusus et rotundatus, basi latus et, postice, in dentem retro et deorsum directum dilatatus« (see: Thorell) I... HUN UE. “pernen* Thor.) II. Palpi toti pubescentia nigra (aut fusca) vestiti: a. Palporum pars tarsalis parte tibiali vix latior, ejusque apex (ultra bulbum) bulbo vix brevior; processus bulbi longus, acutus; vitta media cepha- lothoracis lata, nivea . . . L. lugubris Walck. b. Palporum pars tarsalis parte tibiali multo latior, ejusque apex bulbo multo brevior: 1. Processus bulbi gracilis, cylindricus, apicem bulbi attingens: a. Processus bulbi vix obliquus, curvatus, arcua- tus, acutus; palporum pars tibialis apicem versus sensim multo latior . . Z. amentata Cl. 6. Processus bulbi obliquus, rectus, acutus; pars tibialis palporum apicem versus vix lation hasan nn Muller wel: y. (Processus bulbi Tenvetseriatis leviter depres- sus, perobliquus; curvatus, ultra marginem exteriorem partis tarsalis productus; pars tarsalis palporum apicem versus paullo latior ML, Re L. riparia C. L. Koch.) 2. hen bulbi genitalis plus minusve robustus, depressus, obliquus. obtusus: 317 a. Processus bulbi non curvatus; pars tibialis palporum apicem versus non latior: * Tarsi fulvi, concolores . . Z. monticola Cl. ** Tarsi lutei, apicibus nigris 3 L. agrestis Werte 2 Process bulbi curvatus; pars tibialis palpo- rum apicem versus sensim manifesto latior; processus bulbi minus robustus, semicircu- laris, marginem exteriorem bulbi attingens; dens exterior marginalis, satis appressus, ita- que minus manifestus . . L. paludicola Cl. Femine. A. Vulva laminam magnam politam, triangulam præbet, ante rotundatam, vulvam (fere) totam explentem: I. Lamina vulve subplana (leviter lateque vix excavata) ; vitte laterales cephalothoracis late, media ante angustior: Lamina vulve retrorsum sensim et paullo latior, angulis posterioribus acutis . . . Z. monticola Cl. I]. Lamina vulve per longitudinem manifesto excavata: a. Lamina vulve retrorsum sensim paulloque latior; vitta media cephalothoracis ante dilatata: 1. Vitte laterales cephalothoracis anguste, integre SOP ST Pe . L. agrestis Westr. 2. Vitte laterales late, intus undulate incise RE ae NE L. agricola Thor. b. Lamina vulve profunde excavata, pone subito et valde dilatata, angulis rotundatis: 1. Vitte cephalothoracis satis angust&, media antror- sum sensim angustior . . JL. palustris Linn. 2. Vitte cephalothoracis perlate, media anfe dilatata 5°. °s . ... < u LE herbigrada BE B. Vulva aliter instructa: I. Vitte laterales cephalothoracis e colore cutis (et pubes- centie) dependent: IL. 318 . Vittæ laterales late (et candide): 1. Vitta media lata, ante latior; vulva 8-formis (parte posteriore majore) impressionibus trans- versis tribus predita, margine posteriore elevato, cnenavor =) ne ee Le nigriceps. “ior 2. Vitta media ante sensim angustior; vulva sub- pentagona, lamina subplana, pone subito coarc- tata, fere expleta . . . . . L. Danica n. sp . Vitte laterales satis anguste: * (Vitta media in partem cephalicam producta, ante latior; vulva est area permagna latissima (lati- tudinem ventris fere excipiens), lamina (septo) fere expleta; que lamina pilosa, convexa, pri- mum latior deinde angustior, lateribus concavis, foveas laterales duas auriculares relinquit . . L. riparia: ACH L. Koch.) : ha Taler ale cutis debiles et in puncta disso- Inte ee ee ee ee en Snsomentatn aul: Vittæ laterales cephalothoracis e pubescentia tantum dependent: a. Vulva est fossa rotunda, satis parva, septo pone latiore divisa, quod tubercula obliqua angusta duo cum margine laterali conjungunt . . Z. amentata. Cl- . Vulva haud magna, longior quam latior: 1. Cephalothorax patella et tibia IV conjunctis mani- festo brevior. Vulva paullo longior quam latior, antice angustata, septo medio divisa, prope api- cem in disculum rotundatum dilatato, deinde retrorsum sensim angustiore, pone cum margine recto posteriore vulve confluente. Vitta media NEN lata, brunneo-grisea aut grisea 3 L. lugubris. Walck. 2. OSSE leo æque longus atque patella et tibia IV conjuncte. Vulva multo longior quam latior: pars prior longa perangusta, antrorsum sensim 319 levissime latior, ante rotundata, marginibus tenu- ibus elevatis, carina perhumili media instructa, in partem posteriorem subito et valde dilatata, multo latiorem quam longiorem, carina in lami- nam magnam dilatata, vulvam fere explentem, foveolas duas laterales relinquentem . ri worte Gahe L. paludicola. Cl. c. Vulva magna, latior puam longior, cujus fovea septo medio divisa est: 1. Redes sordide testacei, pæne concolores; septum vulve multo longius quam latius; margo anterior fovee concavus (aut rectus). . . LZ. pullata. Cl. 2. Pedes fulvi, manifestissime annulati; septum vulve vix longius quam latius, pone manifesto latius; margo anterior fovee convexus Ne L. prativaga. L. Koch. 1. Lycosa monticola. Araneus m. Cl. (Sv. Sp. p. 91; Pl. 4. Tb. 5). — Lycosa m. Thor. (Rem. on Syn., p. 285); Westring (Ar. Suec., p. 487). — Pardosa m. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 318). Funden i alle Landsdele (ogsaa Bornholm); ret almin- delig, synes oftest at forekomme i Skove. Kjensmodne Hanner fra Maj til Juli. Norge (mindre almindelig) indtil Trondhjem, Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Lycosa agrestis Westr. (Aran. Suec., p. 480); Thor. (Rem. on Syn., p. 282). — Pardosa ag. Sim. (Les Arach- nides de France. T. Ill, p. 315). Udbredelse og Forekomst som forrige Art (kjendes dog ikke fra Bornholm); dog er den mindre hyppig end fore- gaaende Art. Norge (mindre almindelig) i de sydøstlige Dele, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 3. Lycosa agricola. Thor. (Rem. on Syn., p. 278). Pardosa ag. Sim. (Les Arachnides de France. III, p. 311). 320 — Pardosa arenaria Koch $. (Die Arachniden. T. XV, p. 36, Fig. 1442). — Lycosa ar. Westr. (Ar. Suec., p. 476). Ret almindelig, forekommer iser paa terre, sandede Steder; synes hyppigst paa Øerne. Borries har engang taget den i Strandsandet ved Snekkersten. Modne Hanner i Maj og Juni. — Af de danske Exemplarer af denne Art afvige Hunnerne ikke lidet. Typisk for Arten er det, at Forkroppens Sidebaand ved mørke Striber ere opløste i hvide Pletter, og at Benene ere tydeligt ringede; dette er dog kun Tilfældet med de færreste danske Exemplarer. Derfor er Hunnerne af denne Art vanskelige at bestemme. En Hun, som Dr. H. J. Hansen tog paa Møen, henfører jeg til denne Art, skjøndt den var endel mindre end sædvanligt, og uagtet Pladen i dens Vulva var flad. Norge (overalt almindelig), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 4. Lycosa palustris. Aranea p. Linn. (Syst. nat. Ed. 10. T. I, p. 623).— Lycosa p. Thor. (Rem. on Syn., p. 288). — Pardosa p. Simon (Les Arachnides de France T. III, p. 321). — L. tarsalis Westr. (Ar. Suec., p. 490). Forekommer paa fugtige Steder. Som sikkre Lokaliteter kunne kun anferes: Tidsvilde (Dr. Wesenberg Lund) og Mullerup (Budde-Lund) paa Sjelland; mellem Palsgaard og Gjeddingegaard (Levendal) i Jylland; Re og Hammeren (Budde-Lund) samt Hammershus (Dr. Hansen) paa Born- holm. De to sidstnævnte Steder synes den at vere hyppig. Island, Færøerne, Norge (almindelig og hyppig), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 5. Lycosa herbigrada Bl. (1857 og Spid. Gr. Brit. T. I, p. 22; Tb. I, Fig. 6); Thor. (Rem. on .Syn., 'p. 282). — Pardosa h. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 323). L. albolimbata Westr. (p. 482). Denne Art, som er let kjendelig ved at den største Del af Forkroppen indtages af en snehvid Farve, forekommer paa lignende Steder som forrige Art. Her i Landet er den kun taget i faa Exemplarer (alle Hunner). Som sikker Lokalitet kan anferes Skagen (Grosserer Budde-Lund). 321 Island (ikke almindelig), Norge (sparsomt, indtil Trond- hjem), Sverige, Storbritannien. 6. Lycosa nigriceps Thor. (Rem. on Syn., p. 283); Westr. (Aran. Suec., p. 486). — Pardosa n. Simon (Les Arachnides de France. T. Ill, p. 328). — L. saccigera Westr. (Aran. Suec., p. 483). Denne let kjendelige Art forekommer især i Skove: Danstruphegn (Schlick) paa Sjelland; mellem Hals og Stendalsgaard (Levendal), og i Skovene ved Jul Se og Him- melbjerget i Jylland; dog ogsaa udenfor Skov: Nykjebing, (Budde-Lund) paa Sjelland; Hammeren og Helvedesbakkerne (Budde-Lund) paa Bornholm. -— Hannerne ere kjensmodne i Juni. Norge (langs Kysten, indtil Nordland), Sverige, Stor- britannien, Frankrig, Tyskland. 7. Lycosa Danica n. sp. Oculorum ordo primus a margine clypei longius quam ab ordine secundo separatus, medii lateralibus fere duplo majores; cephalothorax brunneus vittis luteis, albo vestitis ornatus, lateralibus sat latis, media antrorsum angustiore, aream oculorum nigram non attingente; pedes lutei (non vel vix annulati), et sternum nigrum, albo vestita; vulva sub- pentagona, lamina subplana, pone subito coarctata, fere expleta. Femina. Oculorum ordo primus subrectus a margine clypei leviter emarginato manifesto longius quam ab ordine secundo separatus; medii inter se duplo latius quam a lateralibus separati; diametrus mediorum diametro lateralium fere duplo major. Cephalothorax æque longus atque patella et tibia I conjuncte, brunneus, pubescentia ochracea vestitus; area ocu- lorum nigra, pubescentia saturatius ochracea vestita. Vitte lute, pubescentia candide alba ornate; laterales, sibi per faciem totam conjuncte, satis late, intra leviter sinuate, striam submarginalem brunneam relinquentes, que partem dimidiam posteriorem marginis occupat; media pone satis lata, antrorsum sensim angustior, aream oculorum non attingens. — Sternum nigrum, albo pilosum. 322 Abdominis dorsum maculam lanceolatam murinam, ante albam prebet, anguste fusco-cinctam; maculasque anteriores nigras duas et (post maculam lanceolatam) ordines duos pone convergentes punctorum nigrorum prebet. Venter et latera pubescentia cinereo-albida ornata. Mammille testa- cee; superiores stria superiore fusca ornate. Vulva subpentagona 9: paullo longior quam latior, lateri- bus anterioribus leviter arcuatis, pone sensim paullulo angu- stior. Lamina magna, vulvam pene explens, testacea, subplana, in medio levissime elevata, impressiones leves duas anteriores prebens; pone subito coarctata foveolas duas, suum tuber- culum includentes, relinquit; pars coarctata lamine extra concava, carinas debiles marginales bigeminas prebet. Mandibule altitudine faciei manifesto longiores, lutee, apicibus (articuli primi) anguste brunneis. Palpi lutei: parte femorali supra in lateribus striis fuscis ornata (annulos duos dissolutos formantibus). Pedes cum coxis lutei; femora in latere anteriore vitta fusca bipartita, I et II in latere posteriore vitta angusta adumbrata fusca, vittis dorsualibus fuscis, in maculas solutis, striam Juteam includentes; tibie vix annulate, IV in apici- bus infuscate; apices metatarsorum III anguste, IV late fus- cescentes; partes’ lute pedum pubescentia appressa alba et setis mollibus nigris vestite. Tibie I preter aculeos parvos apicales paribus inferioribus duobus (basali et medio) acu- leorum et aculeis anterioribus duobus munite: aculei pergraciles. Cephalothorax 4,25 Mm. longus, 3,25 latus; (corpus totum 9 long.); patella et tibia IV conjuncte 5; metatar- sus IV 5,2. Mas incognitus. Denne vor sterste Art af Slegten Lycosa frembyder ikke nogen særlig Affinitet til nogen af vore andre Arter. Den er let kjendelig ved sin Størrelse og Farvetegning samt ved Formen af Vulva. Kun eet Exemplar, en voxen Hun, er hidtil taget, paa Mols, i Nerheden af Gaarden Bogensholm, ved Foden af en solbeskinnet Lyngbakke (i de saakaldte Mols Bjerge). 323 (Lycosa riparia. Leimonia r.-C. L. Koch (Die Arach- niden. T. XV, p. 29, Figg. 1435—36). — Lycosa r. Thor. (Rem, on Syn., p. 307). — Pardosa r. Simon (Les Arach- nides de France. T. III, p. 334). — L. pernix Thor. (Rem. on Syn., p. 308 9, neque 4). Det vil rimeligvis kun vere et Tidssporgsmaal, at denne Art bliver fundet hos os. Norge (sparsom, i de sydligere Dele), Sverige, England, Frankrig: (lavere alpine Gresgange), Tyskland, Ungarn.) (Lycosa pernix Thor. (Rem. on Syn., p. 308, 3). Hunnen til denne Art er endnu ukjendt. — Hidtil med Sikkerhed kun fundet i Sverige). 8. Lycosa amentata. Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 96; Pl. 4, Tb. 8). — Lycosa a. Westr. (Aran. Suec., p. 496); Thor. (Rem. on Syn., p. 298); Hansen (Zool. Dan., p. 71; Tb. V, Fig. 1). — Pardosa a. Sim. (Les Arachnides de France. T. III, p. 341). — Leimonia paludicola C. L. Koch (Die Arachniden. T. XV, p. 10, Figg. 1421—22). — L. saccata Bl. (Sp! Gr./'Brit.»I; p..26;)Tb..2, Figg). Uhyre almindelig overalt, baade paa terre og svagt fugtige Steder. Kjensmodne Hanner i Maj og Juni. (Ikke fuldt kjonsmodne Hanner i September og April). Meget almindelig i Norge. Sverige, Storbritannien, Frankrig (hvor den paa Pyrenæerne og Alperne gaar indtil 6000 Fod op), Tyskland, Ungarn. 9. Lycosa lugubris (Walck.) Bl. (Sp. Gr. Brit. I, p. 27; Pl. II, Fig. 10); Thor. (Rem. on Syn., p. 276). — Pardosa l. Sim. (Les Arachnides de France T. III, p. 337). — L. silvicultrix Koch (Die Arachniden, III, p. 25, Figg. 182—83). — L. silvicola Westr. (Aran. Suec., p. 414). Almindelig i alle Landets Dele, især i Skove. Kjens- modne Hanner i Maj og Juni. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. i 10 L. paludicola. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 94; Pl. 4, Tb. 7). -— Lycosa p. Westr. (Aran. Suec., p. 499); Thor. (Rem. on Syn., p. 304). — Pardosa p. Sim. (Les Arachnides 324 de France. T. II, p. 348). — Leimonia fumigata Koch (Die Arachniden. XV, p. 16, Figg. 1425—26). Denne forholdsvis store Art kan ikke let forvexles med nogen af vore øvrige Arter. Den skal (efter Simon) leve paa Steder, der baade ere sandede og fugtige. — Her i Landet kun eet enkelt Exemplar, en Hun, taget af Cand. Schlick, ved Maribo. Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 11. Lycosa pullata. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 104; Pl. 5, Tb. 7. — Lycosa p. C. L. Koch (Die Arachniden. XV, p. 25, Figg. 1431—33); Westring (Ar. Suec., p. 501); Thor. (Rem. on Syn., p. 305). — Pardosa p. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 322). — L. obscura Bl. (Sp. Gr. Brit. I, p. 28; Tbe ], Pigg. 11). Ret almindelig, især i Nærheden af Vand; Danstrup Hegn (Schlick) og Nykjebing Lyng (Budde-Lund), paa Sjel- land; Bornholm: Syd for Hasle og ved Allinge (Dr. H. J. Hansen), Hammeren og Helvedesbakkerne (Budde-Lund); Jylland: Frederikshavn (Dr. Hansen) og mellem Hals og Stendalsgaard (Lovendal). Kjonsmodne Hanner i Juni og Juli. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. 12. Zycosa prativaga. L. Koch. (Die Arachn.-Fauna Galiz., p. 43); Thor. (Rem. on Syn., p. 304). — Pardosa pr. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 333). Ret almindelig paa fugtige Steder; den er fundet i alle Landets Dele med Undtagelse af Jylland. Kjensmodne Hanner ere trufne i Maj indtil Juli: kjensmodne Hunner fra Maj til September: med Æggesæk i August. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. De to sidste Arter kunne let forvexles. Hannerne kunne dog uden Vanskelighed kjendes fra hinanden ved at L. pra- tivaga har »fjerformede« Metatarser (og Tarser) paa de to første Par Ben. Men da dette er en Karakter, som tidligere Forfattere, som Thorell og Simon, have overset, er det at antage, at ikke alle Exemplarer frembyde den (skjendt det 325 har været Tilfældet med alle dem, jeg har set). Jeg tilføjer derfor, at Palpernes Tibialled er beklædt med endel hvide Haar paa Ydersiden af Tibialleddet hos L. prativaga medens Behaaringen er aldeles sort hos L. pullata. — Alle de Hunner af L. prativaga, jeg har set her fra Landet, have skarpt afstikkende sorte Ringe paa Benene, hvilket afgiver et let Skjelnemerke. Men da de fleste Hunner, jeg har set fra Norge, have de merke Ringe temmelig svagt markerede, hidsettes en lidt nærmere Beskrivelse af Vulva hos begge Arter: dennes fordybede Parti er sterre hos L. pullata, idet dets Forrand er udrandet (undertiden lige) og derfor skarpt afsat fra Skilleveggen, som af samme Grund bliver forholds- vis lang; bagtil er denne kun lidet bredere. Hos L. prati- vaga strekker Fordybningens Forrand sig derimod lidt bag- til ind i Fordybningen som en bred trekantet Plade og gaar derfor temmelig jævnt over i Skilleveggen, som derved bliver kort; bagtil er denne betydeligt bredere. Tarentula Sundev. Lycosa Simon p. p. Slegten omfatter Arter, der ere forholdsvis store, ja endog meget store. Vore store Arter (T. inquilina og T. fabrilis) have fast Bolig i et Hul i Jorden !); de middel- store Arter (T. accentuata, T. aculeata, T. pulverulenta, T. trabalis og ? T. cuneata) bevogte deres Æg i et Jordhul; de mindre Arter (T. nemoralis og ? 'T. miniata) ere der- imod altid omstrejfende. Aiggeklumpen er kuglerund. Kun de mindre Arter fore Aiggeklumpen omkring med sig fast- heftet til Spindevorterne; og kun hos disse Arter bestige Ungerne efter Udklekningen Moderens Ryg. Mares. A. Venter niger: 1. Processus bulbi genitalis est carina compressa, satis alta, intus altior, infra anguste excavata . Be T. fabrilis Cl. 1) Efter Simon. De ere fundne altfor sparsomt her i Landet til at der herfra foreligger noget om deres Sedvaner. 326 2. Processus bulbi genitalis est dens oblique pronus, compressus, acutus, supra superficiem bulbi vix emi- nenssn Ina ar un Ba RIE. 38 BrReningunlenasol: B. Venter dilutus (murinus): I. Tibia I in medio manifesto incrassata . . 7. cuneata. Cl. II. Tibia I cylindrica: a. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis brevior: 1. Abdomen vitta media diluta ornatum, vittam fuscam includente: a. Vitte dilute cephalothoracis e cute et pubes- centia dependent . . . . .T. trabalis Cl. p. Vitte dilute cephalothoracis e pubescentia sola dependent: * Cephalothorax &»que longus atque patella et tibia IV conjuncte . . 7. aculeata Cl. ** Cephalothorax manifesto brevior quam patella et tibia IV conjuncte . . T. pulverulenta Cl. b. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis longior: 1. Bulbus genitalis processibus exterioribus brevibus duobus munitus, quorum posterior laminiformis, anterior manifesto bifidus . . 7. nemoralis Westr. 2. Bulbus genitalis processibus exterioribus minutis instructus, quorum anterior vix manifestus, coni- cus (sec. E. Simon) . . 7. miniata C. L. Koch. Femine. A. Venter niger: 1. Vulva fossam vix pr&bet, septo satis lato, sulcato, an- chorato divisa (4 Gs.) = ue ede inginlinazo): 2. Fossa vulve lata, ante profunda, pone latior, septo angusto humili anchorato divisa, pone aperta, itaque partem transversam septi non includens 7. /abrilis Cl. B. Venter dilutus (murinus): I. Metatarsus IV patella et tibia IV conjunctis brevior: ; 327 a. Sternum fuscum, macula media oblonga fulva notatum; vulva angusta, carina angusta pone dilatata divisa . . . 302 ob akietrabaliss Ch b. Sternum fuscum (aut auc) concolor: 1. Vulva haud magna, brevis subeque lata atque longa; ipsa fossa vulve cordata, quod margo anterior pone prominet . . T. accentuata Latr. 2. Vulva angusta, multo longior quam latior, septo humili pone latiore divisa: a. Vitta lanceolata dorsualis abdominis fusca, ultra medium dorsi ducta . . 7. cuneata Cl. 6. Vitta lanceolata dorsualis abdominis lateribus non obscurior, ad medium dorsi ducta: * Cephalothorax eque longus atque patella et tibia IV conjuncte; septum vulve pone in discum subito dilatatum ad detente CL a Cala akt brevior quam pa- tella et tibia IV conjuncte; septum vulve pone sensim latius . . 7. pulverulenta Cl. II. Metatarsus IV longior quam patella et tibia IV con- juncte : 1. Latera cephalothoracis nigra . . 7. nemoralis Westr. 2. Latera cephalothoracis grisea . i . T. miniata c. in (Koch Arterne af denne Sheet er ikke lette at bestemme. Især *gjelder dette om Hunnerne af T. cuneata, T. aculeata og T. pulverulenta og Hannerne af T. aculeata og T. pulveru- lenta. De to sidstnævnte Arter har E. Simon slaaet sam- men i sit fortrinlige Værk Les Arachnides de France"). Jeg kan ikke nægte, at jeg rimeligvis vilde have delt den “samme Opfattelse, hvis jeg kun havde kjendt Hannerne af disse Arter, saa meget mere som store Exemplarer af T. pulverulenta (fra Norge) kunne vere ligesaa store som mindre Exemplarer af T. aculeata. Men mellem Hunnerne 1) Tome Ill. Paris 1876, p. 260. 328 af disse to Arter er der, som Thorell !) allerede har vist, en konstant Sterrelsesforskjel, foruden den Forskjel, som gjør sig gjeldende i den relative Forskjel af Legemets for- skjellige Dele, hvilken er nok saa iøjnefaldende hos Hunnen som hos Hannen. I Formen af Vulva har jeg mellem disse to Arter tilmed fundet en Forskjel, der vel ikke er stor, men dog skarp nok til at man alene ved Hjælp deraf med forholdsvis Lethed kan bestemme Arten, hvad jeg har overbevist mig om paa det store Materiale af T. pulveru- lenta fra Danmark og Norge og paa det temmelig betyde- lige Materiale af T. aculeata fra Norge. 1. Tarentula fabrilis. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 86; . Pl. 4, Tb. 2). — Lycosa f. Westr. (Aran. Suec., p. 505) Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 246.). — Tarentula f. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p.- 168, Figg. 1389—1392); Thor. (Rem. on Syn., p. 309). Forekommer sparsomt i sandede Egne: Tidsvilde, Cand. Schlick; Bornholm (7 Stykker), Cand. Schlick; Skagen, af- dede Professor Schiedte, og Feldborg Plantage i Jylland, Levendal. Kjonsmodne Hanner i Juni og Juli. Norge (ved Christiania), Sverige, Storbritannien, Frank- rig, Tyskland. Som Skjelnemerke mellem denne og følgende Art kan tilføjes, at T. fabrilis paa Cephalothorax har en vel- begrendset sort eller merk, bred Stribe paa hver Side. 2. Tarentula inquilina. Araneus i. Cl. (Sv. Sp., p. 88; Pl. 5, Tb. 2). — Lycosa i. Westr. (Aran. Suec., p. 507); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 248). — Tarentula i. Thor. (Rem. on Syn., p. 312); Hansen (Zool. Dan-p- 73: Eb.2V.Rıo.2). Hidtil kun taget i Jylland, hvor den forekommer hist. og her i Skove med lyngklædt Bund: Hald (W. 8.), Lindum Skove ved Tjele (Løvendal), Skove ved Juul Sø og Him- melbjerget (Dr. H. J. Hansen, W. S.) og Vejle (Dr. Hansen). Kjønsmodenheden indtræffer paa samme Tid som hos forrige Art. ") Remarks on Synonyms etc. p. 327. 329 Norge, Sverige, Frankrig (paa Alperne), Belgien, Tysk- land, Ungarn. 3. Tarentula trabalis. Araneus tr. Cl. (Sv. Sp., p. 97; Pl. 4, Tb. 9). — Lycosa tr. Westr. (Aran. Suec., p. 513); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 257). — Tarentula tr. Thor. (Rem. on Syn., p. 321). — Tar. vorax (Hahn) C. L. Koch (Die Arachniden XIV, p. 173, Figg. 1393—94). Sporadisk i Skove med lyngkledt Bund: Tidsvilde, Teglstrup Hegn og Orholm paa Sjelland (Cand. Schlick); i Jylland: Lindum Skove ved Tjele (Levendal), Hald, Vejle og Skove ved Jul Sø og Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). Kjensmodne Hanner ere trufne i Juni. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. | 4. Tarentula accentuata. Lycosa a. (Latr.) Simon (Les Arachnides de France. T. II], p. 255). — Lycosa barbipes Westr. (Aran. Suec., p. 511). — Lycosa andrenivora (Walck.) Blackwe. (Sp-„Grs7Brit. 65T. ay p120;+. BL, Bigg. 4). = Tarentula andr. Thor. (Rem. on Syn., p. 318). — Tarantula inquilina C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 163, Figg. 1387—1388). Ret almindelig i Skove og paa Sandbund. Paa Sjælland: Dyrehaven (Cand. Schlick), Grib Skov (W. 3.); paa Bornholm: Almindingen og Blykobbeskov (Løvendal), Hammershus (Dr. H. J. Hansen); paa Lolland ved Maribo (Cand. Schlick); paa Læsø (Dr. H. J. Hansen); i Jylland: Hald (Dr. H. J. Hansen, W. S.), ved Randers (Direktør O. Jacobsen), Skan- derborg (W. 3.), Himmelbjerget (Dr. Hansen, W. S.), Vejle (Dr. Hansen). Parringen foregaar sandsynligvis tidligt om Foraaret; thi kjensmodne unge Hanner forekomme allerede i August. Et af de af Lovendal tagne Stykker var an- grebet af en udenpaa siddende Larve af en Snyltehveps. Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- land, Ungarn. 5. Tarentula aculeata. Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 97; Pl. 4, Tb. 3). — Tarentula a. Thor. (Rem. on Syn. p. 323). 22 330 — Lycosa cursor Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 17, Fig. 44); Westr. (Aran. Suec., p. 519). — Lycosa teniata C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 178, Figg. 1396—1397); Westr. (Aran. Suec., p. 515). Meget sjelden. Kun eet Stykke, en Hun, er taget her i Landet; desverre kan dens Findested ikke angives. Den skal forekomme i Naaleskove. Norge (almindelig, indtil højt op i Finmarken), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 6. Tarentula pulverulenta. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 93; Pl. 4, Tb. 6.) — Lycosa p. Westr. (Aran. Suec., p. 518); Simon p. p. (Les Arachnides de France. T. III, p. 259). — Tarentula p. Thor. (Rem. on Syn., p. 328). — Lycosa cune- ata ©. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p 183, Fig. 1399 & 1400). — Lycosa rapax Blackw. (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 21; Tb. I, Figg. 5). Almindelig, synes ikke at vere bundet til noget bestemt Terrainforhold. Kjensmodne Hanner træffes i Maj og Juni. Norge (almindelig, indtil det sydlige Finmarken), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien, Italien, Syrien, Algier. 7. Tarentula cuneata. Araneus c. Cl. (Sv. Sp., p. 99; Pl. 4, Tb. Il). — Lycosa c. Westr. (Aran. Suec., p. 521); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 261). — Taren- tula c. Thor. (Rem. on Syn., p. 330). — Tarentula clavipes C. L. Koch. (Die Arachniden. T. XIV. p. 190, Figg. 1403 — 04). Sjelden, i Skove. Sjælland: Danstrup Hegn (Schlick); Falster: Orehoved og Resle Skove (Dr. Hansen). Kjens- modne Hanner ere trufne i Maj. Norge (sparsom, i det sydlige), Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Ungarn. 8. Tarentula nemoralis. Lycosa n. Westr, (Aran. Suec., p. 472); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 271). —- Tarantula nivalis C. L. Koch (XIV, p. 199, Figg. 1409—10). Tarentula meridiana Thor. (nec. Hahn) (Rem. on Syn., p. 274). Ret almindelig i Skove. Sjælland: Dyrehaven (W. 3.); 331 Falster: Orehoved og Resle Skove (Dr. Hansen); Jylland: Hald og Frijsenborg (Dr. Hansen), Skanderborg (W. 3.) Kjensmodne Hanner i Maj og Juni. Norge (almindelig, indtil Trondhjem), Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 9. Tarentula miniata C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 196, Figg. 1406—1408); Thor. (Rem. on Syn., p. 276). — Lycosa m. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 272). Sjelden: Dr. Hansen har taget to Hunner i Orehoved og Resle Skove paa Falster. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Trochosa C. L. Koch. Lycosa Simon p. p. Arterne af denne Slægt, som er meget nerstaaende til forrige, have en lignende Levevis: Tr. cinerea og Tr. perita grave sig Huller i Jorden; Tr. ruricola og Tr. terricola danne sig, efter Simon, for Æglægningstiden et Ly under en Sten eller lignende og omgive sig med en lille Vold af les Jord; de udklekkede Unger bestige Moderens Ryg. Tr. leopardus danner en Overgang til Slegten Pirata, til hvilken den ogsaa er blevet henregnet af Thorell. Conspectus specierum. A. I. Patella I aculeo interiore (s. anteriore) munita: a. Oculi anteriores medii lateralibus duplo majores. . NOE ae SEERNES . Ir. cinerea Fabr. b. Oculi anteriores medii lateralibus paullo majores Se Pa nee ama Tr. perita Latr. II. Patella I aculeis destituta: a. Tibie I et II ordinibus aculeorum robustorum in- ferioribus binis munite: 1. g metatarsus I cylindricus, manifesto tenuior quam tibia. — 2 vulva satis parva, pone paullo latior, septo medio, pone transverse dilatato, in foveas duas divisa. — Sternum crinibus et pu- bescentia vestitum. . . Tr. ruricola De Geer. 22% 332 2. & metatarsus I leviter fusiformis, paullo tenuior quam tibia. — 9 vulva satis magna, pone manifesto latior, cujus septum anchoratum est; fovee globulos singulos posteriores, oblique po- sitos, includunt. — Sternum crinibus modo vestitum Wr a. 2 Se draterricola Thor: b. Tibie I et II aculeis inferioribus brevibus, submediis singulis exterioribus et apicalibus binis instructe ; oculi anteriores sibi subsquales, medii oculis ordinis tertii manifesto minores . . Tr. Leopardus Sund. Indenfor denne Slegt frembyde ikkun Hunnerne af Tr. ruricola og Tr. terricola nogen Vanskelighed ved Bestemmel- sen; jeg ber derfor maaske tilfeje, at Meningen med Ud- trykket »septum...anchoratum« for Tr. terricola er den, at septum er langt mere udviklet til Siderne end hos Tr. ruri- cola, og at disse Udvidelser ere tydeligt buede fremefter. De andre Arter kunne ikke forveksles. Det ber dog be- mærkes, at skjendt Tilstedeværelsen af en Torn paa Iste Par Bens Patella er et fortrinligt Artsmærke for Tr. cinerea og perita, saa er det dog ikke noget godt Kjendetegn til Bestemmelsen, dels fordi den er lille og dels fordi det ikke sjeldent er Tilfeeldet, at denne Torn er gaaet af. Disse to Arter ere imidlertid allerede ved deres Farve saa let kjende- lige og forskjellige fra de andre, at man kun behever at have seet dem en enkelt Gang for at kunne gjenkjende dem. Hovedfarven hos Tr. cinerea er nemlig en Mellemting mellem askegraa og kridhvid og dens Been ere meget langhaarede; den meget mindre Tr. perita har ogsaa en lys Grundfarve men desuden en kjendelig, broget 'egning, hvorfor ogsaa Hahn kaldte den »picta«. 1. Trochosa cinerea, Aranea c. Fabr. (Entom. Syst. IL, p. 423). — Lycosa c. Westr. (Aran. Suec., p. 523); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 278). — Trochosa c. Thor. (Rem. on Syn., p. 332); Hansen (Zool. Dan., p. 72; Tb. V, Fig. 4). — Arctosa c. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 123, Fig. 1358). — Lycosa halodroma (Walck.) 333 C. L. Koch (Die Arachniden. T. V, p. 106, Figg. 410—11): Blackwall (Sp. Gr. Brit., T. I, p. 23; Tb. I, Figg. 7). Pletviis, men da talrigt, forekommende i Sandet eller ved Kridtbrinker. Hos os er den kun truffet ved Havet (i andre Lande ogsaa ved Bredderne af store Seer og Floder). Veggen af de Huller, som den danner i Sand, afstives ved Spind; men den afstives ikke saa stærkt, at den ikke falder sammen, efterat Hullet er udgravet. Kjensmodne Hanner træffes i Maj. Sjælland: Tidsvilde (Cand. Schlick), Snekkersten (H. Borries), Espergjærde og Dyrehaven (Gross. Budde-Lund); Bornholm: Re (Budde-Lund), Arnager, paa Kalkbrinken (W. S.); Møen, ved Foden af Storeklint (Dr. Hansen): Falster, ved Østkysten (Schiødte); Fyen: Æbelø (Professor Rostrup). At den ikke er kjendt fra Jylland, kan kun være rent til- feldigt, begrundet paa, at Jylland (og Fyen) ere de mindst afsøgte Landsdele; thi der er al Grund til at antage, at den netop er hyppigt forekommende i Klitterne ved Vesterhavet. Norge (Vestkysten), taget saa nordligt som i Trondhjems Stift, Sverige (bl. a. St. ved Vettern), Lifland, Storbritannien, Frankrig (over hele Landet), Tyskland, Ungarn, Algier, helt ned i Sahara (Biskra, Dr. Fr. Meinert). 2. Trochosa perita. Lycosa p. (Latr.) Simon (Les Arach- nides de France. T. Ill, p. 276). — Lycosa picta Hahn (Die Arachniden. I, p. 106, Fig. 79); Westr. (Aran. Suec., p. 525); Blackwall (Sp. Gr. Brit. T. I, p. 25; Tb. I, Figg. 8). — Tro- chosa p. Thor. (Rem. on Syn., p. 335); Hansen (Zool. Dan., Pika; uhh V., ‚Big. 5). Synes at vere jevnt men tyndt spredt over hele Landet. Den er ikke bunden til noget bestemt Terrainforhold, men findes baade i Sand: Skagen, Blokhus (Gross. Budde- Lund) og Tidsvilde (Cand. Schlick): paa Heder: Nykjebing Lyng (Schlick); ved Bredden af ferskt Vand: Hald Se (Dr. med. Gad) og Tiis Sø (Schlick): 1 Skove: Hornbæk Plantage (Budde-Lund) og Frijsenborg (Levendal): og 1 Haver. Kjøns- modne Hanner træffes i Maj (og Juni); unge kjensmodne Hanner allerede i Slutningen af September. 334 Norge (sjelden); Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- land, Ungarn. — Ogsaa i Ægypten (efter Simon, der som Synonym opforer Lycosa nilotica Audouin). 3. Trochosa ruricola. Lycosa r. (De Geer) Hahn (Die Arach- niden. T. 1., p. 103, Fig. 77); Westr. (Ar. Suec., p. 526); Simon (Arachnides de France. T. Ill. p. 285). — Trochosa r. C.L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 138, Figg. 1369—70); Thor. (Rem. on Syn., p. 336): Hansen (Zool. Dan., p. 72; Tb. V, Fig. 3). — Lycosa campestris Blackw. (Sp. Gr. Brit. DIT ps TED. iehiee. 13)! Almindelig over hele Landet. Som en Merkelighed kan det fremhæves, at Lovendal engang har taget den i et Bageri i Kjøbenhavn. Parringen foregaar om Foraaret indtil ind i Maj Maaned. Unge kjensmodne Hanner træffes allerede i August. Norge (almindelig, indtil Trondhjem), Sverige, Storbritan- nien, Frankrig, Corsica, Ungarn, Tyskland. 4. Trochosa terricola. Thor. (1856 og Rem. on Syn., p. 339). — Lycosa t. Westr. (Aran. Suec., p. 529): Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 283). — Trochosa trabalis C. L. Koch (Die Arachnidén. T. XIV, p. 141, Figg. 1371 — 74). — Lycosa agretyca Blackw. (Sp. Gr. Brit. T., I, p. Iino, Pigg: 2] Noksaa hyppig som foregaaende, lidt sterre Art, som den let kan forveksles med. Parringen foregaar om For- aaret indtil ind i Maj Maaned. Unge kjonsmodne Hanner treffes allerede i August. Norge (mindre hyppig end Tr. ruricola), Sverige, Stor- britannien, Frankrig, Ungarn, Nordafrika. 5. Trochosa leopardus. Lycosa |. Sundevall (Vet. Akad. Handl. for 1832, p. 189): Westr. (Aran. Suec., p. 522); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 281). — Pirata |. Thor. (Rem. on Syn., p. 331). — Lycosa cambrica Blackw. (Sp. Gr Brit. “TC pe 32s Ub: I Rise. 14). Temmelig sparsom, som det synes, helst i Nærheden af Vand. Sjælland: Brede (Schlick); Lolland: Maribo (Schlick); 339 Vesterborg (Gross. Budde-Lund): Fyen: Bellinge (Dr. Han- sen); Jylland: Silkeborg (Levendal). Norge (sjelden, 1 Christiania Stift). Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. Pirata Sundevall. Arterne af denne Slægt udmærke sig (ligesom Tr. leo- pardus) ved selvhvide Pletter eller Baand paa den mørkere Grundfarve. De treffes ved og paa Overfladen af roligt Vand, hvor de jage deres Bytte. For at undgaa Efterstre- belser kunne de imidlertid ogsaa gaa ned i Vandet, hvor de da skjule sig paa Bunden, under Blade og lignende. Sterst Ferdighed heri synes P. piscatorius at besidde. Hunnen fører sin Æggesæk omkring med sig, tilheftet til Spinde- vorterne. Efter Simon skulle de imidlertid tillige danne sig et Tilflugtssted i en Fordybning i Jorden eller under en Sten. Parringen finder senere Sted end hos de øvrige Slægter af Familien, her i Landet først i Slutningen af Maj og i Juni: om Efteraaret og tidligt paa Foraaret findes kun unge Indi- vider. Conspectus specierum. Mares. 1. Pars tibialis palporum parte patellari manifesto longior: a. Abdomen in Jateribus unicolor . . P. piscatorius Cl. b. Abdomen in lateribus niveo- (s. argenteo-) pictum . i P. piraticus Cl. 2. ae IPS palporum all longior quam pars patel- laris, 6.0%): . » .,. P. hygrophilus Thor. (Hannen er nena “ae seit [i.e eu es peeegunosus Dhor). Femine. 1. Cephalothoracis margines stria nivea (s. argentea) ornati: a. Abdomen in lateribus unicolor; oculi anteriores medii lateralibus paullo majores . . . P. piscatorius Cl. b. Abdomen in lateribus niveo- (s. argenteo-) pietum; oculi anteriores medii fere duplo majores quam laterales .. P. piraticus Cl. 336 2. Cephalothorax striis marginalibus niveis destitutus: a. Vulva magna, lamina leviter convexa suborbiculari ante expleta, que pone in partem angustam pro- ducta est, sulcis pone fortiter divergentibus divisam P. hygrophilus Thor. b. (Vulva cine en, pone paullo angustior, carina media angusta, pone leviter dilatata, bipartita, costa testa- cea cincta, cujus anguli parvi exteriores in vulvam breviter procurrunt . . . . P. uliginosus Thor.). 1. Pirata piscatorius. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 103; Pl. 5, Tb. 5). — Lycosa p. Westr. (Aran. Suec., p. 530). — Pirata p. Thor. (Rem. on Me p. 339): Simon (Les Arach- nides de France. T. III, p. 299). Denne vor største 7 meget smukke Art er rimeligvis langt mere udbredt end de faa Lokaliteter, jeg er istand til at angive, lade formode. Kjonsmodne Hanner ere trufne i Slutningen af Maj. Sjælland: Frederiksdal (paa en lille Dam tet ved Furesø, i Udkanten af Skoven, taget i Mengde af Dr. Hansen og mig), Lyngbymose, hvor jeg blandt andre engang i Begyndelsen af Juli har truffet en Hun med dens Æg i et Spind ved Grunden af en Orchidee, Kagsmose ved Husum, Prestevangen ved Frederiksborg og Donsedam (Cand. Schlick); Lolland: (Budde-Lund): Jylland: ved Ring Kloster (Hr. Michaelsen). Norge (sjelden ı Landets sydligste Del), Sverige, Stor- britannien, Frankrig. Tyskland, Ungarn. 2. Pirata piraticus. Araneus p. Cl. (Sv. Sp., p. 102; Pl. 5, Tb. 4). — Lycosa p. (Westr. Ar. Suec., p. 532). — Pirata p. Thor. (Rem. on Syn., p. 341); Simon (Les Arachnides de France. T. Ill, p. 300); Hansen (Zool. Dan., p. 73; Tb. V, Fig. 6). — Potamia p. ©. L. Koch (Die Arachniden. XV, p. 1, Figg. 1415—14). Overordentlig almindelig, i det mindste paa Sjelland. I de ovrige Landsdele kjendes den kun fra folgende Locali- teter: Bornholm: Re (Gross. Budde-Lund): Lolland: Maribo (Cand. Schlick, Budde- Lund), Juellinge og Vesterborg (Budde- 337 Lund); Jylland: Onsild og Randers (Direkter O. Jacobsen), Aarhus (Schlick), Skanderborg (W. S.). Island; Færøerne; Norge (almindelig, indtil Tromsø), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn: (efter Cambridge) Algier og Syrien. 3. Pirata hygrophilus. Thor. (Rem. on Syn., p. 346 >: p. 343); Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 297). — Lycosa piscatorius Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 34; Tb. II, Figg. 16). Paa Sjælland ret almindelig i den nordøstlige Del, des- uden tåget ved Tiis Sø (Gross. Budde-Lund): Bornholm: Rø (Budde-Lund). Norge (sjelden, i Landets sydligste Dele), Sverige, Stor- britannien, Frankrige, Tyskland, Ungarn. (Pirata uliginosus. Thor. (Rec. crit., p. 111); Idem (Rem. on Syn., p. 346 9: p. 344). En nordisk Form, kun kjendt fra Sverige og det syd- ligste Norge). Dolomedes Latr. Arterne af denne Slegt ere meget store Dyr: det er saaledes de største danske Edderkopper. Levevis som hos Pirata, dog opholde de sig mere paa Land end denne Slegts Arter: de unddrage sig ogsaa Efterstrebelser ved at dykke. Hunnen fører sit Aggespind omkring med sig med Gift- krogene. Conspectus specierum. 1. Cephalothorax fasciis albis aut luteis duabus, suo mar- Bin Propinguist ie.) ol 239, Do fimbriatus- Cl. 2. Cephalothorax concolor . . . . . D. plantarius Cl. 1. Dolomedes fimbriatus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 106; Pl. 5, Tb. 9). — Dolomedes f. Hahn (I, p. 14, Fig. 10); C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 116, Figg. 1352 —53): Westr. (Aran. Suec., p. 534); Blackw. (Sp. Gr. Brit. 1% B.-39 “Db: il, Big 19);. Thor. (Rem? ‘oneSyn:, pu 347): Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 231): Hansen 338 (Zool. Dan., p. 75; Tb. V, Fig. 7). — Dolomedes ornatus Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 40; Tb. I, Fig. 20). —? Dolomedes limbatus Hahn (I, p. 15, Fig. 11); Sim. 1. ¢. T.III, p. 230). Baade fordi det er et meget stort Dyr og fordi selv meget smaa Individer kunne bestemmes, er den kjendt fra et temmelig betydeligt Antal Lokaliteter paa Sjelland og Lolland. Paa Langeland har Cand. Schlick taget endel Unger og unge Dyr ved Lohals; ı Jylland er den kun taget i Skove ved Juul Sø og Himmelbjerget (Dr. Hansen) og ved Silke- borg (Direkter O. Jacobsen). Som en Merkelighed kan det omtales, at Hr. Civilingenier Engelhart engang har taget en kjensmoden Hun, kun halvt saa stor som sædvanligt, i et Hus ved Aalholm paa Lolland om Forsommeren. Kjens- modne Hunner tr&ffes allerede i Maj og Juni. Norge (hyppig, indtil 65°), Sverige, Storbritannien, Fran- krig, Tyskland, Ungarn, Italien. Jeg kan ikke med Sikkerhed angive, om JD. limbatus (Hahn) Simon er synonym med D. fimbriatus, da jeg ikke kjender nogen kjensmoden Han. som passer til Simons Be- skrivelse. To kjensmodne Hunner passe fuldstændigt til Simons Beskrivelse, bl. A. ved at have Laarene sorte paa Undersiden og de farvede Baand paa Cephalothorax og Ab- domen rent hvide. Men at disse Individer ere samme Art som D. fimbriatus, er mig aldeles utvivlsomt, saameget desto mere som der ogsaa forekommer (kjonsmodne) Hunner, hvis Laar ere sorte paa Undersiden og have gule Baand paa Cephalothorax og Abdomen. De danske Exemplarer af D. fimbriatus have som Regel disse Baand rent hvide. 2. Dolomedes plantarius. Araneus plantarius Cl. (Sv. Sp., p. 105: Pl. 5, Tb. 8). — Dolomedes pl. Thor. (Rem. on Syn., p. 347). Da jeg ikke kjender kjensmodne Individer af denne Art, har jeg kun kunnet opstille den paa Thorells Autoritet. Kjøbenhavns Omegn (Cand. Schlick), Donsedam (Leven- dal); Roden og Frejlev Skove paa Lolland (Levendal): Lo- hals paa Langeland (Schlick). Sverige, Tyskland, Ungarn. 339 Ocyale Audouin. Eneste Art i Europa... .. . . - . O., mirabilis Cl. 1. Ocyale mirabilis. Araneus m. Cl. (Sv. Sp., p. 108; Pl. 5, Tb. 10). — Dolomedes m. Hahn (Die Arachniden. T. II, p. 35, Fig. 120); Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 37; Tb. I, Figg. 18). — Ocyale m. C. L. Koch (XIV, p. 107, Fig. 1346); Westr. (Aran. Suec., p. 537); Thor. (Rem. on Syn., p. 349): Sim. (Les Arachnides de France. T. III, p. 227): Hansen (Zool. Dan:..p: (55. Eb:, V, Figg. 8. Almindelig udbredt over hele Landet i Skove, men kan ogsaa findes i Moser. Kjensmodne Hanner treffes 1 Juni. Hunnen fører sit Aöggespind omkring med sig. bærende det i Giftkrogene, naar den forlader sin Bolig, der er dannet af et forneden aabent, fladt kugleformigt Spind paa Toppen af en Tot Gres eller Blaaberbusk. Naar Ungerne ere udklek- kede, i Begyndelsen af August, opholde de sig en kort Tid i dette Spind, bevogtede af Moderen. Norge (ikke almindelig, indtil 63°), Sverige, Storbritan- nien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Efter Simon almindelig i hele Europa). Madeira. Oxyopoide Thor. Oculi in ordines quattuor dispositi . . . Ozxyopes Latr. Oxyopes Latr. Disse smukke Dyr opholde sig paa lave Buske; naar Æggene ere lagte, holder Hunnen sig hos dem for at be- vogte dem. 1. Oayopes ramosus (Panz.) Thor. (Rem. on Syn., p. 350); Sim. (p. 219): Hansen (Zool. Dan.. p. 76: Tb. V, Fig. 9). — Sphasus variegatus (Hahn) ©. L. Koch (V, p. 95, Fig. 403). — Sphasus lineatus (Latr.) Westr. (Aran. Suec., p: 539). Den eneste Art, som kan ventes at tretles her i Landet. Kjensmodne Hanner ere tagne i Juni. Hidtil kun fundet i Jylland, iser paa Lyngbuske: Mellem Hals og Stendalsgaard 340 (Levendal), Pindstrup (Levendal), Frijsenborg (Levendal), Silkeborg (Direkter O. Jacobsen), Himmelbjerget (Dr. Hansen). Norge (sparsom, i Landets sydlige Dele), Sverige, Stor- britannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. SALTIGRA D &, Springedderkopper. Denne Afdeling kjendes med største Lethed paa Stil- lingen af Ojnene, som staa 1 tre Rekker, 4 i den forreste og 2 i anden og tredie; af de 4 forreste fremadrettede Øjne ere de to midterste overordentligt store; anden Rækkes ere de mindste. Ojnenes Felt er mere eller mindre rectangulært. De klatre og springe fortræffeligt og ere i det Hele taget meget forskjellige fra Edderkoppernes sædvanlige Ud- seende, baade ved deres Form, deres Farver, der hyppigt ere metalglindsende, og deres forholdsvis ikke lange Ben. De træde kun med den yderste Spids af Foden paa Jorden. De ere udelukkende Dagdyr og foretrække som Regel sol- beskinnede Steder til deres Ophold. Deres Bevægelser ere hurtige og vævre; de kunne vel ikke gjøre lange Spring, men de udføre disse med stor Behændighed og kunne springe saavel baglængs som forlængs. De spinde sig et lille rundt hvidt Spind til Bolig. Æglægningen finder som Regel Sted nogen Tid efter Midsommer: Hunnen bevogter Æggene, medens de udklækkes. Gjennemgaaende ere de danske Arter Dyr af mindre Storrelse. Da flere Arter kun ere tagne i faa Stykker her i Landet, vil Indsamling af Springedderkopper vere taknemmelig 1 flere Retninger. I deres Systematik har jeg i alt vesentligt fulgt E. Simon. Conspectus generum. A. Corpus longum, sternum longum, angustum : pedunculus, cephalothoracem et abdomen conjungens, longus et, desu- per inspectus, detectus: l. > me 341 (Area oculorum vix longior quam latior; pars cepha- lica parte thoracica subito altior . . Salticus Latr.) Area oculorum multo longior quam latior; pars cepha- lica parte thoracica vix altior . . Leptorchestes Thor. B. Corpus brevius, robustum; pedunculus, cephalothoracem et abdomen conjungens, brevis et abdomine obtectus: I. Pars cephalica »que longa atque pars thoracica. Pars latissima cephalothoracis adversus oculos tertii ordinis: a. Area superior oculorum pone latior, quod oculi ordinis tertii latius quam laterales ordinis primi separatiösunti.!: „> Ki allen? Ballus.C. li: Koch. b. Area superior oculorum rectangula, quod oculi laterales ordinis primi æque late atque oculi ordinis tertii separati sunt . . . . . Neon E. Simon. Pars cephalica parte thoracica manifesto brevior. Pars latissima cephalothoracis post oculos ordinis tertii iT. posita: a. Coxe I subcontigue. . . . . Marptusa Thor. b. Coxe I late disjuncte: 1. Patella et tibia III conjuncte saltem eque longe atque patella et tibia IV conjuncte: a. Ordo primus oculorum adeo seorsum curva- tus, ut laterales toti altius quam medii posiıtibsint 245) an. 137% 2#lurops Thor: . Ordo primus oculorum aut rectus aut sur- sum leviter tantum curvatus: * Femur, patella, tibia III conjuncta mani- festo longiora quam femur, patella, tibia IV conjuncta. . . Habrocestum Simon. ** Femur, patella, tibia III conjuncta a femore, patella, tibia IV conjunctis longitudine paullo discrepant . . Hasarius E. Simon. 2. Patella et tibia III conjuncte patella et tibia IV conjunctis manifesto breviores: 0. Metatarsus IV in apice tantum aculeatus: * Femora et tibia aculeis destituta kpiblemum Hentz. 342 * (Femora et tibie aculeata . : Dendryphantes C. L. Koch) p. Mean: IV a basi aculeatus: * (Ordoprimus oculorum adeo seorsum cur- vatus, ut pars saltem dimidia lateralium altius quam margo superior mediorum posita, sites ol.) 20.29: 10 Phlleus Thor.). ** Ordo primus oculorum rectus aut sursum leviter tantum curvatus: y+ Patella III saltem eque longa atque patella IV; tibia III robustior quam tibia IV . . Euophrys C. L. Koch. yy Patella III brevior quam patella IV; tibia III tenuior quam tibia IV: o Sternum longitudine coxarum II et III latior Heliophanus C. L. Koch. oo Sternum longitudine coxarum II et III saltem non latior: ‚1 Pars thoracica parte cephalica duplo longior Phlegra E. Simon. AA Pars thoracica parte cephalica vix dimidio longior Altus Walck. (Salticus Latr.) Salticus Westring; Blackwall; Thorell; Simon. Pyrophorus C. L. Koch. Giftkrogene ere hos Hannen meget lange, fremadrettede. (Salticus formicarius. (De Geer) Westr. (Aran. Suec., p. 542); -Blackw. (Sp. Gr. Brit. T..1, p: 64; Th. II, Fig. 36); Thor. (Rem. on Syn., p. 357); E. Simon (Arachn. de France T. II, p. 7). — Pyrophorus helveticus C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 26, Figg. 1094). Det er neppe sandsynligt, at flere end denne Art af Slegten vil findes her i Landet. Den skal findes i Mosset og Gresset paa fugtige Steder i Skove. Sverige (meget sjelden), Storbritannien, Frankrig, Tysk- land, Ungarn, Italien. 343 Leptorchestes Thor., Simon. (Salticus C. L. Koch). Giftkrogene hos Hannen skulle vere korte og nedad- rettede. — Arterne af denne Slegt skulle, efter Simon, ikke springe. 1. Leptorchestes hilarulus. Salticus h. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 31, Fig. 1099). — L. Berolinensis ? C. L. Koch (Ibid., p. 34, Figg. 1103—04). — Leptorchestes Ber.? E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 12). — Salticus formicarius? C. L. Koch (L. c., p. 33, Figg. 1101 —-Q2). — S. formicarius Hansen (Zool. Dan., p. 78; Tb. V, Fig. 10). Jeg tvivler 1 hej Grad om, at L. hilarulus er en for- skjellig Art fra Salticus formicarius Koch (neque de Geer) og L. Berolinensis Koch, saasom de Forskjelligheder, der af Koch angives mellem disse Arter, forekomme mig at vere af tvivlsom Værd; men da det eneste europæiske Individ, jeg kjender af denne Slegt, stemmer noje overens med Kochs Beskrivelse af L. hilarulus, har jeg dels maattet opfore Arten under dette Navn og dels veret ude af Stand til at afgjere dette Synonymispergsmaal. Ligesom L. Berolinensis E. Simon (8. formicarius Koch +- S. Berolinensis Koch) har det en hvid Tverstribe af Haar bag Ojefeltet, en lys Tver- stribe med hvide Haar omtrent midt paa Bagkroppen og en stor lys Plet fortil paa den merke Bug. — Palpen hos L. Berolinensis Simon er »noire ou brun olivatre foncé«; hos det danske Exemplar ere dens tre ferste Led skiddent red- gule og de to yderste Led aldeles blege. Og ligesom hos L. hilarulus Koch gaar Bagkroppens hvide Tverstribe lidt om paa Bugsiden. Meget sjelden. Kun eet Exemplar, en kjensmoden Hun, er taget her i Landet, for mange Aar tilbage, vistnok af Professor Schiedte; den nærmere Lokalitet er ukjendt. Bajern (efter ©. L. Koch). — L. Berolinensis er efter Simon temmelig sjelden i Frankrig, men almindelig i Tysk- land og iser i Polen. 344 Ballus C. L. Koch. Ballus, Thorell, E. Simon. Forkroppen er bred og noget nedtrykt; Iste Par Ben, iser Laar og Skinneben, sterkt fortykkede. Conspectus specierum. Pubescentia squamis metallice splendentibus formata . Nir: . B. @nescens E. Simon. (Pubescentia us cinereo-albidis formata : ; B. depressus Walck.) lg Ballus cenescens. teas we. E. Simon (Ann. d. 1. soc. ent. de France, 1869, p. 628). — Ballus æ. Thor. (Rem. on Syn., p. 405); E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 206). -— Attus heterophthalmus Westr. (Aran. Suec., p. 590). Kun taget paa faa Steder i Landet. Sjælland: 1 Indi- vid i Birkemosen i Dyrehaven (Adjunkt Traustedt), 1 Indi- vid ved Annebjerg ved Nykjøbing (Grosserer Budde-Lund), 1 Individ ved Tidsvilde (Dr. C. Jørgensen). Lolland: 11 Individer paa Grusbund i Roden Skov (Cand. Schlick). Kjønsmodne Hanner fra Slutningen af Juni til Begyn- delsen af September; disse tilhøre dog sandsynligvis samme Aars Kuld. Norge (sjelden), Sverige (ikke almindelig), Frankrig, Tyskland, Ungarn; Polen (efter Simon). (Ballus depressus. Ballus depressus (Walck.) Thor. (Rem. on Syn., p. 370); E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 203). — Salticus brevipes Hahn ¢ (Die Arachniden. T. I, p. 75, Fig. 56). — Marpissa brevipes C. L. Koch 2 (Die Arachn. T. XII. p. 58, Fig. 1126). — Attus brevipes Westr. (p. 552). — Attus heterophthalmus C. L. Koch g (Die Arachniden. T. XIV, p. 50, Fig. 1308). — Salticus obscurus Blackw. 4 (Sp. Gr. ‘Brit: 1; p. 53, Tb.7IH, Fig. 28). Den skal især forekomme i Mos, men ogsaa findes paa Buske. Norge (sjelden), Sverige, England, Frankrige, 'I'yskland, Ungarn). 345 Neon E. Simon. Forkroppen er temmelig hei; de to bageste Par Ben ere uden Torne. Dyrets Farve beror paa Hudens (ikke Haar- lagets) Farve. Det er usandsynligt, at der her i Landet skulde findes mere end een Art. 1. Neon retieulatus. Salticus r. Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 60, Tb. III, Figg. 33). — Euophrys r. Thor. (Rem. on Syn., p. 404). — Neon r. E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 210). — Attus frontalis Westr. (p. 587 »Femina«). Paa Grund af sin noget lignende Farvetegning kan den forveksles med Euophrys frontalis. Her i Landet er hidtil kun tre Stykker tagne: en voksen Hun og en næsten voksen Han, fundne paa Lolland af Cand. Schlick; en Hun ved Silkeborg af Levendal. — Skal iser findes i Mos og under Stene. Norge (sjelden), Sverige (ikke sjelden): Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Marptusa Thor. Marpessa, Marpissa, Marpissus auct. Forkroppen er temmelig lang og Dyret i det Hele lang- strakt; Ojefeltet fladt. Første Par Ben stærkt fortykkede. Conspectus specierum. 1. Tibia I patella sua vix (M. radiata) aut non (M. muscosa) longior : a. Sternum totum brunneum aut fuscum M. muscosa Cl. b. Sternum testaceum, nigro-cinctum WM. radiata Grube. 2. Tibia I patella sua multo longior . . . M. Nivoyi Lucas. 1. Marptusa muscosa, Araneus m. Cl. (Sv. Sp., p. 116; Pl. 5, Tb. 12). — Marpissa m. C. is Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 63, Figg. 1129—30); E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 25). — Marpessa m. ae (Rem. on Syn., p. 367); Hansen (Zool. Dan., p. 80; Tb. V, Fig. 13). — Attus m. Westr. (Aran. Suec., p. 549). — Salticus tardigradus (Walck.) 23 346 Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 63; Tb. II, Fig. 35, ikke god Figur). Vor sterste Springedderkop. Foruden ved sin Sterrelse let kjendelig paa sin lave Forkrop og paa den brede lyse Stribe paa Bagkroppens Rygside. Hyppigt forekommende paa solbeskinnede (dog ikke hvide) Husvegge og Risgjerder, sjeldnere paa Trestammer ; den er dog ikke let iøjnefaldende paa Grund af sin matte Farve. Hannerne er kjonsmodne i Slutningen af Juni og 1 Begyndelsen af Juli. Ingenier Engelhart har fundet en voksen Hun overvintrende. Norge (den sydlige Del af Landet, sjelden?), Sverige (almindelig ved Getheborg), England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Marptusa radiata. Marpessa r. (Grube) Thor. (Rem. on Syn., p. 368). — Marpissa r. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 28). — Attus strigipes Westr. (Aran. Suec., p. 551). Noget mindre end foregaaende; let kjendelig ved de sorte Striber paa Bunden af Forkroppens Rygside og paa Benene, samt ved sin tildels guldglindsende Beklædning. Synes kun at forekomme lokalt, især paa Egepurrert): mellem Hald og Finnerup (W. S.), Lindum Skove ved Tjele, mellem Hald og Stendalsgaard (Løvendal); Tranekjær (For- holdene ubekjendte) paa Langeland (Cand. Schlick). Løvendal har truffet kjønsmodne Hanner i den første Halvdel af Juni; Hr. Schlick 1 August. I Juli Maaned er det ikke lykkedes mig at finde andre end faa voksne Hunner og unge Dyr. Sverige (Skaane), Frankrig, Tyskland; efter Simon: Polen, Ungarn og Italien. 3. Marptusa Nivoyi. Salticus N. Lucas (Explor. sci. de 'Algérie. Zool. I, 1, p. 183; Tb. X, Fig. 5). — Hyctia N. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 20). — Attus promptus Blackw. (1854 og Sp. Gr. Brit. T. I, p. 59; Tb. III, Fig. 32, ikke god Figur). *) Efter Simon skal den i Frankrig forekomme paa Vandplanter. 347 Betydeligt mindre end M. muscosa, som den kan for- veksles med paa Grund af Farven. Kun eet Stykke, en voksen Hun, er taget her i Landet: Skagens Plantage (Dr. H. J. Hansen). Frankrig (ikke almindelig), Sydengland, Sydrusland (Thorell), Østrig (Simon), Ungarn, Italien (vort Museum), Algier (Lucas). Ælurops Thor. Conspectus specierum. Area oculorum lineis duabus A-formibus roseo-albidis notata SEE SE er i . AX, v-insignitus Cl. (Area oculorum lineis talibus destituta Beek GENER . Æ. festivus C. L. Koch). l. Ælurops v-insignitus. Araneus litera v insignitus Cl. (Sv. Sp., p. 121; Pl. 5, Tb. 16). — Attus v-. Westr. (Aran. Suec., p. 559). — Yllenus v- Thor. (Rem. on Syn., p. 377). — Ælurops insignita E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 136. — Araneus litera v notatus Cl. (I. c., p. 123; Pl. 5, Tb. 17). — Salticus quinque-partitus Hahn (Die Arachniden. T. II, p. 41, Fig. 126). — Euophrys qu. C. L. Koch (ibid. T. XIV, p. 27, Fig. 1296 §—nec 2, Fig. 1297). Kun taget to Steder: Lolland (Cand. Schlick) og i en Grusgrav ved Stendalsgaard i Jylland (Levendal). Hannen kjensmoden i Juni. Norge (indtil Trondhjem; sparsom), Sverige, England, Frankrig (almindelig paa Alperne); Tyskland, Ungarn; efter Simon: Polen, Spanien, Syrien og Algier. (Elurops festivus. Kuophrys festiva C. L. Koch (Herrich- Schäffer Deutschl. Ins., Fasc. 123). — Yllenus f. Thor. (Rem. on Syn., p. 380). — ZAlurops f. E. Simon (Arachn. de France. T. Ili, p. 137). — Euophrys striata C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 1, Figg. 1272—1273). Frankrig, Tyskland, Ungarn; efter Simon: Polen og Italien). 23* 348 Habrocestum Simon. Det er ikke uden Betenkelighed, at jeg henfører neden- staaende Art, hvoraf jeg kun kjender Hannen, til denne Slegt. Imidlertid forekommer det mig, at den aldeles passer til Simons Beskrivelse af Slægten. 1. Habrocestum petrense. Euophrys p. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 49, Fig. 1307); Thor. (Rem. on Syn., p. 374); E. Simon (Arachn. de France. T. III, p. 193). — Attus p. Westr. (p. 555). Vor mindste Springedderkop. Hannen er meget let at kjende: Forkroppen skiddent redgul med sort Ojefelt: Clypeus og de forreste Ojnes Omgivelser gulredt behaaret; Benene dybt sorte med gule Metatarser og Tarser paa de to ferste Par; paa de to bageste Par Ben er Grunden af Patellerne og en bred Ring paa Tibierne, Metatarserne og Tarserne gule: Palperne korte, med store Parringsorganer. — Hunnen skal vere Hannen meget ulig. Kun et Stykke, en kjonsmoden Han, er taget her i Landet, i en Grusgrav ved Stendalsgaard i Jylland i Juni Maaned af Levendal. Hasarius Simon. Conspectus specierum. I. Metatarsus et tarsus IV conjuncti breviores quam patella et tibia IV conjuncte . . , 9. . Giierucigen Walck: II. Metatarsus et tarsus IV conjuncti aque longi atque pa- tella cum tibia IV: a. Tarsus I metatarso manifeste brevior . . H. arcuatus Cl. b. Tarsus I metatarso vix brevior: 1. Pedes fusco- (aut nigro-) annulati; pars posterior vulve pone integra: a. Maris bulbus genitalis (a latere inspectus) tu- bercula posteriora duo pra&bet; pars posterior transversa vulve duplo latior quam longior . H. falcatus Cl. 349 ß. (Secundum E. Simon: Bulbus genitalis pone integer: pars posterior transversa vulve triplo longior quam latior, post aream membranaceam cordatam posita... A. letabundus C. L. Koch). 2. Pedes testacei unicolores; pars posterior vulve pone excavata. . . . 4H. farinosus C. L. Koch. 1. Hasarius cruciger. Attus crucigerus (Walck.) Westr. (Aran. Suec., p. 571; Thor. (Rem. on Syn., p. 391). — Salticus crux Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 69, Fig. 52). — Euophrys erucifera ©. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 226, Figg. 1270 & 71). — Euophrys quinque-partita C. L. Koch 2 (Ibid. T. XIV, p. 27, Fig. 1297). — Pellenes tripunctatus (Walck.) E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 94). Hunnen er let kjendelig ved det hvide, gjennembrudte Kors paa Bagkroppens sorte Ryg og paa den med en hej Lengdekjel forsynede Vulva; Hannen ved sine Palper, hvis vderste Led er forsynet med 3 knudeformige Processer, to ydre og en øvre. Lever paa Heder og paa solaabne Pletter i Skove. Den er, noget sparsomt, fundet 1 de fleste Lands- dele (endnu ikke paa Lolland). Kjensmodne Hanner i Slut- ningen af Maj og Begyndelsen af Juni. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Hasarius arcuatus. Araneus a. Cl. (Sv. Sp., p. 125; Pl. 6, Tb. 1). — Euophrys a. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 30, Fig. 1298). — Attus a. Westr. (Aran. Suec., p. 570); Thor. (Rem. on Syn., p. 390). — Hasarius a. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 83). Hannen er let kjendelig paa sin ensfarvede, mat kobber- bronceglimrende Ryg, den rent hvide Farve omkring de forreste Øjne og de to hvide Tvarbuer af lange Haar paa Clypeus. — Hunnen har en mattere Farve med svagt frem- tredende hvide Skraalinier paa Bagkroppen: men har de samme Tverbuer paa Clypeus. Kun en Gang taget her i Landet. 1 en Lyngmose med Birk i Nerheden af Himmelbjerget, hvor Dr. H. J. Hansen ved ihærdig Bankning af Lyngbuskene var saa heldig at samle en Snes fuldvoksne Hanner i August 1581. 390 Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- land, Ungarn. 3. Hasarius falcatus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 125; Pl. 5, Tb. 19). — Attus f. Westr. (Aran. Suec., p. 578); Thor. (Rem. on Syn., p. 394): Hansen (Zool. Dan., p. 81: Tb. V, Fig. 14). — Euophrys f. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 24, Figg. 1290—95). — Hasarius f. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 85). — Salticus abietis Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 61, Fig. 46). — S. Blancardii (Scop.) Hahn (Ibid. T. I, p. 64, Fig. 48). — S. coronatus Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 50: Tb. III, Figg 26). Denne i Farve temmelig varierende Art er vor alminde- ligste Springedderkop: den lever i Skove, paa nedhengende Grene af Naaletrer men især paa lave Buske, f. Ex. Blaabær. Den er almindeligt forekommende i alle Landsdele. Kjens- modne Hanner ere fundne ligefra Maj til September. Norge (temmelig hyppig i det Sydlige, indtil 61°), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn: efter Simon: Rusland og Osterrig. 4. Hasarius farinosus. Euophrys f. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 223, Fig. 1268). — Attus farinosus Thor. (Rem. on Syn., p. 396). Af denne Art, om hvis Berettigelse jeg nærer nogen Tvivl, er nogle faa Stykker fundne her i Landet. Norge, Sverige, Tyskland, Italien. (Hasarius letabundus. Euophrys 1. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 21, Figg. 1287—89). — Attus |. Thor. (Rem. on Syn., p, 395). — Hasarius 1. Simon (Arach- nides de France. T. III, p. 36). Denne mig ubekjendte Art maa ogsaa staa H. falcatus meget ner. Frankrig, Tyskland, Ungarn). Epiblemum Hentz, Thor. Calliethera C. L. Koch, E. Simon. Langstrakt: Forkroppen lav. Hannens Giftkroge lange og fremadrettede. Bagkroppens Tegning bestaar i Hoved- 3D1 sagen af skiftevis hvide og mørke (metalglinsende) A-formede Baand. — Arterne er ikke lette at skjelne. Conspectus specierum. Mares. Processus partis tibialis palporum incurvus E. scenicum Cl. Processus partis tibialis rectus: a. Processus dictus in an attenuatus et rotundatus ; . E. cingulatum Panz. b. Brock Pee in apice dilatatus Er PAINE E. tenerum C. L. Koch. bo — Femine. 1. Vulve magne margo posterior productus, sulco alte in- GIsusis es!) „er : ta Be ee a uEsscenicumk Clk 2. Vulve satis parve er posterior vix incisus . . E. cingulatum Pang > Tale ie a margo posterior incisus The i ae A}, E. tenerum C. L. [koch 1. Epiblemum scenicum. Araneus sc. Cl. (Sv. Sp., p. 117; Pl. 5, Tb. 13). — Calliethera sc. C. L Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 37, Figg. 1106—07): E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 64). — Salticus sc. Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 47, Tb. III, Figg. 24). — Epiblemum sc. Thor. (Rem. on Syn., p. 360); Hansen (Zool. Dan., p. 78; Tb. V, Fig. 11). -- Calliethera histrionicus C. L. Koch (1. c., p. 42, Figg. 1110—11). — Attus histr. Westr. (Aran. Suec., p. 545). Almindelig paa solbeskinnede Husvegge og Trestammer. Kjensmodne Hanner treffes i Juni. Norge (indtil 63°, mindre hyppig end E. cingulatum), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 2. Epiblemum cingulatum (Panzer) Thor. (Rem. on Syn., p. 367). — Calliethera c. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 68). — Attus scenicus Westr. (Aran. Suec., p. 546). Paa samme Steder som forrige Art, men noget mindre hyppig. Hannen kjensmoden i Juni. 352 Norge (indtil 65°), Sverige, England, Frankrig, Tysk- land, Ungarn. 3. Epiblemum tenerum (C. L. Koch) Thor. (Rem. on Syn., p. 367). -— Calliethera zebranea (C. L. Koch) E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 72). — Attus scenicus var. b. Westr. (Aran. Suec., p. 547). Betydeligt mindre end de foregaaende Arter; Hannen har betydeligt kortere Giftkroge. Paa samme Steder som forrige, men langt mindre al- mindelig. Hannen kjensmoden i Juni. Som noget ret mærkeligt kan det fremhæves, at jeg engang har taget en Han i Gresset paa Ulfshale paa Meen. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Dendryphantes C. L. Koch. Conspectus specierum. Mares. I. (Palporum pars tarsalis fere duplo longior quam bulbus genitalis (secundum E. Simon) .. D. encarpatus Walck.) II. Palporum pars tarsalis bulbo genitali paullo longior: a. Venter unicolor (fuscus, pube lutescenti vestitus) . D. hastatus Cl. b. Wenter diate sh aa media nigra ornatus: 1. (Mandibule dilute brunnee; tibia IV manifesto longior quam patella IV; tibia et patella III con- juncte manifesto breviores quam tibia et patella I conjuncte . . . . . . . Dfrudis Sund,) 2. (Secundum E. Simon: Mandibule nitide nigre; tibia IV vix longior quam patella IV; tibia et patelle conjuncte II et III longitudine subequ- Bless Sy I Ra et ONE SD So aleecus: Maes pee) Femine. 1. (Tibia I aculeo unico inferiore submedio armata (sec. E. SIMON es eee i . . . D. encarpatus Walck.) 2. Tibia I run nonbns duobus aculeorum (2—3) armata: 395 a. Venter unicolor (fuscus, pube lutescenti vestitus) . Se wt. Gee D. hastatus Ol. b. (Venter dilutus, stria longitudinali media nigra or- Hensel sun. SA aan Dluradis’ Sunde) (Dendryphantes encarpatus. Attus en. 3 (Walck.) E. Simon (Monogr. des Attides. 1869, p. 583). — Dendryphantes en. 72 E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 42). — Calliethera pulchellus 9 (Hahn) C. L. Koch (Die Arachniden PX sp. ÆRE £115). Denne mig ubekjendte Art, hvis Synonymi er opfert efter Simon, opholder sig i Mosset paa Tr&er og under Barken af Træer, især af Plataner. Hos os vilde man vel derfor kunne tenke paa at finde den under Barken af Len. Sverige (sjelden, ved Upsala, efter Thorell), Frankrig, Ungarn; Italien efter Simon.) 1. Dendryphantes hastatus. Araneus h. Cl. (Sv. Sp., p. 115; Pl. 5, Tb. 11). — Attus h. Westring (p. 556). — Dendry- phantes h. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIII, p. 81, Figg. 1145—46); Thor. (Rem. on Syn., p. 375 et 376); E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 39). — ? D. bombycius 2 (nec J) E. Simon (I. eit., p. 37). Kun eet Exemplar, en Hun, er af denne Art taget her i Landet i Almindingen paa Bornholm af Lovendal. Norge (ret almindelig i Landets sydlige Dele), Polen (almindelig, efter Simon); Bajern. Denne store Art lever paa Naaletrer; efter Koch skal Hannen i Bayern vere kjonsmoden i Maj. Det er mig ikke muligt at se, at Hunnen af D. bombycius er forskjellig fra D. hastatus (Cl.) Simon, af hvilken sidste Art denne Forfatter (ligesom jeg) kun kjender Hunnen. — De ikke faa norske Exemplarer, jeg har set af denne Art, havde alle en gullig Behaaring paa Bugen, hvilket skal vere Tilfældet med D. bombycius, medens D. hastatus Sim. skulde have en hvidlig Behaaring her. Hos Flertallet af Exempla- rerne vare baade forreste Ojne omgivne af og Clypeus be- klædt med gullige Haar, hvad der skal findes hos D. hastatus Simon. Kun hos 3 Exemplarer var Ojnene omgivne af Haar, 394 der var mere gule end sedvanligt, medens Clypeus var be- klædt med hvide Haar, hvad der skal vere Tilfældet hos D. bombycius; men disse 3 Exemplarer viste den Form af Vulva, som efter Simon skal findes hos D. hastatus. Hos 1 Exemplar havde Vulva det Udseende, som Simon beskriver hos D. bombycius: »en arriere un tres-large rebord rougeatre, lisse, s’avancant sur le bord postérieur de la fossette en saillie tronquée carrément«; men i alle andre Henseender stemmede dette Exemplar overens med Simons Beskrivelse af D. hastatus. (Dendryphantes rudis. Attus rudis Sund. (Sv. Vetensk. Akad. Handl. för 1832, p. 205). — Dendryphantes Thor. (Rem. on Syn., p. 376). — ? D. medius C. L. Koch (Die Arach- niden. T. XIII, p. 77, Figg. 1141-—43). — Attus m. Westr. (Aran. Suec., p. 558. — Dendryphantes bombycius 3 (nec 2) E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 37). Norge (ret almindelig i Landets sydligste Dele), Sverige, Tyskland (?), Ungarn (?). Denne betydeligt mindre Art lever ogsaa paa Naaletrer. De Hanner, jeg har set fra Norge, svare aldeles fuld- stendigt til Simons fortrinlige Beskrivelse af D. bombycius, bl. a. i de smukke Karakterer, som han har udfundet j Lengdeforholdene af Benene. De Hunner, jeg har set fra Norge, passe kun taaleligt!) paa Simons Beskrivelse af D. rudis Simon (nec Sundevall). Men da nu denne Art er al- mindelig i Frankrig (»Toute la France«) og D. bombycius ikke forekommer i Frankrig, kan der, forekommer det mig, ikke vere nogen Tvivl om, at D. rudis Sundevall er en Art, som lever i Norden, men.er fremmed for Frankrig (og maaske Sydtyskland), medens D. rudis Simon (nec Sund.) er en anden Art:) (Dendryphantes gallicus n. sp.? D. rudis E. Simon (Les Arachnides de France. T. III, p. 40). — ? D. medius C. L. Koch (Die Arachniden. T. HI, p. 77, Figg. 1141—43). ') Hvis Vulva hos D. rudis Simon altid er „rougeätre“, er der herved angivet en Artsforskjel fra D. rudis Sund., hos hvilken Vulva er sort. 399 Euophrys (C. L. Koch) E. Simon. Conspectus specierum. 1. Cephalothorax et abdomen pubescentia manifesta vestita : cutis abdominis obscura vittis et lineis pallidis notata. . MS. cies ENT 5 E. erratica Walck. 2. Pubescentia vix vestita; area oculorum nigricans; abdo- men testaceum ordinibus macularum minutarum nigrarum onnatumı ee le ul ufnontalisi-W.alck. 1. Euophrys erratica. Attus er. (Walck.) Thor. (Rem. on Syn., p. 396). — Euophrys er. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 174). — Euophrys tigrina C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 6, Figg. 1275— 77). — Attus t. Westr. (Aran. Suec., p. 580). — Attus distinctus Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 54; Tb. III, Figg. 29). Hannen har smalle Kredse af redgule Haar omkring Øjnene i Iste Række, som støde op til hinanden; Clypeus er hvidkledt; Palperne blege med hvide Haar, yderste Led sort med merke Haar. Farven af Haarene ved Ojnene og paa Clypeus hos Hunnen som hos Hannen. Temmelig sparsom; hidtil kun taget paa Sjelland og Moen. Hannen er kjonsmoden i Juni. Norge (sparsom, indtil 63°), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 2. Euophrys frontalis. Attus fr. (Walck.) ©. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 44, Figg. 1304—05); Westr. g (Aran. Suec., p. 587). — Euophrys fr. Thor. (Rem. on Syn., p. 404); E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 183). — Salticus fr. Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 52; Tb. III, Figg. 27). — Attus striolatus Westr. ? (I. c., p. 591). Hannen har gulrede Ringe om Øjnene i Iste Række og en fin hvid Stribe af hvide Haar paa Palperne. Den kan forveksles med Neon reticulatus, men ikke med nogen anden dansk Art. I Skovbund, ogsaa paa Marker, nogenlunde almindelig. Hannen er kjonsmoden i Juni. Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 396 Heliophanes ©. L. Koch, Thor. Simon. Kroppen er sort, bedekket med korte Haar, der hos visse Arter ere metalglimrende. Hannerne af denne Slegt udmerke sig ved at Palpernes Laardel er forsynet med en nedadrettet Proces. I Norden forekommer kun folgende to Arter: 1. Maris pars femoralis palporum processu inferiore integro (s. simplice) armata: vulva femine loco elevato imposita. subtriangula, ante rotundata, carina humili divisa; utrique sexui abdomen eneum, splendens, lineis albis marginali et duabus transversis notatum. . . H. cupreus Walck. 2. Maris pars femoralis processu inferiore bifido armata: vulva femine supra superficiem ventris non elevata, sub- orbicularis, paullo latior quam longior, pone latior, carina humili divisa; utrique sexui abdomen satis opace cinereo- luteum, linea marginali alba notatum A. flavipes Hahn. 1. Heliophanes cupreus (Walck.) ©. L. Koch (Die Arach- niden. T. XIV, p. 56, Figg. 1313—15); Thor. (Rem. on Syn., p. 399). — Hansen (Zool. Dan., p. 79, Tb. V, Fig. 12). — Attus c. Westr. (Aran. Suec., p. 584). — ? H. cupreus E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 144). Meget almindelig, baade i Skove og Skovmoser, paa Marker og, sjeldnere, paa Husvegge. Hunnens Kjensdele er oftest fyldte (og derved ukjendelige) af en lille ravfarvet Klump. Norge (indtil 63°), Sverige, England, Frankrig?, Tyskland, Ungarn, Italien. 2. Heliophanes flavipes. Salticus fl. Hahn (Die Arach- niden. T. I, p. 66, Fig. 50). — Heliophanes fl. ©. L. Koch (Ibid. T. XIV, p. 64, Figg. 1320—22): Thor. (Rem. on Syn., p. 402). — Attus fl. Westr. (Aran. Suec., p. 585). — ? Heliophanus fl. E. Simon (Les Arachiides de France. T. III, p- 151): Benene ere oftest gule, men kunne ogsaa vere sortstribede, ja endog helt sorte. Mindre almindelig end foregaaende Art. Hannen er kjensmoden i Maj og Juni. 357 Norge (den sydlige Del, sjelden), Sverige, England, Frankrig?, Tyskland. Phlegra E. Simon. Forkroppen er lang og smal. I Norden er det ikke antageligt, at der findes mere end een Art. 1. Phlegra fasciata. Salticus f. Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 54, Fig. 41). — Attus f. Westr. (Aran. Suec., p. 566). — Ælurops f. Thor. (Rem. on Syn., p. 384). — Phlegra f. E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 123). — Euophrys aprica C. L. Koch g (Die Arachniden. T. XIV, p. 4, Fig. 1274). Let kjendelig paa de afvekslende lyse og merke brede Baand paa Forkroppen, hos Hunnen tillige tydelige paa Bagkroppen. Temmelig sparsomt forekommende. Den er i faa Exem- plarer taget paa Amager Felled, i Dyrehaven og Geel Skov paa Sjælland (Cand. Schlick); ved Tranekjer og paa Lolland (Cand. Schlick); ved Skagen (Prof. Schiedte). Norge (sjelden), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. Attus Walck. Conspectus specierum. A. Ordo primus oculorum rectus: 1. Femur IV ultra apicem abdominis eminens . Re A. saltator nl 2. Benne IV apicem - abdominis non attingens A. cinereus We B. Ordo Hea! ati seorsum curvatus: I. Area oculorum pone latior: a. Unicolor nitide fulvo-brunneus A. caricis Westr. b. Dorsum nigrum, albo-notatum: 1. Maris pars tibialis palporum supra albo- pubescens; feminæ vulva fossa media magna rotunda instructa, septo medio divisa, pedes albo-pubescentes .. A. floricola C. L. Koch. 2. (Maris pars tibialis fusco- pubescens; femine 398 vulva fossa destituta, pedum saltem patelle et tibiz fulvo-pubescentes A. rupicola C. L. Koch). II. Area oculorum rectangula: a. Maris processus partis tibialis compressus, magnus, a parte tarsali divergens: femine pars cephalica macula parva triangula anteriore alba interdum notabam SSG PUNE MAN ubescenss He b. (Maris processus Bar: tibialis longus parti tarsali appressus, apice acuto; femine cephalothorax vitta lata media posteriore alba notatus Er: A. terebratus Cl.) l. Attus saltator E. Simon (Ann. d. |. soc. ent. de France. 1869, p. 611); Id. (Arachnides de France. T. III, p. 115). — Yllenus s. Thor. (Rem. on Syn., p. 422). — Salticus flori- cola Blackw. (Sp. Gr. Brit... p. 55; Tb. IM, Fig. 30). Forekommer især i Sandegne. Hannen er kjønsmoden i Juli. Er kun taget paa faa Steder her i Landet. Sjæl- land: Dyrehaven, paa Trær (W. S.); Donse (Cand. Schlick): vistnok ved Nykjøbing (Grosserer Budde-Lund). Bornholm: Syd for Hasle (Dr. H. J. Hansen). Jylland: ved Frederiks- havn (Dr. Hansen); Feldborg Plantage (Løvendal). England, Frankrig (almindelig i Klitterne), Tyskland, Ungarn. 2. Attus cinereus Westr. (Aran. Suec., p. 583); Thor. (Rem. on Syn., p. 398); E. Simon (Arachnides de France. ena. 17). Er hidtil kun taget i 3 Eksemplarer her i Landet, af hvilke de to er tagne ved Skagen (Prof. Schiedte). Sverige, Frankrig, Tyskland. 3. Altus caricis Westr. (Aran. Suec., p. 576); Thor. (Rem. on Syn., p. 394). — A. atellanus!) E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 114). Forekommer paa fugtige Steder. Hannen er kjensmoden 1) Støttet paa de af Thorell (1. ec.) angivne Grunde kan jeg ikke anse den for identisk med Euophrys atellanus C. L. Koch. 359 tidligt paa Foraaret, April—Maj; allerede i September kan der igjen findes kjonsmodne Hanner. Sjælland: Lyngby Mose (Ingeniør Engelhart, Dr. H. J. Hansen), Vejlesø ved Holte (Cand. Schlick), Ruderhegn (W. S.). Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 4. Altus floricola. Euophrys fl. ©. L. Koch (Die Arach- niden. T. XIV, p. 39, Fig. 1301). — Attus fl. Westr. (Aran. Suec., p. 573); Thor. (Rem. on Syn., p. 391); E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 111); Hansen (Zool. Dan., PS >UEb.>V,0Rig:- 15): Et nydeligt Dyr, som iser forekommer paa fugtige Steder. Kjensmodne Hanner er trufne i April, Juni, Juli og August. De, der er tagnei disse to Maaneder, tilhøre temmelig sikkert samme Aars Kuld. Almindelig; med Undtagelse af Bornholm er den taget i alle Landsdele. I Slutningen af Juni Maaned har jeg i Ruderhegn ved Bredden af en af de smaa Seer taget en Skjaerm- plante, i hvis ene Skjerm en Snes Hunner havde anbragt deres Aiggespind, Side om Side. Norge (i de sydlige Dele, sparsom), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Altus rupieola. Euophrys r. C. L. Koch (Die Arach- niden. T. XIV, p. 19, Fig. 1286). — Attus r. Thor. (Rem. on Syn., p. 392): E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 113). Norge (sjelden), Frankrig, Tyskland, Ungarn). 9. Altus pubescens. ? Aranea p. Fabr. (Systema Entomol., p. 438). — Euophrys p. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 9, Figg. 1278—79). — Attus p. Westr. (Aran. Suec., p. 561): Thor. (Rem. on Syn., p. 381 & 384); Simon (Arach- nides de France. T. III, p. 107). — Salticus sparsus Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 49; Tb. II, Figg. 25). Sparsom paa solbeskinnede Husvegge. Hannen er kjens- moden i Maj, Juni og Juli. De fleste Exemplarer er tagne i Kjøbenhavn (W. S.); ogsaa i Rønne og Sæby (Dr. H..J. Hansen) og ved Frijsen- 360 borg (Levendal). En Gang er den taget i Skov, Store Hare- skov paa Sjælland (Levendal). Norge (sparsomt indtil 60?), Sverige, England, Fran- krig, Ungarn. (Attus terebratus. Araneus t. Cl. (Sv. Sp., p. 120; P1.5, Tb. 15). — Euophrys t. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XIV, p. 12, Figg. 1280—81). — Attus t. Westr. (Aran. Suec., p. 564); Thor. (Rem. on Syn., p. 583); E. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 109). Da den iser forekommer paa solbeskinnede Husvegge (jeg har ketset den i Stockholms Skjergaard), er det rime- ligvis kun et Tidsspergsmaal, naar den bliver fundet her i Landet. Norge (ret almindelig, indtil 63°), Sverige, Frankrig (meget sjelden), Tyskland, Polen (efter Simon), Ungarn.) LATERIGRAD A, Krabbeedderkopper. Dyrene af denne Underorden udmerke sig ved, at de ikke blot bevege sig forlengs (og baglengs) men tillige og fortrinsvis sidelengs, ligesom Krabber. Stillingen af deres Ben er da ogsaa ligesom disse Dyrs. De spinde aldrig Fang- net. Philodromerne opholde sig altid paa Planter og ere, som deres Navn antyder, meget hurtige i deres Leb: blandt de nerstaaende Slægter Artanes og Thanatus, der ikke ere saa hurtige i deres Bevægelser, findes der Former, som op- holde sig paa og i Jorden (Sandet). Thomisiderne derimed er temmelig langsomme og sette sig derfor paa Lur efter deres Bytte; de opholde sig dels paa lave Planter, dels paa Jorden. Hunnerne bevogte deres Aiggespind. Conspectus familiarum. Pedes unguiculis binis et scopula apicali instructi É SLEBET SES SETE LTD ed Philodromoidæ. Pedes unguiculis binis instructi et scopula apicali destituti. . Thomisoidæ. 361 Philodromoide ©. L. Koch. Philodromine Thor.: Philodromine + Sparasside E. Simon. Hannerne er ikke synderligt mindre end Hunnerne. Conspectus generum. I. Maxille rect®, parallele. Clypeus manifesto humilior quam area oculorum . . . . . . Micrommata Latr. II. Maxille labio sternali inclinate. Clypeus non aut paullo humilior quam area oculorum: a. Oculi posteriores laterales a mediis late separati. Cephalothorax multo longior quam latior. Pedes II longiores quam IV . . . . . . Tibellus Simon. b. Oculi posteriores spatiis subæquis separati: 1. Cephalothorax manifesto longior quam latior; pedes IV longiores quam II. . . Thanatus C. L. Koch. 2. Cephalothorax vix aut non longior quam latior: pedes II longiores quam IV: a. Oculi medii anteriores a posterioribus multo longius separati quam laterales anteriores a posterioribus, quod ordines anterior manifesto, posterior vix recurvi sunt . . Artanes Thor. ß. Oculi medii anteriores a posterioribus non aut vix Jongius separati quam laterales anteriores a posterioribus, quod ordines oculorum fere equaliter leviterque recurvi sunt . . . . . Philodromus Walck. Mierommata Latr. Denne Slægt er temmelig forskjellig fra de efterfølgende. Den henregnes almindeligt til en særegen Familie Hetero- podoide, som teller talrige store Former i de varme Lande. 1. Micrommata virescens. Araneus v. Cl. (Sv. Sp., p- 138; Pl. 6, Tb. 4). — Sparassus v. Westr. (Ar. Suec., p. 406). — Micrommata v. Thor. (Rem. on Syn., p. 227); E. Simon (Arachnides de France. Il, p. 339); Hansen (Zool. Dan., p. 63; Tb. 4, Fig. 9). — Araneus roseus Cl. (Op. cit., p. 137; Pl. 6, Tb. 7). — Aranea smaragdula Fabr. (Entomol. 24 362 syst. T. II, p. 412). — Sparassus sm. Blackw. (Spid. Gr. Brit. 1, p. 102; Tb. V, Figg. 61). — Sparassus ornatus Westr. (nec Walck.) (Aran. Suec., p. 408). Denne vor største Laterigrad kjendes let paa sin gr&s- grønne Farve; Hannen er ofte redplettet paa Bagkroppen. — Ret almindelig paa solaaben Skovbund. Kjensmoden i Maj. Hunnen anbringer sit Aiggespind, der har Lighed med et omvendt sneehvidt Blaaber, paa ganske lave Buske. Æggene har jeg undertiden seet angrebne af Hymenopterlarver. Norge (ikke almindelig, indtil 60 °), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien, Algier. Tibellus E. Simon. Thanatus p. p. Thor. Foruden de anførte Kjendetegn er denne Slægt ud- mærket ved sin lange, smalle Bagkrop. Det staar neppe til at antage, at der her i Landet findes mere end een Art: 1. Tibellus oblongus. Thomisus ob. (Walck.) Hahn (Die Arachniden. I, p. 110, Fig. 82). — Philodromus obl. Westr. (Aran. Suec., p. 464): Blackw. (Spid. Gr. Brit. I, p. 100; Tb. V, Figg. 60). — Thanatus obl. Thor. (Rem. on. Syn., p. 269); Hansen (Zool. Dan., p. 5; Tb. IV, Fig. 12); Tibellus obl. E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 311). — ? Tibellus propinquus E. Simon (Ibid., p. 309). Forekommer ikke sjelden paa fugtige Steder: Moser og Sebredder, dog ogsaa paa tert Sand (Skagen, Prof. Schiedte). Norge (ret almindelig, indtil 63°), Sverige, Storbritan- nien, Ungarn, Italien. Thanatus C. L. Koch. & al \ 2 Aj 1 Jonspectus speclerum. 1. Cephalothorax et abdomen preter pubem et pilos granis fuscis setigeris predita . . . Th. striatus C. L. Koch. 2. Cephalothorax pilis et pube modo vestitus: a. Abdomen inter strias fuscas posteriores fuscius quam extra /striası antun. Mali). =. (Wh Varenarivs Thor: 363 b. Abdomen inter et extra strias fuscas posteriores eodem modo coloratum . . . . . . Th. formicinus Cl. Arterne af denne Slægt er, selv naar det gjelder unge Dyr, lette af bestemme. 1. Thanatus striatus. C. L. Koch (Die Arachniden. T. XII, p. 92, Fig. 1022). — Th. hirsutus (Cambr.) E. Simon (Arachnides de France. T. Il, p. 329). Hidtil kun taget i eet Exemplar her i Landet, en ung Hun i September Maaned paa Amager (Cand. Schlick). Den skal efter Simon findes ved Grunden af Grestuer paa Sandet i Klitter. England, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Thanatus arenarius. Thor. (Rem. on Syn., p. 269); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 321). Sjelden, kun 2 unge Dyr ere hidtil tagne her i Landet, i Blykobbeskoven ved Renne paa Bornholm (Lovendal). Norge (indtil 70°), Frankrig, Tyskland, Ungarn. 3. Thanatus formicinus. Araneus f. Cl. (Sv. Sp., p. 134; Pl. 6, Tb. 2). — Philodromus f. Westr. p. p. (Aran. Suec., p. 465). — Thanatus f. Thor. (Rem. on Syn., p. 269); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 326). — Thomisus rhomboicus (Walck.) Hahn (Die Arachniden I, p. 111, Fig. 83). Pletvis og ikke hyppig. Af sikkre Lokaliteter kan kun opgives: Resle Skov paa Falster (Dr. H. J. Hansen); og Amager (Cand. Schlick). Norge (ret hyppig, indtil 70°), Sverige, Frankrig, Tysk- land, Ungarn. Artanes Thor. Conspectus specierum. I. Oculi anteriores medii lateralibus manifesto majores; maris pars tarsalis manifesto longior quam latior, extus sub- LOCLa Me od EIERN A ales Sand: II. Ocul anteriores medii lateralibus minores; maris pars tarsalis palporum suborbicularis: a. Oculi medii anteriores minores quam medii poste- riores: 24 364 1. Clypeus altior quam area oculorum: maris pars tibialis palporum apicem versus tenuior, proces- sibus exterioribus longis instructa . . . . A. margaritatus OL 2% (np ann humilior quam area oculorum ; processus exteriores partis tibialis cylindrice per- breves (sec. E. Simon) . . . A. poecilus Thor.) b. (Qculi medii anteriores majores quam medii poste- riores. . .7. . . A. fusco-marginatus De Geer). 1. Artanes fallax. Fhilodromus f. Sund. (Svenska Vetensk. Akad. Handl. for 1832, p. 226); Westr. (Ar. Suec., p. 461): E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 280). — Artanes f. Thor. (Rem. on Syn., p. 268). Et temmelig stort Dyr, udmærket ved sin mat-snehvide Beklædning og ved en, skjendt svag, saa dog tydelig mørk Spydplet paa Bagkroppens Ryg, (hvilken mangler hos den neste Art). Den opholder sig paa sandede Strand- og Se- bredder. Kjensmodne Exemplarer ere endnu ikke trufne her i Landet. Den bliver rimeligvis kjensmoden i Juni. Den optræder sporadisk, men som det synes temmelig talrig, hvor den findes. Sjælland: Nykøbing Lyng, nedgravet i Sandet (Cand. Schlick), Nordstrand ved Nykjøbing, almindelig i det løse Sand mellem Klitplanterne (Grosserer Budde-Lund), Bredden af Tiis Sø (Schlick). Jylland: Skagen (Prof. Schiødte). Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland (efter Thorell). ; 2. Artanes margaritatus. Araneus m. Cl. (Sv. Sp., p. 130; Pl. 6, Tb. 3). — Philodromus m. Westr. (Aran. Suec., p. 454); E. Simon (Arachnides de France. T. Il, p. 271). — Artanes m. Thor. (Rem. on Syn., p. 262); Hansen (Zool. Dan., p. 64; Tb. IV, Fig. 10). — Thomisus levipes (Linn.) Hahn (Die Arachniden. T. I, p. 120, Fig. 90). — Philo- dromus pallidus Blackw. (Spid. Gr. Brit. T. I, p. 93; Tb. V, Fig. 56). — var. tigrinus: Artamus jejunus C. L. Koch (Die Arachniden. XII, p. 83, Figg. 1015--1016). Et temmelig stort Dyr, fladtrykt, hvid med merk (sort) Tegning. Den ferdes iser paa Treer og overvintrer under 369 Bark. Kjensmoden i Maj og Juni. — Efter Simon skal den leve flere Aar. Her i Landet er den ikke hyppig, skjendt den kjendes fra endel Skove. Sjælland: Dyrehaven, Kuderhegn og Tidsvilde (Cand. Schlick), Lyngby Mose (Adj. Traustedt), Sore (Levendal). Lolland: Aalholm (Ing. Engelhart). Jylland: Hald (W. S.), Lindum Skove ved Tjele (Lovendal), Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). Norge (indtil 61?), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. (Artanes poecilus Thor. (Rem. on Syn., p. 261). — Phi- lodromus p. E. Simon (Arachnides de France. T. Il, p. 274). — Philodromus tigrinus Westr. (nec De Geer) (Aran. Suec., p. 261). Denne mig ubekjendte Art skal ligne den foregaaende temmelig meget. Sverige, Frankrig, Tyskland.) (Artanes fusco-marginatus. Philodromus f. (De Geer) Westr. (Aran. Suec., p. 447): E. Simon (Arachnides de France. T. II, 279). — Artanes f. Thor. (Rem. on Syn., p. 259). — Artamus corticinus C. L. Koch (Die Arachniden. T. IV, p. 85, Fig. 306). Denne betydeligt windre Art er temmelig mørkt farvet. Den skal færdes paa Træer. Norge (meget sjelden), Sverige, Frankrig, 'T'yskland.) Philodromus Walck. Conspectus specierum. Mares, I. Palporum pars tarsalis manifesto longior quam latior, extus subrecta: a. (Palporum pars tibialis parte patellari manifesto lon- gior et multo tenuior; cephalothorax radiis late brun - neis ornatus . . . . . . Ph. emarginatus Schr.). b. Palporum partes tibialis et patellaris longitudine et crassitudine vix discrepant : 1. Syn., 366 Parti tibiali processus inferior deest, exterior su- perior parvus (sec. ill. E. Simon) adest ee =? er en Ph. elegans Bla Parti tibiali processus inferior et exterior lateralis adsunt: a. Processus inferior partis tibialis conicus, acutus Ph. auronitens Auss. p. Era tige partis tibialis latior quam longior, oblique truncatus . . Ph. aureolus Cl. Palporum pars tarsalis suborbicularis Ph. dispar Walck. Femine. . Oculi anteriores laterales ab oculis posterioribus mediis manifesto longius quam ab oculis anterioribus mediis separati : a. Oculi medii posteriores inter sese longius quam ab mediis anterioribus separati: le (Oculi medii anteriores minores quam medii poste- riores. Cephalothorax radiis lete brunneis or- natus . 2 . . . . . Ph. emarginatus Schr.) Oculi medii anteriores majores quam medii poste- riores : a. Vulva tuberculis (s. carinis brevibus) fuscis posterioribus duobus lateraliter limitata; pubes Mn satis opaca Mare: Ph. quronilen’ Auss. p. abe, carinis fuscis lateralibus duabus limitata; pubes cephalothoracis (ut pubes abdominis) metallice splendens . . . Ph. aureolus Cl. b. Oculi medii posteriores a se que longe atque a me- diis anterioribus separati . . . . Ph. elegans Bl. II. Oculi anteriores laterales que longe ab oculis anteriori- bus mediis atque a posterioribus mediis separati.. Vulva angusta ZrIDEN 210. brivis: Phovdispare Walek. Ikkun Hunnerne = Ph. aureolus og Ph. auronitens ere vanskelige at skjelne fra hinanden. (Philodromus emarginatus. (Schranck). ‘Thor. (Rem. on p. 573); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 367 277). — Artamus griseus (Hahn) C. L. Koch (Die Arach- niden. T. XII, p. 81, Figg. 1013—14). — Ph. griseus Westr. (Aran. Suec., p. 462). Denne Art, der danner en Overgang til Slegten Artanes, er let kjendelig ved Forkroppens Tegning og sine lange Ben. I Frankrig er Hannen efter Simon kjensmoden i Juni. Norge (temmelig hyppig indtil 65°), Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Ungarn). 1. Philodromus elegans Blackw. (1859, og Spid. Gr. Brit. I, p. 94; Tb. V, Fig. 57)5i1 Thor: s(Bem, son. Syn; p. 268). — Ph. decorus Westr. (Aran. Suec., p. 459). — Ph. histrio E. Simon !) (Arachnides de France. T. II, p. 284). Et ved sin smukke Farvetegning udmerket og let kjen- deligt Dyr. Den forekommer paa Heder og i Skove. Her i Landet synes den at være sporadisk og lidet talrig, hvor den findes. Det største Antal, som er taget af den paa et Sted, er fem. Kjensmodne Hanner ere ikke fundne her 1 Landet; Hunnen er kjønsmoden i Juli og sandsynligvis tid- ligere. Sjælland: Billesborg Skov (Løvendal). Jylland: Hvollig Hede (Dr. Meinert), Hald og Grenaa (W. S.), Svejbæk Stor- skov og Skove ved Himmelbjerget (Dr. H. J. Hansen). Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Ungarn. 2. Philodromus auronitens Ausserer (Verh. d. zool.-bot. Ges. Wien. XVII. 1867, p. 165: Tb. VII, Fig. 6); Thor. (Rem. on Syn., p. 266); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 303). — Ph. cespiticolis Westr. (Aran. Suec.. p. 459). Hannens Beklædning er paa hele Rygsiden af en glind- sende redgylden Farve. Den forekommer i Skove, og er truffet i alle Landsdele, men er langt fra saa almindelig som den folgende Art. Hannen er kjensmoden i Juni og Juli. Norge (sjelden), Sverige, Frankrig, Tyskland. 3. Philodromus aureolus. Araneus a. Cl. (Sv. Sp. p. 1) Efter Simon er den første Gang beskrevet af Latreille under dette Navn. Jeg betvivler vel ingenlunde, at dette er rigtigt; men jeg har ikke kunnet finde Latreilles Beskrivelse af den. 368 133; Pl. 6, Tb. 9). — Philodromus a. Bl. (Spid. Gr. Brit. 1; 9.399 3): "Tbe We Hig: 59): Westr. (Aran.ssuec., par); Thor. (Rem on Syn., p. 264—68); E. Simon (Arachnides de France. I], p. 296); Hansen (Zool. Dan., p. 65; Tb. IV; Fig. 11). — Ph. cespiticolis Blackw. (Op. cit. I, p. 95; Tb. V, Figg. 58). En overalt meget almindelig Art. Kjensmodne Hanner træffes i Juni og Juli, sjeldent i August. Norge (temmelig almindelig indtil 70°), Sverige, Stor- britannien, Ungarn, Italien. 4. Philodromus dispar. (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit, I, p.- 915: Tb. V,Figg2 55); Thor: (Rem: on Syn. p. 260); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 301). — Ph. lim- batus (Sund.) Westr. (Aran. Suec., p. 450). Denne ved sin jestilling let kjendelige Art er temme- lig almindelig paa Øerne; i Jylland er den kun fundet ved Hald (W.S.). Hannen er kjensmoden i (Maj og) Juni. Norge (sjelden), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tysk- land, Ungarn, Spanien. Thomisoide. Naar undtages Slægten Oxyptila, er Hannerne meget, mindre end Hunnerne; hos Misumena vatia maa Hannen endog siges at vere dvergagtig. Ja hos denne Art og Diæa dorsata bliver den kjensmodne Han tilmed mindre end den var inden sidste Hudskifte. Foruden de nedenfor anførte Dyr, kan man gjøre Reg- ning paa at træfle den i Sverige forekommende Thomisus setosus Westr. (Aran. Suec., p. 431); Xysticus s. Thor. (Rem. on. Syn., p. 250). Da jeg af Beskrivelserne af denne Art ikke har kunnet afgøre, om den tilhører Slægten Xysticus, ” i den nedenfor benyttede snævrere Begrændsning af denne Slægt, eller Slægten Oxyptila Simon, bør jeg omtale den med et Par Ord: Den er af Størrelse som Oxyptila trux, hvilket i Forbindelse med, at den kun har 2 Par Torne paa Undersiden af Iste Tibia, synes at tyde paa, at den tilhører denne Slægt; den skal vere udmærket ved sine meget lange 369 (ikke kelleformede) Børster paa Bagkroppen. Xysticus acer- bus, hos hvilken dette ogsaa er Tilfældet, vil neppe kunne forvexles med hiin, da den er meget større (den er lidt større -end vor almindeligste Art X. cristatus) og har 4 (5) Par Torne paa Undersiden af Iste ‘Tibia. Conspectus generum. I. Area oculorum mediorum latior quam longior (aut saltem eque lata atque longa): a. Oculi ordinis anterioris magnitudine vix differentes Misumena Latr. b. Geni RESUS raed Farin minores quam laterales: 1. (Corpus manifesto depressum; ocul: laterales inter sese longius quam medii inter se separati ee es Mi Coriarachne Thor.) 2. Cephalothorax convexus; oculi medii inter se lon- gius quam laterales inter sese separati; oculi an- teriores medii a sese latius quam a lateralibus separatin ins echiyidcd hi AE Asti cu ss Cy L., Koch: Il. Area oculorum mediorum longior quam latior: a. Ordo posterior oculorum fortiter recurvus, cujus medii a lateralibus manifesto latius quam a sese separati; oculi anteriores medii multo minores quam laterales : Oxyptila E. Simon. b. On a pain oculoruin VIX recurvus; qui oculi spa- tiis subequalibus separati: 1. Oculi laterales tuberculis parvis singulis, distincte separatis, impositi: oculi anteriores medii latera- libus paullo majores. . . . . . Diwa Thor. 2. (Oculi laterales (ejusdem lateris) carine oblique communi impositi; oculi anteriores medii laterali- DUS) minores einer 21) lau nPishuss Hl 8.) Misumena Latr. Det staar ikke til at antage, at der her i Landet skulde kunne findes mere end een Art: 1. Misumena vatia. Araneus v. Cl. (Sv. Sp., p. 128; 370 Pl. 6, Tb. 5). — Thomisus v. Westr. (Aran. Suec., p. 442). — Misumena v. Thor. (Rem. on Syn., p. 258); E. Simon (Les Arachnides de France. T. Il, p. 243): H. J. Hansen (Zool, Dan., p. 66; Tb. IV, Figg. 13). — Thomisus citreus (De Geer) Blackw. (Sp. Gr. Brit. I, p. 88; Tb. IV, Figg. 53). Den meget lille Han har merk Forkrop og et bredt sort Baand paa Siden af den lyse Bagkrop. Hunnens Bagkrop er grongul, oftest med en rødlig Plet fortil paa hver Side. Kjønsmodne Hanner træffes fra Maj til Juli. Ret almindelig i alle Landsdele. Norge (almindelig, indtil 629), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. (Coriarachne Thor.). Af denne Slægt kjendes kun een Art: (Coriarachne depressa. Xysticus d. C. L. Koch (Die Arachniden. IV, p. 67, Fig. 292). — Thomisus d. Westr. (Aran. Suec., p. 432). — Coriarachne d. Thor. (Rem. on Syn., p. 251); E. Simon (Arachnides de France. T. II, p. 210). Denne Art, der lever under Bark, er sjelden overalt. Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn.) Xystieus C. L. Koch. Da Kjonsorganerne er de bedste Karakterer for Arterne indenfor denne Slægt, er det meget vanskeligt at bestemme de fleste Arter, naar man ikke har kjensmodne Individer for sig. Conspectus specierum. “ Mares. A. Cephalothorax ante leviter curvatus, quod tumuli, oculos laterales gerentes, vix prominent: 1. Bulbus genitalis processibus pronis duobus munitus, quorum posterior longus, subacutus, medius ei in basi propinquus, calcari anteriore subbasali acuto preditus, processum posteriorem preteriens (aut sub- attingens)! LE Pre evades fe) seeXosluctatontlaewoch: 371 2. Bulbus genitalis processibus pronis destitutus (teste Thowellpru iu. N... ws wiunkerobustus (Hahn) Ho > Cephalothorax ante truncatus, quod tumuli, oculos late- rales gerentes, manifesto prominent: I. Bulbus genitalis processibus pronis duobus munitus: a. Processus bulbi genitalis sibi in basi contigui (aut subcontigui): 1. Processus bulbi longi, paralleli, curvati, acuti; tibia I ordinibus inferioribus duobus aculeorum senorum aut septenorum munita. Fer X. bifasciatus ©. L. Koch. 22 or bulbi divergentes, longi, curvati, ob- tusi, quorum apices sese petunt non autem at- tingunt:; processus posterior medio paullo major, pedi humano similis . . . A. Kochä Thor. b. Processus bulbi in basi manifesto separati: 1. Processus medius posteriore multo minor: a. Processus bulbi divergentes; posterior medio triplo longior, leviter curvatus, sensim acuminatus, potius extrorsum directus, me- dius extrorsum directus A. erraticus Blackw. fp. (Processus introrsum directi, convergentes; posterior medio duplo longior, in apice satis subito acuminatus, peracutus KTS: skere SUE ES EK obseurus Collett). 2. Processus le posteriore major: a. Processus posterior a margine exteriore bulbi vix latius quam a margine interiore recedens : * Processus oblique prorsum directi; me- dius fortiter curvatus A. lateralis Hahn. ** Processus verticales; medius in apice leviter curvatus . . . . A. ulmi Hahn. p. Processus posterior margini interiori bulbi perpropinquus; medius T-formis: * Pars basalis processus medii longa: ramus exterior ramo interiore multo brevior . XY. cristatus Cl. 1 372 ** Pars basalis processus medii brevis; ra- mus exterior ramo interiore paullo brevior X. pint Hahn. II. Bulbus genitalis processibus pronis destitutus : E margine interiore sinus apicalis bulbi genitalis exit processus marginalis, pone apicem (exteriorem) bulbi vix attingens'): a. iy Processus inferior partis tibialis exteriori sub- parallelus et eodem major, depressus, apice introrsum inclinato X. sabulosus Hahn. (Processus inferior partis tibialis porrectus, depressus, apicem versus leviter dilatatus, apice deorsum et introrsum inclinato (sec. Thorell) A. calcaratus Westr.) Bulbus genitalis in apice integer: e latere inte- riore bulbi exit processus longissimus et tenuissi- mus, marginem bulbi sequens et partem dimidiam lateris exterioris attingens: 1: bo Metatarsus | preter aculeos inferiores aculeis anterioribus munitus: processus partis tibialis inferior excavatus, truncatus, quare apex semi- orbicularis apparet, exterior parti tarsali vix appressus, acutus . X. luctuosus Blackw. Metatarsus I aculeis solum inferioribus munitus ; a. Pars tarsalis et bulbus genitalis angusta; processus inferior partis tibialis truncatus, cujus anguli leviter producti?) X. acerbus Thor. p. Pars tarsalis orbicularis; processus inferior partis tibialis a basi longe bibrachiatus ?) wei. SNE A. lenealus; Wiestr: X. calearatus er mig ikke bekjendt; det er derfor muligt, at min Conspectus er vildledende for denne Arts Vedkommende, da Thorell. ikke udtrykkelig siger, at dens Bulbus genitalis har denne Bugt ved Enden. Da Hannerne af X. acerbus og X. lineatus ikke er mig bekjendte, er de benyttede Characterer udelukkende anferte paa mine For- gjengeres Autoritet. 373 Femine. Hunnen til X. obscurus Collett kjendes ikke. Hunnen fib oX. calcaratus Westring og X. setosus Westr. er mig ubekjendt. A. Cephalothorax ante leviter curvatus, quod tumuli, oculos laterales gerentes, vix prominent: 1. bo Cephalothorax vitta media diluta, triangulum obscu- rum includente notatus: cephalothorax et abdomen setis satis longis, gracilibus, haud densis, vestita; vulva perverse subcordata, ante rotunde truncata, magna, a rima genitali satis longe remota, carina media humili perlata divisa, paullo longiore quam latiore, fossulis lateralibus manifesto latiore, depressione media, pone aperta, pr&dita; tibia I ordinibus in- ferioribus duobus aculeorum quinorum aut senorum, metatarsus I preter ordines inferiores duos aculeo- rum senorum aut septenorum ordine anteriore acule- orum quinque munita. . . A. luctator L. Koch. Vitta diluta media cephalothoraci deest; cephalothorax et abdomen setis brevibus robustis densis vestita; fossa vulve parva, pone aperta, costis elevatis lateraliter et ante limitata . . . X. robustus (Hahn) E. S. B. Cephalothorax ante truncatus, quod tumuli, oculos late- rales gerentes, manifesto prominent: I. Vulva septo medio non divisa: a. Fossa vulve a rima genitali spatio separata, quod eque longum est atque fossa vulve 1. Fossa vulve tubercula non prebet, orbicularis, in sulcum latum posteriorem producta; tibia I ordinibus inferioribus duobus aculeorum usque ad senos aut septenos munita . : X. bifasciatus C. L. Roel 2. Base pale tubercula posteriora obliqua fusca duo prebet . 9. 3...) Xv ulmi Hahn. b. Fossa vulve rime genitali contigua aut propinqua: 1. Area oculorum mediorum zque longa atque 374 lata; oculi ordinis secundi spatiis equalibus separati nn. 2 XM sabulosus" Hahn. Area oculorum mediorum latior quam longior: a. Fossa vulve paullo latior quam longior, ante latior quam pone, ubi truncata non autem aperta est; tubercula fusca oblonga submedia duo includit X. erraticus Blackw. p. Fossa vulve paullo latior quam longior, suborbicularis, pone truncata et aperta, in sulcum latum neque profundum posterio- rem continuata; abdomen setis haud longis parce preditum . . X. luctuosus Blackw. y. Fossa vulve paullo (X. acerbo) aut mani- festo (X. lineato) longior quam latior: Abdomen setis gracilibus longis pr&- ditum : + Tibia I ordinibus inferioribus duobus aculeorum quaternorum munita (quo- rum primi et quarti parvi); metatar- sus I ordinibus inferioribus duobus aculeorum quaternorum aut quinorum munitus; area vulve ventre cetero manifesto altior, fossa in sulcum la- tum ee continuata . : X. acerbus Thor. ital - (Tibia I mee inferioribus aculeo- rum binorum (teste Westring) munita Wie A. setosus Westr.) Så Khdemen setis longis non preditum, metatarsus I ordinibus inferioribus duobus aculeorum trinorum munitus; area vulve ventre cetero vix altior . are X. lineatus Westr. II. Vulva septo ll per longitudinem ducto divisa: a. Septum vulve humillimum, vix manifestum ; fosse vulve suum qu&que tuberculum posterius obliquum fuscum prebent . . X. ulmi Hahn. b. Septum vulve subcordate, pone truncate, mani- bo 375 festum, pone sensim humilius, partem solam an- teriorem vulve dividit . . . X. Kochä Thor. c. Septum totam vulvam dividit: 1. Fosse vulve suum queque tuberculum magnum fee obliquum includunt . geh! X. lateralis Hahn. 2. Fosse ae een non prebent: a. (Fosse vulve in depressiones leves poste- riores continuate; septum ante latum, pone angustum (teste Thorell) 5 X. calcaratus Westr.) la Hoses lens pone manifesto limitate : * Septum vulve ante latum, in medio angustius, deinde vix latius; pictura corporis plus minusve obsoleta . : X. cristatus Cl. es Sepktiit vulve in medio sensim valde angustatum, pone fere que latum at- que ante; pictura corporis satura . X. pini Hahn. 1. Xysticus luctator L. Koch (Jahrb. d. k. k. gelehrt. Ges. Krakau XLI. 1870 !) ); E. Simon a, de France T. II, p. 160). — Thomisus lanio Westr. (Ar. Suec., p. 412). — Xysticus impavidus Thor (Rem. on Syn., p. 230); Han- sen (Zool. Dan., p. 68; Tb. IV, Fig 15). Som en god Character for denne Art nævner Simon, at der kun findes 1 Torn paa Rygsiden af Iste Laar; af de Exemplarer, jeg har seet, er dette dog kun Tilfældet hos eet Exemplar; de øvrige havde 32). — Hannen. kjensmoden i Maj og Juni. Denne vor sterste Art af denne Slegt er taget spar- somt paa Sjelland: Charlottenlund og Danstruphegn (Cand. ae samt Vemmetofte (Lovendal); i Resle Skov paa 1) Denne POSEN er mig ubekjendt. ?) Chyzer og Kulczinsky (Aran. Hung., p. 92) synes at mene, at Hunnen af X. luctator Sim. derfor er en anden Art. Dette kan jeg ikke bifalde. 376 Falster (Levendal): hyppigst forekommer den paa Lolland: Frejlev, Roden Skov, Laurberg og Juellinge Dyrehave (Le- vendal). Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Østerrig, Ungarn. 2. Xysticus bifasciatus C. L. Koch (Die Arachniden T. IV, p. 59, Fig. 287); Westr. (Ar. Suec., p. 414); Thor. Rem. on Syn. p. 234); Simon (Arachnides de France. T. II, pels): Denne store Art forekommer temmelig almindeligt i alle Landsdele. Hannen kjensmoden i Juni. Norge (indtil 70°), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 3. Xysticus Kochii Thor. (Rem. on Syn.. p. 241); E. Simon (Arach. de France. T. II, p. 155). Temmelig almindelig i alle Landsdele. Kjensmodne Hanner fra Slutningen af Maj. Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien: efter Simon: Spanien og Algier. 4. Xysticus erraticus. Thomisus e. Blackw. (Researches in Zoology 1834, p. 408 og Spid. Gr. Brit. T. I, p. 71; Tb. IV, Fig. 40). — Xysticus e. Thor. (Rem. on Syn., p. 235); E. Simon (Arachn. de France T. II, p. 171). Sjelden. Kun to Stykker ere tagne her i Landet, i Ruderhegn (W. S.), den ene, en kjensmoden Han, i Slut- ningen af Juni. ; Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn (Xysticus obscurus Collett (Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1310,2N022,.029): Denne Art, hvoraf kun Hannen er kjendt, vides kun at vere fundet i Norge ) 5. Xysticus lateralis!) Thomisus |. Hahn (Die Arachn. Dal u 40, Fig. 31). Xysticus l. Thor. (Rem. on Syn., p. 2) Th. as: C. L. Koch er efter (Thorell og) Simon en ganske anden Art, paa hvilken Simon har grundet Slægten Runcinia (1. c., p. 254). Heri følges Simon af Chyzer og Kulezinsky (1. c., pp. 81 og 84). Men naar dette er rigtigt (og jeg tvivler ikke derom, skjendt jeg ikke kjender Runcinia lateralis Koch), maa vor Art kaldes X. lateralis Hahn og ikke X. lanio Koch. we -~1 —] 232). — X. lanio p. p. C. L. Koch (Die Arachn. T. XII, p. 77, Figg. 1009); E. Simon (Arachn. de France. T. II, p. 169). Forekommer ret almindeligt i alle Landsdele. Hannen kjønsmoden i Maj— Juli. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 6. 1) Plateau, p. 31, netop om dette Dyr. 388 berøvet sin Æggesæk, kan det, ialtfald en kort Tid, hænde, at det sidder aldeles ubevegeligt. Man kan da legge Ægge- sekken et lille Stykke, f. Ex. en Tomme, lige foran det, uden at det ændser den. Og naar det saa gaar tøvende frem paa kryds og tværs, skeer det meget ofte, at det kan gaa forbi Aiggesekken i en ganske ringe Afstand; men kommer det til at rere ved den, opdager det den øjeblikkeligt. Man skulde synes, at Dyrets hele Adfærd under disse Omsten- digheder viser, 1) at den ved at miste sin Æggesæk, den eneste Gjenstand, som den har kjer, tillige »mister Sands og Samling«, og 2) at hos Edderkopperne — ligesom hos Mennesket — er Folelsen den paalideligste, den, om jeg maa sige, meest personlige Sands. Men for en »biologisk lagt- tager« (Plateau, p. 21) er den Omstendighed, at Dyret kan gaa lige forbi Aiggesekken uden at se den, et Vidnesbyrd om, at det ikke kan se ordentligt — under normale For- hold. Man kunde ligesaa godt erklere, at en Sule har et slet Syn — og for den Sags Skyld ogsaa, at den ikke kan føle — fordi den, naar den er kornmet saa langt ind paa Land, at den ikke kan se Havet, da setter sig ned paa Jorden, ja lader sig tage af Ens Hænder uden at rere sig eller gjore Forseg paa at verge sig med sit sterke og spidse Neb. Og dog er Sulen en af de skarpest seende Skab- ninger, der existerer. Af den Omstandighed, at en Spring- edderkop, vel at mærke paa et fuldstændigt aabent Terrain, ikke bereder sig til at springe les paa en Flue, der vel at mærke kan flyve, førend den er i 2 Ctm.s (Epiblemum sce- nicum) eller i 1 Ctm.s Afstand (Marptusa muscosa) fra den, drager Plateau den Slutning, at den ikke for da tydeligt kan se, at den har en Flue for sig. I hvilken Afstand kan da vel en Tiger tydeligt se en Hjort? At Edderkop- perne se slet, mener Plateau (f. Ex. p. 34) bl. a. godtgjort derved, at de let lade sig narre af »des imitations grossi- eres«. Et normalt Menneske har dog et ganske godt Syn; men mon det ikke hænder temmelig hyppigt, at endogsaa Homo sapiens lader sig. »tromper par des imitations gros- sitres«? Dette er jo da mange Gange hændt Videnskabs- 389 mænd, der dog pleje at betragte sig som homines sapien- tissimi. Hos Slegten Tetragnatha er Hannen udstyret med meg- tige Giftkroge, og da den tillige er nok saa stor som Hunnen, nærmer den sig denne uden Frygtsomhed, ja den kan næsten siges at tiltvinge sig Parringen. Hos de øvrige Former, hvor Hannen tilmed hyppigt er betydeligt mindre!) end Hunnen, nærmer den sig kun med den største Forsigtighed til denne, og hvergang Parringen er fuldfort, styrter den sig hovedkulds afsted, for igjen at forsege en ny Parring, om Hunnen skulde vise sig villig dertil. Ikke desto mindre bliver Hannen ofte fortæret af Hunnen. Det er dog ikke hos alle Arter, at Hunnen viser sig saa bidsk overfor Hannen. Idetmindste Hannen af nogle Arter, saaledes Epeira cornuta og E. quadrata, bærer sig ad paa en ganske fiffig Maade, idet den indlogerer sig i Klokken hos Hunnen, inden denne er kjønsmoden og sandsynligvis derfor endnu ikke tiltroer sig Styrke nok til at angribe Hannen, hvis Selskab den derfor nødtvungen taaler og hvis Tilbejelighed den selvfølgeligt er villig til at imødekomme, naar den efter det næste (og sidste) Hudskifte har naaet Kjonsmodenhed?). Man finder ogsaa kjøns- 1) Hos de fremmede Slægter Nephila og Argiope er Sterrelsesfor- skjellen mellem Kjennene meget vidt dreven. Hos Nephiia plumipes Latr. fra Vestindien er Hunnen 29 og Hannen 7 Mm. lang, ja hos Argiope Briinnichii Scop. fra Middelhavslandene og Mellemeuropa er Hunnen 21 Mm. og Hannen 3,5 Mmm. lang. See nærmere herom i Entomol. Tidsskr. Stockholm. Bd. I. 1880, p. 171—174. 1 sin Beretning om Videnskabens Fremskridt skrev Ph. Bertkau (Arch. f. Nat. 1881, Bd. II, p. 59) om denne min lille Afhandling, at de deri indeholdte Bemærkninger »nur ,be- kannte Dinge betreffen«. Dette er en meget væsentlig Indvending mod min lille Afhandling. Thi uagtet jeg hverken dengang var eller nu er nogen boglerd Mand, er det selvfelgeligt mildest talt uheldigt at publicere Iagttagelser, der ere velkjendte i Forvejen. Og at jeg ikke dengang var vidende om, at lagttagelsen var kjendt, vilde vere en lidet tilstrekkelig Undskyldning. Bertkaus Udtalelse har jeg ikke glemt i de siden da forlobne tyve Aar; men jeg har aldrig, hverken i den ældre eller den nyere Literatur, set nogen Angivelse derom. Jeg antager derfor, at Bertkau’s Udtalelse blot o =) modne Hunner i Klokke sammen med en Han; om denne nu altıd har indlogeret sig hos Hunnen, inden denne blev kjensmoden, bliver et Spørgsmaal for sig, som jeg ikke kan besvare. Sandsynligviis er det dog ikke Tilfældet. Saameget er ialfald vist, at der gives Arter, der ikke spinde nogen Klokke, men hvor dog Hannen og Hunnen leve fredeligt sammen. Dette er saaledes Tilfældet med vor vistnok al- mindeligste Kdderkop, Meta segmentata, af hvilken Art jeg engang har seet en Han og en Hun, téte a tete, spise af den samme Flue. Maaden, hvorpaa Hannen nærmer sig til Hunnen, er ikke eens. Jeg har saaledes engang set Hannen af Epeira diademata gjere det paa den Maade, at den fra Nettets Om- kreds gik vandret ind i det, idet den efterhaanden tilintet- gjorde den Del af Nettet, som laa under dens vandrette Operationslinie, og den firede sig ned i en Traad, hver Gang Hunnen løb hen imod den. — Hos Zilla X-notata har jeg mange Gange iagttaget Parringen, der foregaar 1 Tusmerket (og muligvis om Natten) i August Maaned. Ved at satte Nettet i Bevegelse paa en ejendommelig sittrende Maade indbyder Hannen Hunnen til Parringen, og hvis Hunnen er tilbejelig hertil, kommer den Hannen noget imede, men tillige (om jeg ikke skulde huske fejl, thi det er nu over tredive Aar siden jeg iagttog det) indbyder den Hannen ved at ryste Nettet paa en lignende Maade. (Hver Gang Hannen beroer paa, at han ikke, eller dog ikke ordentligt, har lest min Afhandling, skjendt den var skrevet paa Fransk. At Bertkau ialt- fald undertiden tog sin Opgave paa denne noget overlegne Maade, er nemlig sikkert: min Undersøgelse over Bygningen af Gonylep- tiderne (Naturhist. Tidsskr. 3 R. Bd. XII) læste han saaledes ikke; thi han vilde ellers ikke i et lidt senere Arbejde have op- stillet to Slægter paa Characterer, som jeg havde paavist var noget for de ikke voksne Dyr ejendommeligt. Og da Bertkau ikke refererede Resultatet af min forst nevnte lille Afhandling, er dette temmelig sandsynligt Grunden til, at dens Indhold er blevet ube- kjendt for andre Forfattere. Thi hvem skulde have Lyst til at lese Arbejder, som »nur bekannte Dinge betreffen «? 391 har fuldbyrdet Parringen, styrter den hovedkulds ud af Nettet for lidt efter at begynde det samme Spil forfra.) Det er en vel bekjendt Sag, at 2det Par Beens Skinne- been hos mange Epeirider har en ejendommelig Form og Tornbevebning hos Hannerne. Men der er endnu en Ejen- dommelighed, hvorved dette Par Beens Laar er udmerket hos Hannerne af adskillige Slegter af Epeiriderne, idet det nemlig paa Rygsiden er forsynet med en fremtrædende, hyp- pigt lidt s-formet svungen, Liste, der fra Grunden strækker sig et Stykke udad paa Laaret. Af de heri Landet fore- kommende Slægter er det Tilfældet hos Epeira, Cyrtophora og Cereidia!); men hos Zilla, Meta og Tetragnatha mangler denne Liste’). At den har systematisk Verdi, kan der da ikke vere Tvivl om. Men desuden har den sandsynligviis ogsaa functionel Betydning. Det er mig egentligt imod at fremsette en blot Formodning om et Organs Betydning. Naar jeg alligevel har bestemt mig til at gjøre dette nu, er det fordi jeg gjerne vil henlede Andres Opmerksomhed der- paa; thi om min Formodning er rigtig, vil kunne afgjeres ved opmerksom lagttagelse af de Hanners Bevegelser, der ere forsynede med denne Liste. Og jeg har uheldigviis ikke Otium til at kunne gjere det selv. Jeg formoder nemlig, at denne Liste er et Stridulationsorgan, ganske vist af aller- simpleste Slags. Det, som har bragt mig paa denne Tanke, er den Omstendighed, at Laaret, naar denne Liste findes, kan legges an mod den nederste laterale Deel af Cephalothorax, hvilket derimod ikke er Tilfældet, naar Listen mangler. Siden Westring henledte Opmærksomheden derpaa”), er det en vel bekjendt Sag, at der hos Hannerne af forskjellige Araneer — hos danske Former hidtil kun kjendt indenfor Theridierne — findes vel udviklede Stridulationsorganer, hvor 1) Af Slægten Singa har jeg ikke havt nogen kjensmoden Han. Efter dens systematiske Stilling maa det antages, at den har denne Liste. ?, Den mangler ligeledes hos de store exotiske Former Argiope, Ne- phila og Nephilengys. 3) I Naturhist. Tidsskr. (1 R.) Bd. IV. 1843, p. 349—355 og 2 R. Bd. II. 1847, p. 342. 392 den egentlige Stridulationsflade viser det ogsaa hos Insecter og Insectlarver forekommende Udstyr af fine tetstaaende parallele ophøjede Striber. Slige regelmæssigt stillede Striber har jeg ikke kunnet finde paa den Deel af Cephalothorax, imod hvilken den omtalte Liste paa 2det Laar kan lægges an hos de paa Tale værende Epeiride-Slægter. Men heraf at drage den Slutning, at der her ikke kan være Tale om et Stridulationsorgan, er — som Følgende vil vise — ikke god Logik. I en »Thierstimmen« betitlet Bog, der udkom i 1874 i Freiburg im Breisgau, omhandler H. Landois de Maader, hvorpaa Insecterne formentlig frembringer Lyde. Hvad han siger om de egentlige Stridulationsorganer, er der Intet at indvende mod !), naar undtages, at han — der er » Professor der Zoologie« — ikke synes at have nogen synderlig Kjend- skab til Literaturen udover den, som indeholdes i Lærebøger. Angaaende Træbukkene refererer han, p. 97, de (i Lærebøger givne) heelt eller halvt urigtige Angivelser om, hvilke Le- gemsdele disse Dyr benytte til at frembringe Lydene med, og siger »so sind die bisherigen Angaben dariiber doch so ungenau, dass es uns durchaus nothwendig erschien, auch hier das Mikroskop zur Aufhellung der Sachlage zu be- nutzen.« — uden at vide, at den dog ikke heelt ubekjendte Zoolog J. C. Schiedte 11 Aar tidligere”) — og for den Sags Skyld allerede i 1844 Westring*) — fuldkomment rigtigt havde fremstillet Forholdet hos disse Dyr. Da nu Landois — meget rigtigt — fandt, at Prionus coriaceus og de med den beslægtede Former mangle Stridulationsfladen 1) At det han fortæller om »Stemmebaandene« i Spiraclerne hos Ci- caderne (og om disses »Resonansapparat«) hos Biller, Hymeno- pterer, Dipterer og andre Insecter, er baseret paa Uvidenhed i de simpleste fysiske og anatomiske Forhold, har jeg tidligere gjort opmærksom paa (»Foreløbig Meddelelse om Spiraclerne hos Insec- terne«, p. 63—77). ' Danmarks Cerambyces (Naturhist. Tidsskr. 5 R. Bd. Il. 1864, p- 483—577). *) I Naturhist. Tidsskr. 2 R. Bd. I, p. 61. 2 393 paa Forenden af Mesonotum, og da han aldrig havde hert dem frembringe nogen Tone, siger han, at Grunden hertil ligger i, at Toneapparatet mangler. Og han tilføjer saa: »Es nimmt mich Wunder'), dass Kirby und Spence, sich stützend auf Rösel, diesen Bockkäfer |Prionus cor.| neben Clytus?) besonders unter den tönenden namhaft gemacht haben.« Kirby's og Spence’s Gjengivelse af hvad Résel havde sagt er ganske vist ikke nøjagtig”). Men naar man, som Landois, ikke har efterseet Stedet hos Rösel, vilde det maaskee vere uforsigtigt saa aldeles at forkaste hans (for- modede) Udsagn: thi Rösel er vel bekjendt som en paa- lidelig Forfatter. Men Forsigtighed og Genialitet følges jo ikke altid ad"). Den første Prionus coriaceus, jeg fangede efter at have lest Landois’ Bog, frembragte imidlertid meget kraftige Lyde ved at stryge Bagbenenes Laar hurtigt langs- med Dekvingerne. Men den Deel af disse, langsmed hvilken Laarene stryges, viser ingen anden Structur end den ovrige Del af Dekvingerne; begge Dele ere chagrinerede. Men Prionus coriaceus er et stort og kraftigt Dyr med et stærkt Hudskelet og derfor ere de Lyde, som den frem- bringer paa den nevnte Maade, meget lette at here: derimod ere de paa Tale verende Epeiride-Hanner for smaae og deres Hudskelet for svagt til, at man med Udbytte vilde 1) Paa Dansk lyder saadant endnu bedre, nemlig »horresco referens« (Vidensk. Selsk. Skr. Math.-nat. Classe. 6te Række, Bd. I, p. 76, Note 1). Clytus har jeg aldrig undersøgt; efter Schiedte har den Stridula- tionsorgan paa Mesonotum. 3, Kirby og Spence (den tydske Oversættelse) Bd. II, p. 455: »Darum heisst der sogenannte Gerber (Prionus coriaceus) in Deutschland Geiger (Rösel ebend. [II, 2 Cl. § 5]).« Men paa dette Sted siger Rösel om Tr&bukkene i Almindelighed (men ikke særligt om Prionus): »so werden dieselben, wie an einigen andern Orten, so auch allhier in Nürnberg, Geiger genennet«. Og under Prionus og Clytus, de eneste Træbukke, der behandles i dette Hæfte, taler Råsel slet ikke om de af dem frembragte Lyde. +, Om Prionini siger Schiedte (l. c., p. 506): »Mesonotum mutum«. Dette er aldeles ikke genialt, blot — rigtigt. 26 394 kunne stryge 2det Par Beens Laar langsmed det nederste Parti af Cephalothorax. Jeg er endogsaa tilbejelig til at antage, at hvis de virkeligt paa denne Maade frembringe en Lyd, da vil denne vere for svag til at kunne opfattes af et menneskeligt Ore. Om den omtalte Liste paa 2det Par Laar ogsaa virkeligt benyttes af Dyret til at frembringe Lyd med, vil man imidlertid kunne afgjere ved en opmerk- som lagttagelse af Hannen, naar den gjør Tilnermelse til Hunnen. De, der have hørt afdøde Professor Schiedtes Foreles- ninger, have neppe glemt, at han fortalte, at Edderkopper kunne passere fra et fast Sted til et andet ved at danne en lille Boldt af en Traad, som de saa lade et Vindpust føre afsted, idet Traaden spindes længere. Først iaar har jeg ved velvillig Meddelelse af Hr. Overlærer Mortensen i Silke- borg faaet at vide, at lagttagelsen heraf er gjort af nu- værende Museumsforstander Tréstrup i Herning, da han som Dreng vogtede Faar i Heden ved sin Faders Gaard i Timring Sogn. Han undrede sig over, hvorledes nogle »Korsedderkopper« (jeg maa antage, at det har været Ep. cornuta) kunde bære sig ad med at faa spundet deres Væv mellem Vidiebuskene over »Ahle«-Bækken, der her er et Par Alen bred. Naar han om Morgenen kom til dette Sted, rev han Vævene itu for at se, hvorledes Dyrene bare sig ad med at komme over Vandet. Længe mislykkedes det for ham, da Edderkopperne ventede til Natten for at spinde. Tilslut lykkedes det ham dog. Fortællingen derom vil jeg give med hans egne Ord i et Brev, som han har været saa vel- villig at skrive til mig derom: »Endelig en Dag — en Efter- middag — saa jeg en af Edderkopperne, som løb fra Gren til Gren, som om den havde vigtige Ting isinde, og jeg gav nøje Agt paa den. Den gik saa op paa den øverste Ende af en Gren og vendte Hovedet mod Vinden, hævede Bag- kroppen lidt i Vejret og begyndte at udtrække sin Traad, idet den tog Traaden med det bageste Par Ben, skiftevis med hvert af disse to Ben, tilnærmelsesvis ligesom et Men- 395 neske »ringer« et Tejr eller et Stykke Reb sammen. Da den saa havde faaet en ikke saa Jille »Ringning«, rakte den det ene Ben i Vejret eller dog frit ud, og Vinden forte saa den lette Tot Spind over Bækken, idet Edderkoppen blev ved at spinde, eftersom Vinden trak paa Traaden. Flere Gange kunde jeg se, at den gav et Ryk i Traaden, rimelig- vis for at prøve, om den var fæstnet paa den anden Side af Bækken; men da den mærkede, at dette ikke var Til- fældet, spandt den videre, indtil den tilsidst ved gentagen Prøve mærkede, at Totten var fæstnet paa den anden Side. Den vendte sig da om og tog ved Traaden med begge sine forreste Ben og gav sig til at rykke i Traaden, rimeligvis for at prøve, om den var fæstnet sikkert nok til at den kunde bere, og da den skønnede dette, fæstnede den en Traad endnu til Grenen og gik saa over, idet der saa blev en Traad mere, og da den kom over, gjorde den den ny Traad fast og rettede endel ved Totten for at gjøre den endnu mere fast, og saa lavede den derefter de andre Krydstraade, som ere Grundlaget for Fangehjulet, og derefter Kreds- traadene i Hjulet.« Conspectus familiarum. Cribrellum et calamistrum (feminis et adolescentibus) ad- SURE AS RE EO Se en ee a UT Obor 0 dæ: Cribrellum et calamistrum desunt . . . . . kpeiroide. Uloboroidæ Thor. Den eneste danske Slægt af denne Familie er: Hyptiotes Thor. (Uptiotes Walck., Mithras C. L. Koch.) Hos denne meget mærkelige Slægt er Forkroppen lige- saa bred som den er lang. Øjnene sidde langt tilbage fra Forkroppens Forrand; den forreste Række er stærkt fremad- bøjet og den bageste, meget bredere, temmelig stærkt til- bagebøjet, saa at begge Rækkernes Midterøjne næsten komme 26% 396 til at ligge i samme Linie. Den forreste Række Øjne ere meget smaa, den bageste meget store. Hannen har ikke nogen Liste paa Rygsiden af 2det Laar; dens Parrings- redskaber ere meget store. Nettet er, efter Thorell, lodret, men udgjer kun en Circelsector paa omtrent 45° og en Fods Radius. Dyret bygger sig ikke nogen Bolig, men hænger ved en Traad (tet ind til en Kvist), hvis Fortset- telse udgjer den øverste Rand af Nettet, men i temmelig stor Afstand fra dettes Centrum. Sit Bytte indhyller den i Spind. Den eneste i Europa forekommende Art af denne Slegt er: 1. Hyptiotes paradoxus. Mithras p. ©. L. Koch (Her- rich-Schäfer: Deutschlands Insecten. 1834 Hft. 123, og Die Arachniden. T. XH, p. 94, Figg. 1023—1024); Thor. (Öfv. af Vetensk. Akad. Förh. Stockholm. T. XV, 1858, p. 191); Westr. (Aran. Suec., p. 88). -—— Hyptiotes p. Thor. (Rem. on Syn., p. 43); Simon (Arachnides de France, T. I, p. 173; Tb. III, Figg. 2—3). — Mithras undulatus C. L. Koch (Die Arachniden, T. XII, p. 96, Fig. 1025). Sjelden; den er hidtil kun taget paa Sjelland: Geel Skov og Ruderhegn (Cand. Schlick) samt Grib Skov, ved Kildeporthuus (Cand. mag. C. With). Dyrene ere kjonsmodne i den senere Sommer, efter Thorell fra Juni til September. Sverige (kun taget ved Stockholm), Storbritannien (meget sjelden), Frankrig (temmelig sjelden), Tydskland, Ungarn. Epeiroide. Conspectus generum. A. Maxille breves, non aut paullo longiores quam latiores: I. Oculi posteriores laterales a posterioribus mediis multo longius separati quam medii a sese: a. Pes I ceteris longior: 1. Ordo posterior oculorum rectus aut subrectus . . Epeira Walck. 3 2. Ordo posterior oculorum manifesto recurvus: a. Oculi laterales satis late disjuncti; abdomen pone conice productum . Cyrtophora Simon. p. Oculi laterales vix disjuncti . Singa C. L. Koch. b. Pes IV ceteris longior; abdomen ante breviter co- nice productum, cephalothoraci prominens 3 Cereidia Thor. 11. Dan kenianes heels a posterioribus mediis non aut vix latius separati quam medii a sese; ordo po- sterior oculorum subrectus . . . Zilla C. L. Koch. . Maxille manifesto longiores quam latiores; ordo anterior oculorum manifesto recurvus: oculi laterales vix dis- Tunche Sis, be eh cls Meta iC LK och: Maxille duplo (ultraque) longiores quam _ latiores; ordo anterior oculorum subrectus; oculi laterales dis- junech abs Au. G3 12 aia: a. ”). — Voksne Hunner kunne overvintre. Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 3. Zilla Strömii. Thor. (On European Spiders. 4to, p. 239); Thor. (Rem. on. Syn., p. 34); E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 144). — Z. montana Westr. (Aran. Suec., p. 73). Af denne Art er kun eet Stykke, en voksen Hun, taget her i Landet, i Jægersborg Dyrehave (Cand. mag. C. With). Norge (almindelig, indtil 65°), Finland, Sverige, Tysk- land, Ungarn 1) Umodne Hanner have temmelig korte Palper. 2) Efter Simon lægger denne Art Æg baade om Foraaret (i April) og om Efteraaret. 414 Meta C. L. Koch. Hannen mangler Liste paa 2det Laars Rygside. Vulva uden veludviklet Clavus. Dyret spinder ikke nogen Klokke udenfor Nettet. Conspectus specierum. Mares. 1. Processus superior basalis ipsius partis tarsalis robustus, compressus, in apice truncatus . . M. Menardii Latr. 2. Processus superior basalis ipsius partis tarsalis gracilis, acutus: a. Metatarsus I aculeis basalibus et mediis munitus . Bead iter a a: M. Meriane Scop. b. Metatarsus I Alla Drops hasin positis munitus . . M. segmentata Cl. Femine. 1. Pars tarsalis palporum partibus patellari et tibiali con- junctis manifesto longior . . . . M. Menardii Latr. 2. Pars tarsalis palporum partibus patellari et tibiali con- junctis subequalis: a. Oculi medii spatio equali separati. . M. Meriane Scop. b. Oculi medii posteriores latius quam medii anteriores Separatl® nn. see m RSS seg mentale 1. Meta Menardii. Aranea M. Latr. (Hist. nat. d. Crust. et d. Ins. T. VII, p. 266). — Meta M. Westr. (Aran. Suec., p. 78); Thor. (Rem. on Syn., p. 38); E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 151); Hansen (Zool. Dan., p. 25; Tb. II, Fig. 2). — Epeira fusca (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 349; Tb. XXVI, Figg. 252; disse Figurer er ikke gode.). Let kjendelig ved sin betydelige Størrelse, sine lange Ben og de to skarpe brune Pletter fortil paa Bagkroppens Ryg. Hannen er rimeligvis kjensmoden i August. Maaske er denne Art ingenlunde sjelden; men da den ikke kommer frem for Dagens Lys og endda kun lever i dybt Morke, er den kun kendt fra faa Steder her i Landet. I Klippehulerne, de saakaldte »Ovne«, ved RO og Hammers- 415 hus paa Bornholm have Grosserer Budde-Lund og Dr. H. J. Hansen taget den i Mengde; i Jættestuen ved Jegers- pris paa Sjælland har jeg taget den to Aar itrek i Maj Maaned, hver Gang kunde jeg ikke finde mere end eet Stykke; og to Hunner har jeg faaet fra en Brønd i Hyllested I Jylland. Norge (sporadisk, men i Mengde, i Kjeldere, indtil 61°), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Ungarn. 2. Meta Meriane. Aranea M. Scopoli (Ent. Carniolica, p. 395). — Meta M. Thor. (Rem. on Syn., p. 36); E. Simon (Arachnides de France. T. 1, p. 149). — Meta fusca (De Geer) Westr. (p. 76). — Epeira antriada (Walck.) Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 351; Tb. XXVI, Figg. 253). — Epeira celata Blackw. (Sp. Gr. Br. II, p. 353, Tb. XXVI, Figg. 254). Kan, dog ikke let, forveksles med efterfølgende Art; den er nemlig kjendeligt større og dens Forkrop har en mere udviklet mørk Tegning. Ogsaa denne Art opholder sig helst paa mørke Steder. Kjensmodne Hanner træffes i Juni og Juli. Den er truffet flere Steder paa Bornholm (hyppig i »Ovne«), Lolland og Jylland. Fereerne:. Norge (indtil 65°), Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Østerrig, Ungarn, Italien. 3. Meta segmentata. Araneus s. Cl. (Sv. Sp., p. 45; Pl. 2, Tb. 6). — Meta s. Westr. (Aran. Suec. p. 80); Thor. (Rem. on Syn., p. 39); E. Simon (Arachnides de France. T. I, p. 147); Hansen (Zool. Dan., p. 24; Tb. I, Figg. 40). — KEpeira inclinata (Walck). Blackw. (Sp. Gr. Brit. II, p. 354; Tb. XXVI, Figg. 255). — Var. Meta albimacula Westr. (neque Koch) (Aran. Suec., p. 82). Vor almindeligste hjulspindende Edderkop; findes næsten allevegne. Kjensmodne Hanner træffes baade i Maj, Juni, Juli og September. Menge har iagttaget Parringen i Sep- tember. Baade Han og Hun kunne overvintre som kjons- modne. Der findes da sandsynligvis to Generationer om Aaret. Norge, Sverige, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Ungarn. 416 Tetragnatha Latr. Hannen mangler Listen paa Rygsiden af 2det Par Laar. Hunnen mangler Clavus og dens Vulva er i det Hele meget fremtredende. Slegten er let kjendelig paa sin langstrakte Form og sine lange Ben. Hannen har mægtige, mere eller mindre fremadrettede Giftkroge, paa hvis forreste, mere eller mindre opad vendende, Flade der ner Spidsen findes en slank Proces. — Fangnettet er noget skraat stillet. Edder- koppen sidder enten i Midten af Nettet eller udenfor dette paa et Gresstraa eller lignende, med de to forreste Ben strakt lige fremad og de to bageste lige bagud. Den skal aldrig indhylle sit Bytte i Spind. Conspectus specierum. I. Oculi laterales anteriores a posterioribus spatio minore quam medii anteriores a posterioribus separati: a. Sternum unicolor (satis pallidum): 1. Vitta media abdominis lutea (aut obsolete viridis) ; articulus secundus mandibularum femine tuberculo basali preditus; ultra processum subapicalem alte bifidum articuli primi mandibularum maris tuber- culum parvum adest . . . 7. Solandri Thor. 2. Vitta media foliata abdominis viridis; articulus secundus mandibularum femine tuberculo basali preditus; ultra processum subapicalem alte bifidum articuli primi mandibularum maris dens acutus adesse dicitur 285. Sei. de. obtusa ©: iG Koch. b. Sternum fuscum vitta perverse triangula diluta nota- tum; articulus secundus mandibularum femine levis; processus subapicalis articuli primi mandibularum maris breviter bicuspidatus . . 7. groenlandica Thor. II. Oculi laterales anteriores a posterioribus spatio »qualı atque oculi medii anteriores a posterioribus separati; ster- num fuscum vitta perverse triangula diluta notatum; articulus secundus mandibularum femine levis: a. Processus subapicalis articuli primi mandibularum maris alte bifidus’... . . .. 2.2. 7. -extensa Minn: 417 b. (Processus subapicalis articuli primi mandibularum maris simplex acutus . . . JZ. pinicola L. Koch.) III. Oculi laterales anteriores a posterioribus spatio majore quam medii anteriores a posterioribus separati . T. striata L. Koch. 1. Tetragnatha Solandri. Aranea S. Scopoli (Entomol. Carniol., p. 397). — Tetragnatha S. Thor. (Rem. on Syn., p. 459—64). — T. extensa L. Koch (Beiträge zur Kenntniss der Arachnidenfauna Galiziens !) — Jahrb. der k. k. gelehrt. Ges. Krakau. 1870, p. 15); E. Simon (Arachnides de France. Dep Lbd): Den almindeligste Art af denne Slegt her i Landet. Den forekommer især i Nærheden af Vand, paa Buske. ° Kjensmodne Hanner træffes i Juni og Juli. Norge og Sverige (ikke saa hyppig som T. extensa), Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien. 2. Tetragnatha obtusa C. L. Koch (Uebers. d. Arach- nidensystems. Heft. !, p. 5); Westr. (Aran. Suec., p. 86); L. Koch (Beitr. etc. supra cit., p. 16); Thor. (Rem. on Syn., p. 459—64). (T. chrysochlora (Aud.) E. Simon (Arach- nides de France. T. I. p. 161), hvortil T. obtusa henføres som tvivlsomt Synonym, er en anden Art.) Sjelden. Kun eet Stykke, en Hun, er hidtil taget her i Landet, uvist fra hvilken Lokalitet; Bestemmelsen er fore- taget af Thorell. Norge (sydligere Dele af Landet), Sverige, Tyskland. 3. Tetragnatha groenlandica Thor. (Arachnider från Grönland — Öfv. Vetensk. Akad. Förhandlingar. Stockholm 1872, p. 151); W. S. (Arachnida Groenlandica. Naturhist. For. Vidensk. Medd. f. 1898, p. 188). Thorel) hance speciem parvam describens, exempla matura nulla cognoverat. Exempla autem hujus speciei in Groen- landia a Danis inventa, omnia immatura sunt. At specimina matura, in Dania et Norvegia inventa, vidi, que a T. groen- 1) Denne Afhandling er mig ubekjendt. 418 landica nullo modo differre mihi videntur. Que specimina, e Scandinavia oriunda, describam. Oculi laterales spatio manifesto breviore separati quam medii. Medii posteriores femine latius quam priores separati. Medii maris propter magnitudinem majorem posteriorum trapezium pone manifesto latius formant, et eadem de causa posteriores latius quam anteriores separati facile videntur: spatium priorum diametro oculi »quale, spa- tium posteriorum diametro oculi maris minus, femine paullo majus. Oculi priores subæque magni, laterales a mediis duplo latius quam medii inter se separati. Oculi posteriores que magni, prioribus maris dimidio majores, medii a lateralibus latius quam inter se separati. Clypeus diametro verticali oculorum priorum mediorum vix altior. Fossa dorsualis cephalothoracis transversa videtur, carina media rotundata in fossulas duas manifesto divisa. Sternum perverse, longe triangulum. " Mandibule maris divergentes; articulus primus subfusiformis, processu anteriore (s. Superiore), apici propinquo parvo, leviter curvato, breviter bicuspidato instructus. Dentes unguem (s. articulum secundum) adductum excipientes anteriores (s. superiores) 8, quorum apicalis niger parvus, obtusus. ceteri acuti, et secundus (ab apice) reclivis, tertius permagnus, ceteri sensim breviores; posteriores (s. inferiores) 7, acuti, inæquales. Mandibule femine tuberculo subbasali destitute: dentibus anterioribus 5 et posterioribus 6 munite. Palporum maris pars tibialis parte patellari dimidio longior. Processus laminaris superior partis tarsalis marginem anteriorem partis inflate bulbi genitalis fere attingens, tuberculo interiore marginali medio subquadrato pre- ditus. Color: Cephalothorax, mandibul&, pedes maris testaceo-fulvi, femin® paulo dilutiores, s. fulvo-testacei; apices articu- lorum pedum angusti fusci. Sternum fuscum, macula perverse triangula testacea ornatum. Dorsum abdomi- 419 nis maris luteum, opace reticulatum, femine vitte media brunnescente notatum; venter medius maris fuscus, femine plerumque niger, vittis punctorum albi- dorum utrinque singulis marginatus, extra quas singule vitte late brunnescentes adsunt, in mare anguste, in femina late. Long. corp. 3' 5,75, 9 6; long. cephalothor. ¢ 2.6, 2 2.5; pedes I 18, 2 11; Tl ll,e, 9 Des; II & 6,50, 2 4,50; IV A 11, 9 9. Patella et tibia et metarsus et tarsus pedis IV conjuncta vix eque longa atque meta- tarsus et tarsus pedis I simul sumptz. Preter exempla Groenlandica specimina 7 in Scandi- navia collecta vidi: duos mares prope Christianiam, urbem capitalem Norvegiz, a cl. professore R. Collet captos, et marem adultum, feminam adultam et feminas immaturas tres in montibus »infernalibus«, insule Danice Burgunde a cl. mercatore Budde-Lund medio Julio collecta. (Tetragnatha pinicola L. Koch (Beitr. etc. supra cit., p. 16): Thor. (Rem. on Syn, p. 459—64). Denne lille Art skal efter L. Koch leve i terre, morke Skove paa Fyr. Norge (sjelden), Sverige, (sjelden), Osterrig, Ungarn.) 4. Tetragnatha extensa. Aranea e. Linn. (Syst. Nat. Ed. 10. T. I, p. 621). — Tetragnatha e. Thor. (Rem. on Syn., p. 459—64); Hansen (Zool. Dan., p. 25; Tb. II, Fig. 3). — T. Nowickii L. Koch (Beitr. etc. supra cit., p. 13). Er truffet i alle Landsdele, men ikke saa hyppigt som T. Solandri. Kjensmodne Hanner i Juni og Juli. Norge (almindelig, indtil 70°), Sverige (almindelig), Osterrig, Ungarn. 5. Tetragnatha striata L. Koch. (Zur Arachniden-Gattung Tetragnatha. Korrespondenz-Blatt d. zool.-miner. Vereins in Regensburg. XVI. 1862, p. 79); Thor. (Rem. on Syn., p. 42). — Eugnatha str. E. Simon (Arachnides de France. Pe Vie pena) Let kjendelig ved Ojnenes Stilling, sine anderledes for- mede Giftkroge, sine forholdsvis langt kortere Ben og sin med temmelig brede Lengdestriber prydede Bagkrop. 420 Ikke sjelden her i Landet; af sikkre Lokaliteter kan anføres: Sjælland: Kjøbenhavns Omegn (Ingeniør Engelhart), Tidsvilde (Cand. Schlick), Vallø (Løvendal); Jylland: ved Bredden af Hald Sø, en halv Snes Exemplarer (Overlæge Dr. Gad). Kjønsmodne Hanner ere trufne i Begyndelsen af Juli. Dr. Gad fandt dens Æggespind paa Bladene af Rør (Phragmites). Norge (sjelden), Sverige, Frankrig, Ungarn. Araneæ Faroicæ. Da der ikke, udenfor Theridierne, hidtil er fundet nogen paa Færøerne levende Edderkop, der ikke lever i det egent- lige Danmark, har jeg ment at kunne udelade baade Be- stemmelsestabeller og Synonymer for Færøernes Edderkopper. Det er mig ubekjendt, at der i Literaturen foreligger mere end een Oplysning om Araneer paa Færøerne, hvilken findes paa et lidt underligt Sted: i Simons nedenfor citerede Liste over Arachnider fra Islands nordvestlige Halvø. Disse Arter ere nedenfor betegnede med en Stjerne. De faa Arter, vort Museum har fra Færøerne, skyldes for største Delen Distriktslæge A. Bergh, i hvis Indsamlinger af Insekter der var kommet nogle Arachnider med. De ere sandsynligvis alle tagne paa Syderø. 1. Lycosa palustris L. Der foreligger 7 Exemplarer. 2. Pirata piraticus Cl. 5 Exemplarer. 3. Aysticus cristatus Cl. En Hun, Thorshavn, Mag. sci. W. Lundbeck. 4. Meta Meriane Scop. 8 Exemplarer. * Tmeticus affinis. Neriene aff. Blackw. (Ann. a. Mag. nat. hist. 2. Ser. T. XVI, 1855, p. 121.). — Erigone aff. Thor. (Rem. on Syn., p. 127). — Tmeticus aff. Simon (l. c., p. 262). Er efter Simon fundet ved Thorshavn af Hr. G. Buchet. Norge, Storbritannien, Tyskland. 421 * Bolyphantes index. Linyphia i. Thor. (1856 og Rem. on Syn., p. 68); Westr. (Aran. Suec., p. 129). — Bolyphan- tes i. Simon (l. c., p. 262). Er efter Simon fundet ved Thorshavn af Hr. G. Buchet. Island, Norge, Sverige, Alperne, Sibirien. Af Opilioner kjendes der to Arter fra Færøerne: + Oligolophus alpinus Hbst. Der foreligger kun to Exemplarer. * Nemastoma lugubre O. F. Müller (N. bimaculatum Fabr.). Den synes at vere almindelig: thi der foreligger ikke blot 3 Exemplarer, samlede af Distriktslege Bergh, men ogsaa Hr. G. Buchet har taget den ved Trangisvaag og Klaksvig. Aranez Islandice. Kun to Arbejder ere mig bekjendte, der indeholde Oplysninger om Arachnider, forekommende paa Island, nem- lig: Eggert Olafsens og Biarne Povelsens »Reise igjennem Island«. T. I. Soröe. 1772 og E. Simon's »Liste des Arachnides recueilles en 1892 par M. Gaston Buchet dans la presqwile N.-O. de I’Islande« (Bull. d. 1. soc. ent. de France. Année 1898. Nr. 13). Olafsen og Povelsen sige, p. 608, at »her paa Vesterlandet ere der fundne, af begge Dele |Aranee et Opiliones|, henimod 30 Arter.« Af Araneer nevne de dog kun fire. »Fialla-Kongulo, Araneus (cruciger), abdomine ovato sericeo, albo & nigro elegantissime picto« er øjensynligt Epeira diademata Cl. — »Aranea nigra (saccata), thorace 3 lineis albis longitudinaliter ductis notata. Fn. Su. 1219, Hnoda Kongulo, paa Gresmarkerne« er ligesaa utvivlsomt en Lycosa; og der kan neppe vere Tvivl om, at det er Lycosa palustris Linn., dels fordi den korte Be- skrivelse passer meget godt til denne Art og dels fordi denne er meget almindelig paa Island. — Den tredie er »Dorgdingull, kaldes ogsaa Fiskekarl..., Araneus totus ater, splendens, filo demissorio; den er en liden Aiderkop, som findes i alle Huse, og udspænder sit Garn eller Vev uordentlig, heiest under Taget, og det gierne hvor man 422 brender Tran i Lamper«. At dette er en eller anden af Theridierne, kan ikke betvivles; og Sandsynligheden er vel nærmest for, at det er en Art af Slægten Erigone. — Om den fjerde hedder det: »Ar. (palustris. minimus) niger, sees neppe med det blotte Oje og alene i Blomsten af Montia aquarum.« For at afgjere, hvad dette er for et Dyr, vil det vere nodvendigt at vide, hvad det er for Dyr, der findes i denne Plantes Blomst paa Island; thi muligvis er det ikke engang en Aranee. Af Araneer indeholder Simons Liste 8 bestemte Arter. De ere nedenfor betegnede med en Stjerne. Indsamlingerne til vort Museum skyldes folgende Herrer: Professor A. Feddersen (F.), Adjunct B. Gröndal (Gd.), af- døde Professor Chr. Grønlund (Gl.), Mag. sci. W. Lundbeck (L.), Kjebmand Steincke (St.), der iser har samlet flittigt paa Nordlandet (ved Skagestrand og Ofjorden), Adjunct St. Ste- fansson (Sf.) i Mödruvellur og Professor Dr. Th. Thoroddsen (Th.). For at kunne give et saa fyldigt Billede af Arternes Udbredelse som muligt opforer jeg alle de Lokaliteter, hvor de ere tagne, samt det samlede Antal af de af hver Art tagne Exemplarer. Kun ved de Arter, der ikke forekommer i Danmark, har jeg opfert Synonymien og den geografiske Udbredelse. Af Opilioner findes der i de danske Indsamlinger kun Oligolophus alpinus Hbst., som synes at vere almindeligt udbredt. Efter Simon er den almindelig paa alle de af Hr. Buchet besøgte Steder. Efter Olafsen og Povelsen findes to Arter paa Island. Saavidt jeg kan skjønne af den korte Beskrivelse, er den anden, sjeldnere, langbenede Art Oligo- lophus morio Fabr. i Da jeg bearbejdede Grønlands Araneer, bestemte jeg de to Arter Theridier, som ere fælles for Grønland og Island. De medtages derfor her. 1. Drassus troglodytes C. L. Koch. 38 Exemplarer. — Muti og nær Ljoså (F.), Øfjord (F., St.), Skagestrand (St.). Kjønsmodne Hanner i Slutningen af Maj og Juni. * 2. Gnaphosa Islandica W. S. (Vidensk. Medd. Naturhist. For. for 1898, p. 222). — Gn. lapponum Simon. (I. c., p. 261). 423 Hane speciem fundans demonstravi, quibus in rebus a specie mihi incognita Gn. brumali Thor. differre videatur. Sed quod ill. E. Simon Gn. Islandicam, cujus feminas tan- tum cognovit, cum Gn. lapponum L. Koch confudit, charac- teres insignes harum specierum jam dabo. Tibia I (utrius- que sexus) Gn. Islandic® inermis est, Gn. lapponum autem aculeo inferiore apicali munita est. In utraque specie pars media membranacea bulbi genitalis processu apicali porrecto (quem stylus interior petit) predita. Qui processus hisce in speciebus dissimilis est: in Gn. lapponum longus, subteres, a latere inspectus deorsum curvatus: in. Gn. Islandica aliquanto brevior et multo robustior, ab imo infra inspectus subplanus, subrectus, in apice autem inequaliter bifidus (vel a latere inspectus processiculo dorsuali deorsum curvato instructus). Etiam area vulvaria differentias prebet: lamina, fossam explens, in Gn. Islandica crepidine fosse multo altior est et manifesto latior quam longior, in Gn. lapponum crepidine fosse multo profundior et paullo longior quam latior. ! Fra Island foreligger 6 Hunner, hvoraf de 4 ere kjøns- modne: Nordisland (Sf.), mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), Saudubrekr (F.), Dyrefjord og Talknafjord (L.). — Efter Simon er den taget i Lambådalen af Hr. G. Buchet. Øst-Grønland. 3. Tegenaria Derhamii Scop. 2 Exemplarer, uden nær- mere Lokalitet (Th.). 4. Lycosa herbigrada Blackw. 3 Stykker (Bestemmelsen af den ene af dem er dog usikker): Øfjord og Nordtunga (St.). * 5. Lycosa palustris L. Der foreligger 152 Exemplarer. Parringen maa her strække sig ud over en større Del af Aaret end i sydligere Lande; thi kjønsmodne Hanner ere trufne fra 25de Maj til 29de Juli og samtidig Hunner med Æggesæk. — Den er tåget saa godt som paa alle Steder, hvorfra der foreligger Indsamlinger: Rejkiavik (Gd.), mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), ved Myvatn, ner Ljosä, ved Blandå og ved Ofjorden (F.), Nannefjeld, Askurlyri og Deltaet af Ofjordsaa (Th.), Skagestrand og Ofjord (St.), Skutulsfjord 424 (L.). — Efter Simon var den meget almindelig paa alle af Hr. G. Buchet besegte Steder. * Lycosa pullata Cl. Foreligger ikke fra de danske Indsamlinger. — Efter Simon er den taget af Hr. G. Buchet ved Fossefjorden i Arnarfjorden. * 6. Lycosa furcifera Thor. (Proc. Boston Soc. nat. Hist. T. XVII 1875, p. 499). — Aranea saccata Otto Fabri- clus (Fauna Groenl., p. 228). 4 voxne Dyr tagne mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.). — Efter Simon taget ved Fosse- fjord 1 Arnarfjord omtrent 600 Fod ovenover Fossen af Hr. G. Buchet, der fortalte Simon, at den løber meget hurtigt paa Vandets Overflade. ; Labrador, Grønland. 7. Lycosa groenlandica Thor. (Ofv. K. [Svenska] Vetensk.- Akad. Förh. Stockh. 1872, p. 157). 3 voxne Hunner tagne mellem Rejkiavik og Myvatn (G1.). Labrador, Grønland. * 8. Trochosa insignita Thor. (Ofv. K. [Svenska] Vetensk.- Akad. Férh. Stockh. 1872, p. 161). — Lycosa i. Simon (Arachnides de France. T. III, p. 273). — Lycosa superba L. Koch?) (Zeitschr. d. Ferdinandeums 1873); Pavesi ') (1873). — ‘Tarentula exasperans Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 4 ser. v. XX.. London 1877, p. 283; Tb. VIII, Fig. 7). Hos de paa Island tagne Exemplarer er Spydpletten fortil paa Bagkroppens Ryg gul, medens den er hvid hos de grønlandske; og de merke og hvide Buestriber bagved Spydpletten ere tydeligere end hos de grenlandske. Der foreligger 6 Stykker: mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), ved Myvatn (F.), Rejkiahlid ved Myvatn og Odadahraun (Th.), Skagestrand (St.), Skutulsfjord (L.). — Efter Simon er den taget paa Tindefj@ld og i Hjardädalen ved Dyrefjord af Hr. G. Buchet. Det nordligste Amerika (Discovery Bay, 81° 44°), Grenland, Norge og Alperne. 1) Efter Simons Autoritet; thi jeg kjender ikke de to paagjeldende Afhandlinger. a ae u ae 425 9. Pirata piraticus Cl. 4 Stykker: ved Laksaa og Seyd- island (F.), Reykiahlid ved Myvatn (Th.). * 10. Xysticus eristatus Cl. Der foreligger 26 Exem- plarer: mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), Ejnarstadir og Myvatn (F.), Ofjord (St.), Eskefjord (L.). — Efter Simon er den taget af Hr. G. Buchet paa Vestmandseerne og i Lamba- dalen. Kjensmodne Hanner i Juni og Juli. * 11. Epeira diademata Cl. Der foreligger 6 Exem- plarer: mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), Seydisland (F.). — Efter Simon er den taget ved Havnefjord og Skagi (i Dyrefjorden). 12. Epeira cornuta Cl. 13 Stykker foreligge: Myvatn, Nordtunga, Vididalstunga og Blanda (F.), Ofjord (St.). Kjensmodne Hanner i Juli og August. 13. Epeira sclopetaria Cl. En voxen Han ved Vididals- tunga (F.), 1 August. * 14. Epeira patagiata,Cl. 22 Stykker foreligge: mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.) Myvatn, Svinavatn og Ofjord (F.), Rejkiahlid ved Myvatn (Th.), Ofjord (St.). — Efter Simon er den af Hr. G. Buchet taget paa Tindefjeld og i Hjarda- dalen ved Dyrefjord og ved Fossefjorden, i Arnarfjorden. Kjensmodne Hanner i Juli. 15. Erigone Whymperi Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. Ayes Londons 18:07. 9.2165 bbs VIE ER1e.22)2 2 ? E. longipalpis Lenz (Bibliotheca zoologica. Heft. 20, p. 74). En kjensmoden Han i Juli, ved Hvidaa (F.). Grønland. 16. Erigone arctica, —? Micryphantes a. White (Suther- land, P. C.: Journal of a Voyage in Baffin's Bay and Barrow Straits . . . T. II. London 1852. Appendix, p. CCX, Fig. 12 (? 11). — Erigone a. Cambr. (Ann. a. Mag. nat. hist. 4 S. v. XX. London 1877, p. 278; Tb. VIII, Fig. 3). 31 Exemplarer foreligge fra Island: mellem Rejkiavik og Myvatn (Gl.), Rejkiahlid ved Myvatn og Odadahraun (Th.), Ljosa (F.), Ofjord og Skagestrand (St.). Kjonsmodne Hanner fra Maj til Juli. Spitzbergen, Grønland. 426 * Bolyphantes index. Linyphia i. Thor. (1856 og Rem. on Syn., p. 68); Westr. (Aran. Suec., p. 129). Om den foreligger 1 de danske Indsamlinger, vides ikke; men efter Simon .er den taget af Hr. G. Buchet i Lambadalen. Færøerne, Norge, Sverige, Alperne, Sibirien. Det er i høj Grad sandsynligt, at Zpeira quadrata Cl. ogsaa forekommer paa Island, da den — foruden at vere almindelig i Evropa — ogsaa kjendes fra Grønland. Skjendt Lycosa hyperborea Thor. (Rem. on Syn., p. 293) findes baade i Grenland, Norge og Sverige, er det maaske neppe saa sandsynligt, at den ogsaa forekommer paa Island. Ikke blot af Hensyn til den geografiske Udbredelse af Arterne vil det vere af Interesse at kjende Islands Fauna, men det vil ogsaa have stor Betydning for i Fremtiden — thi endnu er det for tidligt at gjere det med Udsigt til et nogenlunde sikkert Resultat — at kunne danne sig en Forestilling om Vandringen af Arterne ved Opheret af Glacialperioden, da Island jo ligger som en Bro mellem Skandinavien og Grønland. Men hertil vil det rimeligvis vere af Betydning at vide, i hvilke Hejder Arterne findes paa Island (og i Skandinavien). Thi det er næppe noget tilfældigt, at Lycosa furcifera og L. groenlandica ere taget paa det samme Sted. Jeg tillader mig derfor at opfordre fremtidige Indsamlere af Araneer (og andre Condylopoder) paa Island til at notere de Hejder over Havet, hvor Dyrene ere fundne. ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER 4 | UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. FE AS ue ee i Pa wg KR Die ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND. FØRSTE HEFTE. . pr ye Få LÆ = Pe ag . LS 2 : Indhold: Fr. Gudmann: Bidrag til Fortegnelse over de i Danmark levende Lepidoptera, pag. 1 " G. Budde-Lund: Vor Jordklodes ældste Civilisation . . . . 2 2 22.2.3 A.J. Nielsen: Det tidlige Foraars Macrolepidoptera . ...... a > = 38 W. ‘Schlick: eset Bidrag. Coleoptera 8.0... Ee ye nk if ON A ABR hae pee \ N; } = \ X, Re KJØBENHAVN. " RL a FORENINGENS FORLAG. : _ HOVEDKOMMISSIONZR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1897. ér F me Paa Hefternes Omslag kunne Annoncer vedrerende Entomologi (Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Onskelister etc.) optages mod en Betaling af 10 Kroner for hele Siden, 5 Kr. for en halv Side eller for mindre Avertissementer 20 Ore pr. Petitlinie. TTA aN TE PI SEHE ae Bytteforbindelser med Samlere af Coleoptera og Le- pidoptera søges af Vald. Nielsen. Nyraad pr. Vordingborg. Kjobenhavns Naturalieforretning, Hellerup, anbefaler sig med zoologiske Præparater. E. V. P. Gundel Conservator. Ifølge fremkommet Ønske vil Bestyrelsen af Ento- mologisk Forening foranstalte Fællesindkøb af Insektnaale, - Kasser og lign. Rekvisiter, naar Bestillinger med nøiagtigt Opgivende indsendes til Bestyrelsen. Medlemmer af Entomologisk Forening (Formand: Cand. W. Schlick, Blaagaardsgade 14) faa dette Tidsskrift gratis. Kontingentet er 4 Kr. aarlig. Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for Tiden af: G. Budde-Lund, Chr. Engelhart og Dr. C. Jørgensen. > Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte i Tidsskriftet, kunne sendes til Redaktionen (Adresse: G. Budde-Lund, Reventlowsgade 12. Kbhvn. V). A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. PRIS: Kr 850) ENTOMOLORISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF a or 0 ENTOMOLOGISK FORENING. ED Ce | A Wunsch Y sg ANDEN RÆKKE. ER, FØRSTE BIND. ANDET HEFTE. aoe Er vr ad. pie Indhold: KN Ww. Schlick: Biologiske Bidrag. Coleoptera 3. (Fortsat fra første Hefte). . pag. 49 _ G. Budde-Lund: A Revision of »Crustacea Isopoda Terrestria«, med5Tavier — 76 A.C. Jensen- Haarup: Om Esbjergegnens Billefauna . . . leere > At AS A. Klocker: Chionea araneoides Dalm. En for vor Fauna ny Flue ONS A A mes i! i es my fe i SR Seen i 2 1900 i ay . & ! „eQd ER - Ss CRIONIAN oe oe > KJOBENHAVN. SS ee FORENINGENS FORLAG. _ HOVEDKOMMISSIONAR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1899. Paa Hefternes Omslag kunne Annoncer vedrerende Entomologi (Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Onske-Lister etc.) optages mod en Betaling af 10 Kr. for en hel Side, 5 Kr. for en halv Side, eller for mindre Avertissementer 20 Ore pr. Petitlinie. Bytteforbindelser med Samlere af Coleoptera og Lepidoptera seges af Vald. Nielsen. Nyraad pr. Vordingborg. Hr. Franz Raffesberg, Prasitz pr. Praschitz, Ungarn, tilbyder at bytte ungarske Coleoptera imod nordiske, han modtager gerne Onske- lister og Tilbudslister og er villig til at sende lignende. „Aarbog for Naturvenner og naturhistoriske Samlere‘ for 1899 er udkommen og erholdes hos undertegnede. Pris 1 Kr. for 60 Sider; heftet. — Aarbogen for 1900 udkommer med mindst 128 Sider (et Hefte i 32 Sider hvert Kvartal); Pris 2 Kr. Aarbogen bringer zoolo- giske og botaniske Afhandlinger og Notitser, i Serdeleshed ornitho- logiske og entomologiske. i Subscription bedes snarest tilsendt A. C. Jensen-Haarup, Esbjerg. = Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil foranstalte Fellesindkjob af Insektnaale, Kasser og lign. Rekvisiter, naar Bestillinger med neiagtigt Opgivende ind- sendes. Medlemmer af Entomologisk Forening faae dette Tids- skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. Indmeldelser modtages af Formanden, f. T. Cand. W. Schlick, Blaagaardsgade 14, Kbh. N. Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for Tiden af G. Budde-Lund, Chr. Engelhardt og Dr. C. Jorgensen. ; ; Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte i Tidskriftet, kunne sendes til Redaktionen (Adresse: G. Budde- Lund, Upsalagade 20, København 8). A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. \ PRIS: Kr: 4,50. ee a Sen 2 al nn nn ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND. TREDIE HEFTE. r- Indhold: A. Kløcker: Lepidoptera fangne paa elektrisk Fyr. . . 2 . . 2 2... L. Andersen: Lidt om vore Crioceris- og Cionus-Arter . . x 2.2 2.0. Chr. Engelhart: Tilleg til Fortegnelserne over de i Danmark levende REPU OLS OT EEE DERI TEEN SET foray RE N kh oi REITER. Oe KJOBENHAVN. FORENINGENS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONER: H. HAGERUPS BOGHANDEL 1901. Paa Hefternes Omslag kunne Annoncer vedrerende Entomologi (Tilbud om Salg af Leddyr, Bytte- og Onske-Lister etc.) optages mod en Betaling af 10 Kroner for hele Siden, 5 Kr. for en halv Side eller _ for mindre Avertissementer 20 Ore pr. Petitlinie. Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil foranstalte Fellesindkjeb af Insektnaale, Kasser og lignende Rekvisiter, naar Bestillinger med nøjagtigt Opgivende ind- sendes. Gode, hvide Insektnaale, 11/2“ lange, i 7 forskjellige Tykkelser haves altid paa Lager. Medlemmer af Entomologisk Forening faae dette Tids- skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. Indmeldelser modtages af Formanden, f. T. Cand. W. Schlick, Blaagaardsgade 14, Kbhvn. N. Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for Tiden af: G. Budde-Lund, Chr. Engelhart og Dr. C. Jorgensen. Skrifter af entomologisk Indhold, som ønskes omtalte i Tidsskriftet, kunne sendes til Redaktionen (Adresse: G. Budde- Lund, Upsalagade 20. Kjøbenhavn 9). A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI. PRIS: Kr. 2,00. 2. ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING. ANDEN RÆKKE. FØRSTE BIND. FJERDE HEFTE. 7 <2 Indhold: Chr. Engelhart: Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Coleoptera: (Fortsat fra 3. Hefte). . > . . . 2... pag. 169 J. C. Nielsen: Biologiske og faunistiske Meddelelser om danske Cy- SIMI, Alte et NT a She bs ha RE TF — 229 ee —— KJØBENHAVN. FORENINGENS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1902. Bestyrelsen af Entomologisk Forening vil som hidtil foranstalte Fellesindkjeb af Insektnaale, Kasser og lignende Rekvisiter, naar Bestillinger med nejagtigt Opgivende ind- sendes. Gode, hvide Insektnaale, 11/2 lange, i 7 forskjellige Tykkelser haves altid paa Lager. | Medlemmer af Entomologisk Forening faa dette Tids- skrift gratis; det aarlige Kontingent til Foreningen er 4 Kr. Indmeldelser modtages af Formanden, Cand. W. Schlick, Blaagaardsgade 14, Kbhvn. N. Redaktionen af Entomologiske Meddelelser bestaar for Tiden af: G. Budde-Lund, Chr. Engelhart og Dr. C. Jorgensen. A. Rosenbergs Bogtrykkeri. PRIS: Kr. 2.00. ~—-ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER end "ER ~ UDGIVNE AF 2 - ENTOMOLOGISK FORENING. ANN me 52) -— ANDEN RÆKKE. FORSTE BIND. FEMTE HEFTE. - } ZK: BD Me ef at | : as 5 os x i” : 14 $ 04 N t 4 | å gi E 2 Y es ' j mii ey Fi ae x SR J. P. Kryger: Acherontia Atropos L. . .. : = eh I ENDE "William Sørensen: Danmarks, sera og en Ripper med Undtagelse af Theridierne. (Aranee Danicm, Faroice, Islandice, PÆNERE US OLAI ST ORE SEN Jee proce hes mettle cas Dr ee a tar eA Indholdsfortegnelse for Første Bind $ al ‘ i RER KJØBENHAVN. . : *, PORENINGENS FORLAG po HOVEDKOMMISSION ER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. At. IAN te ae ey FAN > i Do D , ' ‘ ‘ . “ j . i no = ~ Qi , ‘ (| x ‘ - “ u » ‘ i ‘ . » 5 i pr » 4 3 . i i t 4 D 4 i ” då i ÅL ® 7 U 7 ig i . . u 4 7 — 2 A i Pi AR . ‘ p 4 y "] Ten U . U Gå 1 BANE IX KEDAH YE ee: ee Be ner = a oe y 1% Rh ‘ i Pad ate er a = ee 2 en rn an Bi Su we Pon pe ne ee cS Se tee EAT IEE så hs: (8 Y 5 * 4 Kar REIS, 4} Leen nn ann ne nn u een mn e