«* KÅ PA huet Le ii 42 rd + X Å Å er Va å V Le å er ==" FORHANDLINGER I VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1877. MED 4 PLANCHER OG 2 KARTER. —————————==""5>">=>>————— Christiania 1878. I Commission hos Jac. Dybwad. Trykt hos A. W. Brøgger. 159. EP OE EE USING JH VE 59 PG ME Ta på beg vr KS i NONE + LE Ar of ' ER) | de Mo t almgitsped = v "å Le v $ pa å Å il 301 «frådsatg er D 4 | Indhold. Foredrag og Afhandlinger. No. 2, 12. 13. Mærkelige Hoveder i Klæbersten i og udenpaa Stavanger Dom- kirkes Chor. Af C.J. Sehive. (Hermed en Planche.) Om Trondhjemsfeldtets midlere Afdeling mellem Guldalen og Meldalen, Af W.C.Brøgger. (Hermed 1 Kartskisse og 2 P1,) Bidrag til Ligningernes Theori. Af Dr. A. S. Guldberg. Indberetning om en i Sommeren 1876 foretagen lepidopterolo- gisk Reise, Af J. Sparre Schneider. Om et Par for Norges Fauna nye Fuglearter, AfRobert c o 1 ett Om et Par Fuglesamlinger fra Madagascar-Regionen. Af Ro- bert Collett de . Edda og Avesta om Oterens Værd. Af C, A. Holmboe. Et tydsk Klageskrift fra 1447 over Hr, Olaf Nilssøn, Af Yng- var Nielsen Philosophisehe Studien von Dr. G. w i1h. Lyn ø: ; Askeregnen den 29de—30te Marts 1875, Af H. Mohn. (Her- med et Kart.) Søk . Grundfjeldet i Søndre PG og en Del af N Nordfjord. Af H. Reusch. (Hermed 1 Planche,). å Aktmæssige Bidrag til de nordiske Rigers politiske E Historie i 1813 og 1814. Af Yngvar Nielsen. . Om den Newton'ske Naturopfatning og Å hans Forhold til Spørgsmaalet om en Fjernvirknings Existence. Af C. A. Bjerknes Oversigt over Selskabets Møder m. m. L. Daae, om et Exemplar af Luthers Bibeloversættelse med egen- hændige Optegnelser af Johannes Agricola Caspari, literære Opdagelser og Undersøgelser . Side. 1—18, 1—120, 1—27. IV Lie, en Berigtigelse. C, M, Guldberg, Gir å om den me Affinitet Aarsberetning ; Valg af nye Medlemmer Valg paa Embedsmænd . . . . 2 2 2 Gaver til Bibliotheket Rettelser . AS Fortegnelse over Selskabets medl idel PN Side. Mærkelige Hoveder i Klæbersten i og udenpaa Stavangers Domkirkes Chor. Af C. J. Schive, Med en Planche, A. Indvendig. Nr. 1. Et Barnehoved med en Rosenkrands om Haaret. Sta- vangers Domkirke brændte med Byen i Aaret 1272. Ganske faa Aar derefter maa Ombygningen af Choret og Restaurationen af de tilbagestaaende Mure af Kirkens Skib være paabegyndt og fortsat indtil over Udgangen af Aarhundredet, da man finder Kir- ken taget i Brug ved 1295 (Faye). Samtidig med Chorets Om- bygning, eller fra 1280—1299, var Erik Magnussøn Konge og hans Broder Haakon Hertug af Norge. I de ældre Tider og vel ogsaa i Begyndelsen af sidstnævntes Hertugdom betegnedes Værdigheden som Hertug med en Guldring om Haaret som i Nr. 9, der er en Afbildning af en Myntadvers af Hertug Haakons ældste og bedste Mynter; længere hen har man optaget det i Udlandet brugelige Hovedsmykke, en gylden Krands med Roser om Hovedet, se Nr. 10, der er en Myntadvers fra hans Hertugdømmes senere Tid eller henhørende til en mindre god Myntsort, fremkommen omkring 1290. I Beskrivelsen over danske Mynter og Medailler, Tab. XXIX Nr. 40, er ogsaa fremstillet en Mynt — Sterling — fra Johan, Hertug af Limburg og Brabant (1282—1294), for at vise, at Betegnelsen som Hertug var i Udlandet en Krands med Roser. Da nu dette Emblem forefindes paa Nr. 1, prydende et Barn, som Vid,-Selsk. Forh. 1877. 1 2 C. J. SCHIVE. HOVEDER I KLÆBERSTEN I STAVANGER DOMKIRKE. Haakon var under Formynderregjeringen, saa er det meget antage- ligt, at der med dette Hoved skulde henvises til en af de i Norge regjerende eller til Hertug Haakon, uden at dog derved er frem- kommet nogen Portrætlighed; ligesom man i Nr. 8, der er fundet blandt Ruinerne efter Munkelivs Kloster og opbevares i Ber- gens Museum, har villet henvise til Klosterets Bygherre, Kong Eystein I Magnussøn, hvis Navn FHysteimn Rex er anbragt paa Kro- nens Pandebaand. Hovedet Nr. 1 forefindes i Choret ved et Ka- pitæl, som bærer den ene Side af Spidsbuen over Indgangsdøren til det nordre Sacristi. Paa den anden eller østre Side af samme Indgang forefindes ligeledes under Buen ved Siden af det her værende Kapitæl Nr. 2, et ganske ungt Menneskes Hoved med kongelig Krone. Med dette Hoved har man antagelig villet henvise til den regjerende Konge, Erik Magnussøn; thi det kan ikke antages, at Hertughovedet skulde, med Tegn paa Barndom og Værdighed, staa alene. Navnet Fricus Rex kunde godt været anbragt paa Nr..2 paa Pandebaandet under Kronens Lilier, men dette har man vist anseet for unødvendigt, da der ei kunde tvivles om Personen eller Tiden. Nr. 3. En ældre Manås kronede Hoved med Hage og Mund- skjæg. Dette Hoved staar paa den søndre Side af Choret lige- overfor de forhen nævnte, og over Spidsen af den Bue, som dæk- ker Nichen under samme. Da Ombygningen af Choret formodes paabegyndt førend Kong Magnus Haakonssøns Afgang i 1280, har man antagelig villet med dette Hoved: henvise til hans Regjering ligesom i Nr. 1 og 2 i Forbindelse dermed til Sønnerne, under hvem det hele Arbeide næsten fuldførtes. Det er mærkeligt nok, at Ansigtsudtrykket i Hovedet Nr. 3 har den samme milde og sagtmodige Charakter, som tilskrives Kong Magnus, men, at det derfor skulde have nogen Lighed med ham, er lidet rimeligt. Foruden disse Hoveder er der indvendig paa søndre Side af Choret tvende andre med Ring om Hovedet; de to under de til Chorets Buer hørende Consoler, det tredie over det sidste Vindue eller over Chordøren og under Rosetten paa samme Side. Paa nordre Side af Choret ved første Vinduesbue fra Øst regnet en CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I. 3 voxen Mands Hoved med hertugeligt Diadem. Dette Hoved blev til for at skjule en Feil i den nederste Del af Vinduesbuen, hvis Retning, om den var bleven fortsat som paabegyndt, ei kunde blive rigtig. Fremdeles under Rosetten over østlige Vindue- et kronet Hoved og under Rosetten over vestligste Vindue et Hoved med Ring om Haaret. Hovederne med Ring om Haaret betegne maaske de høist staaende Personer i Kongens og Hertugens Om- givelse, eller Formynderregjeringens Personale. B. Udvendig. Nr. 4. Et Biskophoved med tilhørende Mitra er anbragt øverst i Gavlen paa den udvendige Side af Chorets Endeparti og over det derværende runde Vindues Indfatning. Det ligger nær at an- tage at med dette Hoved menes Helgenens St. Svithun, til hvem Kirken var indviet; men man kan ogsaa formode, at den mellem 1276—1303 paa Stavangers Bispestol siddende myndige og strid- bare Biskop Arne skal forestilles. En Lighed med denne Prælats Ansigt er, om ikke umulig, saa dog mindre sandsynlig; men hvad der taler imod at dette Hoved forestiller ham, er det store Kors paa Bispehuen, hvilken Tilføining formenes at tilhøre en ældre Tid end Arnes Bispedømme. Nr. 5. Et kronet Kongehoved med Hage- og Mundskjæg, an- bragt som Slutsten øverst i den Spidsbue, som tilhører det store Vindue med sine Søiler, Rosetter og øvrige Tilbehør. Dette Konge- hoved har nogen Lighed med Nr. 3 og skal maaske ogsaa henvise til Kong Magnus Haakonssøn, ligesom Nr. 6 og 7, der ere uden Hage- og Mundskjæg, men med Kroner, til hans Sønner, Erik og Haakon, efterat disse to vare, den ene efter den anden, blevne Konger. Vel anføres (af Faye), at Kirken var paanyt taget i Brug ved 1295, altsaa medens Haakon endnu var Hertug, men derfor er det ikke nødvendigt at antage, at Choret var fuldt færdigt, hvad der først kan være skeet nogle Aar ind i det 14de Aar- hundrede, eller efter at Haakon i 1299 var blevet Konge - ved Broderen Eriks Afgang. En bedre F orklaring angaaende Bestem- melsen for Hovederne Nr. 5, 6 og 7 kan ialfald neppe gives. Det : 12 4 C.J. SCHIVE. HOVEDER I KLÆBERSTEN I STAVANGER DOMKIRKE. bemærkes, at Hovedet Nr. 7 ikke endnu var afpudset under Re- staurationen i 1874, da det blev fotograferet. Nr. 6 er anbragt ved det nordre Kapitæl til nederste Niche paa søndre Side af det store Vindue, Nr. 7 ved søndre Kapitæl til nederste Niche paa nordre Side af det samme Vindue. Foruden disse fire mest bemærkelige Hoveder paa Chorets Udside eller mod Øst fore- kommer: ved Enderne af Vandafledningen over Vinduet paa det søndre Taarn tvende Hoveder med Tonsur. Paa søndre Udside af Choret over Portalets Spidsbue eller over Chordøren et Hoved med Tonsur; paa første Modstandspille under den vestre Dækning et Hoved med Hertugkrands og paa tredie Modstandspille under dens østre Dækning et lignende Hoved. Paa nordre Udside af Choret forekommer et Hoved med Tonsur under den østre Dæk- ning af tredie Modstandspille, og over det hertil og til det nord- lige Taarn stødende Chorvindue er anbragt et lidet hertugeligt Hoved under Rosetten. Masker eller Vrængebilleder af Ansigter ere kun anbragte paa to Steder, nemlig under Dækningen af før- ste og under vestre Dækning af tredie Modstandspille. Under det store Vindue paa Chorets Østside eller mellem begge de til Choret stødende Taarne forefindes en Frise med 19 Felter. I 12 af disse var i Fortiden anbragt Hoveder med Tonsur, men uvittige Drenge ødelagde dem ganske med Stenkast. Man har ved Re- staurationen indsat 12 andre Hoveder i samme Orden som forhen, men givet de 6 en Krands med Roser om Haaret, hvilket ikke er rigtigt, men bevirket ved, at den ellers duelige Stenhugger har handlet formeget efter eget Tykke. Det formenes, at de ældre Hoveder i Frisen have, ligesom de øvrige 1 og udenpaa Choret med Tonsur, havt Hensyn til Domkapitlets Personale og andre Kirken tilhørende underordnede Geistlige. Samtlige Hoveder med Ring og Tonsur ere af et mindre Slags end de paa Planchen afbildede. Det samme gjælder og de Konge- og Hertughoveder, som ikke ere opførte paa samme Planche, med Undtagelse af et enkelt af sidstnævnte Slags, hvilket forhen er anført som indsat for at dække en Feil i en Vinduesbue. Christiania Vidensi. Selsk Forhandl 15 TT. Om Trondhjemsfeldtets midlere Afdeling mellem Guldalen og Meldalen. Af W. C. Brøgger. (Indberetning til Chefen for den norske geologiske Undersøgelse, Professor Dr, Th. Kjerulf, om Reiser Sommeren 1875 og. 1876). Med en Kartskisse, Profiler og to Plancher. | Egnen mellem Guldalen og Meldalen syntes allerede paa For- haand at udpege sig som den Trakt, hvor ved en mere detaljeret Undersøgelse Nøglen til sikker Udredelse af Trondhjemsfeldtets Afleininger maatte være at finde. Imod Øst havdes til Udgangs- punkt det gode naturlige Snit langs Vestsiden af Guldalen, ved Lundemo og Espehoug var fremfundne Fossiler, og i Vest var op- daget de første Forsteninger i Trondhjemsfeldtet, deriblandt ogsaa en Halysites, som angav den midlere Afdeling som silurisk, enten under- eller oversilurisk. Mod Vest og Syd begrændses Feldtet af svære Grønsten og Gabbromasser, mod NO støder Trondhjems Stifts ældre Afdeling og mod SO den yngre Afdeling, Gulaskiferne, til. Paa dette Feldt var Undersøgelsens Opmærksomhed fortrinlig henvendt '); enkelte ledende Bergarter, navnlig Kalksten, Brekcie- skifer, Konglomerat og Sandstene, var paapegede og endog en For- søgsinddeling i to Grupper, Størengruppen og Hovindgruppen, grun- det paa Forholdene i denne Egn, forsøgt gjennemført for den midlere 1) Se Th. Kjerulf: Om Trondhjems Stifts Geologi I. II, Nyt Mag. for Naturv, 1871 Side 11—18, 26—30 o. s. v. og 1875 S. 3—4, 25—28 0. 8. V. Chr. Vid,-Selsk, Forh. 1877. E 1 2 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Afdeling overhovedet, men atter opgivet. Den fossilførende Kalk- sten ved Kalstad i Meldalen var paavist at have Plads over Kon- glomerat og Sandsten, Konglomeratet ved Lundemo var gjenfundet i Meldalen og Hølandets Brekcieskifer i Størensnevringen. Fremdeles var den midlere Afdelings Lag fundet at være sammenpressede i en skarp Saddel i Profilet mellem Hovind og Støren, om end paa Grund af de vanskelige Forhold ingen sikker re kunde hentes fra dette Snit. De nævnte efter Kjerulfs ,0Om Trondhjems Stifts Geologi* anførte Hovedresultater er ved de nære to Maaneders Undersøgelse, jeg (Juli 1875 og August 1876) har ofret paa denne Fgn, fuldt be- kræftede. Da imidlertid noget nyt er fremfundet af Fossiler ogsaa fra nye Lokaliteter og Lagfølgen ved de over øde Fjeldmarker op- gaaede Profiler mere detaljeret kan angives, turde en selv noget omstændelig Bearbeidelse af de gjorte Iagttagelser maaske kunne være berettiget, om end ikke denne for Trondhjems Stifts Geologi saa afgjørende Egn ved mine Undersøgelser paa langt nær kan ansees som tilstrækkelig kjendt; meget staar endnu tilbage at ud- rette for den, der har Kræfter og Tid til at ofre derpaa. å Ved Undersøgelsen af Høilandets fossilførende Kalkstene led- sagedes jeg af Hr. Stud. real. N. Wille. I. Profilerne Støren -— Grøtaasen*). Profil Støren til Hovind langs Jernbanelinien. I Klevaasen grønne tildels glindsende Skifere og grønne knud- rede Skifere til Fremspring af Fjeldet Nord for Krogstadsanden; i selve Klevaasen langs Foden af samme i Guldalen kan hverken Faldet eller Følgen uden med Vanskelighed iagttages. Af Opgaaen af den samme Lagfølges Fortsættelse i Høiden over Mandfjeld og Soknæsfjeld til Præstesæteren viser det sig, at Faldet i de østligste af Mandfjeldshøiderne, den sydostligste Del af denne Lagfølge af grønne Skifere, glindsende Skifere, grønne Skifere med Svovlkis i 1!) For at kunne følge med ved Gjennemgaaelsen af de i det følgende nævnte Pro- - filer kræves egentlig den geografiske Opmaalings Karter i Maalestokken 1: 50000, hvilke er benyttede til Aflægningen af de geologiske Iagttagelser. Medfølgende Kartskisse og Profiler giver dog Oplysning om den vigtigste Del af denne Egn. GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 3 Pentagondodekaödre, knudrede Skifere, er temmelig steilt 70—809 mod NV, medens ved Soknæssæteren Faldet vender sig og bliver soligt med samme Faldvinkel. Hele denne Mægtighed af Skifere synes altsaa at danne (mindst) en stor Fold. Videre i Profilet i Guldalen Brekcieskifer; i Jernbanens Gjen- nemskjæringer Lerskifer grøn udmærket skifrig og vexlende med tynde Lag af Brekcieskifer og Lersten. Fremdeles Lerskifer i Brud- kammens Fremspring; alt dette ensartet Fald 60—659 SO. Videre i Bremaaskammens og Furuhougens Fremspring Ler- skifere, Lersten og Lersandstene Fald 75" SO. Dernæst ved Bækken Nord for Ristbakken sortblaa, forrustede, let forvitterlige Lerskifere (der fortsættes over til den østre Side af Guldalen i Rødberget, kjendeligt i lang Frastand ved de forru- stede Skifervægges røde Farve) Fald 75% mod S. 400Ø. Saa kom- mer Sandsten og i liden Mægtighed Konglomerat vexlende med Sandsten i tykke Bænke ved Indlægget, saa Skifer vexlende med Sandsten, der er mægtig ved Øren. Faldet er her steilere til gan- ske steilt, ja et Øieblik heldende mod NV, strax efter atter dog mod SO. Herfra til Hovind Station hele Tiden i svære Sprengnin- ger for Sandstensbrud tykbænket Sandsten med tynde Skiferlag. Lige ovenfor Hovind Jernbanestation staar Konglomerat i svære bratte Vægge. Dette Konglomerat fulgtes efter Strøget mod SV sammenhængende lige til Bro over Gaua og derfra videre til de smaa Fjeldknauser Knippene. Næsten hele dette Stykke danner det en bølgende sammenhængende Ryg, der kjendelig hæver sig. Ved Gaua er denne Ryg gjennemskaaret ved en dyb Kløft med steile Vægge, aabnende et naturligt Profil. Konglomeratet er grovt navnlig udmærket af næve—hovedstore kantrundede Knoller af hvid Kvarts, hvorhos ogsaa Brudstykker af sort Skifer, Kalksten o. s. v; det vexler med tynde Sandstenbænke og Skiferlag, overleies af den mægtige Hovindsandsten og overleier selv Skitere med Sandsten- bænke. Konglomeratets Overflade er flere Steder tydelig ujevn med Fordybninger, hvori Sandstenen er afleiet. Fig. 1. Mægtigheden af selve det grove Konglomerat, forsaavidt det var blottet mindst 150—2000. 1* 4 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AF DELING. Skifer. Fig. 1. Grændse mellem Konglomerat og Sandsten i Væg ved Gaua. Fortsættelse. Knippene til Veien mellem Hovind og Hølandet. Dette Profil blev opgaaet i flere Paralleler. Knippens Konglo- merat viser Fald 40? SO, forresten lidt uregelmæssigt, længer Vest neml. SSO ja næsten ret Syd; ved den omtalte Ujevnhed af dets Overflade ser ensteds Faldet ud som det var NVligt, hvilket det altsaa imidlertid kun tilsyneladende er. Mellem Knippen og Sand- aaen meget overdækket, Lerskifere sortblaa og svovlkisholdige, Ler- sten og Lersandsten hele Tiden Fald SO til Sandaaen. Paa Nord- siden af Sandaaen atter Skifer, saa uren Sandsten med Skiferfiller, Sandsten vexlende med Skifer og paa Høiden mellem Sandaaen og Veien (Grimsaasen) grovt Konglomerat mægtigt, lig Knippens. Der- efter Sandsten og finknollet Konglomerat; saa vexler Lersten, Skifer og uren Sandsten (med Enkriniter og Brachiopoder), Fald sydligt 609 helt til Veien. Øst for dette Profil blev opgaaet en Parallel fra Sandaaen nær Flaaslien til Veien. Det viser først Skifer vexlende med Sandsten saa grovt Konglomerat Mg. 150—200", saa Skifer og mægtig Sand- sten, atter Skifer og Lersten, Sandsten finknollet Konglomerat og efter et bedækket Skovterrain Skifer ved Veien, altsammen faldende SSO og SO fra 750 til 509, Dean is ne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. D Endel af denne Lagfølge sees ogsaa meget blottet ved Spreng- ninger ved Veien fra Hovind til Hølandet og i Kolo's Leie. Ende- lig blev opgaaet den samme vexlende Række af Skifere, Sandsten samt grovt Konglomerat og finknollet Kgl. mellem Sandaaen og - nævnte Vei tværtover Grimsaasen i to Profiler SV for de ovenfor nævnte. Paa Skraaningen af Grimsaasen mod Veien fandtes flere , Steder Fossiler, navnlig Enkriniter; herfra er ogsaa Hovedfinde- stedet for de tidligere fra det Trondhjemske beskrevne Fossiler (med Undtag af Kalstadfossilerne) nemlig en uhyre løs Blok, hvori blandt andre Fossiler ogsaa Brudstykker af Trinucleus. Herom nedenfor under Fossilfortegnelsen. — Det ene af disse Profiler, op- gaaet to Gange, er følgende. Ved Veien ligeoverfor Gaarden Espehoug Sandsten med Skifer, begge fossilførende, Fald 55* S—SS0 til Toppen af Høgberget paa Grimsaasen. Her oppe paa Høiden først etfinknollet ikke mægtigt Konglomerat, saa Sandsten vexlende med tynde Skiferbænke, saa det mægtige grove Konglomerat, fulgt i dette Profil af nok et fint Kgl. af ubetydelig Mægt., derefter Sandsten (ved Bæk nær Krog- stadsæteren Fald 45” mod S 309 O) ved Tømmesæteren Skifer med Svovlkis, ved Sandaaen Lersten, Lerskifer ganske mægtig, dernæst vexlende med Sandsten Fald 45%—40* SSO. Saa Knippens grove Konglomerat (se ovenfor). Herfra overdækket til Krogstadsæteren nær Blaahammeren, hvor endnu Sandsten. I Blaahammeren selv udmærket skifrig grønblaa Lerskifer Fald 60% SSO. . Videre over Gaua (her Lersten med Hornblendenaale) Skifere, ensteds Spor af Brekcieskifer, atter Lerskifer i stor Mægtighed og med ensartet Fald 60—65" SSO lige til Præstegaardssæteren under Præstefjeldet. (Herfra efter Strøget til Skitvandet de samme Skifere med samme Fald; fra Skitvand gjennem det sydlige Skar knudrede Skifere, og videre til Engen grønne Skifere som i det tidligere Profil fra Klev- aasen og Mandfjeld). I Præstefjeldet Skifere Fald SSO 509, Brekcieskifere og i Top- pen knudret Skifer samt maaske Grønsten. Herfra til Soknæs i Soknas Dal grønne Skifere, knudrede (Brekcie-)Skifere, kloritiske 6 W. CC. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Skifere og grønne matte og glindsende Skifere som ovenfor nævnt, i den sidste Del af Følgen med NOligt Fald. Endnu længer Sydvest blev opgaaet en Parallel fra Løvaas til Midttømmesæteren over Vedløset til Sørtømmesæteren og herfra over Svartfjeldene til Snøansknippen og begge Ørnaasene til Bræk- sæteren. Profilet lige til Sørtømmesæteren meget overdækket; her Skifere Fald 609 Syd, saa mægtigt grovt Konglomerat, Fortsættelse af Grimsaasens. I Svartfjeldene sammenhængende blottet Profil visende Skifere vexlende med Sandsten, derefter Skifere i stor Mægtighed, Fald 65—70" SO. I Snøansknippen Brekcieskifer Fald 659 SO, mægtig, ligesaa i Fortsættelse efter Strøget i begge Ørn- aasene; herfra grønne Skifere med samme Fald til Bræksæteren. Fortsættelse. Fra Veien mellem Hovind og Hølandet til Grøtaasen. Overalt meget overdækket, hvorfor de herhen hørende Profiler er lidet sammenhængende. Moum til Grøtaasen. Ved Moum Skifer med steilt Fald SV— NOligt Strøg, derefter mægtigt Konglomerat, Fortsættelse af Grims- aasens. Ved Ristbakhougen, Skifer, Sandsten og Brekciesandsten Fald SO 609. Derfra over myrlændte Strækninger lidet at se til Begyndelsen af den Høide, hvis øverste Punkt er Harekletten, Sand- sten og Lersandsten og Skifer. I den nordlige" Del af Harekletten en grønstenlignende Bergart. I smaa Knauser i Fordybningen mel- lem Harekletten og Grøtaasen til henimod Flottensæter grønne let- kløvne Skifere, tildels med smaa Brudstykker, en Brekcieskifer, Fald næsten steilt SO og aldeles steilt. I Grøtaasen Grønsten lig den i Toppen af Præstefjeldet. | Paralleler med dette Profil er følgende: Lundemo—Damkjern. Ved Damkjern i det nordøstlige Hjørne | af Grøtaasen i Skifer to Bænke (12' +49) af hvidgraa Marmor, Fald 759 N 159 V; Skiferne er tildels glindsende. Strax SO for Kalken, hvori et anseligt Brud, har Faldet vendt sig 759 S 15" 0Q og synes SSO eller SOligt Fald at holde sig herfra nedover mod Elven ved Lundemo. I Fortsættelse efter Strøget af denne Kalk mod SV findes ogsaa Kalk ved Svartkjern, ligeledes Marmor. — — — CHRISTIANIA VIDENSK."SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 7 - Ved Espehoug Sandsten med Enkriniter Fald SSO 559, herfra videre op gjennem Bækken sammesteds SOligt Fald 50—60* Band- stien. Ved Jutulstenen grønne Skifere Fald 30—40? NNV. Øst for samme i Knuthammeren yderst sammenpressede Skikter med for- -virret Skifrighed, grønne Skifere og knudrede brekcieskiferlignende i steile Lag. | Ved Overgang fra Espehoug til Sundsæt over myrlændte Stræk- ninger saaes paa Høiden af Sundsætkjølen grøn skifrig Brudstykke- bergart med smaa Brudstykker, lig den finkornede Brekcieskifer mellem Harekletten og Grøtaasen. Ved Sundsethugstret grønne Skifere Fald 609 NV. Qgsaa fra Lundemo over Valdum, Svartvandet og Valdumløkken blev opgaaet en Parallel til den sidste Del af ovennævnte Profil: i det overdækkede Terrain sees ikke meget. I Aasen ved Valdum- løkken ved Bennavandet Brekcieskifer lig Ørnaasens, mægtig. II. Fortsættelse. Profiler fra Grøtaasen—Gaustad o. s. V. Medens i de ovenfor fulgte Profiler Faldet meget ensartet viste sig overveiende at være SOligt eller SSOligt og temmelig steilt, vender Faldet sig som nævnt nær Grøtaasen, om man i samme Linie fra Grøtaasen forsøger at opgaa et Profil i NVlig Retning. Paa Nordvestsiden af den mod SV indgaaende Vig af Grøtvan- det sees grønne Skifere overleiede af mægtig Kalk (Limberg) i Lim- berget og ovenfor Vehn, Fald NV 30—450. Kalken ved Vehn fører Fossiler (hvorom nedenfor), er uren skifrig og fillet, med knudret og knollet Forvitringsoverflade. | — Vehnskalken gjenfindes (ved Fossilerne) i Fortsættelsen efter Strøget i Trongemyrshøiden og Dugrumaalshøiden samt i Middags- høiden. Herfra over Skikterne i Bakkerne ved Stensæt og i østre Katu- gelaasen Lerskifer med NOligt Fald gjennembrudt af porfyragtig Diorit. Over Skiferen i vestre Katugelaas ovenfor Stensæt hvid Marmor Fald 309 N. I Høiden i steilere Fald blaa Kalk med gule Hornblendenaale lige paa Grændsen af Toppens porfyragtige Diorit. Paa den anden Side af Porfyren atter Kalk, fossilførende, 8 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. under samme paa Nedgangen af Aasen grønne fossilførende Lerski-/ fere fmed Pentamerus sp.) Fald 20—30? NNV. Over den nævnte Skifer og Kalk kommer i Vennabakhøiderue Brekcieskifer, Fald 30—45? NV (i Toppen Grønsten lig Præstefjel- dets). I Fortsættelse af Profilet tilsyneladende over Brekcieskiferen i begge Viksaaserne først grønne Skifere saa Kalkskifere og Kalk- konglomerat med knudret Overflade i svævende Lag; i vestre Viks- aasen i Foden grønne Skifere, stenglige, lyse, derover grøn og cho- koladefarvet flammet Skifer, Fald svagt mod NV, saa glindsende Skifer, saa Kalk, dels Marmor, dels blaa knudret, i Toppen porfyrag- tig Diorit. Vennebakken. Viksaasen. Brekciesk. Grønsten. | K. porf. D. p | eh. Sk. Fig. 2. gr. Sk. Br. Sk. Forfølges Katugelaasens Profil i NVlig Retning, gjenfindes dens Kalk i Høiden ved Gaustadbakken, Fald VNV omtr. 15—20*. Denne Kalk indeholder kun faa Spor af Fossiler. Derover paa Vestsiden af Veien Brekcieskifer finkornet vexlende med chokoladefarvet Skifer Fald 25" VNV. Den fortsætter helt henimod Foden af Almaasaasen, uden dog paa Grund af det bedækkede Terrain at kunne forfølges i Sammenhæng saalangt. — — Profilets Opgaaen er nu fortsat saa langt, at det kunde være paa Tide at spørge om den virkelige Lagfølge og om muligt ogsaa om Mægtighed, bestemt ved de nu anførte Data, de ledende Berg- — arters Vexlen, deres Fald og de fremfundne Fossiler. Af Profilet fremgaar, at paa hele Stykket mellem Præstefjeldet og henimod Grøtaasen SO—SSOligt Fald næsten uden Undtagelse raader, sammenhængende altsaa over nære %/, Mil i lige Linie. Der spørges da, om den betydelige Mægtighed, der faaes ved uden videre at tage Hensyn til det ensartede SOligt Fald over hele denne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 9 Strækning, er et virkeligt Maal for en engang horizontalt afleiet, hævet og sammenpresset Formation, eller om maaske Forhold, der Jet kunde narre en for Sandheden, finder Sted. Spørgsmaalet var ikke fra først af saa ligetil at besvare med Sikkerhed, navnlig fordi den omhandlede Egn er saa overdækket af Skov og Myrland, hvor- hos i Begyndelsen ogsaa selve Bergartsbestemmelsen ikke var saa let. | Skifrighed forskjellig fra Lagning er et saadant vildledende Forhold, ifølge Kjerulf's Undersøgelser medførende stor Fare for sikker Bestemmelse af Mægtighed og Lagfølge. Saadan findes vist- nok ved opmærksom Iagttagelse ogsaa i denne Afdeling. I løse Blokke ved Jernbanelinien mellem Støren og Hovind findes Skif- righed forskjellig fra Lagning i en sortblaa Lerskifer med Svovel- kisterninger, ikke ulig Gulfossens Skifer. I Fortsættelsen efter Strøget af Profilet til Meldalen, i Mesdalens Bækkedrag nær Mel- dalens Kirke var brudt store Heller efter Skifrighedsflader, som viste afvexlende Lag af sortblaa Lerskifer og lys graa Lersten. Fig. 3. Heller fra Mesdalen visende Skifrighed forskj. fra Lagning. Imidlertid skjønnes dog ikke, at der kan blive synderlig Plads for dette Forhold i Støren—Gaustad-Profilet. For det første er det ingensteds i dette Profil iagttaget. Dernæst sees mangfoldige 10 w.c. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Steder, at Bergarten vexler, uden at Faldet forandrer sig. Brek- cieskifer, Lerskifer, Sandsten og Konglomerat angiver alle en Ræk- kefølge efter Skikternes Fald. I Gjennemskjæringen ved Jernbane- linien, hvor man maaske helst i den storhellede Skifer skulde ville søge Skifrighed forskjellig fra Lagning, er hyppig og utvivlsom. Vexling af Lerskifer, Brekcieskifer og Lersten at iagttage.. Ligele- des sees i den store Mægtighed af væsentlig Lerskifer i Svartfjel- denes Profil mellem Konglomeraterne og Brekcieskiferen vexlende Skikter af forskjellig Bergart, og Skifrighedens Fald er ensartet med de over- og underliggende Bergarters Fald. Det synes derfor i alle Fald ikke for Tiden gjørligt at kunne reducere den tilsyneladende store Mægtighed ved dette Forhold. Foldning indtil Inversion er et andet vildledende Forhold, som maa tages i Betragtning. At saadan finder Sted fremgaar ogsaa af det opgaaede Profil med stor Sandsynlighed. Dette viser, at omtrent Sandaaens Leie er Vendepunktet for en stor Inversion med Gjentagelse af den Skiktfølge, der ligger mellem Brekcieskiferen og Konglomeratet samt de derunder lig- gende Sandstene og Skifere. Paa begge Sider af denne Linie gjen- tages i samme Orden, saavidt Observationerne i det overdækkede Terrain strækker til, de samme Lag: fra Skiferne, Sandstenene og Lerstenene i Sandaaens Leie til begge Sider først det grove Kon- glomerat, saa mægtige Sandstene (hvorimellem ogsaa et finknollet Kgl.), saa Skifere og Sandstene vexlende, dernæst hovedsagelig mægtige Skifere og endelig Brekcieskiferen (i SO i Linien Snøans- knippen over Ørnaasene til Gjennemskjæringen i Guldalen, i NV. allerede i Spor i Knauserne mellem Harekletten og Grøtaasen, mægtig i Høiden ved Bennavandet samt overleiende Kalk i Venna- bakken, Gaustadbakken, ved Gaasland o. s. v.). . Man mærke sig her for det følgendes Skyld, at de fossilførende Kalkstene ved Vehn, Stensæt, Gaustadbakken ligger under Brekcieskiferen; til disse Kalk- stene har Profilet mellem Støren og Sandaaen ingen tilsvarende under den i dette Profil ligesaa mægtige Brekcieskifer at opvise. Om man altsaa tør holde det for sandsynligt, at en saadan Inversion finder Sted, maa det afgjøres, om denne er at opfatte dre CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 11 som en Saddel eller som en Bugt. Den første Opfatning er den, som allerede er fremsat af Kjerulf i Trondhjems Stifts Geologi II Side 27, i det mindste for en Del af denne Skiktfølge. Dette er ogsaa det Resultat, hvortil Meldalens Profil og Fossilernes Finger- peg fører. Meldalens Profil. —Profilet fra Støren til Gaustad forfulg- tes efter Strøget over de øde Fjeldstrækninger mellem Guldalen og Meldalen. Medens i det nævnte Profil Faldet gjennemgaaende er SOligt eller SSOligt, dreier hele Skiktfølgen Vest for Trøvja Elv, saa Faldet bliver lidt efter lidt sydligt endog SSVligt. Grims- aasens urene Sandsten kan sammenhængende følges fra Vedløset over Fikjansæteren (her udmærket graa Hovindsandsten) over Fos- - sæteren til Bjønnafjeld (i den ene af Toppene fandtes smaa, nogle Tømmer store, Lindser af blaa, skifrig Marmor med grønne Horn- blendenaale). I Sæterbakfjeld, Toppen østenfor Skittenfjeld og Kjeglvandet, fremdeles den samme urene Sandsten med Enkrinit- stilke, Fald steilt mod S 10" V. Hele Veien til Høgknippen samme Bergart, Fald 75% S. I Høgaasen OSO for Meldalens Kirke, stry- gende mod Kalstad, men Faldet utydeligt, en lignende seig grøn Bergart med store Lindser af marmoragtig Kalk, hvori Fossiler, Enkriniter og Koraller, vistnok utydelige, men saavidt kunde sees ganske de samme som Kalstadfossilerne. Naar man kommer ned i Meldalens Dalføre, viser det sig, at Faldet har vendt sig, idet det fra Kalstad og sydover langs Veien er svagt nordligt. Da det egentlig laa udenfor min Plan at opgaa dette Stykke, har jeg nøiet mig med de Iagttagelser, som allerede kan gjøres langs Veien: I Bækkedraget ved Mesdalen nær Meldalens Kirke blaasort "Skifer (Skifrighed forskjellig for Lagning). Ved Holstad Espehougs- bergart, Fald NNO eller NO omtr. 30—25". Paa den sydlige Side af den svære Grusafleining, der .springer langt frem tværtover Dalen, Skifer, Fald 309 NO. Derefter Konglomerat, blandet med Skifer, Fald 30” NO. Saa bedækket indtil Kalk ved Stokke, Fald 71" N 159 V., derunder grønne matte Skifere, Brekcieskifer i liden Ri w. od BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Mægtighed, krusede og knudrede grønne Skifere, saa atter Kalk Nord for Grut. Kalkstenen ved Kalstad synes at have Beliggenhed svarende til Høilandets Kalkstene ved Vehn, Stensæt o. fl. Medens imid- lertid i Profilet Støren—Gaustad Faldet er SOligt lige til Grøt- aasen, er det i hele den nordlige Del af Profilet Kalstad—Grut NOligt. Da Faldet her er meget svagere 25—309, er det ogsaa mindre sandsynligt her at antage nogen Inversion. Hvis nu, som der er Grund til at tro, den nordlige Del af Profilet Kalstad—Grut svarer til Profilet fra Gaustad til Sandaaens Leie, er man nødt til at antage, at Inversion har fundet Sted for dette Sidstes Vedkom- mende saaledes, at Skikterne i Sandaaens Leie er ældre end Svart- kjernskalken: Inversionen skulde efter dette være at opfatte som en Saddel. Den samme Slutning drages af Fossilernes Vidnesbyrd, der ogsaa gaar ud paa, at Fossilerne i Sandstenen er ældre, end Fossilerne i Høilandets Kalkstene og Kalstads Kalk. Fossiler i Sandstenen, navnlig ved Espehoug. Det tidligere indsamlede Materiale af Fossiler fra Espehoug- Sandstenens Niveau blev 1875 i en Opsats om , Fossiler fra det Throndhjemske*') mere ved heldig Gjætning end ved sikker Be- stemmelse af karakteristiske Former henført til et til Kjerulfs Etage 5 svarende Niveau. Dette Materiale var nemlig altfor ufuld- stændigt og bestod af altfor slet bevarede Fossiler, til at en sikker Bestemmelse dengang kunde finde Sted; det var tillige altsammen indsamlet i en stor løs Blok, ikke i fast Fjeld. Min Opgave var derfor først af denne samme Blok, der havde vist sig fossilførende, at fremfinde Karakterfossiler, dernæst at paa- vise Blokkens Hjemsted i fast Fjeld. Blokken var beliggende umiddelbart ved Hovedveien nær Es- pehoug. Da Skuringsmærkernes Retning er næsten nøiagtig Syd— Nord. maatte Blokkens Hjemsted søges i Profilet Espehoug— Støren. 1) Nyt Mag. for Naturv. B. 21, 1875: Fossiler fra det Throndhjemske, samlede 1871 og 1873 af Prof. Th. Kjerulf samt 1874 af Prof. Th. Kjerulf og Student Friis. Af W. C;! Brøgger. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 13 - Dens Plads fandtes at være ganske nær i Skikter paa Grimsaasens nordvestlige Heldning, hvor de samme Fossiler som Blokkens fore- kom. Paa sex Punkter i fast Fjeld fandtes dels hyppig Enkriniter, dels forskjellige Brachiopoder, hvilke ogsaa -udgjorde Hovedmæng- den af de i Blokken forekommende Fossiler. Da ogsaa Bergarten er den samme, tør Blokkens Plads i fast Fjeld ansees for sikkert paavist og altsaa de af dens Fossiler dragne Slutninger ansees som gjældende for Grimsaasens: Lagfølge. Blokkens Bergart var uren. Den øverste, fossilrigeste Del af den omtrent 4 Meter store Sten bestod af Sandsten, snart finkor- nig, snart med grovere Korn af Kvarts, Feldspat o. s. v., tildels Lersandsten, ja en seig grøngraa Lersten. Sandstenen var opblan- det med Skiferfiller og Brudstykker af Kvarts, ofte fl. Tommer lange afrundede Knoller som i Konglomeratet. Stenens Midtparti dannede en Overgang mellem ren Sandsten og ren Lerskifer, den underste Del bestod af en fossilfattig sort eller grøngraa Lerskifer; Sandstenen og Skifere førte begge de samme og det de mest ka- rakteristiske Fossiler, saa samtlige Fossilers Samtidighed derved blev bevist. Da Blokken var rigere og bekvemmere beliggende end de fossilførende Steder i fast Fjeld blev den ved 18 Dages Arbeide (med Sprengning og Brug af Spæt og Slægge) slaaet op i smaat for at fremfinde saa stort Materiale, som muligt, for sikker Alders- bestemmelse. Paa Grund af E. Fossilernes mislige Tilstand — de er ofte næ- stenukjendelige —- har Bearbeidelsen af samme i ren palæontolo- gisk Henseende ingen Interesse, hvorfor jeg skal indskrænke mig til at nævne de Slutninger, som for geologisk Aldersbestemmelse kan drages af dem. | Hovedmassen af de ved Espehoug forekommende Fossiler ud- gjøres, baade hvad Art- og Individantal angaar, af Brachiopoder. Navnlig Orthis og Strofomena Arter i større Antal, maaske til- sammen mindst 11 Arter. Af Orthis Arter findes Former, der minder om sikker Bestemmelse er umulig! — 0. vespertilio Sow. (PI. II Fig. 29), 0. elegantula Dalm. (eller en nærstaaende Art), 0. calligramma Dalm. (Fig. 23), 0. biforata Schloth. og mindst to Arter 14 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. til, af Strofomena, Former, som synes at staa nær ved S. euglyfa Sow. (P1. II Fig. 33), og mindst 4 Arter til. En af disse (Pl. II Fig. 18) maa ansees for identisk eller særdeles nærstaaende ved den Varietet af Strofomena corrugatella, Dav., som M'Coy kaldte O. undulata*); den adskiller sig ved at have et endnu færre Antal radierende Ribber end M'Coy's Form. Af andre Brachiopoder findes en Læp- tæna Art nærstaaende ved L. sericea, Sow. (Fig. 22), et Par (2?) Rhynchonella-Arter, Atrypa(?)*), derimod ingen Spirifera, Pentamerus eller andre oversiluriske Former. Næst Brachiopoderne i Mængde eller endog maaske hyppigere end disse fandtes Enkrinitstilke; disse fandtes i fast Fjeld for- uden ved Gaarden Espehoug ogsaa ved Veien mellem Hovind og Høilandet flere Steder, paa Skraaningen af Grimsaasen hyppig, ved Knippene og endelig i Fortsættelsen af Profilet paa Toppen af - Sæterbakfjeld (Skittenfjelds østlige Top) overalt i lignende Bergart, en uren Sandsten, som ved Espehoug. Enkriniter har ogsaa været fundet i Kalkstene, sandsynligvis yngre end det her omhandlede Niveau, flere Steder i det Trond- hjemske og indover den svenske Grændse i Jemtland og er saale- des vel de mest udbredte Fossiler i Trondbjemsfeldtet. Ingen Art, ja ikke engang nogen Slægt har kunnet bestemmes. Af Kefalopoder fandtes en eller to Lituites Arter og en Ortho- ceras. | Af Gastropoder: hyppig en FEuomfalus, desuden af og til en stor Murchisonia, en Pleurotomaria, en Holopella, en Trochus (?) og nogle flere. PI. II Fig. 924, 25,28. Af Heteropoder: Bellerofon sp. PI. II Fig. 30 og 31. Af Pteropoder: Theca sp. PI. II Fig. 26 og QT. Af Lamellibranchier: Modiolopsis sp. og to Arter af Familien Nuculidæ, Pi. II Fig. 19, 20 og 21. Af Trilobiter: Haleskjold af Illænus sp. Fig. 13, Haleskjold af Calymene (?) PI. II Fig. 16 samt det vigtigste Fund af Fossiler i 1) Se Palæontographical society. Davidson: British Fossil Brachiopoda, Part VIII. The Silurian Brachiopoda. Side 301 og Pl, XII Fig. 14. ?) Den tidligere som Atrypa reticularis anførte Form er neppe denne Art. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 15 | Sandstenen: Trinucleus sp. Arten lader sig desværre neppe be- stemme. Der blev fundet en halv Snes Brudstykker af Hovedet, og et Haleskjold. Nærmest synes den at maatte henføres til Trinu- cleus seticornis, His. (eller en nærstaaende Art). PI. IL Fig. 14 og 15. Af Antozoer en Favosites Art og flere Bægerkoraller, altfor ufuldkommen bevarede til at kunne bestemmes. — — — Den Fauna, som karakteriserer den nærmest Konglomeratet liggende Lagfølge af Sandstene, urene Sandstene, og Lerskifere, er som det sees af ovenstaaende, mindre fattig, end den, der søger efter Fossiler i disse Trakter, i Begyndelsen skulde være tilbøielig til at tro, idet den vel tæller mindst 40 Arter. Men saa ufuld- kommen er disse Fossiler opbevarede, at neppe en Art med fuld- kommen Sikkerhed kan bestemmes, saa fuldstændig er alle Struk- turer udslettede, alle Former skjævtrykte og forvredne. Saameget er dog med Bestemthed at afgjøre, at denne Fauna er undersilurisk, og Fundet af Trinucleus afmærker jo et forholdsvis begrændset Niveau. Søndenfjelds har denne Lagfølge hverken i palæontologisk eller i petrografisk Henseende nogen Parallel, saavidt hidtil vides, men svarer vel nærmest til den øverste Del af Kjerulfs Etage 4 og maaske den underste Del af 5. Nærmest turde en Parallel være at søge i den svenske Trinuc- leusskifers øverste Del eller i den svenske Brachiopodskifers under- ste Del, hvor endnu Trinucleus forekommer. De bestemte Brachi- . opodarter lignende Former tilhører alle den engelske Caradoc og enkelte, som Strofomena corrugatella, Dav., findes i England ikke høiere end dette Niveau; ingen af de i England over Caradoc op- trædende Slægter Pentamerus, Spirifera o. s. v. findes blandt Es- pehougsandstenens Brachiopoder. For denne Del af den Trondhjemske Lagfølge foreslaaes Nav- net Trinucleussandsten og Trinucleusskifer. Mest udbredt er i denne Lagfølge vistnok Enkriniter; men Navnet Enkrinitkalk er tidligere af Kjerulf brugt') for forskjellige Kalkstene, hvis Fossiler EE 1) Nyt Mag. B. XVIII 1871: Th. Kjerulf: Om Trondhjems Stifts Geologi I. Side 17 og B. XXI 1875: Om Trondhjems Stifts Geologi II. Side 22 og flere Steder, 16 w. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. turde tilhøre et andet Niveau, ligeledes af Tørnebohm') for sand- synligvis tilsvarende Kalkstene i Jemtland og det Trondhjemske: Tørnebohms Enkrinitkalk svarer til det udbredte siluriske Karak- terlag Pentamerus oblongus-Nivauet*), som altsaa ligger over det her omhandlede fossilførende Niveau; Kjerulfs og Tørnebohms En- krinitkalk eller Pentameruskalk er sandsynligvis i denne Trakt bedst repræsenteret ved Kalkstenen ved Kalstad og nogle af Høilandets Kalkstene. Heller ikke Navnet Brachiopod Skifer (og Brachiopod Sandsten) er passende, da dette Navn i Sverige fra Vestergöt- land og andre Steder anvendes for Afleininger, der ikke indeholder Trinucleus og i det hele har en næsten oversilurisk Karakter. Kalkstene i Linien Damkjern —Høgaasen. Sandsynligvis yngre end Trinucleussandstenen er Kalkstene ved Damkjern og Svartkjern, begge Steder ikke fossilførende Mar- mor. Rimeligvis Fortsættelse af disse lidet mægtige og snart ud- kilende Kalkstene danner den ligeledes lidet mægtige urene skif- rige, i sorte Skifere indleiede Kalk paa begge Sider af Trøvja (mellem Svartsæteren og Dyblidsætrene) samt Kalklindser med utydelige Koraller, Enkriniter o. s. v. i Høgaasen i Meldalen, stry- gende henimod Kalstad. Kalkstenen ved Kalstad svarer vel efter sin Plads i Lagfølgen og sine Fossiler til Kjerulfs og Tørnebohms Enkrinitkalk (Linnarssons Pentameruskalk) og har med sine talrige Koraller rent oversilurisk Karakter. Om Kalstad- fossilerne se Th. K.: Om Trondhjems Stifts Geol. I. Side 13 og 14. Fossilførende Kalkstene og Skifere paa Høilandet. Fossiler fandtes om end sparsomt ved tilstrækkelig Søgning i omtrent alle Kalkstene paa Høilandet: ved Vehn, Dugrumaalshøi- den, Katugelaasen, Gaustadbakken, Sundsæt, Skjægstad, Ramberget, 1) En geognostisk Profil over den Skandinaviska fjållryggen mellem Østersund och Levanger. (Øfvers. af K, Vet. Akad. Forhandl, 1872). 2) Confer. G. Linnarsson: Anteckningar om den kambrisk-siluriska lagerserien i Jemtland. Geol, För, i Stock, Förhandl, B I. n. 3. Side 12. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 17 Gaasland o. s. v., dog kun ved Vehn og Stensæt Former af Betyd- ning for Forstaaelsen af disse Kalkstenes Alder. Ved Vehn fandtes strax ovenfor Husene (i Skjærsjøhougen) i en uren skifrig knollet Kalk følgende Fossiler: Trilobites mn. sp. Pl. I. Fig. 1—7. Panden kølleformet, omtrent jevnbred, Længden nær det dob- belte af den mindste Bredde. Nakkeledet markeret ved en dyb og bred Fure. Pygidiet semielliptisk, Længden i Forhold til Bredden forskjel- lig; det er forsynet med en nedtrykt flad Rand. Rachis tydelig ved en dyb Fure adskilt fra Sideloberne, 3 å 4 afdelte Led. Side- loberne ved dybe ved Randen ophørende Furer delt i 3 å 4 Led. Pygidiet forsynet med en lang Spids, der tilsyneladende dannes af Rachis's Forlængelse. Skallet glat uden Ornamenter. Pandens Længde 19mm. Pyg. 21mm. bredt med Spidsen 27mm. langt. Ikke ganske sjelden ved Vehn og ved Stensæt. De aftegnede Explr. er alle fra Stensæt, hvor denne sandsynligvis ny Tribobit fandtes hyppigere og bedre bevaret end ved Vehn. Det aftegnede Brudstykke af Hovedet synes at maatte høre sammen med det beskrevne Haleskjold, da det forekom sammen med dette uden Ledsagelse af nogen anden Trilobitart; af Haleskjoldet fandtes c. 20 Brudstykker. Haleskjoldet for sig skulde nærmest kunne henføres 'til Slæg- ten Dalmanites. Emmrich, Barr. (conf. f. Ex. Barrande. Systeme Sil. du centre de la Boheme, tome I. Pag. 556, Pl. 27 Fig. 14 af - Dalmanites solitaria, Barr.). Hvis derimod det aftegnede Hoved, som der er Grund til at tro, hører herhen, kan der ikke blive Tale om denne Slægt. Man kunde i saa Fald tænke paa Slægten Megalaspis; men Sammenforekomsten med en Pentamerusart synes ikke at tilstede denne Antagelse. Afgjørelsen af Spørgsmaalet om, til hvilken Slægt denne for Høilandets Kalk og Skifere karakteri- - stiske Art hører hen, faar derfor bero til senere Fund. | Af Kefalopoder: Nautilus sp. (i Barrandes Betydning af dette Slægtsnavn) Pl. I Fig. 13, a, b, c. Vid.-Selsk, Forh. 1877. 2 18 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Orthoceras sp. PI. I Fig. 11, a og 12, a, med periferisk mod Skallet anliggende Sifo af Diameter lig omtr. 1/3 af Skallets; dette glat uden Ornamentur. Af Gastropoder fandtes skjævtrykte Explr. af Euomfalus å Sp. og Stenkjærne af en stor Murchisomia, samt Brudstykker af endnu en Art. | Af Brachiopoder en stor Strofomena, hvorom nedenfor. Enkrinitled. ; Ved Stensæt paa den nordvestlige Heldning af Katugelaasen gjenfandtes samme Niveau med noget bedre bevarede Fossiler, dels i grøngraa Lerskifere, dels i Kalk indleiet i samme. Her forekom følgende Fossiler: Den nævnte Trilobit, ikke ganske sjelden baade i Skifer og Kalk. Illænus sp. Haleskjold PI. II Fig. 10, og et Stykke af Thorax. Tentaculites (?) sp. PI. I, Fig. 14. Af Cefalopoder den ovenfor nævnte Orthoceratit. Af Gastropoder en Pleurotomaria. Af Brachiopoder: Rhynchonella sp. med dyb Sinus, blot et Explr. Pentamerus m. sp. Pl. I Fig. 10, a, b. Ventralskallet dybere end Dorsalskallet, stærkt hvælvet med en skarpt fremtrædende Fold over *, af Skallets Længde regnet fra Randen. Dorsalskallet mere fladtrykt, men større end Ventral- skallet, Umbo ragende udover Ventralskallets; en dyb skarpt af- grændset Sinus, henimod Randen med skraa Sider og i Midten svagt hvælvet Bund. Begge Skals Skillevægge omtr. af samme Størrelse, udgjørende '/, af Skallets buede Overflade. Skallet for- synet med tætstillede for det blotte Øie netop synlige radierende Striber og lidt grovere koncentriske Væxtstriber, hvorved navnlig paa Sidepartierne af begge Skal fremkommer en retikuleret Orna- mentur. Længde 227" Bredde 21"”- Tykkelse 16"" Et eneste ganske vel vedligeholdt Explr. fandtes i Skufer. Strofomena pecten (7). Linné. PI. I Fig. 8, a, 9, a. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 19 En stor Strophomena fandtes ved Stensæt, sammen med den beskrevne Trilobit, desuden ogsaa ved Vehn samt i Skifere paa Toppen af Dugrumaalshøiden. Da Aabningen er dækket over ved et Pseudodeltidium, er Slægten utvivlsomt Strofomena. Artens Skulptur ligner mest den paa Str. pecten, idet gjerne en å to Ribber er interponerede mellem de primære radierende Ribber. Disse synes mig dog grovere og ikke saa tætstillede som paa de Explr., jeg har seet af Str. pecten, hvorhos den ogsaa afviger fra denne Art ved Skallets Form, Laasrandens Længde 0.8. V Leptæna n. sp. Pl. II Fig. 1—7. Sammen med den beskrevne Trilobit findes hyppig en Leptæna, der ikke synes mig at stemme ganske overens med nogen mig be- kjendt Art. Formen meget varierende, som sees af Figurerne, snart meget bred, kort, sammunrullet, med halvelliptisk Rand, snart længere, fladere med mere lige Rand, snart endog længere end bred. Or- namenteringen er tætstillede radierende Ribber, mellem hvert Par af hvilke 1 å 3 finere Ribber er indskudte; Mellemrummene mellem disse er tydelig forsynede med en Rad af indtrykte Punkter, Denne - Form synes mest at nærme sig til L. transversalis, Dalm. og L. sericea, Sow., men skiller sig ved mindre Antal interpolerede Rib- ber, saavidt det kan sees af de bedst bevarede Explr. Leptæna (?) n. sp. Pl. II. Fig. 8.a, 9 a. Skallet stærkt konvex-konkavt, halvcirkelformet, eller halvellip- tisk, Længden gjerne lidt større end Bredden, største Bredde ved — Laasranden. Ventralskallets Aabning lukket af et tydeligt Pseudo- deltidium. Begge Skal med tætstaaende lige brede radierende Ribber; paa Ventralskallet strækker sig fra Umbo til Randen for- til en dybere Fure af Bredde som to Ribber. Størrelse 41/4"m- 4mm. kl ey JET Orthis sp. Pl.II Fig. 12. Blot et, men meget vel bevaret Explr. Athyris (?) sp. Blot et Explr. fandtes. Den nævnte Rhynchonella, de to Leptæna-Arter, Orthis sp. og Athyris sp. fandtes sammen med den nævnte Illænus i en grøngraa Lerskifer, nogle Skridt fra Findestedet for de øvrige Arter, paa a* 20 w. c BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Grund af det overdækkede Terrain uvist om under eller over disse. Endelig fandtes Enkriniter. Katugelaasens og Vehns Fossiler synes at danne en eiendom- melig Fauna med egne Arter. Paa Grund af Materialets Ufuldstæn- dighed og ikke mindst ogsaa af Mangel paa tilstrækkelig Litteratur har jeg ikke villet opstille nye Arter, der maaske ved nærmere Undersøgelse skulle kunne vise sig at være Varieteter af eller iden- tiske med tidligere kjendte Former. Paa Grund af Forekomsten af en karakteristisk Pentamerusart maa denne Fauna vel antages at svare tilet høiere Niveau end Trinucleussandstenen. Pentamerus- slægten angiver paa Gotland (Lindstrøm), i England, Østersøpro- vindserne o. 8. v. og i Kristiania- og Langesundsfjordens Silur de laveste oversiluriske Afleininger, eller et mellemsilurisk Overgangs- niveau. Sandsynligvis svarer Vehns og Katugelaasens, samt Fler- heden af Høilandets Kalkstene omtrent til Kalstads Kalk, det vil vel sige til Linnarssons Pentameruskalk i Jemtland, til Kjerulfs og Tørnebohms Enkrinitkalk paa norsk og svensk Side, -altsaa til Kjer- ulfs Etage 5 og 6 i Kristianiatrakten. Foreløbig optages som det mest passende Navn Linnarssons Betegnelse: Pentameruskalk for dette Nivaa. Meldalens Profil og fossilførende Lokaliteters Vidnesbyrd synes altsaa at gjøre det sandsynligt, at i Profilet fra Støren til Gaustad en stor Inversion har fundet Sted, der er at opfatte som en Saddel. Her maa da mærkes, at de under Brekcieskiferen paa Høilan- det optrædende Kalklag savnes i den tilsvarende Del af Profilet mellem Sandaaen og Ørnaasens Linie, hvilket jo vistnok er paafal- dende og maaske endog kunde vække Tvivl om Rigtigheden af den nævnte Antagelse; men i Meldalen optræder her Kalk paa sin Plads Nord for Grut, sandsynligvis svarende til Kalstads og Høilandets Kalklag. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 21 Vilde man nu allerede med kun denne ene Saddel for Øie for- søge at regne sig til Mægtigheden med pen af de iagttagne Fald, saa skulde følgende Tal udkomme: I) Lerskifer, Lersten, Konglomerat (omtr. 200' mg.) Skifer og skiferblandet mægtig Sandsten (Trinucleussandsten) regnet fra Sand- aaens Leie til en Linie fra Bækken ved Ristbakken til Krog- stadsæteren ved Blaahammeren, parallel Gaua til Svartfjeldene, omtraki kin. TE SurotNOGsMøter II) Lerskifer, Ed og Brekeieskifer til en Linie fra Brek- cieskiferen ved Jernbanegjennemskjæringen mellem Støren og Ho- vind til Ørnaasene og Snøansknippen, omtr. . . —. 1600 Meter. | Dertil kommer som en sandsynligvis yngre Afdeling III) grønne Skifere, knudrede Skifere og glindsende kloritiske Skifere indtil Støren, i den NOlige Del af Profilet med SOligt, i den SOlige Del med NViligt Fald, altsaa mindst vel en stor Fold, der med en Gang reducerer Mægtigheden her til det halve eller omtr. rc 0 JP GOD Meer: Dette er ed ae Tal. Men TR den nævnte Saddel- Inversion, der bringer den store Reduktion af den ellers ved Feil- slutning. beregnede Mægtighed, findes utvivlsomt ogsaa indenfor den saaledes opfattede Lagfølge mindre Sammenpresninger, der vistnok, om ikke det overdækkede og uveisomme Terrain hindrede i at opspore den detaljerede Række i Sammenhæng, vilde redu- cere den nævnte mulige Mægtighed betydelig. Saadanne Spor af mindre Sammenspresninger sees ved Hovind, Øren, ved Knippene, i Knuthammeren, ved Damkjern, o. s. v. Ikke des mindre synes det rimeligt, at man flere Steder i de forskjellige Dele af Profilet har betydelige sammenhængende Mægtigheder for sig: saaledes Konglomerat og Sandsten ved Hovind, Lerskifere i Svartfjeldenes næsten sammenhængende Profil, Brekcieskiferen i Ørnaasene og Snøansknippen, hvorfor man vel ikke tør antage denne Reduktion ved mindre Sammenpresninger og Folder for altfor stor. I ethvert - Fald synes disse til det øverste af Undersilur og det underste af Oversilur henhørende Afleininger sammenlignet med søndenfjeldske Forhold at være udviklet i meget betydelig Mægtighed; med Hen- 22 w.o. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. syn til Lagfølgens Alder er kun bestemt et Trinucleusniveau og et Pentamerusniveau og endog mellem disse ellers nærliggende Niveauer synes en mægtig Afleining at have fundet Sted. Nogen nøiere til- forladelig Bestemmelse af ke er altsaa for Tiden endnu umulig. De fleste af Høilandets Kalkstene: Kalk ved Gaustadbakken, Sundsæt, Skjægstad, Ramberget synes at tilhøre samme Niveau som Kalkene omkring Vehn og Stensæt, hvorfor jeg ikke opholder mig videre ved Detaljprofiler fra de nævnte Lokaliteter; de ligger alle over og i lignende Skifere, som Katugelaasens Profil viser, og f.-Ex. i Gaustadbakken tydelig under Brekcieskifer. Af Fossiler fandtes ved Skjægstad: Fig 4. * . =o" » H va ser - 4 Skjægstad NR 23 ar ER å = Q > O ya = Qo Vand, iv Ex EE ad ar mn å Å ERE Z pet ry per En QR 2m DR = — ft 3 Då ge) En 2 = en Q -— =o ka 2 '%G Å SE SI =- 2 o 1 £ = o Q = = gs 4 B ov hd Fa Eve - ds] == ö z —- 38 = å i den øverste Kalk en Euomfalus og en liden Brachiopode (Athy- ris?), ligesaa ved Ramberget; ved Gaustadbakken fandtes den samme Athyris (?) som i Katugelaasen, ved Sundsæt en Illænus og en liden Orthis, i Dugrumaalshøiden den samme store Strofomena som ved Stensæt o. S. V., men altsammen er for utilstrækkeligt til af Fos- silerne at kunne afgjøre disse Kalkstenes Plads. Ge Mm CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No.2. 23 Brekcieskifer. Kalk. Brekcieskifer. Eruptiv(?) LgGrøtaasens. Brekcieskifer. Grøn Lersten og Lerskifer - Fald 409 NV. Kalk Fald svagt mod NV. æ ad = ma — & B = Skifer lig Katugelaasens, i svævende Lag, Skifer Fald NV. Kalk. Kalk, Skifer Fald 20" NV, = å "UaSLLSTBUITV "UoA0JYsteUy Grøn Lerskifer med en- kelte tynde Kvartsitlag udm. skifrig omtr. 250 —8300' mg. f, 20% NV, "uonoyprlxy p D * po ev 'G "dg "uognoypily [ry uasevseRUTv pyOrd Sandsynligvis yngre end Stensæts og Vehns Kalk er Kalk i Viksaasene (se Fig. 2); ingen Fossiler fand- tes til Afgjørelse af dette Spørgsmaal, men Bergarter- ne er andre end de sædvan- ligvis forekommende og Be- liggenheden sandsynligvis over Brekcieskiferen. Profilet fra Gaustad eller fra Almaasaasens Fod til Gaasland og Gjilhougen er derimod en Gjentagelse af Vehns eller Katugelaasens Profil. Ingen Fold synes her, og Faldet er ensartet uden netop ved opstikkende Eruptiv; og dog ser det ud, som hele denne Følge kom- mer over og høiere end Brek- cieskiferen, der fra Gaustad- bakken strækker sig i over- dækket Skov- og Agerland hen mod Foden af Almaas- aasen. Ingen Fossiler fandtes ved Gaasland, uden enskjæv- trykt Fuomfalus, saa af Fossiler kan intet sluttes; men Rækkefølgen af Berg- arter og den tilsyneladende Overleining i Forhold til Gaustadbakkens Brekcie- skifer synes bedst at kunne 24 mw. G. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. forklares ved et Ryk, der har hævet hele dette Profil efter en Linie Almaasaasen, Gaustadvand, Aan*oenvand 0. s. V. Landskabets Karakter er tdaneiddn af den geologiske Bygning. Paa den SOlige Del af Kartbladet Høilandet (et fortrinligt Kart, der skyldes Hr. Kaptein Seiersted) er Bygningen regelmæssig og let overskuelig dannende de parallel Strøget løbende Høidedrag: Snøansknippen, Store- og Lille Ørnaasen, Svartfjeldene, Sandholtkjølen til Knippene, Vedløset til Grimsaasen, Sundsætkjølen. Elvene rinder her parallel Strøgretningen paa er Stykker og har skaaret sig ned mellem Aasryggene: Gaua, Sandaaen, Kolo, med Bibække ofte dannende en stump Vinkel med Strøgretningen, parallel Guldalens Dalfordybning. Enkelte Punkter viser som sandsynlig Aarsag til Elvegjennem- brud tværtover Strøget tydelig Sprækkedannelse. Et saadant Punkt er Gauas Gjennemskjæring, hvor den bøier om i Vinkel, før den falder ud i Sandaaen. Naar man følger Konglomeratryggen fra Hovind Station, standses man pludselig ved Gaua af en brat Styrt- ning, et trangt Skar med maaske 3 til 400' høie Vægge. I Bunden af denne sprækkelignende Dal bruser Gaua gjennem vældige indtil husstore Blokke af nedramlet Konglomerat. Paa begge Sider af Dalen sees gode Explr. paa Sprækkedannelser og Forrykninger forbundne med samme. Figur 6 er fra Høiden af den østre Side af ENE Gjennem- skjæring. Skikternes Strøg er her omtr. SV—NO, som ogsaa er Retningen af den Væg, der paa Tegningen vender mod lagttageren; et System af vertikale Sprækker i Retning SO—NV, fremdeles et System af svagt mod NO faldende, liggende Sprækker opkløver Sandstenen i Kvadre, der er forrykkede, som sees af Figuren. To Ting er her at mærke: den Kolonne af Kvadere, der er betegnet med markerede Tal, er sunket i Forhold til de paa hver Side af samme staaende; oventil er en Del Kvadere rullet ud af sin Stil- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 25 Sprækker i Ganas Dalføre, i Sandsten, ling paa en Maade, som vanskelig lader sig forklare uden ved et Stød i Retningen SV—NO. En Udglidning kan ikke have forvoldt, at det medx mærkede Stykke har taget Overbalance og er dumpet paa Ho- vedet ned i Sprækken; thi den liggende Sprækkeretning, efter hvilken løse Blokke havde maatte glide (eller flyttes ved Frost), helder ind- over mod NO, ikke udover mo dSV. EtStød, der aabnede Spræk- kerne a og b fra hverandre, vilde ogsaa kunne lade en Kile som den markerede Kolonne synke noget mellem disse to Sprækker. Endnu mere storartet viser sig Sprækkedannelser fra Konglo- meratvæggen paa den anden Side af Gaua. Fig. 7 viser en omtr. 20" høi 15" bred 30' lang Blok af Konglomerat. afskaaret ved lig- nende Sprækkesystemer og forrykket omtrent 6' fra sin oprindelige Plads. Heldningen af det liggende Sprækkesystem er her meget større, omtr. 40%. Ikke faa lignende Explr. kunde findes frem fra dette ene Punkt. Hele Konglomeratryggen fra Hovind til Knippene har bratte Afsatser og er gjennemsat, ophakket, af Sprækker i Ret- ning SO--NV, parallel omtr. med Gauas Dalretning paa dette Sted. Den, der staar foran et saadant Punkt efter med Møie at have ar- beidet sig frem over den ene Afsats efter den anden, omkring den 26 W. C. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. Fig. 7. Skematisk Figur af udgleden Blok, Sprækker i Konglomerat, Gauas Dalføre. ene Spræk efter den anden, bliver vist staaende ved det Indtryk, at mægtige Kræfter, ikke langsomt virkende Agenser, har frembragt disse talrige Sprækkedannelser, der ogsaa i et hvert Fald har været et væsentligt Moment ved Udgravningen af selve Dalbunden og Elvens Leie paa saadanne Steder. Langs Strøget har Elvene fortrinsvis skaaret sig ned i lettere bortførbare Skifere, baade Sandaaen og Gaua; — en steil Skifervæg danner saaledes Blaahammeren ved Gaua. Medens Bygningen af Landskabet i den SOlige Del af medføl- gende Kartskisse er grei og enkel, frembyder det NVlige Parti af samme mere uregelmæssig kuperet Terrain, udmærkende sig ved hyppige, mere eller mindre regelmæssige Kupper med bratte Styrt- ninger til to eller flere Sider; disse udprægede Fjeldformer bestaar alle idetmindste tildels af en Eruptiv, en porfyragtig Diorit. . Saadanne Kuppefjeld er Trongemyrsaasen, Dugrumaalsfjeld, Middags- fjeld (Svartaasen), Katugelaasen, begge Viksaasene, begge Rambergs- høiderne, Føredugurshougen (ved Skjægstad), Almaasaasen, Undun- aasen, Hammeraasen, Rødaasen, Grønlidhammeren, Middagsaasen og visselig paa Grund af sin Form Rognlidaasen og fl., dannende en Kjede mellem Graahammeren og Meldalens Grønstenfeldt i SV og Grøn- stenmasserne østenfor Skjægstad Vand og Aanøen Vand i Nordost. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 2. 2% At den Fjeldform, hvormed disse Berg præsenterer sig, er op- rindelig og skyldes den geologiske Bygning, ikke er sekundær, sees af flere Explr. ganske godt. Saaledes af Fjeldknauserne om- kring Stensæt. Trongemyrsaasens Styrtning mod SO bestaar af Diorit, ved Foden med en tynd Skal af Skifer og Kalk (Marmor) i steile Lag, som falder indad mod Aasen og snor sig efter Aasens (Eruptivens) Begrændsning, nemlig med Fald NV, N og NNO. Dugrumaalshøiden og Middagshøiden er begge udmærkede Kupper. Eruptiven dukker først frem i Toppen, rundt om Foden staar Ski- fere og Kalk i steile Lag, der falder fra Eruptiven, saaledes at i Skaret mellem begge Kupper findes i Dugrumaalshøiden Kalk med NVligt, i Middagshøiden med NOligt Fald (derimod paa Styrtningen mod Stensæt i samme Kuppe Fald mod N). Mærkeligt er det, hvor gjennemgaaende Eruptiven først duk- ker op i Toppene og selv der ofte paa kun faa Kvadratfods Over- flade; der kunde henvises til mange af de ovenfor nævnte Explr. Som Exempel paa Lagstillingens Forandring ved Eruptiven følgende Profil fra Trongemyrsaasens Sydostside; de ombøiede Skikter er milde, stærkt glindsende Skifere. Som Kontaktvirkninger sees hyppig Kalk forvandlet til Marmor, gjerne ren hvid (f. Ex. Trongemyrsaasen, Middagsfjeld, Katugel- vYotstå av OG w Ny * Lur VV8 2 å å * 4 * v UNA KNE S* Lur 0 Vertikal Væg, Trongemyrsaasens Sydostside, 28 W. 0. BRØGGER. OM TRONDHJEMSFELDTETS MIDLERE AFDELING. & aasen, Viksaasen, hvis hvide Styrtning lyser paa langt Hold, o.s.v.) Virkningen synes kun at have udstrakt sig til Eruptiven nærliggende Lag f. Fx. i Katugelaasen, hvor i faa Skridts Afstand fra samme Kalken ikke mere er omvandlet til ren hvid Marmor, men derimod til Gjengjeld er spækket med smaa Naale af Hornblende; endnu nogle Skridt og ingen Kontaktvirkning spores mere. I Nærheden af Eruptiven, navnlig i Kalk, Marmor paa flere Punkter (Trongemyrsaasen, Katugelaasen, østre Viksaasen, Sundsæt), fandtes større og mindre, Fod og Kvarter, indtil kun et Par Tom- mer store, fuldstændig isolerede Lindser af Eruptiven, i ingen Hen- seende forskjellig fra denne. 'At disse er yngre end Kalken og indtrængte i denne ad nu ikke mere synlige Aabninger, kan ikke være tvivlsomt for den, der ikke tvivler paa, at betreffende Berg- art er en Eruptiv. Denne Iagttagelse er ikke uden Interesse for Sammenligning med ældre, mere omstridte Bergarters Forhold. Smaa Granitlindser forekommer paa lignende Maade isolerede i krystallinske Skifere. Med Eklogit er dette endog et sædvanligt Forhold, hvorfor den af flere Forfattere ikke ansees for at være nogen eruptiv Bergart. Den nævnte Iagttagelse viser, at saadanne isolerede Eklogitlindser dog vel kunde være frempressede, om Eklogiten forøvrigt skulde vise eruptive Bergarters sædvanlige karakteristiske Forhold. - redmeeret til | 1:7100, 000. og egne ragttagelser 187509 1876, betydning. —— Borfyragtig diøvit på Høsdandet, grønsten (eraplin i Bestfjsldet og Cråtåan. Kalhesten , tildels mermor (pentameruskalk) Konglamerat. Brekeieskrfer» vealade med lerskefer. Sandster (Hovindsanidsten, Triuedrmssandstea )eren , lersandsten , lersten. Lerskifer tagskifer i Blåhananeren, gjennenskjærmgen ; sorte lerskrfare Pr Sandåens leir og fl. st. sorolkisholdige sk.; grøngrå lrskjfere på Høilandet og mellem Blåhammeren og Ornåsen ; glindserde skiføre, kloritiske skif og knndrede skiføre i den sydostlige del af kartet. sen 20000 ts ses Am EM === - Frøen nhrogstad -Hestbukken dl EG på T TG Egen VF N Klevåsen Brudkammen Brem ås Furuhaugen KDE al Ue OE på 0 Eple Holo Harekdetten Grötdsen Crotoand Vimberg Venn VA N 2 d0'so Littso kammen VA f757 75950 ep Aa Zur å £30-05n0 5 90% futett Vort 60*50 å 4 H | d -= 1 1 ;= — sr arr ear 71 Brukvater Orndsen Svart - fyeldene Sørtomme Grimsåsen Espehoug Svartkjern Jututstenen Midler stenxet Gaustad Ajern 99 50 frr ramme seter PE f 50-60s0 PN houg. | Katugetisen Bakken Snoansknyyen: | : strøg OS D- Oma Porn f60*80 fate he tiden omtr 050 L år30. fatet titetigt Føorso. oe statene f13-20*0nn | £20-30*nAD | Profiler fra fjolden ved Stören lil Höilandet. | | Målestok 1: 25,000 | | få NT SEES re å Ka. Å TT ME f hk pa sø JÅ å inge A Fin EM: på VE EE e' F n gå E 4 i E G N å yr * å Ar Te å 6 å H i ; dd å sm ar å , ly De J- v V i i * » +Å å hå Mi Ei I Å L: ag å HR Y VGENTRAL PARK, EW YORK. AA Å å n V me AA, bodd ; TO MUSpx JEG E ÅR PÅ ; xP ? DEP n på - ) =! KG r i . v Å ni v VÆR hp NATURAL NI LG ; k VETT SV NJ i a | | | å PEN PO" Å Te ø v | V E= | i < * 4 je k Å V Fa | Bd a fl É å BENET PLA 44 Brågger dei. L. FeRrs With. st. Fossiler fra Stensæt og Vehn. tk de I NE "Na X0 teen Å å å JE el Pie *a å «M KD eV: , Fi É i Å ie i 1 p i EI - rev p L.Fehrs th. Inst. W. C.Brogger del. rosen SG BRAN arr fa Pod Bidrag til Ligningernes Theori. Om algebraiske Ligningers Oplösning ved Hjælp af Rödder af höiere Ordener. Af Dr. A. $. Guldberg. Foredraget i Mødet den 15de Juni 1877. I. At opløse en Ligning eller at finde en given Lignings Rødder er at finde de Værdier, som indsatte istedetfor den ubekjendte Stør- relse tilfredsstille Ligningen. Baade Algebraen og Geometrien have hver for sig givet sine Løsninger af dette Problem, der er af saa stor Betydning for den mathematiske Videnskab. Er den givne Ligning hlæl="0 og opkonstrueres Kurven ad Y:5= f (%), saa fremstille Abscisserne for Kurvens Skjæringspunkter med X-Axen - Ligningens reelle Rødder. Saa overordentlig simpel end denne Løsning er geometrisk seet, saa frembyder dens Anvendelse i Praxis store Vanskeligheder. Hvis den samme Methode skal anvendes i Algebraen eller rettere i Arith- metiken, nødes man til at beregne for hver Ligning især en Tabel for de sammenhørende Værdier af y og x, hvilket i sin Almindelig- hed er et uoverkommeligt Arbeide. Algebraen har derfor forsøgt en anden Methode. Denne bestaar i at reducere en Ligning med flere Koefficienter til en med færre. Af Hensyn til Regningens Sim- -pelhed og Bekvemhed har man hidindtil i Regelen kun medtaget en Koefficient, idet man har forsøgt at henføre Ligningen af n'* Grad Chr. Vid,-Selsk, Forh. 1877. 1 2 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. GE EN +32,=0 til en toleddet Ligning af Formen x' —a=0. Denne sidste Lignings Rødder, som i Almindelighed betegnes ved n l Va eller (a)" har man for de reelle Rødders Vedkommende beregnet ved en sær- egen Regneoperation, saakaldet Rodudragning. Hvad angaar de ima- ginære Rødder, saa kunne de, som bekjendt, i dette Tilfælde altid findes ved Hjælp af de trigonometriske Tabeller. Tschirnhausen har angivet en Methode forat reducere den al- mindelige Ligning af nte Grad til den sidstnævnte binomiske Ligning, men den lykkes alene at gjennemføre, naar Ligningens Grad n ikke overstiger Tallet fire. Dertil kommer, at allerede for Ligninger af 3die og 4de Grad blive Regningerne saa vidtløftige, at Methoden i Praxis er uden Værd, idet man lettere paa anden Maade kan bestemme Rød- derne. Abel beviste senere hen, som bekjendt, at den almindelige Ligning af 5te Grad ikke lader sig opløse ved Rodtegn d. e. dens Rødder kunne ikke udtrykkes ved Rødderne i en eller flere Hjæl- peligninger af Formen x" -—a=0. Det følger umiddelbart heraf, at en Ligning af høiere Grad end 44de ikke i sin Almindelighed kan henføres til den nævnte Hjælpeligning. Efter dette kunde man fristes til at opgive Tanken om en Løs- ning af høiere Ligninger og indskrænke sig til den approximative Løsning af Talligninger samt Opløsningen af de specielle Ligninger, der kunne opløses ved Hjælp af de sædvanlige Rodtegn. Det er imidlertid neppe rimeligt, at Videnskaben vil nøie sig hermed, men den vil opsøge nye Veie, der ville kunne føre et Skridt videre, om end Fundamentet maatte blive et andet end hidindtil. 2. Der gives vistnok flere Veie at slaa ind paa forat naa videre frem til Løsningen af Ligningernes Hovedproblem. Maaske vil i Frem- tiden andre Regnemethoder anvendes, og en Lignings Rødder baade udtrykkes og opfattes paa en anden Maade end i vor Tid. Men i ethvert Fald maa — ifald man overhovedet vil gaa videre frem — et EEE. å EE å ie MG Vi EE EEE aka 65 EE Då SAGE GS SD SÅ KE SA JA SON v * REE BT ner pre CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 3 nyt Fundament lægges til Grund. og man maa ikke som hidindtil indskrænke sig til at henføre en Ligning til den oven nævnte to- leddede Hjælpeligning. | Den Tanke, som ligger nær, er at opstille en eller flere , Nor- malligninger* eller , Hjælpeligninger* og derpaa reducere den givne Ligning til en af disse Normalligninger. Rødderne i Normalligningen maa beregnes ved en Tabel eller paa anden Maade approximativt, men i ethvert Fald maa disse Rødder betragtes som umiddelbart givne i «Modsætning til den givne Lignings Rødder, der skulle bestemmes ved Hjælp af hine. Med andre Ord, den givne Lignings Rødder blive at bestemme ved Rødder af en anden Art end de hidindtil anvendte. Disse nye Rødder tiltrænge selvfølgelig sin Definition og særegne Betegnelse. | 3. I en Ligning af Formen betegnes Roden ved Va, hvilken har m indbyrdes forskjellige Vær- dier. Vi ville kalde denne en Rod af nte Grad og å Iste Orden. I en Ligning af Formen pe g—=0.5> (2) ord, 2 us 2: ville vi betegne Roden ved Ve a åte Va og benævne samme en Rod af mte Grad og af 2den Orden. I en Ligning af Formen x' —k. ax”—ax—a=0...... (3) ville vi betegne Roden ved = ord. "2 lind Va &) stter | VÆR (k) og benævne samme en Rod af me Grad og af 3die Orden med Pa- rameteren k. Er endelig i sin Almindelighed Ligningens Form — -2 ? pt ra att pt å =D), m-—2 m—3 x' —k ville vi betegne Roden ved SE m (k 1* 4 A. S. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. og benævne samme cn Rod af nte Grad og af mte Orden med de m—2 parametre k,, k,, ....k , K 4. Af Ligningen x'—ax—a=0 følger : x"=2a(x+1) Bed agn EG eg Paa samme Maade faaes af Ligningen hvoraf x —k, are X — KE, kx?+ x+1 Skriver man for Symmetriens Skyld alge åå == hvilket erholdes af Ligningen a, x' —a=0, saa sees, at de oven i 8 ved Ligningerne (1) til (4) definerede Rødder ogsaa kunne defineres som de omvendte Funktioner af følgende: n GE y = Ä som giver x = Vy i det Y=73g" som giver x = Vy AN pike y= i FEE pg som giver x = Vi (k) og i sin Almindelighed n n ord. m Å —, som giverx=V/ y bas Mit] eee re 5. Ved Hjælp af Rødderne af 1ste, 2den, 3die.... mte Orden erholdes med Lethed Rødderne i tilsvarende Ligninger med 2, 3, Bd då > (m + 1) Led. I den 2-leddede Ligning er x=V—a. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 5 I den 3-leddede Ligning x+axt+b=04..., (2) faaes ved Substitutionen x = Dy: br hvoraf va EE hvis Rødder ifølge 4 ere udtrykte ved n MR VE b"—! Indsættes denne Værdi for y i x = y, faaes Rødderne i Ligning (3) at være indesluttede i Formelen: | I den 4-leddede Ligning rår Fdbrt+e=0...:. (3) faaes ved Substitutionen x =; y c n c* 2 N po +2.på) FEYFE=Q, hvoraf Ifølge 3 er Indsættes Værdien for y i Ligningen x = 5 y, faaes Rødderne Ft Pr i Ligning (3) udtrykte ved Formelen Def 6 Å. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. , Å - > KA , ac hvor Rodens Parameter er på I den (m + 1)-leddede Ligning 0 x+a 5 "+å,5"+ :.+a1+a 0 Ada a faaes ved Substitutionen x EG «: 1 n m—l1 m—2 å a te a * 0 r" e 0 pA m 1 D e 0 FEN 85 2 — TE q ee Ve å 2 am? ee spe | ag Y ag =0, 1 or 1 hvoraf 2 på m-2 n 2 2 m-3 " " " m-1 0 Å. m-l m-2 0. AY m-2 a a y'+( ae Paev aa 6 9 den PJ Ifølge 3 følger heraf d n ord. m . ( GE, k,, gre ) a == — —— 3 gal hvor Parametrene k. ,, k, ,.... henholdsvis ere å m—2 m—3 Amt mer m—l1 m—2 å, 4 Indsættes Værdien for y i Ligningen x = I y, erholdes Rød- 1 derne i Ligningen (4) at være udtrykte ved Formelen m—? m—3 n ord. nm. EE dn a-—9 20 > — å == å G 3 MEET BEG b) 0.8 0 9ø*68 2 ay ap dy ed 2, apr! 6. Blandt de forskjellige Rødder af lste, Qden, 3die,., mte .Or- den ere de af lste, 2den og 3die Orden af størst Interesse af Hen-- syn til den praktiske Anvendelse af samme. Det er bekjendt, hvorledes man kan finde de n indbyrdes forskjellige Værdier af en Rod at nte Grad og 1ste Orden. Er JRR y=xy ser re Y yy: ar PAET Al der ere ligestore, men med mod- - gruent med OQa”. Drager man CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 7 Forat bestemme Antallet af reelle Værdier af VI opkonstru- eres Kurven, hvis Ligning er N="%. Er mn et lige Tal, erholdes Fig. I, er n et ulige Tal, faaes Fig. II. I Fig. I ere de to Grene Fig. I. paa begge Sider af Y-Axen symmetriske. Til en given y svarer følgelig to lige store Værdier af x, hvilke have mod- satte Fortegn. Deraf følger, at en lige Rod af mte Grad og Iste Orden af en positiv Tal- størrelse har to reelle Værdier, satte Tegn (deres Sum er Nul). Fig. II. I Fig. II er Grenen Qa kon- parallel X-Axen to rette Linier i ligestore Afstande fra samme, erholdes ligestore Værdier for x, men med modsatte Tegn, hvoraf følger, naar n er ulige: 2: en ulige Rod af nmte Grad og 1ste Orden af en given Talstørrelse har en reel Værdi, der har samme Tegn som Størrelsen under Rodtegnet. For i Praxis at bestemme den reelle Værdi af =Vy, 8 A. $. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORL. hvor y antages bekjendt, benyttes i sin Almindelighed Logarithme- tabellerne, idet man har Relationen: ete log x = gr - Forat bestemme de imaginære Værdier af V y har man ifølge en bekjendt Sætning at multiplicere den reelle Værdi med de for- skjellige imaginære Værdier af vi. hvilke ere indesluttede i Formelen 2 kz TN 2 kz COS ES +YV — 1 sin (T): Geometrisk kan dette som bekjendt udtrykkes paa følgende Maade: Er den reelle Værdi af å betegnet ved r og slaaes en Cirkel med Radius r, hvilken inddeles i n ligestore Dele, og opkonstrueres den regulære n-Kant,. saa ere de n indbyrdes for- skjellige Værdier af Vy repræsenterede ved Polygonens n Hjørne- punkter. | 7. Forat bestemme Antallet af reelle Værdier af en Rod af nte Grad og af 2den Orden sætter man hvoraf følger: og opkonstruerer Kurven, som er bestemt ved Ligning (1). Man maa her ligesom ved Rødderne af 1ste Orden skille mellem de to Tilfælde, hvor m er et lige og ulige Tal. a) Er net lige Tal, erholder Kuryen en Form, som sees af Fig. I. Kurven bestaar af to adskilte Grene BOG og 'FEH. Drages Linier 4 X-Axen, skjærer samme stedse Kurven i to Punk- ter, naar y er positiv. Af de to reelle Værdier Cc og Cc' er den første positiv og den anden negativ. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 9 Er y negativ og dens Fig. I Talværdi mindre end DE, erholdes ingen Skjærings- punkter mellem Kurven og den rette Linie + X-Axen, følgelig ere alle Værdier af Vy i dette Tilfælde imaginære. Er derimod Talværdien af y større end D E, erholdes to Skjæringspunkter, føl- gelig to reelle Værdier, som begge ere negative. Er—y= DE, har Ro- den to indbyrdes lige- store reelle Værdier, hver lig — OD. ” Forat bestemme Størrelsen af OD og DE, bemærkes, at Tan- -— genten til Punktet E er horizontal, altsaa | dy | G+ meer Få (1 +x) p hvoraf. følger: n(l+ 3 —x=0. Af denne Ligning faaes 2 ” n—1 =o: Indsættes denne Værdi for x i Ligning (1), faaes: EET AT, Heraf følger, at ve er imaginær for alle Værdier af y mel- n Mee og 211» Å. | å (n=1y5" dier af y, positive eller negative, har den derimod to reelle Vær. ; naar n er et hge Tal. For alle andre Vær- 10 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. dier, hvoraf den ene er positiv, den anden negativ, naar y er po- sitiv, derimod begge negative, naar y er negativ. | b) Er derimod m et ulige Tal, erholder Kurven, hvis Ligning " * KA l+x en Form, som sees af Fie Fig. II. Kurven bestaar , E pa ogsaa 1 dette Tilfælde af to adskilte Grene BA F / å: og GEH. Drages Linier —N —& å c 4 X-Axen, skjærer sam- va DE il E me Kurven i 3 Punkter Kæ Te, hvis y>DE i alle andre Tilfælde der- | Å imod kun i et Punkt. Linien E E' har vistnok kun to Punkter fælles med Kurven, men af disse er E et Dobbelt-Punkt, der svarer til to lige Rød- der i Ligningen. Forat bestemme D E og den tilhørende AD, bemærkes, at Tangenten til E er horizon- tal, altsaa er: ae MER nix" eg dx (1+x* hvoraf følger ligesom i foregaaende Tilfælde, at =0, x == — Å D = — som giver EE n sete DE GeV $ v=BE Heraf følger, at, naar n er et ulige Tal, har VE tre reelle Værdier, n naar y er positiv og lig eller større end i alle andre PN sd (n— par å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 11 Tilfælde har den en reel Værdi. Er y positiv, er en reel Værdi af V7 stedse positiv, er y negativ, er den reelle Værdi af Rodstør- relsen ogsaa negativ. 8. Forat beregne Værdierne af V7: hvor y er en given reel Størrelse, positiv eller negativ, kan man gaa frem paa en lignende Maade, som Gauss i sin Afhandling ,Beitråge zur Theorie der algebraischen Gleichungen* (Abhandlungen der kgl. Gesellschaft der Wissenschaften zu Göttingen, VI Band 1848—50), hvor han har behandlet den treleddede Ligning sr. tdr FG og vist, hvorledes Rødderne i samme, baade de reelle og imagi- nære, kunne findes. Sætter man nemlig m-=1 og e=f = y, saa har man det foreliggende Tilfælde.)) 'yY Det kan bemærkes, at den af Gauss behandlede mere almindelige Ligning kan ee pa «? løses ved Hjælp af en Rod af 2den Orden, naar man indfører Brøkexponenter, altsaa lader n være saavel hel som brudden. Betragtes nemlig den almindelige treleddede Ligning x" — ax" —b=0 og sættes x = kz, saa erholdes: Zz" dk ee p. — k"TP k" a b - Sættes pl 7 | k" p — b " -faaes: --K= å og i =- * == E 2 k" k"—P b"—P Indsættes denne Værdi, saa faaes: Sættes fremdeles i | ) Zz” —nu, hvoraf z=urp og-z"=up re er a" p . . samt for Kortheds Skyld he) Fy, saa faaes Ligningen: n up —yu—y=0, G * 12 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Beregningen af de reelle Værdier af jr sker ved Hjælp af de Gaussiske Tabeller, der tjene til at finde Logarithmerne til to Tals Sum eller Differents, naar man har givet Logarithmen til et- hvert af de to Tal. Disse Tabeller indeholde 3 Kolonner, der bære Qverskrifterne Å, B og UC, og som henholdsvis indeholde Logarith- merne til a, 14, og 1+a. For ved Hjælp af de nævnte Gaussiske Tabeller at beregne de reelle Værdier af ve gaar man frem paa følgende Maade. Å x=V", | l+x saa er 1. mn er et lige Tal. Er y positiv, har Roden to Værdier, hvoraf en positiv og en , negativ. Den positive x findes af Ligningen n log x — log (1 + x) = log y log(1+x) logy n TR . eller log x — ved i de Gaussiske Tabeller at finde ved (successive Åpproximation) de sammenhørende Værdier af log x og log (1 +x), som tilfreds- stille denne Ligning. | Forat finde den negative Rod sættes x=—x,, som indsat giver: øk). up u" hvoraf: =y=- de 1+u 1+u naar Brøken - sættes lig n'. Af denne sidste Ligning faaes: p By — u=YV/ y Indsættes denne Værdi i Ligningen x" =Kk"z"= - irer å V/ ST på b ( Ku aa porer) Uu, faaes: ; gr = hr VD d CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 13 X; ” uk EL) — y , - hvoraf findes — xX"+yx=x (/+x"")=y. l l Sættes her x,""'=ay, altsaa x, =y""" a""", faaes: 1 l 1 1 ya (y+ay=y"a""(1+ay=y. 1 y hvoraf følger: log a+ (n—1) log (1 + åa) = — logy. I Tabellen finder man de sammenhørende Værdier for log å og log (1 +a), som tilfredsstille denne Ligning, og man har da: loga+logy. n-] Altsaa a(1+9)”"= log (x,"') = log (ay) eller logx, = Er y negativ, ere alle Rødder imaginære, med mindre Tal- værdien af y er = 2 Er denne sidste Betingelse opfyldt, saa har Roden to reelle Værdier (se Fig. I), som begge ere nega- tive. Forat finde disse sætter man i Ligningen — 195 y = —y, og x= —xX,, hvilke Værdier indsatte giver: ds 1—x, NW X eller Kon Yr- Sættes endelig X,— 1 =3, saa er x, = 1 +7, altsaa (1 —- ae - => big, pet i hvoraf: n log (1 + 7) — logz= log y. I Tabellen findes de sammenhørende Værdier af logz og log (1 +72), som tilfredsstille denne Ligning, og man vil i Almin- delighed kunne finde to Værdier for logz og log (1 +72); betegnes samme ved z' og z”, saa ere de to søgte Værdier for log x, log (1 +79) og log 1 +77. 14 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Er y, = ak få 1, Saa er ifølge 7 H+ 7 en Dobbelt-Rod. 2. mneret ulige Tal. Eri Ligningen n X — va y positiv, har Ligningen stedse en reel positiv Rod, men hvis Ea ner tillige 2 andre reelle Rødder der begge ere negative. HA Den positive Rod findes af Ligningen n log x — log (1 + x) = log y ved i Tabellen at finde de sammenhørende Værdier af log x og log (1 + x), som tilfredsstille Ligningen. Forat finde de negative Rødder, sættes x = —x,, som indsat giver idet man bemærker, at x, > 1 (se Fig. II). Heraf faaes, naar | bø å eu | altsaa: n log (1 +27) —1ogz= log y. Af Tabellen findes to Værdier for logz og log (1 +77), og man har for log x, de to søgte Værdier at være : log (1 +79) og log (1 +12. n * n n r y= ——- ,, saa er. x =—-— en Dobbelt-Rod (se %). Å ma 1 n SG 1 ( ) Er endelig y negativ = — y, , Saa gives der kun en reel Rod, somer negativ og i Talværdi < 1. Sættes altsaa x = — x,, faaes: PAGES ær Yi; hvoraf følger XL Va Fe Altsaa YHyresy M+9 )=%- GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 15 1 PLA Sættes her x,"”*=ay,, følgelig x, =a"".y"", faaes: Se - via" (1 +ay,) =y,, hvoraf følger: y a(1+a)” =1 Altsaa log åa + (n—1) log (1 + åa) = — log y, Eri Tabellen fundet de sammenhørende Værdier af loga og log (1 +9a), som tilfredsstille denne Ligning, saa er: log x, = fr h Sammenstilles disse Ligninger med tilhørende Løsninger, sees, at der kun existerer 3 Former, som findes i følgende Schema: No. I. x | JET) lide nlog x — log (1 +x)= log y. No. 2. EVE ØM SÅ l—xX | log å + (n—1) log (1 +a) = — logy; å p gatiogy log == TA OE . No. 3. x" | une | n log (1 + 7) —logz=logy, | | som tilfredsstilles ved 2 forskjellige Værdier af z; log x = log (1 + 2). | Hertil kan føies følgende Regler, som fremgaar umiddelbart af det i 7 anførte; E s=Vr har, naar n er et lige Tal og y positiv 1 positiv Rod, som findes af No. 1 og 1 negativ Rod, hvis Talværdi findes af No. 2; er y hår 16 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. G > n 3 negativ, har den, forudsat at y's talværdi. artet to negative n— Rødder, hvis Talværdi findes af No. 3. Er derimod m et ulige Tal og y positiv, har den en positiv Rod, som findes af No. 1 og — TNA (n—v"* findes af No. 3; er y negativ, har den en negativ Rod, hvis Talværdi findes af No. 2. | Forat beregne de imaginære Rødder sætter man i Ligningen Er ifald y = — tillige to negative Rødder, hvis Talværdi n X l+x =y eller x'—yx—y=0 x=r(cosv +11 sinv). Indsættes denne Værdi, erholdes: (r" cos (nv) — yr cosv — y) +i Ga" sin (nv) — yr sjnv) =0, hvoraf følger, idet man bemærker, at det reelle og imaginære Parti hver især maa være Nul: pa gr sin V % =) "sin (nv) | 1) å r €OS V + 1 pA Yr == COS (nv) Multipliceres den første af Ligningerne (1) med r og sættes samme lig den anden, faaes: Eg SAN ETEN sin (nv) cos (nv) af hvilken Ligning findes: sin (nv) (2) —— VE TR sina D] Elimineres r mellem denne sidste Ligning og den første i Lig- ningerne (1), faaes: | ope eee sin" [(n—l)v] sinv — Af Ligning (3) finder man nu de forskjellige Værdier af v ved successive Approximation (man benytter med Fordel til den første Approximation en meget forkortet Tabel over Sinus-Logarithmerne » CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877, No. 3. 17 f. Ex. med 3 Decimaler fra Grad til Grad); dernæst findes r af Ligningen (2). ) 9. Uagtet den i 8 omtalte Methode til Bestemmelsen af de reelle Værdier af Vr er forholdsvis simpel og ikke fordrer meget lange Regninger, er det dog muligt ved Hjælp af særegne Tabeller, | der svare til bestemte Værdier af n, at simplificere end yderligere Beregningen. Saadanne Tabeller kunne imidlertid af praktiske Grunde alene indskrænkes til nogle faa, gjældende f. Ex. for n = 2,3,40g 5%. Daimidlertid de Ligninger, der hyppigst forekomme i Praxis, sjælden overstige 5te Grad, saa vil dette ogsaa være til- strækkeligt; for de enkelte Tilfælde, hvor Roden er af høiere Grad, faar man nøies med den Gaussiske Methode. Forat give en Forestilling om en saadan Tabels Indretning skal her kortelig anføres, hvorledes den bør være indrettet for n=2. Tabellen bestaar af 3 forskjellige Dele, betegnede med No. 1, 2 og x? 13" log x fra x=0 til x=1. I No. 2 er beregnet log y svarende til 2 og log (2) fra 1 =0 til I =1. Endelig er i No. 3 be- X X X X 3. I No. 1 er beregnet log y, hvor y = svarende til x og regnet log y svarende til x og log x fra x=—1 til x= —2. No. 2 vil da have følgende Udseende: ') Se den oven nævnte Afhandling af Gauss, hvor mere detaillerede Regler findes, ledsagede af et oplysende Tal-Exempel. ?) Tabeller for n=2 og 3 findes i Videnskabs-Selskabets Afhandlinger for Aaret 1872 og for n=5 i sammes Afhandlinger for Aaret 1871. Chr. Vid.-Selsk, Forh. 1877. 2 18 No. (2) e(d)==ter Dit | er | 1.000 | 9.69897 | | ee I A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. - rat Tabel over Vy * 1 (DOG - ) veGG == ber Difr. 2. y er positiv. y = GE SEE 0.000 —. OG O0 + oo OG 0.001 7.00000 30108 | 12.99956 satte 0.002 7.30103 | 12.69810 | : 0.100 9.00000 3119 10.95860 2316 0.105 9.02119 10.93544 0.425 9.62839 508 10.21779 660 ] 0.430 9.63347 10.21119 | | | For at give et Exempel paa Tabellens Brug anføres følgende Tal-Exempel: | 2 b aa 7” + az+ b=0, hvoraf z 4 Ar hvor log åa = 0.14613 og log b = 0.07918. 2 Man finder log E >) =10.21308 og log (2) = 9.93305 . I Tab. findes svarende til 10.21119 —1log x == 9.,63347 Dif. 189 ÆN = — 145 - Forat beregne Tillægget AN (her ne- % tå gativt) har man Proportionen — log Va — 9.63202 660 : 508 = 189: A = 145, D log —-=39.93305, log 7 =0.30103, log b =0.07918, log z, =0.77815—1 ' R! CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 19 De to søgte Rødders Logarithmer ere da: log z, = 0.30103 og log z, =0.77815 — 1. Det sees heraf, at et eneste Opslag i Tabellen er tilstrækkeligt forat beregne Ligningens % Rødder, naar Ligningens Koefficienter a og b ere givne som Logarithmer. Det her anførte Exempel er det samme som det af Gauss be- nyttede i hans Veiledning til Anvendelsen af hans Tabeller til Op- løsning af kvadratiske Ligninger, ligesom Methoden i Virkeligheden falder sammen med den Gaussiske. Det er let at paavise dette. Gauss sætter den kvadratiske Ligning under Formen *) px? +qx+r=0 hvoraf x? 4 jr i= 0. Han sætter fremdeles a=f og J=& hvorved Ligningen an- tager Formen: x? +fx +fø=0....... (1). Gauss har nu følgende 6 Kolonner i sin Tabel, men hvoraf de 3 sidste ikke ere anførte, da de — som han siger — ere saa lette at danne, at man i hvert enkelt Tilfælde selv let kan udregne, hvad der behøves. Disse 6 Kolonner ville vi betegne med Bog- staverne: A, B, C, D, E, F, hvilke indeholde Logarithmerne til følgende Tal og (14 7) o+0 GL 20 +30), 9) eller (2, 0, (9 0 6 (2) saaledes at Tallene i D dannes ved at addere Tallene i B og C, i E ved at addere Tallene i A og C og i F ved at subtrahere Tal- lene i Å fra Tallene i B. Gauss giver nu følgende Regler for Anvendelsen af disse Ko- ") Se Jerome de la Landes logarithmisch-trigonometrisehe Tafeln, herausgegeben von Dr. H. G. Köhler, pag. 253. > 2 20 Å. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. lonner til Opløsningen af den oven nævnte Ligning, idet han ad- — skiller 4 forskjellige Tilfælde, nemlig 2 I p og r have samme Tegn og EE ikke mindre end 4, 2 II p og r have samme Tegn og Ep pr. III p og r have modsatte Tegn og — G >2 IV p og r have modsatte Tegn og — a iQ: Man har da følgende Schema til Røddernes Bestemmelse: | 1ste Rod | 2den Rod | TEST I f TØR: Prise f II 4 Å <<. 4 imaginær imaginær | III ML bg Fj rd L=- fe | ts OG -t I s|> T il | | EE 3 | Å å 148 Enhver af Rødderne kan saaledes faaes paa 2 forskjellige Maa- - der. Han tilføier, at Beviset for disse Reglers Rigtighed kan en- hver selv let udvikle, og anfører som Exempel følgende: logp = 0.69827, log q = 0.84510, logr =0.77813 . Man erholder da log f=0.14613, log g = 9.93305, og log (— EG = 978692. Man har her IV Tilfælde, og man har at søge 9.78692 i 6te Ko- lonne. Hvad der behøves af Tabellen er da følgende: | A B |F=B— A | Dif. | 0.367 0.15520 978820 ; 131 | 0.868 | 0.15489 | 9.78689 EG > Jer CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877, No. 3. 21 Af denne Tabel sees, at til A == 0.368 hører F == 9.78689 Nu er log ea Å = 9.78692 Af Proportionen: 131: L=3: A | findes A (her negativ) = 0.02, hvilken fratrukket A giver den søgte Værdi Å =0.36798 = log å =—0.36798 nu er log f =0.14613 og log g =9.93305 log E) = 977815 log (ga) =0.30103. De 2 søgte Rødders Logarithmer ere da de her fundne Værdier ! 9.77815 og 0.30103,, som stemmer med, hvad forhen er fundet Pag. 8. Det sees heraf, at den Gaussiske Methode fordrer ligesom den foregaaende kun et Opslag i Tabellen, naar Logarithmerne til Lig- ningens Koefficienter ere givne. | Det er nu let at paavise ad theoretisk Vei Identiteten af begge Methoder. Af Ligningen x? + fx + fg =0 Fe følger | =% VF - 2 V - Gaar man ind i 6te 208 e i Overensstemmelse med Gauss'*s Regel med Værdien for log me og finder i Kolonnen (A) den f tilsvarende log a, saa finder følgende Ligning Sted FEN Ak Ka AE da som oven anført Tallene i Kolonnen F ere dannede ved at sub- trahere Tallene i Kolonnerne B og A, hvorved erholdes log (a + L) — log å = log (1 AT a|=log | å Ovenstaaende Ligning kan skrives: 22 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. DN ae 144 i hvoraf umiddelbart følger 2 — få ut, Indsættes denne Værdi i Udtrykket for x, faaes: KE På. Kaldes Ligningens 2 Rødder x, og Xx,, Saa er: x X=fg. 0 Vælges x, = ga, saa faaes: fi f Xg = = mrd" Ligningens 2 Rødder ere altsaa x, = gå 0g X, = 5 som stem- mer med Gauss's Regel IV. Uagtet der saaledes i Virkeligheden hersker fuldkommen Over- ensstemmelse mellem Gauss's Methode og den oven anførte, hvor Jer Rødderne findes af en særegen béregnet Tabel for Vy , Saa vil det dog være indlysende af det her anførte, at de fleste vistnok ville foretrække at regne med denne Tabel, ligesom Indførelsen af Dead Symbolet Y/ y i høi Grad letter Forstaaelsen. Det turde her ogsaa være Stedet at gjøre opmærksom paa, at, uagtet den 3-leddede Ligning x? +ax+ b=0 med Lethed lader sig opløse ved Hjælp af Kvadratroden af l1ste Or- den, idet man har 2 a a? dei kle 2 KG, saa viser det sig dog, at som Regel er Løsningen af samme Lig- ning ved Kvadratroden af 2den Orden Fer kn 23 langt at foretrække. Den første Opløsningsmethode har kun prak- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3.. 23 tisk Betydning, naar a og b ere simple hele Tal, medens den anden viser sig ubetinget overlegen, naar a og b ere Brøktal eller givne som Logarithmer. I end høiere Grad gjælder dette om den 3-led- dede Ligning af 3die og 4de Grad. Overskrider Ligningens Grad 4, er det endog umuligt at finde Rødderne ved et Radikal af 1ste Or- den. Det forekommer mig, at dette er et tydeligt Fingerpeg paa Hensigtsmæssigheden og Berettigelsen af disse nye Radikalers Ind- førelse i Algebraen. Et andet Fingerpeg har man i den kubiske Ligning x*+px+q=0, naar alle 3 Rødder i samme ere reelle. Opløses denne Ligning ved Hjælp af Cardans Regel, saa er: å Enke, VII ve 0 EG La Denne Opløsningsmethode slaar ermalip som bekjendt, Feil, 2 naar p er negativ og Talværdien af P- 97 oa I, idet i saa Fald Stør- relsen under Kvadratrodtegnet bliver negativ, og man nødes til at ty til trigonometriske Funktioner forat kunne extrahere Kubikroden af en komplex (imaginær) Størrelse. Men netop i dette Tilfælde har den kubiske Ligning 3 reelle Rødder. Dette særegne Tilfælde — det saakaldte trreduktible Tilfælde — peger hen paa, at den anvendte Opløsningsmethode ved Hjælp af Radikaler af 1ste Orden er uhensigtsmæssig, thi den ved samme erholdte Løsning er kun tjenlig, naar Ligningen har en reel og to imaginære Rødder, me- dens den slaar Feil, naar alle tre Rødder ere reelle, hvilket Tilfælde burde være det simpleste. Opløser man derimod den samme kubiske Ligning ved Hjælp af Kubikroden af 2den Orden, faaes: Sr pr | 3 ———== se NÅ = | aq som foruden at være langt dl for den praktiske Regning (med Logarithmer) ingen Vanskeligheder frembyder. 24 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Der fremkommer her intet irreduktibelt Tilfælde. I Virkelig- heden har nemlig 3 Ir Np? enten dre reelle Værdier, naar Størrelsen under Rodtegnet er posi- tiv og Talværdien af ide | == å eller den har — i alle andre Tilfælde — em reel Værdi og to imaginære. Man ser — synes mig — her endnu tydeligere end ved den kvadratiske Ligning Berettigelsen, ja Nødvendigheden af Indførelsen af Rødder af 2den Orden; thi vistnok kan man ved blot at benytte Rødder af 1ste Orden erholde en Løsning af den kubiske Ligning, hvilken er given ved Cardans Regel, men denne Løsning strækker. ikke til, den glipper netop i det Tilfælde, som paa Forhaand skulde ansees for det letteste og simpleste, nemlig naar alle Ligningens Rødder ere reelle. 10. Man kan benytte en Methode analog med den Gaussiske, der er omtalt i 8 til Bestemmelse af de reelle Værdier af en Rod af Qden Orden, forat finde de reelle Værdier af en Rod af hvilken- somhelst Orden. Er f. Ex. n X AER STV ir=K hvoraf følger z=V y Ge) saa kunne de reelle Værdier af x bestemmes, naar man har en Tabel, hvori findes beregnet log x og log (243 +—). Sæt- ter man nemlig Polynomet 14+x+ktekfat 4 Lx+ )=ku, x saa bliver: FYR or altsaa ky = EN hvoraf log (ky)=nlogx—1ogu...... (1) CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 25 Har man altsaa en Tabel over log x og log u svarende til po- sitive og negative Værdier af x, saa bestemmer man ved Hjælp af samme de sammenhørende Værdier af logx og logu ganske paa samme Maade, som man ved Hjælp af de Gaussiske Tabeller over logx og log (1 + x) bestemmer de sammenhørende Værdier af x og 1+x1i Ligningen log y = n log x — log (1 + x), hvilken erholdes ved at tage Logarithmen paa begge Sider af Lig- ningen n på der Forat give et Tal-Exempel herpaa ville vi beregne den reelle Værdi af 5 =(k X= EG y gå hvor man har givet k=—2 og logy =0.00108 +3. Hvad man behøver af den nævnte Tabel er i saa Fald kun — | på | log x | Dif. log u Dif. pit | | | 0.255 | 9.40654 KE 9.75010 : 0.260 | 9.41497 0.75004. | BEG | D6% VEG dd Man har i dette Tilfælde: x? 5 x IF+a+at 5 log x — log u = log (ky). Nu er log y =0.00108 —3 log k =0.30103, Tog (ky) = 0:30211, —3 Vælger man i Tabellen successive x = 0.255 og 0.260, faaes: 5 log x=0.03270 —3 || 5 log x= 0.07485 —3 logu=0.75010 —1 log u= 0.75004 —1 0.28260 —3 0.32481, —3 = y, hvoraf faaes: 26 A. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Da Værdien log (ky) = 0.30211 —33 ligger mellem de to fundne Værdier for (5 log —1logu), saa ligger x mellem 0.255 og 0.260. Den søgte Værdi af x vil da være lig ; 0.255 + A, hvor A findes som ved sædvanlig Interpolation af Proportionen: 4221::1951=09005" AM Man finder /N = 0.0023, som tillagt 0.255 giver I/=C0) X= y = 0.25730. Ønsker man log x, erholdes samme ved Interpolation mellem Tabelværdierne 9.40654 og 9.41497 at være 9.41043. Af de Regler, som skulle udvikles i 11 følger, at den her fore- lagte Rod kun har en reel Værdi, som er den oven fundne 0.2573. Man vil let indse, at en lignende Fremgangsmaade kan anven- des ved Rødder af høiere Ordener end 3die, idet man sætter n VER Va gr hvor u betegner et Polynom af Formen vr EE og derpaa ved Hjælp af en forud beregnet Tabel over logx og log u, svarende til positive og negative Værdier af x, finder de sammen- hørende Værdier af log x og log u. Forat bestemme Antallet af reelle Rødder maa man nøiere undersøge Polynomet u og bestemme Antallet af dets 0-Værdier og de tilsvarende Rodværdier. Vi skulle i det følgende indskrænke os til Roden af 3die Orden, hvor man har: 1 1 — y2å — USE Fe Ke 0. n n . x 4 11: Er lra+k mm , og sætter man u=x+x+=0, - === faaes ETR. ED som har to Værdier, som vi ville betegne med a og B. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 27 Fig. I. i å > R N | » | Je N Ueg 8 Man har da u = (X — oa) (x — Å). Betragter man hosstaaende Fig I, som fremstiller Kurven ener og som følgelig Fehn giver Værdierne af x = VI , Saa sees: I, Er—-- positiv, altsaa k negatw, saa er % positiv og B ne- gatw, og i Talværdi ere de ulige store. ME å negativ, altsaa k positiv, saa kan indtræde 3 å a) st saa er ax og B imaginære. b) gje saa er ou = f = — 9. 28 Å. 8. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Å ; å C) F—5+ saa er x og B uligestore og begge negative. - Vi skulle nærmere betragte disse forskjellige Tilfælde. I. k er negatiw. Sætter man den positive Rod x=x, og den negative B= —xX,, saa er U= (x — x) (x +X), hvor x; > x, og Grænsen for x, = 1 (se Fig. I). Giver man nu x positive Værdier fra 0 til x, vil u begynde med den negative Værdi u, = — x, X, = p: og efterhaanden stige k , op til Værdien 0 for x=x,, idet u den hele Tid er negativ. Lader man derpaa x fortsætte med positive Værdier fra x, til +00, vil u den hele Tid være positiv og stige fra 0 til Fr Heraf følger, at Funktionen n X ren ve naar x gives Værdier fra 0 til +0o, vil begynde med Værdien 0, derpaa, idet x gaar fra Otilx,, være positiv og voxe fra 0til +00. Idet nu x gaar fra x, til +00, vil y gaa fra —oo, aftage i Tal- - værdi og passere et Minimum (i Talværdi), derpaa voxe i Talværdi og bliver lig —oo, naar x naar til + oo. Forat bestemme den Værdi af x, som svarer til Minimums-Vær- dien, sætter man: dy — (1 +x+ kx3) nx"”"—x"(1 +2 kx) dx des (1 + x + kx>? hvoraf følger: ==" uer ER "ta 3 en v å ee Altsaa ==" LE rek (1) Da n er et helt Tal 3 og k negativ, saa er Størrelsen under Rodtegnet positiv og har følgelig 2 ulige store reelle Værdier, en positiv og en negativ. Da fremdeles | GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 29 (n—1)>=n*”—2n++1>n pA (a= dom Saa Er — Å > 1 og følgelig de to Værdier af V= i Tal værdi større end x, og x,, som ere de to Værdier «VI (se Fig. D. I Fig. II og Fig. II ere de to Værdier af x (Lign.1) OA og OD, hvoraf den første er positiv, den anden negativ. Af det udviklede følger, at Funktionen n n x x Vu IFx+kt geometrisk repræsenteres ved en Kurve, som har en Gren OG (se Fig. II og III), der udgaar fra Koordinaternes Begyndelsespunkt, stiger opad og nærmer sig i det uendelige en ret Line parallel y- Axen i Afstanden x,. Denne rette Linie er følgelig en Assymptote. En anden Gren er HIL, der ligeledes har den omtalte Linie til Assymptote og som har et Minimum (i Talværdi) AI svarende til -— Abscissen passe LY 01, hvor den positive Værdi af Rod- on kn (n—2) størrelsen skal tages. Giver man x negative Værdier, saa erholdes, naar n ér et lige Tal, en opadgaaende Kurvegren ON (se Fig. II), der ligeledes har en Assymptote i Afstanden x, fra Koordinaternes Begyndelsespunkt, men, naar m er et ulige Tal, en nedadgaaende Kurvegren ON (se Fig. III) med samme Assymptote. Gives derpaa x negative Værdier fra Værdien — x, til — oo, erholdes for nm lige Grenen PQR (Fig. II), for n ulige Grenen PQR (Fig. III), hvilke begge have et Minimum (i Talværdi) for x=0D = 2 2 DE , hvor den negative Værdi af Rodstørrelsen tages.. Af Fig. II sees, at, naar n er et lige Tal, har r==(K) VF , hvor k er negativ, fo reelle Rødder, en positiv og en negativ, naar y er positiv. Er y negativ, har Rodstørrelsen enten ingen reel BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. A. $. GULDBERG. 30 Fig. II. —————— ro —— - ———-- Fig. IIl. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 31 - Værdi, eller % eller 4 reelle Værdier, nemlig naar y i Talværdi er større end saavel AI som QD. Af Fig. III sees, at, naar n er et ulige Tal, har den samme Rodstørrelse 1 reel eller 3 reelle Værdier (y > QD) for positive Værdier af y, og ligeledes 1 reel eller 3 reelle Værdier af y (y > AT), naar y er negativ. II. ker posit. Der kan indtræde 3 Tilfælde: a) 4, I dette Tilfælde er a og B begge imaginære og konjugerede, og man kan sætte En ask GTA T 1V? 4k—1 under Formen u= (x+-) re Giver man i Ligningen x x SEE JER den variable x positive og negative Værdi fra + oo0 til — 00, bli- ver Nævneren ku stedse positiv. | Hvis altsaa nm er et lige Tal, vil y for Værdier af x mellem + 00 og — ov altid være positiv, og der vil ikke existere negative Værdier for y. Gaar x fra 0 til 4 oo, gaar y fra 0 til +00, da n pg å Gaar x fra 0 til —oo, gaar y fra 0 til +00, naar n er lige, og fra 0 til — 00, naar n er ulige; men under dette Løb kan y have et Maximum og et Minimum, som bestemmes ved Ligningen dy (1+3+kx%)nx”"—rx" (1 +92kx) — da (1+x+ kx3? % hvoraf erholdes: a n—1 Å DS EE k (n—2) AE k (n—2) o Opløses denne Ligning, faaes: n — (n-—1)? reel V (n—1)? — 4kn (n—2) x= p= aa) eller x = hel I rjes/l E 32 A. $. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Forat x skal have reelle Værdier, maa (mA im m—) — * p. n(n-2) EEE l|= 1 pg ) | Altsaa meg ve =4 In - =4|1 fa 1 4 Altsaa %- > 4 — FEET Giver man efterhaanden n Værdierne 3, 4, 5...., faaes Betin- gelsen for reelle Rødder at være: 1 4 orm =3, r-+ ar =3 1 4 » D=4, 4 >4— gp =33 9 n=35, 25 1—5=3 1 4 y N=6, K > gr 36 EE Da i alle Tilfælde Å << 4, sees, at, eftersom n voxer, indsnæv- res mere og mere Feltet for de relle Rødders Existens. Undersøges paa Fig. IV. sædvanlig Maade 2det . Y Differential finder man, at, naar n er lige, Sva- rer til den i Talværdi mindste negative Rod et Maximum og til den største et Minimum, omvendt, naar nm er et ulige Tal. Geometrisk repræsenteres Funk- tionen ved Fig. IV for n lige, ved Fig. V for n ulige. Af Fig. IV sees, at Rodstørrelsen kan have 4 reelle Værdier, NE Ne EE CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 33 hvoraf 3 negative og en po- Fig. V. sitiv, af Fig. V sees, at Rod- størrelsen i det høieste kan have 3 reelle Værdier, som da alle ere negative. Er ikke Betingelsen 1 73 > 4 — m—1 opfy ldt, - saa gives der hverken Maxi- mum eller Minimum, og Funktionen er geometrisk repræsenteret ved Kurver af Formerne Fig. IV a) og Fig. V a), hvoraf den første gjælder for m lige, den anden for mn ulige. Fig. IV a). Fig. V a). X b) ae I saa Fald er oa = 3 = — 2, og man faar n n å x ku +6+97 Gaar x fra 0 til +00, gaar'y fra 0 til +00 (Grenen OG i Fig. VI og VID. Er m et lige Tal: og gaar x fra 0 til —2, gaar y fra 0 til +00 (GrenenON i Fig. VD; gaar x fra —2 til — 00, gaar y fra +00 til + 0G (Grenen PQR i Fig. VI). V —= Pr 3 34 Å. S. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEORI. Er m et ulige Tal: og gaar x fra 0 til —32, gaar y fra 0 til --00 (Grenen ON i Fig. VID; gaar x fra — 2 til — 00, gaar y fra —o0 til —oo (Grenen PQR i Fig. VID). Kurverne PQR (Fig VI og Fig. VII) have begge et Minimum (i Talværdi) for x == OD = , Som erholdes ved at sætte ri KFM STE kp: dx 1(x+9) våt Fig. VI. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 3. 35 C) +>4. I saa Fald er a og P uligestore og begge nega- tive; den ene af dem f. Ex. "a<2 0g $ >2 (i Talværdi). Sætter man x = — X, Og Å = — %, faaes: ku = k (x + x) (x + Xa). Gaar x fra 0 til +00, gaar y fra 0 til +00 (Grenen OG i Fig. VIII og IX). Er nm et lige Tal og gaar x fra 0 til —x,, gaar y fra 0 til +00 (Grenen ON Fig. VIII); gaar x fra — X,, til — x,, gaar y fra — oG til —o00 (Grenen LIH Fig. VID); gaar x fra — x, til —o00, gaar y fra +00 til +00 (Grenen PQR Fig. VIII). Er nm et ulige Tal og gaar x fra 0 til — x,, gaar y fra 0 til — 00, (Grenen ON Fig. IX) gaar x fra — x, til — x,, gaar y fra +00 til +00 (Grenen LIH Fig. IX); | gaar x fra — x, til —o0, gaar y fra —oo til —oo (Grenen PQR Fig. IX). Grenene LIH og PQN have hver sit Minimum (i Talværdi) 2 for x= TA (OA og OD Fig. VIII og IX). Da nemlig k er positiv og £>4, saa har V= kn (n—2) to uligestore og negative Værdier (sammenlign Fig. I). Af det her udviklede følger nu umiddelbart følgende Regler til Bestemmelse af Antallet af reelle Værdier af v=0 V på Man undersøger først, om k er positiv eller negativ; derpaa findes de to reelle Værdier af Udtrykket 2 2 av n—1 kn (n —2) å hvilke vi ville betegne med z, og z,. 53% 36 A. S. GULDBERG. BIDRAG TIL LIGNINGERNES THEOERI. Man undersøger, om Talværdien af > > I =Z og y=<— < y o l+7 + kg? hvor Z, antages < 4». Man har da føl- gende Regler: I. k negativ. n lige Tal: Rodstør- relsen har to reelle - Værdier med mod- satte Tegn, naar y er positiv. Er y negativ, har Rodstørrelsen —in- gen reel Værdi, naar y 30 60. 61. 62. J. S. SCHNEIDER. LEPIDOPTEROLOGISK REISE I SOMMEREN 1876. Dichrorampha alpinana Tr.?, begge noterede, men jeg har intet Eksplr. for mig, at saa jeg ikke vil anføre dem med fuldstændig Vished; den sidste kan ialfald i Øieblikket let være forvekslet med D. alpmana Tr., der heller ikke er sjel- den ved Kristiania. Desuden erholdtes en Tortrix, der maaske kan være T. vi- burmiana F. eller T. forsterana F. Argyresthia goedartella Lin. I Mængde paa Tdofitdk Blade paa et fugtigt og skyggefuldt Sted. Ozyptilus didactylus Lin. (trichodactylus Hb.). Ikke saa ganske sjelden i et tæt Krat. Hidtil kun bemærket i QOmegnen af Kristiania, hvor den er fundet fleresteds af Dr. Siebke. Desuden noteredes endnu en Pterophorus, saavidt Jeg er- indrer af gr Platyptilia Hb. Om et Par for Norges Fauna nye Fuglearter. Af | Robert Collett. (Foredraget i Mødet den 19de October 1877). Motacilla melanope, Pall. Motacilla melanope, Pall, Reis. Russ. Reichs, vol. 3, p. 696 (1776). Motacilla boarula, Gmel, Syst. Nat. ed, 13, tom. 1, p. 997 (1788). | Motacilla sulphurea, Bechst. Naturg. V. Deutschl. B. 2, p. 459 (1807). Et Individ af denne Art blev skudt ved Bergen 3die Januar 1874, og opbevares paa Bergens Musæum, hvor jeg I August d. Å. havde Leilighed til at undersøge det. Hos dette Individ, der selvfølgelig var i fuld Vinterdragt, var « Struben hvidagtig, hvilken Farve uden skarp Grændse gik over i det bleggule Underliv; Undergumpen intens gul, Øiestriben hvid- agtig. Kjønnet blev ikke undersøgt ved Præparationen, men Ind. har sandsynligvis været en Han; Forskjellen mellem begge Kjøn i Vin- terdragten er løvrigt saa ubetydelig, at Hunnen næsten alene ved en noget ringere Størrelse og lidt mørkere Farver lader sig skille - fra Hannen. | Vingelængden 82mm. - Halens Længde 102mm. M. melanope har en overordentlig vid geographisk Udbredelse, idet den bebor Europa op til England og Mellem-Tydskland i Nord, Azorerne og Madeira i Vest, fremdeles den største Del af Asien, hvor den gaar mod Syd til Java, mod Øst til Japan, og er ligele- des funden i Nord-Afrika. Chr. Vid.-Selsk, Forh. 1877. 1 2 R. COLLETT. ET PAR FOR NORGES FAUNA NYE FUGLEARTER. Oprindelig blev Arten beskreven af Pallas 1776 fra Daurien (i Siberien østenfor Baikalsøen) under Navnet M. melanope, og blev efterhaanden kjendt fra en stor Del af den palæarctiske Regions østlige Afdeling; fra den europæiske Form (M. sulphurea, Beshst.) er den derimod indtil de sidste Aar holdt adskilt paa Grund af den førstnævntes kortere Hale, hvorimod de i alle øvrige Henseender faldt sammen. De nyere engelske Ornithologer have dog ved Hjælp af umiddelbare Sammenligninger blandt et stort Antal Individer af begge Former kunnet identificere dem, idet den nævnte Charac- ter har vist sig ganske uholdbar; og som det ældste Navn har saa- ledes det af Pallas givne Prioriteten. | I Nord-Europa er Arten en sparsom og tilfældig Besøger. I Danmark er den ikke med Sikkerhed truffen; i Sverige er alene et enkelt Individ fundet i Dec. 1843 i Skaane. Fra Finland kjendes intet Exempel paa dens Forekomst. Derimod bebor den flere Di- stricter af de britiske Øer, og er i Scotland paa enkelte Steder langs Vestkysten endog stationær. Da den saaledes jevnlig findes om Vinteren paa Øerne Islay og Sky, ligger det nær at antage, at det norske Individ har sin Oprindelse fra disse Landsdele, og er under en stærk Vestenstorm bleven forslaaet til Bergenskysten, maaske over Færøerne. Foruden det skudte Individ er et Indi- vid, der sandsynligvis har tilhørt samme Art, observeret ved Ber- gen 18de Dec. 1875. Fra M. flava med dens forskjellige Climatracer og nærstaaende Arter lader M. melanope sig i enhver Aarstid med Lethed adskille ved Farven paa de yderste Halefjær. Af Slægten Motacilla, Lin. 1766, eier saaledes Norge følgende 3 Arter: Motacilla alba, Lin. 1766. Ved beboede Steder enl i Lan- det op til Ishavet, yderst alm. | Motacilla flava, Lin. 1766. Formen M. viridis, Gmel. 1788, (eller cinereocapilla, Savi 1831) er talrig i det subalpinske og alpinske Gebet op til Ishavet, men forekommer blot under Trækket paa Lavlandene, og blot sparsomt i Kystegnene. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORH. 1877. No. 5. 3 p Motacilla melanope, Pall. 1776. Et Ex. er skudt ved Bergen i - Jan. 1874; accidentel. Phylloscopus sibilatrix (Bechst.). Motacilla sibilatrixz, Bechst., Naturf. B. 27, p. 47 (1793). *— Sylvia sylvicola, Mont,, Trans. Lin. Soc, vol. 4, p. 35 (1798). Fandtes af Forfatteren i Juli 1877 i Bøgeskoven ved Laurvig; et Par Individer bleve skudte, hvoraf et opbevares paa Universi- tetets Musæum. Paa den nævnte Localitet synes en enkelt Coloni at have Til- hold, hvilken maaske er begrændset inden et forholdsvis lidet Areal. De havde alene sit Tilhold i den ældste Del af Skoven, hvor Træ- - erne havde betydelige Dimensioner, og stode blandede med enkelte Naaletræer. Udenfor den egentlige Bøgeskov kunde ingen Individer opdages, men det er dog sandsynligt, at de ere spredte over en- kelte andre gunstige Localiteter i den samme Egn. De 2 skudte Individer (6—7de Juli), der begge vare Hanner, havde følgende Maal: Totallængden a. 137mm, b. 126mm, i Vingens Længde - 78mm, - 72mm, Halens Længde - 55mm, - 49mm, Hos begge vare Testes af Størrelse som Hampefrø; i Ventri- kelen fandtes alene Insecter. Begge vare i fuld Sang; den ene, der observeredes sammen med sin Hun, viste sig ængstelig for Æg eller Unger. Lokke- eller Angsttonen er forskjellig fra alle øvrige Sangeres. Ph. sibilatrixz er en ægte europæisk Form, der har sit Hoved- tilhold i Syd- og Mellemeuropa, og i Afrika blot findes overvin- trende i de nordligste Dele. I Finland og Sverige forekommer den sparsomt op til Stockholm og Kuopio, men er hyppigere i Skaane, ligesom paa de fleste Steder i Danmark og England. I Norge er den sandsynligvis tidligere observeret paa den ovennævnte Locali- tet ved Laurvig, men i ethvert Tilfælde har intet Individ hidtil været skudt og undersøgt. Schraders Angivelse i Journ. f. Ornith. : ; 1* ; . 4 R. COLLETT. ET PAR FOR NORGES FAUNA NYE FUGLEARTER. B. 1, p. 252 (1853), at den skulde forekomme i Øst-Finmarken, er utvivlsomt urigtig, skjønt Arten i Rusland gaar mod Nord til Ar- changel (659). Af Slægten Phylloscopus, Boie 1826, tæller saaledes Norges Fauna følgende 4 Arter: Phylloscopus trochilus, (Lin.) 1766. Udbredt i enhver Høide over Havet, hvor der findes Busk- eller Trævæxt, fra Lindesnæs til Nordcap, overalt alm. Phylloscopus collybita, (Vieill.) 1817. I Naaleskovene udbredt - fra de sydligste Dele op til Nordland, (659 10, alm. Phylloscopus sibilatrix, (Bechst.) 1793. I Bøgeskov ved Laur- vig (509), ikke talrigt. Phylloscopus borealis, (Blas.) 1858. I Birkeskov langs Flo- derne i Øst- og Vest-Finmarken (69% 709 20), først funden 1876; ikke talrigt. (Cfr. Proc. Zool. Soc. Lond. 1877, p. 43). h) Om et Par Fuglesamlinger fra Madagascar-Regionen, modlagne fra Aug. Lantz i 1867, og Missionslæge Borchgrevink i 4875. Af Robert Collett. (Foredraget i Mødet 2den November 1877). I 1867 modtog Universitetets Musæum gjennem Skibscapt. Hagb. Dahl fra Aug. Lantz (i St. Denis, Bourbon) en Samling Fugle fra Madagascar og Bourbon, bestaaende af 40 Arter i 70, i Rege- len vel conserverede Exemplarer. Den sendte Gave var saameget mere velkommen, som Musæet tidligere blot eiede ganske faa Spe- cimina fra denne maaske eiendommeligste af alle zoologiske Regioner. Efterat de norske Missionærer have nedsat sig paa Madagascar, har Universitetet jevnlig modtaget Sendinger af zoologisk og eth- nographisk Indhold; men først i 1875 erholdt det en Samling Fug- leskind, tilveiebragt gjennem Hr. Borchgrevink, der er Præst og Læge ved Missionen, og bosat i Nærheden af Tamatave. Endskjønt disse Samlinger ingen tidligere ubeskrevne Arter indeholde, findes der, især i den sidstnævnte, 'adskillige Former, der endnu maa regnes til de sjeldnere forekommende, og som derfor kun ere sparsomt repræsenterede i Musæerne, og jeg meddeler derfor en kortfattet Fortegnelse over begge disse Samlinger, til hvis Bestem- melse jeg har havt den bedste Veiledning i Hartlaubs nye og for- trinlige Værk: ,Die Vögel Madagascars und der benachbarten Inselgruppen*, Halle 1877. Vid,-Selsk, Forh. 1877. | l 2 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. Passeres. 1. Cisticola madagascariensis, (Hartl.). Drymoica madagascariensiss Hartl. Ornith. Beitr. Faun: Madag. p. 53 (1861). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 51mm. Yderste Halefjær 27,5mm. Mellemste Halefjær 41mm. Tarsen 22mm. - 2. Pratincola sybilla, (Lin.). Motacilla sibilla, Lin. Syst. Nat. ed. 12. tom. 1, p. 337 (1766). 4 Ex. ved Lantz, 3 ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelængde. Halens Længde. Tarsen. 25 MY. 65mm. 48mm. 24mm. - 68mm. 50mm. 25mm. 3. M. 69mm. 53mm. 25mm. 4 M 71mm. 53mm. 24mm. 5. Fem. 67mm. 49mm. 23,5mm. 6. Fem. 63mm. 45mm. $ 24mm. 7 MM. 66mm. 50mm. 24mm. Af disse ere 5 Ex. i normal Sommerdragt, 1 i næsten ren Sommerdragt med Spor tilbage af Vinterdragten (fældet omtr. i August), 1 i Vinterdragt. No. 1 er en Han i Sommerdragt, Fjærklædningen noget slidt. Det røde Brystbelte er oventil og nedentil skarpt begrændset, uden — at spores nedad Legemets Sider, der ere hvide, ligesom hele Ab- domen. | No. 2, Han i Parringsdragt. Bagryggens Fjære tildels forsy- nede med brunlige Bræmme, der paa Vingefjærene ere afslidte. Sandsynligvis aarsgammel. No. 3 og 4 ere som No. 1, men af Dimensioner noget større, end begge de foregaaende. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 3 No. 5 er en Hun i stærkt slidt Dragt; Struben hvidlig graa, hele Underlivet temmelig lyst rødagtigt. Vingepletten tydelig. No. 6 er en Hun ved Enden af Vinteren, efterat Oversidens brunlige Fjærbræmme ere stærkt afslidte, ligesom ogsaa det mel- lemste Par Halefjær er stærkt slidt. No. 7 er en Han i Vinterdragt; den ligner meget foreg., men kjendes fra denne ved den sorte Farves større Udstrækning paa Rygfjærene, hvidere Farve paa Abdomen, og stærk renhvid Over--- gump og Vingeplet. Fjærene endnu næsten uslidte; derfor er Stru- ben endnu hvidgraa, som hos Hunnen. 3. Pratincola borbonica, (Bory). Motacilla borbonica, Bory de St. Vine., Beitr. Nat. Mascar. p. 152 (1805). 4 Ex. ved Lantz, alle fra Bourbon. Vingelængde. Halens Længde. Tarsen. 1. jun. 61mm. - 47mm. 22mm. 2. jun. 64mm. 48mm. 23mm. - Å 66mm., 49mm. 24mm. 4. M. 63mm. 44mm. 23mm. 2 af disse ere Ungfugle, med netop fuldt udvoxede Vinge- og Halefjær, saaledes i ren Ungfugledragt. Hele Oversiden graabrun med hvidagtige smaa Pletter paa Hovedet og Halssiderne; Ryg- fjærene have et bredt rødbrunt Tverbaand, der ikke er skarpt be- grændset, indenfor den sorte Spidse. Overgumpen rødbrun, Under- livet hvidagtig okkerfarvet med utydeligt mørkbrune Tverbaand paa det mere hvidlige Bryst og Strube. No. 3 er en Han i normal Sommerdragt; Vingernes forreste «Kant (Carpalranden) renhvid, hvad der neppe er Tilfældet hos fo- regaaende Art. Halen er ikke saa dybsort som hos denne, ligesom «Ryggen har tydeligt brunsorte Bræmme. Det hvide Tøilebaand og « Øienbrynene blot antydedede med enkelte Fjære; Struben og For- halsen snehvide. Nogen plastisk Forskjel mellem denne og foreg. Art (f. Ex. i Vingefjærenes indbyrdes Længde), der kan skille dem i alle Aldre og Kjøn, synes ikke at findes. d ; å. 4 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MÅDAGASCAR-REGIONEN. No. 4 er en Han ved Enden af Vinteren. Struben endnu væ- sentlig graasort, men enkelte hvide Fjære ere fremspirende saavel her, som paa Underlivet og foran Øinene og paa Overgumpen; Car- palranden noget sortblandet. Paa Legemets OQverside har Ryggen brede brunlige Fjærkanter, medens Issen er næsten sort. De paa det røde Brystbelte fremspirende Fjære ere intensere farvede, end hos Hannen i Sommerdragt, idet disse Fjære afbleges om Som- -meren. 4. Hypsipetes borbomnicus, (Gmel.). Turdus borbonicus, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 821 (1788). 2 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde M. 116mm. M. 11imm. Halens Længde - 102mm. - 87mm. Tarsen - 24mm. . - 24mm. Culmen = 9imm. - 19mm. 5. Cyanolanius bicolor, (Lin.). Lozxia madagascarinå, Lin. Syst. Nat, ed. 12, tom. 1, p. 306 (1766). Lanius bicolor, Lin. Mant. 1771, p. 124 (1771). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 87mm. Halens Længde 62mm., Tarsen 20mm. 6. Artamia viridis, (Gmel.), Lanius viridis, Gmel, Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 306 (1788). Leptopterus viridis, (Gm.), Hartl. V. Madag. p. 155 (1877). [Fam. Artamideæ.] 2 Ex. ved Lantz, fra Madagaskar. Vingelængde a. 94mm. b. 94,5mm. Halens Længde - 49mm. - 47mm. Tarsen - 18mm. - 17mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 5 7. Campephaga cana, (Gmel.) Muscicapa cana, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom, 1, p. 940 (1788). Ceblepyris cinerea, Mill. Gray, Handl. Birds, vol. 1, p. 340, No, 5135 (1869). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde M. 110mm. Halens mellemste Fjære- —97mm. - Halens Yderfjære - 80mm: Tarsen += 24mm. 8. Dicrurus forficatus, Lin. Lanius forficatus, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 134 (1766). 3 Ex. ved Lantz, 1 ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelængde a. 130mm. b. 125mm, c. (jun.) 115mm. d. (jun.) 118mm. Yderste Halefjær - 135mm. - 121mm. — 111mm. — 120mm. Mellemste Halefjær - 90mm. - 87mm. — ? — 86mm. Tarsen - 21,5mm. - %22mm. — 19mm. — 22mm. Hos en af de yngre Ind. (c) er ikke blot Undergumpens Fjære og de undre Vingedækfjær kantede med hvidt, men Spor af hvide Bræmme findes ogsaa paa enkelte af Underlivets Fjære. 9. Tehitrea mutata, (Lin.). Muscicapa mutata, Lin, Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 325 (1766). Terpsiphone mutata, (L.). Hartl. V. Madag. p. 173 (1877). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde M. 79mm. Tarsen - 16mm. Rødbrun Han i Overgangsdragt. 10. Tehitrea borbonica, (Gmel.). ) Muscicapa borbonica, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 939 (1788). Terpsiphone borbonica, (Gm.) Hartl. V. Madag. p. 176 (1877). 2 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde M. 69mm. Fem. 65mm. Halens Længde - 70mm. - .66,5mm. Tarsen - 19,4mm. - 18mm. | EE 6 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. 11. Newtonta brunneicauda, (A. Newt.). Erythrosterna brunneicauda, A. Newt., Proc. Zool, Soc. Lond. 1863, p. 180 (1863). 2 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde a. 51mm. b. 55mm. Halens Længde - 41imm. - 42mm. Tarsen - 18mm, - 21imm. 12. Xenopirostris polleni, Schleg. & Poll. Xenopirostris polleni, Sehleg. & Poll. Rech. Faune Madag. p. 174 (1867). Vanga (Xenopirostris) polleni,, Schl. Gray, Handl, Birds vol. 1, p. 396, No. 6008 (1869). ; . 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde M. 124mm. Halens Længde - 84mm, Tarsen - 27mm. Culmen - 25mm. Hele Struben og Hovedets forreste Del blaasort, glindsende, bagtil begrændset af et hvidt Tverbaand i Nakken. Hører til de i Musæerne sjeldnere Arter. 13. Nectarinia angladiana, (Shaw). . Certhia angladiana, Shaw, Gener. Zool. vol. 8, p. 194 (1826). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. | : Vingelængde M. 68mm. Halens Længde - 43mm. Tarsen - 16,5mm. Culmen - 29mm. ] 14. Nectarinia souimanga, (Gmel.). Certhia souimanga, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 471 (1788). 2 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde M. 55mm. M. 53mm, Halens Længde - 37,5mm. - 35mm. Tarsen . - 15mm. - 15mm. Culmen - tv Bm. - 20mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 7 15. Neodrepanis coruscans, Sharpe. Neodrepanis coruscans, Sharpe, Proc. Zool, Soc. Lond. 1875, p. 75 (1875). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelænge 47mm. Halens Længde 19mm. Tarsen 15mm. Culmen fra Næseborenes Fremkant 18mm. Af denne mærkelige Form, der blot i et Par Aar har været kjendt (,eine der interessantesten ornithologischen Entdeckungen der Neuzeit*, Hartl. die Vögel Madagascars, p. 95. Halle 1877), fandtes i Borchgrevinks Samling et Ind., dog i maadelig Forfat- ning, saaledes, at det ikke kan opstilles. Dette Ind. svarer fuld- - kommen til Sharpes Originalbeskrivelse, og er følgelig ikke fuldt udfarvet; Hovedets Overside er mørk gulgrøn med enkelte staal- blaa Fjære hist og her; derimod ere de gulgrønne Kanter paa Vingefjærenes Yderfaner neppe synlige, uden som enkelte fine Straa- ler, og blot paa de yderste Haandfjære, medens der paa Armfjæ- rene intet Spor findes af dem. Hele Underlivet er intens gult uden synlig sort Indblanding. Fødderne ere ikke, som det hos Sharpe og Hartlaub opgives, sorte, men hornbrune. Maaske er dette en Hun. Fra de nærstaaende Slægters Cinnyris og Nectarinia er denne - Slægt let kjendelig ved sin stærkt forkortede lste Haandfjær, og ved Formen af 2den Haandfjær, der i Spidsen er stærkt indskaaret, og ender i en smal Spidse. Længden af denne Spidse er omtrent 8mm. 16. Zosterops madagascariensis, (Gmel.). f Motacilla maderaspatana, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 334 (1766). Motacilla madagascariensisj Gmel. Syst. Nat.-ed. 13, tom. 1, p. 981 (1788). Zosterops madagascariensis, L. Hartl. V. Madag. p. 102 (1877). [Fam, Meli- phagide.] 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 55mm. Halens Længde 37mm. Tarsen 18mm. R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. 4 17. Zosterops hæsitata, Hartl. Zosterops hæsitata, Hartl. Ornith. Beitr. Faun. Madag. p. 41 (1361). Zosterops hæsitata, Hartl. Hartl. V. Madag. p. 101 (1877). [Fam. Meliphagide|. 2 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde a. 55mm. . b. 56mm. Halens Længde - -839mm. - 39mm. Tarsen - 19mm. - 19mm. Culmen -.* 12,5mm. .-. 12mm. 18. COrithagra chrysopyga, Swains. Crithagra chrysopyga, Swains., Birds W. Afr., vol. 1, p. 206 (1837). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon (oprindelig indført). Vingelængde M. 67mm. Halens Længde - 39mm. Tarsen - 15mm. 19. Spermestes nana, (Puch.). Pyrrhula nana, Puch. Rev. Zool. tom. 8, p, 52 (1845). 2 Ex. ved Lantz, fra Madagascar; begge Hanner. Vingelængde M. 45mm. M. 44mm. Halens Læugde - 31,5mm. - =32mni. Tarsen' - 125mm. - =13mm. 20. Mumnia punctulata, (Lin.). Loxia punctulata, Lin. Syst. Nat. ed. 12 tom. 1, p. 302 (1766). - Munia punctularia, (L.). Hartl. V. Madag. p 403 (1877). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon (oprindelig indført). Vingelængde 51mm. Halens Længde 37mm. Tarsen 15mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 21. Foudia madagascariensis, (Lin.). Loxia madagascariensis, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 300 (1766). 5 Ex. ved Lantz, alle fra Bourbon. jun. 66mm. jun. 60mm. M. 70mm. M. 66mm. Vingelængde Halens Længde - 47mm. - 46mm. - 44mm. - 40mm. Tarsen - 20mm. - 20mm. -- 21mm. - 21mm. 2 af disse ere gamle udfarvede Hanner, % yngre Indiv. af ukjendt Kjøn i sin gulagtigt olivenbrune og oventil sortplettede Dragt; 1 er en Ungfugl. Den sidste har hele OQversidens Bundfarve blegt olivenfarvet, og blot Ryggen forsynet med svage brunlige Pletter, medens Ho- vedet er uplettet; Vingefjærenes og Halefjærenes olivenfarvede Kanter brede. 22. Estrilda amandava, (Lin.) Fringilla amandava, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 319 (1766). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon (oprindelig indført). Vingelængde 46mm. Halens Længde 36mm. Tarsen l4mm. 23. Estrilda astrild, (Lin.). Lozxia astrild, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 303 (1766). I Ex. ved Lantz, fra Bourbon (oprindelig indført). Vingelængde 48mm. Halens Længde 44mm. Tarsen 14mm. På 24. Hartlaubius mådagascariensis (Gmel.). Turdus madagascariensis, G mel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 823 (1788) 2 Ex. ved. Lantz, fra Madagascar. Vingelængde M. 100mm. Fem. 99mm. Halens Længde - 65mm. ; 64mm. 5 22mm. - 22mm. . Tarsen 10 BR. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-RÉGIONEN. Hannen har hele Hovedet mørkbrunt, næsten sortagtigt, hvil- ken Farve udbreder sig over Struben, og er skarpt afstikkende mod Brystets lysere brune Farve. Endvidere er det hvide paa Haandfjærenes Yderfane anderledes fordelt, end det hos Hartl. (Journ. f. Ornith. 1860 p. 104, og V. Madag. p. 207) beskrives. Allerede første abortive Haandfjær (hvis Længde er 17mm.) har hele Yderfanen hvid. %den Haandfjær (der har samme Længde, som 5te, medens begge ere meget kortere end 4de og 3die) har blot et kort Stykke af Fanen inde ved Roden hvidfarvet. 3die Haandfjær (der er længst) samte 4de, Ste, 6te og 7de ere dem, der ere bredest hvidkantede, ligesom ogsaa 8de viser Spor af den hvide Kantning. 25. Acridotheres tristis, (Lin.). Paradisea tristis;, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 167 (1766). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon (oprindelig indført). Vingelængde l44mm. Halens Længde — 88mm. . Tarsen 40mm. 26. Alauda hova, (Hartl). Miraffra hova, Hartl. Journ. for Ornith. 8 Jahrg. p. 106 (1860). I Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 72mm. Halens Længde 40mm. Tarsen 23mm. Bagkloen llmm. 27. Philepitta jala, (Bodd.). Turdus jala, Bodd. Tabl. Pl. Enl. p. 31 (1783). Philepitta castanea, Mull. Gray, Handl. Birds vol. 1, p. 297, No. 4383 (1869). 2 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde M. jun. 80mm. M. jun. 84mm. Halens Længde — 38mm. for 43mm. Tarsen -— 24mm. — 26mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 11 Begge ere yngre Hanner, og fuldstændig overensstemmende i sin Dragt; hele Legemet, undtagen paa Struben og Forhalsen, samt Halefjærene og Vingernes Haandfjære, forsynede med brede citron- gule Fjærbræmme. Picariæ. 28. Cuculus rochit, Hartl. Cuculus rochii, Hartl. Proc. Zool. Soc. Lond. 1862, p. 224 (1862). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 165mm. Halens Længde 143mm. Tarsen 18mm. 29. Coua cærulea, (Lin.). Cuculus cæruleus, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 171 (1766). 2 Ex. ved Lantz, 2 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. <——, Vingelængde a. 194mm. b. 190mm. c. 204mm. d. 180mm. Halens Længde - 243mm. - 235mm. - 265mm. - 235mm. Tarsen - 55mm. - 55mm. - 6lmm. - 60mm. 30. Centropus tolu, (Gmel.). Cuculus tolu, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 422 (1788). 2 Ex. ved Lantz, 2 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelængde a. 156mm b. 153mm. c. 163mm. d. 144mm. :Halens Længde - 240mm. - 225mm. - 25mm. - 230mm. Tarsen - 39mm. - 39mm- - 39mm, - 39mm. Å Et af disse er i fuldt udviklet Dragt, de øvrige i forskjellige Stadier af Ungfugledragten. Det yngste har over Vinge- og Hale- fjære smale Tverbaand, der paa de førstnævnte ere sorte, paa de sidstnævnte rødbrune. sv - 12 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. 31. Leptosomus discolor, (Herm.). Cuculus discolor, Herm. Tab. Affin. Anim. p. 186 (1777). 2 Ex. ved Lantz, fra Madagascar, Han og Hun. Vingelængde M. 248mm. Fem. 255mm. Halens Længde - 176mm. - 183mm. Tarsen - * 30mm. - 33mm. 32. Eurystomus madagascariensis, (Gmel.). Coracias madagascariensis; Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 379 (1788). 2 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde a. 212mm. b. 205mm. 1 Halens Længde - 119mm. - 120mm. Tarsen - 18mm. - 19mm. . Begge ere udfarvede Fugle med gult Næb, og stærk violetfar- vet Underliv og Strube; Hætten er dog uden Indblanding af denne sidste Farve. 39. Brachypteracias leptosomus, (Less.). Colaris leptosomus, Less. Ill. Zool. Pl. 20 (1832). Brachypteracias leptosomus, Less. Hartl. V. Madag. p. 70 (1877). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 142mm. Halens Længde 130mm. Tarsen 35mm. Mundspalten 51mm. Fuldt udfarvet Ex. Hører til de sjeldnere Arter i Samlingerne. * 34. Merops superciliosus, Lin. Merops superciliosus, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 183 (1766). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 131mm. ; De mellemste Halefjær 138mm. De øvrige Halefjær 79mm. Tarsen 10,5mm. ; Culmen 44mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 13 35. Corythormnis cristata, (Lin.). . Alcedo cristata, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 178 (1766). Corythornis vintsioides, Eyd. & Gerv. Sharpe, Monogr. Alced. p. 5 (1871). 2 Ex. ved Lantz, 1 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelængde a.. 62mm. b 58mm. c. 55mm. Halens Længde - 28mm. - 26mm. - 25mm. Tarsen - 10mm. - 9,5mm. - 8,5mm. Culmen -- 33mm. - 34mm. - 19mm. Det sidste Ex., sendt af Borchgrevink, er et yngre Ind, der hovedsageligt blot ved sit betydeligt kortere Næb lader sig skille fra de fuldt udvoxede Individer. Ryggen er dog noget mere op- blandet med sort, medens Topfjærene have hos alle den samme Længde. 36. Collocalia francica, (Gmel.). Hirundo francica, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 1017 (1788). 2 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde a. 101mm. b. 104mm. Halens Længde - 45mm. - 50mm. Tarsen - 9mm. - 10mm. Oversiden hos begge brunsort, uden synderlig Glands paa Ho- vedet og Vingerne; Overgumpen brunagtig hvid. Sandsynligvis begge Hunner. Psittaci. 37. Coracopsis niger, (Lin.). Psittacus niger, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 155 (1766). 1 Ex. ved Lantz, 3 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelængde a. 240mm. b. 253mm. c. 249mm. d. 240mm. Halens Længde - 167mm. - 172mm. - 173mm. - 172mm. Tarsen - 25mm. ; 24mm. - 23mm. - 23mm. Som det af Udmaalingerne vil sees, er Halens Længde hos alle ikke ubetydeligt større, end af Hartl. (V. Madag. p. 227) an- givet (140mm.). Maaske er det sidste en Trykfeil. 14 R. UOLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. 38. Psittacula cana, (Gmel.). Psittacus cana, G mel. Syst. Nat. ed. 13, tom.- 1, p. 350 (1788). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 92,5mm. Halens Længde 49mm. Tarsen 12,5mm. Columbæ. 39. Alectroenas madagascartensis, (Lin). Columba madagascariensis, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 283 (1766). 4 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. Vingelæugde a. 181mm. b. 173mm. e.: AV7mm: d. 163mm. Halens Længde - 99mm. - 86mm. - 90mm. - 84mm. Tarsen = 24mm. - 26mm. - 25mm. - 24mm. 40. Turtur picturatus, (Temm.). Columba picturata, Temm. Pl. Col. p. 242 (1838). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon, 1 Ex. ved PE begge fra Madagascar. Vingelængde a. 169mm. b. 168mm. Halens Længde - 109mm. - 109mm. å Tarsen > 26mm. - 26mm. Culmen - -19mm. - 19,5mm. Tarslængden synes at variere, idet den hos de af Hartl. 1. c. maalte Ex. udgjorde 20, 22 og 24mm. Halens Længde var hos in- tet af disse over 95»m, Begge de sendte Indiv. ere uden Tvivl yngre Fugle; Halspletten ikke særdeles tydelig, Overgumpen opblandet med brunt, og Struben ubetydeligt lysere, end Hove- dets øvrige Dele. Øv CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL» 1877. No. 6. 1 Gallinæ.- 41. Numida mitrata, Pall. Numida mitrata, Pall. Spil. Zool vol. 4, p. 18 (1770). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde ? Halens Længde ? Tarsen * 76mm. 3 42. Margaroperdizx striata, (Gmel.). Tetrao striatus, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 763 (1788). 3 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. 132mm. Fem. 123mm. Fem. 124mm. Vingelængde M. ? Halens Længde —- 67mm. - Tarsen - — 40mm. E 64mm. - 35mm. - 36mm. 43. Framcolinus pondicerianus, (Gmel.). Tetrao pondicerianus, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 760 (1788). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde M. 135mm. Halens Længde - 8S1mm. Tarsen k 46mm. Aecipitres. 44. Milvus ægyptius, (Gmel,). Falco ægyptius, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 261 (1788). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 435mm. Halens Længde 270mm. Tarsen 50mm. 16 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. 45. Cerchneis newtonii, (Gurn.). Tinnunculus newtonii; Gurn. Ibis 1863, p. 34 (1863). Tinnunculus newtonii, Gurn. Hartl. V. Madag. p. 17 (1877). 3 Ex. ved Lantz, 1 Ex. ved Borchgrevink, alle fra Madagascar. + Vingelængde M. 176mm. M. 193mm. ? Fem. 195mm. ? Fem. 200mm. Halens Længde - 110mm. - 120mm. = 125mm. ; 133mm. Tarsen - 36mm. - 35mm. - 35mm. - 37mm. 2 af disse Indiv. vise sig ved sin ringere Størrelse og OQver- ensstemmelsen i Farvetegning at være Hanner. Begge tilhøre det Alderstrin, hvor Undersiden har den samme mørkt castaniebrune Farve, som Oversiden. Denne Dragt ansees af Sharpe at tilhøre de yngre Hanner, idet en Unge i Lyonnermuseet, som han beskri- ver paa ovenanførte Sted, havde den røde Farve udbredt saavel paa Under- som Oversiden; Hartlaub derimod angiver den som -Særkjende :for den gamle Han. Begge de forhaandenværende Indiv. ere hinanden særdeles lige; dog ere Overgumpens Fjære hos det ene (mindste) ensfarvet blaagraa, blot med smale sorte Fjærspoler, medens dei Regelen ere forsynede med tydelige bredt uddragne pilformige Tverpletter, ligesom ogsaa Hætten er mørkere og med utydeligere Striber. Disse mere ensfarvede Dele hos dette Indiv. synes at antyde et høiere Alderstrin, og det er rimeligere med Hartlaub at antage de mørkfarvede Indiv. for gamle Hanner. De 2 øvrige Indiv. synes at være Hunner, ere noget større end de førstnævnte, og have hvidagtigt Underliv, samt tverstribet Overgump. 46. Accipiter madagascariensis, Verr. Accipiter madagascariensis, Verr., S. Afr. Qu. Journ. II. p. 282 (1833). Nisus madagascariensis, (Verr.). Hartl. V. Madag. p. 34 (1877). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængden Fem. 181mm. Halens Længde - 149mm. Tarsen - 55mm. Mellemtaaen med Klo - 37mm. Af de anførte Maal fremgaar, at dette har været et usædvanligt stort Individ, med en Totallængde af omtr. 470mm, | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 17 å 47. Buteo brachypterus, v. Pelz. Buteo brachypterus, v. Pelz. Journ. f. Ornith. 1860, p. 11 (1860). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 350mm. Halens Længde 183mm. Tarsen 72mm. Mørkere farvet og tillige større, end de af Sharpe og Hartl. beskrevne Exemplarer. Hele Oversiden mørkt graabrun med slidte, lysbrune Fjærbræmme; Forhalsen og Struben ubetydeligt lysere graabrun med svag hvidlig Indblanding; Hovedets Sider som Stru- ben. Individet er sandsynligvis en Hun. 48. Asio capensis, (Smith), forma major, Schl. Otus capensis, Smith, S. Afr. Qu. Journ. ser. 2, No. 4, pt. 1, p. 316(18 ) Otus capen:is major, Schl. Mus. P. Bas Rev. Ace. p. 5 (1862). Otus capensis, Smith, Hartl. V. Madag. p. 47 (1877). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 330mm. Halens Længde 172mm. Tarsen 62mm. Tibia 103mm. Culmens Chorde 35mm. Tilhører den større Race af Asio capensis, der af Schlegel er benævnt Otus capensis, major, og hvoraf hidtil blot faa Expl. exi- stere i Samlingerne. Det sendte Ex. var uheldigvis i en ganske defect Forfatning, saa at det ikke kan opstilles. Tarserne ere tæt beklædte med lyst rødgule Fjære af Farve som de undre Haledækfjær, og disse strække sig langs Tæernes Overside lige hen mod Kløerne. g Ørets og Craniets Bygning stemmer ganske overens med, hvad der finder Sted hos Asio accipitrinus, og udviser de samme Eien- dommeligheder, som hos denne Art. - Vid.-Selsk. Forh. 1877. ; p 18 mr. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. | 49. Strix flammea, Lin. * Strix flammea, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 133 (1766). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 325mm. Halens Længde 140mm. Tarsen 7Imm. Disse Maalinger udvise et Indiv., der er ganske betydeligt større, end de af Hartl. 1. c. beskrevne, hvor Vingelængden ikke overgaar 295mm,, og Halens L. er blot 120—121mm, Individet er det største af de i Univ. Mus. opbevarede 8 Expl. fra forskjellige Verdensdele. Underlivet er paa dette Ex. hvidt, silkeglindsende, med for- holdsvis faatallige brune Smaapletter; alene langs Siderne findes et næsten umærkeligt Anstrøg af gulagtigt. Denne Form synes at være den mindre almindelige paa Madagascar, hvor Underlivet i Regelen er helt gulagtigt, hvilket ogsaa er Tilfældet med den syd- africanske Form. Grallæ. 50. Gallinula pyrrhorhoa, A. Newt. Gallinula pyrrhorhoa, A. Newt. Proc. Zool. Soc. Lond. 1861, p. 18 (1861). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde 152mm. Halens Længde ? Tarsen 50mm. Mellemtaaen med Klo 59mm. + llmm. 51. Porphyrio smaragdonotus, Temm. Porphyrio smaragnotus, Temm. Man. Ornith. vol. 2, p. 700 (1815). Vingelængde a. 237mm. — b. M. 226mm. Halens Længde - 80mm. - == 75mm. Tarsen - 84mm. - =- 86mm. Mellem taaen med Klo a. 97mm. + 18mm.. M. 92mm. + 19mm. 52. Actitis hypoleucos, (Lin). Tringa hypoleucos. Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 250 (1766). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde 110mm. - Halens Længde 59mm. "Tarsen a 25mm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 6. 19 53. Ægialitis tenellus, Hartl. Charadrius dendlen Harti. Orn. Beitr. F. Madag. p 72 (1861). 1 Ex. ved Lantz, fra Madagascar. Vingelængde 100mm. Halens Længde 43mm. Tarsen 29mm. Culmen 16mm. Totallængden synes at have været omtr. 156mm,, saaledes, at Individets Maal ere idethele ubetydeligt større, end af Hartl. I. c. p. 288 angivet. 54. Ardea purpurea, Lin. Ardea purpurea, Lin. Syst. Nat. ed. 12, tom. 1, p. 236 (1766). 2 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde a. 365mm. b. (jun) 359mm. Halens Længde - 132mm. - — 126mm. Tarsen -. 116mm. 2 — Il 14mm Culmen - 130mm. - —- 120mm. Af disse er det ene et ungt Indiv., hvor alle Fjære paa Ryg- gen og Skuldrene, samt Vingefjærene ere bredt kantede med lyst gulbrunt. 55. Lophotibis cristata, (Gmel.) Tantalus cristatus, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 650 (1788). 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde 340mm. Halens Længde 132mm. Tarsen 78mm. Culmen 135mm. 56. Scopus umbretta, Gmel. | Scopus umbretta, Gmel. Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 618 (1788). ka 1 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. på Vingelængde 355mm. Halens Længde 166mm. Tarsen 7lmm. | "3 20 R. COLLETT. FUGLESAMLINGER FRA MADAGASCAR-REGIONEN. Ånseres. 57. Sarcidiornis africana, Eyt. Sarcidiornis africana, Eyton, Monogr. Anat. p. 103 (1838). 2 Ex. ved Borchgrevink, fra Madagascar. Vingelængde M. 359mm. Fem.- 297mm. Halens Længde - 119mm. - 96mm. Tarsen - 58mm. - 57mm. 58. Phaétom flaviostris, Brandt. Phaéton flavirostris, Brandt, Bull. Ac. Petersb. V. 1, p. 349 (1837). Phaéton candidus, (Briss.), Hartl. V. Madag., p. 394 (1877). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde 263mm. De 2 mellemste Halefjær 503mm. De yderste Halefjær 55mm. Tarsen 20mm. Culmen 50mm. 59, Fulmarus giganteus, (Gmel.). Procellaria gigantea, Gmel,, Syst. Nat. ed. 13, tom. 1, p. 563 (1788). Ossifraga gigantea, (Gm.), Hartl. V. Madag. p. 373 (1877). 1 Ex. ved Lantz, fra Bourbon. Vingelængde -— 530mm. Halens Længde 187mm. Tarsen 87mm. Culmen 93mm. Mellemtaa med Klo 136mm. Om denne Arts Forekomst i Madagascar-Regionen anfører Hartl. l. c€. alene følgende: ,Nach Pollen steht ein schönes auf Bourbon erlegtes Exemplar dieser Art im Museum. der Stadt St. Denis*. Da det til Univ. Mus. sendte Ex. blot var præpareret som Skind, lige- som de øvrige, har saaledes Conservator Lantz havt flere Ex., end det af Hartlaub omtalte, til sin Raadighed. , Edda og Avesta om Oterens Værd. Af C. A. Holmboe. Det-er en bekjendt Sag, at blandt hedenske Folkeslag for- skjellige Dyrarter dels ere blevne dyrkede som Guder, dels ere blevne betragtede som hellige og holdte høit i Ære, formedelst de dem tiltroede underbare Evner til at gavne eller skade Menne- skene. Saaledes er Koen i Indien fra de ældste Tider af bleven anseet som hellig og er det endnu i vore Dage. Det heder saa- ledes: ,Endog de"høie Guder leve under Indflydelse af Kjærlighed, Vrede og andre Lidenskaber. Men Koen overgaar dem alle. Den er fri for Vrede, Beruselse, Raseri, Gjerrighed og andre uregel- mæssige Lidenskaber. Derfor betragte alle Guder og Vismænd Koen med Agtelse*.') ,Koen, som en Form af Bhagavati, er Gjenstand for Dyrkelse og modtager Hyldest af Hinduerne ved en aarlig Fest*.?) , Brahma skabte Brahmanerne og Koen paa samme Tid, Brah- manerne for at oplæse Formlerne, og Koen for at give Melk. Koen kaldes Gudernes Moder og erklæres af Brahma som en passende Gjenstand for Dyrkelse*.?) »1 Præsidentskabet Madras dyrkes Oxen med stor Iver. Store fede Oxer gaa ind hos enhver Kornhandler og tage for sig efter Behag*.*) | 1) Knight, Diary of a Pedestrian in Cashmir and Tibet. London 1863 p. 336. ?) Ward, a view of the history &c..of the Hindoos. 3d. ed. Vol. I p. XLIII. 3 ibid. p. 249. 4) Arthur, Mission to the Mysore. London 1850, p. 216. Vid,-Selsk, Forh, 1877. 1 - C. Å. HOLMBOE. EDDA OG AVESTA OM OTÉRENS VÆRD. At Koen ogsaa i Skandinavien var Gjenstand for Dyrkelse, har jeg omtalt i en ældre Afhandling'), ved at tale om den svenske Konge Eisten Belis Ko, Sibilia, der endog blev benævnet Gud, ved at anføre Sagnet om Kong Augvalds Ko, hvorover der blev reist en Gravhøi, og Beretningen om et Oxe-Skelet, som blev fun- det midt i en Gravhøi paa Straarup i Nærheden af Kolding i Jyl- land. Jeg kan hertil føie følgende: Paa Gaarden Fevang i Sandeherred, Laurvigs Amt, fandtes »Skelettet af en ko eller oxe med mulespidsen indad mod midten*.?) Paa Gaarden Aak i Grytens Præstegjeld i Romsdals Amt, fand- tes 1 1872 i en Gravhøi blandt mange andre Sager en Bronce- kjedel længst inde i Gravkammeret. ,Af Been fandtes kun nogle faa ubrændte af en Ko; de laa i Kjedelen, der forresten ligesom Urnerne intet indeholdt*.%) Da her ingen Menneskeben fandtes og Kobenene havde erholdt den Hædersplads, som ellers pleiede at tilkomme en afdød Persons (brændte) Been, synes man at kunne antage, at den Ko, hvis Ben her vare nedlagte,-maa have nydt en høi Grad af Agtelse. Haarek paa Rein skal have blotet (offret) til en stor stærk Oxe.5 | Denne saaledes paaviste Ko-Dyrkelse i Norden er udentvivl et af de mange Spor, vi kjende, af Asiens Indflydelse paa de he- denske Nordboeres religiøse Anskuelser og Skikke; og den leder Tanken hen paa Sandsynligheden af, at ogsaa andre Dyr i Norden have været anseede for hellige, ligesom i Indien og omliggende Lande flere Dyr, saasom Aber, Slanger, Fiske o.fl. have været og ere endnu betragtede som hellige.” Vel indeholde vore Oldskrit- ') Vidensk.-Selsk. Forhandl. 1866. S. 38 flg. ?) Aarsberetn. for 1870 fra Foreningen for norske Fortidsmindesmærkers Bevaring S. 143. 5 Vidensk. Selsk. Forhandl. 1872 S. 349. 4) Påttr Porsteins Uxaf. S. 13 i Fornm. Sögur III S. 132. 5) Grimm anfører i sin Mythologie 2 Ausg. S. 621 flg. talrige Exempler paa Dyr- kelse af adskillige Dyr i Europa. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 7. 3 ter meget lidet, som kan bestyrke Tanken om lignende Anskuelser blandt de hedenske Nordboere — en Følge af, at de christne Sagaskrivere lægge for Dagen stor Ulyst til at tale om vore he- denske Forfædres religiøse Forholde; — men en og anden Antyd- ning hertil skimter hist og her frem. Saaledes f. Ex. Talen om Freysfaxer d. e. Heste, som vare helligede til Guden Frey, og som vare saa hellige, at en Mand, som vovede at ride paa en saadan, blev straffet med Døden. En Antydning i lignende Retning tror jeg man kan finde i følgende i Snorra Edda berettede Mythe. Odin, Loke og Höner kom paa en Vandring til en Aa; ved at følge denne, kom de til en Fos og fik der Øie paa en Oter, som havde taget en Lax af Fossen. Da tog Loke en Sten og kastede den paa Oteren, som den traf i Hovedet. Saa toge de Oteren og Laxen og bare dem med sig til et Hus, hvor de bade om Natte- herberge og foreviste sin Fangst. Da Husets Eier, Hreiömar, saa Oteren, erklærede han, at den var hans Søn, og forlangte Bod for dens Drab. Aserne vare strax villige og bade ham selv bestemme -Bodens Størrelse. Han flaaede Oteren og forlangte, at de skulde fylde Belgen med røden Guld og tillige bedække den dermed. Loke blev sendt til Dvergen Andvari for at hente Guld og aftvang Dvergen alt det Guld, han havde, lige til en liden Ring, som Dver- gen havde søgt at skjule. Guldet blev bragt til Hreidmars Hus, og - denne fyldte Oterbelgen med Guld og satte den op,') hvorpaa Odin bedækkede Belgen udvendig med Guld. Ved Besigtigelse opda- gede Hreidmar et Veirhaar (granahår), som stak frem; til at dække det maatte Odin ud med den førnævnte Ring, som han havde øn- sket at beholde. Saaledes blev da Boden betalt, og Digterne kaldte siden, som Følge af denne Begivenhed, Guldet otrgjöld d.e. Oter- bod eller Erstatning for en Oter.?) ') I den ældre Edda bruges Udtrykket: ,ok reisti å fætr.*. Munchs Udg. S. 105. Man bringes herved til at tænke paa, at Talen er om endog at fylde Rummet under Bugen mellem Benene med Guld. ?) Edda Snorra Sturlusonar, utgefin af Sv. Egilsyne. Reykjavik 1848. S. 72 flg. 1* 4 C. A. HOLMBOE. EDDA OG AVESTA OM OTERENS VÆRD. Den overordentlig betydelige Bod, som Hreidmar kræver for sin Søns Drab, maa vække stor Opmærksomhed, naar man dermed sammenligner de ældste bekjendte nordiske Bestemmelser om Man- debod. De ældste norske Love angive sex Mark Guld som den høieste Bod for en ædelbaaren Mands Drab, og længer tilbage i Tiden, da de ædle Metaller vare sjeldnere, har den rimeligvis været mindre.”) Da nu ingen særlig Grund anføres til, at her krævedes og betaltes en langt større Bod end den lovlige for en dræbt Mand, saa maa man her tænke sig en særegen Omstændighed, som har foranlediget det store Krav og den villige Betaling; og en: saadan Omstændighed formener jeg man kan finde deri, at Hreidmars Søn viste sig i Skikkelse af en Oter, at han i Tillid til at Oteren var et helligt Dyr, ansaa sig sikker og uden Frygt blev siddende med sin Lax, som han ,åt blundandi*, da Aserne nærmede sig. Men af den anførte Mythe at drage den Slutning, at Oteren var et helligt Dyr, vilde være en altfor dristig Conjectur, der- som den ikke understøttedes fra andre Kanter. En saadan Støtte har jeg troet at finde i Prof. Haugs Værk: Essays on the sacred language and religion of the Parsees (Bom- bay 1862 p. 212).”) Heri handles om Hunde og Otere (sanskr.: udra) og efter strænge Forbud mod at mishandle disse Dyr, og Trudsel med høie Straffe for den, der gjør sig skyldig i saadan Medfart, heder det: ,Drabet af en Oter betragtes som en skræk- kelig Forbrydelse (as a horrible crime); thi dette Dyr troes at in- deholde Sjelene af et tusinde Hunde af Hankjøn og af et tusinde Hunde af Hunkjøn*. Da nu Zoroasters Lære udgik fra Landene i S. Ø. og Ø. for det caspiske Hav, Europæernes Urhjem, er det let tænkeligt, at Anskuelsen om. Oterens høie Betydning kunde derfra være kommen til Norden. ') Det heder i Pagten mellem Kongerne Alfred og Guthrum: Si quis occidatur, omnes reputamus æque caros, Dacum vel Anglam, ad VIII dimidias mar- cas cocti auri &c. Vide: De precio occist Dani vel Angli i Public Records. Saxon Laws p. 505. ?) Forf. eiterer 13de og l4de Fargard (Afsnit) af Vendidat, en af Parsernes hellige Bøger. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 7. 5 En' anden Støtte for min Conjectur formener jeg at finde i Beskrivelsen over en Gravhøi, som i Aaret 1839 blev aabnet og undersøgt paa Gaarden Kro, beliggende paa østre Bukken i Ry- fylke. Rundt om Høiens Fod var der Aabninger, dannede af to. store Stene, hvorover var lagt en Helle. Disse, heder det i Be- skrivelsen, ,have i et senere Old tjent som Gjennemgange for Oddere, der have boet i Høiens Indre og have tidt været seete at gaa ind paa den ene og at komme ud paa den anden Side af Høien*. I det store Centralkammer, som var «anbragt paa Høiens Bund, fandtes et Hovedben og en Kjæve af en Odder, og ,trods al Eftersøgning og Gjennemrodning af den bløde og noget fugtige Muld, der dannede Bunden ogsom igjen hvilede paa et Lerlag, har ikke det mindste Fund, paa de omtalte Odderben nær, vist sig*.1) Nu antager Neumann, at de nævnte Ben vare Levninger af en af de Oddere, som efter hans Mening beboede Høien, og at den var død i sin Bolig. Men der er to Grunde, som gjøre hans Mening herom uantagelig. For det første byggede man i Oldtiden Gravkammerne saa tætte, at intet Dyr af en Oters Størrelse kunde trænge der- ind. Da de sædvanligen byggedes af utilhugne Stene, blev der mellem de større Stene Aabninger, som man tilstoppede med min- dre Stene, og selv de mindre Aabninger lukkedes med Stensplinter. I et saadant Kammer vilde en Oter umuligt kunne trænge ind.*) For det andet maatte en død Oters samtlige Ben være fundne sammen, dersom den der var død. Vare derimod de to Ben ind- lagt af Menneskehænder, da er det let forklarligt, at ei de øvrige Ben fandtes; thi det var oftest Tilfælde, at Afdødes Reliquier kun for en Del anbragtes i Gravhøienes Indre; og at dette ogsaa fandt Sted med Ben af Dyr, sees af ovenanførte Gravhøi paa Aak i 1) Beskrivelsen er af Biskop Neumann, leveret i Urda 111. B.S. 94 flg. ?) De Render, som fra Peripherien gaa ind i Retning mod Gravkammeret i flere Gravhauge, udmunde ikke i Gravkammeret, men ende ved dettes Ydervæg. Paa denne Vei kunde altsaa heller ingen Oter komme ind, 6 C. A. HOLMBOE. EDDA OG AVESTA OM OTERENS VÆRD. « Romsdalen, hvor kun nogle faa Ben af en Ko fandtes i Grav- urnen.) I Henhold til det her Anførte anser jeg det ikke usandsyn- ligt, at Oterbenene ere blevne betragtede som en Helligdom, til hvis Ære og Minde Høien er bleven opført. Jeg forudser, at En og Anden vil finde denne Conjectur vel dristig, og jeg er mig vel bevidst, at de anførte Grunde endnu ere svage; men jeg har dog vovet at fremsætte den, for at henlede Opmærksomheden paa Sagen, i den Tanke, at grundige Kjendere af vor Oldliteratur maaske kunde støde paa Antydninger, der gaa i samme Retning. | Til Sammenligning skal jeg nu nærmere anføre, hvorledes Ote- . ren vurderes i Avesta. | I Parsernes (Ilddyrkernes) hellige Skrift, kaldet Avesta (min- dre rigtigt Zendavesta) indeholder den trettende Fargard (Capitel) af Vendidad i sine fleste Paragrapher ($$ 21—159) Regler for den rigtige Behandling af Hunden, og anfører en Mængde Straffebe- stemmelser for hver den, som dræber eller mishandler eller paa nogensomhelst Maade forulemper en Hund. Men langt høiere skat- tes Oteren, der angives at fremkomme af tusinde Hunde af Han- kjøn og tusinde Hunde af Hunkjøn*) ($ 168—99). * Den, som dræ- ber en Oter, volder Hede (Tørke), som er skadelig for Græsgan- ') »Høist paafaldende ere de forholdsvis mange Grave, hvori blot en enkelt Del af et Dyr synes at være nedlagt*. 0. Rygh: Om den yngre Jernalder i Norge, i Aarbøyer for nordisk Oldkyndighed 1877. ?) Oterens Navn er uden væsentlig Forandring det samme i Indiens og Nordens Sprog, saavelsom i de mellemboende Folks Sprog. Sanskr.: udra; zend.: udras oldn.: 6tr; lithau. udro; oldpreus.: odro, oldslav. vydra; tydsk og eng. otter; d.: odder, sv.: utter. Det lat. .1utra, fr. loutre er neppe af samme Oprindelse. 3) Saaledes oversætter Spiegel Avesta I p.- 201; hvorimod Haug i sine Essays on the sacred language &c. of the Parsees S. 212, udtrykker sig saaledes: ,, Oteren troes at indeholde (to contain) Sjelene af et tusinde Hunde af Hankjøn og et tusinde af Hunkjøn*. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 7. 7 gene. Fordum gaves i disse Egne') Mad og Fedme, Sundhed og Lægemidler, Velbefindende og Tilvæxt og derhos Væxt af Korn og Foder, og denne Tilstand kommer ikke igjen, førend han, som har slåaet Oteren ihjel, selv bliver ihjelslagen eller han bringer Offere for den fromme Sjel i tre samfulde Dage og tre Nætter. Det følgende Capitel (14de Fargard) indeholder i omtremt femti Paragrapher Opregnelsen af de Straffe, som den, der dræber en Oter, har at lide, og af de Bøder, han har at udrede. Avesta henføres som sagt Oteren til Hundeslægten, og Veda- Mythologerne fortælle at, ligesom Hunden paa Jorden bruges til at holde Qvæghjorden samlet og drive den ben til det Sted, hvor den skal melkes, saaledes bruger Indra (Luftguden) Oteren til at drive de himmelske Kjør (Skyerne) hen til den Egn, hvor de skulle afgive sin Melk (Regnet).”) Naar altsaa Oteren bliver dræbt, sav- ner Indra Hjelpen til at faa Skyerne derhen, hvor de tiltrænges, og Følgen bliver Tørke og Hungersnød. Naar saa frygtelige Ulyk- ker følge af Oterens Drab, saa er det en Selvfølge, at ogsaa Straf- fen for saadant maa være stor. | Den her paaviste Overensstemmelse mellem det europæiske | Nordens og det asiatiske Sydens Anskuelser tyder paa en historisk Forbindelse mellem begge Egne. ') Her sigtes til ufrugtbare Trakter af Mellemasien. 2 Journ. Asiat. VII. Sé&r. T. IX. p. 1139. må pet Så Lg In rap nå mos ard båsipk. AatiA Ny raide eh 110 HS a 14 (id udi lg » D + k VER Et tydsk Klageskrift fra 1447 over Hr. Olaf Nilssøn. Ved Yngvar Nielsen. I Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1876, No. 8 har jeg nærmere gjort Rede for de Fund, som jeg i forrige Høst gjorde i Bergerfarernes Arkiv i Libeck, og derved ogsaa foreløbig omtalt det indholdsrige Dokument, som nu for første Gang offentliggjøres. Ved mit første Besøg i Libeck strak min Tid ikke til at tage en fuldstændig Afskrift, hvorfor jeg maatte indskrænke mig til at af- skrive de Dele af det omtalte Aktstykke, hvor Papiret var stærkt medtaget. Det Haab, som jeg den Gang nærede om, at jeg senere kunde faa Anledning til at fuldstændiggjøre min første Afskrift, gik snart i Opfyldelse, og allerede i Oktober 1877 havde jeg den øn- skede Leilighed til paa Hjemveien fra en ny videnskabelig Reise at opholde mig nogle Dage i Libeck og der fortsætte. hvor jeg var stanset i 1876. Bergerfarernes Arkiv var da i Mellemtiden bleven indlagt i Skabe, der havde tilhørt det gamle Bergerfarer-Kollegium, og maa saaledes for Øieblikket regnes for at være noksaa godt sikret mod Øtlelæggelse, uagtet det rigtignok fremdeles maa vente paa en ordnende Haand. Efter hvad jeg erfarede, havde man ikke, da Arkivet blev indlagt 1 disse Skabe, stødt paa den Protokol, der bl. a. indeholdt det af Professor L. Daae (Histor. Tidsskr. IV. S. 104 flg.) omtalte Uddrag af Karsten van den Gherens Krønike. Hvor denne er kommen hen, efter at være benyttet af Professor Deecke, er vanskeligt at afgjøre, skjønt det tør haabes, at fortsatte Un:ler- J søgelser i de øvrige Arkiver, som bevares i Handelskammerets Hus, kunne bringe den og meget mårt for Dagen. Idet hele taget er Vid.-Selsk. Forh. 1877. 9 Y. NIELSEN. KLÅGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. Liibeck vistnok et Sted, fra hvis Arkiver der endnu kan ventes adskillige nye Bidrag til nordisk og særlig norsk Historie. Hvor- vidt man ogsaa kan haabe, at det tabte Haandskrift af Tbjodrek Munk, som i det 17de Aarhundrede opbevaredes i Liibeck, skal findes mellem disse, er vel usikkert, skjønt ikke aldeles umuligt. Som oplyst i Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1876, No. 8, S. 3, er det Dokument, som her meddeles, et Papirshaand- skrift i langagtigt Format paa ti Blade, hvoraf syv og et halvt ere beskrevne. Det er et Koncept med ikke faa Rettelser, skrevet i 1447 paa de tydske Kjøbmænd i Bergens Vegne, sandsynligvis af Kontorets Sekretær, og bestemt til at forsynes med dettes Segl, formodentlig for at overrækkes Liibecks Raad, som Kontorets natur- lige Beskytter imod den virkelige eller indbildte Uret, som dets Medlemmer mente at lide af Befalingsmanden paa Bergens Kongs- gaard, Hr. Olaf Nilssøn, af det norske Rigsraad og Andre. Sand- synligvis er det den samme Klage, som ved Aar 1447 omtales i de libeckske Krøniker (Detmar ved Grautoff, II, 105) som indkom- men fra Kjøbmændene i Bergen til Raadet i Liibeck, og som Sta- dens Borgermestere derpaa lode forelægge for Kong Kristofer. Det hele Klageskrift viser i tilstrækkelig Grad, hvilken stærk Uvilje Medlemmerne af det tydske Kontor i Bergen følte over Hr. Olaf Nilssøns Fremfærd og over de Forsøg, som fra hans og det norske Rigsråads Side gjennem Kongen gjordes paa at indskrænke den tydske Indflydelse paa den norske Handel og den mægtige Stilling, de dels ved Omstændighedernes Medfør, dels ved sin egen Dygtighed som Handelsmænd havde erhvervet sig. Denne Uvilje rammede først og fremst den Retterbod, som Kong Kristofer under | sit ,maiestatis incigle* udfærdigede i Kjøbenhavn 4de December 1444 (Diplom. Norveg. VIII, No. 324), og som af dem opfattedes som stridende mod de Privilegier, der tidligere vare skjænkede de nordtydske Stæder med Hensyn til deres Handel paa Norge. Dette »grote, sware maiestate breff* var, efter hvad deri siges, udstedt paa Foranledning af de Klager, som lige fra Kongens Valg vare ind- komne til ham over de Overgreb, som forøvedes af ,ihe Tydeska, som j Bergone midherlagho haffua af Henze stæderne.* | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 3 Ifølge Klageskriftet havde Hr. Olaf Nilssøn allerede i 1443 -Jmyt den Normans* faaet istand 24 ,Punkter og Artikler*, der var afgjort til Skade for de tydske Kjøbmænd. Et af disse skal have angaaet Mynten, som efter Nordmændenes Paastand skulde være bleven meget slet, — et andet Haandverkernes Særstilling, som et Appendix til Kontoret, hvilken Hr. Olaf vilde have op- hævet, saaledes at de i Stedet skulde blive Bymænd og gaa op i det norske Samfund i Bergen. Forøvrigt omtales det ikke, hvori disse Punkter skulle have bestaaet. Rimeligvis er det dog de samme, som i det følgende Aar bleve vedtagne af Rigsraadet paa dettes Møde i Bergen om Sommeren 1444, og som derefter fik Lovskraft ved Retterboden af 4de December 1444. Denne sid- ste skal derhos efter Klageskriftets Udsagn endnu have indeholdt flere andre Bestemmelser, der vare trykkende for Tydskerne. For- saavidt Hr. Olaf Nilssøn efter dette var den, der først havde givet Stødet til Retterbodens Udfærdigelse, var det noksaa vel beføjet, at Tydskernes Uvilje over denne, og hvad dermed stod i Forbin- delse, for en væsentlig Del rettede sig imod ham, uagtet han ial- fald ikke havde været ene om at faa istand den Reaktion, som nu 'var kommen tilorde i Retterboden. I Forbindelse med denne sæt- tes i Klageskriftet to andre Breve, som Kongen ,den Normanss vorsegelt hefft*, og som ligeledes skulde være til de tydske Kjøb- mænds Skade. Det ene af disse siges at være udstedt i det føl- gende Aar og er da formodentlig intet andet end det Brev af 25de September 1445, hvorved Kong Kristofer med de i Kjøben- havn tilstedeværende Medlemmer af det norske Raad bekræftede Liibecks og de andre Hansestæders gamle Friheder i Norge. (Dipl. Norv. VII, No. 427). Uagtet dette efter sin Ordlyd skulde være til deres Fordel, var det dog utvivlsomt med fuld Ret, naar de opfattede den nye Bekræftelse som et Udtryk af den Reaktion, der netop var begyndt imod det tydske Handelsherredømme. Kongen og Rigsraadets Majoritet havde nemlig allerede i 1444 stillet sig paa det Standpunkt, at de ikke vilde tillade nogen Overskridelse af de ældre Bestemmelser. Idet Retterboden af 1444 indskjærpede de fra gammel Tid gjældende Regler, var det derved vist, hvilken | 1* Å Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. Vei man for Fftertiden agtede at slaa ind paa, og naar saa i det følgende Aar de gamle Privilegier bleve bekræftede, laa deri ogsaa -middelbart et Forbud mod at strække: sig udover disse. Saaledes kunde Kontorets Misfornøielse ganske vist have sine Grunde. Det andet af de i Klagen omtalte Breve, der ligeledes betragtedes som et Tillæg til det ,grote, sware maiestate breff*, er neppe for Tiden trykt. Det skal være udstedt i den nærmest efterfølgende Tid i 1445 eller 1446, fra hvilken der hidtil ikke i Diplomatarium Nor- vegicum er trykt noget Kongebrev om de tydske Kjøbmænd. Om Sommeren 1446 maa flere af det norske Rigsraads Med- lemmer have været tilstede i Bergen. I Klageskriftet nævnes Biskop Jon af Færøerne, Ridderne Erik Sæmundssøn og Hartvig Krummedike, hvilke begge havde deltaget i Udstedelsen af Kongebrevet af 25de September 1445, og Hr. Erlend Fjndridessøn. I Overvær af disse og Kapelmagisteren, Provsten ved Bergens Apostelkirke, Alf Thor- gardssøn, lod nu Hr. Olaf Nilssøn Mandagen efter Hellig Legems Dag 1446 Retterboden af 1444 med de dertil hørende, senere ud- stedte Breve oplæse paa et i den Anledning tilstevnet Bymøde (apenbare vp dem lamtrechte). Kjøbmændene lode derimod oplæse de ældre Privilegier og de Bekræftelser, som de havde faaet paa . disse; men Hr. Olaf befalede, at man strengt skulde holde sig til Retterboden af 1444. I Klageskriftet nævnes først, formodentlig som den for Tyd- skerne mest forhadte Bestemmelse i Retterboden, den, hvorved det - forsøgtes at regulere det trykkende Gjældsforhold, hvori den nor- ske Landbefolkning allerede paa denne Tid var kommen til Konto- rets Kjøbmænd, og hvorom en Del Oplysninger ere samlede i min Bergens Historie, 8.:232, Note 1. Dette Gjældsforhold, der er den første Oprindelse til den Nordfargjæld, som lige til den sidste Tid har været knyttet til Tydskebryggens Stuer, spillede allerede ved Midten af det femtende Aarhundrede en vigtig Rolle. Naar det fra Kongens og Rigsraadets Side ansaaes nødvendigt at skride ind og give Bestemmelser, der skulde gjøre det lettere for den gjældbundne Almue at komme ud af dette Tryk, men som rigtignok for at naa dette Maal maatte gaa ud over de af den strenge Ret afstukne CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 5 Grænser, var dette dog et Skridt, som kunde forsvares af Hensynet til den tvingende Nødvendighed og Umuligheden af at finde andre Midler. Det blev nemlig ved Retterboden af 1444 bestemt, at naar en Mand, der stod i Gjældsforhold til en Udlænding, bragte Varer til Bergen, hvor han efter en anden af Retterbodens Bestemmelser kun maatte oplægge dem i Huse, som tilhørte Indfødte, skulde han ikke være forpligtet til at overlade sine udenlandske Kreditorer mere end Halvdelen af disse Varer som Betaling paa sin Gjæld, medens han frit skulde kunne anvende den anden Halvdel ,sik sielffuom til nytsemdar oc wttreidzlo eptir thy som huariom likar*, dog under Forudsætning af, at han først skulde frembyde ogsaa disse Varer til den fremmede Kjøbmand, med hvem han stod i fast Handelsforbindelse, til samme Pris, som Andre vilde byde derfor. Fra et norsk Standpunkt maatte en saadan Bestemmelse ansees for at være ligesaa vel beføiet som heldig. Den gik heller ikke læn- gere, end det netop var nødvendigt, og samtidig med, at den ind- skrænkede de fremmede Kjøbmænds Ret til at tage sig betalt i sine Skyldneres Varer, blev denne alligevel for en Del opretholdt og fastslaaet inden visse Grænser. Retterboden erkjendte desuden Gyldigheden af det Forhold, som efterhaanden havde dannet sig og siden bevaredes gjennem Aarhundreder, hvorefter enhver fremmed Kjøbmand havde sine bestemte Handelsforbindelser mellem de nor- ske Bønder. Alligevel blev den her omtalte Bestemmelse et Ind- greb i, hvad Tydskerne paa Bryggen kunde anse for sin velerhver- vede Ret, og vakte som en Følge deraf deres Harme. Den var i deres Øine en voldsom og uretfærdig Krænkelse af deres gamle Rettigheder. Paa lignende Maade betragtede de ogsaa Retterbodens Forbud mod, at fremmede Kjøbmænd havde Huse paa Strandsiden i Bergen, og dens Bestemmelser om, at de kun skulde opholde sig 1 Landet i Tiden mellem de to Korsmesser, og at de tydske Haand- verkere i alle Ting skulde rette sig efter Byloven. For det første synes det ikke at være kommet til noget Sam- menstød mellem de stridende Interesser i denne Sag. Ved Kjøb- stevnen om Høsten 1446 lod Hr. Olaf Nilssøn atter blæse til et Møde, som denne Gang holdtes paa Jonsvolden, og hvorved — efter 6 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. det tydske Klageskrift — endnu flere Medlemmer af det norske Rigsraad end forrige Gang vare tilstede, nemlig Erkebiskop Aslak Bolt af Nidaros, Biskop Olaf af Bergen, Provsten ved Apostelkirken, Erkedegnen i Nidaros, Svein Erikssøn samt de verdslige Herrer Olaf Nilssøn, Erlend Eindridessøn, Hartvig Krummedike, Erik Sæ- mundssøn (,Krukow*, som han kaldes paa flere Steder i Klage- skriftet, og Olaf Nilssøns Broder, Hr. Peder Nilssøn, hvilke alle med Undtagelse af Hr. Olaf Nilssøn nævnes i Indledningen til Retterboden mellem dem, der paa Raadsmødet i Bergen 1444 havde været med paa at forberede denne. Paa dette Møde paa Jonsvolden blev atter af Hr. Olaf Retterboden med dens Tillæg oplæst, ligesom Kjøbmændene paa sin Side lode oplæse sine Fri- breve. Udfaldet blev det samme, som før, at Rigsraadet sav Befa- ling til at overholde Retterboden. Som Hoved for de mange Nord- farer, der vare tilstede i Bergen under Stevnen og nu havde ind- fundet sig til Mødet paa Jonsvolden, optraadte Lagmanden paa Steig, der samtidig ogsaa var kommen til Bergen. Rigsraadet skal efter Tydskernes Paastand have søgt sin Støtte hos Almuen og for- nemlig hos Nordfarerne, der jo ogsaa havde den største Interesse af, at Retterboden blev opretholdt. Det heder i Klageskriftet, at de traf Aftale med hinanden om at hjælpe hverandre med Liv og Gods, og at Alle, som vare paa Mødet, lovede dette med oprakte Hænder. Lagmanden paa Steig havde derhos en Sammenkomst med de tydske Oldermænd, hvorved disse optraadte meget fredelig. Tydskerne vare nu i det Hele taget de eftergivende. Grunden hertil kan neppe søges i andet end Formaninger fra deres Hjem. Hansestædernes Raad havde aldrig seet vel til de Voldsomheder, som bleve begaaede af de tydske Vintersiddere i Bergen, og øn- skede heller ikke nu Noget, som kunde foranledige et Brud. De kunde vistnok i Bevidstheden om Forbundets Magt uden Frygt op-- tage en Kamp med de tre nordiske Riger: men de vilde dog helst undgaa en saadan. En Krig kostede Penge og maatte medføre en Handelsstansning, der i deres Øine kunde være slemmere end de ligefremme Udgifter, som medførtes af Krigen, og denne var derfor kun det yderste Middel, som de vilde bringe i Anvendelse. Saa- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. Vi ledes var det dem meget magtpaaliggende, at Vintersidderne i Bergen undgik alle Sammenstød, og derfor var der allerede i Juli 1446 fra Borgermestere og Raad i Liibeck og flere andre af For- bundets Stæder sendt Formaninger til Oldermændene og Kjøbmæn- dene af Kontoret om, at de bl. a. skulde afholde- sig fra alt , Unsture*. (Dipl. Norv. VIII, No. 431). Dette har rimeligvis væ- ret disse et Fingerpeg om, at de ikke maatte indlade sig paa No- get, som kunde medføre Forviklinger med Befalingsmanden paa Bergens Kongsgaard. Som en Følge deraf bleve de mindre til- bøielige til at sætte Sagen paa Spidsen. Tirsdag efter St. Michaelisdag, medens fremdeles Kjøbstevnen varede, holdtes der en ny Sammenkomst mellem Kjøbmændenes Oldermænd og Rigsraadet, hvorved Erkebiskopen, Biskopen af Ber- gen og Hr. Olaf Nilssøn førte Ordet. Den sidste var meget fore- kommende mod Tydskerne og sagde, at til St. Hans Dag næste Aar kunde de komme og reise uhindret, men tilføiede rigtignok, at Retterboden maatte opretholdes; til den nævnte Tid skulde der da holdes en Sammenkomst, hvortil man ogsaa vilde opfordre Kongen til at komme; hvorvidt han kom eller ikke, skulde dog ikke gjøre noget til eller fra med Hensyn til Sagens Behandling, da Rigs- raadet skulde indfinde sig med Fuldmagt til at foretage denne. Kjøbmændenes Oldermænd svarede paa sin Side, at de skulde un- deérrette sine Herrer hjemme i de tydske Stæder herom og oppe- bie, hvad disse i den Anledning vilde byde dem, og indrette sig derefter. (Smlgn. Diplom. Norveg. VII, No. 439). Hvorvidt de nu i den nærmest paafølgende Tid holdt sig al- deles rolige og nøiedes med at afvente det Svar, som de saaledes maa have forlangt fra Tydskland, omtales ikke i de bevarede Kil- der. Det maa dog ansees for rimeligt, at de ialfald have afholdt sig fra alle Optøier, om de just ikke have været saa tilbageholdne, som det gives Udseende af i Klageskriftet. Hr. Olaf Nilssøn var derimod mere paagaaende. Han lod netop strax før Jul nogle tydske Kjøbmænd indstevne for Retten, uagtet de Sager, hvorover der klagedes, hørte til dem, hvorom man skulde træffe Afgjørelse til næstkommende St. Hanstid. Oldermanden indfandt sig i denne 8 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. Anledning selv i Retten og nedlagde Indsigelse imod, at Hr. Olafs Anklage der blev paakjendt, idet man maatte vente, indtil Sagen var bleven afgjort af Konge og Rigsraad, medens Kjøbmæn- dene da vilde finde sig i det, som blev bestemt af disse. Byfogden Adam tog ogsaa saa meget Hensyn til deres Klage, at han udsatte Sagen til en anden Retsde2g, for at kunne meddele det til Hr. Olaf, som ikke selv var tilstede. Men uagtet dette skulde synes at være meget upartisk, troede Tydskerne, at hans Hensigt dermed havde været en ganske anden. De paastode, at Byfogden benyt- tede Udsættelsen til at klage over dem, og at Lagmanden og Ber- gens Raadmænd, der selv skulde dømme, understøttede ham i denne Klage. Hr. Olaf Nilssøn optraadte strax meget truende. Enten maa han med eller uden Grund have indbildt sig, at der var Fare paa Færde — hvad Tydskerne i sit Klageskrift aldrig vilde tilstaa, eller ogsaa har han villet benytte Anledningen til at fremkalde et Opløb, hvorfor han bagefter kunde vælte Skylden over paa Tyd- skerne og derigjennem faa et Paaskud til at blive disse kvit for Eftertiden. Hvad der er det rette, vil paa Grund af Kildernes mangelfulde Beskaffenhed formodentlig altid blive tvivlsomt. Hr. Olaf Nilssøn lod de af sine Folk, der havde Bolig i Byen, bringe sine Harnisker ind paa Kongsgaarden og beholdt dem der hos sig. Dette fremkaldte stærk Frygt hos Kjøbmændene, som — troede, at det skulde være Indledningen til videre Skridt fra den kongelige Befalingsmands Side, og at det vilde gaa ud over dem, hvorfor ,eyn yderman blef to huss vnde op der brugge*. Bfter deres Paastand i Klageskriftet skulde han have forsøgt at, bringe Bymændene til at angribe de fremmede ved at indbilde dem, at de tydske Kjøbmænd havde villet stræbe ham efter Livet. Denne Beskyldning skal ogsaa bagefter virkelig være bleven. fremsat un- der en Sammenkomst paa Gildestuen paa Breide-Almenningen, Sta- dens almindelige Retslokale, hvor de tydske Oldermænd og Lag- manden med Byens Raadmænd havde indfundet sig. Lagmanden og Raadmændene skulle derved have vist sig meget partiske. De sagde, at Hr. Olaf Nilssøn ikke kunde anse sin Person for sikker CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 9 paa Gildestuen og derfor ikke vilde indfinde sig der, da han var bleven underrettet om, at Kjøbmændene vilde slaa ham ihjel, og at de saavelsom de tydske Haandverkere i Bergen havde rustet sig imod ham, samt at de sidste havde afspærret sine Gader. Fra tydsk Side blev dette aldeles benegtet, undtagen forsaavidt det erkjendtes, at Haandverkerne virkelig havde afspærret sine Gaarde"). Til noget voldsomt Optrin synes det dog ikke at være kommet. Saaledes henstod Alt uafgjort over Jul og ind i det nye Aar, 1447. Paa Bylagthinget, Mandag efter Hellig Tre Kongers Dag stevnede Byfogden Adam paa Ny de tydske Kjøbmænds Oldermænd til den næste Dags Morgen. Til denne Tid indfandt sig ogsaa Lag- manden og hans, Biliggere*, Raadmændene, foruden Byfogden selv. Lagmanden, der optraadte paa Hr. Olafs Vegne, oplæste en skre- ven Seddel, hvori denne beskyldte Tydskerne for ,Opløb og Sam- hold* og forlangte, at Kjøbmændene, som hidtil kun havde ydet bordleidangr, for Fftertiden ogsaa skulde yde utfararleidangr, lige- som de tydske Haandverkere paa denne Maade skulde yde baade utfararleidangr og bordleidangr. Derhos blev det med det samme forlangt, at saavel Kjøbmænd som Haandverkere skulde betale brefabrot og leidangrsfall for sin tidligere Forsømmelse; det paa- stodes. at navnlig den Sum, som Haandverkerne paa denne Maade skulde komme til at betale, vilde blive meget betydelig. Hertil svarede Kjøbmændenes Oldermænd paa samtlige Tydskeres, saavel Kjøbmændenes, som Haandverkernes, Vegne, at de ikke vidste sig skyldige i noget ,uplope edder samholde*; de opfordrede alle til- stedeværende til at sige, om de vidste noget at bebreide dem i denne Henseende, eller om der fra Tydskernes Side var foretaget nogen Voldsomheder. Dette skal Ingen have kunnet sige om dem, og de mente saaledes, at den Klage, som Lagmanden havde op- ) Det er her mærkeligt, at Udtrykkene i Klageskriftet ere mnoget varierede. Paa det friste Sted heder det: ore straten slaten, — paa det andet: ore gharden slaten. Heraf kan der maaske drages den Slutning, at det saakaldte Skostræde, Skrædderstræde m. v. blot har været den smale Gang mellem to Gaarde, eller endog kun den smale Gaardsplads, som delte enhver bergensk Gaard i to Dele. Stedet fortjener ialfald at bemærkes. 10 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. læst, kun var en ,,losse omvarafftige zedele*, hvorved var ,myneleige bewisinge*. Med Hensyn til den Leding, som blev krævet af Kjøb- mænd og Haandverkere, svarede Oldermændene, at Kjøbmændene ikke vare forpligtede til at yde utfararleisangr, og at Haandver- kerne vare fritagne for al Ledingsydelse overhovedet. Efter dette bleve Oldermændene igjen indstevnede til næst- kommende Thorsdag, hvor Lagmanden atter fremkom med de i den omtalte ,Seddel* indeholdte Beskyldninger. - Svaret blev atter det samme: at Tydskerne ikke vidste sig skyldige i noget ,,Opløb eller Samhold*, medens de med Hensyn til Ledingsforpligtelsen vilde skyde sin Sag ind for Kongen og Stæderne og Rigsraadet. Denne Dag gik det skarpere til. Lagmanden forbød Kjøbmændene at føre sit Gods og sine Skibe ud af Landet, forinden de havde opfyldt den Forpligtelse, som han mente paalaa dem, ligesom Byfogden nedlagde Forbud mod, at Haandverkerne udøvede sit Haandverk. Oldermændene havde imidlertid tilbudt sig at fremlægge sine Pri- vilegier for af dem at bevise det Ugrundede i det Forlangende, som nu stilledes til dem. Den næste Dag, Fredag, indfandt de sig nu med disse og lode dem oplæse, men uden at Lagmanden og hans Folk bekymrede sig noget derom. Sagen henstod frem- deles uafgjort, idet enhver fastholdt sit første Forlangende. Lør- dag gjentoge Tydskerne atter sine Paastande og vilde paa Ny skyde sin Sag ind for Kongen, Rigsraadet og Stæderne, men uden at Noget hjalp, da man fra norsk Side ikke vilde nøies med andet end en fuldstændig Godkjendelse af de Forpligtelser, man paastod ligesaavel paalaa de Fremmede, som Landets egne Børn. Derefter blev der krævet Leding o. s. v. af Tydskerne. Kjøb- mændene tilbøde sig at betale den bordleiåangr, hvortil de ansaa sig forpligtede, men ikke mere. Dette blev dog ikke modtaget. Opkræverne vilde nemlig med det samme ogsaa have utfararleid- angr, leidangrsfall og brefabrot, hvilket Tydskerne ikke vilde ud- rede. I den følgende Tid holdtes der atter flere Sammenkomster mellem Oldermændene og Hr. Olaf Nilssøn, hvorunder den sidste vedblev sit tidligere Forlangende om fuld Udredsel af Leding og Bøder for den forhen dermed viste Forsømmelighed, Han var der- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 11 ved i den Grad ivrig, at han erklærede: ,he wolde syn Uff dar by setten*, og dette virkede, idet Oldermændene svarede, at de nu vare villige til at yde Ledingen, men derimod ikke de forlangte Bøder. Paa samme Maade holdt de ogsaa en ny Sammenkomst med Hr. Olaf Nilssøn, Biskopen af Bergen, Lagmanden og Byens Raadmænd i Mariakirken Aftenen før Kyndelsmesse. Ved denne Leilighed fik Oldermændene en skriftlig Erklæring om, hvad der skulde være aftalt mellem begge Parter. Men denne var ikke til Tydskernes Tilfredshed, idet det paastodes, at den skulde have indeholdt ganske andre Ting, end hvad der var omhandlet i den virkelig trufne Aftale. Heri troede Tydskerne at se en Grund mere til at frygte det Værste og besluttede nu at skrive hjem efter Hjælp. De bade om — at. faa Skibe og Folk med det Første, muligt var, for dermed at forsvare sit Liv og Gods. Af den forestaaende ,dachvart* ventede de sig ikke meget. Efter deres Mening var der stor Fare for Kon- toret. Som yderligere Bevis for Tilstandens Usikkerhed anførte de tilsidst nogle Tilfælde, som vare indtrufne i Bergen, hvorved Tydskere skulle have lidt Uret. ,Saaledes streber man nu efter Kjøbmændenes Gods og efter at fordærve dem, endnu værre, end det staar til at beskrive", heder det imod Slutningen af Klageskriftet. Hvorledes det videre gik med Sagen, og hvad Resultat der kom ud af den berammede dachvart, oplyses ikke i Klageskriftet. Rimeligvis har Raadet'i Liibeck, endnu inden det henvendte sig til Kong Kristofer og forebragte ham de fra Bergen indsendte Kla- ger, saaledes som det berettes i de libeckske Krøniker, sendt Kjøbmændene i Bergen den forlangte Hjælp. Ialfald er det i 1447 gaaet meget voldsomt til i denne By. (Dipl. Norveg. I, No. 801 og VII, No. 434). Sandsynligvis kan man ogsaa henføre det Do- kument af 24de August, hvoraf Nicolaysen har meddelt et Uddrag i Norske Magasin, I, S. 572 fig., til samme Aar, 1447. I dette Til- -fælde har man deri nærmere Oplysning om, hvorledes det gik med den Sag, Hr. Olaf Nilssøn havde reist mod Tydskerne for deres »Opløb og Samhold*. De maa da i Tiden nærmest efter Klage- skriftets Afsendelse have optraadt paa en anden Maade end tid- ” 12 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. ligere, og om den kongelige Befalingsmand tidligere havde brugt voldsomme Midler, have de heller ikke -paa sin Side gaaet ganske fredelig tilverks, ligesom de tilsidst aldeles negtede at bøie sig for norsk Domstol. Om Klageskriftet i dets Helhed gjælder, at det udfylder et Hul i de hidtil bekjendte historiske Kilder for Kong Kristofers Regje- ringstid. Det er rimeligt, ja endog sandsynligt, at det indeholder Overdrivelser; men de faktiske Oplysninger, som deri meddeles, have alligevel sit store Værd, idet de føre os ind i Forholdene i Bergen paa en for denne By og det hele Land skjæbnesvanger Tid. Det er ikke noget uvigtigt Blad af Norges Historie, som her er gjenfundet, — det viser os et af Hovedpunkterne i Hr. Olaf Nils- søns Kamp mod det tydske Handelsherredømme. Det kan være tvivlsomt, om Hr. Olaf Nilssøn har indtaget den mest fremragende Plads inden det Parti, som søgte at hævde de ved de ældre Privi- legier afstukne Grænser for Tydskernes Handelsrettigheder i Norge og at tvinge dem indenfor disse. Men det viser sig dog, at han allerede fra det første har hørt til denne Side. Det er paafaldende, at han indtil 1446 ikke nævnes som Deltager i noget af de Raads- møder, som holdtes i denne Tid, ikke en Gang, naar Bergen var Samlingsstedet, uagtet det er utvivlsomt, at han paa denne Tid var Medlem af Rigsraadet. Da Bergens ,Raad og Menighed* i 1440 klagede for det i Oslo forsamlede Rigsraad over Tydskernes Voldsomhed, som da ogsaa havde naaet en betænkelig Høide, tales der intet om Hr. Olaf. Da der i 1442 udstedtes Forbud mod, at Tydskerne paa Bryggen leiede tilreisende Kjøbmænd Hus (Nor- ske Magasin, I, 569), nævnes der heller intet om den kongelige Befalingsmand; Brevet derom er udstedt af Biskop Olaf, Apostel- kirkens Provst og Bergens Lagmand og Raadmænd. Derimod viser Klageskriftet, at han i 1443 optraadte mere aktivt imod Tydskerne i selve Bergen. I 1444 var Hr. Olaf i Januar tilstede i Bergen (Norske Magasin I, 570); men da der i samme Aar holdtes et Raadsmøde i denne By for at forhandle om de derværende Forhold, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 13 navnlig med Hensyn til Tydskernes Stilling, nævnes han ikke mel- lem de Medlemmer af Raadet, som der afgave Møde. Han har imidlertid mwligvis netop været i Kjøbenhavn paa den Tid, Kongen modtog Meddelelse om, hvad Rigsraadet" havde forhandlet i Bergen, og bekræftede dets Beslutninger ved Udstedelsen af Ret- terboden af 4de December 1444. Faa Dage efter fik nemlig Hr. Olaf Nilssøn den 10de December Kommissorium som Kongens Sted- fortræder i den Kommission, der skulde bereise Norge for at holde Retterthing. (Dipl. Norv. I, No. 790). Skjønt det her udtrykkelig siges, at han var Medlem af Rigsraadet, og uagtet han i en særlig Grad blev hædret med Kongens Tillid, er der dog intet, som kan vise, hvorvidt han i Kjøbenhavn har øvet nogen Indflydelse paa Kongen ved Retterbodens Udstedelse. Men det vil paa den anden Side være endnu mere uberettiget at drage nogen Slutning om, at han aldeles skulde have staaet udenfor denne Sag, især da han allerede i 1443 havde virket i samme Retniug. Ved Raadsmødet i Bergen 1444 synes der at have været en stærk Meningsforskjel. En Kilde, der rigtignok er af et betydelig yngre Datum, men mod hvis Paalidelighed der neppe kan gjøres nogen grundet Indvending, har bevaret et Brudstykke af de der førte Forhandlinger (Bergens Fundats i Norske Magasin, I, 538 flg., benyttet af Holberg i Bergens Beskrivelse S. 221 flg. og efter denne igjen af G. Sartorius i Geschichte des Hanseatischen Bundes, II, 340), som rigtignok henføres til det foregaaende Aar. Erkebisko- pen, som i denne Anledning af Holberg og Sartorius maa døie Be- skyldningen for at have modtaget Bestikkelser, skal derved have ført Ordet for, at der burde gjøres alt for at beholde de tydske Kjøbmænd, dels fordi deres Nærværelse var en Betryggelse for Staden, dels fordi Bergen da fremdeles vilde vedblive at være den naturlige Stapelstad for Finmarken, Nordland, Island, Færøerne osv. Imod ham optraadte en af Raadets verdslige Medlemmer, (hos Hol- berg og efter ham Sartorius: Krigsraad) Nikolas Kane, der gjorde sig til Talsmand for aldeles modsatte Anskuelser. Han mente, at det bedste Middel til at sikre Bergen imod saadanne Ødelæggelser, - som de, hvorfor den nylig havde været udsat, var at bygge Fæst- 14 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. ningsverker, der kunde udholde et Angreb og forsvare Byen. Der- hos udtalte han for Raadet, ,at det ikke var raadeligt, at de til- stedte gammel Skik og Privilegier bleve rykte, men heller konfirmeret og stadfæstet*, — og denne Mening blev den seirende, idet det - * 4 Forslag, som Rigsraadet udarbeidede, og som bagefter bekræftedes — af Kongen ved Retterboden af 4de December 1444, gik ud paa en streng Overholdelse af de gamle Regler for Tydskernes Handel i Bergen. For denne Politik blev Hr. Olaf Nilssøn en meget virksom Mand. Med Iver vaagede han over Tydskernes Optræden og gik snarere for vidt, end han skulde været altfor tilbageholden, hvor det gjaldt om at skride ind. Hensynsløshed maa have været et af de mest fremtrædende Træk i hans Karakter, forsaavidt denne viser sig i de sparsomme og magre Kilder, og dette har medvir- ket til, at det ikke lykkedes ham at naa det Maal, for hvilket han — arbeidede i Overensstemmelse med Rigsraadets Majoritet. Om det overhovedet endnu skulde have været muligt at stanse den Udvik- ling, der mere og mere sikrede Hansestæderne i Besiddelse af deres Eneherredømme over den norske Handel, vilde dette kun have ladet sig gjennemføre med andre Midler, end de, som Hr. Olaf vilde anvende. Det sandsynlige er imidlertid, at paa denne Tid alle saadanne Forsøg vilde have været umulige, og at de tiltrods for al den Dygtighed og Energi, der kunde været 'udvist fra en eller flere enkelte Nordmænds Side, dog vilde faldt lige uheldig ud. Nikolas Kanes og Olaf Nilssøns Politik med Modstand til det Yderste er ganske vist den mest tiltalende for en senere Tids pa- triotiske Følelse, medens der i vore Øine maa klæbe noget ydmy- gende ved den, som Erkebiskopen vilde slaa ind paa. Og dog har sandsynligvis denne netop været den, som var mest afpasset efter Forholdene. Aslak Bolt var ingen Patriot i' moderne Stil, saale- des som man har villet gjøre ham til, og alene hans Optræden i 1444 burde have været tilstrækkelig til at forhindre, at der blev gjort noget Forsøg i denne Retning. Et af hans mest udprægede Karaktertræk har maaske netop været en vidtdreven Forsigtighed, der frygtede enhver Politik, som forekom ham eventyrlig. Han å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 15 vidste, at Tydskerne havde Qvertaget, og at dette i mange Hen- - seender kunde have sine Fordele, naar det endelig maatte være. Maaske har ogsaa han selv, hans Kirke og hans Domkapitel havt Fordele af deres Nærværelse i Landet, og dette har da ogsaa vir- - ket med til at bestemme hans Holdning, skjønt der ikke derfor behøver at opstilles nogen Formodning om, at han skulde have modtaget formelige Bestikkelser. Der er alligevel nok af Grunde, som kunne forklare hans Optræden. Han ansaa enhver. Modstand for haabløs og vilde derfor, at man fik tage Forholdene, som de vare, og indrette sig derefter. De Bevæggrunde, som vare de afgjørende for det andet Parti inden Rigsraadet, synes ganske sik- kert at vidne om en mere varmhjertet Fædrelandskjærlighed — jalfald for Nikolas Kanes Vedkommende. Men man havde paa denne Side neppe taget det tilbørlige Hensyn til Fædrelandets Stil- ling og mere taget Forholdene, som man selv ønskede, at de skulde være, end som de virkelig vare. Man forsøgte at drive igjennem, hvad man i halvandet Aarhundrede forgjæves havde arbeidet for, og da tildels under meget gunstigere Forhold. Det gjaldt Ophæ- velsen af det tydske Kontor i Bergen, forat de tydske Kjøbmænd, som toge fast Ophold i denne By, i det Sted skulde tvinges ind i - det norske Samfund. Man tænkte at opnaa dette ved at gjennem- føre den ældre norske Lovgivning i dens fulde Strenghed. Idet denne ikke erkjendte noget Kontor, men indskrænkede alle Udlændinges Handel til en bestemt kort Tid, maatte en fuldstændig Gjennem- førelse af dens Bestemmelser virke dræbende for den tydske Han- del, forsaavidt denne forudsatte et Kontor i Bergen. Deri ligger Forklaringen til det Raseri, hvormed Tydskerne værgede sig imod den Politik, som var grundet paa Retterboden af 1444. Ved Magnus Lagabøters Bylov, der i Henseende til de frem- mede Kjøbmænds Retsstilling i Norge maa betragtes som det væ- Sentlige Grundlag, var det bl. a. bleven bestemt, at nåar en af dem enten eiede Gaard i en norsk Kjøbstad eller leiede en saadan for et Tidsrum af mindst tolv Maaneder, skulde han deltage i en- hver Ydelse af Leding lige med de indfødte Bymænd; for de øv- rige Vintersidderes Vedkommende blev der kun fastsat en bestemt 16 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. mindre Afgift, der skulde træde i Stedet for denne Ledingspligt, der uden Indskrænkning paalaa de fast bosatte Udlændinge. Ved Bylovens Affattelse var man saaledes gaaet ud fra, at Alle, som vare Eiere af en Gaard eller overhovedet knyttede til Landet paa en tilsvarende Maade, vare at betragte som Medlemmer af det norske Bysamfund, inden hvilket de levede, og derfor stilledes paa lige Fod med de Indfødte i Henseende til alle de Pligter, som paalaa disse. De forskjellige Personer, som kunde opholde sig en Vinter i Landet uden dog at knytte sig til dette for bestandig, dannede et Overgangsled; de vare ikke ganske fritagne for de Plig- ter, som i Almindelighed paalaa den norske Konges Undersaater, men skulde dog ikke bære disses Byrder i deres hele Udstrækning. Aldeles fritagne for alle saadanne Afgifter vare kun de Udlændinge, der blot opholdt sig kortere Tid i Landet, eller, saaledes som det senere udtrykkelig fastsattes, i Tiden mellem de to Korsmesser, om Vaaren og om Høsten. Hvad der gjaldt Ledingen, gjaldt ogsaa de andre Byrder og Forpligtelser, hvori de norske Bymænd maatte deltage, bl. a. den, som det synes, af de Fremmede ilde seede skipdrattr. Der var efter disse Regler ingen Hindring for, at de tydske Kjøbmænd, som sloge sig ned i norske Kjøbstæder, der kunde gaa op i det indfødte Samfund. Men dette faldt ikke i deres Smag, og deres Bestræbelser vare derfor stedse rettede paa at sætte sig udover Bylovens Bestemmelser. Tydskerne bleve de seirende, og det tydske Kontor i Bergen opstod, som en Følge af deres Seier. Men dette medførte ingen Forandring i den norske Lovgivning, der fremdeles gjentog de gamle Bestemmelser, tildels rigtignok med mindre Ændringer. Kontoret bestod imidlertid tiltrods for disse gjentagne Lovbud, og uagtet de Privilegier, hvortil det støttede sig, gik ud fra de samme Forudsætninger, som den ældre Lovgiv- ning, svækkede dette ikke i nogen Maade dets Indflydelse paa det vesten- og nordenfjeldske Norges Handel. Den væsentligste For- andring, som i denne Henseende var foregaaet, var maaske den, at den norske Konge i 1343 havde udstedt et Privilegium under. Et for de paa Bergen handlende tydske Kjøbmænd, som Medlem- CHRISTIANIA VIDENSK.-SÉLSK. FORHÄNDL. 1877. No. 8. 17 mer af den tydske Hanse, ikke af de enkelte Hansestæder; men selv dette blev ikke nøiagtig overholdt i Fremtiden. Den norske Styrelse var mere seig i at opretholde de gamle Former end til at fastholde det Reelle. Forholdene i Bergen kom paa denne Maade til at frembyde et ganske mærkeligt Udseende. Efter Lovens Bogstav skulde der egentlig ikke være skeet nogen Forandring. Den tydske Kjøbmand, der, uden at betale de samme Afgifter og i det Hele bære de samme Byrder, som Stædernes norske Indbyggere, handlede i Ber- gen udenfor den fastsatte Tid om Sommeren, var helt igjennem en Fremmed. Vintersidderne skulde derimod betragtes som Medlemmer af det norske Samfund, eller ialfald yde dette sin Tribut. Men Vir- keligheden frembød et herfra aldeles forskjelligt Billede. For Le- dingsforpligtelsen og de øvrige Byrder havde Kontorets Medlemmer allerede tidlig vidst at unddrage sig, idet de havde stillet sig alde- les udenfor det norske Samfund. De dannede et Samfund for sig selv, med sin egen Organisation, og trodsede den norske Styrelse, der som oftest savnede de nødvendige Midler til at opretholde sin Anseelse og gjøre sin Vilje gjældende. I Kontorets Ly havde der derhos ogsaa dannet sig et andet tydsk Samfund, Haandverkernes ,fif Amten*, der ikke havde nogen Berettigelse at paaberaabe sig for den Særstilling, de havde indtaget, — maaske ikke sjelden i Strid med Kontoret, men altid paa dettes Side, naar der handledes om Forsvar af fælles Interesser. Men alt dette kunde blive fuldstændig forandret, hvis der kom en Tid, da den norske Styrelse fik tilstrækkelig Magt og Kraft til - at gjøre gjældende de Bestemmelser, som kun fandtes paa Papiret. Den behøvede ikke at tilbagekalde nogen Rettighed, som den havde tilstaaet de Fremmede, men alene at sætte i Kraft de Bestemmel- ser, som Tydskerne hidtil havde overseet. Spørgsmaalet var kun, hvorvidt den magtede at sætte sin Vilje igjennem. Derom dreiede ogsaa Uenigheden inden Rigsraadet sig i 1444. Erkebiskopen var langt fra alle sangvinske Forhaabninger i denne Henseende, me- | dens det Parti, som havde sin Talsmand i Nikolas Kane, og hvortil ogsaa Hr. Olaf Nilssøn hørte, øiensynlig overvurderede | Vid.-Selsk, Forh. 1877. 2 | Gb 18 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. sine egne og Landets Kræfter til at opretholde den Politik, som de ansaa for gunstig. Hvad de vilde, var netop det, som ovenfor er angivet, — at skaffe den gamle Lovgivnings Bud ny Agtelse og indrette Forholdene efter den. I dette Lys maa Retterboden af 4de December 1444 opfattes. Hvis man herved havde gaaet aldeles konsekvent tilverks, skulde man dog neppe have lagt saa stor Vægt paa Forskjellen mellem Nord- mænd og Tydskere, som nu skede. Mennetop dette viser, at alene Gjenoplivelsen af de gamle Lovbud ikke kunde hjælpe, og at selv de, som bragte de nye Bestemmelser i Forslag, have havt en Fø- lelse af, at dette ikke var nok, men at der yderligere maatte træf- fes Forholdsregler til at opretholde Nordmændene i Konkurransen med Tydskerne, f. Ex. ved at lægge Hindringer i Veien for de tydske Gaardeieres Handel med de norske Bønder m. m. Dette gav Rigsraadets Optræden et mere aggressivt Præg og kaldte Kon- torets Medlemmer øieblikkelig paa sin Post. Et Udtryk for deres Opfatning haves sandsynligvis i det Skrift, som jeg under Titel af ,De dudesche Kopman unde de Norman* har meddelt i Viden- skabsselskabets Forhandlinger for 1876, No. 8, og som jeg nu efter paa Ny at have sammenholdt det med Retterboden af 1444 med en overveiende Sandsynlighed tror at kunne henføre til dette Aar. Det, hvorom Uenigheden fornemlig dreiede sig i de Aar, der omhandles i det her meddelte Klageskrift, var netop de Fremme- des Ledingsforpligtelse og de tydske Haandverkeres Stilling. Hr. Olaf Nilssøn vilde uden videre tvinge de sidste ind i det norske Bysamfund og gjennemføre den første i dens fulde Udstrækning. Hvis dette Maal var bleven naaet, vilde Kontorets fortsatte Be- staaen af sig selv have været en Umulighed. Baade Kjøbmænd og Haandværkere vilde været bragte i en Stilling, der ikke tillod dem at forblive i den tidligere Uafhængighed af det norske Konge- dømme, og selv om der ogsaa gaves enkelte Bestemmelser, som efter sin Ordlyd fremdeles kunde synes at stille sig i Veien for en. Sammensmeltning af det norske og det tydske Samfund, vilde disse neppe have kunnet hindre denne i lang Tid. Dermed vilde der ogsaa være sat en Stopper for det ustyrt ok samhold, som det i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 19 disse samme Aar var et Hovedøiemed for Hr. Olafs Virksomhed at modarbeide, og som i Virkeligheden ikke betegner andet end det Samfund, som bar Navn af det tydske Kontor, med den af dettes Medlemmer udviste EFgenraadighed. Hovedbetingelsen for, at den i 1444 fastslaaede Politik kunde naa sit Maal, manglede imidlertid. Om ogsaa under Kong Kristo- fers Regjering det norske Rigsraad for nogle faa Aar tilsynela- dende kunde erhverve en meget stor politisk Indflydelse, var der ikke foregaaet en tilsvarende Forandring med Landet selv. Rigs- raadet forsøgte, som det kan sees af Klageskriftet, at støtte sig til Almuen, hvis Interesser i høi Grad berørtes af denne Kamp. Men dette var en svag Støtte. Riget formaaede ikke at hævde sin Handels Uafhængighed, og Rigsraadet selv traadte snart tilbage fra den indflydelsesrige Plads, som det i nogle Aar havde indtaget. Hr. Olaf Nilssøn kastede sig ind i en Politik af den mest even- tyrlige Art, der endte med det blodige Optrin den Iste September 1455, hvis Offer han selv blev. Men hvor uheldig end dette Forsøg saaledes faldt ud, og skjønt det kun ledede til, at Tydskerne bleve end mere befæstede i sin Magtstilling, har det dog sin Interesse at følge dets Gang. Det var i alle Fald et Forsøg paa at faa istand en selvstændig norsk Politik, og i en Tid, som det femtende Aarhundrede, er dette et mærkeligt Fænomen. Det var ganske vist mere dumdristigt end modigt, og var gjort uden at beregne det store Misforhold, som der var mellem Norges og Hanseforbundets Magt. Rigsraadet stillede sig store Opgaver, og om det end ikke kunde sætte disse igjennem, — magnis tamen excidit ausis. Om ogsaa Hr. Olaf Nilssøn ikke har været nogen Personlighed, der kan gjøre Krav paa senere Slægters Sympathi, og om man i det Hele ikke kan paavise nogen særlig Dygtighed hos hans Kolleger inden det norske Rigsraad, vil det dog have stor Interesse at se dettes Optræden i dets korte Magtperiode før Foreningen i Bergen af 1450. Den mindst tiltalende Rolle var unegtelig den, som Aslak Bolt spillede; men ogsaa denne har, som ovenfor antydet, sin Forklaring. Be- Skyldningen om at være bestukken kan vistnok med Sikkerhed GF 20 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. afvises, idet alene den Maade, hvorpaa han optraadte i 1446, efterat hans Anskuelser ikke havde fundet det øvrige Rigsraads Bifald, maa være nok til at rense den norske Kirkes Primas for en saadan Mistanke. | Om Hr. Olaf Nilssøns Slægtskabsforhold vides, som bekjendt, kun Lidet, — ikke en Gang, hvorvidt han var indfødt Nordmand, og hvorledes han var kommen i Besiddelse af sin Hovedgaard, Talgø. Klageskriftet meddeler heller ingen Oplysninger herom, og medens det for Erik Sæmundssøns Vedkommende — maaske dog kun ved en Misforstaaelse — bringer den ellers ukjendte Meddelelse, at han tilhørte Familien Krukow, nævner det intet om Olaf Nilssøns Familienavn eller øvrige Forhold. Af norske Kilder er det neppe rimeligt, at der vil kunne tilveiebringes Oplysninger herom, medens det fremdeles er muligt, at fornyede Undersøgelser i de nordtydske Arkiver ville kunne skaffe saadanne. Foreløbig kan derved tæn- kes paa Udgaven af Hanserecesserne, som snart vil være naaet frem til det Tidspunkt, da Stridighederne i Bergen mellem Hr. Olaf og Kontoret vare paa det stærkeste. Men der kan ogsaa fra andre Kanter komme nye Kilder. For at vise Muligheden heraf, er det nok at erindre om den Korrespondance fra Bergen fra disse samme Aar, som Senator Smit har fundet i privat Besiddelse i Bremen, og hvoraf han i Aargangen for 1874 af Hansische Geschichtsblåtter bl. a. har meddelt, hvad der angaar Hr, Olaf Nilssøn. Med Hensyn til Skomagernes Forpligtelse til at deltage i Le- dingen er der netop for de her omhandlede Aar en meget paa- faldende Omstændighed. Da jeg inden kort Tid haaber at kunne behandle de tydske Haandverkslaug i Bergen i en særegen Mono- grafi, har jeg her ikke villet indlade mig nærmere derpaa. Jeg vil heller ikke paastaa, at jeg netop har truffet den mest tilfreds- stillende Forklaring, men vil dog i denne Forbindelse ikke und- lade at omtale dette for at henlede Opmærksomheden paa For- holdet. I et Privilegium af 29de August 1445, der var udstedt med Raadets Samtykke og i det Væsentlige kun var en Fornyelse af ældre Privilegier, fritog Kong Kristofer udtrykkelig de i Vaags- bunden bosatte Skomagere for de Skatter og Byrder, som paalaa CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 21 Byens øvrige Indbyggere, — foruden et Par mindre Fritagelser, som allerede i det trettende Aarhundrede vare tilstaaede Tyd- skerne i Almindelighed. Derunder skulde altsaa Ledingen ogsaa være indbefattet. Men der hentydes i Klageskriftet ikke med et - eneste Ord til dette Brev, uagtet Haandverkerne netop forlangte den samme fuldstændige Ledingsfrihed, som deri var dem tilstaaet. Det er ogsaa paafaldende, at Rigsraadet i 1445 skulde være med paa at indrømme Rettigheder, som vare i afgjort Strid med den i 1444 udfærdigede Retterbod, og ligesaa paafaldende bliver det, at Hr. Olaf Nilssøn i 1446 skulde vove at sætte sig ud over et af Konge og Rigsraad i 1445 givet Privilegium. Det næste Privile- gium for Skomagerne i Vaagsbunden, af 9de September 1450 (Dipl. Norveg. I, No. 812) paalægger dem netop at være med ,,7 wth- bodhom oc i androm lidhskyldom*. Da Privilegiet af 1445 for Ti- den kun kjendes i yngre Afskrifter, er det neppe muligt at komme til en sikker Slutning, der kan løse de Tvivl, som herved maa paatrænge sig, — forinden der er anstillet en nøiagtig Undersø- gelse efter Originalen, og da nærmest i Liibecks Statsarkiv. Men det vil ialfald ikke kunne negtes, at der er flere vægtige Grunde, som tale for, at der her kan være begaaet en Forfalskning, og at Privilegiet af 1445 ikke oprindelig har lydt saaledes, som man senere vilde give det Udseende af. Havde dette virkelig hjemlet Haandverkerne fuld Ledingsfrihed, havde Kontoret ikke havt noget bedre Vaaben at anvende mod Hr. Olaf Nilssøn, som Bevis paa det Ulovlige i hans Fremfærd. Da jeg imidlertid, som omtalt, med det Første haaber at kunne underkaste Skomagernes Stilling en mere fuldstændig Behandling, vil derunder ogsaa kunne blive Anledning til at undersøge, om der her foreligger et paaviseligt Falsum. fak erste alssviu.:7.> den Å .... domini meeceexliij alss do err olff Nielss myt den normanss hadde opgestecket | 22 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. yeghen den kopman vnde de ampte xxiiij puncte vnd artikele de do de kopman myt den Normanss vorleden vp iij puncte na de ene den kopman mede anlanghende alss van der munte ete. de anderen twe de ampte allenen anlanghende alss wor/ de ampte scolden bulude werden de de stede vnde kopman myt orer priuilege hebben beschermet van oldinge // Dat dorde den schomakeren ore scho tosettende vnde so van nichtes wegen dar vmme to unwonliken eden to bringhende vnde to broke de geschaten worde vor den koning vnde de stede // dar do herr willem van Caluen vnde herr iacop bramstede vor ant- werden vor dem koninge alss dat yd staen scholde so lange dat de herrn van den steden enes daghes dar vmme vorname= den Vnd de koning wolde den synen odder den oren nicht nyges tolaten etc. Item wo do dar na Anno domini meceexliiij des rikesraed gemenliken to bergen vpsetteden de puncte vp dat nyge myt andern puncten vnde swarerem lude wen to vo- ren welcker puncte vnsse frunde to lubeck vulkamelken copyen dar van hebben. Welke puncte noch myt andern mer puncten noch swar- liker vegen der stede priuilege ouer den kopman van bergen vnde van der Hensse ludende hefft de houchgebaren furste koning Cristoffer myt err olffe nielssz vorderinge den normanss besegelt yegen der stede priuilegie vnde sulk loffte Nicht nyges to tolatende // Van sulken brefe de kopman nyne vthsecriff kan krygen went se wert ome gewen myt dem breue drenghet me don kopman van der stede priuilegie. [1,b.]. Item noch synd dar twe breffe de de koning den mnormanss vorsegelt hefft welker kopyen hinrik graue by sik hefft de me al yegen den kopman brukende ys de erste ys gegeuen Anno etc. xIv De ander ys gegeuen na der tijd alss den steden de priuilege -+d CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 23 ys confirmeret doch ys he gegeuen vnde besegelt ok in des koninge brutlacht alss syn tenor vthwisset vnde de ys der stede priuilegie groffelken sweckende vnde vorlegghende vnde con- firmerende vnde staduestende den groten swaren maiestate breff myt den vnordelken puncten vnde ok andre breffe yegen priui- lege ludende. Item sulken swaren maiestate breff myt syner confirmacien leed err olff nielssz rydder unde voged Anno do- mini etc. xlvj des mandage na des helgen lichames daghe apen- bare vp dem lantrechte lessen in der stad bergen in yegen- wardicheit bisscehop ionss to ferø des praueste tor apostelker- ken err Erlender endritssz err hartich krummedyk err Erik sy- menssz krukown vnde der gemente vnde de kopman let dar der stede priuilegie enyeghen lessen alss de confirmacien Dar onbauen bod err olff den breff myt den puncten strengelken to holdende. De breff helt ynne bauen de swaren Puncte yegen der stede priuilegie ludende van des rikesrade vp geseet Van des kopmanss schulden etc. nicht plichtich wessen to betalende sunder de helffte wat de norman to bergen invoren [2,a] Item nyne dudesschen vth der hensze huss to hebbende auer strand sunder touorkopende odder vorbraken an den koning. Item to des helgenerucisdage na passchen int land kamende erucis vor sunte Michele wedder vih dem lande to varende Item de ampte to holden na burechte ete. Item wo nu van desszen yare vorghangen Anno domini ete. xlvj in der kopsteuen wart geblasen dem menen volke allemenninge vp dem ionsz walle dar quemen int erste des ri- kesraed de Erzebisschop van drunthem Bisschop van bergen de prauest tor apostel kerken de domdeken van drunthem myt andern ghestliken papen, err olff Nielssz err Erlender endrytssz err hartich krummedyck err Erik symenssz krukow peter Ni- 24 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. ekelssz myt andern ere geliken vnde dat gemene volk besun- dergen de Nordervaer Dar led dess rikesraed den ergedachten maiestate bref myt syner confirmacien lessen Item so let dar de kopman de confirmacyen der stede privilegie enyeghen lessen etc. Dar bod des rikesraed den maiestate breff myt syner confirmacien to holden vnde vorbunden sick vort myt dem ge- menen Norman bysunder myt den Norderuaren de ene by dem andern myt lyue unde gude to bliuende // des in ene vulka- men vorwillinge helt eyn ysslick vp syne hand // dyt schach der stede priuilegie ungeachtet. Item nichtes vnde vlochmere hyr de in der bu ghingh van slathtinge [2, b] Item alss de lochman van stych myt andern Norderuaren weren to worden myt des kopmanss olderluden vnde vragheden wor se de kop- man ok dachte de norderuare odder yemande van on to kren- ckende odder vnfryntschop myt on to hebbende dar vmme dat se vnder des koninges breff weren ghaen den se alle tijd musten horsam syn. Dar do de kopman to antworde Se wusten nyne veyde odder vnfrvntschop myt on men de kopman de wolde van sick scriuen at om weddervare vnde on ander dochte on nyne veyde odder vnfrvntschop. Item anno domini mxxlvj" alss nu wass in der ergedach- fen kopsteuen vp eyn dinstedach na sunte michele alss vnsse schepe vnde frvnde weren kamen to berghen weren des kop- manss houedlude vor des rikessrade tom dome vnder andern degedingen vnde worden vragede des kopmanss weer de kop- man ok mochte velich vnde vredesam sitten varen vnd kamen vp der stede privilege so he van oldinge hadde gedaen Na dem sulke sake in dem maiestate breue berurt de kopman hadde geschaten vor vnssen herrn den koning vnde de stede vnde alle dryer rike rade. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 25 Dar to antwerde vns des rikesraed de erzebisscop de bissehopp van bergen myt den andern gestliken personen ock riddern vnder langen besprake err olff nickelssz sprak dat wort vnde nam des kopmanss oldermanss hand in syne hand suss ludende // De kopman solde velich vnde vredesam ligghen varen vnde kamen wente to sunte iohanss daghe to an beyder tziden unvornechtet Men den maiestatebreff wolden se geholden hebben [3,a.] so scholde hyr eyn dachuart wesen dar scholden - alle unwaldigen vnde koninges vnbadeslude kamen des rykes to Norwegen vnde se wolden den dach dem koninge ok vor- seriuen de koning queme dar odder nicht syns rikesraed scholde dar vulmechtich wessen vnd dar scholde alle dingk to ende werden vorlecht wol braken hadde dat he denen beterde err olff. wolde vpseriuen so scholde wy ok vnde wol in der ge- meenen tijd breke in sake de nicht geschaten weren odder dat anrorende weren dat de dar vor beterde int recht nach dem lochboke ;// Myt sulken vorworden lauede de ene de andern velich vnde vredesam to wesende lyues vnde gudes. de ene vor dem andern vnbesorged to dem vorgenanten sunte iohanss daghe to // Men des kopmanss olderlude spreken myt sulken beschede alle ore word de kopman werss nicht mechtich sulk eyn dach ane orloff odder gehete der herrn van den steden ok wolden se sik nynes dagefarde vorwillen sunder se wolden den herrn van den steden darvan seriuen so mochten se ok de kopman wolde doen wat ere herrn dar van screuen. Item dar na in den winter bauen sulke vorwort vor wy- nachten desses yegenwardigen yares leet err olff nickelssz voged summelke van. vnssen medekopluden tacksetten tor steuen vor gerichte vmme sake willen de geschaten weren alss van der munte wegen vnde mende so vort an to meer luden to to 26 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. sprekende des shingh des kopmanss [3, b.] Olderman myt sulken vnssen luden vpp de steuen unde sprak dat sulke sake van der munte eyn were van den schaten puncten vnde de sake de dar anrorende syn / vor den koning vnde de rikerade vnd wass begherende vort an van den lochmanne unde radluden dat se dar nicht wolden auer richten/ na dem alss dat gescha- ten were wente de kopman wolde by dem schetende bliuen / unde dar nict wessen ouer drunghen dar schod dat de buva- ged vpp to eine andern rechtdaghe van err olaues wegen he wolde dat err olaue vorstaen laten wente he wass dar nicht suluen yeghenwardich / sunder adam de buvaghet klaghede sulke klage auer de vnssen vnde de lochman vnde summelke raedlude vulvorende de claghe vnde hulpen se vorbringhen wo wo doch dat se vor richter dar seten. Item des suluen dage umme middach vthen quam Mattys Pallassen eyn van err olaues deneren to des kopmanss olderman myt andern err olaues deneren vnde sprak err olff hadde on dar gesand vnde wor vmme dat om van sinen personen nyn recht mochte wedder- varen de gebraken hadden Jnt recht des rikesraed hadden sik doch so gescheden in dem loffte des vredes wol breke de scholde beteren vor syn de houed / De olderman des kop- manss stund om to enes geloffte vnd vredes to by beschede so vorgescreuen ys wol in der gemenen tijd alss dat geloffte geschach went to sunte iohan daghe de scolde beteren vthge- namen de saken de geschaten weren vnd dar an anrorende weren Alss so sprak he err olff bode om to: [4,a.] he scolde one nicht eerloss maken err he wolde eerloss werden he wolde dar auer by setten vnde wolde dar syn lyff by setten Item alss leed err olff synen knechten de in der bu waren ere harnss by sick vp des koningesgharden bringen vnde hadde syne knechte CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. av by sick vp den gharden furder do wen vp ene ander tijd vnde alss dat volk suss in der bu leep wedder vnde vort to dem koningesgharden myt dem harnessche was de kopman in vruchten so he noch degeliken sys lyues vnde øgudes vnde eyn yderman bleff to huss vnde vp der brugge vnde de kop- man konde nicht weten wo he dar aue wass. Item so hadde err olff de bulude vake to hope se to reys- sende wedder den kopman vnde klagede wo om tydinge queme de kopman wolde on dodslaen des de kopman doch ny willen hadde. Item dar na weren des kopmanss houedlude vp den gildestauen vor der menheit vnde berichteden dar on des wo sulke sake geschaten weren vor den konige vnde de stede alss weren de lochman vnde raedlude all vp err olaues ssiden vnde spreken err olff dorste nicht vp den gildestauen odder steuen ghan wen herr olff wolde in kord dar vor myt sumelken der vnssen vnde des kopmanss houedluden vp der steuen gewest hebben so he se hadde vorbadet laten do wass om to we- tende worden wo on de kopman wolde echt doedgeslagen hebben vnde de kopman myt den dudesschen Ampten hadden do yeghen om to harnessche weset vnde de ampte hadden ore straten slaten. Dat des kopmanss houedlude vor antwerenden dat de kopman odder de ampte dachten [4, b] nemande to slande odder nymand geslagen hedden sunder offt se wol wolde slaen se musten sik weren sunder de ampte hadde ore ghar- den slaten vp de tijd wente se bevruchtede sik na vlochmere vnd ok na vorworden alss err olff hadde dem olderman by mattis pallassen toenbaden vnde were nicht to harnssche gewest vnde hadden des oren vruchtet vnd dat bewart dyt taksettet van der munte schach al tusschen sunte morten vnde wynachten. Item in dem yegenwardigen yare anno domini mxxlvij" 28 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. des mandags na der helgen dreyer koninge dage in dem loch- dinge taksettede Adam de buvaghet des kopmans olderman tor steuen van des kopmans wegen van anlangunge wegen crr olff. nickelssz vp den dinstedage morghen dar to wesende Alss wass err olff dar suluest nicht yeghenwardich men adam vnde de lochman myt andern synen byliggern vnde de lochman munt- liken lass dar ene zedelen dar err olff den kopman vnd de ampte inne schuldige vmme vpplop unde samholt dat de kop- man vnde de ampte gehad scolden hebben*) unde de kopman scolde utegeuen vthvarleytangher bauen bortleytangher den se plegen to geuende vnde de ampte scolde bortleytangr vnde vihvarleytangher vnde dar to scholde de kopman leyt- angrsval vnde breuebroke van ome yare dat se sulken vthvar- leitangher nicht hadden utegeuen noch hadde one dat land nicht utegeuen hadden dre yar langk alle yar leytangrsvall vnde breuebroke vnde vor den vihvarleytangr j yar leytangrsvall vnd breuebroke dat sick to ener groten summe penninge wolde dregen vnde vorlopen hebben. [5, a.] To dem ersten alss van des vplopes wegen vnde samholdes wegen antwerde des kopmanss olderlude van des kopmanss wegen vnde van der ampte wegen De kopman vnd de ampte wusten van nyne uplope edder samholde Sunder se helden sik to samende alss vrame lude vp der stede priuilege na loueliker wanheit nicht yeghent recht vnde weren ok nicht to harnssche weset vp nymande Vnde de olderman vorhod vort den kopman vnde amptlude kleen vnde grot offt dar yemand were he were iunk odder olt de den kopman ofte de ampte samentliken odder enen yszliken besundergen den iungesten od- der den oldesten wor vmme schuldigen dat he om entyeghen *) In margine er her tilføiet: alss dat se weren to harnsche weset. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 29 daen hefft myt worden myt werken odder vmme rechtuerdige schulde odder myt slegen blud odder blaw odder vmme alle ander hande sake vthgenamen de sake de geschaten syn wy samentliken de iungeste myt den oldesten besunderliken schal ome al doen wat recht ys wol klagen will de gha hyr by vns staen wy willen om all dat doen dat recht ys Alss wass dar nymand de den kopman odder de ampte odder ynigen perso- nen besunderen odder samentliken schuldegede sunder de losse vnwaraftige zedele dar nyneleige bewisinge by was ffuls Vp den vithvarleytangr des kopmans vnde der ampte vnde der ampte bortleitangher vnde vp de vorgescreuen broke wolden sick des kopmanss olderlude myt oren frunden vmme bespreken men se seden dat sulk enen schad se odder de ampte nywerle utegeuen hebben vnde weren des ok nicht plichtich na orer priuilegie lude den steden confirmeret. [5. b.] Item wart des kopmansz olderman wedder vorbadet vp de steuen vp den neghesten donerdach to wesende // Do vragede de lochman dem oldermanne wor he van des kopmanss wegen wolde recht doen vnde van der ampte wegen do sprak de olderman ya de kopman scolde recht samentliken vnde be- sunderliken vnde ok der gelyk de ampte vnde bod den kopman vnde de ampte to rechte so he vor hin gedaen hadde am din- stedage do thoch do de lochman de zedelen acht her vnde lass de vnde vragede wor de kopman vnde de ampte vp sulke zedelen welden recht doen wy wusten vns nyme [sic] vplope edde samholde furder wen touoren geserenen steyt van der andern puncte alss van dem vihvarleitangher des kopmanss vnde der d ampte unde der ampte bortleithangher dar wolde wy des an- dern daghes der stede priuilegie yeghen den bref den se dar vp | hadden bringhen welkes brefe hinr. graue ene copye van heft 30 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. so vorgesereuen alss schaten des kopmannss olderlude sulke sake vor den koninge vnde de stede vnde der rikerade Do rosterde de lochman vns vnde de ampte vnde alle vnsse gud vnde sehepe nicht vth dem lande tostedende eer wy recht gedaen hadden wy vorboden vnss to rechte dat mochte vns nicht helpen unde eyn van des kopmanss houedluden sprak dat me vns dar by blyuen lete by de puneten de geschaten weren vor den koning vnde de stede vnde by den priuilegie vns worden bange mich an viisome [sic] rechte weer wy wor vnrechte aue wenn wy que- men vor de koninge vnde de stede do sprak de lochman de tijd scolde drade kamen vns altomale bange mich [sic] wer- den vnde do ghingh de buvaghed [6, a.] to vnde vorbod vnssen ampten ere ampt nicht to brukende vnd vorbad alder degherst den backers vmb nicht to backende den bartscheren vnss odder de vnssen nicht to scherende de schomakern den schynren den sehradern den goltsmeden ore ampte ete. Des vrydags quemen des kopmanss olderlude vp de steuen myt der confirmacien vnde den houedluden van den ampten vnde myt eyn yslik bod den synen dar to rechte alss des kopmanss olderlude vorgedaen hadden vnde leten de confirmacien lessen der stede priuilege dar lass de lochman enen van den breuen dar gy de kopie so vorgescreuen by binr. grauen vinden don wolden se volgen se achteden der stede priuilegie nicht nicht. Item des Sonnauendes quemen des kopmanss olderlude vp de steuen wedder myt den houedluden van den ampten vnde vorboden sik echt eyn islik de syne alss vor Dat halp nicht nicht se woldens oren willen hebben alss schaten des kopmanss ol- derlude sulke sake echt vor den koning vnde de stede unde der rikerade Item dar na leeten leten se blassen vmme de bu den bortleytangher vnde vihvaerleitangher leytanghrsval vnde Be C-rø CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 31 breuebroke vihegeuende in dren daghen offt vthgeslagen dat ys so vele alss vredeloss gelecht de kopman bod synen bort- leytangher vp den entfenghen se van den soss mannen vnde worden des do to rade dar na se wolden den nicht vpboren van weeme meer sunder se wolden vthvarleitangher leitangrs- vall breuebroke to hope mede hebben. Item dar na weren des kopmanss høuedlude vake myt ern olaue to hope alss dat herr olff sprak he wolde den bortleyangr [sie] vithvarleitangr leitanghers vall vnde breuebrutt hebben van dem kopman [6. b.] vnde den ampten edder he wolde syn liff dar by setten Alss dat on de kopman bod vmme gemakes vnd vredes - willen doch der stede privilege vngekrenket konden vms der stede priuilegie vor dem koninge vnde de stede vordegedingen dat yd dat deme ghinghe alss yd recht were by sulken beschede wolde de kopman ern olaue den leyt [sic] vnde vthfarleitangr geuen des gelik de ampte ok den bortleitangr van dren varen vnde den vihvaerleytangher men nynen broke Doch konde den kopman de stede vor dem vor dem [sic] vorgescreuen vthvarleytangher de ampte vor bortleitanger vnde vithvarleitangher ok vor den broke nicht vordegedingen vor den koninge vy echt myt den ampten den broke gerne geue. In sulker mate helden des kopmanss older- lude vake myt ern olaue suluer degedinge ok myt den biscop van bergen vnde lochman vnde radlude in vnser leuen vrowen auende to lichtmessen so scolde se vns dar vp ene afserifft geuen wo dat gedinget wass do wy de kregen de ludde vele anders wen dar degedinget wass alss konde wy des nicht eyns werden vnd wy staen hyr in varen lyues vnde gudes vnde err olff besaket sik vmme volk vnde tut wedder vnd vort manek de bonde vnde mend so wy vorvaren vns dar mede mer to vallen. 32 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. Dar vmme beghere wy gy van vnsen frunden vns schepe vnde volk schikken myt den ersten so gy konen dar wy liff vnde gud mmogen med beholden vnde weren. [7,a.] Item mach de vorberurde dachvart de des rikesraed hir mened to hebben to sunte iohanss daghe nicht gescoret werden so werden de stede der nedderlage quyd vnde hebben se vns samentliken rosteret Vnde vnsse gud vnde der ampte vy [sic] vorbaden on ore anbachten Vnde wy bevruchten vns wen err olff bed [sic] kan wen wy so vro alss he dat to wegen bringhen kan dat he vns ouerualle myt dem ergesten dat he kan. [tem wo yamerlike err Erik symenssz den kopman synes gudes quyd maket to yare tornow. [?] vnde im klenssten Item alss wy de breffe vih klensten noch nicht enhebben des koninge vnde vnser herrn der stede so wy vorvaren, de he hebben schal Item alss krukowen vnde de synen vnghen [sic] hanss smedes knechte vnde vorden se myt sik vnd namen den knechten ore kleder en deel vnde ore gelt de meste van der sziiden de scho van den voten dar vmme dat se vee hadden halt vth dem all- menne dar se ore husbunde hadde na gesand vmme verscher vittalge willen to syner kost dat de kopman to bergen besun- dergen van koning magnus priuilegie vp hefft dat eyn islik kopman dat doen mach dar bauen behelt krukow hanss smede dat vee vor vnde de schute vnde vorde de knechte vor den koningessgharden Dar vmme de kopman des rikesrade vake besochte vnde anlangende myt [7, b.] myt der priuilegie de kop- man konde dat odder hansz smyd nyne entrichtunge dar vor krigen men krukow sprak des rikesraed hadde s [sic] dat om to -—wiszet myt recht Item van henr. hegeman de muste wol vp lxxx mark lub. err olaue geuen van synes knechte wegen de enen van err Erik symenssz knechte hadde grepen in lambert CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 8. 33 hinrikss kolgarden vnd hadde kol dar vite namen vor de elacht dat he den kol hadde vth dem garden namen Domeden loch- man vnde radlude lamberde to err erik symenssz knecht scolde om twe sehilling engels geuen Alss worden lamberde xij gr. vnde hegeman musste de lxxx mark vor synen knecht geuen dat syn knecht one doff [sic] geheten hadde de den kol namen hadde. Item van hermen hessen de enen Nordervar vthgeret hadde vn de synen rechten masschop genamet Pael de ene de andern ladewich drewesss vnde hadde on daen an mell an molte vnde ander ware vp eluen hundert vissches to gildes vy viij vissche des quam de ene van Norden pael genannt met vnde hadde gedaen hermen hessen wedder vj* vissches vj* vissches [sic] vnde ij tonnen raues de wolde hermen af reken an syner schuld Pael de norman wolde van der schuld nicht weten vnde vorsakede sy- nes masschoppes ladewiges do stand hermen hesse vor dem rechte vnde bewisede dat myt oren vthgesneden rullen dat se masschop weren ok dat se om schuldich weren vnde bewisede dat myt leuendigen tughen Alss andres nickelssz aslaker egede vnde guttormer de der suluen schuldener let saghe wass dar bauen domeden [8, a.] de de lochman vnde raede lude dat hermen hesse scolde paele dat gud wedder by namen de vj' vissehes vnde de schuld scolde staen went tor negesten kop- steuen dat de masschoppe beyde to hope quemen. Ok eer dem dome wolde de sulue pael hermen vormor- det hebben vp hermenss eghen hussen vnde dar to om vpp gepansert myt syner were dar domeden de lochman vnde de radelude pael scolde hermen dar vor geuen j norusche mark de so gud ys alss ix 8 lub. Desse dome worden afgesecht anno domini millesimo cceexliij des negesten recht daghes na sunte michele, 34 Y. NIELSEN. KLAGESKRIFT OVER HR. OLAF NILSSØN. Alss so steyt me na des kopmanss guderen vnde vorderff noch grauer wen es steyt to seriuende. Dat het al myt rechte nu to bergen vnde mennichuoldigen saken. Hinr. graue vnde peter vygend will wol konen vnderrichten dat sulke dinge dem kopman nu weddervaren vnde noch grouer so ys des kopmanss ingesegel an desse rullen benedden gedrucket to ener tuchenisse. Philosophiscbe Studien Dr. 6. Wilh. Lyng. I. Die peripatetische Schule. Es scheint mir das selbståndige philosophische Leben inner- halb der peripatetischen Schule nicht nach seinem Verdienste und seiner geschichtlichen Bedeutung gewiirdigt worden zu seyn, indem man meines Erachtens dies Leben allzusehr in einer im Wesent- lichen unselbståndigen Ueberlieferung und Fortpflanzung des Ari- stotelisehen Lehrgebåudes gefunden hat. Ich glaube daher eine Liicke in der Auffassung der antiken Philosophie auszufiillen, in- dem ich versuche, wesentlich auf die Materialiensammlung bei Zeller gestiitzt, die selbståndige Bedeutung dieser Schule nåher zu beleuchten, nåmlich als eine Art Bindeglied zwischen den spe- kulativen Platonisch-Aristotelischen Vernunft- und Versöhnungs- systemen einerseits und andererseits dem im Stoisch-Epikuråischen realistischen Dogmatismus erneuerten Kampfe der Einseitigkeiten. Ich glaube nåmlich nachweisen zu können, dass innerhalb der Schule, ausgehend von der Unbestimmtheit und Zweideutigheit der Aristotelischen Lösung des Problemes oder Versöhnung des Gegen- satzes des Idealismus und des Realismus und im Anschluss an die Aristotelischen Lehrformen, auf verschiedenen Gebieten dieselben Grundfragen aufgeworfen und debattirt, tiberhaupt derselbe Kampf gefihrt worden ist, wie ausserhalb der Schule in den bedeutungs- vollen, das höchste geistige Leben von Jahrhunderten ausma- Vid,-Selsk, Forh. 1877. 1 2 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. chenden Diskussionen der Stoiker und der Epikuråer, indem wir auf verschiedenen Gebieten dieselben Differenzen, dieselben entge- gengesetzen Ansichten oder Beantwortungen der Grundfragen inner- halb-der Schule wie ausserhalb vorfinden, doch so, dass im Allge- meinen die empirisch-naturalistische Richtung das entschiedene Uebergewicht zu haben scheint, und und somit die ganze Schule sich mehr gegen den Epikuråismus als gegen den Stoicismus geneigt zu haben, wåhrend bekanntlich die Akademie mehr den Skepticismus vorbereitet hat. Als die eigentlichen Håupter der entgegengesetzten Rich- tungen können ohne Zweifel einerseits Theophrast und Stra- ton, andererseits Eudemos angesehen werden. Wir finden er- stens allenfalls Spuren dieser entgegengesetzten Richtungen schon auf logischem oder erkenntnisstheoretischem Gebiete, obschon die Deutung der betreffenden Fragmente von Eudemos vielleicht ange- fochten werden kann. Der Ausgangspunkt ist, wie gesagt, die Doppelseitigkeit und Zweideutigkeit der Aristotelischen Auffassung der Bedeutung des Allgemeinen, welche Zweideutigkeit mit dem dualistischen Charakter der Grundanschauung zusammenhångend, u. Å. sprachlich hervortritt in der Spaltung des Begriffes oyst« in Zwei: 1 mowtn und 7 devtépa ovs!a, jene das Einzelne, diese das All- gemeine bezeichnend, und sich darin als Widerspruch geltend macht, dass das Einzelne, was auch in jener Bezeichnung liegt, die eigent- liche, allein selbståndige Wirklichkeit ist, und doch gerade das Allgemeine der alleinige Inhalt, das alleinige Ziel der Erkenntniss. Es ist, wie man leicht sieht, der nicht entschiedene Streit zwi- schen dem eigenthiimlichen Aristotelischen und dem mit Platon gemeinschaftlichen idealistischen oder rein dualistischen Elemente im Aristotelismus selbst, der sich hier, wie iiberall, geltend macht. Die aus diesem Widerspruche entstehende Frage wird offenbar von der Mehrzahl der Peripatetiker, Theophrast an der Spitze, ganz in Epikuråisch-nominalistischem Sinne beantwortet, so dass mit Ver- låugnung der iibersinnlichen Selbståndigkeit der allgemeinen Form, der Begriff nur die abstrakte Uebereinstimmung der Einzelphåno- mene und Einzelwabrnehmungen wird, — so bei Theophrast z. B. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 3 du då tÖy nadéunota denpodar sUmPuYOT 0 Aoyog TOY Yryvouévny (Caus. pl. I, 17, 6; Zeller II, 2 647, 2te Aufl.) und so bei Aristoxenos, Straton u. s. w., welche Verlåugnung des Idealen als solchen zu- letzt von Boethus und Alexander Aphrodisiensis offen ausgesprochen wurde, von jenem in direkter Polemik gegen Aristoteles selbst, indem er behauptete, dass der Begriff auch qQuae. Yatsp2ov war (S. Zeller). Wåhrend wir also deutlich sehen, dass einerseits die Lö- sung des Widerspruches und der Zweideutigkeit gesucht worden ist in der entschiedneren Finschlagung der empiristischen Richtung und Ziehung ihrer metaphysischen Conseqvenzen, sind allerdings andererseits die Spuren einer Lösung in entgegengesetztem Sinne nicht so zahlreich und unzweideutig. Es muss doch wohl als ein Beweis fir das Vorhandensein innerhalb der Schule der ent- gegengesetzten Richtung angesehen werden, wenn Eudemos die Gotteserkenntniss als die eigentliche und wahre VYswp"x, und das höchste Ziel des Lebens, fir welches alles Andere nur Mittel ist, nennt (s. Zeller II, 2 706 ff.), denn die Gotteserkenntniss kann er doch wohl nicht fir eine rein empirische halten, in Beziehung auf sie kann ihm die Empirie doch nur als ein Mittel gelten. Es steht vielleicht auch damit in Zusammenhang, dass er die eigentlich de- ductiven Schliisse in die Logik eingefihrt hat, obschon wir nicht weiter wissen, ob und wie er diese logischen Formen angewandt hat, und der Umstand, dass er diesen Verdienst mit Theophrast theilt, allerdings die tiefere geistige Bedeutung dieser logischen Neuerung zweifelhaft machen muss. Bestimmter spricht es dann die merk- wiirdige pseudoaristotelische Schrift mepl x07p.ov (besonders im c. 1 vgl. auch c. 6: ,Gott sonst unsichtbar, mmv hoytepøo*) aus, dass die eigentliche philosophische Erkenntniss das ausserhalb des (ae- bietes der sinnlichen Erfahrung Liegende, von der Vernunft geleitet, Sravola oup.ppovet, indem sie mit dem göttlichen Auge der Seele das Ver- wandte leicht erkennt, und praktisch geiibt finden wir die apriorische Deduction z. B. von Kritolaos besonders in seiner Begriindung der Ewigkeit der Welt dadurch, dass sie die Ursache seiner selbst ist (cf. Philo incorr. mundi). Es kann also doch iiberhaupt nicht bezweifelt Werden, dass wir in der Schule eine selbst in pre mit der 4 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUD IEN. echtaristotelischen das Ideale und Apriorische mehr betonende Auffassung des Wesens und der Bedeutung der Erkenntniss vor- finden, dass also in der Schule die eigene versöhnende, aber auch unentschiedene und zweideutige Stellung des Aristoteles auch zu diesem Probleme in zwei Richtungen aufgegeben ist, und sich ge- gen die numerisch und wahrscheinlich auch intellektuell bedeuten- dere empiristisch-nominalistische Linke doch auch eine idealistisch- aprioristische Rechte geltend gemacht hat. Unzweifelhafter und schårfer, wie auch in mehr centraler Weise, tritt allenfalls die Differenz hervor in der beiderseitigen. Beantwortung der kosmologisch-theologischen Grundfrage, der Frage nach dem Wesen der Weltordnung und — was eigentlich das- selbe ist — ihrem Verhåltniss zur Gottheit. Diese Frage erhålt hier, wie man besonders aus Fudemos sieht, der sich iiberhaupt dem Meister nahe, doch nicht ohne Originalitåt angeschlossen zu ha- ben scheint, eine eigenthiimliche Form: ausgehend von der eigentlich unmittelbar sich widersprechenden, haltungslosen Lehre des Aristo- teles von der Weltbildung durch die gegenseitige Beriihrung der zwei heterogenen methaphysischen Elemente: des aktiven, bewe- genden vodg oder der Gottheit und der passiven, bewegten Materie, entsteht daher nothwendig die Frage nach der Art der Berubrung, ob sie nach Art der Materie, also körperlich, mechanisch, oder nach Art des vod5g, also eigenartig, d. h. geistig, und d. h. nicht als wirkliche Berihrung zu denken ist. Durch beide Beantwortungen der Frage wird offenbar das Gleichgewicht des Aristotelischen Dua- lismus gestört und der Lehre allenfalls eine Tendenz gegen einen entweder naturalistischen oder theologisch-spiritualistischen Monis- mus gegeben. Es unterliegt nun keinem Zweifel, dass nicht allein die Frage in beiden Weisen beantwortet worden ist, sondern dass die daraus entstehenden entgegengesetzten Richtungen zu ziemli- cher Entwickelung in der Schule gekommen sind. Die eine Seite, die linke, vertritt hier besonders Straton, der u. Å. in der bekann- ten von Cicero iiberlieferten, an Laplace erinnernden Aussage: opera Deorum se non uti ad fabricandum mundum, seinen reinen Naturalismus ausgesprochen hat und iberhaupt lehrte: gvicqvid sit CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. aut fiat naturalibus heri aut factum esse ponderibus et motibus (Cic. Acad. IV, 38. 121). Die andere Seite, die rechte, vertritt hier wie- derum erstlich Eudemos, indem er die körperliche Beriihrung als der untheilbaren Natur der Gottheit widerstreitend låugnet (Simpl. 320; a, 0) und iberhaupt die Weltordnung und Weltregierung ent- schieden theologisch-teleologisch fasst, wenn auch seine Teleologie ebenso wie noch mehr die Aristotelische gewissermaassen eine immanente ist (vgl. u. A. Zeller II, 2, 705, 3), insofern nåmlich als, wie es in der Eudemischen Ethik heisst (VII, 15, 1248.a, 21), ,Gott regiert ov» mtaxtmkSg, aAN ov Evexa å poovnars EnLvatter*. Zu reinerer mehr transcendenter Geistigkeit erhebt sich dann die oben erwåhnte pseudoaristotelisehe Schrift ep! »0cp.ov, wenn sie nicht allein das Verhåltniss Gottes zur Welt mit dem der Seele zum Körper, sondern auch seine die Erhaltung und das Wohl des Ganzen bezweck- ende vollståndig miihelose und — doch eigentlich indirekt — bis zu den entferntesten Theilen reichende Weltbeherrschung mit der Beherrschung des Staates durch das Gesetz und der Fihrung des Heeres durch das Commandozeichen vergleicht (s. besonders c. 6, auch c. 2). Dieselbe Auffassung hat offenbar Kritolaos, und wahr- scheinlich auch seine von Stobåus und Tertullian erwåhnte Schule, gehabt, wenn er (s. Philo incorr. mundi c. 6 ed. ster.) die Unverån- derlichkeit der Naturgesetze aus der festen vollkommenen Einsicht der Weltvernunft herleitet. Auch in der Aristotelischen Psychologie, so grosse Vorziige sie auch hat, ist der Platonische dualistische Gegensatz von Sinnlich- keit und Geistigkeit nicht sowohl versöhnt, als vielmebr zum Wi- derspruche entwickelt. Der Widerspruch ist natiirlicherweise auch hier der obenbesprochene der zweiten ovstx, nåher also, dass die Seele als Form eigentlich nur eine Eigenschaft des Körpers ist und doch die eigentliche Wirklichkeit; indem aber die sinnlichen Seelenver- mögen so als Figenschaften des Körpers zum Sterblichen geschlagen werden, bestimmt der Widerspruch sich nåher als ein Widerspruch der Vernunft und zwar der aktiven Vernunft mit sich selbst, indem sie, obgleich sie die Energie der passiven, wie diese die der Sinn- - lichkeit, ist, doch wegen ihrer Reinheit und Leidensfreiheit (Arist. 6 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. m. V. III, c. 7 u. 8, auch 4) als ein selbståndiges, göttliches und unsterbliches Wesen unterschieden wird. Darnach bestimmt sich die specielle Form, welche die psychologische Grundfrage, die nach dem Verhåltnisse der Seele zum Körper und damit nach ihrer Un- sterblichkeit, hier annimmt. Diese Frage wird nun von der peripa- tetischen Linken, nachdem schon von Theophrast und Straton die Ver- nunft, als. ebenso von Möglichkeit zur Wirklichkeit bewegt, gleich- artig mit den iibrigen Seelenvermögen gemacht ist, dahin beant- wortet, dass die ganze Seele nur die musikalische (Aristoxenos) oder elementarische (Dikåarchos) Harmonie des Körpers ist, und dass sie daher (Boéthos, Alexander Aphrodisiensis s. Zeller) seine Sterblichkeit theilt. Im schroffsten Gegensatze zu diesen materia- listischen Ansichten werden von der peripatetischen Rechten aus dem anderen, dem spiritualistischen Elemente der Aristotelischen Psychologie die Conseqvenzen weiter gezogen: nicht allein wird in der Eudemischen Ethik (VII, 14) ,das Göttliche in uns* för das Princip der psychischen Bewegung erklårt, und von Ariston die Vernunft för gar nicht an körperliche Organe gebunden, sondern in Uebereinstimmung damit, weil, wie gesagt, die ganze Seele sich zum Körper verhålt, wie die Vernunft zu den niedrigeren Seelen- vermögen, obwohl in Widerstreit mit der echtaristotelischen Lehre, machen Andere die ganze Seele zu einem selbståndigen ohne Zweifel unsterblichen Wesen von einem eigenen göttlichen Stoffe, so Krito- laos und Diodoros or” at&'2p0g omadoög (Stob. Ekl. I, 58. vgl. Tertull. de an. 5), und åhnlich die allerdings in diesem Punkte ve Zeller) vom Stoicismus beeinflusste Schrift mx. xogpov. In der Ethik ist die eigentliche Grundfrage und pe sich auch als die Hauptstreitfrage der Schule die Frage vom ethischen Werth- verhåltnisse der Lust und der Tugend. Der ungelöste Widerspruch oder die Unbestimmtheit, die Unentschiedenheit des Aristotelismus, liegt hier mehr åusserlich und praktisch darin, dass, im Gegensatz gegen den Platonismus und noch mehr gegen den Stoicismus, auch die åusseren Giiter geschåtzt werden als Mittel und sogar bis zu einem gewissen Grade nothwendige Mittel (xopnytx) fir die Tugend selbst; tieter dagegen und mehr theoretisch liegt sie darin, dass, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 7 weil die Tugend die Vollkommenheit der dem Menschen als Men- schen eigenthiimlichen, also natiirlichen Thåtigkeit, nåmlich der Vernunftthåtigkeit ist (Eth. I, 6. 1097, b, 24), die Lust als die na- turgemåsse Vollendung und zwar bestimmter nicht als vollkommene Beschaffenheit, sondern als ,ein hinzukommendes Ziel (oder Ende) und Reife* jeder Thåtigkeit (Eth. X, 4) als mit der Tugend selbst unzertrennlich Eins genommen wird, was allerdings eine tiefe Wahr- heit enthålt, aber womit der ethische Widerspruch der Allgemein- heit und der individuellen Selbstheit des Menschenlebens nur als Widerspruch ausgesprochen, nicht gelöstist. Daraus entsteht dann die Grundfrage der Moral, wie sie in ihrer ganzen Schårfe von Kant zum Bewusstsein gebracht ist, aber sehon im Alterthum dåmmert, nåmlich ob man das Gute um der Pflicht oder der Lust willen thun soll, oder, was dasselbe ist, ob man in der Tugend sich we- sentlich als Gattungswesen oder als Individuum, als Einzelwesen, bethåtigt. Es wird schon daraus ohne weitere Frklårung einleuch- ten, wie sich diese Grundfrage zu den im Vorhergehenden bespro- chenen verhålt; es kann schon daraus erschlossen werden, wie die Linke und die Rechte der peripatetischen Schule sich zu ihr stellt, und es ist interessant, dass man auch auf diesem Gebiete auf beiden Seiten eine stufenweise Entwickelung der Conseqvenzen findet. Auf der linken Seite besteht diese Entwickelung darin, dass wåhrend Theophrast die Unentbehrlichkeit der Schmerzlosig- keit fir die Frkenntniss und damit indirekt fir die Gliickseligkeit hervorhebt, erklårt Diodoros, der in sofern (8. 0.) eine zweideutige Stellung zwischen der Linken und Rechten eingenommen zu haben scheint, die Schmerzlosigkeit fir ein Element der Giiickseligkeit, und Kalliphon und Deinomachos — vorausgesetzt, was doch wohl die innere Wahrscheinlichkeit d. h. nach der eklektischen Beschaf- fenheit ihrer Ethik, fir sich hat, dass sie Peripatetiker gewesen sind — die Lust und zwar för ein mit der Tugend selbst gleich- werthiges, wåhrend bei Diodoros die Tugend doch das wesentliche war, bis endlich Boéthos den Egoismus als das einzige selbståindige Motiv der Handlung auffasst, so dass alle andere nur eine daraus abgeleitete Bedeutung hatten (s. Zeller III, 1, 553 f.). Im Gegen- 8 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. satze zu dieser Entwickelung der Linken steht dann die gleichzei- tige und parallele der Rechten, welche damit beginnt, dass Eudemos ausdriicklich jene Grundfrage dahin beantwortet, dass die eigent- liche, die Grund- und Gesammttugend, die xxhoxayadta, darin be- steht, das Gute um seiner selbst willen zu wollen — womit aller- dings die Frage in seiner letzten Tiefe nicht beantwortet ist (8. 0.) — welche Tugend dann weiter durch die Yepareta und Vewgpia Tod Veod als das eigentliche Ziel einen religiösen Charakter bekam; diese Entwickelung wird dann darin noch entschiedener aber zugleich einseitiger, dass Hieronymos den Genuss fir nicht begehrenswerth, Kritolaos sogar fir ein Uebel, viele andre Uebel aus sich zeugend, erklårt. Ich glaube durch diese Andeutungen doch die eigentliche phi- losophische Bedeutung der peripatetischen Schule in eine hellere Beleuchtung gestellt zu haben. Es musste ohne Zweifel, wie man leicht einsehen wird, von grosser Vorarbeitender Bedeutung seyn fir die endliche Lösung der Probleme und Ueberwindung des Dua- lismus — nåmlich soweit diess dem Alterthume gegeben war — im Neuplatonismus, dass die Grundfragen nicht nur von selbståndigen Schulen aufgeworfen und diskutirt worden sind, sondern auch in- nerhalb derselben Schule, weil hier die Behandlung der Fragen vom gemeinschaftlichen Ausgangspunkte des Platonisch-Aristotelischen Idealismus ausging und von seinen gemeinschaftlichen Principien getragen wurde, was ohne Zweifel die endliche Versöhnung der Grund- gegensåtze nåher gelegt und direkter angebahnt hat. | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 9 II. Das unendliche Urtheil. Wenn Hegel selbst dem sogenannten unendlichen oder limi- tativen Urtheil eigentlich nur theoretische Bedeutung fir das Sy- stem der Urtheile zuschreibt, also nach seiner Form oder abstrakt allgemeinen Inhalte als darin das Bewusstsein der völligen Incon- gruenz des Subjekts und des Prådikats und damit die Forderung einer Vermittelung ausdriickend, wenn er ihm keine praktische Bedeutung einråumt, weil es als ginzliche Aufhebung des Verhålt- nisses von Subjekt und Prådikat seiner Richtigkeit ungeachtet sWidersinnig und abgeschmackt* (Wissenschaft der Logik IIIS. 87, 2 Aufl. womit auch die Darstellung Michelets ganz iberein- stimmt) scheint, so war es nach der Eigenthiimlichkeit der mo- -dernen logisehen Forschung zu erwarten, was auch, so viel ich weiss, geschehen ist, dass die modernen Logiker es ganz ausser Acht lassen wirden. Ich glaube zeigen zu können, dass Beides unrichtig ist, dass das unendliche Urtheil als vom mnegativen be- stimmt unterschieden håufig als Ausdruck der wichtigsten Wahr- heiten angewandt wird, dass es somit grosse und eigenthimliche praktische Bedeutung besitzt, und dass diese praktische Bedeutung mit seiner theoretischen oder abstrakt allgemeinen vollkommen ilbereinstimmt. ; Um mit Beispielen seines Gebrauches anzufangen, verweise ich zuerst auf das bekannte Apostelwort (1 Petr. 3, 21): ,die .Taufe ist nicht Abthun des Unflats am Fleisch, sondern der Bund eines guten Gewissens mit Gott*. Wenn man hier den ersten Satz als negatives Urtheil, was es seiner rein åusseren Form nach ist, versteht, wiirde er ja als solches das entgegengesetzte affirmative als seinen positiven Gehalt involviren, die Meinung also sein, dass die Taufe Anthun oder Belassen des Unflats am Fleisch ist, was die Meinung nicht ist. Die Meinung ist, wie sie auch der folgende Satz ausspricht, die, dass die Taufe ihr Wesen und Bedeutung 10 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. in einem Höheren, in dem Geistigen, dessen blosse Aussenseite die körperliche Abwaschung ist, dass sie ihrem eigentlichen We- sen nach iiber die Sphåre des Prådikats und die Alternative dieser Sphåre erhaben ist, dass also die dies ihr Wesen aus- driickenden Prådikate in einer höheren Sphåre miissen gesucht werden, welche höhere Sphåre im Allgemeinen eben dadurch eine höhere ist, dass sie den Gegensatz der niederen ver- söhnt, aufhebt. Es wird hoffentlich schon aus diesem Bei- spiele einleuchten dass das unendliche Urtheil eine ganz allge- meine Anwendung hat und zwar, wie gesagt, ganz in Ueberein- stimmung mit seiner Stellung im Systeme der Urtheile, welche ja auch sonst eine willkiirliche seyn wirde. Nåmlich, wie es im Allgemeinen die Nothwendigkeit oder Forderung ausdriickt das wahre, wesentliche Prådikat in einer höheren Sphåre, also, wenn ganz allgemein genommen, durch eine Erkenntnissoperation höherer Art z. B. durch Reflexion statt durch sinnliche Beobachtung (und in dieser Weise bekommen selbst die Beispiele bei Hegel einen Sinn, aber allerdings einen sehr abstrakten), so ist auch seine praktische Bedeutung die in der Anwendung auf die besonderen Begriffe ihre höhere von ihrer niedrigeren Fassung zu unterschei- den und jene also indirekt, negativ auszusprechen, wåhrend da- gegen, wie gesagt, das negative Urtheil nur die eine derjenigen Alternative ausdriickt, ber welche das unendliche, als die sie versöhnende höhere Wahrheit enthaltend, sich erhebt. Man kann in dieser Weise das ganze organische System der allgemeinen Wahrheiten oder Grundprincipien in einer Reihe von unendlichen Urtheilen ausdriicken, so dass die in diesen Wahr- heiten iberwundenen Irrthiimer oder Einseitigkeiten ihren Aus- druck in den jenen unendlichen untergeordneten oder entspre- chenden affirmativen und negativen Urtheilen haben wiirden. Ich will hiervon ausser dem schon angefihrten nur ein Paar Beispiele anfiihren. Wenn man sagt: das Leben ist kein Mechanismus, der Mensch nicht eine Maschine, ein Lokomotiv u. s. w.. So kann dies Urtheil allerdings als ein negatives verstanden werden; es wiirde dann die der modernen mechanistischen entgegengesetzte Einsei- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 11 tigkeit in der Auffassung der Lebenskraft und des Lebensproces- ses ausdriicken, nåmlich die altmodische abergjåubische Fassung dieses Processes als ein permanentes Mirakel — aber es kann auch als ein unendliches Urtheil genommen werden, und driickt dann die Fassung der Lebenskraft als eine den anderen iibergeord- nete (Claude Bernard: metaphysische) Naturkraft aus. Fin an- deres Beispiel nehmen wir aus dem Gebiete des Sittlichen: wenn Hegel u. Å. gegen Kant geltend machen, dass die Ehe, und gegen Rousseau, dass der Staat kein Vertrag ist, so wiirde dies, negativ verstanden, ihre Heiligkeit und verpflichtende Kraft verneinen, also die Grundsåtze der freien Liebe und des Anarchismus aus- sprechen, wogegen diese Urtheile als unendliche den höheren, nåm- lich sittlichen, Charakter dieser Institute gegen den bloss juristi- schen hervorheben und damit das Eintreten in und Austreten aus diesen Verhåltnissen mebr oder minder vollståndig der indivi- duellen Willkiihr entziehen. Ob diese Vernachlåssigung des unend- lichen Urtheiles bei den modernen Logikern mit einer Richtung der Zeit zu Låugnung eben der höheren Wahrheiten, fir welche es als Ausdruck dient, z. B. in der Physiologie und der Religions- wissenschaft, zusammenhångt, mag, allenfalls fir jetzt, dahinge- stellt bleiben. Zum Schluss nur noch ein Paar Worte iber die Kantische Behandlung des unendlichen Urtheils. Wenn Kant als Beispiel von einem unendlichen Urtheile anföhrt: der Mensch ist unsterb- lich, so ist dies, meines Erachtens, ungenau; man kann allerdings sagen, dass ein solcher Satz den Inhalt. eines unendlichen Urtheils ausdriiekt, aber doch eigentlich in Form eines negativen, und es. hat vielleicht dies in Verbindung mit der Abgeschmacktheit der Hegelschen Beispiele zu jener modernen Vernachlåssigung dieser Urtheilsform oder zum Uebersehen ihrer eigenthimlichen Art und Bedeutung beigetragen. 12 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. III. Zur Lehre von der Phantasie. In der psychologischen Lehre von der Phantasie oder der schaffenden im Gegensatze zu der reproductiven Finbildungskraft haben besonders zwei Fragen meine Aufmerksamkeit auf sich hin- gezogen, als meines Erachtens bisher. nicht befriedigend beantwor- tet, wesshalb ich sie hier, allerdings in grosser Kiirze oder mehr andeutend, zu erneuerter Behandlung aufnehme, Fragen, von wel- -chen, wie wir sehen werden, die zweite als die eigentliche Grund- frage der von den Hegelianern sogenannten Pneumatologie, na- mentlich der Intelligenzlehre und damit der EFrkenntnisstheorie, gelten kann. Die erste dieser Fragen, mit welcher, wie wir sehen werden, die zweite allenfalls in gewissen Beziehungen wichtigere in enger Verbindung steht, ist die nach den Arten oder allgemei- nen Formen, Wirkungsweisen der Phantasie. Was hier die Ver- wirrung angestiftet hat, ist zum Theil, so bei Fortlage, Finmischung von kiinstlerischen Riicksichten, weil die Phantasie allerdings in der Kunst ein Hauptgebiet ihrer Bethåtigung hat. Wie man sehen wird, stimmt meine Unterscheidung oder Eintheilung zum Theil mit der Volkmanns — in die abstrahirende, die determinirende und die:combinirende — nur dass hier erstens die Ordnung die verkehrte, nåmlich die dem natiirlichen psychischen Entwickelungs- gange entgegengesetzte ist,.zweitens die rein formelle Art, nåmlich die das Bild aus der Aussenwelt unveråndert entlehnende oder die eigentlich symbolisirende fehlt, und die zwei letzten eigentlich identisch sind. Ich unterscheide also, wie Volkmann, drei Formen der Phantasie, aber, abweichend von ihm, sind mir also diese drei: die symbolisirende, die combinirende und die abstrahirende oder schematisirende, auf höherem Gebiete, wo nåmlich die Phantasie in den Dienst des Schönheitssinnes tritt, idealisirende, welche Unter- scheidung durch Hinweis auf die parallelen Entwickelungsstufen des Heidenthums oder des heidnischen eben in der Phantasie wur- GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 13 zelnden Vorstellens und Abbildens der Gottheit veranschaulicht werden kann, nåmlich 1) die des rohen Heidenthums: Fetischismus und Totemismus, Thier- und Baumkultus u. s. w. 2) die des ge- bildeten orientalischen Heidenthums, besonders des ågyptischen mit seinen Menschenfiguren mit Thierköpfen, 3) die des geistigen, klas- sischen Heidenthums, namentlich des griechischen. Ich werde diese Unterscheidung, ihre Begriindung und Bedeutung im Folgen- den etwas nåher beleuchten. Die Berechtigung dieser Unterscheidung liegt doch eigentlich als eine selbstverståndliche schon darin, dass eine formelle Bear- beitung eines Stoffes, was ja die Phantasie ist, nur in dieser drei- fachen Weise als ein Aufnehmen oder Behalten, eine Vereinigung und eine Trennung, gedacht werden kann, weshalb sie auch z. B. mit Bains Bestimmung der drei allgemeinen geistigen Thåtigkeits- formen iibereinstimmt. Aber die Unterscheidung dieser drei Haupt- formen der Phantasie kann nåher begriindet werden durch ihren Zusammenhang erstens mit den niedrigeren Formen des Vorstel- lungslebens, speciell der Einbildungskraft, woraus die Phantasie sich entwickelt, wie iiberhaupt die höhere Geistesthåtigkeit aus der niedrigeren durch Reflexion dessen, was in dieser unbewusst vor sich geht, zweitens durch ihren Zusammenhang derselben Art unter einander. Man muss nåmlich im Vorstellungsleben drei Vor- stufen der Phantasie oder sie vorbereitende Thåtigkeitsformen un- terscheiden: 1) die Erinnerung und das Reproduciren, wodurch die Vorstellung eigentlich Vorstellung, nåmlich Eigenthum der Seele, als in sie aufgenommen bewusst, wird, 2) die sogenannte Ideenassociation durch Bewusstsein der neuen subjektiven Beziehungen und Verbin- dungen also mit anderen Vorstellungen —z. B. Beziehung der Gleich- Zeitigkeit, aber besonders der Aehnlichkeit, iiberhaupt nach den S0- genannten Gesetzen der Ideenassociation — welche die Vorstellung durch ihre Aufnahme in die Seele bekommen hat, 3) die Abstraction oder Bildung der Allgemeinvorstellungen durch Reflexion des zuerst in der Association unbewusst sich geltend machenden — d. h. verbindenden, die Vorstellungen nach einander hervorrufenden — Principes derselben oder ihrer zuerst verborgenen Ursache — der 14 j G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHEÉ STUDIEN. Zeit, des Raumes, aber besonders der Aehnlichkeit — Durch Bildung dieser in sich als solehe unanschaulichen Allgemeinvor- stellungen ist es, dass die Thåtigkeit der Phantasie gefordert und hervorgerufen wird, nåmlich als ihre Veranschaulichung durch das Material der nach der Anschauung der Aussendinge so zu sagen copiirten Einzelvorstellungen. Zu diesem Behufe wird das Ma- terial natirlicherweise in derselben dreifachen Weise behandelt, wie friher, nur jetzt mit dem ausdriicklichen Bewusstsein des in der Allgemeinvorstellung liegenden Zieles oder Åufgabe, und so sind die genannten drei Hauptformen der Phantasie nichts anderes als die rein formellen oder nicht schöpferischen d. h. keine neue Vorstellung hervorbringenden Thåtigkeiten der Einbildungskraft in den Dienst der Phantasie genommen d. h. mit Bewusstsein zu Schöpfung neuer Bilder verwendet, um darin die dunkel der Seele vorschwebenden Allgemeinvorstellungen zu veranschaulichen. Erstens wird nåmlich die Einzelvorstellung oder das sinnliche Bild unmit- telbar, unveråndert, als Symbol d. h. Veranschaulichungsmittel fir Allgemeinvorstellungen — und dann auf höheren Stufen der Gei- stesentwickelung fir wirkliche Gedanken — angewendet, wie im Fetischismus der materielle Gegenstand und in höheren Religions- und Kunstformen das Attribut z. B. der Adler Jupiters. Nun be- ruht offenbar die symbolische Kraft des Bildes d. h. seine Kraft die Vorstellung eines Anderen, Höheren als sich selbst in der Seele wachzurufen (so auch die der einfachsten Denkmiler u. S.W., die wabrscheinlich — vgl. Hostinsky — die Uranfånge der Kunst sind) darauf, dass der Gegenstand oder sein Bild in ein neues, unge- wöhnliches, unnatirliches, daher Aufmerksamkeit erregendes Ver- håltniss oder Verbindung, also mit andern Gegenstånden und Bil- dern gebracht ist. Wenn dies zuerst Unreflektirte, dass nicht in den Einzelvorstellungen selbst, sondern in ihrer Verbindung die eigentliche veranschaulichende Kraft liegt, zum Bewusstsein kommt, wird dies Mittel selbståndig und mit ausdriicklichem Bewusstsein gebraucht, und so durch Zusammensetzung neue in der Wirklich- keit nichts entsprechendes habende, daher in eigentlichem Sinne phantastische Bilder geschaffen so z. B. der indische Gott der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 15 Klugheit, Ganega mit dem Elephantenkopfe. Fragt man sich dann, wie geschieht es, dass zwei Bilder in ihrer Verbindung eine Kraft und Bedeutung haben, welcne ihnen als isolirten nicht zukommt, so liegt das darin, dass das zu Veranschaulichende ein abstrakt Allgemeines ist, somit eine den verbundenen Gegenstinden oder Wesen gemeinschaftliche Eigenschaft, worauf eben die Ungewöhn- lichkeit ihrer Verbindung die Aufmerksamkeit hinleitet. Wenn dies reflektirt wird — was natiirlicherweise mit sehr verschiedenem Klarheitsgrade geschieht —, hat man darin das Bewusstsein ei- nes neuen, zu Verfiigung stehenden Mittels, nåmlich des Ab- strahirens oder des Abscheidens, des Weglassens des die zwei Bil- der Unterscheidenden, ihrer eigenthiimlichen Merkmale, so dass dann durch wirkliche Verschmelzung der zwei Bilder, durch eine Verbindung, die wesentlich eine hier noch begrifflose, aber aller- dings die Sprach- und Begriffsbildung vorbereitende Ausscheidung des unwesentlichen oder Reinigung als Resultat giebt, ein neues, adåqvateres, nåmlich die Allgemeinheit als solche veranschauli- chendes Bild hervorgebracht wird — das Schema, was nicht nur der mathematischen Definition, sondern iberhaupt jeder Begriffs- bildung zu Grunde liegt und als Veranschaulichungsmittel dient, und in der schönen Kunst das Idealbild. Es entsteht hiedurch, wie schon oben angedeutet, eine zweite, schon von Vielen behandelte, hier eigentlich anticipirend beant- wortete Streitfrage, die trotz einer gewissen Unscheinbarkeit eben durch diesen Zusammenhang des Schemas mit der Begriffsbildung eine grundlegende Bedeutung fir die Psychologie und die Erkennt- nisslehre bekommt. Es ist dies die Frage nach der Weise, in welcher eigentlich das Schema gebildet wird, welche Weise wieder wesentlich identisch ist mit der Entstehungsweise der Allgemein- vorstellung selbst, als deren Ausdruck oder Versinnlichung das Schema dient. Es fragt sich nåmlich, ob das Schema ein unmittelbares und ausschliessliches Resultat der Einzelvorstellungen, wie z. B. Her- bart und Beneke meinen, höchstens nach Wundt unter wesentlichem Einflusse der Reproductionsgesetze des Bewusstseins, iiberhaupt also der Reproduction der Einzelvorstellungen, so dass auch dabei der 16 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. Geist sich nur reproducirend verhålt, oder es (s. Wundt Grundzige der physiologischen Psychologie S. 670) ,mit der ålteren Psycho- logie auf eine besondere Abstractionskraft der Seele zuriickzufihren ist*, also eine, wenn auch nur relativ oder formell neue, eigenthim- liche Production ist, nåmlich mit Benutzung der reproducirten Ein- zelvorstellungen als Materiale, eine Production also, die dem kiinst- lerischen Schaffen ganz åhnlich und eigentlich seine psychologische Grundlage oder Bedingung ist. Man sieht leicht die grosse Bedeu- tung dieser Frage, nåmlich ihren Zusammenhang mit den höchsten Fragen besonders der Erkenntnisslehbre, namentlich der grossen Streitfrage des Apriorismus und des Empirismus, insofern nåmlich nach dem Vorgange der Nominalisten des Mittelalters vermittelst des erwåhnten Zusammenhangs des Schemas mit der Begriffsbildung im ersten Falle der Begriff und iberhaupt das Denken als Gene- ralisation eigentlich nur Abbreviation der Einzelwahrnehmung wird, wåhrend dagegen nicht nur das apriorische Element des Denkens und seine Nothwendigkeit ihre tiefere Wurzel gerade in dieser selbståndigen Abstractionsthåtigkeit der Phantasie hat, indem nåm- lich die Einheit mit sich oder Widerspruchslosigkeit dieses selb- ståndigen Abstractionsgebildes als Möglichkeit eines darin vorge- stellten Zieles doch eigentlich als Nothwendigkeit der Mittel oder Conseqvenzen involvirend der Ausgangspunkt, die Basis jeder apri- orischen Deduction ist, sondern iberhaupt diese Abstractionskraft die Quelle aller sowohl theoretischer wie praktischer Freiheit der Seele ist, welche eben dadurch sowohl theoretisch wie praktisch das Einzelne zu Mitteln för seine Ziele herabsetzt. Es ist also von grosser Wichtigkeit zu Gewissheit und Klarheit dariiber zu gelangen, in welcher von diesen Weisen die Allgemeinvorstellung und das ihr entsprechende Schema gebildet wird, nåher ob die erste, die einseitig realistische und empiristische Erklårung dieser Bildung, der höchsten Phantasiethåtigkeit, haltbar und hinreichend ist, und somit die Annahme einer allerdings durch das Mittel der Vergleichung der Einzelvorstellungen thåtige Abstractionskraft iiber- flissig, diese Kraft allenfalls hier entbehrlich. Wir können uns bei der Untersuchung dieser Frage an Wundt halten, dessen Er- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 17 klårung durch die eigene Natur der Seele, nåmlich ihre Repro- ductionsgesetze, welche doch eigentlich identisch mit oder eine höhere Stufe der Gesetze der Gewöhnung sind, allerdings einen evidenten Fortschritt bildet gegen den rohen psychologischen Ato- mismus Herbarts, der die Seele zu einem leeren Taumelplatze der selbståndigen Vorstellungen macht. Wir wollen hier nicht auf die Frage eingehen, ob nicht diese Concession Wundts an den Idea- lismus weitere Concessionen unausweichlich mit sich fiihrt, nåm- lich ob nicht diese Reproductionsgesetze selbst und das interes- sante Phånomen der Gewöhnung, worin sie ihre Wurzel haben, und welches etwas fir die lebendigen Wesen eigenthiimliches ist, dem ganzen atomistisch-realistischen Standpunkte in seiner Einseitigkeit widerstreitet und sich nur idealistisch oder spiritualistisch er- klåren låsst — wir werden vielleicht einandermal diese Frage auf- nehmen; fir jetzt fragen wir nur, ob die atomistische Erklårung, selbst mit diesem allerdings werthvollen Zusatze und Bereicherung, hinreicht. Wir prifen diese Erklårungsweise zuerst an möglichst einfachen Beispielen, weil iberhaupt eine Erklårung der geistigen Thåtigkeiten von unten d. h. von den einzelnen Sinneseindrucken und Vorstellungen aus in den einfacheren Fållen eher hinreichen wird, als in den complicirteren. Wir nehmen also die allereinfach- sten Allgemeinvorstellungen und Schemata z. B. erstens die Vor- stellung von der menschlichen Mittelhöhe und das Schema dieser Vorstellung, als welches, insofern es die blosse Höhe gilt, eine Linie von einer gewissen Långe, etwa 70 Zoll, gebraucht werden kann, und fragen dann: wie ist diese Allgemeinvorstellung und na- mentlich ihr entsprechendes Schema entstanden oder gebildet wor- den. Dass zu dieser Bildung die Association der Einzelvorstel- lungen, hier also von den Höhen verschiedener menschlicher Indi- viduen, durch ihre Aehnlichkeit, somit auch ihre gegenseitige Ver- stårkung, insofern sie identisch sind, also einander widerholen, ein unentbehrliches Mittel und Ausgangspunkt ist, das låugnet wohl niemand; es fragt sich nur, ob nicht dabei eine böhere Thåtigkeit als dieses Mittel gebrauchend, oder — anders ausgedriickt — wie das unmittelbare Resultat jener Association oder jenes Zusammen- Vid,-Selsk, Forh. 1877. på 18 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. fallens der Einzelvorstellungen gedacht werden muss, wenn man sich die Vorstellungen und ihre Association unabhångig, selbstån- dig wirkend denkt. Es kann, wie mir scheint, wenn man sich in die Sache voll- ståndig hineindenkt, nicht gelåugnet werden, dass aus diesem Zu- sammenfallen allein, selbst in diesem allereinfachsten Falle, kein wahres, wirkliches Schema resultiren wirde. Nåmlich, wenn nach Wundt bei Zusammen- oder Aufeinanderlegen der Linien - wobei wir auch davon absehen, ob nicht der Generalisationstrieb des Geistes als der eigentliche Urheber dieser Aufeinanderlegung selbst gedacht werden muss — die durch Zusammenfallen mit Theilen von den meisten andern am meisten verstårkte Linie gleich- sam die Vertreterin der ganzen Liniengruppe werden sollte, dann wiirde ja diese ausgezeichnete Stellung nicht der mittleren, son- - dern der kleinsten zufallen; dem Zwerge wiirde dann die Ehre zum Theil werden als Normalmensch zu gelten. Die mittlere Linie kann nur dadurch zu Vertreterin aller oder Schema ihrer Aehn- lichkeit gewåhlt werden, dass der Geist oder die Einbildungskraft nicht bei dem anschauenden Vergleichen der Linienbilder stehen bleibt, sondern gerade als sie selbståndig in sich reproducirend — man kann sagen, was doch nicht die volle Erklårung ist, um das leichter zu bewerksstelligen, sich zu dem mehr oder minder klaren Bewusstsein der Regel erhebt, durch deren Befolgung bei der Reproduction die Summe der Abweichungen von der Wirklich- keit, von den Originalen, die kleinste sein wirde; sie wird er- wåhlt ausdriicklich als Princip, weil man von ihr aus gleichsam mit den kleinsten Verånderungen zu den anderen gelangt. Selbst in diesem einfachen Falle, wo doch schon das blosse Zusammenlegen der Bilder ein gleichartiges Bild, hier einer Linie, erzeugen wiirde, kann also das wirkliche Schema, hier das der Durchsnittshöhe, nicht in dieser passiven, zufålligen und blinden Weise gebildet wer- den, sondern nur durch ein ausdriickliches Streben nach Re- duction zu ideeller, potentieller Finheit oder Generalisation des Verschiedenen, oder — was dasselbe ist — nach dem freien und unbeschrånkten Besitze desselben, nach der vollen Macht CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL- 1877. No. 9. 19 ilber es, so dass man es jederzeit reproduciren kann, was selbst- verståndlich nur durch Abstraction erreicht wird: um die mitt- lere Linie zu wåhlen muss man gerade nicht nur die relativen, so zu sagen sinnlichen Stårken der Linien in Betracht nehmen oder auf sich wirken lassen; man muss sich eben von diesem Einflusse, von dieser Passivitit frei machen und das Ziel, den Gebrauch des auserwåhlten Bildes als Regel der Reproduction oder Schema der Allgemeinvorstellung vor Auge behalten. Es ist auch dabei zu be- denken, dass. selbst wenn die mittlere Linie die stårkste wåre oder die meisten in ihr zusammenfielen, so wirde sie allein durch diese Stårke oder besonders leichte Reproducirbarkeit vermittelst - dieses Zusammenfallens nur eine neue stårkere, und keineswegs eine Allgemeinvorstellung oder ein Schema sein, was sie nur als Regel oder Princip fir die Production, das Denken oder richtiger Vorstellen vieler anderen zwar åhnlichen, aber doch zugleich ver- schiedenen, als implicite die anderen enthaltend, also eben durch das Bewusstsein ihrer Allgemeinheit, wenn man will, ihrer Modificirbarkeit ist. Was die Allgemeinvorstellung oder ihr Schema vor den Einzel- vorstellungen und den Einzelbildern auszeichnet, ist nicht eine eigene, weder objective noch subjective Bestimmtheit z. B. hier eine be- stimmte Långe oder, subjectiv, besondere Reproducirbarkeit, wel- che nåmlich auch die eine Einzelvorstellung vor der andern durch Wiederholung voraus haben kann, sondern bei der Allgemeinvor- -stellung gerade die Unbestimmtheit in gewissen Beziehungen, also das Bewusstsein entgegengesetzer Möglichkeiten, beim Schema der Vorbehalt der Modificirbarkeit gewisser qvalitativer oder qvantitativer Bestimmtheiten z. B. der bestimmten Grösse oder ihr Setzen mit Vorbehalt ihrer eventuellen Zuricknahme, durch welche Vorstellung der Unwesentlichkeit dieser Bestimmtheiten es eben Ausdrucksmit- tel, Symbol, filr sein eigenes allgemeines Constructionsprincip wird, was natiirlicherweise beides nur durch Abstraction möglich ist — eine unbestimmte, d. h. abstracte Vorstellung kann ja doch nur durch Abstraction, bewusste oder unbewusste, welche letzere Ver- gessen ist, existiren, und ist selbst innerlich nicht realisirt, nur eine Aufgabe wie eine geometrische Definition. M. a. W. die All- o* 20 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. gemeinheit der Vorstellung oder des Bildes liegt eben in dem Be- wusstsein des Geistes von seiner Freiheit in der Verwirklichung, Anwendung oder nåheren Bestinmung dieser Vorstellung oder dieses Bildes; sie liegt also in der lebendigen Abstraction selbst, und kann in gar nichts anderem liegen — durch blosse Associirbarkeit mit anderen oder Vermögen sie wach zu rufen wird nåmlich eine Vorstellung selbst nicht allgemein (so z. B. nicht die Vorstellung einer bestimmten Person, mit der ich in einer grossen Gesellschaft zusammen gewesen bin, und welche mich daher an die andern er- innert); eben so wenig kann mit Wundt das Bewusstsein der All- gemeinheit aus dem blossen Zerfliessungsprocesse der Vorstellun- gen (Grundzige u. s. w. S. 671) erklårt werden: ein blos passives Zerfliessen und Uebergehen der Einzelvorstellungen in einander, wie wir es besonders beim Einschlafen bemerken können, giebt noch nicht Bewusstsein der Allgemeinheit, wozu, wie gesagt, die Erfahrung oder Erinnerung des Geistes von seiner freien Verfå- eung ilber die Vorstellungen dadurch, dass er in der einen das Princip der andern hat, unentbehrlich ist; wåhrend das blosse Ab- sociiren den Vorstellungen nicht die volle Einheit giebt, giebt ihnen das blosse Zerfliessen oder Uebergehen nicht die volle Selbstån- digkeit, und erst beides vereint macht doch die Allgemeinheit aus. So als unentbehrliche, immanente Basis oder Lebensnerv dieser Phan- tasiethåtigkeit ist also die Idealitåt und die Freiheit geradezu eine psychologische Thatsache, die auch in den intellectuellen Thåtigkeiten als ibre Grundlage, ohne welche sie unerklårbar sind, vorhanden ist. Selbst in dem besprochenen einfachen Falle, wo doch, wie gesagt, die blosse Zusammenlegung der Bilder ein neues gleich- artiges verstårktes erzeugt, erzeugt sie doch fiir sich kein Schema, oder diese blosse Verstårkung d. h. leichtere Reproducircarkeit, welche auch die Einzelvorstellung durch Wiederholung erhålt, ist eben deshalb noch keine Verallgemeinerung —- dazu ist erforder- lich oder die macht nur die Abstraction, welche — wohl zu mer- ken —, wie eben entwickelt, nicht Negation einer Bestimmtheit ist, womit die entgegengesetzte gesetzt sein wiirde (s. II), sondern ihre qvalitative Verallgemeinerung durch Reduction zu dem noch unbe- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 21 stimmten Bestimmungsprincipe z. B. der Höhe, der Farbe iåber- haupt, oder, subjectiv genommen, das bewusste Bewahren des Gei- stes von seiner Freiheit in der bestimmten Beziehung, sein Halten der Wagschalen der Bestimmungsalternative in der Schwebe. Noch weniger wird daher selbstverståndlich diese Erklårung durch die blosse Reproduction und ihre Gesetze hinreichen in complicirteren Fållen, nåmlich bei concreteren Vorstellungen, wo eine blosse As- sociation oder Zusammenlegung der Bilder fir sich ohne Abstrac- tion d. h. Bewusstsein ihres allgemeinen Bildungsprincipes gar kein neues gleichartiges Bild erzeugen kann. Wir nehmen unter solchen concreteren Vorstellungen oder Bildern wieder die einfachsten oder abstractesten, um wieder die Theorie an den filr sie giinstigsten Beispielen zu priifen, also wieder geometrische Schemata, aber jetzt Flåchenfiguren wie Schemata des Kreises und des Dreieckes, wo- bei zu bemerken ist, dass wir hier natiirlicherweise gar nicht von der mathematischen, verstindigen Construction dieser Figuren d. h. ihrer Exemplification nach den in den Definitionen enthaltenen Begriffen, sondern allerdings von einer åhnlichen Operation, aber auf einer niedrigeren Bewusstseinsstufe, nåmlich der ersten, nai- ven Bildung der Allgemeinvorstellung — z. B. des Runden — und ihres Schemas, woraus erst durch weitere Reflexion der mathema- tische, verståndige Begriff entsteht. Fragt man also, wie entsteht die erste Allgemeinvorstellung und das erste Schema des Runden oder des Kreises, so ist allerdings auch dazu die Association vieler åhnlichen Vorstellungen ein unentbehrliches Mittel, aber ein Mittel das offenbar hier noch weniger fiir sich geniigt. Nehmen wir es rein åusserlich oder bestimmt mathematisch, so werden ja bei der Zusam- menlegung zwei vollkommene, regelmåssige Kreise, welche sich also durch ihre Grössen d. h. Radien unterscheiden, abgesehen von diesen, einander nur in einem Punkte beriihren, (zwei Dreiecke nur in einer Linie) und zwei unregelmåssige, nur annåhernd kreisförmigen Fi- guren von derselben Grösse, wenn man sich daraus die Allgemein- vorstellung gebildet denkt, in mehreren Schneidungspunkten, wel- che dann, wenn man keinerlei abstractes Bewusstsein oder Ahnung, nåimlich des allgemeinen Formationsprincipes voraussetzt, entweder 292 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. gar nicht oder durch rechte Linien, also zu einem Polygone ver- bunden werden miissten. Hier kann also ohne solche allenfalls Ahnung des abstracten allgemeinen Wesens des Kreises und des Dreieckes u. s. w. oder, richtiger, unbewusste Bethåtigung, Befol- gung ihrer allgemeinen Constructionsregeln — welche allerdings erst in der Definition ausdriicklich reflektirt werden — nicht al- lein, wie friihber, kein wirkliches Schema zu Stande kommen, weil, wie gesagt, ein Bild nur dadurch Schema ist, dass seine sinnlichen Bestimmungen selbst gleichsam unbestimmt, in der Schwebe der Abstraction gehalten werden, oder durch — zuerst allerdings un- bewusste — Subsumtion unter ihr Princip oder dadureh, dass dies ihnen untergeschoben wird, nur disjunctiv gesetzt werden, sondern hier kann ohne solehe Subsumtion unter oder unbewusste Anwen- dung von einem Principe nicht einmal iberhaupt neue Kreise, Dreiecke oder åhnliche Figuren gebildet werden. Um das Ver- håltniss mehr rein logisch auszudriicken, ist die besprochene Er- klårungsweise darum ungeniigend, oder es ist zur Bildung des Sche- mas darum Abstractionsvermögen erforderlich, weil die Aehnlich- keit, die die verschiedenen Kreise u. s. w. associirt, nicht eine rein sinnliche, in einem sinnlichen Bilde unmittelbar ausdriickbare ist, sondern, wie gesagt, ein gemeinsames Bestimmungs- oder Con- structionsprincip, welches, bevor es vom Verstande begriften wird, von der ahnenden, nach dem Begreifen ringenden Phantasie in der Schemabildung praktisch befolgt und dadurch zu innerer Anschau- ung gebracht wird. Es versteht sich wohl von selbst, ohne wei- tere Demonstration, dass, was wir hier in Bezug auf abstrakte, mathematische Vorstellungen und Bilder entwickelt haben, noch mehr von den eigentlich concreten Allgemeinvorstellungen gilt z. B. Mensch, Baum, Thier u.s.w., nåmlich, dass bei ihren Schemata allerdings die unwesentlichen Bestimmtheiten der Einzelvorstellun- gen durch Vergleichung eliminirt werden, aber dass dadurch allein kein Bild, geschweige Schema, erzeugt wird, weil noch mehr das gemeinschaftliche, selbst nur das åussere Wesen der Menschen u. S. W., nicht unmittelbar, sondern nur durch die hier beschriebene abstrahirende Phantasie oder Phantasieabstraction als Vorstufe der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 23 Verstandesabstraction, sinnlich angeschaut, vorgestellt und abge- bildet werden kann. Also um zum Schluss das ganze verallgemei- nernd zu resumiren: abstracte Allgemeinvorstellungen wie die von Höhe, rother Farbe u. s. w. können allerdings durch unmittelbare Verschmelzung von Einzelvorstellungen gebildet werden, aber nur durch den auf Ausgleichung ausgehenden Generalisationstrieb wir- den sie iberhaupt ihren Charakter von Allgemeinheit erhalten, somit schematisirt werden können und zwar durch die mittleren Bilder statt der minimalen, und die concreten Allgemeinvorstellun- gen, weil sie als Natur- und Menschenzwecke iiberhaupt ein ide- elles, iibersinnliches Wesen haben, können gar nicht durch eine solche Verschmelzung allein gebildet werden. Wir glauben hiermit der Phantasie und namentlich der Sche- mabildung den Charakter von freier Idealitåt vindicirt zu haben, und wir legen diesem -Resultate um so grössere Bedeutung bei, weil wir in dieser associirenden und schemabildenden Thåtigkeit der Phantasie oder in dem darin sich bethåtigenden Abstractions- vermögen den eigentlichen Quellpunkt des Gedankenlebens und daher auch die eigentliche Grenzscheide zwischen der menschli- chen und der thierischen Intelligenz sehen. Wir sind daher aller- dings mit Lewes (Problems of life and mind) darin einverstanden, dass den Thieren nicht nur Verstand, sondern auch Phantasie ab- geht, aber wir glauben den Unterschied nåber dahin bestimmen zu können, dass ihnen auch die höhere Art der Association, die nach der Aehnlichkeit, die Grundlage der Bildung der Allgemein- vorstellung und damit der Phantasie, fehlt, und wir finden einen Beweis dafir in dem bekannten starken Lokalsinne d. h. Lokal- erinnerung der Thiere, indem wir diesen Vorzug fir darin begrin- det halten, dass bei ihnen nicht, wie bei den Menschen, die Ein- zelvorstellungen durch fortwåhrende Association mit åhnlichen ihre scharfe Bestimmtheit verlieren. 24 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. IV. Ueber das Verhåltniss des dialektischen Zu- sammenhangs der Kategorien zur Entwickelungs- geschichte der Philosophie. Hr. Professor Kym hat in der filnften seiner ,Metaphysischen Untersuchungen*, in polemischer Wendung gegen die Hegelsche Schule eine Frage angeregt von nicht geringer Bedeutung, insofern sie ohne Zweifel eine wissenschaftliche Aufgabe der Zukunft ent- hålt, nåmlich die Frage nach dem in der Ueberschrift genannten Verhåltnisse. Es ist dies eine Frage, die nahe liegt sowohl får Anhånger, wie fir Gegner des Hegelianismus — letzeres, weil der Widerspruch der Geschichte gegen die dialektische Ordnung der Kategorien allerdings in mehreren Punkten scbreiend scheint — und die auch von hegelianischer Seite behandelt worden ist, aber soweit ich weiss einerseits nur in ihrer reinen Allgemeinheit, also die Nothwendigkeit der Annahme eines solehen Verhåltnisses, so von meinem Landsmanne und Collegen, Hrn. Prof. Monrad in einem Programme der Universitåt zu Christiania von 1860 (,de vi logicæ ratioms in describenda philosophiæ historia*) andererseits von Michelet, mit Parallelisirung vieler Systeme und Kategorien, aber ohne Riicksicht auf die Zeitfolge. Es ist nicht hier meine Absicht die Frage in seiner ganzen Weite aufzunehmen — dazu wåre es beinahe erforderlich eine Geschichté der Philosophie zu schreiben — nur glaube ich die Missverståndnisse aufklåren zu können, welche die hauptsåchlichsten Schwierigkeiten bei der Be- antwortung dieser Frage verursachen, und damit die Möglichkeit und das Princip dieser Beantwortung aufzeigen. Ohne Zweifel ist es schon ein Missverståndniss, welches die Frage zu einer blossen Schul- und Streitfrage, nåmlich zu einer Frage von der Haltbarkeit eines bestimmten Systemes, macht. Es dåm- mert doch schon ohne Zweifel ziemlich allgemein (vgl. die bemer- kenswerthen Schlusswörter Lotzes in seiner neuen Behandlung der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 25 Logik) das seit Hegel verdunkelte Bewusstsein des dialektischen Zusammenhangs der Kategorien; man fångt doch wohl schon an einzusehen, dass die Kategorien eben als allgemein d. h. auf alle Gegenstånde anwendbar, sich nicht objectiv d. h. durch ihre Ge- genstånde unterscheiden können, also nur subjectiv d. h. als Auf- fassungsweisen, durch ihren logischen Inhalt; aber dann bilden sie ja, als niedrigere und höhere, d. h. als minder und mehr entwi- ckelte, Stufen einer so zu sagen normalen in der Natur der Sache liegenden Gedankenentwickelung, die natiirlicherweise nicht ohne Verhiltniss zu der geschichtlichen sein kann. Die eigentliche Frage ist also, wie sie schon von Hegel gestellt worden ist (Gesch. der Phil. I, 42 ff. 2te Aufl.) die, ob der Entwickelungsgang der Weltanschauungen nicht bloss eine åussere, sondern eine innere, in ihrer eigenen Natur, als sich gegenseitig bedingend, liegende Nothwendigkeit hat, und daran kann doch verniinftigerweise nicht gezweifelt werden. Weil die Kategorien die nothwendigen und allein möglichen Auffassungsweisen aller Gegenstånde iiberhaupt sind, kann erstens das Verhåltniss zwischen den Systemen und den Kategorien kein anderes sein als dies, dass die Kategorien die Grundprincipien der Systeme und die Systeme Durchfiihrungen der Kategorien d. h. ihre Anwendungen auf das Universum, zur Lösung des Weltråthsels sind, und wieder das gemeinschaftliche Entwickelungsverhåltniss sowohl der Systeme wie der Kategorien, welches iiberhaupt die innere Nothwendigkeit der Geschichte aus- macht, ist offenbar das ganz einfache, welches der eigentliche Nerv oder Princip der Hegelschen Dialektik ist, weil diese, recht verstanden, nur das vollståndige Selbstbewusstsein der natiirlichen Gedankenentwickelung ist, das Verhåltniss, dass die eine, die als weniger entwickelt niedrigere Kategorie (und damit das entsprechende System, worin sie zu universeller Anwendung gekommen ist) in ihrer Entwickelung d. h. nåheren Bestimmung auf Schwierigkeiten d. h. Widerspriiche stösst und dadurch das Problem stellt, dessen Lösung die entwickeltere höhere ist, wie z. B. das Råthsel oder der ei- genthimliche Widerspruch des Begriffes und Systemes der Sub- stantialitåt (Spinoza) in dem Begriffe und Systeme der Causalnoth- 26 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. wendigkeit (Leibnitz), und der Widerspruch dieser in den Gedanken der Subjectivitåt und der Freiheit (Kant) seine Lösung hat. Wenn dies das Verhåltniss ist. so kann das eine System erst nach dem andern entstehen, und das frihere muss nothwendig das spåtere zu Folge haben, wenn auch die åusseren Verhåltnisse natiirlich auf die bestimmtere Gestaltung der Systeme und dann zur Be- schleunigung oder Verzögerung der Gedankenentwickelung grossen Einfluss haben, wobei doch wohl zu bedenken ist, dass dieser Ein- fluss in grosser Ausdehnung ein gegenseitiger ist. Erst wenn man die- sen inneren Entwickelungszusammenhang erkannt hat, ist die Ge- sehichte der Philosophie, wie alle Geschichte iiberhaupt, wirklich verstanden; eine andere Sache ist es, dass dies Verståndniss seine Schwierigkeiten hat, und es ist zur Hebung einiger von diesen, dass ich geglaubt habe einen Beitrag liefern zu können, wesentlich durch Berichtigung eines zweiten specielleren Missverståndnisses oder Uebersehens, welches die Frage verwirrt hat, nåmlich in Bezug auf das nåhere Verhåltniss der logischen und geschichtli- chen Entwickelung. Was, soweit ich weiss, von beiden Seiten ilbersehen worden ist, ist, was Hegel z. B. in der Logik (I, 54) als den Unterschied des natiirlich Concreten vom Concreten des Gedankens bespricht; bevor wir das aber nåher erörtern, wollen wir die augenfålligsten und umfassendsten Widerspriiche, die sich in diesem Verhåltnisse ergeben, besonders die, welche Gelegenheit zu jener Erörterung darbieten, betrachten. Eine solche scheinbare Incongruenz der logischen und geschicht- lichen Entwickelung, die aber zugleich charakteristisch, zur Auf- klårung des wahren Verhåltnisses, zur Auffindung des Leitfadens seiner Beurtheilung dienlich ist, ergiebt sich schon bei der Be- trachtung der antiken Philosophie, zuerst darin, dass die ionische Naturphilosophie und der Pythagoråismus dem Eleatismus, der als System des reinen Seins den Anfang bilden sollte, vorangehen, dann vor Allem darin, dass mit der Sokratischen Schule fast un- mittelbar nach den ontologischen Systemen der Atomistiker und des Anaxagoras die höchsten Kategorien auftreten, besonders mit Platon die der Idee. Ich glaube, schon diese Fålle der Incongruenz, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 27 welche das gemein haben, dass in der geschichtlichen Entwickelung das Concrete, die concereteren Kategorien, zu frih auftreten schei- nen, geben, nåher untersucht und analysirt, das Princip der Lösung in die Hånde. Es zeigt sich nåmlich hier in der Beurtheilung dieser Incongruenzfålle deutlich jene Verwechselung des natiirlich Concreten — der Anschauung oder Vorstellung — mit dem begrif- fenen Concreten des Gedankens. Nåmlich erstlich, was die ioni- schen Physiologen betrifft, sollte es doch nicht nothwendig sein darauf aufmerksam zu machen, dass das Wasser keine logische Kategorie ist. Ob man das Wasser oder z. B. die Luft zur Ur- materie macht, hat ja för sich keine philosophische Bedeutung; die philosophische Bedeutung z. B. der Thaletischen Naturphilo- sophie liegt daher ausschliesslich in dem Gedanken der ein- heitlichen, also allgemeinen, reinen Qvalitåt als die Wahrheit der besonderen, also des reinen Seins -- welches das unbestimmt Concrete, die unbestimmte Position ist, welche erst durch Reflexion ihrer Unbestimmtheit Nichts wird, aber unmittelbar anders gemeint ist (gegen Kym) — und dieser philosophische Gehalt ist es ja eben, den die EFleater aus der halbphysikalischen Theorie des Thales ausgezogen haben, einer Theorie, welche nach dieser ihren physi- kalischen concreten Bestimmtheit ebensowenig zur Philosophie gerechnet werden kann, als mythologische Vorstellungen und Leh- ren, wie die des Hesiod, des Pherekydes u.s.w., obwohl diese ge- wiss grosse Bedeutung för die Entwickelung der Philosophie gehabt haben: beide Klassen von Systemen miissen zu Philosophie erst gedeutet werden. Aber dasselbe gilt auch — und darin suchen wir die Lösung der hauptsåchlichsten Widerspriiche — die wirk- lich logischen Kategorien und Systeme. Hegel hat selbst an meh- reren Stellen (Phil. des Rechts 3te Aufl. S. 64 fø., 204, 241 u. a.) darauf aufmerksam gemacht, dass die wirkliche ethische Entwicke- lung sowohl beginnt als endigt mit den concreten Institutionen der Sittlichkeit, welche Institutionen aber im Anfang unbestimmt und un- entwickelt erst dadurch ihr wahres Verståndniss und ihre wahre Be- deutung erhalten, dass ihr abstrakter Gehalt, der praktische Einheits- gedanke, in den zwei entgegengesetzten abstrakteren Formen des 28 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. Rechtes und der Moral ausgeprågt werden, und dann ihr Streit ver- söhnt, wåhrend die philosophische Darstellung der Sache mit jenem abstracten Einheitsgedanken des Rechts beginnt, weil er allein der Gedankeninhalt jenes unentwickelten, natiirlichen Ånfangszustan- des ist. Dasselbe gilt selbstverståndlich von aller möglichen gei- stigen Entwickelung: keine psychologische oder geschichtliche Entwi- ckelung kann mit dem Abstrakten als solchem d. h. in seiner eigenen Form beginnen, weil dies erst durch Reflexion gewonnen werden kann, aber die philosophische kann und muss damit beginnen, weil in den conereteren Anfangsvorstellungen, - zustånden, - in- stitutionen u. s. w. die sinnlichen, bildlichen Vorstellungselemente, worin der abstracte Gedanke noch eingehiillt ist, allerdings den Stoff zu den concretesten, also höchsten und letzten Gedanken enthalten, aber, solange sie nicht begriffen sind, nur geschichtliche Bedeutung haben; so ist z. B. die heidnischen Vorstellungen von göttlichen Persönlichkeiten wesentlich Symbole får abstrakte Ge- danken und nur stofflich oder potentiell, fir das Gefibl, identisch mit dem den höchsten Entwickelungsstufen angehörigen philoso- phischen Begriffe der absoluten Persönlichkeit. Das hier Erörterte ist besonders anzuwenden zur Erklårung des erwåhnten friihen Auftretens der allerhöchsten Kategorien, - namentlich der Kategorie der Idee, wie iiberhaupt zu bemerken ist, dass die niedrigsten die sinnlichen und die höchsten die geistigen Kategorien als beide mehr natiirliche friiher auftreten als die mitt- leren, die der Reflexion. Die Frage, die es hier zunåchst gilt, kann so gestellt werden: wie unterscheidet sich die Platonische Idee von der Hegelschen? und muss dahin beantwortet werden, dass das Charakteristische der Platonischen Idee ihr unentschiedenes Schwe- ben zwischen Objectivitåt und Subjectivitåt — wodurch sie eben ihre åsthetischdualistische Haltung bekommt. Sagt ja doch Platon selbst, dass er nicht weiss, ob sie gemacht ist (dann von Gott) oder nicht, ganz wie der Kiinstler wegen ihrer noch unbegriffenen Phan- -tasieform nicht sagen kann, ob seine Idee ihm eingegeben oder von — ihm seibst ausgedacht ist. Platon hat iiberhaupt ein Ewiges, We- sentliches und Allgemeines als die Wahrheit des Daseins erkannt, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877.. No. 9. 29 aber die Frage, ob dies Wahre ein Seiendes, Objectives, oder ein Subjectives, ein Denken ist, die Frage hat er kaum aufgeworfen, geschweige beantwortet, und seine Idee ist daher eigentlich die unentschiedene Einheit von Wesen, Begriff und Idee, eine Unent- schiedenheit, weiche auch die Neuplatonische Emanation von der Hegelschen dialektischen Bewegung unterscheidet. Es ist ohneZwei- fel eben die grosse Bedeutung des mittelalterlichen Streites der Reali- sten und Nominalisten die Zweideutigkeit der antiken Weltauffassung durch Stellung und Beantwortung der Frage, ob das Allgemeine vor, in oder nach den Dingen ist, gehoben und damit die eigentliche Meta- physik gegrindet zu haben, wieja erst das Mittelalter in essentia und entitas Namen får die metaphysischen Grundkategorien geschaffen hat und hier die ersten Wesensbestimmungen als objective geltend gemacht sind: die der Identitåt durch die Realisten und die des Unterschiedes durch die Nominalisten, welche letzteren eben dadurch sich z. B. von den Atomikern unterscheiden, und dem Empiris- mus seine erste objective, metaphysische Begriindung geben im Gegensatze sowohl zu der subjectiven bei den Epikuråern wie zu der entwickelteren durch die Existenzkategorien. Bei der Entwi- ckelung der metaphysischen Kategorien selbst widerholt sich dann ein dem oben besprochenen åhnliches Verhåltniss: unter ihnen sind die concretesten Kategorien, die der Wirklichkeit — diese selbst mit Möglichkeit und Nothwendigkeit, Substantialitåt und Causalitåt — die åltesten, schon dem Alterthume bekannt; aber, wåhrend hier z. B. die Substanz (090) weder von dem ontolo- gischen Fiirsichsein, noch von dem metaphysischen Wesen (8. die erste Studie), noch von der logischen Einzelnheit, die Causalbe- griindung nicht von der logischen, begriffsmåssigen (vielleicht doch bei den Epikuråern) unterschieden wird, erhalten sie erst in der Neuzeit ihren bestimmten Charakter und Bedeutung eben durch die Unterscheidung des wesentlichen von dem existentiellen Zu- sammenhanges und dann dieses von der Existenz selbst, also er- stens der eigentlichen wesentlichen von den Existenzkategorien — Eigenschaft, Gesetz u. s. w. — dann der wesentlichen Verhiiltnisse, besonders des der Kraft und ihrer Aeusserung (Nic. Cusanus u. Å. 30 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. besonders Newton), Kategorien, die fast ohne Ausnahme dem AI- terthume unbekannt waren und in der Renaissanceperiode die mo- derne Naturauffassung inaugurirend auftreten, vollends erst durch die Versöhnung dieser Kategorien d. h. durch die Erkenntniss des Gesetzes (im Positivismus) und der Kraft (s. z. B. du Bois-Rey- mond in Deutscher Rundschau fir November 1877) als blosse Ab- stractionen, somit ihrer wirklichen Einheit mit den Phånomenen selbst, ist die Causalitåt in ihrer wahren Bedeutung als die wesentliche Selkståndigkeit, die thåtige Sichselbstbegriindung der unmittelba- ren, natiirlichen Wirklichkeit erkannt und Princip des modernen Realismus geworden, allerdings jetzt schon zum Mechanismus entwi- ckelt philosophisch in der Herbartischen Schule und physisch in der modernen Wårmetheorie u. s. w. Der weitere Entwickelungsgang ist nåmlich meines Erachtens der, dass, nachdem durch den auf Humes Auflösung des Wirklichkeitsverhåltnisses als blosses d. h. Gusserliches Verhåltnisses gestiltzten Kantischen Kriticismus und den Fichteschen Idealismus die selbståndige d. h. seine Gesetze in sich selbst habende Subjectivitåt der Erkenntniss zum Bewusst- sein gebracht ist, wird durch Schelling und Hegel die Einheit des Begriffes mit dem Objecte und damit die Idee in ihrem reinen, bestimmten Charakter im Gegensatz zum Platonismus und Neupla- tonismus erkannt. Aber hier wiederholt sich dann das dritte Mal, nåmlich jetzt innerhalb des Kreises der eigentlich logischen Kate- gorien, das oben besprochene Verhåltniss. Der absolute Idealis- mus Hegels ist nåmlich wieder eine Art von Anticipation oder pro- phetische Vision, weil das Wesen oder die Kategorien der von der selbståndigen Subjectivitåt vorausgesetzten, ebenso selbståndigen Objectivitåt (d. h. des Kantischen Dinges an sich und des Fichteschen Anstosses) noch nicht entwickelt war, und regt daher die Frage an nach der reellen Wirkungsweise der Idee. Diese Frage wird zuerst einseitig objectiv, daher in Opposition gegen den Idealismus beantwortet durch die Kategorien des Mechanismus in der Herbarti- schen Schule und den von ihr ausgehenden realistisehen Richtungen, des Chemismus in der Schopenhauerschen (wovon mehr unten), der Teleologie bei Lotze, Trendelenburg u. Å. und dann im Zusammenhang CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 31 mit der letzten Kategorie, die den Uebergang bildet, von der sub- jectiven Seite, eigentlich dualistisch, ebensowohl praktisch durch die Kategorie des Guten, auch bei Lotze, wie theoretisch durch die moderne Entwickelung der höheren subjectiven Logik, nåmlich der Methodenlehre, bei Stuart Mill u. Å. Auf diesem Punkte ste- hen wir jetzt; was sich eigentlich hervorarbeitet, dariiber gehen natiirlich die Meinungen weit von einander ab; mir scheint Vieles dafiir zu sprechen, dass es ein durch die bestimmte, entwickelte Versöhnung der Subjectivitåt und Objectivitåt, nåher durch Dar- thun der Idealitåt der realen, objectiven Wirkungsweisen selbst wiedergeborener Hegelianismus ist, was ich realisirten Idealismus oder Spiritualismus nennen möchte, in demselben Verhåltniss zu dem alten, wie der Neuplatonismus zum Platonismus (s. meine Ab- handlung iiber die Lehre des Ammonius Sakkas in den Verhand- lungen der Gesellschaft der Wissenschaften zu Christiania för 1874). Ich bin natiirlich weit entfernt davon zu glauben, dass ich alle Schwierigkeiten dieser meines Ermessens wichtigen Frage gelöst habe; aber ich glaube allenfalls die richtige Auffassung des Wesens der geschichtlichen Entwickelung iiberhaupt in ihrem Verhåltnisse zur logisehen, nåmlich als Entwickelung vom unbestimmt natiirlich Conereten durch die Abstractionen der Reflexion zum Begreifen des Concreten angegeben, und damit den Weg zu jener Lösung gezeigt zu haben. Es ist mir hier besonders um diese allgemeine Auffas- sung zu thun gewesen, aber zum Schluss will ich jetzt doch noch auf einige Detailfragen in der Sache eingehen. Was fir Bedenken Kym, und auch Michelet, gehindert haben, in Empedokles den vermissten Vertreter der Kategorie des Daseins zu sehen, begreife ich gar nicht, und kann daher auch schwerlich dagegen argumentiren; ich bemerke nur, dass die Grundlage seiner Weltanschauung eben der eigenthiimliche Inhalt der Kategorie des Daseins ist, nåmlich Etwas und Anderes d. h. die Momente des Heraklitischen Werdens als gegen einander qvalitativ bestimmte und neben einander daseiende. Das Verhåltniss zwischen dem —- eleatischen — Sein-und dem Nichts habe ich schon oben beriihrt; es ist erst bei den Spåteren 32 G. W. LYNG. PHILOSOPHISCHE STUDIEN. : — Zenon und Melissos u. s. w. — dass das eleatische Princip durch Reflexion seiner Einheitlichkeit den reinen Charakter der ge- gen die Sinnlichkeit gerichteten Negativitåt annimmt, und diese Spåteren milssen daher als die ersten Repråsentanten des philoso- phischen Nihilismus angesehen werden, wie sie auch geschichtlich durch Gorgias mit der Sophistik in Zusammenhang stehen. Den Einwurf, dass sie gewöhnlich zu derselben Schule mit Xenophanes und Parmenides gerechnet werden, erwarte ich, wie åusserlich man auch diese Frage genommen hat, doch nicht. Der Einwurf Kyms (S. 234), dass dem Kant nicht zwei Kate- gorien, die des Dinges an sich und die der Subjectivitåt, dörfen zugeschrieben werden, ist auch ein sehr sonderbarer, der sich nur darauf grinden kann, dass man das inhaltliche Verhåltniss der Kategorien, ihre Vereinbarkeit und sogar Unzertrennlichkeit gar nicht in Betracht nimmt. Wie schon oben geantwortet ist: die Verselbståndigung der Subjectivitåt enthålt ja unmittelbar die Ver- selbståndigung auch des Objectes, d. h. sein Unerkennbarmachen, und kann davon gar nicht getrennt werden. Der Mechanismus findet sich als solcher gar nicht, geschweige denn ,am Ausgebildetsten* (Kym S. 234), bei den Atomikern, nur seine ontologische Grundlage, die vielen Firsichseienden oder Eins. Was sie und auch die Epikuråer von den Mechanisten, sowohl in der Auffassung der materiellen wie in der der geistigen Welt, des menscblichen Gesellschaftslebens unterscheidet, ist, dass bei jenen eben wegen ihres rein ontologischen Standpunktes der Zu- fall das Ordnungsprincip ist d. h. die Atome und Individuen als vollkommen selbståndig kein Ordnungsprincip in sich haben, wåh- rend der eigenthiimliche, höhere Inhalt des Mechanismus der grosse moderne Gedanke der immanenten Gesetzmåssigkeit des Daseins ist, welcher die ganze Entwickelung der metaphysischen Kategorien zu Voraussetzung hat. Dass man nicht in Schopenhauer den Vertreter der chemischen Weltansicht hat sehen können, ist nicht so auffallend wie der Fall mit Empedokles, weil dort die Kategorie und daher auch das Ver- håltniss nicht so einfach sind; ich kann mir hier Einwendungen denken CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 33 und daher auch beantworten. Man könnte bei oberflåchlicher Be- trachtung, — und etwas dergleichen hat vielleicht Schopenhauer selbst aus Unbekanntschaft mit den Kategorien gethan — geneigt sein ihn auf dieselbe Stufe mit Heraklit als Vertreter der Kategorie des Entstehens und Vergehens stellen (die sollten doch hoffentlich nicht auf zwei Vertreter vertheilt werden); aber das wahre Ver- håltniss zwischen ihnen entspricht ziemlich dem zwischen den Ato- mikern und den Mechanisten. Man wirde bei jener Zusammen- stellung eben den eigenthiimlichen und vielleicht noch nicht hin- reichend gewiirdigten Grundgedanken des Schopenhauerianismus ilbersehen, nåmlich das — und zwar zweiseitige, doppelte — Prin- cip des Wollens, einerseits das immanente unbewusste Streben des Nichtseins nach dem Sein, andererseits das verståndige des Seins nach dem Nichtsein, also dass Nichts und Sein nicht nur in einander iibergehen, sondern nach einander streben, also einander enthalten. Es ist eigentlich hier derselbe Gedanke der immanen- ten Gesetzmåssigkeit, wie im Mechanismus, vorhanden, nur hier innerlich d. h. als Eins mit der Qvalitåt gedacht, und diese Ansicht hat daher nicht nur dieselben Voraussetzungen, wie der Mecha- nismus, sondern auch den Mechanismus selbst zu Voraussetzung. Diese Ansicht ist daher auch die des Chemismus: das Nichts, wel- ches nach Dasein verlangt, ist nicht das reine Nichts, sondern das absolute Salz, welches sich decomponirt, oder, eben weil absolut, die reine Einheit als das doch noch unbewusste, also natiirliche Ideelle, welches sich selbst realisirt, ebenso wie umgekehrt. Es wird schon aus diesen kurzen Andeutungen ersichtlich sein, dass es nicht vollkommen berechtigt, sondern auch nicht vollkommen unberechtigt ist, wenn Schopenhauer selbst seinem Systeme den Cha- rakter der Idealitåt vindicirt, und iiberhaupt dass diesem Systeme als Mittelglied zunåchst zwischen den zwei gegensåtzlichen Welt- auffassungen, der mechanistischen und der teleologischen, welche sich gegenwårtig zu scharf entgegenstehep, vielleicht in der Zu- kunft eine noch bedeutungsvollere Rolle bestimmt ist, als es bis- her gespielt hat. fr Ørnen , ig * Askeregnen den 29de—30te Marts 1875. Af H. Mohn. (Hermed et Kart.) Dette merkværdige Fænomen har været Gjenstand for et Fore- drag af Professor Johnstrup i det danske geografiske Selskab ') og af Professor Nordenskiöld i Vetenskaps-Academien i Stockholm*). I de i disse Foredrag meddelte Afhandlinger findes de fuldstændi- gere Oplysninger om Askeregnens Bevægelse, Mægtighed, Udbre- delse og Beskaffenhed paa Island og i Sverige, medens dens Gang over Havet og Norge kun er bestemt efter de i Aviserne meddelte Oplysninger. : Efterat de første Ffterretninger om Faldet af Askeregnen i Norge og Professor Kjerulfs Paavisning ved mikroskopisk Under- søgelse af det faldne Stofs Natur og Oprindelse havde vakt Inter- esse for Fænomenet, indkom der yderligere Ffterretninger, for en stor Del ledsaget af Prøver, til mine Colleger Professorerne Kjerulf, Fearnley, Waage og Hiortdahl og til mig selv. Af Telegrafdirectør Nielsen udsendtes et Circulære til Telegrafstationernes Bestyrere med Anmodning om Oplysninger og Prøver, der bleve indsamlede af Prof. Waage. De saaledes modtagne skriftlige Documenter ere velvilligen blevne mig overladte til Afbenyttelse. Min Hensigt med nærværende Undersøgelse er nærmest at studere Askeregnens Bevægelse i Luften fra dens Udkastelse af Krateret til dens Fald paa Jorden. 1) Det danske geografiske Selskabs Tidsskrift 1ste Bind Side 58— 59. % y»Aftonbladet* for 1ste April 1876. Vid.-Selsk, Forh, 1877, 1 9 H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1875. Idet jeg med Hensyn til Island og Sverige henviser til de ovenfor nævnte Afhandlinger, skal jeg her først meddele de Iagt- tagelser, der ere komne til min Kundskab fra Norge. Qvaløen ved Brønøsund, søndre Helgeland. Skipper T. Tor- kildsen laa her med sit Fartøi og observerede om Morgenen den 27de, 28de og 29de Marts, sterkest den 30te Marts, paa Dækket og Riggen en brunlig askeholdig Sand, som faldt i det glindsende. Ved Telegrafstationen i Brønøsund, en halv Mils Vei nordenfor *Qvaløen, var intet bemerket. Beitstaden. Askefaldet selv blev ikke iagttaget, men Sneen viste sig senere smudsig, og ved Smeltning af en Del af samme samlede Sogneprest Landmark en Prøve af Pulveret. Throndhjem. XK1. 117, til 12 om Aftenen den. 29de Marts observeredes Askefaldet under Regnveir. Selsbak, syd for Throndhjem. En Prøve blev indsamlet af et Pulver, der den öte April bedækkede Sneen i vid Omkreds. Orkedalsøren. Om Aftenen den 29de Marts Kl. 11 var ud- brudt en voldsom Storm, ledsaget af Regn, der medførte Muld eller Aske, saaledes at Reisendes Tøi var aldeles bestænket der- med. Den følgende Morgen var Sneen bestrøet af denne Muld. Denne Askeregn viste sig en halv Mils Vei opover Dalen og skal tillige være bleven bemerket i Meldalen og Surendalen. Havet udenfor Christiansund. Capt. Abrahamsen, fø- rende Bark ,Mimer* af Risør, beretter, at han, paa sin Reise fra Egvaag til Namsos, den 29de Marts paa Høiden af Christiansund c. 17 Mil af Land, med stiv Bris af vestlig Vind og sterkt Regn, observerede, at der faldt et Slags graaligt Sandstøv, hvilket varede fra Aftenen til udover Natten. Da det lysnede om Morgenen, var Skibet ganske sandstrøet i enhver Krog lige fra Toppen af. San- det var faldet saa tæt, at Glasruderne til Compasset ofte maatte aftørres. Prøve sendt. Aure, Vinjefjorden, Valsøfjorden, Halse. Lensmand Torjuul beretter, at Askefaldet fandt Sted i disse Egne af Nord- møre Natten den 29de—30te Marts og viste sig den følgende Mor- gen paa Sneen. Prøve sendt. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 10. 3 Ona Fyrstation. Den meteorologiske Iagttager, Fyrforvalter Danielssen, noterer 1 sin Journal: Den 29de Marts om Aftenen mellem Kl. 8 og 10 faldt blandt Regnen et Lag fint graat Sand paa en Linies Tykkelse. Det klæbede fast paa Vinduer og Hus- vægge. Kl. 8 Aften var Vinden SSV. sterk med Regnbyger. Eidsvaagen, Romsdal, Langfjorden. Veiinspectør Lied be- retter: Natten mellem den 29de og 30te Marts, under en vestlig Storm, kom et Nedslag, som gjorde Sneen graa.. Prøve sendt. Hr. Lied beretter fremdeles om Askefald i de søndmørske Distrikter Ørskog, Vatne, Skaue samt i Nordmøre i Thing- vold og Øxendal. Molde. Anden Paaskedags Aften, 29de Marts, brød pludselig en sterk Sydveststorm løs, som med voldsomt Regn varede udover Natten. Morgenen derefter saaes Snefladen omkring Byen i uregel- mæssige Partier belagt med et graaligt Støv, der paa sine Steder kunde være linietykt og næsten sort. Vi har siden hørt, at det samme Fænomen har vist sig i Bolsø, Vestnes og Frænen. (,Budstikken*). Prøve sendt. | Veblungsnes. Telegrafstationsbestyrer Moe beretter: Fæ- nomenet indtraf Nat til 30te Marts, blev først bemerket Dagen efter. Prøve sendt. Nysne bedækkede Asken tildels senere. En Mand paastaar, at Nedfaldet kom Kl. 1—2 om Natten efter tem- melig klar Luft som den tætteste Taage og piskede ham i Ansigtet. Sendfjord i Skaue. Søndmøre. Gaardbruger Jens Knudsen paastaar, at Askefaldet fandt Sted Natten til den 1 6de Marts om- trent Kl. 3 Morgen i nogenlunde klart Veir, men at det kort efter blev dækket af Nysne. Aalesund. Stationsbestyrer Løkke melder: Askeregnen fore- gik Nat til 30te Marts, bemerket af Postføreren mellem Sorte og Ørskog Kl. 2—3 temmelig sterk. Avisberetninger melder herom fra Ørsten, Volden, Stranden. I Aalesund bemerket fra Kl. 2—21/9, Sterk. Prøve sendt fra R. Aarflot, Volden. Ørskog. Districtslæge Kahrs meddeler under 30te Marts: Snelaget var om Natten blevet mørkegraat, et tyndt Lag af et fast -— Stof er udbredt over Snefladen. Veiret var igaar lage med over- 4 H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1875. skyet Himmel og smaat Skoddeyr, Temperaturen omtrent + 5"C. Udpaa Kvelden regnede det mere og mere, og Kl. 11 var det saa mørkt, som det ellers kun kan være en enkelt Høstnat, naar Jor- den endnu er uden Snedække. Ved Midnat begyndte det at blæse sterkt fra Vest, og Regnet vedblev. Vind og Regn gav sig udpaa Morgenstunden, og Luftdraget var Kl.8 mere nordvestligt. Prøve sendt. Beretningen suppleres med, at Fænomenet har fundet Sted over hele Søndmøre og Romsdal fra Havet til Grændsefjeldene. Gulen ved Frøjsjøen. Askefaldet berettes fra Gaarden Indrehus. Leite i Søndfjord. Districtslæge Landmark beretter: Om Mor- genen den 19de Marts bemerkedes alle Vinduer paa Ydersiden overstænkede med en graalig smudsig Vædske, saa at man neppe kunde se gjennem Ruderne. Samtidig saaes overalt paa Over- fladen af Sneen et mørkegraat Belæg, som laa meget jevnt fordelt. Paa 5 Kvadratalen indsamledes 3, Lod, svarende til 11.7 Pund pr. Maal Jord. Om Natten havde det blæst en rygende Storm først af Vest og siden af Nordvest med Regn og Sneslud. Saa langt jeg har kunnet opspørge, har man baade høit og lavt seet Belæg- get paa Sneen lige fra Askevold til de øverste Gaarde i Indre Holmedal. Prøve sendt. Førde, Søndfjord. Den 30te Marts havde Sneen i indre Sønd- fjord, efter Sneslud om Natten, antaget en skidden, næsten jord- agtig Farve paa Overfladen"). Samnanger. Føreren paa Dampskibet ,Bjørnen*, Capt. Si- vertsen, der gaar mellem Bergen og Samnanger, meddeler: Da han Natten til den 30te Marts henlaa ved Tøsse, var det Svartmørke, og da han om Morgenen Kl. 6 gik derfra, var det tyk Taage. Ved Ankomsten til Stoppestedet Utskot bemerkede han, at Skibet overalt var belagt med Aske, hvorfor han havde tiltalt Mandskabet for at have været uforsigtig ved at kaste Asken overbord, hvilket 1) . Efter denne Beretning fra Førde, der udtrykkelig nævner Natten 29de—30te Marts som Tiden for Askefaldet og det samstemmende i Beretningerne om Veiret (Sne- slud) og om Udbredelsen af Fænomenet i Indre Søndfjord, er det muligt, at den yl9de Marts* i Beretningen fra Leite er en Skrivfeil for den 30te. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 10. D de sagde ikke at have gjort. Ved Stoppestedet Holsundet om- trent Kl. 8 kom nogle sortklædte Personer ombord, hvis Klæder vare belagte med graat Støv, og vare de alle enige i, at Nedslaget var kommet med den tætte Taage. Skibet blev spulet overalt, men Nedslaget vedblev at falde lige til Kl. 10, da Taagen forsvandt. Jostedal. Sogneprest Hansen meddeler: I den sidste Halv- del af Marts har der været bemerket et Nedslag af fint Støv over- alt paa Sneen her. Natten til den 30te var det fornemmelig paa- tageligt. Prøve sendt. Dovre. Stationsbestyrer Lund beretter: Askeregnen er, saa- vidt iagttaget, ikke gaaet over Bygderne Dovre og Lesje. Oppe i Liderne og paa Høifjeldet var den derimod bemerket. Asken er ujevnt fordelt. Prøve samlet ved Anfinsbroen, midtveis mellem . Fokstuen og Hjerkin. Røros. Prøve indsendt af Pulver, fundet den 30te Marts paa et Areal af flere Kvadratmil, paa enkelte Steder indtil '/, Tomme tykt. (Directør Friis). Fillefjeld. Observeret af Reisende mørkt Belæg paa Sneen. Trysil. Asken faldt Natten 29de—30te Marts. Den skal omtrent 3 Mil iøst herfra være falden c. 1", Tomme tyk. I Dalen kun saavidt, at den godt var synlig paa Sneen. Den meste Aske antages at være falden i Nord og Øst for Trysil. Vindens Retning angives forskjellig, NV og NE, antagelig var den NV, da Veiret var meget mildt. Regnen faldt om Natten mellem Kl. 1 og 4 eller 5. Prøve sendt. Paa Fæmundsøen og paa Sensjøen har man seet Klumper af Asken. (J. Landgraff). Østenfor Christiania er der berettet om Askeregn i Høland, Urskog og Eidskogen. Aske- eller Pimpsten-Regnen havde 'sit Udspring fra et Krater paa Østsiden af den vulkanske Kjedel Askja, beliggende i den øst- lige Del af Island. Krateret ligger efter Lieutenant Carocs Kart paa 65" 2' nordl. Bredde og 169 40” Vest Greenwich i en Høide af 3660 Fod over Havet. Pimpstensudbruddet har taget sin Begyn- 6 f H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1875. delse Natten før den 29de Marts, men culmineret tidlig om Mor- genen denne Dag. Da der vestenfor Krateret ikke fandtes nogen falden Aske af nogen Mængde, kan man slutte, at Vinden under Udbruddet har kommet fra Vestkanten. Askefaldets Udbredelse over Island tyder paa det bestemteste paa, at Vinden i Høiden har været fra VSV. Det nordligste Punkt paa Østkysten af Island, hvor Asken faldt, er nemlig Njardvik, der ligger i ENE for Krate- ret. I Seydisfjord, tæt Syd for Njardvik, faldt Asken fra Kl. 7 om Morgenen til Middag. I Reydarfjorden, længere Syd, faldt den fra Kl. 9 Form. til 3 Eft.,, og i Berufjord, det sydligste Punkt paa Is- «lands Østkyst, hvor den blev iagttaget, faldt den fra Middag til ud over Aftenen. Ved Kysten var Vinden ved Havets Overflade hele Dagen fra NE og temmelig sterk. Medens Asken saaledes i de: høiere Luftlag er ført mod ENE, er den i de lavere Luftlag ført mod SV, og derved har dens Udbredelse faaet en Vifteform over det østlige Island. Til Oplysning om Askens Fald over Havet mellem Island og Norge haves ingen directe Observationer. Paa Færøerne var Vin- den hele Dagen frisk fra Vest. Herfra haves ingen Efterretninger om Åskefald. Tre norske Sælfangere, der befandt sig nordenfor Jan Mayen, observerede heller intet. Om Aftenen faldt Asken paa. det Fartøi, der, med vestlig Vind, befandt sig 17 Mil i Vest for Christiansund. Den første Tidsangivelse fra Norge er den fra Ona Fyr, hvor Asken begyndte at falde Kl. 8 Aften. Mellem Kl. 7 Mor- gen i Seydisfjord og KI. 8 Aften ved Ona er en absolut Tidsforskjel af 11 Timer 40 Minutter. Afstanden mellem begge Steder er 135 geogr. Mil. Dette giver en Gjennemsnitsfart over Havet af 11.6 .geogr. Mil (46.4 Kvartmil) i Timen eller 23.8 Meter pr. Secund. Dette er en Hastighed, som Vinden endog om Sommeren kan have i dette Strøg — som observeret paa den norske Atlanterhavs- Expedition i 1876 —; den maa næsten betegnes som Storm '). !) Muligens giver denne Beregningsmaade en for stor Hastighed. Det tør hænde, at Askeskyens Forende Kl. 7 Morgen den 29de Marts befandt sig over Havet langt øst for Seydisfjord. I saa Fald blev det fra Kl. 7 Morgen til Kl. 8 Aften gjennemløbne Rum mindre, følgelig Hastigheden mindre. m/ CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I0. i Fra Norge og Sverige foreligge flere, omend ikke meget nøi- agtige Tidsangivelser, over Askefaldets Begyndelse og Varighed. Det maa erindres, at Fænomenet i Norge fandt Sted om Natten. I Throndhjem observeredes det Kl. 111/,, paa Orkedalsøren K1. 11, i Nordmøre og Romsdal om Natten, ved Veblungsnes Kl. 1—2, i Søndmøre Kl. 2—3 (Aalesund og Ørskog), i Trysil Kl. 1—4 (5), i Brønø, Søndfjord, paa Dovre, paa Røros, : Jostedal om Natten. Den næste Morgen (den 30te) Kl. 6 observeredes det i Samnanger (i Øst for Bergen). Vinden angives at have været paa disse Ste- der meilem Sydvest og Nordvest, gjennemsnitlig vestlig. I Sverige faldt Askeregnen i Sollefteå (v.f. Hernøsand) om Natten, i Falun og Søderhamn Kl. 8 Morgen, i Stockholm Kl. 11 Form. og senere ud paa Fftermiddagen. Disse Tidsangivelser betegne en Bevægelse fra NV mod SE i det store taget. Den absolute Tidsforskjel mel- lem Kl. 8 Aften den 29de paa Ona og Kl. 11 Form. den 30te 1 Stockholm er 14 Timer og 12 Minutter. Afstanden mellem begge Steder er 97 geogr. Mil, hvilket giver en Gjennemsnits-Hastighed af Askeregnens Bevægelse af 6.8 geogr. Mil (27 Kvartmil) i Timen eller 14.1 Meter pr. Sekund. Hastigheden over Land har saaledes været kun lidt over Halvparten af Hastigheden over Havet, saa- ledes som denne ovenfor er bestemt). De Steder, hvor Askefaldet er observeret, 'ere afsatte paa Kar- tet. Det skyggede Parti viser herefter Askefaldets Udbredelse. Li- nierne for dets samtidige Begyndelse ere angivne med hele Streger, hvor Observationer dertil haves, med Punkter, hvor de ere bestemte efter en grafisk Interpolation. Klokkeslettene ere efter Greenwich Tid. i Udbredelsen over Havet er efter det ovenfor anførte kun hy- pothetisk. Dens Grændser ere paa Vestkysten af Norge Brønø i Nord og Samnanger i Syd, paa Nordkanten Brønø og Sollefteå (Hernøsand), mod Syd Samnanger og Stockholm og mod Øst Øster- søen mellem Hernøsand og Sødertelje. Fra Finland berettes Intet om Askeregn. Dens Nordgrændse har jeg trukket i en Bue, ledet ') Den store Ulighed imellem Hastighederne over Land og over Havet tyder hen paa, at den sidste kan være beregnet for stor. S H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1875. dertil af Betragtningen af Vindens Retning, hvorom mere senere. Dens Sydgrændse synes at være meget uregelmæssig, idet ligesom enkelte Flige ere udkastede paa sine Steder længere mod Syd end paa de mellemliggende Partier. Saadanne Flige ere de ved Samn- anger og østenfor Christiania, foruden Endefligen ved Stockholms- kanten. Bevægelsen af Askeskyen over Landet synes, efter Tidsangi- velserne for Askefaldets Begyndelse at dømme, at have været ikke lidet ujevn. Paa Romsdalskysten er der Tegn til en sterk Forsin- kelse — Vinden var paa Ona om Aftenen SSV —, hvorimod Be- vægelsen synes at have været rask mellem Throndhjem og Trysil, langsommere mellem Trysil og Falun, men igjen raskere mellem Falun og Stockholm. | Over Havet var Bevægelsen meget rask, fra VNV mod ESE, men den var meget langsom nedover Islands Østkyst fra N mod S. Deraf den krumme Form for Ligetidslinierne over Havet. For at kunne forfølge Askens Vandring fra Eruptionen paa Island til dens Nedfald paa Jorden maatte man kjende Vindens Retning og Hastighed i de Høider, hvori Askemassen til de for- skjellige Tider befandt sig. Disse Elementer lade sig imidlertid ikke med Sikkerhed bestemme. Af Observationer kjende vi Vin- dens Retning og Styrke paa mange Steder og til forskjellige Dags- tider i det Strøg, hvor Asken faldt, men deraf at drage ligefremme Slutninger om Luftens Bevægelse i de høiere Luftlag vilde være urigtigt. Thi det er vel bekjendt, at Jordens Overflades Form for- andrer Luftens Bevægelses Retning og Styrke paa mangfoldig Vis. En bedre Veiledning har man i Barometer-Observationerne. Lufttrykkets Fordeling er den umiddelbare Kilde til Luftens Be- vægelse, og efter den kan man med temmelig stor Sikkerhed be- stemme Luftens Bevægelse, saavel med Hensyn til Retning som Hastighed, i de af Jordoverfladens Ujevnheder ikke paavirkede høiere Luftlag og over Havet. Jeg taler her ikke om de meget høie Luiftlag — Cirrus-Skyernes Lag —, hvor Bevægelsen igjen i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 10. 9 Almindelighed er en anden end længere nede. Men saa kommer igjen det Spørgsmaal, om Asken har til en Tid været oppe i Cirrus- skyernes Lag, eller om den hele Tiden har været i de lavere Lag. Den 29de Marts 1875 Kl. 8 Morgen var Tilstanden følgende: Ved Sydenden af Irland var et Maximum af Lufttryk (780mm.). Mellem Spidsbergen og Grønland et Minimum -(under 745mm.). I Finland et svagt Minimum (755mm.). Ved Island er Lufttrykkets Fordeling desværre ikke klar. Det er muligt, at der i SV for Is- land er et barometrisk Minimum !), men hermed stemme ikke Vind- retningerne paa Østkysten af Island, hvor der paa Papey (udenfor Berufjord) blæser sterk NE, og i Berufjord laber NNE. Saameget er imidlertid sikkert, at Vinden i en Høide af over 3660 Fod (Kra- terets Høide) ved Udbruddet om Morgenen har været VSV. Denne Vind har ført Askeskyen som en Straale hen mod Njardvik. Fftersom de tungere og lavere Dele af Asken ere sunkne ned, ere de blevne grebne af den ved Havfladen herskende Nordost-Vind og med den førte sydover til Seydisfjord, hvor Askeregnen be- øyndte Kl. 7 Form., til Reydarfjord, hvor den begyndte Kl. 9 og til Berufjord, hvor den begyndte Kl. 12 Middag. Den Hastighed, hvormed Askeregnens Begyndelse forplantede sig sydover langs Østkysten, er imidlertid langt mindre end Vindens Hastighed ved Papey og ved Grimsey (Nordsiden af Island, hvor ogsaa Vinden var NE) og saaledes antagelig ringere end Vindens Hastighed over Havet. Dette tyder paa, at den ved Havet herskende sterke nord- ostlige Vind ikke rak til nogen synderlig Høide, men at der mel- Jem den øvre VSV og den nederste NE har været et Overgangslag, i hvilket Vinden ikke har havt nogen synderlig Fart. Det kan heller ikke undgaa Opmerksomheden, at den VSV-lige Vind i Høi- den stemmer godt med det barometriske Minimum nordenfor Jan Mayen og det barometriske Maximum ved Irland. Kl. 2 Eft. skulde Askeregnens Begyndelseslinie ved Havet ligge omtrent midtveis mellem Island og Norge. Lufttrykkets Fordeling er meget nær som om Morgenen. Det barometriske Maximum ved - ') Saaledes som tegnet af Capt. Hoffmeyer i hans synoptiske Karter. 10 H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1875. Irland holder sig uforandret. Minimet nordenfor Jan Mayen synes at drage sig østover. Paa Island hersker fremdeles nordøstlig Vind ved Østkysten. Paa Færøerne er Vinden frisk vestlig. Efter Luft- trykkets Fordeling at dømme er Vinden nordenfor Færøerne ogsaa vestlig. Asken svæver nu rimeligvis i denne Luftstrøm og føres med den hen til Norge. Dens Hastighed er dog større, end Vind- hastigheden ved Havets Overflade er ifølge Forskjellerne i Luft- trykket (Gradienterne), rimeligvis fordi Vindens Hastighed i de høiere Luftlag er større end nede ved Havets Overflade. Men Askeskyen har nu efter al Rimelighed faaet en større Bredde. Denne tiltagende Bredde, — der er sikker idet Asken naar Norges Vestkyst —, kunde tænkes fremkommen paa følgende Maade. Idet Asken falder ned i de nederste Luftlag, føres den frem af de her herskende Vinde, medens den samtidig synker. Paa Islands Øst- kyst er Vinden NE, paa Færøerne V. Mellem disse maa der være en Overgang. Man kan tænke sig denne som en vifteformig eller straaleformig Bevægelse med Vinde blæsende fra Nord over Havet strax østenfor Island og fra NV mellem Berufjord og Færøerne samt i Nord for Færøerne. De Dele af Asken, som i Øst for Island komme ned i en saadan Luftstrøm, ville spredes udad mod Syd og mod Sydost, og saaledes vilde Askeskyens større Bredde kunne forklares. Bevægelsen mod Øst i de høiere Luftlag og mod SE i de lavere er imidlertid sterkere end den mod Syd i disse, som Iagttagelserne fra Island vise. Kl. 8 Aften er Lufttrykket i Irland uforandret. Det arctiske Minimum er gaaet noget østover og ligger i Nord for Lofoten. Vestlig Vind er fremherskende paa Norges Vestkyst. Paa Roms- dalskysten er Lufttrykket noget mindre regelmæssigt fordelt, hvil- ket afspeiler sig i Vindene: Christiansund har VSV 4, Ona SSV. 4, Aalesund V 3. Søndenfor Stat ere tildels sydlige Vinde, i Florø og Balestrand. Isobarerne tyde paa en Dreining af Vinden her fra | VSV, som den er paa Havet, til SV og SSV. Dette kan forklare, at Askeregnen naaede Ona allerede Kl. 8, men Aalesund først KL 2 om Morgenen, nemlig idet Skyens Forende førtes fra Ona nord- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 10. 11 over, og dens Masse senere om Natten (Ona har næste Morgen VNV 4) førtes med vestlig Vind ind over Landet. Om Natten er, efter Lufttrykket at dømme, Vinden over Norge NV. Dette stemmer ogsaa vel med den observerede Bevægelse af Askeskyens Berøring med Jorden. Om Morgenen Kl. 8 den 30te Marts er Vinden over Norge frisk til sterk NV, over Mellem-Sverige vestlig, at dømme efter Isobarerne, der omslutte nærmest et barometrisk Minimum i Fin- land. Efter disse og Nattens Vindretninger er det, jeg har trukket Askefaldets nordre Grændse i en Bue mod Syd mellem Brønø og Hernøsand. i Det er saaledes muligt, at det fine Pimpsten-Støvs Bevægelse fra Island til Norge og Sverige, fra et enkelt Punkt til et over 150 Mile bredt Belte, kan forklares ved at antage, at Støvet er ført frem af Vinden i de lavere Luftlag, hvis Bevægelse svarer til Luft- trykkets Fordeling ved Jordens Overflade. Det er imidlertid efter vor nærværende ufuldkomne Kundskab om Høiden af disse Luft- strømme et Spørgsmaal, om denne Forklaring er tilstrækkelig lige- overfor den store Udstrækning, som Askefaldet havde fra Nord til Syd eller paa tvers af sin Bevægelse. Man kunde ogsaa tænke sig, at det var Luftstrømmene 1 Cirrusskyernes Høide, som gav Aske- massen sin store Bredde. Efter Dr. Hildebrandssons Undersøgelser gaa Luftstrømmene i disse Høider fra de Steder, hvor der ved Jordoverfladen er et barometrisk Minimum, mod de Steder, hvor der er et barometrisk Maximum. Antage vi nu, at der om Mor- genen den 29de Marts var et Minimum i VSV for Island, — hvor- til der er Tegn —, og at Eruptionen har kastet Asken op til en meget stor Høide, saa vil den med den øverste Luftstrøm kunne være ført ud fra det barometriske Minimums Plads, altsaa mod ENE. Her er at bemerke, at den høie Varmegrad, hvormed de udkastede Masser trænge op i Atmosfæren, vil give denne over Krateret en local intensiv Opvarmning, der vil fremkalde hos denne Luftsøile en sterk Opdrift, en sterk opstigende Luftstrøm, ved Siden af den ved Eruptionen rent mekanisk frembragte. Den ydre koldere Atmosfære vil saaledes hjelpe til at løfte Asken i 2 H. MOHN. ASKEREGNEN I MARTS 1877. ær Veiret '). Med den øvre fra VSV blæsende Luftstrøm kunde saale- des Asken være ført østover. Snart træder den imidlertid ind i. den endnu sterkere øvre Luftstrøm, der gaaende fra Nord mod Syd forbinder det barometriske Minimum mellem Grønland og Spidsber- gen med det barometriske Maximum ved Irland. Med denne bøies den askeførende Straale mod Syd og faar sin nordsydlige Udstræk- ning. Under den hele Bevægelse fra Krateret af synker imidlertid Askedelene uafladelig ned, de gribes efterhaanden af den nedre Luftstrøm, der fører dem østover mod Norge, sydover langs Islands - Østkyst. Omtrent fra Midten af Havet mellem Norge og Island er den hele Askesky sunket ned i den nedre Luftstrøm, der nu fører den med den hele vundne Bredde ind over Norge og ned over det-mellemste Sverige, hvor den sidste Rest, Askeskyens øverste Flade, naar Jorden. At Askefaldet paa mange Steder var ujevnt, og at det ved sin Sydgrændse faldt i en tungeformet Linie, lader sig let forklare af de uregelmæssige Vinde, som Jordoverfladens Ujevnheder fremkalde. Askeregnens Bevægelse kan saaledes forklares paa forskjellige Maader, og dens Bidrag til Kundskaben om de øvre Luftstrømme i Atmosfæren bliver i Virkeligheden lidet eller intet. Vi skulle kun merke, at det Factum, at Askeregnens Forplantelse over Land skede meget langsommere end over Havet, tjener til Styrke for den Antagelse, at Luftstrømmens Hastighed endog indtil betydelige Høider er sterkt afhængig af Jordbundens Ujevnheder eller den derved frembragte Gnidning mellem Luften og Jordoverfladen. Beretningerne fra Qvaløen (27de, 28de og 29de Marts), Send- fjord (16de Marts), Leite (19de Marts), Jostedal (sidste Halvdel af Marts) tyde muligens paa, at der tidligere end den 29de Marts har faldt Askeregn paa enkelte Steder i Norge. At saa har været Tilfælde, synes ikke umuligt, efterat det ved Askefaldet den 29de —30te er bevist, at Luftstrømmene kunne bære Askeregn fra Is- land saa langt som til Norge og Sverige. !) Hermed stemme ogsaa Beretningerne fra Fjordene paa Østsiden af Island om de voldsomme Tordenveir med sterke Lyn, der ledsagede Askefaldet. Tordenveir er en jevnlig Ledsager ved vulkanske Udbrud, hvis Vanddampe condenseres over Krateret i Tordenskyen. 95U] IT $1Y94 T ———— LL OI NHON H SLØL PYN OG GP UdUgDJONSV = em == » på ” Ed == RE ==; Kg Å dn tniadele NNN mm Ny NG Grundfjeldet i søndre Søndmør og en Del af Nordfjord. Af Hans H. Reusch, cand. real., Assistent ved den geologiske Undersøgelse, Det Stykke af vort Land, som findes fremstillet paa medføl- gende Kart, og hvis geologiske Forhold i det Følgende skal beskri- ves, er dels Fastland og dels Øer. Det første, som i Ø. har Høider paa henved 5000 Fod, afgrændses mod S. af Fjorden, der gaar ind til Nordfjordeid, endvidere af selve Eidet og, i Fortsættelse deraf, af Horningdals Vand. De fra denne langstrakte Forsænkning mod . opgaaende Sidedale ere forholdsvis mindre betydelige. Fra Havet i N. derimod skjære dybe Fjorde og Dale langt ind i Lan- det. Fra Vest mod Øst følge paa hverandre: Vanelvsfjord, Søvde- fjord, Voldenfjord med Dalsfjord og Østefjord, Jørundfjord. De mellem disse Fjorde udstikkende Halvøer gjennemfures atter af Forsænkninger, saaledes Mørkedalen og Dragseidet paa Statlandet, fremdeles Syvseidet, Drabløseidet, Standalseidet, Bondalen og Sjaa- staddalen; alle de sidst nævnte gaa parallelt Kystens Hovedretning. Udenfor ligge Øer, først de to store, Hareideland og Gurskeø med Høider indtil 2000*, fremdeles Sandø og Kvamsø og endelig Øgruppen nord for Gurskeø med Fjelde paa indtil 1400". Hele denne Egn byder, som Romsdalskysten i det Hele taget, I flere Henseender Fordele ved Studiet af det her udbredte Grund- jeld. De geologiske Bygningsled ere i forholdsvis ringe Grad dæk- ede af Løsmateriale, og ved de mange Dal- og Fjordindsnit og Vid,-Selsk, Forh. 1877. :Q H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. ved de talrige nøgne Vægge ud mod Havet faar man ofte god Ind- sigt i Fjeldmassernes indre Bygning. Men paa den anden Side er de raadende Bergarters Karakter over den hele Strækning saa ens- artet, at man vel endnu i Fremtiden maa arbeide meget, før man fuldstændig kan udrede den herværende Lagrækkes Over og Under. Gneis og Gneis-Granit ere næsten eneherskende. Kun i ganske underordnede Smaapartier optræde andre Bergarter: Hornblende- gneis med Marmorlag, stribet, lys Labradorsten, mørk Gabbro, Oli- vinsten, Eklogit og etsteds lidt rød Granit. | Gneis og Gneis-Gramit. Disse Bergarter ere, hvad de sammen- sættende Bestanddele angaar, gjennemgaaende typiske: sort Glimmer, hvid eller rødlig Feldspat og Kvarts. Af Feldspat har jeg aldrig iagttaget andet end Orthoklas. Paa Kartet er aflagt med graat god Gneis med tydelig Lagning, med rødt Gneis-Granit, en meget ensartet Bergart, for en stor Del graa af Farve, mere grovkornet og glimmerfattig end foregaaende, ikke ganske Granit, saasom Glimmerbladene vise Spor af en vis parallel Anordning, de ere gjerne orienterede overensstemmende med den tilgrændsende Gneis's Lagning, og paa den anden Side heller ikke Gneis, saasom Paral- lelstrukturen ikke er tilstrækkelig tydelig udviklet; saaledes kan man ikke tage Kompasset frem og gjøre Strøg- og Faldobservationer. Med graa Skraffering [lodret skrafferet] ere aflagte de Strækninger, hvor Gneisens Lagning er utydelig, hvor Bergarten viser en mere | udpræget Parallelstruktur end i Gneis-Graniten; men hvor den dog paa den anden Side er saa paafaldende ensartet i Sammenligning med den egentlige Gneis, at man har vanskeligt ved at udskille enkelte, sammenhængende, karakteristiske Lag. Af saadant Fjeld, om hvilket man ikke ved, hvorhen man skal regne det, meddeles her to Tegninger. Fig.1 viser 1[] Alen Fjeld fra Kyststrækningen | mellem Sæbø og Standal ved Jørundfjord. I forholdsvis glimmer- | rig, gneislignende Bergart optræde smaa, tildels noget uregelmæs- | sige, mere eller mindre tynde, lindseformige Partier af en grovkor- nigere, glimmerfattigere, granitlignende Bergart. Fig. 2 forestiller | 1[]Alen Fjeld fra Østsiden af Kilspollen, der støder til Østefjordal I middelskornig graa Gneis med overveiende Feldspat og Kvarts —— ——Æ—ÉÆFV ZZ==2=20un ÖHRISTIANIA VIDENSK,-SELSK. FORHANDL. 1877. No. Il. 3 optræde udpræget glimmerrige (det mørke) og udpræget grovkor- nige Partier (det prikkede). Til Bestemmelse af Fjeldbygningens store Træk savnes, som allerede nævnt, i høi Grad udprægede Lag, der kunne tjene til Ori- entering. Saameget kan mærkes. Over den vestlige Del af Gur- skeø, Sandø, Voksø, Ristø, Kvamsø, Størstedelen af Statlandet og i det Mindste den vestlige Del af Halvøen mellem Søvdefjord og - Vanelvsfjord har man udpræget nordvest-sydostligt Strøg og nord- ostligt Fald. Staalets Halvø paa Statlandet, hvor Lagningen er temmelig uregelmæssig, og den sydlige Ende af Ristø, hvor Lagene falde steilt mod SV, danne de vigtigste Undtagelser. Paa den øst- lige Halvdel af Gurskeøen svinge Lagene, saa Strøgretningen bliver mere øst-vestlig og for den nord-østlige Dels Vedkommende ost- nordostlig. — Bøland, Remø, Nærlandsø have som Hovedregel syd- ostligt faldende Lag. Se hosstaaende Profiler Fig. 3 og 4. Fig. 3. Remø. Leinekiven, Bøland. Leinebjørn. » = * * ET å 24 23 - ol 3 > 23 D D 3 [=) Am Aa AE Am [=) A o SOS DAT DV o SO NNV. SSO. Paa Rundø er Gneisens Lagningsretning temmelig vekslende, dog væsentlig faldende mod S. Paa Vestsiden findes store, nøgne 1* 4 H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. Fig. 4. Muletuen., Nærlandshornet. == = == = = == = == === - Diskordant Trir i ble PÅTA Vægge; herfra er hosstaaende Tegning, Fig. 5, der viser en, efter Øiemaal at dømme, omtrent 30 Fod høi Væg, hvor diskordant Lag- ning meget tydelig tegner sig i Gneisen. Som man ser af Kartet, staar Kystkonturernes Retning i tyde- lig Sammenhæng med Gneisens Strøgretninger. Havde Fjeldsitua- tionen været anlagt, vilde man endvidere have seet, at Fjeldryggene og de mellemliggende Forsænkninger ogsaa havde været orienterede efter disse Strøgretninger. Jeg vil her kun gjøre opmærksom paa Følgende: Retningen af Mørkedalen paa Statlandet, den paa Sandø indgaaende Fjord, hvis Bund alene ved et Eid er skilt fra Havet i NV., fremdeles: paa Gurskeøen, Gjerdsvik og Sædalen, Gursken og Gurskeeidet; endvidere: Bøland, som dannes af tre omtrent nord- ost—sydveststrygende Fjeldrygge, og Nærlandsø, som dannes af to saadanne. Over største Del af Halvøen mellem Voldenfjord og Jørund- GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1878, No. Il. 5 fjord raader sydligt Fald. Det samme sees i Fjeldene øst for Jørundfjord. Fig. 6 forestiller Fjeldene nordenfor Norangsfjord, ikke seet Fig. 6. Elsandstinden. Å Saksa, Fjeldene nord for Norangsfjord. fra et enkelt Standpunkt, men hvert tegnet saaledes, som det præ- | senterer sig, naar man er midt foran det. Langs Nordsiden af Fjorden, der gaar ind til Nordfjordeid, har man gjennemgaaende nordost—sydvestligt Strøg, steile Lag eller Fald mod SO. Omkring Bryggen falder Fjordens Retning sammen med Fjeldets Strøgretning, naar denne betragtes i det Store; længere inde, hvor denne Overensstemmelse ophører, ser man dog, at Ky- stens Bugtninger afhænge deraf, saaledes omkring Storheim. Fig 7. Fig. 7. es Å EE N Nr 100.009 Marmor. Paa den lille, frugtbare Voksø optræder i en Horn- blendegneis, som tildels fører Granater, hvid Marmor i Partier af langstrakt Lindseform. Hosstaaende Fig.8. viser et Profil. Meste- Fig. 8. gneis. Marmor ca, 30" Å 80" Hornblende- gneis med Granater. Granater. Hornblende- do do. .. Hornbl.gneis. Marmor ca. 10' --- Gneis. ge ap) = ge Qo a 5 I H ---- Gneis, SV. Profil over Voksø. NO. 6 H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. parten af Marmoren er middelskornig, en Del derimod finkornig og ved mer eller mindre hyppig Optræden af Smaaskjæl af et kloritlignende Mineral udsondret i Lag. I det Marmorparti, hvor denne Varietet især iagttages, indtager den Midten. Dens Strøg- og Faldretning svarer til den omgivende Gneis's. Sydligst paa Gurskeøen findes et Parti Marmor, lignende den paa Voksøen. I dette er iagttaget smaa Aarer af hvid, sandagtig Kvarts og grønlighvid Feldspat med lidet tydelige Gjennemgange samt dertil lidt hvid Glimmer. Gabbro har jeg fundet paa fem Steder. — Høideryggen af Skyr- fjeld paa Sandøen indtages af et Parti lys, stribet Gabbro, der har sin største Længdeudstrækning i nordvest—sydostlig Retning. Bergarten bestaar af hvid, finkornig Feldspat, der oftest ser ud som hvidt, raffineret Sukker; under Mikroskopet ser man en skjæv - Feldspat; om der ogsåa er en ret Feldspat tilstede lod sig ikke afgjøre. Heri ligger et grønagtigt, finkornigt Mineral samlet i flad- trykte, temmelig uregelmæssig formede Smaapartier, der paa Tver- brud tegne sig som indbyrdes nogenledes parallele Striber og lang- strakte Pletter. Mineralet ser saavel makroskopisk som mikrosko- pisk ud som Hornblende. Denne Bergart ledsages af en skifrig Sten bestaaende af de samme Bestanddele og desuden Glimmer. Saavel Skifrigheden hos denne Bergart som de Lag, hvori den egent- - lige Gabbro udsondres paa Grund af sin vekslende Hornblenderig- dom, svarer i Faldretning til den omgivende, nordostligt faldende Gneis. Saadan forekommer forresten ogsaa indleiet i selve Gab- broen. Den skifrige Bergart smuldrer let op i Smaakrummer; den anden falder derimod hen i større eller mindre Stene. Herved dannes — især paa Fjeldets nordostlige Side — lyse Urer af Sand og Sten, som kan sees allerede paa lang Afstand'"). 4 Den lyse Bergart har givet Fjeldet dets Navn, Skyrfjeld. Skyr betyder sur Melk. Der fortælles følgende Sagn: En Jotunkvinde blev forfulgt (af Hellig Olaf?). Paa Flugten skrævede hun over fra Gjøna paa Gurskeøen til Sandøen. I Farten gik Pinden ud, som holdt Laaget paa en Amber sur Melk, hun bar paa. Her- ved spildtes noget paa Fjeldet, saaledes som sees den Dag i Dag. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1878. No. Il. 7 En lignende Bergart optræder ved Stensviken paa Bunden af Dalsfjord. Ligeledes i et ganske lidet Parti ved Bauvand i S. herfor. Bergarten bestaar paa disse to Steder af hvid, finkornig Labrador med noget iblandet Glimmer. Dennes Blade ligge gjennemgaaende indbyrdes parallele, hvorved der ofte fremkommer et gneislignende Udseende. Paa Gaarden Fiskaa ved Syltefjord optræder en Bergart be- staaende af lys, violetagtig, middelskornig Labrador, hvori klump- vis iagttages grovkornige Partier af samme Mineral og desuden en mørk Jernerts (Fiskaa Jernværk omtales hos Strøm). Sparsomt ind- blandet i Labradoren er Granat. Nordligst paa Kvamsø findes et Parti mørk Gabbro og i Forbindelse dermed en Bergart bestaaende af kornig Hornblende. Eklogit. I den midtre og østlige Del af Bergsøen optræder granatførende Gneis og granatførende Granit; heri findes partivis Eklogit. Ved Gaarden Berghaug er et gammelt, allerede af Strøm omtalt Jernskjærp. Eklogit og Granatsten forekommer her i lod- rette, nordvest—sydoststrygende Lag; et af disse indeholder noget mørk Jernerts. | Ved Gaarden Søndre Vartdal paa Fastlandet ligeoverfor Hareideland har man noget Eklogit. Paa den forvitrede Overflade tegne de granatrigere Partier sig med mørke, ofte krusede Striber mod de mere lyse, granatfattige. Se hosstaaende Fig. 9. Eklogiten | gjennemsværmes tildels afsmaa Kvarts- aarer, der forrykke eller bøie Striberne. Smaa Kugle- eller ellipsoidiske Partier af Eklogit optræde ikke saa sjeldeni Gneis-Graniten. Fig. 11 paa næ- ste Side viser et saadant fra Remø. Gneis-Granitens Struktur er gjerne paa Grændsen uddannet i særlig Grad. Foliationen snor sig da rundt om Eklo- giten saaledes som antydet paa om- staaende Tegning, Fig. 10. Nærmest 1[] Alen Eklogit. Søndre Vartdal. 8 H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. Fig. 10. Grovk., sort Hornbl. Granit Fink. grønHornbl.,medGranater. Gneis. Granit. gt En 2 Fod lang og 1", Fod bred Eklogitklump j Gneis-Granit. Dolsteinen paa Sandø. indtil Eklogiten ligger ikke saa sjelden lidt ægte, grovkornig Gra- nit uden Foliation. Meget hyppigt iagttages i selve Eklogitklum- perne en vis concentrisk Struktur. Se fremdeles Fig. 10. Fig, 11, 1 LE REI sf G II PL / Ir] FAN UN HÅ I Å Olivinsten. Allerede i forrige Aarhundrede anførte den dygtige Naturforsker, Presten Hans Strøm, denne Bergart som noget sær- egent. Han nævner i sin Søndmørs Beskrivelse en hel Del Steder, hvor der fandtes ,Sandsten*, saaledes fornemmelig Vanel- ven og Birkedalen. Bergartens virkelige Natur som Olivinsten erkjendtes første Gang af Professor Kjerulf i 1864"). Den betyde- ligste Forekomst er i Almeklovdalen i Vanelvens Prestegjæld. 1) Disse Forhandlinger for 1864. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. Il. 9 Fig. 12. PA Lien de Olivinstenpartierne ved Gusdals Vand. Det skrafferede er Olivinsten, Resten Gneis, Maalestok z3.7503- --4 Hosstaaende Fig. 12 er en i noget forstørret Maalestok ud- ført Kartskisse af Egnen. Vi skulle først fæste Opmærksomheden paa det største Parti. Allerede paa Afstand udmærker Fjeldet sig ved sit gulagtige Udseende; det skinner lyst frem gjennem den her voksende Fureskov. Fig. 13. Man ser straks, at det er noget andet end det omgivende graa, almindelig udseende Fjeld. Undersøger man Bergarten nærmere, opdager man, at den for Pie; 13, Olivinstenpartiet i Almeklovdalen. 10 m.H4. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. den væsentligste Del bestaar af Olivin; man ser tillige, at den, hvad Strukturforhold angaar, frembyder adskillige Forskjellig- heder. Nær Grændsen mod den omgivende Gneis er Bergarten temmelig finkornig, blaaagtig eller grønagtig graa, mer eller min- dre mørk, tildels ogsaa (maaske blot ved Forvitring) stødende i det brunliggraa; den er fast og haard, smuldrer ikke op i Luften, men overtrækkes kun nærmest Overfladen med en lysebrun Skorpe af forandret Sten. Mod Midten er Olivinstenens Korn noget gro- vere; den er sandstenslignende, sammensat af lyse, grønliggule, klare Smaakorn. I Dagen smuldrer den her meget let op. Til det faste Fjeld, som har en lys, graaliggul Farve, støtte sig derfor her betydelige Hobe af okkerfarvet Olivinsand. Denne Varietet er tildels — se hosstaaende Profil Fig. 14 — spækket med storkry- Skjælhaugen. Fig. 14. Veien. Elven. | | LI ce, Graa Fast Sandagt. Sandagt. Graa Gneis. d. Gneis. Olivin- Ol. med Olivinsten. sten. Klumper af storkryst. Olivin, Profil efter Linien c—d paa Fig. 12. Figes 15, Olivinsten i lodrette ,Lag*, Rødhaugen, i den sydøstlige Del af det store Olivinstenparti i Almeklovdalen. å CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No: Il. 11 stallinsk, undertiden meget vakker grøn Olivin, der optræder i Klum- per fra en Valnøds til en knyttet Haands Størrelse. I Olivinstenen er der næsten altid, om end kun i ringe Mængde, tilstede Smaaskjæl af en lys, graalig Glimmer. Disse ere ikke uden Regel spredte i Massen. Paa Tverbrud ser man, at Glimmerskjællene ere ordnede i tynde, gjerne lidt krusede Lag. Dette iagttages især paa forvit- ret Fjeld, hvor Glimmeren træder godt frem fra den lettere de- struerbare Olivin. Ved dette bliver Olivinstenen tykskifrig og faar en Struktur, som minder om Gneis. Partier af forskjellig Rigdom paa Glimmer og af forskjellig Modtagelighed for Forvitring sees at afveksle. En vis Lagning fremkommer saaledes. Fig. 15. | Dette har jeg ikke alene seet her, men overhovedet ved alle de i vort Felt forekommende Olivinstenpartier. Fig. 16. Helge Horn. a. Olivin- Graa OL Gu. OL Ga. sten. Gneis. Profil efter Linien a—b paa Fig. 12. 2 Fig, 17. Fig. 18. Olivinstenpartiet i Sundalen (Cfr. Fig. Granatolivinsten i Olivinsten- 12), seet fra Dalens Munding. Rødhaugen, 12 H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. PN Med Undtagelse af det beskrevne Parti i Almeklovdalen bestaar de gjennemgaaende af den faste, ikke smuldrende Varietet. I alle de Tilfælde, hvor jeg har havt Anledning til at iagttage det, stryger Olivinstenens ,Lag* parallelt den omgivende Gneis's') Nu og da iagttages Smaafuldninger og Krusninger i Olivinsteren. Paa Rødhaugen og ved Lien optræde i den faste Varietet af Olivinstenen nogle et Par Fod mægtige Gange eller Leier af en sær- deles vakker Bergart, Granat-Olivinsten*). Bestanddelene ere, efter en foreløbig Undersøgelse at dømme, hovedsagelig Olivin og Granat. Den første er kornig, grøn, klar. Den sidste, som tildels er ædel, optræder i uregelmæssigt begrændsede Klumper, i Almindelighed 1 å 2 Cm. store; hver synes gjerne at udgjøre et Individ. Hertil kommer et Pyroxenmineral (2). Olivinstenen i Nærheden indeholder gjerne indstrøet Tyter af Eklogitens grønne Mineraler, undertiden med en Kjerne af Granat. Disse Tyter træde især frem paa forvitret Overflade. gelser om Gneisen og Gneisgraniten, da sker dette alene i den Tanke, at en saadan Redegjørelse vil kunne have Interesse ved en fortsat Un- dersøgelse af den i det Foregaaende omhandlede Egn. Skulde en se- nere lagttager finde, at jeg adskillige Steder har været inkousekvent, da bør han erindre, at Oversigten først er en Frugt af Arbeidet. Jeg anfører nemlig saavidt muligt ordret, hvad jeg har noteret umiddelbart si Marken* 59). ') Foran Isbræen. øverst i Stølsmaradalen i Sogn ligger en stor Blok letsmuldrende, sandstenagtig Olivinsten med Knoller af meget haard, kornig Olivin - Dens op- | rindelige Plads maa vel her efter Forholdene have været i Gabbro. ?) Om denne Bergart se Dathe: Olivinfels, Serpentine und Eklogite des såchsischen Granulitgebietes. Neues Jahrbuch f. Min Geol u. Pal Stuttg 1876. Pag 225 og 355 5) Fra disse Egne har man tidligere en Del Observationer af Keilhau i Gæa Nor- | yegica, herausgg. von B.M. Keilhau. Drittes Heft. Chr. 1850, Pg. 355 og 459. | ] CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. Il. 13 Rundø er omtalt før. Nærlandsø. Den nordlige Del: graa, ægte Øiegneis, hvis Fald- retning er meget varierende, men dog, som det synes, fornemlig syd- ostlig. Den sydlige Del bestaar hovedsagelig af Gneis-Granit. Langs den sydlige Strand optræde gneislignende Lag, forvirret snoede om talrige Smaapartier af Eklogit. Ogsaa Granitgange findes her. Remo. Nordligst Gneis faldende mod SO.: forresten Gneis-Granit. Bergsø. Over Størstedelen Gneis-Granit med smaa Partier af Eklogit. Det gamle Jernskjærp og de ved det optrædende granat- førende Bergarter ere før omtalte. Bøland. Forholdene her sees af det før meddelte Profil. Nord- — skraaningen af Leinekiven: god Gneis hældende mod SO. Toppen af — samme Fjeld ogsaa Gneis, syd for det herværende lille Eklogitparti hældende mod NV., nordenfor hældeude mod SO. Længer S.: Gneis- å Granit. Nordskraaningen af Leinebjørn: Gneis-Granit med smaa Partier af Eklogit. Her ogsaa betydelige, storkornige Granitgange strygende omtrent SSV.—NNO. Den sydlige Side af Leinebjørn opviser udmær- ket Gneis faldende omtrent 40” mod S. Længer syd bliver Faldret- ningen mindre konstant, dog i det hele mod S. Oppe paa Fjeldet her iagttaget Fald temmelig steilt mod S. 10% 0. Sydligst paa Øen Gneis-Gnanit. Herø og de smaa Øer deromkring Gneis-Granit. Gurskeø. Fra Raftenæs til Kjelsund Gneis-Granit. En Struktur som oftest at iagttage i Retningen ONO.—VSV. Ved Drags Vand Eklogit. Herfra indtil henimod Hageshelle Gneis-Granit. Langs Stran- den mod N. til Hidsnæs: Gneis i steile Lag, strygende VNV.—OSO. - Vandrer man mod S., gaar man derimod over Gneis med steilt nord- ostligt Fald. Nær Larsnæs noget Gneis-Granit. Ved Bunden af den dybt indgaaende Fjord, Gursken, Gneis faldende mod NO. Gurskeeidet indtil Seljesæt: Gneis, snart god, snart mere tvivlsom, noget kruset, dog i det Hele faldende steilt mod N. 3 smaa Olivinstenpartier iagt- tages. Et større Parti passeres paa Veien fra Seljesæt til Voldsnæs. Mellem Gjerde og Løpnæs udmærket graa Gneis-Granit. Hareideland. Vestsiden af Snipsørvand: graa Gneis-Granit; Paral- lelstrukturen saa udpræget, at et Fald paa omtrent 60” mod S. lader sig iagttage. Et enkelt Sted ved den sydlige Del af Vandet: god Gneis faldende mod OSO. meget steilt, næsten lodret. Syd for Snips- ørvandet: Gneis-Granit. Paa horisontale Svaberg sees en Strukturret- ning, NO.—SV. Paa vertikale Flader sees derimod ingen tydelig saa- s Å % uPTIØR: å ; Ta Ka p : SR v p $ - p z A vå så €& - ” tg 14 ma. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. dan. Kort nord for Hareide har man gode noget bølgende Gneislag hældende omtrent 45” mod Ø. Længere nord: mindre gode, hældende NNO. Fjeldet ovenfor Kvitnæsset: Gneis; Lagning ikke altid god at iagttage; ved den herværende Spalte i Fjeldet, Skolmerevnen: Gneis; Strøg NNO.—VSV.; Faldretningen ikke constant. Skredheien vest for Brandal: et nær Overfladen meget forvittret Olivinstenparti med smaa Aarer af Asbest med Talk og Talkspat. Sandø. Den sydvestlige Del bestaar af Gneis-Granit, indesluttende Smaapartier af Eklogit. Nær Skaret noget Gneis. Riste. Nordlige Del: Gneis strygende VNV.—OSO.; Fald modN.; tildels dog Foldninger. Sydlige Del: Gneis faldende mod SV. Kvamsø. Med Undtagelse af den nordvestlige Del bestaar hele Øen af Gneis-Granit. Statlandet. Fra Eltevik over Horningvaag til Staalet: Gneis i sno- ede og vredne Lag; maaske heller at regne til Gneis-Granit. —Staalet selv dog nærmest Gneis. Fjeldet sydost for Horningvaag: god Gneis- Granit; længer syd: en bedækket Fjeldslette; Taarevandet: Gneis-Gra- nit. Sydvestlige Bred af Dalbøvandet: Gneis med noget varierende Fald- retning. Hovedretningen af Faldet N. Dette synes i det Hele at gjælde for den sydvestlige Side af Mørkedalen, efter hvad man paa Frastand kan dømme af Fjeldets Udseende. Fjeldplateauet mod S. herfor be- dækket. Nordvestsiden af Hoddevikdalen: noget bølgende Gneislag faldende temmelig fladt mod NO. Paa den anden Side af Dalen saaes lignende Forhold. Ned mod Drage: Gneis. Drage: Gneis, faldende svagt nordostlig. De steile Sider ud mod Havet mellem Drage og Faa- kornet: Gneis. Samme Bergart sees fremdeles særdeles vakkert i bøl- gende, svagt mod N. eller NO. faldende Lag i Fjeldvæggene mellem Faakornet og Furestaven. Dragseidet: Gneis, hældende i det Hele mod N. Enerhaug, sydligst paa Statlandet: Gneis. Noget N. for Gaar- den iagttages paa Stranden Lagenes Fald at være mod SO.; et Stykke længere N. hælde de steilt mod NNO. Denne Faldretning synes, efter Fjeldets Udseende at dømme, at være raadende over en noget større Strækning. Ved Veien ovenfor Enerhaug: Gneis hældende mod S0.; videre op: tvivlsom Faldretning. Paa det høieste af Eidet, Mandseidet, Fald mod SO. Ogsaa øst for Kjødspollen synes Gneisens Faldretning, for saavidt man kan slutte noget herom paa Afstand, at være denne samme, mod SO. Nedstigningen til Eide: Gueis-Granit. Langs Stranden udover mod Berge ligger nedstyrtet store Urer af Gneis- Granit. Ved Lesto har man lidt fast Fjeld: Gneis, dels i utydelige (CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. Il. 15 Skikter, dels i tydelige med Fald mod 0. —Selø Prestegaard: Gneis- — Granit, Strukturens Faldretning mod NO. Samme Fald synes at være herskende overalt i de steile Fjeldvægge paa Kysten nordover mod Drage. Selve Oen Selo er udmærket Gneis, faldende mod NO., gjerne fladt, en 20%. Paa Nordsiden af Øen findes flere Eklogitpartier. Et Sted paa Østsiden, ikke langt fra Søen, har man en, et Par Alen lang og ca. 1 Kvarter bred Gang af Kvarts med Titanjernklumper, der især optræde nær Grændsen mod Sidestenen. Fra Berge over Fjeldet til Stokkevaag: Gneis, hældende SO., tildels nærmende sig Gneis-Granit. Ved selve Stokkevaag iagttages Gneisens Hældning mod N. | Strækningen mellem Vanelvsfjord og Voldenfjord. Slagnæs: Graa Gneis - hældende mod NO.; længere syd hældende mod 0. —Aahjem til Gus- - dals Vand: først tvivlsom, saa god graa Gneis, hældende steilt mod OSO, straks derpaa mod SO. Ved Gusdals Vand: Urer af (tvivlsom) Gneis. Ved Mundingen af Elven, der kommer fra Sundalen: graa Gneis, stry- I gende OSO., steil. Nord for Gusdal: Gneis hældende steilt mod SO. Ved Landeveien straks øst for det store Olivinstenparti: Gneis, stry- gende NO.—SV,, steil. Nordsiden af Skevand: Gneis, faldende steilt mod S. til V. Her et Olivinstenparti. Gjennem Myklebustdal, langs Syltefjord til Haugen, derfra over Fjeldet forbi Vikevand: overalt Gneis. Fluvaag: udmærket Gneis-Granit. Sildevik: god Gneis, hældende mod NO. Derfra til Aaram: Guneis-Granit. ; Stranden mellem Brandal og Søvdefjorden: Gneis-Granit. Vest- siden af Søvdefjorden til Eidsaa: bedækket, sandsynligvis Gneis-Granit; ligesaa Fjordens Østside. Syd for Sandnæs har man et Parti god Gneis. Etsteds ser man et Lag Øiegneis med store ,Øine* ca. 1 Fod mægtigt mellem graa Gneis. Hældning mindre end 40" mod 0. 109N. Syvseidet: bedækket; af nedramlede Stene at dømme, Gneis-Granit. Tunems Horn: God Gneis-Granit. Røvdestranden med Skaretinden: Gneis-Granit. Fra Syvde mod Bleieskarsvand: Gneis faldende mod 0O., ikke steilt; ved selve Vandet: Gneis-Granit, graa finkornig Granit og lidt utydelig laget Gneis, Fald mod S. 0 Bleievandsskaret: Gneis-Granit; en steilt mod S. faldende Struk- tur neppe synlig. Ved Sæteren Dansen begynder Labradorstenen. I på Fjeldsiden øst for Stensvikén sees temmelig svævende Gneislag. Paa 4 Dalsfjordens steile Sider sees ingen, i det Store udpræget Lagning; - Fjeldfoden er bedækket, saa at det faste Fjeld kun sees i et og andet Næs. Aksnæs: Gneis-Granit, hvis Struktur hælder i sydlig Retning. 16 "mH. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. Løvig: det samme; andre Steder Krusninger. Drabløs: steiltstaaende Gneislag strygende VSV.—ONO. Hele Drabløseidet: vest-øststrygende, steile, sandsynligvis mest mod S. hældende Gneislag. Brudevold: steile; vest-øststrygende Gneislag. Birkedalen: graa Gneis, hvis Lagningsforhold ikke altid let kunde bestemmes. Se Fig. 2. Sydsiden af Østefjorden: graa Gneis, hvori dog ingen udpræget Lagningsretning lader sig iagttage. , Strækningen mellem Voldenfjord og Jørundfjord. Voldenfjordens øst- lige Bred N. for Volden: nordligst Gneis-Granit; Resten Gneis. Kjøre- veien mellem Volden og Ørsten: overalt bedækket, undtagen tildels nærmest Volden. Fjeldveien mellem Volden og Ørsten: Gneis væsent- lig faldende steilt mod 0.; ved Osdalen Sr., faldende mod SØ. Ned mod Ørsten gaar man over et mindre Parti Gneis-Granit, efter hvilket følger god Gneis. Andenæs: Gneislag, ikke udprægede. Grevsnæs: gode Lag faldende omtr. 45" mod Ø. Mellem Hombersæt og Hjort- haug: Gneis-Granit, tildels nærmende sig tydelig god Gneis, strygende i steile Lag O.—V. Veien over Standalseidet: Ved Høgebro, Olivin- sten; forresten er Alting bedækket til langt op paa Dalsiderne. N. for Rebbestad i en Elv iagttages Gneis-Granit eller Gneis med steilt sydsydostligt Fald. Ved Follestad: Olivinsten, maaske sammenhængende med den ved Høgebro, saaledes som paa Kartet anlagt. Kjølaas: Gneis-Granit eller Gneis, faldende steilt mod S. Over Vandskillet: - Gneis-Granit Ned mod Standal: Gneis-Granit. Fra Standal mod N. langs Vestsiden af Jørundfjord og langs Vartdalsstranden til Søndre- Vartdal: Gneis-Granit; dog maa undtages Anglenæs med Olivinsten (?) og Strækningen et Stykke N. for Lille-Standal, hvor god Granit op- træder. 0. for S.-Vartdal et Parti Eklogit, før omtalt. Ved den syd- lige Del af Vasdals-Vandet: et lidet Gneisparti. Vasdalsskaret syd her- for: god graa Gneis-Granit, gjennemgaaende ensartet; et Fald steilt mod SSV. at iagttage. Nupe-Dalen: bedækket. Langs Veien fra Ør- sten til Brautsæt: bedækket. Paa Skraaningen ovenfor Brautsæt: Gneis hældende steilt mod SSO. Brautsæt til Sæbø gjennem Bondalen: Al- ting er bedækket til høit (ca. 1000') op paa Fjeldsiderne. N. for Stokke træder fast Fjeld frem lidt længer ned i Dalen end ellers: Gneis hældende SSV. Olans-Dal syd for Sæbø: Graa Gneis-Granit. Stranden mellem Sæbø og Standal: Gneis-Granit (gneislignende). Straks nord for Sæbø: god Gneis. Stranden syd for Sæbø til Bjerke: Gneis, syd for Skaar iagttaget hældende mod SSV. Sjaastaddalen: graa Gneis; CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. Il. 17 ingen Lagning at iagttage. Dalen ned til Førde: det samme. I Nor- dalen skal efter Sigende forekomme Olivinsten. Strækningen mellem Bryggen i Vest og Rindalen i Øst. Bryggen—Ri- mestad: overalt Gneis, i det Hele taget med temmelig steiltstaaende Lag. Faldretningen ikke altid let at iagttage; nær Bryggen mod 80., ovenfor Rimestad mod SSO. Smaa Eklogitpartier optræde flere Ste- der i Gneisen. Bryggen—Maurstad: Gneis, i det Hele taget strygende langs efter Fjordbredden. Ved Sydenden af Navevand: steiltstaaende Gneislag, strygende 0.—V. Syd for Juvvand faldende mod NNO. og straks der- ved NO. Paa den østlige Side af Beksætvand reiser sig et steilt Fjeld uden Spor af Lagning; paa den vestlige, hvor Veien gaar — efter de Par Steder, hvor fast Fjeld rager op, at dømme— : udmærket Gneis- Granit, rød af Farve. Ved Nedstigningen til Aahjem har man god Gneis tydeligt faldende mod OSO. og SO. Strækningen mellem Duestøl og Leite: Et Stykke ovenfor Duestøl har man finkornig, graa Granit, nedramlet fra en Hammer, saa lidt Olivinsten; længere op, der, hvor man begynder paa Høifjeldet, gaar man over Eklogit, længere syd over steiltstaaende øst-veststrygende Gneislag; ved et lidet Vand: Olivinsten med noget Eklogit. Det høi- este Parti af Veien ligger gjennem et Skar; her har man Gneis fal- dende mod 0. (deri et ganske lidet Olivinstenparti). Nedstigningen i Kjølsdalen: steile øst-veststrygende Gneislag, tildels gneis-granitlig- nende. I Kjølsdalen ved Mystølen forekommer et større Olivinsten- parti, et helt lidet Fjeld. Kjølsdalens Bund er temmelig bedækket; i Elveleiet ved Myklebust har man imidlertid fast Fjeld; Gneislag fal- — dende steilt mod SO. Øst for Gaarden Leite nær Søen: Gneis-Granit, strygende NO.—SV., steil. Leite—Storheim: Først Gneis-Granit med Strukturretning NO.— SV., saa kommer Gneis-Granit, hvori ingen Parallelstruktur kan iagtta- ges, saa atter Gneis-Granit med Struktur som før, derpaa Gneis fal- dende steilt mod SO. Riksnæs: steiltstaaende Gneislag strygende NO. —SV. Botnæs: Gneis-Granit uden bestemt Strukturretning. Fjeldet er her gjennemsat af talrige horisontale Sprækker. Herfra og østover mod Føllesdal staar Gneis i steile Lag, nordost-sydveststrygende; ved sidstnævnte Sted mere VSV.—ONO. Storheim—Stensviken paa Bunden af Dalsfjorden: Dalen er i den nedre Del mod Storheim temmelig bedækket; et Sted iagttages Gneis- Granit med steiltstaaende mnordost-sydveststrygende Struktur. Sigru- sæt: steiltstaaende, øst-veststrygende Gneislag, tildels lignende Gneis- Vid,-Selsk, Forh. 1877. Q 18 H. H. REUSCH. GRUNDFJELDET I SØNDRE SØNDMØR OG NORDFJORD. Granit. Bauvand: steiltstaaende, ostnordost-vestsydveststrygende Gneis- lag. En liden Plet Olivinsten. Labradorsten. Paa Nedstigningen til Stensvikdalen har man Gneis-Granit med en Strukturretning hældende mod SSO. I sin nedre Del er Stensvikdalen temmelig bedækket; ved det øverste af de to Smaavande her staar noget Oliviusten. Stensvikea—-Hjelmelandsdalen. Veien blev lagt fra Vasbakvand langs en Fos, som her hænger ud over Fjeldsiden, dernæst mod SO. gjen- nem ,»Kaldekloven". Uveir var meget til Hinder for Observation. Gneis-Granit er raadende. Kjørstad i Hjelmelandsdalen—Eid. (,Nordfjordeidet*). Hele Veien Gneis-Granit; etsteds dog maaske nogle steiltstaaende Gneislag stry- gende ONO.—VSV. Eid—Høidalsvik ved Østefjorden. Dalsiden N. for Alsaker: Nederst har man en jevntskraanende, temmelig jevn Fjeldfod bestaaende af steile øst-veststrygende Lag af graa, temmelig ensartet Gneis; derover kommer steile Vægge, som, efter hvad man kan slutte af nedramlede Sten, bestaa af Gneis-Granit. Ved Alsaker Sæter skal der forekomme en Smule Olivinsten. Levdal til Bakkesæter: Gneis og Gneis-Granit, den sidste tildels næsten uden Spor af Strukturretning; i det Store dog øst-veststrygende. Bakkesæter til Høidalsvik: her er temmelig bedækket; det samme som før. Rindalsskaret: graa Gneis hældende en 45” mod ONO.; da Bergarten er temmelig ensartet, kan Lagningen kun vanskelig iagttages. Da der hidtil intet foreligger om Skuringsstribernes Retning paa Sønd- mør, vil følgende Notiser maaske fortjene en Plads. Herø: Skurings- striber i Retning V. 10” N. Raftenæs nordligst paa Gurskeøen: V. og NV. Pladsen Arehoug noget S. herfor paa samme Øs Østside NV. og des- uden NO. Børholmen i Kjødspollen: NO. Berge, sydlige Del af Statlandet: V. til N. Østsiden af Selø: N. Fluvaag ved Vanelvsfjord: N. Indløbet til Kilspollen ved Voldenfjord: NO. Østsiden af Birkedalsvand: NV. Strækningen mellem Sæbø og Standal: N. til V. Vestsiden af Jørund- fjord, allerinderst, der hvor den bøier om: NO. Flere Stederi Sjaastad- dalen: NO. Førde: V. Længer ud ved Østefjorden paa Sydsiden: V. Juvvand: Retning NS., uvist om mod N. eller S. (Mellem Beksætvd. og Juvvd. er en udpræget Tvermoræne). Nordsiden af Fjorden inderst inde ved Nordfjordeid: V. til N. (Ved Storheims Kirke ligger talrige Blokke af Konglomerat og Sandsten ligesaa i Elvegruset længer Ø.; de findes blot nær Søen ikke synderlig op fra denne, fremdeles samme Slags Blokke paa Nordsiden af Fjorden inderst inde og ved Eids Kirke). Christiania Vidensk Selsk forhand 1877 | | Geologisk Kart over SONDRE SÖNDMÖR og en Del af NORDFJORD. EL.L. REUSCE, 1871. > Bö | mil be Å 9 | Hud Jr KV ) : su tie å | ae på DR dE Voksö på KA Staalet e pda vi ET: olsrea 8 FE | Fa p Re, - pytjerde b AG pi ” Kvamsi KE pDret 77 ae nd bg (å é VAtrid ltemik Ny Hindalsskaret V 4: 8 Fu ae » " 2 Y : , kh GE CE ; då øl V AQ p 7 | % % EN 0975 er D EN) ; Å . Pr d D - 3 - ør Pløieska Å p På : o! «AR k- ; / pi | Å, X '% | på se Å pf G gr : E Av OTER Sridometer. så V Ny + — tt +— N | N hi UV; 3 D og 4 9 Y De RA å % å å ' | / - Retserurer. [1 Gneis med tydelig Lagning. | I] Gneis med utydelig Lagniny. MD Gneis Granit: MB Gabör : Er Er EE Röd Granit ØP Olivznsen. G Da 7; tlogit. PP . Marmor St L. Eehrs lith, Int. Aktmæssige Bidrag til de nordiske Rigers politiske Historie i 1813 og 1814. Af Yngvar Nielsen. I de aktmæssige Bidrag til Sveriges politiske Hi- storie 1812—1813, som jeg meddelte i Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1876 (No. 7), har jeg gjort Rede for en Del af det Udbytte, jeg i 1875 havde erholdt ved mine Undersøgelser i Udenrigsministeriets Arkiv. I de lignende Bidrag, som her offent- liggjøres, er det paa samme Maade min Hensigt at levere en Over- sigt over nogle af de politiske Forhandlinger, der førtes i Aarene 1813 og 1814, og at knytte denne som Fortsættelse til den fore- - gaaende. Jeg kan derved ogsaa anvende en Del af de Aktstykker, som jeg har afskrevet eller excerperet under mine Arbeider i det ,K. K. Haus-, Hof- und Staatsarchiv* i Wien i September og Ok- tober 1877, og sammenholde disse med, hvad jeg tidligere har fundet i Stockholm. Wienerarkivet, der nu stadig benyttes mere og mere ogsaa for den nyere Tids Historie og bestyres med megen Liberalitet, har allerede i nogle Aar været tilgjængeligt for frem- mede Historikere for Tiden til og med Udgangen af 1814. Da mine Undersøgelser under dette Ophold kun omhandlede det for Nordens Historie vigtige Tidsrum 1807—1814, har jeg kunnet be- — væge mig med megen Frihed inden disse Grænser og navnlig taget Å en stor Del Afskrifter af politiske Aktstykker fra denne Tid, af hvilke flere her ville blive trykte. Jeg følger derved den samme Fremgangsmaade, som tidligere, med at meddele saa meget som muligt af Aktstykkerne i det Sprog, hvori de ere affattede, selv om jeg ikke kan gjengive dem in extenso. Min Hensigt er efter- Vid,-Selsk, Forh. 1877. I 2 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. haanden at gjøre Udbyttet af mine specielle Arkivarbeider til denne Tids politiske Historie tilgjængelige i deres hele Omfang, forinden jeg skrider til den endelige Bearbeidelse. Det er denne Gang fornemlig Østerriges Holdning ligeoverfor det norske Spørgsmaal i 1813 og 1814, som vil blive belyst af det her tilrettelagte Materiale. Skjønt denne Magt paa Grund af sin geografiske Beliggenhed altid skulde være henvist til at indtage en mere tilbagetrukken Holdning, hvor det dreier sig om Ordnin- gen af nordiske Anliggender, blev den dog i 1813 trukken ind i disse og vedblev at beskjæftige sig dermed, indtil Alt syntes at være bragt i Orden ved Freden i Kiel. Paa Grund af sin Stil- ling i den store Koalition blev den østerrigske Regjering ogsaa bagefter trukken ind i Ordningen af de nordiske Forhold, men spillede da kun en lidet aktiv Rolle. Dette Afsnit af østerrigsk- skandinavisk Politik har ogsaa tidligere været kjendt og medtaget i de forskjellige Fremstillinger af hin Tids Historie (fremfor Alt i Sørensens Verk, ,Kampen om Norge*), men dog aldrig været fuldstændig belyst efter de officielle Aktstykker, jeg har kunnet benytte. Der vil dog fremdeles, selv efter dette, være nogle La- kuner at udfylde. Medens det østerrigske Hof i Krigsaarene fra 1807 af havde været repræsenteret i Kjøbenhavn af Personligheder, som ikke hæ- vede sig over det Almindelige og derfor heller ikke besad nogen Evne til at levere sin Regjering mere nøiagtige Skildringer af For- holdene i den dansk-norske Stat, saaledes som det netop paa denne skjæbnesvangre Tid vilde have været af Vigtighed at faa dem, indtraadte der heri en stor Forandring med Begyndelsen af 1813, da Grev von Liitzow tiltraadte Posten som østerrigsk Gesandt i Kjøbenhavn. Han var en Mand med megen lagttagelsesevne og havde tillige Evnen til at skildre, hvad han saa. Med hans Em- bedstiltrædelse forandre derfor ogsaa de Beretninger fuldstændig sin Karakter, som fra Kjøbenhavn tilflød Grev Metternich, og hvoraf denne var henvist til at hente sin Kundskab om danske og norske Forhold, tildels ogsaa om de svenske. Fra at være tørre Eifter- ag. i 200" v CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 3 retninger om Krigsbegivenheder, Hoffester og Reisende, hvis Ma- gerhed ikke bliver bedre ved de Uddrag af engelske Aviser, hvor- med Gesandterne udstyrede sine Skrivelser til det udenrigske De- partement i Wien, blive de nu mere livlige Skildringer af Personer og Forhold, hvortil der ovenikjøbet stadig er knyttet Bemærkninger over den politiske Situations Udvikling. Grev Litzow viser sig deri som en dygtig Diplomat af Metternichs Skole, og det bliver, naar man læser disse hans Rapporter, let forklarligt, hvorledes han allerede kort Tid efter sin Ankomst kunde have vundet en stor Indflydelse paa Regjeringen i Kjøbenhavn. Østerriges egen Stilling var i den nærmeste Tid, efterat Grev Liitzow var ankommen til Kjøbenhavn, ingenlunde klar. Der kunde for Kong Frederik VI og hans ministerielle og ikke-ministerielle Omgivelser vise sig mange Ligheder mellem denne og den, hvori det dansk-norske Monarki selv befandt sig, og dette kunde vække Sympathier. Af endnu større Vægt var dog Hensynet til den Ind- flydelse, som Østerrige kunde lægge i Vægtskaalen imod Karl Jo- hans Planer paa Norge, da det ikke vel kunde antages, at dets Regjering, hvordan end Begivenhederne i Fremtiden kunde udvikle sig, vilde blive tilbøielig til at støtte disse. Man maatte i Kjø- benhavn uvilkaarlig se hen til Østerrige, som en af de faa Stater, hvis Regjering baade kunde og vilde hjælpe, og naar saa denne lod sig repræsentere af en virkelig dygtig Mand, var der saa meget mere Grund til at vente en Tilnærmelse. Denne udeblev heller ikke, skjønt rigtignok Grev Litzow for det første gjennem sit eget Fædrelands Stilling var henvist til at være en Tilskuer, der afholdt sig fra enhver virksom Indgriben i den lille Stats politiske Forhold, hvor han var sat til at varetage de østerrigske Interesser. Det var neppe nogen Tilfældighed, at en dygtig og indsigtsfuld Diplomat netop ved dette Tidspunkt var bleven sendt til Kjøben- havn. Forholdene havde efterhaanden udviklet sig paa en saadan Maade, at Posten som østerrigsk Gesandt i denne Hovedstad havde faaet en Vigtighed, som aldrig tilforn. Dette krævede igjen med Nødvendighed, at der kom en Mand, som var Stillingen voxen, og en saadan har da Metternich troet at finde i Grev Liitzow. Kjø- 1 4 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. p benhavn var efter sin Beliggenhed et fortrinligt Observationspunkt. Derfra kunde man holde Øie med det med Rusland allierede Sve- rige, og da Danmark selv var truet af den sidste Stats Udvidel- seslyst, blev dette en Grund mere til at have et vaagent Øie med Sagernes Gang ved Øresund. Den jydske Halvø kunde, hvis Krigen mellem Rusland og Frankrige blev ført ind i det nordlige Tydskland, faa en stor strategisk Vigtighed, og det kunde da let faa Betyd- ning at være heldig repræsenteret i diplomatisk Henseende. En- delig var under de daværende politiske Forhold Kjøbenhavn af særlig Vigtighed, som det Punkt, hvorfra man i Østerrige maaske med størst Lethed og Paalidelighed kunde faa Efterretninger fra England og Rusland.") Alle disse forskjellige Hensyn forenede sig om at gjøre den Post, hvorpaa Grev Liitzow blev stillet, til en ligesaa vigtig, som vanskelig, der krævede mange Betingelser hos sin Indehaver. Da han kom til Danmark, var Alt der i Forvirring.. Der gik usikre Rygter om, at en gjennemgribende Forandring i Pengevæ- senet skulde være nær forestaaende, og faa Dage efter — den 18de Januar 1813 — blev ogsaa den nye Finansforordning offent- liggjort. Ingen vidste rigtig, hvorledes denne skulde opfattes:; Enhver bedømte den efter sit Standpunkt. Men hvor stor Opsigt den end havde vakt, var denne dog ikke tilstrækkelig til at aflede Kjø- benhavnernes Opmærksomhed fra den ydre Politik, der netop i de samme Dage var bleven vakt ved to Fremmedes Ankomst til Byen. Den ene af disse var den fra Stockholm bortviste franske Diplo- mat, De'Cabre, der blev liggende i Kjøbenhavn indtil den 18de Januar, da han reiste hjem efter udtrykkelig Befaling fra sit Hof. Den anden var den russiske Diplomat, Grev Santi, der ankom som Kurer fra Stockholm, uden at Publikum fik nogen rigtig Rede paa Øiemedet for hans Sendelse. Saa meget større blev derfor den Opsigt, som han vakte. ') Smlgn. det nedenfor anførte Skrift: Oncken, Oesterreich und Preussen im Befreiungskriege, I, S. 22. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877, No. 12. 5 Grev Liitzow udtalte sig mere udførlig om disse Forhold i en længere chifreret Depesche til Metternich af 19de Januar 1813: Danmarks Stilling var fortvivlet. Det trykkedes af sine forvirrede Finanser, sin uforholdsmæssig store Hær og Handelsstansningen, medens dets Naboer kun tænkte paa at benytte dets Forlegenhed til sin Fordel. Statsminister Rosenkrantz havde lige ud fortalt ham, at man fra svensk Side forlangte Norge, og at der som Erstatning derfor blev budt nogle Provinser i Tydskland, som Sverige dog rigtignok endnu ikke havde faaet i sin Besiddelse. Den svenske Gesandt, Baron Oxenstierna, havde nylig under venskabelige For- sikringer gjentaget disse Fordringer"') og tillige foreslaaet en Al- liance. Han havde derhos beklaget sig over Blomes Optræden i St. Petersburg, hvor han hos det russiske Ministerium havde tilladt sig nedsættende Ytringer om den svenske Regjerings Politik. Rosen- krantz havde i den Anledning sagt, at Kronprinsen af Sverige for enhver Pris vilde vinde sine tilkommende Undersaatters Kjærlighed og Tiltro, og dertil var en Udvidelse af Riget det bedste Middel; efter Mødet i Aabo, hvor han havde faaet Sikkerhed for Ruslands Understøttelse til at erholde Norge, arbeidede han endnu mere paa at opnaa en saadan. Da Grev Liitzow hertil bemærkede, at de øvrige Magter, fremfor alt England, vel kun nødig vilde se Norge i Sveriges Besiddelse, svarede Rosenkrantz, at han var over- bevist om, at den engelske Regjering nu havde godkjendt Sveriges Hensigter, uagtet den i den foregaaende Sommer kun ganske svagt havde understøttet Sveriges Forehavende mod Sjæland. Den rus- siske Regjering, som den Gang aldeles havde unddraget dette en- hver Understøttelse, havde nu ligeledes forandret sin Holdning og var villig til at yde en saadan, saaledes at man maatte være forberedt paa et Angreb paa Sjæland i den kommende Sommer eller maaske endog før. Rosenkrantz ytrede videre, at hans Konge ikke for sit Vedkommende ønskede nogen Udvidelse af sine Sta- ter, men at han rigtignok heller ikke vilde afstaa den mindste Del af disse. Liitzow havde af Alt, hvad han erfarede om denne Sag, ") Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1876, No. 7, S. 19 flg. 6 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. faaet det Indtryk, at Grev Santis Sendelse netop angik den, hvor- hos det i Almindelighed ansaaes rimeligt, at Rusland vilde støtte den svenske Regjerings sidste Fordringer og stille en bestemt Er- klæring om, at Danmark maatte tiltræde den nordiske Alliance. Liittzow maatte ved denne Leilighed yde den af Rosenkrantz viste Aabenhed og hans personlige Karakter i det Hele al mulig Aner- kjendelse; men alligevel kunde han ikke undlade at betragte en saadan Meddelelse til en fremmed Minister, som den, der nu var gjort ham, ogsaa fra et andet Synspunkt. Det lod nemlig til, at man inden den. danske Regjering nærede det Ønske, at de øvrige Magter, som vare forbundne med Frankrige, i Tide kunde blive underrettede om den fortvivlede Stilling, hvori Danmark befandt sig, idet det paa samme Tid var truet af Rusland, England og Sverige, forat man, naar der ikke kom nogen Hjælp, uden at ud- sætte sig for Bebreidelser, kunde tage det Parti, hvortil det hele Land, alene med Undtagelse af Kongen, sluttede sig. Dette synes at fremgaa af enkelte af Rosenkrantz's Ytringer, og Baron Binder, der efter Liittzows nærmeste Formand, Baron Jos. von Buol, havde været Chargé d'affaires og endnu ikke havde forladt Kjøbenhavn, var af samme Mening. Man betragtede Østerrige som den eneste Mægler og ventede sig meget af den Sendelse, som var betroet Grev Bubna.') Samtidig søgte imidlertid den franske Gesandt, Baron Alquier, at støtte sit Lands Sag ved at tale om de uhyre Stridskræfter, som det nu skulde udvikle. I sin næste Depesche til Metternich, af 23de Januar 1813, gav Grev Litzow atter nye Oplysninger om den politiske Stilling i Danmarks Hovedstad. Ffter hans Opfatning tydede Mangt og Me- get nu paa, at Danmark havde taget sit Parti. Blandt Andet viste — dette sig af Rosenkrantz's Ytringer til Alquier. Baron Selby?) ') Denne østerrigske Diplomat blev i Slutningen af 1812 sendt til Paris for at sondere Napoleons Stemning efter hans Ankomst til sin Hovedstad fra det ulyk- kelige Felttog. ?*) Denne danske Diplomat havde i Juli og August 1810 været i Ørebro for at varetage sin Konges Interesser ved den der afholdte Valgrigsdag. Kort efter TT av CHRISTIANIA VIDENSK.,-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 7 havde ogsaa sagt til den westfalske Gesandt, at Finansnøden efter Rosenkrantz's Meddelelse nu var stegen til en saadan Høide, at den ikke kunde afhjælpes, uden man sluttede sig til England og ved at følge denne Stats Politik atter aabnede de nu udtørrede Hjælpekilder. Denne Forandring i Regjeringens Politik ansaaes for at være foranlediget ved de sidst fremsatte svenske Fordringer og ved Paavirkning fra russisk og engelsk Side. Det fortaltes endog, at Danmark skulde stille 40,000 Mand til de Allieredes Raadighed, som dermed skulde foretage en Diversion i Nordtydsk- land, og det hed sig i denne Anledning, at Thornton var i Skaane for paa første Vink at komme over til Kjøbenhavn, medens Such- telen fra Stockholm af egentlig var den, som ledede den hele For- handling. Baron Oxenstjerna og Lisakewitz, den russiske Gesandt i Kjøbenhavn, havde for Liitzow gjentagende udtrykt sin Glæde blev han udnærnt til Gesandt ved det westfalske Hof, men kom foreløbig ikke til at”afreise, som det almindelig antoges, paa Grund af, at Danmark efter de senest med Westfalen foretagne Forandringer ikke længer var dette Riges umid- delbare Nabo. Man mente endog, at hans Afreise vielleicht bis zur nåherer Be- stimmung der Grenzen und Verhåltnisse dieses Landes aufgeschoben bleiben diirfte. «(Depesche fra Baron Franz Binder von Kriegelstein til Grev Metternich af 1ste Januar 1811 i Wienerarkivet). Han synes ikke at have været meget tilfreds med sin Stilling i det franske Vasalrige og opholdt sig derfor saa meget som muligt hjemme med Permission. Dette blev ham ikke gunstig optaget fra det westfalske Hofs Side og gav om Høsten 1812 Anledning til en forbigaaende Spænding mellem dette og det dansk-norske. Baron Selby var da netop hjemme og ansøgte om Forlængelse af sin Permission indtil den næste Vaar. Da dette blev bekjendt, forlangte Kongen af Westfalen øieblikkelig gjennem sin Gesandt i Kjøbenhavn, Baron Bigot de Vilandry, at Selby strax skulde komme tilbage, eller at der i hans Sted skulde sendes en anden Gesandt til Kassel; hvis dette negtedes, fik Bigot Ordre til øieblikkelig at forlange sit Pas. Hans Optræden støttedes ogsaa af den franske Gesandt, som gjorde gjældende, at da Kongen af Westfalen var en Broder af Keiseren, kunde denne Sag ikke være ham ligegyl- dig. For Hoffet i Kjøbenhavn blev det under disse Omstændigheder vanskeligt at gjøre Andet end at give efter, og Baron Selby fik saaledes Befaling til at vende tilbage til sin Post. (Depesche fra Baron Friederich von Binder til Grev Metternich af 14de Novbr. 1812 i Wienerarkivet). 8 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. over, at Grev Neipperg vendte tilbage til Stockholm, hvor Øster- rige saaledes fra nu af kunde have en diplomatisk Repræsentant, da de opfattede dette som et Tegn paa, at Østerrige og Rusland atter nærmede sig til hverandre.") I det Hele taget var det Liit- zows Opfatning, at Alle nu havde sine Øine rettede paa Østerrige. Alquier havde saaledes den foregaaende Dag fortalt ham, at han havde modtaget en Kurer fra Paris, som bragte Efterretning om, at Keiser Frants paa Napoleons Opfordring havde paataget sig at være Mægler mellem ham og hans Modstandere. Paa samme Tid meddelte Litzow, at han stod paa en meget venskabelig Fod med den preussiske Gesandt i Kjøbenhavn, Grev Dohna, og at denne allerede to Gange havde talt til ham om begge Hoffers forenede Bestræbelser for at gjengive Europa Freden. Saaledes opfattedes altsaa Stillingen inden det diplomatiske Korps i Kjøbenhavn. Ingen ansaa længere Danmark og Norge for en aldeles sikker Allieret af den franske Keiser, og man troede i Almindelighed, at den Forlegenhed, hvori Monarkiets Finanser be- fandt sig, snart vilde fremtvinge en fuldstændig Signalforandring, hvorved det blot var Regjeringen om at gjøre at sikre sig imod enhver feilagtig Opfatning af de Bevæggrunde, som foranledigede denne. Imidlertid var neppe nogen af dem, som bragte Rygter og Gjætninger til den østerrigske Gesandts Kundskab, aldeles sikker i sin Sag, og hvor meget end Regjeringen i Kjøbenhavn under de daværende vanskelige Forhold kan have ønsket at vinde ham og hans Keiser, var han dog ikke den, som kunde have noget særligt Krav paa den dansk-norske Udenrigsministers Fortrolighed. Grev Littzow forstod dette og udtydede, som allerede anført, dennes Optræden derefter. Rosenkrantz var en aaben Natur, ærlig og redelig og fremmed for al Forstillelse. Saa grundhæderlig han var som Privatmand, var han ikke skikket for den Post, han inde- havde, og naar han skulde optræde som Diplomat, har han neppe kunnet skjule sine virkelige Tanker. Men saalænge de ikke Ind- 1) I en Depesche til Metternich af 6te Februar 1813 meddelte Litzow, at Grev Neipperg havde passeret Kjøbenhavn paa Veien til Stockholm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 9 viede vare tyungne til at indskrænke sig til Gjætninger, vare de dog ikke i den Grad sikre, at der ikke maatte komme stadige Svingninger i de Rygter, som vare i Omløb. Man syntes saaledes snart at være enig om, at der endnu ikke var truffen nogen be- stemt Aftale, der bandt den dansk-norske Regjering til de Allie- redes Sag, og da Grev Santi om Aftenen 25de Januar 1812 var reist tilbage til Stockholm, skrev Liitzow den følgende Dag i. en Depesche til Metternich, at efter velunderrettede Folks Mening havde Regjeringen ikke givet noget endeligt Svar, men blot ind- skrænket sig til at arbeide paa at opnaa en neutral Stilling. Dagen, forinden Grev Santi forlod Kjøbenhavn, havde Liitzow atter havt en Samtale med Alquier, der var gaaet meget venska- belig af. De talte om det gode Forhold, der bestod mellem de to Hoffer, og om Østerriges Fortjenester af Fredens Gjenoprettelse. Alquier meddelte derhos Litzow, at Kongen af Danmark paa hans Forespørgsel havde givet ham det Svar, at han altid vilde blive tro mod sine Allieredes Sag og aldrig slutte sig til Frankriges Fiender, men at det paa den anden Side rigtignok ogsaa var ham en Umulighed at tage Deli den nuværende Kamp. Med dette dilatoriske Svar var Alquier yderst utilfreds og udtalte sig meget ugunstig for Litzow om Regjeringen og dens forskjellige Forholds- regler. Han sagde endvidere, at Sverige forlangte Norge, men at det tillige, som en Erstatning for dette Land, under russisk og engelsk Garanti tilbød Danmark Mecklenburg, Svensk Pomern og en Del af Nedersachsen. Indholdet af denne Samtale med Alquier blev af Liitzow re- fereret for Metternich i en længere Depesche af 26de Januar 1813, hvori han tillige meddelte, at Lisakewitz og Oxenstjerna ikke syn- tes at have været tilfredse med det Svar, som Grev Santi havde faaet. Qgsaa den westfalske Gesandt var bleven meget allarmeret over det svenske Bytteforslag, som ved de russiske Vaabens Held havde faaet en vis Betydning, og efter en Samtale med Rosenkrantz havde han i denne Anledning sendt en Kurer til sit Hof. Rosen- krantz havde ogsaa talt om Østerriges Fredsmægling, men sagde, at Napoleon holdt paa uti possidetis, hvilket de Allierede dog ikke 10 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. vilde antage. OQgsaa i en senere Depesche, af 30te Januar, udtalte Littzow sig for Metternich om, at Alquier greb enhver Leilighed til at vise sig forekommende imod ham. Rygterne om, at Sverige havde fremsat et Forslag om at give Kongen af Danmark Erstatning for Tabet af Norge ved at over- lade ham en Del Provinser i Tydskland, vare nu komne ud og vedbleve at holde sig. De udgjorde naturligvis et yndet Samtale- emne mellem Medlemmerne af det diplomatiske Korps i Kjøben- havn og vakte stor Opmærksomhed. Som en Følge heraf, synes ogsaa Rosenkrantz i denne Tid stadig at have faaet Forespørgsler om, hvorledes det hang sammen med denne Sag, at hans Regjering skulde faa Erstatning for en mulig Afstaaelse af Norge paa Be- kostning af Westfalen. Da saaledes en af de fremmede Gesandter - omtalte den for ham, gav Rosenkrantz det Svar, at noget saadant ganske rigtig havde været paa Bane, men at Kongen ikke vilde have nogen Udvidelse af sine Rigers Landomraade, hvilket han ogsaa med to nylig afgaaede Kurerer havde meddelt Hofferne i Paris, Stockholm og St. Petersburg; Konge og Folk følte Statens Behov af Fred, og Ingen drømte om nogen Udvidelse.!) Men den Aabenhed, hvormed Rosenkrantz paa denne Maade optraadte, bidrog ikke til at klare den politiske Situation eller skaffe den Fred, hvortil de to forenede Riger i høi Grad havde Trang. Sveriges Holdning blev mere og mere truende, og dets Regjering syntes ikke at ville tage noget Hensyn til Vægten af de Grunde, som kunde gjøre det betænkeligt for Hoffet i Kjøbenhavn at ind- gaa paa de Forslag, som man havde fremsat for det. Man maatte under saadanne Forhold være forberedt paa mange Muligheder. I sin Depesche til Metternich af 8de Februar 1813 meddelte Litzow saaledes, at der i det danske Arsenal skulde foregaa Rustninger i al Hemmelighed, hvorimod det paa samme Tid ogsaa fortaltes, at Kaperierne nu skulde stanse, da England ikke længere vilde mod- '") Litzows Depesche af 8de Februar 1813. — I en Depesche af 20de Februar meddeler han, at Signeul var passeret igjennem Kjøbenhavn paa Veien til Stock- holm. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 11 sætte sig Norges Proviantering med danske Skibe.') Han beret- tede endvidere, at det havde vakt Opmærksomhed, at Alquier ikke viste sig ved Hofcirkelen den foregaaende Dag, — samt at denne Gesandt skulde have faaet Afslag, da han forlangte, at man skulde inddrage de Exemplarer, som vare i Omløb i Kjøbenhavn af Grev Engeströms bekjendte Brev til Kongen af Sverige.?) I Virkeligheden havde den danske Konge paa denne Tid be- stemt sig for et Forsøg paa at opretholde sine Staters Neutralitet.3) I den Anledning sendte han Auditør Bille til London; men det Haab om et heldigt Udfald, man i Forveien kunde have næret, blev ial- fald for en Del forpurret ved den uforsigtige Maade, hvorpaa sam- tidig Gesandten i Paris, General Waltersdorf, optraadte.*) Det var netop paa samme Tid, som Karl Johan gjennem den til ham af- sendte engelske General Hope blev bevæget til at foretage væ- sentlige Modifikationer i sin oprindelige Plan om at sætte sig I Besiddelse af Norge, forinden han gik over til Tydskland.% Øie- blikket havde saaledes maaske været gunstigt for et Forsøg paa at virke paa den engelske Regjering til Opretholdelse af det dansk- ') I en følgende Depesche, af 13de Februar, meddeltes, at denne Efterretning om — Kaperiernes Ophør, der skulde være foranlediget ved Indrømmelser fra Englands Sid», vakte megen Glæde, da man opfattede den som en Indledning til en bedre Tingenes Tilstand, Samme Dag indberettede ogsaa Liitzow, at Kongen af Dan- mark havde stillet sit Taffelservice m, m. til Disposition ved Rigsbankens Op- rettelse. ?) Herved sigtes til den af Baron Wetterstedt udarbeidede Beråttelse till Kongl. Majt. af dess statsminister för utrikes årendena, som Engeström offentliggjorde 7de Januar 1813, og hvori han fremstillede det franske Kabinets Optræden mod Sverige. Schinkel-Bergmann, VII, 44 flg. 3 Sørensen, Kampen om Norge, I, 64 flg, 4) Sørensen, anf. St. — Vidensk.-Selsk. Forhandlinger for 1876, No. 7, S. 48 flg. 5 Vidensk.-Selsk. Forhandl, 1876, No. 7, 8. 25. Ved denne Tid støttedes Karl Johans Politik meget af det engelske Sendebud, Edward Thornton, maaske ligesaa meget af Uvilje mod Danmark, som af Velvilje for den svenske Kron- prins. Smlgn. L. von Engeströms minnen och anteckningar, utg. af Elof Tegnér, II, 195, 192 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. norske Monarki, og Frygten herfor har maaske ogsaa bidraget til at gjøre Karl Johan mere imødekommende mod de engelske For- dringer. Dermed bortryddede han de Hindringer, som endnu stode i Veien for den fuldstændige Tilnærmelse mellem ham og den en- gelske Regjering, og opnaaede snart efter Traktaten med England af 3die Marts 1813. | Men inden Karl Johan var naaet saavidt, havde den øster- rigske Regjering optraadt paa en Maade, som i Kjøbenhavn vakte de hendøende Forhaabninger om en heldig Udgang paa de for- haandenværende Forviklinger til nyt Liv. Det synes dog ikke, som om Meddelelsen herom først har naaet Kjøbenhavn gjennem Grev Liitzow, ligesom denne heller ikke for det første blev den mest fremtrædende Person ved den nye Tilnærmelse. Dette var derimod i den første Tid den dansk-norske Gesandt i Wien, Grev Kristian Bernstorf, hvis Forhandlinger med Metternich ledede til, at denne ogsaa trak det nordiske Spørgsmaal med ind i sine For- søg paa at faa istandbragt en tilfredstillende Løsning af den al- mindelige europæiske Politik. Dette skede, efterat Metternich i Begyndelsen af Februar 1813 havde bestemt sig for en umiddelbar Paavirkning af den engelske og den russiske Regjering gjennem særlige Udsendinge. Til at afgaa til London bestemtes Baron Wessenberg, medens Sendelsen til det russiske Hovedkvarter sam- tidig overdroges til Ridder von Lebzeltern, en diplomatisk Person- lighed, som var fortrolig med de russiske Forhold og synes at — have nydt megen Anseelse hos Metternich, og som ogsaa nogle Aar senere blev benyttet i Forhandlinger om særlig norske For- hold. Om disse to Diplomaters Sendelse har der til den sidste Tid ikke været Synderligt bekjendt, indtil samtlige dertil henhørende Aktstykker ere blevne fremtrukne af Arkiverne af Professor Wil- helm Oncken for at benyttes i denne Forfatters store aktmæs- sige Verk ,Oesterreich und Preussen im Befreiungs- kriege*, hvoraf første Del udkom 1 1876, medens den anden for- haabentlig snart vil følge efter. Skjønt Forfatteren af dette Arbeide paa Grund af den deri benyttede Form ikke kan gjøre Regning CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 15 paa nogen stor Læsekreds udenfor Fagmændene, har det for disse ved den Rigdom paa nye Oplysninger fra paalidelige Kilder, som deri er leveret, en saa meget større Betydning. Det indtager med fuld Føie en vigtig Plads mellem de Verker, som den tydske Hi- storieskrivning i den senere Tid har leveret som Bidrag til en rig- tigere Opfatning af Europas Forhold under og efter den franske Revolution. Dog er det ikke dermed givet, at hans Betragtning af Begivenhederne kan ansees for at være ubetinget rigtig, og navn- lig kunde dette gjælde den Maade, hvorpaa han bedømmer Met- ternichs Holdning om Vinteren 1812—1813. Saalænge de russiske Arkiver ikke ere benyttede, kan det sidste Ord ikke være sagt i denne Sag. Mellem de Aktstykker, som Oncken meddeler i fuld- stændigt Aftryk, ere ogsaa de Instruktioner eller ,Weissungen*, som de nu gjerne kaldes i det tydske diplomatiske Sprog, der bleve udfærdigede af Metternich for Wessenberg og Lebzeltern (S. 416—425, sammenlignet med S.199—206). Der kan efter dis- ses Offentliggjørelse ikke mere være nogen Tvivl om Øiemedet med disse to diplomatiske Sendelser, som i Danmark vakte almin- - delig Glæde, som et Tegn paa, at en Stormagt endelig vilde tage sig af Monarkiets Opretholdelse,') medens Karl Johan og Enge- ström deri saa en Frugt af franske Intriger og satte dem i For- - bindelse med Billes Reise til London. I Virkeligheden var det Skridt, som Metternich gjorde, idet han afsendte disse to Diplomater, et af hans mærkeligste Skak- træk i den Politik, som blev fulgt af Østerrige om Vaaren 1813. Man ved nu, at der allerede havde fundet en Tilnærmelse Sted mellem Østerrige og Preussen paa en Tid, da Napoleon endnu syntes at staa paa Høiden af sin Magt. I September 1812 havde i den preussiske Statskansler, Baron Hardenberg, under Trykket af sit Fædrelands fortvivlede Stilling vendt sig til Metternich og fore- slaaet ham, at de to første tydske Stater for Fremtiden skulde slutte sig sammen og med fuld Tillid søge at hjælpe hinanden, 1) Sørensen, anf. St. I, 82: ,Der var af Østerrige sendt en speciel Afsending, Baron Lebzeltern, til det russiske Hovedkvarter, som talte Danmarks Sag*. 14 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. saavidt det var muligt.” Metternich modtog Forslaget, men rig- tignok under andre Forudsætninger end de, der havde bevæget hans preussiske Kollega til at fremsætte det. For denne var Frygt og Uvilje mod Frankrige det Bestemmende. I Metternichs Øine var Rusland endnu farligere end den vestlige Keiserstat, og det mere i sin Fornedrelse end i sin Storhed. Han ventede sig nemlig ingen anden Udgang af Krigen end et fuldstændigt Nederlag for Rusland, der vilde gjøre dette til Frankriges fuldstændige Livegne og paa Grundlag af et nyt Tilsiterforbund gjøre de Lænker, hvori Europa holdtes fanget, endnu stærkere. Fremfor Alt frygtede han for, at det derved vilde gaa ud over Preussen; at redde denne Stat, hvis fortsatte Bestaaen han betragtede som en Nødvendighed for Europa og Østerrige, var under disse Forhold for ham en væ- sentlig Del af hans politiske Opgaver, og deri har man Nøglen til Metternichs Politik i det følgende Aar. Men Metternich var ingen Sværmer. Han var ikke den, der kjæmpede for Idealer, men alene for praktiske Øiemed. Han an- saa enhver anden Politik for farlig, og uden just at ville arbeide paa at skaffe det haardt bøiede Preussen dets tabte Stilling som Stormagt tilbage, var det ham nu især om at gjøre at bevare en Bundsforvandt, der kunde staa paa samme Side, som Østerrige, naar Kampen var endt, og den Part, som blev Seierherre, skulde tilegne sig Byttet for at uddele Belønninger eller fordre nye Op- ofrelser. Herom var Metternich allerede paa det Rene, og herom havde han allerede udtalt sig for Preussens ledende Statsmand, inden han modtog Underretningen om den Ulykke, der havde ram- 1) I sit ovenfor paaberaabte Verk (I, 15) omtaler Oneken under Skildringen af disse Forhandlinger ogsaa en Beretning af en østerrigsk Diplomat, der havde gjennemreist en stor Del af Rusland. Denne maatte i Dubno lade sig forestille for Admiral Tschitschagoff, ,der in ricksichtslosem Tone sich ausliess iiber die Beförderung seines Nebenbuhlers, Kutusof — — -— —, grosses Misstrauen gegen Schweden und den Kronprinzen aiisserte, um so fester aber zu rechnen schien auf den treuen Verbundeten der Russen, den Winter". Smlgn. Videnskabs-Selsk,s Forhandl. 1876, No. 7, 8. 13. hi V » 4 I CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. og met Napoleon ved Moskaus Brand. Umiddelbart efter fulgte den første Opfordring fra den russiske Keiser til de to første af Tydsk- lands Stater om at slutte sig til ham og som hans Forbundne til- kjæmpe sig den Frihed og Selvstændighed, som de havde maattet opgive under Frankriges Tryk. | En saadan Tilslutning var imidlertid ikke saa aldeles let, og da den kom paa Tale, gav den for det første kun Anledning til at vise, at hvor overensstemmende den preussiske og den østerrigske ledende Statsmands Anskuelser end kunde være, var der dog en stor Forskjel i Maaden, hvorpaa de betragtede sin Stilling og haa- bede at naa det Maal, som de havde foresat sig. Preussen var i den Grad nedknuget, at det for sig alene. ikke formaaede Noget, og for Østerrige var Metternichs dybt indgroede Uvilje mod Rus- land og dets Keiser en afgjort Hindring for enhver ubetinget Til- nærmelse af den Art, som Keiser Alexander nu forlangte. Kongen af Preussen henviste i sit Svar til sin vanskelige Stilling og erklæ- rede, at uden Østerrige kunde han intet foretage, men med denne Magts Understøttelse vilde han ikke nøle med at opbyde alle sine Kræfter til et Forsøg paa at gjenvinde sin Uafhængighed og af- ryste det fremmede Aag. Mere tilbageholden optraadte man fra østerrigsk Side, da de russiske Opfordringer kom. Metternich vilde foreløbig ikke kaste sig ind i Krigen; han betragtede sin Op- gave fra et andet Synspunkt og havde valgt en Fremgangsmaade, der var forskjellig fra den, som Hardenberg under disse Forhold ansaa for den hensigtsmæssigste. Medens Hardenberg brændte af Lyst efter at slaa det afgjørende Slag og følte sig skuffet, da Met- ternich ikke ilede med at slutte sig til ham, havde denne tiltænkt sig selv en ganske anden Rolle. Han mente paa Grund af det østerrigske Monarkis geografiske Beliggenhed at være den af Eu- ropas Statsmænd, der kunde opfatte Situationen med størst Upar- tiskhed og mindst Lidenskabelighed. Ligeoverfor de russiske Til- bud slog han paa sin fuldkomne Frihed for alle Lidenskaber, og kort efter lod han den engelske Regjering vide, at han opfattede den politiske Stilling, som om den var gunstig for en Fredsmæg- ling. Da kom Budskabet om den Skjæbne, som havde rammet 16 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. den store Armé under Tilbagetoget fra Moskau. Dette viste Si- tuationen i et andet Lys, end tidligere, og bragte nye Forudsæt- ninger, hvis Mulighed Metternich nok havde kunnet tænke sig, men som han dog ikke havde anseet for rimelige. I Metternichs Øine gav Frankriges Ulykke den østerrigske Keiserstat en forøget Vægt, og i Kraft heraf aabnede han i December 1812 et diploma- tisk Felttog, hvori han atter vilde tilkjæmpe Østerrige dets gamle Indflydelse. Det kan dog, tiltrods for de Beviser for en saadan Paastand, som synes at ligge i de nu tilgjængelige Aktstykker, være tvivlsomt, om han herunder har forfulgt saa bestemte For- maal, som man nu vil tillægge ham, og fra Begyndelsen af har havt en tilsvarende Seerevne til at bedømme Begivenhedernes fremtidige Udvikling. Ved Begyndelsen af det nye Aar 1813 vare de østerrigske Un- derhandlinger i fuld Gang. Medens det egentlige Forhold mellem Østerrige og Preussen var en dyb og velbevaret Hemmelighed, var Samtiden ikke uvidende om, at saadanne Forhandlinger om Fred førtes, og de vakte bl. a. i Kjøbenhavn megen Glæde. Hvad Met- ternich nu tilsigtede, var at løse de Baand, som i politisk og mi- litær Henseende knyttede Østerrige til Frankrige, og derved skaffe sig en fuldstændig Handlefrihed. Fredsforhandlingerne bleve paa denne Maade kun en Indiedning for Østerriges fremtidige Delta- gelse i det store Forbund mod Frankrige. Muligheden herfor blev — saa meget større, da Napoleon efter i December at have vist sig ret imødekommende, i de første Dage af 1813 opstillede et Pro- gram, der tilstrækkelig viste, at Freden ikke var hans Maal, uagtet han havde givet sit Samtykke til, at Østerrige indledede Under- handlinger. Saa kom Konventionen i Tauroggen af 30te December 1812 med alle dens Følger. Keiser Frants lod sit Hjælpekorps trække sig tilbage fra den franske Hær og afslutte en Vaabenstilstand med Russerne. De Baand, som bandt ham til Frankrige, løsnedes alt mere og mere, medens samtidig Preussen 1 Tillid til, at Østerrige, om hvis Forhandlinger med den franske Keiser Hardenberg var underrettet, fattede Mod, begyndte en selvstændig Politik og nær- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 17 mede sig paa en Gang til Østerrige og Rusland. Der blev nu en større Mulighed for at danne et almindeligt Krigsforbund imod Napoleon, og idet han gav sig Skin af at virke for en almindelig Fredsunderhandling, kunde Metternich ogsaa arbeide paa, at Ud- sigterne for et saadant Forbund bleve forbedrede, endskjønt han neppe for hurtig vilde tage sit Parti. Hans tvetydige Holdning blev meget snart gjennemskuet af Napoleon, som dog foreløbig af Klogskabshensyn var forhindret fra at give sin Harme Luft, uagtet Jorden mere og mere undergravedes under hans Fødder. Men Met- ternichs første Formaal var et andet. Han vilde skaane Østerrige under den nye Krig saa meget som muligt ved at henlægge dens Skueplads til Nordtydskland. Idet Preussen med Udsigt til senere at følges af Østerrige kastede sig ind i Krigen, var dette ogsaa opnaaet, uden at Metternich havde resikeret for meget. Hvordan end Østerriges Stilling blev, var der dog mest Rimelighed for, at Preussen og Rusland maatte bære den største Del af Krigens Byrder. Ved dette Tidspunkt var det, at Wessenberg og Lebzeltern bleve afsendte. Deres Instruktioner ere udfærdigede 8de Februar. De fik deri Paalæg om at forespørge sig, hvorvidt Østerriges entre- mise, der allerede var antagen af den franske Keiser, ogsaa vilde blive antagen af de allierede Magter, England og Rusland. Met- ternich gik ud fra, at Frankrige maatte frygte for at se denne Østerriges Optræden forvandles til den bevæbnede Mæglers Rolle, men at det til samme Tid maatte være ligesaa meget i de for- bundne Magters Interesse at bane hans Keiser Veien til at indtage en saadan Stilling. Wessenberg skulde arbeide paa at gjøre det indlysende for den engelske Regjering, at det var af den største Betydning for Gjenoprettelsen af Europas politiske Ligevægt, at der skabtes en Magt, som var stærk nok til at holde baade Frankri- ges og Ruslands Ærgjerrighed i Tømme, men tillige vise, at Øster- riges Stilling for Øieblikket var af den Beskaffenhed, at det ikke uden at opgive alle de Fordele, som fulgte med dets centrale Be- liggenhed og dets politiske Forbindelser, havde kunnet vælge et - andet System end det, som det havde valgt. Lebzeltern skulde Vid.-Selsk. Forh, 1877. 2 18 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. bl. a. have sin Opmærksomhed henvendt paa Polen, hvis Tilvæ- relse under den ene eller anden Form, som Hertugdømmet War- schau eller Kongeriget Polen, Metternich betragtede som meget farlig for Østerrige. Ingen af disse Instruktioner havde nogen Hentydning til For- holdene i Norden, og forsaavidt den ene eller den anden af de to østerrigske Diplomater — formodentlig især Lebzeltern — virke- lig skulde have faaet det Hverv udtrykkelig at forhøre sig om Stemningen med Hensyn til Norge, — saaledes som man troede i Hofkredsene i Kjøbenhavn — maa dette enten have været ved en særskilt, endnu ikke offentliggjort Instruktion eller ogsaa kun været dem paalagt mundtlig. For Østerriges Interesser havde de nor- diske Forhold endnu kun en forholdsvis underordnet Betydning, saalænge Hovedøiemedet for Metternichs Politik maatte blive at forlægge Krigens Skueplads udenfor Keiserdømmets Stater. Men for de nordiske Riger var de to Diplomaters Sendelse alligevel en betydningsfuld Begivenhed, som en Indledning til en mulig Foran- dring af den østerrigske Politik. Man var i Kjøbenhavn vidende om, at der i Wien herskede Sympathier for Monarkiets Oprethol- delse, og der har ganske sikkert foreligget Udtalelser i denne Ret- ning fra Metternich. I det Øieblik, Østerrige nærmede sig til de allierede Magter, fik det ogsaa Indflydelse paa Ordningen af de nordiske Forhold, og det var da en betydningsfuld Sag for den dansk-norske Regjering, at den ved given Anledning kunde være sikker paa at finde en Støtte hos den østerrigske. Dette forklarer den store Opmærksomhed, hvormed man i Kjøbenhavn og Stock- holm fulgte Baron Wessenbergs Sendelse, og som blev end mere forøget, da han lagde Veien til England over Kjøbenhavn. Om denne hans Reise indeholde Grev Liitzows Depescher til Metter- nich flere Oplysninger. I en Depesche af 20de Februar 1813 meddelte Grev Litzow, at Kongen og Rosenkrantz for Alle udtalte sin Glæde over Baron Wessenbergs Sendelse, og at Thornton ogsaa havde udtalt sig om Norge i Overensstemmelse med Regjeringens Ønsker. I Kongens og sit eget Navn havde Rosenkrantz gjentagne Gange takket Lit- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 19 zow for det Hverv, Lebzeltern havde faaet af Metternich med Hen- syn til Norge; Alquier havde sagt til Grev Dohna, at Napoleon kun nødig vilde se en Fred mellem Danmark og England, da han derved vilde blive tvungen til at forøge den Styrke, som han havde i Elb- og Weserdepartementet, med 40,000 Mand. Alquier selv var meget imod Wessenbergs Sendelse og havde sagt til Rosen- krantz, at denne formodentlig vilde lægge Veien over Paris. Ro- krantz havde derimod tilbudt Lutzow et Skib for at befordre Wes- senberg fra Kjøbenhavn til England. Naar Alquier paa denne Maade i sine Samtaler med Rosen- krantz vilde give det Udseende af, at han holdt det for givet, at Wessenberg lagde Veien over Paris, har han neppe selv troet der- paa. Dette vilde have været en Demonstration, som var altfor stridende mod det Maal, Metternich nu havde sat for sin Politik, at skaffe sig ,Mobilitet*, Handlefrihed og Uafhængighed for selv at kunne bestemme sin Holdning under de kommende Brydninger. Det blev ogsaa almindelig antaget, at Wessenberg vilde vælge den eneste Vei, han kunde tage uden at kompromittere det ,rent østerrigske* Øiemed, hvori han reiste, og komme over Kjøbenhavn. Under 23de Februar indberettede Litzow, at han daglig ventede Wessenberg,') og fire Dage senere, 27de Februar, kunde han med- dele, at denne var kommen til Holstein efter at have undgaaet Franskmændene, men at han endnu ikke var naaet til Kjøbenhavn; den foregaaende Dag havde Alquier talt om hans Reise; men Liit- zow havde da sagt, at han ikke troede, at Wessenberg vilde komme over Kjøbenhavn. Rosenkrantz ventede med Utaalmodighed paa Wessenbergs Komme og sagde, at Gesandten i Paris havde un- derrettet Hertugen af Bassano om de Skridt, Regjeringen agtede ') I denne Depesche omtales, at Lorichs skulde være svensk Uhargé d'affaires 1 Kjøbenhavn efter Oxenstjernas Afreise til Wien som Gesandt dersteds; at den en- gelske Regjering gjorde Alt for at lade Danmark føle Stillingens Tryk ved at hemme Handelen paa Norge, men paa samme Tid behandlede de danske Krigs- fanger med stor Mildhed, og at Alquier talte om Muligheden af sin nær forestaa- ende Afreise, 9 20 Y. NIBLSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. at gjøre i England; dertil var der givet det Svar, at det sidste uheldige Felttog tvang Keiseren til at vise større Moderation, og at han nu vel var nødsaget til at indrømme de andre Magter en større Uafhængighed. Kort efter kom Baron Wessenberg til Kjøbenhavn; men den Maade, hvorpaa han der optraadte, svarede ikke til de Forvent- ninger, hvormed hans Ankomst var imødeseet. Det synes, som om Kongen og Udenrigsministeren i denne Anledning havde hengivet sig til meget vidtsvævende Drømme om, at den østerrigske Ud- Sending skulde arbeide Haand i Haand med Auditør Bille, saasnart han ankom til London, og nærmest var reist derhen for at ordne det nordiske Spørgsmaal. Den Omstændighed, at han maatte lægge Veien over Kjøbenhavn, havde saaledes givet Anledning til en feil- agtig Udtydning af Sendelsens egentlige Øiemed, og denne synes end mere at være bleven støttet ved den Maade, hvorpaa Grev Bernstorf i Wien opfattede Metternichs Ytringer. Denne har vist- nok havt Ret i at tillægge den østerrigske Statsminister en ikke liden Medfølelse for det dansk-norske Monarkis Skjæbne, men har paa samme Tid regnet mere paa denne, end han burde gjøre. Metternich havde nok sine Øine rettede paa Forholdene i Skan- dinavien, og en heldig Løsning af de der opstaaede Vanskeligheder har ogsaa været et af de Punkter, som han tillagde stor Vægt. Men dette stod endnu ikke i første Række, og da Medfølelse for Andres Ulykke aldrig var det bestemmende Moment i Metternichs Politik, var det ganske naturligt, at han foreløbig handlede uden at tage Hensyn til det dansk-norske Monarki. —=Hertil kom endnu en anden Grund, at Kjøbenhavnerhoffet fremdeles var Fran- kriges Allierede, og hvor meget man end kunde være overbevist om, at dets Interesser snart maatte skille det fra Napoleons Sag, kunde dette ikke være nok til at overvinde de Betænkeligheder, som vare forbundne med at betro sig til en af hans Allierede. Wessenberg fik ved sin Ankomst til Kjøbenhavn Tilbud om en Brig, som kunde overføre ham til England. Men han afslog dette og fremkaldte derved en stor Skuffelse hos Regjeringen, som havde ventet, at han uden videre vilde modtage det. Afslaget var CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 21 høist uvelkomment, og selv Prins Kristian Frederik beklagede sig derover i en Samtale med Litzow. Samtidig indløb der Efterret- ninger fra Waltersdorf i Paris, hvorefter Hertugen af Bassano skulde tage denne Sag rolig. Rosenkrantz omtalte dette, og det kom saa- ledes ogsaa til den østerrigske Gesandts Kundskab.') Paa denne Tid havde imidlertid Wessenberg allerede forladt Kjøbenhavn og var reist over Sundet til Helsingborg, hvor han forlangte Pas for den videre Fortsættelse af sin Reise. Derigjennem fik den svenske Regjering en Anledning, hvoraf den ikke undlod at benytte sig, til at opholde ham. Karl Johan vilde kun nødig se en østerrigsk overordentlig Udsending i London paa en Tid, da der endnu førtes Forhandlinger mellem den sven- ske og den engelske Regjering. Da han i Wessenbergs Sendelse saa en Frugt af franske Intriger, var det ham af stor Vigtighed at udhale denne Diplomats Ankomst til London til en Tid, da For- handlingerne med England vare bragte til Ende. Derfor blev og- saa Wessenberg længe liggende i Helsingborg, hvor han maatte vente paa det Pas, som skulde komme fra Stockholm. Ffter hvad Grev Litzow under I6de Marts skrev til Metternich, betragtede man i Kjøbenhavn dette Ophold som fremkaldt ved den svenske Regjerings Intriger, og selv Alquier havde for ham dadlet denne Opførsel. Formodentlig har Alquier staaet i den Tro, at Wessen- bergs Sendelse var til Fordel for hans Keisers Sag, og saaledes deri fundet en ny Anledning til Udfald mod den svenske Regjering. Først den 18de Marts fik Baron Wessenberg sit Pas og af- reiste samme Dag. Da Vinden var gunstig, antog man, at han allerede den 22de kunde være i London. Men for Hoffet i Kjø- benhavn var denne Forsinkelse bleven en slem Streg i Regningen. Hvis det overhovedet efter den sidste Skuffelse havde haabet paa at opnaa Noget gjennem Østerriges umiddelbare Forhandlinger med England, da var nu ethvert Haab i denne Henseende aldeles knust. En almindelig Skuffelse var traadt i Stedet. I en Depesche til Metternich af 20de Marts skildrer Liittzow disse Forhold: Forle- 1) Litzows Depesche af 9de Marts 1813. 29 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. genheden voxede for hver Dag; man havde kun lidet Haab om at opnaa en Overenskomst med England, da denne Magt nu var nær forbunden med Rusland og foregav, at den ikke kunde indlade sig i nogen Underhandling uden denne Stats Medvirkning. Ligesaa hed det sig, at der maatte tages Hensyn til Sverige, uagtet det antoges, at England ikke interesserede sig for dettes Udvidelse i samme Grad som Rusland, der havde stor Interesse af, at Kron- prinsen af Sveriges urolige og erobresyge Karakter blev tilfreds- stillet gjennem Erhvervelsen af Norge, i Stedet for, at han i et lunefuldt Øieblik skulde kaste sine Øine paa det for hans nye Fæ- dreland langt vigtigere Finland. Litzow antog, at alle de Farer, som nu truede Danmark, tilsidst maatte tvinge det til at tage Parti for de Allierede, især om det derigjennem kunde skaffe sig blot nogen Garanti for Bevarelsen af Norge; Alquier optraadte ikke derunder paa en Maade, som kunde indgyde Tillid og holde den Vaklende fast. Han førte Klager over Rosenkrantz og over den Kulde, hvormed han behandledes af Kongen, og snakkede om en Konvention, som Danmark havde afsluttet med England. Han be-. budede endog, at han snart vilde forlade Kjøbenhavn, og var af- gjort imod Freden. Hans Klienter førte det samme Sprog. For- saavidt der var Tale om at overdrage de nye Forhandlinger med England til Blome, da mente Grev Liitzow, at denne, der var be- kjendt som Beundrer af Napoleon, ikke var skikket for et saadant Hverv. Han omtalte ogsaa, at svenske Pengeforsendelser vare passerede igjennem Danmark." Men hvor mørke nu end alle Udsigter stillede sig, fremglim- tede der snart igjen et nyt Haab for den dansk-norske Regjering, idet Keiseren af Rusland pludselig syntes at have antaget sig dens Sag. Dette skyldtes maaske Lebzelterns Forestillinger. Til at 1) I en Depesche af 23de Marts indberettede Liittzow, at Kabinetskureren Niepper var ankommen den foregaaende Morgen, og at han havde stræbt at spare denne for de Ubehageligheder, som havde rammet Wessenberg, da denne reiste over Sverige. 3die April skrev han, at Niepper af en dansk Søofficer var bragt om- bord paa et engelsk Linieskib ved Gøteborg. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 23 meddele Regjeringen i Kjøbenhavn denne sin forandrede Opfatning bestemte Keiseren Fyrst Sergé Dolgorucki, som ankom til Kjø- benhavn 22de Marts 1813 (ifølge Liittzows Depesche til Metternich af 23de Marts) og der aabnede Forhandlinger om Danmarks Til- slutning til Forbundet mod Napoleon. Derigjennem syntes der at- ter at være aabnet den dansk-norske Regjering Ådgang til ved en rask Optræden at opretholde Monarkiets Integritet. Men denne raske Optræden udeblev, og gjennem den svenske Regjerings kraf- tige Indsigelser blev det ogsaa denne Gang forhindret, at de Al- lieredes venlige Stemning mod den dansk-norske Regjering 'blev af lang Varighed.") | I Litzows Depescher fra denne Tid omtales Dolgorucki oftere, uden at der dog fremkommer Noget, som kan kaste forøget Lys over hans Sendelse, udenfor hvad man allerede forud kjender. Under 30te Marts skrev Liitzow til Metternich, at Dolgoruckis Nær- værelse havde givet det russiske Parti Overvægten; Dolgorucki paastod, at Østerrige snart vilde opgive Napoleons Sag, og efter hvad der fortaltes, skulde han have forlangt et dansk Hjælpekorps paa 30,000 Mand. Kongen vilde ikke opgive Norge, og det syntes ogsaa, som om Rusland nu begyndte at blive mere medgjørligt i dette Punkt. Grev Mørner var kommen til Kjøbenhavn for at virke paa Regjeringen. Han fortalte, at Napoleon havde tilbudt at sikre Sverige Besiddelsen af Norge, hvis det vilde opgive Englands og Ruslands Sag; saafremt man kunde skaffe Frederik VI Vished for, at dette forholdt sig saaledes, maatte det antages at ville have sin Virkning. Under 3die April skrev Liitzow videre, at mellem de mange, som stadig forespurgte sig hos ham om Østerriges Hold- ning, var ogsaa Prins Kristian Frederik, der ligesom de fleste af sine Landsmænd ønskede Fred med England og betragtede den langsomme Undergravning af Velstanden, der var en Følge af Sø- krigens Fortsættelse, som langt mere trykkende end en kortvarig Deltagelse i Krigen paa Fastlandet. Efter Dolgoruckis Ankomst 1) Vidensk,-Selsk.s Forhandl. for 1876 No. 7, Side 31 flg, 24 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. var denne Stemning bleven mere levende; Alquier viste sig frem- deles meget venlig. Under 6te April skrev Liitzow igjen, at man i Kjøbenhavn ikke var uden Betænkeligheder med Hensyn paa de Planer, som den engelske Regjering kunde have med den Flaade, som under Ad- miral Hope sendtes til Østersøen. Man nærede Mistillid til Kron- prinsen af Sverige, Suchtelen og Thornton og gav den sidste Skyl- den for, at den danske Regjerings sidste Udsending til England, Grev Bernstorf, ikke var bleven modtagen i London,*') ligesom det antoges, at det var gjennem ham, de engelske Eskadrer i Øster- søen fik sine Ordrer. Man nærmede sig derfor mere og mere til Rusland, og Dolgorucki arbeidede paa at støtte denne Stemning, idet han bl. a. ogsaa vidste at benytte sig af sit Slægtskab med Fru Rosenkrantzz Han havde saaledes nu foranlediget, at Grev Moltke sendtes til det russiske Hovedkvarter. Under disse Om- stændigheder ansaa Liitzow det for givet, at Frankriges Indflydelse i Kjøbenhavn nærmede sig mod Enden. Men medens saaledes Meget tydede paa, at Regjeringen i Kjø- benhavn snart vilde træffe sin Afgjørelse, blev der ogsaa fra svensk Side taget Forholdsregler for at tvinge Danmark til at fatte en Bestemmelse, som ikke stred mod Sveriges Interesser. Ifølge en Depesche fra Grev Liitzow af 10de April var da den svenske Kam- merjunker Hochschild ankommen med en Skrivelse fra Engeström til Rosenkrantz om Norges Afstaaelse m. m. Man haabede imid- lertid i Danmark, at Rusland og England vilde forstaa sin sande Interesse og ogsaa for Fremtiden foretrække at se Norge under Danmarks fredelige Scepter, især da Keiseren af Rusland hidtil ikke i Tydskland var optraadt som Erobrer, men som Gjenopretter af den ældre Tilstand.” Siden Dolgorucki var kommen, havde Rosenkrantz været mere tilbageholden imod Litzow, men havde ') Vidensk.-Selsk.s Forhandl. for 1876, No. 7, Side 48 flg. ”) Grev Litzow meddelte med det Samme, at Stiftamtmand i Throndhjem, Grev Trampe var afreist til London i sin Regjerings Ærinde, og at han havde Befa- ling til saa hurtig som muligt at følge efter Grev Bernstorf, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 9. 25 nu forandret sin Opførsel. Han havde endog gjort Liitzow be- - kjendt med Engeströms Note, hvilken denne betegner som mit Sophismen durchwebt. Rosenkrantz havde ogsaa for ham udtalt, at man i Kjøbenhavn nærede det Haab, at England i Længden vilde foretrække en Forbindelse med Danmark fremfor en med Sverige. Der Mimister, skrev Liitzow, erklårte mir, dass es unter des Kronprinzen Plane gehöre, seine neue Dynastie mit der Königl. Dånischen durch die Bande des Blutes zu vereimigen, wozu er aber hier wenig oder keine Bereitwilligkeit finden wird. Rosenkrantz havde ogsaa i Kongens Navn for Liitzow udtalt sin Tak for den Deltagelse, der vistes ham fra Østerriges Side, og derhos spurgte, om han kjendte den Brevvexling, som var ført mellem Metternich, Lebzeltern og Nesselrode.') Hertil maatte dog Litzow give et be- negtende Svar. I Virkeligheden har han neppe heller været ind- viet i denne. Nogle Dage senere havde Litzow et Besøg af Fyrst Dolgoruchi selv. Dette var om Aftenen 12te April. Han kom for at sige, at han nu havde bevæget Kongen af Danmark til at drage Sværdet mod Frankrige. Han talte ogsaa om det besynderlige og farlige ved den Stilling, som Danmark for Øieblikket indtog, — at paa samme Tid, som det vilde slutte sig til de Allieredes Sag, blev det truet med Angreb fra to af disse. Under saadanne Forhold var snarlig Hjælp nødvendig, og hans Keiser vilde tage sig af Danmarks Sag und dessen Zutrauen und Hingebung su belohmen wissen. Dolgo- rucki spurgte, om Wessenberg vilde interessere sig for Danmark, hvortil Liittzow gav det diplomatiske Svar, dass sein Auftrag hierin mit denen des Chevalier Lebzeltern ganz analog wåre. ISamtalens videre Løb beklagede Dolgorucki, at han for Øieblikket ikke kunde vise Liittzow den Verbalnote, som han havde meddelt Rosenkrantz, 1) Jeg gjennemgik ikke denne Brevvexling under mit Ophold i Wien, da Arkivets Funktionærer oplyste, at den var benyttet af Professor Oncken og rimeligvis i en større Udstrækning vilde blive gjengiven i hans ovenfor omtalte Verk. Det er imidlertid stillet mig i Udsigt, at jeg, naar anden Del af dette er udkommen, kan erholde fuldstændige Afskrifter af-de Aktstykker, som jeg for Nordens Ved- kommende maatte anse nødvendige. 26 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. men omtalte dog kortelig dens Indhold. Litzow vidste ogsaa at berette — i den Depesche af 13de April 1813, hvori han gjengav denne Samtale for Metternich, — at man i Stockholm var høist fortørnet over Dolgoruckis Sendelse, samt at Thornton, der følte sig krænket ved, at Danmark ikke syntes at ville underhandle med ham, udtalte sig meget stærkt herom. Stemningen i Kjøbenhavn svingede i denne bevægede Tid frem og tilbage. Den ene Dag plagedes man af ængstelig Frygt for Fremtiden, den næste saa man denne imøde med tillidsfuld Ro. I to Depescher til Metternich af 17de og 20de April omtalte saa- ledes Litzow, at det blev almindelig troet, at den svenske Kron- prins for Øieblikket havde opgivet sine Planer paa Norge, og at man derfor nu var mere rolig med Hensyn paa disse. I den første af dem omtalte han ogsaa, at Alquier for ham havde talt om de Rygter, der vare i Omløb om en Alliance imellem Østerrige og Rusland. Men paa samme Tid manglede det ikke paa Forsøg paa at gjøre Regjeringen mistænkelig imod Østerriges Hensigter, idet man søgte at indbilde den, at denne Stat allerede havde givet sit Samtykke til Norges Afstaaelse. Herover var navnlig Rosenkrantz, ein aiisserst reitzbarer und lebhaft fiuhlender Mann, meget urolig. For Øvrigt var Liitzow fremdeles nøie underrettet om, hvad der foregik. Saaledes havde han faaet Rede paa den Promemoria, som Prins Kristian havde overleveret sin Fætter Kongen paa dennes Fødselsdag, 28de Januar, hvori han indtrængende raadede ham til at slutte Fred med England.'") Litzow omtaler denne i en De- pesche af 20de April 1813 i følgende Ord: Aus verlåssigen Quel- len habe ich erfahren, dass Prinz Christian, ein ebenso bescheidener, als vielseitig gebildeter, von wahrer Vaterlandsliebe beseelter First, dem das Wohl dieses Staates sehr am Herzen liegt, vor einiger Zeit dem Kömige eine Memoire iibergeben hat, welches auf diesen Mon- archen einen wesentlichen Einfluss hatte und ikm vorziiglich vermochte England Fryiedens Antråge zu thun. Der Prinz besitet allgemeine Achtung und Zutrauen, vorziiglich schåtzen ihn die Herrn von Ro- 1) Sørensen, Kampen om Norge, I, 61 flg. i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 27 senkrante und Schimmelmann, und das Militar ist ihm sehr erge- ben: er hatte sich bis jetzt noch mie, auch nur entfernt, in die Staats- angelegenheiten gemischi. Lykken syntes ved Dolgoruckis Ankomst til Gjubenhaen atter at tilsmile Danmark. Men den tillidsfulde Stemning, som derved var bleven vakt til Live, blev ikke af lang Varighed. Allerede 24de April maatte Grev Litzow i en Ffterskrift en chiffres til en De- pesche til Metternich meddele denne, at Dolgorucki syntes at have lovet mere, end han kunde holde, og at man nu talte om, at han snart skulde reise. Prins Kristian og flere med ham søgte nu at paavirke ham for, at han skulde bevæge Keiseren af Østerrige til endnu mere at støtte Danmarks retfærdige Sag. Stemningen var trykket, og man saa en frygtelig Fremtid imøde. I et andet Post- seriptum en chiffres af samme Dag berettede Liitzow endvidere, at Alquier havde fortalt, at han af Rosenkrantz havde krævet en For- klaring om det danske Korps, som skulde besætte Hansestæderne m. m., men at han derpaa kun havde faaet undvigende Svar; Alquier stolede ikke mere paa denne Regjering. Fra nu af kom det ene Slag efter det andet. Først afbrødes den diplomatiske Forbindelse med Sverige, og den dansk-norske Chargé d'affaires i Stockholm, Grev Baudissin, ankom til Kjøben- -— havn om Aftenen 26de April. Endnu greb man dog efter de sidste Glimt af Haab, idet man mente, at der endnu maatte kunne op- naaes en mindelig Overenskomst med Sverige, især om England vilde anvende sin Indflydelse; der taltes om, at man kunde til- fredsstille Sverige med Kolonier, Guadeloupe, St. Croix o.S. V. Men dette var kun Indbildninger. Det viste sig snart, at de havde været inde paa det Rette, som mente, at Dolgorucki havde lovet mere, end han kunde holde. Prins Kristian, der behandlede Lit- - zow mit besonderem Vertrauen und Auszeichnung, fortalte nu denne, at den russiske Keiser havde tilkjendegivet Dolgorucki, at han havde overskredet sin Bemyndigelse. Liittzow mente, at den Maade, hvor- paa den russiske Udsending var optraadt, havde gjort den Sag, for hvilken han skulde virke, mere Skade end Gavn. Man var i — Kjøbenhavn meget opbragt over den Maade, hvorpaa Rusland til- 28 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. lod sig at disponere over Dele af dette Rige. I det Sted stolede man nu fremfor alt paa Østerrige.") Den 8de Mai underrettede Liittzow Metternich om Dolgoruckis Afreise fra Kjøbenhavn, og til- føiede i en chiffreret Efterskrift, at denne nu var desavoueret, og at dermed Sveriges Indflydelse hos Rusland var sikret; Liitzow havde troet at maatte gjøre Dolgorucki opmærksom paa, at Øster- rige ikke ønskede noget Indgreb i en venskabeligsindet Magts ret- mæssige Eiendom. | - Dolgoruckis Sendelse havde paa denne Maade ialfald havt et Resultat, at den Tillid, bvormed man tidligere i Kjøbenhavn havde betragtet Rusland, med et var afløst af den modsatte Følelse, medens man i det Sted fattede Haab om, at hvis Redning overhovedet var mulig, da maatte denne komme fra Østerrige. Derigjennem var Grev Luitzow for en kort Tid bleven den mest indflydelsesrige Gesandt ved Hoftet i Kjøbenhavn. Den Stilling, som nylig Alquier havde indtaget, var nu tilfaldt ham, og under den almindelige Modløshed saa man fra alle Kanter hen til ham, som den, der lettest kunde redde Staten ud af al dens Nød. Hans Indflydelse blev endmere forøget, da ogsaa det sidste Haab, man havde næret om at se et heldigt Udfald af Grev Joakim Bernstorfs Sendelse til London, maatte opgives. Efterrretningen om den Modtagelse, som denne havde faaet i England, forøgede den almindelige Nedslagenhed. Den 17de Mai kom Grev Bernstorf tilbage, men allerede flere Dage i Forveien var det bekjendt, at han maatte vende hjem igjen med uforrettet Sag. Dette Udfald kaldte atter Kongens gamle Had til Englænderne til fornyet Liv, og heri blev han bestyrket af sin Adjutant Rømeling og Kancellipræsident Kaas*). Under alt dette var Tiden gaaet, og man befandt sig allerede midt i Mai. Der gik Rygter om, at Prins Kristian skulde afgaa i en Sendelse til det russiske Hovedkvarter, og Alquier og hans Klien- ter begyndte atter at reise Hovedet*). Men Prinsen kom ikke 1) Liitzows Depesche af 27de April 1813. 2) Liitzows Depescher af 15de og 18de Mai 1813. 3) Litzows Depesche af 11te Mai 1813. 3 Kl Ei FP 28 CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 29 denne Gang til at besøge Keiser Alexander. Sandheden kom snart for en Dag; allerede 18de Mai skrev Liitzow til Metternich, at Reisen nok i Virkeligheden gjaldt Norge, og den 28de kunde han indberette, at det var offentlig meddelt, at Prins Kristian var kom- men til Norge og udnævnt til Statholder i dette Rige. Men ved Siden heraf var der ogsaa andre Begivenheder, som maatte til- trække sig Opmærksomheden. Kancellipræsident Kaas afgik i en særlig Sendelse til Napoleon. Dermed var Grev Litzow ikke meget tilfreds, da dette maatte krydse de østerrigske Planer netop paa en Tid, da han ansaa sin Indflydelse ved Hoffet for aldeles sikret. Han lod sig derigjennem forlede til meget ugunstige Domme over Kaas, hvem han omtalte som en mindre agtet Personlighed, medens han i Modsætning til ham roste Rosenkrantz og Schimmelmann som to af de mest ag- tede Mænd i Danmark. I en Depesche af 18de Mai skrev Litzow - saaledes til Metternich om Kaas: Ich glaube ikm micht Unrecht 2u thun, wenn ich ilmn Ew. E. als emen DMenschen darstelle, der gegen Auszeichnung, Glucksgiiter, Reichthiimer und selbst gegen sinn- liche Vergniigungen nicht unempfindlieh, auch micht zu delicat in der Wahl der Mittel ist sich selbe zu verschaffen und daher umn- möglich geeignet seyn kann Zutrauen einzuflössen, noch solches zu verdienen. Men tiltrods for alle disse Mangler havde Kaas allerede længe besiddet Kongens Tillid, og det skulde nu ogsaa være ham selv, der havde foreslaaet denne Sendelse, der var et Bevis for, at man ønskede en Tilnærmelse og Overenskomst med Frankrige. Efter Grev Liitzows OQOpfatning af Forholdene i Kjøbenhavn var Kaas nær forbunden med Kongens militære Omgivelser. Han var nærmest det civile Medlem af Adjutantregjeringen. Medens Rosenkrantz ikke nærede noget høiere Ønske, end at Freden snart maatte blive gjenoprettet ved en Tilnærmelse til England, havde de Adjutanter, der omgave Kongen, en ganske anden Opfatning og foretrak det franske Parti. Under Indtrykket af de sidste Be- givenheder havde det lykkets for dem at faa Overtaget hos Kon- gen og trække ham over til sin Side,') medens Ministrene og med 4 ') Under 17de Juli skrev Liitzow til Metternich, at da Kongen lagde stor Vægt 30 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. dem Prins Kristian og hele den oplyste Del af det danske Folk Intet heller ønskede end at se Landet slutte sig til de mod Frank- rige forbundne Magter. Grev Liitzows Indflydelse strakte sig nu kun til Thronfølgeren og Ministrene, medens Kongen foreløbig var unddragen denne. Da hans Mening var den bestemmende, blev Landet nu pludselig kastet over i Frankriges Arme, medens Ro- senkrantz havde tabt al sin Indflydelse hos Kongen, som alene hørte paa sine militære Omgivelser. Rosenkrantz sagde vistnok til Litzow i en af sine Samtaler med denne: Nur der Fyiede mit England kamn uns retten. Men han fardt ikke længer Øre paa høieste Sted for sine Anskuelser. Til Alt, som for Øvrigt bi- drog til at skille ham fra Kongen, kom nu ogsaa Alquiers Bestræ- belser for at sætte Frederik VI op imod ham. Alquier stolede ikke selv paa Varigheden af den Forandring i Anskuelser, som var fremkaldt gjennem Kaas og de kongelige Adjutanter, da han vel vidste, at den oplyste Opinion var meget derimod. Dette gjorde ham mistroisk imod Paalideligheden og Varigheden af de Stem- ninger, som for en Stund vare komne til Magten; men han var dog altfor meget Diplomat til ikke at forsøge paa at udnytte dem til sin Fordel, saavidt dette lod sig gjøre. Hans Optræden mod Rosenkrantz synes at have været meget overlegen; han var den, som vidste Alt, hvad denne havde gjort galt, og gav ham Irette- sættelser derfor. En Dag fik saaledes Statsministeren høre, at Alquier var vel vidende om, at Østerrige havde søgt at paavirke Danmark i Englands Interesser.) Rosenkrantz havde ingen anden Trøst end at betro sig til Grev Liittzow; men saalænge denne hel- paa Østerriges Optræden, havde hans Omgivelser indbildt ham, at dette Land, naar Fiendtlighederne udbrød paa Ny, vilde slutte sig til Frankrige. ly Litzows Depescher af 28de og 29de Mai. Efter den første af disse vare da 2000 Matroser komne tilbage fra Vliessingen, Under 5te Juni indberettede han, at en engelsk Parlamentær havde overbragt nye Forslag, hvorefter Norges Afstaa- else skulde udsættes til den almindelige Fred (Videnskabsselsk.s-Forhandl, 1876, No. 7, 8. 58), samt at en tidligere arresteret Person, ved Navn Grey, som ansaaes for at staai Karls Johans Sold, var*ankommen til Hamburg. I en Efterskrift en chiffres til en Depesche af 19de Juni indberettede han endvidere, at en Hollænder ved Navn De Vaer, der var en fransk hemmelig Agent af høiere CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHÄNDL. 1877. No. 12. 31 ler ikke havde Noget at sige hos Kongen, kunde han ikke hjælpe stort. I Slutningen af Juni kom Kaas tilbage fra sin Reise til Keiser Napoleon, hvem han havde truffet i Dresden. Grev Litzow fik meget hurtig at vide, hvorledes det var gaaet ham, og kunde alle- rede 22de Juni og 3die Juli indberette til Metternich, hvad Napo- leon havde sagt til den danske Udsending. Som Hjemmel herfor kunde han endog tildels paaberaabe sig Udsagn af Rosenkrantz. Napoleon havde paastaaet, at Bernadotte havde periodiske Anfald af Vanvid, der var arveligt i hans Slægt, men skjelnede for øvrigt mellem ham og det svenske Folk. Om Frederik VI talte Keise- ren med Agtelse, medens han kom med Udfald mod Rosenkrantz. Keiser Alexander skildrede han som en svag Mand, der var mod- tagelig for alle Indtryk, men talte med mere Agtelse om Kongen af Preussen og Hardenberg.') Under alt dette havde Opinionen i Danmark ikke undergaaet nogen Forandring. Man var — bortseet fra Kongen og hans nær- meste militære Omgivelser — fremdeles taknemlig over den Del- tagelse for Landets tunge Skjæbne, som man troede at mærke fra den østerrigske Regjerings Side. Da den første Følge af den sid- ste Tilnærmelse til Frankrige kun blev den, at Napoleon begyndte at forlange nye Ofre, haabede Grev Liitzow, at Tiden nu vilde være gunstig for en ny Paavirkning fra Østerriges Side, hvad han ogsaa udtalte for Metternich i en Depesche af 13de Juli 1813. Dog synes han ikke at have havt bestemte Fakta, hvorpaa han kunde støtte denne Mening. I ethvert Fald havde Rosenkrantz endnu ikke i August gjenvundet den Indflydelse hos Kongen, som han burde have paa Grund af sin Stilling som Statsminister for de udenrigske Anliggender, I en Depesche af 3die August meldte saaledes Liitzow til Metternich, at af en Samtale, som han havde Rang, havde været i Kjøbenhavn og var afreist derfra forrige Lørdag. Man ventede da i Kjøbenhavn en Indbydelse til den Kongres, som skulde afholdes i Prag, og vilde der lade sig repræsentere af Grev Kristian Bernstorf, % Smlgn. Sørensen, Kampen om Norge, 1, 227—234, hvor enkelte af disse Napoleons Ytringer gjenfindes i Uddragene af Kaas's egne Depescher, 39 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. havt diesen Morgen mit H. v. Rosenkrantz und einem der Vertrau- ten des Alquier, troede han at kunne mærke, at den af det franske Hof ønskede Amplification des Tractats 'von Jånner 1812 var ble- ven afsluttet i Løbet af den foregaaende Maaned. I en Efterskrift en chiffres til den derpaa følgende Depesche af 7de August 1813, hvori Litzow indberettede General Moreaus Ankomst til Helsing- borg, oplystes, at Rosenkrantz ikke havde havt større Andel i Af- slutningen af den sidste Overenskomst med Frankrige end netop saa meget, som var nødvendigt til Traktatens formelle Redaktion samt havde sendt Grev Bernstorf Underretning om denne. Under saadanne Forhold kunde Udenrigsministerens Stilling paa det nær- meste ansees for overflødig. Da Rosenkrantz i Juli opholdt sig paa Landet, havde han i to Dage Besøg af Grev Liitzow og udtalte sig for ham om sin mislige Stilling med en Aabenhed, der kunde være paa sin Plads i for- trolige Samtaler mellem gode Venner, men i dette Tilfælde kun viser, hvorledes den almindelige Modløshed ogsaa havde grebet ham og bragt ham til at anse den østerrigske Regjering som den eneste Redningsmand, hvem man ikke kunde vise formegen Tillid. Rosenkrantz fortalte nu saaledes til Litzow, at han havde sagt Alquier, Dånemark habe sich dermalen Frankreich ergeben, um sich einigermassen 2u retten, hvortil Alquier bemærkede, at Rusland gjennem Dolgoruckis Sendelse havde været nær ved at ødelægge Danmark. Derimod indvendte Rosenkrantz, at Rusland havde havt det i sin Magt at redde Landet og skaffe det Fred med England, hvad den franske Keiser med al hans Magt ikke formaaede; Rus- land havde imidlertid paa Grund af sine Forbindelser med Sverige negtet dette, men havde derigjennem tillige tabt alle de Fordele, som de russiske Tropper havde opnaaet i Nordtydskland; den poli- tiske Feil, som det saaledes havde begaaet, havde ikke bidraget lidet til de Seire, som Napoleon senere havde tilkjæmpet sig i Sachsen. Der hviler et besynderligt Præg over denne Tilnærmelse, som nu var begyndt mellem den dansk-norske Regjering og Frankrige. Idet den ikke var en Frugt af Udenrigsministerens Bestræbelser, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 33 ligesaa lidt som af Folkets Ønsker, men alene af Kongens og hans Omgivélsers tilfældige Stemninger, var det naturligt, at Rosen- krantz ikke saa den med Glæde. Hans aabne Karakter tillod ham ikke at dølge sine Synsmaader for Alquier, og den Maade, hvorpaa han lige ud antydede for denne, at det ikke var med hans gode Vilje, at Kongen var slaaet ind paa den Politik, som han for Øie- blikket fulgte, fortjener ialfald Anerkjendelse for den Ridderlighed, som derigjennem fremtræder. Men ligesaa vist, som han deri over- traadte Hensynet til, hvad Klogskaben maatte kræve, var det ogsaa aldeles urigtigt af ham paa samme Tid, som han viste sit Mod i Samtalen med Alquier, at give sig aldeles over og blotte sig lige- overfor den østerrigske Gesandt. Derigjennem kom der en Dob- belthed ind i Regjeringens Politik, som aldrig kunde have gode Følger. Men Rosenkrantz følte ogsaa selv, at han ikke var Man- den for denne Stilling, og udtalte sig derom til Grev Litzow med den samme Aabenhed, som han nu en Gang havde vænnet sig til at vise denne Diplomat. I den Samtale, hvori han havde gjengi- vet Indholdet af sine Ytringer til Alquier, sagde han ogsaa, at han havde ønsket at kunne trække sig tilbage, men at dette Ønske ikke var bleven opfyldt. Rosenkrantz var saaledes tvungen til mod sin Vilje at forblive paa en Post, hvor han Intet kunde udrette. Om sit Besøg hos Rosenkrantz gav Grev Liittzow Metternich de fornødne Oplysninger i en Depesche af 17de Juli 1813, hvori han tillige meddelte, at Rosenkrantz havde benegtet, at Frankrige havde fremsat Fordring paa at maatte lægge Besætning i Glick- stadt og Rendsburg, da dette desuden var Noget, hvorpaa Kongen aldrig vilde gaa ind. Samme Dag indberettede han ogsaa, at den engelske Blokade af Sjælland blev skjærpet for hver Dag. I en Efterskrift en chiffres tilføiede han, at der var bleven udspredt et Rygte om, at Napoleon havde skrevet til Kongen, at han ikke behøvede det danske Troppekontingent; men dette kunde ikke forholde sig saa, da det var sikkert, at Korpset var stillet til Mar- schal Davousts Raadighed; den inden dette Korps herskende Aand var ellers meget slet, da man var misfornøiet med den for det bestemte Anvendelse. Vid.-Selsk, Forh, 1877. 3 34 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. For den nærmest paafølgende Tid ere Grev Litzows Depe- scher til Metternich ikke meget indholdsrige. Grunden hertil kan maaske være at søge i hans Frygt for, at de paa Veien kunde blive opsnappede af engelske Krydsere og saaledes komme i Hæn- der, for hvilke de ikke vare bestemte. Under 24de Juli meddelte han, at Alquier paastod, at det østerrigske Gesandtskabs Tilbage- kaldelse fra Stockholm var et Bevis paa, at der herskede den in- derligste Forstaaelse mellem Keiserne af Østerrige og Frankrige. Under 3die August skrev han om Mødet i Trachenberg og med- delte, at den russiske Gesandt, Lisakewitz, var tilbagekaldt fra Kjøbenhavn; under 20de August meddelte han, at dennes Afreise var bestemt til den 23de. I en Depesche af 14de August oplyses, at Kaperierne da igjen dreves med mere Liv. I Kjøbenhavn ventede man under alt dette med spændt Op- mærksomhed paa at faa se, hvilket Parti den østerrigske Regje- ring vilde tage, naar Vaabentilstanden mellem de krigførende Mag- ter var forbi. Tilbagekaldelsen af den russiske Gesandt i Kjøben- havn var en opsigtvækkende Begivenhed; men saalænge endnu ikke den østerrigske var fulgt efter ham, havde man dog nogen Trøst. Hvorlænge dette skulde vare, vidste Ingen. Imidlertid voxede de Forventninger, som man knyttede til den østerrigske Regjerings venskabelige Hensigter. Grev Liittzow underrettede Metternich her- om og bebudede, at han vilde gjøre, hvad han kunde, for at opret- holde dette østerrigske Parti. Dette var i en Depesche af 21de August; men der findes i de efterfølgende ingen Oplysninger om, hvad han ,i denne Henseende udrettede. I en Depesche af 25de Oktober heder det, at den største Del af de tænkende Folk i Dan- mark var misfornøiet med Regjeringens Politik, og at denne rime- ligvis vilde lede til Rigets Undergang. Dette viser, at om end Grev Litzow fremdeles havde megen Indflydelse, rak denne ikke saa langt, at den kunde virke bestemmende paa Kongen og hans militære Omgivelser. Rosenkrantz var fremdeles afmægtig og maatte rolig se til, medens Landet styredes ind i en Politik, der satte dets vigtigste Interesser paa Spil. | Fra denne Tid haves der en længere Depesche af 31te August, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 35 hvori Grev Liittzow har udkastet en Skildring af Frederik VI, hans Slægtninge, Omgivelser, Ministre o. s. v. Den var bestemt til Metternichs Orientering i de Spørgsmaal, der vedkom Danmark og dets fremtidige Skjæbne; men den kan ogsaa have sin almin- delige Interesse, som et Bidrag til at lære forskjellige vigtige For- hold at kjende og den Maade, hvorpaa de opfattedes af en Sam- tidig, der havde havt Anledning til at se dem fra nærmeste Hold. Depeschen begynder med en Skildring af den Personlighed, der var det Centrum, hvorom Alt i Danmarks lille politiske Verden dreiede sig, af Kongen. De særegne Forhold, under hvilke han var voxet op, havde havt sin Indflydelse paa hans Udvikling. Hans Helbred var fra først af meget svag, men var dog bleven hærdet ved den Maade, hvorpaa hans Opdragelse var bleven ledet. I sit Liv var han meget maadeholden. Naar han var nødsaget til at tale med Fremmede, som ikke kunde Dansk, var han meget forlegen. Hans Opdragere havde bibragt ham overdrevne Ideer om den danske Stats Selvstændighed og politiske Betydning. Hans Pirrelighed havde fremkaldt et stærkt Had mod den engelske og den svenske Regjering, som end mere forøgedes gjennem nationale Fordomme. Hans Forkjærlighed for alt Militær, med hvis mindste Detaljer han - beskjæftigede sig, havde ikke været til Statens Gavn. I mange Tilfælde hændte det, at Kongen for at vise sin Selvstændighed netop besluttede det Modsatte af, hvad hans Ministre havde til- raadet ham at gjøre. Om Napoleon havde han meget høie Tanker. I det Hele taget maatte man erkjende, at hans gode Egenskaber vare overveiende over hans svage Sider. Uden Bombardementet i 1807 vilde han formodentlig aldrig være kommen paa den Tanke at drive sin Hær op til en saadan betydelig Størrelse, som den nu havde faaet. Dronningen var ikke lykkelig, men forstod at skjule dette. Hun besad saa godt som ingen Indfiydelse, og den lille, som hun havde, anvendte hun til at skaffe sine hessiske Slægt- ninge personlige Fordele. Under Dolgoruckis Nærværelse havde hun og hendes Damer været meget russisksindede, und ihre Be- miihungen, unterstitzt durch den damaligen Stand der Dinge, blieben micht ohne Erfolg. Kronprinsessen havde megen el paa 36 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. sin Fader. Man havde forlovet hende med Prins Kristian af Hes- sen; men denne var bagefter bleven gal. Prins Kristian Frederik var Hoffets Perle. Han havde stedse ønsket Virksomhed og havde nu gjennem Kaas's Indflydelse faaet en saadan. Sin store Dannelse havde han selv erhvervet. Østerrige stod høit i hans Tanker. Hans Broder, Prins Ferdinand, og hans to Søstre havde ingen Ind- flydelse. Kongens nærmeste Omgivelser vare fransksindede; det var ogsaa dem, der havde bragt ham i Forbindelse med Grevinde Dannemand. De misbrugte sin Stilling til simple Handelsspekula- tioner. Bilow var den bedste af dem. Jessen levede meget til- bagetrukken; han var ingen Ven af Rosenkrantz og havde heller ikke staaet i det bedste Forhold til Grev Kristian Bernstorf, da denne vår i Spidsen for Udenrigsministeriet. Rosenkrantz var Metternich personlig bekjendt fra Rastadt og Paris; han var brav og retskaffen og holdt meget paa Rusland. Den Andel, som Met- ternich havde i Bestræbelserne for at redde hans Fødeland, Norge, gjorde ham meget erkjendtlig mod denne. Schimmelmann var en almindelig anerkjendt Hædersmand, som havde den Ulykke at staa i Spidsen for Finanserne. Reventlow og Moltke vare oplyste og retskafne Embedsmænd. Kaas var nu Napoleons ivrigste Talsmand. Sten Bille var Sjælen i Admiralitets-Kollegiet og befandt sig i stadig Opposition til Kongens saakaldte Hovedkvarter. Af Gesand- terne var Alquier vel bekjendt; med Rosenkrantz stod han ikke paa nogen god Fod. Den spanske Gesandt, Yoldi, var en meget svag Person, beskjæftiget med sit eget Jeg og aldeles afhængig af Al- quier. For Øvrigt angrede han meget paa, at han ikke var reist hjem med Romana, hvortil han havde havt Anledning. Den west- falske Gesandt var en høist ubetydelig Person. Sachseren Gers- dorf var en Hædersmand, skjønt det franske System vel meget hen- given. Den preussiske Gesandt, Grev Dohna, var ebenso einfach als rechtschaffen. Frederik VI havde nu knyttet sine Rigers Skjæbne til Napo- leons. Da Østerrige sluttede sig til dennes Fiender, skulde det der- igjennem .0gsaa være traadt i et fiendtligt Forhold til den dansk- norske Regjering. Alligevel blev Grev Litzow ikke tilbagekaldt CHRISTIANIA VIDENSK:*SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 37 fra sin Post '). Dette var et Tegn paa, at man i Wien ønskede at bevare den Indflydelse, som han havde vundet i Kjøbenhavn, for i det afgjørende Øieblik at anvende denne til de Allieredes Fordel. Metternich havde ingen Sympatbier for Karl Johan, — han ønskede ikke at se dennes Magt udvidet paa den legitime dansk-norske Konges Bekostning, tiltrods for, at dennes vaklende Politik havde endt med at drive ham over i Frankriges Arme. Saaledes vare Frederik VI's Udsigter i Virkeligheden ikke saa meget formørkede, tiltrods for, at han befandt sig paa fransk Side. Hvis han havde forstaaet at benytte sig af de Fordele, som Omstændighederne paa - denne Maade bød ham, var der endnu en Mulighed for, at han havde kunnet føre sine Riger uskadte igjennem alle Farer. Leiligheden dertil blev ham budt, efterat den franske Hær havde tabt Slaget ved Leipzig. Karl Johan skulde da rette det Slag mod Danmark, som han hidtil af Omstændighederne var bleven tvungen til at udsætte, og medens han forberedte dette, kom ogsaa det Tidspunkt, da Østerrige troede at kunne skride ind for at redde det dansk-norske Monarki. Der var saa meget større Rimelighed for, at dette kunde lykkes, som de Allierede for Øvrigt ikke gjerne saa, at en større Del af den Hær, der stod under Karl Johan, blev sendt ind paa den jydske Halvø. Selv Keiseren af Rusland, som mel- lem de Allierede var Karl Johans bedste Ven, var imod en saadan Plan, og Kronprinsen kjendte denne hans Stemning. De to Brø- dre, Greverne Karl og Gustav Løwenhjelm, vare hos Keiseren og fra dem modtog Karl Johan Oplysninger om, hvad der foregik i 1) Karl Johan havde foreholdt den østerrigske Regjering Nødvendigheden af at til- bagekalde det østerrigske Gesandtskab i Kjøbenhavn og hjemsende det dansk- norske i Wien. I denne Anledning blev der fra Metternich tilstillet General Baron Vincent une dépéche, qui remplit enti&rement les vues et les intentions de S. A. R. Elle na fait quepréjuger la volonté du roi, en demandant lintervention de la cour d Autriche pour une derniere démarche å faire aupreés de celle de Copen- hague dans le but de la détacher du systéme de la France. Cette démarche sera basée sur les mémes conditions de la part de la Suede, que celles offertes infruc- tueusement au mois de Mai dernier. (Depesche fra Wetterstedt til Engeström, dateret Ziebitz den 8de Oktober 1813). 38 v. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE KIGERS HISTORIE. det russiske Hovedkvarter, og om de Indflydelser, som der gjorde sig gjældende. . Der maatte nemlig ikke alene tages Hensyn til Keiser Alexanders personlige Følelser, der lige over for Karl Johan altid havde været de bedste, men ogsaa til de Omgivelser, mellem hvilke han befandt sig, og som ikke altid nærede de mest velvil- lige Følelser mod Sverige og dets Kronprins. I en Apostille af 8de November 1813, der medfulgte en De- pesche, dateret Frankfurt a/M. 7de November, meddelte Grev Karl Løwenhjelm til Kronprinsen, at han den 7de havde havt en Sam- tale med Keiseren, som syntes rendre beaucoup de justice auz mo- tifs, que mon frére avart par ordre de V. Å. R. mis en avant pour une opération, dirigée contre Hambourg, hvor Marschal Davoust laa; mais la erainte de voir V. A. R. entrainée dans une guerre active avec le Danemarc, si cette puissance avait assés de résolution pour sy opposer en qualité d'allié de Napoléon, a mnécessairement då influer sur la maniére de vor et de juger de lempereur, en tout ce qui est relatif å cette question. Dun cöté il est parfaitement con- forme å la politique de V. A. R. d'entrainer, s'il se peut, le Dane- marc å étre non-seulement partie actwe, mais å devenir le théatre d'une guerre, dont le but, pour la Suéde au moins, est de lut enlever la Norvége. Personne plus que mot me verrait un tel resultat avec jote et satisfaction, si je ne craignais pas, que dans ce momeut Vextréme besoim, quon a de réumir tous les moyens pour combattre Uempereur Napoléon, me fasse voir aux alliés, avec une grande ap- préhenston, tout ce qui, au liem de concentrer les forces, les fait diverger; Saaledes tænkte de alle, selv Lord Cathcart, endskjønt det dog skulde antages at maatte ligge i Englands Interesse at se Elbens og Weserens Mundinger befriede. Keiser Alexander gik ud fra, at det vilde være nok, om man forstærkede Wallmodens Korps for dermed at holde Davoust Stangen, og ønskede, at Kron- prinsen marscherede mod Holland". Grev Løwenhjelm havde der- 1) I et Brev til Kronprinsen af Sverige, dateret Månnerstadt 20de Oktober 1813, udtalte Keiseren, at han ansaa det nyttigt, om denne avec le gros de son armée fortsatte sin Marsch mod Rhinen og detascherede mod Davoust 20 å 25,000 FE NM NN CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 39 til bemærket, at da de Allierede nu besad hele Tydskland og saa- ledes kunde fastsætte, hvilken Erstatning Danmark skulde faa, vilde det vistnok være hensigtsmæssigt, om man nu præciserede sine Tilbud for Danmark, naar det gav efter for Sveriges Fordrin- ger, og i modsat Fald viste det le perspective des sacrifices encore plus grands sans espoir de dédommagement quelcongue. Keiseren svarede, at det nok kunde være, mais que Sa Majesté croyait, qu'il fallait d'abord attendre la réponse aux ouvertures, faites par le ca- nal du Prince Metternich, et finalement — fortsætter derpaa Løwen- hjelm — Vempereur me déclara positivement, que quand méme le Da- nemarc se joignit avec toutes ses forces aux alliés, cela ne change- ratt en rien les obligations de la Russie envers li Suedequant å la Norvége et que rien au monde ne peut rompre un engagement, qui sera toujours sacré pour Sa Majesté, — samt endvidere, qu'il fallait pourtant éviter autant que possible de multiplier ses ennemis et de disséminer ses forces, car om avait besoim de tous ses moyens vis-å-vis de Napoléon. I en ny Depesche af 8de November skrev Grev Løwenhjelm atter, at Keiseren vilde være dobbelt taknemlig, om Kronprinsen med den større Del af sin Styrke rykkede imod Holland. , j 22de Oktober I et egenhændigt Brev (dateret Schweinfurth 34is Novbr, 1813) Mand, der i Forening med Wallmodens Korps vilde danne en Styrke af over 40,000. — Efter de i Videnskabsselskabets Forhandl, 1876, No. 7, S. 61 flg. anførte Breve fra Keiseren til Kronprinsen kommer 1, et fra Peters- waldau af 27de Juli, 2—3, to fra samme Sted af 31ite Juli, 4, et fra Hrouschovan 9de Pk 14de 17de ud t, 5, et fra Nötnitz af — Aug., 6, et fra Altenberg af — a August, 5, et fra Nötnitz a EE Uug., 6, g == 21de Aug., hvori siges, at Kronprinsen af de ham meddelte Efterretninger fra Krigs- skuepladsen vil kunne se, que mnous ne mnous sommes pas écarté du plan arrété å å 18de 19de 20de Aug. 31te Aug. +17 115 frøgToplte. af 5 12 AUp, 0 — PyLr Kjørhpberg E 30te, 3lte ste Septbr.” 12teSeptbr. og Er Septbr., 12—13, to af 30te Septbr., 14, et fra Rötna 16de Oktbr., 15, 13de 12te det fra Månnerstadt, 16, et fra Jena -*” Oktbr., 17, et fra Kranichfeld af 24de oe Oktbr. 1813 og saa det i det Følgende anførte fra Schweinfurth, 27de 40 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. havde Keiser Alexander kort før denne Tid tilskrevet Kronprin- sen, at han selv bedst maatte kunne bedømme, hvor stor Styrke der behøvedes mod Davoust: dans un moment, ou nous allons tou- cher au Rhin, et om il seroit possible, quun dénouement de la grande question politique sc présentåt, ja eroyais essentiel, que V. Å. fut le plus rapprochée de nous pour tant de raisons majeures et surtout pour avoir la facilité de combiner constamment mnotre lan- gage dans les différens circonstances, qui pourraient se présenter. Ce que Je Lui en dis lå, V. Å Tenvisagera comme la suite de nos conversations de Leipzig. Mais en méme tems, je suis le pre- mier å convemir, que les ratsons militatres doivent prendre le des- sus; ainst c'est å Elle å décider, si la présence de toute son armée dans le Hanovre est indispensable, ou si Elle peut faire faire le méme bésogne par un détachement de 25,000 hommes. Efter dette sendte Keiseren et nyt Brev til Kronprinsen, dateret Frank- 29 Oktober furt a/M. Nl 1912, hvori udtaltes det Haab, at han nu vilde ovbr. marschere frem; for at lette ham havde Keiseren udvirket, at den østerrigske Gesandt i Kjøbenhavn skulde forlange en Bestemmelse af den danske Regjering. Paa dette sidste Brev sendte Karl Johan et udførligt Svar,') som han lod overbringe af Baron Wetterstedt, der i dette Øiemed begav sig til de allierede Monarkers Hovedkvarter i Frankfurt a/M. En Depesche fra ham til Kronprinsen, dateret dette Sted 22de November Kl. 8 Morgen, der er benyttet af Schinkel-Bergmann, som Grundlag for dennes Fremstilling af, hvad derved forefaldt (VII, 300 flg.), giver nærmere Oplysninger om det svenske Sende- buds Forhandlinger med Keiseren og Kongen af Preussen?) ') Schinkel-Bergmann, VII, 424 flg. ?) I en Depesche til Kronprinsen af s. D. meddeler Grev Løwenhjelm, at han ved sin Audiens hos Keiseren havde forklaret denne, combien nous étions affligés du silence, qu'on avait observé å notre égard; Skylden laa dog ikke hos Keiseren, men hos Nesselrode eller Metternich; England var Sveriges bedste Støtte. — Tre Dage senere (25de Novbr.) skrev han, at Keiseren havde bedet ham forsikre Kronprinsen om, at han aldrig maatte mistænke ham for at ville svigte sine å ms kn CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 41 Wetterstedt og Løwenhjelm havde sammen en Audiens hos Keiseren, for hvem Wetterstedt begyndte med at exposer briéve- ment les raisons impérieuses, qui devaient porter S. A. R. å S'em- parer de Hambourg avant de Se porter sur la Hollande. MHertil svarede Keiseren, at han overlod Kronprinsen selv at bedømme, s'il fallait observer Hambourg et les Damnois ou les attaquer. Je vois, ytrede Alexander, que S. A. R. s'est décidée pour UVattaque, et Je me ramge alors de son avis. Je désirerais seulement, que les forces, employées å cet effet, furent rédmites au nombre mnécessatre seulement afin de laisser le reste disponible contre les frontiéres de la Hollande; mais Je le déclære, Cest au Prince Royal seul å déci- der cela J'ai toujours regardé Varmée sous Ses ordres, comme une chose isoleé et sacrée. Il na que Vemployer, comme Il le jugera å propos. Je swis cependant persvadé, que S. A. R. sent aussi bien que mous, que cette guerre n'est encore qwau terme de sa premiere période. — — — Toute longue divergence des forces du grand bui, d'abattre Vempereur Napoléon, est muisible å la cause générale, et J'espere ainsi, que lorsque Hambourg et Libeck seront au pouvoir de S. A. R. et les Danois réduits å leurs propres forces, qui ne Forpligtelser, og at der aldrig havde været nogen Grund til en saadan Mistanke. I en Depesche af 3die Decbr. (ogsaa fra Frankfurt a/M.) skriver Løwenhjelm, at Nesselrode havde sagt ham: Autant les alliés craignaient avant la bataille de Leipzig de voir détourner V. A. R. vers ce coté, autant ils reconnaissent å pré- sent la nøcessité et Vurgence de forcer le Danemarc å se déelarer pour la cause commune ou le mettre hors d'état d'agir contre elle. Nesselrode havde ogsaa til- føiet, qu'il était bien désirable, que toutes les forces qui pourroient possiblement étre employées en Hollande, sans muire au but susmentionné, fussent dirigées au plutöt vers ces contrées. — En Depesche fra Baron Rehausen i London til Grev Engeström (af 15de Oktbr. 1813) viser den engelske Regjerings Holdning paa denne Tid. Rehausen havde fra Engeström modtaget en Depesche af 23de Sep- tember, relative au bruit qui courait sur le projet des habitans de la Norvége d'élire le Prince Chrétien Roi de Norvége et de se mettre sous la protection de V Angleterre, hvilket han havde meddelt Lord Castlereagh, som igjen forebragte Sagen for Prinsregenten. Castlereaghs Svar til Rehausen lød, at hvis en saa- dan Opfordring blev fremsat, vilde England optræde de plein accord avec S. M. Suédoise. 42 vy. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. powrront jamuis, aprés la déstruction du Maréchal Davoust, devemir, ni bien considérables, mi fort å craindre, le Prince Royal se conten- terait de les observer par um corps suffisant, maitre du Holstein sans pousser Lmi-méme avec toutes Ses forces jusquwå la poimte du Jutland et joindrait dabord avec le reste de Ses trompes celles, qui avaient déjå pris les devants vers la Hollande. Mertil svarede Wet- terstedt, at dette stemte med, hvad der var udtalt i det af ham overbragte Brev fra Kronprinsen. Keiserens Opfatning har han selv i sin Rapport gjengivet i følgende Ord: Il s'en suit ainsi, Monseigneur, que S. M. I. regarde la prise de Hambourg et de Liibeck, comme des événémens préalables å Votre marche sur la Hol- lande, ce qui repond entiérement aux vues de V. A. R. ISamtalens videre Løb kom man ind paa Spørsmaalet om den Erstatning, som skulde bydes Danmark, og Wetterstedt nævnte derunder Svensk Pomern og Mecklenburg. Keiseren svarede dertil, at Sverige al- drig burde afstaa Pomern, og at Hertugen af Mecklenburg da ogsaa maatte have en Erstatning; han sagde derhos, at han altid havde troet, at man kunde vente med Norges Afstaaelse til den almin- delige Fred, men hvis imidlertid Kongen af Danmark skulde holde fast ved sin Alliance med Frankrige, maatte man overlade ham til hans Skjæbne. Derpaa talte begge de svenske Sendebud om Anvendelsen af russiske Tropper mod Danmark, og om de ved St. Aignan fremsatte Fredsforslag. Ved Audiensens Slutning ytrede Keiseren, at han gjentog sin tidligere Forsikring: Je me rentrerai point en Russie, et aucune bataillon Russe n'y entrera, sans que la Norvége ne soit réumie å la Suede. — Den 21de Kl. 10 om For- middagen havde Wetterstedt Audiens hos den preussiske Konge: Je Lui parlai, skriver han herom i sin Rapport, de la nécessité de fizer les indemnités pour le Danemarc, et Sa Majesté ne paraissait gouter cette idée et les raisons, dont je Vappuyais, mais exprima cependant son embarras sur le moyen de trouver une indemmnité par- eille. Derpaa taltes om Felttogsplanen. — Senere gik Wetterstedt med Knut Bildt til Metternich, som erklærede, at det ikke var Kronprinsen af Sverige, men den allierede Arme's høire Fløi, som | nu angreb Hamburg og de Danske. Grev Bombelles, som nu afgik CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 43 til Danmark, skulde inden to Gange 24 Timer forlange et Svar, om den danske Regjering vilde gaa ind paa Sveriges Fordringer og slutte sig til de Allierede; først naar man vidste dette, kunde der tænkes paa den Erstatning, som skulde tilbydes Danmark. — Ffter dette Besøg hos Metternich gik Wetterstedt og Løwenhjelm til Nesselrode. Denne omtalte de Betænkeligheder, der paa en Tid, som den nærværende, da det var af Vigtighed de maintenir Pesprit public en Allemagne, stillede sig i Veien for at træffe en Bestemmelse om de Provinser, som kunde overlades til Danmark i Erstatning. Qgsaa med Nesselrode blev der talt om St. Aignan. Om Hardenberg fortæller Wetterstedt i sin Rapport, at han var forfærdet ved Tanken paa, at man vilde tilbyde Danmark Besid- delsen af baade Mecklenburg og det svenske Pomern. To Dage efter sin Samtale med de svenske Udsendinge skrev Keiseren et Svar til Karl Johan, der i svensk Oversættelse er trykt hos Schinkel-Bergmann (VII, 429 flg.) Ligesom han tidligere havde bebudet en Pression paa den dansk-norske Regjering gjennem den østerrigske Gesandt i Kjøbenhavn, saaledes omtalte han nu de Skridt, som den østerrigske Regjering lod gjøre i denne By, og erklærede, at saafremt disse mislykkedes, sluttede han sig til Kron- prinsens Anskuelser.') 1) Fra Aarets sidste Maaneder haves efter dette Brev følgende Breve fra Alexan- der til Karl Johan: 1—2, Frankfurt 29de og 30te November, 3—6, fra Frei- burg in Breisgau 18de, 23de (to Breve) og 25de December, hvorpaa kommer et egenhændigt fra Freiburg af 3die Januar 1814 (hos Schinkel VIII, 369) og et fra Basel af 4de Januar, hvori Keiseren udtrykker sin Glæde over det Held, som Kronprinsen har havt med Udførelsen af sine Planer. Der haves ogsaa et Brev, som er dateret Freiburg s. D. og hvori Keiseren udtalte den Formening, at det østerrigske Gesandtskabs Afreise fra Kjøbenhavn sikkerlz vil vække une trés-grande sensation. I Samlingen af Karl Johans Papirer i Udenrigsmini- steriets Arkiv forefindes endnu følgende Breve til ham fra Keiser Alexander: 1—2, fra Langres uke 29de 14de Januar 1814; 3—4, Beaumont 26de Februar, af hvilke det ene er trykt hos Schinkel, VIII, 301 flg., 5, Leipzig i Juli 1814, om, at de ved Keiserens Afreise fra London indløbne Efterretninger lode formode, at Or- loffs Mission ikke vilde være uden Held; 6, Kamenoi Ostrowi August 1814 om 44 'Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Østerrige kunde nu altsaa optræde ikke alene paa sine egne Vegne, men ogsaa som Talsmand for de øvrige allierede Stormag- ter. Naar det nu vendte sig til Danmark med Forslag om at træde ind i den store Koalition, havde dets Raad i denne Henseende en forøget Vægt. Idet en østerrigsk Diplomat optraadte i Kjøbenhavn uden der at kontrolleres af sideordnede Repræsentanter, da den diplomatiske Forbindelse med Rusland og Sverige var afbrudt, var det overladt til ham at fortolke de Fordringer, som fremsattes af de allierede Suveræner. Dette var en meget væsentlig Omstæn- dighed. Ingen Magt var mere venligsindet mod Danmarks Konge, ingen havde mere Medfølelse med ham i hans Ulykker end netop den østerrigske Regjering, og derfor blev det en betydningsfuld Sag for ham, at det overdroges netop denne at fremsætte de Allie- redes sidste Fordringer. Disse vare med Sveriges Samtykke ind- skrænkede til det samme Lavmaal, hvormed Karl Johan allerede i Mai havde erklæret sig foreløbig tilfredsstillet: Throndhjems Stifts øieblikkelige Overdragelse til Sverrige med Løfte om det øvrige Norge ved den endelige Fredslutning. OQgsaa dette var haarde Vilkaar. Men det kom meget an paa den Maade, hvorpaa de bleve fremsatte, om de skulde tages ganske bogstavelig. I denne Henseende vare Udsigterne ikke de sletteste, efterat Met- ternich havde taget Mæglingen i sin Haand. Sendelsen til Kjø- benhavn overdroges en yngre Diplomat, Grev de Bombelles, der synes at have været en ganske begavet Personlighed, og som senere blev Gesandt i Danmark. Den for ham udfærdigede Instruktion lød saaledes: —=——— på Ist e Bennigsen, 7 — 8, Petersburg 13de Septbr., det ene trykt hos Schinkel, VIII, 18de 30te December, om, at der ikke kan siges noget bestemt om Udfaldet af Kongres- sens Forhandlinger (et andet Brev af s. D. hos Schinkel, VIII, 374; 12, Wien 18de Febr. 13de Å 24de Septbr. den Marts 1819; 13, Wien 253de Mai 1815; 14, Dijon Gte Oktober Warschau 19de Novbr. 1815 og 16, Petersburg 12te Februar 1816 om Grev- inden af Survilliers Ophold i Rusland. 9de 353; 10, Poulawy 91de Septbr., trykt hos Schinkel, VIII, 370; 11, Wien 1815; 145, ma CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. N 45 Instruction pour Mr. le C.te de Bombelles. La position actuelle des choses semble offrir des chances pour faire renoucer le Danemarc å son alliance avec la France. Lattitude, dans laquelle lAutriche se trouve encore placée vis-å-vis de la cour de Copenhague, engage l'Empereur å essayer une démarche peremp- toire dans ce sens. S.M. I. a choisi le C.te de Bombelles pour cette négociation importante. Les preuves multipliées de zéle qu'il åa don- nées jusqu'å présent, ne laissent point de doute å S. M. I. sur les soins qu'il vouera å la commission délicate, dont Il se trouve chargé. Le C.te de Bombelles se rendra par la voie de Berlin å Copen- hague et il tåchera d'étre admis le plutöt que faire se pourra prés du ministre des affaires étrangéres. Il lui repetera d'abord ce que dans plusieurs occasions précédentes nous avons déclaré au Danemarc sur notre maniére de juger de la position de ce Royaume. Il reca- pitulera notre marche politique envers la cour de Copenhague. I lui parlera de lintérét, que nous lui avons témoigné dans un tems, ou, abandonné å ses propres calculs, nous lui avions offert de s'acco- ler en entier å notre marche politique. Comme puissance médiatrice, nous étions alors directement ap- pelés å interposer nos bons offices entre le Danemarc et la Suede et les alliés de cette derniére. Le Danemarc en a jugé différement. En précipitant ses démarches il s'est mis dans la plus compromettante position. Alliée d'une puissance, contre les principes destructeurs de laquelle V'Europe entiére est soulevée, le Danemarc a fourni de justes griefs aux puissances armées pour la plus sainte des causes. L”Au- triche ne peut plus faire valoir avec force son intérét pour un cabi- net, qui å démérité aussi évidemment de cette méme cause, que nous sommes appelés plus directement que nulle autre puissance å regarder comme la notre. Le Danemarc a trouvé le moyen de se priver du dernier appui qui semblait devoir lui rester, vu l'éloignement, dans lequel se trouve placée de notre point de vue politique la question, qui forme le motif principal de sa brouillerie avec la Suede. Il å eu le talent de nous rendre commune la cause de la Suede. Le C.te de Bombelles aprés avoir développé ces faits, dira å Mr. de Rosenkrantz, que lEmpereur ayant tenu en suspens jusqu'å ce jour ses arrangemens définitifs avec la Suéde, dans l'espoir que le cabinet Danois, éclairé sur la situation å peu prés désesperée, dans laquelle la marche des événemens la placé, ferait peut-étre une dé- marche dans le sens du rapprochement avec les puissances alliées, ne x peut plus se réfuser sans de grands inconveniens å conclure le traité 46 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. d'alliance avec la cour de Stockholm. Il ajoutera, que S. M. I. cepen- dant, fidéle å son væu constant d'empécher de véritables bouleverse- mens, S'est decidée å Venvoi du C.te de Bombelles, le dernier pas, qu'il Lui soit possible de faire dans le sens de prouver au Danemarc Vintérét, dont Elle lui avait fourni tant de preuves antérieures. Les derniéres demandes adressées par le gouvernement Suédois å la cour de Copenhague nous sont connues. Elles portent sur la cession immédiate et définitive du baillage de Drontheim et sur l'en- gagement de céder å l'époque de la paix le reste de la Norvége con- tre une indemnité, de laquelle cependant la Suéde serait pråéte å s”ac- commoder dans le cas, que le Roi de Danemare dut préférer la con- servation du reste de la Norvege. L'Empereur croit pouvoir offrir ses bons offices au Danemarc pour modifier ces bases aux conditions suivantes, savoir: la cession immédiate du baillage de Drontheim sans un engagement quelconque qui porterait sur le reste de la Norvége. L'Autriche s'engage donc å interposer ses bons offices pour que la Norvége å l'exception du Drontheim soit garantie par les puissan- ces alliées au Danemarc. Elles chercheraient les moyens les plus aptes pour indemniser le Danemarc pour la perte de Drontheim. La paix avec lAngleterre sur les bases les plus libérales; Iadmission å la grande alliance seraient les suites immédiates de l'accord, qui s'établirait entre le Danemarc et les puissances alliées. Mr. de Bombelles ne laissera pas ignorer au cabinet Danois que s'il devait croire ne pas pouvoir admettre ces bases d'arrangement, notre mission å lordre de quitter Copenhague. Dans la supposition que le Roi desiråt entrer en pourparlers, le C.te de Bombelles expose- rait la necessité que sur le champ les hostilités fussent suspendues entre les armées Danoises et alliées et il serait autorisé å adresser une lettre au C.te de Wallmoden pour le prévenir des intentions de la cour de Danemarc. Il ne laissera du reste aucun doute au cabi- net sur notre conviction, qu'un parti promt et vigoureux tel que la renonciation immediate å lalliance Frangaise et la coopération avec les alliés pourra seul sauver le Danemarc de la position dangereuse, dans laquelle il s'est placé. Le C.te de Bombelles aura soin de nous faire savoir par la voie la plus promte les premiers résultats de sa négociation. Il reviendra lui-méme prés de nous, s'il devait échouer, et il nous expédiera le B.on de Foulon dans la supposition contraire. Il sentendra du reste en entier avec le C.te de Liitzow, auquel la présente instruction est connue. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 47 Dans le cas du succés assuré de ses démarches, le C.te de Bom- belles enverra la lettre ci-incluse å Lord Castlereagh, en l'addres- sant au B.on de Wessenberg. Le Général Danois ne lui ferait dans cette supposition point de difficultés de laisser passer un courier susqu'å la premiere station Anglaise. Francfort a/M le 15 Novbre. 1813. (signé) Le P.ce de Metternich. Det fremgaar af denne Instruktion, at Metternich i et meget væsentligt Punkt havde fraveget de Fordringer, som Sveriges Re- gjering havde betegnet som det mindst mulige, den kunde ind- rømme. Overdragelsen af Throndhjems Stift var nu blevet det endelige, medens Afstaaelsen af det øvrige Norge var aldeles skudt tilside. Østerrige, der ikke var bundet til Sverige ved de samme Forpligtelser, som Rusland og England, var den eneste Magt, der . kunde gjøre dette, og var Metternich først gaaet saavidt, kunde , i p P å han ogsaa gjøre meget Andet af samme Sort. Den første Depesche, som Bombelles sendte til Metternich, var dateret Rostock 22de November 1813: Han var først ankom- men samme Morgen, forsinket ved slette Veie og daarlige Heste. Han havde før sin Afreise fra Berlin sendt det af Baron Harden- terg modtagne Anbefalingsbrev forud med en Kurer til Hertugen af Mecklenburg, som opholdt sig i Rostock, og som nu drev paa Anstalterne til hans Afreise. Skibet var allerede færdigt. Han vilde afreise næste Dag over Warnemiinde og haabede snart at være fremme. Det fortaltes i Rostock, at Kongen af Danmark var kommen til Kiel med 400 Ryttere; men denne Efterretning syntes Bombelles lidet paalidelig. Det forandrede derfor ikke hans Bestemmelse, især da han af Metternich var adressé å Mr. de Ro- senkrantz. Han var ogsaa overbevist, quune apparition inatten- due de ma part å Kiel effarouchait le Roi, qui Sy trouve -probablement entouré de générauz Francais; et il me parait, que si je suis assez heureux pour réussir dans une commission, que le caractére entété et rétif du Roi de Danemarc me laisse pas que de rendre difficile, ce ne sera quwå la douceur des formes que 7 em- ployerai et å la delicatesse des nuances que je m'efforcerai de don- 48 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. rer au langage ferme etloyal, dont doit toujours se servir en dermier analyse celmi qui å Vhonneur de parler au nom dun aussi grand souverain, que le nötre. | Sin Reise og Ankomst til Danmarks Hovedstad skildrede Bom- belles i sin næste Depesche til Metternich, der var dateret Kjø- benhavn 30te November: Efter Afreisen fra Warnemiinde udbrød en voldsom Orkan, der omtumlede Skibet, saaledes at han først om Morgenen d. 26de slap i Land paa Møen og næste Dag kom til Kjøbenhavn, hvor han i Grev Litzow havde fundet un homme d'une prévénance aussi aimable que sincére, og som allerede havde været ham d'une utilité inexprimable. Bombelles havde meddelt Litzow sin Instruktion, og denne havde ved at forelæse sine sidste Indberetninger og quelques mémoires Lun haut intérét sat ham au fait de la carte de cette capitale. Kl. 8 samme Aften begave de sig til Rosenkrantz, som var underrettet om Bombelles's Ankomst og ventede dem. Han fandt denne Minister avide, si jose me servir de ce terme, dapprendre le but de ma mission. Cecabinet-ci, se croyant entidre- ment abandonné des alliés, å été surpris et heureuz de voir que sa réconeiliation avec les puissances du Nord entre encore dans les calculs bienfaisans de la politique de VEmpereur, mnotre auguste maitre. Bombelles bestræbte sig da ogsaa for at lade Udenrigs- ministeren mærke, hvor lykkeligt Danmark maatte føle sig ved at se, quwon lui tend dans ce moment-ct une main tutélaire, og at de tre Magter, der vare enige i Ønsket om at opretholde et gam- melt og respektabelt Dynasti, arrétent pour ainsi dire, le torrent de leurs brillans succés pour associer å leur triomphe la cour de Copenhague. Je crois pouvoir me flatter — skriver Bombelles videre — que ce raisonnement a été saist et appréeié. Han overleverede Rosenkrantz Metternichs Brev og fremsatte tydelig Øiemedet med sin Sendelse, idet han fremstillede Alt, hvad Hoffet i Wien havde gjort for at redde Danmark for de Feilgreb, som det havde be- gaaet, og afvende disses Følger. Det var nu umuligt for Keiseren de retarder davantage Vépoque destimée å asseoir dune mamiére stable Ses relations avec la Suede. Det nuværende Skridt frem- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 49 kaldt ved Keiserens venskabelige Følelser for Kongen af Danmark, var kun une derniére tentative. Bombelles foreholdt Rosenkrantz de umaadelige Fordele, som vilde følge af en Tilslutning til de Allierede, og navnlig udmalede han Englands Tilbøielighed til at slutte Fred paa liberale Vilkaar; men den Fred, som ønskedes af syv Ottendedele af Kongens Undersaatter, kunde alene opnaaes ved en Afstaaelse af Trondhjems Stift. Rosenkrantz hørte længe her- paa med Opmærksomhed og anerkjendte Rigtigheden af hans Be- mærkninger — mais le nom seul du Drontheim a totalement démenté Vexpression de sa phisionomie. Il na pas été le maitre de cacher sa perpleæité et son mécontentement et å commencé par massurer, que le. Roi wécouterait jamais aucune proposition qui aurait pour base la cession d'un seul village de Norvége. Hertil svarede Bombel- les rolig og bestemt, at han da var tvungen til at reise paa Grund af sine bestemte Instruktioner, men at hans Afreise serait le sig- nal de la perte inévitable dun monarchie, qwi pendant tant de siéc- les a figuré avec honneur et souvent avec glotre dans Uhistoire de PEurope, Bombelles reiste sig, men Rosenkrantz tog ham venlig i Haanden og bad ham blive siddende. Il mvassura, que quoique Norvégien lmwi-méme, la grandeur du danger était effectivement telle, qwil se croyoit en honneur dans Uobligation de conseiller au Roi son maitre un sacrifice, mais qwil prévoyait, que ses avis me seraient point écoutés. Bombelles vilde ikke for Metternich gjen- tage de lange Indvendinger, som Rosenkrantz anførte for at bevise - Umuligheden af Trondhjems Afstaaelse. Tilsidst havde han bedet denne sætte sig ind i den farlige Situation, hvori Danmark befandt sig, og foreholde Kongen, hvor meget en fast og sikker Optræden Å nu vilde gavne. Han anvendte sin mest insinuant og caressant Tone for at gjøre Indtryk paa Rosenkrantz, et il m'échappa comme Ki d'abondance de coeur, que les chances de Pavenir étaient incaleulab- 4 les, quune cession métait pas toujours éternelle, et que le Danemarc, une fois ramené aux vrais principes, pourrait, s'il le voulait, gran- Å dement balancer Vamitié des puissances alliées pour la Suéde. Cette phrase, jetée nonchalament, ne fut perdue, et je m'appercus quelle ramma visiblement la phisionomie de Mr. Rosenkrantz. 4 på Vid,-Selsk. Forh, 1877. 4 50 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Da han var overbevist om, at denne ikke kjendte Sagernes nu- værende Stilling i Tyskland, fremstillede han for ham la grandeur des succés des armées alliées, ce qui Vintéressa vivement. Da Rosen- krantz ønskede at gjøre Kongen bekjendt hermed, nedskrev Bom- belles disse sine Bemærkninger for ham, hvoraf en Afskrift over- sendtes Metternich. Den 29de November havde Bombelles en ny Sammenkomst med Rosenkrantz, der, skjønt trist, dog nu var mere rolig og bad ham fremsætte sine Forslag. Bombelles fastholdt imidlertid, at han vilde have en Audiens hos Kongen. Denne var efter hans Opfatning saa meget mere nødvendig, som han haabede at kunne paavirke Kongens Adjutanter; men et Besøg hos disse, før han havde faaet Audiens, vilde have dommé de lombrage sans: avancer mes affavres. Om Morgenen den 30te fik han ogsaa Be- sked fra Rosenkrantz, at Kongen imorgen vilde modtage ham. Rosenkrantz havde for Kongen fremstillet Øiemedet med hans Mission og forsikrede ham, at der i mange Aar ikke havde fore- ligget en Sag af en saadan Vigtighed for Danmark. Da Rosen- krantz omtalte for Kongen Nødvendigheden af en Afstaaelse af Trondhjem, vendte denne ham Ryggen. Det eneste, som nu syn- tes at kunne gjøre Indtryk paa Kongen, var efter Bombelles's Me- ning Nationens enstemmige Ønske om for enhver Pris at opnaa Fred med England. Bombelles's Ankomst havde bragt Papirerne til at stige 16 Procent. Hvis hans Mission mislykkedes, vilde hans Afreise bringe den ned å zero. Samme Dags Morgen (den 30te) begav Bombelles sig for tredie Gang til Rosenkrantz, som nu af sig selv indlod sig i en Samtale om Gjenstandene for hans Sendelse. Bombelles erklærede, at han var bemyndiget til, saasnart Kongen havde taget den Beslutning, som de allierede Magter ven- tede, at underrette Wallmoden og Castlereagh derom, og at det venskabelige Forhold til Tyskland og England strax vilde blive gjenoprettet. Et la Suede? mobjecta le ministre, skriver derpaa Bombelles, som til Svar bemærkede, at da Wallmoden var hos den svenske Kronprins, kunde denne meget let give Ordre til at | stanse Fiendtlighederne. Rosenkrantz var ved denne Samtale meget | forekommende og sagde, at han med Forbauselse havde seet, at | CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 51 en Del af Kongens Omgivelser, der hidtil havde været det franske System stærkt hengivne, nu støttede de af Bombelles fremsatte Forslag og arbeidede paa at stemme Monarken for disse. ,S% Vous réussissez, Monsieur le Comte,* ajouta en souriant Mr. de Rosenkrantz, , Vous nous aurez fait revemir de bien loim!* Je mi observat — skriver Bombelles — que lorsque la vérité était présen- tée sans voile et sams détours å de bons esprits, son effet ne pouvart jamais étre douteuz. Alquier var meget urolig i Anledning af Bom- belles's Nærværelse. Bombelles forsikrede Metternich om, at han nøiagtig skulde udføre, hvad der var ham foreskrevet, og haabede, at han var tilfreds med hans første Skridt. — Afsendelsen af dette Brev blev opsat nogle Dage indtil den 2den December, da Rosenkrantz ønskede at benytte den samme Leilighed for at skrive til Grev Bernstorf. Bombelles lod da medfølge et Brev, som han havde modtaget fra Rosenkrantz, og som han antog viste Kongens Stem- ning. Den i det foregaaende omtalte Oversigt over Forholdene i Tyskland lyder saaledes: Åppercu de Pétat actuel du continent. Les notions, qu'on peut recueillir par les journaux Francais sur Pétat actuel des affaires en Ållemagne, sont si fautives et si fort dic- tées par un esprit de partialité et de mensonge, qu'il ne parait pas tout å fait inutile, qu'un temoin oculaire et véridique trage ici une legére ésquisse d'un tableau, qui n'a besoin que de recouvrir å lexactitude la plus sévére pour obtenir le plus brillant coloris.— La bataille de Leipzig est déjå trop connue pour qu'il faille entrer de nouveau dans les détails de cette mémorable journée, qui åa brisé a jamais les fers de 1'Europe. = prisonniers, 35 Généraux tués, captifs ou blessés, 413 * | p: rn OE , rå * * . prises de canons, lépée d'un Roi infortuné et trompé, remise par lui méme au vainqueur, ne sont pas encore les trophées les plus impor- tans de cette victoire. Le prestige de linvineibilité de Napoléon dissipé, la confiance des peuples dans leurs propres forces et dans la prévoyante sagesse de leurs Souverains, qui sont devenus å jamais lobject de leur ido- latrie, voilå le plus beau résultat de la bataille la plus mémorable, qui se soit donnée depuis des siécles, voilå le pivot sur lequel les - 3 4* 52 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. puissances alliées vont établir une barriere, que la France ne sera plus jamais å méme de franchir. Les débris de larmée Frangaise qui ont échappé aux sanglantes journées du 16, du 18, et du 19, n'ont pas suffi pour permettre å I Empereur Napoléon de suivre son premier plan et de se défendre å Er- furth. Il fut obligé de tåter sa marche pour arriver au Rhin avant les armées victorieuses des alliés. Mais quelle marche, que cette retraite précipitée! Les alliées ont foulé aux pieds, å la lettre, depuis Leip- zig jusqu'å Francfort, les innombrables cadavres, dont l'ennemi a par- semé sa route, et ce sont ces déplorables indices qui ont décélé ses traces. — Bagages, canons, chariots, munitions ont encombré les grands chemins, et sont tombés sans coup-ferir dans les mains des vainqueurs. Malgré la diligence singulieére de I'Empereur Napo- léon, le Général Wrede å la téte. de larmée Austro-Bavaroise eut le talent d'arriver par une marche aussi belle que rapide avant les Francais åa Hannau. Les brillants combats du 29, 30 et 31, oå 2> B m ; Alliées ont soutenu les efforts de 30 Francais seront å jamais mémo- rables. Ces combats meurtriéres ont entamé considérablement la garde P pYS r p » pi føl - impériale, et Napoléon na fait décidement repasser le Rhin qu'en - m 65,000 hommes effectifs, dont 25 seuls peuvent étre considerés com- på me bons å employer sur le champ. Le découragement et l'abattement, que ces revers consécutifs ont répandus dans larmée Francaise, se sont clairement manifestée å laffaire de Gochheim le 9 Novembre, ou le Prince de Schwarzenberg a enlevé a la téte dun petit corps Au- trichien cette position si importante, sans que les Francais en trés- grand nombre qui sy trouvaient ayent cru pouvoir la défendre plus de cinq quarts d'heure. Ce leger appercu suffit pour faire comprendre sans peine avec quelle énorme différence les chances de succés pour lavenir sont partagées entre les Alliées et les Francais. Quand méme Napoléon réussirait par les moyens du despotisme le plus odieux å se procurer dun å deux mois conscerits, ou pour mieux dire enfans, dé- æ 8 300 300 voués åa une perte aussi déplorable que certaine, le besoin d'organi- ser militairement ce ramassé d'infortunés le forcera å oter aux 65 5 hommes, qui lui restent, une partie des officiers et des bas officiers qui - CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 53 seuls encore contiennent un peu cette troupe découragée. La forma- tion des gardes nationales ne lui sera pas d'un plus grand secours que cette armée levée å la håte. Ces gardes, bonnes sans doute pour la protection de leurs foyers, se trouveront bien inférieures aux phalanges aguerries et victorieuses des Alliées dans toute expédition qui exigera un peu d'excentricité. D'ailleurs les puissances belligé- rantes ont déjå réussi par l'exposé sincére des évenemens å séparer entiérement la cause de la France de celle de celui, qui a voulu fonder sa gloire sur les décombres de ce beaux pays. Le midi terrorifié par les progrés gigantesques de Wellington ne peut pas offrir de grandes ressources å I'Empereur des. Frangais. Une invasion en Hollande et dans les Pays-bas suffira pour inquiéter aussi sérieusement le nord. (Celle est sans éxagération la position de la France; jetons maintenant un coup d'oeil sur celle des puissances coalisées. Des réserves aussi nombreuses que belles ayant remplacé le dé- fieit que le feu de Vennemi et toutes les causes de déstructions, insé- parables méme de la guerre la plus heureuse, avaient occasionné parmi les Alliées, (il faut cependant excepter de ces causes la désertion, car ce mot est inconnu aux braves qui combattent pour I'Europe et la liberté) on peut sans se tromper évaluer å 180,000 hommes bien aguer- ris, bien équipés et supérieurement animés, les forces confiées au com- mandement du Prince de Schwarzenberg. Blicher, dont le nom est si digne de s'associer å celui du vainqueur de Leipzig, est å la téte de 60,000 héros. Wallmoden commande un corps, qui d'un moment å Iautre par les renforts, qu'on est sur le point de lui faire parvenir, deviendra le triple au moius de celui du Prince d'Eckmiihl. Les for- teresses de I'Elbe et de l'Oder une fois tombées (ce qui ne peut plus étre éloigné) les différents corps de siöge réunis formeront une masse de plus de 90,000 hommes, qui brålent de rejoindre leurs freres d'ar- mes sur le Rhin et de partager avec eux la belle moisson de lau- riers qu'ils sont sur le point de faire. Tous les Princes Allemands qui ont été admis å l'Alliance, vont fournir des troupes, qui prouve- ront aux Francais, qu'il est différent de se battre en auxiliaires forcées ou de participer å la gloire immortelle qu'acquirent les défenseurs de la liberté Européenne, les conquérans de la paix, de la justice et de la tranquilité. Le Marechal de Bellegarde, qui chasse devant lui la faible armée que le Vice-Roi a ramassé å la håte, savance en méme tems a la téte de 90,000 Autrichiens en Italie, et voit des nations entieres lui tendre les bras, et secouer le joug ignominieux qui å mé- 54 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. tamorphosé le plus beau pays du monde en un desert, arrosé des larmes de ses habitans. Le Piémontais montre déjå avec assurance la cocarde de son souverain légitime, le Toscan ouvre son coeur å Vespoir en pensant, qu'il reverra bientöt ces jours fortunés, quiil devait å la paternelle administration du fils de Leopold, le Romain essuye les pleurs que la profanation des lieux saints ne lui ont que trop arrachés . . . > +++. La justice guide la foree, et la main rémunératrice du ciel garantit un succés, qui ne peut plus étre soumis aux caprices de la fortune. Ce tableau est exact; il n'est pas le produit romanesque d'une imagination exaltée; c'est l'exposé fidéle de faits authentiques et dont V'avenir prouvera grandement la vérité. La sainteté des vues, la pureté du caractére des deux augustes Empereurs, qui président å la régéné- ration du monde entier, sont connues. La Pologne, VAllemagne, lIta- lie, Pinfortuné habitant des villes Ånséatiques, sont autant de preu- ves vivantes de l'ambition effrénée, du manque de foi du maitre actuel de la France; les cris du commerce expirant se chargent de son apo- logie, les cadavres d'un million de Francais et d'Allemands procla- ment ses bienfaits. — Le Gouvernement Danois est trop sage, pour que le parti, que de pareilles circonstances lui dictent, puisse longtems paraitre un probléme å ses yeux. Grev Litzow havde allerede den 27de November sendt Met- ternich en Beretning om Bombelles's Ankomst og den Samtale, som de begge samme Dag havde havt med Rosenkrantz. Denne var derunder kommen med de gamle Indvendinger og havde be- sværet sig over den skammelige Maade, hvorpaa England havde afvist Kongens fredelige Tilnærmelse. Rosenkrantz havde under Samtalen vist sin Kjærlighed til Norge ved den Varme, hvormed han optraadte, da Talen kom paa Afstaaelsen af Trondhjems Stift, som han sagde, at Kongen aldrig vilde tilstede. De østerrigske Sendebud havde da omtalt Tyrol og Illyrien, som deres Keiser havde maattet afstaa tiltrods for deres Beboeres Lojalitet, og fore- holdt Rosenkrantz det Uveir, som 1 Tilfælde af Vægring fra Kon- gens Side vilde trække op over Landet; dette havde gjort ham mere rolig. Den næste Dag havde Bombelles og Liitzow i For- ening overbragt ham Grev Bernstorfs omfangsrige Beretning (en chiffres) om den Sammenkomst, som han i Prag havde havt med Ao CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 55 Metternich. Rosenkrantz omtalte atter de Vanskeligheder, som vare til) Hinder for en Afstaaelse af Norge. Ogsaa i Grev Liitzows Brev omtaltes den store Opsigt, som Bombelles's Ankomst havde havt.) Grev Bombelles havde altsaa i sine Samtaler med den dansk- norske Udenrigsminister givet meget vidtgaaende Antydninger af, hvad der kunde indrømmes, hvis man nu viste sig imødekom- merde. Det var ligefrem sagt, at de Fordringer, som officielt fremsattes, ikke havde nogen reel Betydning. Af den Maade, hvor- paa dette omtales i Brevet, synes det, som om man kan drage den Slutning, at Bombelles har havt bestemte mundtlige Udtalel- ser af Metternich at støtte sig til, og at det endog har været den- nes Ønske, at saadanne Antydninger skulde blive fremsatte for Rosenkrantz. De vare neppe en Snare, men sandsynligvis ganske oprigtig mente. Dette kunde dog ikke forhindre, at Fredrik VI og hans Ministre maatte betænke sig nøie, forinden de sloge til og modtoge den udrakte Haand. Tiltrods for alle de Grunde, som talte for, at de med Tryghed kunde stole paa de venskabelige Følelser hos den østerrigske Keiser og Metternich, maatte de dog have for Øie, at disse ikke vare de eneste, som vilde faa Indfly- delse ved den endelige Fredsslutning, og at der da kunde være mangen en Indflydelse, som gjorde sig gjældende, og som ikke var dem ligesaa gunstig, som Stemningen hos det østerrigske Hof. Om Begivenhedernes videre Udvikling!) meddeles nærmere Oplysninger i Bombelles's næste Depesche, som her meddeles in extenso: ; Copenhague le 7 Décembre 1813. Mon Prince! Le Baron de Foullon aura lhonneur de remettre ce trås-humble rapport å Votre Altesse. La choix du porteur Lui annoncera prélimi- ed -nairement, en se rappelant des instructions, dont Elle a daigné me mu- yy Hermed kan sammenlignes den Beretning, som efter danske Kilder er leveret af Sørensen, Kampen om Norge, I, 386 flg. ?) Smlg. Sørensen, Kampen om Norge, I, 398 flg, 56 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. nir, que la négociation confiée å mes soins åa eu, aprés huit jours de débats, aussi difficiles qu'épineux, les plux heureux résultats. Je suis amplement dédommagé des peines quejeme suis données, par le bonheur que je ressens d'avoir été åa méme de prouver, que Votre Altesse n'a pas placé sa confiance dans un homme entiérement indigne de cette haute faveur. Je me rendis le 3, jour måme du grand conseil, dont jai fait mention dans mon dernier rapport, chez Mr. de Rosenkranz, que je trouvai abattu et d'assez mauvaise humeur. Il commenca par me dire, qu'il ne pouvait me dissimuler, qu'en dépit des avis quil avait eru de son devoir de donner, le Roi répugnait encore tout å fait å une cession quelconque en Norvége, et que méme les trois quarts des personnes présentes aux délibérations, connaissant moins létat actuel des choses en Europe, que la grandeur du sacrifice proposé (sacrifice qui parait toujours énorme aux yeux d'un Danois, et qui blesse au- tant lorgueil national que mille autres préjugés enracinés) n'avaient su que fortifier le Roi dans ses opinions. Mr. de Rosenkrantz m'ay- ant ajouté, que S.M. me verrait dans la journée du lendemain, ce qui avait toujours été différé jusque lå, je crus devoir me dispenser d'entrer dans une discussion, qui n'eut été qu'une répétition de tout ce que javais longuement et clairement exposé déjå plus de vingt fois; et jaimai mieux réserver mes derniers objections et toute la force de dialectique pour Iaudience du lendemain, dont je me promettais un résultat moins défavorable, que le Ministre ne me le pronostiquait. J'appris å n'en pouvoir douter, que les avis du conseil avaient été beaucoup moins contraires au projet d'arrangement, dont je suis por- teur, que Mr. de Rosenkrantz ne me lavait fait envisager. Le Comte de Liitzow, dont le zéle est infatigable, et qui est toujours parfaite- ment instruit de tout ce qui se passe, m'avait communiqué des don- nées, qui me mirent dans le cas .de supposer, que Mr. de Rosenkrantz avait en but de voir, si en mintimidant il pouvait avoir meilleur marché de moi. (Quoique cette supposition me paraisse assez plausible, je ne puis cependant que rendre la justice la plus entiére au désir constant, que Mr. de Rosenkrantz a éprouvé de sauver son Roi et sa patrie de Valliance pernicieuse, dans laquelle un instant d'erreur avait pré- cipité le Danemarc; mais en bon Danois il a tout essayé pour dimi- nuer la grandeur du sacrifice å faire et je ne puis que len éstimer d'avantage. — Voyant néanmoius le lendemain six heures du soir arri- ver, sans qu'on mavertit que le Roi me recevrait, je vis qu'il n'y avait plus de tems å perdre, et je pris le parti de me rendre cherz CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No I2, 57 le Ministre des affaires etrangéres, bien résolu d'employer autant de fermeté et de vigueur, que j'avais mis jusqu'alors de condéscendance et de douceur dans ma conduite. — Entré dans le cabinet de Rosen- krantz je lui remis un billet, dout j'avais prié le C.te de Litzow de me charger, par lequel cet envoyé lui parlait sans détour du désir vif que jéprouvais d'exprimer au plus töt å S. M. en personne les sentimens, dont lEmpereur, notre auguste Maitre, est penetré pour Elle. — Monsieur de Rosenkrantz ayant lu le billet, jajoutai froi- dement que je suppliais sérieusement Son Excellence de vouloir bien adresser å Mr. le C.te de Litzow des le lendemain une réponse å ce sujet, parce que si le Roi ceroyait devoir remettre encore laudience deux fois promise, ce serait avec un vif regret, que je serais dans le cas de quitter ce pays-ci sans m'étre mis aux pieds de S. M., étant sérieusemeut résolu å me mettre en route dans deux fois vingt- quatre heures, sije ne recevrais pas d'ici lå une réponse cathégorique å mes propositions, ce que je ne pouvais envisager que comme un refus formel. — Mr. de Rosenkrantz fut frappé du dernier point de cette ouverture inattendue. Il éssaya en vain de cacher son trouble. Il me proposa de rester encore quelque tems ici, et d'envoyer Mr. de Foullon demander de nouveaux ordres. Je repondis, que cette démarche était entiérement en opposition avec mes instructions. Je n'ignore pas, ajoutai-je, que instant de mon départ sera le signal de la chute la plus complette des papiers Danois, ainsique de lex- plosion de la plus terrible banqueroute; je le sais, Monsieur, c'est avec une profonde douleur, que je me vois appelé å porter le coup mortel å un pays, ou lon ma si bien accueilli, mais avant tout mon devoir est d'obéir, et je ne puis attendre plus long tems. — Mr. de Rosenkrantz employa encore tous les moyens imaginables pour m”en- gager å changer de résolution, mais ce fut en vain. J'étais déjå dans son antichambre, lorsqu'il me rappela et me dit, les larmes aux yeux: Eh quoi, ne pourrait on pas calmer Vavidité et V'amour propre du Prince royal par autre chose que par la cession du Drontheim? Nous sommes préts a faire d'autres sacrifices, nous renuons lalliance avec la France, nous unissons nos forces å celles des Alliées, mais la Norvége — — — —! Je me contentai de baisser les yeux, de répeter, que c'etait la condition peremptoire et d'appuyer de nouveau sur la demande de mes passeports pour le surlendemain, si je n'ob- tenais pas une reponse décisive. Le lendemain Mr. de Rosenkrantz fit savoir å Mr. le C.te de Litzow, que le Roi nous recevrait å cinq heures de laprésmidi. 58 -y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Le Comte de Litzow me présenta å S. M. et aprés les premiers compliments d'usage, je m'emparai de la parole et j'entrai en matiére. Je dis au Roi, que Mr. de Rosenkrantz ayant då Vavertir du but de ma mission, je croyais supperflu de m'appesentir sur un object, qui certainement avait été mårement approfondi par S. M. — Je me con- tentai de tracer rapidement un tableau de létat actuel de I'Europe, d'ou la verité sur laquelle je voulais le plus appuyer, vest å dire Ventier désintéressement des vues de notre auguste souverain par rapport au Danemarc dérivait tout naturellement. Le Roi m écouta avec lattention la plus suivie, son visage, sévére et soucieux dans le commencement, se désida peu a peu. Je flattai visiblement son amour propre en lui faisant envisager, combien le Roi de Danemarc, prince respectable par lui méme et par les illustres ayeux, dont il est le successeur, balancerait avec avantage, une fois réuni aux puissances belligerantes, lamitié et la conseiance, qu'on avait pour le Prince Royal de Suéde. -- Le Roi parla de Vattachement sincére quiil avait voué å S. M. I'Empereur, et ajouta, combien cette derniere démarche Vavait touché. C'est mon seul aussi, dit il avec émotion. Je m”éten- dis sur la pureté des sentiments de Notre Auguste Monarque et du Ministre, qui jouit å si juste titre de toute sa confiance. Il ne me fut pas diffieile d'étre éloquent; je parlai d'abondance de coeur. Mais, s'éeria le Roi, si je pouvais, par impossible, me décider au sacrifice injuste, horriblement injuste (la phisionomie du Roi s'al- téra visiblement en prononcant ces deux mots) qu'on exige de moi, qui me garantit, qu'on songera åa me dédommager? L'intérét, répliquai- je vivement, que prend et témoigne si hautement å Votre Majesté le plus juste comme le plus puissant des souverains. — Une grande puissance n'a ni la volonté ni la nécessité detromper. Dailleurs, Sire, ajoutai-je avec. respect, mais avec fermeté, je suis gentilhomme, je dois ma vie et mes services, mais non mon honneur å mon Maitre; et je n'affirmerais rien, si je n'étais pas bien sir de ne pas étre dé- menti. — Voilå parler en honnéte homme, dit le Roi avec bonté. -— Depuis ce moment la tenue du Roi devint tranquille et méme amicale. Il nous congédia en nous assurant, qu'il allait prendre dés le lende- main mes propositions en mire considération. Jai su le soir méme, que j'avais eu le bonheur de plaire å S. M. qui dit en sortant de laudience, qu'Elle m'avait accordée: ,Je m'étais préparé a une vive discussion, mais ce diable A'homme m'a attendri, je n'ai plus été bon å rien". — On a rassemblé de nouveau un grand conseil hier matin, å la CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 59 sortie duquel Mr de Rosenkrantz fit dire au C.te de Litzow et å moi qu'il nous attendait å huit heures du soir. Ce fut alors que ce Ministre nous décelara avec une émotion si violante qu'il avait peine å parler: Que S. M. entrainée par l'offre que S. M. 'Empereur d”Autriche lui faisait de ses bons offices, et pleine de confiance dans les intentions bienveillantes de V'Empereur, par Vintermédiaire de qui le Roi de Dane- marc veut uniquement traiter, consentait enfin å la cession du Drontheim et å réunir ses forces å celles des alliés. Pour mettre la plus grande précision dans une affaire de cette importance, Monsieur le C.te de Littzow résuma sur le papier les points suivants: 1” Monsieur de Bombelles ayant averti le Général, commandant ylarmee alliée sur les frontieres du Holstein de la rupture de lAlli- sance du Danemarc avec la France, ce Général déclarera au comman- udant des forces Danoises, qu'il est prét å faire cesser les hostilités, »et le Général Danois, prévenu par son Gouvernement, s'entendra å ,cet éffet avec le Général de Varmée alliée. — s2” Le Roi rénonce å Valliance avec la France, et accéde å celle »de IAutriche et de ses Alliés. »3” Le Roi traitera sous la médiation de S. M.: Imp: et Roi: sApostolique de la paix avec ses ennemis sur les bases les plus ylibérales, ce qui fait espérer la restitution des posessions, qui ont ,été enlevées tant å S. M. qu'å les sujets. y4" Le Roi, prét a écouter toute proposition, qui lui sera faite ,par S. M. Imp: et Roi: Apostolique pour acheminer une pacification avec ses ennemis, ayant été informé, que la prétention de la Suéde så la partie de la Norveége comprise sous la dénomination du Dront- heim est appuyée par le Ministre de S. M. 'Empereur dAutriche sdans la vue du rétablissement de la paix, déclare qu ”il est disposé ,å faire cette cession sen remettant å la puissante intervention de sl Autriche pour obtenir des équivalents suffisans. La Suede pouvant. sobtenir du Roi des avantages non-territoriaux, supérieurs au Dront- ,heim, le Roi espére, que lAutriche, si un accord pouvait avoir lieu på ce sujet entre la Suéde et le Danemarc, appuyerait les démarches ,du Roi. ,5” Des que la paix sera rendue aux états du Roi, qui seront ga- yrantis par lAutriche, qui employera ses bons offices pour obtenir syde ses Alliées la méme garantie, S. M. réunira les moyens, dont Elle »dispose, aux forces alliées des puissances, belligérantes contre la , France, dans la proposition dont il sera convenu, lAutriche inter- »posant ses bons offices pour obtenir de lAngleterre des subsides spour le Danemarc. 60 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. 6" Tout ceci sera définitivement arrété par les personnes que sl Autriche et le Danemarc muniront å cet effet de leurs plein- ,pouvoirs.* Tel est, Mon Prince, le résumé des importantes ouvertures de Mr. de Rosenkrantz. Je charge en conséquence, d'aprés les ordres de Votre Altesse, le Baron de Foullon d'une lettre pour Mr. le C.te de Wallmoden et expédia par courier la lettre de Lord Aberdeen å Lord Castlereagh, que jadresse au Baron de Wessenberg, en lui recomman- dant d'employer tous ses bons offices, pour que les hostilités par mer, cessent le plus töt possible.') Je prie aussi Mr. de Wallmoden d'en- gager Monseigneur le Prince Royal d'envoyer aussi promptement que faire se pourra le méme ordre aux cötes de son Royaume. Je sup- plie Votre Altesse de nous envoyer, au C.te Liitzow et å moi, les plein-pouvoirs nécéssaires ainsi que des instructions relatives å notre conduite et å l'époque denotre retour auprés de Votre Altesse. Elle peut se figurer l'empressement que jéprouve å pouvoir lui témoigner de vive voix la reconnaissance dont me penétrent Ses bontés; Elle m'en å comblé å la lettre depuis mon entrée au service; mais aucune marque de sa bienveillance n'a été plus vivement sentie par mon coeur que celle, qui m'a mis å möme d'åtre å la fois utile et au ser- vice de I'Empereur, notre Auguste Maitre, et å un pays, égaré, il est vrai, mais digne d'intérét par la loyauté de ceux qui sont an timon de ses affaires. Si S. M. Impériale trouve bon de donner quelque marque de sa bienveillance å quelques personnes de ce pays-ci, je prens la liberté de nommer aprés M. de Rosenkrantz Mr. le OC.te de Schimmelmann, Ministre des finances, qui s'est donné une peine inouie pour engager le Roi å revenir aux seuls principes, qui peuvent encore le sauver. Agréez, Mon Prince, l'assurance de mon profond respect. Bombelles. Å Son Altesse Monsieur le Priuce de Metternich. Som Bilag til denne Rapport findes et Par ubetydelige Breve, et fra Grev Liitzow til Rosenkrantz, dateret Kjøbenhavn lste De- cember 1813, hvori han udtaler Ønsket om at maatte forestille for Kongen Grev Bombelles, Kammerherre hos Keiseren, hvilken før sin Afreise fra Hovedkvarteret i Frankfurt i en Audiens hos 1) Sørensen, Kampen om Norge, I, 401 flg, GHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No 12. 61 Keiseren har modtaget Underretning om dennes Følelser for Kon- gen af Danmark, som han var bemyndiget til at meddele dene. Tillige anholdt Gesandten om at faa vide en bestemt Tid for Au- diensen. — Det andet Brev er fra Rosenkrantz til Litzow (Ste December 1813) og indeholder en Meddelelse om, at Kongen vil samme Fftermiddag Kl. 5 modtage Bombelles. Dertil kommer endnu et Brev fra Bombelles til Metternich af 7de December 1813, hvormed oversendes et Brev fra Rosenkrantz til Svar paa det fra Metternich til ham. Le Roi — heder det heri — mva aussi envoyé une lettre pour Sa Majesté V Empereur, par laquelle il confie en un mot tout ses imtéréts les plus chers å la bienveillance de notre auguste monarque. Udfaldet af hans Sen- delse havde overtruffet hans Forventninger. Une considération, qui, j'espeére, Wéchappera mi å notre souverain, ni å S. M. VEmpereur de Russie, c'est que le Roi de Danemarc, qui wa pas laissé tom- ber le conseil, que je me suis hasardé de lwi domner dans mes entre- tiens avec ce monarque: savoir de faire plus que la Suede pour étre bien sår de balancer sans aucun doute le erédit du Prince Royal, ofre de mettre tous ses moyens å la disposition des Alliés, or ces moyens sont plus de 50 mille hommes de trés-bonnes troupes. Den næste Depesche fra Bombelles til Metternich er dateret Kjøbenhavn den 17de December 1813. Han melder deri, at da Grev Liitzow indberettede, hvad der ellers passerede, vilde han ikke indlade sig paa nogen Gjentagelse deraf, men kun holde sig til Øiemedet for sin egen Sendelse: Le surlendemaim du départ du baron de Foulon modtog man her Efterretningen om de mili- taire Begivenheder i Holstein, hvorover man blev extrémement frappé. Rosenkrantz sagde ham i Kongens Navn, at denne havde haabet, at de allierede Tropper havde oppebiet Udfaldet af hans Sendelse. Bombelles bestræbte sig i det Sted for at vise, hvilken stor Indrømmelse det var, at man havde givet saa vidt Tid, og at han, der var kommen 27de Novbr., endnu ikke havde faaet no- get Svar. En hurtig Afgjørelse vilde have kunnet forhindre Ud- gydelsen af det kostbare Blod. Rosenkrantz forstod, at der hertil ikke var noget at svare, og indskrænkede sig derefter til at bede 62 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Bombelles skrive et nyt Brev til Wallmoden og — som om han gik ud fra, at der maatte have været noget, som havde forhin- dret Foulons Reise, — bede ham indstille Fiendtlighederne. Dette Brev blev ogsaa oversendt med en dansk Officer. Nogle Dage efter fik Regjeringen Underretning om, at General Dørnberg, alene paa Foulons Forsikring, havde været saa artig at stanse Fiendtlighe- derne og trække sine fremskudte Poster tilbage. Dette glædede Kongen, og Rosenkrantz kom for i den Anledning at takke Liit- zow og Bombelles; Statspapirerne steg den Dag prodigieusement. Imidlertid havde man ikke faaet Besked om, at Foulon, hvis Reise var meget forsinket, havde overleveret Brevet til Wallmoden, og Efterretningerne fra Holstein fortalte kun om Svenskernes stadige Fremskridt, hvorfor man frygtede for, at Kronprinsen ikke vilde tage noget Hensyn til, at Kongen havde antaget de østerrigske Forslag. Rosenkrantz var i denne Henseende meget vanskelig at berolige. Dagen forud sagde han, at Kronprinsen af Sverige havde ind- vilget i en Vaabentilstand paa fjorten Dage, men at le C.te Wall- moden avait témoigné assez séchement å Vofficier Danois, qui s étart présenté å ce général, combien il était étonné, que je me fusse adressé å lui pour lui notifier le changement de systeme du Danemarc tan- dis que je devais savoir, quwil servait sous les ordres du Prince de Suede. Bombelles forstod ikke denne Wallmodens Forbauselse og havde regnet mere paa hans gode Villie, da han ved sin Hen- vendelse kun havde bogstavelig fulgt sin Instruktion. Wallmoden havde ikke svaret paa noget af hans Breve. Efter Kongens Ønske havde han ogsaa skrevet til Baron Vincent. Det for Kongen væ- sentligste var nu, at Metternich kunde faa ombyttet den af den svenske Kronprins indvilgede 14 Dages Stilstand med en fuldstæn- dig Stansning af Fiendtlighederne, hvorunder man kunde slutte Fred. Intet andet Kabinet havde nu her saa stor Tillid som det øster- rigske, der havde erhvervet une influence marquée sur le Danemare. Til dette Brev hører tre Bilag, af hvilke det første er en Skrivelse fra Bombelles til Wallmoden, dateret 7de December 1813), 1) Sørensen, Kampen om Norge, I, 401, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 63 om, at han af Fyrst Metternich har faaet Paalæg om i fornødent Fald at underrette denne om Udfaldet af sine Underhandlinger og epfordre Wallmoden til af indstille Fiendtlighederne mellem de allie- rede og de danske Tropper. Hans Sendelse var kronet med det mest fuldstændige Held; Kongen af Danmark havde nu opgivet sin Alliance med Frankrige og ventede kun paa Afslutningen af en formelig Traktat for at slutte sig til de Forbundne, hvorfor han bad Wallmoden give de fornødne Ordrer. Den danske Regjering ønskede ogsaa det franske Korps under Prins Eckmiihl indbefattet i denne Vaabenstilstand. Herpaa havde han dog ikke kunnet ind- lade sig. Kongens Tanke hermed var at forhindre, at Davoust fattede en fortvivlet Beslutning om at forsvare sig til det Yderste i Hamburg, hvilket maatte lede til den fuldstændige Ødelæggelse saavel af denne By som af Altona. Wallmoden burde gjøre, hvad han kunde, for at skaane de to Byer. Det andet Bilag var ogsaa en Skrivelse fra Bombelles til Wallmoden, dateret Kjøbenhavn 9de December 1813, hvori siges, at af det foregaaende Brev med Baron Foulon vilde Hans Fxellence vide, at Danmark havde sluttet sig til de 'Allieredes Sag. Imid- lertid var der indtruffet en Rapport fra Prinsen af Hessen, hvori denne meldte, at han havde maattet trække sig tilbage til Rends- burg, da de svenske og Wallmodens Tropper rykkede frem. Kon- gen havde derfor anmodet ham om at sætte Wallmoden ind i Sa- gernes Stilling for det Tilfælde, at Foulons Reise skulde være ble- ven forsinket, idet han haabede, at en saadan Meddelelse vilde være tilstrækkelig til at stanse Fiendtlighederne. Kongen af Dan- mark havde nu kastet sig i Østerriges Arme, og Wailmoden maatte vise ham toute la moblesse et la générosité, qui sont, Mr. le O.te, la base de Votre caractére. Hvis han kunde bevæge Kronprinsen af Sverige til at forlade den besatte Del af det danske Territori- um, vilde dette forøge Kongens Tillid. Det tredie Bilag er en Skrivelse fra Bombelles til Baron Vin- cent, der ledsagede den svenske Kroprins (dateret Kjøbenhavn 17de December), hvori det meddeles denne, at Kongen af Danmark havde modtaget Østerriges Forslag, og at Kongen havde ønsket dette 64 y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. meddelt Baron Vincent, forat denne kunde underrette den svenske Kronprins om hans fredelige Tænkesæt; hvad Baronen kunde gjøre for Danmark, vilde ikke blive misbilliget af deres Hof. Begivenhederne udviklede sig nu hurtig. Hvad der forefaldt paa Krigsskuepladsen i Holstein, var ikke egnet til at berolige Gemyt- terne og vække Tillid til, at Fredens Afslutning var nær forestaaende. Efter Anmodning fra Prins Frederik af Hessen blev det bestemt at sende en Diplomat derhen, og hertil udsaa man Kammerherre Edmund Bourke, forhenværende dansk-norsk Gesandt ved Kong Josef af Spaniens Hof. Til at ledsage ham blev ogsaa Grev Bom- belles overtalt, og uagtet dette Tilfælde ikke var forudseet i hans Instruktion, indlod han sig dog paa at optræde paa denne Maade, som en Talsmand for de danske Interesser.” Herom indeholdes nærmere Oplysninger i den næste Depesche fra Bombelles til Met- ternich, saalydende: | Mon Prince! Les mnouvelles du Holstein et du Slesvic devenant de jour en jour plus allarmantes, les rapports consécutifs des différens employés tant civiles que militaires jetant absolument l'effroi dans la capitale et faisant envisager l'armistice comme un fléau pour les Duchés et 1) Sørensen, Kampen om Norge, II, 77. Smstds. S.64 omtales en Skrivelse fra Fredrik VI til Karl Johan. Denne findes i Original mellem Karl Johans Papirer i Udenrigsministeriets Arkiv og lyder saaledes: Monsieur mon Frere! Ayant å coeur de convenir avec Votre Altesse Royale dune suspension darmes entre mes troupes et celles, qui sous Ses ordres se trouvent dans mes états, en atten- dant, que la médiation de Sa Majesté UEmpereur d Autriche, que j'ai acceptée pour voir la pair rétablie entre mes états et ceux des souverains, avec qui je suis en guerre, puisse produire Peffet, que jen attends, et que sa Majasté Impériale et Royale S'est proposé, j ai fait choiz de mon chambellan, le Sieur de Bourke pour se rendre aupreés de Vous, åfin de convenir des conditions de Varmistice et de sa prolongation jusqu'å ce quil arrivera des dépéches de la part du ministere Impérial d Autriche. Le comte de Bombelles, que Sa Majesté Imperiale et Royale åa envoyé aupres de moi, accompagnera le Sieur Bourke. Je Vous prie d' ajouter foi å ce qwils Vous diront de ma part, surtout quand ils Vous assureront de léstime trés-parti- culiere, avec laquelle je suis, Monsieur mon Frére, de Votre Altesse Royale le bon frere Fréderic. (Copenhaque le 20 Décembre 1813. Au Prince Royal de Suéde. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 65 le moment de son expiration comme le signal de la chute de la mo- narchie Danoise, le Roi résolut d'envoyer Monsieur de Bourke au quar- tier général du Prince Royal et me fit inviter d'accompagner ce né- gociateur. Je ne pouvais m'y refuser; je vis le Roi et la Reine le jour de mon départ; lexpression de la reconnaissance de ces souve- rains avait quelque chose de touchant et de solemnel. La Reine prit ses enfants dans ses bras et me dit: ,Je les recommande å IlAu- triche et å Votre bonne volonté.* Je n'ai mis que trois jours et demi en route; je me suis rendu avec Monsieur Général Vincent hier matin chez le Prince Royal de Suede. Cette conférence, qui n'a été interrompue que par un déjeuner et un diner, å duré toute la journée jusqu'å une heure du matin. | Monsieur de Vincent en rend compte å Votre Altesse. J'ai con- formé mon langage au sien, et je puis Vous assurer, Mon Prince, sans vanité, que nous étions les seuls, qui I'eussions noble et digne du grand souverain que nous servons. Les ministres d'Angleterre et de Russie ne sont que les échos du Prince Royal, au lieu de calmer la fougue de son caractére, ils l'envéniment de plus en plus contre un pays, dont lexsistance ne devrait cependant etre indifférente ni å la Rus- sie ni å lAngleterre. Mon arrivée ici a été d'une bien plus grande utilité, que je n'eusse osé lespérer. Le, Prince Royal était bien décidé åa renouveller séverement le principe, que la cession immédiate de Drontheim lui suffise, et regarde d'ailleurs l'état des choses bien changé depuis sa prise de possession des Duchés. J'ai eru, que l'im- portant pour le moment était d'obtenir une prolongation d'armistice, qui peut meitre åa méme de recevoir des nouvelles du grand quartier général. Si les hostilités eussent recommencé le 29, une guerre de lon- gue durée, peut-étre, était inévitable entre le Danemarc et l'armée sous les ordres du Prince Royal, et il ma paru, que ce, qui était d'un majeur intérét pour le service de notre auguste maitce, e”était de håter autant que possible une pacification, qui peut mettre sans délai Varmée du Prince Royal å méme d'arriver au Rhin et donner de nouveaux alliés å la bonne cause. Ce nest qu'åpres dix-sept heures de débats les plus opiniåtres, que nous avons obtenu une pro- longation d'armistice jusqu'au 6 Janvier du Prince Royal. Je repars dans une heure pour Copenhague, porteur de cette nouvelle et des' bases de paix, que le Prince Royal envisage comme son ultimatum. Le Baron de Vincent Vous mandera, Mon Prince, qu'elles sont plus onéreuses que celles dont j'ai été le porteur; il est vrai de dire, Vid.-Selsk. Forh, 1877. 5 66 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. que les circonstances ont changé. Il me parait, que mon principal but doit étre de sauver le Danemarc pour le moment et de le met- tre å méme de profiter plutard de la haute protection que lui accorde VAutriche. Je men remets å mon premier rapport pour communiquer å Votre Altesse des détails, qui pourront Lui paraitre curieux. Je me borpe maintenant å lui observer, qu'il-y-a une énorme différence entre le langage, que tiennent Messieurs de Suchtelen et Thornton, et celui de Monsieur de Nesselrode et de Lord Aberdeen. Agréez, Mon Prince, lassurance de mon profond respect. Bombelles. Kiel le 25 Décemb. 1813. Å Son Altesse Monsieur le Prince de Metternich. Bombelles var nu bleven meget reisende. Fra Kiel gik det strax tilbage til Kjøbenhavn, hvor han ankom om Aftenen 928de December. Herom og om hvad derefter videre forefaldt, skriver han i sin næste Depesche til Metternich, saalydende: Copenhague le ler Janvier 1814. Mon Prince! Je n'ai point voulu depuis mon retour de Kiel adresser de trés- humble rapport å Votre Altesse, désirant avant tout étre å méme de Lui donner une idée claire et précise et de ce, qui s'est passé, et de la tournure, que les évenemens sont sur le point de prendre. Je doute, quun diplomate se soit jamais trouvé dans une position plus épineux et plus délicate que celle, dans laquelle une complication inattendue d'évenemens m'a placé tout å coup. Il est possible qu'un autre sen fut encore mieux tiré que moi, mais du moins ai-je la con- science d'avoir fait tout ce, que le sangfroid le plus imperturbable, la bonne volonté la plus entiére et un apercu assez (sic) de létat des choses ont pu me suggérer. Me trouvant entre un monarque, qui avait accepté sans restriction les propositions, dont mon Auguste Maitre m'avait chargé pour lui, et de qui d'aprés les ordres positifs de Votre Altesse j'avais éxigé une cessation préliminaire des hostili- tés, et un Prince fougeux, soupgonneux et captieux, voulant å tout prix continuer une guerre d'extermination, partant de toutes autres bases que celles, dont j'avais été l'interpröte et non seulement soutenu, mais excité et envénimé contre le Danemarc par les ministres de Rus- sie et Angleterrre, (principalement par le premier, dont la conduite est encore pour moi un énigme) j'ai bientöt apercu, que la seule ma- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 67 niöre de rencontrer les intentions de Votre Altesse å la distance dont jetais d'elle, était de me tenir au sens et non å la lettre de mes in- structions; que le grand but de lAutriche devait étre de mobiliser autant que possible tous les moyens des alliés contre la Frange, de prévenir tout mésentendu entre ses alliés. et que la question d'un plus ou moins grand sacrifice å faire de la part du Danemarc deve- nait nécessairement sécondaire. Jai done eru devoir écouter les pro- positions du Prince Royal de Suede, et je me suis efforcé autant qu'il était en mon pouvoir, dy donner du poids å Copenhague, pour terminer aussi vite que possible un différend, qu'on ne peut regarder que comme une divergence fåcheuse de forces, qui par leur nature devaient étre employées au méme but. Le Prince Royal m'a fait remettre avant mon départ de Kiel la copie des deux alternatives, quil a chargé Monsieur de Bourke de faire parvenir å sa cour, et sur les quelles seules il veut traiter avec le Danemarc. Votre Altesse le trouvera ci-jointes sub Littera Å. et B. ainsi que la copie de la lettre au Roi de Danemarc, sub Littera C. Monsieur le Baron de Wetterstedt m'avait antérieurement adressé une lettre, qui me croisa en chemin et que je ne regus que plus tard en repassant le grand Belt. La copie en est annexée å ce trés- humble rapport sub littera D. Quelques heures aprés mon départ, le Prince Royal me dépecha en courier le comte de Ruuth, aide de camp du Maréchal de Stedingk, qui me rejoignit å Corsoer. Cet officier me remit une secovde du Baron de Wetterstedt, contenant un extrait d'une dépéche du Comte de Løwenhielm du 19; les copies de ces deux pieces sont sub Littera Æ. et fr. Par tous ces documens Votre Altesse sera å portée de juger de I'importance, que le Prince Royal a cru devoir mettre å me persua- der, que la Russie n'attachait aucun prix å la conservation du Dane- marc, qu'on laissait absolument å son choix de lépargner ou de l'exterminer et que tant ce qu'on désirait, c'était de voir cette affaire bientöt terminée. Je me suis bien gardé dajouter implicitement foi å ces données, mais je n'en ai pas moins vivement senti limpor- tance de faire cesser le plus promptement possible un état de choses aussi éminement nuisible au grand but. Je dois encore dire åa Votre Altesse, qu'au moment de quitter Kiel jeus encore une dernidre entrevue avec le Prince Royal, ou il fut infiniment plus cordial que de coutume: je veux en finir, me dit-il ; voici mes derniéres propositions au Roi de Danemarc. Je pris la mx 3 68 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. plume pour mievx préciser les choses dans une affaire de cette im- portance, et j'écrivis sous sa dictée et en présence du Baron de Vin- cent la petite note verbale ci-jointe (Litt. G.) J'arrivai å Copenhague le 28 au soir, si excessivement harassée de fatigne, qu'une forte fieévre me prit et m”'aurait retenu au lit, sans l'urgence du moment, qui me mettait dans la mnecessité absolue de voir Mr. de Rosenkrantz et le Roi. Ma conversation avec ce monar- que, qui eut lieu dans l'aprés-midi du 29, fut extrémement intéres- sante. Elle commenga par une scene assez vive et finit par la con- fiance la plus entiére dela part du Roi. (Ce Prince ne voulait d'abord entendre parler d'aucune modification, persistant å s'en tenir å la lettre aux propositions, dont j'ai été porteur au mois de Novembre et qu'il åa acceptées sans restriction. Je lui ai observé, que la prise de possessions du Holstein changeait entiérement la question; que ce qui était trés-acceptable au commencement de ce mois, ne Vétait plus å la fin; j'ajoutai que les bontés, dont Sa Majesté m'avait com- blé me faisaient un devoir de lui rendre le plus grand de tous les ser- vices, celui de lui faire un tableau fidéle de létat actuel des choses. Le Roi m'accorda deés ce moment la plus intime attention. Je dévé- loppai alors les ravages, qu'une plus longue guerre causeraient (sic) å son pays; je lui fis une ésquisse vraie, mais sévere de l'état de ses finances, du mécontentement de ses peuples occasionné par une guerre ruineuse; je lui parlai de la bravoure de ses troupes, en luifaisant envisager qu”å la longue elles n'en seraient pas moins les victimes d'efforts bien supérieurs que ceux qu'il est å méme de faire; je l'assurai quej'avais le coup d'oeil assez militaire pour étre persuadé, que le passage du petit Belt n'est rien moins qu'impossible; aprés avoir méme osé dire au Roi, combien les conseils de ses aides de camp avaient nui aux affaires, jentrai dans un détail exact des ressources du Prince Royal, des traités qui liaient å ses intéréts lAngleterre, la Russie et la Prusse, traités dont le Prince m'a communiqué la teneur å Kiel, je représentai, que le Roi de Danemarc jouerait un role bien plus brillant en salliant aux al- liés pour la plus sainte des causes, qu'en sobstinant å défendre un pays, qui å la fin, de toute maniére, lui serait toujours enlevé. Le Roi m'écouta avec une patience, dontje ne reviens pas encore; il finit par me dire, qu'il allait faire de måres réflexions sur tout ce que javais avancé. Il me congédia au bout de deux grandes heures en me disant les choses les plus amicales et les plus touchantes. Monsieur de Rosenkrantz vint le lendemain chez moi me dire de la CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 69 part du Roi, que l'entrevue, de la veille avait outrepassé toutes ses attentes, qu'il était, on ne peutpas plus, content de moi, et qu'il allait faire son possible -pour en venir å un accommodement. Je crus le moment favorable pour faire remettre au Roi par le Ministre la note verbale ci-jointe (Litt. H.) qui n'est qu'un résumé des raisons, qui devait engager le Danemarc å en venir å un accommodement avec le Prince Royal. Sur ces entrefaites Mr. de Tawast avait remis un mau- vais mémoire, dont les formes auraient tout gaté, si je navais pas eu le bonheur d'obvier å ce petit accident. J'ai trouvé Mr. de Tawast entiérement poli et prévenant pour moi, mais en froid avec le Comte de Litzow. Comme il me parait, qu'il faut mettre avant tout dans le moment actuel toute petite dissidence de cöté, je suis parvenu å les rapprocher, et ils se sont quitté bons amis. I a enfin été décidé hier matin, qu'on enverrait des plein-pou- voirs å Mr. de Bourke pour faire la paix, tant avec la Suede, qu'avec I Angleterre (M. Thornton a des plein-pouvoirs de son cöté). Tels qu'ils avaient d'abord été rédigés et tels que Monsieur de Rosen- krantz me les avait communiqués, ils n'auraient été d'aucune utilité. La guerre aurait recommencé le 6, et le Prince Royal aurait crié å la mauvaise foi. Ce n'est done qu'å cinq ou 6 reprises et å force de sollicitations et de représentations, que je suis parvenu å les faire rédiger dans le sens suivant: Le Danemarc céde sur le champ Vevéché de Drontheim et tous les pays situés au Nord jusqu'å la frontiére de I'empire Russe. Le Danemarc reconnait et admet le principe de la cession du reste de la Norvége å la paix générale, contre indemnités. Le Danemarc fournira un contingent de troupes aux alliés, dont il sera convenu. On désirerait de préference, que ces troupes servis- sent sous les ordres immédiats du Prince de Schwarzenberg, mais s'il est indispensable, qu'elles fassent partie du corps du Prince Royal, l'on demande alors instamment, qu'elles soient sous les ordres d'un général Russe. Le Ministre de Frange sera renvoyé immédiatement aprés la signature des préliminaires. L'on désire, que le corps Francais sous les ordres du Général Lallemand puisse étre envoyé en France com- me prisonnier de guerre et échangé contre les Danois, qui se trou- vent encore incorporés aux troupes Francaises. Si cela ne se peut pas, on demande, quil reste en Danemarc comme prisonnier de guerre. | Votre Altesse verra par cet apergu, que tout ce que le Prince 70 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Royal å demandé, å été accordé, éxcepté Jes deux forteresses de Fred- rikshald et de Kongsvinger. Le Roi sy est totalement refusé. Ayant fait entrevoir å S. M., combien il serait fåcheux, que pour si peu de chose la guerre se rallumait, S. M. m'a fait Y'honneur de me répondre, que ce refus était un gage de sa bonne foi, car il était bien sår, que s'il donnait V'ordre de remettre lune des forteresses aux Suédois et de raser lautre, toute la Norvége, qui regarde Fred- rikshald comme son Palladium, se révolterait contre la Suede, ce que ferait naitre une nouvelle complication, de désastres. J'espére, que de son cöté le Prince Royal, å qui l'on accorde sans restriction tout ce qu'il demande, ne recommencera pas les hostilités pour - deux bicoques. J'ai obtenu pour ce Prince ou pour mieux dire, pour la cause commune en vingt quatre heures, ce que lon avoit en vain tenté d'atteindre depuis un an. Je ne demands pas sa reconnaissance; je ne la mérite pas méme; car je nai absolument agi que dans le but d'étre utile au service de notre auguste souverain et de mériter la bienveillante indulgence de Votre Altesse. Mais jaime å croire, que le Prince. Royal sentira, que de plus nobles déstinées que celles d égorger un Prince malheureux, qui ne s'oppose plus aux cessions, qu'il avait en vue, l'attendent. Le Roi de Danemarc qui daigne avoir une confiance illimitée dans la franchise et la loyauté de mon earactére, m'engage å me ren- dre sans délai auprés de Votre Altesse, espérant que je pourrais Lui étre utile, si quelque différend venait å s'éléver de nouveau entre Lui et le Prince Royal. Le Roi y tient beaucoup, ayant ajouté, qu'il sa- vait par lexpérience, que je venais de lui en donner, qu'on fait plus en une heure de conversation que par trente dépeéches. Je ne crois pas pouvoir me refuser å ce désir, envisageant d'ailieurs ma mission ici comme entiérement terminée. J'expédie ce trés-humble rapport par mon frére, que je renvoye en courier au général Baron de Vincent, et dés que ma santé sera un peu rétablie (car depuis mon retour de Kiel, j'ai la fiévre tous les jours) je me rendrai auprés de Votre Al- tesse. L'éleéve couvert de Vos bienfaits, le serviteur qui Vous doit toute sa fortune, sera hereux, Mon Prince, de Vous renouveller de vive voix expression d'une reconnaissance, qui n'est égalé que par mon admiration pour les hautes qualités de Votre Altesse. Agréez, Mon Prince, les assurances de mon profond respect. Bombelles. 'Å Son Altesse Monsieur le Prince de Metternich. Til dette Brev hører desuden en Række Bilag, nemlig: CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 71 (A) lre alternative. Bases d'un arrangement entre la Suöde et le Danemarc. 1” Reconnaissance du principe de la réunion de la totalité du Royaume de Norvége, comme partie intégrante å celui de Suéde. 29. Cession immédiate et irrévocable de l'évé- ché de Drontheim å la Suéde, et des pays situés au Nord, jusqu'å la frontiére de I'Empire de Russie. 39. Prise de possession immédiate par la Suede des forteresses de Fredrikshald et de Kongs- vinger en Norvége. 4". Obligation de céder le reste de la Norvége å la Suéde å la paix générale. La Suéde s'en- gageant d'employer ses bons offices et tous les moyens en son pouvoir, pour procurer au Da- nemarc des indemnités convenables pour cette cession. 50. Accession formelle et active å la cause des alliés contre la France. 69. Évacuation immédiate du Holstein, å lac- ceptation de ces bases, ainsique de la partie de Slesvig, oceupée par les troupes de lar- mée combinée du Nord de I Allemagne. (B) Bases d'un arran- gement entre la Suéde et le Danemarc. Seconde alternative. 1". Prise de possession immédiate et défini- tive de la totalité du Royaume de Norvége par la Suede. | 2". La Suéde payerait en ce cas uue somme dun million de Rdl. de banque de Suéde, dont 400,000 å léchange des ratifications, et les 600,000 restans, å raison 100,000 Rådl. par mois. 3”. Cession de la Poméranie Suédoise au Da- 72 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. nemarc et engagement de la part de la Suéde, d'employer ses bons offices et tous les moyens en son pouvoir pour procurer au Danemarc des indemnités convenables pour la cession de la Norvége. (6) Copie d'une lettre du Prince Royal de Sué&de au Roi de Dane- marc, en date de Kiel le 25 Décembre 1813.) Le chambellan de Bourke m”'a remis la lettre, que V. M. å bien voulu m'adresser en date du 20 de ce mois. Jai vu avec douleur, que cet envoyé n'était muni que des plein-pouvoirs nécessaires pour pouvoir conelure la prolongation d'un armistice, tandisque je m'atten- dais, que la grande crise du moment et limportance de ne point perdre un tems précieux pour la cause générale, aurait porté V. M. å négocier sur le principe de la cession de la Norvége. Pour ne point me départir cependant de la modération, dont jai déjå donné une preuve, je viens de consentir å une prolongation de larmistice, et jai fait remettre en måme tems å Monsieur de Bourke les seules bases, sur lesquelles le Roi, mon souverain, m'ait autorisé å traiter. Elles sont méme plus étendues que les ouvertures, que j'ai eu I'hon- neur de faire parvenir å V. M. par le canal du B.on de Tawast, et si V. M. ne jugeroit pas å propos de les accepter, la Suede rentra dans la plénitude de ses droits å une négociation future. Personne ne serait plus heureux que moi, de pouvoir me livrer, vis-å-vis de V. M., aux seuls sentimens d'éstime et d'amitié, que je lui porte de- puis longtems. La marche, que j'ai å suivre, mest å la fois tracée par mes devoirs envers la Suede, par la sainteté des traités et la loyauté des puissances alliées. Je n'en déplorerai pas moins la néces- sité de voir la guerre se rallumer de nouveau entre les troupes de V. M., et celles sous mes ordres. Un but plus noble, plus grand et plus digne de leur courage, appele en ce moment la sollicitude de V'Europe et la leur. V. M. ne se refusera pas å y concourir, et si pour satisfaire aux droits, que la Suöde s'est acquis par les traités les plus solemnels, Vous vous portez, Sire, å des sacrifices pénibles å Votre coeur, ce sera pour moi un motif de plus de procurer å V. M. par le zéle, que je mettrai å trouver des moyens, qui puissent ') Sørensen, Kampen om Norge, II, 76. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 73 La dédommager de ces pertes, combien, å cet égard, la politique du Roi est d'accord avec mes sentimens. Je conjure V. M. de vouloir bien prendre en considération les bases, que je Lui propose; il n'est pas en mon pouvoir de m'en départir, et le Comte de Bombelles, qui aura l'honneur de remettre cette lettre å V. M., pourra Lui don- ner å ce sujet tous les renseignemens, qu' Elle désire. Jelai chargé, de Lui exprimer en méme tems les sentimens etc. (signé) Charles Jean. Af Bilagene D—F ere de to sidste en privat Skrivelse fra Wetterstedt til Bombelles, dateret 26de December 1813 og et der- med oversendt Uddrag af Grev Løwenhjelms Depesche af 19de De- cember (S. 84) D. er en Afskrift af Wetterstedts Brev til Bombelles fra Kiel 20de December 1813, hvori Wetterstedt paa Kronprinsens Befaling henvendte sig til Bombelles i en Sag af særlig Interesse for de Allierede. Kronprinsen havde stanset sin Fremrykning ved den første Ffterretning, som han gjennem Wallmoden modtog om Udfaldet af Bombelles's Underhandlinger; men han havde alligevel ikke hidtil derom modtaget nogen EFfterretning fra den danske Re- gjering. Om ni Dage vilde Vaabenstilstanden være udløben, og denne vilde ikke blive forlænget, saafremt man ikke i Kjøbenhavn vilde gaa ind paa de af Tawast overbragte Forslag; Kronprinsen havde da i det Mindste vist Europa, at han var villig til at af- værge Ulykken. Bombelles maatte nu meddele Udfaldet af sine Forhandlinger. Da Sverige forlangte Østerriges Intervention, meddelte Bildt Metternich Grundlaget for den Overenskomst, som man ønskede; men nu passede dette ikke mere. Wetterstedt var nu sendt til Frankfurt for at faa fastsat den Erstatning, som skulde bydes Danmark, hvilket ligesaa meget interesserede Sverige, som dette Land selv, navnlig efterat der var aabnet det Udsigt til at beholde den sydlige Del af Norge; men han erholdt intet gunstigt Svar, da Metternich havde erklæret, at man nu ikke mere behøvede at befatte sig med dette Spørgsmaal. Saaledes bestode de en Gang afsluttede Traktater fremdeles i sin hele Udstrækning 74 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. for Sveriges Vedkommende, og de gjennem Tawast fremsatte For- slag maatte overbevise den danske Regjering om, at paa samme Tid, som Sverige fastholdt sin oprindelige Bestemmelse om at ville have hele Norge, saa var det dog villigt til at indrømme forelø- bige Modifikationer af Hensyn til det Heles Bedste. Allerede Rømningen af Holstein og den besatte Del af Slesvig vilde være une indemmnité considérable. De to øvrige Bilag meddeles herefter fuldstændig: (G.) Éerit sous la dictée du Prince Royal å Kiel le 25 Dé- cemb. 1813, — en présence de Baron de Vincent. Principe reconnu de la cession de toute la Norvége. | Cession des deux places de Fredrikshald et de NB. Propres paroles Kongsvinger; (Ion consentirait par un article du Prince Royal. secret et particulier å démolir Vune des deux places, au choix du Roi de Danemarc.) Si la Suéde ne pouvait pas obtenir des indem- nités en faveur du Roi de Danemarc, je serais NB. Propres paroles assez délicat pour renoncer å la prise de pos- du Prince Royal. session du reste de la Norvége. J'ai demandé au Prince Royal, si Ion pouvoit en faire un article du traité. Le Prince m'a répondu que non; que cela ne dépendait point de lvi, quil avait ses obligations envers la Suede, mais qu'il pourrait le dire au Roi de Danemarc et en face de toute sa cour. Bombelles. (H.) Note verbale remise å Mr. de Rosenkrantz le 30 Décemb. au soir. Il parait décidé, que le seul espoir, que le Danemarc puisse en- core nourrir avec raison, c'est qu'une röponse de lAutriche vienne jeter la clarté dans la complication, que lentrée des alliés dans le Holstein a fait éprouver aux événemens. Pour atteindre å ce but, il ny a aucun moyen que le Dane- marc doive négliger. Les réponses aux dépéches de Mrs. de Litzow et de Bombelles doivent étre regardées comme le Palladium de la LT TT SE CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No.12. 75 monarchie Danoise, mais si ces réponses arrivent aprés la reprise des hostilités, aprés que les trois plus belles provinces du Dane- marc seraient dévastées, aprés que par cette prise de possession les prétentions du Prince Royal auront encore beaucoup aceru, il est impossible de se dissimuler, que ces réponses perdront beaucoup de leur effet, et que la protection directe de, l'Autriche devra de fait se changer en représentations, récriminations etc. etc. C'est done entre aujourdhui et demain que le sort du Dane- mare doit étre décidé. Si l'on envoye des pleins pouvoirs å Monsieur de Bourke, tout est gagné, c'est å dire le tems. Si lon sy refuse, les horreurs de la guerre recommencent le 6 au matin. Les suites en sont incalculables. | Le Prince Royal a promis formellement au Comte de Bombelles en présence du Baron de Vincent, qu'il aurait la délicatesse de lais- ser au Roi de Danemarc le reste de la Norvége, å l'exception du Drontheim, si å la paix on ne trouvoit pas pour S. M. un dédomma- gement juste et raisonnable. Ce dédommagement trouvé, il est disposé å s'en contenter lui-méme, si le Danemarc préfere le reste de la Norvége. | La reconnaissance du principe de la cession de toute la Norvége, est done dans le fond d'aprés cela qu'une pure formalité. Il reste encore loceupation des forteresses de Fredrikshald et de Kongsvinger, dont lune des deux au choix du Roi de Da- nemarc doit étre rasé, si S. M. le désire. (Que 8. M. Danoise pése bien dans la sagesse de ses pensées, si l'occupation de ces deux forteresses peut étre mise en balance avec l'énorme danger, quelle va courir, si les hostilités recommencent: danger qui en embrouil- lant les choses, ötera å I”Autriche bien des moyens de lui étre utile. Le tems presse; le Danemarc peut encore étre sauvé;, son salut va devenir un des principaux buts de I'Autriche, mais il faut laisser å VAutriche par de la condescendance dans le moment actuel, les moyens de déployer toute sa bonne volonté. On peut ajouter å ce qui vient d'ötre énoncé, que Mr. Thornton a des plein-pouvoirs pour faire la paix avec le Danemarc sur les bases les plus libérales, ce qui si les hostilités recommencent, ne pourra plus avoir lieu de si töt. Bombelles maatte atter snart vende tilbage til Kiel, hvor han blev nærværende ved den sidste Akt i det politiske Drama, der afsluttedes ved Freden i Kiel. Denne selv omtales ikke i hans 76 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. D epescher til Metternich, da den sidste af disse er dateret lite Januar. Den lyder saaledes: Kiel le 11 Janvier 1814. Mon Prince! Arrivé å Middelfart le 7 de ce mois, jy trouvai le Roi de Dane- marc, qui m”accueillit avec sa bonté accoutumée, mais je fus aussi surpris, qu'affligé d'apprendre, que Mr. de Bourke était de retour et que les hostilités avaient recommencé. Je minformai auprés de Monsieur de Rosenkrantz de la raison de cette rupture inattendue, et je vis sans peine å travers les réponses embarassées du Ministre, qu'il n'avait pas donné au plenipotentiaire Danois des instructions aussi précises, qu'il me lavait dit a Copenhague. J'avouai avec fran- chise å Mr. Rosenkrantz, que je ne comprenais pas le but de cette finesse, qui ne pouvait avoir d'autre résultat que le ravage des plus belles provinces de la monarchie Danoise, puisque töt ou tard,il fal- lait bien en venir å la cession demandée. Je m'apercus, qu'il n'y avait pas une minute a perdre, si l'on ne voulait pas voir recommen- cer une guerre désastreuse, et qui n'aurait eu davantage que pour la France en neutralisant une grande partie des forces des alliés. Je pris sur I'heure mon parti et me rendis chez le Roi. Aprös une conversation de deux heures, dont je me réserve de donner verbale- ment des détails å Votre Altesse, S. M. autorisa Mr. de Rosenkrantz å écrire sur le champ au Prince Royal, qu'on acceptait sans excep- tion les bases quil avait proposées, et qu'on allait envoyer Mr. de Bourke avec des plein-pouvoirs illimités. Effectivement le résultat de mon entretien avec le Roi est la cession totale de la Norvége et Vacceptation de la Poméranie. Je pris sur moi de faire partir Mr. de Bourke sans délai, et assurai sur ma responsabilité, qu'il serait recu par le Prince Royal. Je le précédai moi méme de dquelques heures. Je rencontrai le Général Tettenborn å Hadersleben, et l'en- gageais å accorder une escorte å Mr. de Bourke. Arrivé a Flensburg, je trouvai le Baron de Foullon, qui me remit les dépéches, que Votre Altesse å bien voulu m'adresser en date du 31 de Freiburg. Avec quelle vive reconnaissance n'y ai-je pas lu l'approbation, que S. M. I'Empereur et Votre Altesse daignent accorder å ma conduite;je suis indépendamment de cela, heureux d'avoir prévenu Vos ordres, Mon Prince, d'avoir réussi, en dépit des circonstances incroyablement con- traires, qui semblaient m”*enlever tout moyen de succés, å conclure CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 77 une paix définitive entre le Danemarc et la Suede. J'espére pou- voir me mettre apreés-demain en route, et apporter å Votre Altesse la copie de la signature des préliminaires. Le Prince Royal est enchanté de ma conduite et m'a comblé des compliments les plus flatteurs. Je n'ai rien accepté pour mon propre compte, et me suis borné, å faire observerå S. A. R., que sans lAu- triche et l'esprit conciliant de ses employés il n'aurait jamais obtenu aussi vite, et å si peu de fraix, tout ce qui formait lobject de son ambition. Il en est convenu et s'est repandu en éloges sur le compte de notre gouvernement. Quand je refléchis aux difficultés énormes que j'ai eu å surmenter, je ne comprend pas encore, comment j'ai pu réussir. Cela prouve, Mon Prince, pour ce bonheur, que Vous méri- tez, si bien par Vos talents et Votre haute sagesse. Travaillant sous les auspices de Votre Altesse, je crois qu'il n'y a plus rien au monde, dont je ne puisse venir å bout. Agréez, Mon Prince, les assurances de mon profond respect. Bombelles. A Son Altesse Monsieur le Prince de Metternich. Ved Freden i Kiel, l4de Januar 1814, afsluttedes foreløbig de politiske Forviklinger i Norden. Karl Johans Politik havde tiltrods for alle de Hindringer, som vare stillede i Veien for den, bragt et Resultat, hvorom Ingen nogle Uger i Forveien skulde vo- vet at drømme. Men paa samme Tid havde den østerrigske Po- litik lidt et paatageligt Nederlag. Dets sidste Indblanding havde ikke ledet til Noget, og Karl Johan havde afgjort sit Mellemvæ- rende med Frederik VI uden Andres Medvirkning. En firehun- dredeaarig Historie havde fundet sin Afslutning. ,Ivillingrigerne* vare adskilte ved et voldsomt Tryk udenfra, og for en ny politisk Forbindelse var det første Grundlag bleven lagt. Men for at op- naa dette var der ogsaa anvendt store Anstrengelser, og Wetter- stedt og Løwenhjelm havde udfoldet en Virksomhed, som med Grund gjorde dem fortjente til Kronprinsens Taknemmelighed. En Række Depescher fra disse Diplomater giver herom nærmere - Oplysninger.') '") I Videnskabsselskabets Forhandl, for 1876, No. 7, S. 53—60 er der 78 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. | Wetterstedt var forbleven i Frankfurt a/M., hvor han havde opsøgt de allierede Monarker, som Karl Johans Sendebud. Der- fra indberettede han Alt, som forefaldt i Hovedkvarteret, lige ind- til han selv forlod dette for at opsøge Kronprinsen i Holstein. Hans Opgave var at sikre denne en velvillig Stemning hos de Allierede, hvilket ogsaa tildels lykkedes. 2den December indbe- rettede han, at de engelske Ambassadører havde udtalt sin Til- meddelt en Række Uddrag af Wetterstedts Depescher til Engestrøm. Som Fort- sættelse heraf meddeles her følgende: Fra Rabenstein skrev Wjetterstedt 5te Septbr. 1813 bl. a. til Engestrøm: Le général Bliicher avait proposé au Prince Royal de faire un mouvement offensif sur Bautzen pour se mettre en contact avec lui. S.A. R. a fait répondre au général Vincent, qui avait appuyé cette de- mande de la part du maréchal Prince de Schwarzenberg, que si Varmée du géné- ral Bliicher, conservée dans sa force actuelle de 70 å 80,000 hommes, se porte sur Hoyerswerda et se range sous les ordres de S. A. R., Elle se porterait å sa rencontre avec 50 å 55,000 hommes en laissant devant Wittenberg et pour couvrir Berlin le général Biilow avec 40 å 45,000 hommes. En attendant la réponse, S. A. R. fera de ce cöté tout le mal possible å Vennemi. — 8de September 1813 skrev Wetterstedt fra Juterbogk: La bravoure exemplaire des troupes Prus- stennes et le feu désastreux de lartillerie Suédoise et Russe ont decidé la fortune de cette journée. — Fra Zerbst sendte han 29de September til Engestrøm en Af- skrift af det Brev, som Kronprinsen 19de s. M, havde sendt til Alexander, hvori han siger, at han i sit Brev af den 14de havde underrettet Keiseren om sine endnu ikke udførte Planer til at gaa over paa venstre Elbbred; hans Stilling var ganske eiendommelig, da han paa de fleste Sider var omgiven af fiendtlige Korpser. Fra Sverige var der kommet Efterretning om, at Prins Kristian havde faaet Ordre til at falde ind over Grænsen, og at der paatænktes et Angreb paa Hveen: Ost le géneral, baron d'Alquier, qui dirige toutes ces mésures. Si le Roi de Danemarc, n'étant plus au contact å Hambourg avec les troupes Fran- caises, ne veut écouter aucune voye d'accommodement, il n'est pas digne d'éveiller la moindre compassion. Je suis persuadé, que le Roi, mon souverain, pourrait encore étre prét å se contenter des mémes conditions, qui furent offertes en vain å la mois de Mai dernier. Mais pour les appuyer davantage, pour isoler entierement le Danemarc 'å Végard des puissances alliées, il serait å déstrer, quaucunz de celles, qui sont en ce moment armées contre la France, conservait ses relations di- plomatiques avec cette cour. Smlgn. S. 37 ovenfor, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 20, fredshed med, at Kronprinsen sendte Tropper mod Holland sam- tidig med, at han rykkede frem mod Davoust, samt at han havde søgt at gjøre det indlysende for Hardenberg, at ogsaa Besiddelsen af den jydske Halvø var af stor Vigtighed for de Allierede. To Dage senere skrev han bl. a. til Kronprinsen, at il mest aucune- ment question de fizer les indemmités pour le Danemarc, et qwainst la cession de la Poméramie est entiérement mise de cöté. Je renonce å lespoir de voir les alliés prendre une détermination quel- conque sur les moyens d'indemmiser le Danemarc en Allemagne de la perte de Norvége. Noget efter, den 10de December, da Kronprinsen var kommen til Segeberg, sendtes derfra gjennem Schultzenheim Befaling til Wetterstedt om at forlange, at den danske Udsending, Grev Bernstorf, ikke maatte blive modtagen af nogen af de allierede Monarker, medmindre han havde Fuld- magt til at underhandle paa Grundlag af Norges Afstaaelse. Fra Neumiinster sendte Schultzenheim 12te December til Wetterstedt en Gjenpart af det Svar, som Kronprinsen havde modtaget fra Prins Fredrik af Hessen, og meddelte, at denne, da han ikke øn- skede at gaa til det yderste, forinden alle andre Midler vare bragte i Anvendelse, havde villet svare Prinsen af Hessen. Kronprinsen forlangte fremdeles kun den foreløbige Afstaaelse af Trondhjems Stift tilligemed Fæstningerne Fredrikssten og Konsvinger, medens han var villig til at lade det henstaa med Overdragelsen af det øvrige Norge indtil den almindelige Fredsslutning. Imidlertid fandt han, at det var nødvendigt at fastsætte den Erstatning, som skulde tilbydes Danmark; hvis de allierede Magter negtede at give det nogen saadan, var Kronprinsen forcé de demander la cession immédiate de la totalité de la Norvége). ") Som Bilag hermed fulgte ogsaa en Gjenpart af den Instruktion, som var med- delt Tawast ved hans Sendelse til Danmark, Denne stemmer med de i de meddelte Depescher indeholdte Betingelser, hvortil endnu kommer en Fordring om, at Alquier maatte blive fjernet fra Kjøbenhavn. 80 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Det er usikkert, hvor disse Meddelelser fra den i Holstein fremrykkende Del af den store Nordarmé have truffet Wetterstedt. Han var i Kiel 22de December og sendte derfra paa denne Dag en Depesche til Stockholm, hvori han udtalte sin Frygt for, at den Taushed, som for Øieblikket herskede med Hensyn til Grev Bombelles's Sendelse, skulde være et Tegn paa, at der var noget Lignende i Gjære, som med Fyrst Dolgorucki. Samtidig oversendte han en Afskrift af sit Brev til Bombelles af 20de December. Un- der 27de December 1813 skrev Wetterstedt fra Kiel: Il est vrai- ment trés-étonnant, que la Suede est la seule puissance, qui wa pomt eu communication des instructions données å Mr. de Bom- belles; dennes Ytringer vare mistænkelige med Hensyn til Østerri- ges Hensigter; men Skylden herfor laa hos Metternich, ikke hos Keiseren. Paa Grund af disse Intriger vilde Kronprinsen ikke for- længe Vaabenstilstanden udover 6te Januar '1814. Imidlertid blev Grev Løwenhjelm med Knut Bildt i Frankfurt a/M. og fulgte derfra siden med Hovedkvarteret, hvor han varetog sit Fædrelands In- teresser. I en Samtale, som Løwenhjelm 19de December havde med Nesselrode,') protesterede han efter Kronprinsens Ordre contre toute négociation, qui ne porterait pas sur la cession immé- diate de l"évéché de Drontheim et des deux forteresses de Fvyrede- rikshald et Kongsvinger et sur la stipulation formelle de la cession finale de toute la Norvége å la paixz générale. Det var imod Lø- wenhjelm bleven fremhævet, at disse Fordringer vare meget for- 1) Depesehe til Stockholm af samme Dag. 1 denne siger Løwenhjelm videre, at han ikke egentlig havde noget at klage over den Maade, hvorpaa man betragtede Sveriges Interesser; det syntes, som om det ønskedes, que S. A. R. termine une fois pour toutes les différends avec le Danemarc sans armistice et par la supériorité des armes. Paa den anden Side ønskede man ogsaa at drage Danmark over til de Allierede, men Vanskeligheden eller Umuligheden af at finde en passende Erstatning fait, qu'on préférera brusquer le Danemare. Det eneste, hvorom der maaske kunde blive Tale, var at overlade det nogle Kolonier af Englands Overflod, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 81 skjellige fra dem, som Kronprinsen havde fremsat efter Slaget ved Leipzig. Ved denne Leilighed svarede Nesselrode, at man først maatte vide, hvad der blev budt fra Danmarks Side, — at det var meget, at man havde bragt det saa langt som nu, og at dette maatte give godt Haab for Fremtiden. Mere trøstende for Løwenhjelm var en Samtale, som han 23de December havde med Keiser Alexander. Denne sagde, at han kun ønskede at opfylde sine Forpligtelser, og dadlede, at Bombelles's Sendelse kun havde Throndhjems Af- staaelse til Grundlag uden at nævne det øvrige Norge. Keiseren erklærede desuden, at Sveriges bedste Pant paa hele Norges Af- staaelse maatte være Holstein.*') Dagen efter denne Samtale med Løwenhjelm havde Keiser Alexander en Konference med Fyrst Metternich”), hvorved ogsaa Løwenhjelm var tilstede. Metternich fremlagde derved quatre dif- férens projets de pacification, som dog alle bleve forkastede; i Stedet herfor gik Metternich ind paa et femte Alternativ. Keiseren spurgte, om Pomern kunde anvendes til at holde Danmark ska- desløst. Løwenhjelm svarede, at det tidligere var bleven budt, men at Danmark altid havde afslaaet at modtage det, saa at Sve- rige nu ikke længer ansaa sig forpligtet til at vedstaa sit Tilbud; i denne Retning gik ogsaa Kronprinsens sidste Ordrer. Det Metternichske Forslag lød saaledes: Alternatives pour la Suede et le Danemarc. Demandes Suédoises. Offres Danoises. 1. Cession de la Norvége ad- 1. Cession immédiate du bail- mise en primcipe. liage de Drontheim. 2. Remise immédiate du bail- 2. Garantie pour le reste de la lage de Drontheim et des Norvége. deux forteresses de Fredriks- —3. Coopération immédiate du ') Depesche til Stockholm, dateret Freiburg i/B. 24de December 1813. ?”) Om Høsten 1813 var Metternich ophøiet i Fyrstestanden, 3) Apostille fra Løwenhjelm, dateret Freiburg i/B. 24de Decbr. 1813. Vid,-Selsk. Forh, 1877. 6 82 Å je å 3. 4 ør, td q 2. Sr” 4. 50. 6", Y. NIELSEN. hald et de Kongsvinger dans la province d Aggershus. Qccupation du Holstein, y compris les forteresses, jus- quå la remise du reste de la Norvége. | BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Danemarc dans la guerre contre la France. - Bons offices de UVAutriche pour une indemmité å la paiz générale pour le bailliage de Drontheim. 5. Bons offices de VAutriche pour la paix la plus prompte, sur les bases libérales, avec les alliés. Moyens termes. 1re alternative. Cession immédiate et å toute perpétuité du bailliage de Dront- heim. Cession immédiate et å toute perpetuité de Fredrikshald. Le reste des arrangemens renvoyé å la paix générale. Evacuation immédiate du Holstein. Coopération du Danemarc å la cause générale. Paix avec les alliés. 2de alternative. Cession immédiate du bailliage de Drontheim. Cession immédiate de Fredrikshald et de Kongsvinger, å la paixz du reste de la Norvége. La Poméramie Suédoise mise par la Suede dans la masse des indemmités. L'évacuation immédiate du Holstein par les Suédois. Coopération du Danemarc avec um corps de . . . mille hommes. 3me alternative. Les conditions précédentes avec la renonciation å la coopération Danoise. P. 2. 3". 4. 50 og 20 å, 40, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 83 Ame alternative. Cession de la Norvége admise en principe. Remise immédiate du bailliage de Drontheim et de Fredriks- hald. Cession de la Poméranie Suédoise admise en principe. Evacuation immédiate du Holstein. Puix du Danemarc avec les puissances alliées sous la médiation Autrichienne et sur les bases les plus libérales. 5me alternative. Cession et remise immédiate du bailliage de Drontheim et de la forteresse de Fredrikshald, et occupation du Holstein par les troupes Suédoises jusquå la paiz ou bien la cession du reste de la Norvége, recommue en principe par le Danemarc pour Uépoque de la paiz générale & évacuation immédiate du Holsteimm. La Poméranie Suédoise & la Guadeloupe mises dans la masse des indemmités par la Suéde. Coopération active, ou non, au choiz du Danemarc. Efter hvad Løwenhjelm senere indberettede fra Freiburg i en Depesche af 30te December 1813, vare da alle disse Alternativer opgivne, da det ikke var let at finde nogen Erstatning for Norges Afstaaelse og den østerrigske Regjering ikke vilde porter actuelle- ment å la condemnation entiére du Danemarc. Keiser Alexander havde sagt, at Metternich havde paalagt Bombelles at forklare Rosenkrantz lextréme mecessité de satisfaire la Suéde. Keiseren ønskede derhos, at Krigen i Holstein kunde overlades til en un- derordnet General, medens Kronprinsen selv indfandt sig i Holland.*) ') Bildt skrev under 22de December 1813 til Wetterstedt fra Freiburg, at Metter- nich havde meddelt, at Danmark var villigt til at afstaa Throndhjems Stift, men forlangte Østerriges Mellemkomst for at redde Resten af Norge, Hertil havde han svaret, at hvis man senere fik hele Norge, vilde man nu modtage Throndhjems Stift med Fredrikshald og Kongsvinger, — under Forudsætning af 6* 84 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Hovedinteressen ved den politiske Situations Udvikling knyt- tede sig paa denne Tid til Forhandlingerne i Kiel. Her modtog det svenske Hovedkvarter ved Slutningen af Aaret 1813 meget beroligende Efterretninger. Allerede 14de December havde Thorn- ton i Kiel ved Efterretningen om, at Karl Johan vilde sende en Underhandler til Kjøbenhavn, skrevet til Wetterstedt, at hvis den- nes Mission blev kronet med Held, vilde den hidføre Fred mellem Sverige og Danmark og lede til en Forening mellem begge Rigers Tropper; da denne Sendelse var grundet paa Meddelelser fra Bom- belles til Wallmoden, syntes dette ikke at varsle godt for Fred mellem Danmark og England, da det var vanskeligt at forstaa, hvorledes Danmark kunde forene sig med Sverige uden at være i Forstaaelse med dets Allierede. Thornton bad nu om, at den sven- ske Underhandler maatte underrette den danske Regjering om, at han var forsynet med Instruktioner og Fuldmagter for at slutte Fred, hvad han forlængst havde meddelt Grev Baudissin.") Senere at de Allierede vilde tilstaa Danmark en Erstatning. Herom mente Metternich, at man foreløbig fik tage, hvad der var tilbudt, og tænke paa Resten ved den almindelige Fred, hvortil Bildt svarede, at dette kun vilde være en Spire til en ny Krig i Norden, Metternich erklærede derpaa, at hans Keiser vilde være tro mod sin Rolle som Mægler; Freden mellem Danmark og Sverige var vigtig for den store Sag; dog var Bombelles gaaet for langt. — Under 26de December sendte Wetterstedt fra Kiel en Depesche til Rehausen, Løwenhjelm og Bildt af følgende Indhold: Den eneste af de ved Bombelles fremsatte Fordringer, hvorpaa den danske Regjering syntes at være gaaet ind, var Afstaaelsen af Throndbjems Stift og Danmarks Tilslutning til de Allierede, Dersom Østerrige nu ikke havde givet Danmark Haab, vilde dets Regjering utvivlsomt have givet efter for de svenske Fordringer, medens den nu ikke vilde gaa videre end til Opgivelsen af Throndhjem. Kronprinsen havde for Bourke, det danske Sende- bud, forklaret sine Fordringer; han regnede paa sine Allieredes Lojalitet og kunde ikke strække sin Eftergivenhed længere, end nu var skeet. ') 3die Januar indberettede Tawast fra Nyborg, at man havde gjort Alt for at gjøre hans Reise saa ubehagelig som muligt, — og 4de Januar fra Aarøsund, at Kongen af Danmark ikke vilde indgaa paa Fordringen om Thrøndelagens og de to Fæstningers Afstaaelse, Ved den første af disse Skrivelser var vedlagt en CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 85 kom der meget fredelige Forsikringer fra Rosenkrantz. 24de De- cember skrev denne til Schultzenheim, at han havde erklæret for Tawast, at Kongen var villig til at underhandle paa de af den østerrigske Keiser foreslaaede Betingelser, som han nu havde an- taget, men at Kongen først vilde oppebie denne Keisers Svar og haabede, at Kronprinsen ikke paa Grund af nogle Dages Udsæt- telse vilde gjenoptage Fiendtlighederne. Den 28de skrev han igjen til Wetterstedt, at Kongen ønskede snart at se Freden med Eng- land og Sverige gjenoprettet. | Imidlertid var Bourke kommen til Kiel, hvor han 25de De- cember skrev til Wetterstedt, at han i samme Øieblik (Kl. 47, E. M.) havde modtaget hans Forslag til en Vaabenstilstand, hvor han dans le préambule saa, at Kongen havde henvendt sig til Kron- prinsen om Vaabenstilstandens Forlængelse, uden at det var sagt, at dette var pour attendre Veffet de la médiation de S. M. Vempe- reur d Autriche; cette proposition, qui faismit Punique objet de ma mission aupreés de S. A. R., a été refuseé. S. A. R. m'a ensuite fait communiquer deux projets de tratté de paiz, en me proposant de les signer sub spe rati; dette kunde han ikke, da han ikke var bemyndiget å descuter des articles de paix et encore moins d'en signer un projet. Men han vilde sende dem til Kongen, forudsat at Kronprinsen saalænge vilde udsætte Vaabenstilstanden, antage- lig indtil 5te Januar Midnat: videre var det fastsat, at fra 99de December til 5te Januar skulde ingen Tropper passere Lillebelt fra Fyen, og at Kronprinsen kunde sende Kommissærer derhen til Kontrol; dette var dog kun vagt udtrykt i Artikel IV, og Bom- belles vilde derfor Kl. 6 komme til Wetterstedt for at foreslaa en mere hensigtsmæssig Redaktion. I den Sammenkomst, som derpaa fandt Sted mellem Bourke Meddelelse fra Rosenkrantz af 29de December 1813 om, at han oversendte ham hans Pas, og et Brev fra Tawast til Rosenkrantz af samme Dag, at Kronprinsen, som ikke vilde forlænge Vaabenstilstanden, havde paalagt ham at reise, og at England først vilde se Sverige tilfredsstillet. 86 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. og Wetterstedt, afsluttedes en Konvention, hvorved Vaabenstil- standen forlængedes til 5te Januar 1814. Bombelles reiste umid- delbart efter tilbage til Kjøbenhavn. Underveis modtog han en Skrivelse fra Wetterstedt, som han besvarede fra Korsør 28de De- cember Kl. 10 Aften, med Tilsagn om at gjøre, hvad der stod i hans Magt. Ved denne Svarskrivelse fra Bombelles, der nu findes i Udenrigsministeriets Arkiv i en Pakke ,Miscellanea* fra 1813, er vedlagt et Ark, hvorpaa er optegnet følgende Forslag (smlgn. S. 69): Copie. Le Danemarc céde sur le champ lévéché de Drontheim et tous les pays situés au Nord jusqu'å la frontiére de lempire de Russie. Le Danemarc reconnait et admet le principe de la cession du reste de la Norvége å la paix génerale contre indemnités. Le Danemarc fournira un contingent de troupes aux alliés, dont il sera convenu. Le ministre de France sera renvoyé immédiatement aprés la sig- nature des préliminaires. Sur les représentations faites au roi par rapport aux places de Fredrikshald et de Kongsvinger, å la cession des quelles il se refuse pour le moment, Sa Majesté åa repondu, que ce refus méme était une marque de sa bonne foi, puisqu'Elle était såre, que si Elle: donnait I'ordre de remettre une de ces forteresses aux Suédois et de raser Vautre, toute la Norvége, qui regarde Fredrikshald comme son Pal- ladium, se révolterait contre la Suéde ce qui ferait une nouvelle com- plication de désastres. Le conseil des ministres å Copenhague fut d'avis d'accepter les propositions de la Suéde et d'envoyer å Kiel un négociateur, muni des plein-pouvoirs mnécessaires: et ceux-ci furent expédiés å Mr. de Bourke, qui était resté å Slesvig. Efter sin Ankomst til Kjøbenhavn skrev Bombelles til Wet- terstedt paa det nye Aars første Dag: Mes soms wont pas été totalement dénués de succés. Ladmission du primcpe de la cesston du reste de la Norvége et la cession immediate du Drontheim ont été !) Sørensen, Kampen om Norge, II, 75 flg, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 87 accordées. Imidlertid vendte Bourke, der kun var reist til Slesvig, tilbage til Kiel og tilstillede der 4de Januar 1814 Wetterstedt følgende Note verbale. La cession de la Norvége est Pobjet principal de négociation: et si Von est d'accord sur cet article, il sera facile de s'entendre sur tous les autres. Le roi de Danemarc consentirait å céder å la couronne de Suéde le grand-bailliage ou évéché de Drontheim, ainst que toute la contrée au Nord des limites de ce diocése entre la mer du Nord et la fron- tiére de Uempire de Russie, contre des équivalens que le roi de Suéde ou ses alliés proposeraient au roi, et dont Vacceptation sera la suite de négociation om de Uintervention de Sa M.té Vempereur d' Autriche. La question de la cession du reste de la Norvége ou de Ila partie méridionale de ce royaume sera decidée å la paix générale på par le concours commun des parties contractantes å cette pacifica- tion, contre des indemmités å offrir au roi et å accepter par Sa M.té, si Elle les trouve convenables. Cette partie méridionale de la Norvége me pourra étre cédée, avant que les souverains, engagés dans la guerre actuelle, ne pro- cureront au rot un dédommagement acceptable. Om Gangen af de Forhandlinger, som førtes i Kiel, meddelte Wetterstedt Oplysninger i en Depesche af 5te Januar 1814. Han indberettede i denne, at Bourke var bemyndiget til at underhandle paa Grundlag af den øieblikkelige Afstaaelse af Throndhjems Stift mod Erstatning og Frkjendelsen af en paafølgende Afstaaelse af hele Norge. Dog var denne sidste affattet dans des termes si en- tortillées et réservatoires, at de kun fik liden Betydning. Afstaa- elsen af de to Fæstninger var, efter hvad Bourke sagde, umulig af Hensyn til Nordmændene, hvorimod Bombelles havde skrevet til Vincent, at man i Kjøbenhavn vilde gaa ind paa Throndhjems Afstaaelse uden Erstatning. Wetterstedt antog, at det derved blot tilsigtedes at vinde Tid. Under 8de Januar skrev han paa Ny, at 88 y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. i de med Baron Foulon til Vincent ankomne Depescher erklærede Metternich nu, que lorsque la Suede avart porté ses armes dans Vin- térienr des états Danois et quelle demandait pour prix de la paz des conditions, qui pourrment qualifier cette paix de la capitulation, Pintervention de la cour d Autriche devait naturellement cesser par le fait; quwalors cétait aux chances de la guerre seules, minsi qwaux parties intéressées, at skaffe et Opgjør af deres Mellemværende. Bombelles skulde saaledes erklære sin Mission for endt og Grev Liitzow forlange sit Pas.') De samtidig fra Rosenkrantz og Bourke afsendte Skrivelser give nærmere Indblik i Fredsforhandlingernes Gang. Under 7de Januar 1814 skrev Rosenkrantz til Bourke fra Middelfart, at efter- at de første Forslag vare afviste, fremsatte man nu nye, hvorefter de besatte Provinser skulde rømmes, Norge afstaaes mod Erstat- ning i Pomern og Riigen og mod Forpligtelse for Sverige til saa- vidt muligt at skaffe yderligere Erstatning, Fiendtlighederne ind- stilles og Danmark tiltræde Koalitionen.*) Samme Dag skrev Rosenkrantz selv til Wetterstedt, at da man ikke, som det var haabet, havde kunnet tilfredsstille de svenske Fordringer ved de af Bourke fremsatte Forslag, men maatte gjøre yderligere Opofrelser, vilde han nu foreslaa følgende Fredsvilkaar: 1. De besatte Dele af den danske Konges Stater rømmes øieblikkelig; 2. Kongen af Danmark afstaar Norge med alle der- til havende Rettigheder; 3. Kongen af Sverige forpligter sig til at at overlade Danmark Pomern og Riigen; 4. samt til ved den en- ') Grev Littzow var, da Bombelles sidste Gang vendte tilbage til Kiel, fulgt med ham til Middelfart, hvor han siden blev i nogen Tid. Her havde han 19te Ja- nuar 1814 et Besøg af Rosenkrantz, der overleverede ham et officielt Brev fra Frederik VI til Fyrst Metternich, hvori Kongen udtalte sin Anerkjendelse for de Bestræbelser, den østerrigske Regjering havde gjort for at mægle Fred med Sverige, og paakaldte dens Bistand for ogsaa at opnaf Fred med Rusland og England. ?”) Sørensen, Kampen om Norge, II, 121. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 89 delige Fred at skaffe ham yderligere Erstatning for Norge; 5. Dan- mark slutter sig til de Allieredes Sag, og 6. Fiendtlighederne ind- stilles. Under 1lte Januar skrev Bourke til Wetterstedt, at han efter de sidste svenske Forslag med Bedrøvelse Saa, at Sverige gjorde nye Vanskeligheder gjennem sin Paastand om ikke at ville rømme de besatte Dele af Landet, forinden Ratifikationerne vare udvex- lede, og at ville beholde Gluckstadt, indtil det var i Besiddelse af de vigtigste norske Fæstninger. Under l4de Januar skrev han atter til Wetterstedt, at han virkelig ikke, saaledes som denne havde forsikret Kronprinsen, havde talt du million de Rixdalers de banque de Suede, que S. A. R. avait offert comme une nouvelle indemmite pour la Norvége: J'ai également gardé le silence sur le second million, que S. A. R. å offert par un autre canal. La dé- licatesse du roi, mon muitre, Va porté å rejeter net toutes les offres de cette nature; den lovede Million skulde nærmest tjene til at sætte den eventuelle danske Troppekontingent paa Feltfod.") ') Foruden de i det foregaaende anførte Beretninger fra Wetterstedt er der endnu nogle, som her for Fuldstændighed maa medtages. lste Januar skrev han fra Kiel, at Moltke var den eneste, som i Statsraadet havde talt for at afstaa Norge, — og 10de, at Bombelles var kommen den samme Nat, medens Bourke vente- des med det første, maaske i den kommende, saaledes at det Øieblik, der skulde afgjøre Spørgsmaalet om Norge, nu nærmede sig med stærke Skridt. Endelig den 14de Januar kunde han indberette, at Freden var sluttet samme Aften. — Til de i denne Fremstilling meddelte Uddrag af diplomatisk Brevvexling fra den nærmeste Tid før Freden i Kiel hører endnu nogle Rapporter fra Baron Re- hausen i London, der følge efter den i Noten paa Side 41 omtalte. Under 29de Ok- tober 1813 skrev denne: Dans ladresse méphtique, que la municipalité de Paris a faite å Vimpératrice, S. A. R. a été distinguée par wune nouvelle diatribe. Je puis Vous assurer, que le seul effet, que ces tirades ont eu ici, c'est davoir changé, en faveur de notre prince, opinion de ceux, qui par le silence de Napo- léon å Végard de S. A. R. supposaient, quil eæistait toujours en secret une intel- ligence entre ces deux princes. Som Bilag ved denne Skrivelse medfulgte et Brev fra den engelske Viceadmiral Otway, dateret 22de s. M., hvorefter hans Eskadre havde opbragt 108 Skibe, der gik til eller fra Norge. I en Rapport af 9de 90 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Fra Tiden efter Freden i Kiel er der kun liden Interesse ved Grev Litzows Depescher. Hvad deri meddeles om Begivenhe- derne i Norge, kjendes fra andre Kilder, og de indeholde heller ikke synderlig Meget. For den østerrigske Politik havde disse ikke stor Betydning. Efterat det sidste Forsøg paa at krydse de svenske Planer var mislykket, holdt Metternich sig i dette Punkt tilbage og optraadte kun i den nærmeste Forbindelse med sine Allierede. Saaledes sluttede han sig til disse, da det om Vaaren 1814 var besluttet at sende en speciel diplomatisk Kommission til Danmark og Norge for at ordne de Vanskeligheder, som vare komnei Veien ved det norske Folks Negtelse af viljeløst at finde sig i den i Kiel trufne Overenskomst om det gamle Monarkis Sønderlemmelse. Jeg vil senere sandsynligvis komme til udførligere at behandle denne Kommissions Virksomhed efter de i Berlinerarkivet opbe- varede omfangsrige Indberetninger fra den preussiske Kommissær November meddelte Rehausen, at Lord Liverpool i Parliamentet havde udtalt sig i meget rosende Udtryk om Kronprinsens Plan for Qvergangen over Saale, — og i en af 19de, at Canning i Parliamentet havde billiget toutes les mésures du ministére å Uexception du point de la Norvége, qu'il eroyait avoir empéché le Danemarc de se déclarer pour les alliés au commencement du dernier armistice : Withbread havde ytret, at han ikke uden Rædsel kunde tænke paa Norges For- ening med Sverige. Under 23de December skrev Rehausen, at Castlereagh nu reiste til Fastlandet, og at han selv samme Dag havde talt med denne og da foreholdt ham det Besynderlige i, at han nu i otte Dage havde havt hyppige Konferenser med de allierede Magters Ministre, med Undtagelse af ham; lige- saa havd> han udtalt sig om den Hemmelighedsfuldhed, der hvilede over Pozzo di Borgos Sendelse. Castlereagh udtrykte da sin Misbilligelse over den Mis- tanke, som ved enhver Leilighed kom frem fra svensk Side; Pozzo di Borgo var kun kommen for at forlange, at man skulde sende en Mand til Fastlandet, der besad Prinsregentens og den engelske Regjerings Tillid, hvorom Kronprin- sen vilde faa officiel Meddelelse gjennem Thornton; Castlereagh vilde i den An- ledning selv reise. Rehausen var meget tilfreds med denne aabne loyale Er- klæring; han havde ogsaa faaet Underretning om Bombelles's Underhandlinger, hvorefter Danmark vilde afstaa en Del af Norge. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 91 med de dertil hørende Bilag, og vil derfor her indskrænke mig til at meddele de i Wienerarkivet opbevarede originale Indberetnin- ger fra den østerrigske Kommissær, forsaavidt disse fremdeles fin- des, og i Mangel deraf de i det østerrigske Udenrigsministerium gjorte Uddrag. Grev Liitzow begyndte allerede 19de Februar at indberette om urolige Optøier, som skulde have fundet Sted i Norge, og hvorom Tawast paastod, at de vare fremkaldte ved den danske Regjerings Intriger. Men Litzow benegtede dette aldeles. For ham var der ingen Tvivl om, at disse Beskyldninger vare aldeles ugrundede. Han mente, at Fredrik VI i det Øieblik, han afstod Norge til Sverige, for bestandig havde tabt Nordmændenes Hen- givenhed. Ligeledes mente Liitzow, at ethvert Forsøg fra svensk Side paa at anvende Magt vilde være uklogt.') Disse Grev Lit- zows Udtalelser have nødvendig havt sin Betydning ved at be- stemme hans Regjerings Optræden i den følgende Tid, da den ogsaa lod sig repræsentere i den til Norden afsendte Kommission. Østerriges Repræsentant i denne var Generalmajor, Friherre von «Steigentesch. Konceptet til den for ham af Metternich udfærdigede Instruktion lyder saaledes: Instruction fir den K. K. Herrn General-Major, Freiherrn von Steigentesch. Paris d. 1 Mai 1814. Der verlångerte Widerstand Norwegens gegen die Verfiigungen des letzten Friedens-Tractats zwischen Schweden und Dånemark, und die von dem Kaiser beiden Måchten im voraus angekiindigte Aner- kennung des vertragsmåssigen Zustandes der Dinge haben Se. Maje- ståt bewogen, gemeinschaftlich mit Ihren Alliirten einen nachdriick- lichen Schritt am Königl. dånischen Hofe zu thun um denselben zu veranlassen, alle zweckenånliche Maassregeln zu ergreifen, welche die Unterwerfung Norwegens unter die Verfiigungen des Friedensschlusses von Kiel herbeiföhren können. Im Vertrauen auf die erprobten Ta- lente und den Diensteifer des Herrn Generals, Freiherrn von Stei- 1) Under 29de Marts 1814 indberettede Liitzow, at flere danske Søofficerer ønskede at træde i østerrigsk Tjeneste, og under 9de April, at Grev Holck var afgaaet til Wien med Depescher og tillige medbragte Breve fra Prins Kristian til Kei- seren og Metternich. 92 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. gentesch, haben Se. Majeståt ihn zu dieser wichtigen Mission bestimmt, von deren Erfolg Sie die Erhaltung und Sicherung des Friedens im Norden erwarten. Der Herr General wird sich zugleich mit den Abgeordneten der Höfe von St. Petersburg, London und Berlin nach Kopenhagen verfii- gen, und bei seiner Ankunft daselbst dem Herrn Gesandten, Grafen von Litzow, die — zur Kenntniss des Herrn Generals sub volanti beigefiigte — Depesche ibergeben, und sich mit demselben, sowie mit seinen Herrn Collegen iiber die nöthigen Schritte benehmen. Wir halten es gleichfalls fir nöthig dem Freihernn v. Steigentesch ein von dem schwedischen den ibrigen alliirten Höfen iibergebenes weitlaif- tiges Memoire mitzutheilen, das ihm einige nicht unwichtige Grinde und Raisonnements darbieten kann. So sehr ibrigens Se. Majeståt der Kaiser, darauf bestehen miissen, dass der König von Dånemark zu den ernstlichsten und geeignetsten Maassregeln schreite, um den Prinzen Christian zum Geföhl seiner Pflicht zuriick zu fiihren, so iiber- lassen Allerhöchstdieselbe jedoch Se. Majeståt die Wahl dieser Mass- regeln. Sie stellen dem Könige die Beurtheilung der Folgen anheim, welche die Nichtbefolgung der Rathschlåge der verbundeten Måchte nach sich ziehen wirde. Der Hauptgegenstand derselben ist die EFr- lassung bestimmter Befehle an den Prinzen Christian, deren Ueber- bringer Freiherr von Steigentesch mit seinen Herren Collegen sein wird. Der Herr General hat sich alsogleich nach Empfang derselben nach Norwegen zu begeben, diese Befehle dem Prinzen mitzutheilen und deren augenblickliche Befolgung zu verlangen. Er wird die Grinde, die fir die Unterwerfung des Prinzen sprechen, durch die Versicherung verstårken, dass Se. Majeståt der Kaiser sich infolge des Friedens-Tractats von Kiel auf das bestimmteste zur Anerkennung der Vereinigung Norwegens mit Schweden verbindlich gemacht haben. Auf gleicher Weise wird der Herr General sich gegen die vorziglich- sten Mitglieder der Administration in Norwegen erklåren und einer- seits eine sehr feste und bestimmte Sprache fuhren, andererseits alle Mittel der Ueberredung versuchen, und vorziiglich die, in dem ange- fiihrten Memoire enthaltenen, vortheilhaften Zusagen der Schwedi- schen Regierung an die EFinwohner Norwegens geltend machen. Sollte, wider Vermuthen, die dånische Regierung den Rath der alliirten Måchte zuriickweisen, so kann der Herr General, als letz- tes Argument, den ihm bekannten Entschluss des Russischen Kai- sers anfihren, das Armee-Corps des Generals Bennigsen, mit einem Preussischen Corps vereint, mit der Schwedischen Armee gemeinschaft- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 93 lich gegen Dånemark operiren zu lassen, bis Norwegen der Kroue Schweden unterworfen und mit diesem Reiche vereinigt ist. Obgleich Se. Majeståt es fir nothwendig halten dem Freiherrn von Steigentesch mit den seiner Herren Collegen vollkommen gleich- lautende Instructionen zu ertheilen, so erfordert es doch die gemås- sigte Rolle, die unser Hof in den Streitigkeiten zwischen dem Schwe- disehen und Dånischen Hofe gespielt hat, sein ununterbrochenes gu- tes Verhåltniss mit dem letztern, und sein gegenwårtiges, bloss auf Anerkennung des tractatenmåssig bestehenden Zustandes der Dinge gegriindetes Verhåltniss, dass der Herr General sich drohender Aeus- serungen so viel als möglich enthalte, und vorziglich auf das von Dånemark uns stets bewiesene Vertrauen zu wirken suche. E[xpediatur] M[etternich]. Den første Rapport, som Steigentesch sendte hjem til Wien, blev skreven efter Ankomsten til Kjøbenhavn. Den lød saaledes: Kopenhagen 24 May 1814. Durchlauchter Reichsfirst, Gnådiger Herr! Ich hatte gestern Abend die Ehre Seiner Majeståt dem Könige das Schreiben meines Herrn zu ibergeben. Der König versicherte mich, nachdem Er es gelesen hatte, dass die wohlwollenden und freund- schaftlichen Gesinnungen Seiner Majeståt des Kaisers, die dieser Brief aufs neue ausdrickte, um so wohlthåtiger auf ihn wirkten, da sein Herz schon lange den Ausdruck wahrer Theilnahme entbehrt habe. Seiner Majeståt geruhten sogleich in den Gegenstand meiner Sendung einzugehen und mir ungefåhr das zu wiederholen, was mir am Tage zuvor der Herr von Rosenkrantz gesagt hatte; auch der König wie- derholt es, dass Norwegen durch seine Lage und sein Handel mehr England als Dånemark angehört. ,Zwey drohende Worte des Lord Castlereagh* — fuhr der König fort — ,wiirden in Norwegen mehr wirken als alle meine Befehle, und selbst als die vereinten Ermahn- ungen der iibrigen europåischen Måchte. Håtte Norwegen sich in ruhigen Zeiten gegen mich aufgelehnt, ich wåre — besonders nach dem Verlust meiner Flotte — nie im Stande gewesen, es in die Schran- ken des Geborsams zuriiek zu weisen, und jetzt. wo ich von allen Hiilfsmitteln entblösst bin, wo jeder Augenblick die Hilfsqvellen dieses Landes immer mehr zerstört, jetzt fordert man, dass ich får 94 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Andere das thun soll, was mir in besseren Zeiten unmöglich gewesen wåre, fir mich selbst zu thun.* Ich bat den König zu bemerken, dass die Gesinnungen Seiner Majeståt zu bekannt wåren, als dass man es wagen könnte je an Ihrer Bereitwilligkeit zu zweifeln, die eingegangenen Verbindlichkeiten des Friedens in Kiel zu erfillen, dass man einzelne Missgriffe, die sich vielleicht einige Diener Seiner Majeståt ohne Ihr Vorwissen er- laubt haben, nie auf die Rechnung der Regierung setzen wiirde, und dass der Zweck unserer Sendung zum Theil darin bestånde, mit den Befehlen Seiner Majeståt beehrt, nach Norwegen zu gehen und da- durch ganz Europa von dem Wunsche Seiner Majeståt zu iberzeugen durch die Uebergabe Norwegens an Schweden die allgemeine Ruhe auch auf diesem Endpuukte Europas herzustellen. Der König un- terbrach mich hier, indem er sagte: ,Sagen Sie mir, welche Befehle Sie wollen, und wie sie abgefasst seyn sollen? Der Herr von Rosen- krantz wird Ihnen meinen Befehl an den Prinzen Christian mittheilen, der ihn bestimmt in 14 Tagen zuruckruft und im Weigerungsfalle droht, die Gesetze in ihrer ganzen Strenge gegen ihn wirken zu lassen.* Da ich mit den beyden Abgeordneten von Russland und Preus- sen bereits iiber diesen Puvkt gesprochen hatte, so erlaubte ich mir Seiner Majeståt zu bemerken, dass eine Proclamation an das norwe- gische Volk, die es ilber seine neue Lage, iber die neue Ordnung der Dinge aufklårt, es zugleich aller Verbindlichkeit gegen den Prin- zen Christian enthebt, und ein bestimmter Befehl an jeden Festungs Commandanten in Norwegen, seinen Waffenplatz an die schwedischen Commissaire zu ibergeben, zuverlåssige Mittel zu seyn schienen, deren Wirksamkeit man noch nicht versucht habe. Der König befiehl mir dem Baron Rosenkrantz die Art und Weise anzugeben, wie seine Befehle, die er uns mitgeben will, abgefasst seyn sollen, und mnach- dem er noch die Begebenheiten des letzten Feldzuges aus einander gesetzt hatte, entliess er mich, indem er mir sagte: , Man sieht an der Theilnahme, mit der Sie von dem Schicksale Dånemarks sprechen, dass Sie der Abgeordnete eines Monarchen sind, der mir immer die sprechendsten Beweise seines Wohlwollens gegeben hat, — es mir auch, wie ich hoffe, erhalten wird.* — Das Aeussere des Königs ver- råth seine ungliickliche Lage. So oft er von dem Zustande Dåne- marks und Norwegens sprach, hatte Er uns Mihe seine Bewegung zu verbergen, und Er fihlt — und leider das Land mit Ihm — dass Er CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 95 das Opfer seiner Unentschlossenheit und der Begebenheiten geworden ist, die vielleicht zu entfernt an Ihm voribergingen, um sie immer richtig beurtheilen zu können. An dem nåhmlichen Tage wurden mir alle Papiere mitgetheilt, die sich auf Norwegen beziehen. Da das Talent der Weitlaiiftigkeit diesem Lande angehört, und alle königlichen Verordnungen und Briefe nur immer dasselbe wiederholen, so begrånze ich mich Euer firstli- chen Gnaden den Inhalt eines jeden nur mit ein Paar Worten anzu- zeigen. Nur der Brief des Prinzen Christian an den König, der seine Gesinnungen und die jetzige Lage Norwegens schildert, ist in dieser Hinsicht zu wichtig, als dass er einen Auszug erlaubte. Die Uebrigen bestehen: 1. Abschrift des Briefes Seiner Majeståt des Königs an den Prinzen Christian. Aus seinem Hauptqvartier Hindsgavl vom 17 Jån- ner 1814. Der König befiehlt dem Prinzen, gleich nach geschlossenen Frie- den zu Kiel, den er dem Prinzen als unumgånglich nothwendig dar- stellt, die Festungen Norwegens zu ibergeben, seine Sendung als geen- det anzusehen und so schnell als möglich nach Dånemark zuriickzu- kehren, wo er die Aufnahme finden wiirde, die ein so wirdiger Prinz verdient. 2. Schreiben des Königs an den Prinzen Christian aus seinem Hauptqvartier Hindsgavl vom 19 Jånner 1814. Seine Majeståt schicken dem Prinzen die nöthige Vollmacht, der eine carta bianca beyliegt, um die Nahmen derjenigen hinzufigen welche er zu Bevollmåchtigten erwåhlen wiirde, um die Bestimmungen des Friedens zwischen Seiner Majeståt dem Könige von non und Schweden in Betreff Norwegens zu erfiillen. Anlage Å. Vollmacht zur Uebergabe der Festungen, Burgen, öf- fentlichen Cassen und königlichen Domainen im Königreiche Norwegen an die Bevollmåchtigten Seiner Majeståt des Königs von Schweden. Vom 19 Jånner 1814. 3. Schreiben des Königs an den Prinzen Christian, aus Copen- hagen den 8 Februar 1814. Der König schickt mehrere gedruckte Actenstiicke dem Prinzen zu; nåmlich den Friedens-Tracktat von Kiel, insoweit er die Abtre- tung Norwegens betrefft, ein Schreiben an das Volk uud ein anderes an alle Angestellte in jenem Königreiche. Seine Majeståt ersuchen den Prinzen diese Papiere so schnell wie möglich zur öffentlichen Kenntniss zu bringen, um jedes Misverståndniss, jede falscehe Ausle- 96 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. gung zu verhiiten, damit die Abtretung so ruhig, wie möglich vor sich gehe. Der König ersucht den Prinzen Alles dieses mit kaltem Blut zu thun und schleunig zurickzukehren, sobald er die nöthigen Befehle gegeben habe. 4. Note des Baron Rosenkrantz vom 17 Merz 1814 an Baron Tawast, königl. scehwedischen Gesandten dahier. Baron Rosenkrantz versichert aus Auftrag seines Königs den Ba- ron Tawast, als Antwort auf seine Note vom 9ten Merz 1814, worin er sehr iber das Betragen des Prinzen Christian klagt, und worin er aus Auftrag seines Hofes fordert, den Prinzen eine Zeitfrist zur Ruck- kehr zu bestimmen unter der Drohung der Ausschliessung von der Thronfolge, die Schritte des Prinzen seyen durchaus ohne Wissen und Willen des Königs geschehen: der Befehl an den königlichen Prinzen zeige hinlånglich die Absicht Seiner Majeståt, das Königreich Norwe- gen, so schnell wie möglich, dem König von Schweden als dem recht- måssigen Herrn zu ubergeben. * 5. Befehl Seiner Majeståt Friedrich VI an den Prinzen OE Copenhagen den 18 April 1814. Der König missbilligt durchaus alle Schritte des Prinzen Chri- stian in Betreff Norwegens, und ernenut, da Seine Durchlaucht den Befehl des Königs nicht befolgt habe, in der Anlage, die Commissairs zur Uebergabe von Norwegen. Er befiehlt dem Prinzen unverziiglich seine Riickkebr anzutreten. Anlage I. Königliche Ernennung der Bevolnåvkskken zur Ue- bergabe von Norwegen. Copenhagen den 18ten April 1814. Der König ernennt, da sein friherer Befehl von 19 Jönner 1814 ohne königliches Siegel ausgefertigt sey zu Bevollmåchtigten der Ue- bergabe der Festungen etc. etc. Norwegens: den Contre Admiral Steen Andersen Bille p. p. und den Obersten von Lönburg. Anlage II. Offnes Schreiben des Königs Friedrich VI an alle Be- hörden und Einwohner des Königreichs Norwegen. Copenhagen den 18 April 1814. Der König entlåsst die Einwohner Norwegens desihm geleisteten Eides und verbietet allen Beamten jede öffentliche Amts-Verrichtung, so lange der gegenwårtige Zustand dauert. 6. Note des Baron Rosenkrantz vom 22 April 1814 als Antwort jener des Baron Tawast vom 31 Merz 1814. Baron Rosenkrantz ibergiebt dem Baron Tawast die Actenstiicke von No. 5 nebst den beyden Anlagen, da dieser in seiner Note iiber CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. (2. 97 die unerfiillten Bestimmungen des Kieler Tracktats klagt, und stren- gere Maassregeln wiederholt fordert; Baron Rosenkrantz begehrt da- gegen die Erfillung der Artickel % desselben Vertrags, wonach Schwe- den es ibernommen habe, die alten freundschaftlichen Verhåltnisse zwischer Preussen und Dånemark wieder herzustellen, wozu jedoch noch kein Schritt geschehen sey. 7. Schreiben des Königs an Prinzen Christian aus Copenha- gen von 21 Merz 1814. Der König theilt dem Prinzen die Forderungen des Baron Tawast mit, bey långerem Aufenthalt in Norwegen; nåhmlich: die Ausschlies- sung des Prinzen von der Thronfolge, die Aufhebung aller unmittel- barer Verbindung zwischen Dånemark und Norwegen und die Con- fiseirung der Giter der sich picht unterwerfenden Beamten. Der Kö- nig ermahnt den Prinzen auf das Dringendste zuriickzukehren, da Er keine Antwort auf eine wiederholte Forderung des Baron Tawast wisse. Seine Majeståt legen den Brief des Baron Vincent an Grafen Liitzow bey, um dem Prinzen zu zeigen, wie man das Verhåltniss Norwegens und Dånemarks im Auslande betrachte. 8. Actenstiicke und Befehle in Betreff der Bevollmåchtigten zur Uebergabe von Norwegen. A. Königliches Rescript an die Bevollmåchtigten von Norwegen vom 11 May 1814. Der König befiehlt den beyden Bevollmåchtigten, Admiral Bille und Obersten von Lönburg, dem Prinzen Christian die Ankunft des General Orloff und Baron Martens, der Bevollmåchtigten von Rusland und Preussen, zu melden und Ihm im Weigerungsfalle der Uebergabe Norwegens seinen unausbleiblichen Untergang anzuzeigen. B. & C. Zwey Briefe des Baron Rosenkrantz vom 12 und 14 Merz 1814 an die dånischen Bevollmåchtigten, womit er ihnen das Rescript des Königs vom 11 May uberschickt, so wie die Untersagung als (sic) direkten Verkebrs mit Norwegen meldet, die Ankunft des Baron Martens und die Ernennung des Baron Steigentesch anzeigt. D. Königliche Bekanntmachung vom 12 May, welche allen Handel und Verkehr mit Norwegen ausser durch Schweden -verbietet. 9. Note des Baron Rosenkrantz an Baron Tawast, worin er ihm unterm 12 May 1814 das königliche Rescript vom Illten und die Verordnung vom l2ten vorlegt. 10. Note des Baron Rosenkrantz an Baron Tawast vom 17 May 1814, worin derselbe dem Baron Tawast die Exilirung des Grafen Moltke, Presidenten der Handels-Kammer und Staats-Ministers meldet, Vid.-Selsk, Forh, 1877, | [å 98 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. so wie die Bestrafung aller jener Beamten, von welchen Briefe bey dem Herrn von Gyldenpalm gefunden worden, die von der schwedi- schen Regierung eröffnet und der dånischen mitgetheilt worden. Da sich die Ankunft eines englischen Abgeordneten nur auf un- bestimmte Geruchte grindet, so glaubte ich die beyden Abgeordneten von Russland und Preussen dahin bestimmen zu missen, iber das, was unser Auftrag von uns fordert, Maassregeln fest zu setzen, die zugleich die Grenzen unserer Sendung bezeichnen. Der Entwurf des königlichen Befehls an den Prinzen Christian, der uns gestern mitgetheilt wurde, gab die Gelegenheit dazu. Der Befehl sagt auf drey Bogen, was sich mit drey Worten deutlicher und bestimmter sagen låsst. Es ist ein ewiger Wechsel von Ziårt- lichkeit und Strenge, und der eigentliche Sinn geht in einer Fluth von Worten unter. Wir haben uns daher die Freiheit genommen diesem Entwurfe einen andern entgegenzusetzen, der den Willen Sei- ner Majeståt bestimmter ausdriiekt. Diesem werden wir einen Vor- schlag zu einer Aufforderung an die Norweger beylegen, die dies irre- geleitete Volk zu seiner Pflicht zurtuckruft, ihm und allen, die es leiten, Vergessenheit und Vergebung des Vergangenen zusichert, die Vortheile, die ihm Schweden zusichert, auseinander setzt, und es mit den Verbindlichkeiten bekannt macht, welche die verbindeten Måchte in Hinsicht Norwegens ibernommen haben. Wir werden dann Seine Majeståt den König unterthånigst bitten, uns för jeden Festungskom- mandanten einen eigenen Befebl ibergeben zu wollen, der den be- stimmte(n) Willen Seiner Majeståt enthålt, die ihm anvertraute Fe- stung an Schweden zu ibergeben, und ihm im Weigerungsfalle mit der Strafe droht, welche die Kriegs Gesetze in solchen Fållen be- stimmen. Bis diese Befehle ausgefertigt sind, wird die Antwort angekom- men seyn, die der Herr von Orloff von dem Grafen Nesselrode aus London erwartet, und die uns iiber die Ankunft eines englischen Ge- sandten bestimmte Nachrichten geben wird. Ist dieser bis dahin noch nicht angekommen, so werden wir mit den oben angefihrten Befehlen Seiner Majeståt des Königs nach Norwegen gehen, und wenn auch diese Versuche fruchtlos seyn sollten, so glaube ich doch, dass unsere Sendung, wenn auch nicht ihren Zweck, doch ihr Ende erreicht hat; denn man muss dann von der Zeit und den Maassregeln der hohen verbiindeten Måchte das erwarten, was uns unmöglich wird zu erhalten. An der hiesigen Regierung liegt es gewiss bicht, wenn sich Nor- wegen seinem Schicksale nicht unterwirft; die verzweiflungsvolle Lage CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL 1877. No. I2. 99 Dånemarks fordert schnelle Hålfe: die Freiheit des Handels und der Meere, die es nur durch die Unterwerfung Norwegens erhalten kann. Der König sagte mir mit Recht: dass er nicht einmal winschen könne, Norwegen je wieder zu erhalten, denn das Band des Vertrauens und der Liebe — das Einzige, was es an Dånemark knipfte — sey durch die Abtretung des Königs zerrissen worden, und die Herrschaft Dåne- marks iber Norwegen wiurde immer nur durch die gute und scho- nende Behandlung von Norwegen erhalten, da es der Regierung dort immer an Mitteln fehlte, ihrem Willen Kraft und Nachdruck zu geben. Der Prinz Christian hat den schwedischen General Essen, der den Auftrag hat, Norwegen in Besitz zu nehmen, fragen lassen, ob der Befehl der schwedischen Regierung auf alle norwegische Schiffe Jagd zu machen, als eine Kriegs-Erklårung anzusehen sey? Der Ge- neral hat dem Prinzen sagen lassen: dass man Rebellen nur bestraft, ihnen aber nicht antwortet. Die Commissaire der dinischen Regierung, der Admiral Steen Andersen Bille und der Oberste von Lönburg, haben den Commandanten der Festung Fredrikshald (die Hauptfestung des Landes) aufgefordert ihnen die Festung zu ibergeben. Der Commandant hat ihnen geant- wortet, dass er ihr Schreiben uneröffnet an den Prinzen Christian geschickt habe, und ihnen die Antwort mittheilen wirde. So aber trifft durch einen Courrir die Nachricht ein, dass der Prinz Christian am l7ten diess (sic) von der Volks Versammlung zum Könige erwåhlt und am 19ten proklamirt wurde. Die Nachricht von der thåtigen Mitwirkung der verbiindeten Måchte konnte damals noch nicht dort eingetroffen seyn, aber der Erfolg meiner Sendung låsst sich von diesem Augenblicke an voraussehen, da nur Zeit und Man- gel Norwegen unterwerfen werden, den nur die Sperrung ihrer Hafen und die Zerstörung ihres Handels herbeifihren können. Genehmigen Euer fåörstlichen Gnaden den Ausdruck meiner tie- fen Verehrung. Steigentesch Af den derpaa følgende Rapport er der kun bevaret et kort Udtog: Baron Steigentesch 4 Juin 1814. Il transmet la note, lui adressée par le Ministre des affaires etrangéres de Danemarc en date du 3 Juin, et å laquelle se trou- vent jointes quatre pieces émanées å déterminer les Norvégiens å la soumission. 7 100 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. Toutes ces pieces et particuliérement le rescrit au prince Chri- stian sont conques dans les termes les plus énergiques, et marquées au coin de la volonté la plus inébranlable d'obliger la Norvége å se conformer au traité de Kiel. Steigentesch informe, que le Général Bennigsen åa augmenté ses forces de 14,000 hommes, qui sont entrés en Holstein: que le Mini- stére Danois parait inquiet de cette mesure; que d'aprés la lettre du dit général å Mr. D'Orloff, les Danois sont sur tous les points des préparatifs de défense, et qu'il faut s'attendre, si les vues du Prince Royal de Suede se réalisent, que la guerre se rallumera dans cette partie de 1Europe. | Il ajoute, qu'il åa lieu de croire, que le Gouvernement Danois a fait offrir å la Cour de Berlin la Poméranie Suédoise, qui du reste est encore occupée par les Suédois. Hertil hører følgende Uddrag af et Brev fra Grev Litzow af 4de Juni 1814. Tandisque le Ministére Danois prend les mesures les plus éner- giques pour faire exécuter le Traité de Kiel, conformément aux in- tentions des Puissances Alliées, Mr. de Tawast, Envoyé de Suéde pu- blie partout (probablement d'aprés les instructions qu'il åa recues du Prince Royal) que toute cette déférence du Danemarc est en pure perte, que ce Royaume ne peut éviter sa chute puisque les Alliés en ont resolu le partage. (C'est ainsi d'aprés Mr. Tawast, que les Duchés de Schleswig et de Holstein sont destinés au Duc d'Oldenburg com- me indemnité; le Seeland å lAngleterre, la Poméranie å la Suéde, le reste pour un apanage d'un Prince de Prusse. L'Envoyé Anglais, Mr. Forster, n'est pas encore arrivé åa Copen- hague. Il est attendu avec impatience par Mr. de Steigentesch et les autres Ministres pour se rendre avec eux en Norvége. Derpaa følger i Rækken: Extrait de deux rapports du Baron de Steigentesch. Du 10 Juin 1814. Le Roi a fait équiper un brick pour la traversée des Envoyées des Puissances Alliées, qui se rendent en Norvége. En général il ne saurait faire plus quil na fait, quoique les gazettes Suédoises et méme les Anglaises soient pleines de griefs contre le Gouvernement Danois. Le Prince Christian å commencé å nommer aux charges de Sa Cour, ce qui, dit-on, fait une impression défavorable sur les Norvégi- ÖHRISTIANIA VIDENSK.:-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 101. ens, habitans des montagnes, qui ne comprennent pas, quil faille un grand écuyer, un Grand Maréchal de la Cour etc. Ces nominations de- viennent d'un autre cöté autant d'obstacles å une conduite rétrograde de la part du Prince Christian. Ce dernier a éerit depuis son avéné- mcnt å la couroune de Norvége une lettre au Roi de Danemarc, dans laquelle il lui fait des reproches les plus amers sur sa faiblesse et cherche å lui prouver, que les deux Royaumes doivent exister ou périr ensemble. (Cette lettre est réstée sans reponse. Une nouvelle, disséminée par le Général Essen, jette un jour défavorable sur le caractére du Prince Christian et sur sa situation. D'aprés cette nouvelle, ce prince sur le bruit généralement repondu, que le Prince Royal de Suéde était dangereusement malade, doit avoir envoyé un affidé au Général Essen, chargé de lui faire loffre de lui remettre la Norvége å condition que lui, Prince Christian, se- rait nommé Prince Royal de Suede. Le Baron de Steigentesch trouve suspecte la source, d'ou part cette nouvelle, qui selon lui ne s'accorde pas avec le reste de la con- duite du Prince Christian. Il est d'ailleurs éloigné de regarder la conquéte de la Norvége pour aussi facile, que le croit le Ministere Suédois. D'aprés des nou- velles certaines ce pays est approvisionné en grains pour 14 mois, et il est impossible d'y empécher la navigation des cötes et lintro- duction clandestine des vivres. L'endroit de ses frontiéres, par lequel larmée Suédoise compte entrer en Norvége, de méme que le second chemin par lequel on pourrait encore pénétrer, présente des obstacles que Steigentesch déerit et tels que d'aprés ses connaissances militaires il les juge in- surmontables, si les Norvégiens profitent de ces avantages. Le Général Bennigsen åa déclaré au gouvernement Danois, quil est sous les ordres du Prince Royal de Suéde, et que d'aprés ses intentions il étendrait ses troupes dans le Duché de Holstein jusqu'å ce que les affaires de la Norvége soient arrangées. D'aprés cette déclaration les troupes Danoises se retirent sur IEider. Au reste, les ménaces du dit Général sont plus en paroles qu'en realité, et il s'est contenté d'occuper faiblement au moyen de deux bataillons la ligne jusqu'å Itzehoe. Gliickstadt, qui est å quelques milles plus avant . n'est pas méme occupé. Ce mouvement de Bennigsen a inquiété les états du Holstein, ei: comme en méme tems le Ministre Baron de Stein fait parvenir dans tous les pays de I'Allemagne des lettres dinvitation pour se -102 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. rendre au Congrés Germanique (ce sont ses termes) et pour retablir et assurer la constitution Germanique, les dits états ont pré- senté une adresse au Roi de Danemarc pour lui demander de per- mission d'envoyer des Deputés å ce Congrés, chargés d'y déclarer le voeu de Holstein d'accéder å la nouvelle constitution de I'Allemagne, en demeurant néanmoins, comme ci-devant, sujets du Roi de Danemare. Le Roi a rejetté cette demande. La Cour de Danemarc å demandé å celle de Prusse lévéché d'Eutin (?) et en outre un million d'écus pour la cession de la Poméra- nie. Le Duc d'Oldenbourg serait indemnisé de cet évéché dans la Misnie (in dem Meisnischen). Le fils du Comte (Prince) Hardenberg est chargé de conclure cet arrangement. Le rapport de Steigentesch renforme quatres annexes: 19. Adresse de la diéte de Norvége au P.ce Christian pour lui offrir la Couronne. 2?. Proelamation du Prince aux Norvégiens en sa nouvelle qua- lité de Roi. 30. Lettres Patentes å l'occassion de Son avénement. 40. Lettres du Prince au Roi Danemare. Du 14 Juin 1814. L'Envoyé d'Angleterre, Forster est arrivé. Avant lui le Sieur Morrier a été dépéché au Prince Christian pour lui déclarer, que les vaisseaux Anglais arréteraient tout båtiment quelconque, allant en Norvége ou en venant. Forster attend dun moment å Vautre un courrier de Morrier; dés qu”il arrivera, les Ministres se mettront en route pour la Norvége. L”Envoyé de la Norvége å Londres, Carsten Anker, était au dé- part de Forster emprisonné pour dettes. Forster, destiné pour le poste de Ministre Anglais prés la Cour de Copenhague, a ordre de ne remettre ses lettres de créance qu'aprés Varrangement des affaires de la Norvége. Efter disse Uddrag følger endnu en Extrait d'un rapport du Baron Steigentesch en date du 18 Juin. Mr. Morrier, arrivé en Norvége, åa remis le 6 Juin au Prince Christian une note verbale pour exposer l'objet de sa mission et a eu audience le 7. Le Prince a témoigné le désir d'une armistice de trois ou 4 mois entre la Norvége et la Suéde, å léffet de pouvoir assembler les états pour leur communiquer la médiation, offerte par IPAngleterre. Ce voeu a été transmis au Ministére Anglais par quel- ques députés, envoyé en lAngleterre et chargés d'une lettre du | | | i CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 103 Prince Christian au Prince Regent. Mr. Morrier a représenté au Prince Christian Vinutilité de cette députation, mais il a fini par consentir, qu'elle partit sur un brick Anglais, chargé de ses dépéches, dans Vespoir qu'un refus essuyé pourrait produire un bon effet en Norvége. Le Baron de Steigentesch comptait d'arriver avec ses co-députés å Christiania le 28 ou 29 de Juin. Derimod ere de tre sidste Rapporter fra Steigentesch bevarede i Qriginal. De to første af dem lyde saaledes: Christiania am 10ten July 1814. Durchlauchtigster Reichsfiirst, Gnådiger Herr! Wir sind endlich den 30sten Juny hier angekommen. Die schwe- disehe Artigkeit hielt uns, von Gothenburg an, iiberall auf, und da unsere Reise immer von den Anstalten des Gouverneurs der Provinz abhing, so waren wir so glicklich an jedem Tage kaum drey oder vier Meilen zurickzulegen. Dafiur wurden uns die Schleussen in Trollhåtta und alles merkwiirdige der Gegend gezeiget. Selbst jedes Regiment, das auf unserm Wega lag, schien zu diesen Merkwiirdig- keiten zu gehören; es war theils versammelt, theils auf dem Wege und auf den Felsen aufgestellt um ihre Anzahl dem Auge zu vergrössern, und es ist gewiss, dass keine Macht in Europa auf einem festern Grunde steht, als auf dem diese Truppen aufgestellt waren. Der engliscehe Gesandter Forster hatte dem Baron Tawastin Ko- penhagen erklårt, dass England alles thun wiirde, die Norwegischen Hafen zu schliessen und so die Unterwerfung Norwegens zu erleich- tern, dass Schweden aber bisjetzt noch gar keine Anstalten getroffen habe, seine Rechte auf dies Land geltend zu machen, und dieser Aeus- serung hatten wir wahrscheinlich diese militairischen Aufstellungen zu verdanken. Indessen glaube ich trotz allen diesen Hilfsmitteln der Optik, und trotz der Versicherung des Feldmarschalls Essen, dass seine Armee aus 65,000 Mann besteht, sie kaum auf 14 bis 15,000 Mann rechnen zu diirfen. Unter diesen Truppen sind 4000 Grena- diere — so hoch wird wenigstens ihre Zahl angegeben — die zu den sechönsten Truppen gehören, die ich je gesehen habe, die aber auch durch ihre Grösse und ihre Uebung, immer geschlossen zu fechten, die untauglichsten Truppen fir den Gebiirgskrieg sind, die einzige Art die bey dem Eindringen in Norwegen möglich ist. In diesem Mangel an Kraft liegt auch die Schonung, mit der 104 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. sie bisher die Norweger behandelten, und die der Feldmarschall Essen sehr geltend zu machen suchte. Indessen fanden wir jenseits Gothenburg bereits einige Regimenten, die aus Deutschland zuriiek- kehrten; die ibrigen wurden in den nåchsten Tagen erwartet; aber sie können vor dem 20sten Julius nicht an der norwegischen Grenze versammelt seyn. Der Kronprinz hatte befohlen in Gothenburg 60 Sticke Belagerungsgeschiitz einzuschiffen, die för Fredrikshald be- stimmt sind, und der Anfang dieser Einschiffung war bereits bey un- serem Aufenthalte in Gothenburg gemacht. In dem Hafen und zwischen den Felsen von Strömstad liegt die schwedische Scheerenflotte, und der Hafen selbst war mit den Schiffen aller handelnden Nationen angefillt. die mit Getreide beladen, fir Norwegen bestimmt waren und von den schwedischen Schiffen ange- halten und dort aufgebracht wurden. Der Hauptmangel der schwedischen Streitkråfte gegen Norwegen scheint mir der Mangel an leichten Truppen, den sie bey dem FEin- dringen in Norwegen empfindlich fåhlen werden, und obwohl sie in dem schwedischen Hauptquartier von mehreren tausend Jågern 'spra- chen, die an den Grenzen stehen, so bin ich doch etwas mistrauig auf alle Zahlen geworden, die in Schweden in Hinsicht auf ihre Macht und ihre Hilfsmittel ausgesprochen werden. Wir betraten am 29sten die norwegische Grenze. Sobald man die erste Felsenkette iberstiegen hat, die dies Land umschliest, ver- flåcht es sich mehr, als der erste Anschein vermuthen låsst; denn das Land liegt so hoch, dass der Gebiirgsriicken wie eine grosse Ebene erscheint, 'die nur zuweilen durch breite Thåler und Landseen durch- sehnitten wird. Der Svinesund, die Felsen, die seine Ufer bilden, und der Glommen sind die Bollwerke Norwegens von dieser Seite; aber nach dem ersten Anblick glaube ich, dass eine Landung in der Gegend von Christiania das Schicksal des sidlichen Norwegens ent- scheiden wirde. Die dånisehe Regierung war in allen Kriegen fir Christiania besorgt; denn die ausgedehnte Kiiste enthålt zu viele sichere Buchten, in denen eine Flotte einlaufen und landen kann, um sie mit Nachdruck vertheidigen zu können. Mit der Eroberung Christianias sind zugleich der Svinesund und der Glommen iiberschritten, die nor- wegischen Streitkråfte, die zwischen dieser Hauptstadt und Kongsvin- ger aufgestellt sind, werden dann in ihrem Riicken bedroht, und ich glaube nicht, dass die Festungswerke von Fredrikshald — das von zwey Höhen beherrscht wird —- bedeutend genug sind, einer nach- driieklichen Belagerung långer als drey Wochen zu wiederstehen, JE PES PPT PR PN CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. KFORHANDL. 1877. No. 12. 105 Mit der Besetzung von Fredrikshald, Christianias und des Glommen (sic) ist, wie ich glaube, der siidliche Theil Norwegens erobert. Wenn dann einige Fregatten den Hafen von Bergen sperren, der der Mittelpunkt des norwegischen Handels, besonders der Fischereyen ist, so wird das drickende Elend an den Kisten auch den nördlichen Thneil bald un- terwerfen, den die Russen iibrigens auch von Kola aus noch mit mehr Nachdruek bedrohen können. Die norwegischen Truppen, in ihre Ge- birge zuriiekgedrångt, von dem Meere, das ihnen ihre Bediirfnisse zufiihrt, von dieser Seite abgeschnitten, wird dann der Mangel und der Winter zerstören, und die Besetzung der Hauptpunkte auf der kurzen Linie von Fredrikshald nach Christiania ist hinreichend alle Versuche zuriickzuweisen, die sie nur in kleiner Anzahl wagen kön- nen, die Ebenen an der Kiiste und ihre Hafen wieder zu erobern. Bey unserm kurzen Aufenthalte und der Unbekanntschaft mit der Sprache des Landes, ist es schwer iiber die Stimmung der EFinwoh- ner zu urtheilen. Dieses Volk, das mit seinen Begriffen und Kennt- nissen noch die Grenzen der Kindheit nicht iberschritten hat, emp- fångt mit den Mitteln seiner Frhaltung auch seine Nachrichten und Begriffe von den Stådten an der Kiste, und auch in dieser Hinsicht muss die Eroberung Christianias von entscheidendem Einflusse får Norwegen seyn. Zugleich bat sich, wie bey allen Gebirgsvölkern, auch hier die Geschichte in Sagen fortgepflantzt, die sich in eine Fabelwelt verlieren, ihre Geschichte mit denen ihrer Nachbaren ver- mischen und den Schauplatz alles Grossen, das der Norden je hervor- brachte, in ihre Heimath verlegen. Aus dieser Upbekanntschaft mit allem, was jenseits ihrer Gebiirge vorgeht, entspringt die National- Eitelkeit dieses Volkes, das seine Ursprung an die Zeiten Odins knipft, und keinen andern Maassstab fir Kraft und Grösse hat, als den ihm die Erzåhlungen seiner Geschichte darbieten. Der Prinz Christian, der an der Spitze dieses Volks steht, hat — oder vielmehr seine Umgebungen — haben die Eitelkeit und die Leichtglaubigkeit dieses Volkes gewusst zu wecken und zu benutzen. Ich hatte bisher in dem Prinzen einen jungen Mann gesehen, den ein warmes, zu reizbares Gefihl irre geleitet hatte, und selbst in diesem Irrthum kann etwas liegen, das von dem Geföhl gebilligt wird, wenn es auch der Verstand verwirft. Aber Er, der in allen seinen Reden öffentlich von dem unertråglichen Joche Schwedens spricht, hat zweymabl den Antrag gemacht, diess Land Schweden zu unter- werfen, wenn man ihn zum Kronprinzen von Schweden erklårt. Der General Schmettow und der Baron Holstein haben beyde diesen An- 106 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. trag dem Feldmarschal Essen iberbracht, und hier in Christiania ist erst vor einigen Tagen eine Schrift erschienen, die diess zur Bedin- gung der Unterwerfung Norwegens macht. Die Constitution Norwe- gens, die auch in französischer und englischer Sprache bekannt ge- macht wurde, und die ich die Ehre habe beyzulegen, schliesst den Besitz einer fremden, also auch die dånische Krone, das Erbtheil des Prinzen, nicht aus, und das grosse Gefuhl fir Recht und Freiheit, das in den englischen und hiesigen Zeitungen dieses Volk und ihren Fiihrer begeistert, besteht in dem Ehrgeitze die drey nordischen Kro- nen auf seinem Haupte zu vereinigen. Alle Völker, deren Flagge im Sunde weht, missen dadurch die natiirlichen Feinde dieses Unterneh- mens sein. | Uebrigens ist nichts unterhaltender als der Anblick dieses neuen Hofes. Alle Kron-AÅemter eines grossen Reichs sind im dem engen Raum des kleinen Christianias zusammengepresst. Ein kleines Haus von einem Stockwerke heisst der königliche Pallast, ein halb dutzend Baiume, die sich miihsam in einer Felsenspalte aufrichten, sind der königliche Park; neben diesen Merkwiirdigkeiten wohnt ein Oberhof- marschall, dann ein Marschall des Hofes, dann ein Oberstallmeister, dann einige Minister, die einen Reichsrath bilden, und das Wohl des Staates ist wenigstens Hånden genug anvertraut, die sich alle ausstre- cken, um ihren Unterhalt aus den Kassen des Staats zu empfangen. Seitdem der Landsturm aufgerufen ist, ist alles, vom Hofmarschall bis zum Hirten, in eine Art von Uniform gekrochen, welche die Farbe des Landes, eine graue Felsenfarbe hat; die militarische Titelsucht ist zugleich in alle Einwohner gefahren, und wer die Eitelkeit besitzt, von einem ganzen Offizier-Korps bedient zu werden, darf sich nur ei= nen Rock machen lassen, und er kann iberzeugt seyn, dass alle Grade in der Armee fir ihn nåhen oder bigeln. | Indessen enthålt das Land alle Hiilfsmittel, den Krieg mit Nach- druck zu föhren, und sie werden benutzt. Die Kanonengiessereyen in Moss und Laurvig sind in Thåtigkeit, ihre Artillerie, die aus 7 Batterien besteht, die in diesem Augenblicke noch mit 5 andern ver- mehrt werden, hat einen Offizier von Geist und Bildung an ihrer Spitze. Ihre Festungen sind auf vier Monate mit Allem versehen, und einer långern Zeit bedarf es nicht, da der Winter dann alle Un- ternehmungen endigt. England — wenigstens die Gewinnsucht der engliscehen Kaufleute — hat sie mit Pulver, Tuch und Leder versorgt; die heurige Erndte, die sehr ergiebig zu werden verspricht, wird die Liöcken in ihren Kornspeichern wieder filllen, und obwohl die stehen- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 107 den Truppen nur aus einigen Regimentern, jedes zu ungefåhr 2000 Mano, bestehen, so bilden die Corps der Freywilligen und das allge- meine Aufgebot iiber 30,000, die der Hass gegen Schweden Legeistert. Es wird auf jeden Fall Zeit und Menschen kosten, wenn man dies Volk in seinen Gebirgen aufsuchen vnd unterwerfen will. Schwe- den scheint dies auch zu fiihlen und zu firchten. Da wir von der Möglichkeit eines Waffenstillstandes mit dem Feidmarschal Essen spra- chen, so antwortete er, dass er nichts sehnlicher wiinsche, aber dass Fredrikshald und Kongsvinger in diesem Falle schwedische Besat- zungen aufnehmen miissten, und wir dafir alle Bedingungen eingehen könnten. Morrier, der vor uns ankam, war der unzertrennliche Gesell- sehafter des Prinzen geworden, und das Geriicht von der Hilfe Eng- lands hatte sich schnell durch das ganze Land verbreitet und den Muth des Volks belebt. Unsre erste Handlung musste also seyn, diesen Eindruck zu verwischen. Wir schlugen daher jede Einladung des Prinzen ab, und er empfing uns den Tag nach unsrer Sendung. Er war anfangs verlegen, aber er hatte sich bald gefasst und sprach sehr zusammenhångend und ziemlich gut von seinen Pflichten gegen das norwegische Volk, ohne dessen Beystimmung Er keinen Entschluss fassen könne und dirfe; dass er nie glauben könne, dass die grossen Måchte, die fir die Freyheit Europas gekåmpft håtten, ein Volk unter- driieken wiirden, das bereit sey alles fir seine Unabhångigkeit zu wagen. Der General Orloff erklårte ihm hierauf, dass die russischen Truppen unter dem General Bennigsen bereits in Holstein eingerickt seyen, dass sie unter den Befehlen des Kronprinzen von Schweden stånden, dass das Schicksal Dånemarks, seines eigentlichen Vaterlan- des, und das Schicksal des Königs von Dånemark, seines Wohlthåters, wie das Wobl des norwegischen Volkes von seinem jetzigen Ent- schlusse abhiengen, und dass die Bedingungen, die Schweden, unter der Garantie der ibrigen Måchte, den Norwegern anbiete, so ehren- voll seyen, dass die Selbstståndigkeit und die Ehre des norwegischen Volkes dadurch gerettet wurden. Wir ubergaben ihm dann den Brief des Königs von Dånemark, seines Herrn, der ihm vierzehn Tage Zeit giebt zurickzukehreu, aber ihn im Weigerungsfalle seiner Rechte auf die dånische Krone verlustig erklårt. Er fand das, was man von ihm verlangte, zu wichtig, um gleich darauf antworten zu können, und er entliess uns mit dem Versprechen sich in ojuigen Tagen be- stimmt zu erklåren. Wihrend dieser Zeit hatten wir, jeder allein, mehrere Unterre- 108 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. dungen mit dem Prinzen, die uns unserem Ziele um keinen Schritt nåher brachten. Es ist immer ein kleiner Kreis von Finwirfen uud Ideen, den er durchlaift, und den er wieder anfångt, sobald der Vor- rath seiner Gedanken erschöpft wird. Der General Orloff hatte ein Schreiben des russischen Gesandten Stroganoff aus Stockholm erhal- ten, das die Drohungen Russlands erneuert. Er eilte zu dem Prin- zen, der von dem Angenblicke erschittert alles versprach, und den andern Tag einen långern Brief schrieb, in dem er alle Versprechun- gen zuricknahm. Indessen hat er mehrere Vorschlåge gemacht, die uns zu weit von unserm Zwecke entfernten, um sie annehmen zu können. Er selbst schlug einen Waffenstillstand vor, aber wir konnten nie ber die Be- dingungen einig werden, und um keine Zeit zu verlieren, da der Win- ter in zwey Monaten hier wieder anfångt und alle militarischen Ope- rationen unmöglich macht, so ibergaben wir ihm die Note, die ich die Ehre habe Euer firstlichen Gnaden in der Beylage gehorsamst zu unterlegen. Obwohl der Zweck aller seyner Schritte bisher zu seyn schien Zeit zu gewinnen, so ist es gewiss, dass man ihm die nöthige Zeit lassen muss den Reichstag zu versammeln und die Krone in die Hånde des Volkes wieder zurtiekzugeben, die er von ihm empfieng. Die mei- sten Glieder der Reichsversammlung wohnen zu entfernt von der Haupstadt um diese vor Ende Augusts versammeln zu können; ein Waffenstillstand giebt dieser Berathschlagung die nöthige Ruhe und Sicherheit, und verspricht der Prinz in einem Schreiben an den Kö- nig von Schweden feyerlich die Krone niederzulegen, und er raiumt als Unterpfand seines gegebenen Worte das Land bis an den Glom- men und die drey dort liegenden Festungen, so ist, glaube ich, der Zweck unsrer Sendung erreicht. Die Constitution Norwegens werde ich die Ehre Hdi Euer fiårst- lichen Gnaden selbst zu åberbringen, da sie zu weitlaiifig ist, um sie meinem Berichte beylegen zu können, der durch die Post absgeschickt wird. Der Staatsrath des Fiirsten besteht aus 7 Mitgliedern. Der er- ste ist der General Lieutnant Haxthausen, der zugleich Hofmarschall, Commandant aller Truppen, Finantzminister und erster Kammerherr ist. Man kann nicht mehr Wirden auf einen elenden Menschen zu- sammenhaiifen, den die öffentliche Meinung in allen Låndern, wo er sich aufhielt, gebrandmarkt hat. Der vorige König von Dånemark hatte in seiner Krankheit Augenblicke, die einen Menschen fordern, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. 109 der geduldig alle Misshandlungen ertrug; das war die glånzende Be- stimmung dieses Generals, der nach dem Tode des Königs Comman- dant von Christiania wurde. Als Finanzminister hat er einen Staats- rath Tank an seiner Seite, den in friheren Zeiten zwey Bankerotte bereichert haben. Uebrigens sind alle Finanz-Operationen in diesem Lande sehr einfach. Die Zölle, auf die der grösste Theil der königlichen Ein- kiinfte angewiesen ist, tragen bey der Sperrung des Handels mnichts ein, und das Volk bezahlt keine Abgaben. Dafir sind alle Drucker- pressen in Bewegung finfzehn und 20 Thaler Zettel zu erschaifen, die keine andere Sicherheit haben als das königliche Wort. Es sind Wechsel, die auf das öffentliche Vertrauen gezogen werden, und sie werden so lange gelten, bis die Zeit oder ein Unfall diess Vertrauen sechwåchen. Mit der Bewilligung der Reichsversammlung ist eine Sum- me von 6 Millionen Thaler von diesen Zettel (sic) in Umlauf gesetzt wor- den; neben diesen besteht noch das alte dånische Papier, und es ist unmöglich die Summe zu berechnen, die hier jedes augenblickliche Bediirfniss aus den Druckerpressen hervorruft und verbreitet. Die iåbrigen Staatsråthe sind ein Herr von Rosenkrantz, ein Bruder des dånischen Ministers, und einer der grössten Giiterbesit- zer des Landes; dann die Herrn: Sommerhjelm, Collett, Aall und Car- sten Anker: die beyden letztern sind in London, und die andern zu unbedeutend um eine Schilderung zu verdienen. Ihr grösstes Ver- dienst in den Augen des Volkes ist ihr Hass gegen Schweden; und der Erfindungsgeist des hiesigen Patriotismus ist unerschöpflich in Namen, die den Schweden bezeichnen sollen, und ihn auf jeden Fall beleidigen. Alle militårisehen Angelegenheiten besorgt der Prinz selbst. — Der Oberste Hegermann, der President der Reichsversammlung, unter dem der König gewåhlt wurde, ist der Staats-Sekretår des Kriegs- Departements. Er steht seit 30 Jahren an der Spitze der hiesigen Cadetten-Schule — einer vortrefflichen Anstalt — und eine fortge- setzte Uebung von 30 Jahren ist hinreichend alle Theile der Befesti- gungskunst kennen zu lernen, und dies ist sein Fall. Man hålt ihn för den gebildetsten Offizier der Norwegischen Truppen; aber seine Erfahrung, wie die des Prinzen, beschrånken sich auf die Exercirplåtze von Kopenhagen uud Christiania. Zu seinem Wirkungskreise gehört in diesem Augenblicke das ganze Volk, das in allen Theilen des Lan- des in den Waffen geiibt wird. Aber dies Volk ist auf einem Flå- chenraum von mehr als 6000 Qvadratmeilen zerstreut, und die Volks- 110 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. haufen, die der Augenblick der Gefahr versammelt, muss in diesem Laude der Mangel in vierzehn Tagen zerstreuen. Doch beruht die Tatischung der Uniberwindlichkeit und der Stårke dieses Volks auf der Zahl ihrer Streiter, die jede Gemeinde angiebt, und die im gan- zen Lande iber 80,000 Mann betragen, von denen 30,000 bestimmt sind, sich an gewissen Punkten im Augenblicke der Gefahr zu versammeln. Die Zahl der stehenden Trnppen besteht aus folgenden Regi- mentern : Reiterey. Agershus reitende Jåger. Söndenfjeldske Dragoner. Drontheim Dragoner. Linien-Infanterie. Bergenhus Regiment. Nordenfields Regiment. Oplandske Regiment. Söndenfjeldske Regiment. Thelemarken Regiment. Drontheim zwey Regimenter. Westerlehns Regiment. Leichte Infanterie. Agershus Scharfschutzen Corps. Norske Jåger Regiment. Röraas Bergcorps (die sogenannten Schneelaiifer.) Dann eine Ingenieur-Brigade (das heist Mineurs, Sapeurs und Pioneurs) die aus 200 Mann besteht. Die Stårke jedes Regiments hångt von der Bevölkerung des Di- strikts ab, dessen Namen es trågt. Im Ganzen wird die Stårke der stehenden Armee, die der Staat bezahlt, auf 22,000 Mann gerechnet, unter denen 6000 Jåger sind, die in ihrer Art zu den besten Truppen in Europa gehören. Die sogenannten Schneelaiifer bilden ein Corps von 1000 Mann; aber sie können nur verwendet werden einzelne Posten des Feindes wåhrend dem langen Winter zu iberfallen, und ihn durch die Schnel- ligkeit ihrer Bewegungen auf alle Punkte zu beunruhigen und zu ermiden. PENN ET ET UR EE EE NN EE EN CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 111 Die Cavallerie Regimenter, etwa 1000 Pferde in allem, dienen bloss dazu die Verbindung zwischen den einzelnen Posten zu unter- halten, die ibrigens auch durch Signale auf allen Bergen verbunden sind. Die Artillerie ist aus sieben Batterien, jede zu zehn Dreypfind- rern und zwey Haubitzen, zusammengesetzt. Finf avdre werden in diesem Augenblicke errichtet. Oberst Schilling, ein thåtiger, unter- richteter Mann, steht an ihrer Spitze. Die Marine besteht aus 7 dånischen Briggs von 20 und 16 Ka- nonen, die in den norwegischen Hafen lagen, und die der Prinz mzu- riickhielt. Ausserdem werden die Kisten noch durch 47 Kanonen- böte vertheidigt, die jetzt bey der Insel Hvalöer liegen, die den Eingang in die Bay von Christiania vertheidigt. Aber der Kanal, der diese Insel vom festen Lande trennt, ist 30 Faden tief; jedes Linien- schiff kann dort segeln, und dieser Umstand allein muss diese ei- gentliche Scheerenflotte zwingen, bey jedem Kriege ihren Posten zu verlassen um den Felsen ihrer Ufer zuzueilen. Zu ihrem Versamm- lungs Orte ist auf diesen Fall der Hafen von Fredriksvårn bestimmt, dessen Eingang so eng ist, dass er durch jeden Linienschiff, das sich vor ihn legt, gesperrt werden kann. Der Schiffskapitain Fasting, einer der ausgezeichnesten Offiziere der dånischen Marine, ist der Admi- ral des neuen Königs. Durch die Sperrung des Meers, das diesem Lande alle Bedirf- Disse zufiihrt, ist der Preis der nothwendigsten Dinge zu einer Höhe gestiegen, von der man sich in allen iibrigen Låndern keinen Begriff macht. Zwölf Pfund Rindfleiseh kosten zum Beyspiel 100 Thaler (ein Louis d'or macht 120 Thaler), und so steht alles in einem ver- håltnissmåssigen Preise. Der gemeine Mann nåhrt sich meistens von Fi- schen, die ihm das Meer im Ueberflusse liefert; doch hat die Sper- rung des Handels diesem Lande den Vortheil verschafft, dass die Hånde, die er unbeschåftigt liess, för den Ackerbau gewonnen wur- den, der in der letzten Zeit bedeutende Fortschritte gemacht hat. Die besten hiesigen Landwirthe behaupten, dass wenn dieser Zustand noch zwey Jahre wåhrt, Norwegen keine Getreide Zufuhr aus dem Auslande mehr bedarf. Doch muss ich hinzusetzen, dass diess die Ansicht patriotischer Landwirthe ist, und der Patriotismus hat manchen frommen Wunsch, den wahrscheinlich die Felsen dieses Lan- des nicht befriedigen können. Aus allem geht hervor, dass es Schwedens Vortheil fordert sich dies Land ohne Blutvergiessen zu unterwerfen; das Vorurtheil gegen 112 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. dies Land wiirde dadureh unvertilgbar werden. Ein einziger Regen- tag macht die Wege in den Bergen unzugånglich, und hindert die Fortschritte einer Årmee, und ein Nachtheil der schwedischen Trup- pen wåre hinlånglich den Muth des Volkes, auch wenn es besiegt ist, wieder zu beleben, und einen Krieg zu verlåugern, der nur mit dem Untergang des Volkes endigen wirde. Dadurch wirden auf jeden Fall die Kråfte von einem Theile des Nordens geschwåcht, und ich weiss nicht, ob dies, bey der uberwiegenden Macht Russlands, der Wunsch eines andern Staates seyn kann. Norwegen gehört zu deu Låndern, die för den Handel Russlands unentbehrlich sind. Alle russisehe Schiffe, die aus dem weissen Meere in das baltische gehen, sind gezwungen in einem norwegischen Hafen anzulegen, und die Russen, die jetzt schon durch Kola einen bedeutenden Einfluss auf den norwegischen Handel haben, könnten leicht die Stimmung der Einwohner benutzen, die jetzt schon die Unterwerfung an Russland der an Schweden vorziehen, wenn diese Unruhen den Frieden im Nor- den noch långer unterbrechen sollten. Ein Blick auf die Landcharte zeigt, wie vortheilhaft die ausge- dehnte Kiste Norwegens fir Russland seyn wirde, und der europåi- sehe Handel wirde zum Theil einen andern Gestalt annehmen, wenn es Russland je gelingen sollte, diese Kiisten zu beherrschen. Empfangen Euer fåörstlichen Gnaden den Ausdruck meiner tiefen Ehrfurcht. Steigentesch. Christiania den 16 July 1814. Durchlauchtigster Reichsfirst, Gnådiger Herr! Ich habe die Ehre Euer förstlichen Gnaden folgende Beylagen gehorsamst zu ibersenden: a. der Brief des Prinzen Christian an Seine Majeståt den König von Schweden; b. der Vorschlag zu einem Waffenstillstande; c. die Basis der Vereinigung Norwegens mit Schweden; d. die letzte Note, die wir als Antwort auf diese Mittheilungen dem Prinzen Christian ibergaben. Drey Noten des Prinzen, an uns gerichtet, die Er zugleich mit diesen Abschriften iberschickte, enthalten auf fånf Bogen nichts an- ders als die wiederholte Versicherung in diesem Augenblicke nicht CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 113 anders handeln zu können, und eine Schilderung seiner Gefiihle åber den Zustand Dånemarks, das Er den vereinten Måchten empfielt. Der letzte Punkt ist in unserer Note beantwortet, und die drey Noten, wie die abgeånderte Constellation werde ich die Ehre haben Euer firstlichen Gnaden bey meiner Ankunft gehorsamst zu iber- geben. Wir gehen Morgen nach Uddewalla, wo der König und der Kron- prinz von Schweden sich befinden. Das Resultat unserer Unterhand- lungen werde ich die Ehre haben Euer förstlichen Gnaden von dort aus zu iibersenden. Auf jeden Fall hat der Kronprinz Zeit gewonnen, seine Truppen, die aus Deutschland kommen, zu sammeln, wenn er den Krieg mit Norwegen einer spåtern Unterwerfung dieses Landes vorziehen sollte. Erst am 2Osten Julius konnten diese Truppen an der Grenze Norwe- gens versammelt seyn; und der Schein von Schwåche, den eine ge- zwungene Unthåtigkeit auf ihn geworfen håtte, ist durch den Vor- wand, den Gang der Unterhandlungen nicht zu unterbrechen, gleich- lich vermieden worden. Unsre Tagreisen in Schweden, die immer nur 3 bis 4 Meilen betrugen, schienen auch fir diesen Fall berechnet zu seyn. Will Er den Krieg, so ist dieser Augenblick ginstig; man ist hier auf den Krig noch nicht hinlånglich vorbereitet, und die Hoffnung einer guten und ruhigen Erndte, an der ihnen alles liegen muss, wird durch jedes Vordringen bis Christiania fir das sidliche Norwe- gen vernichtet. Lord Castlereagh hat Herrn Forster die Nachricht mitgetheilt, dass in allen englisehen Hafen der Befehl gegeben ist keine Deputa- tion aus Norwegen mehr landen zu lassen Der Capitain Mackenzie dem die Blokade der norwegischen Hafen aufgetragen ist, hat indes- sen erst vor einigen Tagen einige Deputirte des Landes an Bord genommen und nach England abgehen lassen. Obwohl mehrere englische, russische und hollåndische Schiffe, mit Korn beladen, in verschiedenen Hafen eingelaufen sind, so steigt doch der Mangel und der Preis aller Waaren zu einer firchterlichen Höhe. Im innern des Landes sind ganze Districte in denen jede Kuh, jedes Pferd, selbst jedes Hausthier geschlachtet werden muss, und ein Reisender, der gestern aus Thelemarken (einer der innern Provinzen) ankam, musste mehrere Meilen zu Fuss machen, weil in der ganzen Gegend die Zugthiere geschlachtet waren. Ich hoffe, dass der Kronprinz von Schweden bald entscheiden wird, ob Er die ihm vorgeschlagenen Bedingnisse annehmen kann und Vid,-Selsk. Forh. 1877. 8 114 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DÉ NORDISKE RIGERS HISTORIE. darf. Sobald er entschieden ist, eile ich nach Kopenhagen, um dem Könige von Dånemark die Antwort des Prinzen auf seine Befehle zu ibergeben, und dann nach Wien um Euer förstlichen Gnaden gehor- samst manche Bemerkungen zu unterlegen, die sich der Post nicht anvertrauen lassen. Empfangen Euer firstlichen Gnaden den Ausdruck meiner tiefen Ehrfurcht. Steigentesch. Medens Kommissærerne vare i Norge, fortsatte Grev Liitzow med at sende sine Indberetninger fra Kjøbenhavn Disse have dog kun lidet Indhold af almen Interesse. Under 12te Juli skrev han til Metternich, at der taltes om Uenighed mellem de allierede Monarker, og at Morrier i Norge var optraadt som Ven af Prins Kristian og Beskytter af Nordmændene. Af større Interesse er Steigentesch's sidste Rapport, der lyder saaledes: Gothenburg den lsten August 1814. Durchlauchtigster Reichsfirst! Gnådiger Herr! Wir eilten am 26 July nach Fredrikshald um dem Prinzen Chri- stian die Bedingnisse eines Waffenstillstandes vorzuschlagen, welche die beyliegende Note Å des Grafen Engeström enthielt. Wir fanden den Prinzen erst in Moss, 5 Meilen von Christiania, wo Er uns die Nachricht mittheilte, dass die schwedische Flotte die Norwegischen Kanonenböte bey Hvalöerne in der nåmlichen Nacht augegriffen. sie zum Riickzuge genöthigt und die Insel Hvalöerne, die den Eingang der Bucht von Christiania vertheidigt, besetzt hatte Die Feindselig- keiten hatten also in dem nåhmlichen Augenblicke angefangen, in dem wir den Waffenstillstand unterhandeln soilten. Wir fanden den Prinzen in der Lage eines jungen Menschen, den man hindern will sich an dem Orte einzufinden, wohin ihn sein Gegner gefordert hat. Der erste Kanonen Schuss war gefallen, sein Schicksal schien ihm dadurch entschieden, und die Nothwendigkeit sich schlagen zu miissen, war immer das, was er unsern Griinden entgegensetzte. Setzen Sie sich in meiner Stelle, war immer seine Antwort, — was wiirde man von mir sagen, wenn ich jetzt — im Augenblicke der Gefahr —- muriicktråte. Wenn mich alles verlåsst, fuhr Er fort und wandte sich an den englischen Gesandten Forster CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 12. 115 — so werde ich in Ihrem Lande gewiss einen Fleck Erde finden, auf dem ich ruhig sterben kann. Wir traten am nåhmlichen Tage unsere Rickreise an, schickten ihm beéyliegendes Schreiben B, und kamen am andern Morgen in Strömstad, dem Hauptqvartier des Kronprin- zen von Schweden an. Noch in Norwegen hörten wir, dass zwey Angriffe auf die Insel Kragerö: die den Hafen von Fredriksstad beherrscht, abgeschlagen wurden. Sechs tausend Jågern, die besten Norwegischen Truppen, halten unter dem General Staffeldt diese Insel besetzt. Der Kronprinz empfieng uns sehr freundlich. Er behauptete, dass er die Nichtannahme seiner Bedingnisse vorausgesehen und der Ungeduld seiner Truppen nicht habe wiederstehen können; da- her, und um keine Zeit zu verlieren, sey er genöthigt gewesen, noch am Tage unserer Abreise die Feindseligkeiten anzufangen. ,Dånemark,* fuhr Er fort, ,ymuss mir jeden Kanonenschuss in diesem Kriege bezah- len. Der Herr von Wetterstedt hat schon friiher erklårt, dass Pom- mern nicht kann abgetreten werden, sobald unsre Truppen Norwegen, die Entschådigung Schwedeus, erobern miissen. Dies ist jetzt der Fall. Dånemark hat unsere Leichtglaubigkeit missbraucht, wir haben inhm 400,000 Thaler von der Million, die wir ihm geben mussten, be- reits bezahlt. Der erste Kanonenschuss, der gestern fiel, hat den Schuldbrief der tbrigen 600,000 gerissen; Pommern macht wieder ei- nen Theil von Schweden aus. Ich habe jetzt die sichere Nachricht, dass der Prinz Christian den bestimmten Befehl des Königs von Dånemark hat, zu wiederstehen. Döånemark hofft aus dem MWMissver- gniigen der Völker, der jetzt ber die neue Gestalt der Dinge all ge- mein ist, Vortheil zu ziehen; sonst låsst sich die Raserey eines jungen Menschen, ohne Geist und ohne Erfahrung, nicht denken, Alles zu wagen, wo nichts zu gewinnen und alles zu verlieren ist. Ich warte jetzt, ob der König von Dånemark seine Verbindlichkeit erfillt, den Prinzen Christian seines Rechts auf die dånische Krone verlustig zu erklåren. -- Erfillt Er sie nicht, und ich höre von der geringsten Truppenbewegung in Dånemark, so iiberlasse ich Norwe- gen «einem Schicksale und gehe mit 40,000 Mann nach Seeland, und bin ich einmal dort, so wird mir keine Macht der Erde mehr von dort vertreiben.* Gegen den englischen Gesandten, Forster, der fruher mit ihm sprach, hatte er sich noch bestimmter erklårt. Er sprach von der Nothwendigkeit Dånemark zu theilen, dass Er unter dieser Bedingung selbst zugeben wirde, Norwegen als eine englische Colonie zu be- trachten, und dass seine Uebereinkunft mit dem Kaiser Alexander in 8* 116 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE KIGERS HISTORIE. dieser Hinsicht schon getroffen sey. , Oestreich ist vielleicht die ein- zige Macht,* fuhr er fort, ,die diese Theilung Dånemarks zu hindern wiinscht; aber seine Armeen sind in Italien und Deutschland zu mnö- thig, wo das Missvergniugen wie in Frankreich zu laut ist, um einen Theil seiner Kråfte fir den Norden entbehren zu können; auch wird es nie den ungleichen Kampf mit Russland wagen wollen; denn dieser Krieg hat die moralisehe Schwåche Oestreichs zu deut- lich gezeigt, um sich noch vor diesem Staate zu fiirchten.* Ich habe gesucht die Worte des Kronprinzen, so viel als mög- lich beyzubehalten, um seinen Ideengang zu bezeichnen, der sich im- mer um den Besitz Seelands dreht. Die Beweise, die Er gegen Då- nemark anfuhrt, gehören wirklich zu den unglaublichen Dingen uns- rer Zeit. Jeder Zeitungsartickel ist Ihm ein Beweis, und Er zeigte uns einen Brief aus Kopenhagen, der einer seiner stårksten Beweise ist, und sehr umståndlich von der Unterstitzung Norwegens durch den König von Dånemark spricht, — nur ist dabey zu bemerken, dass der Briefschreiber alle diese Nachrichten von einer Hofdame der Königin hat. Einer dieser Beweise, den ich die Ehre habe, Fuer förstlichen Gnaden gehorsamst mitzutheilen, ist wahrscheinlich hin- reichend um die andere, die alle von dieser Art sind, nicht wieder- holen zu dirfen. Indessen sind alle Anstalten zu der FEroberung Norwegens mit Thåtigkeit betrieben worden. Die schwedische Armee ist in einem Zustande, in dem sie seit Carl XII nicht mehr war. Es ist nicht möglich schönere und geiibtere Truppen und einen bessern Geist un- ter den Offizieren zu finden. In dieser Hinsicht sind die Verdienste des Kronprinsen unverkennbar, und jeder, der die schwedische Trup- pen noch vor einigen Jahren kannte, gesteht, dass Er eine neue Armée geschaffen hat, die der vorigen nicht mehr gleicht. Dafir geniesst Er das Vertrauen und die Liebe der Truppen in einem ausgezeichneten Grade. Die Zahl der Truppen, die fir die Eroberung von Norwegen be- stimmt ist, betrågt ungefåhr 45,000, obwohl sie im schwedischen Hauptqvartier 70,000 ausmachen Unter diesen sind iber 4000 Pferde, die in Norwegen nur an wenigen Stellen anwendbar sind. Der Plan des Angriffs ist ungefåhr der nåhmliche, den ich die Ehre hatte, Euer fårstlichen Gnaden in Christiania zu entwerfen. Die Lage des Landes erlaubt hier keine Abweichungen, und alle Operations- plane gegen Norwegen miissen beynahe iibereinstimmend seyn. Der erste Angriff wird auf Fredriksstad geschehen, das der CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2. -HTY General Adlercreutz in 14 Tagen zu nehmen glaubt. Die Insel Kragerö, die den Hafen beherrscht, wird Morgen wieder mit 10,000 Mann an- gegriffen, und das Belagerungsgeschitz fir die Festung ist bereits eingeschifft. Sieben tausend Mann werden bey Moss landen. Da- durch ist der Glommen und der Svinesund umgangen und Christiania bedroht Zwölf tausend Mann, unter dem Feldmarschal Essen, drin- gen durch das Idethal bey Fredrikshald, und der Kronprinz, der, nach der Einnahme von Kragerö und der Landung bey Moss iber den Svinesund geht, vereint sich mit diesen Truppen auf der Höhe von Moss; ein Theil der Flotte segelt dann in die Bay von Christi- ania, wohin auch alle Streitkråfte ihre Richtung nehmen und das der Feind wahrscheinlich nicht vertheidigen wird. Dann wird eine Trup- pen-Linie von Kongsvinger bis Christiania gezogen; Fredriksstad wird der Waffenplatz und der Stiittzpunkt dieser Linie; Kongsvinger und die Strasse iber Magnor werden mit 3000 Mann beobachtet, Fredrikshald mit 1200 Mann, und zwey Linienschiffe sind hinreichend die norwegische Flotille in Vallö, wohin sie sich zuriickgezogen hat, zu beobachten. Die schwedische Armée hofft noch in diesem Feld- zuge bis Hedemarken (der fruchtbarsten Provinz in Norwegen) vorzu- dringen, durch die gute Behandlung das Volk zu gewinnen, und durch Gitte und Unterhandlungen sich das nördliche Norwegen zu unter- werfen. Der Norwegische Vertheidigungsplan scheint sich auf einen Pos- senkrieg zu beschrånken, die (sic) sich, sobald sie mit Uebermacht ange- griffen werden, in das Gebiirge zuriickziehen. Nur einzelne Punkte, wie die Insuln vor Fredriksstad, sind stark besetzt. — Als wir Norwegen verliessen, eilte das Landvolk auf die ihm angewiesenen Punkte, und in einem durchschnittenen Lande, voll Wålder und Fel- sen, lehrt die Natur den Vertheidigungskrieg, der die Geduld des Gegners in einzelnen Gefechten ermiidet. Sie zåhlen darauf, dass die schwedischen Schiffe zu alt und zu schlecht bemannt sind um in den Aequinoctial Stirmen das Meer halten zn können; dann werden ihre Hafen frey (die Hafen von Bergen und Drontheim sind auch im Win- ter offen); die norwegischen Kaper waren selbst dem englischen Han- del gefåhrlich; sie werden es um so mehr dem schwedischen wer- den, und auf jeden Fall die Zufuhren der schwedischen Armée beun- ruhigen, denen (sic) das Meer ihre Bediirfnisse zufuhren muss. In zwey Monaten miissen wir die Resultate dieses Feldzuges se- hen, der auf jeden Fall die Kråfte des Nordens zerstört. Der Kron- prinz will nur drey bis vier tausend Russen von dem Corps des Ge- 118 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. neral Bennigsen an sich ziehen; die ubrigen sollen in Jutland Dblei- ben, um wie er sagt, das Betragen der dånischen Regierung zu beob- achten. Wir haben dem Kronprinzen die Befehle des Königs von Dånemark an alle Festungskommandanten in Norwegen iibergeben, nach welchen sie ihre Plåtze den schwedisehen Truppen iberliefern sollen. Wir gehen Morgen nach Kopenhagen, wo ich diesen Bericht ab- sehicken, und sobald ich meine Audienz bey Seiner Majeståt dem Könige hatte, ihm sogleich folgen werde. Kopenhagen den Sten August 1814. Vor zwey Tagen kam ich hier an. Ueber den Krieg in Norwegen war erst ein Bericht erschienen, der die Besetzung der Insel Hvalöerne enthielt, die ohne einen Schuss von der norwegischen Flotille verlas- sen wurde. Die Versuche auf die Insel Kragerö scheinen bis jetzt weniger glicklich zu seyn; zwey Versuche sind abgewiesen worden. Das Corps des Feldmarschal Essen war indessen durch das Idethal vorgeriickt, und der Kronprinz und der Prinz Oskar hatten Strömstad am ersten verlassen um bey diesem Corps zu bleiben. Den neuen russischen Gesandten, General Suchteln, fand ich in Gothenburg. Er bleibt im Hauptqvartier des Kronprinzen, und er beståtigte, was uns der Kronprinz gesagt hatte, dass alle russische Streitkråfte in Deutschland ihm untergeben und marschfertig seyen. Hier in Kopenhagen fand ich alles in einer Bestiirtzung ber die Drohungen Schwedens, die sich nur in einem Lande erklåren låsst, das ohne einen måchtigen Schutz keinen Druck von aussen mehr fåh- len darf, wenn es bestehen soll. Sie haben alles, was nöthig ist, den Krieg nicht zu firchten, Truppen, Geschitz, Pulver, aber ihre Kas- sen sind erschöpft, und ibhr Sechicksal in der letzten Zeit scheint ihren Muth und ihre Hoffnungen gelåhmt su haben. Ich hoffe meine Abschieds Audienz in den mpåchsten Tagen zu erhalten und dann gleich nach Wien abzugehen, um miindlich manche Liicke zu ergånzen, die in Berichten herschen muss, die man der Post anvertraut. Ich habe die Ehre Euer förstlichen Gnaden nur die Beilage Å gehorsamst zu ibersenden, da ich die iibrigen mitbringen werde, um bey den ungeheuren Postgebihren dem Staate mehrere hundert Thaler zu ersparen. Empfangen Euer fiirstlichen Gnaden den Ausdruck meiner tiefen Verehrung. Steigentesch. CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I2, 119 Fra Tiden efter Ankomsten til Kjøbenhavn er der nu ikke bevaret nogen Rapport fra Steigentesch, hverken i Original eller i Uddrag. Litzows Rapporter fra samme Tid dvæle fornemmelig ved Kongens Planer om at reise til Wien og Forholdene i Norge. Under 20de August indberettede han, at Kongen havde meddelt Steigentesch sit Ønske om at kunne reise til Kongressen 1 Wien, og omtalte derhos den yngre Bernstorfs Sendelse til denne Ho- vedstad. Under 27de August skrev han, at der taltes om en Op- stand i Norge, som skulde være rettet mod Haxthausen. 3 Dage seneresendte han Metternich en længere Rapport, hvori bl. a. oplystes, at den engelske Minister, idet han berettede sin Regjering den Samtale, som Kommissærerne i Uddevalla havde med Kronprinsen, havde talt du ton peu mésuré, que ce Prince se permettait cnvers eux, ainsique les menaces, qwil a lancés envers la cour de Dane- marc. Som Svar modtog han en Note fra Castlereagh til Thorn- ton, hvori meddeltes, at Kabinettet i St. James som Bevis paa, at det erkjendte, at det danske Hof redelig havde opfyldt sine For- pligtelser mod Sverige, havde udvexlet Ratifikationerne paa Freds- traktaten og gav Danmark tilbage dets Kolonier i Ost- og Vest- indien — samt at England ikke kunde være ligegyldigt ved at erfare, at Kronprinsen fremdeles fastholdt des vues hostiles contre le Danemarc, et qwil pensut å une attaque sur la Zeelande- méme, sil apprenait, quil y å des mouvemens militaires dans ce pays. Castlereagh paalagde endvidere Thornton at vaage over, at Kronprinsen ikke foretog sig noget imod Danmark, et de remettre au ministere Suédois une remontrance aussi forte que prononcée dans le cas, oå il sapparait, que le Prmce Royal voulut tirer Pepée contre cette puissance et favre une imvasion dans ce pays-ci, Den engelske Minister havde i denne Anledning sagt til Liitzow, at hans Regjering syntes at lægge en overdreven Vægt paa Kron- prinsens Udtalelser, da han ofte i Vrede kom med Ytringer, som han bagefter ikke kunde vedstaa: Le ministre Anglais me parle souvent de la nécessité de soutenir et méme d'aggrandir la Suede; il regarde cela comme indispensable au maintien de Véquilibre dans le Nord et contrebalancer le pouvoir de la Russie, qui augmentait dune mamiére trop allarmante pour le reste de UEurope. Liåt- zow vidste ikke, om dette var hans Regjerings Opfatning, ou si c'est une prédilection personelle pour la Suede, ou il å residé long- tems, qui lui dicte ce langage. Tawast talte med Stolthed om, at Kronprinsen ordnede Alt i Norge, uden at behøve russiske Tropper, og udtalte sig høilydt over Ruslands ærgjerrige Planer og Udvidelseslyst. Derimod gav han sig Skin af at være meget vel- villig mod Danmark. Prins Kristians Sygdom var une maladie de commande; Kongens Afreise til Wien skulde være fastsat til den Sde i næste Maaned. Under 3die September 1814 indberettede Grev Liåtzow, at Rosenkrantz havde foreslaaet ham at ledsage Kongen paa dennes Reise til Wien, men at han havde afslaaet dette, da det vilde 120 Y. NIELSEN. BIDRAG TIL DE NORDISKE RIGERS HISTORIE. give Reisen en politisk Betydning. som den ikke kunde have, da Kongen reiste uden Indbydelse: Der Kömig wtinscht Oesterreichs Wohlwollen und Freundschaft zu erhalten und sich diese Gesinnun- gen bei den anderen Souverains zu erwerben, da man hier und da, namentlich m Berlin, wie Hardenberg es Herrn von Rosenkrantz schreibt, von den mnigen politischen Verhåltmissen zwischen Oester- reich und Dånemark spricht und dariiber Anmerkungen macht. Vi- dere meddelte Litzow, at Martens havde i Kjøbenhavn tilladt sig eimige ungebiihrliche Aeusserungen gegen Oesterreich. Under 6te September 1814 skrev Litzow, at Major Brock havde paa Prinsens Befaling besøgt den preussiske, engelske og østerrigske Gesandt for gjennem dem at anbefales til deres Souve- ræners Velvilje. Han gav en sørgelig Skildring af Tilstanden i Norge; Folket havde ødelagt Haxthausens Hus, og denne var si- den ikke til at se. Staffeldt havde ikke begaaet noget Forræderi; men ved uden Grund at trække sig tilbage fra den ene Position til den anden havde han i høi Grad lettet Svenskernes Frem- trængen. Bey dem unter seinem Uommando stehenden Oberst Sta- bel fand man Antråge der Schweden, welche ihm ;ecumiåre und anderweitige Vortheile sicherten. Fredriksstads Kommandant blev fremfor alle beskyldt for Forræderi: diese That bereitete und be- förderte den Fall von Norwegen. Statsraaderne beskyldtes for Forræderi eller for Lunkenhed. Prinsen syntes at have været disse Menneskers Verktøi. Om M. G. Rosenkrantz taltes med Ag- telse. General Bjørnstjerna og hans tre Adjutanter havde i Kri- stiania maattet spise med ladte Pistoler paa Bordet, da Pøbelen allerede havde slaaet Vinduerne ind og var i Begreb med at storme Huset, hvori de boede. Ved det danske Hof nærede man stor Betænkelighed med Hensyn paa de Planer, som Rusland kunde have paa Holsteins vedvarende Besiddelse. Hertil kom ogsaa Betæn- keligheder med Hensyn paa den holsteinske Adel, der var bear- beidet af Friherre von Stein. — I Lighed med disse Rygter skrev Liittzow endvidere under 10de September, at i Norge maatte man nu bl. a. efter de sidste Optrin i Bergen være belavet paa Bor- gerkrig. Liitzows sidste Brev til Metternich er dateret 17de Septem- ber 1814. Han havde da modtaget Meddelelsen om, at Keiseren med Glæde vilde se den danske Konge i Wien, og vilde selv øie- blikkelig reise efter Metternichs Ordre. Om den Newtonske Naturopfatning, og navnlig hans Forhold til Spørgsmaalet om en Fjernvirknings Existence. Af C. A. Bjerknes. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Kraftens Væsen gjør en dobbelt Opfatning sig gjældende. Nogle mene, at enhver Kraft- virkning, selv den mellem umiddelbart anliggende Legemer, er el- ler vil kunne tilbageføres til en Fjernvirkning; enhver Berøring er blot et Skin. Denne Anskuelse, der nuomstunder ikke blot er den mest udbredte, men vel ogsaa paa Videnskabens nuværende Trin den mest bekvemme, var for ikke ret lang Tid tilbage saagodt- som eneraadende. Ifølge en anden Opfatning er derimod Kraftens Virksomhed betinget af Tryk eller Stød, og selv hvor skilte Ma- teriedele synes direkte at indvirke paa hinanden, er den for- midlet ved et mellemliggende Stof; kun at dette Stofs Tilstede- værelse unddrager sig vor ufuldkomne Sandsning, og at dets Na- tur og Virksomhed er os endnu ubekjendt. Denne sidste Anskuelse forfegtedes i sin Tid af Descar- tes, der imidlertid ved sine mislykkede Forsøg paa at forklare Gravitationen, ved Hjælp af Hvirvler i et det hele Verdensrum gjennemtrængende ætheriskt og fluid Medium, visselig ikke bidrog lidet til at bringe den i Miskredit. Men endnu længe efter New- ton var den meget almindelig antagen inden den lærde Verden. Endog saa sent som i den sidste Halvdel af det forrige Aar- hundrede optræder til Fordel for denne Mening en saa fremra- gende Videnskabsmand og Tænker som Mathematikeren Euler. Med ikke ringe Styrke søger han at hævde, at Matqriens Egen- —— Vid-Selsk. Forh. 1877. 1 2 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFÅTNING. skaber ere os i det væsentlige bekjendte. Alle Bevægelser i den overalt stoffyldte Verden skulde gjennem disse Materiedelenes trende Grundegenskaber: deres Udstrækning, Inerti og Ugjennem- trængelighed, høist sandsynligt kunne blive udledede. Først naar det maatte vise sig, at dette virkelig var en Umulighed, vilde man være nødt til at admittere en Fjernvirknings Existence. Mens Videnskaben udviklede sig paa Grundlag af de store Newtonske Opdagelser, blev imidlertid denne Descartes's og Eu- lers Naturopfatning alt mere og mere fortrængt, indtil den atter i vore Dage har begyndt at vinde nyt Terrain. Allerede Faraday ytrede sig igjen tvivlende med Hensyn paa Fjernvirkningens Vir- kelighed: og flere af vor Tids mest udmærkede Fysikere ere Til- hængere af den samme Tanke. Begge de nævnte Grundopfatninger synes, forsaavidt den ene eller anden af dem skulde være almengjældende, at stride mod vore Erfaringer. Thi efter disse forekommer det os i lige Grad urimeligt at ville nægte enhver Berøring; eller at ville paastaa en Kraftvirkningens Formidling, hvor rumligt adskilte Materiedele gjensidig tiltrække eller frastøde hinanden. Paa Forhaand kan Spørgsmaalet ligesaalidt afgjøres gjennem metafysiske Betragtninger, som ved den umiddelbare Dom af vore Sandser. Det er tænkbart, at et materielt, alle Rum opfyldende og alle Legemer gjennemtrængende Medium, der lyder mekaniske Love, kan være virksomt overalt, hvor en Fjernvirkning forekom- mer os at fremtræde; og det er ogsaa tænkbart, at et Medium af denne Art ikke existerer, — hverken som et Kontinuum eller et Diskontinuum, — at det er af immateriel Natur. Som Kraftens sidste Grund kommer man i ethvert Fald om- sider til et noget, der ikke længere er mekanisk forklarligt. Og om man da — med dette Udgangspunkt — tror at maatte blive staaende ved Fjernvirkningen som det, der ikke yderligere kan gjennemtrænges, eller om man tænker sig endnu ad mekanisk Vei at kunne gjøre nogle videre Skridt, forinden man standser ligeoverfor det uudforskelige, dette betegner en vistnok høist vigtig Grundforskjel i Opfatnin- — gerne overhovedet, men dog særligen med Hensyn paa vore Ån- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 3 skuelser om, hvor den menneskelige Videns Grændser kunde ligge, kun en Gradsforskjel. Videnskaben selv, paa sit nuværende Standpunkt, magter ikke heller at give Svaret paa det Spørgsmaal, hvilken af de to Natur- opfatninger er den rette; men flere af dens nyere Resultater ere dog i saa Henseende heller ikke uden Betydning. I den moderne mekaniske Theori for Gasserne er ikke uden Held Fjernvirknin- gen erstattet af det elastiske Stød af de — som man da tænker sig — i alle Retninger omkringfarende Gaspartikler; og ved hy- drodynamiske Problemers Løsninger har man paa forskjellig Maade paavist Fremkomsten af apparente Kræfter, der i væsentlige Punk- ter ere analoge med dem, der træde os imøde i Naturen. Det tør ogsaa for mange falde vanskeligt at forene med Fundamental- loven for Legemernes Inerti en Sats som den, at et ubesjælet Le- geme blot i Kraft af et andets Tilstedeværelse, uden at noget ma- terielt forbindende gives, skulde erhverve en Evne til at forandre sin Bevægelsestilstand, som det ellers ei besidder. Imidlertid, som en Følge af Forskningens videre Fremskridt, skulde det maaske fortsat vise sig, at Sammenhængen i Naturen fik sin enkleste Forklaring, om ingen materiel Aarsag længer tænk- tes for skilte Materiedeles Indvirkninger paa hverandre. Blev dette Tilfældet, saa skulde disse Attraktions- og Repulsionsfæno- mener, — der paa det Standpunkt, hvorpaa vi befinde os, have begyndt atter at forekomme Mange saa gaadefulde, — vistnok fremstille sig som forhen for os som uforklarlige; men paa det vundne Grundlag af den størst mulige Simpelhed og en gjennem- ført Enhed skulde de formentligen ophøre at forekomme os absurde. Idet man tildelte Materien Inerti og iboende Kræfter, vilde man dog neppe, saafremt ikke tvingende Grunde forelaa, kunne samtidig opfatte dens Ugjennemtrængelighed som noget deraf uaf- hængigt tredie. Denne Egenskab var det tvertimod da naturligt at søge at tilbageføre til repulsive Kræfter virkende paa de mo- lekulære Afstande. Og selv Materiedelenes virkelige Existence som noget rumligt udstrakt maatte ikke usandsynligt da for 4 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. at erstattes af simple Kraftcentra. Uden dette skulde Atomernes Sammenstød vanskelig kunne undgaaes, og en Kraftvirksomhed gjennem Berøring vilde atter fremkomme. | Skulde en saadan Reduktion i Virkeligheden ikke lykkes, saa vilde, som Euler udtrykker sig, i Naturen ikke blot Aands- og Legemskræfter (Ugjennemtrængeligheden) forefindes, for at frem- bringe alle Forandringer i den, men ogsaa en tredie Art af Kræfter være deri virksom, der hverken var af aandelig eller legemlig Natur (Materiens iboende Kræfter, der bevirke dens Fjernvirkning). ,Men det strider*, siger han ,mod en fornuftig Filosofis Regler at indføre nye Kraftformer, førend deres Tilværelse ved uomstø- delige Grunde er bevist*. I Konsekventse hermed er det da ogsaa meget almindeligt blandt dem, der antage den umiddelbare Fjernvirknings Virkelig- hed, trods de nye Paradoxer, der synes at indkomme, at opfatte den som diskontinuerlig tænkte Materies Dele som indbyrdes vir- kende paa hinanden uden nogensinde under deres Bevægelser at komme i direkte Berøring; og disse Materiedele selv forestille mange sig derhos ogsaa ikke som Atomer indehavende en bestemt Form og Størrelse, men som blotte Punkter, som udstræknings- løse Kraftcentra. Under al denne Usikkerhed med Hensyn paa Kraftens sande Væsen, idet man altsaa dels søger at tilbageføre Ugjennemtrænge- ligheden til en Fjernvirkning mellem Materiens mindste Dele, dels omvendt Fjernvirkningen til Bevægelser i et stoffyldt Rum og til Ugjennemtrængeligheden som en Grundegenskab, tør det være af saa meget desto større Interesse at gjøre sig bekjendt med de Anskuelser, som Newton selv, der ved sine fundamentale Opdagel- ser i saa høi Grad har bestemt Naturfilosofiens hele følgende Ud- vikling, i Henseende til disse Ting maatte have næret. Newtons Autoritet har været jævnlig paaberaabt just til Fordel for en Fjernvirknings Virkelighed. Men senerehen har man gjort opmærksom paa, at en almindelig Misforstaaelse visselig heri har fundet Sted. Cotes, heder det, Udgiveren af hans Principia, udta- ler i sin Fortale til dette Værk, idet han deri polemiserer imod, CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 5 at der for Gråvitationen kunde være nogen dybere Grund at søge, ikke Newtons Meninger, men kun sine egne; Newton antog tvert- imod selv, at man ikke kunde slaa sig til Ro med Gravitationens Lov, men at en høiere Aarsag rimeligvis endnu maatte existere af den Art, at den vilde kunne videnskabeligt forfølges. Atter igjen har imidlertid Tvivl været reist med Hensyn paa hans virkelige Opfatning af disse Spørgsmaal; og der er saaledes forøget Opfordring til at forsøge at udfinde, hvad den store Tæn- kers sande Mening eller hans Meninger til forskjellige Tider herom har været. Navnlig har Zöllner i Indledningen til sit Værk , Prin- cipien einer elektrodynamischen Theorie der Materie, Leipzig 1876," søgt paany at hævde, at den tidligere Opfatning af Newtons Syns- maader var den ene korrekte. Og som meget vægtige Argumenter herfor anføres: at det var endnu, mens Newton levede, at Cotes udgav hans Principia, anden Udgave; at han i den Anledning stod i stadig Brevvexling med ham, og at man ikke vel kunde tænke sig, at han (Cotes) i et saadant Punkt skulde fuldstændig have misforstaaet sin Lærer og Mester, eller kunne have tilladt sig at udtale Meninger, der stode i aabenbar Strid med den berømte Forfatters, han paa denne Maade bistod. Jeg har nedenfor søgt, for en ikke ringe Del benyttende ogsaa det Zöllnerske Værk, at sammenstille, hvad der efter Principia, Opticks og Brevvexlingen med Bentley er os bekjendt vedrørende Newtons Forhold til Spørgsmaalet om en Fjernvirknings Existence eller ei. Nye Kilder har jeg derunder ikke kunnet benytte; jeg har kun tilsigtet at tilveiebringe større Klarhed ved at samle paa ét Sted og i kronologisk Orden endel af de vigtigste Bevissteder. Idet jeg deraf har søgt, saa vidt gjørligt, at udfinde hans egne Meninger betræffende dette dunkle, men fundamentale Punkt, har jeg fremfor alt troet ikke at burde lade mig under Fortolkningen binde af en forudfattet Ide om, at han nødvendig til enhver Tid skulde om disse Ting have tænkt nøiagtig ens. Newton har altid udtalt sig med stor Forsigtighed. Og som fordomsfri Tænker har han ikke villet videnskabeligt fastslaa, hvad ikke endnu var videnskabeligt bevist. Den Art Konsekventse 6 C. Å. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. besad han tilvisse ikke, der bestaar i ufravigeligt at bevare visse bestemte Meninger og Forestillinger om Ting, hvorom intet sik- kert vides, og saa logisk at forfølge dem med alle Videnskabens Midler. Naar derfor i den følgende Fremstilling, hvor ikke blot hans Opfatning af Kraftens Væsen omhandles, men tildels ogsaa hans Naturforestillinger overhovedet, meget vil forekomme, der viser os eller synes at vise os den store Tænker som vaklende i sine Ån- skuelser, saa maa dette ikke nødvendig eller overalt henføres til en synkende Aandskraft. Vistnok for en ikke ringe Del maa det til- skrives kun vor ufuldstændige Kundskab, hvorved de forbindende Mellemtanker ikke komme til sin Ret; thi ikke blot mellem Cotes's Udtalelser og enkelte Steder i Principia er der, efter Ord- lyden at dømme, en Modstrid, men selv inden et og samme Værk som Opticks forekomme Ytringer, der meget vanskeligt synes at skulle kunne forenes. Neppe er det vel antageligt, at en Tænker som han, der saa nøie havde gjennemgransket disse Ting, skulde have været uopmærksom paa saadanne hurtigt efter hinanden føl- gende Modsigelser, om disse i Virkeligheden maatte være reelle. Paa den anden Side, overbevist, som han til visse Tider i det mindste var om Existencen af en dybere liggende Aarsag, som han dog endnu ikke kjendte eller havde kunnet udlede af Fæno- menerne, stiller han en Flerhed af Muligheder mod hinanden; han hævder ikke udelukkende en enkelt. Fortrinsvis var han jo den kontemplative og til det yderste nøiagtige Iagttager, hvis Hovedarbeide ikke saa meget var eller blev at udvikle bestaaende Videnskabsgrene — uden at lade sig opholde af visse Grundfore- stillingers Usikkerhed — som just paa at rydde nye Felter for det videnskabelige Arbeide. Og denne Gjerning udføres vel sjel- den af andre end dem, der fri for forudfattede Ideer prøve alle Forudsætninger, selv dem der forekomme Tiden som de største Pa- radoxer, men som ogsaa anvende den samme strænge og samvit- tighedsfulde Forsigtighed ved at forkaste som falskt, hvad der fra Fortiden foreligger og har vundet Hævd, som ved at antage let 2 per dt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 7 og hurtigt, som gjennemgaaende sikkert, hvad for en omhyggeligere Prøvelse endnu kun er ufyldestgjørende bevist. Newtons Principia. An Hypothesis explaining Properties of Light. I Aaret 1686 udkom Newtons ,Principia*, indeholdende hans epokegjørende Opdagelse af Tyngdeloven og dens Anvendelse paa Havets og de himmelske Bevægelser. Han udtrykker sig her, i sin ottende Definition, betræffende Attraktionen saaledes: , Videre kalder jeg Attraktioner og Stød i den samme Betyd- ning akcelerende og bevægende. Men Ordene Attraktion, Stød (impulsus) eller en hvilkensomhelst Stræben hen til (propensio) Centrum bruger jeg uden Forskjel og i Flæng om hverandre, idet jeg betragter disse Kræfter ikke fysisk, men kun mathematisk. Derfor vogte Læseren sig for, at han ikke ved den Slags Ord skal tænke, at jeg nogensteds definerer Aktionens Art eller Maade eller den fysiske Grund eller Sammenhæng (causam et rationem physicam), eller at jeg tilskriver Centrene (som ere mathematiske Punkter) i Virkeligheden og fysisk talt Kræfter: om jeg mulig vil sige, at Centrene tiltrække, eller Kræfterne tilhøre Centrene.* Senerehen i det ellefte Afsnit forekommer videre følgende betegnende Sted. , Af denne Grund vil jeg nu vedblive at fremstille Bevægelsen af Legemer, der gjensidig tiltrække hverandre, idet jeg betragter de centripetale Kræfter som Attraktioner, omendskjønt maa- ske, hvis vi skulde tale fysisk, vi snarere skulde sige Stød (impulsus). Thi vi beskjæftige os nu med Mathematik, og derfor, efterat have sat den fysiske Drøftelse til Side, benytte vi den velbekjendte Talebrug, hvorved vi lettere kunne forstaaes - af mathematiske Læsere.* Samme ellefte afsnit slutter med et Scholium, hvori det blandt andet heder: Ordet Attraktion benytter jeg her i Almindelighed om en hvilkensomhelst Bestræbelse af Legemerne til at nærme sig hin- anden: hvad enten denne Bestræbelse maatte hidrøre fra en Aktion af Legemerne, idet de gjensidig søge hverandre, eller virke 8 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. indbyrdes paa hinanden -ved en udsendt fin Substants (spiritus emissus); eller den maatte opstaa af en Aktion af Æther eller Luft eller et hvilketsomhelst legemligt eller ulegemligt Medium, der driver (impellentis), hvorledes det end er, de deri svømmende Legemer mod hverandre. I den samme almindelige Forstand be- nytter jeg Ordet Stød (impulsus), idet jeg i denne Afhandling ikke bedømmer Kræfternes Art og fysiske Egenskaber, men de mathe- matiske Størrelser og Forhold, saaledes som jeg har forklaret i Definitionerne.* Et andet Scholium, der dog ikke forefindes i den første Ud- gave, afslutter selve Værket og indeholder mod sin Ende de ne- denfor gjengivne betydningsfulde Udtalelser, hvori han gjør sin Grundopfatning gjældende betræffende Kraftfænomenets Natur og skjulte Aarsager. sJeg har hidtil forklaret Fænomenerne ved Himmellegemernes og Havets Bevægelser ved Tyngdens Kraft; men jeg har endnu ikke angivet Aarsagen til denne sidste. Denne Kraft hidrører i ethvert Fald fra en eller anden Aarsag, der trænger frem til Solens og Planeternes Middelpunkter uden at tabe nogetsomhelst af sin Virk- somhed. Den virker ikke efter Forholdet af de Partiklers Over- flader, paa hvilke den indvirker (saaledes som sædvanligt Tilfældet er med de mekaniske Aarsager), men efter Forholdet af den faste Materies Mængde, og dens Virkning strækker sig til alle Sider til uhyre Afstande, idet den stedse aftager i det. dobbelte Forhold af disse sidste . . ... Men Grunden til disse Tyngdens Egenskaber har jeg endnu ikke kunnet udlede af Fænomenerne, og jeg opstiller ikke Hypo- theser. Thi hvad som ikke udledes af Fænomenerne, maa kal- des Hypotheser, og disse, hvad enten de ere metafysiske eller fysiske, eller de ere Hypotheser om skjulte Egenskaber, eller de ere mekaniske, have ikke sin Plads i en Experimentalfilosofi. I denne Filosofi udledes Propositionerne af Fænomenerne og gene- raliseres gjennem Induktionen. Saaledes er Ugjennemtrængelighe- den, Legemernes Letbevægelighed og deres Bevægelses Hurtighed (mobilitas et impetus) samt Bevægelsens og Tyngdens Love CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 9 bleven bekjendte. Og det er nok, at Tyngden i Virkeligheden exi- sterer, og at den virker efter de af os fremsatte Love, og at den er tilstrækkelig for de himmelske Legemers og vort Havs samt- lige Bevægelser. , Det vil her være Stedet at tilføie noget om den ætheriske Substants (spiritus subtilissimus), der gjennemtrænger alle tætte Legemer og erindeholdt i dem. Gjennem denne Substants's Kraft og Virksomhed tiltrække Legemernes Partikler hverandre gjensi- dig i de mindste Afstande og hefte an, naar de berøre hveran- dre; virke de elektriske Legemer i større Afstande, ved at til- trække eller frastøde nærliggende Partikler; strømmer Lyset ud, kastes det tilbage, bøies, brydes og opvarmer det Legemerne; vækkes alle Følelser og bevæges Dyrenes Lemmer efter Behag, paa Grund af dette Mediums Vibrationer nemlig (vibrationi- bus scilicet hujus spiritus), hvilke forplante sig fra de ydre Sandse- organer formedelst de første Nervetraade indtil Hjernen og der- paa fra denne til Musklerne. Men disse Ting lade sig ikke for- klare med faa Ord, og man har endnu ikke det tilstrækkelige An- tal Forsøg for nøie at kunne bestemme og vise de Love, efter hvilke denne ætheriske Substants virker.* Af disse Udtalelser fremgaar, at- Newton ikke har betragtet Tyngden som noget fysisk sidste, om han end har sat Spørgs- maalet aabent med Hensyn paa dens nærmeste Aarsag. Han ude- lukker ikke Muligheden af en fremtidig Forklaring; men han har endnu ikke kunnet udlede den af Fænomerne. Han advarer mod at opfatte Tyngden som en causa physica; den er kun en causa mathematica. Han gjør opmærksom paa, at man maaske hellere burde benytte Ordet Stød end Attraktion, naar man skulde tage Sagen fra den fysiske Side. Og bemærker han end, at Kraften er proportional, ikke med de enkelte Partiklers Overflader, men med deres Masser, hvorved en Afvigelse synes at komme istand fra de sædvanlige mekaniske Aarsager,') saa nævner han ') En saadan Afvigelse er dog blot tilsyneladende. De naturlige Fluidas Mod- stand mod Legemer, der bevæge sig gjennem dem, er vistnok proportional med disses Overflader; men Opdriften og paa lignende Maade de apparente 10 C. Å. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. paa den anden Side et fint ætherisk Stof, hvis Tilstedeværelse i Rummene han neppe engang opfatter som en Hypothese. Dets Vibrationer og deraf betingede Aktioner ere underkastede Love, der dog endnu af Mangel paa Experimenter og Data ere ubekjendte, men han tænker sig dette Medium som muligvis medvirkende for at frembringe Tyngdefænomenerne. Om dette Stof er materielt eller immaterielt, stiller han vistnok som uafgjort hen; forsaavidt det imidlertid er underkastet Bevægelseslove og opfattes som vibrerende, maa der dog vel, efter vore Begreber, tildeles Be- stemmelsen Materialitet, hvilken Betydning end Newton selv kan have tænkt sig indlagt i et Ord som dette. Disse Forestillinger ere ogsaa væsentlig analoge med dem, der ligge til Grund forhans Emissionstheori, og hans Forsøg paa derigjennem at forklare de optiske Fænomener. I Aarene 1669 til 1671, endnu lang Tid forud for Affattelsen af Principia, holdt Newton Forelæsninger over Optik i Cambridge; nogle Aar efter, den 7de December 1675, forelagde han for Royal Society en Afhandling, betitlet ,An Hypothesis explaning Properties of Light*. Heri indfører han for første Gang sine Me- ninger betræffende Ætheren og benytter den for at forklare Ly- sets Natur og Tyngdens Aarsag. Han var bleven bragt til at gjøre dette, fortæller han iøvrigt i et Brev til Halley, dateret den 20de Juli 1686, da han havde gjort den Bemærkning, at nogle store Virtuoser vare meget for- hipne paa Hypotheser, hvisaarsag han gav en, som han var til- bøielig til at betragte som den sandsynligste, om han overhovedet skulde være nødt til at antage en; den maa kun betragtes som en Formodning, tilføier han, som han ikke skjenker nogen videre Tiltro. Kræfter, hvormed Legemer, indesluttede i et Fluidum, under sine Bevægelser og Formændringer, navnlig under sine Oscillationer og Pulsationer, gjensidig ind- virke paa hverandre, er proportional med Masserne, — dog ikke med Lege- mernes egne Masser, men, nøiagtigere udtrykt, med de Masser af Fluidet, de fortrænge. Dette gjælder dog kun de præponderende Kræfter af anden, tredie og fjerde Orden; for de øvrige er Forholdet mere sammensat. OP TN PG "PP CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. I3. 11 Betræffende denne Hypothese, som vi senerehen skulle nær- - mere omhandle, saa synes der herom at have udspundet sig en Diskussion mellem ham og Mr. Boyle, hvem han lovede at frem- stille sine Meninger mere fuldstændig skriftligt. Han adresserede til ham et langt Brev, dateret 28de Februar 1678-39, i hvilket han forklarer sine Synsmaader vedrørende Ætheren og benytter dem for at forklare Lysets Refraktion, . . . .. Kohæsionen af alle Legemernes Dele til hverandre, Fænomenerne med den kapillare Attraktion, . . .. og Tyngdens Aarsag. Bentley og Cotes. Usikkerhed med Hensyn paa Newtons Grund- opfatninger ved et senere Tidsafsnit af hans Liv. I Slutningen af Aaret 1692 fandt der mellem Newton og Biskop Bentley en Brevvexling Sted, der er af væsentlig Inter- esse for at klargjøre sig de Newtonske Anskuelser. I sit tredie Brev udtrykker Newton sig saaledes: Pet er ufatteligt, at en raa, livløs Materie (inanimate brute) skulde kunne indvirke uden Formidling af et noget, der ikke er materielt, og udøve Indflydelse paa anden Materie uden gjensidig Kontakt, saaledes som det maatte være, dersom Gravitationen i Epicurs Forstand var væsentlig og inhærerende i den. Og dette er Grunden, hvorfor jeg ønsker, at De ikke skal tilskrive mig den Mening, at Tyngden er en iboende Egenskab (innate). At Tyng- den skulde være iboende, inhærerende og væsentlig for Materien, saa at et Legeme vilde kunne indvirke paa et andet i Afstand gjennem et Vakuum uden Formidling af nogetsomhelst, ved og gjennem hvilket dens Aktion og Kraft kan blive overført fra et Sted til et andet, er for mig saa stor en Absurditet, at jeg ikke tror, at nogen, der i filosofiske Materier er kompetent til at tænke, nogensinde kan falde paa det. Tyngden maa blive foraarsaget af et Agens, virkende stadig overensstemmende med visse Love; men om dette Agens er materielt eller immaterielt, har jeg overladt til mine Læseres Overveielser.* Idet Bentley benytter dette Brev, nærmest for ved Hjælp af Newtons Autoritet at bekjæmpe Atheismen, drager han for sin 12 C. Å. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. Del den Slutning, at dette formidlende Agens ikke kan være noget materielt. Da ubesjælede, døde Legemer ikke kunne indvirke paa hverandre uden gjensidig Berøring, slutter han ti! Existencen af et immaterielt Væsen, der er de gjensidige Bevægelsers Aarsag. Ganske saaledes forholder det sig nu med den gjensidige Gravi- tation eller Attraktion efter vor nuværende Sprogbrug; den er en Virksomhed, en Energi eller en Indflydelse, hvilken rumlig adskilte Legemer udøve paa hverandre gjennem et tomt Rum uden nogen- somhelst effluvia eller Uddunstninger eller et andet materielt Medium, gjennem hvilket hin Indflydelse bliver fremledet eller overdraget. Denne Kraft kan derfor ikke være en Materien ibo- ende og væsentlig Egenskab, og naar dette ikke er Tilfældet, saa følger heraf med største Klarhed, — da hin Egenskab hverken er afhængig af Ro eller Bevægelse, hverken af Delenes Form eller Stilling, — hvilket alt er de OQmstændigheder, gjennem hvilket Legemerne opnaa deres Forskjellighed, -- at hin Kraft aldrig kunde gaa over paa Materien uden at være den indplantet eller indaandet af en immateriel og guddommelig Magt.* Om ogsaa heri delvis ligger udtalt Meninger, der ere i fuld Overensstemmelse med de Newtonske, forsaavidt Tingenes sidste Aarsager ikke ere at søge i noget materielt, men i en styrende guddommelig Magt, saa er det dog mere end tvivlsomt, hvorvidt Bentley tillige har forstaaet Newton ret, forsaavidt angaar denær- mere Aarsager for den mellem Materiens adskilte Dele raadende hemmelighedsfulde Kraft. Med Bestemthed at forkaste effluvia, Uddunstninger eller andre materielle Media, ved eller gjennem hvilke Tyngden muligvis skulde virke eller overføres, er ikke i Overensstemmelse med, hvad der herom læres i Principia, endnu mindre med den Forklaring, Newton selv forsøgte i sit nys om- handlede Skrift. Og denne Slutning kan derhos ikke uddrages af Newtons Ord i hans Breve. Han indrømmer dog Læseren Frihed med Hensyn paa sin Opfatning af disse Aarsagers materielle eller immaterielle Natur og holder sin egen Mening derunder forsigtig tilbage. Men lige- overfor det Øiemed, der af Bentley tilsigtedes, og ligeoverfor CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 13 hvad der for ham i denne Sag var det ene væsentlige, var der visselig ingen Uoverensstemmelse tilstede, - kun om det Punkt maaske, hvor det mekaniske i Tingene slipper. Og i denne Hen- seende kan ikke Bentleys Forklaring tillægges nogen særlig Be- tydning. Efter hvad Brewster i sin Biografi over Newton beretter, er det dog muligt, at denne ved det omhandlede Tidspunkt kan have midlertidig forandret sine Anskuelser betræffende Existencen af en Æther og betræffende Muligheden af ved Hjælp af en saadan at kunne forklare Naturfænomenerne. I et Manuskript, affattet inden Aaret 1702, paastaar han, at Ætheren hverken er tilgjængelig for vore Sandser eller vil kunne. understøttes af noget Argument: den er kun en vilkaarlig Supposition, som, om vi skulde tro For- nuften og vore Sandser, maatte banlyses fra Tingenes Natur: og han søger da gjennem forskjellige Argumenter at gjøre gjældende Gyldigheden af denne Mening. Opgivelsen af sine ældre Hypo- theser hidrørte sandsynlig derfra, mener Brewster, at han mere omhyggelig havde undersøgt nogle af de Fænomener, som han tidligere havde forsøgt at forklare paa denne Maade. Newton udgav kort efter, i Aaret 1704, sin Opticks, og i denne første Udgave fremsatte han ikke længere de Anskuelser vedrø- rende Ætheren og Tyngdens Forklaring gjennem denne, som han havde udviklet i sin i 1675 til Royal Society indgivne Afhandling san Hypothesis explaining properties of light*. Flere Aar senere, i Aaret 1713, udkom anden Udgave af Prin- cipia, udgivet af Cotes og ledsaget af en Fortale af denne sidste. Cotes udtaler sig her med megen Styrke mod den Anskuelse, at Tyngdefænomenet skulde kunne blive Gjenstand for en nærmere Forklaring ved Hjælp af mekaniske Aarsager. Til de simpleste Aarsager (og hertil henregner han da Tyng- den) kan ingen mekanisk Forklaring gives, siger han; ,blev den given, saa vilde Aarsagen endnu ikke være den simpleste. Vil man desaarsag kalde disse simpleste Aarsager forborgne og ban- lyse dem? Tillige maatte man da ogsaa banlyse de umiddelbart 14 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING-: af dem afhængende og ligeledes de videre afhængende Aarsager, indtil Naturlæren var fri og renset for alle.* Cotes er da af den Mening, at i Naturen en virkelig Til- trækning af alle Ting finder Sted. At forklare den gjennem Hvirv- ler, selv om deres Mulighed kunde indrømmes, finder han for- fængeligt og i Sandhed latterligt. Han mener, at ,de netop tage sin Tilflugt til skjulte Aarsager, der antage Hvirvler i en fuldstæn- dig opdigtet og for Sandserne ganske ubekjendt Materie, gjennem hvilke hine Bevægelser skulde blive frembragt. Da de optænkte visse skjulte Fluida, som frit gjennemvandre Legemernes Porer og besidde en meget stor Subtilitet og drives frem gjennem skjulte Bevægelser, saa synke de ned i Drømmerier,* siger han, ,idet de lade ud af Betragtning Tingenes sande Indretning, hvilken man forgjæves vilde søge at udlede gjennem falske Formodninger, da man neppe endog gjennem de sikreste Iagttagelser kan udforske den. De, som begrunde sine Spekulationer paa Hypotheser, ville, naar de skride frem paa det strengeste efter mekaniske Love, bygge op en Fabel, maaske en elegant og skjøn, men dog kun en Fabel. ,Mange holde Tyngden for unaturlig," beder det etsteds vi- dere, ,0g kalde den et'bestandigt Under. De ville derfor for- kaste den, da i Fysiken overnaturlige Aarsager ikke finde Sted. At dvæle ved Gjendrivelsen af denne helt igjennem taabelige Ind- vending, der omstyrter den hele Naturforskning, er vel neppe Møien værd. Enten negte de, at Tyngden er iboende alle Lege- mer, — hvad dog ikke kan paastaaes, — eller de holde den des- aarsag for unaturlig, fordi den udspringer af andre Forhold ved Legemerne og derfor ikke af mekaniske Aarsager. Sikkert fin- der mellem Legemerne oprindelige Forhold Sted, hvilke ikke af- hænge af andre, just fordi de ere oprindelige. Man maa derfor se til, om ikke alle disse Forhold ere overnaturlige og desaarsag at forkaste, og se til, hvorledes for Fremtiden Naturlæren vilde være beskaffen.* Hvorvidt Newton i disse Punkter og ved dette Tidspunkt har været enig med Cotes eller ei, er ikke let at afgjøre. Der maa ÖHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 15 paa Forhaand vistnok være al Sandsynlighed for, at Udgiveren af hans Hovedværk ikke kunde have tilladt sig at udtale Anskuelser i væsentlig Strid med dem, han selv har hyldet. Men, som man tidligere har seet, er der ogsaa Grunde til at antage, at Newtons Meninger have undergaaet Forandringer. Det tør overhovedet være vanskeligt at forene disse Udtalelser med de vigtige Steder i Principia selv, hvori Newton, om ogsaa med Forbehold, har ytret sig betræfiende Gravitationens Natur og Aar- sag. Hertil kommer endnu, at det almindelige Scholium, hvormed Principia slutter, og hvori Meninger fremsættes, der synes at maatte staa i den bestemteste Modsætning til de af Cotes udtalte, først er bleven tilført netop i denne af Cotes besørgede Udgave, der udkom i 1713. Grundtrækkene til dette Scholium har paa den anden Side, efter Brewster, foreligget allerede i et Manu- skript af Newton fra Tidsrummet mellem 1687 og 1698 eller dog affattet før 1702; og her gjør han, efter den engelske Biograf, med Hensyn paa et ætherisk Medium en Opfatning gjældende, der som nævnt er diametralt modsat den, han tidligere havde havt, og som han senere atter gjenoptog i sin ,Opticks*. Hvorvidt de her forekommende Vanskeligheder og tilsynela- dende Modsigelser kunne løses ved et mere indtrængende Studi- um af det paaberaabte Manuskript og de Newtonske Tankeretnin- ger overhovedet, skal lades uafgjort. Er der virkelig Overensstem- melse i visse Grundtræk med det berømte Scholium, saa synes os ingen Strid med Hensyn til Newtons egne Meninger at være for- haanden. Men sandsynligere er det, at de gradvis ændredes, og at Cotes repræsenterer dem paa et noget tidligere Tidspunkt. Eiendommeligt er det forresten, at Newton selv ikke besør- gede anden og tredie Udgave af sin ,Principia*, med overlod dette til fremmede. At han omkring disse Tider ikke længer var i Be- siddelse af den høie Aandskraft, der tidligere udmærkede ham, kan være sandsynligt nok, om end Historien om hans midlertidige Sindssygdom rimeligvis er urigtig. Brevene til Bentley ere dog et Vidne om, at ialfald den gamle, gjennemtrængende Tænkekraft endnu ikke var udslukket, og denne Brevvexling fandt Sted netop 16 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. under den Periode, i hvilken, som det er paastaaet, Newton ikke engang skulde have været istand til at forstaa Principia. At han direkte har bekjæmpet Meninger, som han baade tid- ligere og senere har næret, — forsaavidt dette i Virkeligheden forholder sig saaledes, — er maaske paa den anden Side noget mindre paafaldende, naar man betænker den Frihed, hvormed han altid stillede sig ligeoverfor de store Grundspørgsmaal, og at han aldrig formente sig at have gjennemtrængt dem. At hans Anskuelser i nogen Tid kan have taget netop den samme Ret- ning, som den Videnskab, der udsprang fra hans Opdagelser, skulde ogsaa i sig selv være ret naturligt. Mange Fordele fulgte med Attraktionens Antagelse som det mekanisk sidste, og en Æthers Existence var paa mange Punkter kun en Hindring. Et Vidnesbyrd om en aftagende Kraft, navnlig da om en svæk- ket Hukommelse, om end andre Aandens Evner kunde være ube- rørte, er vel i ethvert Fald synligt deri, at han ved enkelt Leilig- hed udtaler sig om en vigtig Gjenstand, Tyngdens Aarsag, paa en saadan Maade, som om det var for første Gang, uagtet han dog tidligere havde behandlet det samme Thema. Af det Sprog, som er benyttet i denne Skrivelse, heder det hos Brewster i Anledning af Brevet til Boyle, skulde man blive ledet til at'antage, at han ganske havde forglemt, at han tidligere havde behandlet det al- mindelige Thema om Ætheren og anvendt den til en Forklaring af Tyngden. ,Jeg skal sætte ned,* siger han, ,en Gisning, som kommer mig isinde, som jeg skriver dette Brev; det er angaaende Tyngdens Aarsag,* hvilken han da begynder at forklare; og han slutter med at sige, at han har saa liden Indbildningskraft med Hensyn paa Ting af denne Art, ,at havde ikke Deres Op- muntring bevæget mig dertil, saa skulde jeg aldrig, tænker jeg, have sat saavidt Pen paa Papir betræffende dem.* Newtons Anskuelser, som de fremtræde af ,Opticks*. Hvorledes nu dette end forholder sig, saa er det dog vist, at Newton senerehen, og allerede kort efter, i Aaret 1717, maa have CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 17 gjenoptaget sine tidligere Forestillinger betræffende Existencen af en Æther og Muligheden af gjennem denne at forklare Tyngden. I sin Fortale til anden Udgave af Opticks heder det saaledes: ,Og for at vise, at jeg ikke antager Tyngden for en væsentlig Egenskab ved Legemerne, har jeg tilføiet en Qvestion vedrørende dens Aarsag, idet jeg vælger at fremsætte den ad Qvestionens Vei, fordi jeg endnu ikke er fyldestgjort med Hensyn paa den af Man- gel paa Experimenter.* Om det ogsaa vil bemærkes, at Tyngden til enhver Tid maaske har forekommet Newton ikke at være en Legemerne til- hørende væsentlig Egenskab, saa er det dog klart, af hvad der senerehen vil blive fremstillet, at han her tænker paa en For- klaring gjennem et Medium, der lyder mekaniske Grundlove. Det lades dog herved uafgjort, om denne mekaniske Forklaring kunde strække fuldt ud til. De Meninger, som Newton nu fremsætter, og som nøie slutte sig til, hvad han i sine yngre Dage havde tænkt, og som han længe forud for Affattelsen af Principia havde særlig udviklet i sin ,Hypothesis explaining properties of light*, har han siden stadig fastholdt. I den følgende tredie og fjerde Udgave af Op- ticks ere disse Qvestioner blevne bibeholdte, og fjerde Udgave er omhyggelig trykt saaledes, som den forelaa korrigeret ved Forfat- terens egen Haand kort forinden hans Død 1727. I Opticks attende Qvestion udtaler Newton sig om Vakuum paa en saadan Maade,-at der tydelig maa forstaaes, at dette kun er relativt at opfatte, ikke som det absolute tomme Rum. ,Er ikke Heden fra det varme Rum overført gjennem Vakuumet,* he- der det, ,formedelst Vibrationerne af et meget subtilere Medium end Luften, hvilket Medium, efterat Luften er bortfjernet (nem- lig af Thermometeret), bliver tilbage i dette Vakuum; og er ikke dette Medium det samme, som det, hvorved Lyset brydes og re- flekteres, og ved hvis Vibrationer Lyset meddeler Legemerne Varme; og er ikke dette Medium overordentligt mere elastiskt og mere aktivt; og gjennemtrænger det i Virkeligheden ikke alle Vid,-Selsk. Forh. 1877, 2 18 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. Legemer, og er det ikke (paa Grund af sin Flasticitetskraft) ud- bredt gjennem alle Himle ?* I den enogtyvende Qvestion heder det: ,Er ikke dette Me- dium meget tyndere indenfor de tætte Legemer af Solen, Stjer- nerne og Kometerne end i de tomme, himmelske Rum mellem dem; og idet man passerer i store Afstande fra dem, bliver det ikke stadig tættere og tættere og foraarsager derigjennem disse store Legemers Tyngde imod hverandre og af deres Dele mod Le- gemerne selv, idet ethvert Legeme bestræber sig for at gaa fra de tættere Strøg af dette Medium mod de tyndere? Thi dersom dette Medium var tyndere inden Solens Legeme end ved dens Overflade, og tyndere der end ved Hundrededelen af en Tomme fra dens Legeme, og tyndere der end ved Femtiendeparten af en Tomme fra dens Legeme, og tyndere der end ved Saturns Bane, saa ser jeg ingen Grund, hvorfor denne Tæthedens Væxt skulde nogensteds standse og ikke snarere blive fortsat gjennem alle Af- stande fra Solen til Saturn og derudover. Og omendskjønt denne Tæthedens Voxen maa for store Afstande være overordentlig lang- som, saa maa den dog, om den elastiske Kraft af dette Medium er overordentlig stor, strække til for at drive Legemerne fra de tættere Dele af Mediet imod de tyndere med al den Kraft, som vi kalde Tyngden. Og at den elastiske Kraft af dette Medium er overordentlig stor, kan sluttes fra Hurtigheden — af dets Vibrationer.* I den toogtyvende Qvestion omtaler han, hvorledes Planeter og Kometer og alle store Legemer maa kunne udføre sine Bevæ- gelser mere frit i dette etheriske Medium end i noget Fluidum, der fylder Rummet nøiagtigt, uden at efterlade Porer, og som føl- gelig da maatte være tættere end Kviksølv eller Guld. Ætheren forestiller han sig, uagtet han ikke ved, hvad den egentlig er, som bestaaende af Partikler, der ere overordentlig smaa, og som have en Bestræbelse for at vige bort fra hverandre. Stødet eller en repulsiv Fjernvirkning paa korte Afstande synes saaledes at maatte blive lagt til Grund for de fysiske Fænomener. I Forbindelse hermed en vibratorisk Tilstand i det subtile Medium. s pt CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 19 Ligeoverfor det Spørgsmaal, man kunde stille, hvorledes Me- diet kunde være saa tyndt og samtidigt saa kraftigt i sine Virkninger, svarer Newton: ,Lad ham fortælle mig, hvorledes Luften i de øvre Dele af Atmosfæren kan være over hundretusende Gange tyndere end Guld. Lad ham ogsaa fortælle mig, hvorledes et elektriskt Legeme kan ved Friktion udsende en Exhalation saa fin og subtil, at ved dens Emission ingen mærkelig Formind- skelse af det elektriske Legemes Vægt foraarsages, og at den ud- bredes over en Kugle, hvis Diameter er over to Fod, og dog saa mægtig, at den er istand til at sætte i Bevægelse og tiltrække Kobberblade eller Guldblade i en Afstand af over en Fod fra det elektriske Legeme? og hvorledes en Magnets Effluvia kunne være saa fine og subtile, at de passere gjennem en Glasplade uden nogen Modstand eller Kraftformindskelse, og dog saa kraftige, at de kunne dreie en magnetisk Naal under Glasset.* I treogtyvende Qvestion heder det fremdeles: ,Er ikke Sy- net hovedsagelig bevirket ved Vibrationer af dette Medium, fremkaldte i det Indre af Øiet ved Lysstraalerne og forplantede gjennem Synsnervernes faste, gjennemsigtige og ensartede Fibrer til det Sted, hvor Sandsningen foregaar? Og er ikke Hørelsen frembragt ved Vibrationer enten af dette eller af et andet Medium, frembragte i Hørenerverne ved Luftens Zitren og for- plantede gjennem de faste, pellucide og ensartede Fibrer af disse sidste Nerver til det Sted, hvor Sandsningen foregaar; og saale- des med de andre Sandser.* Den næstfølgende fireogtyvende Qvestion er mærkelig deri- gjennem, at den falder nøie sammen med visse Udtalelser i Prin- cipia i det tilføiede almindelige Scholium, hvormed den slutter. Ordet Spiritus subtilissimus er her oversat med ætherisk Medium. ,Er ikke den dyriske Bevægelse,* heder det da atter, sfrembragt ved Vibrationer af dette Medium, fremkaldte i Hjernen ved Villiens Magt, og forplantede derifra gjennem de fa- ste, pellucide og ensartede Nervefibrer til Musklerne for at kon- trahere og udvide dem? Jeg supponerer, at Nervefibrerne alle ere faste og ensartede, saa at den vibrerende Bevægelse af det på 20 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. ætheriske Medium kan forplantes langs dem, fra den ene Ende til den anden, ensformig og uden Afbrud.* I den otteogtyvende Qvestion gjør Newton atter Indvendin- ger imod, at Mediet skulde være et tæt Fluidum. Saafremt ingen Porer eller Aabninger fandtes, maatte det være tættere end Kviksølv og Guld, og det maatte da frembyde en stor Modstand mod Planeternes og Kometernes Bevægelser. Newton forudsæt- ter her aabenbart al Materie ens medHensyn paa sin Sub- stants. Han forkaster navnlig Forestillingen om et Fluidum uden Modstand mod Bevægelserne. For at denne altsaa skulde være tilstrækkelig ringe, maatte dette Fluidum — hvilket Newton et Sted i Forbigaaende synes svagt at antyde, Euler derimod i en af sine Afhandlinger : sur la nature des moindres parties de la matiére, udtrykkelig fremhæver — som det Tyngden frembringende Medium i Modsætning til den øvrige Materie være af en forskjel- lig og ulige finere Art. Og for at forkaste et saadant Medium, der, idet alle Porer ere lukkede, ved sin Tæthed vilde standse alle Bevægelser og Vi- brationerne af Legemernes Dele, — i hvilke Vibrationer deres Varme og Aktivitet bestaar, — henholder Newton sig til de gamle græske Filosofers Autoritet. ,Disse gjorde et Vakuum og Atomer og Atomernes Tyngde til de første Principer af deres Filosofi, idet de stiltiende henførte Tyngden til en anden Grund end den tætte Materie.'") Senere Filosofer banlyste Betragtningen af en saadan ') En Modsigelse af foregaaende Ytringer synes her at være tilstede, og man kunde fristes til at antage, at Tyngdens immaterielle Aarsag her ikke alene stærkt, men udelukkende betonedes. Men Ordet Vakuum maa selvfølgelig forstaaes overensstemmende med Newtons egen Brug af dette Ord i sin attende Qyvestion. Herefter er Tomrummet ikke tomt i absolut Forstand; det er opfyldt af et subtilt, vibrerende Medium. Hvad her menes, er da muligvis dette. Hvad be- træffer Atomernes Tyngde, er dennes Grund ikke at søge i et omgivende Flui- dum (opfyldt af de Descartes'ske Hvirvler); thi dette vilde paa Grund af sin Kontinuitet — Materiens Enhed her forudsat — og deraf følgende store Tæt- hed hindre enhver Aktivitet og Bevægelse; et saadant Fluidums Existence stri- der derhos mod de Fænomener, man iagttager, og er kun en Opdigtelse, en ør- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 21 Grund fra Naturfilosofien, idet de opfandt Hypotheser for at for- klare alle Ting mekanisk, og tilbageførte andre Grunde til Meta- fysiken: hvorimod Hovedøiemedet for Naturfilosofien er at bevise fra Fænomenerne, uden at opdigte Hypotheser, og at udlede Aar- sagerne fra Virkningerne, indtil vi komme til den i Sandhed før- ste Aarsag, hvilken sikkerlig ikke er mekanisk, og ikke alene at udvikle Verdensmekanismen, men hovedsagelig at opløse disse og lignende Qvestioner.* , Hvad er paa de Steder, der næsten ere fri for Materie, og hvoraf kommer det, at Solen og Planeterne gravitere mod hver- andre uden nogen tæt Materie dem imellem? Hvoraf kommer det, at Naturen intet gjør forgjæves:; og hvorfra hidrører al den Skjøn- hed, som vi se i Verden? Til hvilket Øiemed ere Kometerne der, og hvoraf kommer det, at Planeterne bevæge sig alle en og den samme Vei i koncentriske Kredse, medens Kometerne bevæge sig paa alle Slags Veie i meget excentriske Baner; og hvad forhindrer Fixstjernerne fra at falde ned paa hverandre? Hvorledes kom Dyrenes Legemer til at blive indrettet med saa megen Kunst, og til hvilket Øiemed vare deres forskjellige Dele? Var Øiet indret- tet uden Kjendskab til Optik og Øret uden Kundskab om Lyden? Hvorledes kunne Legemets Bevægelser hidrøre fra Villien, og hvor- fra kommer Dyrenes Instinkt? Er ikke Dyrenes Sensorium det Sted, hvor den sensitive Substants er tilstede, og til hvilken det sandsbare ved Tingene bringes gjennem Nerverne og Hjernen, at det der kan blive opfattet ved dets umiddelbare Tilstedeværelse af denne Substants? Og naar disse Ting ere bragte paa detrene, maa det da ikke fremtræde af Fænomenerne, at der er et ulegem- kesløs Hypothese. Ikke heller er den at søge umiddelbart i Atomet, om man end for Bekvemhed udtrykker sig saa; thi Atomerne for sig ere rumligt adskilte Masser. Men idet man taler om deres Tyngde, henfører man denne stiltiende til en anden Grund end dentætte Materie, muligvis til Stødet af det Vakuumet opfyl- dende vibrerende Medium, hvis virkelige Existence Fænomenerne godtgjøre. Paa den anden Side, bagenfor disse nærmere Aarsager, der turde kunne ud- grundes, ligger en høiere og første Aarsag, d*r sikkerlig ei er mekanisk. 22 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. ligt, levende, intelligent, allestedsnærværende Væsen, der i det uen- delige Rum — som om det var i dets Sensorium — ser alle Ting i deres fulde Klarhed og fuldstændig opfatter dem og forstaar dem helt igjennem, ved deres umiddelbare Nærværelse hos det selv: af hvilke Ting Billedet alene, bragt gjennem Sandseorganerne til vort lille Sensorium, sees og fastholdes gjennem det i os, der op- fatter og tænker. Og omendskjønt ethvert sandt Skridt, gjort i denne Filosofi, ikke bringer os umiddelbart til Kundskaben om den første Grund, saa bringer det os dog nærmere til den, og dette er os en Ting af høi Værdi.* Betræffende Benyttelsen af Ordene Vakuum og Attraktion henviser Newton 1 den niogtyvende og enogtredivte Qvestion atter til tidligere Udtalelser, hvorefter Vakuum kun er relativt at forstaa. ,Hvad jeg kalder Attraktion,* siger han, ,maa være fremkommen ved Stød eller ved visse andre for mig ukjendte Midler. Jeg benytter dette Ord her for at betegne i Almindelighed en Kraft, ifølge hvilken Legemerne stræbe hen mod hverandre, hvad saa end Grunden maa være.* Newton antager Legemerne sammensatte af haarde Partikler. Men hvorledes saadanne, meget haarde Partikler, der alene ligge an og berøre hverandre i faa Punkter, kunne hænge fast ved hverandre, og det saa stærkt, som de gjøre, uden Medvirkning af noget, som foraarsager, at de blive tiltrukne eller pressede mod hverandre, er ham meget vanskeligt at forstaa. Heraf og af flere andre Grunde slutter han, at der maa være Agenser i Naturen, skikkede til at bringe Legemernes Partikler til at hænge fast ved hverandre med meget stærke Attraktioner, og det er et Formaal for den experimentale Filosofi at finde dem ud. Materiens mindste Partikler kohærere med de stærkeste Attraktioner og sammensættes til større Partikler i Besiddelse af en svagere Kraft: og mange af disse kohærere atter og sammen- sættes til endnu større Partikler med endnu ringere Kraft, og saaledes videre. Denne attraktive Kraft naar imidlertid kun til en ringe Afstand. Og ligesom i Algebra der, hvor positive Stør- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 23 relser forsvinde og ophøre, de negative begynde, saaledes ogsaa i Mekaniken; hvor Attraktionen ophører, bør en repulsiv Kraft følge efter. Og at der er en saadan Kraft, synes at følge af Lysstraaler- nes Reflektioner og Inflektioner. Thi Straalerne kastes tilbage i begge disse Tilfælde af Legemerne uden den umiddelbare Kon- takt med de Legemer, der frembringe Reflektion eller Inflektion. — Dette synes ogsaa at følge af Lysets Emission; saasnart Straa- len er rystet af fra et lysende Legeme, ved den vibrerende Be- vægelse af Legemets Dele, og er naaet udenfor Attraktionens Ræk- kevidde, bliver den dreven bort med overordentlig stor Hastighed. Thi den Kraft, som er tilstrækkelig for at kaste den tilbage ved Reflektion, maa ogsaa være tilstrækkelig for at sende den ud. — Det synes ogsaa at følge af Dannelsen af Luft og Damp. Naar Partiklerne ere rystede af fra Legemerne ved Varme eller Gjæring, saa vige de bort med stor Heftighed, saasnart de ere udenfor Attraktionens Rækkevidde, og fjernes da til saadanne Afstande, at de undertiden optage et over en Million Gange større Rum, end de indehavde forhen i Form af et tæt Legeme. Denne store Kontraktion og Expansion synes ufattelig, enten man forestiller sig Luftens Partikler forgrenede og spændstige (springy) eller rullede op lig Tøndebaand, eller man antager andre Midler end en repulsiv Kraft.* Naar i det ovenstaaende Newton atter udtrykker sig, som om der virkede Kræfter paa Afstand og uden umiddelbar Kontakt med de Legemer, der tænkes at frembringe dem, saa maa dette, efter de jævnligt gjorte Reservationer, aabenbart forstaaes her paa lignende Maade billedlig, som allerede ovenfor fremsat. Saaledes maa det ogsaa forstaaes, naar det senerehen anføres, at Trægheds- kraften som et passivt Princip — ifølge hvilket Legemerne ved- blive i sin Bevægelse eller Hvile og modtage Bevægelse i For- hold til den Kraft, der paavirker dem — endnu tiltrænger visse attraktoriske eller repulsoriske Kraftvirksomheder, for at den Be- vægelse, der er i Verden, kan bevares. Han tilføier ogsaa sene- rehen, at da Bevægelsen paa mange Maader ved Sammenstød og 24 C. A. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. Friktion o. s. v. gaar tabt, — og det, efter Newtons Forestilling, selv om Legemerne ere elastiske, idet de da kun vinde tilbage noget vist, der hidrører fra denne deres Elasticitet, — saa maa derhos aktive Principer være fornødne for at opretholde og for- nye Bevægelsen i Verden, saaledes som de, der ere Aarsag til den Tyngdekraft, hvorved Planeter og Kometer vedligeholde sine Bevægelser 1 sine Baner. For Newton var Principet om Energiens Bevarelse endnu ubekjendt. Det tilsyneladende Bevægelsestab, der finder Sted ved Sammenstød, selv af elastiske Legemer, forekom ham som et virkeligt Tab, saalænge som Bevægelsens Fortsættelse i Form af indre Svingninger eller frembragte Spændinger ikke kunde nær- mere paavises: disse Bevægelsesformers Tilsynekomst i fysiske Fænomener, som Varme, som Hlektricitet o0. Ss. v., var ham fremmed. Om Beskaffenheden af dette Agens, der skulde være Kraf- tens Aarsag, er derfor Newton bunden i sine Forestillinger. Dets Virkning gjennem Stød, hvilket ofte er indlagt i hans Udtalelser som en Mulighed, kan strængt taget, efter hans eget Standpunkt, ikke være fyldestgjørende, undtagen maaske forsaavidt man fast- holder hans Anskuelser om, at Materiens mindste Partikler vare i Besiddelse af de stærkeste Kræiter, og at man derhos vilde fo- restille sig, at han havde tænkt sig, at dette stødende Agens var i Besiddelse af en uudtømmelig Energi. Qgsaa Benyttelsen af et forbindende Fluidum maatte være ham afskaaret paa Grund af den Hindring for alle Bevægelser, som det efter hans Formening maatte antages at frembringe, naar det ikke var af en overordent- lig Finhed og derigjennem helt forskjellig fra den øvrige Ma- terie. Mod den Tanke at tilbageføre Kraftfænomenet til en Be- vægelsesstand i et saadant Fluidum, saaledes som ved de Des- cartes'ske Hvirvler, var han overhovedet ugunstigt stemt. Om han har tænkt sig dette aktive Princip i en omgivende Æther, hvis Dele ifølge en sidste Grundegenskab eller ifølge gjensidige Stød o. s. v. have Bestræbelsen for at vige bort fra hverandre, eller hvorledes han forøvrigt har forestillet sig samme, er vanske- CHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 25 ligt at forstaa, ligesom han jo ogsaa stadig bekjender sin Uviden- hed herom og holder Spørgsmaalet aabent for fortsat og fremti- dig Undersøgelse. ' Almindelige Konklusioner, hvormed ,Opticks* afsluttes. ,Naar alle disse Ting overveies, synes det mig,* siger Newton sluttelig, idet han med visse almindelige Konklusioner afslutter sine i ,Opticks* fremsatte Forestillinger om Naturfænomenerne og deres Aarsager, ,at Gudi Begyndelsen dannede Materien som faste, tætte, haarde, uigjennemtrængelige, bevægelige Partikler, af saadan Størrelse og Form, med saadanne øvrige Egenskaber, og i saadant Forhold til Rummet, som mest stemmende med det Øiemed, for hvilket han dannede dem; og at disse oprindelige Partikler, idet de ere faste Legemer, ere uden Sammenligning haardere end no- get porøst Legeme, sammensat af dem, saa haarde, at de aldrig kunne brydes istykker eller slides; ingen almindelig Magt er istand til at dele, hvad Gud selv har gjort i den første Skabelse.* sJeg antager videre,” siger han, ,at disse Partikler ikke alene besidde en Træghedskraft og lyde saadanne Bevægelsens Love, som naturlig resultere af denne Kraft; men ogsaa at de bevæges af visse aktive Principer, saadanne som Tyngdens og det, der foraarsager Gjæringer og Legemernes Kohæsion.* Disse Principer betragter jeg ikke som skjulte Egenskaber, hidrørende fra. Særegenheder ved Tingene, men som almindelige Naturlove, ved hvilke Tingene selv ere dannede; idet deres Sand- hed viser sig for os gjennem Fænomenerne, omendskjønt deres Aarsager endnu ikke ere opdagede. Thi disse ere aabenbare Egenskaber, og deres Aarsager alene ere skjulte. Og Aristote- lianerne gave Navnet skjulte Egenskaber ikke til aabenbare Egen- skaber, men til saadanne Egenskaber alene, som de supponerede laa skjulte i Legemerne og at være de ubekjendte Aarsager til aabenbare Virkninger, saaledes som Tyngdens, den magnetiske og elektriske Attraktions og Gjæringens Aars ag vilde være, dersom vi skulde antage, at disse Kræfter eller Aktioner skulde hidrøre fra Egenskaber, der vare ubekjendte for os, og som vi ikke vare 26 C. Å. BJERKNES. OM DEN NEWTONSKE NATUROPFATNING. istand til at opdage og gjøre aabenbare. Saadanne skjulte Egen- skaber sætte en Stopper for Naturfilosofiens Fremskridt og ere derfor i de senere Aar blevne forkastede.- At fortælle os, at en- hver Slags Ting er begavet med en skjult, specifik Egenskab, ved hvilken den virker og frembringer aabenbare Effekter, er at for- tælle os Ingenting, men at udlede to eller tre almindelige Bevæ- gelsesprinciper fra Fænomenerne og bagefter at fortælle os, hvor- ledes alle legemlige Tings Egenskaber og Aktioner ere en Følge af disse aabenbare Principer vilde være et stort Fremskridt i Fi- losofien, omendskjønt disse Principers Aarsager endnu ikke ere blevne opdagede; og derfor nærer jeg ikke Betænkelighed ved at fremsætte de ovennævnte Bevægelsesprinciper, der besidde en stor Almindelighed, og overlader deres Aarsager til at blive udfundne". | Newton fortsætter her, idet han omhandler Nødvendigheden af et høieste Væsens Existence som den sidste Grund for alt: y Nu, ved Hjælp af disse Principer,* siger han, ,synes alle materielle Ting at have været sammensatte af de ovennævnte haarde, faste Partikler, paa forskjellig Maade ordnede sammen ved den første Skabelse efter et intelligent Agens's Raad. Thi det stod til ham, som skabte dem, at sætte dem i Orden. Og om han gjorde saa, saa er det ufilosofiskt at søge efter en anden Oprindelse til Verden, eller at paastaa, at den kunde fremgaa af et Kaos, blot ved Naturlovene; omendskjønt den, naar den en- gang er dannet, ved Hjelp af disse Love maa vedblive for mange Aldre. Thi medens Kometerne bevæge sig i meget excentriske Kredse i alle Slags Stillinger, saa kunde den blinde Skjæbne aldrig be- virke, at Planeterne bevæge sig en og samme Vei i koncentriske Kredse, nogle ubetydelige Uregelmæssigheder undtagne, som maa have hidrørt fra gjensidige Aktioner af Kometer og Planeter, og. som ville være skikkede til at voxe, indtil dette System tiltræn- ger en Reformation. Saadan en wunderfuld Uniformitet i det planitære System maa skyldes Virkningen af et Valg. JE NT NE EE EE ÖHRISTIANIA VIDENSK.-SELSK. FORHANDL. 1877. No. 13. 27 Og saaledes ogsaa med Uniformiteten i Henseende til Dyrenes Logemer. .. --. Og siden Rummet er deleligt i det uendelige og Materien ikke nødvendig er paa alle Steder, saa kan det ogsaa antages, at Gud er istand til at skabe materielle Partikler af forskjellig Størrelse og Form og i forskjelligt Forhold til Rummet, og maaske af for- skjellig Tæthed og Kraft, og derigjennem at variere Naturlovene og gjøre Verdener af forskjellig Art i forskjellige Dele af Univer- set. Til Slutning, jeg ser ingen Modsigelse i alt dette.* Ø ge i SV Å Mg p SÅ 3 r p | [ID é | Bl ale slttakget BE på AE pg EG AUK å vn Be HA EN MOE ; 8 , å Rd å Bag ea on ÅR ERT Arne å d . - é TD re 7 06 3 va «4 171 di Fi STALL spå! HETE Eg GL EvÅ ai! OG En ee AN Å SG ale got sagt pg ” å » * 9 » de é " ” å ” Ev st av å p - ha « $ på X på p g ) hå i GE % På r i - v A i - på - 3 * N i V 3 Å Å å md i RK pl 4 åt i 3 ; . ek Ol OG a , Cu kera å p på a å Ha - 3 FE > hå å « - Få) hd. * - 4 1 : - å ) på - * å k — * - Å - - 3 - '» 4 i I 1 i P * PE få PÅ å å e* Pa Aa * , - et 9 : "i Ei 2 pr » 5 x , p ar n på € JR , 1 43. Sad - ” - « n eten: EE HEN ES, pA Aer å -- ar FAA før dt E v eg så Da oa å i TAS VE å sg p 4 p at EL NE Ed ) g Ef: kår Å « - hv E Pal 208 KE Å : 9 , , ee FE AE Aar ta 4 ve male BTA SA Je DR held Ne på te SG ' å! pø kr a FM > t y pas» P Paa hg Å Vike Å iå Å Då pe AN SO Mus » NG ed EE ad Oversigt over Videnskabs-NSelskabets Møder i 1877. Sr å Då - ; AP er 0 ÅVBL i 19boll. etadødalsb-edede p , va Den 26de Januar. Philosophisk-historisk Classe. 1. Lyng holdt et Foredrag om ,uendelige Domme* (indtaget i den foran trykte Afhandling No. 9). 2. Rygh forelagde en af Selskabets Medlem Toldinspecteur C. J. Schive indsendt Afhandling: ,Mærkelige Hoveder i Klæ- bersten i og udenpaa Stavanger Domkirkes Chor* (trykt foran som No. 1). Den 9de Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Schiøtz foreviste nogle af ham og Bjerknes udførte Experimenter, der tjente til at verificere den af Bjerknes opstillede Theori om de Trykkræfter, som Legemer i Bevægelse i et Medium øve paa hinanden indbyrdes. 2. Bjerknes knyttede hertil nogle yderligere Bemærkninger. Den 23de Februar. Almindeligt Møde. 1. Lyng holdt et Foredrag om Phantasien (indtaget i den foran trykte Afhandling No. 9). Foredraget gav Anledning til en Discussion, hvori Lochmann og Monrad deltoge. 2. Collett gav en Meddelelse om fossile Fiske i Mergelboller. 3. Som Medlem indvoteredes Grev Paul Riant i Paris. Den 9de Marts. Philosophisk-historisk Classe. 1. G. Storm meddelte nogle Bemærkninger om en Afskrift af den i Langebeks Scriptores rerum Danicarum Tom. IV trykte »Commentariolus de coenobiis Norvegiæ. 4 2. Lyng holdt et Foredrag om Forholdet mellem Hukom- melsen og den reproduktive Indbildningskraft (indtaget i No. 9 foran). 3. Y. Nielsen holdt et Foredrag om Gustav den tredies po- litiske Agitationer i Norge. Den 23de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Mohn meddelte Resultaterne af de under Atlanterhavs- expeditionerne foretagne Lodninger og Temperaturmaalinger. Den 6te April. Almindeligt Møde. 1. Schiøtz foreviste et Experiment, hvorved godtgjordes, at to ved Siden af hinandeni Vand oscillerende Kugler ved denne Be- vægelse komme til at frastøde hinanden, overensstemmende med den af Bjerknes herom opstillede Theori. 2. Bjerknes meddelte nogle Bemærkninger om det i dette Experiment tilsynekommende Fænomen. 3. Bjerknes holdt et Foredrag om Newtons Naturopfatning (trykt som No. 13). Den 20de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari refererede et Brev fra Selskabets Medlem Land- physicus Blich, hvorved denne ønskede meddelt Classen, som Prøve paa ægte chinesisk Brevstil, to til ham stilede Breve fra en i Pa- ris ansat chinesisk Lærd, Lieou Sieou Tchang, i Original og Over- sættelse, samt Dr. Blichs Svarskrivelse paa det første af disse Breve, ligeledes paa Chinesisk og Norsk. | 2. Caspari meddelte Resultatet af sine Studier over Agnel- lus af Ravenna og dennes Skrifter. 3. L. Daae gav, som et Bidrag til den tydske Reformations Historie, en Meddelelse om et tidligere upaaagtet, Universitetsbiblio- theket tilhørende Exemplar af Luthers Bibeloversættelse (Wit- tenberg 1534), hvilket sees at have tilhørt den bekjendte Johan- nes Agricola, og som indeholder en Mængde egenhændige Opteg- nelser af denne, hvorved adskilligt Lys kastes over samtidige Begivenheder og specielt over Agricolas Oplevelser og hans For- hold til Reformatorerne. 5 Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Præses meddelte Aarsberetning. I Aarets Løb var af Medlemmer leverede 36 Foredrag og Af- handlinger. 2 Afhandlinger vare indleverede af Ikke-Medlemmer. Antallet af Medlemmer, som havde gjort Meddelelser, var 17. Ud- givet var Forhandlingerne for 1875 (261 Ark med 5 Plancher) og som særskilt Skrift ,Undersøgelser af Kongesagaens Fremvæxt af A. Gjessing. II.* (4'3 Ark). Tildels paa Selskabets Bekostning var udgivet 2den Del af ,De skandinaviske og arktiske Amfipoder, beskrevne af Axel Boeck, efter Forfatterens Død udgivne af Hakon Boeck*. (69 Ark med 25 kobberstukne Tavler). Medlemmernes An- tal var 82 indenlandske (hvoraf 15 udenbyes) og 4 udenlandske. Døde vare i Aarets Løb 2 Medlemmer (Assessor Fr. Hallager og Capt. G. Munthe); nyoptagne 6 Medlemmer (2 indenlandske og 4 udenlandske). 2. Monrad holdt et Foredrag over Shakespeares Hamlet. 3. Kjerulf forelagde en Afhandling af Amanuensis W. C. Brøgger: ,Om Trondhjemsfeltets midlere Afdeling mellem Gul- dalen og Meldalen* (trykt som No. 2). 4. I Mødet indvoteredes 2 udenlandske Medlemmer, Prof. Dr. Fleischer i Leipzig og Prof. Dr. Lepsius i Berlin, og 3 inden- landske, Overlærer G. A. Gjessing i Christiansand, Prof. Dr. L. Dietrichson og Universitets-Stipendiat Dr. E. Blix. Den 18de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Mohn fremlagde en Afhandling af O. Pihl om de Kræfter, - hvormed to Magneter tiltrække hinanden. Denne Afhandling er senere besluttet udgivet af Selskabet som særskilt Skrift. Den iste Juni. Philosophisk-historisk Classe. 1. Lieblein meddelte nogle Bemærkninger, hvorved han søgte at vise Sandsynligheden af, at ægyptisk Indflydelse, om end sporadisk, havde gjort sig gjældende paa den ældste græske Kunst. 6 Dette Foredrag fremkaldte Modbemærkninger af Stenersen. 2. Lyng holdt et Foredrag om den Schopenhauer-Hartmann- ske Pessimisme. Den 15de Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. O. Pihl fremlagde Slutningen af den i det foregaaende Classemøde foredragne Afhandling. 2. Lie fremlagde en Afhandling af Dr. A. S. Guldberg: »Bidrag til Ligningernes Theori* (trykt som No. 3). Den 21de September. Almindeligt Møde. 1. Det anmeldtes, at Vicepræses, Prof. Dr. Sophus Bugge, havde overtaget Præsidiet efter Præses, Prof. Dr. Chr. Boecks Død d. lite Juli, — og at Selskabet ved Upsala Universitets Ju- belfest i Begyndelsen af September Maaned efter Indbydelse havde været repræsenteret ved den fungerende Præses og Secretair, Dhrr. S. Bugge og Monrad. 2. Collett forelagde en Afhandling af Conservator J. Sparre Schneider i Tromsø: ,Indberetning om en i Sommeren 1876 foretagen lepidopterologisk Reise.* Besluttedes oversendt Collett og Hiortdahl til Erklæring. 3. Caspari meddelte Oplysninger a) om en hidtil ubekjendt af Rufin forfattet latinsk OQversættelse af Adamantius's Skrift mepl opd%g elg Vedy mlotsug 4 xatt tTåv Mapuov/ctuv, hvilken C. paa sin sidste Udenlandsreise havde fundet i Bibliotheket i Schlett- stadt; b) om en ligeledes før ubekjendt ,S. Fausti tractatus de symbolo*, der er bevaret i et Haandskrift i Bibliotheket i Albi i Frankrige. Den 5te Oktober. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari fremsatte nogle Bemærkninger betræffende en endnu ikke trykt latinsk Tale, som han havde fundet i et Leyde- ner Haandskrift omtrent fra llte Aarh. (Cod. Perizonii 17 Quarto). Den er holdt til germaniske Neophyter (vel Sachsere), af hvilke en Del atter havde begyndt at følge sine gamle hedenske Skikke, 7 hvoraf flere opregnes. Det paavistes, at Talens Forfatter maatte have benyttet et af den neustriske Abbed og alemanniske Missio- nær Pirminius (jf 753) forfattet parænetisk Skrift ,De singulis libris canonicis scarapsus*, som igjen viser tilbage til en Prædiken af Eligius af Noyon (f 659) i Audoénus's Vita S. Eligii. Talen, der rimeligvis tilhører det niende Aarhundrede, faar adskilligt Lys af Pirminius's Skrift, og dens overordentlig fordærvede Text kan tildels emenderes efter dette. 2. S. Bugge gav en Meddelelse om to nylig fundne Runeskrifter med den længere Rækkes Runer, den ene paa et Spydskaft, fundet af Prof. Engelhardt i Kragehul Mose paa Fyen, sandsynlig fra 6te Aarb.. den anden paa en til Universitetets Oldsagsamling i Chri- stiania indkommen Sølv-Spænde fra Rendalen, sandsynlig fra 7de Aarhundrede. Den 19de October. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. Rasch fremlagde en Skrivelse fra Politilæge H. Boeck, der har samlet afdøde Axel Boecks Arbeider over Saltvands-Cope- poderne, til hvis Udgivelse Selskabets Anbefaling ønskedes. Man anmodede Rasch og G. 0. Sars om at gjennemgaa Arbeidet. 2. Collett omtalte et Par for Norges Fauna nye Fuglearter (trykt som No. 5). 3. Mohn meddelte Resultaterne af Beregningen af de mete- orologiske Observationer fra Atlanterhavsexpeditionen ifjor. 4. Fra Lie var indsendt følgende, Miinchen den 22de Septbr. daterede Berigtigelse. I en Afhandling, der er trykt i ,Archiv for Mathematik og Naturvidenskab*, har jeg givet almindelige Regler for Bestemmelsen af en algebraisk Minimalflades Classe og Orden. Specielt angiver jeg, at mine Formler maa divideres med 2, hvis Fladen er en Dob- beltflade. Dette er rigtigt. Derimod er min Sats, at en reel al- gebraisk Minimalflade ikke kan være en Dobbeltflade, falsk. Som 8 Følge heraf maa man ogsaa for de reelle algebraiske Minimal- fladers Vedkommende i hvert Tilfælde særskilt undersøge, om mine Formler skulle divideres med 2 eller ei. Denne Undersø- gelse føres derigjennem, at man deler en Function af en complex Variabel i dens reelle og imaginære Del. Som Følge heraf maa min Paastand, at en reel Minimalflades Classe er lig eller større end 6, samt at dens Orden er lig eller større end 9, indskrænkes til Flader, der ikke ere Dobbeltflader. Der gives i Virkeligheden en reel Minimalflade af 5te Classe, som af Weierstrass paavist. Denne Flades Orden er lig 15 og ei 17, som man formentlig hidtil har troet. At der ikke gives en reel Minimalflade af 3die eller 4de Classe, fremgaar umiddelbart deraf, at der ei gives nogen Curve af Rang 4 eller 5, der træffer et paa angjældende Developpable liggende enkelt Keglesnit i to distincte Punkter. Jeg har fundet, at hvis der gives nogen reel Minimalflade, hvis Orden er mindre end 9, saa maa sammes Orden være lig 6, dens Classe lig 9. Idet jeg beklager den Feiltagelse, hvori jeg har gjort mig skyldig, forbeholder jeg mig i kommende Arbeider at forfølge og udvikle de nye Ideer vedrørende Minimalfladers almindelige Theori, som jeg har fremsat i min før citerede Afhandling. Den 2den November. Almindeligt Møde. 1. Erklæring fremlagdes fra Collett og Hiortdahl, hvorved de anbefalede den i forrige almindelige Møde forelagte Afhandling af Conservator J. Sparre Schneider til Optagelse i Selskabets Skrifter (trykt som No. 4). 2. Collett foreviste og oplyste et Par til Universitetets zoolo- giske Samling i de sidste Aar indkomne Fuglesamlinger fra Mada- gascar-Regionen (Afhandlingen trykt som No. 6). 3. S. Bugge omtalte, efter Meddelelse af Prof. Engelhardt, et senere opdaget nyt Brudstykke af det i den philosophisk-histo- riske Classes sidste Møde omhandlede runebeskrevne Spydskaft 9 fra Kragehul Mose og paaviste Fundets Betydning for Runeskrif- tens Historie. 4. Lieblein gav en Meddelelse om en nylig af Eisenlohr (Leipzig 1877) efter en i British Museum bevaret Original udgivet ægyptisk Papyrus af mathematisk Indhold. 5. Professor Dr. Sven Nilsson i Lund indvoteredes som Medlem. Den 16de November. Philosophisk-historisk Classe. 1. Holmboe foredrog en Afhandling: ,Edda og Avesta om Oterens Værd* (trykt som No. 7). 2. J. Storm fremsatte nogle Bemærkninger om det engelske Sprogs Oprindelse og Lydudvikling. 3. S. Bugge gav nogle Oplysninger om Oprindelsen til den danske Vise om Marsk Stig. Dernæst meddelte han Forsøg til ety- mologisk Forklaring af et Par germaniske Ord. Den 30te November. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. C. M. Guldberg meddelte: Under Titelen ,Etudes sur les affinités chimiques* udkom for 10 Aar siden som Universitetsprogram et Arbeide af Professor P. Waage og mig i Forening, hvori vi fremsatte en ny Theori for den chemiske Massevirkning. Loven for Masse- virkningen og Ligevægtsbetingelserne for de chemiske Processer havde vi experimentelt bekræftet dels ved egne og dels ved andre Chemikeres Forsøg. I Aaret 1869 løste Professor J. Thomsen i Kjøbenhavn Problemet om at bestemme Stoffernes Sammensæt- ning i en Opløsning ved Hjælp af Thermochemien; det samme Problem blev i 1876 løst af W. Ostwald ved Hjælp af Volum- forandringerne. Disse Forsøg omfatter en Bases Deling mellem 2 Syrer, men Methoderne kan ogsaa anvendes til Bestemmelse af andre Stoffers Forhold i Opløsninger. Herved fremkom et nyt Materiale til at prøve vor Lov om Massevirkningen; Thomsen anvendte den ogsaa strax paa sine Forsøg og med et særdeles tilfredsstillende Resultat. Vi har nu 10 gjenoptaget vore Studier over den chemiske Affinitet og ere be- skjæftigede med nye Forsøg. Men allerede ved Hjælp af de nævnte Forfatteres Arbeider har vi seet os istand til at udvide Kundska- ben om de chemiske Processers Ligevægtsbetingelser. Betragter man for Exempel Delingen af Natron mellem Svovl- syre og Salpetersyre, saa skal ifølge vor Theori Systemet betragtes som bestaaende af 4 Stoffer, nemlig paa den ene Side Svovlsyre og salpetersurt Natron og paa den anden Side Salpetersyre og svovlsurt Natron. Hvert af disse Par stræber nu at omsætte sig i hverandre, og Kraften for hvert Par er lig Produktet af deres Mængde multipliceret med en Koefficient, som vi har kaldet Affi- nitetskoefficienten. Tænker man sig nu, at denne Affinitetskoefficient, der tilhø- rer Parret, er et Produkt af 2 Koefficienter, der hver tilhører sit Stof, saaledes at Svovlsyren har sin Koefficient og det salpeter- sure Natron sin Koefficient, og paa samme Maade med de andre Stoffer, saa fremgaar det af Forsøgene, at Stofferne beholde sine Koefficienter under de forskjellige Reaktioner. Herved ere vi satte ji Stand til at løse det generelle Problem, at bestemme Stoffernes Forbindelser i en Opløsning, hvori findes et hvilketsomhelst Antal Par af chemiske Forbindelser. Løsningen af dette Pro- blem havde vi allerede angivet i vort Arbeide i 1867, men alene i sin Almindelighed og uden nogen Hypothese om Affinitetskoeffi- cienten, hvorved den experimentelle Verifikation ikke kunde ud- føres. Nu kan dette derimod ske. Man kan saaledes beregne, hvorledes en Base deler sig mel- lem 3 eller flere Syrer; hvorledes 2 eller flere Baser dele sig mel- lem 2 eller flere Syrer; hvorledes et hvilketsomhelst Antal af op- løselige Salte omsætter sig indbyrdes eller med uopløselige Salte. Da der for Tiden ikke foreligger andre Forsøg over et System med flere Par end de Forsøg, som af os ere offentliggjorte i 1867 i det omtalte Universitetsprogram, saa vil vi her alene betragte dette Exempel. Vi erindre om, at, naar man har 2 Par og 1 hvert Par det ene Stof er uopløseligt, saa kan man indrette Forsøgene saaledes, at de uopløselige Stoffers aktive Mængder forblive ufor- 11 anderlige. Isaafald vil Ligevægten opnaaes, naar de 2? tilbagevæ- rende opløselige Stoffe staa i et konstant Forhold til hinanden. Betragtes svovlsur Baryt og kulsur Kali samt kulsur Baryt og svovlsur Kali, saa erei dette System Barytsaltene uopløselige, og Betingelsen for Ligevægten er den, at Mængden af den kulsure Kali er fire Gange saa stor som Mængden af den svovlsure Kali. Betragter man et System, hvor man istedetfor Kalisalte har Natronsalte, saa har vi fundet, at Betingelsen er den, at Mængden af den kulsure Natron er fem Gange saa stor som Mængden af svovlsur Natron. Tage vi nu det Tilfælde, at vi samtidig har svovlsur Baryt, kulsur Baryt, svovlsur Kali, kulsur Kali, svovlsur Natron og kulsur Natron, saa vil Betingelserne forblive de samme, idet Kræfterne virke uafhængigt af hverandre. Herved kan man beregne, hvormeget af hvert Salt der maa være tilstede i Ligevægts- tilstanden, og følgelig ogsaa, hvormeget svovlsur Baryt er forvand- let i kulsur Baryt eller omvendt. Følgende Tabel viser Forsøgene og de beregnede Værdier. Tallene udtrykke Ækvivalenter, og Vandmængden i Opløsningen har været 500 Ækvivalenter, og af Barytsalte er der oprindelig en Vægtsmængde svovlsur Baryt svarende til 1 Ækvivalent. Svovlsur Baryt for- Oprindelig Mængde. Ea til kulsur Ligevægtstilstand, Baryt Kulsur | Kulsur | Svovlsur | Kulsur. — Kulsur | Observe- 19 t Kali. | Natron. | Natron. Kali. Natron. | ret. | 0 4 05 | 05 | 0 0,40 | 0,417 | 0,164 | 0,183 0,800 | 0,833 | 0,367 | 0,367 0,5 | 3,5 0 0,400 2,917 | 0,735 | 0,683 1,5 2,5 0 | 1,200 | 2,083 | 0,702 | 0,717 2 | 0 | 025 | 1,600 | 0,208 | 0,187 | 0,192 Beregningen kan udføres paa følgende Maade. Kalisaltene skal fordeles saaledes, at der findes */, kulsur Kali og '/; svovl- sur Kali. Natronsaltene fordeles saaledes, at der findes 5/, kulsur Natron og '/s svovlsur Natron. I det første Forsøg er oprindelig 12 ll» Ækvivalent af Kalisalte, altsaa maa i Ligevægtstilstanden findes */o kulsur Kali og '/;9 Svovlsur Kali; ligeledes maa der findes /» eller 0,417 kulsur Natron og '/;2 svovlsur Natron. Da der nui alle disse Forsøg oprindelig blot findes svovlsur Baryt, saa er Mængden af svovisur Baryt, der har afgivet Svovlsyre til Dannelse af de opløselige svovlsure Salte, og som altsaa er omsat til kulsur Baryt, lig "9 plus '/;, eller tilsammen 0,183. Paa lignende Maade foretages Beregningen af de øvrige Forsøg. Den 14de December. Almindeligt Møde. 1. Mohn holdt et Foredrag om den ved et vulkansk Ud- brud paa Island bevirkede Askeregn paa den skandinaviske Halvø 29de—30te Marts 1875 (trykt som No. 10). 2. Kjerulf forelagde en geologisk Undersøgelse af Cand. H. Reusch: =,Grundfjeldet i Søndre-Søndmøre og en Del af Nordfjord* (trykt som No. 11). 3. Y. Nielsen meddelte, efter Undersøgelser anstillede af ham i de wienske Arkiver under en nylig foretagen Reise, ,Akt- mæssige Bidrag til de nordiske Rigers politiske Historie i 1813 og 1814* (trykt som No. 12). 4. Y. Nielsen fremlagde og meddelte nogle Bemærkninger om et af ham i Libecks Arkiv fundet tydsk Klageskrift over Hr. Olaf Nilssøn fra 1447 (trykt som No. 8). 5. Der foretoges Valg paa Embedsmænd, efter at Prof. So- phus Bugge paa derom ytret Ønske var bleven fritaget for at fun- gere som Præses i det følgende Aar. Til Præses valgtes C. M. Guldberg. Til Vicepræses Monrad. Til Secretair Rygh. Til Formand i den philosuphisk-historiske Classe S. Bugge. Til Vice-Formand i samme Classe Caspari. Til Secretair i samme Classe J. P. Broch. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe Mohn. Til Secretair i samme Classe Hiortdahl. 13 Gaver til Selskabets Bibliothek i 1877. St. Meunier, cours de géologie comparée professé au muséum d'histoire naturelle. Paris 1874. John Ericsson, solar investigations. New York 1876. Illinois museum. Natural history. The natural history of Illinois. Bulletin no. 1. Bloomington, III. 1876. Verhandlungen des naturhistorisch-medicinischen Vereins zu Rei- delberg. Neue Folge. I, 4. 5. IL 1. Karl Pettersen, Saltens Geologi. (Separat-Aftryk.) —, Serpentin- og Olivinstensforekomsten i det nord- lige Norge. (Separat-Aftryk.) Beretning om Tromsø Museums Virksomhed i 1875. Do. i 1876. Bulletin of the U. S. geological and geographical survey of the territories. II, 3. 4. III, 1. Washington 1876—77. Report of the U. S. geological survey of the territories. Vol. IX. X. Wash. 1876. Catalogue of the publications of the U. S. geol. survey of the ter- ritories. Wash. 1874. $ Catalogue of the publications of the U. S. geological and geogra- phical survey of the territories. Second edition. Wash. 1877. First, second and third annual reports of the U. S. geological sur- vey of the territories for the years 1867, 1868 and 1869. Wash. 1873. — Sixth annual report. Wash. 1873. Preliminary report of the U. S. geol. survey of Montana and por- tions of adjacent territories, by F. V. Hayden. Wash. 1872. Preliminary report of the U. S. geol. survey of Wyoming and por- tions of contiguous territories, by F. V. Hayden. Wash. 1871. Bulletin of the U. S. entomological commission, No. 1. 2. Wash. 1877. U. S. geol. survey of the territories. Miscellaneous publications. No. 1. Lists of elevations. Fourth edition. Wash. 1877. U. S. geol. and geogr. survey of the territories. Bulletin of the U. S. entomological commission. No. 2. Wash. 1877. Monthly reports of the department of agriculture for the years 1875—76. Washington. 14 Report of the commissioner of agriculture for the year 1875. Wa- shington. Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 1875, 1—3. 1876, 1—3. Proceedings of the American academy of arts and sciences. New series. Vol. III. IV. Selected from the records. Boston. Ministerio dos negocios då marinha e ultramar, Annals da com- missao central permanente de geographia. No. 1. Lisboa 1876. Mémoires de la société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. %e série. T. I. 11, 1. Sitzungsberichte der physikalisch-medicinischen Gesellschaft in Wiurzburg för die Gesellschaftsjahre 1874—75 und 1876. Proceedings of the Davenport (Jowa) academy of natural sciences. Vol. L Kgl. svenska Vetenskaps-Akademiens handlingar. Ny följd. XIII. XIV, 1. Med Bihang III, 2. Öfversigt af Kgl. Vetenskaps-Akådemiens förhandlingar. Årg 33. C. Fr. Wærn, minnesteckning öfver Augustin Ehrensvård. Före- dragen på kgl. vetenskaps-akademiens högtidsdag 31 mars 1876. Meteorologiska iakttagelser i Sverige utgifna af kgl. Svenska ve- tenskaps-akademien. Bd. 16 (1874). Festscbrift zur Feier des finfundzwanzigjåhrigen Bestehens der k. k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien 1876. Tidschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde, uitg. door het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen XXIII, 2—6. XXIV, 1—3. Notulen van de algemeene en Bestuurs-Vergaderingen van het Bat. G. v. K. en W. XIII, 3—4. XIV, 1—4. Catalogus der ethnologische afdeeling van het Museum van het Bat. G. v. K. en W. Tweede Druk. Batavia 1877. F. S. A. de Clercq, het Maleisch der Molukken. Uitg. door het Bat. G. v. K. en W. Batavia 1876. L. W. C. van Berg, verslag van eene verzameling Maleische, Ara- bische, Javaansche en andere handschriften. Batavia 1877. 15 Dr. A. B. Cohen Stuart, Kawi oorkonden. Inleiding en trans- seriptie. Leiden 1875. — , Kawi oorkonden in facsimile. Annual report of the trustees of the museum of comparative zoö- logy at Harvard college, in Cambridge, Mass., for 1876. Bo- ston 1877. Sitzungsberichte der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissen- schaften in Prag. Jabrg. 1875. 1876. Jabresbericht der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissenschaf- ten ausgegeben am 12. Mai 1876. Festgabe zum Doctor-Jubilåum des Herrn Professors Dr. Leonhard von Spengel, im Auftrage der Juristenfacultåt zu Minchen iberreicht von A. Brinz und K. Maurer. Minchen 1877. Verhandlungen der k.-k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XXV. Memoirs of the literary and philosophical society of Manchester. Third series. Vol. V. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles publiées par la société Hollandaise des sciences å Haarlem. XI, 2—5. XII, 1. Programme de la société Hollandaise des sciences å Haarlem. Année 1876. Société Hollandaise des sciences å Haarlem. Notice historique etc. 1. Janv. 1876. Die Triangulation von Java ausgefilhrt vom Personal des geogra- phischen Dienstes in Niederlåndisch Ost-Indien. Erste Abth. Batavia 1875. Abhandlungen der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissen- schaften vom Jahre 1875 und 1876. Sandberg, Klinisk Femtenaarsberetning fra Gaustad Asyl. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1876, No. 2. 1877, No. 1. Det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. XI, 3. 4. 16 Fiinfzehnter Bericht des Verwaltungsrathes der zoologischen Ge- sellschaft in Hamburg. 1877. Anales del ministerio de fomento de la republica Mexicana. Tomo I. Ministerio de fomento. Seccion 12. Registro meteorologico del observatorio central del palacio nacional de Mexico. Dia l1de Maye — 30de Junio de 1877. | Central meteorological observatory in the city of Mexico. (Contri- butions to the bulletin of international meteorological contri- butions. May 1—30, June 16—30, 1877. Boletin del ministerio de fomento de la republica Mexicana. T. I, nuim. 1—6. 20. 22—50. Joak. Anderssen, Beretning om Fiskeriafdelingen ved Verdens- udstillingen i Philadelphia. Aalesund 1877. Indbydelsesskrift til den offentlige examen i Juni og Juli 1877 ved Molde latingymnasium og middelskole. Norsk Lovtidende. Udg. efter offentlig Foranstaltning. 1877, No. 1—23. Annual report of the board of regents of the Smithsonian In- stitution for the year 1875. Tyge Brahes meteorologiske Dagbog holdt paa Uranienborg for Aarene 1582—97. Udg. som Appendix til Collectanea mete- orologica af det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Kjøben- havn 1876. Storthings-Efterretninger 1814—33. Bd. I, 1—8. II, 1—8. Mittheilungen des Vereins får Erdkunde zu Halle. 1877. F. Holmgren, de la cécité des couleurs dans ses rapports avec les chemins de fer et la marine. Stockholm 1877. John Ericsson, contributions to the centennial exhibition. New York 1876. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1861. — Do. for 1876. Lunds Universitets års-skrift. T. XII. 1875 —76. Lunds Universitets-Biblioteks Accessions-Katalog. 1876. Sitzungsberichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin, Jahrg. 1876. 17 Revue de philologie, de littérature et d'histoire anciennes. Nou- velle série dirigée par E. Tournier, L.Havet et Ch. Graux. 40 livr. Oct. 1877. Revue desrevues et publications d'académies relatives å lantiquité classique. Fascicules publiés en 1876. Paris. Vierteljahrsschrift för Zoologie, Botanik, Mineralogie und Geologie, hg. vom Ungarischen National-Museum in Budapest. II. III. IV. Connaissance des temps ou des mouvements célestes, å lusage des astronomes et des navigateurs, pour lan 1879, publiée par le bureau des longitudes. Paris 1877. Å. Blytt, Norges Flora. Tillægshefte. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede. VIII, 4. Throndhjem 1877. Dr. J. A. Palmén, zur Morphologie des Tracheensystems. Hel- singfors 1877. Rettelser til Afhandlingen No. 4. S. 6, Lin 13 fra oven: vilicaria læs vibicaria. S. 17, Lin. 2 fra oven: E m. læs E. mi. S. 80, Lin. 4. fra oven: D. alpinana læs D. petiverella. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1877. Selskabet Beskylter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1877: Præses: Professor Dr. C. Boeck. Vice-Præses: Professor Dr. Sophus Bugge. Secretair: Professor Dr. M. J. Monrad. Embedsmænd i den philosophisk- historiske Classe: Formand: Professor Dr. C. P. Caspari. Vice-Formand: Professor 0, Rygh. Secretair: Professor J, P. Broch, Embedsmænd i den mathematisk- naturvidenskabelige Ulasse: Formand: Professor Dr. H. Mohn. | Vice-Formand: Professor Dr. F.C. Faye. | Secretair: Professor T. H. Hiortdahl, Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1877. A, Indeénlandske. Arndtsen, A. F, 0., Directeur. Aschehoug, Dr. T, H., Professor. Aubert, Dr. L. C, M., Professor. Aubert, Dr, L. M. B.,, Professor. Bachke, 0. A,, Overrets-Assessor, *Barth, J. B., Forstmester. Birkeland, M., Rigsarkivar. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. *Blich, Lic, T. L, C. F., Landphysikus Blix, Dr. E., Universitets-Stipendiat. Blytt, A. G., Conservator. Brandt, Dr. F. P., Professor. Broch, J. P., Professor, Broch, L. M. B., Oberstlieutenant. Broch, Dr. 0. J., Professor. | Bugge, F, W. K., Professor. | Bugge, Dr. E. S., Professor. Caspari, Dr. C, P., Professor. Collett, R., Conservator. Daae, L., Professor. Dahl, L., Medicinal-Directeur. *Dahll, T., Bergmester. *Danielssen, Dr. D. C., Overlæge. Dietriehson, Dr. L. H. S., Professor. Esmark, L. M., Professor. Faye, Dr. F,. C., Professor. Fearnley, C. F., Professor. Friis, J. A., Professor. *Fritzner, J., Provst. *Gjessing, G. A., Overlærer, Guldberg, Dr. Å. 8., fhv. Overlærer. Guldberg, Dr. C. M., Professor. Heiberg, H., Professor. Hiortdahl, Th. H., Professor. Holmboe, Dr. C. A., Professor. Huitfeldt, H. J., Archiv-Fuldmægtig. Hvoslef, Dr. H. H, Apotheker. Hørbye, J. C., Forstmester. Johnson, G. C., Professor. Kjær, A. N., Bureauchef. Kjerulf, Dr. Th., Professor. *Koren, J., Conservator. Ingstad, Dr. M. P., Professor. Lie, Dr. M. S., Professor. Lieblein, J. D, C., Professor. Lochmann, Dr E. F., Professor. Lyng, Dr. G. V., Professor. Løkke, J. 0., Overlærer. Mejdell, C. H N., Bergmester. Mohn, Dr. H., Professor. Monrad, Dr. M. J., Professor. *Munch, A., Professor. Miller, J. W., Professor. Minster, E. B., Professor. Nicolaysen, J., Professor. Nielsen, Y., Archiv-Assistent. Nissen, R. T., Statsraad. 20 *Norman, J. M., Forstmester. Odén, J., fhv. Adjunkt. Pihl, C. A., Jernbane-Directeur. Pihl, O. A, L, Ingenieur. Platou, Dr. F, C. S., est. Generalauditør. *Printz, H. C., Districtslæge. Rasch, H. H., Professor. Rygh, 0., Professor, Sandberg, 0. R. A, Directeur. Sars, Dr. G. 0., Professor. Sars, J. E. W,, Professor. *Schive, C. J., fhv Toldinspecteur. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D. T J, Capitaine. Schiibeler, Dr F, C., Professor. Sexe, S. A, Professor. *Sommerfelt, Cbr., Provst. Stang, Dr F., Statsminister. Stenersen, Dr. L. B., Univ.-Stipendiat. Storm, Dr G., Professor. Storm, J. F B., Professor. *Sylow, P L. M., Overlærer. | Unger, Dr. C, R., Professor. Vibe, F. L., Rector. Voss, Dr. J. A., Professor. Waage, P., Professor. Winge, E. F. H, Professor. B. Udenlandske. Fleischer, Dr. H. L., Geh, Hofrath, Pro- fessor Leipzig. Vo Lepsius, Dr, R., Geh. Rath, Professor. Berlin, | Rydin, Dr. H. L.,, Professor. Madvig, Dr. J, N., Conferentsraad, Pro- | Kjøbenhavn. fessor. Maurer, Dr. K., Professor. Miinchen. Nilsson, Dr. S8., Professor, Lund, Riant, Paul, Greve. Paris. Upsala, De med * betegnede indenlandske Medlemmer ere udenbyesboende. å N KV 7 = Ku EK KEN Leg på N Va k 7 ) Å po Dr Å iv od JEAN VO GAS ENG Ky NJ Ke a 4 å ere eo Vi, ad i RA I» å k å 2" oi fa dg AN Gu , y Pen a d ? % ») PE R ÅÅ ri Re , nn ae AL L 3 AMNH LIBRARY