yi} oll ” | 4 NW INN BENENNEN AN PAARE NEM | Wy HES AAO: RR u seer eee ave IV Y | T YE AS EEE > 15 "KØR NER ARS, UN Au AS i W Wary nye Js Js Yu IV N N“ WN Ng rade Nivisie oo we AN j Ni Vu.“ A UENS "VW aa LA i © ew N Å \ N | ; 4 5 , vf Peeve, ; Wi BUS N Ss y Wu N ie Me b fi 4 4 5 38 NØD ØV IIS yi" | vun NÅ : es : My Nd “YW SÅ wd SMITHSONIAN DEPOSIT VW er Cheha Nd OWA SYA ANRC U ya Me MU REM gg en; vedi! TU MN un MINEN ube \ S AN gi OOS Wy Mii iv Y Er i ENE MEG INN FE ARD MN At NEN ee SUNDERE CAINS PETE, BE I gs eg viv SA NN MEERE = jie tae Bus ee en SO ah KA CaN VveUCUTONT | NENS WAYNE hy IN) | 6 | N ON whe Wi PEWS oR Savino sw een GOS SA WIM} AN SV | AUS, DAAC OF Gog | Wi = Y N er DIENEN un EN a WU we we i Securely Be TINTE = RT SÅ + gr ESTER SØE Fr FEE BUNT x INS wo u As SONG OG NYG uM hs N Meld a ING \ Wav BET, -_ To TT m m” WW 0 TE Yu WG We Nat 50 | Erz BAY ES NE SSG NOS wur woe NG NET CA r Sy male ; 2 & u G SKE, Fu ee ee ~ NZ SA ¢ DIY ESTER, JE Ar Sp Gi hs FÅ AL yew) fay Wi) ID, ya Bie ig SØNS EUT AV AI ON a Mee ~ UU Ue ENG : VIII WEN vre EN a Ae SUS SSG RER RA AM MA a) v EV a Veer. edd PE ieee © aut TN WV UDE Yew Ä Nv wis vee vi ye IE SUUS SG RN ET DEN NEN AAO AP YOO I N US ggg ER uw NIS f Wi =, \ tad AAW fic adel Nad ea Ås ANIKI POC Ne Cee is MOG eM SOUS NIUE ONY VOSS er etd Www woes & IS GYS EN SIT ISIN En Te eh = 4 NS SRSA ere Ne Sy Sul BE. BE IIS Bey ee N Teer: Ne EEE N, | 5 KR yan oo we = Cy ge, É i ws > i En, i KE Ho Ws Fa i i ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. ANDET BIND. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU). 1889—90. ie Indhold. Lovendal, E. A., Conserv.: Tomicini Danici. De danske Barkbiller (med Tavle I.). . Duurloo, H. P., Cand.: En ny Art af Slægten Hadena Tr. Meinert, Fr.: Om Fangst af Vandinsekter......... = — Larve Lucile sp. in orbita Bufonis vulgaris Spyfluelarver i Oiet af en levende Skrub- Wesenberg-Lund, C., Cand.: Trek af Linnés Vegge-Bi’s (Anthophora parietina Fabr.). Biologi og Anatomi (med Favre) ES ee: Bergsøe, Vilhelm, Dr. phil.: Iagttagelser over den alminde- lige og den sortrandede Olden- borres Udbredelse og Biologi Løvendal, E. A., Conserv.: Oplysninger til Hr. C. V. Prytz's Anmeldelse af Tomici Danici Borries, Herm., Cand.: Om Hvepselarver som Ektopara- siter paa frit omstreifende Edder- kopper SEERE core Meinert, Fr.: Ugimyia-Larven og dens Leie i Silke- ormen (med Tavle ID) aa... 2. 2... Prytz, C. V., Forstdocent: I Anledning af Tomiei danici DESSEN: phason aia: Meinert, Fr.: Lidt om Indsamling af Larver....... Lovendal, E. A., Conserv.: Phloeophthorus rhododactylus Marsh. Biologiske Iagttagelser 89 97 121 128 151 196 Lovendal, E. A., Conserv.: Synonymistiske Bemærkninger og Tillæg til Tomicini Danici. 206 Meinert, Fr.: Aenigmatias blattoides. Dipteron novum aptevum: (med Tavie IV.) ze za er 212 = — Catalogus Coleopterorum Danicorum, Fam. Staphylinide. Pars. I. Fortegnelse over de i Danmark levende Rovbiller. Anden Weel ran ram mtr. arid Are Zee 227 Schlick, Will., Cand.: Nye danske Biller (Coleoptera) I. 267 — — — Nye danske Tæger (Hemiptera) I. 280 Duurloo, H. P.. Cand.: Nye danske Sommerfugle (Lepi- dopteba) RE ep. nee 283 Tomieini Danici. De danske Barkbiller. Af E. A. Lovendal. Nærværende lille Arbejde skylder egentlig Hr. Forst- meister Muhl fra Wiesbaden sin Fremkomst, idet han ved et Besøg her i Kjøbenhavn i afvigte Sommer gjorde mig opmærksom paa 2 Fejlbestemmelser i Fortegnelsen over de danske Tomiciner. Dette vakte min Interesse for at se disse Dyr lidt nøjere efter, og efterhaanden modnedes Tanken om, istedetfor at give et Tillæg til Fortegnelsen, at lade dette Arbejde fremkomme som en Revision af de danske Barkbiller, hvorved jeg saa kunde faa Lejlighed til at omtale en Del biologiske Forhold vedrørende disse i økonomisk Henseende såa vigtige Dyr. Derved haabede jeg tillige at vække forøget Inter- esse hos andre for disse Spørgsmaal og maaske give Anledning til, at der særlig kunde blive indsamlet større Materiale til Studiet af disse Dyr af de Herrer, der her i Danmark beskjæftige sig med Indsamling af inden- landske Insekter, for at man derved kunde bidrage til yderligere at forøge den Kundskab, som vi allerede nu ere i Besiddelse af om denne Dyregruppe. Entom. Medd. 2. B. 1. H. f 2 Siden Prof. Schiodtes Fortegnelse over Barkbillerne i Sde Bind af Naturhistorisk Tidsskrift fremkom, er der udkommet forskjellige Arbejder over Barkbillerne, af hvilke særlig Overforster Eichhoffs indtage en fremra- sende Plads; hans sidste Arbejde har jeg iser anvendt til Bestemmelse af vort Materiale, ligesom det har gjort det let for mig at kunne bestemme et Par omstridte Arter. Ved at give det her foreliggende Arbejde saa- ledes, at det kom til at indeholde biologiske Forhold om denne Dyregruppe, har det ikke kunnet undgaaes, at det i en temmelig betydelig Grad maatte streife ind paa det forstzoologiske Omraade, hvorfor jeg foruden de i Synonymilisterne nævnte Værker tillige har brugt for- skjellige særlig forstzoologiske Arbeider, som nedenfor | nævnes imellem andre, paa hvilke denne Betegnelse ikke passer. Berettigelsen til at gjøre et nyt Arbejde istedetfor et Tillæg synes mig navnlig at fremgaa af det nye Stof - og Behandlingsmaaden, som jeg har anvendt; dog er ogsaa de Ændringer, der ere skete i ren faunistisk Hen- seende, ikke ubetydelige, idet Antallet af danske Bark- biller nu er 49 Arter, medens Schiødte kun havde 42, af hvilke tilmed 3 udgaa, saa at begge Arbejder kun have 39 Arter tilfælles. Af de udgaaende Arter bliver Scolytus multistriatus til Sc. lævis og Carphoborus pilosus til Hylastes tricolor, medens den under Navnet Pityophthorus micrographus opførte Art her vil blive beskreven som en ny Slægt og Art, Lymantor sepicola. . Endelig maa ogsaa her bemærkes, at indenfor Slægten Tomicus findes en ny Art, 7. elongatus, beskreven; da Prof. Schiødte udarbejdede sin Fortegnelse, kjendte han, efter sine Udtalelser til mig, meget vel denne Art, men tog den ikke med, fordi han ikke vilde beskrive den. Den hidtil manglende Beskrivelse har jeg nu givet og 3 - opstillet Arten under nysnævnte Navn. Endelig har jeg ogsaa beskrevet Hunnen til Scolytus lævis, som, efter hvad Eichhoff oplyser om den, er ubekjendt. Sammenlignet med den svenske Fauna (med Thom- sonske Arter), der tillige optager de nordsvenske og laplandske Arter, viser Tallet ikke stor Forskjel. Thom- sons sidste coleopterologiske Arbejde, »Scandinaviens Insecter« 1885, indeholder 50 Arter, altsaa kun 1 mere end hos os; men sammenligner man Listerne, saa viser der sig en forbausende stor Forskjel, idet vi kun have 36 Arter tilfælles. Af svenske Arter mangle vi Hylastes glabratus, Xylechinus (Carphoborus) pilosus, Polygra- phus punctifrons Thoms, og subopacus Thoms., Scolytus multistriatus, Crypturgus hispidulus Thoms., Cryphalus asperatus, granulatus og binodulus, Pityophthorus Lichtenstein og micrographus, Tomicus acuminatus og longicollis, Xyloborus dryographus. Af danske Arter, der mangle i Sverrig, anfores her Hylastes trv- folü, Hylesinus oleiperda, Phloeophthorus Spartit, Scolytus leevis, Cryphalus Tilice (den hos Thomson nævnte Tilie er Cr. abietis) og Schreineri, Xylocleptes bispinus, Tomicus proximus og elongatus n. sp., Dryo- coetus Alni, Lymantor sepicola n. gen. et sp., Cocco- trypes dactyliperda og Trypodendron Quercus. Sluttelig skal jeg ikke undlade forst at bringe Hr. Inspector Dr. Meinert min særdeles Tak for den Bered- villighed, hvormed han har paataget sig den mikrosko- piske Undersøgelse af Mund og Antennebygning af den nybeskrevne Slægt, og for Tilladelsen til at benytte Museets Materiale; ligeledes udtaler jeg min Tak til Hr. Fabrikejer Drewsen for de Oplysninger, jeg har erholdt gjennem de af ham foretagne Klækninger; til de Herrer Dr. phil. Boas, Skovrider Fritz og Kjøbmand O. G. Jensen for værdifulde Oplysninger og endelig til de Herrer Lærer 1° 4 L. Andersen, Ingenieur Eingelhart, Amtmand Fabritius de Tengnagel, Professor Goedeken, Toldassistent Hol- stebroe, fhv. Kjøbmand Jacobsen, Brygger Johansen, Dr. phil. C. Jørgensen, Skolebestyrer N. P. Jørgensen, Arkitekt Koch, Oberst Baron Rosenkrantz og Cand. Schlick, der velvilligst have stillet deres Materiale til Raadighed, og uden hvis Medvirkning det Hele vilde være faldet tarveligere ud og mangt et Led af den Kjæde vilde mangle, der viser de dobbelte Generationer hos Barkbillerne eller, om man vil, den uafbrudte Strøm af Individer, der saa at sige daglig udsendes fra Yngle- stederne, en Kjendsgjerning, som, naar man først er bleven gjort opmærksom paa den, maa have store For- andringer tilfølge med Hensyn til de Midler, der an- vendes for at bekjæmpe disse for Skovene mere eller mindre farlige Gjæster. Følgende Værker have været benyttede: 1. Annales de la Société entomologique de France, 1855. 2. Beretning om Angreb af Insecter 1—2, 1855—56 af- givne til Indenrigsministeriet af Schiødte. 3. Berliner entomologische Zeitschrift, VIII Band. 4. Die europåischen Borkenkåfer af Eichhoff. 5. Die Forstinsecten, zweite Aufl., 1 Theil af Ratzeburg. 6. Die kleinen Feinde der Landwirthschaft af Nördlinger. 7. Entomologiske Meddelelser ved Meinert, Bind 1. 8. Fauna Suecica, Tom. III af Paykull. 9. Forstzoologie, III. Insecten, Iste Abth. af Altum. 10. Naturhistorisk Tidsskrift, 3die Række Bind 8 ved Schiødte. 11. Om skadelige Forstinsekter, 1857 af Eide. 12. Praktische Insectenkunde, II Theil af Taschenberg. 13. Scandinaviens Coleoptera, Tom. VII af Thomson. 14. Scandinaviens Insecter, 1885 af Thomson. > 2 ee EN a Tabel over Familierne, Grupperne og Slægterne, I Familierne: la. Hovedet smallere end Thorax. liste Tarseled meget kortere end de folgende tilsammentagne. Øjnene aflange. 1. Scolytide. 1b. Hovedet frit, bredere end Thorax. Fødderne meget tynde og lange; det første Led mindst ligesaa langt som de følgende tilsammen; 4de Led tydeligt. Øjnene runde. 2. Platypodidæ. fa) ll Grupperne: 1. Scolytide. 1 a. Storste Del af Hovedet frit og fremstrakt, med en kort bred Snude. 3die Fodled som oftest fliget eller hjerteformet. 2a. Vingedeekkerne mod Spidsen stærkt nedbojede, dak- kende Bagkroppen. Bugen enten horizontal eller svagt opstigende imod Vingedakspidsen. Skinne- benene paa Ydersiden bevæbnede med "Torne. 1. Hylesinint. 2b. Vinged&kkerne næsten horizontale, knap dækkende Bagkroppen. Bugen fra andet Led stigende stejlt 1b. 6 op imod Vinged&kkernes Spidse. Skinnebenene glatrandede, med Endekrog. 2. Scolytini. Hovedet kugleformet, helt tilbagetrukket, dakket af Thorax. Skinnebenene paa Ydersiden bevæbnede med Torne. 3die Fodled ikke udvidet. 3. Tomicint. 2. Platypodide. Antennerne med bredt og stort Skaft, kort Svobe*), stor, fladtrykt, uleddet Kolle. Thorax fortil svagt afrundet, paa Siderne med en Indbugtning. Sidste Bugled dækket af Vingedækkerne. Forhofterne be- rørende hinanden. Platypus. lll Slægterne: sh. 2b. 4a. D 1. Hylesinini. . Antennerne indleddede paa Siden af Panden, ved Roden af Mandiblerne. . Antennekøllen enten kugle- eller agernformet, ikke . . sammentrykt. . Antennesvoben 7-leddet, Prosternum grubeformet fordybet, paa hver Side skarpkantet randet. Vinge- deekkernes Rod i det højeste svagt ophøjet. Bugen horizontal. | Hylastes. Antennesvoben 6-leddet; Kollen aflang ægformet. Øjnene ikke smallere nedadtil. Prosternum ud- skaaret til Forhofterne, svagt fordybet foran disse. Oversiden fint punkteret, svagt behaaret. Bugen horizontal. Sdie Fodled 2-fliget. Myelophilus. Antennekollen sammentrykt. Øjnene adskilte i 2 Dele. Antennesvoben 5-leddet; Kollen uleddet, meget længere end den korte Svobe. Vendeleddet er her, som altid i denne Afhandling, regnet til Svoben. 4h. lb. 1a. 7 adie Fodled ikke bredere end de første. Bugen horizontal. Polygraphus. Antennesvoben 5-leddet; Kollen leddet. Øjnene smallere nedadtil, lineære. Forranden paa Thorax udskaaret i Midten. Prosternum udskaaret næsten til Forhofterne, fordybet foran disse. Bugen hori- zontal. iste Fodled længst, 3die bredt, 2-fliget. Dendroctonus, . Antennekollen aflang og tilspidset, ikke sammentrykt, leddet, længere end Svoben; Svoben 7-leddet. Øjnene aflange, ovale, ikke smallere nedadtil. Forhofterne bredt adskilte fra hinanden. Bugen svagt opsti- gende imod Vingedækspidsen. 3die Fodled bredt, hjerteformet. Hylesinus. Antennerne indleddede paa Siden af Panden, oven- over Mandiblerne. Antennesvoben 5-leddet; Kollen lost leddet, meget længere end Svoben. Bugen horizontal. Phloeophthorus. 2. Sceolytint. Ikkun en Slægt, Scolytus. 3. Tomicini. Maxilfligenes indre Rand bevæbnet med en Række stærke, længere fra hinanden staaende Torne. (Egentlige Bastborere.) . Hovedet nedadbøjet, med en meget kort Snude. Thorax ensformig punkteret, uden Granulering for- til. Antennekollen uleddet, meget længere end den korte, 2-leddede Svøbe. Crypturgus. . Hovedet kugleformet, skjult under Forranden af Thorax. . Thorax ikke længere end bredt, fortil forsynet med en stærkt knoppet, afgrændset Plet. Antennesvøben 4-leddet; Køllen leddet paa begge Sider. Cryphalus. 3b. 4a. 4b. ob. lub, TER 8 Thorax længere end bredt. Antennesvoben 5-leddet; Kollen leddet paa begge Sider, længere end Svoben. Taphrorychus. Antennesvoben 5-leddet; Basalledet paa Kollen chi- tiniseret paa omtrent hele Bagfladen, dækkende n&- sten de øvrige blødere Led. . Antennekollens Iste Led paa Forsiden kredsrundt, de øvrige Led liggende som Halvmaaner udenom dette. Xylocleptes. Antennekøllen paa Forsiden chitiniseret ved Roden, mod Spidsen blødere, med lige eller let krummede Tversomme. Kroppen valseformet. Thorax fortil granuleret, bagtil punkteret. Vingedækkerne bagtil enten med en dyb Fure eller med en dyb Indsænk- ning og med Torne omkring disses Rand, i hvert Tilfælde idetmindste hos Hannen. Tomicus. . Antennekollen paa Forsiden chitiniseret ved Roden, — mod Spidsen blødere, med utydelige Tversomme Kroppen valsetormet. Thorax omtrent ensformig granuleret eller knudret, Vingedækkerne bagtil uden Indsænkning eller Torne. Dryocoetes. . Antennesvoben 4—5-leddet; det sidste (Ste) Led mere eller mindre rudimentært, oftere næsten sammen- voxet med Køllen; denne påa begge Sider uleddet. Kroppen lang, valseformet. Thorax fortil granuleret, bagtil punkteret. Vingedækkerne bagtil uden Ind- sænkning eller Torne. Lymantor (n. gen.). Maxilfligenes indre Rand bevæbnet med tætstaaende finere, mod Spidsen krummede Børster. (Vedborere). . Øjnene hele. Antennekollen leddet idetmindste paa Forsiden. Antennesvøben 5-leddet; Køllens chitiniserede Basal- led dækkende de øvrige Led paa Bagsiden, Forsiden eb. 6b. 9 ved Roden chitiniseret, blødere ovenfor, skraat af- stødt mod Spidsen. Kroppen kort, næsten oval, valseformet. Thorax ensformig granuleret. Coccotrypes. Antennesvøben 5-leddet; Køllen bagtil chitiniseret, fortil chitiniseret ved Roden, blødere mod Spidsen, utydelig leddet. Kroppen valseformet. Thorax for- til granuleret eller rynket, bagtil fint punkteret eller glat. Xyloborus. Øjnene delte i 2 Dele. Antennesvoben 4-leddet; Køllen lang, uleddet. Kroppen valseformet. Thorax fortil granuleret, bagtil tverrynket. Trypodendron. Tabel over Arterne, I. Hylesinini. 1. Hylastes: Oa. 32. Antennesvoben 7-leddet; Kollen ikke sammentrykt, agernformet, leddet. Hovedet forlænget i en kort Snude. Antennerne indleddede i en dyb Fure paa Spidsen af Snuden. Øjnene langagtig ovale, smallere | nedad, uden indbuet Forrand. Prosternum grube- agtig fordybet foran Forhofterne; Randen af Gruben skarpkantet. Kroppen valseformet; Vingedækkernes Rod ikke eller kun svagt randet. . Vingedækkerne ved Roden næsten lige afstødte; Thorax ikke bredere end langt, kun lidt smallere fortil; 3die Fodled umærkelig eller kun lidt bredere end 2det. Snuden fortil med en Længdekjøl. Thorax fra Roden til over Midten med næsten parallele og lige Sider, længere end bredt, aabent punkteret. Kroppen meget lang, valseformet, lidt flad ovenpaa, sort, temmelig glindsende. Ater 4—4,; Mm. . Thorax med afrundede Sider, bredest over Midten, ikke længere end bredt, tæt punkteret. Snuden 2b. 1b. 4a, AD. 11 lidt smallere end Panden. Kroppen aflang, valse- formet, sort, temmelig mat. Cunicularius 3,5—4,; Mm. Snuden hvælvet, uden Leengdekjol. Thorax ikke laengere end bredt, afrundet paa Siderne, smallere fortil end bagtil, tat punkteret, med en svagt op- hojet glat Midtlinie. Kroppen valseformet, sort, mat. Opacus 2,5 Mm. Vingedeekkerne ved Roden noget afrundede. Thorax bredere end langt, fortil smallere, indsnoret ved Spidsen. 3die Fodled bredere end 2det, bredt 2-lappet. lste Led af Antennekollen stort, de 3 folgende meget smaa. Thorax dybt punkteret. Vingedakkerne punkteret stribede, Mellemrummene imellem Punkt- striberne tydeligt granulerede. Kroppen valseformet, morkebrun, temmelig glindsende. Palliatus 3 Mm. [ste og 2det Led af Antennekollen lige store, de 2 folgende meget smaa. Thorax lederagtig rynket. Vingedekkerne dybt punkteret stribede, Mellem- rummene imellem Punktstriberne smalle, granulerede, tæt behaarede. Kroppen cylindrisk, brun, mat. Trifolii 2,, Mm. 2. Myelophilus: Antennesvøben 6-leddet; Køllen ægformet, tilspidset, ikke sammentrykt. Øjnene lange, ovale, ikke ind- buede fortil. Prosternum meget svagt fordybet fortil, udskaaret indtil Forhofterne, der berøre hin- anden. Thorax bredere end langt, indsnøret fortil, fint punkteret. Vingedækkernes Basalrand ophøjet, granuleret, stærkt buet til Siden fra Scutellum af, Oversiden fint punkteret, tyndt behaaret. Kroppen 12 valseformet. Iste Fodled længere end 2det; 3die bredt 2-lappet. la. Punktstribernes 2det Mellemrum henimod Vingedeek- spidsen fordybet som en Fure, ikke granuleret paa dette Sted. Farven fra sort til gul. Piniperda 4—4,; Mm. 1b. Punktstribernes 2det Mellemrum ikke fordybet hen- imod Vingedekspidsen, lige saa stærkt granuleret som de øvrige Mellemrum. Farven fra sort til gul. Minor 3,,—4 Mm. 3. Polygraphus: Antennesvoben meget kort, 5-leddet; Kollen meget længere end Svoben, sammentrykt og uleddet. Øjnene delte i 2 Dele. Prosternum udskaaret til Forhofterne, der berore hinanden. Thorax bredere end langt, smallere fortil, svagt indsnoret ved Spidsen, Vingedeekkernes Basalrand svagt ophøjet, granuleret. — Kroppen valseformet. Tarserne smalle; Kloleddet laengere end de ovrige Led tilsammentagne. Kun 1 Art. Langagtig, sortebrun, Thorax svagt glindsende, fint og tæt punkteret. Vingedakkerne graat skjallede, fint punkterede, Mellemrummene imellem Punkt- rekkerne brede, med fin Granulering i Reekker. Antenner og Ben gule. Pubescens 2—2,5 Mm. 4. Dendroctonus: Antennesvoben 5-leddet; Kollen kugleformet, sammen- trykt, leddet. Øjnene aflange lineære, smallere nedadtil, Prosternum fordybet foran Forhofterne, udskaaret neesten.til disse, der ikke berøre hinanden. Thorax bredere end langt, langt smallere fortil, ind- snøret ved Spidsen; Forranden udskaaret i Midten, 13 Vinged&kkernes Basalrand lidt ophojet. Kroppen valseformet. 1ste Fodled laengst; 3die 2-lappet. Kun 1 Art. Langagtig, sort, svagt glindsende, langt gulligt be- haaret. Ben og Antenner brune. Thorax uregel- mæssigt, fint punkteret. Vingedzkkerne fint punk- teret stribede, med brede, rynkede, fint granulerede Mellemrum. Micans 8—9 Mm. 5. Hylesinus: la. 2b. Antennesvoben 7-leddet, tynd, traadformet; Kollen idetmindste ligesaa lang eller som oftest længere end Svoben, aflang, tilspidset, leddet; det sidste Led længst. Øjnene aflange, ovale, ikke smallere ned- adtil. Prosternum udskaaret til Forhofterne, disse staa langt fra hinanden. Thorax meget smallere fortil. Vingedækkernes Basalrand meget stærkt op- hojet, stærkt buet til Siden fra Scutellum af. 3die Fodled bredt, 2-lappet. Bagranden af Thorax fremtrukket i en Spids op imod Scutellum; Oversiden af Dyret ensfarvet sort eller begbrun. . Oversiden af Vingedekkerne næsten ubehaaret. Kroppen langagtig ægformet, noget glinsende. Thorax finere punkteret, omtrent ligesaa langt som bredt ved Roden. Vingedækkerne meget dybt punkteret stri- bede; Mellemrummene imellem Punktstriberne smalle, rynkede, granulerede. Antennerne mørkebrune. Crenatus 4—5 Mm. Oversiden af Vingedekkerne behaarede paa Mellem- rummene imellem Punktstriberne. Kroppen kort, oval, mat. Thorax fint punkteret, omtrent dobbelt saa bredt som langt, fortil paa hver Side bevæbnet med smaa Knopper, Vingedækkerne finere punkteret 1b. 14 stribede; Sommen forsynet med tættere, længere gulbrune Haarborster. Antennerne rustrøde. Oleiperda 1,;—2 Mm. Bagranden af Thorax næsten lige afstodt. Vinge- deekkerne graat skjellede, uregelmæssigt sort plettede. Kroppen langagtig oval. Thorax omtrent dobbelt saa langt som bredt, fint granuleret og punkteret. Vingedekkerne fint punkteret stribede, med brede Mellemrum, der ved Roden ere tæt granulerede. Frazxint 2,,—8 Mm. 6. Phloeophthorus: lb. Svoben 5-leddet; Kollen meget længere end Svoben, lost 3-leddet. Øjnene ovale, ikke smallere nedadtil. Prosternum udskaaret til Forhofterne Thorax smallere fortil, svagt indsnoret ved Spidsen. Vinge- dækkernes Basalrand stærkt ophøjet, granuleret. 3die Fodled bredt; Kloleddet længere end de øvrige Led tilsammen. . Thorax meget bredere end langt, meget smallere fortil, fint rynket punkteret. Vingedekkerne fint punkteret stribede; Mellemrummene imellem Punkt- striberne brede, uregelmæssigt fint punkterede og behaarede. Spartii 1—1,; Mm. Thorax ikke bredere end langt, smallere fortil, granuleret, forsynet med gule Haar. Vingedeekkerne valseformede, meget dybt punkteret stribede, Mellem- rummene imellem Punktstriberne smalle, næsten kjølformet ophøjede, hvert forsynet med en Række korte, tykke Børster. Rhododactylus 1,;—2 Mm. 2. Scolytini. 7. Scolytus: Antennesvøben 7-leddet; Køllen ægformet, sammen- trykt, skjællet, længere end Svøben. Øjnene lange, 15 lineære, svagt indbuede fortil, bredere foroven. Thorax smallere fortil, Siderne afrundede, svagt randet langs Roden om paa Siderne næsten til Spidsen, fortil svagt indsnøret. Vingedækkerne ikke skraanende nedad mod Spidsen, korte, næsten lige afstødte bagtil, liggende i Plan med Thorax fra dettes Midte til Rod. Scutellum liggende dybt under Vingedækkernes Plan. Bugen afstødt, fra 2det Bugled stigende stejlt op imod Vingedækkernes Spidse. De. forreste Skinneben meget tykke ved Roden, svagt buede paa den udvendige Side, udvendig paa Spidsen med en meget stor, indadbøjet Torn; de andre Skinneben udvidede nedadtil, ligesom Iste Par paa den udvendige Side med en krum Torn; alle Skinnebenene glatrandede. De bageste Hofter staaende langt fra hinanden. 3die Fodled meget bredt, 2-lappet. . 3die og 4de Bugled hos begge Kjøn med en ophøjet Knop. Panden uden Længdekjøl, hos begge Kjon kort og 1b. tæt behaaret. Thorax næsten bredere end langt, fint punkteret, sort. Vinged&kkerne smallere bagtil, brune, lysere ved Rod og Spids, fint punkteret stribede; Mellemrummene brede, med 2—3 Rækker Punkter imellem Hovedrækkerne. Hannen paa Bag- kropsspidsen med en stærkt fremstaaende Børste- krands. Geoffroyi 4—6 Mm. odie Bugled hos Hannen med en ophøjet Knop, 4de med en ophøjet Tverkjøl, der er lidt nedbuet i Midten; 3die og 4de Bugled hos Hunnen ubevæbnet. Panden med en Længdekjøl, tydelig især hos Hunnen, hos Hannen tæt, hos Hunnen svagt behaaret. Thorax sort, næppe længere end bredt, fint punkteret. Vingedækkerne sorte, ikke smallere bagtil, fint punk- 1d. 2a. 16 teret stribede, Mellemrummene brede, meget fint dobbelt punkterede. Aatzeburgii 4,,—7 Mm. . 4de Bugled hos Hannen med en ophojet Knop, hos Hunnen ubevæbnet. Panden hos Hannen i Midten tyndt, paa Siderne stærkere behaaret; hos Hunnen næsten ubehaaret. Thorax næsten bredere end langt, fint punkteret, sort. Vingedækkerne næsten parallele, mørkebrune, stærkere punkteret stribede, Mellemrummene brede, kun en Punktrække imellem Hovedrækkerne. Lævis 3,,—4 Mm. Alle Bugled ubevæbnede hos begge Kjøn. Punktstribernes Mellemrum paa Vingedækkerne glatte, med kun en Rakke Punkter. Panden hos Hannen svagt behaaret, hos Hunnen ‘ ubehaaret. Thorax næsten bredere end langt, meget AD: nds sb. fint punkteret, sort. Vingedekkerne næsten parallele, brune, fint punkteret stribede; Punktreekken paa Mellemrummene noget uregelmæssig, især paa Siderne af Vingedækkerne. Sømmen meget stærkt fordybet fra Scutellum af næsten til Midten af Vingedækkerne. Pruni 3,4—4,5 Mm. Vingedeekkerne forvirret rynket punkterede. Panden svagt behaaret hos Hannen, endnu svagere hos Hunnen. Thorax nxsten bredere end langt, sort, paa Midten finere og aabent, paa Siderne grovere og rynket punkteret. Vingedakkerne smallere mod Spidsen, næsten matte, rødbrune. Intricatus 3,5; —4 Mm. Panden svagt behaaret hos begge Kjøn. Thorax længere end bredt, sort, med grove, langagtige Punkter paa Midten; Siderne endnu stærkere punk- terede, rynkede. Vingedekkerne smallere bagtil, 17 sorte, med korte Børster i Rækker; Spidsen ofte rødlig. Rugulosus 2—2,5 Mm. 3. Tomicini. 8. Crypturgus: ta. lb. Antennesvoben 2-leddet, kort; Kollen lang, oval, uleddet. Hovedet lidt nedadbojet, med en meget kort Snude. Thorax længere end bredt, med af- rundede For- og Baghjorner, ensformig punkteret, uden Granulering fortil, urandet ved Roden. Pro- sternum ikke udskaaret til Forhofterne, med et lille Fremspring imellem disse; Forhofterne bergrende hinanden. Skinnebenene bredere nedadtil; Yder- kanten afrundet, bevæbnet med en Række smaa Torne. Sort, næsten ubehaaret, glindsende. Thorax temmelig dybt, aabent punkteret. Vingedækkerne punkteret stribede. Pusillus 1 Mm. Sort, mat. Vingedækkerne graat behaarede, punkteret stribede, med brede, dybe Punkter. Thorax tæt og fint punkteret. Cinereus 1—1,; Mm. 9. Cryphalus: Antennesvoben 4-leddet; Kollen oval, tydeligt 4-leddet. Thorax højt hvælvet, fortil med et stærkt granuleret ophojet Felt. Prosternum ikke udskaaret til For- hofterne. Vingedekkerne skjxlagtig behaarede. Antennekollen med Tversomme. Thorax meget bredere end langt, Bagranden randet. Prosternum med Fremspring imellem Forhofterne. Skinnebenene bredere nedadtil, den ydre Rand lidt buet, svagere bevæbnet med Torne. Subgenus Cryphalus. Entom. Medd. 2. B. 1. H. Oe kgn 1b. I. PAGE 2b. 10. 18 Øjnene fortil indbuede. Antennekollen med buede Tversomme. Forranden af Thorax uden fremstaaende Knopper, det ophøjede granulerede Felt næsten tre- kantet. Vingedeekkerne fint graat skjællede med tydelige Punktstriber fra Roden til over Midten af Vingedekkerne. Antenner og Ben gulbrune. Abietis 1,;—2 Mm. Øjnene fortil ikke indbuede. Antennekollen med lige Tversomme. Forranden af Thorax i Midten med 2 til 4 fremstaaende Knopper, det ophøjede granulerede Felt bestaaende af 4 til 5 concentriske granulerede Tverlister. Vingedekkerne fint graat skjellede, med grovere hvidlige i Række stillede Børster; Punktstriberne mindre tydelige. Antenner og Ben brunlige. Tiliæ 1,;—2 Mm. Antennekollens Iste Led ovalt, skjællet, de øvrige halvmaaneformede, omsluttende 1ste Led. Bagranden af Thorax urandet. Prosternum uden Fremspring imellem Forhofterne. Skinnebenene bredere nedadtil, den ydre Rand næsten lige, skraat afstødt imod Spidsen, svagt bevæbnet med Torne. Subgenus Ernoporus. Meget langstrakt. Thorax ikke bredere end langt. Vingedækkerne 21/2 Gang saa lange som Thorax, fint graat skj®llede, uden tydelige Punktstriber. Fagi 1,,—2 Mm. Langstrakt. Thorax bredere end langt, udvidet bagtil. Vingedekkerne næppe dobbelt saa lange som Thorax, fint punkteret stribede, med grovere opstaaende Skjæl eller tykkere Haarbørster. Schreineri 1,3—1,; Mm. Taphrorychus: Antennesvoben 5-leddet, kortere end Kollen; Kollen paa begge Sider 4-leddet, med krumme Tversomme. 19 Thorax ikke bredere end langt, bagtil urandet. Kroppen valseformet. Vingedekkerne uden fordybet Som, ubevæbnede bagtil. Prosternum udskaaret til Forhofterne, med et spidst Fremspring imellem disse. Kun 1 Art. Aflang, valseformet, mørkebrun, langt men ikke tæt behaaret. Thorax fortil smallere, stærkt granuleret, bagtil fint punkteret, paa Midten af Skiven med et Tverindtryk. Vingedeekkerne tæt punkteret stribede, med Punkter i Mellemrummene imellem Hoved- rækkerne. Skinnebenene udvidede nedadtil, skraat afstødte, svagt bevæbnede. Han. Panden hvælvet, tyndt behaaret. Vingedækkerne … bagtil paa det nedskraanende Sted flade, med kun svagt ophøjet Søm. Hun. Panden flad, tæt behaaret. Vingedækkerne bagtil mindre flade, med lidt mere ophøjet Søm. Bicolor 2—2,; Mm. 11. Xylocleptes: Antennesvoben 5-leddet, kortere end Kollen; Kollen 3-leddet, Bagsiden uleddet, chitiniseret, Forsidens første Led kredsrundt, skjellet, de to folgende som Halvmaaner omsluttende forste Led. Kroppen valseformet. Thorax fortil svagt granuleret, bagtil aabent, fint punkteret. Kun 1 Art. Langstrakt valseformet. Farven fra begbrun til rust- rød. Thorax lidt bredere fortil, Siderne næsten parallelle, med For- og Baghjørner afrundede, fortil svagt granuleret, bagtil aabent og fint punkteret. Vingedækkerne mere end dobbelt saa lange som Thorax, fint punkteret stribede, Mellemrummene imellem Punktrækkerne ligesaa stærkt punkterede os 20 som disse, Vingedzkkerne længere behaarede mod Spidsen. Skinnebenene svagt udvidede nedadtil, skraat afstødte, kun svagt bevæbnede. Han. Vingedækkerne bagtil skraat afstødte, udhulede, paa begge Sider af det udhulede Parti omgivne med en stærkt ophøjet, smal, glatrandet Kant, der foroven i Plan med Vingedækkerne er forsynet med en større bagudrettet Torn; det udhulede Parti glat, Sømmen ophøjet. Hun. Det afstødte Sted bagpaa Vingedækkerne fladt la. hvælvet, den ophøjede Som og 2 Rækker paa Fladen med smaa Korn. Bispinus 2—3,; Mm. 2. Tomicus: Antennesvoben 5-leddet; Kollens chitiniserede Basal- led dækkende de øvrige Led paa Bagsiden af Antennen; Forsiden ved Roden chitiniseret, ovenfor blodere, med lige eller krumme Tversomme. Thorax fortil granuleret, bagtil punkteret, uden ophojet Ba- salrand. Kroppen valseformet. Vingedekkerne med en fureagtig fordybet Somstribe, bagtil enten med en grubeagtig Indszenkning eller en dyb Fure, hos Hannen altid med stærke Torne, hos Hunnen ofte blot med en ophøjet Vold omkring det furede Parti. Skinne- benene ikke meget udvidede nedadtil, skraat afstødte, paa Ydersiden tandede, endende paa den indvendige Side som oftest i en kroglignende Forlængelse. Fødderne tynde; de tre første Led lige lange. Prosternum med et Fremspring imellem Forhofterne. Skinnebenene bredere mod Spidsen. Det imdsæn- kede Parti bagpaa Vingedækkerne som oftest dybt punkteret. . Antennekøllen ægformet, tilspidset. Vingedækkerne næsten fra Midten af skraat afstødte, udhulede; den Sb. 2b. 4b. 21 nederste Rand stærkt fremtrukken. Punktreekkerne ikke dybere mod Spidsen. . Det udhulede Parti bagpaa Vingedakkerne paa hver Side med 6 Tænder, hvoraf den 4de den længste. Antenner og Ben lyse. Sexdentatus (stenographus) 5,;—8 Mm. Det udhulede Parti bagpaa Vingedeekkerne paa hver Side med 4 Tænder, hvoraf den 3die den længste; Partiet kun svagt punkteret, med en fedtet Glands. Vingedækkernes Mellemrum imellem Punktstriberne hvælvede og glatte. Panden med en lille Knop. Antenner og Ben lyse. Typographus 4,5—5,5 Mm. Antennekøllen kredsrund. Vingedekkerne bagved Midten næsten lodret afstødte, udhulede, dybt punk- terede i det udhulede Rum; den nederste Rand ikke fremtrukken. Punktr&kkerne paa Vingedækkerne lige dybe eller dybere mod Spidsen. . Den nederste, stærkere fremtreedende Tand omkring det udhulede Parti af Vingedækkerne staaende om- trent paa Midten; Mellemrummet imellem denne og den øvre (2) Tand kun smalt, blot udfyldt med 1 Tand; det udhulede Parti svagt skraat liggende, Tænderne der omkring temmelig stumpe. Punkt- striberne paa Vingedækkerne grove, dybere, rynkede mod Spidsen. Kroppen kort.. Thorax indsnøret over Midten, dybt punkteret. Sømmene paa An- tennerne lidt svungne. Proximus 3—4 Mm. Den nederste, stærkt fremtrædende spidse Tand om- kring det udhulede Parti af Vingedækkerne staaende under Midten, i Nærheden af den nederste Rand; Mellemrummet imellem den øvre (2) og den nederste store Tand større end hos Proximus, udfyldt med 4c. 22 2 kortere Tænder. Det udhulede Parti kredsrundt. Punktstriberne paa Vingedækkerne ikke dybere mod Spidsen. Kroppen længere, valseformet. Thorax ikke indsnøret over Midten. Sømmene paa Antenne- køllen næsten lige. Benene stedse rustbrune. Laricis 3,,— 4 Mm. Den nederste Tand paa Sideranden af det udhulede Parti staaende under Midten; Mellemrummet imellem den øvre (2) og den nederste store Tand ubevæbnet. Det udhulede Parti bagpaa Vingedækkerne smallere; Punktstriberne finere, Punkterne i Mellemrummene stærkere og tættere. Laar og Skinneben sorte. Sømmene paa Antennekøllen krummede op imod Spidsen. Hun. Det udhulede Parti bagpaa Vingedækkerne smalt, næsten som en Fure og lysere; de to nederste stumpe Tænder rykkede nærmere ind imod Sømmen. Suturalis 3 Mm. 1b. Prosternum uden Fremspring imellem Forhofterne. en iat) Skinnebenene næsten lineære eller kun svagt ud- videde nedadtil. Thorax indsnoret over Midten. Indtrykket bagpaa Vingedx&kkerne, idetmindste hos Hannen, næsten glat. . Vingedækkerne næsten glatte over Midten, kun fint punkterede ved Roden, hos begge Kjøn bagtil med en dyb Fure; den bageste Del af Vingedækkerne lysere farvede. Hannens Vingedækker paa hver Side med 3 Torne, Tornene rettede ind imod Søm- men, omtrent parallelle med denne. Hunnens øverste Par Torne næsten forsvindende, de 2 øvrige Par reducerede til korte, kegleformede Ophojninger. Panden dybt udhulet hos Hunnen. Chalcographus 1,;—2 Mm. 5b. 6a. 23 Vingedakkerne jævnt stærkt punkterede over hele Oversiden; hos begge Kjon med en dyb Fure bagtil. Hannens 3 Torne vendende dels imod Sommen, dels bagud. Hunnens øverste Par Torne næsten forsvindende, de 2 øvrige Par reducerede til korte, kegleformede Ophojninger. Panden dybt udhulet hos Hunnen. Elongatus (n. sp.) 2,5—2,8 Mm. Vingedækkerne punkterede overalt paa Oversiden. Side og Underrand omkring det mere rundt udhu- lede Parti bagpaa Vingedækkerne hos Hannen gra- nuleret, med Børster. Vingedekkerne bagtil lige- ledes hos Hannen i Plan med Ryggen, paa hver Side med en stor, krummet, kroglignende Torn. Hunnens Vingedækker kun med en ophøjet Vold; omkring det indtrykte Sted, der nærmest har Form som en Fure, ingen eller ialfald kun en højst uty- delig Antydning af en Knop. Bidentatus 2—2,2 Mm. . Vingedækkerne punkterede overalt paa Oversiden. Side og Underrand omkring det mere rundt udhu- lede Parti bagpaa Vingedækkerne hos Hannen ikke granuleret eller med Børster. Under den noget mindre kroglignende Torn en mindre spids Tand. Hunnens furede Parti bagpaa Vingedækkerne be- grændset paa Siderne af en ophøjet Vold, med svage Antydninger af et Par Knopper. Quadridens 1,6—2,2 Mm. 13. Dryocoetes: Antennesvøben 5-leddet; Køllens chitiniserede Basal- led næsten dækkende de øvrige Led paa Bag- siden; Forsiden af Køllen chitiniseret ved Roden, den øvrige Del blødere, med utydelige Tversømme. 1a. Lb. 2b. 24 Thorax næsten ensformig granuleret, uden ophøjet Basalrand. Kroppen valseformet. Vingedzkkerne bagtil uden Indsænkning eller Torne. Prosternum med Fremspring imellem Forhofterne. Skinnebenene brede nedadtil, som oftest med en afrundet Yder- kant, tandede, endende påa den indvendige Side i en Forsats. Fortarserne til at lægges op i en Fure paa Skinnebenet. Vingedækkerne næsten uden Sømfure, ikke furede bagtil paa det nedskraanende Sted; temmelig dybt punkterede, med fine Punkter imellem Hovedræk- kerne. Thorax fortil lidt tættere granuleret end bagtil. Kroppen ensfarvet rustbrun, noget glind- sende, aabent, men langt behaaret. Autographus 3—4 Mm. Vingedækkerne med Sømfure, furede bagtil paa det nedskraanende Sted. . Vingedækkerne ikke dybt punkterede; Sømstriben svagere, Furen påa det nedskraanende Sted ikke meget dyb. Sømmen bagtil ophøjet. Thorax sort, temmelig ensformig granuleret, længere end bredt, fortil lidt smallere. Vingedækkerne mørkebrune, med fine Punkter imellem Punktrækkerne. Antenner og Ben rustrøde. Kroppen svagt behaaret. Alni 2 Mm. Vingedækkerne meget dybt punkteret stribede; Søm- striben og Furen paa det nedskraanende Sted dybe. Thorax ensformig granuleret, længere end bredt, fortil lidt smallere. Vingedækkerne med temmelig dybe Punkter imellem de meget dybe Hovedpunkt- rækker. Kroppen ensfarvet rustbrun, mat, meget tæt og langt gulhaaret. Villosus 2,3—3 Mm. 14. Lymantor (n. gen.): Antennesvoben 4 til 5-leddet, det sidste (Ste) Led mere eller mindre rudimentert, ofte næsten sammenvoxet med Kollen; Kollen uleddet paa begge Sider. Thorax fortil granuleret, bagtil punkteret, uden ophojet Ba- salrand. Kroppen valseformet. Prosternum med Fremspring imellem Forhofterne. Skinnebenene brede nedadtil, skraat afstodte, tandede paa Yder- siden, endende paa den indvendige Side i en torn- lignende Forlængelse. Fortarserne til at lægge op i en Fure paa Skinnebenet. Kun 1 Art. 15. Langstrakt, valseformet, mørkebrun, Antenner og Ben rustrøde. Thorax meget længere end bredt, smallere fortil og bagtil; fortil granuleret, bagtil aabent og temmelig dybt punkteret. Vingedeek- kerne langstrakte, dobbelt saa lange som Thorax, temmelig grovt uregelmæssigt punkterede, bagtil bredt og næsten glat furede; Furen paa Siderne be- grændset af en svagt ophøjet Kant; Sømmen bagtil ophøjet. Kroppen tyndt behaaret ovenpaa, stærkere bagtil og paa Siderne. Forskinnebenene bevæbnede med meget kraftige, bagudrettede Torne, endende i en stor, krum Forlængelse. Sepicola (n. sp.) 1,,—2 Mm. Coccotrypes: Antennesvøben 5-leddet; Køllens chitiniserede Basal- led dækkende de øvrige Led paa Bagsiden; For- siden af Køllen chitiniseret ved Roden, blødere ovenfor, skraat afstødt paa den ydre Spids. Thorax ensformig granuleret, med svagt afsat Basalrand. Kroppen kort, valseformet. Vingedækkerne afrundede paa Spidsen, uden Bevæbning. Prosternum udskaa- 26 ret til de sammenstodende Forhofter, uden Frem- spring imellem disse. Skinnebenene brede nedadtil, bevæbnede med temmelig kraftige Torne. Kun. i Art 16. Kort, valseformet, rustbrun, temmelig stærkt be- haaret, mat. Thorax smallere fortil, svagt afrundet paa Siderne, med næsten retvinklede Baghjorner; Granuleringen stærkere fortil. Vingedækkerne bag- til afrundede, uden Sømfure, næsten fra Midten af skraanende ned imod Spidsen; Punkteringen i Stri- berne fin, Mellemrummene hvert forsynede med en Punktrække. Hannen meget mindre. Thorax fortil smallere, næ- sten ovalt, med afrundede Baghjorner. Vingedæk- kerne meget korte, smallere bagtil, fint, uregelmæs- sigt rynket punkterede. __ Dactyliperda Han 1,2, Hun 2 Mm. Xyloborus: Antennesvøben 5-leddet; Køllens chitiniserede Basal- led dækkende de øvrige Led paa Bagsiden; Køllens Forside chitiniseret ved Roden, blødere mod Spid- sen, utydelig leddet. Thorax granuleret fortil, fint punkteret eller glat bagtil, uden ophøjet Basalrand. Sømstriben paa Vingedækkerne ikke eller yderst svagt fordybet. Prosternum udskaaret til Forhof- terne, uden Fremspring imellem disse. Kroppen valseformet (enkelte Arters Hanner dog undtagne). Skinnebenene udvidede nedadtil, skraat afstødte, fint savtakkede og behaarede. , Alle Tarser til at lægges op i en Fure paa Skinnebenene. . Thorax næsten kredsrundt, meget højt hvælvet, for- til granuleret, bagtil fint punkteret. Vingedækkerne fint punkteret stribede; Mellemrummene meget fint Lb. 2a. 2b. 27 punkterede, de inderste bagtil næsten kjolformet op- hojede. Kroppen kort, valseformet, fint behaaret, sortebrun. Antenner og Ben brungule. Hannen meget mindre. Thorax fladt hvælvet, ned- adbøjet. Vingedækkerne meget korte, bagtil stærkt nedadbøjede. Benene meget lange og tynde. Uvin- get, Hunnen meget ulig. Dispar Han 2, Hun :—3,5 Mm. Thorax cylindrisk, med næsten parallelle Sider. Sortebrun, langstrakt, valseformet med rustgule An- tenner og Ben. Thorax meget længere end bredt, fortil granuleret, bagtil næsten glat; Grændsen imel- lem den forskjellige Sculptur afsat med en lille Tvervold. Vingedekkerne meget lange, fint punk- teret stribede; Mellemrummene meget fint punkterede, Vingedækspidsen svagt hvælvet; Sømmen og 3die og 4de Mellemrum bagtil bevæbnede med smaa Korn i Rækker, 2det Mellemrum svagt længdefuret og glat. Hannen meget mindre, længere behaaret og kortere; Kroppen krummet nedad baade fortil og bagtil. Vingedækkerne finere, uregelmæssigt punkterede, Granuleringen bagtil utydelig. Undervingerne for- krøblede. Saæesenit Han 1, Hun 1,;7—2 Mm. Rødbrun eller lys brun, aflang, valseformet, Siderne parallelle; Thorax længere end bredt, fortil fint gra- nuleret, bagtil fint punkteret, over Midten næsten glat. Vingedækkerne fint punkteret stribede; Mel- lemrummene endnu finere punkterede, det skraat afstødte Sted bagpaa Vingedækkerne næsten glat, fladtrykt, med 4 Korn, der næsten staa i Kvadrat, og ovenover disse endnu et Par; i Kanten af det fladtrykte Parti enkelte smaa Korn. lab! 28 Hannen. Thorax meget bredere end Vingedeek- kerne, fra Midten skraanende stærkt nedad, udhulet fortil, paa Spidsen med et fremstaaende Horn; Si- derne parallelle, med afrundede Baghjørner. Vinge- dækkerne meget kortere end hos Hunnen, Punkturen mere uregelmæssig. Thorax dybere punkteret, stær- kere granuleret fortil end hos Hunnen. Monographus Han 2—2,;, Hun 2,3—3,2 Mm. 7. Trypodendron : Antennesvøben 4-leddet; Køllen længere end Svøben, uleddet. Øjnene spaltede i 2 Dele. Thorax's fortil stærke Granulering bagtil gaaende over til Tverrynk- ning. Vingedækkerne bagtil hvælvede, uden Bevæb- ning, i det højeste svagt furede. Kroppen valseformet. Prosternum næsten udskaaret til Forhofterne, med et svagt Fremspring imellem disse. Skinnebenene udvidede nedadtil, afrundede, fint savtakkede. Panden udhulet hos Hannen, hvælvet hos Hunnen. Thorax hos Hannen bredere end langt, fortil næsten lige afskaaret, hos Hunnen højt hvælvet, næsten kugleformet. . Vingedækkerne mod Spidsen furede paa begge Sider af den noget ophøjede Søm. Thorax ensfarvet sort. Vingedækkerne straagule. Benene sorte. Antenne- køllen paa den indvendige Side af Spidsen tandformig udtrukket. Domesticum 3 Mm. Vingedækkerne mod Spidsen uden Fure. Thorax idetmindste lyst farvet paa den bageste Halvdel. Vingedækkerne med mørke Leengdebaand eller Pletter. . Vingedækkerne temmelig dybt punkteret stribede. Antennekøllen lang, påa Indersiden temmelig lige og stumpt tilspidset; paa Ydersiden stumpvinklet; Spid- sen lige afstødt. Quercus 3,; Mm. 29 2b. Vingedekkerne med meget fine Punktreekker. An- tennekollen kortere, paa begge Sider afrundet, Spid- sen svagt buet. Signatum 2,;—3 Mm. 18. Platypus: Hovedet bredere end Thorax, frit af dette, Panden næsten i ret Vinkel med Thoraxplanet. Øjnene runde, fremstaaende. Thorax længere end bredt, fortil svagt afrundet, indbuet paa Siderne, med en dyb Indsenkning, hvori Forbenene kunne lægges op. Kroppen valseformet. Laar og Skinneben sammentrykte; Forlaarene overordentlig kraftige; Forskinnebenene udvidede nedadtil, noget afrundede paa Ydersiden, endende i en krum tilbagebøjet Hage, paa den indvendige Side med en Række stærkt granulerede Tverlister; Mellem- og Bagskinneben meget korte, langt kortere end Tarserne, ud- videde nedadtil, afrundede, afstødte mod Spidsen, endende i en større Torn. Tarserne meget lange og tynde, Iste Led saa langt som de øvrige tilsam- men, Kloleddet langt, 4de Led tydeligt. Antenne- skaftet bredt og stort, Svøben 4-leddet og kort, Køllen fladtrykt, stor, uleddet. Kun 1 Art. Langstrakt, valseformet, brun, mat, gult behaaret, med rødbrune Antenner og Ben. Thorax tæt og dybt punkteret, den bageste Trediedel med en glat Plet og en fordybet Længdelinie i Midten. Vinge- dakkerne buede ved Roden fra Scutellum til Siden, fint punkteret stribede, Mellemrummene stærkt op- højet kjølede; Spidsen skraat afstødt, navnlig der tæt gult behaaret. Cylindrus 5—6 Mm. 30 Hylastes. Erichson, Wiegm. Arch. f. N. 1836, 47; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VIII, 23. 1. Ater. — Bostr. ater Fabr. Ent. Syst. I, 2, 368; Hyles. ater Fabr. Syst. El. II, 394; Gyll. II, 343; Hylast. ater Ratzeb. 219, tab. VII. fig. 6; Schie. Fort. 99; Eichh. d. eur. Borkk. 77. Sjælland: Geel Skov 6. 1873.; 20.6. 75.; 7.58., Ruderhegn 19. 5. 70; 22—24. 5. 79; 12. 5. 82; 18. 5. 84, Store Dyrehave 7. 78, Annebjerg Skov Odsherred 5. 57, Bromme 3. 6. 57, Kjø- benhavn 9.81; 10.76, Langeland: Tranekjær 7. 6.79, Fyen: Odense, Jylland: Rosenholm, Tvorup Klit, Hjarring. Denne Art, der har en meget stor territorial Ud- bredelse og med Rette anses for at være en af de skade- ligste Barkbiller, er langt fra optraadt saa hyppig og saa udbredt her i Landet, som den folgende Art, der hos os har en ganske anden Betydning end denne. Den lever paa de forskjellige Arter af Fyr og overvin- trer som oftest som Imago i Antal i Rodderne af Fyr- ren. Den sværmer efter Eichhoffs Iagttagelser meget tidlig, nemlig i Marts og April; men saa tidlig have vi ikke fundet den sværmende her. Ovenstaaende Lokali- tets- og Datoliste udviser først Midten af Mai som det tidligst iagttagne Tidspunkt, saa det er vistnok kun i særdeles gunstige Aar, at den vil kunne naa til en tre- dobbelt Generation; men to vil den sikkert under nor- male Forhold kunne opnaa her i Landet. Den vælger i Almindelighed kun Roddelen af Stammerne og friske Stubbe til at yngle i, og det er kun under abnorme 31 Forhold, at den angriber de egentlige Stammer; derimod har jeg seet den gjøre dette paa vore Tømmerpladser. Mangler den passende Ynglesteder, og det er ofte Til- fældet med Sommergenerationen, saa vandrer den til de unge Kulturer, og her er det, at den først ret viser sin Skadelighed, idet disse i Reglen gaa tilgrunde for dens Angreb. Det af Schiødte (i Beretning til Indenrigsmini- steriet 1855) omtalte Angreb af Hylastes ater paa en ganske ung Granplantage i Nøbbet Vesterskov paa Lol- land, hvorved 12000 Planter bleve aldeles ødelagte, skyldes dog sikkerlig ikke denne, men den følgende Art. Denne Antagelse støtter jeg paa, at der ikke i zoologisk Museums Materiale, saavel det opstillede som det ma- gazinerede, findes noget Exemplar af H. ater mærket Nøbbet, medens der derimod haves en Række Individer af cunicularius, der skrive sig fra denne Lokalitet. Altum har iøvrigt ogsaa iagttaget, at den i Egnen omkring Neustadt Eberswalde først viser sig i Begyndel- sen af Maj, altsaa nærmere i Overensstemmelse med Forholdene her i Landet. Nævnte Forfatter hævder og- saa, at det ikke altid er Nøden, der driver den over i de unge Kulturer, og støtter det paa, at han paa sin første zoologiske Excursion i Sommersemestret, der fal- der i de første Dage i Maj, har truffet Mængder af denne Art i de unge Plantninger, uagtet der netop paa den Tid var et stort Antal Stubbe i Nærheden, der våre tjenlige for den til at anbringe Yngelen i, og at det paa dette Tidspunkt umuligt kunde være Iste Generation, der allerede var udviklet. Der forekommer her i Landet en Form af denne Art, der er betydelig kortere i sin Bygning og med en langt dybere og grovere Sculptur end Hovedformen. 32 2. Gunicularius. — Er. Wiegm. Arch. 1836, 49; Ratzeb. 220, tab. VII, fig. 7; Schie. Fort. 99; Eichh. d. eur. Borkk. 83. Sjælland: Geel Skov 17.5. 1885; 30.5.73; 2.6.78; 3.6.83; 5—14. 6. 84; 22. 6. 88; 28. 6. 85; 6. 7. 88, Dyrehaven 28.5. 71, ae ile og Fredriksdal 11. 5. 84; 21.5.86; 5. 60, Ruderhegn, 19. 5. 84; 22—24. 5. 79, Teglstrup Hegn 18. 5. 82, Jægerspris, ne Tidsvilde 6. 61, Svenstrup 5. 6. 85, Sorø 24. 5. 7433. 6, re Møen: Klinteskov 2. 6. 73; 6. 78, Falster: Gaa- bense 7. 5. 88, Lolland: Nobbet Vesterskov, Aalholm Heste- have 13, : 84, Bornholm: Blykobbe Plantage, Jylland: Veile 5—6. 70, Boller 5. 59; 18. 5. 63; 3. 6. 68, Silkeborg 19. 5. 88, Laurbjerg 2. 8. 81; 12. 8. 84, Randers 5—6. 10. 53, Carlslund Skov 30. 5. 83, Foussing Skov 28. 5. 84, Steendalgaards Plan- tage 6. 56, Lindum Skov 14. 6. 87, Voergaard i Vendsyssel TESS at ta Denne Art har samme Betydning for Granen, som H. ater har for Fyrren, og som ovenfor berørt er den langt mere udbredt her i Landet, idet den er iagttaget næsten i alle vore Landsdele og næppe mangler i dem, fra hvilke Iagttagelser endnu fattes. Eichhoff angiver, at dens Sværmetid falder noget senere end den fore- gaaendes, nemlig i April og Maj, altsaa en Maaneds Tid senere; det stemmer ikke ganske overens med Forholdene her, idet hos os begge Arter ere omtrent samtidig fremme. Da Arten er funden i Begyndelsen af Maj og i October, kan der med Sikkerhed paavises mindst 2 Generationer. Den udvikler sig i Stubbe og i Rødderne af Granstam- mer, og hvad der er sagt om den foregaaende Arts Vandringer til de unge Kulturer, gjælder ogsaa dennes, kun at cunicularius angriber Grannen, medens H. ater lever i Fyr; jævnfør det under forrige Art berorte Angreb paa Nobbet Granplantage. 33 3. Opacus. — Er. Wiegm. Arch. 49; Ratzeb. 220, tab, VII, fig. 8; Schie. Fort. 99; Eichh. eur. Borkk. 90. Sjælland: Ruderhegn 18. 5. 1884, Annebjerg Skov i Ods- herred 5. 57, Sydsjælland uden nærmere Angivelse, Kjoben- havn PAS EYE DRESDEN 0 MOES ENDERNE 28. 9.7 Sih Or Sa: Langt sjeldnere her i Landet end begge de fore- gaaende Arter; i vore Skove har jeg selv kun fundet den i Ruderhegn i Fyrrestubbe. Efter samstemmende Beretninger fra Udlandet skal den leve i Stubbe og i Rødderne af Fyrrestammer paa samme Maade som H. ater, og ligesom denne foretage Vandringer til de unge Plant- ninger. Paa vore Tommerpladser har jeg derimod meget ofte truffet den paa meget forskjellige Aarstider og al- tid i Stammer, ja endogsaa i gamle overgjemte Stammer har den befundet sig tilsyneladende særdeles godt. Den har dobbelt Generation. 4. Palliatus. — Hyles. pall. Gyll. II, 340; Hylast. “ pall. Ratzeb. 221, tab. VII, fig. 21; Schie. Fort. 99; Eichh. d. eur. Borkk. 93. Sjælland: Geel Skov 28. 4. 1870; 3. 7. 84; 6.7.88, Dyre- haven 19. 5. 78, Aldershvile 22. 4. 86, Ruderhegn 13. 4. 84; 15. 5. 79; 18.5.84; 22.5.82; 30. 5. 86, Ravnsnees Skov 6. 5. 75, Teglstrup Hegn 9. 5. 73, Tidsvilde 5. 9. 72, Frederiksborg 18. 4. 84, Bog- næs 20. 8.88, Sorø, Lolland: Nakskov 2.87, Aalholm 28.5.83, Jylland: Horsens, Kalø Vig 5, Laurberg 22. 6.80, Borre Skov 16. 5. 80, Skjørping. Udbredt over hele Europa, og hos os en af de aller almindeligste Arter, der lever i alle Slags Naaletræ. Den Skade, den foraarsager, staar dog ikke i Forhold til dens Talrighed, fordi den er den nøjsomste af alle Entom. Medd. 2. B. 1. H. 5 34 Barkbiller; den anbringer meget ofte sin Yngel i Stam- mer, som andre Arter forlængst have forladt. Selv har jeg ofte seet den i fugtige, med stærk Skimmel besatte Træer, hvori den tilsyneladende befandt sig meget vel. Den viser sig fra det tidlige Foraar til langt ud påa Efteraaret. Arten har dobbelt Generation. 5. Trifolii. — Hyles. trifol. Müll. Mém. Soc. Dep. M. Tonerre I, 1807, 47; Hylast. trifol. Ratzeb. 222; Cha- puis Synops. 23, 22; Eichh. d. eur. Borkk. 99. Enkelte Stykker fundne ved Husum af Toldassistent Hansen. Da jeg ikke selv har fundet denne Art, maa jeg nærmest henvise til Nördlinger »Die kleinen Feinde der Landwirthschaft«, da denne Forfatter er den, der bedst har iagttaget dens. Levevis. Nördlinger har truffet den i 2 og 3aarige Rødkløverplanter, i lvis tykke Rødder den ynglede, og han antager, at det var 2det Aar, at de samme Planter våre angrebne, uden at det tilsyne- ladende havde skadet disse. Dog beretter han, at den skal have ødelagt større Besaaninger. Foruden i Klø- veren er den funden i Rødderne af Spartium scoparium L. Eichhoff siger, at den uden Tvivl har dobbelt Gene- ration. Den af Nördlinger givne Afbildning, der senere er laant af Taschenberg, er ikke god, Længden af Dyret er meget for stor. Efter Riley, Insect Life No. 7. p. 218, har den i de sidste faa Aar bredt sig stærkt i Nord- amerika. Myelophilus Eichh. Eichhoff, Stett. ent. - Zeit. 1879 pag. 400. Hylurgus. Latr. Gen. Crust. et Ins. II 1807 pag. 274. 35 1. Piniperda. — Derm. pinip. Linn. Fn. Suec. 421; Hyles. pinip. Fabr. Syst. El. II, 392; Gyll. Ill, 337; Den- droct. pinip. Ratzeb. 209, tab. VII, fig. 1; Hylurg. pinip. schio. Fort. 100; Myel. pinip. Eichh. d. eur. Borkk. 101; Bostr. testaceus Fabr. Ent. Syst. I, 2, 367. Sjælland: Geel Skov 28.4.1870; 16. 5.72; 7.72; 29. 9. 77; 12.10. 72, Ravneholm 22. 4. 62; 22. 5. 75; 27. 5. 71; 7.59, Dyre- haven 6. 77, Ruderhegn 13.4.84; 15. 5. 79; 18. 5. 80; 30.5. 86, Ravnsnes Skov 26. 10. 81, Stenholtsvang 9. 5. 84, Tidsvilde 6. 61, Annebjerg Skov i Odsherred 5. 57, Nykjebing Lyng 1. 6. 69, Bromme 3. 6. 57, Kjøbenhavn 7. 7. 79; 8. 8. 79; 10.2. 81; 24. 9. 81, Møen: Klinteskov 2. 6. 73, Jylland: Aalykke ved Holsted 7. 88 i Fyrreskud, Rosenholm 7. Laurbjerg 12. 8. 84, Randers 10. 5. 54, Skjørping 4. 88; 9. 88 i Fyrreskud, Stor- skov i Vendsyssel 30. 6. 75; 12. 9. 75 i Fyrrestammer. Foruden at være udbredt over den største Del af Europa er denne Art ogsaa opgiven af Eichhoff fra de kanariske Øer, Nordamerika og lige til det østlige Asien. Her i Landet saavelsom i det ovrige Europa er den en af de almindeligste og farligste Arter for Naaleskovene. Den foretrækker absolut Fyrren, men den skal efter samstemmende Beretninger ogsaa kunne leve i Gran, Lærk og Weymouthsfyr, selv mindes jeg kun at have truffet den i almindelig Fyr. Saasnart Vejrliget tillader det, er den fremme; den er en af de Arter, der er tidligst paa Færde, hos os i Reglen i Midten af April. Den begynder da strax efter Befrugtningen at søge sig passende Steder til at anbringe sin Yngel og vælger dertil kun tykbarkede Stammer, enten sygnende Træer paa Roden, eller paa afdrevne Pladser de i Vinterens Løb huggede Stammer, og borer deri den velbekjendte lange og lige, i de paa Roden staaende Træer lodrette Modergang, langs hvilken den aflægger sine 100—120 Æg. Hertil bruger den et Tids- 3% 36 rum af 3—5 Uger, og derved fremkommer der hos denne saavelsom hos forskjellige andre Barkbiller en højst uensartet Sværmetid for den udkommende Yngel. Oven- staaende Localitets- og Datoliste viser da ogsaa, at der fremkommer en stadig uafbrudt Strom af Individer, idet Billen sees fremme fra det tidlige Foraar til langt ud paa Efteraaret. Man har tidligere antaget, at Arten kun havde enkelt Generation, men Eichhoff beviser, at den har 2, maaske 3 Generationer; jeg har selv sikkert seet 2 Generationer. Jeg traf nemlig Dyret udviklet i Fyrre- stammer den 30. Juni og senere samme Aar 2den Ge- neration paa samme Sted i Storskoven i Vendsvssel den 12. September. Den 12. October har jeg taget Dyrene ud af en Stamme i Geel Skov; men om her fore- ligger en 3die Generation, eller blot en retarderet 2den, kan jeg ikke afgjore. Som nogenlunde normal Svaerme- tid for Iste Generation kan ansættes Juni-Juli, for 2den August-September. 2den Generation udvikler sig i Reg- len hurtigere end iste paa Grund af den varmere Aarstid. Saalænge denne Barkbille opholder sig i Stammerne, er den Skade, den foraarsager, vel til at bære; men naar den mangler tjenlige Træer, angriber den yngre og ældre Træers Aarsskud, saavel i Top som i Sideskud, og foraarsager derved en overordentlig stor Skade, naar den Aar ud og Aar ind vedbliver dermed i de samme Plantninger; idet de angrebne Træer faa et aldeles una- turligt og forkrøblet Udseende. Ved Skørping har den paa den Maade ødelagt yngre Fyrreplantninger. Efter at ovenstaaende var skrevet, modtog jeg et Brev fra Skovrider Fritz i Aalykke ved Holsted, i hvilket han siger, at han den 5. Januar 1889 hjemtog Stammer, hvori samtidig fandtes Larver, Pupper, lyse og bløde og mørke udhærdede Biller. 37 2. Minor. — Hyles. min. Hartig Forst. Convers. Lex. 413; Dendroct. min. Ratzeb. 217, tab. VII, fig. 2; Hylurg. min. Schio. Fort. 100; Myel. min. Eichh. d. eur. Borkk. 115. Sjælland: Ruderhegn, Kjøbenhavn 27—28. 8.1881; 6—24. 9581. Ovennævnte Art angives af Schiodte som funden i Ruderhegn. Jeg har selv kun seet den paa vore Tom- merpiadser, altsaa indforte Individer; men selv der er det kun sjeldent, at man har Lejlighed til at se selve Dyret, hvorimod dens Gange meget ofte sees. Dette er let forklarligt, da den i Reglen kun gaar i meget tynd- barket Træ, og dette hurtigt fortorres og derved bliver utjenligt for den. M. piniperda derimod, som kun findes i tykbarkede Stammer, importeres i saa store Masser, at man næsten kan kalde det for Invasioner. Jeg har seet minor yngle i Grene med næsten papirstynd Bark, saa- ledes at denne, der skulde dække over Larvegangene, har været bristet over Midten, saa at Larverne vare udsatte for Luftens direkte Paavirkning. De to Arter ere saa nærstaaende og ligne hinanden saa meget, at de vist ofte ere forvexlede; men deres Gange ere i høje- ste Grad forskjellige. Medens Gange af M. piniperda altid ere borede i Barken og Basten og kun yderst let berøre Splinten, saa ligge M. minors Gange dybt i denne. I Na- bolandene, hvor begge Arter skulle være omtrent lige almindelige, følges de i Reglen, idet Arbejdets Fordeling er sat i System, saaledes at piniperda tager Stammerne og minor Grenpartierne; dog er det minor, der begyn- der, da saftigt Træ er nødvendigt for den; kommer piniperda i Stammen, bliver Træet hurtigt toptørt, og saa forlader minor det. løvrigt synes lagttagelserne ikke være saa komplette for denne Arts Vedkommende som 38 for den foregaaendes; Eichhoff siger nemlig, at han mangler nærmere Bevis for dobbelt Generation, men han betvivler ikke, at Arten har det; den sene Fore- komst i August og September ber paa vore Tømmer- pladser beviser det imidlertid sikkert. Den skal ligesom den foregaaende Art kunne gaa i Skuddene. Undtagel- sesvis skal den dog være iagttaget i Stammer med svæ- rere Bark, ligesom man ogsaa skal have fundet den ynglende i Gran. Efter Chapuis forekommer den ogsaa i Japan. Polygraphus Er. Erichson, Wiegm. Arch. f. N. 1836, 57; Eichh. Berl. ent. Zeitschr. VII, 32. 1. Pubescens. — Bostr. pub. Fabr. Ent. Syst. J, 2, 368; Hyles. pub. Fabr. Syst. El. II, 394; Polyg. pub. Schio. Fort. 101; Dermestes poligraphus Linn. Syst. nat. 2, 562, 10; Eccopt. polyg. Gyll. II, 349; Hyles. polyg. (Polygr. pub. Er.) Ratzeb. 222, tab. VII, fig. 12; Polyg. polig. Eichh. d. eur. Borkk. 122. Sjælland: GeelSkov 28. 4. 71; 31. 5. 85, Imagines og en Mængde Larver, der udvikledes 7. 85; 29.6.71; 12. 9. 83, Dyre- haven 4.6.79; 29. 6. 71; 16. 7. 71 i Ædelgran, 29.7.88, Ravne- holm 6. 59, Ruderhegn 9. 74, Aldershvile 29. 3. 57 i Granbark og flest som Larver, Tidsvilde, Vemmetofte, Thureby 24. 6. 88, Falster. Arten er udbredt her paa Sjælland. Den angriber i Almindelighed Rodgranen og synes at foretrække den, men den gaar ogsaa i Skovfyr og Weymouthsfyr; en enkelt Gang har jeg taget den i Ædelgran. Den yngler som oftest i de tykkere Grene, men træffes ogsaa i selve Stammerne. I hvorvel den som alle Barkbiller i det hele taget helst gaar i sygnende Træer, saa har man dog 39 Exempler paa, at den ogsaa har angrebet sunde Træer, hvorved hele Arealer Skov ere blevne ødelagte af den. Den har mindst 2 Generationer, ogsaa hos os. I høj Grad paafaldende er det, at den ogsaa er funden yng- lende i Kirsebærtræ (Nördlinger die kl. Feinde der Land- wirthschaft, pag. 234). Dendroctonus Er. Erichson, Wiegm. Arch. f. N. 1836, 52; Eichhoff, Berl. ent. Zeitsch. VIII, 26. 1. Micans. — Bostr. mic. Kugel., Schneid. Mag. V, 523; Dendroct. mic. Ratzeb. 217, tab. VII, fig. 3; Schio. Fort. 100; Eichh. d. eur. Borkk. 125; Bostr. ligniperda Herbst Käf. V, 107, Taf. 48, fig. 3; Hyles. lignip. Gyll. IH 585. Sjælland: Geel Skov 31.5.1885; 5.6. 85; 5. 6. 87, Ravns- næs Skov 14. 4. 81; 4-17. 5. 81; 26. 10. 81, Teglstrup Hegn 6. 61. D. micans er hist og her udbredt i Nord- og Mellem- europa, men mange Steder synes den at være sjelden, saaledes at den egentlig ikke tidligere har været paa- agtet som havende større økonomisk Betydning; det er først i den senere Tid, at den har gjort sig bemærket ved endog meget intensive Angreb. Her i Landet har jeg fundet den i Gran, der ogsaa allevegne fra angives som den Træsort, den foretrækker; dog foreligger ogsaa Efterretning om dens Forekomst i Fyr. Den viger ikke tilbage fra at angribe aldeles sunde Træer, da selv det stærkeste Harpixudflod ikke skader den det ringeste; jeg har seet Individer, der vare aldeles tilklistrede og dog tilsyneladende befandt sig overmaade godt. Altum nævner, at han har paalidelige Efterretninger om, at den ogsaa angriber Grenpartierne 20—25 Alen over 40 Jorden; dette er dog vist Undtagelser. Den største Højde, hvori jeg har seet den, eri Mands Brysthøjde, men som oftest findes den ikke over en Alen fra Jorden, og selv i Rødderne dybt under Jordoverfladen træffes den hyp- pigt ynglende. Naar man en Gang har seet, hvorledes denne Art arbejder, tager man ikke fejl af den senere; den forraader sig selv ved den udkastede harpixmættede Mængde af Boremel ved Foden af Stammerne, ved det vældige Harpixudflod højere oppe og ved de ejendomme- lige nedadbojede Harpixtude, der sidde omkring paa Stammerne. For Enden af Modergangen udgnaver Hun- nen en lille Plads, hvor Æggene aflægges i et Antal, der skal kunne variere fra 30—180, og de udkrøbne Larver udvide saa blot det Hele til alle Sider til et stort Rum, der er opfyldt med en lignende Masse. som den, der findes- udkastet ved Foden af Træerne; i denne Masse forpuppe Larverne sig. Man er uenig om, hvorvidt denne Art har dobbelt Generation eller ej. Eichhoff forsvarer den første Antagelse, men det mangler ham egentlig paa sikkert Bevismateriale; Altum mener, at der kun er en Generation, hvis Udvikling er højst uregelmæssig. Jeg har samtidig truffet udviklede Insecter, store og smaa Larver, men ingen Pupper, baade i April, Mai og October; men jeg mangler Iagttagelser fra den mellemliggende Tid; noget bestemt derom kan jeg der- for heller ikke sige. Hos os er dens Sværmetid neppe tidligere end Juni. Det var langt fremme i Juni, at jeg fandt den løbende paa Granstammer i Teglstrup Hegn; de i Mai Maaned fundne Masser havde endnu ikke for- ladt deres Gange. I Gangene hos denne Art hår jeg fundet større Mængder af Larver og adskillige Imagines af den allevegne meget sjeldne Rhizophagus grandis, der ogsaa andetsteds er iagttaget kun at leve sammen med og af denne Barkbille. I de Gange, hvor den var 41 tilstede i Mængde, viste der sig ogsaa paafaldende faa Barkbiller, hvis Larver i de aabne Gange jo ere et let Bytte for den. Denne Barkbille maa engang være ind- vandret hertil, saa at dette er et interessant Exempel påa, hvorledes det indvandrede Dyrs Fjende har kunnet følge med. Hylesinus Fabr. Fabricius, Syst. El. II, 390; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VIII, 29. 1. Crenatus. — Bostr. cren. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 366; Hyles. cren. Fabr. Syst. El. II, 390; Ratzeb. 223, tab. VII, fig. 14; Schie. Fort. 100; Eichh. d. eur. Borkk. 134. Sjælland: Tidsvilde, Skarritso 16. 5.1875, Vemmetofte 1. 6.84, Amager 6. 58, Falster: Riserup 16. 5.75; 29.6. 73; 5—21. 6. 74, Jylland: Aalborg. Sønderjylland: Eisbel 5. 83. Udbredt over næsten hele Europa, levende i Aske- træ; jeg har fundet den ynglende baade i afbrækkede Stammer og i store paa Roden staaende Træer. Man er nok ikke andetsteds kommet til Klarhed over, hvor- vidt Arten har dobbelt Generation; saavidt mig bekjendt, foreligger den herfra Landet indtil videre kun som ud- viklet Bille fra Mai og Juni. Altum beretter, at en Rej- sende i Rusland traf den der ligesaa hyppigt ynglende i Eg som i Ask, og han giver en Afbildning af de hjem- bragte Egegange, der rigtignok vise sig saa forskellige fra de sædvanlige i Ask, at man har Vanskelighed med at forsone sig med Tanken om, at det kan være den samme Art. 2. Oleiperda. — Bostr. oleip. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 366; Hyles. oleip. Fabr. Syst. El. II, 394; Schio. Fort. 100; Eichh. d. eur. Borkk. 135. 42 Sjælland: Kjøbenhavn, Næstved 3. 7. 1872; 8. 81, Sorø 11. 9.49, Lolland: Merrits Skov 18. 5. 76, Jylland: Veile 6. 80, Sønderjylland: Eisbel 5. 83, Husum. Her i Landet er den funden ynglende i Ask; men det er mærkeligt, at denne Art overhovedet findes her (i Sverrig er den ikke funden). Eichhoffs nordligste Findested for Dyret er Omegnen af Frankfurt, hvor den fandtes i Bøg; ellers tilhører den nærmest den sydeuro- pæiske Fauna og lever i Oliventræ. Jeg har ikke kunnet finde noget om Generationsforholdet hos denne Art, hverken hos Eichhoff eller hos andre; men at den maa have mindst 2 Generationer her i Landet, viser Locali- - tets- og Datolisten, saa det sandsynlige bliver, at den i Sydeuropa naar 3 Generationer. 3. Fraxini. — Hyles. Frax., varians og melanoce- phalus Fabr. Syst. El. II, 390, 391, 394; Anthrib. pubescens Fabr. Syst. El. I, 411; Hyles. Frax. Gyll. III, 345; Ratzeb. 224, tab. VII, fig. 15; Schie. Fort. 101; Eichh. d. eur. Borkk. 135. Sjælland: Dyrehaven 7.1858; 2—22. 8.69, Gjentofte 22.4. 85; 22, 5. 85, Kjøbenhavn 29. 6. 73, Nykjebing Lyng 1. 7. 79, Faxe Strand 14. 5. 87, Møen: Liselund, Falster: Horbelev 8. 6.75, Lolland: Lysemose 4.6.73, Fyen: Morud Skov 29. 6. 71, Odense, Langeland: Tranekjær 14.7.79, Jylland: Veile 6. 81, Boller 4—5. 59—60, Randers 10. 5. 54, Mariager 27. 4; 25. 5. 49, Aalborg. Udbredt over hele Europa og tillige funden i Cali- fornien. Hos os er den ligeledes almindelig i alle vore Landsdele og meget skadelig. Den lever i Ask, og dens Sværmetid falder ogsaa her i Slutningen af April eller i Mai. Den skal have dobbelt Generation. Efter samstemmende Beretninger overvintrer den i Asketræer; den indborer sig da i Grenhjorner eller i Udvæxter paa 43 Stammer, men trænger ikke ind til Kambium, saa Træerne lide ikke derved. Phloeophthorus Woll. Wollaston, Ins. Maderens. 229; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VII, 28. 1. Spartii. — Hyles. Spart. Nördl. Stett. ent. Zeit. IX, 1848, 250, tab. II, fig. 7; Jahresb. Ver. vaterl. Naturw. Würtemb. 1847, II, 217, tab. I, fig. 19; Phloephth. Spart. Chap. Syn. Scol. 42; Eichh. d. eur. Borkk. 145; Ent. Medd. 1887, 69; Hyles. tarsalis Forster Verh. nat. Ver. preuss. Rheinl. VI, (1849) 383, Nachtrag 38. Jylland: Veile 6. 1880; 9. 79. Funden i en gammel, meget stor Gyvelstamme ved Veile af Fabritius de Tengnagel. Da Gyvelen kan ud- brede sig saaledes, at den kan blive besværlig for Skov- kulturerne, saa maa denne Art vel kaldes for nyttig, men det bliver vist ogsaa den eneste Barkbille, hvorpaa denne Betegnelse kan anvendes. 2. Rhododactylus. —- Ips rhod. Marsh. Ent. Brit. 1802, 58; Hyles. rhod. Gyll. IV, 619; Ratzeb. 218, tab. VI, fig. 18; Phloeophth. rhod. Schio. Fort. 100; Eichh. d. eur. Borkk. 146. Sjælland: Dyrehaven 1856; 28.5. 71; 6. 71—78, Geel Skov 5—15. 6.84; 5—16. 6. 85; 3—6. 6. 86; 21. 5. 86, Jylland: Rug- ballegaard ved Veile 26. 6. 77. Denne Art horer til de ellers i Europa sjeldnere forekommende. Eichhoff siger om den, at der næsten Intet er bekjendt om dens Levevis; kun tilfældig be- mærkes, at den skal være funden enkeltvis krybende paa Granstammer i Thüringerwald. Hos os er den 44 jævnlig keetset i større Antal i Geel Skov imellem Gran- træer, Og nuværende Amtmand Fabritius har i Rugballe- gaard Have taget Dyret, men kun i døde Exemplarer, under Barken i de tyndere Grene af undertrykte Graner. (Senere er et enkelt levende Stykke nedbanket i Nær- heden af de ovennævnte undertrykte Graner). Det er altsaa utvivlsomt, at den lever i Gran; om den ogsaa angriber andre Træsorter, maa staa hen til nærmere Undersøgelse. Schiødte angiver den som funden i en- kelte Stykker under Bøgebark; maaske beroer dette paa en Fejltagelse. De Stykker, hvortil der sigtes, ere frem- komne i Drewsens Klækkehus, hvori der rimeligvis har været Bøg til Klækning den Gang; om der samtidig har været Gran, kan ikke nu kontrolleres; maaske har det været Exemplarer, der tilfældig have overvintret i en eller anden Barkrevne. Wollaston har fundet Dyret paa de kanariske Øer. Scolytus Geoffr. Geoffroy, Hist. Ins. I, 1762, 809; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VII, 31. Eccoptogaster Herbst, Käf. V, 124. 1. Geoffroyi. — Scol Geoff. Goetze Ent. Beitr. I, 1777, 143; Scol. destructor Oliv. Ent. IV, 78, 5, tab. I, fig. 4; Schio. Fort. 105; Bostr. scolytus Fabr. Ent. Syst. I, 2, 366; Hyles. scol. Fabr. Syst. El. II, 390; Eccopt. scol. Ratzeb. 226, tab. X, fig. 4; Scol. Geoff. Eichh. d. eur. Borkk. 148. Sjælland: Classens Have 5.1859 i Elm, Bognæs Vesterskov, Næsbyholm Skov 13.5. 83 i Elm, med Larver, Pupper og lige udviklede Biller. Altum har især udførlige lagttagelser om denne Art fra forskjellige Kilder og navnlig fra Overforster Brecher. Han ansætter selv dens Sværmetid til Slut- 45 ningen af Mai og Begyndelsen af Juni. Den 21de Au- gust sværmede den anden Gang (lste Generation), og i Begyndelsen af October fandtes igjen i Barken en Del af Dyrene, hvoraf nogle nylig vare udklækkede. Dog vare Localiteterne forskjellige, og derfor siger han, at dens Udvikling er uregelmæssig, og hævder, at det ikke gaar an, som Eichhoff plejer, fra Iagttagelser paa en enkelt Localitet, at drage Slutninger om dobbelt Gene- ration. Om denne Art mangler Eichhoff imidlertid sik- kert tilstrækkelig Materiale; han siger blot i Overens- stemmelse med Altum, at dens Sværmetid er i Slutningen af Mai og Begyndelsen af Juni, og omtaler slet ikke dobbelt Generation for denne Art. Jeg har selv truffet denne Barkbille 3 Gange, første Gang i Classens Have, hvor den var tilstede i uhyre Mængde i fældede Elmestammer; Tiden, Mai 1859, var stemmende med begge de nævnte Forfatteres. 2den Gang fandt jeg den i Bugnæs Vesterskov, men kun i enkelte døde Stykker i en forlængst dræbt Stamme, og 3die Gang fandt jeg den i Næsbyholm Skov den 13. Mai 1883 i fældede Stammer med baade smaa og store Larver, Pupper og enkelte nylig udviklede Biller; men det saa ogsaa ud til, at en Del af det samme Kuld alle- rede var gaaet ud, og det sandsynligvis i Slutningen af det foregaaende Aar. Naar Altums egen Tidsangivelse for 1ste Generations Sværmetid i August fastholdes (jeg mangler desværre selv Iagttagelser derom), saa seer jeg ikke rettere, end at Tidspunkterne for Forekomsten her i Landet støtte Antagelsen af dobbelt Generation for denne Arts Vedkommende. Efter Overførster Brechers Iagttagelser hos Altum angriber denne Art aldeles sunde Træer i de øverste Topspidser og gaar derfra nedad til den faar Bugt med dem, altsaa det der i det forstlige Sprog kaldes primært Angreb, i Modsætning til det 46 secund&re Angreb, naar Træerne først af en anden Aarsag ere blevne svækkede. Da Elmen næppe dyrkes som egentligt Skovtræ, er dens forstlige Betydning vel ikke saa stor, derimod har den gjort sig særlig bemær- ket ved at anrette betydelige Ødelæggelser i Parker og Alleer omkring adskillige af Udlandets store Byer. Den er iagttaget baade i Ulmus campestris og suberosa. 2. Ratzeburgii. — Janson, The Entomologists Annual 1856, 87; Schiø. Fort. 104; Eichh. d. eur. Borkk. 150; Eecopt. scolytus Gyll. II, 346; Eccopt. destructor Ratzeb. 228, tab. X, fig. 1—3. Sjælland: Kjøbenhavn, indført, 23.7.1879; 10. 8.79, Jyl- land: Silkeborg 6. 60; 7. 60; 7. 62, klækket af Birk, Rye, Naaege og i Seis Hede i Birk 16. 7. 88, Frijsenborg, Lindum Skov i Birk 14—19. 6. 87. Arten lever i Birk. Eichhoff angiver baade Betula alba og B. pubescens. Hidtil er den kun funden yng- lende paa forskjellige Steder i Jylland. Nogen stor økonomisk Betydning har den neppe, da den i Reglen kun angriber ældre Træer, der allerede have begyndt at gaa tibage. Efter Eichhoff skal den kun have en Generation, hvis Sværmetid varer fra Slutningen af Mai til Begyndelsen af August. Som man vil se stemmer dette med ovenstaaende Tidstabel. Hvis den virkelig kun har enkelt Generation, saa maa Hunnen bruge en meget lang Tid til Æglægningen, for at den store For- skjel kan fremkomme. Ejendommelige for denne Art ere de som oftest i stor Mængde forekommende Luft- huller i Modergangene. 3. Laevis. — Scol laev. Chapuis Synops. Scol. 54; Eichh. d. eur. Borkk. 152. 47 ? Frons convexa, aciculata, segmenta ventralia 5 et 4 simplicia. Glindsende sort. Tarser, Tibier og Antenner rod- gule. Elytra og Femora mørkebrune. Prothorax er næsten ligesaa langt som det er bredt ved Roden, fra Midten af og op imod Spidsen bliver det smallere, og fortil har det en svag Indsnoring, Punkturen fin og neppe staer- kere paa Siderne. Elytra ere næsten parallelle, punk- teret stribede, med brede Mellemrum, der hvert bærer en enkelt fin Punktstribe. S Panden fladtrykt, fint længderidset, i Midten svagt, paa Siderne stærkt gulhaaret. 3die Bugring er i Midten lidt fortykket, og 4de bærer ligeledes paa Midten en lille ophøjet Tverkam. ? Panden convex, fint længderidset, 3die og 4de Bugring mangle de for Hannen nævnte Ejendommelig- heder. Ligner i Habitus Pruni særdeles meget, men adskiller sig væsentligst fra denne ved den hos Hannen ovenfor nævnte Tverkam paa 4de Bugring, som Pruni mangler. Vingedækkernes Striber og Punktrækkerne imellem disse ere mere regelmæssige. Prothorax er kraftigere punk- teret. 2den Bagkropsring skraaner mere steil opad, og i det Hele ere Bagkropsringene og Panden hos Hannen stærkere behaarede hos denne Art end hos Pruni. Sjælland: Dyrehaven (Drewsens Klækkehus) 16. 7. 1878, Jylland: Hadsund 13. 6. 86. Eichhoff har kun havt et Exemplar af denne Art, der stammede fra Steyermark, til Beskrivelse; dette fik han af Autor (Chapuis), efter hvem den ogsaa skal 48 forekomme i Bayern og i Pyrenæerne. Hunnen skal være ubekjendt, hvorfor der her er vedføjet en latinsk Diagnose. Da Eichhoff siger, at der aldeles Intet er be- kjendt om dens Levevis, såa er det beklageligt, at jeg heller ikke er i Stand til at give noget videre bestemt om den. Jeg antager det for særdeles rimeligt, at den i Drewsens Klækkehus er fremkommen af Elletræ, men bestemt tør jeg ikke sige det. De ved Hadsund tagne Stykker ere nedbankede af et Risgjærde; efter Finderens, Hr. Kjøbmand Jacobsens Udsagn stod der Elletræer bag- ved Gjærdet, lige som Ellen er stærkt repræsenteret i hele Egnen. Overraskende er det at træffe den her i Landet. 4. Pruni. — Eccopt. prun. Ratzeb. 228, tab. X; fig. 5; Scol. prun. Thoms. Scand. Col. VII, 374; Schie. Fort. 105; Eichh. d. eur. Borkk. 154. Sjælland: Kjøbenhavn 6. 1873, Lerchenborg 6. 58; 10. 8. 57 1 Skovabild, Falster: Nykjobing i Peretre, Lolland: Maribo 24—27. 6. 77; 6. 81; 12. 7. 78 i Blommetr&, Vindby Skov ved Nakskov 6. 60i Æbletræ, Fyen: Flostrup i Æbletræ 15. 6. 58, Jylland: Horsens. Den lever i Æble-, Peere-, Kirsebær og Blommetrxer; i Hvidtorn og selv i Elmetrze skal den ogsaa være funden. Den lever baade i Stammen og i de tykkere Grene. Nördlinger har seet denne Art og rugulosus i Hvidtorn vere saa efterstræbt af Snyltere, at ikke et eneste Indi- vid blev udviklet. 5. Intricatus. — Eccopt. intr. Ratzeb. 228, tab. 10, fig. 9; Scol. intr. Sehig.. Fort. 105; * Hichh: d. eur. Borkk. 155; Bostr. pygmaeus p. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 367; Eccopt. pygm. p. Gyll. II, 348. 49 Sjælland: Charlottenlund 6. 1859, Strandmøllen 6. 60, Dyrehaven 25. 6. 74 i Bøg, 6. 52 klakket af Hassel, Bognæs 28. 7. 78, Jægerspris 29. 6. 80, Sorø, Svenstrup. 21. 7. 82, Kje- benhavn paa Tommerplads 7.58 i Bøg, Falster: paa Riisgjer- der, Lolland: Sundby Storskov 8. 56, Roden Skov 3. 7. 83, Lille Kjøbeløv 6. 60, Fyen: Brahetrolleborg, Jylland: Byg- holm 6.59, Funder Bakker 20. 6.87, Thorning 6. 56, Dronning- borg Skov 2—29. 6. 79, Lindum Skov 17—23. 6. 87; 13. 7. 88, Trinderup Krat. & Udbredt over den største Del af Europa. Den lever hovedsagelig i Eg, men jeg har ogsaa fundet den yng- lende i Bøg, og i Drewsens Klækkehus er den frem- kommen af en gammel Hassel. Hvor jeg selv har truffet den i Eg, har det altid været i halvudgaaede, tyndere Stammer eller i de undertrykte nederste Grene af gamle Træer; men hos Ratzeburg og andre findes en Beretning om, at den i Vincennes-Skoven skal have dræbt circa 50,000 unge 25—30-aarige Ege, og Altum har ligeledes Meddelelse om et større Angreb paa unge Ege i Omeg- nen af Köln. Hos os er den udbredt over en stor Del af Landet. 6. Rugulosus. — Eccopt. rug. Ratzeb. 230, tab. X, fig. 10; Schiø. Fort. 105; Eichh. d. eur. Borkk. 157. Sjælland: Kjøbenhavn i Blomme- og Æbletræ 6. 1873; 13. 7. 70; 7. 58, Lerchenborg i Æbletræ 10. 8. 57, Vemmetofte 2. 6.84; 7. 84, Amager, Falster, Lolland: Maribo i Blomme- træ 24—27. 6. 77, Fyen: Brahetrolleborg, Jylland: Trelde Skov, Veile, Horsens. Den lever ligesom Pruni saavel i Kjerne- som i Stenfrugttræ, og de træffes af og til ynglende i samme Træ. Her i Landet har den ogsaa en lignende Udbre- delse som Pruni. Entom. Medd. 2. B. 2, H. Br Loa.) iy Kc Uli 26 009 ) 50 Crypturgus Er. Erichson Wiegm. Arch. 1836, I, 60; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VIII, 33. 1. Pusillus. — Bostr. pus. Gyll. II, 371; Crypt. pus. Ratzeb, 196, tab. XIII, fig. 16; Schie. Fort. 101; Eichh. d. eur. Borkk. 165. Sjælland: GeelSkov 4. 5. 1870; 5. 71; 6. 73, Ravneholm 9. 4. 82, Aldershvile 5. 60; 7.59, Ruderhegn 13. 4. 84; 18. 5. 73; 15—24. 5. 79, Jægerspris Nordskov 6. 62. Den er hidtil kun funden i Nordsjelland i Gran. Den angriber baade eldre og yngre Tr&er og benytter ofte andre Barkbillers Flyvehuller til Indgang, især naar det er paa Stammer med tykkere Bark, men jeg har ogsaa gjentagne Gange truffet den i ganske sunde Tr&er i den saftige næsten grønne Bark, uden at der var Spor af Angreb af andre Barkbiller eller af Bladhvepse- angreb paa Naalene. I saadanne Tr&er viser det sig især tydeligt, at Larvegangene ikke naa ind til Splinten, medens derimod Modergangen anlægges paa Indersiden af Basten, dog uden egentlig at sætte Mærker i Splinten. Den skal efter Eichhoff have dobbelt Generation, men Iagttagelser herfra Landet mangle, da den ikke er fun- den senere end i Juli, der jo maa være Flyvetiden for første Generation. Den er udbredt over næsten hele Europa og forekommer ogsaa i Japan og i Nordamerika. Den skal foruden i Granen ogsaa være funden i Fyr og Lærk. ; 2. Cinereus. — Bostr. cin. Herbst. Käf. V, 116, Taf. 48, fig. 15; Gyll. II, 370; Crypt. cin. Ratzeb. 197, tab. XIII, fig. 15; Schie. Fort. 101; Eichh. d. eur. Borkk, 166. 51 Sjælland: Geel Skov i Gran 6.1873, Ravneholm, Alders- hvile 7. 59, Ruderhegn i Gran 10. 5. 75; 3. 7. 84, Ravnsnæs Skov i Gran 4. 5. 79, Kjøbenhavn i Fyr 6. 9. 81. Langt sjeldnere end den foregaaende Art og som denne hidtil kun funden i Nordsjælland. I vore Skove er den kun truffet i Gran, men paa Tømmerpladser her i Byen har jeg taget den i indført Fyr. Ligesom den foregaaende Art bruger den ogsaa andre Barkbillers Flyvehuller til Indgang; jeg har selv seet den sammen med Hylastes palliatus. Den i September paa Tømmer- pladsen fundne Række Individer maa være 2den Gene- ration. Ogsaa denne Art er udbredt over næsten hele Europa og naar ned i Algier. Cryphalus Er. Erichson, Wiegm. Arch. 1836, I, 64; Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VII, 34. 1. Abietis. — Cryph. abiet. Ratzeb. 198, tab. XIII, fig. 17; Schie. Fort. 101; Eichh. d. eur. Borkk. 176. Sjælland: Geel Skov 17. 5. 1885; 18. 5. 71 og 72; 6. 6. 86; 6. 73; 18. 7. 86; 19. 7. 85; 21. 9. 84, Dyrehaven 28. 5. 71; 6. 71; 16. 7. 82, Ermelund 16. 5. 83, Frederiksdal 11. 5. 84, Aldershvile 7. 59, Ruderhegn 9. 5. 86; 15. 5. 79; 18. 5. 73; 19. 5. 84; 23. 5. 71; 9. 74, Ravnsnæs Skov 11. 4. 84; 4. 5. 79; 6-9. 5. 75, Tokkekjeb Hegn 17. 5. 85, Lethreborg 14. 5. 85, Skarritse 17. 5. 75, Svenstrup 5. 6. 85, Vemmetofte i Ædelgran, Sonnerup Odsherred i Fyr. Fyen: Gjerup 5. og 6. paa Ris- gjerder af Gran. Jylland: Boller 4. 5. 59; 3.6.63, Rye 8 52, Thorning 6. 56, Steendalgaard 6. 56. Sønderjylland: Eisbøl 15. 4. 83 i stor Mængde i Aarsskuddene af Gran. Denne Art er en af vore .almindeligste Barkbiller, der flere Steder i Jylland har vist sig i foruroligende Mængder. Den findes efter ovenstaaende Localitetsliste 4* 52 næsten udbredt over hele Landet; det er kun fra vore sydligste Øer, vi mangle Efterretninger om den. Den angriber de tyndere Grene; i Stammer har jeg aldrig seet den. Den er en af de Arter, der er tidligst paa Færde, og har her i Landet mindst 2 Generationer. Efter Ratzeburg skal den have dræbt 2—6-aarige Gran- bestande, dog synes den i Udlandet ikke at være saa særdeles paaagtet, hvilket den dog vist i ikke ringe Grad fortjener at være. Den yngler almindeligst i Rød- gran; her i Landet er den tillige truffet i Ædelgran, Douglasgran og Fyr; i Tydskland i 6—10-aarige Wey- mouthsfyrre. Den gaar ogsaa ligesom Myelophilus pini- perda i Granskud. 2. Tiliæ. — Apate til. Panz. Fn. Germ. 1793, 8, 14; Fabr. Ent Syst Suppl. 157; Syst. El. II, 383; Bostr. til. Gyll. II, 369; Cryph. til. Ratzeb. 199, tab. XII, fig. 20; Schie. Fort 101; Eichh. d. eur. Borkk. 181. Falster: Redsle Skov 6. 6. 1874, Lolland: Freilev Skov 20. 6. 73; 6. 88 klekket af Risgjardestof, Roden Skov 9. 7. 80; 29. 7. 88, Vanthore ved Nysted 18. 6. 81. Denne Art optræder talrigt i det sydøstlige Lolland, hvor den afbankes af Risgjærder; den er fremkommen i store Mængder i Klækkehuse, der have havt det ovennævnte Materiale inde. Den udvikler sig i de tynde Grene af Tilia parvifolia, hvilket er sikkert, da disse for en Del benyttes til Fletning af Gjerderne; om den ogsaa gaar i Stammer er ikke undersøgt her i Landet. Ratzeburg og Doebner angive rigtignok, at den skal være funden i Stammer af Lind og Avnbøg, af hvilke den sidste Træ- sort ogsaa voxer almindelig navnlig i det sydøstlige Lolland. Den skal efter Eichhoff sikkert have 2 Gene- rationer og især bebo det sydligste og mellemste Europa. 53 Cryphalus (Subgenus Ernoporus Thoms. Scand. Col. VII, 360). 3. Fagi. — Apate fagi Fabr. Ent. Syst. Suppl. 157; Syst. El. II, 383; Cryph. fagi Schio. Fort. 102; Ernoporus fagi Thoms. Scand. Col. VII, 360; Eichh. d. eur. Borkk. 184. Sjælland: Geel Skov, Dyrehaven 28. 4.1874; 1—3. 5. 74; 20. 6. 57; 6. 71, Skjoldnesholm, Svenstrup 5. 6. 85, Møen: Klinteskoven 1. 6. 73, Falster, Lolland: Lysemose Skov 4.6. 78. Den lever i tyndere Stammer og undertrykte Grene af den almindelige Rødbøg. Det er en sjeldnere Art, der forholdsvis kun er lidet udbredt i det ovrige Eu- ‚ropa; den skal efter Eichhoff have dobbelt Generation. 4. Schreineri. — Cryph. Schrein. Eichh. d. eur. Borkk. 185. Lolland: 6. 1888. Kun 2 Stykker ere fremkomne i mit Klækkehus; i dette fandtes Risgjærdestof fra Freilev Skov samt Eg, Avnbøg og Piil fra Bremersvold Skove. Imellem den store Mængde Individer af Cr. tilie, som jeg har havt til Undersøgelse, hvilke alle stammer fra tidligere Klæk- ninger, og som ere fremkomne af Gjerderis, fandtes ingen af denne Art, saa Formodningen kan være for, at den er fremkommen af en af de ovennævnte Træsorter fra Bremersvold, og da er det vel det sandsynligste, at den er kommen af Avnbøg. Eichhoff angiver, at den skal være funden i Pommern i stort Antal i Grenene af Tilia parvifolia af Forstkandidat Schreiner. Han anser det for sandsynligt, at den har dobbelt Generation. Taphrorychus Eichh. Eichhoff, Ratio Tomic. 204; d. eur. Borkk. 203. 54 1 Bicolor. — Bostr. bie. Herbst Käf. V, 116; Ratzeb. 196, tab. XII, fig. 9, 10; Dryoc. bic. Schie. Fort. 103; Taphr. bic. Eichh. d. eur. Borkk. 203; Bostr. fuscus Gyll. III, 360. Sjælland: Dyrehaven i Bog 28. 4. 1874; 29. 4. 77; 2—31. 5. 74; 4—27. 5. 73; 4—18. 5. 72; 9. 5. 79; 6. 71, Lerchenborg i Bøg 6. 58; 7. 58; 8. 57, Bognes i Beg 23. 9. 77, Aldershvile, Thureby 1. 6. 79, Falster: Benzons Klekkehus af Eg?, Lol- land: Christianssede Skov i Avnbøg 22. 6. 81. i Hyppigst forekommer den i almindelig Rødbøg, saa vel højere oppe i Grenpartierne som i Stammen. Tidlig om Foraaret træffer man baade udviklede Insecter, Lar- ver og Pupper under Barken. Ovenstaaende Localitets- liste viser, at den maa have mindst dobbelt Generation her. Nordlinger har Beretning fra Lyon om Angreb af den paa Valdnodtre; jeg har selv i Christiansseede Skov taget Dyret i Avnbøg. Xylocleptes Ferr. Ferrari, Borkenk. 37. 1. Bispinus. — Bostr. bisp. Duftschm. Fn. Austr. III, 92; Ratzeb. 189, tab. XIII, fig. 5; Xylocl. bisp. Ferrari Borkk. 40; Eichh. Rat. Tomic. 216; d. eur. Borkk. 210; Ent. Medd. I, 70. Sjælland: Dyrehaven 9. 5. 84. Et enkelt Stykke, en Han, kætset i Dyrehaven; ved Hjemkomsten viste det sig, at Exemplaret var dødt og tørt; det har rimeligvis hængt i et Spindevæv, da det blev taget med Kætseren. Da Arten skal leve i Clema- tis vitalba, er det sandsynligt, at den kan være kommet fra en af de nærliggende Haver, hvor denne eller andre Clematisarter har været brugt til Espalier. 55 Tomicus Latr. Latreille, Consid. gen. 224, Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VII, 41. 1. Sexdentatus. — Derm. sexd. Boerner Dec. Nachtr. Ges. Schles. IV, 1767, 78 Taf. I; Tom. sexd. Eichh. d. eur. Borkk. 212; Bostr. stenographus Duftschm. Fn. Austr. III, 88; Ratzeb. 186, tab. XII, fig. 2; Tom. stenog. Schie. Fort. 102; Bostr. typographus Gyll. III, 351. Sjælland: Kjøbenhavns Tommerpladser 25. 4. 1862; 12. 8. 83; 1—16. 9. 81. Den yngler i Almindelighed i forskjellige Fyrrearter og hyppigere i Lavlande end i Bjerglande. I vor Tid er den endnu ikke funden ynglende her i Landet, men ind- føres af og til i Antal; efter Schiødte bære derimod talrige Fyrrestammer fra vore Moser Vidnesbyrd om, at den tidligere har ynglet her i Mængde. Efter Thomson forekommer den almindelig i Sverrig i Gran, og ogsaa fra Tydskland foreligge adskillige Vidnesbyrd om, at den ligeledes gaar i denne Træsort om end undtagelses- vis (Eichhoff opgiver den som funden sammen med Den- droctonus micans). I Udlandet anses den ikke for at høre til de skadeligste Barkbiller, da den helst gaar paa gamle, tykbarkede, halvsyge Stammer, fældet Træ, Stubbe og kløvet Favnebrænde; men man har ganske vist ogsaa Exempler paa, at den har dræbt yngre Be- stande. Den er efter Eichhoff udbredt over en meget stor Del af Europa, ind i Asien og forekommer endog- saa i Nordamerika. Den har mindst dobbelt Generation, hvad ovenstaaende Localitetsliste bekræfter; i Sydfrank- rig har Perris eftervist den 3die Generation. 2. Typographus. — Derm. typ. Linn. Fn. Suec. 418; Bostr. typ. Ratzeb. 169, tab. XII, fig. 1; Tom. typ. Schio. Fort. 102; Eichh. d. eur. Borkk. 219; Bostr. octo- dentatus Gyll. II, 353. 56 Sjelland: Aldershvile 29. 3. 1857; 6. 56; 7. 57; 8. 57, Ravneholm 2. 6. 78 i en Granstamme, Kjøbenhavn paa Tem- merplads 26. 9. 73. Efter O. G. Jensens Optegnelser ved Bromme, efter Schisdtes Beretning 1856 i Ruderhegn, Jylland: Rug- ballegaard ved Veile i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni. 1875 eller 76. Denne Barkbille er af alle den, der er bleven mest berygtet paa Grund af de enorme Odeleggelser, den har foraarsaget; der existerer derfor en hel Literatur om den. Den har vistnok alligevel faaet Skyld for mere, end der virkelig tilkommer den. Det er en Art, som foretrækker Hojlandet fremfor Lavlandet, og som egentlig lever i Gran; hvad der derimod berettes om storartede Odeleeggelser ved den af Fyrreskove paa den nordtydske Slette, mener Eichhoff snarere maa tilskrives den af ham opstillede nye Art, nemlig Tomicus amitinus, der ligner typographus paafaldende, og som netop skal leve i Fyr (dermed skal det dog ikke vere sagt, at typogra- phus ikke kan angribe Fyrren, man har netop Exempler paa, at den har gjort det); men Hovedskylden for de store Qdeleggelser i Tyskland bærer typographus sikkerlig. Her i Landet har den kun gjort sig bemærket ved et storre Angreb i Aldershvile i Aarene fra 1855—57; hvor den er truffet andre Steder, har det kun været i enkelte Stykker, uden at man har mærket særligt til den. I Aldershvile blev den funden af Dr. Meinert under Barken af kløvet Træ og i hele Granstammer den 29de Marts 1857, men kun i lyse Exemplarer, der såa ud, som om de vare udviklede meget sent det foregaaende Efteraar. Billerne havde arbejdet sig ud af Puppelejerne og havde begyndt at gnave sig Udgangshuller; de våre ikke naaede ud, men derimod vendte tilbage, havde fortsat Larvegangene og udvidet dem i forskjellige Ret- 57 ninger; disse Gange eller Udhulinger vare i Modsetning til de øvrige Larvegange aldeles tomme og uden Spor af Boremel. I Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August udvikledes 1ste Generation, og den 1ste Novem- ber 1857 traf Dr. Meinert den igjen i stor Mængde i udviklede Individer i Granstammer, såa at det er sikkert, at Dyret her i Landet under normale Forhold med Let- hed vil kunne opnaa at udvikle sin 2den Generation. Den foretrækker som de fleste Barkbiller sygnende Træer og gaar derfor gjerne paa nylig fældede Stammer, ja endogsaa i kløvet Træ. Den vælger de tykbarkede Dele af Stammerne; unge Træer synes den ikke om; den fore- trækker dem i en Alder af 70—80 Aar. Den holder sig helst, som ovenfor berørt, til Højland, i Schweitz er den funden i en Højde af 6000 Fod; fremdeles angriber den helst Træerne paa de solbeskinnede lyse Udkanter af Skovene mod Syd og Øst. Angivelserne om det An- tal af Æg, som den lægger, variere fra 30—50—100. Under ugunstigere Forhold kan Udviklingen af den vare indtil 13 Uger; Gjennemsnitstiden anslaar man til 8 Uger, men det er selvfølgelig afhængigt af Aarets Varme. Eichhoff anfører et Exempel paa rask Udvikling: Forst- kandidat Schreiner saa den flyve i Thüringerwald den 7de Juni, og den 22de Juli begyndte det nye Kuld at komme frem, altsaa efter kun et Tidsrum af 61/2 Uge- I de store Ødelæggelser i Sachsen 1870 og i Böhmen 1874 har man iagttaget 3 Generationer, men da har vel Aarets Varmeforhold været meget gunstige for dens Ud- vikling, andre Steder i Sydtydskland har man kun iagt- taget 21/2 Generation. Tomicus chalcographus plejer at være en tro Led- sager af typographus, den angriber Toppen og de tynd- barkede Steder af Træerne, medens typographus ar- - bejder forneden, det har ogsaa vist sig, at den fulgte 58 typographus her, idet den var tilstede i Masse i Alders- hvile i de af den førstnævnte Art angrebne Træer. 3. Proximus. — Tom. prox. Eichh. Berl ent. Zeitschr. 1867, 463; Ratio Tomic. 263; d. eur. Borkk. 235. Sjælland: Hornbæk 6. 1861, Kjøbenhavn paa Tommer- plads 6—28. 9. 81; 12. 9. 86. Denne Art, der tidligere har været sammenblandet med T. laricis, hvilken den ligner i højeste Grad, er jeg først bleven opmærksom paa under Udarbejdelsen af denne Revision af Barkbillerne; jeg seer mig derfor ikke istand til selv at give andre Oplysninger om den, end de, der ligge i ovenstaaende Localitets- og Datoliste, og at jeg paa Tømmerpladsen har taget Dyret i tykkere Fyrrestammer; jeg henviser forøvrigt til Forstkandidat Schreiners Notitser om den hos Eichhoff. Schreiner fandt den i Neumark i Midten af Mai til ind i Juni be- skjæftiget med Æglægning i tyndbarket Bygningstømmer af Fyrretræ i Selskab med T. suturalis og Laricis, men stedse i egne Gange, afsondrede fra de andre to Arter, og senere fandt han den i en gammel afbrækket Fyr, men uden at den var ledsaget af andre Arter; flere In- divider vare dræbte og fastklæbede med Harpix, hvilket synes at tyde paa, at den ikke viger tilbage for at an- gribe kraftige Træer, og at det maaske er denne Art, der i Virkeligheden har Skylden for de Angreb, man har tillagt T. Laricis. I det mindste er den af Ratze- burg, XV fig. 2, givne Tegning af Gangene af Laricis ikke dennes, men maa tilhøre proximus. Arten Tomicus omissus Eichh. (Berl. ent. Zeitschr. 1871) bør efter Eichhoff trækkes ind og indtil videre opføres som en slankere Form af proximus, hvis ikke senere Undersøgelser muligvis ville 59 vise, at Gangene ere forskjellige. T. proximus er efter Eichhoff udbredt over en stor Del af Europa. 4. Laricis. — Bostr. lar. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 365; Syst. El. II, 386; Gyll. III, 354; Ratzeb. 188, tab. XI, fig, 3; Tom. lar. Schiø. Fort. 102; Eichh. d. eur. Borkk. 239. Sjælland: Geel Skov 6. 1873, Dyrehaven 19.5.78, Ravne- holm 2. 6. 78, Ruderhegn 12. 5. 82, Bromme 3. 6. 57, Kjoben- havn 30. 4. 83; 7. 7. 79; 8. 56; 22. 9. 79; 24. 9. 81, Falster, Jylland: Rye, Mariager. Den træffes som oftest i Fyr, men man finder den ogsaa i Gran og Lærk. Her i Landet vil den sikkert vise sig at være noget mere udbredt, end ovenstaaende Liste angiver. Som oftest har jeg fundet den i meget tykbarkede Stammer, sjældnere i den tyndere Bark. Den . anses af senere Forfattere som ikke særdeles skadelig; det samme tror jeg ogsaa, da jeg oftere har seet den i gammelt, overligget Træ i Selskab med Hylastes pallia- tus. Den er en af de Arter, der komme lidt sent frem, nemlig omtrent i Midten af Mai; dens Forekomst langt hen i September beviser dens dobbelte Generation, hvilket forøvrigt allerede Ratzeburg har iagttaget. Den skal lægge 30—40 Æg, og Larverne æde ligesom Den- droctonus micans uregelbundne forvirrede Familiegange til alle Sider, saaledes at der opstaar en uregelmæssig med Boremel udfyldt Plads. Jeg erindrer dog aldrig at have seet dens Gange alene; de have altid, som oven- for nævnt, været gjort næsten ukjendelige af H palliatus. Desforuden skal Crypturgus pusillus ofte hospitere hos den. Arten er udbredt over den største Del af Europa. 5. Suturalis. — Bostr. sutur. (9) Gyll. IV, 622; Ratzeb. 189, tab. XII, fig. 4; Tom. sutur. Eichh. d. eur. 60 Borkk. 242; Bostr. nigritus (3) Gyll. IV, 623; Tom. nigr. Schio. Fort. 102. Sjælland: Ruderhegn 9. i Mængde i en stor Granstamme, Kjøbenhavn paa Tømmerplads af og til i Fyr. Jylland: Ulvedals Plantage ved Viborg 6. 1888, Randers under Gran- bark 3. 54. lagttagelserne om denne Art ere i Udlandet temme- lig sparsomme; selv har jeg kun taget den paa vore Tømmerpladser, men for lang Tid tilbage, uden at Ti- derne ere optegnede. Den skal være udbredt over den største Del af Europa og kunne angribe baade Fyr og Gran, hvad der ogsaa er constateret herfra. Den fore- kommer hyppigst i de tyndbarkede yngre Træer eller i Toppene af ældre. Flyvetid har den omtrent samtidig med Laricis, fra Midten af Maj, og 1ste Generation kommer frem i Juli og August. Da den overvintrer dels som Imago og dels som Larve og Puppe, maa den som Regel vel have dobbelt Generation. Eichhoff an- ser den som langt mere betydende end Laricis, da den som oftest kun gaar i saftfuldt Træ. Efter Thomson skal den være almindelig og udbredt i Sverrig; den naar ogsaa op i Lapland. 6. Chalcographus. — Derm. chalcogr. Linn. Syst. Nat. I, 2, 562; Bostr. chalcogr. Fabr. Syst. El. I, 387; Gyll. IN, 358; Ratzeb. 191; tab. XII, fig. 13, 14; Tom. chalcogr. Schie. Fort.. 102; Eichh. d. eur. Borkk. 249. Sjælland: Geel Skov 11. 5. 1878; 5. 6. 84; 6. 73 i Gran, Aldershvile 6. 56; 6. 57; 6. 60; 7. 57 i Gran, Dyrehaven 29. 5. 71, Danstrup Hegn 6.76, Kjøbenhavn paa Tommerplads 4. 83; 27. 8. 79; 24. 9. 81; 28.9. 79 i Fyr. 61 Den tilhører fornemmelig Granen, men træffes og- saa i Skovfyr, Weymouthsfyr, Lærk og flere Slags Naale- træ. Ligesom typographus er den fremherskende i Højland og næsten altid en Ledsager af denne; den an- griber de øvre Dele af Stammerne og de tykkere Grene, og som de fleste Arter, der gaa i den tyndere Bark, er den ikke saa ømtaalig for Harpixudflod, og derfor tjener den ogsaa nærmest som Pioner, der, ved at den svæk- ker Træerne foroven, gjør dem tjenlige for typographus. Her i Landet viste den sig ogsaa i stor Mængde i Al- dershvile sammen med dens større Værkfælle. Eichhoff siger, at den har mere end en Generation; Listen oven- for viser dens dobbelte Generation ogsaa her i Landet. Den er udbredt over den største Del af Europa. 7. Elongatus n. sp. Tab. I, fig. 2. Linearis, supra sparsius, in lateribus densius setosus, ater, antennis pedibusque luridis, elytris piceis. Pro- thorax ante medium utrinque impressus; parte anteriore angustata, grosse granulata, parte posteriore lateribus parallelis profunde punctatis, disco medio lævi. Elytra satis profunde, ægqualiter, incomposite punetata, stria suturalis lata, profunda. Prosternum inter coxas non productum. 2,5—2,3 Mm. Mas: Frons subconvexa. Elytra in singulo ambitu tridentata, dentibus validis, subrectis, medio maximo. Femina: Frons profundissime excavata. Elytra obscure tridentata, dente superiore obsoleto. Pronoti discus utrinque in transversum impressus. Pars prior prothoracis grosse granulata; pars posterior media modice gibbera, levis,.in lateribus profunde 62 punctata, area utrinque parva etsublsvirelicta. Elytra zqualiter punctata ordinibus punctorum solutis satis obscuris; puncta ordinum atque interstitiorum zque profunda. Stria suturalis profunda maxime ante, pone scutellum, et post ad apicem elytrorum. Pedes luridi, antennæ dilutiores. Mas: Frons modice convexa. Elytrorum pars tertia posterior tribus paribus dentium instructa; dentes primi paris minores, artius positi, post directi; dentes secundi paris magis diducti, conici, intus directi, nec, ut in Tom. bidentato, hamati; dentes tertii paris prioribus minores et magis diducti, intus obscure directi. Ambitus elytrorum sublevis, sutura valde compressa. Femina: Frons profundissime excavata. Elytrorum dentes ad apicem eorum magis appropinquant; dentes paris primi evanidi vel nulli; dentes parium duorum posteriorum in verrucas conicas redacti; ambitus ely- trorum minor quam in mare. Var: Rufo-ferrugineus. Similis quidem Tom. chalcographo, sed major et portione multo longior. Differt autem ab illo punctis elytrorum profundioribus et a basi ad ambitum equaliter continuatis et quod dentes magis ad elytrorum apicem versus enati sunt quam in Tom. chalcographo. Meget langstrakt, ovenpaa svagt, paa Siderne staer- kere behaaret. Thorax sort. Vingedekkerne begbrune. Skiven paa Thorax paa hver Side foran Midten med et Tverindtryk. Siderne af Thorax fra Roden indtil Tver- indtrykket parallelle, foran dette smallere imod Spidsen. Partiet foran Indtrykket grovt og stærkt granuleret, bagved dette lidt ophøjet og glat i Midten, paa Siderne 63 derimod dybt punkteret og med en utydelig begraendset næsten glat Plet paa hver Side. Vingedekkerne jævnt dybt punkterede, men Punktrækkerne noget uregelmæs- sige, ikke meget tydelige; Mellemrummene mellem disse med en Række Punkter af samme Dybde som dem i Hovedrækkerne. Somstriben bredt fordybet, især fortil imod Scutellum og bagtil imod Vingedækspidsen. Benene brungule, Antennerne lysere. Prosternum uden Frem- spring imellem Forhofterne S Panden fladt hvælvet. Vingedækkerne paa den sidste Trediedel med 3 Par Torne; det første Par mindre, staaende tæt sammen, rettet bagud; det andet Par Torne mere fjærnet fra hinanden, meget tykke ved Roden, rettede ind imod Sømmen, men ikke krogformede, som hos Tom. bidentatus; det sidste Par Torne mindre end andet Par, staaende endnu længere fra hinanden, kun svagt rettede imod Sømmen, snarere bagud. Det ud- hulede Parti paa Vingedækspidsen næsten glat, Sømmen stærkt ophøjet. ? Panden dybt udhulet. Vingedekkernes Torne staaende længere bagtil end hos Hannen; det første Par blot antydet eller helt borte; 2det og 3die Par som korte kegleformede Ophejninger. Det udhulede Parti paa Vingedækspidsen mindre end hos Hannen. Ligner nærmest Tom. chalcographus, men er større og iForhold meget længere paa Grund af, at den ikke er synderlig bredere end denne. Den adskiller sig i det Væsentligste fra den derved, at Punkterne paa Vingedækkerne ere dybere og fortsættes fra Roden til det udhulede Parti med samme Styrke eller Dybde, hvorimod Tom. chalcog. er meget fint punkteret og næsten glat fra Midten af Vingedækkerne. Tornene paa 64 Vingedekkerne ere i Forhold noget mindre hos denne Art, og medens iste Par Torne staar paa Vingedækker- nes Midte hos Tom. chalcog., staar det hos denne først påa den sidste Trediedel. Var. Brungul. Sjælland: Geel Skov i Fyr 7. 1872, Tidsvilde 6. 61, Drewsens Kiewkkehus fra Nordsjælland. Desværre er det ikke meget, jeg kan sige om denne interessante Art. At den kan forekomme i Fyr, er sikkert, da jeg har taget 1 Stykke i en Fyrrestamme i Geel Skov; det andet Stykke, som jeg selv har taget, er nedbanket i Tidsvilde Hegn; jeg erindrer ikke længere af hvilken Træart, hvad heller ikke vilde bevise meget. De øvrige Exemplarer, der findes af den i vore Sam- linger, ere fremkomne af Naaletre i Hr. Fabrikejer Drewsens. Klækkehus. Da der ikke angives noget Aars- tal for Fremkomsten, maa de være meget gamle. 8. Bidentatus. — Bostr. bident. Herbst Fiiesl. Arch. IV, 1, 24, Taf, 20, fig. 10; Tom. bident. Eichh. d. eur. Borkk. 253; Bostr. bidens Fabr. Ent. Syst. I, 2, 368; Syst. El. II. 389; Gyll. II, 357; Ratzeb. 193; tab. XI, fig. 11, 12; Tom. bidens Schie. Fort. 102. Sjælland: Dyrehaven af Naaletre 26. 5. 1871, Nord- sjælland i Fyr, Sonnerup Odsherred i Fyr, Kjøbenhavn paa Tømmerplads 25. 4. 62; 13. 8. 79; 20. 8. 78 i Fyr. Denne Art er iagttaget saa lidt her i Landet, at jeg bliver nødt til at henvise til, hvad andre har publiceret om den og da navnlig til Eichhoff. Den yngler i alle Arter af Fyr, undtagelsesvis i Gran; iszerdeleshed skal den ynde Pinus maritima, saa at, hvor denne voxer sammen med andre Fyrre, blive de sidste skaanede. Af 65 større Træer angriber den kun Toppene, ikke de tyk- barkede Partier, yngre Træer derimod overalt, og i meget saftrige Træer vælger den først Vinklerne under Grenene og senere Resten. Unge 10—12aarige Kulturer har den mange Steder lagt øde. Den borer sine Gange dybt i Splinten. Den skal have fra 21/2 til 3 Generationer; den sværmer kun paa varme og klare Dage en 2 til 3 Timer før Solnedgang. Hunnerne af denne Art skulle være langt talrigere end Hannerne, forholde sig som 3 til 1. Ved Segeberg i Holsten blev en S—9aarig Gran- plantage, der var opvoxet under Beskyttelse af en ældre Fyrrebestand, i den Grad angrebet af denne Art Aaret efter, at Fyrrebestanden var hugget, at store Dele maatte hugges og brændes. 9. Quadridens. — (Hartig Convers. Lex. 109.) Tom. IVdens Thoms. Scand. Col. X, 222; Eichh. d. eur. Borkk. 259. Sjælland: Nordsjælland, Kjøbenhavn paa Tommerplads i Fyr 15. 2. 1883; 30.4. 84; 7. 7. 78; 7.79; 24—27.8. 79; 6—28. 9. 81; 28. 9. 79, Falster, Sonderjylland: Husum. Eichhoff siger om denne Art, at den gnaver sit Parringskammer og Modergang udelukkende i Barken og Basten, og at Larvegangene tillige ligge saaledes, at kun Splinten berøres, og dette fremhæver han om denne i Mods&tning til T. bidentatus, hvis Gange anlægges dybt i Splinten. Jeg har mærkelig nok adskillige Gange truffet lige det modsatte Tilfælde”). I de Tilfælde, hvor Gangene laa i Splinten, var Barken saa papirstynd, at Dyret var nødt til at gjøre det. Det er vel det sand- *) Om jeg tillige har truffet Forholdet saaledes, som Eichhoff angiver, er muligt; det erindrer jeg imidlertid ikke, men det ovenfor angivne er sikkert. Entom. Medd. 2. B. 2. H. 5 66 synligste og det almindeligste, at naar den har Valget imellem lidt mere tykbarkede Tr&er og dem med meget tynd Bark, at den saa vælger de første og anlægger sine Gange paa den Maade, som Eichhoff siger; men den meddelte lagttagelse beviser, at Dyret meget vel kan finde sig tilrette efter Forholdene, naar det ikke kan faa de Forhold, som det helst onsker. Efter hvad jeg oftere har iagttaget, vælger denne Art med For- kjærlighed de Steder paa Stammerne, hvorfra Grenene udgaa, altsaa lige i Hjørnerne, og tager vist kun tiltakke med de andre Steder, naar Hjørnerne ere optagne. Efter den hyppige Forekomst paa vore Tømmerpladser at dømme, maa Dyret have en stor Udbredelse i vore Nabolande, saa at det vist er fuldkommen rigtigt, hvad Eichhoff formoder, at den kan spille samme Rolle som den foregaaende Art. Den lever i Fyr, og den maa, hvad ovenstaaende Datoliste viser, have mindst dobbelt Generation eller sandsynligvis ligesom den foregaaende Årt 21/2 eller 3 Generationer om Aaret. Den forekom- mer ligesom T. bidentatus langt ned i det sydlige Europa i Italien og Grækenland. Dryocoetes Eichh. Eichhoff, Berl. ent Zeitschr. VIII, 38. 1. Autographus. — Bostr. autogr. Ratzeb. 194, tab. XIII, fig. 6. Dryoc autogr. Schio. Fort. 103; Eichh. d. eur. Borkk. 261. Bostr. villosus Gyll. III, 361. Tab. I, Fig. 3a, 3b. Sjælland: Geel Skov 30. 5. 1875; 28. 6. 85, Aldershvile 6. 56, 6. 60, Hareskov 4. 8. 79, Dyrehaven 28. 5. 71, Ravne- holm 9. 4.82; 2. 6.78; Ruderhegn 29. 3.85; 13. 4. 84; 12. 5. 82; 19. 5. 84; 22. 5. 79; 26. 5. 81; 30. 5. 86; 13. 9. 74, Store Dyre- have 14. 4. 84, Grib Skov 23. 4. 78, Teglstrup Hegn, Lethra- borg 21. 4. 85, Kjøbenhavn 22. 5. 75, Jylland: Boller 3—6, 67 " Palsgaard 6. 74, Steendalsgaard 6. 56, Ulvedals Plantage ved Viborg 6. 88, Vosnæsgaard ved Kalevig 5, Laurbjerg 25. 3.80; 22. 6. 80; 12. 8. 84, Randers 22. 6. 54, Dronningborg Skov 10. 6. 79, Lindum Skov 13. 7. 88, Skørping 6. Lever i Gran, men angriber i Reglen ikke andet end Stubbe og liggende, fugtige, halvgamle Stammer med tyk Bark. I Stubbe forekommer den ofte i Selskab med Hylastes cunicularius og palliatus. Den maa have dobbelt Generation, da den er funden i alle Foraars- Sommer- og Efteraarsmaaneder, fra Marts til September. Den er udbredt her paa Sjelland og i Jylland og fore- kommer sandsynligvis ogsaa i de ovrige Dele af Landet, ” hvor der findes Granskove af nogenlunde Størrelse. Altum har fundet den i en Højde af 3000 Fod i tusind- vis i staaende og liggende Stammer; efter Eichhoff fore- kommer den ogsaa i Nordamerika under Navnet semi- castaneus og septentrionis Mannh. 2. Alni. — Bostr. alni Georg Stett. ent. Zeit. XVII, 59; Dryoe. alni Schie. Fort. 103; Eichh. d. eur. Borkk. 262. Sjælland: Dyrehaven i El. 6-8. 4. 1875; 22—27. 4. 74; 1—18. 5. 74; 5. 75, Svenstrup i El. 17. &. 78, Sorø 14. 5. 83, Thureby 1. 6.79, Falster, Lolland: Bremersvold, Jylland: Veile, Horsens. Den horer til de sjeldnere Arter; Eichhoff har den kun fra Hannover og Pommern; desforuden forekommer den i England. Her i Landet er den funden ikke saa faa forskjellige Steder. Den yngler i Elletr&. Efter Eichhoffs Erfaringer skal den have dobbelt Generation; herfra Landet kan dette ikke konstateres, da vi kun have Optegnelser om dens Forekomst fra April og Mai. 3. Villosus. — Bostr. vill. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 367; Ratzeb. 194, tab. XII, fig. 7; Hyles. vill. Fabr. 5" 68 Syst. El. II, 391; Dryoc. vill. Schio. Fort. 103; Eichh. d. eur. Borkk. 264. Sjælland: Charlottenlund i Eg 5. 1861, Dyrehaven 28. 5 75; 28. 7. 82; 6. 9. 85, Grib Skov i Eg 23. 4. 78, Skarritsø i Eg 16. 5. 75, Lerchenborg i Eg 6. 58; 8. 57, Skjoldnæsholm i Eg 6—19. 5. 87, Thureby 1. 6. 79, Kjøbenhavn i Eg 13.6. 80, Lol- land: Roden Skov 22. 6. 84, Kjeld Skov 16. 9. 88, Jylland: Silkeborg i Eg og Bøg, Sødringholm i Eg 5, Dronningborg Skov 25. 3. 82, Lindum Skov i Eg 5. 87. Den yngler i Almindelighed i Eg; ved Silkeborg skal den være funden i Bøg, men det hører vist til de sjeldne Undtagelser. Taschenberg har den fra Heste- kastanie. I meget tykke Ege har jeg aldrig seet den, men derimod som oftest i mellemstore Stammer eller i tykke nedfaldne Grene. Den har ogsaa dobbelt Genera- tion. Det af Ratzeburg paa tab. XIII fig. 8 afbildede Dyr er ikke Hannen til denne Art. Han og Hun af villosus ligne hinanden; Hannen er i Reglen lidt mindre og er stærkere behaaret paa Panden. Lymantor n. gen. Avuavræp perditor. Antennarum funiculus 5—articulatus, articulo ultimo plus minusve expresso, articulo primo (pedicello) maximo; scapus productus; capitulum compressum integrum, utrinque zquale, setis in ordines curvos com- mune centrum habentes dispositis instructum. Prosternum inter coxas anticas manifesto produc- tum; tibie valde dilatatæ, extus obtuse angulatæ; tarsi plicatiles, tibiis obscure excavatis. Prothoracis pars prior in transversum manifesto rugosa; pars posterior sparse, profunde punctata, in basi non marginata. 69 Laminæ maxillares in margine interiore aculeis latis ancipitibus armate. Obs. Articulus ultimus funiculi antennarum aut bene distinctus, magnitudine tamen varians, aut plus minusve cum capitulo coalitus, basi ejus tectus, ut oculo bene armato ne perspici quidem possit. Antennesvoben 5-leddet, det sidste Led storre eller mindre, ofte utydeligt, eller sammenvoxet med Kellen, og kun en Indsngring ved Roden af denne levnet. Vende- leddet meget stort, Skaftet langt. Kollen paa begge Sider ens, uleddet, med Borstereekker i concentriske Buer. Prosternum med tydeligt Fremspring imellem Forhofterne. Prothorax fortil steerkt tverrynket, bagtil dybt og aabent punkteret, uden ophejet Basalrand. Skinnebenene meget brede imod Spidsen, stumpvinklede udadtil. Fortarserne til at legges tilbage i en svag Fordybning paa Skinnebenet. Maxilfligene paa den indre Rand bevæbnede med brede, stive Torne. IY=Sepicota.n. sp. Tab. 1; Fig: LAD. Cylindricus, elongatus, angustatus, villosus, fusco- brunneus, antennis pedibusque ferrugineis. Prothorax multo longior quam latior, ante et post angustatus; parte priore granulata; parte posteriore sparse, profunde punctata, area media lineari levi. Elytra producta, prothorace plus duplo longiora, incomposite punctata, post juxta oras suture compressas canalicula sublevi exsculpta. Tibiz antice valde dilatate, angulo interiore in hamum validum producto. Long. 15—2 Mm. Lat. 0,6 Mm. Prothorax lateribus subarcuatis, angulis posticis rotundatis; pronoti pars tertia prior in transversum rugulosa vel granulata; duze partes posteriores sparse, profunde punctate, area media lineari a basi usque ad 70 partem priorem pronoti producta, lævi, vix carinata. Elytra elongata, prothorace saltem duplo longiora, eoque medio vix in basi manifeste latiora. Puncta elytrorum atque prothoracis æque profunda, et quoniam inter puncta ordinum et interstitiorum nullum discrimen est, elytra incomposite punctata esse videntur; pars posterior eorum declivis, canalicula lata, sublevi, minus alte marginata juxta suturam exarata. Elytra maxime post atque in lateribus longe, dense hirsuta, setis disci in ordines digestis, in partibus duabus prioribus brevibus, in parte tertia posteriore multo longioribus; sutura inter canaliculas margoque exterior earum serie setarum longarum instructa. Tibiz antiex in latere undulato aculeis validis quinis vel senis armatæ; tibize posteriores modice dilatatæ, angulo interiore multo breviore, simplice. Mas: Sulci elytrorum profundiores, sutura et margo exterior canalicule magis expressa, canalicula in fundo lævior. Obs. Cum hac specie, quæ ad similitudinem Dryocoetae coryli (mihi ignoti) proxime accedere videtur, characteres generis Dryocoetae, quia scriptori- bus afferuntur, minime congruunt; differt enim nova hæc species et clava plane integra et quinto articulo funiculi variante, sæpe evanido, et diversa prothoracis sculptura. Quare non potui, quin novum genus constituerem. Quodsi pustea apparuerit, hoc genus a genere Dry ocoe- tarum distingui non posse, necesse erit characteres generis Dryoc. aliter definire. Ne descriptiones quidem speciei, que appellatur coryli, quas Perris et Eich- hoff confecerunt, inter se plane concinunt, et haud scio, an illi diversas species ante oculos habuerint. Langstrakt, neesten cylindrisk, morkebrun. Antenner og Ben rustrøde. Thorax meget længere end bredt, svagt buet paa Siderne, smallere baade fortil og bagtil, 71 Baghjornerne afrundede; paa den forreste Trediedel af Thorax tverrynket og granuleret, paa de bageste 2 Trediedele meget dybt, men aabent punkterede, fra Basis til op imod det granulerede Parti, med en glat, lidt op- hojet Midtlinie. Vingedakkerne langstrakte, mindst dob- belt saa lange som Thorax, bredere end dettes Basis, højst utydeligt eller næsten ikke bredere end Thorax over Midten Punktreekkerne paa Vingedækkerne næsten af samme Dybde som Punkterne paa Thorax, Punkterne i Mellemrummene af samme Styrke som de i Hoved- rækkerne; Vingedekkernes Udseende uregelmæssigt, grovt punkteret. Vingedækkerne hagtil paa det ned- skraanende Sted bredt og næsten glat furede, med med stærkt ophøjet Søm; Furerne paa Siderne begrænd- sede af en noget ophøjet Kant. Vingedækkerne paa de første 2 Trediedele med korte Børster i Rækker; paa den sidste Trediedel med meget længere Børster. Sømmen paa det furede Sted og de ophøjede Grændser udenom Furen med en Række lange Børster; Vinge- dækkerne paa Siden og bagtil med tætte Børster, meget længere end paa Oversiden. Skinnebenene meget brede nedadtil, paa Ydersiden bevæbnede med Torne; det forreste Par med en 5 til 6 meget kraftige tilbagebøjede Torne, endende paa den indvendige Side i en meget stor krum og udadbøjet Torn. Mellem- og Bagskinne- benene endende i en kortere og lige Torn. Han. Dybere furet paa Vingedækspidsen; Sømmen og den ophøjede Kant udenom Furen mere fremtrædende, selve Furen glattere end hos Hunnen. Falster: Fremkommen af Gjærderis i Benzons Klække- hus 5. 1869, Riserup 19. 6. 74; 8. 81, Lolland: Roden og Frei- lev Skove 15—22, 6. 83; 6. 88; 5-12. 7. 84; 5. 9. 83, Faursted 72 Skov ved Nakskov 7. 86, Langeland: Tranekjar 3. 8. 83; Fyen: Faaborg 1—14. 7. 70, Langesø 20—30. 6. 71; 2. 7. 71, Sydfyen paa Gjerder af Poppelris 2. 8. 84. Denne Art er ikke her i Landet funden paa anden Maade end ved Nedbankning af Risgjærder eller ved Klækning af Risgjærdestof, uden at det hidtil har kun- net kontrolleres, hvori den egentlig ynglede. Gjærderne paa Lolland omkring Roden og Freilev Skove flettes som oftest af Avnbøg- Linde- og Poppelgrene. Fra paalidelig Kilde er det mig meddelt, at den paa det sydlige Fyen er nedbanket i Antal af et Risgjærde, der udelukkende var flettet af Poppelris. Efter ovenstaaende Liste er der overvejende Sandsynlighed for, at Arten har dobbelt Generation. Coccotrypes Eichh. Eichhoff, Ratio Tom. 308; die eur. Borkk. 267. 1. Dactyliperda. — Bostr. dactyl. Fabr. Syst. El. II, 387; Drvoc. dactyl. Schio. Fort. 103; Cocc. dactyl. Eichh. d. eur. Borkk. 267. Kjøbenhavn: 12. 7. 1877. Funden et Par Gange i Daddelkjerner her i Kjoben- havn. Den skal ogsaa kunne leve i Arecanodder. Xyleborus Eichh. Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VII, 37. 1. Dispar. — Apate disp. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 363; Syst. El. II. 382; Bostr. disp. Gyll. III, 363; Ratzb. 204, tab, XIII, fig. 13 og 14; Xylob.. disp. Schie. Fort. 103; Eichh. d. eur. Borkk. 269 — & Bostr. brevis Panz. Fn. Germ. 34, 10. 73 Sjælland: Nordsjælland, Svenstrup, 10. 6. 1878; 8. 7. 78, ved Osted Kro i Bøg, Lerchenborg 8. 57, Thureby 22. 5. 84; 27, 5. 80; 24.6. 88, Skrosbjerg Hestehave 10. 6. 78, Vemmetofte i Bøg 2. 6. 84; 7. 86 3 og 9; 6. 8. 86 3 og 9, Sorø 16. 6. 49, Lolland: Aalholm i Kastaniestub 17. 7. 83; 3—16, 8. 88 3 og 9, 21—28. 9. 83 2 i lyse Exemplarer, Bremersvold, Fyen: Blesbjerg Skov 1. 7. 71, Jylland: Taps Nørreskov 17. 6. 88, Treldeskov 15. 7. 84, Veile 7. 88, Silkeborg og Rye, Borre Skov ved Randers 16. 5. 80; 21. 5. 86, Sønderjylland: Eisbøl 4 og 5. Som man vil se af ovenstaaende Localitetsliste, har denne Art en meget betydelig Udbredelse hos os. Jeg har selv kun fundet den i Bøgestubbe; paa Lolland er den derimod funden i en Kastaniestub. Eichhoff siger om den, at den lever i de forskjelligste Træsorter lige fra Eg, Bøg, Avnbøg, El, Ask, Platan, Ahorn, Frugttræer, Vinstok, Granattræ, Fernambuktræ til Fyrretræ. Hos forskjellige Forfattere betegnes den som overordentlig skadelig, og der trækkes Exempler frem paa store Øde- læggelser i unge Egekulturer og i Frugttræbestande. Kun Eichhoff siger, at den hovedsagelig lever i friske Stubbe, og at det kun er, naar den mangler disse, at den gaar i de unge Plantager; deri har han efter mine Erfaringer ogsaa sikkerlig Ret, da jeg mange Gange har truffet paa den i aar- eller fjorgamle Stubbe. Den kræ- ver imidlertid, at disse skulle være saftige; ældre Stubbe ere utjenlige for den. Som det karakteristiske ved denne Arts Forekomst nævnes, at den pludselig viser sig i Mængde og da stærkt ødelæggende, og at den lige saa hurtigt forsvinder igjen; men Fænomenet er let forklar- ligt, da den neppe bemærkes, saa længe den yngler i Stubbe; det er kun, naar der ikke sker Hugster mere paa dens tidligere Pladser, og de derværende Stubbe ere blevne for gåmle, at den tvinges til at kaste sig ned andetsteds. Hunnen borer baade Modergang og Larve- 14. gange, hvilke sidste ere lige tykke overalt, Larverne selv udvide ikke Gangene, men maa leve af den i Gan- gene udsvedende hvidlige Masse, som disse ere opfvldte af (se under Trypodendron signatum). Omtrent i Midten af Mai sværmer den hos os; den 6te August iagttog jeg Parringen af 1ste Generation i Vemmetofte Skove, hvor Arten er særlig hyppig, og hvor jeg fandt den ellers sjældne Han i større Antal og siddende i Krandse paa 6—7 Exemplarer omkring Borehullerne for at vente paa Hunnerne; fra Aalholm haves en Række lyse Hun- ner fra Slutningen af September, hvilke sidste altsaa ogsaa her i Landet konstatere 2den Generation. Ratze- burg anfører, at Parringen endog er iagttaget den 13de October. I Vemmetofte og idetmindste ogsaa i Skros- bjerg Hestehave har jeg, foruden de almindelige Bore- gange paa Siderne af Stubbene, der altsaa ere indborede vandret imod Stammens Axe, tillige fundet Mængder af Indboringshuller ovenpaa Stubbene paa Snitfladen, hvor Modergangen da er boret lodret ned. Hunnerne sad ogsaa i disse med Bagkroppen fremme og ligeledes omkrandsede af Hanner. . Dette biologiske Forhold har jeg ikke seet omtalt. Hylecoetus dermestoides yngler ofte i de samme Stubbe som Xyleborus dispar. 2. Saxesenii. — Bostr. Sax. Ratzeb. 204 (9); Wissmann Stett. ent. Zeit. VII, 24 (3); Xylob. Sax. Thoms. Seand. Col. VII, 370; Schio. Fort. 104; Eichh. d. eur. Borkk. 279. Sjælland: Lerchenborg 6. 1868 i Bog, 8. 57 i Eg, Bond Skov ved Lethraborg 6. 57 i Bog, ved Osted Kro i Bagg, Vemmetofte 1. 6. 84; 6. 8. 86 i Bog, Falster i Benzons Klekkehus 6. 74, Lolland, Jylland: Rye og Silkeborg, fra sidstnævnte Lokalitet en enkelt af den meget sjeldne då. 75 Lige som den foregaaende Art lever denne ogsaa i de forskjelligste Lovtreer og er tillige ogsaa funden i Fyr og Gran. Her i Landet er den saavidt mig bekjendt, kun funden i Eg og Bøg. Den benytter ofte andre Arters Borehuller til Indgang for derfra at anlægge sine Gange; ved Vemmetofte har jeg seet den benytte Gangene af X. dispar. Nordlinger beretter, at den ofte bruger Borehuller af Drvocoetes autographus, naar den yngler i Gran. Ogsaa denne Art fordrer saftige Stubbe til at anbringe sin Yngel i, da Larverne ligesom den fore- gaaende Arts leve af den udsvedende Saft (se under Trypodendron signatum); naar den mangler disse, er det, at den optræder skadelig. Den skal have dobbelt Generation. Forstkandidat Schreiner har iagttaget, at Forholdene mellem Kønnene er 1 & mod 25 ?. Efter Eichhoff er den udbredt over næsten hele Evropa, de kanariske Øer og i Nordamerika. 3. Monographus. — Bostr. mon. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 865; Syst. El. II, 387; Gyll. II, 356; Ratzb. 203, tab XII, fig. 5 og 6; Xylob. mon. Schio. Fort. 104; Eichh. d. eur. Borkk. 286. Jylland: Funden for over 30 Aar siden ved Randers paa Vejen til Rismolle i en Egelund, der nu forlængst er ryddet; dette er mig velvilligst meddelt af Finderen, Hr. O. G. Jen- sen, saa at Lokaliteten Horsens i Schio. Fort. maa udgaa. Da denne Art kun er funden paa et enkelt Sted her i Landet og for meget lang Tid tilbage, uden at dens Levevis er iagttaget her, saa seer jeg mig nodsaget til at give et Uddrag af, hvad andre Forfattere have skrevet om den, og benytter da navnlig Eichhoffs Beretning. Den vælger gjerne ældre fritstaaende, helst af Lynet 76 ramte eller paa anden Maade beskadigede Træer til at yngle i; men disse Træer maa ikke være udgaaede, der maa endnu være nogen Saftcirculation i dem; den tager næppe Hensyn til, om Træet tildels er afbarket, naar blot det Indre ikke er tørt. Man har Exempler paa, at en Hun.efterat have paabegyndt Indboring og aflagt Æg, pludselig har forladt den Stamme igjen, som den havde valgt, og overladt de allerede aflagte Æg til deres Skjæbne, naar den har mærket, at Træet, f. Ex. ved Spaltning, er ved at blive tørt og altsaa utjenligt for den. Saafremt der er Bark paa Træet, vælger den helst en dyb Barkspalte, fra hvilken den begynder Ind- boringen; er Træet derimod afbarket, benytter den ret gjerne Indgangshuller af tidligere Generationer af samme Art og forlænger Gangene ind i det saftige Træ. Gan- gene bores af Hunnen, da Hannen paa Grund af sine forkrøblede Undervinger maa forblive i Nærheden af det Sted, hvor den er udklækket. Hunnen begynder sin Æglægning tidlig om Foraaret, omtrent samtidig med Myelophilus piniperda; Eichhoff traf den ifærd med Æglægningen i Iste Halvdel af April, saa at Sværmetid og Parring maa have fundet Sted allerede i Marts. I Elsass (Overførster Eichhoffs Domicil) fandtes 1ste Generation sværmende i Juni og Juli, og i October fandtes knapt udfarvede Individer af 2den Generation i deres Gange. Forstkandidat Schrei- ner fandt i det langt nordligere liggende Neumark frisk udkrøbne Biller af 1ste Generation den 23de Juli. Indgangsrøret bores ind i Splinten, fra 1 indtil 8 Cm. langt og vandret ind imod Træets Axe eller Cen- trum; fra dette Indgangsrør udgaar saa enten fra den - ene eller fra begge Sider enkelte eller flere Larvegange, der enten løbe parallelt 'med Aarringene, og derved blive mere retvinklede fra Indgangsroret, eller ogsaa 17 overskjere Aarringene i skraa Retning, hvorved de faa en mere stumpvinklet Retning fra Roret. Disse Larve- gange, som Hunnen borer, ere overalt eens tykke og mere eller mindre krumme Cylindergange, der alle lige saa vel som Indgangsrøret ligge i samme Plan, saaledes at naar man med en Sav overskjærer Træet lige i et Indgangsrør og fører Saven vandret ind imod Stammens Axe, faar man hele Billedet af Gangene overskaaret i Midten. For Enden af disse Larvegange lægger Hunnen sine Æg i Hobe paa 10 eller flere Stykker; de udkrøbne Larver leve da gruppevis af den i Gangene udvældende Træsaft: efterhaanden som de voxe til, udfylde de hele Gangen med deres Krop og ordne sig saa efterhaanden rækkevis bag hinanden; men de gnave ikke i Gangenes Vægge. Friske endnu af Moderbillen beboede Gange ere fugtige saavelsom Omgivelserne, men senere faa de den sorte Farve, der almindelig sees i Gangene hos Trypodendron domesticum. Gamle, forlængst forladte Gange fyldes efterhaanden med en skimmelagtig Masse. Da det aldrig er iagttaget, at denne Art angriber yngre kraftige, men kun ældre skadelidte Træer og ikke angriber dem paa Steder, der foraarsage Døden, saa har den ikke den Betydning for Skovene, som de egentlige Bastborere; men at den kan ødelægge ellers værdifuldt Gavntræ, det følger af sig selv. En af de Grunde, hvorfor jeg udførligere har gjort Uddrag af denne Arts Biologi, er at Ratzeburg og tillige Eichhoff mene, at der bestaar en vis Forbindelse mellem denne Barkbille og Lymexylon navale; Eichhoff siger saaledes, at det endnu er et aabent Spørgsmaal, i hvil- ket Forhold de staa til hinanden, og at det er bekjendt, at Lymexylon ofte benytter Barkbillens Gange til sin Yngel. Ratzeburg yttrer, at den Formodning ligger nær, at Platypus cylindrus og Xyleborus monographus 18 ere dem, der egentlig bore Gangene, og føjer til, at Barkbillerne meget vel kunne forekomme alene uden Lymexylon, men at denne sidste er afhængig af de andre, da det er grundet paa Erfaring, at Lymexylon aldrig er seet alene. Linnes Afbildning af Gangene af Lymexylon navale har Ratzeburg kopieret, og han siger ogsaa, at de andre Huller paa Trestykket viser, at Xyleborus monographus har været tilstede der; dette ved man ialfald ikke Noget om i Sverrig. Det eneste, der haves om X. monographus Forekomst der, er Pay- kulls Angivelse af den som meget sjelden i det sydlige Sverrig, medens det af Linné beskrevne Angreb af Lymexylon navale forekom paa Admiralitets Skibs- byggeriet i Gøteborg. Jeg har nu selv gjentagne Gange havt Lejlighed til at iagttage Lymexylon, navnlig i Svenstrup Skove ved Borup, hvor jeg flere Aar efter hinanden besøgte en af Lymexylon angrebet meget stor Eg; jeg har været der adskillige Gange netop paa. den Aarstid, hvor Bark- billen skal være fremme; men jeg saa aldrig det mindste Spor af den. Da Egen blev fældet, fik jeg ved Velvillie en Del af Stammen til Klækning, men der kom heller ingen Barkbiller frem. lIaar fik jeg en Eg fra Bremers- vold Skove paa Lolland. Stammen var stærkt gjennem- hullet, men før Fældningen anede jeg ikke, at den var angrebet af Lymexylon; først da jeg modtog Stammen spaltet paa langs i mit Klækkehus, saa jeg strax den umiskjendelige Lighed med Gangene i Træet fra Sven- strup. saa jeg var temmelig sikker paa at faa Lymexylon ud. Lymexylon fik jeg vel, men heller ikke denne Gang fremkom der en eneste Barkbille. Heller ikke var en eneste af Gangene sort; derimod vare de gamle Gange fyldte med den skimmelagtige Masse, som Eich- hoff angiver at være egen for Monographusgange, og 19 dette var iøvrigt ogsaa Tilfældet med Egen fra Svenstrup. Der fremkom kverken fra denne eller fra den fore- gaaende Eg nogen Anobium eller noget andet Dyr, der kunde have hjulpet Lymexylon med at anlægge sine Gange, saa jeg nærer ikke mindste Tvivl om, at den selv meget vel er istand til at hjælpe sig uden de nævnte Barkbiller. Eichhoff nævner Hypophloeus bicolor som snyltende i Gangene hos X. monographus og Lymexvlon. Jeg har faaet en anden den meget nærstaaende Art, nemlig Hypophloeus fasciatus, frem i store Mængder af Egen fra Svenstrup; af den Eg fra Bremersvold, som jeg fik i Klækkehuset, fremkom ganske vist ingen, men jeg har taget Dyret i store Mængder paa Ege, der stode lige i Nærheden af den fældede, og som udenfra nok kunde se ud, som om de vare beboede af Lymexylon. Trypodendron Steph. Stephens Ill. Britt. Ent. IN, 1830, 333. Xyloterus Erichson Wiegm. Arch. f. N. 1836, 60: Eichhoff, Berl. ent. Zeitschr. VIII, 36. 1. Domesticum. — Derm. dom. Linn. Fn. Suec. 424; Bostr. dom. Gyll. III, 365; Xylot. dom. Ratzb. 201, tab. XII, fig. 12; Schio. Fort. 104; Tryp. dom. Eichh. d. eur. Borkk. 291; Apate limbatus Fabr. Ent. Syst. I, 2, 363; Syst. El. II, 382. Sjælland: Geel Skov 4.1861, Dyrehaven 22. 4. 74; 1.5.74; 5. 61; 18. 9. 75; 29. 12. 84 i Eg, Frederiksdal 4. 5. 71, Ravne- holm 22. 4. 62, Frederiksborg 14. 4. 84, Borreveile Skov 5. 5. 82, Lerchenborg, Sorø Sønderskov 14. 5. 83, Vallø 9. 6. 80, Vemmetofte 1. 6. 84, Næsbyholm Skov 13, 5, 83, Præstø 25. 5 &2, Falster, Lolland: Nøbbet, Sundby Storskov 20. 11. 87, Fyen: Odense, Jylland: Veile 6. 80, Boller 31. 3; 4. 4; 15. 4. 61; 23. 5. 63; 3. 6. 68, Rye Nørreskov- 18. 4. 77; 22. 6. 74, Aarhus, Dronningborg Skov 9. 5. 54 i Eg, Lundborg Skov 22. 80 5. 56; 6. 6. 54; 20. 6. 57, Lindum Skov 6 i Bøg, Birk og Gran, Skjørping 6 i Bøg og Gran. Arterne af denne Slægt saavelsom af den fore- gaaende ere Vedborere. Nærværende Art er almindelig og stærkt udbredt her i Landet. Den forekommer almindeligst i Rødbøg, men heller ikke sjeldent i andre Løvtræer, saaledes i Eg og Birk; i Lindum og Skjør- ping Skove skal den være funden i Gran, hvad der vistnok er en Undtagelse og en Sjetdenhed. Parringen foregaar i Indgangsrøret til dens Gange; Hunnen op- holder sig der med Bagkroppen lidt fremstrakt, til den bliver opsøgt af Hannen. Navnlig om Efteraaret dæk- ker den gamle Hun Indgangsrøret til med sin Krop, og døer der, hvorpaa det Hele voxer sammen med Skim- mel, dannende et godt Dække for den overvintrende Yngel. Den angriber kun sygelige eller fældede Træer og Stubbe; dens Gange kunne strække sig indtil 10 Cm. ind i Veddet. Den har 2 Generationer her i Landet. 2. Quercus. — Xylot. Querc. Eichh. Berl. ent. Zeitschr. VIII, 381; Tryp. Quere. Eichh. d. eur. Borkk. 296. Sjælland: Dyrehaven tidlig paa Aaret i Begyndelsen af Halvfjerserne, Skjoldnæsholm efter Opgivelse af Dr. Boas i Birk, men kun Gnavet, ikke Dyret, Jylland: Silkeborg i Bøg og Birk?, Rye Nørreskov 21. 6. 1874, Herschendsgave i Eg, kun Gnavet, ikke Dyret, ligeledes opgivet af Dr. Boas, Lin- dum Skov 6—7, 87, i Eg og Birk. "Om denne Arts Tilstedeværelse her i Landet er jeg først kommen til Kundskab ifjor, saa der foreligger kun sparsomme Iagttagelser om den herfra Landet endnu. Foruden i de ovenfor nævnte Træsorter har Eichhoff den ogsaa fra Ahorn og Lind; derimod skal den 81 ikke være truffet ynglende i Naaletrz. Den gaar lige- som den foregaaende Art dybt ind i Veddet. Efter Eichhoff skal den have dobbelt Generation og være ud- bredt over en stor Del af Europa og endogsaa naa ind i Kaukasus. 3. Signatum. — Apate sign. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 363 (1792); Syst. El. II, 383; Xylot. sign. Schie. Fort. 104; Bostr. lineatus Oliv. Ent. IV, 77, 18, tab. III, fig. 23, (1795); Gyll. IH, 366; Xylot. lin. Ratzeb. 199, tab. XII, fig. 11; Tryp lin. Eichh. d. eur. Borkk. 298. Sjælland: Geel Skov 10. 5. 1873; 27. 6. 88, Aldershvile, Frederiksberg Have, Bistrup Hegn, Ravneholm 22. 4. 62, Dyrehaven 19. 5.78, Ruderhegn 13. 4. 84; 12 5. 82; 17. 5. 79; 30. 5. 86, Grib Skov 23. 4. 78, Teglstrup Hegn 9. 5. 73; 22. 5. 79, Jægerspris Nordskov 6. 62, Svenstrup 9. 5. 74, Bromme 14.5. 57; 3.6.57 iGran ogFyr, Kjobenhavn paa Tommerplads 16. 9. 81 i Fyr, Langeland: Tranekjer 7. 6. 79, Jylland: Boller 1. 4. 61, Rye 5. 7. 76, Lindum Skov 6-7 i Gran, Skjørping 6—7 i Gran Udbredt og hyppig her i Landet; den yngler i undertrykte eller afbrækkede Træer, fældede Stammer og Stubbe af alle Slags Naaletræer; ja man har ogsaa mangfoldige Exempler paa, at den har angrebet afbar- ket Gavntømmer, formodentlig muliggjør Naaletræernes Evne til længere end Løvtræerne at holde paa deres Saft saadanne Angreb, medens de 2 andre Trypodendroner og Xyleborusarterne sikkerlig ville vrage paa lignende Maade afbarket Løvtræ. Efter Eichhoff er den udbredt over næsten hele Europa og forekommer ogsaa i Nord- amerika (Bostr. cavifrons og bivittatus Mannh.) Det er en af de Arter, der sværme tidligt; allerede i April seer man den fremme. Den opnaar sikkert 2 Generationer her i Landet. 82 Det er ikke lykkedes mig at se Udviklingen, hver- ken af nogen Trypodendron eller Xyleborusart; naar jeg har aabnet Gange, saa har det altid været sorte, forladte Gange. Da Arterne af begge Slægter leve i det aldeles haarde Træ, vanskeliggjøres Undersøgelsen i høj Grad, man maa helst være forsynet med en skarp Øxe for at kunne komme til at se noget. Det er der- for ogsaa Dyr, som den kyndige Forstmand har bedre Lejlighed til at kunne forfølge Udviklingen af. Jeg bli- ver saaledes her nødt til at henvise til, hvad Andre have skrevet. Denne Art trænger i Reglen ikke længere end 4—5 Cm. ind i Træet. Eichhoff mener, at den hvidlige Masse, der forefindes i Gangene, udelukkende tjener til Næring for Larver og Biller. Taschenberg har i sin »Praktische Insectenkunde« indgaaende lagtta- gelser om denne Art fra Overforster Beling i Seesen; Dyret optraadte i meget stort Antal i Harzen i Aarene fra 1868—70, saa han havde rig Leilighed til at iagttage dets Udvikling. Hunnen borer et Indgangsrør ind imod Træets Axe paa circ. 4—5 Cm., og fra dette udgaar i Reglen et Par længere Arme, en til hver Side; de løbe i Retning af Aarringene og ligge i samme Plan som Indgangsrøret. I disse Gange gnaver Hunnen påa begge Sider til højre og venstre (paa staaende Træ) med uregelmæssige Mellemrum, aflange smaa Rum, paa 2 til 4 Mm’s Længde, i hvilke den lægger et Æg i hvert, og tillukker saa Rummet med Spaaner. Hunnen aflægger fra 20—50 Æg, og efter endt Æglægning opholder den sig et eller andet Sted i Gangen, hvor man vil have iagttaget den, indtil Larverne vare forpuppede. De af Ægget udkomne Larver ligge en Tid af deres Liv ind- kapslede paa samme Maade som Ægget, krummede, saa Hoved og Bagkrop berøre hinanden og med Hoved og Bagkrop imod det fra Modergangen aflaasede Sted. 83 De begynde saa lidt efter lidt efter Behov at udvide Lejet til alle Sider, paa tvers og paa langs, saaledes at der bliver et af dem selv opfyldt Rum paa circ. 4 Mm. Længde i Retning af Træets Axe. Larverne ernære sig af de derved fremkomne Borespaaner, deres Excrementer lægge de ved Hjælp af deres Kindbakker op imod den Skillevæg, som den gamle Hun gjorde til at indeslutte Ægget i, og som de dermed fortykke. Der fremkommer påa Grund af denne Levevis en Svamp, der farver baade Moder- og Larvegange sorte, og som vel ogsaa lejlighedsvis tjener Larven til Næring, men lige saa lidt her som i andre Tilfælde, hvor den har en lys Farve (Xyleborus dispar, Saxesenii og a.), er den egentlige Næring for Larverne, som det fra for- skjellig Side er antaget. Puppen og det udviklede Insekt ligger med Hovedet op imod Skillevæggen til Moder- gangen; træffes det udviklede Dyr i Puppelejet vendt til den anden Side, da er Skillevæggen gjennembrudt, og Dyret har været ude i Modergangen, men er vendt tilbage for yderligere at udhærdes. Xyleborernes Larvegange ere derimod lange, og Hunnen gnaver ikke smaa Hulrum i Modergangene til at aflægge Æggene i, saaledes som Typodendron-Hunnen gjør det. Hos Altum findes en Afbildning, der viser en større Mængde horizontale Gange i Splinten lige under Barken af en Granstub; disse Gange ere ikkun Moder- gange, der findes ingen Larvegange; de fremstille Gan- gene af Tryp. signatum. Lignende Gange har jeg oftere truffet i Bøg, tilhørende Tryp. domesticum. Platypus Herbst. Herbst Käfer V, 128; Eichh. Berl. ent. Zeitsch. VII, 42. 1. Cylindrus. — Bostr. cylindr. Fabr. Ent. Syst. I, 2, 364; Syst. El. IL, 384; Plat. cylindr. Ratzeb. 230, 6” 34 tab. X, fig. 13; Thoms. Scand. Col. VII, 378; Schie. Fort. 105; Eichh. d. eur. Borkk. 306. Funden i enkelte Stykker i tidligere Tid paa Skibsverfter paa Christianshavn, men Exemplarerne ere sikkerlig gaaede tilgrunde, da der ingen indenlandske Exemplarer findes i Museets Samling, og, saavidt mig bekjendt, findes den heller ikke i nogen privat Samling. Arten lever hovedsagelig i Eg, men skal ogsaa være funden i ægte Kastanie. Den lever i det faste Træ, som oftest i atbrækkede, i Jorden staaende Stammer og i Stubbe. Den er efter Eichhoff udbredt over en stor Del af Europa, og forekommer tillige i Amerika og Åsien. TAVLEFORKLARING. Tavle I. 1. Lymantor sepicola n. gen. et sp. Dyret, seet fra oven. la. Forsiden af Antennen. 1b. Bagsiden af Antennen. 2. Tomicus elongatus n. sp. Dyret, seet fra oven. 3. Dryocoetes autographus Ratzb. 3a. Forsiden af Antennen. 3b. Bagsiden af Antennen. En ny Art af Slægten Hadena Tr. Af H. P. Duurloo. Hr. Ingenior Chr. Engelhart, som i et Par Aar har haft Ophold paa Harboore paa Jyllands Vestkyst og fore- taget betydelige Insektindsamlinger i Klitterne der, har sendt mig sit Udbytte af Lepidoptera til Bestemmelse. Iblandt det righoldige Materiale, der iovrig giver adskillige nye Oplysninger om vore Sommerfuglearters Udbredelse i de jydske Klitter, forefandtes et større Antal Exemplarer af en mærkelig Hadena-Art, der i Tegning nærmest stemmer overens med Hadena sordida Bkh., men i Farve og Habitus afviger meget betydelig fra denne. Hvorvidt man nu her har at gjøre med en ejen- dommelig lokal Varietet, fremkaldt ved de i Klitterne afvigende Naturforhold, saaledes som vi kjende det fra enkelte andre Arter"), eller en virkelig ny Art, er et Spørgsmaal, der vel næppe med fuld Sikkerhed vil kunne besvares, førend dens Udviklingshistorie er nøje under- søgt. +) Jævnfør f. Ex. Mamestra Pomorania Schulz = M. Leineri Fr. 86 Jeg nærer dog ingen Betænkeligheder ved at opstille Arten som ny, da jeg iblandt de henved 50 indsamlede Exemplarer, som jeg har sammenlignet med et stort Antal Hadena sordida, ikke har fundet en eneste Overgangsform. I nordsjællandske Klitegne (Tidsvilde) har jeg desuden taget typiske sordida, saa Naturfor- holdene alene synes i al Fald ikke at betinge den for- andrede Form. Arten er dog ikke endem eller særegen for vor Fauna. I Dr. O. Standingers Samling findes der — efter velvillig Meddelelse fra vor Landsmand Hr. A. Bang Haas — et Par Exemplarer, ganske overensstemmende med danske, tagne paa Øen Borkum, der har samme Klitnatur som Harboøre. De nævnte tydske Exemplarer vare indsatte i Samlingen under Bestemmelsen Hadena sordida var. Jeg kan endnu meddele, at Hr. Ober-Regierungsrath König i sin »Verzeichniss von auf der Insel Borkum gesammelten Lepidopteren« opfører Hadena sordida uden nogen Tilføjelse, hvilket synes at tyde paa, at Arten der forekommer sammen med den almindelige Form af Hadena sordida, hvad der ikke er Tilfældet påa Harboøre. Herefter lader jeg følge Diagnosen af den ny Art, som jeg til Ære for Finderen har kaldt: Hadena Engelharti n. sp. Hadenae sordidae affinis, sed multo dilu- tior; alis anterioribus supra albido-cinereis, interdum pallide brunneo-mixtis, maculis orbiculari et reniformi, strigis transversis margineque anteriore aliquanto dilutioribus; linea undulata obsoleta, apicali solum dis- 87 tincta; binis brevibus strigis longitudinalibus nigris, vulgariter valde distinctis,abasiexeunti- bus; costis areae limbalis nigro- et albo-punc- tatis; subtus ut alis posterioribus Hadenae sordidae similibus sed dilutioribus. Long. al exp. 34—40 m. m. Jutlandia occident. (Harboøre), Borkum. In ora maritima versans. Arten er gjennemgaaende lidt mindre end Had. sordida Bkh. Forskjellig fra denne navnlig ved den lyse askegraa Farve, den udviskede Bolgelinie, de 2 korte, i Reglen stærkt markerede Laengdestriber, der udgaa fra Forvingens Rod, og endelig ved de i Somfeltet hvidt og og sort bestovede Ribber. Arten varierer meget, og hos flere Exemplarer ere Forvingerne næsten ensfarvede, hvidlige, uden al Tegning, kun den endnu lysere Ring- og Nyreplet samt Tværlinierne ses. Hr. Engelhart samlede den i sidste Halvdel af Juni paa Sukkerlokning paa Harboøre, hvor den i 1887 optraadte meget talrig, det følgende Aar derimod temme- lig sparsomt. Om Fangst af Vandinsekter. Af Fr. Meinert. Det vanlige Redskab til Fangst af Vandinsekter er, som bekjendt, en Ketser med Pose af Kanvas eller lig- nende Stof. Samme Ketser har dog den Feil, at den snart fyldes med Conferver, Vandplanter og hvad der iøvrigt flyder om i Vandet, i hvilken Masse de indfangne Dyr da skjule sig eller indfiltres. Herved undgaae de allerfleste af de smaa Former, saasom Halipler, Hydro- porer, Laccobier, Limnebier etc. etc. vor Opmærksomhed, og en meget stor Deel af Byttet undslipper eller faaes kun i læderet eller ureen Tilstand. Paa denne Ulempe vil der væsenligt raades Bod, naar man medtager en flad Skaal eller blot en Spølkumme, fylder denne med Vand og styrter Indholdet af Ketseren heri. En saadan Skaal, som dog ikke bør være større, end at den kan puttes i en Baglomme, kan ogsaa bruges alene uden Ketser og er navnlig fortrinlig til at under- søge de lave Bredder af stærkt bevoxede Kjær og Smaahuller. Skaalen bruges paa den Maade, at der hver Gang gjøres et enkelt langt Strøg med den. Det er vel utvivlsomt, at man langtfra faaer saa mange Dyr med som med Ketseren, men de, man faaer, sees strax og let i Vandet mod Skaalens hvide Bund. Jeg har i mange Aar brugt en saadan Skaal til mine Ind- samlinger i Vand og navnlig havt Fordeel af den ved Eftersøgen af smaa Insekter og Krebsdyr, saasom Vand- lopper, Daphnier, og Muslingekrebs, Cyprider. Larvæ Luciliæ sp. in orbita Bufonis vulgaris. (Spyfluelarver i Qiet af en levende Skrubtudse). Af . Fr. Meinert. I Slutningen af Juli Maaned dette Aar bragte Hr. Docent H. Jungersen mig en Skrubtudse, Bufo vulgaris, i hvis hoire Øie der fandtes 7 smaa Fluelarver Dyret var et Par Dage iforveien taget ved Fortunen af Hr. Exam. polit. Meldahl, og Hr. Jungersen forklarede mig, at Finderen af Dyret havde fremhævet, at der ovenpaa Tudsens Hoved og Ryg fandtes endeel Insektæg, hvoraf han antog, at Larverne, som fandtes i Dyrets Øine, vare fremkomne. Desværre var Skrubtudsen, strax efterat den var fundet, dræbt i kogende Vand, og derved Leilig- hed til videre Udvikling af Larverne afskaaret. I Anledning af dette Fund henvendte jeg mig skrift- ligt til Hr. Meldahl, fra hvem jeg kort efter fik følgende Underretning til Svar: »Den Kjendskab til det omtalte Tilfælde med Fluelarver paa Skrubtudsen, som jeg er i Besiddelse af, indskrænker sig til 2 Tilfælde: 1) fandt jeg for 10 Aar siden en omtrent 3%- stor Tudse, hvis »Kinder« for største Delen våre fortærede af Larver, der vel vare 15™™- tykke og bevægede Bagkroppen meget livligt, medens de holdt fast med Hovedet. Tudsen 90 var tilsyneladende ikke meget generet af dem, og Saarene blodte ei. 2) fandt jeg det omtalte Exemplar» som Doc. Jungersen fik; Øiet paa den blodte, og Dyret var vist- nok døende; det havde med Tæerne kradset i Saaret, og forsøgt at blive Larverne kvit. — Den første Tudse fandtes i en lille, nu tildels opfyldt Mose nord for For- tunen tæt ved Hegnet indtil »Indelukket«. Den anden fandt jeg paa tør Jord oppe i vor Have ved Fortunen, hvor den laa paa en af Grusgangene«. At Fluer og Padder kunne have noget med hver- andre at bestille ligger allerede i Slægtsnavnet Batra- chomyia M.Leay, hvis Larve ogsaa efter Gerard Krefft, Trans. of the Entom. Soc. of New South wales, P. I. p. 100. pl. 8, lever under Huden paa forskjellige australiske Frøer eller Padder (Afbildningerne saavel af Larve som Imago skulle efter Gerstaecker, Ber. d. Entom. f. 1863—64 (1867) p. 424, være hoist ufuldkomne, og Slægtens systematiske Stilling usikker; jfr. ogsaa Brauers Bemærk- ninger i Verh. zool. bot. Ges. Wien 1864 p. 894 og hans »Die Zweifl. d. kais. Mus. IIL.« p. 73). Dog ogsaa i Europa har man truffet Fluelarver levende i eller paa Skrubtudser og Frøer”), omend Tilfeldene ikke have *) Vi skulle ogsaa her minde om Laboulbénes lille Opsats „Sur les larves de Dipteres trouvées dans les tuniques de l’estomac, les replis peritoneaux et la paroi abdominale chez des Grenouilles, Ann. soc. Entom. Fr. ser. 4. Tom. III. p. 14; men disse Musca-agtige Larver vare, vel at mærke, meget smaa, dertil døde og encysterede, hvorhos Frøerne vare ganske livskraftige. Derimod fortæredes Indvoldene af en Platydactylus muralis af de Larver, som fandtes i drægtige Hunner af Calliphora vomitoria og fulvibarbis, med hvilke Fluer det omtalte Firbeen opfødtes paa Pariser-Museet, Lucas i Ann. soc. Entom. Fr. 1851 Bull. LXIM. 91 været hyppige. Allerede 1865 beretter Boie i sine »Dipterologische Notizen«, Verh. zool. bot. Ges. Wien p. 241, at en Dr. Iwersen, i Amtet Eismar i Holsten, sammen med en Forstbetjent har fundet Skrubtudser, paa hvem Larver, som sikkert efter yderligere meddeelte Data maatte være Fluelarver, havde ødelagt de bløde Dele omkring Næseborerne; men Larverne bleve ikke klækkede. Derimod lykkedes Klækningen af andre Larver for Moniez, som beskrev den udklækkede Flue under Navn af Lucilia bufonivora, Bull. sc. hist. et litt. du département du Nord, 1876 p. 25. I en Skov ved Rais- mes havde han i Efteraaret 1875 fundet 3 Skrubtudser, som paa hver Side af Hovedet under Øinene havde et Hul, i hvis Bund fandtes talrige Fluelarver af knap jmm. Længde, tæt sammenpakkede og med Hovederne vendte indad mod Kraniet. Moniez bragte den ene af Skrubtudserne hjem med sig, og efter nogle Timers Forløb var Hullet. betydeligt forstørret, mens Tudsen endnu var levende. Den følgende Dag var Dyret dødt, ja Kraniet heelt dissekeret, og Larverne, som nu maalte næsten 10mm., angreb ogsaa de andre Organer, be- vægende sig meget livligt. I Løbet af nogle Dage vare Resterne af Tudsen heelt raadnede, og da Moniez kastede dem paa noget Jord, forlod Fluelarverne dem og gravede sig ned. I Vinterens Løb kom der en Flue frem, som Moniez ansaa for ubeskreven og gav det før nævnte Navn Lucilia bufonivora. Denne Fremstilling af Larve- udviklingen er givet efter de Plancy, hvis Afhandling vi snart skulle see nærmere paa. Foruden Boies og Moniez’ Tilfælde er det i det Hele taget kun meget faa”) man finder omtalte, men Sagen *) Her bør dog ikke lades uomtalt en Beretning af Alphonse de la Fontaine, Faune du pays de Luxembourg, Reptiles, 92 har dog været Gjenstand for Overveielser navnlig i det franske og belgiske entomologiske Selskab; dog hvad der mest interesserede var Sporgsmaalet, om det var en egen Flueart, som angreb Skrubtudsen, og om Skrub- tudsens Saar eller Fluens Angreb var det Primære, hvorhos naturligviis ogsaa det »vigtige« Spørgsmaal, om hvorvidt Moniez’ Art var nv eller ikke, spillede en be- tydelig Rolle. I Bulletin de Société zoologique de France 1877 findes et Par smaa Opsatser*) angaaende denne Sag. I den første af dem: »Note sur les Insectes Diptéres para- sites des Batraciens« optræder V. Collin de Plancy temmelig skarpt mod den Anskuelse, at det skulde være en egen Årt, som var bunden til Skrubtudsen, og kan ikke ret forlige Luc. bufonivoras supponerede Leve- maade med Tudsens. Han siger saaledes, Il. c. p. 5: »En France, au contraire [Modsætningen er til den australiske Batrachomyia|, la Mouche pondrait sur le nez du Crapaud, a un endroit ot ses oeufs peuvent. facilement &tre arrachés par les pattes du batrachien, ou entrainés quand lanimal rampe dans I’herbe ou senfonce dans le sol. Je sais bien que la Lucilia hominivora depose ses oeufs dans les fosses nasales de Yhomme«. Han antager tildeels som Folge heraf, at Tudsen har været saaret først, for Fluen aflagde sine Æg; det hedder p. 7: »En résumé, je crois que tous les Crapauds qui ont été trouvés atteints de plaies 1870. p. 87, hvorefter den almindelige Tudse der i Landet decimeres af en Slags Kræft, der begynder ved Nese- borerne; jfr. det Folgende. *) Leiligheden til at gjore mig bekjendt med disse Opsatser skylder jeg Prof. Litkens Forekommenhed; han havde modtaget dem fra den ene af de nævnte Forfattere. 93 habitees par des larves avaient eu d’abord une blessure anterieure, dans laquelle une mouche avait déposé ses oeufs. Cette supposition devient presque une certitude si l'on considere les moeurs des Crapauds«. Den i Fodnoten forrige Side omtalte Fortælling om syge, af Insekter angrebne Tudser citeres af de Plancy uden videre til Bestyrkelse for hans Opfattelse af Insekt- angrebet som det Secundære, uden at der betænkes, at Hr. de la Fontaines Fremstilling vel setter Kreeftsaarene som forudgaaende, men at Fluesporgsmaalet slet ikke synes at have interesseret ham, der ikke var Entomolog, og at man derfor ikke angaaende dette Sporgsmaal kan legge megen Vægt paa hans Ord. Den anden Opsats er af Taton: »Sur des Dipteres parasites de Rana esculenta I.« Han er fuldkomment af de Plancys Mening, og finder en yderligere Bekreef- telse herfor i den Omstzendighed, at ogsaa en anden Padde, nemlig Rana esculenta, angribes af en Lucilia og ikke blot af denne Flueslægt, men ogsaa af een eller to Arter af Slægten Sarcophaga (Theria). Jeg har ikke fundet nogen Forfatter, senere end Taton, optage Spørgsmaalet om Fluelarver levende eller snyltende i Padder, og den almindeligt gjældende Op- fattelse maa vel derfor ansees at være den, at Fluer af forskjellige Slægter undertiden lægge deres Æg i Saar paa Snuden af Skrubtudser og andre Padder, og at Fluelarverne ved deres raske Udvikling yderligere for- værre og forstørre Saarene, som snart have Dyrets Død til Følge. Vende vi nu tilbage til vort Tilfælde, er først at mærke, at der paa Oversiden af Tudsen, fra Nakken af til henimod Ryggens halve Længde, og altsaa i en be- tydelig Afstand fra det angrebne Øie, fandtes en 60— 70 Insekteg, aflagte enkeltviis eller i Hobe. Æggene, 94 Fig. 1, vare fastklistrede til Tudsens Hud, men tomme og sammenfaldne eller fladtrykte; omkring den indre, klare Æggehinde fandtes en lidt tykkere Skal, tyde- ligt omend svagt knoppret re Ze og inddeelt i langstrakte, sexsidede, regulære Fel- ter. Langs Midtlinien af Ægget løb to Fortykninger med en grovere Sculptur; Fortvkningerne omgav Spidsen af Ægget som en Løkke, men løb forresten jævnsides, berorende hinanden og tilspidsede bagefter, men uden at naae Midten af Æggets Længde; henimod Æggets Bagende fandtes lignende langstrakte, længere eller kortere, ringformige Fortyk- ninger, omsluttende klareFelter i Æggeskallen”). Æggenes Længde var ce. 1.mm Æg ere aldrig før angivne at være iagttagne, og deres Forekomst her, tilmed saa langt borte fra det angrebne Sted, synes at afgjøre Spørgsmaalet om Prioriten af Fluens Angreb og Syg- dommens Fremkomst derhen, at Angrebet er, eller ialt- fald kan være, det Primære. ; Alle Æggene vare allerede tomme, men i det høire Øie fandtes 7 smaa Fluelarver, tildeels dækkende hver- andre, saaledes at kun en 3—4 saaes at rage udenfor Øiespalten med Enden af deres Bagkrop. Antallet af Larver var saaledes kun ringe i Forhold til det store Æggeantal, men Æggene vare jo alle anbragte i stor, ja tildeels i meget betydelig Afstand fra Øiet, saa at Fig. 1. Æg. ”) Hos en Calliphora har jeg fundet en lignende Bygning af Ægget, kun løb de to Fortykninger mere jævnsides hin- anden uden Afbrydelser, indtil de forenedes henimod Æggets Bagende, omsluttende et langstrakt, i sin største Udstrækning linieformet Felt. 95 man let kan forstaae, at alene paa Vandringen fra Æggenes Plads til Tudsens Øie de fleste Larver kunne være forulykkede paa Veien. Længden af Larverne var e, 4—5 mm, Larverne, Fig. 2, saaes ved første Oiekast at være Musca-Larver i videre Forstand, men blandt de af mig kjendte Slægter, som her kunde vere Tale om, lignede de ikke rigtigt Sarcophaga-Larver, som have en grov og tet kornet Bygning af hele Over- huden uden fremtrædende Rækker af Torne paa de fremspringende Bælter, og heller ikke Calliphora-Larver, der- til vare Kroppens Bælter altfor frem- trædende, og Tornene paa disse alt- for store; derimod stemmede de godt med Lucilia-Larverne. At Larverne vare i et tidligt Stadium, var ikke blot tydeligt af deres ringe Størrelse, men ogsaa af Bygningen af Spiraklerne, Fig. 3 og 4, som frembød den for de unge Larver af Bremser og Fluer characteristiske Simpelhed. Paa DE Fig. 3, som fremstiller det ene af de EN to bageste Spirakler, sees, hvorledes å Spiraklet kun har to, med en tynd 8 Hinde lukkede Spalter. Luftkamrene ere byggede paa den sædvanlige Maade, idet en Række bagved hver- _ Fig. 8. andre stillede Chitinboiler, hvoraf ees hver danner en uadtil ikke fuldt sluttet Ring, omslutter et Rum, som ved en klar tynd Hinde udadtil aflukkes fra den atmospheeriske Luft”). Af andre Bygningsforhold Fig. 2. Ung Larve. *) At Luftkamrene saavel hos Muscider som Oestrider, med Undtagelse af Gastrophilus, ere lukkede udadtil er et For- 96 hos Larven skal jeg dernæst fremhæve sidste Bagkrops- leds stærke Afsnøring, Fig. 4, med de paa Grund at Larvens unge Alder kun lidet frem- trædende Følevorter i Baghjørnerne. De saakaldte forreste Spirakler, Fig. 5, 77’ vare kun smaa endnu, endende med svv stilkede, hule, kugleformede Rum; Hie 3. sandsynligviis ere disse Spirakler altid Bagenden af Larven. lukkede hos Fluelarver, og istedenfor at være Aabninger mellem Luften i Tracheerne og den atmospheriske Luft, ere de, efter deres Bygning at domme, et Slags Filtrerapparat for Luften. Endelig var Clypeus, ligesom hos Sarcophaga- Larverne, simpel uden nogen Fortyk- ai WZ ning mellem Mundkrogene (»Kind- : bakkerne«). Det er denne Fortykning (vistnok Brauers »Mittelspitze<, Die Ley Zweifl. kais. Mus. III. p. 6), som hos foireste Spuavels Calliphora fremtræder som en lang sort Chitinnaal, og som af Macquart, Hist. nat. d. Ins. Diptéres II. p. 261, omtales som characteristisk for denne Slegt: »une pointe également cornée parait entre ces crochets (0: Mundskrogene)«. Fluelarverne kunde der ikke være Tale om at klakke, da de ulykkeligviis, som omtalt i Begyndelsen af denne Opsats, vare dræbte med Tudsen, hvorfor ogsaa Bestemmelsen ikke er ganske sikker. hold, som jeg agter nærmere at gaae ind paa i en Under- søgelse om Silkeormens japanske Parasit, Ugimyia, som jeg haaber snart at kunne publicere. Træk af Linnés Vagse-Bi’s (Anthophora parietina Fabr,) Biologi og Anatomi. Af C. Wesenberg-Lund. ~ Ved at gaa Litteraturen igennem over Anthophora parietina vil man se, at dette Dyrs Liv kun i ringe Grad er blevet gjort til Genstand for Undersogelse. Den første, som omtaler det, er Linné, der i sin »Skanska resa« 1751, p. 131, skriver folgende om den: »Wiiggbi flögo som biswärmar jämte lerwäggarne och sarlade liksom när bien swärma, at jag näppeligan wägade mig til wäggen, af fruktan at blifwa af dem stucken, men sedermera fant jag, at de icke hade någon gadd; ler- wäggarne woro af desse bien genanbärade med mänga hundrade häl, hwardera sa stort, at biet kunde fogeli- gast inkrypa. Wäggbien woro nästan så stora som or- dinaire bi och nästan af samme färg: Frons alba; Oculi et Antenne nigræ; Corpus lana ferruginea vestitum; Abdomen versus anum nigricans; Lingva longa, nigra, sub pectus inflexa. Ibland desse bien flögo och några röda Stenhumlor, som äfven hade sina bo i lerwiiggarne ibland de förra, men halen, uti hvilka desse inkröpo, Entomol. Medd. 2. B. 3. H. 7 98 woro utbögde wid ingängen liksom med en kart osteocolla.« »Wäggbien« og »Stenhumlen« høre sammen som Han og Hun til denne vor Art, Anthophora parietina. Beskrivelsen passer ganske paa Hannen, hvorhos der jo ogsaa siges om den, at den mangler Braad. At Stenhumlen er Hunnen, vide vi deraf, at det er den eneste af vore Bier, der bygger det lange Rør udenfor Reden. Thomson har ogsaa i sin »Hymenoptera Scan- dinavie« henfort den ovenfor omtalte Bi til A. parietina. Forskellen mellem Konnene er, som det fremgaar af den af Linné brugte Sammenligning, meget stor, og kun ved at træffe Dyrene i Parring vil man indse, at denne slanke Bi, der i Skikkelse ligner Honningbien, er Hannen til den plumpe Hun, der, løst set, har Humlebiens Bygning. Efter Linné omtaler Fabricius, Entom. syst. T. 2. p. 323 (1793), Hunnen under Navn af Apis parietina, medens Hannen var ham ubekendt, og først Latreille omtaler de to Køn og adskiller tillige Arten som en særegen Slægt under Navn af Anthophora, Ann. du Muséum d'hist. nat. Tom. II, p. 258 (1804). Latreille nævner Réaumurs Undersøgelse af Vespa muraria, omtaler, men kun løselig, det udenfor hængende Rør og giver en lidt udførligere Beskrivelse af Gangen inde i Muren samt af Maaden, hvorpaa Bien lukker den. Han siger: »Et cylindrisk Hul af en Diameter lidt større end Insektets Krop, afrundet i Bunden, jævnt afglattet, som om det endog var overtrukket med en Fernis, i sin bageste Del tilstrækkeligt dybt til at rumme en Larve, ofte to: det er Frugten af disse Insekters første Arbejde. Naar dette Rum er dannet, lægge de deri en bestemt Mængde Stof, bestaaende af Blomsterstøv klæbet sammen med en Smule Honning, tjenlig til Føde for Anthophora- larven; Ægget, hvoraf Larven skal komme frem, lægges 99 paa Næringsmassen; der staar kun tilbage at forsvare det spæde Afkom imod Farer udefra, ydre Fjender; en cirkelrund Dør, sammensat af smaa Gruskorn, stillede tæt op til hverandre og dannende en ormeagtig Snor, »roulé concentriquement et en travers sur lui-méme,« skal hermetisk lukke Reden; den ydre Overflade af denne Dør er ujævn, men dersom der skal være endnu en Celle ovenpaa denne. bygger Insektet, saavidt jeg har kunnet se, en særegen Bund til Cellen ovenover og afglatter den som sædvanligt«. Samme Aar, som Latreille publicerede denne Notits, hævede Fabricius Bien til en egen Slægt under Navn af Megilla, Syst. Piezat. p. 328; og med dette Navn be- tegnes den af Thomson. Med Undtagelse af Boyer de Fonscolombe, der kun har en lille Notits. uden Betydning, om den, har der- næst først Westwood, Introd. to the Classif. of Ins. (1840), omtalt Slægten Anthophora, men den anførte Art, A. retusa, er os her uvedkommende. Den eneste interes- sante Bemærkning, gjældende, som det synes, alle Anthophoraarter, er den, at Reden er dækket af en tynd, hvid Hinde, uden at han dog omtaler, hvad . denne Hinde bestaar af. Endelig har Lepeletier de St. Fargeau, Hist. natur. d. Ins., Hyménoptéres, Tom. 2 (1841), beskrevet en Mængde Anthophoraarter, og i For- vejen givet en kort Fremstilling, p. 24, af disses Redebyg- ning og deriblandt ogsaa A. parietinas. Han omtaler Røret som gittret og siger, at Bien bærer det udgravede Grus ud i smaa Kugler og klistrer dem udenfor Reden, dog i nogen Afstand fra hverandre, hvorved det gittrede Ud- seende fremkommer. St. Fargeau omtaler dernæst Rorets Betydning: »Dette Materiale (Grusklumperne i Roret) tjener endelig til at danne de Vægge, der skulle skille Cellerne i Reden ad. Jeg har da set den gribe 7 100 en af de Kugler, der sad i Spidsen af Roret; og paa samme Tid, som Kuglen forandrede Farve og derved angav, at den gennemtrengtes af den Væske, hvormed Anthophoraen blodgjorde den, gav denne sig til at bort- tage Stykker af den, som den strax bragte ind i det Indree. Han har ligeledes set, at Gruskornene ere vaade af en Væske, han kalder for »liqueur visqueuse«. St. Fargeau omtaler til Slut, at A. parietina er den eneste i sin Slægt, der danner et Rør uden for sin Rede og fremfører som Grund hertil, dels at Bien strax har Materialet ved Haanden til at danne Væggene mellem Cellerne og lukke Reden, dels at det har Be- tydning som Beskyttelse mod Snyltehvepse: altsaa de samme Grunde, som Réaumur fremfører ved Omtalen af Røret hos Odynerus. I den nyeste Tid har endelig Fabre i sine høist interessante Skildringer af Snylterne hos Bierne ogsaa givet nogle Oplysninger til Værtdyrenes Liv og saaledes ogsaa for Anthophorernes Vedkommende anført nogle hidtil ukendte Træk. Fabre retter saaledes den Fejl hos Latreille, at Anthophoralarven skulde ligge i 2—3 brune Silkehinder; han bekræfter de tidligere Angivelser om Æggets Størrelse og Farve, og hvorledes det ligger og svømmer paa Honningen; han omtaler ligeledes sin Forundring over at kunne færdes inde i denne Bisværm, denne »Sky af Anthophorer, flere Fod tyk.« Hertil vil jeg i det følgende nærmere komme tilbage. Dette er hvad jeg i Litteraturen har fundet om A. parietina. Det er kun spredte Træk af dets Biologi, som kjendes, og tilmed ere Forfatterne ikke enige i deres Angivelser; jeg tør maaske derfor haabe, at de Oplysninger, som jeg i det Følgende kan føje til, ikke ville være uden Interesse, om de end langtfra naa Fuld- stændighed. Dog før jeg gaar over til mine egne bio- 101 logiske Iagttagelser, skal jeg give en kort Fremstilling af Dyrets Anatomi og Physiologi, forsaavidt det ved- kommer Biologien, med enkelte Rettelser, som Under- søgelserne have fremkaldt. Den eneste, som hidtil har gjort Anthophorerne til Genstand for anatomisk Undersøgelse, er Léon Dufour i hans Rech. anatom. et physiol. sur les Orthopteres, les Hvmenopteres et les Neuropteres (Mém. pres. par. div. sav. étrang. Tom. 7. 1841), men hans Bemærkninger om disse ere temmelig faa og spredte, og det er egentligt kun »Kalkkirtlen«, hans glande vénénifique ou sérifique, | som nærmere omhandles og afbildes, pl. 7. fig. 71. Han siger om den, |. c. p. 453: »Anthophorerne (A. pilipes) have ogsaa en gl. serifique, men af en Struktur og en Skikkelse, der er ganske speciel, og som jeg endnu ikke har fundet hos nogen anden Hymenopter. Den er dannet som en fryndset Guirlande eller en sirlig Fjer- busk. Organets Axe er en traadformig Rorkanal, mer eller mindre bøjet eller krummet, beklædt blot paa den ene Side, og om hele sin Spids ombølget af en Uende- lighed af smaa Traadrør af en mer end traadformig Finhed, grenede og blandede mellem hverandre. I en Del af sin Længde udvider denne Axekanal sig til en Slags membranøs Sinus, idetmindste har jeg i dette Parti altid fundet en membranøs Udvidelse imellem den omtalte Kanal og Traadrorene, som danne Fryndsen.« Dufour er aabenbart i Tvivl om, hvad dette Organ skal tydes som; thi et andet Sted siger han: »Jeg ved ikke ret, hvad jeg skal tænke om den fryndsede Fjerbusk hos Anthophora (A, pilipes), som jeg har henregnet til glandes sébifiques eller sérifiques. Hvad der er sikkert, er at Hunnerne til disse Apiarier have en stærkt stik- kende Braad og indpode en betydelig Gift. Der existerer imidlertid intet andet Afsondringsorgan end den omtalte ) 102 Fjerbusk. Dette fordrer nye specielle Undersogelser,« cp. 412. ; Spiserøret udvider sig strax efterat være gaaet ud af Petiolus til en stor Kro (Dufours jabot). Ses denne under stærk Forstørrelse, viser den sig hos Hunnen at være forsynet med et tæt, fint Net af tvær- stribede Muskeltraade, jfr. Tab. II Fig. 6, der løbe baade paatvers og paalangs af Kroen. Nettet er tættest i Omegnen af Pylorus; Tvarmusklerne ligge yderst. Hos Hannen har jeg aldrig fundet Spor til Muskulatur. — Ved at undersøge Kroen hos Bombus-Hunner har jeg ligeledes her fundet Muskulatur, og jeg er tilbøjelig til at tro, at dette anatomiske Træk vil findes hos Hun- nerne af alle de Bier, der bruge Vand til Gravningen af deres Reder, i særlig Grad hos saadanne Arter, der som Anthophora grave Huller i haardt Materiale. Py- lorus er som hos vistnok alle Hymenopterer forsynet med 4 Chitinlister, beliggende paa den indvendige Side og hver endende fortil i en trekantet Spids, der navnlig hos Hunnen er forsynet med stærke Chitinpigge, der ikke alene som en Krands beklæde Spidsen, men ogsaa fortsætte sig som fine, svagere Pigge ned over hver Chitinliste, altid vendende med Spidsen nedad. — Den øvrige Del af Fordøjelseskanalen afviger i intet væsen- ligt fra den almindelige Type hos Apiarierne: Duode- num eller Chylusmaven er skarpt afsat, indsnøret i. Ringe; Intestinum eller Tyndtarmen er lang og tynd; Rectum eller Endetarmen kort, forsynet med de 6 Knapper, hvis Betydning er ukendt. Hvad Tarmkanalens Kirtler angaaer, har jeg fundet 2 Par Spytkirtler, hver med sin Udførselsgang. Det første Par af disse laa tæt op til »les processes« i Prothorax. De vare af den almindelige Bygning, nemlig runde Blærer, indbyrdes forbundne ved fine Stilke, der 103 efter mange Forgreninger mundede ud i en lang, tvzer- stribet Udforselsgang; de to Udforselsgange forenede sig atter til en fælles, bred, tvaerstribet Gang, der udmundede langt foran i Fordojelseskanalen i Mentums Overside. Det andet Par Kirtler er jeg noget i Tvivl om. Jeg har engang set disse Kirtler strække sig gjennem hele Thorax Længde, i Rummet mellem de store Flyvemuskler, som et bredt, mælkefarvet Baand med fine, hvide Korn i, endende med en smallere Gang oppe ved Hovedet. Jeg kunde imidlertid ikke komme længere med det Præ- parat, jeg havde, og maatte samme Dag rejse bort; da jeg efter nogen Tid kom tilbage, var det mig umuligt at finde en eneste Bi. Jeg maa saaledes lade staa hen, hvad dette Organ egentligt er. Rimeligvis er det en Kirtel, men om den er selvstændig eller deler Udførsels- gang med Iste Par, ved jeg ikke. At det skulde være Beholderen troer jeg ikke. De malpighiske Kar sade i stort Antal paa Overgangen fra Chylusmaven til Tyndtarmen. Æggestokkene, jfr. Tab, Il. Fig. 7, bestaa hver af 3 Æggerør, der i deres Spidse ere forenede og des- uden forbundne indbyrdes foroven ved et fint Baand. Hvert Æggerør rummede 2—3 Æg, 2—3 mm. lange, hvide, svagt buede. De korte, tykke Æggeledere forene sig snart til en kort, bred, fælles Æggegang, der i sin højre Side optager det af Léon Dufour beskrevne Se- | cretionsorgan, Kalkkirtlen, jfr. Tab. II. Fig. 7, som! optager den allerstørste Plads i Bagkroppen. Efterat have fulgt langs med den højre Side af Bagkroppen, bøjer Kirtlen sig rundt foroven og gaar over Fordøjelses- kanalen, paa dette Sted næsten naaende op til Bag- kroppens øverste Del; derpaa gaar den langs ned med venstre Side, som den følger lige ned til dens yderste Spids, og staar her ved Trachéer og Muskelbaand i 104 Forbindelse med det Braadpartiet omgivende Muskelvev. Tager man Fordojeiseskanalen bort og lægger Kirtlen fri, viser den sig paa sin indvendige Side at bestaa af et langt Rør, der i sin nedre Trediedel udsender ud i Bagkroppens Sider et stort Antal tykke, grove, i Enden afrundede Rør, der ere slyngede stærkt ind mellem hverandre. Paa den midterste Trediedel udsender Ka- nalen ingen Rør, men udvider sig her stærkt og er af en flad, bred, baandagtig Skikkelse; Udvidelsen har saa- vel som hele Kanalen en stærkt granuleret Bygning. Foroven gaar den brede Flade atter over i en stor Mængde sammenslyngede Rør, der ganske have samme Bygning som de, der udgik ved Kirtlens Begyndelse. Sprættes et Stykke af Kanalen eller af den midterste Udvidelse op, viser Partiet sig at bestaa af to Vægge, der ligge tæt op til hinanden, ladende dog noget Rum tilbage imellem sig. Da hele Kirtlen er blød og elastisk, maa dette Rums Volumen kunne forandres. Væggene vise sig, sete under stærk Forstørrelse, at bestaa af smaa, fortykkede Partier, der ere forbundne indbyrdes ved tyndere membranagtige Dele. Hele Kirtlen om- spændes af Trachéer, og til hver af disse fortykkede Partier i Væggene, gaar der en fin Trachéstamme hen, der atter deler sig i yderst fine Trachéer. De mellem- liggende tyndere Dele have ikke denne fine Trachébyg- ning. De fra den nederste Del og fra Spidsen ud- gaaende Rør modtage vel Trachéer, men deres Væv har ikke en saa udpræget Bygning, idet Forskellen mellem fortykkede og tynde Partier ikke træder saa tydeligt frem. Det afvigende i min og Léon Dufours Beskrivelse skyldes rimeligvis tildels den Omstændighed, at hver af os har havt sin Art at anatomere, han A. pilipzs, jeg A. parietina. Man vil dernæst af det ovenfor citerede Stykke se, at Dufour selv betragter sine Undersøgelser 105" her som ufuldstændige. lovrigi drager han en Parallel mellem den stærkt udviklede Kirtel og Biens stærke Stik, hvoraf fremgaar, i Forbindelse med at han ikke har fundet nogen anden Kirtel, at denne halvt om halvt opfattes som Giftkirtel, hvilket den ikke er. Det er en Kalkkirtel. svarende til gl. sérifique. De første Bier, jeg havde til Anatomi, vare Spiri- tusexemplarer, og hos dem laa Kirtien som en Hinde | udenom to store, hvide. Kugler, som hver vare lidt" mindre end en rt. Kom man Eddikesyre til dem, bruste de: det var Kalk. Spiritussen havde udskilt; Kalken af Kirilen. Har man Præparater af Kirtlen lig- gende i Spiritus og tillukkede med Asphalt, vil man efter ‘kort Tids Forløb se Vævene destrueres, Trachéerne for- svinde, og Krystaller begynde at danne sig. Det er Kalken. Var denne Kirtel imidlertid ikke Giftkirtlen, maatte en saadan findes, og ved at undersøge den Hulhed, der dannes af Braadpartiets to parrede Sideplader (omdan- nede Segmentdele). fandt jeg en Kirtel, jfr. Tab. II. Fig. 8. der mundede ud i selve Braadhovedet. Den bestod af to smaa, nærmest pæredannede Secretionsorganer, der stødte op til hinanden og havde en fælles; lang Ud- forselsgang. der omtrent paa Midten var kugleformigt udvidet. Hele Organet var yderst svagt og bøjet sammen i en Cirkel og meget nemt at overse, da det med ingen af sine Dele kommer udenfor Sidepladerne. — Hvad endelig selve Braadden angaar, er saavel Renden som selve Naalene af den alm. tilspidsede Form, hverken ‘- lancetdannede eller forsynede med Modhager. Hele Braadapparatet er svagt, og Chitiniseringen ikke nær saa stærkt, som man træffer den hos Bombus-Hunner, der ere paa Størrelse med A parietina, men Vægge- Bien er ogsaa et uskadeligt Dyr. Jeg har daglig i en Maaned færdes mellem dem, og er aldrig bleven stukket. 106 Da jeg lærte at kende Dufours Paastand, der synes at. gælde alle Anthophorer, tog jeg en med Fingrene, men blev selv da ikke stukket. Siden den Tid har jeg veret vant til altid at tage dem med Fingrene; og det er ikke faa, jeg har taget. Braadden er ganske simpelt ikke i Stand til at trange ind gjennem Huden; og selv om den var det, tror jeg næppe, at Kirtlen var i Stand til at afsondre saa megen Gift, at den kunde mærkes. Jeg skal nu gaa over til mine Studier i Naturen af Veegge-Bien, foretagne i denne og den foregaaende Sommer i Tidsvilde Fiskerleie paa Nordkysten af Sjeel- Jand. Kun faa Skridt fra, hvor jeg boede, laa en Svinesti, hvis Veg var beklædt af den paa Landet saa alm. brugte Blanding af Grus og Ler, som her i tykke Lag laa ovenpaa de ubreendte Murstene. Væggen vendte med sin Flade lige mod Øst, saa at den blev stærkt beskinnet af Morgensolen., I denne Væg eller Mur byg- gede et meget stort Antal af A. parietina. og om jeg end ikke som Fabre har opholdt mig i Sværme af An- thophorer flere Fod tykke, har jeg dog havt dem i Hun- dredevis svermende omkring mig. Muren havde efter Ejerens Sigende i 5—6 Aar i Trek veret beboet af Bien, og for at give et Begreb om, i hvilken Grad den havde mineret i Muren, skal jeg bemærke, at jeg paa en Kvadratalen talte ikke mindre end 95 Ror, 0: endnu ikke fuldforte Reder, og at jeg iovrigt ikke var i Stand til paa noget Sted at gaa en Tomme ind i Muren uden at støde paa færdige, lukkede Celler. Man vil kunne forstaa, hvilket umaadeligt Antal Bier der i en lang Aarrække maa have været beskjæftiget med at gennem- minere en 10 Alen lang Mur. I et lille Stykke af Muren, c. 3‘ langt, 2“ hojt og 1 bredt, fandtes" der Mærker af ikke mindre end 17 Celler, tilhørende mindst 12 forskellige Reder. Dette umaadelige Antal af tæt til 107 hverandre liggende Reder vanskeliggjorde Studiet af den enkelte, idet de vare filtrede ind i hverandre. Jeg ejer i min Redesamling Stykker med Celler, til- hørende mindst tre forskellige Generationer og rime- ligvis flere. Foruden A. parietina byggede endnu her en anden Anthophoraart, A. acervorum, og desuden byggede Osmia coerulescens, Osmia bicornis, Colletes daviesana og Odynerus murarius deres Reder i samme Mur og slyngede deres Gange ind imellem A. parietinas. Føjes hertil alle de mangfoldige Snyltere, to Arter af Coelioxys, Epeolus, Sapyga punctata (Snyltere hos An- thophorerne og tildels hos Coll. daviesana), Chrysisarter (hos Odynerus) og endelig et Utal af Fluer, der slikkede Honningen og Blomsterstovet, Bierne spildte, vil man kunne forstaa, hvilket rigt Insektliv, der her var samlet paa en lille, iøvrigt lidet indbydende Plet. Navnlig om Morge- nen var her livligt, og Morgentimerne vare ogsaa de bedste baade til Studium af Redebygning og Insektlivet i det Hele taget. Endeligt maa jeg her endnu fremhæve den Vaklen baade i Redens Anlæg, i Rørets og Gangens Længde, i Cellernes Antal og Retning samt i Redens Lukning, som har gjort det meget vanskeligt at træffe Tegninger og Maal, der kunne gælde som Norm. Paa et Sted, som dette, hvor Bien hvert Øieblik for kryd- sende Reder maatte forandre Retning, kort sagt, i høj Grad var afhængig af andre, tror jeg ikke, at man kan sige, at Dyret arbejdede under helt normale Forhold Dog saa jeg flere constante Forhold, som jeg ikke tid- ligerehar fundet offentliggjorte. A. parietina angives at komme betydeligt senere frem end vore øvrige Anthophoraarter I Fjor (1888) fandt jeg Bien arbejdende d. 25. Juli, og da jeg rejste derfra d. 20. Aug., arbejdede den endnu. I Aar var jeg allerede den 1. Juni paa Stedet, og Arbejdet var da 108 aabenbart lige begyndt, men da jeg kom igjen d. 25. Juli, var der ikke en Bi at opdrive. Heraf kan man se, hvad Forskellen paa Somrenes Varme kan gjore. Staar man en tidlig, klar Sommermorgen nede ved Muren, vil man se Anthophorerne dels ivrig i Ferd med at bygge paa de halvt gravede Reder dels bærende Honning og Blomsterstov hjem i de ferdiggravede, men foruden disse en hel Del, der flyve langs Muren, stik- kende Hovedet ind i alle de mange Reder; nu og da standse de, szttende sig fast paa Muren, idet de ivrig undersoge den med Forben og Folehorn. Det er Bier, der udsoge sig en Plads til Rede; hvis de kunne komme afsted med at stjæle en halvferdig Rede eller udrense en gammel, gore de det helst. Har en Bi fundet en Plads, som den synes om, ser man den kort efter flyve bort fraMuren op over Husets Tag. En 4—5 Min. efter ven- der den tilbage, klamrer sig med Bag- og Mellemben fast til Væggen, lægger Hovedet tilbage, og idet den strækker Tungen ud i dens fulde Længde, paa samme Tid som den med Forbenene stryger ned langs dennes Rande, udsender den en lille sølvklar Straale, der løber ned ad Væggen og udbreder sig over et Stykke af Muren en Tomme i Diameter. Stedet, hvor den sidder, bliver af en mørkere Farve end den øvrige Mur, 9: det er vaadt. Derpaa tager Bien fat med Kindbakkerne og graver med stor Iver og Kraft løs paa den vaade Mur, og de blødgjorte Gruskugler trille i et Væk løs under dens Fødder. Atter udsender den en Straale, og atter graver den videre. Dette kan gentage sig tre Gange; saa flyver den bort igen. Lad os se, hvor Bien flyver hen. Ved at undersøge den nærmeste Omegn vil man tæt ved Iagttagelsesstedet, kun et Par Minutter derfra, finde en lille, svagt vandførende Kilde. Der vil man finde et halvthundrede Anthophorer siddende med Tungen 109 nedsænket i Vand og med Benene forsigtigt placerede paa et Par tørre Smaasten. Bagkroppen er i en uaf- brudt Bevægelse, men i en, der er modsat Aande- drættets, idet den skiftevis og hurtigt bevæges op og ned, men ikke, som under Aandedrættet, sammentrækkes og udvides; heller ikke vibrere Vingerne. Efter et Par Minutters Forløb, flyver Bien bort belæsset med Vand Hvor gjemmer nu Bien dette Vand? Man kan tænke sig, enten i Mundhulen (Brants »lijmbioltee — Van der Hoeven Tijdschr. VIII, 1841. p. 71), der er meget stor og vid. eller i Kroen. Griber man en Bi nede ved Kilden, ligesom den kommer derned, og ana- tomerer den, er Kroen tom; griber man den ved Muren, naar den vender tilbage, er Kroen struttende af Vand. Bien er da saa belesset. at den i det Øieblik, man tager den, udsender over ens Fingre noget af Vandet: dog bliver der altid nok tilbage i Kroen, til at man kan konstatere dets Tilstedeværelse. Føjes hertil, at det er med stor Kraft, at Vandet udstødes, at Bien tre Gange i Træk kan udsende det, og endelig det anatomiske Træk, at Kroen hos Hunnen er forsynet med stærke Tvær- og Længdemuskler, og at Pylorus hos samme Køn er et stærkere Lukkeapparat end hos Hannen, tror jeg, at Kroen maa opfattes som den egentlige Vandbeholder, en Slags Sugemave. Desuden tror jeg nok, at ogsaa Mundhulen fyldes med Vand; thi det at Bien, næsten før den faar sat sig, og ved den mindste Forskrækkelse udsender Vand, synes at tyde herpaa. Var det kun i Kroen, havde den vel næppe sligt et Hastværk. Vand er nu ogsaa den bedste Væske til at opbløde den stenhaarde Mur med, ingen anden vilde gjøre det saa let. Jo tyndere og mere letflydende den er, des bedre. Derfor er Vand ogsaa bedre end baade 110 »Plantesaft« og »klebrig Væske«. — Jeg fandt aldrig andre Bier end denne og .Honningbien ved Vandstedet. Naar Bien saaledes en 3—4 Gange havde hentet Vand og gravet, saa man tydeligt en Fordybning i Muren. Denne Fordybning, der fra Begyndelsen har Form af en Kuglesektor, antager i Alm. lidt efter lidt en Vinkel- form, idet der danner sig en mer eller mindre tydelig nedre Flade, Bunden i Gruben, der divergerer med en fra Murens Yderside skraat indgaaende Væg, der danner Loftet. Derved dannes en Grube ind i Muren, som oftest af 11/2 Tommes Diameter — snart mere snart mindre, medens Rorets Diameter ikke er meget over 1/5 Tomme — af meget forskellig Form og Dybde, rettende sig dels efter Murens Beskaffenhed dels efter de omkring liggende Reder. Alt det Grus, der hidindtil er skrabet bort, har faaet Lov til at trille væk; men naar Gruben er til- strækkelig dyb, ser man Bien rette sine Kindbakker mod et bestemt Punkt i Muren, derfra hvor Redegangen skal gaa ind, og fra da af triller intet mere Grus bort. Alt eftersom Kindbakkerne nu skrabe Gruset løs, bringes det af Bagbenene hen til Bunden i Gruben; her op- samles det, og her begynder lidt efter lidt at rejse sig en lille Vold mer eller mindre til den ene Side i Gruben og gaaende horizontalt indenfra udad. Paa Yderkanten af Volden, der nu naar helt ud til Murens Yderflade, anbringes et Par større Kugler, der fugtige, som de ere af Vandet, hurtig stivne i Solen og blive faste. Man ser nu fra Grubens Rand en lille Tap hænge ud, som Bien senere hen tillige bruger som Landingsplads. Denne Tap glattes og faar sin bestemte Runding og Omfang, ved at Bien trykker sin Bagkrop ned i den endnu bløde Masse. Tappen er den første Begyndelse til Røret. Kort efter kan man se, at der dannes en anden Vold, liggende i en Afstand fra første, der svarer Tee til Rorets senere Brede. Ofte bruges imidlertid den ene af Grubens Sideflader i Stedet for denne sidste Vold. Denne Vold faar ogsaa sin Tap, og de to Tappe for- bindes snart udenfor Muren til en feelles Tap eller Tud. De to Volde hojnes nu opad, alt eftersom Tappene uden- for ogsaa højnes paa Siderne; tilsidst støde de to Sider sammen for oven, og et Rør svarende i Brede til Biens Legeme er dannet. Paa dette Tidspunkt ses altsaa Reden at bestaa af Gruben med Roret, men dette, der ligger midt i eller paa Siden af Gruben, er endnu ikke forbundet med Gangen fra Baggrunden af Gruben. Senere hen forbindes Gang og Rør, og hele Gruben uden omkring Roret mures nu til, saa at Roret kommer til at hænge ud fra den lodrette Mur, førende umiddel- bart ind i Gangen, jfr. Tab. II. Fig 1. Man ser heraf, at Gruben er et, og Roret et andet. Begge ere midlertidige Dannelser, men Gruben forsvin- der først. Ved den skaffer Bien sig en vandret Vxgge- flade ind i den lodrette Mur. Paa denne Flade anlægges saa de to Volde, hvorved opnaas, at Roret sænkes ind i Muren i Stedet for simpelthen at klistres rundt om Indgangen, hvad man hidtil har antaget. Sammenligner man Roret med en Altan, er de to Volde ind i Muren de to Hovedbjelker, der bærer Altanen. Ligesaa lidt som vi kan klistre en Altan op paa vore Huse, kan Bien gore det. Fastheden mellem Roret og Muren vilde kun blive ringe, og det vilde næppe vere iStand til at bære dels sin egen Vægt, dels Biens, naar den krøb ud og ind, samt tillige udholde Solens tørrende Indflydelse. Men Gruben tjener tillige til en anden Ting. Ved den skaffer Bien sig Underretning om, hvorvidt den Plads, den vil anlægge sin Rede paa, muligvis er optagen af en Anden. Thi Bien kan nok udvendig paa Muren se, om der netop der, hvor den graver, er en lukket Rede, 112 men den kan ikke udvendig beregne den Retning. som denne Redes Gang har taget, og heller ikke de kryd- sende Gange, der maatte ligge derinde. Jeg har ofte set Bien, naar Gruben var færdig, prøve i alle dens Hjørner, før den fandt et Sted, hvor Gangen kunde gaa ind, og det er interessant at se den ualmindelig Mængde af Reder eller Gruber, der vare opgivne netop paa det Tids- punkt, da Gangen skulde anlægges. Undersøgtes da Gruben, fandtes den helt omgiven af fremmede Biceller. Naar Bien fra Gruben af var trængt ind i en fremmed Gang eller Celle, udbedrede den selv omhyggelig Skaden, et For- hold jeg flere Gange har haft Lejlighed til at iagttage. Den Maade, hvorpaa Bien, naar Gruben helt er luk- ket, og kun det -egentlige Redehul ses i Muren, arbejder videre paa Røret er følgende. Er det Loftet af Røret, der skal forlænges, kommer den kravlende paa Ryggen, — med Hovedet ind mod Muren, ud i det paabegyndte Rør, holdende med Forbenene en Grusklump. Denne skubbes, naar Bien er naat til Rørets Spids, ud paa Bagkroppen, der bøjes i Vejret, saaledes at Gruset kom- mer til at hvile i en Skaal. Ved Hjælp af Bagbenene føres det hen til Bagkroppens Spids, der hæves i Veiret til Randen af Røret, og medens Bagkroppen støtter det vaade, halvt fasthængende Grus, bøjer Bien sig stærkt og fugter med en Væske Gruset, der strax bliver hæn- gende. Naar jeg har taget disse fugtige Kugler mellem mine Fingre, har jeg altid mærket en stærk Klæbrighed, som jeg ikke tror kan skyldes Vandets Forbindelse med Gruset, selv om der er Ler i dette. Det forekommer mig tillige lidet sandsynligt, at et Rør, der ikke danner nogen kompakt Masse, men er dannet af lutter smaa Gruskugler, skulde kunne taale Solens tørrende Magt, naar disse kun vare sammenklæbede med Vand. De vel udviklede Spytkirtler kunde jo ogsaa tyde paa, at 113 Spyttet havde en anden Anvendelse end dets Indflydelse paa Føden. Deres Udførselsgang udmunder meget langt foran i selve Mentum. Derved vilde da det være opnaat, at Spyttet kunde finde sin Anvendelse, uden at komme i Berøring med Vandet. Bien vilde altsaa kunne aabne for Spyttet og fugte Gruskuglen paa samme Tid, som den lukkede for Vandet, derpaa krybe ind i Gangen, lukke for Spyttet, lade Vandet passere og dermed blød- gøre Muren. Er dette rigtigt, vilde man tillige have en Forklaring af St. Fargeaus liqueur visqueuse. - Roret opnaar en Længde af henved 2 Tommer. Medens det, som Odynerus bygger, er lige tykt overalt og af en fin, gittret Bygning, er Vægge-Biens meget tykkere ved Grunden, og Benævnelsen gittret passer ikke vel paa det. Gruskuglerne ved Grunden ere klæbede tæt sammen, og Røret er her en kompakt Cylinder, men længere ude vil man i Alm. se 3—4 næsten aldeles aabne Linier skiftende med ligesaa mange sammenklæ- bede Strimer, hvor Gruskuglerne ligge såa tæt op til hverandre som muligt. Det har altsaa ikke, som Odyne- rus, smaa fine Knappenaalshuller over hele sin Over- flade. Nu og da forbindes nok de 4 Strimer med en enkelt Kugle, hvorved noget grovt gittret kan fremkomme. Som hos Odynerus er det glattet jævnt paa Indersiden, men er vatret paa Ydersiden. Vinklen, det danner med Muren, er yderst forskellig. Naar det var langt nok, saas Bien komme hen til Indgangen og kaste de udgra- vede Gruskugler væk. : Gangen inde i Muren opnaar en Længde af 4—5 Tommer. Den er glat, lige bred overalt og afrundet i sin nederste Del. Medens den forreste Del af den, >: den Del, der er imellem sidste Celles Laag og Yder- muren, i Alm. er vandret, er den bageste Del, hvori Cellerne ligge, mer eller mindre lodret, aldrig vandret: Entomol. Medd. 2. B. 3. H. 8 114 dette er for Honningens Skyld, da dennes Overflade ellers vilde ligge i Cellens Længdeplan og ikke i Tvarplanet, hvilket den gør i alle Celler. Naar Bien har faat Gangen færdig, ser man den be- gynde at hente Blomsterstøv hjem. Her var det navnlig Timian, som den samlede paa. Samtidigt med Blomster- støvets Indbæring i Reden, ser man tillige Rørets Længde stadig aftage, indtil det tilsidst som en lille Tud bliver siddende udenfor Hullet, og endog faar Lov til at blive siddende, efterat Reden er lukket, forudsat at Røret er længere end nødvendigt. Slige Tude, ofte temmelig lange, saas mange Steder i Muren og angav lukkede Reder. Bien gjør altsaa intet for at skjule Reden, hvil- ket viser, at den ikke behøver at frygte Parasiter, der . kunne være i Stand til at bryde ind igjennem Laagene. For at se, hvad Bien har foretaget sig inde i Muren, fra den begyndte at bære Blomsterstøv, ind til den luk- kede Reden, maa man tage en færdig Rede for sig og undersøge Arbejdet. Man ser da Gangen, i hvilke 3—4, 3/4 Tomme lange Celler eller Krukker ligge ovenpaa hinanden, dog saaledes at de ere uafhængige indbyrdes, 9: den enes Laag er ikke tillige den andens Bund. Des- uden kan Cellerne pilles ud af Redegangen, hvilket viser, at dennes Sider ikke ere lig med Cellens, eller med an- dre Ord, at denne ikke simpelthen er dannet ved at mure en Tværgang over Gangen. Tages Laaget af Cel- len, ser man ned i en Krukke, af hvilken omtrent 2/3 er fyldt med Honning, ovenpaa hvilket et 2—3 ™™- langt, krumt, hvidt Æg flyder. Siderne ere beklædte med Kalk ligesom Laagets indre Side. Dettes Bygning skal jeg senere komme til. Tages et Længdesnit gjennem Kruk- ken, vil man se, at den nederste Trediedel har været fyldt med sammenpresset Blomsterstøv; ovenpaa dette er Honningen gydt. Tømmes Krukken, viser den sig 115 helt beklædt med Kalk. Tværs over Krukkens Sider strækker sig en Kalkring, som nøjagtigt følger langs Honningens Overflade og altsaa angiver dennes Højde i Krukken. Denne Ring ligger snart som en Cirkel kon- centrisk med Laaget, snart danner den en Elipse, naar Krukken har ligget skraat, og mestskraat der, hvor Længde- forskellen mellem Elipsens Diametere har været størst. Man har altsaa i denne Kalkring ligefremt et Middel til at maale den Heldning, Krukken har dannet med det vand- rette Plan, medens den laa i Muren, og dermed tillige Rørets Bøjning. Det indvendige Cellerum er omtrent lige vidt baade foroven og forneden, maaske dog lidt smallere foroven; Cellens Vægge ere derimod i Bunden og i den nederste Del langt tykkere end op imod Laaget. Deraf følger, at Cellen, set udenfra, er af Klokkeform med mer eller mindre tydelig Hals (Jo krummere Gan- gen er, des stærkere udpræget Hals har Krukken.) Hvorledes har nu Bien dannet denne Krukke? Den er, naar Gangen havde den fornødne Længde, begyndt med at beklæde dennes Sider med Grus, som den tog fra det udenfor hængende Rør. Derved formindskes altsaa Gangens Diameter. Da nu imidlertid Krukken er indsnørret foroven, men Gangen er cylindrisk, maa denne Beklædning, der danner Krukkens egentlige Væg, paa det Sted, hvor denne bliver smallere, fjerne sig fra Gan- gens Sider, hvorved et tomt Rum opstaar mellem Kruk- kens Væg og Gangens Sider, Indsnævringen kan ikke være dannet ved simpelthen at lægge mere Grus paa Gangens Sider; thi da maatte den udpillede Celle have Form af en Cylinder ikke af en Krukke. Desuden lig- ger der mellem Cellens, 0: Krukkens, og Gangens Vægge lost, fint Grus, der ikke er sammeneltet til en kompakt Masse som Celleveeggens. Denne Opbygning af Krukken har jeg ikke for set omtalt og den forklarer endnu mere 8" 116 Rorets Betydning.) Krukkens Væg, der saaledes er bygget op langs Gangens Sider, afglattes indvendigt yderst fint; ikke et Gruskorn rager frem fra den glat polerede Flade. Derpaa betrækker Bien den med Kalk, og den første Celle eller Krukke er dannet, rede til at modtage først Blomsterstovet, saa Honningen. Kalkringen lægges nu, hængende fast med Cellens Sider, langs med Hon- ningens Overflade. Dens Betydning er maaske den, at holde Væskeoverfladen under Larvens første Bevægelser saa rolig som mulig, for at dennes Spirakler ikke skulle blive tilklistrede, og Larven dø ved Kvælning. I alle de Celler, hvor Larverne døde for mig, fandt jeg altid Hon- ningen gaat over Ringen, og Larven væltet. — Naar Ægget er lagt, lukkes Krukken med et Laag. Aabner man en Krukke fra Bunden af og støder med en Strikkepind op imod den øverste Ende, mod Laaget, vil dette gaa af efter en bestemt Cirkel. Kruk- kens Hals, hvori Laaget nøjagtigt har passet, er yderst fint afglattet, og Væggene gaa her skraat indad, saaledes at Rummet i Halsen bliver som en omvendt afstumpet Kegle. Laaget, jfr, Tavl. I. Fig 4, er delt i to Dele, det egentlige Laag, der er beliggende nedenfor Cellens Rande, og det øvre, der er beliggende ovenfor og strækker sig udover Randene til Gangens Sider, hvorved det altsaa kommer til at danne en Slags Tværvæg mellem Cellerne. Det første Laag er helt igennem et meget fint Arbejde, det sidste bestaar af løst sammenklæbede Grusklumper. Man kan med en Pennekniv skille de to Laag ad. Det første eller nedre er paa sine Kanter og Inderside be- *) Jeg har ikke haft Lejlighed til at undersøge Rederne hos andre Anthophoraarter undtagen en eneste, encellet Rede af A. acervorum. Reden var imidlertid gammel, men Gangens Vægge vare ogsaa her bekiædte, om end i langt mindre Grad, end hos A. parietina. a; klædt med Kalk og meget tykkere i Kanten end i Cen- trum, nemlig 2 m.m. ij Kanten, næppe !/2 ™™- i Midten. Angaaende Laagets Bygning siger Latreille, at det er dannet af koncentriske Ringe, rullede om sig selv. Dette er sikkert galt. Disse Ringe har jeg nok set, men det er kun Kalkpudsen, der er delt i Ringe; selve Laaget er ikke bygget saaledes. Det var mig først ubegribeligt, | hvorledes Bien kunde smøre Kalk paa Indersiden, me- dens den selv var paa Ydersiden. Ved Laaget Dannelse maa den bære sig saaledes ad. Først dannes Indgangen til Cellen som en omvendt afstumpet Kegle, Tavl. II. Fig. 3, og dens Sider afglattes; derpaa lægges langs disse fine Gruskorn, der hindres fra at falde ned i Honningen dels ved deres fugtige Tilstand dels ved at Inderrandene ved Skraaningen har faat en bredere Flade. Disse Gruskugler, der danne Laagets Rand, ere paa Ydersiden beklædte med Kalk, og fra dem af bygger Bien videre ind mod Centrum af Aabningen, og jo mere dette nær- mes, des tyndere bliver Laaget. Et lille Hul i Midten tillukkes ikke; gjennem det stikker Bien sin Tunge og smører Kalk langs Laagets Rande og paa Indersiden af Laaget. De koncentriske Ringe, som Latreille taler om, ere dannede, ved at Bien har ført Tungen rundt i en Cirkek At dette er rigtigt, ses deraf, at ethvert Laag paa Indersiden, omtrent paa Midten, har et fint, udad- gaaende Hul, som en Knappenaalsprik. Det mangler aldrig paa noget Laag og gaar helt igjennem dette, I: det nedre Laag, som er tyndest i Omegnen af det. Laa- get er altsaa dannet som en Prop, der er adskilt fra Krukkens Hals ved Kalk, for nemt at kunne gaa af. Hvor smuk denne Mekanisme end er, forekommer den mig at blive af ringe Betydning; thi Laaget kan ikke skubbes af. Umiddelbart ovenpaa dette, ja ragende ud over det, ligger det øvre Laag, som er betegnet som 118 Tværvæggen, og dette gaar atter over i den ovenover liggende Celles Bund. Proppen maa altsaa gjennem- graves; det er vel derfor, den er saa tynd paa Midten. Som Lukkeapparat gør den samme Tjeneste nu, som naar den var ens tyk, men giver mindre Arbejde ved Gennemgravningen. Det var meget hyppigt at finde gamle Celler i Muren; disse vare altid stoppede med løst Grus, som rimeligvis skrev sig tildels fra Laagene, som vare blevne pulveriserede af Bien, da den gravede sig ud. Dog tror jeg ogsaa, at den redebyggende Bi fylder disse gamle Celler helt, naar den under Gravningen støder paa dem, for at give sin egen Rede den tilbørlige Fast- hed og skille sig let af med Fyld fra Gangen. Laagenes Grus alene fylder nemlig ikke Cellen. Naar Bien har lukket første Celle, gaar den videre til anden; 3—4 Celler ligge saaledes ovenpaa hinanden. Derpaa følger gerne et ubenyttet Stykke Gang af meget forskellig Længde, og endelig det Laag, der skiller Reden fra Yderverdenen. Jeg kunde her se lidt af, hvorledes dette blev bygget, og om det end ikke var af saa fint et Arbejde som Cellelaagene, saa jeg dog, hvorledes Hullets Indgang indsnævredes, og dermed tillige, hvorledes Gangen afsluttedes. Dette sker ved, at Bien stikker sin. Bagkrop ind i det bløde Grus, hvormed Siderne her ere blevne beklædte, og drejer sig rundt, blivende ved der- med, til Hullet har faat den omvendt kegledannede Form, jeg talte om, og Siderne ere blevne glatte. Saa kastes en Del Gruskugler fra Røret ind i Reden. Hele Hullet tillukkes, og Bien flyver bort. De tiloversblevne Rester af Røret faa Lov til at sidde. Om det Antal Reder, Bien anlægger, ved jeg intet med Sikkerhed. I Æggestokkene, jfr. Tavl. II. Fig. 7, findes næppe mere end 2—3 Æg i hvert Æggerør, i 119 det højeste altsaa 12 Æg, og følgelig efter dette 3—4 Reder. Hvad Larvens Udvikling angaar, kender jeg den kun ide tre første Maaneder af dens Liv. Efter en 3—4 Dages Forløb kommer den frem af Ægget og tager strax fat paa Honningen. Dens Forhold til Æggeskallen har jeg forsømt at se. Efter godt 14 Dage eller 3 Uger er Næringsmassen opspist; fra da af ligger den som ud- voxen Larve, i hvert Tilfælde over 2 Maaneder og rime- ligvis indtil Foraaret. Larven hviler nøgen, uden Hinder, i Cellen. Latreille har i sit ovenfor citerede Arbejde sagt, at den var ind- hyllet i 2—3 tynde, glatte Silkehinder. Jeg har aldrig set Anthophoralarver omgivne af saadanne Hinder. Lige- saa siger Fabre i sine Nouveaux souvenirs entomologi- ques om Anthophorerne i Almindelighed, at de hvile nøgne i Cellerne. Derimod har jeg ofte i Cellerne truffet en anden Larve, indhyllet i 2—3 brunlige Hinder, men denne var ikke Anthophoraens, men tilhørte rimeligvis Coelioxys, der snylter hos A. parietina; den var nemlig betydeligt mindre og af en stærkere gul Farve end Å. parietinas. Rimeligvis har det været denne Larve, som Latreille har fundet, eller maaske en Osmialarve. Jeg har i min Redesamling disse brune Hylstre med levende Larver. Bien kan først ventes at komme ud til Foraaret, saa jeg kan ikke endnu sige, hvad de indeholde; dog kan det næppe være andet end Coelioxys. FORKLARING OVER FIGURERNE. Tab. I. Fig. 1. Lodret Snit gennem Reden. Redegangen ses at gaa umiddelbart over i Roret, hvis ydre Del er ladet ugennemskaaret, for at dets spaltede, stribede Bygning bedre kan falde i Øjnene. I Bunden af Redegangen ses over hverandre tre Celler eller Krukker med Laag, ad- skilte ved Tvzrvzgge; i Krukkerne er Kalkbeklædningen og Kalkringen antydet. Fig. 2. En udvoxen Larve, hvilende i den lodret gennemskaarne Krukke. Fiz. 3. En Krukke, set udenfra. Laaget er taget af Krukken, for ai man kan se ned i den. Fig. 4. To Laag, overtrukne med Kalk, sete fra den indvendige Side. ER, =e Det Hul, hvorigennem Bien har stukket sin Tunge for at smøre Kalken rundt paa Laagets Inderflade, ligzer i det ene Laag i Midten, i det andet ud til Siden. Fig. 5. Lodret Snit sennem den øverste Krukkes Bund, Tværvæg- gen og den følgende Krukkes Laaz (skem.). Fig. 6. Et Stykke afKroen hos Hunnen, med dens stærke Lengde- og Trær-Muskler. Fig. 7. Æssestokkene med de tre Par Æzgerør, Zggelederne, den fælles Æssezans samt den store Kalkkirtel. Fra Kalkkirilen udgaar forneden, ud mod Siden, en stor Mængde Kirielrør, og foroven samles de ialmge Ror, hvor- med den ender. i en stør Busk- Fig. & Giftorganet. Foroven ses de io smaa, pzreformige Gifikiriler, hvis Ud- iorselsgange snari gaa over i den lange fælles Giftgang. der paa Midien svulmer op iil en lille Giftbeholder og ender bastl i selve Braadhovedet wen nn 121 Iagttagelser over den almindelige og den sortrandede Oldenborres Udbredelse og Biologi samlede paa en Undersggelsesrejse i Forsommeren 1887 af Vilhelm Bergsøe. De ovennævnte Arters Flyveaar i 1887 blev fra for- skjellige Sider imødeseet med mere end almindelig Inter- esse. Den spredte og meget ufuldstændige Indsamling i 1883, var ved Oldenborreloven af 1 April 1887 bleven en Pligt, og i forskjellige Egne af Landet, særligt i Præstø, Svendborg og Vejle Amter havde man gjort store For- beredelser til at slaa et afgjørende Slag mod denne vort Agerbrugs værste Fjende. Befolkningen var bleven aver- teret ved Pjecer, Dagblade og Opslag om at gjøre deres Bedste, og den 11 Maj tiltraadte jeg med Indenrigs- ministeriets Bistand en Undersøgelsesrejse, der varede til den 16 Juni, og som strakte sig over alle de særligt angrebne Amter, saavel i Jylland som paa Øerne. Af de indvundne Erfaringer og Resultater skal jeg her ind- skrænke mig til saadanne, der vedrøre Arternes Udbre- delse og biologiske Forhold, medens de landøkonomiske forbeholdes en senere Redegjørelse. 122 Af de nævnte Arter optraadte den almindelige Ol- denborre massevis i Præstø Amt, Fyen og langs hele Jyllands Østkyst fra Grænsen og op til Aarhus, hvor den imidlertid blev sparsommere, alt som man kom Nord paa. I Marselisborg og Riis Skove fandtes den kun spredt og enkeltvis, hvorimod en Bræmme af disse In- sekter saaes opdrevne langs Strandkanten, hvorfra de i Solskinsvejr fløj op og tyede til de nærmeste Skovrande. Disse Driv Sværme synes at være komne ovre fra Mols; thi ved Ebeltoft og Grenaa optraadte den i stor Mængde. I Randers Omegn saaes den kun sparsomt, hvorimod den atter fandtes i store Masser ved Sæby paa unge Bøge. Ved Kjøbenhavn traf man den kun enkeltvis, og til de tidligere uhyre Sværme i Nordsjælland mærkedes der næsten Intet. Dog maa herfra undtages de lettere Sand- jorder vest for Helsingør. Allerede ved Hellebæk var der ikke faa paa Ahorn, og efter Meddelelse af Skovfoged Hansen, Klosterriis, var den særdeles talrig i Borshoim Skove og omkring Tikjøb, uden at man der foretog nogen Indsamling. Paa den modsatte Side af Sundet er den samme Aar ligeledes optraadt i uhyre Masser. Sven Lampa har angivet mig Indsamlingen i Sverig til 17,127 Ku- bikfod. Flere Egne, som ellers ikke plages særligt af den, have faaet Driv-Sværme langs Kysterne. Saaledes lan- dede den i Skagen, hvor Indbyggere vist aldrig havde seet en Oldenborre, og paafløj derefter Haverne. Paa Anholt tilintetgjordes lignende Driv-Sværme af de talrige Maager, som fodrede deres Unger med dem. Paa Samsø drev den i Land langs hele Vestkysten, og det samme var Tilfældet paa Langeland og de omliggende Øer. Lolland-Falsters, Jyllands og Sjællands" vestlige og midterste Parti, samt Bornholm vare derimod ganske forskaanede for dens Angreb, idet den her kun optraadte 123 sporadisk og i ringe Mængde. Af alle de Egne, jeg har undersøgt, var Præstø Amt ubestridelig det Sted, hvor den forekom i de mest overvældende Masser. Den sortrandede Oldenborre forekom derimod ganske anderledes lokal, idet den synes at være bunden til Flyvesandspartierne, medens den almindelige følger Rullestensleret. Jeg traf den derfor kun i Omegnen af Engelsholm, hvor den var den fremherskende Art. Den synes at optræde mer eller mindre sporadisk i det halvtopdyrkede Bælte langs den jydske Hedes Østgrænse, lige fra Ribe til Aarhus, men mangler dog overalt, hvor Rullestensleret skyder sig ind. Paa Sjælland forekommer den i de nordøstlige Sand- partier, særlig ved Tidsvilde og i Rorvig-Sande. Den har i de fleste Egne Flyveaar fælles med M. vulgaris; men det synes, som om den sidste er i Færd med at fortrænge den, rimeligvis som en Følge af Sandjordernes stigende Kultur. I Omegnen af Engelsholm fandtes den blandet med ec. 10 9/9 af M. vulgaris, der imidlertid brød noget senere frem. Fra Aalykke ved Ribe meddelte Skovrider Fritz mig, at M. vulgaris, som tidligere (1883) kun optraadte enkeltvis, i 1887 fandtes i et Antal af c. 30 9%. Saasnart man fra Engelsholm naaede ind i det egentlige Bøgeskovsbælte i Vejledalen, forsvandt den sortrandede Oldenborre, og M. vulgaris optraadte ene- herskende. Tager man de to Arter under Et, giver Indsamlings- listerne, forte af de enkelte Kommuner, det bedste og paalideligste Billede af Oldenborrens Udbredelse i Dan- mark. Af Hensyn til Pladsen skal jeg her dog kun nævne det samlede Tal for Amterne, idet jeg for hver Amt tillige angiver Antallet af de Kommuner, hvor man har fundet det nødvendigt at foretage Indsamling. Man 124 vil heraf faae et Begreb, dels om de uhyre Sverme, hvori Oldenborren paa mange Steder viste sig, dels se, at dens geografiske Udbredelse har forandret sig ikke lidet i Løbet af de sidste femogtyve Aar. Idet jeg begynder med de Amter, hvor den optraadte i ringest Mængde, faaes følgende stigende Skala: | | i | Runt | Kom- | Indsamlet i | nee a | ART ale | Gerz ure, Pund | Mile | er Mile | Aalborg Bes 2,028 52,00 |Frederiksborg) 24,59 Hjørring | 2 4,963 | 51,14 (Bornholm | 10,0 Soro 4 6,649 | 26,73 Maribo 30,29 Kjobenhavn 5 8,500 | 21,9 |Thisted | 80,75 Viborg 7 48,711 | 55,08 (Ringkjøbing | 82,25 Holbæk 5 TAL 217i Fe 3052 Randers 12150. 252,560 | 44,20 Ribe es 386,999 | 55,08 Presto | 88 | 563,724 | 30,39 Aarhus | 74 | 1,405,048 | 44,99 Odense 84 | 1,417,864. | 32,16 Vejle 64 1,598,540 | 42,34 Svendborg | 76 1,734,445 29,58 13 Amter. TAlt 411 7,041,248 | 517,07 178,15 Som man af ovenstaaende Tabel vil se, har omtrent de tre Fjerdedele af Landet været hjemsøgt af Olden- borrer i et saadant Antal, at man har anseet Indsamling for nodvendig; men Forholdet stiller sig endnu ugunsti- gere, naar man betragter de hjemsogte Amters Forhold til Agerbruget. Det er Danmarks frugtbareste Egne: Sydsjælland, Fyen og Østsjælland, som ere de egentlige Arnesteder for Sværmene, og fremfor Alt er det Præstø 125 Svendborg, Odense, Aarhus og Vejle Amter, som det særligt er gaaet ud over. I Præstø Amt vare Sværmene aldeles overvældende store i sex Sogne. Man kunde her lugte dem allevegne, hvor man gik, og om Aftenen føg de som Sne langs Skovrandene, som stod mere eller mindre afædte. Store Dynger af maskinknuste Ol- denborrer udbredte en saa afskyelig Stank, at der ud- brød en Cholerine Epidemi i de af Oldenborrer værst hjemsøgte Sogne. Disse vare sex, og skjøndt Arealet ikke er særlig betydeligt, samledes her til 15de Juni: Faxe Sogn 35,000 & Kongsted — 112,674 — Roholte — 2,072 — Everdrup — 63,000 — Toxverd — 46,183 — Snesere — 60,000 — 360,029 & eller c. 180,014,500 Individer. Erindrer man nu, at Holm- gren, der paa den svenske Regjerings Vegne ledede Ind- samlingen paa »Rickarums Kronopark« i Kristiansstads Lehn 1883, angiver det der Indsamlede til 400,000 Indi- vider, og at Indsamlingen i hele Ostsverig 1887, ifølge pri- vat Meddelelse fra Sven Lampa, kun løb op til 205,527,000 Individer (17,127,25 Kubikfod), saa vil man faae et fyldigt Indtryk af, i hvilken Mængde Oldenborren optraadte i Præstø Amt. Der blev her i Alt samlet 563,724 & eller c. 281,862,000 Individer, eller, med andre Ord: der blev i dette ene Amt paa 30,39 Kvadratmile samlet 76,335,000 Individer flere end i hele Sverig tilsammen. Allerede for 25 Aar tilbage optraadte Oldenborrerne særlig stærkt i Præstø Amt, og alle de senere Aar have kun vist en stedse stigende Tilvæxt, saa at man i dette Amt har maattet gribe til den sørgelige Udvej at foran- 126 stalte Pengeindsamlinger til Egnens Skadelidte. Amtet har endogsaa to adskilte Kuld at kæmpe med. Flyve- aaret for det ene falder i 1883—87—91 o. s. v., medens der i Kallehave—Vordingborg viste sig Sverme nu i Foraaret, altsaa en Række 1851—85—89 0.s.v. Ogsaa andre Steder i Landet forekommer denne Birække, saa- ledes ved Rørvig og Grenaa (M. Hippocastani), Holbæk (M. vulgaris); men som Hovedregel gjælder, at det store, almindelige Flyveaar for Danmark i hele dette Aarhun- drede (lige fra 1311) har været den førstnævnte Række, der ligeledes viser sig i Skaane og Halland, medens Ol- denborrens Flyveaar i Tyskland falder sammen med Skudaarene. I det Aar, som gaaer forud, men især i det, som følger efter Hovedrækkens Aar, sværmer Oldenbor- ren i flere Egne i større Mængde. Disse ere Individer, som, paavirkede af Jordbundsforholdene, enten gjennem- gaa deres Metamorphose et Aar for tidligt, eller, langt hyppigere, et Aar for sent — det er Marodeur- truppen, der ikke har kunnet følge med Hovedhæren. Der viser sig med Hensyn til Oldenborrens nuvæ- rende Udbredelse et Phænomen, der staaer som en uop- klaret Gaade. Endnu i 1863 sværmede Oldenborren i store Masser i hele det nordøstlige Sjælland, i Sorø og Holbæk Amter, samt over hele Maribo Amt. Kaster man nu et Blik paa Indsamlingslisten, vil man se, at man ikke har anseet det nødvendigt at samle i Frederiksborg Amt, at man i Kjøbenhavns Amt kun har såmlet i fem, i Sorø Amt i fire, i Holbæk Amt i fem Kommuner, og at det hele Resultat er 126,366 & eller, med andre Ord, kun lidet over en Trediedel af, hvad de sex haardest an. grebne Sogne i Præstø Amt leverede. Endelig har man i Maribo Amt, 9: hele Lolland—Falster, anseet Indsamling for unødvendig. At man ikke har samlet paa Bornholm, i Thisted og Ringkjøbing Amter er derimod normalt? 127 thi i disse Amter forekommer Oldenborren kun i yderst ringe Mængde. Det er aldeles klart, at der i Lobet af de sidste 25 Aar har fundet en Forandring Sted i Oldenborrens lo- kale Udbredelse her i Landet, og Forandringen kan udtrykkes derved, at dens Optræden nu falder mere vestlig end tidligere, saaledes at den i høj Grad er for- øget paa Fyen og langs hele Jyllands Østkyst fra Grenaa til Ribe, medens den kjendelig er aftagen paa Sjælland (med Undtagelse af Præstø Amt) og Lolland-Falster. Om Grundene til denne forandrede Udbredelse skal jeg ikke udtale mig; thi jeg kjender dem ikke, og kan ikke en- gang opstille nogen rimelig Hypothese. Sikkert er det derimod, at Oldenborren som Larve finder gunstigere Betingelser ved det nyere, rationelle Landbrug med dets Draining og Mangel paa Foraarspløjning, og at den, som en Følge deraf, er i Tiltagen i voxende Maal ved Anven- delsen af dette. Sikkert er det ogsaa, at Sværmene i 1887 vare ringere i de Egne, hvor man i 1883 havde forsøgt en delvis Indsamling (særlig i Ribe og Vejle Amter); men ingen af disse Forhold lade sig bringe i Samklang med dens næsten totale Forsvinden i Nord- sjælland og paa Lolland-Falster. Man kommer uvilkaar- lig til at tænke paa en Vandring af Sværmene mod Vest; men om en saadan har man endnu kun enkelte, og dertil meget usikre Iagttagelser. 128 Oplysninger til Hr. C. V. Prytz's Anmeldelse af Tomici Danici. Af | E. A. Levendal. Dengang Hr. Conservator E. A. Lovendal tilbød mig sin Afhandling »Tomici Danici« til Optagelse i Tids- skriftet (2 B. 1—2 H.), modtog jeg dette Tilbud med Glæde, da Forfatteren alt længe havde været mig be- kjendt som en særdeles flink Entomolog, hvis Kundskab til de danske Biller ikke blev overgaaet af nogen Andens her i Landet, og jeg glædede mig til i Tidsskriftet at kunne give den samlede Sum af en af vore fortrinligste Samlere og Kjenderes Kundskab paa dette ogsaa for Forstbruget saa vigtige Omraade. At der er anvendt næsten en Menneskealders ufortrødne Flid paa Indsamling og Studium af disse Dyr, og at ogsaa alle andre danske Entomologers Indsamlinger af Barkbiller ere fuldt ud benyttede med Omsigt og Forstand, kan Enhver see af Arbeidet. Ligesom det nu i videnskabelig Henseende fuldt ud hævder sin Plads, saaledes troer jeg ogsaa, at — det i praktisk økonomisk Forstand er af stor Betydning, idet der i samme Arbeide blandt Andet for første Gang 129 her i Landet fremhæves og med et overvældende Antal Facta godtgjøres Urigtigheden af den gamle Lære om de fleste Barkbillers indskrænkede Flyvetid med den af samme Lære følgende urigtige eller ufuldstændige For- svarsmaade overfor disse Dyr. Arbeidet er ikke, og skulde heller ikke være, reent praktisk, økonomisk, en Haandbog for vore Skovridere, Skovfogder etc., men et Bidrag til det nødvendige, videnskabelige Grundlag, hvorpaa en saadan Haandbog kunde hvile. - Det har derfor undret mig ikke saa lidet, at vor unge og dygtige Lærer i Skovbrug, Hr. C. V. Prytz, i sit Tidsskrift for Skovvæsen har givet en Anmeldelse af Hr. Løvendals Arbeide, som mildest talt maa kaldes afvisende og overlegen; det havde forekommet mig rimeligere, at han havde udtalt sin Glæde over Frem- komsten af et saadant Arbeide; og om han i en saadan Anmeldelse havde udtrykt sit Haab, om snart fra For- fatterens Haand at faae en praktisk, økonomisk Haand- bog over disse Forstbrugets smaa Fjender, vilde det slet ikke have undret mig. At vor nævnte Forfatter er den her i Landet, som for Øieblikket har den største Kjend- skab til Barkbillerne, og tillige den, der har den største Evne til den i en Haandbog nødvendige graphiske Frem- stilling af dem, det troer jeg alle kunne være enige i. Til Imødegaaen af formeentlige Urigtigheder i samme Anmeldelse maa jeg overlade Forfatteren selv Pladsen. Fr. Meinert. I Tidsskrift for Skovvæsen 1. Hefte, Novbr. 1889 findes følgende Anmeldelse af min i nærværende Tids- skrift publicerede Afhandling Tomici Danici under- tegnet af C. V. Prytz (den ene af Tidsskriftets Udgivere), Entomol. Medd. 2. B. 2. H. 9 130 Anmeldelse: Tomici danici. De danske Barkbiller. Af E. A. Lovendal. København 1889. 84 S. 8° med 1 Kobbertavle. (Sertryk af Entomologiske Meddelelser 2det B.) Dette Arbejde er vel nærmest bestemt for Zoologer af Fag; men i en Indledning henvender Forfatteren sig dog ogsaa til »de Herrer, der her i Danmark beskæftige sig med Indsamling af indenlandske Insekter«, og han haaber at vække deres Interesse for »disse i økonomisk Henseende saa vigtige Dyr« ved foruden en beskrivende Fortegnelse at give Meddelelser om »en Del biologiske Forhold«. Overens- stemmende hermed falder Arbejdet da ogsaa i 2 forskellige Dele: Tabeller over Familierne, Grupperne, Slægterne, Arterne, og et Afsnit om de 49 danske Barkbillers Udbredelse og Optræden med en Angivelse af Finde-Steder og-Tider her i Landet, der særligt skal belyse det aarlige Antal Ud- viklinger hos de forskellige Arter. Forfatterens ansete Navn som Billekender borger for, at den rent systematiske Del er baade rigtig og saa fuld- stændig som muligt, og denne Dels Fremkomst berettiges ved, at den paa adskillige Punkter retter og forøger de hidtil foreliggende Fortegnelser over danske Barkbiller. Derimod synes det forstzoologiske Afsnit, der udgør 2/3, at savne en saadan indre Berettigelse; i alt Fald kan det ingenlunde siges at være hverken fuldstændigt eller rigtigt. Mon Forfatteren virkelig skulde have fundet Hylastes ater og cunicularius ynglende paa smaa Planter af henholdvis Fyr og Gran? eller mon han mener, at de som fuldvoksne Insekter ernære sig af gamle Træers Stammer og Stød? thi han siger (S. 31 se S. 32): »Mangler den passende Yngle- steder, og det er ofte Tilfældet med Sommergenerationen, saa vandrer den til de unge Kulturer, og her er det, at den først ret viser sin Skadelighed.« Man har hidtil ment, at de to nævnte Insekter som fuldvoksne foretoge disse Van- dringer, ikke undtagelsesvis men altid, og udelukkende for 131 deres egen Ernærings Skyld, hvorfor de gnave Barken af Rødderne paa de unge Planter; ligesom man har ment, at det var kun herved, de to Arter gøre Skade. En lignende Misforstaaelse af Barkbillernes Levevis kommer frem ved et saa vigtigt Insekt som Myelophilus (Hylesinus) pini- perda, om hvilken Forfatteren siger, at den opholder sig i (sygnende) Stammer, »men naar den mangler tjenlige Træer, angriber den yngre og ældre Træers Aarsskud.« De hid- tidige Iagttagelser have vist, at Billen som voksen altid søger sin Næring ved at udgnave Aarsskuddene; og For- fatteren anfører ikke en eneste Iagttagelse til Begrundelse af sin Opfattelse. At det virkelig har skortet paa egne lagt- tagelser, faar man en Formodning om ved at se den kort- fattede andenhaands Omtale af en saa almindelig Barkbille som Hylesinus Fraxini, der kaldes meget skadelig; andre have hidtil ment, at den blot angreb syge Træer. Det her fremdragne er kun Eksempler; og da For- fatterens hele Omtale af de biologiske Forhold næppe bringer andet Nyt end nogle Findetider (endda uden Kildeangivelse), fristes man til at ønske, at han havde indskrænket sig til at anføre disse. Endnu maa bemærkes, at Citeringen er mangelfuld; den indskrænker sig i Hovedsagen til en Liste under Overskriften »Følgende Værker have været benyttede.« Heller ikke Sproget er dadelfrit: Tabellerne kunde sikkert været lige saa gode som nu, selv om de havde været paa almindelig Dansk; de hyppigt anvendte dansk-latinsk-græske Ord ere langtfra alle uundgaaeligt nødvendige, og de besværliggøre Brugen af Beskrivelserne for alle dem, der ikke stadigt sysle med disse saakaldte videnskabelige Betegnelser. Det er dernæst vildledende at tale om »Rødbøg«; Fagus silva- tica hedder paa dansk Bøg; og det er endelig en Misfor- staaelse at betegne Eichhoff (m. fl.) som »Overførster,« han er »Oberförster«, d. v. s. Skovrider. C. V. Prytz. 9° 132 I denne Anmeldelse fremsættes der, som det vil ses, en Række Anker og Indvendinger imod mit Arbejde, hvis Rigtighed jeg i ingen Henseende kan erkjende. Jeg besluttede mig som Folge deraf til at replicere mod Anmeldelsen og henvendte mig derfor skriftlig til Anm. med en Foresporgsel, om han vilde give mig Plads i sit Tidsskrift for en Replik, idet jeg tilskrev ham, at det vel kun kunde findes billigt, at jeg ikke skulde vare afskaaret fra ligeoverfor dette Tidsskrifts Læsere at rense mig for de i Tidsskriftet imod mit Arbejde frem- satte Anker. Ikke desto mindre har jeg modtaget et Svar, der realiter er et Afslag, idet der til Optagelsen knyttedes den Betingelse, at min Replik ikke maatte fylde mere end Anmeldelsen, en Betingelse som enhver uhildet Læser vil finde, at den angrebne Part umuligt kan gaa ind paa; i dette Tilfælde vilde jeg ikke kunne naa videre end til at kunne sætte min Paastand imod Anmelderens; enhver Bevisførelse vilde være mig en Umulighed. Jeg modtager derfor med Tak Hr. Dr. Meinerts velvillige Tilbud om Optagelsen af mit Svar i dette Tidsskrift og skal nu gaa over til at imodegaa selve Anmeldelsen, i hvilken der »som Eksempler« frem- drages 8 Indvendinger. De fremsatte Anker og »Misforstaaelser« skal jeg lidt nedenfor forsøge at belyse i den Rækkefølge, i hvilken de findes i Anmeldelsen, men forinden jeg gaar over dertil, maa jeg først komme med en Rettelse til, samt knytte nogle Bemærkninger til et Par mindre vel over- vejede Udtalelser i Anmeldelsen. Den ærede Anmelder siger nemlig, at mit Arbejde »paa adskillige Punkter retter og forøger de hidtil Joreliggende Fortegnelser over danske Barkbiller.« Der existerer imidlertid kun en, nemlig Fortegnelse over de i Danmark levende Curculiones ved 133 J. G. Schiodte i Naturhistorisk Tidsskrift, 3. R. 8. B. Side 47 ff., i hvilken Barkbillerne begynder Side 99 og ender Side 105. Dernæst udtaler Anm.: »Derimod synes det forst- zoologiske Afsnit, der udgør 2/3, at savne en saadan indre Berettigelse; i alt Fald kan det ingenlunde siges at være hverken fuldstændigt eller rigtigl«. Ja, hvilket Arbejde er fuldstændigt? Navnlig paa Forstzoologiens Omraade er der overordentlig meget at gjøre, deriblandt ogsaa indenfor den Dyregruppe, som jeg har behandlet. Jeg skal blot fremføre følgende Sætning hos den paa dette Omraade saa særdeles an- sete Forfatter W. Eichhoff, Die europåischen Borkenkäfer, Berlin 1881, Side102 om Myelophilus (Hylesinus) piniperda L.: »Obwohl unser Kiefern-Markkäfer vielleicht sorg- fältiger als irgend ein anderer Borkenkäfer, selbst den berüchtigten typographus nicht ausgenommen, beobachtet worden ist, so scheinen mir, zum grossen Nachtheil unserer Wälder und deren Besitzer, die Verhandlungen über sein forstliches und sonstiges Verhalten doch noch lange nicht abgeschlossen zu sein.« Den anden ovenstaaende Sætning af Anm., at mit Arbejde ikke er »rigtigt«, haaber jeg at kunne belyse, idet jeg nu gaar over til at gjennemgaa selve de 8 An- grebspunkter. Punkt 1. Jeg beskyldes for fuldstændig Misforstaaelse af de 2 Barkbillers Hylastes aterF.ogeunicularius Er. Levevis. Der citeres først følgende Sætning af min Udtalelse om H. ater, (hvad ogsaa gjælder den anden Årt, nemlig cunicularius): »Mangler den passende Ynglesteder, og det er ofte Tilfældet med Sommergenerationen, saa vandrer den til 134 de unge Kulturer, og her er det, at den forst ret viser sin Skadelighed.« Hertil føjer saa Anmelderen folgende Bemærkning: »Man har hidtil ment, at de to nævnte Insekter som fuldvoksne |Anm. mener udviklede] fore- toge disse Vandringer, ikke undtagelsesvis men altid, og udelukkende for deres egen Ernærings Skyld, hvorfor de gnave Barken af Rødderne paa de unge Planter; ligesom man har ment, at det var kun herved, de to Arter gøre Skade.« Jeg kommer nu til at gjøre den ærede Anmelder opmærksom paa, at for det udviklede Insekt spiller Ernæringen ikke første Rolle; det gjør derimod For- plantningen eller Omsorgen for Artens Bestaaen. Er- næringen bliver det secund&re, men under en længere Levetid selvfølgeligt ogsaa nødvendig. I mit Arbejde har jeg vist, at begge Arter kunne opnaa mindst 2 Generationer ogsaa her i Landet. Den om Foraaret fremkomne Sværm vil paa Hugge- pladserne forefinde tjenlige Stubbe til at anbringe Yngelen i; men naar de fra Foraaret staaende Stubbe i Sommerens Løb ere blevne for tørre, maa man sørge for ogsaa at give de senere Generationer Materiale til at yngle i. Derved formindsker man Udvandringen til Steder, hvor de kunne gjøre Skade. (Man bruger jo ogsaa andre Midler for at hæmme Udvandringen til Kul- turerne). Urigtigheden af Anmelderens Paastand om, at de ovennævnte Arter kun vandre til Kulturerne for Er- neeringens Skyld, vil fremgaa af folgende Henvisninger til den tidligere Literatur. Eichhoff siger i sit ovennævnte Værk Side 78 om H. ater: »An jüngeren Pflanzen mit zarter Rinde, die er ebenfalls zur Brut angreift, sind die Muttergänge 6—8 Cm. lang. Mutter- und Larvegänge verlaufen 135 meistentheils in Rinde und Bast; doch wird, wie aus der beigegebenen Zeichnung ersichtlich werden soll, auch der Splint vom Muttergang öfter bis zu 1 Mm. tief geschürft. Zur Verpuppung werden die Wiegen mehr in den Splint, auch wohl mehr in die Rinde vertieft.« Ratzeburg, Die Waldverderbniss, If Band mit Entomologischer Anhang. Berlin 1868. (Det vil ikke være uden Interesse at erfare, at det eneste Bibliothek her i Byen, hvor denne Bog findes, er Landbobgjskolens). Om Hylastes ater og cunicularius hedder det Side 385—86: »Auch wurde durch vergleichende Versuche festge- stellt, dass von den neben einander eingegrabenen Wurzeln von Kiefern, Tannen, Fichten von cunicu- larius nur letztere bebrütet und gleichzeitig gefällte Fichtenstämme nicht berührt wurden. In den jungen, vom Käfer benagten Pflanzen schien derselbe Vinter- quartiere zu halten (Tharand Jahrb. 1845, p. 43). Ganz ähnliches kann ich vom ater berichten, der in einer todtkranken Cultur seine (2—3” langen) Loth- gänge hatte und im September in denselben Winter- quartiere zu nehmen schien (s. meine Abhandlung in Danckelmann’s Zeitschrift H. 2). Die 7jährigen Kiefern, in welchen die Gänge vom untersten Quirl bis in die Wurzeln hin abstiegen, waren so verharzt, dass zum Theile nur Muttergänge fertig geworden waren mit den Eiergrübchen, Larvengänge aber fehlten.« (Se ogsaa under H. piniperda, samme Værk Side 384). (Da det er første Gang, dette blev iagttaget af For- fatteren, har han meddelt sin lagttagelse med stor Var- somhed). Som man altsaa vil se, holder Anmelderens Sæt- ning » Man har hidtil ment o. s. v.« ingenlunde Stik, da 136 Ratzeburg jo, som bekjendt, ikke hører til de nyere Forfattere. Eichhoff Side 84 om Hylastes cuniculariusKr.: »er brütet, wie bereits gesagt, an den Fichten- Stöcken und Wurzeln und auch wohl, wenn letztere fehlen, an jüngeren Fichtenpflanzen in der Nähe des Wurzelknotens.« Judeich und Nitsche, Lehrbuch der Mittel- europäischenForstinsektenkunde, II. Abth. Wien 1889, Side 455: »Auch liest uns jetzt gerade eine in diesem Früh- jahr vom königl. sächsischen Staatsforstrevier Colditz eingesendete Fichtenpflanze vor, an welcher deutlich ein in den Splint eingreifender Muttergang von H. cunicu- larius Er. zu sehen ist.« (Foranstaaende Citat er et Udtog af en Beretning, hvori vises, at man ogsaa har fundet, at andre Arter, navnlig H. angustatus, deri Almindelighed yngle i Fyrrestubbe, tillige ere iagttagne at yngle i unge Fyrreplanter; sidstnævnte Art er endnu ikke funden her i Landet). Et andet Vidnesbyrd imod Anmelderens Sætning »Man har hidtil ment o. s. v.« foreligger fra danske Skove, saa gammelt som fra 1855, nemlig: Schiødte, Beretning om AngrebafInsekter paa 1. Hveden. 2. Naaleskovene. Afgiven til Indenrigsmini- steriet. Kjøbenhavn 1855, Side 12—13. I Beretningen meddeles, at 12,000 Granplanter, der vare plantede paa et Åreal, som i 1852 var blevet afdrevet, dræbtes ved Angreb af Larven af H. ater (skal vere cunicu- larius). Indberetningen til Indenrigsministeriet blev led- saget af Granplanter, der vare afgnavede omkring Roden og tillige viste Larvegange hidrorende fra Angreb af H. ater (9: cunicularius). Hvorledes staar nu dette i Samklang med Anm.'s Sætning, at Hylastesarterne kun udvandre til de unge Kulturer for deres egen Ernzrings Skyld. Have de da maattet faste saa lenge, der kun var Hojskov? Nej Sagen er ganske simpel: man berøvede dem deres na- turlige Ynglesteder, og da de gamle Stubbe vare blevne for torre, saa vandrede de til den unge Beplantning, hvor de maatte tage til Takke med de for dem mindre tiltalende og indskrænkede Forhold. (Selvfølgelig bliver i Reglen den altovervejende Del af Planter ødelagte ved Afgnavning af Barken af det udviklede Insekt, og det bliver vel altid kun en ringe Del, der kommer til at yngle i ” dem!. Hylastes cunicularius kan iøvrigt ogsaa gjennembore Granskud paa samme Maade, som M. piniperda gjør det ved Fyrreskud, hvad jeg har set Be- viser paa; men det hører dog vel til de sjældne Til- fælde, ialfald har jeg ikke kunnet finde noget derom i den fremmede Literatur. Anm. skriver: »eller mon han mener, at de som fuldvoksne Insekter ernære sig af gamle Træers Stammer og Stod?« Eichho ff Side 84 om Hylastescunicularius Er.: »An Stammholz habe ich selbst ihn noch nicht be- merkt: doch soll er daran ausnahmsweise kurze Frass- gänge machen, ohne jedoch zur Eiablage zu schreiten. Efter at jeg saaledes har vist ved Citater baade fra vor egen og fra Udlandets Literatur, at saavel H. ater som cunicularius kunne yngle i unge Kulturer (og at H. cunicularius kan, om end undtagelsesvis, ernære sig af gamle Tr&ers Stammer), saa synes den ærede Anmelders i sikker Følelse af sin Overlegenhed og vel som Feige deraf i sarkastisk Form holdte Sætninger, »Mon Forfatteren virkelig skulde have fundet Hyla- stesaterogcuniculariusynglende paa smaa Plan- ter af henholdsvis Fyr og Gran? eller mon han mener, 158 at de som fuldvoksne Insekter ernære sig af gamle Treers Stammer og Stod?« mig noget vovede, og det Spørgsmaal trænger sig saa frem, hvilke Kilder har Anm. da at støtte sig til. For dels at kunne bestemme disse Dyr, dels at kunne iagttage deres Levevis, maa man idetmindste i en Tid have givet sig af med entomo- logiske Studier, gjort Excursioner o. s. v., men at Anm. har befattet sig dermed, er hverken mig, andre Samlere eller herværende Entomologer bekjendt; fra sin gamle Lærer Prof. Schiødte kan han heller ikke have sine Anskuelser, da Prof. Schiødte jo har set lige det mod- satte (jævnf. den ovenfor citerede Beretning), ligesom han ogsaa paa sine Forelæsninger har doceret, at disse to Arter kunne yngle i unge Træer; endelig har Anm. heller ingen Hjemmel for sin Anskuelse i Literaturen, hverken i den ældre eller i den nyere, med mindre han skulde støtte sig til den af Dr. J. E. V. Boas i An- ledning af Industriudstillingen 1888 udgivne Kortfattet Udsigt over forstskadelige Dyrs Optræden i de danske Skove. (Sartryk af »Statistiske Oplys- ninger om Statsskovene i Danmark«). Beretningen om alle Insekterne fylder knap 4 Sider i 4%; i den hedder det om de nævnte Arter: »Meget farlige og maaske af endnu større Betydning end Foregaaende er de saakaldte rod- ynglende [paa Rødder ynglende] Hylesiner (Hylest- nus ater og cunicularius), der som Larver leve paa Rød- derne af Naaletræstød, medens de som voxne gnave Huller i Barken paa og ovenfor Roden af unge Fyrre- (ater) og Granplanter (cunicularius).« Da jeg nu selv har givet mig af med disse Spørgs- maal, saa tør det vel ikke kaldes Ubeskedenhed af mig i Sagens Interesse at rette det Spørgsmaal til den ærede Anmelder, om han har sin Kundskab fra egne Studier i Naturen eller paa anden Haand fra nogen 139 Zoolog eller nærmere Entomolog, der maatte have set Ting, der aldeles kuldkaste, hvad man hidtil har kjendt om disse Dyrs Levevis, saavel her som i Udlandet, om han har set noget, der kunde kaste et belysende Skjær over disse Forhold, os selv og Udlandet til Belaring. Kildeangivelser vilde her være af højeste Interesse, thi vigtige Opdagelser bor dog ikke holdes skjulte og upaa- agtede i en lille Anmeldernotits. — Dette Spørgsmaal retter jeg herved ærbødigst til den ærede Anmelder. Punkt 2. Jeg beskyldes for en lignende Misfor- staaelse af Levevis af Myelophilus piniperda L. som af Hylastesarterne. Den ærede Anmelder skriver: »Æn lignende Mis- Jorstaaelse af Barkbillernes Levevis kommer frem . ved et saa vigtigt Insekt som Myelophilus (Hylesinus) piniperda, om hvilken Forfatteren siger, at den op- holder sig i (sygnende) Stammer, men naar den mangler tjenlige Træer, angriber den yngre og ældre Træers Aarsskud.«, og saa fortsætter Anmelderen: »De hidtidige Iagttagelser have vist, at Billen som voksen altid søger sin Næring ved at udgnave Aars- skuddene; og Forfatteren anfører ikke en eneste Iagttagelse til Begrundelse af sin Opfattelse.« Altsaa har jeg ogsaa gjort mig skyldig i Misfor- staaelse af denne Arts Levevis; den maa efter Anm.’s Mening heller ikke kunne yngle i unge Træer —- det skulle vi nu nedenfor faa at se — men for ikke at gjøre min Replik længere end højst nødvendig, skal jeg renoncere paa at fremkomme med Modbemærkninger, grundede paa egne Erfaringer, og gaa over til at frem- føre fremmede Forfattere blandt andre Eichhoff; finere Navn paa dette Omraade forlanger vel Anm. ikke. Eichhoff Side 112 om M. piniperda L.: »Mangelt ihm dagegen dergleichen geeignetes Brut- 140 material, dann ist er durch die Noth gezwungen, seine Brut an minder zusagendes Material abzusetzen. Er- steres tritt bei unserer Forstwirthschaft in der Regel ein im Spätfrühling und Sommer nach Abfuhr alles über Winter vorher geschlagenen Holzes. Letzteres aber thut der Käfer an jungen Schonungen und Kulturen unter 15 Jahren !), wo er in der Gegend der 2. und 3. Ast- quirle seine Brut unterbringt. Auch mag er dann öfters gezwungen werden, gesundes Holz anzugreifen. Viele Käfer ersticken zwar dabei in Folge allzustarkem Harz- andranges. Der Fortpflanzungstrieb und der Hunger zwingt aber mit unwiderstehlicher Gewalt, den Kampf mit dem feindlichen Element in den gesunden Pflanzen und Bäumen aufzunehmen.« — og nederst paa samme Side i en Fodnote: »Herr Oberförster Scheuer sandte zahlreiche Pro- beobjecte aus dem Eifelrevier Kyllburg, wo piniperda im Juli 1879 in einer 10 jährigen Kiefernschonung frische, noch mit Eiern belegte, aber auch schon Larven ent- haltende Brutgänge angelegt hatte.« Judeich und Nitsche Side 469: »Auch werden nicht nur die Stangenhölzer und Althölzer als Brutplätze aufgesucht, sondern mitunter, namentlich von H. piniperda L., auch jüngere Kulturen im Alter von 12 bis 15 Jahren als solche benutzt.« Önsker Anm. Vidnesbyrd fra den ældre Literatur, saa kan jeg henvise ham til Ratzeburg, Die Waldverderbniss I. B. Anhang Side 384: »Ganz neu war es für mich, den piniperda im Jahre 1867 in jungen 7jährigen Kiefern zu finden und zwar zusammen mit ater. (S. dort). Zu den »kleinen Cultur-Kiefernborkenkifern« (Waldverderber p. 47) hatte ich ihn früher nicht gerechnet, würde ihn auch TE DONE 141 eigentlich jetzt noch nicht dahin zählen, denn er scheint mir hier eine äusserst precäre Existenz zu haben.« I Tidsskrift for Skovvæsen udg. af C. V. Prytz og A. Oppermann Kobenhavn 1889 (den ærede Anmelders eget Tidsskrift) findes en Artikel af Skovrider Fritz, »Meddelelser om danske Skovinsekter.« hvori anbefales at udlægge Fangtreer til forskjellige Tider imod Hylurgus piniperda for at imødekomme den stærkeste Drift hos Dyret og derved binde den til at anbringe Yngelen af de senere Generationer i disse, for saaledes at kunne formindske Antallet af dem, der ellers vilde vandre til Kulturerne. Havde Anm. forstaaet Meningen med Hr. Skovrider Fritz's Forslag, og der er meget god Mening i dette, da havde han knapt skrevet det, han nu har skrevet; thi hvis det udviklede Insekt altid med Nødven- dighed skulde ud i Kulturerne for at ernære sig ved at udgnave Aarsskud, da er der ingen Mening i at byde det Stammer til at yngle i — det skulde da være for at faa endnu større Sværme frem om Buddet til at udgnave Aarsskud; thi endel Individer ville rimeligvis altid blive udviklede og komme ud selv ved en om- hyggelig Pasning af Fangtræerne. Havde Anm. Ret i sin Anskuelse (nemlig at M. piniperda ikke yngler i yngre Træer, og at den absolut skal ud at udgnave Aarsskud for sin Ernærings Skyld), da maatte den logiske Følge være denne, at han som Udgiver af et forstligt Tidsskrift maatte paatale slige Forslag, som at udlægge Fangtræer til forskjellige Tider, naar de fremkomme, og navnlig sørge for, at saadanne ikke fremførtes i hans eget Tidsskrift, da Følgen af denne hans Anskuelse nødvendigvis maatte blive en Prin- cipforandring i Bekjæmpelsen af disse Dyr; denne maatte da gaa ud paa at berøve dem saa mange Ynglesteder 142 som muligt, f. Ex. ved strax efter F&ldningen at foretage en Afbarkning af Stammerne. Denne Fremgangsmaade bruges ganske vist ingen andre Steder, og Folgerne vilde da heller ikke udeblive, om man brugte den her. Tror Anm. iovrigt, at der vilde blive Aarsskud nok for de tallose Skarer, der aarligt udvikles af denne Art, om hvert Individ skulde have sit. Jeg skulde snarere tro, at om Skuddene fyldtes fra den ene Ende til den anden med Individer, der vilde dog blive en skjønne Hoben tilbage, der ingen Føde kunde faa, og som Bevis skal jeg anføre følgende Citat hos Judeich.und Nitsche, Side 464: »Der Anflug des Kåfers ist oft ein sehr heftiger, so dass namentlich Fangbäume haiifig so dicht mit Frass- figuren besetzt sind, als überhaupt nur möglich. An starkem Holze kann man auf das laufende Meter bis 60 Gänge zählen, jeder durchschnittlich mit 100 Eiern be: lest. Nehmen wir auch nur die Hälfte der Gänge und die Hälfte der sich zum Käfer ausbildenden Larven, so würden sich an Stämmen von 10 bis 13 m. Länge gegen 20,000 Käfer entwickeln! Er scheint ferner anfänglich die liegenden Stämme gern von der Unterseite anzu- gehen.« Dette Antal i en Stamme af Iste Generation! Men saa kommer den 2den til, og desforuden den overvintrede Sverm, der indfinder sig i det tidlige Foraar. Efter at jeg saaledes har vist, at det er Anm., der fuldstændig har misforstaaet denne Arts Levevis, og hvad Folgen af denne Misforstaaelse maatte fore til, saa skylder jeg at gjere Rede for, hvorledes Forholdet i Virkeligheden er, men først gjøre opmærksom paa, at for det udviklede Insekt spiller Forplantningen absolut den første Rolle. Altsaa: naar Parringen har fundet Sted, ie Abe 143 da har Hannen udført sin Bestemmeise, den er af- mattet og dør bort efter nogen Tids Forløb, medens Hunnen skal sørge for Æglægningen, der hos denne Årt kan vare fra 3—5 Uger; naar det er besørget, saa har ogsaa denne udført sin Bestemmelse og dør bort i Reglen i Modergangen, forinden den aflagte Yngel har naaet Puppestadiet… I de første varme Dage om For- aaret kommer den overvintrede Sværm frem og begynder at søge sig passende Ynglesteder; Indboringen i Fyrre- stammerne finder Sted af Hunnen, som, naar den er kommet et Stykke ind, vender tilbage til Indboringshullet, sætter Bagkroppen frem og bliver parret; derpaa vender den tilbage og borer den i Reglen over 3 Tommer lange Modergang, hvorved den ogsaa finder tilstrækkelig Næ- ring i det saftige Væv. De Individer, der ere blevne engagerede paa denne Maade, komme ikke ud at ud- gnave Aarsskud; anderledes med dem, der paa Grund af Mangel paa passende ældre Stammer ikke naa at komme til at yngle i saadanne, disse ville søge til Kul- turerne, hvor de da forsøge paa at angribe de unge Træer, for at benytte dem til at anbringe Yngelen i; mange blive da dræbte ved det rigelige Hapixudflod, medens nogle vel faa Bugt med de svageste Træer og virkelig ogsaa opnaa Hensigten. Andre finde derimod ikke Lejlighed dertil; de have ikke opnaaet at blive parrede, og deres Levetid bliver derfor længere end de andres; disse sidste søge da op iSkuddene og gjennem- bore disse. Fortsættes nu Angrebene i Skuddene påa de samme Træer Aar ud og Aar ind, saa svækkes disse efterhaanden og blive tjenlige til at yngle i; thi de be- sidde ikke længere det kraftige Værn imod Billernes Angreb, som det stærke Harpixudflod giver. I mit Arbejde har jeg vist, at denne Art kan opnaa 2 Generationer her i Landet, hvilket Skovrider Fritz 144 ogsaa bekræfter. Hunnen bruger, som ovenfor sagt, 3—5 Uger til sin Æglægning; er Foraaret kommet sent og er Sommeren kold, da vil det sandsynlige være, at Af- kommet af de sidst lagte Æg neppe skrider til at yngle påa ny, og disse Efternølere ville da ufeilbarlig søge over i Skuddene. Men den store Mængde vil yngle, hvis den kan finde Lejlighed dertil; derfor maa man i egen Interesse frivilligt give dem passende Stammer til at yngle i, for at afværge større Tab. Det heftigste Angreb paa Skuddene falder gjerne i Juli—September; det kommer af, at det om Vinteren fældede Træ i Reglen paa denne Tid er bortført fra Skoven eller bleven for tørt, og derved ubrugeligt; derfor nødsages Dyrene til at søge ud i de yngre Kulturer, i enkelt- staaende ældre Træer eller i de lyse Udkanter af ældre Bevoxninger, hvor de dels forsøge paa at komme til at yngle, dels angribe Skuddene. Angaaende Forehyggelsesmidler skal jeg henvise til det sidst udkomne (det ovenfor citerede) Værk af Judeich und Nitsche 1889 og til Eichhoff 1881. Allerede Eichhoff anbefaler at udlægge Fangtræer fra Februar til September og forny dem hver 4—5 Uge, for stadig at byde Dyrene friske Stammer. Afbarkning og Opbrænding af Barken maa ligeledes finde Sted hver 4—5 Uge; altsaa maa Afbarkning af det gamle Hold Fangtræer ske samtidig eller, før det nye udlægges. De angrebne Skud maa afskjæres, saa- snart de begynde at blive brune, og ligeledes brændes. Som Resultat af denne Fremstilling troer jeg at turde hævde Correctheden af den af mig givne Udtalelse om Myelophilus piniperda. Jeg skal villig indrømme, at den er noget kortfattet; men at den i den Grad skulde blive misforstaaet af dem, hvem man maatte tiltro en nøjere Kjendskab til disse Dyr, havde jeg ikke tænkt mig. 145 Punkt 3. Arten Hylesinus Fraxini Gyll. be- handles. Anm. skriver: »At det virkelig har skortet paa egne lagttagelser, faar man en Formodning om ved at se den kortfattede andenhaands Omtale af en saa almindelig Barkbille som Hylesinus Frazint, der kaldes meget skadelig; andre have hidtil ment, at den blot angreb syge Treer.« I mit Arbejde kan den »andenhaands« Omtale af denne Art deles i 3 Punkter. Det forste af disse er, at jeg efter Eichhoff har optaget, at denne Art ogsaa findes i Californien. Paa zoologisk Museum haves den kun i europæiske Stykker, saa jeg bliver ganske vist nodt til at tilstaa, at jeg af Bekvemmeligheds Hensyn har undladt at foretage den lille Rejse til Californien for selv at se efter, om den skulde findes der. Det neste er, at jeg skriver, at Arten skal have dobbelt Generation. Jeg har nu havt et meget stort Materiale af denne Art til Gjennemsyn fra enhver Samling af nogen- somhelst Betydning, men jeg har ikke med absolut Sikkerhed kunnet konstatere 2 Generationer her fra Landet, da jeg ikke har havt senere Angivelse om dens Forekomst end 22de August; jeg har saaledes veret nødt til at optage Angivelsen som »andenhaands«. Det tredie, at Arten indborer sig i Grenhjorner eller Ud- vexter for at overvintre, har jeg ganske vist ikke selv iagttaget, og har derfor optaget det som »andenhaands«. Den ærede Anmelder siger selv, at denne Art er meget almindelig, hvilket den ogsaa er; men han til- føjer: »andre have hidtil ment, at den blot angreb syge Træer«, hvilken Anskuelse han saa slutter sig til, som det synes for sarkastisk at kunne sige, at jeg i min Afhandling kalder den meget skadelig. T. Typographus angriber ogsaa helst syge Træer, men ingen tør vel benægte dens Skadelighed. Meget Entomol. Medd. 2. B. 4. H. 10 146 almindelig og skadelig staar altid i Forhold til hinanden, hvor Talen er om en Barkbille, der angriber vore Nytte- træer; den Sag er klar. Om denne Art ogsaa angriber sunde Tr&er, ved Anm. ikke. B. Altum, Forstzoologie, III, Insecten. Berlin 1881, Side 277: »Es ist wohl nicht zu bezweifeln, dass A. frazini gesunde Bäume, ähnlich wie Ecc. scolytus die stärkeren Rüstern, anfliegt und diese zu einem Siechthum bringt, welches Decennien hindurch anhält. Erst trockene Reiser und schwache Zweige, dann Absterben stärkerer Aeste, endlich Eingehen des SANGER Baumes sind die Folgen seines Frasses.« At Arten ialfald meget ofte begynder sine Angreb højt oppe i Træerne, er sikkert — jeg har set det mange Gange — og at dette tyder paa, at den kan angribe sunde Træer, tør vel ingen benægte. Det samme vil ogsaa kunne ses i nedenstaaende Citat. Judeich und Nitsche Side 476, om Hylesinus Fraxini: »Obgleich die Eschen den Angriffen dieser Kåfer häufig lange Widerstand leisten, so sterben doch -bei alljährlich wiederholtem Angriffe, der namentlich bei dem bunten Eschen-Bastkäfer in der Krone beginnt und dann stammabwärts fortschreitet, oftmals nicht nur einzelne Aeste, sondern ganze Bäume und Baum- gruppen ab.« En Art, der i den Grad er befængt med en Række Snyltere som denne og dog kan holde sig som almindelig, vil altid kunne komme til at faa nogen okonomisk Be- tydning, ved at Snylterne kunne udeblive i længere Tid eller ialfald optræde sparsomt. Naar den ærede Anmelder fra den Omstændighed, at jeg (for det Publikum for hvem Bogen er skrevet) 147 intet har at tilfoje om et almindeligt og vel kjendt Dyrs Levevis, dog drager den almindelige Sætning, at det har skortet mig paa selvstændige Iagttagelser om denne Art og i det Hele om denne Dyregruppe, saa vil jeg lade det staa hen, om dette kan kaldes loyalt. Logisk er det i alle Tilfælde ikke. Punkt 4. Anm. skriver: ». . . og da Forfatterens hele Omtale af de biologiske Forhold næppe bringer andet Nyt end nogle Findetider (endda uden Kilde- angivelse) . . .« Jeg tror nu helt igjennem at have bevist Anm.’s fuldstændige Mangel paa Kompetence til at tale med om disse Ting, saa at jeg vel kan fritages for at eftervise det »Nve«, som mit Arbejde indeholder, men til hans Fortsættelse (vendda uden Kildeangivelse)«, kan jeg ikke tie stille. Jeg har omtrent havt alt det her i Landet existerende Materiale af Barkbiller til Bestemmelse, saavel Museets Samling, som hvad der findes paa private Hænder, hvilket alt med den største Liberalitet er stillet til min Afbenyttelse, og selv har jeg gjort Indsamlinger i fuldt og vel 30 Aar. Ved det nævnte Udtryk »(endda uden Kildeangivelse)« kastes der et Mistænksomheds- skjær af Upaalidelighed over mit Arbejde, der stærkt nærmer sig til en Fornærmelse, saavel imod den i For- talen nævnte Række fuldt ud paalidelige Mænd, der have givet mig Oplysninger, som imod mig selv, og jeg maa derfor anmode den ærede Anm. om at fremkomme med, hvad han har til Støtte for sine Ord, eller ogsaa tage dem tilbage. Punkt 5. Anm. skriver: »Ændnu maa bemærkes, at Citeringen er mangelfuld; den indskrænker sig i Hovedsagen til en Liste under Overskriften »Føl- gende Værker have været benyttede«.« Men har da Anm. aldeles overset den Citatliste, 10% 148 der staar under hver Slægt og Art, og som enkelte Steder endog løbe op til at fylde 6 Linier; der er citeret alt, hvad der paa nogen Maade behoves; mere vilde være fuldstændig unødvendig Ballast. Vel findes et Par Forfattere nævnte nogle faa Gange i Texten under for- skjellige Arter, men for disse Forfatteres Vedkommende ere Titlerne paa deres Arbejder fuldt ud skrevne, og Bindet nævnet (hvor der er flere) i den under Fortalen staaende »Liste over Værker, der have været benyttede«. Det er derfor yderst let at efterslaa, hvad man med Rimelighed kan ønske at efterse, saa at det kun kan vække Forbauselse, at se Anm. opholde sig herover. Punkt 6. Anm. skriver: »Heller ikke Sproget er dadelfrit: Tabellerne kunde sikkert været lige saa gode som nu, selv om de havde været paa almindelig Dansk; de hyppigt anvendte dansk-latinsk-græske Ord ere langtfra alle uundgaaeligt nødvendige, og de besværliggøre Brugen af Beskrivelserne for alle dem, der ikke stadigt sysle med disse saakaldte viden- skabelige Betegnelser.« De 9 Ord (de 6 betegne Dele af Insektet), hvorom Sagen drejer sig, bruges i alle zoologiske Haandbøger og ere Betegnelser, som enhver af dem, for hvem Bogen er skreven, forstaar; den der ikke forstaar disse Be- tegnelser, staar heller ikke paa det Standpunkt, at han vil kunne bruge Tabellerne. Maaske kunne de brugte Termini »besværliggøre Brugen af Beskrivelserne« for Hr. Anmelderen, der vel hører til dem, »der ikke stadigt sysle med« Ento- mologt, (dette maa vel være Anm.'s Mening med Ud- trykket at »sys/e med disse saakaldte videnskabelige Betegnelser«); hvis det er Tilfældet, saa raader jeg ham til mindst et Par Aar flittigt at samle f. Ex. Biller og 149 bestemme dem, for han atter skriver en »Anmeldelse« af et Arbejde om Dyr af denne Orden. Punkt 7. Den ærede Anmelder har paa sin Van- dring igjennem mit Arbejde fundet en Rodbog at hænge sin Hat paa; han skriver: »Det er dernæst vild- ledende at tale om »Rødbøg«; Fagus silvatica hedder paa dansk Bøg«. "Lange, Haandbog i den danske Flora, 1864, Side 721. Fagus silvatica kaldes A/mindelig Bøg. Rostrup, Veiledning i den danske Flora, 1878, Side 117. Fagus silvatica kaldes Bøg; men i en Anmærkning bemærker Forf., »den kaldes ogsaa undertiden Rodbog i Modsetning til Hvidbøg eller Avnbøg.« I mit Arbejde er »Rødbøg« brugt 3 Gange, den ene Gang som Modsætning til Avnbøg ved en Art. som jeg har taget i begge Træer. Mon »Rødbøg« skulde være vildledende for andre end Anm.? Punkt 8. Anm. skriver: »og det er endelig en Misforstaaelse at betegne Eichhoff (m. fl.) som » Over- Jørster«, han, er »Oberforster«, d. v. s. Skovrider.« Jeg skal i dette Punkt gjerne yde Anm. den samme Retfærdighed som fordum blev Lars Hick til Del: Den Roes Byeskriveren man ikke let betager, At han jo accurat var udi slige Sager; ... Gid man i vores Tiid ham efterfølge vilde, Og paa Materien ej Tiid allene spilde. Da jeg nu er kommet igjennem de 8 Angrebspunkter, og som jeg haaber tilfredsstillende gjendrevet dem, kan 150 jeg ikke undlade at udtale min Forbauselse over at se mit Arbejde »anmeldt« ud fra et exclusivt forstzoologisk Standpunkt. Et Arbejde, der kun er ledsaget med Af- bildninger af 2 ubeskrevne og tilmed sjeldne Arter og en ny Slægt — skulde det være en Haandbog for Forst- etaten? Det burde dog den ærede Anmelder kunne forstaa, at det aldrig havde været Meningen med samme. »Heller ikke Sproget er dadelfrit« i Anmeldelsen. I sin Iver for at undfly »disse saakaldte videnskabelige Betegnelser«, er Anm. kommet for Skade til at bruge - et meningsløst Udtryk, idet han istedetfor »det aar- lige Antal Generationer« har brugt »det aarlige Antal Udviklinger«, (Generation hedder paa Dansk Kuld eller Æt, men kan aldrig hedde »Udvikling«, da dette er et helt forskelligt Begreb). Anm. taler ogsaa om »almindelig Dansk«, senereskriverhan »hedder paa dansk Bog« ; han skriver altsaa Ordet »Dansk« i substantivisk Betydning snart med stort, snart med lille Bogstav; dette og det nysnævnte Udtryk om at »sysle med Betegnelser« er »kun Eksempler« paa, at Anm. selv skriver et ret »almindeliglt] Dansk«. Den ærede Anmelder har villet nedsætte mit Arbejde for Forstetaten; han har ganske vist opnaaet at skrive et testimonium paupertatis, men — for sig selv. Til Slutning skal jeg kun bemaerke, at jeg vel tor antage, at de »som Exempler« fremdragne Anker inde- holde den ærede Anmelders væsentligste Udsættelser påa mit Arbeide; og hvis det, som staar tilbage, ikke skulde være særdeles graverende, skal jeg ikke trætte Publikum med yderligere Oplysninger > er Om Hyepselarver som Ektoparasiter paa frit omstrejfende Edderkopper. Af Herm. Borries. 1. Pompilus. Efter at Lepeletier de St. Fargeau's Theori fra 1825 om de »parasitisk levende« Gravehvepse — til hvilke han henregnede alle de Gravehvepse, der mangle Børster paa Forfodderne og Torne paa Bagskinne- benene, fordi de efter hans Anskuelse paa Grund af denne Mangel vare ude af Stand til at bygge Rede og fange Bytte og altsaa maatte leve (som »Snyltegjæster«) . af det, af andre Gravehvepse indsamlede Forraad — efterhaanden har opløst sig som en Følge af, at den har været i Strid med alle senere Iagttagelser, og nu kan betragtes som savnende ethvert Grundlag, har Ferd. Karsch!) i 1872 troet at finde et Exempel paa ægte parasitisk Levemaade blandt de egentlige Grave- hvepse i en Pompilus-Art. Karsch fandt den 2. Juli 1871 i Nærheden af Minster en udvoxen Hun af Taran- tula inquilina Clerck, som løb om mellem Lyngen og 1) Beitrag zur Naturgeschichte der Mordwespengattung Pompilus Schiødte, i Zeitschr. f. die gesammte Naturw. Neue Folge. Bd. V. Berlin 1872, p. 441—452, tab. I. 152 ved nærmere Undersøgelse viste sig at bære en lille Larve paa den højre Side af Ryggen, fortil paa Bag- kroppen. Bagkroppen hang noget over til venstre Side, og Edderkoppen syntes ligesom med Forsæt at undgaa under Gangen at. berøre Larven med Bagbenene, hvorved den kunde strøjfes af. Edderkoppen blev spærret inde i et Glas med Jord paa Bunden, og i denne gravede den sig ned og spandt Indgangen til efter sig. Da han den følgende 4. August saa Glasset efter, fandtes i Jorden et Puppespind, men ingen Edderkop mere. Den 17. August opdagedes en Pompilus spadserende om i Glasset, og ved nu at efterse den nævnte Kokon, hvoraf den var gaaet ud, fandtes udenpaa denne Rester af Edder- koppens Ben og øvrige Hudskelet. Det var herefter tydeligt, at den omtalte lille Larve havde ædt Edder- koppen, derefter indspundet sig og nu forvandlet sig til en Pompilus. Paa den medfølgende Tavle giver han Afbildninger af Edderkoppen med Larven fæstet paa Bagkroppen, Larvens Munddele, Kokon'en samt Pom- pilus-Exemplaret med en forstørret Gjengivelse af et af dets Bagben og Vinger. Om Bestemmelsen af Arten var Karsch usikker, men den stemmede godt overens med Schenck's Beskrivelse af Pompilus trivialis Klug. I denne Art mener han da at have fundet et Exempel paa en utvivlsomt ægte Snylter paa frit levende Edder- kopper. E. L. Taschenberg har i Brehm’s Thierleben, 1. Bd., Leipzig 1877, p. 278, refereret Karsch’s lagttagelse og derved bidraget til at udbrede denne Snyltehistorie. Paa Billedet, p. 277, er afbildet en Epeira med Pom- pilus-Larven siddende paa det af Karsch angivne Sted. Et lignende Tilfælde, som det allerede nævnte, blev tidligere iagttaget af A. Menge!). Han siger om sit 1) Preussische Spinnen. Abth. I. Danzig 1866, p. 38, Taf. III. 153 Fund: »Den einen Wurm (Taf. III. E) fand ich am 27. August 1863 im Sande unter abgefallenem Laube auf einem ausgewachsenen Weibchen von Arctosa cinerea oben am Anfange des Hinterleibes« Han beskriver derefter Larven udførligt og bemærker bl.a.: »Auffallend war es, dass die grosse Spinne ganz ruhig, wie todt, da lag.« Kun naar man pirrede ved den, fortrak den Benene krampagtig. Edderkoppen blev lagt i et Glas, for at dens videre Udvikling kunde følges. Larven sugede Edderkoppen ud og spandt sig tilsidst ind, men det lykkedes ikke at udklække Insektet. Karsch kjendte denne lagttagelse; han giver et ud- førligt Referat af den og udtaler, at man her har et Tilfælde, der stemmer ganske overens med hans eget. Der er dog en tydelig Forskjel mellem de to lagttagelser, som kunde have ledet Karsch paa den rette Forklaring af Forholdet. Menge fandt nemlig Edderkoppen nede i Sandet, og den var bedøvet, medens Karsch fandt sin løbende frit omkring, »for at sole sig«, som han siger. Netop den nævnte Art, Pompilus trivialis Klug, og dens nærmeste Slegtning, P. chalybeatus Schiodte -— om deres Levevis har man hidtil intet nærmere vidst — har jeg haft en usædvanlig gunstig Lejlighed til, daglig i Løbet af flere Uger, at iagttage i Færd med at bygge Rede og samle Forraad. De fandtes begge i August Maaned i stor Mængde i Sandet langs Stranden, optaget af deres Omsorg for Afkommet, i en uafbrudt Virksom- hed hele Dagen igjennem. Et Par Træk af deres Op- træden her ville kunne forklare de ovenfor meddelte Iagttagelser. Begge Arters Hunner opsøgte den store Lycosa cinerea — netop den Art, Menge iagttog — i dens Hule i Sandet, jagede den op af denne, för løs påa den og stak den ind i Forkropven fra Bugsiden af. Derefter slæbte de mojsommelig afsted med den bedøvede 154 Krop, hen over det lose Strandsand. Jeg fulgte mange af disse Jagter fra forst til sidst og opdagede derved, at disse to Pompilus-Arter ikke, som det ellers er Tilfældet, først gravede Reden for siden at opsøge et Bytte, men omvendt, først fandt og lammede deres Bytte, slæbte dette hen til et for Redens Anlæggelse passende Sted og derefter gravede en kort Gang ned i Sandet. Denne Afvigelse finder sin Forklaring derved, at Jagten efter Bytte her er blevet Hovedsagen, medens Redebygningen er af mindre væsentlig Betydning, idet den Gang, disse to Arter udgrave, er hurtig gjort. Hele Gangen er kun 1, højst 2 Tommer lang og graves i det løse Sand, der ingen Vanskeligheder frembyder, naar blot Overfladen er fæstnet af Regnen, og det er netop saadanne Steder, Hvepsene opsøge. Gangen gaar skraat ned, og den inderste Ende, Cellen, der er videre end den øvrige Del af Gangen, ligger derfor oftest kun en halv Tomme under Jordens Overflade. Det er for Hvepsen kun en Snes Minutters Arbejde at udgrave denne Gang; derpaa opsøges den i Nærheden efterladte Edderkop, som slæbes hen til Reden og trækkes ned i Cellen. Den anbringes i sin naturlige Stilling, med Ryggen opad og Forenden vendt mod Udgangen. Ægget lægges nu paa Siden af Ryggen, ved Grunden af Bag- kroppens højre Side, indenfor det højre Bagbens Laar, og Gangen lukkes til med Sand, hvorefter en ny Jagt strax begynder. Et andet for disse Pompiler mærkeligt Forhold, som her ogsaa er af Interesse, er dette, at Byttet meget let kan vækkes af sin bedøvede Tilstand. Jeg tog adskillige Edderkopper fra Hvepsene, dels naar de slæbte afsted med dem, dels ud af Rederne, saasnart disse vare færdige, og anbragte dem i Glastuber, for nærmere at kunne iagttage dem og for at følge Larvernes 155 Udvikling. Dette sidste lykkedes kun med et enkelt Exemplar, da alle de ovrige Edderkopper hurtig vaktes til Live igjen alene ved den Rystelse, Undersøgelsen af Materialet medforte. Dagen efter at de vare indsamlede, vare de lige saa livlige og havde samme Vanskelighed ved at kvæles i Spriten, som friske Exemplarer. En ringe mekanisk Pirring var allerede tilstrækkelig til at vække dem. Kun Bagkroppens Forbindelse med For- kroppen syntes at bevare en Svakkelse, der rimeligvis skyldes Hvepsens Bid i den tynde Stilk, da Bagkroppen hang mat og slæbende ned til den ene Side. Naar man gaar i Sandet og træder tæt ved en af disse Hvepses Reder, vil det tørre Sand skride ned; den bedøvede Edderkop, som har ligget tæt under Overfladen, vil da let blive afdækket, og denne Forstyr- relse alene er maaske endog tilstrækkelig til at vække den af den bedøvede Tilstand, som kun uforstyrret Ro og maaske Mangelen af Lys formaar at vedligeholde I et saadant Tilfælde kan man da let igjen faa at se, hvad Karsch iagttog, en frit omløbende Edderkop med hængende Bagkrop og med en ung Pompilus-Larve hæftet paa den højre Side af Bagkroppens Ryg, ganske saaledes som Karsch omtaler det ved sit Fund. 2. Polysphincta. Der findes i Literaturen ikke faa Meddelelser, saavel fra ældre som nyere Tid, om at man har fundet mindre, frit omløbende Edderkopper med en lille mad- dikeagtig Larve fæstet udenpaa Bagkroppen. I Europa er det bl. a. iagttaget af De Geer, Walckenaer, Blackwall, Westwood, Laboulbene, Snellen van Vollenhofen og Brischke; i et Par af disse Tilfælde er det lykkedes at faa Larven fuldt udviklet og at klække Insektet, en 156 Snyltehveps. Jeg skal kortelig omtale disse sidste Tilfælde. De Geer!) fandt i Juni Maaned en lille Edderkop, der syntes at være en ung Epeira, paa et Elleblad, med en lille Larve sugende paa Bagkroppen. Da han inde- spærrede Edderkoppen, spandt den et lille ufuldkomment Hjul-Spind, og paa dette spandt Snyltelarven sin Kokon efter at have suget Edderkoppen ud. Af Kokon’en klakkedes en Snyltehvepse-Hun, som De Geer nærmere beskriver. Walckenaer?) fandt den 20. August en lille Larve paa en Linyphia montana i Pyrenæerne, men han forsøgte ikke at faa den udklækket. Han sammen- ligner Larvens Form med en Snegls og siger bl. a. om den: »Le bout pointu, qui était du coté du corselet, est noirätre, chargé de substance et semble étre une espéce de sucoir.« Nogle Aar efter fandt John Blackwall?) hyppigt en saadan Larve paa ikke fuldvoxne Hunner af Epeira antrida og E. cucurbitina samt paa fuldvoxne Hunner af Linyphia minuta og L. pusilla. Larven sad i Reglen fæstet paatveers af Bagkroppen, og med Hensyn til dens Fæste siger han: »being apodous, it appears to retain its hold upon its victim solely by the instrumentality of the mouth and of a viscid secretion, emitted from . its caudal extremity.« Forste Gang fandt han den i April 1838 og spærrede Edderkoppen inde. Mod Slut- ningen af Maj begyndte Larven at blive urolig, forlod tilsidst sin Vært og spandt sig den 29. Maj ind i en 1) Mémoire pour servir a l’histoire des insectes. t. II, p. 2 (1771), p. 866; tab. 30, fig. 1, 2 og 3 (i den tyske Oversættelse: 2. Bd. 2. The (1779). P..178): ) Histoire naturelle des insectes apteres. t. I. Paris 1837, p. 176 —177. “) Account of a species of Ichneumon whose larva is parasitic on spiders, i Ann. and Mag. of nat. hist. vol. XI. London 1843, p. 1—4. 157 Kokon. Den 27. Juni, altsaa en Maaned efter, kom en Snyltehvepse-Hun frem"). Anden Gang fandtes en saadan Snylter den 20. Juli samme Aar, den var da fuldvoxen; den 23. Juli blev den urolig og forlod Edderkoppen, den 24. spandt den sin Kokon, og den 16. August kom en Snyllehvepse-Han ud. Tredje Gang var den 26. Oktober 1841, den voxede indtil den 1. Februar 1842, gik da ned af Edderkoppen og spandt sig ind. — Blackwall bemærker om de endnu ikke fuldvoxne Edder- kopper, der bar en Larve, at de ikke skiftede Hud, saa- ledes som sunde Exemplarer ; Snyltelarven forhindrer dem altsaa deri Efter disse lagttagelser at domme, maa man antage, at Snyltehvepsen har 2 Generationer om Aaret med Flyvetid i Juni og i August, og at den over- vintrer som ung Larve paa Ryggen af sit Bytte. Saa- længe Snyltelarven endnu ikke er fuldvoxen, synes dens Vært kun i ringe Grad generet af den, først naar Snylteren har naaet omtrent samme Kroplængde som Værten, døer denne ved dens Bid og forlades saa. Den af Blackwall klækkede Snyltehveps er utvivl- somt Polysphincta carbonator Gr.; derimod synes De Geer's ikke at høre til denne, men maaske til en nærstaaende Slægt, da han heskriver Thorax som sort med 2 gule Længdestriber paa Rygsiden, hvad der ikke vides at findes hos nogen Polysphincta-Art. I Amerika har man iagttaget et Par lignende Til- fælde; saaledes fandt Dr. W. H. Fox i Washington en ung Steadota borealis Hentz i Februar, bærende paa en halvvoxen Larve, som døde, inden den blev fuldt ud- viklet. Et Par andre bleve iagttagne og beskrevne i »The Entomologist« (c. 1882) af E. A. Fitch og O. P. 1) Den blev bestemt som »Polysphincta carbonarius Gr.« (skal hedde P. carbonator Gr.) 158 Cambridge. I intet af disse Tilfælde lykkedes det at klække Hvepsen. Paa Ceylon har man i de sidste Aar fundet slige Edderkop-Snyltere, og der er det lykkedes at klække dem. Det er en Mr. E. E. Green"), som giver en Med- delelse om dette Fund; han beskriver og afbilder Larven (som siddende paa Edderkoppens Bagkrop) og den af Larven klækkede Snyltehveps, der ogsaa her er en Poly- sphincta-Art. Veertdyrene ere udelukkende Hunner; de vedblive at æde og synes at befinde sig vel, lige til Snyltelarven er fuldvoxen. Den forlader dem da og spinder sig ind paa Bladene i en flaskeformig Kokon. Nærværende Referat er hentet fra en Artikel af L. O. Howard?), hvor denne henleder Opmærksomheden hos de amerikanske Entomologer derpaa, og kort efter modtog han af Mr. J. H. Emerton i Cambridge en hel Sending af smaa Edderkopper med Snyltelarver paa Bagkroppen. Edderkopperne bleve bestemte som Liny- phia communis, L. marginata, Erigone sp. og en ung Dictyna volupis Keys. Af den Larve, der havde suget paa den sidstnævnte, klækkedes en Polysphincta-Han, om hvis Klækning der meddeles følgende. Da Edder- koppen blev fundet, den 15. Maj 1887, var Larven om- trent halv saa lang som Edderkoppens Bagkrop; den var fæstet ved Hjælp af Munden til den forreste Del af Bagkroppen. Den 18. Maj var Edderkoppen død; Larven var da fuldvoxen, større end Edderkoppen havde været, og spandt sin Kokon. Den 25. Maj forvandlede den sig til Puppe og kom ud som Imago, den i. Juni. Det viste sig at være en ny Art, som Howard’) afbilder 1) i Hardwike’s »Science Gossip« for Juli 1888. *) External spider parasites, i Insect life, vol. I. Washington 1888, p. 42—43. 3) Further concerning external spider parasites, ib. p. 106—107. 159 og beskriver under Navnet Polysphincta dictynæ n. Sp. Ogsaa her i Landet er der gjort lagttagelser, som stemme overens med de ovenfor omtalte, og som kunne bidrage til at bekræfte og nærmere oplyse disse.“ I det zoologiske Musæums Spritsamling findes en lille Edder- kop, Linyphia pygmææ aff., der er banket ned af Gran i Frederiks- dal Skov i Maj 1884 af Dr. phil. C. Jørgensen, og som langs Bag- kroppens Rygside havde en lille Snyltehvepselarve. Den laa skraat henover Ryggen saaledes, at den ene Ende hvilede paa den forreste Del af Ryggen lidt tilhøjre, den anden Ende vendte over imod Bagkropspidsens venstre Side. Paa det hosstaaende Omrids af Edderkoppen er Larven drejet noget for Af- bildingens Skyld. Den Stilling, Larven indtager paa- tværs eller paalangs af Edderkoppen, synes at være meget forskjellig og uvæsentlig, men om ét Punkt ere alle Iagttagere enige, nemlig at det er med den mod Bagkroppens Grund vendende Ende at Larven holder sig fast. De fleste formene endvidere, at det er alene med Munddelene dette sker; kun Walckenaer og Blackwall antyde ved deres ovenfor citerede Udtalelser, at de have set noget mere. Larven vender imidlertid den modsatte Vej af Edderkoppen, og det bliver saaledes med Bag- enden, at den er hæftet til sin Vært. Ved en Under- søgelse af vort Exemplar med Loupen saaes en lille brun Plade paa Under- siden af Larven ikke langt fra selve- Bagkropsenden, og ved Hjælp af denne var den fæstet til Værtdyrets Hud. Vi have altsaa her et Tilhæftningsapparat, som minder om Tiphia-Larvens, og under Mikroskopet viste den sig 160 virkelig at bestaa af tre tydelige Larvehude samt den revnede og udbredte Ægskal. Disse 4 Hude laa lejrede oven over hverandre saaledes, at deres Bagrande om- trent faldt sammen. Den unge Larve sidder altsaa fæstet ved Ægskallen, og dette Fæstepunkt forandres ikke under hele Udviklingen. Alt som den voxer, strækker dens Krop sig længere og længere hen mod Edderkoppens Bagkropsspids. medens dens Bagende ikke skifter Plads. Idet Huden ved Hudskiftet revner langs Ryggen, glider den ned langs Siderne og trækker sig sammen til at danne et nyt Lag i den omtalte lille Plade under den bageste Del af Kroppen. Larven var næsten fuldvoxen; Halvpuppens Øjne og Følehorn vare allerede dannede, saa at den sikkert havde ét, det sidste, Hudskifte tilbage, det, ved hvilket Forpupningen foregaaer. Herefter skifter den altsaa 4 Gange Hud. Der er ingen Tvivl om, at denne Larve, ligesom Blackwall's, tilhører Polysphincta carbonator Gr. I Mu- sæets Samling af danske Insekter findes et betydeligt Materiale af denne Art, som varierer aldeles paafaldende i Størrelse, og deriblandt et Exemplar (Han), som er stukket paa Naal sammen med et aabent Kokon-Spind med en tor, indskrumpet Edderkophud hængende ved, etiketteret: »Larven paa en Aranea«, og er klækket af Chr. Drewsen. Arten er taget hos os in copula af Dr. F. Meinert i Dyrehaven den 29. 6. 58, en stor Hun med en over- maade lille Han. Disse Angivelser, Larven i Maj, In- sektet i Juni, stemme overens med Blackwall's, og vi maa vel antage 2 Generationer ogsaa hos os. At Arterne af Slægten Polysphincta alle skulle være saadanne Ektoparasiter paa Edderkopper, er der ingen Sandsynlighed for; indtil videre vides det med Sikkerhed kun om P. carbonator Gr., P. dietynæ How., 161 den ceylonske og den De Geer’ske Art. Andre Poly- sphincta-Arter ere formentlig klekkede af forskjellige Insektlarver af Sommerfugle, Bladhvepse o.a.; men der klæber sikkert store Mangler ved Bestemmelsen eller ved Klækningen. Brischke angiver utvivlsomt med Urette at have klækket »Polysphincta carbonaria« af en Blad- hvepselarve. Entomol. Medd. 2. B. 4. H. 11 Ugimyia-Larven og dens Leie i Silkeormen. Af x Fr. Meinert. I Bulletino della Societä Entomologica Italiana, anno secondo, 1870, findes to Afhandlinger om Ugimyia Sericarie. Den første Afhandling er af Rondani, som i en lille Note, »Sull’ insetto Ugi,« p. 134—37, omtaler en Tachinarie-Larve og Puppe, som af Hr. Menegazzi i Japan var fundet udkroben af Puppen af en Silkeorm; p. 137 giver han til Slutning en kortfattet Beskrivelse saavel af Larven som af Puppen og opstiller paa disse Udviklingsformer, uden at kjende Imago, en ny Slægt og Art, nemlig Ugimyia Sericarie. Den anden Forfatter er E. Cornalia, som p. 217---27, giver en Fremstilling af samme Flue-Art, men fortrinsviis lægger Vægt paa selve Imago; og paa den medfolgende Tavle afbildes de forskjellige Udviklingstrin af Fluen, uden at dog Ud- forelsen af Tegningerne kan roses i nogen heiere Grad. I Texten lader Cornalia Fluen, paa almindelig Tachina- Maneer, lægge Ægget udvendigt paa Silkeormens Hud, som derpaa gjennembrydes af den udkrøbne Larve eller Maddike, hvorpaa samme Maddike lever inde i Silke- 163 ormen, og forst efter dennes Forvandling til Puppe bryder ud af Puppen og gaaer i Jorden, efterat have boret sig ud gjennem den Puppen omsluttende Gocon!). Dog allerede kort for Rondani havde Secretairen ved det engelske Gesandtskab i Japan, Mr. Adams, i Deuxiéme rapport sur la sériculture au Japon, Rev. univ. d. séricult. Lyon, Nr. 36, 1. Apr. 1870, givet nogle Oplysninger om denne Flue og dens Angreb paa Silke- ormen og ledsaget dem med nogle ikke videre gode Afbildninger 2). Dernæst havde ogsaa Guérin-Meneville samme Aar, efter Rondani men for Cornalia, omtalt denne Flue under Navn af »Tachina (? Phorocera) oudji« i hans »Observations sur la nature de l’Oudji parasite des Vers a soie au Japon, présentées a l’Academie des sciences, dans sa séance du 17. Avril 1870« (Compt. rend. 70, p.844 — Rev. et mag. Zool. sér. 2, Tom. 22, p. 178—81). Ogsaa Westwood har samme Aar behandlet dette Sporgsmaal i Proc. Entom. Soc. London, p. XXI. Yderligere skal Haberlandt i hans Bog, »Der Seiden- spinners, meddele nogle faa Facta om denne Flue, ligesom ogsaa Pryer i hans Catalog over de japanesiske Lepidoptera, under Bombyx mori, skal bemærke: »I have noticed that the Uji . .. deposits its eggs about the larva on the leaves and not on the insects. Dog i højere Grad end i Europa har Ugiplagen været Gjenstand for Undersøgelse i dens Fædreland, i Japan, og navnlig kan her fremhæves et udførligt Ar- 1) Allerede Girard har i sin »Note sur les Dipteres parasites du Sericaria mori, Ann d. 1. Soc. entom. d. Fr. ser. 4. Tom. 4. p. 155 f., talt om Tachina-Larver, som han fandt, deels levende deels døde, inde i Silkeormens Cocon, krobne ud af dennes Puppe. 2) Guérin-Meneville kalder dem »suffisantes‘, men Sasaki er langtfra tilfreds med dem. ik 164 beide af C. Sasaki, Rigakushi: »On the Life-History of Ugimyia Sericaria, Rondani,« med hvilket Arbeide ogsaa »The Journal of the Science College of the Imperial University of Japan« aabnes 1886. At Sporgsmaalet desuden har den hoieste commer- cielle Betydning for Japan skjonnes let deraf, at efter Sasaki, |. c. p. 1, af Silkeormens Foraars- eller Mai- Kuld (som uden Sammenligning er det vigtigste af Aarets Kuld) 50—70 %, eller endogsaa indtil 80%, angribes og ødelægges af denne Parasit. I d'Hrr. Jaquemot's Ind- beretning til den engelske Gesandt i Japan, Sir Harry Parkers, anslaaes 1875 Tabet til 409%: »From data upon which we think we can rely, we estimate the total loss from that source for the whole of the Empire, at 40 per cent, which is by no means exaggerated« (Notes taken in an excursion trough the Silk Districts of Japan). | C. Sasaki er dog ikke den første i Japan, som har studeret denne Flues Udvikling, men sammes Fader, N. Sasaki, havde allerede tidligere (1873) begyndt saa- danne Undersøgelser, og vil saaledes have fundet Flue- larven eller Maddiken i Silkeormens Hoved-Tracheestamme lige under et Spirakel, hvoraf han da sluttede, at Maddiken var trængt ind udenfra gjennem dette, efterat den først var indbragt i Silkeormens Udklækningsrum ved Hjælp af de Morbærblade, hvorpaa Fluens Æg vare aflagte. C. Sasaki fortæller dog ikke, om eller hvor Faderen har publiceret disse Iagttagelser og Slut- ninger. Lignende Anskuelser om Indslæbning af Æggene fremsættes af den anonyme Forfatter til »Review of the Japan Silk Trade« for the Season 1873—74, og da dette er et væsentligt Punkt i Fluens Udviklingshistorie, skal jeg her citere et længere Stykke af denne Review, saa- meget mere som samme Review maa ansees for at 165 være vanskelig at overkomme, og jeg kun ved speciel Velvillie af Hr. Generalconsul de Bavier i Nagasaki er kommet i Besiddelse af den. Her hedder det, p. 6: »In the third Report of Japanese Sericulture dated Yedo, 10th August, 1870, Mr. F. O. Adams, first Secre- tary of the British Legation, summing up his previous researches on the subject, states the larva of the uji after having fed upon the chrysalis and killed it, pierces the cocoon; that the cocoon thus pierced can _ neither be reeled, nor, of course, be used for reproduction, and that the proportion of cocoons containing uji varies from 10 to 80 per cent. In the absence of all reliable information of the part of the natives who seem to have paid no attention to the matter he was led to surmise that the larva of the uji must in spring transform itself into a fly, and that the fly deposited its eggs under the epidermis of the silk-worm . In order to put Mr. Adams's theory to the test of experiment, we reared some silk-worms in a room where every precaution was taken to exclude flies and other insects. The resultat was as follows: 312 say 50 per cent. cocoons pierced by moths. 235 say 38 per cent. pierced by uji. 40 say 7 per cent. unpierced either by moths or uji. 33 say 5 per cent. double cocoons. This was in 1873 ... In October some uji on being cut open were found to contain the well-formed embryo of a fly. On the 3rd May we had the satisfac- tion of finding a number of flies, which had emerged from the uji, prisoners under a veil of gaze arranged for that purpose; the empty shells of the larve were found in earth where they had remained imbedded since their birth. The proportion of uji, which in spite of our pre- 166 cautions to protect the silk-worms we had found in our cocoons, was so startling that we contrived this vear to protect them still more efficiently than we had done the vear before. The eggs therefore were hatched and the worms fed under a wooden frame work provided with sliding doors and entirely covered with gaze. The windows of the room itself were closed with frames covered with the same material. The result was this: 275 say 31 per cent pierced by moths. 450 say 53 per cent. pierced by uji. 135 say 12 (?) per cent. unpierced by either moths or uji. 30 say 4 per cent. double cocoons. In the presence of these facts the theory that the fly of the uji deposits its eggs under the epidermis of the silk-worm must clearly be given op. Does then the fly lai its eggs on the mulberry leaf? Is the food the vehicle by which the germ of the uji find its way into the silk-worm’s intestine? ... To the kindness of a correspondent, who takes a warm interest in the matter, we are indebted for the following note: — »The fly of the uji is the Ugimyia Sericaria (sic!) thus named by Rondani « Dernæst omtaler ogsaa C Sasaki |. c. p. ?, en Mr. G. A. Greeven, som efter ham udtaler sig saaledes i Japan Times af 4. Mai 1878: »My experiments have now shown me that the hatching of the Uji takes place in the stomach of the caterpillar, and that it immediately forces its way through the membrane of the stomach, and makes a path for itself to a stigmas. Saaledes stod Sagen, da C. Sasaki optog den til Undersogelse (1883), og allerede det folgende Aar ind- sendte han til »Nature« en kort Beretning om Resultatet af sine Undersogelser: »Udschimyia sericaria« Rond., a Fly Parasit on the Silkeworm, Nat. Vol. XXX, 1884, 167 p- 435—36. Dog fremfor at dvæle ved denne foreløbige Beretning, skal jeg foretrække strax at gaae over til C. Sasakis forhen nævnte Hovedarbeide, og give en kort Fremstilling af dettes Resultater, forsaavidt de angaae Uji-Fluens Udviklingshistorie, og navnlig Flue- larvens Leieforhold inde i Silkeormen. 1) Fluen aflægger sine Æg, i Reglen i Slutningen af Mai, paa Undersiden af Morbærbladene. 2) Silkeormen, som paa denne Tid af Aaret er i 3die eller 4de Stadium, fortærer Æggene, ofte i større Antal, med Morberbladene. 3) Efterat Æggene have ligget 1—9 Timer i Tarmkanalen, Maven, bryde Maddikerne ud af den dobbelte Æggeskal og gjennembryde efter andre 1—8 Timers Forløb Silke- ormens Tarmvæg. 4) Maddikerne søge strax hen til Bug- ganglierne, trænge gjennem disses omsluttende Hinde og fortære selve Ganglierne. 5) Efterat Ganglierne ere fortærede, og de omsluttende Hinder bristede ved Trykket af de voxende Maddiker, passere disse gjennem Fedt- massen hen til et af Silkeormens Spirakler. 6) Maddikerne, eller som oftest kun en enkelt af disse, fæste sig nu med Enden af Bagkroppen til Luftkamret indenfor Spi- raklet, idet de af sammenlimet Fedt og Muskeltrævler danne en mørkt farvet Skaal med en Aabning i Bunden. 7) Maddikerne sidde dernæst saaledes i Skaalen, at de gjennem dennes Bundaabning faae direkte Forbindelse mellem deres Tracheesystem og Silkeormens Luftkammer, medens Forparten af Kroppen rager ud af Skaalen, og de med Munden fortære Silkeormens Fedtmasse. 8) Efter Skaalens Dannelse viser der sig en mørk, bruun Plet rundt om Silkeormens Spirakel, hvilken Plet fra Silkeormen gaaer over til dennes Puppe. 9) Naar Maddikerne ere fuldvoxne, bryde de ud af Silke- ormen, eller hvis denne har forandret sig til Puppe, da af Puppen, og gjennembryde dernæst, i sidstnævnte 168 Tilfælde Coconen, hvori Puppen hviler. 10) Efterat vere komne ud af Silkeormen eller af Puppen og dennes Cocon, gaae Maddikerne i Jorden, hvor de efter et Par Dages Forlob forvandle sig til Puppe. 11) Pupperne hvile i Jorden indtil Midten af næste Aars April eller Begyndelse af Mai, da de bryde frem som Imagines for at lægge Æg efter en tre Ugers Forløb. Mange af de her opstillede Momenter i Udviklingen ere, som det maa erindres, allerede fremsatte af tidligere Forfattere, men C. Sasaki har deels stadfæstet dem, deels afkræftet forskjellige Indvendinger, som kunde gjøres mod dem. At Æggene, som findes i Silkeormens Tarmkanal, virkelig ere Uji-Fluens Æg, godtgjøres saaledes ved Paaviisningen af det tydelige Netværk, som udmærker disse Æg, og som er tilstede hos dem, saavel i Fluens Ovarie, som paa Morberbladenes Underside, og i Silke- ormens Tarmkanal, jfr. Pl. II. Fig. 7 og 9. Den Fare, som Æggene kunde udsættes for ved at passere Silke- ormens Tyggeredskaber, viser Sasaki, at de undgaae ved deres stærkt chitiniserede Skal og deres ringe Størrelse; thi, som Sasaki siger, l. c. p. 16: »That the eggs do not get hurt in passing into the body of the worm is further confirmed by comparing the size of the pieces of the leaves contained in the digestive canal with that of the egg. It will be found that the size of the former is many times that of the latter.« Sasaki beskriver Dannelsen af Skaalen, under Hen- viisning til sine Afbildninger, Pl. II. Fig. 10 og 11, paa følgende Maade, 1. c. p. 19: »After travelling trough the mass of fat which occupies the greater portion of this cavity, it directly searches for the portions of the tracheal system of its host, where the stigmata open. On reaching one of these places, it forces its way into the chamber directly inside the stigma, and forms a RR 169 sort of cup (Pl. II, fig. 10 b) for the reception of its body by heaping up the fats and muscular fibres of its host round the opening made on entering, and sticking them together with its saliva. The mouth of this cup (Pl. Ill, fig. 10 c; fig. 11) is directed toward the body cavity, while its bottom opens into the stigma (Pl. II, fig. 10 c) of its host.« Med Hensyn til det Factum, at kun meget sjeldent mere end een Maddike borer sig ud af en Silkeorm, medens dog et større Antal Æg indbringes i den, fremhæver Sasaki med Rette, at et større Antal Larver vistnok maatte antages at dræbe Silkeormen, især naar de (hvad jeg dog antager er imod den ordinære Ud- vikling) angribe Ganglierne. Den anden Forklarings- grund, at den ene Larve skulde udvikle sig paa de andres Bekostning eller distancere disse, troer jeg er overflødig. Men at den første Grund er tilstrækkelig, troer jeg ligger i Hyppigheden af den af Sasaki først nævnte Sygdom hos Silkeormen, »Umiko«, |. ce p. 20, idet han ved Dissection af de af denne Sygdom lidende Orme næsten altid har fundet Maddiker i Ganglierne. Som det vil sees af det Fremstillede, frembyder Uji- fluens Udvikling efter Sasaki saa meget Nyt og Uventet, at den vel fortjener den nøieste Paaagtning; og hvor overraskende den end er, maa den dog for sin største Deel ansees for tilstrækkeligt beviist. Dog forekom det mig, at Moment 4), den spæde Maddikes Fortæring af et af Silkeormens Ganglier, ikke kan antages at være et normalt Led i dens Udvikling, men at være et, omend hyppigt Misgreb af samme Maddike, men navnlig at Moment 6), Maddikens Befæstelse til Tracheesystemet, for en stor Deel beroede paa Formodninger, som tykkedes mig hoist urimelige, ja næsten uantagelige, 170 og som jeg derfor antog, vel kunde fortjene en nærmere Undersøgelse paa selve Dyrene. Jeg henvendte mig derfor gjennem Bestyrelsen af »Store nordiske Telegraph-Selskab«, som alt tidligere havde viist stor Forekommenhed mod de danske Sam- linger og Videnskabsmænd, til en af dette Selskabs Embedsmænd i Japan, og i Oktober forrige Aar (1888) havde jeg den store Glæde at modtage fra Hr. Super- intendant Chr. Kragh i Nagasaki en Sending derfra Landet saavel af et større Antal Maddiker, som af et Par Imagines og Pupper, samt endelig 2 Præparater, det ene en heel og holden, voxen Silkeorm med det ene Spirakel omgivet af en mørk, sortagtig Plet, det andet en op- skaaren Silkeorm med en skaalformig Fortykkelse paa den indvendige Side af Kroppen, og en Maddike stikkende med største Delen af sin Krop ud af denne Skaal. Det maa være mig herved tilladt paa dette Sted at udtale min oprigtigste Taknemmelighed for denne Vel- villie fra Hr. Kraghs Side; at Hr. Kragh det følgende Aar yderligere viste sin store Tjenstvillighed, ved at sende mig en ny Sending fra Japan, vil jeg i det Folgende faae Leilighed til at omtale. Hvad der meest interesserede mig i den første Sending, var den uopskaarne Silkeorm, der var fæstet med den ene Side paa en Glasplade, og paa den anden, frie Side fremviste en stor Plet omkring det ene af første Par Bagkrops-Spirakler. Jeg klippede nu med Forsigtighed Silkeormen op, og fandt ganske rigtigt en 12 m.m. lang, tyk Maddike liggende mellem Silkeormens Hudskelet og Tarmkanal, men iøvrigt saae jeg ikke nogen Skaal, som Maddiken skulde have ligget i med Enden af Bagkroppen, og heller ikke udgik Maddiken fra, end- sige var befæstet til Spiraklet eller Stigmaet med den sorte Plet. Nei, Maddiken laa ganske frit, kun ligesom 171 indstobt i Fedtlegemet, med Hovedet og Mundkrogene (Kindbakkerne) liggende forefter, c. 1,5 m. m. forbi den sorte Plets forreste Rand, og i mere’ end 2 m. m. Af- stand fra denne. ‘Enden af Bagkroppen stodte vel op til tredie sidste Spirakels Luftkammer, og havde noget trykket Silkeormens ordinært mørkt, næsten sortfarvede Tracheestammer, saa at, da Maddiken faldt ud af Fedt- massen, den bageste Deel af Fordybningen eller Leiet viste sig noget mørkt farvet — men om nogen Skaal her kunde der ikke være Tale, ligesaa lidt som om en Aabning i Bagenden af Fordybningen, alias Skaalen. Desuden var ogsaa den concave Bagende af Maddiken fyldt af en flad Prop af Fedt, som bagtil lukkede for Maddikens Spirakelplader. Hvorledes iøvrigt Maddiken fandtes liggende i et stort Antal Pupper, skal jeg i det Følgende komme nærmere ind paa. Jeg skal ikke nægte, at Manglen af Skaal, eller af enhver Befæstelse til Silkeormens Tracheer, eller til et af Spiraklerne undrede mig; thi vel antog jeg den af Sasaki givne Fremstilling af Skaalens Dannelse af sammenlimede Fedtmasser og Muskeltrevler for umulig, men jeg havde ventet, at Maddiken i Lighed med for- skjellige andre Tachina-Larver havde ligget i en Sæk, udgaaende fra Overhuden eller Tracheesystemet hos Silkeormen, med Enden af Bagkroppen op i denne Sæks Hals. Den af Sasaki omtalte og, Pl. IM, fig. 11, afbildede Skaal antog jeg var den yderste, stærkt chitiniserede og mørkt farvede Ende af den omtalte Sæk, hvis tyndere, hindeagtige bageste Deel eller Bund jeg saa antog for bortreven og overseet. Jeg lod indtil videre det plettede Spirakel med Omgivelser urørt for at kunne ligeoverfor andre konstatere mine Fund og Angivelser om Maddiken, og først efter at jeg ved Aabningen af et stort Antal Pupper af Silkeormen havde overbeviist mig 172 om, at det af mig i Silkeormen forefundne og her be- skrevne Leie var det normale eller ialtfald meget al- mindeligt, underkastede jeg ogsaa denne Silkeorms Spirakel en Undersogelse, hvorom dog mere i det Folgende. lovrist passede jo ogsaa den Omstendighed, at Mad- diken laa frit i Silkeormens Krop, godt dermed, at Maddiken som Regel gaaer over fra Silkeormen til dennes Puppe, og forst i den sidste opnaaer sin fulde Udvikling, jfr. Cornalia, hans Fremstillinger og Figurer, ligesom ogsaa det ovenfor, p. 165 f., citerede Stykke af »Review of the Japan Silk-Trade«, og da ogsaa Sasaki paa forskjellige Steder i hans Afhandling.!) Derpaa henvendte jeg min Opmærksomhed paa det andet Præparat, den opskaarne Silkeorm med Maddiken stikkende ud af en mørk Skaal. Det viste sig nu snart, at Maddiken var limet fast til Skaalens Bund eller indre Væg. hvilket jo iøvrigt er en tilladelig Maade at hjælpe lidt efter paa. naar det kun gjælder et Opstillings- præparat; men derhos var Skaalen saa fast, uden Spor til nogen Sammenlimning af Muskeltrevler eller Fedt, og saa nøje forbunden med Spiraklet og Hudskelettet, at det forekom mig heelt unaturligt og stridende mod Sasakis Fremstilling. Uagtet nu saaledes Undersøgelsen af det første Præparat, den urørte Silkeorm. syntes mig tilstrækkelig til at omstøde Sasakis Theori om Dannelsen af Skaalen 1) Ogsaa den samme Mr. Greeven, hvis Opsats i -Japan Times« vi forhen have citeret efter Sasaki, har, maaskee i samme Tidende 1886, givet en Fremstilling af Ugimyiaens Udviklings- historie, i hvilken ogsaaMaddiken omtales som brydende ud af Puppen. jfr. Bertkaus Ber. d. Entom. f. 1886, p. 98. Desværre er der ved dette Citat glemt at tilføje den citerede Afhandling, og det har været mig umuligt at finde den anmeldt eller omtalt andensteds. 173 og Maddikens Leie i denne, maatte jeg dog naturligviis meget ønske en gjentagen Undersøgelse af angrebne Silkeorme fra Japan, og jeg skrev derfor atter til Hr. Superintendant Kragh om vderligere Undersogelses- materiale. Paa denne min Begjæring havde Hr. Kragh den sjeldne Forekommenhed at sende mig en stor Mængde fuldvoxne, udkrøbne Maddiker samt over Hundrede Coconer med indesluttede Pupper, hvoraf de fleste antoges at være angrebne af Ugimyiaen, en For- modning, som jeg under Gangen af mine Undersogelser fandt at være fuldkomment rigtig. Larver havde det været for seent paa Aaret at sende. Jeg har da undersøgt noget over 80 Pupper, og af dem vare c. 20%, uden Pletter og uden indesluttede Maddiker; Pupperne maae ogsaa iøvrigt have været friske, da de dræbtes; thi Musculaturen fandtes at være fast, vel udviklet. Uden Pletter, men med indesluttet Maddike var c. 10%, (een af Pupperne havde endogsaa 2 Maddiker). Mangel af Plet og dog Forekomst af Larver strider nu mod Sasakis Ord, naar han, |. c. p. 19, siger: »When a cup thus colored is formed inside a stigma, there appears a dark brown or brownish-black patch around the stigma (Pl. III, fig. 12a; fig. 13a; fig. 14a); so that the presence of the patch is a conclusive evidence of the fact that silkworm is infested by the parasite. The similar marking which occurs on the body of a pupa enclosed in a cocoon is also due to the same causes. (Pl. III, fig. 15). Dog fandtes ved ngiere Eftersyn en mindre, sort Klump bag et eller andet af Puppens Spi- rakler. I Modsztning til den sidstnævnte Kategori fandtes enkelte Pupper med Plet og bagved liggende Klump, uden at nogen Maddike blev fundet; dog tor 174 jeg ikke nægte Muligheden af, at en lille Maddike kan være overseet, uagtet jeg har ledet ivrigt. De sædvanlige Forhold hos de undersøgte Pupper var, at der om et eller andet af Spiraklerne (som oftest et af de forreste Par Bagkrops-Spirakler, sjeldnest Prothorax’ Spiraklerne) fandtes paa Hudskelettet en storre eller mindre sort Plet, og bag samme Plet en sort Klump, presset op imod Hudskelettets indre Side. I saadanne Pupper fandtes da næsten altid en enkelt, større eller mindre Maddike, liggende som oftest midt i Bagkroppen i et Leie af en hvid, fast Masse, som heelt sluttede og ligesom var støbt om Maddiken. Kun sjeldent (hos en 8°, omtrent) fandtes der flere Spirakler med sorte Pletter; i saa Tilfælde indeholdt Puppen gjerne 2 Maddiker, en større og en mindre; et Par Gange har jeg fundet Pupper med 3 indesluttede Maddiker, nemlig en større og to mindre. Hvad nu Maddikernes Leie nærmere angaaer, saa har dette i næsten alle Pupper været uden nogen For- bindelse med det sortfarvede Spirakel eller med den bagved liggende Klump. Som oftest laa Maddiken, især naar den var noget stor, lige udstrakt paalangs i Midten af Puppens Bagkrop, snart vendende forud, snart bagud med sine Spirakelplader; langt sjeldnere laa den paaskraa eller paatvers, heelt oppe i Hovedet eller i Spidsen af Bagkroppen. Var der 2 eller 3 Maddiker i samme Puppe, var det sædvanligt den store, som havde det centrale Leie, medens den lille eller de smaa vare trængte bort til en Side. Forst efterat have undersøgt en Halvhundrede Pupper, fandt jeg et Stykke, hvor Maddiken laa henimod det sortfarvede Spirakel, idel den laa i en lang, fortil aaben Sæk, hvis bageste mørktfarvede Bund stødte op til Puppens Spirakel. To Gange senere fandt jeg 1 Du N ld ee 175 dernæst samme Leie af Maddiken i to andre Pupper, og endelig en fjerde Gang fandtes Maddiken liggende som sædvanligt midt i Puppen, men en kort Gang med en lille rund Aabning forte fra Maddikens Leie henimod Puppens sortplettede Spirakel. De sidstomtalte, 3 til 4 Tilfælde syntes at svare til Sasakis Fremstilling af Skaalen (»the cup«) og Maddikens Forhold til denne; men at hans Fremstilling dog lider af væsentlige Feil, vil fremgaae af det Folgende. Med Hensyn til »Skaalen« er da først at mærke, at denne ingenlunde er en Nydannelse, opbygget af Maddiken »by heaping up the fats and muscular fibres of its hosts«, men en af Maddiken fremkaldt Opsvulm- ning af en Tracheestamme i Silkeormen. Maddiken er som spæd Larve trængt ind i samme Trachee og har lagt sig her tilleie, med Spirakelpladerne op imod Silke- ormens Spirakel og Hovedet et Stykke ud af Tracheen . Under Maddikens V&xt har Tracheestammen ogsaa ud- videt sig, og samtidigt hermed er Tracheens distale Ende blevet misfarvet af Maddikens Exkrementer, medens den indre, storre Deel af Tracheen forbliver ufarvet. Naar en frisk eller levende Silkeorm med Maddiken indesluttet i Tracheen aabnes, vil den indre, tynde, ufarvede Deel af Tracheen brydes af, og hvis Maddiken ikke rives ud med det Samme, vil det faae Udseende af, at denne laa i en forholdsviis kort, bruun Skaal. Ved Hjælp af Mikroskopet vil man let kunne overbevise sig om, at det er Tracheens indre Chitinhinde, Tunica intima, som danner Sækkens indre Væg, og naar man gjor et Par Laengdesnit og undersoger den afskaarne Spaan med stærk Forstorrelse, vil man tydeligt inderst see Tracheehinden som en glat, sammenhængende, bagtil bruuntfarvet Hinde. Jo længere bagtil eller henimod Spiraklet man kommer, desto intensivere bliver den 176 brune Farve; men iøvrigt er ogsaa de omliggende finere Tracheers Hinder ofte mørkt farvede, og den brune Farve sees ogsaa mere eller mindre at have gjennem- trængt den Fedtmasse og de Muskelmasser, som findes langs Tracheens ydre Vægge. Ogsaa Pletten i Silke- ormens Hudskelet skylder sin mørke Farve til samme Kilde, Maddikens Excrementer. Et yderligere Beviis paa, at det er Tracheen, som danner Skaalen eller ialt- fald Skaalens Væg; ere de runde Aabninger, som man finder i samme, og som ere Sidetracheernes Aabninger ind i Hovedstammen. Endeligt maa her fremhæves, at Exkrementernes bindende Kraft maa være meget ringe, om de overhovedet have en saadan Kraft, da de ellers vilde binde Tracheestammen saa fast til Hudskelettet, at samme Sæk vilde rives ud af Silkeormens Krop, naar Huden skiftes under Forvandlingen til Puppe, og Mad- diken såa rives ud med, eller om den blev tilbage i Silkeormen, vilde der i hvert Tilfælde dannes et sørge- ligt stort Hul i Puppens Hudskelet. Nu derimod bliver Tracheesækken tilbage i Puppen, og vil som oftest findes her som en mørk, sammentrængt Klump under det tilsvarende Spirakel, jfr. Tab. III, Fig. 10 b. Det var den Omstændighed, at jeg omsider fandt en Maddike. liggende dybt nedsænket i en Sæk, som fæstede hos mig Overbeviisningen om Rigtigheden af den nys fremsatte Formodning, men allerede for havde jeg havt mere end Formodning herom. Jeg havde nemlig allerede for undersogt den sorte Klump, som jeg ved gjenoptagen Undersogelse af den mig sendte uop- skaarne Silkeorm fandt liggende bag dennes plettede Spirakel, og ved at behandle Klumpen med nogen For- sigtished, lykkedes det mig at vikle den op, saa at den sekagtige Natur tydeligt kom for Dagen. TE Gar a Se A Oe OA here ee re år mess grå en £ At den forefundne Sæk virkeligt er en Udvidelse af Silkeormens Trachee, det stottes yderligere ved den Omstzndighed, at hos Tachina-Larver, der leve para- sitisk i andre Insekters Tracheesystem, dannes Sækken af en Invagination af Tracheens Tunica propria, jfr. Cholodkowsky, Zool. Anz. 1884, p. 316 f., eller ved en simpel Udvidelse af Tracheen, medens samme Sæk hos andre Tachina-Larver, der trænge ind i deres Vært (Coleopter-Larver) gjennem dennes Overhud, dannes af Hudens hypodermale Lag (nærv. Forfatt. Entom. Tidsskr. 1886, p. 191 f). Her skal jeg kun tilføje, at jeg ogsaa nu har havt Leilighed til at undersøge en ung Tachina- Larve, som af en af mine Tilhørere blev forefundet ved Dissectionen af en Carabus nemoralis, og som liggende i sin Sæk blev udtaget af Caraben. Sækken udgik her med sin brune Ende fra en Tracheestamme, men var i sin største Udstrækning meget tynd og ganske klar, sluttende sig noie om Maddiken, hvis tre første Segmenter med Hovedet dog stak ud af Sækkens indre Aabning. I Samstemning med Sasaki antager jeg altsaa, at Ugimyia-Fluens Maddike ligger med Enden af Bagkroppen i en Sæk (»the cup«), som staaer i Forbindelse med et af Silkeormens Spirakler; men modsat samme For- fatter antager jeg, at det kun er for en Tid, at Maddiken bliver i dette Leie, og at den tidligere eller senere vandrer bort og lægger sig midt i Silkeormens eller . Puppens Krop. Dog kan jeg ikke angive noget bestemt om, hvor naar denne Vandring skeer. Jeg har kun havt to Silkeorme til Undersøgelse; i dem ene havde Maddi- ken forladt sit Trachee-Leie, i den anden laa den endnu deri; men da den anden Silkeorm havde været under- kastet forskjellig Behandling (Maddiken var saaledes limet til Skaalens Væg), var det ogsaa muligt, at Mad- Entomol. Medd. 2. B. 4. H. 12 178 diken allerede havde forladt Tracheen, da dens Vært blev skaaret op, og først senere var puttet derind. lovrigt kunde det ogsaa være meget rimeligt, at Silkeormens Overgang til Puppe kunde tilskynde Maddi- ken til at forlade Tracheen, naar denne blev brudt løs fra sin Forbindelse med Spiraklet, men de 3 eller 4 Tilfælde, som er mødt mig, med Maddikens fortsatte Hvile i Tracheen viser, at denne Overgang ikke nød- vendigviis jager Maddiken paa Flugt. Ogsaa Maddikens eget Hudskifte kunde vel tænkes at bevirke eller ialtfald at fremskynde Flugten, men de mindste Maddiker af 3,8; 4; 5 og 5,5 m. m. Længde, og med yderst simple Spirakelplader med kun 2 Par lyse Felter, (»Spalters jfr. Fig. 1—3), som jeg overhovedet har truffet paa, fandtes alle udenfor Silkeormens Tracheesystem, fjernt fra dens Spirakler, medens paa den opskaarne Silkeorm Maddiken tandtes at være meget stor, 13 m. m. 1, og i sidste Hudskifte, med den gamle Larvehud ikke heelt afskudt; dog stoler jeg ikke rigtigt paa det her omtalte Præ- parats Naturtroskab. Det store Antal Maddiker i alle Størrelser fra 3,—14 m.m. har givet mig god Leilighed til at studere Spirakelpladernes Udvikling, og jeg har ogsaa afbildet 3 eller 4 forskjellige Typer af disse Organer af hvilke de 3 første repræsentere ligesaa mange Larvestadier, nemlig andet til fjerde eller sidste; thi jeg antager, at første Larvestadium er uden Spirakelplader eller i det Hoieste kun har ganske smaa Plader med et enkelt klart Felt i Midten. Andet Stadium, Fig. 2—3, har da et Par meget smaa, runde, svagt gule Spirakelplader, af hvilke hver i Midten har to korte, forholdsviis brede, i Randen takkede, klare Felter, med bagved liggende Luftgange eller Gallerier, de saakaldte Spalter. Tredie Larvestadium, Fig 4, har større og sværere Plader med 179 3 »Spalter« i hver Plade, men Spalterne ere fremdeles korte og brede, omend alle allerede vinkelformigt bøiede. Fjerde Larvestadium, Fig. 5, har ligesom foregaaende 3 Spalter, men her ere Spalterne langstrakte, forholdsviis smalle og svungne i bugtede Linier. Disse svungne Spalter kunne dernæst hos Individer af dette Stadium brydes i flere Stykker, og jeg har saaledes paa Fig. 7 fremstillet en saadan brudt Spalte. Hver af de 3 Spalter i hver af Spirakelpladerne var deelt paa denne Maade, men jeg antager desuagtet, at der ikke herved betegnes noget nyt Larvestadium, saameget mere som det paa- gjældende Individ var temmelig lille, kun 9 m. m. |. Et Hovedspørgsmaal med Hensyn til Bygningen af Spirakelpladerne hos disse og nærstaaende Maddiker bliver nu, om de klare, langstrakte, ofte næsten linie- formede Felter, som gjennemløbe Pladerne, ere aabne eller lukkede, om de ere Spalter eller ikke. Det er sikkert nok den almindelige Antagelse, at de ere Spalter, hvorigjennem Luften i Maddikens Tracheesystem kommer i aaben Forbindelse med den atmosphæriske Luft, og for mit eget Vedkommende kan jeg ikke nægte, at det som navnlig interesserede mig ved min lille, nys citerte Undersøgelse over Tachina-Larverne var, at jeg ved Efterviisningen af den aabne Forbindelse mellem Spi- rakelpladerne og den atmosphæriske Luft ogsaa fik Forbindelsen med Tracheeluften gjort mulig. Det var derfor for mig noget Nyt og meget Over- raskende, at jeg ved Undersøgelse af Spirakelpladerne hos Ugimyia-Maddiken fandt disse ganske lukkede, og det blev mig kun forklarligt ved denne Larves Leve- maade dybt inde i Kroppen hos Værtdyret og fjern fra al Forbindelse med samme Dyrs Tracheesystem; ved Undersøgelsen af den uopskaarne Silkeorm fandtes endogsaa som yderligere Lukke for Maddikens Trachee- 180 svstem en flad Fedtprop liggende i den Grube i Enden | af Bagkropven, i hvis Bund Spirakelpladerne ere fæstede. Havde Spirakelpladerne Spalter, vilde ogsaa Silkeormens Blod og Fedt gjennem dem trænge ind i Maddikens Tracheesystem, hvis Spalterne da ikke vare blevne lukkede til af Blodet og Fedtet. For at konstatere Modsætningen mellem Ugimyia- Maddiken og andre Maddiker undersøgte jeg dernæst Spirakelpladerne hos en Tachina pacta-Larve, men fandt dem — lukkede; hos en Lucilia-Larve — atter lukkede; hos en Hvpoderma-Larve — atter lukkede. Kort sagt, det viste sig ved mine Undersøgelser af mange for- skjellige Muscarier og Oestrider, at Spirakelpladerne hos dem alle vare lukkede, alene med Undtagelse af Slægten Gastrophilus, hvor jeg mod min Forventning, men overeensstemmende med mine tidligere publicerede Undersøgelser, Bidr. t. Krit af Schroed v. d. Kolk's Anat. af Hestebr. L., Nat. Tidsskr. 3 R. 1. B. p. 104, fandt dem aabne med 3 Leengdespalter i hver Spirakel- plade. Jeg skal nu til Slutning kun kortelig omtale Mulig- heden af Respiration gjennem de lukkede Spirakelplader og af Dannelsen af de nve Plader under Maddikens Hudskiftninger, idet jeg her for en væsentlig Deel kan henvise til min Disput med Professor Schiodte angaaende disse Forhold hos Scarabee-Larverne, jfr. navnlig min Artikel: Noget mere om Spir. cribr. og Os clausum, Vid. Medd Nat. Foren. f. 1883 p. 68 ff. I den nævnte Af- handling har jeg p. 72 sagt, at »chitineuse Hinders Permeabilitet for Væsker med og uden Tryk forud burde undersøges og afgjores«. Den Undersøgelse mener jeg nu er overflødig, naar man betænker, at uden en saadan Permeabilitet var jo al Respiration umulig, idet ikke blot hos Dyr med intet eller lukket 181 Tracheesystem, det saakaldte Tracheegjzllesystem, Diffu- sionen maa skee gjennem Huden eller gjennem Huden og Tracheesystemets Vægge, i begge Tilfælde lukkede Chitinhinder; men ogsaa hos Dyr med aabent Trachee- system, og dertil hører jo de fleste Insekter, finder Kulsyreudskillelsen Sted gjennem Tracheernes Tunica intima, det er lukkede chitineuse Hinder. En anden Sag er det, at en saadan Lukning af Spiraklerne ikke kan antages at fremme Respirationens Livlighed, og at den derfor kun findes hos mindre livlige Dyr, eller naar Spiraklernes sædvanlige Afspærring med dens Børster og Haar ikke let kunde bringes i Stand eller andvendes. Endelig maa her ikke glemmes det fine »Traadlag«, der hos Gastrophilus-Larven opnaaer saa stor Mægtighed, men som her fremtræder som et meget tyndt, traadet eller kornet, guult chitiniseret, sluttet Lag, der ligger bagved Felterne med disses Luft-Gallerier. Paa Fig. 6 har jeg fremstillet en Spirakelplade seet bagfra; Traad- laget er bortskrabet, undtagen fra Galleriernes Bagvægge, og Spirakelpladens Ramme træder stærkt frem ved sin mørke Farve. Ved gjennemfaldende Lys yder Pladen et meget smukt Skue, idet Rammens ydre Rand er sort farvet, hvilken sort Farve indadtil temmelig pludseligt afløses af en mørk, bruunrød Chitinfarve; paa de lyse og klare Midtfelter træder dernæst Luftgangene eller Gallerierne frem som stærkt bugtede Linier af en mat, graalig Farve, men med noget uregelmæssig Conturer, fremkaldt ved Traadlaagets Fasthængen ved disse Gallerier; jfr. iøvrigt en lille Afhandling af mig, »Philornis molesta«, i Vid. Medd. Nat. Foren. f. 1889. Med Hensyn til Dannelsen af de nye Spirakelplader kan jeg ogsaa henvise til min forhen nævnte Afhandling om Spir. cribr. og Os clausum, navnlig p. 80; thi ogsaa hos vor Maddike her vil der, naar det gamle Trachee- 182 system skal skaffes bort, opstaae et storre Hul, som saa lukkes af den nye Plade. Jeg har ogsaa hos den voxne Maddike undersøgt Tracheesystemets forreste Ender, men ogsaa her fundet dem lukkede, ligesom hos Gastrophilus og Philornis- Larven eller Maddiken, jfr. Fig. 8 og 9; ogsaa her vare Processerne eller Knuderne fortil afrundede uden nogen Spalte eller anden Aabning. Antallet af Processer lader iovrigt til at kunne variere, idet jeg hos samme Individ har fundet den ene Trachee-Ende med 5, den anden med 4 Knuder. Iøvrigt maa jeg henvise til min ovenfor citerede Afhandling om »Philornis molesta«. "IC. Sasakis Undersøgelse er der da 2 Hovedpunkter. Det første, at Parasiten kommer ind i sin Vært gjennem Munden og Tarmkanalen. Dette Punkt er bekræftet af saa Mange i Japan, at jeg maa ansee.det for rigtigt; men er det det, da er det ogsaa mere end sandsynligt, at forskjellige andre Sommerfuglelarver paa samme Maade blive befængte. Gid en af de mange europæiske Lepidopterologer og Klækkere af Sommerfugle vilde tage denne Undersøgelse op! Det andet Punkt, at Maddiken i sit sidste eller i de senere Livsstadier ligger i en Skaal, der staaer i For- bindelse med Silkeormens Tracheesystem og Spirakler, og at den opbygger denne Skaal af Muskler og Fedt, er kun rigtigt, forsaavidt det stemmer med det fra andre Snyltelarvers Historie kjendte Leie af Parasiten i Værtdyrets Tracheesystem; for vor Larve er dette Leie vistnok i Reglen kun midlertidigt. Sasakis Frem- stilling af Leiets Dannelse er sikkert nok urigtig. Som tredie Punkt vil jeg tilføje, at Spirakelpladerne hos Ugimyia-Maddiken, saaledes som hos de allerfleste Muscaria- og Oestride Maddiker, ere lukkede. Ben ha så 183 TAVLEFORKLARING. Tab. II. Ugimyia-Maddiken, andet Stadium. 4 Gange forst. . Spidsen af Bagkroppen, seet bagfra. 14 Gange forst. a, a de to Spirakelplader. . Samme Spirakelpladers Felter med Luftgangene eller Galle- rierne, stærkere forstørrede. 100 Gange forst. . En Spirakelplade hos en Maddike i tredie Stadium, af den afskudte Larvehud. 30 Gange forst. . En Spirakelplade hos en Maddike i fjerde Stadium, samme Individ. 55 Gange forst. . En Spirakelplade hos en fuldvoxen, udkroben Maddike, seet fra den indvendige Side. Traadlaget er kun bevaret paa Luftgangenes Bagveegge; Rammens ydre Rand er sort- farvet, de indre Partier bruunrode. 55 Gange forst. . Et Stykke af en Spirakelplade hos en Maddike i fjerde Stadium. Alle Luftgangene hore til samme Hovedfelt. 100 Gange forst. . Den ene Trachee-Ende, hos en fuldvoxen Maddike, med 5 Processer eller Knuder stikkende frem gjennem Overhuden. 55 Gange forst. a. Den bruungule, noget fladtrykte Opsvulmning, med tilsyneladende Kjertelstructur og lukkede Processer. b. Maddikens Overhud. . Den anden Trachee-Ende hos samme Maddike, med 4 Pro- cesser. 55 Gange forst. a. Opsvulmningen. b. Tracheens Tunica intima. . En Silkeorms Puppe med indesluttet Maddike. Naturlig Storrelse. a. Maddiken. b. Den morke, sammenkrollede Deel af Maddikens gamle Leie. 184 EXPLICATIO FIGURARUM. Tab. II. Fig. 1. Larva Ugimyiæ Serjcariz, status secundus. dies aucta. 2. co On 6. 10. Apex abdominis ejusdem, a latere postico exhib. 14ies auctus. a, a. Lamine spiracularie. Arex laminarum earundem cum meatibus aériferis, magis auct®. 100ies aucte. Lamina spiracularia larv status tertii, ex excuviis exhibita. 30ies aucta. . Lamina spiracularia larve status quarti, ad larvam eandem, ac in figura priore pertinens. Ödies aucta. Lamina spiracularia larve adulte, libere, a latere interiore exhibita. 55ies aucta. Particula laminæ spiracularie larvæ status quarti. 100ies aucta. Ramus extremus alter larvæ adulte, quinque processibus cutem perforans. 55ies auctus. a. Pars turgescens. b. Cutis larvæ. . Ramus extremus alter ejusdem larve, quattuor proces- sibus instructus. 5d5ies auctus. a. Pars turgescens, structuram glandulariam referens processibus clausis. b. Tunica intima trachee. Pupa Sericarie mori, cum larva Ugimyiæ inclusa. Magnit. natur. a. Larva Ugimyie. b. Pars extrema obscura trachee larve S. mori, corru- gata, olim cubile larve incluse. nee ae PSR NES I Anledning af Tomici danici 0. $. Y. Af C. V. Prytz. Som udenfor staaende har jeg undret mig over, at faglig Uenighed mellem vore Zoologer ofte har medfort forholdsvis megen Bitterhed; men det vilde ganske vist blive mig noget mere forklarligt, hvis den Maade, paa hvilken Hr. E. A. Løvendal giver »Oplysninger«, maa betragtes som almindelig. Jeg ved ikke, om en saadan Betragtning vilde være berettiget; det forekommer mig imidlertid, at den finder nogen Støtte deri, at Hr. Løven- dals Oplysninger ”) ikke blot have fundet Plads i Ento- mologiske Meddelelser, men endog ere blevne knesatte der med en saa ualmindelig Honnør som den, at Redak- tøren, Hr. Dr. phil. Fr. Meinert, skriver under Hr. Løven- dals Navn. — Det er kun denne Omstendighed, der foranlediger mig til at tage Ordet igjen om Tomici danici. Hr. Dr. Meinert undrer sig »ikke saa lidt« over min Anmeldelse af Tomici danici, medens han »slet ikke« vilde have undret sig, hvis jeg i Stedet havde udtalt Ønske om at se en praktisk, økonomisk Haandbog over Barkbillerne fra Hr. Løvendals Haand. *) Se Særtryk af Entomologiske Meddelelser, 2det Bind, 1889, S. 128—150. 186 Min Hovedindvending mod den forst-zoologiske Del — som det her udelukkende drejer sig om — af Hr. L.s Tomiei danici var, at der syntes at mangle egne lagt- tagelser, uden hvilke man aldrig bliver Forstzoolog, selv om man har nok saa fremragende Ævner i rent videnskabelig Henseende. De angivne Findetider og -Steder vare nemlig meddelte saaledes, at det kun und- tagelsesvis kunde ses om de hidrørte fra Hr. L. selv, eller om han havde dem fra andre. Og den øvrige Text indeholdt meget om andre Forfatteres Meddelelser, men kun lidet om Hr. L.s egne Iagttagelser over de i forstlig Henseende vigtige Forhold. … Hvad Barkbillernes Levevis angaar, da maa man —— for at kunne give »praktisk, økonomisk« Vejledning — først og fremmest være klar over, hvad der har øko- nomisk, og hvad der alene har videnskabelig Betyd- ning. Nogle af mine Udtalelser vare for absolute til at beholde Gyldighed udover de Tilfælde, der have øko- nomisk Interesse; men derfor bliver den af Hr. L. frem- satte Opfattelse af Barkbillernes Levevis ikke mere rigtig, og den bekræftes ikke ved, hvad andre Forfattere med- dele om enkeltstaaende Undtagelsestilfeelde, naar den almindelige Erkjendelse, bygget paa netop de samme Forfatteres Udtalelser om, hvad der er Regel og derfor har økonomisk Betydning, gaar i modsat Retning. Lidt om Indsamling af- Larver. Af Fr. Meinert. Zoologisk Museum i Kjøbenhavn kan ikke tænke paa at rivalisere med de store europæiske zoologiske Museer med Hensyn til Fuldstændighed i Arternes Re- præsentation; men deraf følger dog ikke, at det ikke inden- for visse Afdelinger kan være blandt de første og der igjennem yde et godt Bidrag til Zoologiens Fremme. Som en saadan Afdeling kan for Entomologiens Ved- kommende den Samling, som her haves til Insekternes Udviklingshistorie, betragtes; og naar dertil kommer, at et stort Parti af denne Samling er gjort til Gjenstand for en i saa mange Maader udmærket Bearbeidelse, som den Prof. Schiödte har leveret af de fleste af Bille- familierne, saa er her et Felt, som det lonner sig at arbeide videre paa, at gjore Indsamlinger og skaffe paa- lidelige Oplysninger til, og endeligt at levere fortsatte Bearbeidelser af. Prof. Schiödte betragtede, og det med Rette, sine Studier over Billelarverne som sit Hovedarbeide, og de fleste Bind af 3die Række af Naturhistorisk Tidsskrift, som udgaves af Schiödte, indeholder ogsaa tildeels meget betydelige Afhandlinger, ledsagede af fortreflige Afbild- ninger af hans »De Metamorphosi Eleutheratorum Observa- 188 tiones: Bidrag til Insekternes Udviklingshistorie ee Se TR > E : 233 Mængde, 17.6. 65 (Forf.). De opgivne Findetider ere Juni og September. 180. Canaliculatus Gyll. — Stenus canalicula- tus Gyllenhal, Ins. Sy. IV. p. 501; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 704; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 754; Thom- son, Skand. Coleopt. IL p. 222; IX. p. 194. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus canaliculatus Gyll. Temmelig almindelig og udbredt over den storste Deel af Landet, fra Sjællands Østkyst til Jyllands Vest- kyst; den forekommer saavel ved Stranden som ved Soer og Aaer under Opskyl eller i Moser, og synes i det Hele taget at foretrække aaben Bund. Den er navnlig fundet om Foraaret, fra Marts til Mai, men ogsaa 1 September. 181. Æmulus Er. — Stenus emulus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 541; Gen. Spec. Staphyl. p. 704; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 756. Stenus nitens Steph. Sahlberg, Enum. Coleopt. Brachel. Fenn. p. 58. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus nitens Steph. Temmelig sjelden og lidet udbredt; den er hyppigst fundet i Omegnen af Kjøbenhavn paa aaben Mosebund, en enkelt Gang paa Falster og ved Aarhus (Rosen- krantz). Den er fundet i det tidlige Foraar, fra Fe- bruar til April. 182. Nitidus Boisd. et Lac. — Stenus nitidus Boisduval et Lacordaire, Faun. entom. env. Par. I. p. p. 450; Erichson, Gen. Spec Staphyl. p. 703; Kraatz, Ins. Deutschl. II p. 756; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 225. - Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus mela- nopus Marsh. Sjelden, men temmelig udbredt, undertiden i Antal; den træffes navnlig paa aaben, fugtig Bund, i Omegnen af Kjøbenhavn, paa Falster og Lolland, og endelig nær Frederikshavn ved Aaer (Schiödte). Findetiden er deels 234 om Foraaret, Marts til Mai, deels om Eftersommeren og Efteraaret, August til October. 183. Argus Grav. — Stenus argus Gravenhorst, Monogr. Coleopt. Micropt. p. 231; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 714; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 770; Thom- son, Skand Coleopt. II. p. 224; IX. p 195. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus argus Grav. Temmelig sjelden og ikke meget udbredt, saavel paa Skovbund som paa aaben Bund; i Sjælland er den taget i Omegnen af Kjøbenhavn, ved Bosernp, ved Lel- linge Aa, desuden paa Falster, og i Jylland ved Aar- hus og Randers. Findetiderne angives fra Februar til April. 184. Vafellus Er. — Stenus vafellus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 554; Gen. Spec. Staphyl. p. 715; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 771; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 224; IX. p. 195. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus vafellus Er. Almindelig udbredt over hele Landet, ofte i stort Antal; den holder sig fortrinsviis til aaben, fugtig Bund. Den er fundet fra Begyndelsen af Februar til Slutningen af November, kun ikke i den varmeste Sommertid. 185. Fuscipes Grav. — Stenus fuscipes Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 157; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 716; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 772; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 225; IX. p. 195. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus fuscipes Grav. Temmelig sjelden, men udbredt over hele Landet fra Kjobenhavn til Vestkysten af Jylland (Vosborg, - Forf.). Som Findetider er optegnet Maanederne Marts til Juni. 186 Opticus Grav. — Stenus opticus Graven- horst, Monogr. Coleopt. Micropt. p 231; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 720; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 778; 235 Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 222. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus opticus Grav. Almindelig og udbredt, ofte i stort Antal, især paa aaben Bund. Findetid fra Februar til November, med Undtagelse af de varmeste Sommermaaneder. 187. Unicolor Er. — Stenus unicolor Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 720; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 777, Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 230; IX. p. 197. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III Stenus brunnipes Steph. Temmelig sjelden, men udbredt, saavel i som uden- for Skove. Findetid fra April til October 188. Nigritulus Gyll. — Stenus nigritulus Gyl- lenhal, Ins. Sv. IV. p. 502; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 229. Stenus campestris Erichson, Käf. Mark- Brand. I. p. 559; Gen. Spec. Staphyl. p. 719; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 776. — Catal. Coleopt. Eur. ed Il. Stenus nigritulus Gyll. Temmelig almindelig og udbredt, saavel i Skov- moser som ved storre Soer og paa heelt aaben Bund (Amager). Den er fortrinsviis fundet om Foraaret, Marts til Mai, men ogsaa længere hen paa Aaret, i Juli, Ja selv i November 189. Crassiventris Thoms — Stenus crassi- ventris Thomson, Øfv. Vet. Akad. Förh. 1857. p. 229; Skand. Coleopt. II. p. 226. Stenus nigritulus Gyll. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 719; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 775. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus crassus Steph. Temmelig sjelden og kun lidet udbredt, hidtil kun fundet i Nærheden af Kjøbenhavn og ved Boserup i Sjælland, samt ved Randers (Jacobsen) og ved Aalborg (Johansen) i Jylland. Findetiden angives til om For- aaret, fra Februar til Midten af Juni, og om Efteraaret i September. 190. Biguttatus L. — Staphylinus biguttatus 236 Linné, Faun. Sv. ed. Il. p. 232. Stenus biguttatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 690; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 742; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 227. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus biguttatus L. Meget almindelig og udbredt over hele Landet paa al Slags mere eller mindre aaben fugtig Bund, ofte i Antal. Findetiden er fortrinsviis i det tidlige Foraar, fra Februar til Mai, dog ogsaa senere hen paa Aaret, i Juni og Juli; kun et Par Gange angives den fra det sene Efteraar (i October). 191. Bipunctatus Er. — Stenus bipunctatus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 530; Gen. Spec. Staphyl. p. 691; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 743; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 227. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus bipunctatus Er. — Larven beskrives og afbildes af Schiodte, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 548 t. XVII. £. 1—9. Stedegen, hidtil kun fundet i Kjobenhavns Omegn, saavel V. paa til Damhuus Søen, som N. paa til Fuur Søen, Staunsholt og Donse, undertiden i Antal, samt paa Falster (Koch); oftest ved Bredden af storre Søer og Aaer eller ved Stranden. Findetid om Foraaret fra Marts til Juni, hyppigst i Mai, eller om Efteraaret, i Slutningen af August og i September. 192. Guttula Mill. — Stenus guttula Miller, Germ. Mag. Entom. IV. p. 225; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 691; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 774; Thom- son, Skand. Coleopt. II. p. 228. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus guttula Müll. Stedegen, paa aaben Bund, ved Aaer eller Stranden; paa Bornholm er den taget ved Byaa, Rø (Schlick) og Nexø, i Sjælland ved Lellingeaa, paa de lerede fugtige Skrænter (Forf.), og i Jylland ved Aarhus (Rosenkrantz) og Frede- rikshavn (Schiödte). Findetiden er angivet til Juni og Juli samt September. 237 193. Aterrimus Er. — Stenus aterrimus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 549; Gen. Spec. Staphyl. p. 712; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 767; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 196. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus aterrimus Er. Lever i Tuen hos den røde Skovmyre (Form. rufa), men er hidtil kun fundet i Naaleskovene N. for Kjøben- havn, især i Ruderhegn og Geel Skov, samt paa Falster (Koch). Findetiden er om Foraar og Sommer, fra April til Juli, dog uden Sammenligning hyppigst i Mai. 194. Fossulatus Er. — Stenus fossulatus Erich- son, Gen. Spec. Staphyl. p 711; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 767. — Catal. Coleopt. Eur, ed. Ill. Stenus fos- sulatus Er. Meget sjelden og stedegen; dog er den for et Halv- hundrede Aar siden taget i betydeligt Antal ved Foden af Møens Klint (Past. Jacobsen) og senere sammesteds under Græderen (Koch); desuden er den fundet ved Foden af Stevns Klint (Forf.) og ved Veile (Schiødte). Efterat Schiodte i »Danmarks Harpaliner«, Naturh. Tidsskr. 3. R. 1. B., har omtalt Bembidium brunnipes som forekommende paa Moens Klint, hvor der findes Kildevæld i Faldene, og fortalt, hvorledes denne lille Løbebille stiger op ad den lodrette Kridtflade, saa høit som denne vedbliver at være fugtig, siger han om Stenus fossulatus: »I Selskab med denne Bembidium forekommer stadigt, og i lignende Mængde, den udmærkede St. f., hvis Udbredelsesforhold og Forekomst hos os overhovedet vise den neieste Overeensstemmelse med Bembidiens, |. c. p. 165. Findetiden er angivet til Juni og August. 195. Pusillus Er. — Stenus pusillus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 544; Gen. Spec. Staphyl. p. 705; Kraatz, Ins. Deutchsl. I. p. 761; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 229. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus pusillus Er. 238 Almindelig og udbredt over hele Landet, paa fugtig Bund saavel i som udenfor Skove, undertiden i Antal. Findetid navnlig om Foraaret fra Februar til ind i Juni, hyppigst dog i April og Mai, samt om Efteraaret fra September til November. 196. Declaratus Er. — Stenus declaratus Erich- son, Käf. Mark-Brand. I. p. 557; Gen. Spec. Staphyl p. 717; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 774; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 229; IX. p. 197. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus nanus Steph. Almindelig og udbredt, paa al Slags Bund, fortrins- viis udenfor Skovegne. Findetid omtrent hele Aaret ” igjennem fra Februar til November, kun ikke i den varmeste Sommertid; hyppigst i April. | 197. Pumilio Er. — Stenus pumilio Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 558; Gen. Spec. Staphyl. p. 743; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 797; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 230. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus pumilio Er. Kun et enkelt Stykke er taget af Jacobsen, uden Tvivl ved Randers; desværre hører dette Stykke til de faa i Hr. Jacobsens Samling, som ikke have Localitets og Tidsbestemmelse. 198. Latifrons Er. — Stenus latifrons Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 572; Gen. Spec. Staphyl. p. 745; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 797; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 230. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Stenus latifrons Er. Temmelig almindelig og udbredt, navnlig i Kjoben- havns Omegn, fortrinsviis i Mosestrækningerne V. og NV. for Byen, men iøvrigt er den ogsaa taget paa Sjælland, ved Sorø og Antvorskov, paa Falster og ved Aarhus. Findetid om Foraaret fra Februar til lidt ind i Juni. 199. Paganus Er. — Stenus paganus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 571; Gen. Spec. Staphyl. p. 742; 239 Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 796; Thomson, Skand. Coleopt. U. p. 231; IX. p. 198. Stenus fulvicornis Steph. Sahl- berg, Enum. Coleopt. Brachel. Fenn. I. p. 62. -- Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus paganus Er. Almindelig og udbredt, paa fugtig Bund, saavel i som udenfor Skove. Findetid om Foraaret fra April til ind i Juni, hyppigst i April; kun sjeldent er den taget om Efteraaret, September. 200. Cicindeloides Grav. — Stenus cicindeloides Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsy. p. 155; Erich- son, Gen. Spee. Staphyl. p. 734; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 795; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 231. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus cieindeloides Schall. Temmelig almindelig og udbredt, navnlig i Kjoben- havns Omegn, paa fugtig Bund saavel i som udenfor Skove, undertiden i Mængde; iøvrigt er den ogsaa taget ved Sorø, paa Flommen (Schlick), paa Falster, ved Aarhus (Rosenkrantz), ved Randers (Jacobsen) og nær Aalborg ved Poulstrup Sø (Johansen). Findetiden er om Foraaret, fra Begyndelsen af Februar til ind i Juni, hyppigst i April; dog er den ogsaa taget i November (overvintrende). 201. Oculatus Grav. — Stenus oculatus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 155; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 733; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 795; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 232. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus similis Herbst. Meget almindelig og meget udbredt, navnlig i Skov- moser, dog ogsaa udenfor Skove, saaledes i storre Haver i Kompostdynger. Findetid om Foraaret fra Februar til ind i Juni, hyppigst i April og Mai, men ogsaa hyppig om Efteraaret i August og September. 202. Solutus Er. — Stenus solutus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 734. — Catal. Coleopt Eur. ed. Ill. Stenus solutus Er. 240 Meget sjelden, kun taget i faa Exemplarer, saaledes i Lyngbymose (Schlick og Jacobsen), i Dyrehaven, ved Brede og paa Falster, Østskov i Donne Mose (paa de sidstnævnte Steder af Koch). Findetiden har været i Marts, April og Juni — Det er i det Hele taget en syd- ligere Form. 203. Contractus Er. — Stenus contractus Erich- son, Käf. Mark-Brand. I. p. 573; Gen. Spec. Staphyl. p. 744; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 797; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 198. — Catal. Coleopt. Eur. ed. I. Stenus fornicatus Steph. Meget sjelden og stedegen, kun fundet enkeltviis og med Aars Mellemrum i Moserne N. og V. f. Kjøbenhavn (Schlick, Koch, Forf). Findetid om Foraaret fra Fe- bruar til Juni. 204.. Tarsalis Ljungh — Stenus tarsalis Ljungh, Web. u. Mohr Beitr. Naturk. II. p. 157; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 732; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 794; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 232. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus tarsalis Ljungh. Meget almindelig og udbredt over hele Landet, fra Amager mod @. til Fanø og Vosborg (Forf.) mod V., fortrinsviis paa aaben Bund, ofte i Antal. Findetid i alle Maaneder fra Februar til October. 205. Binotatus Ljungh — Stenus binotatus Ljungh, Web. u. Mohr. Arch. syst. Naturg. I. p. 66; Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 721; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 779; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 232. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus binotatus Ljungh. ~ Meget almindelig og udbredt, paa fugtig Bund, ofte i større Antal. Findetiden er om Foraaret fra Be- gyndelsen af Februar til ind i Juni. 206. Subimpressus Er. — Stenus subimpressus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 561; Gen. Spec. Staphyl. ‚241 p. 722; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 780; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 232. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Stenus pubescens Steph. Udbredelse, Findested og Findetid omtrent som ved foregaaende Art. 207. Plantaris Er. — Stenus plantaris Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 562; Gen. Spec. Staphyl. p. 722; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 781; Thomson, Skand. Coleopt. II: p. 233; IX. p. 199. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Stenus pallitarsis Steph. Meget almindelig og udbredt, saavel i Skove som paa aaben Bund, ofte paa Bredderne af Vandsteder elier paa Vandplanter, hvorfor den hyppigt tages med Vandketseren. Findetid fra Februar til October. 208. Rusticus Er. — Stenus rusticus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 724; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 783; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 233. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus picipes Steph. Temmelig almindelig og udbredt, saavel i Skovegne som paa Enge ved større Aaer. Findetid fra April til Juni; desuden een Gang taget i Januar. 209. Tempestivus Er. — Stenus tempestivus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 563; Gen. Spec. Staphyl. p. 724; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 784; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 234. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stenus nitidiuseulus Steph. Temmelig sjelden navnlig paa Øerne, hvor den hidtil knn er fundet sparsomt i Kjøbenhavns Omegn; i Jylland er den fundet ved Veile og Ry (Schiödte) samt ved Randers (Jacobsen) og Vosborg (Forf.). Finde- tiden angives kun til Maanederne Mai samt August og September. 210. Bifoveolatus Gyll. — Stenus bifoveolatus Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 500; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 781; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 234; IX. p. 199. 242 Stenus plancus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 723. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus bifoveolatus Gvll. Ikke meget almindelig eller udbredt; dog er den foruden i Kjobenhavns Omegn taget ved Roden, paa Lolland (Engelhart), ved Aarhus (Rosenkrantz) og i Tebbestrup Kjær, ved Randers (Jacobsen). Findetiden er angivet til April og Mai samt September. 211. Brevicollis Thoms. — Stenus brevicollis Thomson, Øfv. Vet. Akad. Førh. 1857. p. 231; Skand. Coleopt. II. p. 234; IX. p. 199. Stenus bifoveolatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 723. Stenus foveicollis Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 782. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus foveicollis Kr. Kun et enkelt Stykke er taget ved Horsens (G. O. Jensen). 212. Filum Er. — Stenus filum Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 568; Gen. Spec. Staphyl. p. 731; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 793; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 235. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus fla- vipes Steph. Sjelden og stedegen, holder sig til fugtige Steder i Skove; udenfor Kjøbenhavns Omegn er den navnligt fundet paa Falster (Schiödte og Koch), samt i Jylland ved Ry (Schiödte). Findetiden er angivet fra Marts til September. 213. Impressus Germ. — Stenus impressus Ger- mar, Ins. spec. nov. p. 36; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 728; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 788; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 236. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus impressus Germ. . x Meget almindelig og udbredt, ofte forekommende i stort Antal; den holder sig meest til Skove eller disses Nærhed, men er ikke bunden til fugtig Mosebund, idet den ogsaa kan findes under Lov eller i Svampe; den .fore- | kommer ogsaa i Havemøddinger. Findetid fra April til 243 October, hyppigst i April og Mai samt September Maaned. 214 Geniculatus Grav. — Stenus geniculatus Gravenhorst, Monogr. Coleopt. Mieropt. p. 228; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 728; Kraatz, Ins. Deutschl. 11. p. 788; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 236. Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus geniculatus Grav. Temmelig sjelden og stedegen, dog baade i og udenfor Skove; den er hidtil kun fundet i Sjeelland, N. for Kjobenhavn heelt op til Tidsvilde, og i det ostlige Jylland fra Ry N. paa til Frederikshavn. Findetiden fra Marts til Juni, men af disse Maaneder uden Sammen- ligning hyppigst i Mai; dog endnu hyppigere end i Mai er den taget i September. 215. Flavipes Er. — Stenus flavipes Erichson, Käf. -Mark-Brand. I. p. 566; Gen. Spec. Staphyl. p. 729; Kraatz, Ins. Deutschl. II p. 789; Thomson, Skand. Co- leopt. II. p. 237. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stenus Erichsonii Rye. Sjelden og stedegen; i Nordsjælland er den taget ved Frederiksdalsaa, i Geelskov, og V. for Roeskilde i Boserup Skov og ved Lethraborg (Engelhart); paa Moen ved Hovbleg og Mandemark (Dr. Jorgensen); ved Aalborg, paa Lundby Bakker (Johansen). Af Findetider er kun opgivet April, Juni og September. 216. Palustris Er. — Stenus palustris Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 565; Gen. Spec. Staphyl. p. 729; Kraatz, Ins. Deutschl. IL. p. 790; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 238; IX. p. 200. —,Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Stenus palustris Er. Almindelig og udbredt i vore Skovmoser eller ved Bredden af Søer og Aaer, undertiden i stort Antal. Findetiden om Foraaret fra Februar til Mai, sjeldnere om Efteraaret i August og September. 217. Pallipes Grav. — Stenus pallipes Graven- Entom: Medd. H. 6. 17 244 horst, Goleopt. Mieropt. Brunsv. p. 157; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 731; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 790; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 238. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Stenus pallipes Grav. Sjelden og stedegen, paa aaben fustig Bund, kun fundet nær Kjøbenhavn, ved Ladegaardsaaen (Schiedte) og i Damhuusmosen (Schlick og Koch) samt nær, Kjøge ved Lellingeaa (Forf.). Findetid navnlig om Foraaret fra Februar til Mai, en enkelt Gang om Efteraaret i Octbr. Euæsthetus Grav. Monogr. Coleopt. Micropt. P: 201. (1806): 218. Scaber Grav. — Euæsthetus scaber Graven- horst, Monogr. Coleopt. Micropt. p. 202; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 746; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 736; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 115. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Eussthetus bipunctatus Ljungh. — Denne Art adskilles sikkert fra de to folgende ved de meget lange, spredte Tænder i Forranden af Clypeus. Udbredt og temmelig almindelig paa fugtig Bund. Som Findetid er kun de to Maaneder April og Sep- tember optegnede. 219. Leviusculus Mann. — Euesthetus Manner- heim, Descript. d. quelqu. nouv. esp. Coléopt. Finl. p. 195; Kraatz, Ins. Deutschl, II. p. 736; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 286. Euzesthetus ruficapillus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 116. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Eussthetus lzeviusculus Mannh. Som det synes sjelden og stedegen. Foruden fra Kjøbenhavns Omegn uden nærmere Bestemmelse (Schlick), haves den fra Fedtmose og Donse (Koch), og fra Om- egnen af Randers, ved Grenaabanens Bro, under Opskyl (Jacobsen). Findetid i April og Mai. 220. Ruficapillus Boisd. et Lac. — Euæsthetus ruficapillus Boisduval et Lacordaire, Faun. Entom. Par. 245 I. p. 489; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 747; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 737; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 287. Euzesthetus pullus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 116. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Euzesthetus ruficapillus Lac. — Sahlberg, Enum. Coleopt. brachyel. Fenn. J. p. 171, gjør opmærksom paa en lille Leengdefold foran Midten af Pronotums Bagrand, hvorved denne Art let skjelnes fra den foregaaende. Paa samme Bund og ofte sammen med Eu. scaber, men mere udbredt og ofte i storre Antal end denne. Findetiden er navnlig om Foraaret fra Marts til April, sjeldnere i April og Mai; dog er den ogsaa taget midt om Sommeren, 1 Juli. 4. Gruppe Oxytelini. Oxyporus Fabr. Syst. Entom. p. 267 (1775). 221. Rufus L. — Staphylinus rufus Linne, Faun. Sv. ed. Il. Nr. 844. Oxyporus rufus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 556; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 814; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur ed. Il. Oxyporus rufus L. Findes ikke sjeldent i talrig Mængde i Paddehatte, hvor den lever sammen med Larven; den forekommer navnlig paa Øerne i Bøgeskovene, men dog ogsaa i Granskov eller paa fri Mark; dog er det langtfra, at den med Sikkerhed kan tages hvert Aar. De optegnede Findetider ere Maanederne Juni til August, som oftest i Juli. 222. Maxillosus Fabr. — Oxyporus maxillosus Fabricius, Entom. Syst. I. p. 531; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 556; Kraatz, Ins. Deutschl. II p. 815. — Var. a. Ox. angularis Gebler, Ledebour Reis. App. IIL. p. 69; var. b. Ox. Schönherri Mannerheim, Brachel. p. 19. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Oxyporus maxillosus 246 F. — Larven afbildes og beskrives af Heeger, Beitr. Naturg. Ins., Wien. Sitzungsber. XI. p. 24. t. I; ligesaa ogsaa af Schiödte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. B. p 208. t. XI. f. 1—14. Hidtil kun fundet nogle faa Gange i Norre-Jyliand, men da i Mengde, og levende ligesom den foregaaende Art i Svampe. 1854 blev den taget ved Ry af Schiödte, 1875 i Himmelbjergsegnen af Christensen og Koch, 1882 i Jellinge Skov af Fabritius, og 1887 i Lindum Skov, S. V. f. Hobro, af Løvendal.. De to opførte Varieteter toges i forholdsviis ringe Antal. Findetiderne vare Juni og Juli. Bledius Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 307. (1832). I Slutningen af Fyrrerne og Begyndelsen af Halv- tredserne anvendte Prof. Schiödte megen Tid og Iver paa at undersøge Insektlivet ved de sandede Bredder af det ferske og salte Vand, og som Resultat af disse Undersøgelser maa man betragte hans Afhandling, »De tunnelgravende Biller Bledus, Heterocerus, Dyschirius og deres danske Arter,« Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 141--167. Den forste Deel af denne Afhandling angaaer altsaa Slægten Bledius i udvidet Forstand, og det viste sig da ogsaa, at det var et forholdsviis betydeligt Antal Arter, som Prof. Schiödte havde bragt tilveie, ja 3 af Arterne vare endogsaa nye for Videnskaben, nemlig Bledius (sensu strict.) diota, Bargus rastellus og B. tere- brans. Dog Schiödtes nye Arter have ikke vundet rigtig Anerkjendelse af Udlandets Entomologer, og med Und- tagelse af den første, Bl. diota, som Schiödte havde sendt til Gerstaecker i Berlin, I. ec. p. 147, bleve de andre snart kun betragtede som Synonymer til ældre Arter, ja ved at henfore Barg. rastellus til Astycops subterraneus Er. blev det overseet eller ringeagtet, at disse to Arter hore eller ialtfaldt af Schiödte betragtes 247 som hørende hver til sin Slægt. I den Anledning har jeg underkastet de to sidstnævnte Arter tilligemed Astyc. talpa Gyll. em anatomisk mikroskopisk Under- søgelse, hvorved jeg har kunnet constatere, at de over- eensstemmende med Schiödtes Angivelser ere forskjellige i Bygningen af Munddelene; om Forskjellen har generel eller kun speciel Betydning, er en anden Sag, men det svækker ikke den Sandhed, at Barg. rastellus er en god, ny, fra Astye. subterraneus forskjellig Art. I Virkeligheden anseer jeg Schiödtes Slægt Bargus for daarligt begrundet og utilstrækkeligt adskilt fra Astycops, idet blandt andet Kindbakkernes Bevæbning med een eller to Tænder gaaer over i hinanden, og saaledes Astyc. substerraneus tydeligt kun har een Tand, men Astyc. talpa derimod en Be- gyndelse til en anden Tand, hvilken Begyndelse hos Barg. rastellus bliver til en stor og tydelig anden Tand; dernæst er Kjæbernes Inderflig hos Astyc. talpa tæt børstet i Spidsen, hos Astyc. subterraneus derimod tyndt børstet, og dens Bevæbning tydeligt gjørende en Overgang til Tornerækken hos Barg. rastellus. — lovrigt har Indsamlingen af Bledier været noget forsømt af de fleste danske Entomologer, hvorfor ogsaa Udsigten over disse Dyrs Udbredelse her i Landet ikke er saa fyldig, som det var at ønske; dog ere et Par Arter komne til. Endeligt skal ved Siden af de af Prof. Schiödte omtalte Midler til at fange disse Insekter, nemlig at klemme dem ud ved at træde paa Jordbunden eller bedre at grave dem ud, anbefale at øse rigeligt Vand udover Jordbunden, hvorved de ogsaa tvinges frem. 223. Tricornis Hrbst. — Staphylinus. tricornis Herbst, Krit. Verz. mein. Ins. Samml. p. 149. t. 30. f. 8. Bledius tricornis Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 763; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 821; Thomson, Skand. Coleopt. IN. p. 118; Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 145. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius tricornis Herbst. — 448 Larven og Puppen afbildes og beskrives af Schiödte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 213. t. XII. f. 4—14. Udbredt saavel i Jylland som paa Øerne, fortrinsviis ved Stranden, baade i Leer (Springforbi) og Sand (Leer- bæk Klit), men ogsaa inde i Landet (Skaanings Have ved Maribo); Amager Fælled er et af de Steder, hvor den hyppigst er truffet, ikke blot ved Vandbredder, men ogsaa inde paa Fælleden under og i Græstørv. Ved sin Størrelse og udmærkede Form og Farve gjør den sig bemærket blandt de bledius-agtige Staphyliner, og er i det hele taget ikke let udsat for at oversees. Den er fundet i Maanederne Mai til August, hyppigst i Juni. Jfr. iøvrigt Schiödtes interessante Oplysninger om denne Arts Forekomst, blandt andet i selve Kjøbenhavn, 1. c. 224. Bicornis Ahr. — Oxytelus bicornis Ahrens, Faun. Ins. Eur. VI. p. 15. Bledius bicornis Erichson, Gen Spec. Staphyl. p. 762; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 819; Schiödte. Tunnelgr. Bill. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius bicornis Germ. »Pletviis, hist og her i største Mængde, i Marskleret langs den sønderjydske Vestkyst«, Schiödte |. c.; paa de bevarede Etiketter angives Localiteten nærmere som Husum 1857. Noget andet Sted her i Landet vides den ikke at være fundet. ; 225. Diota Schiddte. — Bledius diota Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Bledius diota Schiödte. — Larven afbildes og beskrives af Schiödte under Navn af Bl. hinnulus Er., Naturh. ihidsski-eoo Heros BE pE 22 Seren: »I Juni 1849 forekom denne Bledius i stort Antal paa den sydlige Deel af Amager Fælled, paa et for Planteveext temmelig bart Sted, med leer- og gruus- blandet Saltbund.« De bevarede Etiketter have: Bag Skydelinien 12. 7. 49. Senere er den atter og atter eftersøgt paa det opgivne Sted, navnlig af nærværende 249 Forfatter, men er hidtil ikke gjenfundet hverken her eller noget andet Sted paa Amager. Derimod er den i den folgende Tid fundet paa ikke faa andre Steder, og da dette er saameget interessantere, som den ellers ikke vides at være fundet udenfor Danmark, skal jeg anføre de enkelte Localiteter. Nysø ved Præstø (Skovgaard); Redsle paa Falster (Løvendal); Lineslyst, Inddæmningen paa Lolland (P. E. Miller); Nørre Sø ved Maribo (Schlick); Bornholm (Böye); Harboøre og Ferring Strand, ved Vesterhavet, N. V. og V. f. Lemvig (Engelhart). Findetiden angives fra Slutningen af Mai til ind i August. Tadunus. Schiö. Tunnelgr. Bill. p. 147. (1866). 226. Fracticornis Payk. — Staphylinus fracti- cornis Paykull, Mon. Carab. App. p. 137, 17—-18. Bledius fracticornis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 767; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 829; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 118. Tadunus fracticornis Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed, II. Bledius (Blediodes Rey) fracticornis Payk. — Larven afbildes og beskrives af Schiödte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 213. t. XI. f. 20. »Vor meest udbredte og mindst bundkr&sne Art, hyppig over hele Landet, paa Leerskrenter, i Hedegrund, i Muldjord, lige saa vel hjemme paa grusede Aabredder i Hederne som i Torvemoser og ved Skovbeekke. De rodvingede Exemplarer ere ikke slet saa hyppige, og synes især at have hjemme i Muldjord.« De nyere Tiders Indsamlinger svare fuldkomment til det her af Schiddte givne Billede, saa at den vel fremdeles maa betragtes som vor almindeligste Bledius-Art; derimod synes den ingensinde at forekomme i saa talrige Skarer som de tre forhen nævnte Arter. Findetiden angives fra April til October, hyppigst i Juli; ligesom flere af de andre Bledier træffes den ikke sjeldent flyvende eller siddende paa Mure, og er saaledes gjentagne Gange 250 fundet i October Maaned paa Kirkegaardsmuren ved Kjobenhavn (Schlick). 227. Femoralis Gyll. — Oxytelus femoralis Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 497. Bledius femoralis Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 768; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 830; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 119. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Blediodes Rey) femoralis Gyll. Et enkelt Stykke, en vel udpræget Han, er taget i Sommeren 1857 ved et Vandsted nær Breininggaard, 2 Miil Ø. f. Ringkjøbing (Forf.). 228. Crassicollis Boisd. & Lac. — Bledius crassi- collis Boisduval et Lacordaire, Faun. Entom. Par. I. p. 457; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 770; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 835; Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 120. Tadunus crassicollis Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Blediodes Rey) erassicollis Lac. En sjelden, men temmelig udbredt Art, der er fundet saaveli Nørrejylland (Randers) og Sonderjylland(Haderslev) som Fyen, Sjælland og Møen; lettest kan den vel endnu tages paa Amager Fælled, hvor allerede Schiödte om- taler den som holdende sig pletviis langs Grøftekanterne i smaa Selskaber, men i størst Antal er den taget under Slotsgavlene paa Møens Klint i Juli 1890 af Fabritius. Findetiden angives fra Marts til Juli. 229. Atricapillus Germ. — Oxytelus atricapillus Germar, Faun. Ins. Eur. XI. p. 4. Bledius atricapillus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 773; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 832. Tadunus atricapillus Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Blediodes Rey) atricapillus Germ. Schiödte siger om den: »Hist og her i smaa Sel- skaber i den sonderjydske Marsk, paa plantebare Pletter i Markleret«; paa Zoolog. Museum findes 11 Stykker af 251 denne Art, etiketteret Husum 1857. Senere og anden- steds vides den ikke at være fundet. Astycops Thoms. Skand. Coleopt. III. (1861). Jeg har ikke turdet bevare den af Schiödte opstillede Slægt Bargus, eftersom Slægtscharactererne forekomme mig for ubetydelige og Graendserne mod Astycops for svævende; jfr. mine Bemærkninger i Indledningen til Bledierne, p. 247. 230. Erraticus Er. — Bledius erraticus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 582; Gen. Spec. Staphyl. p. 772; Kraatz, ‚Ins. Deutschl. II. p. 836. Bargus erraticus Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. vistnok oversprunget. Indtil ifjor kjendtes kun eet dansk Stykke af denne Art, nemlig det som omtales af Schiödte som taget flyvende en Juniaften 1842 paa Strandbredden ved Nexø,« men nu er den taget 24. 7. 89 ved Bulbjerg i Vend- syssel og 18. 7. 90 under Slotsgavlene paa Mgens Klint, begge Gange i større Antal af Fabritius. 231. Opacus Er. — Bledius opacus Erichson, Kåf. Mark-Brand. I. p. 581; Gen. Spec. Staphyl. p. 771; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 828; Thomson, Skand. Coleopt. IN. p. 119. Bargus opacus Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Blediodes Rey) Block. — Jeg maa give Schiödte fuld- kommen Ret i at betragte saadanne Arter som Blocks Staphylinus opacus som dødfødte, og som Folge heraf at ansee Erichson som Opstiller af denne vor Art, Bledius eller Astycops opacus, men tillige maa jeg ud- tale min Beklagelse over den Anviisning, som her af ‘Erichson er givet paa at opgrave gamle Navne, en An- viisning, som saare mange af Nutidens Systematikere kun altfor villigt have fulgt til stort Fordaerv for Videnskaben. En almindelig Art, ikke blot ved Sø og Aabredder 252 inde i Landet, men ogsaa paa Strandbredder; den findes udbredt over hele Landet, saavel i Jylland som paa Øerne, og træffes ikke sjeldent i større Antal. Finde- tiden angives til Mai til Juli, men uden Sammenligning hyppigst i den sidstnævnte Maaned. 232. Longulus Er. — Bledius longulus Erichson, Käf. Mark-Brand I. p. 579; Gen. Spec. Staphyl. p. 768; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 830. — Catal. Colept. Eur. ed. Ill. Bledius (Blediodes Rey) longulus Er. Taget ved Lønstrup, Mai 1882, nogle faa Stykker (Johansen) og paa Hvorup Bakker, N. f. Aalborg, 9. 9. 87 (Schlick). 233. Pallipes Grav. -— Oxytelus pallipes Graven- horst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 197. Bledius pallipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 772; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 824. Bargus pallipes Schiddte, Tunnelgr. Bill. p. 149 — ?Bledius pallipes Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 119. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Astycops Thoms.) pallipes Grav. — Larven afbildes og beskrives af Schiödte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 214 t. XI. f. 21—22. : Schiödte siger om denne Art, at den findes »i Sand- grund, ved Kildeveld paa Bakkeskranter, ved Søer, Aaer og paa Havbredder, udbredt over hele Landet, undertiden i storre Selskaber«, men paa Museet findes kun et mindre Antal Individer bevarede, fra Springforbi Strandbakkeleer, 24. 6. 48, og fra Silkeborg Langsø, 7. 48 (Drewsen); af de yngre Samlere er den ikke fundet uden af Fabritius, som 21. 7. 90 har taget en større Række ved Tidsvilde. 234. Terebrans Schio. — Bargus terebrans Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 149. — Catal. Coleopt. Eur. III. Bledius (Astycops Thoms.) pallipes Grav. Schiödte siger om den: »I Sandbrinker ved de ost- lige Aaer i Vendsyssel, ofte i stor Mængde; ligeledes 258 ved Vosborg, og paa Sjælland ved Lellinge Aa«; paa de to sidstnævnte Steder, Vosborg eller Nørre-Vosborg ved Storaaens Udløb i Nissum Fjord, og Lellinge Aa blev den taget af nærv. Forf. Senere er der kun taget et enkelt Stykke ved Tidsvilde 10. 6. 87 (Schlick). 235. Rastellus Schiø. — Bargus rastellus Schiödte, Tunnelgr. Bill. p. 149 ?Bargus rastellus Thomson Skand. Coleopt. IX. p. 291. -— Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Bledius (Astycops Thoms.) subterraneus Er. Schiddte siger om den: »Paa Skagens Odde, hyppig paa fugtige Steder i Hedegrunden, ligefra Raabjerg til Skagens Fyr; paa Bornholm ved Nexo«. Forst 4. 9. 89 blev den gjenfunden af Fabritius ved Vandet So, V. f. Thisted, og 29. 7. 90 af Samme ved Klitmoller, en lille Række. Det var i Juli 1849, at Schiddte havde taget den ved Skagen. 236. Subterraneus Er. — Bledius subterraneus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 584; Gen. Spec. Staphyl. p. 777; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 823. Astycops subterraneus Schiödte, Tunnelgr Bill. p. 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Bledius (Astyeops Thoms.) sub- terraneus Er. En sjelden og stedegen Art, som dog undertiden kan tages i Mængde ved sandede Sobredder og Aaer; foruden de gamle Findesteder, Silkeborg Langsø, 7. 1847 (Drewsen), Hald Se og Karup Aa (Schiödte), Stor Aaen ved Nørre Vosborg samt Lellinge Aa ved Kjoge (Forf.), er den i de senere Aar taget i Greisdalen, 9. 7. 84 (Jacobsen), og Kjøbenhavns Omegn, 1. 8. 75 (Koch), men kun parviis eller enkeltviis. 237. Talpa Gyll. — Oxytelus talpa Gyllenhal, Ins. Sv. II. p. 448. Bledius talpa Erichson, Gen. Sp. Staphyl. p. 777; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 823. Astycops talpa Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 122; Schiödte, Tunnelgr. Bill. p 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL 254 Bledius (Astycops Thoms.) talpa Gyil. — Larven afbildes og beskrives af Schiödte, Naturhist. Tidsskr. 3 R. 3. B. p. 214. t. XI. f. 23—32. Ikke meget udbredt; forekommer oftest ved store Søer, saasom Silkeborg Langsø (Schiödte og Drewsen) Venge Sø ved Ry (Rosenkrantz) Esrom Sø (Gosch) og Fuur Sø, navnlig det sidste Sted findes den ofte i stort Antal; sjeldnere tages den ved Aaer, saasom Leerbæk, skareviis, og Ellinge Aa i Vendsyssel; yderst sjeldent er den taget paa anden fugtig Bund, ved Tidsvilde Hegn ‘Sclick). Findetiden angives fra Mai til August, hyppigst i Juli Hesperophilus Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 309 (1832). 238. Arenarius Payk — Staphylinus arenarius Paykull, Faun. Sv. II. p. 382. Bledius arenarius Erich- son, Gen. Spec. Staphyl. p. 778; Kraatz, Ins Deutschl. Il. p. 826. Hesperophilus ‚arenarius Thomson, Skand. Coleopt. IH. p. 121; Schiodte, Tunnelgr. Bill. p. 150. Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Bledius (Hesperophilus Steph.) arenarius Payk. — Larver og Pupper afbildes og be- skrives af Schiödte, Nat. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 210. t. Nb 220 X. 73, En af vore meest udbredte og dertil i storst Antal forekommende Bledier. Den træffes i talløse Skarer ved Roden af Marehalm i Jyllands Klitter fra Fanø over Huusby, Harboøre og Thybo Røn til Klitmøller og Skagens Green; desuden ved Grenaa og Tidsvilde, paa Falster og Lolland samt paa Bornholm paa de sandede Strandbredder. Sjeldnere træffes den borte fra Stranden, saasom ved Tidsvilde Hegn, sammen med Astycops talpa (Schlick), eller paa Hvorup Bakker N. f. Aalborg (Johansen). Findetiden angives fra Mai til lidt ind i August, hyppigst i Juli. 255 Platystethus *) Mann. Prec. nouv. arrang. fam. Brachel. p. 46 (1830). 239. Cornutus Grav. — Oxytelus cornutus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 109. Platystethus cornutus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 782; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 841; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 122. — Var. Pl. alutaceus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 123. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Platystethus cornutus Gyll. — Varieteten gjør ved sin eensfarvede sorte matte Kolorit et eget Indtryk, men kan dog ei betragtes som en egen Art, saameget mindre som den træffes sammen med den genuine gulplettede skinnende Form. Arten forekommer kun sjeldent, men er dog truffet paa forskjellige Steder paa Sjælland, ligesaa paa Lol- land og Falster og paa Østkysten af Jylland; i størst Antal er den taget i Riserup paa Falster (Koch) og ved Skaaningshave, nær Maribo, hvor den gravede i det fugtige Sand i Selskab med Bledius tricornis og Tadunus fracticornis (Schlick). Som Findetider er opgivet Maa- nederne Mai til Juni og August til September. 240. Nodifrons Sahlb. — Oxytelus nodifrons Sahlberg, Ins. Fenn. I. p. 412. Platysthetus nodifrons Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 783; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 844; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 124. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Platysthetus nodifrons Sahlb. Udbredt, men temmelig sjelden, saavel i Jylland som paa Øerne; den lever paa fugtig Grund, saavel i Skove som udenfor disse, saasom paa Amager og i Hedegrofter paa Skagen (Schiddte). Den er fundet i Maanederne fra Marts til Juni, hyppigst i Mai. 241. Nitens Sahlb. — Oxytelus nitens Sahlberg, *) Af de fleste Forfattere staves Navnet urigtigt Platysthetus. 256 Ins. Fenn. I. p. 413. Platysthetus nitens Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 845; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 125. Platysthetus nodifrons p. p. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 783. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Platysthetus nitens Sahlb. Meget sjelden; et enkelt Stykke er taget ved Kongs- lunds Inddemning ved Randers, 2. 5. 86 (Jacobsen), et andet gammelt Stykke, sandsynligviis fra Kjøbenhavns Omegn, (Schiödte), findes paa zoologisk Museum. Pyctocrærus Thoms. Skand. Coleopt. III. p. 125 (1861). 242. Morsitans Payk. — Staphylinus morsitans Paykull. Mon. Cure. App. p. 145. Platysthetus morsitans Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 782; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 842. Pyctoerzerus morsitans Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 126. Platysthetus arenarius Fau- vel, Faun. Gallo-Rhen. I. p. 179 t. II. f. 12. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Platysthetus (Pyetoraerus) arenarius Fourer. — Larven og Puppen afbildes og beskrives af Bouché, Naturg. Ins. p. 182 t. VII. f. 14—21, og af Schiodte, »Naturb. Tidsskr-3: (Re 3. Bo ps 2102 U RE 19 22:08 ps 217... XU >. Meget almindelig og udbredt over hele Landet, navnlig paa fugtig Bund, saavel i som udenfor Skove, ofte i Antal; dog tages den ogsaa i Hestegjødning, ja er truffet i Tuen hos Formica rufa (Schiödte). Den an- gives som fundet i Januar og i Maanederne Marts til October, hyppigst i April til Juni og August til Sep- tember. Oxytelus Grav. Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 101 (1802). 243.. Rugosus Fabr. — Staphylinus rugosus Fa- bricius, Syst. Entom. p. 267. Oxytelus rugosus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 786; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 257 850; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 126. — Var. Ox. pulcher Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 107. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Oxytelus rugosus Grav. Meget almindelig og udbredt over hele Landet, for- trinsviis paa aaben Bund, hvor den ofte tages i stor Mængde i Opskyl, eller i Haver, sjeldnere i Skove, ved Kjær og Moser; den kan ogsaa findes i Svampe. Varie- teten med røde eller gule Vingedækker er ogsaa udbredt, omend mindre almindelig og sjeldent i saa stort Antal som den genuine Form. Den angives som fundet i alle Aarets Maaneder undtagen November og December; den kommer meget tidligt frem om Foraaret fra sit Vinter- leje og er meget almindelig allerede i Marts, men især dog i April. 244. Insecatus Grav. — Oxytelus insecatus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 189; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 787: Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 852; Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 127. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Oxytelus insecatus Gray. En stedegen Art, som hidtil ikke vides at være fundet udenfor Sjælland med Møen og Falster, men paa den førstnævnte Ø er den fundet paa forskjellige Steder, og då navnlig i Omegnen af Kjøbenhavn, under Stene påa tørre Steder; som oftest findes den kun enkeltviis eller i ringe Antal; ved Skarrits Sø er den taget under Barken af Asketræer (Bergsøe). Findetiderne have været fra April til Juni og i August. 245. Elegans n. sp. Piceo-rufus, capite nigrescente, antennis mediis ob- scurioribus, pedibus anoque læte flavis. Caput utriusque sexus prothorace angustius, fronte media paululum for- nicata, læviuscula, sparse tenuiter punctata, post brevis- sime canaliculata, in lateribus manifesto longitudinaliter impressa. Pronotum subcordiforme, in lateribus mani- festo crenulatum, grosse punctatum, obsolete trisulcatum, in lateribus foveolatum. Coleoptera transversalia, sutura 258 quam pronoto breviore, ruguloso-punctata, post mani- festo leviora. Mas. Scutum ventrale quintum in margine medio nodo minimo armatum; scutum sextum longitudinaliter impressum, in margine medio nodis duobus minimis armatum; scutum septimum profunde bisinuatum. Long. 4 m. m. Tvivlsomme og meer end tvivlsomme Synonymer: Oxytelus Eppelsheimii Bethe, Stett. Entom. Zeit. 28. Jahrg. (1867) p. 308; Keller, Berl. Entom. Zeitschr. 12 Jahrg. (1868) p. 358; Fauvel, Faun. Gall. Rhen. II. (1869?) p. 165 t. II. f. 10. Oxytelus rugifrons Hochhut, Bull. Soc. Imp. Natur. Moscou XXI. (1849) p. 180. Sammenligner man de tre førstnævnte Forfatteres Fremstilling af deres Oxytelus Eppelsheimii, vil man med Undtagelse af Hannens Kjønsmærker finde saa stor Uoverensstemmelse, at man neppe vilde tvivle om Arts- forskjellen. Men paa den anden Side synes Hannen saa charakteristisk og Fremstillingen af Kjonsmaerkerne hos alle tre Forfattere saa samstemmende, at man vel kunde formode en Artsidentitet. Ogsaa for min Art stemme Kjønsmærkerne med de tre nævnte Forfatteres Frem- stilling; men bortseet herfra, finder jeg saa stor Forskjel paa de øvrige Characterer (navnlig afviger Pronotums Form aldeles fra den, som Fauvel giver i Ord og Teg- ning), at jeg maa ansee min Art for forskjellig forst og fremmest fra Fauvels Ox. Eppelsheimi, men ogsaa til- strækkelig fra Bethes og Kellners, idet den dog synes at staae Kellners nærmest. Med Hensyn til Kjonsmerkerne kan jeg dernæst fremhæve, at disse vel ere meget svære, men dog ligesom afdæmpede overfor samme hos Ox. rugosus, og at der muligt her, som saa ofte, kan findes stor Kiønsforskjel, uden at samme Forskjel varierer synderligt indenfor nærstaaende Arter. Hvad endeligt den sidste af de opførte Synonymer, nemlig Ox. rugi- frons, angaaer, saa finder jeg, at Arten er saa løst be- 259 tegnet, uden Diagnose eller anden tilborlig Characteri- sering, at der ingen Grund er til med Seidlitz, Faun. Balt. p. 353, at fremdrage denne dødfødte Art og foie Ox. Eppelheimi Bethe som Synonym til den. »Stirn vorn in der Mitte vertieft und hier fein chagrinirt und matt, hinten glänzend, seitlich langsrunzelig« er en Characteristik som passer hverken paa Bethes, Kellners eller Fauvels Ox. Eppelheimi og endnu mindre paa min Ox. elegans. Arten kjendes kun fra Falster, hvor den er taget i Kohaven, Raunstrup Eng, 8. 4. 74, 7 Hanner og 3 Hun- ner, og i Redsle Skov, 6. 6. 74, 1 Ex., begge Gange fundet af Koch. 246. Fulvipes Er. — Oxytelus fulvipes Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p 590; Gen. Spec. Staphyl. p. 787; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 969. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Oxytelus (Tanycraerus) fulvipes Er. Arten er kun taget en enkelt Gang i Rassnes Skov, ved Nebollegaard paa Falster, 31. 3. 77, men i storre Antal (Koch). 247. Luteipennis Er. — Oxytelus luteipennis Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 592; Gen. Spec. Staphyl. p. 792; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 854. Tanycreeus luteipennis Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 129. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Oxytelus (Tanvcraerus) laqueatus Marsh. Den forekommer saavel i Jylland som paa Gerne, men synes her at vere sjelden; paa Sjælland er den kun taget i Omegnen af Kjøbenhavn og ved Sorø. Den er fundet i Maanederne fra Mai til November. Caccoporus Thoms. Skand. Coleopt. IIT p. 127. (1861). 248. Piceus Linn. — Staphylinus piceus Linné, Syst. Nat., I. 2. p. 686. Oxytelus piceus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 788; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 853. Entom. Medd. H. 6. 18 260 Caccoporus piceus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 128 — Catal. Coleopt. Eur. ed. III Oxytelus (Caccoporus) piceus L. Temmelig almindelig og udbredt, navnlig paa Øerne; den tages jevnligt i Antal i Hestegjødning eller ved Aadsel. Findetid fra April til September. 249. Sculptus Grav. — Oxytelus sculptus Graven- horst, Mon. Coleopt. Mieropt p. 191; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 788; Kraatz, Ins Deutschl. II. p. 855. Epomotylus sculptus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 128. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Oxytelus (Epomotylus) sculptus Grav. — Larven afbildes og beskrives af Cha- puis, Chap. et Cand. Catal. larv. Coléopt. p. 400. t. 2: Den forekommer navnlig i Haver, i Drivbænke og Kompostdynger, sjeldnere i Skove. Findetiden angives fra Marts til August, og desuden en Gang i Januar. Anotylus Thoms. Skand. Coleopt. III. p. 130. (1861). 250. Maritimus Thoms. — Anotylus maritimus Thomson, Skand. Coleopt. IN. p. 131. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Oxytelus (Anotylus) Perrisi Fauv. — Thomsons Artsbeskrivelse passer vel paa de danske Individer, kun ere disses Been eensfarvede med gule Laar. Past. Jacobsen har taget et enkelt Stykke af denne Art ved Hornbæk i Nordsjælland, 4. 6. 43, et andet Stykke er taget ved Tidsvilde af Løvendal, 18. 6. 86. 251. Sculpturatus Grav. — Oxytelus sculpturatus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 187; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 790; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 857. Anotylus sculpturatus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 131. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Oxytelus (Anotylus) sculpturatus Grav. Udbredt over hele Landet, fortrinsviis paa tor Bund, men træffes saavel under Steen som i Gjodning i Svampe eller Kompostdynger. Findetiden har oftest været Juni, sjeldnere April eller August til October. 261 252. Complanatus Er. — Oxytelus complanatus Erichson, Käf. Mark-Brand. 1. p. 595; Gen. Spec. Staphyl. p. 795; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 858. Anotylus complanatus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 132. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III Oxytelus (Anotylus) compla- natus Er. Den synes at holde sig til Byerne, hvor den tages i Haver, Kjældre eller Moller, saaledes i Kjøbenhavn (Schlick, Koch og Lovendal), Randers (O. Jacobsen) og Thisted (Fabritius), undertiden i Antal. Den er hyppigst taget i April, enkelte Gange i Juni, September og October. 253. Depressus Grav. — Oxytelus depressus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 103; Erich- son, Gen. Spec. Staphyl. p. 796; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 862. Anotylus depressus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 132. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Oxytelus (Anotylus) tetracarinatus Block. — Larven omtales hos Kraatz, I. c. p. 850, efter Waltl; men Fortællingen lyder noget loierlig; an recte? Meget almindelig og udbredt over hele Landet paa al Slags Bund, under Opskyl, i Kompostdynger, i Heste- gjodning og ved Aadsler; undertiden tages den i stor Mængde. Den er taget i alle Maaneder fra Februar til October, uden Sammenligning hyppigst i Mai, dernæst i April og August. 254. Nitidulus Grav. — Oxytelus nitidulus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 107; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 795; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 860. Anotylus nitidulus Thomson, Skand. Coleopt. IN. p. 132. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Oxytelus (Anotylus) nitidulus Grav. Meget almindelig og udbredt over hele Landet paa al Bund, saavel i Skove som udenfor Skove, i Haver og paa Hedegrund, i Hestegjødning og under Bark, i Kom- 18? 262 postdynger og hos Myrer (saavel Formica rufa som Form. fuliginosa); undertiden i stort Antal. Findetid fra Marts til Mai og fra Juli til September, men uden Sammenligning hyppigst i April, dernæst i Mai. Haploderus Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 321 (1832). 255. Cælatus Grav. — Oxytelus cælatus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 103. Phloeonaeus «nlatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 300. Haplo- « rus exlatus Kraatz, Ins. Deutschl. I p. 865. Aplo- derus cælatus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 133. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Haploderus caelatus Grav. Meget almindelig og udbredt over den største Deel af Landet, fortrinsviis i Enge, Skove og større Haver, hvor den lever i Kompostdynger; den er ogsaa taget i stor Mængde i Hestegjodning. Findetiden har været Februar til April og Juni til October, uden Sammenlig- ning hyppigst i September. 256. Ceesus Er. — Phloeonæus caesus Erichson, Kåf. Mark-Brand. I. p. 598; Gen. Spec. Staphyl. p. 802. Haploderus caesus Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 866. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Haploderus caesus Er. Et enkelt Stykke er taget i Riserup paa Falster, 5. 8. 78 (Koch). i Carpalimus Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 324 (1832). 257. Serobiculatus Er. — Trogophloeus scro- ° biculatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 805; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 870. Carpalimus scrobiculatus Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 134. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Trogophloeus (Carpalimus) arcuatus Steph. Meget sjelden; vides kun at være taget tre Gange her i Landet, ved Sorø, 5. 49, 7 Stk. (Past. Jacobsen) Lellinge, 5. 54, 4 Stk. (Forf.) og Langensø i Fyen, 13. 6. 71, 1 Stk. (Schlick). 263 Trogophloeus Mann. Prec. nouv. arrang. fam. Brachel. p. 49 (1830). 258. Riparius Boisd. et. Lac. — Trogophloeus. Boisduval et Lacordaire, Faun. Entom. Par. I. p. 467; Erichson, Gen Spec. Staphyl. p. 807; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 871; Thomson, Skand. Coleopt II. p. 135. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Trogophloeus bili- neatus Steph. Almindelig og udbredt, saavel paa aaben, fugtig Bund, som i Skove; Findetiden angives til Januar og fra Marts til Juli, dog uden Sammenligning hyppigst April, og atter October og November. 259. Bilineatus Er. — Trogophloeus bilineatus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 600; Gen. Spec. Staphyl. p. 806; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 872; Thomson, Skand. Coleopt. III p. 135. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Trogophloeus rivularis Mot. Langt mere stedegen end Tr. riparius; foruden fra Randers haves den saaledes kun fra Sjælland, men er da ogsaa fundet her paa mange forskjellige Steder, saavel i Skove som udenfor Skove. Findetiden angives fra Marts til Juni, hyppigst til April, og en enkelt Gang October. 260. Foveolatus Sahlb. — Oxytelus foveolatus Sahlberg, Ins. Fenn. I. p. 419. Trogophloeus foveolatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 810; Kraatz, Ins. Deutsehl. II. p. 878 Tanosoma foveolata Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 138. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL. Trogophloeus (Taenosoma) foveolatus Sahlb. I Past. Jacobsens gamle Samling findes en 5 Ex. af denne Art, men uden Localitets og Tids Etikette, ligeledes haves i Prof. Schiddtes en Snees Stykker, deels fra Amagers ostlige Strand deels fra Kjobenhavns Omegn; dog heller ikke ved disse Stykker findes nogen Tids- angivelse. I de senere Aar er den ikke gjenfunden. 264 261. Corticinus Grav. — Oxytelus cortieinus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 192; Trogophloeus corticinus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 809; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 876 Tznosoma cortieina Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 137. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Trogophloeus (Taenosoma) corticinus Gray. Udbredt paa aaben og fugtig Bund, i- Moser og Enge, sjeldnere i Skove eller paa Stranden under Tang. Findetiden angives fra Marts til Juni, dog uden Sammen- ligning hyppigst i April, og dernæst en enkelt Gang i Januar og i August. 262. Halophilus Kiesw. — Trogophloeus halo- philus Kiesenwetter, Stett. Entom. Zeit. V. p. 373; Karsch, Ins. Deutschl. II. p. 877. Tænosoma halophila Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 138. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Trogophloeus (Taenosoma) halophilus Kiesw. I Schiödtes Samling findes 3 Stk. af denne Art, hvoraf det ene er fra Amager, de to andre uden Tvivl fra Kjøbenhavns Omegn. 263. Elongatulus Er. — Trogophloeus elongatulus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 601; Gen. Spec. Staphyl. p- 807; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 874. Ta&nosoma elongatula. Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 136. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Trogoploeus (Taenosoma) elongatulus Er. Almindelig og udbredt over hele Landet paa aaben fugtig Bund, i Enge og Moser, sjeldnere i Skove under Lov. Findetiden har veret fra Januar til Juni, uden Sammenligning hyppigst i April, og en enkelt Gang i October. 264. Pusillus Grav. — Aleochara pusilla Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 78. Trogophloeus pusillus Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 811. Teeno- soma pusilla Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 136. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Trogophloeus (Taenosoma) pusillus Grav. 265 Ved Aaer og Strandbredder eller, maaskee fortrinsviis, "1 Drivbenke i Haver, undertiden i Mengde. Findetid fra April til Juli, en enkelt Gang i October. 265. Tenellus Er. — Trogophloeus tenellus Erichson, Kåf. Mark-Brand. I. p. 605; Gen. Spec. Staphyl, p. 811; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p 880. Tænosoma tenella Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 137. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Trogophloeus (Taenosoma) gracilis Mnnh, I Prof Schiödtes gamle Samling fandtes en 5 Stykker, fra Ladegaards Aaen og andensteds fra Kiøben: havns Omegn. Findetid findes ikke angivet. Syntomium Curt. Brit. Entom. V. t. 228. 266. Æneum Müll. — Omalium æneum Müller, Germ. Mag. IV. p. 216; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 821; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 892; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 141. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Syntomium &neum Müll. — Larven beskrives allerede kortelig af Erichson efter torrede Exemplarer, men af- bildes og beskrives udforligt af Schiödte, Naturh. Tidsskr. Bg) Lio BAN DI DNS) ERX.at 12. En sjelden eller meget sjelden Art, fundet som oftest enkeltviis rundt om paa Sjælland, saaledes Brede og Geelskov (Schlick), Hørsholm (Past. Jacobsen) og Antvorskov (Forf.); i større Mængde er den engang taget ved Øbjerggaard, mellem Nestved og Vordingborg (Bøye), og nær Veile ved Rugballegaard (Fabritius) Findetiden har været Mai til Juli. Acrognathus Er. Kåf. Mark-Brand. I. p. 607 (1839). 267. Mandibularis Gyll. — Omalium mandibulare Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 468. Acrognathus mandibularis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 817; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 900; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 142. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Acrognathus mandi- bularis Gyll. / 266 Meget sjelden, dog er den taget en Gang i stor Mængde ved Öbjerggaard, i Juli 1861 (Boye); men iøvrigt " haves kun et Par Stykker fra Falster og et tredie er taget ved Olstrup, Karise, 12. 7. 79 (Løvendal). Compsochilus Kraatz Ins. Deutschl. II. p. 895 (1857). 268. Palpalis Er. — Acrognathus palpalis Erich- son, Käf. Mark-Brand. I. p. 608; Gen. Spec. Staphyl. p. 818. Compsochilus palpalis Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 896. Planeustomus palpalis Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 142. — Catal. Coleopt Eur. ed. II. Compsochilus palpalis Er. Pastor Jacobsen skriver om den, Skand. Naturf. 5. Mode 1849 (1847) p. 671: »Denne meerkelige Art, hvoraf jeg fandt et Par Stykker, en Aften paa Amager, 25. 5. 42, fandt jeg igjen i Mængde paa Sorø Lillemark i Græsset ved et Vandhul, hvorom den ogsaa træffes at sværme nogle Timer før Solens Nedgang, 235. 48.« Senere er den ikke fundet. Coprophilus Latr. Regn. Anim. IV. p. 439 (1829). 269. Striatulus Fabr. — Staphylinus striatulus Fabricius, Entom. Syst. I. II. p. 529. Cophrophilus striatulus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 816; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 894; Thomson, Skand. Coleopt. III. p. 143. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Coprophilus stria- tulus F. En sjelden Art, som af og til træffes enten i Moser eller Skove, hvor den sigtes under Lov; tæt ved Kjoben- havn er den gjentagne Gange truffet flyvende eller kravlende paa Mure (Schlich); Bergsøe har fundet den under Bark paa Asketræer i Bjerrested Skov; desuden ved Nykjøbing paa Falster (Fabritius) og ved Randers (Jacobsen). Findetid fra Marts til Mai, hyppigst i Mai, en enkelt Gang i October. Nye danske Biller (Coleoptera). I. Af W. Schlick. Den her givne Fortegnelse over nye danske Biller (Coleoptera) er fremkommen paa Opfordring af Dr. Meinert, og er den forste af de Fortegnelser over Til- veexten i den danske Fauna, som det er Redaktionens Hensigt at levere ved Slutningen af hvert Bind af »Ent. Meddelelser«, og hvortil særlig Ent. Forenings Medlemmer ere blevne opfordrede til at bidrage. Med Hensyn til den Plan, jeg har fulgt ved Ud- arbeidelsen, skal jeg kun bemærke Følgende: ligesom mine Forgjængere, Prof. Schiødte og Dr. Meinert, har jeg indskrænket mig til kun at medtage de hoist nød- vendige Citater; og hvad de brugte Nummere angaaer, saa referere de til Schiødtes og Meinerts gamle Forteg- nelser, hvorfor der henvises til disse under de enkelte Familier. ; Ikke alle de her nævnte Arter ere nye, det vil sige fundne her i Landet efter de sidst udkomne Fortegnelser, men nogle ere fremkomne ved Udsondring af collective Årter, andre ved en anden Bestemmelse af allerede op- førte Arter, og endelig ere nogle komne til ved nøiagtigere 268 Undersøgelse af det tilstedeværende Materiale; at der ved en kritisk Behandling af dette sidste endnu vil kunne fremdrages flere nye Arter, ligger nær, og jeg maa saaledes beklage, at jeg paa Grund af Mangel paa til- strækkelig Litteratur og den knapt tilmaalte Tid har maattet undlade nærmere at gaae ind paa Behandlingen af flere af vore smaa Snudebiller og Jordlopper. Til Slutning maa jeg takke Hr. Conserv. Løvendal for hans Oplysninger med Hensyn til den vanskelige Familie Pselaphidæ, hvor der ved hans Hjælp kommer et ikke ringe Antal nye Arter til. Carabidæ. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 415. 3la. Dyschirius angustatus Ahr. —- Clivina angu- stata Ahrens, Thon. Arkiv II. 2.60. 9.; Dyschirius pusillus Erichs , Käf. d. Mark. 40. b.;!Dyschirius angustatus Schaum, Naturg. Ins Deutschl. 1. Abth. 1. B. p. 120. Et St. af denne Art er taget i Jylland, sandsynligviis ved Skanderborg, af Hr. Baron Rosenkrantz og velvillig overladt Museet. 71 a. Bradycellus Verbasci Duft. — Carabus Verbasci Duftschm., Faun. Austr. II. 186. 252.; Trechus Verbasci Sturm, Deutschl. Ins. VI. 102. 21. t. 201. f. 5.; Bradycellus Verbasci Redtenbacher, Faun. Austr. ed. II. 64.; Schaum, Naturg. Ins. Deutchl. 1. Abth. 1. B. p- 626. Hüttenbjergene, Slesvig, L. Andersen; Roden Skov paa Lolland, Sept. 86. 1 St., Forf.; Tidsvilde Hegn, Aug. 89, nogle faa St., Lovendal og Forf. 254 a. Notiophilus bigeminus Thoms. — Notio- philus bigeminus Thomson, Bull. des Annales de la Soc. entomol. de France 1883, p. CXIII; Thomson, Opscula Entomologica, Fasciculus decimus, p. 1029. 269 I Museets danske Samling staaer et St. bestemt af Prof Thomson selv og udtaget mellem de opstillede St. af Notiophilus aquaticus, som den ligner i saa hei Grad, at jeg nærer stor Tvivl om Artens Berettigelse; der er ingen nærmere Localitetsbestemmelse for St. Dytiscide. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 432. 7a. Haliplus cinereus Aubé. — Haliplus cinereus Aubé, Icon. V. 30. 10. pl. 2. f. 2., Spec. d. Hydr. 18. 10.; Erichs., Käf. d. Mark. 185. 5.; Schaum und Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. Hälfte, p. 18. Et St. af denne Art er af Rosenkrantz givet til Museet under Angivelse af Moen? som Findested. 14a. Hydroporus bilineatus Sturm. — Hydroporus bilineatus Sturm, Deutschl. Ins. IX. 68. 38. t. 211. b. B.; Erichs., Käf. d. Mark. 179. 27.;. Aube, Icon. V.. 332. 72. pl. 41. bis f. 6.; Spec. d. Hydr: 635. 115; Thoms., Scand. Colts 17.0. Et St. fra Falster og 2 St., tagne ved Lysemose ved Maribo af Dr. Bergsoe i Mai 56., staae i Museets Samling. 25a. Hydroporus discretus Fairm. — Hydroporus discretus Fairm., Ann. d.1. Soc. entom. d. Fr. 1859. p. 28.; Schaum und Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. Hälfte, p. 64; Hydroporus nigrita Sturm, Deutschl. Ins. IX. 56. t. 209. f. a. A.; Redtenb. Faun. Austr. ed. open 90: Den foreligger fra forskjellige Egne af Landet: Antvorskov, Dr. Meinert, Dronninglund i Vendsyssel, Løvendal, Sorø, Boye; desuden fra Møen og Falster, men kun i ringere Antal. 82 a. Jlybius similis Thoms. — Ilybius similis Thoms., Vet. Ac. Handl. 1854. p. 225. 4.; Scand. Col. 270 II. 47.4.; Schaum und Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1.. Abth.B.'2. Hälften pE Den er funden i en Deel Ex. i Kjøbenhavn Omegn, Lovendal, paa Falster, ved Horsens, O. G. Jensen, og ved Faaborg. Den ligner meget I. ater de. G., men er gjennemgaaende mindre og hos d er paa Bagtarserne den ydre Klo længere end hos ater, lige og først mod Spidsen en Smule krummet. Hydrophilidæ. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 7. B. p. 523. 34. Hydrobius oblongus Hrbst. — Arten nævnes som dansk i den af Prof. Schiodte udgivne Fortegnelse over de danske Hydrophiler i Naturhistorisk Tidsskrift 3. R. 7. B. p. 527. 34; den blev senere inddragen igjen af Dr. Meinert i hans Tillæg til de danske Biller, som findes i Ent. Meddelelser, 1. Bind, 1. Hefte, p. 44, da det eneste St., hvorpaa Artens Forekomst var baseret, ved nærmere Undersøgelse viste sig at være en ameri- kansk Form (Tropisternus sp.), der, ved en eller anden ubegribelig Fejltagelse, var kommen ind i Museets danske Samling. Den virkelige H. oblongus er nu funden i et St. ved Gaabense paa Falster, i Mai 1888 af Hr. A. C. Jensen Haarup, og kan altsaa træde ind i sit gamle Nummer med tilhørende Synonymrække. Pselaphidæ. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 7. B. p. 211. 2 b. Batrisus adnexus Hampe. — Batrisus ad- nexus Hampe, Wien. Ent. Monatsch. 1863. 285 (Trichonyx); Saulcy. Spec. Psel. 101.; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 463; Reitter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 38. 271: En Hun af denne Art er funden d. 3. Juni 1886 af Hr. Cons. Lovendal i en huul Bog ved Thureby. 2c. Tyrus mucronatus Panz. — Tyrus mucronatus Panz., Faun. Germ. 89. 11; Aube. Ann. Fr. 1844. 90; Jaqu. Duval, Gen. Col. t. 42. f. 206; Sauley, Spec. Psel. p. 78.; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 459; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 25; Pselaphus insignis Reich., Mon. Psel. p. 60. t. 2. f. 16; Pselaphus sanguineus Paykull, Faun. Suec. Ill. 363; Tyrus sanguineus Thomson, Skand. Col. III. 239. Rugballegaard? Fabritius, 3St.; Roden Skov, Lolland, Lovendal, 1 St. 11 a. Bythinus clavicornis Panz. — Bythinus clavicornis Panzer, Fn. Germ. 99. 3; Aubé, Mon. Psel. 40. t. 87. f. 2. Rev. 127; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 497. t. 19. f. 64; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 73; Bythinus glabricollis Rei- chenb., Mon. Psel. 43. t. 1. f. 8; B. levicollis Fairmaire, Ann. Er. 1857. 735. I Sigtegods, fra Marienlund ved Odense, sendt af Hr. Skolebestyrer Jorgensen til Cons. Lovendal, fandtes GO nog alae 11 b. Bythinus nodicornis Aub. — Bythinus nodi- cornis Aubé, Mon. Psel. 37. t. 86. f. 1.; Rev. 1844. 135; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 499. t. 19. f. 68; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 78; Bythinus Sternbergi Schmidt, Psel. Prag. 1836. 27. Det forste St. af denne Art er fundet ved Brede, Sept. 1875, hos Form. fuliginosa af Lovendal; senere er den funden ved .Lethraborg i April— Mai, deels hos ovennævnte Myre, deels under Bogelov, af Samme; paa Fyen har Hr. Jorgensen taget den i April ved Marien- lund, og ved Fruens Boge og Killerup i Sept.—Oct. 13 a. Bythinus nigripennis Aub. — Bythinus nigripennis Aubé, Rev. 1844. 131; Reitter, Verh. zool. EN AND bot. Ges. Wien, 1881. 501. t. 19. f. 77; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 85. — Denne og den efterfølgende Art have tidligere været blandet sammen under Navnet B. puncticollis Denny; efter Reitter kan det ikke være sidst nævnte Art, thio til puncticollis skal have en Tand paa Forskinnebenene og simple Baglaar; af det store Materiale af Hanner, der foreligger, er der to forskjellige Former: en med Forskinnebenene uden Tand og simple Baglaar (d til B. nigripennis), og en med Tand og stærkt fortykkede Baglaar (& til B. validus). Sammen med følgende Art, meget udbredt. 13 b. Bythinus validus Aub. — Bythinus validus Aubé, Rev. 130; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 502. t. 19. f. 79; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 88; Bythinus curvipes Hampe, Wien. Ent. Monatsch. 1863. 286. Ligesom foregaaende Art, meget udbredt. 14 a. Amauronyx Märkeli Aub. — Euplectus Märkelii Aubé, Rev. Psel. 1844. 142; Trichonyx Mårkelii Thomson, Skand. Col. III. 222; Amauronyx Märkelii Seidlitz, Faun. Balt. 227; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 519; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3.B. 2. Abth. p. 135. — En ny tilkommen Slægt mellem Tychus og Trichonyx. Amagerfelled, paa en Grovtevold, i Marts 82, 1 St. Lovendal. 17 a. Euplectus Aubeanus Reitter: — Euplectus Aubeanus Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 253; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p..118. Den er funden ved Husum, paa Falster og i Classens Have ved Kjøbenhavn. 17 b. Euplectus Duponti Aub. — Euplectus Duponti Aubé, Mon. Psel. 57. t. 92. f. 4, Rev. 145; Reitter, Verh. - 273 zool. bot. Ges. Wien, 1881. 524; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3..B. 2 Abth. p. 120. Dyrehaven, Thureby, under Mos paa Bøg, Falster og Lolland i Juni. 17e Euplectus piceus Motsch. — Euplectus piceus Motschulsky, Mém. Mose. IV. 320. t. 11. f. J; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 5. 25; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 122; Euplectus nigricans Chaudoir, Bull. Mose. 1845. II. 169; Euplectus Dennyi Waterhouse, Tr. Ent. Soc. London, 1861. 2. og 1862. 46; Euplectus sulcatulus Sauley. — Sorø, i Eg, Lovendal, - og paa Falster. 21a. Euplectus Kirbyi Denny *). — Euplectus Kirbvi Denny, Mon. Psel. 14. t. 2. f. 1; Waterhouse, Tr. Ent. Soc. London, 1861. 4. -Bognæs i Eg og Bøg i Juni, mange, Lovendal; Valborup Skov og Dyrehaven, i Mai, enkeltviis, Samme; ligeledes ved Brede,;i Sept., i Eg, hos Form. fuliginosa. 18a. Euplectus punctatus Muls. et Rey. — Euplectus punctatus Muls. et Rey, Ann. Soc. Linn. Lyon 1861; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien 1881. 527, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 126. Ry, en Han, Schiodte. ” Bestemmelsen af denne Art er maaske ikke ganske sikker; ved at bruge Reitters Beskrivelse af Slægten Euplectus i Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth., bliver man henvist til E. nanus, idet den er BE eneste Art, som findes hos Reitter i denne Gruppe; men E. nanus er en hel anden Art, der altid er mindre, og hvor Bugsegmenterne hos & have andre Gruber end hos ovennævnte. Som Synonymer til E. nanus citerer Reitter Denny og Waterhouse (hvis Værker ikke findes i Kjøbenhavn), men angiver tillige, at Dennys Art, efter Waterhouse, er en god Art. Da jeg nu ved Bestemmelsen er kommet til E. nanus, men denne ikke passer fuldstændig, har jeg ment, at det kunde være Dennys Art. 274 18b. Euplectus intermedius W oll. — Euplectus inter- medius Wollaston, Cat. Col. Madeira 1857. 168; Reitter, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 528; Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 127. Den er funden forskjellige Steder paa Sjælland i April—Juni og senere i Sept., deels i Bøgesmuld, deels hos Form. fuliginosa, af Løvendal. Siiphide. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 8. R. 7. B. p. 189. 72 a. Choleva nivalis Kraatz. — Choleva nivalis Kraatz, Stett. Ent. Zeit. 1856. 238; Reitter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 228. Nogle faa St. fra Ry og Randers; et St. sigtet af Lov i Taps Norreskov, Oct. 89, Holstebroe. 78 a. Choleva marginicollis Lucas. — Catops marginicollis Lucas, Expl. Alg. Ent. II. 224 t. 21. f. 4; Ptomaphagus marginicollis Reitter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. 2. Abth. p. 244; Catops meridionalis Aubé, Ann. Fr. 1850. 326. t. 11. f. 2; Kraatz, Stett. Zeit. 1852. 428; Murray, Ann. Nat. Hist. 1846. 141; Catops longipennis Chaudoir, Bull. Mos. 1845. III. 196; Catops nigricans var. Kraatz, |. c. 1852. 430. Catops flavicornis Thomson, Skand. Col. IX. 1867. 346; Catops andalusiacus Heyden, Reis. n. Span. 1870. 95. Den 15de Juni 1884, 3 St., sigtede i Floes Skov ved Randers ved Foden af gamle Bogetr&er; senere eftersøgt mange Gange forgjzves, O. Jacobsen. 92. Eucinetus heemorrhoidalis Germ. — Scaphi- dium? hzemorrhoidale Germ., Mag. III. p. 255; Eucinetus hemorrhoidalis Kiesenw., Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 4. B. p. 427; Thomson, Skand. Col. IX. 341. 1. Et St. af denne interessante Art er fundet i Klitterne ved Hornbæk, Nordsjælland, under Marehalm, 24. Juni 89, af 0. Jacobsen. 275 Dermestide. Hovedliste, Ent. Medd. 1. B. p. 173. 23 a. Anthrenus Scrophularie L. — Byrrhus Scrophulariz Linné, Syst. nat. I. II. 568. 1; Dermestes Serophulariæ Linné, Faun. Suec. 145. 429; Anthrenus Serophulariæ Erichson, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 3. B. p. 454; Thomson, Skand. Col. IV. 208. 1. Det ene af de to St., Museet havde fra Husum under Navnet A. varius F., viste sig, ved nærmere Undersøgelse, at være denne Art. Lamellicornia. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 435. 53 a. Aphodius Zenkeri Germ. — Aphodius Zen- keri Germar, Mag. I. 118. 6; Schmidt, Germ. Zeitschr. 1.2107. 16. Bognæs i Aug. 88, Prof. Gædeken; senere i samme Maaned funden af Asmussen, Rosenkrantz m. FI., i Mængde. Buprestidæ og Elateridæ. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 563. 66a. Agrilus coeruleus Rossi. — Buprestis coerulea Rossi, Faun. Etr. Mant. 407. 151; Herbst, Käf. IX. 251. t. 155. fig. 10. a. b; Buprestis cyanescens Ratzeburg, Forstins. 1. 62. 5. t. II. fig. 2; Agrilus coeruleus Kiesen- wetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1 Abth. 4. B. p. 140. 14. Funden i Smedeveenget ved Christiansfelt, af Holste- broe, som i Dagene fra d. 6—28 Juni 1889 ketsede 9 St. paa en af Lonicera-Ranker bedekket Plads; Dyrene vare i Ferd med at gnave af denne Plante, hvis Blade de angrebe fra Kanten. 37 a. Ampedus erythrogonus Müll. — Elater erythrogonus Müller, Germ. Mag. IV. 186. 2; Gyllenhal, Entom. Medd. H. 6. 19 276 Ins. Suec. IV. app. 355; Redtenbacher, Faun. Austr. ed. II. 500. gen. 545 (Ampedus); Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 4. B. p. 348; Elater auritus Schonh. Syn. ins. II. 298. 158. Vang Skov i Vendsyssel, i Egestod, Oct. 1883, flere St., Asmussen. Malacodermata. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 8: B. p. 1. lla. Cyphon fuscicornis Thomson, Øfv. af K. Vet. Acad. Forh. 1855. p. 320. 8; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 4. B. p. 411; Thomson, Skand. Col. VI. 134. 3. Der foreligger Ex. fra Nordsjælland (Teglstrup Hegn), Svenstrup, Falster og fra Jylland fra Vosborg og Veile. ‘Salpingide. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 23. 45 a. Pytho depressus L. — Tenebrio depressus Linné, Syst. Nat. 2.677. 24; Pytho coeruleus (et) castaneus Panzer, Fn. Germ. 9. 2. og 3; Pytho depressus Gyllen- hal, Ins. Sv. II. 509. 1; Thomson, Skand. Col. VI. 336. 2. Tidsvilde Hegn, April 90, under Fyrrebark, flere St., Wesenberg-Lund; i Mai, samme Aar og samme Lokalitet, i Mængde, Lovendal, baade fuldt udviklede Imagines og Larver; Arten var allerede funden nogle Aar tidligere af Adj. Asmussen paa en Tømmerplads i Kjøbenhavn i Fyr, indført fra Nabolandene. Mordellide. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 23. 82 a. Mordellistena humeralis L. — Mordella humeralis Linné, Faun. Sv. 833, Syst. Nat. 2. 682. 3; 277 Panz., Fn. Germ. 62.3; Gyll., Ins. Sv. Il. 610. 7; Thoms., Skand. Col. VI. 296. 2. En Hun, nedbanket af en blomstrende Hyben i Juni 86 ved Bremersvold, Holstebroe. Oedemeride. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 23. 98 a. Asclera cinerascens Pand. — Asclera cine- rascens Pandellé, Mater. Fn. Fr. 1867. p. 182; Ischnomera cinerascens Ganglbauer, Verh. zool. bot. Ges. Wien, 1881. 106. Funden ved Maribo og Næsbyholm i Juni af Loven- dal, samt paa Falster; jeg har selv taget den i Faxe Strandskov (2 3, 4 2) og ved Ryde (1 6, 1 9); den var begge Steder sammen med A. coerulea L., som den ligner i hoj Grad og vistnok tidt er bleven sammen- blandet med. Den kan dog let adskilles fra denne ved sin meget tættere Punktur paa Deekvingerne, sine længere Antenner og sin betydeligere Storrelse. 105. Chrysanthia viridis Schmidt. — Chrysanthia viridis Schmidt, Linnea entom. I. 128. 2; Necydalis viri- dissima Fabr., S. E. II. 369. 2: Gyllenhal, Ins. Sv. Il. 632. 5; Chrysanthia viridis Thomson, Skand. Col. VI. 304. 2; Redtenbacher, Faun. Austr. ed. II. 2. B. p. 186. Tidsvilde Hegn Aug. 88., paa lav Piil, Wesenberg- Lund; samme Loc., sidst i Juli og forst i Aug., svermende om Efterm. paa Gres, Lovendal, le Dous og Forf., i stor Mengde. Cerambycida. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 2. B. p. 483. 32 a. Toxotus Lamed L. — Cerambyx Lamed Linné, Faun. Sv. 649; Stenocorus Lamed Panzer, Fn. 22; Thomson, Skand. Col. VIII. 55. 3; Redtenbacher, Faun. Austr. ed. II. 2. B. p. 430. 278 Freerslev Hegn ved Hillerød, 15. Juni 90, et St., Hr. cand. theol. Mortensen, som velvillig har overladt Museet det. Curculionide. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 47. Med Hensyn til de nye Arter af Barkbiller, henvises til den af Hr. Lovendal, i 2. Bind p. 1 af Entom. Med- delelser, udgivne Fortegnelse. 414. Bruchus Pisi L. — Bruchus Pisi Linné, Syst. Nat. II. 604. 1; Panzer, Fn. 66. 14; nchonherr, Cure. 1957.52: Taget i April 89 i Kjøbenhavn i Ærter, i stort Antal, Duurloo. 415. Spermophagus Cardui Schonh. — Spermo- phagus Cardui Schønherr, Gen. et Spec. Curc. 1. 108. 8; Thomson, Skand. Col. VII. 8. 2; Redtenbacher, Faun. Austr. ed. III. 2. B. p. 390. Funden i Kjobenhavn, i en Dampmolle, i afhaspede Vikker, her fra Landet, i Sept. 90, i storre Antal, H. Hermansen. Chrysomelidz. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 5. R. 8. B. p. 111. 78 a. Oreina luctuosa Oliv. — Chrysomela luc- tuosa Olivier, Ent. V. p. 549. t. 3. f. 34; Chrysomela rugulosa Suffr., Mon. p. 181; Orina rugulosa Weise, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 6. B. p. 443. Denne Art er tidligere opført i Nat. Tidsskrift 3. R. 8. B. 130. 81, som Chrysomela coerulea; de for denne angivne Findesteder bliver at overføre paa O. luctuosa, medens den selv stryges af Cataloget. 151 a. Chætocnema confusa Boh. — Plectroscelis confusa Boheman, Öfvers. Ak. Forh. XV. 1851. 234; 279 Cheetocnema confusa Thomson, Skand. Col. VII. 232; Weise, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 6. B. p. 770. Nogle faa St., fra Dyrehaven, tagne i April og Mai, staae i Museets Samling. 153 a. Thyamis nigra Koch. — Haltica nigra Koch, Ent. Heft. II. 57; Gyllenhal, Ins. Suec. 1V. App. 655; Longitarsus niger Thomson, Skand. Col. VIII. 166; Weise, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 6. B. 940. Nogle faa St., fra Thy, ere fra Drewsens Samling komne til Museet. Til Slutning vil jeg nævne en lille Bille, hvis Plads i Systemet endnu er usikker. I Reglen stilles den dog bag ved Histerne, men der kan den umulig høre hen, da hele dens ydre Bygning, og især dens Larve, der fornylig er sendt zool. Mus. fra Hr. Prof. Ch. Riley i Washington, og som ligner alt Andet end en Hister- Larve, taler derimod. Murmidius ovalis Beck — Murmidius ovalis Beck, Beitr. bair. Faun. 1817. I; Jacq. Duval, Gen. Col. IL t. 56. f. 276; Murmidius ferrugineus Leach, Trans. Linn. Soc. XIII. 1822. p. 41; Ceuthocerus advena Germar, Ins. spec. nov. p. 85. En kosmopolitisk Art, der allerede for mange Aar siden blev funden paa Asiatisk Kompagnis Plads af Budde-Lund; senere er den tagen i Riis af Lovendal. Nye danske Tager (Hemiptera). I. Af W. Schlick. De samme Betragtninger, som ovenfor ere fremførte for Billernes Vedkommende, gjælde for denne Orden, og jeg skal blot her frembære min Tak til Hr. O. Jacobsen for den Beredvillighed, hvormed han har stillet sit Materiale til min Raadigked. Hovedliste, Nat. Tidsskr. 3 R. 6 B. p. 161. 17 a. Eusarcoris binotatus Hhn. — Eusarcoris binotatus Hahn, Wz. Ins. IL p. 130 fig. 212; Pentatoma pusillum Herrich-Schaeffer, Nomencl. p. 56; Panzer, F. GAÆNSSO Det første St. af denne smukke lille Art fandt jeg i Juni 1887, ved at ketse i Græsset i en høitliggende Deel af Geelskov; senere er den tagen af mig og Andre især paa Scrophularia nodosa, fra Juni til Slutningen af August, snart enkeltviis, snart i smaa Flokke. 49. Berytus minor Herr. Schaeff. — Berytus minor Herrich-Schaeffer, Nomenel. 43; Flor, Rhynch. Livl. I. 204. 1, II. 581; Reut., Øfv. af K. Vet. Akad. Forh. 170. 600. 3.; Berytus cognatus Fieb., Hem. 211. 4; Reut., Finlands och Skand.s Hemipt.-Heteropt.; Ent. Tidskr. 1881 89. 4. Istedetfor den i Schiodtes Fortegnelse opforte B. clavipes, p. 180. 49, indskydes denne Art. Lokaliteten bliver staaende. 49 a. Berytus clavipes F.*) — Berytus clavipes ”) Hvorvidt denne Art er den rigtige B. clavipes F., kan vistnok neppe længere afgjores, da Fabricius’s Typeexemplar ikke mere existerer; jeg har i Valget af Artsnavnet fulgt Prof. O. M. Reuter, og henviser iøvrigt til hans Anmerkning, I. c., ved Arten. 281 Fabricius, Syst. Rhyng. 265. 2. (forte); Fallen, Hem. Sv. 165. 2; Flor, Rhynch. Livl. 1. 205. 2; Fieber, Hem. 211. 5; Reuter, Øfv. af K. Vet. Akad. Forh. 1870. 599. i Ent. Tidskr. »1881. 68. 1 I Sept. 1886 har jeg fundet denne Art i Grusgrave, under unge Avnboge, ved Roden paa Lolland, i større Antal; den var da i Selskab med B. minor og B. crassipes. 53 a. Aradus varius F. — Aradus varius Fa- bricius, Syst. Rhyng., 120. 17; Fallen, Hem. Sv. 138. 6; Flor, Rhynch. Livl. I. 386. 4; Fieber, Hem. 114. 18; Reuter, Øfv. af K. Vet. Akad. Forh. 1872. 5. 57; Ent. Tidskr. 1882. 79. 9. Et St. af denne Art er fundet i Mai 1849, ved Sorø, af afdøde Pastor Jacobsen, og sammen med Drewsens Samling kommet til Museet. Senere er den tagen, Juni 1857, i Lerchenborg Dyrehave (5 d, 3 9) af Dr. Bergsøe; de i Schiödtes Fortegnelse, under A. Betule, fra denne Lokalitet opførte St. høre til denne Art, og blive altsaa at stryge for A. Betules Ved- kommende; A. Betule er saaledes kun funden i Jylland. 56 a. Aradus cinnamomeus Pz. — Aradus cinna- momeus Panzer, Faun. Germ. 100. 20; Fieber, Hem. 111. 3; Reuter, Ofv. af K. Vet. Akad. Forh. 1872. 5. 49; Aradus leptopterus Flor, Rhynch. Livl. I. 394. 9. Den 13. Juni 1886 tog jeg en Han ved Tidsvilde, og i samme Maaned 1888 blev der taget en Hun i Geels Skov, O. Jacobsen. 8la. Nysius punctipennis Herr. Schiff. — Hetero- gaster punctipennis Herrich-Schaeffer, Wz. Ins. I. fig. 403; Nysius punctipennis Fieber, Hem 170. 8; Reuter, Ent. Tidskr. 1881. 65. 4. En Hun af denne Art er funden, Juli 1870, i Ods- herred, Budde-Lund. 82 b. Nysius helveticus Herr. Schiff. — Hetero- 282 gaster helveticus Herrich - Schaeffer (auctore Reuter); Nysius obsoletus Fieber, Hem. 170. 9; Nysius helveticus Reuter, Ent. Tidskr. 1881. 65. 3. Sidst i Juli og de første Dage i August 1888 ketsede jeg denne Art, i Antal, i Tidsvilde Hegn. 90 a. Trapezonotus anorus Flor. — Pachymerus anorus Flor, Rhynch. Livl. I. 263. 19; Trapezonotus anorus Reuter, Ent. Tidskr 1882. 66. 1; Trapezonotus nigripes Fieber, Hem. 191. 2. I Juli 1889 blev der taget et St. af denne Art i Klitterne ved Hornbæk, Nordsjælland, O. Jacobsen. 94 a. Scolopostethus pilosus Reut. — Scoloposte- thus pilosus Reuter, Ent. Tidskr. 1881. 81. 2; Lygaus (Scolopostethus) affinis Thomson, Opusc. 201. 52. April, Bøllemosen, en Hun, Schiedte. 111 a. Megalonotus dilatatus Herr. Schiff. Pachymerus dilatatus Herrich-Schäffer, Wz. 33. fig. 591; Pachymerus obscurus Mulsant, Ann. Soc. L. 1852. 97; Megalonotus dilatatus Fieber, Hem. 182. 6. Tebbestrup, ved Randers, en Han, under Lyng, Aug. 1884, O. Jacobsen. 202 a. Hadrodema rubricundum Fall. - Phyto- coris rubicundus Fallen, Hem. Sv. 92. 30; Capsus rubi- cundus Kirschbaum, Rh. Wiesb. 68. 72; Flor, Rhynch. Livl. I. 534. 36; Hadrodema rubicunda Fieber, Hem. 278. 2; Cyphodema rubicundum Reuter, Rev. crit. Caps. 63. 1. Lindum, ved Hobro, Juni 1887 6 St., O. Jacobsen. 207 a. Halticus luteicollis Pz. — Lygæus lutei- collis Panzer, Faun. G. 93. 18; Capsus propinquus Herrich-Schaeffer, Wz. Ins. VI. 47. fig. 606; Halticus luteicollis Fieber, Hem. 281. 1 Aug. 1888, Bognes ved Roskilde, 4 St., O. Jacobsen. Nye danske Sommerfugle (Lepidoptera). 1. Af H. P. Duurloo. I. Rhopalocera. 25 a. Pararge Maera L. — Hb. Fig. 174-5, OSE hearts. 12.88, Hem 25, ster, 369. Et Exemplar fra Tokkekjob Skov i Nordsjælland, d. 22. Juni 1890 (Børgesen). 25 b. Pararge Aegeria L. var. Egerides Stgr. — Stgr. 372, a; Aegeria Hb. Fig. 181—2, Hein. 26, 0. 212238, He 3:01.89: Et enkelt Stykke fra Aalholm paa Lolland (Engelhart). 41 a. Colias Palaeno L. — O. 1. 2. 184, Hein. 105, Stgr. 58; Europome Hb. Fig. 434—5. I Midten af Juni 1889 opdagedes denne Art paa en lille Bollemose i Tokkekjob Skov, hvor den af og til saas flyvende i temmelig stor Mengde (Borgesen). Sam- tidig fangede Skolebestyrer C. S. Jacobsen 3 Exemplarer paa en lignende Lokalitet i Lindum Skov ved Hobro, de to Exemplarer i Parring, det tredie, en 2, svaermende fra den ene Vaccinium uliginosum til den anden, rime- ligvis i Ferd med Aiggelegning. Det paafolgende Aar eftersogtes den forgjeves i Tokkekjob Skov. Larven angives at leve paa ovennævnte Plante; Æggene lægges enkeltvis paa Undersiden af Bladene. 284 II. Heterocera. A. Sphinges. 17.a Sphinx Livornica Esp. — Hb. Fig. 65, 112, Stgr. 741; Lineata Fabr., 0. 2.214, Hein. 146, H. S. 2. 86. Fra Nøddebo i Nordsjælland, hvor cand. polyt. Wedell fangede et Exemplar omkring Blomsten af Phlox i Juni 1883. Arten tilhorer det sydlige Europa; dens Forekomst hos os er derfor ganske paafaldende, men dog ikke enestaaende, idet den, ligesom flere nærstaaende Arter, har Tilbøjelighed til at strejfe vidt omkring. Den er saaledes oftere fanget i Tyskland og kjendes desuden i enkelte Exemplarer fra Belgien, England og det sydlige Sverrige. Larven angives at leve paa Vinranker og Galium. B. Bombyces. 23. Gastropacha Tremulifolia Hb. udgaar af Fortegnelsen. De anførte Exemplarer henhore til Gastropacha Ilicifolia L. — 0. 3. 240, H. S. 2. 103, Hein. 202, Stgr. 938; Betulifolia Hb. Fig. 190. Fencker fandt Larven paa Salix cinerea i Dron- ninglund Storskov i Vendsyssel. 52 a. Aretia Aulica L. — Hb. Fig. 139, 0. 3. 324, H. S. 2. 148, Hein. 251, Stgr. 748. Larven er samlet i storre Antal paa en Lyngbakke ved Ulstrup nær Randers. Den er fuldvoxen i Begyn- delsen af Mai og nerer sig af forskjellige lave Planter saasom Hieracium, Plantago og flere Gresarter. Imago klekkes sidst i Mai og i Begyndelsen af Juni (Baron Wedell Wedellsborg). 88 a. Lophopteryx Cuculla Esp. — Stgr. 990; Cucullina Hb. Fig. 20, 0. 3. 55, Hein. 230, H. S. 2. 126. Et Exemplar af denne Art, fanget i Juni 1889, fandtes i en Samling Insekter fra Omegnen af Liselund 285 paa Møen. Larven skal leve paa forskjellige Løvtræer, Tjørn, Ahorn o. s. v. C. Noctuæ. 102 a. Hadena Engelhartii Duurloo. — Duur- loo, Entomol. Medd. 2 Bd. pag. 85. Fra Harboøre paa Jyllands Vestkyst, hyppig paa Sukkerlokning i sidste Halvdel af Juni (Engelhart). 168 a. Cosmia paleacea Esp. — Hein 465, Sign 1619-2 Tulvaso Ur. 5.22 S80, 1H. S52 23225, 7Hb. Fig. 198—9. Jeg har fanget et Exemplar sidst i August paa Sukkerlokning ved Örbzkslunde paa Fyen. Et andet Exemplar blev fanget d. 2. August ved Blokhus paa Jyllands Vestkyst (Gudmann). Larven angives at leve paa Løvtræer, især Birk. 192 a. Dasypolia Templi Thubg. — Hb. Fig. 373, Tr. 5. 2. 23, H. S. 2. 265 Fig. 454, Hein. 447, Stgr. 1688. Fra Kjøbenhavns nærmeste Omegn, Søndermarken og Valby, hvor jeg i Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November 1888 fangede et Par Exemplarer om Dagen paa Træstammer og om Aftenen paa Gaslygter. Samme Aar blev et Exemplar taget ved Liselund paa Møen. F. Tortricina. 86 a. Tortrix strigana Hb. — Hb. Fig. 141, Tr. 8. 80, Wek. 714, H. S. 4. 163, Hein. 40. I Slutningen af Juli og Begyndelsen af August ret hyppig ved Tidsvilde, svermende omkring Artemisia campestris, paa hvilken Plante Larven angives at leve. 286 Foruden de ovenfor nævnte Arter skal endnu til videre Efterforskning anføres et Par Dagsommerfugle, om hvis Forekomst her i Landet der synes at foreligge paalidelige Vidnesbyrd, nemlig Doritis Apollo L. og Erebia Ligia L. Den førstnævnte Art, der paa Grund af sin Størrelse og Farve ikke let lader sig forvexle med andre Arter, formenes at være iagttaget paa ner Hold ved Silkeborg, hvor et Par Exemplarer saas flyvende langs en Veikant, uden at det dog lykkedes at indfange dem (Gartner Andr. L. Madsen). Erebia Ligia skal for en Snes Aar tilbage være samlet i flere Exemplarer ved ‚Refsn®s (Nordsjæll.) af en Skolediscipel. Et enkelt af disse Exemplarer blev skjænket til Ingeniør Engelhart, i hvis Samling Exemplaret endnu forefindes. Da jeg ikke har haft Leilighed til at indhente nærmere Oplys- ninger hos Finderen, opføres Arten endnu med nogen Tvivl. Entom. Medd. 2 B. 1. Lymantor septcola. Fr 2. Tomieus elongatıs. LZ. é H. del. 3. Dryocoetes arıtograpkus. Lévendal se. Tabl. ntom.Medd.2B. i HM. del. Entom. Medd. 2B. Tab. IL. = : 3 > Ay / el KR STII NX pestesscs os SS Uging ta Sertearte. Larve Zövendal se. ne, Woe a Moy Vo ph re ae a h RAG RY VARE a ch Kon len EA Ab Ne i wal Entom. Medd. 2B. Tab. IV: Euer. er 1-6. Enigmatias blattoides ngesp. 7-9 Braula coeca Nitzsch. M. del. 2 Lövendal sc, ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. Bee 409 ce : Hiv 12 1089 / ANDET BIND. FØRSTE HEFTE. 9 XS — KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. er u So RN er pee UINLCAN ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED FR. MEINERT. ANDET BIND. ANDET HEFTE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1889. PIR ANE ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF . ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. ANDET BIND. TREDIE HEFTE MED 1 STENTRYKTAVLE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1890. ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE SÆE ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU). 1890. x JE ÅR ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. ANDET BIND. FEMTE HEFTE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU). 1890. ” ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. n R ANDET BIND. SJETTE HEFTE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU). 1890. DES maa ansees for en af de vigtigste Opgaver for „Entomo- logiske Meddelelser“ at give Oplysninger til Landets Insekt- Fauna, hvorfor man ogsaa agter at fortsætte ikke blot med nye Fortegnelser over de resterende Insekter, men ogsaa med Tilleg til de alt udgivne Fortegnelser. Men for ved Siden heraf at lette Oversigten over Faunaens Tilvext er det min Ast i Slutningen af hvert Binds sidste (sjette) Hefte at give en simpel Liste, blot med Angivelso af Finder og Findested, over de indtil da tilkomne nye Arter af Gr&shopper, Sommer- fugle, Tæger og Biller, forsaavidt Fortegnelserne over denne sidste Orden gaae; og da efter Planen for dette Tidsskrift der skulde udgaae 3 Hefter, 9: et halvt Bind, om Aaret, skulde der altsaa hvert andet Aar gives en Liste over dei de 2 fore- gaaende Aar tilkomne Insekter af de nævnte Ordner. For nu at gjøre disse Lister saa fuldstændige som muligt, er det min indstendige Opfordring til Foreningens Medlemmer og til Landets andre Entomologer at indsende, helst ved Slut- ningen af hver Saison, enten til Foreningens Formand, Hr. ‚Cand. Schlick, eller til Tidsskriftets Redacteur Meddelelse om de af dem i Aarets Lob tagne, for den danske Fauna nye Insekter. Det er en Selvfolge, at man vilde sætte særdeles megen Priis paa, om vedkommende Dyr indsendtes med det Samme til Sammenligning. Sluttelig skal jeg tillade mig at minde om, at det af Hen- syn til Redactionen af 6te Hefte, som skulde udkomme ved Nytaarstid, er af Vigtighed, at Oplysningerne indsendes snarest muligt efter den egentlige Samletid. En enkelt, senere hen tilkommet Oplysning vil det dog i Reglen vel være muligt at faae indføiet. Zool. Mus. d. 22. Apr. 1890. Fr. Meinert. INDHOLD. Side. Conserv. E. A. Lövendal: Oplysninger til Hr. C. V. Prytz’s Anmeldelse af Tomiei Danici (Slutning). 145 —150 Cand. Herm. Borries: Om Hvepselarver som Ekto- parasiter paa frit omstreifende Edderkopper..... 151—161 Udgiveren: Ugimyia-Larven og dens LeieiSilkeormen. Selen] Mae gl eur. mean oe ee 162—184 Forstdocent C. V. Prytz: I Anledning af Tomici Haneke SEE ELSE EN ARE NR DEREN N 185 — 186 Udgiveren: Lidt om Indsamling af Larver......... 187--195 Oe ol BR Bu LA SÅ sf! EN in A ADS rg) ana gt Bos 4 aa ' NA an NA Aue: "SR BR: varie VIN ee NC TA sr FG ASS £ A Sr Ei RR A i Sd SØ 5 A ws CE Sh as Fad agt SR | RR: i "5 > = WET >! ed 5 ts We be a x2 =v ne ¢ Dal Te i i ws FÆRGE Kl at Baise å ell 2 git: ae N SALT AR I 4 SF " % moe ET, Ri |. | ve | | Men nenn nan oe vee £ NEN 2 ns ØR NA rr 2 ER 7 ah ee A RAR HVER AGE ch ee Oe DÅ Y INDOOR ANNALER OBOE 7 mapnntrnnanannnnncnnne nemo: Ar PET an PAN alen AARARNAARER apannnnahanan MEN 2 A ARNAER Apia Rang man an aak A Anas AA Mai a a AODAADAADORRARRRRRRRAEN BAAR AE NANA, N Wan if | ARMA MA MANS SA ANA ate \ AAANAARAA RAT Y AAN AAA An A Mur AAN A A EL aan ZART 2 AAnanArnnraccn’ AAA RA ARO AARAAR NNN N" Sansa MRR ANA AAN N! anna BANN RENERT a, ANY I RIN NN AN AAN { / sw Ab) Rz AR, AAA DONA Aa R ate Are ZONNIIAIAAANAYS | Arad RA AARAABARE NAP An, ANNE NNA mr An PN RN PNA AA AA 5 UG AINA INN a Ar EB are Ae Namen Ronan Onna aa aa Nana Ar ARA i EAN TAA Rem Aaa BRAEMAR SK BERN A ARARAa HAAN AR AAAAA MÅAN ANA AAA NORE Dane an f RAR ARHARARNARAARARRBRRA RAR ARR Annan AR RRS ARR sgl RR AAR ARAAAROANA Annan Bits | NaAWnAWIAKAAAAVARAAARAAAS N un AA anagans Ar ANIARANARAN ANA NSA ADDA RANA NORA AR AAAARAY | An MANN. AN PB ry Ne ‘ Ni NAD ana NES SAN ra ER Ey VASEN NEN Mean AAA anal ST TFRRRRT THREE AA ncn er CARA AA AMMAR .: Lie: SAVNE AMAARAAAAAR a Ana: AAAA AR ee au. een ae ae inh ; 5 SEEN Az, AAMMANN ro NIAAA A en SARHAAN, ARAN AAA NASA Vain Wash A HAMAR NAR ANG AARAARA AhARone PARAR AR AA | KARDON RR SAARAAAnn Ra ar AR AD ARMA Mal AAA aA Aan ANAARAN? aA NAG AA MANA ARAAARAR AA\AAAN sr, A SARA an nner NZ ke, % FANGEN m MN AAN \ & MANN AA HH