et å AN AG! w og dør V * H | Å AD vr MAL 'V svdrima, Øv ØVE FEILE TT v sr | Nr? Witre) MOE JAN sr aS JØLT RFE RR tar | gråte PÅ ; Na $ å LAN N ww v | | Å MVyWr' tv vu NEN Fun SR LRTTTTLT Tek , Årg | N å LIN AA FLL TRA arm vem PLN AG SNE KF å jun 4 € 1 om) I NA PLAN nå PES ve gar La å : ER % F FT v = Si ør: E "ee ge” Å å * Øen) : Å å ve 7 - v rø ly - k "Oy! bed Tr mise sv my! rn fy ty Å Ip Pi : Get 4 NVitsiiyn å 2 Heyr» 'p nn v NAT VAM i ALAN BI SE Vilt, OP AP Na TEST JA I V " MN EH I ALDE PTE «hd å så 4 PT p an ) JIP TT TELET fy. g UH Ed Ne på KA JAKT DE bag | ; MA å MA Na ange A > PA fr byn Li orvvurll N | ha E TAN See das Ak amet re dilter RT inne ee na - å ) : bg Mi Dre å ' Ørn Na På v He % HA NG FLL br gå CF «an mn, ET NR Å nav V ut Vy ER hå hinder SEL TL LAR aan NÅ V X $ vy AT STEEL ble TT rd Top rv « Ev flire rv Ke miin AU nn! LAE LA LMdAR IT AAR me ER fiaseooeMinig TETTE Vi er ornament rem aa ME RES n IN evnene "Nu w ak vin Å V) MIN NT FETT TET vett yr Nvfve Jinnesnnge ne mn ma mg nm ERE , Å 1 1 | TE DV RRA ATARI BAK LATT Lab 0 NA Å dekan an en i by å IS Va da | øv HH mIgvsviev Van » y* -*4y u Piddi. SNL TER FE sv Hd ee MA Pr pv Jerrud 4 *u', N' ve AA ; Yy 9 "NG vr” v. "y vær &* Ve LA ae ADN ØL aS ke øgle Mu vil E g velg mig "Myryn Dyer miedsaae irer vell plat dte dd van an 4 | AKTER AG å had Wu - ”Youp FEL ATT byn VS | møly de nd ÆR DN MAG) *$ Å | Ba an bat Å på ges NE RUN | hynds Vy | |) : Pegg Æ i i v a V v rå FEE LE ang ME vabadiadeg ETTE ver Je OY it LG vr Vy MT fikle uer | | B v TE E hd) , ae vw v " y Vy Nøl pe PERU ND HM DA GA AT Vy VA” de IV er NLA EMS LL pet NS v 1 ad PARA AJAN RE | | vit ” V 1 adv ss” 3 er T pA 11 Å FELL GLE yr Vergs 8 MA TDN MT bd - gyr! r PG 55 AAPJPHDIA togøn IN | Å. EL Vg! i le vw 2 PER v Å NN så > 7 vås ed I PE Vase bagen 0 AA mf Ven PG LET g y> K øv: MTENSNTEN AJ AL SAA TAL å > dd gren? d ø fi] FRF) hr gu vYy este Tred, Ny Mr ee , se” ee | en Å rd bad por A NW | å UG I AMEN v IT MAP på NY la da | We a Vg, ea vvY PN Vy We EG AA dsfe AFK Je E& PP JG VILLSVIN KØ tn) Ny 4 Q ø ed TERS HL Mtvestrveret LI JA JØNE vyp'! v NET IG ». 4 EN EU Nan dry Øy vu Ned PP "ry st LYGT! v j | Ä : | ur VUTE | ao) Y Ö 010) NG TN eg ad 1477 Me NM Ad ak MG Ad AE Sv ". piky Må AS v ÆSTTHJ FEEL Neug pl! NTE TT ; Ui) 1 od EG LETTE SSE NAAS Pad 11 vg Ty UV mr ulten VG SE TN NN un ON 9 NI yydGetAG dy HH TT Pup Ved NA ud FÅ pri å NOV Ves UG eg dsre aa, sg V DV de ar Ju eeimele Furl PN UV I Wi N | I v AA søw , LE) AP 247 "tynn ØK Ne FELLE MT LEK Pee er lagvdy nett as PE RI v AN Møn TNA Vy NY Jus degør HTG AG MØ: mv g BERE Nun ver NN se 98 % HU US ALI Vag? LAN LA I vr een AG ØP | å Jes peer veg TT ge teemddk BD er NGL 1 Le teeaegg NGT VJ eld dd å Nå t viv : KU bed 9, eg FE FT NER gd 4 KG N AR Li MA eg Ddevøni; AA AAN Jed ke KAR h Vad um, ER 7 EG PE nå pytt 4 VINNE, MU AAN AN KRAG Å Ad 20 GÅ Aa nE. PR PANELET pr FELT NNN HIT vu re EE bragt tv? fan I SK ae ped > dadvd SR TSG Mølla Todd LL VYTIMSRSOTTTTTTE TIL « | La IT verv Øv» = "7470 | øl FE vi ax Pie tene vat Vig | EN KA TON vøre Ar-: WET TeDNN å Ma MO ne vw) ; 3 I Je PA MAN på dd AA DVD SY Å) | LY MØ DL SEE NAA Lad PT å å å "4 PN eå: + ) NN MA rek SN Fint g V Ja ) ) vide: nå hå Å å Å ” & yr he ALS Sv Vi t) a Zen D) JA IN vrdg We v8 SUSS uaLeT SIGNE Ve 2100 ØY: Vy MA vi MAA > >AGER ME Å eld V «v dd TINDE gr, Dy SAD | AT PA AA v | NE ee Je NO Vea vyg ry we vw KD 4 V Eg LI JE "va 4» vw Å Vien. Å d Vu | | I t JV « - æ ” v ) Ö % J «Y him vw. CA KREM na by tg TV EN NE art å ve Q- Vi vi III tvo Ne TT GN Ne "Ned dd TG JH vi af, gr: au v Y V TIE MTU TT ul e Ip h> W- ed rok ete Å gg 111 NTT Ek HETE TETT JÅ Je TR PUTTE GE Å Vx 1059-29: JP KLÅ JA I bd hå Å på Jå) ps øv ve qjU | Aa OP man ju1e7:s MN TT At ka NE av : | ma 0 v i ry br fn vy AE) t v' NTH FT TT dt TT grad v' FET FELE! Jøde HI dEa JPG 1å0 ds da ida id Il ET Vrv GJERE ekke vu! | vi å pt k J PO mer 0 ALERT REELLE å BE 1 nå HAT ak PP mv K å Nr V og Å pe v AR FORHANDLINGER I VIDENSKAPSSELSKAPET — I KRISTIANIA AAR 1911 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD Å, W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S FORHANDLINGER I VIDENSKAPSSELSKAPFET I KRISTIANIA AAR 1911 Vi KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1912 Indhold. Foredrag og avhandlinger. pr No. 1. Achille Burgun. Nogen ee til Fonnaas-spæn- dens indskrift . . . . eee Ege) DOHA Mohn. Hypsometet. som ie skemnaler ee 1—10 » 3. P.A.Øyen. Portlandia aretica Gray from the Ra- Mariel period near Fredrikshald . . . .. AE p 4 N.Bryhn. Bryophyta nonnulla in Zululand det SM AE 15 Chr. A. Bugge. ae i det Nye Testamente. (Med 2 Plancher) . . ... Meeaader Fear == 04 Oversigt over selskapets møter i 1911 meme mes GE 95 NOGEN BEMERKNINGER TIL FONNAAS-SPÆNDENS INDSKRIFT AV ACHILLE BURGUN (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1911. No. 1) KE —— KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1911 Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den ide februar 91 av prof. Magnus Olsen. | S. Bugge! har læst Fonnaas-spændens indskrift paa føl- gende maate, som vistnok er rigtig?: I. niskis II. wkshu III. inransrbse a IV. ihspidultl?. Dette avdeler og utfylder han saaledes: Angilaskalkz Wakrs husingr så ingisarbiske ath spindul tel. Han oversætter: ,Angelskalk Vakrs huskarl fra Ingesarv eter den gode Naal.* Senere, i ,Tillæg og Rettelser*, N. I. s. 526 É., opgir han utfyldningen til ,Wakrs husingr* og foreslaar isteden, dog 1 S. Bugge behandler denne indskrift i ,,.Norges Indskrifter med de ældre Runer* (N. I.) s. 50 ff., hvorfra den her meddelte tegning er laant. 2 Det er bare den 4de rune i rad III (Å) hvis værdi kanske ikke er fuldstændig sikker. 3 Naar jeg i det følgende betegner raderne efter pladsen de indtar 1 den av Bugge foreslaatte rækkefølge, regner jeg a-runen bestandig til rad IV uten uttrykkelig at nævne den. 4 ACHILLE BURGUN [No. 1 meget tvilende, wkshubdingz, med vokalisk w=0, hvori han vilde se et patronymicum dannet av et tilnavn med betydning ,Oksehoved*. OQOgsaa rigtigheten av utfyldningen til ingisarbiske betviler han, i særdeleshet for det andet is vedkommende. Men omendskjønt han nu i det hele tat holder tolkningen av de 8 første rader for meget usikker, holder han det fremdeles for sandsynligt, at raderne skal læses i den av ham tidligere an- tagne rækkefølge. Nu forekommer mig netop denne at være det mindst sand- synlige i Bugges opfatning og saaledes at gi grund til en fornyet undersøkelse av hans ellers saa skarpsindige tolkning. Naar man antar at indskriften begynder med raderne I og II, forutsætter man ubevisst at runeristeren to gange har brutt av midt i en række som kunde fortsættes 1 samme retning, og att plads foran sig, saa han efterpaa har kunnet ridse en til disse rader perpendikulær rad IV ved siden av. Det er neppe antageligt at dette er skedd, hverken bevisst eller ubevisst. Hvis han hadde begyndt som Bugge formoder, hadde han utvilsomt fortsat i samme høide, saa de første 11 runer hadde staat paa en linje. Det er saa meget mere sandsynligt som runerne er delte i grupper paa 11, som risteren vist har anbragt paa en linje hvor han har kunnet gjøre det. (Jfr. nedenfor.) Jeg slutter derav at rad IV er blit til før I og II og at derfor rækkefølgen I, II, IT, IV maa forkastes. Bugges tolkning kan, som han selv bemerker N. I. s. 67, bibeholdes med samme sandsynlighetsgrad hvis man læser IV først, efterfulgt av I, II, III. Hele forskjellen bestaar deri at, 1 dette tilfælde, subjektet med sine nærmere bestemmelser staar I slutten av sætningen istedenfor at danne dens begyndelse. Men jeg tror at III ogsaa er blit til før I og II. Det synes mig naturligt at runeristeren først har ridset indskriftens længre rader, d. e. IIT og IV, og at pladsmangelen først har latt ham ta sin tilflugt til saa korte rader som I og II. Dette argument vilde likevel ikke ha synderlig styrke, hvis der ikke kom til en omstændighet av megen vegt. Hode FONNAAS-SPÆNDENS INDSKRIFT D Alt Bugge har lagt merke til (N. I. s. 56 og tidligere K. Vitterh. Hist. och Ant. Akad. Handl. XXXI s. 98) at indskriftens 33 runer er delte i grupper paa 11 runer, I + II, III og IV + det alene staaende 4, som sikkert hører til IV, i det mindste for betydningens vedkommende, da det er første bokstav av ordet aih. Dette kan neppe være tilfældigt. Følgende bemerkning kan kanske styrke denne opfatning: efter de 11 runer av rad III er det god plads til en eller to runer, saa risteren hadde rum nok til at uttrykke det, resp. de sidste ord i denne rad tydeligere end han har gjort, hvis han ikke hadde været bundet ved det tilsigtede talforhold. I motsætning til dette er de sidste runer av rad IV ridset helt mot spændens kant, uten at ta hensyn til de huller som runeristeren ellers undgaar; saa i begyndelsen av III, og, paa en særdeles iømmefaldende maate, 1 begyndelsen av I og Il; der ser man at I begynder nærmere ved kanten end II, fordi der ved II er huller længere inde paa platen. Vi maa da tro at risteren absolut har villet anbringe de sidste runer ? og I der de staar, og da er det rimeligt at tænke paa talforholdet som aarsak. Vi kan jo ikke se denne i pladsmangel, da IV ikke er indskriftens sidste rad og sikkert, som ovenfor fremstillet, er blit ridset før I og II. Men hvis runerne med hensigt og hevisst er blit fordelt i 3 grupper paa 11, blir det meget rimeligt at anta at risteren først har forsøkt at anbringe hver gruppe paa en hel og ubrutt linje og at han først har delt en gruppe i to, da han blev nød- saget dertil av pladsmangel. Jeg tror ikke at man som mot- argument kan bruke det alenestaaende 4, netop fordi det bare er en.0g ikke flere runer som paa denne maate er blit utskilte. Det kunde hænde at der for denne rune var en særlig grund dertil. Jeg tror ikke at runen skulde danne en naturlig over- gang fra III til IV, hvad Bugge formoder N. I. s. 67. Hvis rune- risteren hadde tænkt paa at lette læsningen ved at betegne her radenes rækkefølge, hadde han vel skrevet IV i samme retning, d. e. mot venstre, med runernes toppe vendt imdad, som han gjør i TIL. Da hadde der neppe kunnet være tvil om at IV skulde læses efter III. Heller vilde jeg tænke at runeristeren har git 6 ACHILLE BURGUN [No. 1 4-runen en dobbelt betydning: den skulde kanske være en for- kortelse av alu paa samme tid som den er del av ordet aih; for at faa det uttrykt, maatte runen skilles ut av rækken (år. nedenfor). Tilslut vil jeg føie til et negativt argument mot at forbinde til et ord de sidste runer av II med de første av III. Det vilde være merkeligt om runeristeren, som ellers er saa sparsom paa vokaler, pludselig skulde ha betegnet to saadanne i træk og utelatt en eller to mellemstaaende konsonanter, som man vel maa anta for at faa frem et ord paa dette sted. husingr vilde han sandsynligvis ha betegnet ved at utelate begge voka- lerne eller mindst den ene, men s hadde vel ikke manglet. Og likedan med -hubdingr. Det er da sandsynligt, at vi i slutten av IT har at gjøre med endelsen av et ord eller i det mindste noget som er uavhængigt av ing 1 III. Men i dette tilfælde er det neppe muligt at se i indskriften bare en sætning med et subjekt og bestemmelser til det. Ti hvis man utfylder ing bil Ingir, nom. av et mandsnavn (jfr. nedenfor). vet vi ikke 1 hvilken forbindelse vi kan bringe det til det substantiv 1 nom. som vi maa formode 1 rad I, resp. Angilaskalkz. Og hvilken nominal form som kunde passe til et subjekt av hankjøn, kan ende paa -Uu? — Ved at forfølge disse tanker og andre ab- strakte muligheter, som jeg ikke vil opregne, maa man vel komme til at drage den slutning, at der er et skille mellem II og III ogsaa for betydningens vedkommende. Og da blir det rimeligt at forsøke at forbinde IIT med IV og av den grund at anta at IIT er blit ridset før I og II. Men hvis man gjør det, tror jeg man blir nødt til at opfatte indskriftens almindelige indhold anderledes end Bugge. Jeg for- moder at den indeholder to utsagn: det første uttrykt 1 en sætning med aih som verbum (III og IV), det andet uttrykt i I og II, som kanske likeledes danner en sætning med et verbum. Jeg har paa grund av denne nye gruppering søkt efter en passende tolkning. Jeg er ikke kommet til noget som jeg selv vilde føle mig overbevist om; men jeg vil allikevel fremlægge nogen muligheter jeg har tat 1 betragtning. 1911] FONNAAS-SPÆNDENS INDSKRIFT 7 Bugges forklaring av aih spidul er fuldstændig tilfreds- stillende. Først opfattet jeg ogsaa med Bugge tl —= tel = god. Jeg maatte da se i ing (I) en nom. av et mandsnavn, subjekt til aih. Jeg utfyldte til Ingiz; det hadde været nom. av den gen. Bugge formoder i tngisarbiske. Den hadde jo ikke voldt flere, men ikke mindre vanskeligheter end genitiven. Til denne opfatning kom jeg idet jeg bibeholdt Bugges ord- ning III—IV. Men, efter nærmere overveielse, foretrækker jeg at la indskriften begynde med IV. Jeg har alt sagt at Bugges argument for hans rækkefølge ikke forekom mig synderlig sterkt, at de forskjellige maater hvorpaa III og IV var ridset, efter min mening ikke tyder paa rækkefølgen III —IV. Læsningen av IV, II, I, IT har den fordel, at vi faar en naturlig rækkefølge for de tre sidste rader, som da skal læses opover, først den nederste, saa den midterste og tilslut den øverste. Jeg kan ogsaa tilføie at den forklaring jeg har git for 4-runens isolerte stilling, i dette tilfælde blir mindre usandsynlig. Det er mindre vanskeligt at for- mode et saadant ordspil, om jeg saa kan sige, i begyndelsen end 1 midten av indskriften. Runeristeren kan først bare ha tænkt paa at skrive 4 = alu for sig og, idet han har villet fortsætte med aih paa det andet sted, faat det indfald ikke at gjenta J-runen. Hvorledes det end er, er det rimeligt at forsøke rækkefølgen IV—III. Paa denne maate kan man med Bugge se i ing (HI) endelsen som vi kjender av ord som Holtingar. Jeg forbinder disse runer med de to sidste av IV, tl, og utfylder til Talingz, et navn som er os velbekjendt; vi har det i Sverige i Talings, et gaardsnavn 1 Rate, Gotland, hvis eiere heter Talingur. Likeledes findes der 1 Lincolnshire i England et stedsnavn Tallington, i hvilket Kemble (The Saxons in England I s. 474) har set et angelsaksisk navn *Tælingas. Videre har vi jo paa Vimosehøvelen det beslægtede hunkjøn Talingo (jfr. Bugge, Aarb. f. n. 0. 1905 s. 149). Jeg avdeler og utfylder følgelig IV—III til aih spindul Talingz . . . . uten at uttale mig om resten. 8 ACHILLE BURGUN [No. 1 Jeg gaar over til I og II. Det er meget sandsynligt at rad [, som ender med R, indeholder en nom. av et hankjønsord, og Bugges utfyldning til Angilaskalkz forekommer mig meget til- talende, da dette navn findes baade 1 engelsk og tysk (jfr. Bugge N. I. s. 62). Vanskeligheten synes mig at ligge 1 ruven -u. Da vi i I har antat et hankjønsord, kan vi heri ikke se nom. av en G-stamme; neppe heller en dat. av en 0-stamme, Å. eks. nuvnet paa en kvinde for hvem gjenstanden var gjort, da eieren alt er angit i den første sætning. Det kunde formelt være en ace. sing. av en 0- eller u-stamme eller en nom. ace. plur. av et intetkjønsord paa -a. I dette tilfælde maatte vel et verbum være uttrykt i de første runer av II. Jeg kommer ingen vei paa den maate. Jeg forsøker at se 1 -U slutten av en verbalform. Den eneste som passer nogenlunde, kommer jeg til ved at avdele hu og utfylde til him, 1. og 3. pers. sing. impf. ind. av hoggva. Hvad skulde da objektet være? Enten er det uttrykt i runerne wKks eller er det underforstaat. Jeg ser ikke hvad det kunde være i det første tilfælde. Men verbet hoggva forbindes jo ofte med rumor, runazr, som hyppig mangler. Der er en stor vanskelighet ved denne gjetning; indskriften er jo ikke hugget, men ridset paa metal, saa at verbet synes ikke at passe. Denne indvending er likevel kanske ikke avgjørende. Indskriften paa Tørvik B har likeledes hiu, omendskjønt den er ridset og ikke hugget. Bugge bemerker i denne anledning N.1I. s. 287: ,Dog synes man 1 formelmæssige Udtryk for at udføre Runetegn 1 Sten ikke altid at have skjelnet imellem disse Fremgangsmaader; rista runar bruges baade hvor der er Tale om at hugge og om at skjære Runerne*. Jeg indser at unøiagtigheten i uttryks- maaten er lettere forklarlig naar det gjælder sten end naar det gjælder metal; men den ene unøiagtighet gjør den andre mindre usandsynlig I. For de igjenblivende runer WKS vilde jeg gaa ind paa Bugges utfyldning til Wakrs, gen., men nu med betydningen 1 Det er vel neppe troligt at det formodede hiu skulde betegne en eller anden del av arbeidet paa spænden, f. eks. utskjæringen av formen spænden er støpt efter. 1911] FONNAAS-SPÆNDENS INDSKRIFT 9 » Wakrs søn*, da hr. professor Magnus Olsen, hvem jeg fore- lagde mine første bemerkninger over den her behandlede ind- skrift, henviste mig til indskriften paa Aarhus-stenen V2, hvor ogsaa faderens navn i gen. er skrevet efter sønnens navn (asur saksa) uten noget tilføiet ord for ,søn*". — Da Bugge hadde negtet muligheten av en saadan opfatning, hadde jeg tænkt paa at dele rad I i to, set i de første to runer* et navn og betragtet skalkz som et appellativum, hvorav genitiven hadde været av- hængig, og sammenlignet skalkr wakrs, baade hvad betydning og ordstilling angaar, med pbewar godagas paa Valsfjord- indskriften. Jeg utfylder og avdeler følgelig I og II til: Angilaskalkz Wakrs hiu [Sc. runar.] Jeg oversætter: Angelskalk, Wakrs søn, ridset [runerne]. Det er ikke sjelden at der paa løse gjenstande foruten eierens navn blir os angit navnet paa den mand som har ridset runerne, saa det almindelige indhold som kommer frem ved dette tolk- ningsforsøk ikke kan siges at være usandsynligt. Jeg gjør mig ingen illusion over usikkerheten av det jeg har fremstillet. Det gjælder at vælge mellem større og mindre sand- synligheter. Jeg tror dog at bemerkningerne om radernes række- følge ikke er ubegrundede. Det kunde hænde at andre, ved at læse indskriften i den orden jeg foreslaar, var heldigere end jeg 1 sine forsøk og fandt en tolkning som vilde være mere tilfreds- stillende end Bugges. I Wimmer, De danske Runemindesmærker IV» p. 217. ? Det er heller ikke umuligt at tænke paa at forbinde disse runer med de sidste av rad III. Trykt 30te august 1911. HYPSOMETRET SOM LUFTTRYKSMAALER AF H. MOHN (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1911. No. 29) pr KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1911 Å På NW - Fremlagt i den mat.-naturv. klasses møte den 29de september I 1899 udgav jeg 1 Videnskabsselskabets Skrifter, I. Math.- naturv. Klasse 1899, No. 9, ,Das Hypsometer als Luftdrucks- messer und seine Anwendung zur Bestimmung der Schwere- korrektion*. Denne Afhandling redegjorde for de 1 1896, 1897 og 1898 i Kristiania og paa en Række meteorologiske Stationer gjorte lagttagelser med to Hypsometre (Kogepunktstermometre) fra Tonnelot i Paris og Kviksølvbarometre samt de deraf ud- ledede Resultater. En Bemerkning 1 Slutningen af Afhandlingen om Anvendelsen af Sjøbarometer og Hypsometer til Bestemmelsen af Tyngdens Størrelse paa Havet gav Stødet til de af den inter- nationale Jordmaaling senere udførte Maalinger efter denne Metode paa Verdenshavene. Resultatet af disse har ført til Erkjendelse af, at Tyngdens Størrelse paa Verdenshavene er lig den beregnede normale. I Aarene 1898 til 1907 blev Hypsometrene jevnlig benyttede som Kontrolinstrument for vore Stationsbarometre paa de aarlige Inspektionsreiser istedetfor Reisebarometer. Metoden viste sig særdeles fordelagtig. I ,Meteorologische Zeitschrift* for 1908 skrev jeg en Ai- handling: ,Neue Studien ber das Hypsometer*, hvori jeg gav en Qversigt over de paa min Inspektionsreise 1 1907 gjennem Østerdalen til Trondhjem gjorte Observationer med Reisebaro- meter og to nye Hypsometre fra Richter i Berlin. Ved Dis- kussionen af disse Observationer kom en for Hypsometrenes Behandling væsentlig Omstændighed klart for Dagen, klarere end det tidligere havde været Tilfældet. Sagen er denne. Ved Termo- 4 H. MOHN [No. 2 metrenes Opvarmning til Vandets Kogepunkt og under Kogningen destillerer der Kviksølv fra Kviksølvsøilens Top op i Termometer- røret. Herved blir Kviksølvsøilen forkortet og det desto mere efter hver følgende Kogning, med mindre Termometerrørets Indre paa en eller anden Maade renses for det afdestillerte Kviksølv. Ved de nævnte Observationer kunde der ikke sees noget afsat Kviksølv, men de fortsatte Observationer uden Rensning gav tydelig tilkjende, at det var tilstede. Der blev dog opnaaet et tilfredsstillende Resullat ved, at jeg satte Virkningen af Destilla- tionen proportional med Antallet af Kogninger siden sidste Rensning. Først efter 7 Kogninger steg Feilen til en Tusendels Grad. I 1909 bragte jeg de to tyske Hypsometre til London. Ved den første Observation paa Kew Observatory, hvor Hypsometrene sammenlignedes med det derværende Normalbarometer, fandt jeg en paafaldende Æudring navnlig af det ene Hypsometers Korrek- tion. Ved nærmere Fitersyn fandtes Kviksølvperler oppe 1 den over Røret værende Ampulle. Dette Kviksølv bragtes ved Op- varmning ned 1 Røret. De følgende Observationer i Kew og i London, hvor Sammenligning gjordes med flere Barometre med Kew-Certifikat, gav nye Korrektioner, som anvendte paa Observa- tioner i Kristiania med Hypsometrene og vort Normalbarometer gav dette sidste nøiagtig den samme Korrektion som den, der var opgivet fra Deutsche Seewarte i Hamburg og anvendt siden 1884. Ved Inspektionsreiserne 1 1909—1910 blev Hypsometrene jevnlig rensede paa hver Station, før Observationerne begyndte, og tildels oftere, da det viste sig, at der ved Rensningen kunde komme Kviksølv op i Ampullen. ; De vundne Erfaringer bragte mig til i 1911 at anvende den største Omhu ved Rensningen af Hypsometertermometrene. Resul- tatet deraf blev, som det nedenfor vil sees, særdeles tilfredsstil- lende. Fremgangsmaaden var følgende. Der anvendtes to Koge- apparater af samme Konstruktion. Det ene med Vand i Kjedlen til Kogning, det andet tørt uden Vand. Først opvarmedes den øvre Ampulle over en Spirituslampe tilhørende det ,tørre* Apparat, HYPSOMETRET SOM LUFTTRYKSMAALER D 1911] idet Termometrene stadig dreiedes rundt (40 halve Gange). Der- ved blev mulig tilstedeværende Kviksølv i Ampullen drevet ind i Røret. Derefter blev begge Hypsometre hængende i Kautschuk- pladen sat ind i det tørre Apparat, og dette opvarmedes tørt med Lampen under. Naar Kviksølvtraaden havde naaet Ampullen og tildels fyldt denne, slukkedes Lampen, og Termometrene afkjøledes langsomt, indtil Kviksølvet stod i den over Beholderen (Kuglen) værende nedre Ampulle. 'Termometrene blev da stødt mod Underlag og bankedes paa Hovedet for med Sikkerhed at faa alt Kviksølvet samlet uden Mellemrum. Saa sattes de ind i det egentlige Kogeapparat. Dette var imidlertid i Forveien renset i Bunden med Sandpapir og paafyldt Vand, Lampen fyldt med Spiritus og Vægen reguleret til 7 mm. Høide og tændt. Naar denne Tænding gjordes samtidig med Tændingen af den anden Lampe, tog Opvarmingen af Vandet saa lang Tid, at Koguingen først begyndte, efterat de rensede Termometre var sat ind i Koge- apparatet. Ffter denne Metode var der ingen Ulemper ved Kog- ningen hidrørende fra urene Kalibre, Kviksølvdraaber i Ampullen eller Kviksølvstrenge staaende i Røret over Kautschukpladen. Ffterat Termometrene under fuld Dampudvikling var akkommo- derede, kunde jeg strax se af Forskjellen mellem de to Termo- metres Udvisende, om alt var i Orden. I 1911 blev Termometrene renset paa denne Maade før hver eneste Observation. For at faa Hypsometrenes Korrektioner til Normal(Luit)- termometret bestemt blev samtidige Observationer gjort med dem og Normalbarometret i Kristiania i Juni og i August og med dem og Reisebarometer Wild-Fuess 361 paa Stationerne Finse og Bergen. Reisebarometrets Korrektion til Normalbaro- meter blev fundet af Observationer i Kristiania 1 Juni og i August. Normalbarometret blev oftere renset i den nedre Arm. Den første Observationsrække paa Finse blev gjort med Indstilling af Nonieskalaen paa et nedre og et øvre Niveau, da Kviksølvtoppen ikke rakte saa høit, at øvre Niveau kunde ind- stilles (skjult af Røret), naar nedre Niveau stilledes paa den faste Index. Den anden Række blev taget med sædvanlig Indstilling Og H. MOHN [No. 2 af nedre Niveau paa Indexen. I Kristiania brugtes stadig Index, ligesaa 1 Bergen. Der gjordes Kontrol med Indstilling af Nonien paa 2 Niveauer med forkortet Vakuum. Reisebarometret blev sendt fra Bergen med Dampskib til Kristiania 1 Juli. Der havdes saaledes til Bestemmelse af Korrektionerne for Hypsometrene Richter No. 729 og 730 5 Observationsrækker. Tyngdekorrektionen for alle 3 Stationer er beregnet efter Prof. Schiøtz” Pendelobservationer. Barometerhøiden reduceret til 0” og Normalbarometret tillagt Tyngdekorrektionen gir det sande Lufttryk. Efter Wiebes Tabeller faaes heraf det sande Koge- punkt, og Forskjellen mellem dette og den Temperatur, som Hypsometrene viser, gir disses Korrektion ved denne Temperatur. Er ce; Korrektionen ved observeret Kogepunkt f” » C100 — » 100" og 4 Korrektionens Ændring for 1", har vi 6: = C100 + Y(100” — 6). Tages Middeltallene af de observerede Kogepuukter og de dertil svarende fundne Korrektioner for hver af de to Flypso- metre og for hver af de 5 Observationsrækker (Grupper), faaes: Hypsom. 7929. Obs. Kogep. Obs. Korr. Ber. Korr. O-B. Finse I 957.439 ++ 070089 + 070096 — 0.0007 — IT %.91 + 9 + 81 + 09 Kristiania I 99.78 — 4 — 41 — 04 — IT 99.72 — 38 — 40 + 02 Bergen 100 24 — 55 — 56 + 01 Middel + 07.00046 Hypsom. 780. Obs. Kogep. Obs. Korr. Ber. Korr. O-B. Finse I 95742 + 070260 + 0.0258 + 0.0007 — IT 95.89 + 291 + 297 — 06 Kristiania I 99.78 + 101 + 106 — 05 = IT 99.71 + 102 + 108 — 06 Bergen 100.253 + 101 + %1 + 10 Middel + 07.00068 1911] HYPSOMETRET SOM LUFTTRYKSMAALER 7 De 5 Rækker gir 5 Ligninger til at finde cio9 Og %- Efter de mindste Kvadraters Metode faaes for Hypsom. 729 Hypsom. 730 6100 = — 07.0048 -+ 07.0098 H == OG + 0.00338 Herefter er beregnet de i ,, Ber. Korr.* staaende Tal og disses Afvigelse fra de observerede O—B. Man ser, at O0—B ikke rækker over en Tusendels Grad. Den algebraiske Sum af 0 -B er Nul. Middelafvigelsen for en enkelt Række er for Hypsom. 729 for Hypsom. 730 M.F. + 07.00046 + 07.00068 Af Tabellerne sees, at Observationerne paa Finse med og uden Index stemmer paa 0.0016 og 070013, i Middel 0".00145, hvad der svarer til 0.085 mm. Kviksølvhøide. Observationerne 1 Kristiania i Juni og 1 August stemmer paa 0".0006 og 0.0001, 1 Middel 0".00035, hvad der svarer til 07.009 mm. Kviksølvhøide. For Hypsometer 729 og 730 er den midlere Usikkerhed + 0700057, hvilket svarer til en Kviksølvhøide af 0.015 mm. De 5 Grupper er fordelte paa 51 Observationer, eller der er gjennemsnitlig 10 Observationer i hver Gruppe. Med 10 Observa- tioner skulde man saaledes kunne finde Korrektionen af et Hypsometer med en Nøiagtighed af + 0".00057. Et andet Spørgsmaal er, hvor stor Nøiagtigheden af en enkelt Observation eller Sammenligning mellem et Hypsometer og et Kviksølvbarometer er. En Vei til at finde dette er at reducere hver Bestemmelse af Korrektionen til Korrektionen ved 100”, efter Formelen Ci00 = 6 — Y(100” — 2), og tage Forskjellerne mellem de af Ligningerne fundne Værdier for c;00, resp. — 0".0048 og + 07.0098, og de til 100" reducerede, for hver enkelt Observation. Eller man kan tage de af Observa- tionerne fundne Værdier for ci og subtrahere derfra de af Form- lerne beregnede Værdier for ci. Begge Metoder gir det samme Resultat og tjener til gjen- sidig Kontrol. 8 H. MOHN [No. 2 Resultatet er for Hypsom. 729 for Hypsom. 730 Middelafvigelse O—B + 07.00145 + 07.00165 der svarer til + 0.038 mm. + 0.0438 mm. En enkelt Sammenligning mellem et Hypsometer og et Kvik- sølvbarometer kan gjøres med en Middelfeil af + 0".00155 eller + 0.04 mm. paa en Inspektionsreise. Denne Middelfeil er sammensat af Feilen ved Observation af Hypsometer og Feilen ved Observation af Barometer. Et Middel til at finde hver af disse særskilt har vi 1 Ob- servationen af 2 Hypsometre. Den af Formlerne for de to Hypsometre No. 729 er= — 4.8 + 3.17 (100 — fy t10-3 » 730 c= +98 3.38 (100 —) I udledede Forskjel mellem Hypsometrene er 14.6 + 0.21 (100 — %) | 10—3 og blir for Finse 15.07 , Kristiania 14.64 | » Bergen 14.58 Tages Forskjellen mellem de observerede, for Kaliberfeil rettede Observationer af begge Hypsometre ved hver Observa- tion, og sammenstilles denne Forskjel med den af Formelen be- regnede normale, faaes en gjennemsnillig Aifvigelse (Middel af Afvigelser uden Hensyn til Fortegn) af + 0*.00148. Middelfeilen for et enkelt Hypsometer, begge forudsat lige godt observerede, blir 07.00148 : P2 eller 0".00105, der svarer til 0.027 mm. Kviksølv- høide. Et Hypsometer maaler saaledes Lufttrykket paa 0.03 mm. Middelfeilen af et Hypsometer og Barometer tilsammen var + 07.00155 eller + 0.041 mm. Middelfeilen for et Hypsometer + 07.00105 eller 0.027 mm. Middelfeilen for en Barometerobservation, Kvadratroden ai Differentsernes Kvadrat, bliver + 07.00114 eller + 0.0381 mm. 1911] HYPSOMETRET SOM LUFTTRYKSMAALER 9 Hypsometret maaler Luittrykket lidt nøiagtigere end Baro- metret. Med 2 Hypsometre skulde Middel af deres Observationer have en Middelfeil af 07.00148 :2 eller 0%.00074 eller 0.019 mm. Tages, for hver Gruppe, Middeltal af de for c;99 beregnede Korrektioner (K) og de enkelte Observationers Afvigelse fra dette Middel, faaes den midlere Afvigelse (M. F.) — i tusendels Grad: Hypsom. 799. Hypsom. 730. KG M.F. K. M.F. Antal Obs. Finse I — 5.44 + 0.83 + 1071 + 1.19 7 un Å — 3,84 + 171 1959 EE 189118 Kristama I — 5.18 + 1.44 + 939 + 1.44 17 % II — 4.61 + 200 + 9.04 + 1.56 10 Bergen — 4.72 + 1.09 + 1087 + 0.74 9 Midd. (Sum) — 4.76 + 1.45 NES bl Den ovenfor (S. 8) ved direkte Sammenstilling af de obser- verede og beregnede Værdier gav Middelafvigelserne + 1.45 + 1.65 For Hypsometer 729 samme Værdi, for Hypsometer 780 en 0.27 større Værdi. Praktisk taget er der ingen væsentlig For- skjel, som kunde tyde paa lokale Forstyrrelser paa de enkelte Stationer eller ved de enkelte Observationsgrupper. Som saa- danne kunde tænkes Ændringer ved Barometrene fra Sted til Sted eller Tid til Tid. Termometrene har været rensede før hver Observation. Med Hensyn til Barometrene, har Erfaring vist, at det er hensigts- mæssigt at rense dem, det vil sige den korte Arm, af og til. I Tidens Løb blir Rørets indre og Kviksølvet urent ved Oxydation og Kviksølvkuppens Høide forandret (forhøiet). Barometret maa da renses. Dette gjøres ved at vende Barometret og tømme Kviksølvet af den korte Arm, gjøre dennes Indre rent med en ren Tøivisker og fylde Armen med renset Kviksølv. Saadant har jeg altid havt, idet Prof. Torup velvillig har ladet brugt urent Kviksølv rense ved gjentagen Destillation. 10 H.MOHN. HYPSOMETRET SOM LUFTTRYKSMAALER [No.2. 1911] De gunstigste Betingelser Ior Sammenligninger mellem Hypso- meter og Barometer er en anticyklonisk Veirsituation med roligt Lufttryk. Sommeren 1911 frembød saadanne. Naar Lufttrykket er sterkt stigende eller faldende eller uroligt, som under et Luft- tryksminimum, følges de to Instrumenter ikke lettelig ad. Det synes, som om Hypsometret er raskere til at følge Lufttrykkets Æhndringer end Barometret. Ved at forøge Observationernes Antal vil man i Praxis kunne opnaa brugbare Resultater. En Ændring i den fundne Korrektion (ved 100") for Hypsometret fra Tid til anden, fra en Inspektionsreises Begyndelse til dens Ende, synes væsentlig at maatte tilskrives Ændringer ved Baro- metret, som Ændringer 1 Kviksølvets og Rørets Renhed og mu- ligens Indexens Stilling. Denne sidste og Vakuets Tilstand er jevnlig kontrolleret ved Observationer med Nonieapparatet med større og mindre Vakuum. De Richterske Hypsometre maaler efter min Erfaring Luit- trykket lidt nøiagtigere end vore Wild-Fuess-Barometre. Men Hypsometrenes Korrektioner maa findes af Barometerhøiden og Tyngdekorrektionen, som beregnes af Tyngdens Acceleration bestemt ved Pendelobservationer. Det endelige Resultats Nøi- agtighed beror saaledes paa Observationernes Antal. Et Antal af 9 til 10 Observationer skulde give en Nøiagtighed, der er 5 Gange saa stor som en enkelt Observation. Dette slaar ogsaa til ved Observationerne fra 1911. Vi har ovenfor fundet Middel- feilen ved en enkelt Observation (Sammenligning mellem et Hypsometer og et Barometer. Middel for begge Hypsometre) + 07.00155 eller + 0.041 mm. Trediedelen heraf er. + EDA Fundet for en Gruppe + 5T 006 NESE Forskjel + 000005 , =+ 0.001 , Trykt 26. Oktober 1911. RORTLANDIAN ARCTICA GRAY FROM THE RA-GLACIAL PERIOD NEAR FREDRIKSHALD BY P. A. ØYEN (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1911. No. 3) ER SE KRISTIANIA IN COMMISSION BY JACOB DYBWAD 1911 | po * Fremlagt i den mat.-naturv. klasses møte den 29de septbr. 191 ke DE. the present year, I published å paper, ,Nogle be- merkninger om ra-perioden i Norge* (Some Remarks on the Ra-period in Norway), in wbich paper I placed the Ra-stage as a special one of the Ra-period. This Ra-stage, here mentioned, is characterized by the oceurrence of å double series of moraines as is clearly shown in the sketch map on p. 17 of the above paper. In the surroundings of Fredrikshald, in the south-eastern part of Norway, we find a rather large, U-shaped, and ice- seratched valley, leading im a direction from east-north-east to west-south-west, the lower part of it, to the west of Fredriks- hald, being entered by the sea and thus forming a rather narrow fiord, while, at the same time, the upper part of it, to the east of Fredrikshald, forms the Tistedal, most famous for its somewhat wild scenery. Just in the neighbourhood of Fredrikshald, quite near to the old fortress, we find a fine section through part of the older or outer range of the moraines above mentioned. Å little farther up the valley, immediately outside the boundary of Fredrikshald, we meet with another, and rather large moraine erossing the valley. The range, here in question, consequently proves to be double-formed. Outside the moraines just mentioned we find some deposits of water-worn gravels and sand that may be justly regarded to be of fluvio-glacial deposition. And, even 1f it has not been possible to trace directly the connection be- tween those layers of sandy material and some clay deposits in Hvaler to the south-west, I do not hesitate to regard such å deposit at Kolvik, near Edsholm in Kirkø, to be of nearly the 4 P. A. ØYEN [No. 3 same age. Consequently, we ought to regard this deposit at Kolvik as having been laid down from the muddy water of å glacial river fading away into a bay of the ice-sea. In the summer of 1907, I had an opportunity of examining this deposit at Kolvik that proved to be highly interesting. At a distance of only ten metres from the very shore-line and nearly on å level with the sea, only rising to the altitude of about one metre, åa deposit was met with that with a thickness of only a little more than half åa metre proved to contain layers from very different periods, distinetly characterized by the rich oceur- rence of leading fossils, the deposition having of course gone on rather slowly. The layers of fine and muddy clay that formed the main part of the deposit proved to contain å true arctic fauna, very rich as to the occurrence of individuals, though not as to the occurrence of species. Ås is also known from other localities of the same kind in the southern part of Norway, this is only to be regarded as quite åa general phenomenon. This clay deposit was, however, covered with å more sandy material containing å rather mixed occurrence of fossils, evidently washed out and aceumulated through the oscillating action of sea-waves for periods of rather long duration, as is clearly proved by the shifting of biological forms and their comparatively rich variation. It has been a work of great interest to trace the connection between those different forms in order to obtain the sequence of strata washed together in this compound deposit. 1E, We may place in the first group the fossil species that we do not hesitate in regarding as derived from the deposits of the Ra-stage, and, moreover, as indicated above, we may justly regard that main deposit as corresponding with the deposition of the older or outer moraine range. The character of this faun:- stic group is å true arctic one, as is clearly shown by comparing each of the species, here mentioned, with the varieties of the end PORTLANDIA ARCTICA GRAY D same forms, as those occurring in the Arctic seas at the pre- sent time. Portlandia arctica Gray occurred rather profusely, no less than 88 specimens being picked up in &å comparatively short time. The variety here met with was a distinctly developed var. siliqua. In the southern part ot Norway this variety is å characteristic and leading fossil of the deposits of the Ra-stage of the Ra-period. The measured length of the species in this locality was 22 mm. It often occurred with both valves united, and more rarely, juvenile specimens, characterized by their rounded or oval forms, were also found. Macoma calcaria Crrmn. also occurred in a rather well developed state, twenty-five specimens being picked up, measuring about 39 mm. in length. This species was also of the same type variety as has been met with in å great many localities in the southern part of Norway. One single specimen to some degree showed the same abruptly cut form of the cauda as I also, on a former occasion, described from some other localities!. Lepeta caeca Måll. occurred in numerous specimens mea- suring up to 18 mm. in length. No less than 93 specimens of the same arctic type, which has also been found in other deposits of the Ra-stage, were picked up in å short time. Natica clausa Brop. & Sow». Of this species four broken specimens were found measuring up to about 25 mm. Bela nobilis MörtL. Of this species only one single, and much broken specimen was found. Neptunea despecta Lin. One single, and much broken spe- cimen of å somewhat juvenile form was found, to some extent ealling into recollection the variety described and pictured by me on å former occasion>. Protula borealis Sars was found in å rather large number of broken specimens of the regular type. 1 P. A. Øyen: Contributions to the Quaternary Geology of Norway. I. Christianssund. 1911, p. 5. ? P. A. Øyen: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, II, 1911, p. 83. 6 P. A. ØYEN [No. 3 It is, however, very probable that some part of this fauna also corresponds with the younger or inner range of moraines belonging to the Ra-stage. JUL In the same place we meet with å group of fossils of quite another character. It is, however, highly interesting to note that no trace of any catastrophism is to be observed. The fossils them- selves prove that a rather slow and continuous transition has taken place. We here find such fossils as surely indicate the division of strata named after Horten, and which in that place has been proved to be in immediate sequence of the strata of the Ra-stage)!. Besides Portlandia arctica GRAY, that may in part have survived from the preceding period, as perhaps also Lepeta caeca Mörr., the following species were found, Portlandia lenticula Mört. Length 4 mm. Yoldia hyperborea Lov. Mean size. Moreover, we also meet here with representatives of the following division named after Fidsberg, viz. such forms as, Anomia ephippium L. var. squamula G. 0. Sars. Arca glacialis Grav. Of this species seven broken speci- mens were found belonging to the rather large and conspicuously rhomboidal variety so characteristic of this second division of the Søreng-period*. Abra longicallis Sc. We might here also mention such forms as Amntalis strio- lata Stmrs. and Schizaster fragilis Dös. & Kor., but it is more probable that these species ought rather to be regarded as leading fossils of the following series. At least, we find the whole of the Søreng-period, preceding the Aas-stage, to be represented in the list of fossils. 1 P.A. Øyen: Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land, 1908, pp. 32—36. 2 P.A. Øyen: Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land, 1908, pp. 24—36. 1911] PORTLANDIA ARCTICA GRAY 7 III. As we may learn from my recently published paper, ,Nogle bemerkninger om Ra-perioden i Norge*, the locality at Kolvik was situated rather far outside the ice-front, when the latter had retired to the Aas-stage, and the ice was accumulating the large mo- raines being left to indicate the work of glaciers during this age. Of course, sedimentation may be expected to have been very slow at the locality in question, as may also have been the state of deposition during the following periods at this remote place in a rather deep sea-bottom. In fact, we are obliged to join, in a complex indicating a rather long lapse of time, a series of fossils all up to the Littorina-niveau!. Some of the mollusca crowding the sea-bottom of the Fidsberg-division may of course have survived into the first part of this long and complex period. On the other hand, some of the species, here to be enumerated for the first time, might, indeed, have commenced their invasion during part of the preceding period; at least, we should expect their presence in some more remote places lying outside the limit of our present investigation. To follow the development of animal life in this place, even after the Port- landia arctica Gray retired or emigrated, we may add the following list of fossils from these subsequent periods, Anomia ephippium L. forma typica. This species also occurred in var. cylindrica, thus indicating also the presence of the vegetation of sea-weeds. Anomia aculeata L. Anomia patelliformis L. 'This species occurred rather profusely, and in different varieties. There was even found å specimen measuring 37 mm., very much alike to the variety which I have described on a former occasion?, as having an outer appearance very similar to Anomia ephippium, var. 1 P. A. Øyen: Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land, 1908, p. 118. 2 P. A. Øyen: Det sydlige Norges boreale strandlinje, 1906, p. 8. 8 P. A. ØYEN [No. 3 electrica F. & H., the muscular impression being, however, deci- sive as to the determnation of the species. Pecten septemradiatus Mörr. Pecten tigrinus Möuu. Pecten islandicus Möu.. Arca glacialis GRaYy. Three broken specimens were found to belong to åa smaller and more longitudinally compressed variety than the one just mentioned above. Cardium echinatum L. Cyprima islandica L. occurred in numerous specimens measuring about 95 mm. Axinus flexuosus Monn. Abra alba Woop. Abra longicallis Sc. 'This species was enumerated already in the preceding group in which it, no doubt, is to be regarded as actually invading as å deep-water mollusc. Il is, however, highly interesting that we are really in this locality confronted by å long series of intermediate forms between Abra longicallis and alba, proving that this species invaded as åa deep-water animal that in time crept up and accommodated for the littoral belt. Macoma calcaria CHemn. invading at this locality quite early in the age of the Ra-stage has certainly survived through the following periods, even under more unfavorable conditions that made the shell diminish in size whilst at the same time the thickness of the shell conspicuously decreased. Sazxicava sp. This species occurred in å rather great profusion, for the most part in juvenile specimens of the variety pholadis L. Some of the specimens were rather much distorted and may in part also include the variety arctica L. so characteristic to å great many deposits of the Ra-stage. Antalis entalis Lin. Antalis striolata StimPs. This species was mentioned as probably invading already in the time of the Eidsberg-division. Boreochiton ruber Lowe. Boreochiton marmoreus FABR. 1911] PORTLANDIA ARCTICA GRAY 9 Lepidopleurus cinereus L. was very common, but is only tentatively placed within this group, as it much more probably invaded in the succeeding period, or at least, did not become a leading fossil till then. The two above mentioned species of Boreochiton, on the other hand, only occurred very rarely, but are true inhabitants of the deposits of the age here in question, as they are at present also survivors in the arctic seas. Tectura virginea Mörc. occurred in numerous specimens measuring 9 mm. This species may also be mentioned as being found in åa great many varieties leading into more depressed forms in younger or later deposits. Gibbula cineraria L. Gibbula tumida Mont. Lacuna divaricata FABR. was rare, but was found. as well in the more typical form as in the semiglobular one. Omnoba striata Monn. Kissoa inconspicua Arp. Aporrhais pes pelecami L. Numerous. Odostomia unidentata Mon. Nassa incrassata STRØM. Philine scabra Mörr. This species ought perhaps to have been recorded as invading in a former period, but it is tentavively placed under this head. Besides these molluscan forms we also meet with some others to be referred to the Spatangidae, Echimidae, Vermes, and Crustaceae. Schizaster fragilis Dö». & Kor. was already mentioned in the preceding group, but even if it might have invaded the deep sea-bottom at a somewhat earlier period, it has certainly not become a leading form till the period here dealt with. Strongyloeentrotus droebachiensis Miu. Echinus esculentus L. Pomatoceros tricuspis Phu. Placostegus politus SARs. 10 P. A. ØYEN [No. 3 Balanus porcatus DA Costa, DArw. Balanus crenatus BRUG., DArRw. Verruca stroemia MörrL., Darw. IV. In this group we have to include å number of fossils ranging through different periods, from the Pholas-niveau down to our own time. In fact, we may be able to trace the invasion of some of those forms as being characteristic for certain periods or divisions, for instance, Cardium edule L. for the Pholas- niveau!, Anomia striata Broccar for the Mactra-niveau>, Ostrea edulis L. for the Tapes-niveau>?, and we may be quite sure that a great part of the rare and temperate forms did not invade the waters of our fiords or crowd the sea along the Norwegian coast till the dry and hot climate set in that was so characteristic of the period when the deposits of the Trivia- niveau* were laid down. During the periods of the Ostrea- niveau and the Mya-niveau>, we find å number of survivors from earlier periods but only some few forms that did not before now make their appearance, at least, im the shallow waters along our shores. The following list gives the mollusca, and gastropoda, and some other forms of this group, Crania anomala Mörr. Terebratulina caput serpentis L. Anomia striata Broccui. Length 46 mm. Ostrea edulis L. Pecten varius L. Pecten opercularis L. P. A. Øyen: Nye bidrag til bestemmelse af Pholas-niveauet, 1907. P. A. Øyen: Det sydlige Norges boreale strandlinje, 1906. 3 P. A. Øyen: Tapes decussatus Lin. og Tapes-niveauets geologiske stilling, 1905. 4 P.A. Øyen: Trivia-niveauet ved Svelvik 1908. 5 P. A. Øyen: Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land, 1908. po 1911) PORTLANDIA ARCTICA GRAY 11 Pecten striatus Möur. Nucula nucleus L. Cardium edule L. Cardium fasciatum Monn. Isocardia cor. L. Very common. Timoclea ovata Penn. Lucinopsis undata Prnn. Lucina borealis L. Montacuta bidentata Monn. Macoma fabula Gronov. Thracia truncata Brown, var. devexa G. 0. SaArRs of a special variety very similar to var. convexa Woon, of the same type as that described by me on a former occasion from the brick-work of Tangen in the Stjørdal of the Trondhjem distriet. Neaera cuspidata Quivi. Corbula gibba Orvi. Numerous. Scutellina fulva Mört. Length 8 mm. Emarginula fissura L. Capulus hungaricus L. Lunatia intermedia Pu. Littorina littorea Lin. Lacuna pallidula DA Costa. Omoba proxima AL. Omoba vitrea Monn. Alvania jeffreystt W ALLER. Alvania reticulata Mont. Alvamnia cimicoides For». Alvania punctura Mont. Alvania zetlandica Monn. Kissoa interrupia AD. Rissostomia membranacea, var. octona L. Turritella terebra L. Bittium reticulatum pa Costa. Numerous. 1 P. A. Øyen: Kvartær-studier i Trondhjemsfeltet, II (1911), pp. 136, 137. 12 P. A. ØYEN [No. 3 Cerithiopsis tubercularis Monn. Triforis perversa L. Odostomia rissoides HAnL. Clathurella linearis Monn. Clathurella purpurea Mont. Mangelia costata Don. Ditrupa arietina Möuc. Escharella immersa Frem. (Nordgaard det.) In the month of July of the present year, I made an excur- sion to the district of Fredrikshald and the Tistedal accompanied by my little son Tor. When I was oceupied in taking åa view of some terraces and moraine mounds of the inner range of moraines outside the boundary of Fredrikshald above men- tioned, he spent his leisure hours in looking for fossils in the clay and gravel'tbat had been dredged from the bottom of the river and canal inside the moraine just below the siuices a little farther up the valley. After searching for some minutes he signalized his find of Macoma and Saxicava. By our jomt continued work at this locality, that is on a level with the sea, we succeeded in picking up and digging out the following species, Portlandia arctica Gray, var. siliqua, exactly of they same varietal type with which we are so familiar as to 1ts oceurrence in the deposits belonging to the Ra-stage in southern part of Norway. It was for the most part only fragmentary which might possibly have been caused from the dredging. We picked up twelve specimens measuring up to 22 mm. in length. Macoma calcaria Cuemn. was also found mostly as broken specimens, but also in complete, fine ones measuring up to 30 mm. in length. This species occurred in rather great profusion as we collected no less than 297 specimens. Mya truncata L. Of this species only one single broken specimen was found belonging to the very same variety that is so common in the shell-banks of south-eastern Norway from the 1911] PORTLANDIA ARCTICA GRAY 13 periods of the Mytilus-niveau and Portlandia-niveau, and there might be at least, some possibility that the small fragment in question might have been washed out and carried away from such a fossil-bearing terrace. The specimen is characterized by an abruptly cut cauda, and the length of it was measured to be about 37 mm. Saxicava pholadis L. var. arctica was found to be characterized by thick shells measuring up to 33 mm. Å smal- ler variety, only occurring in some few specimens, with relatively thin shells, completely resembled the Saxicava arctica L. often found in deposits of the Ra-stage. The number picked up in å short time amounted to thirty. The occurrence of this fossil-bearing deposit just between the two main ranges of moraines constituting the double-formed series of the Ra-stage is of great importance as it proves to be the immediate deposition of glacial water during the forma- tion of the second or inner range of the Ra-stage moraines laid down just at the lower end of the Femsjø, a glacial lake about three kilometres farther up in the same picturesque valley of Tistedal. In fact, there is å most direct connection to be found between this fossil-bearing deposit just below the sluices and the large moraine that apparently closes the valley just below the lake of Femsjø. When we leave the fossil-bearing deposit, above mentioned, we may trace the same clay and gravel having been dredged at the upper end of the lock somewhat farther upthe valley; in this place, however, we did not succeed in finding any fossils. In some places we find this deposit at the bottom of the valley associated with morainic accumula- tions leading directly up to the large frontal moraine above mentioned. Consequently, the two ranges of moraines forming the doubleformed series are each of them connected with the depo- sits of fluvio-glacial origin laid down at the sea-bottom outside the moraines, and this sea-bottom in both cases, at a con- venient distance from the ice-front, has been crowded with the common mollusca of a true arctic sea. Moreover, we have seen 14 P. A. ØYEN. PORTLANDIA ARCTICA GRAY —[No. 3. 1911] in the clay layersat Kolvik that this fauna did not perish by cata- strophism when the ice melted away, and when the ice-front retired. "The process of melting was really rather slow and oscilla- ting, and to some extent the animals were able to accomodate them- selves for the new condition of their surroundings. Only the most sensitive ones were obliged to emigrate. The ground was left to the survivors which, however, though adapting themselves to the new surroundings, were in their turn to partly retire and give place, more or less, to the immigrating inhabitants of the sea, that made their appearance, when in the course of time, as well climate as sea-water grew more favourable to animal life of more temperate regions. Printed 8t6h December 1911. BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA AUCTORE N. BRYHN (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1911. No. 4) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1911 Fremlagt I fællesmøtet den 10de novbr. 1911. G å Sn curator L. M. TitLestTaD, missionarius zuluensis, anno 1907 bis et anno 1910 semel mihi liberaliter misit bryphyta nonulla, ab eo ipso in sylva Ntingwe prope stationem Ekombe, ditionis Nkandhlaensis, altitudine circiter 1300 metrorum supra mare, collecta. Itidem annis 1908 et 1909 fillus meus Haakon Bryan, tunc temporis agricola zuluensis, mihi pluries misit bryophyta ab eo, aut prope stationem Entumeni, altitudine cireiter 800 metrorum supra mare, aut in proprio prædio, in vicinitate proxima urbis Eschowensis, altitudine crcter 600 metrorum supra mare sito, collecta. Loca omnia, supra memorata, circiter sub parallelo 30* 20* latitudinis australis sita sunt. Catalogus inseqvens bryologicis perpusillus forsan videbitur. Statui tamen eum in publicum edere, qvia causa justa mihi adfuit, ut putarem, terram Zululand adhue qvoad bryophyta forsan pæne incognitam vel certe male exploratam et cognitam esse. Nunqvam prius bryophytum in Zululand collectum vidi, nec adhuc in litteratura bryologica ullum bryophytum abhine indicatum reperivi. Nec non factum est, haud paucas species bryophytorum, qvas catalogus hic complectitur, qvamvis a collectoribus qvoad res muscorum omnino indoctis lectas, pro scientia novas esse. Bryophyta infra enumerata benevolentissime adjuvantibus doctissimis BRoTHERO, STePHANIO et WAarnsToRFIo, qvibus pro adjumento plane necessario gratias maximas ago, determinata sunt. 4 N. BRYHN [No. 4 Enumerantur deinde species omnes mihi missæ in systemate solito dispositæ sedesqve earum. Collectio tota 85 species bryophytorum continet qvarum species 15 ad ordinem hepaticarum, una species ad sphagnorum et species 69 ad muscorum verorum ordinem pertinent. Ricciella fluitans (L.) A. Br. Eschowe. Entumeni. Utroqve loco in terra limoso- uliginosa. Aneura fastigiata (L. & L.) Syn. Her. Eschowe. In terra humida limosa. Metzgeria furcata (L.) Linp». Eschowe. Ad truncos arborum. Metzgeria conjugata LINp». Ekombe. Ad truncos arborum infimos. Symphyogyna valida STEPHANI sp. nov.! Eschowe. In terra humida umbrosa mense Aprili anni 1908 et postea pluries legit Haakon Bryan. Plagiochila mascarena GoTTSCHE. Entumeni. Ad truncos arborum infimos. Plagiochila heterostipa STEPH. Eschowe. Ad truncos ramosqve arborum copiose. Plagiochila laxifolia GoTTSCHE. Ekombe. Ad truncos infimos et radices arborum. I Desecriptionem serius præbebit auctor nominis. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA D Plagiochila fusco-virens STEPHANI sp. nov.) Ekombe. Ad truncum arboris mense Januario anni 1910 parce legit L. M. TirLestan. Lophocolea Macleana STEPH. Eschowe. In terra humida umbrosa. Radula Boryana (WEk».) Stern. Eschowe. Ad corticem arborum. Madotheca Høhneliana STePH. Ekombe. Ad truncos infimos arborum. Lejeunia Breutelii StepHn. Entumeni. Ad truncos ramosqve arborum. Lejeunia hepaticola STEPH. Eschowe. Ad truncos ramosqve arborum. Frullania affinis Nes. Eschowe. Entumeni. Utroqve loco ad truncos arborum, ut videtur, copiose occurrens. Sphagnum eschowense WAarnsTorF sp. n.! Eschowe. In terra uliginosa mense Novembri anni 1908 et postea pluries legit Haakon Bryan. Trematodon paradoxus Hornsca. Entumeni. In terra arenosa umbrosa. 1 Decriptionem serius præbebit auctor nominis. 6 N. BRYHN [No. 4 Trematodon divaricatus Scumr. Eschowe. In terra humoso-arenosa umbrosa. Dicranella pervaginata Brotn. Eschowe. In terra arenosa umbrosa. Leucoloma (Euvittata) zuluense Brotn. & Bryun sp. n. Gracile, cæspitosum, cæspitibus laxis, pallide viridibus, parum nitidis. Caulis erectus, 50—60 mm. altus, flexosus dichotome ramosus, ramis brevibus, haud tomentosus, dense foliosus. Folia dense conferta patentia, comalia erecto-patentia, haud homomalla, sicea flexuosa, haud plicata vel striata, canaliculato- concava, e basi lanceolato sensim longissime subulata, circter 4 mm. longa et basi 0,4 mm. lata, summo apice tantum minutis- sime et remote denticulata, dorso minutissisme papillosa. Costa tenuis hyalina excurrens, dorso lævis. Cellulæ internæ minutæ dqvadratæ, valde chlorophyllosæ, basim foli fere attingentes, externæ lineares, angustissimæ, hyalinæ, limbum latissimum. ad basim folii cireiter 0,1 mm. latum, superne multo angustiorem, in medio folio evanidum, efformantes, alares numerosæ, magnæ, qvadratæ vel breviter rectangulæ, fusco-aureæ. Cætera ignota. Ekombe. In sylva Ntingwe ad truncum infimum arboris mense Julio anni 1907 legit TiTLesTAD. Leucoloma bifidum Brip. proximum differt statura gra- ciliore, ramis longioribus, foliis brevioribus et basi duplo fere latioribus, subito angustatis, siccitate minus flexuosis, limbo foliorum latiore, tertiam partem folii inferioris oceupante. Leucoloma (Cæspitulosa) Haakoni Brotn. & Bryan sp. n. Robustius, cæspitosum, cæspitibus densis pallide viridibus, haud nitentibus. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 71 Caulis erectus, brevis, —-6 mm. tantum altus, dichotome ramosus, inferne fusco-tomentosus, dense foliosus. Folia dense conferta, undiqve patentia, comalia erecto- patentia, sicea cirrata, haud plicata vel striata, canaliculato- concava, e basi lineari-lanceolato sensim subulata, circiter 3 mm. longa et basi 0.86—0.40 mm. lata, summo apice tantum mar- ginibus minute et remote denticulata. Costa foliorum tenuis, hyalina, folium percurrens, in dorso grosse papillosa. Cellulæ alares haud numerosæ, fusco-aureæ, magnæ, conflato- qvadratæ vel breviter rectangulæ, costam haud attingentes. Cellulæ internæ basilares et suprabasilares elongato-rectangulæ, internæ superiores sensim breviores, plurimæ qvadratæ, parvæ, valde chlorophyllosæ, in dorso folii grosse papillosæ. GCellulæ externæ lineares, angustissimæ, hyalinæ, limbum angustum infra folium medium evanidum formantes. Cætera ingvirenda. Eschowe. Ad truncum arboris mense Januario anni 1909 legit Haakon Bryan. Leucoloma amblyacron C. Mörr. proximum differt caule duplo fere altiore, foliis basi eireiter duplo latioribus; cellulis alaribus numerosis auriculas excavatas optime delimitatas for- mantibus, limbo foliorum hyalino usqve ad qvartam supremam folii, vel ultra, producto. Dicranodontium laxitextum Brotu. & Brynn sp. nov. Gregarium, cæspites densos nitentes formans. Caulis erectus, circiter 10 mm. altus, inferne rufo-tomentosus, dense foliosus. Folia parum acerescentia, patentia, subsecunda, comalia circiter 5 mm. longa, e basi haud aurieulato auguste lanceolato, 0.4 mm. lato, sensim canaliculato-subulata, parte subulata mar- ginibus ob cellulas mamillosas leniter serratis. Costa circiter tertiam partem basis occupans longe excurrens, dorso ob cellulas mamillosas acute minute-serrata. 8 N. BRYHN [No. 4 Rete basilare pertenue, hyalinum, cellulis vix dilatatis elon- gato-rectangulis, duplo longioribus qvam latioribus, margines versus sensim paullo angustioribus. Rete suprabasilare qvadra- tum, cellulis marginalibus paucis rectangulis et hyalinis. Cætera ignota. Ekombe. In sylva Ntingwe ad truncum infimum arboris mense Julio anni 1907 legit TrrLestap. Hæc species differt foliis brevibus et structura foln inferioris e speciebus omnibus generis adhuc cognitis. Fissidens (Semilimbidium) eschowensis Brotn. & Brynn sp- nov. Autoicus, tenellus, viridis, opacus. Caulis 3-5 mm. longus, cum foliis vix ultra 1.75 mm. latus, arcuatus, basi radiculosus, simplex, dense foliosus. Folia vulgo 10 juga, sicca homomalla, humida erecto-patentia, infima remota minuta, cætera majora circter Å mm. longa et 0.25 mm. lata, oblonge lineari-lanceolata, acuta, marginibus ob cellulas prominentes minutissime serrulatis. Lamina vera tan- tum inferne late cellulis qvadri-qvingveseriatis superne anguste hyalino-limbata, ultra medium foln producta. Lamina dorsalis e basi costa attenuata enata. Costa pellucida vel lutescens continua vel excurrens. Cellulæ minutæ rotundato-hexagonæ, valde chlorophyllosæ, dense papillosæ. Seta terminalis, circiter 5 mm. alta, tenuis, flexuosa, lutescens. Theca erecta breviter oblonga, minuta, pallida, deoperculata sub ore valde constricta. | Peristomii dentes aurantii. Operculum e basi conico acute subulatum theca subægvi- longum. Eschowe. In terra arenosa mense Januario anni 1909 cum fructibus numerosis haud parce legit Haakon BRyan. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 9 Fissidens bukobensis Brot. proximus differt lamina vera multo angustius limbata. lamina dorsali e basi costæ rotundata enata, costa haud continua et seta longiore. Fissidens (Semilimbidium) linearicaulis Brotn. & Bryan sp. nov. Dioicus, tenellus, gregarius, læte-virens, subnitens. Caulis 2—8 mm. altus (longus), cum folius 1 mm. latus, basi rufo-radicellosus, simplex, deflexus, dense foliosus. Folia 10—15 juga, sicca et humida homomalla, dense con- ferta, erecto-patentia, oblongo-lineari-lanceolata, acuta, 0,5—0,8 mm. longa et 0,20—0,25 m. m. lata, versus apicem caulis paullo minora, marginibus ob cellulas prominentes minutissime serru- latis.. Lamina vera tantum anguste hyalino-limbata limbo ad tertium folium supremum producto. Lamina dorsalis e basi costæ enata ibidemqve rotundata. Costa angusta, pellucida, infra summum apicem folii evanida. Cellulæ minutæ, rotundato-qvadratæ, valde chlorophyllosæ, dense papillosæ. Seta terminalis, 9? mm. alta, ascendens, rufo-lutescens. Theca minima, 0,8 mm. longa, irregularis, breviter obliqve oblonga, cernua, pallida, sieca sub ore purpureo parum constricta. Cætera ignota. Planta ob folia numerosa parva, apice deflexo, linearis. Ekombe. In sylva Ntingwe ad argillam rubram mense Novembri anni 1907 perparce legit TiTLestAD. Species minutie omnium partium et habitu peculiari, fronde lineari, jam dignoscenda. Fissidens (Amblyothallia) procerior BrRotH. & BRYHn sp.n. Dioicus(?), rigidus, vrobustus, cæspitosus, cæspitibus atro- viridibus, haud nitidis. Caulis ascendens, usqve ad 25 mm, altus et cum folus 4 mm. latus, simplex vel ramis brevibus parce ramosus, infimo basi denudatus, apice incurvus, dense foliosus. 10 N. BRYHN [No. 4 Folia usqve ad 95 juga, superiora sicea circinato-incurva, omma humida recurva, dense conferta, erecto-patentia, æqvi- magna, usqve ad 3.5 mm. longa et 0.5 mm. lata, ligulata, ob- tusa. breviter mucronata, marginibus ob cellulas prominentes minutissime crenulatis, haud limbatis. Lamina vera duplo longior qvam lamina apicalis; lamina dorsalis ad basim costæ enata ibidemqve rotundata. Costa crassiuscula, albescens, lævissima, in mueronem per- brevem excurrens. Cellulæ minutæ valde chlorophyllosæ, rotundatæ, marginales pellueidiores qvadratæ. Cætera inqvirenda. Entumeni. Ad terram arenosam umbrosam mense Å prili anni 1908 haud parce legit Haakon BRyHn. ' Fissidente cymatophyllo C. Mörc. valde affinis, sed duplo robustior. Fissidens cymatophyllus differt insuper folus longius acuminatis et lamina dorsali in caulem decurrenti. Fissidens cymatophyllus C. Möur. Ekombe. In sylva Ntingwe ad truncos ramosqve ar- borum. Fissidens amblyphyllus C. Möunr. Ekombe. In sylva Ntingwe ad truncos infimos arborum. Fissidens (Crenularia) Haakoni Brotn. & Bryan sp. nov. Dioieus. Flos masculus minimus, gemmæformis, radiculis planta feminea adhærens. Planta tenella gregarie crescens, saturate viridis, haud nitida. Caulis brevis, 2—6 mm. longus, cum folus circter 2 mm. latus, ascendens, rigidulus, basi rufo-radicellosus, simplex vel ad basim parce ramosus, dense foliosus. Folia 5—12 juga, eqvitantia, erecto-patentia, raptim acres- centia, infima minuta, elongato-trigona lamina terminali brevis- 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 11 sima et lamina dorsali longe supra insertionem costæ evanida; folia superiora et comalia obliqve lanceolata, subito acutata, cireiter I mm. longa et 0.5 mm. lata, marginibus ob cellulas prominulas minutissime serrulatis. Lamina vera paullo supra medium folii produeta, lamina dorsalis ad basim costæ enata ibidemqve rotundata. Costa tenuis, albescens infra summum folii apicem evanida. Cellulæ minutæ, rotundato-qvadratæ, valde chlorophyllosæ, vix pellucidæ. Ad margines laminæ veræ cellulæ mnonnullæ elongato-hexagonæ, hyalinæ, limbum formantes inferne e seriebus 2—3, superne e seriebus 1—2 compositum, ad tres qvartas la- minæ veræ productum. Folia perichætialia foliis cæteris similia. Seta circiter 5.5 mm. longa, tenuis flexuosa, rubescens. Theca rubra, cernua, obliqve cylindrico-ovata, 0.8 mm. longa. sicea sub ore parum constricta. Dentes peristomii purpurei, spi- raliter incrassati. Cætera ignota. Eshowe. Ad ramos arborum mense Aprili anni 1908 parce legit Haakon Bryan. Species structura basis foliorum ex omnibus speciebus sec- tionis Orenularia diversa notis supra relatis facillime digno- scenda. Fissidens (Crispidium) Zuluensis Brotu. & BRYHn sp. nov. Dioieus (?), mollis, gracilescens, cæspitosus, cæspitibus satu- rate viridibus, haud nitidis. Caulis ascendens, usqve ad 10 mm. longus et cum folis 3 mm. latus, simplex vel innovationibus gemellis sub apice in- novans, inferne rubescens, infimo basi denudatus, apice recur- vatus, dense foliosus. E Folia 15—20 juga, superiora siceitate circinato-incurva et crispata, omnia sicca plus minusve crispata, humida plana ap:- cibus recurvis, dense conferta, erecto-patentia, parum accrescentia, circiter 2 mm. longa et 0.4 mm. lata, ligulata, acuta, marginibus 12 N. BRYHN [No. 4 ob cellulas prominentes ubiqve minutissime crenulatis, haud lim- batis. Lamina vera ad duas tertias fol producta vel paullulum ultra, lamina dorsalis ad basim costæ enata, ibidemqve rotundata. Costa tenuis lutescens, lævissima, infra summum apicem folii evanida. Cellulæ minutæ uniformiter rotundatæ, valde chlorophyllosæ, vix pellucidæ. Cætera inqvirenda. Entumeni. Ad truneum arboris mense April anni 1908 parce legit Haakon BryHn. Fissidens Arbogasti Ren. & CARD. proximus differt statura robustiore, colore luteo-fuscescenti, caule simplici longiore, lamina vera ad medium folium tantum producta, lamina dorsali ad basim costæ attenuata enata. Tortula muralis (L.) Hepw. Eschowe. Ad terram arenosam aridam in cæspite Bryt coronafi. Trichostomum circinatum (Brscun.) Brotn. Ekombe. Ad truncum arboris inter Renmuldiam afri- canam. Glyphomitrium crispatum (H. & Grev.) Br. Eschowe. Ad truncum infimum arboris. Macromitium tenue Brm. Eschowe. Entumeni. Ad truncos ramosqve arborum. Schlotheimia ventrosa GC. Miörr. Entumeni. Ad truncum arboris. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 13 Schlotheimia subventrosa BrotH. & BRyHn. sp. n. Dioica, rigida, cæspitosa, cæspitibus densis late expansis, superne fusco-viridibus, inferne ferrugineis vel atro-ferrugineis, subnitentibus. Caulis rigidus longe prorepens, radicellis densis ferrugineis per totam longitudinem ad corticem arboris affixus, remote foli- osus, ramos numerosos densos et dense foliosos, erectos, obtusos, breves, circiter 10 mm. altos, emittens. Folia caulina minora, circiter 1.2 mm. longa et 0.5 mm. lata, humida erecto-patentia, sicca adpressa, pellucida, canaliculata, lanceolata, haud rugulosa, marginibus planis integerrimis, costa lævi in aristam excurrenti. Folia ramea majora, circiter 2 mm. longa et 0.5—0.6 mm. lata, humida erecto-patentia, apicalia erecta, omnia sicca dense imbricata et distincte spiraliter torta, canaliculata, anguste ligu- lata, obtusa, breviter apiculata, superne parum rugulosa, mar- ginibus planis integerrimis, costa lævi, inferne 0.04 mm. lata, in dorso parum prominente, cellulis rhombeo-rotundatis, basilaribus rectangulis, apicalibus transverse rectangulo-rotundatis, fusco- aureis, omnibus lævibus et basilaribus exceptis optime incrassatis. Folia perichætialia paullo majora, de cætero foliis rameis simillima. Seta brevis, cireter 4 mm. alta, erecta, stricta, rigida, pur- purea, lævissima. Theca erecta, e collo brevi cylindrica, 2—2.5 mm., vel paullo ultra, longa et 0.6—0.7 mm. crassa, sicca haud sulcata, nitens, badia. Annulus nullus. Peristomium duplex. Exostomii dentes 0.4 mm. longi et 0.05 mm. lati, revoluti, purpurei, carnei, opaci, linea divisurali exarati; endostomii processus breviores et angustiores, erecti, lutescentes, striati, haud divisi. Spori 0,02—0.08 mm. magni, virides, dense verrucosi. Operculum faeillime deciduum. cupulatum, rostratum, rostro recto, I mm. alto. 14 N. BRYHN | [No. 4 Calyptra 3.5—4 mm. alta, epilosa, inferne straminea et lo- bata, superne fusca et valde scabra. Eschowe. Ad truncos arborum mense Augusto ann: 1909 haud parce legit Haakon Bryan. Schlotheimia ventrosa C. Möut. proxima differt folus lat- oribus, ovato-ligulatis, multo magis rugulosis et costa foliorum caulinum infra apicem evanida. Funaria hygrometrica (L.) Sieru. Ekombe. In terra humoso-arenacea. FHunaria calvescens Scuw. Eschowe. Ad terram humoso-arenaceam, Bryum (Erythrocarpa) zuluense Brotn. & BRyHnn sp. n. Heteroicum (synoico-monoicum), gregarium, cæspitibus hu- milibus, haud cohærentibus, pallide viridibus, vix nitentibus. Caulis erectus, humilis, vix ultra 9 mm. altus, inferne radi- cellis rubris papillosis radicellosus, superne dense foliosus, inno- vationibus plerumqve binis, erectis, circiter 3 mm. altis. dense foliosis, ramosus. Folia sicca adpressa, humida erecto-patenlia, haud decur- rentia, concavo-carinata, lanceolata, mucronata, elimbata, comalia usqve ad 2.5 mm. longa et 0.6 mm. lata, marginibus anguste recurvis integris. Folia inferiora et innovationum paullo breviora et latiora, marginibus rectis & medio folio minute sed distincte et plerumqve argute serratis. Costa foliorum valida, lutescens, inferne ætate rubescens, in mucronem lævem, strictum, excurrens. Rete basilare rotundato-rectangulum, ætate rubescens; rete fol medn rhomboideum vel rotundato-hexagonum, versus mar- gines sensim åangustius, in marginibus elongato-hexagonum vel elongato-rhomboideum; rete apicale elongato-hexagonum vel elon- gato-rhomboideum, ad margines sensim lineari rhomboideum. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 15 Folia perichætialia caulinis multo minora, de cætero similia. Seta 10—925 mm. alta, tenuis, flexuosa, apice curvata, pur- purea, nitida. Theca pendula, pyriformi-clavata, cum collo curvato, sub- ægvilongo, in setam defluenti, contra sporangium haud constricto, 3 mm. longa, leptodermis, rubicunda, ætate rubra, operculata sub orificio haud constricta, siccitate parum mutata. Cellulæ epidermicæ sporangii parum inerassatæ, parietibus flexuosis, plurimæ rotundato-vel hexagono-rotundatæ, marginales in seriebus tribus transverse rectangulæ, submarginales in serie-. bus tribus-duabus qvadratæ; illæ colli rectangulæ, parietibus valde flexuosis, stomatibus paucis biseriatis. Exostomu dentes e fundo purpureo, 0.8—0.33 mm. longi, aurantii, apice pallidi, lanceolati, in apicem elamellosum acutum angustati, limbo angusto, hyalino, papilloso limbati; scutula bre- viter transverse rectangula, densissime punctulata, linea mediana subrecta; lamellæ cireiter 15, humiles, inter se æqvaliter remoti et haud conjunctæ, margine libero arcuato. Endostomium liberum, membrana humili, tenuissimum, pæne hyalinum, subtilissime punctulatum; processus lanceolati exo- stomio breviores, aciculæ instar acutati, & medio fenestrati; cilia bina, longe appendiculata. Annulus duplex, secedens. | QOperculum purpureum, humile conicum, mamillatum, nitidum. Spori 0.2 mm. magni, aurantii, punctati. Eschove. In terra arenosa arida mense Januario anni 1909 legit Haakon BRyHn. Bryum heteroicum sectionis Erythrocarpa prius im Africa haud repertum est. Species supra descripta cum nulla alia specie commutanda. Bryum torqvescentulum C. Mörr. Eschowe. In terra arida. . Bryum argenteum L. var. lanatum (P. B.) Br. Fur. Eschowe. In terra arida arenosa. 16 N. BRYHN [No. 4 Bryum stellipilum C. Mörc. Eschowe. Ad truncos arborum infimos. Bryum coronatum Scuw. Eschowe. In terra arenosa arida. Bryum syntrichioides C. Möuu. Ekombe. Ad truncum arboris inter Renauldiam afri- canam. Philonotis (Philonotula) zuluensis Brotn. & BRYgn sp. n. Dioica. Gracilis, pusilla, rigida, cæspitosa, saturate viridis, haud nitida. Caulis plantæ femineæ et masculæ vix ultra 10 mm. altus, erectus, inferne fusco-radicellosus, dense foliosus, apice ramosus, ramis 4—6 subfloralibus, curvatulis, patulis, vix ultra 35—4 mm. longis, dense foliosus. Folia sicca imbricata, humida undiqve erecto-patentia, con- cavo-carinata, lanceolata, acuta, circiter Å mm. longa et 0.3 mm. lata, marginibus rectis vel subrecurvis, inferne simpliciter, superne duplicato-serratis, costa lutescenti, dorso in seriebus tribus ser- rata, infra apicem evanida. Cellulæ laxiusculæ, oblongæ, in extremitate summa mamilla humili vel nulla ornatæ, apicalibus paullo angustioribus. Caules steriles eramosi; folia eorum ut et ramorum caulium fertilium subsecunda et paullo minora. Flos masculus gemmaceus terminalis. Folia perigonialia 6—38, e basi anguste lanceolato subulata, 1.5 mm. longa, mar- ginibus acute serratis, costa plana haud percurrenti. Folia perichætialia intima pellucida, erecta, lanceolato-subu- lata, marginibus planis minute serratis, cellulis laxis, costa tenui lævi haud percurrenti. Seta cireiter 20 mm. alta, flexuosa, tenuis, rubescens. HE BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 7 Theca subhorizontalis, obliqve oblongo-globosa, cireiter 9 mm. longa et 1.5 mm. crassa, fusca, sicca plicata. Peristomii dentes purpurei, anguste lanceolati, 0.5 mm. longi, linea divisurali pæne recta, vix incrassata, sæpe ad qvartam -infimam bifidi, distinete papillosi; lamellæ 12—15 humiles, toris nullis. Endostomii processus luteæ, dentibus haud adhærentes, parte qvarta humiliores, dense et minute papillosæ. GCilia bina fili- formia, lutea, processibus ægqvilonga, dense papillosa. QOpereulum humile conicum, peltiforme, breviter umbonatum, aurantium. Spori ovali-reniformes, 0.02 mm. magni, aurantii, papillis fuseis. Eschowe. In terra arenosa mense Januario anni 1909 legit Haakon BRyHn. Differt e& Philonotide usambarica Brotrn. proxima folis brevioribus et costa foliorum infra apicem evanida. Catharinæa androgyna GC. Mörc. Ekombe. Eschowe. Utroqve loco in terra arenosa. Pogonatum Borgeni (Hpr.) Jara. Eschowe. Ad truncos infimos radicesqve arborum. Aulacopilum trichophyllum ÅNGstr. Eschowe. Ad truncum arboris. Renauldia africana (Mitt.) C. Mörc. Ekombe. Ad truncos ramosqve arborum. Sqvamidium Rehmanni (C. Mörtt.) Brotn. Entumeni. Ad ramos arborum. Pilotrichella panduræfolia (C. Mitt.) Jara. Ekombe. Ad ramos arborum. 19 Vid.-Selsk. Forh. 1911. No. 4. 18 N. BRYHN [No. 4 Papillaria africana (GC. Möuc.) Jac. Ekombe. Entumeni. Eschowe. Ad ramos ar- borum. Aéobryopsis capensis (C. Mörc.) FrLrrscu. Ekombe. Ad ramos arborum. Leptodon Smithii (Dicks.) Mour. Ekombe. Ed truncos arborum. Neckera capensis Br. Eur. Ekombe. Ad truncos arborum. Porotrichum Chauvetii C. Miu. Ekombe. Ad truncos infimos et radices arborum. Thamnium pennæforme (Hornsca.) Kinps. Ekombe. Entumeni. Eschowe. Ad radices arborum. Entodon Dregeanus Hornsca. Ekombe. Ad truncos arborum. Stereophyllum ( Eustereophyllum) zuluense BrRotH. & BRYHN sp. nov. Autoicum. Flores masculi gemmæformes, axillares. Sparsim crescens, depressum, læte-virens, sericeo-nitens. Caulis distincte complanatus, circiter 20 mm. longus et cum folus eireiter 3 mm. latus, repens, fasciculatim fusco-radicellosus, vage ramosus, laxiuscule foliosus. Folia lateralia disticha, sicca et humida patula, concava, haud sulcata, e& basi obliqgve ovato obliqve elongato-lingvæformia, apice rotundato-triangular! recurvo, circiter 2.2 mm. longa et supra basim 0.8 mm. lata, marginibus planis et apice ob cellu- las prominentes eroso-dentato excepto integerrimis. Costa tenuis duas tertias folm percurrens. Basis foliorum asymmetriea, uno 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 19 tantum latere folii cellulis auricularibus instructa. Cellulæ auri- eulares qvadratæ, numerosæ, costam fere attingentes. Cellulæ basilares cæteræ elongato-rectangulæ, superiores elongato-hexagonæ et demum sensim lineares. (Gellulæ omnes chlorophyllosæ et lævissimæ. Folia dorsalia eircter 2 mm. longa et 0.7 mm. lata, e basi obliqve ovato lanceolato-lingvæformia, apice rotundato, sicca et humida erecto-patentia, adpressa, costa paullo breviore et cellu- lis auricularibus paucis instructa, cæterum foliis lateralibus similia. Folia perichætialia 3—4, e basi lanceolato subulata, laxius texta, intima ecostata. Seta 10 mm. longa, tenuis, flexuosa, rubescens. Theca regularis, erecta, cylindrica, eirciter 2 mm. longa, pallida, ætate fusca. Peristomium generis. Cætera ignota. Eschowe. Ad truneum arboris mense Novembri anni 1908 parce legit Haakon Bryan. Species e proximis Stereophyllo lingvæfolio (Wkrw. & Du»y) Gepp. et Stereophyllo pallidifolio Ren. & GARD. notis supra relatis satis superqve diversa videtur. Fabronia Vallis gratiæ Hr. Entumeni. Ad truncum arboris. Cyclodictyon natalense (Hrr.) Renm. Eschowe. Ad truncos infimos arborum. Callicostella applanata Brotn. & Bryun. sp. nov. Dioica (?) cæspitosa, cæspites depressos intricatos formans, glauco-viridis, opaca. Caulis longe repens, ad 50 mm. longus et cum folis 3 mm. latus, distincte complanatus, radicellis longis fuseis fascieulatim radicellosus, ramis longis flexuosis, obtusis irregulariter pinnato- ramosus, ætate fuscus, dense foliosus. 20 N. BRYHN [No. 4 Folia asymmetrica, mollia, fere translucentia, concava, sub- rugosa, sicca erispatula, bicarinata, 1.25—1.75 mm. longa et 0.75—1 mm. lata, laterialia disticha patentia, majora, e tertia parte fol infima papillosa, dorsalia et ventralia erecto-patentia adpressa, minora, ventralia e& medio et dorsalia e tertia suprema fol papillosa, omnia e basi ovato-cordato asymmetrica ovato- truncata vel ovalo-lingvæformia, apice perbrevi late triangulari. Margines foliorum plani, in parte fol superiore ob cellulas pro- minentes minutissime acute serrulati. Costæ gemellæ tenues, sed rigidiores, æltate fuscescentes, e basi usqve divergentes versus apicem abruptæ, dorso lævis- sImæ. Cellulæ basilares rectangulæ parce chlorophyllosæ et papilla nulla instructæ, superiores sensim breviores, dein hexagono- rotundatæ, demum qvadrato-rotundatæ, valde chlorophyllosæ et ad utramqve folii paginam papilla una acuta instructa. Eschowe. Ad terram irriguam mense Novembri ann: 1908 haud parce legit Haakon Bryan. Species proxima Callicostella tristis Renm. et Callicostella eroso-truncata Carp. differunt præprimis folus valde angustiori- bus lingvæformibus et costis validioribus superne dorso papillosis. Hookeriopsis Pappeana (Hre.) Besca. Entumeni. Ad truncos infimos arborum. Hypopterygium pennæforme (THvn».) Brib. Ekombe. Eschowe. Utroqve loco ad radices arborum. Hypopterygium laricinum (Hook.) Brm. Ekombe. Ad truncum arboris in cæspite kenauldtæ africanæ. Rhacopilum capense C. Mö.u. Entumeni. Esehowe. Ad radices truncosqve infimos arborum. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 21 Haplohymenium pseudotriste (GC. Mörc.) Brotu. Eschowe. Ad truncum arboris. Leskeella zuluensis Brotn. & BRYHn sp. nov. Dioica, graeilis, rigida, cæspitosa, cæspitibus depressis, satu- rate viridis, ætate atro-viridis, opaca. Caulis rigidus, repens, radicellis fasciculatis fuscescentibus ad substratum affixus, cireiter 20 mm. longus, ramis paucis bre- vibus (3—4 mm. longis), obtusis, erectis, siccitate arcuatis, irre- gulariter ramosus, dense foliosus. Folia caulina dense conferta, humida horizontalia, sicca im- bricata, e basi bisulcato ovato-cordato subito lanceolata, apice haud recurvo, plano-concava, marginibus ad basim foln reeurvis, ubiqve integerrimis, cireiter 0.8 mm. longa et 0.4 mm. lata. Costa lata, viridis, ad tertiam fol secundam desinens. Cellulæ basi- lares rotundato-qvadratæ vel breviter transverse rectangulæ, ceteræ breviter ovales, omnes ubiqve unistratæ, bene inerassatæ, lævis- simæ. Folia ramea paullo minora, marginibus vix recurvis, cæterum caulinis similia. Folia perichætialia interna hyalina, e basi semivaginante subulata, costa vilissima instructa. Seta 8—10 mm. longa, flavo-rufescens, flexuosa. Theca matura haud visa, nec gonidia. Entumeni. Ad truncum arboris mense Aprili anni 1908 parce legit Haakon BRynn. Species præcipue foliis horizontalibus abbreviatis e Leskella nervosa (ScHWaGR.) Lorske facillime distingvenda. Pseudoleskea claviramea (C. Mörz.) G. M. Ekombe. Ad truncos arborum. Haplocladiun: angustifolium (C. M.) Hre. var. viride Brota. & Bryan var. nov. Robustior, saturate viridis, folus caulinis basi duplo latiori- bus, de cætero typo similis. 29 N. BRYHN [No. 4 Ad truncos arborum prope Ekombe mense Novembri anni 1907 legit L. M. Tirtestap et prope Eschowe serius Haakon Bryan. Thuidium versicolor (Hornscn.) Scame. Ekombe. Eschowe: Ad radices arborum, Microthamnium patens (HampPe) Jaxc. Ekombe. Eschowe. Ad ligna putrescentia. Microthamnium pseudo-reptans (GC. M.) Jazc. Ekombe. Entumeni. Ad truncos arborum. Microthamnium afro-elegantulum C. Möus. Ekombe. Ad radices arborum. Stereodon cupressiformis (L.) Br. Eschowe. Ad truncum infimum arboris. Lsopterygium leucopsis (C. Mörz.) Par. Eschowe. Ad ligna putrescentia. Isopterygium subleucopsis Brotn. & BRYrn sp. nov. Autoicum. Tenellum, cæspitosum, cæspitibus laxiuseulis, depressis, læte viridibus sericeo-nitentibus. Caulus elongatus, repens, per totam longitudinem radieello- sus, dense foliosus, pinnatim ramosus, ramis patulis, vix ultra 3 mm. longis, dense foliosis, complanatis, obtusis, cum folis eireiter 1 mm. latis, raro perbreve ramulosis. Folia caulina pellucida, circiter 1.1 mm. longa et 0.45 mm. lata, complanata, patula, conferta, ovato-lanceolata, subito in apicem obliqvum piliformem contracta, concavo-plana, marginibus rectis summo apice minute serrulatis, ecostata, cellulis lævissimis, basilaribus paucis rectangulis exceptis, sublinearibus. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 23 Folia ramea paullo minora, in apicem acutum, haud pili- formen, contracta, de cætero caulinis simila. Perichætium radicellosum; folia illius interna erecta, & basi vaginante raptim subulata, piliformiter attenuata, apice denti- culata. Seta 10 mm. alta, tenuis, rufescens, lævissima. Theca parva, nutans symmetrica, e collo brevi crasse ellip- tica, deoperculata semiglobosa. fuscescens, lævissima. Operculum e basi convexo conicum, brevi-rostratum. Peristo- mium generis. Eschowe. Ad radices arborum lignaqve putrescentia mense Novembri ann: 1908 legit Haakon BRryHn. Isopterygium leucopsis (C. Mörr.) Par. differt colore pallido, folis minoribus angustius textis et theca asymmetrica e basi attenuato obliqve obovata, incurva. Isopterygium taxithelioides Brotu. & Bruynn sp. nov. Autoiecum. Flos masculus axillaris in propinqvitate perichætu. Molle, cæspitosum, cæspitibus densis intricatis depressis, variegatis, læte viridibus, luteo-viridibus vel luteo-fuscescentibus, nitidis. Gaulis elongatus repens vel depressus, rufo-radicellosus, dense foliosus, complanatus cum folis eircter 9 mm. latus, pinnatim ramosus, ramis horizontalibus, ad 8 mm. longis, dense foliosis, complanatis. Folia densa, patula, complanata, apice recurvo, concavo- plana, e basi ovato anguste lanceolata in subulam cbliqvam acutam sensim contracta, marginibus rectis integerrimis, ecostata, cellulis basilaribus in seriebus 1—2 inflato-rectangulis hyalinis, cæteris linearibus mediocriter chlorophyllosis, omnibus lævissi- mis. Folia caulina cireiter 1.5 mm. longa et 0.5 mm. lata, ramea circiter 1.2 mm. longa et caulinis subæqvilonga. Perichætium radicellosum; folia illius interna, erecta, e basi semivaginante raptim subulata. Seta 10—15 mm. alta, tenuissima, flexuosa, lævissima, pal- lide rufescens. 24 N. BRYHN [No. 4 Theca minuta, cernua vel nutans, asymmetrica, e collo attenuato ovato-cylindrica, arcuata, dorso alto, sub ore constricta, pallida, lævis. Operceulum e basi convexo conicum, acute rostratum. (Peristomium gener!s). Eschowe. Ad terram humidam supra qvisqvilias mense Novembri ann: 1908 legit Haakon Bryan. Isopteryginm complanatulum (C. Mör.) Brorn. proximum differt colore pallido, graeilitate, folis pellucidis angustioribus in subulam piliformem attenuatis, marginibus ad basim folu mi- nute serrulatis. Trichosteleum (Papillidium) perchlorosum Brotn. & BRYHN sp. nov. Autoicum. Flores masculi juxta perichætium. Medioeriter tenerum, cæspitosum, cæspitibus densis intricatis, saturate viri- dibus, depressis, nitidis. Caulis repens, 20—30 mm. longus, faseciculatim rufo-radi- cellosus, rigidulus, dense pinnato-ramosus, ramis patenti-patulis ad 10 mm. longis et cum folus eirciter 2 mm. latis, vix attenu- atis, depressis vel assurgentibus. Folia dense conferta, mollia, concava, apice canaliculato, complanata, horizontaliter patula, apice recurvo, sicca parum mutata, e basi ovato lanceolato-subulata, 1.25—1.50 mm. longa et 0.3—0.4 mm. lata, marginibus rectis, apice ob cellulas promi- nentes minutissime, argute qvidem, serrulata, omnino ecostata. Cellulæ alares uniseriatæ, ad utrumqve latus tres, magnæ, ovales, inflatæ, hyalinæ, basilares internæ elongato-rectangulæ, aurantiæ, parum incrassatæ; cellulæ suprabasilares breviter rect- angulæ, ceteræ sensim lineares, haud inerassatæ, e& medio folm dorso papilla singula centrali plus minusve sparsim ornatæ, vel læves, valde clorophyllosæ. Perichætium radicellosum. Folia perichætialia interna erecta, anguste lanceolata. sensim filiformiter attenuata, ecostata, cel- lulis lævissimis, marginibus integerrimis. 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA 25 Seta 5-8 mm. alta, tenuis, flexuosa, rubra, scaberula vel sublævis inferne lævissima. Theca parva inclinata vel pendula, e collo brevi attenuato eylindraceo-arcuata, asymmetrica, dorso subtumido, sicca sub ore haud constricta, rubro-fuscescens, exothecio, præsertim latere thecæ versus setam spectante, leniter mamilloso. Peristomium generis. Opereulum e basi conieo longe et acute rostratum. Ekombe. In sylva Ntingwe ad corticem arboris mense Januario anni 1910 parce legit L. M. TrrLestap. Species e Trichosteleo læviusculo Ren. & CARD. proximo notis supra memoratis satis superqve diversa videtur. Rhaphidostegium brachycarpum (Hre.) Jazc. Escbowe. Ad truncos infimos arborum. Pleuropus sericeus (Hornscn.) Grirr. Ekombe. Ad truncos infimos arborum. Brachythecium afro-velutinum G. Möuc. Ekombe. Ad radices truncosqve infimos arborum. Brachythecium implicatum (Hornscn.) Jara. Ekombe. Ad truncos arborum vetustorum. Rhynchostegiella sublævipes Brotn. & BRyHn. sp. nov. Autoica. Tenella, cæspitosa, cæspitibus laxis depessis, ni- tidis, saturate viridibus. Caulis repens, 20—30 mm. longus, fasciculatim radicellosus, interrupte stoloniformis, parce divisus, vage ramosus, ramis patenti-patulis depressis, brevibus, 2—3 mm. longis, cum foliis 2 mm. latis, pennæformiter dense foliosis, parapbyllis nullis ornatus. Folia caulina et ramea similia dense conferta, erecto.patentia, complanata, sicca haud mutata, basi canaliculata, superne plana, 26 N. BRYHN [No. 4 estriata, haud decurrentia, anguste lanceolata, sensim subulata, eireiter 1 mm. longa, ad angulos haud excavata, marginibus planis integerrimis. Costa tenuis virens, dorso lævissima, in medio folio evanescens. Cellulæ basilares uniformes, qvadratæ vel breviter rectangulæ parum inerassalæ, suprabasilares elongatorhombeæ, superiores sensim anguste linares, omnes lævissimæ et medioeriter chloro- phyllosæ. Perichætium radicellosum. Folia perichætialia interna erecta, e basi semivaginante lanceolato subito subuliformia, marginibus infra apicem foln subserrulatis, ecostata, cellulis flexuoso-linearibus, bene incrassatis. Seta tenuis, flexuosa, 5—6 mm. alta, flavo-rubra, sublævis, parte superiore solum leniter et sparsim verrueulosa. Theca parva horizontalis, ovato-cylindrica, fuscescens, lepto- dermis, sicca evacuata sub ore hiante valde constricta. QOperculum e basi conico longe et oblique rostratum, thecæ concolor et subæqvilongum. Eschowe. Ad corticem arboris mense Januario anni 1909 parce legit Haakon BRyHn. Species proxima Rhychostegiella tenelliformis (Ren. & Car.) Brortn. differt colore lutescenti, folus caulinis ad unum latus vergentibus, foliis distincte, interdum jam e basi, serrulatis et seta glaberrima. Rhynchostegium subbrachypterum Brotn. & BRYHN sp. nov. Autoicum (?). Medioeriter tenellum, cæspitosum, cæspitibus laxis, depressis, molle, pallide virens, nitens. Caulis longe repens, ceirciter 50 mm. longus, faseculatim fusco-radicellosus, interrupte stoloniformis, pinnato-ramosus, ramis depressis vel erecto-patentibus numerosis cireiler 5 mm. longis, cum folus eirater 2 mm. latis, vel paullo ultra, dense foliosus, paraphyllus nullis. Folia sicca parum mutata, caulina undiqve erecto-patentia, e basi ovato breviter decurrenti late lanceolata, sensim subulata, circiter 1.75 mm. longa et inferne 0.6 mm. lata, concavo-plana, 1911] BRYOPHYTA NONNULLA IN ZULULAND COLLECTA. 27 marginibus planis integerrimis vel inferne minutissime serrulatis, ramea complanata, anguste lanceolata, acuta, circiter 1.3 mm. longa et inferne 0.5 mm. lata, canaliculato-plana, marginibus planis ubiqve remote et minutissime serrulatis Costa foliorum debilis, ad vel infra medium folium dissoluta. Cellulæ basilares inflato-rectangulæ, translucentes, alaribus haud diversis, ceteræ anguste lineares, omnes leptodermes, nun- qvam porosæ. Cætera inqvirenda. Eschowe. In terra humida arenosa supra qvisqvilias mense Januario ann: 1909 legit Haakon Bryn. E proximo Rhynchostegio brachyptero (Flornscu.) JAEG. diversum foliis angustioribus in subulam longam angustatis. Rhynchostegium rhaphidorrhynchum (C. M.) Par. Ekombe. Ad truncos arborum. Hønefoss mense Octobri anni 1911. MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE AF CHR. A. BUGGE (MED ? PLANCHER) (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1911. No. 5) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1911 F remlagt i fællesmøtet den 10de november 1., Retning, som Mysterieforskningen har taget i den seneste Tid, gjør det paakrævet for mig her i vort Selskab at frem- lægge et foreløbigt Oprids af en Del af en Theori om den ældste christne Menighed og den ældste Form af den christne Religion, en Theori, hvis første Spirer opstod 1 1908 og 1905 og senere har udbyg- get sig med stigende Klarhed og Fasthed. Nu peger de nyeste, fra filologisk Hold paagaaende Mysterieforskninger saa direkte i Ret- ning af min Theori som Problemets Løsning, at jeg finder ikke længer at burde tilbageholde denne. Her kan jo selvfølgelig kun gives nogle Omrids af en enkelt Del og en Antydning af Methodens Art. Det fulde Apparat vil kræve et Værk paa 3 Bind, der vel tilsammen vil omfatte omkring 600 Sider og vil bære Titelen: 1. Essæerproblemet eller Mysteriets Oprindelse. 2. Messiasproblemet eller Christusmysteriet. 3. Agapeproblemet eller Urmenighedens Forfatning. Da min Theori ligger langt borte fra den theologiske Alfar- vei og i Tendens og Methode væsentlig afviger fra den traditio- nelle, — tilmed medfører vidtrækkende Omændringer 1 vort Syn paa Urmenigbeden, vil den, ifølge Sagens Natur, møde Modstand fra alle theologiske Leire, men da den er 1 Pagt med en almin- delig Retning i den religionshistoriske Forskning, vil den ikke ligefrem kunne afvises, ikke nu længere. De filologiske Forskere, som for mig her særlig kommer i Betragtning, er 1 første Linie Franz Cumont 1 Gent. Først hans store grundlæggende Verk over Mithras Mysterier, fuld- endt 1898, dernæst hans Foredrag over ,Religions orientales dans le paganisme romain*, udg. 1906. Saa har vi to Forskere af Uszeners skole: den nu afdøde, for tidlig bortgangne ArprecuT Dietricu (sidst i Heidelberg): 4 CHR. A. BUGGE [No. 5 Eine Mithrasliturgie, 1903, og Ricn. RertzeEnsteIn (Strassburg): Poimandres, Studien zur griechisch-ågyptischen und frihehrist- lichen Literatur, 1904, og : Die hellenistischen Mysterienreligionen, ihre Grundgedanken und ihre Wirkungen, 1910. Den Literatur af Kilder, hvorpaa disse Forskninger bygger, er selvfølgelig af en eiendommelig Art. Thi da Mysterierne jo var dybe Hemmeligheder, endog graderede Hemmeligheder, saa var ikke alene deres Liturgier utilgjængelige for andre end de Indviede, men endog utvivlsomt ikke engang optegnede, og deres Tradition indeholdtes 1 det høieste i apokryfe Bøger, det er Bøger, om hvilke Recipienderne maatte sværge, at de ikke skulde aabenbare dem for andre end de Indviede. Dette er særlig bevidnet (af Josephus) for de essæiske Mysterier, men gjaldt, ifølge Sagens Natur, for alle Mysteriesamfund. Altsaa kun gjennem Forræderi kunde Liturgier blive opbevarede for Fiterslegten. Da de blev benyttede til Magi, saa finder vi en Del af det hidhenhørende Kildestof bevaret i Troldomspapyri, saaledes Dretricns Mithrasliturgi. Den saakaldte hermetiske Literatur, som ReITzENSTEIN udnytter, er kommet til os gjennem Alchymien. Mysteriesamfundene havde netop en Blomstringstid i det apostoliske Aarhundrede, men døde efterhaanden hen to Hundred Aar derefter og opløstes. REITZEN- STEIN daterer med Rette de hermetiske Menigheders Opkomst til omkring to Hundred Aar I. Chr., ialfald ikke senere end i det 1. Aarh. e. Chr. Mithra begyndte med at voxe op til en Stormagt i Romerriget fra Tibers Tid og var indtil Christen- dommens endelige Seir dens farlige Rival, i Tilhængernes Antal og indre Betydenhed. Dette er klart godtgjort af Cumont. Sam- tidig florerer den frygiske Attis-Kultus, den syriske Magna-Dea- Dyrkelse, Isis-Osiris-Mysterierne og Serapis-Observansen. Vi har om disse kun faa Brudstykker, saaledes 1 Aruremus' Roman Me- tamorphoses, hvori Helten blir forvandlet til et Æsel, men ud- fries ved en Isis-Initiation, videre i Firmicus MaTErNvus” Apologi og nogle Brudstykker hos Kirkefædrene. Men det er hidtil alt. Efter Cumonrts, DirTricas og ReITzENSTEINS Forskninger fin- der vi en merkelig, en slaaende, en betagende Lighed i Syns- 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 5 maader og det paa vigtige Punkter i Ethik, Dogmatik og Er- kjendelsestheori mellem de hellenistiske Mysteriereligioner paa den ene Side og Pauli Theologi samt den Johannæiske Mystik paa den anden Side. Jeg kan i denne Sammenhæng kun pege paa nogle Hovedpunkter og maa ellers henvise Interesserede til den ovenfor nævnte Literatur. Paa Ethikens Omraade møder os en Lære om Gjen- fødelsen, der er væsentlig den samme som Pauli. Og her staar Død og Gjenfødelse 1 uadskillelig Sammenhæng med huin- anden. Et gammelt Menneske i os dør, og et nyt fremstaar. Dette sker første Gang ved den grundlæggende Gjenfødelse, men det sker senere jevnlig og fuldendes ved den iegemlige Død, som blir Indgangen til Livet. Og det formidles gjennem Initiation, som er en sakramental Akt. Jeg skal som slaaende Exempel kun anføre — ordret — noget af den første Bøn af Recipien- den i den omtalte Mithrasliturgi. Recipienden siger bl. a.: Naar det har behaget Eder (Guder) at gjengive mig til Fødselen til Udødelighed, mig som blev holdt fangen i den mig medfødte Natur, for at jeg efter den nærværende og mig haardt tryk- kende Nød kan faa skue den udødelige Urgrund tilligemed den udødelige Aand, tilligemed det udødelige Vand — for at jeg kan gjenfødes ved Aand, at jeg kan blive indviet og i mig den hellige Aand kan blæse*. I den sidste Bøn omtales udlrykkelig Sakramentet som Gjenfødelsens Middel. Af de mangfoldige Paralleler hos Paulus kan vi blot nævne: Rom. 6, 4: , Vi blev altsaa begravne med Christus ved Daaben til Døden, for at, ligesom Christus blev opreist fra de Døde ved Faderens Herlighed, saa skal ogsaa vi vandre 1 et nyl Levned* og den hele følgende Udredning af disse Grundtanker. OQOgsaa det, at Gudssønnens Død og Opstandelse er Grundlaget for hans Troendes aandelige Gjenopreisning, Gjenfødelsen, findes i hine Mysterier. Saa har vi Tanken om, at det jordiske Legeme maa gaa til- grunde, for at vi kan iføres efter Døden et aandeligt Legeme. Vi har Tanken om Striden mellem Kjød og Aand. Vi har 6 CHR. A. BUGGE [No. 5 Frelsen fra Synd og Død og de onde Aanders Magt. Vi har Tanken om ,Gud i os* og ,vi 1 Gud*. Vi har paa Dogma- tikens Omraade Læren om Gud som Fader. Om Gud som Brudgommen, medens Sjælen er Bruden.. Om Midleren (hos Mithra kaldet Helios), der er Gud og Menneske, og som danner en unio mystica med Gud Faderen. Som denne kaldes Gud Helios- Mithra. Den tredie Potens er Aanden. Derfor Navnet Hermes Tris- megistos, den trefold store. Vi finder, at Logos er lig Mennesket (hos Paulus ,,den anden Adam*) og lig Helios — ligesom Logos-Christus. Gaar vi nu over til Erkjendelsestheorien, saa fin- der vi der Læren om Gnosis. Jeg citerer REITZENSTEIN (Myste- rienreligionen): ,Den høieste Skuen (9ca) betyder yvwvat Jeov. Gnosis er umiddelbar Oplevelse og Erfaring, er en Guds Naade- gave (zåo0.0ua), den oplyser (writer) Menneskene og ændrer tillige deres Substans, den drager dem gjennem Legemet op i det Oversandseliges Verden, den giver en Art nyt Liv, den høi- este Fuldkommenhed, Befrielsen fra Legemet, Veien til Frelse, den sande Gudsdyrkelse og Fromhed* (S. 88). »Gnosis = unmittelbares, durch direkten Verkehr mit der Gottheit entnommenes Wissen ihrer Geheimnisse, die dem natir- lichen Menschen und seinem Verstande verborgen bleiben miiss- ten, ein Wissen zugleich, das auf unser Verhåltniss zu Gott und selbst auf unsere eigene Beschaffenheit, unsere Physis entschei- dende Rickwirkung Gbt*(S. 41). Blandt de mangfoldige Paralleler hos Paulus skal her blot anføres 9. Kor. 4, 6: Gud, som bød, at Lys skulde skinne frem af Mørke, er den, som ogsaa har ladet det skinne i vore Hjerter til Frem- straaling av Gnosis om Guds Straaleglands i Christi Aasyn* (z7005 POTLOUOV TIE rWTEWS TS ÖVENg TOD Jeov Ev 7Q0000KP XoLTTOV). Om Virkningen av denne Skuen belæres vi 1-2. Kor. 83, 18: Men vi alle, naar vi med utilhyllet Aasyn skuer Herrens Straale- glands (d08a), forvandles vi til det samme Billed fra Straale- glands til Straaleglands som fra Herrens Aand.* Ikke mindre gjælder denne slaaende Lighed det johan- næiske Evangelium. Herom siger ReiTzenstEiNn med Rette: 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 7 Ei alene gjennem Prologen, ogsaa gjennem hele Evangeliet gaar denne Mystiks egentlige Formelsprog, ja det bestemmer til en viss Grad Valget af de faa Themata, som behandles, og som aabenbart sysselsætter Forfatteren i dybeste Maade. Dette paa- trænger sig den, der kjender lidt til den hermetiske Literatur, saa mægtig, at jeg istedenfor lange Opregninger for denne Paa- stand hellere skulde ville advare mod en Overvurdering af denne Kjendsgjerning* (Poimandres, S. 244). Det er en forvirrende Situation. Som Fr. Cumont siger et- steds (, Religions orientales*, S. 254): yLes deux eroyances opposées se meuvent dans la méme sphere intellectuelle et morale . . . .. les érudits ont pu se de- mander si leurs auteurs étaient paiens ou chrétiens.* Hvorledes er nu denne Sagernes Sammenhæng at for- klare. RerTzENSTEIN synes at tænke, at Paulus maa være paa- virket af denne Literatur. Isaafald maatte han være indviet i disse Mysterier. Ellers var han paa hin Tid udelukket fra saadan Paavirkning. Han maatte ialfald have traadt i broderligt Forhold til disse Mysterie- samfund og overværet deres Initiationer. Dertil findes ikke den ringeste Antydning at opdage. Og om han end selv var en Medvider, saa kunde ikke hans læge Medbrødre være Medvidere, og dog forudsættes dette i hans Udredning, ligesom han saa ofte appellerer til deres Medviden : ,I ved jo,* siger han. Og- saa ,Zauberpapyri* blev holdt hemmelig; thi i dem var Mage- rens særlige Kunst, som han for al Del ikke vilde dele med andre. Men naar det intime Slegtskab, med den nye Forskning for Øie, umulig lader sig negte eller bortforklare, saa blir det kun tilbage at medgive, at Christendommen selv var en (jødisk-hel- lenistisk) Mysteriereligion, beslægtet med de andre, om end selv- stændig. Hvori dens Selvstændighed, det Originale i den, bestod, kunde jeg nøiagtig angive, men det vilde her idag føre os altfor vidt, da det trænger en udførlig Begrundelse. Derom vil hele den anden Del af min udførlige Fremstilling handle, som jeg kalder Christusmysteriet. Den er Christi Kongs- og Rigstanke. 8 CHR. A. BUGGE [No. 5 Men at Christendommen var en jødisk-hellenistisk Mysterie- religion, med Rødder i den essæisk-therapeutiske Mysteriereligion, og den ældste Kirke saaledes et Mysteriesamfund, det var ble- vet min Opfatning paa egne Præmisser, længe før jeg havde nogen Ånelse om den her omhandlede Forskning, og medens den endnu for det meste ikke havde seet Dagens Lys. Jeg vil her idag meddele nogle Vidnesbyrd om den ældste christne Kirke som et Mysteriesamfund, naturligvis her 1aften kun nogle Grundelementer i Bevisrækken, som er meget righoldig, med mangfoldige Enkeltheder. At det forholder sig saa, at Kirken var et Mysteriesam- fund, er for den 1 disse Sager Indviede godtgjort med en eneste Syllogisme. Det er ved Rertzensteins Forskning blevet gjort evident, hvad jeg ad andre Veie længe har været opmerksom paa, at alle Mysterie- samfund var Prophetsamfund og alle Prophetsamfund Mysterie- samfund. Dermed faar vi følgende Syllogisme: Alle Datidens Prophetsamfund var Mysteriesamfund, Den ældste Kirke var et Prophetsamfund, Ergo var den ældste Kirke et Mysteriesamfund. Beviset for Oversætningen kan man læsei REITZzENSTEINS fo Bøger. Undersætning maa enhver Kjender av det nye Testa- mente medgive. Hertil kan føles en hel Del induktive Beviser. Dertil gaar Vi nu over. Først lidt om, hvad en ,Prophet* var efter den Tids Art. Propheten er uadskillelig fra sit Samfund, Han har sin Rod i det og suger sit Liv fra det. Han kan sondre sig ud fra det for en Tid og drage som Fremit ud 1 Ørkenen. Det skede undertiden. Men han har sin hele Aandsretning og Aandsdannelse fra Samfundet. Vistnok, Propheten kaldes af Gud, gjennem en indre Frfa- ring, ueyiotn Ya; denne giver ham Ret til at være Prophet, og 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 9 Gud selv giver ham Opdraget og Kaldet til at blive en Leder for de Gode og prædike for alle Frelse. Han læser for Menig- heden Takkebønnen, som den Morgen og Aften skal fremføre for Gud. Men Propheten maa alligevel initieres af Samfundet. Dette har at prøve hans Forudsætninger, hans specielle Natur- gaver, hans clairvoyante Grundevne, dennes Udvikling og syste- matiske OQpøvelse, hans Gnosis og det Trin, hvortil denne er fremskredet, om det strækker til som Underlag for den overvæl- dende Autoritet, der lægges til Propheten. Dette kaldes doxuaoia, latinsk scrutinia og gik uvægerlig forud for Initiationen. Hvordan Initiationen var, derom kan vi gjøre os en Fore- stilling gjennem den Liturgi for en Prophetindvielse, som ReITzEN- STEIN anfører 1 sin Poimandres. Den begynder med, at Ini- tianden begjærer en høiere Gnosis om Guddom, en Opklaring om, hvad ved tidligere Initiationer er udtalt mere gaadefuldt og mindre indlysende. Gud repræsenteres i denne Akt af en Initia- tionsfader, der laaner sit Fadernavn af at være Guds Stedfor- træder ved Akten. Akten ender med, at Initianden viser sin Evne 1 en evåoyla && idlag poevog, et Privilegium, som han efter DipacHe* (om hvilken senere) har ved Sakramentet, nemlig at holde frie Bønner, medens andre Liturgier maa holde sig til de formulerede (Poimandres, S. 220). Prophetsamfundene havde alle en gammel Tradition, der gjaldt for at være det blivende Grundlag for Samfundets Tro. Propheternes inspirerede Belærelser var den stadig flydende Kilde til Fornyelse af og Videreførelse i det Overleverede, der saaledes kunde holdes som friskt Vand og bevares mod Stilstand, mod Stagnation. Saaledes kunde disse Samfund, der I sine høiere Grader omsluttede hver Tids største religiøse Genier og Tænkere, være Fremskridtselementet i den religi- øse Tænknings Evolution. Derfor kan Cumonrt sige om en ai disse Religioner (Mysterier): =,cette religion s'adapta aisement aux milieux divers ou elle fut transportée, et elle jouit du pri- vilege précieux d'étre toujours en parfait d'accord avec la philo- sophie dominante.* (Relig. or., S. 108). 10 CHR. A. BUGGE [No. 5 Samtidig kunde det ikke undgaaes, at der kom en Spæn- ding istand mellem det konservative Element, Traditionen, og det fornyende Institut, Prophetdømmet. Man merker dette tydelig nok i alle Mysteriesamfund. I Blomstringstiden sprudler den frie Propheti frisk og stærk, og da er denne Kilde til Gno- sis den overlegne og den ledende. Men efter en saadan Guld- alder virker den mægtige Tradition, Nedslag af tidligere Tiders Propheti, i Forening med den stramme Organisation og det strenge Autoritetsbegreb derhen, at den fribaarne Propheti lam- mes. 'Traditionen faar Magten, og Prophetien bliver en Saga blot. Dette skede i Israel efter Hjemkomsten fra Babylon, da de Skriftlærde som Traditionens Bærere overtog det meste af Propheternes Funktioner, efter at vel Prophetorganisa- tionen var kommen i Opløsning under Landflygtigheden. Kun de tilbageblevne Prophetlevninger hævdede de gamles Tra- ditioner og vedblev at virke som Prophet- og Mysteriesamfund under det senere Navn Essæer lgetil Christi Tid. Rertzen- STEIN siger: ,Auch in den hermetischen Gemeinden folgt ihr (2: der Prophetenzeit), wie es scheint, eme Periode der Ernåch- terung. Man vergleiche die Schilderung des Zosimos.* I det christne Prophet- og Mysteriesamfund ser vi i det 2. og 3. Aarh. samme Seir for Traditionalismen. Det er Biskopen og — Rom. Prophetien dør ud, og en Del af dens Aand fortsætter sig i Munkedømmet, medens en Del af dens Organisation ogsaa gaar igjen i de geistlige Byggekorporationer. Det hører med til disse Prophet- og Mysteriesamfund, at de er inddelte i Gnosisgrader, hver med sakramentale Ini- tiationer efter forudgangne Prøver af Kundskaber, Liv, og for Propheten specielle clairvoyante Evner, tilbørlig kultiverede. Gra- dernes Antal var forskjelligt. Mithra havde 8, Essæerne (4 + 3 Novizegrader) og Eleusinierne 3 (1. Smaa. 2. Store Mysterier. 3. Epoptien). Prophetgraden var altid, efter Sagens Natur, den høieste Gnosisgrad. Vi gaar nu over bil at vise, at den ældste christne Menighed, Apostlenes Ecclesia, var et saadant prophetisk Mysteriesamiund. Det ser vi allertydeligst af ,12-Apostellæren*. Denne mod Slut- 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 11 ningen af det 1. christelige Aarh. nedskrevne (saa Weizsåcker o. åa.) Katechismus — 16 smaa Kapitler — indeholder i sin anden Del Meddelelser om Organisationen og Menighedens Vær- digheder med deres Bærere, Meddelelser, som vistnok er frag- mentariske, men yderst værdifulde under Kildernes yderlige Ar- mod. Åt vi ikke faar vide mere, har sin gode Grund; thi My- steriesamfundenes kultiverede Taushed var som en hellig Pligt og hø; Dyd, naar det gjaldt indre Anliggender. Med de ovenfor meddelte Forudsætninger vil vi ha let for at forstaa føl- gende Vers af Didaché, Cap. 11, V. 11: cåg de zto0pNTNE dedox- uaouérog Ån diwog, moLOV EIG UVOTNOLOV KOGULAOV EKKÅNGLUG, LUN drdaonmv de sowetv 000 avrog svovel, ov nordnoerat EP VUDOY' uett Geov yao Eget tNV nolow: wondrug påo Emoinsav xal oi Goyalot stoophtal. Det hører altsaa til Propheten >: den ægte Prophet (åAn 91»os), som har gjennemgaaet de foreskrevne Prøver og saaledes er godkjendt (dedoxtuasuéros), at handle ,ind i Kirkens jordiske My- sterium*. xo0uixog er altid modsat &zxovpåvios. Der maa her menes, at Propheten udøver de Handlinger, de Praktiker, der hører med til hans Grads eiendommelige Gnosis. Disse var for- skjellige: Tegn (notæ et insignia occulta, som Minucius Felix omtaler for Kirkens Vedkommende og Firmicus Maternus for andre Mysteriesamfund), videre Løsen og Pasord o. fl. Men de høiere Graders Kundskaber var Mysterier ogsaa for Brødre af lavere Gra- der; derfor turde han ikke lære disse at gjøre saa meget, som han selv gjorde, men vel det, som han havde tilfælles med Brødrene. Det var endog hans Pligt at instruere disse og idethele derved fremme deres Gnosis. Men som Følge deraf, fordi de andre Brødre be- sad en ringere Gnosis, havde disse heller ingen Kompetens til at dømme Propheten. Han stod til Regnskab for Gud. Saadan var Traditionen fra Oldtidens Propheter. Her hævdes Traditio- nen og Sukcessionen fra de gamle Prophetsamfund, hvis Arv- tager Kirken paastaar sig at være. Hvis denne Arv skulde være direkte, kunde det kun — paa jødisk Grund — være gjennem Essæerne, et Selvvidnesbyrd fra Urkirken altsaa om at være ud- gaaet fra det eneste levende Prophetsamfund, som Historien 19 CHR. A. BUGGE [No. 5 kjender 1 Israel paa den Tid. Oversættelse af Did. 11, 11: ,Eu- hver egte Prophet, som har gjennemgaaet Prøverne, som hand- ler ind i Kirkens jordiske Mysterium!, men ikke lærer andre at gjøre saameget, som han selv gjør, han dømmes ikke for eders Domstol, hos Gud faar han sin Dom; thi saaledes handlede ogsaa de gamle Propheter.* At Prophet og Mysterium og Mysteriesamfund hænger sammen, er klart efter denne Text. Det er tillige klart, at Propheten her var den høieste Gnosisgrads Indehaver. Der er ellers et Vidnesbyrd fra Aposteltiden, som udsiger dette mere direkte. 1. Kor. 13, 2 siger Paulus: &av 870 so0pntelav xal Edo tu uvornora savra al zasav tyv yrioow d. e.: Naar jeg indehar Prophetien og (saaledes) kjender alle Mysterierne og den hele Gnosis. Det hører altsaa til Prophetgraden at være høiestoplyst. At det er en Grad, ligger i Udtrykket; thi det var netop Trin i Gnosis, som markeredes ved Grader, og Mysterier er en Viden om Forhold, der netop meddeltes ved Ini- tiationerne gjennem ie00g åoyos, der med et andet Udtryk, ogsaa terminologisk, kaldtes ta «oonta (årooonta) bhyuata. Dette for- klarer Paulus 2. Kor. 12, 4, ved at sige at: dette har et Men- neske ikke Lov til at sige: & ovz &&ov avSownpy Aaljoar Det er Mysterium, og dette Udtryk, siger WoBBERMIN, uden at nævne et Ord om dette Sted, er det mest terminologiske af alle My- sterieudtryk. Lignende Lo»rck i Aglaophamus. Netop der, hvor Paulus taler om sin Læres Jevnhed og Frihed for græsk Skolevisdom, nemlig i 1. Kor. Kap. 2, gjør han en Restriktion til Fordel for det Mysteriøse. 1. Kor. 2, 6. 7.: ,Dog, Visdom taler vi blandt de fuldmodne (år toig teåetoug), men en Visdom, som ikke er denne Verdens, ei heller denne Verdens Herskeres, de som forgaar, men vi taler Guds Visdom i Mysterium.* Her har vi Mysterium, sammen med en velkjendt Mysterietermi- nus réåetog, som betyder høit oplyst. Oplyst (pwridSzig) blir enhver i Anledning av og ved den Initiation, som formidler Opta- gelsen i Kirken, altsaa Daaben, men ,høit oplyst* blir man ikke, I oretv 8is uvoTo:or: yhandle ind i mysteriet* maa antagelig betyde: pi sine Praktiker trænge ind indenfor Mysteriets Omraadec. 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 13 saa længe man er vnztos eller »eopvrog; det blir man først, naar man, efter at have tjent sin Tid (Hebr. 5, 12: skjønt I efter Tiden burde være ,Didaskaloi*) var skikket til at erkjendes som fuldmoden, som myndig Mand, avno véleog (Epheserbr. 4, 13). Naar han befinder sig mellem saadanne, om en Del af Myste- rierne og Gnosis oplyste, år tog veåeiore, da taler han en Vis- dom i Mysterium. Læserne forstaar det strax, og vi ogsaa efter det nu Udredede. Efter dette forstaar vi ogsaa, hvorfor Paulus kalder sig og sine Medbrevskrivere: Husholdere over Guds Myste- rier: oixovouot uvornoimv Heot 1. Kor. 4,1. Det stemmer gan- ske med Regelen fra Didaché 11, 11, at Paulus i denne Forbmm- delse erklærer sig hævet over Læserens Dom og kun ansvarlig for Herren 1 Kor. 4, 3. 4. Det undrer os heller ikke at læse følgende Eph. 3, 2—5: Om I ellers har hørt om Husholdningen, som er mig given for eder, at Han ved Aabenbaring har kundgjort mig Mysteriet, saaledes som jeg ovenfor kortelig har skrevet, hvoraf I, naar I læser det, kan kjende min Indsigt i Mysteriet om Christus, hvilket 1 tidligere Slegtled ei blev kundgjort for Menneskenes Børn, saaledes som det nu er blevet aabenbaret for de hellige Apostle og Propheter i Aanden.* Her har vi tre Mysterie- udtryk : uvornowov, yrweilm, årosakvtm og selve Indholdet der- efter. Vi kommer nu til det vigtige Sted Ephes. 4, 11—13: ,Det er Han (Christus), som gav os nogle til Apostle, nogle til Pro- pheter, nogle til Evangelister, nogle til Hyrder (zotuévas) og Lærere (d:daoxahovs), for at de Hellige kunde blive fuldkommen- gjorte til Tjenestegjerning, til Christi Legemes Opbyggelse, indtil vi alle naar frem til Enhed 1 Troen og Frkjendelse af Guds Søn, til fuldmoden Mand (eig avdoa téleov), til Christi Fyldes Aldersmaal, for at vi ikke længere skal være Smaabørn (rnztot) og lade os drive om af ethvert Lærdomsveir.* Vi har her utvivlsomt en Opregning af de høiere Grader 1 Mysteriesamfundet. Nedenfra: diöæøxaAog, stouun», ELAYyEnLTTNS, vOVPNTNE, Wrooroloe. Det er ikke Embeder. Thi disse var altid, 14 CHR. A. BUGGE [No. 5 inden endnu Kirken dannede en Verdenskirke, knyttet til Lok a - menigheden, og de valgtes ved Afstemning, Haandsopræk- ning (Did. 15, 1), og det var Episkoper, Presbytere og Diakoner. Apostel var heller ikke Embedsmand, fordi han ikke hørte no- gen enkelt Memghed til, men maatte føre Reiseliv (cfr. Did. 11, 4. 5.) Vi har seet, at ,Prophet* var en Grad. Didaskalos blev man, naar man havde tjent sin Tid som Neophyt (Hebr. 5, 19). I samme Retning peger, at Didaskalos og de andre maatte være med blandt zéerou, efterdi de skulde opdrage andre til at blive véheror. Men rtéåetor var de høitoplyste Grader i Mysterierne, medens de nyfødte kun var ,oplyste* (fra Daaben af); altsaa maa der foregaa en ny Initiation allerede ved Didaskalos o.s.v. I Did. 15, 2 sidestilles i Værdighed Episkoper med Propheter og Diakoner med Didaskaloi. Nu ved vi af 1. Tim. 3, 6 at Epx- skopos ei maatte vælges blandt Neophytgradernes Indehavere. Det er derfor rimeligt, at Diakonerne 1ialmindelighed valg- tes blandt Didaskaloi og Presbyterne blandt Hyrderne, hvad der gav Anledning til, at senere Pastores og Presbyteri identificere- des. Sandsynligvis valgtes ogsaa Fpiskoperne blandt samme Grads Indehavere. Af det nye Testamente kjender vi to Mænd af Evangelistgraden, nemlig Timotheos (2. Tim. 4, 5) og Philip- pos 1 Apostlenes Gjerninger, hvis Døtre indehavde Prophetgra- den (Ap. Gj. 21, 8. 9.) De her opregnede Grader var véhetoi- Graderne. Andre kunde ikke i denne Sammenhæng nævnes, da de skulde opdrage Neophyterne til zéaewo:. Dertil var de af * Herren skjænkede Menigheden, staar der. Men det forudsætter mindst een, rimeligvis to lavere Grader, hvoraf den ene maa være Discipelgraden, den anden rimeligvis Medbrodergraden. Dermed faar vi 7 Grader, et betydningsfuldt Tal. Nu ved vi af 1. Kor. 13, 2, at Prophetgraden havde den høieste Gnosis. Alt- saa var Apostelgraden en Æresgrad. Ogsaa 1. Tim. 3, 9 omtaler Mysteriet. Til Diakonens Egen- skaber hører ogsaa den at kunne ,bevare Troens Mysterium i en ren Samvittighed*. Derpaa lægges for ham særlig Vegt. Han maa endog ikke tjenestgjøre, inden han deri særlig er prø- vet (1. Tim. 3, 10). Hvorfor det? Fordi Diakonerne vogtede 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 15 Indgangene ved missa fidelium, at ingen Uoplyst skulde nærme sig og udforske Mysterierne. Ogsaa udenfor den Paulinske Literatur og Hebr. hentydes til Mysterieforfatningen. I 2. Pet. 1, 16—18 heder det: ,Ikke var det kløgtig udtænkte Myther, vi fulgte, da vi kundgjorde (&yrmoisauer) eder vor Herre Jesu Christi Magt og Tilkommelse, men vi havde været &roztat, Epopter til hans Storhed. Thi han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en saadan Røst kom til ham fra den ophøiede Herlighed: Dette er min Søn den elskede, i hvem jeg har Velbehag, og denne Røst hørte vi komme fra Himlen, da vi var sammen med ham paa det hel- lige Bjerg.* Her var de tre Disciple Epopter, der maa have terminologisk Betydning, efterdi Ordet ellers er avVTOTTTAL- Epop- tien er i Eleusinierne den høieste Mysteriegrad, svarende til Prophetien. Da ellers ogsaa Begivenheden skildres som Myste- rie-Initiation med iepog Aoyo0, Ekstase, Fremførelse av Guds Søn i Lysglands og Hypnose, saa er vi her paa Mysteriegrund. I Apostlenes Gjerninger tales om Propheter (Kap. 13) og Prophetinder (Kap. 21), og endnu mere, som det her er for vidtløftigt at gaa ind paa, tyder i samme Retning. Ogsaa de mange Dobbeltnavne hører hid. Ignats i sine Breve kalder sig ogsaa Theophoros 6 xai Øezopooos. Mi- nucius Felix fra senere Tid heder Broder Markus. Dette var Mysteriesedvane. Merk nu Saulus 0 xol Ilavhog, det sidste Navn symbolsk. Vi har Petrus-Simeon, Barnabas-Jose, Johan- nes-Markus, Johannes-Theologos. Dette er ingen Tilfældighed. Vi kan ikke gaa nærmere ind paa Fvangelierne. Kun skal vi nævne, at Jesus i Me. kap. 4 siger, at det er Disciplene givet at lære at kjende Guds Riges Mysterium, og at han optræder med dem som 1 et Mysteriesamfund. ,I Enrum udlagde han altsammen for sine Disciple* (Mc. 4,84). Der findes ogsaa mange My- sterie-Udtryk, f. Ex. szaoonoig tov Aoyov &Åaker Me. 8, 32 og mange andre. Disse Oldtidens Mysteriesamfund holdt vistnok hver for sig bestemt paa sin egen Lære og ansaa denne for Menneskehedens Urreligion. Alligevel anerkjendte de hinanden indbyrdes og paa- 16 CHR. A. BUGGE [No. 5 virkede hinanden gjennem gjensidige Besøg. Herom har man flere Vidnesbyrd, især hos Plutarch. Saaledes: De Genio Socratis 7, lader han Simmias, Platon, Ellopius dvæle i Mem- phis hos Guden Chnuphs Propheter ovupiAosopovries. De har altsaa i sine Sammenkomster udvexlet Meninger med hinanden og lært af hinanden. Favorinus hos Diogenes Laerts VIII, 8,90 ved'om Eudoxus Öte Os Gvveyéveto år Aiyimty Xovolpidt viv Hluovmohitn, 0 Ami avrtov VJHoåriov meoriyunsaro. Heraf ser man, at en græsk Mysteriebroder blev helt medoptaget i Chnuphs Mysterier. Paa- virkningen kan ha været betydelig, og paa Slegtskab mellem Op- fatningerne tyder dette. Plutarch De Iside et Osiride 10 vil vide, at Solon, Thales, Plato, Eudoxius, Pythagoras havde sin Visdom fra Ægyptens Prester og Propheter. Jasamme Plutarch: De Iside et Osiride 28 meddeler endog om en Sammenarbeidning af ægyptisk og græsk Mysteriegnosis, hvorom Cumont siger: ,un prétre de Heliopolis, Manéthon, ou- vert aux idées nouvelles et un Eumolpide d'Eleusis, Timothée, aient déliberé ensemble sur le caractére qu'il convenait d'attri- buer au nouveau venu. (Cest bien en effet une combinaison de la vieille foi des Pharaons avec les mystéres de la Gréce qui caracetérise la religion composite fondée par les Lagides.* Her har vi selve Hierophanten fra Eleusis og Propheten i Heliopolis ifærd med Religionsblanderi. Vi ser, at Vidnesbyrdene om Paavirkning gjensidig er flere og konsekvente. Hertil kan vel føies et Vidnesbyrd af Philo om de ægyp- tiske Therapeuter, Essæernes Søster-Mysterier, som er mindre paaagtet, nemlig at de therapeutiske Akademier ved Maris-Søen blev besøgt av de bedste Ynglinger af alle Folk. At der er For- bindelser mellem Therapeuterne og Essæerne, er 1 sig selv rime- ligt, men fremgaar desuden af den merkelige Omstændighed, at ifølge Ap. Gjern. 19 kom der omkring 12 Disciple fra Ægypten til Ephesos, som endnu ikke var fuldt Christne, ikke var oplyst om den fulde christne Gnosis, skjønt de havde Johannes-Daaben og vidste om Jesus ligesom Apollos (18, 25). Disse maa som 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE de) therapeutiske Brødre havt Adgang til det med deres Samfund for- bundne Menighedssamfund, kunde altsaa ikke afvises, og de havde sin nye Gnosis fra Essæerne 1 Palæstina; thi som Pro- phet fra Juda Fjeldland omkring det døde Hav maa Døberen have tilhørt det der med Hovedsæde 1 Engeddi levende essæiske Prophetsamfund. Her ser vi en speciel Affinitet og anerkjendt Broderlighed mellem tre Mysteriesamfund med indbyrdes noget forskjellig Gnosis, men dog nær beslegtede. Og de ægyptiske Therapeuter er Mellemledet overfor de hellenistiske Mysterie- samfund; thi disse var efter Philo ikke lidet synkretistiske i en synkretistisk Tid. Men denne brede Sammenhæng imellem Mysteriesamfundene kan anskueliggjøres saa at sige more geometrico (for at bruge Spinozas Udtryk). I 1910 opsøgte jeg Benedictinerpateren OpiLo Wourr 1 Klo- steret Emaus i Prag. Denne merkelige Mand har ofret et Livs Studier paa at udfinde Konstruktions-Mysteriet i alle Oldtidens Templer. Allerede i 1887 havde hau udgivet: ,Der Tempel von Jerusalem und seine Maasse*. Nu var han blevet færdig med et nyt Verk ,Tempelamlagen*, som med sine mange kost- bare Tegninger endnu venter paa sin Udgivelse. Han tegnede op paa Forhaand nogle faa Resultater, som jeg har ladet ned- tegne og rentegne og her gjengiver . Se nu paa Grundplanen af Templet i Jerusalem. Dersom man maaler med ægyptisk Alen, saa bliver i det Triangel (lige- sidet), som har sin Grundlinie i Tempelbygningens Forhal, Høi- den (a—b) 117 Al., medens Siderne er 135; den kongelige Søile- hal 63 (c—d) 1 Bredde; Salomos Søilehal (e—f) 36 1 Bredde. Tempelpladsens Længde (g—h) 936, dens Bredde (g—e) 540. Alle disse Tals Tversum er = G eller 2 < 9; 9 = 3. Di viderer man 9386 3 Gange med 2, faar man 117. Dividerer man 540 2 Gange med 2, faar man 135. Vi vil nu se, hvorledes det ægyptiske Tempel i Dendera er konstrueret efter samme geometriske Formula som Templet 1 Verket selv er netop nu udkommet i Wieu. (Anm. i Korr.) Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 5. 2 18 CHR. A. BUGGE [No. 5 1 Jerusalem, nemlig det samme ligesidede Triangel. Det samme er Tilfældet med Zeus-Templet i Olympia og med den christe- lige Basilica. Det gjælder ellers alle romanske Basiliker. Samme Formula, men 1 forskjellig Anvendelse. Men alle geist- lige Byggekorporationer var Mysteriesamfund, adjungerede My- steri1esamfundene!. Dette vedblev 1 Kirken hele Middelalderen ud, idet de geistlige Byggesamfund da er adjungerede Munkeor- dener. Naar den romerske Augur 1 Oldtiden skulde inaugurere en Tempelbygning, gik han med sine Mysteriebrødre i Byggekolle- giet ud paa vedkommende Tomt, og efter foreskreven Ritus blev nu Tempelanlægget opridset efter hin Formula. Men Pater Opito sagde mig, at samme Ritus endnu (om den end nui vore Dage er antikveret) gjælder i den romerske Kirke ved Oprids af Tempelbygninger. Saaledes ser vi Sammenhængens og Traditionens Spor. Men dette er, efter hvad vi nu har seet, et Billede paa en lig- nende Sammenhæng og Tradition i religiøs Gnosis over alle Oldtidens store Religioner. Mysteriesamfundene 1 Oldtiden havde blandt andet ogsaa den Betydning, at man holdt sin fremskredne Viden skjult for profanus vulgus, og altsaa ei var plaget af den med saadan fremskreden Viden altid forbundne Forkjætrelse. Ja, da denne religiøse Gnosis endog var graderet indenfor selve Samfun- det og kun den ,prøvede* naaede op blandt de høit og høist oplyste, saa var man sterkt garderet. Det var nu meget for- 1 Merk, at Presterne i det gamle Rom kaldtes Brobyggere (pontifices), hvad der viser Sammenhæng mellem den religiøse Kultus og Bygge- kunsten. Om denne triangulære Formels symbolske Betydning er vi ikke uvidende: Philo i sit Verk: De vita contemplativa, om The- rapeuternes Mystoriesamfund, siger, at det ligesidede Triangels Be- tydning er: Principet for Universets Skabelse og Opholdelse (öte0 &0t doyn ts tor Ökor yevéoems nat ovotdsems), Philo ed. Mangey, 1742, Il. p. 481). To Triangler over hinanden betegner Guds Navn, der kommer (1 Kon- struktionen) til at staa over Indgangen til Herrens Hus. De samme Triangler med Cirkelen omkring siges at have staaet paa Salomos Sigill. 160) MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 19 skjelligt, hvorledes Samfundene gjorde Propaganda. ,Den hele Gnosis* blev aldrig kundgjort for Almenheden før af Kirken efter Konstantin. Men nogle Samfund lod Almenheden beholde sin Qvertro og Flerguderi ganske uberørt, medens den høiere esoteriske Gnosis klart erkjendte den ene Gud. Vi finder For- meler som : ,, Hermes omnia solus et ter unus*. ,Isis una quæ est omnia*. Og (Cumont kan sige om et Samfund: ,I1 avait au premier rang de son clergé, tout comme en Egypte, des pro- phetes qui dissertaient doctement sur la religion.* Han skildrer det Indtryk, Keisertidens Almenhed havde af de ægyptiske My- sterier, bl. a. saaledes: ,klle (la religion égyptienne) y est å la fois regardée comme la plus élevée et la plus basse qui soit, et il y avait en effet une abime entres les eroyances populaires toujours vivaces et la for éclairée des prétres officiels. D'une coté les Grecs et les Romains consideraient avec admiration la splendeur des temples et du cérémoniel, Vantiquité fabuleuse des traditions sacrées, la science d'un elergé dépositaire d'une. sagesse revelée par la divinité — — — (paa den anden side) ils sont choqués de grossiereté de son fetichisme, de labsurdité de ses superstitions.* En Mand som Socrates prøvede at gjøre den religiøse Mysterievisdom 1 større Udstrækning til Almeneie. Det kom ham dyrt at staa!. Israels Propheter gjorde det samme til Sedvane — hele deres Tilværelse blev en Lidelse. Ghri- stus udtalte: ,Intet er skjult, som ikke skal blive aabenbart, og intet er dulgt, som ikke skal blive kjendt; hvad jeg siger eder i Mørket, skal I sige i Lyset, og hvad der hviskes eder i Øret, skal I forkynde fra Tagene* (Mt. 10, 26. 27.) Her har vi baade Mysteriet og dets tilsigtede Afsløring bevidnet. Christus led Martyrdøden for sin fremskredne Erkjendelses Skyld, og skjønt hans Kirke, tvungen af dura meccesitas, gik meget forsig- tig tilverks, maatte ogsaa den smage Martyriet. Men vi ser, at vil man eftergaa de Fremgangslinier, som hele Oldtidens høieste religiøse Aander, alle de høie Religioners Propheter og Seere har samarbeidet paa, saa maa man forske 1 Mysterierne. Denne Vei er nu for Alvor betraadt, og 20 CHR. A. BUGGE [No. 5 den vil med voxende Held blive videre betraadt, fordi man der, og kun der, finder Ariadnetraaden ud af Labyrinthen. Her maa ogsaa den christne Theolog være med, eilers bliver han agterud- seilet. Der synes mig, stort seet, kun at være to Muligheder: Enten antager man efter det nu foreliggende Materiale (som nok vil blive øget 1 lignende Retning), med den amerikanske Mathematiker-Theolog Witrtram BENJAMIN SMITH, at Christendom- men er en Sammenstøbning af forskjellige hellenistiske Mysterie- religioner paa Basis af en ældre Jesus- og Christus-Kultus, eller ogsaa redder man den historiske Situation for Christendommen ved at slaa ind 1 en Retning, som den jeg her har opridset. Men jeg tror: La vérité est en route! 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 21 Résumé. Die Richtung, welche die neueste Mysterienforschung (Fr. Cumont: Religions orientales dans le paganisme romain, 1909; ÅLBR. DretricH: Eine Mithrasliturgie, 1908; R. RerTzENsten: Poimandres, 1904, Hellenistische Mysterienreligionen, 1910) einge- sehlagen hat, macht es mir angezeigt eine Theorie iiber die ålteste christliche Kirche zu veröffentlichen, welche seit 1903 und 1905 mir immer deutlicher als die Lösung mehrerer Probleme erschie- nen ist. Denn diese neueste Forschung geradezu erfordert eine solche Lösung. Was die Frforschung der Mithrasliturgie und noch mehr der hermetischen Literatur uns zeigt, ist eine sehlagende Åhnlichkeit zwischen vielen Grundanschauungen der hellenistisehen Mysterienreligionen einerseits und des Uvchristen- tums andererseits. Wiedergeburt, Våterlichkeit Gottes, die Ge- meinde als Gottes Braut, , Gott in uns* und , wir in Gott*, der gott- menschliche Mittler, Dreieinigkeit, Gnosis — werden beiderseits in fast derselben W.eise vorgestellt und ausgefihrt mm allen diesen Religionen. Nun meint ReITzENSTEIN, dass Paulus und Johannes die hermetische Literatur gekannt haben muss. Aber das ist unmöglich. Denn diese Sachen wurden geheim gehalten; die Liturgien waren durchaus nicht niedergeschrieben, und die etwaige Gnosisliteratur war Apokryphen >: Geheimliteratur, nur den Fingeweihten zugånglich. Dass diese Literatur uns durch Zauberer und Alchymisten erhalien geblieben ist, beståtigt das; denn die Zaubermittel waren eo ipso Geheimmittel. 29 CAR. A. BUGGE [No. 5. Zurick steht die Möglichkeit, dass das Christentum selbst eine (jiidisch-hellenistische) Mysterienreligion war, zwar selbst- ståndig, aber doch mit den anderen verwandt. Worin das originale am GChristentum bestand, weiss ich genau, kann ich sogar for- mulieren, aber nicht hier und heute. Es geht zum Uberfluss klar aus den neuesten Mysterien- forschungen" hervor, was schon friher sich mir als wahrschein- ch erwies, dass alle Mysterienreligionen Prophetenreligionen waren und vice versa. Demgemiss waren alle Prophetengenos- senschaften auch Mysteriengenossenschaften. Nun war die Ur- gemeinde eine Prophetengemeinde, demnach auch eine Mysterien- gemeinde. Was war aber ein ,Prophet*? In den hellenistiscehen My- steriengemeinden war er Inhaber des höchsten Gnosisgrades. Zwar war er von Gott berufen, aber von der Genossenschait, nach Prufung seiner Gnosisu. s. w initiiert und geweiht. Wir besitzen Ritualien von solehen Prophetenweihen, von Zau- berern aufbewahrt. Die Prophetie war die immerfliessende insp!- rierte Offenbarungsquelle;; die Tradition war die andere, die kon- servalive. Zwischen diesen bestand eine natirliche Spannung, die regelmåssig mit dem Siege der Tradition und damit dem Ende der Prophetie schliesst. Wie war es nun mit der Kirche? ,Die Lehre der zwölf - Apostel* (Didaché genannt) aus dem 1. Jahrh. giebt Aufschluss. Wir werden mit dem oben gegebenen Voraussetzungen leicht Did. 11, 11 verstehen: såg de zo0PNtNe dedouasuevog, GA N- VOG, TOLV, EiG UVØTNOLOV KOGULKOV EuuÅnoiac, w ddasnuv de morwetv 004 avrog moret, ov novdnoerav EPUuDr uetE Jeov yåo Eyet thv nolow* oavrug yuo Eroinsav ua oi åogator TQOPNTAL. Wir sehen, dass auch hier ein echter Prophet die Ser u- tinien durchmachen muss (dedoxaouérog), dass er solche Mysterienpraktiken auszuiiben berechtigtist, welche er in demselben Umfange nicht anderen lehren darf 9: er gehört dem obersten Gnosisgrade an, woraus folgt, dass er nicht vor dem Richter- 1911] MYSTERIEVIDNESBYRD I DET NYE TESTAMENTE 23 stuhle gewöhnlicher Bruder erscheint, sondern nur Gott direkt verantwortlich ist. Diese Organisation war eine Erbschaft von den Propheten des jidischen Altertums, wohl durch die Essåer als Zwischenglied. — Dass die Prophetie die höchste Gnosisgrad war, sagtauch Paulus, 1 Kor. 18,2: eav 8700 moopnteiav nol 700 va uvornora svara sal zåsav tv yrådow. Also: Zum Propheten- grade gehören såmtliche Mysterien und die ganze Gnosis. Vgl. auch 2. Kor. 12, 4: tå åoonta oyuare, å ov» &&0v åavIonnp haAoar — två åoonta war = fe005 A0y0g beiden Initiationen. Gemåss 1. Kor. 9, 6.7 redet Paulus, wenn unter Innehabern höherer Grade, &r voIg veheioug, eine soplav år uvorneiy. tåker ist der termino- logisehe Ausdruck för einen Innehaber höherer Gnosis. Deshalb nennt Paulus sich und seine Mitarbeiter ,, Verwalter der Mysterien Gottes*, 1. Kor. 4, 1. Wir verstehen auch, warum er sich ge- rade in dieser Verbindung erhaben erklårt "ber das Urteil der gewöhnlichen Gemeindeglieder; er ist nur dem Herrn verant- wortlich. — Eph. 3, 2—5 spricht er von einem Mysterium, woran die Leser ihn als einen echten Gemeindeleiter erkennen können. — Eph. 4, 11—183 finden wir eine Liste der höheren Gnosis-Grade: 1. didasxahog, 2. stotunv, 3. Evayyehorns, Å. 100- øytne. Hierzu kommt als Ehrengrad &ootokos. Da diese die anderen zu téåstot erziehen sollen, so muss didaøxaåoc der nied- rigste 7éaerog-Grad bedeuten. Die vnærot oder veopvror miissen demnach uadyrys und adeApog sem. — Auch 1. Tim. 3,9 spricht vom ,Bewahren das Mysterium des Glaubens* als Dia- konenaufgabe, was mit einem bekannten Sachverhalt bei der missa fidelium stimmt. 2. Pet. 1,16 fi. wird die transfigura- tio in monte als Prophetenweihe hingestellt durch 2xroztat, den höchsten Mysteriengrad bei den Eleusinien. Die Briider aus den verschiedenen hellenistischen Mysterien- gemeinden besuchten gegenseitig emander und wirkten auf einander ein. Dariiber finden wir zahlreiche Zeugnisse bei Plutareh und anderen. Als Zwischenglied zwischen der Kirche uud den an- deren dörfen wir wohl die Therapeuten in Ægypten ani- fassen. Es war somit Verbindung. Das låsst sich auch more 94 CHR. A. BUGGE [No. 5 geometrico wahrscheinlich machen. Der Benedictiner Opro Worrr hat in seinem eben erschienenen Werk iiber die antiken Tempelanlagen nachgewiesen, dass eine und dieselbe Formula alle diese Anlagen beherrscht! Siehe PI. I, II. Der Ariadnefaden der religionsgeschichtlichen Forschung får das Altertum geht durch die Mysterien. Trykt den 6. Januar 1912. V1ip. SzLsk. Forn. 1911. No. 5. Pil: Fig. 1. Templet i Jerusalem. a—b = 117, a—u = 135, g—h = 9385, c—e = 540, c—d = 63, e—f = 36. EE === TT EET AEE EE. re å Fig. 2. Jerusalems tempels østfront. | IN På ZØNS KAVN er AP CA AA FE NAVN Mr Mi. ko NN? OVERSIGT OVER UIDENSKAPSSELSKAPETS MØTER 1911 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK M. M. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1912 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1911. Nielsen, Yngvar, det nyeste tyske arbeide over marschal Bernadotte (Hans Klaeber, Marschall Bernadotte, Kronprinz von Sehweden. Gotha 1910) . Vogt, kobberertsgangenes seoleg Ekstraordinær generalforsamling Bldje februar Harbitz, straalesopsygdommen (aktinomykosen) og straalesoppen Hansen, A. M., geografien 1 Grimnismål : Å Østberg, Kristian, tokketirsdag. En gammel norsk Fridisk. frerkeden. Hansen, A. M., vore ældste folkeminder ; Goldschmidt, mindetale over J. H. van't Hoff Størmer, fotografering av zodiakallys . Wille, pr ndetsle over Bengt Jönsson . E Ken Bugge, A., Gange-Rolv, Loire-normannerne og «obrifgen av Nakdudie Sopp, Mk obernes sygdomme . Indvalg av nye medlemmer . Olsen, Magnus, en urnordisk ru indekeift er øen Fagleg Schencke, Salomos oder. ! Gade, antropologisk kort over Norge Størmer, fotografering av nordlys Aarsmøte 3dje mai ; Marsberetning for 1910 - + Beretning om Nansenfondet for 1910— 1911 Opgave for Fridthjof Nansens pris (termin 1. februar 1914) Bjerknes, atmosfæriske bevægelser . Aall, psykologiens historie i Norge Ræstad, A., det norske sjøterritorium Wille, om Spitkbergene ferskvandsalger . Indvielsesfest i selskapets hus 15de juni Havefest i anledning av universitetsjubilæet Schencke, mindetale over J. D. C. Lieblein. . Konow, det nyopdagede ariske litteralursprog 1 Tarkestan å Mohn, hypsometret som lufttryksmaaler Vogt, fundet av Outokumpu kobbermalmfelt Collin, Darwins teori 1 kulturhistorisk belysning Hægstad, navnet Aasgaardsreien . Side ØADM. IIHVUNDNKE= Olsen, Magnus, nogen norske stedsnavne fra forhistorisk tid. . . . 48 Hiortdahl, mindetale over H. H. Hvoslef . . ee 5 AS Bugge, Chr. A., mysterievidnesbyrd i det Nye tastament. MA OE SÅ] Birkeland, Kondoiaer sølvets oprindelse .; . . "ZH Falk, gammelnorske skibstyper AR 2. >å Konow, gotiske mænd 1 det gamle fadien før folkevandsm ør den SD Valgiav embedsmnænd for 1912 SNE Videnskapsselskapets medlemmer 1 1911 . . . 58 Tilvekst til selskapets biblioteki1911. (Ved A.C. Brolena) 71 Videnskapsselskapets embedsmænd m. m. for 1912... . 4 Videnskapsselskapets møter i 1912. . . 22 200295 3 Historisk-filosofisk klasse. 20de januar. (Formand: Torp. Fung. sekretær: Schencke). Yngvar Nielsen holdt et foredrag: Det myeste tyske arbeide over marschal Bernadotte, hvori han redegjorde for det nylig utkomne skrift: ,Hans Klaeber, Marschall Bernadotte, Kronprinz von Schweden. Gotha 1910". Foredragsholderen hilste boken med glæde, forsaavidt den var et forsøk paa at gi en upartisk skildring av kronprinsens forhold i 1813, meget forskjellig fra hvad der som regel præste- res i tysk militær og historisk litteratur. Men den samme ros kunde ikke tildeles forfatterens behandling av Karl Johans hi- storie mellem freden i Kiel og konventionen i Moss og til 4de november. Medens Klaeber for kronprinsens deltagelse i fransk og almindelig europæisk historie hadde benyttet en betydelig litteratur — derunder dog ikke Touchard-Lafosse's —vigtige verk —, var han for 1814 rent renonee paa danske og norske bøker. Av norske anførte han alene Kiellands , Omkring Na- poleon* og av danske væsentlig Salmonsens Konversationslek- sikon. De danske ,, Meddelelser fra Krigsarkiverne*, oberstløitnant Sørensens vigtige verker og de omfangsrike norske publikationer av aktstykker var uten videre forbigaat. Men derved var forfatteren kommet ut for slemme feiltagelser. Kronprinsens politik i 1814 var diktert efter ganske andre hensyn end dem som fremholdtes 1 boken. Som vigtige kilder for at forstaa Karl Johans stilling 1 1814 maa nævnes Suchtelens, Castlereaghs og Wellingtons brevveksling og de deri forekommende vidnesbyrd. Som en rød traad gjen- 1 2 nem begivenheterne i 1813 og 1814 kunde nævnes kronprinsens ønske om at faa en hurtig avslutning overfor Norge, forat han derefter selv kunde være ,quitte envers la Suéde*. Saa vilde han staa til keiser Alexanders disposition og gripe ind ved Eu- ropas forestaaende nyordning. Foredragsholderen hadde i august 1908 utviklet dette 1 et foredrag ved den internationale histo- rikerkongres i Berlin, men hr. Klaeber hadde git et aldeles vild- ledende referat av hans deri fremførte meninger. Paa samme maate var denne forfatters fremstilling av hvad der skedde ved unionens avslutning 1 1814, aldeles urigtig. Derigjennem blev ogsaa nogen hentydninger til begivenheterne 1 1905 ganske me- ningsløse og ubeføiede. | — Foredragsholderen var ganske visst enig i at marschal Ber- nadotte var en fremragende personlighet, at han hadde været en av de betydeligste og bedste mellem Napoleons omgivelser, og at han som konge stod høtt. Men man rammer ikke det som var det væsentligste ved hans gjerning, ved at bygge en skildring av denne alene paa et ufuldstændig kildeapparat. Han haabet bl. åa. at offentliggjørelse av grev C. Löwenhjelms originale de- pescher fra Wienerkongressen snart maatte kunne finde sted, saaledes at disse ikke længer, som nu, blev tilgjængelige alene gjennem avskrifter som nylig er tat, efter 1895. Foredraget foranlediget et par bemerkninger av Koht, til hvilke foredragsholderen replicerte. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 27de januar. (Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 1. Vogt gav en oversigt over kobberertsgangenes geologi og betonte herunder at de fleste av disse gange er bundne til erup- tiver og da navnlig til sure eller intermediær-sure eruptiver. Omkring halvparten av verdens samlede kobberproduktion stam- mer fra kobbererts-gange og -kontaktforekomster som staar i forbindelse med tertiære eruptiver. Han leverte en klassifika- tion av de forskjellige undergrupper hvori kobberertsgangene naturligen inddeles. Videre omhandledes gangenes sekundære 3 omsætninger, og han forsøgte at forklare hvorfor oksydations- sonen ved enkelte felter er saa overordentlig rig paa kobber, medens omvendt i andre felter kobberet er fuldstændig fjernet eller bortvasket indtil et dyp paa 20 til 100 m. Tilslut levertes en statistisk oversigt over hvorledes verdens kobberproduktion fordeles paa de forskjellige geologiske fore- komstgrupper. 2. Til trykning fremlagdes: Axel Thue: Ueber einige in ganzen Zahlen x und y unmögliche Gleichungen F (x,y)=0. — Trykt i den mat.-na- turvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 3. Axel Thue: Eine Figenschalt der Zahlen der Fermat'schen Gleichung. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 4. Ekstraordinær generalforsamling avholdtes fredag den 3dje februar kl. 6 i Videnskapsselskapets hus, Drammensveien 78. Tilstede mellem 50 og 60 medlemmer. Præses ønsket velkommen 1 det nye hus og redegjorde for den række av sammenstøtende omstændigheter som fra sid- ste sommer av hadde bevirket de idelige og meget beklagelige utsættelser av reparations- og installeringsarbeiderne i huset. Den langvarige strike 1 samtlige bygningsfag hadde ikke alene for maaneder direkte stanset selve arbeidet, men ogsaa bevirket, at den forhaandenværende arbeidshjælp efter strikens ophør blev ganske utilstrækkelig for de mange byggearbeider som samtidig hadde maattet vente. Dertil kom at aarstiden ikke længer var særlig gunstig for den fornødne tørk. Tildels var installerin- gerne ogsaa avhængige av tilendebringelsen av de forutgaaende. Dernæst refererte præses bestyrelsens forslag om anvendelse av husets værelser, nemlig i overetagen til: 1. Forsamlingssal, 2. Konversationssal, 3. Skrivekabinei, 4. Bestyrelsesværelse, 5. Spisesal med 6. Anretningsrum, 7. Kontor for generalsekretæren, og 1 underetagen: 8. Læse- og arbeidssal, 9.10. 2 biblioteksrum, et mindre og et større, — samt endelig 11.12.92 etfags værelser mot husets østre gavlside til bolig for den vordende sekretær. Av de gjenstaaende rum foresloges et mindre værelse 1 1ste etage forbeholdt Nansenfondets arkiv. Derhos blev nævnt at det større værelse i samme etages sydvestre hjørne tillikemed 2 tilhørende kot av bestyrelsen agtedes overlatt Foreningen for fortidsmindesmerkers bevaring. Hvad angik loft og kjelder vilde bestyrelsen overlate de av rummene som selskapet ikke selv fik anvendelse for, til benyt- telse av arbeidende videnskapsmænd eller videnskabelige instituter. Den paafølgende diskussion dreiet sig især om ønskeligheten av paany at opta til drøftelse spørsmaalet om bortleie av 1sie etage. Da bestyrelsen imidlertid lovte endnu en gang at over- veie fordelagtigheten av dette alternativ, hvorved den selskapet bevilgede skattefrihet vilde bortfalde, toges de i nævnte Fetnne fremsatte forslag tilbake. Under det anførte forbehold godkjendtes bestyrelsens forslag om rummenes anvendelse. Fællesmøte. 10de februar. (Præses: Hertzberg. Generalsekretær: Johannessen). 1. Præses henstillet til gruppernes formænd snarest mulig at indsende forslag til indvalg av nye medlemmer til general- sekretæren. 2. Harbitz holdt et foredrag om straalesopsygdommen (ak- tinomykosen) og straalesoppen. Han meddelte en oversigt over de i en række aar ved det patologisk-anatomiske institut un- dersøkte tilfælder av straalesopsygdom — ialt 87. Disse hadde dels D hat sit sæte 1 ansigtet og paa halsen, dels i lungerne, dels 1 underlivet med utgangspunkt som oftest 1 blindtarmen. De to sidste lokalisationer utgjør en ganske stor del — tilsammen 46 tilfælder og viser sig at medføre meget alvorlige og dødelige sygdomstilstande. | Sammen med dr. N. Backer Grøndahl hadde foredragshol- deren i løpet av de sidste 2—3 aar foretat systematiske under- søkelser over aktinomykosesoppen, dens forekomst, morfologi og vekst i kulturer. Ved talrike lysbilleder illustrertes de forskjel- lige sygdomsformer samt soppens vekst 1 organismen og i kul- turer. Tilslut omtaltes ogsaa infektionsmaaterne. Det fremhævedes, at der ikke er holdepunkter for smitte fra kvæg der er angrepet av aktinomykose, til mennesker, eller fra menneske til menneske, men at meget taler for en smitte med og gjennem plantedele, Som græsstraa, kornaks og lignende. Dog er det endnu ikke lykkes at paavise i naturen forekomst av de for menneske og kvæg sygdomsfrembringende actinomycesarter. Særskilte sy- stematiske undersøkelser i denne retning av cand. real. Hagem førte heller ikke til noget resultat. Med kulturer av de rendyrkede actinomycesarter var der ogsaa forsøkt en speafik behandling, uten at det dog endnu kunde siges noget sikkert om resultaterne. Foredraget ledsagedes av forevisning av lysbilleder. 5. A. M. Hansen holdt dernæst et foredrag om geogra- fien i Grimmismål. Han viste herunder at der i navnelisterne i Grimnismål indeholdtes over et snes russiske elvenavne, og at digtet i sin beskrivelse av asken Yggdrasil gav en skildring av det gamle Byzants som svarte til en i aarene omkring Kristi fød- sel forfattet skildring av Dionysios av Byzants. Eddaens gude- og heltedigtning 1 sin helhet mente foredragsholderen var ældre end Homer. 4. Til trykning fremlagdes: Alfred Mjøen und Paul Hoering: Wissenschaitliche Versuche als Grundlage zur Torfverwertung. (Fremlagt av Mjøen). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter som no. 13. Historisk-filosofisk klasse. 24de februar. (Formand: Torp. Fung. sekretær: Schencke). 1. Cand. jur. Kristian Østberg holdt et foredrag: Tokke- tirsdag. En gammel norsk juridisk merkedag. Tokketirsdag nævnes i et par kapitler i Kristian den 4des norske lovbok av 1604, hvor det forklares at den er 14 dage efter paaske. Antagelig visste imidlertid lovbokens forfattere slet ikke, hvad det egentlig var for en dag som bar dette navn. I ethvert fald er deres forklaring unøiagtig og misvisende. I Magnus Lagabøters landslov heter det i odelsløsningsbolken bl. a., at odelsprætendenten skal stevne sin motpart til at møte paa odelsjorden tirsdag næst efter paaskeuken. Dette blev gjen- tat i de senere lovbøker og var gjældende helt indtil loven om odels- og aasædesretten av 1821 traadte 1 kraft. Ved hjælp av et forholdsvis betydelig kildemateriale paaviste foredragsholderen at det var denne dag — 2den tirsdag efter paaskedag — som paa gammelnorsk blev kaldt Pokutysdagr: senere tokketirsdag. Navnet skyldes ene og alene dagens bevægelig- het. Det kommer av det gammelnorske verbum poka, i vore maalfører tokka, som betyr: flytte sig litt, flytte litt paa noget. Tokketirs- dag vil saaledes si: den tirsdag som stadig flytter sig litt fra det ene aar til det andet, — nemlig med paasken, snart ht frem, snart litt tilbake. I enkelte dele av landet kaldte man dagen dels odelstirsdag, dels jordtirsdag. Foredraget er i sin helhet trykt i Tidsskrift for det norske landbruk. Aarg. 18. S.49—59. | Foredraget foranlediget bemerkninger av Hertzberg og Hægstad. I 2. A. M. Hansen paapekte 1 et foredrag: Vore ældste folkeminder, hvilken avgjørende betydning for vor ældste historie vandveien fra Østersjøen til Pontus over Dnjepr har spillet. Dette viser sig arkæologisk særlig i den yngre bronsealder, da den sterke kulturforbindelse ikke kan ha hat vestligere vei, siden i den ,,gotiske* jernalder, hvis dyreornamentik fremhævet veien fra Pontus. Historisk vet man at de germanske skyther (bastarner) 7 stillet en mægtig hær til makedonerkougens hjælp 200 f. Kr. I de første hundredaar e. Kr. var der efter opgaverne 20000 goter 1 Byzants, tildels 1 høre stillinger og sikkert med kjendskap til græsk sprog og kultur, og med bevislig forbindelse med Norden. Denne forbindelse, som hadde et sterkt utviklet knutepunkt ved Dnjepr-fossene (hos Herodot ,akerdyrkende skyther*), har sat sit merke i vor ældste litteratur: hele Volsunge-sagaen henlægges nu dit, og Grimnismåls elve- og fossenavne viser detaljkjendskap til egnen. Men det fremgaar at ogsaa de græske Argonauter- sagn, som er de ældste stamme- og vandringssagn 1 Hellas, geo- grafisk oprindelig hørte dit. Hovedmotiverne 1 Eddaens helte- digte: ormen som vogter den gyldne skat, — blodskam, forat en hævner skal opstaa, — at den seidkyndige dronning myrder sin egen bror m. m., — to brødres mord av en halvbror, — dette, som utgjør hovedindholdet av Volsunga-sagaen, gaar igjen 1 de græske sagn. Herodots beretning om skylhiske sagn om de fire ting 1 den gyldne skat svarer til staaende edsformularer i Eddaen, til flere beretninger om gudernes kostbarheter og om kamp om disse, og likeledes til de varierende sagn 1 den ældste græske tid. Med fælles skueplads, fælles motiver og mangfoldige over- ensstemmelser i enkeltheter (ogsaa i navne) maa fælles oprin- delse ogsaa være given. Men Argonauter-sagnene i Grækenland, som ofte viser sig tydelig mindre oprindelige end nordboernes tilsvarende, er betydelig ældre end Homer (7—800-aarene I. Kr.). Til denne alder svarer ogsaa hvad folklore har kunnet vise om eventyrs og folkeskikkes oprindelse fra myter og kultus. 3. Broch overleverte som gave til selskapet sit verk ,Sla- vische Phonetik*. 4. Til trykning fremlagdes: Achille Burgun: Nogen bemerkninger til Fonnaas-spæn- dens indskrift. (Fremlagt av Magnus Olsen.) — Trykt i sel- skapets Forhandlinger for 1911 som no. 1. 5. Derefter skredes til avstemning over de fra ordførerne i gruppe I, III, V til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. 8 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 10de mars. (Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 1. Goldschmidt holdt en længere mindetale over selskapets utenlandske medlem, kemikeren geheimeraad, professor J. H. van't Hoff. — De tilstedeværende hædrede den avdødes minde ved at reise sig. 2. Størmer redegjorde for en del forsøk med fotografering av zodiakallys som han i januar og februar iaar hadde foretat med de paa hans Finmarks-ekspedition anvendte apparater. Han nævnte at Wolf tidligere hadde opnaadd at fotografere mindre partier av zodiakallyset, og fremviste dernæst som lysbilleder nogen av de av ham selv tagne fotografier med ekspositionstid av 3 til 5 minuter. Til dette foredrag knyttedes tilslut nogen meddelelser om nordlyset den 22de februar iaar. I tilslutning til foredraget gav Mohn en oversigt over hvad man hittil vet om det gaatefulde zodiakallys, og omtalte bl. a. at lyset var fundet at være polarisert, altsaa reflektert lys. Hertil knyttede H. Geelmuyden bemerkninger. 3. Formanden meddelte, at bestyrelsen 1 sit sidste møte hadde besluttet at professor Appellöf, som hittil hadde været op- ført som norsk medlem i gruppe VI, herefter blir at opføre blandt gruppens utenlandske medlemmer. | 4. Derefter skredes til avstemning over de fra ordførerne i gruppe VI og VII til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. 5. Til trykning fremlagdes: Carl Størmer: Photographies de la lumiére zodiacale. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 5. Fællesmøte. 24de mars. (Præses: Hertzberg. Sekretær: Johannessen). 1. Wille holdt en mindetale over selskapets nylig avdøde utenlandske medlem professor i botamik Bengt Jönsson, rektor ved Lunds universitet, hvori han fremhævet dennes betydning 9 saavel for den botaniske videnskap som for det praktiske land- bruk. De tilstedeværende hædrede den avdødes minde ved at reise Sig. 2. A. Bugge holdt et foredrag om Gange-Rolv, Loire- normannerne og erobringen av Normandie. Han fremholdt først at 1 det 9de aarhundrede holdt norske vikinger til ved mundingen av Loire, hvorfra de ogsaa strakte sin magt over sydkysten av Bretagne. Samtidig kjæmpet danske vikinger ved Seinen. Stridigheter mellem nordmænd og dansker i Irland fik ogsaa efterdønninger i Frankrike. Dansker angrep i aaret 855 nordmændene ved Loire, og disse sidste, som fra 859 holdt til ved elven Somme i Nordfrankrike, angrep 1 861 dan- skerne ved Semmen. Omkring 890 drog de norske Loire-vikinger under Hastingus eller Halstingus (Haastein eller Hallstein) igjen op til Somme, medens den store danske hær holdt til længere øst. 892 drog baade dansker og nordmænd til England. Derfra vendte i 896 en liten flok Loire-normanner under Hasting (d. e. Haastein, en søn av Atle jarl paa Gaular) og Huntjov (Hundeus, sønnesøn av kong Huntjov paa Nordmøre) tilbake til Semmen og paabegyndte erobringen av Normandie. Foredragsholderen søkte at vise at Normandies erobrere var norske Loire-normanner. Sagaerne og normannisk tradition sam- stemmer om at Gange-Rolv er Normandies erobrer. Foredragsholderen viste, at den normanniske krønikeskriver Dudos ord om at Rollo var fra Dacia, ikke maa tillægges nogen betydning. Endog Dudos ord viser at Normandies erobrere var nordmænd, fra Norge og fra vikingbygderne ved Loire og i Ir- land, foruten senere tilkomne dansker. I tilslutning til foredraget fremholdt Nansen, at den rolle som hvalfangsten har spillet i Normandie, tyder paa at der maa ha været et norsk moment i bosætningen der, idet det ikke fore- kommer sandsynlig, at danskerne skulde ha bragt med sig syn: derlig kjendskab til fangst av de store hvaler fra sine hjemlige farvand, hvilket vi derimot vet var tilfælde med nordmændene. De forskjellige opbevarte bestemmelser om fordelingen av de 10 fangne hvaler i Normandie hadde stor likhet med lignende love og bestemmelser som endnu forekommer i Norge. At norman: nerne har hat kjendskap til hvalfangst før de kom til Normandie, synes at bevises derved, at hvalfangerne der blev kaldt ,wal- manni*. Hadde normannerne først lært hvalfangsten i Norman- die, hadde de mest sandsynlig ogsaa faat franske betegnelser for fangsten. Gustafson gav 1 tilknytning til foredraget følgende oplys- ninger: De arkæologiske faktorer der belyser spørsmaalet, er des- værre faa. Prof. Bugge har allerede nævnt gravfundet fra Isle de, Groix. Dets tid er vanskelig at bestemme, men rimeligvis er det fra tiden omkring aar 900. Oldsakerne viser nogen fors skjel fra de i Norge vanlige, saa man er fristet til at tænke paa en bofast viking, men gravskikken med brændt skib er saa ty- pisk, at der ikke kan være den mindste tvil om at graven er norsk. Denne gravskik er aldrig iagttat i Danmark. Fra Normandie kjendes kun et par ovale spænder av en type der ikke kan være ældre end ca. aar 1000. -Ogsaa disse avviker en smule fra de i Norden vanbge. Typen forekommer ikke 1 Danmark, men ofte i Norge og Sverige. De hittil kjendte arkæologiske fakta trækker altsaa i samme retning som de pro- fessor Bugge 1 sin klare og overbevisende fremstilling har hævdet, Foredraget er i utvidet form trykt i Historisk Tidsskrift. 5te Række. I. S. 160—196. | 3. Sopp holdt et foredrag om mikrobernes sygdomme. Foredragsholderen redegjorde for sit arbeide med dette emne 1 de aar, der har hengaat siden han første gang i Videnskaps- selskapet gjorde en foreløbig meddelelse derom. Al Tidligere kunde sygdommene paa mikroben væsentlig dia- gnostiseres ved deres svækkende virkning paa angjældende sop- pes biologiske og fysiologiske egenskaper. Denne svækkelse kunde med hensyn paa deres enzymvirkning direkte maales. Som regel var sygdomsfænomenerne ledsaget av farveforandringer og andre mikroskopisk synlige forandringer, samt altid ledsaget av smaa legemer, hvis antal tiltok med sygdommens fremadskriden, og 11 vistnok var det en overveiende sandsynlighet for at disse smaa legemer, der formerte sig sterkt, var aarsaken til sygdommen, med andre ord parasiter. Men det var ikke lykkes at faa dem isoleret. Og de var for smaa til at fotograferes. Imidlertid hadde foredragsholderen i mange aar samlet paa sygdomstilfælder, og det var nu lykkes ham at fotografere en række, hvor de hypotetiske parasiter delvis sat utenpaa organis- men, delvis inde 1 den, begge frembringende sygdom der førte til cellens død. Disse smaa organismer adskilte sig fra almindelige bakterier derved, at de til at begynde med var overordentlig smaa — rent som skyer av usynlige fnokker, men vokste paa sopcellen til en størrelse sværere end nogen organisme blandt bakterierne. Foredragsholderen fremviste derefter i lysbilleder en række av disse soppe med paasittende eller iboende legemer, hvor syg- dommens gang fra de friske celler til en fuldstændig destruktion tydelig kunde sees. Til slutning fremførte foredragsholderen sine egne tvil og rede- gjorde for hvorledes disse litt efter litt var overvundne. Han pekte paa de store konsekvenser for videnskap og industri som studiet av disse sygdomme paa teknisk vigtige soppe og sygdomssoppe vilde medføre. Han reserverte sig mot at ville bevise mere end han var istand til; derfor hadde han holdt foredrag om mikro- bernes sygdomme — ikke om parasiter. At det iøvrig skyldtes parasiter, haabet han at kunne be- vise 1 sit arbeide om disse sygdomsfænomener hos mikroskopi- ske soppe. Foredraget gav anledning til bemerkninger av Wille og Axel Holst, som foredragsholderen besvarte. 4. Derpaa gik man til votering over klassernes forslag til indvalg av nye medlemmer. A. IT den mat.-naturvid. klasse indvalgtes: I gruppe VI a. som indenlandsk medlem: frøken dr. Kristine Bonnevie, Kristiania. b. som utenlandske medlemmer: 12 professor Ernst Haeckel, Jena, professor Max Weber, Amsterdam. — gruppe VIII som utenlandske medlemmer: sir Patrick Manson, London, dr. James Mackenzie, London, professor dr. Emil Kraepelin, Minchen. den hist.-filos. klasse indvalgtes: = —- — gruppe I som indenlandsk medlem: konservator dr. Haakon Schetelig, Bergen. gruppe III — som indenlandsk medlem: professor Carl Marstrander, Dublin. — gruppe V som utenlandsk medlem: professor dr. Adolf Harnack, Berlin. Historisk-filosofisk klasse. 7de april. (Formand: Torp. Fung. sekretær: Schencke). 1. Magnus Olsen tolket en nyfunden urnordisk rumne- indskrift fra øen Huglen i Søndhordland og behandlet 1 til- slutning dertil en række andre runeindskrifter fra den ældre jernalder, som belyses ved det nye runefund. Foredraget gjen- gav hovedindholdet av en avhandling som vil bli trykt 1 ,,Ber- gens museums aarbok*. Foredraget foranlediget en bemerkning av Å. Bugge. 2. Scheneke omhandlet 1 et foredrag de saakaldte Salo- mos oder, som nævnes og leilighetsvis citeres inden den. gam- melkirkelige literatur og 1 den paa koptisk foreliggende Pistis Sophia, men som forøvrig har været os ukjendte. Nu er de gjen- fundet i et syrisk haandskrift. Taleren gjorde rede for den viden- skabelige diskussion som disse oder allerede er gjort til gjen- stand for. Han kritiserte herunder fornemmelig Harnacks inter- polationshypotese, som gaar ut paa at oderne er et jødisk verk, 13 senere bearbeidet fra kristelig hold. Han anførte derimot ad- skillige træk, som syntes at peke i retning av at de nyfundne digte har sit utspring inden Gnosticismen, eller at de ialfald staar denne overordentlig nær. Foredraget er i sin helhet trykt i Norsk teologisk Tidsskrift. Ny Række. Bd.2. S.116—131. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 21de april. (Formand: Brøgger. Sekretær: Steen). 1. Gade fremviste og forklarte et utkast til et antropologisk kort over Norge, utarbeidet efter de foreliggende litterære kilder og fornemmelig støttet paa C.Arbos og C. F. Larsens arbeider, desuten paa undersøkelser av J. Barth, J. Grønn, J. A. Friis samt paa meddelelser i Norges land og folk* og de officielle opgaver om resultatet av ,Folketællingen 1 Norge 1900*. Med utgangspunkt 1 den av Arbo opstillede inddeling av det norske folk i 5 forskjellige typer betegnes disse paa kortet væsentlig ut fra -befolkningens skalle-indeks. Taleren paapekte at kortet nødvendigvis maatte være meget ufuldkomment og mangeliuldt, idet for det første større dele av vort land enten slet ikke eller kun meget ufuldstændig er blit underkastet en antropologisk undersøkelse, og dernæst selv fra de egne av lan- det fra hvilke saatdanne undersøkelser virkelig forelaa, disse gjerne var foretat ut fra forskjellige principer og forutsætninger, med forskjellige formaal og efter forskjellige metoder, saa deres resultater kun vanskelig kan sammenlignes. Et antropologisk kort over Norge maa derfor for tiden nødvendigvis fremvise større helt aapentstaaende partier, og for en ikke ringe del maa ogsaa de kartlagte partier betegnes efter et skjøn, fremkommet ved kompromis mellem de forskjellige angivelser. Kun de av Arbo efter et og samme princip gjennemarbeidede 4 sydlige am- ter i landet er i denne henseende tilfredsstillende behandlet. Taleren beklaget at den planmæssige antropologiske under- søkelse av det norske folk syntes at være gaat istaa, og frem- holdt det ønskelige 1 at disse arbeider atter maatte bli optat. 14 Johannessen nærvnte i anledning av den sidste ytring av foredragsholderen at Videnskapsselskapets bestyrelse er betænkt paa at gjenopta arbeidet for en antropologisk undersøkelse av vort folk, og at der som første skridt hertil vil bli nedsat en antropologisk komité, bestaaende av videnskapsmænd saavel indenfor som utenfor selskapet. Klassens formand, Brøgger, fremførte paa selskapets vegne en tak til dr. Gade, fordi han ved utarbeidelsen av sit oversigts- kart hadde gjort de første skridt til atter at faa fart i fortsæt- telsen av landets antropologiske undersøkelse, som efter Arbos, G. A. Guldbergs og GC. F. Larsens død syntes at være helt stag- neret, og uttalte 1 tilslutning til generalsekretæren et haab om at selskapets bestyrelse vilde nedsætte en komité av antropolo- ger og ialfald én arkæolog for at fremlægge plan til en syste- matisk antropologisk undersøkelse av landet, inden det blev for sent. 2. Størmer indleverte til trykning en avhandling: Bericht ber eine Expedition nach Bossekop zwecks photographiseher Aufnahmen und Höhenmessungen von Nordlichtern. Han gav en kort oversigt over avhandlingens indhold og meddelte tilslut at det den Sde april sidstl. var lykkes hans to assistenter, meteo- rolog Birkeland og assistent Fjeld, at ta 16 udmerkede samti- dige fotografier fra Kristiania og Landbrukshøiskolen paa Aas, som vil danne et enestaaende materiale for studiet av nordlysets høide under vore bredder. Avhandlingen er trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter som no. 17. Til trykning fremlagdes endvidere: Ove Dahl: Botaniske undersøkelser i Helgeland. I. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter som no.6. Aarsmøte (fællesmøte) 3dje mai. (Fung. præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Præses oplæste følgende 15 Aarsberetning for 1910. Videnskapsselskapet har 1 det forløpne aar avholdt 19 mø- ter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 7 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er ialt holdt 31 foredrag. Av foredragene falder 9 paa den matematisk-naturvidenskabelige, 11 paa den historisk-filoso- fiske klasse og 11 paa fællesmøterne. Av ikke-medlemmer er der holdt 1 foredrag. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av % medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer. Selskapet har for 1910 utgit følgende publikationer: I. Forhandlinger for 1910, der indeholder 6 avhandlinger til- likemed oversigt over møterne, tilsammen 9237 sider. med I planche og 4 tekstfigurer. li. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, 9 av- handlinger, 704 sider med 15 plancher og 92 tekstfigurer. HI. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, 5 avhandlinger, tilsammen 144 sider med 41 plancher og 2 tekstfigurer. I det hele er der altsaa for 1910 utgit 20 større og min- dre avhandlinger, tilsammen 1085 sider med 57 plancher og 28 tekstfigurer. Av disse er 5 avhandlinger forfattet av ikke- medlemmer, 14 avhandlinger skrevne paa fremmede sprog, 1 ledsaget av et tysk resumé, og 1 har et enkelt avsnit skrevet paa tysk. Der er for 1910 trykt 617 sider, 953 tekstfigurer, 1 kart og å tabeller mindre, 43 plancher mere end for aaret 1909. Trykningen av publikationerne for 1910 er tilendebragt 1 sidste halvdel av april 1911. En del av de i den sidste del av aaret 1910 til trykning indleverte avhandlinger vil først kunne utgives 1 selskapets pu- blikationer for aaret 1911. I det forløpne aar er statstilskuddet øket med kr. 4,000.00, saaledes at det nu utgjør kr. 12,000.00, likesom Nansenfondet har tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 15,000.00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets ærbø- dige tak. 16 Selskapet har 1 1910 hat 177 indenlandske medlemmer, 98 1 den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 79 1 den historisk- filosofiske klasse, og 160 utenlandske, hvorav 104 i den mate- matisk-naturvidenskabelige og 56 1 den historisk-filosofiske klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av et indenlandsk medlem i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig distriktslæge H.C. Printz, og 3 1 den historisk-filosofiske klasse, nemlig professor dr. Ludvig Daae, forhenv. rektor Er Schremer og missionær L. 0. Skrefsrud, samt 6 utenlandske medlemmer i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig professor dr. Julius Petersen, professor dr. R. Abegg, professor dr. Edouard van Beneden, geheimraad dr. Robert Koch, profes- sor dr. Hans Landolt og generalmajor R. D. v. Sterneck. I 1910 indvalgtes 15 nye medlemmer, - hvorav i den mate- matisk-naturvidenskabelige klasse 7 indenlandske og 2 utenland- ske, 1 den historisk-filosofiske klasse 3 indenlandske og 3 uten- landske. Selskapet hadde ved aarets utgang ialt 327 med- lemmer. Videnskapsselskapets skrifter er 1 aaret 1910 sendt til 56 indenlandske og 271 utenlandske selskaper, biblioteker o.s.v. Til gjengjæld har man mottat 775 bind og hefter fra de forskjellige inden- og utenlandske institutioner samt 32 bind fra 16 forskjellige private givere. Ved Berlineruniversitetets 100-aarsfest repræsentertes Viden- skapsselskapet ved generalsekretæren, der overbragte en kunst- nerisk utført adresse. I selskapets eiendom, Drammensveien 78, er der siden 1 høst foretat de nødvendige reparationer og oppudsninger, der nu i det hele og store kan siges at være avsluttet. Derimot er paa grund av forskjellige omstændigheter monteringen av huset blit bety- delig forsinket, saa det ikke, som bestyrelsen hadde forutsat, kunde tages 1 bruk ved aarsmøtet. 2. Formanden i Nansenlfondets styre, professor W.C. Brøg- ger, oplæste følgende 17 Beretning om Nansenfondets virksomhet i budgetaaret Iste april 1910—31te mars 1911. Fondets renteavkastning har 1 aaret utgjort kr. 47 198,76. Dets kapitalformue har i samme tidsrum steget fra kr. 1052678,86 den 31; 1910 til kr. 1062 681,09 den 31/; 1911. Fon- dets vekst i denne tid utgjør saaledes kr. 10002,23. Denne til- vekst er fremkommet ved: 1. Avsætning av l/;9 av renteavkastningen. 2. Salg av beretningerne om 1ste og 2den Fram- ekspedition . aske Ved overførelse til pel ameet av kr. 4719,36 964,76 B: SSA Fondets kapitalformue den Site mars 1911 fordeler sig saaledes: Hovedondet NN kr 02330055 Det amerikanske fond . . . » 6 200,20 Der østerdalske fond NE 7 196,65 Ole Evenstads legat . . . . » 10 612,24 Det trondhjemske fond . . . » 14 341,45 Til videnskabelige formaal er 1 aaret bevilget: Kristiania Videnskapsselskap som ordinært bidrag paa sædvanlige betingelser . Professor G. Gustafson til fortsættelse av hans arbeide med norske helleristninger (Hertil ifjor bevilget 500, ialt saaledes 1000 9 ) Docent dr. Konrad Nielsen som restbevilling til undersøkelser over Kautokeino-dialekten . (Hertil tidligere bevilget 2400, ialt 2700 kr.) Universitetsbibliotekar Hj. Pettersen til trykning av hans verk: ,Bibliotheca Norvegica* Sekretær A. Ræstad, dr. phil. R. Thommessen og universitetsstipendiat 0. Vangensten som bidrag én gang for alle til igangsættelse av — JKL: undersøkelser over Norges karter indtil 1814 . , Tilsynskomiteen for det Deichmanske bi- bliotek (ved bibliotekar H. Nyhuus) som 15 000,00 500,00 300,00 1 000,00 1 200,00 [K9) 18 bidrag til utgivelse av et biografisk register over Norges tidsskrifter LOE Norsk avdeling av bestyrelsen for sam- fundet for dansk-norsk genealogi og personalhistorie (ved ekspeditionschef A. Collett) som bidrag en gang for alle til selska- pets virksomhet FOG de Cand. mag. Jakob Sverdrup som er til ut- arbeidelse og utgivelse av et arbeide over ord- dannelsen med suffiksalt $ i gammelnorsk og nynorsk ; er Overlærer E. Jørgensen, Beren som ber i et arbeide over ceratiernes utbredelse i verdens- havene Å 500 VEE Amanuensis L. Vegard til pan ved utførelsen av fysikalske undersøkelser aS Noas Amanuensis P. A. Øyen til fortsatte bræmaalinger Cand. philos. H. Kiær til undersøkelser over dyre- livet og bundforholdene i Kristianiafjorden . sNorsk geologisk forening* ordinært renterne av ,det amerikan- skertonde UVF Pee er250100 ekstraordinært til trykning av , Norsk geologisk tidsskrift” . . . . . » 400,00 Professor F. Harbitz til disposition for cand. Ha- gem til undersøkelse av actinomycetes-arter Professor F. Harbitz og dr. med. N. B. Grøn- dahl til plancher, tegninger etc. for et arbeide over straalesopsygdommen hos mennesket . Dr. Rudolf Krefting til undersøkelser over den Wassermannske serodiagnostik av syfilis Assistentlæge A. de Besche til undersøkelser over tuberkuloseinfektion fra kvæg 3 Cand. med. Sofus Widerøe til et sel met av hjertets patologiske anatomi* kr: 1 000,00 300,00 400,00 400,00 300,00 200,00 400,00 650,00 600,00 400,00 600,00 300,00 300,00 19 Overlæge H. Dedichen til utgivelse av , Tidsskrift for nordisk retsmedicin og psykiatri. (Tidligere bevilget hertil 300, ialt 550 kr). Dr. med. F. G. Gade og dr. med. Fr. Grøn til ind- samling av materiale til et arbeide over norsk folkemedicin Professor 0. E. Schiøtz til an ved He av middelhøiden i forskjellige dele av landet . Bergens skogselskap (som ifjor) renterne av Ole Evenstads legat* med Docent H. Celander og lektor dr. ce på sala, 2den halvdel av et ifjor bevilget bidrag paa 1400 kr. til et arbeide over: ,Ordförrådet 1 de ålsta fornnorska handskrifterna* Kaptem Roald Amundsen (som del av tidligere besluttet bevilgning paa 25000 kr.) Ritmester G. Isachsen til geologiske og palæon- tologiske undersøkelser ved hans Spitsbergen- ekspedition . | AA ae Dr. Andr. M. Hansen il Me over raets fortsættelse vestover i Sørlandet og over Lister og Jæderens sidste nedisning EE Å Amanuensis L. Vegard til systematisk Me av absorptionen av gasarter foraarsaket ved elektrisk utlatning osv. AGE Fridtjof Nansens belønning besluttedes utdelt med et beløp av 1000 kr. for hver til: 1. Professor Carl Størmer for hans nordlys- undersøkelser (Tidligere hertil Flen 3600, 2 4600 ae 2. Fiskeridirektør dr. Johan Hjort for frem- ragende arbeider paa havforskningens om- raade . AE EE EE 3. Professor dr. J. A. Knudtzon for hans arbeide over Tell-el-Amarna-tavlerne . piker. 250,00 400,00 100,00 450,00 700,00 5 000,00 2 500,00 200,00 500,00 3 000,00 20 Til disse bevillinger kommer: Dr. I. Hagens livrente . . . .. 54 0 kr 81000000 Faste lønninger (kvæstor, sekretær og bud) JG GDS Tilfeldige utette va SE 89,29 I møte den 13de april 1910 besluttet styrelsen paany at op- stille den d. 3dje mai 1906 utsatte prisopgave: sPer ønskes en undersøkelse over norske stedsnavne med hensyn til de oplysninger som disse gir om det norske folks ydre og indre historie, kultur og forhold overhodet, særlig 1 den ældre og yngre jernalder*. 2 Angaaende motiverne henvises til: Forhandlinger i Viden- skabs-Selskabet, 1906, pag. 18 (Oversigt over Møderne). Eventuelle besvarelser blir at indlevere til Nansenfondets styrelse inden 1ste februar 1914. Prisen blir i tilfælde indti kr. 1 500,00. Styrelsen har i det forløpne aar bestaat av: Som selvskrevne medlemmer: Professordr. Fridtjof Nansen, Videnskapsselskapets generalsekretær, professor dr. Axel Johan- nessen og Kirkedepartementets chef, statsraad J. K. Qvigstad. Valgte av Videnskapsselskapet: Professor dr. W. C. Brøg- ger (formand), riksarkivar Ebbe Hertzberg og professor dr. Johan Storm. Suppleant: Professor dr. G. 0. Sars. Valgte av Universitetets professorer: Professorerne dr. S. B. Laache og dr. B. Morgenstierne med suppleanter profes- sorerne R. Collett og Fr. Stang. Valgte av Stortinget: Stempletpapirforvalter C. GC. Berner og fhv. konsul Axel Heiberg. Suppleant: Borgermester S. A. B. Arctander. For styrelsen: W. GC. Brøgger. 3. Præses uttalte selskapets tak til Nansenfondet for dets virksomhet for norsk videnskap og for dets betydelige aarlige bidrag til selskapet. 21 4. Bjerknes holdt dernæst et foredrag om atmosfæriske bevægelser. Han omtalte først problemet om veirforutsigelser, og frem- hævet at dette kunde formuleres som et matematisk problem, som vi hadde al utsigt til med tiden at løse. Vi kjender de love hvorefter de atmosfæriske processer utvikler sig. For at kunne beregne atmosfærens fremtidige tilstand behøver vi ikke at opdage nye naturlove. Hovedsaken er at vi lærer at bruke naturlove som vi forlængst kjender. Fremgangsmaaten ved problemets løsning maa i store træk bli følgende: av de meteorologiske observationer, som maa ta- ges 1 høiden like meget som ved jordens overflate, utledes et billede av atmosfærens tilstand. Ved derefter at gjøre hensigts- mæssig matematisk bruk av kjendte naturlove maa man av dette billede kunne utlede et nyt billede, som fremstiller atmosfærens tilstand ved et senere tidspunkt. -Foredragsholderen har i længere tid arbeidet med de pro- blemer man paa denne maate møter. Det forberedende arbeide, utviklingen av metoder til at utarbeide hensigtsmæssige billeder av atmosfærens tilstand paa grundlag av observationerne, er nu i hovedsaken avsluttet, og vil komme til at foreligge 1 de to før- ste bind av et verk som utgives av Carnegie-Institutet i Washing- ton. Det første bind er nylig utkommet i tryk. Manuskriptet til andet bind er netop avsluttet. Dette bind behandler de metoder som er blit utviklet til at fremstille de atmosfæriske bevægelser. Disse metoder blev nærmere omtalt og illustrert ved lysbilleder. 5. Præses takkkede for det holdte foredrag og hævede det aapne møte. 6. Generalsekretæren fremla regnskapsførerens regn- skaper for 1910 med revisorernes bemerkninger og regnskaps- førerens besvarelser, som revisorerne hadde fundet tilfredsstil- lende. Selskapet meddelte regnskapsføreren decharge. 7. Generalsekretæren fremla selskapets Skrifter og Forhandlinger for 1910 samt de siden sidste fællesmøte trykte avhandlinger. S. Til trykning fremlagdes: 29 Adolf Hoel et Olaf Holtedahl: Les nappes de lave, les volcans et les sources thermales dans les environs de la Baie Wood au Spitsberg. (Fremlagt av Brøgger). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. S. V. M. Goldschmidt: Petrographische Untersuchung eini- ger Eruptivgestene von Nordwestspitzbergen. (Fremlagt av Brøgger). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 9. Anathon Aall: Psykologiens historie i Norge. Ft kapitel av den norske videnskaps historie. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1911 som no. 3. Alf Wollebæk: Nordeuropæiske Annulata Polychaeta. I. (Fremlagt av R. Collett). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 18. Johan Kiær: Å new Downtonian fauna in the Sandstone Series of the Kristiania area. Å preliminary report. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 7. Olaf Holtedahl: Zur Kenntnis der Karbonablagerungen des westlichen Spitzbergens. I. Eine Fauna der Moskauer Stufe. (Fremlagt av Joh. Kiær). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 10. Johan Storm: Om Nabosprog og Grænsedialekter. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1911 som no. 4. Historisk-filosofisk klasse. 19de mai. (Formand: Torp. Fung. sekretær: Schencke). 1. Aall holdt et foredrag om psykologiens historie 1 Norge. Foredraget er i utvidet form trykt i den hist.-filos. klas- ses Skrifter for 1911 som no. 8. Til foredraget knyttedes en bemerkning av Hertzberg, som gjorde opmerksom paa det rikholdige religions- og moral- psykologiske materiale som foreligger i det hittil videnskabelig saagodtsom ubenyttede 2det bind av Konrad Maurers Die Be- kehrung des Norwegischen Stammes zum Christenthume. 2) 25 2. Sekretær cand. jur. Å. Ræstad holdt et foredrag om det norske sjølterritorium. Sjøterritoriet er paa grænsen mellem national og internatio- nal ret. Utviklingen 1 det hele peker mot international ret. Det er netop nu av interesse at se utviklingen av de norske retsregler historisk. I romerretten maa der med hensyn til havet skjelnes mellem be- nyttelse (usus) paa den ene side, retshaandhævelse (jurisdictio) og beskyttelse (protectio) paa den anden side. Usus var fri for alle folkeslag; jurisdictio et protectio henlaa under den romerske stat. Der er hos romerne ikke tale om begrænset sjøterritorium. Italiensk ret efter romerretten: usus er fremdeles fri; men der opstaar forskjellige regler om jurisdictio et protectio — med et sjøterritorium av 100 miliaria, 1 dagsreise = 60 miliaria etc. Dette blir ogsaa den almeneuropæiske ret i middelalderen (til og med Danmark og England 1 nord). Begrepet mare liberum opstaar. Nordmændene bringer nye momenter ind i den historiske ut- vikling. Havseilads. Dernæst var i Norge (som i Skotland, formodentlig efter norsk paavirkning) fiskeriet forbeholdt indvaa- nerne. Fremmede var utelukket. Den undtagelse man i almin- delighet opstiller med hensyn bil sildefisket i Viken, er usikker. Det norske sjøterritorium deler sig i to omraader: et nord- lig og et sydlig. Det nordlige omraade. Traktaten med Hansestæderne 1294 forbyr seilads nordenfor Bergen. Senere retterbøter, bl.a. 1306 og 1348, likesaa. Traktater med England 1432, 1449, 1465 etc. forbyr engelskmændene at drive handel og fiske paa Nord- landene og Island m. fl. skatlande. Efter erhvervelsen av Grøn- land (1261) og Island (1262—1264) har man i Norge vænnet sig til at betragte de nordlige have som hørende under det norske herredømme. Traktaten 1490 med England indledede en periode av større frihet for de fremmede. Foredragsholderen omtalte nærmere de forhandlinger som blev ført, og de forskjellige bestemmelser som blev truffet i løpet av 16de og 17de aarhundrede. Firemils- 24 grænsen blev indført for alle fremmede fiskere ved Island og Færøerne 1682, og indført for Grønland 1758. Disse bestem- melser gjaldt det almindelige fiske. For hvalfangst indførtes en milegrænse paa 10 mil. Spitzbergen 1643 og 1651. Norge (Finmarken) 1692 og 1698. Det sydlige omraade. Medens de norske konger paa de nordlige have anvendte uttrykket mare nostrum, tales der læn- gere sydpaa om Kongens strømme. Kongerne gjorde ikke her krav paa herredømme over det aapne hav. Spørsmaal om sjø- territoriet opstod mest i forbindelse med sjørøverier og neutrali- tetsbrud (i Nordsjøen). Den ældste uttalelse om utstrækningen av sjøterritoriet (1560): Kongens strømme strækker sig midt paa revet (>: det Jydske rev, som regnedes at strække sig op til høiden av Utsire). Man regnet ogsaa med synsvidde fra land. De to maater at beregne sjøterritoriet paa bestaar ved siden av hverandre i det 17de aarhundrede og indgaar en slags forbin- delse i neutralitetsbestemmelserne 1691. Traktaten med Stor- britannien og Nederlandene s. a. fastslaar synsvidde fra land. Senere identificeres synsvidden med firemilsgrænsen, som alle- rede var indført i det nordlige omraade. Det danske kancelli indfører enmilsgrænsen — den nuvæ- rende grænse — for neutralitetsspørsmaal 1745 (under protest fra admiralitetet) og for russernes fiske under Finmarken 1747. Enmilsbestemmelsen gjentages 1756, 1759, 1779. Den gjøres al- mengyldig (dog endnu ikke for Island, Færøerne og Grønland) 1812. Det skandinaviske system (enmilsgrænsen) har saaledes hat en selvstændig utvikling. Det har holdt sig fjernt fra den euro- pæiske teori om kanonskudsvidden (= 3 kvartmil). Det er ung- tig at sige at den skandinaviske enmils- (4 kvartmils-) grænse er en utvidelse av 3-kvartmils-grænsen. Det skandinaviske system har, som det ældste, krav paa at respekteres. 3. Til trykning fremlagdes: S. Eitrem: Beitråge zur griechischen Religionsgeschiehte. I. Griechische und römische Voropfer. Avhandlingen vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter DE USER 25 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 26de mai. (Fung. formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Wille fremla til trykning en avhandling av dr. 0. Borge, Die Siisswasseralgenflora Spitzbergens, som behandler de meget betydelige samlinger av ferskvandsalger som blev tat paa Spitzbergen i somrene 1907 under Isachsens ekspedition paa fyrsten av Monacos togt og 1908 av fru Hanna Resvoll-Holmsen. I sammenhæng hermed omtalte han sine undersøkelser av de ferskvandsalger som av kand. A. Hoel og ritmester Isachsen blev indsamlet 1 de varme kilder paa Spitzbergen. Foredrags- holderen fremholdt hvor fattige de arktiske lande er paa arter. Uagtet Spitzbergen nu maa ansees som forholdsvis meget godt un- dersøkt, er der dog ikke der fundet mere end omtrent halvparten saa mange arler av grønne ferskvandsalger som der blev fundet ved foredragsholderens noksaa overfladiske undersøkelser i Smaa- lenene i 1878. Den fremlagte avhandling er trykt i den mat.-naturvid. klas- ses Skrifter for 1911 som no. 11. 2. Til trykning fremlagdes endvidere: Axel Thue: Uber die Unlösbarkeit der Gleichung P" + Q* = R" durch gewisse Funktionen P, Qund R. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses skrifter for 1911 som no. 12. 9. Den i prof. Brøggers sygdomsforfald fungerende for- mand, prof. Vogt avsluttet møtet med en meddelelse om at dette semesters sidste møte ogsaa var det sidste møte i Nobel- institutets lokale, idet møterne fra høsten av vilde bli avholdt i Videnskapsselskapets eget hus, Drammensveien 78, som nu var fuldt færdig. Indvielsesfest. 15de juni. (Fung. præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). Indvielsesfesten i selskapets hus, Drammensveien 78, av- holdtes torsdag den 15de juni kl. 6. Indbudne var H. M. Kongen med følge, bidragsyderne og selskapets medlemmer. 26 I præses”, riksarkivar Hertzbergs forfald uttalte vicepræses, professor Mohn følgende: Peres Majestæt, vore indbudne gjester, Videnskapsselskapets medlemmer har jeg den ære at ønske velkommen 1 Kristiania Videnskapsselskaps nye hus.* » Videnskapsselskapets længe nærte ønske om at faa sit eget hus er 1 det sidste aar som er forløpet, blit til virkelighet, og det paa en maate som vi maa sige overtræffer vore utsigter for et par aar siden, baade med hensyn til tid og rum.* »Jeg er vis paa, at det vil interessere Dem at høre en nær- mere redegjørelse for den række kjendsgjerninger hvis toppunkt vi ser i denne forsamlings tilstedeværelse 1 denne sal denne elter- middag. Ingen er nærmere til at gi os denne saks historie end vor høiagtede kollega, professor Brøgger, som jeg herved gir ordet til.* Professor Brøgger besteg derefter katetret. Han be- gyndte sin redegjørelse med en utsigt over de trange kaar hvor- under norsk videnskap arbeidet for 20—30 aar siden under sammenligning med vilkaarene i andre lande. Selve Videnskaps- selskapet hadde for 20 aar siden endnu kun de samme 4000 kr. aarlig av staten som det hadde hat fra 70-aarene av. Det eiet av egen formue kun de samme 8000 kr. som 1857 blev skjænket det ved dets stiftelse av professor Faye og godseier Peter Anker, samt 4000 kr. skjænket av apoteker Øwre 1 Aale- sund til farmaciens fremme. Formuen gav ialt en renteindtægt av 520 kr. Der var ingen forstaaelse av at der til videnskapens krig trænges penge. Da professor Ernst Sars skrev en meget fredsommelig artikel om at der av vore rikmænd blev ydet saa litet til videnskapens fremme, blev han imøtegaat fra andet hold. Den manglende forstaaelse viste sig ogsaa ved den første ind- samling, som blev iverksat 1 1891—92 og væsentlig besørgedes av selskapets daværende generalsekretær, professor Gustav Storm, og professor Brøgger; den mislykkedes og indbragte ikke fuldt 5000 kr. Men saa lysnet det. I 1893 fik Videnskapsselskapet ved kjøbmand H. A. Benneches testamente 80000 kr., av hvis ren- 27 ter *; kan anvendes til videnskabelige publikationer av den historisk-filosofiske klasse. Ved Nansens hjemkomst 1896 stiftedes saa under begeistringen over Nansen-ekspeditionens ly- sende videnskabelige bedrift Nansenfondet. Videnskapsselskapets stilling er nu betydelig forbedret. Det raader over 30000 kro- ners indtægt, hvorav 12000 er statsbidrag og 15000 er renter av Nansenfondet. Et videre betydningsfuldt fremskridt i Videnskapsselskapets arbeidsvilkaar er nu opnaadd derved, at det ikke længer som hittil skal være hjemløst. Taleren redegjorde derefter for, hvorledes det er gaat til at man nu kunde indvie det vakre hjem for norsk videnskap. Straks efter nytaar 1909 fik professor Brøgger fra frøknerne Ebba og Elisabeth Astrup meddelelse om, at de eventuelt var vil- lige til at skjænke Videnskapsselskapet i Kristiania et beløp av 100000 kr. som bidrag til indkjøp av det av deres forældre byg- gede og bebodde hus Drammensveien 78, under forutsætning av at selskapet vilde forpligte sig til at anvende samme for egen bruk, ,for derved at sikre for deres forældres eiendom en gavn- lig og værdig anvendelse frem gjennem tiderne*. I løpet av vaaren dannedes da en privat komité for indsamling av de yder- ligere nødvendige midler til indkjøp av eiendommen, til repara- tioner, indlægning av elektrisk lys, moderne varmeapparat osv., samt til inventar o. å. Komitéen nedsatte et arbeidsutvalg, be- staaende av professorerne Aall, Broch, Brøgger (formand), Jo- hannessen (Videnskapsselskapets generalsekretær) og Morgen- stierne, videre av konsul Axel Heiberg, riksarkivar Ebbe Hertz- berg (Videnskapsselskapets daværende præses), direktør F. Hiorth, generalkonsul Hans Olsen, redaktør A. Schibsted samt overlæge J. Schweigaard. Selskapets ærespræses Kongen legnet et av de første bidrag og ydet derved saken en overordentlig betydningsfuld hjælp. Av firmaet And. H. Kiær & co. lim., Fredrikstad, ved di- rektør Hans Kiær, et beløp av 10000 kr. 9000 kr. er tegnet av følgende: Løitnant Ebbe Astrup og fru Lally Reimers, f. Astrup, verkseier Nils Berg, Høvik, Anton 28 Bommen & søn, fru brukseier H. A. Breien, Matfors pr. Sunds- vall, fru Anna Collett Børs, grosserer Einar Egeberg, Bankier Johs. Heftye, etatsraad Jacob Hegel, Kjøbenhavn, direktør F. Hiorth, brødrene O. H. Holta & H. H. Holta, Skien, fru gene- ralkonsulinde Dagny Kiær og frk.ne Else og Dagny Kiær, fabrik- eier Conrad Langaard, grosserer Alfred Larsen (firmaet P. A. Larsen), overretssagfører Thv. Lie, Jevnaker, statsminister Carl Løvenskiold, godseier Haaken Mathiesen, Linderud, kammerherre Haaken Mathiesen, Eidsvold, prof. Bredo Morgenstierne, konsul Emil Mørch, Fredrikstad, generalkonsul Carl Neufeldt, Wien, forlagsboghandler W. Nygaard, generalkonsul Hans Olsen, The Kellner-Partington Paper Pulp co. lim. ved disponent O. Peder- sen, Borregaard pr. Sarpsborg, redaktør A. Schibsted, sorenskri- ver G. R. Schirmer, Ringerike, overlæge Johan Schweigaard, grosserer N. A. Stang, Fredrikshald, godseier Fr. M. Treschow. Videre er bidrag tegnet av kaptein, direktør Carsten Bruun og ingeniør Chr. Wisbech (2000), enkefru Calla Wiel :Nilsen (2000). Endvidere tegnedes 15 bidrag a 1000 kr. av operasanger Wilh. Kloed, generalkonsul Aug. Pellerin, Paris, grosserer Sveaas, Drammen, dr. Niels Bryhn, direktør Sam. Evde, konsul Axel Heiberg, apoteker Hvoslef, bibliotekar Hjalmar Pettersen og pro- fessorerne Aall, Birkeland, Collett, Goldschmidt, Johannessen, Kiær og Størmer. Videre 14 bidrag å 500 kroner av professo- rerne Brandt, Brøgger, Laache, Lieblein, Mohn, Yngvar Nielsen, Rieber, Stang og Hjalmar Schiøtz samt dr. Edv. Bull, direktør Daae, riksarkivar Hertzberg, dr. S. Holth, dr. Reusch. Fra grossererne Smith, Nickelsen, Thorsen og Knudsen indkom ialt 1000 francs, videre fra professor Leegaard 200 kr. og 9 bidrag å 100 kr. fra statsraad Qvigstad, professorerne Bruun, Geelmuy- den, Stenersen og Taranger samt fra overlærer S. Henrichsen, direktør A. N. Kiær, direktør Aksel Steen og dr. J. Mjøen; en- delig fra professor P. 0. Schjøtt 75 kr. og 3 bidrag å 50 kr. fra overlærer Holtsmark, dr. Paul Winge og observator Schroe- ter. Ialt indkom 1 tegnede bidrag kr. 289 103.90. Med renter er beløpet steget til kr. 290 774.12. Reparationsarbeidet og om- 29 indredningen av bygningen har paa en udmerket maate været forestaaet av arkitekt Ekman. Tilslut uttalte taleren: ,Først og fremst skyldes det vakre resultat som er opnaadd, naturligvis de to frøkener Astrup, som ikke alene ydet sit store bidrag til indkjøpet av selve huset, men dernæst ogsaa til ind- kjøp av en række skjønne lysekroner og adskillige kostbare møbler, som de ønsket ikke skulde skilles fra huset, og som er- hvervedes for overordentlig lav takst. En av de vakre lysekro- ner er særskilt foræret av fru Lally Reimers.* » Videre har Kristiania kommune vist den største imøtekom- menhet, dels ved at avstaa for meget moderat pris 206 kvm. grund til arrondering av tomten, dels ogsaa ved at tilstaa sel- skapet skattefrihet for eiendommen. Staten har ved at øke sit aarsbidrag til selskapet med 4000 kr. gjort det mulig uten ind- skrænkning af de for dets videnskabelige publikationer nødven- dige midler at greie de løpende driftsutgifter.* » Tilslut vil jeg faa lov til at rette en personlig tak til alle medlemmer av indsamlingskomitéen og til alle utenfor komitéen, som har bidrat til, at det maal som den hadde sat sig, blev naadd, især til alle dem som ikke gik træt, naar det saa haab- løst ut, men som holdt ut til enden. Det er ikke altid det gaar saa.* » Tiden har ikke været tilstrækkelig til at faa det hele utstyr med inventar færdig til den til husets indvielse fastsatte dag, men i det væsentlige er huset nu færdig til bruk, og det beløp der yderligere vil medgaa til resterende anskaffelser, er deponert hos Universitetets kvæstor, saa at komitéens regnskap kan av- sluttes i løpet av sommeren, hvormed dens hverv vil være endt.* » Vi glæder os over at kunne overantvorde til Videnskapssel- skapet et hjem som dette, fuldt ut reparert og utstyret med inventar og fuldt gjeldfrit. Det er vistnok ikke et millionpalæ som Vetenskapsakademiens hus i Stockholm eller det danske Vi- denskabsselskabs av Carlsbergfondet skjænkede hus i Kjøbenhavn, men det er dog efter vore forhold et fuldt værdigt hjem for norsk videnskap. Endnu da Videnskapsselskapet 1 1907 feiret sit 50- 30 aars jubilæum 1 leiede lokaler, vilde vel neppe nogen av dets medlemmer ha tænkt sig muligheten av at vi idag skulde kunne flytte ind 1 et hjem som dette.* sJeg vet, det har været dem som har ment, at dette hjem for norsk videnskap er for storartet og for rikt utstyret, at det vilde stemt bedre med dens kaar forresten om det hadde været mere beskedent. Jeg er ikke enig i dette. Alle fremsynte mænd, som sætter haab tl vort folks fremtid og evnerike utvikling, vil vite at denne 1 væsentlig grad vil være avhængig av utviklingen av vort videnskabelige liv. Naar videnskapen 1 vort samfund, som Å. eks. i Tyskland og 1 Sverige, blir skattet efter fortjeneste, som den levende kraft der formaar at bringe vort folk op, i forhold til vor størrelse, i høide med andre større folk 1 kultur og livsbetingelser, da vil man ogsaa erkjende at dette hus, saadan som det er, netop gir det rette uttryk for videnskapens betydning.* »0g saa endnu dette: Videnskapens dyrkere 1 dette land har selv sandelig ikke for lysende kaar. Saadan som de nu lønnes og vel endnu en lang aarrække fremover vil bli lønnet for sit arbeide i samfundets tjeneste, saa vil den økonomiske stilling for de enkelte desværre saa altfor ofte komme til at bli saa, at de i sine egne hjem maa nøle sig med 1 de trange stuer at føre en stilfærdig kamp, for at ikke deres interesser skal slap- pes og deres aand sløves under de økonomiske sorgers tryk. Vi har her i denne henseende en trist række av martyrer at peke paa fra Niels Henrik Abel til Ingvald Undset, og saa langt flere hvis navne ikke er naadd frem; og denne række, den økes videre den dag idag, og den vil ikke tyndes i nær fremtid. Men her skal de ha et hjem der ogsaa er deres eie, hvor det er høit under loftet, og hvor møtet med aandsfæller i de lyse, luftige, vakre sale skal løfte deres sind over døgnets stræv, styrke deres mod og lære dem trods alt at vurdere sin gjerning som menne- skehedens velgjørere, en livsgjerning som har det ideelleste maal av alle, det at søke efter sandheten, at øke slegternes viden, at sprede lys.* 51 , Derfor mener jeg vi skulde glæde os over at den slegt av videnskapens dyrkere som vokser op efter os, kan eie et hjem som dette, og jo mere vi kan gjøre det til et skjønt og rikt vi- denskapens tempel, des bedre vil det tjene sin opgave som et led i arbeidet for at fremme et rikere videnskabeligt liv i vort land, en av hovedbetingelserne ogsaa for vort folks fremgang og lykke.* 0g hermed har jeg den ære paa indsamlingskomitéens vegne at slutte min rapport om dens arbeide og erklære dens hverv for avsluttet.* Professor Mohn uttalte efter rektor Brøggers tale følgende: s Vi har hørt av professor Brøggers mund hvorledes Viden- skapsselskapet har faat sit hus med dets rike utstyr.* Paa Videnskapsselskapets vegne er det mig usigelig kjært at kunne uttale dets tak for de rike og mange gaver som er selskapet tilflytt.* En tak til Norges konge, en tak til frøknerne Astrup for deres høisindede, storartede og initiativrike gave, der la grund- volden til den rike indsamling, en tak til alle givere utenfor og indenfor selskapet, en tak til den kongelige norske regjering, en tak til Norges storting, en tak til Kristiania kommunestyre, en tak til indsamlingskomitéen, dens medlemmer d'hrr. professor Brøgger, professor Aall, professor Broch, konsul Axel Heiberg, riksarkivar Hertzberg, direktør F. Hiorth, professor Johannessen, professor Morgenstierne, generalkonsul Olsen, redaktør Schibsted, doktor Schweigaard. Og hertil vil jeg knytte en særlig varm tak til komitéens formand, professor Brøgger, som fra først til sidst har ledet komitéens arbeide med den samme uforanderlige varme inleresse for og kjærlighet til norsk videnskap som vi alle kjender fra hans virksomhet mellem os.* En tak til hr. arkitekt Ekman, som har git bestyrelsen sin værdifulde hjælp ved husets indredning.* »Gjennemtrængt av dyp taknemlighet til alle som har bidrat til, at Videnskapsselskapet i Kristiania nu kan samles, færdes og arbeide i dette hus, og med et levende haab for selskapets frem- tid vies nu dette hus til gjennem kommende tider at staa som 39 — et minde om landsmænds ædle offer til den norske videnskaps fremme og for videnskapens dyrkere om at stræbe videre og videre fremad i sin gjerning i lysets og sandhetens tjeneste.* , Videnskapen søker sandheten. Maatte sandhetens aand fylde dette hus og lede vor gjerning tl gavn for vort arbeide og til lykke og hæder for vort fædreland !* » Vivat, crescat, floreat scientia in hac domo nostra.* »Idet jeg paa Videnskapsselskapets vegne takker Deres Maje- stæt og den ærede forsamling for Deres tilstedeværelse her iaften, skal jeg slutte med en opfordring til Dem om at ta det smukke hus og dets herligheter nærmere 1 øiesyn. Alt er endnu ikke kommet paa plads, men alt væsentlig er færdig til at huset kan tages i bruk for Videnskapsselskapets arbeide.* JO. Præses oplæste derefter telegrammer, som var indløpet fra frøknerne Ebba og Elisabeth Astrup, fra dr. med. Paul Winge og fra dr. med. L. Borthen. Efter høitideligheten, som dermed var tilende, besaa de ind- budne selskapets nye hjem. Havefest. 7de september. 7de september kl. 2 avholdtes i Videnskapsselskapets hjem I anledning av Universitetets 100 aars-jubilæum en havefest, hvor- til var indbudt de fremmede delegerte, de fremmede magters gesandter, repræsentanter for regjeringen, kommunestyret og flere andre autoriteter, samt bidragsyderne til selskapets hus, samt- lige med damer. Desuten deltok en flerhet av selskapets med- lemmer med damer. Efterat gjesterne var ankommet og ønsket velkommen, begav man sig ut i haven, hvor der servertes en let gouter og forfriskninger. Festen, der varte til henimot 6-tiden, var begunstiget av det smukkeste veir. 33 Historisk-filosofisk klasse. 22de september. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). 1. Sehencke holdt følgende mindetale over selskapets avdøde medlem professor J. D. UC. Lieblein: Ærede forsamling! Siden vort selskap sidst var samlet bil ordinært møte, er — som De vet — ægyptologen prof. Lieblein avgaat ved døden. Han var medlem av Videnskapsselskapet siden 1864; han var senior i den historisk-filosofiske klasse. Jens Daniel Carolus Lieblein var født i Kristiania 93de december 1827. Hans far, som var haandverker, døde tid- lig; og sønnen maatte allerede 1 11-aarsalderen ut i verden paa egen haand. I de følgende 14 aar hadde han ansættelse ved sagbruk, den længste tid som fuldmægtig paa Brække i Rakke- stad. Hans interesser gik imidlertid i retning av studier; og sin knappe fritid anvendte han derfor til læsning, især historisk læs- ning. Desuten lærte han sig begyndelsesgrundene av tysk og fransk; og der bød sig ogsaa leilighet til at faa litt undervisning i latin og græsk. Omsider kunde han, 25 aar gl., komme ind paa Holth's skole i Kr.a; og efterat han her 1 2 aar hadde været baade elev og lærer, blev han (1855) student med laud. Til fagstudium valgte han det sproglig-historiske. Historien hadde alt længe staat i forgrunden av hans interesse. Nu, da han hadde anledning bil selv at forske og producere, begyndte han med det som hans skjæbne hadde lagt ham nærmest. Den tidligere sagbruksfuldmægtig drev som student arkivstudier, der resulterte 1 de to arbeider: ,Om Trælasthandelen* og ,Bidrag til Skov- og Sagbrugsvæsenets Historie" (offentliggjort 1 Hlustreret Nyhedsblad for 1857 og 1859). Det var imidlertid et langt større, rikere og mere omfattende tema som allerede hadde fængslet ham, og som optok hans sind I Cfr. J. B. Halvorsen: Norsk Forfatter-Lexikon III (1892) s. 5%5 flg. Gå 3å og tanke. Hans forskerblik var rettet paa den hele menneskehet. Det var menneskeslegtens utviklingsgang han vilde følge; og fornemmelig var det den europæiske civilisations genesis han vilde prøve paa at klargjøre for sig selv og andre. Den utvidelse av verdenshistoriens omraade som der netop i hans studentertid aapnet sig utsigt til, fyldte ham med begeistring og glæde. Og sdet kan vel ikke ansees som nogen udsvævende Enthusiasme*, heter det i en forelæsning som han 1 1868 offentliggjorde 1 Ste bind av det maanedsskrift, ,Norden*, hvis utgiver han var. » Thi jo bedre vi lærer Menneskehedens Udviklingsgang at kjende, desto fuldstændigere kan vi fatte Menneskets Værd og Væsen, dets Liv og Maal her paa Jorden. Ligesom det enkelte Menneske gjerne ser tilbage paa sit eget Liv, saaledes glæder vi os og bør glæde os ved at se tilbage paa den hele Menneskeheds Liv og Skjæbne. Det er det mest storartede Drama, som oprulles for vort Blik* (,,Norden* V s. 454). Han mente først at den indiske oldtid vilde by ham et skikket utgangspunkt for hans undersøkelser. Og for at vinde et førstehaands kjendskap gav han sig til at studere sanskrit, under veiledning av prof. C. A. Holmboe. Men efter nogen semestres forløp maatte Indien, dets sprog og literatur, i hans gunst vike pladsen for Ægypten. Ti — jeg citerer paany av den netop anførte forelæsning — ,Ægypterne gaar med sin Historie uden Sammenligning længst tilbage i Tiden; vi kan nemlig forfølge den til henved 4000 Aar f. Chr., og den er baseret, ikke paa mythiske forvirrede Traditioner, men paa Monumenter, opreiste samtidigt med de samme foranledigende Be- givenheder og forsynede med Inskriptioner, som tydeligt angiver deres Tid og Betydning. Vi har her et Stykke Historie paa 2000—3000 Aar. Og dette er en Historie, som ikke er samtidig med den øvrige hidtil bekjendte Verdenshistorie, men som tyde- ligt skildrer et tidligere Kulturstadium. Æsgypternes Blomstrings- tid gaar helt og holdent forud for den græske Tid, men mod sin Slutning hænger den kulturhistorisk sammen med den græske Historie. Det Stykke Historie, som den ægyptiske Archæologi skaller os, er saaledes ikke noget løsrevet Fragment, men lader 35 sig indføie umiddelbart foran den hidtil bekjendte Historie, og da den, som sagt, gaar tilbage til omkring 4000 Aar f. Chr., forlænger den følgelig den verdenshistoriske Traad, regnet fra Grækerne af, med 2—35000 Aar. Heri ligger den store Betydning af den ægyptiske Archæologi.* . . . Hertil kommer at ægypterne ,som Kulturfolk indtager en fremragende Plads i Verdenshisto- rien. Ligger der ikke heri en kraftig Opfordring til os om at ofre et saadant Folk vor Opmærksomhed? Skulde vi ikke med Glæde gribe Leiligheden til gjennem dette Folks Historie at kaste et Blik over hidtil ukjendte Partier af det menneskelige Civilisa- tionsarbeide? Vilde det Modsatte ikke meget mere vidne om Mangel paa Interesse for Menneskehedens vigtigste Anliggender? Jeg er vis paa, at De, mine Herrer! vil besvare disse Spørgs- maal bekræftende. . . . Ligesom jeg selv har begyndt at studere Ægyptologi for Verdenshistoriens Skyld og siden stadigt har faaet fornyede Beviser paa, at den yder væsentlige Bidrag til Forstaaelsen af Menneskehedens Udviklingsgang, saaledes ønskede jeg at gjøre det klart for Dem, mine Herrer! at dens Betydning netop ligger heri* (ani. st. s. 456 ff.). — Da Lieblein fremla dette program for sin forskning og sin undervisning, var han netop blit knyttet til Universitetet, idet han i 1867 blev ansat som universitetsstipendiat i ægyptologi. Seks aar 1 forveien hadde han tat sin filologiske eksamen. Og 1 disse seks aar, 1861—67, hadde han saa lagt grunden til sine ægyptologiske studier. For at finde sig lærere 1 ægyptisk maatte han søke utenlauds; vort eget land hadde indtil da ikke deltat i det ægyptologiske arbeide. Ægyptologien var jo ogsaa paa den tid en meget ung videnskap; det var først i 1822, da Champollion offentliggjorde sit berømte brev til Dacier, at man kunde gjøre sig grundet haab om at løse den gaade som den ægyptiske hieroglyf-skrift indtil da hadde frembudt. Den geniale fransk- mand var selv den som gjennem sine rastløse forskninger bidrog mest til gaadens løsning. Efter hans tidlige død (1852) var der til en begyndelse ingen som evnet at fylde hans plads, ihvorvel forskere som italieneren Rosellini og hollænderen Leemans for- tjener at nævnes med hæder. Men efter nogen tids forløp frem- 36 stod der saa en række forskere, som gjennem grundlæggende arbeider avgrænset de specelle discipliner av den nye videnskap, og inden hver enkelt la materialet til rette. De førende navne inden denne ægyptologiens anden periode er i England: Hineks, Birch og Goodwin, samt Le Page Renouf; i Frankrike: de Rougé og GChabas, samt Mariette og Devéria; i Tyskland: Lauth og Diimichen, men især Brugsch og Lepsius. Op over de andre rager Heinrich Brugsch med sin store alsidighet, sin fænomenale lærdom og skarpsindighet, grundlæggeren av studiet av demotisk, han som har sat sig et varig minde gjennem sit kjæmpeverk: den hieroglyfisk-demotiske ordbok. Ved hans side staar Richard Lepsius, den bekjendte utgiver av det monumentale indskrift- verk ,Denkmåler aus Aegypten und Aethiopien* (12 bd., 1849— 59); hans fortjenester ligger imidlertid ikke saa meget paa det rent filologiske omraade som paa det historiske og kronologiske. Det var prof. Lepsius som blev den første lærer for Lieblein, da denne 1 1861 for sine studiers skyld hadde begit sig til Berlin. Lepsius blev av en avgjørende betydning for Lieblein, der altid med taknemmelighet mindedes ham som den der hadde ledet ham det første stykke av veien. Denne Lepsius' veiledning skyldes det da ogsaa at Lieblein fra første færd av omfattet det kronologiske problem med sterk interesse, — en interesse der altid var vaaken hos ham, og som mere eller mindre kommer til utslag gjennem en række av hans arbeider, like indtil det sidste der foreligger fra hans haand. En frugt av Berliner-opholdet. hvorunder Lieblein fik undervisning ogsaa av Brugsch, var hans videnskabelige debutarbeide ,,Aegyptische Chronologie. Fin kritischer Versuch*, som utkom 1 1863, utgit av Videnskapsselskapet 1 Kristiania. Gjennem statsunderstøttelse fik han anledning til at fort- sætte sine studier; 1863—64 opholdt han sig især 1 Paris og Turin; i 1867 var han i London og Leiden. Samme aar blev han, som allerede nævnt, universitetsstipendiat; samtidig var han 1 nogen aar amanuensis ved Universitets-biblioteket. I 1876 foreslog regjeringen, efter indstilling av fakultet og kollegsum, at der skulde bevilges ham en aarlig gage som ekstra- 37 ordinær professor i ægyptologi. Forslaget blev av Stortinget vedtat 16de mai; og han blev saa utnævnt fra ste juli s. a. Det er klart at det for Lieblein maatte være av den høieste interesse og betydning at faa anledning til at besøke det land hvis literatur og historie han hadde viet sit livs arbeide. Og en slik anledning frembød sig da ogsaa for ham gjentagne ganger. Høsten 1869 blev han av kong Karl utsendt som norsk repræsentant ved Suez-kanalens aapning; han reiste da gjennem Æigypten helt op til katarakterne; og som khediven Ismail's gjest hadde han de bedste betingelser for at gjøre opholdet frugtbringende for sig. Senere var han i Ægypten vinteren 1887—88 og vinteren 1899—1900; under disse ophold benyttet han tiden fornemmelig til at se og studere de nyeste utgravninger og fund. Endnu engang kom han indom Ægypten; det var da den 75-aarige mand i 1903 begav sig avsted paa den lange reise til kongressen i Hanoi (Tongking). Foruten i Ægypten fandt han studiemateriale rundt om i Europas. museer. Allerede 1 1868 blev han kaldt til Stockholm for at ordne og beskrive den ægyptiske avdeling i det der- værende Nationalmuseum. Og efterhaanden besøkte han de fleste ægyptologiske samlinger; foruten Stockholms-avdelingen har han beskrevet samlingerne 1 St. Petersburg, Helsingfors, Upsala og Kjøbenhavn. Leilighet til museums-besøk bød sig ogsaa naar han foretok sine kongres-reiser. Neppe mange nordmænd har været saa ivrige og flittige kongres-deltagere som prof. Lieblein. Fra 1874 av og en lang tid fremover møtte han som Norges delegerte ved hver eneste orientalist-kongres: 1 London, 1 St. Petersburg, 1 Florents, i Berlin, 1 Leiden, i Wien. Ved et par av disse kon- gresser valgtes han henholdsvis til vicepræsident og præsident 1 den afrikanske sektion. Ved orientalist-kongressen 1 Stockholm og Kristiania 1 1889 fungerte han som møtets vicepræsident. Et utslag av hans voksende anseelse var det at en række videnskaps- selskaper indvalgte ham som æresmedlem eller korr. medlem. 38 Hadde man, som allerede nævnt, under ægyptologiens anden periode optrukket grænserne mellem de enkelte discipliner, og skaffet tilveie materiale — leksikalsk, grammatisk, historisk, arkæologisk etc. —, saa gjaldt det nu under den tredje periode, til hvilken Lieblein blir at regne, at granske dette materiale nølere, undersøke dets brukbarhet, sortere det, og bruke det til opbygning saa langt det rak”. Efter hvad jeg tidligere har anført, vil det findes forstaaelig at Liebleins interesser koncentrerte sig om de forskninger der mest umidbelbart tok sigte paa rekonstrueringen av Ægyptens historie. Og inden dette omraade igjen bestemte han sig til at være med paa at lægge tilrette det som det hele skulde hvile paa. Hans fra først av vaakne interesse for historien i forbin- delse med den omstændighet at Lepsius blev hans første lærer, førte ham, som vi allerede har hørt, ind paa studiet av den ægyptiske kronologi; det var her Lieblein som ægyptolog fandt sit egentlige virkefelt, og hvor han gjorde den videnskabelige indsats hvorom han selv mente at den var hans betydnings- fuldeste bidrag til det ægyptologiske forskningsarbeide. Blandt hans herhen hørende skrifter har jeg alt nævnt hans ,Aegyp- tisehe Chronologie*; foruten mindre avhandlinger 1 forskjellige videnskabelige tidsskrifter maa desuten anføres hans ,,Recherches sur la chronologie égyptienne* (1873), samt indledningen til hans sidste verk ,,Recherches sur I'histoire et la civilisation de Vancienne Egypte* (1910 flg.). Det paa ægyptisk foreliggende kronologiske materiale er temmelig mangelfuldt og skrøpelig. Regent-listerne fra Abydos og Sakkara strækker sig ikke længer end til begyn- delsen av det XIX dynasti. Og kongepapyrusen i Turin befinder sig 1 en høist miserabel forfatning. Men saa findes der, som bekjendt, de efter dynastier ordnede kongerækker, der er saa- godtsom del eneste vi har levnet av et annalistisk verk som den ægyptiske prest Manetho under Ptolemaios Filadelfos forfattet paa græsk (efter ægyptiske kilder. Der er nu opstillet forskjel- 1 Cfr. art. ,Egyptologi" (av K. Piehl og E. Andersson) 1 ,,Nordisk Familje- bok* VII (Stockh. 1907). 39 lige kronologiske systemer. Enkelte forskere, navnlig engelsk- mænd, har slaat ind paa den samme vei som de gamle kristne harmonister har gaat før dem, idet de har tat sit utgangspunkt i den bibelske tidsregning; og idet de saa har foretat temmelig vilkaarlige ændringer inden den manethoniske, har de forsøkt al bringe overensstemmelse tilveie. Andre derimot vil opretholde den manethoniske dynasti-liste uforandret, men kommer herved til resultater som 1 mange tilfælder motsiges av indskrifterne. En tredje retning, som hvis repræsentanter kan anføres Lepsius, Lauth og Lieblein, indtar saa et mellemstandpunkt mellem de to foran nævnte. Her søkes indskrifterne og Manetho bragt i har- moni med hinanden derved, at visse dynastier betragtes som illegitime og samtidige med andre dynastier. Lieblein, der gaar ut fra Julius Africanus" redaktion av Manetho, anstiller bereg- ninger som jeg her ikke skal komme nærmere ind paa; jeg vil alene anføre at ifølge ham skal som illegitime betragtes det IX—XT dynasti, det XIII, det XVI, det XXII og det XXV. Det gamle Æøgyptens historie, til og med det XXX dynasti, kommer da til at omspænde et tidsrum der nøiagtig kan beregnes til 3555 aar, et tal der fuldstændig svarer til en gammel, ifølge Lieblein utvilsomt manethonisk angivelse. Fiter denne beregning har Menes, den første konge av det I dynasti, tiltraadt regje- ringen 1 aaret 3893 f. Kr. Jeg har tidligere antydet at interessen for kronologien skinner igjennem 1 saa mange av Liebleins arbeider. Det var saaledes med henblik paa de kronologiske undersøkelser han anla og utarbeidet sin store hieroglyfiske navne-ordbok, hvis første del utkom, paa fransk, og delvis med understøttelse av vort Viden- skapsselskap, i 1871, mens fortsættelsen fulgte, paa tysk, i 1891. Forf. har i dette verk samlet de genealogiske fortegnelser som monumenterne frembyr, og brugt dem til at supplere, kontrolere og delvis ogsaa korrigere de i hans kronologiske system op- tagne data. I de senere aar samlet Lieblein meget av sin opmerksomhet og sit arbeide om den ægyptiske religion. Hans ,Gammel- ægyptisk religion, populært fremstillet*, 3 dele, utkom 1883—85: 40 det samme emne omhandlet han i et mindre skrift paa engelsk: Egyptian Religion* (1884). Ogsaa paa dette omraade gjorde han det kronologiske moment gjældende. En ældre retning, for- nemmelig repræsentert av de Rougé, Pierret, Brugsch, og tildels Le Page Renouf, var av den mening, at den ægyptiske religion gjennem hele Ægyptens 4000-aarige historie i alt væsentlig fremtraadte som den éne og samme, uforandrede størrelse. Lieblein derimot hævder med styrke at de religiøse forestillinger 1 tidens løp vekslet, fulgte paa hverandre, utviklet sig den ene av den anden. Denne utvilsomt rigtige evolutionsteori, som kan følges tilbake like til Hume, og som jo nu er den herskende i religionsvidenskapen, er forresten for Ægyptens vedkommende ogsaa uttrykkelig hævdet av andre ægyptologer; instar omnium nævner jeg Maspero. Liebleins undersøkelser stillet ham tilsidst ogsaa overfor det likesaa omdisputerte som vidtrækkende spørsmaal om he- liggenheten og betydningen av landet Pun. I sit skrift , Handel und Schiffahrt auf dem rothen Meere in alten Zeiten* (Kr.a 1886) søker han at bevise at med betegnelsen ,Pun* har de gamle ægypter sigtet til landstrækningerne paa begge sider av Bab-el- Mandeb-strædet. Og dette ,Pun* var centrum for den ældste os bekjendte verdenshandel. Befolkningen i Pun, som førte sine skibe saavel over den nordvestlige del av det Indiske Ocean som op gjennem det Røde Hav, det var ifølge Lieblein fønikerne, d. v. s. ur-føniker, forfædrene til den senere befolkning i Fønikien; disse ur-føniker trængte nemlig stadig længer og længer mot nord. | Denne Liebleins dristige hypotese er møtt med adskillige indvendinger. Bl. a. tok den fremragende svenske ægyptolog Karl Piehl straks tilorde imot den. ; Indvendinger er ogsaa fremkommet mot andre av Liebleins forskningsresultater. Man vil ikke gaa med paa at den ægyp- tiske kronologi er saa fiksert, — at hvert aarstal kan betragtes som saa sikkert som det efter Lieblein faar utseende av. Man finder det tryggest at holde sig til minimal-data. Jeg vil dog i denne sammenhæng betone at naar Lieblein, som 1 sit sidste 41 verk ogsaa opererer med El-Amarna-fundet, f. eks. for regenterne av det XVIII dyn. ansætter regjeringstiden adskillig senere end almindelig skér, da synes denne hans gamle paastand, som han altid har holdt haardnakket fast ved, at skulle bestyrkes gjennem den ændring der er kommet tilorde i betragtningen av den baby- loniske kronologi, og som if. eks. medfører at regjeringstiden for den berømte Hammurabi (ell. Chammurapi), den 6. konge av det saakaldte første babyloniske dynasti, nu ikke længer kan ansættes til ca. 2200 f. Kr., men maa bestemmes til nærmere aar 1900 f. Kr. (Saaledes nu Ed. Meyer, Poebel og Hermann Ranke.) Indvendinger er endvidere reist, og maa utvilsomt ogsaa reises, mot en teori som den, at den ægyptiske dyredyrkelse er opstaat derved, at man efterhaanden begyndte at tilbede hvad der fra først av kun var ment som gudernes symboler, deres hiero- glyfiske betegnelser o. I. Og naar Lieblein endnu 1 sit sidste arbeide paastaar at ,fetisjismen danner aldrig begyndelsen, men altid avslutningen paa den religiøse utvikling. Den motsatte anskuelse, som for tiden er paa moden, er en grundig vildfarelse (une erreur fondamentale)*, — da tror jeg nok det maa siges at vildfarelsen 1 dette tilfælde ikke ligger dér hvor den ærede for. mener at opdage den. Jeg skal ikke forfølge dette videre. Det er jo helt overflødig at understreke at Liebleins forskning deler kaar med al anden. Et yngre slegtled av forskere vil kunne paavise meget uholdbart, mange feiltagelser. Men samtidig vil de i sin tanke vende sig med beundring og tak mot den mand som dog uimotsigelig var en av de store førere inden den videnskap hans merkelige ut- holdenhet og energi hadde ført ham ind 1 og frem igjennem. Og til den ærbødige tak som saaledes sendes ham fra hans iagfæller, vil dette selskap, som i ham hadde ikke alene et saa ivrig medlem, men ogsaa en saa glimrende repræsentant, av fuldt hjerte slutte sig. Og da takker vi ham ikke bare paa vore vegne, men ogsaa paa vegne av alle dem blandt vore landsmænd som vistnok ikke studerte hans skrifter eller sat inde med betingelser for at kunne 49 følge eller forstaa hans forskning, men som dog forstod dem ting: at den mand var en av dem som bragte ære over sit land og sit folk. Endnu en tak vover jeg at føie til ved denne leilighet. Det er takken fra dem der stod ham personlig nær, dels som hans venner, dels som hans elever, dels som begge dele samtidig. De vil mindes ham som den trofaste mand. Trofast var han mot sin lærer Lepsius, — i den grad at han gjennem flere aar kunde rase mot en nyere retning inden ægyptologien — den saakaldte ,Berliner-skole*, med Frman i spidsen — fordi denne retning vovet at antaste og forandre noget som var godt nok for Lepsius; og dog gjaldt denne strid noget saa forholdsvis uskyldig som et transkriplionssystem! Trofast var han tillike mot sine venner og elever, saasandt ogsaa de viste ham et tro- fast sindelag. Tro og trofast var han ogsaa 1 opfyldelsen av sine pligter. 1 sin lærergjerning og i sit arbeide. Om hans utrættelige flid vidner den lange række av større verker, videnskabelige avhandlinger og tidsskrift-artikler samt populære fremstillinger, som han har efterlatt sig. | Trofast holdt han i sin høie alder ut, rastløst skrivende paa sit nyeste verk, like til døden, som alt en tid i forveien hadde varskudd ham, kom og tok ham pennen ut av den trætte haand. Han døde paa sin eiendom Lilleaas i Eidsvold den 13de august iaar. Jeg vil be forsamlingen hædre hans minde ved at reise sig. 2. Konow holdt et foredrag om det nyopdagede ariske litteratursprog i Turkestan. Han fremhævet hvordan de sidste tiders store opdagelser i Centralasien kaster stadig mere lys over mange kulturhistoriske og historiske spørsmaal som har interesse ikke bare for Asien. De lærer os at kjende en interessant av- lægger av indisk kultur i hine fjerne egne, og de viser os ogsaa at de ikke-indiske folk som optok den, kom til at spille en ikke 45 ringe rolle. To helt nye litteratursprog er kommet frem for lyset. Det ene er indogermansk, men ikke arisk, det andet er arisk. Foredragsholderen søgte at vise at dette sidste er et helt iransk maal, nær beslegtet med persisk. Han sluttet sig til Staél- Holsteins anskuelse, at dette iranske sprog, og ikke det andet litteratursprog, er det saakaldte tokharisk, og han støttet denne antagelse ved hjælp av nye momenter, som er fremkommet ved bearbeidelsen av den turkestanske version av sanskrit-verket Vajracchedika. Dette ariske tokharisk betegnet foredragsholderen videre som et av indoskythernes sprog. Det uariske litteratur- sprog, som er blit kaldt tokharisk av Sieg og Siegling, og Shulé av Smith, mente han kanske var Yne-chi-folkets sprog, og han hævdet at i saa fald kunde det være berettiget at kalde ogsaa det et av indoskythernes sprog. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 29de september. (Fung. formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Mohn fremla tl trykning en avhandling om hypso- metret som lufttryksmaaler og gav en oversigt over dennes indhold. — Avhandlingen er trykt i selskapets Forhandlinger for 1911 som no. 2. Steen omtalte derefter det aarelange arbeide som professor Mohn hadde anvendt paa studiet av de med hypsometret utfør- bare observationer, og lykønsket ham med de resultater han nu var kommet til, som godtgjorde at bestemmelsen av lufttrykket ved hjælp av hypsometertermometre er ikke alene bekvemmere, men ogsaa nøilagtigere end anvendelsen av barometer. 2. Øyen fremla til trykning en avhandling med titel: Portlandia arctica Gray from the Ra-Glacial Period near Fredriks- hald, og redegjorde i korthet for dens indhold. — Avhandlingen er trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1911 scm no. 3. 3. Mohn overrakte Videnskapsselskapet de av ham bereg- nede og tegnede grafiske tabeller der viser dagslyset i Norge for hver dag og breddegrad fra Lindesnes til Nordkap, og som er utgit av Norges geografiske opmaaling. 44 Den fungerende formand takket for gaven. 4. Schreiner fremla til trykning en avhandling av R. Gording: ,Anatomiske undersøkelser av ductus nasofron- talis og ostierne i midtre næsegang med særlig henblik paa det sekundære antr"umempyem* og gjorde 1 et kortere foredrag rede for et enkelt avsnit derav. — Avhandlingen er trykt i den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 14. 5. Til trykning fremlagdes endvidere: Axel Thue: Einige Bemerkungen «ber die Gleichung Ax? + By?= C7?. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 15. 6. Vogt gav en kort meddelelse om den praktisk-geologiske undersøkelse i Karelen i Finland, der hadde ført til fundet av Outokumpu kobbermalmfelt. Fællesmøte. 13de oktober. (Fung. præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Da møtet var det første fællesmøte i det nye hus, ønsket Præses velkommen og uttalte haabet om at møtet maatte staa som en veiviser, der peker paa et langt og lykkelig arbeide i det smukke og hyggelige hjem. 9. Collin holdt et foredrag om Darwins teori å kultur- historisk belysning. Foredragsholderen gav en oversigt over de særegne histo- riske vilkaar hvorunder Darwins teori (om det naturlige utvalg 1 kampen for tilværelsen) blev til: en av den ,industrielle revo- lution* tilspidset økonomisk tilværelseskamp, hvorunder de svake laa under, og samtidig hermed den europæiske (især britiske) erobring av tropiske og subtropiske lande, hvis indfødte befolk- ning (endog fauna og flora) laa under for de overlegne erobrere, ja endog syntes at skulle dø ut. Til disse tidsforhold, som bi- drog til at gi Darwins teori en (saa at sige) militaristisk karakter, kom endnu en eiendommelig brytning 1 Darwins bevissthet mel- lem Malthus's pessimistiske befolkningslære og William Paley's optimistiske naturteologi eller kristelige ny-stoieisme, som var den 45 verdensanskuelse hvori Darwin var opfostret. Teorien om ,det naturlige utvalg 1 kampen for tilværelsen* var i virkeligheten den unge Darwins forsøk paa en forsoning mellem de to nævnte engelske teologers lærebygning. ,Kampen for tilværelsen* (Mal- thus's uttryk) og de svakeres utdøen uten efterslegt var for den unge Darwin det enkle middel hvorved ,skaperen* eller ,,natu- rens guddom* (den unge Darwin bruker begge disse uttryk) ledet livsformernes fremgang. Foredragsholderen pekte paa at væsentlig den samme ,na- turlige teologi* eller kristelige ny-stoicisme hadde medvirket (ikke ubetinget heldig) ved grundlæggelsen av den moderne statsøko- nomi og endnu tidligere ved tilblivelsen og utviklingen av den matematiske naturvidenskap. Det ufuldstændige ved Darwins ensidig militaristiske teori hænger sammen med tidsforholdene og med det ufuldstændige ved den samfundsvidenskap hvorfra han hentet overlys og analogier. En fuldstændigere samfunds- eller kulturvidenskap vil muligens kunne bidra (sammen med biologiens ustanselige vekst) til en mere alsidig løsning av det store problem om livs- formernes fremgang og tilbakegang. Foredragsholderen skisserte en ny teori om den menneskelige kultur og lovene for dens fremgang og llbakegang. I anledning av foredraget uttalte Aall følgende: Den be- tydning den græske tænkning har for den nyere tids tænkning er meget stor. Han mente dog her at ogsaa andre former for den græske filosofi end stoicismen hadde været virksomme. Der- næst ytret han tvil om hvorvidt Darwins evolutionistiske tanker ikke mest avgjort blev vundet paa rent naturvidenskabelige, specielt biologiske præmisser. Torup gjorde opmerksom paa at de av Darwin benyttede uttryk om naturen som skaper ikke alene var kommet ind fra stoikerne gjennem Cicero. Galenos benyttet lignende uttryk. Taleren var enig med Collin i at Darwin i sine første arbeider stod paa en deistisk grund med stoiske momenter, men han behøvet ikke at ha hentet sine ideer om ,the survival of the fittest* herfra. De var allerede i det væsentlige uttalt av Buffon. 46 Men 1 hvert fald blev hans opfattelse korrigert av hans natur- videnskabelige studium. Det var overhovedet det springende punkt i denne sak: naturvidenskapsmanden kan vel 1 sit ut- gangspunkt være paavirket av metafysiske ideer og personlige følelser, men saasnart han gaar over til forskningen med natur- videnskabelig metode, vil naturen selv korrigere ham og hans standpunkt. - Collin hævdet overfor Aall, at han uttrykkelig hadde be- merket at stoikerne ikke var grundlæggerne av forestillingen om naturlovene, men dens utbredere. Overfor Torup bemerket han at vistnok var Buffon inde paa tanken om de svakeres utdøen, men at Darwin og Wallace utvilsomt var selvstændige nyopdagere av selektionstanken. Morgenstierne vilde uttale ønsket om at en av de til- stedeværende naturforskere vilde supplere foredraget ved at for- klare os litt om vor tids naturforsknings stilling til loven om det naturlige utvalg. H. H. Gran meddelte, at de undersøkelser over arvelighets- lovene og lovene for artsdannelse som drives med stor intensi- tet 1 det sidste Haar, har vist at det naturlige utvalg ikke er istand til at frembringe nye former. Paa den anden side fore- ligger der endnu heller ikke meget som kan hjælpe os til at forstaa aarsakerne til livsutviklingen. Den opfatning som nu synes at ha mest for sig, at slegten paa en eller anden maate direkte har tilpasset sig efter livsbetingelserne, har endnu ikke mange fakta at støtte sig til men der arbeides nu netop paa dette felt meget intenst, og vi tør haabe om ikke altfor lang tid at komme til større klarhet. Brøgger fremhævet betydningen av det av palæontologien fremdragne store materiale til forstaaelse av utviklingslæren; mens studiet av kulturfænomenernes utvikling kun hadde til gjenstand et ganske forsvindende kort tidsrum av selve en av de sidst dannede arters, menneskets, tilværelse, belyste studiet av de utdøde livsformer utviklingen under en enorm del av det uhyre tidsrum inden hvilket den organiske utvikling har fundet sted. Selve arten menneske har neppe forandret sig nævnevær- 47 dig siden Platons og sloikernes dage. Det er da vel maaske tvilsomt om studiet av resultaterne av arten menneskets kultur- utvikling kan føre til love av nogen væsentlig værdi for studiet av den naturlige utvikling, eller til love av samme art som de der har frembragt arten menneske, altsaa lovene for selve den naturlige utvikling. Palæontologiens materiale har 1 alle fald en fordel, nemlig at dens resultater for en væsentlig del kan er- kjendes som utvilsomme kjendsgjerninger. | Collin bemerket hertil, at han alene hadde sagt at den palæontologiske rekord var fragmentarisk i sammenligning med beretningen om kulturfolkenes historie. Ifølge aktualitetsprin- cipet og kontinuitetsprincipet kan vi ikke undgaa at mene at der fra studiet av den menneskelige kulturs utvikling vil falde værdifuldt lys over den hele livsutvikling. Kulturhistorien er jo en ingenlunde uvigtig del av livets historie paa vor jord. Og selv om en palæontolog er en millionær 1 forhold til en stakkars kulturforsker, som blot raader over nogen faa tusen aar, kan man i ethvert fald ikke sige at palæontologien med al sin rig- dom deri har nogen fordel fremfor kulturhistorien, at alene den første kan yde sikre kjendsgjerninger og derav utdra aarsaks- love. Ogsaa kulturhistorien kan operere med kjendsgjerninger. Og kan det lykkes at utfinde de historiske begivenheters aar- saksforhold selv for et bitte litet tidsrum, som ti aar, da er det sikkerlig ikke uten al betydning for livsvidenskapen. 3. Til trykning fremlagdes: B. E. Bendixen: De tyske haandverkere paa norsk grund i middelalderen. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1911 som no. 2. Georg Reiss: Musiken ved den middelalderlige Olavsdyr- kelse i norden. (Fremlagt av Hægstad). — Trykkes i den hist.- filos. klasses Skrifter for 1911 som no. 5. H. Backlund: Uber einige Olivinknollen aus der Lava von Wood-Bay, Spitzbergen. (Fremlagt av Brøgger). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 16. 48 Historisk-filosofisk klasse. 27de oktober. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). 1. Hægstad holdt et foredrag om navnet Aasgaardsreien. Fra et fonetisk synspunkt anstillet han en kritisk under- søkelse av de forskjellige gjængse opfatninger om oprindelsen til navnet Aasgaardsreien eller Oskoreidi. Han fandt disse uhold- bare, da de, som han nærmere paaviste, ikke kunde forlikes med de eksisterende dialektformer. Alle disse kunde derimot finde fonetisk forklaring i et gammelnorsk åsgoöreid (eller åsgud- reid), som han derfor antok var den oprindelige form for navnet. Han ansaa åsgodreid for en omdannelse, foretat i overgangs- tiden fra hedendommen til kristendommen, av gammelnorsk g03- reid, der findes brukt av en skald i det 10de aarhundrede, og som egentlig betyder ,ridende følge av guder*, men der blir brukt om valkyrjer. Siden har ordet skiftet indhold under indflydelse av forestillinger fra mange kanter. Foredraget er trykt i ,Maal og minne* 1912 s. 80—85. 2. Magnus Olsen holdt derefter et foredrag om nogle nor- ske stedsnavne fra forhistorisk tid. Han meddelte heri etymologi ske forklaringer av endel av vore ældste stedsnavne (Færder, Hu- rum, Amle i Sogn). En enkelt liten gruppe av stedsnavne fandt han kun forstaaelig ved at gaa utfra, at visse overtroiske forestil- linger (,tabu*) har været bestemmende ved navnegivningen. Fællesmøte. 10de november. (Fung. præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Hiortdahl holdt følgende mindetale over selskapets av- døde medlem, apoteker dr. H. H. Hvoslef: Ved apoteker dr. Hans Henrik Hvoslefs bortgang for nogen uker siden har Videnskapsselskapet tapt et av sine ældste medlem- mer. Han var født i Drammen 1831, og efter at han hadde tat sin eksamen, opholdt han sig i 1855 og 56 i Göttingen, hvor han arbeidet paa Wöhlers 1 sin tid saa høit anseede laborato- rium; han erhvervet der sin doktorgrad for en avhandling om fosformetaller. Nogen aar efter at han var vendt tilbake hit, fratraadte professor Strecker sin stilling her, og det blev da over- 49 drat Hvoslef at forestaa undervisningen i kemi ved Universitetet og den Militære høiskole. I disse stillinger virket han til 1867, idet han holdt forelæsninger saavel over anorganisk som orga- nisk kemi, og der var kun én mening om ham som lærer: hans fremstilling var grei og klar til det yderste, og hele hans op- træden var likefrem, human og velgjørende stilfærdig. I de aar Hvoslef var knyttet til Universitetet, arbeidet han flittig med videnskabelige undersøkelser. Hans interesse blev snart drat over til den organiske kemi, som den tid gjennem- gik en rask utvikling, saa arbeidet med fosformetallerne blev det eneste han utførte i anorganisk kemi. Vort selskap har han til- hørt siden 1863, og allerede aaret efter kunde han her fremlægge en utførlig avhandling om æthylenbromidets og methylenjodidets virkning paa alkaloiderne. For stryknin og brucin paaviste han bl. a. at disse baser, hvis molekyl indeholder to atomer kvæl- stof, og som derfor betragtedes som tertiære diaminer, dog for- holder sig som monaminer, idet de danner forbindelser som f. eks. strykninjodmethyliumjodid, Ca; Hy. No Os (GH> J)J, hvor kun halvdelen av jodet lar sig utfælde av sølv. Han deltok og- saa 1 det Medicinske selskaps forhandlinger og gav 1 dets tids- skrift forskjellige farmaceutiske meddelelser. Ogsaa ved de skan- dinaviske naturforskermøter, 1 hvilke Hvoslef regelmæssig deltok, har han offentliggjort videnskabelige meddelelser, saaledes i Kjø- benhavn 1860 om derivater av salieylsyren, i Stockholm 1863 om santonin og den derav fremstillede santonsyre, samt 1 Kristiama 1868 om en metode til fremstilling av methylenjodid, av hvilket han videre fremstillet det godt krystalliserende methylenrhodanid. Da den beskedne mand ikke lot sine arbeider oversætte, blev hans paa norsk trykte publikationer saa godt som ikke kjendt av den store flerhet av kemikere i utlandet; hans methylen- rhodanid, som han hadde beskrevet og analysert i 1868, blev først almindelig kjendt i 1874, da det paany blev fremstillet av en russisk kemiker, og hvad santoninet angaar, saa optok Can- nizzaro det til behandling 1 1873 og fremstillet santonsyren; det var først da Blomstrand aaret efter oplyste om forholdet, at Cannizzaro blev vidende om at denne syre var fremstillet alle- 4 = 50 rede for 10 aar siden. At den berømte italienske kemikers iagt- tagelser fuldstændig stemte med Hvosleis, er et godt vidnesbyrd om nøiagtigheten og paalideligheten i vor avdøde vens arbeide. At en mand som Hvoslef maatte bli en av apotekerstan- dens mest betrodde mænd, er en selvfølge. I 1867 blev han medlem av den kongelige kommission for en ny farmakopø, der utkom 1 1870. Han har saavel 1 denne som 1 de følgende ut- gaver av farmakopøen nedlagt et betydelig arbeide av blivende værd, og like til sine allersidste dage deltok han med usvækket interesse 1 den i 1898 oprettede permanente farmakopøkommis- sions arbeide. Han var ogsaa medlem av medicinaltakstkom- missionen, og i en lang aarrække av kommissionen for apoteker- eksamen. Hvoslefs utstrakte kundskaper og store erfaring som kemi- ker blev ogsaa paa anden maate meget benyttet av det offent- lige, navnlig av Finansdepartementet, for hvilket han var kon- sulent ved avgjørelse av omtvistede toldspørsmaal, likesom han ogsaa flere ganger var medlem av kommissioner som hadde toldtarifen og dermed i forbindelse staaende anliggender til be- handling. Alle som har arbeidet sammen med Hvoslef i disse for- skjellige offentlige hverv, kjender til hvor omhyggelig og ind- gaaende han overveiet enhver foreliggende sak, og alle hadde respekt for den sunde sans som altid præget hans meninger. Han var vistnok 1 al sin færden en yderst beskeden mand — altfor beskeden, mente mange av hans venner — men han var sig dog sit arbeides værd fuldt bevisst, og naar han hadde op- gjort sin mening, forstod han derfor ogsaa at hævde den. Man hadde i det hele tat en følelse av tryghet, naar man arbeidet sammen med Hvoslef. Og det var behagelig at arbeide sammen med ham, for alle som lærte ham at kjende, maatte holde av ham. Han var i høl grad vennesæl, han var godgjørende mot de trængende, kjærlig og god i sit hjem, en usvigelig retsindig hædersmand fra først til sidst. Selskapet hædret den avdødes minde ved at reise sig. di 2. Chr. A. Bugge holdt et foredrag om mysterievidnes- byrd å det Nye testamente. (Se nedenfor). 3. Til trykning fremlagdes: N. Bryhn: Bryophyta nonnulla in Zululand collecta. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1911 som no. 4. Observations astronomiques faites au Spitsberg par I'Expé- dition Isachsen 1909—1910 et caleulées par Anton Alex- ander. (Fremlagt av H. Geelmuyden). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 19. Chr. A. Bugge: Mysterievidnesbyrd 1 det Nye testa- mente. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1911 som no. 5. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 24de november. (Fung. formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Birkeland holdt et foredrag om Kongsberg-sølvets op- rindelse. Foredragsholderen omtalte en del foreløbige undersø- kelser han hadde foretat 1 anledning av en henvendelse fra myntmester Bugge paa Kongsberg, der netop har fuldført det første fuldstændige geologiske kort som nogensinde er utarbeidet over Kongsberg sølvgruber. Myntmesterens nye kort frembyder meget av interesse for fysikere, og foredragsholderen hadde dels ved at foreta under- søkelser over stenprøver, dels ved undersøkelser 1 selve sølvgru- berne forsøkt at danne sig en forestilling om hvorledes sølvets genesis var foregaat, og hvad der kunde foretages fra viden- skabelig side som kunde tænkes at ha praktisk betydning for grubedriften. Sølvet paa Kongsberg forekommer i gangspalter med strøk omtrent øst—vest, der hvor disse krydser faldbaandene, som har strøk omtrent nord—syd. Faldbaandene er utprægede lag i grundfjeldet, og de indeholder næsten altid svovlertser, især mag- netkis og svovlkis. Denne saakaldte krydsregel uttaler den kongsbergske bergmands største og vigtigste erfaring. Sølvets forekomst bringer en fysiker til ved første øiekast at tænke paa om det kan være fremkommet ved elektrolyse av 52 sølvopløsninger, og det ligger da nær først at undersøke om der kan ha eksistert særlige elektriske strømme paa stedet, og hvor- ledes ledningsforholdene er der. Durocher synes at ha været den første som har tænkt sig noget saadant, men det er først i et idérigt og stort arbeide som sølvverkets nuværende direktør Minster skrev i 1894, dengang ung kandidat, at man finder saken ordentlig undersøkt. Imidler- tid mangler der endnu meget paa at saken er utredet, og der er siden desværre ikke fremkommet meget mere 1 dette vigtige spørsmaal, saavidt vites. Foredragsholderen hadde ved en tidligere leilighet i 1896 fremsat den tanke, at langvarige elektriske strømme 1 jorden av termoelektrisk og anden oprindelse hadde spillet den ledende rolle ved visse geologiske processer, nemlig ved differentiation i het magma, som var presset op fra et dypere til et høiere nivaa i jordskorpen enten i gangspaller eller som intrusivmasser. At man ved Kongsberg sølvforekomster staar overfor et til- fælde hvor atter elektriske strømme 1 jorden har spillet den største rolle, forekom foredragsholderen at være utenfor tvil. Det viser sig nemlig at det i faldbaandene indeholdte kis- skikt, som kan være fra papirtykt til centimetertykt, ofte har en stor ledningsevne for elektriske strømme, men ledningsevnen er høist variabel. Et papirtykt kisskikt kan ha 10000 gange større lednings- evne end et centimetertykt lag; det er altsaa ikke kisens mæg- tigbet som spiller rolle i denne forbindelse, men dens elektriske ledningsevne. Man maa nu anta at sølvopløsningerne i gangspalterne og kisskikterne 1 faldbaandene oprindelig har dannet to godt elek- trisk ledende veie ned i visse ukjendte dyp i jorden. Men her- ved er betingelserne givne for langvarige jordstrømme mellem sølvopløsningernes opkomststeder og ind i kislagene, som stikker ned i dypet. I hele denne kjede vil der optræde mange for- skjellige elektromotoriske kræfter; men de mest bestemmende for strømmens retning og styrke turde ha sit sæte i det ukjendte dyp og være av termisk oprindelse. G 533 Det er ikke bare kisenes ledningsevne og sølvopløsningernes koneentration som har været avgjørende, men ogsaa de i jorden herskende potentialdifferenser. Sølvet kan være kommet i opløsning paa elektrolytisk eller paa anden maate fra dyptliggende sølvførende bergarter. Der hvor den elektriske strøm har gaat fra sølvopløsningen til kisskiktene, vil sølvet igjen ha avsat sig saalænge strømmen varte. Derfor er efter denne forklaring sølvet avsat paa kryds- ningen av gange og faldbaand, som bergmanden har fundet. Foredragsholderen fremviste nogle sølvstulfer, bl. a. en vak- ker blok drumsølv, som han hadde erhvervet fra Samuels grube. I denne grube, hvor sølvet staar i en høide eller dybde av 170 meter, følger sølvet et sterkt kisførende baand. Dernæst frem- vistes en del ved elektrolyse vundne eksperimentelle efterlig- ninger. Foredragsholderens konklusion gik ut paa at likesaa vigtig som et geologisk kort er for den praktiske grubedrift, vilde det være at faa istand et kort som angav ledningsevnen av kis- skiktene i de forskjellige faldbaand. Da først vilde de teoretiske undersøkelser avføde en arbeidshypotese som kanske kunde lede til nye sølvfund. Saasnart derfor sølvverket gaar saa godt at det paa nogen maate kan bære utgifterne, burde en del ivrige geologer eller fysikere under en forstandig leder utarbeide saadanne korter. Der er tat op for over 100 millioner kroner i sølv fra gru- berne, og der er vel sikkert for flere hundrede millioner igjen, naar man bare visste hvor det var henne. Slike undersøkelser som de nævnte kunde maaske komme til at lønne sig. | Til foredraget bemerket Vogt at sølvet paa Kongsberg maatte ansees for at være avsat oprindelig hovedsagelig som sølvglans (sølvsulfid), der igjen ved en sekundærproces var blit overført til gedigent sølv. Man maatte derfor efter hans opfat- ning, som han redegjorde nærmere for, gaa ut fra en utfældning ved svovlvandstof og ikke ved elektrolyse. Han omtalte den arbeidshypotese som han for ca. 10 aar siden hadde utviklet for at forklare krydsregelen, — nemlig at de svagt sure sølvholdige Då opløsninger paa gangspalterne hadde indvirket paa faldbaands- kisen, saa der var blit utviklet svovlvandstof, der igjen hadde utfældt svovlsølvet. Foredragsholderen mente at Vogts maate at forklare krydsregelen paa hadde større vanskeligheter at kjæmpe med end den elektriske teori. Der forekommer store mængder sølv i gangene hvor sidestenen næsten ikke indeholder sulfider, medens der paa den anden side ofte findes meget litet sølv hvor side- stenen er rik paa svovlertser. Den elektriske teori kan imidler- tid ved forsøk definitivt fastslaaes eller bringes ut av verden. Hvis den viser sig rigtig, vil den komme til at vise sig frugtbar 1 praktisk henseende. 2, Til trykning fremlagdes: Axel Thue: Uber einen Zusammenhang zwischen den Gleichungen Ax* + By3 + Cz3 = Dxyz Px + Qy + Rz = 0. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1911 som no. 20. Fællesmøte. $Sde december. (Fung. præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Falk holdt et foredrag om gammelnorske skibstyper. Han søkte at paavise oprindelsen av endel gammelnorske skibs- typer og behandlet i forbindelse dermed deres karakteristiske eiendommeligheter. I motsætning til tidligere forskere, som alle betegner Oseberg- og Gokstadskibene som langskibe — hvad allerede mangelen av rorbænke forhindrer dem fra at være — saa han 1 disse fartøier karver. Foredragsholderen ansaa benæv- nelsen ,karve* for egte nordisk og oprindelig navn paa den skind- betrukne fletverksbaat (smi. islandsk karfa, ,kurv*). I denne form lærte sydeuropæiske folkeslag karven at kjende gjennem de germanske flaatesamlinger 1 det Sorte Hav 1 det tredje aarhun- drede, og herfra stammer Isidors carabus om en coracle. I vi- kingetiden bruktes ,karve* om de skandinaviske varægers fartøier 1 Rusland og gik herigjennem over i russisk (korabi) og byzan- tinsk (xdoafoc). Videre gav foredragsholderen en karakteristik av drageskibet og paaviste — 1 motsætning til professor Å. Bugge, 55 som anser navnet og typen for laant fra sk — sammes nor- diske oprindelse. ,Knorrens* navn utlededes av den stavnform som fra først av maa ha karakterisert denne type, medens ,byr- dingen* gjennem sit navn henpeker paa fartøiets oprindelse av en enstammesbaat med paasatte sidebord, en overgangstype mellem de primitive uthulte baater og de historiske skibe som endnu kan sees paa nordrussiske elve. Gustafson takket for det interessante foredrag, et nyt betydningsfuldt bidrag til de kulturhistoriske skildringer paa filo- logisk basis som professor Falk 1 de sidste aar har git. Ved- kommende spørsmaalet om den rette benævnelse av vore vikinge- skibe — det vil maaske bedrøve mange at Gokstadskibet skal benævnes ,karve* og ikke ,langskib* — spurgte taleren om det lot sig gjøre at definere navnene for den ældste tids vedkom- mende. Man maa erindre at vikingeskibene gaar langt tilbake 1 Vikingetiden. Amund Larsen nævnte at historikeren Øverland engang viste ham en passus hos en middelaldersk forfatter, hvor der taltes om ,burduner* paa Rhinen. Det kunde kanske være samme navn som ,byrdinger*. Foredraget fremkaldte desuten bemerkninger av Yngvar Nielsen, og foredragsholderen replicerte til de foregaaende talere. 2. Konow holdt derefter et foredrag: Gotiske mænd i det gamle Indien før folkevandringstiden. Han omtalte to indiske indskrifter fra det 2det aarhundrede efter Kristus, som findes i hulerne ved Junnar 1 det vestlige Indien. I disse nævnes to mænd, som kalder sig selv yavanaer og gataer. Den ene heter Irila, den anden Gita (Tsehita). Han paaviste at benævnelsen yavana alt i det 2det aarhundrede brukes om andre utlændinger end grækerne, som i de ældste tider menes naar der tales om yavanaer, — at ordet gata er den regelrette form, som vi i indisk skulde vente for romernes goli, goterne, og at navnene Irila og Cita rimeligvis repræsenterer en indisk gjengivelse av den gotiske form av to germanske navne. Irila identificerte han med runeindskrifternes Erilaz, Eirilazx og Cita med Tjurköbrak- 56 teatens Heldar. Han sluttet at Irila og Cita var to gotere. Da goterne 1 det 2det aarhundrede endnu sat ved Weichsel, og da navnene Irila og Cita neppe kunde være nerdiske, mente han at disse to mænd virkelig var goter og at de var kommet fra Weich- selegnen, kanske som ravhandlere, og at de over Rom var drat videre til Asien. Der hadde de hørt om Indiens rigdomme og de muligheter fremmede der hadde, og de var reist derned og hadde sluttet sig til de vestlige ksatrapa'er, som dengang styrte i egnen omkring Junnar. Foredraget fremkaldte bemerkninger av Gustafson. Foredraget er trykt i ,Maal og minnne* 1912 s. 69—79. 5. Til trykning fremlagdes: L. Vegard: Sur linfluence exercée au Spitsberg par la nature du rot sur celle de glaciation. — Vil bli trykt i den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 3. Th. Hiortdahl: Berzelius. — Vil bli trykt 1 den mat.- naturvid. klasses skrifter for 1912 som no. 2. Carl Marstrander: Lebor na hUidre. — Vil bli utgit som særskilt skrift. 4. Generalsekretæren fremla de siden sidste fællesmøte trykte avhandlinger. 5. Derefter foretoges valg av embedsmænd for 1912 med følgende resultat: a) Til præses rykker vicepræses, prof. dr. H. Mohn op. Til vicepræses valgtes riksarkivar E. Hertzberg. Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. A. Johan- nessen. b) I den mat.-naturvid. klasse rykker viceformanden, prof. J. H. L. Vogt, op til formand. Til viceformand valgtes prof. dr. W. C. Brøgger. Til sekretær gjenvalgtes direktør Aksel S. Steen. c) I den hist.-filos. klasse gjenvalgtes prof. dr. A. Torp som formand. Til viceformand valgtes prof. dr. Hj. Falk. Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. Konrad Nielsen. d) e) Å) Di Til revisorer gjenvalgtes overlærer S. Henrichsen; iste- detfor prof. Størmer, som hadde frabedt sig gjenvalg, valgtes overlærer dr. G. Holtsmark. Til medlem av legatkomitéen for apoteker Øwres legat istedetfor apoteker Hvoslef, som var avgaaet ved døden, valgtes proi. dr. N. Wille. Til medlem av Nansenfondets styre istedetfor* prof. Joh. Storm, som var Iratraadt styret i dette semester, valgtes prof. dr. A. Torp og til suppleant prof. dr. Hj. Falk. 58 Videnskapsselskapets medlemmer 1911. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse i aaret 1911. Præses: Riksarkivar E. Hertzberg. Vicepræses: Professor dr. H. Mohn. Generalsekretær: Professor dr. Å. Johannessen. Formand iden mat.-naturvid. klasse: Prof. dr. W. G. Brøgger. Viceformand i do. Prof JAH EAMoer Sekretær 1 do. Direktør A. S. Steen. Formand i den hist.-filos. kiasse: Prof. dr. A. Torp. Viceformandi do. Prof. dr. A. Bugge. Sekretær 1 do. Prof. dr. K. Nielsen. A. Medlemmer av den matematisk-naturvidenskabelige klasse. I. Indenlandske medlemmer*). Aaser, P. H., overlæge. 1908. VIII. Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Arndtsen, A. F. 0., kst. justerdirektør. 1859. II. Birkeland, Kr., profesor i fysik. 1896. II. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i mekanik og fysik. 1893. II. Bjørlykke, dr. philos. K. O., overlærer ved Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII. Boeck, Cæsar, professor 1 medicin. 1889. VIII. Bonnevie, dr. philos. Kristine, konservator. 1911. VI. Borthen, dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. VIII Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i medicin. 1907. VIII. Brunchorst, dr. philos. J., minister, Stockholm. 1891. V. Bryhn, Nils, læge, Hønefoss. 1906. V. Brøgger, dr. philos. W. C., professor i geologi og mineralogi. 1885. IV. Bull, dr. med. Edv., fhv. overlæge. 1885. VIII Bull, dr. med. 0. B., læge. 1886. VIII. Bødtker, dr. philos. Eyvind, universitetsamanuensis. 1902. III Collett, Robert, professor 1 zoologi. 1871. VI. Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. IIL Eyde, Sam., generaldirektør. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., professor 1 anorg. kemi, Trondhjem. 1908. III. Faye, dr. med. Ludvig, oberst. 1886. VIII. Fearnley, Thomas, fhv. hofjægermester. 1897. IX. Friele, Herman, grosserer, Bergen. 1887. VI. Foyn, Nils Johan, bestyrer av den meteorologiske station, Bergen. 1904. II. Gade, dr. med. F. G. 1910. VII Geelmuyden, H., professor 1 astronomi. 1878. I. Geelmuyden, dr. med. H. Chr., universitetsamanuensis. 1902. VIL Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor 1 kemi. 1901. III. Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. Guldberg, dr. philos. Alf, universitetsdocent i matematik. 1897. 1. Guldberg, dr. philos. Axel S., fhv. overlærer. 1870. I. Hagen, I. S., fhv. kst. distriktslæge, Trondhjem. 1898. V. Hansen, dr. philos. A. M., Bærum, 1910. IV. Hansen, B. Helland, bestyrer av Bergens biologiske station. 1908. II. Hansen, dr. med. G. Armauer, kst. overlæge, Bergen. 1885. VIII (q 292 1912). *) For de medlemmer der bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 60 Hanssen, Klaus, overlæge, Bergen. 1901. VILL Hansteen, dr. philos. Barthold, overlærer ved Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1910. V. Harbitz, dr. med. Francis, professor i medicin. 1901. VIII. Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II. Hiortdahl, Th., professor i kemi. 1867. III. Hjort, dr. philos. Johan, kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, direktør. 1898. VIII. Holmboe, J., museumsdirektør, Bergen. 1910. V. Holmboe, Michael, kst. medicinaldirektør. 1898. VIII Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII Holst, dr. philos. Elling B., docent, overlærer. 1881. I. Holst, dr. med. P. F., professor i medicin. 1901. VIIL Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIL Holtsmark, dr. philos. G., overlærer ved Norges Landbrukshøiskole, Aas. 8,08 Hopstock, H., prosektor. 1910. VII. Hvoslef, dr. philos. H. H., apoteker. 1863. HI. % "/;o 1911. Isaachsen, Daniel, kst. docent i matematik etc. ved Sjøkrigsskolen, Horten. 1905. II. Johannessen, dr. med. Axel, professor i mediein. 1886. VIII. Jørgensen, Eugen, overlærer, Bergen. 1907. V. Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1893. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i mediem. 1886. VIII. Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIIL Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII. Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VIL Mjøen, dr. philos. J. Alfred H.. overkontrollør. 1901. III. Mohn, dr. philos. Henrik, professor i meteorologi. 1861. II. Miinster, Thomas, kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor 1 oceanografi. 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor 1 medicin. 1910. VILL Olssøn, C. W. E. B., generalløitnant. 1892. I. Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I. Poulsson, dr. med. Edvard, professor 1 farmakologi. 1894. VIIL Rekstad, J. B., første geolog ved Norges geologiske undersøkelse. 1904. IV. Reusch, dr. philos. H. H., bestyrer av Norges geologiske undersøkelse, 1885. IV. Riiber, C. N., dr. philos., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III. Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. Sars, dr. philos. G. Q., professor i zoologi. 1865. VI. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i medicin. 1892. VIII Sehiøtz, Oscar E., professor i fysik. 1878. II. Schmelek, Ludvig, stadskemiker. 18398. III. Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. Schreiner, dr. med. K. E., professor i medieim. 1906. VIL Schroeter, J, Fr. W., observator. 1898. I. Schøyen, W. M., statsentomolog. 1881. VI. Sebelien, John, overlærer ved Norges Landbrukshøiskole, Aas. 1891. III. 61 Sopp, dr. philos. 0. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. Steen, Aksel Severin, underbestyrer ved det Meteorol. Institut. 1888. IL Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu- seum, Washington. 1887. VI. Storm, Vilh., samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. VI. Strøm, dr. med. Hagbarth, professor i mediein. 1898. VIII ($ 5; 1912). Størmer, Carl, professor i matematik. 1900. I. Sylow, dr. philos. P. L. M., professor i matematik. 1868. I. Thue, Å., professor i matematik. 1894. I. Torup, dr. med. Sophus, professor 1 medicin. 1890. VII. Uchermann, V. Kr., professor i medicin. 1898. VIII. Vogt, J. H. L., professor i metallurgi. 1886. V. Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. Winge, dr. med. Paul E., politi- og fængselslæge. 1905. VIIL Øyen, P. A, universitetsamanuensis. 1901. VI. Sum 98. Ved utg. av 1911: 97. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgte før 1907. Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II. Bohr, dr. Chr., professor, Kjøbenhavn. 1902. VII. q %/> 1911. Christensen, dr. Odin, professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Christiansen, dr. C., professor, Kjøbenhavn. 1902. II. Fries, dr. Th. M., fhv. professor. Upsala. 1893. V. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Upsala. 1891. VII. Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Upsala. 1891. IL Jönsson, dr. Bengt, professor, Lund. 1904. V. fy 53 1911. Jørgensen, dr. S. M., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1892. 1II. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Mittag-Leffler, dr. Gösta, professor, Stockholm. 1886. I. Nathorst, dr. A. G., professor, intendant, Stockholm. 1892. IV. Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. Pettersson, dr. S.0., fhv. professor, Stockholm. 1892. III. Retzius, dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm. 1883. VII. Topsøe, dr. H., direktør, Kjøbenhavn. 1892. III. Törnebohm, dr. A. E., professor, Stockholm. 1891. IV. 4 ?/1 1911. Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. Wittrock, dr. V. B., professor, Stockholm. 1892. V. Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Sum 21. Ved utg. av 1911: 18. b) Øvrige utenlandske medlemmer. Appellöf, dr. J. J. A., professor, Upsala. 1908. VI. Auwers, dr. Arthur, sekretær i den physik.-math. klasse av det Kgl. preus- siske videnskabsakademi, Berlin. 1907. I. 62 Backlund, Joh. Oscar, direktør, Pulkova. 1898. I. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Besnier, dr. E., Paris. 1909. VIII. Bornet, dr. I. B. Edouard, Paris. 1905. V. f 1942 1911. Brefeld, dr. Oscar, professor, Breslau. 1901. V. Brotherus. dr. V. E., lektor, Helsingfors. 1909. V. Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1908. III. Darboux, Jean Gaston, professor, secrétaire perpétuel de IAcadémie des sciences, Paris. 1906. I. Davis, William Morris, professor, Cambridge Mass. 1902. IV. Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. Fischer, dr. E.; professor, Berlin. 1908. I! Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm, 1910. I. Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg 1. Br. 1908. III. Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske geologiske undersøkelse, London. 1894. IV. Geikie, James, professor, Edinburgh. 1894. IV. v. Goebel, dr. K., professor, Miinchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Miinchen. 1908. IV. Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II. Hellmann, dr Gustav, professor, Berlin. 1904. II. Helmert, dr. Rob.. professor, direktør for Centralbyraaet for den internat. jordmaaling, Potsdam. 1907. II. Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. institut, Berlin. 1907. VII. Heubner, dr. J. O. L., professor. Berlin. 1907. VIII. Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. Hill, dr. George William, fhv. professor, West Nyack, N. Y. 1910. I. van Hise, dr. C. R., professor, præsident for universitetet i Madison. 1903. 1V. van't Hoff, dr. J. H., professor, Berlin. 1902. IIl. 1/3 1911. Homén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII. Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. Johannsen, W. L, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1903. IV. Kraepelin, dr. E., professor, Månchen. 1911. VIII Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralog. avd. ved Jardin des Plantes, Paris. 1903. IV. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. Lévy, A. Michel, direktør, Paris. 1900. IV. 4 %/9 1911. Liebermann, dr. C. Th., professor, Berlin. 1908. III. Lorentz, dr. H. A., professor, Leiden. 1908. II. Mackenzie, dr James. London. 1911. VIIL Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII Markham, Sir Clements, London. 1900. IV. Murray, Sir John, Edinburgh. 1899. (IV. 65 v. Noorden, dr. C., professor, Wien. 1909. VIII. Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, kgr. Sachsen. 1898. III. Painlevé, Paul, professor, Membre de I'Institut, Paris. 1907. 1. Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Poincaré, H., professor, Paris. 1898. I. Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Kiel. 1907. VIII Rabl, dr. Karl, professor, direktør for det Anatom. inst., Leipzig. 1907. VII Ramsay, sir William, professor, London. 1907. III. Ranke, dr. Johannes, professor, Miinchen. 1905. VII. Rayleigh, John William Strult, lord, kansler ved univ. i Cambridge. 1908. IL. Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. II. Rosenbusch, dr. Heinrich, professor, Heidelberg. 1898. IV. Roux, E., direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris 11907 VII: Salomonsen, dr. GC. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. Sarasin, dr. Edouard, Genéve. 1898. II. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I. Sehwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. Seeliger, dr. Hugo Ritter von, professor, Miinehen, direktør for kgl. Stern- warte, Bogenhausen. 1907. I. Strasburger, dr. Eduard, professor, Bonn. 1904. V. Suess, dr. E., professor, præsident for Videnskabsakademiet, Wien. 1898. IV. Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. II. Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. Tigerstedt, R., professor, Helsingfors. 1909. VII Topinard, dr. Paul, professor, Paris. 1898. VII. Tschernyschev, Feodosij Nik.. professor, akademiker, St. Petersburg. 1899. IV. Tullberg, dr. T., fhv. professor, Upsala. 1909. VI de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walcott, C. D., director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. Waldeyer, dr. H. W. G.. professor, Berlin. 1892. VIL Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Weismann, dr. A., professor, Freiburg i Br. 1909. VI. Wiesner, dr. Julius, Ritter von, professor, Wien. 1901. V. Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. Zirkel, dr. F., professor, Leipzig. 1903 IV. Sum 82. Ved utg. av 1911: 79. B. Medlemmer i den historisk-filosofiske klasse. I. Indenlandske medlemmer. Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. Aars, dr. philos. Kr. B.-R, universitetsstipendiat i filosofi. 1898. II. Andersen, Axel, fhv. adjunkt. 1910. TI Aubert, dr. philos. Andreas. 1900. II. Bang, dr. theol. A. Chr., biskop. 1878. V. 64 Bendixen, B. EF. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Mohulpahari 1 Indien. 1904. III Brandrud. Andreas, professor 1 teologi. 1898. V. Broch, Olaf, professor 1 slavisk filologi. 1896. III. Bruinier, dr. J. W., fhv. lektor 1 tysk, Tyskland. 1900. IV. Brun, Christen, biskop, Hamar. 1896. V. Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. Bugge, dr. philos. Alexander, professor 1 historie. 1898. I. Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængselsprest. 1897. V. Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, universitetsdocenti engelsk filol. 1908. If. Collett, Alf, ekspeditionschef. 1908. I. Collin, Chr., kst. universitetsdocent i literaturhistorie. 1897. II. Daae, I. M, fhv. tolddirektør. 1894. II. Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III. Dietrichson, dr. philos. L. H. S., professor i kunsthistorie. 1877. II. Einarsen, dr. jur. Einar, høiesteretsadvokat. 1901. VI. Eitrem, dr. philos. S., universitetsdocent 1 klass. filol. 1904. III. Erichsen, A. E., rektor, Stavanger. 1889. II. Falk, dr. philos. Hjalmar, professor 1 germansk filologi. 1892. IV. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Gjessing, G. A., fhv. rektor. 1877. IV. Gran, Gerhard, professor i nordisk literaturhistorie. 1901. II. Gustafson, dr. philos. Gabriel, professor 1 arkæologi. 1901. I. Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister. 1886. VI. Hambro, Edv. I., ekstraord. høiesteretsassessor. 1908. VI. Hertzberg, Ebbe, riksarkivar. 1879. VI. Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV. Ingstad, dr. jur. M. P., professor i retsvidenskap. 1876. VI. Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., universitetsdocent 1 historie. 1907. I. Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI Kiær, A. N., direktør for det Statistiske centralbyraa. 1870. VI. Kjær, J. A. J., bibliotekar. 1908. IV. Knudtzon, dr. philos. J. A., professor i semitiske sprog, 1894. III. Koht, dr. philos. H, professor 1 historie. 1908. I. Konow, dr. philos. Sten, professor i indisk filologi. 1894. III. Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden 1898. II. Larsen, dr. philos. Amund B., adjunkt. 1892. IV. Lieblein, J. D. C., professor i ægyptologi. 1864. III. 4 18/s 1911. Lowum, dr. philos. Å. A. N., rektor. 1903. II. Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II. Løseth, dr. philos, 0. E., kst. universitetsdocent i romansk literatur. 1892. III. Marstrander, Carl, professor, Dublin. 1911. III. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. Moe, I. Moltke, professor i folketraditioner og middelald. literatur. 1889. Il. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap etc. 1888. VI. Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. Nielsen, dr. philos. Yngvar, professor i etnografi. 1875. I. 65 Nygaard. M., fhv. rektor. 1880. IV. (f 7/> 1919). Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor 1 teologi. 1892. V. Olsen, Magnus, professor 1 oldnorsk og islandsk sprog og lit. 1904. IV. Pettersen, Hjalmar M., bibliotekar. 1908. II. Platou, dr. jur. O. L. S., professor 1 retsvidenskap. 1879. IV. Qvigstad, Just Knud, statsraad. 1888. III. Ross, Hans, stipendiat. 1892. IV. Rygh, K. D., fhv. overlærer, Trondhjem. 1878. I. Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. I. Sars, dr. philos. J. E., professor 1 historie. 1867. I. Scheel, dr. jur. Herman, statsraad. 1898. VI. Sehencke, dr. philos. Wilhelm, stipendiat. 1910. II. Sehetelig, dr. philos. Haakon, konservator, Bergen. 1911. I. Sehjøtt, P. 0., professor 1 græsk filologi. 1867. IIL Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. Skeie, dr. jur. Jon, professor 1 retsvidenskap. 1910. VI. Stang, Fr., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Stenersen, dr. philos. L. B., professor 1 klassisk filologi. 1876. III. Storm, Johan F. B., LL. D., professor i romansk filologi. 1872. IV. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor 1 retsvidenskap. 1892. VI. Thrap, Daniel, fhv. sogneprest. 18392. V. Tonning, dr. theol. K. K. Krogh, fhv. sogneprest. 1885. V. q 19 1911. Torp, dr. philos. A., professor 1 sanskrit og sammenlign. sprogvid. 1886. III. Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I Sum 78. Ved utg. av 1911: 76. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgte før 1907. Birket-Smith, dr. Sophus, konferensraad, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. II. Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV. Danielsson, dr. 0. A., professor, Upsala. 1898. III. Erslev, dr. Kristian, professor, Kjøbenhavn. 1898. I. Fridericia, dr. J. A., professor, Kjøbenhavn. 1899. I. Gertz, dr. M. CIl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Hildebrand, dr. H. 0. H., fhv. riksantikvar, en av de Aderlon, Stockholm. dSS7K Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Upsala. 1896. I. Holm, dr. Edv., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Jakobsen, Jakob, dr. philos., Kjøbenhavn. 1902. IV. Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kålund, Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. Kock, dr. Axel, professor, Lund. 1901. IV. Madsen, dr. P., professor, biskop, Kjøbenhavn. V. ”/s 1911. Malmström, dr. C. G., fhv. riksarkivar, en av de Aderton, Stockholm. TSN Montelius, dr. O., riksantikvar, Stockholm. 1887. I. Miiller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. 66 Noreen, dr. Adolf, professor, Upsala. 1896. IV. Olrik, dr. Axel, docent, Kjøbenhavn. 1902. II. Ölsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Rørdam, dr. Holger, sogneprest, Lyngby ved Kjøbenhavn. 1898. V. Seharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. Schiick, dr. Henrik, professor, Upsala 1901. II. Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I. Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. Sørensen, Carl Th., kaptein. Kjøbenhavn. 1898. I. Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III Thomsen, dr. Vilh, professor. Kjøbenhavn. 1887. III. Wimmer, dr. Ludvig, professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. Sum 830. Ved utg. av 1911: 99. b) Øvrige utenlandske medlemmer. v. Amira, dr. Karl, professor, Miinchen. 1896. VI. Anderson, Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I. Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Dareste, dr. Rodolphe. Conseiller å la Cour de cassation, Paris. 1885. VI Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. II. Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. Dörpfeld, dr, Wilh., prof., sekretær ved det tyske Arkæol. institut, Athen. 1899. I. Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirektor, Berlin. 1911. V. Jagic, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. III. Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor. Halle a. S: 1905. V. Kermode, P. M. C., Man. 1900. I. Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. Lehmann, dr. Karl, professor, Rostock. 1900. VI. Leskien, dr. August. professor, Leipzig. 1907. III. Maspéro, G., professor, Paris. 1885. IIL Mayer, dr. Ernst, professor, Wiirzburg. 1906. VI. Naville. Edouard, professor, Genéve. 1896. III. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II. Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. von den Steinen. dr. Karl. professor, Berlin. 1904. I. Vinogradov. Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlm. 1909 Il. Sum 927. Ved utg. av 1911: 97. Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se statuternes $ 3) var den Site december 1911 følgende: 67 ar: Aeg "dnaoy, "NOD ETT 'Y80A 1Yep)101H 'UI0IG "uapAnul[aar) :9J9JØJP10 SJUraddn.r) | | | V | So | L or He Of 6 1 | OF SIL 28uM "dd | | Se BE | UuuvUWeYo] | | | | (01611) UNS | | | ZØI5 H | | | uoss|nod | | | USSAv[ODIN | | UT | | | | paee829] | | | | oyper] | | | uassauuryor | Y[OH I1SI0H 'd | | ISIOH Vi 20qu[PH NN | oe 1 U9916 | | Zz qae | STM 1 ZJØTPS 'Q | ny Å |USSSURHSUEY WOYS *A ddog udA pg UYyop MO0|ÅG (G161 ++) 1999Uu[3]G | sev[eRLyY 1804 udr[PGIS5 UISYDLESJ JEW.IØIG | uosur "WIV duo, UIAØYOS | UISUIFIØS yosnoy > [PUYIS sus [OH 19120125 | ÅR 19UID.IYIG JAp19UYIG a0qu[EH PULISAeH soquYy uasyyIUa I WØISUu[Ld Ing 'O zj[OYywn'] sIUG 'Q 5 u29JSUrH UISURN | u3oly pute H UØSSIO mg Y 490jsdoy J9JSUN | uår Jæry "gof 14H8P1H01H 'qg 'uasur 19/04 sauguny 1puuig uapÅnur | pol uvn H uasur NW 'V | Ipruydsp[on) UuAog | 819qp[05) JIV 31919 uayj10g [999 YD "AH o[aLL 14rd 198301 - dniaey souysolg 8:19qp|09 'S 'V £apuieo 12209 open 1910) Y uy£1q opy£tolg | uayrpag pueppypug | Uap apån JOSEV PO | a1a9UUog 1s10ypunIg uaspunuy 1o4]P99 4 UdSJPUIV «£nueon 'H c Preussen revursyen = feeunsyepy Ore I peeusyeny Or |eLUSYEIN OF [18] J|EULSYEN Heyeusyey OT feyvusyrN "19deysuepra | | -"180jorsåy | 'YPIFODS ; *180[0109]9U |IUIOUOTJSB 'YIU *"WOUOXØ- pyvad "UDI PAY "doxue "180007, 'y1u0JOGg ysiSA) 18010983 IWDY 80 yisky | -eyou "IRN 80 9YSIUNAJ, | "RUV | 4F0[er.0Uuny '*y[ 9ddnag) p[A 9ddnin |" IA 9ddnix | TA *dduiy *A eddnis) | *A] 9ddnig pp 9ddne) | TI adduig) | '[ addniy ——=—=—=———===72Zc04010202020mm EE (001 felRUXxepN) JOWUG|pau OYSJOU SASSEN AÅNEYEYSUSpIAJNJEU-YSHEWSJEL UA 68 å SO å . | G ö 4 v € PEN I sø 42011Y LA | Sue aøsdop, Uuos | 1payspioN UOSS.I91I9d | -SpueagdappH sn1zJay wIaYy138v] JS40YIEN | UaSUDHIØP | UISURNSLIYN) uayjnaz, | UgjSILUIUIE I SILA UuBmIDYP | UISUDISLIY) sumayaay 19Jjj9J-S0 vewwa[paw aysakuIpueys ajÖjeapul /061 Jøyj OG H | Uro REN h Ol ol SIL | | | | PUZ | | LA9YIS£UINYDS - | | | SSING | | | Ypsnquesoy J981|90G *A UISUOUIO|LG | | J9USLM "Å Åvrmp | ZIRMYIG xnoy SIMA op Weppep | |uosuoyp FP gILDUIOJ appumd) J198.Ngse1])G SON | IPIWYDS 'V | piLdDId UAp1OON 'å 19UPUIMYIG duay HR UISBIIBG | JAJ|UILJ UoSUuty] | 38urM 'H 191J9]d s8urpp[ ; SI ds JAN B[ OP | uvpiof arZUS YR J13£9PI8M UUBUISIIAM | UOSIUIJ asI UvA ESU |ygep£ey poor | IEH auldv] pavurdop T9G9 AM UaSUUTYOP | uJOIn få | BED ZJUDIOT | HAH ut[adavy 1pays198r 5, NOM jeq20x) 'a | organ Po Se parus | WjoypaL] ugwopy agJury Soqpn [, J9]3Uugq orp en V ED peu[ppp | xnoqaeqg J9uqnap 1984 je pD9e8H sn3y)01 stat Ton2SUA uneuppp punpy>eg ToIUSIG Simo Jo2ddy pl8Je1q SIOLIEG SAR) uuep SJQMNV OF [eyreun SEA Bret rSYTTS MEEUISYEN OT PENE USYTA ar PE EuISTEA a) [eeunsyege ar PEuSYeA ar Pepeunsyrgn Gr PeeSyenn "1edeysuapta '180[0ISÅJ 'YB13098 : å 4 "WOUOYØ-'yJELId "UDI PIN «donue "180007, 'y1uB1og YsISÅJ He '1UDY le 0 OSE Lg 80 oysuy2 pf å «pvuy : | ASojenunp | Are 2 EE og JE *y[] 9ddnag 'yypa *ddnay | 'yfa Adnan | ']a *ddnan | *'A 9ddnan "AT *ddnay | 'T[[ *ddnin J[ *ddnany 'J 9dduax (OOT IenpeusyYepp) JEWLUGJpau aYSPUEJUAJN SASSEP aGlaquNSUSPIAJNJEU-YSIEWAJEW UAg NIGULIL I, "unig "J ye 1 ølyg "uaYyDØT "USS[PIN :91919J PIQ Å ke) HF LI bl ol SPEL diop | UISI1IUPIG | [2ddreg T9SUBILR I, No 9Y2UIYPIS SUr)S PpuIsFiN) | uasn919d 'H ?10YIS USSPAIN NY 20 NON 24q15g [29Y9G UIIJS9AM | JopueySseN U2YØT 811919Y25 noje[d Ul.101G YUJESØT WNmoJ] SARS HE PUIRISUISIOJN ssoy mouoy | uasuajsnuy 'g M 19pæy => Jæry N 'V deiy I, U2SIOQ uozjpnuy URIX) 5) ys£y Do 199æp pue[PO T16T 4) pretskN U941J1 UdSYDLIT UDS[JIN BASUA pvyssuy J9[9Y2 1 uasIt] G 'V a|yeg uosypLnalg | 190 810q7)19H oøøug 'V Yn) sely 'r'V f omg ul[[07) uasUuYyor o1quir unig "J pvsseæp 194]pøg 9duerp 'V Juig uosjeIsnr) dn128tH unig '19') Surssoln ypo1g juequy 199|10I 'V yaspofn) pnipueig PAL | Suippoq say | 2øøng 'V UgSIBUIT Sueg Jung UISISPUV nev udXIPUIG HI [EYE UISYEN "190deysuapra 9[8IDOS 80 ALIOJSIY «sje 'Suapnidsting TA 9ddnan 6 Ieeursyen *DLIOJSIY -9J 1 90 180109], *A 9dduan TI (eneusyen 'Soads oysutiar) | -urwWi98 ap ugsvjpun | *ysuny 80 «ame19y | t.suogi[pa.l TJOSOJLI "AT 9ddnan 05 mpeursyey "oads ays | Jadeysuapra801dg | '1[ adduain I vn (mpeunsye *QLIOJSIY 'y[ 9dduiny Gr PpRarsyyy 'yYe190uja 80 1S0[0æyit '9r10]1SIH ] *ddnan (OS |EYPUISYLUI) JOWLUGJPEW AYSJOU SASSEJN AYSYOSOIYL-NSIMOISIY UAg 70 AOPBISOULA urayusaddeq RENNE uurWyeT sdun»dsag a1S5918J BIIUIV "Å | yasnquayey | oeune | 19n"q | Surat yog uep19y or SJJAGIG JMU AA I[PM19PQQ u3SJO TN u.Qlg ” Uug9ION 1[>0N punpey UOSSUOf INUULJ uasqoyer P|eryasaop»;) | el 9 SI SIL | EG sv U3U!IIG ep UOA | Jo0pua[[ROJN] ; T9JRYPS | *ZIIMOUTB[LAA "Å apou.I2y | v[RI9S p[eydi9d | Ap[1ARN UosI2puy o.x9dsvy | UuarysaT % E ; i | o19ef LNG YyL D ypszy [eg Mr | UUBUISNIG ddduyog HAN | - uyony mo | UISWOY, 'Å ls ”w[op I | 19UD0J, == | our q uas13P3J YPUYPS | puvigqap[!H 71191) JO RIDLISPLIL uoss[aIURJ YypUG-JJUIG A9[SAJ I 5 [ey pUISYEJN "1adeysuapra 9[81005 80 2LI01SIY -sjar 'suapnadstinf 'TA *9ddna5 OPEN S DIES je HOJSty -ay.UY 30 180109, 'A 9ddna1n | 'Of PeyPPUISYEN | 'S01ds aysueru.ar) *A[ 9ddnan 'OG [8HPUNSYPN 'F0oads aysuvu -198 ap uadv)pun sTodeysuapra501dg 'I[ *ddnan Æ [eEUISYEN *9LIOJSIY -JsunY 90 -1NyeIayyI | «SUOIS 01 JOSO[L y[ *ddnan Gr eppusyey 'ye130uja9 80 | 180j0æ418 '9LI01SIH J 9ddnay (G/, [el|RUISYLLU) Joawuwappaw ayspuejuayn SASSPJN 2YSYOSOJL-YSIIOJSIY uag Tilvekst til selskapets bibliotek i 1911. (Ved A. C. Drolsum). A. Offentlige institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrukshøiskole. Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budgetaaret fra 1ste juli 1909 til 30te juni 1910. Kra. 1910. 8. Meddelelse fra Maskinprøveanstalten. Beretning nr. 9. 4. Kra. JOS: Bergen. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for 1910. H. 2—5. 1911. H. 1. Bergen 1910—11. 8. Generalsekretæren for 2. internat. videnskabelige Lepra-Komnferens. II. internationale wissenschaftliche Lepra-Konferenz abgehalten 16. —19, Aug. in Bergen. Mitteilungen und Verhandlungen. Hg. von H. P. Lie. B. I-III. Lpg. 1909—10. 8. Selskapet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning 1910—11. Bergen 1911. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 29. H. 9—12. Aarg. 30. H. 1—11. Bergen 1910—11. 8. Drammen. Drammens Kommune. Drammen 1811—1911. Utgit efter foranstaltning av Drammens Kom- mune i anledning av byens hundredaars-jubilæum 19. juni 1911. Dram- men 1911. 8. Kristiania. Finans- og Tolddepartementet. Oversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgufter budgetterminen 1909—10. Kra. 1911. 4. 79 Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for bud- getterminen 1909—10. Kra. 1911. 4. Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B. 4. H. 7—9. Kra. 1911. 4. Generalstaben. Tillægs-katalog. Nr. 1. 1908—11. Kra. 1911. 8. Kirke- og Undervisnings-Departementet. Arkiv för nordisk filologi. B. %. N. F. 29. H. 4. B. 97. N. F. 8. Lund 1910—11. 8. Kommissionen til Utgivelse av Kildeskrifter til Norges Historie. Aktstykker til de norske stændermøders historie 1548—1661. Udg. ved Oscar Alb. Johnsen. H. 1. Kra. 1910. 8. Det Arnamagnæanske Haandskrift 81 a Fol. (Skålholtsbök yngsta) indeholdende Sverris saga, Båglunga sogur, Håkonar saga Håkonarsonar. Udg. ved A. Kjær. H. 9. Kra. 1911. 8. Landbruksdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- brukets fremme i aaret 1909. IV. 1910. I & III. Kra. 1910—11. 8. Det norske Riksarkiv. Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, indeholdende Bidrag til Norges Historie af utrykte Kilder. B. 8. H. 1. Kra. 1911. 8. Statssekretariatet. Lovtidende, Norsk. iste Avd. 1910. No. 36—49. 1911. No. 1—52. 2den Avd. 1910. H. 8. 4. 1911. H. 1—3. Overenskomster med frem- mede stater. 1910. No. 4-10. 1911. No. 1—9. Kra. 8. Det akademiske Kollegium. Det kongelige Fredriks Universitet. 1811—1911. Festskrift. I. II. Kra. 1911. 4. A. Isaksen og Fr. B. Wallem. Norges Universitets professorer, docenter, amanuenser, stipendiater samt øvrige lærere og tjenestemænd 19110 Kra &Kbb. MOINES: Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1910. Aarg. 21. Stavanger 1911. 8. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1909. Tromsø 1910. 8. Aarshefter. 31—32. 1908—09. Tromsø 1910. S8. Trondhjem. Trondhjems tekmiske Læreanstalt. Qversigt over Virksomhed i Læseaaret 1909—10. 1910—11. Thjem. 1910—11. S8. 73 Det Kongelige Norske Videnskapers Selskap. J. Richter. Utsigt over det Kgl. Norske Videnskapers Selskaps historie 1760—1910. Med et tillæg om de naturhistoriske samlinger av O. Nordgaard. Thjem. 1910. 8. Gerhard Sehøning. Reise som giennem en Deel af Norge i de Aar 1778, 1774, 1775 paa H. M. Kongens Bekostning er giort og be- skreven. B. 1.29. Thjem. 1910. 8. 2. Utenlandske. Åbo stads historiska museum. Bidrag till Åbo stads historia. Utg. på föranstaltande af Bestyrel- sen för Åbo stads Historiska Museum. Helsingfors. 8. 2. Serien. X. T. Carpelan. Åbo donatorer intill år 1909. Bio- grafiska anteckningar. 1910. Agram (Zagreb). Societas scientiarum naturalium Croatica. Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga drustva. XXIL 1.2. XXIII. 1. 2. Zagreb 1910—11. S. Aix-en-Provence. Bibliothéque de U Université. Annales de la Faculté de droit d'Aix. Tome III. Tome IV. No. 1.2. Paris, Marseille 1909—10. 8. Askov. Askov Folkehøjskole. Askov Lærlinge. Aarsskrift for 1910. Kbh. 1911. 8. Augsburg. Naturwissenschaftlicher Verein fur Schwaben und Neuburg. 39. & 40. Bericht. Augsburg 1911. 8. Batavia. De kominklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdsehrift voor Nederlandsch-Indiö. D. LX1X. Welte- vreden 1910. 8 Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society. Report and Proceedings for the session 1910—11. Belfast en, 68 Berlin. Gesellschaft får Erdkunde. Zeitschrift. 1910. No. 9—10. 1911. No. 2—9. Berlin 1910—11. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1909. 1910. Berlin 1909—10. 8. 74 Kal. Friedrich- Wilhelms-Universitåt. Jahrhundertfeier der Kgl. Friedrich-Wilhelms-Universitåt zu Ber- lin 10.—19. Oktober 1810. Bericht, im Auftrag des Akademischen Se- nats erstattet von Erich Schmidt. Berlin 1911. 8. Besztercze (Bistritz). Gemwerbelehrlingsschule. XXXV. Jahresbericht. 1909—10. Besztercze (Bistritz) 1910. 38. Bologna. La R. Accademia delle scienze dell Istituio di Bologna. Memorie. Classe di seienze fisiche. Serie VI. T. VII & Suppl. Bologna 1910. 4. —y—= Classe di scienze morali. Serie I. T. III. Sezione di seienze giuridiche. Fasc. 2. Sezione di seienze storico-filologiche. Fase. 2. Bologna 1910. 8. Rendiceonto delle sessioni. Classe di scienze fisiche. Nuova serie. Vol. XIV (1909—10). —— Classe di scienze morali. Serie I. Vol. III (1909 —10). Bologna 1909. 8. Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und West- falens. Sitzungsberichte. 1909. - Hålfte 2. 1910. Bonn 1910—11. 8. Verhandlungen. Jahrg.66. Hålfte 2. Jahrg.67. Bonn 1910—11. 8. Bordeaux. Commission meétéorologique de la Gironde. Bulletin. Année 1909. Bordeaux 1910. 8. Mémoires. 66 série. V. Cah. i. Bordeaux 1910. 8. Société des sciences physiques et naturelles. Proceés-verbaux des séances. Année 1909—1910. Paris, Bordeaux 1910. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. 46. No. 1—24. Vol. 47. No. 1—7. Boston 1910—11. 8. Bremen. Naturmwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. Bd. XX. H.29. Bremen 1911. 8. Breslau. Umiversitåt Breslau. Festsehrift zur Feier des hundertjåhrigen Bestehens der Universi- tåt Breslau. Hg. im Auftrage von Rektor und Senat von Georg Kaufmann. T.1.29. Breslau 1911. 8. Brest. Société académique. Bulletin. 9. série. T. XXXIV. 1908—1910. Table 1858—1910. Brest 1910. &. Brooklyn, New York. Museum of the Brooklyn Institute of arts and sciences. Seience Bulletin. Vol. 1. Title & Index. New York 1910. 8. Bruxelles. Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Bel- gique. Annuaire. Année 77. 1911. Bruxelles 1911. 8. Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et poli- tiques et de la classe des beaux-arts. 1910. No. 9—12. 1911. No. 1-8. Bruxelles 1910—11. 8. — de la classe des sciences. 1910. No. 9-12. 1911. No. 1-8. Bruxelles 1910—11. 8. Tables générales du recueil des Bulletins. 1896—98. Bruxelles 1910. 8. L/ Observatoire royal de Belgique. Annales. Nouvelle série. Physique du globe. T. V. Fasc. Il. Bruxelles 1911. 4. Annuaire astronomique. 1911. 1912. Bruxelles 1910—11. S. Société royale zoologique et malacologique de Belgique. Annales. T. XLV. Année 1910. Bruxelles 1911. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1911. Budap. 1911. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. B. 26. H. 1-8. Lpz. u. A. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. XXX kötet. Szåm 3-5. —— XXXI kötet. Szam 1—38. Budap. 1910—11. 8. - Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. XXVIII kötet. Fizet 3—5. XXIX — — 1.9. Budap. 1910—11. 8. Közlemények, Matbematikai és természettudomånyi. XXX kötet. Szåm 6. Budap. 1910. 8. Közlemények, Nyelvtudomånyi. XL kötet. Fizet 1. 2. Budap. 1910—11. 8. Rapport sur les travaux de VAcadémie hongroise des sciences en 1910. Budap. 1911. 8. 16 Kgl. Ung. Reichsanstalt fir Meteorologie und Brdmagnetismus. IX. Bericht iber die Tåtigkeit der kgl. ung. Reichsanstalt fir Meteo- rologie u. Erdmagnetismus und des Observatoriums in Ögyalla im Jahre 1908. (Deutsche Ausgabe). Budap. 1909. 8. Jahrbiicher. Bd. XXXVII. Jahrg. 1907. T. I-1V. — DOGG NESET gg IG IV Budap. 1909—10. 4. Officaelle Publicationen. Bd. IX. Budap. 1910. 4. Stes Verzeichniss der fiir die Bibliothek der kgl. ung. Reichsan- stalt fir Meteorologie und Erdmagnetismus im Jahre 1909 als Geschenk erhaltenen und durch Ankauf erworbenen Biicher. Budap. 1910. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LXIX. Entr. >—6. Tomo LXX. LXXI. Tomo LXXIIL Entr. 1—2. Buenos Aires 1910—11. S. Buffalo, N. Y. Buffalo Society of natural sciences. Bulletin. Vol. X. No. 1. Buffalo, N. Y. 1910. S8. Cambridge, Mass. Harvard College Library Harvard Economic Studies. Vol. VI. Boston & New York 1911. 8. Harvard Historical Studies. Vol. XIV. XV. New York 1910—11. 8. The Museum of comparative zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. LIII. No. 5. SANG 928 Cambr., Mass. 1911. S. Report, Annual, of the Curator for 1909—10. 1910—11. Cambr. 1910—11. 8. Chicago. John Crerar Library. Annual Report for 1910. Chicago 1911. S. Handbook. 1910. Chicago 1910. 8. A List of books on the history of seienee. January 1911. Prepared by Aksel G. S. Josephson. (Chicago 1911. 8. Cincinnati, Ohio, U. S. A. Lloyd Library. Bulletin No. 14—18. Cineinnati 1910—11. 8. Bibliographieal Contributions. No. 1—4. Cincinnati 1911. 8. Mycological Notes. No. 36. —,— Polyporoid Issue. No. 2. 5. —y— Old Species Series. No. 1. Cincinnati 1908—10. 8. TI C. G. Lloyd. Synopsis of the Genus Hexagona. Cincinnati 1910. 8. —,—= Synopsis of the sections Microporus, Tabacinus and Funales of the Genus Polystictus. Cincinnati 1910. 8. Disko. Den danske arktiske Station paa Disko. Arbejder. No. 1—5. Kbh. 1910—11. 8. Dorpat (Jurjew). Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat). Sehriften. XX. Jurjew (Dorpat) 1911. 4. Sitzungsberichte. XIX. 1—4. XX. 1.2. Jurjew (Dorpat) 1910 —11. 8. Katalog der Bibliothek. T. I. Il. Jurjew (Dorpat) 1908—10. 8. Dresden. Kgl. öffentliche Bibliothek. Jahresbericht. Dresden 1911. S. Dubuque. The Minnesota Academy of Science. Bulletin. Vol. IV. No. 2.83. Dubuque 1906—10. 8. Flagstaff, Ariz., U.S. A. Lowell Observatory. Bulletin. No. 49-51. [Flagstaff 1910—11]. 4. Freiburg i. Br. Naturforschende Gesellschaft. Berecekte Ba ISEN Ba 19: ET Ereiburg 15 Brå 19109182 Genéve. Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Compte rendu des séanees. XXVIIL 1910. Genéve 1910. 8. Mémoires. Vol. 37. Fasc. 1. 2. Genéve & Paris 1911. 4. Gent. Koninklijke Vlaamsche Academie voor taal- en letterkunde. Jaarboek. 1911. Gent 1911. 8. Verslagen en Mededeelingen. 1910. No. 10—12. 1911. No. 1—10. Gent 1910—11. 8. 4 voll. in 89, indeholdende Afhandlinger &c., udgivne eller prisbeløn- nede af Akademiet. Glasgow. Royal Philosophical Society. Proceedings. Vol. XLI. 1909—10. Glasgow 1910. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1910. H. 5—6. 1911. H. 1—3. Berlin 1910—11. 8. 78 Nachrichten. Philol.-histor. Klasse. 1910. H. 3—4. 1911. H. 1.2. Berlin 1910—11. 8. — Geschåftliche Mittheilungen. 1910. H. 2. 1911. H. 1. Berlin 1910—11. 8. Groningen. Natuurkundig Genootlschap te Groningen. Verslag, 109. 1909. Groningen [1910]. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Arehiv. Jahr 63. Abt. II. Jahr 64. Gistrow 1909—10. 8. Göteborg. Göteborgs Högskola. Arsskrift. B. 15. 1909. Göteborg 1909. 8. Göteborgs Kunyl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H. 12. Göteborg 1910. 8. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. XII. Haarlem 1910. —11. 4. Société hollandaise des sciences. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série II. T XV. Lave 5. Série MN ATR Eivr. 1. 20Sene MIN BET Livr. 1. 2. La Haye 1911. 8. Halle a. S. Såchsisch-thuringischer Verein fir Erdkunde. Mittheilungen. Jahrg. 385. 1911. Halle a. S. 1911. 8. Heidelberg. Naturhistorischer-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B. 11. H. 1. 2. Heidelberg 1910—11. 8. Helder. Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. Aanwinsten der Bibliotheek. Maarz 1910. Helder. 8. Tijdsehrift. de Serie. D. XI. Afl. 8.4. D. XII Afl. 1. Leiden 1909—10. 8. Helsingfors. Subkomitén för den obesuttna befolkningen. Statistisk Undersöknig af socialekonomiska förhållanden 1 Fin- lands landskommuner år 1901. Helsingfors. 4. II. H. Gebhard. Bostadsförhållandena. 1910. Sållskapet för Finlands geografi. Fennia. 928. Helsingfors 1909—10. 8. Atlas öfver Finland 1910. Text I. II. & Atlas. Helsingfors 1911. 8 & Fol. 79 Kassel. Verein fr hessische Geschichte und Landeskunde. Zeitschrift. Neue Folge. 34. 35. Kassel 1910—11. S. Kiel. Gesellschaft fur Schlesmwig-Holsteinische Geschichte. Zeitschrift. Bd. 40. Kiel 1910. S. Kiew. Société des naturalistes. Zapiski (Mémoires). T. XXI, Livr. 2. Kiew 1910. 8. Kjøbenhavn. Carlsbergfondet- C. Nyrop. 1811. 1911. J. C. Jacobsen. Et Mindeskrift. Kbh. 1911. 4. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 9. H. 2. B. 10. H. 1. Kbhsi9 8: Entomologisk Forening. Entomologiske Meddelelser. Anden Række. B.3. H. 6. Kbh. 1910. 8. Dansk geologisk Forening. Meddelelser. No. 17. Kbh. 1911. 8. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1910. Kbh. 1911. S. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. B. VI. H.5. 4, Række. B. I. H. 1.9. Kbh. 1910—11. 8. Danmarks geologiske Undersøgelse. I. Række. Nr. 24. 25. Kbh. 1910. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs For- handlinger 1 Aaret 1910. No. 4—6. 1911. No. 1—5. Kbh. 1910—11. 8. Skrifter. 7. Række, historisk og filosofisk Afd. II. 1. 2. Kbh. 1911. 4. Skrifter. 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. V.4. VI. 6.8. VII. 5-6. IX. 1. Kbh. 1910—11. 4. Ole Rømers Ådversaria. Udg. ved Thyra Eibe og Kirstine Meyer. Kbh. 1910. 4. Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. Schriften. Jahrg. 50. 1909. 51. 1910. Generalregister zu den Jahrg. 26—50. 1885—1909. Königsberg 1910—11. 4. Krakow. Akademija umicejetnosei mw Krakowmie. (Académie des sciences de Cracovie). Acta historica res gestas Poloniae illustrantia ab anno 1508 usque ad annum 1795. T. XII. W Krakowie 1910. 4. Archiwum do dziezöw literatury i öswiatij w Polsce. Tom XI. XII. W Krakowie 1910. Fol. & 8. 80 Biblioteka pisarzöw polskich. Nr. 56—59. Krakow 1910. 8. Bulletin international. Cracovie. 8. Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1910. No. 3—10. 1911. No. 1-5. Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1910. Série A. No. 8—10. Série B. No. 7—10. 1911. Série A. No. 1—9. Série B. No. 1-8. Ludw. Finkel. Elekeya Zygmunta I. W Krakowie 1910. S. Katalog literatury naukowej polskiej. Tom X. Rok 1910. Zeszyt I-IV. Krakow 1910. 8. Katalog wydawnictw Akademi umiejetnosei w Krakowie. Kraköw 1910. 8. Materialy antropologiezno-areheologiezne i etnografiezne. Tom XI: W Krakowie 1910. 8. Rocznik. Rok 1908—10. Krakow 1910. 8. Rozprawy Akademi umiejetnosci. W Krakowie. 8. Wydzial filologiezny. Serya Il. Tom XX. Zeszyt II. Serya III. Tom II. 1910. Wydzial historyezno-filozofiezny. Serya Il. Tom XXVIII. 1910. Wydzial matematyezno-przyrodniezy. Serya III. Tom 10. Dzial A. B. 1911. Michal Sobeski. Uzasadnienie metody objektywnej w estetyce Krakow 1910. 8. Sprawozdanie komisyi fizyjografieznej. Tom XLIV. W Krakowie 1910. 8. å Stanislaw Szpotanski. Mauryey Mochnacki. W Krakowie 1910. 8. J. Talko-Hryncewicz. Materyaly do etnologi i antropologn Ludöw Azyi srodkowej. Krakow 1910. 8. W. Tokarz. Warszawa przed wybuchem powstania. W Krakowie 1911. S. Jös. Tretiak. Bohdan Zaleski. Kraköw 1911. 8, A. Wrzosek. dJedrzej Sniadecki. I. II. W Krakowie. 1910. 8. A. Zöltowski. Metoda Hegla i zasady filozofii spekulatywne;j Krakow 1910. 8. La Plata. Direcciön general de Estadistica de la Provincia de Buenos Aires. Boletin mensual. No. 115—99. 1910—11. La Plata. 4. Museo de La Plata. Revista. Tomo XVII. 1910—11. 8. L. Lehmann-Nitsche. Catålogo de la secciön antropolögica. Bue- nos Aires 1911. 8. La Universidad. G. Negri. Velocidad de propagaciön de las ondas sismicas. La Plata 1911. 8. Lawrence, Kansas. The Kansas University. Seience Bulletin. Vol. V. No. 1—11. Lawrence, Kansas 1910. 8. SI The University Geological Survey. Vol. IX. Topeka 1908. 8. Leiden. Le Comité exéeutif de la Commission de surveillamce de VEneyelo- pédie de V Islam. Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma und A. Schaade. Lfg. 7—11. Leiden 1910—11. 8. 's Rijks Herbarium. Mededeelingen. 1910. Leiden 1911. 8. Leipzig. Furstlich Jablonowski'sche Gesellschaft. Jahresbericht. Lpz. 1911. 8. Preisscehriften. XL. Lpz. 1911. 8 Die Umiversitåt. Festschrift zur Feier des 500jåhrigen Bestehens der Universitåt Leipzig. Hg. von Rektor und Senat. B. 1—3. B.4. T. 1.2. Lpz. 1909. 4. Verein fir Erdkunde. Mitteilungen fir das Jahr 1910. Lpz. 1911. S. Lemberg. 3 Die ukrainische Sevcenko-Gesellschaft der Wissenschaften. Beitråge zur ukrainisehen Ethnologie. Bd. XII. Lemberg 1909. 8. Chronik. No. 37. 39. 41. 48. 44. Lemberg 1909—10. 8. Sammelschrift der historisch-philosophisehen Section. Bd. XII. XIII — der mathematiseh-naturwissenschaftlich-årztlichen Section. Bd. XIII. XIV. — der philosophischen Section. Bd. XI-- XIII. Lemberg 1909—10. 8. Ethnographische Sammlung. Bd. XXVI-XXIX. Lemberg 1910. 8. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and transactions. Vol. XXIV. 1909—10. Vol. XXV. 1910—11. Liverpool 1910—11. 8. London. British Museum, Natural History. Guide to Mr. Wortington Smith's drawings of field and eultivated mushrooms and poisonous or worthless fungi often mistaken for mush- rooms. London 1910. 8. Zoological Society. Proceedings (1900 APIE AGO PI 9 TEEN Eon: don 1910 —11. 8. Transactions. Vol. XVIII. P.4.5. London 1911. 4 Liibeck. Verein fur Liubeckische Geschichte und Altertumskunde. Zerisohrift ABaN2 PN H. 200B. (18) Bibeck 191108: Så Lund. Kulturhistorisk Förening och Museum. Redogörelse för Kulturhistoriska Föreningens för Södra Sverige verksamhet. 1909—10. 1910—11. Lund 1910—11. 4. G. Jison Karlin. Kulturhistoriska Museet 1 Lund 1882—1910. En vigledning. 3. uppl. Lund 1910, 8. Universitetet. Aeta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift. N. S. Afd 1. Bd. V. VI. 1909—10. Lund 1909—11. 8. = 2 VIVI. 190910. == 190900 Botaniska Notiser för år 1910. 1911. Lund 1910—11. 8. Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. No. XXI. XXII. Madison, Wis. 1911. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, ficicas y naturales. Revista. Tomo VIII. Num. 11. Tomo IX. Num. 1—8. 5—129, Madrid 1910—11. 8. Magdeburg. Museum fur Natur- und Heimatkunde. Abhandlungen und Berichte. Bd. I. H. 1. Magdeburg 1909. 8. Manchester. The Mamchester Literary & Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 55. P. I-III. Manchester 1911. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XXIII. P. II Vol. XXIV. P.I. Melbourne 1911. 8. ' Mexico. Instituto geolögico de México. Parergones. Tomo III. Num. 4—8. México 1910—11. 8. Sociedad Mexicana de historia natural. La Naturaleza. Periodico cientifico. 3. serie. Tomo I. Cuad. nim. 2. México 1911. 4. Observatorio meteorolögico-magnético central. Boletin mensual. 1906. Num. 1—192. 1907. Num. 1-6. 1909. Num. 10—12. 1910. Num. 1—12. 1911. Num. 1—7. Mexico 1906 —11. 4. Sociedad cientifica ,Antonio Alzate". Memorias y Revista. Tomo 27. Num. 11-12. Tomo 2. Num. 1—8. Mexico 1909—10. 8. Middelburg. Het Zeeuwsch Genootschap der wetenschappen. Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk im betrek- king tot Zeeland. Middelburg 1910. S8. 89 Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Memorie. Milano. 4. Classe di seienze matematiche e naturali. Vol. XXI (XII della Serie III). Fasc. I-IV. 1909—10. Classe di scienze storiche e& morali. Vol. XXII (XIII della Serie ID. Fasc. I-III. 1910. Rendiconti. Serie II. Vol. XLII. Fasc. XVI-XX. Vol. XLII. Fasc. I-XVI. Milano 1909—10. 8. Societa italiana di scienz naturali. Atti. Vol. XLIX. Fasc. 2—4. Vol. L. Fase. 1—83. Pavia 1910 —11. 8. Milwaukee. Public Museum: 28. Annual Report. Sept. 1st, to Aug. Sist, 1910. Milwaukee 1911. 8. The Wisconsin Natural History Society. Bulletin. New Series. Vol. 7. No. 3.4. Vol. 8. No.4. Vol. 9. No. 1-3. Milwaukee, Wisc. 1910—11. 38. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. No. 189—219. Monaco 1910—11. 8. Moskva. Imperatorskoje Obscestvo ljubitelej jestestvoenanija, antropologij etno- grafij sostojascoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitete. Izvestija. T. CXIX. CXX, 1. CXXI. CXXII. Moskva 1910—11. 4. Miinchen. Bayerische Botamische Gesellschaft zur Erforschumg der heimischen Flora. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimischen Flora. B. XII. H. 2. Minchen 1910. 8. Mitteilungen. Bd. II. Nr. 15—18. Mimchen 1910—11. 4. K. Technische Hochschule. 106 Inaugural-Dissertationer. Kgl. Hof- und Staatsbibliothek. Georg Leidinger. Katalog der Wittelsbacher-Ausstellung im Fiirstensaale der Kgl. Hof- und Staatsbibliothek. Minchen 1911. 4. Neuchåtel. Société neuchåteloise des sciences naturelles. Bulletin. T. XXXVII. Année 1909—10. Neuchåtel 1911. 8. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Proceedings. 38. Ser. Vol. IV. No. 28—31. Vol. V. No. 1—10. Newcastle-upon-Tyne 1910—11. 8. D EN New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of arts and sciences. Memoirs. Vol. III. New Haven 1911. 4. Transactions. Vol.16. Pages 117—404. New Haven 1910—11. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. XX. Vol. XXI. Pp. 1—86. New York 1910—11. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XXVIIL. XXIX. New York 1910—11. 8. The American Museum Journal. Vol. X. No. 7—8. Vol. XI. No. 1—7. New York 1910-—11. 8. Memoirs. Vol. VIII. P. II. New York 1909. 4. Anthropological Papers. Vol. IV. PT.) Volk VAESIAAVOR VI. P. II. Vol. VIL P.1I. New York 1910—11. 8. Annual Report of the President &e. for the year 1910. New York 19105078: Guide Leaflet Series. No. 31—33. New York 1910—11. 8. The American Mathematical Society. Bulletin. Vol. XVII No. 2—10. Vol. XVIII. No. 1-3. Lancaster, Pa., and New York 1910—11. 8. Register, Annual. Jan. 1911. New York 1911. 8. Catalogue of the library. Jan., 1911. New York 1911. 8. Padova. Accademia scientifica veneto-trentino-istriana. Atti. Terza Serie. Anno III. Padova 1910. S. Palermo. Societa di scienze naturali ed ecomnomiche- Giornale. Vol. XXVIII. Palermo 1911. 4. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour Van 1911. Paris S. Connaissance des temps, pour lan 1913. Paris 1910. 8. —, — Extrait å Vusage des écoles d'hydrogra- phie et des marins du commerce, pour lan 1912. Paris 1910. 8. Ecole Polytechnique Journal. Il[* série. Cahier 18--15. Paris 1909—11. 4. Institut de France. Annuaire pour 1911. Paris 1911. 8. Muséum national d'histoire naturelle Bulletin. Année 1910. No. 3—7. Année 1911. No. 1.2. Paris 1910—11. 8. Société z00logique de Framce. Bulletin. T. XXXV. Paris 1910. 8. Mémoires. T. XXII. Paris 1909. 8. Philadelphia. Academy of natural sciences. Proceedings Vol EXIENPANTE II Vol LX PAU EPhila- delphia 1910—11. 8. American Philosophical Society. Proceedings. No. 196—9201. Philadelphia 1910—11. 8. Transactions. N. S! Vol. XXII. P. I. Philadelphia 1911. 4. Pisa. R. Scuola normale superiore. Annali. Scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XI. Pisa 1910. 8 Filosofia e filologia. Vol. XXII Pisa 1910. S. Portici. Laboratorto di zoologia generale e agrarid. Bollettino. Vol. III-V. Portiei 1909—11. S. Porto. Academia polytechmica. Annaes scientificos. Vol. V. No. 3. 4. Vol. VI. No. 1. 2. Coimbra 1910-15 ter Potsdam. Kgl. preuss. geodåtisches Institut. Veröffentlichung. N. F. Nr. 47—50. Berlin 1910—11. 8 & 4. Pulkowo. L Observatoire Central Nicolas. Publications. Serie 11. Vol. XV. St.-Pétersbourg 1910. 4. Reykjavik. Landsbökasafn. Ritaukaskrå. 1908—10. Reykjavik 1910—11. 8. Hinn almenni mentasköli. Skyrsla um hinn almenna mentasköla i Reykjavik. Sköla-årid 1910 —1911. Reykjavik 1911. 8. Riga. Gesellschaft fr Geschichte und Altertlumskunde der Ostseeprovinzen Russlands. Mitteilungen aus der livlåndisehen Geschichte. Bd. 20. H.3. Riga 1910. 8. Sitzungsberiehte aus dem Jahre 1909. Riga 1910. 8. Naturforscher- Verein. Arbeiten. N. F. H. 12. Riga 1910. S. Korrespondenzblatt. LIL Riga 1910. 8. S6 Rio de Janeiro. Odservatorio. Annuario. Anno XXVIIL 1911. Rio de Janeiro 1911. 8. Boletim mensal. 1908. Abril—Dezembro. Rio de Janeiro 1909. 8. Rochechouart. La Société Les amis des. sciences et arts. Bulletin. T. XVIII. No. I. T. XIX. No. I. Rochechouart 1909 AE Rochester, N. Y. Academy of science. Proceedings. Vol.4. PP.9232—241. Vol.5. PP.1—38. Rochester, N. Y. 1910—11. 8. Rock Island, II. Augustana College. Augustana Library Publications. Num. 7. Rock Island, IL 1910. 8. Roma. Reale Accademia dei Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XX. 1 Semestre. Fasc. 3—19. 92? Semestre. Fasc. 1—10. Roma 1911. 4. Rendiconto dell'adunanza solenne del 4 giugno 1911. Vol. II. Roma 1911. 4. Cinquanta anni di storia italiana. Vol. I. I. Milano 1911. 8. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Umiversitåt. Jahresbericht. Jahrg. V. 1910. Rostock. 8. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1910—11. Rostock 1910. 8. — — Sommer-Sem. 1911. Rostock 1911. 8. Vorlesungs-Verzeiehniss. — Winter-Sem. 1910—11. Rostock 191046: — — Sommer-Sem. 1911. Rostock 1911. 8. 167 Inaugural-Dissertationer. 2 Festtaler. 1 Pris-Skrift. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wijsbegeerte. Nieuwe Verhandelingen. 9. reeks. 6. Stuk 3. Rotterdam TOLE Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 5. série. Année 45. fer & 2 semestres 1909. Rouen 1910. 8. S7 San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Almanaque nåutico para el ao 1912. 1913. San Fernando 1910 —i1. 8. Anales. Secciön 2a. OQbservaciones meteorolögicas, magnéticas y séismicas. Ao 1909. San Fernando 1910. 4. San Francisco. The California Academy of sciences. Proceedings. 4. Series. Vol. I, pp. 7—288. San Francisco Kile ten St. Louis, Mo. Missouri Botamical Garden. 21. Annual Report. St. Loms, Mo. 1916. 8. St. Petersburg. Académie Impeériale des sciences. Comptes rendus des séances de la Commission sismique perma- nente. T. 3. Livr. I. II. No. 1. St.-Pétersbourg 1908—09. 8. Mémoires. Ville série. Classe physico-mathématique. Vol. XVII. No. 14—16. Vol. XXIII. No. 7-8. Vol. XXIV. No. 1—9. St.-Péters- bourg 1909. 4. La Bibliothéque Impériale Publique. Otcet. 1904. S.-Peterburg 1911. S. Comité géologique. Bulletins. XXVIII. 1909. No. 9—10. XXIX. 1910. No. 1—4. St.-Pétersbourg. 8. Carte géologique détaillée du Bassin Houiller du Donetz. VII—925. VII —926. & Description. St. Petersburg 1909 —11. Fol. & 8. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. S.-Peterb. Région aurifére de VAmour. Livr. 10. -1910. S. Région aurifere d'lénisséi. Livr. 9. 1910. 8. Région aurifére de la Léna. Livr. 5. 1910. 8. Carte géologique de la région aurifére d* lénisséi. Deseviption de le rene 1870 7 å HESTE NOE er Carte géologique de la région aurifére de la Léna. Description de la feuille I -6/7 & des feuilles V—1 & V—2. 1910. 8. Carte géologique de la région aurifére de la Zéia. Deseription de la feuille II —1. 1910. 8. Mémoires. Nouvelle série. Livr. 36. 40. 43—32. 56—57 & 59. Si.-Pétersbourg 1908—10. 4. Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Verhandlungen. 29. Serie. Bd. 46. Lfg. 2. Bd. 47. St. Peters- burg 1908—09. 8. Schwerin. Vereim fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbiicher und Jahresberichte. Jahrgang 75. Sehwerin 1910. S. SS Siena. R Accademia dei fisioeritici. Atti. Serie V. Vol: II. Siena 1910—11. 8. Stockholm. Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga bibliotek. Accessions-Katalog. 93. 1908. 24—95. 1909—10. 1. Sth. 1909—11. 8. Kungl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Årsbok för år 1910 & Bilaga. 2—3. 1911. Uppsala & Stockh. 1910—11. 8. Arkiv för botanik. Bd. 10. Uppsala & Stockh. 1910—11. 8. — för kemi, mineralogi och geologi. Bd.3. H.6. Bd.4. H. 1.2. Uppsala & Stockh. 1910—11. 8. — för matematik, astronomi och fysik. Bd. 6. H. 2—4. Bd. 7. H. 1—2. Uppsala & Stockh. 1910—11. 8. — för zoologi. Bd. 7. H. 1. Uppsala & Stockh. 1911. 8. Handlingar. N. F. B. 45. No. 8—12. B. 46. B. 47. No. 1. Uppsala & Sth. 1910—11. 4. lakttagelser, Meteorologiska. i Sverige. B. 52 (2. serien. B. 88). 1910 & Bihang. Uppsala & Stockh. 1911. 4. Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B. II. H. 1. Uppsala & Sth. 1909—11. 8. Les Prix Nobel en 1908, 1909 & 1910. Sth. 1909—11. 8. Kgl. svenska fregatten Eugenies Resa omkring jorden under befål af C. A. Virgin. Åren 1851—53. H. 15. 16. Uppsala & Sth. 1910. 4 P. G. Rosén. Meridiangradmåtning vid Sveriges våstra kust. Upp- sala & Sth. 1911. 4. Kongl. Vitterhets Historie och Amntikvitets Akademien. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Ekhoff. 19100 SSE 5: Antikvarisk Tidskrift för Sverige. D. 19. Sth. 1911. 8. Sophus Bugge. Der Runenstein von Rök in Östergötland, Schwe- den. Nach dem Tode des Verfassers hg. von Magnus Olsen. Sth. 1910. S. Udgiveren. Acta mathematica. 34. 85,1. Stockh. 1911. 4. Sydney. Board of fisheries of New South Wales. Report for the year 1909. Sydney 1910. 4. David G. Stead. Å brief review of the fisheries of New South Wales, present and potential. Sydney 1910. 8. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. Vol. XXXV. P.3.4. Vol. XXXVI. P. 1. Sydney 1910—11. 8. The Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings. Vol. XLII. 1908—XLIV. 1910. Sydney 1908—10. 8. 89 Tokio. Deutsche Gesellschaft fir Natur- und Völkerkumde Ostasiens. Mittheilungen. Bd. XII. Teil 2. Bd. XIII. Tokyo 1910—11. 8. Toronto. University. Studies. Papers from the Chemical Laboratories. No. 90—98. [Toronto] 1910—11. 8. — Papers from the Physical Laboratories. No. 36. [Toronto] 1910. 8. Uccle. L' Observatoire Royal de Belgique. A. Collard. Catalogue alphabétique des livres, brovhures et cartes. Fasc. I. Bruxelles 1910. 8. Upsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1910. Ups. 8. Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitetsfond, Uppsala. 9. 10. Upps. 1911. 8. Bulletin mensuel de I'Qbservatoire Météorologique de I'Université d'Upsal. Vol. XLII. Année 1810. Ups. 1910—11. 4. Bref och skrifvelser af och till Carl von Linné. Afd. 1. D. II & V. Sth. 1909—11. 8. å Results of the Swedish Zoological Expedition to Egypt and the White Nile 1901 under the direction of L. A. Jågerskiöld. P. IV. Uppsala 1911. 8. Kungl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. IV. Vol. II. Fasc. I. Ups. 1909—11. 4 Humamnistiska Vetenskapssamfundeti. Skrifter. B. XII. Ups. 1906—11. 8. Urbana, Il. Illinois State Laboratory of Natural History. Bulletin. Vol. VIII. Contents and Index. Vol. IX. Art. I-IV. Urbana, Ill. 1910—11. 8. Warszawa. Société scientifique de Varsovie. - Comptes rendus. Rok III. 1910. Zeszyt 7—9. Rok IV. 1911. Zeszyt 1—5. Warszawa 1910—11. 8. Travaux. II. Classe des sciences anthropologiques, sociales, histo- riques et philosophiques. No. 4. Warszawa 1910. 8. — Ill. Classe des seiences mathématiques et naturelles. No. 8. Warszawa 1911. 8. 90 Washington. The Washington Academy of Sciences. Journal. Vol. 1. No. 1—4. Baltimore 1911. 8. Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year ended June 30, 1910. Vol. I. II. Wash. 1910—11. 8. Carnegie Institution. Department of experimental evolution. Annual Report of the Di- rector. 1910. Washington 1911. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. George Otis Smith, director. Bulletin. No. 381. 425—927. 429—447. 449—50. 452—58. 457—65. 469. 472—78. Wash. 1910—11. 8. Professional Paper. No. 65. 68. 72. Wash. 1909—11. 4. Report to the Secretary of the Interior, 31. Annual, for the year ended June 30, 1910. Wash. 1910. 8. Water-Supply Paper. 937. 239—40. 246—47. 250—51. 258—58. 260. 262. 264—65. 270. 274. Wash. 1910—11. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. 830. P.9. 37. 40. P. 1. 43—45. 49—51. Wash. 1910—11. 8. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 71. P. II. No. 73—76. Wash. 1910—11. 8 & 4. Contributions from the United States National Herbarium. Vol. 18. P. 6—11. Vol. 14. P. 2. Vol. 15. Wash. 1910—11. 8. Proceedings of the United States National Museum. Vol. 37—389. Wasb. 1910—11. 8. Report on the progress and condition of the U. S. National Museum for the year ending June 80, 1910. Wash. 1911. 8. The Library of Congress. Report of the Librarian for the fiseal year ending June 30, 1910. Wash. 1910. 8. Classification. OQutline scheme of elasses. — Class A. Class L. Class S. Wash. 1910—11. 8. Publications issued since 1897. Wash. 1911. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Almanach. Jahrg. 60. 1910. Wien 1910. 8. Archiv fiir österreichische Geschichte. B. 100. H.2. Wien 1911. 8. Denksechriften. Wien. 4. Math.-naturwiss. Classe. B. 85. 86. Halbb. I. 1909. Philos.-historisehe — B. 53, Titel & Inhalt. B. 54. II. II. 1910 —11. Mitteilungen der Erdbeben-Commission der Kaiserl. Akademie der Wissenschaften in Wien. Neue Folge. No. XXXVIIL. XXXIX. Wien 1910. 8. Sitzungsberichte. Wien 8. Math.-naturwiss. Klasse. B. 119. Abt. I. H. 3—10. Abt. Ha. H. 3—10. Abt. IIb. H. 4—10. Abt. III. B. 1920. Abt. I. H. 1—6. Abt: Ta. 8. 1960 Abe Ib ER TE Ab EEE 1910—11. 91 Philos.-hist. Klasse. B. 168. Abhandl. 3. B. 164. Abhandl. 2. 3. 5. 6. B. 165. Abhandl. 1—6. B. 166. Abhaudl. 1. 2. 6. B. 167. Abhandl. 1. 2. 5—7. 1910—11. K--k. zoologisch-botamische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1910. B. LX. Wien 1910. 8. Das k. k. österreichische Gradmessungs-Buream. Verhandlungen der österreichisehen Kommission fir die inter- nationale Erdmessung. Protokolle iiber die am 4. Dezbr. 1909 und am 7. Juni 1910 abgehaltenen Sitzungen. Wien 1911. 8. Das k. k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. B. XXIII. Nr. 8—4. B. XXIV. B. XXV. Nr. 1—2 Wien 1909—11. 8. Uwiversitetet. Monatshefte för Mathematik und Physik. Hg. von G.v. Esche- rich, F. Mertens und W. Wirtinger. Jahrg. XXII. Wien 1911. 8. Wiörzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungs-Berichte. dJahrg. 1909. No. 5. Jahrg. 1910. Jahrg. 1911. No. 1—7. Wirzburg 1909—11. 8. Zirich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssechrift. Jahrg. 54.55. H. 3—4. Zirich 1911. S. B. Private givere. Professor 0. Broch, Kristiania. O. Broch. Slavische Phonetik. Heidelberg 1911. S. Dr. med. Fredrik Grøn, Kristiania. Fr. Grön. Remarques sur l'opération préhistorique déerite par M. Manouvrier sous le nom de T sineipital. Extrait. Paris 1910. S. Professor Dr. F. R. Helmert, Potsdam. F. R. Helmert. Uber die Genauigkeit der Dimensionen des Hay- fordschen Erdellipsoids. Sep.-Abdr. Berlin 1911. 4. Professor 0. Heubner, Berlin. O. Heubner. Lebrbuch der Kinderheilkunde. 3. Aufl. B. I. II. Lpz. 1911. 8: Professor Joseph P. Iddings, Chicago. J. P. Iddings. Rock minerals, their chemical and physical char- acters and their determination in thin sections. 2. ed. New York KOTE. 99 Contre-Admiral H. de Kerillis, Paris. H. de Kerillis. L'aurore boréale. Théorie et lois héliodynamiques, Paris 1911. 8. Professor A. Lacroix, Paris. 2 Separat-Aftryk. Professor H. Mohn, Kristiania. H. Mohn. Dagslyset i Norge. Grafiske Tabeller. Kra. 1911. + obl. Professor Dr. Adolf Noreen, Upsala. A. Noreen. Vårt språk. Nysvensk grammatik 1 utförlig framståll- ning. Bd. II, 1.2 & 4. Lund 1907—10. 8. Professor Dr. Björn Magnusson Olsen, Reykjavik. 3 Separat-Aftryk. Duc d'Orléans, Paris. Campagne arctique de 1907. Bruxelles. 4. Ph. Dautzenberg et H. Fischer. Mollusques et Brachiopodes. 1910. James A. Grieg. Fehinodermes. 1910. Journal de bord et physique du globe. 1911. Alph. Meunier. Microplankton des Mers de Barents et de Kara. Texte & Planches. 1910. Faune des mousses. Tardigrades par Ferd. Richters. 1911. J. Thoulet. Etudes lithologique de fonds recueillis dans les parages de la Nouvelle-Zemble. 1910. Professor Dr. Carl Rabl, Leipzig. C. Rabl. Geschichte der Anatomie an der Umversitåt Leipzig. Lpz. 190988: Redaktionskommittén för .,Klason-Festskrift*, Stockholm. Festskrift tillignad Peter Klason på hans sextioårsdag af lårjungar. Sth. 1910. 4. Dr. Ed. Sarasin, Geni. 2 Separat-Aftryk. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. 2 Separat-Aftryk. Professor Dr. T. J. J. See, Montgomery City, Missouri. T. J. Jå See. Researches on the evolution of the stellar systems. Vol. II. Lynn, Mass. 1910. 4. 95 Marinekaptein A. A. Baldaque da Silva, Lissabon. A. A. Baldaque da Silva. Le probleme de la vie. Lisboa 1911. 8. H. Stauder, Triest. H. Stauder. Beitråge zur Kenntnis der Makrolepidopterer-Fauna der adriatiscehen Kiistengebiete. Sep.-Abdr. Triest 1911. S8. Professor Dr. Johannes GC. H. R. Steenstrup, Kjøbenhavn. Johs. Steenstrup. De danske Stednavne. Kbh. 1908. 8. 2 Separat-Aftryk. Verlagsbuchhandlung B. G. Teubner, Leipzig. Aus dem Verlage von B. G. Teubner in Leipzig und Berlin 1811— 1911. Lpz. 1911. 8. Fr. Schulze. B. G. Teubner 181i—1911. Geschichte der Firma. øv ASIE der B. G. Teubners Verlag auf dem Gebiete der Mathematik, Natur- wissenschaften, Technik nebst Grenzwissenschaften. 101. Ausg. Lpz. 1908. 8. Mårkische Verlagsanstalt, Berlin. A. Seidel. Doits'-Bunten-Kyökowasho. Deutsche Grammatik fir Japaner. Berlin 1911. 8. —y—= Wörterbuch der deutsch-japaniscehen Umgangssprache. Berlin 1910. S. Professor Dr. Paul Vinogradoff, Oxford. P. Vinogradoff. The Growth of the Manor. 2. ed. London 1911. 8. —y— Oxford Studies in social and legal history. Vol. II. Oxford 1910. 8. Dr. med. Paul Winge, Kristiania. P. Winge. Historisk fremstilling af den norske administrative sinds- sygerets udvikling. Kra. 1911. 4. Professor Dr. Al. Zaharia, Bukarest. Al. Zaharia. Le blé roumain. Récoltes des années 1900—1908. Bucarest 1910. 8. Cand. jur. Kristian Østberg, Kristiania. Kr. Østberg. Tokketirsdag, en gammel, norsk, juridisk merkedag Særtryk. Kra. 1911. 8. Videnskapsselskapets embedsmænd m. m. for 1912. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. H. Mohn. Vicepræses: Riksarkivar E. Hertzberg. Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. Formand 1 den mat.-naturv. klasse: Prof. J. H. L. Vogt. Viceformand 1 do. Prof. dr. W. G. Brøgger. Sekretær 1 do. Direktør Å. S. Steen. Formand i den hist.-filos. klasse: Prof. dr. A. Torp. Viceformand 1 do. Prof. dr. Hj. Falk. Sekretær 1 do. Prof. dr. K. Nielsen. Komitéer m. m. Selskapets repræsentanter 1 Nansenfondets styre. Prof. dr. W. GC. Brøgger, riksarkivar E. Hertzberg, proi. dr. A. Torp, generalsekretæren; suppleant: Prof. dr. Hj. Falk. Bestyrelsen av selskapets eiendom Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. R. Collett, prof. dr. N. Wille. Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. N. Wille. Revisorer: Qverlærer S. Henrichsen, overlærer dr. G. Holtsmark. Bibliotekar: Overbibliotekar A.C. Drolsum (1885). Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: S. Båfverfeldt (1911). Videnskapsselskapets møter i 1912. 19 januar . . . . . Historisk-filosofisk klasse. 26 januar . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 9 februar . . . . . Fællesmøte. 23 februar . . . . . Histor.-filos. klasse. (Forslag til indvalg). S mars . . . . . Mat.-naturv. klasse. (Forslag tlindvalg). 93 mars . . . . . Fællesmøte. (Indvalg). 19 april. >... . Historisk-filosofisk klasse. 19 april. . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 1 mai (onsdag) . . Aarsmøte. 24 mai 2. Historisk-filosofisk klasse. 31 mai 0.00 Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20 september . . . . Historisk-filosofisk klasse. 27 september . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 11 oktober . . . . . Fællesmøte. 25 oktober . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 8 november . . . . Fællesmøte. 29 november . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 6 december . . . . Fællesmøte. (Valg paa selskapets em- bedsmænd for 1915 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klasse- møterne den 923. februar og 8. mars og avgjøres i fællesmøtet den 22. mars. Jfr. statuternes $ 10. Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren, adr. Victoria terrasse 3, senest tirsdag form. Foredragsholderne an- modes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekre- tær, forinden de bestiger katetret. Med hensyn til try kning av avhandlinger henvises til statuter- nes $ 9 og reglementsbestemmelsernes avd. Il. Endvidere bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er ind- levert og dets kostende beregnet. 9) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. FORHANDLINGER I VIDENSK APSSELSK APET I KRISTIANIA AAR 1912 y/ 8 Kork NE National EL KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 19138 FORHANDLINGER I VIDENSK APSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1912 DE EN KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S 1913 Indhold. Foredrag og avhandlinger. SE No. 1. V. M. Goldschmidt. Uber Re Unter- suchungen bei tiefen Temperaturen. . . «1-— 6 » 2. P.W.K. Bøckman og Brostrup Ko utsen Et Hideng til bedømmelsen av cacaoens værd 1 folkeernæringen . . .1— 23 » 9. Axel Thue. Gelenkgeradfiihrungen. (Mit 15 Fig. im Text) 1- 8 s 4 R. Collett. Lepidopus atlanticus (Goode & Bean), en pelagisk Trichiuride, fundet ved Finmarken. (Med 1 Planche) 1— 5 » 9. Alexander Bugge. Paavirkning fra norrøn paa vestfransk sjøretnmiddelalderens Nu EN ENES Oversigt over selskapets møter i 1912m.m.. . . . . . . . 1—1927 UBER KRYSTALLOGRAPHISCHE UNTERSUCHUNGEN BEI TIEFEN TEMPERATUREN VON V. M. GOLDSCHMIDT (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1912. No. 1) ——— KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1912 Fremlagt i den muat,-naturv. klasses møte den 27de januar 19 EN Schon lange hatte ich die Absicht, krystallographische Untersuchungen im Gebiet niedriger Temperaturen vorzunehmen. Es fehlte mir indessen bisher an der notwendigen Vorbedingung zu solchen Arbeiten, der leichten Beschaffung fliissiger Lult. Ein Aufenthalt in Minchen am mineralogischen Institut gab mir die willkommene Gelegenheit, solehe Arbeiten durchzufthren. Es gibt meines Erachtens kaum eine andere Aufgabe von åhnlicher Bedeutung fir die zukiinftige Entwicklung der theore- tischen Krystallographie. Die geometrischen und physikalisehen Untersuchungen an Krystallen sind bisher fast ausschliesslich im Gebiet mittlerer und höherer Temperaturen angestellt worden”!. Man konnte dabei zwar bequem arbeiten, erhielt jedoch ausschliesslich Resul- tate, die durch die thermischen Variationen der betreffenden Eigenschaften getribt waren. So wurden mit der allergrössten Sorgfalt die Achsenverhåltnisse zahlloser krystallisierter Körper durch goniometrische Untersuchungen ermittelt und diese Zahlen- werte dann als charakteristische Grössen der Substanz betrachtet. Indessen ist es meist iibersehn worden, dass die Achsenverhålt- nisse verschiedener, etwa isomorpher, Körper durchaus nicht bei willkirlichen Temperaturen miteinander vergleichbar sind. Streng ilbereinstimmender Zustand zweier Krystalle tritt erst ein, wenn die Wårmebewegung der Molekiöle verschwindend klein geworden I Eine Ausnahme bildet die krystallographiseh-chemischel Arbeit von A. Rizs, Zeitschr. f. Kryst. 49 (1911) 513, in weleher die Umwandlungs- erscheinungen polymorpher Körper systematisch auch bei tiefen Tem- peraturen verfolgt wurden. 4 V. M. GOLDSCHMIDT [No. 1 ist, das heisst in Gebieten nahe — 973”, dem absoluten Null- punkt der Temperaturskala. Nun zeigen die Untersuchungen von W. Nernst und seinen Schilern, dass schon bei relativ leicht erreichbaren niedrigen Temperaturen die spezifische Wårme fester Körper stark abnimmit, dass man also Krystalle tatsåchlich in einen Zustand relativ ge- ringen Wårmeinhalts versetzen kann. Es war demnach in hohem Grade verlockend, das Verhalten der Krystalle bei tiefen Temperaturen vom speziell krystallo- graphischen Standpunkt zu untersuchen, da man hoffen konnte, die Eigenschaften des thermisch ruhenden Krystallgebåudes kennen zu lernen, ohne dass dieselben, wie im gewöhnlichen Temperatur- intervall, durch die Wårmebewegung modifiziert waren. Als erste Experimentaluntersuchung bei tiefen Temperaturen wåhlte ich die thermische Winkelånderung nichtregulårer Krystalle Als Material dienten Quarz, Kalkspat uud rhombischer Schwefel, deren thermische Deformation bei gewöhnlicher Temperatur genau bekannt war. Ich föhrte möglichst genaue Winkelmessungen vorlåufig bei drei Temperaturen aus: + 20" (293* abs.), — 78* (195” abs.) und — 180” (93” abs.). Die ausfihrliche Darlegung meiner Untersuchung wird spåter erscheinen, jetzt sei nur das Ergebnis muitgeteilt, dass die thermischen Winkelånderungen in dem untersuchten Temperaturgebiet per Grad Temperaturunter- schied von derselben Grössenordnung waren, wie in dem Inter- vall zwischen 0” und 100” (275”—373” abs.). Eine geringe Ab- nahme des Winkelgefålles mit sinkender Temperatur ist jedoch nachweisbar. Die Krystalle zeigen demnach zum Teil ganz betråchtliche thermiscehe Winkelånderungen auch bei tiefen Temperaturen, dass heisst, das Achsenverhåltnis bei Zimmertemperatur kann von dem wahren Åchsenverhåltnis des thermisch ruhenden Kry- stalls merklich verschieden sein. Es erscheint mir ausserordent- 1 Ganz nahe dem absoluten Nullpunkt muss die thermische Winkel- ånderung wahrscheinlich gleich Null werden, falls nicht die zu Defor- mationen erforderliche Energiemenge bei tiefen Temperaturen sehr klein wird. 1912] BER KRYSTALLOGR. UNTERS. BEI TIEFEN TEMPERATUREN 5 lich wichtig, die thermischen Winkelånderungen möglichst vieler krystallisierter Körper in dem Gebiet tiefer Temperaturen zu messen, damit man die wahren Abmessungen der Krystalle erfåhrt. Zurzeit sammelt sich das Hauptinteresse der Physikochemiker um die Untersuchung fester Körper bei tiefen Temperaturen. Es ist gewiss, dass hierbei auch die krystallographischen Eigen- schaften ein sehr wichtiges Moment bilden. Es sei mir gestattet darauf hinzuweisen, dass in der Glei- chung fir den Wårmeinhalt fester Körper auch die thermische Deformation beriicksichtigt werden muss, die sich bei allen nicht- regulåren Krystallen findet. Bei regulåren Körpern ist die Kennt- niss eines Ausdehnungskoeffizienten geniigend, um die thermische Volumånderung darzustellen, bei nichtregulåren Krystallen tritt zu der Dilatation eine mitunter betråchtliche Deformation (wie z. B. bei Kalkspat und Schwefel). Es gab bisjetzt zwei verschiedene Arten der Vorstellung ber den atomistischen Aufbau der Krystalle. Die eine stellte das Krystallgebåude aus Punktsystemen aufgebaut dar, die durch statische Kråfte, etwa elektrischer Art, im Gleichgewicht erhalten werden. Die andere Auffassung war eine kinetische, die in der Wårmebewegung der Krystallbausteine eine Hauptursache der regelmåssigen Anordnung sah. Die Untersuchung von Krystallen bei tiefen Temperaturen wird unzweifelhaft die Entscheidung zwischen beiden Auffassungen bringen. Nach der zweiten Vor- stellungsweise miissten die Krystalle im Gebiet verminderten thermischen Energieinhalts eine durchgreifende Verånderung ihrer Eigenschaften zeigen, fir eine solche Ånderung liegt indessen bisjetzt kein sicheres Anzeichen vor. Wahrscheinlich wird dem- nach die statische Auffassung der Krystalle die Grundlage' speziellerer Strukturtheorien bilden. Es sei hier nur kurz auf die geistvolle Darstellung von F. Haser (Verh. d. D. phys. Ges. XITI, 1911, No. 24) hingewiesen, der sich die Krystalle als ein I Bei mittleren und höheren Temperaturen werden sich dagegen kine- tisehe Einfliisse auf das statisehe Raumgitter stark bemerkbar machen, Einflisse die sich auch durch die thermische Winkelånderung åussern. 6 V. M. GOLDSCHMIDT [No. 1. 1912] Raumgitter von Elektronen vorstellt, in welches die ponderablen Atome in Gleichgewichtslagen eingehångt sind. Man erkennt leicht, dass man auf ein solches System die Sonnckk'schen Betrachtungen (ber ineinandergestellte Punktsysteme anwenden kann. Vom krystallographischen Standpunkt verdient Hapers Auffassung um so mehr Beriicksichtigung, als sie vielleicht den Schlissel zu der råtselhaften Erscheinung liefert, dass Körper mit gleicher Valenzsumme oft tberraschende krystallographische Ähnlichkeit zeigen, ohne dass direkte chemische Strukturanalogie vorliegt. Als Beispiele seien nur CaCO; und NaNO;, YPO, und ZrSi0, erwåhnt. Wie aber auch die zukinfligen Anschauungen iiber den Aufbau der Krystalle beschaffen sein mögen, ist es jedoch un- bedingt erforderlich, mit krystallographischen Experimentalunter- suchungen in das Gebiet tiefer Temperaturen, also geringen Energieinhalts, vorzudringen. Miinchen 99. Januar 1919. Gedruckt 1. Febr. 1912. ET BIDRAG TIL BEDØMMELSEN AF CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN AF P. W. K. BØCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1912. No. 9) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1912 å FR Fremlagt i aarsmøtet den fste mai 1912 ved professor Poulss N | 80 ll begyndelsen av 1910 mottok Videnskapsselskapet fra chokoladefabrikken ,Freia* gjennem dens disponent hr. Tyrone- Horst en skrivelse, hvori der stilledes kr. 5000.00 til selskapets raadighet til en undersøkelse av chokolade og kakao som folke- næringsmiddel. Selskapet mottok med tak det smukke tilbud og nedsatte en sakkyndig komité bestaaende av d'hrr. professorerne E. Poursson, S. Torup og Axzr Horst for at anordne og forelage de i sakens anledning nødvendige skridt. Undersøkelserne besluttedes anstillet paa Universitetets fysio- logiske og farmakologiske institut og er utført av d'hrr. kand. med. Bøckman og stud. med. KNUTSEN. Et kort resumé er tilstillet selskapet og meddeles her: Til Videnskabsselskabet. Vi tillader os herved at meddele, at undersøgelserne over kakaos og kaffes indflydelse paa næringens udnyttelse i tarmen er udført paa Universitetets fysiologiske og farmakologiske institut af amanuensis cand. med. Bøckman og stud. med. KNUTsen. Undersøgelserne blev udført paa den maade, at der først 1 en normalperiode foretoges bestemmelse af resorptionen af en nøie analyseret kost, bestaaende af 150 gr. hermetiske kjødboller, 100 gr. fladbrød, 350 gr. husholdningsbrød, 80 gr. smør, 60 gr. edamerost og 1200 cr. melk pr. dag. I en følgende periode tilføiedes hertil 25 gr. kakao og 30 gr. sukker pr. dag samtidig med, at tilsvarende mængder fedt, egge- bvide og kulhydrater sløifedes i nævnte kost. I en tredie periode brugtes i stedet for kakao kaffe, hvoraf der pr. dag blev drukket 4 kopper å 150 gr.; brødmængden 1 nævnte kost formindskedes 1 forhold til den 1 kaffen anvendte mængde sukker. Ved passende forholdsregler sørgedes for afgrændsning ai de til hver periode hørende tarmudtømmelser. Undersøgelserne har givet det resultat, at kakao 1 de nævnte doser, 25 gr. pr. dag, praktisk talt ingen mdilydelse havde paa næringens udnyttelse i tarmen. Det samme var tilfældet for kaffens vedkommende. Ved tidligere anstillede, andetstedsfra publicerede under- søgelser var fundet, at kakao indskrænkede næringsmidlernes udnyttelse i tarmen; der var imidlertid til forsøgene benyttet kakaomængder indtil 100 gr. pr. dag — som langt overstiger de, hvorom der 1 det praktiske liv blir tale. De nu af Bøckman og Knutsen udførte undersøgelser viser, at en saadan virkning ikke indtræder under anvendelse af 25 gr. kakao daglig, en mængde, der svarer til 4—5 kopper eller et rundelig forbrug. Det vilde efter vor opfatning, baade fordi kakao i og for sig har næringsværdi, og fordi derved en større anvendelse af separeret melk kunde opnaaes, være ønskelig, om det store kaffeforbrug i vort land kunde søges indskrænket ved en mere udbredt brug af kakao. | En udførlig redegjørelse for de anstillede forsøg vil 1 nær- meste fremtid blive tilstillet Videnskabsselskabet til offentlig- gjørelse i dets Forhandlinger eller Skrifter. Kristiania, den 25de april 1912. Sophus Torup. Axel Holst. E. Poulsson. Indledning. Vea siden af de egentlige næringsstoffe, som dels tjener til erstatning for de forbrugte bestanddele af organismen, dels til energiproduktion, spiller ogsaa de saakaldte nydelsesmidler en betydelig rolle i den menneskelige ernæring. Skulde man kun spise de rene næringsstoffe, vilde det snart blive umulig at op- tage en tilstrækkelig mængde af disse, da de vilde byde imod: ved en passende tilberedning bliver de mere smagelige, og ved en hensigtsmæssig brug af krydderier i maden og af smagen tiltalende stoffe, der nydes til maden, bliver det mulig at opnaa en velsmag og en aifveksling, som i høi grad letter nærings- optagelsen. Som Pawrow har paavist, har det psykiske en betydelig indflydelse paa afsondringen af fordøielsessafterne, saaledes at selve appetiten, lysten paa mad, virker i høl grad befordrende paa afsondringen; ligeledes øges denne ved en paavirkning af smag- og lugtenerverne, der vedligeholder og forsterker denne lystføleise. Foruden ad denne indirekte vei kan nydelsesmidlerne paavirke fordøielsen ogsaa ved, at de indeholder stoffe, der di- rekte paavirker afsondringen al fordøielsessafterne eller fordøielses- organernes motoriske funktioner, ligesom de kan indeholde stoffe, der forandrer selve tarmslimhindens evne til at opsuge de bearbeidede næringsmidler. — Ved siden af disse virkninger paa fordøielsen har det ogsaa ofte betydning, at de indeholder stoffe, der virker paa organismen, efter at de er resorberede. Et af de mest udbredte nydelsesmidler er kaffen; særlig 1 vort land har brugen heraf faaet en meget stor udbredelse, og den nydes tildels i store kvantiteter; denne sterke brug af kaffe kan imidlertid ikke ansees for heldig, og det har derfor ogsaa Vid.-Selsk. Forh. 1912. No. 2. 1 4 P. W. K. BØCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 ofte været søgt efter andre nydelsesmidler, som ihvertfald delvis kunde erstatte kaffen. Cacaoen har mange betingelser for at fylde denne plads, og den har ogsaa den store fordel, at dens anvendelse vilde faa befolkningen til i større udstrækning at bruge den sterkt skummede, centrifugerede melk, der er et ai vore billigste og lettest fordøielige næringsmidler. Kaffebønnerne er frøene af kaffebuskens, coffea arabica, kirsebærlignende frugt; efter at frøene er skilt fra frugtkjødet, tørres de i luften og befries derefter for frøhinden. I denne til- stand, saakaldt ,raa* kaffe, føres den i handelen; før brugen ristes den, d. v. s. ophedes under stadig omrøring ved 200— 25009 C., til bønnerne er blit mørkebrune, og males til et grovt pulver. Kaffen tilberedes som oftest ved, at de malte bønner koges med vand en kort tid; afkoget henstaar saa nogle minutter, til det meste af det uopløste har afsat sig, til den er ,klarnet*, hvorefter den næsten klare væske afhældes. Af den anvendte kaffe opløses ca. 25%; heraf er ca. 59% olie (fedt), ca. 4% mineralbestanddele, ca. 13 %/9 N-fri ekstraktstoffe (sukker, karamel, andre opløselige kulhydrater, garvesyre etc.) og ca. 1,25 % coffein; næringsværdien er ikke meget stor. Som tilsætning bruges van- ligvis sukker og fløde eller melk, men sjelden i saadan mængde, at næringsværdien heraf spiller nogen stor rolle. Cacaobønnerne er frøene af den agurklignende frugt ai cacaotræet, theobroma cacao. De skilles først fra frugtkjødet, tørres enten direkte i solen, eller gjæres først nogle dage for helt at befries for de vedhængende rester af frugtkjødet, hvorefter de tørres 1 solen eller ved svag varme. Bønnerne føres i denne tilstand til fabrikerne, hvor de renses, ristes ved ca. 13009 GC. og befries mere eller mindre nøiagtig for skallerne; de rensede bønner males, en del af fedtet fjernes ved udpresning under svag opvarmning, og massen males derefter ll et meget fint pulver. Saaledes som cacaoen kommer i handelen, indeholder den vanlig- vis? 16—20 9%/) eggehvide, 25—33 % fedt, 12—18 % kulbydrater og 1—2% theobromin; desuden indeholder den en hel del garve- 1 Könie: Chemie d. menschl. Nahrungs- u. Genussmittel. 38. Aufl. I, s. 1003. 2 Smst. s. 1026. 1912] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 5 syre og plantetrevler, mineralbestanddele, cacaorødt o. s. v. Den tilberedes med vand eller vistnok som oftest med melk, idet den udrøres deri sammen med lidt sukker. Cacaoen indeholder alt- saa ikke saa lidet næringsstof; men da de mængder, som der kan blive tale om 1 det daglige forbrug, ikke bliver store, spiller dette ikke nogen større rolle. Derimod vil der, naar den til- beredes med melk, tilføres betydelig næring. Skal der imidlertid i ernæringsfysiologisk henseende vindes noget ved brugen af cacao istedetfor kaffe, maa den ikke i merk- bar grad virke nedsættende paa resorptionen af den melk, den tilberedes med, eller af den øvrige føde; ialfald maa den ikke virke uheldigere end det tilsvarende kvantum kaffe. I de neden- for gjengivne forsøg har vi søgt at yde et bidrag til belysning af dette spørgsmaal. I den os tilgjængelige literatur har vi ikke kunnet finde nogen sammenlignende forsøg over kaffe og cacao. Af de ikke meget talrige arbeider over cacaoens udnyttelse og indflydelse paa den øvrige nærings udnyttelse skal vi her anføre de vig- tigste. Stutzer! fandt, at en betydelig del af cacaoens kvælstof ikke opløstes ved kunstig fordøielse (i den undersøgte cacao fandt han efter behandling med mavesait og derefter med pankreas- saft 1.13 % uopløst N; cacaoens N-gehalt er ikke opgivet, men den pleier at være 3—3.5 %). Corn* fandt, at ca. 50% af cacaoens eggehvide blev uopløst ved kunstig fordøielse, og Forster? fandt ca. 40% af cacaoens kvælstofholdige bestand- dele uopløselige ved kunstig fordøielse. Ved forsøg paa mennesker fandt Beppiks*, VWeiGmann>, Lrppin? og Conn” ligeledes, at 45—60 9/) af cacaoens kvælstol Zeitschr. f. physiol. Chemie. Bd. 9, s. 218. Zeitschr. f. physiol. Chemie. Bd. 90, s. 14. Hygien. Rundschau. 1900, s. 314. Uber Cacaoernihrung, Berlin 1897. Refereret efter Nzumann s. 16 og 17. Könsie: Chemie d. mensehl. Nahrungs- u. Genussmittel. 3. Aufl. II, s. 48. Refereret efter Nrumann s. 17. Zeitschr. f. physiol. Chemie. Bd. 20, s. 21. | SJ Q or - DD wW km 6 P. W. K. BØGKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 ikke resorberedes; ved alle disse forsøg anvendtes imidlertid cacaomængder, 100—300 gr. pr. dag, der langt overskrider selv et meget rigelig daglig forbrug (100 gr. cacao — ca. 16 kopper); ved anvendelse af saa store mængder stiller udnyttelsen sig altid daarligere end ved anvendelsen af mindre mængåder, hvorfor disse for- søg ikke kan tillægges nogen algjørende betydning for bedømmelsen af udnyttelsen af cacao i rimelige dagsdoser. Paa den anden side har Forster?! fundet, at cacao sammen med melk udnyttes meget bedre, end man skulde vente efter de kunstige fordøielses- forsøg; han mener endog, at cacao i mindre doser, 20 gr. pr. dag, ikke alene udnyttes meget godt, men at den ogsaa øger udnyttelsen af melken. SCHLESINGER? fandt 1 sit forsøg, at 60 gr. cacao pr. dag omtrent ingen indflydelse havde paa udnyttelsen af næringen; tabet af de kvælstofholdige bestanddele steg 2.4 0, medens tabet - af fedt sank 1.40; regner man, at ca. 50% af cacaoens egge- hvide ikke resorberes, saa kan man af hans tal regne ud, at udnyttelsen af den øvrige fødes kvælstof var omtrent den samme 1 eacaoperioden som i normalperioden. Beppirst fandt ogsaa ved forsøg med forskjellige cacaosorter i doser paa 50 gr. pr. dag, at der kun var liden indflydelse paa fødens udnyttelse; medens tabet af eggehvide steg 2—3 0, sank tabet af fedt 1—1.5 9%. Neumann? offentliggjorde 1 1906 et større arbeide over cacao. Han kom til det resultat, at i doser paa 100 gr. pr. dag havde cacao en meget betydelig forøgelse af tabet af eggehvide tilfølge; ved dagsdoser paa 35 gr. cacao var der ogsaa en tydelig, omend ikke meget stor forøgelse af eggehvidetabet; fedtresorptionen var meget mindre paavirket, men ogsaa her var der en paaviselig forøgelse af tabet. Han fandt ogsaa, at den meget fedtfattige cacao virket sterkere nedsættende paa resorptionen end cacao af vanlig fedtgehalt. Hans tal var følgende: 1 Hygien. Rundschau. 1910, s. 316. 2 Deutsche med. Wochenschr. 1895, s, 80. 3 Arehiv f. Hygiene. 1906, s. 1. I 19192] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN Tab af Tab af kvælstof fedt Normalperiode . Se AE US 100 gr. cacao pr. dag med 34.2 % fedt . . 44.0 - 11.0 - 100 - — 3 — HJT SAN SOS SE 9D - pe EA SE AE Gp dd - —»— baren 26.6; - 7.55 - Ved andre forsøg med cacao fra forskjellige firmaer fandt han samme forhold; tabene var omtrent som de anførte, og de fedtfattige cacaosorter gav altid et noget større tab baade af eggehvide og fedt end de cacaosorter, der havde den vanlige snormale* fedtgehalt. Egne undersøgelser. Vore undersøgelser anstilledes som selvforsøg. Kosten var sammensat, saa den mest mulig skulde svare til den almindelige kost i det brede lag af befolkningen; desuden maatte den, for at analyserne ikke skulde blive alt for mange, saavidt mulig sammensættes saadan, at hver bestanddel kun trængte at analy- seres en gang for hele forsøget. Den bestod af almindelig rug- brød (,husholdningsbrød*), havrefladbrød, smør, norsk edamerost, hermetiske kjødboller og centrifugeret melk. Der blev af alle fødemidler, undtagen melken, indkjøbt et til alle forsøg tilstrække- lig kvantum paa en gang, og der blev ved særlig bestilling hos en bager og paa en hermetikfabrik sørget for, at brødet og kjød- bollerne var af samme deig og samme lagning, saa hele partiet havde samme sammensætning. Af melken toges der hver dag en alikvot del, der tilsattes nogle draaber formalin til konserve- ring; i blandingen gjordes for hver periode fedt- og N-bestem- melse. Fødemidlerne forøvrigt analyseredes paa forhaand og opbevaredes, saa de ikke forandret sin vandgehalt; der gjordes vandbestemmelse i hvert brød efter hvert, som de blev brugt. Til forsøgene anvendtes en af os selv i udsalg indkjøbt boks cacao af ,, Freia*s fabrikat; den var en meget god, middels fedtholdig S P. W. K. BØGCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 vare, saaledes som analysen viser. Dens indhold af theobromin blev ikke bestemt; ved omregningen af kvælstoffet til eggehvide blev der gaaet ud fra, at den indeholdt 1.5 % theobromin. Der er under udregningen af eggehviden i kosten og fæces ikke taget hensyn til, at noget af kvælstoffet ikke findes som eggehvide, men som ,amid*-kvælstof; nogen rolle af betydning spiller dette ikke, da den største del af kvælstolfet er tilført gjen- nem melken og osten, hvor der omtrent kun er eggehvide-kvæl- stof; og ogsaa 1 de øvrige fødemidler er amid-kvælstoffet kun en liden brøkdel af det samlede kvælstof. En undtagelse er cacaoen, hvor theobromin-kvælstoffet er fratrukket ved beregningen ved cacaoens eggehvidemængde. Fedtet 1 næringen og læces bestemtes ved ekstraktion med varm æther 1 et modificeret Soxleth's apparat 2 X 6 timer; plantetrevlerne (,,cellulosen*) bestemtes ved kogning med 1.25 9, svovlsyre en halv time, filtrering gjennem asbestfilter, kogning af filter og bundfald med 1.25 %, natronlud en halv time, filtre- ring gjennem asbestfilter, udvaskning med varmt og koldt vand, alkohol og æther, tørring af filter og bundfald i en platinaskaal ved 1089 G., veining, bortglødning af trevlerne og tilbageveining. De N-fri ekstraktstoffe, for det allervæsentligste kulhydrater, er fundne som differens mellem den totale tørstofmængde og de øvrige, direkte bestemte bestanddele. I smørret gjordes kun vandbestemmelse; for eggehviden, hulhydraterne og mineral- bestanddelene heri anvendtes Könic's! tal, og fedtet udregnedes derefter som differens mellem den fundne tørslofmængde og de øvrige bestanddele. Melkens fedtgehalt bestemtes ved GERBER's lactobutyrometer. Med hensyn til forsøgets teknik 1 øvrigt skal kun bemerkes følgende; fæces afgrænsedes ved, at der til sidste maaltid før og første maaltid efter forsøgsperioden toges 40 gr. tørrede blaabær; desuden var der et mellemrum af 19—20 timer mellem disse maaltider og første resp. sidste maaltid 1 forsøgsperioden. Af- 1 Könie: Chemie d. menschl. Nahrungs- u. Genussmittel. 3. Anfl. I, s. 869. 1912] GACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 9 grænsningen var altid tilfredsstillende. Under forsøgene udførte vi vore daglige arbeider som vanlig. Der gjordes 5 parallelforsøg, først et paa den nedenfor an- førte kost og uden cacao eller kaffe, en ,normalperiode*, derpaa et, hvor der til kosten føiedes 25 gr. cacao pr. dag, og hvor der istedenfor den 1 cacaoen tilførte eggehvide og fedt udelodes en tilsvarende mængde ost af kosten; desuden udelodes brød sva- rende til de til cacaocen anvendte 30 gr. sukker pr. dag. I et sidste forsøg endelig blev der til kosten nydt 600 ccm. kaffe (4 smaa kopper) pr. dag; kaffen blandedes med en del (ca. 50 ccm.) melk; ogsaa i dette forsøg sløifedes den til sukkeret sva- rende mængde brød. Hvert forsøg varede 1 tre dage. Den procentiske sammensætning af fødemidlerne sees af tabel I. TABEL I. Næringsmidlernes kemiske sammensætning. vend IN kefrakt ekstrakt, Planter asp substans protein (fedt) MY trevler | | Kjødboller . 171.659 28.859 2.156 0/9183.480%9 | 9.64 Ofy | 3.109 — 19.180 Fladbrød . . | 7.93 -| 92.07 - 1.645 -|10.28 - | 981 - | 69.55 - 6.909 2.53 - Edamerost . 37.75 - | 62.25 - 4.598 - 29.29 - 91.86 - | 5.81 - — 15.29 - Smør .... 10.89 - | 89.11 - 0-119 i 0.75 - 87.08 - | O162 EE | 0.66 - Cacao.... | 4.20 - | 95.80 - (8.288 - 17.62 - 1 98.05 - | 37.00 - |4.95 - 6.68 - Brødets tør- | | | | substans: | = — 11490 -| 9831 - | 022 - | 87.75 - 0:70 - 2,08 - 1 Se analyseforklaringerne før; 1.50 9%/9 theobromin = 0.469 0) N, 3.288—0.469 0 = 92.819 09 protein-N = 17.62 raaprotein. 1. Første forsøgsrække. Normalperiode 16/1—1. Til frokost og aftens bestod kosten al: 175 gr. rugbrød 40 - smør 30 - ost 600 cem. melk 10 P. W. K. BØGKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 Til middag: 150 gr. kjødboller 100 - fladbrød 1 fl. (ca. 800 ccm.) apollinaris. Brødets vandgehalt var 19, 34.250, 17 35.11 % og 1% 34.31 %. Melken indeholdt 0.15 % fedt og 0.535 % N = 3.41 % kasem. TABEL II. Kostens sammensætniag i normalperioden. mm N-fri 7 Pør- Egge- Plante- Kalo- | substans N hvide Fedt||ekstralst; trevler ÅSke | pjer | stoffe Brød ... .1050 gr. | 6872 gr. 10.24 gr.| 64.0 gr. 1.5gr.| 603.0 gr.| 4.8 gr.|13.9 gr.| 2749 Fladbrød . .| 800 - 2762 - | 494 - | 308 - 84 - | 208.7 - 120.7 - | 7.6 - | 1060 Kjødboller .| 450 - 1276 - | 9.70 - | 60.7 - | 43.4 - 13.9 - — 96 - | 709 Smør ....| 240 - 218.9 - | 0.28 - 1.8 - |209.0 - 150 — 1.6 - | 1957 Ostia 180 - 121010828 102721 (8398 10.6 - — 95 -| 625 Melk . .8600cem. 329.0 - 1| 19.24 - |1226 - 5.4 - | 175.0 - 1 — 26.0 - 1 1270 Sum 1746.0 gr. 52.68 gr. 3326 gr. 3070 gr. 1012.7 gr. 25.5 gr. 682 gr.| 8370 | I Beregnet efter Königs tabeller. a. W. B. 33 aar, vægt ved forsøgets begyndelse 78.50 kg., ved forsøgets slut 78.52 kg. Fæces for perioden indeholdt: ae. Æther: | Nfri | Vand He Kvælstof el Vee Trevler Aske 260 gr. 135.1 gr. 4.24 gr. 12.6gr. 529gr. 20.0 gr. 23.1 gr. | 1 = 96.5 gr. protein. 1912| CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 11 Urinens kvælstofindhold: Datum Døgnmængde Kvælstof 16/, 940 ccm. 17.25 gr. 17 MmR5 ME SSE 18/, 1160 —- 17.83 - Sum 3290 sam 52.61 gr. Kvælstofbalance: Kosten indeholdt . . 52.68 gr. N. Urin + fæces - .. 56.85 - Underskudd 4.17 gr. N. b. B.K.23 aar, vægt ved forsøgets begyndelse 72.25 kg., ved forsøgets slut 72.17 kg. Fæces for perioden indeholdt: Æther- X — - | 7 | N-fri Me Mand | substans Kvælstof ekstrakt | ekstraktstoffe Lrevler 50 | | | | | | 333 gr. 132.4 gr.| 4.56 gr.1| 9.0 gr. | 529 gr. 20.0 gr. | 22.0 gr. 1 = 9285 gr. protein. Urinens kvælstofindhold: Datum | Døgnmængde Kvælstof 16/1 | 990 ecm. 14.15 gr. på 1130 - 14.24 - 28 820 - 14.56 - Sum 2940 cem. 42.95 gr. 12 P. W. K. BØGKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 Kvælstofbalanee: Kosten indeholdt . . 52.68 gr. N. Urin + fæces - .. 4751 - - Overskudd PP 5.17 gr. N 2. Anden forsøgsrække. Cacaoperiode /—4. Til frokost og aftens bestod kosten af: 150. gr. rugbrød 40 - smør 20 - ost 12.5 - cacao 15 - sukker 600 cem. melk, heraf ca. 400 cem. til cacaoen. Til middag: 150 gr. kjødboller 100 - fladbrød 1 fl. (ca. 300 ccm.) apollinaris. Brødets vandgehalt var *%/ 32.859, 2 33.30 % og ”h 39.01 %/- Melken indeholdt 0.15 99 fedt og 0.537 9 N = 3.42 % kasein. TABEL III. Kostens sammensætning i cacaoperioden. N-fri Tør- | Egge- Plante- Kalo- substans N hvide Bed ekstrakt trevler Aske rier | stoffe Brød . ...| 900gr. | 600.8gr.| 895gr.| 5d9gr. 1.3gr. 527.8gr. 42 gr.12.1 gr. 2408 Fladbrød . . 300 - 976.2 - | 4,94 - | 308 - 8.4 - | 2087 - 120.7 - | 7.6 - 11060 Kjødboller .| 450 - 127.6 - | 9.70 - | 60.7 - | 43.4 - 13.9 - — 96 - | 709 Smør 240 - 213.9 - | 0.28 - 18 - |209.0 - 15 — 1.6 - 1957 Oster 120 - 7-5 52 SS 202 od) - — 6.3 - | 417 Cacao 75 - 79 2 SD EIDE 27.9 - | 38.7 - | 5.0 - | 295. Sukker... 90 - 90.0 - —= — — 90.0 - — = 369 Melk ... .8600ccm., 3295 -11 19.38 - |123.1 - 54 - | 175.0 Å — 19.0 -21272 Shir 1784.6 gr.| 51.19 gr. 320.6 gr.| 3147 gr. 1051.4 gr. 28.6 gr.|68.2 gr. 8482 I Beregnet efter 159/9 kulhydrater 1 cacaoen. 2 Beregnet efter Königs tabeller 1919] CAGAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN ea | ]e a. W. B. vægt ved forsøgets begyndelse 78.05 kg., ved for- søgets slut 77.69 kg. Fæces for perioden indeholdt: Æther- N-fi Tør- - ri E Vand substans Kvælstof ekstrakt ekstraktstoffe Trevler Aske 205 gr. 145.3 gr.5.29 gr.! |11.0 gr.| 542 gr. |922.3 gr. 24.7 gr 1 = 33.1 gr. protein. Urinens kvælstofindhold: Datum Døgnmængde Kvælstof 23/1 815 ecm. 15.87 gr. BA 830 - 16.19 - Jo 875 - 15.93 - Sum 2520 ccm. | 47.99 gr. Kvælstofbalance: Kosten indeholdt . . 51.19 gr. N. Urin + fæces - 2 53.28 - - Underskud b. B. K. vægt ved forsøgets begyndelse 71.46 kg., ved for- søgets slut 72.12 kg. Fæces for perioden indeholdt: | | | Tør- Æther- N-fri POSEN 2 Vand | substans Kvælstof ekstrakt |ekstraktstoffe Trevler | Aske | | | | | | 3o1 gr. 146.4 gr, 5.81 gr.1| 7.2 gr. | 58.7 gr. |921.7 gr.| 22.5 gr I | | 1 = 36.3 gr. protein. 14 P. W. K. BØCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 Urinens kvælstofindhold: Datum Døgnmængde Kvælstof 281 675 ccm. 13.43 gr. 2el | 760 - 13.68 - Ni 1205 - 14.79 - Sum | 2640 ccm. | 41.90 gr. Kvælstofbalanee: Kosten indeholdt . . 51.19 gr. N. Urim + fæces - .. 4771 - Qirenskand Re 3.48 gr. N. 9. Tredie forsøgsrække. Kaffeperiode %,—3/3. Til frokost og aftens bestod kosten af: 150 gr. rugbrød 40 - smør 30 - ost 15 - sukker 300 ecm. kaffe 400 - melk Til middag: 150 gr. kjødboller 100 - fladbrød 400 ccm. melk. Brødets vandgehalt var %/> 3437 %, 7» 33.65 % og % 33.63 %. Melken indeholdt 0.20 "/, fedt og 0.531 % N = 3.38 %/) kasein; kaffen indeholdt 0.041 %/ N. 1919] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 15 TABEL IV. Kostens sammensætning 1 kalfeperioden. % | EN EN | N-fri | Va Tør- Egge- STEN å Kalo- | or Er Fedt |ekstrakt- Plante Aske Kale substans hvide trevler | rier stoffe | | Brød .... 900gr. | 595.1 gr. 8.87 gr.) S4gr. 1.3gr.| 5222 gr. 4.2 gr. 12.0 gr. 2380 Fladbrød . . 300 | 2762 - | 494 - | SSS 20872070 | 1.6 - | 1060 Kjødboller . 450-- | 1276 - | 9.70 - | 607 - | 434 - 139 -| — 96 709 Er 22] os 2090 MSN 6 957 KE... 800 eres ører NN MG VE og | Sukker 90 - HuDe es == — 90.0 - = et 360 Kaffe . 1800cem. — 0.74 - = ee = Lø hd | - Melk 13600 - | 3299 -1|119:12 - |1217 - | 72- | 1750 -1| — 1960 -1| 1983 Sum 1744.8 gr. 51.93 gr. 323 1 gr. 308.6 gr. 1021.9 gr. 24.9 gr.66.3 gr. 8383 1 Beregnet efter Königs tabeller. a. W. B. vægt ved forsøgets begyndelse 77.93 kg., ved forsøgets slut 77.72 kg. Fæces for perioden indeholdt: Vand Se Kvælstof er Mr Trevler | Aske 223 gr. 137.1 gr. 4.61 gr." 15.4 gr.) 49.1 gr. |20.8gr.| 25.0 gr 1 = 98,8 gr. protein. Urinens kvælstofindhold: Datum | Døgnmængde | Kvælstof | JE 875 ccm. | 16.05 gr. "fy 1550 - 16.85 - Sly 1150 - 17.80 - Sum | 3575cem. | 50.20 gr. 16 P. W. K. BØGKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 Kvælstofbalance: Kosten indeholdt . . 51.98 gr. N. Orme - ..545 - - Underskud een 9.62 SN b. B. K. vægt ved forsøgets begyndelse 71.98 kg , ved forsøgets slut 71.93 kg. Fæces for perioden indeholdt: å Te Æther- N-fri Trevler Aske | Vand | substans | | | Kvælstof ekstrakt ekstraktstoffe | i 355 gr. |136.3 gr. 5.08 gr.! 12.3 gr. | 49.7 gr. |20.0gr.| 22.6 gr. | | Il =< 81,7 gr. protein. Urinens kvælstofindhold : Datum Døgnmængde Kvælstof I Sfo | 1205 cem. | 15.67 gr. Ur NES | EGG - 470 1 GE Sum — 3710 ccm. | 46.79 gr. Kvælstofbalanee: Kosten indeholdt . . 51.98 gr. N. Urin + fæces - . 51.87 - Oresskval Dm 0.06 296 NL Følgende tabeller giver en oversigt over resultaterne af kostens udnyttelse i de forskjellige perioder. 1919] CÅGAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 17 TABEL V. Forsøg 1a. Normalperiode. | Oma Sr Plante- Kalo- Fedt |ekstrakt- | Ge E | Aske På trevler | stoffe | Tør- | Egge- | substans | | hvide Kosten inde- | | | | holdt | 1746.0 gr. 52.68 gr. 332.6 gr. 307.0 gr. 1012.7 gr. 25.5 gr.68.2 gr. 8370 Fæces — | 1851 - | 494 - | 965 - | 196 - | 599 - 900 - 28.1 - | 448 Tab i % af | | kosten| 77%| 80 %| 80% 41%| 520 784%| — | 5.39% Forsøg 1 b. Normalperiode. E å FRE ET TE | N-fri r Tør- | Egge- Plante- Kalo- FN mere eee As substans | hvide 8 trevler rie | Sstolfe Kosten inde- | | | holdt | 1746.0 gr. 52.68 gr. 332.6 gr. 307.0 gr. 1012.7 gr. 25.5 gr. 68.2 gr. 8370 Fæces — 1324 - | 4.56 - | 285 -| 90- 52.9 - 120.0 - 220 - | 417 Tab i 9 af! | | | | kosten| 769%| 8.7 %| 8.7%|- 299%| 52 -.1784%| — | 50% Forsøg 2a. (Gacaoperiode. | I 1 | | N-fri | VE Tør- Egge- Plante- , Kalo- substans N | hvide Fedt ekstrakt trevler Aske rier stoffe | Kosten inde- | | | | holdt | 1784.6 gr.| 51.19 gr. 320.6 gr. 314.7 gr. 1051.4 gr. 28.6 gr. 68.2 gr. 8482 Høres | 1453 5929 11331 - | 11.0 - | 54.2 - (22.8 - 24.7 - | 460 Tab i % af | | | | kosten 8.1 %/9|10.3 %| 10.8%| 83.5%| 529%178.0%| — | 54% Vid.-Selsk. Forh. 1912. No. 2. 2 18 P. W. K. BØGKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No.2 Forsøg 2b. (Gacaoperiode. DE) | stoffe | | | | Tør- | Egge- | | Ni Plante- Kalo- pet IR NS «1, | Fedt |ekstrakt- | Aske . substans | hvide | trevler rier | | | Kosten inde- | | | | holdt | 1784.6 gr.| 51.19 gr. 320.6 gr. 314.7 gr. 1051.4 gr. 28.6 gr.68.2 gr. 8482 Fæces — 1464 - | 5.81 - | 36.3 - | 72-| 587 - |21.7 - 225 - | 456 Tab i 9% af | | | kosten 8.2%|11.3 %| 11.39 | 28% | 5.6 %|75.8%| — 5.4 %/9 Forsøg 3a. Kalfeperiode. AN 'a E dd Pl: te-| Kal - a N SS Fede (1Gesrk substans hvide | trevler rier stoffe | I H | | | | Kosten inde- | | holdt | 17448 gr. 51.93 gr. 323.1 gr. 308.6 gr. 1021.9 gr. 24.9 gr. 66.3 gr. 8383 Feces (70 ER 20.8 - 1230 - | 463 Tab i % af | | | | kosten| 79% 8.9 %| 89% 5.09%| 48%183.5%| — | 55% Forsøg 3b. Kalffeperiode. | N-fri | Tør- | Egge- | pr te- Kalo- Ve å Å N Ge Fedt |ekstrakt- Er Aske ER substans hvide trevler rier | stoffe | | Kosten inde- | | holdt | 17448 gr. 51.93 gr. 323.1 gr. 308.6 gr. 1021.9 gr. 24.9 gr.|66.3 gr. 8388 Fæces — 186.8 - | 5.08 - | 81.7 - | 12.3 - | 49.7 - 20.0 - 226 - 448 Tab 1 09% af | | kosten 78% | 9.8%| 989%| 409 4.9 % 80.3 U| —= 5.8 %/ Som det sees af tabellerne, er overensstemmelsen mellem parallelforsøgene meget god; dette øger 1 hø: grad værdien af undersøgelserne, da det gjør det lidet sandsynlig, at individuelle eller tilfældige forhold har spillet synderlig md. 1912] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 19 1. Kvælstoffets, resp. eggehvidens udnyttelse. Der er i ,cacaoperioden* en liden forøgelse af eggehvide- tabet 1 forhold til ,normalperioden*, 10.8 % og 11.3 % imod 8.0 % og 8.7 %; mertabet i cacaoperioden, 2.3 9, resp. 2.6 9, er dog adskillig mindre end den i cacaoen tilførte eggehvide 13.2 gr. = 4.1 % af den samlede eggehvidetilførsel 1 cacao- perioden. Dette viser, at en betydelig del af cacaoens eggehvide maa være resorberet;: paa den anden side er det, naar man erindrer, at af cacaoens eggehvide 40—50 9/, ikke opløses ved kunstig fordøielse, det rimeligste at antage, at mertabet for den væsentligste del er cacaoeggehvide. Ogsaa 1 ,kaffeperioden* er der lidt høiere tab af eggehvide end i normalperioden, 8.9 %/9 og 9.8 % imod 8.0 % og 8-7 %o; dette fundne forøgede tab, der dog er saa lidet, at det kun spiller liden rolle, stammer udelukkende fra den øvrige kosts eggehvide, da kaffen ikke indeholder merkbare mængder eggehvide, og den væsentligste kvælstofholdige bestanddel 1 kaffen, coffeinet, resor- beres fuldstændig. Det høiere tab af eggehvide i cacaoperioden i forhold til kaffeperioden, 1.49 og 1.5 %/, kan vistnok udelukkende tilskrives cacaoeggehvidens tungfordøielighed; den øvrige kosts eggehvide er mindst lige godt udnyttet i cacaoperioden som i kaffeperioden. 2. Udnyttelsen af de N-fri ekstraktstoffe (kulhydraterne) er i alle perioder omtrent lige god; den lille forskjel, som findes, falder inden feilgrænsen, som her er videre end ellers, da disse stoffe er bestemt som differens. Cacaoens kulhydrater skulde altsaa være godt udnyttet. Det vilde imidlertid vistnok være rigtigere ved beregningen af det procentiske tab for cacao- og kaffeperioderne at sætte sukkeret i kosten 1 cacao- og kaffeperioden ud af betragtming. da det resorberes fuldstændig; gjøres dette, bliver tabet i cacao- perioden 5.6 %/9 og 6.1 % og i kaffeperioden 5.3 % og 5.3 %. Der bliver altsaa i cacaoperioden et lidt større tab af N-fri eks- traktstoffe end i normalperioden, medens tabet 1 kalfeperioden 20 P. W. K. BØCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 bliver praktisk talt det samme som 1 normalperioden. Det øgede tab i cacaoperioden skyldes vistnok væsentlig, at en større del af de N-fri ekstraktstoffe i cacaoen ikke er kulhydrater, men andre, tungt opløselige stolfe, som garvesyre, cacaorødt, ete. 9. Fedtets udnyttelse er 1 cacaoperioden lidt bedre end i normalperioden; forskjellen, 0.6 % 1 begge forsøg, er dog ikke saa stor, at den kan tillægges synderlig betydning. I kaffeperioden er derimod fedtet lidt daarligere udnyttet end 1 normalperioden; forskjellen er 0.9 % og 1.1 %. Mellem cacao- og kaffeperioden bliver der saaledes en forskjel i tabet af fedt paa 1.5 % og 1.7 % til gunst for cacaoen. 4. Udnyttelsen af næringens energiforhold er baade 1 cacao- og kaffeperioden en ubetydelighed daarligere end i normalperioden. Gjøres der, af samme grund som for de N-fri ekstraktstolfe anført, en korrektion for sukkeret, bliver mertabet lidt større, nemlig i cacaoperioden 0.4 9 og 0.6 "9 og 1 kaffeperioden 0.5 % og 0.6 %; dette er dog ogsaa saa lidet, at det ikke har nogen betydning. De af os anstillede forsøg har saaledes givet som resultat, at cacao i mængder paa 25 gr. daglig taget i melk øger tabet af eggehvide lidt, medens tabet af fedt bliver en ubetydelighed mindre. Dette stemmer meget godt med Schlesinger's og Beddies's resultater, medens det staar 1 bestemt modsætning til, hvad Neumann har fundet. Det er mulig, uden at det dog kan siges noget bestemt herom, at dette kan forklares ved, at Neumann har taget cacaoen i vand og i det hele ikke brugt melk ved sine forsøg, medens Schlesinger og Beddies ligesom vi har taget cacaoen 1 melk; dette vilde stemme med Forster's angivelse al, 'at cacaoen udnyttes særlig godt sammen med melk. 1912] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆRINGEN 21 Ved at gjennemlæse de norske medicinalberetninger støder man stadig paa udtalelser om, al kaffen bruges i meget stor udstrækning; ofte tales der ogsaa direkte om overdreven brug, eller om misbrug af kaffe, ligesom det ofte fremhæves, at kaffen for en stor del har fortrængt melken fra folkeernæringen. Man vil let forstaa, at dette er et meget beklagelig forhold, da melken er et meget godt og billigt næringsmiddel. medens kaffens nærings- værdi er liden. I medicinalberetningerne fremholdes ogsaa af mange læger, at den overdrevne brug af kaffe er en væsentlig aarsag til megen af den daarlige fordøielse og blodmangel, som er saa alt for almindelig 1 det brede lag af befolkningen; ogsaa mange tilfælde af ,nervøsitet* skyldes efter lægernes mening kaffemisbrug. Og specielt fremhæver de det skadelige 1, at selv smaa barn ofte ikke faar smage melk, men drikker kaffe istedet. Den skadelige virkning paa fordøielsesorganerne ved den sterke brug af kaffe skyldes væsentlig dens indhold af garve- syre; den i lægeberetningerne omtalte blodmangel er en rent sekundær virkning, der dels skyldes den daarlige fordøielse og den dermed sammenhængende daarlige madlyst, dels at den herved foraarsagede underernæring forsterkes ved, at melken er fortrængt fra næringen af kaffen. Ved brugen af cacao istedenfor kaffe vilde de nævnte uhel- dige følger neppe optræde. Vistnok indeholder ogsaa cacao ikke ganske smaa mængder garvesyre, men denne vil neppe virke merkbart skadelig; for det første bliver cacaoen ikke som kaffen kogt, men kun udrørt med varm melk eller vand, saa kun en mindre del af garvesyren opløses, og dernæst indeholder melken, hvormed cacaoen i de allerfleste tilfæide tilberedes, rigelig egge- hvide, der binder garvesyren. De nervøse forstyrrelser, som kaffemisbrugen fremkalder, skyldes kaffens indhold af coffein, samt i mindre grad de ved brændingen dannede empyrematiske stoffe; coffeim virker i smaa mængder ofte gavnlig opkvikkende, men i større mængder virker den sterkt irriterende paa centralnervesystemet og fremkalder en forgiftning, der ytrer sig ved søvnløshed, hjertebanken, skjælven o.s.v. Brugen af cacao vil neppe, og ialfald i langt mindre 29 P. W. K. BØCKMAN OG BROSTRUP KNUTSEN [No. 2 grad, give anledning til saadanne forgiftninger; for det første indeholder en kop cacao betydelig mindre alkaloid, nemlig ca. 0.09 gr. theobromin, end en kop kaffe, der indeholder ca. 0.15 gr. colfein, dernæst virker theobromin betydelig svagere paa centralnervesystemet end coffein, og endelig vil der, da cacao sammen med melk virker adskillig mættende, ikke blive brugt saa store mængder af den, som der nu ofte bruges af kaffe. En væsentlig fordel ved en afløsning af kalle i folkeernæringen ved cacao (dette gjælder ogsaa ved en ikke overdreven brug af kaffe) vil det tillige være, at sidstnævnte vil bevirke en større brug af melk; af særlig betydning hertil er, at cacaoen godt kan tillaves med den sterkt skummede, centrifugerede melk, da den smager omtrent lige godt heri som i nysilet melk; ellers er det som bekjendt paa grund af dens flaue smag vanskelig at faa folk til at bruge den centrifugerede melk, der er et meget billig og godt næringsmiddel. Den meget udbredte mening, at den centrifugerede melk indeholder saa lidet næring, er ganske feil- agtig; af den nysilede melks næringsværdi, ca. 660 kalorier pr. liter, fjernes ved centrifugeringen mindre end halvparten, nemlig kun ca. 300 kalorier; den centrifugerede melk mdeholder saaledes ca. 360 kalorier pr. liter. Ved brugen af cacao tillavet med centrifugeret melk vil der derfor tilføres ikke smaa mængder næring, medens samme kvan- tum kaffes næringsindhold er meget mindre; denne større nærings- værdi faaes for omtrent samme pris som kaffen. Til en kop kaffe bruges der ca. 12 gr. malet kaffe (dette er lavt regnet, naar koppen skal tage 0.2 liter), ca. 5 gr. sukker og ca. 10 cem. fløde; dette varierer naturligvis meget efter smagen, men det opførte kan vistnok antages at være et passende gjennemsnit. Dette giver ca. 50 kalorier og koster efter en pris af kr. 2.00 pr. kg. kalfe, kr. 0.60 pr. kg. sukker og kr. 0.70 pr. liter fløde 3.4 øre. Til en kop cacao bruges ca. 6 gr. cacao, 7.5 gr. sukker og 0.2 liter melk, hvilket giver ca. 120 resorberede kalorier: efter en pris af kr. 3.00 pr. kg. cacao, kr. 0.60 pr. kg. sukker og 0.07 pr. liter skummet melk koster delte 3.65 øre; for 0.25 øre 1912] CACAOENS VÆRD I FOLKEERNÆR INGEN 23 faaes altsaa ca. 70 kalorier mere ved brugen af cacao. Dette er regnet efter priserne i Kristiania; udover paa landet, hvor den centrifugerede melk som oftest faaes billigere, bliver en kop cacao lige billig som en kop kaffe eller endnu billigere. Baade 1 hygienisk og ernæringsøkonomisk henseende vil det saaledes være en betydelig fordel, om cacaoen, ialfald delvis, kunde afløse kaffen i det brede lag af befolkningen; særlig vilde det være meget ønskelig, om kaffen kunde forsvinde helt som drik for barn og erstattes af helst ikke for sterk cacao tillavet med melk. Vi tillader os ogsaa her at udtale vor hjerteligste tak til hr. prof. dr. med. E. Poulsson og hr. prof. dr. med. S. Torup, paa hvis instituter vore forsøg er udførte, for den interesse og hjælp, de har vist os under vort arbeide. Trykt 28. november 1912. GELENK- GERADFUHRUNGEN VON AXEL THUE (VIDEnskaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1912. No. 3) AG ——— KRISTIANIA IN KOMMISSION BEI JACOB DYBWAD 1912 Fremlagt i fællesmotet den 8. november 1912. A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S N mehreren Jahren erhielt ich von H. G. Zeutnen in Kopenhagen sein Buch: ,Forelæsninger over Bevægelseslære ved polyteknisk Læreanstalt* zugesandt. Er erwåhnte hier drei Gelenkgeradfhrungen: die von Pkav- CELLIER und HarTts und noch eine dritte. Dies veranlasste mich, im Winter 1901 —1902 eine Reihe derartiger Stangensysteme selbst zu konstruieren. Die nebenstebenden Bilder Fig. 1 und Fig. 2 sind Reproduk- tionen nach zwei Photographien hölzerner Modelle von einigen meiner eigenen Gelenksysteme. Kopien dieser Photographien sandte ich schon im Jahre 1902 an einige norwegische Mathe- matiker (K. BIrketLanp, A. GULDBERG). Durch die beigefigten iibrigen dreizehn Figuren sind einige der friher genannten Gelenksysteme nåher erklårt. Mit Rieksicht auf die Figuren will ich noch bemerken, dass man ja durch Hinzufiigung von zwei Stangen aus einem Systeme, wo die eine der drei Stangen, die einen Zapfen gemeinsam haben, den Winkel zwischen den zwei anderen Stangen halbiert, eine Gelenkgeradfiihrung konstruieren kann. Kristiania, den 8. November 19129. AXEL THUE GELENKGERADFUHRUNGEN 1912] 6 AXEL THUE [No. 3 GELENKGERADFUHRUNGEN ) AXEL THUE. GELENKGERADFÖUHRUNGEN —[No. 3.1919] Auf Fig. 11, 12 und 13 sst: 3 ee a bevege AC = B* C-A=a Auf Fig. 14 ist ferner: 2K2 = m? + n Beispiel I: g=mn, p=m. Beispiel II: p=q= k. Ist endlich auf Fig. 15: 1-2= 4 AB OE 9—6 = B a b GC d nr abk = cdh | Å AR oder ver KE Sm v C b Nu IC so wird 9—1= 4 2 Ve. — b eg, Der Grade på Bop uals NK, HS N=SG=4 å b= 0 = 06 å = BIE Å Mit diesen Beschrånkungen kann man die Linge der Stangen såmtlicher Figuren ganz beliebig wåhlen. VEPIDOPUS ATLANTICUS (GOODE & BEAN) EN PELAGISK TRICHIURIDE, FUNDET VED FINMARKEN AF R. COLLETT (MED 1 PLANCHE) (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1912, No. 4) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1912 EN ; HE remlagt 1 fællesmøtet den EG devmdber 1912. KG på A. W. BRØGGERS Lepidopus atlanticus, (Goopr & Bean) 1895. Benthodesmus elongatus, Goopr & Bran, (mec GClarke 1878), Proc. U. St. Nat. Mus. Vol. IV, 1881, p. 379 (Wash. 1882). Grand Bank, New Foundland. Benthodesmus atlanticus, Goopr. & Bran. Oceanic Iehthyology p. 205 (Wash. 1895). Amntillerne. Lepidopus argenteus, Vizrs (mec Bonnat. 1788), Ann. Sei. Nat. Porto, Vol. I p. 165 (Porto 1895) fide Bie. Portugal. Lepidopus atlanticus Bre. Ann. Mag. Nat. Hist. 7th Ser. Vol. III. p. 180 (Lond. 1899). Madeira. Spredte Iudivider af denne Art er fundne ved New Foundland, udenfor Antillerne, ved Madeira, udenfor Portugals Kyster, midt 1 Nord-Atlanterhavet og ved Finmarken; fra Havfladen indtil i omkr. 380 Meters Dybde. Et Expl. fangedes ved Hasvig paa Sørøen, noget: søndenfor Hammerfest, den 5te Marts 1908, og erhvervedes (gjennem Tromsø Museum) af Chria. Museum. Exemplaret, som var idethele vel vedligeholdt, blev ihjel- slaaet med en Aare i Vandskorpen, idet det fulgte efter Baaden: det viste sig at være en Han med smaa (hvilende) Testes. Ven- trikelen mdeholdt en Pasiphaé tarda. Straaleantallet var: D. 152; A. 22 +10 = 32; P.12; C. 16. Udmaalinger. Totall. 993", (til Spidsen af Hage- vorten 1000 =”) 1. Længde fra Snudespids til Anus 373", til Dorsalen 101 mm. I Efter i næsten 10 Aar at have været opbevaret paa Spiritus er Totall. (1 Nov. 1912) 978 + 8 = 986 mm, 4 R. COLLETT [No. 4 Legemets største Høide 40”, Høiden over Anus 37 ==, Hovedets Længde 129” (Snudens L. 55=”, Øjels Dia- meter 23", Hovedets postorbitale Del 48"). Interorbital- rummet 13.5". Overkjævens L. 47». Dorsalens største Høide 22"; Straalernes Høide over Anus 16”. Pectoralens L. 42 mm, Længden af den kjødagtige Protuberants 1 Underkjævens Spidse 7”. I Totallængden imdeholdes saaledes: Hovedets Længde 7.8, Legemets største Høide 24.8, og Af- standen fra Snudespids til Anus 2.6 Gange. I Hovedets Længde indeholdes: Øiets Diameter 5.6, Overkjævens Længde 2.7. og Legemets største Høide 5.2 Gange. I Afstanden fra Snudespids til Anus indeholdes: Hovedets Længde 2.8, og Legemets største Høide 9.3 Gange. Tænder. Fortil i Mellemkjæven findes 2 lange, lancet- formige Tænder, adskilte ved et kort Mellemrum; udenfor disse danner 5 yderst smaa Tænder en ydre Række. Den forreste Lancet-Tand sidder i Kjævespidsen, og har en Længde af 5"; den bagre er 7” lang. I Kjævens indre Del findes 8, paa venstre Side 12 Smaatænder, hvis største Høide er 39 mm.; endelig findes inderst et Par endnu mindre Tænder. [ Underkjæven findes 12, paa venstre Side 14 Smaatænder. Ligeledes findes haarfine Tænder fortil paa Palatinbenene. fste Gjællebue har omtrent 10 noget spredtstillede, sylformige Smaatænder, 1.5” lange; paa de indre Gjællebuer er Antallet noget mindre. Mellem hver af de større Tænder sidder Grupper af næsten mieroscopisk smaa Tænder. Finner. Dorsalen tæller 152 Straaler, hvoraf paa Stykket indtil Anus 47 Straaler. Den udspringer omtrent midt mellem bagre Orbitalrand og Gjællelaagets bagre Rand. Straalerne er høiest i Dorsalens forreste Del, hvor Høiden er omtrent lig Øiets Diameter; ved Anus er den ubetydeligt aftaget, men bibeholdes derefter omtrent uforandret indtil henimod Dorsalens Slutning. 1912] LEPIDOPUS ATLANTICUS D Caudalen er liden, dybt kløttet, og tæller i hver Halvdel 7—8 grenede Straaler. Analen er hos dette Individ blot tilstede i Partiet nærmest Caudalen, hvor den tæller 22 fri Straaler, hvis Høide er omtrent som hos de tilsvarende bagre Dorsalstraaler. Derelter følger 10 Antydninger til Straalernes Fæste; men længere frem er Huden glat, og viser blot under stærk Forstørrelse et eller andet Spor af et Straalefæste. Pectoralen, som har 192 Straaler, er rettet skraat nedad: dens Længde er noget mindre end Overkjævens, og indeholdes 3 Gange 1 Hovedets Længde. De øvre Straaler er kortest; der- efter hltager de gradvis indtil de nederste, som er længst. Fin- nens øvre Rand er conveks. Ventralen er antydet ved et aflangt, lidet løimefaldende Skjæl (blot 1 er tilstede hos dette Expl.), hvis Længde er 45". Det er stillet næsten umærkeligt bagenfor Pectoralernes Fæste. Farven. Hele Legemet og Hovedet dækket af et sølv- glindsende Belæg. Hvor dette er afslidt, er Huden overalt fint pigmenteret med sort; hist og her findes enkelte lidt større sorte Puncter, og saadanne danner en Række paa hver Side af Dorsalens forreste Parti. An Sensr. Forn. 1919. No. 4. Pl: Å vin -SELSK. ForH. 1912. No. 4. - eit, I Lepidopus atlanticus, (Goode et Bean) 1895. Sørøen, Hammerfest 1903. Totull. 9987" (Chr.a Mus.) PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET I MIDDELALDEREN AV ALEXANDER BUGGE (VIDENSKAPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1919. No. 5) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1912 Fremlagt i fællesmøtet den 6te december EY Ki 4 | A.W. BRØGGERS BO Se Ei, række forskere har skrevet om den norrøne sjøret og fremhævet de mange likhetspunkter, som der er mellem denne og den sjøret som 1 middelalderen hadde utviklet sig i Middel- havslandene. De fleste mener dog at denne likhet ikke skyldes paavirkning fra den ene eller den anden side, men at retsutvik- lingen er foregaat paa samme maate i Nord- og i Sydeuropa. Den bekjendte tyske retshistoriker Gorpscamipr inddeler kilderne til den middelalderlige europæiske sjøret 1 tre hoved- kredser ": I. En rent eller næsten rent romansk kreds, som bygger paa romersk-byzantinsk ret, men dog har optat germanske ele- menter: i Italien, Spanien og Sydfrankrike. II. En næsten helt germansk kreds, som dog tildels tidlig har mottat paavirkning fra romersk ret: i Nedertyskland og Holland, England og Skandinavien. III. En vestfrankisk kreds, som staar den anden kreds nær, men dog formidler mellem begge: i Nord- og Vestfrankrike og de tilgrænsende deler av Nederlandene. Herhen hører sjøretten 1 korsfarerstaten Jerusalem og den sjøret eller ret- tere de domme som har navn efter øen Oléron i den Bis- kaiske Bugt nær La Rochelle, de saakaldte Rooles d' Oléron. Den ældste del av Olérons sjøret stammer rimeligvis fra 12te aarhundrede, men grunder sig uten tvil paa langt ældre sedvaneret. Store deler av denne vestfranske sjøret blev I Lex Rhodia und Agermanament (Zeitschr. fiir das gesammte Handels- recht XXXV, s. 322 f.), 4 ALEXANDER BUGGE [No. 5 siden optat i den nederlandske Dammes sjøret (den saak. Waterrecht) og derfra i den paa nedertysk avfattede Visbys sjøret, som mot slutningen av middelalderen vandt alminde- lig gyldighet i Østersjøen og i store deler av det nordlige Europa. At der skulde være direkte berøring mellem den norsk- islandske og Middelhavslandenes sjøret, er litet sandsynlig. Dertil ligger de to retsomraader for langt fra hverandre. Men at der kan være forbindelse mellem Olérons sjøret og den norsk-islandske, skulde ikke være umulig. En mængde norske og for største- delen bevislig norske skibsuttryk er gaat over i fransk. Den som læser Hsatmar Faks ypperlige bok ,, Altnordisches Seewesen*, vil se, at der er mange flere av disse end vi hittil har visst. Mindst halvdelen av alle franske sjøord er nordiske. Vi vet ogsaa at Nordboerne, og særlig Nordmændene, 1 vikingetiden hadde ikke saa liten forbindelse med Vestfrankrike. Dit gik 19. aarhundrede en række norske vikingetog (bl.a. fra Vestfold). Disse endte med grundlæggelsen av en nybygd ved Loire. som holdt sig et godt stykke ind i det 10de aarhundrede. Mellem Irland og Vestfrankrike hadde der fra ældgammel tid været samfærdsel. Denne blev endda livligere i vikingetiden. Norrøne farmænd fra byerne 1 Irland underholdt fra det 9de aarhundrede av og langt utover i middelalderen en livlig skibsfart paa de egne 1 Vest- frankrike hvor der blev utført vin, især paa mundingerne av Garonne og Loire. I denne handel hadde der alt 1 10de aarh. begyndt at utvikle sig faste retsregler, en sjøret 1 sin første vor- den. I Cormac's glossar, en irsk ordsamling med forklaringer, som har navn efter kong Cormac av Munster (7 908), og som ialfald er skrevet i 10de aarh., heter det: ,Epscop fina 1 sjø- lovene, d.e. et kar til at maale vin hos Nordboernes og Fran- kernes kjøbmænd*!. Fina er genitiv av det irske ord fin = vin. ) Cormac's Glossary, transl. by O'Donovan, ed. by Whitley Stokes, s. 67: , Epscop fina in the Sea-Laws, id est a vessel for measuring wine among (apud) the merchants of the Norsemen (gen. pl. Gall) and the Franks". Zmmmer: Uber alte Handelsverbindungen Westgalliens mit Irland 2, s. 441 ff. (i Berliner-akademiets skrifter) oversætter Gall med 1919! PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET 5 Epscop er navn paa et hulmaal. Den avdøde tyske sprogforsker HemmricH Zimmer forklarer ordet av lat. episcopus = biskop. Men i bretonsk skal der endnu være et hulmaal, som kaldes eskop eller. skop, og som synes at være samme ord”. Ordet har sandsynligvis aldrig været brukt i Irland, men bare ved mun- dingen av Loire, hvor de norrøne farmænd handlet. Heri Vest- frankrike, netop 1 de egne hvor Olérons sjøret siden opstod, og i handelen mellem Nordboer og Franskmænd, gjaldt altsaa de sjølove som Cormac taler om. At vi i Olérons sjøret kan finde spor av norrøn paavirkning, er saaledes ikke utænkelig. Denne sjøret er egentlig en samling dommer og retskjendel- ser. Loven er inddelt i en række paragrafer, og hver av disse ender med følgende ord: Ft ce est le juggement en ce cas (,,0g det er dommen i denne sak*). En stor del av bestemmelserne stammer fra gammel lov 1 Middelhavslandene og gjenfindes bl. a. 1 den saakaldie ,Rhodiernes sjølov* (NGuoc Podiwr vavtwog). Men mange sætninger har intet tilsvarende der. GotpscHMIDT mener at grundlaget for dem er frankisk ret?*. Vi vet dog intet om at Frankerne har utviklet nogen sjøret. Hvis saa hadde været, vilde der vel tidlig 1 Nordfrankrike eller Flandern ha dannet sig en eiendommelig sjøret. Ved siden av denne muli- gens frankiske ret har, tror jeg, ogsaa norrøn indflydelse gjort sig gjældende, enten fra den norske vikingenybygd ved mun- dingen av Loire eller fra Normandiet. Henrik II av England og Normandie fik jo med sin hustru ogsaa hertugdømmet Akvita- nien (i 1150). I en paragraf i Rooles d'Oléron forekommer. saavidt jeg vet, tidligst ordet matelot. Dette ord er, som SorHus BUGGE først har paavist, laant fra oldnorsk motunautr*>. — I gammel »Galler, indbyggere av Gallien*. Men der var dog omkr. 900 ingen sjø- handel mellem de romanske og de frankiske indbyggere av Gallien. I Jar, Glossaire nautique, s. 1359. ? Universalgesch. des Handelsrechts I, s. 223. DD Romania III, s. 156 og anm. 1. Jfr. Barst, Germanische Seemannsworte in der französisehen Sprache (Zeitschr. fir deutsche Wortforschung, hg. v- Kluge, B. 4, s. 274 f.). 6 ALEXANDER BUGGE [No. 5 dansk eller svensk forekommer ordet ikke. — I muiddelalderlig fransk forekommer ved siden av matelot ogsaa formen mathe- mot, hvilket end mere bestyrker denne forklaring. — Matelot har først 1 nyere fransk faat betydningen ,matros*. I ældre fransk betyr det ,kammerat (ombord paa et skib)*. Den paragraf i Olérons sjølov hvor ordet matelot forekom- mer, handler om det tilfælde, at to sjømænd gaar i land fra skibet: Il advient que une nef vient å bordeaux ou alleurs, de tel esquisine comme len use en la nef les deux mariners en puront porter un mes [andre haandskrifter tilfører dem? metz], de manere qu'ilz seront tranchez en la nef, et de tiel pain come il y aura ilz en deibvent avoir selone ce qu'ilz puront manger å un mangier, mais de bivarage pointz ne deibvent avoir hors de la nef; mes en deibvent revenoir prestement, asfin que le mestre ne perde les oevres de la nef; qar, si le mestre les perdoit et il eust damage, ilz seront tenuz å Il'amender, ou [si ung des compaignons se blesse par besoing de V'aide, ils seront tenus a le faire guerir, et V'amen- der au dire de ses compagnons, ou de son Matelot, et au dire de son maitre et de ceux de sa table!. D.e.: ,Det hænder, at et skib kommer til Bordeaux eller andetsteds; da kan to sjø- mænd ta med sig én ret mat [eller en halv ret mat], slik som de er skaaret paa skibet, og av slikt brød som der er, saa meget som de kan spise 1 ett maaltid; men av drikkevarer maa de ikke ha noget utenfor skibet. Men de skal vende tilbake til det snart, for at skibsherren ikke skal miste deres arbeide paa ski- bet. Ti hvis skibsherren mistet det og hadde skade [derav], er de pligtige til at erstatte ham. Eller hvis en av deres fæller (de ses compagnons) saarer sig av mangel paa hjælp, da er de plig- tige til at la ham helbrede og at gi ham erstatning efter skjøn av en av hans fæller eller hans matelot og efter skjøn av hans herre og dem ved hans bord.* Hvis en av mandskapet kommer tilskade ved to av de an- dres forsømmelighet, skal han altsaa faa erstatning efter skjøn av en av sine fæller eller sin matelot eller efter skjøn av sin herre I Parpessus, Collection des lois maritimes I, s. 338. Fra [ er efter Jar, Glossaire nautique, s. 999. 1919] PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET T og sine bordfæller. Den saaredes matelot staar altsaa 1 et sær- lig forhold til ham, ganske som efter de gamle norske og island- ske love hans motunautr. Ordet motunautr, som egentlig be- tyr ,matfælle, en som har fælles kosthold med en anden*, er nemlig i vore gamle love betegnelse for et særeget retsinstitut. Merkelig nok har hverken v. AMIra eller PappenHemm behandlet dette. Den første som, mig bekjendt, har været opmerksom paa det, er Hsarmar FatLk. Han siger 1 ,Altnordisches Seewesen* (s.8): ,Nicht selten hatten zwei oder mehrere Schiffer gemein- samen Vorrat. Solche Leute hiessen motunautar, und die her- vorragende Bedeutung dieses Instituts (motuneyti), das auch in rechtlicher Beziehung eine Rolle spielte, die nur der Gitergemein- schalt (félag) nachstand, erhellt aus der Tatsache, dass das Wort die Quelle der Benennung ,Matrose* ist.* — Vort ,matros* er laant fra hollandsk matroos, som er om- dannet av matelot. — Efter de gamle norske og islandske love er motunautr betegnelse for en slags kamerater ombord paa skibet. Ordets retslige betydning fremgaar bedst av Gulatings- lovens $ 158, hvor det heter: Nu fara tveir menn at féfongum sér, ok eru motunautar ok félagar (d.e.: Nu farer to mænd (nemlig paa kjøpfærd) for at søke vinding og er motunau- tar og félagar). — Félagi, som jeg siden skal tale om, betyr sen, som er I fællig eller formuesfællesskap med en anden*. I den islandske Grågas (Stadarhölsbök) heter det i et kapitel om danske, svenske eller norrøne mænd som blir dræpt paa Island (s. 338—339): FF utlendzer madr verpr veginn åa scipi er hann fer ut hingat sa er engi a frænda her. pa a felagi hans save oc sva bötr . . . . Nu er eig! felagi til eda vegr felagi at honum. pa å movtunautr hans söc oc sva bötr sa er optaz atte mat vid hann. Nu ero motonautar fleiri peir er iafn opt atto mat vid hann oc eigo peir at luta hver med söc scal fara .... Ef styre madr vegr pan man er eigi å felaga innan bordz ne mavto navt. pa eigo adrir styre menn söc ef peir ero til oc sva bötr. ? Citaterne er efter A. Jar, Glossaire nautique (Paris 1848) s. 999 under Matelot 2. Barst i hans før nævnte avhandling eiterer efter Jar, og jeg har selv heller ikke fundet andre steder, hvor ordet forekommer. 8 ALEXANDER BUGGE [No. 5 Av disse og andre eksempler synes det at fremgaa, at motunautr betegner et slags kameratskap ombord, men et for- hold som er mindre bindende end det som betegnes ved ordet félagi. Mandskapet ombord paa norrøne kjøbmandsskibe var ikke matroser, som arbeidet for løn, men kjøbmænd, som til gjen- gjæld for det arbeide de gjorde, fik lov til at ha varer ombord. De kaldes 1 sagaerne regelmæssig kaupmenn. De holdt sig selv med kost og spiste i fællesskap. Derav opstod naturlig det rets- institut som kaldes motuneyti, og mandskapet blev motunautar (matfæller). Som det heter i Eyrbyggjasaga (k. 39): ,Det var dengang kjøbmændenes sed ikke at ha matsvender (kokker), men matfællerne selv kastet lod om hvem der skulde lage mat fra dag til dag; da skulde ogsaa hele mandskapet ha drikke- varer (drikkevand?) sammen, og et kar som drikken var 1, skulde staa ved masten*. Av de eksempler som jeg 1 det foregaaende har git paa de gamle love, fremgaar det tydelig, at matelot i Olérons sjøret har samme betydning som oldn. motunautr. Ordet matelot fore- kommer ogsaa hos andre ældre franske forfattere. Saaledes heter det 1 et verk av ET. Cceirac: ,Us et coutumes de la mer* (1647): ,L'usage et coutume de la mer est de composer lequi- page deux å deux comme aux compagnies de guerre les soldats camarades lesquels marchent en mesme rang, et c'est ce qu'on dit faire le Matelotage; les deux adjoints se nomment Fun Pautre mon Matelot, s'aiment et s'assistent mutuellement, et dans le navire ils font en mesme temps les mesmes manoevres, se secourant en tout comme fréres*. Le P. Fournier 1, Inventaire des mots dont on use en mer (1647) siger: ,Matelot ... celui que le capitaine assigne å un chacun pour l'assister en toutes ser neces- sitez, vif et mort. Ainsi avons nous accoustumé de dire: Vn tel est mon Matelot*. I begge disse eksempler er de to mate- I bat var på kaupmanna sidr, at hafa eigi matsveina, en sjalfir motunau- tar hlutudu med sér, hverir budarvord skyldu halda dag fra degi; på skyldu ok allir skiparar eiga drykk saman, ok skyldi ker standa vid siglu er drykkr var i. 1912] PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET 9 lots en slags fostbrødre, som bistaar og hjælper hverandre i arbeide og i al nød, levende og død. Hvis denne betydning av - ordet gar tilbake helt til Olérons sjøret, da tyder den ogsaa paa norrøn indflydelse. De to begreper motunautr og félagi, ,fælle*, (egentlig ,,en som lægger gods sammen med en anden*) staar i gam- mel norsk og islandsk ret hinanden nær i betydning. Félagi brukes i historisk tid om en slags handelsfæller tilsjøs, mænd som eide skib og gjorde handelsreiser sammen og delte utgifter og utbytte. Men 1 vikingetiden var félagerne ogsaa fostbrødre. Dette frem- gaar baade av ordets bruk paa runestener og i EDWARD Con- FESSORS engelske lov fra 1lte aarh. Det findes paa en række danske og svenske runestener, men udelukkende i betydningen ,krigskammerat, staldbror*. Paa Sjörupstenen, som er reist til minde om en sønnesøn av den danske kong Gorm, som faldt paa Fyresvoldene i 980-aarene, heter det saaledes: Saxi satti sten pasi oæftir Asbiorn sim félaga, Toka sun. Sår flo eigi at Uppsalum, en VA, med hann våpn hafdi. Paa en anden sten, som er reist til minde om samme kamp (Hållestadstenen, 1) heter det: sAskell satte den sten efter Toke Gorms søn, sin hulde drot. Han flygtet ei ved Upsala Satte helter efter sin bror (Sattu drængar æftir sin brodur) sten paa berget støt med runer; Gorms søn Toke gik de nærmest.* Denne ,bror*, som kjæmper satte sten til minde om, var søn av den danske kong Gorm og en av høvdingerne 1 kampen paa Fyresvoldene. Han var altsaa ikke kjæmpernes kjødelige bror, 10 ALEXANDER BUGGE [No. 5 men deres fostbror. Ti i hirdsamfund og vikingesamfund som Jomsvikingernes og Halvsrekkernes svor medlemmerne sig i brødrelag. Brödir betegner her det samme som andre ind- skrifter betegner ved félagi. Paa en av Hedebystenene heter det (Wimmer nr. 11): Dorlfla) réspå sten pannsi, hémpegi Sweéns, æftir Erik fe- laga sinn, es ward dødr, på drængjar såtu um Hédaby; en hann was styrimadr, drængzr harda göör. Paa en sten, som man mener minder om Svolderslaget, heter det: Gunnulfz auk Eygötr auk Aslåkr auk Rolfz réspu stén pannsi æftir Full félaga sinn, er ward uti dødr, pa komungar bardusk. Paa en runesten fra Upland heter det: kap nibingsuerk, seik felka sin (,,gjorde nidingsverk, svek sin fælle*). Men nidingsdaad var det at svike sin fostbror. Det er den samme udaad som paa en runesten paa øen Man (Kirk Braddan) mindes med føl- gende ord: Roskil milli i triku atijsvara sin (,Roskell svek i trygd sin edsvorne bror*). Ordet félagi er som bekjendt gaat over i engelsk, fellow, ,fælle, kamerat*. Det forekommer første gang 1 Edward Con- fessors lov fra ilte aarh., hvor det heter, at hvis der ikke fand- tes frænder efter en dræpt, kunde hans herre eller hans fælle kræve bøter efter ham. Ordet felagus forklares dér med fide ligatus cum eo, ,den som ved troskapsløfte er forbundet med en anden* d.e. fostbror. Til denne betydning av félagi svarer matelot i de eksempler jeg har nævnt. La os efter denne digression vende tilbake til Olérons sjø- ret. Vi vil da se at indflydelsen fra norrøn ret gaar dypere. Der er, som bekjendt, flere haandskrifter av Rooles d'Oléron, alle med forskjellig læsemaate. Ordet matelot forekommer bare 1 et haandskrift, som Jar har brukt til sit ,Glossaure Nautique*. I den ældste gaskogniske redaktion og i teksten 1 ,The Black Book of the Admiralty" heter det, at ,om en saarer sig av mangel paa hjælp, skal de være pligtige til at erstatte det (eller 1912] PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET 11 ham) til herren og til fællerne og til dem ved bordet (am maistre et aux compaignons et a ceulx de la table*!. Her skjelnes tydelig mellem compaignons og ceulx de la table. Parpessus oversætter. compaignons med ,léquipage*, Twiss med: ,A title applied to mariners who shared ir the common adventure of the ship; the ship's company*. OCeulx de la table betyr ,bord- fæller*. Naar disse sidste stilles 1 en særstilling likeoverfor den saarede, da maa det være under indflydelse fra det old- norske motuneyti. Det sigter ikke bare til at skipperen holdt mandskapet med kost. Ti compaignons og ceulx de la table er tydelig to forskjellige retsbegreper. I lys av dette maa vi ogsaa se en anden lovparagraf 1 Rooles d'Oléron. Det heter 1 artikel 14, som intet tilsvarende har 1 ældre sjøret (jeg gjengir den engelske oversættelse av Sir Travers Twiss: ,GContention arises between the mariners, the master ought to take away the table cloth before the mariners three times before he orders them to go out [of the ship], and if the mariner offers to make amends to the satisfaction of the ma- riners, who are at the table (å Vesgard des mariners qui sont å la table), and the master 18 so cruel that he will not do any- thing, and puts the mariner out, he may go and follow the ship up to her [port of] discharge, and have as good wages as if he came on board the ship, making amends for the forfeit in regard of the table (amendant le forfait å Vesgard de la table)*. Der siges intet om at striden er foregaat ved bordet. Naar skipperen 3 ganger skal ta bordduken bort (ouster la touaille de devant ses mariners trois fots), før han jager matrosen, da maa dette ha en symbolsk betydning. Parbessus (I, s. 384, anm. 1) sammenstiller det med at Bernard du Guesclin forord- net at naar en adelsmand forbrøt sig, skulde man komme mens % Den gaskogniske tekst lyder: 0 si ung des companhons se blessa per besoimg de aide, ilz seront tenuz å lesmender au mestre et au com- panhon et a ceus de la table. Den normanniske tekst lyder: ou se ung des compaignons se blesse par besoing d'aide ilz seront tenuz alamender au maistre et aux com- paignons et a ceulx de la table (Monumenta Juridica, The Black Book of the Admiralty, ed. by Sir Travers Twiss Il, s. 236 og I.,s. 116). 12 ALEXANDER BUGGE [No. 5 han spiste, og skjære duken 1 stykker for ham (on lmi venoit, am mangier, trancher la nappe devant soy). Hele lovparagrafen blir forstaaelig, naar vi tænker os at les mariniers qui sont å la table og som skal avgi kjendelse 1 saken, er vedkommendes motunautar. Men den nordiske indflydelse strækker sig rimeligvis videre. I gammel spansk (katalansk) sjøret (, Costumes de la mar* eller Libro del consolat del mar*) kaldes mandskapet ombord ma- riner; ordet companyo (som svarer til fransk compagnon) bru- kes bare i betydningen ,handelsfælle*!. I Amalfis sjøret, som er skrevet paa latin og er en av de ældste middelalderlige sjø- love. brukes naturligvis ordet nauta. Tranis sjølov, som er paa italiensk, bruker derimot ordet marinaro?. Olérons sjøret bru- ker likeledes 1 almindelighet ordet mariner. Men oftere fore- kommer ogsaa compagnon. I $1 heter det, at hvis skipperen trænger penger, kan han sætte noget av takkelagen pant par conseil des compai- gnons de la nef (, med raad av skibsfællerne*). Før skibet seiler fra en havn, skal skipperen likeledes raadspørge sine compai- gnons og hiltale dem: Seigneurs, nous avons cest temps (, Mine herrer, vi har det og det veirt). — Denne paragraf (2), som ikke har noget sidestykke 1 ældre sjøret i Middelhavslandene, minder om fortællinger 1 sagaen, hvor mandskapet samledes ved masten og raadslog om skibets kurs?. — I $7 heter det, at hvis ung des compaignons (yen av fællerne*) blir syk, skal skipperen sætte ham 1 land, skaffe ham logi og kost og en skibsgut eller kone til at pleie ham, og gi ham byre. Hvis skipperen paa grund av storm er nødt bl at kaste noget av ladningen overbord, skal han og 3 av hans compoai- gnons sverge, at de gjorde det for at frelse skibet ($ 8). Ogsaa hvis vinen lider skade ombord, kan skipperen sverge luy et ses trois compaignons ou quatre de ceulx que les mar- 1 Se Glossaret 1 b. IV av ,The Black Book of the Admiralty* og b. III, s. 54, 478. 2 Sammesteds IV, s. 599. 3 Hy. Fats, Altnordisches Seewesen, s. 5. 1912] PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET 13 ehamnts esliront (,,han og hans tre fæller, eller 4 av dem som kjøb- mændene utvælger*). $19 taler om at skipperen skal holde fred ombord og om de bøter han skal gi, hvis han kalder en av sine compagnons en løgner eller slaar ham. Men hvis le mariner først slaar skipperen. skal han bøte 5 skilling eller miste haan- den. I $18 heter det: Hvis et skib er lastet i Bordeaux eller andetsteds, skal skipperen spørge sine compaignons: Seignors, freigteretz-vous vos marres, ou vous les lerrez am fret de la nef? Sir Travers Twiss oversætter dette: ,Sirs, do you freight your ventures or will you have them to us at the freight of the ship?* Romersk og græsk ret kjender ikke denne ret for mand- skapet til istedenfor hyre at faa fragte varer ombord. I Norge var det derimot like fra vikingetiden av det almindelige, og fast hyre var før 1300 en undtagelse. Jeg tror derfor, at denne lovsætning er utviklet under norrøn paavirkning, og at mandskapets ret til at fragte varer fra Vest-Frankrike har vundet indpas 1 Barcelo- nas gamle sjøret (Les costumes de la mar), hvor den ogsaa ($ LXXXVIII) nævnes*. At mandskapet fragtet varer istedenfor hyre var dog i Sydeuropa en undtagelse. Efter dette kan jeg ikke skjønne andet, end at compai- gnons fra først av ialfald ikke betegnet hele mandskapet ombord, men bare de av dem som hadde varer ombord og derved var nærmere knyttet til skipperen. Denne betydning har, tror jeg. ordet faat under indflydeise fra det oldnorske félagi, ,handels- fælle ombord paa et skib*. I det hele betegner, som Sir Tra- VERS TwWIss siger, ,uttrykket ,compauhons* et forhold mellem mandskap og skipper, ganske forskjellig fra det som romersk ret kjender; det er en merkepæl 1 sjøretten og vidner om at slaver hadde ophørt at være hoveddelen av mandskapet*?. At denne sjømandens friere stilling skyldes germansk og ikke mindst nordisk indflydelse, maa være sikkert. Ordet compagnie forekommer ogsaa i Rooles d'Oléron 1 samme betydning som félag. Det heter (art. 27): Deux bateaux ! The Black Book of the Admiralty III, s. 194 fr. 2 Sammesteds II, s. 211, anm. 2. 14 ALEXANDER BUGGE [No. 5 font compagmie et vont aux harans et aux maqueraulæ et debvent mettre autretant Lengins Vun comme Vautre, et sont å gré de partir leur gaing par moitié entre eulæ (d.e.: ,to skibe gjør fællig og drager for at fiske sild og makrel; det ene bør sætte likesaa mange redskaper |>: garn] som det andet, og fangsten bør deles likt mellem dem*). Fiskeriet er altsaa 1 den Biskaiske Bugt blit drevet i baatlag, likesom i Norge og paa Island fra de ældste tider av og mangesteds indtil denne dag. At slike baatlag i Vestfrankrike er opstaat under norrøn paa- virkning, er vel ikke utelukket. Vi vet at i Normandie sluttet hvaljægere sig sammen 1 lag, som kaldtes walmanni. NANsen har søkt at vise at Baskerne lærte at fange hval 1 1 den Bis- kaiske Bugt av Normannerne. Der findes ogsaa endel norrøne ord i Olérons sjøret. Pro- fessor Hy. Fatk har gjort mig opmerksom paa $ 20, hvor det heter, at hvis skibet seiler videre end fra først av bestemt, skal skipperen lægge paa hyren veua per veua et cors per cors. Dette gjengives i en gammel engelsk oversættelse fra 1536 med kennynge by kennynge, and cours by cours; og det heter, at kennynge skal bety ,the distance between well-known headlands or islands in sight of each other". Denne gamle oversættelse. er dog neppe rigtig; ti naar skibet seilet længer end beregnet, vilde det f. eks. opover langs kysten av det nordøstlige Frank- rike og Belgien ikke møte nogen slike landkjenninger. Dertil kommer at der i en tekst istedenfor veua (vewe) skal staa legua, smil*?*, Jeg tror derfor (med professor Hæcstap) at veua (vene) snarere er en forvanskning av oldnorsk vika, ,en sjømil*. En- delig kan jeg nævne at i $ I1 synes boucles at forekomme + samme betydning som oldnorsk bulki, ,skibsladning*. Det er mulig, at endel av de likhetspunkter jeg har frem-. hævet mellem vor egen gamle sjøret og Olérons, har sin grund 1 at utviklingen baade i Norge og paa Island og i Vestfrank- rike har gaat i de samme spor. Endel likheter kan dog neppe 1 Nord i taakeheimen, s. 138. 2? The Black Book of the Admiralty II. s. 234 og anm. 8 og I, s. 114 f. 1912] PAAVIRKNING FRA NORRØN PAA VESTFRANSK SJØRET 15 være tilfældige. At vi finder norrøn indflydelse 1 middelalderlig fransk sjøret, er ikke underlig, naar vi tænker paa at der i Normandie og ved mundingen av Loire var nordiske nybygder, og at Franskmændene har optat betegnelserne for himmelretnin- gerne, for baat og skib, mast og kjøl og en stor del andre skibs- uttryk fra Germanerne, og mest fra Normannerne — især fra nor- rønt maal”. Frankerne var ikke sjøfarere. De eneste germanske sjøfarere 1 tidlig middelalder i Mellemeuropa var Sakser og Friser. At de skulde ha utviklet nogen sjøret som kunde paa- virke Olérons, er ikke tænkelig. Dammes og Visbys sjøret, som gjaldt senere i middelalderen, er jo tvertimot en omdannelse av denne. Nordmænd og Islændinger er de germanske folk som tidligst har utviklet en eiendommelig sjøret. Deres love begyndte vel først at nedskrives i 12te aarhundrede. Men forut laa en aarhundreder gammel overlevering, ikke bare i Norge og paa Island, men ogsaa i nybygderne vesterpaa. I handelen mellem Nordmænd som var bosat i Irland, og folk i Vestfrankrike hadde der jo alt omkr. aar 900 begyndt at utvikle sig faste retsregler. Alle eiendommelige institutioner i sjø- og handelsretten, særlig de forskjellige former av fællig, møter vi likesaa tidlig i Norge og paa Island som hos de ro- manske folk 1 middelalderen. 1 Fats, Altnordisches Seewesen, s. 3 f. OVERSIGT OVER VIDENSKAPSSELSKAPETS MØTER 1912 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK M. M. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A, W. BRØGGERS BOKTRYKKERT A/S 1913 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1912. Side Falk, forklaring av endel oldnorske uttryk vedrørende skibes indretning 1 Torp, to etruskiske indskrifter. ; 1 Goldschmidt, om katalytiske virkninger . 1 Vogt, oversigt over sedimentære jernmalmer : 2 Geelmuyden, H., undersøkelse av polhøidens Pet 2 Mohn, mindeord over rektor M. Nygaard. 3 Wille, mindetale over J. B. E. Bornet 3 Brøgger, mindetale over Auguste Michel-Lévy. > 6 Nielsen, Yngvar, om utgivelse av registrene over Øresinde. or 6 Nielsen, Yngvar, Hørdernes og Samnernes navne paa Monumentum AÅneyranum k 6 Gran, H. H., Plutiensteorien og Aden Kr iehefor ning 9 Hægstad, mindetale over rektor M. Nygaard 11 Torp, en bemerkning til indskriften paa Rök-stenen ; 11 Schencke, de jødisk- aramæiske papyri fra Assuan og Monde: 12 Vogt, uttalelse i anledning av Roald Amundsens sydpolsfærd . 13 Boeck, mindetale over overlæge G. Armauer Hansen . 13 Birkeland, vort solsystem og verdenerne i universet . . . . . ++. 19 Hagen, geografiske grupper blandt Norges løvmoser ee Sinding-Larsen, Alf, en anomal lyselektrisk effekt. (Med 5 fig). . . % Bonnevie, Kristine, ved hvilke faktorer bestemmes det vordende indi- vids kjøn?. . . ES EN Se i 20 Kiær, Joh. aleorislogren og Mivilelingsleren EE KR Masta, nogle fysiologiske synspunkter med hensyn til paening og anvelighetra mere Fre NET SR LE ENN ADEN ENTER MD kdmallskav nyemedenner frr STILLS JE UIT RES Schencke, visdommen som hypostase . . 29 Winge, om fortidens PE og Pvlistske forelese og begreper. . . Je 28 00045 Hjort, Aunterhavete Avrelig og (dets tilpasninger til Keshetmselserne 35 Valg av medlemmer av bestyrelsen av Tømte . . . . .. 99 Mansmøteslistesmar- hl dear (ee uk 80 Aarsberetning for 1911 De JA 36 Beretning om Nansenfondet for 1911—12 AG ; 2830 Opgave for Fridtjof Nansens pris (termin 1. februar 1914) AAR Meddelelse om utført undersøkelse av kakaoens værd som Side folkenæringsmiddel Å 43 Utdeling av H. A. Benneches ean) 44 Prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje 44 Collett, R., om hvaler og hvalfangst ME : 45 VEGAS Ove C. L., Leonardo da Vinei og fonetiken 46 Meddelelse om en gave fra prof. R. Collett. 47 Nansen, Golfstrømmen og havets eirkulation 48 Havefest 7de juni . 51 Konow. Harald haarfagres løfte 59, Interpellation. Å 59 Faye. om forskjellen mellem Adele bekken og dyrehelse 53 Mokn, mindeord over vicepræses, riksarkivar NONE ; 53 Wille, mindetale over E. Strasburger Collin, omrids av en sammenlignende videnskap om den menneskelig kultur ; 56 Brun, et dunkelt Panne) ord (1. Kor 11, oe ; , 57 Taranger, mindetale over riksarkivar Ebbe Herad 58 Sylow, mindetale over Poincaré 63 Harbitz, tuberkulose 1 barnealderen. 64 Kolsrud, Oluf, meddelelse om haandekker C 038 i Upp. universi- tetsbibliotek 64 Reiss, Georg, om Mnelen til 1 atm OE i senke Mort C 233 65 Ekstraordinært valg av vicepræses. 66 Miinster, mindetale ovar direktør Ganglbauer ; 06: Goldschmidt, V. M., lovene for bergarters metamorfose isordskomen og deres anvendelse paa det sydlige Norges geologi . MS 07 Wille, meddelelse om undersøkelser av ferskvandsalger fra Samoa-øerne 67 Collett, R., om Lepidopus atlanticus, en pelagisk Trichiuride, fundet i 1903 sed Finmarken ; g (7 Sinding-Larsen, H., Meme av de by ennserkmole sner iden søkelser angaaende Akershus's ældste historie . 68 Valg av embedsmænd for 1913. 70 Indstilling og debatomforslag fra Bjer kuer om forandring av statuternes $ 3 TH Utsættelsesforslag av Konow 86 Videnskapsselskapets medlemmer 11912. .. 87 Tilvekst til selskapets bibliotek 11919. (Ved A.C. Drolsum) 100 Videnskapsselskapets embedsmænd m.m. for 1913. . 125 Videnskapsselskapets møter 1 19138 . 126 Tilføielser til s. 66 og 67. . 127 Historisk-filosofisk klasse. 19de januar. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). 1. Falk holdt et foredrag: Forklaring av endel oldnorske uttryk vedrørende skibes indretning, hvori han behandlet endel hittil uforklarte eller urigtig forklarte oldnorske skibstermini (volt, vigi, åsdrengr, styrisdrengr, kerling, klofi, keili, stødingr), som han belyste ad sproglig vei. 2. Torp holdt derefter et foredrag: To etruskiske ind- skrifter. Han søkte at tyde to smaa etruskiske indskrifter ved hjælp av de billedlige fremstillinger som findes paa de gjen- stande hvor indskrifterne er anbragt, og som disse aabenbart skal gi forklaringen til. — Foredraget er, for den ene indskrifts ved- kommende, trykt 1 ,,Zeitschrift fiir vergleichende Sprachforschung* Bd. 45. Til foredraget knyttet Fitrem bemerkninger, som foran- lediget yderligere uttalelser av foredragsholderen. 5. Til trykning fremlagdes: Magnus Olsen: Runerne 1 St. Molaise's celle paa Holy Island, Arran, Skotland. — Trykt 1 den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som no. 1. Ragnvald Iversen: Senjen-maalet. Lydverket 1 hoved- træk. (Fremlagt av Larsen). — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som no. 4. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 26de januar. (Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Goldschmidt holdt et foredrag: Om katalytiske virk- ninger. Der er kemiske processer, som fremskyndes ved stoffer som selv ikke deltar i reaktionen, men bare virker ved sit nær- vær. Saadanne processer kaldes katalytiske. Foredragsholderen 1 2 hadde i de sidste seks aar med sine assistenter og elever studert den katalytiske virkning som sterke syrer utøver paa den saa- kaldte ester-dannelse av organiske syrer og alkoholer. Han var kommen til det resultat, at det er kompleksforbindelser av den sterke syre med alkoholen som bevirker hastighetsforøkelse. Det kan paavises at disse kompleksforbindelser virker paa to for- skjellige maater: som ikke-dissocierte og i dissociert tilstand. Den hastighet som iagttages, er summen av de to virkninger. Sebelien gjorde endel bemerkninger, særlig med hensyn til forholdet mellem de uorganiske katalysatorer og de organiske enzymer, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Vogt gav en kort oversigt over sedimentære jernmalmer 1 grundfjeldet og andre krystalline skifere. Han betonte særlig den geologiske likhet mellem forekomsterne Dunderland, Krivoj Rog 1 Rusland, Minas Geraes 1 Brasilien og de store Lake- Superior-felter. 3. H.Geelmuyden fremviste en grafisk fremstilling av resultaterne av en observationsrække, som 1 de sidste to aar har været utført paa observatoriet til undersøkelse av polhøidens foranderlighet. Paa grund av de vanskeligheter som er en følge av observatoriets nuværende beliggenhet, har observationerne ikke kunnet gives den ønskelige kontinuitet, idet der i begge aar er opstaat lakuner paa 3—4 maanedér paa den tid av aaret da observationerne falder om formiddagen. Resultaterne er gjen- nem det internationale bureau i Potsdam oversendt til observa- toriet i Pulkova til sammenarbeidelse med de dersteds utførte observationer av den samme stjerne. 4. Til trykning fremlagdes: V. M. Goldschmidt: Ueber krystallographiscehe Unter- suchungen bei tiefen Temperaturen. (Fremlagt ved Brøgger). — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 1. K.O. Bjørlykke: Om grytehol og pylflatedannelse paa Romerike. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 4. 3 Fællesmøte. 9de februar. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Præses mindet om at selskapets medlem rektor M. Nygaard var avgaat ved døden, og meddelte at der i næste møte vilde bli holdt en mindetale over ham. 2. Wille holdt følgende mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem dr. J. B. E. Bornet: Den eneste franske botaniker som var medlem av vort videnskapsselskap, er nylig avgaat ved døden. Hans navn er hos os neppe kjendt utenfor fagmændenes kreds, og jeg tror ikke engang nogen av disse har truffet ham personlig. Men Jean Baptiste Édouard Bornet var ikke alene overalt anset som en fremragende videnskapsmand, — de som kom i forbindelse med ham, maatte ogsaa beundre hans noble karakter, hans used- vanlige imøtekommenhet og elskværdighet. å Om vinteren bodde han midt i Paris, ved Quai de la Tour- nelle, med utsigt over Seinen. Men naar vaaren kom, flyttet han ut til sit landsted, som laa i en liten landsby langt fra Paris, næsten midt i Frankrike. Jeg hadde to gange forgjæves om sommeren søkt ham i Quai de la Tournelle; da jeg tredje gang skulde reise gjennem Paris litt senere paa sommeren, skrev jeg og spurgte om han da var kommen tilbake. Jeg fik det svar, at saa ikke var tilfældet, og han tilføret at om han hadde været yngre, vilde han ha reist til Paris for at trælfe mig, ,men da min og min hustrus alder tilsammen er 161 aar, vover vi ikke at foreta den lange og besværlige reise før ved tilbakeflytningen*. Saaledes fik jeg aldrig den glæde at træffe ham personlig. I en lang aarrække har jeg imidlertid ført en meget venskabelig korrespondanse med ham, og da hans beundrere overrakte ham en hædersgave til hans 50-aarige doktorjubilæum, sendte han mig sit smukke portræt. Med sin elskværdige beskedenhet skrev han da: ,Naar navnet Bornet er glemt, vil min ven Duvi- vier's kunstverk nok allikevel vække fortjent beundring*. Men navnet Bornet vil aldrig glemmes inden den algologiske viden- skap. 4 Jean Baptiste Edouard Bornet er født den sept. 1828 i Guérigny (Niévre). Han studerte først medieim og tok sin medi- cinske doktorgrad, men ved siden herav var han en ivrig botaniker og arbeidet især med lavarterne, hvorom han utgav et par omhyggelige arbeider: ,øiudes sur Vorgamisation des espoces qui composent le genre Meliola* (1851) og ,Recherches sur la structure de UEphebe pubescens* (1852). I 1852 begyndte han imidlertid sammen med Gustave Thuret indgaaende studier over saltvandsalgerne. Mellem disse to ud- merkede videnskapsmænd opstod et inderlig venskap. De var uadskillelige, og Thuret, som var meget rik, sørget for at vennen, uten at behøve at søke noget brødstudium, helt kunde ofre sig for de videnskabelige arbeider saalænge han levde. Og saa arbeidet de da sammen 1 en række av aar, disse to fremragende forskere, hvis fine, grundige undersøkelser til alle tider vil staa som mønsterundersøkelser. I det klassiske arbeide ,Rkecherches sur la fécondation de Floridées* (1867) lykkedes det dem at løse det meget omstridte spørsmaal angaaende rød- algernes indviklede befrugtning. Men Bornet kunde ikke helt opgi sim gamle interesse for lavarterne, og i 1873 utkom hans udmerkede arbeide: ,, Recherches sur les gomidies des Lichens*, som var et av de vegtigste be- viser for den av Schwendener fremsatte teori om at lavarterne var et consortium av sop og alger. De to venner hadde længe arbeidet med utviklingshistorien hos forskjellige saltvandsalger og hadde planlagt utgivelsen av et stort arbeide herom; da bortrev døden G. Thuret 10de mai 1875. Men Bornet opgav ikke derfor den fælles plan; fra 1876—80 utkom 1 2 store bind ,Notes algologiques par MM. Éd. Bornet et G. Thuret*. Som et aandelig mindesmerke over G. Thuret utgav Bornet i 1878 alle hans udmerkede arbeider i ny utgave som et foliobind under titel: ,G. Thuret, Etudes algologiques*. Det som har gjort disse Bornet's og Thuret's arbeider saa bekjendt, er den overordentlige nøiagtighet hvormed iagttagel- serne er anstillet, og den gjennemførte naturtrohet hvormed teg- 5 ningerne er utført, dels av dem selv, dels av den fremragende tegner Riocreux. Den berømte svenske zoolog Sven Lovén sagde engang: ,Man skal tegne saa nøilagig at andre senere kan gjøre op- dagelser paa ens tegninger". Det var dette som Bornet og Thuret gjorde for saltvandsalgernes, Pringsheim for ferskvands- algernes vedkommende, og de skapte derfor en ny og stor ut- viklingsperiode for denne videnskapsgren. Senere har Bornet utgit en række specialarbeider over alger, dels alene, dels sammen med sin elev, prof. Gh. Flahault; særlig bekjendt av disse sidste er ,Révision des Nostocacées hétéro- cystées* (1886—88) og ,Sur quelques plantes vivant dans le test calcaire des mollusques* (1889). Det er klart at en saa fremragende forsker maatte bli hædret. Bornet var officer av æreslegionen og blev 1886 indvalgt som medlem av det franske akademi, 1891 blev der tildelt ham den store guldmedalje fra Linnean Society 1 London, og han blev indvalgt som medlem av en hel række europæiske videnskaps- selskaper, É. eks. Stockholm 1888, Upsala 1891, Kristiania 1905. Han var ogsaa ærespræsident i , Association Internationale des Botanistes*. For endel aar siden ophørte han selv med at offentliggjøre sine undersøkelser; men han var fremdeles like interessert for andres og altid villig til at støtte de yngre med sin erfaring. For et par aar siden forærte han sine og Thurets botaniske samlinger til kryptogamlaboratoriet i Paris. De var av særlig stor værdi, fordi de indeholdt saamange originaleksemplarer, baade til de av dem selv og av andre berømte algologer be- skrevne arter. Hans efterlevende hustru meddelte at Ed. Bornet gik stille bort 18de decbr. 1911. Saa har da Frankrike i ham tapt sit største botaniske navn, berømt for sine udmerkede videnskabelige arbeider, høit anset paa grund av sin fine og noble karakter, elsket av alle som kom i forbindelse med ham, paa grund av sin beskedenhet, sin elskværdige imøtekommennhet og sin aldrig svigtende hjælpsomhet. 6 Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 9. Brøgger holdt en mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem, Auguste Michel-Lévy, berømt som mineralog og geolog, chef for den franske geologiske undersøkelse og pro- fessor 1 geologi ved Collége de France. — Forsamlingen hædret hans minde ved at reise sig. 4. Yngvar Nielsen meddelte at der fra Tyskland var optat et arbeide for at skaffe midler til at utgi registrene over Øresunds-tolden, og at dette tænktes utført ved medvirkning av de interesserte nationer. Det ønskedes nu at ogsaa Norge vilde yde et mindre aarlig bidrag hertil, og han tænkte at faa denne sak frem for Stortinget ved Videnskapsselskapets anbefaling. Saasnart han fik sakens dokumenter fra Berlin, vilde han fore- lægge dem for selskapets bestyrelse. — Meddelelsen blev mottat med applaus. 5. Yngvar Nielsen holdt følgende foredrag om Hør- dernes og Sammernes navne paa Monumentum Ancyranum. I sin tid gjorde professor Magnus Olsen her i Videnskaps- selskapet rede for en del slutninger han hadde drat av det eien- dommelige stedsnavn Samnanger, og omtalte derunder de forskjel- lige andre dermed forbundne navne, som er knyttet til en be- stemt lokalitet mellem Søndhordland og Hardanger. Desværre er dette interessante foredrag ikke trykt 1 sin helhet; men ial- fald enkelte dele derav har han gjengit i det av ham bearbei- dede bind XI av Ryghs Norske Gaardnavne, bl. a. s. 186 og 515. Det var navne som Sammnø, Samnanger, Samnalandaherad der hadde vakt hans opmerksomhet, og han hadde sammenstillet disse med navnet paa den nærliggende, kun ulike større landsdel Hardanger, idet han fremsatte den konjektur, at likesom man i dette sidste stedsnavn har at søke folkenavnet Hørder, saa skulde der i Samm-navnene være at træffe reminiscenser av et andet folkenavn, noget som Samner. Samnanger blev da Samnernes fjordegn, likesom Hardanger blev Hørdernes fjordegn. Men saa gjaldt det at paavise andre eksempler paa at dette folkeslag Samner var kjendt. Magnus Olsen mindet i den anledning om den gamle germanske stamme Semmonerne. Formodninger 7 av denne art maatte imidlertid, naar de første gang fremkom, vække en vis tvil, og hvor meget jeg end personlig følte mig tiltalt av gjetningen, fandt jeg det dog rigg forløbig at slutte mig til tvilernes række. Men jeg hadde dog altid den av Magnus Olsen fremsatte tanke i erindringen og kunde ikke slaa mig til ro uten at nærmere klarhet var vundet. For nylig hadde jeg i et andet øiemed tat for mig den berømte indskrift hvori keiser Augustus har bevaret mindet om alle sine res gestæ. Romernes gamle princeps holdt paa med denne ind- skrift like ind i sit livs sidste dage, og lot den saa fæste i kobber og opstille ved sit mausoleum i Rom. Det er den hvorav en kopi blev fundet i Ancyra 1 Lilleasien, og som nu under navn av Monumentum Ancyranmum er kjendt i egenskap av en vigtig, aldeles autentisk kilde for den romerske historie 1 tiden omkring Kristi fødsel. Her traf jeg en sammenstilling av navne, som vakte min opmerksomhet. Stedet lyder saaledes: Classis mea per Oceammm ab ostio Rheni ad solis orientis regionem usque ad fines Cimbrorum navigavit, $ quo neque lerra neque marit quisquam Romanus ante id tempus adit, $ Cimbrique et Cha- rydes et Semmnones et eiusdem tractus alii Germanorum populi per legatos amicitiam meam et populi Romani petierunt. Kort i formen har Augustus derhos talt om flaatens seilas vestenfor Elbmundingen: Germaniam qua includit oceanus a Gadibus ad ostium Albis fluminis pacavi. Charyder og Semnoner staar hinanden her nær, med bopæle i det nordligste Tyskland eller paa den jyske Halvø. Tids- punktet, da disse folk sendte gesandter til romerne, er let at bestemme; det er aaret 5 e. Kr., da Tiberius utførte sit merk- værdige felttog 1 det nordlige Germanien, hvorom vi fremdeles eier den beretning som er skreven av Tiberius's magister equi- tum, Velleius Paterculus. Den er meget interessant. Men jeg forbigaar alt undtagen den oplysning, at romerne kom til Elben, qwi Semnonum Hermundurorumque fines præterfimwit. Derimot nævner denne forfatter ikke Charyderne (Charuderne). I det samme aar (5 e. Kr.) var det ogsaa at den romerske flaate om- seilte Skagen. Den seilte ogsaa opover Elben og møttes der 8 med landhæren. Fra dette felttog maa de latinske og græske forfattere ha hat meget av sit kjendskap til de nordligere ger- maners forhold, og deriblandt til Semnonerne. Notiserne 1 keiser Augustus's Res gestæ skriver sig fra en saadan kilde, og denne omstændighet gir dem forøket vegt. Semnonerne omtales av Tacitus som hørende under Sue- bernes store gruppe. Han siger (Germania, XXXIX): Vetustis- simos se mnobilissimosque Sueborum Semnones memoramnt. De bodde efter hans oplysninger mellem Elben og Oder. Ogsaa den litt yngre Claudius Ptolemæus sætter de sueviske Semnoner som boende midt paa Elbens høire bred, medens han sætter Charuderne paa den nordøstlige kant av Chersonesus Cimbrica. En utgiver av Ptolemæus, Carl Miller (Paris 1883), sammen- stiller hermed det navn som denne halvø har hos Plinius, Cartris eller Chartris. Tacitus siger endvidere at Semnonerne centum pagis habitant, magnoque corpore efficitur ut se Sue- borum caput credant, og han taler om deres fælles offersted i en lund, hvorhen de kommer med sine utsendinger. Nogen beviser ligger der ikke i disse uttalelser. Men jeg skulde dog mene at allerede den maate hvorpaa av Augustus de to folk, Charuder og Semnoner, er bragt 1 forbindelse, vækker tanken om at Magnus Olsens hypotese ikke er aldeles grepen ut av luften, og at en mere nordlig avdeling av Semnonernes store gruppe meget vel kan ha fulgt Hørderne, da disse i et av de paafølgende aarhundreder flyttet sine bopæle mot nord og drog over til Norge. Likesom hos os landskaperne Samnanger og Hardanger ligger nær hinanden, saaledes er der ialfald intet til hinder for en antagelse om at de to folk allerede i forveien har hat for- bindelser, og at de har foretat sin senere vandring 1 fællesskap. Magnus Olsens sindrige kombmation fortjener nærmere over- veielse. Er den rigtig, er det ogsaa interessant, at de folk som senere tok bopæl i Hardanger og Samnanger, allerede i tiden omkring Kristi fødsel har været kjendt av romerne. Hvad der 1 denne sammenstilling vil kunne vække tvil og betænkelighet, er især overgangen e—a i Semnonernes og Samnernes navn. 9 Men jeg er ikke sprogmand og maa overlate bedømmelsen herav til andre. | 6. H.H. Gran holdt et foredrag: Hvolutionsteorien og nutidens arvelighetsforskning. Siden evolutionsteorien slog gjennem med Darwins ,Arternes oprindelse*, har den været den ledende tanke for biologien, og den har ogsaa vist sig som en levende tanke, som har vokset og omformet sig 1 enkeltheterne under forskningens vekst. Der er samlet iagttagelser av biologer og palæontologer til videre utformning av systemerne som be- tegner vor opfatning av organismernes slegtssammenhæng, og arvelighetsforskere har ved forsøk prøvet at finde de love som utviklingen følger. I vor opfatning av tidsutviklingens gang har de senere aar bragt en væsentlig forandring. I flere tilfælder har man paavist at forskjellige plante- eller dyrerækker uav- hængig av hverandre har utviklet sig til en høiere organisation. Man anser det derfor ikke længer givet at saadanne grupper med et fælles organisationspræg, som i. eks. pattedyrene eller blomsterplanterne, behøver at være virkelige slegiskapsrækker, som stammer fra hver sin grundtype; de kan ogsaa betragtes som samlinger av de høieste organiserte led i forskjellige uav- hængige slegtskapskjeder, som under utviklingen har faat sit fællespræg. Og arvelighetsforskningen er siden 1900 begyndt fra nyt av med en kritisk revision av de forestillinger vi tidligere har bygget paa. Det har vist sig, at arvelige egenskaper bevares gjennem generationerne med en seighet som man tidligere ikke badde tænkt sig, selv om individerne modificeres under ydre paavirkninger. Disse modifikationer er i almindelighet ikke arve- lige, og dermed falder det grundlag bort, som skulde gjøre det mulig at det naturlige utvalg skulde kunne være den skapende faktor som har formet organismernes utvikling. De eneste forandringer som efter vore erfaringer er arvelige, er de av Hugo de Vries paaviste mutationer; de er i naturen sjeldne og synes at være ganske tilfældige, uten regel; men ved ekstra- ordinære paavirkninger av organismerne i ømfindtlige perioder av deres liv kan de allikevel fremkomme i store antal, og av de 10 bedst utførte forsøk (av Tower) synes at fremgaa at ogsaa disse viser lovmæssig avvikelse fra modertypen 1 bestemte retninger, som bestemmes av paavirkningens art. | Hvis dette viser sig at kunne bekræftes ogsaa 1 andre bil- fælder, føres vi over til Lamarcks opifatning, at de arvelige karakterer har utviklet sig ved organismernes tilpasningsevne efter de ydre livskaar. De forsøk som 1 den senere tid har været gjort for at prøve denne teori, har ikke kunnet gi den nogen sterk støtte. Fore- dragsholderen nævnte Schibelers forsøk med kornsorters tilpas- ning til tidlig modning paa høie breddegrader; de er meget interessante, men forsøksordningen svarte ikke til nutidens strenge fordringer; forsøkene vil i den nærmeste fremtid bli gjentat med absolut rene racer og nøie kontrol. I andre tilfælder er det paavist, at organismer som modificeres sterkt under ydre paavirkning, kan faa avkom som reagerer anderledes paa samme paavirkning end forældrene gjorde. lalfald i endel saadanne til- fælder sker der utvilsomt en arvelig forskyvning 1 organismernes stemning likeoverfor paavirkningen, en forskyvning som maa betegnes som en retningsbestemt fysiologisk mutation. Fore- dragsholderen omtalte Kammerers forsøk med salamandre og fødselshjelperpadder, Schröders og andres forsøk med at forandre insekternes instinkter og Bordages undersøkelser over fersken- træet og andre løvfældende trær som under tropisk klima be- holder sine blade hele aaret. Ogsaa dette er mere en fysiologisk forandring end en egentlig formforandring; den regelmæssige aarlige periodicitet er bragt ut av likevegt, og denne forstyrrelse er til en viss grad arvelig. Vi tør ikke paa dette svake grundlag regne det som bevist, at individernes tilpasning har kunnet fremkalde en saadan arve- fæstet hensigtsmæssighet som viser sig overalt 1 den levende natur. Men naar vi erindrer hvor vanskelig det er at forstyrre arvelighetens likevegt ved kunstige indgrep, behøver vi allikevel ikke at miste modet over at resultaterne hitlil er saa beskedne. Det gjælder at fortsætte med klart stillede spørsmaal og med den skarpeste kontrol for at utelukke alle feilkilder; vi er endnu 11 bare ved den første begyndelse. Personlig var foredragsholderen overbevist om at livsutviklingen 1 første række skyldes livets aktive tilpasning til de forskjellige livsvilkaar. 7. Generalsekretæren fremla de siden sidste fælles- møte i selskapets Skrifter trykte avhandlinger. 8. Til trykning fremlagdes: Thorolf Vogt: Studien "ber die Humitgruppe. (Fremlagt ved Brøgger). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 5. D. N. Sokolov: Fauna der mesozoischen Ablagerungen von Andö. (Fremlagt ved Johan Kiær). — Trykt 1 den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 6. Carl Størmer: (Quelques théorémes généraux sur le mouvement d'un corpuscule électrique dans un champ magnéti- que. I. Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 7. P. A.Øyen: The quaternary secbon of Kilebu. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 8. Olaf Holtedahl: On some Ordovician fossils from Boo- thia felix and King William Land collected during the Norwegian expedition of the Gjøa, captain Amundsen, through the North- West Passage. (Fremlagt ved Johan Kiær). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 9. Historisk-filosofisk klasse. 23de februar. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). 1. Hægstad holdt mindetale over selskapets avdøde medlem rektor M. Nygaard. — Trykt 1 ,, Arkiv för nordisk filelogi*, b.28. De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise Sig. 2. Torp holdt et foredrag: En bemerkning til indskriften paa Rök-stenen. Han gav 1 dette en tydning av avsnittet om Theodorik, avvikende fra den som er git av Sophus Bugge, og mente gjennem den nye tydning at kunne paavise at alt hvad der i denne indskrift følger efter den egentlige gravskrift, ikke 12 staar 1 nogen forbindelse med denne. — Foredraget vil bli trykt I » Arkiv för nordisk filologi". Til foredraget knyttedes bemerkninger av Gustafson med tilsvar av foredragsholderen. 9. Scheneke holdt et foredrag: De jødisk-aramæiske papyri fra Assuan og Elefantine (dte aarh. f. Kr.). Han frem- holdt heri at disse papyri, som er fundet i aarene 1904—1905, og som er publicert deis av Sayce og Cowley (1906), dels av Sachau (1907 og 1911), er av overordentlig høi betydning for semitisk kultur-, rets-, religions- og sproghistorie. En ganske særlig interesse knytter sig til disse tekster av den grund, at de viser sig at stamme fra en jødisk militærkoloni, som (antagelig ca. 600 f. Kr.) er grundlagt ved Ægyptens sydgrænse, vistnok som en vagtpost imot Nubien. eksterne, som er datert til for- skjellige tider inden dte aarh. f. Kr., er av et sterkt variert indhold; der er gjældsbeviser, egteskapskontrakter, protokoller over procesforhandlinger osv. Disse privatretslige dokumenter er av- fattet efter et bestemt skema, som tydelig viser indflydelse saa- vel fra babylonisk som fra ægyptsk ret. Av interesse er det at se hvorledes i denne jødekoloni kvinden var fuldstændig side- stillet med manden, helt likeberettiget med ham, — mens hustruen inden den ortodokse gammeltestamentlige jødedom indtok en absolut underordnet stilling og maatte finde sig 1 at faa andre hustruer ved siden av sig; 5te Mosebok gaar saaledes ut fra som noget ganske almindelig, at en mand har to hustruer. De ægyptiske jøder maatte derimot i egteskapskontrakten forpligte sig til monogami; og hustruen hadde saa fri en stilling at hun hadde anledning til at gi manden løpepas, naar hun ,ikke længer kunde like ham*. At disse tekster viser os en ny type av den tids jødedom, tildels sterkt avvikende fra den officielle, fremgaar ogsaa derav, at kolonisterne hadde sit eget tempel, og at de sandsynligvis har dyrket andre guder ved siden av Jahve; end- videre derav, at de ikke, som jøderne 1 Palæstina, holdt sig strengt isolert fra sine hedenske omgivelser. De repræsenterer 1 det hele tat en aandsretning som har sine røtter 1 den før- eksilske periode av Israels religionshistorie, før de store profeters 13 fremtræden. Sluttelig omtalte foredragsholderen det brudstykke av Achikar-novellen som er bevart mellem de fundne papyri, og hvorved vi er kommet i besiddelse av det ældste hittil kjendte literære verk i aramæisk sprog. 4. Til trykning fremlagdes: - P. O. Schjøtt: Studien zur alten Geschichte. IV. Staat und Gesellschaft der Griechen von U. v. Wilamowitz-Moellen- dorff. Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som no. 2. D. Derefter skredes til avstemning over de fra ordføreren 1 gruppe III og V til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. $de mars. (Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Formanden aapnet møtet med følgende uttalelse: Paa Videnskapsselskapets vegne vil jeg uttale vor glæde over beretningen om Roald Amundsens stordaad. Amundsen har ved sin sydpolsfærd kastet glans over vort land. Han har ved sin forskning ved den magnetiske nordpol utrettet et viden- skabelig arbeide som ikke vil glemmes. Og vi haaber at han ogsaa har opnaadd vidtrækkende videnskabelige resultater ved sin sydpolsfærd. Videnskapsselskapet er stolt over at Amundsen er et av selskapets medlemmer, og bestyrelsen har idag sendt ham et lykønskningstelegram. Formandens uttalelse blev livlig applaudert, idet de tilstede- værende reiste sig. 2. Boeck holdt følgende mindetale over selskapets avdøde medlem overlæge, dr. G. Armauer Hansen: Hr. præses! Mine damer og herrer! Videnskapsselskapet har, som det vil være dets medlemmer bekjendt, tapt et navnkundig medlem paa det naturvidenskabelig- medicinske omraade 1 overlæge, dr. Gerhard Armauer Hansen, der avgik ved døden den 13de februar dette aar. Det er et betydningsfuldt livsløp som her er avsluttet, rikt paa frugtbart arbeide i videnskapens tjeneste, til menneskehetens 14 gavn og til vort lands ære. Og dette arbeide har været av saa mangesidig art at det her i disse korte mindeord kun 1 enkelte av sine hovedlræk kan berøres. Fremforalt er, som man vet, Årmauer Hansens navn knyttet til en av de betydningsfuldeste opdagelser paa infektionssygdom- menes omraade 1 sidste halvdel av det 19de aarhundrede, op- dagelsen av aarsaken til en av de store folkesygdomme hvor- med menneskeheten fra alders tid har været belagt, og vel den grufuldeste av dem alle, lepraen. Denne sygdom, av hvilken den første hittil kjendte, ganske utvetydige beskrivelse vistnok findes i indernes Ayur-Veda, og som, vel overført fra Asien, var kjendt ogsaa i Grækenland i de sidste to aarhundreder før vor tidsregning, bredde sig derpaa paa Kristi tider og gjennem de følgende aarhundreder ut over det øvrige Europa. Til vort land kom den ialfald saa tidlig som 1 det 10de aarhundrede og maaske før, sandsynligvis hertil indført over de Britiske øer, med hvilke vi jo dengang hadde meget livlige forbindelser — sandsynligvis, tør vi vel si, ad denne vei, siden vi derfra ogsaa fik et av de navne hvormed sygdommen 1 det oldnorske sprog betegnes, nemlig likprå, svarende til lic-brower, en spedalsk, 1 den northumberlandske dialekt, saaledes som W. Boeck anfører i sin bekjendte fremstilling av lepraens historie i Danielssens og Boecks fælles verk. Siden den tid vet vi at sygdommen har holdt sig i vort land, idet der findes forskjellige vidnesbyrd om den, bl. a. i vore gamle love. Men neppe nogensinde har den naadd en saadan utbredning blandt vor befolkning som i første halvdel av det 19de aarhundrede, da man ogsaa fandt det nød- vendig for alvor at skride ind imot den. Og de kraftige og virk- somme foranstaltninger som paa sagkyndiges raad av vort Stor- ting blev besluttet, nemlig oprettelsen av én. kuranstalt og tre pleiestiftelser, hvilke i løpet av aarene 1849—61 traadte i virk- somhet, viste snart sin virkning, saa sygdommens tilvekst alle- rede omkring 1870 var begyndt kjendeligen at avta. Et par aar før, i 1868, var Armauer Hansen blit ansat som læge ved Pleiestiftelsen no. 1 i Bergen og samme aar tillike som underlæge ved Lungegaardshospitalet, og han var straks med 15 iver begyndt at beskjæftige sig med lepraens histologi, hvilke studier 1 løpet av faa aar førte til opdagelsen av leprabacillen. Denne opdagelse maa, trods Armauer Hansens beskedne uttalel- ser derom 1 sine ,Livserindringer* betegnes som en stordaad paa den tid da den fandt sted, baade fordi der dengang endnu kun var paavist forholdsvis saa faa bakterier som sygdoms- vækkere, og fordi den mikroskopiske teknik i denne henseende endnu var saa litet utviklet. En opdagelse av denne art, hvor den tekniske erfaring og færdighet nødvendigen spiller saa stor en rolle, gjøres under saadanne omstændigbeter ikke saadan til- fældig uten meget og dygtig forutgaaende arbeide. Men saken var at Armauer Hansen gik ganske særlig godt rustet og forberedt til denne sin gjerning. Allerede som student var han som vikarierende prosektor 1 løpet av et aar kommet til at beskjæftige sig med mere selvstændige anatomiske studier, og hans første videnskabelige arbeide var ogsaa av anatomisk- histologisk art, nemlig hans med den Skjelderupske guldmedalje 1 1869 belønnede prisavhandling over ,Lymfekjærtlernes normale og patologiske Anatomit. Samme aar offentliggjorde han et histologisk arbeide over lepra i ,Nordiskt Medieinskt Arkiv*: »Foreløbige Bidrag til Spedalskhedens Karakteristik*, hvor han særlig beskjæftiger sig med og avbilder de ,brune Legemer*, som siden viste sig at være masser av baciller, indleiret i sin gloea, men endnu ansaaes som degenerationsprodukter, eiendom- melige for lepraen. Det følgende aar, 1870, kom ,Fortsatte Bi- drag til Lepraens Karakteristik*, likeledes ledsaget av talrike histologiske tegninger, som samtlige viser at hans præparer- kunst og mikroskopiske teknik i det hele allerede stod meget høit. Han maa ogsaa 1 denne henseende ha besiddet særlig begavelse. Samme aar tiltraadte han en utenlandsreise paa et aar, hvorunder han navnlig i Bonn og Wien yderligere la sig efter mikroskopisk anatomi og 1 Wien iuldførte et patologisk- histologisk arbeide paa betændelseslærens gebet : ,,Untersuchungen iiber die entziindlichen Verånderungen der Hornhautkörper*, et dengang sterkt paa dagsordenen staaende tema. Hjemkommen til Norge arbeidet han i Bergen sommeren 1871 sammen med 16 dr. O. B. Bull med de leprøse øienaffektioner, saaledes at dr. Bull navnlig arbeidet med den kliniske side av emnet og Ar- mauer Hansen tillike med den histologiske del av undersøkelsen. Frugten av dette samarbeide var et meget bekjendt skrift: , The leprous diseases of the eye*, GChria. 1875. Herunder var det at Hansen for første gang saa leprabacillen, uten at han dog, med sine altid strenge fordringer til den videnskabelige begrundelse, endnu tillot sig at drage nogen slutning av hvad han saa, uagtet han allerede dengang var kommet sterkt ind paa tanken om lepraen som en infektiøs, smitsom sygdom. Det var navnlig læsningen av et bekjendt skrift av Drognat- Landré, der hadde anstillet sine undersøkelser i Surinam: ,La contagion, seule cause de la propagation de la leépre*, Paris 1869, der hadde vakt hans opmerksomhet for, som han siger, sat smitten hos os ikke var tilstrækkelig efterforsket*. Og da han saa et par aar med understøttelse av ,Det Norske Medi- cinske Selskab i Christiania" hadde anstillet særlige undersøkel- ser i denne retning i Nordre Bergenhus's og Romsdals amter, kom han mere og mere til den overvisning, at lepraen var en specifik og smitsom sygdom. Han tok da vaaren 1873 for alvor fat paa at søke efter mikrober i de leprøse produkter, uagtet dengang endnu ingen kronisk konstitutionel sygdom var kjendt som beroende paa bakterier. Det lykkedes ham nu i løpet av vaaren, trods de dengang meget mangelfulde undersøkelsesmetoder, at konstatere fore- komsten av ,stavformige Legemer* i de leprøse knuters celler, hvilke sidste dels var likesom ,spækket dermed*, dels viste sta- vene forekommende ,i Bundter*, en beskrivelse der ikke kan være mere træffende for leprabacillens forekomst 1 cellerne. Hvorvidt disse staver var bakterier, og hvorvidt de kunde til- lægges patogen betydning, uttaler Hansen sig med vanlig forsigtig- het ikke om; men han anfører dog at ,disse Stave saavel som de brune Elementer farves med samme Intensitet af Osmiumsyre som Bakterier og Zoogloea*. Av disse sine fund gav nu Hansen en sammentrængt fremstilling i sin utførlige betydningsfulde indbe- retning til det Medicinske Selskab, hvilken er trykt å ,Norsk 17 Magazin for Lægevidenskaben*, september 1874 og saaledes dokumenterer at Hansen længe før nogen anden har set og beskrevet leprabacillen. Han beretter samtidig om foretagne kulturforsøk og inokulationer paa kaniner, hvilke dog alle var faldne negativt ut, hvad der ikke kan forundre, eftersom fuldt bevisende resultater i saa henseende endnu den dag idag neppe nok kan siges at være vundne, skjønt navnlig en beretning av en italiener, dr. Serra, fra forrige aar synes at love godt. De følgende aar fortsatte vistnok Hansen med sine under- søkelser, men først sommeren 1879, da Weigerts og Kochs epokegjørende farvning av bakterierne med anilinfarver var blit bekjendt, mente ban at ha faat et præparat, fuldt bevi- sende for stavenes bakterielle natur. Sent paa sommeren samme aar kom dr. Neisser fra Breslau til Bergen, og det lykkedes denne ut paa høsten efter hjemkomsten til Breslau paa fuldt tilfredsstillende maate at farve bacillerne og saaledes at stad- fæste Armauer Hansens fund. Hansen offentliggjorde nu, for at der ikke skulde være tvil om hans prioritet, ogsaa utførligere sine undersøkelser fra 1873 foruten i ,Nordiskt Med. Arkiv* ogsaa i , Virchows Archiv* for 1880, og bacillen benævnes da saaledes nu overalt Bacillus Hansen. Imidlertid hadde Armauer Hansen ogsaa gjennem statistiske undersøkelser allerede tidligere oberbevist sig om, at de foran- staltninger som hos os allerede forlængst var trufne til syg- dommens bekjæmpelse, fremforalt isolationen til vore lepro- serier, hadde git særdeles lykkelige resultater, og han bestræbte sig derfor gjennem lovgivningen yderligere at fremme isola- tionen, og specielt da i tilfælde hvor den var særlig paakrævet. Qgsaa dette Armauer Hansens arbeide har hat sin store betyd- ning. Allerede loven av 1877, der handler om fattige leprøses forpleining, og hvorved det blandt andet forbødes at lægge leprøse i lægd, men maaske endnu mere loven av 1885 synes at ha hat en paatagelig virkning til at indskrænke sygdommens utbredelse. Det sees nemlig av den officielle statistik, at medens antallet av leprøse omkring i distrikterne før 1885 meget over- [9] på) 18 steg antallet av de 1 stiftelserne isolerte, blev forholdet efter 1885 efterhaanden det omvendte, hvad der jo var særdeles ønskelig til sygdommens indskrænkning. I denne forbindelse bør ogsaa nævnes den betydning som Hansens flittige reiser omkring i distrikterne hver sommer visselig har hat, hvorunder han stadig hadde sammenkomster ogsaa med sundhetskommissionerne og gjennem disse søkte at paavirke befolkningens synsmaater i saken. I det hele kan det siges at Hamsens optræden, uagtet nok ogsaa andre røster, som f. eks. Holmsens, Lochmanns og overlæge S. Høeghs, hadde hævet sig for sygdommens infek- tiositet, betegner det store vendepunkt hos os å opfatningen av lepraens natur, og at hans opdagelse og hans virksomhet % det hele har git det faste og sikre grundlag for de fortsatte foranstallminger mot sygdommen. Han har derfor ogsaa fra andre lande, hvorav nu saa mange er ganske anderledes herjet av spedalskheten end vort, været set hen til som lederen i kampen mot sygdommen. For en del aar siden mottok han endog som bekjendt fra den saa sterkt angrepne sydameri- kanske republik Columbia en anmodning om at komme der- over for at organisere arbeidet, en kaldelse der dog paa grund av indtræffende indre uroligheter i republiken bortfaldt. Foruten de arbeider over lepra som ovenfor er nævnt, har Hansen saavel i uten- som indenlandske tidsskrifter skrevet et overmaade stort antal større og mindre avhandlinger over emnet og desuten over samme holdt foredrag ved en række kongresser og konferanser. Av disse hans mange arbeider bør maaske særlig nævnes et større saadant utgit sammen med dr. Looft: sLepra, klinisk og patologisk-anatomisk fremstillet*, hvilket ogsaa er utgit paa tysk. Skulde der 1 sin almindelighet gives en karakteristik av Armauer Hansens videnskabelige arbeider paa det medicinske omraade, maatte fremforalt fremhæves hans rent saglige, rolige og saa øiensynlig upartiske og sandhetssøkende fremstilling samt hans store forsigtighet for ikke at komme til at drage for- hastede slutninger, hvorved han særlig er streng likeoverfor sig Fo do selv og sil eget arbeide. Dernæst maa fremhæves hans klarhet og strenge logik, egenskaper der i. eks. sterkt træder frem ved hans fremstilling av hvad han mener bør forstaaes ved arv i sygdomslæren, et emne som han gjentagende beskjæftiget sig indgaaende med, hertil vistnok særlig hendrat ved studiet av Darwins skrifter, der tidlig øvde en sterk og gjennemgripende indflydelse paa hans naturvidenskabelige tænkning 1 det hele tat. Det er imidlertid ikke blot paa det medicinske omraade, men ogsaa paa andre naturvidenskabelige felter, at Armauer Hansen har været virksom. Han har saaledes som zoolog bearbeidet en del av den Norske Nordhavsekspeditions materiale, og antallet av hans dels videnskabelige, dels mere populære artikler og op- satser paa naturkundskapens forskjellige omraader er meget stort. Det er overflødig her at minde om alle de æresbevisninger som paa forskjellige maater og fra forskjellige sider er blit Ar- mauer Hansen til del. Men de viser hvor høit anset han var, og hvilket tap vort land og tillike dette selskap ved hans bort- gang har lidt. Inden den norske medicin vil han til alle tider bli et av dens mest lysende navne. Armauer Hansen var ved sit likefremme, aapne og oprigtige væsen en sjelden vindende personlighet, der fik venner hvor han kom. Ingen der kom i berøring med ham, kunde undgaa at føle sig sympatisk tiltrukken ved disse hans egenskaper. Han vil av alle der kjendte ham, bevares i trofast erindring. Ære over hans minde! De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 9. Birkeland holdt et foredrag: Vort solsystem og verdenerne i universet, 1 hvilket han gav en utsigt over sine hypoteser for verdenernes utvikling, støttet av de av ham opda- gede eksperimentelle elektriske analogier til forskjellige av stjerne- himmelens fænomener. Problemet om verdenernes oprindelse har til alle tider inter- essert tænkende mennesker. Efterhaanden som vi mere og mere er blit klar over vort solsystems vidunderlige mekanismer, har vi ogsaa ved bedre og bedre kikkerter stadig øket vort kjend- skap til andre verdener; vi vet nu at der eksisterer hundreder av 20 millioner av dem 1 universet — muligens eksisterer de 1 antal over alle grænser. Vistnok lar det sig neppe negte at om lyset ikke lider nogen absorption i det tomme verdensrum, og om stjernernes tæthet overalt var ens, saa maatte den totaliserte lyseffekt gi himmelhvælvet samme klarhet som selve solen. Det rimelige er imidlertid at lyset absorberes enten av alt det kosmiske støv, som vitterlig eksisterer, eller ogsaa at lys- og varmestraaler overgaar i anden energiform sukcessivt ved sit lange løp i verdensrummet. I en nylig utkommen bok av Poincaré findes sammen- stillet en hel del kosmogoniske teorier, som næsten alle er op- bygget paa rent mekaniske forestillinger. Særlig fængslende er fremstillingen av Laplace's, Ligondés's og Arrhenius's teorier. Hos den sidste spiller det saakaldte lystryk en dominerende rolle ved siden av gravitationskraften. Disse teorier blev der- efter referert 1 korte træk med paavisning av hvilke vanskelig- heter hver især førte til. Foredragsholderens verdensteori skiller sig fra alle ældre væsentligst derved, at den antar tilstedeværelsen av en universel direktionskraft av elektromagnetisk oprindelse ved siden av gravi- tationskraften for at forklare dannelsen om solen av planeter som næsten har cirkulære baner og næsten falder i samme plan, maaner og ringe om planeterne og spiralformede og ringformede stjernetaaker. Ved talrike eksperimentelle analogier var han kommet til det resultat, at alle soler i forbold til verdensrummet har en vældig negativ elektrisk spænding, forskjellig for de forskjellige stjerner, men som av orden kunde dreie sig om en milliard volt. Ved eksperimenter med en magnetiserbar kule som katode i en stor lufttom beholder har det vist sig at stadige elektriske utladninger væsentlig foregaar i kulens magnetiske ekvatorplan; der utsendes katodestraaler, og samtidig utslynges materielle par- tikler med negativ ladning. Men foruten denne kontinuerlige ut- ladning, som faar utseendet av en flat lysende ring om kulen, foregaar der nogle kuriøse disruptive utladninger; med mellemrum kommer likesom eksplosive utladninger fra smaa flekker paa 21 kulen. Det merkeligste er at disse flekker anordner sig 1 to parallele rader paa hver side av ekvator — likesom solflekker gjør — de utsender en intens katodestraalebundt i rummet — likesom man nu antar solflekkerne gjør — og der dannes om flekkerne lyshvirvler, som paa den ene halvkule dreier sig som viseren paa et ur, paa den anden halvkule motsat — alt like- som man nylig har opdaget hvirvler omkring solflekkerne —. Da katodestraalerne fra solflekker danner nordlys og mag- netiske forstyrrelser paa jorden, kan vi faa tak i dem og under- søke, bl. a. under hvilken elektrisk spænding de er utsendte. Man finder at de almindeligvis fra solen utsendte katodestraaler svarer til en spænding av 6 å 7 hundrede millioner volt. De kontinuerlige utladninger om kulen ved eksperimentet kan ta form som minder om Saturns ring. Saturns maaner, likesaavel som Jupiters, — selv de yderste nylig opdagede, som bevæger sig rundt planeten motsat vei av de indre — vil paa naturlig maate kunne tænkes opstaat av materie som under virkning av en elektromagnetisk direktionskraft er utslynget fra planeterne i ekvators plan. | De nævnte kontinuerlige utladninger om kulen kan imidler- tid ved høiere gastryk 1 den næsten lufttomme beholder ta form av to spiraler, bøiet i ækvators plan, utgaaende symmetrisk fra to diametralt motsatte punkter paa kulen. Nu ved vi, at mellem de 120000 stjernetaaker som vi kjender spredt over hele himmelen, præsenterer mindst halvdelen sig som spiraltaaker med to saadanne symmetriske spiraler. Ingen har hittil kunnet gi nogen tilfredsstillende forklaring paa dette fænomen; men antagelsen av en negativ elektrisk spænding om stjernetaaken fører os ved analogislutning fra eksperimenterne til en meget plausibel opfatning. Men hvor skal vi tænke os at en saadan elektrisk spænding om stjernerne har sin oprindelse? Det ligger nærmest at tro at stjernernes utstraaling av lys og varme til verdensrummet staar i nær sammenhæng med denne elektriske spænding. Men saaledes som Maxwells elektro- magnetiske lysteori for tiden staar, er der ingen direkte adgang 29 til at anta at lysenergien overføres i elektrisk energi, og at lys- straalerne altsaa av den grund absorberes i verdensrummet. Der er flere som mener, at Maxwell's ligninger trænger et korrektionsled. Bjerknes har arbeidet med dette spørsmaal. Ft saadant led vilde kanske netop gjøre sig gjældende, naar der er tale om en forstyrrelse som utbreder sig i det uendelige rum. Riemann's opdagelser vedrørende overgang fra uendelig smaa til endelige amplituder ved lydsvingninger kunde muligens gi en anvisning. Men det kan jo tænkes at positive joner føres bort fra solerne, og at spændingen opstaar paa denne maate. Hvorom alting er, saa vilde det være yderst interessant om lys- og varmestraalernes energi delvis kunde vende tilbake til solen fra verdensrummet; de elektriske straaler rækker vel like langt ut som lysstraalerne, og den meste energi ved den elek- triske utladning vilde samles ved katoden, altsaa solens over- flate, hvor de elektriske lysbuer igjen vilde skape ny varme til utstraaling av lys. Paa denne maate kunde solens alder, som Helmholtz og Kelvin efter den mekaniske varmeteori ikke sætter til mere end høist 50 millioner aar, kanske sættes til saa mange hundrede millioner aar som geologerne efter undersøkelser paa jorden absolut forlanger. Der er uten tvil andre kilder og reservoirer for energi end de vi nu kjender. Helmholtz kjendte ikke radium f. eks., som man i den seneste tid har tat til hjælp for at faa solen gammel nok. 4. Hagen holdt et foredrag: Geografiske grupper blandt Norges løvmoser. Grundmassen i vor løvmosflora utgjøres av de subarktiske arter, hvorav de fleste forekommer over hele landet; den er kommet østenfra, hvilket specielt fremgaar derav, at endel av arterne, som mangler påa Vestlandet, viser spredte forekomster som bindes sammen av en sammenhængende ut- bredelse i Sverige og Finland, fra hvilken de er utløpere. Denne gruppe viser ingensteds relikter, og det er sandsynlig at den fremdeles utbreder sig. De arktisk-alpine (nordlige) arters utbredelse falder sammen med de tilsvarende karplanters. Taleren nævnte eksempler paa, 25 at arter av denne gruppe nu forekommer paa steder som over- hodet ikke eksisterte i den tid, da den arktiske flora vandret ind 1 landet. Av de sydlige arter er mange utbredt over to adskilte om- raader,- et søndenfjelds og et nordenfjelds, som indbefatter Trond- hjemstrakten og delvis enkelte partier av Nordland. Denne gruppe har tidligere hat større utbredelse og viser nu mange relikter baade 1 vertikal og horizontal retning. De vestlige arter falder i flere avdelinger. Den ene findes langs en stor del av kysten og trænger desuten fra kysten ind i landet langs sænkningerne, men mangler i Oplands-amterne. Den har vandret ind fra SO. En anden avdeling findes overhodet ikke i indlandet, men fornemlig paa Vestlandet og desuten mer eller mindre spredt langs sydkysten helt til Smaalenene. En tredje avdeling bestaar av de specifike Vestlands-moser, hvorav de aller fleste kun findes mellem Lindesnes og Romsdals-kysten; da disse mangler fuldstændig baade paa Sørlandet og 1 Sverige, kan de ikke være kommet ind fra SOQ.; de maa være kommet over Nordsjøen. Men da hverken havstrømmen, vinden eller fuglene kan ha formidlet overførelsen, er man nødt til at anta at denne har fundet sted ved hjælp av en tidligere eksisterende landbro. 5. Ingenmør Alf Sinding-Larsen holdt et foredrag: En anomal lyselektrisk effekt. Efter en indledende oversigt over de lyselektriske fænomener i almindelighet meddelte foredragsholderen resultaterne av en længere serie forsøk han hadde foretat over den lyselektriske effekt (Hallwachseffekt) i vacuumrør med vandstofi-vacuum fra 0,5 til 2 mm. kviksølv og med flytende kalium-natriumlagring som lyselektrisk katode. — Foredragsholderen hadde ,præparert* katoden ved 1 kort tid, fra 15 til 180 sekunder, at la den danne anode 1 sekundærkredsen av et inductorium med en gnistlængde av 5 mm. og drevet av 2 å 3 almindelige tørelementer. Det ved præparationen erholdte tynde farveskikt paa alkali- metallets overflate var for det meste av en klar, dyp lasurblaa farve og, overensstemmende med hvad Elster og Geitel forlængst har paavist ved præparation av faste alkalimetalelektroder med kato- destraaler, av en overordentlig stor lyselektrisk ømfindtlighet. 24 Ved et saadant rør, fig. 31, hadde nu foredragsholderen fundet et omslag av den normale effekt i en anomal, ytrende sig ved at en av lys introdusert strømaven størrelsesorden som 10+6 ved mørke gik om til en endnu sterkere strøm av en størrelsesorden som helt op til 10 + % hvilken strøm ved ny belysning faldt til næsten 0 for derpaa ved ny avblending av lyset atter at gaa op 1 sin maxi- male størrelse. Fig. 2. Fig. 3. Ved en hel serie andre vør (se fig. 1, 2 og 3) var det lykkes at opnaa den samme anomale effeki. For det førstnævnte rørs vedkommende (se fig. 3) var den ano- male effekt efter 14 dages forløp, i hvilken tid røret daglig hadde været 1 virksomhet i 8 timer, gaat over i en normal effekt, men var samtidig blit overordentlig meget mere ømfindtlig. Fore- dragsholderen hadde saaledes opnaadd en normal lyselektrisk strøm av en styrke av 2.10—6 ampére ved at belyse katoden av røret, der var anbragt 1 en lystæt kasse med en 6 cm. aap- ning, med det fra et ark skrivpapir, der i 1,5 m. avstand belystes av en 50 n. I. kultraadlampe, reflekterte lys, hvilket dog først av et almindelig speil blev reflektert ind i kassen; den samlede avstand fra papiret til katoden var ca. 3 m. (se fig. 4). Angaaende aarsaken til den anomale effekt opstilte fore- dragsholderen ingen teori, da han fandt yderligere undersøkelser 1 Alkalimetallet er ikke angit i figuren, men var anbragt i tuberne b, ce eller d eller i dem alle samtidig. 25 nødvendige først. Men som betingelser for fænomenets frem- træden hadde han fundet, foruten den foran angivne fremstillings- maate av rørene, en stigning av den anlagte spænding til over den ved hvilken den normale effekt optraadte med størst øm- findtlighet. Effekten var, som den normale, strengt knyttet til katoden. Forløpet av strøm- og spændingsvariationer for et rør av anomal effekt blev illustrert av en grafisk tabel (se fig. 5). Her betegner den helt optrukne linje spændingen og den brudte linje strømstyrken. I ordinaten tænkes disses størrelser S el € O Ö [9 o 0 | Lu Fig. 4. angit, stigende opad, og 1 abscissen tiden. Ved L forstaaes lys, ved M mørke). Foredragsholderen pointerte at hans forsøk, paa grund av deres rent tekniske hensigt (de var anstillet i forbindelse med arbeidet med en ,fjernseer*), hvor det kun dreiet sig om med de lettest tilgjængelige tekniske midler at opnaa den størst mulige effekt, var begrænset til et snevrere omraade, men at forsøkene ved at lægges an paa en videre basis turde bli av betydning for elektroniken. 6. Til trykning fremlagdes: Ørjan Olsen. Om Arrhenodie og Thelyidie hos Tetrao- nider. (Fremlagt ved Kristine Bonnevie). — Trykti den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som nr. 21. 7. Derefter skredes lil avstemning over de fra ordførerne 1 gruppe III, V, VI til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye medlemmer. 26 Fællesmøte. 22de mars. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Kristine Bonnevie holdt et foredrag: Ved hvilke faktorer bestemmes det vordende individs kjøn? Dette spørsmaal har siden de ældste tider beskjæftiget for- skerne, og det er i tidernes løp besvaret paa de forskjelligste maater; paa intet omraade har vel fantasien hat større spillerum, og endnu 1 vore dage fremsættes stadig nye hypoteser. Som et led i den moderne eksperimentelle arvelighetsforskning er imidlertid ogsaa spørsmaalet om bestemmelsen av individets kjøn I de senere aar optat til en mere nøgtern drøftelse; man søker at komme til klarhet over hvorvidt kjønsbestemmelsen er lov- mæssighet underkastet, eller om den avgjøres ved mere eller mindre tilfældige kombinationer av ydre og indre faktorer. Statistiken viser for mennesket som for de undersøkte dyre- former en nogenlunde konstant ,seksualproportion*, 3: antallet av levendefødte hanner svarende til 100 hunner; for mennesket er seksualproportionen ca. 106. Med hensyn til tidspunktet for bestemmelsen av individets kjøn har meningerne været delt. Efter den ældre opfatning var individet paa sine tidligste utviklingsstadier ,indifferent*, og kjønnet bestemtes først paa et senere trin (epigam kjønsbestem- melse). Nyere undersøkelser har dog vist at dette ikke kan være tilfældet, ialfald kun rent undtagelsesvis. En ,progam* bestemmelse av kjønnet før befrugtningen forekommer derimot hos endel dyreformer, hvis egg er av to forskjellige slags, smaa egg, som utvikler sig til hanner, og store egg, som blir til hunner. I almindelighet kan man dog vistnok anta at det vordende individs kjøn bestemmes med egggets befrugtning, ved en for- ening av de anlæg som findes repræsentert i den hanlige og hunlige kimeelle. Talrige forsøk er gjort for at konstatere hvorvidt man ved forandring av de ydre forhold kan gripe ind i kjønsbestemmelsen, men som regel med helt negativt resultat. I alle tilfælde har det vist sig, at der er indre faktorer som først og fremst spiller 27 en væsentlig rolle. Det har ogsaa for en hel del dyreformers vedkommende lykkes at paavise bestemte strukturer i kimcel- lerne (idio-chromosomer), som ved sin tilstedeværelse bestemmer det vordende individs kjøn, idet f. eks. de hanlige kimceller (spermatozoerne) er av to slags, den ene med et ,chromosom* mere end den anden. Fftersom befrugtningen nu sker med den ene eller anden slags spermatozoer, vil individet utvikle sig til det ene eller det andet kjøn, idet hunnerne hos disse former stadig har et ,chromosom* mere end hannerne. Foredraget foranlediget en bemerkning av Wille, hvor- til foredragsholderen replicerte. 2. Joh. Kiær holdt et foredrag: Palæontologien og ut- viklingslæren. Han omtalte særlig de utviklingsrækker som palæontologerne har paavist. Ved de senere undersøkelser har det vist sig at de aller fleste av disse ikke 1 virkeligheten er sammenhængende rækker av ahner, men repræsenterer paa hin- anden følgende trin av den utviklingsgang som flere nærstaaende utviklingslinjer har gjennemgaat. De er rækker av utviklingstrin som kun delvis har genetisk forbindelse. Det er særlig den bel- giske palæontolog Dollo som har været banebrytende her. Av størst betydning for studiet av ahnerækkerne er hans lov om at utviklingen ikke kan vendes om — V'évolution est irréversible —, og hans utredning av de saakaldte specialisationskrydsningers betydning. Meget faa virkelige ahnerækker er hittil paavist; av disse blev elefanternes og sjøkjørenes nærmere omtalt og belyst. Disse ahnerækker er de sikreste beviser for utviklingslæren som kan føres i marken fra palæontologisk side. Studiet av utvik- lingsrækkerne har ført de fleste palæontologer til et lamarckisk standpunkt i utviklingslæren. Endvidere synes utviklingen i stor utstrækning at være retningsbestemt eller ortogenetisk. De dypestliggende love har vi dog endnu ikke fundet, og her staar motsætningerne — hensigt eller ikke hensigt — mot hinanden som tidligere. 39. Torup holdt et foredrag: Nogle fysiologiske syns- punkter med hensyn til tilpasning og arvelighet. Foredrags- holderen fremhævet at de hittil foreliggende undersøkelser over 28 evolutionen og evolutionsteorien væsentlig var utført ut fra morfologiske betragtninger og med morfologisk metode. Det var imidlertid klart at der til grund for saadanne morfologiske forandringer maatte ligge forandringer 1 organismens stofskifte og energiskiflte. Det fysiologiske problem med hensyn til evolutionen gjaldt betingelserne for saadanne blivende for- andringer 1 de fysiologisk-kemiske og fysiologisk-fysiske pro- cesser i protoplasmaet og særlig kimplasmaet. Av de evolutionsfaktorer som hittil var traadt i forgrunden, var den oprindelige Bulfon'- og Lamarck'ske opfattelse av de ydre faktorers indflydelse paa organismen i fuld overensstem- melse med vore fysiologiske betragtningsmaater og alle forelig- gende fysiologiske resultater. Men det maatte altid erindres at de ,ydre faktorer* aldrig eller meget sjelden direkte kom til at virke paa organernes omsætninger. Det kunde kun ske gjennem organismens næringsvæsker. Nu er organismen utstyrt med en række reguleringsforanstaltninger hvorved netop disse næringsvæsker holdes konstante, og desuten vil en større for- andring virke dræpende paa cellerne. Det er derfor ikke underlig at protoplasmaet, og særlig kimplasmaet, viser sig i saa høt grad ,konservativt* som det i nyere tid, særlig av Weismann, er blit fremhævet. Der kunde dog efter talerens mening ikke være tvil om at det allerede nu maa siges at være bevist, at de ydre faktorer kan paavirke ogsaa kimplasmaets stolskifte og energiskifte paa en blivende maate. Et andet spørsmaal er imidlertid, om disse faktorer er nok til at forklare alle de iagttagelser som foreligger 1 evolutionslæren. Baade visse iagtiagelser fra palæontologien, de saakaldte mutationer, og flere andre forhold kunde vel tyde paa, at vi hadde at gjøre med ,utviklingsfaktorer* som hadde sin aarsak 1 selve det levende protoplasmas kemiske egenskaper, nemlig dets uhyre kemiske labilitet, og at man heri kunde søke aarsaken til mindre saa at sige selvvirkende utvikling. 4. Derefter gik man til votering over klassernes forslag til indvalg av nye medlemmer. 29 A. IT den mat.-naturvid. klasse indvalgtes: — gruppe III a. som indenlandsk medlem: - professor Sem Sæland, Trondhjem. b. som utenlandsk medlem: professor Å. OQ. Aschan, Helsingfors. |— gruppe V som utenlandsk medlem: professor R. Wettstein von Westersheim, Wien, — gruppe VI som utenlandske medlemmer: prosektor E. Frank Beddard, London, museumsdirektør professor Ludwig Gangl- bauer, Wien, professor E. B. Wilson, New York. den hist.-filos. klasse indvalgtes: = —- — gruppe III som utenlandske medlemmer: professor H. Diels, Berlin, professor J. L. Heiberg, Kjøbenhavn, fhv. professor H. Sjchuchardt, Graz. — gruppe V a. som indenlandsk medlem: professor Johs. Ording, Kristiania, b. som utenlandsk medlem: professor A. H. Lundström, Uppsala. Historisk-filosofisk klasse. 12te april. (Fung. formand: Falk. Fung. sekretær: Generalsekretæren). Til møtet var den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer indbudt. 1. Schencke holdt et foredrag: Visdommen som hypo- stase. Fiter indledningsvis at ha pekt paa den interesse som knytter sig til en undersøkelse paa dette omraade, samt paa de religionshistoriske forutsætninger, behandlet foredragsholderen en 50 række steder i herhen hørende jødiske skrifter og søkte derigjen- nem at trække op et omrids av visdomsfiguren, den hypostaserte chokma eller sophia. Sluttelig omtalte han de paavirkninger utenifra som jødedommen for det her omhandlede punkts ved- kommende sandsynligvis har været gjenstand for. Foredraget foranlediget bemerkninger av Konow, hvortil foredragsholderen replicerte. 2. Winge redegjorde for hovedindholdet av en åvhandling Om fortidens psykologiske og psykiatriske forestillinger og begreper. Han hadde villet forsøke en løsning av spørsmaalet om hvilke psykologiske og psykiatriske fænomener maa antages først at ha paatrængt sig menneskenes opmerksomhet og vide- begjærlighet med saa stor styrke at de er blit gjenstand for overveielse og drøftelse og har krævet sproglig uttryk, samt av hvorledes nye iagttagelser og spørsmaal efterhaanden har sluttet sig til de gamle og faat sit svar. Der kan skjelnes 3 ovenpaa hverandre liggende forma- tioner, som dog ikke overalt tilhører den samme historiske tid, og som heller ikke er skarpt avgrænset, idet forestillinger som var dannet allerede under den ældste formation, vedblev at leve helt ned i den yngste. Den ældste formations forestillinger viser at menneskene dengang iagttok exspirationen, og forstod at opretholdelsen av denne var en nødvendig betingelse for livets vedvaren. Denne erkjendelse i forbindelse med drømmeerfaringer, og formentlig tildels ogsaa synet av skyggen og speilbilledet, skapte hos de primitive menneskesamfund den animistiske ver- densopfatning. Den mellemste formations forestillinger godtgjør at men- neskene dengang var naadd frem til at vurdere respirationen som et livsfænomen av fundamental betydenhet, og denne er- kjendelse bevirket at animismen efterhaanden gik over til fædre- dyrkelse. Endelig bærer den yngste formation sikre vidnesbyrd om, at menneskene nu var kommet saalangt at de kunde frigjøre sig for SÅ animistisk og anden religiøs-mystisk overtro og ræsonnere viden- skabelig over psykologiske og psykiatriske fænomener. Alle hvirveldyr er 1 besiddelse av de 4 animale grund- instinkter (drifter), alimentationsdriften, detumescentsdriften, kon- trektationsdriften og fugaldriften; og pattedyrene maa antages at ha de samme elementære forestillinger som menneskene. Den generelle sansepaavirkning maa ha dannet forestillinger som meget tidlig har krævet sproglig uttryk, idet lys, varme og larm utløser saavel kontrektationsdriften som fugaldriften og følgelig baade nærmer dyret til og fjerner det fra sansepaavirk- ningens kilde. At exspirationen paa et meget tidlig utviklingstrin vakte saa stor interesse at den krævet et sproglig uttryk, finder sin naturlige forklarnmg deri, at den er saa let at iagtta, og at dens ophør umiddelbart efterfølges av døden. Da dens virkning synes at være den samme som vindens, identificertes den med denne, og man fik det samme ord for ,vind* og ,exspiration*. Taleren anførte en række eksempler paa dette forhold. Aand er saaledes beslegtet med det latinske anmima og græske «veuos, og grundbetydningen av dem alle er ,vind*. Det samme er tilfælde med sjæl, der er beslegtet med det græske ”4:/0ioc, vindgudens navn, og det latinske sævus, ,stormende*. — Det latinske spiritus hadde ogsaa baade betydningen ,,vind* og ,aand* (sjæl), og det norske ædit hænger rimeligvis sammen med gude- navnet Odinm, hvis grundbetydning antagelig er ,vind*. Det hebraiske ruach og det finske henki betyder baade ,vind* og SEL Efterat respirationen var iagttat, erfarte man, at der er noget inde i legemet som bevæger sig saalænge livet varer, og at dette noget er selve livsprincipet. Der maatte nu skjelnes mellem legemet og det som bevæger sig inde i dette, hvilket identificertes med et eller andet av de indre organer, navnlig hjertet eller mellemgulvet. Sproghistorien viser os ogsaa her veien. Det græske por betyder oprindelig ,indvolde*, dernæst ,mellemgulv* og endelig ,sind,* og dette var ogsaa tilfælde med det græske xé ao (xaodia), der 39 er det samme ord som latin cor, det norske hjarta og det danske hjerte. Det japanske kokoro hadde oprindelig baade betydningen hjerte" og ,sind*, men i det moderne sprog hadde det tapt betyd- ningen ,hjerte* og brukes nu om ,sind*. Den videre grubling over det som bevæger sig inde i legemet, førte tanken 1 to ret- ninger, eftersom man fæstet opmerksomheten ved selve bevæ- gelsen som saadan eller ved den omstændighet, at denne ved- blev saalænge livet varte; senere førte disse retninger sammen til en forestilling om en i legemet boende indre kraft som livets egentlige ophav. Sproghistorien kjender mange mindesmerker fra denne utvikling. Et av de ældste uttryk for bevægelse var ,gang*. Det var da at vente at man vilde finde, at ord hvis grundbetydning er »gang*, antar betydningen ,sind* eller ,aand*; og saa er ogsaa tilfælde. Det danske ord sinde, som vi har i. eks. 1mnogensinde, stammer fra den germanske verbalrot sinf, der er den samme som vi har i det norske sinn (sinni), der ogsaa betyder ,,gang* og paa gammelnorsk tillike reise". Paa gammelnorsk hadde verbet sinna betydning ,agte paa* og nærmer sig saaledes til det moderne danske ord sind. Fra samme rot stammer det latinske sensus, sans. Det latinske errare og det beslegtede tyske trrem betyder egentlig ,gaa feil*. Det hebraiske chai betyder egentlig ,det som trækker sig sammen* (altsaa bevæger sig), men dernæst betyder det ,levende*. Den anden række har vi repræsentert i ordene liv, leve, av roten m6, der er den samme som findes 1 det tyske bleiben og det græske Artaoéw, vedblir, holder ut. Den tredje række (forestillingen om den bevægende kralt) gjenfindes ogsaa i de indoeuropæiske sprog, f. eks, i dansk livskraft. Maaske hører ogsaa det græske fra, kraft, og Blalo, betvinger, sammen med det græske f4oc, liv. Roten 1 f:0g er den samme som i det latinske vivus og vita, samt 1 vort kvik og det norske kvikende, dyr. Endnu et stykke ut i sekundærtiden opfattedes sjælen som noget materielt, der efter døden opholdt sig hos den døde i graven, og som selv efter kortere eller længere tid kunde dø; 39 men forestillingen om sjælen som noget vedvarende og legemet som forgjængelig ledet til at opfatte den første som noget im- materielt og det andet som materielt, og denne opfatning støttedes av drømmene. Denne anskuelse systematisertes av religionerne og bevirket animismens overgang til fædredyrkelse. Under denne utvikling kommer sjælebytningslæren til utfol- delse. Medens sjælen under søvn eller dvale er borte fra legemet, kan dens plads optages av en eller flere aander, der kan være av en høiere, god, guddommelig, eller en lavere ond, djævelsk oprindelse. Baade profeten og den djævelbesatte handler ut fra den fremmede aands vilje; deres egne legemer er kun redskaper. Det er et ikke ualmindelig fænomen, at de ord der betyder besættelsestilstanden, ombyttedes med dem der egentlig betyder at hensætte i denne tilstand, og dette forhold ledet til at det gammelnorske ord or tildels blev ombyttet med galinn, der er en partieipialform av gala, og altsaa egentlig betyder ,den over hvem der er sunget tryllesang*. Sjælebytningstilstanden kaldte grækerne uavia, romerne furor og de gamle nordmænd oædi. Sjælebytningslæren leder i sine konsekvenser til at anta en tilstand, hvori sjælen er borte fra legemet uten at nogen fremmed aand har indtat dens plads. Som saadanne sjælløse ansaaes idioterne. Sproghistorien lærer os, at disse betegnedes ved ord hvis oprindelige betydning var ,tom*. Det græske nåi9ro5 og det hebraiske riha betyder ,idiot*, men grundbetydningen var ,tom*. Vort eget ord vanvittig er sammensat med van-, der betegner mangel* og er nærbeslegtet med det latinske vanus, som betyder ,tom*. En utvikling i motsat retning har vi rimeligvis 1 det latinske inamnis, der betyder ,tom*, men hvis oprindelige betydning vistnok er ,sjælløs*. Læren om sjælløsheten ledet videre til antagelsen av en tilstand hvori vistnok sjælen er tilstede i legemet, men ikke kan komme 1 rapport med utenverdenen, altsaa en tilstand av sansesløshet; paa den tid denne lære opkom, skjelnet man ikke mellem forskjellige sanser. Ord av selvsamme rot kan der- D 3) OG for i et sprog komme til at betyde ,blind*, i et andet ,døv* og i et tredje beholde betydningen ,sansesløs". Det danske døv er av samme rot som det græske zvpåds, blind, og det tyske ord taub, samt foben: være sansesløs. Efter symptomerne at adskille disse forskjellige tilstande, besættelse, sjælløshet og sansesløshet, var naturligvis vanskelig; men 1 visse tilfælde kunde man gjøre differentialdiagnosen, nemlig naar man kjendte aarsaken. Man visste fra meget gammel tid at man ved hjælp av berusningsmidler kunde hensætte sig i en sansesløs tilstand, der ganske lignet besættelsestilstanden, og berserkergangen var vist- nok 1 mange blfælder en saadan tilstand. Mot dette farlige uvæsen kjæmpet middelalderen under kristelig paavirkning. Man visste ogsaa at lignende tilstande kunde indtræde periodisk; og alt periodisk satte man dengang 1 forbindelse med maanens indflydelse. Epilepsien var fra oldtiden av opfattet som en ,hellig* sygdom, og naar den optraadte med periodiske anfald, blev disse syke betegnet som maanesyke og stillet i klasse med de galne. Hjerneanatomiens grundlægger Alkmaios's iagttagelse av den kjendsgjerning, at et støt paa hodet kan fremkalde forandring eller tap av bevisstheten, og den slutning han drog derav (nemlig at sjælen hadde sit sæte 1 hjernen), indledet en ny td for psykiatrien, og den naturvidenskabelige opfatning av furor trængte efterhaanden igjennem. Tal. gjennemgik derefter kortelig den antike tids psykiatri og søkte at paavise hvorledes man efter- haanden fik tekniske betegnelser for de forskjellige sindsygdoms- former. Det græske saoavota og Gövowa, der var tekniske uttryk, blev paa latin gjengit med dementia. Senere skjelnet romerne mellem mente captio, den medfødte form (idioti), og dementia, den erhvervede form. Dette ledet til inddelingen av sindssygdomme 1 3 grupper: mente captio, furor og dementia, og hele klassen benævntes insania. I middelalderen bevaredes kun kjendskapet til furor, mens kundskapen om mente captio og dementia gik tapt; og samtidig blev atter den religiøs-mystiske opfatning av furor den herskende. dD Renæssansens psykatri optok atter tredelingen, og den natur- videnskabelige opfatning seiret paany. Paa dansk oversattes dementia med avsindighet, et ord der var optat fra nedertysk; og Kristian den 5tes Norske lov har konsekvent gjennemført tredelingen. Paa grund av den fremskredne tid maatte foredraget av- brytes for at fortsættes i møtet den 24de mai. Efter foredraget fulgte en kortere diskussion mellem Falk, Chr. Bugge og foredragsholderen. Den her refererte avhandling indgaar som ste kapitel i et større arbeide (se ndår.). 3. Til Trykning fremlagdes: Wilh. Sehencke. Die Chokma (Sophia) in der judi- schen Hypostasenspekulation. Ein Beitrag zur Geschichte der religiösen Ideen im Zeitalter des Heilenismus. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som nr. 6. Paul Winge. Den norske sindssygeret historisk frem- stillet. I. Indledning tl studiet af den norske sindssygeret. Kap. I. (Se under møtet den Sde november). Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19de april. (Formand: Vogt. Sekretær: Sten). 1. Hjort holdt et foredrag: Atlanterhavels dyreliv og dets tilpasninger til livsbetingelserne. Foredraget ledsagedes af tal- rike lysbilleder. 2. Til trykning fremlagdes: Axel Thue: Ueber die gegenseitige Lage gleicher Teile gewisser Zeichenreihen. — Trykt 1 den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1912 som no. 1. 3. Fra bestyrelsen av Videnskapsselskapets eiendom Tømte, d'hrr. professorer Hiortdahl, Collett og Wille, var indløpet meddelelse om at de to sidstnævntes funktionstid var udløpet, hvorfor der af klassen skulde vælges to nye medlemmer av be- styrelsen. De uttrædende gjenvalgtes med akklamation. 36 Aarsmøte (fællesmøte) lste mai. , (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). H. M. Kongen med følge overvar møtet, likesom en række andre indbudne var fremmøltt. 1. Præses aapnet møtet med en velkomsthilsen til Kongen og de indbudne og øvrige deltagere. 2. Præses oplæste følgende Aarsberetning for 1911. Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 1 den matematisk-naturvidenskabelige, 6 1 den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er ialt holdt 24 foredrag. Av foredragene falder 6 paa den matematisk-naturviden- skabelige, 10 paa den historisk-filosofiske klasse og 8 paa fælles- møterne. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt af 22 medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer. Selskapet har for 1911 utgit følgende publikationer: I. Forhandlinger for 1911, der indeholder 5 avhandlinger til- likemed oversigt over selskapets møter, tilsammen 184 sider med 2 plancher. II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, 20 avhandlinger, utgjørende 2 bind, tilsammen 1386 sider med 174 plancher, 6 karter og 162 tekstfigurer. II. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, 5 avhandlinger, tilsammen 535 sider med 5 tekstfigurer. I det hele er der altsaa for 1911 utgit 30 større og mindre avhandlinger samt oversigten over møterne, tilsammen 92105 sider med 176 plancher, 6 karter og 162 tekstfigurer. Derav er 10 avhandlinger forfattet av ikke-medlemmer, 21 skrevne paa fremmede sprog, 1 ledsaget af et tysk resumé. Der er for 1911 trykt 1020 sider, 119 plancher, 6 karter og 134 tekstfigurer mere end for aaret 1910. BY) I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statstilskud av kr. 12000,00, likesom Nansenfondet har tilstaaet selskapet et ordinært bidrag af kr. 15 000,00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets ærbø- dige tak. Selskapet har 1 1911 hat 176 indenlandske medlemmer, 98 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 78 1 den historisk- filosofiske klasse, og 160 utenlandske, hvorav 103 1 den mate- matisk-naturvidenskabelige og 57 1 den historisk-filosofiske klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av et indenlandsk medlem i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig apoteker dr. H. H. Hvoslef og 21 den historisk-filosofiske klasse, nemlig dr. theol. K. K. Krogh Tonning og professor dr. J. Lieblein, av 6 utenlandske medlemmer i den matematisk-natur- videnskabelige klasse, nemlig professor dr. Chr. Bohr, dr. Edouard Bornet, professor dr. J. H. van't Hoff, professor dr. Bengt Jöns- son, direktør A. Michel-Lévy og professor dr. A. H. Törnebohm, samt av et utenlandsk medlem av den historisk-filosofiske klasse, nemlig biskop, professor dr. P. Madsen. I 1911 indvalgtes 9 nye medlemmer, hvorav 1 den matema- tisk-naturvidenskabelige klasse I indenlandsk og 5 utenlandske, 1 den historisk-filosofiske klasse 2 indenlandske og 1 utenlandsk. Selskapet hadde ved aarets utgang ialt 326 medlemmer. Videnskapsselskapets skrifter er 1 aaret 1911 sendt til 56 indenlandske og 272 utenlandske selskaper, biblioteker o. s. v. Til gjengjæld har man mottat 920 bind og hefter fra de forskjellige inden- og utenlandske institutioner samt 48 bind fra 25 forskjellige private givere. Ved Waldeyerfesten i Berlin og ved Breslaueruniversitetets 100-aarsjubileum repræsentertes selskapet av generalsekretæren, og ved Kristiania Universitets 100-aarsjubilæum av præses og generalsekretæren. Den 15de juni blev Videnskapsselskapets nye hjem, Dram- mensveien 78, overlevert til selskapet af indsamlingskomitéen. Til denne indvielsesfest var indbudt Hs. Maj. Kongen med følge, bidragsyderne og selskapets medlemmer. Den fungerende præses, 38 professor Mohn, ønsket velkommen og gav derpaa ordet til komitéens formand, professor Brøgger, der redegjorde for komi- téens arbeide og for de indkomne beløp samt de utgiftsposter hvortil de var anvendte. Tilslut rettet præses en tak til alle som hadde bidrat til dette smukke resultat, at selskapet nu gjældirit eier huset i oppudset stand og med inventar og utstyr 1 det hele. Den 7de september avholdt selskapet i dette sit hjem en havefest 1 anledning av Universitetets 100-aarsjubilæum. Til denne var indbudt de fremmede delegerte, de fremmede magters gesandter, repræsentanter for re gjering g, storting, kommunestyre, samt bidragsyderne, samilige med damer. Desuten deltok en flerhet av selskapets medlemmer med damer. 9. Formanden i Nansenfondets styre, professor W. CG. Brøgger, oplæste følgende Beretning om Nansenfondets virksomhet å budgetaaret Iste april 19i1—31te mars 1912. Fondets renteafkastning har i aaret utgjort kr. 47 797,7i. Dets kapitalformue er under aaret steget fra kr. 1 062 681,09 den 313 1911 til kr. 1078 251,13 den 51/3 1912. Fondets tilvekst for aaret utgjør saaledes ialt kr. 15 570,04. Denne tilvekst er fremkommet ved: 1. Avsætning av l/19 av renteavkastningen . . kr. 4779, 2. Salg af skilter . å 990,26 3. Skogeier M. Nyhus TT ti ease onde 500,00 4. Indbetaling av dr. Hagens livspolice 1 Idun. » 10000,00 Sum kr. 15 570,04 Fondets kapitalformue den Site mars 1912 fordelte sig saaledes: Hovedfondet . kr 039 2400 Det amerikanske fond SE 6 227,63 Det østerdalske fond . . . . 5» 7 125,87 Ole Evenstads legat . . . > 5» 10 658,35 Det trondhjemske ford . . > 14 398,11 Sum kr 1 078 951,13 59 Til videnskabelige formaal er under vilget: Videnskapsselskapet i Kristiania paa sedvanlige betingelser ordinært Konservator dr. H. Schetelig til en reise til de Britiske øer for sammen med prof. Magnus Olsen at studere runeindskrifter Norsk historisk forening til le av oversigter over fremgang og resultater av historieforskningen Konservatorerne dr. H. dr Å W. Brøgger ogOQ. Nicolaissen samt over- lærer K. Rygh til utgivelse av et pr tidsskrift . | Docent dr. Ose. Alb. Jo h nsen il (nie over Norges økonomiske historie under enevældet . Dr. Amund B. Larsen til studier over sogne- maal ; Bibliotekar Hjalmar p ettersen EG pe utgivelse av ,Bibliotheca Norvegica*. (Hertil tidligere bevilget kr. 2000,00, ialt kr. 3 000,00). Norsk personalhistorisk tidsskrift til sammes utgivelse. Universitetsstipendiat dr. Kr. B.-R. Me s til over- sættelse av en avhandling om gudsforestil- lingens indhold Je Professor GC. Størmer tl fortsatte beregninger angaaende en matematisk teori for nordlys og magnetiske storme rene An Prosektor Hopstock og stipendiaterne SE og Vangensten tl utgivelse av Leonardo da Vine's værk ,Quaderni d'anatomia*. (Første halvdel av en bevilgning paa kr. 1 600,00). — (G aaret be- 15 000,00 300,00 600,00 800,00 500,00 1 000,00 1 000,00 950,00 200,00 1 000,00 800,00 Overføres kr. 91 450, 00 40 Overført Cand. philos. Hans Kiær til fortsatte under- søkelser over dyrelivet i Kristianiafjorden . (Hertil tidligere bevilget kr. 800,00, ialt saa- ledes kr. 1 200,00). Amanuensis Jakob Schetelig til undersøkelse av porfyrstrøkene 1 Kristianiafeltet Norsk geologisk forening 1. Ordinært renterne av ,det amer!i- kanske fond 250006 Ekstraordinært til utgivelse av gNorsk geologisk tidsskrift* . . . » 400,00 po (Hertil ekstraordinært tidligere kr. 1300,00, ialt kr. 1 700,00). Stipendiat A. Hoel til analyser av vulkanske bergarter fra Spitsbergen . Amanuensis P. A. Øyen til fortsatte bræmaalinger (Hertil tidligere bevilget kr. 400,00, ialt kr. 600,00). Bestyrelsen av Videnskapsselskapets eiendom sTømte* til forsøksstation for naaletrær. (Hertil tidligere bevilget kr. 300,00, ialt kr. 600,00). Konservator T. H. Schøyen for hans avhandling sLophyrus rufus* Ore Ber å ens skogselskap halvdelen av renterne V »Ole Evenstads legat" til forsøk ved cand. Mr Hagem Qverlærer A. K. Myhrvo d, ve MA halvdel av renterne av ,Ole Evenstads legat* til studier over Norges skogbruk under foreningstiden med Danmark. Komitéen for ,Tables ed å constantes* etc. ved professor H. Go1d- sehmidt. kr. 91 450,00 400,00 500,00 650,00 600,00 200,00 300,00 250,00 295,00 400,00 OQverføres . 25 200,00 41 Overført Dr. Rudolf Krefting til serologiske under- søkelser (Wassermanns metode) G (Hertil tidligere bevilget kr. 600,00, ialt saa- ledes kr. 1 000,00). Dr. med. M. Haaland til dækning av utgifter ved indsamling av materiale til undersøkelser over kræftsvulster paa fisk Prosektor Ole Berner til Fe skenske præ- parater og mikrofotografier til et arbeide over cystenyrer Cand. med. P. W. K. od man il mere. over hyperglycæmi . Universitetsstipendiat 0. Ko tl ee belig katalogisering av middelalderlige mem- braner lg EE JRR Roald Ke: ee som ddje bidrag av en samlet bevilgning av kr. 925000,00 (hvoraf =tidligere utbetalt kr. 8 000,00) Dr. med. J. Hagens livrente Å Fridtjof Nansens belønning besluttedes tilkjendt: 1. Docent Chr. Collin for hans Bjørnson-bio- grafi med et beløp av . : 2. Professor J. H. L. Vogt for mr beder over krystallisationer i smeltemasser og over malmforekomsternes geologi, likeledes med et beløp av. kr. 25 200,00 400,00 500,00 1 000,00 300,00 300,00 5 000,00 3 000,00 1 000,00 1 000,00 Sum Til faste lønninger (kvæstor, sekretær og bud) ei medgaat . ; EE Til tilfældige utgifter er en de er Regnes hertil avsætningen av 1/;9 av renten med. r. 37 700,00 1 305,95 98,35 Å 779,78 erholdes aarets samlede utgift med . 43 814,11 49 Under aaret har styrelsen bestaat av: Som selvskrevne medlemmer: prof. dr. Fridtjof Nan- sen, dernæst Videnskapsselskapets generalsekretær, prof. dr. Axel Johannessen, samt kirkedepartementets chef, stats- raad J. K. Qvigstad, som under de sidste maaneder av aaret efterfulgtes av statsraad FE. A. Liljedahl. Valgte af Videnskapsselskapet: prof. dr. W. C. Brøgger (formand), riksarkivar Ebbe Hertzberg og prof. dr. Johan Storm, 1 hvis sted i december indvalgtes prof. dr. Alf Torp. Suppleanter: prof. dr. G. 0. Sars og (siden valg i december) proffdr RAS allik Valgte av universitetets professorer: professorerne dr. S. B. Laache og dr. B. Morgenstierne. Suppleanter: profes- sorerne R. Collett og Fr. Stang. Valgte af stortinget: stempletpapirforvalter GC. C. Berner og fhv. konsul Axel Heiberg. Suppleant: borgermester S. A. B. Arctander. Fridtjof Nansens belønning besluttedes utdelt til 1. professor Gerhard Gran for hans arbeide over Rousseau med NA NR kr. 1 000,00 2. docent dr. Victor MoritzGoldschmidt for hans avhandling ,, Die Kontaktmetamorphose im Kristianiagebiet, likeledes med . . . . . » 1000,00 Da der til den i 1909 utsatte fysiske prisopgave, som even- tuelt skulde være besvaret inden iste februar iaar, ikke er ind- kommet nogen besvarelse, besluttedes fristen for besvarelse av denne opgave forlænget til 1ste februar 1914. For styrelsen: W. C. Brøgger. 4. Præses uttalte selskapets tak til Nansenfondet for dets virksomhet for norsk videnskap og for dets betydelige aarlige bidrag til selskapet. 45 5. Præses meddelte følgende: I begyndelsen av 1910 mottok selskapet fra chokolade- fabrikken ,Freia* gjennem dens disponent hr. Throne-Holst en skrivelse, hvori den stillede kr. 5000.00 til selskapets raadighet til en undersøkelse av chokolade og kakao som folkenærings- middel. Selskapet mottok med tak det smukke tilbud og indsatle en sakkyndig komité bestaaende av d'hrr. professorerne E. Poulsson, S. Torup og Axel Holst for at ordne og foretage de i sakens anledning nødvendige skridt. Undersøkelserne besluttedes anstillet paa Universitetets fysio- logiske og farmakologiske institut og er utført av d'hrr. cand. med. Bøckman og stud. med. Knutsen. De vil bli offentliggjort i selskapets Forhandlinger. Et kort resumé er tilstillet selskapet og meddeles her: Til Videnskapsselskapet. Vi tillader os herved at meddele, at undersøgelserne over kakaos og kaffes indflydelse paa næringens udnyttelse i tarmen er udført paa Universitetets fysiologiske og farmakologiske institut av amanuensis cand. med. Bøckman og stud. med. Knutsen. Undersøgelserne blev udført paa den maade, at der først 1 en normalperiode foretoges bestemmelse af resorptionen af en nøle analyseret kost, bestaaende av 150 gr. hermetiske kjødboller, 100 gr. fladbrød, 350 gr. husholdningsbrød, 80 gr. smør, 60 gr. edamerost og 1200 cr. melk pr. dag. I en følgende periode tilføiredes hertil 25 gr. kakao og 30 gr. sukker pr. dag, samtidig med at tilsvarende mængder fedt, egge- hvide og kulhydrater sløifedes i nævnte kost. I en tredie periode brugtes 1 stedet for kakao kaffe, hvoraf der pr. dag blev drukket 4 kopper å 150 cr.; brødmængden i nævnte kost formindskedes i forhold til den 1 kaffen anvendte mængde sukker. Ved passende forholdsregler sørgedes for avgrændsning af de til hver periode hørende tarmudtømmelser. 44 Undersøgelserne har givet det resultat, at kakao i de nævnte doser, 25 gr. pr. dag, praktisk talt ingen indflydelse hadde paa næringens udnyttelse i tarmen. Det samme var tilfældet for kaffens vedkommende. Ved tidligere anstillede, andetstedsfra publicerede under- søgelser var fundet, at kakao indskrænkede næringsmidlernes udnyttelse i tarmen; der var imidlertid til forsøgene benyttet kakaomængder indtil 100 gr. pr. dag — som langt overstiger de, hvorom der i det praktiske liv blir tale. De nu af Bøck- man og Knutsen udførte undersøgelser viser, at en saadan virkning ikke indtræder under anvendelse av 25 gr. kakao daglig, en mængde der svarer til 4—5 kopper eller et rundelig forbrug. Det vilde efter vor opfatning, baade fordi kakao i og for sig har næringsværdi, og fordi derved en større anvendelse af separeret melk kunde opnaaes, være ønskelig, om det store kalffe- forbrug 1 vort land kunde søges indskrænket ved en mere ud- bredt brug av kakao. En udførlig redegjørelse for de anstillede forsøg vil i nær- meste fremtid blive tilstillet Videnskapsselskapet til offentliggjørelse 1 dets Forhandlinger eller Skrifter. Kristiania den de april 1912. Sophus Torup. Axel Holst. E. Poulsson. Det nævnte beløp kr. 5000.00 er idag indbetalt til general- sekretæren, og jeg har den ære paa selskapets vegne at uttale dets bedste tak til hr. disponent Throne Holst for det betydelige bidrag, der har sat igang en interessant videnskabelig under- søkelse, og hvis overskytende del vil falde selskapet og dets virksomhet 1 det hele til gode. 6. H.A. Benneches stipendium for skjønlitterært for- fatterskap tildeltes forfatterinden frøken Alvilde Prydz og for- fatteren Olaf Benneche med kr. 1000 til hver. 7. Av den for apoteker Øwres guldmedalje opstillede prisopgave var der indkommet én besvarelse, som bedømmelses- komitéen imidlertid ikke hadde fundet værdig til belønning. Som ny prisopgave (for 1912—14) blev opstillet: En kemisk under- 45 søkelse av norsk terpentinolje. Præparater bør medfølge be- svarelsen. S. R. Collett holdt et med talrike lysbilleder ledsaget foredrag: Om hvaler og hvalfangst. Han meddelte 1 dette enkelte træk av hvalfangstens historie med en paavisning av de forskjellige arter som har været gjenstand for fangst i fortid og nutid, og sluttet med en kort redegjørelse for disse arters biologi. 9. Præses takkede for det holdte foredrag og hævede det aapne møte. 10. Generalsekretæren fremla regnskapsførerens regn- skaper for 1911 med revisorernes bemerkninger og regnskaps- førerens besvarelser av disse, som revisorerne hadde fundet til- fredsstillende. Selskapet meddelte regnskapsføreren decharge. 11. Generalsekretæren fremla selskapets Forhandlinger for 1911 og den mat.-naturvid. klasses Skrifter for samme aar, samt meddelte at trykningen av den hist.-filos. klasses Skrifter paa grund av vanskeligheter ved notesatsen 1 en av avhand- lingerne desværre var blit saa forsinket at bindet ikke kunde fremlægges. 12. Generalsekretæren fremla de siden sidste fælles- møte trykte avhandlinger. 13. Til trykning fremlagdes: P.W.K.Bøckman og Brostrup Knutsen: Et bidrag til bedømmelsen af cacaoens værd i folkeernæringen. (Fremlagt ved Poulsson). — Trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 9. Historisk-filosofisk klasse. 24de mai. (Formand: Falk. Fung. sekretær: Generalsekretæren). Til møtet var den matematisk-naturvidenskabelige klasses medlemmer indbudt. 1. Winge fortsatle sit foredrag fra møtet den 12te april d. a.: Om fortidens psykologiske og psykiatriske forestillinger og begreper. Sammenhængende referat fra begge disse møter er git under møtet den 19te april. 46 Efter foredraget bemerket Knudtzon at det semitiske chaj muligens kan ha hat den oprindelige betydning ,sno sig* eller lign. — Eitrem stillet ,epilepsi* (&riimwic), som ,,den oude aands angripen*, sammen med ,mente captli* paa latin. — Ording fremholdt at man 1 oldtiden 1 særlig grad fæstet sig ved det gaadefulde ved de abnorme sjælstilstande, ogsaa ved idiotien. Derfor tænkte man sig at idioterne kunde være besat av en fremmed aand (de var ikke blot tomme for egen sjæl), ja at de i visse tilfælde kunde være guddommelig inspirerte likesaa vel som de rasende. — Foredragsholderen replicerte til de foregaaende talere. 2. Universitetsstipendiat Ove C. L. Vangensten holdt et foredrag om Leonardo da Vinci og fonetiken. Hvad man nu har bevart fra Leonardos haand av interesse for fonetiken, er kun spredte fragmenter, mens han synes at ha forfattet en hel bok ,Om stemmen*, som nu er tapt. Av hvad der er levnet, kan man faa et nogenlunde klart begrep om hans kjendskap til akustiken og lydfysiologien, dog saaledes at det er meget vanskelig at faa fast grep paa hans kjendskap til de for stemmedannelsen vigtigste organer, strupehodet og stemme- baandene. Særlig fremhævedes Leonardos eksperimenter paa utskaarne strupehoder fra dyr og muligens ogsaa fra menneskelige kadavere, som gjør ham til forløper for langt senere tiders eksperimentatorer. De rent praktisk fonetiske notater hos Leonardo er yderst sparsomme. I det store og det hele har Leonardo ogsaa paa fonetikens omraade gaat sine egne veie og været forut for sin samtid i forstaaelsen av at lydfysiologien er grundlaget for og en inte- grerende del av en videnskabelig fonetik. Trampe Bødtker gjorde opmerksom paa at kardinal Bembo nogen aar senere opstilte en fuldstændigere række av de italienske vokaler end Leonardo hadde gjort. En fonetiker av rang i det 16de aarhundrede var Georgio Bartoli. — Hægstad bemerket at der var grund til at tro, at kjendskapen til fonetik i middelalderen ikke har været saa ubetydelig som man nu 1 almindelighet synes at 47 tro. Han henviste saaledes til den saakaldte første grammatiske avhandling, forfattet av en islænding omkring midten av 192te aarhundrede. I denne avhandling lægges der for dagen en merkelig kjendskap til sproglydene, endog til de nasalt uttalte vokaler, for hvilke forfatteren bruker særskilte betegnelser. Taleren mente at hvor original end denne avhandling er, kunde der være grund til at anta at forfatteren ogsaa hadde hat nu ukjendte kilder i middelalderens litteratur. — Bemerkninger frem- kom ogsaa fra Broch, og foredragsholderen replicerte til de foregaaende talere. 3. Generalsekretæren fremla den huist.-filos. klasses Skrifter for 1911, som paa grund av vanskeligheter ved tryk- ningen ikke hadde kunnet fremlægges i aarsmøtet den 1ste mai. 4. Til trykning fremlagdes: Kristian B.-R. Aars. Europas første sociolog: Platon, Aristons søn. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som no. 3. Bjørn Helland-Hansen and Fridtjof Nansen. The Sea west of Spitsbergen: The oceanographic observations of the Isachsen Spitsbergen Expedition in 1910. — Trykt i den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 12. Olaf Scheel. Der klinisehe Blutdruck besonders bei Ver- inderungen des Herzens, der Nieren und der Nebennieren. (Fremlagt ved P. F. Holst). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 183. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3lte mai. (Formand: Vogt. Sekretær: Steen). 1. Formanden aapnet møtet med følgende meddelelse: Videnskapsselskapet har mottat som gave av professor R. Collett et maleri av Arbo fra 1860, fremstillende Haakon den gode 1 blotgildet paa Hlade. Maleriet er ophængt i et av værel- serne her, og det er en pryd for vort nye hjem. Paa Viden- skapsselskapets vegne bringer jeg professor Collett en tak for den kjærkomne gave. 48 2. Nansen holdt et av lysbilleder ledsaget foredrag: Golfstrømmen og havets cirkulation. Foredragsholderen gav en oversigt over de vigligste resul- tater av sine undersøkelser under togtet med ,Frithjof* 1 juli 1910, fra Irland ut i Atlanterhavet, derfra til østkysten av Island, og tilbake til Norge. Endvidere over resultatene av Helland- Hansens og hans bearbeidelse av de oceanografiske observationer tat i havet vest for Spitsbergen under ritmester Isachsens Spits- bergenekspedition sommeren 1910. Foredragsholderen omtalte indledningsvis hvor merkelig litet man vet om forholdene 1 det nordlige Atlanterhav, som for os har saa stor betydning, idet den for os saa vigtige Golfstrøm kommer derfra. Han fremholdt at det ved togtene med de tre norske skibe ,Michael Sars*, ,Fram* og ,Frithjoff blir kastet helt nyt lys over dette havs oceanografi. Han gik derefter over til særlig at omtale sine undersøkelser med ,Frithjof*, og frem- viste først nogen av de nyeste av ham konstruerte vandhentere, som blev benyttet under færden, særlig den automatiske vand- henter, hvormed man kunde ta temperaturer og vandprøver ned til nogen hundrede meters dybde under fart. I Atlanterhavet likesom i det Norske hav var de dypere deler av havet fyldt av et forholdsvis ensartet vand, bundvand, som utgjorde en væsentlig del av den vandmasse som fylder havbassinet. Bundvandet hadde 1 Nordatlanterhavet næsten nøs- agtig samme saltgehalt som bundvandet 1 Norskehavet, nemlig omtrent 34.90 "/9. Temperaturen 1 de store dybder var omkring 2,4—92.5". Dette vand dannedes paa to maater, dels ved avkjøling 1 overflaten paa grund av varmeutstraaling i vinterens løp. Denne avkjøling kunde ikke ske hvor havet var dækket av Polarstrøm- mens forholdsvis lette vandmasser, som hindret vertikaleirkulation, men maatte ske utenfor disse strømmers omraader. Han mente at 1 et begrænset areal øst og syd-øst for Syd-Grønland var betingelserne tilstede for denne bundvandsdannelse om vinteren og vaaren, men dette havomraade var endnu ikke undersøkt. Atlanterhavets bundvand mottok epdvidere tilskud av forholdsvis koldt vand med bundvandets saltgehalt, som strømmer over 49 undervandsryggen mellem Grønland—lsland og Island—Færøerne, tildels ogsaa over Wyville Thomson-ryggen mellem Færø-banken og Skotland. Det vand som kom den vei, fik liten betydning. Et bundvand av helt forskjellig art blev under logtet med s Frithjof fundet paa bunden av Rockall-kanalen i 2000 meters dybde. Det hadde en saltgehalt av optil 35.58 %/59, og forholdsvis høi temperatur paa over 5”. Det laa under vandlag med lavere temperatur og lavere saltgehalt, mere likt Atlanterhavets alminde- lige bundvand. Dette saltholdige vand paa bunden av Rockall- kanalen var Middelhavs-vand, som ved bundstrømmer gjennem Gibraltar-strædet føres ut 1 Atlanterhavet, for der at danne et intermediært lag, og som under sin bevægelse paa grund av jordrotationen presses nordover langs det kontinentale avheld utenfor Portugal og Biscayerbugten, og som paa veien nordover blir avkjølet og lldels blandet med over- og underliggende vandmasser, og som derved faar en saa høl tæthet at det i Rockall-kanalen er sunket ned til bundvand. Det snit som blev tat med ,Frithjof* fra Irland over Rockall- banken og vestover, viste at Golfstrømmens vandmasser, hvorav en fortsættelse løp gjennem det Norske hav vest for Shetland, strømmer nordover langs banken utenfor Irland og fylder den saakaldte Rockall-kanal mellem Irland og Rockall-banken. Der- imot syntes ikke Golfstrømmens vand i nogen synderlig grad at flyte nordover paa vestsiden av denne banke. Den lille vandmasse med høi saltgehalt som blev fundet paa vestsiden av Rockall- banken, maatte antages at være kommet fra Rockall-kanalen nordenom banken ved en ceyklonisk hvirvelbevægelse. Vandet over Rockall-banken, som over banker 1 det hele, hadde en til- bøilighet til, paa grund av vertikaleirkulationen om vinteren, at faa en forholdsvis lav saltgehalt og lav temperatur. Paa grund av nedbøren blev de øvre vandlags saltgehalt stadig formindsket i de nordlige have, hvor nedbørmængden var større end for- dampningen. Ved avkjøling av overflaten og vertikaleirkulationen om vinteren kom denne reduktion av saltgehalten til at trænge ned til større dybder, samtidig med avkjølingen. Over bankene, hvor dybden var mindre, hvor følgelig opspædning og avkjøling 4 50 blev begrænset til et mindre vandkvantum, maatte følgen bli lavere saltgehalt og lavere temperatur. Det synkende tunge vand over bankene maatte erstattes av tilstrømmende vand fra siderne; derved var der en tilbøilighet til en eyklonisk bevægelse rundt et saadant omraade om vaaren og forsommeren. » Frithjof*s snit syntes at vise at bevægelsen i Golfstrømmens vandmasser var forholdsvis langsom, men at der var en meget dyptgaaende vertikaleirkulation i vinterens løp. Foredragsholderen fremholdt vigtigheten av fremtidige aarlige undersøkelser av for- holdene 1 Rockall-kanalen, som er av saa stor interesse for kjendskapet til forholdene i vort eget hav. Under ,Frithjof*s togt blev der ogsaa lett efter den banke nordøst for Færøerne hvor der under den norske Atlanterhavs- ekspedition blev tat et lodskud paa 373 m, men der blev nu fundet bare dypt hav paa over 1300 m 1 dette strøk. Enten maatte altsaa lodskuddet av 1876 ha truffet en isolert vulkansk kegle, eller ogsaa er det ved en eller anden feiltagelse kommet for langt nord. Over Færø—Shetlaud-renden blev det tat et snit med mere tætliggende stationer end i noget tidligere smt. Derved fremkom flere store bølger end tidligere i vandlagene. De var paa mellem 200 og 300 meters høide. Det saa ut som at disse bølger, ial- fald delvis, kunde ha forbindelse med tidevandsfænomenerne. Foredragsholderen gik derpaa over til at omtale resultatene av de oceanografiske undersøkelser under ritmester Isachsens Spitsbergenekspedition. Det var første gang at Golfstrøm-armen vest for Spitsbergen er blit ordentlig undersøkt med moderne metoder, denne strøm, som vi ved professor Mohns arbeide over den norske Atlanterhavsekspeditions undersøkelser først hadde faat et nærmere kjendskap til. Isachsen-ekspeditionens under- søkelser, for en væsentlig del utført av marineofficererne Her- mansen og Petersen-Hansen, viste at denne strøms forløp var meget nær saadan som av foredragsholderen og Helland-Hansen 1 deres tidligere arbeide antat. Saltgehalten i denne strøm var jevnt avtagende nordover, men vekslet litt fra aar til andet. Temperaturen var ogsaa sterkt avtagende nordover, men av- di kjølingen blev betydelig formindsket, saasnart strømmen dukket under Polarstrømmens vandmasser, som beskyttet den mot over- flateavkjøling om vinteren. Dette var forklaringen til at det intermediære varmere lags avkjøling 1 Polarbassinet gik saa langsomt. Temperaturen i Spitsbergenstrømmen vekslet meget fra aar til aar. Ved sammenligning med tidligere aars, vistnok ofte tilfældige og mangelfulde, rækker av observationer hadde det været mulig delvis at forfølge disse vekslinger i grove træk. Det viste sig at disse vekslinger hadde en merkelig overens- stemmelse med vekslingene 1 det nordlige Norges vintertempe- ratur det foregaaende aars vinter. Endvidere viste sig en stor overensstemmelse mellem disse aarlige vekslinger i strømmens temperatur og isforholdene i Barentshavet i mai samme aar. Endelig saa det ogsaa ut til at strømmens temperaturvekslinger viste en viss overensstemmelse med vekslinger i Lofotfisket, og f. eks. med torskens leverholdighet 1 hvert foregaaende aar. Foredragsholderen mente ogsaa heri at se en god bekræftelse paa rigtigheten av de slutninger han og Helland-Hansen var kommet til i sit tidligere arbeide over det Norske hav. Mohn fremkom med anerkjendende uttalelser om foredraget. 3. Til trykning fremlagdes: Gunnar Isachsen. The hydrographic observations of the Isachsen Spitsbergen Expedition 1909—1910. (Fremlagt ved Mohn). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 14. Gunnar Isachsen. Rapport sur I'Expédition Isachsen au Spitsberg 1909—1910. (Fremlagt ved Nansen). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 15. Hanna Resvoll-Holmsen. Om vegetatiouen ved Tesse- vand i Lom. (Fremlagt ved Wille). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 16. Andr. M. Hansen. Fra istiderne. Sørlandet. — Vil bli trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1915. ide juni avholdtes en havefest, hvori et større antal av selskapets med- lemmer deltok. 52 Historisk filosofisk klasse. 20de september. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). 1. Konow holdt et foredrag om Harald haarfagres løfte ikke at klippe eller kjæmme sit haar før han var blit enekonge. Han fremhævet at dette motiv forekommer i det til Haralds navn knyttede Dovresagn, og fremdrog en række træk, hvori dette stemmer paafaldende overens med de sagn som i Indien har dannet sig om den første indiske enekonge og hans raad- giver. I disse sagn forekommer det træk, at den vordende ene- konges hjælper avlægger det løfte ikke at binde sit haar før den gamle konge, av hvem han er blit fornærmet, er blit ryddet av veien og kongens søn sat paa tronen og gjort til enekonge. Herfra mente da foredragsholderen at sagnet om Haralds løfte var kommet ind. I Dovresagnet, som vi kjender det fra Flatø- boken, var, mente han, det gamle æventyr om den fangne vild- mand som befries af kongens søn, smeltet sammen med et andet, om en vis og klok mand som fornærmes af den regjerende konge, og saa 1 vrede lover ikke at fli sit haar før han har hævnet sig, og som saa benytter sig af kongens søn som red- skap. Dette sidste er kommet fra Indien, hvor det alt tidlig fortælles om den første indiske enekonge og hans minister. Fra dette var da haarmotivet indkommet 1 Dovresagnet, og derira var det igjen vandret over 1 sagaen, da Dovresagnet var blit knyttet til Harald haarfagre. Torp fandt den av foredragsholderen paapekte parallel ganske slaaende, men mente at der meget vel kunde ligge noget urgermansk til grund. Han nævnte at Paulus Diaconus' for- tælling om Suevernes haarløfte meget ligner beretninger fra græske sagn. — Fitrem nævnte ogsaa en del græske paral- leler. — Yngvar Nielsen uttalte sig i tilslutning bil fore- dragsholderen; likesaa Moltke Moe, som paaviste at ogsaa andre træk fra samme indiske eventyr er kommet ind 1 sagaberetningen om Harald haarfagre. — Diskussionen sluttet med korte bemerkninger av Koht, Torp og foredrags- holderen. Do 2. Yngvar Nielsen rettet en interpellation til bestyrelsen om den paatænkte trykning av de 1 1911 i selskapet holdte foredrag og debatter om Vinlandsfærderne. Interpellationen be- svartes af klassens formand og generalsekretæren. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 27de september. (Formand: Brøgger. Fung. Sekretær: Generalsekretæren). 1. Faye holdt et foredrag: Om forskjellen mellem menne- skets bækken og dyrebækkenet og den derav følgende ulike fødselsmaate, som illustrertes ved forevisning af en del men- neske- og dyrebækkener. Foredraget, som fremlagdes til trykning, foranlediget korte bemærkninger av R. Collett og Schreiner, hvortil fore- dragsholderen replicerte. 2. Til trykning fremlagdes: L. Faye. Om forskjellen mellem menneskets bækken og dyrebækkenet og den deraf følgende ulige fødselsmaade. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 17. V.M.Goldschmidt. Geologisch-petrographische Studien im Hochgebirge des sidlichen Norwegens. I. Fin kambrisches Konglomerat von Finse und dessen Metamorphose. (Fremlagt ved Brøgger). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 18. Observations météorologiques faites au Spitsberg par I'Ex- pédition Isachsen 1909—1910 et systématisées par Aage Graa- rud. (Fremlagt ved Mohn). — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1918. Axel Thue. Uber eine Figenschaft, die keine transcen- dente Grösse haben kann. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 20. Fællesmøte. 19de oktober. (Præses: Mohn. Fung. generalsekretær: Steen). 1. Præses aapnet møtet med at uttale selskabets sorg over dets vicepræses, riksarkivar Hertzbergs bortgang, hvortil de tilstedeværende sluttet sig ved at reise sig. DÅ 2. Wille holdt følgende mindetale over selskapets den 19de mai 1aar avdøde utenlandske medlem professor E. Stras- burger 1 Bonn: Det tyndes blandt de store banebrytere inden botaniken fra sidste halvdel av forrige aarhundrede. Atter er et av de største navne gaat bort, idet geh. rat professor dr. Eduard Adolf Strasburger døde den 19de mai paa grund av et slagtilfælde. Han var banebryteren paa cellekjerne- forskningens omraade inden den botaniske videnskap, og han var her den ledende helt til sin død. Strasburger var kristen, men av race polsk jøde, født i Warschau i1ste februar 1844. Han studerte først botanik 1864 i Bonn hos den tids mest utmerkede kunstner i planteanatomisk teknik, professor Hermann Schacht; men da denne døde om høsten samme aar, flyttet han til Jena og blev assistent hos professor N. Pringsheim. Den skarpe iagttagelsesevne og den vaakne kritiske sans som utmerket Pringsheims videnskabelige pro- duktion, virket naturligvis 1 høl grad til at utvikle assistenten. 1868 tok han doktorgraden og habiliterte sig som privat- docent ved høiskolen i sin fødeby Warschau. Men han blev der kun et aar. I Jena var han kommen i et meget venskabelig forhold til den berømte zoolog Ernst Håckel, som interes- serte sig varmt for at knytte den lovende botaniker til Jenas universitet, og da Pringsheim af helbredshensyn trak sig tilbake, blev Strasburger, 25 aar gammel, 1 1869 utnævnt til overor- dentlig professor ved Jenas universitet og efterat han 1872 hadde utgit sit berømte arbeide ,Die Coniferen und die Gnetaceen*, blev han sammesteds utnævnt til ordentlig professor og direktør for den botaniske have. Under sit arbeide med koniferernes kjønsorganer kom Strasburger ind paa spørsmaalet om cellekjernens forhold til celledelingen. I 1875 utgav han sit arbeide ,Ueber Zell- bildung und Zelltheilung*; men han arbeidet saa raskt videre paa samme omraade og korrigerte saa betydelig sine første 1agltagelser, at han allerede 1876 lot utgaa en ny utgave av det samme arbeide, og 1880 kom endog en 3Sdje utgave. DD Det var Strasburger som løste hemmeligheten ved den av Schleiden opdagede. saakaldte frie celledannelse og derved ogsaa kunde fastslaa, at cellekjernen hørte til de evige organer som allid opstaar ved deling av tidligere cellekjerner, men ikke kan opløses og dannes paa nv, som man tidligere trodde. Strasburger var en overordentlig flittig mand, og han læste meget. Da han ogsaa fulgte meget godt med paa den dyriske histologis omraade, kunde han benytte de der opfundne metoder ved undersøkelsen av plantecellerne og vandt derved nye og glimrende resultater. Vor kundskap om de finere mikroskopiske forhold ved be- frugtningen hos de høiere planter og om cellekjernens delinger er for den væsentligste del knyitet til Strasburgers navn. Men han har ogsaa utgit betydelige arbeider om andre forhold, i. eks. om protoplasmaets struktur, cellevæggenes bygning, svær- mesporernes bevægelser og om forskjellige planteanatomiske spørsmaal. I 1881 kaldtes Strasburger til Bonn's universitet, og antallet av hans elever blev der yderligere forøket. Han var en udmerket lærer, som indprentet sine elever nøiagtighet og utholdenhet. En av hans elever fortalte mig engang, at han hadde sagt til Strasburger at det pyttet ikke at holde paa længere med et bestemt spørsmaal, thi nu hadde han gjort 100 snit uden at finde noget. »100 snit, hvad er det?* svarte Strasburger, ,jeg gjorde 3000 snit, før jeg fandt ut av den frie celledeling.* Hans lærebok i planteanatomisk metodik ,Das botanische Praktikum 1884*, som er utkommet i flere utgaver og tillike i en forkortet utgave særlig avpasset for studerende, har mægtig bidrat tl at fremme denne videnskapsgrens utvikling. Ogsaa hans lærebok i botanik for studerende ved høiskolerne, som han utgav sammen med et par af sine dygtigste elever, har vundet stor indgang ved de forskjellige tyske universiteter og benyttes ogsaa hos os. Da Pringsheim døde 1894, overtok efter ham Strasburger sammen med Pieffer redaktionen av det berømte botaniske tidsskrift ,Jahrböcher fir wissenschaftliche Botanik*. 56 Strasburger var rik og kunde derfor følge sin lyst til reiser. Allerede 1875 bereiste han med Håckel Orienten, og 1874 var han paa et kort besøk her i Norge. Hans takkeskrivelse for indvalget i vort videnskapsselskap fik jeg fra Spanien. Men det var især Italien, og fremfor alt Rivieraen, som lokket ham. Der nøt han naturen, der trivdes han, og der samlet han kraft 1 ferierne bil at fortsætte sit flittige arbeide. I en bok ,Streif- ziige an der Riviera 1895* har han git en glimrende skildring av land og folk dernede. Nye metoder vil opdages, nye veie vil bli fundet ogsaa herefter paa den botaniske celleforsknings omraade, men man skal altid taknemlig erindre Strasburger som banebryteren, den som ved sine skarpsynte flittige undersøkelser har lagt den grundvold hvorpaa fremtiden vil bygge videre. Jeg vil bede Dem hædre hans minde ved at reise Dem. 3. Collin holdt et foredrag: Et omrids av en sammen- lignende videnskap om den menneskelige kultur. Han gav først en kort besvarelse av spørsmaalet: Hvad er kultur? — og gik dernæst over til at vise hvorledes man ut fra en ,energetisk* (eller paa energi-læren bygget) opfatning av kultur i hovedsaken allerede nu kan løse det av Darwin (blandt mange andre) op- kastede ,gaadefulde* spørsmaal om aarsakerne til kulturfolkenes stigen og dalen, fremgang og tilbakegang. Dette spørsmaal, som professor J. E. Sars har gjort et genialt forsøk paa at løse for den norske histories vedkommende, er efter foredragsholderens mening den menneskelige histories hoved-problem og det for os praktisk vigtigste og vel ogsaa teoretisk mest fængslende av alle videnskabelige spørsmaal. Har vi først fundet hovedlovene for folkenes fremgang, stilstand eller tilbakegang, vil der ialfald være en mulighet for at et og andet folkeslag (om ikke alle) kan nytte denne kundskap til at forberede store kulturblomstringer og forebygge lilbakegang. Taleren gav et kort omrids av resul- taterne av et sammenlignende studium av nogle av de mest utprægede fremgangstider i den menneskelige kulturhistorie, og sluttet med at peke paa hvorledes kundskapen om kultur-organernes F 57 fremgang muligens kaster nyt lys over de biologiske organers utvikling. Foredraget foranlediget bemerkninger af Hægstad, Mi- chelet og Holtsmark, hvortil foredragsholderen replicerte. 4. Den fungerende generalsekretær fremla de siden sidste fællesmøte trykte avhandlinger. Historisk-filosofisk klasse. 25de oktober. (Formand: Torp. Sekretær: K. Nielsen). Brun holdt et foredrag over et dunkelt Paulus-ord (1. Kor. 11,0). Han søkte at vise at kvindens slør efter sam- menhængen ikke kan være tænkt som et naturlig eller magisk beskyttelsesmiddel mot tilnærmelser eller angrep fra englenes side, men maa være betragtet som et tegn paa den magt over kvinden som ifølge skapelsen tilkommer manden. Henvisningen til englene søkte han at forklare 1) ut fra den jødiske fore- stilling om englene som medlemmer av den guddommelige raadsforsamling ved menneskets skapelse (jfr. Gen. 1,5, 2,48 LXX), 2) ut fra senjødedommens og urkristendommens tilbøielighet til at nævne englene hvor der i virkeligheten sigtes til Gud, og 3) ut fra den iagttagelse, at Paulus vistnok med hensigt undgaar at motivere kvindens pligt til at bære slør ved en henvisning til manden. Paulus søker en mellemting mellem et ,for Guds (Kristi) skyld*, som likesom vilde ligge for høit, og et ,for man- dens (mændenes) skyld*, som vilde være altfor menneskelig, og som let vilde stille saken i en skjæv belysning for mændene, ja gjøre hele begrundelsen usikker, hvis mændene selv erklærte at for deres skyld behøvet kvinden ikke at tilsløre sig. En saa- dan mellemting finder Paulus 1 det for os paafaldende ,for engle- nes skyld*, som for ham og hans samtid ikke laa fjernt, og som her saa meget lettere gled ind, fordi englene ved men- neskets skapelse (jfr. v. 7—9) hadde sittet i Guds raad og ved de kristnes sammenkomster var usynlige tilskuere baade til mændenes og kvindernes adfærd (jfr. Sal. 187, LXX). 58 Fællesmøte. $de november. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). 1. Taranger holdt følgende mindetale over selskapets avdøde vicepræses riksarkivar Ebbe Hertzberg: Mine herrer! Vor nylig bortgangne præses, riksarkivar Ebbe Hertzberg hørte til den tredje generation av videnskapsmænd som det 19de aarhundredes Norge har fostret. I den første generation er der alene ett navn som for alle tider er indskrevet 1 vort viden- skabelige aandslivs historie. Det er Niels Henrik Abels. Fra den anden generation er der tre som ialfald for mig staar som udødelige. Det er Peter Andreas Munch, Anton Martin Schweigaard og Gisle Johnson. Det er mulig at andre vil nævne flere. Den tredje generation har mange lysende navne at peke paa; nogen faa av disse navnes bærere er endnu iblandt os, men de fleste er vandret bort. Aschehoug, Sophus Bugge, Ludvig Daae, Guldberg, Sophus Lie, Fredrik Petersen, Gustav Storm og Waage har vi allerede fulgt til deres sidste hvilested. Nylig stod vi samlet om Ebbe Hertz- bergs baare. Vi føler alle at han hørte til de høie trær 1 skogen, og at hans bortgang efterlater et savn, som ikke saa snart vil bli stillet. Ebbe Hertzberg blev født i Holmestrand den 11te april 1847, og han følte sig altid med sterke baand knyttet til sin vakre lille fødeby nede ved Kristianiafjorden. Hans sterke kjærlighet til sjøen og til rosport var utvilsomt en arv fra hans barneaar dernede. Men sine skoleaar tilbragte han dels 1 Kristiania og dels i Trondhjem, fra hvis gamle katedralskole han blev student 1 1865. Og jeg fik ofte det indtryk, at han egentlig regnet sig for at være ,trønder* av nationalitet. Hans studenterdage faldt i en aandelig og politisk brytnings- tid, og 1 saadanne blir altid den historiske interesse levende. Den I 50-aarene indbrytende skandinavisme opfordret sterkt til en revision av ,den norske historiske skoles nedsættende syn paa foreningstiden med Danmark. Det var egentlig Ernst Sars, 59 som her beyndte at rydde grunden og spørge efter de dypere liggende aarsaker til vort folks tilbaketrukne stilling i unions- tiden. Hans endelige svar paa spørsmaalet kom først senere i hans berømte ,,Udsigt over det norske folks historie". Men det var allerede antydet 1 hans prisavhandling fra 1856 om ,Udvik- ling af de forholde og omstændigheder, som fremkaldte Calmar- unionen, og navnligen af Norges stilling før og efter indtrædelsen i samme* og endda tydeligere i hans grundlæggende verk , Norge under foreningen med Danmark 1537—1814*. Vi vet alle at i Sars' historiske teori spillet ,aristokratiet* en stor rolle. Dette spørsmaal om det norske ,aristokrati* var derfor i 60-aarene ,brændende*, og Universitetet opstillet en prisopgave om ,Det norske aristokratis historie indtil kong Sverres tid*. Den blev 1 1868 besvart av studiosus juris Ebbe Hertzberg, og det paa en saadan maate at det blev klart for alle, at i denne unge jurist var der stof til en historiker av rang. Allerede i dette debutarbeide utfolder Ebbe Hertzberg de fremragende literære og videnskabelige egenskaper som karak- teriserer hele hans senere produktion: en fornem, elegant, men kanske noget tung stil, en utpræget sans og respekt for facta og realiteter, et aapent blik til alle sider og last but not least en intelligens, som formaar at gjennemlyse det dunkleste raa- materiale med en tænkning som paa en gang udmerker sig ved dyptgaaende intensitet og oversigtlig klarhet. Det var selvsagt, at Universitetet maatte sørge for, at denne unge mand fik anledning til en videregaaende utdannelse, som kunde modne ham for en universitetslærers gjerning. Da han i juni 1870 hadde tat sin juridiske eksamen, drog han samme høst med et kongelig reisestipendium til Upsala for at studere retshistorie under professor Landtmansons ledelse. I 1871—72 var han ansat i det Statistiske centralbyraa, hvor han fik anledning fil at sysle med sit andet hovedfag, social- økonomien. Men i 1872—73 fortsatte han med det Mantheyske universitetslegats hjælp sine retshistoriske studier i Munchen under professor Konrad Maurer, og 1 juli 1873 blev han uni- versitetsstipendiat 1 retshistorie, statsret og økonomi, en stilling 60 som han indehadde til 1875, i det sidste aar forenet med en sekretærpost i det Statistiske centralbyraa. I 1875 bevilget imidlertid Stortinget for første gang 2 attachéstipendier, som skulde sætte unge nordmænd istand til at utdanne sig for diplomatiet, og Ebbe Hertzberg var den første som blev tildelt et saadant stipendium, idet han i 1875 blev attachert legationen 1 Paris. Jeg har hørt si, men aldrig av ham selv, at han følte sig sterkt tiltrukket av den diplomatiske løpebane, og han besad utvilsomt mange betin- gelser for karriere i denne retning. Men vaaren 1877 vendte han hjem fra Paris for at delta i konkurransen om det netop oprettede professorat i statsøkonomi og statistik. Han seiret i denne konkurranse og blev den ilte december 1877 utnævnt til professor. I 1879—81 var han medlem av toldkommissionen, og 1 april 1884 gik han ind 1 Schweigaards saakaldte ,aprilmini- sterium*. Det var, som vi alle vet, en kortvarig herlighet, og ved ministeriets fald i juni s. åa. overtok han paany sit profes- sorat. Fra dette tok han avsked den 4de oktober 1886 og op- holdt sig nu nogen aar i utlandet (Munchen, Berlin og Stock- holm). Fra 1888 oppebar han et statsstipendium for at fort- sætte sine retshistoriske studier, og 1 1895 utkom hans hovedverk, det fortrinlige ,Glossarium* til Norges gamle love. Siden har han været sterkt optat av offentlige komitéer og kommissioner, og han har en fremtrædende andel 1 forberedelsen av vor nyere told-, handels- og økonomisk-sociale lovgivning, 11903 blev han av Stortinget valgt til direktør i hypotekbanken, med hvilken stil- ling han fra 1905 forenet riksarkivarembedet. I 1908 nedla han sin stilling som hypotekbankdirektør, og i hans sidste aar var hans tid optat av hans embedsgjerning i riksarkivet og forstudier til en populær fremstilling av Norges historie fra 1030—1319. Til dette arbeide foreligger dels i renskrift og dels i rettet kladd manuskript til en fremstilling av Magnus den godes historie samt til Norges kultur- og socialhistorie 1 sagatiden. Dette manu- skript vil bli utgit, og det vil efter min opfatning danne en smuk og værdig avslutning paa hans fremragende historiske produktion. 61 Ved sin mønstergyldige utgave av Konrad Maurers efter- ladte , Vorlesungen ber altnordische Rechtsgeschichte*%, som vort selskap la i hans hænder, fik han leilighet til at reise denne sin høiagtede og elskede lærer et uforgjængelig mindesmerke. Qgsaa over sin mest fremragende norske lærer, professor Schweigaard, har han reist et literært monument. I anledning av Schweigaardsstatuens avsløring i 1883 skrev han i ,, Morgen- bladet* en begeistret skildring av ,Professor Schweigaard 1 hans offentlige virksomhet*. Den foreligger som bok og indeholder ogsaa et værdifuldt bidrag til sin forfatters karakteristik som offentlig personlighet. Jeg er ikke mand for at gi en rigtig, end si en uttømmende karakteristik av Ebbe Hertzberg som offentlig mand. Dertil kjender jeg for litet til denne side av hans livsgjerning. Men naar jeg læser hans biografi av Schweigaard, og navnlig det digt hvormed denne indledes, da forstaar jeg — synes jeg — hvor- ledes hans politiske og sociale idealer den gang laa an. Det er professor Schweigaards udødelige fortjeneste, at han blev forkjæmper for en næringspolitik som brøt med den fra enevældet nedarvede merkantilistiske statsregulering av nærings- livet og gjorde Manchesterdoktrinens næringsfrihet til nærings- lovgivningens høieste prineip. Med ham kom den næringspoli- tiske individualisme til gjennembrudd hos os. Og det er en stordaad ogsaa 1 Hertzbergs øine. Hør følgende strofer av hans Sehweigaardsbiografis indledningsdigt : De gamle skranker, som blev elsket ømt af dem, der sad velbjerget inden døre, men som med trangens bitterhed blev dømt af dem, der ei fik lov sin haand at røre, de ramled ned, — og folkets energi sig øged hundredfold, da den slap fri. Som, naar om vaaren isen bryder op. de løste vande sig mod havet skynde, og al naturen føler sig i knop, — saa ilte hver sit livsverk at begynde. Da mer ei gjaldt ansøgning eller bøn, gjenlød vort land av virksomhedens drøn. 62 Fra hvert et lidet værksted hørtes sang, fra hver en elvemunding fossed skibe. og trindt i skoven øxehugget klang, mens over byen steg fabrikens pibe. Selv fiskersnekken havde bedre bør, og brødet strakte til for fler end før. Som en ren idyl fortoner sig det frie næringsliv for vor dig- tende lærde ven. Det er en smaafolkets guldalder som Schweigaard har været med at skape, og den frie konkurranse bringer bare velsignelse og velvære overalt. Men livet viste os snart noget andet. Den frie konkurranse blev kapitalismens og industrialismens og verdenskonkurransens moderskjød. For smaa- folks frie næringsdrift blir der stadig mindre plads, men desto større for storkapitalisterne og millionselskaperne. Og da disse følte sig genert og virkelig ogsaa var genert av konkurransen med det heldigere utland, forlangte de toldbeskyttelse. Omslaget kom allerede i 70-aarene i Tyskland, hvis katedersocialister blev den nye retnings talsmænd. Det forplantet sig ogsaa lil os, hvor haandverk, industri og — efterhaanden ogsaa — jordbruket forlangte toldbeskyttelse. Vore statsøkonomer følte klart, at her oprandt en ny tid hvis idealer var de motsatte av Schweigaards. De strittet imot. Men den første som gik over til fienden, var Ebbe Hertzberg. Han, individualismens begeistrede sanger, blev vore beskyttelsespolitikeres haandgangne mand og bedste teore- tiske hjælper. Han er den, som videnskabelig har inaugureret den statssocialistiske æra som vi nu er kommet ind i, og som ingen av os vet hvor den vil ende. Var dette en feig faneflugt? Utvilsomt ikke. Det var den varme, jeg kan næsten sige hjertevarme interesse for nærings- livet, som 1 hans Schweigaardssang har fundet saa smukt et uttryk, som ogsaa ledet ham over 1 den nye bane. Jeg vil gjerne faa sagt ved denne leilighet at Ebbe Hertzbergs politiske hovedinteresse var næringspolitikken. Og næringspolitikken har altid været og vil altid bli en opportunistisk konjekturpolitik, som ikke kan baseres paa eviggyldige principper. Det gjælder først og fremst for den at være tidsmæssig 1 god forstand; det vil si, at komme levende menneskelige behov forstaaelsesfuldt 63 imøte. Dette var uten tvil Hertzbergs standpunkt. Og han hadde tilkjæmpet sig det ikke ved sit skrivebord, men ved stadig samvær med næringslivets ledende mænd. Der er to selskaper 1 vor by hvor Hertzberg var et kjendt og kjært medlem. Det ene er vort selskap. Det andet er Haandværks- og industrifor- eningen. Jeg tør ikke avgjøre til hvilken av disse korporationer han følte sig knyttet med de sterkeste baand. Men jeg er ikke sikker paa at, om han hadde været nødt til at vælge mellem dem, han da vilde ha foretrukket samværet med os for sam- været med uæringslivets repræsentanter. Men ett er jeg sikker paa at alle de som er kommet i personlig berøring med ham, vil gi mig ret 1: Ebbe Hertzberg var — som sogneprest Vogt sa ved hans baare — et hjerte- varmt og ædelt menneske. Jeg kan selv av personlig erfa- ring gi ham det eftermæle. Og naar jeg skulde peke paa det træk 1 hans karakter som paa mig har gjort det dypeste indtryk, da vil jeg nævne den ædle ro hvormed han taalmodig bar livets motgang. Hans liv var i sandhet ingen dans paa roser. Hvor meget av motgangen som var selvforskyldt, vet ikke jeg. Men det vet jeg, at om han har feilet, saa har han ogsaa bøtet for sine feil. Og jeg har kunnet iaktta ham i enkelte av hans lidelses øieblikke, og jeg kan blot ønske at det maatte lykkes for mig, saa godt som det lykkedes for ham, at gjemme smerten 1 mit indre og ikke la den tømme sig ut over andres hode. Mine herrer! La os hædre vor avdøde præses's minde ved at reise os, idet vi gjentar de ord som blev uttalt ved hans baare: ,Han var en sjelden fremragende mand. Hans make faar vi ikke saa snart igjen !* Forsamlingen hædrede den avdødes minde ved al reise sig. 2. Sylow holdt en mindetale over selskapets avdøde uten- landske medlem, den franske matematiker Poincaré, i hvilken han fremhævet dennes store betydning for den matematiske videnskap. — Forsamlingen hædrede den avdødes minde ved at reise SIg. 64 9. Harbitz holdt et foredrag om tuberkulose i barne- alderen. Han omtalte hyppigheten av tuberkulose blandt barn (i alderen 0—15 aar) efter obduktionserfaringer fra det patalogisk- anatomiske institut for de sidste 13 aar. Blandt 484 barn, døde av de forskjelligste aarsaker, kunde tuberkuløs infektion paavises hos 198 9: 41 %, (herav 119 dødsfaid av tuberkulose). Videre viste det sig at hyppigheten av den tuberkuløse infektion tiltok raskt med alderen (naar man gik ut fra procenttallet av de tu- berkuløst inficerte i forhold til samtlige obducerte inden hvert aar). Dette svarer ogsaa til erfaringer fra andre steder og til erfaringer erhvervet ved tuberkulinindsprøitninger paa barn. Efter en kort omtale av tuberkulosens lokalisationer frem- hævedes dens mest karakteristiske træk 1 forløp og anatomiske former, og med lysbilleder illustrertes enkelte eksempler paa tuberkulose i spædbarnsalderen. Derpaa beskreves et tillælde av medfødt tuberkuløs infektion, som nylig var iagttat og nøiere studert ved det patologisk-anatomiske institut. I forbindelse hermed omtalte foredragsholderen hyppigheten og betydningen av den medfødte infektion idetheletat, støttende sig paa egne erfaringer og eksperi: mentelle resultater. Resultatet av hans undersøkelser paa dette punkt gik ut paa at den medfødte tuberkuløse infektion nok leilig- hetsvis finder sted, men ikke er nogen almindelig eller hyppig fore- komst. De fleste barn som lider av og dør av tuberkulose, har faat sin infektion efter fødselen og aller oftest fra sine tuber- kuløse omgivelser. 4. Universitetsstipendiat Oluf Kolsrud bragte en medde- lelse om haandskriftet UC 233 å Uppsala universitetsbibliotek. I sommeren 1911 var han blit opmerksom paa en pergaments- codex (C 233) fra anden halvdel av det 138de aarhundrede, der indeholdt 1) en slet avskrift av kardinal Lotharius's (senere pave Innocentius IIPs) tre bøker ,de contemptu mundi* eller de Vilitate humanæ conditionis* (utgit bl. a. 1 Migne's Patrologia latina bd. 217), 2) en sentenssamling av forskjellige teologiske og filosofiske forfattere fra Seneca til Bernhard av Clairvaux, 65 betitlet ,auctoritates de diversis materus* samt 3) endel mindre tilæg av forskjellig indhold. Blandt disse tillæg var to hittil ukjendte latinske kvæder med norrøne emner; det ene er en hymne til St. Magnus Orknøjarl (f 1115), forfattet i et kloster, sandsynligvis paa Orknøerne (enten i eistercienserklostret paa Enhallow = Byin helga, eller i et hittil ukjendt franciskanerkloster); det andet kvæde er et leilighetsdigt, nemlig en lykønskningssang til den norske konge Eirik Magnussøns bryllup med den skotske kongedatter Margrete i 1281. Begge kvæder er forsynet med originale melodier. — De øvrige tillæg, skrevet med forskjellige hænder, alle fra slutningen av 13de og begyndelsen av 14de aarhundrede, er 1) memorialvers av teologisk indhold, 9) gaader, 3) en formular, datert 1274, til fuldmagt for et franciskaner- klosters utsending til provincialkapitlet, 4) en liten sentenssam- ling av lignende art som den før nævnte, og 5) et stykke om anger og bod. — Codex kunde antages at ha tilhørt den bergenske biskop Arne (f 1314). I det 15de aarhundrede var den kommet til Greifswald i Nordtyskland. Fra 1489 av fandtes den i fran- ciskanerklostret paa Riddarholmen i Stockholm og fra 1620 I universitetsbiblioteket i Uppsala. 5. I tilknytning til det foregaaende foredrag fremkom de- partemenitssekretær Georg Reiss med en del bemerkninger om musiken til de to latinske digte i Codex Upsal. C 233, Navnlig behandlet han den tostemmige hymne til den hellige Magnus av Orknøerne, som han fandt at være av en ganske særlig interesse til belysning av harmonien i Norge i middel- alderen, et spørsmaal som hittil har været helt dunkelt. Hym- nen er, saavidt vites, det ældste hittil kjendte eksempel paa fler- stemmighet fra de nordeuropæiske lande. Foredragsholderen søkte at paavise at de i utsættelsen anvendte gjennemgaaende tersparaleller var en eiendommelig norsk harmoniseringsmaate, og at man her har et eksempel paa den av den engelske for- fatter Giraldus Cambrensis (omkr. 1200) beskrevne tostemmige syngemaate i Nordengland, som englænderne skal ha optat fra danskerne og nordmændene. Melodiens umiskjendelige lydiske karakter og de hyppig anvendte tritonus-skridt var ogsaa efter 5 66 foredragsholderens mening momenter som særlig talte for hym- nens norske oprindelse. Forøvrig antok han, at Magnushymnen og dens tostemmige utsættelse var adskillig ældre end det haandskrift fra det 18de aarhundredes slutning hvorpaa den er nedtegnet. Et par strofer av hymnen blev sunget av herrerne cand. mag. Nils Buch og overlærer O. Chr. Dahl. Den førstnævnte sang ogsaa enkelte strofer av den i samme haandskrift fundne melodi til det ovenfor nævnte lykønsknings- digt til kong Eirik Magnussøns bryllup i 1281 med den skotske kong Alexander III's datter Margrete. 6. Til trykning fremlagdes: Paul Winge. Den norske sindssygeret historisk frem- stillet. I. Indledning Ul studiet av den norske sindssygeret. Kap. II-IV. — Trykt sammen med det i møtet den 12te april fremlagte kap. I i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 10. Aksel Thue. Gelenkgeradfiihrungen. — Trykti selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 3. Oluf Kolsrud og Georg Reiss. Tvo norrøne latinske kvæde med melodier utgjevne fraa Codex Upsaliensis C 235 (sæculi XIII. exeuntis). (Fremlagt av Hægstad) — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1912 som no. 5. Qve GC. L. Vangensten. Leonardo da Vinci og fonetiken. (Fremlagt av Hægstad). — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 6. 7. Generalsekretæren fremla de siden sidste fællesmøte trykte avhandlinger. S. Efter selskapets avdøde vicepræses riksarkivar E. Hertz- berg valgtes til vicepræses prof. dr. A. Torp. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 22de november. (Fung. formand: Præses. Sekretær: Steen). 1. Minster holdt en mindetale over selskapets utenlandske medlem, direktør Ganglbauer, der 1 sommer var avgaaet ved 67 døden. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Docent V.M. Goldschmidt holdt et foredrag: Lovene for bergarters metamorfose i jordskorpen og deres anvendelse paa det sydlige Norges geologi. Foredragsholderen fremhævet for det første betydningen av den fysiko-kemiske behandling for bergartlærens problemer. Han viste anvendelsen paa de saakaldte metamorfe bergarter, hvis dannelsesbetingelser blev utførlig omhandlet. Bergarternes for- andringsfænomener blev ført tilbake til bestemte tryk og tempe- raturforhold 1 jordskorpen. Lovene for mineraldannelsen i berg- arterne kan utledes av den saakaldte faseregel. Ved anvendelse av Nernst's varmetheorem kan ogsaa de numeriske værdier for tryk og temperatur ved mineraldannelsen findes. Tilslut viste foredragsholderen hvordan de nye love kan faa betydning ved diskussion av rent geologiske spørsmaal. Som eksempler anførtes Kristiamafeltet, især Langesundstrakten, hø- fjeldet ved Finse og Jotunheimen. Foredraget gav anledning til bemerkninger av Reusch og Mohn, som besvartes av foredragsholderen. 3. Wille meddelte nogle resultater av sine undersøkelser av ferskvandsalger fra Samoa-øerne, fra museet i Wien. Reusch knyttet hertil endel bemerkninger, som besvartes av foredragsholderen. 4. Til trykning fremlagdes: | V. M. Goldschmidt. Die Gesetze der Gesteinsmetamor- phose mit Beispielen aus der Geologie des siidlichen Norwegens. (Fremlagt av Brøgger). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 922. Fællesmøte. 6te december. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). H.M.Kongen overvar møtet. 1. R. Collett holdt et foredrag: Om Lepidopus atlanti- cus, en pelagisk Trichiuride, fundet å 1903 ved Finmarken. — Foredraget fremlagdes senere til trykning. 68 2. Arkitekt H. Sinding-Larsen holdt et foredrag: Re- sultaterne av de bygningsarkæologiske undersøkelser angaa- ende Akershus's ældste historie. Foredragsholderen paapekte først hvorledes slottets bygnings- historie i den hittidige opfatning falder i 4 store perioder, fra Haakon V's første rent fortifikatoriske og litet omfattende anlæg omkring 1300, til borgen gjennem en række tilbygninger, om- bygninger og forandringer helt skifter karakter under Kristian IV ved omdannelsen av det hele bygningskompleks til et slot med regjeringslokaler, idet samtidig den fortifikatoriske styrke blev lagt ut 1 terrænet ved omfattende volde- og bastionsanlæg. Derefter paavistes kortelig det arkivariske materiale som danner grundlaget for denne opfatning. Foredragsholderen utviklet hvorledes materialet 1 alt væ- sentlig maa ansees paalideligt for tiden fra ca. 1550 og fremover til vor tid, medens det til bedømmelse av den foranliggende tid tilgjængelige materiale kun har git liten veiledning; til klar- gjørelse av det ældste anlæg har der saaledes i virkeligheten kun foreligget e t dokument, nemlig den — av Gustav Storm publicerte — beskrivelse fra omkring 1580, forfattet af Simon Nielssøn skriver. Det eneste materiale forøvrig som kunde anvendes dels til nærmere belysning av forholdene, dels til kontrol av Simon skrivers anførsler, nemlig slotsmurene selv, har været omtrent utilgjængelig for undersøkelse helt til for faa aar siden. Det er derfor Simon skrivers kronologi som har dannet utgangspunktet for den hittidige opfatning. Foredragsholderen fremholdt derpaa hvorledes han selv og- saa oprindelig hadde søkt støtte og utgangspunkt i denne krono- logi, men hvorledes han ved de gjennemførte bygningsarkæolo- giske undersøkelser der var muliggjort ved tømningen av slottets rum for militære effekter, meget snart fandt uoverensstemmelser mellem Simon skrivers anførsler og de oplysninger murene gav. Undersøkelsesarbeidet har derfor gaat ut paa — ved ind- gaaende detaljundersøkelser og med støtte i absolut sikre data 69 — at klargjøre hvad der av de levnede murrester kan paavises at tilhøre det oprindelige Akershus. Med utgangspunkt i , Vaagehalstaarnet%, hvorav levninger endnu staar 1 østfløien, paavistes hvorledes der er fundet og blotlagt rester av det andet taarn ,Fuglesangen*, og hvorledes disse rester gir anvisning paa at det ældste Akershus ikke alene har omfattet de 3 av Simon skriver nævnte taarne:: Vaage- hals-, Fuglesang- og dJomfrutaarnet, men at ogsaa den til Haakon VI og dronning Margrete henførte nordfløi, vestfløi og Knuds taarn samt den til Kristian II henførte sydflø i deres oprindelige dele maa antages at tilhøre det ældste anlæg. Videre paapektes de ved gravninger utenfor slottet paa nord- og østsiden fundne rester av ringmure, likesom der fremholdtes momenter, der peker i retning av at der til de ældste anlæg ogsaa maa henregnes ytre befæstningsmure mot vest og syd. Foruten oplysningerne om det oprindelige anlægs omfang har de bygningsarkæologiske undersøkelser bragt værdifulde op- lysninger om de enkelte bygningers størrelse og indredning. Ved en række lysbilleder av tegninger og fotografier klar- gjordes disse forhold. Som resultat av sine undersøkelser angaaende det ældste Akershus fremla taleren en plan, visende et borganlæg omkring en ytre og en indre borggaard og med en række ytre befæst- ninger, med sterkt befæstede porttaarne med vindebroanlæg, med sterke og vel placerte mure og taarne og med hovedtaarnet, anlæggets donjon, Vaagehalsen, i centrum av dette og paa top- pen av fjeldet, beherskende det hele. Og indenfor disse omflat- tende fortifikatoriske bygverker et beboelsesanlæg med godt rum ikke alene for besætningen, men ogsaa for kongefamilien, med kjøkken- og kjelderrum, dagligrum og festsal. Med andre ord, et mægtig og kongelig middelalderlig borganlæg, Foredragsholderen konkluderte med at man ikke længere kan gjøre gjældende den hittidige opfatning av Akershus som det uanselige oprindelige anlæg, der ved stadige tilføielser, ut- bedringer og forandringer gjennem dansketiden vokset sig op, 70 til det i Kristian IV's tid naadde sit toppunkt i det statsanlæg hvorav vi her har resterne tilbake. Vi staar tvertom ved Akershus likeoverfor rester av Haa- kon V's mægtige borganlæg, det anlæg som ved tidernes ugunst tt efter litt forfaldt og i ny og næ blev lappet paa efter fattig leilighet, indtil det under Kristian IV helt tapte sin oprindelige karakter av borg og forvandledes til slot og fæstning. Men det Akershus som er bevaret til vore dager, viser i hovedlinjerne og gjemmer i sine mure rester av det ældste stolte borganlæg paa Akersnesset, et mægtigt anlæg, værdig Harald- stammens sidste ætling. 3. Præses fremførte en tak for de avholdte foredrag. 4. Til trykning fremlagdes : A. Bugge: Paavirkning fra norrøn paa vestfransk sjøret 1 middelalderen. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 5. R. Collett: Lepidopus atlanticus, en pelagisk Trichiuride, fundet i 19038 ved Finmarken. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1912 som no. 4. Olaf Holtedahl: Zur Kenntnis der Karbonablagerungen des westlichen Spitzbergens. Il. Allgemeine stratographische und tektonische Beobachtungen. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1912 som no. 28. 5. Derefter foretoges valg av embedsmænd for 1913 med følgende resultat: a) Til præses rykker vicepræses, prof. dr. Å. Torp op. Til vicepræses valgtes prof. dr. H. Mohn. Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. A. Jo ha n- nessen. b) I den mat.-naturvid. klasse rykker viceformanden, prof. dr. W. C. Brøgger op til formand. Til viceformand valgtes direktør Aksel S. Steen. Til sekretær valgtes prof. dr. H. H. Gran. e) I den hist.-filos. klasse rykker viceformanden, prof. dr. Hj. Falk op til formand. Til viceformand valgtes bibliotekar A. Kjær. 7 Til sekretær gjenvalgtes prof. dr. Konrad Nielsen. d Til selskapets repræsentanteri Nansenfondets styre gjenvalgtes prof. dr. W. C. Brøgger og pro. dr. Å. Torp, og istedenfor avdøde riksarkivar E. Hertzberg valgtes prof. dr. Hj. Falk. Gen eralsekretæren er som saadan selvskrevet medlem. Til suppleant valgtes prof. dr. Yngvar Nielsen. e) Til revisorer gjenvalgtes overlærer S. Henrichsen og overlærer dr. G. Holtsmark. 6. Derefter behandledes forslag av prof V. Bjerknes om forandring av statuternes $ 3. Til. selskapets medlemmer var omsendt følgende cirkulære: Til Videnskapsselskapets medlemmer. Fra hr. professor dr. Bjerknes er der til Videnskapsselskapets bestyrelse indløpet følgende skrivelse om forandring av statu- ternes $ 3. Til Videnskapsselskapets bestyrelse. Undertegnede tillater sig herved at henlede opmerksomheten paa en væsentlig ulempe ved de bestemmelser som begrænser medlemsantallet i Videnskapsselskapets enkelte grupper. Da der er sat faste maksimumstal for medlemsantallet 1 hver gruppe, kan indvalg av nye medlemmer som regel kun forekomme ved dødsfald inden gruppen. Men inden saa smaa grupper vil dødsfald fordele sig meget uregelmæssig. Det ab- norme forhold vil kunne indtræffe, at en gruppe gjennem længere tid kan komme til at bestaa av overveiende gamle medlemmer, mens de virkelig aktive repræsentanter for gruppens videnskaper ikke kan indvælges. Naar saadant indtræffer, vil selskapet ikke være repræsentativt for landets videnskabelighet, og dets autori- tet vil derigjennem paa en betænkelig maate kunne svækkes. Eksempler paa de uheldige følger av saadanne forhold er vel kjendt fra videnskabelige selskaper og akademier utenlands, som har de samme eksklusive bestemmelser. For at forminske disse ulemper har videnskapsselskapet i Göttingen indført en 72 regel, som forekommer mig at fortjene overveielse ogsaa hos os: 1 de tal som begrænser medlemsantallet i grupperne, medregnes kun medlemmer under 70 aar. Medlemmer over denne alder beholder sin plads og sine fulde rettigheter inden selskapet saavel- som inden sin gruppe. Kun faar selskapet ret til at indvælge i gruppen et nyt medlem for hvert av dens ældre medlemmer som har passeret 70-aarsgrænsen. skabelige klasse Den matematisk-naturviden Den historisk-filosofiske klasse — se VI Matematik, mekanik astronomi. Fysik, meteorologi Kemi. KONE Mineralogi, geologi, fysisk geografi . Botanik Zoologi . VIT Anatomi, antropologi, VII | IX | I ll IT IV v VI fysiologi Mediein. SAG Tekniske og prakt.- økonom. videnskaper Historie, arkæologi og etnografi Filosofi, religions», lite- ratur- og kunsthistorie Sprogvidenskaper undtagen de german- ske sprog. De germanske sprog Teologi og kirkehi- storie E 186 Jurisprudens, —retshi- storle og sociale vi- denskaper . Tilsammen Antal medlemmer i 1909 og Be ; Er deres midlere alder GE E- å m me talt over 70 | under 70 ales [le == antal alder antal alder antal alder I 10 | 4056 2 GENE ur Ssg 9| 50 10 | 10| 51 oa Gy 45 10 9| 49 | 9 | 49 11 9| 50 | 9| 50 10 oe Se 7| 56 8 51 50 51 50 95 | 23 | 57 | 93 | 57 5 4 | 60 | 4 | 60 19 | 191 561 3172 SE aS ME 5; 0 | 18 157 | SE” | 11159 | 4 | 7 7T| 51 gl 9 EE 4 Bs VE | 180 | 166 | 55 | 23 | 74 | 148 | 52 13 Jeg maa for min del indstændig tilraade at en reform i den antydede retning gjennemføres ogsaa hos os, førend man har oplevet altfor uheldige følger av de nuværende bestemmelser. Jeg antar at reglen lettest vil kunne indføres 1 videnskaps- selskapets statuter ved en tillægspassus til $ 3, der f. ex. kunde lyde saaledes: s Disse bestemmelser om begrænsning av medlemsantallet i grupperne, og de tilsvarende bestemmelser i $ 2 om begrænsning av medlemsantallet i klasserne, skal ikke være til hinder for at nye norske medlemmer indvælges, naar dette kan ske uten at der i vedkommende gruppe blir flere medlemmer under 70 aar end fastsat ved de anførte maksimaltal.* Imidlertid vil jeg anmode om at den komité, som efter statuterne faar i opdrag at avgi belænkning om dette forslag, ogsaa maa faa i opdrag eventuelt at fremkomme med forslag om den bedste maate at indføre reglen paa i videnskapsselska- pets statuter. Da vedtagelsen av en regel som den antydede 1 hvert fald vil faa sin indflydelse paa selskapets faktiske medlemsantal. kunde det spørsmaal melde sig, om ikke reformen burde sættes i forbindelse med en revision av gruppetallene. En saadan turde være begrundet i og for sig, specielt efter oprettelsen av den tekniske høiskole, der har hat til følge at antallet av videnska- belige stillinger i landet i enkelte fag har faat en meget bety- lig tilvækst. Jeg henstiller dette kun til overveielse, uten at fremkomme med noget bestemt forslag derom. Kristiania 10. oktober 1911. V. Bjerknes. I anledning av denne skrivelse blev der i henhold til statu- ternes $ 13 besluttet nedsat en komité for at avgi betænkning om det fremsatte forslag. Som medlemmer av denne komité valgtes: Hertzberg, Torp, Aksel Steen, Wille og generalsekretæren. I bestyrelsesmøte 1. november 1912 besluttedes, at der ikke skulde vælges nyt medlem i Hertzbergs sted. 74 De 4 medlemmer av komitéen har avgit følgende be- tænkning: Til Videnskapsselskapets bestyrelse! Den av bestyrelsen i møte 8. mars og 1. november 1912 nedsatte komité, der vil ha at avgi betænkning om et av hr. professor Bjerknes indsendt forslag til forandring av statuternes $ 3, skal tillate sig at bemerke følgende: Komitéen finder ikke, at de av forslagsstilleren fremholdte ulemper ved de bestemmelser, som begrænser medlemsantallet i Videnskapsselskapets enkelte grupper, kan siges at være av syn- derlig betydning. Antallet av selskapets medlemmer er sat meget rummelig sammenlignet med medlemsantallet i den tilsvarende institution i Stockholm. I de 9 klasser av Vetenskaps-Akademien som til- svarer den mat.-nat. klasse av vort videnskapsselskap, findes kun 80 indenlandske medlemmer. I den tilsvarende avdeling av det danske Videnskabernes Selskab var der 1 begyndelsen av 1912 endog kun 36 indenlandske medlemmer. Det vil derfor ikke foreligge nogen grund til at foreslaa medlemstallet i vort selskap yderligere forhøiet, og heller ikke til at forhøie det ad en omvei, som ved den foreslaaede frem- gangsmaate. For om end de medlemmer, som har fyldt 70, ikke skulde tælles med inden grupperne, maatte de dog selv- følgelig vedbli at være medlemmer av selskapet og tælles med som saadanne, hvorved medlemstallet vilde ophøre at være be- stemt og fastslaalt. Hvad medlemmernes fordeling i grupper angaar, er det selvsagt, at der kan være delte meninger om det rette forhold mellem tallene for de forskjellige grupper. Men man har dog grund til at tro, at de hos os indførte talforhold ved gruppeind- delingen meget vel kan la sig forsvare. De stemmer ogsaa nogenlunde med de tilsvarende talforhold i Vetenskaps-Akademien i Stockholm. Selvfølgelig kan tilfældige omstændigheter foraarsake nogen 15 ujevnhet, idet tilveksten av videnskabelige kræfter kan bli større paa et felt end paa et andet. Men komitéen kan ikke paa nogen maate indse, at saadant vil kunne avhjælpes ved det ind- komne forslag. Komitéen kan heller ikke være enig med forslagsstilleren i den opfatning, at videnskapsmænd paa 70 aar og derover ikke skulde kunne være aktive repræsentanter for sin videnskap — vort videnskapsselskap har hat tilstrækkelig mange eksempler paa det motsatte — og at en videnskapsgruppes autoritet paa en ,,be- tænkelig* maate skulde svækkes ved at den ,kom til at bestaa av overveiende gamle medlemmer*. Komitéen kan saaledes ikke anbefale det fremsatte forslag og finder heller ingen grund til at foreslaa nogen anden statut- forandring 1 lignende retning. Kristiania 15. november 1912. Axel Johannessen. Aksel S. Steen. — Alf Torp. N. Wille. Videnskapsselskapets bestyrelse slutter sig tl den av komi- téen avgivne betænkning. Professor Bjerknes forslag vil ifølge statuternes $ 15 bli behandlet 1 fællesmøtet 6. december 1912. Kristiania 22. november 1919. H. Mohn, Axel Johannessen, præses. generalsekretær. Bjerknes imøtegik de indvendinger som den nedsatte komité hadde fremført mot hans forslag, 1 følgende foredrag: Inden jeg gaar over til sakens realitet, ser jeg mig nødt til at si nogen ord i anledning av et par uttalelser av komitéen, hvor denne enten ikke har opfattet hvad jeg har skrevet, eller ikke været opmerksom paa hvad den selv har skrevet. Den siger: Komitéen kan heller ikke være enig med forslagsstilleren 1 den opfatning, at videnskapsmænd paa 70 aar og derover ikke skulde kunne være aktive repræsentanter for sin videnskap — 76 vort videnskapsselskap har hat tilstrækkelig mange eksempler paa det motsatte — .. .* I min skrivelse findes ikke nogen utlalelse som den komi- téen her tillægger mig, og heller ikke nogen uttalelse hvori nogen saadan mening skulde kunne indfortolkes. Og selv om en ytring hadde faat en saa uheldig form at en saadan tolkning var mu- lig, saa forekommer det mig at komitéen burde sagt: noget saa absurd kan forslagsstilleren ikke ha ment. Den hadde ikke be- høvet at hentyde paa eksempler. Hvis den hadde tænkt sig om, saa hadde den kunnet si sig selv: forslagsstilleren har jo paa nærmere hold end nogen av os hat anledning til at se et saa- dant eksempel. Jeg gaar ut fra at det ikke kan ha været komitéens hensigt med denne uttalelse at faa mit forslag stemplet som chikanøst mot de ældre. Men denne uttalelse bringer uundgaaelig en side av saken i forgrunden som ellers kunde være forbigaat. Jeg skal ikke følge inviten til at argumentere ved eksempler. Jeg skal kun tale om naturens ubønhørlige lov. Enhver vet at der venter os mennesker forskjellige skjæbner. Eu vis procent naar oldingeaarene. Av disse vil atter en vis procent ha den lykke at beholde sine legemlige og aandelige kræfter til det sidste. En anden, vistnok større procent, vil gradvis svækkes, og en vis procent vil ikke undgaa den ulykke, at leve sine sidste aar aandelig og legemlig nedbrudt. Men hvordan end den enkeltes skjæbne blir, saa indeholder mit forslag ikke noget chikanøst mot nogen. Alle beholder sin plads og sine fulde rettigheter i selskapet, kun ikke retten — om man vil kalde den saa — til at hindre at en anden faar plads. Livet byr, forekommer det mig, kun paa altfor mange tilfælde hvor den ene er nødt til at gaa og regne med den andens død: nu er N.N. blit saa gammel, nu kan S.S, begynde at gjøre sig forhaabninger. Dette er ikke behagelig for nogen av parterne, og jeg ser ikke, hvorfor man uten nødvendighet skal fastholde en ordning som ved siden av andre ulemper ogsaa medfører denne uhygge. Komitéen fortsætter den citerte passus saaledes: ,Komitéen kan heller ikke være enig med forslagsstilleren i TT den opfatning .... at en videnskapsgruppes autoritet paa en ,betænkelig* maate skulde svækkes ved at den ,kom til at be- staa av overveiende gamle medlemmer*.* Nogen ytring som kan fortolkes saadan, findes heller ikke i min skrivelse. Enhver som læser i sammenhæng, vil se, at min uttalelse gaar ut paa at saafremt de virkelig aktive repræsentanter for en gruppes videnskaper staar utenfor videnskapsselskapet, saa vil dette ikke være repræsentativt for landets videnskabelighet, og derigjennem vil dets autoritet kunne svækkes. Og her er vi ved forslagets kjerne. Komitéen bygger sin argumentation mot forslaget væsentlig paa en sammenligning med forholdene ved Vetenskapsakademien i Stockholm, der har lignende gruppeinddeling med faste maksi- maltal. Én sammenstilling av forholdene hos os og i Stockholm kan derfor være nyttig. Svarende til vor gruppe 1, matematik. mekanik, astronomi, med 10 medlemmer, har Vet.-akad. to grupper, en for ren ma- tematik med 6, og en for tillåmpad matematik och astronomi, likesaa med 6 medlemmer. Til vor gruppe 2, fysik og meteorologi, med 11 medlemmer, svarer den svenske gruppe 3 med 10 medlemmer. Til vor gruppe 3, kemi, svarer den svenske gruppe 4. Begge har 10 medlemmer. Til vor gruppe 4, mineralogi, geologi og fysisk geografi, med 10 medlemmer, svarer den svenske gruppe 5 med 8 med- lemmer. Til vor gruppe 5, botanik, med 11 medlemmer, svarer den svenske gruppe 6 med 9 medlemmer. Til vor gruppe 6, zoologi, med 10 medlemmer, svarer den svenske gruppe 7 med 9 medlemmer. Til vor gruppe 7, anatomi, antropologi, fysiologi, med 8 medlemmer, svarer ingen speciel svensk gruppe. Til vor gruppe 8, medicin, med 25 medlemmer, svarer den svenske gruppe 8 med 14 medlemmer. Til vor gruppe 9, tekniske og praktisk-økonomiske viden- skaper, med 5 medlemmer, svarer den svenske gruppe 9, tekniska 18 vetenskaper, med 8 medlemmer, samt delvis ogsaa gruppe 10, ekonomiska, statistiska och sociala vetenskaper, med 6 med- lemmer. Tilslut kommer den svenske gruppe 11, ,öfriga vetenskaper och framstående förtjenst om vetenskaplig forskning*, der ikke har noget tilsvarende hos os. Dens samtlige nuværende med- lemmer vilde hos os ha tilhørt den historisk-filosofiske klasse. Sammenlatter vi for oversigtens skyld til større grupper, saa repræsenterer de norske grupper 1—3 og de svenske grupper 1-4 de eksakte videnskaper. I disse har vi da hos os et underskud paa et medlem, og dette underskud stiger til 4, hvis vi ogsaa regner de tekniske videnskaper, der jo for det meste er anvendt matematik, mekanik, fysik eller kem, til de eksakte. I de beskrivende naturvidenskaper, der omfatter de svenske grupper 5—7 og de norske 4—6 eller 4—7, faar man hos os et overskud enten paa 5 eller paa 15 medlemmer, eftersom man regner anatomi, antropologi og fysiologi til de beskrivende naturvidenskaper eller til de medicinske. I de medicinske videnskaper endelig faar man hos os et overskud enten paa 11 eller paa 19 medlemmer, eftersom man regner hit anatomi, antropologi og fysiologi, eller ikke. Jeg skal ikke disputere med komitéen om, hvorvidt man kan si at de hos os indførte talforhold ved gruppeinddelingen stem- mer saa nogenlunde med de tilsvarende talforhold i Vetenskaps- akademien i Stockholm. I hvert fald er ikke overskuddene for- delt likelig paa de forskjellige hovedgrupper av videnskaper. Men det er et andet spørsmaal som her er hovedsaken: Hvor- dan virker denne gruppeinddeling med faste maksimaltal for hver gruppe? Herom har vi hos os ingen erfaring. Hos os gik indvalget for aapne sluser til 1906, da den nye ordning indførtes. Hvor- dan den vil virke, vil vi av egen erfaring først faa fuld rede paa saasnart den nye, udelukkende ved dødsfald regulerte, likevegts- tilstand har etableret sig, det vil si om en menneskealder fra 1906 av, altsaa omkring 1939. Saameget vigtigere er det derfor at undersøke, hvordan ordningen virker der hvor man har ge- 79 nerationers erfaring. Og her vil nogle eksempler paa erfarin- gerne fra Sverige være oplysende. Jeg skal nævne nogle faa. I 1881 kom Brøgger til Stockholm, og han vendte tilbake hit i 1890. I de ni aar da han hadde sit virke derinde, var han vistnok uten sammenligning Sveriges mest aktive mineralog og geolog. Men først i selve aaret for hans avreise blev han medlem av Vet.-akad. Jeg kom til Stockholm i 1893 og reiste derfra 1 1907. Medlem av Akademien blev jeg først to aar før min hjemkomst, i 1905. Man kunde tilskrive dette den ting, at Brøgger og jeg var nordmænd. Men dette har ikke her spillet ind. Med mange svensker er det gaat værre. Arrhenius indleverte sit banebrytende arbeide til Akademien i 1883, og om han end i begyndelsen møtte sterk molstand, saa steg hans ry raskt, og han hadde allerede i mange aar været regnet for Sveriges største nulevende videnskapsmand, førend han blev indvalgt. Først 1 1901 indtraf det beleilige dødsfald som muliggjorde hans indvalg. Fredholm, en mand nu paa omtrent 50, er for tiden ube- stridt Sveriges berømteste matematiker, og medlem av mange fornemme utenlandske videnskapsselskaper. Men ifølge Veten- skapsakademiens Årsbok for 1912 var han ved utgangen av 1911 endnu ikke medlem, og det dødsfald som skulde aapne ham adgang, er vistnok heller ikke iaar indtraadt. Foruten Fredholm staar adskillige andre betydelige matema- tikere utenfor. Gaar vi et å to aar længer tilbake, saa var heller ikke en saa betydelig matematiker som v. Koch indvalgt, og man kunde paa den tid med fuld ret spørge om Sveriges høieste matematiske kompetens var samlet indenfor Akademien, eller om den sat utenfor. Jeg har nævnt nogle faa eksempler iflæng. De kunde let forfleres. Men det behøves ikke. Enhver statistiker eller for- sikringsmatematiker vil kunne oplyse om, at saadanne tilfælde er uundgaaelige saalænge ethvert indvalg skal være betinget av et dødsfald inden en faatallig gruppe. 80 Regner man indvalget i et videnskapsselskap kun som en æresbevisning, saa kan det for personen være likegyldig om han oplever æren i yngre eller ældre alder. Men for selskapet er det ikke likegyldigt, om man kan reise tvil om det virkelig sitter inde med den høieste videnskabelige autoritet. Tilfælder hvor videnskapsselskaper træffer avgjørelser av den art, at dets auto- ritet sættes ind, er ikke sjeldne, og de blir stadig hyppigere. Jeg tviler ikke paa at 1 den tid, da professor Brøgger stod utenfor Vet.-akad. i Stockholm, adskillige spørsmaal — stipen- dier, belønninger, understøttelse av eller uttalelse om videnska- belige foretagender — blev avgjort, hvor han hadde større autoritet til at uttale sig end nogen indenfor Akademien. Jeg vet at en lang række saadanne spørsmaal er avgjort i den tid, da Arrhenius og jeg sat utenfor, og hvor en av os hadde hat den største kompetens. Det kan f. eks. være et stort spørsmaal, om den største kompetens 1 fysik var samlet indenfor eller utenfor Akademien paa den tid, da den fik det ansvarsfulde hverv at organisere utdelingen av Nobelpriserne. Om denne svakhet hadde heldige følger, skal jeg lade usagt. Da selve prisutdelingerne skuide ta sin begyndelse, fandt ogsaa Akademien situationen saa uholdbar at den tok det ekstraordinære skridt at utnævne AÅrrhenius, dengang endnu ikke medlem av Akade- mien, til medlem av Akademiens Nobelkomité for fysik. Saa ansvarsfulde pligter som utdeling av Nobelpriser har vort Videnskapsselskap ikke. Men dets betydning, dets midler og dets ansvar stiger stadig, og vi pligter til enhver tid at holde dets autoritet saa uangripelig som mulig. Man maa vogte sig for at trække paralellen med Sverige for langt. Der har man, foruten Vet.-akad. i Stockholm, ogsaa de store videnskapssel- skaper i Uppsala og Lund, og der har videnskapen en ganske anderledes grundfæstet stilling end i vort samfund, hvor aands- livets fremtid kanske ikke er bare lys. Og endelig har den gamle ordning i Vet.-akad. 1 Stockholm, som i saa mange andre ærværdige selskaper, traditionens ret, og selv om man ser feilene, er det ikke saa let at faa gjennemført en reform. At man ogsaa hos os har fundet det ønskelig eller nødven- SI dig at indføre regler som begrænser indvalget, er noget jeg fuldt ut forstaar, — ganske bortset fra det specielle hensyn til Aka- demiernes Akademi. Det er ikke i længden mulig at holde et fast nivaa naar indvalget er helt frit. Men jeg tror at man har valgt den alleruheldigste form for at opnaa begrænsningen. Komitéen indvender at mit forslag paa en omver vilde for- øke selskapets medlemstal. Jeg er ikke sikker paa om ikke en saadan forøkelse vilde være ønskelig i visse grupper tilhørende de eksakte og de tekniske videnskaper. Her er forholdene 1 vort land væsentlig forandret efter oprettelsen av den tekniske Høi- skole, og her forekommer det mig at sammenligningen med for» holdene 1 Sverige taler et tydelig sprog. Men forøvrig er det aldeles ikke nødvendig, at reformen gjennemføres paa en saadan maate at medlemstallet forøkes. Hvis man, som av mig antydet, forbinder den med en revision av gruppetallene, saa at antallet av medlemmer under 70 aar i hver gruppe reduceres 1 passende grad, saa kan medlemstallet 1 gjennemsnit bli det samme eller endog mindre end nu. Naar man kun, som ved mit forslag, skaffer sikkerhet for en mere regelmæssig tilgang, saa vil medlemstallet i utange grupper sik- kert uten skade kunne formindskes, og for eksempel bringes ned til samme nivaa som i det av komitéen stadig fremholdte svenske forbillede. Jeg skal tilslut nævne en ordning med indvalg, som i mine øine er den ideelle. Det er den som anvendes av Royal Society i London. Indvalgene er der gjort uavhængige av dødsfald. Reglen er, at et vist antal medlemmer kan indvælges hvert aar. Man sørger med andre ord kun for tilgangen, avgangen besørger sig selv. Jeg har ikke villet foreslaa denne ordning, fordi den vilde betegne et for sterkt brud med den ordning vi nu engang har. Jeg foreslog reglen fra Göttingen, fordi den paa en meget effektiv maate fjerner ulemperne ved vor nuværende ordning. uten at danne et brud med denne. Jeg vet ikke om selskapet deler mit eller komitéens syn paa denne sak. Men falder saken idag, saa vil den nok komme igjen, saasnart ulemperne for alvor melder sig. Og disse kan 6 89 komme tidligere end man venter. Eksemplerne fra Stockholm viser, hvordan man maa vente at forholdene vil stille sig fra 1939 av. Men overgangstiden vil ogsaa ha sine særskilte van- skeligheter. Man maa nemlig erindre, at til 1906 var der frit indvalg. Vi kan derfor regne at i det aar var der ikke mange utenfor selskapet som burde ha været indenfor, og følgelig har vi 1 den første tid efter 1906 heller ikke at vente noget sterkt behov for indvalg. Det synes 1 hvert fald endnu ikke at ha meldt sig i nogen sterkere grad. Men det vil stadig stige, og samtidig vil den dødsfaldsfrekvens som vi har til at møte dette behov med, være betydelig under den normale, som man først kan regne med fra 1939 av. De talrike indvalg før 1906 har nemlig tilført vort selskap mange unge medlemmer. Jeg har ikke selv nærmere undersøkt hvordan forholdene som følge herav vil stille sig. Men om komitéen hadde været sammensat saadan at den badde raadet over sakkyndighet paa mortalitetens om- raade, om altsaa en av vort selskaps forsikringsmatematikere hadde været medlem, saa kunde den vistnok her ha fremlagt meget vegtige oplysninger til spørsmaalets behandling. Wille forsvarte komitéens standpunkt i følgende foredrag: Hr. Præses, mine Herrer! Professor Bjerknes har netop i meget sterke ord bebreidet komitéen at den har lagt en fuldstændig feilagtig mening 1 hans uttalelse om de ,gamle* i Videnskapsselskapet i motsæt- ning til de ,aktive unge*. Ja jeg tror endog, han gik saa langt at han benegtet overhodet at ha skrevet noget saadant. Jeg skal da faa lov til at læse op hvad prof. Bjerknes selv har skrevet 1 sit forslag. Han skriver følgende: Pet abnorme forhold vil kunne indtræffe, at en gruppe gjennem længere tid kan komme til at bestaa av overveiende gamle medlemmer, mens de virkelig aktive repræsentanter for gruppens videnskaper ikke kan indvælges. Naar saadant ind- træffer, vil selskapet ikke være repræsentativt for landets viden- skabelighet, og dets autoritet vil derigjennem paa en betænkelig maate kunne svækkes.* 83 Jeg vil spørge: findes der nogen i denne forsamling, som kan læse dette anderledes og forstaa dette anderledes end kom:- téen har gjort? Vi kan nu efter dette prof. Bjerknes's foredrag forstaa at han ikke har ment det saaledes; men hvorfor har han da skrevet noget andet end han mener? Komitéen bør ialfald ikke klandres fordi den holder sig til hvad han virkelig har skrevet. Prof. Bjerknes trækker en sammenligning mellem Veten- skapsakademien i Stockholm og Videnskapsselskapets mat.-nat. klasse. Han finder liten likhet, haaner næsten at Vet.-akad.s klasseinddeling skulde være forbilledet for vor gruppeinddeling. Men det er allikevel saa. Men der maatte ved gruppeind- delingen hos os tages hensyn til visse bestaaende forholde — optagne medlemmer. Der er den forskjel, at Vet.-akad. har 2 grupper med 20 medlemmer som ikke hører hjemme i vor mal.- nat. klasse; derfor svarer 100 medlemmer hos os i virkeligheten til 80 i Vet-akad. Saa er der den forskjel, at vi har en tek- nisk gruppe paa kun 5 medlemmer, som tildels er bleven benyttet som mæcenatgruppe, medens man i Stockholm længe har hat en teknisk høiskole og som følge derfor har git plads for 8 tek- nikere 1 Vet.-akad. Det var vel ikke megen rimelighet for, at vi før den tekniske høiskole var oprettet eller rettere traadte i virksomhet, skulde oprette en stor teknisk gruppe her i Videnskapsselskapet. Det var da vel mere grund til først at se hvad disse mænd utretter som videnskapsmænd, Det vil forresten i de grupper som svarer til hverandre i Vet.-akad. og her, hvor det gjælder matematiske, fysiske, ke- miske og naturhistoriske fag, vise sig at tallene stemmer nøiagtig eller temmelig nær. Men jeg skal indrømme der blev en forskjel, nemlig i den medicinske gruppe, som 1 Vet.-akad. tæller 14 medlemmer, men her 25, foruten at man her har oprettet en særskilt gruppe for anatomi, antropologi og fysiologi, som i Sverige trækkes ind under den medicinske gruppe. Komitéen hadde oprindelig her foreslaat 20 medlemmer 1 SÅ4 den medicinske gruppe, fordi saamange læger allerede var med- lemmer av selskapet. Men jeg vil minde om at dette komitéens forslag blev nedstemt, idet alle byens læger som var medlemmer, ved den leilighet møtte frem, medens vi ellers næsten aldrig ser dem her, og de var da talrike nok til at tilvotere sin gruppe 25 medlemmer. Saaledes hænger dette sammen. Prof. Bjerknes siger at i Stockholm, hvor man har be- grænset antal medlemmer i Vet.-akad.s klasser, der vet man hvor galt dette er, og han nævner nogle personer, deriblandt ham selv, som han ikke synes tidsnok kom ind som medlemmer av Vet.- akad., skjønt de alle nu er indvalgt. Jeg skal ikke gaa igjennem disse eksempler, skjønt jeg nok kunde gi en anden forklaring paa flere av disse tilfælder, som jeg kjender meget godt til. Men hvis man, som hr. Bjerknes siger, 1 Vet.-akad. hadde saa udmerket erfaring for hvor galt dette er, hvorfor rettet man da ikke paa det da man for nogen faa aar siden reviderte og forandret Vet.-akad.s statuter? Man forandret meget, men dette forandret man ikke, netop fordi erfaringen gik i den motsatte retning av hvad prof. Bjerknes her fortæller os. Men vi har derimot meget god erfaring for, hvad det førte til med det ubegrænsede indvalg som vi før hadde. For uten- landske medlemmer var det regel, at naar man hadde været i utlandet og blev vist nogen venlighet av en mand, saa foreslog man ham til tak som medlem av Videnskapsselskapet. Det var netop et argument som blev benyttet, da man gik over til den nye opfatning, at indvælge nutidens største mænd, at det blev sagt man kan ikke indvælge dem ved siden av slike ubetydeligheter som den og den. Hvad indenlandske medlemmer angik, saa var det begyndt at bli skik, at paagaaende mænd gik op til et medlem og bad om at bli foreslaat. En gartner kom saaledes til mig og spurgte, om jeg ikke syntes det var paa tiden at foreslaa ham til medlem, da han mente sig at ha skrevet mere end flere som han nævnte. Jeg avslog det naturligvis, men det viser hvor langt 85 man var kommen i den almindelige opfalning. Ja det blev jo endog offentlig uttalt 1 aviser, at enhver som vilde, burde bli medlem mot at betale kontingent, som tilfældet er i Trondhjem. Det var disse forhold, som hr. Bjerknes ikke kjender, da han var borte fra landet, som foranlediget os til at indføre grupper med begrænset medlemsantal, saa der kunde bli kon- kurranse om pladsene, og selskapet derved faa indvalgt dem som man mente var de bedste. Men prof. Bjerknes finder dette rent galt, han finder den tidligere metode meget bedre; thi nu kan det indtræffe, at en dygtig mand som bør indvælges, kan komme til at vente et par aar, til en plads blir ledig. Men hvad gjør dette? Vort selskap er jo saa liberalt at det trykker avhandlinger like godt for ikke-medlemmer som for medlemmer; det tillater ogsaa ikke-medlemmer, som nu ialten, at holde foredrag her. Det eneste er at ikke-medlemmer ei faar deltage i diskussionerne; men disse har ikke ofte den betydning her i selskapet at det kan gjøre saa meget. Nei, det hele blir kun den lille forfængelighedssak, at man ikke paa sit visitkort kan sætte , Medlem av Videnskapsselskapet 1 Kristiania*, og det kan da ikke bety saa svært meget for en stor videnskapsmand. Men hvad hjælper vel herimot det forslag som prof. Bjerknes har fremsat, at pladsen skal besættes paany naar indehaveren blir 170 aar? Der er i nogen grupper nu et eller to medlemmer over 70 aar, saa der kan der bli et par pladse ledig. Men hoved- massen av selskapets medlemmer er omkring 50 aar, fordi man i begyndelsen av 1890-aarene optok en stor mængde nye unge medlemmer. Alle disse vil efter Bjerknes forslag altsaa bli modne til avgang samtidig; der vil altsaa senere bli likesaa uregelmæssig adgang til at optage nye medlemmer efter hans forslag som det er nu, naar man nemlig har faat besat de faa pladse som nu vilde bli ledig efter hans forslag. Det av professor Bjerknes fremsatte forslag er upraktisk, thi det kan ikke opfylde sit formaal; det er ikke hensynsfuldt mot de gamle medlemmer, og det vil bringe den ulempe, at selskapet S6 faar et ubestemt antal medlemmer, hvilket har forskjellige mindre heldige sider. Den eneste forandring av de nuværende optagelsesregler som jeg kan finde begrundet, det er, at man som ved Veten- skapsakademien (1alfald tidligere) tillater, at en plads midlertidig kan laanes fra en gruppe hvor man ingen værdig har at ind- vælge, til en gruppe hvor en saadan findes. Dette var min mening 1 sin tid i lovkomitéen; men jeg fik ikke dengang majoritet derfor. Men professor Bjerknes's forslag kan jeg ikke stemme for. Efter yderligere uttalelser av Faye, Sylow, Brøgger, Morgenstierne m. fl. vedtoges følgende av Konow frem- satte forslag om utsættelse av avgjørelsen: , Bestyrelsen anmodes om, under hensyntagen til den iaften stedfundne debat, at gjøre spørsmaalet om indvalg av nye med- lemmer til gjenstand for nye overveielser og forelægge resultatet 1 et senere møte.* Videnskapsselskapets medlemmer 1912. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse i aaret 1912. Præses: Professor dr. H. Mohn. Vicepræses: Riksarkivar E. Hertzberg (f 2. okt.). Proisjdra: Torp (fra 8. nov.). Generalsekretær: Professor dr. Å. Johannessen. Formand iden mat.-naturvid. klasse: Prof. J. H. L, Vogt. Viceformand i do. Prof. dr. W. GC. Brøgger. Sekretær 1 do. Direktør Å. S. Steen. Formand 1 den hist.-filos. klasse: Prof. dr. A. Torp (indtil 8. nov.). Viceformand i do. Prof. dr. Hj. Falk. Sekretær 1 do. Proi. dr. K. Nielsen. A. Medlemmer av den matematisk-naturvidenskabelige klasse. I. Indenlandske medlemmer *). Aaser, P. H.. overlæge. 1908. VIII Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Arndtsen, A. F. 0., kst. justerdirektør. 1859. II. Birkeland, Kr., professor 1 fysik. 1896. II. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i mekanik og fysik. 1893. II. Bjørlykke, dr philos. K. 0., overlærer ved Norges landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VIL Boeck, Cæsar, professor 1 medicin. 1889. VIII Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor. 1911. VI. Borthen, dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. VIII Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor i mediein. 1907. VIII Brunchorst, dr. philos. J., minister, Stockholm. 1891. V. Bryhn, Nils, læge, Hønefoss. 1906. V. Brøgger, dr. philos. W. C., professor i geologi og mineralogi. 1885. IV. Bull, dr. med, Edv., fhv. overlæge. 1885. VIII Bull, dr. med. O. B., læge. 1886. VIII Bødtker, dr. philos. Eyvind, umiversitetsamanuensis. 1902. III. Collett, Robert, professor 1 zoologi. 1871. VI. (jf *7/ 1918). Cranner, dr. philos. B. H., overlærer ved Norges landbrukshøiskole, Aas. 191020V: Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. Eyde, Sam., generaldirektør. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., professor i anorg. kemi, Trondhjem. 1908. III. Faye, dr. med. Ludvig, oberst. 1886. VIII Fearnley, Thomas, fhv. hofjægermester. 1897. IX. Friele, Herman, grosserer, Bergen. 1887. VI. Føyn, Nils Johan, bestyrer av det Meteorologiske observatorium, Bergen. 1904. 11. Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VIL Geelmuyden, H., professor i astronomi. 1878. I. Geelmuyden, dr. med. H. Chr., universitetsamanuensis. 1902. VII. Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. III. Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904: V. Guldberg, dr. philos. Alf, universitetsdocent i matematik. 1897. I. Guldberg, dr. philos. Axel S., fhv. overlærer. 1870. I. (i 2/ 1918). Hagen, I. S., fhv. kst. distriktslæge, Trondhjem. 1898. V. Hanseu, dr. philos. A. M., Bærum. 1910. IV. Hansen, dr. philos. B. Helland, bestyrer av Bergens biologiske station. 1908. II *) For de medlemmer der bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. tomertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. S9 Hansen, dr. med. G. Armauer, kst. overlæge, Bergen. 1885. VIII. + 19/> 1912. Hanssen, Klaus, overlæge, Bergen. 1901. VIII Harbitz, dr. med. Francis, professor 1 medicin. 1901. VIII Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II. Hiortdahl, Th., professor 1 kemi. 1867. III. Hjort, dr. philos. Johan, kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. VIII. Holmboe, J., museumsdirektør, Bergen. 1910. V. Holmboe, Michael, kst. mediceinaldirektør. 1898. VIII. Holst, dr. med. Axel, professor i medicin. 1894. VIII Holst, dr. philos. Elling B., fhv. docent, overlærer. 1881. I. Holst, dr. med. P. F., professor i medicin 1901. VIII Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII Holtsmark, dr. philos. G., aktuar, fhv. overlærer. 1909. II. Hopstock, H., prosektor. 1910. VIL Isaachsen, Daniel, kst. docent i matematik etc. ved Sjøkrigsskolen, Horten. 1908, 196 Johannessen, dr. med. Axel, professor i medieim. 1886. VIII. Jørgensen, Eugen, overlærer, Bergen. 1907. V. Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1893. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor i palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i medicin. 1886. VIII Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i mediein. 1892. VIII Lie, dr. med. H. P. E., overlæge, Bergen. 1910. VIII Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII. Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., overkontrollør. 1901. IL Mohn, dr. philos. Henrik, professor i meteorologi. 1861. II. Minster, Thomas, kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi, 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor i mediein. 1910. VIII Olssøn, C. W. E. B., generalløitnant. 1892. I. Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I. Poulsson, dr. med. Edvard, professor 1 farmakologi. 1894. VIII Rekstad, J. B., første geolog ved Norges geologiske undersøkelse. 1904. IV. Reusch, dr. philos. H. H., bestyrer av Norges geologiske undersøkelse. 1885. IV. Ruber, dr. philos., GC. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III. Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. Sars, dr. philos. G. 0., professor 1 zoologi. 1865. VI. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i mediem. 1892. VIII. Schiøtz, Oscar E., professor 1 fysik. 1878. II. Sehmelek, Ludvig, stadskemiker. 1898. III. Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicin. 1906. VIL Sehroeter, J. Fr. W., observator. 18983. I. Schøyen, W. M., fhv. statsentomolog. 1881. VI. Sebelien, John, overlærer ved Norges landbrukshøiskole, Aas. 1891. III. Sopp, dr. philos. 0. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. Steen, Aksel Severin, underbestyrer ved det Meteorol. institut. 1888. II. 90 Stejneger, Leonhard, Curator in the Department of Biology, National Mu seum, Washington. 1887. VI. Storm, Vilh., samlingsbestyrer, Trondhjem. 1886. VI. Strøm, dr. med. Hagbarth, professor i medicin. 1898. VIII. + %3 1912. Størmer, Carl, professor 1 matematik. 1900. I. Sylow, dr. philos. P. L. M., professor i matematik. 1868. I. Sæland, Sem, professor 1 fysik. Trondhjem. 1912. III. Thue, Å., professor i matematik. 1894. I. Torup, dr. med. Sophus, professor i medicin. 1890. VII. Uchermann, V. Kr., fhv. professor i mediein. 1898. VIII. Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. Wille, dr. philos. N., professor i botanik. 1886. V. Winge, dr. med. Paul E., politi- og fængselslæge. 1908. VIII. Øyen, P. A., universitetsamanuensis. 1901. VI. Sum 98. Ved utg. av 1919: 96. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgt før 1907. Akerman, Å. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. 11. Christensen, dr. Odin, professor, Kjøbenhavn. 1898. 1II. Christiansen, dr. C., professor, Kjøbenhavn. 1902. II. Fries, dr. Th. M., fhv. professor, Uppsala. 1898. V. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. Hildebrandsson, dr. H. H., thv. professor, Uppsala. 1891. II. Jørgensen, dr. S. M., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1892. III. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Mittag-Leffler, dr. Gösta. fhv. professor, Stockholm. 1886. 1. Nathorst, dr. Å. G., professor, intendant, Stockholm. 1892. IV. Nordstedt, dr. C. F. Otto, professor, Lund. 1904. V. Pettersson, dr. S. 0., fhv. professor, Stockholm. 1892. II. Retzius, dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm. 1883. VIL. Topsøe. dr. H., direktør, Kjøbenhavn. 1892. III Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. Wittrock, dr. V. B., professor, Stockholm. 1892. V. Zeuthen, dr. H. G.. professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Sum 18. Ved utg. av 1919: 18. b) Øvrige utenlandske medlemmer. Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. Aschan, dr. A. 0., professor, Helsingfors. 1912. III Auwers, dr. Arthur, sekretær i den physik.-math. klasse av det Kgl. preus- siske videnskapsakademi, Berlin. 1907. I. Backlund, Joh. Osear, direktør, Pulkova. 1898. I. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. OI Brefeld, dr. Qscar, professor, Breslau. 1901. V. Brotherus, dr. V. F., lektor, Helsingfors. 1909. V. Curtius, dr. T., professor, Heidelberg. 1903. III. Darboux, Jean Gaston, professor, secrétaire perpétuel de IAcadémie des sciences, Paris. 1906. I. Davis, William Morris, professor, Cambridge Mass. 1902. IV. Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. Fischer, dr. E., professor, Berlin. 1908. III. Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm 1910. I. Ganglbauer, dr. Ludwig, museumsdirektør, Wien. 1912. VI. 4 9 1912. Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg 1. Br. 1903. III. Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske geologiske undersøkelse, London. 1894. IV. Geikie, James, professor, Edinburgh. 1894. IV. v. Goebel, dr. K., professor, Minchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Miinchen. 1908. IV. Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. II. Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. Il. Helmert, dr. Rob., professor, direktør for Centralbyraaet for den internat. jordmaaling, Potsdam. 1907. II. Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. institut, Berlin. 1907. VII. Heubner, dr. J. O. L., professor, Berlin. 1907. VIII. Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. Hill, dr. George William, fhv. professor, West Nyack, N. Y. 1910. I. van Hise, dr. C. R., professor, præsident for universitetet i Madison. 1908. IV. Homåén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. Johannsen, W. L., professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1908. IV. Kraepelin, dr. E., professor, Miinchen. 1911. VIII Lacroix, dr. Å., professor, direktør for den mineralog. avd. ved Jardin des plantes, Paris. 1908. IV. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. 1I. Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII Liebermann, dr. C. Th., professor, Berlin. 1903. III. Lorentz, dr. H. A., professor, Leiden. 1908. II. Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIIL Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII. Markham, Sir Clements, London. 1900. IV. Murray, Sir John, Edinburgh. 1899. IV. v. Noorden, dr. C., professor, Wien. 1909. VIII. Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, kgr. Sachsen. 1908. II. Painlevé, Paul, professor, Membre de l'Institut, Paris. 1907. I. Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. 1 92 Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Poincaré, H., professor, Paris. 1898. I. f 177 1912. Quineke, dr. Heinrich, fhv. professor, Kiel. 1907. VIII. Rabl, dr. Karl, professor, direktør for det Anatom. inst., Leipzig. 1907. VIL Ramsay, sir William, professor, London. 1907. III. Ranke, dr. Johannes, professor, Minchen. 1905. VII. Rayleigh, John William Sørutt, lord, kansler ved univ. 1 Cambridge. 1908. IL Rive, dr. Lucien de la, Geneve. 1898. II. Rosenbusch, dr. Heinrich, professor, Heidelberg. 1898. IV. Roux, E., direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII. Salomonsen, dr. GC. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII Sarasin, dr. Edouard, Genéve. 1898. II. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Schwarz, dr. Hermann Amandus, professor, Berlin. 1906. I. Schwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Miinchen, direktør for Kgl. Stern- warte, Bogenhausen. 1907. 1. Strasburger, dr. Eduard, professor, Bonn. 1904. V. f 197; 1912. Suess, dr. E., professor, præsident for Videnskapsakademiet, Wien. 1898. IV. Sørensen, dr. S. P. L, professor, Kjøbenhavn. 1909. III. Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. Tigerstedt, R., professor, Helsingfors. 1909. VII. Tsehernyschev, Feodosij Nik., professor, akademiker, St. Petersburg. 1899. IV. Tullberg, dr. T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VI. de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walecott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. Waldeyer, dr. H. W. G., professor, Berlin. 1892. VII. Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Weismann, dr. A., fhv. professor, Freiburg 1. Br. 1909. VI. Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. v. Wiesner, dr. Julius, Ritter, professor, Wien. 1901. V. Wilson, dr. E. B., professor, New York. 19192. VI. Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI. Zirkel, dr. F., professor, Leipzig. 19038. IV. % 16 1912. Sum 82. Ved utg. av 1912: 78. B. Medlemmer i den historisk-filosofiske klasse. I. Indenlandske medlemmer. Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. Aars, dr. philos. Kr. B.-R., universitetsstipendiat 1 filosofi. 1898. II. Andersen, Axel, fhv. adjunkt. 1910. III. Aubert, dr. philos. Andreas. 1900. II. Bang, dr. theol. A. Chr., fhv. biskop. 1878. V. Bendixen, B. E. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Mohulpahari. 1904. III. Brandrud, Andreas, professor 1 teologi. 1898. V. Broch, Olaf, professor 1 slavisk filologi. 1896. III. 95 Bruinier, dr. J. W., (hv. lektor i tysk, Tyskland, 1900. IV. Brun, Christen, Biskop, Hamar. 1896. V. Brun, Joh. Lyder, professor 1 teologi. 1898. V. Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor 1 historie. 1898. I. Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængselsprest. 1897. V. Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, universitetsdocent i engelsk filol. 1908. II. Collett, Alf, ekspeditionsehef. 1908. I. Collin, Chr., kst. universitetsdocent 1 litteraturhistorie. 1897. II. Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III. Dietrichson, dr. philos. L. H. S., professor 1 kunsthistorie. 1877. II. Einarsen, dr. jur. Einar, høiesteretsadvokat. 1901. VI Eitrem, dr..philos. S., universitetsdocent i klass. filol. 1904. III. Erichsen, A. E., rektor, Stavanger. 1889. II. ( ?/a 1918). Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI. Gjessing, G. A., fhv. rektor. 1877. IV. Gran, Gerhard, professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. Gustafson, dr. philos. Gabriel, professor i arkæologi. 1901. Å Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister. 1886. VI. Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 19083. VI. Hertzberg, Ebbe, riksarkivar. 1879. VI. ”io 1912. Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV. Ingstad, dr. jur. M. P., professor 1 retsvidenskap. 1876. VI. Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., universitetsdocent i historie. 1907. I. Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI. Kiær, A. N., direktør for det Statistiske centralbyraa. 1870. VI. Kjær, J. A. J., bibliotekar. 1908. IV. Knudtzon, dr. philos. J. A., professor i semitiske sprog. 1894. III. Koht, dr. philos. H., professor i historie. 1908. I. Konow, dr. philos. Sten, professor i indisk filologi. 1894. III. Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 1898. II. Larsen, dr. philos. Amund B,, adjunkt. 1892. IV. Lowum, dr. philos. A. A. N., rektor. 1903. II. Løchen, dr. philos. Arne, professor i filosofi. 1898. II. Løseth. dr. philos. 0. E., kst. universitetsdocent i romansk litteratur. 1892. III. Marstrander, Carl, professor ved School for Irish learning, Dublin. 1911. III. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor i teologi. 1896. V. Moe, I. Moltke, professor i folketraditioner og middelald. litteratur. 1889. II. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe av, professor i retsvidenskap etc- 1888. VI. Nielsen, dr. philos. Konrad, professor i finsk-ugriske sprog. 1904. III. Nielsen, dr. philos. Yngvar, professor i etnografi. 1875. I. Nygaard, M., fhv. rektor. 1880. IV. + 7» 1919. Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor i teologi. 1892. V. Olsen, Magnus, professor i oldnorsk og islandsk sprog og litt. 1904. IV- Ording, dr. theol. J., professor. 1912. V. Pettersen, Hjalmar M., bibliotekar. 1903. II. Platou, dr. jur. 0. L. S., professor i retsvidenskap. 1879. IV. 94 Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. II. Ross, Hans, stipendiat. 1892. IV. Rygh, K. D., fhv. overlærer, Trondhjem. 1878. I. Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. I. Sars, dr. philos. J. E., professor 1 historie. 1867. I. Seheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI. Sehencke, dr. philos. Wilhelm, stipendiat. 1910. IL Sehetelig, dr. philos. Haakon, konservator, Bergen. 1911. 1. Schjøtt, P. O, professor i græsk filologi. 1867. III. Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III Skeie, dr. jur. Jon, professor i retsvidenskap. 1910. VI Stang, Fr., statsraad. 1900. VI. Stenersen, dr. philos. L. B., professor i klassisk filologi, 1876. III. Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VI. Thrap, Daniel, fhv. sogneprest. 1892. V. (731918). Torp, dr. philos. A., professor 1 sanskrit og sammenlign. sprogvid. 1886. III. Western, dr. philos. A.. rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. Sum 77: Ved utg. av 19125 (75: II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgte før 1907. Birket-Smith, dr. Sophus. fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. II. Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV. Danielsson, dr. 0. A., professor, Uppsala. 1898. III. Erslev, dr. Kristian, professor, Kjøbenhavn. 1898. I. Fridericia, dr. J. A., professor, Kjøbenhavn. 1899. I. 4 "0 1912. Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Hildebrand, dr. H. O. H., fhv. riksantikvar, en av de Aderton, Stockholm. 1887. I. ($ % 19183). Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. Holm, dr. Edv., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Jakobsen, Jakob, dr. philos., Kjøbenhavn. 1902. IV, Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kålund, Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. Kock, dr. Axel, professor, Lund. 1901. IV. Malmström, dr. C. G., fhv. riksarkivar, en av de Aderton, Stockholm. 189 He 1912: Montelius, dr. 0O., riksantikvar, Stockholm. 1887. I. Miller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. Noreen, dr. Adolf, professor, Uppsala. 1896. IV. Olrik, dr. Axel, docent, Kjøbenhavn. 1902. IL Ölsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Rørdam, dr. Holger, sogneprest, Lyngby ved Kjøbenhavn. 1898. V. Scharling, dr. Henrik, professor. Kjøbenhavn. 1894. V. Schiiek- År Henrik, professor, Uppsala. 1901. II. % Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I. Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. Sørensen, Carl Th., kaptein, Kjøbenhavn. 1898. I. Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. III. Thomsen, dr. Vilh., professor, Kjøbenhavn. 1887. II. Wimnmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. Sum 929. Ved utg. av 1912: 27. b) Øvrige utenlandske medlemmer. v. Amira, dr. Karl, professor, Miinchen. 1896. VI. Anderson, Joseph. museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I. Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. III. Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III. Dörpfeld, dr. Wilh., prof., Iste sekretær ved det tyske Arkæol. institut, Athen. 1899. I. Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlin. 1911. V. Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. Jagic, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. III. Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. S. 1908. V. Kermode, P. M. C., Man. 1900. I. Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. If. Lehmann, dr. Karl, professor, Rostock. 1900. VI Leskien. dr. August, professor, Leipzig. 1907. IIL Lundström, dr. A. H., professor, Uppsala. 1912. V. Maspéro, G., professor, Paris. 1885. III. Mayer, dr. Ernst, professor, Wirzburg. 1906. VI. Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. Sehåfer, dr. Dietrich, professor, Berlm. 1894. I. Sehuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1912. III. Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II. Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed.. professor, Leipzig. 1887. IV. von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. Sum 30. Ved utg. av 1912: 50. Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se statuternes $ 3) var den 3lte december 1912 følgende: 96 sousung S1990RY 'V £a[u189] opåq GEN I 'd UUuBULLIAYD) zJØUpPS 'H uossj[nod UISÅT[ODIN or] pi*0590] ayper] UISSJUULYOL Y1[9H ISIEH d IS|[0H V a0qu[oH NN u[oH 'H 211418 uassut SVEIN EYE Ing 'O Ing 4 jpueig uayJ10G 2209 J19SPV *duo 1, duo], 19UIDAYIG zj[Ecqun'I y>01sdop uapÅnu OD UD la | apen | ypog (E161 4) 19910) STEM 304 i 9191ØJ PLO sautvddnar) W.OIS "A 1939ul915 U3AØYDI JIpI9UYIS SES 0 D J9JSUNN jaolHq Q[PL (161 +) AD tel | 9LADUUNE ILLA ddog sev[eey UISUDSAØP a0qujoH 'f u2Ør H utv) 'H IUFG JOUUR) uy£ig 1s10ypUnNIG u3£g 1804 yasnay pusen UaSURN Jæry "of uasutH AV 1985Ø19 oyy£ uølg ugspunuy G repeunsyvyy GG epeursyeplg | pepprunsyep "19deysuapin "Wouoyø-yyead 80 oysluye, | Sa gd 39 UDIPIN '180j0ISÅJ *donue | BUY 11A ata | å He P]JHOTH putr[æ5 | ud1[IY9G | Y>|PUYIS JOqQ0Y uaølyy | HE P]1OTH Ipiuy»sp[0r) due uaYYIPAG Jo91p9ød 4 ut girl ao pe] pus: EN 01 repeansyeny "180007 SAN addnix "yupjog *A 9ddnin 'YRI1S0905 4SISÅJ 18010908 AS0ptr0 Up NI add.) "1UIDN 'TI[ >ddniay "U99JG "uap£uu[aor) TL | OE SEL U9RIG | NY, ZJØNPS 'O MO[ÅG UYop JIWIØYG UASYPLLSJ 19J901YIG ae UsJ [OH wø.nsufed udSyPLIUI UØSSIO Joe EG TER dl 'qg 'uosur 819qp[09 JIV uAøg (E161 +) sauysolg S19qp09 SV pueppyug | udp uasjpuiy | -Anwja2on 'H Fenes or vmvusyen '180[0109]9UI |IWOUOIJST NIU 80 yisky -eyou IRN 'y[ *ddnax 'J 9ddnix) (001 felRUXep) JEWwapeu OYsJOU SASSEPI AÅaYeNsuapiaJneu-NSHeUeJEn UAg | ö g ö | v | g G SIL rd K En å GE Fe Si TE | [00111 L MM er FU AA aøsdof, » UOS 1P9ISPION uoss1912d |-sputigap[H snizJoy wiay1280] js10YJEN UDSUQSØf | UISULLSLIY) uaynoZ, UA]SILUUL SaLL uvueyy | UuasuejsLiy;) | suuayay | 19pJ9J-SLINN JØWWUo[PaLU AYSIALUIPULYS arHjeapur /061 191 9 | | | | OF | G 6 HL TI 8 | Or IL SIL | AaypSs£uR ps I, | | SS9NG | J9US9LAM 'A | Yosngquasoy | | | WIYS19JS9 MÅ £erunp | | 984909 'A Å | ugsuowoprg *A UlDISHAM weYyeJ |UoSsWoYy [”f ZILMYIG kn | xnoy 28uM 'H SaLIA Op XIOJDE] |UIS IPUYSS 'V paeord | aY2UN() UOSJLM |19U9PUIMYDG duay |-ud1ØS "1 '4'S UISLILG JARJUILd | USpxoON "A UUBUISI9 AA 191J9Jd s8upp| Åvswey aang e[ OP uvpiof | UoSUt 1999 M uos1LId 9SIH ULA prenmsQ ySiepdey plog | IH | a1zuayDep 19£9PI8M 11098 AM UdSUULLOf YJO) å | UUBULIGENT ZJUITOJ 19911 autda'] 1p9JS.10SL I, S19qn0], |2990x) 'A organ f | UUrUOyen | purus] | W[OYpar m[adarny oyuey pepper H 19|3Uun ann) 'V TOYpDSLg | jaow[eQy | xnoqarg | UgUWOF 198 pieppag su19YJOIg stat snqan) | uurup[Ee punpypeg soUuqnap Simo Jepeddy p|eJ91gq S1OLITG UutypDSy uur sJIaMDV or mpearsyen ar eetsyen 8 (EmarSyrA Or mpeasjen Greve gERtSPEN EE uStR BurtSPR ETE STN "19 deysuapra. '180[01SÅ]J "013008 g SE eee "wouoyø-yyead "urrpap «dorjuv "18000, 'yuejog —|ysISAJ 180038 uusy 1 SE NE je 80 9ys1uY9, "| RBUV «Soptaau erd GJE NEN *yp oddnan) *ypfa 9ddnan | [pa 9ddnag | ']a 9ddnix *A 9ddnin "AT 9ddni) If 9ddnax) y[ *ddnig 'J 9ddnan (OOT feNLUISYLN) JaWwwUe|paw ayspue[uejn SaSsEP| aÅljageysuapiasnjeu-Ysnewapeu UAg [ 98 "19SUvn I, '99[PYNIA er 6 J9SURIR I, Fue)g 2P4S [22YPG noje[d (£161 4) deig auDA SUISIOJ Surp1Q JÆ0y N V PUEIPO 199æf 19[9Y? IN prssuy 988ng 'v 19) o1quen ung "J dna28tH ung '1Y') yaspafn pnipueig UISILULT Sueg "FP *MOUOY :9191øJ P10Q Or LI | do 1, UAS.19U91G [Pddrag3 | nøfyps puIsdf) USSpPIN M | TOpueISIL Ul9JS9M uJESØøT WIOIG mMoUuoy ssoyg Uuozjpuuy SIO Ni WD. I] UOSIRT JV o[YEG seff PVT | ver pe)ssæe J94]pøg adwery V Surssoafr) y>019 Te surppog To1UnIg UdSJOPUV T18V 24Y2U2YIS u2s191)9d 'H 30N *Y1ON U3YDØJ WnAO'J UISUIISLIY 'G "MM URIX) '1) (€161 Di eesqor uosypuyarg un[o) duig jIoquy sILV I1?V "UASJAIN GL SIL 2Xq15Ø 91/9J9Y?S SRG JOpæY ysAy UIS[PIN TLASUX 140Y UgSUYyor UOSJLISNX) nNep0I V 288ng 'V uoxXxIPUAag ve NELSEN "1adeysuapra a[e1005 80 aLIO)SIY «sax 'suapnadsumnp TA 9ddnan 1 ENN 'Q1IO]STY -ay11Y 30 190[09 'A 9ddnan TE PERUS | 'Soids aysuru.dr) | "Af ?ddnay '06 PMpRunsyeg 'S0ads axs -UBUIIIS 9P UAST)PUN Jadeysuapra801dg II] 9ddnax) 41 peyprunsyrp | *QLIOJSIY | -JSUNY 50 -INJBISY | t.suorgrppd JOSOJN STI addnix | (OS [LI[RUINSYLU) JAWLUG|PEUW AYSJOU SASSEJN AYSYOSO|Y-NSIOLSIY UA 7 I 18 ] fru sy NW 'ye190u)a 80 180[0&æy.8 *9110]SIH 'y o9ddnan 99 9 9 or 91 9 61 SPEL Jjt0pue[[PON] *ZJTMOWR LA "Å SJEPS JPxRYINYIS ESN U9UIIIG UP UVA o19dsepy 19J8YPG USE opoway SA9A9IG order P[?Jdi90 Sx40q19H "T ' | UOSTJJPUP EE JE AOPUISOUT Å TOUT Y?S71 AG wrayuaddeq wWQxspung [[PAMI9PQG UuurUWSnIGg adduy»g UISULIØS YL ') REINS yosnquayey uSSJO AN uIOlg UO y dn.18u29J3 uuBUIYa"] prute EON 3 sopuer q TRIP sdurevsag 40 y20y UISUIOYJ, Å sn1[aJUoy BLIUIV *a puney J19U59 I, Er w[O "4 ee UOSSUOf INUUL UIS19P94 PNLYPS | ouirlq Gr Suvypg uesqoyup 2195) AUIO | (E161 4) pueagoppg UuvtpIØY pP|Qrqas12 par) uoss[gaIuUt YPUI-JOUG A9 [Si] FI Pe[RUsYEN '6 JeEI[RUNSYRN 'Of |eYRUISYPN '03 [8NPRUISYL NA GI |eY[RUUSYRN GI [RRUISYPN "19deysuapra 9[81DOS 30 9LIOJSIY -sj9d *suapnadstmp TA 9ddnan 'Q110JSIY -oy1Y 80 180109], 'A 9ddnan 'So1ds aysuvuor) 'AT 9ddnan "30ids aysuru -198 op uaSejpun s9devysuapra801dg 'T[[ 9Adnan 'QLIOJSTY -JSUNY 930 -1n|vIAypN HSUoISIpda JOSON: 'T[ ?Pddnan (eZ peYRUISYRLU) JEUWUSpaUW YSspur|USJN SASSEJN ANSLOSONY-NSI.IOFSIY UAg 'yea80ujd 80 190j0AV '91101SIH ST addnax Tilvekst til selskapets bibliotek i 1912. (Ved A. C. Drolsum). A. Fra offentlige institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrukshøiskole. Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budgetaaret fra 1ste juli 1910 til 30te juni 1911. Kra. 1912. 8. Bergen. Bergens offentlige Bibliotek. Aarsberetning for 1911. Bergen 1912. 8. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for 1911. H. 2-5. 1912. H. 1. 2. Bergen 1911—12. 8. Selskapet for de norske fiskeriers fremme. Aarsberetning 1911—12. Bergen 1912. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg. 30. H. 19. Aarg. 381. H. 2—19 Bergen 1911—19. 8. Kristiania. Finans- og Tolddepartementet. Oversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgifter budgetterminen 1910—11. Kra. 1912. 4. Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for bud" getterminen 1910—11. Kra. 1912. 4. Foreningen for norsk Folkemuseum. Beretning om Foreningens Virksomhed 1911. XVII. Kra. 1912. 8. Kirke- og Undervisnings-Departementet. Arkiv för nordisk filologi. B. 98. N. F. 24. Lund 1911—12. 8. 101 Kommissionen til utgivelse av kildeskrifter til Norges historie. Norske Herredags-Dombøger. Udg. for Det norske historiske Kildeskriftfond. ?. Række. (1607—%3). IV. Dombog for 1616 ved HØNE ho men EhrarMOIdENS: Landbruksdepartementei. G. Tank. Om betydningen af ordet bygdealmenning. En retshi- storisk undersøgelse. Kra. 1912. 8. Landbruksdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- brukets fremme i aaret 1911; I-—IV. 1912. I. Kra. 1911—12. 8. Det norske Nobelinstitut. Catalogue de la Bibliothéque de l'Institut Nobel Norvégien. I. Littérature pacifiste. Kra. 1912. 4. Publications de Institut Nobel Norvégien. Tome I. A. Ræder: L'Arbitrage international chez les Hellénes. Tome ll. Fasc.1. Achille Loria: Les bases économiques de la justice internationale. Kra. 19120 Det norske Riksarkiv. Statholderskabets Extraktprotokol af Supplicationer og Resolu- tioner 1662—1669. B. 2. H.1. Chra. 1911. 8. Meddelelser fra det norske Rigsarchiv, indeholdende Bidrag til Norges Historie af utrykte Kilder. B. 3. H.2. Kra. 1912. 8. Det astronomiske og magnetiske Observatorium. H. Geelmuyden und J. Fr. Schroeter. Meridian-Beobachtungen von Sternen in der Zone 650—709 nördlicher Declination. II. Kra. 1919. 4. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1910. Tromsø 1911. 8. Aarshefter. 33. 1910. Tromsø 1911. 8. Trondhjem. Trondhjems tekmiske læreanstali. Oversigt over virksomhet 1 læseaaret 1911—12. Thjem. 1912. 8. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1910—11. Thjem. 1911—12. 8. Fortegnelse over Selskapets Skrifter 1760—1910 ved Brynjulf Sehmidtnielsen. Thjem. 1912. 8. 9. Utenlandske. Abo stads historiska museum. Bidrag till Åbo stads historia. Utg. på föranstaltande af Bestyrel- sen för Åbo stads Historiska Museum. Helsingfors. 8. 9, Serien. XI. J.W. Rauth, Åbo stads historia under medeltiden och 1500-talet. 1912. 102 Agram (Zagreb). Societas scientiarum naturalium Croatica. Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga drustva. XXIII. 3. 4. XXIV. 1-3. Zagreb 1911—12. 8. Berlin. Kgl. Bibliothek. Jahresbericht. 1911—12. Berlin. 8. Gesellschaft fir Erdkunde. Zeitschrift. 1911. No. 10. 1912. No. 1—5. 7—9. Berlin 1911 —12. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1911. Berlin. 1911. 8. Besztercze (Bistritz). Gewerbelehrlingsschule. XXXVIL. Jahresbericht. 1910—11. Bestereze (Bistritz) 1911. 8. Bologna. La R. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. Classe di scienze fisiche. Serie VI. T. VIII. Bologna 1910—11. 4. EE Classe di scienze morali. Serie I. Sezione di scienze giuridiche. T. V. Fase. unico. —y= T. VI. Fasc. unico. Sezione di scienze storico-filologiche. T.V. Fasc. unico. —y= T. VI. Fase. unico. Bologna 1911—12. 4. Rendiconto delle session. (GClasse di seienze fisiche. Nuova serie. Vol. XV (1910—11). == Classe di scienze morali. Serie I. Vol. IV (1910—11). Vol. V (1911—12). Bologna 1911—1912. 8. Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und West- falens. Sitzungsberichte. 1911. Bonn 1912. 8. Verhandlungen. Jahrg. 68. Bonn 1912. 8. Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. 46. No. 25. Vol. 47. No. 8-91. Vol. 48. No. 1. Boston 1911—12. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. Bd. XXI. H.1. Bremen 1912. 8. Breslau. Universitåt Breslau. Bericht iiber die Jahrhundertfeier der Schlesischen Friedrich-Wil- helms-Universitåt zu Breslau vom 1.—3. August 1911. Im Auftrag von Rektor und Senat zusammengestellt von Johannes Ziekursch. Breslau 1912. 8. Bruxelles. Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Bel- gique. Annuaire. Année 78. 1912. Bruxelles 1912, 8. Bulletin de la classe des lettres et des sciences morales et poli- tiques et de la classe des beaux-arts. 1911. No. 9—12. 1912. No. 1—11. Bruxelles 1911—12. 8. — de la classe des sciences. 1911. No. 9—12. 1912. No. 1—11. Bruxelles 1911—12. 8. L' Observatoire royal de Belgique. Annuaire astronomique. 1912. Bruxelles 1912. 8. Office central des institutions internationales. Publication No. 23. Bruxelles 1912. 8. Société royale z00logique et malacologigue de Belgique. Annales. T. XLVI. Année 1911. Bruxelles 1912. 8. Bucarest. Academia Romåna. Bulletin de la section seientifique de l'Académie Roumaine. Année I. 1912—13. No. 1. Bucarest 1912. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Beriehte, Matbhematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. B. 26. H. 1-3. Lpz. u. a. 8. L' Association internationale de sismologie. Comptes rendus des séances de la quatriéme eonférence de la Commission permanente et de la deuxiéme assemblée générale de l|'As- sociation internationale de sismologie réunies å Manchester du 18 au 21 juillet 1911. Budapest 1912. 4. Buenos Aires. Museo social Argentino. Boletin mensual. Afio I. No. 10. Buenos Aires. 1912. 8. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LXXII. Entr. 8-6. Tomo LXXII. Entr. 1—5. Buenos Aires 1911—12. 8. Cambridge, Mass. Harvard College Library. Harvard Economic Studies. Vol. VII. Cambridge 1912. 8. 104 The Museum of comparative zoology at Harvard College. Bulletin Vol EINA NoN6N VolEIVØNON ES: SAUNA GE EEB NA et Ms Cambr., Mass. 1911—192. S. Report, Annual, of the Director for 1911—12. Cambr. 1912. 8. Chicago. John Crerar Library. Annual Report for 1911. Chicago 1912. 8. Cincinnati, Ohio, U. S. A. Lloyd Library. Bulletin No. 19. 20. Cincinnati 1912. 8. Bibliograpbical Contributions. No. 5. 6. Cincinnati 1912. 8. Mycological Notes. No. 387. Cineinnati 1911. 8. C. G. Lloyd. Synopsis of the known Phalloids. Cincinnati 1909. 8. == Synopsis of the section Qvinus of Polyporus. Cin- cinnati 1911. 8. Colombo. Ceylom Marine Biological Laboratory- Reports. Part VI. Jan., 1912. Colombo 1912. 4. Danzig. Naturforschende Gesellschaft. Katalog der Bibliothek der naturforscheuden Gesellschaft in Danzig. H. 2. GC. Meteorologie. D. Physik. Danzig 1908. 8. Secehriften. Neue Folge. B. XII. H. 8.4. Danzig 1909—10. 8. Westpreussischer Botamisch-zoologischer Verein. Bericht. 31.832. Danzig 1909—10. 8. Dorpat (Jurjew). Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat). Sitzungsberichte. XX.383.4. Jurjew (Dorpat) 1911. 8. Dresden. Kgl. öffentliche Bibliothek. Jahresbericht. Dresden 19192. 8. Freiburg i. Br. Die naturforschende Gesellschaft. Berichte. Bd. 19. H.9. Freiburg i. Br. 1912. 8. Genéve. Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Compte rendu des séanees. XXVIII. 1911. Genéve 1912. 8. Mémoires. Vol. 87. Fasc. 3. Genéve & Paris 1912. 4. 105 Gent. Kominklijke Vlaamsche Academie voor taal- en letterkunde. Jaarboek KN9IPNIGentN1912 8. Verslagen en Mededeelingen. 1911. No. 11. 12. 1912. No. 1—10. Gent 1911—12. 8. 2 voll. in 89, indeholdende avhandlinger &c., utgivne eller prisbeløn- nede af Akademiet. Gedenkboek van de feestviering van haar 25-jarig bestaan 1886 — 1911. Gent 1911. 8. Giessen. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Bericht. N. F. Medizimsche Abt. B.6. Giessen 1910. 8. ——= N. F. Naturwissenschaftliche Abt. B.4. Giessen 1912. 8. Glasgow. Royal Philosophical Society. Proceedings. Vol. XLII. 1910—11. XLIH. 1911—12. Glasgow 1911—12. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1911. H. 4.5. 1912. H. 1—6 + Beiheft. Berlin 1911—12. 8. —y—= Philol.-histor. Klasse. 1911. H. 3. 4. + Beiheft. 1912. H. 1.2. Berlin 1911—192. 8. —y= Geschåftliche Mittheilungen. 1911. H.?. 1912. H.1. Berlin 1911—12. 8. Groningen. Natuurkundig Genootschap te Groningen. Verslag, 110. 1910. Groningen [1911]. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahr 65. Abt. I. 1. Gistrow 1911. 8. Göteborg. Göteborgs Högskola. Årsskrift. B. 16. 1910. B.17. 1911. Göteborg 1910—11. 8. Göteborgs Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H. 138. Göteborg 1911. 8. Johannes Paulson. Index Lucretianus. Gotoburgi 1911. 8. Haarlem. Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série Øver STE Serre TN BETA Bir fond NapEaye 191908: 106 Halifax. The Nova Scotian Institute of Science. Proceedings and Transactions. Vol. XII. P.3. XIII. P. 1.2 Halifax 1912. 8. Halle a. d. S. Naturforschende Gesellschaft. Abhandlungen. Neue Folge. No. 1. Halle a. d. S. 1912. 8. Mitteilungen. B.1, nebst dem Berichte itiber das 132. Gesell- sehaftsjahr 1911. Halle a. d. S. 1912. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. dJahrg. XXVII. 1909. XXVIIIL. 1910. Hamburg 1910—11. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B. 11. H. 8.4. B. 192. H. 1. Heidel- berg 1912. 8. Helder. Bibliotheek der Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. Aanwinsten der Bibliotheek. Januari 1911. Februari 1912. Hel- der. 8. Tijdsehrift. de serie. D. XII. Afl. 2.8. Leiden 1911—19. 8. Helsingfors. Societas pro fauna et flora fennica. Acta. Vol. 83—35. Helsingforsiæ 1909—1911. 8. Meddelanden. H. 36. 37. Helsingfors 1910—11. 8. Société finno-ougrienne. Journal. XXVII. Heilsingisså 1911. 8. Finlands Geologiska Undersökning. Bulletin. No.19. 24—830. Helsingfors 1910—1911. 8. Geotekniska Meddelanden. No. 1—39. Helsingfors 1906 —11. 8. Neuphilologischer Verein. Neuphilologiseche Mitteilungen. 1912. Nr. 1—8. Helsingfors 1912. 8. Finska Vetenskapssocieteten. Acta Societatis scientiarum Fennicae. Tom. XXXVIII. No. 4.5. XL. No. 6 + Minnestal över professoren Fredrik Johan Wuk. (XLI. No. 2—7. Helsingfors 1911—12. 4. Bidrag til kåinnedomen af Finlands natur och folk. H. 69. H. 71. No. 1. 2 (svensk og finsk udgave). H. 78. No. 92. Helsingfors NS 6 Tables: générales des publications de la Société des sciences de Finlande 1838—1910. Helsingfors 1912. 8. Finlåndische hydrographisch-biologisehe Untersuchungen. No. 7. Text und Tafeln. No. 8. 9. Helsingfors 1912. 4. 107 Kassel. Verein fir hessische Geschichte und Landeskunde. Zeitschrift. Neue Folge. B. 836. Kassel 1912. 8. Systematisches Inhaltsverzeichnis zur Zeitschrift des Vereins fir hessiscehe Geschichte und Landeskunde Bd. 1—45. Kassel 19192. 8. Kiel. Gesellschaft fur Schleswig-Holsteimische Geschichte. Zeitschrift. Bd. 41. 42. Kiel 1911—12. 8. Naturwissenschaftlicher Verein fur Schleswig-Holstein. Schmidt enBJSVA ER Kiel 191108! Kiew. Société des naturalistes. Zapiski (Mémoires). T. XXI. Livr. 8. 4. T. XXII Livr. 1. Kiew 1910—12. 8. Kjøbenhavn. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 9. H. 3. Kbh. 191258: Elektrotekmisk Forening. Sigurd Smith. Søren Hjorth, dynamoprincippets opfinder. Kbh. OMENS: Dansk geologisk Forening. Meddelelser. B. 4. H. 1. Kbh. 1919. 8. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige. Bd. 63. Kbh. 1912. 8. Den amtropologiske Komité. Meddelelser om Danmarks Antropologi. B.I. Afd.4. Kbh. 1911. 8. Den anden skandinaviske Matematikerkongres i Kjøbenhavn 1911. Beretning, udgiven af Niels Nielsen, kongressens præsident. Kbh., Kra. 1912. 8. Universitetets zoologiske Museum. The Danish Ingolf-Expedition. Vol. II. P. 5. Vol. V. P.2.8. Copenhagen 1912. 4. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Samlinger iil Jydsk Historie og Topografi. 3. Række. B. VI. Had rekke FBI NES Kbh 19128: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Qversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 3 Aaret 1910. No. 1-83. 1911. No. 6. 1912. No. 1—3. kKbh. 1910-12. 8. Skrifter. 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. VI. 9. Kbh. 1912. 4. LOS Königsberg in Pr. Physikalisch-ökonomische Gesellschaft. Schriften. Jahrg. 52. 1911. Königsberg 1911. 4. Krakow. Akademija umiejetnosei m Krokowie (Académie des sciences de Cracovie). Atlas geologiczny Galieyi. Dodatek do zeszytu XV. Zeszyt XXV. W Krakowie 1909. 1911. 8. Oswald Balzer. Skartabelat w ustroju szlachectwa polskiego. Kraköw 1911. 8. Biblioteka pisarzöw polskich. Nr. 60. Krakow 1911. 8. Bulletin international. Cracovie. 8. Classe de philologie, classe d'histoire et de philosophie. 1911. No. 6—10. 1912. No. 1—6. Classe des sciences mathématiques et naturelles. 1911. Série A. No. 10. Série B. No. 9. 10. 1912. Série A. No. 1—8. Série B. No. 1—7. å Adam Chmiel. Zrödia do historyi sztuki 1 cywilizacyi w polsce. Tom I. Kraköw 1911. 8. Jan Czubek. Rekopisy hr. Morstinow w Krakowie. Krakow 1918: Zdzislaw Jachimecki. Wplywy wloskie w muzyce polskiej. Czesc. I. 1540—1640. W Krakowie 1911. 8. Jan Karlowicz. Slownik gwar polskich. Tom VI. U-Z. Kra- köw 1911. 8. Edmund Kolodziejezyk. Bibliografia slowianoznawstwa pol- skiego. Krakow 1911. 8. Tadeusz Korzon. Dzieje wojen i wojskowosci w polsce epoka przedrozbiorowa. Tom I-III. Kraköw 1912. 8. Roeznik. Rok 1910—11. Kraköw 1911. 8. Rozprawy Akademii umiejetnosci. W Krakowie. 8. Wydzial filologiezny. Serya IL. Tom III. 1911. Wydzial historyezno-filozofiezny. Serya Il. Tom ONDE ØVE Wydzialu matematyczno-przyrodnicezy. Serya III. Tom MD zra NANO: Scriptores rerum Polonicarum. Tom. XXI. GCracoviae 1911. 8. Sprawozdanie komisyi fizyjografieznej. Tom. XLV. W Kra- kowie 1911. 8. | St. Tarnowski. Zygmunt Krasinski. Tom I. II. W Krakowie 19190008: Hugo Zapalowicz. GConspectus florae Galiciae eriticus. Vol. III. Cracoviae 1911. 8. La Plata. Direceiön general de estadistica de la Provincia de Buenos Atres. Boletin mensual. No. 180—141. 1911—19. La Plata. 4 109 Leiden. Le Comité exécutif de la Commission de surveillance de V Encyclopédie de U Islam. Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma und A. Sehaade. Lfg. 12—15. Leiden 1912. 8. Leipzig. Furstlich Jablonowskische Gesellschaft. Preisschviften. XLI. XLII. Lpz. 1912. 8. Lemberg. Å Die ukrainische Se væenko-Gesellschaft der Wissenschaften. Chronik. No. 45—50. Lemberg 1911—12. S8. Ethnographische Sammlung. Bd. XXX-XXXII. Lemberg 1911 —12. 8. Liége. Société royale des sciences de Lidge. Memoires. 38. Série. Tome IX. Bruxelles 1912. 8. Lima. Sociedad geogråfica. Boletin. Afio XX. Tomo XXVI. Trimestre 1. 9. Limå 1911. 8. Lissabon. Comité international permanent de littérature. Archer de Lima. Al disopra delle menzogne convenzionali. Poema doloroso in 4 atti. Tradotto da P. Carducei Teisser. Roma 1910. 8. —,— L'évangile des gueux. L'école des forcats. Re- naix, Bruxelles u. åa. 8. —y—= L'infini. Tragédie de la lumiére. Renaix, Brux. 1910. 8. —,— La mer. Tragédie de V'ame. Renaix, Brux. 1910. S. == Parmi les ombres de I'Apocalypse et le silence des foréts et des mers. Poémes. Renaix, Brux. TØI 8 —y — Paternité. Poéme douloureux en 4 actes en prose. Renaix, Brux. u. a. — 3 — La terre. Tragédie des ombres. Renaix, Bruns. KNE 6 —,— Due vite. Poema doloroso. Roma 1909. S. Magalhåes Lima. L'oeuvre internationale. Paris 1897. 8. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. XXVI. 1911—12. Liverpool 2: 110 London. British Academy. The Schweich Lectures. 1908. 1909. London 1909—10. 8. Supplemental Papers. I. London 1911. 38. Proceedings. 1903—04. 1905—06. 1907—08. 1909—10. London. 8. British Museum, Natural History. Knud Andersen. Catalogue of the Chiroptera in the collection of the British Museum. 29. ed. Vol. I. Megachiroptera. London 1912. 8, National Antaretie Expedition, 1901—04. Natural History. Vol. VI. Zoology and botany. London 1912. 4. Royal Society. The Record of the Royal Society. 3. ed. London 1912. 8. The Signatures in the first journal-book and the charterbook of the Royal Society. London 1912. Fol. Zoological Society. Proceedings. 1909. P.IV. 1911. P.IV. 1912. P.I-1V. Index 1901—1910. London 1911—12, 8. Transactions. Vol. XX. P.1.9. London 1912. 4. A List of the fellows and honorary, foreign, and corresponding members and medallists. Corrected to Mai 3ist, 1912. London. 8. Liibeck. Verein fir Libeckische Geschichte und Altertumskunde. Zeitschrift. Bd. 14. H. 1.9. Liubeck 1912. 8. Lund. Universitetet. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift. N.S. Afd. 1. Bd. VII. 1911. Lund 1910—12. 8. SEE NE ne Botaniska Notiser för år 1912. Lund 1912. 8. Madison. The Wisconsin Academy of sciences, arts, and letters. Transactions. Vol. XVI. P. II. No. 1—6.. Madison, Wis.41909 —10. 8. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. XXIII-XXV. Madison, Wis. 1911—12. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. Revista. Tomo X. Num. 1—19. Madrid 1911—12. 8. Magdeburg. Museum fir Natur- und Heimatkunde. Abhandlungen und Berichte. Bd. 11. H. 2. 5. Magdeburg 1911—12. 8. Manchester. The Mamchester Literary & Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 56. P. I-III. Manchester 1912. 8 111 Massachusetts, U. S. A. Tufts College, Mass. Tufts College Studies. (Scientific Series). Vol. III. No. 2. Tufts College, Mass. 1912. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XXIV. P. II. Vol. XXV. P.L Melbourne 1912. 8. Mexico. Instituto geolögico de México. Parergones. Tomo III. Num. 9. 10. México 1911. 8. Sociedad Mexicana de historia natural. La Naturaleza. Periodico cientifico. 3. serie. Tomol. Cuad. num. 3. México 1919. 4. Observatorio meteorolögico-magnetico central. Boletin mensua!. 1911. Num. 8—12. 1912. Num. 1—4. Mexico 191i—12, 4. Sociedad cientifica ,. Antonio Alzate*. Memorias y Revista. Tomo 98. Nium. 9—12. Tomo 29. Nuim. 1-6. Mexico 1909—10. 8. Middelburg. Het Zeeuwsch Genootschap der wetenschappen. Arcehief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- king tot Zeeland. 1911. Middelburg 1911. S8. Milano Reale Istituto Lombordo di scienze e lettere. Memorie. Milano. 4. Classe di seienze matematiche e naturali. Vol. XXI (XII della Serie III). Fasc. V. 1911. Classe di scienze storiche e morali. Vol. XXII (XII della Serie II). Fasc. IV-— VII. 1910—12. Rendiconti. Serie II. Vol. XLIHI. Fase. XVII-XX. Vol. XLIV. Fase. I-XX. Vol. XLV. Fasc. I-XV. Milano 1910—12. 8. Societa italiana di scienze naturali. Ate Woll 16 Rase 4 Vol UG SADEse 6 Seite kile | ler Milwaukee. Public Museum. Bulletin. Vol. I. Art. II. Milwaukee 1911. S. The Wisconsin Natural History Society. Bulletin. New Series. Vol. 9. No. 4. Vol. 10. No. 1.2. Mil- waukee, Wisc. 1911—19. 8. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. No. 220—246. Monaco 1912. 8. Résultats des campaignes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert ler, prince souverain de Monaco, publiés sous sa direction avec le concours de M. Jules Richard. Fase. XXXIV-—XXXVII. Monaco 1909—192. 4. Moskva. Obscestvo sodejstvija uspecham opytnych nauk i ich prakticeskich primeninij imeni Ch. S. Ledencova. Vremennik 1910. 1-3. 1912. 1.2. Tillægshefte 1. Moskva. 8. 1 separatavtryk. Miinchen. Bayerische Botamnische Gesellschaft zur Erforschumg der heimischen Flora. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimischen Flora. B. XIII. Miinchen 1912. S8. Mitteilungen. Bd. II. No. 19-93. Miinchen 1911—12. 4. Ormnithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. 1908. B. X. B. XI. H.1. Minchen 1911—12. 8. K. Technische Hochschule. 54 mmaugural-dissertationer. Kgl. Hof- und Staatsbibliothek. Catalogus codicum manu secriptorum Bibliothecae regiae Mona- censis. Monachii. 8. Tom. I. Pars VI. (Codices Sanseriticos complectens. 1912. Napoli. Istituto zoologico della R. Universita. — Direzione del Museo 2o0o0logico. Annuario del Museo zoologico della R. Universitå di Napoli. (Nuova Serie). Vol. II. Num. 18-97. Napoli 1910—12. 4. Neuchåtel. Societé meuchåteloise des sciences naturelles. Bulletin. T. XXXVIIL. Année 1910—11. Neuchåtel 1912. S. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Arcehaeologia Aeliana: or, Miscellaneous tracts relating to antiquities. 3. Series. Vol. VII... London and Newcastle-upon-Tyne 1912. 8. Proceedings. 3. Ser. Vol. V. No. 14—25. Newcastle-upon-Tyne IE 115 New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. 17. Pages 1-—211. New Haven 1912. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. XXI, pp. 87—263. New York 1911—12. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XXX. New York 1911. 8. The American Museum Journal. Vol. XI. No. 8. Vol. XII. No. EN Vork (901208. Anthropological Papers. Vol. VII. P. II. Vol. VIII. Vol. IX. PR Vol XN. PE. New York 1911—12.. 8. Annual Report of the President &c. for the year 1911. New York 1912. 8. Guide Leaflet Series. No. 35. New York 1911. 8. The American Mathematical Society. Bulletin. Vol. XVIII No. 4—10. Vol. XIX. No. 1-3. Lancaster, Pa., and New York 1919. 8. Register, Annual. Jan. 1912. New York 1912. 8. The Pennsylvania Society. Report on William Penn Memorial in London: erected by the Pennsylvania Socety in the city of New York, July, 1911, by Barr Ferree, Secretary of the Society. New York 1911. 8. The New York Zoological Society. Zoologica, scientific contributions of the New York Zoological Society Vol. I. Nr. 8—10. New York 1912. 8. Offenbach a. M. Offenbacher Verein fur Naturkunde. 51.—53. Bericht. 1909—1912. Offenbach a. M. 1912. 8. Oxford. The Radcliffe Observatory. Results of meteorological observations made at the Radcliffe Ob- servatory, Oxford, in the six years 1900—1905. Vol. XLIX. Oxford 1911. 8. —,— in the five years 1906—1910. Vol. L. Oxford 1912. S. Padova. Accademia scientifica veneto-trentino-istriana. Atti. Terza Serie. Anno IV. Fasc. 1. 9. Padova 1911. S. Palermo. R. Accademia di scienze, lettere e belle arti. Aero Sene Volkkebalermo 19199504 Societa di scienze naturali ed economiche. Giornale. Vol. XXIX. Palermo 1912. 4. [00] 114 Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour l'an 1919, 1913. Paris. 8 Institut de France. Annuaire pour 1912. Paris 1912. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LXIII. P. 92.3. Vol. LXIV. P. 1. Phila- delphia 1911—12. S. American Philosophical Society. Proceedings. No. 202—9204. Philadelphia 1911—12. 8. General Index to the Procedings. Volumes 1—50. 1838—1911, Philadelphia 1912. 38. Pisa. R. Scuola normale superiore. Annali. Scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XII. Pisa 19191 8. = Filosofia e filologia. Vol. XXIII Pisa 1912. 8. Portland. Portland Society of natural history. Proceedings. Vol. II. P.9. Portland 1911. 8. Porto. Academia polytechmica. Annaes seientificos. Vol. VI. No. 3. 4. Vol. VII. No. 1. 2. Coimbra 1911—19. 8. Potsdam. Kgl. preuss. geodåtisches Institut. Veröffentlichung. N. F. Nr. 52. 54. 55. Berlin 1912. 8 & 4. Pulkowo. L' Observatoire Central Nicolas. Publications. Série II. Vol. XVIII. XIX. St.-Pétersbourg 1911. 4. Missions secientifiques pour la mesure d'un are de méridien au Spitzberg entreprises en 1899—1901 sous les auspices des gouvernements russe et suédois. Mission russe. Tome I. Sect. II. B. 2. C.1. St.-Pétersbourg 1910 Srlilg 346 Reikjavik: Håskoli Islands. Arbok Håsköla Islands fyrir håskölaårid 1911—1912. Reykjavik 19122008! Stufs saga gefin ut i firsta sinn eptir handritunum af Birni M- Olsen. Reikjavik 1912. 8. Landsbökasafn. Ritaukaskrå. 1911. Reykjavik 1919. 8. 115 Hinn almenni mentaskoöli. Skyrsla um hinn almenna mentasköla i Reykjavik. Sköla-årid 1911 —12. Reykjavik 1912. 8. Riga. Gesellschaft fir Geschichte und Alterthumskunde der Ostseeprovinzen Russlands. Sitzungsberichte aus dem Jahre 1910. Riga 1911. S. Naturforscher- Verein. Aerbeiten NJ HS Riga 1911. 8. Korrespondenzblatt. LIV. Riga 1911. 8. Rio de Janeiro. Museu Nacional. Archivos. Vol. XIV. XV. Rio de Janeiro 1907—09. 4. Observatorio. Annuario. Anno XXVIIIL 1919. Rio de Janeiro 19192. 8. Boletim. 1909. Rio de Janeiro 1919. 8. Roma. Reale Accademia dei Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XX. 90 Semestre. Fasc. 11. 12. — XXI. 10 Semestre. 29 Semestre. Fase. 1—10. Roma 1911—19. 4. — Rendiconto dell'adunanza solenne del ? giugno 1912. Vol. II. Roma 1919. 4. Cinquanta anni di storia italiana. Vol. III. Milano 1911. 8. Rostock. Die Grossherzogliche Landes- Universitåt. Jahresbericht. Jahrg. VI. 1911. Rostock. 8. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Sem. 1911—12 Rostock 1911. 8. — — Sommer-Sem. 1912. Rostock 1912. 8. Vorlesungs-Verzeicehniss. Winter-Sem. 1911—12. Rostock TO, — — Sommer-Sem. 1912. Rostock 1912. 8. 145 inaugural-dissertationer. Rotterdam. Het Bataafsch Genootschap der proefondervindelijke wijsbegeerte. Verslag der algemeene vergadering van 921 september 1912 en programma der prijsvragen voor 1914. Rotterdam 1912. 4. San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Anales. Secciön 2a. Observaciones meteorolögieas, magnétieas y séismicas. Afio 1910. San Fernando 1911. 4. 116 San Francisco. The California Academy of sciences. Proceedings. 4. Series. Vol. I, pp. 289—430. Vol. III, pp. 738—186. San Francisco 1911—12. 8. St. Louis, Mo. Missouri Botamical Garden. 92. Annual Report. St. Louis, Mo. 1911. 8. St. Petersburg. Académie Impériale des sciences. Annuaire du Musée zoologique de I Académie Impériale des scien- ces de St.-Pétersbourg. Tome XV. No. 4.. T, XVI. No. 1-3. St.- Pétersbourg 1910—11. 8. Bulletin de la Commission centrale sismique permanente. Année 1907. Octobre — décembre. — 1908. Janvier—septembre. St.-Pétersbourg 1910—11. 4. Comptes rendus des séances de la Commission sismique perma- nente. 1.83. Livr. 9 No. 2. Liwr. 8. P.42 Livre 1250 MP Evcslk St.-Pétersbourg 1910—12. 4. Faune de la Russie et des pays limitrophes fondée prineipalement sur les collections du Musée zoologique de IV Académie Impériale des sciences de St.-Pétersbourg. St.-Pétersbourg. 8. Hydraires. Vol. I. 1911. Oiseaux. 9: Poissons. Og, MØ, B. Galitzin, First. Seismometrische Tabellen. Nachtrag zu der Abhandlung *,Ueber ein neues aperiodisches Horizon- talpendel mit galvanometrischer Fernregistrierung*. St. Petersburg 1911. 4. —y— Vorlesungen tiber Seismometrie. St. Petersburg 1912. 4. Mémoires. Ville série. Classe physico-mathématique. Vol. XXV. No: 9. 10. Vol. XXVI. No. 1.9. Vol. XXVII. No. 1.2 Vol XXVIIE No. 1. 2. Vol. XXIX. No. 1-3. 5. Vol. XXX. No. 1-8. St-Pé- tersbourg 1909—12. 4. Sehedae ad herbarium florae rossicae. VII. St.Petersburg 1911. 5 Travaux du Musée botanique de lAcadémie Imp. des sciences" VILL IX. S.-Peterburg 1911—12. S. Comité géologique. Bulletins. XXIX. 1910: No. 510: XXX.) 191005 St.-Pétersbourg. 8. Mémoires. Nouvelle Série. Livr. 53—55. 60. 61. 66—68. 71. 78. St.-Pétersbourg 1910—11. 4. Jardin Imperial de botamique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XXVIII. Fasc. IV. S.-Peterb. 191008: 117 Schwerin. Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbicher und Jahresberichte. Jahrgang 76. Schwerin 1912. 8. Sendai, Japan. Töhoku Imperial University. The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi. Vol.1. No. 8. 4. Vol. 2. No. 1—3. Sendai, Japan 1912. 8. Siena. R. Accademia dei fisiocritici. At diSene MÅ Volk IHNANoN1 210) Siena 191128: Stettin. Gesellschaft fur Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. Monatsblåtter. Jahrg. 24. 1910. 95. 1911. Stettin 1910—11. 8. Studien, Baltische. N. F. Bd. XIV. XV. Stettin 1910—11. 58. Stockholm. Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga bibliotek. Accessions-Katalog. 24—925. 19090102 260 Sm1912. 8. Tioårs-Register 1896—1905. 1. Hålften. A—K. Stockh. 1912. 8. Kungl. Svenska Vetenskapsakademien. Arkiv för botanik. Bd. 11. H. 1-3. Uppsala & Stockh. 1912. 8. — för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 4. H. 35. Uppsala & Stoekh. 1912. 8. — för matematik, astronomi och fysik. Bd. 7. H. 3.4. Upp- sala & Stockh. 1912. 8. — för zoologi. Bd. 7. H. 9. 3. Uppsala & Stockh. 1911—12. 8. Jac. Berzelius Bref, utgifna af Kungl. Svenska Vetenskapsakade- mien genom H. G. Söderbaum. 1. Brefvåxling mellan Berzelius och C. L. Berthollet (1810—1822). 1. Uppsala 1912. 8. Handlingar. N. F. B.47. No.2—11. B.48. 1—92. 4—7. Upp- sala & Sth. 1911—192. 4. lakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 53 (2. serien. B. 39). 1911. Uppsala & Stockh. 1912. 4. Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B.II. H. 2. Uppsala & Sth. 1912. 8. K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Ekhoff. Årg. 6. 1911. Årg. 7. 1919. H. 1. Sth.8 Sune Ambrosiani. Gotlåndska kyrkoinventarier. Sth. 1912. 8. Emil Ekhoff. St. Clemens kyrka i Visby. Mit deutscher Zusam- menfassung. Sth. 1912. 8. Oscar Montelius. Statens historiska museum. Kort beskrifning till vågledning för de besökande, på uppdrag af Kungl. Vitterhets Hi- storie och Antikvitets Akademien. 10. uppl. Sth. 1912. 8. 118 Utgiveren. Acta mathematica. 35, 2—4. Stockh. 1911—12. 4. Sverige Geologiska Undersökning. Arsbok. 1910. Sth. 1910—11. 8. Sydney. Board of fisherites of New South Wales. David G. Stead. The future of commercial marine fishing in New South Wales. Sydney 1911. 8. — — On the need for more uniformity in the verna- cular names of Australian edible fishes. Sydney KIN Linnean Society of New South Wales. Proceedings. Vol. XXXVI. P.2—4. Vol. XXXVII. P. 1. Syd- ney 1911—12. 8. The Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings. Vol. XLV. 1911. P. 1-8. Sydney 119008! Tokio. Deutsche Gesellschaft fur Natur- und Völkerkunde Ostasiens. Mittheilungen. Bd. XIV. T. 1. Tokyo 1912. 8. Det keiserlige japanske Universitet. Mittheilungen aus der medieinischen Facultåt der Kaiserlich- Japanischen Universitit. B. IX. H. 2.3. B.X. H.1. Tokyo 1910 14 Topeka. The Kansas Academy of science Transactions. Vol. XXII. XXIV. Topeka 1911. 8. Toronto. University. Studies. Papers from the Chemical Laboratories. No. 94. [To- ronto]) 1911. 8. — Papers from the Physical Laboratories. No. 37—40. [Toronto] 1911—12. 8. — Biological Series. No. 10. 11. [Toronto] 1911—12. 8. The Canadian Institute. Transactions. Vol. IX. P. 1.29. Toronto 1910—12. 8. Uccle. L' Observatoire Royal de Belgique. A. Collard. Catalogue alphabétique des livres, brochures et cartes. Fase. II. Bruxelles 1911. 8. i 119 Uppsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1911. B. 1.9. Upps. 8. Arbeten utg. med understöd af Vilhelm Ekmans Universitetsfond, Uppsala. 11. Upps. 1912. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Upsala- Ed. by Hj. Sjögreen. Vol. XI. Upps. 1912. 8. Bulletin mensuel de I'Observatoire Météorologique de I'Université d'Upsala. Vol. XLII. Amnnée 1911. Ups. 1911—12. 4. Bref och skrifvelser 24 och till Carl von Linné. Afd. 1. D. VI. Sin ONES: Sven Grenander. UÖber das Erscheinen der Seebrise an der schwe- disehen Ostkiiste. Inaug.-Diss. Uppsala 1912. S. Humanistiska Vetenskapssamfundet. Skatter (By XENI Ups. 191218: Urbana, Ill. Iilinois State Laboratory of Natural History. Bulletin. Vol IX.) Art -V. Urbana, IN 1912, 8: University of Illinois. Bulketunmmivolk VIN No: 1410: 17. 23. SA Vol VIK Nod 1814 19 MokVNNo 1101012032038 Vol: IX. No92 ET VO Nor. Urbana, Illinois 1908—19. S. 26. Report of the State Entomologist on the noxious and beneficial insects of the State of Illinois. U.s. 1911. 8. Warszawa. Société scientifique de Varsovie. Comptes rendus. Rok IV. 1911. Zeszyt 6-9. Rok V. 1912. Zeszyt 1. 2. Warszawa 1911—12. 8. Travaux. II. Classe des seiences anthropologiques, sociales, histo- riques et philosophiques. No. 5.6. Warszawa 1911—12. 8. Washington. The Washington Academy of sciences. Journal. Vol. 1. Index. Baltimore 1911. 8. Bureau of education. Report of the Commissioner of education for the year ended June 30, 1911. Vol. I. II. Wash. 1919. 8. Carnegie Institution. W. E. Castle and John C. Phillips. On germinal transplantation in Vertebrates. Wash. 1911. S. F. E. Lutz. Experiments with Drosophila Ampelophila concerning evolution. Wash. 1911. 8. Department of exprimental evolution. Annual Report of the Direc- tor 1911. Wash» 18: Department of the Interior. — United States Geological Survey. George Otis Smith, director. Bulletin. No. 448. 451. 454—56. 466—68. 470. 474—84. 486—91. 493. 495. 504—05. 511—12. Wash. 1911—12. 8. 120 Monographs. Vol. LII. Charles Richard van Hise and Charles Kenneth Leith. The geology of the Lake Superior region. Wash. 1911. 4. Professional Paper. No. 70. 73. 75. Wash. 1911. 4. Report to the Secretary of the Interior, 32. Annual, for the year ended June 830, 1911. Wash. 1911. 8. Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1909. PAN A910 PAA VWash MOES: Water-Supply Paper. No. 261. 265. 266—69. 271—78. 275—78. 286—88. Wash. 1911. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. 47. Wash. 1912. 8. Report, Annual, of the Bureau of Ethnology. 27. 1905—06. Wash. 1911. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 50. P.V. No. 77. Wash. 1911. 8. Contributions from the United States National Herbarium. Vol. XII P 128 Vol XIV PB Vol KVER EP FP MGS IO Proceedings of the United States National Museum. Vol. 40. Wash. DE Report on the progress and condition of the U.S. National Museum for the year ending June 30, 1911. Wash. 1912. 8. The Library of Congress. Report of the Librarian for the fiseal year ending June 30, 1911. Wash. 1911. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Almanach. dJahrg. 61. 1911. Register zu den Bånden I-LX (Jahrg. 1851—1910) des Almanachs und der feierlichen Sitzungen der kais. Akademie der Wissenschaften. Wien 1911. 8. Denkskriften. Wien. 4. Math.-naturwiss. Classe. B. 87. 1912. Philos.-historisehe — Bådd. 561 ME 1912! Mitteilungen der Erdbeben-Commission der Kaiserl. Akademie der Wissenschaften im Wien. Neue Folge. No. XL—XLIV. Wien 1911 —12. 8. Sitzungsberichte. Wien. 8. Math.-naturwiss. Klasse. B. 120. Abt. I. H. 7—10. Abt. Ila. H. 7—10. Abt. Ib. H. 5—10. Abt. III. H. 4—7. B. 121, Abt. I. H. 1—7. Abt. Ila. H. 1—6. Abt. II b. H. 1—6. Abt. I. H. 1-3. 8—10. Register XVI zu den Bånden 111—115, XVII zu den Bånden 116—120. Wien 1911—12. 8. Philos.-histor. Klasse. B. 166. Abhandl. 8. 5. 7. B. 167. Abhandl. 3. B. 168. Abhandl. 2. 5—7. B. 169. Abhandl. 1.3—5. B. 170. Abhandl. 8. 5. 8. 9. 1911—12. K.-k. 2oologisch-botamishe Gesellschaft: Verhandlungen. Jahrg. 1911. B. LXI. Wien 1911. 8. 121 Das k. k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. B. XXV. No. 8. 4. B. XXVL No. 1.9. Wien 1911 —12. 8. Universitetet. Monatshefte fir Mathematik und Physik. Hg. von G. v. Esche- rich, F. Mertens und W. Wirtinger. Jahrg. XXII. Wien 1912. 8. Wirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1911. No. 8. 9. Wirzburg 1911. 8. Ziirich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrsschrift. Jahrg. 56. H.1—4. Zirich 1911—12. 8. B. Fra private givere. Hr. J. Y. Buchanan, London. J. Y. Buchanan. Experimental researches on the specific gravity and the displacement of some saline solutions. Edinburgh 1912. 4. Docent Å. Trampe Bødtker, Kristiania. The Middle-English versions of Partonope of Blois edited from the manuseripts by Å. Trampe Bödtker. (Early English Text Society. CIX). London 1912. 8. Leone Caetani, Principe di Teano, Milano. L. Caetani, principe di Teano. Annali dellIslam. Vol. I. Introduzione. Milano 1905. 8. Hr. Louis J. de Carballo, Habana. L. J. de Carballo. Fenomenos cometarios. Memoria presentada å la Sociedad Astronomica de Franeia. Habana 1911. 8. Mme. E. Dallet, Familistere de Guise. Documents pour une biographie complete the Jean-Baptiste André Godin rassemblés par sa veuve, née Marie Moret. Vol. III. Précédé d'une biographie de I'auteur par sa soeur, Mme E. Dallet. Familistére de Guise 1910. 8. Professor Dr. Walther v. Dyck, Munchen. W. v. Dycek. Georg v. Reichenbach. Miinchen 1912. 4. Professor Dr. Hj. Falk, Kristiania. Hjalmar Falk. Altnordisches Seewesen. Sonderdruck aus , Wör- ter und Sachen*. IV. Band. Heidelberg 1912. 4. 122 Verlag F. E. Fischer, Leipzig. W. Baratsch. Kosmologisehe Gedanken. 9. Aufl. Lpz. 1912. 8. Professor Gerhard Gran, Kristiania. G. Gran. Jean Jacques Roussseau. I. Il. Kra. 1911. 8. Professor Dr. G. B. Guccia, Palermo. Annuario biografico del Circolo matematico di Palermo, societå internazionale fondata da G. B. Guceia. 1912. Palermo. S. Ingeniørkaptein Rodolphe Guimaråes, Amadora. R. Guimaråes. Les Mathématiques en Portugal. Appendice II. Coimbre 1911. 8. Professor Dr. E. A. Homén, Helsingfors. E. A. Homén. Arbeiten aus dem Pathologischen Institut der Uni- versitåt Helsingfors. Band III. Heft 1—4. Berlin 1910—11. 8. Professor M. Hægstad, Kristiania. Syn og Segn. Tidskrift utgjevi av Det norske samlaget. Aarg. 18. H. 4. Oslo 1912. 8. Kaptein Brynjulf Jhss. Klingenberg, Kristiania. Intermita Sciigo. 1912. No. 1. Kristiania 1912. 8. Dr. Walter Knoche, Santiago de Chile. W. Knoche. Tres notas sobre la isla de Pascua. Santiago de Chile 1912. 8. Professor Dr. Sten Konow, Kristiama. Sten Konow. Ørken og oase. Det inderste Asien I nutid og fortid. Kral912:06: Professor A. Lacroix, Paris. 7 separatavtryk. Dr. Ricardo Lynch, Buenos Aires. R. Lynch. Rapport. Buenos Aires 1911. &. Professor George McClellan, Philadelphia. G. MeClellan. Regional anatomy in its relation to medicine and surgery. I. II. Philadelphia 1898. 4. Hr. L. Mirinny, Paris. L. Mirinny. Pantosynthése. Note sur les radiations. Paris 1911. 8. Lt-Colonel P.-L. Monteil, Paris. P.-L. Monteil. Théorie du poimmt géométrie rectiligne et curviligne- Paris 1912. 4. Museumsbestyrer 0. Nicolaissen, Tromsø. O. Nicolaissen. Fra Nordlandsbygderne. Tromsø 1899. 8. —,— Fra Nordlands fortid. Samling 1. 2. Kristiania 1889—91. 8. —3= Sagn og eventyr fra Nordland. Samling 1. 2. Kristiania 1879—87. 8. —y—= Stamtavle over Jørgen Dishingtons efterkommere samt lidt om Diderich Bærentz slegt. Tromsø 1894. 8. — 9 — 24 separatavtryk. Professor Dr. Adolf Noreen, Uppsala. A. Noreen. Vårt språk. Nysvensk grammatik 1 utförlig framståll- ning Bd. V. 1—6. Lund 1904—12. 8. Professor Dr. Björn Magnusson Olsen, Reikjavik. 3 separatavtryk. Duc d'Orléans, Paris. Campagne aretique de 1907. Bruxelles. 4. Hj. Broch. (Coelentérés du fond. 1912. P. Fauvel. Annélides polychétes. 1911. O. Nordgaard. Bryozoaires. 1912. L. Stappers. GCrustacés malacostracés. 1911. Professor Dr. Max Pappenheim, Kiel. 1 separatavtryk. Hr. Willy Pastor, Leipzig. W. Pastor. Die Geburt der Musik. Lpz. 1910. 8. Professor Dr. H. Quincke, Frankfurt a. M. C. Garré und H. Quineke. Lungenchirurgie. 2. Aufl. Jena 1912. S. Oberlehrer J. Georg Schaller, Grabow i. Meckl. J. G. Schaller. Beweis der Richtigkeit des ,grossen Fermatschen Satzes*. Grabow i. Meckl. 8. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. 1 separatavtryk. Hr. Ernest Solvay, Bruxeiles. E. Solvay. Sur l'établissement des principes fondamentaux de la gravito-matérialitique. Bruxelles 1911. 8. 194 Verlagskuchhandlung B. G. Teubner, Leipzig. B. G. Teubner's Verlagskatalog auf dem Gebiete der Mathematik, Naturwissenschaften, Technik nebst Grenzwissenschaften. Grosse (102.) Ausgabe 1908—1912. Lpz. 1912. 8. Hr. Oscar Waldeck, Pozsony-Sztgyorgy, Ungarn. O. Waldeck. Mein Testament. Dresden u. Lpz. 1912. 8. Professor Dr. L. Weinek, Prag. L. Weinek. Astronomische Beobachtungen an der k. k. Sternwarte zu Prag im den Jahren 1905—09. Prag 1912. 4. Videnskapsselskapets embedsmænd m. m. for 1913. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Proi. dr. A. Torp. Vicepræses: Prof. dr. H. Mohn. Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. Formand 1 den mat.-naturv. Klasse: Prof. dr. W. GC. Brøgger. Viceformand i do. Direktør A.S. Steen. Sekretær 1 do. Proi. dr. H. H. Gran. Formand 1 den hist.-filos. klasse: — Prof. dr. Hj. Falk. Viceformand 1 do. Bibliotekar J. A. I. Kjær. Sekretær I do. Proi. dr. K. Nielsen. Komitéer m. m. Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. A. Torp, prof. dr. Hj. Falk, generalsekretæren; suppleant: Prof. dr. Yngvar Nielsen. Bestyrelsen av selskapets eiendom Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. R. Collett (f 77 1918), prof. dr. N. Wille. Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. N. Wille. Revisorer: Overlærer S. Henrichsen, aktuar dr. G. Holtsmark. Bibliotekar: Overbibliotekar A. C. Drolsum (1885). Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). Sekretær ved selskapets kontor: S. Båfverfeldt (1911). 126 Videnskapsselskapets møter i 1913. 24 januar . . . . . Historisk-filosofisk klasse. dl januar . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 14 februar . . . . . Fællesmøte. 28 februar . . . . . Histor.-filos. klasse. (Forslag til indvalg). 14 mars. . . . . . Mat.-naturv. klasse. (Forslag til indvalg). 28 mars. . . . . . Fællesmøte. (Indvalg). 11 april. . . . . . Historisk-filosofisk klasse. 25 april . +++ Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 2 mai (fredag) . . Aarsmøtet. 16 mai . Historisk-filosofisk klasse. 30 mar . . . ++. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 19 september . . . . Historisk-filosofisk klasse. 26 september . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 10 oktober. . . . . Fællesmøte. 24 oktober. . . . . Historisk-filosofisk klasse. 7 november . . . . Fællesmøte. 21 november . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 5 december . . . . Fællesmøte. (Valg paa selskapets em- bedsmænd for 1914 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles 1 klasse- møterne den 98. februar og 14. mars og avgjøres 1 fællesmøtet den 28. mars Jfr. statuternes $ 10. Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren, adr. Victoria terrasse 3, senest tirsdag form. Foredragsholderne an- modes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekre- tær, forinden de bestiger katetret. Med hensyn til trykning av avhandlinger henvises til statuter- nes $ 9 og reglementsbestemmelsernes avd. Ill. Endvidere bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er ind- levert og dets kostende beregnet. 2) Forandringer i avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 3) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Tilføielser. Til s. 66 1. 10 f. n. Paa grund av forfatterens bortreise under trykningen vil Vangenstens avhandling først kunne indtages 1 sel- skapets Forhandlinger for 1918. Til s. 67 1. 14 f.n. Willes meddelelse var en kort oversigt over et større arbeide, som vil bli trykt i ,Denkschriften der Kais. Akad. d. Wiss. in Wien" for 1913, Math.-naturwiss. Classe. er KAR Nad 2 KHAN BL VEN JAG 3 t EE TYPE TE AE VE PAL PRE ET HEN palg* å ve y sofa rar sol 1 ur | Minna, LEE | Aupaghrr MAN ar JILL FE Mirai på i AAA h Å ARp: er T Å Å De GAMAL AAN h ha JA aanh* å” ae AZARN ÅRG at ei AaA RV x UB. pr I N Å ) å EE på gi ; Å Ka » 'k FR h Gag a v Np, Å $ At PI han PTE VENT ap? porer” tenne g Fet dø Wine øy AT ø PY G X AP imå b er E ml” 3 DE ; pe Aa: Å å VA RA AR Man br ø fedrte G< ON eerann EG Na! på En < gle Å Aa A i p | » ha [ DA I av på LAR MA: Ra $a AD å WM å | Mol y Unn penn Dep ttnaen ARM AUnasnadAe, Å ANa.284, A199 AA ; ert GÅR aa VG Naa aa GANG rå p Brno JA NN ug Am (00 goe de DE dte br ag 2ARQaø 1" g WET EITT Hy Nr I V fn 1 ag Q t å TETT AD brae SAAD VI i IA | Masta ap DL SN | | pf RÅ LE ONVTTV aaf? er NA ip MT le lala dag å aa Ar ap af Aa | Er JPL Kit FEET! in hr Y | FRTET aPRARANN, JAM AAR Na Q ka HÅ R el Li 2 R PV PEN få PA PØT på 3 Van iq Na AA I -É MARA Pa PEPPER ! | | ee NOE Fag" AL Å DYNA 2 V= I g VAN ø LS A TN på Yr Ap | Føen da --= I |) Aa EN NE IV An aaqaa, Yr g Q a ua RE ET NN f x AR - AM PS, ar AN - MAP LuYn AN A gå å Ad as sg ra NÅ ha NY MAA par 220 My Mn hå KAARE ApsAAG ann vore FT) if å T ap] VAR innan ED aanpAr reksloteleta b- Å y å MA gg G Ar i p VE | PD TE VA ASAP ANGA Ara Aron. PN Magbafia hoss Å Am 04. Re | he | bd Å, » A A LY sø å HHR Hk I Rar PL LUN Par Sr v Dat lg | 5 Aa Å OY - 1 Ne, a "Vag | UTRAAYT p VARG Aid ANA AR på Din ne på re IALaAN man) pe Å War pA pr å hard HAN NTL PARR ann, 2 RANA OA paa taseet aa fr Am 1» KVAR AH Aan» aka dA8 as un ka Via å N, Aa pa) 3 AND: veg od AL MARS aS AU NURRSAAL Mpfaaan sak AAR TY | | UR Ur , [a OI Vi Ne å ” PÅ see td Na Raa Na, Saadpa) bn ILGT T I a NØT VM Ha fi Pa. "ga Ip y vN WA øra fl | THTET TE | PNL | JEAN hi når å Pa N F* arr Pdf før I > VR a aLL Eg Laga AAN åa -y da år Af 29sg YYTY ee EE I i N "i Hin AA NAN Ara | (Vaa, Mp, UD og dn FULLT - > AG Al år, -1Afhang Meran, TIP gå A Å Ann pf Va An (øv Am, ERE ØAR= a- PAA ør pa å bl bg pm hr mv ME LARARAR aan acet lggistnne me a,-a ae AT PP JE AØ. fr 4 IE ] Eg fi BARA - h - a dt Fides UT Å pr dn PV ANN å or - ut = ar Å Å Sa Å NG | På RE am dn, AG YO VNN Er Ån, En - : TT TAA, Jak" j se Maleølale Ne å AA ap inte 06 '2 AM, | FÅ å Ain PARR GJ AA AL APR AR NipeerfA ASA JA Killi NN Ssk | Å aan. | Ve Ø 4 BNP VG, er Mg, i, * Naa ar hi WrRØane. JE ag AYN Vebissser EE UP d FEE pA an sd Å vag PE N 3 Hope JAN Mr aA3 Åh PA Ljan 208 å Ø Ti Th ON aa, at Å PR FULLE Er Pi I FY lg A a sog Na PN : A ang pr AA 3 2 a9M92300 PAD mA NNA =o F : == : ; n==>= AB EEE EE ke sr i REESE 3 ="% =P BMA al TLL blaa TT == % | : == | LITT AP AaR ;==5 SÅD pRAA pAArk p Apam= |" ann | PP daside :=3 på : gjerne IA SUs Øk SR KD øk 1 =o å anal å Akn Na V AU == ØTTT Å anne SA ed SE i Ate AA Å 06 app de " == ny NARA sl FY (gan > å 5 === AAR HarY å H Sn TN Van å Ki, ] Ja A «ur LIT E Å Sa : Pluss] HIN ape VETT a all Aa FEE] &, å Å - 4erae å | 9 å ALLIA % | å Ps KAR Mn, åra TM een La) Pene (TY, aan gl , å Å * ar AN år Aer: rn antaes lane PANG æ y AH 3 "å rm ing De NE AG led å Vy Sa pr & 24A at ATV oral le ANN 34, VAD. FETTERE VA kn VE ADA pre g å LT AKAAAKNAN Lal LpuuuDynAA NE ÅT BS Å 46 : 'a SEL på. på I i nl | | Av V Ge pa Arssgp År =P PR, nt å MVA Naa Al Oepnen Å IV Aa AL METT - Ay. bg Ål, Rå NG LINN Å». da faa Ma EN = åå» pi vg Nl Å Va, Pam > AM ar FELT å FRA sere * nøå Mad "ÅRA Hr ,- : SEN po: på i ; V] : Pa nøt Er Mer: Se 1 uken pødns , NT : Ny 2, a I TE d ee Se vri ve Me HI pr Y ; Ni yprtatpur AAARLAAr pamel LL LERTT F 1 NERE gd ØRA tan ap Sa rn ARNT VEE a å VI pubnkn? (Pie gal L5* lan VE ; SE % 44 hlihap V TT Dere PN i NSA AP N . ua, TE a* | u. Tr å > å => & | hå Å: be sk EE EN bø / In p/ VÅ Å NPA Naa ae eg ea UME